Skip to main content

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats 


Presented  to  the 
LIBRARY  oj  the 

UNIVERSITY  OF  TORONTO 

by 
Estate  of  the  late 
JOHN  B.  C.  WATKINS 


ORDBOG 

OVER 

DET  DANSKE  SPROG 


ORDBOG 


OVER 

DET  DANSKE  SPROG 

GRUNDLAGT  AF 

VERNER  DAHLERUP 

MED    UNDERSTØTTELSE   AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET   OG   CARLSBERGFONDET 

UDGIVET    AF 

DET  DANSKE  SPROG-  OG  LITTERATURSELSKAB 


TREDJE  BIND 
BRÆ  — DØ 


V  V 


KØBENHAVN  1921 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  •  NORDISK  FORLAG 
TRYKT  HOS  H.  H.  THIELE 


Bræ— dagældende  redigeret  af  Kr.  Sandfeld,  Daimon — Damvej  red.  af  Holger  Sand- 
vad, Dan — daværende  red,  af  Jørgen  Glahder,  De— derværende  red.  af  Paul  V.  Rubow, 
De's — desværre  red.  af  Kr.  Sandfeld,  det  red.  af  Paul  V.  Rubow,  Detachement— devovere 
red.  af  Kr.  Sandfeld,  Dl — Dims  red.  af  Lis  Jacobsen,  din — Dowlas  red.  af  Aage  Hansen, 
Draab — Drabssted  red.  af  Paul  V.  Rubow,  Drag — Draisine  red.  af  Aage  Hansen,  Drak — 
Dravle  red.  af  Paul  V.  Rubow,  Drej — Drikting  red.  af  Aage  Hansen,  Dril — Driltøj  red.  af 
Morten  Borup,  Drip— Drivværk  red.  af  Aage  Hansen,  Drog — Drottensviger  red.  af  H.  Juul- 
Jensen,  Dru — drusig  red.  af  Aage  Hansen,  Dryade — dræwom  red.  af  Jørgen  Glahder, 
Drøb — Drømpel  red.  af  Holger  Sandvad,  Drøn — Drøvtygning  red.  af  Jørgen  Glahder, 
dn — Dydædelhed  red.  af  Holger  Sandvad,  Dyffel — dylle  red.  af  Aage  Hansen,  Dymling — 
Dyprør  red.  af  H.  Juul-Jensen,  Dyr — Dækværk  red.  af  Aage  Hansen,  Dæl-^ævles  red. 
af  Morten  Borup,  dø  red.  af  Kr.  Sandfeld. 


Gennemlæsningen  (se  indledningen,  I,  bind  s.  L)  af  nærværende  bind  er  udført  af  JoHS. 
Brøndum-Nielsen,  Jørgen  Glahder,  H.  Juul-Jensen  og  Holger  Sandvad. 
Om  Verner  Dahlerup's  deltagelse  i  arbejdet  se  nedenstaaende  forord. 


AUG  4T96S 


996804 


FORORD 

I,  Forordet"  til  første  bind  gjorde  jeg  udførligt  rede  for,  hvorledes  ordbogs- 
arbejdet var  begyndt,  og  hvorledes  min  stilling  til  det  var  (se  især  side  ix) ; 
ligeledes  blev  det  baade  i  „Forordet"  og  i  „Indledningen"  forklaret,  hvorledes 
det  nu  bliver  udført;  saaledes  omtaltes  det,  at  ordbogsartiklerne,  efter  at 
være  udarbejdede  af  redaktørerne,  bliver  omhyggelig  granskede  af  „gennem- 
læsere" (I.  s.l),  som  selv  har  redigeret  et  større  antal  artikler.  Denne  fordeling 
af  arbejdet  har  medført  nogen  forandring  i  min  stilling  til  det.  Efterhaanden 
som  der  er  blevet  uddannet  en  større  stab  af  redaktører,  som  ogsaa  kan 
udføre  gennemlæsningsarbejde,  har  mit  arbejde  nemlig  kunnet  indskrænkes 
noget:  1.  og  2.  bind  har  jeg  gennemset  fuldstændigt  baade  i  korrektur  og  i 
manuskript,  og  det  samme  gælder  begyndelsen  af  3.  bind  (til  ordet  detns); 
derimod  har  jeg  desværre  været  forhindret  i  at  gennemse  resten  af  bindet 
undtagen  afsnittene  Draab— Drabssted,  Drak — Dravle,  Dril — Driltøj,  Drog — 
Drotten,  som  jeg  har  gennemset  i  manuskript. 

Det  er  mit  haab,  at  mit  arbejde  for  fremtiden  vil  kunne  bestaa  i  gennem- 
læsning af  nogle  særlige  afsnit  og  i  udarbejdelsen  af  enkelte  artikler  af  lig- 
nende art  som  tidligere.  (Hidtil  har  jeg  skrevet  artiklerne  om  præpositionerne 
ad;  af,  bag,  blandt,  efter,  for,  fra,  se  I.  s.  ix).  Endvidere  vil  jeg,  for  saa  vidt 
min  tid  og  mine  øvrige  forhold  tillader  det,  læse  en  korrektur  paa  alle 
ordbogsartiklerne  og  staa  redaktørerne  bi  med  oplysninger  og  raad.  Derimod 
vil  jeg,  efter  at  alle  hovedspørgsmaal  vedkommende  ordbogens  indretning  nu 
er  afgjorte,  indtil  videre  ikke  tage  del  i  ordbogsraadets  møder  (se  I.  s.  lii). 

Maj  1921 

VERNER  DAHLERUP 


I  tilknytning  til  ovenstaaende  forord  skal  vi  meddele,  at,  da  det  har 
vist  sig  i  høj  grad  ønskeligt  for  at  sikre  ordbogens  ensartethed  og  korrekthed, 
at  samtlige  artikler  gennemses  af  en  enkelt,  har  ordbogsraadet  overdraget 
H.  Jdtjl-Jensen  at  foretage  et  gennemsyn  af  hele  manuskriptet,  inden  dette 
leveres  til  trykkeriet. 

Medens  H.  Juul-Jensen  i  øvrigt  varetager  de  faglige,  indre  forhold  ved  ord- 
bogsarbejdet, forestaar  Lis  Jacobsen,  der  som  omtalt  i  1.  bind  leder  ordbogens 


udgivelse  sammen  med  H.  Juul-Jensen,  stadig  ordbogens  —  efterhaanden 
meget  omfattende  —  administration. 

Ordbogens  øverste  myndighed  er  som  hidtil  ordbogsraadet.  Dette  bestaar 
af  samtlige  redaktører  og  gennemlæsere  samt  ordbogens  faglige  og  administra- 
tive ledere,  for  tiden  følgende:  cand.  mag.  Morten  Borup,  docent,  dr.  phil. 
JoHS.  Brøndum-Nielsen,  cand.  mag.  Jørgen  Glahder,  cand.  mag.  Aage  Hansen, 
dr.  phil.  Lis  Jacobsen,  underbibliotekar,  cand.  mag.  H.  Juul-Jensen,  dr.  phil. 
Paul  V.  Rubow,  prof.,  dr.  phil.  Kr.  Sandfeld  og  mag.  art.  Holger  Sandvad. 

Hvad  citatsamlingen  angaar,  saa  er  denne  —  dels  ved  udskrivning 
af  litteraturværker  fra  omraader,  hvor  dette  var  særlig  paakrævet,  dels  ved 
en  udvidet  supplering  efter  videnskabelige  værker  og  andre  fagværker,  dels 
endelig  ved  indlemmelse  af  nye  citatsamlinger  og  talrige  bidrag  fra  det  store 
interesserede  publikum,  —  blevet  øget  i  saa  stor  maalestok,  at  der  i  meget 
væsentlig  grad  er  raadet  bod  paa  den  ufuldstændighed  i  dateringen  af  ordenes 
første  forekomst,  i  nuanceringen  af  ordenes  betydninger  o.  s.  v.,  der  fandtes 
i  ordbogens  første  partier  (jfr.  indledningen  i  1.  bind  s.  xlv  f.) 

Vi  bringer  herved  enhver,  der  paa  den  ene  eller  anden  maade  har  ydet 
bidrag  til  dette  gode  resultat,  en  hjertelig  tak.  En  særlig  tak  bringer  vi  — 
foruden  til  de  i  indledningen  til  1.  bind  og  forordet  til  2.  bind  nævnte  institu- 
tioner og  enkeltpersoner,  fra  hvem  vi  stadig  har  den  glæde  at  modtage  hjælp 
og  bidrag  —  til  følgende:  forfatteren  Henning  Brøchner,  lærer  Balthasar 
Christensen^  Storehedinge,  prof.  dr.  Gering,  Kiel,  lektor  Sv.  Gundel,  Aarhus, 
stud.  mag.  Aage  Hansen,  adjunkt  Chr.  Hein  Nielsen,  Esbjerg,  stud.  theol.  Svend 
Jacobsen,  kontorchef  i  min.  f.  off.  arb.  T.  F.  Krarup,  stud.  mag.  K.  F,  Plesner, 
adjunkt  Erik  Rehling,  lektor  Johan  Repstogk,  Hillerød,  auditør  Erik  Sghaffer, 
forfatteren  S.  Tvermose  Thyregod,  Bagsværd,  landstingsmand,  cand.  phil.  Her- 
man Trier. 

Desuden  sender  vi  en  tak  til  redaktionen  af  Svenska  Akademiens  Ordbok, 
Lund,  der  med  sine  mere  omfattende  sprogvidenskabelige  samlinger  har  kun- 
net yde  os  værdifuld  hjælp  paa  forskellig  maade.  Endelig  maa  vi  nævne, 
at  vi  fra  afd.  lektor  Axel  Sørensen  har  modtaget  en  samling  af  litteratur- 
citater  paa  slangudtryk  olgn.,  der  giver  et  godt  supplement  til  „Ordbog  over 
Gadesproget". 

København,  i  maj  1921 

Paa  ordbogens  vegne 
LIS  JACOBSEN  H.  JUUL-JENSEN 


Bræ 


Bræ,  en.  [bræ']  flt  -er.  {fra  no.  bræ, 
af  no.  brede,  jf.  oldn.  breåaf^nn,  stor  bræ; 
oprindelse  usikker;  fagl.  ell.  O)  „evige"  sne- 
di.  ismasser  i  bjergegne;  jøkel;  gletscher, 
(jf.  :lishræ,  SneehTæ.vAph.Nath.IV.55.  den 
kaldes  og  Sneebreede,  Iisbreede.sms^.^. 
Schouw.N.14.  *Du,  Grønland  med  din  Bræ, 
omsqvulpet  af  fraadende  Brænding.J.are- 
str.269.  *de  hvide  Bræer  skinne  |  fra  de 
mørke  Fjeldes  Tmåe.Ploug.I.9S.  De  korte  lo 
Somre  kunde  ikke  tære  noget  videre  paa 
Bræen.  JFJews-^r.  73. 

Bræd(d)e,  en.  flt.  -r  ['brBSar,  gldgs. 
'bræ-åar]  {glda.  d.s.,  sv.  bråde,  brada,  no. 
bræde,  lag  af  fjæle,  bræda,  kort  fjæl;  besl.  m. 
Bræt  II  i  rigsspr.  nu  kun  i  flt.,  idet  ent.  erstattes 
af  Bræt)  1)  (nu  kun  dial.)  i  ent:  d.s.s.Brætl. 
vAph.(1759).  „Bruges  helst  i  plur.''780.  der 
var  en  tommebred  Aabning  mellem  hver 
BTæåde.AndNx.PE.I.51.  Esp.éO.  Thorsen.  20 
137.  II  (sdjy.)  den  ene  side  af  et  bogbind 
(der  tidligere  ofte  lavedes  af  træplader). 
Feilb.  2)  som  flt.  til  Bræt  1.  han  lod  ud- 
kaste med  tomme  Tønder  Bredder  og  Ki- 
ster de  Danske  Fanger,  som  vare  paa 
S\abene.Holb.DH.I.168.  *det  simple,  land- 
lige Træbord,  |  Som  af  to  Pæle  be- 
staaer  og  tvende  høvlede  BTæåer.OehlSE. 
57.  han  lagde  Tag  paa  Huset  med  Bjæl- 
ker og  Bræder  af  Cedertræ  (Chr.VI:  ce-  30 
deT-åæler).lKg.6.9.  Planker  og  Bræder 
fremkomme  ved  Gennemskæring  af  en 
Træstamme  paalangs . .  Benævnelsen  Plan- 
ker eller  Bræder  afhænger  af,  om  Tyk- 
kelsen er  større  eller  mmåre.Gnudtzm. 
Husb.116.  jf  PEMillUSll.  \\  (i  best.  stil- 
ling) om  bræddegulv.  *naar  jeg  betræder  | 
Dandsebodens  glatte  Bræder.JSei6.Z7.7.  især 
om  scenegulv  og  i  videre  bet.  scene  (tea- 
ter) i  alm. :  han  skal  endog  være  en  større  ao 
Kunstner  i  Faget,  naar  han  kommer  uden- 
for Scenen,  end  paa  Bræderne.irei&.Pros. 
X.271.  *hvilken  er  da  Brædernes  Bestem- 
melse? I  Hvad  er  Theatrets  Maal  den 
Dag  i  T)ag?FalM.V.393.  hvor  ømt  end 
Skuespilleren  og  Skuespillerinden  omfavne 
hinanden  og  kjertegne  hinanden  paa  Bræd- 
derne.Xierfe.ZIF.i08.  Er  vi  ikke  alle  paa 
Brædderne  ?  spiller  vi  ikke  alle  Komedie  ? 
Drachm.F.1.396.  dette  stykke  er  gaaet  50 
mange  gange  over  brædderne  j  Gadeordb.^ 
de  skraa  brædder,  d.s.  ChKjerulf.OTJ. 
245.  Thaliæ  Tempel . .  Mine  skraa  BvbsA- 
deT.OBenzon.FE.31.  jf.:  de  Brædder,  der 
forestiller  Verden  (citat  fra  Schiller).  Ar- 
laud.344.  Bræd(d)e-,  i  ssgr.  ['brB9a-; 
gldgs.  'bræ'da-]  egl.  gen.  flt.  af  Bræd(d)e. 
-feber,  en.  (dagl.;  1.  br.)  angst  for  at  op- 
træde paa  scenen ;  lampefeber.  S&B.  -gavl, 
en.  Brand-OrdningV6l749.§3.  LovL.Tl.794.  60 
-gnlv,  et.  VSO.  Font.LP.VIIL153.  -helt, 
en.  (1.  br.)  teaterhelt.  Ing.EF.III.218.  -hus, 
et.  (nu  1.  br.)  PEMull.^512.  Hauch.L482. 
•Er  Hald  et  Brædehuus?  Gives  der  i  Lan- 
det I  En  stærkere,  bedre  befæstet  Gaard? 
Hrz.XL42.  -loft,  et.  Schand.IF.6L  Landb 


bræge 


O. III. 401.  -skur,  et.  et  lille  Brædeskur 
til  YogteTpigen.Ing.EF.XIII.189.  Schand. 
0. 11.301.  -stabel,  en.  et  enkelt  Bræt 
ragede  ud  fra  Brædestablen.  GroZdscAm.IJ. 
42.  TroelsL.II.80.  -tag,  et.  Gnudtzm. 
Husb.212.  Bist.EB.22.  -teater,  et.  (1.  br.) 
om  en  primitiv  scene  (jf.  FjæUebod^.  Ing. 
EF.XIII.3.  -væg,  en.  et  Pulterkammer, 
der  kun  ved  en  tynd  Brædevæg  var  ad- 
skilt frahendes  Værelse./S'i66.1.77.  Gnudtzm. 
Husb.146.  -værk,  et.  (nu  1.  br.)  de  dele 
i  et  bygningsværk,  der  er  udført  af  brædder. 
Broernes  Bjælkeværk  (var)  lagt  paa  de 
mægtige  Colonner,  og  Skinnerne  slaaet 
paa,  men  for  Øiet  var  det,  da  al  Bræde- 
værk  manglede,  som  foer  vi  hen  ad  et  Bro- 
GelændeTJSCAnd.XII.213.    MG. 

bræde,  v.  [ibræ'Sa]  (f  bråde.  Moth. 
B357  (i  bet.  2).)  -te  ell.  (sj.)  -ede.  (ænvd. 
d.  s.,  oldn.  bræåa,  besl.  m.  II.  brad)  t)  (nu 
kun  dial.)  gøre  flydende  vedvarm^;  smelte. 
bræde  smør,  voks.Mdth.B365.  Rokken 
smurtes  i  Reglen  med  „brædt"  (smeltet) 
'H0nseiedt.FrGrundtv.LK.l8O.  en  af  „de 
dejlige  Peblinge",  Peder  Palladius  taler 
om,  som  Lærdommen  løb  i  som  brædet 
(Palladius:  bræd^  Smør. VilhAnd.Erasm.I. 
136.  jf.  MDL.  Esp.40.  Feilb.1.115.  2) 
J,  (nu  næppe  br.)  bestryge  (naaderne  i  skibs- 
bunden)  med  smeltet  beg  ell.  tjære;  bege; 
tjære  (jf.  Bradebænkj.  Moth.B357.  VSO. 
MO.    S&B. 

bræe,  v.  se  bræge. 

Bræg,  et.  [bræ'q]  Høysg.AG.34.  flt.  d.s. 
(ænyd.  d.s.;  1.  br.)  brægende  lyd;  brægen. 
HoU).Metam.90.  *(vi  hører)  ængstlige  Bræg,  | 
Naar  et  forvildet  Lam  i  Skovene  søger  sin 
ModeT.JHSmidth.  (ForSandhed.I.161).  Faa- 
rets  BrægJVJens.NG.255.  jf  Kierk.1.110. 
bræge,  v.  f'bræ-qa]  (f  bræe.  FrHom.PM. 
116).  (glda.  d.  s.,  fsv.  bråkja,  no.  bræk(j)a;  jf. 
no.  brækta,  oldn.  brækta;  maaske  besl.  w.Brag) 
1)  om  faar,  geder  olgn.:  lade  sin  stemme 
høre.  (da  kiddet)  kom  til  mig,  begyndte 
det  at  bræge.To6.^.i7.  Holb.MTkr.120. 
*De  spæde  Kid,  og  unge  Lam  |  I  Dalen 
glade  hTæge.Bagges.8V.15.  *Ved  Hækken 
Lammet  hræged.Oehl.XXIX.lOe.  *Derseer 
du  . .  mine  Lam,  |  (som)  bræge  Mæh  og 
Bæh  af  lutter  Glæde  J'alM.Dryad.14.  (sj.n 
(æslets)  glade  BTægen.Brandes.V.323.  2) 
(overf.)  om  mennesker:  have  en  røst,  der 
minder  om  et  dyrs  brægen;  især:  synge  paa 
en  drævende  og  langtrukken  maade.  *Mads 
Cantor  . .  siunger  som  een  geed  . .  i  Vor 
Bisp,  Skolmester,  ja  af  Hørerne  enhver,  | 
Naar  han  ej  bræger  selv,  med  ham  for- 
nøjet eT.Holb.Paars.239.  (degnens)  bræ- 
gende 'Psaimesa.ng.Schand.TF.1.57.  jf.: 
disse  stille  Drømmere,  der  bræge  vemo- 
digen  mod  en  svunden  Tids  .  .  Idealer. 
JPJacJI.76.  II  m.  obj.  Hånd  bræger  san- 
gen ud,  som  et  itr.Moth.B42  6.  (han)  staar 
og  bræger  noget  hen  i  \e\rei.Holb.Masc. 
11.4.  (han)  brægede  hende  bestandig  sine 
Komplimenter   ind  i  Øret.Drachm.T.140. 


ni.    Rentrykt  »/e  1920 


Brseger 


Bræser,  en.  (spøg.;  1.  br.)  om  et  faar. 
Tode.L318.  ||  Som  dansk  Digter  fremtraadte 
(Storm)  med  Bræger  1774,  et  komisk  Helte- 
digt, hvori  en  Degn  tager  ud  for  at  ind- 
kræve Paaskeæg.NMPet.V2.319. 

Bræk,  en,  et,  [hr^,g]  Høysg.AG.35.  flt. 
d.s.  (ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  breke,  jf.  ty. 
brech;  egl.  vbs.  til  brække;  jf.  Bræk(k)age) 

1)  (sj.  i  rigsspr.)  som  vbs.  til  bræKke. 
1.1)  tU  brække  l.i  og  2.  ||  (dial.)  pløjning 
(jf.  II.  Brak;,  Feilb.  \\  (vulg.)  indbrud. 
at  gaa  ud  paa  „Bræk",  hvilket  i  det  lavere 
highlife  betyder  Inåhmå.Pol.'"'/!  1911.8. 
NatTid.^y*1920.Aft.5.sp.2.  t.2)  til  brække 
2.2,  *(noget  uklart)  Der  volder  Lyset  Bræk. 
Bagges.IILlé6.  (jf.  bet  2.3). 

2)  om  resultatet  af  handlingen  at  brække 
ell.  bryde.  2.1)  (nu  1.  br.  uden  for  dial.  (jf. 
Feilb.)  ell.  fagl.  spr.)  beskadigelse;  brud. 
*0I  du  Rør -Stilk  har  et  Knæk,  |  Skiønt 
du  synes  uden  BTæls..Stub.52.  forvare  Træer 
for  allehaande  Bræk  og  Sygdommc^ffave 
D.(1762).137.  Ew.Y.133.  I  dette  Stof,  Lær- 
red, finaes  mange  Bræk,  YSO.  her  slaar 
vi  Hovedet  i  Bræk  paa  den,  som  tal'  om 
Fredelighed.JPJac.J:46,  *Et  Bræk  |  Paa 
Lovens  Pergament  kan  siden  bødes.Éecfee, 
KL.9.  for  det  Tilfælde,  han  skulde  .  . 
faa  Brud  eller  Bræk  paa  Seler  og  Vogn, 
Bregend.DN.110.  (jf.  bet.  3:^  *saa  fort  da 
bøded  (kongerne)  Voldens  (o:  Danevirkes) 
Bræls..Ploug.I.278.  (jf.  brække  1,2:^  skyde 
Bræk  paa  en  Muur.  F/SO.  ||  om  brud  ell. 
beskadigelse  paa  legemsdele,  en  Mand,  som 
haver  Bræk  paa  Fod  eller  Bræk jpaa  Haand, 
3Mos.21.19.  Bræk  for  Bræk,  Øie  for  Øie, 
Tand  for  Tand.snist.24.20.  *(kæmperne  lo- 
vede før  tvekampen)  Hinanden  Bræk  at 
høde.Qrundtv.PS.lV.14.  \\  i  forb.  m.  Brøst 
(jf.  ndf.  u.  8).  (tøjet)  har  lidt  stor  Brøst 
og  Bræk.0ehl.AG.126.  Grundtv.PS.V.394. 
*tag  den  bedste  Baad  , .  |  Hvad  Brøst  og 
Bræk  den  faaer,  betaler  ieg.Hauch.8D.II. 
114.  II  nu  især  (fagl.)  i  udtr.  bræk  paa 
maskinen,  maskinskade.  TeknMarO.20. 
jf. :  *Maskinen  |  Faaer  hist  og  her  en  Brøst 
og  BTæk.Winth.X.32.  *Maskinmester,  gik 
der  paa  Damprøret  Bræk,  |  saa  lap  i  en 
Fait.Bich.II.8.  2.2)  (foræld.)  afbrydelse; 
afbræk,  at  den  .  .  Bitterhed,  som  jeg 
ikke  kan  frikiænde  .  .  mit  Skrift  for,  i 
samtlige  vore  . ,  Forhold  ikke  har  giort 
ringeste  Bræk  eller  Sksia.T.Rahb.E.V.58. 
hverken  klager  jeg  over  Bræk  paa  Næ- 
ring eller  Forlis  af  Fenge.JPJac.1.52.  2.3) 
(1.  br.)  sted,  hvor  noget  er  brækket  ell.  kan 
højes  om.  liee  i  Hængslets  BTæk.Haand- 
gem.401.  2.4)  f  koll:  beskadigede  varer; 
vraggods;  udskud.    E:andelsO.(1807).27. 

3)  (nu  1.  br.)  overf.:  skade;  fejl;  man- 
gel; ufuldkommenhed,  (jeg  kaster  ride- 
fogeden) en  halv  snees  Dder  i  Næsen  (0: 
for  at  slippe  for  soldatertjenesten),  hvilcken 
Bræck  eller  Sygdom  jeg  da  vil  ha,  den 
faaer  jeg  strax.Ho?6.MeLJ.i,  (han  skal) 
melde,  hvad  Mangel,  eller  Bræk,  der  ved 


Brækkage 


Skibet  .  .  kan  ioTetalde.SøkrigsA.(1752).§ 
193.  1  ønskede,  at  Klæderne  paa  nogen 
Maade  kunde  skiule  Naturens  Brek.Spec- 
tator.456.  Ridderloven  siger  . .  at  Ingen, 
som  .  .  har  noget  legemligt  Bræk,  kan 
optages  i  den  ædle  Ridderstand.In^'.FS. 
I1.2O.  II  især  om  aandelige  ell.  moralske  fejl 
ell.  mangler.  Brors.281.  *Kilder  til  vor 
Daddels  Elv  |  Er  overalt  ,  .  om  ei  just 

10  egne  Brøder,  |  Dog  egne  Biddk.Bagges.IIL 
26.  vi  har  jo  alle  vores  smaa  Bræk  og 
Skrøbeligheder,JP Jac.1,16^,  ||  i  forb.  m. 
Brøst  (jf.  ovf.  u.  2,1^,  *Saa  snart  I  bliver 
g-ift  min  kiære  lille  Pigel  |  Saa  finder  det 
sig  nok  med  eders  Brek  og  Brøst.Wadsk. 
76.  Bahb.E.1.262.  *al  vor  Brøst  og  Bræk, 
den  kom  fra  Slangen.Oehl.T.225.  *alle 
Tidens  Brøst  og  Bræk.PalM.IV.33.  *hæf- 
ted  ved  ham  Brøst  og  Bræk,  |  de  skæm- 

20  med  dog  ej  Aandens  Trask.Ploug. 11.81. 
jf.:  Polakker,  Russere  osv.  , .  tog  ringe 
Anstød  af  Brist  eller  Bræk  i  (Balzaes) 
FormgivmD.g.Brandes.  VI.l  77. 

4)  «  MO.;  til  brække  3.2  og  4.1 ;  vulg.) 
konkr.:  det  opkastede  maveindhold;  opkast- 
ning. AKohl.MP.III.320.  \\  (vulg.)  mislyk- 
ket frembringelse  (jf.  2,4J.  det  er  noget 
værre  bræk,  du  har  lavet;  kast  det  hel- 
lere væk  i 

30  Braek-,  i  ssgr.  ['br^g-]  af  brække,  jf. 
ty.  brech-  ||  ogs.  (sjældnere)  Brække-,  se 
Bræk-greb,  -hammer,  -jærn  oft. 
Brækage,  en,  se  Brækkage, 
Bræk-benne,  en,  1)  (til  brække  I.1; 
gart,  kog.)  d.  s.  s.  Brydbønne,  8al.III.1046. 
2)  (til  brække  3.2  og  4,1^  T  frø  af  det  in- 
diske træ  Strychnos  multiflora  Benth.,  der 
menes  at  fremkalde  opkastninger ;  ignatius- 
bønne.  VareL.^334.  -drik,  en,  (til  brække 

40  3,2  og  4,1;  nu  næppe  br.)  vAph.(1759).  VS  O. 
-greb,  en,  (til  brække  I.3;  landbr.)  svær 
greb,  der  bruges  til  at  brække  jord  (mergel 
osv.)  løs  med.  Priskurant.(1910).  Brække - 
greb.  Feilb.  f  -hammer,  en,  (til  brække 
1,3;  mur.)  hammer  til  at  brække  murværk 
ned  med;  spidshammer.  vAph.(1764).  VS  O. 
Brækkehammer, MO,  -jærn,  et,  (nu 
næppe  br.:  Brækkejærn.  OeM.VII.81.  Ing. 
LB.I.78.    MO.).    {til  brække   1.3 ;  jf.  ty. 

50  brecheisen;  især  fagl.)  kraftig  jærnstang  til 
at  bryde  noget  op  med.  vAph.(1764).  TU 
at  faae  Laasen  fra,  udfordredes  Brækjern 
og  IiammeT.Blich.(1846).V.30.  Recke.KL. 
179.  Drachm.STL.218.  (billedl.:)  (han) 
kunde  ikke  faa  anbragt  Brækjærn  eller 
Vædder  gennem  Sangerens  faste  Mur  af 
lystig  Alvor  og  alvorlig  Lystighed,sa,Z^Tr. 
152.  II  (sj.;  spøg.)  overf.,  om  en  person,  der 
baner  sig  vej  paa  voldsom  maade;  jf.:  det 

60  var  et  af  disse  Bondebrækjern  fra  neden 
af,  der  tager  alle  Eksaminer  ved  Univer- 
sitetet.KLars.SA.5. 

Bræk(k)age,  en,  [br^'ka-Ja]  uden  flt. 
(efter  eng.  breakage,  vbs.  til  break,  brække) 
^l,  d.s. S.  Bræk  2,i,  Dampskibet  (fik)  ud- 
for Hveen  Brækage  paa  Maskinen,I)a^6i. 


brække 


brække 


^^/6l887.2.sp.4.  II  T  vareheskadigelse  ved  brud. 
Harboe.MarO.     BerlTid.^yi,1907.AfU.sp.2. 

brsekke,  v.  ['br^ga]  præt.  -ede  ell.  (nu 
især  vulg.  ell.  dial.)  brak  [brB^^];  part.  -et 
-eZi.  (nu  især  vulg.  ell.  dial.)  brakket  ['bro- 
gaf] ell.  (nu  kun  dial.)  brækt  (Bagges.III.6. 
Esp.  §187,  d).  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  f  -else 
('Leinmernis  Brekkelse.  Klevenf.  RJ.  112. 
d.s.s.  Brækning.  3:  Tode.ST.I.25.110),  jf. 
Bræk.  {ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  breken  ell.  ty. 
brechen,  jf.  eng.  break,  got.  brikan;  besl. 
m.  lat.  frango,  bryde;  sml.  II.  Brak,  Breche, 
Brik,  V.  Brok,  Brøk  ||  ordet,  som  i  ænyd. 
er  lidet  anvendt,  har  nu  i  talespr.  i  egl.  bet. 
fortrængt  III.  bryde) 

1)  trans,  i  egl.  bet.  1.1)  faa  noget  (haardt 
ell.  stift)  til  at  briste  (pludselig),  især  ved 
voldsom  bøjning  ell.  stærkt  tryk;  knække; 
bryde  (itu),  (de)  tragtede  at  holde  Kon- 
gen (fra  overgangen  over  Storebælt),  fore- 
stillende ham,  hvor  snart  . .  lisen  kunde 
brækkes  (nu:  bryde  op).Holb.DII.IIL256. 
det  kunde  skee  ved  den  stærke  Trækning 
af  disse  mægtige  Planeter  paa  hinanden 
at  Jorden  kunde  brækkes  (nu:  briste). 
Kraft.(KSelskSkr.III.270).  brække  Brød  i 
€n  Suppe. 7S0.  *den  kan  bryde  Senesnor, 
I  Som  tykke  Kobberlænker  hrak.Oehl.NG. 
250.    (hun  havd^)   brukket  nogle  Zirater 


spalter,  (hun)  tilbød  sig  at  gjennemsee 
mine  Digte  . .  men  hun  maatte  have  dem 
tilsendt  paa  brækket  Fa.pir.HCA7id.I.323. 
AD Jørg. 111.76.  (ansøgninger)  skal  skrives 
paa  „brækket"  Fa.Tpir.SaVI.802.  (betænk- 
ningen blev)  indført  paa  den  blanke,  venstre 
Spalte  af  brækkede  Blade,  hvor  Ekstrakter 
af  vedkommende  Sag  udfyldte  den  højre 
Sipalte.AFriis.BD.  11.86.  jj  f  m.  h.  t.   hør: 

10  d.  s.  s.  IV.  brage  2.  Y80.  ||  (møl.)  knuse 
(sæd)  til  gryn  (jf.  Brækkværn,  Brækning 
1.2J.  Byggen  kom  til  Møllen  og  blev  skallet 
paa  Skalkværnen,  derpaa  brækket  i  Kvær- 
iien.AarbFrborg.1918.49.  \\  (dial;  jf.  bet.  1.2) 
om  pløjning  af  jord,  der  tkke  før  har  været 
bearbejdet  ell.  har  hvilet  i  længere  tid;  bryde 
(i.i).  SjællBond.lOl.  Feilb.  1.2)  frembringe 
aabning  i  noget,  der  danner  et  lukke  ell.  et  sam- 
menhængende hele;  sprænge;  ogs.:  lukke 

20  op;  aabne.  (nu  kun  i  udtr.  brække  et  brev, 
lastenj.  *Stands  Strømmen  i  sit  Løb,  den 
brækker  Dæmninger.  Fasiin^'.  ÆT.  50.    Be- 

fierlighed  tU  Guld  havde  ikke  endnu 
rækket  Jordens  Overflade  for  at  trænge 
sig  ind  i  dens  lnåvold.e.Schytte.IB.II.451. 
\\  bryde  op.  (de)  truede  at  brække  Dørre- 
ne til  Fængse\et.Holb.Hh.I.105.  to  Bønder 
(havde)  listet  sig  ind  i  Stalden,  brækket 
Havreloftet,  og  stjaalet  af  Havren.PAflei6. 


i  Stykker  paa  Ringen.sa.7(S.55.  Yeå  Vd- 30  Sk.  IL  26.    *Templer  knuuses!   Fængsler 


farten  .  .  brækkedes  i  en  svær  Søgang 
RoretMynst.BlS.III.217.  *(maanen)  stod  i 
Luften  som  en  Lampe  svag,  |  En  brukken 
Ring  da  syntes  ham  dens  huQ.Hauch.SD. 
11.51.  „Fra  hvem  mon  er  dette  Brev,  her 
ligger  tU  mig?"  afbrød  jeg  ham  og  brak 
Seglet.Bagger.I.131.  *hans  Sabel  er  bruk- 
ls.en.Hostr.DS.119.  i  faldet  brækkede  han 
sin  stok  i  jf. :  Naar  saa  Kornet  er  groet  sam- 


brækkes. J?aafles.lV.  i  96.  brække  et  S&iin, 
en  Kiste.  VSO.  \\  tage  hul  paa.  brække  en 
Flaske,  en  Smørtønde.  FÅO.  ||  brække 
et  brev,  (nu  1.  br.)  aabne  det  (egl.:  ved  at 
brække  seglet  itu,  jf.  u.  III.  bryde  1.2J.  jeg 
har  megen  Grund  at  formode  at  man  . . 
brækker  mine  BTeYe.Ew.VIII.178.  Hrz. 
VIII.308.  *Han  brækker,  læser,  skriver 
tusind  Breve.PalM.V.254.   KLars.GV.82. 


men  i  en  fast  Kage  (ved  brygning),  „bry-  40  ||  brække  lasten,   ^  begynde  udlosning  ell. 


des"  eller  „brækkes"  Støbet  (o:  maltet), 
arbejdes,  gnides  mellem  Hænder,  indtil 
de  enkelte  Kjærner  er  fuldstændig  løsnede. 
Feilb.BL.77.  brække  isen,  d.s.s.hryåe 
isen  (se  u.  III.  bryde  l.i;.  Moth.B413.  VSO. 
II  t  m.  h.  t.  brød,  som  man  bryder  for  at  spise 
ell.  give  andre  at  spise  deraf  (jf.  III.  bryde 
1.1^.  *Jesus  Kristus  ..II  den  Nat  han  blev 
forraadt,  |  Brødet  hTak.6rundtv.SS.IV.233, 


optage  ballasten  (jf.  bryde  lasten  m.  III. 
bryde  I.2;.  SøkrigsA.(1752).§683.  IdrætsB. 
1.360.  1.3)  løsne  noget  fra  noget  andet  paa 
en  voldsom  maade;  skille  noget  (helt  ell. 
delvis)  fra  noget  andet  (jf.  u.  bet.  b).  brække 
en  Arm  af  Led.FSO.  *Dine  Ribbeen  skal 
man  brække  |  FradixiRy  g.Oehl.Begn.(  1849). 
162.  han  gik  og  brækkede  grene  af  træ- 
erne i  jf.:  *Jeg  finder  (rosen)  igen,  men 


II  m.h.t.  legemsdele,  (i  skafottet)  er  skaaren  50  grusomt  hTvikket.PM0ll.L86.  ||  brække  an 


adskillige  Huller,  bequemme  til  Lemmer 
nis  Brekkelse  ved  Executionen.  ^even/". 
JSJ.112.  Enten  skal  jeg  brække  din  Hals, 
eller  du  m.iR.PAHeib.Sk.L212.  især:  paa- 
drage  sig  brud  paa.  *(hans)  Lemmer 
brukne  va.TiFaldet.TBruun.IV.208.  *Korsl 
hvor  du  faar  Prygl  af  Fatter,  |  Hvis  du 
brækker  dine  Ben.PMøll.I.109.  Sin  venstre 
Haand  havde  han  brukket.  Æa^'^'er.  J.  65. 
(troldmanden)  kogte  Urter  for  Tandp 
lagde  brukne  Ben  i  SkmiieT.GSchUtte.HH. 
194.  jf:  Under  Veis  brækkede  vi  den  ene 
Vognaxel. F/SO.  brække  halsen,  se  Hals. 
Hm.  h.  t.  papir  olgn.:  give  en  ombøjning. 
VSO.  især  i  udtr.  brækket  papir,  et 
Mad  papir,  der  ved  ombøjning  er  delt  i  to 


keret  af  grunden,  ^  faa  det  til  at  slippe 
grunden.  Scheller.MarO.\(hT 3dkke  tobak, 
(fagl.)  afhøste  tobaksbladene.  JBasmussen. 
Tobaksavl.(1911).13.  J|  f  m.  h.  t.  mineraler: 
bryde.  Brunnich.M.i60.  \\  brække  kan- 
ten: „Siges  af  Snedkere,  naar  de  med  et 
Huggejern  eUer  Høvl  afstøde  Kanten  af  et 
Bret."  kSO.  1.4)  frembringe  ved  at  bræk- 
ke. Vinden  brækkede  Hul  paa  Taget.  At 
ine,  60  brække  Hul  paa  en  Kage.F50.  MO. 

2)  trans,  i  mer  ell.  mindre  billedl.  ell.  overf. 
bet.  2.1)  i  al  olm.  *Rettens  Spiir  det  alt  er 
hT2ekket.Kingo.162.  Det  stærke  Bryst  kan 
ikke  rumme  Sorgen,  det  vil  brækkes  (nu: 
spTænges)J'acobi.(Bahb.LB.IL33).  ||  (især 
mal.)  overf.,  halvere  den  sum,  der  er  køber 


brække 


brække 


og  sælger  imellem  (if.  u.  5.iij.  han  mindede 
om  . .  hvad  Søren  havde  forlangt,  og  hvad 
Per  havde  budt;  hvad  Søren  havde  slået 
af,  og  hvad  de  var  enedes  om  at  brække. 
Hjortø. IV. 151.  2.2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  rette 
linier  ell.  hvad  der  følger  en  ret  linie:  give 
en  anden  retning  (jf.  III.  bryde  2.2^. 
De  ujævne  Gader  synes  brolagte  Høie, 
idet  man  i  brækkede  Linier  vandrer  snart 
op,  snart  neå.HCAnd.III.32.  \\  f  m.  h.  t 
lysstraaler.  Enhver  Straale  kan  ved  et 
Prisma  brækkes.SM^»j.J2.9^.  Hallager.BB. 
41.  II  brække  bugt,  ^  bøje  et  stift  tov  om 
(jf.  bet.  1.4;.  Funch.MarO.IL22.  Schellcr. 
MarO.  brække  trompet,  forkorte  et  tov 
ved  at  naje  et  par  bugter  sammen.  Harboe. 
MarO.  IarætsB.I.360.  2.3)  f  trænge  gen- 
nem hvad  der  danner  en  spærring  ell. 
hindring;  sprænge  (jf.  III.  bryde  2.3^. 
Jeg  seer  Skyerne  brekkes,  den  hendun- 
stende  Taage  fordele  sig  i  Luften.J/Swee(i. 
11.128.  EwJ.69.  den  Skioldborg  var  bræk- 
ket, som  bedækkede  ham.GSchøning.Norges 
Historie.IIL(l?81).228.  2.4)  f  m.  h.  t.  noget 
stærkt  ell.  kraftigt  olgn.:  overvinde;  faa 
bugt  med  (jf.  III.  bryde  2.i).  *ey  nogen 
Magt  hans  Løve-Hierte  hrékkeT.Falst.Ovid. 
128.  Magten  af  Bølgerne  brækkes  altiid, 
førend  de  kommer  ind  i  Havnen.Overs.af 
HolbLevned.  81.  brække  Vindens  Magt. 
Fleischer.S.609.  brække  de  onde  Vaner. 
0Guldb.AT.311.  jeg  veed,  hvor  let  Men- 
neskets stærkeste  Kraft  kan  brækkes,  og 
hans  Forsæt  opløses.  Mynst.  Betr.  II.  189. 
2^)  m.  h.  t.  hvad  der  danner  noget  ordnet, 
ensartet  ell.  regelmæssigt:  forstyrre;  bringe 
afveksling  i  (jf.  III.  bryde  2.5^.  f  brække 
Slagtordenen.v^^^.('i  759).  \\fi  forb.  bræk- 
ket proportion  {efter  lat.  proportio  dis- 
creta)  proportion,  hvis  tredje  led  er  forskel- 
ligt fra  det  andet  (fx.  ^/g  =  Vn);  ubundet 
proportion  (mods.  sammenhængende  p.j. 
Cramer.(1762).21.  ||  nu  kun  (mal.):  ændre 
en  grundfarve  (især:  hvidt)  ved  tilsætning 
af  en  anden  farve,  naar  kalk  brækkes  med 
kønrøg,   faar  den   et  let  gulligt  skær  \ 

2.6)  (dagl.;  jf.  u.  bet.  3.i^  m.  h.  t.  sprog: 
udtale  mangelfuldt;  (ud)tale  gebrok- 
kent, (styrmanden)  kunde  brække  lidt 
malebarisk.i)rac^w.  71.387.  Han  brækkede 
jysk  med  de  Yeiiaxenåe.CHans.S.142.  jf.: 
enhver,  der  kan  brække  lidt  Tysk  af  sig, 
udgives  for  at  være  fuldstændig  hjemme 
i  det  tyske  S]pTog.FlensbA.^yiil905.2.sp.6. 

2.7)  t  m.  h.  t.  overenskomst,  løfte  olgn.:  gøre 
brud  paa;  overtræde  (jf.  III,  bryde  2.8 
samt  Skruebrækker^.  *(han)  fanged  an 
Freden  at  hTékke.Sort.HS.Hlr.  (ægteskaber) 
brekkes  .  .  ofte  ligesaa  let,  som  de  ere 
blevne  heYilgede.Kraft.VF.150.  En  Fred, 
som  havde  . .  været  sluttet  . .  blev  bræk- 
}s.et.0Guldb.VH.II.181.  *Ham  frister  intet 
Haab  eedsvoren  Pagt  at  hTæls.ke.Bull.(Sk 

3)  intr.    3.1)   (nu  1.  br.)   bane   sig   vej 
ved  at  rydde  en  hindring  til  side  (jf.  ndf. 


u.  bet.  5:  brække  an,  frem,  igennem  osv.). 
brække  igennem  en  fjendtlig  LiDie.Scheller. 
MarO.  om  (dags)lys  olgn.  (nu  sj.) :  *Nordens 
Soel  skal  snart  igiennem  Skyen  brække. 
Storm.SD.28.  \\  (fagl.:)  Indjaget  sammen 
med  andre  Jageduer  viser  den  mindre 
Tendens  til  at  bryde  ud  eller  som  det 
hedder  i  Duesproget,  at  „brække". C6rram. 
Husduen.(1910).61.  \\  m.  præp.  paa,    1.  f 

10  gøre  angreb  paa  (jf.  III.  bryde  3.2^,  *Hand 
vilde  som  Kiempe  med  fremmerste  Trop,  | 
Paa  Staden  saa  vældeligt  hTekke.Sort.MS. 
H8v.  2.  (dagl.;  jf.  bet.  2,6  samt  III.  bryde 
3.2J  tale  gebrokkent.  *Da  brækker  paa 
tysk  man  dér  hele  Dagen.Grundtv.PS.VII. 
310.  vi  kan  aUe  sammen  brække  lidt  paa 
det  engelske.Hostr.KG.1.8.  Hørup.III.31. 
3.2)  d.  s.  s.  brække  sig  1  (bet.  Li),  man 
giver  Patienten  hver  ide  Dag  at  brække. 

20  Tode.ST.I.109.  smst.II.46.  nu  kun  (1.  br.) 
i  udtr.  som  tage  ind  at  brække  paa:  Lad 
mig  see  hans  Tunge,  han  maa  have  ind 
at  brække  vaa.Heib.Poet.I.129.  S&B.  3.3)  f 
d.  s.  s.  brække  sig  2  (bet.  é.2).  Sygdommen 
brækker,  der  indtræder  en  krise.  Leth.(1800). 
3a)  (jf.  bet.  i.i  og 2)  briste;  gaa  i  stykker 
(jf.  lll,  bryde  3.i).  vi  haabede  inden  den 
Tiid,  at  lisen  enten  skulde  brække  eller 
hæTe.Overs.afHolbLevned.57.    *Bræk,   Af- 

io  grund  1  og  opslug  min  Synå.  Eiv.1.73. 
*Masten  splintredes.  Roret  hrak.Oehl.Digte. 
(1803). 116.  *Her  spiser  jeg  Nødden,  da 
SkaUen  hTakHeib.Poet.X.350.  *Tag  Ham- 
mer og  Tang  og  beslaa  min  Hest,  |  En 
Sko  er  hxvi)&eu.Schaldem.CN.81.  pas  paa, 
at  grenen  ikke  brækker!  i  (billedl.:)  *Jeg 
gjerne  saae,  at  Verdens  Hals  den  brak. 
PalM.IV.207.  (overf.:)  *Naar  Lykken  brek- 
ker  først,   alt  andet  siden  hrekkes. Falst. 

40  Ovid.32.  il  (<  MO.;  jf.  eng.  break  og  Bræk- 
ker 4;  især  ^)  om  bølger:  d.  s.  s.  III.  bryde 
3.4.  *hen  over  Vraget  Søerne  da  brækked. 
Drachm.DJ.L125.  Sal.UV.158.\\  (1.  br.)  om 
stemmen:  svigte;  knække.  D&U.  jf.:  *Med 
brækket  (nu:  brudt j  Røst  han  sagde  til  sig 
selv:  I  .  .  i  Mindets  Have  nu  (min  ung- 
doms rose)  hrB.vavci.ex\PMøll.I.86. 

4)  refl.  4.1)  {jf.  nt.  sik  bråken,  ty.  sich 
erbrechen;    egentlig   om   legemets  sammen- 

50  bøjning  under  opkastning;  jf.  bet.  3.2;  dagl., 
næsten  vulg.}  udtømme  maveindholdet  gennem 
munden  som  følge  af  ildebefindende  olgn.; 
kaste  op.  *Jeg,  som  min  Principal,  laar 
Ont,  maa  mig  og  hTekke.Holb.Paars.l6. 
Somme  kan  ikke  taale  Løg,  men  brække 
sig  efter  åem.Høysg.S.107.  han  fornam  som 
et  Spark  i  Maven  og  brækkede  sig  vold- 
sojxit  jyJens.H.300.  det  er  til  at  brække  sig 
over  (o:  modbydeligt)  \  talem.:  naar  lasten 

60  brækker  sig,  gaar  dyden  til  bords  i  |j  (vulg.) 
røbe  sig;  gaa  til  bekendelse.  Muusm.F. 
124.  4.2)  {efter  ty.  sich  brechen;  jf.  bet.  3.3) 
t  forlade  sin  hidtidige  tilstand;  skifte  ka- 
rakter II  om  sygdom:  stilne  af  ell.  indtræde 
i  en  krise.  Feberen  har  endnu  ikke  brækket 
sig.  y SO.  II  om  vædsker:   skilles  ad;    sætte 


brække 


brækkelig 


10 


bundfald.  Nu  begynder  den  Syges  Vand 
at  brække  sig.smst. 

5)  i  forb.  m.  adv.  (kun  de  vigtigste  anv. 
anføres).  5.1)  brække  af.  1.  løsne  noget  ved 
at  brække;  brække  løs.  VSO.  han  aabnede 
kassen  ved  at  brække  laaget  af  i  2.  f  d. 
s.  s.  brække  over:  brække  en  Stok  af,  for 
at  vise  Prøve  paa  sin  Styrke.  F/S'0.1.60. 
brække  sit  Been  af  ved  et  Falå.smst.  3.  f 
(pludselig)  bringe  til  ophør;  afbryde.  Juule- 
Stuen  . .  er  saa  lystig,  at . .  det  var  neppe, 
at  Comoedianterne  selv  kunde  bare  sig, 
saa  at  man  nær  havde  maattet  brække  den 
af  paa  H.a\vveyen.Overs.afHolbLevned.l35. 
4.  (intr.)  gaa  løs  ved  at  (noget)  brækkes. 
Spidsen  (af  et  brændehaar)  brækker  skævt 
hi.Warm.Bot.l2i.  ogs.  (overf.):  holde  op; 
bryde  af;  kun  i  udtr.  brække  af  i  agter- 
haanden,  J,  holde  op  at  hale  i  enden  af  et 
tov  for  at  tage  fat  længere  fremme.  Scheller. 
MarO.  5.2)  f  brække  an.  1.  d.s.s.  anb række 
1.  TFess.Gr.55.  2.  d.  s.  s.  anbrække  2.  Høysg. 
S.221.  VS0.I.152.  5.3)  brække  fra,  d.  s.  s. 
brække  af  1;  især:  med  vold  fjerne,  hvad  der 
er  fastgjort  til  noget,  laasen  var  brækket  fra  i 
VSO.  MO.  5.4)  t  brække  frem,  bryde  frem. 
Barnets  Tænder  begynde  at  brække  frem. 
VSO.  (uegl.:)  Fienden  brækkede  frem  af 
Bagholdet.swsf.  ||  om  dagslys  olgn.  (han) 
ventede  paa,  at  Dagen  sKulde  brække 
trem.Overs.afHolbLevned.lO.  5.5)  brække 
igennem,  (nu  1.  br.)  bane  sig  vej  gennem  no- 
get; ogs.  ^  J,  foretage  gennembrud.  VSO.  jf. 
u.  3.1.  5.6)  brække  ind.  1.  (nu  næppe  br.) 
trans.,  i  egl.  bet.  brække  Vinduer  og  Døre 
må.VSO.  2.  (nu  1.  br.)  intr.:  tiltvinge  sig 
adgang  med  vold;  bryde  ind.  De  Scotter  be- 

fynte  . .  at  bræcke  ind  i  Engelanå.Holb. 
ntr.1.558.  Storm.SD.23.  *Uhindret  Stormen 
brække  (Oehl.BG.180:  bryde;  skal  i  Sko- 
ven må.0ehl.(1841).1.25.  ||  især:  begaa  ind- 
brud, naar  han  har  sine  Penge  Memme, 
frygter  han  at  (tyve  skal)  brække  ind  og 
stiæle  åem.JSneed.III.10.  Storm.FF.142. 
MO.  3.  brække  en  hest  ind  {efter  eng. 
break  in;  rid.)  tilride  en  hest.  PoV*/6l918.11. 
5.7)  brække  løs.  1.  (trans.)  faa  til  at  løsne 
sig.  brække  en  Steen,  en  Tand  løs.  F/SO. 
MO.  2.  f  (intr.)  løsne  sig  ved  sprængning 
ell.  bristning;  briste;  sprænges.  I  Tøveir 
brækker  Isen  1øs.FjS0.  (uegl.)  komme  til 
udbrud;  brvde  løs.  *Naar  Liun-Ild  brekker 
løs,  og  Torden -Skraldet  slaar.  JFms.53. 
f  bræKke  løs  med,  afbryde  forbindelse 
med;  bryde  med.  VSO.  f  brække  løs  paa, 
gaa  løs  paa;  angribe,  smst.  5.8)  brække  ned, 
nedbryde;  bryde  om.  brække  en  Muur  ned. 
VSO.  MO.  5.9)  brække  om,  (bogtr.)  skille 
en  sats  ad  og  flytte  om  paa  enkelte  dele  deraf. 
Schand.F.823.  5.10)  brække  op.  1.  optage 
ell.  aabne  ved  at  brække,  brække  en  Steen- 
bro op.  F/SO.  brække  en  Dør  op.lfO.  Ka- 
ster og  Kasser  . .  brækkes  op  og  under- 
8øges.Pont.F.I.60.  2.  brække  op  i  et  fyr, 
(fagl.)  skille  sammenbrændte  dele  ad  v.  hj. 
af  en  brækstang.  Scheller. MarO.    8.  (jæg.) 


tage  indvoldene  ud  af  et  stykke  nedlagt  stor- 
vildt, (han)  fulgte  med  . .  efter  dog  først 
at  have  brækket  Dyret  op  og  taget  det 
paa  N&kken.Baud.AB.312.  sa.GK.113.  4. 
(især  dagl.)  give  fra  sig  ved  opkastning. 
VSO.  den  gamle  Hanløve  (sætter)  sig  paa 
Hug  for  at  brække  Blodet  op  . .  hvor  yp- 
perlig er  ikke . .  den  vomerende  Bevægelse 
. .  gengr7et.JLange.II.193.  B.  f  brække  en 

10  kanon  op,  ^  ved  hjælp  af  haandspager  rette 
en  kanon  opefter  med  mundingen.  ÉxercArtil. 
(180é).72.  MilTeknO.41.  6.  (nu  sj.)  intr.: 
aabne  sig  ved  bristning.  Under  Brøndgrav- 
ningen brækkede  en  Kilde  op  (nu  hellere : 
brød  frem;. F/SO.  om  saar  olgn.:  aabne  sig 
paa  ny.  smst.  såa  brækker  Styrmands  Vun- 
der op  paany.  Feberen  griber  ha.m.Etlar. 
SB.207.  om  is  (jf.  brække  løs^;  VSO.  *I 
Marts,  da  Isen  just  var  brækket  opJDrachm. 

20  PT.37.  II  (nu  næsten  kun  spøg.)  drage  bort 
fra  et  sted;  bryde  op.  alle  dreve  kun  paa 
at  brække  (183å :  bryde;  op  og  reise.iliaK. 
SgH.269.  I  Begyndelsen  ai  Maaneden  Ki- 
lian  lod  jeg  I&igshæren  brække  op.Bag- 
ges.NK.338.  paa  Odinsdag  brække  vi  op 
og  søge  vore  Skibe  i  Fjorden.BMcA.II.544. 
5.11)  brække  over,  dele(s)  i  to  (ell.  flere)  dele 
ved  at  brække.  VSO.  Ofte  seer  man,  at  den, 
som  skiærer  eller  brækker  en  Kiep  over, 

30  derefter  spytter  paa  Stykkerne.  TAieZ«./!!. 
71.  Damperen  er  brækket  midt  over./ScAei- 
ler.MarO.  \\  (især  dial.)  overf,  halvere  den 
sum,  som  er  køber  og  sælger  imellem  (jf.  u. 
2.1;.-  Enken  vilde  i  det  Høieste  give  1500 
Rd.  og  Søren  forlangte  1600.  (endelig  blev 
de)  enige  om,  at  brække  det  Hundrede 
midt  oveT.AntNiels.FL.IL173.  Feilb.  5.12) 
t  brække  paa,  (intr.)  bestræbe  sig  for  at 
bryde  ell.  ødelægge  noget.  Han  brækker  paa 

40  af  alle  Kræfter. F/SO.  ogs.:  være  ved  at  bry- 
des ell.  sprænges.  Isen  brækker  paa.  sm^. 
5.13)  brække  sammen  {efter  ty.  zusammen- 
brechen;  jæg.)  om  et  anskudt  dyr:  falde; 
styrte.  VigMøll.HJ.190.  5.14)  brække  ud. 
1.  (trans.)  faa  ud  ved  at  brække;  bryde  løs. 
VSO.  den  (o :  en  slange)  er  ikke  giftig,  de 
hule  Tænder  ere  brukne  uå.Oehl.HrS.229. 
MO.  (nu  1.  br.)  bryde  itu;  sønderbryde.  Aaen 
har  brækket  Dæmningen  ud. F/SO.  2.  (intr.; 

50  dagl.)  med  vold  bane  sig  vej  ud;  bryde  ud. 
det  var  en  Røver,  der  var  dømt  fra  Li- 
vet, og  var  brækket  ud  af  Arresten.PJ. 
Heib.SK.1.39.  det  er  . .  ikke  at  fortænke  et 
Folk  i,  der  behandles  som  Slaver  . .  at  de 
ved  Leilighed  brækker  nå.Orundtv.Dansk. 
1.215.  (han)  brækkede  ud  fra  Tugt-  og 
RasphvLset.JVJens.NH.83.  ||  brække  ud  i 
en  ende,  ^  hale  i  et  tov,  hvorpaa  der  er  stærk 
spænding,  ved  at  hale  paa  tværs  af  tovets 

60  retning.  Scheller. MarO.  brække  ud  i  klyve- 
ren,  ^  hale  luv  klyverskøde  for  at  faa  kly- 
veren  bak.  smst.  \\  f  d.  s.  s.  brække  frem, 
løs.  Ilden,  Krigsluen,  Fiendskabet  bræk- 
kede ud.  F/SO. 

brækkeligr,  adj.  ['bregali]  {ænyd.  bræk- 
(ke)lig;  efter  mnt.  breklik;  nu  1.  6r.)  sowt 


11 


Brækkemiddel 


Bræmme 


12 


(let)kan  Irækkes;  skrøbelig;  skør.  vAph. 
(1764).  en  Murmesters  Pande  var  ligesaa 
brækkelig  som  nogen  anden  Mands.PJ. 
Heil. V 8.12.  *Da  skal  ikke  Storme  sønder- 
bryde I  det  saa  svage,  brækkelige  Siv. 
Lundbye.B.6.  Denne  Axe  (Bul)  (o :  ved  akset 
hos  græsserne)  er  enten  brækkelig  (fragi- 
lis)  i  det  hvert  Led  falder  af  for  sig;  eller 
fast  (tenax).Drejer.BotTerm.55.  en  sprød  og 
let  brækkelig  eller  smuldrende  Beig.Vort 
Hj.III4.45.  jf.  f:  (vi  maa)  beklage,  at 
om  Villen  end  kan  være  saa  ferdig  som 
Peders,  band  ville  gaa  i  Døden  med  Jesu, 
saa  bliver  dog  Gierningen  ligesaa  breckelig 
som  FedeTs.Sort.Tr.40.  Brække-mid- 
del, et.  se  Brækmiddel.  Brækker,  en. 
fit.  -e.  1)  (bornh.)  til  brække  l.l:  person, 
der  kan  brække  noget  i  stykker;  kraftkarl. 
Esp. 419.  2)  {^il  brække  2.7;  forkortelse  af 
Skruebrækker;  vulg)  strejkebryder.  A. 
Gnudtzm.SB.31.  FolketsAvis.''yel911.1.  3)  (til 
brække  2.4;  nu  næppe  br.)  ^  bølgebryder. 
HarbocMarO.  4)  (efter  eng.  breaker;  jf. 
brække  3.4)  ^  brodsø  (jf.  Bryder  3^. 
Skjoldb.S.68.  Brække-stange,  en.  se 
Brækstang. 

Bræk- kværn,  en.  (til  brække  l.i; 
møl.)  kværn,  hvori  kornet  brækkes  til  gryn. 
KglBesoUyBl828.  Sal.III.771.  jf.  Feilb.: 
brækkekværn.  -mejsel,  en.  (til  brække 
1.3;  fagl.)  mejseldannet  brækjærn.  Prisku- 
rant.(19iq).  -middel,  et.  (f  Brække- 
middel.  Tode.8T. 1.110).  til  brække  3.2  og 
4j:  lægemiddel,  der  bevirker  opkastning;  vo- 
mitiv. JSneed.III.114.  naar  En  gaaer  og 
har  ilde  Smag  i  Munden,  belagt  Tunge, 
lidt  Kulde-Gysen  .  .  saa  siger  Lægen  til 
ham:  tag  et  Biæk-Uiddel.Kierk.XIV.llS. 
udtømme  Maven  ved  et  Brækmiddel  (o: 
i  forgiftningstilfælde).  VortHj,Il2.230. 

Brækning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  brække. 
1)  til  brække  l.i.  1.1)  (nu  næppe  br.)  i  al  alm. 
ved  Benets  Brækning  fik  han  en  Feber. 
YSO.  (jf.  brække  3.4  :j  Isens  Brækning.  MO. 
1.2)  (møl.)  om  knuming  af  sæd  til  gryn.  WiU 
kens.MT.376.  2)  f  til  brække  2.  2.1)  til  bræk- 
ke 2.2.  (lysets)  Brækninger .^ircJtwer.IJJ.  70. 
MO.  2.2)  til  brække  2.5.  denne  Brækning  i 
Stedets  Eenhed  (o:  i  „Tronfølgen  i  Sidon"). 
PdBosenstG.DramatiskJournal.(1771).6.  3) 
til  brække  3.i,  om  dagens  frembrud;  kun 
i  ssgr.  Dag-,  Morgenbrækning.  4)  til 
brække  3.2  og  4.i:  det  at  kaste  op;  op- 
kastningsan fald.  en  sød  Drik  .  .  be- 
fordrer Væmmelse  og  Brækning.  ToÆe.Sr. 
1.110.  Bagges.  NK.  190.  hun  kastede  sig 
forover  i  voldsomme  Brækninger:  Slim 
og  Blod.Børd.KK.210.  KPont. Betsmed. I. 
155.  jf:  Allevegne,  indtil  Væmmelse  og 
Brækning,  hører  man  raabe  paa  et  got 
Hierte.rode.  F.85. 

Bræk-ned,  en.  (til  brække  3.2  og  4.i; 
bot  ell.  T)  især  i  flt,  om  de  giftige  frø  af 
det  indiske  træ  Strychnos  nux  vomica  L.; 
rævekager.  8chaldem.HB.II.416.  Panum. 
112.  Sal.XV.398.  -pulver,  et.  (til  brække 


3,2  0^  4.i;.  vAph.(1759).  Ina.EF.YII.66, 
AndNx.MS.117.  -rod,  en.  (til  brække  3.a 
og  4.1;  med.,  bot.)  rod  af  den  sydamerikanske 
plante  Cepha'élis  ipecacuanha,  der  bruges  som 
brækmiddel.  Apot.(1791).27.  Panum.lll. 
]\(^j')  ^  Triosteum  perfoliatum.  Kjærbøll. 
FB.443.  -stang,  en.  (\  Brækkestang. 
MO.).  stang  til  at  brække  noget  løs  ell.  løfte 
svære  byrder  med;  svært  og  langt  brækjærn. 

10  VSO.  Begl.yd818.§39.  LandbO.1.399.  ij 
(fagl.)  redskab  til  at  brække  op  i  et  fyr  med. 
Scheller.MarO.  -s«,  en.  (til  brælie  3.4; 
især  .^)  brodsø.  *Blæsten  den  tuder  og 
Bræksøen  '\ixviSQr.Blich.IY.143.  (der  kom) 
en  svær  Bræksø  over  Skibet,  som  bort- 
tog Kompasset  og  slukkede  Lyset.Cit.1835. 
(HistTidsskr.6B.I.539).  Scheller.MarO.  Feilb. 
-vand,  et.  (til  brække  3.2  og  4.i;  især 
dagl.)  vand,  hvori  der  er  opløst  et  brækmid- 

20  del.  MO.  hun  gav  ham  Hyldete,  og  hun 
gav  ham  Brækvand,  og  han  blev  daar- 
ligere  og  daaT]lgeTe.SvGrundtv.FÆ.I.223, 
II  (spøg.)  overf.  vort  belletristiske  Bræk- 
vajid.Heib.Pros.IX.15.  YortLand.*yil906. 
3.sp.2.  -vin,  en.  (til  brække  3.2  og  4a; 
med.)  brækmiddel  bestaaende  af  brækvinsten 
opløst  i  vin.  MO.  Panum.111.  -vinsten, 
en.  (med.;  kern.)  vinsur  antimonilte-kali. 
vAph.Chym.I.207 .    Panum.111. 

30  Bræm,  en.  se  I.  Bræmme.  Bræna- 
fælding,  en.  (zool.)  fældning  af  fjer- 
spidser og  fjerbræmmer.  Kjærbøll.295.  L 
Bræmme,  en.  ['brBmaJ  (ogs.  Bræm 
[brBm']^.  flt.  bræmmer,  (cenyd.  bremme;  fra 
mni.  brem(e),  rand,  kant,  jf.  II.  Bram;^ 
vist  besl.  m.  II.  Barm  og  Berme  ||  formen 
Bræm  (jf.  sv.  bråm^  kendes  ikke  af  YSO. 
og  MO.  og  er  1.  br.  i  talespr.  \\  bet.  1  fore- 
kommer næppe  før  19.  aarh.  og  er  vel  ud- 

40  viklet  paa  da.  grund  af  bet.  2)  1)  (især  iD) 
den  yderste  kant  ell.  rand  af  noget.  *Hior- 
ten  staaer  ved  Skovens  Br æm.Winth.!. 
56.  *Åk  . .  bygge  mig  et  Hus  ved  Havets 
Bxdsm.Jørg.B.44.  *Bølgen  gaar  frem,  | 
buer  sin  vældige  Pande,  |  breder  sin  Bræm. 
Aakj.BS.58.  Husene  (staar)  nede  paa  den 
yderste  Bræmme  af  Bredden. JPJacJI. 
353.  *Der  står  en  fattig  blomst  ved  klit- 
tens  hr3&iJxme.NMøll.E.7.    2)    kant   af  et 

50  klædningsstykke  olgn.;  især:  kantning  af 
anden  farve  ell.  andet  stof;  bort;  garne- 
ring, (farisæerne)  giøre  deres  tegnede 
bremmer  fi819.Tankeremmerj  hvede.Mat- 
th.23.5(Chr.YI).  *Hvi  er  dit  Slør  om  Bræm- 
men vaadt,  I  Som  drivende  af  Vandet. 
Winth.IY.208.  *med  gyldne  Bræmmer  | 
Om  Kaaben  (helten)  stolt  sig  (støtter)  til 
sit  Sværd. PalM.AdamH.II.  170.  *Sorgen 
i   en  sort  Brem   bestaaer.T5rMMn.JI.Jf7. 

60  *Han  bar  en  Graafels  Kappe  |  Med  ud- 
syet Bræm  og  QwsistWinth.IV.lS.  'un- 
der Kjolens  Mare  Bræm  |  Hun  strakte 
ud  ..  de  to  I  Smaabitte  . .  Sko.sa.(Fædrel. 
'"'/iil849.2.sp.3).  »Silkekappen,  som  du 
bær,  I  har  Bræm  af  S\anefier.Ploug.L120. 
EBrand.VB.26.    jf.  (sj.):  Der  sidder  en 


13 


bræmme 


brænde 


14 


Bræmme  af  Skam  paa  hendes  Skiørt. 
YSO.  II  (overf.,  til  dets  m.  overgang  til  i). 
blegrøde  Vandrølliker  dannede  en  . .  bro- 
get Bræmme  i  Skællet,  hvor  Skraaningen 
. .  faldt  af  mod  Yandet JPJac.I.123.  Lin- 
denes Grene  har  høje,  hvide  Bræmmer 
(af  me)Jørg.YD.52.  *Mælkehvide  Sky 
med  den  graaladne  Bræm.Hr2;.XZF.595. 
*om  Halsens  Sne  flød  Lokkers  brune  Bræm. 
Drachm.DJ.I.211.  IL  bræmme,  v.  ['brB- 
ma]  -ede.  {ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  bremen) 
forsyne  med  bræmme  (2);  garnere.  Her- 
melin (hvormed  klæderne)  vare  bræmede. 
Eolb.Ep.II.407.  (kongen)  skienkede  sin 
bræmmede  Skarlagens  Kiortel  til  Præsten. 
Molb.DHJI.120.  jf:  (et)  Himmelbrev, 
bremmet  med  prægtige  Kaaber  Kniplin- 
ger, er  . .  nedfalden  udi  vores  Tiå.Holb. 
Paars.293.  \\  (overf.)  *l  Natten  Maanen 
bræmmer  Sølverskyens  K.a.ntOehl.BG.186. 
Klippeøer,  der  bræmme  den  hele  Kyst. 
IBondesen.Jordenrundt.(1891).50. 

IIL  bræmme,  v.  [ibr^ma]  (f  bramme, 
se  ndf).  -ede.  (vistnok  sa.  ord  som  ænht. 
brademen,  dampe,  afl.  af  bradem,  ty.  bro- 
dem,  damp;  besl.  m.  eng.  breath,  aande,  og 
IL  brad;  landbr.  ell.  dial.)  1)  (inir.)  om 
kom  og  hø:  blive  varmt,  naar  det  i  ikke 
helt  tørret  tilstand  er  sat  i  stak  ell.  lade;  gaa 
i  forraadnelse;  brænde  sammen.  MDL. 
Byggen  maatte  de  køre  ud  af  Laden  igen, 
fordi  den  bræmmede.  Den  endte  paa 
Møddingen.  JakKnu.  S.  38.  MøllH.  1. 301. 
Feilb.  2)  (trans.)  lade  (hø)  tørre  ved 
at  sætte  det  i  stak;  vejre.  MDL.  MøllH. 
1.801.  jf:  Høet  (bliver  ofte)  elendig  ilde 
bierget  . .  efterdi  de  ey  vil  give  sig  Tiid 
med  at  rive,  indtil  Græsset  er  fuldkommen 
veyxet,  og  med  at  indage,  indtil  det  f  eede 
Mersk-Høe  i  Stakkene  noget  er  udbram- 
me t.0ecilfa^.7.<249.   VSO.I.487. 

Brænd-,  i  ssgr.  ['br^n-]  (jf.  Brænde- 
samt  ty.  brenn-)  -alder,  en.  ^Brændealder. 
Danm  Rig  Hist.  1.46).  (jf.  II.  brænde  5.i; 
som  gengivelse  af  oldn.  bruna-9ld)  foræld, 
betegnelse  for  det  ældste  tidsrum  i  Nordens 
forhistorie,  hvor  begravelsesmaaden  mentes  at 
være  ligbrænding  (jf.  Høj  alder  samt  Brand-, 
Brænd-oldj.IIndledningentilHeimskringla 
siges  der,  at  Høialderen,  i  hvilken  Ligene 
begravedes  ubrændte,  fulgte  efter  Brænd- 
alderen.  Dette  stemmer  saa  temmelig  med 
de  virkelige  Forhold  i  3ernaldeTen.Soph 
MUll.VO.327.  -bar,  adj.  (efter  ty.  brenn- 
bar;  jf.  -bar  2.i)  som  kan  brænde;  især 
(jf.  II.  brænde  é.i):  som  let  kan  antændes; 
letfængelig.  Brandere  fulde  af  Beeg, 
Harpix,  Svovel  og  andre  brændbare  Ma- 
terier. Bagges.  NK.359.  de  brændbare  og 
ildnærende  Stoffer  . .  have  en  stor  ind- 
byrdes chemisk  Tiltrækning.  lØrs^.  II.  i  70. 
Tougværk  og  andre  brændbare  Sager. 
CBernh.VII.244.  jf:  Ingen  af  disse  Mahne 
lader  sig  trække  af  Magneten,  førend  den 
ved  Udglødning  har  faaet  et  brændbart 
Yæseix.Ériinnich.MN.39.  alt  Affald  af  brænd- 


bar Art  hørte  til  de  Sportler,  der  tilkom 
Forvalteren.  Tops. III.  355.  ||  brændbar 
luft,  (kem.,  foræld.)  d.  s.  s.  Brint  (jf.  Brænd- 
stof 2).  *(luftskippeme)  som  med  brændbar 
Luft  Maskiner  fylde. Wess.^56.  AW Hauch. 
(17 99). 433.  Hrz.D. 11.104.  Sal.III.637.  jf: 
Vandet  har  to  Bestanddele,  en  brændbar 
og  en  ildnærende,  som  hver  for  sig  er  en 
Luftart.Ørsf.FJZI.7.  ||  overf.:  Da  blussede 

10  Skam,  Vrede,  —  Skinsyge  —  ja,  en  Ild 
af  mange  brændbare  Stoffer  helt  op  i  hans 
¥Jiiåer.Schand.AE.214.  O  -bar-hed,  en. 
modsatte  chemiske  Virksomheder,  som 
Brændbarhed  og  ildnærende  Virksomhed. 
0rst.III.133.  MO. 

\.  Brænde,  et.  ['brBua]  Høysg.AG.37. 
flt.  (kun  i  bet.  2  og  3)  -f.  (ænyd.  d.  s.,  sv. 
(dial.)  brånne,  brændejærn ;  ajl.  af  II.  brænde ; 
jf.  jy.  brænde,  det  at  brænde  (8.i),  brænding 

20  (Feilb.IV.xxxiii),  bornh.  brånna,  f.,  stykke 
brænde,  brand  (Ésp.40),  sv.  brånna,  oldn. 
brenna,  /.,  brænden,  egl.  vbs.  til  IL  brænde) 
1)  (jf.  IL  brænde  6)  koll.:  hvad  der  bruges 
som  opvarmningsmiddel.  1.1)  (nu  kun  dial.) 
i  alm.:  d.  s.  s.  Brændsel  (2).  Moth. B 852. 
VSO.  Feilb.  1.2)  ved,  der  bruges  til  op- 
varmning olgn. ;  brændeved.  Der  er  2  Sol- 
dater i  Gaarden,  som  hugge  Brenåe.Holb. 
Mase. III. 9.  *Det  store  Træ  man  jo  anseer  | 

io  Af  Brændet  kun  ai\ene.Falst.80.  'Spar  ei 
dit  Brænde  1  Fyr  i  Ovnen  brav  IBagges.  Ungd. 
11.154.  *Et  langt  Farvel  man  sige  maa  | 
Til  Kakkelovn,  til  Tørv  og  Brænde.  Wm^Æ. 
11.75.  vort  Brænde  (Chr.VI:  vore  træer) 
kommer  til  os  for  Betaling.^e^^r.S.^.  Ofte 
brugte  man  ikke  Brænde,  men  Trækul, 
der  var  et  mere  behageligt  Brændsel. 
Frem.DN.279.  *Save,  save  Brænde!  |  Vi  er' 
raske  ^\ende\SctngB.34.  jf.:  Den  Legems- 

40  del,  som  er  højest,  naar  man  hugger 
Brænde  (alm. :  sanker  spaaner),  var  i  uaf- 
ladelig Bevægelse  hos  Hr.  Borgmesteren, 
naar  han  holdt  TaIe.Bang.SE.93.  \\  (forst.) 
favnsat  ved.  Sal.III.773.  2)  (jf  II.  brænde 
9.1;  nu  kun  landbr.  ell.  dial.)  redskab  til  at 
brænde  mærker  med;  brændejærn.  Til 
Mærkning  af  Smørtræer  bruges  gjærne 
et  støbt  Brænde.MøllH.I.301.  LandbO.I. 
399.   Feilb.    3)  f  mærke,   der  indbrændes 

50  med  et  brænde  (2);  brændetegn.  Moth.B352. 
hver  Bødker  (skal)  med  2de  kiendelige 
Brænder,  det  ene  med  Stedets  Navn,  han 
boer  paa,  det  andet  med  hans  eget  Navn, 
brænde  alle  sine  Fustager  paa  den  nederste 
'Bund.Anordn.^U1719.§3.  sætte  Brænde  paa 
Sviin.ySO.  MO.  \\  (jf  II.  brænde  9.2) 
brændemærke  (paa  forbrydere),  da  straf- 
fis den  det  giort  haver  til  Kagen  uden 
BrændcDi.e— 6— iO. 

60  n.  breende,  v.  [ibr^na]  præs.  -er  ['br^n'- 
ar]  Høysg.AG.88;  præi.  -te  ell.  (som  intr.; 
især  poet,  jf.  dog  Feilb.)  brandt  [brBn'cfl 
(Drachm.DJ.II.86.  AntAnd.Fyen.(1901).12. 
24.  Børup.LN.71.  AKohl.MP.II.311),  hvortil 
(poet,  foræld.)  flt.  bninde  [ibrona]  (DFU.nr. 
25.5);  part.  -i  [brsn'd]  (Høysg.AG.88)  ell. 


15 


brænde 


brænde 


16 


(især  som  intr. ;  nu  kun  dial.)  brundet  ['bronai] 
(Feilb.).  vbs.  -ing  (s.  d.),  jf.  Brænderi, 
Brændsel  og  I.  Brænde.  (gUa.  æda.  brænnæ ; 
egl,  ligesom  ty.  brennen  og  eng.  burn,  af 
to  forsk,  verber,  i.  intr.:  jy.  brinne  (præt. 
bran^,  glda.  brænne,  brinne  (præt.  bran^, 
æda.  brænnæ  (præt.  flt.  brunnu.  SkLov.(Schly- 
ter).200),  sv.,  oldn.  brinna,  oeng.  beornan, 
bieman,  oht,  got.  brinnan,  besl.  m.  I.  Brand, 
Brynde.  2.  trans.:  æda.  brænnæ,  oldn.  lo 
brenna  (præt.  brenda^,  oeng.  bærnan,  oht. 
brennen,  got.  gabrannjan,  egl.  kausativ  til 
brinnan) 
A.  intr. 

1)  om  selve  ildens  tilstedeværelse  og  virk- 
somhed, vi  vide  . .  at  Eden  brænder,  at 
Jern  synker  i  Vandet,  at  Træ  svømmer, 
JSneed.1.385.  Paa  det  ene  (alter)  brænder 
en  lld.Ew.V.60.  *Da  brændte  Ilden  midt  i 
Giestestuen.  Oe^Z.A  7.80.  *  Arnens  Lue  for  20 
den  Trætte  hrsdnåeT.IIauch.SD.lI.71.  |J 
(billedl.)  Oehl.L.II.116.  *Kiærlighed  til 
denne  Jord  |  Seer  du,  ak,  er  saare  stor,  | 
Vildt  dens  Lue  hTænåer.Grundtv.SS.1.625. 
*brænder    Hadets  Lue. Ing. BSE.VII. 46. 

II  upers.,  især  i  forb.  det  brænder,  der 
er  ild.  det  brender  vel  i  otnen.Moth.B350. 
*i  Baalets  Grund  endnu  det  brænder.Pai 
M.II.282.  jf.:  De  lade  da  brænde,  til  Ilden 
slukker  sig  se\\.SkYid.YI.67.  ogs.:  der  er  30 
ildløs.  I  hvilken  Gade  brænder  det?VSO. 
*en  tysk  Soldat,  som  var  et  Asen,  |  Skreg, 
at  endnu  det  ikke  brændte  nok  (0:  at  ilde- 
branden ikke  var  stor  nok).Heib.Poet.I.471. 
Det  har  brændt  i  Nat  paa  to  Steder.MO. 
(overf.) :  (han)  saae  forbavset  efter  hende, 
og  . .  mod  den  Kant  af  Haven,  hvor  Pa- 
stor G.  nylig  var  forsvunden.  „Det  var  som 
Pokker  1  .  .  Brænder  det  nu  der!  (0:  er 
hun  nu  forelsket  i  ham)".Pont.DR.II.191  40 
67.3.3;. 

2)  være  ell.  blive  antændt  af  tid.  2a)  være 
antændt  af  ild;  staa  i  lue.  Tornebusken 
brændte  i  Ilden,  dog  blev  Tornebusken 
ikke  fortæret.^ilf os.5.5.  Bjerget  brændte 
med  lld.5Mos.9.15.  *Der  saae  man  Skibet 
brænde ;  vildt  rased  Ildens  Harm.  Oehl. 
Begn.(1849).25.  For  at  bringe  Gløden  til 
at  brænde  i  Flamme  maa  der  TT3sk.Kierk. 
X.82.  billedl.  (jf  bet.  B):  Evropa  har  altid  50 
Interesse  for  noget,  som  brænder,  selv 
om   det  kun    er   Gløder.  Drachm.  DG.  21. 

8  i  udtr.  som  j  orden  ff  stedet.  Moth.BSSl) 
rænder  under  ham,  han  er  utaalmodig 
efter  at  komme  af  sted;  han  er  i  stadig  uro 
(jf  u.  bet.  IO.1J.  VS0.L481.  da  kassereren 
mærkede  jorden  brænde  under  sine  fødder, 
tog  han  billetten  til  Amerika  i  jf:  (han) 
stod  som  Jorden  brændte  under  ham. 
Ing.EF.VI.26.  \\  tampen  brænder!  ud-  60 
raab,  hvorved  man  i  gemmeleg  tilkendegiver, 
at  den  søgende  nærmer  sig  den  gemte  gen- 
stand (,,tampen");  ogs.  navn  paa  denne  leg. 
VSO.VII.40.  Der  blev  leget  „Tampen 
brænder.«  HCAnd.  VII.  37.  Gymn.  IL  11. 
Feilb.III.769.  i  videre  bet:  der  ligger  faren; 


dette  er  hovedsagen  olgn.  Mau.1.97.  Kanda- 
rius.LP.132.  52  Aar,  Hjerteforkalkning, 
Nyreskavanker  1  Nu  begyndte  Tampen  jo 
at  hvænde.KnudPouls.TJ.147.jf.:  Man  hører 
paa  Ordet  „ufejlbar",  at  den  katolske  Kirke 
ikke  er  fjern.  Det  brænder  allerede.JSmw 
des.V.234.  2.2)  m.  henblik  paa  det  fra  ilden 
udgaaende  skin  (især  om  lys,  lampe  olgn.): 
give  lys  frasig;  skinne;  lyse.  *saae  du  ei 
vor  Lampe,  |  Hvor  mat,  hvor  bleeg,  hvor 
dødelig  den  hTændte.Ew.V.97.  *De  Voxlys 
de  brænde  i  svovelblaae  Lne.Bahb.PoetF. 
1.203.  Den  natlige  Lampe  brændte  i  Viden- 
skabsdyrkerens HahMynst.  Mall.6.  *Fak- 
1erne  selv  brænde  saa  blegt,  brænde  saa 
dødningblaat.J3ei6.Ps?/c^e.88.  e.  alm.  \\  (poet.) 
om  solen  (jf.  u.  lO.i).  Før  Solen  brændte,  og 
Verdener  omvæltede  sig,  og  Aander  tænkte, 
var  (gud)  alt.JSneed.III.101.  *Naar  Solen 
brænder  i  stærkest  Glands  |  . .  da  visner 
Løvet.  OehLRegn.(  1849).  72.  \\  (især  poet.) 
om  andre  ting.  *Glødende  Nat!  |  Langsomt 
brænder  du  hen  over  3oTden.JPJac.I.341. 
jf.  (billedl.):  *Guds  Vredes  Straaler  bræn- 
der over  Horeb;  |  Og  Soelen  skiuler  sig 
for  Herrens  lld.Eiv.(1914).I.128.  2.3)  for- 
tæres ell.  ødelægges  af  ild.  Han  puttede 
Brevet  i  Kakkelovnen,  og  lod  det  brænde. 
VS  O.  *hans  Sjæl  skal  brænde  j  I  en  evig 
Skjærsilds  'Pme.Hrz.D.II.68.  ||  især  om  øde- 
læggelse ved  ildebrand:  AUarm  .  .  af  en 
Skorsten,  som  hrændte.Cit.l705.(KbhDipl. 
V.797).  (han  forklarede)  at  ( præsteg aarden) 
nylig  havde  (nu:  vax)  brændt  og  var 
gjenop bygget  af  den  nye  FræstGold- 
schm.Hjl.  III.  148.  Ved  Byens  Brand  i 
Okt.  1728  brændte  Kirkens  Tag  og  Over- 
del. Tra^.J,  45.  2.4)  blive  antændt  af  ild; 
komme  i  brand;  fænge.  Straae  brænder 
strax.  Vaadt  Træ  brænder  ikke  gierne. 
VSO.  MO.  e.  br.  jf. :  kakkelovnen  vil  ikke 
brænde  i 

3)  i  uegl.  ell.  overf.  bet.  3.1)  CP  (jf.  bet.  i) 
ytre  sig  stærkt;  være  levende;  „flamme" ; 
„blusse".  Herre  .  .  skal  din  Nidkjærhed 
brænde  som  en  Ild?Ps.79.5.  hans  Vrede 
brænder,  og  mægtig  hæver  den  sig.Es. 
30.27.  Skulde  . .  ikke  Kierligheden  brænde 
i  Dig  til  at  være  Din  Faders  Støtte.Mynst. 
Præd.40.  Paa  den  Tid  brændte  i  Littera- 
turen den  bekj endte  Strid  mellem  Bagge- 
sen og  OehlenschlægeT.  Mart.  Levnet. I.IO. 
Spørgsmaalet  om  at  blive  Præst  havde  i 
flere  Aar  brændt  hos  ham  og  havde  .  . 
voldt  ham  mange  pinlige  Overvejelser. 
HBegtr.JK26.  3.2)  til  bet.  2.1  og  2;  (poet.)  om 
stærk  glans  ell.  lysen :  *Læben  dirred'  harm- 
fuldt, I  Og  Øiet  brændte  vildt.jffoZsLl.i48. 
Kornvange,  i  hvis  rige  Fylde  . .  den  røde 
Valmue  hTændeT.FrPouhen.OD.42.  \\  om 
stærk  indre  hede:  være  hed;  især  om  (dele 
af)  ansigtet:  være  blussende  rød.  kinderne 
brender  på  'b.mn.Moth.B3Sl.  *Hendes  Rosen- 
kind hTænder.Oehl.L.1.23.  *bankende  min 
Tinding  hTændeT.Winth.NDigtn.6.  han 
kunde  føle  . .  hvor  Mandens  Læber  brænd- 


17 


brænde 


brænde 


18 


te.HCAnd.V.365.  nu  brænder  mig  Saaret 
ikke  længeT.Etlar.GH:.IL282.  hun  (kunde) 
føle  sit  Blod  brænde,  saa  hun  selv  blev 
bange  deTtor.Schand.BS.108.  han  brænder 
(o :  han  har  feber)  \  jf. :  *En  hidsig  Feber 
brænder  i  mit  Bloa.OeRC.550.  \[(dagl.; 
1.  br.)  være  tosset;  være  „varm".  „Saa  maa 
jeg  vel  nedsætte  mig  som  Homøopath 
ligesom  Du."  —  „Nu  brænder  Dn.^EBrand. 
L.76.  II  (nu  næppe  br.)  om  kom,  gødning  lo 
olgn.:  brænde  sammen  (jf.  III.  bræmme  1). 
brendt  Heste-Giødsel.  JNWilse.  Spydeberg 
Præstegield.  (1779).  219.  jf.  bunkebrændt. 
3.3)  (jf.  bet.  2.x)  være  optændt  af  en  fø- 
lelse ell.  lidenskab;  i  forb.  m.  af  for  at 
betegne  følelsens  art:  (hun)  brændte  af 
Kjærlighed  til  sine  Bo\qxq.Ez.23.5.  mit 
heele  Legeme  brender  af  Begierlighed 
til  Hewn.Holb.HP.II.e.  jeg  brænder  af 
lengsel  efter  at  vide  (min  skæbne).  Kom  20 
Grønneg. 1.222.  Hialte  brænder  af  Venskab 
til  din  Mand.JBw.IJI.i6i.  *(dit  hjerte)  bræn- 
der I  Af  en  uteerlig  Ild,  som  Ærens  Love 
skiænder  . .  |  Og  slukkes  ud,  saasnart  man 
nævner  Ægteskab.  W^ess.i  7.  *  Valdemar  kun 
brændte  |  Af  Lyst  til  ærlig  Færå.Ing.VSt. 
101.  Elskværdigste  Abigaell  Jeg  brænder 
af  \Jt&almodished.CKMolb.Amb.l20.  Jeg 
har  brændt  af  Lyst  efter  at  se  Dem  igen. 
EBrand.Bes.62.  ||  i  forb.  m.  efter  styrende  30 
en  inf.  ell.  (sjældnere)  etsubst.:  hige  efter; 
længes  efter.  Jeg  havde  . .  Ingen  fundet, 
hvis  Hierte  saa  heftig  brændte  efter 
Sch.weitz.Bagges.DV.IX.l79.  Mangen  Gang 
brændte  Hiertet  i  ham  efter  større  Idræt- 
ter.Mynst.Heger.é.  det  vil  ei  skee  saaledes, 
saa  hurtig  som  min  Sjæl  brænder  derefter. 
HCAnd.Breve.1.18.  Man  brænder  efter  at 
faa  dette  Spørgsmaal  besvaret.JBrandes.F. 
113.  Mine  Fingerspidser  formelig  brænder  40 
efter  at  tage  i3Lt.Pont.LP.IV.18.  f  uden 
præp.:  *din  glade  Gunver  brænder,  |  At 
aabne  dig  et  Bryst,  som  du  saa  lidet  kien- 
der.Eio.V.190.  ||  uden  angivelse  af  følelsens 
art.  (Josefs)  Hjerte  brændte  imod  hans  Bro- 
der, og  han  søgte  et  Sted,  hvor  han  kunde 
gTæde.lMos.43.29.  brændte  ikke  vore  Hier- 
ter  i  os,  der  han  talede  til  os  paa  Veien? 
Luc.24.32.  Gi'undtv.SS.IV.231  (se  u.  besinde 
1.2 j.  upers. :  Hos  den  . .  forreste  Kriger  (er)  so 
Laarmusklen  .  .  endog  udarbejdet  paa 
Indersiden,  der  vender  mod  Relief grunaen 
og  som  intet  menneskeligt  Øje  kunde 
eUer  kan  se.  Saadan  har  det  brændt  i 
denne  Kunstners  Hænder  !i^rPowtee»i.OX>. 
122.  dep.  (dial.):  *Hvor  i  Gaar  mit  Hjærte 
brændtes:  |  Du  med  voksne  Piger  gik. 
PMøll.1.113.  (jf  KoH.174).  "brændefor 
(en  ell.  noget),  være  opfyldt  af  kærlighed  til 
ell.  hengivenhed  for.  Moth.BSSl.  *den,  han  60 
brændte  for,  Cupido  lispiil  sendte. TFess. 
174.  *Jeg  før  for  andre  SKiønne  brændte. 
Bahb.PoetF.II.150.  *For  hans  Konge  høit 
hans  Hjerte  hTændte.Lund.ED.114.  (han) 
brænder  hemmelig  for  et  aldrig  mødt 
Ideal.  Brandes.  VI.  37.      hendes    Inderste 


brændte  for  (Chr.  VI:  hendes  indvolde 
brændte  overj  hendes  Søn.lKg.3.26.  3.4) 
(jf.  bet.  2.1;  1.  br.)  om  bølger:  bryde  med 
voldsomhed;  danne  brænding.  Moth.B 
351.  *Hun  svømmed  dristigt  ud  og  ind  | 
Hvor  Havet  brød  og  brændte.  Winth.(Fæd' 
reUU1850.1.sp.3).  *Jeg  frygter  kun  Skæ- 
rene: I  nær  maa  vi  være  dem  —  se,  hvor 
det  brænder.J)racAm.fl"F.54. 

4)  part.  brændende  anv.  som  adj.  ell.  adv. 
(jf  10.4;.  4.1)  i  egl.  bet,  til  bet.  1  og  2. 
*Røgen  af  den  brændende  Kronik  .  .  | 
Dem  begge  to  stak  ondskabsfuld  i  Næsen. 
Bagges.L179.  Flammerne  fra  den  bræn- 
dende Fabrik,  JPJac.IJ.597.  (billedl. :)  Eders 
Lys  (være)  brændende.L'Mc.i5.55.  (nidkær- 
hedens) Gløder  ere  brændende  (Chr.VI: 
gloende^  Gløder,  en  Herrens  hne.Højs.S.d. 
\\  f  i  udtr.  et  brændende  lys,  om  et 
menneske,  som  udmærker  sig  ved  særlige  ev- 
ner olgn.;  „lys."  VSO.  4.2)  til  bet.  3.1.  (Crom- 
wells)  brændende  Iver  for  Presbyterianer- 
nes  lniQvessQ.Holb.Ep.lv. 196.  en  Mand 
fuld  af  brændende  Enthusiasme.JTorreft. 
11.297.  Til  ham  maa  Topsøe  have  næret 
et  brændende  H.ad.Schand.O.II.167.  Herrens 
brændende  (Chr.VI:  grumme^  Vrede.4Mos. 
25.4.  (der)  var  en  brændendes  Fejde  mel- 
lem Holland  og  Eng[and.JPJac.I.220.  (en) 
brændende  Iver  for  SsLgen.CSPet.Litt.I.618. 
II  som  adv.  (han  havde  lyst)  til  at  forære 
ham  noget  af  alt  det,  han  saa  brændende 
ønskede  sig.KnudPouls.U.144.  \\  (sj.)  i  forb. 
m.  ord  som  Hast  olgn.  som  betegnelse  for  en 
meget  høj  grad  af  hastighed  (jf.  no.  brenn- 
hastj.  *I  brændende  Hast  |  Ved  Bulldog- 
gens Halsbaand  |  Hun  knytted  Sedlen  fast. 
Winth.VI.35.  jf.  bet.  4.5:  Strømmen  løb  en 
brændende  Fart  her  ude  paa  det  aabne 
Strøg.Drachm.SS.lll.  ||  brændende  kær- 
lighed, S(  jerusalemsblomst,  Lychnis  chal- 
cedonia  L.  JTusch.136.  IIavebrL.^491.  Sjæll 
Bond. 43.  \\  brændende  spørgsmaal, 
emne  olgn.,  (især  &)  spørgsmaal,  emne, 
som  vækker  (stærk)  diskussion  ell.  i  høj  grad 
paatrænger  sig  til  løsning.  *Blandt  Tidens 
Spørgsmaal  er  der  eet,  |  Der  hører  med 
til  dem,  man  kalder  |  De  brændende  paa 
Forskningens  Gebeet.  Hrz.  D.  IV.  69.  de 
Spørgsmaal,  der  var  brændende  i  Venstre, 
interesserede  ham  kun  f\ærnt.  Hørup. II. 
279.  et  brændende  Emne  at  komme  ind 
p3La...IVJens.Intr.l9.  4.3)  til  bet.  3.2.  *Du 
rekker  mig  kun  din  sneehvide  Arm  |  Paa 
Søemands  Troe;  |  Saa  trykker  jeg  den  til 
min  brændende  Barm,  |  Saa  faaer  jeg  Roe. 
Ew.V.162.  han  lagde  sin  Haand  paa  Fol- 
qvards  brændende  Hoved.  Ing.PO.II.157. 
•Hvor  Nilen  vander  Ægypternes  Jord  | 
I  Africas  brændende  Lande.BrCAnd.X507. 
*Længselens  brændende,  dybe  Saar  |  Det 
lukker  sig  ikke.Winth.V.159.  Hans  For- 
fængelighed følte  et  dybt,  brændende 
Saar,  der  opirrede  hele  hans  Yæsen.Schand. 
SB.178.  jf.:  (Qoya)  malede  . .  snart  med 
kølige  graa,  snart  med  brændende  brune 


m.    Rentrykt  >/|  1920 


2 


19 


brænde 


brænde 


20 


Farver.  E  Hannover.  (VerdenskuU.  VIII.  26). 
om  UiJcket:  VSO.I.483.  brændende,  hekti- 
ske 0ine.Schand.AE.365.  ||  som  adv.  den 
unge  Pige  .  .  blev  brændende  Tød.Pont. 
LP. VII.  32.  hans  pande  er  brændende 
hed  i  Moth.B355.  4.4)  til  bet.  3.3.  *hvor  var 
han  brændende  tU  Bøn!  |  Hvor  gjorde 
med  sit  Hjertes  rene  Flamme  |  Han  tidt 
for  Herrens  Aasyn  os  til  Skamme  \PalM. 
VII.63.  Det  Første  de  ,. .  havde  at  gjøre, 
var  at  udsende  brænderide  Proklamationer 
til  alle  Rigets  LsLnåskaher.Allen.I.194.  han 
var  brændende  i  Asindeu.ApG. 18.25. 
*Hr.  Ole  holdt  sin  Præken  om,  |  Saa 
brændende  i  AaTiden.Grundtv.PS.III.237. 
Monrad.BV.84.  4.5)  (1.  hr.)  til  bet.  3.4.  Paa 
det  Sted  gaar  der  en  brændende  Sø.VSO. 
Mau.1.97. 
B.  trans. 

5)  foraarsage,  at  noget  bliver  fortæ- 
ret ell.  ødelagt  ved  ild.  5.1)  (isærm.  tings- 
obj.)  i  al  alm.  (de  falske  penge)  skal  ej 
meere  udgivis,  men  enten  brændis,  eller 
huggis  i  sønder.  Di.  6 — 18 — 5.  hånd  vil 
hevne  sig,  om  I  brænder  hans  Bøger. 
Holb.UHH.III.4.  *Naar  jeg  er  død,  da  skal 
et  Siæle-off er  hTændes.Falst.Ovid.58.  Thiele. 
III.58  (se  u.  begive  5^.  *Dette  Hjerte  . .  lad 
det  I  Brændes  til  Kul  og  til  Aske.PalM. 
VI.202.  (talem.:)  brænde  sine  skibe, 
afskære  sig  ethvert  tilbagetog;  kaste  broen  af 
efter  sig.  Arlaud.521.  ||  uden  obj.  (nu  kun  i 
forb.  skænde  og  brænde,  se  skænde^ ;  bræn- 
de huse  og  byer  af;  hærge  ved  brand.  (Val- 
demar Sejr)  plyndrede  og  brændte  stren- 

felig  i  Pfalzgreve  Henriks  ha.nd.Ing.VS. 
11^1.  Il  m.  person-obj.;  især  om  ligbrænding, 
(i  brændalderen)  var  det  Skik  at  brænde 
de  Døde.  Grundtv.  Snorre.  1.2.  Saxo  lader 
Harald  (Hildetand)  blive  brændt  paa  Baalet 
med  sit  Skih.SophMull.VO.327.  JVJens.NG. 
287.  (spec.)  om  ligbrænding  i  krematorium: 
Etatsraadinde  N.  N.'s  Lig  blev  igaar  brændt. 
Baalfærden  overværedes  kun  af  den . .  nær- 
meste Familie.PoU/sl916.  ||  (sj.)  indebrænde. 
det  (var)  eUers  ingen  Merite  . .  at  brænde 
sit  lieTsksLb.Holb.DB.V.8.  ||  m.  tings-subj. 
Denne  By  er  een  Gang  brændt  af  Lynild, 
VSO.  da  skiltes  Baalet  i  to  Luer,  og  Ilden 
brændte  til  begge  Sider  Folk,  der  stod. 
Jørg.BH.78.  5.2)  (foræld.)  henrette  ved 
opbrænding;  straffe  med  baalet.  vorder 
hånd  tagen  (ved  mordbrand),  have  forgiort 
sin  Hals,  og  enten  brændis,  eller  stæglis. 
DL.6 — 19 — 1.  fører  (horkvinden)  ud,  og 
hun  skal  hxændes-lMos.  38.24.  Holb.Hex. 
IV.7  (se  u.  Baal,  sp.  993^^).  Hun  skal  bræn- 
des i  de  røde  LneT.HCAnd.V.184. 

6)  anvende  til  belysning,  opvarm- 
ning olgn.  Hånd  brender  meget  ved. 
Moth.B350.  Brænder,  Madamen,  Voxlius 
eller  tælle  Lius  om  l^a.tten.Holb.Bars.III.3. 
I  denne  Egn  brændes  meest  Tørv. VSO. 
*Hvadl  Du  brænder  Lys!  |  Og  Solen  staaer 
alt  længe  høit  paa  Bimlen.Holst.VI.48.  i 
videre  bet.  om  elektrisk  lys:  vi  har  brændt 


30 


meget  lys  i  den  sidste  maaned  j  ||  ogs.  m, 
tings-subj.:  bruge,  denne  lampe,  denne 
(elektriske)  pære  brænder  for  fire  øre  i 
timen  j  ||  have  at  bide  og  brænde,  se 
L  bide  1.8.  I|  f  brænde  tobak,  ryge  (to- 
bak). Phømxb.FM.1726.Nr.6.5. 

7)  frembringe  ved  brænden.  Brænder 
en  Pige  et  rundt  Hul  i  sin  Kiole,  er  det 
et  Tegn  paa,   at  hun  bliver  gift,   inden 

10  Aaret  er  ude.Thiele.III.46.  ilden  har  brændt 
et  stort  hul  i  gulvet  j 

8)  udsætte  for  paavirkning  af  ild;  be- 
handle med  ild.  8.1)  gøre  skikket  til  brug, 
tilberede  v.  hj.  af  ild.  lader  os  stryge 
Tegl  og  brænde  dem  ve\.lMos.ll.8.  seigt 
Jern  kan  med  største  Fordeel  brændes 
til  (det)  beste  Staal.  TM^m.  III.  35.  'Han 
skulde  .  .  danne  Leer,  |  Og  brænde  det 
til  Krukker  ogFade.Oe^Z.FII.6.  Kvinderne 

20  lavede  nu  Potter  af  Ler  og  brændte  dem 
i  l\den.JVJens.Br.l66.V^  brænde  bønner 
ell.  kaffe,  tilberede  kaffebønner  ved  ristning^ 
tætved  sidder  (han)  og  brænder  sine  Bøn- 
ner i  en  cylinderformig  Maskine.Holst.TJH.. 
213.  VareL.''371.  SjællBond.33.  \\  At  bræn- 
de Kalk.7-S0.  VareL.^384.  M  At  brænde 
EUepæle,  Pølsepinde,  svie  dem  i  den  ene 
ende.VSO.  MO.  brænde  et  skib(s  bund), 
A,  afsvide  bunden  af  et  skib  under  kølhaling 
for  at  rense  den.  SøLex.(1808).  Scheller. 
MarO.  II  brænde  planker,  ^  (nu  næppe 
br.)  ved  hjælp  af  ild  og  vand  give  klædnings- 
planker  bøjning.  Funch.MarO.II.22.\\  bræn- 
de haaret,  skægget,  (nu  sj.)  give  aet  krus- 
ning V.  hj.  af  et  varmt  jærn  (jf.  Brændejærn 
1).  VSO.  MO.  II  brænde  sølv,  (fagl,  nu 
næppe  br.)  ved  smeltning  rense  sølv  for  frem- 
mede bestanddele.  VSO.  MO.  8.2)  behandle 
(et  saar  olgn.)   ved   udbrænding.    VSO. 

408.3)  udvinde  noget  v.  hj.  af  ild.  han  ru- 
skede Tidsler  og  Ranker  op  for  at  brænde 
Aske  af  det  GTønne.HCAnd.V  1.213.  bræn- 
de kul,  fremstille  kul  ved  at  brænde  træ. 
Moth.B351.  Levin,  brænde  tjære,  (nu 
næppe  br.)  udvinde  tjære  ved  at  brænde  træ, 
Moth.B351.  MO.  brænde  tran,  (nu  næppe 
br.)  udvinde  tran  ved  afsmeltning.  Moth.B 
351.  Schytte.IB.II.354.  brænde  brænde- 
vin,  fremstille   brændevin   ved  destillation. 

éo  Stampe.II.261.  VSO.  AarbFrborg. 1918.10. 
(ogs.)  abs.  i  sa.  bet:  Moth.B351.  Schan- 
drup.Q4v.  Hver  Gang  vi  saa  bryggede, 
skulde  vi  gjærne  brænde  med  det  samme. 
Feilb.BL.85.  jf.:  derefter  er  givet  en  ud- 
førlig Anvisning  til  „at  brænde"  (destil- 
lere) Urtevand.Brand!i  ChrPeder  sen.  (1882).. 
262. 

9)  forsyne  med  et  mærke  v.  hj.  af  et  glø- 
dende jærn;    mærke    med    brændejærn. 

60  9.1)  i  al  alm.;  nu  især  landbr.:  Setter  nogen 
Svin  i  anden  Mands  Skov,  naar  Olden  er, 
og  de  ikke  ere  brænte  med  tilbørligt  Merke. 
DL.5—10 — 22.  (svinene  blev)  —  som  det 
endnu  hedder  —  brændte  paa  Skoven,  det 
er:  indbrændte  Ejerens  Bomærke.jBZic7».IF. 
293.  TU  Heste  eller  Kreaturer,  som  skulle 


21 


brænde 


brænde 


22 


^brændes"  (i.  Ex.  paa  Dyrskuerne),  bruges 
i  Reglen  smedede  BTænde\æTn.MøllH.I. 
801.  il  brænde  et  skib,  (nu  næppe  br.)  for- 
syne et  skib  med  mærke,  der  angiver  dets 
drægtighed.  Moth.B350.  MO.  brænde  maale- 
redskaber  olgn.,  (emb.,  nu  næppe  br.)  for- 
syne m.  indbrændt  mærke,  der  angiver  det 
som  godkendt.  Moth.B350.  En  brændt  (ju- 
steret) Tønde,  Skieppe.MO.  9.2)  (foræld.) 
gøre  en  forbryder  kendelig  ved  et  indbrændt 
mærke;  brændemærke,  da  strygis  han 
til  Kagen,  og  brændis  paa  sin  'Panåe.DL. 
6 — 17 — 34.  med  tyvs  merke  i  hendis  pande 
hTende.Cit.l701.(KbhDipl.VII.  631).  VSO. 
MO.  (overf. :)  *I)og  er  med  dette  Jern  ey 
alle  Bøger  brendte  (o:  er  ikke  stemplede 
som  forbryderiske).  Falst.0vid.38.  jf.44. 

10)  volde  beskadigelse,  smerte  olgn. 
ved  paavirkning  af  ild  ell.  stærk  varme. 
lO.l)  i  egl.  bet;  om  ild  ell.  noget  hedt  (ofte 
uden  obj.J:  der  er  i  Kjødet,  i  Huden  der- 
paa,  et  Sted,  der  er  brændt  af  l\å..3Mos. 
13.24.  Magnus  . .  kylede  Pidsken  hen  ad 
Veien,  som  den  havde  brændt  ham  i  Haan- 
den.Ing.LB.III.171.  Det  nytter  ikke  selv 
at  smage,  for  at  konstatere,  at  Vællingen 
ikke  hrænåer. I PMUller.  Mit  System.* (1 904). 
30.  II  om  solstraalernes  virkning  (jf.  sol- 
brændt^, jeg  er  sort,  thi  Solen  haver 
brændt  mig.Højs.1.6.  Dagen  brænder  heed 
over  deres  møisomme  Vandring-ilf^/ws*- 
Afsk.l3.  *Heden  brændte  fra  den  stille 
Himmel.Srz.D.JJ.5.  Solen  brændte  saa 
hedt,  at  Løvtræerne  visnede.Æ^CAnd.7.^4i. 
*(solskinnet)  brænder  paa  min  Ryg  igen- 
nem Frakken.^oZstem.D.2^9.  ||  (jf.  IQ.2) 
om  taarer.  *Taaren  paa  Kinden  brænder. 
Winth.IV.20.  da  vi  gik,  græd  jeg,  saa 
Taarerne  brændte  mine  Kmder.Stuck.FO. 
114.  om  røg :  Røgen  brændte  ham  i  Øjne 
og  Hals  og  var  ved  at  kvæle  ham.AndNx. 
PFj.III.345.  II  (talem.)  jorden  brænder 
mig  under  fødderne  olgn.,  jegerutaal- 
modig  efter  at  komme  afsted  (jf.  u.  bet.  2a). 
*Kom  lad  os  vandre  1  Jorden  |  Mig  bræn- 
der under  mit  Fied.Winth.HF.193.  *Af- 
stedl  Mig  brænder  Jorden  under  Foden. 
PalM.VI.132.  det  brænder  mig  paa 
tungen  olgn.,  jeg  kan  ikke  huske  det,  men 
er  lige  ved  at  komme  paa  det;  ogs. :  jeg  føler 
en  Jieftig  tilskyndelse  til  at  sige  det.  *Hvor 
første  Gang  jeg  sammen  med  Hr,  Løjt- 
nanten kom,  I  det  lige  paa  Tungen  mig 
brænder.Hosfr.  G.  25.  Schand.  TF.  II.  218. 
Der  brændte  mig  en  Erklæring  paa  Læ- 
ben; men  jeg  tay. KLars.AH.124.  f  pen- 
gene brænder  ham  paa  laaret,  han 
er  utaalmodig  efter  at  give  dem  ud.  Moth. 
B351.  Klevenf.BJ.44.  Ew.VI.161.  VSO. 
II  m.  person-subj.;  især  (kog.):  svide  ell.  øde- 
lægge ved  bagning  ell.  stegning.  *Da  brændte 
de  Brødene  fast  til  Kul.Oehl.BL.47.  Høn- 
sene maa  snart  være  paa  Spid,  og  det  var 
Synd,  om  de  skulde  blive  hiændte.Schand. 
BS. 47.  da  han  tændte  en  cigaret,  kom 
han  tU  at  brænde  sit  overskæg  {brænde 


10.2  :j  barnet  har  brændt  sig  paa  en  nælc 
Moth.B351.    t  (talem.)  han  brænder  sig 


fingrene  (sine  fingre),  (overf)  d.  s.  s. 
brænde  sig  2  (se  u.  IO.3).  Moth.B350. 
NatTid.yil920.Aft.2.sp.l.  10.2)  (overf  anv. 
af  bet.  IO.1J  frembringe  virkning  (paa 
noget)  som  af  ild  ell.  hede.  peberet  brender 
på  tungen.ilf o</i.jB55i.  hæftigKulde  brænder 
ikke  mindre  end  hæftig  B.eede.Holb.MTkr. 
103.  Nelderne  brænde.  MO.  den  lang- 
traadede   Brændegople  . .  fremkalder   en 

10  hæftig  Svie,  „brænder",  naar  den  berøres. 
BMøll.DyL.III.326.  Den  svenske  Sne  var 
særlig  brændt  eller  udpint  af  Frost.e7F 
Jens.SS.9.  jf:  Han  brændte  sin  Modstan- 
der i  Øjnene  med  sit  BUk.Drachm.STL. 
35.  10.3)  brænde  sig  ell.  (nu  næppe  br.) 
blive  brændt  (Stampe. IV. 6 20.  VSO.). 
1.  paadrage  sig  brandsaar  ell.  en  smer- 
telig fornemmelse  ved  berøring  med  ild 
ell.  noget  hedt.     Moth.B350.    „Av!"  sagde 

20  Kællingen,  hun  brændte  sig  paa  VæUin- 
gen.Mau.1023.  (jf.  Festskr.Krist.l77f[.).  Vi 
brænde  os  paa  Ilden,  saasnart  vi  ikke 
forstaae  ret  at  omgaaes  med  dGu.Tullin. 
III. 252.  i  sammenligninger:  *du  selv,  som 
om  du  brændte  |  Dig  paa  mig,  afsted  nu 
T&udie.PalM.II.205.   Schand. TF. 1. 164.  (jf. 

paa  en  nælae  i 

ikke  saa  hedt,  han  under staar  sig  ikke, 

30  gaar  ikke  saa  vidt.  VSO.  det  har  vist 
ingen  Nød,  at  Kong  Svend  skulle  brænde 
sig  saa  heedt,  nu  med  den  Danske  Flaade 
alene  at  komme  til  dig.6rundtv.Snorre.I. 
308.  smst.II.60.  2.  (dagl.)  overf.:  komme 
galt  af  sted;  lide  skade.  Falst.0vid.29. 
(verdens  børn)  var  polerede  nok  tU  at  und- 
lade meget  Ont  for  ikke  at  brænde  sig. 
Ew.VI.252.  et  (emne)  man  lettelig  kunde 
brænde   sig  psia..Rahb.Tilsk.l796.113.     Jy- 

4D  derne  .  .  var  bange  for  at  brænde  sig, 
og  rykkede  kun  langsomt  trem.Grundtv. 
Saxo.III.176.  HFEw.ChL.30.  DSt.1919.101. 
1 0.4) part.  brændende  som  adj.  (jf.  4j ,  især 
tillb.v.  Men  brændende  Sommerdag-ScAawi. 
SD.88.  brændende  sol(hede)  j  om  kys: 
et  langt,  brændende  Kys.Schand.TF.II.225. 
(sj.:)  Met  stedse  brændendere  Kys,  I 
Blev  ei  denne  Gang  en  flygtig  Klæben  |  Ai 
etNektarbladpaaLæben.i5a5'^es.DF.*J.595. 

50  il  om  fornemmelser,  der  minder  om  (stærk) 
hede  (jf.  IO.2J.  Disse  (salte)  adskille  sig 
fra  alle  andre  Legemer  . .  ved  deres  bi- 
dende, brændende  og  skarpe  Smag.J5r«n- 
nich.M.122.  brændende  tørst  i  jf.  (som 
adv.):  *Som  Tantalus  ved  Vand  han  bræn- 
dend  tørstig  stod.Holb.Metam.SO.  *(de) 
Som  brændende  tørste  |  Efter  Livets  Liv. 
Oehl.L.1.25.  \\  f  Da  sendte  Herren  bræn- 
dende (1871:  giftige^  slanger  iblant  folket 

60  4Mos.21.6(Chr.VI).  jf  Brændeslange. 

11)  part.  brændt  brugt  som  adj.  II.1)  tU 
6.1  ell.  10:  fortæret  ell.  ødelagt  ell.  be- 
skadiget af  ild  ell.  hede.  (han)  var  kom- 
men hjem,  som  en  Fugl  med  brændte 
Ymger.Ing.LB.IV.174.  græsset  i  plænen 
er  helt  brændt  af  solen  i  ||  (ordspr.)  brændt 


23 


brænde 


brænde 


24 


barn  skyr  ilden  ell.  (nu  1.  hrj  ræddes 
ior  Ud(en)  olgn.  (Moth.B356.  Høy sg. S. 27. 
VSO.),  hvad  man  een  gang  er  kommen  galt 
af  sted  med,  undgaar  man  at  indlade  sig 
paa.  Mau.1018.  jf.:  som  brændt  Barn, 
skyede  (Knud)  Ilden.Grundtv.Saxo.III.148. 
11.2)  til  7:  foraarsaget  af  ild  ell.  hede. 
En  brændt  Skade  (o:  brandsaar).  Moth. 
B356.  VSO.  Et  brændt  Saar.  VSO.  \\ 
fremkommen  ved,  at  noget  er  brændt,  da 
han  kom  ind  i  huset,  mærkede  han  en 
brændt  lugt  i  Moth.B356.  ogs.  som  adv.: 
det  lugter  brændt  her  (o:  det  lugter,  som 
om  noget  er  brændt)  j  VSO.  11.3)  til  8.1 : 
behandlet  ell.  tilvirket  v.  hj.  af  ild  ell. 
hede.  Naar  (gips)  ophedes  henved  160 
Grader,  udskiller  Vandet  sig  i  Dampform, 
og  det  tilbageværende  kalder  man  da, 
skønt  temmelig  uegentlig,  „brændt"  Gips. 
Haandgern.454.  Skorstenspiben  var  som 
Regel  af  brændte  Sten.AarbFrborg.1918.21. 
brændte  Bønner  (o:  kaffebønner).Holb. 
Bars.1.6.  kaffe  sælges  nu  i  reglen  brændt  ■ 
jf. :  *Den  brændte  Caff ee-Smag  fordærver 
kun  vorMave.J^rm.i06.  brændtemand- 
ler,  mandler  ristede  i  sukker.  Huusm.(179S). 
386.  Oehl.C.201.  Mangor.FoHs.  af  Kogeb. 
(18S7).131. 

C  i  særlige  forb.  m.  adv.  og  trykstærk 
jpræp. 

12)  brænde  af.  12.i)  intr.;  (jf.  2.z)d.s.s. 
afbrænde  I.2:  omendskiønt  der  ofte  er 
Ildebrand  hvert  Aar,  saa  er  det  dog  rart, 
at  et  heelt  Huus  brænder  af.Overs.afHolb 
Levned.212.  Suhm.(Rahb.LB.I.35).  e.br. 
Il  ødelægges  ved  indvirkning  af  ild  ell.  varme. 
For  at . .  forebygge,  at  Polituren  „brænder 
s.V^ .Wagn.Tekn.548.  ||  om  skydevaaben  olgn.: 
gaa  af.  VS0.I.61.  raketten  brændte  for 
tidligt  af  i  (dagl.)  overf:  Nationalhymnen 
brænder  af  mod  Himlen  i  en  mangfoldigt 
skingrende  Salye.KLars.LF.88.  ingen  har 
rigtig  vidst  .  .  hvor  (turneen)  blev  diri- 
geret hen,  man  hørte  kun,  at  den  skulde 
til  Udlandet  . .  og  saa  brænder  den  aller- 
først af  paa  Marienlyst  alligeveLPoZ.'^/s 
1904.  II  t  d.  s.  s.  brænde  for  (1).  Funch. 
MarO.IL22.  12.2)  trans.;  (jf  5.i)  d.  s.  s.  af- 
brænde 1.1:  han  saae  ud,  som  han  havde, 
efter  Ordsproget,  brændt  Falster  af  og 
vilde  flye  over  til  Laalana.Holb.Abrac.IIL5. 
(jf.saJean.1.2).  Man  fældede  Træerne  ved 
at  brænde  dem  af  ved  Roåen.Kraft.VF. 
154.  e.  br.  ||  m.  h.  t.  letfængelige  stoffer  olgn. : 
d.  s.  s.  afbrænde  3.  Vi  brænder  Skud- 
dene atBønnelycke.  Sp.  165.  fyrværkeriet 
skulde  brændes  af  kl.  11  I  (overf.:)  Drachm. 
DJ.L.83.  de  brændte  Vittigheder  af  og 
gav  IiaandtTyk.Bang.S.12.  CMøll.PF.264. 
II  0  m.h.t.  Staal:  d.s.s.  afbrænde  4.i.  Mil 
Tehn0.41.  ||  (dagl.)  m.h.t.  vin  olgn.:  d.s.s. 
afbrænde  4.2.  Bollen  (o:  punchen  deri) 
blev  brændt  af",  saa  de  blaa  Luer  knit- 
trende  flammede  i  YeiTet.ChKjerulf.GU.83. 
\\  (vulg.)  undlade  at  udføre;  udeblive  fra 
(arbejde  olgn.).    „nu  maa  jeg  op  paa  min 


Redaktionsvagt".  .  .  „Hvis  jeg  var  Dem, 
brændte  jeg  den  Redaktionsvagt  af. ""JMag- 
nus.HF.52.  især  i  udtr.  brænde  den  af, 
unddrage  sig  sin  pligt;  skulke  fra  noget; 
udeblive.  Dania.IH.63.72.78.  AGnudizm. 
BT.191.  hun  hade  brændt  den  a  hjemme- 
fra uden  videre.Ziars.Ci.86.  m.  person- 
obj.  (jf.  u.  afbrænde  2):  narre  (en)  for 
noget  (især:  for  et  møde).    En  Aften,  da 

10  han  som  saa  ofte  før  ventede  paa  hende  ved 
Varietéens  Kunstner -Indgang,  „brændte 
hun  ham  af"  —  som  det  hed  i  hendes 
Savgon.Maaneds-Mag?^ In  1913. 1009.  især  i 
udtr.  (være,  blive)  brændt  af,  (være,  blive) 
narret.  De  er  blevet  brændt  af.  Højst- 
ærede 1  —  Brændt  af?  Hvad  vU  det  sige? 

—  Tja  . .  det  er  saadan  et  Ord brændt 

af!  Der  er  ogsaa  nogle,  der  siger  tørret 
eller  hvidtet!  Viola  og  ham  den  anden  er 

20  stukket  af  ienBil.Tandr.Gillekop.(  1911  ).147. 

13)  t  brænde  an  (jf.  anbrændej.  13.i) 
brænde  paa;  svides.  Moth.B352.  Kagen 
brænder  an.VS0.I.152.  13.2)  d.s.s.  brænde 
sammen.  Rug,  Meel  . .  brænder  an,  naar 
man  ei  undertiden  rører  åen.VS0.I.152. 

14)  brænde  efter,  ^  om  skud:  gaa  af, 
efter  at  fængkrudtet  er  afbrændt.  Funch. 
Mar0.II.22.    Scheller.MarO. 

15)  brænde  fast.    \5.\)intr.:  blive  fast  ved 
30  forbrænding,    slaggerne  er  brændt  fast  i 

kakkelovnen  |  15.2)  refl.;  især  overf:  komme 
til  at  sidde  fast,  som  om  det  var  indbrændt. 
den  lille  (scene)  havde  brændt  sig  fast  i 
hendes  Minåe.0MMøll.0.7L 

16)  brænde  for.  I6.1)  (^  og  jæg.)  intr.;  i 
forb.  krudtet  brænder  for  olgn.,  fængkrud- 
tet brænder  uden  at  antænde  ladningen. 
Krudtet  brændte  for,  uden  at  noget  Skud 
fulgte   Tpaa.PMøll.1.372.    Drachm.  KW.  63. 

40  Skuddet  er  brændt  foT.Scheller.MarO.  om 
selve  skydevaabnet:  klikke.  Det  er,  som  naar 
Bøssen  brænder  foT.Blich.lII.526.  Ka- 
nonen er  brændt  foT.Sclieller.Mar O.  Feilb. 
upers.:  Da  det  brændte  for,  fløi  Fuglen 
bort. F/SO.  16.2)  f  trans.:  svide  (træ,  der 
skal  holde  sig  i  jorden).    Moth.B352. 

17)  brænde  i,  (dagl.  ell.  vulg.)  med  kraft 
drive  noget  ind  i  noget  andet,  brænde  et 
søm  i  i  overf. :  „Du  har  det  vist  heller  ikke 

50  godt  her?"  .  .  Han  nikkede  blot  —  ingen 
skulde  komme  og  brænde  dét  i  ham  (0:  be- 
brejde ham,  „lade  ham  høre^)  igen  at  han 
havde  klaget. AndNx.PE. 1.170.  brænde 
noget  i  en,  bilde  en  noget  ind  (jf.  26.3^. 
II  ^  Icegge  et  afgørende  kort  til;  „sætte  i" ; 
„brokke  i".  Har  jeg  derimod  ingen  Forcer 
og  heller  ikke  nogen  stærk  Farve  .  .  saa 
kaster  jeg  et  Par  Gange  af  .  .  forinden 
jeg  brænder  Esset  i.Spillebog.(1900).5. 

60  18)  brænde  ind.  I8.1)  (1.  br.)  frembringe 
hul  ved  at  brænde.  Gløden  . .  brændte  ind 
i  hans  Haand.  VSO.  I8.2)  paatrykke  (et 
mærke)  v.  hj.  af  et  brændejærn.  der  blev 
brændt  mærker  ind  paa  svinene  j  VSO. 
II  ogs.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  9.i.  brende 
svin  iad.Moth.B351.   jf:  brænde  Qvæget 


25 


brænde 


brænde 


26 


ind  paa  Fælleden  (o :  mærke  det  ved  brænde- 
mærker til  optagelse  paa  fælleden).  VSO.  || 
(sj.)  overf.:  Utopisternes  Tanker  brænde 
sig  efterhaanden  rad  i  S']ælene.SchandÆ. 
184. 

19)  brænde  inde.  19.1)  intr.:  omkomme 
ved  ildebrand.  Moth.B352.  VSO.  *(bamet) 
Var  nær  brændt  inde.  Ilden  var  alt  ud- 
bredt I  Paa  alle  Sider  af  den  Lilles  Kam- 
mer. Hrz.IX.2 74.  H  overf.:  *Naar  Besyven 
brænder  inde ,  |  Man  Stik  paa  Stik  kan 
sagtens  \inåe. Grundtv.PS.ly.53(jf.  m.  Be- 
syv 1).  især  i  udtr.  brænde  inde  med 
noget,  ikke  naa  i  rette  tid  at  faa  noget  an- 
vendt, afsat,  udtalt  osv.  Grundtv.BrS.288. 
(vi)  brændte  inde  med  et  betydeligt  Partie 
. .  Olie,  og  tabte  i  dette  Aar  2000  Rdlr. 
Drewsen.S.130.  Ing.LB.IV.202.  Jeg  er  en 
gammel  Kxæmmer,  og  jeg  er  endnu  al- 
drig brændt  inde  med  en  Artikel,  der 
duede  noget.Holst.III.137.  jeg  risikerer 
da,  hvis  jeg  ikke  har  andre  Kaart,  hvor- 
paa  jeg  kan  komme  ind,  at  brænde  inde 
med  mine  Yorcev. Spillebog.(  1900). 5.  19.2) 
(1.  br.)  trans.:  lade  omkomme  ved  brand. 
Moth.B352.   VSO.  NMPet.IslFærd.III.148. 

20)  brænde  løs.  20.1 )  (intr.)  om  skud, 
skydevaaben :  g a  a  af.  VSO.  de  lørste  Skud 
brændte  løs  tidt  i  farlig  Nærhed  af  Straa- 
tag.TroelsL.XI.M.  (overf.:)  nu  brænder  det 
løs  (o:  nu  gaar  det  løs)  \  Gadeordb.^  20.2) 
(trans.)  a  ffy  r  e  (slmd  ell.  skydevaaben).*Slyiig 
Skjoldet  op  i  Masten,  hejs  det  sorte,  | 
Krudtsprængte  Flag,  og  brænd  Kanonen 
løs.Drachm.I).126.  (overf.:)  Hans  Vittig- 
heder var  . .  sjælden  søgte;  han  var  ikke 
kræsen,  men  brændte  il-ejdig  løs,  hvad 
der  først  faldt  ham  md.Hørup.I.167.  \\  især 
uden  obj.:  af  fyre  et  skud;  give  fyr.  Saa 
snart  dette  Dyr  kom  mig  ret  for  Skud, 
brændte  jeg  løs  og  ramte  det  lige  i  Ho- 
veåetBobinson.1.48.  *Her  sigted  han  med 
eet  mod  Træets  Top  |  Og  brændte  løs. 
PalM.V.44.  for  at  bekæmpe  Krigen  maa 
alle  Mandfolk  i  alle  Lande  kunne  ekser- 
cere og  skyde  Mennesker  og  brænde  løs 
paa  Kommando. Hørup.  I  I  1. 4.  |j  brænde 
tøs  ]paa,  skyde  paa.  VSO.  overf.:  antaste; 
anfalde;  gaa  løs  paa.  Moth.B351.  saa  snart 
han  fik  øje  paa  ham,  brændte  han  løs  paa 
ham  med  sit  spørgsmaal  \  jf. :  vi  ere  nogle 
stakkels  skrøbelige  Mennesker,  som  ikke 
kunne  værge  os  mod  en  eneste  Fristelse, 
naar  Djævelen  rigtig  brænder  løs  paa  os. 
VBeck.LK.L274. 

21)  brænde  ned.  21.i)  brænde  lige  til 
grunden  ell.  til  det  nederste.  Byer  og 
Huse  lod  (han)  brænde  ned  til  Grunden. 
Molb.DH.IL149.  Laden  brændte  ned.  Il- 
den i  Grunden  blev  slukket.JP Jac.I.^55. 
et  osende  Lys,  der  brænder  ned  i  Stagen. 
Pont.LP.VI1.175.  21.2)  (jæg.)  skyde  ned  paa 
ujægermæssig  maade.  VigMøll.HJ.133.  Da- 
nia.III.231. 

22)  brænde  op.  22.1)  intr.:  fortæres  helt 
af  ild.     VSO.    bogen  faldt  i  ilden   og 


brændte  op  j  22.2)  (trans.)  om  ild:  fortære 
helt;  om  personer:  lade  ilden  fortære 
helt.  Du  skal  brænde  mig  op  alle  mine 
politiske  Bøger.Holb.Eandst.V.S.  *Den  Ild, 
jeg  tændte  for  |  At  varme  mig,  nu  bræn- 
der Huset  OTp.Hauch.DV.I.210.  \\  (til  6) 
forbruge  fuldstændigt  til  brændsel. 
VSO.    vi  har  brændt  vore  tørv  op  ■ 

23)  brænde  over.     23.1)  intr.:   briste  itu 
10  under  paavirkning  af  ild  ell.  hede  (gløden). 

Moth.B351.  kobbertraaden  brændte  over, 
fordi  strømmen  var  for  stærk  j  23.2)  trans.: 
faa  til  at  briste  ved  brænden  ell.  gløden. 
brænde  en  Traad  over  i  Lyset.  FSO.  en 
elektrisk  sikring  bestaar  i  en  sølvtraad, 
som  strømmen  brænder  over,  naar  den 
bliver  for  stærk  \ 

24)  brænde  paa.  24.1)  (kog.)  intr.:  klæbe 
fast  under   bagning,   kogning   ell.   stegnina 

20  paa  grund  af  for  stærk  varme  paa  eet  sieå,; 
ogs. :  svides.  Kyllingerne  brænder  vist  paa, 
Ane  er  jo  ikke  i  'Kø^kenQt.Bergs.FM.32. 
Under  Kogningen  maa  der  jævnlig  røres 
i  Saucen,  for  at  den  ikke  skal  brænde  paa. 
FrkJ.Kogeb.175.  24.2)  (trans.)  d.s.  s.  brænde 
løs  2.  *Din  Fiende  brænte  paa,  fra  hver 
en  Kant  og  Side.JjPrm.57.  Den,  der  først 
kom  til  at  brænde  paa,  vilde  ufejlbarligt 
sende  sin  Modstander  ind  i  Evigheden. 

30  Blich.IV.27.  JJPaludan.Er.l87.  Scheller. 
MarO.  II  brænde  paa  en,  give  ild  paa  en ; 
nu  især  (vulg.)  overf.:  antaste;  anfalde. 
hun  bestemte  sig  til  at  gaa  ud  at  trække 
paa  Gaden  . .  Den  første,  der  brændte  paa 
hende,  var  en  radmager,  tuberkuløs  Vex- 
e\\eTeT.RudLange.Drømme.(1910).74. 

25)  brænde  sammen.  25.1)  intr.:  danne 
en  sammenhængende  masse  ved  forbrænding. 
slaggerne  brændte  sammen  i  ovnen  til  en 

40  stor  kage  \  ||  (overf.)  komme  i  gæring,  gaa 
i  forraadnelse  paa  grund  af  varme  (jf.  26.1, 
III.  bræmme  l).  Fleischer.S.183.  altfor  frisk 
Hø  i  Stak,  der  brændte  sammen.TroelsL. 
XII. 36.  MøllH.1.301.  For  ikke  at  brænde 
sammen  maa  Sæden  (i  et  pakhus)  luftes. 
Sal.XIII.1084.  (jæg.)  om  fuglevildt,  der 
gaar  i  forraadnelse  ved  at  pakkes  tæt  sam- 
men: Sal.III.510.  jf.:  Olietøj,  meget  let, 
fylder  kun  lidt,   brænder  ikke   sammen 

50  ved  Opbevaring.PoZ.-V6jf910.8.  25.2)  trans, 
(jf.  8.1^.  brænde  Sølv  og  Kobber  sam- 
men. FÅO.  en  revnet  Potte,  der  brister 
paa  samme  Sted,  hvor  den  nu  paa  Skrømt 
er  brændt  sammen.Hørup.IIl.94.  overf.: 
Det  var  denne  Stilling,  der  brændte  Flor 
og  P.  Hiort  Lorenzen  sajnmen.PLaurid8. 
S.III.136. 

26)  brænde  ud.  26.1)  intr.:  brænde  til 
ende.    VSO.    *01ien  brænder  ud  i  Nattens 

60  Lampe.Bredahl.V.193.  Lampen  paa  Bor- 
det var  ved  at  brænde  ua.HCAnd.V.56. 
Lysene  brændte  uå.SvGrundtv.FÆ.I.210. 
II  (fagl.)  om  gødning  olgn.,  d.s. s.  brænde 
sammen  1.  VSO.  MHans.H.53.  26.2) 
trans.,  til  bet.  8:  behandle  ved  ild  ||  (jf.  8.i) 
brænde  (noget)  for  at  udvinde  noget  deraf. 


27 


Brænde- 


Brændeevn 


28 


jeg  har  skaaret  Sølv-Galunerne  af,  for  at 
brænde  dem  ud,  og  i  Nødsfald  giøre  dem 
i  Fenge.Pamela.I.181.  MO.  \\  rense  v.  hj. 
af  ild.  Moth.B351.  At  brænde  en  Skor- 
sten nå.VSO.  Arbeide  med  at  feie  Skor- 
stene og  brænde  Kakkelovne  nd.Winth. 
VIII.249.  Han  agtede  ikke  videre  paa 
Saaret,  ætsede  det  istedenfor  at  brænde 
det  VLd.Brandes.XI.327.  ||  (jf.  8.2)  udvinde 
V.  hj.  af  ild  ell.  hede.  brænde  Guld  ud  af 
Galoner .JJf O.  (nu  næppe  br. :)  brænde  Bræn- 
deviin  ud. F/SO,  26.3)  (vulg.)  komme  med; 
„stikke  ud"  (jf.  u.  11).  Damer,  der  er 
dumme  nok  til  at  høre  paa  alt  det  Vrøvl, 
jeg  brænder  dem  ud  (o:  ved  kort-oplægning). 
Pol.^*hl920.2.sp.5. 

27)  t  brænde  ved,  d.s.s.  brænde  paa  1. 
Moth.B352.    VSO. 

Brænde-,  i  ssgr.  ['brBna-]  af  I.  Brænde 
(1)  og  II.  brænde;  j/".  Brænd-,  -alder,  en. 
se  Brændalder.  d  -baal,  et.  [I.I.2]  VSO. 
*Har  Bøddelens  stærke  Svende  glemt  hvad 
de  skulde  bære?  |  Hvi  staar  de  der  og 
skulker  ved  BrændebaaletsGløder?X)racAm. 
DM.94.  (i  ovnen)  knitrede  hyggelige  Bræn- 
éehaai.Jørg.LT.173.  Frem.DN.219.  -bob- 
le, en.  [II.IO.2]  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  -gople. 
Moth.B352.  VSO.  Thorsen.127.  -brev, 
et.  [II.9.1I  (foræld.)  øvrighedsbevis  for,  at  et 
skib  er  behørig  forsynet  med  indbrændt  mærke, 
der  angiver  dets  drægtighed;  maalebrev.  (Kalk. 
V.134).  Hvert  Skib  (skal)  forsyne  sig 
med  behørige  Maale-  og  Brænde -Breve. 
Forordn.^^hl756.§6.  smst.§12d.  -bærer,  en. 
n.l.2l  VSO.  Hos  os  fungerede  han  som 
Støvlepudser,  Brændebærer  og  deslige. 
Schand.F.453.  -beriste,  en.  [II.IO.2]  (bot) 
d.s.s.  -haar.  Drejer.BotTerm.130.  -slas(, 
et.  se  Brændglas,  -g^ople,  en.  [n.lO.2] 
(ogs.  Brxndgople. Sal.  Vil. 896).  (zool.)  rød 
vandmand,  Cyanea  capillata  (der  fremkalder 
en  heftig  svie  ved  berøring;  jf.  -boble, 
-vable  2).  BMøll.DyL.lII.326.  -baar, 
et.  [II.IO.2]  (bot.)  børstehaar,  der  indeholder 
en  gift,  som  udtømmes,  naar  spidsen  bræk- 
kes af  (jf.  -børste^,  (nældens)  med  Brænde- 
haar  forsynede  . .  Bla.de.Bostr.Flora.1.108. 
Warm.Bot.123.  -hob,  en.  [I.I.2]  (1.  br.) 
dynge  af  brænde  ||  (jf.  ty.  scheiterhauf e(n) 
sa,mt  II.  brænde  5.i)  f  om  baal  til  ligbræn- 
ding olgn.  *(den)  hvide  Dragt,  |  Hvori  de 
blev  som  Liig  til  Brændehoben  bragt.Æw;. 
IV. 36.  -hugfger,  en.  [I.I.2]  især:  mand,  der 
fælder  træer  %  skoven  til  brænde.  vAph.(1759). 
Brændehuggerne  . .  fældede  nogle  af  de 
største  TTæeT.IICAnd.V.311.  Schand.BS.238. 
(Millets  maleri)  „Døden  og  Brændehugge- 
ren". Sai.ZJI.Si^.  S  -hnsger-vers,  et. 
daarligt  vers.  han  har  havt  Hjerte  til  at  over- 
sætte Delavignes  mesterlige  Poesie  i  de 
meest  fordømte  Brændehuggervers.BTeife. 
Pros.V.183.  -hus,  et.  ri.l.2T  Ams  ell.  rum 
til  opbevaring  af  brænde.  VSO.  e.  olm. 
t  -hætte,  en.  [II.IO.2]  ^  d.  s.  s.  -nælde. 
VSO.  -iæm,  et.  1)  [II.8.1]  redskab  til  at 
„brænde^'  haar  ell.   skæg   med;    krøllejærn. 


Oehl.Øen.(1824).II.104.  (hun)  lavede  sig 
kruset  Pandehaar  med  et  Brændejern. 
Gjel.M.102.  VVed.R.52.  2)  [II.8.2]  (med., 
foræld.)  redskab  til  at  udbrænde  saar  m^a. 
Moth.B352.  SaUIV.160.  3)  [II.9.1]  red- 
skab til  at  indbrænde  mærker  med  (jf.  I. 
Brænde  2).  VSO.  MO.  LandbO.1.399.  || 
(sj.)  overf.:  *hans  Tunge  var  et  Brænde- 
\ærn.Crru/ndtv.PS.IV.202.    -klover,  en. 

10  [I.I.2]  1)  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -hugger.  vAph. 
(1759).  PalM.VII.250.  2)  redskab  til  at 
kløve  brænde  med.  jeg  har  anskaffet  mig 
en  brændekløver  \  -knnde,  en.  [I.l.^ 
knudret,  knastet  stykke  brænde;  ogs.:  større, 
ukløvet  træstykke.  Oehl.HK.llO.  Brænde- 
knuderne  knitrede  i  Kakke\oyn.en.Sehand. 
VV.203.  Drachm.VD.lOO.  -kube,  en. 
[I.I.2]  (sj.)  kubef ormet  stak  af  (kløvet)  brænde. 
Gjel.R.'ll2.    -k«elder,   en.  [I.I.2]  kælder 

20  til  opbevaring  af  brænde  ell.  brændsel.  VSO. 
MO. 

brændelig,  adj.  ['brBnali]  (f  brænd- 
\\g.Brwnnich.M.184).  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  bren- 
nSigr,  jf.  ty.  breimlich;  nu  næppe  br.)  d. 
8.  s.  brændbar.  Brænlige  Legemer.  jBriin- 
nich.M.167.  Stenen  mister  det  brænlige 
Væsen  (i  ilden). smst.ll.     VSO. 

Brænde-loft,  et.  [I.I.2]  loft(srum)  tU 
opbevaring  af  brænde  ell.  brændsel.     VSO. 

30  Draehm.E0.225.  I.  -mærke,  et.  1)  [II.Q.il 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -tegn.  MøllH.I.301.  jf.  (sj.) 
om  spor  af  ildebrand:  *Ei  Torv,  ei  Gade 
fast  der  var,  |  Som  jo  et  Brændemærke 
bar,  I  Det  Ildens  Hænder  havde  SditWinth. 
V.211.  2)  [II.9.2]  (foræld.)  mærke,  indbrændt 
paa  en  forbryder;  tyvsmærke.  han  havde 
et  Brændemærke  i  Pa.nden..IIolb.MTkr.303. 
de  Tyve,  der  have  faaet  Brændemerke, 
skulde  . .  hensendes  til  SlsLverietStampe. 

40 11.270.  Olufs.GD.123.  CBernh.VIII.200. 
II  (overf.)  vanærende  mærke  ell.  tegn;  skam- 
plet, (straffen  var)  et  Brændemærke  paa 
hans  Ambition,  hvoraf  han  . .  strax  følte 
hele  SviQii.Ew.VI.205.  Oehl.IIY.193.  *0m 
Løgnens  Brænde-Mærke  |  Man  vil  paa 
eder  s\3ia..Qrundtv.SS. 1.315.  3)  d.s.s.  -jærn  3. 
MøllII.1.301.  Feilb.IV.69.  II.  -mærke, 
V.  [II.9.2]  vbs.  -ning  (SaUIV.160).  (foræld.) 
indbrænde  et  mærke  paa  en  forbryder.  (Kalk. 

éo  V.134).  Bagges.  NK.  175.  Olufs.  GD.  102. 
Fororan.  af  ^Vii  1751  om  Kagstrøgne  og 
Brændemærkede  (bortfalder).Lov^V2l866.§ 
309.  II  (overf.)  stemple  som  uhæderlig  ell. 
æreløs;  sætte  skamplet  paa.  (de)  som 
tale  Løgn,  brændemærkede  i  deres  egen 
Samvittighed.irm.4.^.  Oehl.XXVIIL374. 
brændemærke  hans  Minde  med  Navnet: 
TyTa.n.Grundtv.Saxo.III.45.  et  Forræderi, 
der  vilde  brændemærke  ham,  som  en  f  eig 

60  BedrsiseT.Ing.KE.II.123.  Hostr.KG.IIL7. 
-nælde,  en.  [II.IO.2]  ^  Urtica  L.,  især 
JJrtica  urens  L.  JTusch.253.  Moth.B353. 
saa  brændte  han  sig,  og  fra  den  Tid  tør 
han  aldrig  røre  ved  en  Brændenelde.J3"C 
And.V.32.  Gylb.X.63.  Bostr.Flora.I.108. 
-old,  en.  se  Brændold.   -ovn,  en.  (i  bet. 


29 


Brændepenge 


Brændevin 


30 


2  ogs.  Brændovn^.  1)  [I.I.2I  ovn  indrettet  til 
fyring  m.  brænde.  CBernh.XI.166.  de  gamle 
Brændeovne . .  slugte  langt  mere  Brændsel 
end  de  moderne  Magasinovne  til  Kul  og 
Kokes.Frem.DN.332.  2)  [IL8.1]  ovn,  hvori 
der  foretages  brænding  (af  kalk,  porcelæn 
olgn.).  Moth.B353.  (malmen)  indsættes  i 
tilsluttede  Brændo\ne.Brunnich.M.211.  In- 

fen  Pottemager  kan  med  mere  spændt 
orventning  af  Brændeovnen  fremtage  en 
smuk  Yase.Winth.IX.80.  -peng^e,  pi.  1) 
[I.I.2]  (1.  br.)  penge,  der  (fx.  i  skoler)  betales  til 
brændsel;  brændselspenge.  vAph.(1764).  Gold- 
schm.III.181.  Alle  Børnene  har  endnu  ikke 
betalt  Brændepengene. Breum.nH.107.  2) 
[11.9.1]  (foræld.)  afgift  for  at  lade  kvæg  mærke 
(med  brændetegn)  til  græsning  paa  fælleden 
(jf  Kalk.V.134).  VSO.  MO.  -pnnkt,  et. 
se  Brændpunkt. 

Brsender,  en.  flt.  -e.  {ænyd.  (i  ssgr.) 
brændere;  af  II.  brænde;  jf.  Brander, 
Brændert)  1)  til  II.  brænde  8;  om  personer 
(især  til  8.1^;  det  var  (porcelænsfabrikkens) 
utroe  Brændere,  som  nu  maatte  arbeide 
ved  Nattetid.5er^s.  GF.II.289.  Arbejdsgive- 
ren.'^^ lu  1919. 456.  if.  Brændevins-,  Kalk-, 
Teglbrænder  ofl.  (|  (med.)  om  apparater  til 
udbrænding  af  saar;  især  i  ssgr.  som  Kniv-, 
Kugle-,  Spidsbrænder.  2)  (jf.  II.  brænde  2) 
den  del  af  en  la  mp  e  ell.  et  kogeapparat  olgn., 
hvor  forbrændingen  foregaar.Drachm. 
LK.70.  VortHj.IV2.127.  3)  f  skib  fyUt  m. 
brændbare  sager;  brander.  Moth. B 363. 
SøLex.(1808).  4)  f  lunte  bestaaende  af  et 
papirrør  med  krudtsats.  Harboe.MarO.  Funch. 
MarO.II.86.  5)  (sjæll.)  brandstorm.  Vi 
faar  en  Brænder  af  NoTdhglGravl.Øen.51. 

Brænderi,  et.  [breha'ri-;  i  ssgr.  brB- 
118 'ri-]  flt.  (i  bet.  2)  -er.  (ænyd.  d.  s.  (i  ssgr.'); 
vbs.  til  II.  brænde  8)  1)  som  vbs.  VSO. 
Il  især  om  tilvirkning  af  brændevin. 
Polk,  som  dreve  Brænderi.Ørst.L112.  de 
ovennævnte  til  Brænderi  væsentlig  nød- 
vendige Redskaber.  Forordn,  "/s  1845.  §  6. 
Feilb.  2)  sted  (virksomhed),  hvor  noget  til- 
virkes ved  brænding.  Brænderier  eller  Steen- 
Fabriqver.  OecMag.  VII.  35.  Værkføreren 
.  .  vendte  tilbage  til  Brænderiet  (o:  om 
teglbrænderi).  Tops.  III.  37.  de  (forsvandt) 
begge  i  Brænderiet  (o:  paa  porcelænsfa- 
brikken).Bergs.QF. 1.14.  II  iscerd.  s.  s.  Brænde- 
vinsbrænderi. Goldschm.II.82.  hertil:  Bræn- 
deri-afgift, -karl  mfl. 

Brændert,  en.  ['brBu'arcf]  flt.  -er.  {side- 
form til  Brænder;  jf.  Brandert;  vulg)  rus. 
Han  har  en  Brænnert  paa  . .  han  var  nok 
temmelig  beskænket. JKJens.('PoZ.*Vul 907. 
5).   AKohl.MP.1.294.    CEans.S.179. 

t  Brænde-saar,  et.  [II.IO.1]  brandsaar. 
Apot.(1791).406.  -sav,  en.  [I.I.2]  Sal.XV. 
688.  -saver,  en.  [I.I.2]  (1.  br.,  jf.  -skæ- 
rer;. vAph.(1759).  VortHj.IV4.20.  -sknr, 
et.  [I.I.2]  Wess.152.  Schand.IF.233.  -skæ- 
rer, en.  [1.1.2]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -saver.  VSO. 
Tops.I.102.  -skærm,  en.  [II.IO.2]  ^  Cni- 
dium,  især  C.  venosum  (Hofm.)  Koch.  Lan- 


ge.Flora.555.  SaUV.83.  t  -slange,  en. 
{jf.  ty.  brandschlange  samt  brændende 
slanger  u.  II.  brænde  IO.4)  hugorm"?  „rød- 
brun Slange  med  en  savtandet  og  rust- 
farvet Stræg  langs  med  Ryggen."  VSO. 
jf.  Moth.B3S3.  -snnde,  en.  [II.lO.i]  (nu 
kun  bornh.)  salt  suppe  med  terninger  af 
røget  kød,  gryn  osv.  Brendesnude  . .  Skal 
ædes  vel  hedt,  hvoraf  det  har  sit  nafn, 

10  fordi  mand  ofte  brender  snuden  eUer  mun- 
den deTpa.Moth.B353.  VSO.  Esp.40.  -spejl, 
et.  se  Brændspejl.  -spor,  et.  [I.I.2]  nødvej 
(i  en  skov),  brugt  til  brændekørsel.  Drachm. 
VT.271.  -stabel,  en.  [I.I.2]  vAph.(1759). 
Schand.BS.235.  GyrLemche.SJ.32.  -stak, 
en.  [I.I.2]  stak  af  savet  og  kløvet  brænde  (jf. 
-kube;.  *Sneen  griner.  Vold  ved  Vold,  | 
mens  Brændestakken  tømm.es.Rich.II.293. 
-stempel,  et.  [II.9.1]  (fagl.)  d.  s.  s.  ^jærn  3. 

20  Landbo. 1.399.  -stykke,  et.  [I.I.2]  (han) 
lagde  Brændestykkerne  til  Rette  i  Ovnen. 
Bang. TJdv.255.  Budde.TreSmaafortællinger. 
(1881). 133.  Il  (dagl.  ell.  vulg.)  i  udtr.  som 
nu  falder  aer  brændestykker,  nu  ramler 
det;  nu  gaar  det  løs;  (ogs.)  som  trusel:  nu 
faar  du  klø.  hvis  du  ikke  snart  holder  op 
med  det  drilleri,  saa  falder  der  brænde- 
stykker i  -te&n,  et.  [II.9.i]  indbrændt  tegn 
ell.  m^rke.  Mom.B353.  nu  især  om  indbrændt 

30  mærke  paa  husdyr  (jf.  -mærke  \):  Landb 
0.1.400.  SalIII.773.  -terv,  en.  se  Brænd- 
tørv.  t  -urt,  en.  [11.10.2]  {ænyd.  d.  s.;  if. 
æda.  brænyrt  (IIarp.Kr.116),  svaleurt,  Che- 
lidonium  majus  L.;  sml.  ty.  brenn-,  brand- 
kraut)  2(  navn  paa  forsk,  planter  af  ra- 
nunkelfamilien, hvis  blade  ihdeholder  skarpe 
ell.  giftige  stoffer,  dels  om  kærranunkel, 
Banunculus  Flammula  L.  (Moth.B.354),  dels 
om  skovranke,   Clematis  erecta  L.  (Schuma- 

40  cher.  (1808).  10).  -vable,  en.  (ogs.  (jy.) 
Brændvable.  Drachm.  LK  61).  1)  [II.IO.1] 
(jy.)  vable  fremkommen  ved,  at  man  har 
brændt  sig.  Feilb.  2)  [II.IO.2]  (nu  især  dial.) 
d.  s.  s.  -gople,  lige  saa  vanskeligt  (som)  at 
fange  en  Brændevable  med  en  Baadshage. 
Brøchner. Br. 89.  Drachm.LK.61.  Feilb.  Thor- 
sen.127.  -ved,  et.  [II.6]  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
I.  Brænde  1.2.  Sort.(SamlDanskeVers.WII. 
223).  man  havde  kastet  for  meget  Brende- 

50  ved  paa  Ilden,  saa  at  den  kunde  ikke 
hlasse.IIolb.IIeltind.II.84.  Sallager. 32.  Sv 
Grundtv.FÆ.II.187.  Drachm.FÆ.179. 

Brændevin,  en  ell.  (især  O,  gldgs. 
ell.  dial.)  et  (Æréboe.171.  Eøy8g.AG.37. 
Beib. Pros.V. 57.  JPJac.1.277.  Esp. 269). 
['brBna,vi-'w]  Høysg.  AG.  37.  flt.  (1.  br.)  -e 
(OeconT. 111.99).  {glda.d.s.  og  brænt  wrn 
(Brandt.LB.316);  efter  mnt.  bernewin  (ty. 
branntwein;,   jf.   ænht.   gebrannter  wein 

60  samt  eng.  brandy;  af  II.  brænde  8.3;  egl.: 
destilleret  vin;  sml.  Akvavit)  alkoholisk 
drik  fremstillet  ved  destillation  af  forsk, 
stoffer  (korn,  kartofler  mfl.).  Brænae-Viin 
er  dog  en  ypperlig  Ting,  naar  det  blrr 
brugt  til  m^dÅe.Holb.llJ.V.9.  Brendevinen 
staar  hende   af  Halsen,  som  Røg  af  en 


81 


Brændevins- 


Brænding 


32 


SkoTsteen.sa.Masc.1.5.  (jf.  Brendeviinet.sa. 
Hex.II.2).  Postillionen  forbedrede  sinRuus 
med  et  Glas  Brændeviiii.-Fr(S'need.I.o46.  til 
Trods  for  det  muntrende  Brændevin,  ned- 
dyssede (søvnen)  ham  i  en  lethæisk  Ro- 
^g\iedi.PAHeil).uS.13.  saa  smed  han  sine 
Tanker,  og  sig  selv  med,  hen  i  Brænde- 
\inet.ECAnd.VI.127.  en  Brændevin,  hvor- 

?aa  vi  selv  havde  sat  Perikum.  6roMsc/iw. 
1.112.  Brændevinet  det  er  det  fineste  og 
kraftigste  af  KoTiiet.Eostr.SpT.II.12.  det 
Brændevin  er  ogsaa  noget  Skab.Schand. 
F.84.  *Det  Livsens  Vand,  det  ædelige 
Brændevin  !DracÆw.ZJI.550.  (han)  drikker 
aldrig  andet  end  som  den  bare  Brændevin. 
CEw.F.91.  den  fulde  mand  græd,  saa  den 
klare  brændevin  trillede  ham  ned  ad  kin- 
derne (jf.  Brændevins-graad ,  -taarerj  \ 
brænde  brændevin,  se  u.  II.  brænde  8.3. 
jj  ordspr.  (1.  br.):  Ordsproget  (siger),  at 
Gudsfrygt  og  Brændeviin  følge  sammen. 
Eolb.Ep.III.201  (jf.  Mau.449).  Naar  Bræn- 
devinen (alm.:  Øllet)  gaar  ind,  gaar  For- 
standen ud.ilfaM.JI.6i5.  II  (sj.:)  Ved  Bræn- 
deviin i  denne  Lov  forstaaes  ikke  blot 
Korn-  og  Kartoffelbrændeviin,  men  alle 
Slags  destillerede  stærke  Drikke. iov'^^/i« 
1857.§79.  II  fransk  brændevin,  (fagl.) 
alkofwl,  fremstillet  af  vin;  kognak;  ogs. 
(dagl.)  om  alm.  alkohol  brugt  til  haarvask 
olgn.  Holb.GW.II.4.  Eeib.Poet.V.288.  Vare 
L?429.  Brændevins-,  i  ssgr.  ['brBna- 
vins-]  -aande,  en.  Naar  jeg  lugter  hans 
Brændevinsaande,  er  det,  som  En  bød  mig 
Forgift  at  drikke. Blich.L6 9.  -afgift,  en. 
afgift  for  retten  til  at  forhandle  ell.  udskænke 
brændevin.  Lov^^ 1 1^1857. §86.  LandbO.I.401. 
-anker,  et,  (af  II.  Anker;.  Blich.(  1905-07). 
1.51.  Pont.LF.VI.149.  \\  (overf.)  om  en  dran- 
ker: hvis  Du  rører  mig  . .  sprætter  jeg  Dig 
levende  op  med  Kniven,  Dit  Brænde- 
vinsanker.  Sc/ia«d.  i^.  334.  -bimpel,  en. 
(nu  1.  br.)  lille  tønde  ell.  trædunk  til  brænde- 
vin; (overf.)  om  en  dranker:  den  gamle 
Brændeviinsbtmpel  har  begyndt  at  sove  sin 
Ruus  Må.Bagger.I.157.  -brænder,  en. 
person,  der  fabrikerer  ( „brænder" )  brændevin. 
(Kalk.  V.134).  Eolb.DE.Il.692.  Olufs.NyOec. 
1.116.  Goldschm.IlI.446.  Feilb.  -bræn- 
deri, et.  1)  d.  s.  s.  -brænding.  Cit.1700. 
(KbhDipl.VII.579).  VSO.  Lov  L.  1.803. 
2)  fabrik  for  tilvirkning  af  brændevin.  vAph. 
(1759).  LovL.I.80S.  -brænding,  en.  fa- 
brikation af  brændevin.  MO.  OpfB?III.308. 
-dnnk,  en.  Aakj.VF.91.  |j  (overf.)  om  en 
fordrukken  person.  Gadeordh.^  -fla«ke,  en. 
Schandrup.Sl «.  JEelms.NV.78.  -graad,  en. 
(dagl.,  foragt.)  om  drukne  personers  tilbøje- 
lighed til  at  græde,  -liandel,  en.  1)  han- 
del m.  brændevin.  Lov^hl870.§l.  SaUIV. 
164:  2)  (jy.)  handel  sluttet  i  fuldskab.  Feilb. 
-hat,  en.  (foræld.)  laag  paa  en  brændevins- 
kedel.  Moth.B354.  Il  filtpose  til  klaring  af 
brændevin.  Feilb.BL.88.  ||  f  overf,  om  en 
dranker  (jf  Blyhat  olgn.).  Schandrup.N4r. 
-kedel,   en.  (foræld.)   kedel,    hvori  man 


(ved  hjemmebrænding)  kogte  mæsken  og  der- 
efter klarede  den  udvundne  spiritus.  Moth.B 
354.Schandrup.R3r.  Tolderl.F.I.126.  -kæl- 
der, en.  1)  kælder,  hvor  der  findes  brænde- 
vinsudskænkning.  vAph.(1764).  Riget.*/ 71913. 
6.sp.5.  2)  4,  lille  lastrum,  hvor  brændevin, 
rom  olgn.  gemmes.  SøLex.(1808).  Earboe. 
MarO.  -mand,  en.  1)  (foræld.)  d.  s.  s. 
-brænder.  Moth.B354.    AarbFrborg.1918.8. 

10  2)  (nu  næppe  br.;  især  foragt.)  person,  der 
har  et  brændevinsudsalg ;  værtshusholder.  Cit. 
1705.(KbhDipl.V.796).  MO.  Schand.SD.62, 
3)  (jy.)  dranker.  Feilb.  4)  (foræld.)  tjeneste- 
mand, der  undersøgte  gaardene  for  at  opdage, 
om  der  i  smug  brændtes  brændevin.  smst.IV. 70. 
-næise,  en.  (dagl.)  næse,  der  ved  overdreven 
nydelse  af  spiritus  er  bleven  rød  og  tyk.  Moth. 
B354.  Tilsk.1908.268.  -pande,  en.  (foræld.) 
d.  s.  s.  -kedel.  Moth.B354.   Schandrup.S2*: 

io  OpfB.UIL314.  II  ogs.  d.  s.  s.  -hat.  VSO.  jf. 
Feilb.  -prever,  en.  0  redskab  til  bestem- 
melse af  brændevins  alkoholindhold;  alkoholo- 
meter.  Paulsen.I.124.  -stemme,  en.  en 
fuld  mands  ell.  en  drankers  stemme.  CBernh. 
NF.IIL102.  -taare,  en,  (foragt.)  især  i 
flt.,  d.  s.  s.  -graad.  -te|,  et.  (foræld,  ell. 
dial.)  redskaber  til  fremstilling  af  brændevin. 
VSO.  Forordn.^*ltl845.§6.  Feilb.IV.70.  Aarb 
Frborg.1918.13.    -værk,  et.    1)  f  d.  s.  s. 

30  -brænderi  2.  VSO.  MO.  2)  (nu  hin  dial.) 
d.  s.  s.  -tøj.  Feilb. 

Brænde-ekse,  en.  [I.l.j]  VSO.  MO. 
Aakj.VB.146. 

Brænd-flade,  en.  (fys.)  flade,  hvori 
tilbagekastede  lysstraaler  (fx.  i  et  hulspejl) 
skærer  hinanden.  SaUIV. 164.  -glas,  et. 
(ogs.  Brændeglas;,  glas(linse),  der  samler 
solstraalerne  i  et  brændpunkt,  hvorved  man 
kan  antænde  forsk,  stoffer.  Brændeglas: 

40  Eolb.Ep.IL360.  PAEeib.Sk.IL331.  ECAnd. 
IV.  312.  smst.V.357.  (han)  stod  med  et 
Brændeglas  i  Haanden  og  forsøgte  at 
tænde  sin  Pibe  ved  Midnatssolens  Straaler. 
Pont.EK.159.  Brændglas:  Eeitm.Physik. 
32.  KLars.LF.59.  jf:  et  leret  Vandløb, 
der  er  blevet  sejgt  under  Solens  Brænd- 
glsLS.Drachm.LK.21.  -gople,  en.  se  Bræn- 
degpple.  -griffel,  en.  (jf.  II.  brænde  9.i; 
fagl )  glødende  stift,  hvormed  der  frembringes 

50  figurer  paa  træ  olgn.  JLange.Il.383.  -ked, 
adj.  (nu  1.  br.)  brændende  hed.  vAph.(1764). 
VSO.  MO.  -hede,  en.  (nu  næppe  br.)  vAph. 
(1764).  MO. 

Brænding,  en.  [ibreneiilf'tBrændning 
(i  bet.  1).  EalTager.164).  flt.  -er.  1)  som 
vbs.  til  II.  brænde ;  især:  1  .i)  til  II,  brænde  5: 
imidlertid  blev  der  gjort  Anstalter  tU  Bræn- 
dingen (af  prinsesserne).  Et  højt  Baal  blev 
rejst  ude  paa  Ma.Yken.SvGrundtvJFÆ.1.22. 

60  Brændingen  (af  lig)  skal  ske  i  et  aner- 
kendt Krematorium.  7or<5}',JiJS.iJf  O,  1.2> 
(jf.  I.  Brand  2.3;  til  II.  brænde  8.1 :  Svovel- 
jorde  stinke  i  'BnendÅngen.Schytte.IR.II.96. 
Drives  Brændingen  for  stærk,  dødgiøres 
(jv^sen.Brunnich.M.17.  Brænding  af  Sukker 
til  Caramel.  Const  Kogeb.  308.    vasen   har 


33 


Brændingiskiiltiir 


Brændselsmiiie 


34 


taget  skade  i  brændingen  j  1.3)  (1.  br.) 
til  IL  brænde  8.3:  d.  s.  s.  Brændevinsbræn- 
ding. Det  sidste  (af  det  destillerede  brænde- 
vin) blev  sat  paa  en  „Skjæggemand"  til 
næste  Brænding  og  blandedes  da  i  Dran- 
ken.Feilb.BL.84.  1.4)  til  II.  brænde  9.1  ell. 
2:  VSO.  Torturmidler,  som  Brænding  med 
glødende  JeTn.  Brandes.  IX.  445.  2)  hvad 
der  er  tilvirket  ell.  fremstillet  ved  brænden 
(især:  paa  een  gang).  2.1)  (især  fagl.)  til 
II.  brænde  8.i:  (et)  Teglbrænderie,  hvori 
kan  rummes  en  Brænding  af  benved  3000 
Tagsteen  og  l%(mMviViVS,tQQn.Mall.8gH.508. 
MO.  2.2)  (nu  1.  br.)  til  II.  brænde  8.2:  VSO. 
Af  Brændingen  (0:  af  brændevin)  fik  .  . 
hver  af  Karlene  en  Flaske  iu\di.Feitb.BL.84. 
3)  07-  II-  brænde  6  samt  glda.  Udbrending 
(KaXk.lApO)  i  sa.  bet.;  jy.)  brændsel.  Feilb. 
IY.XXXJI1.  4)  {jf.  nt.  holl.  branding,  ty. 
brandung;  jf.  I.  Branding,  II.  brænde  3.4) 
bølgers  voldsomme  brydning  mod  kyst  ell. 
skær  (revle);  ogs.:  stedet,  hvor  bølger  brydes. 
*hør  Havet,  hvor  det  brøler!  |  Hør  Bræn- 
dingen.jEw.  F.95.  *Sælhund  paa  Sandet,  | 
Vælt  dig  fra  Brændingen  atter  i  Vandet. 
Oehl.HE.107.  *(hun)  af  Brændingen  kastes  | 
I^en  fra  sikkre  Ky st.Winth.HF.?l.  SaU 
IV.41.  II  ogs.  om  den  enkelte  brydende  bølge. 
Brændingerne  og  Havets  Skum  (gik)  saa 
tykt  og  nøyt  over  (skibet),  at  jeg  kunde 
neppe  see  ået.Bobinson.I.7S.  *de  mang- 
foldige Skiær,  sneehvide  Brændingers 
'RieTa.Sauch.Lyr.2.  \\  overf.  *jeg  (vil)  i 
Livets  Brænding  |  Mig  tænke  dit  Raad, 
dit  Bxid.Winth.HF.380.  »Ekstasens  Bræn- 
ding I  over  mig  sin  Bølge  slzar.  Schand. 
SD.121.  sa.SB.79.  BrændiiiiSfS-kiiltiår, 
en.  [1]  (landbr.)  d.  s.  s.  Brændkultur.  Landb 
0.1.401. 

Brænd-kraft,  en.  {jf.  ty.  heisskraft; 
især  forst.)  varmeevne.  Kvasbrændet  og 
de  tynde  Stammer  af  Eg  vinder  meget  i 
Brændkraft  ved  at  2Sbz.^QS.Frem.DN.336. 
ForstO.  -kaltnr,  en.  (landbr.)  behandling 
af  mosejord  ved  afbrænding  af  det  øverste 
lag  og  nedpløjning  af  asken  i  den  ny  over- 
flade. LandmB.1.378.  brændlig,  adj.  se 
brændelig.  Br ænd-linie ,  en.  (fys.) 
skæring slinien  ml.  et  plan  gennem  et  hul- 
spejls ell.  en  samlelinses  akse  og  brændfladen. 
Paulsen.1.546.  -offer,  et.  (jf.  II.  brænde 
5.1;  især  bibl.)  ofringsmaade,  hvorved  hele 
offerdyret  kom  paa  alteret  og  opbrændtes; 
ogs.  om  offerdyret,  (tag  din  søn)  Isaak,  og 
gak  du  til  Moria  Land,  og  offre  ham  der 
til  et  Brænd-Oner. lMos.22.2.  at  elske  sin 
Næste  ligesom  sig  selv,  er  mere  end  alle 
Brænd-Offere  og  Slagtoffere.iJfarc.i-2.35. 
Phoenicierne  bragte  Solen  og  Ilden  .  . 
regelmæssige  Brændofre,  navnlig  af  ny- 
fødte BøTn.SophMiill.VO.326.  -offer-al- 
ter, et.  (bibl.)  det  alter,  hvorpaa  brændofferet 
brændtes,  (jf.  Kalk.1.266).  lMakk.1.62.  Sal. 
XVII.258.  -old,  en.  (ogs.  Brændeold.  VSO. 
MO.).  (jf.  n.  brænde  5.i  og  Brandold ;  for- 
æU.)  d.  8. 8.  -alder.  (jf.Moth.B353).  Grundtv. 


PS.VII.371.  -OTn,  en.  se  Brændeovn. 
-plade,  en.  0  plade  paa  en  fyrdør,  der 
forhindrer  denne  i  at  blive  glødende.  Tekn 
Mar0.20.  SaUV.861.  -pnnkt,  et  ell.  f 
en  (Rahb.Fort.L276.  Grundtv.  BrS.  187). 
('t  Brændepunkt.  Eilsch.Term.23.  VSO.  MO.). 
1)  (fys.)  det  punkt,  hvori  et  hulspejl  ell. 
en  samlelinse  forener  parallelt  indfal- 
dende lysstraaler,  som  derved  frembrin- 

10  ger  stærk  varme.  Ildens  Formation  udi 
Glassets  Brænde-Punct.  Holb.  Ep.  II.  361. 
Sal.V.954.XI.868.  2)  overf.  2a)  GJ  (i  alalm.) 
samlingspunkt;  midtpunkt.  Palais  roi- 
al,  som  den  Tid  allerede  var  Brænd- 
punkten,  hvor  aUe  de  adspredte  Straaler 
samledes  for  at  tænde.  Rahb.  Fort.  1.276. 
Korstogene  . .  er  Brændpunkten  i  Middel- 
alderens Storværk.  6rrttndfv.J5rS.i87.  Alt 
hvad  der  findes  adspredt  i  hans  andre  . . 

20  Skrifter,  er  her  ligesom  samlet  i  eet  Brænd- 
punct.IIeib.Pros.III.112.  Holberg  .  .  søgte 
til  Brændpunkterne  for  Tidens  Kultur,  tn 
Holland  og  OxfoTd.Brandes.I.15.  CSPet. 
Litt.I.6oO.  II  ogs.  om  stedet,  hvorfra  noget 
udgaar.  Fra  dette  Brændpunkt  skal  Kund- 
skab sprede  sit  Lys.  MNClaus.  Højsk.  9. 
Kierk.L124.  2.2)  (mat.)  punkt,  der  har  en 
vigtig  geometrisk  egenskab  for  en  kurve. 
Kraft.(KSelskSkr.III.220).  Ellipsen  har  . . 

30  to  Hovedpunkter,  som  man  kalder  Brænd- 
punkter, og  som  have  en  saadan  Stilling, 
at  to  Linier,  dragne  fra  et  Punkt  i  Om- 
kredsen hen  til  dem,  gjøre  ligestore  Vink- 
ler med  den  Tangent,  der  lader  sig  drage 
til  dette  Punkt.0rsiJJJ.i57.  Sal.UV.165. 
2.3)  t  (fys.)  sted,  hvor  lysstraaleme  gennem 
et  forstørrelsesglas  frembringer  et  billede  (jf. 
Billedpunkt;.  ESelskSkr.IX.548. 
Brændsel,  et,  f  en.    [ibrBu'sal]  uden 

40  flt.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  bransle ;  afl.  af  II.  brænde) 
1)  (egl.  som  vbs.  til  II.  brænde  3;  dial.) 
halsbrynde.  MDL.  Kvæmd.  2)  (jf.  II. 
brænde  6)  alt  hvad  der  bruges  til  at 
brænde  for  at  give  varme  (jf.  I.  Brænde 
1.1  j;  især  om  brænde,  tørv,  kul  olgn.  (fast 
brændsel),  men  ogs.  (fagl.)  om  olier  og 
sprit  (flydende  brændsel)  ell.  gas.  man  be- 
tiener  sig  (i  Ægypten)  af  Kamelernes  og 
Qvægets  Ureenlighed  til  BrændseL^rm- 

50  nich.M.162.  *Har  Marken  tabt  Grøden  . .  | 
Da  modnes  til  Brændsel  kun  Straa..Grundtv. 
PS.V.224.  (hun)  hvilede  sig  med  et  Knippe 
Brændsel,  hun  havde  samlet  sig  i  Skoven. 
HCAnd.VIL24.  en  skovbar  0,  som  ikke 
engang  kan  yde  sine  Beboere  den  for- 
nødne Brændsel.  CBernh.  III.  242.  I  den 
senere  Tid  har  man  . .  begyndt  at  anvende 
Petroleum  og  Stenkulsgas  som  Brændsel. 
OpfB.WI.343.  kunstigt  brændsel,  om  bri- 

60  ketter  af  kulsmul,  tørv,  lyng  osv.  Sal.LLL. 
630.  brændselis-besparende,  adj.  [2] 
brændselsbesparende  Oyn.LandbO.  1. 404. 
-mine,  en.  [2]  (foræld.)  mine,  bestaaende 
af  brændbare  sager,  der  kan  bringes  til  at 
flamme  op.  *Ruller  Fjenden  sit  Stormtaarn 
frem  .  .  |  Brændselsminen  opspræng  med 


III.    Rentrykt  ^k  1920 


8 


86 


Brændselsolie 


Bræt 


36 


EQem,  |  Og  lad  ham  i  Flammen  skrige! 
Ing.ySt.99.  -olie,  en.  [21  (fagl.)  Krak. 
1917.1555.  -pengre,  pi  [2]  (især  emb.) 
især  om  penge,  der  t  skoler  betales  af  eleverne 
til  brændsel  (jf.  Brændepenge  i;.  LovL.I. 
811. 

Brænd-jspejl,  et.  CfBrændespejl.  Eilsch. 
Term.43.  VSO.  MO.).  (jf.  Brandspejl  samt 
iy.  brennspiegel;  fys)  (stort)  hulspejl,  der 
tilbagekaster  lys-  ell  varmestraaler  og  derved 
frembringer  stærk  varme  omkring  brændpunk- 
tet. JSneed.IIIJ.90.  Suhm.II.91.  Paulsen.II. 
103.  -Staal,  et.  0  staal  fremstillet  ved  op- 
glødning  i  lufttætte  rum;  cementstaal  OpfB.^ 
III.155.  SalIV.160.  -stof,  et.  1)  brændbart 
stof  OpfB.'^VI.SOS.  Sal.IlI.779.  ||  (overf.:) 
Til  Verdenspolitikkens  øvrige  Brændstof 
var  nu  kommet  den  nordamerikanske  Bor- 
geTkng.DanmBigHist.VI2. 98.  2)  f  (kem.) 
formodet  grundstof,  hvis  tilstedeværelse  an- 
toges at  betinge  legemers  brændbarhed  (jf. 
-væsen,  Brint),  et  meget  f iint  enkelt  Væsen, 
som  man  giver  Navn  af  Phlogiston  (Brænd- 
sUif).Funke.(1801).III.193.  -straale,  en. 
(mat.)  ret  linie,  der  forbinder  et  punkt  af  en 
ellipses  periferi  med  et  af  brændpunkterne. 
Sal.V.954.  -t-ler,  et.  (jf.  II.  brænde  8.i; 
fagl,  I  br.)  koloreret  og  glaseret  Brændtler. 
JLange.BM.I.128.  jf. :  store  og  prægtige, 
farvede  og  glaserede  Brændt  lers-De- 
korationer .  .  fra  den  gamle  persiske 
Kongestad  Snsa.  JLange.II.158.  -torv,  en. 
(f  Brændetørv.  Moth.B353.  VSO.).  (nu  I  br.) 
tørv,  der  bruges  til  brændsel;  mosetørv.  der 
var  Brændtørv  i  Præstegaardsengen.Powl 
LP.VIII.138.  -Table,  en.  se  Brændevable. 
-vidde,  en.  (fys.)  brændpunktets  afstand 
fra  hulspejl  ell.  linse.  Haandgem.391.  Sal. 
XI. 86 8.  II  (overf.)  et  lidet  Vindpust  kan 
fremkalde  Krigsluen,  og  vi  tør  iUie  ansee 
os  for  at  være  udenfor  Brændvidden.Z)a^6Z. 
^Na859.1.sp.l.  -værdi,  en.  (fagl)  Det 
af  1  Kg.  Brændsel  udviklede  Antal  Ka- 
lorier kaldes  dette  Brændsels  Brændværdi 
eller  absolute  Varmeævne.  VareL.^129.  Sal. 
III.778.  t  -væsen,  et.  d.  s.  s.  -stof  2. 
vAph.  Chym.I.218. 

Bræt,  et.  [brpd]  E:øysg.AG.3å.  flt.  (i 
bet.  2)  -ter  (som  ftt.  til  bet.  1  bruges  alm. 
Brædder  (se  Bræddej;  jf  Arkiv.XI.190). 
{ænyd.  d.  s.,  fra  mnt.  bret,  ty.  brett;  besl. 
m.  1.  Bord) 

t)  fladtogtyndt  stykke  tømmer  frem- 
bragt ved  savning  (jf.  Bræddej.  af  et 
heelt  Træ  fik  (jeg)  kun  et  eeneste  Bret. 
Robinson. 1. 108.  *Man  surrer  selv  til  Skibs  | 
I  Nødsfald  kun  den  Døde  til  et  Bræt,  | 
Og  kaster  ham  for  Vind  og  salte  Bølger. 
Oehl.EA.293.  *vi  (vil)  sætte  os  ned  om  det 
simple,  landlige  Træbord,  |  Som  af  to 
Pæle  bestaaer  og  tvende  høvlede  Bræ- 
der  . .  I  Paa  den  rolige  Bænk,  som  ogsaa 
bestaaer  af  to  Pæle,  |  Men  kun  et  eneste 
Bræt,  et  Bræt  altsaa  mindre,  end  Bordet. 
sa.SH.57.  (et)  Bræt  kan  være  skaaret  paa 
alle  4  Sider  og  kaldes  da  fuldkantet,  eU. 


kun  paa  de  2  Sider . .  det  kaldes  da  van- 
kantet. SaU IV.  169.  \\  i  sammenligninger: 
Flipperne . .  vare  stive  som  et  BrætSchand. 
TF.1J225.  Sejlet  staar  som  et  Bræt  (o: 
stramt  udspilet).Scheller.MarO.  jj  (talem.,  nu 
næppe  br.)  redde  sig  ved  et  bræt  af  gal- 
gen, redde  sig  ved  uhæderlige  midler.  CBemh. 
VI.83.  II  m.  overgang  til  bet.  2:  (Ewald) 
skrev  paa  et  Bret  i  Sengen  sine  mester- 

10  lige  brutale  'Kldi^T^Qxe.NyerupBahb.VI.2å5. 
*er  en  Fjæl  din  Seng,  |  Din  Pude  dette 
Bvddi?PalM.4Bom.l5.  ]|  (sj.)  koll  i  st.  f. 
Brædder  (jf.  u.  Brædae  2).  *Hver  Gang 
hun  viste  sig  paa  Scenens  Bræt.  PaiM. 
I.é3. 

2)  (kortere)  stykke  af  et  bræt  tildan- 
net til  forsk,  brug;  genstand  lavet  af 
et  bræt  (1).  2.1)  i  al  alm.  Gaa  af  Vejen  1 
hedder  det  . .  naar  man  ser  en  Tyr  med 

20  et  Bræt  for  V2inåen.PAHeib.TJS.562.  (jf. 
Pont.LP.VII.9).  snart  stod  Liigkisten  fær- 
dig, slet  og  ret  af  beidset  Fyrretræ  . .:  fire 
Bræder  og  to  Brætter  (o :  de  to  korte  ende- 
stykker).0ehl.XXVIII.289.  *Der  staar  paa 
idrkegaarden  |  et  gammelt  frønnet  Bræt;  | 
det  hælder  slemt  til  Siden,  (  og  Malingen 
er  slet.Aakj .RS.122.  \\  om  rendestensbræt  ell. 
gangbræt.  *Naar  hjemme  man  paa  Gadens 
Bræt  I  Faaer  Saugspaan  blæst  i  Øiet  .  .  | 

30  Saa  er  man  misf  ornøiet.jH'CAw(i.Z.505.  Kiø- 
benhavns  Herrer  (o:  unge  kbh.  herrer)  gaae 
paa  Bretterne,  naar  de  vandre  ned  ad 
ØsteTgaåe.PEMull.''512.  jf. :  naar  man  som 
jeg  er  kommen  til  at  træde  lidt  udenfor 
Brættet  (o:  begaa  et  fejltrin).Aakj.VB.137. 
Il  især  i  ssgr.,  jf.  Hakke-,  Smøre-,  Spække-, 
Stryge-,  Tegnebræt  mfl.  2.2)  (træ) plade 
forsynet  m.  felter  til  dam-  og  skakspil  olgn. 
(især  i  faste  forb.  ell.  i  ssgr.,  jf.  Dam-,  Skak-, 

40  Tavlebræt;,  at  slåe  en  af  brettet.ilfoiA.P568. 
II  {efter  ty.  bei  jemandem  einen  (guten)  stein 
im  brette  haben;  sj.)  jeg  havde  ved  denne 
LeUighed  vundet  en  Steen  (o :  brik)  i  Bret- 
tet  hos  Skuespillerne  (o:  gjort  mig  yndet  af 
dem).0ehlEr.I.121.  \\  først  af  brættet, 
sidst  af  brættet,  slags  damspil,  hvorved 
det  gælder  om  henholdsvis  først  ell.  sidst  at 
faa  sine  brikker  slaaet  af  modparten.  Bloch 
Suhr.ÆS.II.211.  jeg  mistede  den  ene  af 

å)  mine  Officerer  eiter  den  anden  (i  skak). 
„De  troer  nok,  at  vi  spiller  „Først  af 
Brættet,""  sagde  Præsten —  „Ma.tl" Schar- 
ling.N.177.  (overf :)  Ploug.IL123.  \\  f  spille 
i  brættet  (jf.  sv.  f  spela  i  brådet),  om 
brætspil  m.  terninger  („forkering"  olgn.).  Lad 
os  spiUe  i  Brettet  . .  det  er  et  got  gam- 
melt Spp..JSneed.II.264.  Man  sMemtede, 
fiorde  Vers  . .  spilte  noget  Kort,  saa  og 
chach  og  i  BTettet.Suhm.(Rahb.LB.I.34). 

60  PAHeib.Sk.I.40.  \\  spillebræt,  (sj.)  spille 
brætspil.  I  Baggrunden  (af  hallen)  danses 
der,  ved  Siderne  spilles  der  Bræt  og 
drikkes.  Droc^im.  F.  II.  85.  jf  Moth.B367. 
2.3)  (især  foræld.)  tavle  til  at  skrive  ell. 
regne  paa  (jf.  Kegnebræt/  *Han  for  at 
læse  dennem  (o :  tiuerne)  ret  |  Med  orato- 


37 


Brætkniv 


risk  Gaver,  |  Som  Børn  paa  deres  første 

Bræt  I  Til  hver  en  Tøddel  staver.  Fakf. 

83.  jf.:  man  (fandt)  paa  at  bruge  Blytavler 

«ller  og  Træbretter  overdragne  med  Vox, 

hvori  man  ridsede  med  Prenne,  Naale  &c. 

Schytte.IR.II.377.    spec.  om  tavle,    hvorpaa 

regnskabsposter,    fordringer   olgn.    opførtes: 

*aldrig  stod  de  paa  hinandens  Bret  (o :  den 

«ne  kom  ikke  til  at  skylde  den  anden  noget,  de 

stod  lige  højt).  TBruun.L371.  jf. :  „(har  du)  ib  MDJC.  og  Feilb.) 

Lyst  til  at  tælle  Kirker!  de  staae  som  Kridt 


Br«d 


Bræt-træ,  et.  [1  ell.  2.i]  S?  tropetræet 
Heritiera  fornes  Buch.,  som  har  brætformede 
støtterødder.  Sal.YIII.817. 

I.  Bred,  et.  [brø-'a]  Høysg.AG.34.  flt. 
(i  bet.  1.2  og  z)  d.  s.  {æda.  brøth  (AM.),  oldn. 
brau9,  eng.  bread,  ty.  brot  ||  i  det  ældre 
sprog  brugtes  ordet  især  om  stoffet,  medens 
det  enkelte  brød  kaldtes  Lev;  i  nogle  egne 
af  Jylland    bruges  i  denne   bet.  Kage,   se 


Srikker  nede  paa  det  grønne  Bræt."  Det  var 
[arker  og  Enge,  han  (o :  østenvinden)  kaldte 
det  grønne  BTæt.HCAnd.V.196.  (overf.:) 
Men  hvad  der  engang  staaer  paa  Brættet, 
maa  opfyldes,  jeg  maajo  gaae  min  Skjæbne 
i  Møae.HCAnd.Breve.1.323.  om  tavle,  hvor- 
paa regnskab  for  kortspil,  billard  olgn.  føres 
{jf.  u.  I.  Bet  2):  Stambéterne  sættes  i 
Mi" 


1)  fødemiddel,  bestaaende  af  mel, 
der  æltes  i  vand  ell.  mælk  og  bages  i 
en  ovn.  1.1)  om  stoffet  i  al  olm.  ell.  dele 
(skiver,  stumper  osv.)  deraf.  I  dit  Ansigts 
Sved  skal  du  æde  dit  Bvøå.lMo8.3.19.  (jf. 
Sauch.VI.147).  (han)  Trækker  et  gammelt 
Tørklæde  op  af  Lommen,  hvormed  følger 
et  tørt  Stykke  skimlet  BTøå.Holb.DB.1.2. 
dersom   der   var  kommen  Ild  i  Krudet, 


idten  af  Brædtet.Spillebog.(1900).57.  jf.:  20  saa.  havde  jeg  ikke  meere  ædt  Brød  (o 


*Men  hvem  har  da  I  med  jer  Ungdom 
belet  I  Og  skrevet  paa  Brættet  saa  grov  en 
Bet  ?I)rachm.IV.29o.  \\(nu  næppe  br.)  opslags- 
tavle, at  opslaae  (bekendtgørelser  om  forelæs- 
ninger) paa  Brettet  i  Studiigaarden-^yerw;?. 
TJnivA.81.  ||  f  i  talem.  staa  højt  paa  brættet 
(hos  en)  olgn.  (jf.  u.  2.2 ),  være  vel  anskreven 
(hos  en).  Moth.B367.  VSO.  ||  det  sorte 
bræt,  se  sort.   2.4)  i  udtr.  paa  eet  bræt 


havde  det  været  ude  med  mig).Bobinson.I.96. 
De  Franske  (ved,)  at  de  som  oftest  ikke 
have  Brød  nok  til  deres  Indvaanere.Oecow 
T.III.65.  *Der  er  Kræfter  ved  det  danske 
BTøå.PMøll.1.97.  *Du  er  som  Brød,  det 
grove  —  fine,  |  Hvoraf  man  aldrig  bliver 
}!i\ed.Winth.  111.205.  Det  ældste  Brød  i 
iNorden  har  uden  Tvivl  været  Byg-  og 
Havrebrød.  TroelsL.V.  9.    jf.  (poet):   *Paa 


ell.  (sj.)  over  eet  bræt  (Drachm.DJ.1.322),  30  Agren  voxer  Menneskenes  Brød.Ing.BSE, 


(opr.  om  et  bræt,  hvorpaa  ved  udbetalinger 
penge  lagdes  til  eftertælling)  paa  een  gang. 
der  har  vi  alt  7  Rixdaler  paa  et  Bredt. 
Holb.Bars.1.7.  Ew.VI.247.  *Alt  betales  paa 
eet  Bret!  |  Fienden  faaer  sin  fulde  Ret,  | 
Folket  dobbelt  l:iaade.Grundtv.SS.I.293. 
Bønderne  syndes,  at  det  var  en  urimelig 
stor  Udgift  paa  eet  Bret.  sa.Snorre.I.105. 
(aldrig)  har  Danmark  paa  ét  Brædt  set  en 


Vll.164.  bryde  brødet,  se  u.  IIL  bryde 
1,1.  bart  brød,  se  IIL  bar  2.  blødt  brød, 
se  u.  III.  blød  1.1.  haardt  brød,  se  haard. 
tørt  brød,  se  tør.  salt  og  brød,  se  Salt. 
vand  og  brød,  se  Vand.  smør  og  brød,  se 
Smør(rebrød).  H  om  alterbrød.^  Hvor  noget 
vist  er  lagt  til  vin  og  Brød  at  holde,  skal 
Sognepræsten  det  for  nogen  anden  nyde. 
DL.2 — 22 — 57.  det  paahviler  (kirkesangeren) 


saadan  Samling  af  betydelige  og  repræ-  40  at  bringe  Vin  og  Brød  fra  Præstegaarden 


sentative  Mænd  i  smFo\itik.Hørup.Ilf.320. 
t  Bræt-kniv,  en.  [2.i]  kniv  m.  to 
korte  skafter,  som  brugtes  af  sadelmagere 
til  at  skære  læderet  ud  med  (paa  „brættet" 
ell.  skæreplanken).  VSO.  -stpil,  et.  [2.2] 
1)  spil,  der  spilles  m.  brikker  paa  et  i  felter 
inddelt  bræt.  Falst.Ovid.46.  Kortspil  og 
Bræts]^il.PalMJ.236.  ||  f  om  en  særhg  slags 
brætspil  (dam?),  hun  spillede  Brætspil  og 


til  Kirken.Skr.^ysl879.  jf. :  »Paradisets  Viin 
og  Brød  I  Styrker  os  i  Liv  ogDød.Grundtv. 
SS.II.395.  II  som  forkortelse  af  Wienerbrød, 
han  bestilte  en  kop  kaffe  med  (tre  stykker) 
brød  i  vi  har  ikke  mere  brød,  men  De  kan 
faa  kager  \  \\  ordspr.  og  talem.  krummer 
er  ogsaa  brød,  sagde  fanden,  han  slugte 
skræderen  (o:  smaatmg  er  ogs.  værd  at  tage 
med).    Mau.  1049.  jf.  Oehl.XIII.16.    have 


Skak.Ing.EM.I.177.  2)  om  selve  spillebrættet.  50  rent  brød  i  posen,  se  ren.  gaa  af  som 


Moth.B368.  *Et  gyldent  Brætspil,  og  med 
gyldne  Brikker.0ehl.NG.312:  Ing.VS.1.75. 
brætte,  v.  ['breda]  -ede.  vbs.  -(n)ing; 
(MDL.57.  Feilb.).  (no.,  oldn.  bretta,  bøje 
opad,  rejse  i  vejret;  afl.  af  brat,  jf.  sv. 
bratte,  hatteskygge  \\  dial.  ell.,  i  rigsspr.,  ved 
paavirkning  fra  no.)  næsten  kun  i  forb. 
brætte  op,  bøje  opad;  rulle  op;  smøge 
op.  MDL.57.  smid  Træsko  og  Hoser  og 


varmtbrød,  finde  en  let  og  hurtig  afsætning. 
Billetter  til  en  Theaterloge  gaa  ikke  altid  af 
som  varmt  Brød.  Goldschm.  VIII.403.  Davids. 
KK.319.  EkstrabUViol919.2.sp.6.  jf.:  Som 
varmt  Brød  gik  det  med  Salg  og  med 
Bortleie.J5ana.)S.47.  det  gaar  i  ham  som 
varmt  brød,  (1.  br.)  han  spiser  det  hurtigt 
ell.  (overf.)  han  tilegner  sig  det  hurtigt. 
Gadeordb.^  tage  brødet  af  munden  paa 


bret  Buxerne  op  og  kil  af  ud  ad  Vejen  60  en  olgn.,  (jf.  bet.  2)  berøve  en  hans  levebrød; 


af  alle  Livsens  Kræfter  I  ZakNiels.TF.^  7 
(hun)  strikkede  paa  en  Strømpe,  som  alle- 
rede var  lang  og  brættet  op  i  en  tyk 
Rulle.JFJens.iVH.i85.  han  brættede  Ærmet 
op  og  flænsede  sig  i  sin  egen  Arm.AKohl. 
MP.III.206.  Feilb. 


gaa  en  t  næringen;  ogs.:  komme  en  anden  i 
forkøbet  med  at  gøre  ell.  (især)  sige  noget 
(som  vedk.  egl.  var  nærmest  til).  At  tage 
Brødet  af  Munden  paa  de  gamle  Borgere, 
som  i  saa  mange  Aar  have  svaret  Byens 
Skatter,  og  give  det  til  en  forløben  To- 


39 


Bred 


Bred 


40 


haksspmåeTjSneed.1.48.  disse  Mennesker 
. .  stiele  contrebande  Vare  ind  i  Landet, 
og  Brødet  af  Munden  paa  deres  flittige 
og  arbeidende  Næste.OeconT.IL49.  San- 
gernes Tal  var  saa  stort,  at  de  tog  hinan- 
den Brødet  af  Munden.  PMøll.II. 89.  den 
ærede  sidste  taler  tog  mig  egentlig  brødet 
ud  af  munden  j  Mau.1.99.  villigt  barn  har 
brød  i  munden,  se  villig,  give  stene 
for  brød,  (efter  Matth.7.9,  Luc.11.11;  jf. 
bet.  1.2J  give  noget  værdiløst  i  st.  f.  noget 
værdifuldt.  *0g  Raabet  var  altid  det  samme : 
Brød!  I  Og  Svaret  det  samme:  Stene! 
Drachm.DM.123.  *Jeg  er  den  golde  Natur, 
det  udyrkede  Øde,  |  som  giver  Stene  for 
Brød,  og  som  nægter  at  iøde.SophClauss. 
Danske  Vers.(1912).113.  hvorfor  engagerer 
man  da  ikke  (sangerinden)  til  et  Par  Mo- 
zart'ske  Roller,  men  giver  os  .  .  Stene 
som  „Rosenkavaleren"  i  Stedet  for  Brød? 
PoUhl920.2.sp.5.  jf:  I  Steden  for  Brød 
tU  at  stille  deres  Hunger  med  faar  de  det 
Raad  at  kysse  et  StenbiUeds  undergøren- 
de Føåd.eT.Jørg.Liv.III.155.  brødet  er 
tyndt  skaaret  for  ham,  (nu  1.  hr.)  han 
har  kun  lidt  at  leve  af.  VSO.  vUle  æde 
brød,  (næppe  hr.  i  rigsspr.)  lade  sig  bestikke. 
Thyreg.( Husvennen.  1885-86. 185).  (dagl.)  i 
udtr.  som  (det)  spiser  (ell.  æder)  ikke 
brød,  især  om  ting:  medfører  ikke  omkost- 
ninger (ud  over  anskaffelsen),  dend  ny 
Titul  . .  aad  dog  intet  Bxøå.Phønixb.FM. 
1726.Nr.ll.3.  D&E.II.609.  1.2)  mængde 
af  dette  stof  formet  paa  en  bestemt 
maade.  han  gjorde  dem  et  Gjestebud  og 
bagede  usyrede  Brød,  og  de  aadeJilfos. 
19.3.  vi  have  her  ikke  uden  fem  Brød  og 
to  Fiske.MaUh.14.17.  Oehl.L.II.115.  PalM. 
11.109.  Pigen,  som  traadte  paa  Brødet, 
for  ikke  at  smudske  sine  Skoe. H C And.VII. 
23.  De  Brød,  som  Jøderne  brugte,  lignede 
ikke  de  store,  langagtige  Brød,  vi  kender. 
De  var  smaa,  runde  og  haaxåe.CKoch.JL.9. 
II  t  talem.  se  til,  hvem  du  legger  dine  brød 
i  pose  med  (o:  hvem  du  indlader  dig  med). 
Moth.B428.  CBernh.III.34.  \\  ogs.  om  den 
formede  klump  dejg  før  bagningen,  at  slaa 
et  brød  op,  forme  dejgen  til  bagning;  (overf.) 
gøre  forberedelser  til  noget,  især  i  udtr.  slaa 
for  stort  et  brød  op  olgn.,  begynde  paa 
en  ting,  som  man  ikke  kan  gennemføre  i  det 
omfang;  begynde  for  stort.  *I  slog  for  store 
Brød  op,  gode  Ven!  |  Og  derfor  kom  de 
ogsaa  raae  af  Ovnen.  Blich.  Joh  Gray.  81. 
Vi  slaar  for  store  Brød  op  i  for  smaa  Ovne. 
Bang.B.116.  CRoos.TyskLitt.(1914).120. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  l.i.  2.1)  brugt  som 
symbol  paa  alt,  hvad  der  er  nødvendigt 
til  opholdelse  af  livet,  dels  om  føden, 
dels  om  livs  for  nødenheder  i  videre  for- 
stand (jf.  lMos.3.19,  se  u.  bet.  l.ij.  Mennesket 
lever  ikke  alene  af  Brød,  men  ved  hvert 
Ord,  som  udgaaer  igiennem  Guds  Mund. 
Matth.4.4.  Hvor  mange  Daglønnere  hos  min 
Fader  have  overflødigtBrød?iÆc.:Z5.i7.  Jeg 
troer  før,  hånd  bliver  Staader  og  kommer 


til  at  betle  sit  Brød,  end  hånd  blir  Bot^ 
mester  JIolb.Kandst.L5.  Staten  . .  betroede 
mig  en  Stilling,  der  skjænker  Brødet  og 
Medborgeres  Agtelse.  FJlTaws.  PS.  II.  142^ 
(proprietærfamilien)  var  (o:  betød)  jo  Brø- 
det for  saa  mange.  Forsynet  baade  i  ondt 
og  godt.AndNx.PE.1.249.  hans  modstandere 
søger  at  ramme  ham  paa  brødet  (o:  skade 
ham  økonomisk)  >  ofte  %  udtr.  det  daglige 

10  b  r  0  d :  Giv  os  i  Dag  vort  daglige  Brød  \Matth, 
6.11.  (jf.Katek.§101).  (hjulmageriet)  gav  nxia 
Salig  Fader  sit  dsLgligBTød.IIolb.Kandst.1.5. 
Utak  og  Prygl  vanker  her  nu  som  dagligt 
Brød  (o:  hører  til  dagens  orden). Ing.P0!i.21. 
Studier  er  mig  lige  saa  nødvendige  som 
det  daglige  BTød.Schand.AE.243.  jf.:  faste 
Midtpunkter,  urokkelige  Grundsætninger^ 
bestemte  Formaal  høre  i  Aandens  Verden 
til  de  første  Fornødenheder,  det  daglige 

20  Brød.RasmNiels.G.I.xi.  i  udtr.  som  tjene 
(for)  brødet,  tjene  til  sit  eget  ophold. 
En  Handverksmand  kan  ikke  ligge  paa 
den  lade  Side,  om  han  ellers  skal  fortjene 
Brødet.Høysg.S.260.  (hun)  kom  ud  at  tjene 
for  sit  Brød.Ing.LB.II.156.  HCAnd.VL240. 
naar  Folk  er  udlærte,  skal  de  selv  tjene 
deres  BTød.Schand.TF.1.255.  ||  (relig.;  oftest 
m.  hentydning  til  den  kristne  nadver)  om 
hvad  der  er  nærende  og  styrkende  for  det 

30  aandelige  liv.  Jesus  sagde  til  dem:  jeg  er 
det  Livsens  Brød.  Joh.  6. 35.  *Af  Ordets 
Brød  og  søde  Saft  |  Vor  Salighed  lad 
iTemmes.SalmIIus.266. 2.  *Mæt  vor  Sjæl,^ 
o  Jesus  sød!  |  Med  dit  Legem,  Livets 
Brød\Grundtv. SS. 1.114.  ||  O  om  hvad  der 
er  nødvendigt  for  at  holde  en  virksomhed  i 
gang.  Kul  er  Fabrikkernes  Bvød.Mau.1.99^ 
\\  (ordspr.)  den  enes  død  (er)  den  an- 
dens brød  olgn.,  den  ene  giver  ved  sin  død 

40  plads  og  udkomme  for  en  anden;  ogs.  i  videre 
bet.:  hvad  der  er  til  skade  for  den  ene,  er 
(ofte)  til  gavn  for  en  anden.  Mau.1564. 
Pamela.1.346.  Hrz.VI.134.  Kidde.AE.L205. 
(sj.:)  Børn  uden  Brød,  det  er  en  stor 
Nød.CBernh.II1.70.  jf  Mau.7029.  2.2)  ydel- 
se af  underhold  som  vederlag  for  arbejde;  i 
udtr.  som  spise  andres  brød,  være  i  en  af- 
hængig stilling.  D&H.  han  blev  aldrig 
selvstændig,  men  spiste  andres  brød  hele 

50  sit  liv  i  ordspr.:  dens  brød  jeg  æder, 
dens  vise  jeg  kvæder  (o:  man  retter  sig 
efter  den,  i  hvis  tjeneste  man  staar).Mau.l047, 
CBemh.III.116.  ||  især  i  udtr.  som:  være  i 
ens  brød,  staa  i  tjenesteforhold  til  en.  Jeg 
vil  ikke  tale  Ude  om  hende,  efterdi  jeg 
er  i  hendes  BTød.Holb.Vgs.(1731).III.4. 
jeg  vil  aldrig  have  Andre  end  Mandfolk 
i  mit  BTød.Blich.I.135.  *Jeg  veed  at  De 
Dem  ønsker  i  mit  BYød.PalM.V.267.   jeg 

60  er  kun  en  .  .  Tjener  i  Deres  Hr.  Broders 
Brød.JPJac.II.42.  AndNx.DM.III.37.  jf. 
(spøg):  Principalen  . .  var  hj ærteløs  nok 
til  at  afskedige  en  Mand,  der  havde  været 
fuld  i  hans  Brød  i  fjorten  Aai.Esm.I.127. 
t  tjene  i  brød  (sammien)  med  en,  være  ens 
medtjener,  vi  (kommer)  til  at  tiene  i  Brød 


41 


brød 


Broderskab 


42 


sa.mmen.Holb.DB.V.1.  een,  der  har  tient 
i  Brød  med  samme  Kocke-Piges  Sødskende 
Bani.sa.Bars.II.8.  2.3)  (nu  1.  br.)  stilling,  der 
giver  en  hans  underhold;  erhverv;  embede; 
levebrød.  *  (bogen)  kunde  med  et  Stød  | 
Slaa  to  Pedeller  om,  og  hielpe  dem  fra 
Brød  (o:  gøre  det  af  med  dem).H.olb.Paars.55. 
^holder  I  det  raadeligt,  at  disse  2  unge 
Mennisker  komme  sammen  førend  hånd 
faar  Brød."  . .  „Jeg  kand  nok  underholde 
dem;  men  det  var  dog  bedre,  at  hånd  fik 
Brød  først."  —  „Faar  hånd  snart  Brød  da?" 
8a.Er.L5.  Wadsk.42.  En  Handel,  som  sætter 
mange  tusind  i  BTød..Tode.  V.208.  At  sidde 
i  et  godt,  ringe,  Brød. F/SO.  (naar)  jeg 
kommer  i  Brød  (o:  faar  præstekald). Pmøll. 
1.397.  *0g  hvad  er  Lønnen?  . .  |  En  ringe 
Bolig  og  et  fattigt  Bvøå.PalM.Y.16.  Du 
har  10  lovet  Line  at  vente,  tU  Peter  faar 
'BTøÅet.8chand.F.586.\  iudtr.  brød  eller 
død:  mit  Forsæt  at  vilde  søge  at  gaa 
som  Skibs  Præst  til  Ostindien  for  endten 
at  faa  Brød  eller  'Død.Æreboe.67.  Blich.L64. 
II  t  isabet.  et  stykke  brød:  Moth.BéSO. 
*(de  som  har  store  venner)  have  ey  den 
allermindste  Nød,  |  At  de  jo  komme  til 
et  mægtigt  støkke  Brøå.Frnorn.PM.154. 
Suhm.V.19.  II  (nu  kun  jy.,  jf  Ealk.L293) 
om  giftermaal  som  forsørgelse  for  kvinder. 
Feilb.  hun  hvisker  om  sin  Datter,  der  er 
kommet  til  Brødet,  jo  hun  er  endda,  hun 
er  blevet  gift  med  en  Skrædder  paa  Mors. 
ThitJens.G.34. 

3)  (overf.  anv.  af  1.2J  hvad  der  ligner  et 
brød.  Hver  Spiller  (o:  i  paradisspil)  faar 
en  flad  Sten,  som  kaldes  „Brødet.'* Legeb. 
I.a.39.  jf.  Asfaltbrød  (o:  blok  af  asfalt). 
SaUII.204. 

II.  bred,  præt.  af  bryde. 

Brød-,  i  ssgr.  [ibrø9-}  i  de  fleste  til- 
fælde af  I.  Brød  l.i  ell.  1.2;  jf.  Brøds-bry- 
delse.  CP  -arbejde,  et.  [I.2.i]  (1.  br.)  ar- 
bejde for  udkommet,  de  faae  Timer,  han 
kan  stiæle  fra  Brødarbeidet.jBa^'^'es.i.J.fiS. 
Brandes.XVIII.503.  -bakke,  en.  bakke, 
hvori  afskaaret  brød  sættes  paa  bordet.  MO. 
Goldschm.II.150.  Const.GH.10.  -bille,  en. 
(zool.)  borebille,  der  lever  i  gammelt  brød 
olgn.,  Anobium  panicium.  Sal.III.789.  -bol- 
le, en.  (kog.)  (suppe)bolle  lavet  af  brød. 
Oxekjødsuppe  med  Brødbolle  eller  Kløser. 
PAHeib.Sk.fl.ll9.    FrkJ.Kogeb.lll. 

bredden,  part.  adj.,  se  brøden. 

Bred -disk,  en.  (glda.  d.  s.;  foræld.) 
rundt,  fladt  brød  ell.  brødstykke,  der  brugtes 
i  st.  f.  tallerken.  TroelsL.V.  124.  Sal.VIII. 
217.  jf.:  Det  Barn  giver  Lidet,  (som)  sin 
egen  Brøddisk  gn2cvev.Mau.2843. 

I.  Brede,  en.  ['brø-Sa]  flt.  (sj.)  -r.  {æda. 
brøtæ,  besl.  m.  IV.  Brud ;  i  bet.  2  paavirket 
af  mnt.  broke,  forbrydelse,  pengestraf)  \) 
Gf  handling,  hvorved  man  forser  sig 
alvorligt;  overtrædelse;  skyld.  (Mark 
Aurel)  eftergav  alleene  Brøder  mod  hans 
egen  PeTSon.Holb.Herod.125.  *Den  Skiøn- 
nes  Taarer  . .  |  Med  alle  hendes  Brøder 


ham  ioTSone.Bagges.I.128.  *han  (o:  Niels 
Juel)  paa  Land  steg,  |  Knælende  ned  for 
sin  Drot,  fuldvel  sin  Brøde  bevidst. OeM. 
L.I.151.  *vask  min  Pande  reen  for  hver 
eh  Brøåe.PalM.II.62.  Eierk.I.122.  Bliver 
et  Tyende  uden  egen  Brøde  ude  af  Stand 
til  at  tiltræde  Tlenesten.Tyendelov^V5l854. 
§19.  Skyldneren  (er  kun)  pligtig  at  til- 
svare Opfyldelsesinteressen,  naar  Umulig- 

10  heden  skyldes  hans  BTøåe.Lassen.A0.401. 
jf.:  At  Loven  ikke  indeholder  egentlige 
Definitioner,  kan  neppe  regnes  samme  til 
Brøde  (nu:  LaLSt).ASØrsted.Haandb.I.31.  || 
ogs.  (højtid.,  især  relig.)  om  hele  den  synde- 
fulde titstand ;  (synde)skyld.  *0  glem  min 
Ungdoms  Brøde,  |  Og  tryk  ej  Syndens 
Byld!  SalmHus.782.3.  *Brøster  for  din 
Brøde  |  Din  Lykke,  Bonde  I  |  Gak  tU  høie 
GuåeT.Oehl.HJ.105.  *Krist  stod  op  af  Døde, 

20  I  Afsonet  er  vor  BTøåe.Grundtv.SS.II1.220. 
II  i  forb.  skyld  og  brøde:  Kingo.165. 
saadanne,  som  uden  deres  Skyld  og  Brøde 
lide  Aimoå.Holb.Plut.III.3.  2)  (nu  kun 
sdjy.)  pengestraf;  bøde.  med  mindre  de 
selv  ville  straffis  derfor  som  for  Hellig- 
brøde og  med  anden  Brøde  til  de  Fattige. 
DL.6—3—10.    MDL.    Feilb. 

II.  Brede,  en.  [ibrø-Qa]  flt.  -r.  {besl.  m. 
HL  bryde,  I.  Brøde;  i  bet.  4  besl.  m.  ell. 

30  paavirket  af  I.  Brude ;  dial.)  1)  d.  s.  s.  I. 
Braade  3,  IL  Bryde.  VSO.  Feilb.  1. 134. 
IV. 75.  AarbFrborg.1918.63.  2)  frosset 
snesjap  olgn.,  der  ikke  er  stærkt  nok  til  at 
bære  (jf.  I.  Braade  2,  Brudføre ).  Feilb.  jf. 
Moth.É418.  3)  (afbrudt)  stykke;  stump. 
vi  har  ei  en  brøde  træ  mere.  Moth.B417. 
MDL.55.  Feilb.  1. 134.  IV.  75.  A)  d.  s.  s.  1. 
Braade  4, 1.  Brude  (jf.  I.  Brode,  Brønning^. 
En  brøde  hør.  Moth.B417.   SjællBond.35.  \\ 

40  t  Imippe  (af  afskaame  rør).  Moth.B417. 
IIL  brede,  v.  ['brø-Sa]  1)  (sdjy.)  til  L 
Brøde  2:  idømme  bøde;  mulktere.  Feilb. 
2)  (dial.)  til  II.  Brøde  1:  bryde  (hør)  (jf. 
II.  braaae,  II.  brode,  II.  brude,  III.  bryde 
l.i;.    Feilb.I.134.IV.75. 

ta  brede-betynset,  part.  adj.  [1.1] 
(jf.  -tung,  -tynget j.  Den  unge  Mand  bøj- 
eae  brødebetynget  B.oyeået.Biget.^^/8l913. 
6.sp.2.  03  -beTidst,  part.  adj.  [1.1]  Saaby.'' 

50  jf. :  (der  var)  en  Syndens  Nervøsitet  over 
hende,  en  Brødebevidsthedens  Blu- 
færdighed, en  daarende  Skamfuldhed.JP 
Jac.II.98.  CP  -fri,  adj.  [I.l]  Oehl.EA.290.  lad 
ikke  Sorgen  faae  en  utilladelig  Magt  over 
din  brødefri  S\æl.Heib.Poet.X.59.  O  -fold, 
adj.  [I.l]  MO.  -jord,  en.  se  Brudiord. 
O  -los,  adj.  [LI]  (nu  1.  br.)  Oehl.XVIII. 
160.  *Samvittigheden  |  Er  altid  fri,  naar 
du  er  brødeløs.sa.F.^65. 

60  bred(d)en,  part.  adj.  (nu  kun  dial.) 
d.  s.  s.  brodaen.  den,  som  f  aaer  løn,  faaer  løn 
i  en  brøden  penge-knude  (1871:  en  hul- 
let Fung).Hagg.l.6(Chr.VI).  »Forgjældet 
gaar  han  ofte  da  |  Med  brødden  Pung  og 
Lomme.Falst.4.  Feilb.IJ.19. 
Broderskab,  et.  se  Broderskab. 


43 


Bradeskyld 


Brødknrv 


44 


O  Brede-skyld,  en.  [I.l]  (sj.)  synde- 
skyld. FBFibiger.  (MO.).  O  -smittet, 
part.  adj.  [I.l]  (sj.)  besmittet  ved  brøde.  Rahb. 
(MO.).  S&É.  GI  -tuns?  adj.  [I.l]  d.s.s. 
-betynget.  Blkh.(1846)jy.225.  *du,  som 
nu  er  let  og  ung,  |  Bliv,  om  end  gammel, 
aldrig  brødetung.PaiM.FII.ii5.  GJ  -tyn- 
get, part.  adj.  [LI]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -betynget. 
*A1  hendes  Færd  -og  Tale  [  Tyder  ei  paa 
brødetynget  Sinå.Becke.  Det  lukkede  Land. 
(1901).132. 

Bred-fabrik,  en.  Krak.1911.1182. 
-fag,  et.  [1.2.1]  (1.  br.)  fag  (videnskab),  der 
er  genstand  for  et  brødstudium,  de  saa- 
kaldte  Brødfag  ere  lukkede  for  mig.B^C 
And.Breve.I.280.  -flov,  adj.  (især  dagl.) 
som  føler  trang  til  noget  at  spise  uden  egl.  at 
være  sulten;  „flov".  Skal  vi  gaa  ud  og  se  dem 
spise  —  det  bliver  man  saa  rart  brødflov 
efter Waud.E.154.  Nyborg-Posten.VaOOS.l. 
sp.3.  -former,  en.  (bag.)  maskine,  hvori 
den  i  æltemaskinen  æltede  dejg  formes  til 
brød.  OpfB.UII.269.  -frugt,  en.  !)  (poet.) 
afgrøde  af  brødkorn,  vore  Enge  (være) 
grønne,  vore  Agre  belæssede  med  Brød- 
fmgt.Haste.(Iris.l793.I.167).  2)  frugt  af 
brødfrugttræet.  Funke.(1801).III.597.  Warm. 
Frøpl.184.  *Som  Barn  plukked  jeg  Brød- 
frugten I  hvor  Isbjærge  nu  bry des. JFJens. 
Br.l39.  3)  (sj.)  d.  s.  s.  Brødfrugttræ.  OeJd. 
AQ.170.  -£r'ngt-trse,  et.  ^  træ  af  mor- 
bærfamilien,  især  hjemmehørende  paa  syd- 
havsøerne (hvis  næringsrige  frugt  minder 
om  (et)  brød);  Artocarpus  incisa  Forst. 
Funke.(1801).11.263.  Goldschm.IV.37.  JV 
Jens.Br.9.  Warm.Frøpl.184.  I.  -føde,  en. 
(nu  næppe  br.)  1)  den  del  af  føden,  der  be- 
staar  af  brød.  (Kalk.IV. 479).  MO.  2) 
(overf.)  livsophold;  udkomme.  Man  kan  ved 
denne  Håndtering  neppe  have  Brødføde. 
VSO.  MO.  II.  CP  -fode,  V.  [-,fø?88]  1) 
forsyne  m.  (tilstrækkeligt)  brødkorn.  MO. 
Forvalteren  faaer  aarlig  8  Tdr.  Rug  til  at 
brødføde  sig.ievm.  Er  det  da  til  at  undre 
over,  at  . .  et  saa  frugtbart  Land  som  Dan- 
mark tidt  ikke  engang  kan  brødføde  sig 
se\v\FrHamm.Adel.IV.195.  2)  (overf;  nu 
1.  br.)  skaffe  føden  ;give  underhold.  Moth.B429. 
VSO.  Lønnen  var  saa  ussel,  at  den  neppe 
kunde  brødføde  ]iam.Brandes.V.81.  Et  ungt, 
kraftigt  Folk  formerer  sig  udover,  hvad 
Landet  kan  brødføde.  FFed.Ær.38.  -fere, 
et.  se  Brudføre.  -giver,  en.  (nu  1.  br.) 
især  (overf.)  om  den,  der  har  folk  i  sit 
brød;  husbond,  at  være  Gaardens  Herre 
og  Brødgiver  for  mange  Mennesker. 
Goldschm.VI.106.  jf:  Han  er  en  god 
Brødgiver  (o:  under  gerne  folk  mad).Mau. 
1.99.  -herre,  en.  [1.2.2]  (1.  br.)  person, 
der  har  folk  i  sit  brød;  principal.  Digteren 
er  død,  mens  Brødherren  (o:  den,  der  for 
penge  lod  ham  digte  for  sig)  har  overlevet 
ha.m.Brandes.VlII.103.  smst.383.  -]i|ælp, 
en.  (emb.;  1.  br.)  fattighjælp  bestaaende  i 
udlevering  af  brød.  InstrDislr.113.  -hum- 
pel,  en.  stort  og  tykt  stykke  brød.     med 


sin  rustne  Foldekniv  skar  (han)  en  Strim- 
mel af  sin  Brødhumpel.PontiS.ijfg,  And' 
Nx.PE.II.250.  -hæk(ke),  en.  (foræld.) 
indretning  af  tremmeværk  til  opbevaring  af 
brød  (som  regel  ophængt  under  hanebjæU 
keme).  Moth.B431.  MO.  Kvæmd.  -hevl, 
en.  (nu  1.  br.)  brødskæremaskine,  der  min- 
der om  en  høvl.  D&H. 
t  bredig,   adj.  (ænyd.  d.  s.;  afl.  af  I. 

10  Brøde)  som  har  begaaet  en  brøde;  skyldig.. 
den,  som  brødig  findis,  skal  igiengive 
hvis  (o:  hvad)  hånd  haver  annammet.Di. 
4—1—9. 

Bred-jord,  en.  se  Brudjord.  -kage, 
en.  I)  (kog.)  kage  lavet  af  bagt  brød  behand- 
let paa  forsk,  maade.  Moth.B431.  Kogéb, 
(1731).115.  Huusm.(  1793 1262.  FrkJ.Ko- 
geb.268.  2)  (nu  næppe  br.)  brød  bagt  i  form 
af  en  kage;  (lille)  brød  (I.2).  han  uddeelte 

20  til  alt  Folket  .  .  til  hver  een  Brødkage. 
2Sam.6.19.  (afghanernes)  Bordduge  ere 
smaa  Brødkager,  hvqrpaa  de  spiise  deres 
(kød).Holb.m.II.170.  Hauch.II. 365.  -kam- 
mer, et.  (især  J,;  nu  næppe  br.)  opbevar 
ringsrum  for  brød.  Moth.B431.  SøLex. 
(1808).  MO.  II  (overf)  om  stedet,  hvorfra 
man  faar  brødkorn.  Dantzig . .  var  Hollands 
Brødkammer.lfoZ&. DE.III.209.  -kamp, 
en.  [I.2.1]  (sj.)  den  Brødkamp,  som  „PoTi- 

30  tiken"  har  ført  . .  mod  „Dagbladet".PeW 
Tid.yiol892.Aft.l.sp.5.  -kniv,  en.  kniv 
(ell.  maskine)  til  at  skære  brød  med.  vAph. 
(1759).  Goldschm.III.44.  AndNx.DM.29. 
Il  (soldat.)  om  knivbajonet,  DSt.1918.54. 
-kone,  en.  kone,  som  gaar  omkring  og 
forhandler  brød.  Ing.  EF.  II.  141.  (hun) 
kjøbte  Honningkager  hos  Brødkonen  i 
ToTten.Bergs.GF.L58.  Esm.I.192.  -kom, 
et.    korn,    der   benyttes   til   tilberedning    af 

40  brød.  Es.28.28.  E Pont.  Atlas.  1. 538.  Hos 
os  .  .  kommer  Hveden  som  Brødkorn 
i  anden  Række  efter  Rngen.LandmB. 
III.66.  SkjoUb.KH.113.  -kort,  et.  kort 
som  betingelse  (fx.  under  brødrationering) 
for  udlevering  af  en  vis  mængde  brød 
(jf.  -mærke^.  SvGrundtv.21.  Fra  idag 
intet  Brød  uden  Br0dkort.PeWrid.V4iW  7. 
M.5.sp.4.  Rode.KA.39.  -krnmme,  en. 
t)  d.  s.  s.  -smule.    vAph.(1759).     den  Lille 

50  Guldfisk,  som  han  strøede  Brødkrummer 
ned  til  i  Glasset.Ing.EF.VI.57.  ECAnd. 
V.29.  2)  (nu  næppe  br.)  den  del  af  brødet, 
som  er  inden  for  skorpen;  „krummen".  Moth. 
B431.  VSO.  -kngle,  en.  Kandidat  Jen- 
sen var  distrait  og  saa  og  rullede  Brød- 
kugler  mellem  Fingr  ene. Dmc/iw.  T.  137. 
Bang.Udv.373.  -knl,  et,  (fagl.)  forkullet 
brød,  der  bruges  til  tilberedning  af  tand- 
pulver.    VareL?131.     -knrv,    en.    kurv, 

60  hvori  der  bæres  brød,  ell.  hvori  brød  sættes 
frem  paa  bordet;  ogs.  om  kurv  til  opsamling 
af  brødrester.  *0  lad  os  ei  vor  Brødkurv 
hen  I  Bag  Laas  og  Lukke  sætte,  |  Før  at 
den  hungrig'  Jesu  Ven  |  Sit  Stykke  faaer 
af  åe\Xe.Kingo.460.  Holb.Ep.V.137.  e.  br. 
(billedl. :)  naar  man  er  forlibt,  tænker  man 


45 


Brødknsk 


Brødskrift 


46 


ikke  paa  Brød-Kurven  (d:  hvor  man  skal 
faa  føden  fra).Tullin.IL181.  ||  f  *  ''^dtr.  som 
hænge  brødkurven  for  højt  (for  en),  ikke 
unde  en  nok  at  spise;  ikke  unde  en  udkom- 
met. NordBrun.D.55.  VSO.  brødkurven 
er  hængt  højt  for  somme,  nogle  mennesker 
har  kun  lidt  at  leve  af.  smst.  -kiis(k,  en. 
person,  der  kører  en  brødvogn.  NatTid.^^/s 
1911.M.3.sp.4.  -Ingt,  en.  spec.  i  talem.: 
kan  man  ikke  taale  brødlugten,  maa  man 
gaa  ud  af  bageriet,  se  Bageri  2.  -løs, 
adj.  1)  (I  hr?}  som  er  uden  brød;  hvor 
der  ikke  findes  brød  ell.  fødemidler.  *Fi- 
skeren  iiler  fra  brødløse  Hytte.Zetiite. 
BS.12.  I  brødløs  Ørk  vansmægte  hans 
Skaier.Hrz.(MO.).  2)  [1.2.3]  overf.  2.1) 
som  er  uden  erhverv,  uden  levebrød.  VSO. 
*Møllen  staaer,  |  Og  Mølleren  er  brødløs 
og  toTtviwlet.OeM.(1841).VIII.70.  relege- 
rede Studenter,  fredløse  Politikere,  brød- 
løse (nu:  arbejdsløse)  Haandværkere.G^oW- 
8chm.II.140.  Handelens  og  Søfartens  Af- 
tagende har  gjort  en  Mængde  Mennesker 
hTød\øse.Kierk.II.109.  Brandes.X.127.  2.2) 
som  ikke  yder  en  udkommet;  som  ikke  fører 
til  noget  levebrød.  Moth.BåSl.  (et)  bråd- 
lås  æmhed.Eøysg.AG.53.  *brødløs  Viis- 
dom  blier  den  Løn,  han  vinåer. FGruldb. 
(Bahb.Tilsk.1796.98).  (han)  holdt  ikke  af 
den  Skavank  hos  Drengen,  at  han  skulde 
ligge  og  sætte  Tegninger  op  . .  alle  Vegne 
. .  Det  var  brødløse  Tossestreger.J.ndi\ræ. 
PE.I.265.  især  i  forb,  brødløs  kunst, 
brødløst  studium:  *(poeter)  besidde  ey 
den  Gave,  |  At  de  af  Vind  og  Luft  al- 
leene leve  kand,  |  En  Egenskab,  som  var 
heel  ønskelig  at  have  |  I  een  saa  Brød- 
løs Konst.Wadsk.98.  Bagges.V.112.  Guld- 
mageriet  var  en  brødløs  'Kunst.Hauch.III. 
70.  Brandes.IV.390.  studiet  af  japansk 
er  her  i  landet  et  brødløst  studium  |  ||  f 
i  videre  bet.:  unyttig;  hensigtsløs.  At  Tæn- 
derne faaer  Rifter  (kommer)  ogsaa  af  brød- 
løse Konster,  f.  E.  at  man  sønderbider 
Pfirskensteene  for  at  lade  see  sin  Styrke. 
Tode.ST.1.57.  -maskine,  en.  d.  s.  s.  -skæ- 
remaskine. Const.Kogeb.23.  Feilb.IY.75. 
-mærke,  et.  1)  mcerke,  som  bageren  sæt- 
ter paa  brød.  Moth.B431.  MO.  e.  br.  2) 
kort  ell.  mærke  brugt  (under  brødrationering) 
som  betingelse  for  udlevering  af  en  vis  mængde 
brød  (jf.  -kortj.  han  har  brugt  alle  sine 
brødmærker  j  -nid,  et.  [L2.i]  misundelse 
(især  ml.  folk  af  sa.  levevej)  over  anden 
mands  indkomster.  Heib.Pros.X.480.  Davids. 
KK.330.  JPJac.1.89.  min  evindelige  Util- 
fredshed med  andre  Folks  Bøger  kunde 
betragtes  som  „Brødnid".sa.£r.97. 

Bredning,  en.  se  Brønning. 

Bred-pense,  pi.  (især  ii  j  penge  til  at 
købe  brød  for,  eU.  penge,  som  udbetales  til  er- 
statning for  uddeling  af  brød.  VSO.  MO.  I 
visse  Tilfælde  kan  (soldaten)  faa  Brødpenge 
i  Stedet  for  BTød.Læreb.f.  Hærens  Menige. 
(1903).1.40.  -plante,  en.  (1.  br.)  plante,  der 
afgiver  brødkorn.  MentzO.Pl.26.  -pose,  en. 


VSO.  to  smaa  Tiggerbørn  . .  med  deres 
Brødposer  i  IiændeTne.Ing.EF.XIIIJ79. 
Bist.EB.29. 

Bredre,  flt.  af  Broder.  Bradre-, 
i  ssgr.,  til  Broder;  om  tilfælde,  hvor  Brød- 
re- findes  ved  siden  af  Broder-,  s.  d, 
-lins,  et.  (af  Broder  2.4^  hus  indrettet 
af  en  religiøs  sammenslutning  til  bolig  for 
dens  medlemmer;  spec.   om   den   fællesbolig 

10  for  ugifte  mænd,  som  findes  i  brødre- 
menigheden i  Christiansfeld,  at  gaa  til 
Christiansfeld,  se  at  komme  i  Brødrehuset 
og  blive  heihg.Blich.IV.155.  \\  ogs.  om  de 
anstalter,  hvor  unge  mænd  uddannes  til  syge- 
pleje og  indre  missionsgeming.  SalJII.789. 
-menighed,  en.  (af  Broder  2.4^  spec, 
om  den  hermhutiske  menighed,  den  reli- 
gieuse  Idee  begeistrer  en  Brødre-Menig- 
hed, saa  den  udtrykker  Ligheden  ved  det 

20  at  være  Brødre  og  SøstTe.Kierk.VIII.62. 
HBegtr.DF.II.13.  &  bredres,  v.  ['brød- 
ras]  -edes.  (si.)  forene  sig  broderligt; 
ogs.:  slutte  broderskab;  fraternisere. 
*vore  mange  Bække  smaa  |  skal  brødres 
til  en  mægtig  Aa..Bich.I.108.  Franskmænd, 
Italienere,  Spaniere,  Portugisere  mødes 
og  brødres  ikke,  har  ingen  Sammenkom- 
ster.Brandes.XVIII.450. 
Bred -rind,  en.  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s. 

30  -skorpe.  Moth.B432.  Aakj.FJ.41.  Thorsen. 
127.  -rins(e),  en.  (sa.  ord  som  -rind; 
nu  hm  dial)  Moth.B432.  den  her  i  Lan- 
det saa  kaldte  Skorpe  (Brødringen)  .  . 
gaaer  Bonden  meget  nødig  til  at  spise. 
Junge.119.  Feilb.  -rist,  en.  (kog.)  Brø- 
det skæres  i  . .  Skiver,  som  lægges  paa 
Brødristen  og  ristes  . .  over  rask  lld.Frk 
J.Kogeb.80.  -ms,  en.  (landbr.)  rug  tU  at 
bage  brød  af,  moas.  Sædenig.    VSO.   MO. 

40  -sag,  en.  [I.2.i]  (nu  1.  br.)  sag,  der  kun 
vedrører  udkommet,  (vi  maa  ikke)  behandle 
(undervisningen)  blot  som  en  Brødsag.Bahb. 
Min.l7 95. 11.221.  MO.  f -s-brydelse,  en. 
(sj.)  om  den  kristne  nadvertjeneste  (jf.  u. 
I.  Brød  1.1^.  de  vare  varagtige  i  apost- 
lemes  lærdom,  og  samfunden,  og  brøds- 
brydelsen  (1819:  Brødets  Brydelsej,  og 
bønneme-^ij  G.  2. 42  (Chr.  VI).  -serviet, 
en.  serviet,   der   lægges  under   brødet   i   en 

50  brødbakke.  Const.GH.140.  -side,  en.  1) 
(1.  br.)  i  egl.  bet.  jf. :  En  afskaaren  Brød- 
side paa  Bordet  maa  ikke  vende  mod  Ud- 
gangsdøren. TAiefe.  III.  4^.  2)  (kirk.;  sj.) 
den  side  af  alteret,  hvor  alterbrødet  staar. 
Nordsiden,  naar  Altret  stod  mod  Øst  — 
kaldtes  Evangeliesiden  eller  Brødsiden; 
den  anden  Epistelsiden  eller  Kalksiden.i^r 
NieU.KB. 11.437.  -skive,  en.  vAph.(1759). 
Etlar.DV.119.  Skjom.KH.67.    -skorpe, 

60  en.  den  ydre,  haarde  del  af  brødet  elT.  et 
stykke  deraf.  Moth.B432.  Høy sg. S. 341.  Sv 
Grundtv.FÆ.1.37.  en  Bliktallerken  med 
nogle  gnavede  Brødskorper. AndNx.PE. 
III.59.  -skrift,  en.  [I.2.i]  (efter  ty.  brot- 
schrift,  opr.:  skrift,  hvorved  typograferne 
væsentlig  tjente  deres  brød;  bogtr.)  navn  paa 


47 


Br«dskæreinaskine 


Brøkdel 


48 


de  alm.  skriftarter,  hvormed  høger  og  blade 
sættes  (mods.  Accidens  3/  i  Løbet  af  16. 
Aarh.  (fortrængte  frakturskriften)  Schwa- 
bacheren  som  fornemste  Brødskrift./SaL 
VI.1001.  SelmarMT.  -»kære-maskine, 
en.  Sal.III.791.  Krak.1911.1183.  -smule, 
eii.Moth.B433.  MO.  Saaby.''  -smække, 
en.  læderstykke,  der  bindes  for  brystet,  og 
mod  hvilket  man  skærer  brød  m.  en  brød- 
kniv. Feilb.  Madammen  gik  med  Vox- 
dugsforklæde  og  Brødsmække  af  Heste- 
læder.KMich.HE.103.  -serg:,  en.  [I.2.i]  (nu 
næppe  br.)  bekymring  for  udkommet;  nærings- 
sorg. Ew.V. 111.  Bahb.Sandsig.641.  -stræv, 
et.  [1.2.1  ell.  2.3]  (1.  br.)  madstræv.  TBier- 
freund.  Ira.  (1897).  372.  -studerende, 
part.  adj.  [1.2.1  ell.  2.3]  (sj.)  som  subst. :  i^er- 
son,  der  blot  studerer  for  at  opnaa  et  leve- 
brød. Gjel.W.113.  -stndinm,  et.  [I.2.i 
ell.  2.8]  studium,  som  man  driver  for  at  op- 
naa et  levebrød,  ell.  som  er  særlig  egnet  til 
at  skaffe  sin  dyrker  et  levebrød  (jf.  -fag, 
-videnskab^.  Poesien  var  hans  Hoved- 
og  Liv- Studering;  Lovkyndighed  havde 
anden  Rang,  og  var  hans  Brødstudium, 
saa  at  sige.Suhm.(Rahb.LB.I.35).  Blich.IV. 
502.  Hostr.SpT.1.2.  Saa  begyndte  han  at 
studere  Jus  som  Brødstudium.Brawdes.JF. 
556.  -snppe,  en.  suppe,  der  koges  paa 
rugbrød  m.  forsk,  tilsætninger.  VSO.  Frk 
J.Kogeb.ll4.  -sæd,  en.  (nu  næppe  br.) 
sæd  til  brødkorn.  OecMag.IV.llO.  -takst, 
en.  (nu  næppe  br.)  brødpriser,  der  er  fast- 
sat af  det  offentlige.  Skr.ViolSSl.  -trse, 
et.  2(  (sj.)  d.  s.  s.  -frugttræ.  Oehl.XXVIII. 
125.  OpfB.^1.33.  -tyv,  en.  1)  i  egl.  bet. 
du  Brød-Tyv  I  du  tog  mit  Brød,  som  laae 
paa  Skorstenen.HbZfe.DÆ.  J.5.  2)  (nu  1.  br.) 
overf.  2.1)  person,  der  faar  kost  og  løn  uden 
at  gøre  fyldest  derfor.  Holb.Kh.519.  MO. 
2.2)  person,  der  tager  næringen  fra  andre. 
jeg  siger,  at  du  er  en  Brødtyv,  som  søger 
at  tage  Næringen  fra  andre  got  Folk.Holb. 
Pants.11.2.  JSneed.1.47.  Ew.VI.77.  MO. 
il  ogs. :  fusker.  S&B.  f  -urt,  en.  d.  s.  s. 
Brudurt.  VSO.V.P102.  -vand,  et.  (med.; 
foræld.)  afkog  af  brød(skorper)  olgn.  brugt 
bl.  at  som  feberstillende  middel.  Apot.(1791). 
29.  II  ogs.  om  en  læskedrik  lavet  ved  at 
hælde  kogende  vand  paa  brød,  citronskiver 
olgn.  Hun  laver  hans  Brødvand  og  hans 
Limonade,  rode.  F.70.  MO.  jf:  Af  Bræn- 
deviin,  destilleret  med  Brødskorper,  faaer 
man  det  kraftige  Brødva.nd..Funke.(1801). 
11.623.  -videnskab,  en.  [L2.i  ell.  2.3] 
(1.  br.)  videnskab,  der  især  er  genstand  for 
brødstudium  (jf.  -tag).  FrSneed.L17.  Molb. 
NTidskr.II.134.  -vog^n,  en.  vogn,  hvori  brød 
køres  (til  forbrugerne).  Moth.B432.  MO. 
Jørg.VF.172. 
Brek,  en.  [brø-'^r,  hro-g]  B:øysg.A0.137. 
s.  Brøken.  Holb.Stu.I.ll.  Sylvius.Geom.9. 
VSO.  nu  kun  jy.  i  ssg.  hovedbrøken,  se 
ndf  u.  i),  flt.  -er  ell.  f  d.  s.  (Oehl.F.138). 
(ænyd.  brøken  ell.  brøk  (AOlsen.Begnebog. 
(1.560).H2r);  fra  nt.  brok,  brok,  holl.  breuk. 


sa.  ord  som  V.  Brok,  jf.  tv.  bruch  ||  i  ænyd. 
brugtes  i  bet.  2  alm.  brua,  jf.  IV.  Brud  6) 
1)  det  at  bryde  ell.  være  brudt.  U\)  bryderi. 
Høysg.AG.138.  nu  kun  jy.  i  ssg.  hoved- 
brøken, fortrædelighed.  Feilb.1.656.  !.2) 
t  det  at  være  brækket  ell.  brudt  i  stykker; 
ogs.  konkr.:  brudstykke;  stump.  Kier- 
lingens  Tænder  . .  var  i  saa  stor  een  Brøck, 
at  de  icke  vel  vilde  til  at  samle  sig  (^: 

10  hos  tandlæg  en  ).Phønixb.  FM.  1726.  Nr.  9.  5. 
hun  (vidste  ikke)  hvor  mange  Tænder  hun 
havde,  saasom  de  bestoed  af  lutter  Brø- 
cken.smst.Nr.8.6.  2)  om  tal.  2.1)  (regn.) 
tal,  der  bestemmer  en  samling  af  dele  af  en 
enhed,  og  som  i  reglen  bestaar  af  en  „tæller", 
der  angiver  delenes  antal,  og  en  „nævner", 
der  angiver,  hvor  mange  af  delene  der  gaar 
paa  en  enhed;  brudent  tal.  {ogs.  om  De- 
cimalbrøk, s.  d.).    Høysg.AG.137.    VSO.    I 

20  denne  Brøk  er  (tælleren)  meget  mindre 
end  Nævneren.J3ei6.Pros.IF.54.  *hvordan 
kan  vi,  vi  Tretten,  |  Disse  to  Hyrdinder 
dele,  I  Saa  ei  Brøk  det  gier,  men  Hele. 
PalM.III.33.  *Hvem  jeg  elske  vil,  hun 
skal  I  Ei  min  Sjæl  med  Andre  dele;  | 
Ingen  Brøk  og  brudne  Tal,  |  Men  hun 
eie  skal  det  Hele.Bagger. 11.292.  Saavel  i 
de  specielle  Afgiftsberegninger  . .  som  i 
Endesummer,    bortkastes   Brøk,    som   er 

30  under  V«  (skilling).Lov^hl863.§62.  Ettallet 
ligger  akkurat  midtvejs  mellem  de  uende- 
ligt store  Tal  og  de  uendeligt  smaa  Btø- 
'keT.TroelsL.XIII.187.  ægte  brøk,  brøk, 
hvis  tæller  er  mindre  end  nævneren,  uægte 
brøk,  brøk,  hvis  tæller  er  større  end  næv- 
neren, uegentlig  brøk,  uægte  brøk,  hvis 
tæller  er  delelig  m.  nævneren.  Sal.III.792. 
en  brøks  benævnelse,  se  Benævnelse  2. 
ensbenævnte  brøker,  se  ensbenævnt. 
jl  (talem.,  nu  1.  br.)  Der  er  ingen  Brøk  i 
(o:  det  er  ikke  vanskeligt;  „det  er  der  ingen 
ben  i").  VSO.  brøk  i  regningen,  se  Reg- 
ning. II  gaa  ell.  falde  (VSO.)  i  brøk 
{efter  ty.  in  die  briiche  gehen;  nu  1.  6r.) 
1,  om  lidregning:  nødvendiggøre  anvendelse 
af  brøk;  ogs.:  blive  indviklet.  Med  de  van- 
skeligste Regninger,  om  de  end  gaae  nok 
saa  meget  i  Brøk  . .  kan  jeg  blive  færdig. 
Oehl.XXVIII.419.    2.   (jf.   gaa  i  brok  m. 

50  VI.  Brok;  dagl.)  gaa  i  skuddermudder;  blive 
til  intet.  *Arven  den  gik  nok  i  Brøk.Bant- 
zau.D.Nr.24.  2.2)  regning  m.  brøk.  (en 
mand)  Der  udi  Brøcken  og  Regnekonsten 
er  den  anden  Alexander  m?ignns.JIolb.Stu. 
1.11.  *Man  uden  Algebra  og  Brøken,  | 
Hvad  Facit  blev,  udregne  k2Ln.Wess.116. 
Dette  kan  ikke  udregnes  uden  Brøk.FSO. 
han  har  endnu  ikke  lært  brøk  i  2.3)  d.s.s. 
Brøkdel.  At  bestemme  Sol-Aarets  Længde 

60  . .  indtil  Brøken  af  en  Seeund.Hei6.Pros.IJ. 
384.  smst.X.391.  Brek- del,  en.  [2] 
(<.  MO.).  (lille)  del  af  et  hele;  brudstykke 
(jf.  Brøksdel/  SvGrundtv.  (af)  Køben- 
havns Indbyggere  er  jeg  vea  ikke  hvor 
stor  en  Brøkdel  født  paa  hsmåetVilhAnd. 
AD.179.    (konen)  fik  et  vist  snedigt  Liv  i 


40 


49 


brakdele 


brale 


50 


den  Brøkdel  af  Ansigtet,  der  kunde  ses 
under  K\sedetJVJens.HF.92.  Deres  Blikke 
krydsede  hinanden  en  Brøkdel  (alm, :  en  b. 
af  etj  Sekund.PDmcAw.Ki8,  -dele,  v. 
[2]  (si.)  dele  i  brøkfer),  (overf. :)  (polakkerne 
bestod)  kun  af  strittende  Enere,  der  ikke 
vUde  lade  sig  føje  i  Tal.  Regnekyndige 
Naboer  gennemhuggede  Knuden  ved  med 
Vold  at  brøkdele  LsindetTroelsL.HF.VII. 
108.  Braken,  en.  se  Brøk.  Brak- 
regnins,  en.  d.  s.  s.  Brøk  2.2.  VSO.  Lede- 
traad  vea  Underviisningen  i  Brøkregning. 
Hommel.(bogtitel.l858).  f  -s-del,  en.  d.  s.  s. 
Brøkdel.  Kierk.VI.60.  -istreg,  en. ^stregen 
ml.  tæller  og  nævner.  Sal.III.792.  -vis,  adj. 
(1.  br.)  som  kan  udtrykkes  ved  en  brøk;  pro- 
centvis, (oppositionen  kunde)  udtrykke  sin 
brøkvise  Andel  i  den  offentlige  Mening  i 
Tal,  som  intet  ydmygende  havde  ved  sig. 
Hørup.I.164. 

Bral,  et.  [bro-'f]  Høy sg. AG. 34.  flt.  d.  s. 
ell.  t  -e  (FrHo7-n.PM.h6).  (ænyd.  d.  s.; 
til  brøle;  jf.  ty.  gebriill)  1)  dyb  og  meget 
kraftig  lyd.  1.1)  om  lyd,  der  uddødes  af 
større  dyr  (fx.  løver  og  okser).  *(tigerens) 
Brøl  gientoner  i  Fieldenes  Skyev.Sander. 
Harp.53.  Løvens  Brøl  (Chr.VI:  brølen j  og 
den  grumme  Løves  Røst  hører  OTp.Job.4. 
10.  Drachm.IV.189.  ||  (ordspr.)  man  kan 
ikke  forlange  (ell.  venteø  mere  af  en  okse 
(ell.  stud)  end  et  brøl,  o:  af  et  ubehøvlet 
(dumt  osv.)  menneske  kan  man  kun  vente  en 
ubehøvlet  (dum  osv.)  optræden.  Mau.7308. 
Feilb.  1.2)  m.  h.  t.  mennesker:  dybt,  stærkt 
(ofte  uartikuleret)  raab  ell.  skrig.  VSO.  MO. 
saa  satte  (hun)  i  et  Skrig,  ja  der  siges 
ligefrem  et  BTøl.Schand.SF.60.  Herren  skal 
lade  et  Brøl  lyde  (Chr.VI:  skal  brøl  ej  fra 
det  UøieJer.25.30.  .JVJens.HH.38.  \\  ogs. 
(spøg.)  om  meget  kraftig  stemme.  Det  er  et 
fordømt  Brøl,  der  sidder  paa  den  Karl. 
CBernh.IV.68.  e.  alm.  (jf.  bet.  2:)  Zola  er 
død,  han  havde  ellers  et  kraftigt  Brøl  (o : 
kunde  sige  sin  mening,  saa  at  der  blev  lagt 
mærke  deHil).  Tilsk.1915.1.532.  2)  overf. 
2.1)  i  al  alm.  Det  gaar  .  .  stadig  tilbage 
med  Latiniteten  i  vor  Tid,  hvor  al  Slags 
„servum  pecus"  løfter  sit  uartikulerede 
Brø\.Schand.F.43.  2.2)  (jf  brøle  2.2)  hef- 
tig ell.  voldsom  ytring;  ogs.:  udtalelse, 
som  er  bestemt  til  at  vække  opmærksomhed, 
gøre  reklame,  virke  som  agitation  osv.  Om- 
raader,  hvor  Debatten  ikke  afgøres  af  det 
højeste  Brøl  og  det  største  Stemmetal. 
VVed.(Tilsk.l904.87).  BerlTid.^Vi,1906.Aft. 
l.sp.3.  denne  udtalelse  bør  vist  nærmest 
opfattes  som  et  af  bladets  sædvanlige  brøl 
før  kvartalskiftet:  „kvartalsbrøl"  i  Bral-, 
i  ssgr.  [ibro'l-l  til  Brøl  ell.  brøle  (l.i  ell. 
1.2 j.  Bral(e}-abe,  en.  1)  (zool.)  ameri- 
kansk abeslægt  (Mycetes  Ulig.),  der  udmær- 
ker sig  ved  sine  høje  brøl.  Brøleabe:  BMøll. 
DyL.1.23.  BøvP.III.13.  2)  (overf.) person,  der 
raaber,  skriger  ell.  græder  stærkt;  skraalhals. 
dersom  hun  kommer  igj  en,  saa  kald  paa  mig ! 
Skrige  kan  du  da,  og  en  Brølabe  har  og- 


saa  sin  YæTdi.Bergs.PP.617.  \\  ogs.  (jf.  brø- 
le 2.2J;  person,  der  udtaler  sig  paa  en  høj- 
røstet og  voldsom  maade.  denne  politiker  er 
en  farlig  brøleabe  j  jf.JakKnu.LTJ.25. 

brale,  v.  [ibro'la]  (f  brøUe.  Holb.Abrac. 
III.l).  præs.  -er  ['bro'lar]  Høysg.AGr.140; 
præt.  -ede  ell.  (1.  br.)  -te  (Eiv.(1914).1.167. 
Blich.(1846).IV.58,  jf  Saaby.'');  paH.-etell. 
(1.  br.)  -t  [bro'ld]  vbs.  jf.  Brølen  og  Brøl. 

10  (ænyd.  d.  s.;  vel  fra  ty.  brullen,  i  form  dog 
paavirket  af  bøle,  jf.  ogs.  bøge ;  sml.  no.  dial. 
braula,  shetlandsk  brøl) 

1)  frembringe  en  dyb,  meget  kraf- 
tig lyd.  1.1)  om  visse  større  dyr  (fx.  løver 
ell.  okser):  lade  stemmen  lyde  stærkt; 
udstøde  et  brøl  (l.i).  da  kom  en  ung 
Løve  brølende  imod  ham.Dom.14.5.  Holb. 
Paars.47.  (vilde)  Dyr,  som  brumlede,  giøe- 
de,  tudede  og  brølede.Eo6mson.I.5P.    Jeg 

20  hørte  Dyrene  brøle,  |  Naar  de  gik  ud  paa 
'Roy.Heib.Poet.il. 68.  inde  over  Landet  brø- 
lede Kvæget  og  svarede  fra  Stald  til  Stald. 
AndNx.DB.141.  ||  Diævelen  gaaer  omkring 
som  en  brølende  Løve,  søgende,  hvem 
han  kan  opsluge.iPeio.8.  jf.:  I  nylig  hjem- 
komne Cnirurger,  I  gaae  som  brølende 
Løver  paa  Spor  efter  Fraxis.Heib.Poet.VI. 
262.  Arlaud.37.  \\  talem.  (jf.  bet.2):  godt 
brøl(e)t,løvel  (egl.  citat  fra  Shakespeares 

30  Skærsommematsdrøm)  iron.  bemærkning  til 
en,  der  har  udtalt  sig  paa  en  voldsom  ell. 
kraftig  maade.  Arlaud.312.  1.2)  om  menne- 
sker (jf.  Brøl  i. i).  Han  (o:  Henrich  som 
spøgelse)  tar  Pengene  og  gaaer  bort  brøl- 
lenåe.Holb.AbracJII.l.  *Graaden  hvinede 
og  Sukket  brøltes  nd.Ew.(1914).I.176.  (hun) 
kastede  sig  læslangs  og  brølede  af  Latter. 
Aakj.VB.130.\\(dagl.)  græde  stærkt  (især 
om  børns  højrøstede graad) ;  „tude";  „skraa- 

40  le".  Jeg  brølede  frygtelig,  da  jeg  fik  den 
første  Undervisning  i  Skviymng.Schand.O. 
1.9.  Oehlenschlåger  døde  brølende  over 
sin  egen  Sokrates,  som  ingen  gad  læse. 
Bang. GH. 14.  næst  efter  at  brøle  var  det 
at  blive  forpustet  den  værste  Skam  der 
kunde  overgaa  én.AndNx.PE.I.281.  rød  og 
ophovnet  i  Ansigtet  af  at  hvøle.Ott.  Grethes 
Dagbog. (1913).24.  Feilb.  ||  om  meget  stærk 
og  gennemtrængende  raaben  (af  ord  ell.  sæt- 

50  ninger):  „tordne".  Herren  skal  brøle  fra 
Zion  og  lade  sin  Røst  lyde  fra  Jerusalem. 
Joel.3.21.  *It1,  hørte  jeg  en  Røst,  høy  som 
Eloahs  Torden  |  lil  Fredens  kiælne  Aand, 
iil  brølte  den  til  JoTden\Ew.(1914).L155. 
en  fortvarende  Klappen  og  Skrigen,  eller 
rettere  Brølen  af  Bravo  og  Hurra.Fr/Sneeci. 
1.300.  Brand-Majoren  . .  siger  eller  rettere 
han  brøler  det  ud:  „aah,  reis  ad  hele  Hel- 
vede til'^.Kierk.XIV.231.   naar  (han)  kom 

(G  drukken  hjem,  havde  han  ofte  brølet  efter 
Pen  os  PapiF.Schand.BS.444.  Drachm.STL. 
243.}\ leder:  (fanden)  brøle  mig.  Cit.1859. 
(Studenterkom.195).  Hjortø.OS.99.jf.  brand- 
brøle.  1.3)  om  ttng  ell.  naturforhold,  især 
elementer  t  oprør.  *Buldrende  brøle  |  Na- 
stronds  ¥\dLmmQV.Ew.V.60.  *Stormen  brø- 


m.    Rentrykt  «■/«  1820 


51 


Brflileabe 


Brend 


52 


ler  I  Og  Tordner  'kmUre.smst.dS.  *Der  sad 
jeg  da  i  Mulmet  |  Ved  det  brølende  Hav. 
Winth.  HF.  92.  ThomLa.  EL.  43.  Scheller. 
MarO. 

2)  overf.  2.1)  i  al  olm.  *0g  Slægten  voksed 
. .  I  dens  Pinsler  brøled,  hvor  kun  før  blev 
skiegetJ)rachm.UD.268.  2.2)  (jf.  Brøl  2.2; 
ytre  sig  med  heftighed  ell.  voldsomhed;  frem- 
komme med  udtalelser,  der  er  bestemt  til  at 
vække  opmærksomhed,  gøre  reklame,  virke  som 
agitation  osv.  Aviserne  har  jo  ikke  brølet 
om  andet.Bergstedt.A.235.  bladets  politiske 
redaktør  brøler  op  ved  alle  lejligheder  • 

Br«le-abe,  en.  se  Brølabe.  -lials, 
en.  se  Brølhals.  Braler,  en.  1)  (1.  hr.; 
især  poet.)  i  egl.  bet.  *Ivar  paa  sin  Helte- 
vinge I  Lod  til  Brøleren  (o:  tyren)  sig 
}3Tinge.Oehl.XXXII.201.  Brølerens  (o:  løv- 
indens) Unger  spTedes.Monrad.Ps.lO.  2) 
(<C  MO.;  især  skol.)  alvorlig  (grammati- 
kalsk) fejl  (især  i  skriftligt  arbejde,  stil 
olgn.);  bommert,  læse  en  StUekladde  igen- 
nem, for  at  der  ikke  skulde  være  altfor 
slemme  Brølere  i  åen.VRiegels.FrøkenDik. 
(1914).125.  at  adskillige  Ting,  der  nu  i  en 
Skolestil  regnes  for  „Brølere",  for  blot  et 
Hundrede  Aar  siden  var  god  Latin.Poi.*VT 
1911.7.  \\i  videre  bet.  (dagl.):  alvorligt  fejl- 
greb; dumhed,  her  havde  „Dannebrog" 
Saany  begaaet,  hvad  man  med  et  jævnt 
ansk  Udtryk  kalder  en  Brøler.PoU/ioWOé. 
Der  blev  en  lidt  pinlig  Tavshed,  som  jeg 
ikke  forstod,  lidet  anende  hvilken  Brøler 
jeg  havde  hega.a.et.BerlTid.'^/slOOd.Aft.  om 
fejl  i  fodboldspil:  PoU''kl907.6.  Breleri, 
et.  (dagl.,  især  spot.)  vbs.  til  brøle ;  om  (høj- 
røstet) graad:  Schand.IF.263.  Br«le- 
»yge,  en.  [1]  (vet.)  d.  s.  s.  Brummesyge. 
8al.in.793.  Brøl-hals,  en.  (ogs.  Brøle-. 
Y80.)  (dagl.)  person,  som  brøler;  især  om 
barn,  som  græder  let;  skraalhals.  Gadeordb.^ 
Feilb. 

brølle,  V.  se  brøle. 

Brønd,  en.  [bron',  ogs.  brøn']  0  læses 
som  0  (i)  BrøndL.HøysgAnh.23.  flt.  -e.  {glda. 
brynd,  æda.  brun(n),  oldn.  brunnr,  ty. 
brunn(en),  eng.  bourn,  bæk,  got.  brunna; 
besl.  m.  n.  brænde ;  grundbet. :  noget  sydende, 
i/".  Væld) 

1)  vand,  der  vælder  frem  af  jorden;  kilde. 
1.1)  t  i  al  alm.  En  liden  brønd  (1871: 
Kilde;  blev  til  en  nod.St.t.Esth.10.6  (Chr. 
VI).  *Der  var  en  Brønd  . .  |  Den  sprang 
i  Leireskovens  dunkle  Jiygge.Oehl.HE.98. 
i.2)  (nu  især  i  faste  forb.,  sendf.)  mineralsk 
kilde;  sundhedsbrønd.  Jeg  er  . ,  skuffet 
i  min  Forventning  af  denne  berømte  Brønds 
Behageligheder  .Sa^'^res.  D  V.  VIII.  324.  at 
giøre  en  liden  Excursion  til  Brønden  i  Sver- 
Tig.Rahb.LB.1.483.  0Bung.P.215.  \\  (overf.) 
*Lær  mig,  hvad  Kunst  du  bruger  for  at 
leve?  I  Hvor  er  den  Brønd,  hvorfra  du 
Styrke  henteT.Heib.Poet.III.29d.  *Der  er 
en  Brønd,  en  Sundhedskilde  |  For  alle 
Hjerter,  i  dit  Sinå.Aarestr.48.  PalM.IV. 
234.  II  bruge  brønd(en),  gennemgaa  en 


brøndkur.  Kongen  skal  hafve  begyndt  afe 
bruge  'BTønden.Gram.Breve.243.  Klevenf. 
BJ.9.  hun  bruger  Brønd  i  Carlsbad.CMøH. 
M.III.78.  jf.:  (Valdemar  Atterdag  brugte) 
kaalde  Brønde,  som  han  holdt  sine  Fød- 
der udi  (mod  podagra). Holb.DH.1. 462. 
drikke  brønd(en),  d.  s.  (man)  drikker 
Brønden  (i  Pyrmont),  skuddrer  af  Kuld, 
og  kieder  sig.Bagges.L.I.330.  om  Foraaret 

10  drak  han  og  Fru  M.  samme  Brønd  i  Ro- 
senborg. Bang.S.21.  Bogan.II.158.  denne 
evindeSge  Drikken  Brønd  er  ikke  til  at 
holde  nd.Hom^S.  GL.221.  jf. :  Igaar  saa  man 
i  Kongens  Have  en  Del  morgenduelige 
Damer  og  Herrer  . .  „tage"  den  ene  Gang- 
sti efter  den  anden.  Det  var  Kjøbenhav- 
nere,  der  „gaar  Brønd"  (0:  spadserer  ef- 
ter at  have  drukket  mineralvand  i  brøndkur- 
anslalten).Pol?U1911.10. 

20  2)  fordybning  i  jorden,  hvorider  sam- 
ler sig  vand.  2.1)  (nu  kun  dial.)  i  al  alm. 
Om  (svalerne)  aUe  om  Høsten  synke  sig 
ned  i  morastige  Brynde  (o:  sumphuller) 
og  deslige  .  .  kand  jeg  ey  sige  med  Vis- 
hed.RugeJ'T.272.  vAph.NathJ.460.  Feilb. 
2.2)  gravet  (ell.  boret)  hul  (i  reglen:  cylin- 
derformet, stensat,  lodret  skakt),  der  fra  jord- 
overfladen fører  ned  til  et  vandførende 
lag.    Der  Jesus   da  var  træt  af  Reisen, 

30  satte  han  sig  ved  Brønden.Jo/i.4.6.  Holb. 
Paars.141.  Naar  man  graver  i  Jorden  .  , 
finder  man  stedse  . .  paa  en  større  eller 
mindre  Dybde  Vand,  hvilket  Erfaring 
lærer  os  ved  vore  Brønde.  AWHauch. 
(17 99). 7 55.  denne  saakaldte  Brønd  var 
ikke  andet  end  et  Hul,  gravet  i  Jorden, 
der  aldeles  ikke  var  sieens2it.Hauch.I.130. 
(hun)  kom  .  .  med  en  Spand  og  skulde 
til  Brønds.Bang.T.88.  Grav  din  Brønd  om 

40  Sommeren  og  din  Kælder  om  Vinteren, 
saa  faar  du  god  Brønd  og  god  Kælder. 
SjællBond.189.  (overf.:)  *Jeg  skulde  føle 
Tiden  kort  |  fra  Høst  til  Træ'r  blev  grøn- 
ne I  og  genne  megen  Uro  bort  |  ved 
klare  Øjnes  Brønde.  H Ahlmann.  (BerlTid, 
'^/iil919.Aft.5.sp.4).  II  (1.  br.)  om  vandmæng- 
den i  en  brønd.  *ved  Sommertid,  naar  Brøn- 
den sli]^per.Oehl.A.146.  \\  artesisk  brønd, 
se  artesisk.  ||   falde  i  brønden,  pante- 

50  legsdom,  hvorved  en  foregives  at  falde  i  en 
brønd  og  hjælpes  op  af  en  anden  ved  lige 
saa  mange  kys,  som  han  angiver  at  være 
faldet  alen.  Blich.II.204.  Bødt.SD.37.  (de) 
gik  ind  til  Pantelegen.  De  var  ved  at 
falde  i  Brønden.Bang.SE.235.  ||  (ordspr.) 
(det  er  for  sent  at)  kaste  brønden  til,  naar 
barnet  er  druknet  olgn.,  o :  (det  nytter  ikke 
at)  fjerne  anledningen  til  en  ulykke,  naar 
denne    er   sket.    Moth.B434.    vAph.(1764), 

60  CBernh.VIII.30.  Mau.1413. 

3)  overf.  3.1)  i  al  alm.  om  et  dybt  hul. 
jeg  saae  en  Stierne,  nedfalden  ira  Him- 
melen paa  Jorden,  og  den  blev  Nørfen 
given  til  Afgrundens  Brønd.Aab.9.1.  Der 
var  intet,  som  kunde  gøre  (ham)  saa  me- 
lankolsk som  en  Lirekasse  nede  i  Bunden 


53 


Brflnd- 


Brendstotte 


54 


af  saadan  en  Brønd  (o:  snævert  gaardsrum 
omgivet  af  høje  huse  ).PLevin.FamilieniDanin. 
(1911).16é.  jf.:  I  Isen  danner  (graasælen) 
sig  dels  Aandehuller,  dels  større  Huller 
eller  „Brønde",  gjennem  hvilke  den  kan 
dykke  ned  og  stige  op.BMøll.DyL.I.134. 
3.2)  skaktformet  hul  i  jorden  bestemt  til 
andet  end  fremskaffelse  af  drikke- 
vand, fx.  til  udvinding  af  petroleum  (Sal.'' 
IV. 180),  til  understøttelse  af  kloakkers  funk- 
tion (Sal.III.794)  osv.;  jf.  Brøndkule  2  || 
^  udgravning  til  en  sprængmine.  MilConv. 
1.745.  Sal.UV.180.  3.3)  ^  hul  i  dækket 
til  ankerkæder  ell.  til  opløftning  af  skibs- 
skruen olgn.  Funch.MarO.I.118.  OpfB.^L 
175.  Sal.XI.229.  TeknMarO.  ||  ogs.  {efter 
eng.  well)  rum  ml.  to  opbygninger  (fx. 
bakken  (1.  Bak  2)  og  kommandobro  osv.) paa 
et  skib  (jf.  Brønddamper;.  Sal.UV.180.  Ha- 
ge.^926.  Scheller.MarO.  \\  f  vandbeholder  til 
fisk  indrettet  i  et  skib;  dam  (jf.  Brøndskibj. 
3.4)  0  rum  i  en  dampmaskine,  fyldt  m. 
koldt  vand  til  fortætning  af  den  forbrugte 
damp.  OpfB.UII.573. 

Brena-,  i  ssgr.  ['bron-,  ogs.  'brøn-]  i 
reglen  af  Brønd  2.2;  jf.  ogs.  Brønde-  u. 
Brønd-kur,  -tid.  -aare,  en.  (nu  I,  br.) 
vandaare,  der  giver  vand  til  en  brønd.  Moth. 
B434.  EPont.Atlas.1.526.  MO.  -anstalt, 
en.  [1.2]  d.  s.  s.  -kuranstalt.  Sal.III.796.  Ro- 
senborg BTøndsinstalt.Erak.1918.1634.  -bo- 
rer, en.  person,  der  borer  ell.  graver  brønde. 
Panum.373.  Krak.1918.1633.  -boring,  en. 
Kierk.X.102.  LandbO.I.408.  -damper, 
en.  [3.3]  ^  fragtdamper,  som  forude  er  for- 
synet m.  en  „brønd"  ml.  broen  og  bakken. 
SaUIV.180.  Hage.^926.  CP  -dyb,  adj. 
HCAnd.YIII.107.  Schand.SD.117.  ude  paa 
det  jævne,  danske  Bondeland,  hvor  ingen 
sidder  i  brønddybe  Gaarde.Skjoldb.EH.35. 
-dæk(ke),  et.  YortHj. 111.71.  JakKnu.F. 
291.  -dæksel,  et.  (løst)  laag  over  en  brønd. 
Krak.1915.1451. 

t  brende,  v.  -ede.  {afl.  af  Brønd  3.2; 
garv)  lægge  (huder)  i  kalkvandsbad  i  en 
dertil  indrettet  grube  ell.  „brønd."  Hallager. 
150. 

Brende-knr,  -tid,  se  Brønd-kur, 
-tid. 

Brend-forg;iftning,  en.  forgiftning 
ved  indaanding  af  kulsyre  i  (bunden  af)  en 
brønd.  Sal.III.796.  -graver,  en.  Moth.B 
434.  MO.  JakKnu.LF:i33.  -gæst,  en.  [1.2] 
(nu  1.  br.).  Denne  Dyrhed  af  Levnetsmidler 
er  i  Pyrmont . .  ubehagelig,  især  for  Brønd- 
giesteme.Bagges.L.I.330.  -hage,  en.  (nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  -krog.  Moth.B434.  MO.  -bjnl, 
et.  (især  foræld.)  hjul  ell.  trisse,  hvorom  der 
bevæger  sig  en  kæde  ell.  et  reb,  som  i  hver 
ende  er  forsynet  m.  en  brøndspand.  Moth.B 
434.  MO.  -has,  et.  [I.2]  (nu  næppe  br.) 
bygning,  som  er  opført  over  en  sundhedsbrønd. 
Bagges.L.1.329.  -karm,  en.  indfatning 
om  det  øverste  af  en  brønd.  MO.  Pont.F. 
1.54.  AndNx.PE.ILl91.  -karse,  en.  jff 
Brun(d)karse.  Begtr.SjæU.II.479.  OehlXXI. 


327.  egl.  sjælU,  jf.  JTusch.321).  [l.i]  {efter 
ty.  brunnenkresse)  ^  slægt  af  de  kors- 
blomstrede, Nasturtium  R.  Br.  Moth.Conv. 
B267.  vAph.Nath.IY.287.  *Lædske  Du  (0: 
kilden)  skal  baade  Brøndkars  og  Flæg. 
Winth.X.72.  Bogan.I.19.  ||  ogs.  om  Carda- 
mine  amara  L.  JTusch.50.  Feilb.  -krans, 
en.  (fagl.)  jærn-  ell.  trækrans,  hvorover  brøn- 
dens indvendige  beklædning  opføres.  Levin, 

10  Sal.III.794.  -krog,  en.  (nu  1.  br.)  slang  m. 
krog  til  at  trække  brøndspanden  op  med  (jf.  -ha- 
ge, -stang;.  Holb.DH.III.404.  MO.  -knle, 
en.  1)  [I.2]  (nu  næppe  br.)  om  dyb  sænk- 
ning, hvori  der  findes  en  mineralsk  kilde. 
en  yderst  møisommelig  Sneglevei  op 
igiennem  den  østlige  Krog  af  Brøndkulen 
(t  Pyrmont). Bagges.DY. Yin. 403.  2)  [3.2] 
t  (garv.)  brøndformet  grube  til  behandling 
af  huder  oq  skind  (jf.  brønde^,   derefter 

20  blive  Skindene  brøndede  i  Brøndkulen. 
Hallager. 150.  -knr,  en.  [I.2]  fit.  -e  ell.  f 
brøndekurer  (Tode.ST.II.l).  kur  bestaaende 
i  nydelsen  af  (naturlige  ell.  kunstige)  mine- 
ralvande. vAph.  (1759).  Jeg  skulde  vist 
hellere  have  brugt  en  Brøndkur  i  Sommer 
end  gjort  den  dumme  Udenlandsrejse. 
Tops. II. 406.  -knr-anstalt,  en.  Krak. 
1911.1183.  -legeme,  et.  (fagl).  En 
Brønds  Indfatning,  det  saakaldte  Brønd- 

30  legeme,  maa  (være)  uigennemtrængeligt 
for  Yand.YortHj.II1.71.  -læge,  en.  [I.2] 
(1.  br.)  læge  ved  en  sundhedsbrønd.  MO. 
S&B.  -mine,  en.  [8.2]  ii  (nu  1.  br.)  mine 
anbragt  i  en  lodret  udgravning.  S&B.  -orm, 
en.  (zool.)  børsteorm,  der  bl.  a.  findes  i  dybe 
brønde,  Phreoryktes  menkeanus.  Frem.t>N. 
504.  BøvP.1.576.  -patron,  en.  (fagl.) 
sprængpatron  til  brug  ved  brøndboring.  Krak. 
1918.1634.  -ramme,  en.  [8.2]  spec.  ^  ramme 

40  af  stærkt  krydstømmer  om  en  minebrønd. 
MilTeknO.43.  S&B.  -ræk,  et  (D&H.)  ell. 
-række,  en.  (nu  1.  br.)  rækværk  om  en 
brønd.  Moth.B435.  YSO.  MO. 


Brøndsel,  en.  ['bron'sal,  ogs.  'brøn'sall 
te  kurvblomstrede,  Bidens  L.,  især :  B.  tripar- 


(ænyd.  brønsel;  afl.  af  Brønd)  ^  slægt 


titus  L.  JTusch.36.  vAph.Nath.I.460.  Warm. 
Frøpl.444.  Tilsk.l918.II.203. 
t  Brend-skib,  et.  [3.8]  skib,  hvori  der 

50  er'Andrettet  en  dam  ell.  „brønd"  til  transport 
af  levende  fisk.  KbhSkild.1813.347.  -spand, 
en.  Moth.B435.  MO.  Aaki.YB.57.  -stage, 
en.  d.  s.  s.  -stang  1.  Moth.'B435.  MO.  Esp.37. 
-stang,  en.  (nu  1.  br.)  1)  d.  s.  s.  -krog. 
vAph.(1764).  MO.  2)  d.  s.  s.  -vippe.  Hane- 
kyllinger, som  gale  paa  Brøndstangen. 
Ing.PO.1.42.  MøllH.1.327.  -sted,  et.  (1.  br.) 
sted,  hvor  der  er  en  brønd  (2.i);  om  et  sted, 
hvor  en  brønd  er  styrtet  sammen:  Schand. 

60  UM.273.  II  om  et  kursted  ved  en  mineralsk 
brønd  (I.2).  Leop.PC.364.  -sten,  en.  (fagl.) 
kileformet  mursten,  hvormed  en  (rund)  brønds 
indvendige  beklædning  opmures.  Levin.  SaU 
IY.183.  Hage.^633.  -stopper,  en.  [3.3] 
^  stoppeindretning  ved  brønden  til  en  anker- 
kæde. Funch.MarO. 1. 118.  Sal.XI.229.  -stot- 


55 


Br«ndsætter 


Brest 


56 


te,  en.  (landbr.  ell.  dial.)  opstander,  hvor- 
paa  brøndvippen  hviler.  MO.  Esp. 37.  S  jodl 
Bond.41.  -ssetter,  en.  person,  der  forsyner 
en  brønd  med  indvendig  (sten)beMædning. 
KancSkr.^VslSSl.  MO.  -tid,  en.  [I.2]  (nu 
1.  br.)  tid  (sæson),  da  man  søger  kur  ved  en 
mineralsk  kilde.  S&B.  f  Brøndetid:  Tode. 
ST.II.2.  -traad,  en.  2(  bakterieslægt,  der 
optræder  i  brønde,  vandrør  olgn.,  Crenothrix 
Kuhniana  Babenh.  Warm.SystB.66.  Sal.IV.  10 
682.  -trisise,  en.  d.  s.  s.  -hjul.  Moth.B436. 
Ing.EF.VII.112.  -truff,  et.  vandtrug  ved 
en  brønd.  VSO.  Schade.  37.  ved  Brønd- 
Truget  vandede  (han)  et  Par  smaa  strid- 
maimede  Fonyer. Gjel.M.181.    -Tand,  et. 

1)  [I.2I  (nu  næppe  br.)  mineralvand.  Oecon 
T.  VIL24.  Tode.Sundheds-Journal.1794.1.73. 

2)  [2.2]  vand  i  ell.  fra  en  brønd.  HesteL. 
(1703).A5r.  EPont.Atlas.1.524.  IIrz.III.93. 
Tøjet  bliver  . .  lidt  gulligt,  fordi  de  bru-  i) 
ger  Brøndvand.  H^iea./S.^35.  -Tinde,  en. 
(f  -vind.  Moth.B436).  (gldgs.)  vinde,  hvormed 
brøndspanden  drages  op.  MO.  Gjel.M.363. 
-Tippe,  en.  (gldgs.)  lang  toarmet  vægtstang 
paa  en  opstander,  forsynet  i  den  ene  ende  m. 
en  vægt,  i  den  anden  m.  et  reb  (lænke)  ell. 
en  stang,  hvormed  brøndspanden  drages  op. 
Moth.B436.  Bagges.DV.IX.456.  Han  satte 
sig  ned  paa  den  gamle  Brønds  Rækværk 
med  den  høje  Brøndvippe  over  sit  Hoved.  30 
Schand.F.241.  Aakj.RS.129.  SjællBond.41. 
-Taerk,  et.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  træ-  (ell. 
mur-)værk,  der  danner  afstivning  i  ell.  (nu 
især)  overbygning  over  (indfatning  af)  en 
brønd.  Moth.B436.  VSO.  AntNiels.FL.II.16. 
(han)  slog  med  den  knyttede  Næve  mod 
Brøndværkets  B,2Lndi.Schand.F.241.  Sjæll 
Bond.41. 

Branning,  en.  ogs.  Brynnin^:,  Bred- 
ning, Brønge  (MDL.55),  Brønne  (Moth.B  40 
436),  Brynge  (smst.422.  MDL.55),  Brodding 
(Thorsen.127)  ofl.,  jf.  Feilb.I.119  (u.  brod- 
ning^,  IV.63.  (jf.  no.  brygding,  bundt  hør, 
afl.  af  brugda,  se  I.  Brude,  ;/.  H.  Brøde 
sanit  I.  Braade  4,  H.  Brodde;  dial.)  et 
knippe  ell.  bundt  (favnfuld)  halm  (ofte 
spec:  langhalm)  ell.  hø.  Moth.B436.  MDL. 
55.  Thorsen.127.  der  stod  én  og  bad  om 
Hø  til  sin  Trækstud,  blot  en  eneste  lille 
BTønn\ng.FrPoulsen.Under  helleniskHimmel.  50 
(1908).210. 

brøste,  V.  ['brø-sa]  -ede.  {afl.  af  brøsig 
ell.  fra  nt.  brosen,  egl.:  bruse;  nu  næppe 
br.)  refl.:  optræde  paa  en  vigtig,  hov- 
modig maade.  *man  kan  som  Confemant 
(0:  konfirmand)  sig  brøse,  |  Stikke  paa 
Varer  og  ryge  Tohak.Oversk.I.13.  S&B. 
brøsig,  a4/.  pbrø-si] «  VSO. 1793;  fra  nt. 
brosig,  bråsig;  maaske  besl.  m.  II.  bruse, 
jf.  nt.  bråsig  bir,  stærkt  øl)  som  er  ud-  &i 
fordrende  og  stor  paa  det;  hoven;  nu 
især:  som  er  af  et  vredladent  væsen; 
barsk;  bister.  Grundtv.Saxo.II.267.  Hun 
var  endeel  brøsig  . .  og  I  veed  jo  nok. 
Hovmod  gaaer  for  F&lå.Meisling.SE.35. 
skuUe  vi  ikke  høre,  hvorlunde  disse  brø- 


sige Karle  ville  belægge  deres  OTd?Blich. 
(1846).IV.ll.  Jeg  synes,  du  seer  saa  brø- 
sig ud.  Er  der  Noget  iveien  for  dig'iHeih. 
Poet.VII.279.  Folk  ere  her  (0:  i  Berlin) 
saa  brøsige,  at  man  nødvendigviis  maa 
lægge  sig  derefter.Brøchner.Br.20.  De  be- 
høver da  ikke  at  see  saa  brøsig  ud,  fordi 
jeg  kjæler  for  min  lille  Guddatter .ITosir. 
Int. 42.  et  studst  og  brøsigt  Væsen.  Tojps. 
III.49.  Han -Svanen  holder  sig  blot  i 
Nærheden  (af  reden)  og  viser  sig  brøsig 
mod  enhver  Fredsforstyrrer.  5o^fl».JJ.99. 
en  Sergeant,  som  den  første  Tid  var  tem- 
melig brøsig  mod  de  unge  Rekrutter. 
JakKnu.S.46.  Feilb.  -hed,  en.  hun  vil 
. .  fortryde  sin  Brøsighed  (o :  sit  hovmod). 
Chievitz.  J.I.6 3.  den  Brøsighed,  som  danske 
Regeringer  . .  har  vist  overfor  (islænderne). 
Brandes^II.185.  Drachm.KK.196. 

Brøst,  en.  [brøsd]  Høysg.Anh.23.  flt. 
d.s.  ell.  t  -e  (Ps.l9.13(Chr.Vi)).  (glda.d.s. 
(Kalk.II. 7  65);  side  form  til  Brist,  jf.  Kort. 
64.  II  i  rigsspr.  nu  1.  br.  uden  for  bet.  2.1  og 
især  poet.  ell.  relig.)  t)  (jf.  Brist  2)  be- 
skadiget sted;  skade,  samme  Skib  fik 
. .  Brøst  og  Skade  paa  sin  Re']se.DL.4 — 3 
— 12.  *(traaden)  sidder  uforstyrret,  uden 
Brøst.Oehl.A.264.  Dette  Forlig  blev  paa 
begge  Sider  besvoret,  for  at  Rigerne  frem- 
deles skulde  giøre  Eet,  og  Brøst  ei  Baand 
spilde.  Grundtv.Saxo.n.329.  *et  Blokskib, 
fuldt  af  Brøst,  |  Kan  stride  med  Orlogs- 
fregatter.Ifrz.£).I.i77.  HCAnd.IX.181.  de 
skulle  istandsætte  Husets  Brøst  (Chr.VI: 
hvad  brudt  er  i  huset^,  nemlig  alt  det, 
som  findes  derbrøstfældigt.^^^r.i^.J.  Becke. 
SD.193.  Feilb.  2)  overf  2.1)  (jf.  Brist  3.i; 
ufuldkommenhed  ved  noget;  fejl;  man- 
gel; skrøbelighed;  ofte  om  moralsk  skrøbe- 
lighed, dersom  den  Brøst  (o :  impotens)  kom 
efter  Brylluppet,  da  skulle  de  bære  det 
som  et  .  .  KasLTS.DL.3—16—15—3.  *(han) 
Verdens  Bryst  og  Fejl  heel  nøye  efter- 
søger .jHoZ6.(Saf.Z.JB^  «.  *Du,  Gud-Faders  een- 
baarne  Søn  .  .  |  Kom  paa  vor  Brøst  at 
raade  Bod.Grundtv.SS.1.344.  stræb  at  rense 
dit  Hierte  fra  aUe  dets  lønlige  Brøst.Mynst. 
Præd.(1852).184.  (hun)  tilstod,  at  der  fand- 
tes nogen  Brøst  ved  den  gamle  Lære. 
Hauch.  V.  323.  *Ungdommens  Fortrin  og 
Ungdommens  Brøst.  Hostr.  DS.  98.  hans 
største  Brøst  som  Politiker  var  hans  mang- 
lende psykologiske  Sans.Schand.O.II.75. 
Næstens  Skavanker,  Brøst  og  Laster.  FFedf. 
BB.295.  HVClaus.H.194.  ||  ofte  i  forb.  m. 
ord  af  sa.  bet:  brøst  og  bræk,  se  Bræk  3. 
*godt  jeg  kj ender  mine  Feil  og  Brøst. 
Holst.D.II.167.  man  (gør)  sit  Folk  en  slet 
Tjeneste,  naar  man  . .  tier  om  dets  Brøst 
og  Skrøbelighed.  Monrad.  BV.  99.  Trods 
alle  Brøst  og  Brist  .  .  har  mit  Liv  dog 
haft  et  ædelt  Maal.Jørg.YD.lSl.  2.2)  f 
skade,  der  tilføjes  nogen;  forurettelse. 
der  (skal)  granskis,  om  den,  der  klager, 
haver  slig  Brøst,  at  der  bør  at  gange  Reeb. 
DL.1—18—1.    2.3)   t   forseelse;    brøde; 


57 


brøste 


brestholden 


58 


forbrydelse,  da  skal  den  Egtemand,  hvis 
Brøst  saa  findis,  miste  sit  Hovet.Di.6 — 
13 — 24.  smst.2 — 14—5.  *Hytten,  som  hælder, 
I  Som  raver  og  synker  i  Grus,  1  Sin  Brøst 
vel  med  Rette  unågimlåeT  (SalmSus.981.6: 
I  Grav  vel  sin  Brøde  undgælder^. Gn*»dfv. 
SS.IV.407.  3)  (jf.  Brist  2.2  samt  brøste  3; 
nu  kun  dial.)  m.  præp.  paa  ell.  f  for:  det 
forhold,  at  noget  savnes  ell.  ikke  er  til  stede; 
mangel,  de  have  brøst  for  mad  (1871:  io 
Fødemidlerne  ere  slupne  op  for  demj. 
Jud.ll.l3(Chr.VI).  *Paa  Bøger  er  der  sjel- 
den  Brøst,  |  Har  Du  ei  andre,  tag  saa 
deime.Winth.il.  81.  Feilb.  breste,  v. 
[•brøsda]  præt.  -ede;  part.  -et  ell.  f  -en  (Holb. 
JH.I.18).  vbs.  -ning  (s.  d.).  {æda.  brystæ, 
side  form  til  briste;  jf.  Brøst)  1)  f  briste 
(1);  gaa  i  stykker.  Bryster  Vindtakelet 
og  Godset  faar  Skade,  da  svare  Skipperen 
alleene  til  den  Skaåe.DL.4 — 2 — 18.  Ach  io 
mit  Hierte  vil  bryste  af  denne  ulyckeUge 
lieiiåelse.Solb.KB.1.5.  Jordens  Skorpe  er 
brøsten  udi  mange   Stykker,  sa.  J^ff.  J.  i8. 

2)  (nu  næppe  br.)  slaa  fejl;  svigte;  mis- 
lykkes (jf.  briste  5).  Tager  man  Tyv, 
med  Koster  i  Hænde  .  .  og  ham  bryster 
Hiemmel  (o:  han  ikke  kan  føre  bevis  for 
ejendomsret),  da  maa  hånd  bindis.Di.6 — 
17 — 1.  *Kom,  naar  Hjertestyrken  brøster, 
I  Himmeldue  (o:  helligaanden)  from  og  30 
hliå\SalmHus.276.5.  *Hvor  glemt  er  (gud), 
I  For  Folk  og  Land  |  Det  bedste  vil  dog 
hiøste. smst.824.4.  for  dem  (kan)  ingen 
Undskyldning  . ,  være,  uden  de  Christnes 
Beviisligheder  om  Revelationen  brøstede. 
Holb.Ep.II.133.  *Brøster  for  din  Brøde 
I  Din  Lykke,  Bonde.  Oehl.  HJ.  105.  jf: 
*Danmarks  Kirke  var  nær  sit  Fald:  |  Det 
brøsted  hos  Lave  og  Høie  (o :  der  var  fuldt 
af   brøst    (2.1)    og    mangler).  Ing.  VSt.  248.  40 

3)  (især  poet.)  udeblive;  mangle;  fattes 
(jf.  briste  5).  *Min  Glæde  er  at  trøste  | 
Betrængte  Folk,  og  see,  at  intet  maa  dem 
brøste. Holb.Paars.42.  *vent  ej  Hjælp  fra 
deml  I  Den  Ventende  vU  Hjælpen  ofte 
hTøste.Blich.D.II.33.  *nu  intet  Mer  i  hen- 
des Lykke  brøster;  |  nu  har  hun  Mand 
og  Børn,  et  prægtigt  t{\eva.Schand.UD.212. 
\\ofteiforb.  det  brøster  (en)  paa  noget, 
det  skorter  (en)  paa  noget.  *Paa  Heltemodet  50 
det  ei  ham  hiøster. Ing.VSt.272.   *Mon  os 

gaa  hjemmefødt  Forstand  |  I  vore  Dale 
Tøster  ?PMøll.I.35.  det  brøstede  mig  baade 
paa  Lyst  og  paa  Kundskaber  (til  at  blive 
købmand).Bagger.I.ll. 

brest- falden,  adj.  [-ifar(9)n]  (sj.) 
d.  s.  s.  -fældig  1.  Moth.  B  418.  (bien)  Kan 
have  nok  (af  voks)  til  at  udbedre  sine 
ved  en  eller  anden  LeUighed  brøstfaldne 
blevne  Celler. Fleischer.B. 156.  den  gamle  60 
Bygning  .  .  var  meget  brøstfalden  og 
skæmmet  ved  Om-  ogTilbygninger .JJessen. 
ØV.151.  Ca  -fri,  adj.  [2.i]  (sj.)  fejlfri.  Du 
har  for  dig  en  Mand  med  brøstfri  Kund- 
skab. Mo«ra(?.Ps.  i  0^.  -fæld,  et.  [-.fæl'] 
{dannet  af  brøstfældig;  nu  næppe  fer.)  a.  s.  s. 


-fældighed.  Forvalteren  brugte  mig  til  at 
vurdere  Brøstfæld  i  Bøndernes  Stervboer. 
Olufs.GD.71.  Napoleon  vilde  reparere  paa 
dette  Brøstfæld.^Zic;i.iltfT.53.  -fældig,  adj. 
[brøsd'fæl'di]  (ænyd.  d.s.;  af  Brøst  1;  jf, 
nt.  brokfållig)  1)  (nu  især  om  bygnings- 
værk:) som  truer  med  at  falde  sammen  (af 
ælde)i;  forfalden;  skrøbelig.  Falder  gam- 
melt brøstfældigt  Hus  paa  nogen  Mand 
til  Døde.-Di.6 — 11 — 12.  (han  macdte)  begive 
sig  med  Floden  (o:  flaaden)  til  Holland  . , 
for  at  reparere  det,  som  var  brøstfældigt. 
Holb.DH.II.854.  dette  Tempel  (var)  saa 
brøstfældigt,  at  en  maadelig  Nordenvind 
kunde  rive  det  overende.£w.  VI.4.  *Hække 
I  Af  gamle  brøstfældige  FWe.Faye.Lit 
Arb.1.49.  *Ei  sømmer  det  sig,  at  bede  til 
Gud  I  I  sligt  brøstfældigt  Skuur.Oehl.L.I. 
293.  *(gud)  med  Aand  og  med  Ord  |  For- 
nyer den  gamle,  brøstfældige  Jord.Grundtv. 
SS.IV.378.  *Mit  Fødeland  er  et  brøstfældigt 
Vrag,  I  Der  tumles  knust  blandt  Klipper. 
Ing. DD. 1. 169.  Stole  og  Borde  .  .  vare 
noget  brøstfældige  af  Alderdom.  Hauch. 
V1I.428.  *en  Hytte  .  .  |  brystfældig,  vind- 
skjæv  og  lille. Kaalund.21.  Feilb.  J|  (sj.)  om 
hvad  der  af  naturen  er  skrøbeligt;  skør. 
det  brøstfældige  GlsLS.NordBrun.Fast.Alr. 
2)  (nu  1.  br.)  overf:  Efter  at  denne  Krig 
. .  havde  taget  en  Ende,  beflittede  Hans 
Majestæt  sig  . .  paa  at  forbedre  alt  det, 
som  var  brøstfældigt  .  .  udi  Dannemark. 
Holb. DH. II. 87 6.  denne  store  Fordom  (maa) 
blive  yderig  brøstfældig  ved  sin  egen 
Yægt.Ew.Vl.257.  (han)  tilstod  ogsaa,  at 
den  hedenske  Lære  i  mange  Maader  var 
hrøstfældig.  Hauch.  V.  188.  O  -fældig- 
bed,  en.  flt.  -er.  til  brøstfældig  1  (ell.  2) : 
DL.3 — 13 — 7.  Hvis  det  som  med  Huuse 
og  Bygninger  var  brugelig  at  tage  aarlig 
Syn  paa  en  Jomfrues  Skiønhed,  vude  man 
hvert  Aar  finde  Brystfældighed-Jffoife-lfei^ 
ind.1.366.  (skibet  blev)  formedelst  Leckage 
og  Brøstfældighed  nødet  til  at  søge  Landet 
igien.Ghram.Breve.248.  (de,  som)  reise  for- 
medelst l^emlig  eller  aandelig  Brøst- 
fældighed.^a^'^'es.L.J.^.  den  gamle  Borg, 
der  dog  endnu  stod,  trods  d  sin  Brøst- 
i3dldig]xed.Hauch.I.413.  Hørup.1.233.  ||  (nu 
1.  br.)  mere  konkr.  (i  flt.)  om  de  enkelte 
skrøbeligheder  ell.  mangler,  (man)  erkj  ender 
Rigtigheden  af  de  opdagede  Mangler, 
Brøst-f ældigheder  og  Uordener .P^JTeife.ZJ 
S. 217.  at  gaae  omknng  i  Krogene  for  at 
søge  efter  Brøstfældigheder.Mt/nstjBi/S.I. 
338.  CP  -h«lde,  V.  [-ihmra]  (dannet  af 
-holden;  sj.)  behandle  uretfærdigt,  i  strid 
med  (udtrykkelig  ell.  stiltiende)  overenskomst 
olgn.  (vasallen)  „rejser  Retsklage"  mod 
(lensbesiddersken),  naar  han  brøstholdes. 
VVed.B.136.  Larsen,  -belden,  part.  adj. 
[-|h(nr(8)n]  (ænyd.  d.  s.)  1)  [1]  (nu  næppe 
br.  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  -fældig  1.  de  skal 
istandsætte  hvad  der  er  brystholden  i 
Huset.  2  Kg.  12.5  (Lindberg),  en  gammel 
Gaard  med  brøstholdne  Længer  JEriksholm.. 


59 


brøstlasi 


Bud 


60 


S.69.  2)  [2,2]  O  som  behandles  uretfærdigt 
ell.  ubilligt;  især:  som  behandles  daarligere, 
end  vedk.  ( i f.  udtrykkelig  ell.  stiltiende  over- 
enskomst olgn.)  mener  at  have  ret  til  ell. 
grund  til  at  vente;  kun  i  udtr.  som:  føle 
sig  (t  finde  sig,  sj.:  anse  sig  for)  brøst- 
holden.  Naar  nogen  Lodsejer  i  nogen 
Bye  finder  sig  at  være  brøstholden,  enten 
i  Mark,  Skov,  eller  Eienåom.DL.1—18—1. 
{Norge)  havde  Grund  til  at  føle  sig  brøst- 
holdent ved  Forbindelsen  med  Danmark. 
Allen.IV2.193.  Klager  fra  Folk,  som  ansaae 
sig  for  hrøstholånQ.  I  ledige  Timer. 187  9. II. 
300.  Arvinger,  der  føler  sig  brøstholdne 
af  Testa.toT.Wied.LO.166.  H.,  der  følte  sig 
brøstholden  ved  denne  Afgørelse,  indgav 
Besværing  til  Indenrigsministeriet.JSerZri^i. 
^^/iil904.M.3.sp.l.  t  -las,  adj.  [2.i]  som  er 
uden  skrøbelighed;  stærk;  sund.  •brøstløs 
Alder  skyer  en  Læges  blotte  NsLvn.Bull. 
(Bahb.LB.1.559).  VSO.MO.f  Brastning:, 
en.  vbs.  til  brøste;  (med.)  konkr.,  om  foster- 
hinden (jf.  Bristning^:  (fødselsveerne)  paa- 
staaer  og  udspender  den  saa  kaldet  Bryst- 
miig.Buehw.J8.(l  725).12. 

ba(h),  interj.  [bu-]  {jf.  ty.  bu,  eng.  boo, 
pyt)  gengivelse  af  dyrs  (især  køers)  brøl 
(jf.  Bvtko).  *Hvad  siger  Fedeko?  |  Buh, 
buh,  h\ih.SangB.30.  *Koen  raaber.  Mu  Bul 

I  Kalven  svarer:  Mø  Bø. Børnerim. III. 3. 

II  stange  bu(h),  (bamespr.)  gøre  en  stan- 
gende bevægelse  m.  hovedet  og  samtidigt  efter- 
ligne koens  stemme,  naar  hun  har  (barnet) 
paa  sit  Skød,  eUer  løfter  det  i  sine  Arme 
og  lærer  det  at  „stange  Buh,"  JTMods-Mar- 
strand.339.  ||  (dagl.,  især  foragt.)  i  udtr. 
hverken  sige  bu  eller  bæ  olgn.,  ikke 
sige  et  (tydeligt  ell.  fornuftigt)  ord;  vedlige- 
holde en  tavshed,  der  vidner  om  tværhed, 
taabelighed,  uvidenhed  osv.  Moth.B436.  Du 
siger  jo  hverken  Buh  eller  Bæh  i  Dag. 
Oversk.I.18.  Kaalund.144.  *dér  laa  han  rolig 
I  og  mæled  ikke  Bu  og  ikke  BsL.Drachm. 
BJ. 1.324.  (han)  humpede  forbi  uden  hver- 
ken at  mæle  Buh  eller  Bøh.Bregend.PG.81. 
Feilb.  jf.:  Den  indtil  Skælven  forsigtige 
Thiele . .  siger  om  disse  Forhold  i  Grunden 
hverken  Bæ  eller  Bu.  Brandes.  XV.  133. 
|l  lyd,  der  frembringes  for  at  skræmme  (jf. 
Bumand;.  VSO.  jf.  Lemb.  Shak.  XVI.  183. 

BacKstkin,  et.  se  Bukskind. 

Bud,  et.  [bua]  Høysg.AG.34.  best.  f.  -et 
[ibu-'38i  ell.  ibuå'af]  budet.  smsU45,  flt.  d.  s. 
ell.  (i  bet.  5)  -e  [ibu-88]  best.  f.  -ene  ['bu-'- 
Qona  ell.  'buQ'ana]  budene,  sms^.,  i  bet.  5: 
X'bu-aana]  (æda.  buth,  both,  oldn.  bo5,  oeng. 
gebod,  ty.  gebot,  besl.  m.  byde) 

1)  meddelelse  om  noget.  1.i)  CP  i  al  alm.: 
tidende;  efterretning.  *Nu  kom  her  Bud 
fi-a  Engle-Chor,  |  At  Gud  vil  nederstige. 
Kingo.24.  de  finge  det  sørgelige  Bud  om 
Kronborgs  Erobring.  Holb.  DU.  III.  329. 
*Mon  han  forkyndte  Kiød  sit  Bud  (o:  sit 
evangelium),  \  Og  Ormen  sine  Himle  ?jBm;. 
1.76.  *  Julen  har  bragt  velsignet  Bud.Jw^. 
BSE.VII.231.    hver    Menneskeskikkelse, 


der  bragte  Bud  fra  en  virksommere  Til- 
værelse end  den,  han  førte,  vilde  han 
blive  glad  o\er. Schand.BS.316.  det  fore- 
liggende Emne  har  Bud  til  enhver  (o: 
vem-ører,  interesserer  alle).Sovedst.^'' Ib1913.3. 
sp.2.  jf:  (afhandlinger)  dels  af  streng  vi- 
denskabelig Karakter,  dels  med  Bud  tU 
videre  'Kiedse.Tilsk.1903.205.  1.2)  (oftem. 
overgang  til  bet.  5)  meddelelse,  som  man  paa- 

10  lægger  en  anden  at  bringe  til  tredjemand; 
besked;  ærinde,  (ofte  i  forb.  sende  budj. 
Og  Jakob  sendte  Bud  for  sig  til  Esau. 
lMos.32.3.  *For  alle  Sjæle  beder  han  (o: 
Kristus)  I  Og  beder  dem  med  Bud  om 
Land  |  Ej  at  forsmaa  hans  KxonQ.Grundtv. 
SS.III.301.  *Jeg  har  saa  travlt,  du  skal 
faa  Bud,  |  Naar  jeg  faar  bedre  Stunder. 
sa.PS.III.236.  Hertugen,  min  Herre,  lader 
Eder  vide  Bud  . .  at  han  skal  indfinde  sig. 

20  Hrz.VI.178.  *Naar  Alt  er  rede,  her  jeg 
Bud  dig  sender. PalM.TreD.172.  bringe 
dem  til  det  Sted,  som  du  sender  mig  Bud 
om  (Chr.VI:  sender  til  mig  om).  1  Kg. 5. 9. 
Der  har  to  Gange  været  Bud  paa  Kon- 
toret, om  jeg  vilde  komme  hjem.£sm.Jr. 
82.  jeg  skal  til  byen  i  morgen,  vil  du 
have  bud  med?  i  ||  i  udtr.  som  have,  sen- 
de bud  efter  olgn.,  lade  en  faa  meddelelse 
om,  at  hans  nærværelse  ønskes;  lade  (en) 

3Q  hente.  vU  I  have  Bud  efter  min  Hustrue, 
skal  I  faa  det  at  høTe.IIolb.Jep.II.2.  Der 
er  Ingen,  som  har  havt  Bud  efter  jer, 
E.eib.Poet.XI.171.  Hvor  tør  Han  understaa 
sig  at  komme  herind,  uden  at  der  har 
været  Bud  efter  Ham  ?  Goldschm.  II.  88. 
Smeden  bor  i  Nærheden;  vi  skal  straks 
faa  Bud  efter  ham..Drachm.T.48.  spec.  i  udtr. 
der  er  bud  efter  en,  man  svæver  i  livsfare. 
den  liUe  Bjørneunge,  der  anede,  at  der 

40  var  Bud  efter  den  (o :  at  en  hanbjørn  vilde 
dræbe  den),  laa  stønnende  og  ubevægelig. 
KnudBasm.D0.196.  ogs.  i  tilfælde  som,  naar 
en  (kroket)kugle  var  lige  ved  at  ramme  maa- 
let,  olgn.:  der  var  bud  efter  den!  |  ||  m. 
h.  t.  ting:  sende  meddelelse  om,  at  noget  øn- 
skes, vi  maa  have  bud  efter  en  vogn  j 
ogs.  (jf.  bet.  5):  lade  afhente  ved  et  bud. 
vi  vil  sende  Bud  efter  Varerne  i  Morgen. 
Ludv.jf.:  mk  der  Bud  efter  Doctorerne? 

50  Solb.Jep.II.2.  Der  gik  nu  Bud  efter  en 
Broske.Pont.LP.VIIL28.  \\  gaa  et  bud 
olgn.  (ogs.  alm.  gaa  'bud^,  gaa  med  besked 
ell.  ærinde  (jf.  w.  Budskab  1.2  slutn.).  *Guds 
hellige  Engle  op  og  ned  |  Paa  Himmel- 
stigen vandre  .  .  |  Som  Lynild  fare  de 
hans  Bviå.Grundtv.SS.III.177.  Den,  som 
vilde  prøve  paa  at  gaae  det  Bud,  han 
skulde  være  om  sin  tLals.CBernh.III.340. 
Jeg  gaaer  Bud  fra  Ridefogden   til  mit 

60'Rerskah.Etlar.GH.II.102.  *Saa  fik  han 
Plads  som  Tjener  •  •  I  og  rendte  Bud  og 
Ærind  i  Reside ntsens  Gaåer.Drachm.PT. 
22.  (overf.:)  *Toner  ..II  gaa  Bud  mel- 
lem Himmel  og  3ovå.BichJ.35.  1.3)  (nu 
1.  br.)  forudsigelse;  bebudelse  (1).  Kon- 
gens   vrede    er  Dødens  Bviå.Ords.16.14, 


61 


Bad 


Bnddike 


62 


*Det  var  maaskee   et  Tegn  og  Bud  at 
vende  omJFriis.39. 

2)  (nu  næppe  br.)  det  hverv  at  bringe 
bud;  sendelse;  ærinde  (jf.  Budskab  2). 
*Herr  Henning  var  ei  hjemme,  han  red  i 
Kongens  Buå.Hauch.II.247. 

3)  tilkendegivelse  af  vilje;  befaling;  paa- 
bud.  3.1)  Gi  i  al  alm.  *Nu  kand  jeg  let  be- 

§ribe  |  Aarsagen  til  de  strenge  Bud,  | 
om  holde  os  i  "SiiabQ.Holb.SKiemtFlv. 
Ew.(1914).1.108.  *Saa  sværger  da  paa  den- 
ne blanke  Glavind  . .  |  At  I  vil  trolig  rette 
ud  mit  BuålOehlSJ^S.  *For  Een,  der 
skyder  sikkert,  saa  som  du,  (  Var  dette 
Bud  ei  nogen  haard  Befaling..sa.P.^59.  *Et 
Skib  jeg  (o:  stormen)  splintret  har  paa 
Oudens  B\xå.PalM.II.8.  Efter  min  Faders 
Bud  var  jeg  den  Eneste,  der  assisterede 
/ved  hans  jordefærd).  Bergs.PP.74.\\  *Trods 
Lovens  Bud  og  Rettens  strænge  Krav. 
Bagges.Ep.64.  (han)  maatte  lystre  Lovens 
Bud  og  sende  Drengen  i  Skole.SchandJ'. 
270.  3.2)  (hibl.  og  relig.)  om  guds  paa- 
bud  til  menneskene;  moralbud.  Derfor 
skulle  I  holde  mine  Bud  og  gjøre  dem. 
3Mos.22.31.  hvo  som  holder  den  ganske 
Lov,  men  støder  an  i  eet  Bud  (1907: 
Stykke),  er  bleven  skyldig  i  3X\ieJac.2.10. 
*Kiærlighed  fra  Gud  |  Er  det  store  Bud. 
SalmEus.803.3.  *Naar  fra  (guds)  Ord  og 
rene  Bud  |  Du  vil  med  Ondskab  vige. 
Kingo.283.  *God  i  Gaver  1  God  i  Budl  | 
Evig,  evig  gode  Guål Ew.III.52.  *Hans 
(o:  Kristi)  Bøn  er  stærk,  hans  Bud  er  godt. 
Grundtv.SS.III.301.  ||  de  ti  bud,  mose- 
loven (se  2Mos.20.2-17) ;  jf.  Budord.  de  saa- 
kaldte  ti  Guds  Bviå.VSO.1.527.  Guds  hel- 
lige Lov  er  indbefattet  i  de  ti  Bud,  som 
iørst  ble  ve  høitideligen  kundgjorte  for  Is- 
raels Folk,  men  som  ere  gjeldende  for 
^le  Mennesker  til  alle  Tider.Za^e/c.^7.  "det 
sjette  Bud,  J  Det  er  saa  tungt  at  lære. 
Grundtv.PS.III.236.  jf:  Du  veed  Budene: 
du  skal  ikke  bedrive  Hoer;  du  skal  ikke 
slaae  ihie\.Luc.l8.20.  det  ellevte  bud, 
8e  ellevte. 

4)  tilbud  om  en  købesum  for  noget 
(især  ved  auktion)  ell.  om  udførelse  af  et 
arbejde  for  en  vis  sum.  Det  var  bruge- 
ligt paa  Auctioner  udi  Rom,  at  den  som 
bød  paa  de  auctionerede  Sager,  gav  sit 
Bud  tilkiende  ved  et  l:iik.Holb.MTkr.216. 
Joseph  . .  gav  nøye  agt  paa  deres  Tale; 
hvoraf  han  merkede,  hvad  Bud  de  vilde 

fiøre  paa  Forpagtningen.sa.JIf.1.659.  by- 
er mand  i  det  samme  et  halft  Bud,  saa 
selger  mand  glat  væk  og  faar  Vahrene 

Eaa  Halsen.  Klevenf.BJ.  68.  Hjulmanden 
avde  ikke  villet  sælge  sin  lUle  Eiendom, 
skjønt  Buddet  var  goåtSibb. 11.220.  Auc- 
tionarius  fik  neppe  Tid  til  at  nævne  Bu- 
det, før  et  høiere  blev  giort.Grylb.XII.235. 
Schand.SF.279.  Udgaar  Tilbudet  ikke  fra 
Sælgeren,  men  fra  Køberen,  kaldes  det  i 
Almindelighed  „Bud",  „Ordre",  „Bestil- 
)iag'*.Eage.^352.  vi  (anmoder)  Dem  om  at 


forlange  telegrafisk  Tilbud  fra  os  eller 
endnu  bedre  at  gøre  os  et  Bud  af  samme 
Størrelse  som  det  foreliggende  Konkur- 
rencetilbud. JJCEtis.  Tysk  Handelskorrespon- 
dance.(l  915 ).l  74.  høj  ereBud.I^dw.CJf.O  ver-. 
Underbud j.  jf.:  Skal  jeg  have  første  Bud 
(o:  forkøbsret)  paa  FøUet,  naar  det  røde  Øg 
foler?  NSvends.H.132. 
5)  {ved  omtydning   af  udtr.   som  sende 

10  bud;  jf.  oldn.  boåi,  oeng.  boda,  ty.  bote) 
om  personer.  5.1)  i  al  alm.:  budbringer; 
sendebud,  hun  skjulte  Budene,  som  Josva 
havde  udsendt.  Jos.6.2 5.  Men  der  Johannis 
Bud  (1907:  Sendebud^  gik  bort,  begyndte 
han  at  tale.Lu^.7.24.  Budded,  som  førte 
disse  Tidender,  blev  kasted  i  Fængsel. 
Holb.DH.III.329.  *Et  Brev  til  Herren  . . 
Hvad  skal  jeg  svare  Buddet,  som  venter. 
PAHeib.Sk.I.147.  *Ved  Aften  tren  i  Sal  et 

20  Bud  I  Og  talede  saa  i2Lge.Grundtv.PSJ. 
134.  Der  gik  da  strax  et  ridende  Bud  op 
til  (gaarden).  Bergs.  BR.  95.  JPJac.  1. 12. 
(kan)  Forsendelse  ved  Bud  ikke  undgaas, 
bliver  denne  at  udføre  ved  direkte  af  ved- 
kommende Retsbetjent  lejet  'Bud.LovNr. 
115"/d883.  gaa  bud,  se  ovf.u.  bet.  1.2. 
(poet.)  overf. :  *Lynet  han  tvinger  at  vorde 
Tankens  Bvid.Hauch.SD.I.191.  *Her  er  det 
lette  Bud  (o:  en  pil),  som  du  mig  sendte. 

30  PalM.II.8.  5.2)  person,  hvis  erhverv  det 
er  at  gøre  budtjeneste.  Ved  gaaende  og 
løbenae  Bud  befordres  Breve  og  Smaa- 
T^afåi.er.Schytte.IB.II.381.  Den  samlede  Ma- 
gistrat vælger . .  Magistratens  Budde.Yedt. 
*°liil857.§21.  Han  stødte  næsten  mod  et 
Bud,  der  gik  med  nogle  Aviser  i  sin  Ta- 
ske.Scftand.rF.7J.568.  bude  henvisestil  køk- 
kentrappen \jf.  Avis-,  By-,  Postbud  mf,.  5.3) 
(jur.;  L  br.)  person,  der  optræder  som  be- 

40  fuldmægtiget  paa  en  andens  vegne.  Las- 
sen.A0.137.  i  udtr.  (sende)  sit  visse  bud, 
se  vis.  5.4)  ijf.  ty.  dienstbote)  f  tyende. 
*vel  er  jeg  (o:  en  kælderpige)  kun  et  Bud,  | 
Jeg  skienker  kun  for  ¥olk.Ew.IV.15. 

G)  Bad -bringer,  en.  [l.i  ell.  I.2] 
[-ibreii'ar]  Stafetten  red  hurtigere,  end  den 
Slags  Budbringere  ellers  plejede.Scftawd. 
F.321.  Drachm.VS.196.  Pont.LP.VIII.55. 
(overf. :)  den  svale,  friske,  kvægende  Regn- 

50  luft,  denne  Budbringer  fra  den  høje  og 
rene  Æter.sa.GA.33    G)  -bærer,  en.  [I.1 
ell.  1.2]  (1.  br.)  MO.   Musiken  . .  den  bed- 
ste Budbærer  mellem  det  enkelte  Men- 
neske   og  den  uendelige  'Hia.tar. Brandes. 
IV.60. 
Baddel,  en.  se  Buttel. 
badden,  part.  se  II.  byde.! 
Baddike,    en.  [ibu^'i.^'a,  ^hod'iga]  (f 
Buddik:  VSO.   nu  l.br.:  Bod(d)ik(e).    Ew. 

eo  11.88.  Oehl.A.324.  Winth.HF.223.  MO.). 
flt.  -r.  {ænyd.  d.  s.,  vist  fra  mnt.  bodik,  jf. 
ty.  bottichi;  sml.  Bødker;  glda.  har  forman 
budk,  oldn.  bu9kr  (jf.  jy.  bork,  sv.  burk, 
krukke))  1)  (nu  kun  dial.  ell.  foræld.)  lille 
(rund)  trææske  med  laag.  VSO.  *0g 
Folmer  kom  og  viiste  |  En  Boddik  (med 


63 


Budding 


Budskab 


64 


et  uglehkrte  i),  som  han  hax.Winth.HF.223. 
nye  regalier: krone,  scepter, sværd,  æble  og 
salvingsbuddik  e.AJDJørg.III.212.  Feilb. 
jf.  (spøg.)  om  ligkiste:  *Gak,  Læser,  bort, 
og  rod  ikke  |  Ved  hendes  Legems  Bod- 
dike.Eio. 11.88.  2)  (bot.)  frøkapsel,  der 
a  åbner  sig  ved  et  la  ag.   Drejer. BotTerm. 

110.  Lange.Flora.xxxiii.     MentzO.Bill.83. 
Budding:,  en.  ['buQeii]  flt.  -er.  {fra  eng. 

pudding,  muligvis  gennem  fr.  pouding;  jf. 
Bøtting,  Pudding)  ret  tilberedt  af  en  dej  g 
m,.  forsk,  tilsætninger  og  kogt  i  en  lukket 
form;  ogs.  om  lignende  retter  lavet  af  fars 
og  om  fromage  ell.  gelé,  der  bringes  til  at 
stivne  i  en  form.  Moth.B437.   Kogeb.(1710). 

111.  Oeeon.n.(1784).I.211.  Ved  Tilbered- 
ning af  varme  Buddinger  maa  Maal  og 
Væg^.  .nøiefølges.FrkJ.Kogeb.262.  (overf.:) 
(barnet)  lavede  Buddinger  af  Sandet  i  Spyt- 
tebakken med  et  YmgQxbø\.Muusm.LK.9. 
Il  t  d.  s.  s.  Buddingsten.  vAph.Nath.1.472. 
JBudding-pulver,  et.  (ogs.  Buddinge-j. 
(kog.)  pulver,  hvoraf  der  kan  tilberedes  bud- 
ding. YareL.HSl.  SaUIV.208.  -sten, 
en.  (efter  eng.  puddingstone ;  mineral;  1.  br.) 
brunligt  konglomerat  af  flint-  og  hornsten- 
knolde.   Brunnich.M.lU.    SaUIV.208. 

Bud-dreng,  en.  [l.i  éll.  B.i]  dreng,  der 
benyttes  som  bud.    PoVklQOT.S.sp.é. 

bude,  V.  ['bu'8e]  -ede.  vbs.  -ning.  {glda. 
budhe,  bodhe,  oldn.  bo9a,  afl.  af  Bud;  nu 
kun  dial.;  jf.  bebude)  1)  f  bringe  bud  om; 
bebude;  varsle.  *Du  drømte,  du  var  i 
Himmerig,  |  det  buder,  du  skal  vinde  den 
Mø.DFU.nr.1.4.  Moth.B479.  2)  sende  bud 
til;  især:  (ved  bud)  give  ordre  til  at  indfinde 
sig  et  bestemt  sted;  tilsige.  Ridefogden  .. 
blev  befalet  . .  at  bude  en  Bondevogn  til 
at  følge  TogetBlich.1.285.    MDL.    Feilb. 

buden,  part.  se  IL  byde. 

Bud-fald,  et.  [I.2]  (jur.;  foræld.)  for- 
sømmelse af  budstikkens  viderebesørgelse ;  ogs. 
om  bøde  for  denne  forseelse.  Moth.B477. 
Nørreg.Privatr.Y .360.  Baden JurO.1.77.  -fo- 
ged, en.  [I.2]  (foræld,  ell.  dial.)  person  an- 
sat som  hjælper  for  en  sognefoged  (ell.  herre- 
gaardsforvalter)  til  at  besørge  forkyndelser 
og  tilsigelser.  From.'^*/il792.  De  hidtilvæ- 
rende Bestillinger  som  Budfoged  eller 
Hjælpefoged  hoTtialde.Lov*/3l857.  Feilb.I. 
137.IV.76.  \  -gaa,  v.  [I.2  ell.  5.i]  gaa 
som  bud;  besørge  (noget)  som  bud.  *han 
bøjer  sig  ej  for  St.  Peders  Hat  |  og  føler 
sig  ej  udstødt  og  forladt,  |  om  ej  han 
Nøgle-Mandens  Æriud  budgik  (od  udgik). 
Drachm.SB.16.  \  -gaffel,  en.  (omdan- 
nelse af  SV.  budka(f)vel)  d.  s.  s.  -stikke,  da 
kom  Budgaffelen  med  Bispens  Banlys- 
nmg.ECAnd.IX.174. 

Budget,  et,  f  en  (Eeib.Pros.X.299). 
[by 'JædJ  flt.  -ter.  (fra  fr.  budget  af  eng. 
budget,  der  igen  er  laant  fra  oldfr.  bou- 
gette ,  (penge)pose)  især  m.  h.  t.  det  offent- 
liges ell.  store  virksomheders  regnskab:  over- 
slag over  paaregnede  indtægter  og 
udgifter  i  en  vis  kommende  periode;  fi- 


nansoverslag.  JBaden.FrO.  en  betyde- 
lig Forøgelse  af  Universitetets  norme- 
rede Budget,  hvorved  .  .  en  forbedret 
Gagering  af  dets  Personale  .  .  blev  mulig. 
FoedreUynl844.3.sp.l.  en  Beregning,  hvis 
Udfald  viste,  at  der  endnu  var  Raad  tU 
. .  et  godt  Middagsmaaltid  og  Tivoli  om 
Aftenen.  Jeg  maa  vist  have  Teet  fornøie- 
ligt  over  dette  brillante  BudgetChievitz. 
10  FG.31.  spec.  om  statens  finansoverslag : 
Flyveposten  (har)  leveret  et  Par  Artikler 
om  Budgettet.2reife.Pros.X3i6.  ||  i  videre 
bet.  om  peng eforhold  i  al  alm.    han  havde 

fiftet  sig  meget  tidlig.  Som  en  Følge 
eraf  kneb  det  stundom  med  Budgettet. 
Tops.III.475.  Du  har  de  allersmukkeste 
Forsætter  om  at  ville  spare  og  overholde 
dit  knappe  BudgetNans.FR.158.  mit  bud- 
get tUlader  mig  ikke  at  gøre  mange  sel- 
20  skaber  I  ||  (overf;  sj.)  m.  h.  t.  andet  end 
pengeforhold.  For  at  styrke  mig  saa  meget 
som  mulig  gjorde  (nu  hellere:  lagde^  jeg 
hver  Morgen  mit  Budget  for  Dagen  (o: 
om  anvendelse  af  tiden).Schack.304.  bud- 
gettere, v.  [byjæ'te-'ra]  -ede.  (efter  fr. 
budgéter;  især  emb.  ell.  polit.)  anslaa  (en 
udgift  ell.  indtægt).  S&B.  det  budgette- 
rede Beløb  for  Lønforhøjelser  (paa  kom- 
munens budget)  har  maattet  forhøj  es.Æro- 
30  vedst.yil920.3.sp.4. 

Bud-Ieie,  et.  [5]  (nu  næppe  br.)  beta- 
ling til  et  bud.  Moth.B478.  KancCirk.^'/t 
1819.§3. 

t  Budlung,  en.  (genopt.  af  Oehl.  fra 
oldn.  buQlungr)  fyrste;  konge.  Oehl.HK. 
52.  *Ei  skal  en  fremmed  Budlung  tvinge 
svenske  Mænd.smst65. 

Bud -ord,  et.  [2]  (nu  1.  br.)  ord,  som 
indeholder  et  paabud  ell.  befaling;  især  om 
40  de  ti  bud.  Israeliterne  .  .  havde  kun  de 
10  BudoTd.Holb.JS.1.22.  Klevenf.IiJ.180. 
Forklaring  . .  over  de  ti  Bud  0rd.Ing.V8. 
1.10. 

buds,  interj.  se  bus. 

O  bud-sende,  v.  [-isæn'a]  vbs.  -else  ell. 
(1.  br.)  -ing  (HFEw.KT.I.219).  [I.1  ell.  6.1] 
«  MO.;  jf.  -skikke)  Godaften,  Doktori 
De  kommer,  som  De  var  hudsendtPont. 
DB.  V.  12 3.  Engang  har  R.  ikke  hurtig 
50  nok  givet  Møde,  da  Kongen  har  budsendt 
hsim.VVed.H.388.  Kidde.H.152.  \\  især  som 
vbs.:  hun  berettede  de  nærmere  Omstæn- 
digheder med  Maren  og  Budsendelsen 
(til  jordemoder  en). Bang. L. 89.  Postvæsenet 
drager  Omsorg  for  (at)  Tjenestebreve  til 
Sognefogden,  som  bære  Paategning  om, 
at  deres  Besørgelse  haster,  ved  særlig 
Budsendelse  tilsendes  dQniiQ.LovNr.ll5^''U 
1883. 

Budskab,  et.  ['bua,sga'fe]  flt.  -er  ell. 
(sj.)  d.  s.  (SMich.P.133).  (æda.  bothæscap 
(Cambr.),  oldn  bo8skai)r;  af  Bud)  i)  d.s.s. 
Bud  1.  1.1)  (især  højtid.)  d.  s.  s.  Bud  l.i. 
Hvor  deilige  .  .  ere  dens  Fødder,  som  bæ- 
rer glædeligt  Bxidsk.ah.Es.52. 7.  *Fra  Him- 
len høit  kom  Budskab  heT.SalmHus.144.1 


60 


66 


Bndskabsdue 


Bne 


66 


Det  er  jo  et  skiønt  Budskab:  Glæd  dig; 
thi  du  skal  hengis.Holb.UlIII.2.  *Døerl 
kiæmper  og  døer!  |  Er  det  Budskab,  de 
(o :  valkyrierne)  brmser.Ew.  V.23.  hvert  Aar 
(bragte J nye  smertefulde  BuåskaherMynst 
FrBr.l2.  *Med  Sorgens  Budskab  skrevet 
I  I  sine  mørke  Miner  |  Dragonen  bragte 
'BxBvet.Aareslr.193.  jeg  tænker  ikke,  der 
er  vigtige  Budskaber  (i  brevet).Goldschm. 
III.499.  (talem.:)  Ondt  Budskab  kommer 
tids  n6k..Mau.I.100.  ||  (relig.)  i  udtr.  som  det 
glade  budskab  oign.  som  gengivelse  af 
evangelium,  ofte  spec.  om  julens  evangelium, 
(præsten)  synger  Evangelium  . ,  Choret  sva- 
rer: „Gud  være  lovet  for  sit  gi  adelige  ('w«; 
glædeUgej  Budskab."^tVfcc  -Ritual.  (1685). 
17.  Derpaa  befoel  Han  sine  Lærlinge,  Apost- 
lene, at  , .  forkynde  det  glade  Budskab 
om  Guds  masiåe.Grundtv.VK.Sl.  smst.73. 
sa.(SalmHus.863.4).  Luc.4.18(Lindberg).  i 
Nattens  Stilhed  (lød)  det  glade  Budskab: 
Eder  er  i  Dag  en  Frelser  fød.Mart.Prædike- 
ner.II.(1849).134.  ADJørg.Brorson.(1887). 
41.  Il  (polit,  især  om  amerikanske  forJiold) 
udtalelse  fra  den  øverste  statsmyndighed  til 
undersaatteme  ell.  den  lovgivende  forsamling. 
Levin.  Sal.1.66.  præsident  Wilsons  bua- 
skab  til  kongressen  har  vakt  stor  opsigt  j 
1.2)  (nu  1.  br.)  d.s.s.  Bud  1.2.  Men  aer  de 
søgte  at  ihielslaae  ham,  kom  et  Budskab 
(1907:  Meldingj  til  Øversten  for  Roden, 
at  hele  JerusSem  var  i  Forvirrrng.id^6r. 
21.31.  han  havde  sendt  Budskab,  om  det 
ikke  maatte  være  Israeliterne  tilladt,  at 
tage  Veien  igiennem  hans  L,a.nå.Balle.Bib. 
1.25.  *0,  spring  af  sted,  |  Tag  Budskab 
med  I  Til  henåe.Winth.SS.41.  *lette  Pil! 
Mit  (o:  Amors)  Budskab  du  ham  bringe. 
FalM.II.7.  II  gaa  budskab,  (nu  næppe 
br.)  gaa  bud  (se  u.  Bud  1.2  slutn.).    *han 

Sik  saa  tidt  til  Dvergene  Budskab.OeftZ. 
10.213.    2)  t  d.  s.  s.  Bud  2.    gåe  i  bud- 
skBh.Moth.B480.     VSO.    Han  var  i  Kon- 

Sens  Budskab.MO.  3)  (1.  br )  d.  s.  s. 
iud  3.  dette  er  det  Budskab,  som  I  have 
hørt  fra  Begyndelsen,  at  vi  skulle  elske 
hveTanåTe.lJoh.3.11.  *„byd  ham  at  heise 
Flag  og  Vimpel  op."  . .  „Dit  Budskab  skal 
skee.''PalM.II.219.  4)  f  d.  s.  s.  Bud  5.i; 
ogs.  koll.,  om  flere,  der  overbringer  en  besked; 
sendefærd.  Dankongen  skikkede  nu  et 
stadseligt  Budskab  (orig.:  Gesandtskab j 
op  til  Norge,  som  ogsaa  blev  modtaget 
med  al  Æresbevisning. 6rrMnd<v.Sworre.*i57. 
at  fratvinge  det  falske  Budskab  Slotsher- 
rens Breve.C Bemh.  III.  326.  f  Bnd- 
skabs-dne,  en.  [1]  %  brevdue.  Raff. 
(1784). 344. 

QP  bud-skikke,  v.  vbs.  -else.  (nu  1.  br.) 
d.  s.  8.  -sende,  j^  er  ingen  Træl,  som  du 
kan  \)\iåsk]kke.EBrand.A.167.  især  som 
vbs.:  PU^U1771.  VSO.  MO.  -stikke, 
en.  (poet.  Badstik.  Ing.VSt.18S.  Rich.I.102). 
I)  (især  foræld.)  kort  stok  af  jæm  ell.  træ 
(forsynet  m.  visse  mærker  og  undertiden  m. 
en  kløft,  hvori  en  meddelelse  hunde  indsæt- 


tes), der  (især  i  Norges  landdistrikter)  send- 
tes rundt  for  at  sammenkalde  folk  til  ting- 
møder ell.  til  landets  forsvar  (jf.  -gaffel). 
Holb.DHJ.240.  *Baunen  lyste  og  Bud- 
stikken løb  I  Fra  Grande  til  nærmeste 
Grande.iSform.SD.i44.  Budstikken  var  i 
Omløb,  og  sammenkaldte  den  oprørske 
Ahnvie.Orundtv.Saxo.III. 394.  (deres)  Be- 
retning fløj  som  en  Budstikke  fra  Hus 
10  til  ilus.Blich.I  V.224.  han  afrev  og  læste 
en  Men  Budstikke,  som  var  bunden  til 
Sadelknappen  med  en  Silketraad./n^.FjS. 
IIIJ40.  FeilbJV.76.  \\  om  islandske  for- 
hold: Anordn.^^/8l832.§2.  Repsstyrerne  ere 
pligtige  til  med  tilstrækkeligt  Varsel  at 
sammenkalde  Repsthinget  ved  en  Bud- 
stikke.LovNr.l3"/7l8?8.\\  (mer  ell.  mindre 
overf.  ell.  billedl.)  om  meddelelse  i  alm.  ell. 
om  hvad  der  bringer  en  meddelelse.  HCAnd. 
io  IV.127.  'Tordenkilen  greb  den  (o:  men- 
neskeaanden)  I  og  smedded  den  om  til  en 
Budstik  (o:  om  telegrafen).  Rich.I.102. 
*Lydt  igjennem  Skovenes  Lønkamre  gaar  | 
Kukkerens  Budstik,  |  melder  om  Løv- 
spring og  svulmende  Ysiai.smst.III.73.  Nu 
lader  vi  Budstikken  gaa  —  til  Folkene  i 
det  gamle  Apothek  —  til  Købmanden  i 
Aalsgaard.-DracAm.jErJ.69.  Paa  Gaarden 
blev  alle  Husmandskonerne  stævnet  sam- 
so men  til  om  Eftermiddagen  .  .  PeUe  løb 
fra  Hytte  til  Hytte  med  Budstikken.J.n<2 
NxJ>E.I.191.  Ude  fra  Havet  kom  der  . . 
et  underligt  vildfarende  Pust  . .  Uvejrets 
Bxidstikke.Skovrøy.Fort.41.  ||  Budstikken, 
navn  paa  et  tidsskrift  (1852 — 79).  -stue, 
en.  [5.2]  opholdsrum  for  bude,  fx.  i  et  mi- 
nisterielt kontor.  Pont.LP.III.113. 
bodt,  perf.  part.  af  byde. 
Bnd-Tej,  en.  [l.i  ell.  5.i]  (foræld.)  stræk- 
40  ning,  ad  hvilken  en  budstikke  sendtes.  Nør- 
regJPrivatr.V.360.    MO. 

I.  Bue,  en.  ["bu-©]  Høysg.AG.144.  ftt. 
-r.  {glda.  bughe  (Mariagerleg. 107),  bue 
(Rimkr.),  æda.  boghæ  (Cambr.28),  oldn. 
bogi,  eng.  bow,  ty.  bogen;  besl.  m.  bøje; 
jf.  Albue;  grundbet.:  bøjning  ell.  noget  bøjet; 
bet.  2  muligvis  den  opnndeligste) 

1)  krum  linie;  krumning,  l.l)  i  al 
alm.  *som  bange  Duer,  |  Naar  de  for  Hø- 
so  gen  svæve  om  1 1  Kredse  og  i  BxLQX.Winth. 
(Fædrel.ysl850.3.sp.2).  *Klippen  sænket 
var  i  Bue,  |  Som  Dalene  sig  sænke  her 
paa  3oTde.CKMolb.Dante.II.50.  De  gik  i 
en  lang  Bue  om  to  af  Gaardens  Længer. 
Schand.IF.285.  (han  slaar)  en  stor  Bue 
hen  over  Gulvet.Bang.HS.39.  Af  og  til 
førte  han  i  en  stor  Bue  et  Stykke  Grise- 
sylte til  sin  Mund  JakKnu.GP.34.  skyde  i 
bue,  ^  skyde  bueskud  (1).  S&B.  1.2)  (mat.) 
60  stykke  af  en  kurve.  Sal.III.840.  spec. 
om  et  stykke  af  en  cirkel  (i  alm.  ikke  over 
halvdelen;  jf.  Cirkelbue):  8ylvius.Geom.22. 
periferivinkler,  der  spænder  over  samme 
bue,  er  lige  store  j  jf.:  *Som  Granskeren, 
der  grublende  anstrenger  |  Sin  Tanke, 
for  at  maale  Cirklens  Bue.CKMolb.DaMte. 


m,    Rratr7kt«/(1»2« 


67 


Bne 


III.272.  1.3)  cT  i^9i^  *  nodeskrift,  hvorved 
der  angives  en  nærmere  forbindelse  ml.  to 
til.  flere  noder ;  bindebue;  sløjfebue.  Mu- 
sikL.(1801).35.  Sal.III.840.  1.4)  (fys.)  ly- 
sende rum  frembragt  af  en  elektrisk 
strøm  ml.  to  kulspidser.  Wolfh.MarO.  SaU 
IV. 215.  VUSelskSkr.Nat.8B.II.4.233.  1.5) 
(sj.)  d.  s.  s.  Regnbue,  Jeg  (o :  gud)  haver 
sat  min  Bue  i  Skjen.lMos.9.13.  *Smiler 
da  Himmelens  Bue  paa  flygtende  Regn- 
sky.Blich.(1920).III.143.  VorTid.II.(1918). 
207. 

2)  skydevaaben  bestaaende  af  en  ela- 
stisk stang,  der  krummes  v.  hj.  af  en  til 
enderne  fastgjort  streng,  og  som  ved  sin 
spændkraft  udslynger  en  pil,  der  lægges  paa 
strengen;  flitsbue;  ogs.  om  armbrøst.  *Han 
spændte  Buen  for  sit  Knæ,  |  saa  skød 
han  den  Hind  alt  til  (o:  mens  den  stod  op 
ad)  et  TTse.DFU.nr.12.5.  De  Stærkes  Bue 
er  hmåt.lSam.2.4.  *Piil  vi  har  og  bue. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584).  *Du  (o :  Cu- 
pido)  maa  til  Kierlighed  bevege  hendis 
»ind,  I  Brug  al  din  Kunst  og  Magt,  mod 
hende  spend  dinBue.lfoi6.Poars.104.  *Meer 
iilende  fløy  Piilen  ey  |  I  Luften  hen  fra 
Buens  stramme  Seene.PHFrim.(PoetSaml. 
1.13).  *Vil  du  gaae  med  og  spænde  Buen 
tU  I  Mit  Gavn  og  Forsvar  og  din  egen 
ÆTe?Oehl.IIJ.60.  *Her  hænger  Buen  med 
den  gyldne  Streng,  |  og  der  ved  Siden 
ligger  Pilekog'ret.PaZil(f.iJ.59.  Gymn.II. 
137.  II  i  sammenligninger:  der  er  iUi;e  een 
seene  i  mit  Hoved,  der  staar  jo  spendt 
som  een  B\ie.Holb.Didr.7sc.  han  knytted 
sine  Hænder  om  Hændernes  Nagler  og 
drog  dem  ud,  saa  Korsets  Arme  spændtes 
som  en  Bue.JPJac.IL386.  jf:  *0!  Ver- 
den, kom  at  skue  |  Dit  Liv  paa  Korsets 
Bue  I  I  Døden  synket  nea.Brors.34.  || 
(billedl.)  Aandens  Bue  kan  ikke  altid  være 
stramt  spse:nåt.Schand.AE.92.  |j  (1.  br.)  i 
st.  /".Bueskytte.  TaUet  af  Buerne  (Chr.Vl: 
bue-skyttere^,  som  blive  tilbage  . .  skal 
foTmmdskes.És.21.17.  ||  talem.:  have  flere 
strenge  paa  sin  bue,  have  flere  udveje, 
virkemidler,  planer  osv.  (jf.  fr.  avoir  plu- 
sieurs  cordes  å  son  arcj.  Har  Kunsten 
flere  Strænge  paa  sin  Bue?  har  den  flere 
Midler  at  virke  med?CLange.NF.135.  EF 
Ew.LeonoraKristina.  (1895).  220.  Beacons- 
field  havde  . .  ved  Siden  af  disse  Forhand- 
linger en  anden  Streng  paa  sin  Bue.Fn- 
derieia.  Polit.  Hist.  fra  1848.  II.  (1 906).  69.  A 
Friis.(HistTidsskr.9R.L32  7).  Jesp.Nut.249. 
jf. :  *End  hans  Bue  har  klangfulde  Strænge, 
I  Og  hans  Bue  slaar  aldrig  tilhage.Grundtv. 
PS.VII.44.  spænde  ens  bue,  (1.  br.) 
maale  sig,  hamle  op  med  en.  Ottos  efter- 
følgere kunde  ikke  spænde  hans  bue-ÆD 
Jørg.NK.226.  Holbergs  efterladte  Bue 
mægtede  Ingen  at  spsenåe.HSchwanen- 
flugelPÅMeiberg.(1891).72.  spænde  buen 
højt  olgn.  1.  stille  store  krav.  *De  Lærde 
selv  jo  krige  . .  |  Een  spender  Buen  hart  | 
Om  Christi  Kors  at  bære,  |  En  anden  veed 


Bue 


at  lære  |  En  mildre  Leve-Art.J5rors.i65. 
for  at  ikke  hans  Creditorer  skulde  spænde 
Buen  høieTQ.Meib.Pros.IV.336.  *og  bor  ej 
Sandhed  just  paa  deres  Tunge,  |  at  „spænde 
Buen  højt"  —  det  véd  de  Unge.Dracfem. 
DJ.II.409.  2.  (nu  næppe  br.)  sætte  sagen 
paa  spidsen;  tage  munden  fuld.  (jeg  vil) 
spende  Buen  paa  det  stærkeste,  og  antage 
den  Meening,  som  af  alle  holdes  for  mindst 

10  taa\é\is.Kraft.  (KSelsk  Skr.  III.  235).  jf. : 
Hvor  høit  jeg  end  spendte  Buen  (o:  hvor 
vidt  jeg  end  strakte  mig),  var  han  ikke  for- 
nøiet.JSneed.L105.  spænde  buen  for 
højt,  stille  overdrevne  krav;  bevirke,  at  no- 
get brister  ell.  gaar  galt.  dend  ovenmeldte 
. .  Person,  som  Dagen  tUforn  med  at  be- 
giere  Løn  og  andet  hafde  spendt  Buen 
forhøyt.Ære&oe.70.  Heib.Poet.XI.107.  (hans 
helbred)  havde   maaske  ikke  kunnet  ud- 

20  holde  . .  det  anstrængende  Arbejde  . .  eller 
maaske  var  det  ogsaa  nye  Udskejelser, 
der  havde  spændt  Buen  for  høitJPJac. 
1.74.  jf.:  I  spænder  Buen  saa  stramt,  at 
den  hristeT.Ing.EM.III.184. 

3)  navn  paa  forsk,  redskaber,  der  minder 
om  en  bue  (2).  3.\)  redskab  (opr.  af  form 
som  en  flitsbue),  hvormed  strengene  paa 
et  strygeinstrument  bringes  til  at  klinge. 
Hallager.132.     ligesaa   afmægtig  som   en 

30  Sanger  uden  Stemme,  og  en  Violinist  uden 
Bvie.Hauch.VII.36.  Violinen  klang  af  sig 
selv.  Buen  spillede  af  sig  selv. HC Ana. 
VII.68.  *som  naar  Orchestrets  Chef  med 
Stokkens  Slag  |  befaler  Buen  hen  ad 
Strængen  åa.nse.Schand.SD.xxxii.  naar 
buen  ikke  bruges,  bør  hestehaarene  slap- 
pes i  3.2)  om  andre  redskaber:  0  indret- 
ning til  at  dreje  et  drilbor  med;  dreje- 
bue.    TeknMarO.  \\  (dial.)  indretning  til  at 

40  bære  hø  ell.  halm  i.  MDL.  flt.  i  sa.  bet.: 
Feilb.  II  t  „Kiep  paa  en  Hakkelsekiste, 
som  med  sin  Federkraft  fører  Skærekni- 
ven i  Veiret.«  VSO. 

4)  bygningsværk,  der  i  krum  linie 
dækker  over  et  rum;  spec.  (bygn.)  om 
buedannet  forbindelse  ml.  to  støttepunkter 
(fx.  ml.  to  piller;  mods.  Hvælving^.  VSO. 
^Leires  Buer  |  Kan  i  Luer  |  Synke  ned 
for  Hjartvars  Fod.Grundtv.DV.IIL93.  Un- 

50  der  Domkirkernes  ærværdige  Buer  hvile 
Kongerne.Mynst.  Wilh.  15.  *Slottet  jeg 
skuer:  |  Søiler  og  Buer  |  Stolte  sig  hæve. 
PalM.II.22.  *Forlængst  var  Nichen  mu- 
ret, I  Under  hvis  Bue  graa  I  Snart  Værket 
skulde  synligt  |  For  tusind  Øine  staae. 
Becke.BD.169.  Gnudtzm.Husb.49.  \\  bro- 
hvælving; brobue.  *En  Bro  med  hvælvet 
Bue  sig  over  Vandet  s\asieT.Winth.D.272. 
Bich.1.2.   II    om   triumfbue,    æreport    olgn. 

60  (indkørselen  var)  prydet  med  en  Bue  af 
Grankviste  . .  som  en  Slags  Æreport.Iw^. 
LB.II.23.  Jeg  rejste  mig  og  gflf  ud  af 
Buen  (o:  Titusbuen)  tilbage  mod  Kapito- 
\mm.Goldschm.FV. 11.27. 

5)  (især  poet.)  hvad  der  minder  om  ell. 
sammenlignes  med  en  bue  (4)  ell.  hvælving  i 


69 


bue 


BnehammerklaTer 


70 


tn  bygning.  *0g  som  han  træder  frem  i 
Maanens  Skjær,  |  En  Yngling  nærmer  sig 
bag  Lindens  BneT.Hauch.SD.II.71.  *Over 
disse  (o:  de  lange  øjenhaar),  stolt  at  skue,  | 
Pandens  marmorhvide  Bue.PalM.II.6.  jf. : 
*0m  din  Skulders  hvide  Buer  |  Hænger 
jeg  et  SløT.CKMolb.SB.107.  ||  især  om  him- 
melhvælvingen. VSO.  *Skinfaxe  traver  | 
I  straalende  Lue  |  Paa  Himlens  Bue.OeR 
L.I.23.  *Men  med  eet  der  blev  at  skue  | 
En  (stjerne)  saa  klar  paa  Himlens  Bue. 
Grundtv.SS.III.105.  *en  Stad,  der  strakte 
sine  Taame  |  I  Luften  frit  mod  Firma- 
mentets Bne. Hauch. DV. 1. 105.  *Maanen 
straaled  klart  fra  skyfri  Bvie.Boye.PS.IV. 
134.  Bagger. 11.326.  (l.br.)  abs.,  i  best.  f.: 
•Omaliel  (har)  mig  lært  at  kjende  |  Alle 
Sole,  som  paa  Buen  brænde./Sawder,ffar^. 
22.  *Pragtstjerner  i  Eng  ser  mod  Stjer- 
ner i  Sky,  I  og  Agermaanen  mod  Maanen  20  lavetsvansen 
paa  BvLen.ThøgLars.ST.41. 

6)  om  forsk,  krumme,  bueformede  (dele 
af)  ting.  6.1)  bøjle,  som  kuglen  drives  igennem 
ved  kroketspil.  Eosenkrantz.RH.98.  6.2) 
(nu  næppe  br.)  skærm  (af  papir)  til  at 
skygge  for  flyvehullet  paa  en  bikube.  Flei- 
scher.B.610.  6.3)  (sj.)  den  forreste  krumme 
del  af  en  sadel ;  sadelbue;  „forsvisel".  *længe 
sad  jeg  i^  Tanker,  [  bøjet  mod  Sadlens 


ud  sig  hued.CKMolb.Dante.lJ218.  3)  intr.: 
d.  8.  s.  bue  sig.  hans  tynde,  hvidgule  Øjen- 
bryn buede  højt  op  over  hans  . .  lysgraa 
0\ne.JPJac.I.175.  Da  (skjoldet)  buede  bag- 
ud gled  Modstanderens  Lanse  let  af  det. 
TroelsL.VI.97.  (slag fronten  gaar)  fra  Øster- 
søen ned  til  russisk  Polen,  buer  der  mod 
Yest.Pol.Viol914.5.  ||  bue  ud,  staa  ud  i 
bue(r);  bule  ud.  Bambusrøret  har  kun  be- 
lo holdt  tre  Sideskud,  som  bue  ud  i  afveks- 
lende Retninger. VortHjJII4.6 5.  Dersom 
en  Daases  Laag  buer  ud  under  Kognin- 
gen. Const.Kogeb.2  70. 

Bue-bcTaegelse,  en.  [LI]  Man  skel- 
ner . .  mellem  Sakse  med  Buebevægelse 
og  Sakse  med  Parallelbevægelse  af  Kæ- 
berne. Hannover.  Tekn.  195.  -brisik,  en. 
[I.I.1]  ^  brisk  med  cirkulær  bane  (af  jærn), 
hvorpaa  skytsunderlagets  hjul  (ell.  ruller)  ell. 
bevæger  sig  under  sideretning. 
MilTeknO.  e.  br.  -bro ,  en.  [L4]  en  Bue- 
bro . .  var  slaaet  over  Landeveien  for  at 
forbinde  den  egentlige  Slotshauge  med 
den  .  .  smukke  Paik.Winth.IX.161.  Jørg. 
BB.33.  SalJII.676.  -cirkel,  en.  [1.6] 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -passer.  VSO.  -fil, 
en.  [I.3.2]  0  sav  (til  bearbejdning  af  me- 
tal)  indspændt  i  en  bueformet  savstilling; 
jærnsav.  vAph.(1764).  Værkt.43.  Hannover. 
Bue.'Gjel.Br.l51.     6.4)    (fisk.,   dial.)   krumt  30  Tekn.247.    -fl;^g:el,  et.  [L3.i]  (foræld.;  jf. 


u\ 


stykke  træ  forrest  i  det  „bælte'',  som  fiskerne 
spænder  om  sig  under  dragning  af  sildevod. 
Feilb.I.152. 

IL  bue,  V.  [ibu'a]  -ede.  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(glda.  bue,  bøje  sig,  oldn.  buga;  besl.  m.  bøje, 
LBue  osv.)  1)  trans.:  faa  til  at  danne 
bue;  bøje  i  bue.  *i  Spænd  over  Skovlbla- 
det bues  hans  YTistJ)rachm.GG.40.  Gjen- 
nem  de  aabne  Vinduer  . .  strøg  Lufttræk 


klaver;.  MusikL.(i801)'35.  '  Sal.III.842. 
-formet  (Panum.662)  ell.  (nu  1.  br.)  -for- 
miff,  adj.  [LI  ell.  2]  en  bueformig  Dør  af 
Jernplader .irrz.X-350.  Selmar.^347.  -fri- 
se, en.  [Lé]  (bygn.)  løbende  række  af  smua 
huer  under  en  gesims.  Sal.III.842.  -to- 
ring,  en.  [l.S.i\  J^  maade,  hvorpaa  buen 
føres  paa  strygeinstrumenter.  MusikL.III. 
26.    -g^alleri,  et.  [1.4]  (bygn.)  smal,  paa 


ket  ind,  buende  det  tynde  hvide  Gardin.  40  den  ene  side  aaben  og  m.  søjler  olgn.  for- 


Gjel.Gi).3.  *0g  aldrig  buer  Himlen  |  et 
Loft  saa  lyst  og  vidt  |  som  det,  jeg  her 
kærmindeblaat  saa  svcn}ie.Børup.Nakjælen. 
(1919). lå.  II  især  perf.  part.  som  adj.:  dan- 
nende en  bue  (1.1  ell.å);  bueformet.  *(skaa- 
len)  er  buet  til  hver  Jomfrues  Mund.OeM. 
DM.9.  *Over  Grøften  .  .  |  Var  lagt  en 
lille,  buet  |  .  .  Bro.Winth.X.179.  naar  en 
Steen  stryger  Overfladen  (o:  af  vandet) 


synet  gang,  hvis  loft  bestaar'af  buer.  Stil- 
art.2 16.  -gang,  en.  1)  [I.l.il  (især  gym.) 
gang  ell.  løb,  hvorved  der  beskrives  en  bue. 
At  løbe  i  BvLegsing.Gymm,.(1828).27.  2) 
[I.l.i]  (anat.)  om  de  tre  halvcirkelformede 
benrør,  der  findes  i  ørets  labyrint  (jf.  -rør ). 
Anat.(  1840).  11.312.  Panum.662.  3)  [1.41 
(bygn.)  række  buer,  der  hviler  paa  søjler  ell. 
piller  og  danner  en  overdækket  gang;  arka- 


saaledes,  at  den  flere  Gange  gjør  buede  50  de(r).  der  er  en  Dam  i  Jerusalem  (som) 


Sprmg.CBemh.VI.257.  de  kraftig  buede, 
mosrosef arvede  Læber.  Sc^wd.  TF.  11.19. 
ogs.  (sj.):  hvælvet.  'Hans  Skjold  var  buet, 
blankt  og  runåt.HrzJ).III.264.jf.:  *det 
buede  Loft  i  Kiiken.Bagger.ØÉ.103.  2) 
(især  QJ)  refl.:  danne  bue(r)  ("LI  ell.  4j. 
*Hvor  Stenen  høit  sig  bued  |  Udi  en  Sal 
saastor.OeRXZJZ.46.  *KlippensHvælving 
sort  sig  bued  |  Over  Floden,  lig  et  Loft 


haver  fem  Buegange  (1907:  Søjlegange). 
Joh.5.2.  forestil  Dig  endelig,  at  Buegangen 
om  Ridebanen  havde  Etager  og  Messani- 
ner  over  sig.FrSneed.1.335.  HCAnd.XI.151. 
Schand.BS.223.  Buegangene  ved  Christi- 
ansborg. Tra^.J.i^S.  II  (overf.;  nu  næppe 
br.)  overskygget  gang  dannet  ved  plantning 
af  træer  ell.  buske.  Moth.B438.  Af  Lind  og 
Hassel  eller  Nødde -Træer  faaes  skiønne 


PalM.TlI.266.  Bagger.II.281.  *gothiskYin-  60  Bue-Gange.HaveD.(1762).131.  *Seer  du  de 


duet  sig  hneå'. Kaalund.SD.163.  *Munden 
let  sig  buer,  |  Og  et  Smil  omkring  den 
g]iåer.Becke.SB.156.  Brombærranker  .  . 
buede  sig  langt  op  i  Luften.Eørd.PåjHiø[;- 
skole.(1898).26.  \\  bue  sig  ud,  (sj.l  staa 
ud  i  bue.  *under  hvert  (mved)  to  Vinger 


mange  Lamper  mellem  Løvet  |  I  Bue- 
ga.ngen.Heib.Poet.III.354.  *0,  du  gamle 
Kongens  Have  |  Med  din  Buegang  saa 
hred.Aarestr.257.  -hammerklaTer,  et. 

[I,3.i]  (foræld.)  klaver,  hvis  indretning  er  en 
forbindelse  af  bue-  og  hammerklaver.  Musik 


5« 


71 


BnebvælTing 


Buffer 


72 


L.(1801).36.  SalIIL842.  -hTælvfng,  en. 
[1.4]  (bygn.,  1.  hr.)  hvælving  bestaaende  af  en 
forlænget  bue;  tøndehvælving.  MO.  (overf.:) 
Oehl.VS.25.  'hæng,  et.  [I.i.i](gym.)  hæn- 
gende stilling,  hvorved  legemet  danner  en  bue 
m.  forsiden  nedad.  GymnJ.204.  Buehæng 
med  Benløftning.  AmMøll.  Sundhedsl.  408. 
-hængende,  part.  adj.  (gytn.)  i  udtr. 
buehængende  stilling,  d.  s.  s.  -hæng.  Gymn. 
1.138.  -instriiinent,  et.  [I.8.1]  (I  br.) 
strygeinstrument.  .  MusikL.  (1801).  36.  Sal. 
XVI.835.  -klaver,  et.  [I.3.i]  (foræld.) 
klaver,  hvis  strenge  stryges  af  buer  ell.  brin- 
ges til  at  klinge  paa  lign.  maade.  Sal.111. 
842.  t  -kogger,  et.  [1.2]  pilekogger.  Moth. 
B438.  Falst.0vid.125.  -krum,  adj.  [I.I.1] 
(1.  br.)  VSO.  MO.  -krnrnmet,  part.  adj. 
[I.I.1]  (1.  br.)  Hornene  (hos  faaret)  ere  kan- 
tede, simpelt  bueknimmede  (hos  Hundyr) 
eller  vindelsnoede  (hos  ældre  Handyr). 
LandmB.Il.296.  -lan^e,  en.  [I.I.4]  lampe 
med  buelys.  Christians.Fys.217.  Rode.Dg.72. 
JVJens.D.129.  -lys,  et.  [1.1.4]  lys  (i  en 
bue)  frembragt  af  en  elektrisk  strøm  ml.  to 
kulspidser.  Sal.V.908.  OpfB.nVl.Ul.  -mi- 
nut, et.  [I.I.2]  (mat.)  Veo  af  en  grad.  Sal. 
XII. 850.  -nervet,  adj.  [1.1 .1]  (bot.)  om 
blad:  hvis  nerver  danner  en  bue  ml.  blad- 
grunden og  bladspidsen.  Drejer.BotTerm.28. 
31.  Lange.Flora.xxxiii.  MentzO.Bill.97. 

Bnening,  en.  se  Buning. 

Bue-passer,  en.  [1.6]  (fagl.)  passer, 
hvis  ene  oen  er  forsynet  m.  en  bøjle  ell.  bue, 
som  gaar  gennem  en  aabning  i  det  andet 
passerben,  og  som  kan  fastholdes  der  ved  en 
klemskrue  (jf.  -cirkel j.  'Wagn.Tekn.31.  Sal. 
XIV. 86.  -port,  en.  [1.4]  (1.  br.)  port  m. 
(mur)bue  over.  Gjennem  en  forfalden  Bue- 

Sort . .  holder  Man  sit  Indtog  paa  Sletten. 
'mvel.Br.478.  -ribbet,  adj.  [I.I.1]  (bot.) 
d.  s.  s. -nervet.  Sal.III.87.  f  -ror,  et.  [I.l.i] 
(anat.)  d.  s.  s.  -gang  2.  Anat.(1840).II.318. 
-saks,  en.  [I.I.1]  0  saks  m.  buebevægelse 
af  kæberne.  IIannover.Tekn.195.  -sats,  en. 
[1.1.1]  (bogtr.)  sats  m.  bueformigt  stillede  li- 
nier. Selmar.^354.  -saT,  en.  [1.6]  0  sav, 
hvis  blad  er  fastspændt  i  en  buedannet  sav- 
stilUng.  MO.  Wagn.Tekn.495.  ForstO.  Sal. 
XV.688.  II  (1.  br.  i  rigsspr.)  om  den  almk 
snedkersav.  Feilb.  Haandgern.  29.  -se- 
kund, et.  [I.I.2]  (mat.)  Veo  af  et  buemi- 
nut, -seng,  en.  [1.5]  (nu  kun  dial.)  him- 
melseng m.  buedannet  overdække.  MO.  Feilb. 
IV.  76.  -skruestikke,  en.  [I.I.1]  0 
skruestikke,  hvis  kæbe  bevæges  i  en  cirkelbue 
omkring  et  fast  omdrejningspunkt.  Wagn. 
Tekn.34.  Hannover. Tekn. 270.  -skud,  et. 
1)  [1.1. 1]  kS(  skud,  hvorved  projektilets  bane 
er  meget  krummet.  Moth.B439.  Funch.MarO. 
11.22.  en  Tid,  hvor  man  kun  brugte  at 
skyde  lige  ud  med  Kanonerne  og  aldrig 
Bueskud.TroeZsi.JJJ.-gi.  Sal.XII.1085.  2) 
[1.2]  2.1)  skud  med  en  bue.  Holb.Metam.8. 

Saa  et  Bueskuds  Afstand  bøjer  (vejen)  sig. 
nich.(1846).IV.62.    2.2)    O   saa  lang  en 
strækning,  som  man  kan  skyde  med  en  bue. 


(hospitalet)  laae  nogle  faa  Bueskud  fra 
Kongsgaarden.  Ing.  KE.  II.  1 76.  CKMolh, 
Dante.I.198.  -skydning,  en.  [1.2]  Oehl. 
VM.119.  -skytte,  en.  [1.2]  Cf  -skytter.  Es, 

21.17 (Chr.Vl).  Bolb.Ep.III.269.  Falsen.L 
453).  Einar  kaldet  Tambeskiælver  . .  var 
en  Bueskytte  uden  ]ige.IIolb.DII.I.98.  Oehl. 
EJ.59.  Ing.PO.I.156.  Sal.III.844.  -slag, 
et.  [1.4]  (bygn.)  bue  ml.  to  piller  ell.  søjler. 

10  JLange.MF.208.  to  doriske  Koronamen- 
ter,  overmalede  med  en  graa,  fedtet  Olie- 
farve. Det  skulde  lade,  som  de  bar  et 
Bueslag  over  IioyeMøTen.Schand.AE.75. 
Stilart.74.  FortNut.IL180.  -spindel,  en. 
[I.3.2]  0  (nu  næppe  br.)  lille  bor  m.  paasat 
trisse,  som  drejes  v.  hj.  af  en  drejebue.  Guts 
Muths.(1802).296.  -stik,  et.  [1.4]  (bygn.) 
muret  bue  i  en  murflade.  Af  et  Buestik  paa 
Kirkens  Sydside  ses,  at  her  har  der  været 

20  rejst  et  anseligt  KapehBeckettHerlufsholm 
Klrke.(1915).82.  -stilling,  en.  1)  [I.I.1J 
(især  gym.)  Legemet  i  Buestilling  skraat- 
hængende  med  Forsiden  nedad. Gt/wn.J. 
133.  2)  konkr.  2.1)  [I.l.i]  0  bueformet  stil- 
ling til  en  sav  olgn.  Wagn.Tekn.495.  2.2) 
[1.4]  (mur.)  trækonstruktion,  hvorover  en  bue 
opføres.  Gnudtzm.IIusb.50.  -stok,  en.  1) 
[1.2]  træet  i  en  (flits)bue.  Gymn.II.138.  2) 
[I.3.1]  J"  træet  i  en  violinbue.   SalJII.840. 

30  t  -stol,  en.  [I.3.1]  J**  indretning  paa  den 
nederste  ende  af  en  violinbue,  hvortil  haarene 
er  fæstede,  og  som  tjener  til  at  stramme 
dem;  „frosch".  Moth.B439.  VSO.  -streng, 
en.  t)  [1.2]  Ps.21.13.  Giv  mig  to  Lokker 
af  dit  Haar,  og  sno  I  mig  dem  . .  til  en 
B\iestTeng.NMPet.IslFærd.III.148.  Winth. 
11.21.  For  hver  Gang  Pilen  skal  fare 
frem,  maa  Buestrengen  strammes.Zier/c. 
IX.177.    2)    [L3.i]    t   om   haarene  paa   en 

40  violinbue.  Moth.B439.  -strog,  et.  [L3.i] 
strøg  med  en  violinbue;  ogs.  om  den  derved 
frembragte  tone.  Bolb.Sat.I.B4^.  VSO.  *Det 
raske  Buestrøg  end  klang,  |  Sødt  blandet 
med  Hoboens  ^ang.Winth.VI.158.  PalM. 
VIII.55.  Schand.F.432.  ||  spec.  om  maaden 
at  føre  buen  paa,  d.  s.  s.  -føring,  (han)  ud- 
mærkede sig  mere  ved  et  kraftigt  Bue- 
strøg end  ved  Ynde  i  Foredraget.  .B/icA. 
11.203.  MusikL.III.26.    -tag,  et.  [I.I.1  ell. 

50  4]  (bygn.)  tag,  hvis  tværsnit  danner  en  bue, 
ell.  som  bæres  af  (tømmer)buer.  OpfB.^1.268. 
Sal.XVII.128.  Gnudtzm.Husb.157.  -tæp- 
pe, et.  [I.l.i]  (teat.)  gennemskaaret  tæppe, 
der  anvendes  i  for-  og  mellemgrunden.  Te- 
ater-Bogen.(1901).54.  -vindue,  et.  [1.4] 
(poet.  -vindve/  vindue  m.  (murjbue  over. 
Ing.KE.I.137.  *Gjennem  Buevinavet  glim- 
re |  De  forgyldte  Instrumenter;  |  Hvide 
Skyggehænder  jage  |  Over  støvede  Tan- 

60  genter.-4aresfr.545.  AndNx.S.201. 

Buifer,  en.  [ibofar]  (dagl,  1.  br.  Puffer 
['pofar]  PoV  1^1908.1).  flt.  -e  (Wagn.Tekn. 
41.  OpfB.n.22.  DSB.Matr.I.15)  ell.  (dagl, 
1.  br.)  d.  s.  (Pol.'y 61908.1).  (fra  eng.  buffer 
(jf.  ty.  puffer^,  af  f  buff,  v.,  egl.  gengivelse 
af  den  lyd,   der  fremkommer  ved  slag   ell. 


73 


Baffet 


Bus 


74 


stød  mod  et  blødt  legeme)  1)  (især  jæmb.) 
fjedrende  indretning  for  enderne  af 
joembanevogne,  lokomotiver  olgn.  til  at  op- 
tage stød  ell.  tryk,  der  virker  i  vognenes 
længderetning.  0pfB?I.22.  DSB.Matr.Ll5. 
Bufferne  tørner  voldsomt  sammen,  idet 
Vognene  kohles  JVJens.NV.159.  han  svin- 
ger sig  ind  under  Bufferne  og  kobler, 
Buchh.UH.178.  \\  hertil:  Baffer-fje(de)r,  -hyl- 
ster, -høide,  -kurv,  -planke,  -skive,  -stan?  lo 
ofl.,  se  SaViy.218.  2)  0  stødpude  ml. 
hærekæde  og  byrde  paa  en  kran.  Wagn. 
TehnAl. 

Buffet,  en,  f  et  (JBaden.FrO.  BøghJT. 
437).  [by 'fe,  ogs.  by  "fe?,  vulg.  bi-,  bu-,  be'f  e(0] 
best.  f  -'en  [-'fe-'an]  flt.  -'er  [-'fe-'ar]  (fra  fr. 
buffet)  1)  spisestuemøbel,  hvori  man 
gemmer,  hvad  der  hører  til  bordets  dækning 
olgn.  Spisestue  med  Bord  .  .  et  Buffet, 
der  skjuler  en  hel  Væg  .  .  og  et  stort  20 
Biørneskab.  Bøgh.  JT.  437.    Hvert   Øjeblik 

fik  han  hen  til  Buffeten  og  tog  sig  en 
lurk  Yia.AndNx.DB.63.  *( jomfru)  Prehn 
sætter  Morbær  frem,  når  man  kommer,  | 
van  Straten  har  Ingefær  gemt  i  Befféen. 
Børd.  Købstad-Idyller. (1918). 42.  2)  skænke- 
bord;  anretterbord.  JBaden.FrO.  nu:  disk  i 
en  restauration,  hvorfra  varerne  udleveres 
tU  opvarterne,  de  hørte  Opvarternes  Stem- 
mer bestille  ved  Bufetten.  Stuck.  1. 251.  30 
Wied.Thum.106.  3)  {jf  fr.  buffet,  bord  ell. 
disk,  hvorpaa  der  fx.  ved  aftenselskaber  er 
fremsat  retter  og  forfriskninger  til  gæsterne) 
om  mad,  der  er  fremsat  paa  en  buffet,  borde 
olgn.;  anretning,  i  alm.  bestaaende  af 
kolde  retter,  forfriskninger  olgn.,  som  nydes 
staaende.  Selskabet  samledes  derefter  ved 
et  Glas  Champagne  og  en  koldBuffet 
i  S][>isesa\en.Kbh.'N7l918.2.8p.6.  Nans.LL. 
190.  Baft et- jomfru,  en.  [2]  kvindelig  io 
buffist,  født  i  en  Kælderhals  af  en  Buffet- 
jomfru i  I)ølgsmaal.ORung.P.160.  -skab, 
et.  [1  ell.  2]  Buffetskabets  Karaffer  Yo;  i 
en  beværtning). Schand.SB. 251.  Bumst, 
en.  [by'fisd]  flt.  -er.  (uregelmæssig  afl.  af 
Buffet)  person,  der  i  en  restauration  fore- 
staar  varernes  udlevering  ved  buf- 
fefen.  Tandr.R.31. 

Bug^,  en.    [bu'q]   bug.  Høysg.AG.138. 
flt.  -e.  (æda.  bue  (AM.),  legeme,  oldn.  biikr,  50 
bug,  legeme,  ty.  bauch;  grundbet.  muligvis: 
krumning,  jf.  bøje) 

1)  den  dei  af  kroppen,  der  indeslutter 
fordøjelsesorganerne;  underliv;  „mave". 
1.1)  i  al  alm.,  især  om  dyr.  Jonas  var  tre 
Dage  og  tre  Nætter  i  Hvalfiskens  Bug. 
Matth.12.40.  du  (0:  slangen)  skal  gaae  paa 
din  Bug  og  æde  Støv.  1  Mos.  3. 14.  Maure 
Heste  rid  icke  dybere  i  Vandet  naar  du 
vilt  vande  dem,  end  til  Bugen.  HesteL.  60 
(1703).A3*:  (han  krøb)  under  Elephanten, 
og  stak  sin  Lantze  ind  udi  dens  Bug. 
Holb.JH.I.691.  *Slangen  . .  kryber  paa  sin 
'Bug.Oehl.T.225.  Bugen  (er)  tyk  og  frem- 
staaende  (hos  orangutangen). BMølLDyLJ. 
15.  en  sort  hundehvalp,  som  er  hvid  ander 


bugen  i  n  (især  fagl.;  nu  sj.)  om  underliv 
paa  mennesker,  din  Bug  er  en  Hvededynge, 
omhegnet  med  Lilier.jHiø[/s.7.5,  BuchwJS. 
(1725).  77.  Underlivet,  Bugen,  abdomen, 
venter,  er  Kroppens  midterste  BeehAnat. 
(1840).1.47.  Panum.611.  i  talespr.  især  (nu 
1.  br.)  i  nedsættende  bet.  om  en  tyk  mave; 
vom.  Men  Mand  hvis  Bug  som  Tromme 
staar,  |  Jeg  aldrig  troer,  han  goed  i  Digte- 
Kunsten  yax.Holb.Paars.291.  En  tyk,  ud- 
staaende,  hængende,  Bug.VSO.  f  talem.: 
Hun  gaaer  med  en  trind  Bug  o :  er  frugt- 
sommelig, smst.  jf.  1.8  II  slaa  bug  (jf.  nt. 
buukslagen,  om  hest,  der  bevæger  underlivet 
op  og  ned)  1.  (nu  kun  dial.)  puste  ud;  holde 
hvil.  Moth.B441.  paa  Sejerø:  lufte  sig  elL 
dovne  efter  et  bedre  maaliid.  OrdbS.jf.  Feilb. 
11.565  (slaa  mave).  2.  (sj.)  udtømme  ekskre- 
menterne (jf.  1.2^.  naar  . .  Hesten  har  faaet 
udpustet,  og  naar  den  . .  som  man  siger, 
har  „slaaet  Bug",  d.  v.  s.  udtømt  Gødnin- 
sen.LandmB.II.221.  1.2)  CP  om  under- 
livet som  organ  for  fordøjelsen.  Maden 
er  for  Bugen,  og  Bugen  for  Maden.i  Cor. 
6.13.  *Som  Sviin  vi  Bugen  føye.Beenb.I. 
122.  All  deres  Attraae  er  ikkun  til  Bugens 
Fy\de.Holb.DB.IlJL.  fuld  Bug  (d:  paa  heste) 
ej  ør  kort  Galop.Grundtv.Saxo.iII.194.  *Min 
(o  :  en  rævs)  Bug  er  slunken,  min  Hals  er 
tør. Rich.  1.49.  j|  (mange)  hvis  Gud  er 
B\igen.Phil.3.19.  *Hans  Bug  den  er  hans 
(0:  den  gerriges)  Gud,  hans  Skat  hans  Him- 
merig, i^ate«.  i  i  9.  PalM.I.109.  II  (ordspr.) 
Var  ikke  (Bug  og)  Bugs  Fylde,  da  kunde 
vi  vor  Bag  forgylde.ifaM.i059.  PalM.IL. 
1.281.  FeiW.  (jf  Bugfyldej.  ||  (bibl.)  i  udtr. 
lade  buge,  mennesker,  der  tkke  gider  andet 
end  fylde  deres  bug.  Creter  ere  stedse  Løg- 
nere, onde  Dyr,  lade  B\ige.Tit.l.l2.  PalM. 
III.39.  f.3)  (sj.)  om  underlivet  som  fo- 
sterets leje.  hver  eneste  Nat  gaar  mit 
Hjærte  i  sig  selv,  det  fødes  paany  fuld- 
baarent  ud  af  min  Moders  Bug.4JBLoAZ.i1fP. 
III.78.  jf.  f:  Hun  har  småe  ben  i  bugen 
o:  er  frugtsommelig.  Moth.B441.  (jf.  Feilb. 
1.376).  1.4)  t  (bibl.)  om  underlivet  som 
sæde  for  tanker  og  følelser,  deres  bug 
(1871:  Inderste j  bereder  sviig.Jb&.i5.55 
(Chr.VI).  dersom  du  bevarer  (de  vises  ord) 
i  din  bug  (1871:  i  dit  Indre ).0rds.22. 18 
(Chr.VI).  jf.smst.18.8.  1.5)  CP  (overf.)  side 
(af  noget),  der  opfattes  som  svarende  til 
bugen  paa  mennesker  ell.  dyr.  *Baaden  laae 
paa  Bugen  (o:  med  kølen,  „ryggen"  opad) 
nok  saa  net.Heib.Poet.I.40.  en  uhyre  Jern- 
ovn med  Syttenhundredetallet  paa  sin  Bug. 
ORung.P.39  (jf  2.x).  \\  (bot.)  den  side  af 
en  frugt  (et  frø  olgn.),  der  vender  ind  mod 
frugtaksen  (jf.  Bug-blad,  -flade,  -side,  -søm^. 
Drejer.Botferm.123.  1.6)  f  (overf.)  svælg; 
afgrund,  (gud)  haver  forløst  mig  . .  Af 
helvedes  dybe  bug  (1871:  fra  Dybet  af 
Dødsrigets  Syælg)^ir.51.8(Chr.  VI). 

2)  udbugning;  udbuet,  hvælvet  del 
af  noget.  2.1)  (1.  br.)  i  al  alm.  Bugen  paa 
et  Skiold.  FSO.  Huset  giør  (eller  har)  Bug, 


75 


Bng- 


Bngrlylde 


76 


(nu  næppe  br.)  har  vægge,  der  buer  udad 
o:  truer  m.  at  styrte  sammen,  smst.  2.2)  (især 
fagl.)  om  rundingen  paa  et  drikkekar, 
en  beholder  olgn.    Alle  Bødkere  .  .  skal 

giøre  alle  Silde- . .  Tønder,  Fierdinger  og 
ttmger  paa  een  Maade  af  Længde,  Halse 
og  Bng.Anordn.^/el719.  *I  slebne  Flaskers 
runde  Bug  |  Rød  Druesaften  hhnked.Winth. 
VI.138.  *Tangs  Bægrets  Bug  sig  Bærmen 
lilæheT.£)rachm.BK.l  02.  SophMull.  V0.462. 
Ankeret  (o:  med  frugtvin)  lægges  saa  høit, 
at  der  under  dets  Bug  kan  sættes  en 
S\zB]..Lomh.H.60.  2.3)  (nu  næppe  br.)  om 
kassen  paa  en  violin  olgn.  vAph.(1759). 
DécH.  2.4)  0  den  videste  del  af  en 
højovn;  „kulsæk".  Wagn.Tekn.330.  SallX. 
263.  2.5)  {efter  holl.  boeg,  ty.  bug,  bov) 
t  boven  af  et  skib  (jf.  Bug-anker,  -baand 
1,  -line,  -spryd;.  SøkrigsA.(1752).§698. 
2.6)  <^  dels  i  al  alm.  om  et  (raa)sejl8 
runding  for  vinden,  dels  spec.  om  mid- 
ten af  sejlet(s  underlig).  SøLex.(1808). 
*Men  Børen,  som  fra  Landet  bar,  |  Stor- 
seUets  Bug  udspændte.  Winth.  VI.  147. 
Skuden  krængede  voldsomt  over,  saa  at 
Bugen  af  Storsejlet  slæbte  i  Vandet. 
Drachm.  VT.164.  ligge  i  bugen,  ligge  paa 
midten  af  raaen  ved  sejlets  beslaaning. 
Sarboe.MarO.  Scheller.MarO.  2.7)  f  om  den 
rundede  del  af  et  bogstav,  fx.  a..vAph.(  1759). 

Bue-?  i  ssgr.  ['bu()q-]  i  reglen  af  Bug  l.i. 
-aanaedræt,  et.  (fagl.)  aandedræt,  hvor- 
ved underlivet  skydes  frem  (mods.  Bryst- 
aandedrætj.  Sal.1.31.  f  -anker,  et.  [2.6] 
^  d.  s.  s.  Bovanker.  YSO.  MO.  -baand, 
et.  1)  [2.5]  t  d.  s.  8.  Bovbaand.  VSO. 
2)  [2.6]  4,  d.  s.  8.  -streg.  CollO.  f  -bid,  et. 
(ænyd.  d.  s.;  efter  mnt.  bukbet)  mavepine; 
kun  (overf.)  i  talem.  blive  til  bugbid  olgn., 
blive  til  skade,  til  fortræd.  (Darius)  skulde 
komme  (Alexander)  til  Bugbid  og  Under- 
gang. Wm^'.CMr^.S^^.  Dette  bliver  dem  selv 
til  Bugh\d.Høysg.S.125.  -blad,  et.  [1.5] 
(bot.)  Ulle  blad  paa  undersiden  af  et  skud 
(hos  visse  mosser).  Warm.Bot.21.  SaUIV. 
221.  -broder,  en.  {ænyd.  d.  s.,  no.,  f  sv. 
bukbroder;  nu  kun  dial.)  person,  der  staar 
i  forhold  til  en  kvinde  sammen  med  en  anden; 
medboler  (jf.  -søster^.  Moth.B442.  der  ym- 
tedes (om),  at  han  skulde  være  Fader  til 
Kristine  . .  De  skal  i  alt  Fald  have  været 
Bugbrødre,  han  og  Jens  Nielsen,  lige  til 
den  Stund,  hun  drak  Bryllup  med  den 
sidste.  NFilskov.  Skæbnens  Koglespil.  (1909). 
107.  jf.  Feilb.  -bng^linnet,  adj.  (zool.  be- 
tegnelse for  fisk)  hvis  bugfinner  sidder  langt 
bag  ved  brystfinnerne.  Sal.III.847. 

bage,  V.  ['bu-qa]  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  sv. 
buka;  aft.  af  Bng;  jf.  buget)  1)  (fagl.)  trans. : 
gøre  udbuet  og  trind;  faa  til  at  svulme 
op.  Moth.B443.  ved  behændig  Hamring  kan 
aennes  (o :  et  kars  hulnings)  Grundform  ud- 
vikles, bugesr  louldes.Sal.Vin.127.  jf. 
(poet):  *De  slanke  Minareter  staar  Vagt 
lig  lange  Lanser  |  om  hver  Moské-Pavlun, 
der  tunge  Kupler  loviger.8Mich.P.70.  2)  C9 


refl.:  bøje  sig  i  bue;  bøje  sig  rundt; 
smyge  sig.  *en  Stol,  hvis  Arm  |  sig  som 
en  Øgle  lavigeå.Stuck.II.138.  han  sasi(skoen8) 
Skind  buge  sig  blødt  ind  om  Tæerne  paa 
hendes  Fod.SMich.Æb.82.^  \  bevæge  sig 
ell.  krybe  af  sted  paa  bugen  (jf.  mave  sig^. 
med  . .  en  nervøs  Sitren  i  Snudehaarene 
buger  den  (o:  en  fed  rotte)  sig  op  over 
(hans)  'Knæ.Aakj.VB.2.    3)  (nu  næppe  br.) 

10  intr.:  svulme  op.  Det  syntes,  som  Bier- 
gene  bugede  (o:  var  frugtsommelige)  med 
en  Elefant,  men  Fosteret  blev  en  Muus. 
Langebek.SA.8.  \\  om  gærende  øl.  Moth.B443. 
bnget,  adj.  ['bu-qaf]  {ænyd.  d.  s.,  afl.  af 
Bug;  især  GJ  samt  dial.,  jf.  Feilb.  Thorsen. 
12.  Kort.40;  jf.  bøvet)  1)  til  Bug  1.  l.i) 
som  har  en  stor  og  tyk  mave  (især  m, 
bibet.  af  forædthed).  *Oxen  kom  .  .  |  Saa 
buged,  fyldig,  tyk  og  feeå.Reenb.II.216. 

20  Høysg.S.158.  *Du  Egennyttens  bugede  Apo- 
stel! Bredahl.I.126.  (han)  blev  meget  mave- 
før . .  Fruen  blev  ogsaa  statelig  og  buget. 
JVJens.EE.13.  dumme,  bugede,  penge- 
stolte Storbønder .PTMs^.P.iO.  1.2)  som  har 
en  bug  af  en  vis  beskaffenhed;  kun  i  ssgr. 
[-|bu-(')qa<]  som  bar-,  bred-,  fladbuget  o/?. 
2)  (til  Bug  2,  til  dels  med  indblanding  af 
1)  som  danner  en  bue  udad;  udspilet; 
trind.    *Eet   Batterie    stilles   hos   andet, 

30  hvorpaa  |  De  bugede  Mørser  opføris./Sor^. 
E:S.H2v.  *de  bugede  ^nelikQT.Bagges.mW. 
53.  (jf.PMøll.(1848).I.153.  Grundtv.P8.IV. 
358).  *slaa  saa  paa  bugede  Skiolde.OeR 
XIX.5.  hans  Skindpunge  ere  saa  bugede 
.  .  at  de  gabe  og  Tæhe.Bredahl.III.34.  *Vin- 
den,  der  suser  i  bugede  Sei\.Hrz.D.I.175. 
*Da  trivedes  rask  hans  (o :  hvalpens)  krøl- 
lede Krop,  I  Og  Alt  blev  buget  og  rundt. 
Winth.lV.96.    de  bugede,  stenløvede  Bal- 

40  koner. JPJae.II.6.  (han)  trak  den  lille  bu- 
gede Flaske  ojp.Schand.SB.47.  *Saa  fylder 
mig  nu  den  bugede  Skaal,  |  som  Sanger- 
nes Drot  lod  mig  skikke.I)rachm.M.i.  det 
er  mindre  let  at  lave  buget  Arbejde,  som 
Fjerdinger  og  Tønder  o.  Bgn.,  der  er  tyk- 
kest paa  Midten  og  spidser  af  mod  begge 
EnåeT.Haandgem.128. 

Bng^-finne,  en.  (zool.)  en  af  de  finner, 
der  hos  fiskene  svarer  til  pattedyrenes  bag- 

50  lemmer.  (Kalk.V.149).  VSO.  Frem.DN.522. 
-finne -fii$»k.,  en.  (zool.)  bug  finnet  fisk. 
BMøll.DyL.III.135.  -finnet,  adj.  (zool.) 
som  har  bugfinnerne  siddende  midt  paa  bu- 
gen (jf.  bnghng^xmet).Sal.VI.612.  -flade, 
en.  [1.5]  (bot.)  den  mod  aksen  indadvendte 
fiade  ml.  den  yderste  ribbe  paa  hver  side 
af  skærmplanternes  smaaf rugter.  DrejerSBot 
Term.115.  Lange. Flor axxxiii.  f  -flaske, 
en.  [2.2]  flaske  m.  lang  hals.  vAph.Chym.I. 

60  256.  -red,  en.  (zool.)  fod  ell.  bevægelseslem, 
der  sidder  under  bugen  (jf.  -føddet^.  MO. 
t  -fo(de)r,  et.  f  pelsværk  af  bugskind  (især 
af  egern).  Moth.B442.  VSO.  den  elegante 
Bugfoders  Kaabe.CBernh.X.53.  -fylde, 
en.  1)  (fagl.)  Hingsten  mangler  Bugfylde 
(o :  har  ingen  fyldig  bug).Stambog  over  Heste 


77 


bnsfoddet 


bugne 


78 


af  lettere Bace.YI.(1906). 24.  2)  [Lsl/nw 
næppe  hr.)  umaadelighed  m.  mad  og  drikke ; 
ogs.:  hvad  der  fylder  i  hugen;  mad;  foder 
(jf.  Buffsfylde  og  ordspr,  u.  Bug  1.2^.  Moth. 
B442.  denne  Ganger  forlanger  vist  ikke 
meget  B\igtylåe.PMøllI.178.  -feddet, 
adj.  (zool.)  som  er  forsynet  m.  bevægelseslem 
under  bugen  (jf.  -fodet^.  Snegle  (Gastropo- 
da  eUerBugføddede).;Sai.ZFI.^88.  -gaar- 
ding,  en.  [2.6]  ^  tov,  hvormed  bugen  af  et 
raasejl  hales  op  u/nder  raaens  midte.  Moth. 
Conv.B273.  SøLex.(1808).  Sal.VII.385. 

Bngg:e(8)-blod,  en.  [•buga(s)|blo-'9] 
2(  ved  Middelfart  navn  paa  alm.  hestehov 
(Petasites  offieinalis  Mænch),  der  efter  sag- 
net spirede  frem  der,  hvor  Niels  Bugge  til 
Hald  blev  myrdet  (1359).  JTusch.347.  jf 
250.  *Dybt  inde  under  Bakkens  Fod,  |  bag 
Skræppeblad  og  Buggeblod  |  . .  opvælder 
der  enKi\åe.Fønss.Ad  slyngede  Stier. (1885). 
35. 

fing-gjord,  en.  rem,  der  spændes  under 
hestens  bug  (egl.  bryst)  for  at  fastholde  sele- 
tøjet ell.  sadelen.  vAph.(1759).  *Buggiorden 
sprang,  den  Rytter  fsilåtWess.lOO.  Winth. 
VIII.62.  Bergs.PP.4.  fM»;  havde  det  Uheld, 
at  Buffgjorden  øjeblikkelig  brast,  Sadelen 
drejede  sig.Schand.O.II.150.  LandbO.IV. 
196.  -hinde,  en.  (anat.)  hinde,  der  be- 
klæder væggene  i  bughulen  (Peritonæum). 
V SO.  (om  fisk).  Anat.(1840).II.485.  Panum. 
114.  II  heraf:  Bughinde-betændelse,  -sæk, 
-vædske  mfl.  f  -nold,  en.  [I.2]  forstop- 
pelse. *Ved  dend  (0:  tobakken)  skal  Colica, 
den  Tarme-Diefvel  vige  |  Dend  tætte  Bug- 
hold af  Naturens  Bag-Dør  stige.Lucoppi- 
dan.  TobacksBerømmelse.(l  714).A4  f .  -hnle, 
en.  (anat.)  underlivets  hulhed.  AmMølLSund- 
hedsl.42.  -hnle-svangerskab,  et.  (med.) 
svangerskab,  hvorved  fosteret  udvikles  uden 
for  livmoderen.  Panum.115.  -koTS,  en. 
[2.6]  X  ring,  hvori  en  bugophaler  anbringes. 
SaUTV.220. 

I.  Bn(g)le,  en.  ['bu'la]  flt.  -r.  {fra  mnt. 
bokele,  sa.  ord  som  Bukkel;  jf.  I.  Bule  2; 
1.  br.)  d.  s.  s.  Bukkel  1  (jf  Skjoldbu(g)le;. 
vAph.(1759).  Et  i  Bugler  udarbeidet  Sølv- 
kar. 7S0.  '^Lad  Puntsel  hule,  |  Lad  Grav- 
stik nage  .  .  |  Høin  Krans  og  Bule  (o: 
paa  en  kongekrone).Recke.KS.14.  jf. :  *(bæge- 
rets)  gyldne  Bugle  |  Dig  skiænker  ædel 
Ynn.Oehl.Oberon.ll.  II.  ba(g)le,  v.  [ibu-la] 
-ede.  {afl.  af  I.  Bu(g)le;  jf.  III.  bule;  sj.) 
forsynem.  ou(g)le(r);  tildanne  i  bu(g)- 
leform.  vAph.(1759).\\  perf.  part.  som  adj. 
VSO.  Hent  mig  (hans)  buglede  Jern- 
s^\o\å.Blich.0.I.55.  *Rasmus  med  sin 
Pande,  bugletaf  Fornuft.^ares<r.86.  bn{s)- 
le-bladet,  adj.  [I]  (bot,  nu  næppe  or.) 
hvis  blade  har  konveks  form.  Hornemann. 
(MO.).  -hem,  et.  (fra  eng.  bugle-horn, 
egl.:  bøffelhom,  af  lat.  buculus,  dimin.  til 
bos,  okse;  jf.  Bygelhorn)  ^  trompetagtigt 
messinginstrument;  jagt-  ell.  signalhorn. 
MusikL.1.103.  Sal.in.853.  -rand,  adj. 
[I]  (nu  næppe  br.)  konveks.     vAph.Nath.1. 


441.  KSelskSkr.XII.399.  Saaby.'  t  bng- 
lig,  adj.  (efter  ty.  buck(e)lig)  bulet.  Dryp- 
steen med  buglig  OyeÆade.Briinnich.M.lO. 
Bag-line  ell.  (nu  1.  br.)  Bovline,  en. 
(ænyd.  bovline;  efter  holl.  hoegli\n  ell.  eng. 
bowline,  egl.:  forstavnsline ,  jf.  Bov  2.1, 
Bug  2.5)  ^  tov,  hvormed  et  raasejls  sidelig 
strækkes  og  bringes  fremefter  paa  den  luv 
side,  især  ved  bidevindssejlads.  Bugline: 
10  VSO.  SøLex.(1808).  Funch.MarO.II.23. 
StBille.GalJ.76.  Drachm.UB.123.  Scheller. 
MarO.  Bovline:  Moth.Conv.B199.  jf. 
Saaby.'64.  jj  heraf  Bugline-  ell.  Buglins- 
løjert,  -spryd  (om  tove,  der  forbinder  bug- 
linerne m.  løjerterne,  og  hvorved  buglinemes 
træk  fordeles  paa  et  større  stykke  af  sejlene. 
Harboe.MarO.  TeknMarO.)  ofl.  -løb,  et, 
t  en  (Moth.B442).  (f  -lob.  HesteL.(1703). 
B5^).  [I.2]  {ænyd.  d.  s.;  jf.  hall.  buikloop; 
20  nu  kun  (især  dial.  ell.  landbr.)  om  dyr)  di- 
arré, den  Syge  plages  i  lang  Tiid  med 
etveåholåendeBng\øh.Tode.ST.n.46.Apot. 
(17  91).  2  20.  Grundtv.Saxo.il.  256.  Som 
andre  Sygdomme  (hos  jagtfalke)  kan  jeg 
blot  nævne  .  .  Bugløb,  Forstoppelse  .  . 
jn.m.PVJac.F.324.  hyppig  kan  der  (hos 
kalve)  opstaa  ligefremt  BugløbXandm^. 
11.112.  Biavl.155.  Feilb.  -lejert,  en. 
[2.6]  ^  øje  af  tov  paa  midten  af  et  under- 
id  sejls  underlig.  SøLex.(1808).  SaUIV.228. 
-mesi^iing,  et.  {fra  ty.  bugmessing,  af 
bug,  bøjning,  bov;  fagl.)  tyndt  messingblik, 
der  bringes  i  handelen  ombøjet  og  lagt  fladt 
samman.  VareL.^91.  -mnskel,  en.  (isasr 
anat.)  Saxtorph.F.67.  Monrad.Ps.ll6.  Pa- 
num.115. 

bngne,  v.  [ibuqna,  'bu'na]  -ede.  vbs.  -ing 
(s.  d.).  {glda.  d.  s.,  oMn.  bogna,  afl.  a/"boginn, 
bøjet,  besl.  m.  bøje;  jf.  bovne) 
40  \)  bøje  sig ,  især  under  vægten  af  noget. 
1.1)  (nu  1.  br.)  i  egl.  bet.  Træet  bugner  til 
Jorden  af  FTMgt.Høysg.S.106.  *Sex  Menne- 
sker har  klynget  sig  ved  Masten,  |  Som 
bugner  ved  sin  jammerlige  ByTåe.Ew.V. 
113.    *0g  Urten  bugner  under  Aftendug- 

gen.0ehl.HJ.13.  *Hør  Storme  brage,  | 
g  Granestammer  |  Bugnende  kna.ge.sa.L. 
1.30.  Kong  Olav  .  .  gav  deres  Fylking 
saa  vældig  et  Stød,  at  den  gik  bugnende 
50  tilh&ge.Grundtv. Snorre. II. 339.  de  tykke 
Planker  bugnede  ved  de  stærke  Stød, 
Søen  gjorde  ind  mod  Skihet.HCAnd.Y.91. 
hun  bugnede  næsten  under  Vægten  af  Dia- 
manter, Kjæder  og  Ringe. Goldschm.II.89. 
Isen  bugnede  saa  stærkt  under  Løbet,  saa 
der  blev  en  flyttende  Isbue  foran  Karl J''afc 
Knu.G.185.  JVJens.EE.188.  m.  overgang 
til  2.1:  *det  Træe,  hvis  spæde  Grene  |  Af 
Frugter  bugnende  med  Lilier  sig  forene. 
60  Eic.III.86.  Grenene  bugnede  af  Frugt. 
HCAnd.V.171.  ||  talem.:  (det  maa)  bugne 
eller  briste,  se  w.  briste  1.  jf.:  *Så  vildt 
som  Tursen  tog  påvej,  |  brast  Brynjen  ej 
og  bugned  ei.Rørd.B.95.  1.2)  f  (overf.) 
ikke  taale  trykket  ell.  vægten  af  noget; 
segne;  give  efter;  vige.    *Slige  kiekke 


79 


bnsne 


Bosser- 


so 


Hierter  Dyden  altid  skiænker,  |  Som  ei 
bugne  under  nogen  hast.Tullin.(Bahb.LB. 
I1J211).  den  gamle  Cheruskaskov,  hvor 
Sydens  Styrke  førstegang  bugnede  under 
Nordens  KrsLft.Bagges.L.1.383.  Hvorledes 
lever  han  .  .?  Bugner  han  endnu  under 
Forretninger  ?OeAZ.  (Ørst  Br.  1. 187).  *(jeg 
vil)  vænne  |  Mit  Mod  til  ei  at  bugne  feigt 
i  vanheld.so.I>ilf  J5.  *Lad  mig  fatte  mig,  | 
Jeg  bugner  ellers  under  Følelsen.sa.SO. 
54.  Ingen  skal  see,  at  de  bugner  og  bleg- 
ner for  Inge  og  Gregers.Grundtv.Snorre. 
IIL317.  Heib.Poet.X.32. 
|f?,2)  (ved  omtydning  af  udir.  som  grenen 
bugner  af  (opr.:  paa  grund  afj  frugt,  se 
«.  l.\)  være  rigt  besat  ell.  forsynet  (med 
noget).  2.1)  (m.  bihet.  af  bøjning).  Æble- 
og  Pæretræerne  bugne  i  Høst  ved  den 
modne  Velsignelse.^ C4wd.FJi.i40.  ||  m. 
overgang  til  2.2.  de  mange  bugnende  Frugt- 
træeT.Bagges.L.I.270.  over  Kreaturerne 
bugnede  Høstænget  af  Foder.Ing.PO.II. 
90.  2.2)  (uden  bibet)  *snart  Aaret  bugner 
med  Træefrugt.  JE^awpm.  Overs,  af  Vxrgil. 
Landbrug  (17 97 ).7 9.  den  yndige  med  frugt- 
bare Høie  bugnende  ^\e\Xe.Bagges.DV.IX. 
317.  *Haverne  bugne  med  |  Frodige  Ur- 
teT.Blich.D.I.14.  *af  politiske  Vers  bug- 
ner hver  tydsk  Alma.nak.Aarestr.292.  sjel- 
den  indkjøbte  (hun)  nogen  Artikel  førend 
Torv  og  Slagterhuus  bugnede  deraf.Srz. 
ST.402.  bugnende  Borde  (lokkede)  til  Drik 
og  PokulatsJTtJac.  I.  iS6.  *Saa  bugner 
Bordet  af  Sul  og  Maå.Aakj.BS.37.  (sj.:)  et 
Smil,  der  bugnede  af  Forstaaelse.Ban^^.S.-?^. 
\\  (upers.)  TU  begge  Sider  bugner  det  paa 
Grøftekanten  af  BTombæT.QoMschm.Vl.52. 
hos  ham  bugner  (det)  af  Udtryk,  der  rø- 
ber Mundartens  sproglige  Frodighed.5ran- 
des.(PoUViol902.1.sp.3). 

3)  (især  (S)  staa  ud  i  en  bue  ell.  run- 
ding; svulme.  3.1)  i  al  alm.  *Paa  den 
Elfenbeens  Mast  |  Af  hvidblaa  Asbest 
hænge  bugnende  Seil.Pram.(Bahb.LB.I. 
311).  *De  gule  SUkeseil,  som  Vinden 
fylder,  |  Hiemlede  bugnende  den  lette 
Snekke.0eW.L.I.(5i.  Drachm.PT.174.  JV 
Jens.IM.8.  *Men  med  upuklet  Hvælving  | 
Bugner  Pandsret,  som  toThen.Oehl.BG.193. 
Balder,  som  har  den  Særhed  ved  sig,  at 
snartbugne  de  ganske  umaadelig  og  sprøite 
høit  op  i  Yeiret.Grundtv.Saxo.1.9.  *hvor 
Bølgerne  bar  det  bugnende  Dannebrog. 
Rørd.GK.156.  Søen  bugnede  om  Færgen. 
JVJens.SS.136.  ||  i  forb.  bugne  ud.  De 
silkebløde  frynsede  Bøgeblade  bugnede 
ud  i  al  deres  Vngåomsglæde.Sehand.BS. 
97.  Ærmerne  bugner  viå.VVed.BB.288. 
Gardinet  for  Vinduerne  bugner  ud  og  fal- 
der samm.en.Børd.KK.185.  spec.  (nu  T.  br.) 
om  hvad  der  udvider  sig  af  fugtighed:  VSO. 
S&B.  jf  ECAnd.IV.ll.  ||  (1.  br.)  perf 
part.  som  adj.:  buet;  hvælvet;  udspilet  (if. 
oet.  4:).  Her  strømmede  (floden)  over  breae, 
bugnede,  uhyre  store  Stene.Bagges.DV.X. 
28.     bugnede  Sejl.  8Mich.HB.122.     3.2) 


være  yppig  og  svulmende  paa  gr.  af 
frodighed.  Vi  fulgtes  ad  gjennem  den 
skyggefulde  Hauge,  hvor  Alting  blom- 
strede og  bugnede.  TTm/^.iZ.T'S;  jf.  bet.  2. 
Leerne  klang  og  den  hvidgule  Sæd  laa 
i  lange,  bugnende  Rader  paa  Skaaren. 
Goldschm.II.99.  Kinden  bugner  frodig. 
JLange.BM.I.119.  (vi  saa)  Kvæget  i  den 
udmærkede  Stald  bugne  af  Fedme.ScAand. 

10  O.II.286.  sa.SD.165.  *I  Somrens  Stund  | 
jeg  kommer  jo,  hvor  Alting  bugner  væg- 
tigt.Drachm.uD.172.  Vinen  bugnede  (o: 
strakte  sig  yppig)  grøn  og  gylden  op  ad 
alle  Høider.SMich.Æb.220.  3.3)  (overf) 
*da  . .  Rubens  og  Titian  maled,  |  da  bug- 
nede LrvetlKaalund.367.  de  Skikkelser, 
Situationer,  Repliker,  der  snart  i  Kome- 
dierne skulde  fremtræde  lyslevende  .  . 
ligger    sammentrængte    her    (o:   i  Peder 

20  Paars)  i  bugnende  Fylde. Brandes.  1. 66. 
Vort  Bryst  bugnede  af  Stolthed.J7Je»8. 
D.114. 

4)  (l.br.)  trans.:  faa  til  at  bøje  sig;  bøje. 
Hesten  bugnede  Ryggen  op  under  ham. 
JVJens.FD.113. 

5)  (1.  br.)  refl.  5.1)  d.  s.  s.  l.i.  *Blodblok- 
ken  bugnede  sig  under  Byrden.OeM.XiX 
61.  5.2)  d.  s.  s.  3.1.  *Da  bugne  sig  de  hvide 
Seil,  og  Snekken  tager  FaTt.Winth.VI.237. 

30  bugne-fnld,  adj.  [1  ell.  2]  (1.  br.)  bug- 
nende fuld  (jf.  bovnfuldj.  Frugterne  paa 
de  bugnefuide  Dværgtræer.Powf.JP'.I.ii. 

I.  Bagning;,  en.  (afl.  af  Bug;  dial.) 
uld,  som  sidder  paa  bugen  (af  faar). 
Begtr.Sjæll.II.440.    Feilb. 

il.  Bagning,  en.  flt.  -er.  (egl.  vbs.  til 
bugne  3  (ell.  buge^;  1.  br.)  hvad  der  danner 
en  krum  linie;  runding;  udbuning.  blan- 
ke convexe  Steenbrokker,  hvis  vandede 

40  Bugninger  Solen  hestraaler.Bagges.DV.IX. 
455.  Panden  og  den  vældige  Bugning  af 
0iehbTynene.Oehl.DB.275.  *Vasens  Fod 
og  Bvignmg.Bich.II.201.  lKg.7.20(Chr.VI 
afvig.). 

Bag-ophaler,  en.  [2.6]  ^  talje,  hvor- 
med bugen  af  et  sejl  løftes,  naar  sejlet  be- 
slaas.  Wolfh.MarO.338.  f  -orm,  en.  ind- 
voldsorm. VSO.  MO.  -plade,  en.  [2] 
(fagl.;  nu  1.  br.)  jæmbeslag  paa  den  øverste 

50  del  af  den  koniske  akselarm,  der  ved  træ- 
akselvogne  gaar  ind  i  hjulnavet.  MilTekn 
0.43.  -presse,  en.  (fagl.)  sammentræk- 
ning af  bugmusklerne  ved  afføring  ell.  fødsel. 
Kaarsb.Kv.32.  LandmB.II.72.  -palsaare, 
en.  (anat.)  den  del  af  legem^eU  hovedpuls- 
aare  (Aorta),  som  ligger  i  bughulen.  Anat. 
( 1840). L 603.  Sal.in.853.  -ring,  en. 
(anat.,  nu  kun  om  dyr)  lyskekanalens  ydre 
ell.  indre  aabning.  Anat.(1840).1.387.  Landm 

60  B.IL352.  t  -rand,  adj.  [2.i]  d.  s.  s.  bug- 
lerund.  KSelskNyeSkr.L76.  -sejsing, 
en.  [2.6]  J,  reb,  hvormed  bugen  af  et  sejl 
fastholdes  under  raaens  midte.  Sal.III.847. 
Bagser-,  i  ssgr.  [bug'se'r-  ell.  buq- 
'se?r-]  ^  af  bugsere;  bl.  a.  Bugser-baad, 
-damper,  -fartøj,  -jolle,  -line,  -peage,  -tjene- 


81 


baskere 


Bagt 


82 


ste,  -tov,  -trosse  mfl.  baskere,  v.  [bug- 
'se'ra  dl.  buq'se'ra]  -ede.  vos.  -ing.  {fra  hm. 
boegseeren,  af  uvis  opr.,  maaske  af  port. 
puxar,  skebe,  sa.  ord  som  fr.  pousser,  støde, 
af  lat.  pulsåre)  J,  si  æh  e  (et  skib  ell.  en  fly- 
dende genstand)  frem  i  vandet,  især  v.  hj. 
af  et  ell.  flere  mindre  fartøjer;  tage  paa 
slæbetov.  Moth.B454.  Baaden  buxeres  . . 
af  een,  eller  fleere  ChalovLr)eT.SøkrigsA. 
(1752).§975.  Da  han  mod  Aften  kom  tU- 
bage,  bugserede  han  en  fældet  Sælhund 
i  Land.Ing.EF.IV.152.  Et  Dampskib,  der 
bugserer  et  andet  Skib,  skal . .  føre  2  klare, 
hvide  Lys.LovNrA''yil897.§3.  refl.:  (den 
fjendtlige  flaade)  blev  nød  til  at  opholde 
med  Bombarderingen,  og  i  Dag -Vagten 
at  buxere  sig  hort.Holb.Intr.I.708.  Hauch. 
VII.484.  II  (overf.;  især  spøg.)  føre;  lede; 
transportere,  hun  selv  (ønsker  ikke)  andet, 


mærssejl  (jf.  -baand^.  Harboe.MarO.  Funch. 
MarO.II.23.  -sivamp,  en,  [1.3]  S^  en  slags 
svampe  (GaMeromyceUs),  hvis  sporeleje  er 
indesluttet  i  et  lukket  frugtlegeme.  Drejer. 
BotTerm.244.  Bostr.Flora.II.145.  -»iran- 
SBr»k.ahf  et.  (med.)  d.  s.  s.  -hulesvanger- 
skab. Sal.III.854.V.861.  -sem,  et.  [Iji] 
(bat.)  frugtbladenes  sammenvoksede  rande  (% 
støvvejen  og  frugten).  Drejer.BotTerm.100. 
10  Lange. Flora. LIV.  Sal.in.171. 854.  -»»• 
8ter,  en.  iænyd.  d.  s.,  sv.  f  buksyster; 
nu  kun  dial.)  frille.  Moth.B443.  MDL. 
Levin.  Feilb.  \\  ogs.:  medf rille ;  medbejlerske 
(jf.  -broder j.     Wing.Gurt.85. 

Bag^,  en.  [bogd]  Høysg.AG.36.  sa.Anh. 
22.  flt.  -er,  f  -e  (vAph.Nath.IIL337).  (glda. 
d.  s.  (Bimkr.;  kun  i  bet.  4:);  fra  mnt.  bucht, 
jf.  ty.  bucht,  eng.  bight,  besl.  m.  bøje;  den 
nordiske  form  af  ordet  findes  bl.  a.  i  oldn. 


end  at  du  skal  kappe  dine  Ankere,  forcere  20  knésbot,  hulhed  ml.  knæhaserne) 


dine  Seil,  tage  hende  og  bogsere  hende 
til  Brudesengen.  Tode.  5.  i  5.  Bagger. 1. 231. 
Han  følte  sig  ikke  i  sit  eget  Ærinde,  men 
var  bugseret  af  Justitsraaden.  G^oWscfem.F. 
444.  (lian  blev)  af  et  Glas  endnu  bugseret 
ind  i  en  saadan  Glædestilstand,  at  han 
ligefrem  følte  Forfatterstolthed  over  samme 
Artikel  (o:  en  andens).Schand.VV.302.  de 
kraftige  Mandfolk  . .  bugserede  Klaveret 
op  ad  TTappeii.Bang.SG.145. 

t  Bags-fylde,  en.  d.  s.  s.  Bugfylde  2. 
alt  hvad  som  ophidser  B  esterne  er  bugs- 
fylde  og  Løsagtighed.Holb.NF.L29. 

Bug-side,  en.  1)  undersiden  af  et  dyrs 
krop.  Boas.Zool.58.  Frem.DN.553.  2)  (overf, 
jf.  Bug  1.5^  nedadvendt  side  af  noget,  (bue- 
stokken er)  i  Reglen  dog  noget  fladere  paa 
Rygsiden  end  paa  den  mod  Strengen  ven- 
dende Bngside.Gymn.II.138.  ||  (bot.)  d.s.s 


t)  krumning;  bøjning.  I.1)  krum  li- 
nie, der  dannes  af  noget,  der  bøjer  ell. 
snor  sig.  'alle  disse  Frugter,  |  Hvor- 
under Greenene  maa  siunke  ned  i  Bug- 
tQv.Helt.Poet.l7.  saa  veed  min  Herre  .  . 
hvor  uskikked  min  Ryg  er  til  at  slaaes  i 
de  Bugter,  som  paa  høye  Steder  udkræ- 
ves.Holb.Ep.L309.  Jeg  . .  giorde  Tusinde 
svickter  og  bugter  paa  mig  for  at  advare 
30  Jer  om  at  tage  Jer  i  Agt.Mol.E.(1723). 
Dlv.  *Slangen  .  .  |  Snoer  sig  f orgieves 
om  i  store  BugXGT.Eio.1.27.  lng.EF.III. 
107.  *Tæt  besat  med  Brusk  og  Knokkel- 
ringe  I  Kan  han  (0:  midgaardsormen)  dog 
ei  Bugten  tvinge  (0:  rette  sig  ud).OeM. 
NG.112.  *sorte  Lokker  |  . .  flød  i  Bugter 
ned  om  Hals  og  Skulder.PaiM.il.  i7^. 
*trods  Nakkens  Duvning  og  Ryggens  Bugt. 
Schand.SD.231.   (kattene  kommer)  løbende, 


-flade.    LandmB.III.45.    f  -smække,  40  sleske,  med  Ryggen  i  kjælne  Bugter.sa 
en.  [2.2]  {ænyd.  d.s.;  navnet  p.  gr.  af  den      TF. II. 358.    slaa  bugter,  bugte  sig.  MO. 
tøndeformede  frugt,    der  med  et  knald  ud-      --"■■" 
slynger  frøene)    ^   spring  frø,  Impatiens  L. 
JTusch.113.  vAph.Nath.VII.553.  -smæk- 
ker, en.  se  Busmækker.   -snit,  et.  (med.) 
operation,    hvorved    underlivshulen    aabnes; 
laparatomi.  MO.   Panum.115.    f  -spr*g, 
et.  d.  s.  s.  -taleri.   Tullin.II.73.  Lægen.  reg. 
MO.    -spryd,  et.  se  Bovspryd,    -spyt, 
et.   [I.2]   (fagl.)   fordøj elsesvædske,   der 
sondres   i    bugspytkirtelen.     AmMøll.Sund 
hedsl.51.    LandmB.II.^1.    -spyt-kirtel, 
en.  Anatn840).II.429.  ArnMøll.Sundhedsl. 
51.     -stiK,    et.  (med.)  operation,  hvorved 
der  frembringes  et  lille  hul  i  bugvæggen  (for 
at  udtømme  vædskeansamling  i  bughulen). 
Panum.116.     -stilk,   en.   [I.5]   (bot.)   det 
stykke   af  smaaaksets  akse,   som   hos  nogle 
græssers  a/faldne,  avneklædte  korn  bliver  hæn 


TF.II.358. 

S&B.  Il  ^  spec.  om  krumningen  af  et  tov, 
der  ikke  er  stivhalet  (jf.  2.3 j.  Vores  Under- 
vant og  Stag  maatte  sættes,  da  de  hang 
formelig  løse  og  i  Bugt..IJPaludan.Er.ll7. 
Scheller.MarO.  brække  bugt,  se  brække 
2.2.  II  J^  om  mast,  tømmer  olgn.,  der  ikke  er 
lige.  han  (skal)  have  nøje  Indseende  med, 
at  ikke  Master,  eller  Stænger,  faae  Bugt. 
ud-  50  SøkrigsA.(1752).§662.  SøLex.(1808).  Schel- 
ler.MarO. II  (sj.)  i  ent.  om  bugtende  bevæ- 
gelse; bugtning.  *Sig  Kroppen  (o:  slan- 
gernes) vandt  i  den  skiønneste  B\igt.Oehl. 
XXX1I.2I8.  *Som  den  smidigste  Slange  | 
Gik  de  Bølger  (o:  bækkens)  iBugtWinth. 
III.183.  1.2)  drejning  til  siden,  hvorved 
der  under  bevægelse  fremad  beskrives  en 
krum  linie,  hun  løb  ikke  lige  paa,  men 
i   sælsomme,    usikre  BugteT.JPJac.I.168. 


gende  i  forbladeis  (0:  øvre  inder  avnes)  hul-  60  at  gøre  Sidespring  og  Bugter.  6r«/wn.JJ.50 


hed.  8al.yiII.14.  -stillet,  paH.  adj.  [I.5] 
(hot.)  Hos  faa  (planter)  forekomme  ogsaa 
Ribber  paa  Bugfladen:  bugstillede  Rib- 
ber (costæ  \entraL\Qs).Drejer.BotTerm.ll5. 
-streg,  en.  [2.6]  ^  sejldugsstrimmel  syet 
til  forstærkning  tværs  over  et  undersejl  ell. 


(overf.:)  *\eg  véa,  at  jeg  kan  fare  vild 
og  tage  fejl  og  Bugter  s\aa.Drachm.JJV. 
170.  Ij  t  (talem.)  springe  i  bugter,  være 
snar  t  vendingen.  Moth.B448.  VSO.  ||  m. 
overgang  til  l.i.  Veien  . .  slyngede  sig  i 
. .  mange  Bugter  og  Krumninger.Iw^.yS. 


III.    Rentrykt  u/(  1920 


6 


83 


Bngt 


hugte 


84 


11.78.  jeg  veed  hvor  Aaen  gaaer  i  Bug- 
ter, snart  her,  snart  deT.HCAnd.V.25.  Mel- 
lem Byerne  . .  gjør  Dalen  en  Bugt,  bøier 
sig  som  en  Alhue.smst.VIUOO.  Klitlinien 
. .  bør  gaae  parallel  med  Havet,  og  saa- 
vidt  muligt  undgaae  Bugter. Andres.Klitf. 
282.  jf.:  *Naar  Vind  og  Vand  ham  føye 
vil,  I  Og  Farten  ey  har  Bugter./Sittfe.Si. 
*Hist,  hvor  Veien  slaaer  en  Bugt,  | 
Ligger  der  et  Huus  saa  smxikt.H.CAnd.X. 
528.    ADJørg.IY.243.    Bogan.1.48. 

2)  hvad  der  danner  en  krumning; 
krummet  del  af  noget,  (ofte  m.  overgang 
til  bet.  1).  2.1)  i  al  alm.  (Hannibal)  begaf 
sig  tU  den  yderste  Buckt  af  Italien-HoZfe. 
Intr.1.67.  de  Bugter  og  Folder  som  Sind 
og  Legeme  ere  satte  udi,  maa  efterhaan- 
den  igien  iæxnes.sa.Ep.IV.486.   Graamaa- 

fen  (har)  en  rød  Plet  i  Bugten  af  Neb- 
etsunderste  Kashe.vAph.Nath. ¥.189.  *Vort 
Dannebrog  er  smukt,  |  Det  vifter  hen 
ad  Havet  |  Med  Flagets  røde  Bugt  (o: 
fold).Oehl.L.II.102.  "(trolden)  frem  sig  sky- 
der I  Af  Klippens  Bugter.sm8<.1.55.  *Da 
fulgte  han  langs  Bækkens  krumme  Bugt  | 
Den  Hemmeliges  ¥\ugt.Winth.lV.50.  Den, 
som  ikke  . .  tydeligt  mindes  endogsaa  den 
ringeste  Bugt  af  den  snoede  Vei,  hans 
Elskov  har  betraadt,  har  aldrig  elsket.C 
Bemh.IX.233.  (haaret)  lagde  sig  med  en 
lille  blød,  kruset  Bugt  ned  over  Panden. 
Drachm.F.1.66.  naar  Egens  Grene  ernøgne, 
kan  man  ret  se  deres  ejendommelige  É-af- 
tige  BugteT.Frem.DN.321.  2.2)  f  frem- 
springende del;  (lille)  pukkel.  Moth.B 
448.  Han  har  en  Bugt  paa  Næsen.  VSO. 
2.^  ^  ombøjet  del  af  et  tov;  især:  kreds 
af  et  opskudt  tov.  Naar  Ankeret  skal 
falde,  skal  han  . .  indhente  Ordre,  hvor 
meget  Toug,  eUer  Bugt,  han  skal  have 
paa  Dækket.Sø/cH^'s^/i  752).§455.  en  Mand 
fik  sit  Been  i  Bugten  af  læ  Storskjøde. 
JJ  Paludan.  Er.  106.  Harboe.MarO.  lade 
Trossen  løbe  ud  Bugt  for  Bugt.Scheller. 
MarO.  gøre  Bugten  af  en  Trosse  fast  i 
en  Bøie.smst.  At  lægge  et  Toug  i  regel- 
mæssige Kredse  paa  Dækket  kaldes  at 
skyde  det  op  i  klare  BxigteT.IdrætsB.I.360. 
]\  midten  af  et  tov  (mods.  enderne).  Idræts 
B.1.360.  Sal.V.1005.  ||  (sj.)  talem. :  ville  have 
bugten  og  begge  enderne,  ville  være 
eneraadende.  Moth.B448.  VSO.  GadsMag. 
1915-1916.200.  2.4)  ^  den  midterste  del  af 
den  svingning slinie,  som  et  punkt  i  et 
skib  beskriver  under  slingring  éll.  duvning. 
Scheller.MarO.  2.5)  f  ^  d.  s.  s.  Bug  2.6. 
Harboe.MarO. 

3)  om  indskæring  i  en  rand  olgn.  3.i) 
del  af  et  hav  éll.  en  sø,  som  skærer  sig 
ind  i  landet;  større  og  (især)  bred  ind- 
skæring i  kysten;  større  vig;  havbugt. 
(Bergen  ligger)  omkring  Bredden  af  den 
store  Bugt,  som  Indbyggerne  kalde  Waa- 
gen.Holb.Berg.27.  *(de)  skiule  Baaden  i 
en  lønlig  Bugt.Sander.Harp.51.  Havet 
danner  Fiorde  og  Bugter  i  LanåetMolb. 


DH.I1.61.  I  smukke  Bugter  mellem  de 
høie  Banker  med  høie  Bøge  strækker  sig 
lnå&øeTL.HCAnd.XII.97 .  cUm.  i  navne  som 
Køge  bugt.  Jammerbugten  ofl.  \\  (overf.) 
*lette  Pil!  Mit  (o:  Arners)  Budskab  du  ham 
bringe  |  Paa  Farten  gjennem  Luftens  klare 
Bvig^.PalM.II.8.  II  (sj.)  om  land,  der  ligger 
ved  en  bugt.  *Bebygged  blev  og  ørked  | 
Heel  snarlig  Bugt  ved  Bugt  (o:  af  nybyg- 

10  gerne  paa  Island). BlicKD. ^1.16 5.  jf.:  den 
rige  . .  Raia  af  Acham,  hvis  Lande  laae 
udi  Bugten  af  Beng2Åen.Holb.Hh.II.277. 
3.2)  (bot.)  bred  (afrundet)  indskæring  i 
et  blad.    Drejer.BotTerm.33.35. 

4)  i  udtr.  faa  bugt  med  {af  ænyd.  glda. 
faa  bugt  paa  (Kalk.1.298.  Rimkr);  grund- 
bet, rimeligvis  „kunne  bøje,  tvinge",  jf.  bugte 
1.2  ;  om  andre  forklaringer  se  FalkT.EtymO. 
Festskr.VilhThoms.272.  TfF.4B.V.137)  faa 

20  magt  med;  overvinde,  som  (Judas)  ingen 
Bugt  kunde  f aae  (nu :  ikke  kunde  faa  bugt^ 
med  (Jesus),  lod  han,  som  han  vilde  være 
hans  Discipel.froi6.Jir.7J.555.  *Mit  Kiempe- 
Hierte  bugt  med  al  Ulempe  fils..Falst.Ovid 
108.  *Naar  . .  Ærgrelser  og  Bryderier  | 
Bugt  med  mit  gode  Lune  fsiSie.Bagges.SkB. 
253.  ikke  de  kraftigste  Lægemidler  .  . 
have  kunnet  f  aae  Bugt  med  (feberen).  Winth. 
VIII.198.    En  af  dine  Kammerater  slog 

30  jeg  til  Jorden,  og  Greven  fik  Bugt  med 
den  Anden.irrz.XFJ.  559.  L  Bruun.  SK.  9. 
jf.:  efterhaanden  vandt  jeg  dog  saa  no- 
genlunde Bugt  med  min  ÆngstelscEh- 
r ener  Kidde. S. 10 2.  ||  (spøg.)  om  mad,  der 
sættes  til  livs.     Berqs.FM122. 


*(han)  fik 

Bugt  med  en  heel  Postei  |  Med  et  Par 

Ænder  til  Fylding  J'Helms.NV.7 6.  han  har 

faaet  bugt  med  alle  pandekagerne  j 

bng^-tale,  v.  (1.  or.)  tale  som  en  bug- 

40  taler,  (kragen)  bugtaler  med  dæmpede, 
lokkende  ToneT.Bogan.lI.138.  Han  uddelte 
sine  Ordrer  med  en  lidt  forceret  Kom- 
mandostemme, der  nu  og  da  bugtalede 
inde  i  iisisindklædet.Nathans.F.50.  -talen, 
en.  d.  s.  s.  -taleri.  hans  Tale  bliver  en  Art 
Bugtalen  af  uendelig  comisk  Virkning. 
Kierk.EE.1.254.  SaVIV.231.  -taler,  en. 
«  VSO. 17 93;  efter  lat.  ventriloquus,  af 
venter,  bug,  og  loqui,  tak)  person,  der  uden 

50  synlig  bevægeUe  af  munden  kan  frembringe 
ord  og  toner,  saa  de  synes  at  komme  fra  et 
fjernere  sted.  Ing.KEJ^.119.  at  kunne  tale 
med  Maven,  det  kalaes  at  være  Bugtaler. 
HCAnd.VIII.248.  -taleri,  et.  en  bugta- 
lers kunst  ell.  tale.  SaUIV.231.  \\  (overf.) 
om  tale,  der  skal  forestille  at  være  en  andens. 
Kierk.Gjent.152.  Ægtemanden  her  . .  er  en 
opdigtet  Person  og  det,  han  siger,  Bug- 
taleri  af  en  Ungkarl  (o:  af  Kierkegaard). 

60  Brandes. II. 346.  -tang:,  en.  [2.2]  0  tang, 
der  er  indrettet  til  at  fatte  en  smeltedigel. 
SaUIV.231. 

bii£te,  v.  ['bog^a]  -ede.  vbs.  -ning  (s.  d.). 
{ænya.d.  s. ;  aft.  af  Bugt) 

1)  trans.  1.1)  faa  til  at  danne  en  krum- 
ning. Moth.B448.  (fuglen)  bugtede  sin  Fart. 


85 


BngthøTl 


Bnk 


86 


Bahb.E.1.392.  *Hvad  ret  og  lige  er,  hvi 
vilde  man  det  hngte?Oehl.Er.lV. 16.  *Hun 
begge  Sider  (af  buen)  \)Vigted.PalM.Tr 
Jamb.36.  (træbaandet)  bøjes  rundt  . ,  idet 
man  bugter  det  fra  Ende  tU  anden  med 
Tommemngeren  stemt  imod  Fladen.Haand- 
aem.134.  (I  bevæge  i  bugter.  *Hesten  . . 
Kneiste,  |  Bugtende  sin  hvide  Kiop.Bag- 

f  er. 11.425.  I|  perf.  part.  brugt  som  adj.: 
rummet.  Moth.B448.  nu  især:  som  slaar  lo 
bugter,  gaar  ud  og  ind.  Boye.Brødr.133. 
Schand.SD.77.  dem,  hvis  Stier  ere  krogede, 
og  hvis  Veie  ere  bugtede  ('CAr.FI  afvig.). 
Ords.2.15.  de  bleve  ødelagte  af  bugtede 
(Chr.Vl:  krogede;  Slangers  Bid.Visd.16.5. 
(bot.)  om  blade  m.  korte  og  brede  indskærin- 
ger i  randen  (sinuatus):  Træearter.(1799). 
310.  Lange.FloraJCxxiii.  (bot.)  om  stængel, 
der  flere  gange  forandrer  sin  retning :  Drejer. 
BotTerm.148.  iJ2)  (nu  kun  dial.)  faa  bugt  20 
med;  magte.  Fienden  .  .  vilde  torænge  il- 
somt frem  i  adspredte  Hobe  som  Lidt 
kunde   hugte.Grundtv.Saxo.IlI.176.   Feilb. 

2)  refl.:  danne  krumning(er);  især  om 
hvad  der  bevæger  sig  ell.  tænkes  at  bevæge 
sig  skiftevis  til  en  af  siderne  (ell.  op 
og  ned).  Strømmen  . .  bugtede  sig  i  mange 
underlige  BømmgeT.Rahb.  Tilsk.1798. 754. 
*(Danmark)  bugter  sig  i  Bakke,  Dal.Oe^Z. 
L.IL102.  ham,  der  . .  har  bugtet  sig  . .  i  30 
Støvet  for  min  Yod.BredaU.III. 6.  Olie- 
træet ligner  meest  Pilen,  men  Grenene 
skyde  \Ske  frem  i  stive  Vidier,  de  bugte 
sig  meeT.HCAnd.IX.52.  Røgen  bugtede  sig 
langsomt  ud  af  Skorstenene  J^PJacU.S^i. 
en  vandrig  Aa  bugtede  sig  mellem  grønne 
Enge.Pont.FL.320.  (jaguaren)  forfølger  sit 
Bytte,  idet  den  som  en  Slange  bugter  sig 
hen  ad  JoTden.BMøll.DyL.1.63.  \\  (vi  ser) 
Hydra  atter  bugte  sig  frem  imod  os.  40 
Dagbl.^yil859.1.sp.l.  JPJac.II.6.  jf:  Styr- 
manden, der  med  Loddet  i  Haanden  og 
Øiet  paa  Roret  og  Seilene  bugter  sig  frem 
imellem  Grunde  og  SkiæT.Mall.SgH.348. 
(overf.:)  De  andre  havde  alle  kun  det  Maal 
at  bevare  deres  egen  Magt  ved  at  bugte 
sig  frem  mellem  de  forskellige  Partier. 
Fridericia.NH.I.115. 

3)  intr.  3.1)  O  d.  s.  s.  bugte  sig  (bet.  2). 
•Bækken  bugted  surrende  toT\)i!Blich.D.I.  50 
35.  *det  Sølv  ervæld,  der  bugter  |  Om 
Kundskabs  eviggrønne  TTæ.Winth.1.45. 
*hvor  Veien  bugter  |  Fra  Skoven  ned  mod 
grønne  Ya.ng.smst.V.126.  I  stærke  ind-  og 
udad  bugtende  Linier  snoede  (skovstræk- 
ningen) sig  hen  ad  det  frugtbare  Plateau. 
Schand.AE.306.  Bang.SE.109.  3.2)  (nu  især 
jæg.)  bevæge  sig  i  en  bugtet  linie  (jf. 
Bugt  1.2;.  8chyUe.IB.IV.214.  »Forbi  mig 
bugter  muntre  Flaggermuus  1 1  vante  Flugt.  60 
JMSmidt.Haver.239.  I  Stedet  for  at  løbe 
helt  bort,  lade  (de  fleste  vildtarter)  sig  da 
drive  rundt  i  større  eller  mindre  Kredse, 
Bugter  —  de  bugte  for  Hxinden.VigMøll. 
HJ.48. 

.  Bns^t-herl,  en.  [I.1  ell.  2.i]  0  høvl  af 


særegen  form  til  høvling  af  krumme  ell.  hule 
flader.  Haandgern.35.  Haandv.149.  f  bog- 
tig,  adj.  (jf.  ty.  buchtig)  bugtet.  HPAn- 
chersen.Hert}iedal.(  1745).375. 

t  Bug- tjener,  en.  [I.2]  [ænyd.  d.  s., 
efter  ty.  bauchdiener)  fraadser.  Spectator. 
237.433. 

Bugtning,  en.  flt  -er.  t)  som  vbs.  til 
bugte,  (odderen)  svømmer  mest  ved  Hielp 
af  Bugtninger  af  Krop  og  liale.Frem.DN. 
465.  2)  d.  s.  s.  Bugt  l.i.  som  en  uhyre 
Orm  .  .  der  i  sine  Bugtninger  sammen- 
knuger Alt.Mynst.Betr.I.280.  Hvor  den  Vej 
er  dumt  anlagt!  . .  se,  hvilken  vid  Bugt- 
ning den  giøT.Goldschm.III.329.  JPJacJI. 
364.  Baronessen  hvilede  .  .  i  en  indta- 
gende Bugtning  paa  en  slangeformet  Ka- 
napé. Wtea.S.i  05.  Slangen  løsner  nu  sin- 
digt sine  Bugtninger  og  begynder  strax 
at  sluge  Bjttet.BM0ll.DyL.in.54. 

Bugt-side,  en.  [I.1]  (fagl.)  især  i  flt, 
om  de  to  krumme  flader,  som  findes  paa  til- 
hugget ell.  savet  træ,  der  tillige  har  to  plane 
flader.  ForstO.  Opperm.Træ-  og  andre  Skov- 
produkter.(1911-16). 307. 

Bug-vandsot,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -vat- 
tersot. VareL.(1807).I.512.  MøllH.1.329. 
-vattersot,  en.  (med.  og  vet.)  Lægen.reg. 
OLBang.Haandb.iTherapi.(1852).360.  Sal. 
III.855.  t  -ve,  en.  mavesmerter.  Møy- 
sommelig  vaagen,  og  galde,  og  bug-vee 
(1871 :  Bugvrid;  ere  hos  en  ufyldelig  Mand. 
Sir.31.23(Chr.VI).  -vrid,  et.  (f  -vred. 
Sir.37.35( Chr.Vl).  Apot.(1791).365).  (ænyd. 
d.  s.;  nu  1.  br^  underlivssmerter ;  kolik.  Oecon 
H.(1784).III.lll.  Grundtv.DV.IV.63.  Bar- 
net i  Vuggen  skreg  af  Bugyrid.PilføM.I. 
246.  Winth.XI.108.  Schand.F.467.  Sir.31. 
23 r Chr.Vl  afvig.;  se  u.  -ve).  Sal.III.855. 
II  (overf.)  *Joraen  fik  Bugvrid  af  Tørke. 
Drachm.DS.50.  -væg,  en.  (anat.)  Anat 
(18401382.  Panum.116. 

bun,  interj.,  se  bu. 

L  Buli,  en.  [bo^]  HøysgAG.48.  flt.  -ke 
ell.  t  -ker  (Holb.Berg.109.  Bobinson.1.248). 
(æda.  d.  s.,  oldn.  bokkr,  bukkr,  eng.  buck, 
ty.  bock) 

1)  navn  paa  hannen  af  forsk.  dyr. 
1.1)  hannen  hos  gederne;  gedebuk,  han  stal 
slagte  Syndofferets  Buk,  som  er  for  Fol- 
ket.3Mos.l6.15  (jf.  Syndebuk;.  Kiød-Vahre 
af  Øxen  .  .  Bukker,  GiedeT.Holb.Berg.109. 
Hvilken  Vederstyggelighed  at  see  600000 
Mænd . .  at  løbe  i  Brunsten  som  Hiorte  eller 
BvL^e.Buge.FT.112.  *De  Bukke  rundt  kan 
kiøre  |  Kring  Jorden  Asa-Thor.Oe^Z.iV6r.9. 
*Saa  greeb  han  fat  en  Ungmø  |  Og  sprang 
som  en  Buk  (i  dansen ).Winth.HF. 167.  Buk- 
ken er  alvorligere  og  værdigere  end  Ge- 
den; den  er  ogsaa  jnodxgeTe.BMøUJ)yL. 
1.230.  II  (1.  br.)  i  best.  f,  om  stjernebilledet 
stenbukken.  *Nu  høiere  (solens)  Krop  paa 
Horizonten  brænder,  |  Og  veltes  funklende 
fra  Bukkens  'Rimxne\tegn.EColb.(Bahb.LB. 
1.200).  II  t  rende  buk,  slaa  hovederne 
sammen  under  brydning  ell.  slagsmaal  (jf. 


6* 


87 


Buk 


Buk 


88 


I.  bukke  1).  VSO.n  (foræld.)  ordspr.:  Man 
skal  ikke  tage  Bukken  efter  Haarene  (o: 
man  skal  ikke  skue  hunden  paa  haarene). 
smst.  1.2)  (nu  kun  hihl.  og  sdjy.)  hannen 
hos  faarene;  væder.  Moth.B444.  KSelsk 
Skr.I.20.  Feilb.  især  iudtr.  skille  faare- 
ne fra  bukkene,  (efter  Matth.25.32)  skille 
de  gode  fra  de  onde.  *Jeg  bringer  de  Døde 
til  Himlens  Port,  |  Der  pleier  man  Buk 
fra  Faar  at  skme.JB:eib.Poet.X.249.  Arlaud. 
24.  1.3)  (jæg.)  hannen  hos  raavildt;  raa- 
huk.  De  maa  . .  kun  skyde  Bukke,  ialfald 
ingen  gammel  R&SL.Baud.JS.224.  VigMøll. 
HJ.190.  ForstO.  ||  (nu  næppe  br.)  talem.: 
Den  Karl  er  saa  dum,  han  kj ender  ikke 
Bukken  fra  Eaaen.Blich.III.297. 

2)  overf,  om  mennesker  ell.  dyr.  2.1)  {jf. 
lat.  hircus,  eng.  buck,  ty.  bock  osv.;  dagl.) 
udsvævende,  liderlig  (ældre)  mands- 
person. Moth.B444.  VSO  "  _ 
maal  vil  dig  læse,  |  Gamle  Satyr,  gamle 
B\xk.PalM.III.S8.  *Ovid,  den  Buk,  til 
Hælvten  er  gemen,  |  og  værre  er  Ana- 
creons  Sædelære.Z)racAm.i>J.J.57.  AndNx. 


PE.I.267.  2.2)  (jæg.)  V  enkelt  bekkasin. 
Ejærbøll.544.  VigMøll.ÉJ.196.  2.3)  i  ssgr.,  om 
forsk,  biller  m.  lange  følehorn,  jf.  Aspe-, 
Træbuk  mfl. 
3)  (jf.  ty.  bock;  især  fagl.)  overf.  om  forsk. 


naar  man  springer  Buk:  Først  staar  jeg, 
og  De  sprmger,  saa  staar  De,  og  jeg 
springer.  Goldschm.  V.  235.  Brandes.  X.  3  79. 
jf.:  længere  tilbage  springer  man  Buk 
over  Verdens  Besværligheder.  ^er^s.PP. 
51.  II  spec.  (gym.):  gymnastikredskab  med 
kort,  overalt  Uge  tyk,  vandret  krop  til  at 
springe  buk  over;  lille  „hest".  Gymn.1.54. 
3.3)  «  vAph.(1764);  fra  ty.  bock;  jf:  Buk 
10  . .  Kaldes  opstanderne  for  og  bag  på  en 
karm,  hvori  fadingen  hengeT.Moth.B445) 
ophøjet  kuskesæde  paa  en  vogn.  FrSneed, 
1.506.  (han)  sad  for  den  frie  Udsigts  Skyld 
paa  Bukken  hos  Kadsken.Bahb.Fort.1 1.171. 
*En  Postillon  i  Frakke  rød  |  Paa  Bukken 
saå.Heib.Poet.VII.366.  *Høit  paa  Bukkene 
stramme  Lakaj  er.  JSode.I>.i8.  om  chaufførens 
plads  paa  en  automobil:  0Bung.SS.52.  3.4) 
0  hejseredskab  bestaaende  af  tre  oprette, 
Jeg  dit  Skuds-  å)  foroven  forbundne  stolper.  Sall  V.233.  \\  ^ 
skraastøtte  dannet  af  to  foroven  sammen- 
bundne rundholter  (til  indsætning  af  master 
olgnj.  VSO.  SøLex.(1808).  Scheller.MarO. 
jf.  Funch.MarO.II.23.  3.5)  (mur.)  nedram- 
met pæl  med  paasømmede  lægter  til 
brug  ved  afmærkningen  af  en  bygnings  yder- 
linier. Gnudtzm.Husb.65.  3.6)  (tøm.;  nu 
næppe  br.)  skraat  stykke  tømmer,  der  for- 
binder  „bjælken"   og   „stolpen"   i   bindings- 


redskaber  ell.  indretninger,  der  har  (ell.  opr.  joværk;  skraabaand  (jf.  Stribaand^.  VSO 
har  haft)  en  vis  lighed  med  en  buk  l.i.  (jf.      "  -^   •  "    '     '  •   ''      '     '      ^  ^      "  ^ 

Afviser-,  Apporter-,  Ild-,  Savbuk  ofl.).  3.1) 
redskab  til  at  støde  med;  især  (foræld.) :  red- 
skab til  at  ødelægge  mure  olgn.  med;  storm- 
buk; væder,  du  skal  stille  leyre  imod 
(Jerusalem),  og  sette  bukke  (1871 :  Storm- 
bukkej  imod  den  trindt  omkring.Æ^.^.^ 
(Chr.VI).  sette  bukke  fiSZi;  Muurbræk- 
kere^   imod   jtortene.smst. 21. 22 (Chr.VI). 


3.7)  i  forb.  den  polske  buk,  (foræld.)  en 
art  torturredskab.  Beskr.^^/il711.  detSlags 
piinlige  Forhør,  som  .  .  har  været  i  Brug 
i  Militair-Etaten  under  Navn  af  den  pol- 
ske Buk  . ,  Afskaffes  nn.Beskr.^y3l790. 

II.  Buk,  en.  [hog]  (f  Bo(c)k,  se  ndf., 
jf  u.  Blok  7).  flt.  (1.  br.)  d.  s.  (PLaurids. 
S.I.80)  ell.  (spøg.,  1.  br.)  -ke.  (efter  ty.  ei- 
nen  bock  schiessen,  skyde  forbi,  begaa  en 


Schytte.IB.IV.312.  ||  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  40  fejl;  oprindelse  usikker;  dagl.)  fejl  ell.  for- 


Rambuk.  Moth.B444.  MO.  3.2)  (jf.ital.  ca 
pra,  fr.  chévre)  redskab,  oftest  bestaaende 
af  et  vandret  træstykke  med  fire  ben,  der 
især  anvendes  til  støtte  og  underlag  for 
noget;  stilladsbuk.  Igiennem  hullerne 
lagde  jeg  de  syv  Musqvetter  .  .  ret  lige- 
som Canoner,  paa  stærke  Bukker,  i  Ste- 
den  for  LaYeteT.Bobinson.1.248.  en  hvid- 
malet Buk  . .  hvorover  der  hængte  Seler 


seelse  (især  m.  h.  t.  optræden);  brøler;  dum- 
hed; fadæse;  næsten  kun  i  forb.  som  be- 
gaa ell.  (nu  sj.)  gøre  en  buk.  vAph. 
(1764).  Sal:  Herr  Brandtmayor  .  .  begig 
en  Bock,  eller  en  stoer  Forseelse.  CF 
Beiser.  Beskr.  over  den  fyrgterlige  Ildebrand. 
(1784).35.  (jfHeib.Poet.L471).  *Men  giør 
De  mindste  Bok  i  Deres  Ritual,  |  De  sva- 
rer mig  en  lige  Kapital.Wess.196.  *Han 


og   Hovedtøj    til  Hestene.ScAan3.il7M.  44.  50  græd  af  Ærgrelse,  som  rigtig  nok  |  Han 


En  langagtig  Bordplade  paa  to  Bukke 
Drachm.UB.34.  Gnudtzm.Husb.51.  ||  staa 
buk.  1.  staa  i  foroverbøjet  stilling  for  at 
lade  en  anden  stige  op  paa  ryggen,  jeg  kan 
naa  kanten  af  muren,  hvis  en  vil  staa  buk 
for  mig  I  (overf.:)  vi  skulde  selv  staae 
Buk  for  Olav,  saa  han  kunde  komme  til  at 
see  os  oyeTBxi\eået.Grundtv.Snorre.II.101. 
2.  staa  i  foroverbøjet  stilling  for  at  lade  en 


havde  Aarsag  til  ved  slig  en  Bokl^a^'^es. 
1.21.  Heib.Poet.IX.418.  Retsdommen,  hvori 
den  store  Buk  var  begaaet,  at  i  en  Livs- 
sag  Eed  sattes  mod  Eeå.PalM.IL.1.98. 
(ieg  vil)  tilskrive  dit  hypokondriske  Lune 
denne  Bock  mod  Sandh.eaen.PVJ ae. Breve. 
110.  Schand.TF.1.28. 

III.  Buk,  et.  [bo^]  flt.  d.  s.  (ænyd.  d.  s. 
(Bor ding. 1. 51);  egl.  vbs.  til  II.  bukke)  (let- 


sprxnge  over  sig.  vil  du  staa  buk,  saa  skal  60  tere)foroverbøjning  af  (over)kroppen  (ell. 


jeg  springe  over  dig  ■  Gymn.II.25.jf.  Feilb 
8ml.:  (han  var)  saa  naadig  at  tilbyde  sig 
selv  som  „Buk",  naar  vi  Andre  vilde 
spTinge.Drachm.UB.108.  \\  springe  buk, 
leg,  der  bestaar  i  at  springe  over  en,  der 
siaar  buk.  Ew.VI.64.   Det  er  jo,  ligesom 


hovedet),  hvorved  (især)  mænd  hilser  ell. 
viser  ærbødighed.  Beenb.1.55.  *Rang  og  Magt 
1  Et  skyldigt  Buk  han  yder.Zetlitz.Poes.248. 
det  Buk,  hvormed  Skuespillerne  ende  et- 
hvert Sty\ske.Heib.Pros.VI.81.  *Han  fier- 
ned  sig  med  høfligt  Bnii.Winth.(Fæarel. 


89 


Buket 


bnkke 


90 


*Viil849.sp.ll83).  (han)  modtog  de  Indtræ- 
dende med  et  kort  Bu^.Gylb.Novel.II.162. 
•Med  Tak  og  Buk  de  tvende  Herrer  gik. 
FalM.IV.136.  han  gjorde  i  sin  befippelse 
saa  dybt  et  buk,  at  han  nær  var  faldet 
paa  hovedet  j  ||  (sj.)  om  kvinder:  (han) 
tog  sin  Hat  af;  Grevinden  gjorde  et  høf- 
li^og  alvorligt  Buk.iScAowo.C7MJ  77. 

JBnket,  en.  [bu'kæd]  flt.  -ter.  {fra  fr. 
bouquet;  sa.  ord  som  Busket  ||  ordet  har 
/br<rcen^<  Urtekost)  \)  af  plukkede  blomster, 
bundet  sammen  og  sammenstillet  paa  forsk, 
vis.  \.\)iegl.bet.Moth.B276.  smucke Blom- 
ster, hvoraf  hun  selv  afbrød  en  Bouquet 
og  forærede  Tci\g.Seidelin.7 .  et  halvt  Hun- 
drede deilige  Bouquetter.B^CM.nd.Breve.JJ. 
605.  ERode.GK.10.  \\  binde  en  buket, 
pantelegsdom,  hvorved  nogle  af  selskabet  faar 
natm  efter  en  blomst,  medens  en  er  baandet, 
hvorpaa  den  dømte  kaldes  ind  og  spørges  om, 
hvad  han  vil  gøre  med  disse  blomster.  Legeb. 
I.b.54.  Feilb.lV.77.  1.2)  (overf.)  hvad  der 
ligner  en  buket  (l.i).  Vil  De  .  .  uddele  en 
Bouquet  af  Hilsener  til  alle  kjære  Venner. 
HCAnd.Breve.II.702.  Pistoler  affyredes,  og 
en  Buket  af  Raketter  . .  kastedes  iveiret. 
Holst.IV.222.  Røræg  med  Blomkaal.  Blom- 
kaalen  pilles  i  smaa  Buketter  og  koges. 
Den  kommes  i  de  piskede  Æg.FrkJ.Ko- 
geb.27.  Der  kan  samles  en  hel  lille  Bou- 
ket  af  lignende  Udtalelser  rundt  omkring 
i  Udgaven  af  Danmarks  gamle  Folkeviser. 
Tilsk.1917. 11.161.  ||  (spec.)  om  en  figur  i 
dans.  en  Opstilling,  som  kaldes  en  lukket 
Buket.PoMfPef.Dons.36.  2)  (især  fagl.)  fin 
duft  ell.  aroma  hos  god  vin;  blomst  (2.e). 
2.1)  i  egl.  bet.  Goldschm.III.346.  Brandes. 
VIII.212.  Efter  med  Kendermine  at  have 
indsnuset  Vinens  Buket  tømte  Herrerne 
Glassene.Ponf.iP.FJJJ. i  78.  Leop.  GH.19. 
jf.  (sj\) :  (hun)  drak  Buketten  af  en  Carls- 
herg.Bang.S.20.  2.2)  (især  G))  overf.  de 
berøve  . .  deres  Kjærlighed  den  Bouquet 
.  .  som  er  dens  bedste  Smykke. CPemfe.J. 
93.  En  ypperlig  Vin,  som  Brudens  Fader 
selv  havde  ladet  hidbringe,  satte  den  sid- 
ste, fuldendte  Buket  paa  Stemningen. GoM- 
schm.VIII.116.  det  er  saare  vanskeligt  at 
føre  de  Indtryk,  man  har  modtaget  i  det 
frie,  ind  i  Atelierets  lukkede  Rum  . .  uden 
at  de  tabe  noget  af  deres  BuketJion^c. 
11.360.  \\  især  i  forb.  som  buketten  af 
ell.  paa  noget,  det  fineste  og  bedste  ved  no- 
get; „prikken  over  i'et".  Hjemkomstens  før- 
ste Øieblik  er  dog  Bouquetten  af  den  hele 
B.eise.HCAnd.IX.157.  (iron.:)  Skraldeman- 
dens Vogn,  hvor  den  drivvaade  .  .  Karl 
hjælper  den  smudsige  Pige  med  Fjerdin- 

fen,  det  er  Bouquetten  paa  en  saadan 
jøbenhavnsk  Novemberdag,  smst.  IV.  65. 
jf.:  *Sanct-Hans-Dag  med  Ret  |  Er  Fe- 
stens Bouquet.  JJci6.Poef.FJJJ.i5i.  Bu- 
ket-gren, en.  [l.i]  (gart.)  dværggren,  der 
bærer  frugtblomster.  J Jenssen. Frugttrædyrk- 
ning.(1902  ).98.  -riff,  adj.  [2.i]  (fagl.)'Be- 
tegnelsen  Medicinflvine  .  .  benyttes  om 


Vine,  der  ere  .  .  buketrige. jSoLZJJ.56i. 
-rose,  en.  [l.i]  (gart.)  rose,  aer  sætter  mange 
smaa  blomster  i  klynge.  OrdbS.  -saks,  en. 
[l.i]  (gart.)  saks,  der  er  indrettet  til  at  fast- 
holde blomsten  efter  afklipningen.  Havebr 
L.^358.  -Tin,  en.  [2.i]  (1.  br.)  fin  vin.  (han) 
smagte  paa  (snapsen)  som  paa  en  Bouket- 
Ym.Schand.F.263. 
Bukkar,  en.  [<bukBr]  (ogs.  Bok(k)ar. 

10  [ibokBr]  JTusch.29.  HCAnd.XII.43.  Bosfr. 
Flora.1.382).  flt.  d.  s.  (Winth.I.122)  ell.  (sj.) 
-er  (Saaby.''),  jf.  Bukkaer  (Fleuron.lN.35). 
(ænyd.  d.  s.  og  bockare  (Kalk.I.240),  æda. 
bukarue  (Harp.Kr.l59,  jf.  302);  egl.  smsat, 
se  II.  Bog  og  I.  Arve;  jf.  Bogager)  Sjr  mw- 
sike;  skovmærke;  Asperula  odorata  L. 
JTusch.29.  *I  Vaarens  lysegrønne  Lund,  | 
Hvor  Bukkar  staaer  i  Klynge.  TFinfA-FJ. 
186.  i  den  nys  udsprungne  Bøgeskov,  hvor 

20  den  grønne  Bukkar  duftede  for  deres  Fød- 
åGr.HCAnd.V.370.  Stuck.AT.6.  MentzO. 
Bill.53. 

I.  bukke,  V.  ['boga]  -ede.  vbs.  (sj.)  -ning 
(Cit.l759.(HistMKbh.l.625)).  {ænyd.  d.  s.; 
afl.  afl.  Buk)  1)  (til  I.  Buk  1;  nu  kun  dial.) 
stange;  støde.  Væderen  bukkede  ham 
med  Homene.F/SO.  „Du  er  jo  tyk  i  den 
ene  Side  af  Hovedet."  „Ja,  det  er  den 
engelske  Vædder,  der  har  bukket  mig." 

30  JakKnu.GP.2.  SkjoUb.NM.222.  \\  f  dep. 
bakkes,  stange  hinanden;  støde  panderne 
sammen.  Moth.B446.  Vædrene  bukkedes 
saalænge,  indtil  den  ene  maatte  give  tabt. 
VSO.  jf.:  Man  siger  . .  at  bukkes  Pande 
med  een;  men  det  er  kun  Ammesnak  for 
BøTn.Høysg.S.229.  \\  f  (overf.)  komme  buk- 
kende paa  en,  komme  uforvarende  bag  paa 
een.  VSO.  jf.:  Jeg  er  alt  bange  at  der 
nogen  skal  komme  overbuckenes  paa  os. 

40  KomGrønneg.1.259.  2)  (til  1.  Buk  3.1 ;  for- 
æld.) i  forb.  m.neå:  nedramme  (pæle  olgn.) 
med  en  rambuk.  Moth.B446.  VSO.  man 
„bukkede"  Pæle  ned  i  Grunden  ved  Malmø- 
hus, da  Porthuset  skulde  ombygges.  TroeZ« 
L.III.10. 

II.  bukke,  V.  [iboga]  Høysg.2Pr.20. 
-ede  ell.  (nu  kun  dial.)  -le  (Helt.Poet.22. 
Thorsen.108).  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf.  III.  Buk. 
(ænyd.  d.  s.  ell.  bykke,  fsv.  bukka;  fra  mnt. 

50  bucken,  jf.  ty.  biicken;  besl.  m.  bøje) 

t)  (trans.)  gøre  krum;  bøje.  1.1)  (nu  1. 
br.)  i  al  alm.  *Gid  ædrue  vi  være  kan,  | 
Naar  vore  Knæe  vi  hvLkke.Kingo.275.  *end- 
skiønt  (gud)  bukker  |  Mig  dybt  i  Støvet 
ned.Storm.SD.220.  'Grenen  knækkes  maa, 
som  ei  vil  hvLkkes.Ing.RSE.X.9.  *de  gik 
meer  og  mindre  bukket  (o:  foroverbøjede),  | 
Som  deres  Byrder  færre  vare  og  flere. 
CKMolb.Dante.II.75.  (overf.:)  *mange  stive 

60  Knubbe ,  |  Der  ej  til  Dyd  ved  Prygl  og 
Trusler  lar  sig  hxikke.FrHom.PMJ35.  n 
t  (talem.)  bukke  halsen  paa  en,  betvinge 
hans  halsstarrighed  ell.  overmod.  *De  agter 
at  gribe  med  mandige  Arm  |  Paa  Fiinden, 
og  Halsen  ham  hvi&e.Sort.HS.Dli>.  VSO. 
jf. :  vi  vil  f aae  at  see,  om  ikke  denne  stolte 


91 


bukke 


bukke 


92 


Nakke  kan  h}xkkes.PAHeib.Sk.II.274.  ||  i 
forb.  m.  ned.  At  bukke  en  Green  ned, 
VSO.  1.2)  give  noget  saa  stærk  bøjning,  at 
der  enten  fremkommer  en  kant,  fold  (ell.  et 
knæk),  ell.  at  dets  ender  ell.  sideflader  tvin- 
ges mod  hinanden;  give  en  ombøjning; 
bøje  om.  Et  Stykke  Pergament  kan  bøies 
uden  at  faa  et  Knæk,  men  ikke  bukkes 
uden  dette.PEMull.^285.  \\  især  i  faste  forb. 
m.  adv.  ell.  trykstærk  jyræp.:  bukke  ind, 
(især  haandarb.)  give  en  ombøjning  ind  ad. 
VSO.  MO.  Feilb.  kanten  maa  bukkes  be- 
dre ind  j  bukke  om  (især  haandarb.). 
bukke  en  Green  om.VSO.  sømmen  skal 
bukkes  om  1  bukke  sammen.  VSO.  (gig- 
ten) bukker  off  bøjer  Benene  ganske  sam- 
men paa  mig.NormanHan8.MA.115.  pladen 
er  blevet  bukket  helt  sammen  j  talem.: 
(kunne)  bukke  begge  ender  sammen 

Eaa  (en),  se  Ende.  ||  bukke  varmt,  buk- 
e  koldt,  ^  give  en  (omjbøjning  henholds- 
vis V.  hj.  af  ell.  uden  ophedning.  TeknMarO. 
i.3)iudtr.  bukke  hovedet  ell.  sit  hoved, 
ved  bøjning  af  halsen  give  hovedet  en  lavere 
og  (især:  forover)  hældende  stilling.  Han  hel- 
sede  igien  og  bukkede  sit  KoYeå.Pamela. 
1.240.  *Medjmksom  Kakaduen  |  Det  gule 
Hoved  h\ikkeT.Aarestr.l94.  PalM.AdamH. 
1.271.  buk  hovedet,  ellers  støder  du  dig!  j 
jf.  (overf.):  *Dybt  bukker  Træet  susende 
sin  Kxone.PalM.II.175.  Hrz.IX.310.  ||  ord- 
spr.:  Bedre  er  at  bukke  Hovedet,  end  at 
støde  Panden.ilfaM.1074. 

2)  refl.  2.1)  f  til  l.i.  naar  jeg  lænede  mig 
til  et  Træe,  faldt  jeg  i  Søvn  og  vaagnede 
kun  ved,  at  Knæerne  bukkede  sig  under 
jnig.Drewsen.8.102.  2.2)  bøje  kroppen  (for- 
over); bøje  sig.  (Moses)  bukkede  (1871: 
bøiedej  sig  til  jorden,  og  tilhBiå.2Mos.34.8 
(Chr.VI).  *jeg  bedre  kunde  bukke  |  Mig 
under  Byrden,  om  jeg  mig  ey  merke  lod. 
Falst.Ovid.lll.  De  buckede  sig,  de  strackte 
sig.  De  Bøyede  hverandre  need  til  Jor- 
den, de  reiste  sig  op  igien.Dumetius.III. 
94.  jf. :  *Mangt  et  Øie  har  sig  lukket  . .  | 
Mangen  sig  til  Graven  hukkeå.SalmHus. 
55.2.  II  nu  især:  bøje  kroppen  for  at  gaa 
under  noget  ell.  for  at  naa,  hvad  der  befin- 
der sig  lavere.  Jesus  bukkede  (1907:  bøje- 
dej sig  ned,  og  skrev  med  Fingeren  paa 
Jorden.JbA.8.6.  en  tog  sig  selv  umage  at 
hugge  sit  brænde,  men  . .  ikke  gad  bukke 
sig  for  at  lægge  det  i  kakkelovnen.Holb. 
DNB.182.  hun  bukkede  s^  for  at  tage 
(blomsterne)  O]^.  Bagges.  L.  IL  174.  *Guldet 
det  ligger  dig  for  din  Fod,  |  Du  bukker 
dig  kun  for  at  faae  'et.Winth.IV.43.  hulens 
indgang  var  saa  lav,  at  vi  maatte  bukke 
os  for  at  komme  ind  i  jf.  bet.  3.3:  *da  kun 
bukke  I  Man  kan  sig  under  Aaget  ned  og 
s\i\ske.PalM.IV.194.  2.3)  (nu  næppe  br.)  d. 
s.  s.  3.2.  *han  sin  Hat  |  Toog  tit  af  Hove- 
det, sig  buckte  for  sin  Kat.flbZ6.Paars.5i5. 
Tillader  at  jeg  bukker  mig  I  Soldaten  bør 
krumme  sig  for  Kjønnet  (o:  kvinderne). 
Heib.Poet.XI.129.  Hauch.II.57.  Lærde  Folk 


bukke  dem  undertiden  for  dybt,  ej  af 
Ydmyghed,  men  af  Mangel  paa  Færdig- 
hed i  at  beregne  Inklinationsvinkelen. 
PMøll.II.327.  II  (jfbet.S.s;  overf.)  f  give 
efter;  „neje  sig".  *Tamperretten  bukker 
sig,  I  dømmer:  Konge  I  gift  kuns  dig  | 
med  din  Marskalks  Kone.PAHeib.TJS.612. 
2.4)  t  (jf.  bet.  1.2)  bøje  sig  samman;  krumme 
sig.  vAph.(1759). 

10  3)  (jf.  bet.  \.i)  intr.:  bøje  sig.  3.1)  (nu  1. 
br.)  t  al  alm.  naar  man  engang  haver 
stødt  sig  paa  en  lav  Dør,  bukker  man 
siden  med  Gaasen  igiennem  høye  Porte. 
Holb.MTkr.192 (jf.sa.Ep.L70).  (de  ledte 
efter)  Smaasten  til  Sænkning  af  deres 
Flyndergarn.  Bøjede  og  stadig  bukkende 
gik  de  og  famlede  om..Gravl.J.80.  3.2) 
bøje  kroppen  (ell.  hovedet)  forover  som 
hilsen  ell.  tegn  paa  ærbødighed;  gøre 

20  et  buk.  *Paars  dricker  hannem  til,  hånd 
bucker  siger  tsick.Holb.Paars.327.  *(de) 
Ilede  ind  og  hilste  med  megen  Bukken 
og  Skiaben.Biber.II.185.  *Min  Søn,  om 
Du  vU  i  Verden  frem,  |  Saa  h\ilsi.Abrah. 
(Bahb.Min.l  790.1.285).  „Jeg  adlyder  punkt- 
lig. Herre  Konge!  .  ."  —  svarede  Junker 
Strange  og  hukkede.Ing.VS. 1.134.  Han 
bukker  og  gasieT.Heib.Poet.1.464.  han  trak 
sig  bukkende  ud  af  ministerens  værelse  \ 

^  II  t  *  /o»"6.  bukke  af,  liste  sig  bort;  stikke 
af.  folk  bukker  af  effter  hknåen.  Moth. 
É446.  overf.:  dø.  (han)  bukkede  dog  en- 
deligen  af  i  sit  88de  Aax. Ghram.  Breve.  202. 
„i  gemeen  Tale.'' VSO.  1. 61.  3.3)  overf. 
brug  af  3.1 :  Samniterne  maatte  bukke 
under  det  Romerske  Herredom.fl^oZft.fle- 
rod.62.  du  maatte  ellers  bukke  (o:  segne) 
under  Byrden.  Suhm.  I.  L38.  *en  kraftløs 
Olding  bukker   |   Under  Kronens  Vægt. 

40  Oehl.L.I.105.  \\  især:  give  efter  for  og  un- 
derkaste sig  en  mægtigere;  give  fortabt; 
bøje  sig;  „neje  sig".  *Hvert  land  har 
sit  eget  lukke,  |  Alt  maa  Jylland  bukke. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584).  *I  maa  for 
Døden  bukke,  |  Naar  Tiden  kommen  er. 
Holb.Paars.l3.  (Ibrahims)  Fiender  maatte 
derfore  tage  Hoffets  Fruentimmer  til  Hielp, 
og  maatte  da  Ibrahim  bukke.sa.fl^.1.468. 
Engang  maatte  han  bukke  for  Overmag- 

50  ten,  og  give  sig  fangen.Wand.Mindesmd. 
416.  *Naturen  bukke  skal  for  Siælens 
Magt.0ehl.A.115.  (fred)  fik  hver  som  bad, 
og  bukkede  for  ham.Qrundtv.Snorre.1.74. 
Feilb.  ordspr.  (foræld.):  Ofte  maa  Egen 
bukke,  naar  Vidien  staar.ikfaM.i079.  i|  nu 
(uden  for  dial.)  kun  i  forb.  bukke  'un- 
der, give  efter  (for  noget);  ikke  kunne  mod- 
staa  (noget),  naar  man  ikke  vil  bukke 
under  for  de  mange  Fristelser,    hvoraf 

60  man  omxmges.Heib.KM.35.  han  bukkede 
under  for  søvnen  j  ogs.:  gaa  til  grunde 
paa  gr.  af  manglende  modstandskraft  over 
for  noget.  Tusinder  (har)  maattet  bukke 
under  for  Savn  og  Sxi\t.Qoldschm.BlS.III. 
319.  især  abs.:  give  fortabt;  gaa  til  grunde. 
VSO.  Byens  Uafhængighed  bukker  under 


93 


Bnkke- 


Biikkesprins 


94 


udadtil. Fred.BB.4.  fjenden  maatte  til  sidst 
bukke  under  j 

Bakke-,  *  ssgr.  ['boga-l  dels  af  I.  Buk, 
især  i  bet.  1.1,  dels  (sj.)  af  II.  bukke  (jf. 
Bukkemaskine).  -ben,  et.  i  alm.:  ben  af 
en  buk.  MO.  \\  (vet.,  landbr.)  overf.,  i  flt: 
om  fremad  krummede  forben  hos  hesten. 
Hag.II.183.  -benet,  adj.  som  har  bukke- 
ben.  MO.  den  bukkebenede  FunJLange. 
11.403.  II  især  (vet,  landbr.)  overf.,  om  hest 
m.  fremad  krummede  forben.  Levin.  IdrætsB. 
11.818.  -blad,  en  ell.  (i  bet.  2)  et.  {ænyd. 
d.  s.;  efter  lat.  caprifolium)  1)  ^  om  forsk, 
planter  af  slægten  Menyanthes  L.,  især 
om  almindelig  bukkeblad,  M.  tri- 
foliata  L.  JTusch.146.  rundt  om  groede 
og  groe  Muskedonnere ,  Bukkeblade  og 
gule  Jiis.HCAnd.VIII.254.  Rich.II.13?. 
Jørg.HV.59.  MentzO.Bill.59.  \\  ogs.  urigtigt 
brugt  (som  gengivelse  af  Kaprifolium^  om 
gedeblad,  Lonicera  caprifolium  L.  Moth.B 
445.  jf.Harp.Kr.310.  2)  (med.,  bot.)  især 
i  flt.,  om  bladene  af  M.  trifoliata  L.,  anv. 
som  lægemiddel  olgn.  (Folia  menyanthis). 
Olufs.NyOec.I.155.  Bukkeblade  . .  høre  til 
de  bitre  MidleT.Panum.116.  YareL.^132. 
Il  hertil:  Bukkeblade-draaber.  yareL.^132. 
>bre,  en.  (af  I.  Buk  3.2;  især  ^)  (felt-) 
bro,  hvis  strækbjælker  hviler  paa  bukke  (jf. 
Brobuk;.  MilTeknO.43.  SaUlV.235.  -bær, 
en  ell.  (i  bet.  2)  et.  1)  2(  (nu  1.  br.)  d.s.s. 
Benværkurt.  J  Tusch.  63.  vAph.Nath.III. 
623.  VSO.  MO.  2)  bær  af  kransbladet 
konval  (Convallaria  Polygonatum  verticilla- 
tum  (L.)  All).  Sal.X.896.  -fad,  en.  Men 
store  Pan  . .  med  sine  Bukkefødder.ITeift. 
Poet.III.6.  -fodet,  adj.  fløjtespillende, 
bukkefodede  Satyrer,  brandes.  VII.  676. 
•féiddet,  adj.  (nu  1.  br.)  d.  s.  Birch.II.22. 
64.  -haar,  et.  I)  haar  af  en  buk.  vAph. 
Nath.1.477.  VSO.  2)  (overf.)  haar,  som 
hos  mænd  findes  i  næse  og  øre.  Panum.116. 
-horn,  et  ell.  (i  bet.  2)  en.  t)  (glda.  d.s.; 
jf.  Bukshorn)  horn  af  en  buk.  VSO.  Hauch. 
11.65.  Der  blev  blæst  i  Bukkehom  og 
paa  Y\ø\tex.GoUschm.VII.154.  \\  (foræld.  ^) 
overf.:  „bukshorn",  hagebolt  paa  kanonlavet, 
der  anvendtes  ved  baksning  olgn.  ExercAr- 
til.(1804).63.  2)  (ænyd.  d.  s.)  2f  om  forsk, 
planter  af  slægten  Trigonella  L.,  især  om  T. 
Foenum  graecum  L.  og  fugleklo-bukkehorn, 
T.  omithopodioides  L.  MotJi.B445.  Warm. 
Frøpl.323.  Rostr.Flora.1.229.  -hom(8)- 
ir«,  et.  frø  af  Trigonella  Foenum  græ- 
cum  L.  Warm.SystB.433.  VareL.U32. 
•homs-hænssel,  et.  (foræld.)  hængsel, 
der  danner  et  sU/nget  jcembeslag  paa  en  dør. 
Sal.V.705.  -kid,  et.  ung  mk.  Gideon 
kom,  og  tilredde  et  bukke-kid  (1871 :  Ge- 
åeMå).Dom.6.19(Chr.  VI).    Dom.13.15. 

Bukkel,  en.  ['bogal]  (ogs.BukU  ['bogla] 
Moth.B447.  Feilb.).  flt.  bukler,  (fra  ty.  bu- 
ckel;  af  oldfr.  boucle,  skjoldbugle,  spænde, 
ring,  lok,  af  lat.  buccula,  egl.:  lille  (rund) 
kind;  Jf.  I.  Bu(g)le,  Buklar  og  Pukkel)  1) 
ophøjet,  indvendig  hul  runding  dannet 


af  metal  ell.  frembragt  i  metal  ell.  andet 
stof.  Moth.B447.  *hans  blanke  Skjold  | 
Med  sine  Bukler  hTede.Grundtv.PS.IV.18. 
(skjoldet)  er  forsynet  med  Bukler  eUer 
runde  Ophøininger.Jn^'.-DJf.^OS.  Wor8.DO. 
41.  (vinduer)  med  en  Bukkel  i  det  grønne 
Glas  som  Bunden  paa  en  Flaske.  TVoetei. 
11.92.  Pokaler,  hvis  Sider  udhamredes  i 
Bukler  —  efterlignende  Druer  eller  Majs- 

iokolheT.VVed.BB.164.  jf.:  *Seer  Du  Klin- 
gen blank  og  hvas !  |  Stik  Din  Klo  i  Hæf- 
tets Bxikkel.I)rachm.DM.146.  \\  ogs.:  pose 
ell.  fold  paa  tøj.  Feilb.  hans  benklæder 
sidder  i  bukler  j  2)  ha  ar  I  ok,  der  (ved  at 
vikles  om  en  finger  olgn.)  har  faaet  form  af 
en  rulle  (især:  som  del  af  en  paryk).  Holb. 
MTkr.567.  tillad  mig  at  rette  lidet  paa 
denne  Bukkel,  som  er  kommet  i  Uorden. 
PAHeib.Sk.II.270.    Wiwet.D.8.    bruge  løse 

20  Bukler.  FSO.  en  stiv  Paryk  (med  fo^  pu- 
drede Bukler  ved  hver  Side,  og  i  Nak- 
ken en  respektabel  F\ing.I)rewsen.S.28. 
Haaret  ganske  glat  over  den  kløgtige 
Pande,  ikke  en  Bukkel  eller  Kirølle.  Winth. 
VIII.126.  sorte  Haar,  som  (hang  i  to) 
flettede  Bukler  ned  over  QvQneJPont.LP. 
11.111. 

Bukke -Ic^e,  et.  (af  I.  Buk  8.2;  0 
hje,  hvorved  akselen  kan  løftes  fra  sit  under- 

30  lag.    Sal.XI.657. 

Bukkel -haar,  et.  [2]  (1.  br.)  haar, 
der  er  sat  op  i  bukler.  *i  Falbeladernes  og 
Bukkelhaarets  J)a.ge.Drachm.PT.78.  -pa- 
ryk, en.  [2]  (foræld.)  paryk  m.  haaret  sat 
i  bukler.  Han  var  iført .  .  Knæbeenklæder 
og  BukkelpdLTyk.CBemh.I.184.  Schand.IF. 
81.  -plade,  en.  [1]  0  jæmplade  presset 
i  skaalform.  Sal.IIl.807.  -søm,  et.  [1] 
(fagl.)  søm   m.    skaalformet   messvnghoved ; 

4b  „guldsøm".    VareL.H31. 

Bukke-maskine,  en.  [II.1.2]  0  ma- 
skine til  at  blikke  metalplader  i  vinkelform; 
bøjemaskine.  TeknMarO.  -ntælk,  en. 
(med.)  mælkeagtig  vædske,  som  undertiden 
findes  i  brystkirtlerne  hos  mænd.  Panum,. 
106.  -skmd,  et.  især  om  tilberedt  skind 
af  bukke  (jf.  Bukskindj.  (Kalk.V.lSO). 
Holb.JH.I.614.  Birch.II.57.  Guldsporerne 
klirrede  paa  de  Bukkeskinds  Halvstøvler. 

50  Ing.VS.1.136.  Heib. Poet.III.6.  VareL.U33. 
-skæg,  et  (i  bet.  3  vel  en).  1)  haardusk 
under  underkæben  paa  bukke  og  geder.  (Kalk. 
V.150).  VSO.  MO.  2)  (overQ  langt  ned- 
hængende hageskæg.  Holb.Ul.V.2.  PAHeib. 
Sk.II.298.  Oehl.VII.23.  han  halede  yderst 
veltilfreds  i  sit  Bukkeskjæg.To^JS.Ji.^l. 
Brandes.XI.50.  3)  (ænyd.  d.  s. ,  sv.  bock- 
skågg)  t  ^  gedeskæg,  Tragopogon  pratensis 
og  porrifolius  L.     Moth.B445.    vAph.Nath. 

60  111.67.  -sprins,  et.  1)  (af  I.  Buk  I.1; 
især  om  spring  eU.  kort  hop,  der  minder  om 
en  buk;  kapriol.  (Kalk.V.150).  Oehl.PT. 
250.  *Med  sine  Syvmils-Støvler  paa  . .  | 
Vil  Tyskland  over  Skrævet  gaa,  |  Gjør 
Bukkespring  i  'Lviiken.Grundtv.PS.VII.38. 
*Her   en  &abat  ved  Bukkespring  |  Itu 


96 


Bukkestillads 


Bokse 


96 


sin  Trøie  TiveT.Wil8t.DJ.59.    Bagger. 1.74. 
Schand.TJD.173.  jf.:  (en  huk,  en  seles-ender) 

fjorde  et  Par  korte  Hop  —  Bukkespring. 
hgan.II.150.  ||  spec.  (rid.):  spring,  hvormed 
hesten  m.  ryggen  i  vejret  og  hovedet  nedad 
springer  opad  uden  at  komme  (synderlig) 
fremad.  Kandarius.LP.160.  Vædløb.9.  \\ 
(nu  1.  br.)  overf.,  om  udskejelser,  galskaber 
olgn.  naar  han  bliver  saa  eammel,  at  man 
ikke  kan  vente  sig  synderlig  flere  ge- 
niale Bukkespring  af  ha.m.Hauch.VI.272. 
Hrz.XIII.315.  2)  (af  I.  Buk  3.2;  legen  at 
springe  buk.  Legeb.I.a.23.  -stilladsi,  et. 
(af  I.  Buk  3,2;  (fagl.)  stillads  af  løse  bukke, 
hvorover  der  lægges  brædder.  Gnudtzm.IIusb. 
270.  -tjøm,  en.  se  -torn.  -torn,  en. 
(sj.  Bukket jøm:  J?C4n(Z.II.^50.— Buktom: 
BFEw.JF.1.378).  ^  i)  slægt  af  natskygge- 
familien, Lycium  L.  (de)  skjeve  Lervægge 
vare  beklædte  med  Bukketorn  og  vild 
Yl\im\e.Ing.EF.Vni.34.  Andres. Klit f. 245. 
Warm.Frøpl.379.  2)  f  astragel,  Astraga- 
lusT.  Moth.B445.  vAph.Nath.L480.  f-vik- 
ker,  pi.  3(  læge-stregbælg ,  Galega  offici- 
nalis L.  Moth.É446.  IDJust.Havevæsenet. 
(1774)JL139. 

Buk-kran,  en.  [1.3.2]  0  rullekran  med 
ben.     Wagn.Tekn.39. 

Bnklar,  en.  (ogs.  Bukler.  Aarb.1867. 
88).  flt.  -er.  {ænyd.  bukler,  glda.  buglere, 
oldn.  buklari;  fra  fr.  bouclier,  af  boucle, 
8€  Bukkel;  foræld.,  sj.)  lille,  rundt  skjold, 
(jf:  det  slags  skiolde  blev  kaldet  Buk- 
lara  af  de  gamle  I>a.nske.Holb.DNB.619). 
*(de)  kløved  de  Tyreskinds  runde  |  Bryst- 
beskjermende  Skjolde  og  smaae  fjærlette 
Buklarer.  Wilst.Il.L83. 

I.  Bukle,  en.  se  Bukkel.  II.  bnkle, 
V.  ['bogla]  -ede.  (afl.  af  Bukkel)  1)  (især 
fagl.)  til  Bukkel  1:  forsyne  med  bukkel 
ell.  bukler,  ved  behændfig  Hamring  kan 
(karrets  form)  udvikles,  buges,  bukles.iSai. 
Y  111.127.  II  bukle  sig,  om  tøj:  danne  poser 
ell.  folder,  undgaa,  at  Kjortlen  slog  de 
stygge  Folder  paa  Ryggen  eller  buklede 
sig  sammen  toTneåen.TroelsL.IV.26. " 


\\perf. 
bl 


part.  anv.  som  adj.:  1.  forsynet  m.  bukkel 
ell.  bukler.  *Naar  Sværdene  lød  paa  det 
buklede  Sk\o\å.6rundtvJ'S.L31.  2.  hvis 
overflade  frembyder  (mange)  runde  ophøjnin- 
ger  ell.  udbugmnger.  (i  det  16.  aarh.)  havde 
en  Glasrude,  selv  om  den  var  baade  grøn 
og  buklet,  været  en  Fiyåélse.TroelsL.IL 
94.  Den  fælles  Maade  at  skaffe  sig  (be- 
t^yffffelse)  paa  var  ved  at  lade  Muren  eller 
Volden  være  buklet  (0:  lade  den  gaa  ud 
og  ind).smst.IIL16.  Bøgens  buklede  Krone. 
JPJac.I.115.  et  sælsomt  krammet  og 
buklet  BTev.Gjel.Mi.481.  den  høje,  buk- 
lede Kalesche  med  de  fede  Heste-Pont. 
F.IL310.  Den  buklede  Skaldepande  be- 
gyndte at  gro  til  med  Haar  for  anden 
Gang  JVJens.FD.81.  2)  til  Bukkel  2:  forme 
(haar et)  i  bukler;  ogs.:  forsyne  (paryk)  med 
hukler.  Moth.B447.  Kammertieneren  buk- 
ler hans  Allongeparyk.OeAi.2'.i55.    Bran- 


des.XIIL344.  (han)  buklede  Sidelokkerne 
med  et  rask  Tsig.Tolderl.F.IIL29.  hendes 
tunge,  blonde  Hår,  der  buklede  sig  om 
Pande  og  'Naikke.Kidde.B.17.  \\  perf.  part. 
som  adj. :  en  stor  og  meget  rigt  og  siirligt 
buklet  AUongep2iryK.Winth.VIII.176.  hans 
bløde  .  .  buklede  Haar .JPJac.2. 74,  (en 
herre  med)  et  buklet  Haar.Poni.Jlf.i,25. 

Bukler,  en.  se  Buklar. 
10     Bukling^,  en.  se  Bøkling. 

t  Buk-miolle,  en.  [1.3.2]  {efter  ty. 
bockmiihle)  stubmølle.    Hallager.68. 

I.  Bukning,  en.  se  I.  bukke. 

II.  Bukning^,  en.  flt.  (kun  i  bet.  2)  -er. 
t)  som  vbs.  til  ti.  bukke  1:  Moth.É447. 
VSO.  II  (især  i^f)  tH  H.  bukke  I.2:  Wagn. 
Tekn.149.  Hannover. Tekn.170.  2)  (nu  1.  br.) 
til  II.  bukke  3.2:  d.  s.  s.  III.  Buk.  jeg  gjorde 
en  Bukning  for  Komplimenten.-6Zic/i./J.  77. 

20  Han  rejste  sig  op  med  en  Del  forlegne  Buk- 
mngeT.PMøll.L330.    Hrz.XVIL115. 

Bu-k«,  en.  (af  bu;  jf.  nt.  buko,  ty. 
bukuh;  barnespr.)  navn  paa  koen  (jf.  I.  Bos 
og  Bussekoj.  Cit.l859.(StudenterkomJ92). 
Dania.L213.  Baud.AB.76.  Feilb. 
Bukis,  en.  se  I.  Bukse. 
Buksbom,  en.  ['bogS|b(om',  'bogsbmm] 
(fBnsbom.Es.41.19(Chr.VI).HesteL.(1703). 
A8v.  jf  JTusch.43.  — nu  kun  dial.:  Bosbom. 

30  VareL.(1807).L147.  JTusch.291.  Feilb.). 
flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  -mer  (Dreier.BotTerm.285). 
{ænyd.  d.  s.  og  busbom ;  fra  mnt.  bussbom, 
nt.  holl.  buksbom,  jf.  ty.  buchsbaum;  egl. 
smsat.  af  lat.  buxus  (jf.  I.  Bøssej  og  mnt. 
bom  (se  I.  Bomj)  1)  S(  stedsegrøn,  busket 
plante,  Buxus  sempervirens  L.  Moth.B451. 
Warm.Frøpl.287.  HavebrL?106.  i|  især  koll. 
paa  Siderne  er  plantet  Buxbom  og  anden 
Buskværk    op    til   Mxivene.FrSneed.1.473. 

40  Buxbom  og  Vintergrønt,  som  hun  havde 
opsamlet  paa  Gaden,  hvor  Ligtoget  var 
draget  ioThi.Ing.YS.L56.  *rundt  om  Sto- 
len staaer  |  Pioner,  Tulipaner  og  Bux- 
bom, KTUsemYni.Winth.Yl.l97.  havegan- 
gene er  indfattede  af  buksbom  j  2)  (især 
fagl.)  ved  af  buksbom  (1).  YareL.^132. 
Haqe.^658.  Buksbom -kæk,  en.  (sj. 
Buksboms-.  MO.  Davids.KK.92).  [1]  Gold- 
schm.YL93.    klippede  Buksbomhække.JjP 

50  J  ae. 1.3. 

I.  Bukse,  en.  ['bogsa]  ^uks.  Etlar.SB. 
52.  jf.  Bangebuks,  Strambuks^,  flt.  -r  (se 
Bukserj.  (glda.  d  s.  (Skraaer. 11.127);  fra 
mnt.  buxe,  boxe,  egl.:  „buk-hose"  o:  ben- 
klæder af  bukkeskind)  1)  (uden  for  dial.  næ- 
sten kun  spøg.)  d.  s.  s.  Bukser  1.  vAph.(1759). 
*Har  De  sagt  A,  saa  maa  De  sige  B,  | 
Og  Buxen  over  følger  Buxen  under  (o: 
underbukserne)SPalM.YL312.     Buksen  sid- 

60  der  stram  om  hans  Laar  som  Barken  paa 
et  Træ.Esm.L153(jf.2).  *Den  ædle  Greve  | 
BU' er  tynd're  og  tynd're  i  Buxen.Blækspr. 
1898.9.  FeilbJ.140.IY.77.  ||  bære  buk- 
sen, (1.  br)  d.s.s.  bære  bukserne.  Aakj. 
RS.88.  2)  (især  dial.)  d.  s.  s.  Bukseben. 
Jeg  skal  have  sat  en  Lap  paa  min  ene 


97 


bnkse 


Bxix.Etlar.SB.52.  slæbende  det  venstre 
Ben  lidt  magert  og  slattent  i  den  vide 
Bxikse.Nans.LL.175.    Feilb.    Esp.31. 

II.  t  bukste,  V.  {jf.  bakse,  bokse  samt 
mht.  buxen,  prygle)  give  en  dragt  prygl; 
„banke".  Moth.B452.  „kun  i  gemeen  Tale". 
YSO. 

Bukse-,  i  ssgr.  (sj.  Bukser-,  se  u.  -lin- 
ning,  -smække,  jf.   Buksersøm. Aakj.VF. 


Bukser 


ordet  i  forh.  m.  Par:  et  (to)  par  bukser. 
Moth.B451;  (sj.:)  en  bukse  (s.  d.)).  l.i)  om 
mandsdragt,  om  det  var  paa  sin  Parisk 
at  gaa  lyse  Dagen  paa  Gaden  uden  Buxer 
.  .  saa  giorde  hånd  det  og.Holb.Jean.II.3. 
(Henrick)  løfter  op  Skiørtet  og  tar  i  Lom- 
men efter  Saxen.)  Pernille:  „Hvad  pok- 
ker er  dette?  Hun  har  Buxer  paa  (o:  er 
et  mandfolk)."sa.LSk.III.10.     Wess.3.     *! 


163).  af  I.  Bukse  1  ell.  Bukser;  jf.  Benklæ-  lo  Buxer  og  med  Kofte  (o:  klædt  som  mand- 


de-.  -bag,  en.  bagdel  i  bukser.  Schand. 
O.II.314.  -ben,  et.  den  del  af  bukserne, 
der  dækker  benene  (jf.  I.  Ben  4.1  j.  Bergs. 
PP.216.  AndNx.MS.34.  -feber,  en.  (dagl) 
tilstand  af  angst  ell.  stærk  nervøsitet  (især 
under  en  kamp,  eksamen  m.  m.),  hvorved 
man  „ryster  i  bukserne".  Blich.I  V.136.  han 
følte  Angstens  og  Buxefeberens  klem- 
mende Tryk  i  Mellemgulvet.Eisf.i^'T.^^8 


folk)  her  |  Man  unge  Tøse  sasLe.Winth. 
HF.156.  *Han  var  en  Tøs  i  Bukser,  |  og 
jeg  SoraiieT-Tk.Rørd.GD.103.  han  gaar 
endnu  i  korte  bukser  (o:  knæbukser),  men 
skal  snart  have  lange  I  (billedl.:)  *Der  min 
Skiemt  ta'r  Buxer  ei  paa  (o:  tilhyller  ikke 
det  anstødelige)  —  |  Som  den  er,  jeg  la- 
der den  ^a.a.e.Bagges.V.167  (jf.  u.  Benklæ- 
der^. ||  i  forsk,  (dagl.)  talem.  og  lign.  udtr.: 


Rode.SF.84.   -fikke,  en.  (foræld,  og  dial.)  20  løse  bukser(ne),  (nu  især  dial.)  forrette 

'^  T-rw^-       gi^  nødtørft.  Levin.  Feilb.  kunne  knappe 

(ell.  binde,  se  u.  binde  2.ij  sine  buK- 
ser,  være  ude  over  den  første  barndom, 
(især  i  udtr.  m.  nægtende  mening),  en  Kjøb- 
mand,  der  havde  holdt  Folk,  før  Lange, 
med  Respekt  at  sige,  kunde  knappe  sine 
Buxer.  Goldschm.  II.  88.  PalM.  VIII.  187. 
Feilb.  det  at  bede  er  jo  noget  høist  een- 
foldigt,  man  skulde  troe  det  var  lige  saa 
1)  30  let  som  at  knappe  sine  Buxer.^ierfe. 
VI1.134.  have  ell.  bære  bukserne, 
(dagl.)  især  om  konen :  have  magten,  være  herre 
i  huset  (jf.  u.  Benklæder  og  Bukse/  (Kalk. 
V.154).  Feilb.  jf.:  »kand  hun  ikkun  først 
faa  Buxerne  at  eje,  |  Hun  meener,  alting 
da  skal  have  gode  Yeie.Helt.Poet.50.  (hen- 
des) Moder  vUde  saa  have  det,  og  dend 
fode  Kone  havde  Buxerne  fra  mig.Ji2 
'aulli.N.44.    hånd  (skal)  tie,  og  vil  nand 


d.  s.  s.  -lomme.  Wadsk.48.  Bagges.II.152 
CBernh.V.76.  Baud.KK.85.  Feilb. 1. 140.1  V. 
77.  -klap,  en.  (foræld.,  jf.  dog  Feilb.)  klap 
til  at  lukke)  foran  paa  bukser  (jf.  -smæk- 
ej.  Schand.AE.7.  Bist.ER.44.  -knap, 
en.  Moth.B453.  *En  Buxeknap  fandt  man 
i  Polen,  I  Men  det  var  nok  inte  hans.J 
Helms.NV.80.  AndNx.PE.1.75.  \\  der  røg 
den  bukseknap,  (dagl.)  der  brast  den  for 
haabning.  AndNx.FF.62.  -knæ,  et 
den  del  af  bukserne,  som  dækker  knæet 
Moth.B453.  Pont.LP.IV.20.  2)  J,  V- formet 
stykke  tømmer,  der  anvendes  i  mindre  træ- 
skibe paa  særlig  skarpe  steder  af  skroget  i 
st.  f.  bundstok  og  spanter.  Funch.MarO.II. 
24.  -laar,  et.  den  del  af  buksebenet,  som 
dækker  laaret.  Thiele.III.61.  Aakj.VB.242. 
-linning^,  en.  (f  Bukserlinning.  EPont. 
Atlas.II.219).   Moth.B453.  Ing.LB. 111.241 


Drachm.STL.il.  -lomme,  en.  (jf.  -fikke j.  40  icke,  saa  giver  jeg  ham  paa  Fielen  , .  det 


Eolb.Kandst.V .1.  Eio.IV.237.  (han)  stod 
skrævende  med  begge  Hænderne  i  Buxe- 
\oramQTnQ.Schand.TF.I.lI7.  ||  kende  noget 
somsin(egen)bukselommeoi5'«.,  ('Æa^Z.j 
kende  det  ud  og  ind.  Bogan.I.143.  -los, 
adj.  som  er  uden  bukser.  Moth.B453.  MO. 
II  de  bukseløse,  (jf.  udtr.  som  bære  buk- 
serne; spøg.,  1.  br.)  kvindfolk.  D&H.  sml. 
kong  Bukseløs  (efter  fsv.  konung  broka 


kalder  jeg  at  have  Regimentet  og  Bux- 
erne.Phømxb.TC.II.Nr.7.3.  hjefrtet  sid- 
der i  (synker  ned  i)  bukserne  paa 
ham  olgn.,  han  er  (bliver)  dødelig  angst. 
mit  Hierte  sidder  mig  i  Buxerne.H^oi&. 
Vgs.(1731).III.2.  *Hans  Hierte  længe  stoed, 
som  Muur,  paa  Rætte-stæd,  i  Til  det  (som 
Skib  i  Grund)  i  Buxerne  sank  ned.sa.Paars. 
143.  see  I  ikke,  at  Hjertet  er  sjunket  ham 


loss;  jf.  u.  brogeløs)  haansnavn  for  dron-  50  i  Buxerne.CBemhJV.312.   Kierk.XIV.360. 


ning  Margrete.  Thrige.Danm.Norges  og  Sve 
rigesHist.*(  1881). 117.  -mand,  en.  1)  Moth. 
B453.  Il  nu  især  (spøg.):  d.  s.  s.  -trold. 
•Mange  Piger  . .  |  Kan  med  voksne  Her- 
rer gaa  . .  I  Mens  jeg  Tosse  gaar  og  ven- 
ter I  Paa  en  snavset  Buksemand.PlføW.J. 
114.  Feilb.  2)  (jy.)  ^  Primula  L.  Feilb. 
Bukser,  pi.  [ibogsar]  IIøysg.AG.42. 
(bamespr.  ell.  spøg.  Busser  ['bosarl   Nans. 


hans  Hjerte  var  krøbet  ned  i  hans  Buk- 
ser under  denne  vilde  KøTseLSkovrøy.Fort. 
42.  jf.:  deres  Hierte  sidder  i  det  høire 
Laar;  saa  at  man  med  Rette  kan  sige  om 
dem,  at  de  bære  Hiertet  i  Buxerne. JSa^^- 
ges.NK.182.  ryste  i  bukserne,  d.  s.;  jf. 
Feilb.  det  var  et  andet  par  bukser, 
det  var  en  anden  sag.  D&H.  i  udtr.  som  saa 
meget  (blaa)  himmel  som  (ell.  himmel 


BM.51.    Blækspr.  1899.16.   jf.  Feilb.).  (egl.  60  nok;  til  et  par  (blaa)  bukser  olgn.  Naax 


flt.  af  Bukse  ||  alm.  regnet  for  mindre  fint 
end  Benklæder,  jf.Wadsk.Brudev.VIII.3. 
TBruun.S.216.  TBruun.III.7.  PEMiiU.^ 
223) 

1)  d.s.  s.  Benklæder  (om  det  enkelte  klæd- 
ningsstykke  og  i  reglen  ved  tælling  bruges 


man  kan  see  saameget  blaa  Himmel,  som  til 
et  Par  Buxer,  siger  Bonden,  saa  bliver  det 
goåtYeii.ThieleJII.22.  jf:  et  lille  Stykke 
blaa  Himmel,  „akkurat  nok  til  et  Par  Solda- 
terhnxeT''.[Bille.]Skoledrenge.(1886).l  70.  du 
skal  nok  have  blaa  bukser  og  en  kost. 


IlL    Rentrykt  s/t  1920 


99 


Bukser- 


Bul 


100 


(dagh,  især  kbh.)  du  er  moden  til  Ladegaar- 
den,  du  fortjener  ikke  bedre  end  at  gaa  med 
blaa  bukser  og  feje  gade  som  (tidligere)  lade- 
gaardsUmmeme.  have  vaadebukser  olgn., 
se  vaad.  nu  har  jeg  mine  bukser  ful- 
de, (dagl.  ell.  vulg.)  det  var  en  ordentlig,  slem 
overraskelse;  nu  har  jeg  nok  af  det.  Pont.VF. 
21.  „Jeg  spiser  aldrig",  sagde  Natsom- 
merfuglen . .  „Nu  har  jeg  miae  Bukser 
fulde  I"  raabte  Fmås\iaet.CEiv.Æ.  111.96. 
der  bliver  ingen  bukser  af  det  skind, 
der  bliver  intet  deraf;  den  plan  ell.  dette 
forehavende  slaar  fejl.  KLars.UB,.24.  Pol. 
^•'/a891.2.sp.3.  Feilb.  SjællBond.72.  kende 
noget  som  sine  egne  bukser,  (dagl, 
1.  br.)  kende  ud  og  ind  (jf.  u.  Bukselomme^, 
han  kendte  Vejen  som  sine  egne  Bukser. 
Nathans.HD.1.53.  skræve  længere  end 
bukserne  kan  holde,  se  skræve.  1.2) 
om  kvindedragten.  Bagges.I.271.  Ploug. (Stu- 
denterkom.56).  Nans.BM.51.  Det  begynder 
at  lette  —  som  hun  sa'  Kællingen,  hun  tabte 
BvikseTne.AndNx.DM.III.218. 

2)  overf.  2.1)  (zool.)  fjerklædning  paa 
forsk,  fugles  ben.  Kjærbøll.8.  BMøll.DyL.II. 
27.  2.2)  (dagl.)  torskens  rognsække.  Cit. 
1871. (Studenterkom. 280).  BMøll. DyL. III. 
179.  Feilb.  2.3)  (især  dial.)  bunker  af  blom- 
sterstøv paa  benene  af  bier.  Brehm.DL. 
III.346.    Feilb. 

Bukiser-,  i  ssgr.  se  Bukse-. 

Bukste-rem,  en.  rem  til  at  holde  buk- 
serne fast  om  livet.  Moth.B453.  Ing.PO.II. 
166.  Pont.F.1.238.  Her  var  jo  intet  som 
helst  at  gøre  mer  andet  end  snøre  Bukse- 
remmen strammere  og  strammere,  alt  som 
Maven  svandt  ind,  og  rolig  oppebie  den 
Dag,  da  Sulten  gav  sig  i  Lag  med  selve 
Ta.Tmene.AndNx.MS.59.  -rer,  et.  (dagl.) 
knærør  (fra  en  kakkelovn).  VortRj.IV2.161. 
-skrædder,  en.  (nu  1.  br.)  vAph.(1759). 
PAHeib.E.67.  MO.  \\  (jy.;  foragt.)  om  en 
daarlig  skrædder.  Feilb.  -skort,  et.  buk- 
ser, der  er  saa  vide  og  folderige,  at  de  lig- 
ner et  skørt;  „delt  skørt".  KvBl.^^UWll.l. 
sp.4.  -smække,  en.  (jy.  Buksersmække. 
Aakj.VF.96).  (især  dial.)  d.  s.  s.  -klap.  Aakj. 
VB.266.  -smæk:  Gravl.0en.147.  Esp.314. 
-trold,  en.  (spøg.)  betegnelse  for  en  lille 
dreng,  der  nylig  er  begyndt  at  gaa  med  buk- 
ser. Bich.II.165.  OBung.P.297.  jf.:  Da 
løses  Baand  og  Hægter;  Korset  og  Skørter 
glide  ned.  Den  sødeste  Buksetrold  gem- 
mer sig  ind  til  mit  Bryst.  iV^aws.  M.  ^4. 
-Tand,  et.  (skol.)  straf  blandt  drenge,  be- 
staaende  i,  at  den,  der  skal  straffes,  løftes 
i  vejret  ved  benene,  hvorpaa  der  hældes  et 
glas  vand  i  hvert  bukseben.  Bang.SE.313. 
VorJJngdom.1911.111. 

Buks-horn,  et.  (glda.  d.  s.  i  bet. :  buk- 
kehorn;  af  I.  Buk  l.i;  jf.  Bukkehorn  1) 
^  bolt,  hvis  ene  ende  danner  en  krog;  hage- 
bolt.   SøLex.(1808).    Scheller.MarO. 

Buk-skm(d),  et.  [I.I.1]  t)  (ænyd.  d.  s., 
oldn.  bukkskinn)  f  d.  s.  s.  Bukkeskind. 
SesteL.(1703).B2r.     2)  {alm.  skrevet  -skin 


[-isgen];  fra  eng.  buckskin,  egl.  hjorteskind) 
klædelignende  uldent  stof.  Bukskins  Bukser. 
Schand.O.II.223.  VareL.HSl.  3)  {oprindelse 
ukendt;  nu  næppe  br.)  ^  ni  og  otte  i  trumf 
i  styrvoltspil.  „Og  saa  Bukskin",  vedblev 
Jens  og  spillede  ud.JPJac.1.289.  -stil- 
lings, en.  [I.3.2]  (gym.)  foroverbøjet  stilling 
til  bukspringning.  Gymn.I.145.  -tom,  en. 
se  Bukketorn. 

I.  Bul,  en.  [bol',  bul',  i  ssgr.  'bol-,  'bul-] 
hn\.Høysg.AG.138.  (ogs.  skrevet  Bol.  Bahb. 
M.in.1 795.1.1 61 .  J Baden.  Gram.25.  —  sjæll. : 
Bulle.  MDL.  Winth.IX.282.  Thorsen'.128). 
flt.  -ler  ell.  -le  (Begtr.Sjæll.II.32.  LandmB. 
1.425).  {glda.  d.  s.,  oldn.  bulr,  bok,  eng.  bole, 
træstamme  (nordisk  laaneord);  besl.  m.  ty. 
bohle,  planke;  grundbet.:  noget  trindt) 

t)  (nu  især  fagl.)  den  tykkeste  del  af  et 
træ  fra  roden  til  toppen;  træstamme.  Moth. 

å)  B454.  Hogge  Grenene  fra  Bul\en.Høysg.S. 
90.  *Som  Ranken  omslynger  den  runkne 
Bnl.Oehl.NG.243.  *sank  end  baade  Bul  og 
Top,  I  Af  Stubben  gro  igjen  de  op.Crrundtv. 
PS.V.437.  *0p  sprang  hun  sødt  henryk- 
ket I  Fra  Bullen  (0:  en  falden  egestamme), 
hvoT  h.\m  ssLå.Winth.HF.298.  (lynet)  havde 
splintret  Egen  og  kun  en  Bul  var  bleven 
leynet.Drachm.VD.170.  nye  Slægter  . .  skød 
frem  af  de  henfarnes  Grave  som  Padde- 

30  hatte  af  den  rådnende  Bxi\.Kidde.AE.I.205. 
ForstO.  II  (bilkdl.)  denne  uægte  Omstæn- 
delighed (o :  i  brevstil)  . .  hvor  der  paa  det 
korte  Udtryks  Bul  kun  skyder  en  Mængde 
svampede  Omskrivninger  op.TroelsL^F. 
1.231. 

2)  tilhugget  træstykke.  2.1)  (nu  kun  dial.) 
planke;  bjælke;  fjæl.  JBaden.Gram.25. 
Feilb.  2.2)  (dial.  ell.  landbr.)  træstykke 
paa  en  harve  ell.  rive,  hvori  tænderne  er 

4Q  fæstede.  Af  Brakharver  gives  her  i  Lan- 
det fire  Slags.  Nogle  med  stive  Bolle,  og 
almindelige  Jærntænder;  andre  med  sam- 
mensatte Bol\e.Begtr.Sjæll.II.32.  MDL. 
Landbo. II. 530.  Feilb.  Esp.32. 

3)  (overf.)  hvad  der  ligner  en  stamme  ell. 
udgør  en  hovedbestanddel  af  noget.  3.1)  (poet.) 
i  al  alm.  *til  Korsets  Bul  |  Mit  Hoved  jeg 
(o :  den  kristne  menighed)  maa  hælde.  Grundtv. 
SS. 1.21.  smst.III.209.  *Han  kryster  i  Fav- 

50  nen  sin  Harpes  Bul  i  og  tvinger  den  ta- 
lende StTeng.I)rachm.VS.ll.  sa.HV.84.*DeT 
blev  mig  med  et  saa  snevert  |  I  Baadens 
hulede  B\i\.sa.SH.12L  sa.UD.302.  3.2)  f 
(bygn.)  søjle  skaft.  VSO.  MO.  3.3)  (nu 
næppe  br.)  om  kroppen  (fraregnet  hoved 
og  lemmer).  vAph.Nath.I.194  (se  u.  Benrad 
1).  jf.:  *Et  Billed  dig  svæved  for  Øie,  | 
Dets  Been  var  af  Jern  og  af  Kobber  dets 
Bul,  I  Af  Sølv  var  dets  Brjst.Grundtv.SS. 

60  11.176.  3.4)  (bot.;  nu  næppe  br.)  gren  ell. 
stilk,  der  bærer  sidegrene  ell.  blomsterstand. 
Drejer.BotTerm.145.54.  jf.  Moth.B454. 

4)  overf.  brug  af  3.3  (jf.  Liv^.  4.1)  den  del 
af  et  klædningsstykke,  som  dækker  kroppen; 
nu  især  (skræd.)  om  selve  kroppen  af  en 
skjorte  ell.  c  hemise,  mods.  ærmer  og  lin- 


101 


Bal 


Buldog 


102 


ninger.  VSO.  Haandv.99.  VortHj.IIIl.93. 
II  ogs.  (strygerispr.)  om  alt  det  paa  en  man- 
chetskjorte, som  ikke  er  stivet.  4.2)  (dial.) 
kort  trøje  uden  ærmer;  livstykke,  (unge 
piger)  med  de  saakaldte  Buller  af  Gyl- 
denstykke eller  Brokade  Jng.  Levnet.  1. 98. 
PMøll.11.18.  *Jeg  saae  kun  hendes  Bulle 
med  Sølverlænken  psia.Winth.VI.188.  Ma- 
ria . .  med  den  Stofies  Bul  og  det  grønne 
Skiørtæ:CAnd.III.10.  Aakj.VB.28.  Esp.32. 
Kværnd.  jf.:  Han  er  uden  Vest,  kun  iført 
Bukser  og  en  hvid  Vadmelsbul  med  strik- 
kede Æi:m.ev.Skjoldh.A.75. 

II.  Bul  ell.  Bulle,  en.  [bolO,  'bola;  ogs. 
bulC),  'bule]  (ogs.lio\{\t).  MøllH.L367.  Feilb. 
—  (dial.)  Bøl.  [bølO]  (Høysg.AG.138).  Moth. 
BUS.  VSO.  Drachm.LK.22.  Kalk.L326 
(Kbh:samt).  Aakj.GK.277.  —  Bøllt.  ['bøla] 
Levin.  Sal.XVL849).  flt.  -(Ie)r  ell.  f  bølle. 
lopnyd.  bul,  oldn.  boli,  eng.  bull,  ty.  bulle ;  jf. 
IV. bolle)  1)  (nu  kun  dial.)  tyr.  *Da  mig  Bul- 
len bange  Kaar  |  Gjorde  med  sin  Stangen. 
Grundtv.Krøn.103.  FeilhJ.103.  2)  (dial.  og 
fagl.)  tyr,  der  (mods.  Stud^  er  kastreret 
som  voksen.  Moth.BééS.  Man  foretrækker 
(til  pløjning)  BøUe,  det  er  skaarne  Tyre  . . 
thi  de  ere  taaligere  og  stærkere  til  Ar- 
heiåe.BegtrJyll.n.499.  Skjoldb.A.32.  Pol. 
^yiol906. 

Bul-bider,  en.  [n.i]  ['bul-]  (f  Bullen- 
bider.  Eio.VI.261.301).  (frant.  buUenbiter; 
egl.:  som  bider  tyre;  jf.  Buldog  og  Bider) 
1)  bidsk  hund.  I.l)  (dagl.;  gldgs.  ell.  dial.) 
stor,  bidsk  hund.  Etv.VI.301.  (han)  hav- 
de en  Stemme,  som  en  virkelig  Bulbider. 
FAHeib.E.17.  HCAnd.V.350.  Tops.L120. 
Feilb.  1.2)  (1.  br.)  d.  s.  s.  Buldog  1.  LandbO. 
IL361.  yortHj.IIl4.11.  2)  (overf.)  person 
af  arrigt  og  bidsk  væsen  ell.  udseende. 
JSneed.1.103.  man  titulerer  (nævekamp)  en 
noble  Kunst,  og  i  det  mindste  skiælder 
De  Hrr.  Bull-Bidere  sig  self  for  Profes- 
sorer. ^feven/".iiJ.i  6  9.  EW.VL261.  De  to 
Bulbidere,  hun  rider  imellem,  er  . .  et  Par 
vendiske  Fyrster. Ing.VS.L164.  Oversk.1. 
169.  Schand.F.18.Jf:  Bogholder  K.  saa  op 
med  sit  bidske  Bulbideransigt.Tanclr. 
R.17.  med  sin  hele  solide  Bulbider-Na- 
turs Vrede  faldt  han  over  Filosof en.^raw- 
des.IL421.  -bro,  en.  [I.l  ell.  2]  (nu  næppe 
br.)  bro  af  træstammer;  plankebro.  Moth.B 
454.  MO.jfFeilb.Ll41.IV.78. 

Bulde,  en.  se  Byld. 

Bulder,  et  ell.  (nu  1.  br.)  en  (EolbJH. 
1.360.  PAEeib.Sk.III.413.  Hørup.I.184). 
['bul'ar]  Høysg.Anh.22.  flt.  f  d.  s.  (2Krøn.l5.5 
(Chr.VI).  Holb.Plut.LI.4).  (glda.  d.  s.;  fra 
mnt.  bulder,  jf.  ty.  gepolter;  besl.  m.  Balder, 
larm)  1)  stærk  lyd;  larm;  spektakel;  nu 
især  om  hult  rullende  ell.  rumlende  lyd. 
1.1)  i  egl.  bet.  om  Fogden  for  Bulder,  Tumult, 
eller  Gevalt  skyld,  maa  staa  op  fra  Ret- 
ten.DL.l — 7 — 4.  Folkene  buldre  som  store 
Vandes  Bulder. Es.l7. 13.  (Paulus)  sagde: 
giører  intet  bulder  (1819:  Larmj;  thi  hans 
siel  er  i  hsim,ApG.20.10( Chr.VI).   *Man 


kunde  ey  for  Skrig  og  Bulder  noget  høre. 
Solb.Paars.51.  Fanden  . .  kom  med  saadan 
Bulder  og  Allarm  ligesom  Verden  skulde 
forgaae.sa.jHea;.J.5.  (det  er)  under  Bulde- 
ren  af  krigerske  Tilberedelser,  at  Forfat- 
teren skriver  disse  faa  himer.PAHeib.Sk. 
IIL413.  Med  huult  henrullende  Bulder 
syntes  dette  Tordenskrald  at  tabe  sig.-Ba^- 
gesJDV.XI.389.  *med  langt  større  Bulder 

10  rumled  Broen  huul  I  . .  under  Hestens  otte 
llover.Oehl.ND.196.  *Sus  høit  i  Kampens 
Bulder  |  Om  Juul,  din  (o :  Dannebrogs)  Kæm- 
pe holdlIng.BSE.II.188.  *Hvor  Elven  ned- 
styrter fra  høje  Fjæld  |  Med  Bulder  i  Fos- 
sen sit  fraadende  \æld.Bøgh.D.II.173.  han 
hørte  nogen  flygte,  en  Kjoles  bløde  Bvd- 
der JVJens.FD.57.  (overf.:)  *Udryd  af  min 
Sang  I  Al  tankeløs  Bvilder.Pram.Stærk.4. 
Bulderet  af  de   lidenskabelige   litterære 

20  Kampe  .  .  er  forstummet.-BtoKm.Sfe.5i.  || 
lave  bulder,  (soldat.)  lave  spektakel  ell.  sjov 
(Jf  buldre  I.3;.  DSt.1918.60.  1.2)  (jf  bul- 
dre i.2;l.  br.)  højrøstet  ytring  af  vrede  ell.  mis- 
fornøjelse; knurren;  skænden.  Vi  savner 
.  .  den  gamle  hyggelige  Bulder  (o :  i  Plougs 
væsen),  som  vi  holdt  af,  ligesom  man  hol- 
der af,  at  det  buldrer  i  Kakkelovnen  en 
Vinteraften.Hømi).I.i84.  2)  (jf  buldre  2; 
nu  kun  bibl.)  uro;  forvirring;  forstyr- 

30  relse.  han  stiller  Havets  Brusen,  dets  Bøl- 

fers  Brusen  derudi  og  Folkenes  Bulder. 
's.65.8.  et  stort  Bulder  gik  over  alle  Ind- 
byggerne i  Landene.  5 Arø?i.i5.5.  Derfor 
skal  et  bulder  (1871:  Krigsbulder^  op- 
komme iblant  dine  folk,  og  alle  dine 
fæstninger  forstyrres.flbs.io.i2('C^r.FI).  || 
oprørskhed;  opsætsighed.  Efterdi  ..  dit 
bulder  (1871 :  Sorgløshed^  er  kommen  op 
for  mine  ørne  (o:  øren);  saa  vil  jeg  legge 

40  min  krog  i  din  næse.2Kg.l9.28(Chr.Vl). 
jf.:  Pharao,  Kongen  af  Ægypten,  er  et 
Bulder  (o:  en  oprører  mod  gua).J,er.46.17. 
Bulder-,  i  ssgr.  ['bulOar-]  især  af  Bulder 
1.1.  -basste,  en.  (f  Bulderbas:  Ing.LB.I. 
54.  1.  br.  Buldrebasse:  Brandes.I.521.  P 
Drachm.K.15).  (dagl.)  1)  [l.i]  person,  som 
gør  støj  ell.  larm;  spektakelmager,  en  Cingi- 
skan,  Tamerlan  og  andre  deslige  Bulder- 
basser, der  intet  arbeidede  paa,  uden  at 

50  giøre  Verden  til  et  C\iSLOS.Holb.Rh.II.300. 
Brandes.I.521.  Feilb.  2)  [I.2]  person,  som 
farer  op  og  brummer  over  alting;  opfarende 
ell.  knarvorn  person.  Holb.Ep.llI.445.  Der- 
som nu  saadan  en  Bulderbasse  vilde  viise 
meere  Fornuft,  saa  blev  hans  Ægteskab 
intet  }ielvede.Riis.ÆD.A4*:  Sigurd  Bisp 
var  en  opfarende  Bulder-Basse.  Qrundtv. 
Snorre.II.332.  Ing.LB.L56.  PDrachm.K.15. 
-koffning,  en.  (kog.)  stærk  kogning.  Vort 

60  Hj.IIl.88.  -roman,  en.  (1.  br.)  knaldro- 
man. Wied.Kna.219.  -vom,  adj.  (nu  kun 
dial.)  støjende;  larmende.  (Kalk.V.52).  Moth. 
B445.  MO.  Thorsen.128.  Kværnd.  ||  [l.t] 
som  gerne  vil  yppe  klammeri;  knarvorn.  VSO. 
Buldog,  en.  ['buldcf)^]  (1.  br.  Buldogge. 
VotiHj.III4.12).  flt.  -ger  (Sal.IX.118)  eU. 


103 


Ibnldre 


Bule 


104 


s.  s. 


-ge  (Holb.HelUnd.IL248).  (fra  eng.  bull- 
dog; egl:  tyrehund,  .//.Bulbider)  t)  navn 
paa  en  (særlig  i  England  opdrættet)  bidsk 
hund  (m.  kort  og  bredt  hoved  og  fladtrykt 
snudeparti),  de  Engelske  Bulldo^ge,  hvil- 
ke saaledes  afrettes,  at  de  indtil  yderste 
Aande  holde  ved  deres  første  Greeb. 
HolbMTkr.320.  VortBj.IIU.12.\\  (I  br.)  d. 
Bulbider  1.  Winth.VI.35.  2)  (l.br.)  d. 
Bulbider  2.  Admiral  S.,  der  populært 
kaldes  „den  russiske  Flaades  Buldog". 
BerlTid.Vtl904.Aft.3.sp.6.  \\  (spøg.,  sj.)  De 
var  en  hel  Buldog  (o:  „hund")  eiteiEaxi- 
teterl  Wied.BSt.4?. 

buldre,  v.  ['bulra]  IIøysg.Anh.22.  -ede. 
vbs.jf.  Bulder,  (ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  bulde- 
ren,  jf.  ty.  poltern;  besl.  m.  baldre)  I) 
frembringe  stærk  støj;  larme;  nu  især 
om  hult  rullende  ell.  rumlende  lyd.  1.1) 
i  egl.  bet.  DL.l — 12 — 2.  Jesus  kom  i  den 
Øverstes  Huus,  og  saae  Piberne,  og  Fol- 
ket, som  buldrede  (1907:  IsixmQÅe). Matth. 
9.23.  *Buldrende  brøle  |  Nastronds  Flam- 
mer.Ew.V.eO.  *En  buldrende  Torden  |  Sit 
Lyn  har  nedsendt.  Oehl.A.109.  Tordenen 
buldrede  hørligere,  heftigere.^Mc^/iS^S/ 
1.52.  *I  Borggaarden  buldred  Vaabnenes 
Elang.Ing.DM.98.  *En  Flok  af  vilde  Jæ- 
gere med  buldrende  Trav  |  Sig  skynder 
over  Mark,  over  Grøft,  over  Grav.Winth. 
VI.198.  Holst. 1. 149.  Røgen  .  .  væltede  ud 
af  første  Sals  aabne  Vinduer;  derinde  bul- 
drede og  knitrede  l\dQn.JPJac.II.297.  den 
klaverspillende  unge  Dame  . .  havde  buld- 
ret .  .  voldsomt  løs  med  nogle  nye  un- 
garske MaYchQV.CMøll.PF.444.  Vogn  efter 
Vogn  buldrede  nu  ind  fra  Nonneporten. 
Wied.LO.8.  (du)  maa  ikke  buldre  saadan 
af  Sted!  Din  Fader  sover  inde  paa  Kon- 
torets«.S-i^  7.  (gryden)  kommer  til  at  koge, 
saa  at  det  hnldieT.Const.Kogeb.315.  ||  bul- 
dre paa  en  dør  olgn.  ell.  buldre  'paa, 
banke  stærkt  paa  en  dør.  VSO.  den  Tanke 
(for)  igennem  hende  at  buldre  løs  paa 
PoTten.Pont.F.1.49.  nu  buldrede  det  paa 
Gangdøren. JakKnu.S.225.  ||  buldrende 
mørk,  mørke,  (dagl.)  bælgmørk,  bælg- 
mørke. Bhoden.FrøkenVildkat.(1911).110.  || 
ordspr.:  tomme  tønder  buldrer  mest, 
se  Tønde.  1.2)  tale  højt  og  larmende;  raabe 
op;  især:  ytre  vrede  ell.  misfornøjelse  paa  en 
højrøstet  maade;  „tordne'^.  Moth.B455.  Haare- 
mændl  hvor  vilhandh\xldTe.Mol.E.(1723). 
A2^.  de  omtalte  Separatistiske  Principia 
(stod  ikke)  til  at  dempe  ved  Buldren  paa 
Prædikestolen.  EPont.  Men.  III.  421.  *Aa, 
hvad  han  buldrer!  hvad  han  er  vied.Hrz. 
XVII.168.  Det  er  jo  skrækkeligt  som  den 
Kjælling  kan  buldre  op !  sa.Sr.558.  (han) 
havde  buldret  ud  og  skaffet  sin  Vrede 
Afløb  i  en  Strøm  af  OTd.CBemh.IV.402. 
Husholdersken  skændtes  han  saa  jevnlig 
med  paa  sin  buldrende  Maade.Drachm.PV. 
34.  1.3)  fjf.  lave  bulder  u.  Bulder  l.i;  1.  br.) 
deltage  i  larmende  gilde;  svire,  (han)  pleje- 
de at  buldre  paa  Kroen  hver  Aften.CE 


Sim.59.  Feilb.IV.78.  2)  (nu  kun  bibl.)  overf.: 
gøre  uro;  være  i  oprørsk  bevægelse; 
„rumle".  Dødsriget  (skal)  udvide  sit  Svælff 
(at)  den,  som  buldrer  . .  skal  fare  der  nedl 
Es.5.14.  (de  tyske  kejsere  lod)  Paverne  buld- 
re (1728:  regiære^  i  Italien,  som  de  selv 
\ystede.Solb.Intr.I.309.  (de  skaanske  oprø- 
rere mod  Knud  VI.)  buldrede  skarpt.swsf. 
631.  Buldre- baseie,  en.  se  Bulderbasse. 

10 1.  Buldrian,  en.  ['bur(d)rian]  flt.  -er. 
(dannet  af  buldre  (l.i)  efter  Dumrian,  Klo- 
drian; nu  især  dial.)  kluntet,  ubehjælp- 
som mandsperson;  ogs.:  ubehøvlet  fyr;  tøl- 
per. Hans  Udseendfe  var  iøvrigt  som  en 
tyk  Amagers,  hans  Væsen  ligesaa  but,  og 
han  var  det,  man  kalder  en  Buldrian.  GMde. 
0.93.  Thor,  den  Buldrian,  kom  raabende. 
Grundtv.Myth.502.  Blich.III.385.  Kværnd. 
II.  t  Bnldrian,  en.  (ænyd.  d.  s.  om  „katte- 

20  urt",  Nepeta  cataria  L.,  og  boldrian;  se  Bal- 
drian) ^  d.  s.  s.  Baldrian.  Moth.B456. 

I.  Bule,  en.  ['bula]  flt.  -r.  (fra  mnt. 
bule,  jf.  ty.  beule,  eng.  f  bile ;  besl.  m.  oldn. 
bola  og  bøje;  jf.  III.  bule  ||  i  bet.  2  er  or- 
det blandet  sammen  m.  I.  Bu(g)le,  der  ogs. 
ofte  har  paavirket  skrivemaaden)  1)  rund- 
agtig  ophøjning  paa  legemets  overflade, 
fremkaldt  ved  stød  ell.  slag.  (skoledi- 
sciplenes) stribede  Rygge,  deres  Buler  udi 

30  Panden,  og  deres  hovne  Kinde  gave  til- 
kiende,  at  hver  Skole  var  som  et  Lace- 
dæmonisk  Gymnasium. jffo?6.  Ep.  III.  203. 
*Da  kom  der  fra  Fjenden  en  Kugle,  | 
Den  gav  baade  Rifter  og  Bule.BlichjD.II. 
130.  *Der  vanked  Buler,  der  vanked  Stød. 
Kaalund.249.  bo  i  en  saadan  Hytte,  saa 
jeg  hele  Sommeren  maa  gaa  med  Buler 
i  'Panden.FruHeib.EtLiv.II.268.  \\  (sj.)  om 
ophovninger  p.  gr.  af  insektstik.   Myggene 

40  stak  dem ,  saa  Herluf  havde  Buler  over 
hele  Kioj^jpen.Bang.S.72.  2)  ophøjet  ell.  ned- 
trykt (nu  især:  ved  slag  ell.  stød  fremkom- 
men) runding,  der  danner  en  ujævn- 
hed i  en  overflade.  vAph.(1759).  Halla- 
ger.358.  *See  her  mit  Pandsers  dybe  Skaar 
og  BnleT.Oehl.HS.180.  *Mangen  flyer  med 
Buler  i  sit  Sk\old.PMøll.(1848).L96.  Etlar. 
GH.II.247.  den  spækkede  Bindingsværks 
Mur  med  Buglen  paa  M.aven.Schand.F.398. 

K)  *Han  slog  en  Bule  harmfuld  sig  i  Hatten. 
Drachm.PT.41.  Udglatningen  eller  Fjernel- 
sen af  alle  Bugler  og  andre  Ujevnheder 
(i  blikket).  OpfB.WII. 236.  Scheller.MarO. 
II  buler  i  blikspanden,  se  Blikspand. 

II.  Bule,  en.  [ibu-le]  flt.  -r.  «  VSO. 
1793;  fra  nt.  bul,  af  mnt.  bodel;  besl.  m. 
ty.  bude  samt  I.  Bod,  II.  Bol;  dagl.  ell.  vulg.) 
simpel  beværtning  ell.  forlystelsessted 
(jf.  Danse-,  Spillebule^,   vise  sig  i  Glans 

60  for  Kammeraterne  i  .  .  Fønix,  Kjæden 
og  de  smaa  Buler.  Goldschm.  11.332.  Chie- 
vitz.FG.56.  en  gemytlig  lille  Snask,  som 
det  jo  er  blevet  moderne  at  kalde  saa- 
danne  Smaakroer  i  Kjøbenhavn  —  før 
kaldte  man  dem  Bnler.Schand.AE.329.  (ka- 
feen) er  virkelig  en  hyggelig,  Ulle  Bule, 


105 


bule 


Bulle 


106 


KLars.GV.34.  Hun  holdt  Bule  for  ledige 
Søto\k.AndNx.PE.II.338.  J|  (ogs.)  lille  virk- 
somhed ell.  forretning  af  forsk,  art;  „biks''. 
„det  gaar  ad  Helvede  til"  . .  „Med  Bulen 
derinde".—  „Bulen?"  —  „Thaliæ  Tempel, 
ia.  Mine  skraa  Brædåer'^. OBenzon.FÉ.31. 
Il  rydde  bulen,  kaste  alle  de  forsamlede 
paa  døren.  ZakNiels.K.62.  Sødb.QD.89. 
Feilb.  jf.  JVJens.Br.150.  ogs. :  gøre  i  stand ; 
rydde  op.  hvor  her  dog  flyder  med  papir,  lo 
vi  maa  se  at  faa  ryddet  bulen  j 

Ill.bnle,  V.  [ibula]  -ede.  (afl.  a/T. Bule; 
jf.  bulet  samt  II.  bugle)  til  I.  Bule  2:  give 
ell.  faa  udbugning.  nede  over  Stikkels- 
bærbuskene bulede  Blæsten  et  hvidt  La- 
gen.Kidde.B.122.  Børd.QD.23.  jf:  til  Slut 
bulede  han  sig  endnu  længere  frem  over 
BoTdk2LntQn.AKohl.MP.I.207.  \\  især  i  forb. 
bule  ud.  (han)  bulede  sin  højre  Kind  ud 
med  Tungen,  naar  han  havde  sagt  noget.  20 
JVJens.FD.19.  daasen  buler  ud  • 

Bnie-dans,  en.  [II]  (især  foragt.)  dans 
(paa  ell.)  saadan  som  den  udføres  paa  en 
dansebule;  simpel  dans.  Pol.^^hlBOO.ll.  -hat, 
en.  [1.2]  (dagl.)  blød,  bredskygget  hat,  i  hvis 
pul  der  er  trykket  buler;  ofte  (foragt.)  om 
en  (gammel)  slidt  ell.  afstikkende  hat.  Bøgh. 
III.255.  (skolelæreren)  med  en  gammel, 
fedtet,  graa  Bulehat  paa  HoveåetSchand. 
TF.I.5.  JakEnu.LF.87.  \\  (overf.)  *det  tyk-  30 
ke  Borgtårn  |  med  Bulehat  af  Kobber. 
Rørd.GD.287. 

bulet,  adj.  ['bu'la^]  {afl.  af  I.  Bule) 
som  har  en  ell.  flere  buler.  1)  til  I.  Bule  1. 
de  buglede,  blodige  og  sønderslagne  Pan- 
der og  ^ddSQV.PAHeib.TJS.36.  e.  br.  2)  til 
I.  Bule  2.  et  gammelt,  bulet  Fuglebuur. 
HCAnd.VI.265.  et  Par  bulede  Valdhorn. 
Ko foed- Hansen. KA.1. 340.  en  bulet  graa  Hat. 
8chand.AE.82.  *Skioldene  var  buled',  Pan-  40 
sersærken  smidt.DracAm.I7D.565.  (de)  tøm- 
te de  bulede  Bægre  ssimmen.sa.KW.81. 

Bale-tang,  en.  [I]  (.//".  no.  boletang, 
isl.  b61u|)ång)  3(  brunalge  m.  bulet  løv,  Asco- 
phyllum  nodosum  (L.).  Bostr.Flora.II.310. 
KoldBo.Sporepl.116. 

Bnlevard,  en.  [bula'va'r^i,  -ivBr'tZ;  ogs. 
-'va-V]  flt.  -er.  (fra  fr.  boulevard;  egl.  sa. 
ord  som  Bolværk)  bred  gade  med  træ- 
plantninger  (opr.  anlagt,  hvor  en  fæst-  50 
ningsvold  er  sløjfet).  HCAnd.VIII.150.  *0 
ja  dejlig  er  vist  Boulevarden? . .  (  Og  les 
Chavnps-Elysées? Hostr.SpT.IIL6.  *Boule- 
varder  faar  Du  som  i  Paris,  |  hvor  vi  kan 
os  sole  I  og  nyde  i  Mag  vor  Konditor-Is  | 

f»aa  Fortovets  Stole. Kaalund.323.  *ad  Bou- 
evarder,  hvor  for  hvert  et  Skridt  |  Ka- 
stanjeblomster  som  smaa  Snefnug  ligge. 
Stuck.IL.316. 

Bal-Qæl,  en.  [I.2.1]  (nu  1.  br.)  planke.  60 
(Kalk.1.299).  MO.  LandmB.IIL340.jf.(jy.) 
Bulfjælshus.  Feilb.IV.78.  -harve,  en. 
[1.2.8]  (landbr.  ell.  dial.)  harve,  hvor  tæn- 
derne sidder  i  en  træbul;  foldharve;  dansk- 
harve. AarbFrborg. 1918.7 3.  -has,  et.  [I.2.i] 
(foræld.)  hus  bygget  af  tømmerstokke;  blok- 


hus. (Kalk.1.299).  TroelsL.ILI.52.  Baud.H. 
172.  Bønderne  sidde  paa  deres  Gaarde  i 
Bulhuse  af  svært  Tømmer.JVJens.NQ.235. 
-hej  de,  en.  [I.1]  (forst.)  træstammes  højde. 
ForstO. 

Bulk,  en.  [boYg;  hnVg]  (ogs.  Bolk. 
Skjoldb.B.29.  jf  Feilb. L.40).  flt.  -er  ell.  -e. 
(glda.  d.  s.;  sv.  dial.  bulk,  no.  bulk,  bolk, 
eng.  bulk;  jf.  oldn.  bulki,  skibslast;  sml.  ogs. 
I.  Bolk  II  i  bet.  2  er  ordet  paavirket  af  Balk) 
I)  fremstaaende  ujævnhed;  forhøjning,  l.l) 
t  knude;  pukkel.  Moth.B456.  En  Bulk 
paa  Næsen,  Ryggen. F-SO.  I.2)  (især  dial.) 
hvad  der  hæver  sig  i  en  klump;  pølsélignende 
forhøjning  (især  i  huden  ell.  i  tøj);  fold. 
Halsklædet  var  bundet  saa  stramt,  at  Nak- 
ke- og  Hagekødet  laa  i  runde  Bulke  ud 
over  aet.ZakNiels.K.102.  den  gamle  Kones 
fedtglinsende  Kjole  og  den  runde  Bulk, 
der  laa  ud  over  Forklædebaandetsa.Maa- 
gen.26.  Kvæmd.  Feilb.L41.  ogs.  (jf.  bet.  2.i) 
om  forhøjninger  i  ell.  paa  jordoverfladen: 
naar  den  tilbagegaaende  Bølge  . .  møder 
en  fremgaaende,  som  derved  standses,  op- 
staar  en  Kambølge,  hvorved  det  opslem- 
mede  Sand  bundfældes  og  danner  en  kj en- 
delig Bulk.Anire«.^:«^/".^  7.  De  hvide  Bulke 
(af  sne),  som  hang  ud  over  (bækkens  si- 
der ).ZakNiels.NT. 107.  jf.:  Blussende  varm 
satte  hun  sig  paa  en  Tangbulk  og  lod 
Havluften  køle  sit  Knsigt.sa.Ki.l44.  1.3) 
0  (nu  1.  br.)  udbugning  i  støbt  metal;  bule 
(2).  MilTeknO.305.  2)  (især  dial.)  d.  s.  s. 
Balk  2  ell.  3.  2.1)  d.  s.  s.  Balk  2.1.  Moth.B 
456.  MDL.  Esp.45.  Feilb.L41.  2.2)  d.  s.  s. 
Balk  2.2.  (en)  Skovdam,  fuld  af  Vidier,  Elle 
og  Siv,  der  staar  paa  de  gamle  Bulke  fra 
Tørveskærstiden.J'/eMron.SA.l?^.  Aakj.  VF. 
171.  2.3)  d.s.s.  Balk  3.1.  Fleischer.S.603. 
MDL.  Feilb.L41.  man  afskræller  (til  saa- 
ning  af  skovtræer)  Grønsværen  paa  4  Fod 
brede  Bede  med  4  Fods  Mellemrute  (Bulk). 
LandmB.nL218.  SjællBond.105.  2.4)  d.  s.  s. 
Balk  3.2.  ZakNiels.NT.146.  (han  vrikker) 
afsted  paa  den  Bolk,  der  er  fremkommen 
mellem  de  dybt  optraadte  Spov.Skjoldb.B. 
29.  Kvæmd.  Feilb.1.41.  balke,  v.  ['bol^a ; 
'bul^'al  -ede.  {afl.  af  Bulk;  1.  br.  i  rigsspr.)  1) 
<ii Bulk  1.2:  danne  folder;  ligge  ujævnt. 
Vi  har  ikke  set  pænere  False  (paa  bøger); 
der  var  jo  ogsaa  nogle  slemme  nogle,  der 
bulkede  nd.PoU^/il908.3.  Esp.420.  2)  (jf. 
Bulk  2)  samle  i  klumper;  refl.  (overf): 
Erindringer  fra  Æventyret  nede  ved  Bræn- 
det .  .  fra  Drømmen  .  .  Alt  det  bulkede 
sig  sammen  til  en  haard  Klump  inden  i 
ha.m.Schand.BS.287.  bulket,  adj.  ['bol- 
gdt;  ibul^^afl  {ænyd.  d.  s.;  af  Bulk)  som  har 
en  ell.  flere  bulker;  ujævn;  knudret.  Moth. 
B456.  MO.  den  haarde  Pensionatssengs 
bulkede  M.st.dxassev.EJuelHans.TK.29.  Esp. 
420.  Kvæmd. 

I.  Bulle,  en.  ['bula]  flt.  -r.  {glda.  d.  s., 
„knop,  segl";  aflat.  buUa,  blære,  knop,  kap- 
sel; opr.  om  det  til  et  dokument  fæstede  me- 
talsegl; jf.  Bulletin  samt  Billet)  fyrstelig 


107 


BnUe 


Bnlning 


108 


skrivelse  med  vedhængende  segl;  især:  pa- 
velig forordning.  Moih.B456.  Acter  og 
Protocoller  af  de  gamle  Kirkemoder,  Hel- 
genes Bedrifter,  pavelige  Buller^/Snced. 
(Bahh.LBJ.495).  ae  fleste  middelalderlige 
Universiteter  søgte  deres  Stadfæstelse  i 
en  pavelig  Bulle.Brandes.F.209.  *En  Ju- 
bel som  Tordnen  høres  rulle:  |  „Nu  brænd- 
te Martin  Luther  den  pavelige  Bulle". 
Drachm.DM.94.  DanmBigHist.II.151. 

II.  BnUe,  en.  Pbula]  flt.  -r.  {fra  fr. 
boule;  sa.  ord  som  I.  Bulle;  fagl.)  perle 
paa  en  frynse  af  blød  uld  og  uden  fast 
kerne.   Sal.VII.200.  ||  heHil:  Bulle-frynse. 

SfHSt 

III.  Bnlle,  en.  se  I.  Bul. 

IV.  Bulle,  en.  se  II.  Bul. 

V.  bulle,  V.  Pbola]  (ogs.  bolle^.  -ede.  {af 
I.  Bul  2.1;  dial!)  beklæde  med  planker; 
forsyne  (især  en  brønd)  med  en  indvendig 
plankebeklædning,  (brøndene)  maae  graves 
—  og  ovenfra  med  stor  Bekostning  bol- 
les—til  en  Dybde  fra  82  tn  U  Alen.Blich. 
VA.33.  bulle.  Feilb.I.141.IV.78.  OrdbS. 

bullen,  adj.  (ogs.  bollen,  se  ndf.)  ['bo- 
l(8)n;  ogs.  (især  jy.)  'b(ol(8)n]  intk.  -t  ell. 
(nu  kun  dial.)  bulleit  (Thorsen.71.  Esp.§151a. 
jf.Kalk.I.301).  {æda.  bulæn  (AM.),  bolæn 
'(Harp.Kr.67),  oldn.  bolginn,  egl.  perf.  part. 
af  et  verbum,  jf.  oht.  oeng.  belgan,  svulme; 
besl.  m.  Bælg)  I)  (1.  br.)  i  al  alm.:  opsvul- 
met; ophovnet;  opdunset.  Moth.B288. 
Paa  én  Gang  vaagner  han  op.  Hans  An- 
sigt er  bleven  bullent  og  rødskjoldet. 
Skjoldb.A.23.  jf.:  den  bulne  Fægtemester 
med  det  rødblaa  Å3isigt.JPJac.I.48.  (jf. 
bet.  2:)  svære  buldne  SkyeT.JVJens.TL.'54. 
2)  angrebet  (og  o;phovnet)  af  betæn- 
delse med  afsondring  af  materie;  be- 
tændt. Naar  en  Hest  haver  . .  et  bollen 
'Rovet.nesteL.(1703).A4».  Raad  mod  bulne 
Finger,  eller  Eåder.OeconH.(l?84J.III.55. 
En  bullen  Sk&de. VS  0. 1. 441.  MO.  Hun  skul- 
de have  snittet  en  bolden  Finger,PoniX)JB. 
1.91. 

Bullen-bider,  en.  se  Bulbider. 

Bnllen-hed,  en.  [2]  (nu  1.  br.)  Moth. 
B288.  MO.  -skab,  en  ell.  f  et  (Grundtv. 
Saxo.^400).  [2]  1)  det  at  være  bullen;  ogs.: 
bullent  sted;  bullen  skade.  Moth.B288.  faa 
en  slem  Bullenskab  i  sin  Foå.Thiele.III. 
109.  OBloch.D.U.32.  2)  selve  materien 
i  et  bullent  sted.  VSO.1.441.  strax  tryk- 
kede den  Gamle  Bullenskabet  ud,  hvor- 
næst  der  kom  Roe  paa  Saaret. (?ntndfv. 
Saxo.^400.  Han  lod  Jørgen  synge  og  snak- 
ke. Det  var  kanske  nok  noget,  der  skulde 
ha'  Luft,  mente  han,  ligesom  Materie  og 
anden  Bxillenskah.Skjoldb.KH.93. 

CJ  Bulletin,  en.  [byla'tæii]  best.  f  -en 
[-'tæii'(9)n]  flt.  -er  [-'tæi|,'ar]  {fra  fr.  buUe- 
tin;  opr.  ital,  egl.  dim.  til  I.  Bulle)  skreven 
ell.  trykt  meddelelse,  hvorved  noget  officielt 
bringes  til  almenhedens  kundskab.  JBaden. 
FrO.  de  Spydigheder,  hvormed  Napoleon 
i  sine  Bulletiner    vedblivende    forfulgte 


Dronning  Lnise.MPont.A13.33.  ||  især  om 
(lægens  daglige)  meddelelse  om  en  fornem 
patients  tilstand.  JBaden.FrO.  *I)et 
bedste  Haab  hans  Doctor  næred  end,  | 
Og  Bulletiner  daglig  blev  udstedte,  |  Hvor- 
ved sig  Byen  og  hans  Venner  glædte.PaZ 
M.V.320.    Tilsk.1918.II.226. 

1.  Bulme,    en.  ['bolma,    'bulma]    (f 
Bulm.    Moth.B456).  flt.  -r.  {ænyd.  d.  s.  og 

10  bølme  (Kalk.1.326),  æda.  bymæ  (Harp.Kr. 
83),  ty.  (dial.)  bilme,  oeng.  beolone;  vist 
opr.  keltisk  ||  nu  kun  poet.  ell.  dial.)  2(  d.  s.  s. 
Bulmeurt.  VSO.  Kt  Bulmer  og  andre 
giftige  Urter  tillavede  Medea  en  Drik. 
Heib.Pros.IX.300.  »Du  har  med  giftig 
Bulme  I  Vakt  i  mig  det  vilde  Mod.Eosen- 
ho/f.Bissekræmmeren.(1848).66.  *saa  at,  efter 
Star  og  Bulme,  |  Blomst  og  Korn  kan 
svnlme.Ploug.II.189.     J  Tusch.  111.    Feilb. 

20     II.  bulme,  v.  se  bulne. 

\  Bulme -snoe,  en.  [I]  giftslange; 
giftigt  kryb;  som  foragt,  betegnelse  for  en 
kvinde:  Oehl.KG.369.  -urt,  enjl]  ^  gift- 
plante af  natskyggefamilien,  Myoscyamus 
nigerL.  (Kalk.1.326).  vAph.(1759).  Aarestr. 
164.  *denne  Plet,  hvor  Bulmeurten  groede 
I  og  svangred  Natten  med  sin  stærke  Duft. 
Drachm.GG.71.  MentzO.Bill.83. 
Bul-moder,  en.  se  Byldemoder. 

30  bulne,  v.  ['bolna;  ogs.  (især  jy.)  'bolna] 
(gldgs.  ell.  vulg.  bulme  ['boLma]  KLars.SA. 
77).  -ede.  vbs.  -mg  (s.  d.).  {æda.  bulnæ,  oldn. 
bolgna;  af  bullen)  1)  (jf.  bullen  1)  ud- 
vide sig;  svulme  op.  Moth.B288.  I  Uden 
smelter  og  koger  (allun),  hvorefter  det 
skummer  og  bulner  stærkt.vAph.Nath.1.94. 
(overf.:)  Der  var  ingen  Penge  til  at  re- 
staurere (gaarden)  for,  men  Administra- 
torerne bulnede  af  Vellevned.^TFmdmflr. 

40  IngeborgJarU  1913 ).98.  ||  især  i  forb.  bul- 
ne ud.  VSO.  Man  tager  Hampefrø,  ko- 
ger dem,  til  de  buldne  ud  og  briste.  T'Ter- 
felJ'iskerb.66.  her  og  der  vare  Murste- 
nene bolnede  ud  og  havde  afstødt  store 
Flader  af  Hvidtningen.  Goldschm.VII.18. 
(modellen  lakeres)  for  at  gjøre  den  mindre 
tilbøjelig  til  at  suge  Fu^ighed  og  derved 
bulne  ud  og  kaste  sig.Wagn.Tekn.61.  2) 
(jf.  bullen  2)  blive  angrebet  (og  opsvul- 

50  met)  af  en  betændelse,  hvorved  der  afson- 
dres materie.  Om  en  Hestis  Øre  bolner. 
HesteL.(1703).Clr.  dette  Vand  maae  giøre 
Skade  i  boldnede,  hentærende  Lunger. 
Tode.ST.II.4.  *Den  syge  Fod  er  bolnet, 
Benet  hovnet.PalM.Vf.ll.  jf.:  *(sygdon\r 
men)  havde  ædt  sig  . .  buldnende  fast  i 
mit  Indre.ThBar fod. Spot  og  Spe.  (1919 ).81. 
\\  (overf.)  Naar  jeg  tænker  paa  dig,  bol- 
ner mit  inderste  af  Bedrøvelse. TMZim.JJI. 

60  263.  II  bulne  af,  (1.  br.)  gaa  af  p.  gr.  af 
bullenskab.  Moth.B288.  Næglen  vU  bul- 
ne sitVSO.1.61.  MO.  bulne  op,  (1.  br.) 
hæve  sig  p.  gr.  af  bullenskab.  VSO. 1.441, 
bulne  ud,  (1.  br.)  gaa  ud  p.  gr.  af  bullen- 
skab, (øjet)  bolner  ud  inden  tre  Dage. 
HesUL.(1703).A5'>.  VSO.1.441.  Bulning:, 


109 


balpe 


Bnmand 


110 


en.  ilt.  -er.  {egl.  vbs.  til  bulne;  1.  br.  uden 
for  dial.)  til  bulne  2:  bullenskab;  be- 
tændelse; ogs.:  bullent,  betændt  sted.  I  en- 
hver Svindsot  er  der  en  Boldning  eller 
Saar  i  Lungerne.Tode.ST.II.S.  *E engang 
hovned  |  Min  Faders  Haand;  Kræft  var  i 
Buldningen.0e^Z.<S0.55.  hans  venstre  Fod 
fik  en  Bulniag.Moltesen.M.182. 

bnlpe,  V.  ['bolfea;  ibul&a]  -ede.  {lyd- 
efterlignende  ord,  jf.  bilpe  olgn.  ord;  jy.) 
om  vand:  skvulpe;  boble.  Vandet  bul- 
pede  Hiorddrengene  op  mellem  Tæerne 
ude  i  Engene.Aakj.VÉ.133.  Feilb.I.108. 
jf. :  (latteren  begyndte)  at  bulpe  frem  nede 
i  hans  Me\lemg\i\y.Aakj.FJ.44. 

Bnlsiter,  et.  se  Bolster. 

bnlte,  V.  se  bultre. 

bulter,  adv.  se  hulter. 

Bulteri,  et.  [bulda'ri'J  (ogs.  (mulig  ved 
paavirkning  af  I.  Butleri^  Butleri  [bud- 
la 'ri']  j.  (egl.  vbs.  til  bultre;  dagl.  ell.  vulg., 
især  kbh.)  uorden;  roderi.  Enten  rejser 
de  Skillerum  tværs  over  de  store  gode 
Stuer,  eller  ogsaa  fordeler  de  sig  familje- 
vis  efter  Hjørnerne.  Det  er  det  reneste 
BulteTi.ChrEngelst.(Tilsk.l912.II.?5).  Her 
var  et  slemt  Butleri  . .  med  den  russiske 
FamUie.  De  forrettede  alt  muligt  omkriU; 
i  Krogene,  saa  det  stdink.OBung.P.63. 
ogs.:  Mie,  daarligt  værelse,  hvor  der  hersker 
uorden;  „biks";  „bule".  Di  holler  mere  a' 
og  spise  deres  Mad  unner  Linnetræerne, 
end  hjemme  i  Bulteriet,  mellem  di  skumle 
Stejihnse.VillHans.NT.36.  (de  havde)  deres 
eget  Butleri  i  en  Baghuskælder  paa  Eng- 
havevej. Cff  ans. -S.  50.  t  bnlter-Tom, 
adj.  d.s.s.  bultret  (se  u.  bultre  1).  Denne 
Trøie  seer  saa  bultervoren  uå.VSO.  „Bru- 
ges i  daglig  Tale.^smst.  bnltre.  v.  ['bul- 
drQ]  (ogs.  bulte.  [ibuWa]  AKohl.MF.II.301). 
-ede.  vbs.  jf.  Bulteri,  {sideform  til  bolt(r)e, 
jf.  ogs.  bylte,  byltre j  1)  rulle  (tøj)  sam- 
men i  en  bylt;  lægge  sammen  i  en  uor- 
dentlig klump,  hendes  Haar  var  .  .  en 
askefarvet  Tjavs,  bultret  op  i  en  lillebitte 
Knude.^  Gnudtzm. (Riget.Vs  1912.4.sp.l).  \\ 
part.  bultret  brugt  som  adj.  1.  (nu  1.  br.) 
om  tøj  olgn.:  som  sidder  i  poser  og  folder; 
bulket.  VSO.  2.  (især  dial.)  om  vej  olgn. : 
ujævn;  knudret.  vAph.(1764).  MDL.678 
(Lolland).  ||  reft. ;  jf. :  Hans  Bryst  hev  sig 
sammen  og  boblede  . .  Hans  Hjærne  bul- 
tede  sig  til  Bylåer.AKohl.MP.II.301.  især 
i  forb.  bultre  sig  ind,  pakke  sig  tykt  ind; 
byltre  sig  ind.  Gadeordb.^  2)  (nu  1.  br.) 
d.  s.  s.  boltre  ||  d.  s.  s.  boltre  2.1 :  Cit.ca.l700. 
(NkS4'>821.38).  Fruen  bultrede  ned  af  Øget. 
Olufs.RK17.  (hun)  faldt,  bultrede  og  trim- 
lede lige  ned  til  Foden  af  SkræTiten.Blich. 
(1846)y  11.95.  jf. :  *med  bultrende  Kredse  | 
Hvirvler  sig  Y\\ien.sa.D.I.161. 

Bul-virk(e),  et.  se  Bolværk.  -TOgn, 
en.  [1.2.1]  (dial.  (Lolland-Falster);  nu  næppe 
br.)  vogn  m.  store,  klodsede  træhjul  uden 
jæmringe.  (Kalk.I*.44).  MDL.  FrGrundtv. 
LE.156.    -Tægf  en.  [I.2.i]  (dial.)  væg  af 


planker.  Moth.B454.  MDL.  Feilb.  -værk, 
et.  se  Bolværk,  -ekse,  en.  [LI]  {glda. 
d.  s.;  oldn.  bol-,  buløx)  stor  økse  (til  træfæld- 
ning); skovøkse.  Moth.B455.  Blich.IIi.498. 
JVJens.IM.89.  LandbO.L413.  \\  (foræld.) 
ordspr.:  Hvo  som  kaster  Buløxe  ad  Vor- 
herre, ham  vender  han  Skaftet  igien  (o: 
man  spotter  ikke  ustraffet  det  hellige).  Mau. 
3262.    jf.:  Du  skulde  vel  vogte  dig  for 

10  at  kaste  Buløxe  til  Vorherre,  thi  han  kan 
let  vende  det  Skarpe  igjen.CjOfoZ6.JLm6. 
131.  II  t  talem. :  saa  stor  en  Løgn,  at  mand 
i  den  kand  hænge  en  Bvl-sds.e.Nysied. 
Bhetor.26.  (jf  Kalk.I.300). 

1.  Bum,  en,  et.  [bom]  {ænyd.  d.  s.  (Kalk. 
1.245);  af  IL  bum)  1)  (jf  H.  bum  1 ;  1.  br.) 
hul,  dump  lyd.  Moth.B297.  (tordenen) 
døde  hen  i  et  enkelt  lille  BuTaJ)rachm.EO. 
69.     2)  (jf  II.  bum  2;   1.  br.)  fejlskud; 

20  forbier;  bommer  (3).  Det  første  Skud 
var  en  Bum,  men  det  andet  tr ætter. Zeppe- 
lin.Fu.44.  jf. :  skyde  Bum  paa  Bum.Bogan. 
11.192.  3)  (kog.)  navn  paa  en  ret  af  kød- 
fars og  kaal.  FrkJ.Kogeb.58.  IL  bum, 
interj.  og  adv.  1)  interj.  {sv.  bom;  ly def ter- 
lignende  ord,  jf.  eng.  boom,  holl.  bommen, 
drøne,  I.  Bombe  samt  bim;  sml.  bumme- 
lum) efterligning  af  en  hul,  dump  lyd 
som  af  slag  paa  en  tromme,  kanonskud  olgn. 

30  (jf.  bumsj.  det  store  Blylod  løb  lige  ned 
til  Gulvet,  Bum !  og  saa  stod  ogsaa  Uhret 
si\}le.IICAnd.VI.103.  Skibene  seilede  forbi 
og  hilsede:  „Buml  buml"  og  fra  Klron- 
borg  svarede  det:  „Bum!  bum l"sms<.55, 
nu  høre  vi  Trommens  hule  Boml  Bom! 
.  .  nu  se  vi  Teltene  (o:  paa  Dyrehavsbak- 
ken). Davids.  KK.  115.  *Tingelingelaterl  | 
Tinsoldater  1  |  Blymatroser  1  |  Bom,  bom, 
homlBørnerim.IL4.  \\  ofte   i  forb.   bum- 

40  bummelum,  (især  bamespr.)  om  lyden  af 
en  tromme  (jf.  bummelum/  tra-fra-tera 
og  bum-bummelum  1  Hornet  kalder.  Trom- 
men slår  Takt  og  Fanerne  vajer.i2ørd. 
Hjemme  i  Sønderjylland.(1919).129.  sml: 
Venstre  tumlede  sig  med  en  Bravur,  der 
var  paaskønnelsesværdig,  i  Fæstningsbe- 
villinger,  forloren  Patriotisme  og  Bum- 
bummelum  i  Kongens  Ha.ve.Vagten.1899/ 
1900.404.  II  bim-bam-bum,  se  bim.    2) 

50  adv.;  kun  i  faste  forb.  2.1)  slaa  bum 
{ænyd.d.s.(Kalk.L245);  jf  bornh.  slaa  bomp 
(Esp.32)  samt  Bommer(t),  bomre ;  nu  næppe 
br.)  gøre  fejlslag  (med  keglekugle  olgn., 
saa  den  slaar  mod  væggen  med  et  bum). 
VS0.L443.  II  (overf.)  gøre  fejl.  Moth.B 
298.  II  slaa  fejl;  mislykkes;  svigte,  det 
slog  bom  for  liam.Moth.B298.  *Hvad  hiel- 

§er  det  jeg  saae,  udi  Planete-Bog.  |  Thi 
end  slog  ogsaa  bom,   og  hialp  aldeelis 
60  mtet.Schandrup.T4r.     2.2)    skyde    bum, 
(dagl.)  skyde  forbi;  bomre  (3).   S&B.  (jf.  I. 
Bum  2:)  jeg  skød  Bum  paa  en  PaafugLJF 
Jens.M.L140. 
Bmn-,  i  ssgr.  ['bom-]  jf.  Bom-. 
Bn-mand,  en.  {af  hu;  jf.  nt.  bumann; 
bamespr.)  d.s.s.  Bømand.    Saaiy.^ 


111 


Bmnbaad 


bmnpe 


112 


Bnm-baad,  en.  ("Bombaad.  Sal.II.384). 
(fra  eng.  bumboat)  ^  baad,  som  bringer 
varer  ell.  forfriskninger  til  et  skib;  kadrejer- 
baad.  (vi  havde)  neppe  kastet  Anker  .  . 
da  vi  allerede  vare  saa  godt  som  belei- 
rede  af  Bombaade,  fyldte  lige  tU  Randen 
med  en  os  ubekjendt  Rigdom  af  Frugter. 
StBille.Gal.L94.    Scheller.MarO. 

bmni-buinmelain,  interj.,  se  u.  II. 
bum  1. 

Bmnerang,  en.  [buraairBii,  boma-] 
flt.  -er.  (fra  eng.  boomerang;  opr.  australsk 
ord)  kastevaaben  bestaaende  af  et  krum- 
bøjet, fladt  træstykke,  der  kastet  paa  en  be- 
stemt maade  vender  tilbage  til  udgangspunk- 
tet.   OpfB.UV3.8.  VortLand.^Viol904.1.sp.5. 

I.  bnmle,  v.  ['bomla]  -ede.  (ænyd.  d.  s., 
jf.  SV.  (dial.)  bumla,  nt.  bummeln;  af  II. 
bum  1;  ,jf.  bomre  samt  bamle,  bimle)  1) 
f  om  lyden  af  tromme,  klokke  olgn.  Moth. 
B297.  2)  (især  dial.)  frembringe  en  hul 
lyd  (især  ved  ujævn  bevægelse);  rumle; 
skumple;  ogs.:  bumse;  klapre.  *Moder, 
hvad  er  det,  der  saadan  mumler?  |  Der 
er  Nogen  oppe  i  Himlen,  der  bumler. 
Becke.SB.31.  en  stiv  Vogn  .  .  bumlede 
ind  over  Vestergaards  ujævne  Stenbro. 
Aakj.VF.46.  Tøfler  o^  Slæber  bumlede  ned 
ad  TreLpperne.NKKrist.DD.l?.  Kvæmd. 

II.  bumle,  v.  ['bomla]  -ede.  vbs.  -eri 
(Saaby.''),  jf.  Bummel.  (fra  ty.  bummeln, 
drive,  svire,  opr. :  slentre,  af  lign.  oprindelse 
som  I,  bumle;  jf.  II.  bumre;  bet.  3  nydann. 
efter  Bumletog;  dagl.)  1)  f  bevæges  frem 
og  tilbage;  svaje;  dingle.  Tode.VI.86.  2) 
gaa  paa  svir  og  sværm;  „solde".  Gade- 
ordb.^  han  var  flittig  (og  gik  ikke)  og 
bumlede  som  de  to  Sina.VQ.8chand.VV.85. 
Byen  .  .  som  det  Sted,  hvor  man  ikke 
bestiller  andet  end  at  hvira\e.AndNx.(Pol.^*^li 
1906.7).  3)  køre  med  bumletog,  (hun  sad) 
i  en  anden  Klasses  Kupe,  og  bumlede, 
med  Sneglefart  ad  L.  til. JBé^oZstL.g^.  Bum- 
ler, en.  flt  -e.  I)  (til  IL  bumle  2;  1.  br.) 
person,  der  bumler.  Meyer.  2)  (jf.  II.  bumle 
3;  dagl.)  d.  s.  s.  Bumletog,  han  er  taget  med 
bumleren  |  Bnmle-tog,  et.  (ogs.  Bum- 
tneltog.  Drachm.E0.410).  (efter  ty.  bum- 
melzug;  dagl.)  langsomt  kørende  tog,  der 
holder  ved  alle  stationer.  De  ligger  her  og 
rakker  med  Bumletog  for  at  spare  et  Par 
KxoneT.Bode.SF.91.  I  otte  Timer  var  han 
bleven  skumplet  i  et  Bumletog.  CJETaws.S. 
122.  Buchh.TJH.173.  Bummel,  subst. 
[ibom'al]  (fra  ty.  bummel;  dagl.)  svir; 
sold.  Hvorfor  fod  han  sig  drive  ud  paa 
Bummel  af  Vennerne  og  indlod  sig  med 
.  .  'PigeT.Schand.BS.117.  vi  vil  ud  paa 
^Bummel"  ssLmraen.Drachm.F.1.271.  Dania. 
111.61.   Bnmmel-tog,  et.  se  Bumletog. 

I.  Bummelum,  et.  [boms 'lom]  uden 
flt.  (af  II.  bummelum;  sj.)  larm;  rabal- 
der. *de  Potter  slog  paa  Døren  |  med 
Brag  og  Bommelom.Kbh.yil920.7.sp.l.  || 
ogs.:  indholdsløs  snak;  bavl;  lirumlarum. 
nogle  Citater,  der  alle  siger  det  samme. 


og  noget  Bummelum,  der  ogsaa  siger  det 
saLmme.Bode.(BerlTid.''yiil916.Aft.5.S2).2). 
II.  bummelum,  interj.  [boma'lom]  (jf. 
Kalk.I.301  samt  mht.  bumblebum,  bimme- 
lim olgn.;  af  II.  bum  1)  efterligning  af  ly- 
den af  en  klokke,  tromme  olgn.  (jf.  bum- 
bummelum ).  (en  af  Niels  Ebbesens  sønner) 

freb  en  lUle  Øxe  fra  Bordet  —  „og  med 
en  vil  vi  saa  hugge  hans  Hoved  af  — 

10  sagde  Drengen  —  „saa  det  skal  trille  hen 
ad  Gulvet  og  sige:  bommelom ["In^'.PO. 
11.193.  da  Overskou  havde  oversat  Om- 
kvædet i  Soldaterkoret  i  „Regimentets 
Datter"  ved  „Bummelum",  udbrød  Bour- 
nonville: „Nej,  nej!  Hvad  er  det?  Man 
kan  ikke  sige  Bummelum  1  Bummelum! 
Det  hedder  Rataplan  1  Rataplan  ["PoZ.^Vi* 
1919. 8. sp. 6.  I!  ogs.  bummelummelum, 
fx.  anv.  som  betegnelse  for  en  udeladelse  (af 

20  noget  ligegyldigt)  i  oplæsning:  i  anledning 
af  ministeriets  skrivelse  af  . .  (bummelum- 
melum) . .  skal  man  meddele  (osv.)  \ 

Bump,  et.  [bom'6]  (ogs.  skrevet  Bomp. 
VSO.  MO.}.  flt.  d.  s.  (egl.  lydefterlignende 
ord,  jf.  II.  bum  samt  Esp.32;  sml.  I.  Bums, 
II.  bums  og  eng.  bump)  1)  (hul)  lyd  af 
(et  tungt)  fald,  slag  ell.  stød.  tilsidst 
kom  det  Bump,  hvormed  (tøjrekøllen)  blev 
slængt  hen  i  GTæsset.Schack.452.    Hove- 

30  det  faldt  om  paa  Siden  og  slog  med  et 
svagt  Bump  mod  Vognfaadingen.JP,7ac. 
11.342.  (hun)  kom  ind  i  Salen  med  fire 
Vinflasker,  og  satte  dem  med  et  Bump 

gaa  en  Sto\.Bang.SG.82.  Grusets  tre  hule 
ump  paa  det  tynde  Kistelaag.Ponti^.J. 
102.  et  let  Bump,  som  om  een  sprang 
ned  paa  Gnlvet.Stuck.F0.10.  2)  om  selve 
faldet,  slaget  ell.  stødet,  der  giver  denne 
lyd.    Moth.B451.    Han  fik  rigtig  et  godt 

40  Bump,  da  han  faldt  i  Steenhroen.H  C  And. 
11.328.  Saa  smider  de  Kisten  og  tager 
tU  Bens.  Men  ved  det  Bump  springer 
Laaget  af  Kisten.  SvGrundtv.  FÆ.  1. 225. 
Dronningen  .  .  maatte  ligge  udstrakt  i 
Karmen  som  i  en  Seng  .  .  udsat  for  Bak- 
kernes Bump  paa  den  lange,  lange  Vej 
fra  Akershus  til  Helsingborg.  TroefeL.Z.50. 
det,  jeg  har  i  Lommen,  kan  ulykkeligvis 
ikke  taale  det  allermindste  lille  Bump.»S 

50  Mich.L.79.  ||  (sj.:)  Det  er  Løgn  i  din  Hals 
og  Bump  i  din  fede  Nakke  (o:  en  „dun- 
drende" løgn).AndNx.PE.I.206.  3)  (jf.  Stød 
olgn.)  t  (kort)  stykke  tid.  (hun)  var  alle- 
rede et  godt  Bump  henne  i  de  tredive. 
Rahb.TiM.1797. 819.  (han)  er  etgodtBumb 
over  de  FyrTetyve.Ing.EF.VIL63.  bum- 
pe, V.  ['bom&a]  (ogs.  bombe,  bompe,  se 
ndf.).  -ede.  (afl.  a/Éump;  jf.  bumpie)  1) 
frembringe  en  hul  lyd  ved  slag,  fald, 

60  gang  olgn.  jeg  hørte  hans  Træben  bumpe 
op  ad  den  stejle  TTapi)e.ChKjerulf.GU.46. 
(han)  hørte  Skomagerens  tunge  Klumpfod 
bumpe  ned  over  Loftstrappen.Aafe/.KjB.9. 
KMtch.HE.81.  Esp.32.  2)  m.  h.  t.  selve  sla- 
get ell.  bevægelsen.  2.1)  (nu  især  dial.)  slaa, 
saa  det  giver  en  hul  lyd;  dunke.  Moth. 


113 


Bmnper 


Bnnd 


114 


B457.  bompe  een  i  Ryggen  med  knytte 
Næver. 7S0.  Feilb.  2.^  falde  med  et 
bump;  dumpe.  Moth. B 457.  Han  bom- 
pedenedpaa  sit  Hoved. 7-SO.  Feilb.IV.78. 
Il  i  udtr.  bumpe  ud  med,  (1.  br.)  komme 
pludselig  med  (en  ytring  olgn.);  buse  ud 
med.  ("Æaw) bombede  ud:  „Du  er  en  liderlig 
DvengV^K Rosenstand.  Jørgen  Fang.  (1902). 
170.  2.3)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  1)  be- 
væge sig  frem  paa  en  ujævn  maade ;  s  ku  mp  le. 
Han  travede  i  jævnt  Luntetrav  hen  ad 
den  hvide,  faste  Landevej,  Kanen  skump- 
lede og  bumpede  bag  efter  ham.Kidde. 
AE.I.40.  Bilen  bumper  videre  som  en 
Elefant  i  Sls.oven.JVJens.NV.8.    f  Bmn- 

g>er,  en.  (ogs.  Bompert,  se  ndf.)  (fra  eng. 
umper;  afl.  af  bump)  stort  drikkeglas. 
*Ved  Bordenden  gamle  Geert  Londemann 
sad,  I  Med  bredfulde  Bompert  ihænde! 
Bahb.  VL.  \\  om  indholdet.  Skjænk  en  20 
Bumper  til  lleTTenlDorph.(TR.nr. 126.17). 
bample,  v.  ['bom&fø]  -ede.  {side form  til 
bumpe;  1.  br.)  bevæg e( s)  ujævnt,  i  stød; 
skumple.  Slæden  bumpledes  op  og  ned 
på  den  ujævne  Vej  som  på  en  Rutschbane. 
Pont.(Tilsk.l910.I.408). 

I.  bumre,  v.  se  bomre. 

IL  bamre,  v.  Pbomra]  -ede.  (sj.)  d.  s.  s. 
II.  bumle  1.     Gadeordb."-    S&B. 

1.  Boms,  et.  [bom's]  flt.  d.  s.  (af  H.  30 
bums;  dagl.)  \)  d.  s.  s.  Bump  1.  Strax  efter 
to  Bums,  som  af  to  Fald  ned  paa  Gaden 
uden  for  det  andet  Yind\ie.Schand.AE.206. 
(han)  hørte  Skraben  som  af  en  Stol  og 
derefter  et  Bums,  som  om  den  væltede. 
AndNx.M.93.  Med  et  Bums  faldt  de  paa 
Enden  ned  fra  deres  fordums  stive  Stade. 
AKohl.MP.I.218.  Rørd.KK.114.  2)  d.  s.  s. 
Bump  2.  (hun)  blev  kastet  ned  paa  Bun- 
den af  Vognen  og  fik  et  dygtigt  Bums  40 
(o:  slag)  i  Nakken.Sr2.Æ;F.^59.  Et  stærkt 
Bums  (o :  stød)  efterfulgt  af  en  to-tre  min- 
dre Stød  kastede  os  .  .  agter  over  paa 
Tofterne.Drac;im.  SS.  53.  Cyclehb.  38.  jf. : 
„Flux  i  Rustningens  Plader  til  Jord  ned- 
sprang han  af  Stridsvogn".  Den  sidste 
Linie  giver  et  helt  Bums  i  Fortællingen. 
Wanscher.Æ.81.  3)  (jf.  Bumsak^  tyk  og 
fed  person.  Feilb.I.104.  IL  bums,  inferj. 
og  adv.  [bom's]  (jf.  sv.,  nt.  bums;  ly  de  f ter-  50 
lignende  ord,  sml.  11.  bum,  Bump;  dagl^ 
1)  interj.;  som  efterligning  af  lyden  af  et 
(tungt)  fald,  et  (haardt)  stød  olgn.  *bumps, 
saa  ligger  han  igien  aeTneåe.Bagges.1.33. 
bums,  saa  blev  den  Ene  efter  den  Anden 
puffet  ud  af  Reåen.HCAnd.VI.56.  „Bums!" 
aer  sloge  de  en  Potte  paa  Døren,  „Pjaf !" 
der  skøde  de  Nytaar  inå.smstVII.146. 
bums!  der  løb  han  mod  en  Træstamme. 
Drachm.VD.71.  Bums  —  der  laa  den  æld-  60 
ste  Dreng,  pladaus  i  den  vaade  Eng.^an^'. 
HH.105.  II  (spøg.)  Bums,  Kakkelovn! 
Engang,  for  nogle  Aar  tilbage,  kom  der 
et  anonymt  Brev  til  min  Kone.KLars.GV. 
81.  2)  adv.;  kun  i  forb.  som  gaa  bums 
paa,  (1.  br)  gaa  lige  løs  paa;  buse  ind  paa. 


Konen  gik  bums  til  Sagen,  de  snakkede 
dæmpet  op  og  iieå..IVJens.nF.92. 

Bumsak,  en.  ['bomsa^]  flt.  -ker.  (vel 
af  1.  Bums  8  (ell.  til  bumsetj  i  lighed  m. 
Tyksak;  dagl.,  sj.)  trivelig,  fed  person;  tyk- 
sak. Sine  Børn  pakkede  hun  ikke  ind  i 
Bylter  af  Klæder  og  gjorde  Bomsakker 
af  åem.JohsSteenstr.KH.I.166. 

I.  Bamse,  en.  ['bomsaj  flt.  -r.  (vist  af 
Filipens  m.  tilknytning  til  bumset;  jf.Fih- 
bums  for  Filipens;  spøg.  ell.  barnespr.) 
d.  s.  s.  Filipens.  *fri  for  Overgangens  Bum- 
ser, YoTter.Marton.nB.171. 

II.  bamse,  v.  ['bomsa]  -ede.  (afl.  Bums; 
jf.  ty.  bumsen;  dagl.)  falde  m.  et  bump; 
falde  ell.  støde  klodset  mod  noget.  Efter 
at  være  stødt  mod  Bordet  i  Spisestuen, 
bumsede  han  (0:  en  beruset)  imod  Daglig- 
stuedøren. C  Bemh.  XI.  128.  Rich.  IL  3  72. 
•Skarnbassen  bumser  med  Smæld  mod 
hans  N3ikke.Aakj.RS.44.  II  om  en  vogns 
skumpien.  BerLiisb.GD.173.  bantset, 
adj.  [ibomsaf]  (afl.  af  II.  bums,  jf.  I.  Bums 
3;  dagl.)  tyk;  klodset,  (han)  gik  med  sin 
bumsede  Paraply  højt  under  Armen,  i  sit 
gamle,  slidte  Tøi.Pol."/ul913.  Feilb.I.104. 

L  Band,  en.  [bonM  nøysg.Anh.21.  (f 
Bond.  2Makk.l.l9(Chr.Vl).  Hørn.Morall. 
35.  jf.  Baandgarnj.  flt.  -e  ell.  (kun  i  bet. 
„bundstykke  i  fodtøj")  -er.  gi.  dat.  ent.  og 
gen.  flt.  -e  bevaret  i  forsk.  forb.  m.  præp., 
se  ti.  bet.  3,  4  og  7.  (ænyd.  d.  s.  og  bond, 
æda.  bon,  botn  (AM.),  olan.  botn,  eng.  bot- 
tom,  ty.  boden;  besl.  m.  lat.  fundus;  jf. 
Bodmeri,  Botn) 

1)  den  underste  del  ell.  flade  af  en  ting. 
1.1)  den  nederste  ell.  aabningen  mod- 
satte del  af  en  hul  ting.  det  var  gal  Mands 
Arbeide,  at  lægge  Penge  i  en  Skuffe  som 
der  ingen  Bund  er  i.PAIIeib.Sk.III.93. 
*Baaden  laae  paa  Sandet,  |  Mod  llimlen 
med  sLq  B\niå.Oehl.IIE.136.  *den  Bødker 
har  været  en  rigtig  Hund,  |  Thi  han  ma- 
ged,  at  Karret  (0:  Danaidernes  kar)  blev 
uden  Bnnd. Heib.Poet.X.259.  *Skrinet  er 
ei  tømt.  I  Du  langt  til  Bunden  har.PalM. 
VI.107.  Som  det  sindrige  Gjemmes  Laag, 
netop  for  ganske  at  skjule  Gj emmet,  seer 
ud  som  BxmåQU.Kierk.IX.M.  (i  dragkistens) 
Læddike  var  der  et  hemmeligt  Rum  (idet 
der  var  to  Bunde  i  den);  her  gemte  Fader 
sine  Fenge.SjællBond.27.  En  Mand  staar 
(i  baaden,  naar  garnet  sættes  ud)  ved  Gar- 
nets Bund  og  sætter  Smaasten  i  Løkkerne. 
AndNx.BN.186.  paraplyen  laa  i  bunden  af 
vognen  j  hele  bunden  af  kakkelovnen  var 
fuld  af  slagger  \  \\  m.  h.  t.  fade,  glas,  tal- 
lerkener olgn.  Da  vi  nu  havde  naaet  Bun- 
den paa  (o :  havde  tømt)  den  første  Flaske, 
begyndte  jeg  at  udøse  mit  hele  Hierte. 
Ew.VI.77.  (Thor)  havde  anstrænget  sig  til 
det  Yderste,  ud.en  at  naae  Bunden  (af 
hornet). Grundtv.Myth.433.  ethvert  Glædes- 
bæger  har  sin  Bund,  der  aldrig  maae  vorde 
sy^ig.Blich.(1846).VIL82.  Lemb.D.76.  jeg 
troer  nok  at  her  er  et  par  Kopper   (o: 


III.    Rentrykt  s/v  1920 


8 


116 


Bond 


Bnnd 


116 


Icaffe)  til  overs,  om  dem  behager;  det 
beste  er  vQåBunåGTa.Molh.Kandst.IY.9. 
Mau.1083.  jf.:  *Paa  Bunden,  skal  jeg  sige 
Dem,  I  Der  exB,osmQTneMeib.PoetVi.l62. 
II  om  tønder  olgn.:  det  ene  af  de  to  ende- 
stykker. *(han)  en  gammel  Tønde  tog  | 
Og  den  med  saadan  Kraft  mod  Vertens 
Hoved  slog,  I  At  bunden  gick  i  tu.Holb. 
Paar8.299.  Sildene  lægges  . .  i  en  Smør- 
fjerding  . .  og  Krydderierne  fordeles  imel- 
lem Lagene.  Den  løse  Bund  dækkes  over 
Sildene.FrkJ.Kogeh.78.  ||  (fagl.)  den  un- 
derste del  af  fodtøj;  især  om  træstykket  i 
træsko  m.  overlæder;  bundstykke  (jf.  bunde 
i).  *Poeter  |  selv  med  Støvler  uaen  Bun- 
der . .  I  vinder  fremad  nuomstunder.JBøwwe- 
lycke.IU.8.  Feilb.  \\  ^  den  del  af  et  lastet 
skib,  der  er  under  vandlinien.  Harboe.MarO. 
II  ^  den  ende  af  en  (damp)cylinder,  der 
vender  fra  krumtappen.  Stemplet  er  i  Bund. 
Scheller.MarO.  ||  om  den  del  af  en  kanon, 
der  er  modsat  mundingen.  *Cigaren,  han 
havde  i  Munden,  |  Til  Lunte  benyttede 
han,  I  Thi  da  han  var  kommen  til  Bun- 
den, I  Den  tændte  Kanonen  a.n JHelms. 
NV. 79.  (nu  næppe  br.J  H  om  bundstykket 
af  en  ( forlade )kanon  (jf.  Stødbund ).  S&B. 
II  dobbelt  bund,  bund  bestaaende  af  to 
(fra  hinanden  adskilte)  lag  (fx.  til  beskyt- 
telse ell.  til  skjul  for  noget),  hvad  de  store 
Tønder  angaaer,  da  var  der  dobbelt  Bund 
i  åejn.Grundtv.Snorre.II.226.  Skibet  har 
en  dobbelt  Bund  til  YanåhaMsLStScheller. 
MarO.  (overf.:)  jeg  vred  mig  for  at  finde 
Udtryk  med  dobbelt  Bund  (o:  som  kan 
forstaas  paa  to  maader).Brandes.X.79.  (hans 
ord)  havde  altid  dobbelt  Bxmd.AndNx.PE. 
111.159.  II  lade  bunden  gaa,  leg,  der 
bestaar  i,  at  en  i  en  rundkreds  af  personer 
lader  et  bundstykke,  et  laag  ell.  lign.  snurre 
rundt  paa  højkant  og  samtidig  nævner  en  af 
deltagerne,  der  maa  springe  til  og  gribe  det, 
inden  det  falder.  Legeb.I.b.32.  \\  (talem.) 
der  er  ingen  bund  i  ham.  i.  han  er 
umættelig,  ell.  han  er  en  ødeland.  Moth.£457. 
S&B.  Feilb.  2.  (1.  br.)  han  er  uudgrundelig, 
ikke  let  at  blive  klog  paa;  ogs.:  han  er  upaa- 
lidelig.  „Det  er  et  farligt  Fruentimmer," 
sagde  han.  —  „Hvorfor?"  —  „Hun  gjør 
Nar  ad  Jer  begge  To.  Der  er  ingen  Bund 
i  hende.'' Schand.F.464.  man  kan  ikke  slaa 
bund  i  ham  olgn.,  (nu  kun  dial.)  d.  s.  Mau. 
1.103.  Kværnd.  Feilb.  jf.  (u.  3  slutn.)  finde 
bund.  sml.:  hans  Venlighed  havde  Bund. 
E Erichs.  TM.  122.  \\  (ordspr.)  det  er  for 
silde  at  spare  paa  bunden  (o:  naar 
man  har  brugt  det  meste).Mau.9377.  bedre 
at  spare  paa  bredden  end  paa  bunden,  se 
I.  Bred  2.i.  ||  skrabe  bunden,  se  u.  bet. 
3  slutn.  1.2)  om  det  nederste  af  en  massiv 
genstand,  en  bunke  olgn.  flygtningen  havde 
skjult  sig  i  bunden  af  en  høstak  \  jeg 
maatte  rode  hele  bunken  igennem  lige 
til  bunden,  inden  jeg  fandt,  hvad  jeg 
søgte  i  lænestolen  væltede  og  vendte 
bunden  i  vejret  i  ||  ogs.  (jf.  3)  om  det  ne- 


derste af  vand  olgn.  baaden  ligger  paa 
bunden  af  vandet  j  ell.  om  det  nederste  af 
hvad  der  rummes  i  en  beholder:  *Jeg  druk- 
ned  min  Sorg  . .  |  Paa  Bunden  af  S&go- 
suppen.WmfA.JF.45.  1.3)  (overf.)  især  i 
forb.  paa  bunden  (af  noget),  paa  Bunden 
af  hans  Sjæl  var  (der)  Foesi.Goldschm.Hjl. 
11.735.  nendes  Faamælthed  (havde)  en 
vindende  Egenskab  paa  sin  Bnnd.Drachm. 
10  TJB.286.  paa  bunden  er  han  et  godt  men- 
neske i 

2)  den  nederste  del  af  en  fordybning, 
(man)  kastede  dem  . .  i  Løvekulen;  og  dfe 
kom  ikke  til  Bunden  i  Kulen,  førend  Lø- 
verne bemægtigede  sig  dem.Dan.6.25. 
en  huul  Brønd,  som  ikke  havde  Vand, 
men  fast  Bw.nd.2Makk.l.l9.  Festpladsen: 
en  Grønning  i  Bunden  af  en  prægtig 
Skovkedel.Pow<.iP.7IJJ03.    aaen  bugter 

20  sig  frem  i  bunden  af  dalen  i  (overf. :)  *et 
Godheds  Svælg,  umaalt,  og  uden  Bund. 
Ew.IlI.128. 

3)  grunden  under  vandet  i  have, 
søer,  vandløb  olgn.  om  de  skjule  sig  for 
mine  Øine  paa  Havets  Bund,  skal  jeg  dog 
derfra  befale  Slangen,  at  den  skal  bide 
dem.^m.9.5.  *Den  Bølge  var  saa  sølvklar,  | 
Og  Bunden  var  saa  hlasi\Bagges.ND.167. 
*Saadan  laae  i  . .  jeg  rugende  paa  Havets 

i)  Bund.OeR-F.5iO.  *Ormen  laae  paa  salten 
Bund  i  liaYet.sa.NG.112.  Pludselig  mær- 
kede jeg,  at  jeg  ingen  Bund  havde  under 
mig,  uagtet  Vandet  et  Skridt  derfra  neppe 
naaede  mig  til  Midten  af  BrystetHauch. 
MfB.122.  ^Styr  da  din  Fart  over  „sort- 
ladne Hav,"  I  lyt  til  det  lønlige  Suk  fra 
dets  Bvinde.Schand.SD.129.  Gaae  eller 
synke  i\\Y{a.\sB\!inde.Høysg.S.209.  *Stor- 
men  svandt,  |  Ingen  fandt  |  Døden  hist 

40  paa  Bunde. Heib.Poet.II.104.  blandet 
bund,  se  L  blande  1.5.  ||  ^  lade  et  Lod 
gaa  i  Bund.Scheller.MarO.  Ankeret  er  i 
Bund.smst.  Har  (fiskeren)  forberedt  Alt, 
faaet  Snøren  i  Bund,  taget  „Bundskud" 
.  .  sidder  han  rolig  og  \uxev.Fiskeriredsk.. 
(1872).14.  II  (poet.)  om  (hav)dyb.  *Synker 
(solen)  i  Qveld  bag  Herthas  Lunde  .  .  [ 
Dog  i  Østen  fra  de  vaade  Bunde  |  Maanen 
stiger  ei.Heib.Poet.IX.139.  \\   finde  bund 

50  (i),  (overf,  jf.  bet.  l.i  slutn.)  udgrunde; 
blive  klog  paa.  Moth.B457.  den  jeg  tilforn 
ikke  har  kundet  fundet  Bond  udi  ved  al- 
vorlig Venlighed,  har  jeg  mangen  Gang 
faaet  til  at  blotte  sig  ved  skiemtefuld 
Stridighed.  Høm.  Mora  1. 1. 35.  PAHeib.  Sk. 
III.20.  *Var  det  i  hendes  Følelser  en 
Vending?  —  |  Ak,  ingensteds  hans  Gis- 
ninger fandt  Bund.PalM.IV.391.  Feilb. 
I!  (jf  ^9^-  ^^i-  1-1^   skrabe  bunden  (jf. 

60  bundskrabe j,  især  overf.:  tage  alt  med;  gøre 
rent  bord.  Confiscationen  og  den  denne 
ledsagende  Theologi  (o:  ved  reformationen) 
skrabede  Bunden,  så  der  ingen  Eftervæxt 
\Aev.JPJacobs.Manes.1. 7.  DSt.1 91 9.163. 

4)  i  forb.  til  bunds  (poet.  ell.  dial.:  til 
bunde.  —  s/.;  til  bund.  Wilst.D.1.63  (co 


117 


Bund 


Bnnd 


118 


Hundjj.  4.1)  til  bet.  1 :  drikke  ud  til  bunds 
til  bunde  (o:  saaledes  at  intet  levnes).Moth. 
B4S7.  Ew.VI.152.  *tømmer  for  den  ædle 
Drot  I  Et  Bæger  ud  tilBvinåe\Winth.SS.2. 
(han)  greb  med  begge  Hænder  om  Øl- 
kanden, og  tømte  den  . .  tUhnnds.  Etlar. 
GH.I.274.  4.2)  til  bet.  2  og  3:  intet  Toug  (er) 
befundet  langt  nok  til  at  naae  til  Bunds  i 
den  BTønd.Rahb.Tilsk.1796.538.  Man  øvede 
sig  . .  i  at  gaae  til  Bunds  og  holde  længe 
ud  under  \andet.Engelst.L.20.  *Jeg  øser 
Havet  ud  til  Bunde.0ehl.L.ILl2.  *lig  en 
Dykker,  der  til  Bunds  skal  stikke,  |  At 
faae  hver  Perle  op.PalM.IV.281.  skibet 
er  gaaet  til  bunds  (o:  er  sunket,  forlist)  ] 
(overf.:)  Hundreder  af  Mennesker  gik  til 
Bunds  (o :  til  grunde)  paa  den  Yis.EErichs. 
TM.121.  4.3)  overf.  brug  af  4.1  og  2;  især 
i  forb.  som  se,  gaa,  trænge  til  bunds  i 
noget  olgn.,  naa  fuldstændig  indsigt  i;  trænge 
grundigt  ind  i;  blive  helt  færdig  med.  *(gud) 
saa  grundig  alting  veed,  |  At  selv  til  Bunds 
i  Kjærlighed  |  Ser  klart  hans  Forsyns-Øje. 
Grundtv.SS.III.431.  *Hver  Mand,  som  med 
Kløgt  gik  i  Lærdom  til  Bund,  |  Latin  paa 
Papiret  kun  malte.  Wilst.D.  1. 63.  det  er 
forholdsvis  sjælden,  at  (kunstneren)  naar 
helt  til  Bunds  i  sand  Opfattelse  af  Virke- 
ligheden. Jian^-e.J.  55.  maaske  var  han, 
hvis  han  havde  kunnet . .  gaa  til  Bunds  i 
sig,  slet  ikke  foTnøiet.Schand.TF.1.276. 
han  forstaar  at  tænke  til  bunds  i  en  sag  | 
den  sag  er  ikke  let  at  komme  til  bunds  i  i 
II  grundigt;  helt  igennem;  fuldt  ud.  Svire- 
gaster og  liderlige  Fugle  var  de  tilbunds. 
Grundtv.  Saxo.  1.218.  *tilbunds  de  blevne 
var  hékienåt.PalM.IV.139.  I  er  alvorlig 
forelsket,  I  er  tilbunds  forelsket.  GoMsc/iwt. 
SU. 22.  *Landvæsnet  —  tænk  Dem  dog 
kunsl  —  I  kj  ender  han  ogsaa  til  Bunds. 
Hostr.EF.II.7.  *snart  under  Skjær  af  Stjer- 
nen I  vi  nyde  Glæden  tilbunds./Sc^and.SD. 
90.  føre  et  Stød  til  B\m.ås.Scheller.MarO. 
han  undersøgte  sagen  til  bunds  i 

5)  (overf.  anv.  af  bet  1  (og  %))  den  in- 
derste ell.  længst  tilbage  liggende  del 
af  noget.  De  seilede  lige  ind  i  Fiordens 
Bund.FSO.  *Kindens  Rosenglands  forhøier 
I  Straalen  dybt  i  Øiets  Bxind.PalMJI.6. 
*Det  bruser  som  et  Bølgekor  |  fra  Skovens 
dybe  BundeJørg.B.39.  Trap.*II.346. 

6)  hvad  der  danner  ell.  kan  danne  under- 
lag for  noget.  6.1)  i  al  alm.  (jf.  Frugtbund j. 
Butterdejg  . .  udrulles  i  en  Plade  af  Vs 
Tommes  Tykkelse  (o:  til  butterdejgsrand) ; 
heraf  udskæres  en  Bund  saa  stor  som 
Fadet,  hvorpaa  den  skal  anrettes.  Fr/cJ. 
Kogeb.l4.  Artiskokkerne  tømmes  ud  i  en 
Kasserolle,  for  at  Bundene  (o :  frugtbundene 
af  artiskok)  kunne  varmes  i  Suppen.smsl 
162.  II  lægge  (ell.  sættej  bund,  (dagl, 
spøg.)  stille  den  første  og  stærkeste  sult.  han 
lagde  bund  med  fire  tykke  stykker  smørre- 
brød i  6.2)  t  farve,  som  paastryges  før  den 
egentlige  maling;  grunding.  Moth.B457. 
6.3)  stof  (væv)  ell.  farve,  hvorpaa  figurer 


og  mønstre  fremtræder.  Moth.B457. Tøiet 
er  grønt  i  Bunden  med  røde  Blommer. 
VS  O.  OpfB}VII.538.  (han  rejste)  tvivl  om, 
hvorvidt  bunden  i  den  oprindelige  fane 
havde  været  rød.ADJørg.II.88.  (striberne 
viser)  sig  ligesom  at  ligge  ovenpaa  Tøjet, 
ophævede,  nøjere  end  Bunden.  KCEver5.85. 
et  blaat  kors  paa  hvid  bund  \  ||  ogs.  om 
den  farve  ell.  det  udseende,  som  (især:  hvidt) 

10  tøj  olgn.  faar,  naar  pletter  ell.  snavs  er 
fjernet.  Gangvinduet  paa  anden  Sal  var 
der  rigtignok  faaet  anderledes  Bund  i 
end  nedenunder.Ziars.6ry.5.  linnedet  er 
saa  snavset,  at  det  ikke  er  til  at  faa 
bund  i  i  6.4)  (overf.)  det  egentlige  væsen 
af  noget.  De  er  ingen  Engelskmand  1  De 
har  talt  Dansk  før  Engelski  Deres  Sprog 
er  dansk  i  BvindQn..Goldschm.VIII.172. 
Den   londonske    Vinhandlersøn  Chancer, 

20  hvis  borgerlige  Bund  stadig  skinner  gen- 
nem hans  hofaiæssige  . .  Uddannelse.  FFcti. 
BB.96.  det  æ'  en  dejlig  Pige  . .  lidt  bru- 
tal —  men  fin  i  Bunden.  StormP.T.  33. 
jf. :  Selv  om  det  væsentlig  var  de  samme 
Ord  som  ved  den  verdslige  Bortfæstning, 
saa  fik  de  nu  ligesom  en  dybere  Bund 
(o:  ved  præstens  medvirkning j.TroelsL. IX. 
175. 
7)  (uden  for  faste  forb.  især  i  ssgr.,  jf. 

i)  Ager-,  Eng-,  Jord-,  Mose-,  Stenbund  ofl.) 
jordsmon;  grund.  Moth.B457.  plante 
(træer)  paa  høi  Bund.Fleischer.S.150.  En- 
nver  Bund  har  sine  Blanter. Estrup.Hist 
Bl.79.  *de  søde  |  Piger  over  Græssets 
bløde  I  Bund  som  unge  Daadyr  fare. 
PalM.III.31.  *fattigt  Bunden  (o:  skovbun- 
den) skyder:  |  ét  Skud,  som  visner,  ét, 
som  ranglet  grov.LCNiels.ML.13.  Feilb. 
jf-  (^j-)-  *Ben  over  Jorden  byder,  |  som 

40  maaler  Jordens  Bund,  |  som  ei  Bekymring 
bryder,  |  dybt  i  den  lune  Grund  (o:  om 
bjergmanden).Oehl.Digte.(1803).201. (overf.:) 
(bemærkningen)  var  faldet  i  god  Bund  (nu: 
JoTd).PVJac.Éreve.88.  ||  (nu  næppe  br.)  om 
det  en  stat  ell.  nation  tilhørende  omraade.  at 
slippe  vel,  og  ugrebet  af  mine  Forældre, 
paa  den  tydske  Bund.Ew.VIII.50.  den  Tid 
(kommer)  vel  ogsaa,  da  man  paa  tydsk 
Grund   og  Bund  tør  træde  slig  en  Lap 

50  (o:  et  brev  fra  paven)  under  Fødder .Jw^r. 
VS. III.  195.  II  paa  bar  bund,  (overf.) 
uden  noget  at  støtte  sig  til;  uden  hjælpekilder ; 
paa  bar  bakke,  „man  skal  tvivle  om  alt!** 
Idet  man  saaledes  begynder  paa  bar  Bund 
i  Tankens  Verden,  er  jo  Traditionens 
Magt  hTndt.Paludan.Fransk-eng.Indflydelse. 
(1913).467.  Maaske  han  ikke  burde  have  ta- 
get fat  paa  bar  Bund  her  uden  en  Øre  paa 
Lommen.Skjoldb.SM.19.  ogs.:  uden  forarbej- 

60  der.  han  har  begyndt  sit  arbejde  paa  bar 
bund  \  jf-:  Vi  staar  hverken  paa  Grund- 
lovens Grund  eller  paa  Lovens  Grund  eller 
noget  af  den  Slags.  Vi  staar  paa  bar  Bund 
(o:  paa  grund  af  provi8oriet).Mørup.II.51.  \\  i 
bund  og  grund,  {efter  ty.  in  grund  und 
boden)  helt  igennem;  fuldstændigt.  Staden 


119 


Bnnd 


bnnde 


120 


blev  ødelagt  i  Bund  og  i  Grunå.Nysted.Rhe- 
tor.48.  det  Vestlige  Romerske  Keyserdom, 
som  for  nogle  100  Aar  siden  i  Bund  og 
Grand  havde  været  øåelagt.Holb.Ep.II.162. 
EW.VL89.  Heib.Poet.VlII.237.  dette  uhyg- 
gelige, i  Bund  og  Grund  ødelagte  Men- 
neske.Pont.LP.Vin.S42.  jf.:  Det  store 
Havs  Beskaffenhed  i  Bund  og  Grund  (er 
ikke)  Menneskene  ret  hékienåt.Buge.FT.50. 
II  slaa  i  bunde  olgn.,  (dial.)  slaa  til  jorden; 
slaa  ned.  Feilb.  Han  blev  aldrig  kjed  af 
at  kaste  en  Dreng  i  Bunden,  saa  han  tril- 
lede hen  ad  Lyngen.Budde.JF.161.  deres 
Tilværelse  holdt  dem  til  at  besinde  sig 
længe  og  slaa  i  Bunde  naar  det  var  Tid. 
JVJens.Br.150.  jf.:  (han)  knugede  Hove- 
det (paa  hesten)  i  Bunde  (o:  ned)  med  sin 
svære  Overkrop.sa.ffF.5^. 

II.  t  Band,  en,  et.  (fra  ty.  bund;  egl. 
sa.  ord  som  Bundt;  jf.  Bundsforvant)  for- 
bund. Krigens  Sæde  blev  . .  forflyttet  til 
Tydskland  for  at  uddrive  de  Svenske  af 
denTyåskeB\inå.nolb.Intr.(1728).681.  \\  om 
den  mellem  gud  og  mennesket  sluttede  pagt. 
Eiv.II.169. 

Bund-,  i  ssgr.  [ibon-]  af  I.  Bund  ||  til 
bet.  4  kan  der  i  stort  omfang  dannes  ssgr., 
hvor  bund-  betyder  „helt  igennem,  i  bund  og 
grund"  (nu  oftest  om  aandelige  egenskaber 
til.  forhold);  af  saadanne  ssgr.  er  kun  en- 
kelte medtagne  i  det  følgende  (se  -fattig,  -for- 
dærvet, -sulten^;  som  eksempler  kan  i  øv- 
rigt anføres:  *(jeg)  tvivler  paa,  at  Methu- 
salem  |  Fik  nær  et  Tusinde  lagt  tilbage,  | 
Før  han  omsider  bundmæt  af  Dage,  |  Gav 
sig  paa  Reisen  til  Orme-Hiem.rjBritMn./SÅ;r. 
15.  Ja  det  nytter  nu  ikke,  alt  hvad  man 
siger  til  dig,  for  du  er  saa  bundaffekteert. 
Hostr.ML.50.  Provstefamilien  . .  bestod  af 
grundskikkelige  men  bundkedelige  Men- 
nesker .J?ø5rA.jr.J.i^9.  en  Folkeaand,  der 
er  bundforskjellig  fra  min.Tops.II.258.  en 
bundskikkelig  Mand  —  hjælpsom,  god- 
giørenåe.Schand.VV.130.  Tror  De  ikke  . . 
at  den  Stemning,  der  den  Aften  ledte  Dem, 
var  bundfalsk?  Falsk  imod  Dem  selv,  falsk 
over  for  mig? ESkram.HV.69.  det  Ord  (er) 
saa  bundraat  og  gement,  at  det  formelig 
vamler  én  at  tage  det  i  Mxxnåen.GyrLem- 
che.FS.45.  Man  mærker  i  hver  Tone,  Fruen 
synger,  hvor  bundmusikalsk  hun  er.ChKje- 
rulf.(PoUysl908.4).  -art,  en.  [1.3]  (fagl.) 
dels  om  havbundens  beskaffenhed,  dels  om  det 
stof,  hvoraf  havbunden  bestaar.  Scheller. 
MarO.  Bundartens  Beskaffenhed  veksler 
navnlig  med  Dybdeforholdene, Sa?. FIJI. 
590.  -baand,  et.  [I.l.i]  (bødk.)  det  neder- 
ste (og  mindste)  baand  om  et  kar,  en  spand 
olgn.  Haandgern.127 .  -binding,  en.  [1.6.8] 
(væv.)  binding  (2.2)  i  bunden  af  tøj  olgn.  I 
plettede  Tøjer  er  jo  altid  en  Bundfbinding, 
en  af  de  enkelte  Bindinger  imellem  Ylet- 
teTne.VæverB.17.  -bor,  et.  [Ll.i]  0  (for- 
æld.) bor,  hvormed  en  forladekanons  bund 
afrundes.  MilTeknO.  -brandrar,  et.  [I.l.i] 
)^  brandrør  anbragt  i  den  bageste  del  af  et 


f  projektil.  Scheller. MarO.  -brædder,  pi. 
I.l.i]  (han)  plyndrede  Huset . .  indtil  Bund- 
bræderne  i  Sengene.Pont.FJ.104.  Haandv. 
175.  II  ^  brædder  ell.  tremmeværk,  der  er 
lagt  som  gulv  i  bunden  af  en  baad.  Drachm. 
KK.85.  -bræt,  et.  [I.l.i]  (især  ^)  Bund- 
bræt (i  et  Fartø]).Scheller.MarO.  Udenfor 
Kahytsdøren  laa  der  .  .  et  Slags  Bund- 
brædt,   forsynet  med   firkantede   Huller. 

10  CMøll.LM.5.  -dækker,  en.  [I.l.i]  (dagl; 
spøg.)  saa  meget  (kaffe,  vin  osv.)  i  et  glas 
ell.  en  kop,  at  (kun)  bunden  skjules  deraf 
(jf.  -skjuler^,  (han)  skjænkede  et  Glas 
halvt  fuldt  til  hende  og  gav  et  andet  en 
lille  Bunddækker  til  (sig)  selv.Gjel.M.117. 
JakKnu.LS.13. 

bnnde,  v.  [ibona]  -ede.  «  VS0.1793; 
jf.  SV.  bottna;  af  I.  Bund)  1)  (til  I.  Bund 
1.1^  forsyne  m.  bund]  sætte  bund  i;  især 

20  (sko.):  sætte  bund  i  fodtøj.  AndNx.PE. 
11.161.  2)  (især  til  I.  Bund  3)  naa  bun- 
den; finde  bund.  2.1)  ID  i  al  olm.  *Paa 
Kattegattets  Vande,  hvor  intet  Lod  bun- 
der, I  Driver  jeg  eensomt  om. Hrz.DJ. 149. 
*Ankeret  kastes  ]  og  bunder  imag.Eic^. 
11.107.  jf.:  *Den  Muldvarp  kravler  i  dy- 
ben  Muld,  j  Hvor  Snuden  den  kan  bunde 
(o :  hvor  den  med  snuden  kan  naa  faste  lag). 
PMøll.I.17.  |!  (billedl.  ell.  overf).   *Hj  ærtet, 

30  det  er  et  Rigdoms-Dyb,  |  Hvor  Klogskab 
aldrig  hunåQV.  Qrundtv.PS.  VI.  205.  *Jeg 
Kundskabens  Lod  udkaster  med  Kløgt;  | 
Ret  aldrig  dog  vil  det  hvinÅe.Inq.RSE.VI. 
22.  PalM.IV.391.  \\  (sj.)  m.  obj.  Forstanden 
bunder  ikke  de  Byhder. Sønder jydenMikael 
8teffensen.(1918).86.  2.2)  \  gaa  til  bunds; 
omkomme.  *Pharao  bunded  i  Bølgerne 
hla.a..Grundtv.SS.I.639.  2.3)  naa  bunden 
med  fødderne  uden  at  faa  hovedet  un- 

40  der  vandet.  *Foran  Havet  er  dybt,  og  ei 
med  Fødderne  baade  |  Nogensteds  jeg  at 
bunde  formaLSLer.PMøll.ES.1.325.  *han  vaded 
ud,  saa  langt  han  mægted  hnnåe.Drachm. 
PT.42.  II  ogs.:  naa  til  bunden  af  vand  ell. 
sne  olgn.  uden  at  faa  noget  deraf  ovenind  i 
sko  ell.  støvler,  naar  det  var  allerværst  Føre 
og  det  ikke  var  til  at  bunde  i  den  hele 
Ga.2Lrd.Bang.HH.10.  Kværnd.  jf.:  (grønjor- 
den blev)  mange  Steder  pløjet  to  Gange, 

50  den  ene  Gang  ligesaa  snart  man  kunde 
\mnde.AarbFrborg.l918.68.  ||  (overf.)  *Han 
mægted  i  sin  Stemning  ei  at  bunde  (o: 
den  gik  ham  over  hovedet),  |  Hans  Harme 
selv  gik  reent  i  den  til  Grnnde.PalM.V. 
78.  *Saa  dybt  har  jeg  dukket  mig  ned  i 
Livets  Strøm,  |  saa  dybt,  at  knap  min 
Sjæl  kunde  hvinde.Kaalund.201.  Begiven- 
hedernes Hvirvel  rev  ham  længere  ud  paa 
Agitationens  Strøm  end  hans  Natur  kunde 

60  hunde.EHenrichs.MF.II.240.  3)  til  I.  Bund 
7.  3.1)  S  gøre  fast  til  grunden;  befæste. 
*(øen)  skulde  bundes  pillende  fast  |  I  Ha- 
vets evige  Skød.Gj el.  Kampen  med  Muserne. 
(1887). 42.  3.2)  (jf.  slaa  i  bunde(n),  se  u. 
I.  Bund  7  slutn.;  sjæll.)  kaste  til  jorden; 
faa  bugt  med;  bakse.  Saae  du,  jeg  kun- 


121 


Bnndende 


bundfælde 


122 


de  bunde  ham? Levin.( G.).  3.3)  egl:  trænge 
ned  i  grunden;  (overf.)  være  rodfæstet. 
Hvor  dybt  Uviljen  meUem  de  to  bundede. 
TroelsL.YIII.152.  ||  især  i  forb.  m.  i:  bero 
paa;  have  sin  grund  i;  have  sin  rod  i. 
min  Faders  tunge  Sind  .  .  bundede  i,  at 
han  ikke  kunde  naae  det  Maal,  han  havde 
sat  sig  JFibiger.MitLiv.(  1898 ).ll  7.  den  gam- 
le Slægt,  hvis  hele  Liv  bunder  dybt  i  For- 
tidens Tax^kQ&ddt.Feilh.BL.lI.210.  den  Fø- 
lelse, som  i  sin  Tid  . .  drev  mig  bort  fra 
Hovedstadslivet,  bunder  dybt  i  min  msi- 
tm.Pont.LP.VIIL209.  4)  {overf.  anv.  af 
bet.  2?  jf  SV.  det  bottnar  icke;  1.  br.)  stræhke 
til;  forslaa;  batte.  MDL.24.  Meningen 
er  den  samme,  enten  de  siger  Socialde- 
mokrater eller  Husmænd  eUer  Arbejdere, 
men  de  siger  helst  Socialdemokrater,  for 
det  ligesom  bunder  \iedTe.Hørup.III.113. 
jf.  Feilb.  u.  bundte. 

Bund- ende,  en.  [I.l.i]  (fagl.)  blind- 
tarm (især  om  blindtarmen  hos  okser,  der 
bruges  til  pølser;  jf.  -tarm^.  Feilb.lV.78. 
Eøiesteretstid.191 9.144. 

Dundet,  perf.  part.  af  binde.  19  Bnn- 
det-hed,  en.  tilstanden  at  være  bunden; 
især  overf.  ||  (jf.  binde  6.2^  omufrihed  m.h.t. 
bevægelse,  istedenfor  at  sætte  sig  i  Liliens 
Sted  .  .  vilde  Fuglen  gjøre  sig  vigtig,  ved 
at  føle  sin  Frihed,  og  ved  at  lade  Lilien 
føle  dens  B\indetheå.Kierk.VIII.256.  Liv- 
egenskabet kan  opstaa  .  .  ved  Overgang 
fra  personlig  Slavestilling  til  Bundet- 
hed ved  3orden.Høffd.E.307.  \\  (jf  binde 
6.3)  om  regelmæssighed,  lovbundethed 
m.  h.  t.  regler  olgn.  Derved  tilvejebringes 
stor  Fasthed  og  Bundethed  i  visse  Ting, 
men  tillige  stor  Frihed  i  andre  Ting.swsf. 
64.  II  (jf.  binde  Q.i)  om  afhængighed  i 
synsmaade  olgn.,  ufrihed  p.  gr.  af  pligier, 
hensyn  olgn.  Friheden  er  (det  betydelige 
menneskes)  Livsluft,  Stækketheden  og  Bun- 
detheden de  andres. J5randes.FJI.J(89.  For- 
holdet til  en  Myndighed,  som  . .  overgaar 
hans  egen  Magt  og  Evne,  vækker  en  Fø- 
lelse af  BvinåeihQd.Høffd.E.190.  Ægyp- 
ternes historiske  Sans  og  Bundethed 
af  Fortiden.rroetei.ZJIJ.49.  jf:  Lassal- 
les  Bundethed  til  den  Hegelske  Dialek- 
iik.Brandes.yiI.428.  -stil,  en.  (sj.)  d.s.s. 
bunden  stil  (se  u.  binde  6.3^.  (han)  skaber 
Stemning  om  de  mest  dagligdags  Ting 
ved  Bundetstilens  Rytme  og  Melodi. Forf 
Land.yiil904.1.sp.8. 

Bnnd-fald,  et  ell.  (sj.)  en  (Oehl.L.1. 
262).  [I.l.i  ell.  3]  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -sats) 
1)  fast  stof,  som  udskiller  sig  af  en  vædske 
og  aflejrer  sig  paa  bunden  (jf.  Bærme),  det 
faste  Land  paa  vores  Jord  er  et  Bund- 
fald af  Ea.vetKraft.VF.16.  Olufs.NyOecI. 
130.  Oehl.SO.93.  Heib.Pros.V.381.  (ældre 
vine  maa)  hældes  forsigtigt  af  Flasken, 
da  Bundfaldet  ikke  maa  grumse  Vinen. 
VortHj.IVl.82.  SMJørg.Chem.325.  (billedl.:) 
*Et  Nag,  der  giver  Glædens  klare  Viin  | 
Et  bittert  Bundfald.irrz.ZJJ.5^.  ||  (mine- 


ral; foræld.)  mineralske  aflejringer  i  grotter, 
huler  olgn.  vAph.Nath.II.74.  2)  overf.  Bran- 
des.VI.162.  det  Bundfald,  som  bliver  til- 
bage i  os,  naar  vi  har  glemt  alt  det,  som 
vi  har  \æxt.KvBU*hl913.1.sp.4.  jf:  *den 
haanende  Klaffer  |  Gjør  ham  hans  Bund- 
fald af  Dage  saa  haaxd.Zetlitz.BS.^44.  \\ 
især:  det  ringeste  af  noget;  udskud;  bærme. 
det  skidne  Bundfald  af  Folket,  der  boer 

10  i  de  forpestede  Huler  under  vore  Fødder. 
Hauch.  VII. 22.  jer  Daimelse  her  hjemme 
.  .  kan  neppe  kaldes  Bundfaldet  af  Pari- 
serdannelsen.P«/i¥.FJJJ.545.  f  -falde, 
v.  [I.l.i]  t)  bundfælde  sig.  Leeret  og  San- 
det hxindf alåe.Briinnich.M.2 5.  \\  refl.  tung, 
ubevægelig,  sammenpresset  som  Stivelse, 
naar  den  bundfalder  sig.Blich.lII.423.  2) 
afsætte  bundfald,  (druerne  maa)  dunste  .  . 
og    bundfalde,    for    at    klaxQS. Oehl.Tale. 

20  (1822).6.  -farve ,  en.  [L6.3]  grundfarve. 
paa  aen  rødgule  Bundfarve  (i  jaguarens 
pels)  findes  større  og  mindre  mørke  Plet- 
ter og  Riage.BMøll.DyL.1.63.  AndNx.M. 
195.  -fattig^,  adj.  [L4:]  (dagl.)  yderst  fat- 
tig; ludfattig.  RSchmidt.MD.88.  AndNx. 
DB.98.  (overf.:)  De  islandske  sagaer  er 
fattige,  bundfattige  på  skurke. Grøn&.iiV. 
120.  -fisk,  en.  [L3]  (zool.)  fisk,  der  op- 
holder sig  paa  bunden  af  vandet.  Som  Bund- 

30  fiske  i  Almindelighed  er  (suderen)  meget 
seig\ivet.Krøyer.IIL365.  Pont.N.19.  BMøll. 
DyL.III.296.  -fordærve,  v.  {nydann.  af 
-fordærvet;  1.  6r.)  ødelægge  i  bund  og  grund. 
At  .  .  Staten  lønnede  et  Menneske  for  i 
Kirken  at  bundfordærve  sine  Borgere  med 
den  Slags  Ta\e.Jal{Knu.LU.299.  -for- 
dærvet, part.  adj.  [L4]  helt  igennem  for- 
dærvet; i  bund  og  grund  slet.  Der  ser  man, 
hvor  bundfordærvede  alle  disse  Kjøben- 

40  havner e  eT.CMøll.PF.475.  et  saa  bundfor- 
dærvet Styre  som  det,  der  i  mange  Aar  har 
ødelagt  Neapel.jBrawdes.ZJ.iJ5.  Drachm.H 
1.146.  -frossen,  part.  adj.  [Ll.i  ell.  3]  fros- 
sen lige  til  bunden.  (Kalk.I.260).  noget  nær- 
mere inde  var  Isen  ganske  sikker  og  bund- 
f rossen.^terfc.  FJJJ.68.  en  bundfrossen  Sø. 
Kaalund.411.  BMøll.DyL.II.313.  \\  (overf.) 
det  aandelig  bundfrosne  Island.Grundtv. 
HV.II.307. 1.  S  -fryse,  s«&8?.(a/" II. -fryse) 

50  saa  stærk  kulde,  at  den  faar  vand  til  at  bund- 
fryse. TroelsL.HF.VIII.288.  IL  -fryse,  v. 
[1.1.1  ell.  3]  fryse  til  is  lige  til  bunden.  Moth. 
B458.  at  (vandet)  ikke  kan  .  .  bundfryse 
ved  Vinterens  Kulde.Schytte.IR.II.361. 
Schand.SB.40.  \\  det  bundfryser,  (1.  brJ  det 
er  saa  koldt,  at  vandet  bundfryser.  Ruge. 
FT.272.  Naar  det  rigtig  bundfrøs  omkring 
ham,  kunde  han  binde  sit  .  .  Bomulds- 
lommetørklæde    om  Yia\sen.Pont.F.  1.144. 

60  -fælde,  V.  [I.I.1  ell.  3]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
1)  (især  refl.  ell.  i  pass.)  faa  (et  stof)  til  at 
synke  til  bunds  (i  en  vædske);  afsætte  som 
bundfald  (jf.  -styrte j.  Ved  (denne)  Stil- 
stand i  Vandmassen,  faaer  det  Sand,  som 
indeholdes  deri,  Tid  til  tildeels  at  bund- 
f ældes. Andres.Klitf.2 5.  der  opstod  en  Stil- 


123 


Bnndfældnins 


Bundleslied 


124 


stand  af  Vandet  paa  dette  Sted,  som  til- 
lod det  opslemmede  Sand  at  bundfælde 
sig.8mst.233.  Ilden  udstraalede  Damp,  der 
afkøledes  og  blev  til  Vand,  som  bund- 
fældede Jord,  og  lidt  efter  lidt  dannedes 
saa  hele  YeTden.TroelsL.XIIL88.  \\  (kern.) 
udskille  bundfald  ved  kemisk  opløsning  (jf. 
fælde^.  Brimnich.M.1?.  Ammoniak  bund- 
fælder ikkun  en  Deel  af  Manganforiltet  af 
dets  S3ilte.GForchh.SC.379.  SMJørg.Chem. 
182.  II  (overf.)  Hun  vidste  . .  hvor  mange 
stakkels  Skibbrudne  (menneskehavet)  dagSg 
bundfældede  og  begravede  i  sit  Slam.PonL 
LP.VI1.196.  (han  var  den  eneste  af  ven- 
neme)  som  var  bleven  rigtig  bundfældet 
(o:  var  blevet  en  regelmæssig  gæst)  i  hans 
og  hendes  ll\em.KLars.MH.64.  Harmen 
mod  Uretten  havde  bundfældet  sig  (o :  sat 
sig  dybt  fast)  i  Småene.AndNx.PE.III.199. 
2)  (1.  br.)  d.  s.  s.  -falde  (1).  (overf.:)  Fra 
disse  Prækner  bundfældede  (o:  fæstnede 
sig)  Indtryk  baade  hos  det  menige  Folk 
og  hos  den  stedlige  Øvrighed.  Troetei.XIJ. 
130.  -fældnine,  en.  (sj.  -fælding.  SM 
Jørg.Chem.61).  1)  som  vbs.  til  -fælde  1. 
Olufs.NyOec.1.237.  Landb0.1.413.  2)  (1.  br.) 
d.s.s.  -fald  (1).  Andres.Klitf.lll.  (overf.:) 
i  Aarhundredernes  Løb  havde  her  dannet 
sig  en  Bundfældning  af  Skikke. TroefeL. 
X1.15.  'gankj  et.  (f  (i  bet.  1)  Baandgam. 
DL.5—10—45).  1)  [1.3]  (fisk.)  stort  fiske- 
garn udspændt  paa  havbunden  v.  hj.  af  pæle 
olgn.  (Kalk.Y.131).  Eic.V.94.  JPJac.I. 
122.  Frem. DN.  118.  jf.  Hrz.D.1.98.  2) 
[1.6.3]  (væv^  garn,  der  danner  bunden  i  væ- 
vet stof.  VæverB.4.  -£^ræis,  et.  [I.I.2  ell. 
7]  (dial.  og  landbr.)  lav,  bladrig  plantevækst 
i  bunden  af  græsbevoksning.  LandmB.III. 
163.  Feilb.  -gær,  en.  [I.I.1]  (bryg.)  gær, 
der  samler  sig  paa  gærkarrets  bund;  under- 
gær. Forordn.'-y6l755.§l.  MøllH.II.877. 
-baar,  et.  [I.6.3]  (fagl.)  (gedens)  Krop 
bærer  foruden  lange,  stride  Dækhaar  et 
tæt  Lag  bløde  Bundhaar.ia«(lwiJ5. 12.  .W4. 
-hjul,  et.  [1.5]  (ur.)  i  forb.  det  store 
bundhjul,  urets  midterste  hjul,  hvorpaa 
minutviseren  er  fæstet,  minuthjul,  det  lille 
bundhjul,  hjul,  der  driver  sekundhjulet. 
D&H.  Lundb.  -jæm,  et.  [I.I.1]  0  red- 
skab, der  tidligere  brugtes  ved  flaskefabrika- 
tion til  at  gøre  bunden  lige  med,  men  nu 
anvendes  til  at  skille  flaskehalsen  fra  piben. 
Bille-Top.26.  -klædninff,  en.  [I.l.i]  ^ 
de  udvendige  planker  i  bunden  af  et  fartøj. 
MilTeknO.137.  Scheller.MarO.  -krog,  en. 
1)  [1.1.1]^  (foræld.)  værktøj  til  at  løfte 
bundventilen  op  i  skibslastepumper.  TeknMar 
O.  2)  [1.3]  (fisk.)  især  i  flt,  om  kroge,  der  ud- 
sættes paa  bunden  afvandet  (jf,  -line,  -snøre^. 
Krøyer.  III.  775.  Frem.DN.532.  -line, 
en.  [1.3]  (flsk.)  d.  s.  s.  -snøre.  S&B.  -læ- 
der, et.  [I.l.i]  ('sifco.^  Bundlæderet  bestaar 
af  følgende  Dele:  Bindsaalen  (Bensaalen), 
Ydersaalen,  Mellemsaalen,  Kappen,  Hælen 
og  GQ\adJisQi.Skomagb.31.  -leber,  en.  [1.3] 
\  toppet  lappedykker,  Podiceps  cristatus  L. 


Kjærbøll.716.  -les»,  adj.  {ænyd.  d.  s.  og 
bodnløs)  1)  [1.1]  1.1)  i  egl.  bet.  en  bund- 
løs KnTv.Éiv.Vl.9.  FraUiens  Lomme  var 
befunden  bundløs  og  dens  Foder  iturevet. 
Kierk.XIII.468.  de  bundløse  Træsko,  hul- 
lede Sko  .  .  mange  Børn  møder  i  paa 
Kommnneskoleme J'ol.^^/9l909.2.  et  b u ud- 
løst kar,  (overf.)  om  hvad  der  ikke  lader 
sig  fylde;  et  danaidernes  kar.   Schand.IF. 

10  321.  1.2)  overf.  En  bundløs  Mave.  FSO. 
(svenskerne  kaldte  Chr.  I)  „den  bundløse 
Fving''.Ottosen.VH.II.62.  2)  [1.2  ell.  3]  saa 
dyb,  at  man  ikke  kan  naa  bunden.  2.1)  i 
egl.  bet.  Moth.B458.  *Hvad  er  . .  en  Draabe 
i  bundløse  YsLnåe?Lous.(JSneed.II.161). 
*Jeg  stod  paa  Pynten  af  en  bundløs  Af- 
gmnå.EwJII141.  *Bundløse  Revner  dog 
bristende  Sovå..Grundtv.SS.lI.189.  Fenris- 
Ulven  . .  hvis  Gab,  naar  den  blev  fuld- 

20  voxen,  vilde  . .  være  et  bundløst  Svælg. 
sa.BrS.129.  Wettern,  den  efter  Folke- 
troen bundløse  Sø.HCAnd.IX.170.  (jf. Feilb. 
IV.78).  Tidens  og  Rummets  dobbelte  Hav, 
det  Endeløse  og  det  Bunåløse.Brandes.VI. 
87.  I)  om  opblødt  jord  olgn.  Molb.(Bahb. 
LB.1.100).  *En  Egn  saa  flad  som  en  Pande- 
kage I  med  et  bundløst  Føre  som  Sylte- 
tøj ]^SLSi.Kaalund.403.  Oversvømmede  Mar- 
ker, dybe  Grøfter  paa  Siderne,  bundløse 

30  Yeie.Drachm.VT.382.  \\  i  billedl.  udtr.  *vor 
Gud,  Godheds  bundløse  miåe.Ew.III.133. 
jf:  *mon  vor  Skaber  |  Er  ikke  mere  god? 
mon  den  Bundløse  taber,  |  Om  han  til- 
giver os?8mst.  2.2)  (overf.)  som  der  ingen 
ende  er  paa;  grænseløs;  uendelig.  *Jeg  seer 
en  bundløs  KierlLghed  (hos  gud).Brors.67. 
Denne  Qvindes  haardn^skede  Taushed  og 
bond-løse  Forstilling  . .  giver  mig  Anled- 
ning til  at  befrygte  det  Verste .PameZaJT. 

40  589.  han  er  selv  i  en  bundløs  Gield. 
Eiv.VII.89.  *En  saadan  bundløs  Ufor- 
skammenhed  |  Tilgiver  jeg  dig  aldrig. 
Oehl.XII.14.  (altsammen  saa  var  det)  bund- 
løs Hverdag.  JPJac.7.2  00.  *En  Stemme  . . 
I  i  Nattens  bundløse  Stilhed  |  hæst  ham 
imøde  klang.Sc/iand./SjD.SS.  I,  som  have 
løbet  Jer  fast  i  bundløse  Spekulationer 
over  Menneskets  Skæbne  her  og  hisset. 
Drachm.DG.45.    jf.  (sj.):  Den  Ræv!   den 

50  bundløse  Ræv  \IIrz.  V.31 7.  jj  som  adv. :  *hj  erte 
Gud  . .  I  Dit  bundløs  gode  Hjerte,  |  Saae 
til  os  der  vi  ilde  led.Kingo.222.  *(han) 
bundløs  rig  og  stedse  takfuld  blev. Tode. 
(Bahb.LB.1.242).  *Homo's  Tid  var  bund- 
løs s\et.PalM.V.436.  *Jeg  er  så  rent  utro- 
ligt I  så  bundløst  ie\g.Rørd.GD.110.  \\  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  let  lader  sig  gennemskue ; 
uransagelig;  uudgrundelig,  (de)  have  til- 
skrevet (Sullas)  Ustadighed  det,  som  var 

60  en  Virkning  af  hans  dybe  og  bundløse 
Pdm^(\ye.B:olb.Rh.II.370.  Et  Menneskes 
Hierte  er  bundløst.  FSO.  -losie,  et.  {af 
bundløs;  vist  kun  hos  Grundtv)  bundløshed; 
bundløst  dyb.  *Svælgets  Bundløse  og  Klip- 
pens Top  I  Mellem  dem  Skibet  foer  ned  og 
op.Grundtv.SS.IV.87.  smst.L573.    GJ  -1«»- 


125 


Bnndmaling 


bmtdsætte 


126 


lied,  en.  (overf.:)  han  følte  i  sig  Bund- 
løsheden af  den  hele  faldne  Menneske- 
heds Sv!igheå.Sibb.(DLitTid.l827.355). 

Band-malme,  en.  [I.l.i]  A^  maling 
Ul  (ell.  paa)  bunden  af  skibe.  ScheUer.MarO. 
•mine,  en.  [1.3]  ^  OpfB.U.190.  Scheller. 
MarO.  -moræne,  en.  [I.I.2]  (geol.)  af- 
lejring af  grus,  sand,  ler  olgn.  under  en 
gletscher.  Uss.AlmGeol.51.  Frem.  DN.  37. 
•pind,  en.  [I.I.1]  (kurv.)  en  af  de  pinde,  hvor- 
over bunden  flettes  i  en  kurv  olgn.  Haandgem. 
177.  -re^^,  en.  [1.7]  regn,  der  trænger 
dybt  ned  %  jorden;  bløde.  LandmB.1.581. 
G)  -r«re,  et.  [1.4]  (1.  br.)  dybtgaaende  be- 
vægelse, (reformationen)  var  intet  socialt 
Bundrøre,  der  satte  hele  Folket  i  Bevæ- 
gelse.TroelsL.X.172.  smst.XII.20.  f -sats, 
en.  [I.l.i]  {efter  ty.  bodensatz;  jf.  -sæt, 
-sætte)  d.  s.  s.  -fald  (1).  vAph.Nath.II.74. 
VSO. 

Bnnds-forvant,  en.  ['bon'sf(or|van'<fl 
(sj.,  som  adj.  i  best.  f,  -forvante  j.  flt.  -e  ell. 
t  -ere.  {ænyd.  d.  s.  (H Mogens.);  fra  ty.  bun- 
desverwandt(er) ;  jf.  II.  Bund;  nu  1.  br.) 
forbundsfælle;  allieret.  Alle  4  (hær- 
førere) raadførede  sig  med  deres  Venner 
og  Bnndsiorva.xiteTe.Holb.Hh.1.101.  deres 
Venner  og  Bundsforvandte  i  Stæderne. 
Ing.EF.III.131.  Lybek  og  dets  nærmeste 
Bundsforvante  stode  med  Sværdet  draget. 
CPalM.0.420.  ||  overf:  Troels L. XIII.  148. 
Novembertykningens  tro  Bundsforvante, 
Stormen.DmcAm.  VT.372.  Bnnds-for- 
vantskab,  et.  (nu  1.  br.)  det  at  være  for- 
bundsfæller; forbund.  vAph.(1764).  (han 
vilde)  vise  sig  værdig  til  at  blive  i  Bunds- 
forvandtskab  med  Romerne.Engelst.Forsv. 
316.  Goldschm.II.342.  \\  (sj.)  Da  det  ædle 
Bundsforvandtskab  (o:  de  to  ædle  bunds- 
forvante) var  kommet  os  af  Syne.Winth. 
IX.80.  -fælle,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -forvant. 
Scharling.Jøvik.(l  901).12. 

Bond-skalle,  en.  [1.3]  Jf  stæmskalle, 
Leuciscus  grislagine.  Frem.  DN.  515.  517. 
-skjuler,  en.  (I.I.1]  (dagl.)  d. s. s. -dækker. 
CMøll.  LM.  37.  Hjemmet.  1912. 1027.  sp.  1. 
-skrab,  et.  [I.I.1I  hvad  der  skrabes  af  bun- 
den (af  en  beholder).  Moth.B458.  VSO. 
MO.  -skrabe,  v.  [I.l.i  ell.  3]  (han)  satte 
andre  (folk)  til  at  bundskrabe  Aaen  og 
alle  MosehuUer  deromkring.P(m<.ZP.FJjf. 
163.  II  (overf.)  tage  alt  med  af  noget,  (da 
han)  maatte  genoptage  sine  Betalinger  . . 
bundskrabedes  alle  Kasser  for  at  betale. 
Tietgen.(1895).51.  hvor  denne  historiker 
har  arbejdet,  er  der  bundskrabet  (o:  er 
alle  kilder  udtømte)  \  -skraber,  en.  1)  [1.7] 
(nu  næppe  br.)  Rigtignok  er  hun  (o:  en 
hest)  ikke  Krybbider,  men  saa  er  hun  det, 
som  værre  er:  hun  er  Bundskraber.BKcft. 
IV. 506.  2)  [I.I.1]  (spøg.,  1.  br.)  om  drik,  som 
„skraber",  kradser  i  maven;  kradser,  „faar 
vi  saa  snart  de  to  Hvidtøl  med  Bundskra- 
bere?" . .  „Hvad  er  en  Bundskraber  for 
noget?"  . .  „Det  er  en  Sammensætning  af 
Kina  og  Malurt  og  forskellige  Kryderier." 


AndNx.DM.  -skrue,  en.  [1.1.1]  (fagl.) 
Bundskrue  i  Jærnskibets  Bund. TefcnMar O. 
II  tabe  bundskruen,  (spøg.,  især  soldat.) 
fjærte.  DSt.1918.61.  -skud,  et.  1)  [1.31 
(fisk.)  i  forb.  tage  bundskud,  tage  prøve  af 
(hav)bundens  beskaffenhed.  Har  (fiskeren) 
forberedt  Alt,  faaet  Snøren  i  Bund,  taget 
„Bundskud",  anstillet  Betragtninger  over 
Strømmen,  Dybden  osv.  sidder  han  rolig 

10  og  lvireT.Fiskeriredsk.(1872).14.  2)  [1.6,3] 
(væv.)  traad  (af  islætten),  der  indskydes 
som  del  af  bunden  i  tøjet,  der  indlægges 
i  (almindelige  plettøjer)  bestandig  et  Bund- 
skud >^m ellem  hvert  Fletsknd.VæverB.40. 
t  -slaa,  V.  [1.3]  naa  bunden.  Linen  bund- 
slaaer  ikJce;  den  er  for  kort.FSO.  -slæ- 
bevod, et.  [1.3]  (fiskJ  stort  garn,  der 
skraber  bunden;  „traivl".  LovNr.35^/nl872.§l. 
Lov^°lxi.l894.  -snore,  en.  [1.3]  (fisk.)  snøre, 

å)  hvorpaa  bundkroge  (2)  anbringes  (jf.  III. 
Bakke/  Levin.  Frem.DN.531.  -spor,  et. 
[I.I.1]  0  leje,  hvori  den  nederste  del  af  ak- 
selen (fx.  i  en  centrifuge)  bevæger  sig.  Landm 
B.II.446.  -stase,  en.  [1.3]  (nu  1.  br.)  pæl 
til  fastgørelse  af  bundgarn  olgn.  (jf.  -stok). 
VSO.  MO.  -stes,  en.  [I.I.2]  (bo^r.)  den 
del  af  papirbredden  i  et  ark,  der  hgger  ml. 
to  kolunmer,  og  hvori  arket  sammenfoldes;  in- 
dre papirrand.  Selmar.^139.    -sten,  en.  1) 

30  [I.I.1]  Skorstenen  var  oprindeligt  Arneildens 
Bundsten,  paa  hvilken  Veddet  lagdes  og 
Ilden  antændtes.  Troefei.Ii  .i  7.  SophMiltl. 
V 0.369.  II  især  (fagl.),  i  flt. :  sten,  der  dan- 
ner det  underste  lag  i  en  vejbane.  LandniB. 
III.219.  2)  [1.1.1  ell.  3]  (fisk.)  sten,  der  bin- 
des i  bundgarn  olgn.  for  at  holde  det  nede. 
Pol."/9l907.7.sp.l.  -stok,  en.  1)  [I.l.i]  ^ 
den  underste  og  midterste,  svære  del  af  span- 
tet, hvor  dette  er  boltet  fast  til  kølen.  (Kalk. 

40  V.131).  Æreboe.204.  Funch.MarO.  11.56. 
Sal.XVI.464.  2)  [1.3]  f  d.  s.  s.  -stage.  Moth. 
B458.  -stykke,  et.  [1.1 .1]  (selvstændigt) 
stykke,  der  udgør  ell.  lukker  for  bunden  af 
noget.  vAph.(1759).  Sal.II.968.  (sj.)  overf.: 
Bundstykket  i  vort  Væsen  er  IJ  videnhed. 
TroelsL.XIII.195.  ||  ^  dels  om  bagstykket 
af  en  forladekanon.  VSO.  Kanonens  Bund- 
stykke  eller  Drue.  ExercArtil.(  1804).  159. 
Sal.III.876.   dels  om  den  del  af  mekanismen 

50  ved  et  bagladevaaben,  der  lukker  løbet  bagtil, 
naarvaabneterladt.  Skyderegl.14.  f-styrte, 
V.  [I.I.1]  d.  s.  s.  -fælde  (1).  MO.  -sulten, 
adj.  [1.4]  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  i  højeste  grad 
sulten;  skrupsulten,  i  sær  vare  vi  alle  bund- 
sultene.5o&msow.I.3^.  MO.  Feilb.  -svelle, 
en.  [I.I.1]  \)  (bjergv.)  tømmerstykke  nederst 
i  udbygningen  i  en  grubegang.  OpfB.^III. 
86.  2)  (fagl.)  rigel,  som  forener  underbom- 
mene paa  en  vognfading  (paa  ladvogne  og 

60  trækvogne).  MilTeknO.  e.  br.  f  -sæt,  subst. 
[1.1.1  ell.  3]  bundfald  (jf  -satsj.  vAph.Nath. 
1.485.  -sætte,  V.  vbs.  -ning.  1)  [I.I.1  ell.  3] 
(nu  næppe  br.)  bundfælde.  Bundsætning,  det, 
at  noget  bundfældes. MO.  2)  [1.3]  (fisk.) 
anbringe  (garn)  paa  bunden.  (Kalk.I.260). 
Fiskeriredsk.(1872).24. 


127 


Bandt 


Bunke 


128 


Bnndt,  et.  [bon'd]  bunt.  Høysg.AG.36. 
flt.  -er  ['bondar]  (fra  mnt.  bunt,  jf.  ty.  bund; 
sa.  ord  som  II.  Bund ;  besl.  m.  binde  og  II. 
Bonne,  jf.  Byntel)  1)  mængde  af  noget, 
der  er  sammenbundet.  Moth.BlSO.  Som 
Æslet  mellem  to  lige  Bundter  Køe.Bag- 
ges.DV.IX.48.  Et  Bundt  Nøgler,  Perler. 
VSO.  *det  tykke  Bundt  |  Af  Krøniker  fra 
Island,  gamle  Digte  |  Fra  Danmark. Oe AL 
A.73.  paa  Væggen  hænge  store  Bundter 
af  spundet  GBxn.Sauch.SK.5.  (hun)  bandt 
Nelderne,  hun  havde  samlet . .  i  et  Bundt. 
E:CAnd.V.179.  (et)  Bundt  Ræddiker./Sc/iawd. 
BS.325.\\om  sejlgarn  olgn.,  d. s. s. Nøgle.  Har- 
bocMarO.  Scheller.MarO.\\  om  tændstikker  i 

fapirhylster.  Holb.DB.IIl.4.  i  et  gammelt 
orklæde  holdt  hun  en  Mængde  Svovlstik- 
ker og  eet  Bundt  gik  hun  med  i  Haanden. 
HCAnd.VI.36.  efter  at  han  har  knækket 
en  Mængde  Svovlstikker  stryger  han  hele 
Bundtet  a.n.Bøgh.III.223.  \\  (dagl,  spøg.) 
overf,  om  en  samling  personer,  som  optræ- 
der i  flok.  de  lavede  en  voldsom  haUøj; 
men  til  slut  kastede  værten  dem  ud,  hele 
bundtet  i  DSt.1918.52.  2)  (mat.)  samling 
afrette  linier,  der  gaar  gennem  samme  faste 
punkt;  samling  af  cirkler,  der  gaar  gen- 
nem de  samme  to  faste  punkter;  samling 
af  planer,  der  indeholder  samme  rette  linie. 
ÉaUIV.256.  ogs.  (fys.)  om  samling  af  lys- 
straaler,  jf.  Straalebundt.  3)  J^  især  i  flt, 
d.  s.  s.  Baand  5.2.  MusikL.ni.26.  4)  ("Jai  for- 
æld.) belægning  af  fletværk  paa  krigsfyrvær- 
keriiegemer;  besnøring.  MilTeknO. 

Bond-tarm,  en.  [I.l.i]  (nu  kun  dial.) 
blindtarm  (jf  -endej.  (Kalk.I.260).  Moth. 
B458.  Feilb.  jf.VSO. 

bundte,  v.  ['bonda]  -ede.  (afl.  a/ Bundt) 
samle,  binde  sammen  i  bundt(er).  Moth. 
B180.  Blich.III.476.  et  Chatol  (som  inde- 
holdt) Rum  ved  Rum  med  gulnede,  bund- 
tede BTe\e.Baud.JB.106.  Den  Silke,  som 
skal  sælges,  bundtes,  presses  og  passes  i 
den  Form  og  den  Vægt,  Garnet  skal  have. 
Ejemmet.1905.322.  \\  (1.  br.)  d.  s.  s.  baande 
1.2.  (pigerne)  have  travlt  med  at  samle  og 
bundte  (komet).Tolderl.F.I.153.  \\  ofte  i  forb. 
m.  sammen  (sj.  op.  Haandgern.544).  Hans 
faar  da  det  hele  bundtet  sammen,  hænger 
det  over  Nakken  paa  sin  gode  Stok  og 
traver  aisted.SvGrundtv.FÆ.11.63.  Haand- 
gern.170.  VortHj.IV3.244.  (over f :)  fru  den 
Stund,  man  har  opdaget  Døgnet,  falder 
det  naturligt  at  tælle  Dagene  og  bundte 
dem  sajnmen.TroelsL.XIII.13. 

Bund-tel(je),  en.  se  -tilje. 

bundt(e)-Tis,  adv.  i  bundter.  Pinde, 
som  bundteviis  ere  føjede  sammen,  og 
nedsatte  i  JoTden.Tullin.II.178.  (stikved) 
solgtes  ved  det  16de  Aarhundredes  Slut- 
ning bundtvis  til  Udt  over  1  Mark  for 
iOO.TroelsL.VI.6.  ||  (overf.)  alle  elendige 
Karle  i  Verden  ere  lykkelige,  dem  træf- 
fer man  h\mdtYis.Goldschm.V.98.  aUe  de 
bundtvis  rygende  Skorstene  virker  . .  som 
Masteskove  i  en  ilsi\n.KLars.LF.7. 


Bund-tirie,  en.  (ogs.  -telje.  IdrætsB.L 
360;  jf.  -tel.  Feilb.).  [I.I.1]  1)  J,  (især  i  flt.) 
bundbræt  (i  en  baad).  (HMogens.).  Harboe. 
MarO.32.  man  tog  Skodlugerne  fra  og  let- 
tede op  i  Buixatilierne.Drachm.PV.39. 
Scheller.MarO.  Esp.33.  2)  (dial )  bundbræt 
i  en  seng.  MDL.  Feilb.  (u.  bundtel).  -tryk, 
et.  [I.l.i]  (fys.)  tryk,  som  en  vædske  udøver 
paa  bunden  af  et  kar.  Paulsen.I.103.   -trse, 

10  et.  (dial.-form  for  Baandtræ;  forst.)  træ,  der 
egner  sig  til  at  lave  tøndebaand  af.  ForstO. 
bundt-Tis,  adv.  se  bundtevis. 
Bnnd-tflj,  et.  [I.l.i]  J,  koll:  d.  s.  s. 
-brædder  2.  OrdbS.  -Tand,  et.  [I.l.i]  (især 
.^)  Bundvandet  i  Baaden  begyndte  at 
trænge  igjennem  mine  Klæder.^er^s.PP. 
517.  Bundvand  (i  en  Kedé\).Scheller.MarO. 
II  [1.3]  (sj.)  saa  har  han  ikke  vidst  bedre 
Raad  tilsidst   end   at   smage   paa  Bund- 

20  vandet  (o:  springe  overbord). Pont. LP.VI. 
167. 

Buning,  en.  ['bu'nei],]  flt.  -er.  {egl.  vbs. 
til  II.  bue;  1.  br.)  buet  form;  ogs.:  sted, 
hvor  noget  er  buet.  Bueningen  af  Næsen. 
Drachm.E0.104.  netop  nu  havde  (hendes 
mund)  sin  gamle,  uimodstaaelige  Buning. 
sa.T.255.  (hun)  lod  sin  Haand  kærtegnende 
følge  hans  Pandes  Buninger. smst.244. 
I.  Bunk,  en.  se  I.  Bunke. 

30  II.  Bunk,  et.  (af  IV.  bunke;  egl.  sa. 
ord  som  I.  Bank;  nu  kun  jy.)  slag;  stød; 
puf.  give  een  et  Bunk  i  Ryggen.  VSO. 
Feilb. 1. 106. 
Bunk-aare,  en.  se  Bunkeaare. 
I.  Bunke,  en.  [ibori^ra]  (\  Bunk.  VSO. 
Ing.VSt.159).  flt.  -r.  {æda.  d  s.  (i  bet.  2), 
oldn.  bunki,  skibsladning;  besl.  m.  mnt.  bun- 
ge,  oht.  bungo,  knold,  klump,  samt  I.  Banke, 
Bing,  Bunker,  Bænk)    t)   sammenhobet 

^mængde  af  noget  (jf.  Dynge,  Hob,  samt 
PEMull.^510).  1.1)  i  egl.  bet.  Moth.B27.  (et 
barn)  laae  paa  en  Bunke  Løv,  og  sov. 
Heib.TB.nr.10.5.  i  Klrogen  laae  en  stor 
Bunke  Hø  og  B.a\m.Gylb.TT.108.  *Høie 
Bunker  og  jeg  skued  |  Her  af  Kalk  og 
Jord  og  L.eev.PalM.Poes.II.403.  naar  Du 
om  Vinteren  har  seet  en  Bunke  Kul  uden- 
for en  Hørkræmmers  'K.\e\der.Goldschm. 
NSU.VIL187.  en  Bunke  Stilebøger .-Sc/ian^l. 

50  TF. II. 74.  II  m.  overgang  til  I.2:  Fader  . . 
forærede  mig  en  heel  Bunke  Bancosedler. 
Gylb.Novel.11.135.  i  Amerika  kan  man  tje- 
ne Bunker  af  Penge.Schand.BS.337.  \\ 
(forst.)  dynge  af  (ris)brænde  (jf.  Bunke- 
brænde^.  ForstO.  II  samle  til  bunke, 
samle  sammen;  samle  forraad.  Kierk.XII. 
402.  jeg  har  sanket  sammen  og  samlet 
til  Bunke,  og  saa  snyder  saadant  noget 
Bonderak  mig.Schand.BS.336.  man  tænkte 

60  ikke  paa  den  Dag  i  Morgen  .  .  Du  var 
klogere  end  vi  andre.  Du  samlede  tU 
Bunke.CarlSør.S.II.210.  slaa  i  bunke 
med,  (nu  1.  br.)  regne  lig  med  (om  nedsæt- 
tende vurdering),  (han)  søgte  at  gjøre  (disse 
forslag)  latterlige  og  slog  dem  i  Bunke 
med  de  mange  andre  Abekatterier,  Godt- 


129 


Bunke 


bnnt 


130 


folk  hos  os  ere  saa  tilbøielige  til^rz.ST. 
214.  jf.:  jeg  slaaer  dem  alle  i  een  Bunke, 
jeg  kalder  enhver  Ting  ved  sit  rette  Navn. 
Heib.Poet.VI.421.  vende  bunken,  gen- 
tage et  arbejde,  begynde  forfra  olgn.  MRu- 
bin.Er.l95.  1.2)  (overf.)  hvad  der  er  til 
stede  i  stort  antal  ell.  omfang;  mængde; 
masse.  Et  enkelt  stort  Digt  om  Arion  ud- 
mærker sig  blandt  Bunken  (af  udvandede 


faa  kjøbt  sig  en  I>ia.majitTing.8chand.B8 . 
124.  smstl72. 

IV.  bnnke,  v.  [iboi\^8]  -ede.  vbs.  jf.  II. 
Bunk.  {egl.  sa.  ord  som  II.  banke;  jy.)  1) 
d.  s.  s.  II.  banke  2.  bunke  een  med  Næ- 
veme.VSO.  Feilb.I.106.  2)  støde;  puffe. 
de  skar  Grimacer  afsides  og  bunkede  nin- 
anden  i  Siden.Aakj.VF.163.  sa.VB.19. 


.  .  Bunke-aare,  en.  [1.2]  ('Bunkaare.  -Sø 

lyriske  digte).Brandes.IV.312.  da  der  i  Man-  lo  Lex.  (1808).   Funch.MarO.II.5).  ^  stor  og 


fel  af  Geni  gives  en  Bunke  Talenter. 
>rachm.F. 11.75.  (hun)  kunde  ikke  begribe, 
at  Herrerne  kunde  drikke  saadan  noget 
stærkt  Stads  (o :  sodavand  med  kognak)  uden 
Bunker  af  Sukker.  CMøll.PF.59.  (han)  kunde 
en  farlig  Bunke  Naturhistorie.  (IEt».Æ.IZJ. 
74.  IJ  m.  foragt.  bibet.(ofte  uden  udpræget  fore- 
stilhng  om  „mængde",  jf.  l.i  j ;  en  Bunke  Sam- 
fundsbevarere  —  Katoliker  og  Protestan 


svær  aare,  der  ros  af  flere  mand,  (især  tid- 
ligere) brugt  til  fremdrift  af  (større)  skibe. 
Drachm.STL.142.  Scheller.MarO.  -bryl- 
lup, et.  [1.1.2]  (dagl.)  samtidig  vielse  af  flere 
ægtepar  (jf.  -giit).BerlTid.yiil908.Aft.5.8p.2. 
Blækspr.1914.8.  -brænde,  et.  [I.I.1]  (forst.) 
grene  olgn.,  der  ikke  stables  op  som  favne- 
brænde, men  lægges  i  bunker.  VareL?128. 
-brændt,  part.  adj.  [I.I.1]  (landbr.  og  dial.) 


ter.  Prælater  og  Fyrster  JP Jacobs  Af h.l40.  20  om   kom :  som  er   brændt  sammen   (jf.  II, 


en  Bunke  ligegyldig  Fa.ssmr.Nans.JD.160 
(en)  Bunke  Fraser.VortLand.^^/sl905.1.sp.l. 
2)  skibslast;  skibsdæk.  2.1)  f  (jf.  dog  Fetlb.: 
bonnik^  den  sammenstuvede  skibslast  i 
ældre  tiders  aabne  fartøjer.  *Det  da  svared 
den  Styremand,  |  han  stod  paa  Bunken 
hin  l)reåe.DFU.nr.9.3.  Moth.B27. 2.2)  (poet.; 
foræld.)  det  aabne  lastrum  (i  ældre  skibe); 
ogs.:  bunden  afskibet.  Moth.B27.  *Skjold- 


brænde  3.i)  ved  at  ligge  i  dynge.  Feilb. 
Kværnd.  -éift,  part.  adj.  [1.1.2]  (spøg.,  sj.) 
der  er  jo  dog  saamange,  der  bn'er  bunke- 
gift (0:  gift  ved  bunkebryllup). Wied. Erotik. 
(1896).162.  -hanrej,  en.  [I.l.i]  <jk  d.  s.  s. 
-rakker.  D&H.  jf:  jeg  (gør)  ham  en  stor 
Tjeneste  ved  at  forhindre  hans  Giftermaal, 
da  han  ellers  ufejlbarlig  vilde  blive  Bun- 
kehanrej .Hostr.  (Studenterkom.l2  9).    -lati- 


ung-Stammen  I  Ved  en  Snekke  lignes  maa,  I  30  ner,  en.  {forvanskning  af  fr.  bon-chré 


Hvor  i  Bunken  flyder  sammen  |  Alt  hvad 
Skarn  der  findes  ^aa.Grundtv.Saxo.IL74. 
*Skjøn  Huldfrid  græder  ved  de  Ord;  | 
Paa  Bunken  mod  hun  siååer.Ing.VSt.8S. 
smst.159.  2.3)  (egl.  om  skibslastens  øverste  del, 
som  man  kunde  gaa  paa  som  paa  et  dæk,  jf. 
Kalk.I.302;  poet.  foræld.)  skibsdæk.  VSO. 
*Selv  Kongen  (o:  Chr.IV)  slog  Nakken 
mod  Bonken.Blich.D.IL130. 

II.  Bnnke,  en.  [iboij^a]  flt.  -r.  (maaske  « 
sa.  ord  som  I.  Bunke;  jf  Bynke)  2(  slægt 
af  fleraarige,  tuedannende  græsser,  Aira  L. 
JTusch.lO.    Lange.Flora.73.     Warm.Frøpl. 
120. 

III.  bnnke,  v.  ['boix^'a]  -ede.  (af  I.  Bun- 
ke 1)  lægge  i  bunke;  ophobe.  Hyldebu- 
skene, hvis  bunkede  Masser  ludede  som 
Svampe.  6r7eZ.Gri.94.  ovenpaa  dette  (tag) 
var  der  bunket  et  flere  Fod  tykt  Lag  Jord 


tien,  egl.:  god  kristen;  l.br.)  navn  paa  en 
slags  pære.  D&H.  jf.  Feilb. 

Bnnker,  en.  [i honorar]  flt.  -e.  {fra  eng. 
bunker,  stor  kulkasse;  besl.  m.  I.  Bunke)  ^ 
kulrum  i  et  dampskib.  Naar  saa  KuUene 
endelig  var  bragt  ombord  og  ruslet  paa 
Plads  i  deres  B\inkere.AKohl.MP.I.47. 
TeknMarO.  \\  hertil  Bunker-kul.  Scheller. 
MarO. 

Bnnke-rakker,  en.  [I.I.1]  <^  -navn 
paa  et  kortspil  (jf.  -hanrej).  Feilb.  D&H. 
-Tis,  adv.,  adj.,  subst.  [1.1]  1)  som  adv. 
han  lagde  pengene  bunkevis  paa  bordet  j 
vi  har  bunkevis  (0:  massevis)  af  æbler  i 
aar  j  2)  (sj.)  som  adj.  bunkevise,  forbitrede 
Opsigelser  af  B\a.detTroelsL.HF.Vin.279. 
3)  som  subst;  kun  i  forb.  i  bunkevis:  Gul- 
vet (i  balsalen)  var  bleven  bonet,  og  Her- 
rer og  Damer  faldt  i  Bunkeviis.^sfr.T. 


Ri8t.ER.186.  „Jo  mere,  jo  bedre"  synes  at  50  70.  han  lagde  penge  i  bunkevis  (0:  i  stor 


være  Løsenet  (0:  ved  juleudstillinger),  og 
Vinduerne  bunkes  fa.låe.Pol." /iil910.4.sp.7. 
(billedl.:)  *Barmen,  hvor  før  Sundheds- 
sneen  bunked  sig.Oehl.Aml.200.  \\  især  i 
forb.  m.  sammen,  samle  i  en  bunke  ell. 
(overf.)  samle  i  stor  mængde  ell.  flok.  Hatte, 
Stokke,  Parapluier,  Gummigaloscher  og 
Pelse  .  .  var  bunket  sammen  i  (hans)  Kor- 
riåor.Bergs.GF.IL18.  Enhver  maatte  i  Tide 


mængde)  paa  bordet  \  i  aar  har  vi  i  bunke- 
vis af  æbler  j 

Bnns,  en.  (ogs.  skrevet  Bonsj.  flt.  -er. 
{sv.  dial.  bons,  noget  rundt,  tykt,  nt.  bunn- 
jes,  tyk  fyr,  jf.  no.  bunsa,  buse  paa,  nt. 
bunsen,  bumse,  samt  bønse;  maaske  besl.  m. 
II.  bumse;  dial.)  tyk,  undersætsig  person; 
klodset  menneske  (jf.  bumset j.  MDL.46, 
jf  67  (Bøns).  Feilb.1.106  (bonnis),  jf.  160 


sikre  sig  og  eje  sin  egen  Kiste.   Det  var«  (bøns),  jf.:  betænke  I  vel,  hvor  meget  I 


Livets  lyse  Drøm  . .:  efter  Døden  ikke  at 
skulle  bunkes  sammen  med  alskens  Jan- 
hagel.rroetei.XJ7.il5.  de  unge  Piger  bun- 
kede sig  sammen  ved  Vinduerne.  CilføM. 
PF.258.  II  (sj.)  i  sa.  bet:  bunke  op.  hun 
(vilde)  spare  og  bunke  op,  til  hun  Kunde 


skylde  hine  foragtede  og  uphilosophiske 
Bønderbonzer?  Tode.V.283. 

t  bnnt,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  bunt; 
jf.  buntet  og  Buntmager)  broget.  *Det 
bunte,  det  med  Guld  isprængte  Skierf. 
Ew. 11.184.  (overf.:)  vilde  vi  beholde  de 


in.    Rentrykt '/?  1920 


9 


131 


Bnnterad 


Bnr 


132 


Bogstaver  latinske,  som  ere  af  Latinen, 
saa  maatte  vi  beholde  de  danske,  som  ere 
af  Dansken  . .  hvilket  dog  giver  Stilen  et 
alt  for  bundt  Udseende. JBaden.Qram.77. 
*Livets  bunte  Glæder  |  Jeg  mig  frasagde. 
MarskStig.(1834).l.  Bunte-rad,  en.  (ef- 
ter ty.  bunte  reihe,  jf.  u.  buntet  2.i;  gldgs.) 
kun  iforb.i  bunterad,  i  afveksknde  ræk- 
kefølge. *Majen  grøn  og  Lyng  hin  brune  | 
Kranse  den  i  BvLnter&d.  Grundtv.PS.VII. 
262.  *i  Bunterad,  |  mens  Dampene  tættes 
og  skilles  ad,  |  staa  Enge  og  Minder  og 
SKOve.Drachm.tJD.249.  Blaum.O.10.\\  især 
om  afvekslende  række  af  parvis  ordnede  mænd 
og  kvinder.  *Da  samler  helst  til  Leg  og 
Dands  |  I  Bunterad  |  Sig  nu  vort  Selskabs 
KxsLnds.0ehl.XX.88.  det  var  jo  aldrig  Vi- 
kingesæd at  sidde  og  drikke  med  Piger 
i'BunteTsid.Grrundtv.Snorre.1.49.  Strax  efter 
steg  Gjæsterne  op.  Par  om  Par,  og  satte 
(sig)  i  Bunterad  omkring  Bordet.-BiicA.JIJ. 
592.  *i  Bunterad  |  staar  Pigerne,  de  kjære. 
Bergs.SandhedensMænd.(1894).44.  Sal. VIII. 
217.  -rads-taffel,  et.  (gldgs.)  taffel  ell. 
selskab,  hvor  mænd  og  kvinder  sidder  ordnede 
parvis,  der  var  SeUtur  og  Bunterads  Taf- 
fel hos  Høyers  med  hele  den  Bredahlske 
Familie.  Cit.  1810.  (Soransk  Tidsskr.VI.  112). 
PEMulU248.  D&H.  bnntet,  adj.  ['bon- 
do^]  U  læses  som  u  (i)  hunted.Høysg.Anh. 
22.  (ænyd.  d.  s.;  omdannet  af  bunt  efter 
broget,  spættet  olgn.  ||  nu  næppe  br.  uden 
for  dial.,  jf.Feilb.1.106;  sml.:  „dette  . .  nu 
sielden  hørte  tydske  Ord."MO.)  ofte  i  forb. 
broget  og  buntet.  1)  d.  s.  s.  broget  1. 
Sort.HS.Clr.  en  ung  Borger-Søn  .  .  med 
en  bunted  Lakej  udi  liælene.nolb.Ep.III. 
20.  *Saa  tager  Sørge-Flor  og  lader  af  at 
bramme  |  Med  Eders  buntet  Flag,  I  stærke 
Orlogs-Pramme. J^FrMs.86.  stolte  af  de  bun- 
tede  Klæder  .  .  troede  de,  at  alle  .  .  be- 
undrede deres  Fragt. JSneed.III.18.  det 
buntede  Skiold,  som  min  Hialte  forærte 
mig.Ew.III.235.  De  udslagne  og  sønder- 
brudte Faner  . .  giøre  den  hele  allerede 
altfor  figurrige  Gruppe  saa  buntet,  at  Øiet 
.  .  mattes.Bagges.DV.IX.294.  Feilb.I.106. 
2)  overf.  2.1)  d.  s.  s.  broget  2.1.  Lyststeder 
og  Bønderhuse  (ligger)  i  bimtet  Blanding. 
Estrup.HistBl.7.  et  buntet  Register  paa  de 
mange  skjønne  Rariteter. O^M/TForm. Overs. 
afJuvenal.(1838).19.  \\  i  forb.  en  buntet 
rad,  d.s.s.  Bunterad.  *Jeg  saae  en  bun- 
ted Rad  af  Hyrder  og  Hyrdinder.J]Sweec?. 
1.157.  Engelst.Qvindekj.57.  *vort  Liv  skal 
være  |  Af  sort  og  hvidt  en  snurrig  bund- 
tet Rad.TBruun.I.192.  *Her  sidder  man  i 
buntet  Rad.  |  Paa  Døren  med  Hver  den, 
som  tier  |  Og  ikke  synger  glad.Bagger.il. 
521.  2.2)  d.  s.  s.  broget  2.2.  det  gik  meget 
buntet  til  udi  denne  Konges  Mindreaarig- 
hed.Holb.DH.II.534.  „jeg  har  aldrig  seet 
saa  heftig  Bryden  (o:  brækning)  paa  een- 
gang.«  —  „Hvorledes  seer  det  ud?"  — 
„Det  seer  saa  buntet,  saa  politisk,  og  saa 
dievleblændt  ud,  at  ethvert  eenfoldigtMen- 


neske  maa  grues  ved  at  ansee  det.'*sa.Rpb. 
III.8.  *At  komme  forbi  denne  buntede 
Hob,  I  Tobaksrøg,  Støv  og  forvirrede  Raab. 
Blich.D.I.183.  gøre  en  det  buntet  og 
broget  olgn.,  se  u.  broget  2.8.  Siden  maatte 
de  .  .  giøre  det  saa  braaget  og  buntet, 
som  de  ville  og  kunde.Ifersi.Prcea.5.  VSO. 
1.511. 
Bnntmag^er,  en.  [ibond|ma-(')(q)8r]  flt. 

10  -e.  {glda.  buntmagere;  fra  mnt.  buntma- 
ker;  af  mnt.  (mht.)  bunt,  pelsværk,  sa.  ord 
som  bunt)  person,  der  tilbereder  og 
handler  med  pelsvarer,  til  de  Indianske 
Reyser  trenger  mand  icke  saa  meget  til 
Bundtmageren,  som  tU  de  Nordiske  Rey- 
ser. Holb.  Kandst.  II.  1 .  Krak.  1 920.  II.  233. 
Bnntmag^er-lofii;,  et.  loft,  hvor  en  bunt- 
mager opbevarer  pelsvarer  \\  (jf.  talem.  det 
ligger  paa  buntmagerens  loft  o:  det  er 

20  hengemt,  „nedsyltet"  (fx.  om  lovforslag). 
D&H.)  i  hest.  f.,  egl.  navn  paa  et  værelse 
paa  det  gamle  Christiansborg  (opr.  brugt  til 
opbevaring  af  pelsværk  olgn.),  hvor  partiet 
Venstre  holdt  møder;  senere  ogs.  (foragt., 
spøg.;  nu  sj.)  om  Venstres  mødeværelse  ell. 
partimøder.  DagsTelegr.^/9l877.  VortLand. 
^°/il905.1.sp.2.  II  (jf.  talem.  ses  vi  ikke  før, 
saa  ses  vi  paa  buntmagerens  loft  (siger 
ræven  til  sin  kammerat).Feilb.IV.79)  *Seent 

30  eller  tidligt  vi  sees,  |  Hist  oppe  paa  Bundt- 
magerloftet (o:  i  himlen)  |  Der  atter  skal 
spøges  og  lees.Bagger.II.510. 

Bunt-papir,  et.  (fra  ty.  buntpapier; 
fagl.)  papir,  der  er  mønstret  ell.  farvet  ved 
paastrygning  ell.  trykning.  Hage.^704.  Bi- 
bliotH.^395. 

1. 1  Bar,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.;  fra  nt. 
bur,  i/,  ty.  bauer;  besl.  m.  H.  Bur;  j/".  bursk, 
Bur-knob,  -sprog)  bonde.  Bahb.Min.1795. 

40  J.i65.*Fuldkry  er MarskensBur er. Grundtv. 
PS.VI.89. 

II.  Bnr,  et.  [bu-V]  Høysg.AG.37.  (foræld.) 
gi.  dat.  ent.  -e  (Becke.SB.79.  JVJens.NG. 
315).  flt.  -e.  (glda.  d.  s.,  oldn.  biir,  eng.  bo- 
wer,  ty.  bauer;  besl.  m.  V.  bo,  I.  Bur,  jf.  I. 
Bure)  t)  (foræld,  og  dial.)  lille  hus  ell. 
især:  mindre  værelse  i  et  hus.  1.1)  i  al 
alm.  Moth.B460.  *Vor  Nabo  ejer  selv  en 
Gaard  |  medsexogtredveBure.PZoM^^.J.ii?. 

50  *Herre,  vend  dit  nådes  øje  |  tU  den  gamle 
borg  (o:  Frederiksborg)  på  ny  |  .  .  fæst 
dens  grund  og  smyk  dens  h\iTe.Hostr.SD.I. 
275.  (ved  storstuen  i  en  dansk  bondegaard 
aar  1800)  kunde  der  . .  være  mindre  Rum, 
Bure,  Kamre  ell.  „Kle ver«. Sai.'JJJ.eSS.  jf. 
MDL.61.  Feilb.  1.2)  opholdsrum  for 
(ugifte)  kvinder  (jf.  Jomfrubur^.  *tredive 
af  de  Kongens  Mænd  |  for  Signelils  Bur 
laa   døde.DFU.nr.1.42.    Ing.RSE.VI.191. 

60  Han  gik  da  til  hendes  Bur,  og  det  kom 
til  en  lang  Samtale  mellem  de  to. Gjel.Br. 
10.  jf.:  Paa  første  Sal  er  der  Værelser, 
Kamre  og  Bure  for  Overforvalteren,  Lade- 
fogden, Lærlinger,  Husbestyrerinde,  Mej- 
ersker, Stiie'pige.Skjoldb.G.21.  paa  Fyn  om 
døtrenes  rum:  MM.1910.60.  1.3)  forraads- 


133 


borde 


borde 


134 


kammer  ell.  -hus  olgn.  (jf.  Fadebur^.  Moth. 
B460.  *(katten)  Qvindens  Skinker  i  Buret 
kom  for  næT.Oehl.NG.278.  MDL.  TroelsL. 
IIM.  Feilb.BL.39.  2)  helt  ell.  delvis  af 
tremme-  ell.  gitterværk  bestaaeride  rum 
til  at  holde  dyr  indelukkede  i.  (pape- 
gøjen) spisede  udi  Buret,  som  han  plejer. 
B.olb.Masc.1.2.  saadanne  Følelser,  som  de, 
der   bevæge  Fuglene    til   at  flyve  mod 


Kvinde  og  M.2inA.8almEu8.7é8.2.  Stuh.llS. 
*En  Hest  sin  Havre  bør,  en  Strider  bør 
sin  ^o\di.CFrim.AS.14.  *Men  ingen  os  mel- 
der den  Saliges  Navn  . .  |  Skiøndt  Menne- 
sket bør  en  uvisnelig  Krands.r5rMMn.7ir. 
280.  (sj.)  refl. :  *Min  Fader  Alting  skuer,  | 
Ham  bør  sig  største  Friis.  Oehl.  NG.  7. 
II  ordspr.  ære  den,  som  ære  (nu  alm.: 
æresj  hør.Mau.llOSl.  \\  m.  følgende  vnf. 
Staaltraadene   af  deres  Buure. JSweei.JI.  lo  det    burde   de   Skriftens   Ord    at    (1907: 


det  Skriftens  Ord  burde^  fuldkommes. 
ApG.1.16.  *Dig  (o:  gud)  bør  at  raade  | 
For  Legem  og  for  Siæl.  SalmHus.  30.2. 
1.2)  (nu  næsten  kun  foræld.,  jf.  dog  ndf.) 
være  passende  ell.  tilbørligt  (for  en);  være 
pligt  ell.  skyldighed  (for  en);  sømme  sig; 
være  nødvendigt.  Derfor  bør  det  at 
een  af  disse  Mænd  .  .  skal  vorde  et 
Vidne  (1907:  bør  en  af  de  Mænd  . .  blive 
anv.  af  2.  3.1)  i  al  alm.  om  hvad  der  hol-  20  Yidiie).ApG.1.21.  *I  Christne  .  .  seer  al- 
der  nogen  ell.  noget  fangen.  *(jeg)  sidder  vorlig  til  I  At  I  Gud  Faders  Villie  gjør, 
fast  i  mit  snævre  Bur,  |  Der  allevegne  |  Og  lever  som  det  Eder  hør. Kingo. 328. 
mig  tvinger. Blich.D. 1.56.  *Rom  er  et  for-  *Urokkelig  |  Er  Herren,  liig  en  Jaspis- 
tryllet  Buur,  I  Og  ingen  Fugl  paa  hele  steen,  saa  bør  |  Os  og  paa  tford,  hvor  vi 
Kloden,  |  Som  holdtes  fangen  eengang  hans  Scepter  iøre.Hauch.BV.III.23.  (m. 
blot  deri,  |  Sig  føler  siden  ganske  fri.  overgang  til  2.2 :j  ingen  skal  paasige  mig 
Bødt.109.  jf:  *Slipper  løs  omsider  nu  |  andet,  end  at  i  eg  har  giort  hvad  en  tapper 
Aanden  fra  sin  Fængselsmuur,  j  Fuglen      Mand  hør.SkVid.X.21.  især  m.  følgende  mf. 


190.  hun  flettede  Bure  til  Fuglene. Oehl, 
08.223.  Han  saae  ud  som  en  Tiger,  saa- 
ledes  som  jeg  har  seet  dem  i  deres  Bure. 
Hauch.VII.189.  *Mig  hued  ingensinde  | 
Smaafu^lene  i  Bnur.Winth.HF.211.  Bang. 
SF.59.  jf:  Jeg  skal  lade  dig  sette  i  et 
Buur  til  Spectacle  for  alle  Mennisker,  og 
lade  mine  Tieniste-Folk  tage  Penge  for 
at  lade  dig  see.Holb.HP.IIl.10.    3)  overf 


fra  sit  trange  Bu\irlSalmHus.554.1.  Det  er 


(der  nu  opfattes  som  subj.):   saaledes  bør 


just  Tvangen,  som  formeerer  Begierlig- 30  det  os  (Chr.  VI:  bør  os;  1907:  sømmer  det 


heden  (o:  efter  at  komme  ud)  . .  I  saadan 
fald  ere  ingen  verre  end  de,  som  kommer 
ud  af  et  F\mr.Holb.KR.III.7.  3.2)  aflukke 
olgn.,  der  minder  om  et  bur.  Degnen  trium- 
ferede i  sit  Bur  oppe  i  Kor etSchand.TF. 
1.56.  (jfEsp.41). 

borde,  v.  ['borda,  ogs.  'bo'ra]  præs. 
bør  [bør]  H0y8g.AG.88;  præt.  burde  ell.  f 
bur(d)te    (Holb.Kandst.L4.     sa.JH.ILl2); 


sig  for  os^  at  fuldkomme  Alt,  hvad  Ret  er. 
M.atth.3.15.  vidste  I  ikke,  at  mig  bør  at 
være  (1907:  jeg  bør  være^  i  min  Faders 
Gierning?I>Mc.^.49.  *Han  var  ei  ærlig, 
saadan,  som  det  bør  |  En  Røver  dog  at 
være  mod  den  2inåen.Hauch.DV.II.201. 
det  bør  ethvert  Menneske  at  åøe.Kierk. 
III.289.  (m.  overgang  til  2.2-.)  han  har  lært 
hvad  en  retskaffen  Chirurgus  bør  at  vide. 


paH.  -et  ell.  f  bar(d)t  (Holb.Vgs.(1731).Ll,  40  Tode.ST.IL87.  \\  (især  foræld.,  poet.)  refl.: 


jf  Aarb.1867.372).  (ænyd.  børe,  inf  (HMo 
gens.),  glda.  bør,  præs.,  sv.  bora,  oldn.  byrja, 
mnt.  boren,  jf.  ty.  gebiihren  (sml.  Gebyrj; 
egl.  sa.  ord  som  glda.  æda.  byriæ(s),  sv. 
borja,  oldn.  byrja,  begynde,  egl.:  løfte;  besl. 
m.  bære,  grundbet.:  bære  til,  lade  blive  til 
del  II  inf.  burde,  der  egl.  er  præt.  (jf.  turde, 
maattej,  erklæres  for  manglende  af  Moth.B 
524  og  Høysg.AG.78,  findes  ikke  i  VSO.  og 


(de)  forhaanede  <Judæ  folk,  og  bespottede 
derta,  og  talede  det,  sig  i^e  burde  (1871 : 
usømm  eUge  Ting;.  2Makk.  12.14(  Chr.  VI). 
*Jeg  derved  Sejer  vinder,  |  I  Troen,  som 
sig  hør. SalmHus.  641. 5.  Det  bør  sig  en 
Nordboe  i  mine  Tanker  at  reise  mod 
Syåen.Bagges.L.1.392.  *Det  bør  sig  Norges 
første  Mand  at  tænke  |  Paa  Alt  i  Tide. 
Oehl.ND.295.  *Er  ei  Korset  overalt? 


MO.  og  synes  først  at  forekomme  i  19.  aarh.  50  See  det,  som  sig  bør  en  Sanger,  |  I  din 


(fx.  Mynst.Præd.I.28l)) 

1)  upers.  1.1)  (foræld.)  tilkomme  if.  ret 
og  billighed  ell.  efter  fortjeneste;  oftest  m. 
overgang  til  personlig  konstruktion  (hvor- 
ved det  opr.  obj.  bliver  subj).  Mødis  Mands 
Skov  og  anden  Mands  Mark,  da  bør  (0: 
tilkommer  der  som  ejendom)  den,  der  Skov 
ejer,  saa  langt  som  Grenene  lude  og 
Roden   rmder.DL.5 — 10 — 20.     hånd    giør 


stille  Tankes  Læ.Heib.Poet.X.179.  (sj.)  m. 
inf.  uden  at:  *Som  I  siger,  min  ædelig 
Herre  1  |  Saa  bør  det  vel  sig  være.OeM.L. 
1.293.  i  talespr.  nu  kun  i  udtr.  som  (det) 
sig  hør  og  bør  PhøV  co  'bøV,  'hør  <o  'bør, 
ogs.  'hø-'r  m  'bør]  (^fter  nt.  as't  sik  hort  un 
bort,  ty.  wie  es  sich  gehort  und  gebiihrt; 
paa  passende,  behørig  maade.  *De  meldtes 
begge  to,  som  det  sig  hør  og  bør,  |  Og 


Falsk,  og  Kongen  bør  hans  Haand  (o:  Aan  w  traadte  ind  for  Husets  Directeur .Aaresfn 


har  forbrudt  sin  haand  til  kongen,  bør  miste 
sin  haand).DL.6—18—l.  Et  asen  bør  foder, 
og  kiep,  og  byrder  (1871 :  Foder  og  Kjep 
og  Byrder  ere  for  et  Asen).Sir.33.28(Chr. 
Vi).  *Gud  give  mig  det  at  lære  .  .  | 
Hvor  højlig  Hæder  og  Ære  |  Dig  bør  af 


189.  PalM.VI.315.  vi  (giver)  som  det  sig 
hør  og  bør,  en  Spøg  tilbage  for  et  spøge- 
fuldt 'Kx2LX.Brandes.VlI.29.  (sj.:)  som  det 
sig  hørte  og  hnrAe.Ew.VI.84.  jf.:  som  det 
sig  en  Christen  sømmede  og  hnråe. smst.81. 
*Der  Eng  og  Ager,  Haandværksmand  og 


9« 


185 


borde 


BnreaiLkrat 


136 


Handel  |  Er,  som  sig  bør  og  skal  (o:  om 
Solland).HCAnd.X.l  74. 

2)  (ved  omtydning  af  tilfælde  som  hvad 
en  tapper  mand  bør  (at  g[øre),  hvor  mand 
er  blevet  opfattet  som  subj.,  hvorefter  mig 
bør  (at)  er  blevet  ændret  til  jeg  bør,  hvad 
der  allr.  er  olm.  i  16.  aarh.  (Rævebog. 382^'^ 
HMogens.II.42^\  jf.  DGrammat.U.334);  at 
foran  en  følgende  %nf.  er  efterhaanden  ude- 
ladt i  lighed  m.  forholdet  ved  turde,  kunne 
osv.,  jf.  FalkT.Synt.195.197  samt  II.  at  1.2 ; 
allr.  alm.  i  slutn.  af  18.  aarh.  (jf.  VSO.), 
men  først  gennemført  i  skriftspr.  omkring 
midten  af  19.  aarh.;  burde  at  er  nu  enten 
gldgs.  (poet.)  ell.  dial.)  ikke  at  kunne  undlade 
ell.  undgaa  noget  uden  at  begaa  ell.  uden  at 
der  begaas  en  fejl.  2.1 )  i  al  alm.  til  beteg- 
nelse af,  at  en  handling  er  paakrævet 
som  billig,  retfærdig,  passende  osv. 
her  see  I  den,  over  hvilken  hele  Jødernes 
Mængde  haver  besværet  sig  . .  raabende 

faa,  at  han  ingenlunde  bør  leve.ApG.25.24. 
burde  være  noget  andet  (end  kandestø- 
ber ).Holb.Kandst.L4.  *mon  hånd  vel  torde 
sige  I  Jeg  bør,  for  hånd  er  Degn,  et  Fods- 
bred for  ham  vige.  sa.Paflrs.68.  (jøderne) 
burte  udrøddes,  som  det  menneskelige 
Kiøns  erklærede  Fiend.er.sa.JIT. II. 12.  fordi 
en  Ting  bør  ske,  derfor  sker  den  just  ikke. 
PAIIeU).VS.505.  Der  burde  have  været 
Roser  .  .  Og  de  burde  have  hængt  ud 
over  Havemuren  i  en  overdaadig  Klynge. 
JPJac.II.363.  (han)  var  Fynbo  . .  og  burde 
derfor  have  været  et  lykkeligt  Menneske ; 
men  han  var  det  ikke.  CarlSør.8.II.  100. 
(kan  ogs.  høre  til  2.2^.  ||  m.  at  foran  inf. 
du  haver  gjort  imod  mig  de  Ting,  som 
ikke  burde  at  skee.lMos.20.9.  hvis  I  ikke 
er  Hanreeder,  saa  burde  I  at  være  det. 
Holb.Bars.V.2.  det  er,  som  det  bør  at  være. 
Gylb.XI.85.  *Thi  du  bør  at  vorde  lykkelig. 
Thaar.ES.448.  *Hvor  ingen  Plov  kan  gaa, 

I  og  ingen  Le  kan  slaa,  |  der  bør  et  Træ 
at   staa.    fyndsprog,    der  tillægges  Dalgas. 

II  uden  inf.  *Der  laa  hun,  som  hun  ej 
burde,  |  død  paa  en  Aliarevei.IIostr.VV.97. 
II  (nu  kun  btbl.  og  emb.)  om  hvad  der  er 
paakrævet  if.  befaling  ell.  lovbud:  skulle. 
den  Sigtede  .  .  bør  Sagen  ved  sin  egen 
Eed  sig  at  fralegge.D£.i — 14 — 6.  da  hør 
hånd  (o:  tyven)  at  kagstrygis,  og  brændis 
med  Tyvsmerke.  SOTst  6 — 17 — 35.  dersom 
Nogen  ikke  vil  arbeide,  han  bør  (1907: 
skal;  ikke  heller  æåe.2Thes.3.10.  2.2)  til 
betegnelse  af,  at  den  handlende  person 
er  (moralsk)  forpligtet  til  ikke  at  und- 
lade noget,  haver  (en  rig)  talet,  som  han 
ikke  burde  tale,  saa  give  de  ham  dog  Ret. 
Sir.13.26.  Det  er  en  Sag,  som  Bormester 
og  Raad  nock  burdte  hetencke.Holb.Kandst. 
II.  1.  *A1  Verden  nu  burde  sig  fryde,  | 
Med  Psalmer  mangfoldig  udhrjde.Brors.il. 
*Man  bør  ei  altid  troe,  hvad  Drømme  os  ind- 
give. TFess.5.  om  det  indvortes  kan  og  bør 
in^en  dømme. Suhm.V.l 5.  *En  Mand  bør  al- 
drig ømmes  ved  etnaandtag.0ehl.ND.249. 


*Jeg  veed,  Hr.  Peder,  man  bør  ikke  stjæle. 
Heib.Poet.X.197.  'Gode  Raad  bør  man  al- 
tid høre!  JK^aa?tt«df.^iO.  man  bør  adlyde  Gud 
mere  end  Menneskene. ApG.5.29.  \\  m.  at 
foran  inf.  Jeg  agter  icke  lenge  at  blive 
ved  Kandstøberiet,  jeg  burdte  for  lei^e 
siden  at  have  forladt  detHolb.Kandst.1.4. 
*Ej  den  bør  at  krybe,  som  lærte  at  gaa. 
Grundtv.PS. 1. 401.  En  Konge  bør  at  være 

10  véltalende.Molb.DH.II.69.  Hvorlænge  har 
saa  dether  Væsen  (o:  et  kærlighedsforhold) 
staaet  paa  . .  Du  burde  jo  at  skamme  Dig. 
JakKnu.LS.44.  {|  m.  et  neutralt  pron.  som 
obj.  skulde  du  da  ikke  kunne,  ikke  burde 
det  Samme?Mynst.Præd.I.281.  Skal  jeg  tale 
med  ham  derom?  —  Ja,  det  bør  du  ab- 
solut i  II  t  w*'  subst.  som  obj.:  være  skyldig; 
skylde  (jf.  Kalk.1.328).  Derfor  burdte  man 
ham  disstørre  TakHolb.DH.L620. 

20  burdns,  adv.  [boridu's]  {jf.  sv.  burdus  j 
sj.)  d.  8.  s.  III.  bardus.  S&É. 

I.  Bure,  en.  ['bura]  (omdannelse  af  II. 
Bur;  poet,  foræld.)  d.  s.  s.  II.  Bur  1.2.  *Dron- 
ning  Tyre  lod  af  grunde  |  Rejse,  som  (o: 
hvor)  mand  kiør  |  Giennem  volden  sig  en 
bure,  I  Paa  det  verk  (o:  Dannevirke)  at 
have  kure.  LKok.  (PSyv.  Viser.  (1695).  585), 
Oehl.EA.192. 

II.  bure,  V.  [ibuT9]  -ede.  (afl.  af  II.  Bur  j 
30  sj.)  sætte  i  bur;  (overf.)  sætte  i  fangenskab^ 

indespærre.  *Du  (o:  friheden)  blev  buret  i 
Klosteret  inde.Rich.I.20. 

Bureau,  et  ell.  f  en  (Klevenf.RJ.80), 
[by'ro]  best.  f.  -et  [by'ro'a^]  flt.  -er  [by'ro'ar] 
(fra  fr.  bureau,  vadmel,  bord  beklædt  m, 
vadmelsstof,  skrivebord,  kontor)  1)  sted,  hvor 
en  (især:  offentlig)  administration  har 
sit  sæde;  (offentligt)  kontor.  Baden JurO. 
1.78.  Under  Navn  af  Verdenspostforenin- 

40  gens  internationale  Bureau  .  .  vedbliver 
der  at  bestaa  et  Centralkontor,  som  er 
underlagt  den  schweiziske  Postbestyrelses 
Overopsyn.  Bek.Nr.l72^yi2l898.Art.22.  Paa 
Universitetet  var  oprettet  et  Bureau,  som 
holdtes  aabent  under  Mødet.  Filologmødet. 
1892.6.  rigsdagens  bureau,  kontor  for  de 
rigsdagen  vedkommende  løbende  forretninger. 
2)  kontor,  der  paatager  sig  udfør  else  ell.b  e- 
sørgelse  af  noget.  Ritzaus  bureau,  central- 

50  kontor,  hvorfra  telegrammer,  officielle  ell.  pri- 
vate meddelelser  olgn.  rundsendes  til  pressen. 
Bureau  for  Maskinskrivning.  TeZe/lB.  i 9i8. 
2665.  Hans  Kuffert  var  klar  og  et  fint  nyt 
Rejsepas  besørget  fra  gode  Venner  i  et  eller 
andet  obskurt  Bureau  for  den  ^lags.ORung^ 
P.209.  Bureau-chef,  en.  [1]  Bureauche- 
fen (har)  at  bestyre  alle  under  Rigsdagsbu- 
reauet  henlagte  Forretninger.Till.tilLands- 
thingetsForretningsorden?^lul866.§2.  CJ  Bu- 

60  reaukrat,  en.  [byroikra'd]  fit.  -er.  (fra 
fr.  bureaucrate)  person,  "der  misbruger  ell. 
stærkt  hævder  den  magt,  som  han  har  if. 
sin  stilling  i  en  (offentlig)  administration ;~ 
tilhænger  afembedsmandsvælde.  denne 
Mand  bevarede  endnu  Noget  af  den  ægte 
Bureaukrat,  og  det  vil  i  Grunden  i  sin 


137 


Bureaukrati 


Bursch 


138 


yderste  Conseqvents  sige:  kongelig  Em- 
bedsmand contra  Publicum.  WSc^m.Fra 
gamleSkuffer.(1906).77.  NSvend8.H.138.  Bu- 
reaukrater. ieop.ffco^^ifeZ.  i. 9i  6^.  O  Bu- 
reaukrati, et.  [byrokrBiti-]  (fra  fr.  bu- 
reaucratie,  egl.  kontorherredømme,  dannet 
(1764)  efter  Aristokrati)  1)  (overdreven  ell. 
uhjemlet)  magt,  der  udøves  af  dem,  der  har 
m.  den  offentlige  administration  at  gøre; 
embedsmandsvcelde.JBaden.FrO.II.  hele 
Kongeligheden  trues  med  at  blive  Fapade 
for  et  Bureaukrati. FFed.B.i6.  2)  de  per- 
soner, som  beklæder  (især:  højere)  poster  i 
administrationen.  Under  en  enevældig  Sty- 
relse opstaar  .  .  let  et  mægtigt  Bureau- 
lirsiti.SaUIV.266.  GJ  bureaukratisk, 
adj.  [byroikra'iis^']  adj.  til  Bureaukrat(i). 
Bureaukratiske  Omsvøb  er  i  Frankrig  Reg- 
len.Brandes.F.436. 

Bure-brand,  en.  (af  II.  Bur  1 ;  foræld.) 
DFU.nr.6.25(se  u.  II.  Brand  l.ij. 

Burgis,  subst.  ['bor-,  'burgis]  (fra  ty. 
borgis,  burgis,  af  fr.  bourgeois;  bogtr.) 
d.  s.  s.  Bourgeois  2.   S&B. 

Burgunder,  en.  [bur'gon'dar,  bor-] 
(f  Burgundler.  Holb.Intr.L165).  flt.  -e  ell. 
(i  bet.  i)  d.  s.  (ænyd.  d.  s.  (MMogens.III. 
318);  jf.  oldn.  (flt.)  Borgundar,  lat.  Bur- 
gundli,  -diones;  oprindelse  usikker)  t)  især 
%  flt.,  om  en  (nu  forsvunden)  germansk  folke- 
stamme, efter  hvilken  Burgund  (Bourgogne) 
har  navn.  Solb.Intr.I.164.  JohsSteenstr.DS. 
53.  2)  (efter  ty.  burgunder,  jf.  Bourgogne; 
nu  1.  br.)  vin  fra  det  franske  landskab  Bour- 
gogne (Burgund).  Champagnier  og  Burgun- 
åier.JSneed.II.411.  Hag. 11.194.  Burgun- 
der-næse,  en.  [2]  (dagl.;  1.  br,)  rød,  op- 
svulmet næse  m.  mange  til  dels  materiefyldte 
knuder;  drankemæse.  Panum.l5.  -viu,  en. 
(L  br.)  d.  s.  s.  Burgunder  2.  Lægen.reg.AaQv. 
VareL.nw. 

burisk,  adj.,  se  bursk.  Bur-knob, 
en.  ['bu*r-]  [I]  (egl.  „bondeknude")  J,  alm. 
(enkelt  ell.  dobbelt)  knude ;  halvknob  m.  rund- 
tøm.   SøLex.(1808).  Harboe.MarO.  e.  br. 

burlesk,  adj.  [byr'læs^',  bur'læs^]  (fra 
/V.  burlesque  ell.  tt.  burlesco ;  afit.  burla,  spøg; 
æstet.)  som,  er  af  en  overdreven  komik; 
lavkomisk.  Burlesqve  YeTS.Holb.Paars.)( 
)(1 ".  Knudsen  var  en  ypperlig  Skuespiller, 
ikke  blot  i  det  Burleske,  men  ogsaa  i  det 
RøTenåe.Oehl.Er.I.126.  han  tillod  sig  ofte 
Gestus  af  saa  burlesk  Natur,  at  Ingen 
uden  han  ustraffet  vilde  have  kunnet 
vove  ået.FruHeib.EtLiv. 1.228.  VilhAnd. 
PMii.I.lll.  Burleske,  en.  [byr'læsg(8), 
bur'læsg(8)]  flt.  -r.  (æstet.)  lavkomisk  skue- 
spil; burlesk  dans.  Heib.Pros.III. 243.  Meyer. 

Burnus,  en.  ['bor-,  'burnus]  flt.  -ser 
ell.  (sj.)  d.  s.  (ThitJens.G.75).  (egl.  et  arab. 
ord)  i)  stor,  ulden  overklædning,  forsynet 
m.hovedhætte,  der  bruges  af  araberne  i  Afrika. 
Beduiner  i  de  hvide  flagrende  Burnus- 
ser. Ooldschm.  1. 340.  Svedstrup.  De  Danskes 
Vej. (1902). 48.  2)  (nu  1.  br.)  overstykke, 
kappe  olgn.,  der  minder  om  en  burnus  (1). 


han  er  iført  en  sort  ulden  Burnus  med 
Hætte  over  Hovedet.jffCAwd.X55i.  (hun 
greb)  sin  Burnus,  hyllede  sig  deri  og  trak 
dens  hvide  Hætte  op  over  Hovedet^er^s. 
OF. 11.89.  ved  Konfirmationen,  hvor  vi 
alle  (o:  pigerrie)  var  i  hvide  Burnusser. 
Bang.L.26. 
burr,  interj.,  se  brr. 
Burre,  en.  ['bora]  (ogs.  skrevet  Borre^. 

10  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.  (JTusch.121) ,  sv.  borre, 
eng.  bur,  jf.  eng.  burr,  pigget  skal;  besl.  m. 
II.  Bar  og  Børste)  1)  især  i  flt.,  om  de  med 
fine  modhager  forsynede  blomster  hov  eder 
af  forsk,  planter,  især  Arctium  Lappa  L. 
Moth.B461.  VSO.  HCAnd.III.99  (seu.he- 
sætte  l.ij.  *(hun)  skjelmsk  mig  Burrer  |  paa 
Frakken  slaav. Kaalimd.51.  jf.:  *Han  lader 
Borrer  voxe  frem  paa  Skræpper,  |  Hvad 
selv  Naturen  ikke  iiiin.HCAnd.( BStampe. 

20  HC Andersen  og  hansnærmesteOmgang.(1918). 
^9)'  II  (ff^gW  o»»  blomsterhovederne  af  en 
art  orodfrø,  Xanthium  spinosum.  VareL.* 
121.  ||  i  sammenligninger,  især  om  en  ube- 
hagelig person,  man  ikke  kan  ryste  af  sig. 
*Jeg,  som  en  Borre,  henger  |  Ved  Jesum 
med  mit  Smd.Brors.275.  Klister  er  da  i 
Sandhed  ligesom  en  Borre.Heib.Poet.VI. 
435.  han  er  en  Moskovit,  og  de  Karle 
hænge  sammen  som  BoTTer.Hauch.I.174. 

30  Leop.B.172.  ||  (overf.)  paatrængende  per- 
son. Det  fordømte  Menneske,  den  Borre  1 
hvad  skal  jeg  g\øre.Oversk.I.127.  *Næsvise 
Burrer  i  dit  Skjørt  sig  kurre,  |  Maa  jeg 
ei  hjælpe  dig  at  slippe  fra  dem?  |  „Saa 
gaa  du  selvl  du  er  den  værste  Burre." 
Aarestr.362.  Markman.S.17.  2)  ^  2.\)  navn 
paa  en  slægt  af  de  kurvblomstrede,  Arctium 
Lappa  L.  Burrens  Rod  holdes  for  et  yp- 
perligt Middel  til   at  drive   Sveeå.vAph. 

40  Nath.L485.  *hist  man  hørte  Bien  Uvis 
surre  |  Ved  Grøvten  om  en  stille,  støvet 
Burre.firz.D.II..5.  den  dunede  Løvetand 
eller  den  rødbrune  BoTre.Goldschm.ILl.72. 
Warm.Frøpl.442.  2.2)  (især  dial.)  overf., 
som  navn  dels  paa  forsk,  skræppearter,  Ru- 
mexL.  (JTusch.209.336.  vAph.Nath.L.185. 
jf.Moth.É461),  dels  jjaaBurresnerre  (JTusch. 
96.  jf.Festskr.Feilb.47).  Burre-rod,  en. 
[2.i]  rødderne  af  unge  burreplanter,  der  an- 

50  vendes  til  medicin.  VareL.^133.  LandmB. 
LII.252.  -skærm,  en.  [1]  ^  Turgenia 
latifolia  (L.)  Hoffm.  Baunkiær.Flora.^214. 
-snerre,  en.  [i]  ^  Galium  Aparine  L. 
JTusch.96.  LandmB. L.57 5.  -Tand,  et. 
[2.1]  afkog  af  burrerod.     VareL.^133. 

Burs,  en.  se  Bursch.  f  bursal(i)sk, 
adj.  (jf.  mlat.  bursalis,  studerende,  aer  bor 
i  fælleshjem;  af  Burs)  1)  selskabelig;  om- 
gængelig.  Moth.B461.   2)  d.  s.  s.  burschikos. 

60  Gøttingen  (var  ikke)  saa  opfyldt  med  vild 
og  ubændig  Ungdom,  og  Bursalisk  "Væ- 
sen, som  Jdalle  og  3ena.Gram.Breve.119. 
Bursch,  en.  [borj,  bur/]  (f  Burs,  se  ndf.). 
flt.  -er.  (ænyd.  burs  fra  ni.  burs ;  bursch  fra 
ty.  bursch(e);  af  mlat.  bursa,  egl.:  pung 
(se  Børsj,  selskab,  skare  (af  unge  folk);  jf. 


139 


barschikos 


bnge 


140 


g-.- 


IL  Bos)  1)  t  ung,  ugift  mand; 
knøs.  *En  unger  Burs,  med  sin  Flu 
mads,  I  Og  Cavalleerske  MmeT.Reenb.IL 
447.  *Hvor  unge  Burser  haver  Kands  | 
Til  Tiden  at  toTarixeJ'alst.63.  2)  (nu  1.  br.) 
ung  (haandv(Brks)svend.  Burs:  MothÉ 
461.  VSO.  'Det  er  vel  Burscher,  der 
render  og  tigge.Hostr.EF.I.ll.  Skolde  og 
rette  Løddegryden  (o :  farvekedlen)  til,  det 
kan  hver  en  BurschJ^P/acJ^.57.  3)  ung  stu- 
dent. BvLTs:  Klevenf.RJ.15.  (han) haa  ham 
skaffe  denne  Burs  (o;  LSmith)  tU  at  informere 
2  SømieTXSmith.S.I.13.  ||  nu  kun  (1.  br.) 
om  tyske  studenter:  (en)  Flok  af  de  aller- 
yngste, mest  ustyrlige  „Burscher".J«5'. 
LÉ.I11.3.  jf.:  Studenter  med  . .  de  smaa 
flade  Burschhuer  paa  tre  }iaax.smst.  bnr- 
scblkos,  adj.  [borjiiko's,  bur-]  (fra  ty. 
burschikos,  opr.  adv.,  dannet  (i  ty.  studenter- 
sprog) m.  græsk  endelse  af  bursch(e);  jf. 
bursal(i)sk)  studenteragtig  flot  og  uge- 
nert. Skiøndt  man  altid  mærkede,  at  han 
følte  sig  som  en  fyrstelig  Person,  var  der 
dog  noget  studentikost,  burschikost  i  hans 
Yæsen.Oehl.Er.IV.136.  et  ikke  ubekjendt 
Genies  burschikose  og  ølnordiske  Over- 
sættelse af  et  Bihelsteå.Kierk.  IV.  269. 
Schand.O.II.149.  (han  havde)  ingen  Sans 
for  korrekt  Repræsentation.  Han  lod  det 
gaa  paa  burschikos  Studenterforenings- 
\is.lNans.P.122.  Biirischikoseri ,  et. 
[borjikosa'ri']  (nu  næppe  br.)  burschikos  op- 
træden.    Oehl.Er.III.U. 

t  barsk,  adj.  fburisk.  Schandrup.I3r). 
(fra  mnt.  bur(e)sch;  af  I.  Bur)  bonde- 
agtig; plump.  Moth.É459.  *Hver  lum- 
pen Lands-Bye-Hund  vil  lyske  i  mit  Skind, 
I  Og  klappe  paa  sin  Buursk  min  Æble- 
runae  Kmå.JFriis.lO.  *Verden  alt  for 
buursk  og  ubehøvlet  var,  |  At  kunde  fatte 
det,  man  Politesse  kalder. TFadsfc.P^.  alt 
dette  er  dog  kun  . .  en  bursk  Halvdan- 
nelses plumpe  Sandhedsfordreielser.B}oH. 
NBl.44.  t  -ned,  en.  udannethed;  udannet 
optræden.  Moth.B460.  (han  havde)  gjort 
sig  skyldig  i  smaa  Uhøfligheder  . .  som  i 
at  undlade  at  række  sine  Naboer,  hvad 
der  skulde  gaae  rundt,  og  lade  det  staae, 
saasnart  han  havde  forsynet  sig  selv,  og 
lignende  smaa  BuTslshed.eT.CBernh.XI.386. 
Sur- sprog,  et.  ['bu-r-J  1)  (glda.  d.  s.; 
fra  mnt.  bursprake,  egl.  „bondemøde" ;  for- 
æld.) møde  af  borgere;  vedtægt  ell.  akt 
kundgjort  paa  et  saadant  møde.  Moth.B459. 
Sal.IlI.903.  Meyer.  2)  [I]  %  kendelse  af- 
sagt af  bønder.  Bønderne  skulle  afsige  et 
ret  Bursprog  (o:  over  Torben  OxeJ.CBernh. 
IV.177.  smst.201.  f  -el,  et.  (ænyd.  d.  s.;  op- 
rindelse usikker)  stærkt  øl;  især  i  forb.  Ran- 
ders burøl.  Høysg.S.171.  Randers-Buur-01 
(er  berømt)  i  vore  TideT.Wadsk.Skuepl.63. 

I.  Bus,  en.  se  III.  Bos. 

II.  Bus,  en.  se  H.  Busse. 

III.  Bas,  en.  [bus]  flt.  -ser.  (forkortet  af 
Omnibus ;  jf.  Autobus  og  eng.  bus)  d.  s.  s. 
Omnibus.    Blækspr.1897.27.    Rørd.BH.211. 


IV.  Bas,  et.  [bus]  (jf.  no.  hus,  jy.  bos 
(Feilb.  u.  3.  bos),  bomh.  bossm  (Ésp.34), 
t  busme,  bøsme  ( Moth.  B  464);  oprindelse 
uvis;  fisk.  ell.  dial.)  1)  den  del  af  et  garn, 
der  udgøres  af  maskerne  i  nettet;  selve 
nettet  undt.  reblinerne.  I  Morgenstunden 
skal  Garnene  op.  Bedstemanden  haler^ 
Skipperen  „tager  Bus"  (o:  drager  garnene 
ind  %  baaden),  Drengen  „skyder  Rebene", 

10  Gravl.0en.5O.  jf.  MDL.  2)  masker,  der  for- 
binder „omgamet"  med  selve  nettet.  Olavius. 
Skagen.(l 787 ).l 73.  BerlTid."/7l879.M.2TilL 
4.sp.2. 

V.  bas,  interj.,  adv.  og  adj.  [bu's]  (f  buds. 
Moth.B437.  Mol.E.(1723).C7r.  Gram.Breve. 
95.  YSO.I.527).  (ænyd.  d.  s.;  jf  sv.  bus, 
buss,  ty.  bauz,  butsch;  egl.  lydefterlignende; 
sml.  II.  bums  og  VI.  bas)  1)  (nu  næppe  br.) 
som  interj. :  d.  s.  s.  II.  bums.   Buus !  der  lig- 

20  ger  han. F/SO.  MO.  2)  som  adv.:  paa  en 
hovedkulds  maade;  uden  at  se  sig  for 
ell.  tænke  sig  om;  blindt  hen;  lige  løs. 
*Han  løber  Staver  i  Liv  sig  huus.Ing. 
VSt.87.  at  en  fattig  Karl  skulde  kunne 
rende  buus  ud  i  den  store  Menneskevrim- 
mel og  strax  faae  6000  Gylden;  jo  vist. 
Oversk.II.331.  nu  springer  vi  bus  afsted 
ind  imeUem  Stammerne.  Vi  vil  naa  hende. 
Drachm.T.150.  ||  især  i  forb.  som  løbe  fgaa 

2aosv.)  bus  paa  ell.  (nu  1.  br.)  til  (Gram. 
Breve.287.  JPJac.I.182).  VSO.  Lad  Sno- 
gen krybe  og  vride  sig  . .  Biørnen  sprin- 
ger buus  ]^aa.0ehl.HrS.352.  naar  de  ikke 
t'ust  saae  Overmagten  for  dem,  løb  de 
)uus  i>aa.Grundtv.Snorre.III.366.  *I  gik  ( 
Buus  paa  Danmarks  Rige,  |  Kun  fordi  I 
Landsens  Skik  |  Kiendte  ei  saa  lige.sa. 
Bjow.24.  han  løb  stadig  bus  paa  Folk. 
CMøll.PF.98.    Jeg  løb   med  Tasken  bus 

40  paaDørkarmen..Bfl«^.i.6.  ('over/'. .-^Engelsk- 
manden . .  gaaer  buus  paa  det  for  Haan- 
den  viTls.é\ige.Grundtv.jDansk.IV.103.  I 
tror,  I  saadan  en  to  tre  kan  rende  Bus 
paa  enhver  0-pgave.ZakNiels.NT.lOO.  \\ 
(sj.)  Han  kommer  saa  buus  ud  med  alt 
hvad  han  siger.  FSO.  ||  (nu  kun  dial.)  i 
forb.  bus  bas  (jf.  Yl.  bas^.  de  Engelske 
. .  troede  sig  istand  til  Alt,  og  foer,  buus, 
bas,  paa  Normannerne.  Grundtv.Saxo.III.ll. 

50  sa.  Snorre.  II.  83.     Feilb.     3)    (muligvis  ved 

paavirkning  fra  bøs;  jf.  V.  bas;  jy.,  1.  br.) 

barsk;  bøs.    „Da  vil  jeg  ikke  tage  Ører 

af  dig",  sagde  Ingvar  noget  bus  og  skød 

Toøren  frem.     „Saa  kan  du  skylde   mig 

en.^JVJens.IIF.156.   *Dyster  og  bus  skred 

han  ind  paa  FahT}kken.Bergstedt.EE.219. 

Basbom,  en.  se  Buksbom. 

I.  Base,  en.  se  I.  Busse. 

n.  base,  V.  ['bu-s9]  (f  budse.  MotkB 

60  437).  -ede  ell.  (1.  br.)  -te  (JakSchmidt.SP. 
144).  (jf.  SV.  busa;  muligvis  egl.  to  forsk, 
ord:  1.  (i  bet.  1  og  2)  en  afl.  afSf.  bus,  jf. 
ty.  butzen.  2.  fris.  busen,  storme  frem,  besL 
m.  oldn.  bysja,  strømme  frem) 

1)  (nukun  dial.)  falde  hovedkulds  (om) ; 
dratte.    Moth.B437.    *Min  Kiøbstæddulle 


141 


bnse 


Busk 


142 


(o :  Icøbstadmuse)  vilde  sikkert  buuse,  |  Hvis 
din  (landsbymuse)  et  Øieblik  den  slap. 
BaggesJI.Sl.  Feilb.  jf.:  *thi  min  Aand  . . 

I  Hvergang  noget  mig  beruser,  |  Hvis 
den  gaaer  allene  —  hvLseT.Bagges.II.115. 

2)  slaa;  støde.    2.1)  (nu  kun  dial.)  slaa 
(haardt);  støde;  banke.  Moth.B437.  Feilb. 

II  buse  en  bagkurv,  se  Bagkurv.  2.2) 
^  om  skib:  sætte  voldsomt  m.  boven  ned  i 
vandet;  duve.  SøLex.(1808).  HarbocMarO. 
476.    Scheller.MarO. 

3)  fare  af  sted  m.  stor  fart  og  kraft; 
fare  hovedkulds  ell.  ubetænksomt  af- 
sted. 3.1)  i  egl.  bet.  VSO.  da  de  maa 
have  anvendt  for  mange  Kræfter  dertil 
(o:  til  at  aabne  en  tung  dør),  busede  de 
nogle  Skridt  fremeid.Élich.III.365.  *En 
Bølge,  som  buser  |  Paa  Dseikket.smst.IV. 
143.  Han  kunde  jo  dog  ikke  komme  bu- 
sende ind  i  sit  Hjem  sammen  med  Pigen. 
Schand.VV.154.  uden  at  banke  paa  buser 
han  lige  ind  i  Salen.VVed.H.303.  derude- 
fra busede  ellers  Nordvesten  slemt  ind. 
Skjoldb.NM.45.  (toget)  busede  vrinskende 
frem  for  Stationen.JTJens.JM.5.  ||  især  i 
forb.  m.  paa  ell.  (nu  1.  br.)  til  (Moth.B437. 
VSO.).  „Alle  Mand,  en,  to,  tre!  bus  paa!" 
Dermed  løftede  han  sin  Stok  og  løb  paa 
(o:  imod  fjenden). Goldschm.VII.433.  Bogan. 
11.192.  (overf.)  gaa  hovedkulds  ell.  ube- 
tænksomt til  værks:  de  Unge,  de  buse  paa 
og  bære  sig  forkeert  ad.HFEw.SF.163. 
Jeg  kunde  se  paa  hendes  Øjne,  at  der  laa 
en  Gave  i  dem.  Men  Bedstemoder  hører 
ikke  til  dem,  der  buser  lige  paa..Nans.JI). 
169.  Det  kan  da  ikke  gaa  saadan  at  buse 
paa  over  for  sine  foTesatte.NSvends.H.66. 
(m.  overgang  til  bet.  8ja:)  Han  er  saa  ridder- 
lig og  saa  sød  —  Han  siger  alt  hvad  han 
tænker,  han  buser  lige  pAa.JMagnus.B.30. 
3.2)  (overf.)  om  ytringer:  fare  ubetænk- 
somt ud  af  munden  paa  en.  midt  mel- 
lem de  konventionefle  Sukke  for  den 
Skønne  kunde  det  buse  ud  af  ham:  „Sig 
nu  Ja!  eller  Nej!  om  I  vil  elske  mig  eller 
ikke.''VVed.BB.373.  Nans.P.U2.  3.3)  i 
faste  forb.  som  buse  ud  (jf.  3,2^  olgn., 
komme  pludselig  med  en  ytring;  bryde 
pludselig  ud  (i  latter  olgn.).  (han)  bu- 
sede ud:  „Det  er  en  fejl  Familie,  der  har 
faaet  Legatet."  GroMscAm.yjJ.56  7.  han  bu- 
sede nu  ud  i  en  Række  Forklaringer.To^JS. 
11.154.  (han)  busede  ud  i  . .  Latter-CMøll. 
PF.28.  Herud  med  sig.  Dreng!  busede 
Eskimoen  \øs.Wied.L0.264.  \\  buse  ud 
ell.  (1.  br.)  frem  med  noget,  komme  ube- 
tænksomt ell.  uforsigtigt  til  at  sige  noget. 
VSO.  (de  var)  uforsigtige  nok  til  at  buse 
ud  med  deres  egen  Misgieming.Grttni/t;. 
Saxo.II.308.  Man  behøver  da  heller  ikke 
strax  at  buse  ud  . .  med  enhver  lille  Ting, 
der  angaaer  En.Goldschm.Hjl.II.524.  Pont. 
LP.VIl.141.  Det  skriver  De  nok  om  .  . 
en  Gang  ved  Lejlighed;  jeg  mener  ikke, 
at  De  saadan  skal  buse  frem  med? det. 
Schand.TF.II.245. 


JBnse-mand,  en.  se  Bussemand. 

Bask,  en.  [bos^,  1.  br.  hnsg]  flt.  -e  ell. 
(nu  kun  dial.) 'tT(Holb.DH.II.176.jf. Feilb.). 
(glda.  d.  s.  (Brandt.LB.259),  eng.  bush,  ty. 
husch;  fra  romansk,  jf.ital.hosco,  fr.hois;jf. 
Buskads,  Busket  ||  æda.  har  træ  i  bet.  „busk" 
(Harp.Kr.42)ligesom  endnu  vestjy.  (Feilb.I. 
144))  1)  lavt  krat;  underskov.  Moth.B463. 
nu  kun  (poet.)  i  forb.  som  busk  og  krat  olgn. 
10  *Han  gik  til  Ludlams  Hule  |  I  mørke  Mi- 
dienat, I  Mens  Maanen  hist,  den  gule,  | 
Saae  giennem  Busk  og  YLvsit.Oehl.XIV.6. 
Hauch.SD.II.38.  PalM.II.3.  »End  toner 
det  i  Skovens  Sale  |  Fra  Busk  og  Træer. 
sni8t.III.231.  2)  plante  (især  m.  træagtige 
grene),  der  grener  sig  nær  ved  Jorden 
og  ikke  naar  nogen  stor  højde,  en  Vædder 
bag  (Abraham)  var  indviklet  i  Busken 
ved  sine  'Roxn.lMos.22. 13.  Fuglene  paa 
20  Marken  og  Dyrene  i  Skoven  have  jo  hver 
sin  Busk  at  skjule  sig  i.PAHeib.Sk.III.79. 
*Det  (o:  Jylland)  lysner  mest  kun  Udt  i 
Vaar,  |  Og  Buskene  er  la.ye.Grundtv.PS. 
IV.4.  *I  Sne  staaer  Urt  og  Busk  i  Skjul. 
Ing.EF.III.148.  Kamelier,  Myrther,  Nerier 
ere  her  ikke  Buske,  men  kraftige  Træer. 
Bille. Italien.1. 87.     Bøgen   .  .   former   sig 

fjerne  under  Dyrenes  Tænder  som  en 
urre  eller  Busk  med  korte  Grene  eller 

30  Kviste.CVaupell. S.  16.  talem.:  f  noget, 
som  man  ikke  finder  under  enhver 
busk,  noget  sjældent.  Moth.B463.  Monsr. 
Tartuf  . .  er  icke  en  Karl,  som  man  finder 
under  enhver  Busk  (o:  det  første  det  bed- 
stested).Mol.T.(1724).B8r.  (nul.br.:)  ski  ule 
sig  ell.  krybe  bag  busken(e).  1.  krybe 
i  skjul.  *hand  ej  holder  stand  |  I  noget 
Feldt  Slag,  men  bag  Busken  smi^  sig 
skm\eT.HolbJPaars.281.    sa.Philos.IIL2.    at 

4»  de  som  mest  prædike  mod  Riigdoni  .  . 
ikke  krybe  bag  Buskene  (o:  ikke  holder 
sig  tilbage),  naar  en  Riig'  vil  giøre  dem 
til  Arvmg.sa.MTkr.30.  VSO.  2.  forstille 
sig;  hykle.  Anna  Bollena  er  ikke  den 
eeneste,  som  er  kommen  til  Høyhed  ved 
at  skiule  sig  bag  Buskene.Holb.Heltind.I. 
202.  stikke  hovedet  i  busken,  (efter 
fabelen  om  strudsen,  der  mente  at  være  skjult, 
naar   dens   hoved   var  gemt  i  busken)  med 

50  forsæt  afskære  sig  fra  forbindelse  m.  om- 
verdenen; ogs.:  gøre  sig  blind  over  for  et  vist 
forhold,  at  stikke  Hovedet  i  Busken  og 
ikke  ville  se  Guds  store  Gerninger.  iM 
Pont.A13.v.  KnudPouls.U.44.  j|  (nu  især 
dial.)  om  urteagtige  planter,  som  vokser  i 
klynger.  Raigræs  groer  i  Buske.Begtr.Sjæll. 
11.240.  Busk  bruges  i  Vesteregnen  kun 
om  Græstotter:  Hestebusk,  Kobusk,  Tot- 
ter levnede  af  Hest  og  Ko.Feilb.BL.61. 
3)  (nu  1.  br.)  overf,  om  hvad  der  bestaar  af 
flere  bestanddele  (plantedele,  fjer  ell.  iscer 
haar),  der  er  sammenvokset,  sammenbundet 
ell.  paa  anden  maade  sammenhængende  i 
den  ene  ende,  mens  de  frie  ender  strutter 
fra  hinanden;  (større)  dusk.  (avnbøgen  blom- 
strer) i  smaa,  tæt  ved  hinanden  hængende 


60 


143 


Boskab 


Baetkplantning: 


144 


grønne  BnskcFleischer.  S.  83.  en  Busk 
smukt  grønt  Mos.Ing.VSJ.85.  En  Busk  af 
lange  og  stive  Haar  bedekkede  Hovedet 
(o:  paa  et  fantasidyr). JSneed.III.23.  Lø- 
ven har  en  Busk  (nu  hellere:  Dusk^  yderst 
i  Halen. 7S0.  en  fremtrædende  Vorte, 
som  ikke  lod  sig  rage,  hvorfor  der  i  Ti- 
dens Længde  var  groet  en  lille  Busk  Skæg 
omkring  åeD..Etlar.SB.256.  et  hurtigt  glimt 
skød  ud  under  de  graa  buske  over  hans 
øine.Hørlyk.GP.167.  spec.  d.  s.  s.  Hjælm- 
busk:  Eiv. 11.185.  *der  skød  jeg  Busken  af 
hans  Jiie]m.Oehl.HJ.57.  \\  (fagl.)  (større) 
bundt  af  hørknipper,  som  sammenbindes  før 
bragningen.    MøllH.I.260. 

JBusikab,  et.  se  Boskab. 

Biiskadis,  et,  f  en  (VSO.).  [boisga^s, 
bu'sga-'s]  (f  Buskase,  en.  Moth.B464.  Flei- 
scher.VIII.903.  jf.  best.  f.  Buska(d)sen: 
Bagges.1.60.  Hrz.1.255).  flt.  -er.  (ænvd. 
buskatie,  buskatz;  fra  nt.  buschkascne, 
holl.  boschaadje,  af  oldfr.  boscage  (jf.  fr. 
bocagey;  afl.  af  Busk;  jf.  Busket)  bevoks- 
ning af  buske;  kratskov;  (tæt)  under- 
skov; ogs.  om  (større)  gruppe  plantede  buske 
i  en  have  olgn.  *(han)  hugged  Brændsel 
i  Buskasen.-Ba^^'es.J.eO.  Jeg  satte  mig  paa 
en  Bænk  i  et  afsides  Buskaås.Gylb.KV. 
229.  Goldschm.VII.159.  Her  var  ingen 
Underskov,  intet  Buskads:  han  kunde  sé 
langt  frem  for  sig.Drachm.T.50.  Buskad- 
sernes Grønt  . .  staar  paa  Springet  til  at 
bryde  fTem.Dannebrog.^'/al907.1.sp.8. 

t  Bns-kamp,  en.  (efter  fi/.busskampf ; 
vist  kun  hos  Holbi)  bodskamp.  Holb.Phitos. 
III.2.  deslige  Folk  kalde  Galde  Nidkier- 
hed  og  hypocondriaske  Affecter  Striid 
med  Diævelen  eller  Buskampe.8a.MTfer. 
600.    sa.Ep.IL328. 

Buskase,  en.  se  Buskads. 

buske,  v.  ['bosga,  1.  br.  'busga]  -ede. 
vbs.  -ning  (Landb  0.1.415).  (asnyd.  (pass.) 
buskes;  ,//.  ty.  buschen;  afl.  af  Busk;  jf. 
busket)  om  planter:  skyde  flere  skud  ved 
siden  af  hinanden;  forme  sig  som  en  busk; 
danne  busk.  vU  man  . .  kappe  dette  Skud 
af  med,  busker  den  nok  fra  Eoåen.Fki- 
8cher.S.151.  nu  især  refl.:  Schouw. N. 170. 
mellem  selve  Klippeblokkene  buskede 
store  løvprægtige  Planter  sig  højt  og  fyl- 
(iigt.SMich.HB.290.  Vintersæd  busker  sig 
stærkere  end  Vaarsæd  af  samme  Art. 
LandmB.III.52.  Hvidgran,  der  .  .  ikke 
busker  sig  saa  stærkt  som  Bjærgfyrren. 
Frem.  DN.  344.  ||  (nu  1.  br.)  pass.  i  sa.  bet. 
Moth.B464.  *at  buskes  og  grønnes  og 
svulmende  staa  |  i  Knop. Gjel.Bø.208.  \\  f 
buske  ud.  Vil  vi  .  .  kappe  Greenene 
(paa  elletræet),  da  maa  dette  ikke  skee  for 
neden  paa  Træet,  men  heller  i  Toppen, 
det  busker  da  derefter  siden  desto  meere 
nå.Flei8cher.S.169. 

Baske-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.)  af  Busk 
(2).  -gang,  en.  fodsti  kantet  m.  buske. 
Bagges.IX.381.  -krat,  et.  *En  Ørn  i 
Buskekrat  og  Skov  |  Opsøger  Raa'r  og 


lLsiTeT.FaUt.194.     Schand.AE.334.     -nel- 
like, en.  se  Busknellike.    -skoT,  en.  se 

Buskskov. 

I.  Basket,  et,  f  en.  [bo'sgæi,  bu- 
'sgæd]  (ogs.  Bosketj.  flt.  -ter  ell.  f  -s.  ^ra 
fr.  bosquet,  af  ital.  boschetto,  lille  skov, 
egl.  dim.  til  Busk;  jf.  Buket)  gruppe  af 
plantede  buske  (t  haver  og  parkanlæg). 
den  store  Kongelige  Lyst -Have  .  .  med 

10  sine  mange  Bosquets  og  mellem  løbende 
A\\eeT.EPont.Atlas.II.224.  *I  ingen  engelsk 
Slange  |  Den  (o:  haven)  skyder  sin  Bos- 
quet.0ehl.L.I.153.  En  Bosquet  af  Mosroser 
sluttede  sig  i  en  Halvmaane  om  de  præg- 
tigste Levkøier.ir(7J.nd!.JII.J[6.  Bag  Bo- 
sketterne  i  de  bugtede  Gange  steg  nu 
og  da  Tenor-  og  Diskantkaskader  til  v  ejrs. 
ESkram.GC.20.  (stien)  forsvinder  bag  Bu- 
sketteT.Gjel.HV.1. 

20  II.  basket,  adj.  ['bosgaf,  1.  br.  'busgaf] 
{afl.  af  Busk  2)  1)  (nu  næppe  br.)  bevok- 
set m.  buske.  Moth. B 464.  *Hvor  Ydun 
ved  en  busket  Høi  |  Sad  yndig  bag  sit 
Æb\etTæ.Oehl.NG.150.  Det  aabne  Hav, 
den  brune  Hede  og  det  buskede  Mose- 
\B.iid..HCAnd.II.18.  *Ingen  Sommerfugl 
mere  omflagrer  de  buskede  Yo\åe.Aarestr. 
278.  *Egnen  var  busket  |  Med  Krat  og 
med  Skov. Kaalund.HS. 12.    2)  som  dan- 

30  ner  en  busk  ell.  har  form  af  en  busk.  I 
Sandgrund  (bliver  asketræet)  kun  nedrig 
og  hvisket.Fleischer.S.76.  En  busket  Urt, 
VSO.  Ved  stadig  at  studse  Skuddene 
giver  Man  Planten  en  mere  busket  Form. 
Bentz.Stg.43.  ||  især  (overf.)  om  haarvækst. 
Oehl.XI.130.  de  store  buskede  Øienbryn. 
Ing.EM.1.39.  *Med  høire  Haand  han  holdt 
I  Om  sit  buskede  Sk]æg.Winth.HF.257. 
Jeppe  Revl  med  .  .  det  tætte,  buskede, 

40  graalige  HeLar.Goldschm.V  11.20.  Bjørn  ry- 
stede paa  sit  buskede  iio-ved.Drachm.STL. 
145.  (ulvens  hale)  er  middellang  og  noget 
hnsket.BMøll.DyL.L77.  jf.:  *I  malerisk 
vild  Uorden  |  Groede  Skæggets  buskede 
Kxa.tCKMolb.SD.148. 
baske-Tis,  adv.  se  buskvis. 
busk-gællet,  adj.  [3]  (zool.)  som  har 
buskede  gæller;  især:  de  buskgællede,  >f 
navn  paa  tangnaalslægten  (Siphostoma  Baf.). 

50  Krøver.III.672.  Sal.XIILl20.  -S»8?  en. 
[2]  ^  navn  paa  en  underfamilie  (Zanclo- 
stomtnæ)  af  gøgefamilien.  Sal.VIII.226. 
-høg,  en.  [2]  ^  stor  tornskade,  Lanius 
excmitor  L.  Kjærbøll.205.  -lys,  et.  [3] 
(fys.)  elektrisk  tidladning  af  form  som  en 
busk.  Frem.  DN.  193.  -mand,  en.  (af 
holl.  boschesman,  egl. :  skovmand)  især  i  flt, 
som  navn  paa  en  sydafrikansk  dværgagtig 
negerstamme.  PAHeib.US.131.  Sal.UV.290. 

60  -mus,  en.  [2]  d.  s.  s.  Btrkemus,  Sal.XII. 
1133.  -nellike,  en.  [3]  ('f  Baskenellike. 
Have  D.  (1762).  206).  S(  studenternellike, 
Dianthus  barbatus  L.  HCAnd.III.95.  Ha- 
vebrL.H96.  -plantning,  en.  [2J  (fagl.) 
plantning  af  flere  planter  i  samme  plante- 
hul.   Andres.Klitf.275.    ForstO.     LandbO. 


145 


Bnskrng: 


Bntsseronne 


146 


111.244.  -rng,  en.  [3]  2(  rug  m.  stærk 
forgrening  fra  roden,  Secale  cereale  niulti- 
caule.  MøllH.1.336.  -r«r,  en.  [3]  ^  Calam- 
agrostis  lanceolata.  Lange&Éostr.  De  dan- 
ske FoderuHer.  (1877).  60.  -rer-smatte, 
en.  [2]  \-  Sylvia  locustella  Penn.  (jf.  -san- 
ger^. Ejærbøll.387.  -saks,  en.  [2]  (forst.) 
langarmet  saks  m.  korte  kæber  til  af  klip- 
ning af  buske,  mindre  svære  grene  olgn. 
ForstO.  LandmB.III.233.  -isanser,  en.  lo 
[2]  \  d.s.s.  -rørsmutte.  Kjærbøll.287.  Sal. 
XV.430.  -skov,  en.  [2]  (f  Buskeskov. 
VSq^  (nu  1.  br.)  kratskov.  Moth.B463.  MO. 
D&H.  -træ,  et.  [2]  (nu  1.  br.)  busk  ell. 
lavt,  busklignende  træ.  Moth.B464.  Bagges. 
DV.X.57.  Molb.(Rahb.LB.I.26).  -vis,  adv. 
[2]  (ogs.  (nu  næppe  br.)  i  bet.  2:  baskevis. 
VSO.).  1)  (nu  næppe  br.)  i  form  af  en 
busk.  En  buskviis  voxende  Urt.  VSO.1.538. 
2)  m.  h.  t.  flere  planter:  i  buske;  klyngevis.  20 
(tag  og  klittag)  sættes  hvLS^viis.Andres.Klitf. 
270.  -T«ekst,  en.  [2]  (plante,  der  vokser 
i)  busk.  vAph.Nath.VI.296.  HaUager.34. 
Alt  blinkede  lysegrønt  af  de  mere  eller 
mindre  udsprungne  Bnskvæxter.Schand. 
SF.241.  ForstO.  \\  (1.  br.)  koll.  *Krat  og 
Buskvækst  øder  Muldens  KrattLCNiels. 
ML.13.  -værk,  et,  f  en  (FrSneed.1.473). 
[2]  1)  (nu  1.  br.)  bevoksning  af  buske;  bu- 
skads. B  ag  g  es. L. II. 42.  Med  de  nordiske  30 
Ege-  og  Bøgeskoves  grønne  Friskhed  kan 
Italiens  Buskværk  ikke  maale  sig.Oehl.Er. 
11.202.  Gylb.IX.297.  (en)  Gravhøj,  der 
prydedes  med  Buskværk  og  Blomster./ 
Jessen.ØV.12.  2)  f  (forst.)  træ,  der  efter 
af  kapning  skyder  flere  skud  fra  roden.  Flei- 
8cher.S.58. 

basle,  V.  se  bosle. 

Bnsm9ekke(r),  en.  (ogs.  (i  bet.  i)  Bug- 
smække(r).  JTusch.113.  CGRafn.Flora.lI.  40 
111).  (ænyd.  bugsmække,  fsv.  buksmåcke;  op- 
rindelse uvis,  vel  af  smække,  p.  gr.  af  spring- 
balsaminens udslyngning  af  frøet)  ^  1)  (nu 
næppe  br.)  springbalsamin,  Impatiens 
noli  tangere  L.  JTusch.113.  CGBafn. Flora. 
11.111.  B:ornemann.OP.^I.248.  2)  skval- 
der ka  al,  Ægopodium  podagraria  L.  J 
Tusch.5.    Bostr.Flora.1.256. 

I.  Busse,  en.  [ibusa]  (f  Buse.  Moth. 
B461.  VSO.).  flt.  -r.  (ænyd.  d.s.,  jf.  no.  50 
SV.  buss,  skraatobak,  no.  dial.  buss,  Ulle  af- 
skaaret  stykke,  ty.  (dial.)  butz(e),  butzen, 
klump,  bussemand;  jf.  Bussemand)  1)  (i  sø- 
mandssprog)  lille  skraa.  OrdbS.  2)  (jy.) 
fa  ar  af  tyk,  rund  skabning.  Feilb.  3)  (nu 
kun  dial.)  d.  s.  s.  Bussemand  1.  Moth.B461. 
VSO.  Feilb.(u.  bussi;.  4)  (dagl.)  d.  s.  s. 
Bussemand  2.2. 

II.  t  Basse,  en.  fBus.  Moth.B498).  (jf 
no.  buss;  fra  rit.  busse,  sa.  ord  som  Bøsse;  60 
jf.  IV.  Bos)  1)  bøsning  (i  hjulnav).  Moth. 
B498.  VSO.   2)  d.  s.  s.  IV.  Bos.  Moth.B498. 
VSO. 

III.  busse,  V.  se  III.  bosse. 
Basse-ko,   en.   (jf.  I.  Bos  og  Buko 

samt  SV.  dial.  kossa,  sossa  som  kælenavne 


for  ko  og  so;  jf.  Bøssekalv)  kælenavn  til 
en  ko.  Jeg  vUde  haft  Dig  med  til  Mar- 
ked i  Dag.  Jeg  mangler  et  Par  Busse- 
'k.øQX. Egeberg. DødensPort.  (1899).26.  Gade- 
ordb.^56.    Feilb.(u.  bossekoj. 

Bassel,  en.  se  Bossel. 

I.  Basse-mand,  en.  [I]  (■\  Busemand. 
Holb.Kh.499.  VSO.).  (ænyd.  d.  s.;  fra  nt. 
bus(e)mann,  butzemann,  jf.  ty.  butzen- 
mann;  grundbet.  muligvis  „tyk  skikkelse" 
(jf.  I.  Busse  1),  maaske  dog  ogs.  besl.  m.  ty. 
butzen  (se  II.  buse^  og  den  opr.  bet.  „lar- 
mende husaand"(?);  dagl.)  t)  opdigtet  væ- 
sen, som  man  skræmmer  børn  med  (jf.  -tosse, 
-troldj.  at  true  (paverne)  med  et  Concilio, 
var  det  samme,  som  at  true  Børn  med 
Bussemænd,  og  at  vise  dem  al  U-lykke. 
Holb.Kh.b3v.  De  ere  ikke  alle  Bussemænd, 
som  ere  sovte.Ew.VI.71.  Ing.VSt.23.  *ieg 
(0:  et  barn)  syntes.  Bussemanden  I  Stod 
ved  Sengen  |  Eller  rokkede  paa  Gangen. 
Hrz.D.1.49.  Drachm.STL.7.  \\  f  spøgelse. 
*Nat-Ravne,  Buse -mænd,  og  andet  Spø- 
geri, I  U- fejlbar  have  her  besat  os  vej 
og  Sti.LThura.Poet.288.  2)  overf.  2.\)  per- 
son, der  indjager  folk  skræk.  Den  store  Eu- 
ropæiske Busemand  Oliver  Cromwel.Holb. 
DH.  III.  606.  Gram.  (KSelsk  Skr.  IV.  1 75). 
*Pave  Leo  blev  en  Bussemand  og  Skrek 
I  For  dem,  som  intet  gav  i  Helligdom- 
mens Sek.JFriis.69.  (byfogden  havde)  væ- 
ret Gadedrengenes  Bussemand  og  Land- 
løbernes Skr3sk.PalM.IL.I.92.  Brandes.X. 
498.  II  ogs.  i  al  olm.  om  hvad  der  indjager 
skræk;  skræmsel;  skræmmebillede.  *saa  mø- 
der ham,  til  hans  Ulykke,  |  En  Busse- 
mand . .  I  Det  var  en  stærk  Orkan.  IFess. 
109.  Præstemagten  var  .  .  dengang  en 
frygtelig  Bussemand.J5Kc/i.  IV.  655.  Jeg 
tror,  at  de  almen  erkj  endte  Sandheder  for 
det  meste  er  Usandheder  —  ja,  om  De  vil. 
Bussemænd,  man  fortæller  uartige  Børn. 
Schand.TF. 11.183.  2.2)  (jf  Bømand,  Trold 
og  eng.  dial.  bug;  sml.  dog  ty.  butz(en), 
klump  i  næsen,  samt  Bobbe;  bamespr) 
klump  af  størknet  slim  m.  m.  i  næsen.  Sech 
Leth.BP.59.     Gadeordb.^  jf.   ThitJens.G.21. 

Basser,  pi.  se  Bukser. 

Basseronne  ell.  Basseronne,  en. 
[busairona]  (■^  Busserulle.  Levin.),  flt.  -r. 
(<  VSO. 1793;  jf.  wo.  busseruU,  sv.  bussa- 
rong; fra  nt.  bus(s)erun,  af  fr.  bourgeron) 
overtræksbluse  af  lærred;  arbejdskit- 
tel;  stort  barne  forklæde  m.  ærmer.  Gold- 
schm.II.126.  Drachm.S.216.  til  daglig  Brug 
dækkedes  Blusen  af  en  „Busserunde"  af 
Yadsketøi.NicHolm.GA.16.  Vilhelm  var  . . 
trukket  i  Matrosdragten  . .  Da  han  første 
Gang  kom  hjem  i  Hue  og  Busserunne 
brast  vi  alle  som  én  i  hjærtelig  Latter. 
ChKierulf.GTJ.310.  Læderbæltet,  der  holdt 
hendes  skotsktærnede  Bosseronde  sammen 
om  \A\et.Christmas.SH.19.  Arbejdsmænd 
i  Busseronner,  skorpede  af  Dynd,  stod  til 
Anklerne  i  S\siva..OÉung.P.40.  Han  havde 
en  nyvasket  blaa  Busserunne  under  Ve- 


III.    Rentrykt  V,  1920 


10 


147 


Busseiskib 


Bntik 


148 


sten,  den  saas  i  Halsen  og  ved  Haandled- 
dene  og  gjorde  det  af  for  Kia\etø\.And 
NxæEJ.230.  jf.  MDL.  Feilb.  SablV. 
292.  II  (spøg.)  om  en  præstekjole.  PontDB. 
IV.19. 

\  Bnfitse-skib,  et.  (ænyd.  busse,  bysse ; 
efter  mnt.  buse  ell.  oldn.  biizuskip,  biiza; 
se  Worter  und  Sachen.IV.(1912).110;  jf. 
Byse)  en  slags  stort  og  bredt  (krigsjskib. 
et  stort  Busse-Skib,  af  Høide  som  Ormen 
hin  La.nge.Grundtv.Snorre.III.99.  -tosse, 
en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -trold,  (vi  har) 
en  Levning  af  (ordet  thurs^  i  Ordene 
„Tosse"  og  „Busse-Tosse"  som  Man  plei- 
ede  at  kyse  Børn  meå.Grundtv.Myth.261. 
8ni8t.201.  -trold,  en.  (nu  næppe  br.  i 
rigsspr.)  d.s.s.  -mand.  Det  er  sikkert  en 
Gienganger!  . .  Eller  en  Bussetrold.OeAZ. 
PSkr.1.86.    MDL. 

Bnste,  en.  ['bysda]  flt.  -r.  {fra  fr.  bu- 
ste, af  ital.  busto,  lat.  bustum;  ikke  før 
midten  af  18.  (bet.  1 )  ell.  19.  (bet.  2)  aarh.) 
1)  billedhuggerarbejde,  der  (i  reglen  som 
portræt)  forestiller  et  menneskeligt  hoved  m. 
en  del  af  overkroppen  (oftest  uden  arme); 
plastisk  brystbillede.  Ved  den  ene  Ende  af 
Salen  staaer  en  antike  Biiste  af  Alexan- 
der den  Store.FrSneed.1.526.  *Homo's  Bu- 
ste, floromvunden.  Pa?ilf.F.55i.  i  Haven 
stode  dækkede  Borde,  og  min  Buste  var 
opreist.  SCAnd.  Breve.  II.  642.  EJSannover. 
SvK.34.  II  (fagl.)  model  af  en  overkrop  til 
udstilling  af  beklædningsgenstande  olgn.  Krak. 
1918.1938.  2)  brystparti  hos  en  kvinde; 
barm  f2.i^.  En  Dame  .  .  i  rig,  nedringet 
Dragt,  der  viste  en  smuk,  kraftig  Buste. 
Goldschm.VI.36.  Ringspillet  gik  over  den 
store  (plæne).  Smidige  Buster  af  unge  Pi- 
ger . .  saås  vridende  sig  til  Siden,  bøjende 
sig  tilhage.Schand.GA.20.  en  høi  Blondine 
med  bredt  rundede  Skuldre  og  en  fyldig 
Buste.Gjel.B.17.  Nans.KV.142. 

1. 1  But,  en.  {jf.  ty.  bott,  fra  fr.  bout, 
ende)  J^  „den  Længde  af  Ankertov,  som 
et  Skib  har  udstukket,  naar  Skibet  ligger 
for  eet  Anker."  F/SO.  Naar  Skibet  ligger 
for  eet  Anker,  skal  han  paa-agte,  naar  det 

fjøres  nødig,  enten  at  stikke  Toug,  eller 
orte  B\ittSøkrigsA.(1752).§350.  At  stikke 
But,  o:  at  udfire  eller  udstikke  Ankertov, 
alt  som  Kulingen  tiltager.  F/SO. 

II.  but,  adj.  [bud\  Eøysg.Anh.22.  {ænyd. 
d.  s.;  fra  nt.  butt,  klumpet,  plump,  besl.  m. 
oldn.  butr,  kort  stykke  af  en  træstamme,  sv. 
but,  klump,  ty.  hutz  (jf.u.Bussejna.nå2.i); 
jf.  buttet)  1)  (især  fagl.)  som  ikke  er  spids; 
afstumpet.  En  Hund,  en  Fisk,  med  et 
but  Hoved.  7S0.  *0m  Næsen  |  Er  spidset 
eller  but . .  |  Hvad  siger  det? Oehl.XlV.335. 
Disse  (smaadyr)  vise  sig  nu  at  være  lidt 
sammentrykte  fra  Siden,  og  den  ene  Ende 
af  dem  er  altid  lidt  budtere  end  den  an- 
den.JapSteenstr.F.3.  Æggets  butte  Ende. 
BMøll.l)yL.II.?9.  II  om  vaaben  olgn. :  stump. 
(Ejnar  Tambeskælver)  kunde  gierne  skyde 
med   en  but  Piil  lukt  igiennem  en  raa 


Kohxxå.  Grundtv.Snorre.il. 20.  Der  har  .  . 
været  brugt  glatte  Benspidser  .  .  fine 
eller  med  bred  og  but  Enae.SophMull.VO. 
144.  ||  (bot.)  om  plantedele,  der  har  afstum- 
pet spids.  Drejer. BotTerm.161.  LangcFlora. 
XXXIII.  Nødder,  som  udmærker  sig  ved 
deres  butte  Form  og  dybe  Længdefurer. 
Frem.DN.218.   ||   som  adv.  En  Pram,  som 

faaer  but  ud  foran.  F/SO.  billedl.  (sj.):  *But 
u  afrunder  det  spydige  Ord,  |  Svøber  i 
Kjærlighed  Tanken  om  MoTd.Grundtv.PS. 
VI.66.  2)  (1.  br.)  d.  s.  s.  buttet  1.  (barnets) 
butte  ATme.VVed.S.196.  *Stumpen  paa  | 
bare  og  butte  Fødder  spanker.^ar«e-iw 
iVersogBilled.(1903).22.  3)  (nu  1.  br.  i  rigs- 
spr.) overf.:  som  er  lidet  indladende  ell. 
forekommende  af  væsen;  mut;  tvær.  Tag 
dig  vare,  at  du  hverken  skikker  dig  for 
but  ikke  heller  for  •venlig.Hørn.Moral.1.51. 
20  HvilckenBotKarl.ZbmGrønne^.71.45.  (eng- 
lænderens) Carakteer  er  at  være  but,  lige- 
frem, ja  vel  endog  plump  og  gxo\.PAMeib. 
1.163.  Jeg  besøge  Fichte.  Han  var  først 
noget  but  imod  mig,  men  vi  bleve  snart 

fode  Yenner.Oehl.Er. 11.49.  *(han)  Loe  al- 
rig,  men  var  stedse  but,  |  Kaldte  mig 
dog  sin  søde  Simt.sa.SH.24.  han  (var)  ikke 
egenlig  ordknap,  omend  lidt  hut.Pont.LP. 
VIII.252.  Feilb.   \\  om  optræden,  udtalelser 

30  olgn.  (han  er)  af  et  budt  Yæsen.Buge.FT. 
238.  Éahb.Tilsk.1792.647.  (han)  sagde  dem 
et  but  Farvel. -BHc7i.il.  ^83.  %God  Nat 
igjenl"  ham  svarer  kort  |  En  but,  vred- 
agtig Stemme.Holst.IV.50.  Aakj.VF.25.  || 
som  adv.:  Det  lyder  mere  but  at  sige  saa- 
ledes  (o:  „lad  den  bog  ligge!"),  end  at  sige: 
Lad  Bogen  \igge\Høysg.S.24.  Moderen 
vilde  kysse  Odd;  men  han  sagde  but: 
„Lad  os  bie  med  det.'' Oehl.ØS.184.  hun  fik 

40  Øje  paa  de  unge  .  .  hilste  but  og  krøb 
derefter  op  paa  GæTdet.Fønss.UA.39.  bnt- 
blomstret,  adj.  [ILl]  (bot.)  som  har  butte 
bioster-  ell.  dækblade.  Butblomstret  Sødgræs 
(Glyceria  plicata).iawdfeO.IF.555.  -hed, 
en.  (nu  1.  br.)  til  IL  but,  især  i  bet.  3.  Jeg 
haver  (i  Paris)  ogsaa  blandt  Middelstands 
Folk  fundet  Buthed,  som  jeg  ofte  har  stø- 
det mig  oveT.Holb.Ep.V.132.  Pram.II.353. 
hans  tause,  ofte  forstemte  Væsen,  der  let 

50  gik  over  til  Misfornøielse  og  Buthed.OcAZ. 
(Eeumert.C0.157).  -hOTedet,  adj.  [H.l] 
(zool.)  de  buthovedede  delfiner,  Phocæninæ. 
Salv. 86. 

Butik,  en.  [bu'ti^r,  vulg.  bo'te^]  flt.  -ker. 
{fra  fr.  boutique,  afgr.  apothéke,  jf.  Apotek) 
\)  rum,  hvor  en  handlende  udsælger 
sine  varer  (jf.  L  Bod  2).  en  complet  Boti- 
que  af  Thee,  Porcelain  og  andre  cninesiske 
Vahre.  Cit.  1754.  ( Hauch- Fausbøll.  Slægten 

60  BrownsHistorie.(1918).97).  Husene  ere  an- 
seelige og  Boutikerne  prægtige.  jPrSneed. 
1.569.  de  Sprog  kan  komme  hende  til 
Nytte,  naar  hun  skal  handle  o^  kjøbslaa 
med  Fremmede  i  Boutiken.Heib.Poet.VI. 
53.  Aarestr.217.  *Ham,  der  staar  i  Hun- 
drede aa  Atten  |  Paa  Østergade  i  den  ny 


149 


Batikis- 


Bntterdej 


150 


Boték.Bøgh.Vi.ll8.  disse  borgerlige  Damer 
. .  i  deres  Silke  og  Fløjl  og  Sm^ker  lig- 
nede levende  Boutik er .ScAand.7F.-240.  Fru 
von  E.  . .  skulde  i  Butiker  (o:  ud  at  gøre 
indkøb)  med  Villielmine.5fln^.i.557.  ||  luk- 
ke butikken.  1.  afslutte  udsalget ell.  (især:) 
ophøre  m.  forretningen.  Jeg  siger  at  S.  gaaer 
fallit  . .  laften  lukker  han  Butikken.Sbs<r. 
ÆS.87.  2.  (m.  overgang  til  bet.  2;  dagl.) 
standse  sin  virksomhed;  ogs.:  opgive  ævret. 
det  (kunde)  ende  med,  at . .  Talen  ikke  blev 
om  at  lukke  Kirkens  Dørre  for  mig,  men 
det  blev  Præsten,  der  kom  til  at  lukke 
Boutiqnen.Kierk.XIV.68.  2)  (dagl.)  overf, 
i  udtr.  som  hele  butikken,  det  hele.  PE 
Benzon.SB.32.  en  køn  (ell.  netj  butik, 
„en  net  redelighed";  „noget  slemt  roderi"  olgn. 
Gadeordb.^  klare  butikken.  1.  klare  sa- 
gen; klare  for  sig.  *Øxen  iveiret  og  Høv- 
len parat!  |  Viis,  Du  kan  klare  Butikken. 
Drachm.DM.17.  „og  saa  er  der  Gæld  paa 
Møblerne  og  Regninger  baade  her  og  der, 
som  Hr.  Finck  altsammen  stod  inde  for 
—  hvis  nu  Hr.  H.  kunde  komme  tU  at 
klare  Butikken  — "  —  „Ja,  hvad  saa?" 
Esm.I1.281.  Det  er  dog  vel  .  .  mig  der 
bestemmer  her!  —  Du  skal  ikke  gøre  dig 
Bekymringer.  Jeg  skal  nok  klare  den  Bu- 
tik.Pont.LP.V.144.  2.  gøre  rent  bord;  „rydde 
bulen".  Drachm.STL.  77.  jf. :  Københavnere  I 
Vi  har  været  med  en  Gang  før  til  at 
rydde  Butiken,  da  vi  gik  over  fra  Ab- 
solutismen til  FoTfatningen.Hørup.III.390. 
3)  æske  (m.  glaslaag),  hvori  flere  forsk, 
slags  godter  ligger  i  forsk.  rum.  hun  ønsker 
sig  en  butik  til  sin  fødselsdag  i  Butiks-, 
i  ssgr.,  ogs.  (nu  1.  br.)  Butik-,  se  -dreng, 
-folk,  -svend,  -vindue,  -drenge,  en.  han- 
delslærling. JakKnu.S.48.  Boutikdreng. 
Gylb.VI.23.  -folk,  pi.  personale,  der  pas- 
ser udsalget  i  en  butik.  Frost  i  Hænderne  . . 
det  har  de  fleste  BntiksMk.Schand.TF.I. 
63.  Bnti'kfolk.Goldschm.in.148.  -fra- 
ken,  en.  d.  s.  s.  -iomfTn.BerlTid."/il912. 
M.2.sp.4.  -handel,  en.  Brandes.VIII.115. 
Torvehandelen  .  .  fortrængtes  af  Butiks- 
handelen.  Vort  Hj.  III 2. 7.  - J  omfrn ,  en . 
(ugift)  dame,  der  er  ansat  i  en  butik;  eks- 
peditrice (jf.  -frøken j.  TJngdGl.1.329.  Wied. 
8.41.  -STend,  en.  (nu  1.  br.)  handelsmed- 
hjælper; kommis;  ekspedient.  Ur z. XV III. 41 5. 
Éage.^316.  Butiksvend.  Goldschm.II.  76. 
Schand.VV.231.  -TJndne,  et.  (han)  havde 
den  Vane  . .  at  holde  Øje  med  sit  Spejl- 
billede i  de  Butiksvinduer,  han  kom  forbi. 
Tandr.R.8.  Boutikvindue.B^C^nd.FJ.S?. 

bnt-kantet,  adj.  [H.l]  (fagl.)  som  har 
afstumpet  kant.  LandmB.1. 428.435. 

I.  Bntleri,  et.  [bod-,  budlsiri-']  (^Betleri. 
Moth.B327.  Drachm.PT.134.  Meyer.),  fit. 
-er.  {ænyd.  bottel(er)i,  butteli;  fra  holl. 
bottelarij,  af  fr.  bouteUlerie,  afl.  af  bou- 
teillier,  kældermester,  jf.  Buttel,  Butteler(er)) 
^  proviantkammer  paa  et  skib.  Etlar. 
SB.52.  Betleriet,  hvor  Rumfadet  gemmes. 
Drachm.DJJ.191.  Scheller.MarO.  ||  (overf.) 


lager  af  spise-  ell.  drikkevarer.  *la'  Manden 
fortælle!  |  hej  Krofa'r,  det  skal  Betleriet 
gælde!  |  paa  Bordet  med  Flasken.JDracAm. 
PT.134. 

II.  Butleri,  et.  se  Bulteri. 

but-nakket,  adj.  [H.l]  (arkæol.)  om 
stenøkser  fra  oldtiden:  som  har  en  bred,  af- 
rundet nakke  (jf.  tyknakket  ofl.).  SophMull. 
V0.47. 

t  Butskop,  en.  {fra  holl.  butskop, 
bootskop;  jf.  ty.  butzkopf;  besl.  m.  II.  but 
og  buttet,  jf.  Pot-fisk,  -hval;  zool)  navn 
paa  forsk,  hvalarter  (døgling,  grindehval  ofl.) 
m.  højt  hvælvet  pande.  Egede.Grønl.41.  Raff. 
(1784).553. 

but-snndet,  adj.  [II.l]  (zool.)  (polar- 
ræven er)  mere  lavbenet,  kortøret  og  but- 
snudet (end  vor  alm.  røde  ræv).BøvP.I.110. 
den  butsnudede  f r ø ,  græsfrø  (Rana pla- 
20  tyrhina).  BøvP.  1.624.  Frem.  DN.  548.  \\ 
(overf.)  (den)  gamle,  butsnudede  Damper. 
Pont.LP.Vni.l2. 

I.  Bntte,  en.  (afl.  af  II.  but;  nu  kun 
dial.)  lille  tyk  person.  VSO.  Feilb. 

II.  Butte,  en.  se  Botte. 

t  Bntte-rorædt,  en.  (spøg.)  d.  s.  s.  I. 
Butte.  VSO. 

Bottel,  en.  [ibudel,  ibodal]  (ogs.  Botttl). 
(ænyd.  bottel,  flaske;  fra  nt.  buttel,  affr.  bou- 
i)  teille  ell.  eng.  bottel;  jf.  Bouteille,  I.  Butleri, 
Butteler,  Bøtte;  nu  kun  dial.)  flaske;  ogs.: 
trædunk;  lejle.  *Da  Pungen  tillige  med 
Botlen  blev  tømt,  |  Smal-Hanse  hos  Bør- 
nene giesteT.Reenb.1.256.  'den  blinde  Ol- 
ding .  .  I  Tog  runden  Buddel  frem  og 
drak  en  TaaT.TodeJ.157.  EjælpeO.263.585. 
FeilbJ.145.IV.79. 

Bnttelerfer),  en.  [bud9'le-'r(9r)]  CBot- 
itUT(tr).MothJB327.  Tode.S.76.  JBaden.FrO. 
40  Meyer.).  (Ænwd.bottel(i)er;  fra  AoH.bottelier, 
af  fr.  bouteillier,  kældermester;  jf.  Bouteille, 
I.  Butleri,  Buttel;  foræld.)  J,  proviant- 
forvalter paa  et  skib.  Folk,  som  ikke  for- 
staaer  meere  af  Statssager,  end  en  Botel- 
lerer  af  SøekoTt.Tode.S.76.  PAEeib.Sk.II. 
305.  Harboe.MarO. 

Bnttelur,  en.  [buda'lu-'r]  fBottelur. 
SøLex.(1808).  Funch.MarO. 11.16.  Sal.UII. 
748).  (fra  holl.  botteloef,  af  fr.  boute-lof, 
50  af  bouter,  drive,  og  lof,  vindside,  jf.  Luv) 
^  kort  bom,  der  gaar  skraat  ud  fra  hver 
side  af  boven  (paa  sejlskibe),  og  hvorved 
fokken  strækkes  bedre.  Harboe.MarO.  ||  ogs. : 
jærnudligger  paa  kranbjælken  tjenende  tU  at 
faa  større  spredning  paa  klyverbardunerne. 
TeknMarO. 

Batter-de|,  en.  ['bodar-]  (efter  ty. 
butterteig,  egl.  „smørdej")  dej,  som  inde- 
holder meget  smør,  og  som  ved  bagningen 
60  faar  en  bladet  beskaffenhed  (jf.  Bladdej^; 
ogs.  om  det  færdige  bagværk.  Saa  hen  og 
rulder  Butter-Dey  |  Og  bager  Mandel- 
ToTtelWadsk.R.B3.  Huusm.(1793).55.  al- 
drig skal  De  høre  mig  sige  „Klein er" 
eller  „Butterdeig",  jeg  siger  Fedtkager 
og  B\addeig.HCAnd.VIIL29.  FrkJ.Kogeb.9. 


10" 


151 


buttet 


By 


152 


II  hertil:  Butterdejs-kage,  -kringle,  -rand, 
-snitte,  -tærte  ofl. 

buttet,  adj.  ['budafl  (ænyd.  d.  s.;  ud- 
videt form  af  II.  but,  jf.  bunt  og  buntet) 
1)  (nu  1.  br.  %  rigsspi'.)  d.  s.  s.  II.  but  1.  VSO. 
Piker  med  . .  lange  Skafter  og  en  buttet 
Spyåsod.KLars.MK.69.  Feilb.  \\  om  plante- 
dele m.  af  stumpet  spids.  Træearter. ( 1799  ).310. 
buttet  hvede,  2(  engelsk  hvede  (Triticum 
turgidum).  LandmB.IlI.66.  2)  som  er  rund- 
agtig  og  uden  skarpe  hjørner  ell.  kan- 
ter, de  franske  Bastioner  vare  buttede 
Udvækster  paa  Volden. rroefeL.IJI.-20.  *de 
røde  roser  vinker,  |  duggede,  friske,  but- 
tede og  ^kåe.NMøll.E.7.  \\  især  om  per- 
soner, legemsdele  osv.:  fyldig;  trivelig; 
trind,  en  lille  buttet  Kokkepige. £w.F/. 
244.  *Nei,  hvor  Haanden  dog  er  buttet 
T\in.d.HCAnd.X.531.  *Den  (o: en  hundehvalp) 
var  saa  buttet,  saa  trind  og  hløå. Kaalund. 
223.  *(hun  var)  vever  som  en  Lærke  |  Og 
buttet  som  en  AsLl.Winth.HF.206.  Hun 
havde  da  strøget  sin  lille  bløde,  buttede 
Kind  mod  Vilhelms  magre. Schand.VV. 69. 

By,  en.  [by-']  Søysg.AQ.Sl.  flt.  -er.  gi. 
gen.  i  hest.  f.  (især  foræld,  ell.  dial.)  bysens 
\^hY{})sQns\(Bang.Sa.l7.  Aakj.B.93.  Gravl. 
Øen.25.  Feilb.).  (æda.  d.  s.,  sv.  by,  landsby, 
oldn.  byr,  gaard,  by,  besl.  m.  V.  bo ;  grund- 
bet:  bosted) 

1)  bebyggelse  bestaaende  af  et  større  ell. 
mindre  antal  g  a  ar  de  ell.  huse.  1.i)  samling 
af  gaarde  ell.  huse  paa  landet;  landsby,  (i 
nutidsspr.  især,  hvor  sammenhængen  viser, 
at  der  er  tale  om  landet;  desuden  alm.  i  dial. 
undt.  bornh.  (jf.  Feilb.  Esp.41);  i  stednavne 
betegner  -by  som  regel  landsbyer:  Broby, 
Lundby,  Viby  osv.;  Rødby  og  Sæby  er  opr. 
landsbynavne;  undt.  er  bornh.  Aakirkeby; 
se  JoMSteenstr.DS.23).  Kom,  min  Kiere- 
stel lad  os  gaae  ud  paa  marken;  lad  os 
blive  natten  over  i  byerne  (1871:  Lands- 
byerne j.Ifø/s.7.ii  (Chr.VI).  Bondestanden 
(bor)  i  Byer  eller  enkelte  GsLaxåe.Hallager. 
42.  *Kirkeklokkel  ej  til  Hovedstæder  | 
Skabtes  du,  men  til  den  lille  By. Grundtv. 
PS.V1.580.  *Lidt  udenfor  vor  By  ved  det 
røde  Ya.ngeleå.Winth.VI.191.  *Jeg  mente 
at  kjende  Hyrden  i  ham,  |  Den  gamle,  fra 
Bysens  Maxk.Becke.ND.144.  Gravl.0en.25. 
Aakj.RS.36.  Det  er  ingen  By  .  .  det  er 
kun  nogle  Udflytterhuse.Sfeovrøy.Forf.fii. 
i  officielt  sprog  olgn.:  I  Sognet  ligge  By- 
erne: Tikjøb  . .  Jonstrup.  Lille  Esbønde- 
rup, GnTTe.Trap.II.52.  i. 2)  stad;  købstad. 
i  Kiøbenhavns  Bye.Nysted.BJietor.15.  Det 
er  dog  icke  saa  liden  en  Bye  som  jeg 
tenkte.Holb.GW.II.4.  *( solen)  Gaaer  over 
Hav  og  Bjergetop,  |  Gaaer  over  Land  og 
By.Ing.BSE.VlI.237.  der  skal  endnu  være 
flere  Mennesker  i  den  ene  By  (o:  Lon- 
don) end  i  Kjøbenhavn  og  Christianshavn 
tiisammen.Heib.Poet.VI.50.  om  Bom:  Winth. 
HF.185.  *Alt  Sommerlærken  synger  over 
Vordingborg  By.  Winth.VL197.  saa  blev  sel- 
ve Byen  nedlagt,  mistede  sine  Kjøbstad- 


pri vilegier  og  blev  til  en  Landsby.  GroM- 
schm.II.14.  Raadhusklokken  (vækker)  i  det 
mindste  hver  Time  .  .  Bysens  Børn.Vilh 
And.(Tilsk.l911.I.85).  ||  undertiden  i  ud- 
trykkelig modsætn.  til  Stad  om  den  mindre 
købstad.  Hun  har  seet  pragtfulde  Stæder 
og  stille  ByeT.Mynst.FrBr.6.  En  liUe  By. 
—  For  i  de  store  Stæder  har  det  pulse- 
rende Liv   revet  saa   meget  ned  i  sine 

10  Malstrømme.Gjei.6r-D.7.  jf.:  intet .  .  virke- 
de saa  stærkt  paa  min  Fantasi  som  denne 
lille  By  (o :  Nyboder)  for  sig,  der  slet  ikke 
lignede  den  øvrige  Stdid..KLars.Ci.79.  I| 
kongens  by,  om  Kbh.  i  ældre  tid  (i  skaansK 
ofte  om  Kbh.  i  nutiden;  se  Letterst.  tidskr. 
1913.285).  Bispens  By  er  nu  (o:  under 
Erik  af  Pommern)  Kongens  By. HCAnd. 
VIILlOl.  *og  nu  skal  jeg  (o:  Tordenskjold) 
kaldes  til  Kongens  By. Drachm.PT. 111.  Be- 

20  cke.T.6.  II  byen,  spec.  (kbh.,  dagl.)  om  den 
indre  (gamle)  del  af  Kbh.  man  (kan)  give 
et  Begreb  om  denne  Bydel  eller  „Byen", 
som  den  endnu  kaldes  af  gamle  Folk, 
ved  at  betegne  den  som  H.  C.  Andersens 
København.  KiZMwd.Filf. i  70.  tage  til  byen 
(fx.  fra  Vesterbro)  for  at  gøre  indkøb  j 
jf.  Byen  som  (telef.)  betegnelse  for  et  af  de 
indre  distrikter  under  Kbh.' s  telefon-kreds. 
TelefB.1919.L3.    ||    begrave(de)   byer, 

30  se  begrave  3.i.  ||  (overf.)  *Ja,  os  hisset  | 
Er  forvisset  |  Evig  Fred  i  Himlens  By. 
SalmHus.541.5. 

2)  i  særlige  forb.  2.1)  i  faste  forb.  m. 
præp.:  ad  by,  (nu  næppe  uden  for  dial.) 
bort  fra  hjemmet  (paa  besøg  ell.  i  ærinde). 
som  Børn,  man  skikker  ad  (orig.:  afj  By, 
at  komme  hjem  med  uforrettet  Sag.  Grundtv. 
Saxo. ^161  (jf.  ndf.  u.  i  hyen).  Mau.L43. 
Feilb.  II  af  by,  (foræld.)  i  forb.  drage,  rejse, 

40  være  af  by  olgn.,  drage  bort,  være  borte  (fra 
byen).  Moth.B465.  FrHom.PM.71.  *Naar 
under  Sang,  med  dit  vingede  Ord,  |  Sjæ- 
len af  by  (o:  bort  fra  jorden)  over  Stjer- 
nerne foeT.Grundtv.SS.I.141.  „vil  I  give 
fem  Daler,  saa  lad  gaa!"  . .  „Nei  Tak,  min 
Bro' er  1  vi  har  voren  af  By  førend  idag." 
(o:  er  ikke  lette  at  narre;  jf.  i  by.  Feilb.). 
AntNiels.FL.II.101.  Som  et  Festoptog  drog 
Forsvaret  af  By. SMich.BB. 147.  \\  f  by  fra 

50  by,  fra  den  ene  by  til  den  anden.  Moth.B 
465.  VSO.  II  i  byen  ell.  (nu  især  dial.)  i 
by.  1.  inden  for  byens  omraade.  *Hver  Mand 
i  Byen  om  Indtoget  taler,  |  om  Transpa- 
renter og  Danserens  Gang.PAHeib.US.577. 
han  var  ikke  i  Byen  (o:  Kbh.);  de  sagde 
endog  at  han  var  taget  i  Dyrehaven.I?ei6. 
Poet.VI.179.  2.  uden  for  hjemmet.  *Mandens 
Folk  i  Byen  \ax'.Wess.86.  Hun  havde  .  . 
travlt,  men  bestandigt  med   at  rende   i 

60  Byen.Chievitz.FG.79.  jeg  skal  (et  ærinde, 
en  tur)  i  byen  \  vi  skal  i  byen  i  aften  (o : 
ud  at  besøge  andre)  \  ordspr.:  naar  man 
skikker  (sender)  børn  i  by,  kan  man  selv 
gaa  bagefter  (o:  man  kan  ikke  stole  paa, 
at  børn  udfører  et  ærinde  ordentligt).  Mau. 
458.   Feilb.  (u.  bam^.  jf.  ovf.  u.  ad  by. 


163 


By- 


byde 


154 


gaa  i  'byen.  1.  besørge  byærinder,  han 
gaar  i  byen  for  folk  |  2.  gaa  ud  for  at  be- 
søge folk  ell.  for  at  more  sig.  Moth.B466. 
nu  især  (dagh;  if.  Levin  ■<  1850):  gaa  paa 
mir;  føre  et  uordentligt  liv.  *Dér  han  træf- 
fer paa  en  Ven  fra  Fyen:  |  „Er  Du  med, 
saa  gaa  vi  Udti  Byen?« Pi^'afeen 77. 7 7.  han 
var  forfærdelig  til  at  gaa  i  Byen.ScAond!. 
YY.97.  VillHans.NT.U.  jf.:  Grunden  til 
hans  Gadespektakler  var,  at  han  havde 
været  formeget  „i  Byen"  den  Aftenstund. 
DagsTelegr.Viol864.2.sp.5.  gaa  galt  ell. 
fejl  (HFEw.JF.II.249)  i  byen,  bære  sig 
dumt  ad;  komme  uheldigt  af  sted.  *den  Hob, 
der  Syn  ej  fik,  |  som  altid  galt  i  Byen 

fik.Ploug.II.4.  ogs.:  komme  til  den  urette, 
'eilb.  GadeordbJ'  hvis  De  tror,  jeg  vil 
finde  mig  i  den  slags,  saa  er  De  gaaet 
galt  i  byen  |  ride  sommer  i  by,  se  Som- 
mer II  t  om  by,  i  forb.  gaa  om  by,  gaa 
rundt  i  byen.  Wadsk.85.  føre  om  by,  bag- 
tak.  Moth.B465.  VS  O.  ||  til  bys  (især  for- 
æld, og  dial.).  i.  til  byen.  Klevenf.BJ.148. 
*Glæde  og  Lys  med  dem  (o:  dem,  som  gud 
salver  og  sender)  komme  tilby  es  (o:  til  men- 
neskene). Grundtv.SS.1.638.  *han  skal  tU  Byes 
op  over  Bakken  |  med  Kurven  paa  Nak- 
'ken.Bich.1.6,^.  Bøndervognene  fra  Landet 
og  Sejlerne  i  Sundet  ligesom  bragte  ham 
(o:  Grundtvig)  alle  hans  Barndomsminder 
til  Bys.VilhAnd.FM.174.  Feilb.  2.  i  byen. 
her  tU  Byes  er  ellers  ingen  Nyheder. 
NWGade.OB.67.  2.2)  i  andre  forb.  ||  by- 
ens folk.  1.  beboere  af  en  stad  ell.  landsby. 
Feilb.  byens  folk  gloede  paa  den  frem- 
mede i  2.  (foræld.)  bysvende;  politi.  Jeg 
skal  strax  have  Bud  efter  Byens  Folk  at 
trække  dig  i  krr QstSolb.Masc.il. 7.  ||  hele 
byen,  alle  mennesker  i  byen.  den  heele 
Bye  vU  glæde  sig.Eolb.GW.y.2.  *I  Stub- 
berup,  i  Fyen  . .  |  Alt  slumrer  hele  Byen. 
Winth.IV.69.  Hele  Byen  talte  om  den 
mærkværdige  Fugl. SC^nd.  7. ^8 7.  Rode. 
Dg.l45.  Jf.:  Hils  Byen  fra  mig,  dem  jeg 
'kQndiev.SvLa.FruG.9. 

By-,  i  ssgr.  ['by-]  i  reglen  af  By  1.2  (jf. 
Bys-j.  -befolkning:,  en.  1)  indbyggerne 
i  en  stad.  Han  omgikkes  ikke  meget  med 
den  fine  Byhefo\kmng.Schand.Fort.l85.  2) 
den  del  af  landets  befolkning,  der  lever  i 
købstæderne.  Fridericta.  1 7&18Aarh.  II.  296 
i  1890-1901  forøgedes  Bybefolkningen  . 
med  110000  MenneskeT.LandbO.1.225.  -be- 
kendt, adj.  (nu  næppe  br.)  alm.  bekendt. 
det  er  byebekiendt  at  han  har  behandlet . 
Børn  . .  som  spartanske  Drenge.Ew.VI.Sl 
-blæst,  en.  kun  i  forb.  gøre  byblæst  af 
ell.  over  noget  {opr.  vist  om  oldermanden, 
der  blæste  bymændene  sammen;  nu  kun  dial.) 
1)  gøre  noget  bekendt  over  hele  byen.  Moth. 
B467.  VSO.  MG.  jf.  Feilb.  2)  gøre  ophævel- 
ser, kvalm  over  noget.  Feilb.  -bo(er),  en. 
(især  CPj  person,  der  bor  i  staden,  mods. 
Landbo  (jf.  H.  Bo  l.i,  Boer  1).  Bybo: 
S&B.  VilhAnd.AD.18.  MRubin.Er.53.  ent. 
-boer:  S&B.  MRubin.Er.l41.  flt.  -boer: 


VVed.BB.348.  flt.  -boere:  D&H.    -bnd, 

et.  {efter  ty.  stadtbote,  indført  omtr.  1860; 
jf.  TfF.V.107)  bud,  der  paatager  sig  at  be- 
sørge byærinder  olgn.Vedt.Nr.l2^^/6l883.§ll. 
Inde  paa  Kajen  stod  Dragere  og  Bybude. 
JVJens.D.33.  jf.:  Ingen  maa  søge  Erhverv 
som  Bybud,  medmindre  han  henhører  til 
enbestaaendeBybuddeforretning.Ee^'L 
^^kl869.§l. 

10  I.  Byde,  mbst.  (i  Byd.  Spillebog.(1786). 
157).  {af  II.  byde;  nu  kun  jy.)  A  kortspil, 
hvor  man  byder  paa  det  sidste  stik,  saa  højt 
man  vil  (jf.  Bydespil^.  MDL.  Feilb. 

II.  byde,  v.  JT'byaa]  præs.  -er  ['by'5ar] 
b^der.  Høysg.AG.88 ; præt.  bød  [bø'S]  (smst.) 
ell.  (dial.  og  vulg.)  bod  [bo'9]  (Thorsen.98. 
Dania.III.59);  part.  budt  [hud]  ell.  (foræld., 
bibl.)  budet  ['bu-aaf]  (5Mos.26.14.  Suhm.II. 
88.   Mynst.Præd.1.66.    JPJac.1.99)  ell.  (nu 

20  1.  br.,  især  dial,  prov.)  buden  ['bu*9(9)n,  ogs. 
'bu9(8)n]  (somfk.:  Gylb.1.66.  ogs.  efter  have, 
ell.  efter  være  styret  af  ord  i  intk.  ell.  flt: 
huden.  Høysg.AG.58.  Schand.TF.1.238.  Jak 
Knu.LTJ.135.  LBruun.LT.234.  jf.  ubudeuA 
(sj.)  skrevet  budden  (Moth.B478.  Holb.Vgs. 
(1731). 1. 6),  t  bøden  (Moth.B471),  f  bødet 
(5M0S.2.37  (Chr.VI).  smst.4.23  (Chr.VI)), 
t  bydet  (Holb.Mel.V.7).  vbs.  jf.  Bydende, 
Bud.  {æda.  biuthæ,  oldn.  bjoda,  oeng.  beo- 

30  dan,  ty.  bieten,  got.  (ana)Diudan,  besl.  rn. 
gr.  peiithomai,  erfarer;  germ.  grundbet.:  til- 
kendegive, meddele,  jf.  oldn.  bj68a  kristni, 
forkynde  kristendom) 

1)  CP  (t  kraft  af  myndighed)  tilkendegive 
som  sin  vilje,  at  noget  skal  finde  sted;  be- 
fale (2);  paabyde;  foreskrive;  paa- 
lægge; give  befaling  ell.  ordre  til.  1.1) 
m.  person-obj.,  der  betegner  den,  til  hvem  be- 
falingen rettes,  og  tings-obj.,  der  angiver,  hvad 

40  befalingen  gaar  ud  paa  (især  en  inf.,  en 
sætn.  ell.  et  pron.  i  intk.).  jeg  haver  gjort 
alt  det,  som  du  haver  budfet  mig.5Mos.26. 
14.  jeg  byder  dig,  far  ud  af  ha.ni.Marc.9. 
25.  *en  uhældig  Stømper,  |  Som  Æren 
byder  et,  et  andet  Elskovs  Gnå.Wess.l8. 
Han  har  . .  aldrig  budet  mig  Andet,  end 
hvad  jeg  med  frelst  Sjæl  kunde  adlyde 
ham  i.Ing.PO.1.34.  *derfor  bød  han  mig 
en  evig  T&ushed.J'alM.II.49.  han  bød  ham 

50  komme  nærmere  j  ||  (sj.)  i  pass.  m.  per- 
son-subj.,  der  betegner  den,  til  hvem  befa- 
lingen rettes :  faa  befaling  til.  hun  bydes 
at  skye  den,  som  hun  elsker  . .  hun  befales 
at  elske  den  hun  skyeT.Holb.Heltind.1.365. 
|i  (især  bibl.)  m.  et  subst.,  der  betegner  be- 
falingen selv  (dens  ordlyd  osv.),  som  obj.: 
udsige  som  befaling,  hør  alle  disse  Ord, 
som  jeg  byder  dig.5Mo8.i-2 .^8.  efter  alle 
dine  Bud,  som  du  haver  budet  mig.smsf. 

60  26.13.  »Ledet  sagde  Dronning  Tyre,  |  Har 
vi  hengt.  Gud  vangen  hyrde,  |  At  dend 
ingen  n-emmed  bryder,  |  Eller  hofbud  by- 
åcT.LKok.(PSyv.Viser.(1695).586).  \\  m.  af- 
svækket bet:  rette  opfordring  til  (nogen); 
formane.  *(det  sted)  Hvor  Eensommes 
Lise,  I  Venskabelig  lindrende  Slummer,  | 


155 


byde 


byde 


166 


Tit  bød  en  Lovise  |  Forglemme  sin  kiær- 
lige KvimmeT.Ew.II.54.  han  bød  dem  være 
ved  godt  mod  j  1.2)  uden  (direkte)  angi' 
velse  af  hvem  befalingen  er  rettet  til,  men 
m.  obj.  (især  en  sætn.  ell.  et  pron.  i  intk.), 
der  angiver,  hvad  befalingen  gaar  ud  paa. 
*giv,  at  vi  lyde,  hvad  du  høå..SalmHu8. 
315.1.  Kongen  bød  Stavnsbaandet  skal  op- 
høre. Thaar.  (Indskrift  paa  Frihedsstøtten  i 
Kbh.1792).  Il  (emb.,  i  aktstykker,  der  inde-  lo 
holder  en  fra  kongen  udgaaet  befaling;  i 
egentlige  love  ikke  efter  1849;  nu  især  i 
aabne  breve  om  udskrivning  af  rigsdagsvalg 
olgn )  i  forb.  byde  og  befale  (jf.  u.  bet. 
2.2).  i  saa  Landsfaderligt  et  Øiemeed  byde 
og  befale  (vi):  Det  skal  . .  agtes  som  en 
nødvendig  Egenskab  til  at  faae  (embeder) 
at  Personen  er  fød  i  Vore  Stater.Forordn. 
^/il776.Indl.  VSO.VII.80.  PEMull.HSO. 
Efter  at  et  .  .  Udkast  til  en  ny  Farma-  20 
kopé  .  .  har  modtaget  Vor  allerhøjeste 
Stadfæstelse,  byde  og  befale  Vi  herved 
som  tø\geT.Anordn.Nr.l40^^lil907.   (spøg.:) 

I  og  hun  skulle  spise  ved  mit  Taffel,  saa 
byde  og  befale  xi.BlochSuhr.ÆS.III.259. 

II  (nu  næppe  br.)  m.  et  subst.  som  obj.:  paa- 
byde;  paalægge.  Lovens  Skik,  som  Her- 
ren haver  budet.4Mos.J!9.5.  Efterat  Vola  i 
sin  høitidelige  Indgang  har  budet  Taus- 
hed  .  .  begynder  hun  szalQåes.Grundtv.  30 
TJdv.I.270.  en  buden  helligdag,  en  (af 
kirken)  paabudt  festdag;  især  i  udtr.  være 
som  en  buden  helligdag,  (nu  1.  br.)  være 
genstand  for  ærbødighed,  hyldest  olgn.  Moth. 
B478.  Paa  Vestfold  var  Olav  for  Mange 
som  en  buden  Helligdag. GrrMwdfv.Snorre. 
11.30.  sa.Saxo.III.113.  \\  (nu  næppe  br.)  m. 
en  inf.  som  obj.  (de)  hænge  ved  . .  Diæv- 
les  Lærdomme  . .  som  byde  ikke  at  gifte 
sig  (Chr.VI:  forbyde  at  giftes;  1907:  byde,  40 
at  man  ikke  maa  gifte  sig).lTim.4.3.  || 
(1.  br.)  m.  et  subst.,  der  betegner  befalingen 
selv,  som  obj.  (jf.  u.  bet.  l.i/  *Men  Herre, 
du  som  styrer  Alt,  |  Du  bød  et  Ord,  og 
Havet  faldtSalmHj. 123.1.  I.3)  m.  person- 
obj.  alene,  ofte  m.  overgang  til  bet.  2.1.  *Du 
byder  Ringens  Asmå.0ehl.A.118.  *det  hav- 
de jeg  ei  tænkt,  |  Da  jeg  dig  vuggede, 
at  du  engang  |  Mig  skulde  byde  som  din 
Tiener. Søtoft.KII.56.  spec.  (foræld.)  i  forb.  50 
byde  til  leding,  opfordre  til  at  møde  til 
krigstog.  *Til  Leding  bydes  alt,  hvad  Svær- 
det føre  kand..Biehl.(PoetSaml.L123).  1.4) 
uden  obj.  David  bød,  og  (gudebillederne) 
bleve  opbrændte  med  llå.lKrøn.14.12.  Is- 
raels Børn  gjorde  saaledes,  som  Josva  bød. 
Jos.4.8.  *Herre!  du  byder,  |  Din  er  min 
Magt.0ehl.A.118.  *De  gik  i  Krigen  sam- 
men, da  Dannerkongen  høå.Aarestr.9.  *Jeg 
har  nu  bedt  for  Jyllands  brune  Hede;  |  60 
der  burde  bydes,  hvor  jeg  kun  kan  bede. 
Aakj.RS.64.  jjm.  tings-subj.:  give  forskrift 
ell.  stille  krav  om  noget.  Mon  de  Love  . . 
som  ere  givne  i  denne  Henseende,  ikke 
have  budet  TetHorreb.II.262.  [dyrene)  spi- 
se, naar  Maven  hj&eT.PAHeib.tfS.126.  *Til- 


giver,  kiære  Venner!  at  jeg  ei,  |  Som 
Giestfriheden  byder,  møder  eåeT.OehLF. 
257.  *kongelig  og  frit,  |  Som  Dandsen 
bød,  de  vandred  tTem.PalM..VIII.54.  1.5) 
part.  bydende  brugt  som  adj.:  som  ud- 
trykker ell.  vidner  om  magt  og  vilje  til  at 
befale;  myndig.  VS  O.  bydende  som  en 
Dronning  sagde  den  otteaarige  Pige  .  .: 
„Artig,  vær  stille".  Goldschm.I I  1. 5.  han  ta- 
ler altid  i  en  bydende  tone  i  hans  by- 
dende mine  indgød  respekt  \  \\  om  ting: 
som  tvinger  til  lydighed,  (bladet  holdt)  det 
for  sin  bydende  PUgt  at  hæve  Sløret  og 
drage  hans  Optræden  . .  iiem.Pol.''U1920. 
6.sp.3.  det  var  en  bydende  nødvendighed 
for  ham  at  være  sparsommelig  |  ||  (nu 
næppe  br.)  som  gør  et  overvældende  indtryk; 
imponerende,  (bjergkæden  er)  ved  sin  Be- 
liggenhed af  bydende  Virkning.JSZicA.IF. 
291.  II  bydende  maade,  (gram.)  bvde- 
maade;  imperativ.  Bask.FS.Fort.32.  Miltkels. 
SproglS.59.  jf.:  bydende  Sætninger,  i 
hvilke  Omsagnet  staar  i  den  bydende 
Masiåe.smst.112. 

2)  QP  have  magt  ell.  myndighed  (over); 
herske  ell.  raaae  (over).  2.1)  (nu  næppe 
br.)  trans,  han  byder  (1907:  byder  overj 
. .  de  urene  AandeT.Marc.1.27.  *Odin  by- 
der os  alle.Oehl.NG.202.  2.2)  intr.  *Jeg  nød, 
hvad  Jordens  bedste  Konger  nyde,  |  Den 
Fryd,  blandt  Venner  som  en  Ven  at  byde. 
Wess.241.  (ordspr.:)  Den,  som  ikke  har 
lært  at  lyde,  lærer  heller  aldrig  at  byde. 
Mau.1.635.  ||  spec.  (foræld.):  føre  komman- 
doen; kommandere,  (under  hærens  fører) 
bøde  .  .  Æskil  Gøye  (og)  Jørgen  Rud. 
Barfod.DH.II.31.  *I  Herrer,  som  byder  | 
bag  Mure  og  (jTB.ve.Drachm.BB.22.  \\  især 
i  forb.  byde  over,  herske  over.  *har  Ju- 
piter vel  sagt,  I  At  hånd  har  over  dig  at 
byde  og  heiale.Holb.Paars.ll  (jf.  u.  bet.  1.2). 
Ligemænd  har  intet  at  byde  over  hver- 
andre.rMWm.JJ.257.  *En  Gang  du  Herre 
var  i  hele  Norden,  |  Bød  over  England  — 
nu  Du  kaldes  svag.HCAnd.X.506.  en  hem- 
melighedsfuld Skæbne  . .  bød  over  mine 
Tanker  og  styrede  mit  lAv.Nathans.S.133. 
\  i  sa.  bet:  byde  for.  *Se,  han  byder  for 
min  vil\e.NMøll.B.2.  ||  (nu  næppe  br.)  part. 
bydende  brugt  som  adj.  At  være  een  af 
de  bydende  Herrer  i  Landet.  FSO. 

3)  tP  tilsige  en  noget.  *  (Jesus)  Bød  dem 
Guds  Fred  og  gav  Trøst  dem  i  Vaanden. 
SalmHj. 251.1.  *Da  byder  (Grundtv.SS.I. 
402 :  sigeT)  vor  Herre  selv  Guds  Fred  |  Til 
dem,  den  efteThige.SalmIIj.144.6.  ||  ved  hil- 
sen: udtale  ønsket  om  noget  for  en  (jf.  ty. 
einem  guten  tag  bietenj.  *Jeg  byder 
Eder  nu  og  altid  fare  \el.Falst.0vid.l2. 
PalM.II.26.  Karlen  strækker  Haanden  ud 
og  siger:  —  Ja,  saa  byder  jeg  Farvel. 
Schand.TF.I.105.  at  byde  en  goddag  i 
Feilb.  i  rigsspr.  nu  næsten  kun  i  udtr.  by- 
de velkommen,  hvo  som  byder  ham 
velkommen  (Chr.VI:  hvo  ham  hilser j,  bli- 
ver  deelagtig   i   hans   onde   Gierninger. 


157 


byde 


byde 


158 


2Joh.ll.  saa  maa  vi  dog  . .  tillade  os  at 
byde  Dem  velkommen  her. Pont.FL. 22. 
*Han  blev  budt  et  glad  Velkommen  |  af 
en  længst  berømt  Ko\lega.ThBarfod.SK.44. 
formanden  aabnede  mødet  med  at  byde 
forsamlingen  velkommen  j 

4)  stille  (andre)  forslag  om  at  mod- 
tage noget;  tilbyde.  4.1)  (nu  1.  br.)  i  al 
alm.  byde  sin  Tieneste.Holb.LSk.III.4. 
*Skiæbnen  bød  mig  først  Johan,  |  Nu  mig 
giver  Mads  til  M.anå.Wess.10.  han  veed,  | 
Ei  om  han  skal  byde  dem  Krig  eller  Fred. 
Pram.Stærk.183.  Kierk.IX.123.  \\  tak  som 
byder  (f  den,  som  hyåer.OehlSH.SS),  egl.: 
tak  til  den  som  byder;  tak  for  tilbudet. 
Holb.Pants.1.3.  Drachm.KW.161.  han  (bad) 
mig  . .  om  at  tage  til  Takke  hos  ham  og 
ligge  der.  Jeg  sagde  Tak,  som  byder. 
Baud.GK.7.  4.^  tilbyde  penge  ell.  pen- 
geværd som  vederlag  ell.  belønning.  In- 
gen, som  noget  Præstekald  begærer,  maa 
derfor  nogen  Gave  byde,  eUer  give.D-L. 
2 — 3 — 7.  *Forgiæves  byder  Croesus  Mil- 
lioner (o:  for  at  undgaa  døden);  \  I  Guld 
nedgravet  er  hans  Kiød  kun  H.øe.Eiv.(1914). 
1.137.  *Hvad  byder  du  |  Paa  dette  Sø\\- 
fsiå?0ehl.A.12?.  *Hvad  byder  Du,  hvis  jeg 
forlader  Henrik.Hawc;i.D7.IJJ.i08.  han  bød 
mig  20  kroner  for  bogen  j  |]  om  forslag  af 
pris  ved  en  auktion.  En  grøn  Fløj  els  Læne- 
stol! —  10  Daler  er  hviåen.Schand.TF.1.238. 
II  uden  obj.:  foreslaa  en  pris  (især  ved  auk- 
tion), vil  der  nogen  byde  høiexe? Moth.B 
472.  den  som  bød  paa  de  auctionerede 
Sager,  gav  sit  Bud  tilkiende  ved  et  Nik. 
Holb.MTkr.216.  den  Bydende  ansaaes 
ikke  vederhæftig.sa.Jir.J.640.  Schand.TF. 
1.238.  byde  'over  en,  se  u.  bet.  8.7.  4.3)  f 
udbyde  til  salg;  falbyde.  *Til  Døren  kom 
en  tydsk  Soldat;  |  Man  kiøber  let,  hvad 
Armod  hyåer.Oehl.L.I.160.  byde  f al,  se  fal. 

5)  fremkomme  med;  række  frem.  5.1) 
i  al  alm.  *( sneglen )åe  lange  Horn  dig  al- 
tid hy åer. Palm. I V. 45.  \\  nu  især  i  nogle 
faste  udtr.som  byde  (en)  haanden  {efter 
ty.  einem  die  hånd  bieten)  *lær  dem  at 
byde  hjælpsom  Haand.fSaimfiws.597.^.  nu 
oftest  om  at  række  en  haanden  til  hilsen :  han 
bød  ham  haanden  til  farvel  \  f  om  at 
række  en  kvinde  haanden  til  ægteskab  :VSO. 
byde  en  armen  {efter  ty.  einem  den 
arm  bieten)  række  en  sin  arm  til  ledsagelse. 
Maa  jeg  byde  Frøkenen  min  Arm? Oehl. 
Xin.102.  Bang.II.67.  takm.:  byde  (en) 
spidsen  ell.  (nu  næppe  br.)  brodden  (se 
I.  Brod  Li),  {efter  ty.  einem  die  spitze  bie- 
ten, egl.:  række  spidsen  af  sværd  ell.  lanse 
frem  mod  en)  træde  (kæmpende)  op  imod 
(en);  tage  kampen  op  med  (en).  Staten  . . 
blev  saa  formidabel  til  Søes,  at  den  kunde 
byde  Spitzen  til  de  Mægtigste  Potentater. 
Holb.Anh.283.  byde  sineFiender  offentligen 
Spidsen.sa.DH.II.115.  *En  levende  Bandi- 
terflok  I  Han  meget  heller  Spidsen  bød,  | 
End  een,  som,  nok  saa  tam,  var  død.^a^'^es. 
1.171.  (det  er)  langt  klogere  . .  at  læmpe 


sig  efter  Verden  end  at  byde  den  Spidsen. 
G^ndtv.Udv.IV.433.  Rousseau  bød  daTids- 
aanden  Spidsen.Brandes.IV.31.  SkjoldbSM. 
85.  II  (med.;  nu  næppe  br.)  om  fosteret  under 
fødselen  (jf.  u.  8.3  og  8.8^.  (fosteret)  byder  een 
eller  begge  Fødderne  til  Moder-Munden. 
BuchwJS.(1725).71.  5.2)  række  (stille,  vise) 
noget  frem  for  at  give  det  bort  ell.  stille 
det  til  fri  raadighed.  Fruen  gjorde  Mine 

10  til  at  rejse  sig  og  byde  ham  enStoLSchand. 
SF.41.  alle  Markens  og  Skovens  Dyr  bød 
jeg  dig  (o:  Adam)  til  Selskab  og  Glæde. 
Pont.GA.70.90.  han  bød  mig  en  cigar  j  || 
især  om  spiselige  ting.  hånd  bød  ham 
hverken  vådt  eller  tørt.Moth.B472.  *Naar 
dig  nogen  Karper  byder,  |  Og  du  faaer 
kun  tørre  Jyder.  TFess.iO.  den  hedeste  Viin 
bydes  (o:  serveres)  afkølet  med  lis.^ierfe. 
VI.330.  *(naar  jeg)  byder  dig  Thee  og  lis 

20  og  andet  jneer.Hostr.SpT.II.15.  Hvaa  alt 
det  var,  som  paa  Sølvasietter  blev  buden 
hende  til  Risene  . .  kunde  Helen  ikke  af- 
gøre.LBruun.LT.234.  der  blev  budt  for- 
friskninger i  jf. :  Med  hvUken  Plastik  bød 
(tjeneren)  ikke  Faåene.Esm.I.141.  byde 
bagerbørn  hvedebrød,  se  Bagerbarn. 
byde  om,  se  u.  bet.  8.5.  (uden  obj.:)  Mine 
(byder  Ravn).  „Vær  saa  artig  . .  en  lille 
Kop  Theevanål'' Hostr.SpT.III.7.  5.3)  {jf. 

30  oldn.  bj69a  e-m  ofri3,  ty.  einem  schlage 
bieten)  overf.:  lade  noget  komme  overen, 
blive  en  til  del;  tilføje  en  noget  (uven- 
ligt, ubehageligt,  ondt  olgn.).  *de  bød  hende 
Trældom  i  hendes  egen  Borg.Lem&.DS. 
73.  der  (var)  bleven  budet  hende  Hug. 
JPJac.1.99.  (man)  havde  budt  ham  en 
Krænkelse JVJens.Br.l72.  byde  skak,  se 
Skak.  byde  trods,  se  Trods.  ||  m.  af- 
bleget bet:  tillade  sig  noget  (mindre  pas- 

40  sende,  venligt  osv.)  over  for  en.  VSO.  (han 
fik)  Beviser  paa,  hvor  udygtig  Folkecom- 
missionen  var,  og  paa,  hvor  meget  han 
kunde  byde  den,  uden  at  den  mærkede 
det.Hauch.VII.277.  jeg  kan  ikke  begribe, 
at  de  ikke  kom  og  tog  imod  os  ved  Damp- 
skibet. Det  er  der  aldrig  nogen,  der  har 
budt  mig  før.Hostr.FG.2sc.  det  var  nu 
meget  rigtigt,  at  Charlotte  havde  sagt  op 
. .  for  man  skulde  ikke  lade  sig  byde  No- 

50  get.Schand.SB.199.  der  er  grænser  for, 
hvad  man  kan  byde  sine  nerver  I 

6)  opfordre  til  at  komme  (især :  som  gæst) ; 
indbyde.  6.1)  i  al  alm.  (i  rigsspr.  mest  i 
forb.  m.  adv.).  der  var  et  Menneske,  som 
giorde  en  stor  Nadvere,  og  bød  (1907: 
indbød^  mange.Luc.14.16.  han  udsendte 
sin  Tiener  . .  at  sige  til  de  B\idne.Luc.l4. 
17.  jeg  veed  en  Steds,  hvor  hun  er  bud- 
den i  ¥orm\ddsig.Holb.Vgs.(1731).1.6.  Her 

60  blev  ieg  budden  til  Fadder  . .  med  den  for- 
nemmeste Jomfrue  der  i  Byen.Æreboe.183. 
Ørst.Br.1.297.  (han  har)  været  flere  Gange 
buden  i  vort  Hvtxis.Gylb.1.66.  (han  sagde 
det)  til  Birgitte,  som  han  havde  budet  til 
Sæde  i  Soia.en.Schand.BS.423.  (de  var  begge) 
buden  til  Aftensmad  hos  Bentsens.<7afc£'ww. 


159 


byde 


byde 


160 


LV.135.  *At  byde  Gæster  mange  |  den 
Hane  skulde  gaa.SangB.15.  ||  m.  adv.  *en 
trættet  Vandringsmand  |  Jeg  byder  op  at 
a.ge.Heib.Poet.VlII.248.  *Maaske  jeg  mine 
Herrer  ind  tør  byde,  |  For  nu  lidt  Varmt 
. .  at  njde.PalM.IV.137.  jeg  bød  ham  in- 
denfor i  vi  er  budt  ud  til  middag  |  |)  byde 
sig  selv,  (sj.)  komme  selvbuden;  indfinde 
sig  uden  indbydelse,  (man  maa)  holde  alle 
Sprekker  tilklinede,  at  ikke  den  mindste 
Aabning  skal  være,  hvorigiennem  de  andre 
Bier  kan  lugte  Honningen,  da  de  ellers 
vilde  byde  sig  selv  til  Giest  vaedL-Fleischer. 
B.709.  6.2)  (især  dagl.)  i  udir.  byde  paa 
noget,  indbyde  til  at  nyde  noget,  hun  kom- 
mer til  Borger-Folk,  saa  tit  de  har  noget 
at  byde  hende  ]aaa..Holb.Bars.III.2.  (hun) 
bød  os  ind  . .  i  Dagligstuen  paa  „en  Kop 
Thee  og  et  tarvelig  Stykke  Smørrebrød." 
CBernh.NF.II.36.  hun  bød  mig  paa  Is, 
Chokolade  og  Maisala.vin.Schand.O.II.338. 
Bang.TJdv.227.  ||  ('Mdew  oJy'.j  Professorinden 
bød  paa.  et  lille  Stykke  Melon  til  et  Glas 
Ym.Bang.S.29.  „at  faa  Folk  til  at  komme 
tU  sig  —  aa  Gud,  det  kan  man  saamænd 
sagtens."  —  „Ja,  naar  man  har  noget  at 
byde  ^Sia.'^KLars.KÆ.ld.  \\  overf.,  m.  tings- 
subj.:  give  mulighed  for  at  opnaa;  siille  i 
udsigt.  *Dagen  bød  paa  Stokfisk.iJrac^m. 
PHK.1.  De  deltog  .  .  i  de  Glæder,  Sel- 
skabslivet havde  at  byde  jpaa.  Markman. 
PB.242.  alle  Gammeltorvs  Herligheder,  al 
den  Øjnenes  og  Mavens  Lyst,  som  dets 
Grøntsager  og  Frugter  byder  paa.FFc(i. 
BB.239. 

7)  refl.  7.1)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  frem- 
byde sig;  vise  sig.  *Her  byder  sig  en 
Leilighed,  som  kaldet.  Oehl. AV.  15.  (han) 
gik  ud  for  at  .  .  jage,  hvis  der  bød  sig 
YMt.Goldschm.SF.199.  JakKnu.A.166.  byde 
sig  frem,  se  u.  bet.  8.3.  ||  (iy.)  upers.:  træffe 
sig.  Dette  . .  byder  sig  heldigere,  end  jeg 
kunde  vente. Blich.PW.  25.  Feilb.  7.2)  (nu 
kun  i  forb.  byde  sig  til,  se  u.  bet.  8.8J  om 
personer:  tilbyde  sig  til  (noget);  foreslaa 
ell.  indvillige  i  at  udføre  noget.  *Doctoren  . . 
bød  sig  føle  Puls.Tress.iS5.  At  byde  sig  i 
Kamp  med  een.VSO.  I  det  personlige 
Møde  med  Kongen  bød  Ærkebiskoppen 
sig  i  Rette  (o:  tilbød  at  indanke  sin  sag) 
for  Paven  eller  Keiseren.CPaiilf.  0.599. 

8)  i  faste  forb.  m.  adv.  ell.  trykstærk  præp. 

8.1)  byde  an  (jf.  anbydej,  (nu  sj.)  opfor- 
dre (til  noget).  Byde  an  ..  Er  at  eske  til 
ls:amp.Moth.B473.  *(han)  byder  saa  med 
Gammen  |  Mø  til  Hilsen  an,  |  støder  sagte 
sammen  |  de  Pokalers  Eand.Stuck.II.241. 

8.2)  t  bydes  for,  (jf.  oldn.  mér  byar  e-t  fy- 
Txr)  tilkendegives.  Denne  Ulykke  . .  bø- 
des mig  for  (o:  jeg  anede  den).  Høy sg. S. 78. 

8.3)  byde  frem.  1.  (nu  1.  br.)  række  ell.  vise 
noget  frem  for  at  tilbyde  det  byde  sine  vare 
iiem.Moth.B47 2.  At  byde  Haanden,  Mun- 
den frem.TSO.  2.  (nu  næppe  br.)  vende 
noget  fremefter  (jf.  ovf.  u.  bet.  5.1  slutn.). 
(fostre),  som  ligger  ilde,  og  byder  noget 


andet  Lem  frem,  end  Jiovedet.Buchw.J8. 
(17 25). 87.  3.  refi.;  dels  (nu  1.  br.):  vise  sig. 
hvad  gyseligt  Syn  byder  sig  frem  for  mit 
Øie\Mall.IIG.48.  dels:  tilbyde  sig.  Ogsaa 
min  svage  Arm  skulde  byde  sig  frem  til 
at  deele  Byrde  . .  med  saa  mange  værdige 
MedhoTgeTe.smst.lO.  nu  især:  melde  sig  ukal- 
det ell.  vise  mangel  paa  tilbørlig  tilbage- 
holdenhed,  (han)  byder  sig  frem  ved  aUe 

10  Leiligheder.  7S0.  MO.  Du  har  en  Skavank 
i  din  Karakter,  Du  er  ikke  stolt.  Du  byder 
Dig  selv  iTem.ÉSkram.UB.3.  8.4)  byde  imod 
(jf.  SV.  bjuda  emotj.  1.  (dial.)gøre  modstand. 
hvorfor  by'er  du  en  altid  imod  vedrørende 
GKSiTdeu\Wied.L0.15.  2.  (1.  br.)  vække  ens 
ulyst  og  modstand  (jf.  modbydelig/  Moth. 
B472.  Maden  byder  imod.  Naar  det  be- 
gynder at  byde  imod,  bør  man  holde  op 
at  spise. F/SO.    det  bød  hende   saa  uvil- 

20  kaarligt  imod,  det  hele. KLars.MH.  182. 
JakKnu.In.l88.  Synet  af  alle  de  mere 
eller  mindre  forhutlede  Almuekvinder  bød 
mig  imod.  AndNx.  DB.  117.  NMøll.(Tilsk. 
1920.1.119).  3.  (nu  1.  br.)  gøre  modbud  (ved 
auktion  olgn.).  Moth.B473.  Der  var  kun  een 
paa  Au  etionen,  som  bød  imod  mig.FSO. 
8.5)  byde  om(kring),  lade  (mad-  og  drikke- 
varer olgn.)  gaa  rundt  (til  aæsterne).  *dej- 
lige  Møer  byde  Hornet  omKring.Hos^r.7K. 

^  38.  der  blev  budt  champagne  om  i  ||  uden 
obj.:  d.  s.  s.  varte  op.  jeg  hjælper  (damerne) 
med  at  dække  Bord  og  byde  om.Hostr.ML. 
131.  8.6)  byde  op.  1.  opfordre  til  at  rejse  sig 
til  dans.  VSO.  *atter  op  til  Vals  man  Alma 
hød.PalM.IV.245.  2.  (især  foræld.)  opfordre 
til  at  rejse  sig  til  kamp;  kalde  under  vaaben 
(jf.  Opbudj.  Herreds-Folket,  som  Erling 
bød  op  til  FoTSva.T.Grundtv.Snorre.III.348. 
3.  t  udraabe  noget  til  bortsalg.  Moth.B473. 

^  Opraaberen  bød  Bogen  alt  for  høit  op 
første  Gang.FSO.  4.  gøre  overbud  paa  noget 
(især  ved  auktion)  og  derved  tvinge  en  anden 
til  højere  bud.  Den  ene  Liebhaver  bød  det 
op  for  den  anden. FSO.  ogs.:  jeg  fik  bogen, 
men  den  blev  dyr,  da  der  var  en,  som 
hele  tiden  bød  mig  op  (^:  nødte  mig  til 
at  byde  mere)  |  ^  gøre  overbud  i  auktions- 
bridge.  8.7)  byde  over,  gøre  overbud  (især 
ved  auktion).  Moth.B473.   Da  ingen  vilde 

50  byde  over,  blev  Bogen  mig  tiislagen.  FSO. 
byde  'over  en  (ell.  byde  en  'overj,  gøre 
højere  bud  end  en  anden.  Høysg.S.221.  VSO. 
Bestandig  bød  den  Ene  den  Anden  over 
med  fire  ^'kxllmg.Schand.TF.1.245.  8.8)  by- 
de til.  1.  (bibl.)  række  frem;  vende  til.  Hvo 
som  slaaer  dig  paa  det  ene  Kindbeen,  byd 
ham  og  det  andet  til.Luc.6.29.  2.  (nu  1.  br.) 
foreslaa;  tilbyde.  Magnus  bød  ham  strax 
til  (at  han  vilde)  levere  det  gantske  Land 

60  udi  hans  Hænder.Holb.Intr.  11.17.  3.  (nu 
kun  jy.)  forsøge  paa.  Man  kand  byde  til 
(under  fødslen)  at  tage  (barnets  hoved)  ud 
med  bare  Iiiiandeji.Buchtv.JS.(1725).80. 
Feilb.  II  refl.:  1.  (1.  br.)  vende  frem  (imod 
noget).  Fostrene  fødes  .  .  enten  forlængs 
eller  baglængs,  eftersom  For-  eU.  Bagpart 


161 


Bydel 


By« 


162 


byder  sig  m.Hag.IV.358.  jf.:  (de)  fLyUede 
omkring  fra  den  ene  vilde  Have  til  den 
anden,  eftersom  Frugten  modnede  og  bød 
siff  til.JVJens.TL.27.  2.  om  personer:  vise 
vUlighed  til  noget;  stille  sig  til  tjeneste.  Jeg 
bød  mig  til  at  fornøye  hende  i  Aften  . . 
med  en  sagte  Mvisiqye.Holb.Vgs.(1731).II. 
17.  Ew.VI.206.  han  skal  have  været  en  af 
de  første,  som  bød  ^  tU  (o:  meldte  sig 
som  frivillig ).VilhAnd.K.II. 17 5.  disse  Kvin- 
ders udfordrende  Byden-sig-til.-L^rMMw. 
UG. 195.  ogs.  (nu  næppe  br.):  driste  sig  til. 
vee  hver  den.  Menneske  eller  Dyr,  der 
vilde  byde  sig  til  at  standse  (hunden)  p&a. 
dens  Yei.Bahb.Fort.1.454.  En  Haandfuld 
Folk  byder  sig  nok  ikke  til  at  angribe 
en  heel  Armee.VSO.  f  Han  byder  sig  vel 
nok  til  (o:  han  lover  godt  nok).  „Siges  i 
daglig  Tale."  FSO.  Moth.B473.  8.9)  byde  ud. 
1.  (foræld.)  kalde  under  vadben.  i  Feidetid 
kunde  (friserne)  bydes  ud  til  Leding.ilfoift. 
DH.II.257.  2.  (nu  kun  dial.)  udfordre  til 
kamp.  VSO.  saa  bød  han  ham  ud,  og  ned- 
lagde ham  i  Tyekamp.Grundtv.Saxo.1.25. 
MDL.  Feilb.  Kvcernd.  3.  tilkendegive  om 
noget,  at  man  agter  at  afhænde  det.  Moth. 
B437.  Faderen  byder  sin  Datter  ud.  7-SO. 
gaarden  er  budt  ud  til  salg  j 

By-del,  en.  Tops.III.434.  de  nye  By- 
dele og  de  . .  ombyggede  Kvarterer  i  den 
indre  By. Pont.LP.VIII.205. 

Byde-maade,  en.  [II.l]  (ænyd.  d.  s. 
(DGrammat.II.377);  gram.)  bydende  maade 
(se  u.  II.  byde  1.5);  imperativ.  Lyngby. UB. 
114.  Wiwel.144.  Sal.  IX.  365.  -mand, 
en.  [II.6]  (nu  kun  dial.)  person,  der  udsen- 
des for  at  indbyde  folk  til  gilde;  bedemand. 
Levin.  Bregend.PG.90.  Feilb.  AarbFrborg. 
1918.92. 

m  Bydende,  et,  f  en.  uden  flt.  vbs. 
til  II.  byde  1  (og  2):  befaling.  Undseelse 
og  Frygt  for  Foragt  lægge  større  Baand 
paa  Mennesket  end  al  borgerlig  Bydende. 
Kraft.VF.126.  ||  nu  i  reglen  kun  efter  en  gen. 
at  følge  Fornuftens  'ByåQnåe.JSneed.1.56. 
Mynst.Tale.(1843).17.  ifølge  Testamentets 
ByåenåQ.Heib.Poet.VII.325.  Dyveke  vidste 
at  gjendrive  (indvendingerne)  med  Nødven- 
dighedens 'ÉyåenåQ.CBemh.III.319.  en 
Følge  af . .  Lovgivningens  'Byåenåe.Hørup. 
11.132.  EHenrichs.MF.II.105.  QP  Byder, 
en.  flt.  -e.  {af  II.  byde;  1.  br.)  1)  (til  II.  byde 
log2)  person,  dér  optræder  m.  myndighed. 
Hvor  bliver  han  af,  den  geniale  Byder, 
som  skal  lære  os  Lydighed  under  et  stort 
Maal?Rørd.(Kbh.^^U1913.2.sp.5).  2)  (til  II. 
byde  4j  person,  som  gør  et  bud.  Gram. 
Breve.ll. 

t  Byde-spil,  et.  [11.41  ^  navn  paa  et 
kortspil  (jf.  I.  Byde;.  VSO.  f  -staT,  en. 
[II.l  og  2]  herskerstav.    Rothe.KF.242. 

t  bydle,  v.  -ede.  {no.  bydla,  oldn.  bu91a; 
fra  mnt.  budelen  (af  budel,  pose),  jf.  ty. 
beuteln  samt  Vindbøjtel)  sigte  (mel),  byd- 
let  Meel,  flormel.  vAph.(l759).  f  Bydle- 
mel,  et.  flormel.  vAph.(1764).    f  -pose, 


en.  melsiqte.  smst.    f  -tøj,  et.  (jf.  ty.  beu- 
teltuch)  'sigtedug.    Fun1ce.(1801).L618. 

By-dreng,  en.  [2.i]  dreng,  der  gaar  by- 
ærinder (især  for  en  forretning).  Skomagb. 
15.  -erhTerT,  et.  erhverv,  der  drives  i 
en  købstad.  Englands  Velstand  hvilede 
.  .  paa  dets  By  erhverv.  Fridericia.  17  &  18 
Aarh.II.312.  Vort  Land.  ^*/2 1 904. 1 .  sp.4.  f 
-falden,  part.  adj.  „byfalden  Jord,  Jord, 

10  som  ligger  nær  ved  Byen,  og  ligger  altsaa 
beleilig  til  Dyrkning". FSO.  -foged,  en. 
(indtil  retsreformens  indførelse  1919)  under- 
dommer i  købstæderne,  tillige  politimester,  by- 
skriver  og  ofte  ogsaa  borgmester.  DL.6 — 8 — 11. 
at  forlige  en  Sag,  det  er  jo  at  stiæle  fra 
By eiosåen.Holb.GWJV. 2.  Han  skal  strax 
til  Byiogden  (o:  arresteres). Goldschm.II.50. 
Trap.ll.229.  SaVIV.303.  ||  (sj.:)  snorke 
som  en  Byfoged.  Wied.HCAnd.85A[( foræld.) 

20  om  dommeren  paa  bytinget  i  Kbh.  (indtil 
1771).  EHolm.DH.1660-1720.1.69.  SaVIV. 
304.  II  i  Kbh.  1902-1919:  den  embedsmand, 
der  besørgede  fogedforretningerne  i  civile 
sager  (eksekutioner,  udpantninger  m.  m.) 
(d.  s.  s.  tidligere  kongens  foged;.  LovNr. 
80''/sl902.§3.  -foged- fuldmægtig, 
en.  Schand. Fort.  140.  -foged -inde,  en. 
(sj.,  mest  spøg.)  en  byfogeds  hustru.  Wied. 
S.19L     -folk,  pi.  e'll.  (sj.)  et  (NatTid.^y^ 

30  1878.M.Till.l.sp.l.  Dangaard.Kultur.(1905). 
20).  i)  [l.i]  (sj.)  beboere  af  en  landsby. 
PMøll.I.303.  2)  [1.2]  beboere  af  en  købstad, 
mods.  Landboer.  Bahb.Tilsk.1791.391.  Hø- 
rup.1.69.  Bang.L.73.  -forsamling,  en. 
[l.i]  (i  Dragør)  forsamling  af  bymændene. 
Reskripter  osv.  for  1855,  udg.  afAlgreen-  Us- 
sing.(1861).124.  -forstander,  en.  [l.i] 
i  Dragør:  person,  hvem  ledelsen  af  forsk, 
offentlige   anliggender   er   overdraget,    smst. 

40  II  *  Sønderjylland:  kommuneforstander.  Trap. 
Slesvig.  (1864).  1. 73.  MMackeprang.  Nord- 
slesvig. (1910).  68.  S  -forvise,  v.  (dan- 
net efter  landsforvise)  (kongen)  Kan  lands- 
forvise; jeg  (o:  stodderkongen)  kan  byfor- 
Yise.Blich.IV.380.  -fred,  en.  (æda.  byfrith; 
foræld.)  den  særlige  fred,  som  skulde  herske 
i  købstæderne;  brud  paa  denne  fred;  om- 
raade,  inden  for  hvilket  denne  fred  gjaldt 
(en    stads  jurisdiktion).     ADJørg.  IV.  241. 

50  SaUlV.304.  -faldmægtig,  en.  (sj.)  by- 
fogedfuldmægtig. LovL.T.819.  CP  -fælle, 
en.  (1.  br.)  indbygger  i  samme  by.  Fride- 
ricia. A.41 9.  FFalkenstjeme.  Overs.  afHero- 
dot.I.(1897).90.  -foring,  en.  (næppe  br. 
i  rigsspr.)  købstadagtig  optræden.  AndNx. 
PE.II.23. 

I.  Byg,  en  ell.  et.  [by^  hyg.IIøysg.Anh. 
22.  (nu  kun  dial.  Biug.  Æreboe.24.  E8p.24; 
jf.Kort.51).  uden  flt.  (æda.  biug,  oldn.  bygg, 

60  oew5'.  beow,  korn;  besl.m.  II.  hygge;  grund- 
bet:  det  dyrkede  korn,  jf.  Korn  i  bet.  „byg"  \\ 
ordet  er  intk.  i  æda.  og  glda.;  fk.  (ved  ind- 
bydelse fra  Havre  og  Rug)  vtser  sig  først 
i  ænyd.  og  bliver  i  19.  aarh.  det  olm.  i  rigs- 
sp/-;jf-  Høysg.AG.38  og:  „Ogsaa  af  Fælles- 
kjøn  .  .  men  vel  sjeldnere".ievm.,   sml. 


m.    Reatrykt  "/,  1920 


11 


163 


Byg 


Bygde- 


164 


20 


Levin.Gr.1.44 ;  nu  især  intk.  i  dial.  (Sjæll 
Bond.93.  Esp.24),  jf.KortlSS)  I)  ^  korn- 
sorten Hordeum  L.,  især  H.  vulgare  L.  og 
dennes  underafdelinger:  toradet  bvg,  H. 
V.  distichum,  og  seksradet  byg,  H.  v.  po- 
lystichum.  Bygget  var  skudft  i  Ax.2Mos. 
9.31.  Bygget  var  færdig  at  meyes.Rolb. 
Kh.l023.  see  engang  hvor  tyk  Byggen 
staaT.sa.Jep.L8.  Byg  er  den  almindelige 
Sæd,  dog  allermeest  i  Siæland.E Pont. Atlas,  lo 
1.539.  man  veed,  hvorvidt  Byggets  Nord- 
grændse  strækker  sig.Ørst.VL166.  *Solen 
den  glimter  i  Mælk  og  i  Spand,  |  og  Byg- 
gen den  skyder  en  Alen. Aakj.BS.8 5.  naar 
Rugen  dræer  og  Byggen  skrider.i''feMr(m. 
IN. 98.  II  gold  byg,  vildtvoksende  bygart, 
Hordeum  murinum  L.  (jf.  Byggræs^.  J 
Tusch.108.  SaUIV.304.  ||  (især  dial.)  talem. 
og  ordspr.:  ros  ikke  byggen  i  blade  (jf. 
Bladbyg),  før  du  har  den  i  lade.  Moth.B481. 
Frem.DN.258.  Feilb.  Man  skal  høste  Byg 
i  røde  Rader,  og  Havren  i  sin  grønne 
Trøje,  da  faar  man  baade  Straa  og  Kjærne. 
Mau.3528.  Frem.DN.258.  Feilb. 1. 147. III. 3. 
2)  (koll.)  om  (de  af  tær  skede)  frøkorn  af 
byg  (1).  2Krøn.2.15.  Af  Bygget  brygger 
man  01,  man  giør  alle  Slags  Byggryn 
åerat.Baff.(178^.52.  Den  danske  Byg 
nyder  paa  alle  Handelspladse  den  største 
Anseelse.  CFaM^eW./S.^.  (hun)  strøede  sin  30 
Byg  paa  den  nøgne  JoTd.JVJens.Br.221. 
mange  Duer,  som  elske  Ærter,  (sulter 
hellere)  end  æde  ByggetCGram.Husduen. 
(1910).133. 

II.  Byg,  en.  [by-'q]  {egl.  vbs.  til  III. 
byge,  jf.  nt.  buke)  t)  f  som  vbs.;  især  i 
foro.  to  til  bygs,  vasketøj,  der  skal  byges. 
Moth.B484.  Møysg.S.206.  2)  (nu  1.  br.) 
lud,  hvori  tøj  byges;  især  i  forb.  lægge  tøj 
i  byg  olgn.     VSO.    Saaby.'' 

Byg-,  i  ssgr.  ['byg-]  især  af  I.  Byg; 
hertil  kan  dannes  en  stor  mængde  ssgr., 
hvoraf  kun  de  vigtigste  er  medtaget  ndf. 
II  af  anden  oprindelse  (dels  som  gengivelse 
af  ty.  bau-,  dels  som  sideform  til  Bygge-) 
er:  byg-fældig,  -herre,  -maade,  -mester, 
-værdig,  -værk,  -væsen,  -aal,  en.  [1.1] 
(zool.)  dværgrundorm,  der  angriber  byggens 
rodtrævler,  Tylenchus  Hordei.    Sal.VlI.440. 

By-gade,  en.  [1.^  (dial.)  gade  ell.  vej  50 
gennem  en  landsby.    Feilb.BL.61.    JVJens. 
SS.128. 

Byg-and,  en.  [I]  (dial.)  V  elm.  vild- 
and; Anas  boscas  L.;  graaand.  Moth.^B632. 
Kjærbøll.656(Thy).    Feilh.L147. 

By -gang,  en.  [2.i]  (1.  br.)  det  at  gaa 
(meget)  i  byen.  Moth.B467.  VSO.  Feilb. 
Il  om  at  gaa  byærinder:  VortHj.IV4.17. 

Byg-brand,  en.  [1.1]  ^  brandsvamp, 
der  angriber  byggen,  Ustilago  Hordei  (Pers.)  60 
ell.  Ustilago  Jensenii  Rostr.  Bostr.Flora.Il. 
27.  LandbO.1.435.  -bred,  et.  [1.2]  (æda. 
d.  s.  (AM.),  oldn.  byggbrauo)  brød,  bagt  af 
bygmel.  Her  er  en  liden  Dreng,  som  ha- 
ver fem  Bygbrød,  og  to  smaa  FiskcJo^. 
6.9.    Holb.Hh.I.144.     Det  ældste  Brød  i 


40 


Norden  har  . .  været  Byg-  og  Havrebrød. 
TroelsL.W.12     JVJens.NG.258. 

Bygd,  en.  [byq'd,  bygd]  (f  Bygde. 
Moth.B483.  —  ogs.  (m.  no.  form,  især  i  bet. 
2.1;;  Bøj(g)d  [bmi'fi]  Suhm.I.213.  Hauch. 
V.47.  t  Bøj(g)de:  Moth.B483.  Oehl.Lf. 
136).  (æda.  d.  s.,  oldn.  byg5,  afl.  af  II. 
bygge ;  i  ny  da.  ved  no.  paavirkning  ell.  gen- 
opt.  fra  æda.  ell.  glda.)  1)  (især  foræld.) 
d.  s.  s.  Bebyggelse  (1  og  2).  (nybyggerne) 
begyndte  at  „bryde  Bygd"  i  Urskovene. 
Wors.DanmarksKulturiVikingetiden.(1873). 
6.  Fast  og  sammenhængende  Bygd  har  i 
Stenalderen  ikke  strakt  sig  længer  mod 
Nord  end  til  de  store  svenske  Søer.iio- 
senb.1.7.  jf.:  Gentofte  Kommune  er  .  . 
en  mægtig  YiWahygå.Nystrøm. Gentofte. 
(1916).7.  2)  bebygget  omraade;  beboet  egn. 
2.1)  (efter  no.)  mindre  bebyggelse  uden 
landsbymæssigt  præg;  ofte  mods.:  ødemark. 
Pirups  Hvarre  er  ikke  blot  et  geografisk 
Mærke  eller  en  geologisk  Tradition,  men 
ogsaa  en  Bygd.Goldschm.VIII.274.  Da- 
nernes Hær  var  oppe  at  brænde  Byg- 
den.J0lr.SD.IV.43.  ||  især  om  norske  for- 
hold: mindre,  beboet  distrikt  ell.  kom- 
mune. Bygder  og  Gaarde.  Holb.Søhist.92. 
*Længe  var  |  Han  kiendt  i  Bygden.Zet- 
litz.NH.34.  der  var  langt  til  alle  Bygder. 
Hauch. II. 316.  2.2)  (genopt.  fra  glda.  ell. 
laant  fra  no.  i  nyere  tid;  især  brugt  af 
sprogrensere)  beboet  egn;  landdistrikt 
(især  mods. :  Byj.  En  Linie  nordfor  Flens- 
borg vilde  have  overgivet  disse  Bygder 
til  Tyslsland.Hejmdal.N8l869.1.sp.l.  Blikket 
faldt  paa  ham,  naar  der  var  Tillidsposter 
at  besætte  i  Bygden.Thyreg.S.2S0.  Efter 
1870  . .  er  Avislæsning  (i  Japan)  bleven 
en  sand  Lidenskab  saavel  i  By  som  i 
Bygd.  IBondesen.  Jorden  rundt.  (1891).  370. 
2.3)  (genopt.  fra  glda.  æda.  byga;  især  for- 
æld.) større  landomraade,  der  (admini- 
strativt) udgør  en  helhed  for  sig;  del  af  et 
landskab  (ofte  d.  s.  s.  Syssel;  jf.  V Dahle- 
rup .JyskeLov. (1919). 89).  Finved,  Værend 
o.  fl.  Bygder,  som  med  Tiden  fik  Fælles- 
navnet „de  smaa  hande.^ Ottosen.VH.1.46. 
JohsSteenstr.DS.54.  (Nordsjællands)  bygd 
er  begrænset  af  Sælands  Nordstrand,  Ros- 
kildefjord og  Øresundskoven.  IT  yCZates. 
(Aarb.1916.12).  Dansk  Bygd.  Gravl.(bogtitel. 
1917).  jf.:  *Kong  Harald  hilsed  venlig,  | 
og  spurgte  Bygd  og  Navn.  |  Sig  nævnede 
han  Audun  og  Øfjord  sin  Stavn.Ploug.1.342. 
samt:  Briigge  . .  der  i  det  fjortende  Aar- 
hundrede  var  de  frie  flamske  Bygders 
HoYedstad.Brandes.XI.208.  2.4)  (poet,  1.  br.) 
landsby  (sml.Moth.B483).  *Selv  vandrea 
hun  dog  flittigt  |  I  Bygderne  om.Winth. 
HF.41.  (jf  2.1;.  Bygde-,  i  ssgr.  ["bygda-, 
'byqda-]  (kun  i  skr^tspr.  (især  hos  sprog- 
rensere) ell.  brugt  om  ældre  tiders  ell.  norske 
forhold)  af  Bygd,  især  af  Bygd  2.i  og  2; 
hertil  kan  dannes  en  stor  mængde  ssgr.  m.  bet. : 
landskabs-,  landkommune-  (mods.  By-^;  kun 
de  vigtigste  er  medtaget  ndf,  som  eks.  an- 


165 


Bygdeborg 


Bygfr« 


166 


føres  i  øvrigt:  Bygde-Patriotismen  er  Hjem- 
mefødninff  (i  Bajern).  FrNiels.  R.  II.  333. 
(den)  nordgermaniske  Folkeæt  med  samme 
Tungemaal . .  Sæder  og  Skikke,  selvfølge- 
lig med  BygdeforskelSgheder.CFiVvAoiw. 
Danmarks  Statsforfatning.(1891).l.  (ae  rus- 
siske frisindede)  attraar  og  haaber  Selv- 
styre under  Bygdevælde.  J5rawÆes.X  577. 
Bygde-  og  Stammehøvdinger  siger  Lov 
og  stiUer  Trætte  (hos  germanerne). Ottosen. 
VH.I.21.  -borg,  en.  [2.i]  (foræld.;  især 
om  no.  forhold)  d.  s.  s.  Bondeborg.  HOlr. 
Absalon.(1908).1.141.  8aUIV.307.  -lage«. 
-lav,  et.  [2.i]  (ænyd.  d.  s.  (PClaussøn.Snorre. 
(1633). 73),  oldn.  byg9a(r)lag;  efter  no.; 
foræld.,  1.  br.)  om  norske  forh.:  sammenslut- 
ning af  indbyggerne  i  en  bygd  (ell.  flere 
bygder);  ogs.:  bygd  f2.ij.  VSO.  Ingolf  blev 
. .  som  en  Høvding  i  Bygdelaget  og  fo- 
restod den  fælles  Gudstj  eneste.  iJJ^ffoim. 
DanmarksHistorie. (1884). 25.  Bøjgdelag. 
Moth.B483.  Oehl.HK.123.  -maal,  et.  (1.  br.) 
landskabsmaal ;  dialekt,  (kongen)  var  Tolk, 
naar  hans  Biskop  prædikede  paa  et  Byg- 
demaal,  som  Tilhørerne  ikke  helt  forstod. 
FrNiels.EH.II.119.  Selmar.^TS.  -politik, 
en.  (1.  br.)  politik,  der  kun  har  en  enkelt 
landsdels  tarv  for  øje;  snæversynet  politik. 
Tops.  III.  96.  -ting,  et.  (ogs.  (i  bet.  1) 
Bøjgde-.  Moth.B483.  Baden.JurO.I.80).  (for- 
æld.) I)  [2.i]  om  norske  forhold:  herredsting. 
VSO.  MO.  2)  [2.8]  (glda.  d.  s.)  Syslet  hed 
ogsaa  Bygd  og  Sysseltinget  Bygdeting. 
JohsSteenstr.DS.54. 

I.  Byge,  en.  [^hyQ,højtid.ell.prov.:^hy(ia] 
hf e.Uøysg. AG.  144.  (^  Boje,  Bøje.  vAph. 
(1759).  V'SO.I.427.438.).  flt.  -r.  {jf.  holl.  hui 
(buie),  nt.  b6(je);  oprindelse  usikker)  1)  (nu 
især  ^)  heftigt  vindstød  (ofte  m.  paaføl- 
gende regn);  kastevind,  (da  vi)  seylede 
langs  Langeland,  kom  een  Bye,  som  ka- 
stede vores  aabne  lagt  paa  Siden,  saa  den 
blev  mesten  fuld  af  Ysiii6..Æreboe.40.  Ar- 
chivSøvæsen.1.85.  Weilbach.NS.13.  Scheller. 
MarO.  II  hvide  byger  {efter  eng.  white 
squalls)  meget  hurtig  optrækkende  byger.  Sal. 
111.923.  stille  byger,  (især  spøg.)  mellem- 
rummene (pavserne)  ml.  paa  hinanden  føl- 
gende byger,  smst.924.  2)  kortvarig  nedbør 
(især:  regn),  ofte  af  uvejrslignende  karakter, 
ledsaget  af  stærke  vindstød  (jf.  Regn-,  Tor- 
denbyge^. Høysg.  A G.  144.  Bagges. V.  269. 
han  ansaa  Uvejret  for  en  blot  forbigaa- 
ende  By ge.Blich. 1. 448.  *en  Byge  velgø- 
rende Regn.PMøll.1.118.  *Her  kun  en  Byge 
listig  overfalder,  |  Tordnen  kun  knalder. 
Bødt.205.  Eftersommerens  Byger  har  ikke 
kunnet  bøde  paa  den  lange  Regnløshed.So- 
gan.II.12.  ||  (overf.)  (en)  forrygende  Storm 
. .  kommer  fygende  med  Byger  af  Sten  og 
Sand.ZnMdEasm.Dj0.77.  der  er  faldet  en  hel 
byge  af  ordener  i  anledning  af  jubilæet  j  om 
en  udskældning :  IIjortø.ITJ.145.  (sj.:)  en  Byge 
af  FoTa.Tgelse.Schand.BS.393.  3)  sky,  der 
giver  en  byge  (2).  *Stormen  jog  en  Byge  ad 
Himmelen  fiem.Ploug.1.332.  der  sidder  by- 


ger rundt  om  j  II.  byge,  v.  ['by(q)8] 
-ede.  «M0;  af  1.  Byge)  1)  GJ  (1.  br.)  til 
1.  Byge  2:  regne  i  byger;  falde  som  en 
byge.  da  Vinterens  Tid  endelig  var  omme, 
og  Blæst  havde  blæst  og  Bygerne  byget. 
JVJens.NG.198.  (overf.:)  den  milde  Sorg 
. .  der  byger  som  ffimlens  Regn,  hvor  og 
naar  den  xil.  PEBenzon.H.283.  fra  Maj  og 
til  hen  i  August  byger  det  ind  over  Klip- 

10  perne  med  smaa  delikate  SøkongeT.Knud 
jRasm.MB.19.  ||  (jf.  bet.  2;  s/J  en  bygende 
Septemberdag.  Rose  Bruhn.  Vnder  Hjemmets 
Tag. ( 1905 ).85.  2)  (sj.)  til  I.  Byge  3;  upers.: 
trække  op  med  byger,  det  bygede  op  i 
Syd.Tolderl.F.II.206. 

III.  byge,  v.  ['by(q)8]  (ogs.  bøge.  vAph. 
(1759).  ECAnd.VIII.176.  Kværnd.).  -ede. 
vbs.  -niril;  (AThomsen.TechniskChemi.(1883). 
557.    Vare  L.'' 136.    Kværnd.),   jf   II.    Byg. 

20  (ænyd.  d.  s.  og  høge ;  fra  mnt.  buken,  jf.  ty. 
bauchen,  båuchen,  eng.  buck;  nu  kun  dial. 
(foræld.)  og  fagl.)  behandle  ( vaske- )tøj,  garn 
olgn.  m.  hed  lud  (især  af  bøgeaske),  (der 
stod)  en  Balle  med  Aske,  der  skulde  ble- 
ven brugt  til  at  byge  Klæder  laed.Tode. 
(Iris.l792.II.280).  Hallager.lOO.  der  blev 
vasket  og  byget  Tøi.CBemh.VII.169.  jeg 
bøgede  Garn  deT.HCAnd.II.324.  Det  gro- 
vere Tøj  som  Folkelagen  og  sligt  „byges" 

å)  endnu  gerne  paa  hajidet.VortHj.IV4. 24. 
Sal.III.92o.  II  t  overf:  bagvaske.  *man- 
gen  Sladder-Taske,  |  Som  nok  paa  andre 
har  at  bøge  og  at  ya.ske.Helt.Poet.170. 

Byge-,  i  ssgr.,  dels  til  I.  Byge,  dels 
(nu  I  br.  ell.  foræld.,  jf  Kalk.I.310)  til  IH. 
byge.  -aske,  en.  [III]  (Kalk.I.*45).  Feilb. 
-balje,  en.  [III]  balje  olgn.  til  at  skylle  tøj 
i  efter  bygningen.  (Kalk.I.310).  VSO.  -kar, 
et.  [III]  d.  s.  s.  -saa.  (Kalk.1.310).  VSO.  MO, 

40  Bøgekar./fvcemd.  -kast,  et.  [I.l]  ABecke. 
44.  Drachm.STL.267. 

Bygel-hom,  et.  ['byqal-,  'by-'qal-] 
(efter  ty.  biigelhorn,  jf.  fr.  bugle ;  foræld.) 
d.  s.  s.  Buglehorn.  (man)  hørte  Bygelhor- 
nenes  Marsch  nede  i  GaaTden.Rist.S.268. 
SMich.Æb.l68. 

Byge-lnd,  en.  [III]  Moth.B483.  MO. 
-saa,  en.  [III]  stor  tønde  ell.  kar  til  byg- 
ning af  tøj.  Moth.B484.  Høysg.S.206.  MO. 

50  -toiide,  en.  [III]  d.  s.  s.  -sak.  (Kalk.I.310). 
VSO.  D&H.  -vejr,  et.  [1.2]  »Matroserne 
iblant  |  Ved  Byé-Veir  en  Eed  opspandt. 
Carst.Verv.144.  Det  havde  været  Bygevejr 
med  ruskende  Regnskyl.Schand.TF. 1.261. 
VilhAnd.AD.108.  jf. : Hvor  er  en  saadan  By- 
gevejrs-Aften stemningsfuld.  Drachm. 
HI. 27  5. 

Byg-flne,  en.  [I.l]  (zool.)  insekt,  hvis 
larve  angriber  byggens  blomster,  Chlorops  tæ- 

60  niopus.  Frem.DN.716.  -fra,  et.  [I.l]  (dial.) 
i  flt.,  om  frøene  af  forsk,  (ukrudts)planter 
blandt  sæden,  fx.  om  frø  af  agerkaal,  Bras- 
sica  campestris  L.  (J  Tusch. 290),  af  ager- 
sennep, Sinapis  arvensis  L.  (smst.227.341), 
samt  spergel,  Spergula  arvensis  L.  (smst. 
234) ;  jf.  Kornfrø.  Høysg. S. 342  (se  u.  Ager- 


Il* 


167 


Byg^fng:! 


bygge 


168 


Jynx 
subst 


kaal^,  -fagl,  en.  [I]  \  vendehals, 
torquilla  L.  KjærbøU.113.  -fæld, 
(til  bygfældig;  jur.,  foræld.)  1)  m.h.  t.  byg- 
ningsværk: det  at  være  bygfældig.  Baden. 
JurO.1.78.  MO.  2)  bøde  for  at  lade  en  byg- 
ning forfalde.  OecMag.V.33.  Stampe.II.313. 
CP  -fældig,  adj.  {amyd.  d.  s.;  efter  ty.  bau- 
fållig;  1.  &r!)  om  bygninger:  forfalden;  brøst- 
fældig. Hvor  Kirken  Bygfældig  er,  der 
skal  alle  Veje  søges  Tienden  paa  det  høje- 
ste at  opsette.DL.2—33—20.  ÉFlindt.Qlimt. 
(1903).25.  Omsider  blev  Gammel  Vartov 
saa  bygfældig,  at  Hospitalet  ikke  saa  sin 
Fordel  ved  at  beholde  den.Nystrøm.Gen- 
tofte.(1916).272. 

I.  Bysée?  subst.  {æda.,  oldn.  byggi;  egl. 
vbs.  til  1.1.  hygge;  nu  kun  dial.)    i)  bebyg - 

Selse;   bygning,    om   de   have   Vce  Aars 
iævd  paa  deris  Bygge. DL. 5 — 10 — 54( efter 
JyLov.1.47).  Feilb    ^'   -    •  -       - 

Feilb.IV.80. 

II.  bygge,  V.  ['byga,  l.br.^høQQ]Høysg.AG. 
108.  pr  æt.  -ede  ell.  (nu  kun  dial.)  -de  (Ruth.4. 
ll(Chr.VI).  Thorsen.109.  KoH.102) ell. (poet.) 
-te  (SalmHj.433.1.  Eio.(1914).I.179.);  part. 
-et  ell.  (nu  kun  poet.  ell.  dial.)  -t  (DL.3 — 13 — 
35.  Ew.(1914).1.64.  Ho8tr.Q.192.  Feilb. 
Thorsen.109).  vbs.  (næsten  kun  i  ssgr.)  -else 
(BMøller.Livius.1.432.  AOlr.(Dania.l.260)) 


ris  Tofte,  der  bygte  eve.DL.3—13—35.  (de) 
byggede  sig  de  Steder,  som  nu  ere  øde. 
Job  S. 14.  2.2)  (foræld.)  bosætte  sig  i  ell.  paa; 
befolke;  opdyrke.  Helgeland  ..  maa  an- 
tages at  være  blevet  bygget  søndenfra. 
Rosenb.LSS.  Mange  af  dem  drog  op  over 
Fjeldene.. og  byggede  Norge. JV Jens. Br. 
281.  jf:  (man  har)  i  de  historiske  under- 
søgelser af  folkeminderne  arbejdet  sig 
10  frem  i  hidtil  ubetrådte  egne,  og  .  .  la^ 
god  grund  til  deres  fremtidige  byggelse. 
AOlr.(Dania.I.260).  2.3)  f  i  udtr.  bygge 
søen  {efter  ty.  die  see  bauen)  færdes  paa 
havet;  holde  søen.  vores  Fahrtøys  Uskikke- 
lighed til  at  holde  eller  bygge  Søen  i 
haardt  \eiY.Æreboe.l92.  2.4)  {efter  ty.  ein 
bergwerk  bauen)  m.  h.  t.  bjergværk  ell. 
grube:  drive;  udnytte  (jf.  bygværdig, 
^  ,  Bjergbygning  2^.  FSO.  2.5)  bringe  orden 

)  beboet  egn;  bygd.  20  i  (styrelsen  af  et  land);  indrette  (samfunds- 
mæssigt). *Landet  han  mon  bygge  hver 
Dag  med  Lov  og  Eet.Oehl.HK.97.  sa.VM. 
21.  *(hun)  Som  Heder  rydded,  og  som 
Landet  hyggeå.Grundtv.PS.II.127.  nu  kun 
iordspr.:  med  lov  skal  man  land  bygge 
(efter  begyndelsesordene  af  JyLov.;  se  VDah- 
lerupJyskeLov.(1919).42f.).  Mau.5561.  Ar- 
laud.259. 
3)  opføre  fra  grunden  af.  3.1)  opføre 


ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  L  Bygge,  Byggeri,  {æda.  30  (huse,  mure  osv.)  af  mur-  ell.  tømmerværk 


byggiæ,  oldn.  byggja,  byggva,  bo  paa  et 
sted,  bebygge,  befolke;  egl.  afl.  af  V,  bo) 

1)  (især  poet.  og  højtid.)  have  sin  bolig, 
bo  paa  et  sted  (jf.  Indbygger j.  I.1)  i  egl. 
bet.,  om  levende  væsener.  *Landet  fyldes 
(o :  gid  landet  maa  fyldes)  op  med  Fromme, 
I  Som  bygge  under  ChTistiaii.Ew. (1914). 
1.108.  *Guds  Fred!  hvor  I  bygge,  |  Paa 
Mark  og  i)HSiF\æld.Grundtv.PS.V.162.  *Min 


olgn.  da  byggede  Abraham  der  et  Alter. 
lMos.22.9.  de  gode  Mennesker,  som  bygge 
Villa  ved  ll&yet.HCAnd.Breve.II.617.  *I 
Stæderne  hersker  den  travle  Kløgt,  |  dér 
blive  de  store  Fabrikker  hygt.Kaalund.llO. 
den  første  (hængebro)  byggedes  i  1796  i 
Nordamerika.Oo/lB.i-Zi.97.  bygge  luft- 
kasteller ell.  kasteller  i  luften,  se  (Luft)- 
kastel.   II  m.h.t.  byer:  grunde;  anlægge. 


Borg  den  staaer  forladt,  |  Der  Uglen  ro-  40  han  byggede  en  Stad.iilfos.4.i7.   førend 


lig  bygger  |  Ved  Dag  og  ved  Nat.TFinfA 
KF.148.  *i  den  store  Stad,  bag  trygge  | 
skjærmende  Volde,  er  godt  at  by gge.Æaa- 
lund.84.  8chand.SD.18.  *Skoven,  |  hvor 
Vilddyret  hyggev.Drachm.RR.22.  *( folkets) 
bedste  Mænd  er  borte,  men  fra  Gravene, 
hvor  de  bygger,  |  kommer  de  til  os.Rørd. 
GK.^II.104.  Om  Dværgfolkene  end  ikke 
bo  i  Huler,  bygge  de  dog  i  lave  Hytter. 


Hamborg  blev  hygt.nolb.Kand8t.V.2.  det 
302  Aar  efter  Roms  By ggélse.RMøller. Li- 
vius.1.432.  nu  næsten  kun  i  ordspr.:  Rom 
blev  ikke  bygget  paa  een  dag  (o:  der  skal 
tid  til  velgjort  arbejde).  Mau.1105.  Oehl. 
XVI. 57.  FalM.IL.II.517.  jf.:  Rom  blev 
ikke  bygt  paa  en  'Y:\me.Rolb.LSk.IV.2. 
II  (bibl.)  d.  H.  8.  bygge  op  (igen),  jf.  u.  bet. 
6.1.    (staden)   skal  være  en  Dynge   evin- 


JohsSteenstr.Etnografien.(1902).7.   ||   især  i  50  delig,   den   skal  ikke  bygges  ydermere 


forb.  m.  bo.  aUe  og  een  hver  . .  som  bygge 
og  boe  udj  vort  Rige  I)ajimaik.DL.Fort. 
*Under  dine  Vingers  Skygge,  |  Herre,  lad 
mig  bo  og  hygge.SalmHj.618.1.  Qrundtv. 
SS. 1.70.  paa  den  lille  Gaard  byggede  og 
boede  Herman  og  E]isaheth.HCAnd.lV. 
325.  1.2)  (overf.)  om  andre  ting  end  levende 
væsener:  være  til  stede;  have  sin  plads; 
forefindes.^Laå  Kraft  og  Held  i  Landet 


5Mo8.13.16.  Neh.2.5(Chr.VI;  se  u.bet.  e.ij. 
I)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  arbejder,  der  udføres  af 
jord  ell.  i  jorden.  Da  byggede  Salomo  en 
Høi.lKg.11.7.  de  bygde  (1871:  opførte; 
sig  ogsaa  høye,  og  støtter  og  lunde.smsf. 
14.23 (Chr. VI).  (han)  byggede  Volde  og 
FoTska.iiåsmnger.Mynst.Kronb.12.  jf.  Byg- 
ningsingeniør, Vej-,  Vandbygning.  3.2) 
om  dyrs  forfærdigelse  af  boliger.  *(træet) 
hy gge.SalmHu8.481.5.  *i  denne  Lund,  hvor  eo  Hvorunder  ingen  Fugl  sin  trygge  Rede 


Skiønhed  hy ggeT.Bagges.V.  178.  *Hvor  Li 
vet  boer  idag,  I  Imorgen  Døden  bygger. 
Ing.RSE.VII  132.         ^  ^ 

2)  egl:  bringe  i  beboelig  stand.  2.1)  (nu 
kun  bibl.)  forsyne  med  bygning(er);  be- 
bygge. Alle  Mænd  skulle  gierde  for  de- 


hyggeT\Ew.(1914).I.151.  *Er  det  kun  Drift 
hos  Bæveren,  at  bygge  |  Sig  Hytte,  Bien 
Celle,  Fuglen  Rede?0ehl.XII.23.  *Lærken 
blandt  Gravene  bygger  sin  B,ede.Blich.D. 
1.126.  Himmelens  Fugle  byggede  (1819: 
giorde^  Rede  i  (træets)  Giene.Luc.13. 19 


169 


bygge 


bygge 


170 


(1907).  (bierne)  begynder  straks  med  at 
bygge  Celler  fra  oven  af  i  Kuben  ned 
eneT.Brehm.DL.IIL348.  Biavl.92.  3.3)  uden 
obj.:  bygge  hus  ell.  bolig.  *Lidt  det  kun 
baader,  at  Mesteren  Huset  opbygger,  | 
Bygger  ej  Herren  med  ham  og  dets 
Grundvold  betrygger.  SalmHj.  44.1.  *En 
bygger  for  at  rive  ned.  Hoib.Stu.III.  5. 
*( fuglene)  kappes  daglig,  to  og  to,  )  At 
bygge,  hvor  de  best  Tkan  hoe. Stub. 68. 
*Hvor  Sangersken  bygger,  |  Og  qvidrende 
røber  sin  Reåe.Etv.II.53.  *„Det  er  et  fa- 
gert Slot."  I  „Ja,"  svared  en  Dannerkæmpe, 
„Kong  Volmer  bygger  goåfHauch.SD.Il. 
318.  han  tænker  paa  at  bygge  (o:  lade  op- 
føre et  hus)  I  ||  bygge  paa,  være  i  færd 
m.  at  bygge.  Salomo  byggede  paa  sit  eget 
Huus  tretten  Aa.r.lKg.7.1.  *I  Lunden,  hvor 
din  Ven  paa  Palmehytten  hygger. Ew. III. 
10.  talem.:  bygge  paa  helvede,  se  Hel- 
vede. 3.4)  i  forb.  m.  paa:  op/iørc  et  bygnings- 
værk paa  et  vist  grundlag;  oprejse  (noget) 
paa  (noget),  en  forstandig  Mand,  som 
byggede  sit  Huus  paa  en  Kiippe.Matth.7. 
24.  Stampe.I.133.  bygge  (sit  hus)  paa 
sand,  se  Sand.  ||  (overf.)  støtte  ell.  grunde 
noget  paa  noget  andet,  de  tilforladelige  Me- 
moires,  han  har  bygget  sin  Historie  paa. 
Holb.DH.III.al «.  Jeg  veed  ikke,  paa  hvad 
Grund  de  bygge  denne  Sætning,  som  ikke 
kan  bevises  af  Fororåningen.  Stampe. II. 
343.  min  uafhængige  Overbevisning,  byg- 
get paa  de  Grunde,  som  jeg  paa  vedkom- 
mende Steder  har  fremsa.t.Engel8t.Phil.  riii. 
Kierk.V.21.  netop  derpaa  bygger  jeg  det 
bedste  Haab  om  at  faa  Dem  paa  ret  Køl 
igen.SvLa.FruG.53.  \\  uden  obj.;  dels:  have 
til  forudsætning;  gaa  ud  fra.  Den 
etiske  Dom  om  min  Handling  bygger  paa, 
at  Handlingen  virkeligt  er  min  Handling. 
Høffd.E.94.  dels:  stole  paa;  regne  med. 
*Ingen  paa  sin  Styrke  bygge,  |  Mens  han 
gode  Dage  har. S almHj. 2 01.1.  ellers  er  intet 
mindre  at  bygge  paa  end  Vind  og  Vejr- 
hgt.Eolb.Vgs.(1731).I.6.  Mandfolck  er  icke 
at  bygge  psia..sa.Tyb.IV.10.  Stub.43.  *Saa 
skal  jeg  aldrig  skue  |  Det  Haab  opfyldt, 
hvorpaa  jeg  byggede  saa  tryg.l4^ess.3. 
Grundtv.SS.IIL130.  *Paa  ham  Du  bygge 
kan  med  sikker  Tillid. Hauch. DV.  1.193. 
Hvem  kan  bygge  paa,  hvad  hun  siger  i 
den  Tilstand  hun  er.Hrz.VI.129.  3.5)  (I  br.) 
overf.:  indrette;  foranstalte  (jf.  ndf. 
u.  bet.  6.1:  bygge  opj.  Han  giorae  i  sin 
Tid  mange  gode  Anstalter,  og  man  seer 
endnu  alt  det  at  staae  ved  Magt,  som  han 
byggede. F(SO.  hiin  Tid  . .  var  saa  uerfaren 
og  uhjælpsom,  naar  noget  Nyt  skulde 
bygges  og  ordnes.Allen.1.8.  ||  (bibl.)  m.  h.  t. 
personer:  give  trivsel  og  lykke,  dersom 
de  lære  mit  Folks  Veie  . .  da  skulle  de 
bygges  midt  iblandt  mit  Fo\k.Jer.l2.16. 
Endnu  vil  jeg  opbygge  dig,  og  du  skal 
bygges,  du  Israels  tiomfml  smst.31.4. 


igien  (1871 :  skal  blive  dig  en  Opreisning^ 
imod  dine  synder  (o :  i  st.  f.  synden  skal 
du  faa  lykke).Sir.3.13(Chr.VI).  samt:  *En 
værdig  Hyrde  (o:  om  en  j)ræ8t)\  —  Gud 
hans  Hytte  byggeri  —  |  Hans  Hiord!  — 
hans  Chloris!  —  hans  Lyksalighed  lÆw. 
(1914).1.135. 

4)  forfærdige  ell.  tildanne  noget  (ved  sam- 
menføjning af  enkelte  dele).  4.1)  (især  fagl.) 

10  i  egl.  bet.  i  Noahs  Dage,  der  Arken  byg- 
gedes (Chr.  VI:  hereddes).lPet.3.20.  *Hvo 
bygger  det  Skib,  der  fra  Verdens  0  | 
Kan  seile  til  Himmerigs  Forte?IIauch.SD. 
1.54.  Baaden,  hvorpaa  der  byggedes,  og 
hvorunder  man  havde  sat  Stivere. Hauch. 
VI.260.  *I  skulde  |  Bygt  denne  Sarkophag 
af  rød  'Por^yr.Recke.BB.56.  Flere  meget 
bekj endte  Orgeler  bleve  byggede  i  denne 
Feriode.OpfB.UII.534.  gode  Violiner,  han 

2»  selv  byggede  og  ombyggede.  BiogrLex. 
XVIII.374.  den  mægtige  Armstol,  den 
gamle  Straffedommer  i  sin  Tid  havde 
ladet  bygge  tU  sit  vældige  Korpus-OSww^'. 
SS.81.  (han)  har  bygget  Buster  af  J.  B.  og 
Etatsraadinde  M.FoU°/3l919.8.sp.4.  det  var 
en  vanskelig  Sag  at  bygge  et  godt  og  virk- 
somt Mikroskop.GadsMag.1918/19.590.  jf. 
spøg.):  hvilken  skrædder  har  bygget  det 


Thi  barmhiertighed  imod  en  fader  skal 
ikke   glemmes,  og  det  skal  bygges  dig 


jolesæt?  i  hans  tøi  er  altid  elegant  byg- 

30  get  I  II  bygget  aksel,  bygget  krum- 
tap, 0  aksel,  krumtap,  som  er  sammensat 
af  flere  stykker.  Scheller.MarO.  4.2)  (overf.) 
udtænke;  konstruere;  komponere.  *hvor 
dristig,  højt  og  stolt  |  End  vi  vore  Planer 
hygge.SalmHj.458.2.  Af  alle  Heibergs 
VauaevUler  er  De  Uadskillelige  den  bedst 
hyggede.Brandes.I.470.  et  digterværk,  der 
er  bygget  over  middelalderens  folkeviser  i 
4.3)  skabe,  (bibl.:)  Gud  Herren  byggede 

ii  af  det  Ribbeen,  som  han  havde  taget  af 
Mennesket,  en  Ma.ndmde.lMos.2.22.  "Frem- 
deeles  siger  (gud),  min  Stemme  bygte 
5orden.Ew. (1914). 1.174.  i|  nu  kun  i  part. 
bygget  brugt  som  adj.,  især  i  forb.  som 
godt  fdaarligt  osv.)  bygget:  som  har  en 
god  (osv.)  legemsbygning;  som  er  godt  (osv.) 
skabt,  uagtet  hun  endnu  seer  ganske  smuk 
ud,  saa  er  hun  dog  i  Grunden  slet  bygget. 
Hauch.IV.437.  Han  var  . .  slank  og  flint 

50  bygget,  meget  mørklad en.jKtcr/c.FI.55.  Et 
superbt  bygget  Fmentvmmer.Schand.TF. 
11.126.  Drachm.DG.67.  jf.  (sj.):  dette  alle- 
rede byggede  (o:  udviklede)  Bryst  (o:  paa 
et  nyfødt  oam).SMich.HB.13.  (overf.)  m.  h.  t. 
aandsbeskaff enhed :  (han)  var  udentvivl  selv 
af  Naturen  nærmest  bygget  som  Kjøbmand. 
Barfod.(IllTid.^^liil872.1.sp.3).  Hun  var., 
bygget  af  det  Stof,  som  man  særlig  finder 
der,  hvor  Livets  Krav  kæmper  en  daglig 

60  Kamp  mod  den  haarde  Natur.DrocAm.S/S'.S. 
5)  opretholde;  holde  ved  magt.  5.1)  (nu 
kun  bibl.  og  relig.)  opretholde  i  samme  til- 
stand; holde  ved  lige.  at  hånd  (gaarden) 
aarligen  bygger  og  forbedrer.Di.^ — 12 — 
4 — 5.  Jeg  vil . .  bygge  (1871 :  har  bygget^ 
din  (o :  Davids)  throne  fra  slægt  til  slægt. 


171 


Bygge- 


Byggeri 


172 


Fs.89.5(Ghr.VI).  *Bygge  Guds  Kirke,  op- 
lyse hans  Folk,  |  Det  er  din  (o-.Mlligaan- 
dens)  Genung-SalmHj. 408.1.  5.2)  (bibl.)  op- 
retholde en  slægt  olgn.;  formere;  forplante 
(jf.  u.  bet.  6.1:  bygge  op).  Sarai  sagde  til 
Åbram  . .:  Kjære,  gak  til  min  Pige,  maa- 
skee  jeg  kunde  bygges  ved  hendeJMos. 
16.2. 

6)  særlige  forb.  m.  adv.  6.1)  bygge  op.  1. 
opføre  (en  bygning  olgn.).  Kong  Frid.  IV. 
bygde  mange  nye  Landsbyskoler  op.  F/SO. 
(jf.  bet.  4.1  :J  Skal  man  bygge  en  Motor 
op,  maa  man  have  Jern,  Staal.GadsMag. 
1918-19.171.  nu  især  (mest  i  forb.  m.  igenj 
om  genopførelse  af  ødelagte  bygværker:  da 
sende  du  mig  .  .  til  mine  Fædres  Begra- 
velsers Stad,  at  jeg  maa  bygge  den  op 
(Chr.VI:  bygge  åen).Neh.2.5.  Kristians- 
borg  slot  er  nu  endelig  bygget  op  igen  \ 
2.  (overf.)  bringe  i  stand;  stille  paa  benene. 
Jeg  tager  til  Afrika  og  prøver  at  bygge 
en  Forretning  op  igen.Éjemniet.1913.467. 
sp.l.  hans  eftermand  ødelagde  alt,  hvad 
han  i  mange  aar  havde  bygget  op  (o :  frug- 
terne af  hans  arbejde)  \  3.  (bibl.)  give  triv- 
sel og  fremgang  (jf.  u.  bet.  S.i).  de  agte 
ikke  paa  Herrens  værk  . .  han  skal  ned- 
bryde dem  og  ikke  bygge  dem  op  (Chr. 
VI:  bygge  dem).  Ps.28.5.  4.  (bibl.)  for- 
plante; give  afkom  (jf.  bet.  5.2).  gak  ind  til 
hende,  at  hun  maa  føde  over  mine  Knæ, 
at  ogsaa  jeg  maa  bygges  op  ved  (Chr.VI: 
opbygges  td)  hende. lMos.30. 3.  6.2)  bygge 
til.  1.  bygge  (noget)  som  tilbygning  til  noget 
andet.  Moih.B487.  denne  fløj  er  først  se- 
nere bygget  til  j  2.  (uden  obj.)  udvide  et  hus 
ved  tilbygning,  (naar)  en  Mand  bygger  en 
Fløi  til  sit  Huus,  saa  siger  man  ikke,  han 
opbygger  en  Fløi,  men  han  bygger  til. 
-  Kierk.IX.202. 

Bygge-,  i  ssgr.,  i  reglen  af  II.  bygge 
3.1,  i  mange  tilfælde  vekslende  m.  Bygnings-, 
jf.  Bygge-emne,  -fag,  -fare,  -fond  osv.;  jf. 
Byg-  1]  til  II.  bygge  3.i  kan  dannes  en  stor 
mængde  ssgr.;  udeladt  er  fx.:  Bygge -ar- 
bejde, -hjælp,  -materiale,  -parcel,  -raseri, 
-sagfører,  -selskab,  -servitut,  -sum,  -svin- 
del, -udvalg,  -virksomhed,  -bank,  en. 
bank,  der  giver  laan  til  byggeforetagender. 
Sal.II.5U.  -bedding,  en.  [II.4.i]  ^  bed- 
ding til  at  bygge  skibe  paa.  TeknMarO.lO. 
GJ  -enine,  et.  (jf.  Bygningsemne^.  Troels 
L.II.83.  Cement  er  blevet  et  almindelig 
benyttet  'Byggeæmne.Gnudtzm.IIusb.68.  || 
(overf.)  et  Utal  af  meget  smaa  Kugler, 
Byggeæmnet,  hvorfra  den  lille  Fiskekrop 
frem.ga.aT.Freni.DN.541.  -fag,  et.  (fagl.; 
jf.  Bygningsfag^.  Dannebrog.^^121907 .l.sp.4. 
arbejdet  i  byggefagene  ligger  stille  for 
tiden  p.  gr.  af  strejken  I  -fare,  en.  (jur.) 
d.  s.  s.  Bygningsfare.  Goos.III.206.  -fond, 
et.  fond  til  at  bekoste  opførelsen  af  en  byg- 
ning (jf.  Bygningsfondj.  der  er  samlet  et 
byggefond  ved  frivillige  bidrag  \  -for- 
ening, en.  forening  til  opførelse  af  be- 
boelseshuse. SaUIV.308.  JVJens.D.101.  jf. 


Bygge  forenings  hu  s.'  DagNyh.^^/sl909. 
Till.l.sp.4.  O  -foretagende,  et.  Davids. 
KK.9.  TroelsL.lI.84.  -grnbe,  en.  (bygn.) 
udgravning  til  fundament  for  en  bygning. 
SaUIV.309.  -grnnd,  en.  jordareal  bestemt 
til  opførelse  af  en  bygning  (jf.  -plads  i). 
Kaalund.322.  et  Hus,  der  laa  alene  . .  mel- 
lem Tømmerpladser  og  Byggegrunde. 
Drachm.E0.246.  \\  (jf.  II.  bygge  3.4;  overf. : 

10  *Du  er  dog  til  min  sidste  Stund  |  Mig 
Livets  faste  'Byggegrund.Winth.ED.94. 
-gseld,  en.  penge,  der  skyldes  for  opførel- 
sen af  en  bygning.  Schand.SD.ni.  Bang. 
L.73.  -liTeps,  en.  [II.8.2]  (zool.)  d.  s.  s. 
Gravehveps.  Aller.  1. 564.  -It^Iods,  en. 
især  i  flt.,  om  træ-  ell.  stenklodser,  hvormed 
børn  kan  „bygge"  forsk.  ting.  FIsraelsen. 
Ragna.f  1900). 117.  Du  er  et  Barn,  Theodor, 
du  sidder  jo  og  leger  med  Byggeklodser. 

20  JMagnus.  (Pol.  Vu  1917.10).  -kontrakt, 
en.  (især  jur.)  kontrakt  ml.  bygherre  og  en- 
treprenør ell.  haandværksmester  om  udførelse 
af  byggearbejde.  LandbO  1.437.  -knnst, 
en.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  Bygningskunst.  Moth. 
B488.  OGuldb.(MO.).  -laan,  et.  laan  til 
opførelse  af  en  bygning.  IstedMøller. Ilsebil. 
(1904).174.  Dannebrog.^y9l907.1.sp.2.  -lov, 
en.  lov,  der  indeholder  forskrifter  vedrørende 
bygningers  opførelse  (jf.  Bygningslov^.  MO. 

io  Hag.II.206.  -lyst,  en.  VSO.  Molb.Arch.59. 
Goldschm.Hjl.II.418.  (Gustav  IITs)  Penge- 
midler svarede  ikke  til  hans  Byggelyst. 
EHannover.SvK.32.  -maade,  en.  (1.  br.) 
d.  s.  s.  Bygningsmaade  (jf.  Bygmaadej.  O 
Guldb.(MO.).  OpfB.'I.272.  -plads,  en.  1) 
d.  s.  s.  -grund  (jf.  Bygningspladsj;  nu  især 
om  plads,  hvor  en  bygning  er  under  opførelse. 
Moth.B488.  en  sid  Grund,  den  skulde  fyldes 
og  blive  Byggeip\ads.HCAnd.IV.337.  Gold- 

40  schm.NSU.VII.183.  overf.:  Brandes.II.91.  \\ 
(jf.  II.  bygge  3.2)  sted,  hvor  dyr  bygger  rede. 
For  Bysvalen  er  Klippe- Vægge  den  natur- 
lige Byggeplads.  Frem.  DiV.  4^6.  2)  tomt, 
hvorpaa  en  bygning  har  staaet.  (kirken)  ned- 
reves midt  i  det  13.  Aarhundrede,  og  paa 
By^epladsen  holdtes  Kornmarked.5ran- 
des.XI.5.  Feilb.  3)  (jf.  II.  bygge  4.1^  om 
skibsværft  olgn.  EPont.Atlas.il. 2 10.  (Ful- 
ton havde)  tilbragt  den  hele  Dag  paa  Bygge- 

é(i-p\adsen.Rauch.VI.260.  -plan,  en.  \)  plan 
om  at  bygge.  Onkel  . .  lagde  nye  Bygge- 
planer. GoWscAm.JJ.99.  2)  (bygn.)  tegning, 
hvorefter  en  bygning  opføres  (jf.  Bygnings- 
plan;.    Schand.UM.194.    SaUIV.310. 

Bygger,  en.  flt.  -e.  {ænyd.  byggere, 
fsv.  byggiare;  af  II.  bygge;  sj.  uden  for 
ssgr.)  1)  til  II.  bygge  1;  kun  i  ssgr.  som 
Indbygger.  2)  til  II.  bygge  3.i  og  4:.i:  per- 
son, der  udfører  byggearbejde.    Holb-Heltind. 

60  1.323.  *Meer  betænkeligt  ei  flytter  |  Byg- 
geren  sin  Kampesteen.Oehl.RL.97.  ||  nu 
kun  i  ssgr.  som  Mølle-,  Orgel-,  Skibsbyg- 
ger ofl.  Byggeri,  et.  flt.  (i  bet.  2)  -er. 
1)  som  vbs.  til  II.  bygge  3.1  (og  å.i).  Moth. 
B490.  VSO.  trods  bolignøden  er  der  ikke 
kommet  fart  i  byggeriet  j  ||  (m.  nedsæt- 


173 


Byffsererrer 


Bygnins 


174 


tende  bet.)  megen  og  idelig  byggen.  At  det 
er  en  egen  Sag  med  dette  Byggeri,  og 
at  der  paa  de  seneste  Aar  er  bygget  meer 
end  noK.Rahb.(MO.).  e.  br.  2)  ded,  hvor 
noget  bygges;  kmi  i  ssgr.  som  Baade-,  Mølle-, 
Skibsbyggeri  ofl. 

Bygee-rerer,  en.  (dagL  foragt.)  byg- 
ningsspekulant.  Pol.Vitl907.6.  smst.VeWlO.T. 
CP  -skik,  en.  (nydann.)  byggemaade  (jf. 
-sæt,  Bygningsskikj.  Landsforeningen 
Bedre  Byggeskik,  stiftet  27.  Juni  1915. 
Krak.1920J.178.  -spant,  et.  [II.4.i]  ^ 
især  i  flt. ,  om  spanter,  som  indbygges  i  et 
skib  for  at  afstive  skibssiderne  (jf.  Byg- 
ningsspant^.  OrdbS.  -sted,  et.  (glda.  d.s.) 
1)  (nu  især  dial.)  d.s. s.  -plads  1  (jf.  Byg- 
ningssted;.  Moth.  B  488.  Feilb.  jf:  *Saa 
der  i  Tiden  Byggested  |  Fandtes  for  Evig- 
heds Taarne.Grundtv.SS.III.ea.  \\  (jf  II. 
bygge  3.2^  *(fuglen)  faaer  Lyst  at  skifte 
ByggQsieå.Bull.(SkVid.IX.lM).  2)  (dial.) 
d.  s.  s.  -plads  2.  Feilb.  CP  -sæt,  et.  bygge- 
maade; bygningsstil  (jf.  -skSn).  DagNyh. 
^^/iil911.1.sp.5.  Byggesættet  paa  Landet 
følger  nu  engang  hverken  Herreds-  eller 
Amtsgr ænser. Architekten.XIV. 53 8.  -tem- 
mer,  et.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Bygnings- 
tømmer. VSO.  -vært ,  et,  (sj.)  d.  s.  s. 
Bygværk.  (Kalk.V.156).  et  Sted  (har  vi) 
fundet  Spor  af  . .  fortiiikatoriske  Anlæg, 
ikke  netop  Byggeværk,  men  Rester  af 
dybe  Yo\agTa.ye.DagNyh.^^/7l911.1.sp.4. 

Byg-gryn,  et.  [I.2J  (ænyd.  biuggryn) 
Raff.(1784).52.  Const.Kogeb.28.  j|  hertil: 
Byggryns-grød,  -suppe,  -vælling,  -gryns- 
drejl,  et.  (væv.)  en  slags  drejl  m.  pletter 
(jf.  Byghaandklæde,  Bygkornsdrejl^.  Feilb. 
-græs,  et.  [1.1]  S(  d.  s.  s.  gold  byg  (se  u. 
I.  Byg  1).  JTusch.108.  -grød,  en.  [1.2] 
grød  af  byggryn.  Moth.B482.  Æreboe.24. 
EBrand.M.62.  -gnlv,  et.  [LI]  (nu  kun 
dial.)  lade  til  byg.  Moth.B482.  VSO.  Feilb. 
-haandklæde ,  et.  haandklæde  af  byg- 
grynsdrejl.  VortHj.IV2.207.  -herre,  en. 
(ænyd.  a.  s.;  jf.  ty.  bauherr;  af  II.  bygge 
3)  person,  der  foranlediger  og  bekoster  en 
bygnings  opførelse  (jf.  Bygningsherre^. 
Høysg.S.341.  Winth.Vni.262.  denne  Tids- 
alder frembragte  Bygherrer  som  . .  Fre- 
derik II  og  Christian  lV.TroelsL.III.7.  jf. 
117.  -hest,  en.  [LI]  indhøstning  af  byg 
og  tiden,  da  den  foregaar.  ( Kalk. V.  102). 
Ruth.1.22.  byghøsten  er  begyndt  j  ||  m. 
mere  konkr.  bet.  1  endeel  Provintser  er 
Byghøsten  saa  vigtig,  at  man  dyrker  Byg- 
get med  næsten  ligesaa  megen  Fliid  som 
B.veåen.vAph.Nath.1.492.  -kaffe,  en.  [1.2] 
kaffesurrogat  lavet  af  byg.  VareL.  ^  137. 
-kage,  en.  [1.2]  Ez.4.12.  MøllH.1.343.  jf. 
Feilb.IV.81.  -korn,  et.  [1.1]  1)  kerne  af 
byg.  mange  betienede  sig^ . .  af  brændte 
Bygkorn  . .  for  Ca.ité.HolbJEp. 11.62.  Const. 
Kogeb.26.  2)  {jf.  ty.  gerstenkorn,  fr.  or- 
geolet,  lat.  hordeoluni)  overf. :  lille  byld  paa 
øjelaaget.  Moth.Conv.É301.  Bagges.DV.XI. 
200.     VortHj. 113.174.     3)   (forkortelse   af 


Bygkornsdrejl  olgn.;  væv^  nopret  lærred. 
Hallager.86.  VæverB.75.  -korns-drejl, 
et.  (væv.)  d.  s.  s.  Byggrynsdrejl.  Moth.B 
482.  MO.  -korns-t« j,  et.  (væv.  ell.  dial.) 
d.s.  De  vævede  . . Plettehvergarn,  et  Slags 
Drejl  —  samt  Bygkornstøj,  ogsaa  et  Slags 
Drejl,  men  med  ophøjede  Traade,  som 
brugtes  til  'Duge.AarbFrborg.1918.65.  -la- 
de, en.  [LI]  (landbr.  ell.  dial.)  AarbFrborg. 

10  1918.27.  SjællBond.39  (jf.  -gulv),  f  -land, 
et.  [LI]  jord,  hvori  der  dyrkes  byg.  VSO. 
-lo,  en.  [LI]  (landbr.  ell.  dial.).  AarbFr- 
borg.1918. 27.  -maade,  en.  (af  II.  bygge 
3;  l.bri)  d.s.  s.  Byggemaade.  Grundtv.SS. 
III.456.  -malt,  et.  [1.2]  (bryg.)  (Kalk. 
1.210).  VSO.  MO.  -mark,  en.  [LI] 
Moth.B482.  Markman.S.55.  MøllH.1.345. 
-mel,  et.  [1.2]  (æda.  hiugmiæl.  Harp.  Kr. 
32)  4M0S.5.I5.   *et  Brød  af  groveste  Byg- 

20  mee\.VThist.Digte.(1862).63.  Feilb. BL. 80. 
-mester,  en.  f  Bygmestere.  Hebr. 11.10 
(Chr.VI).  (ænyd.  byg(ge)mestere ,  jf.  ty. 
baumeister;  af  II.  bygge  3)  person,  der 
giver  tegning  til  en  bygning  og  leder  opfø- 
relsen deraf;  arkitekt  (jf.  By gningsm  ester j. 
Jeg  lagde  Grundvolden  som  en  viis  Byg- 
mester, i  Cor.5.iO.  JSneed.I.401.  Oehl.ØS. 
302.  HCAnd.VI.333.  den  danske  Byg- 
mester Nic.  Eigtved.JLange.1.23.   Slottets 

^  Bygmester  gav  de  italienske  Forbilleder 
FoTtTmet.EHannover.SvK.16.  \\  ogs. :  haand- 
værksmester,  der  forestaar  opførelsen  af  en 
bygning.  Troel8L.III.117.  Hag. II. 206.  \\ 
(overf.)  Hebr. 11.10.  Kirkens  Forsvar  (maa) 
overlades  til  den  selv,  eller  rettere  til  dens 
usynlige  Konge  og  Byg-Mester.  Grwwdto. 
'Udv.IV.401.  Napoleon  . .  vil  blive  regnet 
blandt  Historiens  Bygmestre.Ærøyer .jBr.i5  7. 
-minerflue,  en.  p.l]  (zool.)  kombladflue, 

40  Hydrellia  griseola  Fall.  (hvis  larve  lever  i 
bladene  af  byg,  havre  olgn.).  LandbO.III.577. 
L  Bygning,  en.  [ibygnen,  1.  br.  'bøgnei],] 
flt.  (kun  X  bet.  2)  -er.  (glda.  (pallatzæ  oc  storæ) 
bygninghe  (Mariagerleg.53),  jf.  oldn.  byg- 
ging;  egl.  vbs.  til  II.  bygge) 

1)  som  vbs.  1.1)  til  IL  bygge  3  og  4.1: 
det  at  bygge  ell.  at  blive  bygget;  byggear- 
bejde, (om  huse  nu  hellere:  Opførelse^.  Naar 
Bygning  forretagis,  som  noget  paa  sig  ha- 

50  ver. DL.  2 — 22  —  60.  Bygningens  Anled- 
ning (0:  anledningen  til  at  slottet  blev  byg- 
get).EPont.Atlas.I1.96.  mægtige  Egebjæl- 
ker,  der  kunde  anvendes  til  Bygning. 
Hauch.V.35.  \\i  forb.  m.  af  ell.  gen.  Børn, 
og  en  Stads  Bygning  give  En  et  varigt 
'Nkvn.Sir.40. 21.  Barkens  Bygning  (er) 
endnu  ikke  .  .  fulåendtMynst.  Jubel f.  12. 
Bygning  af  en  dobbelt  Havnedam.JJfbZft. 
BfS.I.128.  Bygningen  af  Uranienborg  blev 

60  begyndt  Aar  1676.Heib.Pros.IX.179.  ud- 
finde nye  Principer  for  Bygningen  af 
yiolineT.OpfB.UII.  511.  JakKnu.  F.  308. 
(overf.:)  *Det  var  hans  Ære  og  hans  Kir- 
kes Bygning,  I  Hvorpaa  jeg  grunded  baade 
Dag  og  liia.t.Grundtv.PS.iI.529.  \\  være 
ell.  (nu  næppe  br.)  staa  under  bygning 


175 


Bygning 


Bygning 


176 


(f  i  bygning.  Moth.B490.  EPontAtlas.il. 
146.  Grundtv.PS.V.434),  være  ved  at  blive 
bygget.  St.  Sebastians  Kirke,  der  staar 
under  Bygnmg.Klevenf.BJ.104.  nær  den 
Plads,  hvor  lians  Baad  havde  staaet  under 
Bygning.  Hauch.  VI.  288.  HCAnd.  II.  322. 
Jeg  fandt  .  .  en  Bogfinkerede,  der  var 
under  Bjmnng.Bogan.II.98.  der  er  mange 
skibe  under  bygning  for  øjeblikket  |  || 
ligge  i  ell.  under  bygning,  (nu  næppe 
br.)  være  ifærd  m.  et  byggearbejde.  Han 
ligger  nu  i  Bygning  og  RoåerLGoldschm. 
V.320.  (overf. :)  Vi  ligger  rigtignok  endnu 
i  Bygning,  Systemet  er  endnu  ikke  gan- 
ske fæTåigt.Eierk.VII.87.  jf.:  Endnu  havde 
han  Intet  færdigt,  men  laa  ganske  under 
Bygning  (o:  om  konstruktion  af  instrumen- 
ter ).Ørst.Br.1. 12  7.  1.2)  (1.  br.)  overf.,  til  II. 
bygge  4.2:  indretning;  konstruktion. 
End  een  vigtig  Fordring  ved  Periodens 
Bygning  er  Gradationen,  eller  at  man 
gaaer  fra  det  Mindre  til  det  StøTie.Rahb. 
Stiil.88.  1.3)  t  til  II.  bygge  5:  vedlige- 
holdelse, saa  længe  hånd  holder  (sin 
gaard)  ved  Hævd  ogBygning.Z)Zr.5 — 13 — 1. 
2)  konkr.:  hvad  der  er  bygget.  2.1) 
(1.  br.)  i  al  alm.  Man  siger  Døren  . .  paa 
Huuset  eUer  paa  Gaarden,  naar  der  er 
Bygning  over  Døren  (o:  naar  døren  er  ind- 
bygget i  huset).IIøysg.S.203.  en  Bies  kon- 
stige  og  mathematiske  Bygning.  JFZeisc^r.B. 
92.  Det  ny  Stade  maa  indeholde  saa  megen 
Bygning  (o :  om  tavler  olgn.),  at  denne  baade 
kan  optage  alle  Bierne  og  det  fornødne 
Vinterforraad.Smvi.47. \\især  om  den  murede 
(tømrede  osv.)  del  af  et  bygværk  (mods.  for- 
siringer, tag  olgn.).  hvis  (o:  hvad)  Mangel 
.  .  paa  (kirkens)  Bygning,  eller  Ornamen- 
ter, findes.Di./2 — 22 — 6.  taget  styrtede 
ned;  men  selve  bygningen  forblev  uskadt 
efter  branden  j  2.2)  hvad  der  er  bygget  for 
at  tjene  til  bolig,  gemme  olgn.;  hus  olgn. 
Ingen  maa  paa  anden  Mands  Jord  uden 
hans  Villie  Huus  eller  nogen  Bygning 
sette.DL.5—10—49.  Bindingsværk  af  Træ, 
der  er  sammenføiet  til  en  Bygning.Sir. 
22.19.  et  Raadhuus  eller  anden  publique 
Bygnmg.IIolb.m.II.2.  FrSneed.1.459.  (sta- 
den) har  smukke  Bygninger  i  temmelig 
lige  GådeT.Bagges.L.I.280.  Dengang  laae 
Skolens  Bygning  paa  andet  Steå.HNClaus. 
Tale.(1843).6.  foran  laae  en  Kirke  eller 
et  Kloster,  det  vidste  hun  ikke  ret,  men 
en  Bygning  var  det.HCAnd.V.92.  \\  f  koll: 
All  den  Bygning  som  er  Børsen,  Pro- 
viant-Huuset,  Bryggersed  (o:  Kongens 
Bryghus)  og  Bagersed,  og  Tøjhuuset  etc. 
er  af  (Chr.  IV)  anlagt  udi  SøeT.Holb.DH. 
11.904.  II  spec.  om  den  del  af  en  ejendom 
olgn.,  der  bestaar  af  bygværk.  Bøndergaar- 
ders  og  Vandmøllers  Bygninger  følge  den, 
som  Grunden  og  Jorden  tilfalder.I)Iy.5— 
2 — 66.  bygningerne  er  assurerede  for 
50.000  kroner  j  ||  (1.  br.)  til  II.  bygge  4.1. 
Det  er  en  almindelig  Bemærkning,  at 
Skibe,   der  fare  meget  paa  Saltfragter, 


ere  varige  By gmngeT.ArchivSøvæsen.1. 160 
(jf.  Nybygning^.  2.3)  O  (mer  ell.  mindre) 
billedl.  ell.  overf.  anv.  af  bet.  2.2:  Splid  lø- 
ser en  Stats  og  et  Riges  Bygning.Hoift. 
IIex.IV.4.  Skulde  da  Verden,  denne  vi- 
seste Bygning,  skylde  en  Hændelse  sin 
O^xm&éisQ? OGuldb.NT.34.  (han)  trak  en 
stor  Maatte  hen  over  den  hele  Bygning 
(o:  af  rejsegods  paa  en  vogn).HCAndJ.152. 
10  il  især  om  hvad  der  er  bygget  op  ved  arbejde 
ell.  tænkning;  resultatet  af  en  virksomft^d; 
(snildt)  udtænkt  plan  ell.  system,  man  be- 
tage dem  kun  denne  upaalidelige  Grund, 
saa  skal  strax  deres  falske  Bygning  være 
kast  over  Ende.0ecMag.VIL245.  Et  helt 
Livs  møjsommelig  opførte  Bygning  har 
hun  faaet  til  at  styrte  sa.inixien.Schand.F. 
471. 

3)  maaden,  hvor  paa  noget  er  bygget,  ind- 
20  rettet  ell.  formet;  bygningsmaade;  struk- 
tur; konstruktion.  3.1)  (Gi  ell.  fagl.)  om 
bygværk.  *dine  ringe  Hytter,  |  Hvis  lave 
Bygning  dem  mod  Avinds  Storm  beskytter. 
Wess.222.  Molb.(Rahb.LB.I.31).  et  Hjørne- 
sted . .  af  gammeldags  Bygmng.KLars.AII. 
39.  jf. :  Mønchen,  hvis  Bygning  er  zierlig 
og  Slottet  eet  af  de  skiønneste  i  Tydsk- 
land.EPont.Men.II.7.  3.2)  (jf  II.  bygge  é) 
om  andre  ting.  *det,  j  Som  meer  end  alt 

30  andet  Beundring  udkræver,  |  Er  Kiølens 
dens  kunstige  Bygning.Pram.(Bahb.LB.I. 
311).  *Et  Instrument  |  Af  kunstig  Bygning. 
IIrz.IX.322.  et  fremmed  Skib  af  ukendt 
Bygning. Dmc/im.  VD.249.  jf.:  et  Lands  Byg- 
ning og  Figur  (vil)  indeholde  Vilkaar  og 
Betingelser  af  stor  Betydning  for,  om  en 
Stat  her  let  vil  opstaa  eller  kunne  holde  sig. 
JohsSteenstr.  Kundskaben  om  Jorden.  (1910). 
16.  II  m.h.t.  levende  væsener  (jf.  H.  bygge 

40  4.3J.  Menneskelegemet  (har)  strax  fra  Be- 
gyndelsen af  .  •  havt  den  samme  Bygning 
som  nu.0rst.II. 58.  hvad  var  det  dog,  det 
mindede  ham  om,  de  Øjne  og  den  Byg- 
ning af  Fanåen.Bang.DuF.210.  især  d.  s.  s. 
Legemsbygning:  en  undersedsig,  breed- 
skuldret,  korthalset,  storhovedet  Mand,  en 
Morten  Luthers  Bygning.Tode.V.WO.  Ing. 
EM.I.26.  *Rank  og  tynd  og  fiin  af  Byg- 
ning I  .  .  frem  han  skriåeT.PalM.VI.210. 

50  Min  Bygning,  min  Helbred,  min  hele  Con- 
stitution  egner  sig  ikke  for  Mediationen. 
Kierk.V.48.  Nær  til  Insektæderne  slutte 
Flagermusene  sig  i  Bygmng.Frem.DN.451. 
II  om  planter  og  dele  deraf.  Veddets  Byg- 
ning.-Fors^O.  et  blads  bygning  |  3.3)  (overf.) 
om  aandelige  frembringelser :  komposition. 
Dette  er  saa  kort  en  Oversigt  som  mulig 
over  Bygningen  af  Stykket  (o :  skuespillet). 
Kierk.XIII.228.  der  er  en  Indvending  at 

60  gøre  mod  Romanens  Bygning.5yancfes.TJjr. 
442.  Becke.( Ploug. II.xxxvii). 

4)  t  det,  hvoraf  noget  er  bygget;  mate- 
riale, (stadens)  muurs  bygning  var  jaspis 
(1819:  dens  Muur  var  fra  Grunden  op- 
bygt  af  JsLS]^is).Aab.21.18(Chr.VI). 

II.  Bygning,  en.  vbs.  til  III.  byge  (s.  d.). 


177 


Byg:]ilns8- 


BygningSTserk 


178 


Bygnings-,   i  ssgr.,   af  I.  Bygning, 

især  1.1 ;  hertil  kan  dannes  et  stort  antal 
ssgr.,  udeladt  er  fx.:  Bygnings-anordning, 
-arbejde,  -foretagende,  -hjælp,  -kyndig, 
-lovgivning,  -materiale,  -overslag,  -stS, 
-teknik,  -virksomhed  ;j/".  Bygge-,  -afgift, 
en.  [1.2.2]  skat,  der  (især  i  købstæder)  tidligere 
paahvilede  bebyggede  arealer  (jf.  -skatj.  MO. 
1.280.  Sal.UV.311.  -anker,  et.  [1.2]  (bygn.) 
d.  s.  s.  I.  Anker  2.1.  PU^Iiol826.  SaUI.773. 
-attest,  en.  t)  skriftlig  bevidnelse  af,  at  en 
bygning  er  opført  efter  byggelovtens  forskrif- 
ter. Sal.Uy.311.  2)  ^  d.  s.  s.  Bilbrev  2.  Lov 
L.I.844.  19  -emne,  et.  d.  s.  s.  Bygge- 
emne. Bygnings-ÆmnetvarLeerogTøm- 
meT.AllenJV.6.  JLange.1.8.  TroelsL.II.77. 
-entreprenør,  en.  person,  der  overtager 
udførelsen  af  alle  arbejder  ved  en  bygning. 
SaVIY.311.  -fag,  et.  \)d.s.  s.  Byggefag. 
2)  (1.  br.)  undervisningsfag,  hvis  emne  er 
bygningskunsten.  Jeg  vandt  siden  ogsaa  et 
Par  MedaUler  paa  Akademiet,  som  Elev 
i  Bygningsfaget.7n(7.jE;^.7JJ.i56.  -fare, 
en.  (jur.)  almenfare  hidrørende  fra  bygnings- 
væsen (jf.Byg^efare).  Goos.L613.  -nngt, 
en.  (fagl.)  lime,  hvorefter  en  bygning  skal 
opføres  mod  gaden  ell.  mod  nabogrundene. 
SaUIV.311.  -folk,  pi.  (nu  1.  br.)  haand- 
værkere,  der  arbejder  paa  en  bygning.  Moth. 
B490.  MO.  Esr.3J0(Buhl).  -fond,  et. 
d.  s.  s.  Byggefond.  PAHeib.US.537.  -grns, 
et.  (nu  1.  or.)  affald  fra  byggearbejde  ell. 
nedrevne  mure.  vAph.(l  759).  MO.  -kaand- 
vierker,  en.  (fagl.)  haandværker,  der  del- 
tager i  arbejdet  med  en  bygnings  opførelse 
og  udsmykning.  OpfB.U.273.  Sal.III.926. 
t  -kerre,  en.  d.  s.  s.  Bygherre.  Høysg.S. 
341.  -korisont,  en.  (^,  foræld.)  over- 
fladen af  det  terræn,  hvorpaa  en  fæstning 
olgn.  bygges;  projektion  af  bygningsværket 
linier  paa  denne  overflade;  bygaeplan;  kon- 
struktionsplan.  MilTeknO.44.  -ingenior, 
en.  ingeniør,  der  giver  sig  af  med  vej-  og 
vandbygning.  LovL.1.846.  SaUiy.311.  -in- 
spektor, en.  person,  der  paa  det  offent- 
liges vegne  fører  tilsyn  med  byggeforetagen- 
der. vAph..(1764).  (han  var)  kommen  til 
Kundskab  om  Borgemesterens  Underslæb, 
som  BygningsLQspecteur. Ing.EF.  VII.109. 
SaVIV.311.  -kommission,  en.  (især 
emb.)  myndighed,  der  for  en  by  ell.  et  di- 
strikt afgør  spørgsmaal  vedrørende  bygge- 
loven. EPont.Atlas.II.97.  Sal.U  V.346.  -kon- 
d.aktor,  en.  (fagl.)  person,  der  under  ar- 
kitektens overopsyn  leder  det  daglige  arbejde 
ved  en  bygnings  opførelse.  Jeg  kommer  . . 
ikke  som  Mursvend  i  Dag,  men  som  Byg- 
nings-Conducteur.Iw^'.  JJF.  VIL  1 01 .  Troels 
L.III.118.  II  ogs.  om  underordnet  leder  af  et 
ingeniørarbejde  olgn.  Sal.III.926.  -krans, 
en.  (nu  næppe  br.)  krans,  der  hejses  ved 
rejsegilde  paa  en  bygning.  Schytte.IB.1.46. 
-knnst,  en.  fj/".  ByggekunstJ.  1)  (1.  br.) 
færdighed  i  at  bygge,  (overf.:)  Skaberens 
Arbeide  og  Bygnings-Konst.Holb.Ep.III. 
11.  2)  (især  fagl.  ell.  æstet.)  kunsten  at  op- 


føre bygninger;  ogs.:  lære  ell.  kundskab  om 
opførelse  af  bygninger;  arkitektur,  (især  i 
best.  f.).  Moth.B490.  JSneed.n.478.  Male- 
rie,  BUledhuggerie  og  Bygnings  Konst 
ere  tree  Søstre  der  udspiire  af  een  Stam- 
me, som  er  Tegnmg.Wiedewelt.T.28.  Oold- 
schm.BlS.IV.63.  Kunsten  i  dens  betyd- 
ningsfuldere og  ledende  Arter,  Bygnings- 
kunst og  Billedkunst.Jian^e.J..2.    4£.ars, 

10  en.  .^  retningen  af  et  skibs  køl  under  byg- 
ningen. Scheller.MarO.  -led,  et.  Søjler 
eller  andre  rigt  smykkede  Bygningsled. 
Schand.  TF.  IL  227.  EHannover.  SvK.  70. 
-ler,  et.  (nu  næppe  br.)  ler  til  mursten 
(mods.TegMQT).  Funke.(1801).III.63.  -loT, 
en.  (jur.)  d.  s.  s.  Byggelov.  Lov^ysl856.§l. 
Torp.179.  -lære,  en.  [1.3.2]  (vet.)  læren 
om  husdyrenes  bygning.  LandbO.  1.440. 
-maade,  en.  [I.l  ell.  3]   maade  at  bygge 

20  paa  ell.  maade,  hvorpaa  noget  er  bygget  (jf. 
Byg(ge)maade).  Den  Gothiske  Bygnings- 
Maade  eller  Orden.Holb.Ep.I.302.  Eilsch. 
Term.32.  Schand.SB.3.  -mand,  en.  (nu 
især  bibl.)  haandværker,  der  arbejder  paa  en 
bygning  (jf.  -folkj.  DL.2—22—68.  Byg- 
ningsmændene,  som  arbeidede  paa  Her- 
rens H\ins.2Kg.l2.11.  *Den  Kirke-Sten 
grundfaste,  |  Den  Herre  Jesus  Krist,  |  De 
Bygningsmænd     forkaste.  SalmHj.  267. 3. 

30  Holb.Hh.1.277.  *Freidigt  til  sin  Idræt  træ- 
der I  Danneflaadens  Bygningsmand.T^aar. 
ES.361.  t  -mester,  en.  d.  s.  s.  Bygmester. 
(overf.)  om  gud:  Holb.Ep.II.268.  -mæs- 
sig,  adj.  (1.  br.)  arkitektonisk.  Sit  bygnings- 
mæssige Udtryk  fandt  Skolastikens  Blom- 
string i  den  .  .  gotiske  Stil.TroelsL.HF. 
Vll.n.  TroelsL.lLl6.  f  -plads,  en.  d. 
s.  s.  Byggeplads  1.  (Kalk.V.156).  vAph. 
(1764).   VSO.    -plan,  en.  (nu  næppe  br.) 

40  d.  s.  s.  Byggeplan  2.  EPont.Atlas.il.  119. 
-skat,  en.  d.  s.  s.  -afgift.  MO.  SaUIV.311. 
-skik,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  Byggeskik.  MO. 
HjælpeO.  -snedker,  en.  (fagl.)  snedker, 
der  udfører  snedkerarbejde  til  en  bygning 
(vinduer,  døre  olgn.).  AndNx.PE.III.354. 
-spant,  et.  ^  d.s.s.  Byggespant.  Funch. 
MnrO.II.24.  -sted,  et.  (1.  br.)  d.  s.  s.  Byg- 
gested 1.  VSO.  -sten,  en.  granit  olgn.  til 
anvendelse  ved  bygning  (jf.  Brudsten^.  vAph. 

50  (1764).  TJss.DanmGeoV35.  jf.:  I  Danmark 
er  Bygningsstenindustrien  ubetyde- 
lig. Farei.'i56.  -tegning,  en.  (fagl.)  teg- 
ning, hvorefter  en  bygning  opføres.  OpfB.^ 
1.503.  NatTid.yi,1911.M.Till.l.sp.2.  -træ, 
et.  (forst.)  tømmer,  der  kan  bruges  til  bygge- 
arbejde. (Kalk.V.156).  ForstO.  -tomnier, 
et.  (bygn.)  d.  s.  (jf.  Byggetømmerj.  (Kalk. 
1.312).  Hallager.32.  TroelsL.II.83.  -ved- 
tægt, en.  (emb.)  LovL. 1.854.    -Tiden- 

60  skab,  en.  indbegrebet  af  alle  de  teoretiske 
og  praktiske  kundskaber,  der  spiller  en  rolle 
ved  byggearbejder.  Sal.III.957.  -TOgn,  en. 
(jærnb.)  jærnbanevogn,  der  indeliolder  red- 
skaber olgn.  til  arbejder  paa  linien;  „rul- 
lende værksted".  DSB.Tjen.1.63.  O  -Tærk, 
et.  stor  ell.  (paa  anden  maade)  fremragende 


III.    Rentrykt^"/,  1920 


12 


179 


BygninssTæsen 


Bylar 


180 


bygning  (jf.  Bygværkj.  •Soldaterne  for- 
baustes  tidt  |  Ved  Synet  af  de  store  Byg- 
nmgs\ievkevJ*alM.TreD.19.  I  architekto- 
nisk  Henseende  er  Bibliotheket  et  af  de 
skjønneste  Bygningsværker.Hofe^.JF.i94. 
Bille.  Italien.  II.  212.  EBannover.  SvK.  73. 
-Tæsen,  et.  alt  hvad  der  hører  til  byg- 
ningsarbejde (jf.  Bygvæsenj.  VSO.  Goos. 
1.616.   Sal.III.957. 

Byg-rust,  en.  [1.1]  ^  svamp,  der  an- 
griber byggen,  Puccinia  anomala  Rostr. 
Bo8tr.Flora.II.40.  I.  -saad,  en.  [1.1]  (jf. 
oldn.  så5,  avne;  nu  1.  br.)  især  i  flt.,  om  av- 
ner af  byg.  Moth.B482.  D&H.  II.  -saad, 
en,  et.  [l.l]  {jf.  oldn.  så9,  udsæd;  nu  kun 
dial.)  tiden,  da  byggen  (bør)  saas  (jf.  -sæd  2). 
Moth.B482.  VSO.  Thorsen.128. 

Bygsel,  en.  ['bygsal]  (ogs.  Bøksel. 
Stampe.II. 599.  LovL.1.938).  {fra  no.  byg- 
sel,  oldn.  bygsla;  af  oldn.  byggja,  leje, 
fæste,  sa.  ord  som  eng.  buy,  got.  bugjan, 
købe;  kun  om  no.  ell.  (nu  især)  isl.  (og  fær- 
øiske)  forhold;  jf.  bygsle)  1)  bortkje  af 
jord;  fæste.  Moth.B491.  (ejeren  skal)  inden 
14  Dages  Forløb  ved  Auction  udbyde 
(jorden)  til  Bjgse\.LovNr.l^yil884.§l.  2) 
f  d.  s.  s.  Bygselsret.  en  Mand  . .  som  ingen 
Bøxel  eller  Livsfæste  havde,  men  lod  Hu- 
sene forfalde.iStowpe.JJ.599.  3J  f  d.  s.  s. 
Bygselpenge.  Stampe.V.179.  Byg^sel-.  i 
ssgr.,  især  af  Bygsel  1 ;  kun  om  no.  ell.  (nu 
især)  isl.  (og  færøiske)  forhold,  -brev,  et. 
kontrakt  om  leje  af  jord.  Moth.B491.  Lov 
Nr.l^Vil884.§2.  -fri,  adj.  [3]  fri  for  at  be- 
tale bygselpenge.  Mall.SgH.529.  -mand, 
en.  mand,  som  har  lejet  et  stykke  jord;  „fæ- 
stebonde" (jf.  no.  leilænding^.  Moth.B491. 
Grundtv.Snorre.I.114.  -penge,  pi.  afgift 
ved  overtagelse  af  fæste.  Stampe.V.179.  -ret, 
en.  ret  til  at  fæste  (jord)  bort  ell.  have  noget 
i  fæste  (jf  Bygselsret;.  Moth.B491.  VSO. 
LovNr.Pyil884.§2.  f  -seddel,  en.  d.  s.  s. 
-brev.  Moth.B491.  VSO.  Bygsels-ret, 
en.  den  ret  til  jorden,  som  man  har  som 
fæstebonde  (jf.  Bygselretj.  VSO.  MO. 

Byg-skæg,  et.  [I.l]  (landhr.  ell.  dial.) 
akseskæg,  „stoK^,  paa  bygaks.  DécH.  Feilb. 

bygsle,  V.  [ibygslo]  (ogs.  bøksle.  Falsen. 
1.25).  -ede.  vbs.  -ing  (LovL.1.875).  (fra  no. 
bygsla;  afl.  af  Bygsel;  kun  om  no.  ell.  (nu 
især)  isl.  (og  færøiske)  forhold)  1)  leje  jord 
(af  en  anden);  fæste.  Moth.B491.  Abrah. 
(Alm.DanskBibl.Dec.1778.282).  *(jeg)  glad 
min  Jente  ægted',  |  Og  bygsled'  Pladsen, 
og  blev  Ma,nd.Zetlitz.I.325.  2)  overlade  (en 
anden)  jord  til  leje ;  bortbygsle.  Moth.B491 . 
VSO. 

Byg-stak,  en.  [I.l]  1)  (nu  1.  br.)  af- 
mejet byg,  der  er  sat  i  hæs.  Moth.B482.  VSO. 
2)  d.  s.  s.  -skæg.  HFEw.ChL.45.  -stnb, 
en.  [I.l]  (især  landbr.)  t)  især  i  flt.,  om 
stubbene  af  afmejet  byg.  Feilb.  2)  stub- 
mark efter  byghøst.  Gæssene  gik  . .  om  paa 
Bygstnhhen.Schack.452.  JakKnu.F.139.  C 
Ferdinandsen.  Ukruds for  mationer. (1 918). 263. 
-sokker,  et.  [1.2]  {jf.  ty.  gerstenzucker, 


eng.  barley  sugar,  fr.  sucre  d'orge)  sukker 
kogt  i  bygvand.  VareL.(1807).I.172.  ||  nu 
(fagl.):  rørsukker,  der  er  smeltet  og  derpaa 
stivnet  ved  afkøling  (anv.  til  bolsjer  olgn.). 
VareL.''137.  Christ.Kemi.180.  -snppe,  en. 
[1.2]  afkog  af  byggryn  ell.  -mel.  Éuchw.JS. 
(17 2 5). 26.  Panum.200.  -sæd,  en.  [I]  1) 
(nu  1.  br.)  sædekorn  af  byg  ell.  afgrøden  der- 
af. DL.2—13—1.    3Mos.27.16.   Holb.DNB. 

10  32.  2)  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  II.  -saad.  DL. 
2—13—2.  Feilb.  -Tand,  et.  [1.2]  afkog  af 
byggryn  ell.  -mel,  med  ell.  uden  tilsætning 
af  andre  ting  (anv.  som  husraad).  Moth.B 
483.  vAph.Nath.1.493.  Apot.(1791).32.  c.  br. 
-vælling,  en.  [1.2]  (Kalk.V.102).  VSO. 
Feilb.  t  -værdig,  adj.  {efter  ty.  bau- 
wiirdig,  jf.  II.  bygge  2.4)  om  grube :  som  det 
betaler  sig  at  drive;  værd  at  drive,  en  byg- 
værdig gTnhe.Holb.DNB.51.  KSelskSkr.XI. 

20  106.  VSO.  O  -værk,  et.  «  MO.;  jf  ty. 
bauwerk ;  af  II.  bygge  3)  hvad  der  er  byg- 
get; især:  d.  s:  s.  Bygning  2.2  (jf.  Bygge-, 
Bygningsværk;.  S&B.  de  Stenhuggertegn, 
hvormed  (haandværkerne)  signerede  deres 
BygvæTk.VVed.BB.153.  Kiøge  Kag  (var) 
et  ret  ærefrygtindgydende  Bygværk.  H 
Matthiess.DK.52.  der  skabes  . .  Hovedsta- 
den et  nyt  og  stilfuldt  Bygværk.Biget.yi 
1913.1.     -væsen,  et.   (af  II.  bygge  3.i; 

30  nu  1.  br.)  d.  s.  s.  Bygningsvæsen.  VSO.  MO. 
By -gænger,  en.  [2.i]  (dagl.)  svirebro- 
der; udhaler.  Levin.  AGnudtzm.BT.144. 
-Ignler,  en.  [l.i]  (foræld.)  hjulmanden  i 
en  landsby  i  fællesskabets  tid.  Feilb.BL.186. 
-horn,  et.  [l.i]  (foræld.)  tudehorn,  hvor- 
med bymændene  sammenkaldtes.  Forordn.'^^/t 
1792.§21.  Feilb.BL.172.  Kværnd.  Gade- 
stævnet, hvortil  Oldermanden  kaldte  By- 
mændene sammen  ved  at  tude  i  Byhor- 

40  net.AarbFrborg.1918.11.  Musikkat.34.  -hyr- 
de, en.  [I.l]  (foræld.)  landsbyens  fælles  hyrde. 
Feilb.BL.174.  -hene,  en.  [2.i]  (nu  kun  dial.) 
kvinde,  der  løber  om  i  byen  (og  fører  sladder). 
Moth.B467.  Feilb.  hans  Mor,  den  bitte  pyn- 
tesyge Byhøne,  hun  vaT.Bregend.PG.128. 
-jord,  en.  især  i  flt,  om  en  landsbys  ell. 
købstads  jordtilliggende.  MO.  OpfB.UII.7. 
Bykling,  en.  se  Bøkling. 
By-knægt,  en.  (foræld.)  d.  s.  s.  -svend 

50  1.  Holb.Intr.T.87.  Ew.VL187.  mine  Bevog- 
tere  . .  hvilke  jeg,  formedelst  Øxerne,  de 
bare,  holdt  for  Byeknægtene.^Sa^'^'es.iV^jff. 
2L 

Byks-flint,  en.  ['bygs-]  {fra  ty.  biichs- 
flinte  afbiichse,  se  Bøsse;  jæg.,  1.  br.)  bøsse 
m.  to  løb,  hvoraf  det  ene  er  riflet  (til  kugle), 
det  andet  glat  (til  hagl);  riffelbøsse.  VigMøll. 
HJ.187. 
By-kær,  et.  [l.i]  gadekær  i  en  landsby. 

60  *naar  Vinden  drev  mine  Skibe  bort  |  For 
langt  fra  Bykjærets  B,anå.Winth.IV.97. 
-lag  ell.  -lav,  et.  [l.i]  (nu  kun  dial.)  for- 
ening af  bosatte  mænd  i  en  landsby  ell.  et 
sogn  (jf.  Eierlav).  By  lag:  MDL.  der  var 
et  stort  Brudefølge:  (brudens)  Søstre  og 
Svogre   og  hele  Bylaget  var  Jo  med./Si; 


181 


Byld 


Bylt 


182 


Grundtv.FÆ.I1.179.  Bylav:  Feilb.BL.173. 
RasmHansen.PaulBang.(1901)J96.  Heden 
Bylav  vælger  Allermand  ved  Novembers- 
tid.  Gmt;Z.DF^.3i. 

Byld,  en.  [byl',  i  ssgr.  ibyl-]  Høysg.AG. 
48.  (f  Bylde.  Holb.GW.IV.B.  Brors.130.  — 
nu  kun  diai.Bulde.  3Mos.9.9(Chr.VI).  Thor- 
sen.l3.  Kort.179).  fit-ir  ['bylar],  {æda.d.s. 
og  buldæ  (AM.),  sv.  bold,  bolde,  no.  (dial.) 
bolde;  besl.  m.  bullen;  grundbet.:  noget  svul- 
mende) samling  af  materie  i  muskelvævet 
og  deraf  følgende  hævelse.  (Satan)  slog 
eH)b  med  en  ond  bulde  (1871:  onde  Byl- 
derj  fra  hans  fod-sole,  og  indtil  hans  ho- 
\eå-is^Q.Job.2.7(Chr.VI).  Jeg  har  faat  en 
slem  Byld  bag  mit  Qve.Holb.GW.iy.9. 
Apot.(1791).193.  Krigen  (er)  at  betragte  .. 
som  det  naturlige  Opbrud  af  en  ondartet 
Byld.  HNClaus.  (DTidsskr.1849.390).  ♦spe- 
dalske Mænd,  |  som  Mesteren  rensed  for 
Bylder.  Drachm.STL.  152.  \\  i  sammenlig- 
ninger: naar  man  skal  udtrykke,  at  et  Sted 
er  saa  ømt,  at  det  ikke  er  til  at  røre  ved, 
saa  siger  man,  at  det  er  som  en  Byld. 
Hjemmet.l908.744.sp.l.  \\  (billedl.)  *Da  bov- 
ner Havet  brat  med  sorte  Bylder.Oehl.L. 
1.62.  II  (især  bibl.)  overf,  om  noget  ondt  ell. 
smertefuldt,  jeg  haver  slaget  en  Mand  ihjel, 
mig  til  et  Saar,  og  en  Dreng,  mig  til  en 
Byld  (Chr.VI:  h\ilde).lMos.4.23.  Ob.7.  *(dig- 
tet)  til  min  Roe  er  giort  . .  |  At  Tanke- 
Smerten  lit  kand  gaa  fra  Sindets  Byld. 
Falst.Ovid.83.  *( Jesus)  bar  al  Verdens  Syn- 
deskyld, I  Usmittet  selv  af  Syndens  Byld. 
Grundtv.SS.V.379.  ||  (talem.)  trykke  (paa), 
røre  (ved),  rippe  op  i  en  byld  olgn., 
omtale  noget,  som  det  (især:  for  en  anden) 
er  smerteligt  ell.  ubehageligt  at  komme  nær- 
mere ind  paa;  røre  ved  et  ømt  sted  (jf.  oldn. 
mi  greipt  Jjii  å  kyhnu.  Wim.OldnLæseb.^ 
238).  *paa  Trines  egen  Feyl,  paa  hendes 
Byld  at  tTyk]s.e.H€lt!Poet.l71.  *Hvo  saadan 
Bylde  rør  (o:  angriber  videnskaben),  den  jo 
forhadet  h]xveT.Holb.Sat.I.B2r.  *Manneppe 
finde  skal  en  høy  Bestillings  Mand,  |  Der 
har  saa  liden  Magt  (som  jeg)  .  .  oprip- 
per  ey  min  Byld  (o:  tal  ikke  om  detj.sa. 
Paars.ll.  *Men  trykker  jeg  dig  maaskee 
her  en  Byld  (o:  opfrisker  smertelige  min- 
der)? Bagges.V.lll.  Oehl.SH.27.  jeg  rører 
ved  en  øm  Byld,  naar  jeg  omtaler  dette 
Skuespil.jffei6,Pros,JF.9.  *Træd  Kjærling 
ei  paa  Taaen,  |  Og  rør  ei  Mandens  Byld. 
Wmth.HF.173.  (han)  fandt  en  stille  For- 
nøjelse i  at . .  pirre  ved  Skinsygens  Byld. 
M.uusm.FP.41.  jf.:  *glem  min  Ungdoms 
Brøde,  |  Og  tryk  ej  Syndens  By\d.\Salm 
Ej. 589.3.  *Hvo  vil  mig  beskylde?  |  Syn- 
dens lægte  Bylde  (  Kradse  op  paa  nye? 
Brors.130.  *Tilgiv  os.  Fader,  al  vor  Skyld,  | 
Og  tryk  ej  paa  den  ømme  Byld,  |  Naar 
vore  Skyldnere  og  vi  |  Vil  lade  mildt  gaa 
Ram  foThi.Grundtv.SS.IlI.289.  der  gaar 
(f  bryder:  Holb.DH.IIL464j.  f  brister: 
VS  0. 1. 503)  hul  paa  bylden,  (dagl.)  om 
noget,    der  pludselig   kommer  til    udførelse 


efter  længe  at  have  været  forberedt;  øgs.  om 
hemmelighed  olgn.,  der  pludselig  kommer  frem. 
Endelig  gik  der  Hul  paa  Bylden.  Han 
tilstood  mig  omsider,  at  han  hidindtil 
havde  opholdt  Sandhed  i  Uretfærdighed. 
EPont.Men.II.290.  Hørup.III.67.  Omsider 
er  der  gaaet  Hul  paa  Bylden.  Den  Sværm 
af . .  Bohemer,  der  oversvømmer  vor  Litte- 
ratur . .  er  nu  endelig  bleven  opdaget  og 

10  afsløret  i  hele  sin  hæslige  Nøgenhed.ÆTftfe. 
^Ib1890.1.sp.1.  jf:  Naa,  lille  Mor,  er  det 
saa  ikke  bedst,  at  vi  faar  Hul  paa  Bylden? 
EJuelHans.He7iriksMor.(l  91 7). 22  3. 

byld-blaa,  adj.  {vist  kun  hos  Bredahl) 
blaa  af  bylder.  *en  Pest  sit  byldblaa  Ho- 
ved Teiser. Bredahl.V. 64.  smst.Vl.255. 

Bylde-,  i  ssgr.  ['byla-]  af  Byld.  -mø- 
der, en.  (ogs.  (dial.,  i  bet.  2) :  Bulde-.  Moth. 
B455  (jf  Rietz.64).  —  Bul-.  MO.).    (ænyd. 

20  buldemoder  (i  bet.  1);  betegnelsen,  fordi  byl- 
der tidligere  antoges  at  stamme  fra  bylde- 
moderen) 1)  (dagl.)  prop  af  ødelagt  bindevæv 
inden  i  (i  midten  af)  en  byld.  vAph.(1764). 
Mansa.  Overs,  af  Cheliu^.  Chirurgi.  I.  (1 834).  6. 
Thornam.781.  Esp.41.  2)  (dial.)  resterne  af 
blomsterbladene  paa  frugt.  Junge.  VSO.  Esp. 
41.  -pest,  en.  (med.)  orientalsk  pest;  bubon- 
pest.  Panum.113.  VortLand.'"'hl904.3.sp.3. 
-slnsd^y  en.  (omdannelse  af  -suger;  sol- 

30  dat.)  d.  s.  s.  -suger.  DSt.1918.52.  -set,  en. 
(nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -pest.  Suhm.Hist.XIV.80. 
D&H.  -sager,  en.  (soldat.)  foragt,  beteg- 
nelse for  en  militærsygepasser.  DSt.1918.52. 
byld-frossen,  part.  adj.  (sj.)  angrebet 
af  frostbylder.  *hans  Nabo  halter  |  med  de 
byldfrosne  Fødder  klemt  ned  i  stive  Støv- 
ler.Rørd.GK.45.  -slag:en,  part.  adj.  (sj.) 
befængt  m.  bylder,  elendig  som  den  byld- 
slagne Job   navde  han  stønnet  til  Gud. 

4D  Bang.P.20. 

By-led,  et.  [l.i  ell.  2]  (foræld,  og  dial.) 
led  ved  indkørselen  til  en  (lands)by.  Moth.B 
468.  HCAnd.VIl.24.  Esp.203.  jf  Byl  eds- 
gade  i  R0nne.HMatthiess.Gaaer.34.  -leT- 
ned,  et.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -liv.  Handelen  og 
Bylevnet  raffinerer  Sindet  Holb.Anh.22 9. 
Suhm.I1.195.  MO.  -liv,  et.  det  at  leve  i  en 
stad  ell.  maaden,  hvorpaa  livet  leves  i  en  stad, 
Pram.(Rahb.LB.1.132).  *0g,  mens  et  land- 

50  ligt  Liv  man  har  for  Øie,  |  Sig  med  det 
gamle  Byliv  at  ioTnøie.PalM.U.239.  Bergs. 
PP.316.  -lov,  en.  [I.1  ell.  i]  (glda.  hylogh; 
foræld.)  lov  ell.  vedtægt  for  en  stad  (nu  hel- 
lere: Stadsretj  ell.  for  en  landsby  (landsby- 
vedtægt, vide).  Moth.B468.  Ing.EM.I.81. 
Flensborg  Bylov.  Lyngby.  Sdjy.  Sproglære. 
(1858 ).17.  Feilb.BL.172.  PJJørg.R.138. 

t  Bylov-foffl,  en.  [Jf.  ty.  vogel  Bu- 
low,  Schulze  Biilow;  if.  Kjærbøll.  142  efter 

60  parringsraabet,  der  lyder  omtr.  som  „bylo") 
\guldpirol,  OriolusgalbulaL.  Funke.(1801). 
1.231.  t  -pirol,  en.  d.  s.  s.  -fugl.  Kjærbøll. 
142. 

Bylt,  en.  [hyVd]  flt.  -er  ['byyar]  ell.  f 
-e  (Holb.Hh.1.516).  (ænyd.  bylte;  fra  mnt. 
bulte,  hob,  bundt;  besl.  m.  bullen,  jf.  II. 


12* 


183 


bylte 


Byntel 


184 


Bolt)  forsk,  løse  genstande  (især  om  tøj, 
klæder),  der  er  rullet  ell.  pakket  (ell.  bun- 
det) løst  (og  uordentlig)  sammen,  en  stor 
Bylt  paa  Ryggen.Holb.LSk.II.2.  der  blev 
kastet  Noget  ind  til  hende,  der  faldt  blødt 
som  en  ByltIng.LB.I.13.  han  bandt  alle 
sine  Penge  ind  i  hendes  Forklæde,  tog 
det  som  en  Bylt  paa  'Ryggen.HCAnd.V.4. 
saasnart  jeg  kunde  gjøre  mig  fri,  havde 
jeg  . .  snøret  min  Bylt  og  faaet  en  Billet 
til  Bagvognen.  CBemh.X.  95.  \\  om  bisse- 
kræmmeres varepakker.  Foragt  du  derfor 
ikke  dem  .  .  som  gaae  med  Bylter  paa 
^akken.Hauch.III.200.  I|  (overf.)  om  hvad 
der  ligner  en  bylt  tøj.  Hun  lagde  sig  plat 
ned  paa  Jorden  og  krummede  sig  sam- 
men til  en  uformelig  Bylt.Schand.BS.157. 
*saa  vandrer  (stensamlersken)  hen  til  Dyn- 
gen dér  I  og  slipper  sin  trælse  ByltAakj. 
kS.20.  jf.:  Befindes  han  at  være  i  Be- 
siddelse af  noget  Saadant  (forfatterskab), 
da  faaer  han  ikke  Lov  til  at  lægge  det 
fra  sig,  nei  det  pakkes  sammen  i  en  Bylt 
og  gives  ham  med.Kierk.XIII.554.  ||  (sj.) 
som  mængdebetegnelse.  En  heel  Byldt  Fore- 
stillinger af  Syndicns.IIolb.Kandst.V.6  (jf.: 
en  stoor  Packe  Fa.jpui.8mst.V.S).  bylte, 
V.  [ibyWa]  (sj.  byltre.  CarlSør.FF.77).  (ænyd. 
d.  s.;  afl.  af  Éylt;  jf.  I.  bolte,  bult(r)e; 
især  dagl.)  i)  samle  i  en  bylt.  Moth.B493. 
FEMUll.'SlO.  II  nu  især:  lægge  (noget)  sam- 
men paa  en  uordentlig  maade.  byldtende 
alt  omkring  sig,  Klæder  og  Tæpper.^an^, 
T.191.  han  byltede  det  hele  sammen  i 
een  stor  pakke  j  Feilb.  (overf.:)  (de)  byl- 
tede sig  . .  saa  nær  ind  til  hverandre,  som 
deii\inae.Bregend.DN.?l.  ||  (sj.)  per f.  part. 
som  ad j.:  fuld  af  ujævnheder ;  buMet.  (hans) 
Stil  er  saa  knortet  og  knudret,  saa  filtret 
og  byltet  som  selve  det  tyske  Sprogma- 
teriale. F7e(i.E.4^8.  II  i  udtr.  bylte  ind, 
pakke  ind  (egl.  som  t  en  bylt).  *FoIk  . .  | 
der  mod  Blæsten  ind  sig  bylter  |  i  de 
mærkeligste  Skiud.Rich.Il.37?'.  Hoved  og 
Hals  var  byltede  ind  i  et  tykt  strikket 
Tørklæde.Rørd.KK.147.  Kvinderne  var  byl- 
trede ind  i  Tæpper  og  Kaaher.CarlSør.FF. 
77.  2)  i  forb.  bylte  (noget)  paa  (en),  lægge 
(noget  tyngende)  paa;  overf.:  belæsse,  besvære 
(med).  *De  Byrder,  som  Du  (o:  verden) 
mig  har  byltet  oppaa,  |  Dem  hvister  (o: 
kaster)  jeg  fra  mig.Kingo.252.  *Den  ikke 
Juno  self  og  tusind-haande  Farer  |  Har 
tvunget,  lole  sit  Aag  har  byltet  paa.jBose. 


Ovid.1.89.  det,  som  byltes  mig  paa,  er  saa 

_       ""'  ""     .8.176.    je 

bylter  dig  intet  Ansvar  paa.PEBenzon.GB. 


n\ide]igen.JPJac.I.202.    Wied. S.  176.    jeg 


75.   byltre,  v.  se  bylte. 

By -Lokke,  en.  [l.i]  (foræld.)  indhegnet 
fællesjord.  Bylylsken.Aarb.1903.16.  jf  Feilb. 
IV.82.  -mand,  en.  {æda.  byman,  oldn. 
by(jar)-,  bæjarma9r  (i  bet.  2))  1)  [l.i]  (for- 
æld, og  dial.)  bosiddende  mand  i  en  landsby. 
Dog  at  Bonden  efter  Byemændenis  Ved- 
tægt sig  tilbørligen  .  .  forholder.DX.5— 
23—5.    Bagges.1.97.    Vi  er  her,  alle  By- 


mænd, og  alle  Byens  Karle.  (roMsc^m.  17. 
108.  Feilb.BL.84.  Gravl.DB.1.63.  2)  [I.2] 
(fortrængt  af  Borger;  nu  især  foræld.)  køb- 
stadboer; borger  (1).  NordBrun.t).37.  Hauch. 
11.290.  Landboerne  (i  Svejts)  staae  ved 
Siden  af  Bymændene  i  Oplysning.  Goldschm. 
NSM.I.117.  JJessen.ØV.7.  3)  f  medbeboer 
af  en  by  ell.  landsby;  bysbarn.  JSneed.1.23. 
Wess.168.   min  Faaer  (var  ikke)  som  saa 

10  mange  af  hans  Bymænd  . .  forarmet.iVt/e- 
rup.Levnet.4.  -mark,  en.  [l.i  ell.  2]  {æda. 
d.  s.;  foræld,  og  dial.)  jord,  som  hører  til  en 
landsby  (ell.  en  købstad),  der  sees  ofte  heele 
bye-marke,  som  med  idel  boghvede  ere 
saaede.Holb.DNB.33.  Ina. PO.  1.45.  (en) 
Voldgrøft  .  .  dannede  Grænsen  mellem 
Overdrevet  og  de  egentlige  Bymarker. 
Pont.F.I.ll.  Skjoldb.A.43.  Sal.UV.354.  \\  f 
som  længdemaal.  (de)  vare  endnu  ikkun  en 

20  by-mark  (1871:  et  Stykke  Vei;  fra  Eph- 
rath.  IM08. 35.16  (Chr.  VI).  -menii^hed, 
en.  [1.1  ell.  a]  1)  (sj.)  samfund  af  borgere  i 
en  stad  ell.  af  bønder  i  en  landsby.  MO.  2) 
(1.  br.)  menighed,  som  hører  hjemme  i  en 
stad.  -mserke,  et.  (1.  br.)  kendingsmærke, 
som  findes  ved  indgangen  til  en  by;  vartegn. 
PEdvarsenFriis.Schielschiør.(l  759 ).l  76.  Ij  om 
kendingsmærke  i  en  bys  vaaben  (segl  otgn). 
Sal.XVI.14.  C9  -mæisisig,  adj.   [I.2]    „de 

ab  bymæssige  Bebyggelser"  —  Stationsbyer- 
nes officielle  'Ra\n.FortNut.II.114. 

I.  Bvnke,  en.  [ibøzi^a]  fit.  -r  ell.  (sj.) 
d.  s.  (Éregend.HB.154).  {æda.  bynkæ,  graa- 
bynke  (Harp.Kr.ll),  fsv.  bynke,  sv.  dial. 
og  no.  bunke;  besl.  m.  Bingel  og  Bækbung; 
jf.  n.  Bunke)  2(  om  slægten  Artemisia  L.; 
ogs.  om  forsk,  arter  af  Artemisia  L.,  især 
graabynke,  A.  vulgaris  L.  (og  markbynke, 
A.  campestris  L.).  JTusch.26f.  Apot.(1791). 

40  33.  mellem  aUe  disse  spraglede  Riddere 
(0:  blomster)  stod  Bynke  og  Røllike  som 
Bønder  „paltuge  og  graa"* .Schand.BS. 111. 
Man  kunde  fylde  en  Gaas  med  Æbler  og 
Svesker,  eller  paa  gammel  Vis  stege  den 
blot  med  Bynke  i.TroelsL.V.80.  AndNx. 
M.43. 

II.  bynke,  v.,  se  bønke. 
Bynke-,  i  ssgr.,  af  I.  Bynke,  -a^tig:, 

adj.  især  i  forb.  bynkeagtig  ambrosie, 
50  Sf  Ambrosia  artemisiæfolia  L.  SaUI.620. 
-bladet,  adj.  især  i  forb.  bynkebladet 
ambrosie,  d.  s.  Frem.DN.269.  -fng^l,  en. 
V  brunstrubet  digesmutte,  Praticolarubetra  L. 
Frem.DN.399. 

Bynne,  en.  (fra  mnt.  bune,  fiskegærde, 
jf.  ty.  buhne;  sml.  holt.  bun,  beun;  maaske 
sa.  ord  som  ty.  biihne,  sml.  Bønhas;  dial. 
ell." fisk)  dam  i  en  fiskerkvase.  VS  O.  Bøne: 
Feilb. 
60  Byntel,  en.  ['bøn' dal]  {fra  nt.,  ty.  biin- 
del,  besl.  m.  Bundt)  1)  (dial.)  bundt; 
knippe.  Feilb.  2)  i  talem.  give,  faa  paa 
byntelen  {efter  nt.  enen  wat  up  den 
blind  el  gewen,  „give  paa  pukkelen";  dagl., 
nu  næppe  br.)  prygle,  faa  prygl.  *Naar  ret 
man  troer  at  Maalet  naa,  |  Man  let  paa 


185 


Bymyt 


Byrde 


186 


Byntelen  kan  taae.PEPetersen.Digte.(1854). 
59. 

By-nyt,  et.  [2.i]  efterretning  om,  hvad 
der  nylig  er  sket  i  byen;  ogs.:  by  sladder. 
Ørst.1.69.  Goldschm.III.235.  andre  fik  sig 
en  hyggelig  Passiar  om  Bynyt.Tops.III.175. 
Drachm.TJD.67.  -orne,  en.  [l.i]  (foræld.) 
orne,  der  (i  fællesskabets  tid)  ejedes  af  hele 
landsbyen.  Feilb.BL.212.  LandmB. 1.204. 
SjællBond.84.  -patriot,  en.  [I.2]  person, 
der  (kun)  er  ivrig  for  sin  bys  vel  og  anse- 
else; lokalpatriot.  Bypatrioter  skriver  de- 
res Bys  Historie.  LKrahbe.  Middelalderens 
Hist. (1918).  118.  -patriotisk,  adj.  til 
-patriot.  PoUViiWOe.S.  Man  behøver  ikke 
en  Gang  at  være  en  bypatriotisk  Ind- 
vaaner  af  Oodeypor  for  at  kunne  se,  at 
den  er  en  af  de  mest  maleriske  . .  af  Jor- 
dens Byer.VoreHerrer.*/3l920.19.sp.l.  -pa- 
triotisme, en.  (jf.  -patriot^.  smst.^/*1920. 
14.  -pige,  en.  [2.i]  pige,  der  gaar  by- 
ærinder. Høm.  Foraarshistorier.  (1909).  189. 
En  flink,  stor  Bypige  kan  faa  Flsids.Nat 
Tid.^V9l912.M.Till.4.sp.5.  -plads,  en.  [2.i] 
plads  som  bydreng  ell.  -pige.  GHans.S.Sl. 
NatTid.ysl913.M.Till.l.sp.2.  -port,  en. 
(især  foræld.)  port  i  stadsmuren  ell.  volden. 
lng.LB.I.149.  Drachm.F.L192.  TroelsL. 
11.72.  -post,  en.  (post.)  indenbys  post. 
Fra  1.  Januar  1861  er  der  bleven  indrettet 
Byposter  i  de  Byer,  der  ved  Folketæl- 
lingen i  1860  havde  over  6000  Indbyg- 
gere.OpfB.^II.174.  I.  -raad,  en.  (vedtaget 
af  rigsdagen  i  købstadkommunalloven  *®/6 
1868,  men  ikke  trængt  igennem;  nu  kun 
spøg.)  medlem  af  en  kommunalbestyrelse.  Man 
kan  smile  ad  Byraadernes  Loyalitetsrus. 
Pol.^yiil908.4.  II.  -raad,  et.  (indført  ved 
Lov  '^6  1868)  kommunalbestyrelse  i  en  køb- 
stad. ThHansen.  GræskeForJiold.II.(1869).  77. 
Byraadet  (i  Danzig  udstedte)  et  Forbud  til 
StadensBorgere.4Ken.//Ii.550.  Byraadet  (i 
Roskilde)  bestaar  . .  af  18  .  .  Medlemmer. 
Trap.II.197.  Sal.X.803.  ||  hertil:  Byraads- 
formand,  -medlem,  -møde,  -valg  ofl. 

Byrd,  en  ell.  \  et  (KomGrønneg.I.149). 
[hyhd  ell.  hyr'd]  hfrå.  Høysg.AG.179.  (nu- 
værende udtale  er  litterær,  tidligere  udtalt 
uden  d,  fæ.  c\d  Dyr:  Grundtv.PS.IV.117. 
V.183.  jf.Feilb.).  (æda.  byrth,  burth,  oldn. 
byr9,  fødsel,  stand,  bur8r,  bæren,  fødsel,  fo- 
ster, eng.  birth,  jf.  ty.  geburt,  got.  gabaur|)s; 
besl.  m.  bære,  jf.  Bør;  grundbet.  „bæren" 
bevaret  i  ssgr.  som  Jærnbyrd,  Vidnesbyrd, 
jf.  Adbyrd) 

1)  som  vbs.  1.1)  t  det  at  føde.  Hun  er 
svag  efter  sin  hfTå.Moth.B511.  i.2)  (poet, 
nu  1.  br.)  det  at  blive  født;  fødsel,  (du) 
Navnløse  Væsen  1  uden  Byrd  og  Ende  I 
Thaar.E8.216.  *dit  Moderhjærte,  |  Som 
os  elsked  før  vor  ByTå.Grundtv.PS.VI.548. 
*Skyer  hvidne,  Stjærner  blegne,  |  Bud  om 
Morgenrødens  ByTd.sa.SS.IV.178.jf.  MDL. 
Ij  ofte  i  forb.  aar  efter  guds  byrd  olgn., 
(foræld.)  aar  efter  Kristi  fødsel.  VSO.  det 
1788nde  Aar  efter  Christ-Byrd.^a^'^'es.L.I. 


110.  OeM.Er.IV.197.  da  man  skrev  Aar 
efter  Herrens  Byrd  1366.Jørg.Den  yndigste 
Rose.(1907).7. 

2)  (Gi;  især  højtid.)  afstamning;  herkomst 
(jf.  Adels-,  Afbyrdj.  2.i)  i  al  alm.  Mener 
De  maaskee  at  min  Byrd,  min  Familie, 
min  Herkomst  ikke  er  lige  saa  god  som 
Deres.  PAHeib.  Sk.II.207.  Bagges.  V.  18. 
*Ki  endeligt  af  Art  og  Byrd  |  Er  da  Men- 

10  neske  fra  Dyr. Grundtv. SS.  V. 2 57.  Ing.EM. 
1.50.  CKMolb.Dante.II.59.  *Glemt  var  al 
Forsk] el,  Byrd  og  Stanå.Reeke.ND.71.  ||  i 
forb.  m.  Blod.  de  opregner  hin  andens 
Genealogier,  Byrd  og  Blod.Holb.Ul.II.9. 
Falst.Ovid.93.  Oehl.Aml.216.  *Min  eneste 
Søster  af  Byrd  og  sitBloå.Grundtv.PS.VI. 
545.  II  i  forb.  m.  adj.,  der  angiver  afstam- 
ningens art.  (han  har)  ved  sin  høye  Byrd 
og  Fødsel  . .  været  een  af  de  anseeligste 

20  iøåeY.HolbJH.II.355.  *dersom  du  dig  ei 
ved  nedrig  Byrd  bør  skamme,  |  Saa  knæl 
kun  ei  saa  dyht.NordBrun.(Rahb.LB.II. 
604).  (Ilendes)  adelige  og  Hans  borgerlige 
Byrd  befæstede  et  svælgende  Dyb  imel- 
lem dem.Rahb.Fort.1.279.  en  meget  fornem 
Mand,  af  høi  ByTd.HCAnd.VI.164.  *ædel 
Byxd.PalM.II.166.  Ømtaalighed  med  Hen- 
syn til  hans  jødiske  Byrd.Brandes.VI.382. 
2.2)  d.  s.  s.  høj  ell.  ædel  byrd.    (kreditorer) 

30  har  ingen  Respect  for  Folk  af  Byrd  og 
St2Lnd.HQlb.Pants.I.2.  *Byrd  i  hans  Skiold, 
Byrd  i  hans  Aasyn  stoed.PHFrim.(Poet 
Saml.1.6).  den  fornemmere  Klasse  (havde) 
den  daarlige  Indbildning,  at  deres  Stand 
og  Byrd  gav  dem  noget  virkeligt  Fortrin. 
Rahb.Tilsk.1793.391.  der  er  ikke  en  Dame 
af  Byrd,  der  vover  at  gaae  min  Boutique 
torhi.Kierk.VI.66.  Blomsten  af  Autoritet, 
Intelligens  og  Byrd.Drachm.F.1.358.    Der- 

40  som  I  havde  været  af  Byrd,  vilde  jeg  for- 
lange eders  Ære  i  Paint.Holstein.T.7. 

3)  det  at  have  fælles  afstamning;  slægt- 
skab. Er  (farbroder)  ej,  da  er  Morbroder 
(nærmest  til  at  være  værge).  Er  ingen  af 
dennem  til,  da  skal  næste  i  Byrd  7o:  den 
nærmeste  slægtning)  være  Yærge.DL.3 — 
17 — 2.  de  er  i  b;^d  og  blod  sammen. 
Moth.B511.  II  nu  kun  (jyT)  i  talem.:  de  er 
hverken  slægt  eUer  byrd,   de   er  ganske 

50  ubeslægtede.    Feilb. 

4)  (nu  næsten  kun  bibl.)  hvad  der  fødes; 
afkom  (jf.  Efterbyrd j.  (ægypterne  havde) 
utallige  Døde  . .  fordi  deres  ædleste  Byrd 
h:  deres  førstefødte)  i  et  Øieblik  blev  til- 
intetgiort.Visd.18.12.  *Hun  vil  ei  som  et 
unaturligt  Dyr  |  Fortære  egen  Byrd.Oehl. 
H8.213. 

Byrd-adel,  -dag:,  se  Byrds-adel,  -dag. 

I.  Byrde,  en,  \  et  (Holb.Ep.  11.134). 
60  lhyrdQ]Høysg.Anh.23.  flt.-r.  (glda.hyr(th)e, 
æda.  byrthæ,  byrjji  (SkLov.8.1),  oldn.  byrSr, 
f.,  ty.  biirde,  got.  baurj)ei;  besl.  m.  bære, 
jf.  Byrd,  Børing  ||  nuværende  udtale  er  lit- 
terær, jf.  glda.  byre  samt  MDL.63  og  Thor- 
sen.23.  ||  ordet  tilhører  især  (jf.  dog  bet.  I.2) 
det  højere  skriftspr.) 


187 


Byrde 


byrdefald 


188 


1)  hvad  der  bæres.  1.1)  hvad  der  bæ- 
res af  mennesker  ell.  dyr;  nu  især  om  tunge 
genstande.  Foder  og  Kjep  og  Byrder  ere 
for  et  Asen.Sir.33.28.  (han)  kastede  sig 
under  Byrden  (o:  en  egeblok)  for  at  hielpe 
åem.Æreboe.l7.  •Kamelerne  ret  skabte 
ere  j  Til  store  Byrder  frem  at  bære.^fcc. 
(1770).ll.  *De  pusted  og  stønned  med 
Byrden  svsa:.Oeht.NG.299.  *Vi  Kræfterne 
vil  prøve  I  Ved  Byrder  op  at  lette.smst. 
68.  Naar  vi  tale  om  at  bære  Byrder,  da 
gjør  Sproget  i  daglig  Tale  en  Forskiel 
mellem  en  let  Byrde  og  en  tung  Byrde. 
Kierk.VIII.320.  \\  (nu  næppe  br.)  saa  me- 
get som  (kan)  bæres  paa  een  gang;  dragt. 
En  byrde  strå.Moth.BSlS.  En  Mands  Byrde. 
En  Hests  Byrde. FSO.  j|  (talem.)  segne  ell. 
t  falde  (Moth.B512)  under  byrden, 
ikke  kunne  bære  noget  ell.  (overf.)  ikke  kunne 
udholde  noget.  Kierk.VlII.320.  Pont. SM. 
10.  vælte  byrden  fra  sine  skuldre, 
unddrage  sig  en  forpligtelse.  Mau.1.107. 
lægge  byrde  paa  byrde,  (nu  1.  br.) 
forøge  besværlighederne  for  en.  Jeg  har 
Sorg  nok  ligevel,  uden  at  han  legger  Byrde 
paa  ByTåe.Holb.Masc.lIl.é.  Mau.1123.  i 
sa.  bet.ogs.:  lægge  sten  paa  hjTd.e(Mau. 
1118)  ell.  lægge  byrde  paa  sten.  Ære- 
boe.l7.  Mau.1118.  \\  (ordspr.)  Liden  Byrde 
er  lang  Vej  (o:  langvejs)  tung.Mau.1112. 
TroelsL.XII.107.  jf.Feilb. 1.161.  Kjær  Byrde 
er  \et.Mau.ll20.  1.2)  (nu  især  fys.)  hvad 
der  hviler  tyngende  paa  noget  andet;  vægt. 
VSO.  Grunden  var  for  svag  tO  at  bære 
Husets  Byrde.MO.  (en  vægtstang  paavir- 
kes af  to  kræfter:)  den  som  stræber  at  til- 
vejebringe Bevægelse,  kalde  vi  slet  og 
ret  Kraften,  og  . .  den  som  gjør  Modstand 
mod  Bevægelsen,  kalde  vi  Byråen.OpfB.^ 
III.52.\\  (talem.)  være  en  unyttig  jor- 
dens byrde  (om  den,  der  ikke  duer  til 
noget).    Holb.NF.1.38.    Mau.1123. 

2)  overf.  brug  af  bet.  1.  2.1)  d.  s.  s.  Be- 
svær 2.1.  Et  evigt  Liv,  der  tillige  er  et 
elendigt  Liv,  er  en  ulidelig  Byrde.Buge. 
FT.69.  *Skal  vi  af  Tidens  svare  Byrde 
tynges,  |  Og  vandre  snart  med  bøiet  Ryg 
mod  Graven.Paiilf.II.44.  *Han  skal  lette 
dig  dit  Hjertes  Byrde.smsf.7^.  2.2)  d.  s.  s. 
Besvær  2.2  og  s.  Aid  Byrden  i  Huuset 
ligger  paa  mig.Holb.Stu.II.l.  De  har  saa- 
mænd  havt  Byrde  nok  af  os  i  de  Dage  vi 
har  boet  hos  J)em.Heib.Poet.II.240.  PalM. 
11.125.  CKMolb.Sn.9.  det  er  den  Hellig 
Aands  Beslutning,  og  vores,  ingen  videre 
Byrde  (Chr.  VI:  besværing^  at  paalægge 
Eder,  uden  disse  nødvendige  Tmg.ApG.15. 
28.  II  du  haver  giort  dem  lige  med  os,  som 
have  baaret  Dagens  Byrde  og  Hede. 
Matth.20.12.  Arlaud.23.  jf/.;  troende  Men- 
nesker . .  som  have  baaret  det  hele  lange 
Troslivs  Byrde  og  Hede.VBeck.LK.L262. 

!|  bære  byrden  med  hinanden,  være  til  fæl- 
es hjælp.  VSO.  dette  ægtepar  har  tro- 
fast baaret  livets  byrder  med  hinanden  | 
II  være  (falde)  til  byrde,  volde   besvær; 


ulejlige.  Kan  saa  mange  u- nødvendige 
figurer  af  bdgståve  ikke  regnes  for  at 
være  til  en  byrde  for  h^Tn.Høysg.AG.112. 
vi  kunde  have  været  Eder  til  Byrde  (Chr. 
VI:  til  besværing^  som  Christi  Apostler. 
lTJies.2.6.  især:  volde  andre  økonomisk  be- 
svær, de  var  bange,  at  Drengen  skulde 
falde  dem  til  ByTåe.Sv(xrundtv.FÆ.II.l. 
(da  jeg)  kom  i  Trang,  faldt  jeg  ingen  til 

10  Byrde  (1819:  besværede  jeg  Ingen^.^Cor. 
11.8(1907).  at  være  sig  selv  til  byrde  (om 
gamle  ell.  skrøbelige  folk,  der  ikke  kan  hjælpe 
sig  selv).  VSO.  Mau.1123.  2.3)  (bibl.) 
paalagt  arbejde,  gaaer  hen  til  Eders 
Byrder  (Buhl:  Hoveriarbejde^.^ Mos. 5.4. 
der  Salomo  saae  den  unge  karl,  at  hånd 
udrettede  gierningen  vel,  da  beskikkede 
hånd  ham  over  alt  Josephs  huses  byrde 
(1871 :  ATheide).lKg.ll.28(Chr.VI).  |J  (bibl.) 

20  som  urigtig  oversættelse  af  hebr.  massa,  (pro- 
fetisk) udsagn;  byrde.  En  byrde  over  (1871 : 
Propheti  imod^  Babel;  som  Esaias  (saa). 
Es.l3.1(Chr.VI).  Hab.l.l(Chr.VI).  jf:  Og 
naar  dette  Folk  eller  Propheten  . .  spør- 
ger dig  og  siger:  hvad  er  Herrens  Byrde 
(anm,  i  overs.:  d.  e.  hvad  Byrdefuldt  har 
du  igjen  at  forkynde  os)?Jer.23.33.  2.4) 
paalagt  forpligtelse  ell.  hverv.  I  kand 
jo  sætte  mig  af  (o:  fra  embedet),  saa  blir 

30  jeg  reddet  fra  denne  ByTåe.Holb.Kandst. 
V.4.  Tilskriver  jeg  (adelsstanden)  nogle 
Fortrin,  saa  paalegger  jeg  den  og  store 
Byrder.  J-Sneed.J.  84.  OeconT.II.104.  De 
Ting,  som  (man)  paa  Grund  af  Traktat 
skal  præstere,  kalder  man  Traktatens  Byr- 
åeT.Nørreg.Naturr.462.  2.5)  (isærjur.)  tvun- 
gen afgift  ell.  omkostning;  skattepaa- 
læg.  Byrden  er  stegen  til  en  saadan  Høide, 
at  Palliativer  ikke  længer  kan  hielpe  imod 

40  den.FrSneed.1.434.  den,  som  har  Nytten 
af  Vejen,  bør  ogsaa  bære  Byrden  af  dens 
Indretning  og  Vedligeholdelse.-Forordw."/!« 
1793.§25.  Om  Byrder,  der  ved  Kontrak- 
tens Afslutning  hvile  paa  det  Solgte  .  . 
gjælde  lignende  Regler  som  om  Frugter. 
Lassen.SO.39.  Sal.UV.357.  befolkningen 
har  mange  byrder  at  bære  i 

II.  byrde,  v.  ['byrda]  -ede.  vbs.  -else 
(Moth.B514).  (ænyd.  d.  s.;  af  I.  Byrde,  jf. 

50  ty.  biirden  samt  bebyrde,  paabyrde;  sj.) 
lægge  byrde  ell.  last  paa.  b^rde  en  hest, 
YOgn.Moth.B513.  \\  (poet.)  perf.  part.  som 
adj.:  *Bamet  dær  |  er  det,  jeg  bar  på  byr- 
det  Fod.Rørd.VM.78.  \\  overf.:  *Jeg  maa 
bekiende,  det  en  skiøn  P'orretning  er,  | 
Som  hånd  mig  byrder  paa,  den  gode  Jn- 
'piter\KomGrøntieg.I.164.  Det  var  en 
stor  Hemmelighed,  der  blev  byrdet  paa 
hans  Hj  ærte./"  GBetzonich].DanskSoldaterliv. 

60  (1860).9. 

Byrde-,  i  ssgr.,  især  af  I.  Byrde  l.i. 
-brudt,  part.  adj.  (sj.)  ødelagt  af  at  bære 
byrder,  (overf. :)  (en)  trællesindet  Slægt,  kuet 
og  byrdebrudt  af  Døgnets  idéløse  Travl- 
hed. JP/acJLli.  S  -dyr,  et.  om  en  ka- 
mel: Bagger. II. 50.    -fold,  adj.  1)  [Ll.i] 


189 


byrdelet 


Bysnak 


190 


(sj.)  tyngende;  tung.  disse  Rustninger  .  . 
fandtes  byrdefulde.jØrsf.  II.  i59.  2)  [1.2.2] 
GJ  Et  byrdefuldt  Embed.T/SO.  en  lang, 
byrdefuld  Fodvandring.!*?«;'.  EF.  III.  147. 
At  være  Autoritet  er  aJtfor  byrdefuld  en 
Existents  for  en  HmnoTist.Kierk.VII.538. 
Et  lyst  Toilette  vækker  i  Milano  en  højst 
byrdefuld  Opsigt.Bille.Italien.1.47.  Brandes. 
VII.18.  -let,  adj.  (poet.;  sj.)  let  at  bære. 
Den  byrdelette  Skiønhedstvang-Bo^r^res. 
Danf.I.162. 

byrdes,  v.  ['byrdas,  'byrdas]  (af  Byrd 
1;  poet,  sj.)  fødes.  *Kundskab s  blomster- 
rige Vaar  |  Byrdes  med  hver  Tidens  Aar. 
Thaar.ES.278. 

byrde -Tant,  adj.  (1.  Ir.)  *(en  hest) 
som  er  Byrde-vant  og  åiefven.8ort.Poet.72. 
*det  byrdevante  Dyr  |  Kan  bære  Meget. 
Ing.DD.I.144. 

byrdis,  adj.  ['byrdi,  'bi/rdi]  (f  (i  bet.  4; 
byrig.  Moth.BSlS).  {glda.  byrdhigh,  byr- 
dhugh,  oldn.  burSugr;  a/"Byrd)  S)  i  til  Byrd 
1:  som  er  fødtpaaell.  stammer  fra  et  sted. 
Hånd  er  b^dig  i  danmark.ikfofA.j55i4.  2) 
til  Byrd  2.  2.1)  til  Byrd  2.1 :  som  er  af  en 
vis  afstamning  ell.  herkomst;  kun  i  ssgr.  som 
høj-,  van-,  velbyrdig.  2.2)  (c/enopt.  fra  glda. 
(folkeviserne);  især  poet.)  til  Byrd  2.2:  som 
er  af  høj  byrd;  fornem.  *Saa  byrdig 
Herre  i  sin  G\sLnds.Bødt.l79.  *0s  er  hun 
byrdig  nok.JSecfcc.JrO.47.  2.3)  (dial.)  om 
dyr:  som  er  af  en  god  stamme.  MDL.  3) 
(poet.)  berettiget  (til  noget)  ved  fødsel. 
^Til  Haandkys  lad  indtræde  |  Hvo  byrdig 
er  deTtil.Ing.VSt.51.  4)  (Jf.  sv.  bordig;  nu 
kun  dial.)  frugtbar.  Moth.BSlS.  MDL. 
i  Jordens  lumre,  byrdige  Skød  opklække- 
des alt  det  Kram  som  Snogeæg.itts/.J,585. 

I.  Byrdlns,  en.  ['byrderi]  flt.  -er.  (genopt. 
fra  oldn.  byroingr,  jf.  æda.  byxthing  samt 
Bording;  aft.  af  I.  Bord  8,  egl.:  skib  m. 
høje  siokr  (mods.  Langskib^;  foræld.)  han- 
delsskib. Bahb.NF.II.141.  *Den  stærke 
Snekke,  som  den  rige  Byrding  |  Blev 
Røverfolkets  Ro\.Sander.Knud.l9.    *Tyn- 

fede  Byrdinger  styred  fra  Land.GVwwdfv. 
'S.III.129. 

IL  Byrding:,  en.  se  Børing. 
t  Byrd-penge,  pi.  {jf.  sv.  bordepen- 
ning, indløsningssum  for  odelsjord,  og  ænyd. 
byrd,  ydelse  til  præsterne,  oldn.  bur9r,  hvad 
noget  giver  i  udbytte)  de  saakaldte  Byrd- 
penge .  .  ere  en  Godtgjørelse  for  Mid- 
sommers Rente,  og  denne  . .  svares  i  For- 
hold til  Hartkornet.JrancSfcr.VioiS^8. 

Byrds-adel,  en.  (ogs.  Byrdadel.  Sal. 
II  1.966).  (af  Byrd;  jf  ty.  geburtsadel; 
foræld.)  fra  fædrene  nedarvet  adel;  slægts- 
adel.  HtstTidsskr.2B.III.469.  f  -dag,  en. 
("Byrddag.  Bagges.NbW.255).  (efter  ty.  ge- 
burtstag;  jf.  oldn.  buråardagr)  fødselsdag. 
*den  gladeste  Fest,  din  Byrdsdag.Sa^'^'es. 
IV. 213.  Bahb.E.V.202.  Grundtv.PS.VI.495. 
By-rend,  et,  f  en  (Moth.B468).  [2.1] 
(dagl.)  det  at  gaa  meget  i  byen.  Skjoldb.NM. 
178.  -renden,  en.  d.  s.  Moth.B468.  VSO. 


hun  spilder  megen  tid  med  tedrikken  og 
byrenden  ■  -ret,  en.  t)  (æda.  byræt  (Flen^ 
St.43);  foræld.)  d.  s.  s.  Bylov.  Moth.B468. 
PJJørg.B.104.  2)  (jur.)  domstol  i  en  køb- 
stad; byting.  VSO.  ||  nu  (efter  retsplejeloven 
1916)  betegnelse  for  den  københavnske  under- 
ret. LovNr.90^y*1916.§lS.  SaUIV.3S7. 
3)  (glda.  d.  s.;  foræld.)  afgift,  som  betales  i 
ell.  til  byen.    Sal.UV.357. 

10     byrig,  adj.  se  byrdig. 
byrje,  v.  se  børje. 

By-rygte,  et.  (nu  1.  br.)  Ew.VIII.204. 
intet  er  utilforladeligere,  end  Byerygter. 
Falsen.SF.18.    Kostr.ML.3. 

Bys-,  i  ssgr.  ['bys-,  iby-'s-]  af  By;  jf.  By-. 
-barn,  et.  1)  (i  ent.  kun  i  forb.  m.  gen., 
ejendomspron.  ell.  præp.  sd)  person,  der  bor  i 
ell.  (især)  er  født  i  samme  by  som  en  anden 
(jf.  Bysfolk,  Bymand  S).  *mand  f aa  Exemp- 

20  ler  har,  |  At  een  paa  fremmet  Stæd  sit 
Bys-Barn  gunstig  YaT.IIolb.Paars.149.  der 
kommer  et  Bysbarn  af  Dem  hertil  i  Af- 
ten . .  for  Benjamin  Franklin  er  nok  født 
i  Boston  ligesom  De  selv. Hauch.VI.  16. 
Goethe  og  Borne  var  Byesbørn.jBra«des. 
VI.376.  Pont.LP.VIII.98.  2)  (1.  br.)  per- 
son, der  er  hjemmehørende  i  en  stad;  byboer. 
IICAnd.XII.lS3.  De  allerfleste  Mennesker 
er  blottede  for  Stedsands,  ikke  alene  Bys- 

i)  børn,  ogsaa  lianåhoeTe.Bogan.1.144.  VVed. 
BB.442.  -broder,  en.  (1.  br.)  mandligt 
bysbarn  (1).  Moth.B470.  HCAnd.XI.203. 
Pont.F.I.178. 

t  Byse,  en.  (BfQ.Moth.B496).  flt.  -r. 
(ænyd.  bysse,  busse,  no.  bysa;  fra  mnt. 
buse,  ty.  biise,  jf.  eng.  buss;  sml.  Busse- 
skib)  mindre  fartøj  til  sildefiskeri  (jf.  Silde - 
bysej.  Belangendé  Silde-Fiskerie,  da  tog 
det  udi  een  kort  Tid  saa  meget  til  at  de 

40  Hollendere  . .  holdte  1500  Byser  for  be- 
melte  FiskeTie.Holb.Anh.276.  sa.Berg.ll6. 
VSO. 

By- segl,  et.  en  stads  segl  (m.  dens  vaa- 
ben  i).  VSO.  e.  br. 

Bys -folk,  pi.  (1.  br.)  folk  fra  samme 
by;  bysbørn  (1).  kj endte  han  sine  Bysfolk 
ret,  saa  kunde  endnu  større  Ting  ske  uden 
at  (aflede  deres  opmærksomhedJ.Goldschm. 
VII.410.    CP  -fælle,  en.  d.  s.  s.  Byfælle. 

50  Aftenp."/d907.4.sp.2. 

By- skat,  en,  (foræld.)  t)  skat,  som  køb- 
stæderne maatte  yde  kongen.  (Kalk.V.155). 
Sal?IV.362.  2)  kommunalskat  i  en  købstad. 
Moth.B468.  EPont.Atlas.II.b3^.  Prom.^'U 
1811.  Sal.UV.362.  -skraa,  en.  [l.i]  (ænyd. 
d.  s;  foræld.)  (skreven)  vedtægt  for  en  lands- 
by. VSO.  E  Holm.  DH.  1660- 1720.  LIOL 
-skriver,  en.  retsskriver  ved  et  byting  (jf. 
Bytingsskriver^.    Holb.Paars.305.    Byens 

60  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der 
tillige  er  Byfoged  og  Byskriver.Trop.F. 
282.  jf  ApG.  19.35  (1907)(  1819:  Stads- 
Kantsleren).  -skræppe,  en.  S(  Bumex 
domesticusHartm.  Bostr. Flor a.1. 111.  -slad- 
der, en.  [2.1]  (jf.  -snak).  Moth.B468.  HC 
And.VlI.284.  Brandes.II.295.  -snak,  en. 


191 


Bysse 


Bytte 


192 


[2.1]  d.  8.  s. -sladder.  vAph.(1759).   PAHeib. 
US.498.    Kierk.VL149.    Schand.AE.19L 

I.  Bysse,  en.  ['bysa]  Eøysg.Anh.22.  {af 
II.  bysse;  jf.  Bysselov;  barnespr.,  især  jy.) 
(barne)seng  ell.  vugge.  Feilb.  nu  skal 
du  snart  i  din  bysse!  j  II.  bysse,  v.  [ibysa] 
-ede.  {lydefterlign.  ord,  side  form  til  visse, 
jf.  SV.  og  no.  dial.  byssa,  nt.  bussen;  især 


J 


.  SV.  og 
.)  t)  h 


ysse  et  barn  i  søvn  ved  at  synge 
éll.  nynne  for  det.    den  lille  By,  hvor  det  lo 


høres  over  hele  Gaden,  naar  et  Barn  bli- 
ver hysset.YilhAnd.FM.lW.  *dér  kysses 
og  bysses  om  mørkrædde  Smaa.4afc;.E)S. 
17.  Feilb.  2)  (barnespr.)  sove.  Feilb.IV.82. 
BysseloT,  en.  [bysa'lwu*]  (af  IL  bysse; 
jf.  Bislulu  og  Visselulle;  jy.,  især  barnespr^ 
d.  s.  8.  I.  Bysse.  bitte  Fruen  har  ikke  godt 
af  det  her.  De  maa  komme  ind  i  Deres 
varme  Bysselow.Hostr.U8.II.10.  lad  os 
komme  i  vor  Bysselow  . .  For  Dagen  kom- 
mer sgu  selvbuden.Aafcj.FF.54.    Feilb. 

Bys-stævne,  et.  se  Bystævne. 

CP  By-stat,  en.  stat,  der  kun  bestaar  af 
en  enkelt  stad  (kommune).  Madv.0.20.  PA 
Bosenberg.Romeraanden.(1905).44. 

Bys -tjener,  en.  se  By  tjener,  -tyr, 
en.  se  Bytyr. 

G3  By-styre,  et.  ledelse  af  en  stads  an- 
liggender. BerlTidM/al904.Aft.l.sp.2.  By- 
styret (har)  rimeligvis  . .  været  som  Sty- 
ret i  de  almindelige  Landsbyer.JFCAris/en- 
sen.MidtsjællandsHist.II.(l  910). S8.  -stæv- 
ne, et  ell.  (sj.)  en  (Gravl.DFF.21).  (f 
Bys-.  Moth.B470).  [l.i]  t)  (foræld.)  for- 
samling af  bymændene  til  behandling  af 
fælles  anliggender.  EHolm.DII.1660- 1720. 
1.103.  Sal.UV.363.  2)  pladsen,  hvor  denne 
forsamling  holdtes.  Moth.B470.  GravlDFF. 
22.  -svale,  en.  %.  Hirundo  ( Chelidonaria) 
urbica  L.     VS  O.     Kjærbøll.194.     Bogan.l. 

128.  -svend,  en.  t)  (foræld.)  væbnet  tje- 
ner for  byøvrigheden;  politibetjent  (jf. -knægt, 
-tjener)!    DL.6—2 — 2.    Nørreg.Privatr.IV. 

129.  Ing.KE.II.94.  *Paa  Flugt  var  ei  at 
tænke;  |  Bysvenden  tog  dem  tat.Winth. 
HF.188.  TroelsL.^  11.137.  2)  f  *^  t  han- 
rejspil: et  kort,  der  uden  at  passe  til  udspil- 
let, alligevel  kan  gives  med;  „følgesvend". 
Levin.  3)  [2.i]  (vulg.)  bygænger;  udhaler; 
svirebroder,  baade  Julius  og  Povl  er  blevne 
nogle  rigtige  Bysvende. Schand.VV.  138. 
PScavenius.TilSøs.(1896).117.  -taske,  en. 
[2.i]  1)  haandtaske  til  brug  ved  byærinder. 
DagNyh.^yj.911.4.  2)  (spøg.,  1.  br.)  letsindigt 
pigebarn,  hun  er  en  rigtig  bytaske  i  -ting, 
et.  {glda.  d.  s.;jur.)  underret  i  en  købstad. 
DL.1—3—1.  Holb.llJ.V.6.  Nørreg.Privatr. 
V.125.  SaVIV.363  \\  (overf.)  det  litterære 
Byting  (o:  kritikken). Qrundtv.PS. III. 47 4. 
t  -tings-ret,  en.  (jur.)  d.  s.  Moth.B 
469.  Stampe.I.18.  Nørreg.Privatr.VII.33. 
t  -tings-skriver,  en.  (jur.)  d.  s.  s.  By- 
skriver.  Moth.B469.  VSO.  -dener,  en. 
(f  Bys-.  Moth.B471).  (foræld.)  dl  s. s. -svend  1. 
Winth.IX.289.  TroelsL.V.35.  jf:  Byens 
Tienere.  DL.1—24—44. 


Byt-mester,  en.  (af  II.  Bytte  1  ell.  3 
ell.  III.  bytte  1;  foræld.)  person,  der  fore- 
staar  byttets  deling  (jf.  Bjnttemester^.  VSO. 

Bytnings-,  t  ssgr.,  af  Bytning,  vbs.  til 
II.  bytte,  t  -handel,  en.  d.s.s.  Bytte- 
handel. Sibb.Aa.1.86.  -kommissionær, 
en.  ('-kommissær.  LovL.I.900).  (emb.)  per- 
son, der  er  autoriseret  til  at  ordne  nummer- 
bytning for  soldater.  Sal?IV.363. 

By-told,  en,  (1.  br.)  afgift  af  fødevarer, 
der  bringes  fra  landet  tU  staden;  accise. 
Brandes.XL108. 

I.  Bytte,  en.  se  II.  Bøtte. 

II.  Bytte,  et,  f  en  (Moth.B500).  Pbyda] 
Høy sg. AG. 40.  flt.  næppe  h:  (glda.  d.  s.  (D 
Mag. II. 45);  fra  nmt.  bute,  hvorfra  ogs.  oldn. 
byti,  fsv.  (sv.)  byte,  ty.  beute  er  laant;  jf. 
II.  bytte) 

1)  t  skifte;   deling.    Moth.B499.    Alt 
20  hvad  der  vindes,  skal  gaa  til  Byttes.  VSO. 

2)  handlingen  at  omskifte  ell.  bytte  (2.i); 
ombytning;  spec.(mr.):  retshandel,  hvor- 
ved to  personer  skifter  ejendomsret  over  løs- 
øregenstande (mods.  Mageskifte,  der  gælder 
fast  ejendom;  jf.  Nørreg.Naturr.241.  Sal. 
III.973).  Eilsch.Term.38.  Greven  (vandt) 
ved  dette  Bytte,  at  alle  hans  Lande  laae 
tæt  hos  hina.nd.en.Wand.(Bahb.LB.I.69). 
nu  er  der  Marked  i  Kjøbstaden,  rid  Du 

30  derind,  faa  Penge  for  Hesten  eller  gjør  et 
ffodtBytte  IHCAnd. VII.161.  Kierk. VII.368. 
Og  hvis  Hr.  N.  nu  vil  brutalisere  Hr.  S. 
bort,  skulde  han  dog  betænke,  at  en  stor 
Del  af  det  ældre  Publikum  neppe  vil 
være  glad  ved  Byttet.VortLand.^Vsl905.1. 
sp.8.  jf.:  Forbittret  over  dette  Bytte  (o: 
forbytning  af  to  heste)  stod  han  alt  i  Be- 
greb med  at . .  kræve  Staldkarlen  til  Regn- 
skah.Ing.VS.I.166.   (l.br.:)   „Hvad  vil  De 

40  ha'  for  den  Mønt?"  „Den  er  ikke  til  Salg." 
. .  „Ikke  til  Salg  . .  men  mulig  til  Bytte, 
hvad?"  Bergs.FM.56.  talem.:By  tie  er  (ofte) 

§jort  paa  B e dr a. s-  Mau.1124.  Grundtv. 
axo.1.226.  jf.u.Bedragi.  ||  i  udtr.  give, 
faa,  tage  (noget)  i  bytte  (f  til  bytte. 
Moth.B500),  give  ell.  (mod)tage  noget  i  ste- 
det for  noget  andet.  *Saa  fage  skulde  |  Du 
Fængslet  faae  i  Bytte  for  en  Tronel Blich. 
JohGray.119.  hvorfor  har  man  givet  mig 
50  hende  i  Bytte  mod  min  Formue  ?JBei&. 
(TB.nr. 40.12).  I  Bytte  for  det  højt  skat- 
tede Rav  fik  Nordboerne  Vaaben  og  Smyk- 
k.ev.Frem.DN.30.  brugte  klæder  tages  i 
bytte  I 

3)  (opr.  om  krigsrov,  der  deles  ml.  krigerne) 
hvad  der  røves  ell.  tages  m.  magt,  især  fra 
en  fjende;  erobret  gods;  erobring.  3.1)  i 
egl.  bet.  *hver  fremmed  Løbeskytte,  |  Os 
giester  for  hytte.LEok.(PSyv.Viser.(1695). 

60  584).  naar  Byttet  nu  deeles,  saa  glemmer 
mand  vel  ikke  mig.Holb.llJ.V.lO.  *Lad 
Bytte  muntre  troe  Soldater./S'^M6,85.  Wess. 
153.  *Langt  mere  af  Malmen  saa  hvid  og 
saa  rød  |  Fik  andre  i  Bjærg  og  i  Bytte. 
Grundtv.PS.V.64.  *kæmpe  vil  jeg  (o:  en 
kvinde),  mens  jeg  Kræfter  eier,  |  Og  alt 


193 


bytte 


bytte 


194 


dit  Bytte  vorde  skal  et  Lug.PalM.II.18. 
ved  fæstningens  erobring  blev  der  gjort 
et  rigt  bytte  j  3.2)  jagtudbytte;  fangst. 
*Tavse  Fugl  de  brede  Vinger  løfter  |  Med 
sit  Bytte  fra  den  vaade  da.gt.PMøU.1.96. 
*Jægeren  viser  sit  Bytte  |  Frem  for  sin 
lille  'Dreng.Winth.1.346.  jf.  (m.  overgang  til 
bet.  Sa):  *Dyret  døde,  snart  et  Rov  for 
Sygdom,  |  Og  snart  et  Bytte  for  en  Jæ- 
gers Fiil.PalAI.Dryad.l2.  3.3)  (nu  næppe  lo 
br.)  hvad  der  er  fordelagtigt  ell.  værdi- 
fuldt; fordel;  værdifuld  ting;  skat. 
*Det  er  et  deiligt  Lykkens  Bytte :  |  At  eye 
Guld  og  leve  vel.Beenb.IL222.  de  holdt 
det  for  et  stort  b^te,  at  frelse  livet.Moth. 
B500.  *Bestandig  Sundhed  —  I  det  er  sandt, 
I  Den  er  et  kostbart  BytiQ.Tullin.1.72.  MO. 
ttspec:  belønning.  Mange  vove  sig  paa 
Banen,  men  een  løber  af  med  Byttet.  7S0. 
MO.  jf.:  *Efter  Striden  faaer  jeg  tit  |  Jesu  20 
Kys  til  Bjtte.Brors.189.  3.4)  hvad  der  er 
værgeløst  prisgivet  (en  ell.  noget);  som  vilje- 
løst er  i  en  a  ti  dens  magt.  ved  en  frivil- 
lig Fattigdom  at  svække  et  Societet  saa- 
ledes,  at  det  vilde  blive  onde  Mennesker 
til  Bytte.Holb.Ep.I.120.  engang  skal  og  mit 
Legeme  være  et  Bytte  for  Ormen  og  For- 
iaadnelsen.Basth.Tale.(1792).13.  vor  svage 
Siel ,  .  mangen  Gang  er  et  Bytte  for  piin- 
lige  Tvivl.Mynst.Betr. 1.272.  *Han  kæmped,  30 
IndtU  han  omsider  drev  |  For  Stormen  et 
værgeløst  Bytte.Blich.D.II.114.  min  Reise- 
kammerat syntes  at  være  et  Bytte  for  den 
samme  Søvnløshed  som  jeg  selv. Holst.III. 
116.  Hænder  dette  ham,  da  er  han  For- 
tvivlelsens Bytte.Kierk.IV.145.  den  Man- 
gel paa  . .  Energi,  der  lod  ham  blive  et 
Bytte  for  Enhver,  der  tog  ham  med  fast 
..  liasLnd.Schand.AE.328.  (1.  br.:)  hun  er 
altid  et  stort  Bytte  for  sine  Stemninger.  40 
Esm.ni..353. 

III.  bytte,  V.  ['byda]  Høysg.Anh.22.  præt. 
-ede;  part.  -et  ell.  (nu  kun  dial.)  byt  (DL. 
5—3—38.  Feilb.).  vbs.  -ning,  jf.  II.  Bytte, 
Bytteri.  (glda.  d.  s.;  fra  mnt.  huten,  hvorfra 
ogs.  oldn.  byta,  fsv.  (sv.)  byta,  ty.  beuten 
er  laant;  dannet  m.  præfikset  be-  af  et  m. 
ud  og  yde  besl.  ord;  grundbet.:  give  ud) 

1)  (nu  kun  dial.,  jf.  ndf.  u.  bet.  5.3  og  5) 
uddele;  fordele.  Fienden  sagde:  jeg  vil  50 
forfølge,  gribe,  bytte  (1871:  dele^  rovet. 
2Mos.l5.9(Chr.VI).  *vandre  for  den  Herres 
Dør,  I  Som  Brødet  har  at  hytte.Reenb.il. 
143.  *Kongen  selv  .  .  Arbeidslønnen  byt- 
teå.CFrim.Poet.9.  *Gyldig  er  den  gamle 
Lov:  I  Hvo,  som  bundet  har  den  stærke, 
I  Bytter,  deler  alt  hans  B.ov.Grundtv.SS.V. 
560.  MDL.  Feilb.  Kvæmd.  jf  bet.  2.3, 

2)  (især  ved  overenskomst  ml.  to  ell.  flere 
personer)  give  fra  sig  mod  at  faa  noget  (^ 
andet  i  stedet.  2.1)  i  al  alm.  Haver  no- 
gen i  Fejdetid  byt  med  Fiendens  Ryttere 
. .  noget  Gods,  eller  Qvæg,  som  fra  rette 
Ejermand  røvet  eller  staalet  er.DL.5 — 5— 
38.  *For  (nu  hellere :  mod  ell.  med^  et  Glas 
Brende-viin  den  heele  Bog  han  bytter. 


Holb.Skiemt.C5f'.  *Den  største  Ros,  som 
Verden  kan  opfinde,  |  Jeg  bytter  gjerne 
for  enYah]ixikTanås.B:auch.SD.II.299.  Det 
kunde  ret  fornøie  mig,  dersom  De  vUde 
bytte  (smaragden)  med  mig,  mod  det  Par 
forgyldte  Theekopper,  De  eier.Gylb.I. 
101.  spørge  ham,  om  han  ikke  vil  bytte 
ham  hiint  Stykke  Legetøi  og  give  ham 
Bogen  isteåen.Eierk.IV.186.  bytte  sig  til 
noget,  erhverve  ved  bytning;  jf.  bytte  sig 
noget  til  ndf.  u.  bet.  5.4,  det  kan  byttes 
(o:  den  købte  vare  kan  leveres  tilbage  og 
noget  andet  faas  i  stedet)  \  ||  i  forb.  m. 
aiiikelløst  obj.  om  udveksling  af  noget  af 
samme  art.  Kunde  jeg  have  det  heele  Aar 
igiennem  slige  Dage,  som  jeg  har  haft  i 
disse  8  Dage  i  Rad,  byttede  jeg  ikke  Stand 
med  en  ChuY-YyTSte.E:olb.Ygs.(1731).lI.2. 
(de)  byttede  Klæder  og  Vaaben  til  Tegn 
paa  indgaaet  BxQåexs^ab.Molb.DS.I.402. 
Kierk.y  1.306.  Stuck.SD.151.  de  har  byttet 
hatte  I  man  ser  undertiden  folk  bytte 
koner  i  bytte  gaarde,  se  Gaard.  bytte 
ringe,  se  Ring.  ||  uden  obj.  VeedDu  hvad. 
Du  med  Koen!  .  .  en  Hest,  troer  jeg  nok, 
koster  mere  end  en  Ko,  men  det  er  det 
Sammel  jeg  har  mere  Gavn  af  Koen;  skal 
vi  hytte?HCAnd.VII.162.  især  om  at  over- 
tage en  andens  stilling  ell.  vilkaar:  *Mangen 
en,  som  bærer  Kroner,  |  Bytted  hierte- 
glad  med  mig.BahbJPoetF.1.110.  "jeg  vil 
ikke  bytte  |  Med  nogen  Mand  paa  Jord. 
MHans.S.77.  spec.  ^  om  mellemhaanden  og 
baghaanden  fx.  i  bridge:  skifte  plads  ved 
afslutningen  af  en  rubbert  ||  bytte  og 
kytte,  se  kytte.  2.2)  (nu  1.  or.  i  rigsspr.) 
m.  h.  t.  tanker,  ord  olgn.:  meddele  hinanden; 
udveksle.  Oehl.Tale.(1819).12.  da  bytter 
eg  gjerne  Tanker  og  Følelser  med  en 

en.Blich.III.7.  *lad  os  bytte  vor  Sorg  og 
vort  Iiaah.Lemb.DS.132.  Der  blev  ikke 
byttet  et  Ord  mere  den  Dag.Aakj.VF.146. 
2.3)  m.  h.  t.  penge:  give  mindre  mønt  til 
samme  beløb  i  st.  f.  et  større  pengestykke  ell. 
en  seddel;  veksle  (jf.  bet.  1).  jeg  skulde 
bytte  den  ene  (dukat)  for  at  han  kunde 
have  nogle  Sraaapenge.Ew.VI.156.  Bed 
vor  Pige  gaae  over  til  Conditorens  for 
at  faae  denne  Seddel  hyttet.Gylb.IX.68. 
Bang.L.287. 

3)  lade  noget  træde  i  stedet  for  noget  andet; 
ombytte.  *Han  bytter  ei  den  Vises  Ro  | 
Mod  gyldne  Lænker  og  mod  Hovmods 
Glæder. Lund.ED.145.  *Jeg  bytter  dig  (0: 
Island)  med  sydligt  Løv  og  Blomsterpragt. 
Oehl.Lf.l57.  *han  Spaden  bytted  |  Med 
Sværdet  paa  hans  tleTrehud.Winth.V.13. 
*Den  grønne  Dragt  de  (0:  bladene)  bytted 
for  den  gxile.PalM.II.257.  *1  Grupper  delt 
gaar  Folk  fra  Kirken  hjem  . .  ]  mens  lang- 
somt byttes  Biblens  Billedriger  |  for  Ri- 
sengrøden, der  hvor  Røgen  stiger. Aakj. 
RSJ27.  II  uden  angivelse  af,  hvad  der  kom- 
mer i  stedet  (nu  bruges  i  reglen  skifte^.  *Alt 
hvad  han  havde  lært  os,  det  var  at  bytte 
(o:  skifte)  Nayn.0ehl.IIK.152.  *ei  med  no- 


V 


III.     Rentrykt  "/s  1920 


13 


195 


Bytte- 


Bytting 


196 


gen  Mand  |  Hun  vilde  skifte  Gods  |  Eller 
bytte  (o:  opgive)  Jomfrustand.Winth.VI. 
171.  *Navn,  Slægt  og  Fædreland  jeg  byttet 
haiT.PalM.IL161.  jf.:  Man  skal  ikke  bytte 
det, 


(Buhl:  ombytte j 


og  ei  vexle  det,  et 


godt  (dyr)  for  et  slet,  eller  et  slet  for  et 
godt.3Mos.27.10. 

4)  t  gøre  til  bytte;  erobre  i  krig.  at 
bytte  (1871 :  giøre)  bytte,  og  røve  tov.Es. 
10.6(Chr.VI).  II  plyndre,  byen  blef  by- 
tedt  af  sold&terne.Moth.B499. 

5)  særlige  forb.  m.  adv.  5.1)  bytte  bort, 
afhænde  ved  at  bytte  (2).  Moth.É499.  *Ei 
vil  jeg  bytte,  |  Gud,  i  din  Hytte,  |  Tig- 
gerens Plads  I  Bort  for  det  Sæde,  |  Stolte 
hek\æåe.Grundtv.SS.I.141.  *vi  vil  vort 
Hjem  ei  bytte  bort  for  nogen  Friis.Hauch. 
SD.I.19å.  Jeg  har  byttet  Hesten  bort  for 
en  Ko.HCAnd.VII.165.  AntNiels.FL.ILll. 
5.2)  bytte  ind.  1.  f  erhverve  ved  at  bytte  (2.3). 
Moth.B499.  At  bytte  Croner,  Ducater,  ind. 
VSO.  2.  (refl.)  skaffe  sig  ind  i  noget  ved  at 
bytte  (2.1)  m.  en  anden,  han  havde  (ved 
nummerbytning)  byttet  sig  ind  i  et  Regi- 
ment, der  gik  til  \estinåien.Riget.^^/6l913. 
8.sp.l.  5.3)  bytte  om.  1.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
III.  bytte  2.1.  PAHeib.Sk.II.211.  Hvorfor 
bragte  du  mig  ikke  Flasken  strax  tilbage  ? 
saa  havde  jeg  byttet  dig  den  om.IIeib. 
Poet.V.337.  2.  lade  skifte  plads  indbyrdes. 
Moth.B499.  navnene  er  blevet  byttet  om 
paa  listen  i  han  har  byttet  tallene  om,  saa 
at  der  staar  72  i  st.  f.  27  i  3.  (nu  1.  br.) 
d.  s.  s.  III.  bytte  3.  behold  det  Navn,  I  har, 
og  byt  det  aldrig  om.PAHeib.US.486.  4. 
(sj.)  gøre  en  bytning  om;  lade  en  byttehandel 
gaa  tilbage.  Koml  skal  vi  bytte  om  igien? 
YSO.  5.  (nu  kun  dial.)  omdele.  Moth.B499. 
Feilb.  5.4)  bytte  sig  (noget)  til,  erhverve  ved 
at  bytte  (2).  Moth.B499.  denne  bog  har  jeg 
byttet  mig  til  j  5.5)  bytte  ud.  1.  (nu  kun 
dial.:  „endnu  iyåsk.*^ Levin.)  uddele.  Moth. 
B499.  At  bytte  Rovet  nd.VSO.  2.  (nu 
næppe  br.)  udveksle.  Moth.B499.  At  bytte 
Fanger  \id.VSO. 

Bytte-,  i  ssgr.,  især  af  II.  Bytte  2  ell. 
III.  bytte  2.  -forbindelse,  en.  VidSelsk 
Oversigt.1916.99.  biblioteker  og  lærde  sel- 
skaber staar  ofte  i  bytteforbindelse  med 
hinanden  (o:  til  udveksling  af  skrifter)  J 
G)  -s:raadig:,  adj.  [II.3.i]  (poet.)  FGuldb.1. 
75.  omstrejfende,  byttegraadige  Marodører. 
B,ist.LM.31.  to  -gridsk,  adj.  [II.3.1]  Dag 
Nyh.^U1911.1.sp.2.  -handel,  en.  handel, 
der  (helt  ell.  delvis  uden  anv.  af  penge)  fore- 
gaar  ved  udveksling  af  varer;  tuskhandel. 
Schytte.(MO).  vi  kan  slutte  en  Byttehandel. 
JLange.III.241.  -kasse,  en.  1)  [11.3.1] 
(foræld.)  kasse,  hvortil  krigsherren  indbetalte 
visse  summer  for  byttet,  og  hvoraf  der  atter 
udbetaltes  andele  til  soldaterne.  MilConv.I. 
780.  2)  [ni.2.3]  (penge)kasse  med  byttepenge 
(2).  -kent«r,  et.  [III.2.3]  kontor,  hvor  større 
pengestykker  ell.  sedler  veksles  i  smaamønt. 
De  kan  faa  sedlen  vekslet  i  byttekontoret  I 
-kontrakt,  en,  (især  jur.  ell.  f)  kontrakt 


om  byttehandel.  Byttekontrakter  (som)  an- 
gaa  fast  Ejendom,  Skib,  LøsøTe.nage.*711. 
-kort,  et.  {indført  ved  fødemiddelratione- 
ringen 1917)  ernæringskort  lydende  paa  min- 
dre rationer  til  ombytning  m.  et  mærke,  der 
lyder  paa  en  større  ration.  BerlTid.^/d.917. 
M.5.sp.4.  -keb,  et.  (sj.)  d.  s.  s.  -handel. 
KlBemtsen.Æ.I.136.  -lej  lighed,  en.  (be- 
boelses)lejlighed,  der  ønskes  byttet  m.  en  an- 

10  den.  (især  (som  overskr.)  i  annoncer).  Berl 
Tid.^'/al920.M.18.sp.5.  GJ  -lyst,  en.  [II.3.1] 
Drachm.DJ.II.38.  *Byttelystens  voxende 
Flod  I  Alt  Skarernes  Krigstugt  rokked. 
Recke.BD.164.  O  -lysten,  adj.  [II.3.i] 
HGreensteen.  Udv.  Digte.  (1898).  82.  -me- 
ster, en.  [II.3.1]  (foræld.)  d.  s.  s.  Bytmester. 
Molb.DK.192.201.  -middel,  et.  værdi,  der 
anvendes  ved  handelsomsætning.  Metaller 
afløste  Qvæg  som  Byttemiddel.  Jo/w-Sowe. 

20  (MO.).  spec.  om  mindre  værdienheder :  under 
verdenskrigen  har  sedlen  næsten  ganske 
fortrængt  metallet  som  byttemiddel  i 
-penge,  pi.  1)  [II.3.i]  (nu  1.  br.)  (penge 
for  solgt)  krigsbytte.  FrIYsSiøe- Artikler. 136. 
Moth.B500.  2)  [III.2.8]  penge  til  at  veksle 
med.  Bang.S.316.  han  anmodede  . .  om,  at 
Budet  maatte  faa  Penge  med  tU  at  give 
tilbage  paa  (en)  50  Kr-Seddel.  Naar  Bu- 
det saa  kom  med  Varerne  og  Byttepen- 

30  gene,  stod  Bedrageren  paa  Trappen.PoL 
'^»1906.6. 

Bytteri,  et.  (især  dagl.)  som  vbs.  til 
III.  bytte  (2.1).  Moth.B501.  VSO.  det  maa 
tit  være  utaaleligt  for  de  handlende  med 
alt  det  bytteri  efter  juledagene  j 

Bytte-stang,  en.  [II.3.i]  (foræld.)  Alt 
(krigsbytte)  skulde  (hos  jomsvikingeme)  hæ- 
res sammen  tU  den  opreiste  Byttestang, 
og  der  xxdsidftes.Molb.DH.L327.    -sted, 

40  et.  (1.  br.)  om  sted,  hvor  udveksling  af  varer 
foregaar.  Øresund,  et  stort  Byttested  mel- 
lem Østen  og  Yesten.Allen.IL270.  -værd, 
et.  d.  s.  s.  -værdi  1.  Olufs.(MO.).  -værdi, 
en.  1)  værdi,  som  en  ting  har  som  byttemid- 
del ell.  salgsvare.  Brandes.VII.516.  Hage.^ 
118.  VoHHj.III3.153.  2)  (1.  br.)  d.  s.  s.  -mid- 
del, (overf.:)  de  mindre  Folkeslag  .  .  op- 
sluges .  .  eller  bruges  som  Bytteværdier. 
Brandes.XILUS. 

50  Bytting,  en.  ['byJeix]  fit.  -er.  (jf.no. 
SV.  byting;  af  III.  bytte  3;  nu  især  dial.) 
barn,  som  if.  folketroen  af  overnaturlige  væ- 
sener (især:  underjordiske)  er  lagt  i  vuggen 
i  st.  f.  et  udøbt  barn,  og  som  deU  antoges  at 
blive  vantrevent  ell.  vanskabt,  dels  (sjældnere) 
mentes  at  udmærke  sig  ved  skønhed;  skif- 
ting. Buge.FT.190.  Himlen  bevare  mig 
fra  at  blive  hans,  naar  han  lignede  en  af 
disse   'ByttmgeTlWess.Anno.85.    Feilb. Jul. 

60  (1904).II.50.  Som  Barn  var  hun  saa  lys 
og  spædlemmet,  at  Konerne  i  Byen  talte 
om  Byttinger  og  'Ei\\e\iøvn.Rist.LM.42. 
Feilb.lV.83.  E8p.42.  Thorsen.128.  ||  (sj.)  om 
menneskebarn,  der  opfostres  hos  overnaturlige 
væsener.  *Oberon  er  vred  og  saare  streng, 
I  fordi  hun  om  sig  har  en  dejlig  Dreng, 


197 


Bytynffe 


Bæg;er 


198 


j  en  indisk  Prins,  som  ranedes  i  Løn,  | 
og  ingen  Bytting  har  hun  haft  saa  skøn. 
V0sterberg.Sha1c.L12. 

By-tynge,  en.  (foræld.)  skat  ell.  afgift, 
der  hviler paa  en  købstad.VSO.  MO.  -tyr,  en. 
{f  Bys-.  Moth.B471).  [l.i]  1)  (især  foræld.) 
tyr,  som  bymændene  holder  i  fællesskab.  VSO. 
lng.EM.lI.200.  Feilb.BL.212.  Drachm.DD. 
100.  2)  (dagl.)  overf.:  mandsperson,  der  efter- 
stræber (mange)  kvinder.  Moth.B471.  Schand. 
AE. 141.  Bergstedt.HE.179.  jf.:  (faderen) 
hade  selv  i  sine  bedste  dage  haft  meget 
iraftige  bytyrs-aspirasioner,  og  der 
blev  ikke  skredet  ind  mod  drengens  for- 
hold til  tjenestepigerne.fi)or<ø.iJ.7i.  -Tast, 
■en.  (foræld.)  vagten  i  en  stad.  TrotULFlI. 
135.  LBruun.SK.52.  -vant,  part.  adj. 
(nu  1.  br.)  som  er  vant  til  at  bo  i  en  stad 
og  er  kendt  m.  forholdene  der.  Moth.B469. 
Oehl.VM.46.  -vedtægt,  en.  [l.i]  (foræld.) 
vedtægt  gældende  for  en  landsby.  Moth.B471. 
SaUlV.364.  -V€j,  en.  [l.i]  vej,  der  fører 
gennem  landsbyen  ell.  fra  en  landsby  til  en 
anden  (mods.  Markvej).  MO.  Drachm.STL. 
181.  JakKnu.S.4.  -vis,  adv.  1)  (nu  1.  br.) 
paa  saadan  maade,  at  der  fremkommer  byer 
ell.  landsbyer;  „i  byer".  Bønderne  i  Dan- 
mark boe  .  .  byviis  samlede.  F/SO.  2)  paa 
saadan  maade,  at  hver  by  tages  for  sig;  by 
for  by.  (lægerne  skal)  aarligen  omreise  i 
deres  Districter,  for  Byeviis  at  vaccinere 
dem,  som  dertil  frivilligen  melde  sig. 
Forordn.* U1810. §4.  e.  br.  -væsen,  et.  1) 
/n«  1.  br.)  en  bys  ell.  landsbys  anliggender. 
VSO.  MO.  2)  forhold,  levemaade,  manerer 
olgn.,  som  er  ejendommelige  for  staden ;  køb- 
stadvæsen. MO.  Ingensteds  en  grøn,  skyg- 
Sefuld  Plet  med  Hvile  for  Sind  og  Øje. 
et  giver  Lede  til  alt  Byvæsen.DracAm. 
F.I.37.  -ærinde,  et.  [2.i]  ærinde  ude  i 
hyen.  HCAnd.V.232.  han  kan  bruges  til  at 
jrende  Byærinder  for  \QV.Kostr.KQ.IIL5. 
Brandes.X.418. 

1.  Bæ,  et.  [bæ-']  {af  IV.  bæ;  bamespr.) 
snavs;  skarn;  især :  ekskrementer.  Qade- 
ordb.^  træd  ikke  i  detBæ!Gradeori6.^  naar 
Smaabørnene  skal  „lave  Bæ".  Sundhedstid. 
1917.15L  Feilb.IV.83.  IL  bæ,  adj.  [bæ-'] 
intk.  og  adv.  d.  s.  (af  I.  Bæ  ell.  IV.  bæ; 
bamespr.)  væmmelig;  styg.  Den  bæ  Hund, 
som  bed  søde,  lille  PeteT.CEtc.DV.76.  det 
var  da  noget  bæ  noget  i  ||  som  adv.  det 
var  bæ  gjort.  Gadeordb.^  amerikansk  olie 
smager  bæ  ■  III.  bæ,  v.  [bæ-]  -ede.  {af 
I.  Bæ;  bamespr^  forrette  sin  nødtørft. 
den  lille  dreng  har  bæet  i  sin  seng  j  IV. 
bæ,  in^erj.  [bæ-]  (bamespr.)  udtryk  for 
væmmelse.  S&B.  bæ,  bæ  (o:  fy,  det  er 
grimt)  [  \ 

V.  bæ,  interj.,  se  bæh.  bæe,  v.  ['bæ'a] 
-ede.  {ænyd.  d.  s.;  af  bæh;  jf.  bebæ(e);  nu 
næppe  br.)  sige  bæh;  bræge.  Moth.B50l. 
JBaden.Gram.25.  VSO. 

bæfTe,  v.   se  bjæffe. 

Bæger,  et.  ['bæ-qar]  hægger.  Eøysg. 
.AG.40.    (f   Bægger:   Tode.ST.II.76.    VSO. 


t  Bæg(g)ere:  Matth.l0.42(Chr.VI).  Holb.D 
H.LllO).  ilt.  -e  ell.  bægre.  {æda.  bechæræ 
(AM.),  oldn.  bikarr,  fra  osax.  bikeri,  jf.  ty. 
becher,  af  sen  lat.  bicarium;  jf.  II.  Bakke) 
1)  rundt  drikkekar  uden  hank  olgn.,  og 
af  større  højde  end  vidde,  smalnende  af  nedad 
og  med  ell.  uden  fod.  jeg  tog  Druerne 
og  trykkede  dem  i  Pharaos  Bæger  (Ghr. 
Vi:  heggere).lMos.40.11.  Apollo  siges  at 
10  skienke  fulde  Bægere  for  Poeter.Holb.M 
Tkr.422.  E10.IILI6O.  *I  Haanden  hun  bar 
et  Bæger  af  puurt  Guld,  |  Fyldt  med  be- 
ruusende  Gut.Bagges.NblD.315.    Et  Beg- 

ger  af  . .  Tm.VSO.  *Han  løfter  det  gyldne 
æger  \  Og  drikker  Vinen  Tød.Winth. 
Haandt.39.  *Du  har  vel  og  |  En  Herre 
riig  og  stor,  |  Der  fylde  kan  dit  Bæger  | 
Og  dække  Dig  dit  Bord  (o:  kan  give  dig 
mad  og  drikke). sa.HF. 55.  ved  sit  jubilæum 

20  fik  han  overrakt  et  smukt  bæger  inde- 
holdende en  større  sum  i  guld  j  |i  i  forsk, 
billedl.  udtr.  (jf.  u.  bet.  2).  *Skænk  kyssets 
drik  af  dine  læbers  bægeT.JØstrup.Høj- 
sangen.(1900).27 .  især  som  betegnelse  for  det 
maal  af  glæde,  sorg  osv.,  som  tilfalder  et 
menneske  ved  en  bestemt  lejlighed  eller  i  til- 
værelsen overhovedet  (jf.  Kalk^;  man  skal 
ikke  .  .  give  dem  at  drikke  af  Trøstens 
Bæger  (Chr.  VI:  heggeTe).Jer.l6.7.   *Skal 

30  ingen  Honning-Draabe  mig  |  Udi  mit  Bæ- 
ger falåe.Kingo.248.  *Tages  maa  og  tøm- 
mes ud  I  Lidelsernes  Bæger.Grrundtv.SS. 
1.496.  *Af  Haabets  Bæger  lad  os  Begge 
dTikke.PalM.IV.298.  den  Bitterhed,  som 
Livet  kan  gemme  paa  Bunden  af  sit  Bæ- 

feT.KMads.BB.86.  \\  (talem.)  tømme  et 
æger,  drikke  et  glas.  *Lad  os  .  .  |  Et 
Bæger  tømme  først  paa  vort  Bekjendt- 
skab.flrz.IXl  77.  (han)  tømte  Løftets  Bæ- 

40  ger  paa  snart  at  ville  invitere  de  her  til- 
stedeværende Gentlemen  til  en  dinner. 
Schand.F.222.  isa.bet.  (spøg.):  svinge  et 
bæger  (jf.  Bægersvinger},  om  de  ikke 
vUde  gjøre  ham  den  Fornøjelse  at  svinge 
et  Bæger  med  ham.CMøll.PF.393.  naar 
Arbejdet  er  endt,  svinger  han  Bægrene, 
og  han  gaar  aldrig  ædru  i  Seng.PCVHan- 
sen.  Den  helligeLidenskab.  (1919). 14.  bæge- 
ret er  fuldt,  en  tilstand  ell.  et  forhold  er 

50  efterhaanden  blevet  saa  utaalelig(t),  at  man 
ikke  mere  kan  finde  sig  deri.  AKohl.MP.IL 
89.  GadsMag.1918119.221.  bægeret  fly- 
der 'over  olgn.,  en  enkelt  begivenhed  faar 
en  tilstand  ell.  et  forhold  til  pludselig  at  for- 
andre sig,  især  om  en  i  forvejen  prøvet  taal- 
modighed  ell.  selvbeherskelse,  der  pludselig 
brister,  (han)  fik  Rigsraadet  til  at  afvise 
Kongens  Klage  over  Torbern  Oxe,  og  . . 
dette  bragte  det  bredfulde  Baeger  til  at 

60  løbe  oveT.CPalM.0.394.  Schand.F.295.  Tro- 
elsL.XIII.129.  De  danske  Aktørers  ud- 
fordrende Adfærd  .  .  var  Draaben,  der 
bragte  Bægeret  til  at  flyde  oxeT.Nystrøm. 
KO.120.  jf.:  *Omtaaffe  Sandserne  Forstan- 
den, I  Vil  Bægret  skumme  over  Randen, 
Bødt.5. 


18* 


199 


Bægerapparat 


B  æger  8vms:er 


200 


2)  (ikke  altid  tydelig  forsk,  fra  bet.  1)  om 
indholdet  af  et  bæger  (1),  især  (ofte  spøg.) 
om  stærke  drikke;  „glas".  *Naar  det  skum- 
mende Bæger  kun  blinker,  |  Smeltes  an- 
dre som  Riimfrost  i  So\en.EwJI.93.  en 
Mand,  som  ikke  siger  Nei  tn  et  godt  Bord 
og  et  godt  BægeT.Recke.BB.^(1872).63. 
unge  Mennesker,  som  .  .  muntrer  sig  ved 
et  mie  BægeT.CMøll.FF.64.  Kom  her  og 
faa  et  rigtigt  BægerlBistED.lS.n  (over f.) 
*Saa  er  Bægeret  (SalmHus.466.4:DTikken) 
iskjænket  1 1  mit  Levnets  Omgangs  Skaal. 
Kingo.495.  (Jeg  var)  fast  bestemt  (paa)  at 
tømme  til  Bunden  det  Bæger,  jeg  selv 
har  iskjænket  mig.Gylb.X.274.  *dele  Dø- 
dens Bæger  |  Med  hende,  kan  kuns  jeg. 
Winth.HF.255.  Det  er  ikke  nogen  taknem- 
melig Opgave  at  blande  Malurt  i  Festens 
Bæger.SundSans.  VIL(1920).nr.3. 

3)  (overf.)  hvad  der  ligner,  har  form  af 
et  bælger  (1)  (jf.  Agern-,  Aske-,  Æggebæ- 
ger ofl.;  sml.  ogs.  bet.  i).  3.1)  i  al  alm.  *Af 
begge  Hænders  blide,  |  Blegrøde  Alabast, 
I  Tæt  føied'  Side  ved  Side  |  Hun  danned 
et  Bæger  (o :  til  at  drikke  vand  af)  i  Hast. 
Winth.VI.89.  3.2)  beholder  til  at  ryste  ter- 
ninger i;  terningebæger.  Moth.B502.  PA 
Heib.Sk.II.215.  HSeedorf.H.61.  \\  redskab, 
som  taskenspillere  bruger  ved  forsvindings- 
kunster;  tryllebæger.  Levin.  3.3)  (fys.; 
foræld.)  beholder  til  galvaniske  elementer. 
Wolfh.MarO.242.  3.4)  f  lille  træmaal  til 
tjære.  Tiære  . .  i  Beggere,  og  Tran  .  .  i 
'PottQmsi2i\.Laugs-Arf^''Uf,1722.§9.  At  sælge 
en  Bonde  et  Par  Beggere  Tiære. y>SO.  3.5) 
(zool.)  betegnelse  for  dels  en  fordybning  i 
kalkskelettet  hos  koraller,  i  hvilken  legemets 
bløde  dele  kan  trækkes  mere  ell.  mindre  til- 
bage (Sal.IX.13),  dels  (jf.  å)  den  bægerfor- 
mede del  af  den  faste  kropvæg  hos  visse 
goplepolypper,  i  hvilken  polyppen  kan  trække 
sin  armkreds  ind  (jf.  Bægergople j,  dels  (jf. 
4:)  den  del  af  kroppen  hos  sølilier,  hvorfra 
armene  udgaar  (Sal.XVII.66). 

4)  om  plantedele.  4.1)  (især  poet.)  d.  s.  s. 
Blomsterbæger  1.  Oehl.B.E.145.  *hver  liUe 
Blomsterknop  |  Lukker  og  et  Bæger  op  | 
Som  med  gyldne  Farver  hxQx.PalM.T.W?. 
(solen)  syntes  en  Purpur-Blomst,  fra  hvis 
Bæger  det  hele  Lys  udstraalede.JTC4n(?. 
V.84.  2Mos.25.31(Chr.VI:  skaaler/  4.2)  {ef- 
ter lat.  calix,  af  gr.  kålyx,  hylster,  sammen- 
blandet m.  calix,  bæger  (jf.  Kalk);  sml.  fr. 
calice  og  ty.  kelch ;  bot.)  den  ydre,  som  oftest 
grønne  kreds  af  blade,  der  omgiver  kronbla- 
dene; blomsterbæger  (2).  Træearter.(1799). 
308.  Rostr.Flora.1.422. 

Bseger-apparat,  et.  [3.3]  (fys.,  for- 
æld.) galvanisk  batteri  bestaaende  af  en  række 
fritstaaende  beholdere  (jf.  -element^.  Opf 
B.UII.363.  Sal.III.980.  -blad,  et.  [4.2] 
(bot.)  Drejer.BotTerm.83.  Schand.TF. 1.132. 
-blomst,  en.  [3]  ^  (nu  næppe  br.)  kanel- 
busk, Calycanthus  L.  StueGart.(1810).30. 
Kjærbøll.FB.131.  -bold,  en.  [3]  (1.  br.)  et 
bilboquet   (jf.   -spil^.    Legeb.I.a.36. 


-bregne,  en.  [3]  2(  bregneart  m.  halvt 
bægerformet  slør,  Cystopteris  Bernh.  Eostr. 
Flora.II.462.  Sal.IV.763.  f  -bælg,  en. 
[4.2]  (bot.)  „Blomsterbægeret  hos  Græsar- 
terne. (Gluma)."ilfO.  -celle,  en.  [3]  (fy- 
siol.)  navn  paa  slimafsondrende,  bægerfor- 
mede celler  i  fordøjelseskanalen  og  luftvejen. 
LandbO.1.447.  Boas.Zool.*10.  -element, 
et.  [3.s]  (fys.,  foræld.)  galvanisk  element  an- 
id  bragt  i  en  beholder  (jf.  -apparat^.  Volta's 
Bægerelement./SaZ. 721.460.  -frngt,  en. 
[3]  (bot.)  bægerformet  frugtlegeme  (paa  bæ- 
gersvamp). Landbo. 1. 447.  -glas,  et.  [3] 
(især  fagl.)  bægerformet  glas,  navnlig  til  ke- 
misk brug.  Levin,  -gople,  en.  [3.5]  (zool.) 
lille  tragt-  ell.  bægerformet  gople,  der  ved  en 
stilk  er  fæstet  til  tangblade  olgn.  Sal.  III. 
980.  BøvP.III.367.  -grenlav,  en.  [3]  (nu 
næppe  br.)  2(  grenlav,  Mamalina  (Acharius). 
20  Andres.Klitf.142 .  -hannet,  adj.  [4.2]  (bot.) 
(om  plante,  som  hører  til  Linnés  12.  klasse, 
Icosandria,)  hvis  støvdragere  sidder  paa  det 
udvidede  „underbæger"  (den  skaalformede 
blomsterbund);  omkringsædig  (blomst). 
Hornemann.  OP.  74.  Træearter.  (1 799).  308. 
Drejer. BotTerm.  197.  Lange.  Flora,  ex  riii, 
-jærn,  et.  [1]  0  guldsmedeambolt  af  form 
som  et  lat.  T  med  to  mere  ell.  mindre  runde 
ell.  flade  arme,  der  er  af  spidsede  mod  en- 
30  dcrne;  spærhorn.  Hallager.350.  e.  br.  -ka- 
pitæil,  en.  [3]  (bygn.)  bægerformet  søjle- 
hoved. JLange.1.332.  G)  -klang,  en.  [IJ 
Blich.(1846).ILiv.  *I  Drikkehallen  lød  Bæ- 
gerklaiig.Ing.DM.82.  *0m  dette  Bord  saa- 
mangen  Gang  |  Vi  samledes  ved  Bæger- 
Maug.Holst.I.10.  Schand.IF.251.  -koral^ 
en.  [3.5]  (zool.)  bægerformet  sijernekoral.  Sal. 
111.980.  -krone,  en.  [3]  S(  Calycanthus 
floridus.  NRMøller.  Lysthaven.  (1892).  64. 
40  -kronet,  adj.  [3]  (bot,  nu  næppe  br.)  de 
bægerkronede,  Calycanthinæ.  Drejer,Bof 
Term.230.  -lav,  en.  [3]  S(  navn  paa  en 
gruppe  lavarter,  Cladonia  Hill.  Bostr.Flora, 
11.231.  Frem.DN.244.  ||  f  om  naalelav,  Ca- 
licium.  Drejer. BotTerm.245.  -løfte,  et.  [1] 
(sj.)  løfte  afgivet  ved  et  drikkelag  (jf.  u. 
Bragebæger^.  For  at  opfylde  sit  Bæger- 
løfte, nedrev  han  den  gamle  Trækirke.. 
LBruun.A.49.  -mand,  en.  [1]  (sj.)  del- 
50  tager  i  et  drikkelag;  svirebroder  (jf.  -svin- 
ger).TroelsL.XII.51.XIV.160.  -mos,  et.  [3] 
S(  Lichen  pyxidaius  L.  JTusch.129.  -spil, 
et.  [3]  d.  s.  s.  -bold.  D&H.  -svamp,  en.  [3] 
2(  svamp  ( af  familien  Pezizaceæ)  m. bægerfor- 
mede frugtlegemer.  Rostr. Flora. 11.202.  rod- 
frugternes bægersvamp,  Sclerotinia  Liber- 
tayita.  LandbO. 1.448.  kløverens  bæger- 
svamp, Sclerotinia  trifoliorum  Erikss.Landm 
B.I.594.  -svinger,  en.  [1]  (dagl,  især  spøg.)- 
60  deltager  i  et  drikkelag;  svirebroder  (jf.  -mand^. 
Schand.O.II.242.  KLars.DM.44.  Vinstuer- 
nes Stamgæster,  de  gamle  Bægersvingere,^ 
for  hvem  Spiritus  er  det  eneste.PoU/sl917.5.. 
TJgensTilskuer. 1919 1 20.136.  if. :  Under ..  høj- 
tidelig Bægersvingen  fornyede  de  det 
gamle  Bekendtskab.Powf.i:P.y.85. 


201 


bægre 


Bækken 


202 


bægre,  v.  [ibæCOqra]  -ede.  (af  Bæger  1; 
Jf.  ty.  bechern;  dagl,  sjjøg.,  1.  br.)  svinge 
bægrene;  svire.  D&H. 

Bægt,  en.  [bægrf]  flt  -er  ell.  f  -e 
(Gnmdtv.SS.1.224).  {ænyd.  d.  s.;  af  I.  bage; 
jf.  mnt.  beckede;  nu  1.  br.  uden  for  dial.) 
1)  handlingen  at  bage;  bagning  (1).  VSO. 
*Hun  gik  med  Sorg  i  Sinde  |  Og  laved 
til  sin  sidste  Bægt.  Grundtv.SS.II.l  71.  *Bryg 
og  Bægt  jeg  nøie  |  Maa  holde  Orden  i. 
Winth.IV.224.  Naar  man  skulde  bage, 
skulde  man  først  lægge  til  Bægt  (o :  lægge 
dej).  AarbFrborg.1918. 46.  CKoch.(HøjskBl. 
1920.sp.645).  2)  saa  meget  brød,  som 
bages  paa  een  gang.  Saa  vilde  Hans  da 
have  Rejsekost:  to  Bægter  Brød,  to  Fjer- 
dinger Smør.SvGrundtv.FÆ.II.65.  Feilb. 
BL.73.  II  (overf.)  saa  megen  Surdei  er  nok 
til  at  bringe  den  hele  Bægt  i  Giering.A6ra/i. 
TG.19.  tilraade  de  nye  Mænd  ikke  at  bage 
den  Bægt,  de  har  slaaet  op.For^iawd.'Vs 
1906.1.sp.2. 

bæ(li),  interj.  [bæ*]  1)  gengivelse  af 
faarets,  gedens  ell.  (sj.)  kalvens  stem- 
me (jf.  Bælam^.  Moth.BSOl.  *(lammene) 
bræge  Mæh  og  Bæh  af  lutter  Glæde.Pai 
M.Dryad.l4.  *Kalven  . .  sagde  ikke  andet 
einåBdi.Kaalund.207.  Feilb.  *Faaret  siger: 
Mæ  Bæ!  |  Lammet  svarer:  Me  Be.-Bøme- 
rim.III.3.  talem.  (nu  næppe  br.):  Han  er 
saa  modig  som  en  Løve,  der  siger  bæ  (o : 
bange  som  et  faar).VSO.  hverken  sige 
buh  eller  bæh,  se  buh.  2)  vrængelyd,  der 
udtrykker  ha  an  ell.  foragt  (jf.  bøhj.  *(bon- 
den)  af  sin  Roe  og  vante  Orden  |  Blev 
bragt  ved  større  Knald  end  det  af  Tor- 
den. I  Soldaten  brølte  ham  i  Øret:  Bæe! 
Wess.84.  Bæ !  der  stod  han,  den  Tale  hav- 
de han  ikke  yentet.HCAnd.VI.252.  (han) 
siger  Bæh  I  til  mangen  Indvending,  der 
maaske  dog  fortjente  et  Sya.r.Brandes.11. 
353.  „Jeg  føder  Kone  og  Børn;  men  du 
er  bare  en  almindelig  Bandit.  Æh  bæh!" 
Vrænger  'iiiæse.Rode.I)g.208.  forstærkende: 
„Interesse!  jo,  æ  bæ  Bollemælk!"  sagde 
Læreren  og  STpyttede.VilhMalling.EnFri- 
villig.(1889).82. 

Bæk,  en.  [bæ^]  Høysg.AG.48.  flt.  -ke 
dl.  t  -ker  (JSneed.II.126).  (æda.  d.  s.,  oldn. 
bekkr  (laant  til  eng.  beck),  ty.  bach)  1) 
lille  vandløb,  mindre  end  en  aa.  *lad  flyde 
Blod  som  Bec^e.Kolb.MeLII.S.  det  Vand, 
man  henter  af  Kilden  selv,  er  altid  renere 
og  sundere,  end  det,  man  tager  af  Bek- 
'kene.Langebek.SA.36.  *stille  rislende  skal 
Bækken  rinåel Eid.(1914).1.135.  *Den  Bek, 
som  sagte  flød,  |  Før  den  en  Demning 
bød  I  Ei  røre  sig  af  Flekken.TTess.i^. 
*Lidt  er  det  vel,  vi  har  af  Jorden.  |  Bakke 
for  Bjærg,  som  Bæk  for  Ehr.Grundtv.PS. 
¥.490.  *i  grønne  Enge  gaaer  Bækken  tavs 
og  m\\åt.Blich.D.I.34.  Kilden  blev  ikke  til 
rindende  Bæk,  men  til  staaende  Mose. 
HCAnd.VI.377.  *Af  Kilderne  smaa  |  kan 
blive  en  Aa,  |  af  Bækkene  mægtige  Strøm- 
m.e.Kaalund.319.  \\  (bibl.)  om  vandløb  i  alm. 


Alle  Bække  løbe  i  Havet,  og  Havet  bliver 
ikke  tn\dt.Bræd.l.7.  \\  billedl,  især  om  hvad 
der  bringer  kvægelse,  styrkelse  olgn.  *Du  lod 
Livets  Bække  flyde  I  Atter  ned  fra  Sand- 
heds \æ\å.SalmHj.330.2.  *Delt  i  mange 
Bække  smaa  |  Voxer  Daabens  store  Aa. 
Grundtv.SS.IV.29.  *Din  Tanke  er  en  stille 
Bæk,  I  Nys  født  af  Kilåey ældet.  WintkX. 
97.  II  (overf.)  om  vædske,  der  flyder  i  rige- 

10  lig  mængde,  især  i  forb.  i  bække  olgn.  Van- 
det rislede  i  Bække  ud  gennem  Tælle- 
apparaterne (ved  Tivoli).Esm.I.137.  Sveden 
randt  i  Bække  ud  af  alle  hans  Porer. 
Buchh.KK.161.  vinen  flød  i  en  rød  bæk 
ud  over  dugen  |  ||  (ordspr.)  mange  bæk- 
ke smaa  gør  en  stor  aa,  se  u.  II.  Aa  3. 
det  er  bedre  at  stæmme  bæk  end  aa 
olgn.,  se  smst.  gaa  over  bækken  efter  vand, 
se  smst.  (sj.:)  *Den,  som  kommer  først  | 

20  Til  Bækken,  faaer  først  \a.ndet.Oehl.VM. 
7.  (nu  næppe  br.:)  Mand  vil  altid  over 
bekken  hvor  den  er  smallest.Moth.B121. 
Bæk-arve,  en.  Sf  navn  paa  en  slægt 
af  vandplanter,  Elatine  L.,  spec.  om  vand- 
peber, E.  hydropiper  L.;  ogs.  om  familien 
Elatinaceæ.  Bostr.Flora.I.179.  SaUIV.374. 
-bang:  ell.  BækkebnngCe) ,  en.  ('f 
Bækpung.  Moth.B122).  {fra  nt.  beckbunge, 
jf.  ty.  bach-bunge,  -punge;  maaske  besl.  m. 

30  1.  Bynke,  jf.  I.  Bone;  nu  kun  dial.  (jy.J) 
^  tykbladet  ærenpris,  Veronica  beccabunga 
L.  J Tusch. 260.  VareL.(1807).1.73.  \\  ogs. 
brugt  om  lancetbladet  ærenpris,  Veronica 
anagallis  L.  Moth.B122.  jf.  JTusch.260. 
-drag,  et.  se  Bækkedrag.  -forel,  en. 
(efter  ty.  bachforelle)  >  d.  s.  s.  -ørred.  Bo- 
gan.1.59. 

Bække-,  i  ssgr.,  af  Bæk;  i  nogle  til- 
fælde vekslende  m.  Bæk-,  -bang,  se  Bæk- 

40  bung.  -drag,  et.  (^ækdrag.  Moth.B121). 
(nu  1.  br.)  en  bæks  løb  og  sænkningen,  hvori 
den  flyder.  VSO.  -l»b,  et.  ('Bækløb.  SLind. 
Brydninqer.(1891).8.  HavebrL.^  107).  (et) 
halvt  udtørret  Bækkeløb.P(mf.i^2y.370.  Vilh 
And.  HS.  366.  ethvert  Bækløb,  Dalstrøg 
og  Engdrag  er  befolket  med  hemme- 
lighedsfulde Væsener.  SLind.  Brydninger. 
(1891).  8. 
Bækken,  et.  [ibæg(a)n]  Høysg.AG.40. 

å)  flt.  -er  ell.  (nu  1.  br.)  bækner  (Oehl.NG.162. 
Lemb.D.51),  jf.  ogs.  best.  f.  beknene.  IKg. 
7.50(Chr.VI).  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  d.  s.  (sv. 
backen j;  fra  mnt.  becken,  af  sen  lat.  bac- 
cinum;  sa.  ord  som  Bassin;  jf.  II.  Bakke) 
1)  rund  ell.  aflang  beholder  (opr.  altid  af 
metal.  VSO.).  l.l)  (1.  br.)  i  al  alm.  ell.  spec.  til 
brug  ved  haandvask  oZ^n.f^/.Barberbækken^. 
Derefter  slog  han  Vand  i  et  Bækken  (1907: 
i  Vadskefadet;.Jo^.i3.5.    Hun  har  grædt 

60  et  helt  bekken  fuld  for  h-dm.Moth.B122. 
*er  Fadet  solgt,  |  Saa  skal  man  ogsaa 
sælge  Bækkenet.Oehl.A.140.  Sigyn  staaer 
.  .  hos  (Loke)  med  et  Bækken,  hvor  Ed- 
deren falder  i.Grundtv.Myth.525.  (hun) 
holder  Bækkenet  under  det  udrindende 
Blod.Brandes.Vin.37.  1.2)  (foræld.)  tU  ind- 


203 


Bækken- 


Bælg 


204 


samling  af  penge  i  kirken.  VSO.  KierhXIV. 
41.  sætte  bækken  for  kirkedøren, 
henvende  sig  til  menigheden  (ell.  offentlig- 
heden) om  pengehjælp  (jf.  WerlHolb.^135). 
Eolb.Paar8.245.  sa.Bars.1.7.  *For  Kirke- 
døren Bækken  |  Udsatte  vakkre  Præst.  | 
Det  vared  ikke  længe,  |  Saa  hialp  dem 
Næsten  alt.  Oehl.L.II. 152.  PUViol822.  vil 
ikke  Du  undsætte  mig  med  et  Par  Mark, 
saa  lader  jeg  stille  Bækken  for  Kirkedøren. 
Baud.KK.84.  1.3)  d. s. s.  Stikbækken.  Rende 
med  Bækkener  og  Madbakker,  rede  Senge, 
sidde  Yagt.PLevin.Hjem.(1919).180.  den 
syge  maatte  stadig  bruge  bækken  !  1.4) 
(nu  især  dial.)  d.  s.  s.  Fyrbækken.  Feilb. 
2)  overf.  2.1)  (opr.  asiatisk)  musikinstru- 
ment, bestaaende  af  to  runde  metalplader, 
(m.  fordybninger  i  midten),  der  slaas  mod 
hinanden.  Holb. Berg. 254.  *Lysteligt  de 
Bækner  slog.0ehl.NG.162.  Tyrkisk  Musik 
havde  de  dertil,  med  BdekkenerlHCAnd, 
11.297.  Winth.y  1.186.  »Fløjter  og  Bæk- 
ner klinge  |  til  Trommernes  lystige  Skrald. 
Lemb.D.51.  Orchesterinstr.22.  2.2)  (skaal- 
formet)  fordybning  i  jordsmon  ell.  hav- 
bund, (om  en  søs  bassin:)  Bagges.DV IX. 
245.  de  vandfyldte  Lavninger  eller  Bæk- 
kener, hvori  Tørven  dannede  siQ.Jap 
8teenstr.T.5,  (vandet  styrter)  over  KHtten, 
og  . .  der  dannes  et  .  .  rundagtigt  eller 
ovalt  Bæliken.Andres.Klitf.301.  Brandes. 
11.108.  II  (geogr.)  om  større,  ofte  vandfyldt 
terrænsænkning;  ogs.  om  det  tilgrænsende 
opland,  den  kaspiske  Søs  Bækken.Brandes. 
±303.  SaUIV.376.  jf:  Oldtidskulturens 
oprindelige  Opland,  Middelhavsbæk- 
kenet.Brandes.IX.278.  2.3)  (anat.)  hul- 
heden ml.  hoftebenene,  pelvis.  Buchw. 
JS.(1725).4.  Saxtorph.F.34.  Et  af  de  Or- 
ganer, hvor  Forskellen  i  de  sekundære 
Kønskarakterer  træder  særlig  stærkt  frem, 
er  Bækkenet.KPont.Retsmed.1.77.  SaUIV. 
374.  Bækken-,  i  ssgr.;  de  talrige  anat. 
udtr.  (til  Bækken  2.8^  som  fx.  Bækken- 
aabning,  -ben,  -hvirvel,  -knogle,  -muskel, 
-pulsaare  osv.  forbigaas  i  det  følgende. 
-brev,  et.  [1.2]  (foræld.)  bevilling  til  at 
samle  almisse  ved  kirkedøren.  PU"  I  i  17 17. 
MO.  -forsnæTring^,  en.  (med.)  snæver- 
hed af  det  kvindelige  bækken,  som  volder 
fødselsvanskeligheder.  Panum.118.  Sal.111. 
983.  -kag^e,  en.  {vel  efter  ænht.  becken-, 
bager-  fbecken-brot,  bager-brød,  -werk,  bag- 
værk ofl.);  kog.)  en  kage,  der  indeholder  om- 
trent samme  bestanddele  som  sandkage,  men 
inden  bagningen  belægges  m.  skaarne  mand- 
ler. Backenkage.  Mangor.  Kogeb.  208.  Bæ- 
ckenkage.sa.Kogeb.'^^266.  -maaling^,  en. 
(med.)  maaling  af  det  kvindelige  bækken  (ved 
bækkenforsnævring).  SaUIV. 377.  -penge, 
pil.  [LiUforæld.)  MO.  -slager,  en.  ('-slaaer. 
Moth.Bl22).  [I.1]  (/"oræM.;  Bækkenslqgeren 
eller  Blikslageren  forener  Blikkenslageren 
ogKobbersmeden  i  sig.IIallager.291.  Troels 
L.W.189. 
Bæk-leb,  et.  se  Bækkeløb.    -pung, 


en.  se  Bækbung.  -springer,  en.  (nu- 
kun  dial.)  landstryger;  ogs.  som  spottenavn- 
for  en  lakaj.  Moth.B122.  \\  (sdjy.)  urolig, 
ustyrlig  person.  Feilb.IV.83.  -erred,  en. 
^  forel,  Salmo  Fario  L.  (jf.  -forel^.  Krøyer. 
11.625.    Fedders.FF.72.    Frem.DN.151. 

Bæ-lam,  et.  (a/bæh)  1)  (bamespr.  ell. 
spøg.)  lam;  faar.  Gadeordb.^  Feilb.  den 
længst  svundne  Rokokotid  med  Hyrderne 

10  og  Hyrdinderne  og  de  besløjfede  Bæ- 
\am.PoWlnl904.2.sp.5.  2)  overf  2.1)  (spøg. 
ell.  spot.)  uerfarent,  troskyldigt  ell.  from- 
ladent menneske.  Schatid.TF. 11.195.  Bran- 
des.XVIII.56.  Se  ham,  Bælammet  dér, 
'Proysten.Drachm.F.1.364.  denne  unge  Pige 
var  ikke  det  lille  uskyldshvide  Bælam, 
som  Forfatteren  fremstiller./Svia.('Po?.*V6 
1914.7).  2.2)  \  kvindebryst  (mamma).  (hun) 
bøjede  sig  . .  forover,  saa  de  smaa  Bælam 

20  tittede  ud  over  Viovsettet.Nathans.F.24. 
Bæld-dnn,  et.  se  Bælgdun. 
bældende,  adj.,  se  bælgende. 

I.  t  bældet,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  afl.  af 
glda.  bælde,  magt,  overmod  (fsv.  bælde, 
oldn.  ofbeldij;  af  H.  bold)  overmodig; 
stor  paa  det.  *Mael  af  een  modig  Præst; 
mael  af  een  heldet  Pa\e\Helt.Poet.l68. 

II.  bældet,  adj.  [ibælaif]  (ogs.  bældenj. 
{ænyd.  d.s.,   sv.  dial.  bålloter,  vist  besl.  m. 

30  eng.  bald,  skaldet,  meng.  balled,  jf.  dog  ogs. 
jy.  bal(le)  u.  V.  Balle;  sj.  i  rigsspr.)  sovri 
er  uden  haar-  ell.  fjerbeklædning  (især 
om  nyfødte  fugleunger);  skaldet;  bar.  *at 
ei  glente-klo  skal  hendte  belded  gæsling 
hoTt.LThura.Poet.234.  MDL.  Esp. 42.  Feilb. 
Thorsen.128.  om  træ,  der  er  udgaaet  i  top- 
pen: din  rige  kostbare  Krone  (er  bleven) 
en  ynkelig  bælden  Top.NMøll.Shalc.33.  \\ 
(overf.)  barnagtig  umoden;  uforstandig; 

40  „grøn",  da  man  selv  var  en  bællet  Tøs. 
Schand.IIelga.(1900).115.  OrdbS.  (som  over- 
sættelse af  eng.  bald:^  *Den  bældne  ledde- 
løse S\uådeT.NMøll.Shalc.l4. 

Bæld-skvat(ting),en.seBælgskvat- 
(tin^. 

I.  Bælg,  en.  [hæY(q),issgr.  'bæl(q)-]  (nu 
kun  dial.  ell.  vulg.:  Bælle.  Beenb.1.47.  Træe- 
arter.(1799).308.  Andres.  Klit  f  196.  Feilb. 
Thorsen.58.  Kort.132).  ft.  -e  ell.  f  -er  (Wer- 

50  fel.Fiskerb.34).  {glda.  bælgh  (æda.  bæl(gh)- 
barthær,  jf.  u.  I.  bælge  2),  oldn.  belgr, 
eng.  belly,  ty.  balg,  got.  balgs ;  besl.  m.  bul- 
len, grundbet. :  det  opsvulmede  (vel  opr.  om 
opblæst  dyrehud);  jf.  1.  Balg) 

1)  (især  fagl.  og  dial.)  hud;  skind;  spec. 
om  skind,  der  bruges  til  pelsværk,  især 
saadanne,  som  aftages  hele  (uopskaarne). 
*Som  Rævens  Bælg  mit  Hoved  |  Strid- 
haaret  var  og  Tødt.Winth.IIF.142.  en  hæs- 

60  lig  Troldqvind,  ridende  paa  en  Ulv,  hvis 
haartætte  Bælg  slog  Funker  i  Mørket. 
Bagger.1.190.  (indianerne)  svøbte  sig  i 
(bøflens)  laadne  Bæ\g.Bogan.II.200.  Od- 
derens Bælg  er  .  .  god  baade  Vinter  og 
SommeT.VigMøll.IIJ.178.  (en  ulv)  med  Ra- 
den stikkende  ud  af  den  skabede  graa 


205 


Bælg 


bælge 


206 


'Bælg.JVJens.NG.137.  ||  ordspr.  (nu  1.  br.): 
man  skal  ikke  sælge  bælgen,  før  ræven 
er  dræbt  (o:  ikke  gøre  sikker  regning  paa 
hvad  man  endnu  ikke  har)  j  (sml.  u.  Bjørn 
sp.738^^).  jf.  Moth.Bl24.    han  solgde  Bæl- 

?en,  før  han  saae  Ræven.Grundtv.Saxo. 
11.159.  Man  faar  ej  Mere  af  Ræven,  end 
Bælgen  (o:  man  kan  ikke  faa  mere  af  en 
fattig  skyldner,  end  han  har).  Mau.8187. 
jf.  Feilh.  II  (især  dial.)  om  menneskers  skind,  lo 
Feilb.  (m.  overgang  til  bet.  5.2:)  man  tog 
det  ikke  saa  nøje  med  at  lade  en  Protegé 
i  Stikken,  naar  aet  gjaldt  at  hytte  sin  egen 
Bæls.JohsDam.FS.18.  (hun)  nænner  (ikke) 
at  skælde  mig  Bælgen  t\ild.AKohl.MP. 
11.218.    EkstrabUViol918.3.sp.6. 

2)  sæk  ell.  pose  (opr.:  dannet  af  hud  ell. 
læder).  2.1)  (sj.)  i  al  alm.  (det  var)  mørkt 
som  i  en  Bælg.JFJens.SS.S^  (jf.  bælg- 
mørk j.  2.2)  redskab  til  at  føre  en  stærk  20 
luftstrøm  til  et  ildsted;  blæsebælg.  Moth. 
B124.  *I  Essen  blæser  Bælgen  nu,  |  Der 
banker  liden  Hammer.OeR  XXIV.  350. 
•Drag  Bælgen,  Svartalf;  |  Ilden  slukner 
e\\eTS.Drachm.VS.77.  Wagn.Tekn.45.  jf.: 
Naa,  der  er  stadig  Vejr  i  Bælgen  (o:  fart 
i  virksomheden,  liv  i  tingene)  her  paa  Værk- 
stedet (o:  et  handelskontor).Schand.BS.133. 
II  ogs.  om  blæseværk  til  orgeler.  VSO.  Som 
oftest  drives  Bælgen  . ,  ved  at  trædes  med  30 
FøddeTne.Sal.UV.378.  2.3)  (fagl.)  hvad  der 
ligner  en  blæsebælg,  fx.  om  den  midterste 
del  af  et  fotografisk  kamera,  som  bestaar  af 
sammenfoldet  læder  ell.  lærred  (jf.  Bælg- 
kamera). Sal.VI.967.  2.4)  (skræd.)  fold  ved 
lommer  i  uforede  frakker,  hvorved  lommen 
kan  blive  rummeligere.    Lundb. 

3)  t  skede  tir  sværd  ell.  andre  blanke 
vaaben  (jf.  I.  Balg  1).  Træk  fra  Bælgen 
(o:  træk  blank),  BagyaskeTlIng.VS.II.162 .  4d 

4)  (bot.)  enrummet  frøkapsel,  der  aab- 
ner  sig  baade  i  ryg-  og  bugsøm.  Moth.B124. 
vAph.Nath.VI.289.  Werfel.Fiskerb.34.  Bæl- 
gen voxte,  og  Ærterne  voxte,  de  indret- 
tede sig  efter  Huusleiligheden.Jff CJ.n(i.yJ. 
206.  en  enkelt  forpjudsket  Gyvelbusk 
med  de  sorte  Bælge  raslende  i  Vinden. 
Bergs.BR.23.  Rostr.Flora.1.422.  (ærterne) 
gaaer  i  Bælg  (0:  faar  bælge).VS0.I.224. 

5)  (især  dial.  og  vulg.)  mave;  bug;  i  vi-  50 
dere  bet.  ogs.  om  menneskers  ell.  (sjældnere) 
dyrs  krop;  „liv",  (de  enkelte  bet.  lader  sig 
ikke  holde  skarpt  ude  fra  hinandeti).  5.1) 
mave.  *naar  jeg  faaer  |  To  Potter  i  min 
Bælle. Beenb. 1. 47.  skal  jeg  aabne  din  Bælg 
med  min  Stingendal.JPJac.J.i^8.  *Han 
vil  . .  I  ikke  fuld  i  Kroen  staa  |  og  tylle 
01  i  Bælgen.Aakj.RS.88.  Feilb.  5.2)  krop 
(jf.  bet.  1  slutn.).  *(han  lod)  Saugen  glide 
I  Igiennem  deres  Kietter  Bæl.TBruun.II.  m 
245.  der  lød  undertiden  Stønnen  og  dumpe 
Slag  som  af  en  pryglet  Bælg  bag  Buskene. 
JVJens.TL.138.  Feilb.  i  rigsspr.  nu  næppe 
uden  for  talem.:  CP  (slide)  ud  af  den 
karske  bælg  olgn.,  af  alle  livsens  kræfter ; 
ufortrødent  (jf.  I.  Balg  1).  vi  slider  ret  udaf 


den  karske  Bælg.JPJac.1.299.  EBrand. 
Bes.l2.  *for  Resten  sled  han  af  sin  karske 
Bælg  I  og  tjente  Penge  ved  sit  Haand- 
væT^.JakKnu.Va.l24.  Jens  rendte  ud  af 
karske  Bælg.Aakj.B.22.  (ud)  af  karsken 
bælg:  Pol.Vil918.5.  jf.:  Disse  Dagbogs- 
optegnelser ,  .  er  skrevet  lige  ud  af  kar- 
sken Bælg,  uden  Forsøg  paa  at  lave  Lite- 
TataT.Ekstrabl.^/2l920.3.sp.5.  5.3)  i  udtr., 
hvor  ordet  synes  at  være  betegnelse  for  lun- 
gerne (jf.  bet.  2ji).  jeg  skar  (ham)  ned, 
mens  der  endnu  var  Vejr  i  Bælgen  paa 
h.a.va..Schand.F.492.  man  hørte  Aandepu- 
stet  gaa  i  Bælgen  paa  dem  (o :  urokser) 
med  dybe  Støå.JVJens.NG.133.  (børnene) 
sang  for  fulde  Bælge  (o:  for  fuld  kraft, 
af  fuld  hals).EmilRasm.DL.59.  jf.:  saa 
gaar  de  med  Bælgen  fuld  af  Henrykkelse 
syngende  hoTt.JohsDam.FS.40. 

6)  (nu  kun  dial.)  drenge-  ell.  pigebarn; 
knægt;  tøs  (jf.  BælsJ.  Moth.B123.  MDL. 
('Bælle).  Feilb.  Esp.42.420.  Kvæmd.  jf. : 
Did  stunder  Bælg,  som  baaren  er.VSO. 
Mau.3691.  did  tyer  Bælg,  som  han  er 
b  aaren.  Grundtv.Dansk.1.54  7. 

7)  (fagl.  ell.  dial.)  om  forsk,  ting,  som 
danner  en  udbugning.  7.1)  J^  udbugning 
af  skibsskroget  paa  midten;  den  midterste 
del  af  skroget.  Moth.B30.  (baaden)  kunde 
gerne  haft  .  .  lidt  mindre  Bælg.Drachm. 
FV.39.  TeknMarO.22.  7.2)  (især  dial.) 
den  udbugede  del  af  en  tønde  olgn.;  bug 
(2.2).  D&H.  Esp.42.  7.3)  (fagl.)  betegnelse 
for  en  del  af  hjulnavet.  Moth.B30.  VSO. 
MO.  7.4)  (efter  oldn.  belgr;  fagl.)  om  „øjet" 
i  visse  runetegn.  Det  må  . .  antages,  at  R- 
runens  bælg  er  slidt  hort.Brøndum-Niel8en. 
(Aarb.1917.188). 

II.  t  JBælg:,  pi.  (af  I.  bælge  2)  prygl; 
bank.  Moth.Bl24.  Han  fik  saa  mange 
Bælg,  som  han  kunde  taale.VSO. 

Bælg-blæser,  en.  [I.2.2]  ("Bælle-.  Moth. 
B125).  (smed.,  nu  næppe  br.)  person,  der 
træder  ell.  trækker  blæsebælgen.  VSO.  MO. 
D&H.  -berd,  et.  [I.2.2]  (fagl.)  en  af  de 
to  aflange,  firkantede,  m.  lædervægge  for- 
bundne træplader,  hvoraf  den  enkelte  bælg  i 
et  orgels  blæseværk  bestaar.  Sal.^IV.378. 
t  -dun,  et.  ("Bæld-.  Moth.B124).  (vel  besl. 
m.  n.  bældet)  især  i  flt.,  om  de  første  dun 
paa  fugleunger,  inden  de  faar  fjer.     VSO. 

I.  bælge,  V.  [ibæl(q)8]  -ede.  vbs.  -ning. 
(afl.  af  I.  Bælg)  1)  (til  I.  Bælg  1;  sj.) 
krænge  (huden)  af;  flaa.  *0g  da  han  havde 
bælget  af  |  Det  lille  Dyr  dets  bløde  Skind. 
Winth.lII.225.  2)  (til  I.  Bælg  1  ell.  5; 
jf.  æda.  bæl(gh)barthær,  som  er  bleven  slaaet 
paa  „bælgen";  sml.  ty.  balgen  og  H.  Bælg; 
„i  gemeen  Tale".ytfO.)  f  slaa;  prygle. 
Moth.Bl25.  Han  bælgede  paa  ham,  saa 
det  havde  Skik.FSO.  3)  till.Bælgé.  3.i) 
befri  (ærter  olgn.)  fra  bælgen;  tage  ud  af 
bælgen.  TJngdGl.III.245.  gamle  Kj æl- 
linger, der  bælger  Ærter. Schand.TF. 11.17 3. 
FrkJ.Kogeb.160.  jf.:  *I  Herrens  Hænder 
den  bælgede  Skal  (o :  som  kernerne  er  taget 


207 


bælge 


Bselg^plante 


208 


ud  af)  I  saavelsom Kærnerne  tiener. Drachm. 
PHK.37.  il  (nu  1.  hr.)  bælge  af  i  sa.  bet. 
VSO.  2.2)  (1.  hr.)  pass.,  om  ærteplanter: 
sætte  bælge.  Moth.B125.  Nu  begynder 
Erterne  at  bælges.  F/SO.    MO. 

II.  bselge  ell.  bselle,  v.  ['bæla]  -ede. 
{ænyd.  d.  s.  (Kalk.I.148),  sv.  dial.  balja,  no. 
belg(j)a,  oldn.  belgja,  bringe  til  at  svulme) 
1)  fylde  sig  med  drikke.  1.1)  (dagl.)  refi. 
Moth.B31.  VSO.  (de)  begyndte  strax  at 
bælge  sig,  saa  allerede  i  Mørkningen  var 
de  heskiænkeåe.Grundtv.8norre.II.230.  St 
Bille.Gal.1.8.  *(vi)  bælled  os  med  grum- 
set Drank  |  paa  Mageligheds  Fviåe.Ploug. 
11.191.  (hesten)  bælgede  sig  med  det  fri- 
ske Yanå..FruElisabeth.Alle  Vegne  fra.(1891). 
41.  1.2)  bælge  'i  sig,  (dagl.)  drikke  noget 
i  store  mængder  og  paa  en  forslugen  maade. 
belle  Viin,  01  i  sig.JBaden.Gram.25.  „hun 
er  saa  grov  ringe  i  Dag."  —  „Ja  men  saa 
kan  hun  jo  saa  meget  mindre  bælle  alt  det 
(o:  portvin)  i  sig."'Hostr.TJ8.IV.5.  JVJens. 
EE.S8.  1.3)  t  bælge  en  til,  drikke  en  fuld; 
drikke  paa  pelsen.  VSO.  1 .4)  \  (intr.)  om 
drik:  glide  ned  i  store  mængder,  en  Masse 
daarlige  Taler  . .  og  Skaal,  Skaal,  saa  Vi- 
nen bæller  ned  i  a.eva.PLevin.SG.83.  2) 
{vel  egl.:  lade  øjnene  træde  frem;  jf.  bælg- 
øjet; dial.)  se  stift  paa  noget;  glo.  Moth. 
B31.  At  staae  og  bælge  paa  een.VSO. 
OrdbS.(sjæll.). 

Bælge -blæser,  en.  se  Bælgblæser. 
-bærende,  part.  adj.  (nu  1.  hr.;  hot.)  af 
I.  Bælg  4.  bælgebærende  planter,  bælg- 
planter. Andres.Klitf.193.  -frugt,  en.  se 
Bælgfrugt,    -kapsel,  en.  se  Bælgkapsel. 

bælgende,  adj.  og  adv.  ['bælana]  (ogs. 
skrevet  hældende,  bællene,  bælnej.  {dannet 
af  bælg-  i  bælgmørk,  Bælgmørke  i  lig- 
hed m.  isnende  kold  v.  s.  af  iskold  olgn.; 
jf.  kuliende  sort  og  sv.  beckande  mork 
(sml.  Feilb.1.59  u.  begmørk^)  1)  (nu  1.  br. 
i  rigsspr.)  som  forstærkende  adj.  til  Mørke 
olgn.:  „kulsort".  *(han)  Hang  over  Raaen 
i  det  bælne  MøTls.e.Oehl.T.187.  *Graven, 
hvis  hældende  Mulm  ham  forskrækker. 
Oehl.XX.266.  *Nattens  bælne  Mørke  | 
Har  stjaalet  Sti  og  Veispoer  fra  mit  Øie. 
Boye.Erik.154.  alle  Lysene  slukkedes,  og 
vi  omgaves  af  et  bælne  Mørke.-Ba^'^rer.J, 
128.  *Himlens  Genskær  paa  Dæmonens 
Vinge  I  udslukkes  i  det  bælne  MulmlE 
Schmidt.FK.73.  Feilb.  2)  (især  i  talespr.) 
adv.,  som  forstærkelse  af  mørk,  sort.  *Sko- 
ven  var  bællene  mørk. Aarestr.2 5.  der  var 
helt  bælgende  mørkt  åernde. Schand.TF. 
11.385.  *naar  Nætterne  er  bællene  sorte. 
SophClauss.D.196. 

Bælge -plante,  en.  se  Bælgplante, 
t  -torn,  en.  {efter  ty.  schotendorn)  navn 
paa  (forsk,  arter  af)  akacie.  Funke.(1801). 
11.178.  -træder,  en.  fBælg-.  Hauch.VI. 
421.  LovL.I.901).  (til  I.  Bælg  2.2)  person, 
der  træder  bælgen  ved  et  orgel  dl.  (sjældnere) 
■i  en  smedje  (JLange.III.124).  Moth.B125. 
jeg  kan  sige  ligesom  Bælgtræderen  . .  vi 


har  spillet  meget  smukt  paa  Orgelværket 
i  Bag.Hauch.  VI. 421.  Blaum.Sk.235.  (overf :) 
*(stormen  er)  Organisten  uden  Mage,  |  med 
Syd -Ost  til  Bælgetræder.£>rac/im.FT.576. 
II  (^j-)  ow  en  person,  der  ikke  selvstændigt 
frembringer  noget,  fordi  han  anbragte  et 
Ord,  som  ethvert  Fæ  kan  sige,  altsaa  fordi 
han  ikke  var  Taler,  men  Bælgetræder. 
Kierk.VII.119. 

10  Bælg-frngt,  en.  ^f  Bælge-.  vAph. 
Nath.I.160)  [1.4]  VSO.  Bønner  og  Lindser 
og  tørrede  Bælgfmgter. 2Sam.l7.28(Chr.VI 
afvig.).  MentzO.Pl.l57.  -fuld,  adj.  {til 
II.  bælge  1  ell.  dannet  i  lighed  m.  bælg- 
mørk; nu  kun  dial.)  fuld  lige  til  randen; 
propfuld;  om  personer:  stærkt  heruset;  „ka- 
nonfuld". Moth.B123.  At  drikke  sig  bælg- 
fuld. 7S0.  MDL.  Feilb.  Esp.43.  -g.iord, 
en.  (fagl.,  1.  br.)  d.s.s.  -ring.    Moth.B30. 

20  VSO.  MO.  t  -glnt,  en.  {af  I.  Bælg  6 
ell.  maaske  snarere  til  II.  bældet)  spædt  barn. 
Moth.B123.  „Bruges  kun  i  gemeen  Tale 
og  med  et  Slags  Foragt."  F*SO.  f  -hals, 
en.  (til  II.  bælge  1)  svirebroder;  fyldebøtte. 
Moth.B30.  VSO.  -handske,  en.  [1.2] 
(nu  kun  dial.)  skindhandske,  hvori  kun  tom- 
melfingeren er  fri  (jf.  -vante j.  Moth.B125. 
Grundtv.Saxo.II.299.  MDL.  Kværnd.  -ho- 
ved, et.  [1.2.2]  (fagl.,  sj.)  aabningen  paa 

30  en  blæsebælg.  D&H.  -hnnd,  en.  {jf.  sv. 
bålghund,  egl.  grovæder,  sml.  II.  bælge  1; 
nu  kun  hornh.  („Sjelåent^. Esp.43))  grohrian; 
tølper.  VSO.  -hns,  et.  [1.2.2]  (fagl.)  rum, 
hvori  bælgen  til  et  orgel  er  anbragt.  MO.  SaU 
IV.378.  -kamera,  et.  [1.2.3]  (1.  br.)  foto- 
grafisk kamera,  der  kan  klappes  sammen; 
klapkamera.  Sal.VI.967.  -kapsel,  en. 
(nu  næppe  br.  Bælle-.  Drejer.BotTerm.108). 
[1.4]  (hot.)  enrummet  frugt,  der  kun  springer 

40  op  i  hugsømmen,  langs  hvilken  frøene  sidder. 
Lange.Flora.xxxir.  SaUlV.379.  -kirtel, 
en.  [1.2]  (anat.)  sækf ormet  (follikulær)  kirtel 
af  meget  enkel  bygning.  Panum.604.  -korn, 
et.  [1.4]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -sæd.  Moth.B125. 
Forordn.^liil799.§19.  MO.  -merk,  adj. 
['bælimør^f]  (ogs.  bæl-.^  {^gl--  mørk  som  i  en 
bælg  (2.i),°  jf.  ty.  sackdunkel;  sml.  bælgende 
og  bælgravende)  som  er  aldeles  uden  lys. 
*0m  min  Lykke   skrider  brat   |  Ind  udi 

50  en  bælgmørk  (Kingo.299:  forvirret^  Nat. 
SalmRus.43.4.  det  er  bel  vaørkt.  Moth.B 
123.  *det  bælmørkt  var  (Oehl.XX.196: 
Sildig  paa  Natten  det  var^,  Maanen  bag 
Skyen  var  skm\tOehl.(1844).XV.122.  (jeg) 
følte  mig  frem  paa  den  bælgmørke  Trappe. 
Mynst.  Levnet.  130.  *En  dunkel  Taage  .  . 
skjuler  Stjernen  i  en  bælmørk  NatPalM. 
11.17.  Am.5.20(Chr.VI  afvig.),  -morke, 
et.  fuldstændigt  mørke  (jf.  -mørk^.     VSO. 

60  Oehl.P.328.  hvor  agter  clu  dig  hen  i  Bælg- 
mørke midt  om  'Natteii?PMøll.L298.  Han 
laa  for  lukkede  Skodder  i  Bælgmørke. 
Schand.IF.122.  -orm,  en.  [1.4]  (zool.)  lar- 
ven af  JSeliothis  armigera.  BøvP.III.328. 
-plante,  en,  (nu  næppe  br.  Bælle-.  Drejer. 
BotTerm.229).    [1.4]  (hot.)  navn  paa  en  or- 


209 


b  ælg^raTende 


Bælt 


210 


den  af  tokimbladede  og  frikronede  planter, 
Leguminales.  Warm.Syst.B426.  SaUIV. 
379.  -ravende,  adj.  og  adv.  ['bælira*- 
vana,  -'ra'vana]  {udvidet  form  af  bælg-  i 
bælgmørk,  dannet  under  indflydelse  af  til- 
fælde som  ravende  gal  v.  s.  af  ravgal,  til- 
lige m.  indblanding  af  rave  (og  Ravne- 
mørke ?j;  jf.  ty.  kohlrabenschwarz ;  sml. 
bælgende;  dagl.)  1)  (adj.)  som  forstærkende 
tillæg  til  Mørke.  De  havde  slukket  alle 
Lysene,  og  dér  sad  de  saa  i  bælravende 
MørkelSvLa.UB.eS.  2)  (adv.)  som  forstær- 
helse  af  mørk,  sort.  derefter  blev  det  Hele 
Eaa  eengang  bælgravende  mørkt  omkring 
am.AKohl.MP.III.42.  Bønnelycke.Sp.l57. 
-ring;,  en.  [1.7.3]  (fagl.)  ring  om  bælgen 
paa  et  hjul.  Moth.BSO.  MO.  Sal.  VIII. 
1004.  -iskvat,  en.  fBæKd)-.  Moth.B128. 
MDL.)  (vist  besl.  m.  II.  bældet,  jf.  dog  I. 
Bælg  6 ;  nu  næppe  br.)  nylig  udruget  fugle- 
unge. VSO.  II  (dial.)  lille  barn.  MDL. 
-sltvatting,  en.  (Bæ\(d)-:  KomGrønneg. 
1.88.  MDL.  -skvatning:  Moth.B124.)  (sv. 
dial.  bålgskvatting,  uvornt  barn;  vist  besl. 
m.  II.  bældet,  jf.  dog  I.  Bælg  6;  nu  næppe 
br.)  ung  person  uden  skæg  paa  hagen;  grøn- 
skolling. KomGrønneg. 1. 88.  VSO.  MDL. 
-sort,  adj.  (svart.  AKohl.MP.1.228).  {dan- 
net efter  bælgmørk;  sj.)  fuldstændig  sort; 
kulsort.  Rode.  Dg.  57.  A  Kohl.  MP.  1. 68. 
-svnlst,  en.  {efter  ty.  balggeschwulst; 
med.,  1.  br.)  svulst,  dannet  af  en  hinde  af 
bindevæv  og  indeholdende  en  blød  ell.  fly- 
dende masse;  sæksvulst  (atheroma).  Sal.XVII. 
81.  FlensbA.^yiol903.1.sp.l.  -sæd,  en. 
(1.4]  (landbr.)  sæd  bestaaende  af  bælgplanter 
(jf  -korn;.  Olufs.NyOec.I.184.  LandmB. 
1.233.  Hage.^677.  -træder,  én.  se  Bæl- 
getræder.  -vante,  en.  [1.2]  1)  strikket 
handske,  hvori  kun  tommelfingeren  er  fri. 
Bonden,  med  store  Bælgvanter  paa,  sad 
i  sin  S\æde.nCAnd.VI.142.  Drachm.SS.84. 
VortHj. 111.109.  II  talem.:  tage  paa  (noget) 
med  bælgvanter,  tage  plumpt  paa  (en 
sag).  TBierfreund.Ira.(  1897). 165.  2)  ('„blot 
Dial,"iemn.;  d.  s.  s.  -handske.  Moth.B125. 
VSO.  -værk,  et.  [1.2.2]  (I  br.)  blæsebæl- 
gene ved  et  orgel.  vAph.(  1759).  D&H.  -leiet, 
adj.  ['bæl-]  {til  II.  bælge  i  bet.  „svulme", 
jf.  bal(d)øjet;  dagl.)  som  har  udstaaende 
øjne;  nu  ogs.  om  lettere  grad  af  skeløjethed 
ell.  om  andre  (synlige)  mangler  ved  øjnene. 
Moth.B29.  VSO.  Madam  Graff  er  inte  vind- 
øjet,  hun  er  barestens  hælgøiet.Schand. 
AE. 72.  (hesten)  var  bæløjet  (eng.  wall- 
ey  edj.  Goldsmith.Præstenfra  Wakeflelå.(overs. 
1910).47.  BiidLange.Drømme.(  19101117. 

I.  Bælle,  en.  se  I.  Bælg.  II.  bælle, 
V.,  se  II.  bælge,  bællene,  adj.  og  adv., 
se  bælgende,  bællet,  adj.  se  II.  bældet. 
bælntjørk,  se  bælgmørk,  bælne,  adj. 
og  adv.,  se  bælgende. 

Bæls,  en.  [bæl's]  flt.  -er.  {besl.  m.  I. Bælg; 
især  jy.)  1)  f  barn,  som  kan  passe  sig  selv. 
Moth.B123.  2)  halvvoksen  dreng;  knægt. 
«n  Hyrdedreng,    saadan   en   „Bæls",    en 


„Sta3iTnsknægt''.Blich.ni.642.  MDL.  Feilb. 
I.152.IV.83.  en  Bæls  paa  11-12  Aar  og  en 
Pog  paa  kuns  9-iO. Éørd.FraG^-ænseøerne. 
(1913). 107.  II  brugt  spøg.  ell.  nedsættende  om 
voksne.  Det  var  da  godt,  at  den  lange  Bæls 
der  engang  fik  hans  Mund  paa  Gled  (til 
frieri).Hostr.T.78.  Rørd.B.61.  3)  kraftigt, 
velnæret  menneske  ell.  dyr.  MDL.  Feilb. 
D&H.   *Vædderen,  den  tykke  Bels,  |  vil 

10  Smaadrenge  stange.Aakj.SE.59.  ThitJens. 
JydskeHistorier.(1916).19.  bælse,  v.  {besl. 
m.  I.  bælge;  dial.)  1)  (fynsk)  tumle  og  vælte 
sig  i  noget  og  rive  op  i  det.  Kværnd.  jf. : 
Han  rev  sprydstagen  af  smakken  (o :  i  en 
baad)  og  bælsede  sejlet  til  sig  (o:  rev  det 
ind  til  sig  ved  at  favne  om  det).NMøll.H.36. 
2)  (jf.l.hæ\ge2;jy.)prygle.  MDL.  Feilb. 
Bæl-8kvat(iting;),  en.  se  Bælgskvat- 
(ting). 

20  Bælt,  et  ell.  f  en  (Moth.Conv.B60). 
[hæVd]  Høysg.AG.21  Bæ\t.smst.37.  ('f  Bælte. 
Klevenf.RJ.l.  Oehl.Digtn.1.6.  i  forb.  over 
bælte:  Holb.Abrac.II.6.  Grundtv.PS.V. 
250).  flt.  -er  ell.  f  -e  (Grundtv.PS.III.126. 
448).  (æda.  d.  s.  (1288:KrErsl.Rep.nr.558. 
1306 :  Huitfeldt.Danm.RigisKrønicke.(1652). 
330);  af  usikker  opr.,  muligvis  opr.  vendisk 
ord  m.  bet.  „hav",  besl.  m.  oldslavisk  blato, 
sø,  se  TJnivBl.1.327.   Arkiv.XIX.330;   efter 

30  andre  besl.  m.  I.  Bælte,  egl.  om  indsnævret 
farvand  ligesom  et  bæltested  (?),  se  SoS.VII. 
Iff.,  jf  EPont.Atlas.1.495 ;  sml.  eng.  the  Bal- 
tic og  ty.  Belt  som  (poet.)  navn  paa  Øster- 
søen, der  hos  Adam  af  Bremen  kaldes  mare 
balticum;  jf.  Bæltsø  som  navn  paa  hele 
farvandet  ml.  Kattegat  og  en  linie,  der  for- 
binder Gedser  m.  Darsserort  i  Pommern  (Sal. 
XVIII.960),  samt  baltisk;  se  i  øvrigt  Hist 
Tidsskr.9B.I.410/f.)    1)  propr.    \.^)  f  navn 

40 paa  Kattegat,  især  den  sydlige  del  deraf, 
Samsøbælt,  m.  forlængelsen  Storebælt  og 
Langelandsbælt  (og  maaske  Femernbælt). 
hånd  har  aldrig  været  paa  den  anden 
Siide  af  Belt. Holh.Tyb. 1.9.  sa.Abrac.II.6. 
*smakker  svømme  paa  en  kold  og  doven 
beldt  (ved  overfart  fra  Aarhus  til  Ka- 
lundborg).LThura.Poet.41.  *Nu  er  Algier 
i  Nord  I  Thi  Belt  er  fuldt  af  Tyrkens  Ka- 
per-Gaster. Stub.  107.  jf:  Bælt   (det  Dan- 

50  ske  hav).Høysg.AG.37.  \\  som  navn  paa 
Østersøen.  Moth.Conv.B60.  jf.  HistTidsskr. 
9R.I.413.  1.2)  (fra  17.  aarh.)  navn  paa 
Samsøbælts  fortsættelse  mod  syd,  farvandet 
ml.  Sjælland  og  Fyn  (jf.  ssgr.  som  Bælt- 
fiskeri osv.),  der  tidligere  benævnedes  Bælte- 
sund (1329:  Dipl.Svecanum.(ed.Hildebrand). 
nr.2750. 1332:  Suhm.Hist.XII. 384.  jf  Belt- 
ensis  transitus  hos  Saxo  og  oMn.  Beltissundj. 
kongen  af  Danmark  (har)  allene  rettighed 

60  at  oppebære  told  af  alle  de  skibe  som 
gåer  igennem  øresund  eller  helt.Moth.Conv. 
B60.  Det  er  Projecter,  som  har  bragt  alle 
Verdens  Ender  til  at  sætte  og  tolde  i  Øre- 
sund og  Belåt.OeconT.1.87.  jf  Mall.SgH. 
314,  hvor  dette  farvand  synes  at  være  ment 
(mods.  Kattegat;  m.  udtr.  det  lille  Belt  || 


III.     Rentrykt  '»/b  1920 


14 


211 


Bælte 


Bælte 


212 


dernæst  ogs.  om  farvandet  ml.  Jylland 
og  Fyn,  der  tidligere  benævnedes  Middel-, 
Medeffarsund  (1333:  Suhm.Hi8t.XII.414), 
saa  at  de  to  farvande  betegnes  som  Bæl- 
ter(ne)  og  (fra  sidste  halvdel  af  17.  aarh.) 
adskilles  som  henholdsvis  det  store  og  det 
lille  Bælt  ell.  (nu  især)  Store-  og  Lille- 
bælt. Moih.Conv.B60.  (de  havde)  naaet 
Siæland  igiennem,  ja  hen  over  det  store 
Belt  til  Fyen.  Gram.(KSelskSkr.III.297). 
Det  lille  Belt  fandt  vi  saa  tilfrossen,  at  vi 
trygt  kunde  gaae  over  til  Middelfart  i 
Fy en.Overs.afHolbLevned.57.  (Fyn)  saavel 
som  de  øvrige  med  Beltene  omgivne 
Danske  Øer,  er  fuld  af  lystige  Egne, 
frugtbare  Marker  og  smaa  Skoye.EPont. 
Men.III.283.  PAHeib.Sk.III.318.  fe«;  usæd- 
vanlig Storm  oprørte  det  lille  urolige  Bælt. 
Ing.EM.1.3.  Korsør,  en  lille  Stad  . .  ved 
det  store  Belt.Ifei6.Poef. 7.^76.  vore  Bug- 
ter og  Fjorde  og  Bælter.Bogan.1.22.  Aakj. 
RS.63.  ved  sund  og  bælt,  (poet.)  over 
hele  Danmark.  *0g  sunget  der  blev  om 
Jyllands  Sorg  |  Ved  Sund  og'Bælt.Grundtv. 
PS.VI.237.  *Jeg  vil  sjunge  om  en  Helt,  | 
vidt  berømt  ved  Sund  og  Bælt.GRode. 
(SangB.22).  \\  (sj.;  jf.  bet.  2.2 j  om  Øresund. 
den  Række  af  engelske  Skibe,  som  laa  i 
Beltet  langs  ned  mod  Kjøbenhavns  Rhed. 
Gude.0.172.  2)  (poet.)  som  fællesnavn.  2.1) 
f  hav  (jf.  ænyd.  belte-bugt,  havbugt,  -vand, 
havvand,  ofl.'  Kalk.V.159).  *Belt  af  Guds 
forsiun  her  hegner,  |  Værger  fleeste  land 
(o :  landsdele,  provinser),  |  Hvad  man  under 
Danmark  regner,  |  Nyder  værn  af  vand. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584).  2.2)  snævert 
farvand;  sund.   *Folket  paa  begge  Sider 

I  af  Øresunds  snevre  Bæ\t.Drachm.PT.177. 

II  (overf.)  *Sammen  boe  vi  (o:  de  levende 
og  de  døde)  i  Guds-Haven,  |  Skildt  kun 
ved  det  lille  Belt.Grundtv.SS.I.641. 

I.  Bælte,  et.  ['bæMa]  Høysg.AG.40.  flt. 
-r  ell.  t  d.  s.  (Ordspr.31.24(Chr.VI)).  (æda. 
bæltæ  (AM.),  oldn.  belti,  eng.  belt,  oht.  balz, 
af  lat.  balteus,  balteum) 

1)  langt  (og  smalt)  stykke  læder  ell.  tøj, 
der  anbringes  om  midjen,  l.l)  livrem  ell. 
livbaand,  der  tjener  til  at  holde  klæderne 
sammen  ell.  hindre  dem  i  at  falde,  ell.  som 
bruges  til  pynt  ell.  for  at  give  varme  (jf. 
Mavebælte^,  han  ombandt  ham  med  Liv- 
kjortelens  Belte  og  spændte  den  om  ham 
med  åQt.3Mos.8.7.  *om  det  deiUge  Liv  | 
Vandt  du  et  kosteligt  Be\tQ.Oehl.(1844). 
XV.121.  *Rundt  om  Livet  den  foldede 
Dragt  blev  holdt  af  et  Bæ\te.Hrz.D.I.84. 
*I  Purpur  er  hun  hyllet;  Bæltet  holder,  | 
..om  det  smékkre  Lvv.PalM.U.190.  *Dan- 
marks  Ungdom  skulderbred,  |  slankest 
under  Bss\te.Drachm.(SangB.128).  (billedl.:) 
at  have  om  Lænderne  Sandheds  Belte. 
Tychon.AB.161.  I|  (bibl.)  som  gemmested  for 
penge  olgn.  I  skulle  ikke  have  Guld,  ei 
Sølv,  ei  Kobber  i  Eders  Be\ter.Matth.l0.9. 
II  gemme  bælte(t),  en  selskabsleg.  Bag- 
ges.V.35.    Oehl.L.I.231.   se  Feilb.    \l    talem. 


løse  ens  bælte,  {efter  gr.  zonen  lyein^ 
jf.  Wilst.0d.ll,v.245 ;  især  jwet.)  have  sam- 
leje med  en  kvinde;  spec.:  fratage  en  jomfru- 
dommen, her  gik  jo  Alt,  som  det  skulde.. 
Pigen  blev  ført  hjem  i  sin  blomstrende 
Alder,  og  i  Aften  bliver  hendes  Bælte 
løst.Mariager.F.II.323.  *Du  er  min  Brud- 
gom —  som  løser  mit  Bælte.Dra<;hm.XII^ 
589.  SophClauss.N.63.  Det  drejede  sig  om> 

10  hvem  der  i  tre  Timer  kunde  ride  S)  en- 
gelske Mil,  tømme  tre  Flasker  Vin  og 
løse  tre  Pigers  Bælte.  Karikaturalbum.  I. 
(1906).156.  Saa  løste  han  hendes  Bælte 
—  hendes  ^omfrxihælte.PLauritsen.Lykkens 
Alter. (1905).60.  \\  have  barn  under 
bælte,  (nu  1.  br.)  være  frugtsommelig.  Moth. 
B126.  VSO.  1.2)  liv7-em  til  at  bære  side- 
vaaben  i;  gehæng^  den,  som  ombinder 
Beltet,  skal  ikke  rose  sig  som  den,  der 

^  løser  det  (o:  lægger  sværdet  bort). IKg. 2 0.11. 
(jf.:  (gud)  løser  de  Stærkes  B?e\ie.Job.l2. 
21).  *Her  gav  han  ham  sit  Sværd  og 
spændte  det  i  Belte. NordBrun. Jon. 98. 
*Helte  I  Opstege  af  Jord  |  Med  Klinger 
i  Bdå.te.Grundtv.PS.V.170.  *frisk  fra  Belte 

I  Drog  stærke  Mænd  de  brede  Sværd. 
Winth.1.47.  *Med  Dolken  i  mit  Belte  i 
Jeg  trodsed'  Død  og  Fare.FJHans.BD.162. 

II  Orions  bælte,  {efter  lat.  zona  (Orionis)) 
30  navn  paa  de  tre  midterste  stjerner  i  stjerne- 
billedet Orion.  Wadsk.l8.  Scheller.MarO.  \\ 
spænde  bælte.  1.  (poet.)  iføre  sig  sine 
vaaben;  væbne  sig.  *Vaagner,  vaagner,  dan- 
ske Helte !  |  Springer  op  og  spænder  Bælte. 
Grundtv.PS.IV.464.  (overf.-!)  *at  spænde 
Bælte  tU  den  store  Strid  |  for  disse  \die- 
aleT.Schand.SD.xxriT.  2.  (foræld.)  kæmpe  i 
bæltespænding  (m.  en).  Moth.Bl26.  Høysg. 
S.Aa2v.   *(han)  Faldt  for  en  Vennehaand, 

40  begrædt  af  alle  Helte,  |  Der  havde  havt 
det  Held  med  ham  at  spænde  Belte.^Ba^'- 
ges.III.101.  (jf.  303).  1.3)  (nu  især  bibl.) 
klædningsstykke,  der  dækker  underkrop- 
pen; kort  skørt  olgn.  de  heftede  Figen- 
blade sammen  og  gjorde  sig  Belter.iilfos. 
3.7.  *(jeg)  afriver  hver  Lap,  du  har  om 
dig  I  Kiortel  og  Kappe,  ja  Beltet  endog, 
som  hyller  din  Blvisel.Bagges.NblD.163 
(overs,  af  Iliaden.  11.262).     1.4)  (fisk.)  red- 

50  skab,  som  fiskerne  spænder  om  sig  under 
dragningen  af  sildevoddet.  Feilb. 

2)  (1.  br.)  den  del  af  legemet,  der  omgives 
af  bæltet;  bæltested.  *0 ventil  en  deUig 
Qvinde,  |  Er  fra  Bæltet  hun  en  Fisk.PalM. 
4Rom.7.  jf.  (m.  overgang  til  bet.  l.\):  *Den 
fremmede  Person  til  Beltet  gick  i  Vandet. 
Holb.Paars.30.  Hauch.SD.II.147. 

3)  (overf.)  hvad  der  ligner  et  bælte  (1). 
3.1)   hvad  der  gaar  rundt  om  ell.  fast- 

60  holder  noget  som  et  bælte.  *( solen)  løser 
ud  den  fangne  Jord  |  Af  Isens  haarde 
Bælte.Grundtv.PS.1.289.  *det  grønne  Bælte, 
som  kranser  din  (o:  Kbh.'s)  Lænd:  |  dine 
gamle  Yolåe.Kaalund.321.  Midt  paa  Krop- 
pen ere  Benpladerne  ordnede  i  flere  eller 
færre  . .  Tværrækker  eller  Bælter. Liltken. 


213 


Bælte 


Bæltespænding 


214 


Dyr.125.  \\  især  om  en  række  af  omgivende 
ting.  byen  er  omgivet  af  et  bælte  af  fæst- 
ningsværker i  II  ^  metalhaand  om  et 
projektil.  Scheller.MarO.  3.2)  hvad  der  dan- 
ner en  bæltelignende  stribe  olgn.  vAph.Nath. 
1.202.  *Hvor  Melkeveiens  hvide  Bælte 
\)hiiker.Eauch.TB.51.  Drejer.BotTerm.177. 
(en  indsø)  med  Bælter,  der  vare  blanke, 
og  Bælter,  der  vare  krusede.  JPJac.II.^ 78. 
*Et  lidet  Belte  Skov  tilbage  stod  |  op  ad 
et  'H.øiåeårdLg.Schand.lJD.225.  det  sidste 
Bælte  Brosten  ramlede  under  Hjulene,  og 
blødt  og  dæmpet  rullede  de  hen  ad  Lan- 
åQYQ\Qn.Kidde.AE.I.29.  et  bælte  af  søer 
snor  sig  ^gennem  hele  landskabet  j  3.3) 
{efter gr.  zone;  geogr.,  astr.;jf.  bet.  3.4)  en  af 
ae  fem  dele,  som  jordklodens  overflade  ell. 
(nu  1.  br.)  himmelkuglen  er  delt  i  ved  tænkte 
linier,  der  løber  parallelt  m.  ækvator;  zone. 
Stiernekyndige  regne  almindeligen  fem 
Belter  eller  Omkredse  paa  Himmelen. 
vAph.Nath.I.202.  EdErslev.PlanterigetsNa- 
turhist.(1873).U2.  Sal.XVIlI.757  \\  ogs.  om 
strækninger  m.  ensartede  klimatiske  forhold; 
jord-  ell.  himmelstrøg.  De  Farvande, 
der  . .  fortrinsviis  opsøges  af  Hvalfangere, 
ere  de  stille  Belter,  omtrent  i  en  Brede 
af  300  engelske  Miil  paa  begge  Sider  af 
30°'s  FaTalle\eii.StBille.Gal.lfl.91.  Bælte 
med  variable  Ymå.e.Wolfh.MarO.444.  jf: 
*Der  (o:  i  himlen),  under  det  yndigste 
Bælte,  I  Hvor  Foraar  og  Høst  sammen- 
smelte. Grttwd^v.S/S.JF.^OS.  3.4)  (mat;  jf. 
bet.  3.8^  stykke  af  en  kugleflade,  som 
afskæres  af  to  parallelt  planer  (jf.  Kugle- 
bælte).  SaUIV.379. 

II.  Bælte,  et.  se  Bælt. 

III.  bælte,  V.  [ibælde]  -ede.  (afl.  af  J. 
Bælte).  1)  (nu  1.  br.)  fastgøre  ell.  fast- 
holde V.  hj.  af  et  bælte  (l.i  og  I.2).  *ulyk- 
saligste  Søstre  blandt  alle  Piger,  |  som 
belte  Klæder  om  Miåie  IDorph.ÆschylosS. 
37.  jf:  *(han)  bælter  sit  Sværd  (0:  an- 
bringer det  i  bæltet).Meisling.Theocrit.(1825). 
144.  II  bælte  op,  kilte  klæderne  op  v.  hj. 
af  et  bælte.  *Bælt  op  om  dine  Lænder. 
Grundtv. SS. 11.296.  hun  bælter  sin  kjole  op, 
som  piger  der  går  i  køkkenet-iUZristCl) 
St.1919.95).  jf:  At  bælte  sig  op-YSO.  2) 
(^.)  omgive  (m.  et  bælte).  Moth.B126. 
•Ringen,  som  bælter  (melonens)  Krop.Bag- 
ges.rV.164.  (overf.:)  *Heel  mangen  Ungmø 
saae  jeg  (med)  Midien  bæltet  skjønt  af 
Uskylds  Giorå.Bagger.II.280.  \\  (sj.)  an- 
bringe som  et  bælte,  med  Hænderne  bæltede 
om  Livet  sang  hviii.Kidde.J.276.  3)  (jf.  I. 
Bælte  3.2;  1.  br.)  inddele  i  bælter  ell.  striber; 
stribe.  De  lette  Skyer  ..  beltede  Himlen. 
VThist.TVJ.9.  4)  t9  refl.:  vinde  sig  (som 
et  bælte).  *om  Slætten  bælter  sig  en  Blom- 
steT\iiands.FGuldb.SS.II.41.  »Det  Land 
endnu  er  skiønt,  |  Thi  blaa  sig  Søen  bæl- 
ter. OeALL.JJ.iO^.  dette  brede  Bassin,  der 
ligesom  en  Flod  bælter  sig  igjennem  La- 
gVinestaåen.Holst.TJH.79.  Havet  .  .  bugter 
og  belter  sig  ud  og  ind  ved  vore  Kyster. 


BElmgaard.Hjemstavns  -Billeder.  (1888).  134. 
Rørd.KK.96.  5)  perf.  part.  brugt  som  adj. 
5.1)  (1.  br.)  som  har  bælte  (l.i)  paa.  Moth. 
B127.  II  (dial.)  overf,  om  kvæg:  som  har  en 
bæltelignende  aftegning  paa  kroppen.  Moth. 
B127.  VSO.  jf  Esp.43.  5.2)  (til  I.  Bælte 
3.2^  som  er  inddelt  i  bælter  ell.  striber;  stri- 
bet. Vandet  (var)  irgrønt  af  Sandbunden 
og  bæltet  af  brune  Tangstrækninger.JF 

10  Jens.EE.151.  \\  om  tøj,  der  er  stribet,  fordi 
islætten  ikke  har  været  ens  i  farven.  Feilb.  \\ 
(bot.,  nu  sj.)  om  plantedele:  forsynet  m.  en 
ell.  flere  tværstriber.  Drejer.BotTerm.177. 

Bælte-billet,  en.  [1.3,8]  (jærnb.;  1.  br.) 
billet,  der  gælder  til  flere  stationer  inden  for 
en  bestemt  zone.  Sal.IX.1085.  -dyr,  et. 
[L3.1]  (jf  ty.  giirteltier;  <  ¥80.1793;  zool.) 
pattedyr( familie)  (af  gumlernes  orden),  hvis 
krop   er  dækket  af  et  panser  af  benringe, 

20  Dasypodidæ ;  spec.  om  underfamilien  Dasy- 
podinæ  (de  egentlige  bæltedyr).  Krøyer. Grund- 
træk ved  naturhist.  Underviisning.  (1833).  71. 
Liitken.Dyr.125.  SaUIV.397.  -finke,  en. 
[L3.2]  \.  lille  græsfinke  m.  sort  baand  over 
ryggen,  Poephila  chida  Gould.  Sal.VIII.14. 
-fornemmelse,  en.  [I.3.i]  (med.)  smerte, 
der  fra  hvirvelsøjlen  strækker  sig  omkring 
underlivet.  Panum.119.  -hage,  en.  [LI] 
(især  foræld.)  metalkrog  i  den  ene  ende  af 

30  et  bælte  (jf  -krog).  Moth.B126.  MO.  Soph 
Miill.VO.448.  -hæng,  et.  [LI]  (foræld.; 
1.  br.)  livrem  ell.  akselgehæng  til  et  sværd. 
HOlr.Absalon.(1908).I.57.  -krog,  en.  [LI] 
(især  foræld.)  d.s.s.  -hage.  Moth.B126.  MO. 
SophMull.  Danmarks  Oldsager.  Bronzeald. 
(1891).9.  -maaler,  en.  [L3.2]  (zool.)  som- 
merfuglen Biston  zonarius  og  dens  larve. 
Sommer  fugle. 53.  -mnis,  en.  [I.3.i]  (zool.) 
underfamilie  af  bæltedyrene,   Chlamydopho- 

4i)  rinæ.  BøvP.III.78.  SaUIV.381.  -panser, 
et.  [I.3.1]  ^  ^  række  af  lodret  stulede  pan- 
serplader, der  strækker  sig  langs  vandlinien 
paa  et  skib  og  gaar  et  stykke  over  og  under 
denne.  Scheller.MarO.  -plade,  en.  [LI] 
(arkæol.)  (stor,  rund)  bronzeplade,  der  an- 
bragtes i  bæltet  foran  paa  underlivet.  Soph 
Mull.VO.249.  -rem,  en.  [LI]  (1.  br.)  smalt 
(læder )bælte.  vAph.(1759).  PalM.VI.234. 
-ring,  en.   [LI]  (især  foræld.)  ring,  hvori 

50  bæltekrogen  hægtes.  vAph.(1764).  MO.  D&H. 
-skydning,  en.  [1.3.8]  ^  ^  skydning 
(mod  hurtigt  foranderlige  maal),  ved  hvilken 
projektilnedslagene  kommer  til  at  ligge  i 
bælter.  Scheller.MarO.  -spænde,  et.  [LI] 
vAph.(1764).  Riget.yi,1911.5.sp.7.  -spæn- 
der, en.  [1.1]  (foræld.)  person,  der  kæmper 
i  bæltespænding.  Som  to  Bæltespændere, 
der  snart  strammer,  snart  løsner  Bæltet, 
saaledes  stod  Estrup  og  Folketinget  med 

60  hinanden  om  Livet.EHenrichs.MF.1.36. 
(overf.:)  Samtidig  med  Bæltespænderne 
Jacobsen-Drachmann  og  Berg-Hørup  er  i 
Filosofien  Modsætningen  mellem  Ludvig 
Feilberg  og  Harald  Høifåing.VilhAnd.N. 
103.  -spænding,  en.  [LI]  (foræld.)  kamp- 
maade  (i  Norge  og  Sverige  brugt  til  ind  i 


U* 


215 


Bæltested 


Bænk 


216 


det  19.  aarh.),  hvorved  de  kæmpende  stilledes 
med  ryggen  mod  hinanden,  omspændtes  m.  et 
bælte  og  huggede  løs  paa  hinanden  m.  knive. 
FrHamtn.Vald.I.é.  SaUIV.SSl.  -isted,  et. 
[I.l]  det  sted  paa  det  menneskelige  legeme, 
hvor  bæltet  sidder;  midje.  Moth.B126.  PA 
Heib.US.622.  en  Havfrue,  der  til  Bælte- 
stedet var  at  see  til  som  en  deilig  .  . 
Qvmåe.Oehl.VS.S?.  (han  vadede)  lige  til 
Bæltestedet  ud  i  ^&en.Hauch.V.51.  Rørd. 
GK.162.  II  ogs.  om  det  tilsvarende  sted  paa 
dragten,  den  nye  Kvindedragt  var  fast- 
slaaet  1796.  Snørlivet  forsvandt,  og  Bælte- 
stedet flyttedes  saa  højt  som  muligt  op 
under  Armene.  FoHIZ}'.  115. 55.  bæltet, 
fart.  adj.,  se  II.  bælte  5. 

Bselt-fart,  en.  (nu  1.  br.)  især  om  over- 
farten over  Storebælt.  Bahb.E.III.344.  Troels 
L.I.100.  -fiskeri,  et.  især  om  fiskeri  i 
Storebælt.  Frem.DN.133.  -s-baad,  en.  fi- 
skerbaad  til  sildefiskeri  i  Storebælt.  Sal.VI. 
627.  -sild,  en.  sild  fra  Storebælt.  Gravl. 
Øen.138.  -s-længde,  en.  (fisk.)  en  længde 
garn  til  bæltfiskeri.  Gravl.0en.145.  -smak- 
ke, en.  (foræld.)  fartøj,  der  besørgede  over- 
farten over  Storebælt.  EHannover.E.227. 
Leop.HT.74.  -s-mand,  en,  (1.  br.)  person, 
der  driver  fiskeri  i  Storebælt.  Gravl.0en.126. 
232.  -told,  en.  (foræld.)  afgift  for  sejlads 
gennem   bælterne.  Sal.VII.618.  LovL.I.531. 

bæl-ajet,  adj.,  se  bælgøjet. 

bænde,  v.  -ede.  {sa.  ord  som  glda. 
bendæ,  oldn.  benda,  eng.  bend,  bøje;  afl.  af 
Baand;  jf.  baandej  1)  f  ,1,  fastgøre  (et 
tov)  m.  bændsler;  især:  fastgøre  ankertovet 
i  ankerringen.  SøkrigsA.(1752).§434.  VSO. 
MO.  II  bænde  ind,  fastgøre  trisseblokken 
i  dens  strop.  VSO.  2)  (bornh.)  lægge  baand 
om  (tønder,  kar  olgn.);  baande  (l.i).  Esp.43. 

Bændel,  et.  [ibæn'(8)l]  Høysg.AG.40. 
('t  Bindel.  Gram.Nucleus.760.  VSO.).  ftt. 
bændler  ell.  f  -er  (Sir.6.32(Chr.VI)).  (ænyd. 
d.s.  og  bindel,  oldn.  bendill,  ty.  båndel; 
dim.  til  Baand)  smalt  baand  af  lærred 
olgn.,  især  til  at  binde  (klædningsstykker) 
fast  med.  dens  baand  ere  som  fiolblaa 
bændeler  (1871:  af  violblaa  Vævj.Sir.e.S^ 
(Chr.VI).  Nu  KJQappenaale,  nu  Hovedvand, 
nu  B2enå\Qv.Ew.lV.204.  *I  lange  hvide 
Klæder  med  brogede  Bændler,  staaer,  | 
Odins  FTæst.Oehl.HK.(1828).107.  *Ind 
med  Jeres  Skjørter,  |  Og  Bændler,  Baand 
og  Florl  og  pas  Jert  Arbeid.iIrz.yjJJ.49. 
*Søvn drukken  (kan  hun)  \  Ei  finde  Skjør- 
tets  Bændel  ret.Winth.V.140.  \\  billedl.  og 
overf:  (tangens)  smalle  bændler  bugtede 
sig  ganske  lindt  ligesom  i  lokkende  vel- 
være.NMøll.H.21.  Langt  ude  fra  kom 
(landevejen)  sneglende  som  et  hvidt  Bæn- 
del.AndNx.M.lO.  Bændel -jede,  en. 
(1.  br.)  (jødisk)  bissekræmmer,  der  sælger 
baand  og  bændler.  Bergs.PP.299.  -lakrids, 
en,  et.  (dagl.)  lakrids  i  bændelform.  børn 
er  henrykte  for  et  stykke  bændellakrids  I 
-maal,  et.(l.br.)  d.s.s.  Baandmaal.  -orm, 
en.  (zool.)  indvoldsorm  (Tænia),  hvis  mange 


le 

I 


fiade  led  danner  ligesom  et  bændel  (jf.  Baand- 
orm;.  VSO.  Fruent.(1799).IV.254.  Lutken. 
Dyr.520.  paa  Bakkegaarden  spiste  man 
aldrig  Fisk.  Man  troede,  man  fik  Bændel- 
orm af  den.AndNx.DM.III.12.  \\  i  sammen- 
ligninger, en  Erindring,  som  en  nagende 
Bsendelovm.Hauch.IL49.  (han)  huggede 
i  sig  som  en  Bænde\oTia.Pont.FL.89.  |" 
(overf.)  (en)  lang  Bændelorm  (o:  række^ 
10  af  unødvendige  Embedsmænd. Jfawc^.F." 
20.  en  Bændelorm  af  en  Linje  .  .  paa  en 
tredive  StavelseT.AdHansen.  Den.  eng.  Litte- 
ratursHist.(  1902). 189.  -tang^,  en.  %  slægt 
af  vandaksfamilien  m.  meget  lange  og  smalle 
blade,  Zostera  L.,  især  om  hav -bændeltang, 
Z.  marina  L.  J Tusch.  267.  Andres.  Klit f. 
39.  Recke.Digte.VIL(1911).81.  den  frodige, 
grønne  Bændeltang,  som  i  uhyre  Masser 
bedækker  Bunden  i  vore  mindre  . .  Far- 
20  vande.J'rem.J)iV.8o. 

t  Bænder,  x>l.  (fra  ty.  bander,  flt.  af 
band,  baand)  „de  Hængsler  hvormed  Dæk- 
kelrammen  i  en  Bogtrykkerpresse  forbin- 
des med  Presserammen."     VSO. 

Bændike,  en.  se  Bindike. 

Bændsel,  et.  ['bæn'sal]  fl.t.  bændsler. 
(fra  ty.  bendsel,  bindsel;  j/.  I.  Bindsel;  ^) 

1)  sammenføjning  af  to  tove  v.  hj.  af  om- 
vikling  m.  linegods;  surring.  SøLex.(1808). 

30  ved  det  allerførste  Skud  med  den  forreste 
Kanon  sprang  Bændselet  om  Braagbøilen. 
HBDhlp.L158.  Scheller.MarO.  SaUIV.385. 

2)  tynd  line  til  at  surre  med;  skibsmands- 
garn.  Moth.B179.  Sømanden  løste  Bænd- 
selet op  (paa  sækken).BerLiisb.S.17.  Tekn 
MarO.22.  Bændsel-gods,  et.  ^surre- 
line.  Scheller.MarO.  bændsle,  v.  ['bæns- 
la]  -ede.  vhs.  -ing  (s.  d.).  (fra  ty.  bindseln; 
jf.  bindsle)  J^  binde  (tov)  sammen  v.  hj. 

AH  af  bændsel.  Wolfh.MarO.348.  Sal.VI L1030. 
Bændsling,  en.  ^  1)  som  vbs.  til  bænds- 
le. 2)  sted,  hvor  7ioget  er  omviklet  m.  bænd- 
sel; surring.     TeknMarO.22. 

Bænk,  en.  [bæriVl  fl'^-  "^  «^^-  T'^«  kun 
dial.)-er(Hørn.Moral.il.4L  Stub.llO.  Feilb. 
Thorscn.74).  (glda.  d.s.,  oldn.  bekkr,  eng. 
bench,  ty.  bank,  besl.  m.  1.  Bakke,  II.  og 
III.  Bank,  I.  Banke) 

1)  sæde  for  flere  j)ersoner,  i  sin  sim- 

50  pleste  form  bestaaende  af  et  vandret  bræt  m. 
fødder  under,  med  ell.  uden  arme  og  ryg- 
stød; ogs.  om  en  lign.  forhøjning  til  at  ligge 
paa  ell.  i  (jf.  Løj-,  Slagbænk^,  l.i)  i  al  alm. 
der  vare  Bænke  (Buhl:  Divaner)  af  Guld 
og  Sø\v.Esth.l.6.  den  Stoel  er  for  god  for 
jer;  Vil  I  sidde,  saa  kand  I  sidde  paa 
Benken.Holb.Vgs.(1731).I.6.  *paa  Bænken 
I  Under  skyggefulde  Træ  |  Den  Gamle 
sa.d.Winth.HF.124.    han  satte  sig  paa  en 

60  bænk  i  anlægget  j  ||  (gldgs.)  møbel  af  lign. 
form  m.  rum  til  opbevaring  af  forsk,  ting 
(jf.  Bænkekiste,  Gaasebænk).  Sølv  og 
Penge  ligger  . .  langt  sikkere  . .  naar  det 
boer  hos  sig  selv,  end  naar  det  logerer  i 
Border  og  BenkeT.Hørn.Moral.IL41.  (i) 
Bænken  var  der  GsLaseredeT.SjællBond.29. 


217 


JBænk 


bænke 


218 


II  springe  paa  (ell.  over)  borde  og 
bænke  olgn.,  se  u.  I.  Bord  2.  ||  sidde 
til  bænks,  (1.  br.)  være  bænket;  have  sæ- 
de. *(han)  reiste  nys  til  Lysets  Land  | 
Og  sidder  glad  tUbænks  hos  drukne  Fæ- 
åre.Bagger.II.471.  \\  f  sætte  til  bænks 
ell.  i  bænken,  egl.:  overvinde  i  brydning; 
slaa  af  marken;  sætte  til  vægs.  du  hører 
jo,  at  han  allereede  er  sat  i  Bænken. 
Holb.Philos.V.7.  Den  Qvinde  kan  sætte  sin  i"o 
Mand  til  Benks.Høysg.S.206.  nu-,  da  vi 
har  sat  Fienden  til  Bænks.  Gh-undtv. Saxo. III. 
302.  Hrz.XIV.116.  f  drikke  til  bænks, 
drikke  under  bordet.  Syngcsp.V7.90.  ||  ræk- 
ke bænke,  se  u.  række.  ||  varme  'bæn- 
ke, (dagl.)  sidde  længe  paa  en  plads;  især 
om  baldamer,  der  sidder  over.  PFaber.SK. 
47.  Gadeordb.^  \\  f  kaste  under  ell.  bag 
bænken,  vrage;  kassere.  *1  Callundborg 
man  nu  slig  Tapperhed  kun  laster,  |  Og  20 
slig  PhUosophie  kun  under  Bencken  ka- 
ster. Holb.  Paars.  224.  *snart  hvert  andet 
Ord  (af  vort  sprog)  bag  Benken  kastes. 
FrBorn.PM.123.  jf  PalM.IL.I.281.  f  ka- 
ste bogen  under  bænken,  o^^'ive  stit- 
dierne.  Moth.B133.  VSO.\\  f  skyde  noget 
paa  den  lange  bænk  (efter  ty.  etwas 
auf  die  lange  bank  schieben,  opr.  retsudtr., 
muligvis  om  ikke  behandlede  sager,  hvis  ak- 
ter blev  anbragt  paa  en  sidebænk)  opsætte  30 
noget  til  senere;  trække  noget  i  langdrag. 
Mol.T.(1724).A6>:  VSO.  1.2)  om  siddeplad- 
ser (for  tilhørere)  i  kh-ker,  teatre  olgn.  ste- 
der. Moth.B132.  (de)  satte  hinanden  Stevne 
i  den  første  Benk  (nu:  første  række^  af 
'Pa.TtevTet.JSneed.1.235.  1  en  Loge  lige- 
overfor mig  sad  en  ung  Pige  paa  tredie 
Bænk.Kierk.III.205.  Brud  og  Brudgom 
tog  Plads  i  de  øverste  Kirkestole  (Bænke). 
SjællBond.147.  nu  især  i  udtr.:  tale  (spille)  40 
for  tomme  bænke  0:  for  ubesatte  til- 
hørerpladser, i  adskillige  af  Byens  store 
Kirker  prækedes  for  halvtomme  Bænke. 
Pont.LP.YIII.24.  skuespillerne  spillede 
for  tomme  bænke  j  ||  de  anklagedes 
bænk,  se  II.  anklage  (jf.  Anklagebænk^. 
II  (nu  1.  br.)  om  skolebænken;  i  udtr.  som 
sætte  sig  (sidde)  paa  bænken:  Æreboe. 
27.  *Min  Ungdom  sad  sig  træt  paa  de  la- 
tinske Bexskex. Stub. 110.  Mynst.Tale.(1843).  50 
13.  Disciplene  (var)  forsørgede,  saa  længe 
de  var  ved  Skolen,  og  formedelst  sin  store 
Fattigdom  sled  han  Bænken  i  elleve  .  . 
Aai.CSPet.Litt.I.631. 

2)  forhøjning,  hvorved  forsk,  ar- 
bejder foretages,  jf.  Dreje-,  Høvle-,  Va- 
skebænk ofl. 

3)  del  af  et  redskab,  hvortil  de  øvrige 
dele  er  fastgjorte.  Moth.Bl32.  VSO.  nu 
næsten  kun  i  ssgr.  som  Ege-,  Rokkebænk.  60 

4)  forhøjning  ell.  afsats  af  jord  olgn.  4.1) 
(sj.)  drivbænk.  *Bag  Glas  i  Bænke: 
brede  |  de  grønne  Græskar  laa.SophClauss. 
P.48.  4.2)  ^  jordvold;  brystværn;  kun 
i  udtr.  skyde  over  bænk,  skyde  (m.  ka- 
noner) ud  over  brystværnet  og  ikke  gennem 


skydeskaar  (jf.  III.  Bank  2).  MilTeknO.44. 
EBDhlp.III.137.  Sal.III.99o.  4.3)  ;^  for- 
højning af  jord  bag  brystværnet  til 
anbringelse  af  kanoner.  Moth.B132.  Mil 
Conv.I.780.  Sal.III.995.  4.4)  (Uign.;  dial.) 
stykke  jord,  der  bliver  staaende  ved  ud- 
gravning; balk  (2.2).  OecMag.VI.373. 
Man  bør  ikke  tage  Materialet  (Sandet) 
(til  en  kunstig  klit)  tæt  ved  dens  Fod,  men 
lade  en  Bænk  staae  urørt  af  20  Alens 
Brede.Andres.Klitf.289.  BerlTid.^yd900.M. 
2.sp.l.  Feilb.  j|  (dial.)  afsats  i  mergel-  og 
tørvegrave.  Aakj.VF.164.  Feilb.  Kværnd. 
II  (sjæll.)  tørvejord,  der  lægges  i  et  lag  paa 
jorden  til  udskæring,  (tørven  blev)  paa  En- 
gen (bredt  ud)  i  Bænke,  disse  var  saa 
brede,  at  der  kunde  blive  5—6  Tørv  i 
Breååen.SjællBond.122.  4.5)  (geol.)  om  lag 
(-deling)  i  stenarter.  Hvor  der  findes 
et  udpræget  vandret  Sprækkesystem,  siges 
dette  at  dele  Stenarter  i  Bsenke.V ss.Alm 
Geol.  19.  jf.  VilhRasm.VU.96.  4.6)  (mur.) 
fremspringende  murkant  under  et  vin- 
due (jf.  Solbænk,  Vinduesbænk^.  Arbejds- 
løn.6.  LandmB.IIL3.50. 

5)  t  (jf-  dog  Esp.42)  forhøjning  i  hav- 
bunden; sandbanke;  banke  (2).  Moth.B 
132.  Det  forbydes  aldeles  at  sanke  Østers 
ved  lavt  Vand  eller  Ebbe  .  .  paa  Bæn- 
kene.MandatJyil  720.§5. 

6)  (jf.  I.  Banke  4;  jy.)  skybanke  (i  ho- 
risonten), da  viser  sig  i  Kimingen  mod 
Nordvest  en  mørkblaa  Bænk  (o:  havgusen), 
der  snart  udbreder  sig  til  begge  Sider. 
Blich.lII.321.  en  graa  Bænk  . .  skød  sig 
op  over  Himmelranden  i  Yest.IRaunkiær. 
ID.48.    Feilb. 

Bænk,  i  ssgr.  ['bærig-]  jf.  Bænke-. 
-agtiSy  o.dj.  [1]  (1.  br.)  som  ligner  en  bænk. 
II  jf.  Bænk  4:  Strandbredden  gaaer  op  i 
bænkagtige  Forhøielser.  76*0.  -ambolt, 
en.  [2]  (smed.)  lille  smedeambolt,  der  benyt- 
tes ved  arbejde  paa  skruestikbænken.  Tekn 
MarO.22.  -batteri,  et.  [4.2]  ii  batteri, 
der  skyder  over  brystværnet.  MilTeknO.44. 
-dup,  en.  [2]  0  flytteligt  jærnstykke  i  en 
høvlebænks  plade  og  bagtang,  som  tjener  til 
at  fastholde  træet  under  bearbejdelsen.  Larsen. 
-dørslag,  et.  [2]  (jf.  ty.  bankdurchschlag; 
smed^  værktøj,  der  (ved  arbejde  paa  skrue- 
stikbænken) benyttes  til  lokning  olgn.  Wagn. 
Tekn.193. 

bænke,  v.  ['bæii^a]  -ede.  (ænyd.  d.  s.; 
a/Bænk)  1)  (især  poet.  ell.  dial.)  tilBærik. 
1.1:  anbringe  paa  en  bænk;  bringe  til  sæde 
(paa  en  bænk);  anvise  plads.  Moth.Bl33. 
*Brage  i  Valhal  selv  Adelsten  bænker. 
Grundtv.PS.V.104.  Ing.VSt.115.  *Man  si- 
ger, jeg  (o:  ravnen)  faaer  kun  Aadsel  i 
Arv,  I  Og  bænkes  ved  Galgens  Kroppe. 
Winth.IV.81.  *Glæden  kommer,  hvor  vort 
Lag  er  hænket.Ploug.VV.11.42.  *da  længes 
hun  at  bænkes  i  det  lysgrønne  Mos.Rich. 
III.ll.  saa  blev  jeg  da  bænket  og  maatte 
drikke  Vin  og  spise  Konfekt.jBrandes.J. 
537.  *viltert  Barn  er  vanskeligt  at  bænke. 


219 


Bænke- 


Bsenkevælling: 


220 


Drachm.PT.157.  *Nu  har  jeg  siddet  bæn- 
ket I  Og  læst  en  Evighed.Becke.SB.13?. 
Klokken  3  .  .  var  man  bænket  ved  tre 
lange  Borde  inde  i  selve  Forsamlingssalen. 
JakKnu.GB.177.  Feilb.  (overf.:)  *Lad  Ver- 
den kun  . .  Bøgerne  bænke  |  I  Glemselens 
Sk\ød.Grundtv.PS.V.315.  smst.VILU?.  \\ 
refl.:  tage  plads;  sætte  sig.  *i  Vennering 
I  Hver  Ædling  bænke  sig  vel  til  Mode. 
smst.V.77.  Blich.(1846).II.v.  *I  lange  Vin- 
teraftner har  jeg  bænket  mig  tidt  |  i 
Lænestolen.Schand.D.115.  *Du  dig  her  i 
Stavnen  bænke,  |  At  jeg  ser  dig,  mens 
jeg  TOTjPJac.DU.34.  Drachm.DJ. 11.130. 
ogs.  (sjælL):  gaa  i  seng.  MDL.  ||  talem.: 
(yel)  bænket  og  (vel)  s'kæni.et  (o:  gæst- 
frit modtaget).  Moth.B133.  Feilb.  Nu  ere  vi 
bænkede,  vare  vi  kun  saa  vel  skienkede 
(o:  nu  sidder  vi  godt,  nu  mangler  vi  kun 
maden).  VSO.  „Mundheld  hos  Landalmuen." 
Levin,  jf.:  (Hamlet)  havde  skjænket  som 
en  ærlig  Mand,  men  bænket  som  en  Skjelm 
(o:  drukket  gæsterne  under  bordet).Grundtv. 
Saxo.I.177.  II  \  m.  obj.  og  hensobj.:  *hun 
bænkede  ham  Plads,  |  kredensed  ham  sin 
Yin.SophClauss.M.12.  2)  (dial.)  til  Bænk 
4.4:  bænke  op,  bringe  (ler,  mergel  olgn.) 
op  af  en  grav  ved  at  kaste  det  fra  en  afsats 
(bænk)  til  en  anden.  LandmB.1.535.  Feilb. 
Bænke-,  i  ssgr.  [^hæriga-]  egl.  gi.  gen. 
af  Bænk;  i  reglen  af  Bænk  1;  jf.  Bænk-. 
-oider,  en.  1)  (zool.)  landkrebsdyr  (af  iso- 
podernes orden),  der  lever  paa  fugtige  steder. 
EPont.Atlas.I.700.  Lutken.Dyr.454.  Store, 
fede  Bænkebidere  spaserede  idelig  hen- 
over Gnlvet.Pont.KS.125.  *Den  sure  Bænke- 
bider gør  I  Forsøg  paa  snildt  at  skjule  | 
sin  grimme  Krop  ved  pludseligt  |  at  blive 
til  en  K.ug\e.KWiinstedt.Bi/ger.(1918).38.  2) 
(spøg.)  person,  der  ikke  viger  fra  sin  plads 
(paa  en  bænk);  bænkevarmer  (jf.  -hest  samt 
Briksebider^.  Da  reiste  En  af  Bænke-Bi- 
derne  .  .  sig  paa  Alhnen.Grundtv.Snorre. 
IL239.  EBrand.GG.lO.  Kun  Adjunkten 
og  Doktoren  og  et  Par  andre  Bænkebidere 
. .  var  det  hende  ikke  muligt  at  mande 
op  (til  at  danse).EErichs.N.120.  ||  ogs.  (skol): 
elev,  som  bliver  endnu  et  aar  i  samme  klasse; 
oversidder.  Gadeordb?  -brev,  et.  {ænyd. 
d.  s.;  foræld.)  egl.:  dokument,  som  er  udstedt 
hjemme  (paa  bænken  i  stuen)  i  st.  f.  paa 
tinge;  ikke-retsgyldigt  dokument.  VSO.  SaV 
IV. 386.  -dyne,  en.  {glda.  d.  s.;  foræld.) 
bænkehynde.  Moth.B133.  Bænkene  (var)  til 
Hædersprydede  med  de  saakaldte Bænke- 
J)yneT.EPont.Men.III.545.  HFEw.SF.226. 
TroelsL.II.150.  -gave,  en.  {efter  oldn.  bek- 
kjargJQf;  foræld.)  gave  fra  brudgommen  til 
den  paa  brudebænken  siddende  brud  (jf.  Fæ- 
stens-, Morgengave^.  Moth.B133.  TroelsL.^ 
XL129.XII.11.  -gemme,  et.  (især  foræld.) 
gemms  anbragt  under  sædet  paa  en  bænk. 
TroelsL.II.145.  -hage,  en.  se  Bænkhage. 
-halm,  en  ell.  \  et  (Oehl.Aml.233).  (især 
foræld.)  halm  lagt  paa  en  bænk  i  st.  f.  hynde. 
■(Kalk.Y.160).    især   i  udtr.  som   dø   paa 


bænkehalmen,  dø  straadøden.  *„ei  din 
tappre  Fader  faldt  i  Kamp."  |  —  „Da  sør- 
ger jeg  først,  hvis  han  sank  paa  Bænke- 
halm." OeW.4wZ.lW.  Hauch.V.180.  Kaalund. 
HS.50.  ordspr.  (nu  kun  dial.) :  Man  kan  saa 
Snart  dø  hjemme  paa  Bænkehalmen,  som 
i  Krigen. Mau.  1521.  Grundtv.SS.IV.380. 
Feilb.  t  -hest,  en.  d.  s.  s.  -bider  2.  Moth. 
B133.   -hynde,  et.  VSO.   *I  jer  skynde 

10  . .  I  At  brede  Bænkehynde,  |  Og  dække 
breden  Borål  Grundtv.PS. I  I L461.  Breum. 
HH.129.  -kis(te,  en.  (foræld,  og  dial.)  bænk, 
hvori  der  er  anbragt  et  gemme;  kiste,  der  til- 
lige bruges  som  bænk.  Moth.B133.  MDL. 
TroelsL.^11.298.  -krog,  en.  (dial.)  hjørnet 
af  den  faststaaende  bænk  ved  bordet  i  en 
bondestue  (jf.  Bænkkrogj.  Feilb.  Skjoldb.A. 
86.  Bregend.HB.194.  \  -pryde,  subst. 
d.  s.  s.  -pryder.  *(kvinden)  vil  heller  hvirv- 

20  les  forpustet-varm,  |  end  sidde  som  Bæn- 
ken ryae.Drac/im.Pr.  i  75.  -pryder,  en. 
{efter  oldn.  (Bragi)  bekkskrautuor  (jf.  Bæn- 
keskrud), om  den,  som  „pynter  bænken", 
men  ellers  intet  formaar,  jf:  *Djærv  er  du 
i  Sædet . .  |  Brage  Bænkepryder!ff6rMøZfer. 
Den  ældre  Edda.L(  187 0)146.  \\  spøg.,  1.  br.) 
baldame,  der  sidder  over;  bænkevarmer.  Ant 
Niels. S.55.  -rad,  en.  Drachm.F. 11.196. 
Der  sad  (o:  i  kirken)  Hoved  ved  Hoved  i 

30  de  lange  Bænkerader.  Wted.S.56 7.  -ræk- 
ke, en.  1)  række  af  bænke;  bænkerad. 
(jeg)  fik  Plads  paa  den  forreste  Bænke- 
Tæ)ske.Schand.0.n.l36.  2)  f  flt.  -rækker, 
om  rygstød  paa  en  bænk.  Moth.Bl33.  -skri- 
ver, en.  (foræld.)  person,  der  affatter  bæn- 
kebreve; vinkelskriver.  VSO.  \  -skrnd,  en, 
et.  (jf.  -pryder^.  (Loke  kaldte)  ham  Brage 
Bænke-Skrud.  Grundtv.Myth.461.  -slider, 
en.  (spøg.)  om  en  flittig  skoledreng.  HCAnd. 

40  1.96.  -sæde,  et.  I)  (sj.)  det  at  sidde  paa 
en  bænk.  *jeg  kjedtes  . .  |  Ved  Bænkesæde. 
Grundtv.PS.II.66.  2)  en  bænks  sæde.  MO. 
Pont.LP.VII.36.  3)  (sj.)  sæde  indrettet  som 
en  bænk.  MO.  -tnr,  en.  (skol.  og  soldat.) 
afstraffelse,  der  bestaar  i  at  lægge  en  person 
over  en  bænk  og  banke  ham  paa  den  stram- 
mede bagdel.  Rist. FT. 158.  Hjortø. GU. 12. 
Feilb.  -varmer,  en.  (dagl.)  person,  der 
sidder  længe  paa  en  bænk  ell.  en  plads  og 

50  venter;  især  om  baldamer,  der  sidder  over 
(jf.  -pryderj.  alle  Snobber  og  Hofsnoge 
og  Bænkevarmere  i  Forgemakker.flørM^. 
III.57.  Bænkevarmere  blandt  Pigerne  . . 
benyttede  selvfølgelig  Lejligheden  til  at 
svinge  de  modvillige  Ka,Tle.8jællBond.l56. 
-vogn,  en.  1)  {jf.  ty.  bankwagen;  som 
gengivelse  af  Charabanc;  1.  br.)  aaben  vogn 
med  sæder  anbragt  i  vognens  længderetning ; 
charabanc.     DagsTelegr.^^hl875.2.sp.4.    2) 

60  (jærnb.)  godsvogn,  hvori  der  er  anbragt  bænke 
til  personbefordring.  DSB.Tjen.1.57.  Myl 
Erich.DenjydskeHede.(1903).397.  til  udflug- 
ten lejede  foreningen  et  par  bænkevogne  i 
-vælling,  en.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  bånk- 
vålling;  nu  især  spøg.)  opr.  en  lørdagsret 
bestaaende  af  ugens  levninger,  der  gemtes  i 


221 


Bænkbage 


bære 


222 


bænkekisten;  (daarlig)  sammenjasket  mad; 
ruskomsnusk.  MDL.  Feilb.  Esp.420.  BOls. 
DFM.5.  II  (overf.)  uheldig  blanding  af 
forsk,  ting;  sammensurium,  en  Bænke  væl- 
ling af  Mistænkeliggørelse  og  Skadefryd. 
Drachm.F. 11.281.  GSchutte.HH.18.  Kværnd. 

Bænk-hage,  en.  [2]  (ogs.  Bænkehage. 
MO.).  (efter  ty.  bankhacken)  0  vinkelfor- 
met  værktøj  (af  jæm),  der  anbringes  i  en 
høvlebænk  for  at  fastholde  det  træ,  der  skal  lo 
høvles.  Bergs.  Hvh.  171.  Wagn.Tekn.492. 
-hammer,  en.  [2]  {efter  <t/.  bankhammer; 
smed)  smedehammer,  der  bruges  paa  filebæn- 
ken; koldhammer.  Drachm.PV.20.  Haandv. 
261.  -hevl,  en.  [2]  {efter  ty.  bankhobel; 
0  foræld.)  „Høvl,  som  staaer  paa  fire  Fød- 
åer.^'MilTeknO.éé.  -knægt,  en.  [2]  {efter 
ty.  bankknecht;  nu  1.  br.)  redskab  til  at  un- 
derstøtte træ,  der  spændes  vandret  i  høvle- 
bænken og  er  længere  end  denne;  „lærekamme-  20 
rat".  Wagn.Telm.491.  -krog,  en.  (dial.)  d. 
8.  s.  Bænkekrog.  Aakj.VF.126.  sa.FB.88. 
-lad,  et.  [2]  0  høvlebænkens  plade.  OrdbS. 
-mejsel,  en.  [2]  {efter  ty.  bankmeissel)  0 
mejsel,  der  anvendes  ved  arbejde  paa  file- 
bænken i  kolde  metaller;  koldm^jsel.  Wagn. 
Tekn.196. 

Bænkning,   en.  {efter  eng.  banking, 
dæmning;  jf.  Bænk  4;  sport.)  jordens  stig- 
ning  i   svingene  paa   en   bane   til   cykleløb  30 
olqn.    Bænkningen  .  .  bliver  40  Grader. 
PoU^hl902.2.sp.7. 

bænk-om,  adv.  [1]  (poet,  sj.)  bænken(e) 
rundt.  Miødhornene  vare  vandret  lyste- 
ligt bænkom  adskillige  Gange.0ehl.VS.45. 
-saks,  en.  [2]  {efter  ty.  bankschere)  0 
ældre  benævnelse  paa  en  olm.  mindre  plade- 
saks; stoksaks.  TeknMarO.  22.  -skrue- 
stikke, en.  [2]  {efter  ty.  bankschraub- 
stock)  0  mindre  skruestikke,  der  Mirtig  kan  40 
fastspændes  paa  et  bord  ell.  en  arbejdsbænk. 
TeknMarO.22. 

Bær,  et.  [hvtr]  Høy sg. AG. 3.  best.  f.  -ret 
['bBr'afl  flt.  d.  s.,  best.  f.  -rene  ['bBr'ana] 
{æda.  d.  s.  (AM.),  oldn.  ber,  eng.  berry,  ty. 
beere,  got.  basi)  1)  om  saftige  frugter  af 
forsk,  planter;  spec.  (bot.):  kødfuld,  uop- 
springende frugt  med  flere  frø.  Drejer. 
BotTerm.111.  CVaupell.S.112.  Bostr.Flora. 
1.422.  ogs.  (uden  for  fagspr.)  om  andre  kø-  50 
dede  og  saftrige  frugter  som  Kirsebær  (sten- 
frugt). Hindbær  (flerfoldsfrugt),  Jordbær 
(fler folds  frugt  m.  kødet  blomsterbund)  nifl. 
(jf:  I  daglig  Tale  kaldes  Rønnens  og 
Hvidtjørnens  Frugter  efter  deres  Udseen- 
de Bær,  skjøndt  de  ere  Kjærnefrugter 
ligesom  Æhlet.CVaupell.S.112).  Klaserne 
(paa  vintræet)  fik  modne  'BæT.lMos.40.10. 
*jeg  gad  ej  j)lukket  Bær  ]  Af  Træet  fra 
min  Næste.Falst.  90.  *Drengen  plukker  60 
af  de  røde  Bær. PMøll.1.96.  'Der  hang 
saa  runde  Bær  paa  alle  GTene.Aarestr. 
168.  det  Slags  Bær,  som  i  Syden  kal- 
des I>raeT.Hauch.V.409.  *Bærret  staaer 
rødt  paa  den  sorte  lleåe.HCAnd.X.522. 
*Ak,  intet  Bær  endnu  er  født  |  Paa  Him- 


bærbusk  i  Lunåen.Winth.ND.33.  JPJacI. 
244.  2)  overf.  2.1)  (jæg.)  stort  hagl.  (give  et 
dyr)  et  ordentligt  Bær.  Dania.IlI.230.  2.2) 
{muligvis  udviklet  af  2.1,  se  Dania.III.230; 
jf.  Stikkelsbær;  dagl.  ell.  vulg.)  i  udtr.  som 
faa  sig  et  ordentligt  bær,  tage  sig  et  lille 
bær,  tage  dygtigt  til  sig  af  drUckevarer;  tage 
sig  et  bæger,  en  snaps  osv.  man  skulde  ind 
i  Kroen  for  at  tage  sig  et  „Bær",  d.  v.  s. 
en  Snaps  K.umm.el.Thorsøe.DetdanskeHof. 
(1897 ).58. 2.3)  {jf.  udtr.  som  Løg,  Plante,Ribs 
i  lign.  bet.;  vulg)  om  personer:  „fyr";  ogs.: 
fjols.  Gadeordb?  (de)  satte  sig.  —  Hvad 
er  det  for  to  Bær?  spurgte  en  lille  mørk, 
skægløs  en,  der  sad  og  saa  uartig  Viå..Stuck. 
1.84.  Bær-,  i  ssgr.,  af  Bær  1;  af  de 
mange  ssgr.  er  kun  de  vigtigste  medtaget, 
udeladt  er  fx.  bær-dannet,  -formig,  -klase, 
-klynge,  -lignende,  -plukning,  -saft.  f 
•barlind,  en.  3r  ^-  *•  s«  Barlind.  Funke. 
(1801).II.xxxv.  -dmemunke,  en.  S( 
Actæa  spicata  L.  JTusch.5.  Funke.(1801). 
11.428. 

I.  t  Bære,  en.  {fra  ty.  bar;  af  ukendt 
oprindelse)  dæmning  over  en  fæstningsgrav 
olgn.;  bjørn  (5.2).  Der  var  en  Kam  eller 
saa  kaldet  Bære  . .  hvilken  udelukte  det 
salte  Yanå.EPont.OH.251  (jf.  HistMKbh. 
IL  198  f.). 

II.  bære,  v.  ['bæra]  præs.  -er  ['bæ-Orar] 
(H0ysg.AG.88)  ell.  (nu  1.  br.  i  skrift)  bær 
[bæ-V]  (smst.  jf.  hésr. smst.) ;  præt.  bar  [ba'r] 
bar.  smst.  ell.  (nu  kun  dial.)  baar  (Holb.JH.l. 
58.  Feilb.  Thorsen.89);  part.  baaret  [ibå-ra<] 
(H0ysg.AG.88)  ell.  (sj.)  baarent  (Leop.SE. 
36.  se  u.  i.ij,  (nu  kun  dial.:)  baaren  som 
intk.  ell.  flt.  ell.  efter  have  (KomGrønneg. 
1.270.  Feilb.).  vbs.  (nu  især  i  ssgr.)  -ing  (Fr 
VKrigsArt.§725)  ell.  f  -cise  (Moth.B509). 
{æda.  bæræ,  oldn.  bera,  eng.  bear,  got.  bai- 
ran,  jf.  ty.  gebåren,  lat.  fero,  gr.  phéro, 
sanskr.  bhårami;  besl.  m.  I.  og  II.  Baare, 
I.  Barm,  Barn,  Byrd,  Byrde,  Bærende, 
Bør) 

1)  holde  noget  (tungt)  løftet  fra  jor- 
den (i  hænderne,  i  armene,  paa  ryggen  osv.), 
idet  man  samtidig  bevæger  sig  (jf. 
holdej;  være  belæsset  med  (en  byrde). 
1.1)  i  al  alm.  (leviteme)  skulle  bære  Taber- 
na.Klet.4Mos.l.50.  de  tvang  .  .  Simon  fra 
Cyrene  .  .  til  at  bære  (Jesu)  Kors.Marc. 
15.21.  Jacob  kand  bære  Kappen  efter  jer. 
Holb.Er.II.3.  'Kamelerne  ret  skabte  ere  | 
Til  store  Byrder  frem  at  hæTe.Abc.ll. 
bære  Lns.VSO.  *I  Stol  hun  maatte  bæ- 
res, kunde  meer  ei  g!iSie.Oehl.HK.(1828). 
91.  *Den  Hest,  som  mig  har  baaret,  skal 
Ingen  siåå.enaa.Winth.Vl.200.  de  uregle- 
menterede Fakler,  Selskabet  hær. V Ved. 
BB.363.  maa  jeg  ikke  bære  den  pakke 
for  Dem?  \  det  barn  skal  dog  altid  bæ- 
res! j  II  ogs.  (jf.  4.1^  om  den  del  af  lege- 
met, hvorpaa  byrden  hviler,  hestens  ryg  er 
for  svag  til  at  bære  saa  tung  en  rytter  j 
II  bære  (en)  paa  hænder(ne)  (ell.  paa 
armene,  se  u.  i.  Arm  l.i^,  (efter  Ps.91.12. 


223 


bære 


bære 


224 


MaUh.4.6)  vise  kærliff  omhu  for  (en);  spare 
(en)  for  al  modgang;  forkæle.  Gylh.TT.216. 
han  skulde  bære  hende  paa  Hænder  og 
holde  hvert  giftigt  Pust  borte  fra  hende. 
JPJac.1.120.  jf.:  (de  hykkelske  skribenter) 
bæres  ligesom  paa  Hænder  til  Høyhed  og 
Yelstmd.Holb.Flut.III.é.  \\  ikke  bære 
vand  imod  en  ell.  noget,  se  Vand.  bære 
sit  kors,  se  Kors.  bære  last  og  brast 
sammen,  se  Brast,  bære  i  guldstol,  se  i'o 
Guldstol,  bære  sin  sæk  til  mølle,  se 
Mølle.  II  uden  ohj.  jeg  har  baaret  pakken 
længe  nok,  nu  er  det  din  tur  tU  at  bære  j 
jf.:  (hun)  sprængte  af  sted,  alt  hvad  He- 
sten bære  lL\måQ.JPJac.I.125.  (rid.)  om 
maaden,  hvorpaa  en  hest  hærer  sin  rytter: 
(han  har)  en  smuk  Skimmel,  en  rigtig  Ga- 
lophest .  .  Den  bærer  meget  let  (o:  er  be- 
hagelig at  ride  paa,  ved  at  ryggen  giver 
efter )lGjel.R.132.  (hesten)  bar  høit,  og  for  20 
et  uøvet  Blik  syntes  Sergeanten  at  støde 
en  Smule  Peber  i  Sadlen.sins^J.  bære 
paa  noget,  være  ifærd  m.  at  bære  no- 
get; hære  noget  i  længere  tid  ell.  jævnligt. 
*Hun  segned  fast  i  Knæer,  |  Som  paa  en 
Vægt  hun  har.Winth.HF.SS.  hun  gaar  al- 
tid og  bærer  paa  det  barn  i  I.2)  m.  angi- 
velse af  bevægelsens  maal  ell.  retning,  (nu 
uden  for  dial.  i  reglen  kun  om  noget  for- 
holdsvis tungt,  ellers  hellere:  bringe,  komme  30 
(gaa)  med  olgn.).  Bærer  ikke  mere  for- 
fængeligt Madoffer  ixeva..Es.l.l3.  (Judas) 
bar  (1907:  bragte^  de  tredive  Sølv-Pen- 
ninge til  de  Ypperste-Præster  og  Ældste 
igiQn.Matth.27. 3.  de  bare  og  smaa  Børn 
tfl  ham,  at  han  skulde  røre  ved  dem.iwc. 
18.15.  *(han)  bød  dem  alle  ting  i  hast  om 
Bord  at  hæTe.Holb.Paars.243.  *Da  bar  hun 
frem  et  Horn  af  Guld  |  Og  holdt  det  for 
min  MvLnå.Winth.Haandt.lS.  *Til  Sovekam-  40 
ret  ind  Dione  bær'  |  Et  Ljs.PalM.1.28. 
*Saa  bar  han  hende  paa  sin  Arm  |  TU 
Stranden  neå.Kaalund.VG.97.  han  bar  to 
sække  kartofler  ned  i  kælderen  j  mæn- 
dene har  baaret  brændet  op  paa  loftet  j 
man  bar  borde  og  stole  ud  i  haven  j  || 
(sj.)  *Hun  til  Panden  bar  (nu :  f ørte^  |  Sin 
Haand,  for  Mindet  at  samle.Winth.VI.121. 
jf.:  Han  bar  i  Vejret  med  Kæppen  (o: 
løftede  den),  som  han  vilde  sla.a.Kværnd.  50 
II  uden  ohj.  *Jeg  duger  Bord,  og  bærer 
rrem.ZetUtz.Poes.321.  naar  hun  bar  ud  og 
ind  fra  Køkkenet.Pont.FL.152.  (hun)  bar 
om  ved  BoTået.JakEnu.G.126.  ||  (nu  kun 
dial.)  m.  hensohj.  (de)  bare  (Chr.VI:  frem- 
bragte; 1819:  rakte j  ham  æddike.Luc.23. 
36(1728).  *vil  du  bære  ham  den  stærke 
Drik  .  .  I  Da  skal  han  vorde  din.Grundtv. 
Optr.II.113.  Levin. (Jylland),  jf.:  (han)  bæ- 
rer ham  strax  Brevet  ti\.Holb.IIh.I.425.  60 
Gartner  drengen  bar  dem  Breve  imellem. 
Blich.(1846).VI.34.  \\  i  udtr.  bære  (et 
barn)  over  daaben,  om  den  person  (gud- 
moderen), der  bringer  barnet  til  kirken  og 
holder  det  i  sine  arme  under  daabshandlingen. 
VortHj.IVl.l2.    ofte:    bære    barnet   olgn. 


Moth.B502.  Aarestr.208.  Den  første  Dreng, 
vi  havde,  den  bar  Karen. Gravl.Øen.  19. 
Feilh.  II  bære  prisen  hjem,  bære  prisen 
for,  se  u.  Pris.  bære  ugler  til  Athen, 
se  Athen.  ||  (overf.)  m.  abstr.  obj.:  bringe. 
*Gamle  Fader  1  paa  Din  Høitidsdag  |  Maa 
jeg  Dig  en  SønnehUsen  bære  (nu:  frem- 
bære j.GrMwrfto.ZvcetZi.JSi.  bære  ..bud. Mo^A. 
B502.  Esp.43.  bære  sladder  i  hy.Feilh. 
bære  hilsen.Esp.43.  (uden  for  dial.)  nu 
kun  CJ  i  udtr.  som  bære  sejr(en)  hjem  olgn. 
VSO.  (han)  bar  sit  Laud  hjem  fra  Atte- 
stats.Pont.FL.206.  bære  vidne,  se  Vidne, 
bære  julen  ud,  se  Jul.  1.3)  (jf.  å.i)  £9 
m.  tings-subj.:  føre;  bringe.  Maaskee  bæ- 
rer Floden  mig  hen  til  lille  Kay.HC 
And.V.333.  Vinden  bar  Musik  og  Sang 
bort  fra  det  egentlige  Centrum.swsf.ZJi. 
97.  jf:  Naar  der  synges,  bæres  Stemmerne 
udover  hele  TeatTet.BerlTid.''^/d919.Aft.5. 
II  (poet.)  m.  Jiensobj.  *nu  velter  frem  den 
Bølge  . .  som  os  Døden  hær. Falst.Ovid.8. 
*Deres  Ømhed  bar  Dem  Sorg  og  Frygt. 
Rahb.PoetF. 11.104.  *en  Tidende  saa  ond  | 
Ham  bar  den  aarle  M.orgenstnnd.Grundtv. 
P8.III.197.  1.4)  {efter  ital.  portare  (bene) 
la  voce,  egl.  bære  stemmen  (godt))  J^  i  part. 
baaren,  om  tone  føring,  især  om  en  rolig, 
som  oftest  langsom  forbindelse  af  flere  toner. 
en  Flod  af  Toner  . .  noget  langt  baarent. 
Leop.SE.36.  smst.345.  heller  ikke  i  dette 
Stykke  slap  man  for  de  utidige  og  tilmed 
daarligt  baarne  „crescendoer'*. BerlTid.yn 
1907.Aft.l.sp.6.  baarne  toner,  forbindelse 
af  toner,  der  trækkes  over  i  hinanden  ved  en 
hurtig  gliden  over  de  mellemliggende  toner 
(portamento;  mods.  staccato j.  (det)  var  gan- 
ske umuligt  at  skelne  Trillerne  fra  de 
baarne  Toner.BerlTid.yiil907.Aft.l.sp.6. 

2)  (især  f9)  have  paa  ell.  ved  sig  (til 
stadighed);  være  forsynet  med.  (i  tale- 
spr.  som  oftest:  gaa  medj.  2.1)  i  al  olm. 
Han  bærer  altid  en  Bog  i  Lommen,  en 
Stok  i  Haanden,  en  Rose  i  Munden.  7S0. 
et  Exemplar  (af  en  bog),  jeg  dengang  ofte 
baer  hos  mig.Sibb.1.37.  2.2)  m.  h.  t.  klæde- 
dragt, vaahen,  prydelser  olgn.  (øvrigheden) 
bærer  ikke  Sværdet  toTg\eves.Bom.l3.4. 
han  bar  et  rødt  Baand  (o:  ordensbaand). 
Ew.VIII.30.  Hallager. 45  (se  u.  Baand  2.2;. 
*Den  bære  Kronen,  som  er  Kronen  vdxeni 
Oehl.HJ.34.  *Skarnagere  passer  jeg  (o: 
fluen)  lidet  paa,  |  De  bære  saa  sværtede 
Klæder  lPMøll.1.12.  *Saalænge  i  mit  Øre 
I  Den  gyldne  Snog  jeg  hær.Winth.HF. 
230.  den  sorte  Figurmantille,  hun  bar 
over  sin  skotskttærnede  SUkekj ole. JPJac. 
IL. 12 3.  *Jeg  bærer  den  Hat,  som  jeg  vil. 
Drachm.BR.58.  *lad  blot  én  Gang  den 
Alvorsmaske  falde,  |  I  bær  med  stor  Umag 
og  liden  Het.sa.GG.53.  jf:  (han  er)  ikke 
moderne,  siden  han  endnu  bærer  den  .  . 
Mode.Heib.Pros.I.80.  bære  bukserne, 
se M. Bukser  1.1.  bære  kappen  paa  begge 
skuldre,  efter  vinden,  se  Kappe,  bære 
vaaben,  se  Vaaben.    ||    i  faste  forb.  m. 


226 


bære 


bære 


226 


mbst.  uden  art.  *de  bær  Sverd  og  egget 
Staal.Sort.HS.A4v.  De  ere  ikke  aUe  gode 
Kokke,  der  bær  lange  Knive. Buchw.JS. 
(1725).)(4r.  bære  Scepter,  Ridderbaand, 
Portepee,  Langkiole.ywO.  Om  han  bærer 
Briller,  kan  flkke  bestemt  angives.B^ei6. 
Pros.VII.44.  *Du  bære  herefter  adeligt 
Skjold,  I  Med  en  halvfuld  Flaske  til  Vaa- 
\)en\Hrz.D.II.121.  *Ja  Vadmel  vil  jeg 
bære,  og  det  røde  Fløielskrud  |  Paa  Her-  lo 
rens  høie  Altar  jeg  breder  ydmygt  udi 
Winth.VI.200.  bære  Uniform,  fremmede 
Ordner.  Scheller.MarO.  bære  avind- 
skjold, se  Avindskjold,  bære  sorg,  se 
Sorg.  (overf.:)  jeg  kand  bære  mine  Horn 
med  Respect  og  lade  dem  forgylde  tH.Holb. 
HP.I.2.  *Jeg  har  baaret  Lærkens  Vinge. 
MBosing.Sniaadigte.(1875).14.  ||  m.  h.  t.  haar- 
og  skægvækst,  bære  , .  ldkkeT.Moth.B503.  En 
Philosophus  bærer  . ,  et  langt  Skiæg.Holb.  20 
Philos.lI.l.  (han)  bærer  sit  eget  Haar  (0: 
gaar  ikke  m.  paryk).Klevenf.RJ .69.  Han  bar 
et  glindsende  sort  Ho vedhaar.Jn^'.-E-F.  7 JJ. 
97.  nu  bar  hun  sit  Haar  opflettet.Ba^'^cr.J. 
71.  CKMolb.Dante.II.9.  2.3)  være  udmærket 
ell.  betegnet  ved  et  vist  mærke;  være  indehaver 
af  (navn,  titel  olgn.).  ligesom  vi  have 
baaret  den  Jordiskes  Billede,  saa  skulle 
vi  og  bære  den  Himmelskes  Billede.^ Con 
15.49.  SalmHj.445.8.  *en  halv  afbladet  30 
Rose  Efteraarets  Billed  h2ev.HCAnd.X.524. 
hendes  Ansigt  bar  (mi:  bar  præg  ai)  den 
friske  Sundhed.sms^.IIJ.68.  *vidt  du  (0: 
Danmark)  Ry  for  Manddom  bar.i2ec/ce.P 
D.I.  II  især  i  udtr.  som  bære  navn  (af) 
olgn.,  mærke  ell.  præg  af,  pris  (for), 
titel  (af),  vidne  om  (se  de  paagældende 
subst).  jf.:  Christian  Andreas  Leopold 
Mantzius  . .  Af  Fornavnene  blev  det  første 
det,  han  kom  til  at  }3ære.Mantzius.MF.l.  40 
2.4)  (overf.  anv.  af  bet.  2.i)  have  ell.  gemme 
(noget)  i  sit  indre.  *Forsøger  eder  selv, 
om  I  .  .  i  Hiertet  Jesum  hære.Brors.125. 
m.  overgang  til  bet.  4:  *Syg  hun  alt  paa 
Døden  haT.Haste.BD.73.  Jeg  bærer  paa  en 
svær  Sy^domlHCAnd.VIII.233.  ||  have 
(noget)  i  sin  tanke  ell.  bevidsthed;  gemme 
paa  (noget),  kom  dine  Tjeneres  Forsmæ- 
delse ihu,  som  jeg  bærer  i  min  Barm.Ps. 
89.51.  *mangen  gaaer  med  Suk,  og  klager  50 
.  .  I  Og  bærer  Sorgen  i  sit  Bryst.5rors.8J. 
Han  veed  godt  (0:  forstaar)  at  bære  en 
Ting  hos  sig  (o:  holde  den  hemmelig ).V SO. 
•En  Hemmelighed  bar  hun,  |  Som  end 
aldrig  kom  iTem.Winth.HF.37.  *han  bærer 
derinde,  |  gjemt  i  en  trofast  Sjæl,  |  Bil- 
ledet af  en  ]^\måe.Ploug. 1.247.  uden  obj. 
(jf.Li):  *Omendskiønt  (guds  tjenere)  ikke 
bære  |  Paa  en  ond  Samvittighed,  |  Rene 
kan  de  ikke  være.Grundtv.SS.I.Sl?.  (han  60 
frygtede)  at  hun  en  Aften  i  et  svagt  Øje- 
blik skulde  briste  ud  med  alt  det,  som 
han  godt  vidste,  at  hun  gik  og  bar  paa. 
KnudPouls.TJ.54.  ||  m.  h.  t.  tanker,  følelser: 
nære;  føle.  (især  i  faste  forb.).  Bær  ikke 
Jalousie  over  andres  'Lykke.Hørn.Moral.I. 


46.  vi  bare  ingen  Tvil  om  hendes  Ær- 
lighed.Holb.Pern.III.5.  den  Affection  som 
jeg  bær  til  hans  Person.sa.jB;j&. J.5.  de  bare 
en  inderlig  Fortrydelse  over  denne  Af- 
staaelse.sa.Heltind.II.213.  *(du)  Medynk 
over  mig  med  blege  Taarer  haT.Falst. 
Ovid.61.  *Den  Omhu  glemmes  ej  hun 
stedse  for  mig  har. JFriis.l 2.  (de)  have 
forringet  de  høie  Tanker,  man  ellers  bar 
for  dette  ypperlige  Skriit.Suhm.IL187.  Jeg 
troer  det  . ,  at  De  bærer  nogen  Godhed 
for  iaig.Ew.IV.256.  (han)  bær  megen  Ag- 
telse for  vor  Landsmand  Dr.  M.FrSneed. 
1.422.  *For  Ingen  bar  jeg  Frygt,  undtagen 
J)erme.Heib.Poet.XI.102.  *Prinasessen  i  Bar 
Had  til  \iara..smst.IV.321.  de  bar  stor  Kær- 
lighed til  hinanden. JP/ac.IJ.i 08.  jf.:  Den 
Fortrydelse,  som  Esau  . .  havde  fattet  . . 
foraarsagede,  at  han  intet  got,  Hierte  baar 
tjl  sin  BToåeT.Holb.JH. 1.62.  bære  avind, 
se  u.  Avind  1.  nu  især  i  udtr.  bære  nag, 
se  u.  Nag.  jf.  (m.  overgang  til  2.2^)  udtr. 
bære  (sorg,  anger  olgn.)  til  skue,  se  Skue. 
II  i  forb.  bære  i  sig  (selv)  olgn.,  inde- 
holde.  Gilderne  . .  bare  hos  sig  Materien 
til  deres  \JndeTgajig.KofodA.D&.91.  deres 
Commissorium  er  derved  til  Ende,  i  Følge 
den  stiltiende  Condition,  det  bar  i  sig. 
Stampe.1.99.  en  gassky  vældede  frem,  som 
bar  døden  i  sig  I  en  god  gerning  bærer 
sin  løn  i  sig  selv  I 

3)  (videre  udvikling  af  bet.  2.ij  O  i  udtr. 
som  bære  (et  barn)  under  sit  hjerte, 
være  svanger,  frugtsommelig  med.  hun  haver 
havt  mange  Farer  for  dig,  da  hun  bar 
dig  i  sit  hiv. Tob.4.4.  Grundtv.PS.I.134.  jeg 
bærer  et  Foster  under  mit  Hjerte.^ao^-er. 
1.134.  bære  (noget)  i  sit  skød,  se  Skød 
II  (nu  især  poet.  og  højtid.)  abs. :  (hun)  hav- 
de baaret  Fosteret  3  Maaneder,  førend 
hun  ægtede  (ham).Holb.Hh.I.448.  hendes 
yngste,  lille  Barn  .  .  baaret  i  Velstand, 
født  i  Elendighed.HCAnd.VI.248.  *mig  .  . 
der  bar  og  fødte  Foraarsguden.ÆJRode. 
Digte.(1920).34.  (fagl.:)  Raaen  sætter  sine 
Lam  om  Foraaret . .  og  det  vilde  være  en 
urimelig  Antagelse,  at  den  bar  dem  læn- 
gere end  (daaerne).Bogan.I.33.  ||  (landbr., 
dial.)  uden  obj.:  være  drægtig.  *Synger, 
og  beder:  trives  maatte  Faaret,  |  Ungkoen 
bære,  Ungekalven  iedes.CFrim.(Rahb.LB. 
11.319).  Tidlig  modne  Racer  bære  gerne 
noget  kortere  end  sildig  modne  Racer, 
LandmB.II.72.  (sj.)  om  mennesker:  Da  kom 
det  Ane  for,  at  hun  atter  var  begyndt  at 
hæTe.Pont.F.I.16. 

4)  tjene  til  støtte  for  ell.  taale  væg- 
ten af  (noget);  være  belæsset  med  (en 
byrde);  understøtte;  holde  oppe.  4.1)  t  al 
alm.  *Mine  Been  |  Knap  bare  mig;  Hier- 
tet af  Angest  blev  SteenMagges.V.lSl.  hvad 
bærer  alle  disse  store  Kloder,  som  ikke 
have  nogen  synlig  Støtte  ?JØrsf.JJJ.  7.  *Som 
baaret  af  en  Vinge  |  Sprang  Strange  til 
i  Yiast.Winth.HF.305.  HCAnd.V.254.  Søen 
var  ikke  frossen  nok  til,  at  den  kunde 


in.    Rentrykt  w/g  1920 


15 


227 


bære 


bære 


228 


bære  hende.smst.VI.104.  *Jeg  seer  de  ranke 
SøUer,  som  (loftet)  hæTe.PalM.ILl89.  Baa- 
den  bærer  ikke  flere  end  Fire.Etlar.DV. 
143.  Hun  kom  til  at  ryste,  hendes  Kjiæ 
kunde  ikke  bære  hende  længer./PJac.IJ. 
225.  tro  kun  ikke,  at  Vandet  er  blevet 
ferskere  . .  hvor  det  før  bar  tyve,  bærer 
det  nu  Tusinde.IførMj9.JJ.557.  fundamentet 
er  for  svagt  til  at  bære  huset  |  tovet 
kunde  ikke  bære  ham,  men  brast  under 
hans  vægt  I  jf.  2.4:  Skibet  bærer  (o:  rum- 
mer, laster )^  saa  og  saa  mange  Læster.VSO. 
II  uden  obj.  (hans  sindsstemninger)  var  nu 
ikke  Fugle  med  Vinger,  der  kunde  bære. 
JPJac.Il.93.  det  fordømte  ferske  Vand, 
der  slet  ikke  vil  bære  (o:  en  svømmende). 
Drachm.E0.27.  især:  taale  vægten  af 
noget  uden  at  briste.  Isen  bær  ei 
endnu.  Moth.  B503.  Grtmdtv.  Saxo.  II.  106. 
JakKnu.LU.94.  jf.:  *„Hæng  dig  fast  ved 
denne  (klippe),"'  \  Han  sagde  da,  „men 
prøv  først,  om  den  hærerl'* CKMolb.Dante. 
1.148  samt:  Dampkraften  stiller  Fordring 
til  temmelig  jævne  . .  stenfri  Marker,  til 
bærende  (o:  ikke  blød)  Jord  og  farbare 
MsLTkve']e.LandmB.I.439.  J^  om.  trosser  olgn.: 
være  stivhalet  paa  gr.  af  det  træk,  der  virker 
paa  dem.  SaUIV.387.  bære  sammen  ell. 
over  eet,  paavirkes  af  lige  stærkt  træk. 
Funch.MarO.II.24.  Scheller.MarO.  talem. : 
det  maa  (enten)  bære  eller  briste  (ell. 
brække^,  se  u.  briste  1,  brække  3.4.  4.2) 
holde  legemet  oppe  (jf.  u.  4.1  j.  han  kan 
knap  nok  bære  sin  tunge  krop  i  jf. :  bære 
paa  et  sygt  legeme.  <SÆS.  især  (m.  tilføjet 
adv.):  holde  legemet  ell.  dele  deraf  (jf.  2.2) 
paa  en  vis  maade.  Hesten  bær  sit  hoved 
\e\.Moth.B503.  Jeg  lærte  dem,  at  bære 
deres  KJrop  vel,  at  gaae  og  bevæge  dem 
paa  en  naturlig  Maade. JSweed.F.iS.?.  Hal- 
sen (o:  hos  en  hest)  er  godt  baaren  (o:  frit 
knejsende).  LandmB.II.185.  Man  siger  om 
(heste  med  hjortehals),  at  de  have  en  stærk 
„rejst",  men  slet  „baaren"  eller  daarlig 
„ansat"  Eals.8al.VIII.1002.  han  bærer  ho- 
vedet højt  i  (overf.:)  *Viser  I  (o:  skibe) 
Fienden,  hvor  stolt  I  bær  |  De  egeplan- 
kede  Bryster ?Winth.IV.21.  jf.:  *let  mod 
Skyerne  baarne  |  Sees  Lunds  de  luftige 
TsiSirne.Heib.Foet.VIII.194.  4.3)  (især  qp; 
overf.:  være  (den  vigtigste)  støtte  for  noget; 
give  støtte;  holde  oppe.  Det  var  Mant- 
zius,  der  . .  bar  de  to  Opførelser  af  Hol- 
bergske Stykker.Hostr.Er.73.  den  Skue- 
spillerinde, der  først  bar  det  finske  Teater 
i  Helsingfors.5raTOcZes.ZI.30-2.  Dorine  skal 
netop  bære  i  Stykket  (o:  Tartuffe),  indtil 
Tartuf f  e  komm  er.  Ugens  Tilskuer.  1918/1 9. 
272.  en  kunstnerisk  anset  Skuespiller  . . 
den  saakaldte  bærende  Kraft,  som  næ- 
sten altid  spillede  Hovedrollerne.  TiZsfc. 
1907.666.  Lidt  efter  lidt  blev  Jordbruget 
Bakkeboernes  bærende  Erhværv.  Nu  var 
de  Bønder  med  Hud  og  UsiSir.AndNx.DM. 
III.5.  Il  (mal.)  give  baggrund  (i  et  maleri). 
Træer  bærer  ikke  saa  godt  som  lys  Arki- 


tekter.JoakSkovgaard.VD.72.  II  give  a an- 
delig støtte  ell.  løftelse,  (han)  følte  sig 
baaret  af  en  stærk  B^ej string  flere  Timer 
efter  dette  Optrm.JakKnu.LU.235.  Tro 
paa  Livets  sande,  bærende  Magter.Powf. 
FL. 103.  den  fortrinlige  Lov  . .  vil  blive 
en  bærende  Magt  i  hivet.  Dannebrog.^'/» 
1905.1.sp.6.  II  ogs.:  afgive  et  aandeligt  grund- 
lag for  noget.   Den  Stemning,  af  hvilken 

10  disse  Bøger  bæres,  det  er  den  politiske 
hidensk3Lh.Brandes.III.369.  *Alt  det  nye 
mangler  noget,  |  noget  bærende^  Idéen. 
Ax.Iuel.VS. 18.  Forudb estemm elsestanken .. 
er  ogsaa  en  bærende  Grundtanke  hos  Jo- 
hannes.Krarup.L.235.  4.4)  O  overf.:  være 
belæsset  ell.  besværet  med  en  (ulegemlig, 
aandelig)  byrde,  (jeg  vil)  bære  Skyld  for 
dig  alle  Dage  JiWbs.43.8.  see  det  Guds  Lam, 
som  bærer  Verdens  Sy  nå.  Joh.  1.2  9.    *Min 

^  Isse  bærer  hundred  Aar.  Winth.IV.29.  saa 
omtrent  et  halvt  Seculum  bærer  jeg  da 
imidlertid  paa  mit  tynde  KasLr.Gylb.XII. 
157.  bære  et  ansvar,  se  u.  Ansvar  3.1.  han 
læsser  mere  paa  mine  skuldre,  end  de 
kan  bære  (o:  paalægger  mig  mere,  end  jeg 
kan  yde)  \  (spøg.:)  saa  mange  Hug  som 
vor  Ryg  kand  bære  (o:  som  der  kan 
ligge  derpaa).KomGrønneg. 1.242.  e.alm.  || 
(bibl.)   undgælde   for.    hvosomhelst  der 

30  bander  sin  Gud,  han  skal  bære  sin  Synd. 
3Mos.24.15.  en  Søn  skal  ikke  bære  Fade- 
rens Misgierning  va.eå.Ez.18.20.  4.5)  mod- 
staa  virkningen  af  (noget);  taale.  som 
de  ikke  kunne  bære  gode  Dage,  under- 
staae  de  sig  at  optænke  Svig.St.tEsth.16.2. 
Var  jeg  bleven  stille  i  denne  min  Stand, 
saa  havde  jeg  endda  vel  kundet  bære  all 
den  Lykke,  som  tilfaldt  mig.Bobinson.L60. 
*Ingen  Pandeskal  kan  bære  (o:  modstaa 

40  slaget  af)  \  Dette  frygtelige  yia\m.Bødt.29. 
*Salig  Lassen  var  en  |  Mand,  som  bar  en 
I  Sviir  uåenM.øie.Wengel.1.31.  ordspr.:  der 
skal  stærke  ben  til  at  bære  gode  dage, 
se  u.  I.  Ben  3.3.  ||  m.  h.  t.  stærke  drikke. 
*Jens  Sognefogd,  skiønt  han  var  største 
Drancker,  |  Ej  kunde  bære  meer  end  3 
til  4  KrnviS.Holb.Paars.244.  Ing.KE.1.22. 
jf.:  Indtil  Slutningen  af  Aaret  50  havde 
Kongen  baaren  sin  Flaske,  som  man  den 

50  Tid  sagde ,  uden  at  man  kunde  mærke 
ham  det  af.Biehl.Int.40.  \\  bære  sin  alder 
(godt  olgn.),  holde  sig  legemlig  frisk  trods 
aarene.  Moth.012.  Paul  Heyse  bærer  sin 
Alder  som  iaa.Brandes.VII.356.  jf.:  Møller 
. .  bar  sine  60  Aar  med  AixstandJ  akSchmidt 
SP.75.  II  ogs.,  m.  h.  t.  økonomiske  byrder: 
svare  til  noget;  bestride;  holde  til.  hvis  vi 
giftede  os,  og  der  kom  Flere  til  i  Huset, 
saa  kunde  Bedriften  ikke  bære  det.Schand. 

60  F.529.  „Hvormeget  drejer  det  sig  om?" 
—  „50  Kr.  —  det  kan  Kassen  nok  bære." 
JMagnus.su. 16.  jf.:  det  Land  .  .  kunde 
ikke  bære  dem  for  deres  Kvægs  Skyld. 
lMos.36.7.  4.6)  (især  tD)  udholde  noget  smer- 
teligt ell.  ubehageligt;  lide;  taale;  finde 
sig  i.  Da  sagde  Cain  til  Herren:  min  Mis- 


229 


bære 


bære 


230 


gjerning  er  større,  end  jeg  kan  hæie.lMos. 
4.13.  Hvorledes  kan  jeg  ene  bære  Eders 
Besvær  og  Eders  Byrde? 5Mos.l.l2  (jf. 
ndtr.  bære  dagens  byrde  og  hede  u.  I. 
Byrde j.  Om  I  vil  plage  mig,  saa  vær  saa 
god  at  sætte  det  op  til  den  anden  Dag; 
thi  i  Dag  kand  jeg  ikke  bære  meere.-ffo/6. 
Stu.IlI.l.  hun  bar  . .  sit  Barns  Tab,  som 
man  bærer  sine  første  Smeiter.Rahb.OS. 
39.  *Skjæld  du  mig  kun  for  grum  og  kold, 
I  Det  faaer  jeg  vel  at  hære.Winth.Vl.l42. 
*kan  du  bære  denne  Skjændsel  ?PaiJf.IJ. 
44.  Der  er  de,  der  kan  tage  deres  Sorg 
op  og  bære  åen.JPJac.II.50.  de  kunde 
ikke  bære  (1819:  de  fordroge  ikke^  det, 
som  blev  ^diBbvidit.Hehr.l2.20(1907).  \\  f 
bære  straf,  lide  straf.  Den,  som  har  for 
stor  hastighed,  skal  bære  (1871:  håe) 
Str3ii.Ords.l9.19(Chr.  VI). 

5)  (udviklet  af  bet.  B)  bringe  til  verden; 
føde.  5.1)  (nu  kun  poet.)  om  mennesker.  Hånd 
er  båren  af  smukke  (o: pæne)  loYk.Moth.B 
S04.  *Jeg  ey  den  ældste  var,  men  næst  den 
ældste  hsLaret.Falst.Ovid.lOo.  *Et  lidet  Barn 
saa  lysteligt  |  Blev  af  en  Jomfru  baaret. 
Grundtv.SS.III.45.  *min  Moder  bar  mig 
med  Sm.3drte.Draehm.PHK.118.  (overf. :) 
*Hvis  tit  om  Aaret  |  En  Dag  som  denne 
os  havde  baaret  (o:  været  fødselsdag  for)  | 
En  Dannemanå.Grundtv.PS.V.76.  nu  især 
i udtr. født  og  baaren  (jf.  fri-, høj -,  ædel- 
baaren^.  *I  Danmark  er  jeg  fød  og  baaren, 
I  og  der  er  alle  mine  Hovklæder  skaaren. 
DFU.II.nr.6.24.  *„En  født  og  baaren 
Træl?"  —  „Født  var  han  ei,  |  Han  var 
en  Kongesøn.'' Oehl.HJ. 6.  *Den  vel  finder 
til  Æren  Vei,  |  Som  dertil  er  fød  og 
'baa.ren.Ing.VSt.98.  jf.:  Danmark  er  født 
og  baaren  med  Skaane.JohsSteenstr.FN.6 
^amt:  *hvor  er  I  fostret  og  haar et? Holstein. 
D.^70.  talem.:  det  er  ham  i  kødet  baaret 
og  ej  i  klæder  skaaret  (o :  det  er  ham  med- 
født). Mau.4861.  CBemh.I.13.  Feilb.  jf.: 
*kun  i  Klæder  skaaret  |  Hos  eder  er,  hvad 
mig  i  Kjødet  haar et.Heib.Poet.1. 47 3.  samt: 
slig  Høimodighed  var  Fruen  i  Kiødet 
baaren.  Grundtv.Snorre.III.305.  Schand.IF. 
245.  ordspr.  (foræld.) :  før  svig(t)e  de  svorne 
end  de  baarne  (o:  ens  slægt).  Mau.9829. 
Grundtv.Saxo.III.230.  CBernh.V.52.  jf.: 
*Ey  styggere  Budskab  de  nylig  har  haft, 
I  Der  veener  sig  soorne  og  haame.Sort. 
HS.E3*:  5.2)  (nu  kun  dial.)  om  dyr.  koen 
skal  snart  hære.Moth.B503.  *Koen  kiendes 
vel,  I  Som  Kaiven  bar  (o :  æblet  falder  ikke 
langt  fra  stammen ).0ehLA.155.  Feilb.  (kun 
om  køer).  Esp.43  (ogs.  om  heste). 

6)  (videre  udvikling  af  bet.  4:)  frem- 
bringe frugt,  afgrøde  olgn.  6.1)  om 
planter  (ell.  dele  deraf).  Træerne  bære 
Blomster,  Blade. F/SO.  (i  Slaraffenland)  er 
Tagene  af  Boller  .  .  Grantræerne  bær 
Æh\esMYer.VVed.BB.231.  bære  frugt,  se 
Frugt  II  uden  obj. :  frembringe  frugt.  *(her) 
jeg  stakkels  Hassel  er  plantet;  |  fra  jeg  i 
spædeste  Aar  baer,  de  mishandlede  mig. 


FGuldb.Den store Stad.(1818).ll.  HCAnd.X. 
334.  Din  Hustru  er  som  den  bærende 
Viinstok.  Monrad.  Ps.400.  i  Forældrenes 
Have  voksede  gamle,  rigt  bærende  Æble- 
træer.HomoS.F.166.  6.2)  om  jord.  Den 
Ager,  som  før  bar  1.  Tønde  Korn,  den 
bær  nu  3.  til  4:.OeconT.I.32.  Vestindien  .  . 
hvor  den  gule  Mark  istedenfor  Korn  bar 
S\i}ikerrør.Goldschm.Hjl.L112.  i/".4.i:  *Gold 

10  er  den  Jord,  som  Lyngen  bær,  |  Guldhøst 
ikke  der  y anker. Hostr.T. 150.  \\  uden  obj.: 
frembringe  afgrøde,  der  var  en  riig  Mand, 
hvis  Land  havde  baaret  Yel.Luc.12.16. 
Monrad.Ps.ll7.  6.3)  (dagl.)  om  mælk  (jf. 
4.1^.  mælken  er  i  denne  tid  saa  tynd,  at 
den  ikke  bærer  (o:  sætter)  fløde  |  6.4) 
overf.  (aaret)  skal  bære  Grøde  for  de  tre 
Aar.3Mos.25.21.  *Tiden  uventede  Torne 
har  haaret.Heib.Poet.IX.279.  j|   (spec.)  om 

20  værdipapir:  give  i  udbytte  (jf.  rentebæ- 
rendej.  Hvis  Papiret  bærer  en  lavere 
Rente,  kan  man  kun  give  en  lavere  Kurs. 
VortHj.IIl2.114. 

7)  (intr.;  videre  udvikling  af  bet.  1.3)  gaa 
ell.  vise  i  en  vis  retning,  (m.  præp.,  der 
betegner  retningen).  7.1)  (især  ^)  om  vind, 
strøm  olgn.  VSO.  Vinden  bar  fra  Kirken 
ud  over  Søen.Ing.EM.III.179.  Vinden  bæ- 
rer paa  Lajiå.Blich.IV.264.  Winth.( Fædrel. 

30  ^/al850.3.sp.2).  Strømmen  bar  imod  os. 
CBernh.VlIl.56.  Søen  bærer  paa  Land. 
Scheller.MarO.  (sj.)  m.  person -subj.:  naar 
man  herved  er  ført  igiennem  Snevringen 
kan  man  bære  ret  paa  (kirken). Den  danske 
Lods.(1850).52.  \\  bære  'fra,  'paa,  se  u. 
bet.  9.  7.2)  ^  ^  om  kanoner:  være  rettet 
(mod  maalet).  Kanonerne  bærer  ikke  paa 
Maalet.  faa  Kanonerne  til  at  hddre.Schetler. 
MarO.   7.3)  O  om  vej  olgn.   Forsynet  sty- 

49  rer  os  paa  de  Veie,  der  bære  til  vort  Vel. 
Rahb.ProsF.III.103.  (han)  véd  ikke  mere, 
hvor  han  er,  eller  hvor  Vejen  bærer  hen. 
SvGrundtv.FÆ.II.124.  Drachm.BR.37.  ||  om 
andre  ting.  *din  Frihed  bærer  mod  Forlis 
(o:  nu  er  du  snart  ægtemand). Drachm.HV. 
84.  en  Sygdom,  der  syntes  at  bære  mod 
Døåen.CSPet.Litt.I.640.  \\  ^  bære  fri, 
(om  skibe  olgn.)  sejle  i  en  retning,  der  gaar 
fri  af  grunde,  andre  skibe  olgn.  Sal.IIl.996. 

50  Kursen  bærer  fri  af  Land  (o:  viser  klar  af 
land).  Scheller.MarO.  \\  (især  (9)  upers.,  i 
udtr.,  der  betegner,  at  en  fart  ell.  (overf.) 
en  udvikling  tager  en  vis  retning,  det  bar 
nok  Fanden  i  Yolå.CBemh.ILlOO.  JPJac. 
11.67.  *jeg  synger  om  Vaar,  mens  det 
bærer  mod  'Røst.Drachm.M.iii.  "Ilden  i 
Saar-Randen  ulmerl  |  Mod  Døden  det 
hadrer.sa.HV.149.  Du  maa  endelig  hilse 
Løjtnant  H.    Jeg  mærker  nok  paa  dine 

60  Breve,  hvor  det  „bærer  hen"  med  dig  og 
ham.ZakNiels.Ki.78.  Saasnart  Signe  saae, 
hvor  det  bar  hen  (o:  med  en  syg),  sendte 
hun  Ilbud  efter  os  andre.Pont.LP.VL136. 
Hvert  Øjeblik  var  Pelle  træt  .  .  nu  det 
bar  hjemad  var  Lasse  den  udholdende. 
AndNx.PE.I.291. 


15* 


231 


bære 


bære 


232 


8)  ref,.  8.1)  (jf.  4.ij  kunne  taale  sin  egen 
vægt;  holde  sig  oprejst;  f  i  forb.  (kunne) 
bære  sig  selv:  vorder  mand  trælbaaren 
(o:  gennempryglet),  saa  at  hånd  ikke  kand 
bære  sig  selv  af  det  Stæå.DL.6—?—9. 
Skibet  er  saa  rankt,  at  det  uden  Ballast 
ei  kan  bære  sig  selv.  F/SO.  ||  nu  kun  (især 
tpj  m.  tilføjet  adv.:  føre  sig  (paa  en  vis 
maade).    han  kiendte  intet  Fruentimmer, 


hvordan  i  Herrens  Navn  skulde  de  dog 
bære  sig  til?  Men  ingen  vidste  Raad. 
Bregend.DN.63.  Feilb.  OrdbS.( Falster),  ogs. 
(i  sa.  bet.):  bære  sig  til  det.  VSO.  Feilb. 
8.3)  (jf.  u.  bet.  4.5  slutn.)  svare  sig;  betale 
sig.  (godset  er)  endnu  i  saa  god  Stand,  at  det 
med  de  fornødne  Hjelpemidler  kan  bære 
s\g.Gylb.(1849).V .273.  magre  Agerjorder, 
hvis  Drift  ikke  kunde  bære  sig.Frem.DN. 


som   bar  sig  heåTe.JSneed.V.165.   Denne  lo  297.  8.4)  (jf.  bet.  1.3  samt  u.  bet.  9.ii;  nu  kun 


Dame  bar  sig  meget  Tank.Gylb.V.113. 
Brandes.Y  11.338.  I  „Gyngende  Grund" 
var  Kvinderne  bedst  lykkede,  i  hvert  Fald 
„bar  de  sig"  bedst  paa  Scenen.J?ør«^.7, 
201.  (overf.:)  en  velskabt  Sætning,  en 
Sætning,  der  bar  sig  smukt.J5randes.FJJ. 
81.  vi  forestillede  Kristendommen,  at  den 
i  sine  første  1800  Aar  havde  baaret  sig 
højt  uden  Estrup. JTøytt^j.JJ.^ 7.  (1.  br.)  om 
skibe:  VSO.  *End  bærer  den  danske  Kon- 

fejagt  I  sig  kjækt  i  de  Bølger  høie.Ploug. 
.242.  II  om  klædningsstykker:  beholde  sin 
form  ell.  stivhed;  ikke  falde  (slapt)  ned 
ell.  sammen,  (kniplingen  point  de  Venise) 
bærer  sig  superbt  som  hel  Kiole.VortHj. 
113.130.  II  (mal.)  hævde  sig;  virke.  Bronce 
bærer  sig  selv  meget  bedre  (end  marmor). 
JoakSkovgaard.VD^S.  8.2)  opføre  sig;  te 
sig.  *Vræng  Munden,  vrie  din  Krop,  bær 
dig  som  du  var  gal.TFess.5i.  da  han  kom  io  paa 
hjem  igjen,  bar  han  sig  som  én,  der  kun 
havde  halv  Raadighed  over  sit  Sind.JP Jac. 
DU.104.  (sj.:)  det  Væsen  hun  bar  sig  med, 
jeg  be'r  J)em.Kidde.B.74.  \\  (nu  især  dial.) 
m.  tilføjet  adj.  ell.  adv.:  Moderen  .  .  bar 
sig  liat  fornemt.  TFinfJ^.JX^^.  Pelle  vidste 
vel,  at  det  med  (Annas  frugtsommelighed) 
betragtedes  som  en  stor  Skam,  og  begreb 
ikke  at  Farbror  .  .  kunde  bære  sig  saa 


dial.)  upers.:  det  bærer  sig  ('saaledes  osv.) 
til,  det  hændes  ell.  indtræffer  (saaledes). 
Moth.B503.  det  kan  bære  sig  til,  at  brave 
Folk  anseer  dig  for  nærig.CDorph.Overs. 
afKongespejlet.(1892).74.  Feilb.  8.5)  bringe 
sig  i  en  vis  tilstand  ved  at  bære  noget 
(m.  tilføjet  adj.).  VSO.  han  har  baaret  sig 
træt  paa  kufferten  \ 

9)  særlige  forb.  m.  adv.  og  (trykstærk) 
20  præp.  (kun  de  vigtigste  anv.  er  anført  ndf.). 
9.1)  bære  af,  (til  bet.  7)  ^  dreje  bort  fra 
vinden;  falde  af;  sejle  rumskøds.  Archiv 
Søvæsen.1.368.  (jeg  antog)  mig  saaledes 
klar  af  Cap  Finisterre,  at  jeg  lod  bære- 
af  tU  Plat  og  satte  Cours  lige  paa  Ma- 
deiia..StBille.Gal.l.76.  Jeg  havde  nær  glemt 
at  passe  Skjøderne  og  bære  af  for  det  lUle 
Yindstød.Goldschm.Fortællinger.  (1846).  301. 
Sejleren  har  set  os;  den  bærer  af  herned 
os.Drachm.PV.142.  Sal.IX.769.  9.2> 
bære  for  (f  fore.  VSO.).  1.  f  fremføre 
(som  undskyldning).  Han  har  altid  noget 
at  bære  fore,  naar  han  forseer  sig.FSO, 
2.  i  pass. :  fremstille,  vise  sig  for  tanken  som 
noget,  der  muligvis  (er  hændet  ell.)  vil  hænde; 
anes.  Denne  Ulykke  . .  bares  eller  bødes 
mig  iov.Høysg.S.78.  (jeg  var)  saa  trist, 
som  om  mig  bares  en  uhyre  Ulykke  for. 
Sibb. 1.107.    nu  kun  (især  højtid,  ell.  dial.) 


glad. AndNx.FE. 1.114.     (den    syge    hund)  4.0  upers. :   det   bæres   (f   bær.   Moth.B504) 


havde  stygge  Krampetrækninger  og  bar 
sig  ilde  med  Ans\giQ%.AchtonFriis.84.  ||  i 
rigsspr.  nu  næsten  kun  i  forb.  bære  sig  ad 
(jf.  ad  B.  2.1,  adbære  sigj.  1.  opføre  sig; 
te  sig.  I  bærer  jer  jo  ad  ligesom  nogle 
Tingstuude.Æro^6. UlProl  sa.  G W.(l  724).21 
se.  andre  støiede  .  .  og  bar  sig  ad  som 
halv  afsindige  Mennesker .JEt<?.FJ.8.  *trods 
det  franske  Navn,  saa  dansk  den  (o:  vaude- 
villen) bar  sig  ad.Heib.Poet.lX.207.  Han  so 
bær  sig  saamænd  ganske  pænt  ad,  for 
saadan  en  Fusentast.  CBem^.ZJJ.14  7.  (de) 
bar  sig  ad  som  gamle  Mæiid.VVed.BB.132. 
2.  forholde  sig  paa  en  vis  maade;  gaa  til 
værks,  bære  sig  ræt  eller  galt  ad  ined  det, 
man  g\ør.IIøysg.S.63.  lær  mig  hvorledes 
man  bærer  sig  ad  for  at  overvinde  sit 
eget  gjenstridige  liierte.Gylb.B.85.  hvor- 
dan skal  man  bære  sig  adf  med  at  fange 


mig  for,  det  aner  mig;  det  forekommer  mig. 
Det  bares  mig  for,  som  om  Flodguden 
smilede.  Bagges.  L.  11. 320.  Oehl  EA.  302, 
Grundtv.Optr.il. 185.  *Mig  bæres  for,  som 
ret  snart  i  Kvæld  |  At  Gitterværket  vU 
briste.J5Zic/j.X>.J.57.  Det  bæres  mig  for,  at 
der  har  været  en  ^cenQ.Gylb.Vl.94.  Thor^ 
sen.129.  Feilb.  9.3)  bære  fra.  1.  i  egl.  bet. 
Folkene  i  Laden  —  de,  der  „læsser  af", 
,bærer  fra"  og  „sætter  Høet  hen"  i  „Gvl- 
vet".JakKnu.GP.83.  2.  (jf.  bet.  7.1 ;  især  ^; 
om  vinden :  blæse  bort  fra  et  sted.  Moth.B504. 
Han  havde  opsøgt  et  Sted  til  hende,  hvor 
Vinden  bar  ira.lng.LB.111.200.  Blich. 
(1846).1V.57.  han  hørte  den  udæmpede 
Samtale  .  .  aftage  og  tiltage,  eftersom 
Vinden  bar  fra  eller  jpaa.JakEnu.A.296. 
9.4)  bære  frem.  1.  i  egl.  bet,  se  ovf.  u.  1.2. 
2.  G)  skaffe  fremgang,   de  Personligheder, 


krebs?  j    ||   bære  sig  til,  (nu  kun  dial.)  eo  der  bar  Bevægelsen   (o:  den  frie  tanke) 


d.  s.  „Bruges  undertiden  i  daglig  Tale." 
VSO.  denne  Bedsteborgerlighed,  som  paa- 
beraabte  sig  de  udødelige  Guder  og  bar 
sig  til,  som  det  i  det  mindste  var  Verdens- 
ordenen, den  ioTsvarede.PEBenzon.II.82. 
hvad  skulde  de  gøre?  Nej,  det  var  jo  det, 


trem.Schand.AE.267.  CSPet.Litt.1.626.  3. 
(1.  br.  i  rigsspr.)  give  mundtligt  ridtryk  (for); 
fremføre.  Skal  Frieriet  bæres  frem,  er 
Paaskuddet  gjærne  en  lÅandel.Feilb.BL. 
291.  4.  t  frembringe  (frugt,  afgrøde);  bære 
(6).  VSO.   9.5)  bære  med,  (til  bet.  l.i)  om: 


233 


bære 


Bærel>«r 


234 


vind  og  strøm:  være  med.  Moth.B505.  Bogan. 
11.160.  Vinden  bar  med,  og  Jakob  stod 
selv  ved  RoTet.AndNx.MS.64.  (overf. :)  blot 
(strømmen)  ikke  bar  med,  var  han  mod- 
løs. JPJac.1.91.  9.6)  bære  ned.  1.  i  egl.  bet.; 
se  ovf.  u.  bet.  1.2.  2.  (nu  kun  dial.)  upers.: 
give  (stærk  ell.  vedholdende)  nedbør.  Moth. 
B505.  I  Dag  bærer  det  stærkt  ned.  7S0. 
Feilb.  Esp.420.  3.  i  udtr.  bære  ned  paa, 
(jf.  bet.  l.i)  ^  falde  af  fra  vinåen  og  styre 
ind  imod  (et  skib  ell.  et  sted).  Etlar.SB.304. 
saa  kommer  der  et  stort  Fartøj  ud  af 
Mørket,  bærende  lige  ned  paa  os.Drachm. 
SS.98.  9.7)  bære  op.  1.  i  egl.  bet.;  se  ovf. 
u.  bet.  1.2.  2.  (til  bet.  4.1  j  holde  fra  at  falde 
ell.  synke;  holde  i  vejret;  holde  oppe.  Vinden 
oppustede  Kjolen  (o:  paa  peblingen,  der 
faldt  ned  fra  Gaasetaarnet)  og  bar  ham 
op,  saa  han  ikke  faldt  saa  hurtig  ned. 
Winth.YIII.243.  ^  (intr.)  have  tilstrækkelig 
opdrift  til  at  holde  sig  i  vandfladen:  *saa 
snart  man  saae,  at  Træe  bar  op  paa 
StTømmen..Tullin.Søf.l3.  Sal.III.996.  3.  (nu 
kun  dial.)  begynde  at  fremføre  i  tale,  sang 
olgn.  *Han  bar  op  en  Vise  og  kvad.DFZJ. 
nr. 30.15.  Feilb.  jf. :  hele  Menigheden  bar 
Sangen  op  under  Kirkens  Hvælvinger. 
Boeck.TJH.114.  9.8)  bære  oppe.  1.  holde  fra 
at  falde  ell.  synke;  især  om  vand  ell.  fly- 
dende genstande:  have  saa  megen  opdrift, 
<it  en  person  kan  flyde  v.  hj.  deraf.  SaUIV. 
387.  2.  (overf;  jf.  bet.  4.3;  støtte;  skaffe 
hævd.  Der  er  Børn,  som  Frankrigs  Konger 
kun  kan  give  Titler,  men  ikke  Godser  og 
Rigdomme  til  at  bære  disse  Titler  oppe 
og  skaffe  dem  G\2cns.Schand.IF.92.  Men 
disse  store  evner  og  egenskaber  (hos 
Chr.  II)  var  ikke  bårne  oppe  af  en  til- 
svarende personlighed.  ADJørg.  III.  218. 
9.9)  bære  over.  1.  (sj.)  udholde;  taale.  Jeg 
kan  ikke  bære  det  over,  at  se  paa  al  den 
^ammev.Drachm.STL.30.  2.  i  udtr.  bære 
over  sit  hjerte,  sit  sind  olgn.  {jf.  ty. 
nicht  iiber's  herz  bringen  konnen)  faa  sig 
selv  til;  nænne.  Kand  du  bære  det  over 
dit  Hierte  Henrich  ?ffoZ6.Pem.II.i.  HCAnd. 
IV.465.  der  skal  (vægtige)  grunde  til,  før 
man  bærer  det  over  sit  sind  at  udslette 
€n  så  stor  begivenhed  af  sit  fædrelands 
. .  YiistOTie.ADførg.1.39.  jeg  kan  ikke  bære 
over  mit  Hjerte  at  sige  Dem,  hvor  han 
var  mishandlet  af  Skæhnen.Schand.BS.343. 
Feilb.  3.  i  udtr.  bære  over  med  {jf. 
oldn.  bera  um  me9,  mnt.  overdragen  mit, 
eng.  to  bear  with)  vise  taalmodighed  over- 
for; være  eftergivende,  overbærende  over  for; 
finde  sig  i.  (gud)  skal  ikke  bære  over 
med  Eders  Overtrædelse./os.24.i9.  (man 
havde)  derfor  baaret  over  med  hans  Lun- 
ls.enhed.Holb.Hh.II.208.  *I  er  from  og  god, 
og  bærer  |  Over  med  en  stakkels  Synder. 
Hrz.D.II.68.  Venner  maae  smukt  bære 
over  med  hinanden.irCAnd.JJ.49.  Pont.L 
P.VII.64.  (sj.)  uden  styrelse:  *I  lang  Tid 
Aristoteles  bar  over,  (  Men  endelig  en 
Dag   var   Maalet   iu\dt.PalM.YL69.    9.10) 


bære  paa.  1.  (nu  kun  dial.)  læsse  paa;  sætte 
paa.  Moth.B507.  Feilb.  (overf.)  tildele  (en 
noget):  Hånd  véd  aldrig  det  gode  hånd  vil 
bære  på  ha.m.Moth.B505.  VSO.  ogs.  (abs.): 
tildele  skældsord,  prygl  olgn.  At  bære  paa 
een  af  en  slem  Mund,  med  et  Par  Næver. 
VSO.  Feilb.  ||  i  udtr.  bære  vaaben  paa 
olgn.  (genopt.  fra  oldn.  bera  våpn  å;  foræld.) 
angribe.   Jublende  gik  ( Vøgg)  i  Døden  . . 

10  da  Hjarvards  Mænd  bare  Vaaben  paa  ham. 

"  NMPet.DH.I.218.  jf:  Vikingen  Vitte,  der 
bar  hidsig  paa  ham  med  en  Regn  af  Pile. 
Bar fod.F. 1.50.  2.  (jf.  bet.  7.1 ;  især  ^)  om 
vind  (strøm  osv.):  staa  paa.  I  Storm,  naar 
Vinden  bærer  paa,  slaaer  Brændingen  op 
mod  de  yderste  BMse.HCAnd.II.58.  9.1  f) 
bære  til.  1.  i  egl.  bet.:  bære  ell.  bringe  noget 
til  et  sted.  Bær  meget  Træ  tU,  optænd 
\\den.Ez.24.10.    for    at   holde    sprøjten   i 

20  gang  maatte  alle  hjælpe  med  at  bære 
vand  til  j  spec.  (dial.):  medbringe  fødevarer 
til  et  gilde.  Gjæsterne  skulde  selv  have  det, 
man  kaldte  „Føring",  med,  de  skulde  selv 
bære  til.VBeck.LK.II.97.  2.  (til  bet.  Li;  nu 
næppe  br.)  have  bærekraft;  kunne  bære.  For- 
underligt at  da  Frost  i  nogle  Dage  hafde 
ophørt,  det  dog  næsten  allevegne  bar 
til,  saa  vi  næsten  kunde  fare  ofver  Moser 
og  Kiær. KlevenfIW.35.    3.  (1.  br.)  d.  s.  s. 

30  bære  paa  2.  naar  Vinden  bar  til,  kunde 
man  høre  K.irkeklokkerne.Bang.F.49.  jf. 
(?):  hvor  Kabliauen  bærer  bedst  til  og 
hvor  Silden  og  Hvillingen  sætter  størst 
Stime.Etlar.SB.311.  4.  (til  bet.Q;  nu  næppe 
br.)  tegne  til  at  give  frugt  ell.  afgrøde. 
Ageren  bær  vel  til  i  kc.Moth.B506.  VSO. 
5.  (jf.  bære  sig  til  ovf.  u.  bet.  8.4;  foræld,  ell. 
dial.)  upers.:  det  bærer  fsaaledes  osv.)  til, 
det  hændes  ell.  indtræffer  (saaledes);  det  føjer 

40  sig  (saaledes).  Moth.B506.  „Høres  nu  siel- 
den.^VSO.  *Afsted  til  Jagten!  |  Det  maa 
nu  bære  tU,  at  Lykken  føier  |  Os  meer  énd 
hidtil.Hrz.XI.76.  ogs.  i pass.:  MDL.  Q.(dial., 
nu  næppe  br.)  bæres  tU,  faa  sig  selv  til; 
bekvemme  sig  til.  MDL.  7.  (dial.;  jf.  bære 
sig  til  ovf.  u.  bet.  8.2^  bære  siff  ad.  Feilb. 
IV.xxxin.  9.12)  bære  ud.  1.  i  egl.  bet.  se 
ovf.  u.  bet.  1.2.  2.  t  faa  (klæder)  til  at  staa 
ud.   Et  Fiskebeensskiørt  bærer  Klæderne 

50  ud  neden  tn.VSO.  3.  f  fylde  ud.  Hånd 
bær  ikke  ud  i  den  'klædning.Moth.B506. 
Bære-aksel,  en.  [II.4.i]  (^,  foræld.) 
„en  Axelarm  bagpaa  Ammunitionsvognen, 
bestemt  til  at  bære  Reservehjulet. "iUi^TeÅjn 
0.44.  -alter,  et.  [H.Li]  lille,  transportabelt 
alter ;  re jsealter.  VSO.  PKierkegaard.Vitals 
Kirkehist.  (1889).  1.422.  -baar(e),  en. 
[H.l.i]  1)  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  -bør  1.  Moth. 
B508.    Feilb.    2)  f  d.  s.  s.  -bør  2.     Moth. 

60  B508.  -bælte,  et.  [n.4.i]  korsetlignende 
bælte  til  støtte  for  bryst  og  ryg  (ved  dame- 
dragt). VortHj. 113.114.  -b«r,  en.  [II.l.i] 
1)  redskab  til  at  bære  byrder  olgn.  paa;  baare. 
Moth.  B 508.  et  Par  Dragere  .  .  med  en 
Del  Gods  paa  en  B2evébar.PAHeib.US.346. 
Den  Døde  blev  nu  taget  op  af  Vandet  og 


235 


Bærecylinder 


Bærelen 


236 


lagt  paa  en  BæTehøT.Haiich.IlI.297.  Aakj. 
TF.205.  2)  (1.  hr.)  hærestol;  portechaise. 
VVed.B£.157.  3)  (overf.;  nu  1.  hr.)  daar- 
lig  hat;  hør.  altid  skal  (malerne)  gaa  med 
saadanne  skrækkelige  BærébøvQ.Bergs.FM. 
16.  -cylinder,  en.  [II.4.i]  0  (ved  større 
opretstaaende  dampmaskine}')  lodretstaaende 
cylinder  oven  paa  gliderkassens  fordæksel,  for- 
synet m.  et  stempel,  der  er  fastgjort  paa  den 
forlængede  gliderstang  og  tjener  til  at  hære 
gliderens  vægt.  Scheller.MarO.  -dygtig, 
adj.  især  [II.6.1] :  (dværg frugttræer)  er  bære- 
dygtige i  en  meget  ung  Alder. Hjemmet. 
1907.231.  -evne,  en.  [II.4.i]  evne  til  at 
holde  noget  oppe  ell.  taale  vægten  af  noget 
(jf.  -kraft^.  (han)  prøvede  med  Baads- 
hagen  Isens  Bæreevne. MylErich.VJ.  111. 
Vognene  maa  ikke  læsses  udover  deres 
'Bæ.reevne.DSB.Godsregl.12.  Broens  Bære- 
evne er  nøjagtigt  heregnet.HverSDag.^"/! 
1907.316.  spec.  (fagl.)  om  (hygge)materialers 
evne  til  at  modstaa  tryk  ell.  træk:  Wagn.Tekn. 
20.  II  om  skibe:  evne  til  at  indtage  en  vis 
last.  TeknMarO.  en  Damper  med  5000  Tons 
Bæreevne.Scheller.MarO.  \\  overf:  Provin- 
sen (fik)  paalagt  en  Bøde  .  .  2000  Talenter. 
Det  forstaar  sig,  at  dette  overgik  Befolk- 
ningens 'Bsereevne.JLUss.Pergamos.(1897). 
78.  i  Tillid  til  den  matematisk-deduktive 
Metodes  Bæreævne  .  .  rejste  (Descartes) 
det  første  moderne  filosofiske  Verdens- 
system.CSPet.Litt.1.624.  -flade,  en.  [II.4.i] 
(fagl.)  1)  berøringsfladen  ml.  en  genstand 
og  dens  understøtning  (fx.  ml.  en  maskine 
og  dens  fundament).  TeknMarO.  2)  plan 
flade,  der  tjener  til  at  holde  en  flyvemaskine 
oppe  (jf.  -planj.  Scheller.MarO.  -gi(e), 
en.  [II.4.1]  J,  især  i  flt,  om  de  gier,  der  er 
nærmest  ved  tyngdepunktet  af  den  genstand, 
der  skal  hejses.  Funch.MarO.II.24.  -gren, 
en.  [II.6.1]  (gart.)  gren,  som  ansætter  fruqt- 
hlomster;  frugtgren.  Moth.BdOS.  VSO.  FJC 
Jensen.Den  lille  Gartner.(1873).52.  -gnlv, 
et.  [II.l.i]  (1.  br.).  Siddende  i  en  Tronstol, 
som  er  anbragt  paa  et  rummeligt  Bære- 
gulv, føres  Pave  Leo  langsomt  frem  gen- 
nem Salen.jBode.  J^.  6i.  -himmel,  en. 
[II.l.i]  {efter  ty.  traghimmel;  nu  1.  br.)  bal- 
dakin. vAph.(1764).  MO.  ('<iej  føres  i  en 
prægtig  Procession  hver  under  sin  Bære- 
Himmel  . .  gennem  Byens  Gaåer.VilhAnd. 
L.II.6.  -lynl,  et.  [ll.4:.i]  (jærnb.)  loko- 
motivhjul, der  kun  tjener  til  understøttelse 
(mods.  Drivhjul^.  Sal.XI.955.  -jolle,  en. 
[II.4.1]  J,  tyfd  tov,  som  kun  gaar  gennem 
een  blok  og  bruges  til  at  opsætte  stænger  og 
ræer  under  tiltaklingen.  VSO.  e.  br.  -kaa- 
be,  en.  [II.l.i]  (lang)  kaahe  til  spæde  børn, 
som  bæres  paa  armen  (jf.  -kjole^.  FruEli- 
sabeth.AlleVegnefra.(1891).ll.  -kar,  et. 
[II.I.1]  (nu  især  dial.)  kar  m.  ører  til  at 
bære  det  i;  ørebalje.  Moth.B508.  VSO.  MDL. 
Hver8Dag.^*/6l905.525.  Feilb.  \\  ogs.  (for- 
æld.): bryggerkar,  hvor  maltet  staar  i  „støb" ; 
støbekar.  MDL.  Feilb.  -karm,  en.  [II.I.1] 
(foræld.)  stor  bærestol  (baaret  af  mennesker 


ell.  heste ;  jf  -vogn).  VSO.  Ing.PO.1.95. 
-kjole,  en.  [II.l.i]  d.  s.  s.  -kaabe.  TroelsL. 
IV. 31.  -klods,  en.  [II.4.i]  0  (ved  lig- 
gende dampmaskiner  m.  fjederbelastede  stem- 
pelringe)  klods,  der  anbringes  ml.  stempel- 
legeme og  stempelring  paa  stemplets  underside 
for  at  optage  trykket  fra  stemplets  egenvægt, 
Scheller.MarO.  -knogle,  en.  [II.4.i]  (ny- 
dann.;  zool.)  knogle,  der  hos  fuglene  støtter 

10  ell.  bærer  bughuden;  skamhen  (os  puhis). 
OrnitholForeningsTidsskr.VII.  (1912/13).  71. 
-knægt,  en.  [II.4.i]  (snedk.)  træstykke, 
der  anbringes  som  støtte  under  hylder  olgn. 
Arbejdsløn. 34.  f  -ko,  en.  [II.5.2]  ko,  der 
har  kælvet.  *Hvad  Tid  din  Bærekoe  igien 
du  vente  s\dl.CFrim.AS.17 .  -kraft,  en, 
[II.4.1]  d.  s.  s.  -evne.  (en)  feilagtig  Bereg- 
ning af  ^ø)lernesB?ereKX?dt.Molb.Arch.64. 
hans  Forklaringer  om  Faldhastighed,  Luf- 

20  tens  Bærekraft  og  anden  halvvidenskabe- 
lig Plukkemad.Drac/im.i7JB.8.  Paulsen.II. 
212.  II  (overf;  jf  II.  bære  å.n).  Min  Skul- 
der har  for  ringe  Bærekraft  |  til  Stordaads 
Tyngsel.  C  Gandrup.  Savonarola.  (1877).  15. 
*Saadan  gj emmes  der  i  Sorgen  . .  |  dog 
en  Bærekraft  forhorgen.Rich.III.5.  Bran- 
des.III.274.  Pont.LP.VIII.164.  ||  m.  mere 
konkr.  bet:  (gejstligheden  var)  Statens  vig- 
tigste Embedsstand,  dens  aandelige  Bære- 

30  kraft.  TroelsL.  XII.  1 76.  -kraftig ,  adj. 
[II.4.1]  (især  O,  1.  hr.)  som  er  i  stand  til  at 
taale  vægten  af  noget  ell.  holde  noget  oppe. 
de  bærekraftige  Sku\åre.JVJens.SS.65.  || 
overf.:  Denne  Grundvold  for  den  „vigtige 
Theori"  er  kun  i  ringe  Grad  bærekraftig. 
FrNiels.R.II.44.  mere  bærekraftige  Ideer, 
der  kan  tage  den  unge  .  .  Slægt  i  sin 
Tieneste.Tilsk.1914.II.323.  -krans,  en. 
[II.l.i]   (nu  1.  br.)  krans  af  tøj  olgn.,  som 

40  lægges  paa  hovedet,  for  at  man  kan  bære 
byrder  derpaa  (jf.  -pudej.  Moth.B508.  VSO, 
D&H.  -krave,  en.  [II.4.i]  (især  skræd.) 
kravelignende  øverste  del  af  en  kjole,  chemise 
olgn.  Haandv.75.  Kjolen  faldt  lige  a 
l'Empire  fra  en  bred  Kniplings-Bærekrave. 
PoU^hil901.2.sp.4.  en  Bluse  med  klarBære- 
kra.ve.Hjemmet.1906.462.  -knrv,  en.  [II.I.1] 
(nu  1.  br.)  1)  kurv  til  at  bære  paa  ryggen. 
Moth.B509.    VSO.   2)  hankekurv.   MO.   Ps. 

50  81.7(Chr.VI  afvig.),  -leje,  et.  [II.4.i]  0 
tapleje  til  understøttelse  af  en  aksel.  Tekn 
MarO. 

bærelig,  adj.  [ibæTali]  {af  II.  bære;^ 
1.  br.)  som  kan  bæres.  vAph.(1764).  „Bruges 
kun  sielden."F/SO.  (jf.  II.  bære  Li)  overf: 
Datteren  havde  bragt  et  .  .  neppe  bære- 
ligt Offer,  for  at  sikkre  sin  Families  Lykke, 
IliaFibiger.Magdalene.(1862).73. 
Bære -linning,    en.   [II.4.i]  (skræd.) 

60  smalt  stykke  for  oven  paa  benklæder  olgn. 
Haandv.90.  -liste,  en.  [II.4.i]  (snedk.)  1) 
liste  i  en  tallerkenrække  olgn.,  som  hindrer 
tallerkenerne  i  at  falde  ud.  Arbejdsløn. 34. 
2)  stang,  der  bærer  rullerne  paa  en  skydedør. 
smst.27.  t  -Ion,  en.  [II.l.i  og  2]  betaling 
for  at  bære  ell.  bringe  noget  (jf.  -pengeø. 


237 


Bærende 


Bærestykke 


288 


vAph.(1764).  VSO.  MO.  (overf.:)  betal 
mig  Bæreløn  for  min  gode  Tidende. Biehl. 
Cerv.LF.II.233. 

Bærende,  et.  (æda.  bærændæ  (Harp. 
M.168),  livmoder,  sv.  dial.  baran(n)e,  fsv. 
bærande;  vist  egl.  part.  til  II.  bære  5  (se 
MKrist.Fr.58);  3  f.jy.  bær  el,  bærild  (MDL. 
Feilb.),  sjæll.  (et)  bærme  (SjællBond.81), 
oldn.  berendi,  (fødende)  hundyr,  samt  I, 
Barm  (3);  nu  kun  dial.)  1)  fosterlejet  hos 
koen;  livmoder;  bør.  Moth.(VSO.).  Esp. 
44.  2)  de  udvendige  fødselsdele  hos 
hundyr,  især  hos  koen.  Viborg.(MO.).  MDL. 
65.679.    Feilb. 1. 156. IV. 84.    Kværnd. 

Baere-net,  et.  [II.I.1]  net  (befæstet  til 
to  træstokke),  hvori  forsk,  ting  bekvemt  kan 
bæres.  Pol."/6l90?.3.  Dannebrog. ''^ I a907. 
3.sp.2. 

Bærenkejter,  en.  (-hy  ter.  Moth.B516). 
(ænyd.  bærenhyter;  efter  nt.  ell.  ty.  baren- 
håuter,  a/"bårenhaut,  bjørneskind (jf. I.Bæve 
og  Bjørn);  egl.:  person,  der  ligger  (og  driver) 
paa  en  bjørnehud,  jf.Kalk.V.104  u.BjøTne- 
imd;  nu  næppe  br.)  dagdriver;  ringe  men- 
neske, skulde  da  nogen  Skvaldrer,  eller 
Bærenhøiter  skjælde  Dig  ud  for  en  Suurfitte. 
HGvSchmidten.(Heib.Pros.X.43 2,  parodi  paa 
JBaden.Horatius.).    Meyer. 

t  Bære-penge,  pi  [II.l.i  og  2]  d.  s.  s. 
-løn  (især  om  betaling  for  brevbesørgelse). 
Bahb.ProsF.IV.168.  Ing.LB.1.55.  MO. 
•pille,  en.  [II.4.i]  (især  bygn.)  to  Bære- 
piUer  . .  bar  Trappeafsatsen  til  første  Sal. 
AKohl.MP.II.73.  VortHj.IV2.64.  jf.:  Paa 
hvad  nedsænkedes  (jordens)  Bærepiller? 
Monrad.Ps.l08.  -pind,  en.  [II.I.1]  lille 
træpind,  der  bindes  i  snoren  om  en  pakke, 
saa  at  den  bliver  bekvemmere  at  bære.  Pol. 
ysl907.1L  -plan,  et.  [II.4.i]  (fagl.)  d.  s.  s. 
-flade  2.  BerlTid.'^Vi  1915.M.l.sp.2.  Vore 
Herrer'^^lil920.31.sp.l.  -pude,  en.  [II.l.i] 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -krans,  D&B.  -punkt,  et. 
[II.4.1]  (1.  br.)  støttepunkt.     Cydehb.32. 

Bærer,  en.  [ibæ'rar  ell.  'bæ(r)i]  flt.  -e. 
(ænyd.  bærer(e)  i  ssgr.;  af  11.  bære)  i)  per- 
son, som  bærer  noget.  1.1)  (til  II.  bærel.i^ 
i  al  olm.  om  lastdragere,  lig-,  syge-,  portechai- 
sebærere olgn.  Holb.Berg.80.  Frank.  A.15. 
Liget  .  .  blev  baaret  igjennem  mange  Ga- 
der, indtil  endelig  Bærerne  standsede 
foran  et  ilvins.Hauch.III.298.  Fra  Bag- 
grunden kommer  en  Del  Portechaisebæ- 
rere . .  et  Par  af  Bærerne  har  særlig  fint  Li- 
heTi.Drachm.BK.26.  sa.T.261.  VortHj.IV2. 
17.  1.2)  CP  til  II.  bære  2,  især  2.2:  person, 
som  bærer  ell.  er  forsynet  med  noget.   *Pur- 

Eur-Kaaben,  tit  opf arvet  |  I  sin  Bærers 
[jerte  -  Blod.  Grundtv.  SS.  II.  306.  Hævnen 
er  . .  „en  Dolk,  der  er  spids  til  begge  En- 
der", —  den  ene  saarer  Fienden,  den  an- 
den Bæreren.J5Mc;i.Mr.35.  Drachm.T.119.  \\ 
(sj.)  person,  der  er  udstyret  m.  en  ordre  ell. 
instruks.  Det  kommer  ofte  mindre  an  paa 
Indholdet  af  en  Instrux  end  paa  dens 
Bærers  Karakter.  Goldschm.VII. 576.  ||  til 
II.  bære  2.3;  i  forb.  som  navnets  bærer. 


CEw.KPU.36.  Bærer  af  et  berømt  Navn 
og  Arving  tU  store  Rigdomme. PoV^ Id 920. 
2.sp.4.  1 .3)  (til  II.  bære  4)  den,  der  holder 
noget  oppe;  især  overf.  (til  II.  bære  4.3J; 
Skrive  Text  og  Musik  til  en  Opera,  og 
selv  være  Bæreren  for  den  paa  Scenen. 
HCAnd.lV.423.  en  af  Bærerne  af  det  mu- 
sikalske Liv  i  Hovedstaden.  To^s.I7.5^4, 
ADJørg.1.45.     Disse   vandrende   Svende 

10  hører  til  Folkevisernes  Bærere  og  Dig- 
teTe.VVed.BB.148.  2)  (til  II.  bære  4.1  j 
genstand,  som  bærer  noget.  Jorden, 
som  han  indbildte  sig  at  være  den  faste 
Bærer  for  Alt,  (er  kun)  et  bevæget  Led  i 
en  større  Yerden.0rst.VII.148.  *hurtigt 
bjergedes  Baaden  —  den  stærke  Bærer 
over  AtgTnnden.Blich.(1846).VI.240.  (pil- 
lerne) ere  bestemte  til  Bærere  af  Hvæl- 
•vingeT.JLange.1.295.    en  skaaldannet  Bæ- 

20  rer  til  en  flad  Blomsterskaal.ifaand^'er«. 
326.  II  (overf.)  de  nyere  Opdagelser,  alle 
disse  mægtige  Aandens  materielle  Bærere 
i  vor  Tid.HCAnd.XII.314.  O  Bærer- 
inde,  en.  (1.  br.)  til  Bærer  1  ||  [I.2]  Bæ- 
rerinde  af  et  elegant  .  .  SpaseretoUette. 
PoU^liil919.12.sp.6.  \\  [1.8]  Damerne  (be- 
gynder) at  indse,  at  det  er  dem,  der  ere 
Bærerinder  af  Selskabslivets  Skønhed. 
VortHj.II3.109. 

30  Bære -sele,  en.  [ILl.i]  VSO.  Barth. 
Overs,  af  Manzoni.DeTrolovede.I.(1874).223. 
-seng,  en.  [II.l.i]  (nu  1.  br.)  sygebaare. 
VSO.  MO.  -skjold,  et.  [II.4.i]  ^  ii 
den  yderste  del  af  et  udskydningsrør  til  tor- 
pedoer, som  tjener  til  at  bære  torpedoen  oppe, 
saa  den  faar  et  fladt  fald.  Scheller.MarO. 
t  -stakkel,  en.  [II.I.1]  „Stakkel,  som 
maa  bæres  fra  Sted  til  andet  for  at  søge 
Almisse."  VSO.     -stang,    en.    1)    [II.I.1] 

40  stang,  som  bruges  til  at  bære  noget  paa  (jf. 
-træ;.  Moth.B509.  MO.  Feilb.  2)  [II.4.i] 
(fagl.)  stang,  som  bærer  vægten  ell.  trjykket 
af  noget.  Gnudtzm.Husb.179.185.  -sten, 
en.  [II.4.1]  (arkæol.)  især  i  flt.,  om  stene, 
der  bærer  overliggeren  (dækstenen)  i  en  sten- 
dysse; sidesten.  Wors.DO.63.  SophMilll. 
V0.53.  -stok,  en.  1)  [II.l.i]  d.  s.  s.  -stang 
1.  TroelsL.XIV.158.  2)  [II.6.1]  f  kaalstok, 
som  skal  bære  frø.  Moth.B509.  VSO.  -stol, 

50  en.  [II.I.1]  (især  foræld.)  lukket  og  overdæk- 
ket stol,  hvori  man  bæres  (af  to  dragere); 
portechaise.  Moth.  B  509.  Holb.Hh.1.556. 
Gamle  Ridder  Jon  var  paa  en  Bærestol 
bragt  tn  Slottet.Ing.EM.n.l96.  PalM.VII. 
4.  Goldschm.VI.385.  Kong  Salomo  lod  sig 
gjøre  en  Bærestol  (Chr.  VI:  brude -seng^ 
af  Træ  fra  Libanon.J5rø;s.5.9.  ||  ogs.  om  tron- 
sæde  olgn.,  hvori  en  person  bæres  i  proces- 
sion (jf.  -gulvj.  Baaret  højt  paa  sin  Bære- 

60  stol  har  Paven  vist  sig  i  Kirkens  ene 
'Einde.Brandes.XI.87.  smst.V.29.  -strop, 
en.  [II.4.1]  spec. :  J,  strop  til  ophængning  af 
opskudt  tov  olgn.  TeknMarO.  -stykke, 
et.  [II.4.1]  genstand,  som  tjener  til  at  bære 
noget  andet.  Hensigten  (med  et  dolslag) 
var  at  tjene  som  Bærestykke  for  Prydel- 


239 


Bæretap 


Bæsisinj": 


240 


ser. TroelsL.X.1 36.  (bordbenene)  forsynes  for- 
oven med  Bærestykker  til  Pladen.Eaand- 
gem.152.  ||  spec.  (skræd.)  d.s.s.  -krave.  For^ 
Land.^y9l904.1.sp.4.  Legeb.II.ll?.  -tap, 
en.  [II.4.1]  A^  tap,  der  bærer  roret.  Scheller. 
MarO.  -tid,  en.  [II.3]  (nu  1.  br.)  hundyrs 
drægtighedstid.  VSO.  MO.  -traad,  en. 
[II.4.1]  spec:  (fagl.)  metaltraad,  som  bærer  et 
elektrisk  luftkabel.  PoU'l2l903.2.sp.5.  Telegr 
Telef.278.  -træ,  et.  [II.l.i]  d.s.s.  -stang 
1.  VSO.  Med  Bæretræer  og  Haandspa- 
ger  baksede  de  et  mægtigt  gulmalet  Jern- 
skab ojp.ORung.P.41.  -vidde,  en.  [II.4.i] 
(fagl.)  afstanden  ml.  en  (vandret)  bjælkes 
to  under støttelsespunkter.  MilTeknO.  -vogn, 
en.  [II.l.i]  (foræld.)  d.  s.  s.  -karm.  (hun) 
lod  sig  føre  udi  samme  Bærevogn  med 
hSim.Holb.  Heltind.  1. 145.  Bagges.  NK.  235. 
jf.  Abrah.(LEft.l790.362). 

Bær-frugt,  en.  Olufs.(MO.).  Pont.LP. 
VIII.167.  -k.ain,  en.  (gart.)  kamformet 
træredskab,  hvormed  frugtbuske  afkæmmes 
for  bær.  MøllH.1.367.  -karse,  en.  2(  na- 
sturtie,Tropæolum  majusL.  Drejer. BotTerm. 
287.  Warm.SystB.382.  -kogle,  en.  (bat.) 
navn  paa  den  bærlignende,  af  sammenvolcsede 
kogleskæl  dannede  frugt  hos  enebær  olgn.  plan- 
ter (galbulus).  Drejer. BotTerm.117 .  Lange. 
Flora.xxxiv. 

I.  Bærme,  en.  ['bBrma]  flt.  f  -r  (Jer. 
48.11(Chr.VI).).  (ænyd.  d.  s.  og  barm;  fra 
mnt.  barm,  berm,  gær,  jf.  holl.  berm,  eng. 
barm;  besl.  m.  lat.  fermentum,  gær;  i  bet.  1 
bruges  nu  hellere  Bundfald)  1)  bundfald  i 
gærede  drikkevarer,  længe  giemt  viin, 
som  er  aftappet  fra  hævmen.Es.25.6(  Chr. 
VI).  *Den  allerbeste  Viin  den  og  sin  Bær- 
me hsir.Helt.Poet.186.  LThura.(  Falst.Ovid. 
aS*").  *Vor  Noa  skenker  Vinen  klar,  |  Som 
Kraft  og  ingen  Bærme  har.Brors.49.  han 
skal  tappe  (øllet)  af  Fustagen,  paa  det  ikke 
Bærmen  skal  komme  i  0\\et.SøkrigsA.(l  752). 
§449.  VSO.  Sal.III.998.  Feilb.  ||  talem.  og 
ordspr.  de  ugudelige  skulle  drikke 
ell.  have  bærmen,  siges  spøg.  (efter  Ps. 
75.9),  fx.  naar  man  skænker  det  sidste  af 
en  flaske  for  nogen.  Moth.B517.  Arlaud.ll. 
drikke  en  bitter  skaal  ell.  kalk  ud  med 
bærmen,  se  u.  Kalk,  Skaal.  f  spilde  sin 
bærme  på  en  (o:  lade  sin  fuldskab  gaa  ud 
over  en).Moth.B517.  man  maa  spilde  sin 
bærme,  hvor  man  har  drukket  sit 
øl,  (foræld.)  man  maa  ikke  lade  sin  fuld- 
skab (ell.  fortrydelse)  gaa  ud  over  uskyldige. 
hvor  du  har  drucket  dit  011,  der  maa  du 
spille  åinBærme.Holb.Jep.V.4.  Grundtv.PS. 
1V.539.  jf:  de  faldt  under  Bordet,  og  spildte 
deres  Bærme,  hvor  de  havde  drukket  de- 
res 0\.sa.Saxo.I.177.  ligge  stille  paa  sin 
bærme,  (bibl.)  tilbringe  tiden  i  uforstyr- 
ret ro  (som  vin,  der  ikke  hældes  om).  Moab 
har  boet  trygt  fra  sin  Ungdom  af  og  lig- 
get stille  paa  sin  Bærme  (Chr.VI:  sine 
hsermer). Jer. 48.11.  Zeph.1.12.  2)  affalds- 
pi'odukt  ved  brændevinsbrænding;  mask,  der 
er  befriet  for  alkohol;  s  pøl.  VSO.     Christ. 


Kemi.165.  3)  (overf.  anv.  af  1  og  2)  det 
ringeste,  mindst  værdifulde  af  noget; 
ogs.:  smuds;  uhumskhed.  Tydsklands 
Smaasiæle,  fulde  af  Nasionalismens  urene 
Bærme.  Grundtv.TJdv. 1.252.  PMøll.II.330. 
*der  er  flere  Kræfter  i  hans  (o:  Oehlen- 
schlågers)  Bærme  |  End  i  de  andres  Før- 
ste-Draaber.^aresfn2i3.  *Urørt  af  Verdens 
Smuds  og  Bærme.Winth.III.109.  Schand. 
10  VV.284.  II  især  om  mennesker:  udskud;  kra- 
pyl. Bærmen  af  det  Menneskelige  Kiøn. 
Spectator.367.  (xrundtv.Saxo.II.251.  Man 
faar  det  Indtryk,  at  Europas  Bærme  .  .  har 
sat  Stevne  (i  Port  Said)  med  Orientens  vær- 
ste Elementer.  BalthMunter.  Erindringer.  I. 
(19151143.  Pont.F.II.16. 

II.  Bærme,  en.  se  Berme. 

III.  bærme,  v.  [ib^rma]  -ede.  {af  1. 
Bærme;   sj.)  afsætte   bundfald;   danne 

20  bærme.  *Saligheds-Rus  |  skummed  om 
Randen,  |  bærmed  paa  Bnnåen.Gjel.Br. 
239.  \\  part.  b ærmet  brugt  som  adj.:  fuld 
af  bærme.  *Stank  af  bærmet  Kafie.Bønne- 
lycke.GadensLegende.(1920).48.  jf. :  "bærmet 
Elskov.smsf.40.  O  bærme-besk,  ad[j.[I.i] 
(1.  br.)  (livsens  drik  er)  aldrig  bærmebedsk, 
doven  og  forfulet.JPJac.J.i76.  -hov,  en. 
[1.2]  i  brændevinsbrænderier :  beholder  i  jorden, 
hvori  bærmen  opbevares  (jf.  -sumpj.  MO.I. 
30  970.  e.  br.  f  -so,  en.  [1.2]  egl. :  so,  der  fodres 
m.  bærme;  overf.  om  en  drikfældig  kvinde. 
Moth.B517.  *En  skiden  Bærme-So,  som 
Flasken  veed  at  tøravae.  Helt.  Poet.  169. 
-stald,  en.  [1.2]  (fagl.)  stald,  hvor  der  fo- 
dres m.  bærme.  LandmB.II.114.  -sump, 
en.  [1.2]  (foræld.)  d.  s.  s.  -hov.  Levin,  -utt- 
slæt,  et.  [1.2]  (vet.)  blæreformet  udslæt  hos 
køer,  der  fodres  m.  kartoffelbærme.  LandbO. 
1.464.  -valle,  en.  [1.2]  (sj.)  væk!  det  er 
40  mig  som  Drank  det  og  Bærmevalle.JPJoc. 
1.129.  -vo^n,  en.  [1.2]  tmgn  indrettet  til 
transport  af  bærme.  Bærmevogne  (med) 
bævrende  lnåho\å.CMøll.PF.162.  en  dam- 
pende Bærmeyogn.ORung.P.275. 

Bær-mispel,  en.  2(  prydbusk,  Ame- 
lanchier  ovalis  Borkhausen  ell.  Medicus. 
LandmB.III.200. 

bærret,  adj.  ['bsrai]  (a/Bær  2.3;  vulg., 
1.  br.)  fjollet.  Gadeordb.^ 
50     Bær-suppe,    en.    Moth.B508.    VSO. 
c.  br.    -sur,  adj.  (1.  br.)  sur  som  et  (umo- 
dent) bær.  Moth.B508.  VSO. 

Bærsærk,  en.  se  Bersærk. 

bært,  adj.,  se  bjært. 

Bær-tang,  en.  2(  brunalge  m.  stilkede, 
bærlignende  luftblærer,  Sargassum  baccife- 
rum  (Turn.)  Ag.  Sal.III.998.  -tæge,  en. 
(zool.)  især  i  flt.,  om  tæger,  der  ofte  findes 
paa  bær(buske);  spec.  (nu  næppe  br.)  om  stink- 
60  tæge,  Dolycuris  baccarum.  Funke. (1801). I. 
392.    -vin,  en.  OpfB.Un.307. 

Bæssing,  en.  (ogs.  Bæsning,  Bæsling. 
Moth.B75.  Feilb.)  flt.  -er.  (ænyd.  bæsning, 
fsv.  bæsingær(?);  afl.  af  Baas;  nu  kun 
landbr.  og  dial.)  1)  skillerum  ml.  baase  ell. 
spiltov;   spiltovsvæg;   spilbom.    (hesten) 


241 


B  æs^stingbj  selke 


bæve 


242 


havde  været  saa  simpels,  at  (den)  maatte 
hænge  i  Rebe,  der  var  udspændte  mellem 
Bessingerne.Aafe/.FJ^..99.  2)  den  række  sten, 
som  køernes  bagben  staar  paa  i  stalden ;  til- 
je(sten).  Feilb.\\ogs.:  rummet  ml.  grebnin- 
gerne ell.  fodergangen  foran  baasene.  smst. 
IV.84.  Bæ8sing;-bj£elke,  en.  (landbr., 
dial.)  d.  s.  s.  Bæssing  1.  bejslingbjælken. 
■DanmarksFolkeminder.I.(1908).38.  -sten, 
en.  (landbr.,  dial.)  d.  s.  s.  Bæssing  2.  Feilb. 
-træ,  et.  (landbr.,  dial.)  d.  s.  s.  Bæssing  1. 
Aakj.VB.98.  sa.PA.28. 

Bæst,  et.  [bæ'sÆ]  hest. IIøysg.AG.33. 
hébst  for  bést  er  grovt-lydende  Jydsk. 
smst.  122.  Beest  .  .  udtales  gemeenligen 
som  Bæst.VSO.  jf. Feilb.  flt.-cr.  (ænyd.  best; 
gennem  mnt.  best  fra  oldfr.  beste,  lat.  be- 
stia;  jf.  bestialsk,  Bestie,  I.  Bet) 

1)  dyr.  1.1)  i  al  alm.  ('mofis.  Menneske^. 
Talen  er  jo  det,  hvorudi  vi  kiendes  fra 
Besterne.Holb.GW.1.2.  sa.Jep.IV.6.  *Jeg 
siunger  . .  |  Om  Besters  Dannelse  til  store 
Mennesker.sa.ilfe^am.i.  *Hvor  vilde  det  os 
gaae,  om  Bester  kunde  feide  |  Om  Rangen 
med  os.FrHorn.PM.132.  PAHeib.US.UO. 
*hvert  et  Kreatur,  |  Selv  nok  saa  lille 
Bæst  kan  føle  sin  Natur.B'et6.PoetJ.5.9.  i| 
nu  især  (dagl.)  i  sammenligninger  til  beteg- 
nelse af  dyr  som  lavere  væsener  end  menne- 
sket. Hvorfor  blive  vi  agtede,  som  et  bæst 
(1871:  som  Fæ).Job.l8.3(Chr.VI).  disse 
Karle  ere  dumme  som  Beester.Holb.Kandst. 
V.l.  *fuld  han  blev  som  et  BæstSchand. 
SD.139.  II  leve  ell.  dø  som  et  bæst, 
(nu  næppe  br.)  udelukkende  bekymre  sig  om 
det  materielle.  VS  O.  1.2)  (vildt)  dyr,  som 
vækker  skræk,  afsky  p.  gr.  af  sin  størrelse, 
glubskhed  osv.;  bestie,  (især  m.  tilføjet  adj.). 
Ach  det  var  et  Beest  af  en  Drage.  Jeg 
er  saa  bange,  at  hånd  kommer  igien.Ifoio. 
Ul.IV.8.  jeg  har  ofvervundet  saa  mange 
stolte  u-venner,  og  glubende  Beester.Dw- 
metius.III.65d.  af  (dyrets)  Fnysen  og  Snor- 
ten  kunde  vi  vel  fornemme,  at  det  var 
et  Uhyre,  et  vildt  og  grumt  Beest.Eofem- 
son.1.39.  Tyren,  et  forskrækkelig  fælt  og 
grumt  Beest.Pamela.LSdd.  (grævlingen  er) 
et  ækelt  Bæst.Bogan.1.7.  Hvad  var  dog 
dette  for  et  Dyr?  Stod  vi  overfor  et  af 
de  mange  mærkelige  Bæster,  som  de  eski- 
moiske Sagn  er  saa  fulde  af? KnudBasm. 
D0.50.  i  nedsættende  bet,  m.  overgang  til 
bet.  3:  Saa  giver  jeg  (moppen)  et  lille  Slag 
over  dens  . .  Snude,  saa  skriger  det  for- 
kjælede  Bæst.Gylb.TT.26.  det  er  jo  en 
Hanhund  —  lad  saa  Bæstet  h\ive.Schand. 
BS. 181.  1.3)  (nu  kun  dial.)  især  i  flt.,  om 
større  husdyr,  alle  førstefødte  i  Ægypti 
land,  baade  af  mennisker  og  bæster  (1871 : 
Kvæg).2Mos.l2.12(Chr.VI).  Feilb.  (sdjy.). 
II  især  om  heste.  Lejer  mand  anden  enten 
Bester,  eller  Stude  tilPløjning.DL.S— 8— 9. 
Holb.Ep.II.147.  deres  Qvæg  og  Beester 
(er)  større,  federe  og  stærkere. Ba^'^es.X. 
1.40.  „Gamle  troe  Best!"  . .  sagde  Martin 
og  klappede  den  urolige  Hingst.Iw^.  FS. 


III.172  (jf.  B).  (folk)  skillingede  sammen 
baade  til  Wienervogn  og  Bæster  (o:  til 
præsten).Pont.LP.VII.101.  et  spattet  Bæst. 
NSvends.H.10.  SjællBond.79.  Feilb.  Kvæmd. 
jf.  Esp.22.  II  (dagl.,  ogs.  i  rigsspr.)  i  udtr. 
arbejde,  slide  som  et  bæst  olgn.  jeg 
har  stoor  Arbeide,  og  slæber  som  et  Bæst 
her  i  B.usei.Holb.Kandst.IV.7.  han  har 
slidt  som  et  Bæst  de  sex  Dage  i  Ugen. 
10  Schand.BS.312.  Børd.GK.105.  Jeg  har  ar- 
beidet  som  et  Bæst.Bang.Va.l32.  jf:  Jeg 
sveder  allerede  som  et  Bæst.Heib.Poet.T. 
395.  *En  bli'er  gjennemblæst,  |  Staaer  og 
fryser  som  et  Bæst ARecke.P.2 2. 

2)  overf  2.1)  menneske  uden  (højere) 
aandelig  udvikling;  fæ.  Bonden  har 
saa  tit  .  .  hørt  Themaet:  „Bønder  og  Bæ- 
ster" varieret  i  alle  mulige  Tonearter.FeiZ6. 
BL. 131  (jf.  Bondebæst  2).  jeg  skulde  være 

20  Candidatus  phUosophiæ.  Det  kan  ethvert 
Bæst  blive.  Derfor  blev  jeg  det  ogsaa. 
Schand.IF.986.  At  man  ogsaa  er  saadan 
et  uvidende  Bæst,  der  hverken  kan  snakke 
op  om  Literatur  eller  Kunst.sa.jP.500.  2.2) 
(nu  1.  br.)  person,  der  opfører  sig  paa  en 
raa  og  dyrisk  maade.  Moth.B136.  Han  er 
et  Beest  og  ikke  et  Menneske.  F/SO. 

3)  som  skældsord,  der  by-uges  om  alt  (baade 
personer,  dyr,  ting  osv.),  hvad  der  vækker 

30  uvilje  ell.  virker  irriterende;  asen  (2).  Bre- 
menfeld  (til  Henrich).  „Holt  op  igien  dit 
BQest."'IIolb.Kandst.V.3.  Bæst  af  en  Hest, 
vil  du  stsiaQ.Hrz.XI.248.  *Det  lille  Bæst 
(o:  en  fugl)  —  den  ^kx\gQ\ia\s.Kaalund.279. 
Hvad  er  det  for  et  forbandet  Bæst,  der 
har  sludret  til  Manden  ?/Sc/iand.F.548.  dit 
bæst,  at  du  ikke  kunde  holde  din  mund!  \ 
II  om  ting,  især  for  at  betegne  dem  som 
svære,  tunge  ell.  uhandelige;   tamp;   asen. 

40  et  Beest  af  en  Kmv.Høysg.S.177.  tyve 
Skibe  . .  svære  Bæster  allesammen.  Gt-wndfø. 
Snorre.III.339.  Det  Bæst  (o:  en  bog)  er 
saa  tvingt.Drachm.BK.32.  i  tre  dundrende 
Hop  faldt  Bæstet  (o:  en  kanon)  neå.AKoM. 
MP.II.179. 

bæst-afftig:,  adj.  [1]  (nu  næppe  br.)  dy- 
risk. Moth.Bl.36.  især  overf.:  Et  beestagtigt 
Menneske.VSO.1.279.  -agtij»:-hed,  en. 
(nu  næppe  br.).  1)  dyriskhed.  smst.  2)  bestialsk 

50  handling,  smst.  Bæstie,  et.  se  Bestie. 
bæstisk,  adj.  ['bæ'sdis^]  (ænyd.  d.  s.;  af 
Bæst  1;  nu  1.  br.)  dyrisk;  især  overf.  (jf. 
bestialsk^.  Det  er  en  bæstisk  Galenskab 
at  glæde  sig  ved  Blod  og  Ssia.r.Eilsch.P.40. 
de  beestiske  Vilde  Mennesker.Eo&msow.J. 
253.  bestisk  Levemaade  (o:  fylderi).MO. 
troskyldig  og  bæstisk  sidder  dette  Folk, 
som  har  beseiret  Europa,  og  griner  ad 
Dumheder,    som    i   København   Galleriet 

60  vilde  udhysse. Bang.Va.l67.  JVJens.H.164. 
bæve,  V.  ['bæ'va]  -ede.  vbs.  -else  (s.  d.) 
ell.    (sj.)    -ning    (Pont.LP.VI.169).    (ænyd. 
beve  (glda.  vbs.  bewelsæj,  fsv.  beva,  oldn. 
bifa,  ty.  beben;  jf.  bævre) 

1)  gøre  en  række  hastige  bevægelser;  ryste; 
skælve,    l.i)  (jf.  ty.  erdbeben,  jordskælv; 


III.    Rentrykt  »8/g  1920 


16 


243 


bæve 


Bæver 


244 


„siges  om  store  tine  som  røres.'^ Moth.Bl 38 ; 
nu  næsten  kun  bibl^  om  livløse  ting:  blive 
rystet  ell.  rokket  ved  stærke  stød  (jordskælv 
olgn.).  der  opgik  en  Røg  af  (Sinai  bjerg), 
og  hele  Bjerget  bævede  saaTe.2Mos.l9.18. 
Jorden  bævede  og  rystede. 2Sam.22. 8. 
*Thronen  bæver  under  Evigheders  Fader. 
Ew.(1914).1.163.  de  mere  overfladiske 
Bævninger,  der  bebuder  et  kommende 
Jordskælv.Ponf.iP.yJJ69.  jf.:  *Man  saae 
den  heele  Sael  af  Syllogismer  \ne\e.Holb. 
Paars.ol.  1.2)  ('CP,  især  poet.)  gøre  en  række 
smaa,  hastige  bevægelser;  være  i  en 
stadig,  svag  bevægelse;  skælve,  (især 
om  løv  olgn.,  der  bevæges  af  vinden).  *Lun- 
den  hæyer.Ew.(1914).I.143.  Luften  har 
en  fri  Fart  igiennem  alle  Vinduer  . .  saa 
at  den  puster  i  hver  en  Krog  . .  og  kom- 
mer de  fiærede  Fruentimmerhatte  til  at 
hseve.Tode.ST.II.13.  *Løvet,  som  skiælver 
og  bæver,  |  Saasnart  som  det  Vinden  he- 
Yæger.Oehl.SS.Sl.  *Magnetens  Tunge  bæ- 
ver, svæver  mellem  Syd  og  l^orå.Hauch. 
SD.I.10.  *Morgendug,  der  sagte  bæver  i 
den  lune  Vmd.smst.194.  en  Taare  bæver 
i  hendes  0ie.Kierk.II.48.  *Nu  svinger  han 
om  Skovens  Pynt,  |  hvor  Ax  for  Vinden 
hæYe.Rich.I.50.  jf. :  *Luunt  bæved  Vinden 
i  de  grønne  StTaae.Oehl.L.I.165.  (billedl.:) 
en  dejlig  Kvinde  eller  . .  andet,  som  bragte 
Hjærtets  Strenge  til  at  bæve  i  vemodige, 
længselsfulde  ToneT.Rist.EB.73.  |j  om  lyd 
(toner).  „Følg  mig,  følg  mig!"  lød  de  bæ- 
vende Toiier.HCAnd.V.203.  jf:  Navnet 
Camilla  bævede  paa  mine  hæher.Ing.EF. 
111.95.  *Savnet  bæver  paa  hans  Tunge, 
Heib.Poet.X.236.  ||  om  lysstraaler  olgn.: 
sitre.  *Maanens  Straaler  bæve  |  Paa  Søens 
lette\oveT.Sander.Earp.41.  *gjennem  Aab- 
ningen  en  Lysning  bæver  |  Af  Himlens 
Blaae.Winth.Haandt.?.  *Skyggens  Bæven 
paa  Blad.Schand.SD.61.  \\  (sj.)  om  flag- 
rende flugt  olgn.  *Lad  os  (o :  alferne)  bæve 
let  om  hende.HCAnd.X.392. 

2)  (næsten  kun  O  og  poet.)  især  om  per- 
soner: komme  ell.  være  i  (stærk,  indre)  be- 
vægelse; ryste;  skælve.  2.1)  (sj.)  om  rent 
legemlig  skælven.  *I  den  køle  Morgenluft 
hun  bæver,  |  Tynget  af  det  vaade  Klæde- 
hon.PalM. 11.70.  2.2)  om  skælven  p.  gr.  af 
(stærk)  sindsbevægelse,  især  frygt.  *Af  slige 
haarde  Ord  mit  Legeme  maae  bæve.ifoT&. 
Mel.1.6.  *Sielen  bæved,  |  Hiertet  zittred. 
Bagges.SV.8.  *(hun)  rødmer,  og  bæver,  | 
Og  zittrende  hæver  . .  |  Det  røde  Guld. 
Oehl.L.1.24.  Heib.Poet.IV.149.  (hendes) 
Knæe  hæyede.Hauch.1.268.  *Alles  Hjerter 
af  Beundring  hæ'veT.PalM.II.46.  (han)  bæ- 
vede af  Sindsbevægelse.  GoMsc^m.7F.i 95. 
jf. :  *al  Naturen  bæver,  |  Og  Herrens  Ræd- 
sel hviler  over  Jorden.Ew.(1914).I.129. 
(overf. :)  Sof okles's  Elektra  . .  bæver  af  Li- 
denskah.Brandes.XVIII.d8.  ||  m.  mer  ell. 
mindre  afbleget  bet.:  være  betaget  af 
(stærk)  frygt;  frygte.  Dit  kiække  Hierte 
aldrig  bæved  for  nogen  Uvens  Overmod. 


Tullin.(MO.).  *troer  du,  at  din  Emma  bæ- 
ver I  For  sig?  nei  kun  for  dig,  min  Ven  I 
Bagges.I.210.  *Du  (o:  gud)  bjerger  den 
bævende  D\ie.Ing.RSE.VIL167.  Holstein. 
D.^14.  II  i  (faste)  forb.  m.  ord  af  lign.  bet. 
(jf.  u.  Bævelse/  Qvinden  frygtede  og 
bævede,  da  hun  vidste,  hvad  hende  var 
skeei.Marc.5.33.  I  Tienere!  lyder  Eders 
Herrer  efter  Kiødet,  med  Frygt  og  Bæ- 

10  ven.Ephes.6.5.  Phil.2.12.  Frygt  og  Bæven. 
Kierk.  (bogtitel.  1843).  Angst  og  Bæven. 
IIauch.DV.ni.96.  \\  bæve  tilbage  (for),. 
{jf.  ty.  vor  etwas  zuriickbeben;  1.  br.)  træ- 
de skælvende  tilbage  (for);  vige  tilbage  (for 
noget)  af  frygt.  Leth.(1800).  hun  havde  et 
varmt  og  stort  Hjerte,  der  ikke  bævede 
tilbage  for  nogen  Opofrelse.Sc/iand.0.J.7. 
sa.IF.128. 
3)  S  trans.:  frembringe  under  skæl- 

20  ven  ell.  sitren.  *Guldharpens  rørte  Stræng 
din  Lovsang  hæver.Oehl.XX.88. 

O  Bævelste,  en,  f  et  (Helt.Poet.236). 
(glda.  bewelse;  vbs.  til  bæve)  1)  (nu  næppe 
br.)  til  bæve  l.i.  Moth.Bl38.  *den  Bævelse 
det  gav,  I  Da  Jorden  først  (o:  ved  jord- 
skælv) oplod  sin  Mund  som  bondløs  Grav. 
Brors.318.  2)  (nu  1.  br.)  til  bæve  2.2:  rysten, 
der  er  fremkaldt  af  frygt;  angst;  skræk. 
Syndere  i  Zion  ere  forskrækkede.  Bævelse 

30  haver  betaget  de  Vanhellige.^s.55.i4.  med 
hvad  indvortes  Bævelse  maa  han  ikke 
møde  for  de  Retskafnes  Øyene?Spectator. 
125.  (der)  overfaldt  mig  en  grufuld  Bæ- 
yelse.Bagger.1.146.  han  var  bange  deroppe 
(o:  i  storstuen).  Han  gennemgS:  adskillig 
Bævelse,  inden  han  faldt  i  Søvn.JFJens. 
HF.82.  II  især  i  (faste)  forb.  m.  ord  af  lign. 
bet.  da  kom  Frygt  og  Bævelse  paa  mig. 
Job.4.14.     Holb.MTkr.142.    Balle.Bib.1.106. 

40  Med  Frygt  og  Bævelse  gik  jeg  nu  ned  til 
Augusta. (??/Z6.J. 90.  Kierk.IV.280.  jf.  (sj.): 
*Sligt  B eveise  og  Frygt  i  mangen  Siæl  ind- 
drev. ITei^.Poef.  .256.  sjældnere:  Angst  og 
Bævelse.JPJac.J.77  (jf.  Grundtv.SS.V. 
449).  Gru  og  Bæye\se.Ing.VS.III.18. 
Frygten  for  at  sætte  det  i  Værk  (indiog) 
ham  denne  Rædsel  og  Bævelse. Oehl. 
VS.28.  Hånd  kaste  sig  need  med  Ski  el- 
ven og  Befvelse  for  Hegesippi  fødder. 

50  Dumetius.III.42. 

Bæver,  en.  ['bæ-var]  béver.  Høysg. 
Anh.l9.  flt.  -e  ell.  f  d.  s.  (Holb.Berg.109). 
{ænyd.  bever  (vist  i  form  paavirket  af  mnt. 
beverj,  glda.  biæver,  æda.  (som  tilnavn) 
biauer  (ValdJord.85;  jf.  stednavnet  Bjever- 
skov,  æda.  byaverscog.  Lunde  Domkapitels 
Gavebøger. (1884I89).71),  oldn.  bjorr,  eng. 
beaver,  ty.  biber,  lat.  fiber,  jf.  sanskr. 
babhru-,    brun,    ogs.:  stor   ichneumon;  vist 

60  besl.  m.  Bjørn,  brun)  1)  pattedyr  af  gna- 
vernes, orden,  Castor  L.  Holb.MFbl.114. 
EPont.Atlas.I.610.  *Er  det  kun  Drift  hos 
Bæveren,  at  bygge  |  Sig  Hytte  ?  Oehl.XII. 
23.  Hauch.II.313.  vi  see  Bæveren  bygge 
sig  Huse  i  Vandet  og  anlægge  kunstige 
Dæmninger  for  at  sikkre  dem.Drejer.(Da 


245 


BsBTer- 


Bævrernst 


246 


Folkekal.1841.141).  inde  mellem  de  sam- 
menhobede Træer  byggede  hele  Flokke 
af  Bævere  Byer.JVJens.Br.83.  2)  (især 
fagl.)  skind  ell.  pelsværk  af  bæver  (1); 
bæverskind,   en  muffe  af  bæver  j 

Bæver-,  i  ssgr.;  især  af  Bæver  1  ['bæ'- 
var-];  sjældnere,  udtalt  ['bæu'r-],  d.  s.  s. 
Bævre-,  se  Bæver-asp,  -esk,  -naal.  -aisp, 
en.  se  Bævreasp.  -esk,  en.  se  Bævreesk. 
-esp,  en.  se  Bævreasp.  -jgejl,  en.  (ogs.  lo 
•gél).  (ænyd.  beffuergel;  efter  mnt.  bever- 
ge(i)l,  ty.  bibergeil;  -gejl  af  mnt.  ty.  geile, 
testikel,  jf.  gejl)  stærkt  lugtende  stof  (casto- 
reum),  der  findes  hos  bæveren  i  særlige  punge 
ml.  kønsorganerne  og  endetarmen;  ogs.  be- 
tegnelse for  disse  punge  m.  deres  indhold. 
B  æ  V  e  r  g  e  j  1 :  Moth.BSl  7.  BMøll.DyLJ.1 61 . 
VareL.^137.  man  kom  Dyvelsdræk,  Bæver- 
gejl  og  Svineto  (Svinehaar)  i  en  Gryde 
.  .  og  over  denne  Gryde  skulde  .  .  den  20 
syge  sætte  sig  med  den  nøgne  Bag.Aarb 
Frborg.1918.106.  Bæv  er  gel:  Bævergæl 
.  .  Bruges  indvortes  for  Modersyge,  og 
udvortes  for  Øresnsen.Apot.(1791).33.  Wer- 
fel.Fiskerb.20.  Brehm.DLJ.304.  -bale,  en. 
1)  halen  af  en  bæver.  2)  (overf.;  fagl.)  be- 
tegnelse for  en  slags  smalle  teglsten.  Sal.^IV. 
391.  -hat,  en.  (nu  sj.)  hat  af  bæverens 
uld;  kastorhat.  Moth.BSl 7.  MO.  -hytte,  en. 
MO.  BMøll.DyL.I.162.  -naal,  en.  se  Bæv-  30 
renaal.  -elie,  en.  tinktur  af  bævergejl  (tinc- 
tura  castorei).  VortHj.III4.30.  -rotte,  en. 
(zool.)  navn  paa  to  gnaveratier:  sydameri- 
kansk bæverrotte,  Myopotamus  coypu  (Bøv 
P.III.62),  og  kanadisk  bæverrotte,  bisam- 
rotte, Fiber  zibethicus  (SaUIV.391 ).  -skind, 
et.  V80.  VareL.(1807).L176.  en  blaa  Kappe, 
fodret  med  Bæverskmå.Hauch.V.220.  jf: 
(hun)  satte  sin  lille  Bæverskindshue 
paa  Hovedet.  Vollquartz.P.118.  -stok,  en.  40 
(fagl.)  afgnavet  trægren,  som  ofte  findes  i 
tørvemoser,  og  som  stammer  fra  bæverens 
boliger.  BMøll.DyLJ.161.  Frem.DN.363. 

Bævr,  subst.  [bæuV]  fit.  d.  s.  {vbs.  til 
bævre;  1.  br.  i  rigsspr.)  1)  som  vbs.  til  bævre: 
rystende,  sitrende  bevægelse.  De  lem- 
læstedes Støn  (0:  ved  at  flyttes)  følte  de 
kun  .  .  som  smaa  sitrende  Bævr  i  deres 
egne  Hænder  og  Arme.AKohl.MP.III.385. 
II  ogs.  om  kulderystninger.  Feilb.  (u.  bæv-  50 
ver^.  jf.  Esp. 44.  2)  (dial.)  gelé  (ved  fisk 
olgn.).    Feilb.  (u.  bævverj. 

bævre,  v.  ['bæurs]  -ede.  vbs.  (1.  br.)  -ing 
(Eidde.B.309),  jf  Bævr.  {ænyd.  beffre,  bif- 
fre,  no.  bivra,  tv.  bebern;  sideform  til  bæve, 
jf.  blade,  bladfre  osv.  \\  egl.:  være  i  stadig 
bævende  bevægelse,  smaabæve  (jf.  VSO.  Leth. 
(1800));  nu  især  dial.  ell.  spøg.  for  bæve, 
især  i  bet.  I.2  og  2.i) 

1)  d.  s.  s.  bæve  1.  I.1)  (sj.)  d.  s.  s.  bæve  60 
1.1.  *Fjeldbunden  under  dig  (o:  Norge) 
hævreå.Ploug.IL20.  1.2)  d.  s.  s.  bæve  1.2. 
*Hist  paa  Vandet  bævrer  Maanens  Skin. 
Lundbye.R.60.  *Bævrer  Flammen  end  og 
blegner,  |  Blusser  op  den  atter  prud.  Grundtv. 
PS.V.52.     'Om  Munden  ham   bævre   de 


Muskler  iine.Ing.DM.63.  (papiret)  dalede 
med  langsom  Bævr en.Goldschm.VIIL113. 
*Dværg- Aspen  bævrer  ved  flammedøbt 
Vand  . .  I  mens  det  lyner. Aakj.RS.2 8.  den 
tunge  Luft  .  .  bævrede  af  tiede. Skjoldb. 
SM.7.  II  især  om  fede  ell.  geléagtige  ting 
(hvor  bæve  ikke  er  brugeligt).  Kiødet  er 
saa  fedt,  at  det  bævrer.  750.  rigtig  bæv- 
rende fedt  Flæsk.Schand.TF.IL45.  CMøll. 
PF.162  (se  u.  Bærmevogn;.  VVed.B:.ll. 
II  (mods.  bæve,  m.  nedsættende  bet.)  om  lyd, 
især  om  stemme,  der  er  bevæget  af  rørelse. 
Moth.B138.  (han)  sang  kønt  —  med  lidt 
for  megen  Bævren  i  Stemmen.AndNx.M. 
173.  to  bævrende  forliebte  Rørfløjter. 
EmilRasm.S.24.  jf. :  Jeg  havde  sunget  saa 
mange  bævrende  Sange  (0:  sange  f tilde  af 
rørelse ).Schand.F. 498  samt:  Der  ødsles  i 
Filmen  med  Sukker  og  Syltetøj  for  at 
frembringe  en  bævrende  Følsomhed. Z7 
Gad.Filmen.(1919).14.  \\  (sj.)  om  hurtige  be- 
vægelser af  mange  smaadyr.  de  sorte  My- 
rer vimse  og  bævre  sammen  fra  alle  Si- 
der. GoMsc/jw.  7.^3^. 

2)  d.  8.  s.  bæve  2.  2.1)  d.  s.  s.  bæve  2.1. 
mine  Lemmer  de  bævrede  af  'Kniå.e.Etlar. 
GH.II.53.  han  ser  mere  sølle  ud;  han 
staar  jo  ligefrem  og  bævrer  af  Kuld'.Pom^. 
K.23.  Feilb.  jf.:  *(jeg  sommerfuglen)  hæf- 
ter paa  Papirets  Flade,  |  hvor  bævren- 
de af  Liv  endnu  den  siååer. Ploug.  1. 17 6. 
t  den  bevrende  syge  (0:  epilepsi).  Moth.B 
138.  sml.Esp.44.  2.2)  d.  s.  s.  bæve  2.2;  om 
skælven  p.  gr.  af  sindsbevægelse.  Moth.B138. 
*hver  Nerve  bævrer  af  \el\yst.MCBruun. 
PF.I.138.  Mine  Ben  bævrer  under  mig. 
PontF. 1.261.  II  om  skælven  p.  gr.  af  frygt. 
•Der  bebrer  hvert  Hierte,  der  ryster  hvert 
Lem.Sort.HS.El^.  de  vilde  allesammen 
ryste  og  bævre,  hvis  de  , .  skulde  prøve 
det,  vi  har  staaet  for.Etlar.SB.395.  (rov- 
dyrets) Tænder  slide  i  det  bævrende  Bytte. 
JPJacJ.176.     VilhAnd.AOJ.178. 

Bævre-,  i  ssgr.,  af  bævre  I.2;  jf.  Bæ- 
ver-, -alge,  en.  (bot.,  foræld.)  alge  af 
gruppen  Oscillatorineæ.  Drejer.  Bot  Term. 
246.  -asp,  en.  (ogs.  -esp.  JTusch.181.328. 
CVaupell^.66.  —  nu  især  dial.:  Bæverasp. 
JTusch.181.  Goldschm.VIII.207.  Feilb. 
-esp:  JTusch.181.  Hauch.MfB.131.  Feilb. 
IV. 85).  2(  asp,  Populus  tremula  L.  JTusch. 
181.  Kaalund.SD.39.  Bævreaspen  rystede 
sine  Blade  som  af  et  indre  Gys.Tolderl.H. 
123.  Lange. Flora. 264.  -esk,  en.  (ogs. 
Bæveresk;.  {ænyd.  biffueræsk;  nu  kun  dial.) 
S(  d.s.s.  -asp.  JTusch.181.  Feilb.  -esp, 
en.  se  -asp.  -græs,  et.  ^  hjertegræs, 
Briza  media  L.  JTusch.41.291.  Lange. 
Flora.83.  -naal,  en.  (nu  1.  br.  Bævernaal. 
vAph.(1759).  Winth.VI.45.  Bist.S.72).  naal 
m.  lang,  elastisk  stilk,  besat  m.  sten,  glas- 
perler olgn.  (jf.  -smykke;.  Her  er  en  Bævre- 
naal  til  at  sætte  i  Haaret.  Den  koster  5 
Øre.  Svedstrup.  De  Danskes  Vej.  (1902).  349. 
-poppel,  en.  2f  (L  br.)  d.  s.  s.  -asp.  CVau- 
pell.S.49.     -rust,    en.   S(    rustsvamp,   hvis 


16« 


247 


B  æ  vr  esmy  kke 


bede 


248 


i' 


sporer  er  samlede  i  store  gule,  geléagtige  mas- 
ser, Gymnosporangium  Sabinæ  Dicks.  Bostr. 
Flora.II.SO.  Warm.SystB.112.  -smyk- 
ke, et.  (1.  hr.)  smykke  anbragt  paa  en  elastisk 
stilk  (jf.  -naalj.  Becke.SD.161.  -svamp, 
en.  2(  navn  paa  en  svampefamilie  (Tremelli- 
nacece)  m.  geléagtig  bævrende  frugtlegemer. 
Bostr. Flor  a.II. 56.    Warm.SystB.lis. 

bar,  interj.,  se  bøh. 

bad,  præt.  af  byde. 

Bøddel,  en.  [ibø3'(8)l]  flt.  bødler,  (glda. 
bødel;  fra  mnt.  bod(d)el,  jf.  ty.  biittel, 
oeng.  bydel,  bud,  retsbetjent  (eng.  beadle j; 
besl.  m.  Bud,  byde;  grundbet.:  (rets)bud, 
f.  glda. :  byssæns  both  (o :  bysvend)  ællær 
ødæl  (UnivBl.I.156);  sml.  Pedel)  1)  (især 
foræld.)  person,  hvis  bestilling  det  er  at  af- 
live forbrydere  ell.  underkaste  dem  tortur; 
skarpretter;  mestermand.  Misdædere 
(skal)  i  Bødelens  Haand  antvordis.DL.jf — 
24 — 55.  I  maa  hænge  ham  selv.  Jeg  er 
ingen  Bøåel.Holb.Pem.III.7.  *dø,  min  Sønl 
I  Saa  sparer  du  derved  de  danske  Bødler 
I  Uleiligheden,  at  henrette  åig.Oehl.DM. 
108.  (hans  herre)  overantvordede  ham  til 
Bødlerne  (Chr.  VI:  dem,  som  pinej,  indtil 
han  betalte  alt  det,  han  var  ham  skyldig. 
Matth.18.34.  Han  var,  som  Raffael  kaldte 
ham,  ensom  som  Bøddelen./jCan^'e.f^ra«- 
des.XIV.473).  Omtrent  samtidig  med  Ene- 
vældens Indførelse  i  Danmark  1660  op- 
hørte den  gamle,  hjemlige  Bøddels  Saga; 
hans  Person  afløstes  af  en  faglært,  tysk- 
født Sk3irpvetter.HMatthiess.BG:122.  jf.: 
(Christus)  antvorder  mig  Helvedis  Bødel 
i  Vold  at  pinis  2&vmå.Q\ig.DL.Vidneed.  2) 
overf.  2.1)  (især  CPj  brutal  og  haardhæn- 
det  person;  grum  plageaand;  tyran, 
(han)  var  vederstyggelig,  som  sit  Fædrene- 
lands og  sine  Borgeres  Bøddel.^ MaA:fc.5.8. 
Din  Bøddel  og  din  Sk.ielmlKom(Trønneg.I. 
277.  *Hvi  fordre  I  (o:  proletarerne)  ikke 
med  tusinde  Stemmer  |  Af  Guldkalven, 
som  vore  Bødler  dyrke,  |  Et  saftigt  Stykke. 
Drachm.D.36.  Bosendal.D.II.65.  han  er 
en  bøddel  mod  sine  heste  |  Feilb.  2.2) 
^  (foræld.;  i  lanter  ell.  bøddelspil)  den  spil- 
ler, der  sætter  en  frivillig  bet  og  derved  tvin- 
ger de  medspillende  til  ikke  at  passe.  Moth. 
B518.  VSO.  Boddel-,  i  ssgr.,  især  til 
Bøddel  1.  -karl,  en.  (foræld.;  sj.)  d.s.s. 
-knægt.  Drachm.UB.114.  -karre,  en. 
(foræld.)  karre,  hvorpaa  en  forbryder  brin- 
ges til  retterstedet.  Ing.P0.II.22.  f  -kna- 
be,  en.  d.  s.  s.  -knægt,  (overf.:)  *Alder- 
dom  I  Den  haarde  Bøddel-Knabe.Seewfe.I. 
308.  -knæst,  en.  (foræld.)  bødlens  med- 
hjælper (jf.  -karl,  -knabe,  -svend  j.  Helt. 
Poet.180.  Han  blev  . .  hængt,  parteret,  og 
hans  Adelsmærke  sønderbrudt  af  en  rød 
Bøddelknegt  paa  et  sort  Skafot.JSer^^s.PP. 
236.  HMatthiess.Ba.21.  (uegl.:)  Brors.129. 
Det  er  et  tungt  Kald  .  .  at  maatte  være 
en  saadan  Blodhund  og  Bøddelknegt  mod 
en  stakkels  Fange.Ing.KE.I.17.  -mærke, 
et.  (foræld.)  mærke,  der  indbrændtes  paa  en 


dødsdømt  forbryder,  der  fik  sin  straf  efter- 
givet mod  at  blive  bøddel.  (Kalk.1.325).  B. 
Matthiess.BG.63.  f  -pas,  et.  vistnok  om- 
skrivning for  brændemærke  og  kagstrygning. 
(OrdbS.).  *Han  (o:  Plato)  vilde  (den  hyk- 
lerske  poet)  forbande,  |  Og  med  et  Bødel- 
Pas  forviise  sine  LB.nde.  FrRorn.PM.34. 
-penge,  pi.  (foræld.)  betaling  ell.  afgift 
til  en  bøddel.    Baden.JurO.1.86.  jf.  HMat- 

iothiess.BG.30ff.  (overf.:)  *Vi  skylde  Kong 
Frode  Bøddelpenge,  |  Fordi  han  lod  os 
vor  Fader  hænge.Oehl.HF.83.  f  -skab, 
et.  til  Bøddel  2.i;  brutal  optræden,  en 
Skole -Tyran  (kan)  ikke  .  .  forsvare  sit 
Bødelskab  med  de  Ord:  Ris  og  Straf  giver 
Yusåom.Eilsch.Brev.21.  -spil,  et.  (fiZ  Bød- 
del 2.2;  jf.  bødle  2;  foræld.)  ^  et  kortspil; 
lanter.  VSO.  de  mindre  Fornemme  støi- 
ede  og  trumfede  i  Bordpladen  ved  Lan- 

20  ter  eller  BøååelspiWet.ÉlochSuhr.ÆS.II. 
211.  -sted,  et,  (foræld.)  en.  (sj.)  retter- 
sted. JPJac.1.82.  t  -straf,  en.  henret- 
telse. Moth.B518.  VSO.  -svend,  en.  (for- 
æld.) d.  s.  s.  -knægt.  (Ealk.L325.V.162).  MO. 
G)  -sværd,  et.  Moth.B518.  Mall.(Bahb.LB. 
11.40).  *Menneskeligheden  vaander  sig, 
I  Fordi  den  ei  har  bedre  . .  Bøddelsværd; 
thi  ene  det  |  Formaaer  at  holde  Morder- 
kniv  i  Skeåen.Oehl.XII.ll.    Ing.VS.II.53. 

30  Brandes.XIII.381.  -tegn,  et.  [2.2]  (foræld.) 
^  kridtmærke  paa  bordet  til  tegn  paa,  at 
ingen  af  spillerne  i  bøddelspil  maa  passe, 
førend  omgangen  er  ude.  VSO.  O  -okse, 
en.  *Du  skiælver  ikke  for  en  Bøddeløxe. 
Oehl.D.120.    Ing.EM.1.54.    Schand.SD.102. 

I.  Bede,  en.  ['bø'Qa]  flt.  -r.  (dannet  i 
17.  aarh.,  til  dels  under  indflydelse  af  H. 
bøde,  som  ent.  til  ænyd.  bøder,  æda.  bøtær, 
oldn.  boetr,   flt.  af  II.  Bod  (s.  d.);   endnu 

40  vAph.(  1759)  anfører  ordet  som  pi.  (Bøder); 
især  jur.)  idømt  erstatning  i  penge;  penge- 
straf; mulkt  (jf.  II.  Bod  2).  Vil  nogen 
ej  •  •  legge  ud  den  Bøde,  som  vedtagen 
eT.DL.3 — 13 — 39.  at  betale  Leiermaals 
'Bøåer.Stampe.1.190.  enhver  Voldsgierning 
. .  kunde  afsones  ved  Bøder  til  den  Kræn- 
]!ieåe.Molb.DH.I.186.  han  blev  herefter 
idømt  en  Bøde  paa  30  Kx.BerlTid.^l8l904. 
Aft.3.sp.2.   lægge  i  en  bøde,  (sj.)  idøm- 

50  me  en  bøde.  hver  Styresmand  lagde  han  i 
en  Bøde  af  40  Mark  Sølv.JOlr.SD.III.67. 

II.  bede,  v.  ['bø'åa]  præt.  -ede  ell.  -te 
['bø'tZa]  part.  -et  ell.  -t  [hø-d]  (formerne  -te 
og  -t  nu  især  dial.;  VSO.  har  kun  disse 
former),  vbs.  (især  i  bet.  l.ij  -ning  (Grundtv. 
Saxo.1.254.  Børd.KK.21.  AndNx.PE.II. 
73);  jf.  II.  Bod,  Bøde.  {æda.  bøtæ,  oldn. 
bæta,  ty.  blissen,  got.  botjan,  oeng.  betan; 
afl.  af  II.  Bod) 

60  1)  bringe  noget  mangelfuldt  i  en  bedre  til- 
stand. 1.1)  ('G)  og  dial.  ell.  fisk.)  gøre  helt 
ell.  udbedre,  hvad  der  har  faaet  rift,  brud, 
hul  osv.;  istandsætte;  reparere;  lappe; 
stoppe  (især  om  fiskergarn,  sejl,  beklæd- 
ningsgenstande olgn.);  dels  m.  tingen,  dels 
m.  riften  osv.  som  obj.   gamle  sønderrevne 


249 


bede 


bede 


250 


og  bødede  (Chr.VI:  bødtej  Læderflasker. 
Jos.9.4.  de  bødte  (1907:  (var)  i  Færd 
med  at  bødej  deres  Gain.Matth.4^21.  *Mand 
bøder  de  Bragge  (o:  revner,  brud),  mand 
heeler  deBrudd  ("o;  i  skibene). Sori.ÉS.Dév. 
et  stykke  Seyldug,  som  man  . .  brugte  til 
at  bøde  Seyl  m.eå.Robinson.1.88.  (det  var) 
hans  første  Sorg  (o:  omsorg)  at  faae  de 
Skibe  bødt,  han  havde  hividt  G rundtv. S aæo. 
111.191.  *Lad  mig,  Søde!  ]  Beholde  Smyk- 
ket end;  |  En  Guldsmed  skal  det  bøde. 
Winth.HF.307.  Fiskeriredsk.(18?2).26.  (hun) 
eftersaae  (deres)  Klæder,  bødede  deres  Lin- 
neå.Font.F.1.23.  Et  Hul  paa  hans  ene 
Træsko  var  bødet  med  en  Lap  af  et  gam- 
melt Støvleskaft.Skjoldb.SM.14.  (en)  Seng 
med  umalede  Fjæle  og  bødte  Vaar. Grav/!. 
Øen.62.  Feilb.  Thorsen.106.  Esp.420.  bil- 
ledl.:  *Jeg  byder  dig  (o:  den  bortførte  fæ- 
stemø) Guldkrone,  |  Jeg  selv  er  kongefødt, 

I  Ej  brast  det  Baand  i  Verden,  |  Som  jo 
med  Guld  er  høåt.Grundtv.PS.VIL2?4. 
ordspr.:  man  kunde  meget  nyt  øde,  vilde 
man  ej  det  gamle  høde.Mau.900.  jf.  Feilb. 
Ilbøde  paa  (noget),  udbedre  (især:  delvis). 
De  sidde  omkring  et  Fiskergarn,  som  de 
bøde  paa.Ew.V.89.  en  Møller  kjøbte  (te- 
aterdekorationerne) og  bødede  dermed  paa 
sine  Veirmøllevinger.B^(Ll«d.IJ.56.  Gold- 
schm.VII.273.  billedl.  (jf.  bet.  i.i):  Den 
samme  Saxo  har  bødet  meget  paa  det  La- 
tinske Sprog  med  Danske  OYå.Holb.Er.1.4. 

II  bøde  om  en,  (nu  1.  br.)  holde  ens  tøj  i 
stand  med  stopning  og  lapning.  Ingen  .  . 
kimde  enten  sy  e  eller  bøde  om  dfem.  Grundtv. 
SaxoJ.219.  II  (1.  br.;jf.  udbøde;  bøde  'ud, 
bøde.  det  (blev)  ham  en  Pligt  . .  at  bøde 
Avisredskaberne  \xå.KMich.EE.20.  ||  f 
bøde  (en  klud)  paa  noget,  sætte  paa  til 
udbedring,  ingen  bøder  en  klud  af  nyt 
klæde  paa  et  gammelt  klædebon  (1819: 
bøder  et  gammelt  Klædebon  med  en  Klud 
af njt'K\3iåQ).Marc.2.21(Chr.VI).  Grundtv. 
FS .1.282.  II  (sj.,  især  poet.)  om  saar  olgn.: 
pleje;  læge.  *han  søgte  sig  Fristed,  | 
bøded  sine  Vunder  |  det  bedste,  han  or- 
'keå.Drachm.YS.76.  (overf.:)  Uvenskabet 
. .  fik  hun  vel  ikke  Held  til  at  høåe.Rørd. 
KK.19.  II  (sdjy.)  bøde  paa  ilden,  i  ovnen 
olgn.  Feilb.  jf.  Fyrbøder.  1.2)  (abstr.)  m. 
h.  t.  skade,  tab,  mangel  olgn.:  afhjælpe; 
raade  bod  paa;  ogs.:  opveje.  *Jeg  læn- 
ges at  bøde  min  (SalmHus.482.9:  at  trø- 
stes for^  Sorrig  og  Nød  |  I  Abrahams 
Skiød.  Kingo. 255.  *0g  var  hans  Arm  ei 
stærk  og  vild,  |  Det  bøded,  han  var 
myg  og  sm\å.Winth.V.102.  *dit  (o:  linie- 
skibets) Savn  saa  fort  vi  bøde  kan,  |  men 
aldrig  din  Skæbne  ioT\mde.Ploug.I.240. 
*De  giver  Råd,  De  hersker,  |  bøder  Dum- 
hed, stUler  Trætte.Rørd.GD.31.  ||  i  talespr. 
kun  i  forb.  bøde  paa  noget,  (især:  delvis) 
raade  bod  paa;  hjælpe  paa.  JSneed.1.34. 
*(han)  søgte  ved  Flid  at  bøde  paa  Mang- 
len I  Af  høi  'Fødsé[.Bagges.SkR.7 .  *For- 
barm  dig  over  Støvets  Kaar!  |  Viis,  du 


paa  alt  kan  hødelGrundtv.SS.III.317.  Thor- 
dis's Kløgt  og  Lykke  bødede  paa  den 
Vanskjæbne,  der  tidligere  fulgte  ham. 
Hauch.V.45.  *Paa  Tidens  Korthed  skal 
Bedrifter  bøde,  |  Der  skaffe  Tidens  Søn 
et  evigt  Navn.PaZM.7J.i85.  *det  kneb 
med  Arithmetik,  |  og  du  (o:  moderen) 
inaatte  bøde  paa  Modet.Schand.SD.19.  om 
ting  osv.  afultge  godhed:  det  ene  maa  bøde 

10  paa  det  andet  (o:  opveje  det  andets  mang- 
ler) i  VSO.  Feilb.  jf.  (sj.):  (en  sum,  hvis 
rente)  kun  bøder  paa  (o:  dækker)  en  ube- 
tydelig Deel  af  de  . .  nødvendige  Omkost- 
nmger.FrSneed.1.557.  *En  Harpe  maa 
gielde  for  rislende  Bæk,  |  Og  Viinf lasken 
bøder  paa  (o:  træder  i  stedd,  for)  Bærret 
i  Yi2iik.0ehl.L.I.231. 

2)  om  følgerne  af  (straf  for)  en  forbry- 
delse, forseelse,  ubetænksomhed  olgn.  2.1)  ('O 

20  dl.  jur.)  dels  (jf.  bet.  i)  m.  skaden  som  obj.: 
yde  vederlag  for;  give  bod  (bøde)  for. 
Hvo  som  forsetligen  dræber  anden  Mands 
Qvæg,  eUer  Bæster,  bøde  Skaden  og  trende 
fyrretyve  Lod  Sø\v.DL.6—20—2.  dels  m. 
forseelsen  som  obj.  (jf.  2.2):  sone.  *Bødt  er 
Brøden,  død  er  Døden,  |  Død  er  Døden  i 
Faradis.Grundtv.SS.ni.221.  dels  intr.,  i 
udtr.  sorn  bøde  (for  noget)  med  noget, 
lide  en  vis  straf  (penge-,  legemsstraf) ;  især: 

30  udrede  bøder  (jf.  bet.  2.z).  Haver  mand 
ikke  Formue  at  bøde  med,  da  straffis  paa 
Kroppen.J)i.i — 24—11.  hvad  en  bedriver 
i  Druckenskab,  skal  hånd  bøde  for,  naar 
hånd  blir  ?iidruQ.Holb.Jep.IY.6.  'For  hans 
Forbrydelse  vi  alt  for  grusomt  bøde,  I 
Om  han  ei  hielpes  'ka.n.Wess.137 .  at  bøde 
med  livet  (ell.,  nu  sj.:  kroppen^  for  en 
forbrydelse.  YSO.  D&H.  jf.:  *Jeg  (o: 
Aristophanes)  vUde  bøde  for  ham  (o:  den 

40  dødsdømte  Sokrates)  \  Med  Fenge.0ehl.X.217. 
Il  (sj.)  m.  boden  som  subj.:  tjene  som  fyl- 
destgørende bod  for.  Gjaldt  det  et  Slags- 
maal  i  en  Bondes  Hus  —  da  bøded  vel 
Gods  og  Gaver  den  BTæhte.Drachm.HV. 
71.  2.2)  (uegl.)  bøde  ell.  nu  næsten  kun 
bøde  for  (en  handling),  lide  en  vis  straf 
for  ell.  finde  sig  i  visse  ubehagelige  følger 
af  en  urigtig  ell.  uforsigtig  handling,  en  op- 
naaet   (tilsyneladende)    fordel    olgn.    (især: 

50  imod  naturens  orden,  skæbnens  bestemmelse 
osv.);  undgælde  for;  sone  (jf.  afbøde  1). 
*Jeg  bøde  vil  med  Graad,  det  jeg  har  før 
hedreYed.PoulPed.DP.12.  (de)  har  maattet 
bøde  denne  Fornøielse  med  Livet.Biehl. 
Cerv.LF.1.56.  *Hvis  du  har  syndet,  har 
du  bødet  for  det.OeRiV^D.4^2^.  *Hver  Gjæst 
blev  hed  af  Mjød  og  Vin,  |  Det  bøded 
mangen  Ridder  im.Grundtv.P8.III. 197, 
Du  har  feilet  . .  men  haardt  har  du  ogsaa 

fjQ\iødGt.Gylb.Novel.II.20.  *Det  bødes  derfor 
i  lange  Aar,  |  Som  kun  var  en  stakket 
G\z&de.JPJac.I.359.  *Walther  v.  d.  Vogel- 
weide  |  bøded,  med  sig  selv  i  Fejde,  | 
for  sin  dyre  Sangergave.i)racAm.J2JÉ.66. 
*Jeg  beded  mit  Vildt  —  den  barnlige  Viv^ 
I  hun  var  mig  til  Vilje  —  det  bøder  mit 


251 


Badedom 


bedle 


252 


Liv.sa.M.26.  hvad  gavner  det  et  Menne- 
ske, om  han  vinder  den  hele  Verden, 
men  maa  bøde  med  (1819:  tager  Skade 
paa;  sin  Siæl?MaUh.l6.26(1907).  som  (spøg.) 
tritsel:  det  skal  du  komme  til  at  bøde  for  I 
ogs. :  lide  for  en  andens  skyld,  paa  en  andens 
vegne :  S&B.  den  uskyldige  maa  ofte  bøde 
for  den  skyldige  j  2.3)  m.  boden  som  obj.: 
give  som  erstatning  ell.  vederlag.  Hvo 
som  dræber  anden  .  .  bøde  Liv  for  Liv. 
DL.6—6—1.  Wess.137.  *Han  bøded  Livet 
for  sin  frække  Skuen.jBø(ii.9i.  ||  i  talespr. 
nu  kun  om  penge,  der  betales  som  straf  efter 
lovmæssig  ell.  vedtagen  bestemmelse,  han 
(havde)  eengang  . .  bødet  4  Rdlr.  for  sin 
'Miunå.Holb.MTkr.430.  han  maatte  bøde 
100  kroner  til  det  offentlige  \  han  kan 
næppe  undgaa   at  komme  til  at  bøde  j 

3)  (især  ^)  afværge;  afparere;  af- 
bøde (2).  *Troens  Skjold,  der  bøder 
Tvivlens  St\k.PalM.V.214.  \\  især  uden  obj.: 
afværge  hug,  stik  ell.  slag.  Moth.B519. 
*Med  Sværdet  jeg  hødte,  |  Med  Skjoldet 
jeg  høåte.Grundtv.PS.V.236.  *Jeg  bøded 
med  Skjolderanden./w^'.JSiS'Æ.'F'J.^^^.  ogs. 
bøde  af  (jf.  afbøde^;  en  Fægtemester, 
som  forstod  sin  Kunst,  enten  det  saa  kom 
an  paa  at  hugge  til,  eller  bøde  at  Grundtv. 
Saxo. 1. 17.  II  især  i  udtr.  bøde  (af)  for  (no- 
get). 1.  beskytte  mod  slag,  hug  osv.  Høysg. 
S.83.  Hiartvar  bøder  for  hende  med  sit 
SMo\å.Ew.III.210.  Valdemar  .  .  svøbde 
sin  Haand  i  sin  Kappe,  bødede  dermed 
af  for  Hovedet  mod  de  krydsende  Sværd. 
Grundtv. Saxo. III. 187.  Halvtumlende  greb 
han  en  Stol  og  bødede  af  for  sig.Drachm. 
STL.178.  Gjel.M.465.  (overf.:)  han  be- 
tiener  sig  af  den  Lærdom,  som  af  et  Skiold, 
for  at  bøde  for  sig.Holb.Ep.I.199.  2.  hin- 
dre (et  slag  olgn.)  i  at  faa  sin  virkning. 
*for  slige  Hug  forstaaer  jeg  læt  at  bøde. 
NordBrun.ET.54.  *Men  Danerkongen  bø- 
ded for  Hugget  med  sit  Skiolå.OehLIIE. 
121.  jf.  FeiW.  (overf.:)  *(den  rige)  kan 
bøde  af  I  For  meget  Ondt.Storm.(Bahb. 
LB.1.603). 

4)  (dial.)  gilde  (et  hundyr)  (jf.  1.  Bede, 
X.  bede;.  At  bøde  en  So,  en  Qvie.FSO. 
S&B.  især  i  forb.  bøde  ud.   Levin.   Feilb. 

Bede -dom,  en.  [I]  (jur.)  LovNr.53 
''y8l909.§976.  O  -domme,  v.  [I]  (ny- 
dann.;  sj.;  jf.  -fælde)  idømme  en  bøde. 
han  tillod  (kirken)  at  bødedømme  dem, 
der  blev  overbeviste  om  kirkebrøde.-H"OZr. 
KP. 1.217.  -forelæg:,  et.  [I]  (jur.)  en 
ved  retsplejeloven  1916  (§  931)  indført  af- 
gørelsesmaade  i  politisager,  bestaaende  i,  at 
politimesteren  lader  anklageskriftet  forkynde 
for  den  sigtede  m.  paategning  om,  at  er- 
læggelse af  en  bøde  kan  træde  i  st.  f.  dom. 
O  -fælde,  v.  [I]  vbs.  -else  (Bosenb.III.358). 
(nydann.;  sj.)  d.  s.  s.  -dømme.  Det  er  .  . 
ikke  muligt  at  tælle  Skoledage  op  og 
bødefælde  („mulktere")  Forældrene  for 
hver  Dag,  der  er  ioTSømtDa.Ugebl.*/i2l874. 
2.sp.3.    -færdig,  adj.  [n.l.i]  (nu  næppe 


br.)  som  trænger  til  at  bødes;  forslidt.  At 
gaae  i  en  gammel  og  bødefærdig  Eaol. 
VSO.  -fæstning,  en.  [I]  (sj.)  fastsæt- 
telse af  bøde(r).  ADJørg.II.156.  -horn, 
et.  [II.2.1]  (foræld.)  den,  som  forsømte 
Messen,  skulde  . .  tømme  et  stort  Horn 
med  Mjød,  som  kaldtes  BøåehornetHauch. 
11.294.  -kind,  en.  [n.l.i]  (nu  især  dial.) 
lap.  VSO.  Thyreg.UdvFort.L271.  Der  blev 

10  .  .  større  og  større  Bødeklude  paa  hans 
Arheidstø\.Aakj.7B.179.  jf  Feilb.  Thorsen. 
129.  -kone,  en.  [H.l.i]  (nu  kun  dial.) 
kvinde,  hvis  virksomhed  det  er  at  istandsætte 
gamle  klæder.  VSO.  Feilb.  -kvinde, 
en.  [H.Li]  (nu  kun  dial.)  d.s.  Moth.B278. 
Antmels.FL.LI.10.  ZakNiels.FoPt.165.  Sjæll 
Bond.46.  -lap,  en.  [H.l.i]  (især  dial)  d.s. s. 
-klud.  VSO.  Feilb.  -maal,  subst.  (ænyd. 
d.s.  (æda.  botæmal^;  af  IL  Bod  (omdannet 

20  efter  flt.- formen);  jur.;  foræld.)  retssag,  der 
kan  afgøres  ved  bøde  (mods.  bodløs  maal^. 
Matzen.O.III.lO.  -maali^-sag,  en.  (jur., 
foræld.)  d.  s.  VSO.  -straf,  en.  [I]  Sal. 
111.1005. 
bodet,  part.,  se  II.  byde. 
Bodker,  en.  [^hø-(d)gBT]  hødker.Høysg. 
AG.50.  (i  Bødiker.  Holb.DHJ.754).  flt.  -e. 
{glda.  bødiker  (Skraaer.II.288);  fra  mnt. 
bodiker,  jf.  ty.  bottcher  og   slægtnavnene 

30  Bodecker,  Bødtcher;  afl.  af  mnt.  bodik, 
A;ar ;  j/".  Buddike)  haandværker,  der  laver 
tønder,  kar,  spande  olgn.  af  træstaver. 
DL.3—13—23.  *Nu  der  een  Bødker  boer, 
der  selger  tomme  Faåe.Holb.Paars.271. 
SøkrigsA.(1752).§324.  Hallager. 128.  *den 
Bødker  har  været  en  rigtig  Hund,  |  Thi 
han  maged,  at  Karret  blev  uden  Bund. 
Heib.Poet.X.259.  Drachm.DM.115.  Krak. 
1920.11.252.  t  talem.:  Hvem  véd  ikke  Per 

40  høkers  lykke,  først  bléf  hånd  borgmester, 
siden  skkrnager.Moth.B521.  Bodker- 
bænk,  en.  (bødk.)  skærebænk,  hvorpaa 
bødkeren  sidder  og  tildanner  sine  staver  m. 
kniv.    SaUIV.396     -gods,   et.    (især   ^) 

fenstande,  der  laves  af  bødkeren;  bødkerar- 
ejde.  SøkrigsA.(1752).§518.  OrdbS.  -hovl, 
en.  (bødk.)  stor  omvendt  rubank  (paa  to  ben); 
strygehøvl.  Scheller.MarO.  -klov,  subst. 
(fagl.;  nu  1.  br.)  koll.:  træ,  der  er  egnet  til 

50  at  kløve  staver  af.  ForstO.  -kniv,  en.  0 
d.  s.  s.  Baandkniv.  D&H.  -tommer,  et. 
(nu  næppe  br.)  træ  til  bødker  arbejde.  VSO. 
badkre,  v.  ['hø'(6)gr3]  -ede.  (afl.  af  Bød- 
ker (jf.  snedkre  olgn.);  1.  br.  i  rigsspr.) 
udføre  bødkerarbejde.  Moth.B521.  VSO. 
MO.  Feilb. 

badle,  v.  [ibøåla]  -ede.  (afl.  af  Bøddel 
(2))  1)  (især  dial.)  handle  som  en  bøddel 
(2.1);  handle  paa  en  brutal  og  grusom 

(^maade  (med  mennesker  ell.  dyr);  tumle 
hensynsløst  med.  med  saadanne  fangede 
Leguaner  bødles  der  modbydeligt.jBøvP. 
111.144.  ikke  sjældent  bødler  (bisontyrene) 
med  (køerne),  til  de  ligger  døde  paa  Plet- 
ten.smst.1.227.  de  bødlede  omkring  med 
ham.JVJens.H.315.  Feilb.    j|    arbejde    m. 


253 


Bef 


Beg- 


261 


plump  kraft  (m.  noget);  tumle;  bakse  (jf. 
II.  bøle,  bøvl  ej.  (han)  havde  bødlet  saa- 
længe  med  Støvlerne,  at  han  kunde  rette 
Ryggen  og  træde  frem  paa  de  hvide  Ho- 
sesokker. Aakj.VF. 130.  Under  megen  Bød- 
len og  Baxeu  fik  de  omsider  det  uhande- 
lige Møbel  transporteret  hen  til  Indgangs- 
døren.smsi.50.  sa.PA.113.  jf.:  han  bødler 
(o:  maser)  frem  i  Kammeret,  som  han 
skulde  bryde  igennem  al  Tmg.Skjoldb.G. 
47.  2)  -^  (foræld.)  være  bøddel  (2.2).  Moth. 
B519.  VSO. 

Bøf,  en.  [bøf]  flt.  (i  restaurationsspr.) 
d.  s.  dl.  (dagl.)  -fer  (JakSchmidt.SP.31. 
StormP.P.17).  (i  bet.  1  forkortelse  af  Bøf- 
steg,  i  bet.  2  direkte  laant  fra  fr.)  \)  skive 
af  okse-  (ell.  heste)kød  stegt  i  smør  (med 
løg).  Jomfruen  til  Opvarteren:  „Tre  Boeuf 
i  Nr.  12.'' Fritz Jur g. nr. 33.  Naar  blot  Bøf 
hang  paa  Træerne.  Penge  vil  jeg  slet 
ikke  tale  om.Bang.Va.259.  fransk  bøf 
(FrkJ.Kogeb.198),  engelsk  bøf  ell.  bøf 
med  løg  (Sal.Uy.398),  hakket  bøf  (se 
Hakkebøf,  jf.  Bøfkarbonadej.  2)  (kog.)  i 
udtr.  boeuf  å  la  mode,  stuvet  ell.  under 
lukket  laag  kogt  oksekød.  *Det  var  min  egen 
Ret,  det  var  boeuf  å  la  mode.Wess.65. 
Tode.Y.217.  Huusm.(1793).106.  FrkJ.Ko- 
geb.194. 

Beflel,  en.  [ibøf(8)l]  Høysg.Anh.23.  ('f 
Byffel.  Moth.B481.  vAph.Nath.1.488.  VSO.I. 
542).  flt.  bøfler,  ell.  (nu  næppe  br.)  bøffeler 
(MO.).  {glda.  buffel  (Dyrerim.76),  ænyd. 
ogs.  byffel,  bøffel;  fra  mnt.  buffel  og  hty. 
biiffel,  af  fr.  buffle,  lat.  bufalus,  bubalus) 

1)  (zool.)  pattedyr  af  okseslægten,  Bos 
bubalus.  5M0S.14.5.  Ra/f.(1784).471.  Hauch. 
DV. 1.139.  Huer  det  Bøffelen  at  træUe  f or 
åig?Monrad.Ps.ll2.  Boas.Zool.612. 2) {dagl; 
jf.  ty.  biiffel)  overf:  grov,  klodset  og  især 
ubehøvlet  person  (jf  PEMillU390).  Moth. 
B481.  *mod  dig  han  var  en  Bøtiel.Oehl. 
XXIV.308.  Blich.III.332.  Men  hvad  er  du 
for  en  Bøffel?  Er  det  at  tale  til  ¥o\k?Hrz. 
VIII.155.  Rich.1.98.  Pont.M.39.  Det  er  en 
af  mine  bedste  Venner  —  han  er  en  stor 
Bøifel.JVJens.EE.59.  jf  Feilb.  Bejfel-, 
i  ssgr.  (f  Bøffels-,  se  u.  -okse;  jf.  Kalk.I. 
295)  især  af  Bøffel  1.  -agtig,  adj.  især 
(til  Bøffel  2;  nu  1.  br.):  ubehøvlet;  plump. 
Moth.B481.  et  Svar,  der  mildest  talt  var 
bøffelagtigt.  Hrz.  III.  249.  smst.  XV.  322. 
-fdgl,  en.  \.  fugl  (af  stærfamilien),  der 
lever  af  de  insekter,  som  sætter  sig  fast  paa 
bøflens  hud,  Buphaga  africana  L.  BMøll. 
DyL.I.213.  -ko,  en.  (zool.)  bøflens  hun. 
MO.  (hun)  brølede  som  ensaaretBøffelko. 
Schand.PR.333.  -køllert,  en.  (foræld.) 
køllert  af  bøffellæder.  AUe  Gardisterne  skal 

flimre  i  splinternye  Bøffelkøllerter./Sc/Mwd. 
F.146.  -læder,  et.  1)  læder  tilvirket  af 
bøffelhud.  VSO.  *En  undersætsig  Værts- 
huus-Potentat,  |  Med  Handsker,  gjort'  af 
Bøffellæ'r,   paa  liændeTne.Hrz.D.III.131. 

2)  (overf.)  benævnelse  paa  al  slags  tyndt  ud- 
spaltet læder.  VareL.^138.  -okse,  en.  (zool.; 


nu  næppe  br.)  1)  d.  s.  s.  Bøffel  1.  vAph. 
Nath.I.490.  Raff.(1784).471.  (overf:)  *En 
Bøffels-Oxe  tit  for  Herrens  Alter  (j:  som 
præst)  tjener,  |  Som  sin  betroed  Hjord 
det  ikke  bedre  mener  |  End  Lejesvenden. 
Falst.124.  2)  d.  s.  s.  -tyr.  MO.  -ribis,  en. 
{efter  amerikansk  buffalo  currant)  Sf  navn 
paa  den  fra  Kalifomien  stammende  Ribes 
aureum;  guldribs.  Haveselsk.1917.20.  -tyr, 

10  en.  (zool.)  bøflens  han.  Schack.42. 

Bef-hammer,  en.  [1]  (kog.)  træham- 
mer, hvormed  bøf  bankes  inden  stegningen. 
FrkJ.Kogeb.244.  -karbonade,  en.  [1] 
(kog.)  hakkebøf.  FrkJ.Kogeb.198. 

bafle,  V.  ['bøfla]  -ede.  {jf.  ty.  biiffeln; 
afl.  af  Bøffel;  sj.)  arbejde  med  anstrengelse ; 
slide;  plages  (af  besvær),  alle  Kamme- 
raterne (sidder)  endnu  og  bøfler  paa  Sko- 
lebænken i  Sacré  CoeurlEmilRasm.GM.59. 

20  Bof-sovs,  en.  [1]  (kog.)  FrkJ.Kogeb. 
146.  -steg,  en.  {efter  eng.  beefsteak  (egl.: 
skive  af  oksekød)  under  indflydelse  af  fr. 
bæuf,  okse(kød),  jf.  Bøf  2;  gldgs.)  d.  s.  s.  Bøf  1. 
Huusm.(1793).105.  Duften  af  varm  Beuf- 
steg  kom  os  imøåe.Ing.EF.IlI.24.  •Koge- 
koner staae  i  Røg  |  Og  deres  Boeufsteeg 
banke.4aresir.iOi.  *en  Skorsteen  uden  Røg 
(er)  I  som  en  Beufsteg  uden  høg.Rantzau. 
D.Nr.lO.  Drachm.DJ.I.162.  KLars.UR.192. 

30  t  befte,  V.  {dial.  for  bugte,  jf.  bøvet 
og  jy.  bøgt,  bugt)  gøre  krum.  Moth.B448. 
Il  især  perf.  part.  bøftet  som  adj.:  krum; 
bugtet.  Leviathan,  som  er  en  bøftet  (1871 : 
den  bugtede;  sl&nge.  Es.27.1(Chr.VI).  En 
bøfted  lé.Moth.B448. 

Bøg,  en.  [bø'q]  nu  dial.  ell.  vulg. :  [bwil 
jf  Moth.Conv.B30(Bøy).  HDahl.AM.95. 
SjællBond.l9.  flt.  -e  ell.  f  -er  (TBruun.III. 
52.86).  {glda.  hogh,  bøgh,  oldn.  båk_,   ty. 

40  buche,  eng.  beecn,  lat.  lagus,  gr.  phego^, 
spiseeg,  besl.  m.  gr.  phagein,  æde;  grundbet.: 
træ  m.  spiselig  frugt;  jf.  I.  og  II.  Bog)  1) 
(iscer  GJ  og  fagl.;  i  talespr.  bruges  hellere 
Bøgetræ;  S(  træ  af  skaalfrugtfami- 
lien,  Fagus  silvatica  L.  JTusch.87.302. 
Østen  for  den  store  Bøg  (i  Bergen).Holb. 
Berg. 16  7.  *Skingrer  I  Sorøe  omzinglende 
Skove,  I  Eegen  med  Bøgen  antræde  en 
Dands.  Wadsk.133.  *Der  er  et  yndigt  Land, 

50  I  Det  staaer  med  brede  Bøge.Oehl.L.Il. 
101.  *Dansken  har  hjemme,  hvor  Bøgene 
gro  I  Ved  Strand  med  den  fagre  Kj  ær- 
minde.  (jrrMwd<v.P/S.F.64.  *Under  lyse  Bøg 
den  danske  Bejler  |  Med  sin  herligt- 
voksne  Pige  gaar.PMøll.1.98.  Vi  skare 
vore  Navne  i  en  glat  Bøg.Sibb.1.4.  *Hvor 
Bølgen  larmer  høit  fra  Søe  |  Om  Dan- 
marks gamle  Rige,  |  Hvor  Bøgen  krandser 
Land  og  Øe,  |  Som  Uskyld  Slettens  Pige. 

60  Wilst.D.I.30.  *Hvor  Syren  flokkes  om 
Bøgens  Fod  |  i  Skoven  dybest  iade.Rich. 
1.49.  Rostr.Flora.1.98.  2)  veddet  af  dette 
træ.  Bøg,  Birk  og  El  bruges  især  til  at 
\iradnde.Hallager.33.  Haandgern.^^288.  Feilb. 
Bøg-,  i  ssgr.  [ibø(')q-]  af  Bøg  (i);  især 
zool.  (spec.  i  ordet  Bøghjortj  ell.  poet.  (se 


255 


Beg^drossel 


beh 


256 


bøgomkransetj,  jf.  Bøgholm  (Grundtv.PS. 
V  1.195)  samt  u.  Bøge  olden;  ellers  bruges 
Bøge-,  -drossel,  en.  \  (1.  br.)  sang- 
drossel, Turdus  musicus  L.  (jf.  Bøgedrosselj. 
Kjærbøll.219. 

I.  bege,  V.  [ibø-qa]  (foræld,  bøve.  DFU. 
nr.8.22).  -ede.  (ænyd.  glda.  bøge,  bøffue; 
lydefterlignende  ord,  jf.  bøh  og  I.  bøle;  sml. 
ty.  bioken)  1)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  om  krea- 
turer: brøle  (især:  mindre  stærkt);  smaa- 
brøle.  mon  Oxen  bøger,  naar  den  har 
Foåer?Job.6.5.  NordBrun.D.Séé.  adskillige 
Slags  Dyr  . .  som  brølede,  tudede,  bøgede, 
skrydede,  brægede  og  hvislede  imellem 
hin&nden.Bagges.NK.SSS.  *en  Hiord  de 
skued,  I  talrig  bøgende,  |  dybt  i  Dalen. 
Oehl.EB.161.  ^Brølen  og  Bøgen  af  Kvæg. 
GrundtvæS.III.124.  HCAnd.III.U6.  et  vel- 
rettet Slag  mod  et  Horn  kunde  faa  de 
store  Stude  tU  at  bøge  af  Smærte.^wt?iVx. 
PE.I.58.  sa.SD.32.  2)  f  give  en  hul  ell. 
dundrende  lyd;  drøne.  *A1  Marken  under 
Folk  og  gyldne  Skiolde  høgeT.SkVid.X.193. 

II.  bege,  V.  se  III.  byge. 

Bege-,  i  ssgr.  ['bø'qa-,  nu  dial.  ell.  vulg. 
^hmiQ-]  (jf.HDahl.AM.95).  af  Bøg  (især  i). 
-aske,  en.  [2]  MO.  Til  Vask  af  Linned 
brugte  man  Bøgeaskelud,  idet  man 
brugte  Bøgekvas  til  Bagning  og  derved 
skaffede  sigBøgesiske.AarbFrborg.1918.164. 
-blad,  et.  1)  i  egl.  bet.  Biber.II.77.  Frem. 
DN.577.  2)  t  d.  s.  s.  -spaan  2.  Fleischer.S.117. 
-brænde,  et.  VSO.  NMøll.H.40.  -dros- 
sel, en.  \  (1.  br.)  d.  s.  s.  Bøgdrossel. 
D&H.  -gren,  en.  Goldschm.VI.481.  Bis- 
sens Landsoldat  sætter  Foden  paa  den 
erobrede  Mørser,  svinger  sin  Bøgegren 
. .  og  raaber  sit  H\ixxB.JLange.(BiogrLex. 
11.315).  -hang,  et.  (poet.)  egl.:  bøgenes 
hængende  løvværk;  bøgeskov.  *Jeg  .  .  læn- 
ges efter  Danmarks  Bøgehang.Bødt.135. 
-negn,  et.  især  (poet.)  om  (hegnende)  bø- 

geskov.  *en  deilig  Have  |  Med  Bøgehegn, 
vor  Nattergale  hoe.Boye.PS.IV.151.  Hostr. 
SD. 1.269.  -hjort,  en.  se  Bøghjort.  -ker- 
ne-olie, en.  (fagl.)  fed  olie,  der  udvindes 
af  bøgeolden.  YareL.^99.  -knnde,  en.  [2] 
stykke  (knudret)  bøgebrænde.  De  svære  Bø- 
geknuder .  .  i  Kaminen,  opfyldte  Krogen 
med  en  kvælende  lieåe.Etlar.GH.1.269. 
VortHj.IV2.195.  -kræft,  en.  (bot,  forst.) 
kræft  paa  bøgetræer,  Nectria  ditissima. 
HauchOpperm.Haandb.2 18.262.  -knl,  et. 
[2]  kul  af  bøgeved.  Warm.P.51. 
Begel,  en.  se  1.  Bøjle. 
Bege-loppe,  en.  (zool.)  insekt,  der  øde- 
lægger de  friske  bøgeblade,  Orchestes  fagi. 
BøvP.1.423.  -Ind,  en.  [2]  lud  af  bøgeaske 
(jf.  Bøgeaskelud  w.  Bøgeaske^.  -Innd,  en. 
lille  bøgeskov;  (poet.)  om  bøgeskov  i  al  olm. 
Oehl.SH.3.  Grundtv.PS.VL259.  *Løvet  i 
Charlottes  Bøgelund  (o:  Charlottenlund  skov). 
PMøll.L97.  CP-lev,  et.  Grundtv.PS.  VI. 389. 
Krandse  af  Bøgeløv  og  Fioler.Ing.PO.il. 
315.  Bøgeløvet  duftede  stærkt. JFJews.X).  7. 
II  (^3-)  d.  s.  s.  -blad  1.   De  gule  Bøgeløv 


hvirvlede  hen  gjennem  Skoyen.Ing.EF.I. 
199.  -mor,  en.  (fagl.)  tørvelignende  jordlag, 
der  danner  sig  i  bøgeskove.  NaturvTidsskr. 
5B.V.396.  LandmB.III.216  -mnld,  en. 
(fagl.)  muldlag,  der  danner  sig  i  bøgeskove. 
NaturvTidsskr.  5B.  V.  396.  Frem.  DN.  250. 
-nonne,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  -spinder.  Frem. 
DN.671.  -ned,  en.  (jf.  sv.  boknot,  no.  bo- 
kenot;  jf.  -olden;  især  dagl.)  d.  s.  s.  II.  Bog. 

10  børnene  samlede  bøgenødder  og  knækkede 
dem  med  tænderne  j  -ned-kage,  en. 
(fagl.)  foderkage  dannet  af  affaldet  fra  ud- 
presning af  bøgekerneolie.  LandbO.1.466. 
-olden ,  en ,  et  ell.  (især)  pi.  fBøg-olden. 
vAph.(1759))  (bot.)  d.  s.  s.  II.  Bog  (jf.  -nød;. 
EPont.Atlas.I.602.  Grundtv.PS.VI.312.  Bø- 
geolden spire  og  voxe  ikke  saa  frodig  i 
en  Bøgeskov  som  i  «n  Fyrreskov.CFaw^e/i. 
S.91.    Den   hele  Frugtstand  kaldes  Bog; 

20  Nødderne  Bøgeolåen.MentzO.Bill.III.301. 
-opvækst,  en.  (især  fagl.)  ung  bøgeskov. 
Gjel.M.183.  LandmB.III.228.  -purre,  en. 
VigMøll.HJ.2L 

Beger,  flt.  af  I.  Bog.  f  Beger-,  i  ssgr. 
(efter  ty.  biicher-)  d.  s.  s.  Bog-  (se  u.  Bog- 
køb, -titel;. 

Bege -skjoldlus,  en.  (zool.)  Coccus 
fagi.  ForstO.  -skov,  en.  Holb.DNB.32. 
*Saa  huldt  til  den  hellige  Bøgeskov  |  Det 

30  vinkte  mig.0ehl.L.I.161.  Grundtv.SS.1.24. 
Frem.DN.331.  -skrække,  en.  \  (paa 
Falster)  navn  paa  den  store  skallesluger, 
Mergus  merganser  L.  (der  bygger  rede  i 
hule  bøgetræer).  Kiærbøll.696f'.  Sal.XVI.20. 
-spaan,  en.  [2]  1)  i  al  alm.  VSO.  MO. 
2)  t  tynd  plade  af  bøgetræ  (fx.  til  bogbind; 
jf.  -blad  2).  VSO.  -spinder,  en.  (zool.) 
sommerfugl  af  spindernes  familie,  Dasychira 
pudibunda  (jf.-nonne).  SaUIV.403.  -sten, 

40  en.  [2]  (fagl.)  (slibe)sten  af  glimmerskifer, 
hvis  udseende  minder  om  bøgens  ved.  Værkt. 
45.  -træ,  et.  1)  (især  talespr.)  d.  s.  s.  Bøg  1. 
Høysg.S.49.  *0g  er  der  lidt  Mageligt  ved 
Svendene  her:  |  det  kommer  af  de  skyg- 
gefulde BøgetTæ'T\Bich.I.6.  Frem.DN.647. 
2)  d.  s.  s.  Bøg  2.  Bøgetræ  (er)  et  ypper- 
ligt BTændsel.Frem.DN.332.  en  stol  af 
bøgetræ  ell.  en  bøgetræs  stol  j 
Beg-hjort,  en.  (1.  br.:  Bøgehjort.  Bøv 

50  P.I.415).  (dannet  efter  Eghjort;  første  gang 
brugt  Bergs.MS.I.21 ;  zool.)  bille  af  eghjor- 
tenes  familie  (lever  især  i  stubbe  af  bøge- 
træer), Dorcus  parallelepipedus.  Sal.V.779. 
Frem.DN.575. 

I.  Begle,  en.   se  I.  Bøjle. 

II.  begle,  V.  se  bøvle. 

Beg-olden,  se  Bøgeolden.  G)  -om- 
kranset, part.  adj.  (især  poet.)  omgivet 
af  bøgeskov(e).  *ved  bøgomkrandste  Havn 

60  I  Reiste  nu  sig  StædeT.0ehl.XX.214.  *en 
græsklædt  bøgomkrandset  Slette.^ei&.Pocf. 
III.95.  Sibb.I.112. 

be(h),  interj.  [bo']  (lydefterlignende  ord, 
jf.  bæ(h))  1)  gengivelse  af  køers  (kalves) 
brøl  olgn.  (jf.  jy.  bøkalv,  kælenavn  til  en 
kalv.    Feilb.).    Slige  Spørgsmaal  standser 


257 


Bøhland 


bflje 


258 


dem  ikke.  De  staar  ikke  engang  stille 
og  siger  Bøh  som  Okserne  ved  Bjerget. 
Mørup. III. 67.  talem.  (dagl.):  sige  hverken 
bu  eller  bø,  se  bu.  2)  lyd,  der  bruges  til 
at  skræmme  (børn)  med  (jf.  Bømand  1^. 
Moth.B518.  Feilb.  han  gjorde  drengen 
bange  ved  at  raabe  bøh  j  som  subst.:  „For- 
skrækkelse!" Hun  sagde  det  som  et  stort 
Bøh!  der  gør  Smaabørn  hange.Nathans. 
F.36.  Jl  ogs.  (foragt.)  sagt  til  en,  der  har  i"o 
taget  fejl,  baaret  sig  dumt  ad  olgn.  (jf.  Bø- 
landj.  JBeh-land,  -mand,  se  Bø-land, 
-mand. 

I.  B^je,  en.  (ogs.  skrevet  Bojej.  ['booial 
Ht.  -r.  iæda.  boiæ  (Cambr.28)  i  bet.  1;  ænyd. 
ogs.  i  bet.  2);  fra  mnt.  boie,  holl.  boei,  af 
oldfr.  buie,  lat.  boja,  halslænke;  i  bet.  2  fore- 
ligger vist  opr.  et  andet  ord,  oldfr.  boie,  fr. 
bouée,  der  er  besl.  m.  Baake  og  Bavn)  1) 
(især  t^)  fangelænke  m.  bøjle  til  at  spænde  20 
om  hals,  arm  ell.  ben;  især  i  udtr.  som  sidde, 
sætte,  slutte,  spænde  i  bøjen  olgn.  han 
havde  været  bunden  med  Lænker  og 
Bøier.ittc.8.59.  (han  skal)  i  3  Dage  ban- 
kes for  Canonen  hver  Dag  med  27  Slag 
af  de  smaa  Tampe,  og  sluttes  i  Bojen. 
SøkrigsA.  (1 752).  §  564.  Ing.  EM.  II.  124. 
*stærk  maa  Boien  laves,  |  Som  denne 
Hals  skal  hære.Aarestr.127.  *naar  Stormen 
var  stiv  og  Kulingen  slem,  1  saa  hed  det  30 
blot:  Per!  |  og  han  raabte:  her!  |  — hvis 
ikke  han  netop  sad  spændt  i  Bøjen  (for 
optøjer).Drachm.STL.86.  *(han  stod)  Fast- 
groet, som  en  Bøie  |  Var  smedet  ham  om 
Fod.Recke.BD.154.  Scheller.MarO.  (billedl.:) 
Wadsk.l4.  *Jeg  lænker  samme  Stund  | 
Min  Kummer  med  Bøien  og  Laasen.Winth. 
1.253.  II  arrest  i  bøjen,  Jai  straf,  hvor- 
ved man  lænkes  til  gulvet  m.  det  ene  ben 
(simpel  arrest  i  bøjen)  ell.  m.  begge  ben  40 
(streng  arrest  i  bøjen).  LovNr.68yBl881. 
§18.  Sal.UV.416.  \\  f  om  det  sted  i  et  skib, 
hvor  bøjestraf  afsones.  8økrigsA.(1752).§§ 
204.481.  MO.  2)  ^  tønde  ell.  jærnbehol- 
der,  der  flyder  paa  vandet  og  er  forankret 
i  havbunden;  søtønde.  2.1)  for  at  af  mærke 
pladsen  for  et  anker,  fiskegarn  olgn.  (jf. 
Ankerbøje^.  der  var  Boje  paa  samme 
Anker,  den  Tid  hånd  lod  det  sist  falde. 
DL.4—3—8.  Bobinson.I.19.  LovNr.42^ys  50 
1885.§3.  Scheller.MarO.  Feilb.  2.2)  for  at 
betegne  farlige  steder,  grunde  olgn.  Harboe. 
MarO.  Et  Stykke  udenfor  Havnen  laa 
dengang  en  Bøie  til  Vartegn  for  to  Koral- 
lslipTper.Etlar.SB.213.  Scheller.MarO.  2.3) 
til  at  fortøje  skibe  ved  uden  for  havnen;  for- 
tøjningsbøje.  Harboe.MarO.  (vi)  fortøjede 
ved  en  af  de  ydre  Bøier.Drachm.KK.63. 
Scheller.MarO.  jf.  Drachm.T.18.  3)  overf. 
anv.  af  bet.  2.  3.1)  en  m.  sejldug  omsyet  kork-  60 
krans  (undertiden  forsynet  m.  vager)  til  at 
holde  sig  oppe  ved  i  vandet;  redningsbælte; 
r]edningsbøje.  *En  Redningsbøje  blev 
straks  hevet  ud  |  (men  der  var)  ombord 
knap  et  eneste  Øje,  |  som  kunde  faa  Kig 
paa  den  drivende  Bøje   |  med  samt  sin 


Stang  og  sin  Klud.DracfeOT.STi.88.  (paa 
broen)  brændte  en  Lygte  oven  over  et 
Par  Kxanse  og  Bøjer  tfl  Druknedes  Red- 
nmg.KLars.Ci.43.  jf.:  Matroserne  . .  kom 
os  saa  nær,  at  vore  Folk  fra  Bagstavnen 
af  Skibet  kastede  et  Tov  med  en  Boye 
til  dem  (fodnote:  Her  . .  tiener  Boyen  til 
at  holde  det  udslengte  Reeb  oven  Vandet, 
indtil  de  andre  i  Baaden  have  faaet  fat 
åeTpaa.).Bobinson.I.19.  3.2)  (fisk.)  redskab 
til  geadef angst  bestaaende  af  et  stykke 
træ,  som  er  forankret  v.  hj.  af  en  sten,  og 
hvortil  der  er  fastgjort  en  snøre.  Fedders. 
FF.114.    Frem.DN.532. 

II.  Beje,  en.  se  I.  Byge. 

III.  bøje,  V.  [ibmia]  -ede.  vbs.  -else  (s.  d.), 
-ning  (s.  d.).  (glda.  bøghe,  oldn.  beygja,  ty. 
beugen,  oeng.  biegan;  besl.  m.  Bue  og 
bugne) : 

1)  bringe  noget  (mer  ell.  mindre  stift)  fra 
at  være  ret  ell.  lige  uden  at  bryde  det;  faa 
til  at  danne  bue  (jf.  krumme,  der  i  reg- 
len betegner  en  stærkere  ell.  en  mindre  regel- 
mæssig runding)  ell.  faa  til  at  danne  en 
(mer  ell.  mindre  skarp)  vinkel  (jf.  II.  buk- 
ke, der  i  reglen  betegner  den  skarpere  vinkel), 
(i  forb.  m.  adv.  tilbage  (se  ndf.)  og  under- 
tiden m.  adj.  lige  ogs.  om  den  modsatte  be- 
vægelse fra  krum  til  lige  form:  At  bøie  en 
Stok  lige.MO.  jf.:  Naar  en  Stok  er  ble- 
ven bøjet  til  én  Side,  gør  man  den  ret 
ved  at  bøje  den  til  den  anden  Side.Bran- 
des.IV.4).  1.1)  i  egl.  bet.  Aag  og  Sele  ville 
bøie  en  lials.Sir.33.30(jf.  ndf,:  bøje  ens 
nakke j.  saa  bøier  man  Grenen  .  .  hen 
mod  Stammen  af  TTæet.Fleischer.B.767. 
IIauch.SGr.l6.    At  hænge  i  bøiede  Arme 

Eaa  T\æTStsaisen.Gymn.(1828).20.  Man 
ar  en  kroget  Stok  og  bøier  dermed  Gre- 
nene til  sig.Goldschm.IIjl.I.60.  (han)  bøj-'' 
ede  sine  store  Manchetter  om  og  lod  de 
vældige  Næver  spille  i  Luften.Schand.TF. 
1.222.  at  bøje  en  jærnstang,  et  stykke 
staaltraad,  en  kæp  j  ordspr.:  Bøi  vidien, 
mens  den  er  gTøn.Moth.B449.  jf.  Feilb. 
samt  Mau.10237.  talem.:  kunne  bøje  en 
om  en  finger,  se  Finger  ||  om  legemet 
især:  bringe  til  at  lude  ell.  hælde  forover, 
(især  om  (varig)  følge  af  alderdom,  syg- 
dom, sorg  olgn.).  *Jeg  bøies  ned,  saa 
træt  og  tung,  |  Mod  Støvets  Moder,  Jor- 
den.SalmSus.101.1.  *alt  som  Aar  og  Tab 
os  høie.Wilst.D.III.49.  *Nynnende  sid- 
der hun  bøiet  (nu  hellere:  foroverbøjet^  og 
sthJikeT.Hrz.D.1.98.  PalM.II.55.  Kirsten 
ældedes  . .  Hun  var  bleven  bøjet  i  ^yg- 
gen.JVJens.IIF. 24.  hun  sad  bøjet  over 
sit  arbejde  |  ||  bøje  sit  knæ  ell.  (især 
overf.)  bøje  knæ  (for  en),  knæle  ned  (for); 
overf:  vise  ærbødighed  (for);  ydmyge  sig 
(for);  underkaste  sig.  lader  os  bøie  Knæ 
for  Herren,  vor  Skabers  Ansigt IPs. 95. 6. 
syv  tusinde  Mænd,  som  ikke  have  bøiet 
Knæ  for  Baal.Ilom.11.4.  en  studerende 
Person  har  nok,  naar  han  kun  ve  ed  søm- 
melig at  bøye  Knæe,  gaae  i  Processionen 


m.    Rentrykt  »/s  1920 


17 


259 


baje 


beje 


260 


med  Hostien,  og  mumle  noget,  naar  han 
forretter  Messen.Overs.  af  RolhLe.vned.165. 
Boye.Erik.87.  (han)  løftede  Blomsten  i 
Vejret,  bøjede  sit  ene  Knæ  (o:  for  en  dame). 
Schand.IF.31.  \\  bøje  ens  nakke  ('hals. 
VSO.),  bryde  ens  halsstarrighed  ell.  hovmod ; 
tvinge  ell.  vænne  til  lydighed  (jf.  bet.  2l.\). 
Haver  du  Børn,  da  .  ,  bøi  deres  Nakke 
(Chr.VI:  hals^  fra  Ungdommen  af. Sir. 7. 
24.  jf:  *Havde  Du  levet  i  Tider,  |  Hvor 
det  gjaldt  |  Med  ubøiet  Sind  |  At  bøie 
sin  Nakke  for  Stsia\et.Eauch.SD.I.94.  || 
bøje  halsen  under  aaget,  (nul.br.) 
underkaste  sig  trældom.  VSO.  jf.:  *Vil  du 
i  Eet  dig  efter  Verden  føie,  |  Maa  du  i 
Alt  dig  under  Aaget  høie.SalmHus.483.3. 
il  bøje  tilbage.  1.  tvinge  noget  tilbage 
ell.  bagover  ved  at  krumme  det.  VSO.  en 
af  stængerne  i  gitteret  springer  for  langt 
frem  og  maa  bøjes  noget  tilbage  j  2,  bringe 
noget  krummet  tilbage  til  dets  opr.  lige  form. 
nu  har  jeg  bøjet  denne  jæmstang,  kan 
du  bøje  den  tilbage  igen?  |  1.2)  uegl.: giUe 
en  linie,  en  bane  olgn.  en  anden  retning. 
da  maatte  Planeternes  Hvirveler  hvor  de 
stødte  sammen  med  Cometernes,  bøyes, 
hvorved  de  fik  en  uordentlig  Bevægelse. 
Kraft.(KSelskSkr. 111.268).  jf.  Bøjning  1.3. 
II  t  bøje  hvælvinger  o:  danne  dem  i  hue. 
SkVid.VI.86. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  i.  2.1)  m.  h.  t.  per- 
soner: faa  til  at  give  efter;  røre;  ^øre 
myg  og  føjelig;  betvinge.  *(Kristus) 
har  sin  Fiende  bøiet,  |  Han  løste  Dødens 
BdiB.nå.SalmHus.283.1.  Eiv.(1914).1.95.  Min 
Verdens  haarde  Skiebne  har  nok  bøiet 
mig  til  at  have  Medlidenhed  med  andre 
Forulykkede.Oecowr.IJ.55.  *Han  kun  de 
Gjenstridige  bøjer,  |  De  Blysomme  giver 
han  Moå.Blich.I).II.84.  drengen  er  meget 
vanskelig  at  bøje  i  ||  CP  bøje  ens  hjerte, 
sind  olgn.  1.  formilde.  *I  store  Gruder, 
saa  Augusti  Hierte  bøyer,  |  At  Naso  ikke 
faar  et  evig  Fængsel  heT.Falst.Ovid.78. 
2.  knække  ens  overmod;  ydmyge.  *Bøi  selv 
vort  Hjerte,  bøi  vort  Sinå.SalmHus.317.2. 
*ei  kan  Du  bøie  |  Med  Trudsler  min  Hu. 
Grundtv.Kvædl.72.  3.  gøre  nedbøjet;  for- 
knytte, en  Gigt .  ,  der  nedslaar  Humeuret, 
som  ikke  vel  kunde  taale  at  bøjes  mere. 
FVJac.Breve.186.  Schack.146.  (en  mand) 
hvis  muntre  Sind  Slid  og  trange  Kaar 
ikke  havde  mægtet  at  hø\e.Schand.O.L187. 
Il  bøje  ens  vilje,  overvinde  den.  *Kun 
Fruens  milde  Moderblik  |  Hans  stærke 
VUHe  høieT.Winth.V.86.  PalM.II.61.  (nu 
næppe  br. :)  aldrig  skulde  Nogen  ved  Gunst 
eller  Gave  bøie  ham  fra  en  retfærdig  Dom. 
Molb.DH.II.86.  II  (sj.)  part.  bøjet  brugt 
som  adj.:  nedbøjet;  forknyt;  tungsindig.  Hø- 
stens aybe,  bøjede  Tungsind  (drog)  gen- 
nem hans  B.iærte.JVJens.D.67.  2.2)  CP  for- 
andre, hvad  der  er  bestemt  af  skæbnen, 
staar  fast  if.  lov  og  ret  olgn.  *Graad  og 
Klage  I  Ei  bøier  Skjebnens  hemmelige 
lÅSiSLå.Holst.D.II.66.     *Han    (o:   Suenson) 


kunde  ei  bøie  vor  Skjæbne  haard;  |  Det 
laa  ei  i  Menneskers  Eyne.Recke.BD.142. 
II  bøje  loven,  vige  fra  lovens  bestemmelser. 
Hauch.VII.336.  Det  maa  siges  til  hans 
Fordel,  at  han  ikke  som  Kongens  senere 
Yndlinge  søgte  at  bøje  Lov en.Br åndes. 
1X.30.\\  bøje  retten,  vige  fra  retfærdig- 
heden; fælde  en  partisk  dom.  Du  skal  ikke 
bøie  Betten.5Mos.l6.19.  MG  Bruun. PF. 1. 19. 

\o  Drachm.VD.339.  ||  bøje  et  stykke,  (teat.; 
nu  næppe  br.)  foretage  ændringer  i  et  teater- 
stykke. De  maa  altsaa  forandi-e  det  og  det 
i  Stykket,  det  kaldes  i  Theatersproget 
„at  bøie  det''.HCAnd.I.131.  2.3)  (1.  br.)  (ved 
bøjning)  danne  ell.  forme  (til  noget).  *Jeg 
lider  disse  muntre,  kaade  Børn,  |  Som 
endnu  bøies  kan  til  Alt.Holst.G.51.  jeg 
har  set  ham  (o:  Garhorg)  bøje  Sproget  til 
Udtryk  for  det  rent  AhstTdj^te.Schand.O. 

20  11.164. 

3)  føre  i  en  vis  retning  (enten:  i  en 
ved  adv.  ell.  præp.  angiven  retning,  ell.  (uden 
nogen  betegnelse):  i  nedadgaaende  retning). 
3.1)  bringe  noget  i  en  vis  stilling  ved  bøj- 
ning af  noget,  som  staar  i  forbindelse  der- 
med (som  vedk.  ting  sidder  fast  paa  olgn.). 
man  (fører)  (o :  ved  en  barnefødsel)  to  Fingre 
. .  udi  Barnets  Mund,  for  at  bøge  Hagen 
neå.Buchiv.JS.(1725).79.   (man)  bøier  (en- 

30  den  af  grenen)  ind  i  Ridsen  af  Træet.i^fei- 
scher.B.767.  stormen  var  saa  stærk,  at 
den  bøjede  toppen  af  de  unge  træer  til 
jorden  |  (sj.:)  bøi  ( „hæld" )  nvi.din  Kxn^e 
ned  og  lad  mig  drikke.lMos.24. 14.  \\  om 
personer:  ved  bøjning  af  kroppen  bringe  en 
legemsdel  i  en  vis  stilling,  (han)  bøiede 
Ansigtet  til  JoTden.lMos.19.1.  *Bøi,  o  bøi 
Dit  Hoved  ned  |  Til  mig  udi  Dødens  Sved. 
Kingo.178.   *Ned  bøied  hun  sin  rosenrøde 

40  Mund  I  Og  rørte  som  en  Blomst  ved  mine 
LæheT.PalM.II.7.  De  fire  bøjede  Hove- 
derne sammen,  naar  de  talte. Schand.BS. 
408.  Hoved  fremad  —  bøj!  .  .  Hoved 
bagud  — hø\\Gymn.I.159.  ||  bøje  sit  øre 
til,  (bibl.  og  poet.)  vende  sit  øre  til;  skænke 
opmærksomhed,  bøi  dit  Øre  til  min  Tale. 
Ords.4.20.    *Bøi,  du  Livets  milde  Fader, 

I  Bøi  dit  Øre  til  vort  ^kv\g\Ew.V.147. 
*høie   Herskerinde!  .  .  |   O,   bøi   dit  Øre 

50  naadigt  til  min  Bøn.PalM.II.93.  Vor  kjær- 
lige Konge  .  .  vU  ikke  bøie  Øre  tU  Ma- 
chinationer  som  den  roeskildske  Forsam- 
]ings.Fædrel.l844.sp.l3906.  jf  3.2:  *Bøi 
hendes  Barm  tU  Elskovs  Lyst,  |  Bøi  hen- 
des Øre  til  Guitarrens  Tone.Oehl.XIII.4. 

II  bøje  hovedet,  lade  hovedet  hælde  ned 
mod  brystet  ved  bøjning  af  halsen,  især  som 
udtr.  for  træthed,  sorg,  ydmyghed  olgn.  (Je- 
sus) bøiede  Hovedet,  og  opgav  Aanden. 

60  Joh.19.30.  *Træt  af  Kummer  . .  |  Bøied' 
han  sit  Hoved  ned.Lund.ED.127.  *Vil  Du 
ej  dit  Hoved  bøje  |  under  Livets  strenge 
Tugt?Kaalund.336.  jf.:  *I  Blomster,  bøyer 
eders  Pragt,  |  At  ære  med  mig  Herrens 
Magt.5rors.i69.  3.2)  (især  hihl.)  bringe  til 
at  gaa  ell.  vende  i  en  vis  retning;  dreje; 


261 


bøje 


b€rje 


262 


vende.  Bileam  slog  Aseninden  for  at  bøie 
den  ind  paa  Veien  (Chr.VI:  høje  den  i 
veyen  igien). 4 Mos.2 2.2 3.  f  bøje  hovedet 
om  paa  en,  dreje  halsen  om  paa  en.  VSO. 
II  (overf.)  den  Tid  Salomo  var  gammel, 
bøiede  hans  Hustruer  hans  Hjerte  efter 
andre  G\ideT.lKg.ll.4.  Du  bøiede  dit 
Hjerte  til  KyuiåeT.Sir.47.26.  *Bøi  du  vor 
Hu  I  Til  din  LæTe.SalmHus.271.3.  jf.: 
Herren  var  med  Joseph,  og  bøiede  Mis- 
kundhed til  liam.lMos.39.21.  hånd  haver 
bøyet  miskundhed  til  os  (1871:  tilvendt 
os  Miskundhed). Esr.9.9( Chr.VI). 

4)  {efter  lat.  declinare;  gram.)  foretage 
en  formændring  af  et  ord  til  angivelse 
nf  dets  stilling  (og  opgave)  i  sætningen;  de- 
klinere ell.  konjugere.  Den  ubestemte 
Artikel  bøies   eller  declineres  ikke^Sa- 


4en.Gram.80.    Rask.(Hermod.l825/26.100). 

.(grammatikken)  lærer  os  at  bøie,  danne  og  20  krum  form;  bukke  sig 
forbinde  Ordene  rigtigen.Molb.NTidsskr. 
IV.610.  Adskillige  Verber  bøies  ikke 
fuldstændig  i  alle  de  Former,  som  de 
efter  Betydningen  kunde  ha.Ye.Madv.Lat 
Sprogl.162.  Mikkels.SproglS.6o.  jjl  ogs.  (skol): 
opregne  (et  ords)  bøjningsformer,  bøj 
(det  lat.  V.)  scribo !  j  jf  ':  Ordspillet,  at  i  Æg- 
teskabet skulde  Hustruen  kun  bøje  (0: 
praktisere)  Udsagnsordene:  parere  og  pa- 

"   ia( 


rup.III.187.  II  (abs.)  om  vej  olgn.  (jf.  u.  bet. 
6.i).  Med  Eet  bøier  Yeien.HCAnd.II.116. 
6)  refl.  6.1)  ialalm.:  antage  krum  form. 
(bladene)  rulle  eller  bøie  (nu  hellere:  krum- 
mer^ sig  indad  med  den  øverste  Side. 
Fleischer.S.42.  *Krumt  Grenen  bøier  sig 
a.tFTUgt.Wilst.D.II.85.  Winth.Lyr.91.  jærn- 
stangen  har  bøjet  sig  \  (overf.:)  *Atter  det 
Skilte  I  bøjer  sig  sammen;  |  engang  i  Ti- 
10  den  I  vorder  det  EtPloug.1.3.  ||  (jf.  u.  bet. 
1:  bøje  (sit)  knæ^.  i  Jesu  Navn  skal  hvert 
Knæ  bøie  sig.Phil.2.10.  Ing.BSE.VIL38.  \\ 
(jf.  bet.  Q.3:)  den  fordum  saa  blomstrende 
Skabning  bøiede  sig  nu  stærkt  imod  Gra- 
Yen.Hauch.IV.42 9.  \\  (jf.  bet.  2.3:;  *naar 
om  Vaaren  hver  Fugl  |  over  Mark,  under 
Strand  |  lader  Stemmen  til  hilsende  Tril- 
ler sighø'ie.Drachm.DVE.147.  B.2)  om  per- 
soner:   give    legemet  en   mer  ell.   mindre 

hånd  bøyede 
sig  (1871:  segnede  ned/ i  sin  vogn.^jK'^r. 
9.24( Chr.VI).  (jf.  Ew.(1914).1.129).  *(kæm' 
perne)  maatte  dybt  sig  bøie  |  For  Husets 
lave  lioit.Oehl.NG.9.  med  glad  Hengiven- 
hed bøier  Deres  Brud  sig  til  Dem.Mynst. 
Tale.(1828).ll.  Hrz.D.II.119.  hendes  tyste 
Bøjen  sig  over  Sytøiet.Stuck.lII.67.  Efter 
mig  (o:  Johannes)  kommer  den  .  .  hvis 
Skotvinge   jeg   ikke    er  værdig  at  bøje 


jeg   iRKe    er  væraig  at 
(at  føde   og  at  lystre)   og  Manden  30  ("^8^9. ■  bukke J  mig  ned  og  ljdse.Marc.1.7 


Udsagnsordet  p arare  (at  skaffe  til  Veje). 
TroelsL.XI.40. 

5)  (intr.)  foretage  en  drejning  ell. 
svingning  (især  om  færdselsretning,  m. 
adv.  ell.  præp.  til  at  betegne  bevægelsens  ret- 
ning). Israel  bøiede  af  Veien  for  ham 
(Chr.VI:  fra  ha.m).4Mos.20.21.  Skyggen 
(paa  soluret)  bøier  ti  Streger  frem  ad 
(Chr.VI:  ned  Sid). 2 Kg. 2 0.10.  Biergstræk- 
ningen  . .  bøier  . .  ind  ad  i  Landet.  FSO.  40  bøye 
*Jeg  bøier  ud  af  (nu  hellere:  ud  traolgn.) 
Veien  for  at  stige  |  I  Skoven  ai.Hrz.KV. 
25.  *gjennem  Sidegangen  .  .  de  bøied. 
FalM.IV.45.  De  blev  ved  at  raabe,  lige 
til  (han)  var  bøjet  om  Hiørnet.Bang.DiiF. 
47.  Lyset  (forplanter)  sig  ud  fra  Lyskilden 
i  rette  Linjer,  —  „Straaler"  — ,  medens 
Lyden  kan  bøje  meget  uden  om  Gen- 
stande, som  standser  den.HHolst.Elektr.1. 


(1907).  II  især:  foretage  en  bøjning  forover 
af  legemet  som  tegn  paa  hyldest  ell.  ærbødig- 
hed. lMos.18.2.  *Dybt  sig  bøier  i  Støv  din 
Tiener. Winth.D. 62.  Mose  .  .  bøiede  sig 
(Chr.VI:  bukkede  sig)  til  Jorden,  og  til- 
hdid.2Mos.34.8.  ||  (overf.)  opgive  stand- 
haftighed ell.  modstand;  vise  sig  føje- 
lig; give  efter;  underkaste  sig;  ydmyge 
sig.  *Peer  kand  ey  med  Paul  til  Fred  sig 
lade.Holb.Paars.150.  de  er  haarde, 
halse  begge  to;  ingen  af  dem  vil  bøje 
sig  I  jf.:  *Moders-Maalet  dybt  sig  bøier  (o: 
føjer  sig  let  til  gengivelse  af  evangeliets  ord). 
Gfrundtv.S8.I.76.  |j  bøje  sig  for.  1.  vise 
sin  ærbødighed  ved  at  bøje  legemet.  Huus- 
karlene  bøiede  sig  ærbødig  for  deres 
ulykkelige  Frue. Ing.EM.II.79.  jf.  iMos. 
37.9.  2.  (overf.)  bevidne  sin  ærbødighed  ell. 
sin  anerkendelse.   Jeg  bøier  mig  med  Ære 


275.   overf.:  dem,  som  bøie  ind  (Chr.VI:  50  og  megen  Underdanighed  fbr  alle  dem, 


henvende  sigj  paa  deres  Krogveie,  skal 
Herren  lade  fare  bort.Ps.j?^5.5.  ||  bøje 
af.  1.  gaa  ell.  dreje  til  siden,  viger  bort 
fra  Veien,  bøier  af  fra  ^tien.Es.30.11.  Han 
bøiede  varsomt  af  for  de  sorte  Skovsnegle. 
Drachm.E0.24.  JakKnu.A.216.  overf.:  bøje 
af  fra  de  vante  S^por. VortHj.I.Indl.10.  2. 
gøre  en  undvigende  bevægelse;  bøje  sig  til 
siden  for  at  undgaa  noget.  Oversk.II.370. 
(han)  bøjede  .  .  af  for  ' 
VII.104.  3.  (overf.)  undgaa  at  komme  ind 
paa  et  vist  emne,  spørgsmaal  olgn.  (han) 
stræbte  .  .  at  faa  (W.Scott)  tU  at  tUstaa 
Forfatterskabet  til  Waverley-Romanerne. 
Scott  bøjede  behændigt  a.tBrandes.V.376. 
ogs.:  opgive  at  forfølge  et  formaal  olgn.  Hø- 


som  Gud  og  Kongen  har  giort  Store  i 
B,iget.OeconT.II.90.  Gud  bevares,  jeg  bøjer 
mig  for  Vandyck,  men  Enhver  har  sine 
Fortrija.FritzJiirg.nr.35.  der  (er)  i  Anar- 
kisternes personlige  Trang  til  Selvopof- 
relse . .  noget  ideelt,  som  jeg  bøjer  mig 
tor. Pont. A.104.  3.  (overf.)  give  efter  for; 
føje  sig  efter,  han  er  forhadt  af  din  Mo- 
der, fordi  han  ei  nok  bøier  sig  for  hende. 
^IdLgei.Goldschm.  60  SkVid.X.16.  *Jeg  vil  bøie  |  Mig  for  Bøn- 
nen i  dit  me.PalM.II.207.  *Min  ViUie 
dybt  har  bøiet  sig  for  din.smst.232.  naar 
han  udtaler  sig,  bøjer  alle  sig  for  hans 
Dom.Cavling.AJ.205.  ||  bøje  sig  over, 
(bibl.)  have  samleje  med  (en  kvinde).  Job. 
31.10.  jf.  SalmHus.138.4.   \\    O    bøje   sig 


17* 


263 


baje 


Bjerjelse 


264 


under,  indordne  sig  under;  underkaste  sig. 
(de)  maatte  bøie  sig  under  h&m.Job.9.13. 
Svendborgerne  havde  givet  efter  for  Over- 
magten og  bøiet  sig  under  Fiendens  Aag. 
Mcdl.SgH.98.  IIauch.IV.323.  (han  var)  uden 
Spor  af  Vilje  til  at  bøje  sig  under  anden- 
steds gjældende  FomxeT.Schand.O.I.164. 
6.3)  (jf.  bet.  B.i)  indtage  en  hældende 
ell.  ludende  stilling.  *Naar  mit  Hoved 
sig  skal  bøie  (o:  i  døden).SalmEus.552.1. 
t  overf.:  de  tøvede  indtil  dagen  bøyede 
sig  (1871:  he\d.ede).Dom.l9.8(Chr.VI).  6.4) 
(jf.  bet.  3.2;  nu  1.  br.)  vende  ell.  dreje  sig 
i  en  vis  retning.  Bøy  dig  ikke  (1871:  Bøi 
ikke  af j  til  høyre  eller  venstre  haand. 
Ords.4.27(Chr.YI).  *Hver  Flod  fra  Havet 
til  sin  Kilde  sig  skal  høye.Falst.0vid.21. 
i  Menneskets  Si  el  er  der  en  Kraft,  som 
kan  bøie  sig  til  den  ene  Side  eller  den 


41.  II  t  tilbøjelig,  henrykkende  Bevægelser 
i  Hiertet,  som  giøre  det  mere  bøieligt  til 
at  følge  Fornuftens  Bydende.JSweedJ.56. 
2.2)  (til  HI.  bøje  2.2  ell.  S)  som  let  lader 
sig  forme  ell.  forandre  (nuancere).  De 
gamle  Skialdre  . .  giorde  (sproget)  bøieligt 
til  at  forestille  Pligterne  paa  en  behagelig 
Maa.de J^Sneed.1.209.  ||  m.  h.  t.  stemme:  som 
let  gaar  over  fra  en  tone  til  en  anden.  YSO. 
10  snart  maatte  hun  glimre  ved  med  sin 
bøjelige  Stemme  ..  at  fremsige  en  Fabel  af 
Lafontaine.Sc/iawd.Z7ilf. i 60.  Bønnelycke.Sp. 
255.  II  (vet.)  m.  h.  t.  dyreraces  tillempnings- 
evne:  ikke  alle  Individfer  ere  lige  let  bøje- 
]ige.LandmB.II.60.  3)  (til  HI.  bøje  4; 
gram.)  som  kan  bøjes  (deklineres  ell.  konju- 
geres).  Navneord,  Kendeord,  Tillægsord^ 
Talord,  HenvisningSord  og  Udsagnsord  (er) 
i   Almindelighed^  bøjelige.ilfifefceZs.Spro^'Z/S. 


andeii.Mynst.Tale.(1843).15.    (overf.:)  Salig  20  38.  f  Et  bøjeligt  Sprog,  bøjningssprog.VSO^ 


den  Mand,  som  . .  ikke  vender  sig  til 
dem,  som  bøie  sig  til  Løgn.Ps.40.5.  (hen- 
des tanke  kunde)  afvexlende  bøje  sig  til 
og  fra  det  Læste.Schand.F.301.  ||  (nu 
næppe  br.;  jf.  bet.  5  slutn.)  Veien  bøier  sig 
til  Høire.iliO.  ||  f  bøje  sig  af,  d.  s.  s. 
bøje  af  (1)  (se  u.  bet.  6).  overf.:  jeg  bøyede 
mig  (1871:  bøiede^  ikke  af  fra  din  lov. 
Ps.ll9.51(Chr.VI) 


hed,  en.  1)  [1]  '(især  fagl):  Moth.B451. 
Sal.III.1025.  jf.  Bøjelighedsprøve,. 
prøve  til  undersøgelse  af  metallers  sejghed^ 
SaUIY.416.  2)  [2]  overf  Villiens  Bøielig- 
hed  er  Hovedsagen  af  Opdragelsen.J/Sneed. 
VI. 524.  Med  den  elskværdigste  Bøielighed 
vidste  hun  at  lempe  sig  efter  (ham)  i  alle 
hans  hxLnGV.Rahb.Fort.1.123.  Olufs.NyOec. 
1.9.   den  Herskesyge  . .  mangler  Bøielig- 


IV.  t  baje,  V.  ['booia]  -ede.  {afl.  af  I.  30  hed,   og  han  mangler  Føielighed  til   at 


Bøje  2)  ^  i  udtr.  bøje  ankertovet  op,  holde 
ankertovet  oppe  v.  hj.  af  en  bøje,  fx.  for  at 
det  ikke  skal  skamfiles  af  grunden.  Funch. 
MarO.II.24. 

Boje-fiskeri,  et.  [I.3.2]  (fisk.;jf.  Brik- 
kefiskerij.  Frem.I)N.532.  -bammer,  en. 
[III.l]  0  1)  t  hammer,  hvormed  en  metal- 
plade bøjes  sammen  til  et  geværløb.  MilTeknO. 
2)  hammer,  der  anvendes  til  at  rette  geværløb 
med,  som  har  bøjet  sig  under  udboringen. 
-jærn,  et.  [III.l]  (kurv.)  redskab  til  at 
bøje  tykt  træ  med.  D&H. 

Bejel,  en.  se  I.  Bøjle,  bfliel-benet, 
adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial^  krumbenet; 
hjulbenet  (jf.  bøvlet^.  Gram.Nucleus.1987. 
MDL.  Feilb.(u.høg\henet). 

bejelis,  adj.  pbmiali]  (glda.  bøgh(e)- 
ligh;'  afl.  af  III.  bøje)  1)  (til  III.  bøje  1) 
som  (let)  lader  sig  bøje  (og  let  retter  sig 


opfatte  AndrQ.Kierk.IX.258.  Hans  tilsyne- 
ladende ubehjælpsomme  Væsen  indeholdt 
en  ikke  ringe  Tilsætning  af  Smidighed 
og  Bøjelighed.roi9s.iJJ.i2i.  ||  (jf.  u.  bøje- 
Lig  2.2J.  Individer,  hvis  Tillempningsevne 
(Bøjelighed)  er  særlig  stor. LandmB.II. 60^ 
Tumlingracens  store  Bøjelighed  og  Ævne 
til  at  danne  Lokalvarieteter. CGram.irMS- 
duen.(1910J.36. 
40  B«rje-liiie,  en.  [1.2]  ^  d.  s.  s.  -reb. 
DL.4—3—8.  Moth.B285. 

Bejelse,  en.  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.;  vbs. 
til  III.  bøje)  1)  (nu  næppe  br.)  som  vbs.  til 
III.  bøje  1.  Moth.B451.  (overf:)  Sindets 
Bøielse  er  nødvendig  hos  unge  Børn.FSO. 
2)  f  bøjende  bevægelse  ell.  bøjet  form. 
Er  der  nogen  af  alle  Legemets  Lemmer, 
som  vi  ikke  ved  Øvelse  og  Konst  kunne 
give  utroelige  Færdigheder,  Bevægelser 


ud  igen);  smidig.  *Den  bøielige  ^\i\.Holb.  50  og  Bøielser?JSweed.I.i^4.   Flint-Steene 


Metam.6.  *Lilien  Hig,  der  bøielig  |  Hist  i 
Vaarvinden  sk\a{\.Winth.I.264.  *Hun  er 
bøielig  I  Og  føielig  |  Og  rank  som  et  Siv, 
smst.200.  Han,  der  var  saa  bøjelig  i  Ryg- 
gen (0:  bukkende).Schand.IF.204.  2)  overf. 
2.1)  (til  III.  bøje  2.1  j  som  let  lader  sig  be- 
væge; føjelig;  medgørlig,  (nu  1.  br.  om 
personer),  (han)  besad  en  overmaade  ube- 
stemt og  en  overmaade  bøielig  Tænke- 


Uggende  deels  gandske  horizontale,  deel& 
i  en  krum  Bøyelse  eller  Bølgeviis.JJPon^. 
Atlas.I.440.  II  især  om  bøjning  af  legemet 
til  hilsen  olgn.  de  fleeste  Bøyelser  og 
Æres  Beviisninger  ere  intet  uden  Hykle- 
rier.8pectator.318.  Hans  Bøielser  vare  alle 
rigtigen  afmaalte  efter  enhvers  Stand  og 
Eang.JSneed.III.44.  3)  \  (overf;  til  III. 
bøje  2.1^  nedbøjethed.    hans  Bøjeise  og 


maade.Ew.VIII.28.    bøielige  Tyender   er  60  Tungsind    var  nhegrændset.Birkedal.O.I, 


sjeldne  at  iaae.Olufs.NyOec.1.9.  han  synes 
.  .  dog  af  et  bøieligere  Sind,  end  hans 
Broder. Ing.KE.II.15.  (hans)  dalende  Lykke 
havde  begyndt  at  giøre  ham  . .  mere  bøie- 
\ig.Molh.DH.n.370.  jf:  *vi  smaa  og  svage, 
j  vi  fødtes  bøjelige  af  Naturen./Sød!6.GD. 


230.  smst.244.  4)  f  (til  III.  bøje  4=;  gram.)  d. 
s.  s.  Bøjning  2.  Eøysg.AG.30.  dette  Sprog 
er  et  af  de  rigeste  baade  paa  Ord  og  Bøi- 
elser .JSweed./.^^^.  nogle  Stedets  Adver- 
bier paa  Stedet  dannes  af  dem  til  Stedet,, 
ved    en   virkelig   Flexion    eller  Bøielse. 


265 


Be  j  emaskine 


B«Jlesko 


266 


JBaden.Gram.147.    5)   f  til  III.   bøje   6.4: 
tilbøjelighed.   Siælens  Bøielser.MO. 

Bej  e-maskine,  en.  [III.l]  0  (1.  br.) 
d.  s.  s.  Bukkemaskine.  TeknMarO.  -ma- 
skel,  en.  [III.l]  (anat.)  muskel,  der  nær- 
mer enderne  af  ledforbundne  knogler  til 
hinanden  (flexor).  Panum.119.  -penge,  pi. 
[1.2.3]  ^  (1.  br.)  afgift  for  at  fortøje  ved  en 
bøje.  Larsen,   -reb,  et.  [I.2.i]  ^  reb,  hvor- 


lerne  klæber  Sk.abraLlsiken.Drachm.DM.151. 
(i  sluttet  orden)  holde  Rytterne  Bølle  ved 
^øile.ExercRytt.S.  \\  ^  (metal)bue  paa  fæ- 
stet af  en  kaarde,  huggert  olgn.;  ka arde- 
bøjle. Moth.B450.  Rallager. 3 56.  Gymn.II. 
163.  jf:  (klinger  med)  prangende  Hæfter, 
hvor  stolte  Deviser  slyngede  sig  op  ad 
Bøjlefæstet.jK'Lars.MÆr.7i.  ||  bøjet  (me- 
tal)stykke,  der  beskytter  aftrækkeren  paa  et 


med  ankerbøjen  er  fastgjort  til  ankerkrydset  lo  sky devaaben ;  aftrækkerbøjle;  geværbøj 


(jf-line).  Moth.B285.  SøkrigsA.(1752).§435 
Funch.MarO.II.24.  Sal.1.854. 

Btfjert,  en.  ['boi'ari]  flt.  -er.  (ænyd. 
4.  s.;  fra  mnt.  bojert,  holl.  boeier,  egl.: 
fartøj  m.  høj  for-  og  bagstavn,  af  holl. 
(op)boeien,  gøre  rælingen  høj  ved  anbringelse 
af  planker;  jf.  Bording,  Byrding  samf  Børt; 
foræld.)  _^  mindre  fartøj  af  jagtform.  VSO. 
PVJac.Trold.32.  Sal.III.288'. 


le.  VSO.  D&H.  jf  Skyderegl.6.  \\  (ur.)  rin- 
gen paa  et  (lomme) tir  (jf.  Bøjleknop j.  Ur- 
mageri.175.  ||  J^  rørstykke,  der  anbringes 
paa  et  blæseinstrument  for  at  forandre 
tonehøjden.  OpfBM.517.  Orchesterinstr.l4.\\ 
^  beslag  med  et  øje  til  fastgørelse  af  et 
tov  ell.  en  hage.  IdrætsB.I.361.  ||  (fisk.)  ring 
(af  spanskrør),  der  tjener  til  at  udspile  en 
fiskeruse  (jf.  Bøjlerum^.  SaUVIII  u.  Fi- 
Beje-sene,  en.  [III.l]  (anat.)  sene  i  en  20  skereåskaher  (tavlen  fig.  4).  n( foræld.)  bøjet 


bøjemuskel,  spec.  om  senerne  af  taaens  over- 
fladiske og  dybe  bøjemuskel  hos  hesten  og 
kvæget.  LandbO.1.466.  -straf,  en.  [1.1]  ^ 
8aUIV.416.  -strop,  en.  [1.2]  J,  strop,  der 
lægges  om  en  bøje,  for  at  man  deri  kan  fast- 
gøre bøjerebet.  -stToppe.Funch.MarO.il. 
24.  -tani«;,  en.  [111.1]  0  tang  til  at  bøje  me- 
tal med.  Moth.B450.  VSO.  FBFriis.KA.149. 
O  Bøjet-hed,  en.  (af  part.  bøjet,  til 


haandgreb  paa  skjold.  B.auch.V.202.  I) 
(fagl.)  halvcirkel  formet  hjulfælg.  Sal.VIIi. 
1005.  II  buet  (skulder formet)  træstykke  olgn. 
til  at  hænge  klæder  paa;  galge.  Hjemmet. 
1906. 542. sp.3.  ORung.P.6.  2)  (jy.)  aflukke 
i  ell.  uden  for  stalden  til  gæs,  kalve  ell. 
grise  (jf.  Kalve-,  Lammebøjel.  Moth.K19. 
L23).  VSO.  Når  en  kalv  er  født,  skal  den 
. .  bæres  baglænds  ind  i  sin  høvhSkatte- 


III.  bøje;  sj.)  den  tilstand  at  være  bøjet  (i).  30  graveren.l885.IV.61.  Kalvene  døde  af  Sult 


det  kneisende  Ukrudts  Farve-Pragt  i  Mod 
sætning  til  det  velsignede  Korns  ydmyge 
Bøiethed.iiTterfe.  VIII.59. 

Boje-trae,  et.  [III.l]  (kurv.)  planke  m. 
huller  i  til  bøjning  af  tykke  grene.  D&H. 
-valse,  en.  [III.l]  0  (i  et  valseværk  er 
der)  tre  Valser,  nemlig  to  Fødevalser,  som 
trække  Pladen  frem,  og  en  Bøjevalse. 
Wagn.Tekn.258. 

Be>|gd,  en.  se  Bygd. 

I.  Bfljle,  en.  [ibcoila]  (f  Bajel.  Moth.B 
450.  VSO.  jf  bøjelbenet.  —  jy.:  Bøg(e)l, 
Bøvl.  MDL.66.  FeilbJ.158.  Kort.62.  Jf.  u. 
bet.  2  samt  bøvlet),  (ænyd.  glda.  bøgel,  bøiel, 
sy.  bogel,  no.  bøygjel,  jf.  oldn.  bygUl  (sv. 
bygel,  no.  bygjel^,  ty.  biigel;  afl.  af  III. 
bøje)  1)  bueformet  (bøjet)  metal-  ell. 
træstykke,  (især  fagl.  i  mange  mere  ell. 
mindre  faste  anv.,  hvoraf  kun  de  vigtigste 


i  Bm\evRe.Aakj.VF.217.  sa.VB.88.  \\  (ved 
omtydning  af  udtr.  være  af  samme  bøvl 
0:  høre  til  samme  sti,  være  af  samme  kuld) 
\  kuld  (grise).  Der  gaar  to  store  Grise- 
Søer  inde  paa  Tærske-Loen  med  deres 
Bøvl. JakKnu.S.61.  II.  bejle,  v.  ["bcoila] 
-ede.  (afl.  af  I.  Bøjle;  sj.)  lægge  i  bøjle; 
lænke;  overf:  (livet)  skulde  forgå  igen, 
lukkes  ude  bag  sorte  Døre,  og  han  bøj- 
40  les  fast  i  det  ene,  ene:  Døåen.Kidde.AÉ. 
11.322.  Bejle-,  i  ssgr.,  af  1.  Bøjle  1. 
-bremse,  en.  J^  bøjle,  som  anbringes  over 
en  kæde  og  tjener  til  at  bremse  den,  naar 
ankeret  tager  ud.  Scheller.MarO.  -g^arn, 
et.  (fisk.)  laksegam  (brugt  i  Randers  fjord), 
i  hvilket  overligets  kork  er  erstattet  m.  bøj- 
ler af  pilekviste  og  underligets  sten  ell.  bly 
m.  bøjler  afjærntraad.  Neckelmann. Rander  s. 
(1833).Spec.Deel.46.  OrdbS.  -hestegang. 


anføres;  se  videre  VSO.  Feilb.).  I|  (nu  især  50  en.  (fagl.)  en  slags  liggende  Jiestegang.  Hagiy. 
CP)  redskab,  hvormed  en  lænke  fastgørestil 
en  fanges  ben,  arm  ell.  hals;  ogs.  (især  overf.) 
d.  s.  s.  I.  Bøje  1.  (de)  førde  ham  . .  fangen 
til  Byes,  hvor  han  strax  fik  Bøilen  om 
Benet.Grrundtv.Saxo.III.135.  i  Kjøbenhavn 
saae  (jeg)  Slaverne  med  deres  Bøile  om 
Benet.Sibb.lI.229.  Kierk.XIV.347.  Bøjler- 
ne (paa  haandjærn)  have  Form  af  Hænge- 
\aase.Sal.VIII.258.  overf:  CBernh.II.234. 
*Tro  ej,  Aanden  er  i  Bøjle  lagt  (o:lænke- 
bunden).Ploug.I.22.  *Flyv  ud,  flyv  udi  ,  .  | 
Hvi  vil  Du  spænde  saa  Dig  selv  i  Bøjlen? 
Kaalund.265.  ||  om  stigbøjle.  *Han  holdt 
hende  Bøilen,  |  Naar  hun  steeg  paa  sin 
Ilest.Winth.HF.61.  Bergs.PP.529.  *Han  løf- 
ter i  Bøilen  sin  Tre- Alens  Krop;  |  Til  Støv- 


299.  -knep,  en.  (ur.)  den  knop,  hvori  rin- 
gen paa  et  lommeur  er  fastgjort.  Urmageri. 
175.  -naal,  en.  (især  arkæol.)  naal,  der  i 
alm.  bestaar  af  en  tynd  metalstang,  der  er 
bøjet  aflangt  sammen,  saaledes  at  der  i  den 
ene  ende  dannes  en  elastisk  spiral,  i  den  an- 
den en  aaben  skede  for  naalens  spids.  Soph 
Mull.V0.231.  DanmRigHistI.58.  SaUIV. 
416.  II  af  H.Dahl  foreslaaet  anvendt  i  st.  f. 
60  Sikkerhedsnaal.  KvBl.^/6l907.3.sp.l.  -rum, 
et.  (fisk.)  om  mellemrummene  ml.  bøjlerne  i 
en  fiskeruse.  LovNr.56^U1888.§26.  -sko, 
en.  (fagl.)  om  sygebeslag,  dels  (tidligere): 
hestesko,  som  der  er  smedet  en  bøjle  under 
(MilTeknO.),  dels:  hestesko  m.  en  paa  taa- 
stykket  anbragt  bøjle,  der  støtter  mod  hoven. 


267 


Bøjning: 


Beland 


268 


Bøjning;,  en.  [ibcoinen,]  flt.  -er.  {ænyd. 
d.  s.;  vbs.  til  III.  bøje)  1)  som  vbs.  l.l)  til 
III.  bøje  1.1.  VSO.  *Mens  Grenen  den  er 
ung,  man  skal  den  bøie.  |  Men  ei  med 
Bøining  blot  jeg  vil  mig  nøie.PalM.IV.31. 
Jævn  Bøjning  af  en  Stang  . .  sker  sæd- 
vanlig over  AmbolthoTnet.Hannover.Tehn. 
156.  1.2)  (fys.;  jf.  III.  bøje  I.2)  lysstraalers 
afvigelse  fra  den  efter  de  optiske  love  ven- 
tede retning;  diffraktion.  Christians.Fys.389. 
SaUlV.418.  1.3)  til  III.  bøje  3.1.  Hun  hil- 
sede  mig  med  en  skjødesløs  Bøining  med 
Y{o\eåQt.Gylh.KV.44.  med  en  svag  Bøj- 
ning af  Hovedet  havde  (baronessen)  mod- 
taget de  to  Herrers  'B\ik.Drachm.T.86.  || 
til  III.  bøje  6.2.  purpurrøde  Aal,  der  skøde 
blaae  Ildgnister  ved  hver  'BQinmg.HCAnd. 
V.198.  ved  en  hurtig  Bøining  undgik  (han) 
S&mTnenstøået.PalM.IL.I.384.  især  om  bøj- 
ning forover  som  hilsen  ell.  ærbødighedstegn : 
„Det  glæder  mig  høibaarne  Herre!"  — 
sa^de  han  med  en  artig  Bøining.Jn^'.PO. 
11.106.  GoldschmJIjl.I.141.  (hun  rejste  sig) 
og  gik  ud  med  en  lille  Bøining  for  os. 
Schack.133.  2)  (til  III.  bøje  4;  gram.)  æn- 
dring af  et  ords  form  til  betegnelse  af 
dets  forhold  i  sætningsbygningen;  ogs. 
om  maaden,  hvorpaa  denne  ændring  fore- 
tages, ell.  (sj.)  om  den  saaledes  dannede  form. 
Bask.NSO.35.    Den    slaviske    Bøjning 


af  30 


Gjerningsordene  eller  Konjugering. 
1.35.  det  er  Ordenes  Bøininger  som  tid- 
ligst ioTæ\åes.Molb.NTidsshr.IV.612.  Madv. 
GB.I.56.  Thomas  læste  op,  oversatte,  gjor- 
de Rede  for  Substantivers  og  Adjektivers 
Bøinmg.Schand.  TF. 1.40.  Udsagnsordene 
har  to  Bøjninger:  1)  den  stærke  . .  2)  den 
SYSLge. Mikkels.SproglS.61.  3)  bøjet  form 
ell.  figur;  bøjet  ell.  krum  del  af  noget. 
Moth.B451.  en  Hjelm  med  to  forgyldte 
Oxehorn,  paa  hvis  yderste  Bøininger  tven- 
de Paafuglehaler  vare  hefteåe.Ing.EM.11. 
202.  *i  hver  Form  og  Bøining  |  det  blin- 
kende Metal  (o:  i  en  krone)  |  Skal  præges 
af  og  mane  |  om  Kongers  Pligt  og  Kald. 
Recke.KS.6.  ||  %  bøjet  forbindelsesstykke  til 
gasrør  olgn.  Sal.VI.640.  ||  om  en  linie,  vej 
olgn.  (jf.  III.  bøje  5  og  6.1  j.  Strømmen  . . 
bugtede  sig  i  mange  underlige  Bøininger. 
Rahb.Tilsk.1798.754.  CBernh.XI.ll.  *Der 
staaer  en  Fjende  ved  Veiens  Bøining. 
Drachm.D.9.  Bejnings-endelse,  en. 
[2]  (gram.)  Madv.LatSprogl.173.  Mikkels. 
SproglS.38.  -fastlied,  en.  [l.i]  0  et  ma- 
teriales evne  til  at  modstaa  bøjning  (jf. 
-styrke^.  Warm.Bot.453.  -form,  en.  [2] 
(gram.)  MO.  SandfeldJens.S.150.  -forseg, 
et.  [I.1]  0  prøve,  der  anstilles  for  at  bestem- 
me et  materiales  bøjningsfasthed  (jf.  -prøve j. 
SaUIY.422.  -lære,  en.  [2]  (gram.)  Madv. 
LatSprogl.^17.  -maade,  en.  [2]  (gram.) 
især  om  nominers  og  verbers  forsk,  deklina- 
tioner og  konjugationer.  Rask.FS.Fort.30.  e. 
olm.  t  -maskine,  en.  [l.i]  ^  apparat 
til  at  prøve  klingers  og  ladestokkes  elasticitet. 
MilTeknO.   -niodstand,  en,  [l.i]  0  mod- 


stand, som  et  legeme  gør  mod  at  blive  bøjet, 
Warm.Bot.253.  -mærke,  et.  [2]  (gram.; 
1.  br.)  den  del  af  et  ord,  der  angiver  dets 
bøjning.  MO.  -mønster,  et.  [2]  ord,  hvis 
bøjningsformer  anføres  som  mønstergivende 
eksempel;  paradigma.  Rask.  FS.  Fort.  30. 
HjælpeO.  Mikkels.Sprogl.215.  -pil,  en. 
[l.ij  0  en  belastet  bjælkes  største  afvigelse 
fra  den  i  ubelastet  tilstand  indtagne  stilling^ 
10  Sal.III.1025.  -prøre,  en.  [l.i]  0  d.  s.  s. 
-forsøg.  TeknMarO.  -spro^,  et.  [2] 
(sprogv.)  sprog,  der  har  grammatisk  bøjning; 
især  om  de  indoeuropæiske  og  semitiske  sprog 
i  modsætn.  til  andre.  Madv.GB.II.78.  Sand- 
feldJens.S.243.  -styrke,  en.  [l.i]  0  d. 
s.  s.  -fasthed.   Warm.Bot.253.    Sal.UV.422. 

bflisom,  adj.  ['bmi|S(om',  ibcoismm] 
{ænyd.  d.  s.;  efter  ty.  biegsam;  sj.)  bøje- 
lig, (jf.  bøjelig  i:)  *(han)  snart  det  bøi- 
20  som  Træ  med  konstig  Kniv  tilsnidder. 
Bull.(Rahb.LB.I.561).  (jf.  bøjelig  2.i:> 
klangfuldt,  vidunderligt  bøjsomt  Fransk. 
PoW6l919.3.sp.5. 

Bøjten-,  i  ssgr.  [ib(nid(8)n-]  {af  holl. 
buiten,  udenfor,  yderside,  jf.  nt.  buten,  eng. 
but;  besl.  m.  uden;  jf.  binnen-,  boven-) 
-fald,  et.  ^  (nu  1.  br.)  yderfald  paa  (un- 
der)læsejl.  Scheller.MarO.  -skøde,  et.  J, 
(nu  1.  br.)  yderskøde  paa  (under )læsejl.  smst. 

t  Bøkling,  en.  (ogs.  Bykling:  VSO, 
Bukling:  MothÆ451).  {ænyd.  d.  s.  (ogs.  buk- 
ling,  bøkkingj,  sv.  bockling;  fra  ty.  biick- 
0)ing  (t  bucMing,  bocks-hering);  oprindelse 
usikker)  røget  sild.  Moth.B451.  \\  saltet 
og  vindtørret  sild  (y,tørre  jyder").  VSO. 
\\  ansjos,  Engraulis  encrasicholus L.  EPont. 
AtlasJ.653.  VSO.  (jf.  dog  Krøyer.III.222). 

Bøksel,  en.  se  Bygsel.  bøksle,  v. 
se  bygsle. 

I.  Bøl,  en.  se  II.  Bul. 

II.  Bøl,  en.  (ogs.  Bølle.  MDL.  Levin.), 
{vistnok  egl.  Bølge,  sammenblandet  m.  Pølle; 
jf.  ænyd.  bølle  (Kalk.L326.312)  og  Feilb, 
(u.  bølge^;  nu  kun  dial.)  rundt,  pølse- 
agtigt læg  paa  kvindeklæder;  ogs.  om  valk 
i  haaret;  pølle.  MDL.  Jeg  straaler  selv 
med  Bukler  og  med  Bølle. Meib.SD. 5. 

III.  Bøl,  et.  (ogs.  BøUe).  {jf  MotL^B 
652:  bøle,  hytte,  ænyd.  svinebøl,  svinehus, 

50  oldn.  boeli,  bolig;  besl.  m.  II.  Bol;  jf.  IL 
bøle)  (lille)  hus,  bolig  olgn.;  nu  kun  som 
sidste  led  i  ssgr.  (se  Fingerbøl,  Vikingsbølj, 
især  i  stednavne  [-bøl(a)]:  Randbøl,  Hav- 
bølle, Tullebølle  osv.  JohsSteenstr.DS.35. 
jf. :  Langeland  har  femten  Bøller  (o :  Byer, 
som  ende  sig  paa  Bølle)  og  femten  Møller 
og  femten  Kirkesogne.3faM.67^4. 

IV.  Bøl,  en.  {bornh.  (kun  i  best.  f.) 
(Esp.44);  jf.  SV.,  no.  bovel,  onidannet  form 

60  (efter  Bøddel?^  af  Djævel)  mildere  udtryk 
for  Fanden,  Djævelen;  pokker.  „Hvad 
Bølen  var  det?"  spurgte  en  Bonde  . .  og 
tog  forskrækket  i  TømmeTne.AndNx.PE. 
1.5.  Bølen  maa  vide  hvor  han  har  det 
iTa.smst.III.166. 
BøCh>-land,  et.  {af  bøh  1(?)  ell.  2 


40 


269 


b«le 


bølge 


270 


slutn.;  kbh.,  spøg.  ell.  foragt.)  d.  s.  s.  Bondeland 
2.  FrSkousboe.EnSamfundsfjende.(l  911). 1 02. 
komme  en  lille  Tur  ud  paa  Bøhlandet. 
VoreHerrer.^Vil  920. 48. sp. 3. 

I.  bele,  V.  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  bola; 
lydefterlignende  ord,  jf.  I.  bøge;  nu  kun 
dial.)  brøle.  Moth.BåSS.  MDL.  Feilb. 
de  hørte  jævne  Folk  .  .  vrinske  og  bøle 
som  løse  l)yT.JVJens.Vi.l4. 

II.  bøle ,  V.  -ede.  {af  III,  Bøl,  jf.  oldn. 
bælask,  danne  sig  et  leje,  samt  1.  bale,  sv. 
dial.  båla;  muligvis  sammenblandet  m.  bødle; 
8jæll.)ligge  og  tumle  ell.  boltre  sig; stræk- 
ke sig  dovent,  skamme  maa  du  dig,  din 
store  Tøs,  at  ligge  og  bøle  paa  Gulvet, 
saa  lang  som  du  erlAntNiels.LL.63.  det 
ligner  ikke  Noget  at  ligge  og  bøle  i  Sen- 
gen helt  op  ad  Formiddagen.Sc^and.S-F. 
211.  Gravl.0en.24.  Thorsen.129.  jf:  Ude 
over  de  sorte  Pløjemarker  laa  Taagerne 
og  hølede  i  tykke,  metalgraa  BnveT.Zak 
Nieh.Fort.177.  ||  m.  obj.;  især  i  forb.  bøle 
ne,d,  bringe  (noget)  i  uorden  (ved  at  vælte 
sig  i  det),  bøle  sæden  ned  paa  ageren. 
OrdbS.  II  (jf.høåle)  bøle  løs  paa,  hugge 
ind,  slaa  løs  paa  (m.  en  kæp  olgn.).  MDL. 

I.  Bølge,  en.  ['bølqa]  flt.  -r.  {glda.  bylje, 
oldn.  bylgja,  mnt.  bulge,  bølge,  lædersæk, 
besl.  m.  Bælg  og  bullen;  grundbet.:  noget 
svulmende;  jf.  II.  Bøl) 

1)  synkende  og  stigende  vandmasse 
i  overfladen  af  vand.  l.l)  i  egl.  bet.  (i  sø- 
mandsspr.  bruges  oftest  Sø).  Skibet  skiul- 
tes  af  Bølgerne.ilfa^^/i.8.^4.  ulycksalig 
den  Bølge,  som  foraarsagede  det  Skibbrud. 
Holb.Ul.IV.6.  Uden  Roer,  uden  Master  .  . 
førtes  Skroget  hvorhen  Bølgerne  vilde. 
Bagges.NK.290.  *Det  blæste  en  Storm 
udi  Kattegat,  |  De  Bølger  de  ginge  saa 
hø\e.Blich.D.II.113.  *Hvor  Bølgen  larmer 
høit  fra  Søe  |  Om  Danmarks  gamle  Rige. 
Wilst.D.L30.  PalM.11.4.  \\  f  være  paa 
(en)  bølge,  (overf.)  være  ovenpaa;  blive 
holdt  oppe.  jeg  var  paa  en  Bølge,  jeg  var 
Stuåent.B:CAnd.XI.101.  sa.Breve.L301.  jf: 
„Agnete"  vinder  vel  nogle  Hjerter  og 
„holder  mig  paa  Bølge",  et  Udtryk,  jeg 
veed,  man  har  brugt  om  mig,  da  man  lod 
mig reiselsmst.151.  ||  bølgerne  gaar  højt. 
1.  der  er  stærk  søgang.  2.  (overf.)  der  er 
stor  ophidselse,  voldsom  debat  olgn.  bølgerne 
gik  højt  paa  generalforsamlingen  |  jf.  (m 
overgang  til  2.2):  De  politiske  Bølger  gik 
.  .  høit.Schand.O.II.25.  Brandes.VII.598. 
1.2)  (poet.;  især  i  best.  f.)  om  vandet  i  et 
hav,  en  sø,  et  vandløb  olgn.  *Danmark  dei- 
ligst  vang  og  vænge,  |  Lukt  med  bølgen 
h\aa.LKok.(FSyv.  Viser.(1695).584).  *Hand 
hærske  paa  Bølger  og  Strømme.Sort.HS. 
Dlv.  Grundtv.P8.VLl86  (se  tt.  II.  blaane 
2.2j.  *Vift  stolt  paa  Codans  Bølge  (o: 
Østersøen)]  \  Blodrøde  Dannebrog Iln^'.ESjB. 
IL188.  (jf  Arlaud.101).  *I  Bølgen  svøm- 
mer med  Dødens  Mod  |  Den  Fisk,  der 
med  Angelen  leger.IIauch.SD.L54.  *hun 
ved  Kilden  sad  og  saae  i  Bø\gen.PalM. 


11.11.  *gennem  Bølgen  dyb  og  kold  | 
svømmed  Peder  Tordenskjold.San^'^.^S. 
2)  (især  GJj  overf.  2.1)  hvad  der  minder 
om  en  bølge  (l.i)  ved  sin  bevægelse  ell. 
form  (især  om  bølgende  kornmark,  loklier 
osv).  ThaarÆS.494.  *Høi  og  Dal,  der  skred 
I  I  smaa,  i  mindre  Bølger  |  Mod  flade 
Slette  nQå.Winth.E:F.235.  *Fagert  Belte 
til  at  tvinge  |  Jomfrubarmens  Bølger  i. 

10  Aarestr.211.  Det  ovale  Ansigt  var  lige- 
som indfattet  i  Bølger  af  et  kastaniebrunt 
Haar.  Goldschm.II.  229.  Drachm.  VD.  342. 
Hveden  blev  høj  og  lav  i  tunge  Bølger 
(o:  i  blæsten) JPJacJI. 310.  (bølgeblik  kan 
være)  af  tyndere  Blik  og  med  mindre  dybe 
'Bø\gQT.Chfiudtzm.Husb.204.  man  knipser 
til  den  ene  Ende  (o:  af  en  slapt  udspændt 
snor)  . .  og  en  Bølge  vil  da  løbe  hen  ad 
åen.Sal.lIL1029.      (jf    bet.    2.2:)     hvert 

20  Kvarter  gaar  der  en  Forventningens  Bølge 
(o:  en  urolig  bevægelse  af  forventning )  gen- 
nem Mængden.Brandes.XI.86.  jf.  Varme- 
bølge. II  spec.  (fys.)  om  de  svingninger, 
hvorigennem  lyd,  lys  olgn.  forplanter  sig  (jf. 
Lyd-,  Lys-,  Æterbølge^.  elektriske  Bølger. 
HHolst.Elektr.n.207.  \\  (geol.)  bølgende 
bevægelse  i  jordskorpen  ell.  i  vand- 
masser p.  gr.  af  jordskælv  ('Jord-,  Hav- 
bølgej.    Sal.  IX.  980.    2.2)  (billedl.)  om  sti- 

30  g  ende  (og  faldende)  lyd  (brusen),  (udtryk 
for)  frembrydende  stemning,  (pludselig) 
tiltagende  følelse  olgn.  (jf.  Bølgegang  2.2, 
Latter-,  Stemningsbølge^,  for  Tiden  gik 
en  fransk  Bølge  (o:  en  stærk  interesse  for 
alt  fransk)  over  Landet.BalthMiinter.Erin- 
dringer.I.(1915).102.  *De  stærke  Bølger 
anes  ei,  |  Som  i  hans  Hjerte  gaae.Winth. 
VL37.  Efter  den  højtideUge  Tale  steg 
Passiarens  Bølger  højere  og  høj  er  e.Sc/iana. 

40  VV.248.  Han  satte  sig,  og  Haanlatterens 
Bølger  lukkede  sig  over  liam.Brandes.IX. 
394.  en  Bølge  af  uendelig  Fryd  og  Jubel 
svulmed  til  i  hans  'B.\?erte.JPJac.II.175. 
Forudsætningen  for  at  (magthaverne)  kan 
beholde  Magten  er  den,  at  de  sørger  for 
at  svømme  oven  paa  Folkehavets  Bølger 
(o:  rette  sig  efter  folkestemningen).Kbh.*/* 
1919.1.sp.5.  en  bølge  af  jubel  slog  tale- 
ren i  møde  i 

50  II.  bølge,  V.  ['bølqa]  -ede.  vbs.  -ning 
(s.  d.),  j/.  Bølgende,  (afl.  afl.  Bølge;  Moth. 
B493  har  kun  bet.  „gøre  i  bølger.  Undu- 
lare".  VSO.  har  kun  part.  bølgende  og 
bølget) 

1)  (intr.)  bevæge  sig  i  bølger;  være 
fuld  af  bølger,  l.l)  (især  poet.)  i  egl.  bet. 
*Mit  Land  |  Begrændser  aleene  de  bøl- 
gende B.ave.Pram.Stærk.187.  *Der  maa 
Fisken  svømme,  der  Voverne  maae  bølge. 

60  Oehl.HK.88.  *Fædreneland!  |  Ved  den 
bølgende  StTand.Grundtv.PS.VI.521.  *Med 
Haand  og  Fod  jeg  stræbte  |  Gjennem  bøl- 
gende Vand.Winth.HF.91.  1.2)  (især  m) 
overf:  bevæge  sig  som  bølger;  have 
form  som  bølger;  om  kornmark,  trækro- 
ner olgn.:   *Græsset  bølger  i  den  friske 


271 


Belge- 


Belgedans 


272 


Lvift.Oehl.SH.3.  *Hvor  Marken  bølged  nys 
som  Guld  I  Med  Ax  og  Vipper  bolde. 
Grundtv.SS.IIL446.  Winth.Morsk.2.  om 
luft,  røg  olgn.:  *Den  milde,  friske  Vind 
bølger  frem  gjennem  Koni.Winth.VI.197. 
Hrz.D. 1.182.  *den  bølgende,  |  Zittrende 
L\iit.PalM.II.21.  Pont.  LP.VII.  149.  om 
flag,  slør,  haar  olgn.:  Blich.(1846).IV.51. 
•luftigt  bølger  |  Det  tynde  Slør  omkring 
den  blanke  Sk\ildeT.PalM.II.198.  *om  Hals 
og  Skulder  bølger  Haaret.sms^.I.iS.  JHelms. 
Soldaterliv.  (1883).  2.  jf.  Winth.HF.328. 
om  et  Itvinåehryst:  *Mer  skjøn  (o:  end  Ti- 
beren) var  dog  Jomfruens  bølgende  Barm. 
Ing.BSE.VI.203.  *Barmen  af  retfærdig 
Vrede  hølseT.Heib.Dv.l49.  om  urolig  men- 
neskemængde: en  utallig  Mængde  Menne- 
sker bølgede  giennem  Gaderne. Mynst.Lev- 
net.263.  *Den  glade  Stimmel  bølged  i 
Og  larmed  som  et  Rav.Winth.HF.213. 
Mængden  og  hans  Bevogtere  bølgede  af- 
sted jneåham.Drachm.VT.280.  jf.:  slaget 
bølgede  frem  og  tilbage  over  sletten  j 
II  om  lyd:  en  højtidsfuld  Snorken  bølger 
som  dæmpet  Orgelbrus  gennem  Rummet. 
Esm.1.76.  jf:  Melodierne  til  de  svenske 
Viser  . .  er  bølgende,  til  de  norske  liv- 
fuldt springende,  tU  de  danske  glidende. 
VilhAnd.N.12.  \\  Livet  begyndte  at  bølge 
(o:  pulsere)  i  mig  igen.Bergstrøm.Karen 
jBorneman. (1907). 137.  naar  Tiden  byder 
Skuffelser  og  Sorger,  stiger  Dødens  Ak- 
tier, Tanken  og  Fantasien  følger  ikke  den 
lige  Linje,  de  hø\ger.PLevin.(Tilsk.l915.II. 
437).  jf. :  (hun  havde  tænkt  paa  ham)  med 
mange  bølgende  ¥ø\e\seY.Schand.SB.81. 

2)  (nu  1.  br.)  refl.,  især  d.  s.  s.  1.2.  Den- 
ne Ebbe  og  Flod  af  begge  Kiøn,  som  i 
Morgendragt  bølge  sig  frem  og  tilbage 
under  de  majestætiske  Lindetræer.Ba^^'cs. 
L.I.351.  *naar  axfyldt  Mark,  Hig  Havet, 
bølger  sig.F  (^Idb.  (Bahb.  Tilsk.  1 796.  67). 
*See,  hvor  (teltet)  bølger  sig  skjønt,  sagte 
af  Vinden  hevøTtinolst.II.153.  *thi  op  og 
ned  sig  Folkets  Mening  hølger.Ploug.I. 
237.  smst.226.  Sagtelig  bølgede  Tonerne 
sig  om  det  lille  B.ViS.Tops.II.55.  jf:  Re- 
plikerne  bølgede  sig  lettere  i  hinanden. 
Bagges.DV.X.65. 

3)  (trans.;  1.  br.;  jf  bølget^  faa  til  at 
bevæge  sig  som  (ell.  danne)  bølger.  *Vin- 
den  bølger  tætte  Ax  paa  Agren.Thaar.PB. 
59.  JHSmidth.Poes.7.  Vafnøddebladenes 
Duft  stod  om  hende  fra  den  vældige  Løv- 
skærm over  hendes  Hoved,  dens  Skygge 
hvilede  over  Vejens  Sand  . .  ikke  et  Vind- 
pust bølgede  den.Kidde.B.423.  (sj.:)  (hun) 
kunde  slet  ikke  sove,  og  . .  tog  ikke  efter 
sin  Vane  en  Roman  for  at  bølge  Tankerne 
tU  Ro.KLars.Ix.69.  uden  obj. :  *  Vinden  bøl- 
gede med  Haaret  (o:  fik  haaret  til  at  bølge). 
SCAnd.X.413.  J|  give  (haaret)  bølgeform; 
gøre  bølget,  aet  (er),  særlig  i  Nakken, 
ikke  helt  let  at  „bølge"  Haaret,  som  det 
hedder.  VortHj.II3.182. 

Beige-,  i  ssgr.,  i  reglen  af  I.  Bølge  l.i. 


-bad,  et.  (jf  ty.  wellenbad;  sj.)  Panum. 
42.  -banK.e,  en.  (nu  1.  br.)  meget  stor 
bølge  (jf.  -bjerg  1^.  Falst.0vid.l4.  Bagger. 
11.318.  -bevæg^else,  en.  dels  om'^van- 
dets  op-  og  nedadgaaende  bevægelse,  dels 
(fys.)  om  enhver  bevægelse,  der  forplanter 
sig  gennem  et  ell.  flere  legemer  og  efterlader 
de  dele,  den  har  ramt,  i  deres  oprindelige 
tilstand  og  omtrent  paa  samme  sted.    Ørst. 

10  111.113.  Andres.Klitf.l3.  SaUlV.422.  -bid, 
et.  [L2.i]  (fagl.)  tandfejl  hos  hesten,  hvorved 
kindtændernes  samlede  tyggeflade  antager 
bølget  form.  MøllHI.366.  -bjerg:,  et.  1) 
(nu  1.  br.)  overmaade  stor  bølge  (jf.  -banke). 
JFriis.214.  VSO.  MO.  2)  den  opadgaaende 
del  af  en  bølge  (mods.  -dal  t).  0rst.III.112. 
Andres.Klitf.l3.  jf.:  (han)  lo,  saa  hans 
tykke  Mave  aftegnede  Bølgebjerge  og 
Bølgedale.Schand.F.366.  ||  overf. :  (aandelig) 

20  opgangsperiode,  arbejde  frem  mod  et  nyt 
Bølgebjærg  i  vort  Yoiks  "Udv'iklmg.Hovedst. 
^yél919.6.sp.2.  -blaa,  adj.  [I.I.2]  (ænyd. 
d.s.  (MPors.De  nomenclaturisRomanis.(  1594). 
290) ;  nu  næj)pe  br.)  vandblaa ;  havblaa.  Moth. 
B492.  VSO.  -bladet,  adj.  [I.2.i]  bølge- 
bladet pil,  ^  Salix  undulata  Ehrh.  LandbO. 
III.796.  -blik,  et.  [I.2.i]  blik,  der  er  val- 
set ell.  presset  saaledes,  at  det  danner  en  række 
ensformede  og  parallelle  ophøjninger  og  for- 

30  dybninger  ell.  „bølger";  kanneleret  blik. 
Gnudtzm.Husb.175.  Bergstrøm.L.84.  skøn- 
hedsforladte huse  af  brædder  og  hø\ge- 
hlik. JohsPoulsen.GFB.173.  -bly,  et.  [L2.i] 
et  i  flere  bugtninger  sammenbøjet  stykke  bly, 
der  bruges  i  blomstervaser  olgn.  til  at  holde 
blomsterne  i  en  passende  stilling.  Danne- 
brog.^kl909.4.sp.l.  -bredde,  en.  [Ll.i  og 
2.1]  (fys.)  d.  s.  s.  -længde.  Paulsen.827. 
Sal.UV.424.   m.h.t.  lysbølger:  0rst.III.183. 

40  O  -brud,  et.  brænding;  søgang.  vAph. 
(1759).  *I  Havblik  og  i  Bølgehrvid.Blich. 
D.I.91.  (overf.:)  *Smertens  vilde  Bølge- 
brud.smsi.55.  jf.:  (hun)  kæmpede  .  .  med 
Graadens  'Bø\gébvvid.Schand.AE.374.  -bry- 
der, en.  dæmning  olgn.  udenfor  en  havn, 
en  red  osv.  til  at  bryde  bølgeslaget  og  skaffe 
smult  vande  indenfor.  BerlTid.^'^kl871.M. 
Till.6.sp.3.  Pol.^hl910.5.  (overf:)  Bich.II. 
119.  II  J,  planke  forude  paa  et  skibsdæk  til 

50  at  forhindre  søen  i  at  bryde  ind  over  dækket. 
TeknMarO.  -dal,  en.  1)  mellemrummet 
ml.  to  bølgebjerge  (jf.  -fure).  0rst.III.112. 
Andres.Klitf.l7.  (maagerne)  seilede  hen 
langs  Havets  Overflade  .  .  ned  i  Bølge- 
dalen og  op  ig\en.Bogan.I.106.  (jf.  u.  -bjerg^. 
II  overf. :  (foreløbig)  nedgangsperiode.  Bran- 
des.XII.291.  Tiden  efter  Holberg  havde, 
hvad  Originalitet  angaar,  været  en  Bølge- 
dal.   Nu  gik  det  opad  igen.Høffd.DF.42. 

60  2)  (jf.  I.  Bølge  1.2;  poet.,  sj.)  havdyb  (jf. 
-dyb  2).  Oehl.NG.112.  -dannet,  part. 
adj.  (nu  1.  br.)  bølgeformet.  Mod  Norden 
begrændses  Dalen  af  bølgedannede  .  . 
BakkeT.Blich.(1846).IV.259.  MO.  QP  -dans, 
en.  (især  poet.)  om  bølgers  vuggende  bevæ- 
gelse; søgang.     *rask   og  prøvet   Skipper 


273 


Belgedrag 


Beigeslag; 


274 


seer  udover  |  Den  vilde  Bølgedands  med 
rolig  Trods.JHSmidth.  Haver.  290.  Oehl. 
(MO.).  li  uegl  (jf.  I.  Bølge  2.i).  *(taagen) 
monne  rundtom  fare  |  Udi  en  Bølgedands. 
Oehl.NG.48.  Grundtv.PS.VI.437.  hele  sit  Liv 
igennem  omtumledes  (han)  i  Stemninger- 
nes Bølgedans  fra  himmelblaat  til  afgrunds- 
soTt.PLaurids.S.1.73.  GJ  -drag,  et.  (1.  hr.) 
lang,  rullende  bølge,  de  store  hvidskum- 
mende, piUsnare  Bølgedrag  (o:  iTrollhåttan). 
Schouw.(DaFolkekal.l842.135).  Drachm.PT. 
53.  -dyb,  et.  (poet.)  d.  s.  s.  -dal  2.  Hauch.SD. 
1.190.  Rørd.KK.7.  (jf.  -dal  1:)  Hauch.SD. 
1.9.  -dæmper,  en.  ^  pose  fyldt  m.  løst 
pakket  tvist  (olgn.)  og  olie,  som  anbringes 
saaledes  paa  skibssiden,  at  den  rører  vandet, 
hvorved  olien  breder  sig  over  vandfladen  og 
formindsker  bølgeslaget.  TeknMarO.  SaUIV. 
425.  -dæmpning,  en.  J,  smst.  -flade, 
en.  1)  (især  poet.)  (bølgende)  hav- ell.  vand- 
flade. Ørst.(MO.).  Lemb.BS.S.  2)  [I.2.i] 
(fys.)  flade,  hvori  alle  punkter  befinder  sig 
t  samme  svingningstilstand.  Paulsen. 1.82  7. 
-form,  en.  Skyer,  der  i  Bølgeformer  . . 
løftede  sig  høiere  og  høiere.HCAnd.  VI.146. 
Andres.KlitfU.  -formet,  adj.  SaUV.535. 
bølgeformede  og  bakkede  Jorder. Tra^.*IJ. 
323.  G)  -formig,  adj.  (nu  1.  br.)  Lyden 
frembringes  . .  ved  Luftens  bølgeformige 
Bevægelse.LSmith.DN.o2.  derfra  hæve  sig 
høje,  bølgeformige,  skovgroede  Bakker. 
Blich.(1846).IIL201.  Drachm.UB.190.  -fa- 
re, en.  1)  t  d.  s.  s.  -dal  1.  MO.  2)  (især 
fagl.)  d.  s.  s.  Bølgeslagslinie.  SaUIV.425. 
-gang,  en.  (oldn.  bylgjugangr)  t)  vands 
bevægelse  i  (kraftige)  bølger;  søgang  (jf. 
-løb;.  VSO.  *Da  risled  Kildens  Vover  |  I 
større  Bølgegang.Oehl.L.I.Ol.  *hun  laa  saa 
stille  lidende  |  Og  saae  paa  Bæltets  Bølge- 
gang med  Skr3eik.PalM.IV.322.  ||  m.  mere 
konkr.  bet.  (jf.  Bølgende/  (fiskerbaadene 
saa  ud)  som  store  Biller,  der  benede  af- 
sted over  Bølgegangen..JFJm8.jBfiJ5i.  (sj.) 
om  en  enkelt  bølge:  En  ny  Bølgegang  naa- 
ede  Vraget  (og)  væltede  sig  brølende  og 
fraadende  heelt  hen  over  ået.Blich.(1846). 
VI.243.  II  billedl.  (jf  bet.  2).  *Vist  din 
Kirke  var  en  Klint  |  Imod  Verdens  Bøl- 
gegang.Grundtv.PS.II1.210.  2)  (især  &) 
overf.  medens  Vestenvinden  . .  neppe  havde 
Kraft  nok  til  at  slaae  Bølgegang  i  det 
høie  Græs.CBernh.VIII.237.  Mægtige  To- 
ner af  de  dybe  Klokker  begyndte  (at 
runge;  først)  tre  afmaalte  Slag,  og  derpaa 
i  en  fortsat  Bø\gegsing.smst.III.205.  især 
om  urolig  (skiftende)  sindstilstand:  Lidt  ef- 
ter lidt  lagde  sig  hans  Hjertes  stærke 
Bø\gQg2i\ig.PalM.VIII.233.  (han)  havde 
iagttaget  betydelige  Bølgegange  i  dennes 
Sindsstemning. T/wmLa.jP.iSi.  Schand.TF. 
11.265.  3)  \  (poet.)  fart  hen  over  bølgerne; 
sejlads.   *Med  bugede  Seil  fra  sin  Bølge- 

fang  I  Den  Riddersmand  kommer.^reda/i?. 
1.173.  -hastighed,  en.  [Ll.i  og  2.i] 
(især  fys.)  Scheller.MarO.  SaVIV.424.  m. 
h.  t.  ekktriske  bølger:  P  O  Peder  sen. Tele  fon- 


ledningernes Teori.  (1 914).  7.  -hoj  de ,  en. 
[1.1.1  og  2.i]  (især  fys.)  den  lodrette  af- 
stand fra  bølgetop  til  bølgedal.  SaUIV.424. 
GJ  -kam,  en.  den  øverste  skarpe  kant  af  en 
bølge.  JPJac.1.191.  AKohl.  MP.  1.111.  \\ 
(overf.)  hans  Mods  Bølgekam  bruste  i 
YeiTetSchand.TF.II.227.  Træernes  bløde 
Bølgekamme.Blaum.Sk.l93.  \  -karm,  en. 
(poet.)  skib.  Oehl.L.1.75.  GJ  -kast,  et.  (nu 

10  1.  br.)  d.  s.  s.  -slag.  0ehl.HK.152.  *Skummet 
fløi  ved  hvert  et  Bølgekast.Paii¥.I7.^95. 
Drachm.VD.230.  (billedl.:)  Stub.58.  -linet, 
adj.  se  -liniet.  -linie,  en.  1)  (fagl.)  græn- 
selinie for  en  paa  strandbredden  opskydende 
bølge  (jf  -slagsliniej.  Andres.Klitf.25.  2) 
bølgeformet  linie;  især  vm  linie,  der  danner 
(en  række)  regelmæssige  bugter,  Goldschm. 
VT.35.  i  Horizonten  bugtede  Kullens  Ryg 
sig  i  blaagraa  BølgelimeT.Schand.F.481.  de 

^  klogtsluttende  Læbers  Bølgelinje. -Brandes. 
VI.211.  Armene  (o:  paa  en  dansende  pige) 
.  .  bevægede  sig  i  bløde  Bølgelinier  op 
og  neå.AndNx.S.154.  jj  (overf.)  *Vor  Jord 
—  den  bløde,  side  Grund,  |  hvor  vi  er 
rundne  af  |  og  som  i  Spøg  og  Alvorsstund 
I  vor  Sjæl  sin  Bølgelinje  gav.Drachm.F. 
11.304.  -liniet,  adj.  (sj.  -linet:  Schand.O. 
1.35).  som  danner  en  bølgelinie  (2);  bølget. 
Drachm.VD.236.   -længde,  en.   [Ll.i  og 

30  2.i]  (fys.)  afstand  ml.  to  bølgetoppe  (jf. 
-bredde^.  Paulsen.1.827.  m.  h.  t.  elektriske 
bølger :  POPedersen.TelefonledningemesTeori. 
(1914). 7.  -maaler,  en.  [L2.ii  (fys.)  ap- 
parat til  maaling  af  elektriske  bølgers  længde 
(ved  radiotelegrafi).  Scheller.MarO.  -mod- 
stand, en.  J,  bølgers  modstand  mod  skibets 
fart.  Scheller.MarO.  G)  -mæssig,  adj.  (sj.) 
bølgeagtig  (skiftende  olgn.).  Eiv.VIII.220. 
\   Uolgende,  et.   {vbs.  til  IL  bølge) 

4obølgning;  bølgende  bevægelse  ||  m.  konkr.  bet. 
(jf.  Bølgegang  1  slutn.):  *Paa  Barmens 
Bølgende  |  De  brune  Lokker  rulle  hen 
for  Ymåeu..Bredahl.I.47. 

Balge-periode,  en.  ^  tiden  ml.  to 
paa  hinanden  følgende  bølgetoppes  passage 
forbi  iagttageren.  Scheller.MarO.  \  -pige, 
en.  om  et  til  vandet  (bølgerne)  knyttet  nym- 
feagtigt væsen ;  undine.  Kierk.X.341.  -ran- 
det, adj.  (bot.)  nu:  bølget,   bølgerandet 

50  (undulatus),  Randen  bølgeagtig  foldet. 
Drejer.BotTerm.151.  -ryg,  en.  (især  poet.) 
bølgetop.  FGuldb. 11.101.  0rst.III.136.  De 
nordiske  Nybyggere  kunde  aldrig  ganske 
vanslægte  fra  de  Fædre,  som  glade  havde 
„redet  Bølgerygge".  Wors.  Danske  i  Engl. 
(1851).149.  Drachm.PV.55.  -skum,  et. 
Hauch.Lyr.^239.  ||  (især  poet.)  skummende 
bølger.  Hrz.D.II.122.  Schand.F.486.  *Hans 
Lyst  var   Sol  og  Bølgeskum   og  Havets 

60  friske  Vind.EecA;e.r.4.  -skærm,  en.  0 
en  langs  ydersiden  af  en  havnemole  opført 
væg  olgn.  til  værn  mod  bølgesprøjtet.  Sal.^ 
IV. 425.  Trap.*n.63.  -slag,  et.  I)  slag,  som 
en  bølge  giver  (imod  noget);  ogs.:  den  enkelte 
bølges  bevægelse  (jf.  -kastj ;  ofte  ogs.  om  bøl- 
gen selv.  Falst.0vid.l4.  *Det  ene  Bølgeslag 


III.     Rentrykt  »/9I92  o 


18 


275 


Belgeslag^slinie 


B«lle 


276 


det  andet  iog.OehlL.IJ25.  HCAnd.VlI.109. 
det  lave  Vand,  der  i  lange,  flade  Bølge- 
slag ruller  op  imod  Kysten.Høyen.Moltke. 
51.  I  Vesterhavet  gjøres  i  Storm  omtrent 
5  å  6  Bølgeslag  i  MmvitGt.Andres.Klitf.20. 
Drachni.DM.60.  \\  (overf.)  Ethvert  ende- 
ligt Fornuftvæsen  bliver  .  .  kun  et  for- 
svindende Bølgeslag  i  Tænkningens  Ocean. 
PMøll.11.245.  Kaaben  gik  op  og  ned  un- 
der Brystets  korte  og  stærke  Bølgeslag. 
Sehand.AE.154.  De  evropæiske  Hoved- 
strømningers Bølgeslag  er  nok  naaede 
ned  til  'Dem.smst.355.  AndNx.M.143.  2)  koll. 

2.1)  bølgernes  bevægelse  ell.  slaaen  imod  noget, 
(han)  paalagde  ham  .  .  at  sætte  lige  ind, 
ikke  lade  Skibet  vende  Siden  til  Bølge- 
slaget. Goldschm.  VII1.378.  Andres.Klitf.28. 
Søndervig  . .  er  et  meget  yndet  Badested, 
godt  'Bølgesla.g.Danmark.Haandb.f.Rejsen- 
de.IL(1914).123.  ||  (konkr.)  om  stedet,  hvor 
bølgerne  skyller  mod  land.  (strandbredden 
var)  bræmmet  i  Bølgeslaget  med  lutter 
brogede  og  runde  Smaasten.JKrews.JBr.588. 

2.2)  (især  Q))  d.s.  s.  -gang.  *Stormens  Hvin 
og  Bølgeslaget  |  Drev  os  paa  det  lumske 
Sanå.Aarestr.3?.  et  Par  store  (malerier)  fra 
Vesterhavet  med  et  vældigt  Bølgeslag  i. 
Pont.LP.IV.9.  -8lag:is-liiiie,  en.  (fagl.) 
især  i  flt.,  om  riflede  mærker  efter  bølgeslaget 
i  havstokkens  sandbund  (jf.  -fure  2,  -linie  1^. 
SaUIV.425.  \\  om  lign.  mærker  i  jordaflej- 
ringers lag  flader.  Uss.AlmGeol.71.  -slags- 
mærke,  et.  (fagl.)  d.  s.  Hag.  II.  233. 
-slik,  et.  (sj.)  om  bølgetunge(r),  der  slikker 
op  ad  strandbredden.  AndNx.PE.I.l.  -spejl, 
et.  (jf.  Bølge  1.2;  poet.)  glat  havflade;  vand- 
spejl (hari)  saae  fjerne  Skibe  henglide 
over  det  blinkende  Bølgespeil.Jw^'./OJ.JJ. 
185.  Lemb.DS.45.  -spor,  et.  [I.I.2]  (poet.; 
sj.)  kølvand.  PalM..v.298.  -straale,  en. 
[1.1.1  og  2.1]  (fys.)  linie,  langs  hvilken  en 
bølgebevægelse  skrider  frem.  Sal.III.1029. 
-stribe,  en.  1)  stribe,  der  dannes  af  bry- 
dende bølgers  toppe.  Goldschm.VT.236.  2) 
(jf.  Bølge  2.1J  bølgeformet  stribe.  BMøll. 
DyL.lI.164.  -strefij^,  et.  (nu  næppe  br.) 
bølgernes  retning.  VsO.  MO.  -styrt,  et 
(JVJens.EE.94)  ell.  -styrtning,  en.  (sj.) 
styrtning  af  en  bølge(kam);  styrtesø.  MO. 
-stænglet,  adj.  [I.2.i]  (bot.)  som  har  bøl- 
gede smaaaksstilke ;  vist  kun  i  forb.  2f  bøl- 
gestænglet  bunke,  Aira  flexuosa  L.  (jf.  u. 
bølget j.  Lange.Flora.73.  Raunkiær. Flor a.^ 
51.  -sug,  et.  (1.  br.)  vandets  tilbageløben  i 
havstokken  efter  et  bølgeslag.  Jørg.F.55.  De 
løb  med  Bølgesuget  ud  til  de  større 
Stene  ude  i  Yandet.AndNx.PE.I.150. 

belget,  adj.  ['bølqaf]  {afl.  af  I.  Bølge) 
som  har  form  som,  bølger;  bugtet;  bølge- 
formet. Moth.B493.  Den  rene  Luft,  hvis 
sølvhvide  Glands  .  .  alt  har  udøst  sine 
bølgede,  og  stribede  Flammer. J/Sneec^.IJ. 
129.  (den  kgl.  porcelænsfabriks)  Fabrik- 
mærke skulde  være  tre  blaae,  bølgede 
Str eger. Bergs.GF. 1. 3.  Paa  Stubmarkerne 
var    der    bølgede    Mønstre    efter    Leens 


SkaaT.JVJens.EE.179.  det  var  netop  det 
bølgede,  sølvgraa  Haar,  hun  allerførst 
havde  forelsket  sig  i.Vollquartz.  Hvor  der 
er  Kærlighed — .(1916).  120.  0  en  bølget 
Fyriianal.TeknMarO.  jf.  Thorsen.129  (om 
tøj:  rynket).  ||  (bot.)  om  blad,  hvis  flade 
ell.  rand  bugter  sig  op  og  ned.  Træearter, 
(17  99).  3 10.  Lange. Flora.xxxiv.  bølget 
bunke,   ^   d.  s.  s.  bølgestænglet  bunke. 

10  LandbO.I.414. 

Beige-teori,  en.  [L2.i]  især  (fys.)  om 
Huggens  teori  om  svingninger  i  æteren  som 
kilde  til  lyset.  Paulsen. 1.827.  -top,  en. 
(jf  -bjerg/  Bagges.DV.IX.135.  enkelteBøl- 
getoppe  spillede  i  Morgensolens  Straaler. 
Goldschm.Hjl.III.5.  Schand.VV.207.  Sal. 
111.1028.  CP  -tunge,  en.  flad  bølge,  der  gli- 
der op  ad  havstokken  (jf.  -slikj.  Pont.KS. 
79.  (overf.:)  Schand.TF.II.287.   -vis,  adv. 

20  (nu  sj.)  ligesom  (i)  bølger.  Moth.B492.  *(de) 
tætte  Ax  for  Vind  sig  bølgeviis  bevæger. 
Steners.(Rahb.LB.I.189).  VSO.  MO. 

Bølgning,  en.  flt.  -er.  (1.  br.)  vbs.  til 
n.  bølge  (1).  Andres.Klitf.3.14.  I|  (overf.) 
Bølgningerne  i  hans  private  hiv. V Ved. 
D..57.  II  mere  konkr.:  (hvad  der  har)  bølge- 
agtig form.  Paa  Gulvet  laae  i  store  Bølg- 
ninger  Hobe  af  Snavs.Oversk.L.99.  i  svage 
Bølgninger  synker  Terrainet  . .  ned  imod 

30  lioTsens-FioTd.Trap.^II.693.  jf.  Bjergbølg- 
ning. 

I.  Belle,  en.  [ibøla]  flt.  -r.  {ænyd.  d.  s., 
SV.  dial.  boljon,  jf.  ty.  boU-,  buUbeeren; 
besl.  m.  L  Bold;  grundbet.:  rundt  bær)  1) 
(nu  1.  br.  i  rigsspr.)  bær  af  forsk,  arter  af 
Vaccinium,  især  V.  myrtillus  L.  (blaabær) 
og  V.uliginosumL.  JBaden.Gram.27.  Apot. 
(1791).25.  Ditte  plukkede  Bøller,  som  blev 
solgt  paa  Torvet.AndNx.DM.151.  jf.  Feilb. 

40  1.149  (hjWi).  2)  2(  slægtsnavn  for  Vacci- 
nium L.  JTusch.255.257.  Funke.(1801).II. 
90.    StBille.Gal.III.191.    Rostr.Flora.1.273. 

II.  Belle,  en.  ['bøla]  flt.-r.  {dannet  1885; 
en  flok  af  læredrenge  olgn.,  der  vakte  op- 
mærksomhed ved  deres  uvornhed,  kaldte  sig 
efter  deres  søndagstilholdssted,  Bøllemosen 
(af  1.  BøUe^  ved  Skodsborg,  for  BøUe- 
siakket  (0:  Bøllemoseforeningen),  hvilket  ord 
af  andre  opfattedes  som:  forening  af  „bøl- 

50  ler",  hvorved  ordets  begyndelse  snart  løsreves 
som  betegnelse  for  et  enkelt  medlem  af  ban- 
den; se  Dania.III.64.  Arlaud.526)  person, 
der  overfalder  sagesløse  mennesker; 
ondsindet  voldsmand;  i  videre  bet.  ogs.: 
raa,  ubehøvlet  og  uvorn  person.  Berl 
Tid.^*/sl885.Aft.l.sp.4.  Er  Du  en  Gentleman 
eller  en  Bø\\e?Schand.VV.36.  *„din  Pung 
eller  dit  Liv!"  |  Disse  fribaarne  Lyd  hid- 
rørte fra  I  en  to-tre  Bøller,  som  fra  Grøfte- 

60  lejet  I  længst  havde  set  (ham).Drachm.DJ. 
11.196.  Landets  Udskud,  Bøllerne. JakKnu. 
LF.18.  KLars.Ci.l37.  Rørd.GK194.  jeg 
kan  ikke  gaa  fra  Dem  som  en  uopdragen, 
jeg  kan  ikke  lide.  De  skal  tro,  at  jeg  er 
en  B0lle.JVJens.EE.44.  den  dreng  er  en 
rigtig  lille  bølle  I 


277 


Balle 


Bemderinder 


278 


III.  Belle,  en.  se  II.  Bul. 

IV.  Belle,  en.  se  II.  Bøl. 

V.  Belle,  et.  se  III.  Bøl. 
Belle-busk,  en.  [I]  (1.  br.)  PontF.I. 

162.  -bær,  et.  (især  hot.)  1)  d.  s.  s.  I. 
BøUe  1.  Sort.(SamlDanskeVers.'^yn.221). 
VSO.  MO.  Esp.4o.419.  2)  S(  d.  s.  s.  I. 
Bølle  2.  Funke.(1801).IL90.  JTusch.2o5. 
-fre,  et.  [II]  (dagl.)  vordende  bølle;  uvorn 
knægt.  Gadeordh.""  Riget.  ^Vb  1 912.  2.  sp.  6. 
-bat,  en.  [II]  (nu  1.  br.)  blød  filthat  (til 
børn)  m.  foran  opfæstet  skygge  (jf.  Ballade- 
hat j.  en  højrød  „Bøllehat"  sad  hende  bag 
ad  Nakken.  Wte(?.S.i57.  Høm.HT.54.  -lev, 
en.  [II]  (dagl.)  navn  paa  lov  (af  ^Vs  1897) 
om  straf  for  vold  mod  sagesløs  person,  (især 
i  best.  f.).  LovL.VI.558.  JakKnu.LF.18. 
Blækspr.1897.47.  -^ak  ell.  -iMap,  et.  {jf. 
u.  II.  Bølle;  vulg)  slæng  af  bøller.  Dania. 
III.64.  modvirke  Tilgang  til  Bøllesjakket. 
Kbh.^liil903.2.sp.l.  \\  som  koll.  personsbeteg- 
nelse:  krapyl,  det  meste  af  Flokken  var 
noget  slemt  Bøl\esiap.Kbh.^/il903.2.sp.5. 

bellet,  adj.  [^hølat]  (afl.  af  II.  Bølle) 
som  har  en  bølles  væsen,  ordentlige  Arbej- 
derfamilier, hvis  Børn  voxede  op  blandt 
de  bøllede  og  forraaede  Omgivelser.J\raf 
Tid.^'>/il905.M.l.sp.6.  Paa  os  Drenge  lagde 
Pigernes  Tilstedeværelse  en  Dæmper  paa 
vore  „bøllede"  Tilhø\e\igheåer.Titsk.l919. 
11.62. 

Be(h)-inand,  en.  {af  bøh)  1)  (dagl, 
især  barnespr.)  opdigtet  væsen,  som  man 
skræmmer  børn  med;  bussemand  (jf.  Bu- 
mand j.  Feilb.  hun  var  bange  for  Bømænd 
paa  Trapperne!  ThitJens.(BerlTid.^'>/iil918. 
M.Till.2.sp.l).jf.:  „Vil  du  ta'  dig  i  Agt,  din 
lille  Klør,  ellers  ska'  jeg  komme  efter  dig  I" 
sagde  Lars  Peter  medBømandsstemme. 
AndNx.DM.II.103.  2)overf.  2.1)  (spøg.)d.s.s. 
Bussemand  2.1.  den  Barskhed  hos  H.  N. 
Hansen,  der  gjorde  ham  til  „Bø-mand", 
„den  store  Bastian"  osv.,  og  der  kunde 
jage  Andragerinder  om  Legater  i  et  Muse- 
im\.MRubin.Er.l26.  hvis  Ministeren  ikke 
havde  været  bange  for  den  store  „Bøh- 
mand" —  La.ndstmget.PoUyil909.2.  2.2) 
(dagl.,  1.  br.)  d.  s.  s.  Bussemand  2.2.  2.3) 
(vulg.,  kbh.)  stærk  rus.  PoUlil919.9.sp.4. 
*Han  havde  Bøhmand  paa..  AaHermann. 
S.2S. 

Ben,  en.  [bon']  Høysg.AG.48.  flt.  -ner 
['boner]  {æda.^  d.  s.,  oldn.  bæn,  oeng.  ben, 
besl.  m.  gr.  foné,  stemme  (jf.  Fonetik,  Tele- 
fon osv.);  grundbet.:  ytring,  anraabelse) 

1)  CP  (mundtlig  ell.  skriftlig)  anmodning 
(om  noget)  ell.  opfordring  (til  noget),  der 
rettes  til  en  paa  en  bedende  maade;  ogs. 
om  ordene,  hvormed  man  beder  (jf.  bet. 
2.2^.  dersom  det  synes  Kongen  godt  at  til- 
ståae  (Chr.VI:  give)  mig  min  Bøn.Esth. 
5.8.  Her  hielper  ingen  Bøn.  Hånd  skal 
døe.Holb.Tyb.V.ll.  *Ei  hjælper  Bøn  eller 
Klage.Eauch.SD.I.291.  *Har  du  en  Bøn  . . 
jeg  den  opfylder. PalM.II.2 9.  *med  varme 
Bønner  |  Den  hulde  Nymphe  daglig  jeg 


bestormed.swst85.  jeg  har  en  bøn  til  Dem  | 
i]  t  gaa  i  bøn  for  (en),  gaa  i  forbøn. 
Moth.BllS.  VSO.  II  talem.  (nu  l.br.):  her 
hjælper  hverken  løn  eller  bøn,  o: 
hverken  betaling  ell.  gode  ord.  Overs.afHolh 
Levned.102.  Grundtv.Snorre.1.95.  Blich.D. 
11.144.179. 

2)   (relig.)   om  menneskets   henvendelse 
til  gud.    2.1)    handlingen   at   bede   til 

10  gud.  *J8g  i  Aand  og  Bøn  vil  møde  |  Her- 
ren fra  min  I{Yi\estaYn.SalmHj.61.1.  en 
Retfærdigs  Bøn  formaaer  MegetJ^ac.5.16. 
Bønnen  er  en  umiddelbar  Omgang  imel- 
lem Gud  og  Sie\en.JSneed.I.250.  naar  der 
lydes  (o:  ringes)  til  Bøn  med  Klokken. 
SøkrigsA.(1752).§473.  *Hør  Herre  Zebaoth, 
hør  Myriaders  Bønner. Eiv.(  19 14 ).1.9 7.  (Je- 
sus) søgte  Eensomhedens  Ro  til  Andagt  og 
Bøn.Mynst.Betr.IL191.    *Da   bad    hun    tfl. 

20  Himlen  saamangen  ivrig  Bøn.Hauch.LDB. 
198.  *paa  min  Bøn  gav  Guden  dette  Svar. 
PalM.II.14.  man  har  sagt,  at  det  var  en 
Moder  ved  sit  Barns  Sygeleie,  der  opfandt 
Bønnen.Kierk.VI.377.  jf.:  Tro  ikke,  at  jeg 
ønsker  at  slippe  for  Lidelser,  det  er  ikke 
min  Bøn  (o:  ikke  det,  jeg  beder  om,  ønsker 
mig).smst.219.  ||  i  udtr.  holde  (sin)  bøn  ell. 
(bibl.)  gøre  (en  ell.  sin)  bøn.  Isaak  var  ud- 
gangen til  at  giøre  Bøn  paa  Marken.iJfos. 

30  24.63.  naar  de  vil  duellere  .  .  giør  de  de- 
res Bøn  først.Holb.Vgs.(1731).in.3.  *Guds 
Børn  skal  holde  med  Engle  Bøn.Ing.BSE. 
VII.235.  I  Hamlet  gjør  rigtignok  Kongen 
en  lang  stille  Bøn.Heib.Pros.IILl89.  *Af- 
dækket  blev  saa  Skiven  (o:  bordet),  \  Saa 
holdt  de  deres  Bøn.Winth.HF.202.  *Til 
Høien  Adam  gik,  at  holde  Bøn.PalM.VII. 
54.  jf.:  Bispens  Chapellain  holder  Bøn- 
nen. AZerew/'.i^J.i  76.  II  fhave  i  bøn,  ind- 

40  flette  i  sine  bønner;  bede  for.  *Jeg  have 
skal  i  Bøn  min  naadige  Hr.  FogetHolb. 
Paars.39.  ||  (spøg.)  forbandelse;  ed.  Den, 
der  stjæler  Erter  at  saae,  faaer  Bønner  . . 
\g\en.Høysg.8.17  (ordspil),  jf.  Feilb.IV.85. 
sml.  Heib.Poet.I.20.  samt:  (jeg)  bad  med 
lukkede  Øjne  en  kort,  zig-zag'et  Bøn  til 
Satan.JVJens.M.I.70.  2.2)  om  fast  ordfor- 
bindelse (formel),  hvori  der  bedes  til  gud. 
Bønner  for  syge  og  døende. SalmHj. 11.296. 

50  *Med  barnlig  Andagt  bad  min  unge  Læbe  | 
Den  Bøn,  min  fromme  Moder  lærte  mig. 
Bagges.Ungd.II.136.  Drachm.X.219.  ||  her- 
rens bøn,  fadervor.  VSO.  SaUVII.667. 
Ben-,  i  ssgr.  [ibon-]  især  til  Bøn  2.1. 
Bender,  flt.  af  Bonde.  Bender-,  i 
ssgr.  {ænyd.  d.  s.)  om  forholdet  ml.  Bonde- 
og  Bønder-  i  ssgr.  se  Bonde-.  Bender- 
bryllnp,  et.  (nu  næppe  br.;  jf.  u.  Bonde- 
brylluD).    Oehl.XIII.48.     -folk,  pi,  f  et 

60  (Moth.É306).  personer  af  bondestand.  Høysg. 
AG.106.  Schand.AE.248.  -gilde,  et.  (nu 
næppe  br.)  Moth.B306.  Grundtv. PS.  V  1.383. 
-g^ods,  et.  (især  emb.)  jordegods,  bestaaende 
af  bøndersteder.  Sædegaarden  med  tillig- 
gendisBøndergods.Di.5 — 3 — 19.  Trap.^II. 
232.      \    -inder,  pi   kvinder   af  bonde- 


18" 


279 


Benderklæder 


bienlig; 


280 


stand.   LThura.Poet.234.      -klæder,  pi. 

'  („bruges  (helst)  i  denne  Form."  MO.;  nu 
1.  br.)  hondeklæåer.  VSO.  -krig,  en.  (nu 
næppe  br.)  bondekrig.  Tychon.AB.al^.  f 
-majkat,  en.  %  mjødurt,  Spiræa  filipen- 
dula  L.  JTusch.235.  VSO.  -smør,  et. 
(foræld.)  smør  fra  bøndergaarde  ell.  mindre 
mejerier,  mods.  Herregaardssmør  (jf.  Bøtte- 
smør;. Goldschm.IV.121.  LandmB.lI.470. 
-steder,  j^l-  (jur.)  fællesbetegnelse  for  land- 
ejendomme bestaaende  af  bondejord.  Sal.III. 
1046.  -istae,  en.  (nu  1.  br.)  stue  i  en  køb- 
mandsgaard,  hvor  tilrejsende  bønder  beværtes. 
Butiken,  der  tillige  med  Bønderstuen, 
Kontoret  og  Folkestuen  dannede  en  lidt 
skummel  Verden  for  sig  selv JPJac.II. 
158. 

Bene,  en.  se  Bynne. 
.  f  Ben-fald,  et.  {ænyd.  d.  s.;  vel  dannet 
af  bønfalde  ell.  af  ænyd.  bønfalden,  ivrig 
til  at  bede)  bøn  faldelse.  vAph.(1764).  -fal- 
de, V.  [ibonifal'Q]  m-æt.  -faldt;  pa7~t.  (1.  br.) 
-faldet,  vbs.  -else,  jf.  Bønfald,  (fsv.  bonfalla, 
ænyd.  bønfalden,  ivrig  til  at  bede;  jf.  oldn. 
fella  bæn  at,  rette  bøn  til  (en),  bønfalde)  bede 
ydmygt  og  indtrængende.  Moth.BllS. 
*med  jamrende  Skrig  han  ydmygelig  bøn- 
ia\åt.Bagges.Gieng.Till.52.  jeg  kunde  kaste 
mig  for  dine  Fødder  og  bønfalde  dig  om 
Ti\givelse.Gylb.TT.159.  PalM.II.86.  „Lad 
mig  gaal"  sagde  hun  hæst,  —  og  der  var 
. .  Rædsel  og  Bønfaldelse  i  hendes  Røst. 
Pont.FL.124.  ||  præs.  part.  som  adj.  Moth. 
B115.  VSO.  hun  sendte  ham  et  bønfal- 
dende blik  i 

Benhais,  en.  ['boniha's]  (nu  sj.:  Bøn- 
hase. BadenJ urO.1.80).  flt.  -er.  {ænyd.  bøn- 
hase; fra  nt.  bonhase,  mnt.  bonehase,  egl. 
„lofthare"'  (jf.  ty.  biihne,  sml.  Bynne^,  øge- 
navn til  katten  og  brugt  overf.  om  ikke- 
lavsmæssige  haandværkere,  der  arbejdede  i 
smug  paa  loftskamre,  hvor  oldermanden  lod 
dem  „jage")  1)  (især  foræld.)  person,  der 
(uberettiget)  optræder  i  andres  lovlige 
næringsvej;  person  der  fusker  i  et 
ha  andværk  ell.  fag  (jf  PEMull.^389). 
Moth.B522.  i  Tydskland  er  intet  mere 
gemeent  paa  hvert  et  Sted,  end  at  finde 
Bønhaser  en  grand  nombre  i  den  Wolfi- 
anske  Yiisåom..Gram.Breve.ll3.  Laugs-Art. 
'^kl718.§3.  de  mange  Fuskere  og  Bønhaser, 
som  findes  i  dette  Lav  (o:  skribentlavet). 
PAHeib.US.81.  *Den  Bønhas,  som  smaa- 
f usker  i  vort  'iisiSinåværk.Oehl.C.245.  *jeg 
har  just  for  Kunsten  |  Den  rette  Respect, 
—  I  Bønhaser  kun  jeg  h2LåeT.Winth.X.278. 
CNyrop.(Mmeum.l892.II.19).  2)  (nu  1.  br.) 
overf:  person,  der  i  sin  optræden  og  virk- 
somhed røber  uduelighed  (og  som  regel  ogs. 
ubeskedenhed);  vind  has.  Wiwet.EL.25.  Fu- 
skere . .  og  Bønhaser  de  tale  altid  helst 
om  dem  selv.PAHeib.Sk.L275  (jf  bet.  i). 
*Saa  slap  man  mere  nemt  i  Polemik,  | 
Naar  en  og  anden  Bønhas  skal  bekriges. 
Srz.D.III.62.  en  Pialt,  en  Bønhas,  en 
Skakkerjøde,    som   ingen   fribaaren    Sjel 


indlader  sig  vcLedi.Kierk.VI.106.  (de)  saa 
med  Dannelsens  Foragt  ned  paa  Venstres 
Bønder  og  Bønhaser.Høntjxi.i56'.  Stuck. 
III.320.  I.  Benhaise,  en.  se  Bønhas.  IL 
t  benhasie,  v.  vbs.  jf.  Bønhaseri.  {ænyd. 
d.  s.;  fra  mnt.  bonhasen;  til  Bønhas  1) 
optræde  som  fusker  i  et  fag.  VSO.  Folk 
skulde  troe,  jeg  nu  vilde  fuske  i  Deres 
Næringsvei,  for  det  De  bestandig  her  lig- 

10  ger,  og  bønhaser  i  mm.Bahb.Tilsk.1805.654. 
t  Benhaser,  en.  {ænyd.  d.  s.,  afl.  af  IL 
bønhase)  d.  s.  s.  Bønhas  1.  Helt.Poet.186. 
VSO.  Benhaseri,  et.  [bonha(')sairi']  {vbs. 
til  II.  bønhase)  1)  (nu  næppe  br.)  daar- 
ligt,  fuskeragtigt  arbejde.  *med  Bøn- 
haseri er  Konsten  til  Fora.gt.Helt.Poet.180. 
for  at  kunne  sælge  Publikum,  som  Kunst- 
værk, hvad  der  kun  var  fuskeragtigt  Bøn- 
)iaseri.Rahb.E.IIL289.   2)  (1.  br.)  optræden 

20  og  virksomhed,  der  røber  uduelighed  (og  ofte 
ogs.  ubeskedenhed);  „vindmageri".  jeg 
hader  al  den  Nederdrægtighed,  Umoralsk- 
hed, Oprørskhed  og  alt  dermed  følgende 
og  derfra  udgaaende  BønhaserLSchand.F. 
340. 

t3  ben -kere,  v.  ['bonihø'ra  ell.  bon- 
'hø'ra]  vba.  -else  ell.  (nu  1.  br.)  -ing  (Holb. 
UI.L5.  VSO.  Staffeldt.D.L5).  {ænyd.  d.  s., 
/sy.  bonhora)  opfylde  en  bøn  (foren).   1) 

30  m.  person-obj.  Hvis  eders  Begiering  er 
muelig  . .  skal  I  nock  blive  hønhørdt.Holb. 
TJl.1.5.  „De  vil  alligevel  ikke  bønhøre 
ham  (o:  modtage  hans  frieri)'^"'  —  „Hvor- 
for skulde  jeg  det?  Jeg  kan  jo  ikke  lide 
ha.m.'' Schand.F.438.  han  havde  slæbt  sig 
paa  sine  Knæ  hen  for  Tronens  Fod  . .  mo- 
dig paa  at  trygle  sig  Bønhørelse  til. JPJac. 
11.51.  II  især  om  bøn  til  gud.  (hedningerne) 
mene,    at    de    blive    bønhørte   for   deres 

40  mange  Orå.Matth.6.7.  *Himlen  .  .  |  Bøn- 
høre vil  saa  fromt  et  Hjertes  Ønske.Heib. 
Poet.IV.253.  Den,  der  lever  i  Bønnen,  er 
forvisset  om,  at  den  ikke  er  magtesløs,  og 
at  der  er  Bønhørelse.Monrai.jBF.i.56.  And 
Nx.S.75.  2)  (nu  næppe  br.)  m.  obj.,  der  be- 
tegner bøn,  ønske  olgn.  *Du  vore  Ønsker  bøn- 
høre.SalmHj.44.2.  Eiv.(1914).L185.  *Min 
Bøn  har  Himlens  Gud  høahørt.PAHeib. 
Sk.II.296.  t  benherlig,  adj.  som  lader 

50  sig  bevæge  af  bøn(ner)  (jf.  ubønhørlig/ 
('Kalk.1.327).  *Jeg  er  en  bønhørlig  Mand. 
Grundtv.  Snorre.  11.45.  Levin,  („sjeld.").  f 
benke,  v.  -ede.  vbs.  -else  (Moth.BllS). 
{ænyd.  bynke,  glda.  d.  s.  (Kalk.V.157),  sv. 
(dial.)  bonka;  afl.  af  Bøn)  bede  indstændigt; 
trygle.  Hånd  indflyer  med  bynken  og 
klynken  til  eders  hielp  og  barmhiertighed. 
Moth.BllS.  *Jeg  maa  jo  byncke,  bede, 
taae  (o:  tigge),  |  Hvor  jeg  har  ey  at  byde. 

60  Sort.Poet.8.  heinlig^  adj.  ['bonli]  adv.d.s. 
ell.  -t  ell.  (t)  -en  (VSO.).  {ænyd.  d.  s.;  afl. 
af  Bøn)  som  beder  ydmygt  og  indtræn- 
gende; især  om  ord,  blik  olgn.  En  bønlig 
Begiering,  Klage.  7S0.  Kun  een  Bøn,  een 
bønlig  Beg\æring.Kierk.V.48.  \\  (poet.)  om 
personer:  *Først  er  man  bønlig  efter  Hyr- 


281 


Benne 


Benneistage 


282 


ders  Skik.PalM.U.288.  jf.:  *I  denne  Nat, 
hvor  din  bønlige  Mund  er  mig  ganske 
næT.HSeedorf.DI).12.  ||  oftest  som  adv. 
Moth.B116.  Høy sg. S. 99.  *Da  skiælved  hende 
Læberne;  hun  talte  bønlig  hMå.Oehl.HE. 
141.  *til  hvert  Bryllup  kom,  |  Hvor  du 
(o:  Jesus)  bønlig  kaldes  paa.Grundtv.SS. 
IV. 351.  Da  bad  de  ham  saa  bønlig,  at 
han  vilde  lade  dem  faa  Slørene  igjen.-Sv 
Grundtv.FÆ.II.24.  Feilb. 

I.  Benne,  en.  [ibona]  (der)  siges  og 
skrives  u-rigtig  en  bønne  Jd.  v.  s.  bønne^ 
i  stéden  for  bøne  (d.  v.  s.  hhne). Høysg.AQ. 
120.  jf.  Feilb.  Kort.55.  ftt.  -r.  (æda.  bøøn, 
oldn.  baun,  eng.  bean;  jf.  8v.  bona,  no.  bau- 
na,  ty.  bohne) 

i)  plante  af  slægten  Phaseolus  L.  (især 
P.  vulgaris  L.,  almindelig  bønne,  havebønne) 
ell.  frugten  heraf,  l.i)  ^  Tyrkiske  Bønner. 
.Hat;eZ).fi76^;.56.HverkenÆrterellerBøn- 
ner  hxges.Olufs.NyOec.1.54.  Lange. Flora. 
854.  *Bønner  paa  Stang  |  blandt  Kartof- 
lerne hang. Aahj.RS. 124.  i  haverne  dyrkes 
baade  lave  bønner  (krybbønner)  og 
høje  bønner  (stangbønner)  I  \.2)  om  frug- 
ten, dels  bælgene,  dels  (især)  de  aflange 
kerner,  (de)  ristede  Ax  og  Bønner  og 
Lindser.^jS'awJ7.^8.  Brune  Bønner  (som 
supperet). FrkJ.Kogeb.107.  stuvede  bønner  \ 
1.3)  om  kernerne  som  betegnelse  for  noget 
ringe  og  ubetydeligt.  *Naar  Dyd  eller 
Viisdom  sin  Yndling  skal  lønne,  |  Da  eier 
dens  Skatkammer  neppe  en  Bønne.Trq/e/. 
(Rahb.LB.I1.201).  ||  især  i  faste  forb.  som 
udtryk  for  vurdering:  (ikke)  regne  for, 
du  (for)  en  bønne  olgn.  ej  agtende  .  . 
deres  Liv  ved  (o:  saa  meget  som)  en  Bønne. 
Holb.Ev.III.388.  *al  den  hele  Stads  (o: 
skuespillet)  ei  duede  for  en  Bønne.JJM'.JF. 
11.  *Den,  der  agter  for  en  Bønne  |  Livet, 
er  ei  værd  sin  ¥øåe.PMøll.l.202.  *(du) 
Har  til  Ideer  ingen  Tro,  |  Og  agter  Kun- 
sten lig  QnBønne.Heib.Poet.yiII.182.  *Vi 
agter  den  Snak  og  de  Andres  Dom  |  Værd 
med  en  'RQimie.Drachm.T.29.  ikke  et  ene- 
ste agtværdigt  Menneske  regner  ham  for 
saa  meget  som  en  Bønne.Leop.B.230. 
ikke  en  bønne  værd  (j/.  oW«.  ekki  ein- 
nar  baunar  ver9r,  ty.  keiner  bohne  wert) 
uden  nogen  som  helst  værdi.  Gram.Breve. 
162.  Grundtv.PS.V.287.  PalM.V.45.  Hø- 
rup.II.124.  (ved  indflydelse  fra  ikke  en 
sur  sild  værd;  sj.:)  højtklingende  Sym- 
pathi-Udtalelser,  som  ikke  vare  en  Pibe 
Tobak,  ja  ikke  en  sur  Bønne  værd.i^n^- 
sche.Tietgen.(1902).15. 

2)  om  andre  planter  ell.  frugter.  2.1)  om 
y  (frugten  af)  den  til  vikke planterne  hørende 
hestebønne;  Vicia  faba  L.  (jf.  Bønne- 
■  vikke).  Bønner,  forstaae  Heste -Bønner, 
saaes  af  Bønderne  paa  nogle  Stæder.ÆJ 
Pont. Atlas.1. 541.  jf.JTusch.335.  2.2)  om 
frugterne  af  kafeplanten:  kaffebønner 
(ogs.  i  brændt  og  malet  tilstand).  Mon  der 
kand  være  naturlig  god  Smag  udi  Vand 
og  brendte  BøiineT?Holb.Jean.III.4.    Jeg 


skal  have  lidt  kaffe,  let  kaffe  og  af  de 
allerfriskeste  bønner. NMøll.H. 7.  Her  var 
saamænd  ikke  saa  mange  Bønner,  En 
kunde  lave  en  Kop  ordentlig  Kaffe  af. 
Skjoldb.SM.33.  JVJens.Intr.124.  jf.  u. 
H.  brænde  8.1  og  11.3. 

3)  om  forsk,  ting,  der  har  en  vis  lighed 
m.  bønner  (1.2).  3.1)  blaa  bønne  (jf.ty. 
blaue  bohnen;  soldat.,  spøg.)  geværkugle 

10  (jf.  Blaabær  2  og  blaa  ærter  u.  III.  blaa  3.4^. 
(faa)  en  blaa  Bønne  i  Kiop-pen.Sam.Fra 
Herodes  til  Pilatus.(  1892).  154.  3.2)  (jf.  ty. 
bohnen;  jæg.)  ekskrementer  af  vildt. 
VigMøll.HJ.189.  jf.:  (hans)  Tæer  ..  var 
sorte  og  blanke  som  de  Bønner,  der  tril- 
ler fra  Faarene.Buchh.(Pol.yi2l917.7).  3.3) 
(fagl.)  en  m.  tandkit  delvis  udfyldt  grube 
i  hestens  fortænder.  MilTeknO.  Landm 
B. II. 197.    Sal.VIII.887. 

20     II.  Benne,  en.  se  Bynne. 

Benne- ,  i  ssgr.,  af  Bøn  (egl.  gen.  flt., 
oldn.  boena-)  ell.  (oftest)  af  I.  Bønne;  af 
de  mange  herhen  hørende  ssgr.  forbigaas  i 
det  følgende  de  fleste  af  dem,  der  betegner 
plantens  forskellige  dele  ell.  hvad  der  hører 
til  dens  dyrkning  olgn.,  som  Bønne-ager, 
-bed,  -blomst,  -bælg,  -drivning,  -halm, 
-mark  osv.  -ar,  et.  [1.3.3]  (fagl.,  1.  br.)  den  af 
tandkit  udfyldte  del  af  ,.oønnen"  i  hestens  for- 

30  tænder.  Prosch.HestensBygningslære.(1869). 
141.  -bille,  en.  [I.I.2]  (zool.)  navn  paa 
en  billefamilie  (Bruchidæ),  hvis  larver  især 
gnaver  bælgplanternes  frø  (jf.  -frøbillej. 
Sal.UV.429.  -bog,  en.  (af  Bøn  2.2)  Holb. 
Bars.V.3.  Ew.VI.17.  Gamle  Stier.  En 
Bønnebog  for  eenfoldige  'Kristne.MPont. 
(bogtitel.1917).  f -bænk,  en.  (af  Bøn2.i) 
bedeskammel.  Bagges.DV.IX.117.  -erts,  en. 
[I.I.2]  (mineral.)  d.  s.  s.  -malm.  Sal.IX.1134. 

40  -fre-bille,  en.  [1.1.2]  (zool.)  d.  s.  s.  -bille. 
LandbO.II.289.  -hnle,  en.  [I.S.s]  (fagl.) 
den  af  tandkit  ikke  udfyldte  del  af  „bønnen" 
i  hestens  tænder.  LandmB.II.197.  f  -hufit, 
et.  [I.I.2]  bælgen  af  en  bønne.  Moth.B523. 
VSO.  -jærnsten,  en.  [I.I.2]  (mineral.} 
d.  s.  s.  -malm.  Wagn.  Tekn.  317.  -kage, 
en.  [I.I.2]  (fagl.;  1.  br.)  foderkage  fremstil- 
let af  sojabønner;  sojakage.  LandbO.1.467. 
-malm,   en,   et.   [I.I.2]   (mineral.)   brun- 

SGJærnsten,  der  forekommer  i  bønnetignende 
kugler  (jf.  Bønne -erts,  -jærnstenj.  VSO. 
Wagn. Tekn. 317.  VareL:'138.  -mel,  et. 
[I.I.2]  {glda.  bønæ  miel)  VSO.  MO.  VareL.^ 
139.  -mnsling,  en.  [I.I.2]  (zool.)  lille,  glat- 
skallet ferskvandsmusling,  der  i  form  minder 
om  en  bønne.  SalJ'IV.429.  -meide,  et.  (af 
Bøn  2.\)  opbyggeligt  møde,  hvor  bøn  spuler 
en  overvejende  rolle.  KLars.AH.190.  Leop, 
EB.1.    jf.:   *Lad   os  gøre  det  til  en  bi- 

60  dende  Leg,  |  et  skrapt  Bønnemøde,  |  for 
de  berømte  to  Millioner  Indbyggere  |  i 
Kongeriget  'DanvcLaik.JVJens.Di.74.  -sta-^ 
ge,  en.  [I.l.i]  1)  støttestang  til  høje  bønner 
}\om  tynde,  opløbne  træer  (jf.  bet.  2):  C 
Vaupell.S.6.  ||  især  i  sammenligninger.  Du 
er   ogsaa  saa  tynd  som  en  Bønnestage, 


288 


Bennestang: 


Bor 


284 


Lise;  naar  man  ingen  Figur  har,  maa 
man  hjælpe  paa  den  med  KunstC Bernh. 
IX.25.  (hun  var)  lang  og  stiv  som  en 
Børme&i?ige.Schand.IF.2é3.  Bang.  SE.  153. 
2)  (dagl.)  overf.:  lang,  mager,  opløben  per- 
son. Gadeordb.^.  han  er  en  ren  bønne- 
stage i  -stange,  en.  [I.I.1]  d.  s.  s.  -stage  1. 
MO.  -snk,  et.  (af  Bøn  2.i;  1.  br.)  bønligt 
suk.  Kingo. 2 92.  VSO.  -syge,  en.  [I.l.i] 
(fagl.)  svampeangreb  (af  Gloeosporicum  Lin- 
demuthianum)  paa  havebønner.  HavebrL.^ 
109.  -træ,  et.  [I.I.1]  ^  (nu  kun  dial.) 
guldregn,  Cytisus  Laburnum  L.  HaveD. 
(1762).229.  JHSmidth.Haver.187.  JTusch. 
70.297.  Feilb.  -Tikke,  en.  2(  hestebønne, 
Vicia  faba  L.  (jf.  u.  I.  Bønne  2.ij.  Bønne- 
vikke  .  .  dyrkes  i  Haverne  og  benyttes 
til  Føde  for  MenneskeT.VareL.(1807).III. 
339.  Bostr.Flora.1.239.  LandmB.III.91. 
-Toks,  et.  [I.I.2]  plantevoks  fremstillet  af 
bønner.    Sal.IILl047. 

JBen-offer,  et.  [2.i\  (nu  næppe  br.)  1) 
offer  med  bøn.  Moth.B116.  2)  andægtig 
bøn.  smst.  VSO.  -sang,  en.  [2.i]  (foræld.) 
daglig  korsang  af  skolebørn  i  kirken  i  for- 
bindelse m.  bøn.  Reskr."/nl797.  jf.HjælpeO. 

bfirnse,  v.  -ede.  (jf.  ænyd.  (og  dial.) 
bonde,  udvide  sig  (se  Kalk.1.248);  vel  besl. 
m.  jy.  bøns,  tyk  person,  sv.  dial.  bons,  stor 
rund  ting,  se  Buns;  nu  kun  dial.)  1)  ud- 
vide. 1.1)  t  faa  til  at  udvide  sig.  alle 
slags  træ  bønses  i  vsLiiå.  Moth.B523.  1.2) 
tætte  et  utæt  kar  ved  at  lægge  det  i  ell. 
fylde  det  m.  vand  (ell.  paa  anden  maade). 
VSO.  MDL.  Feilb.  2)  om  voldsomme  ell. 
klodsede,  tunge  bevægelser  olgn.;  om  bukkens 
angreb:  buse  paa.  Feilb.  ||  slaa;  dunke; 
prygle.  VSO.  MDL.  Feilb.IV.86.  jf. 
jy.  bønsle,  tumle  med  noget,  prygle.  MDL. 
679.    Feilb. 

Ben -skammel,  en.  [2.i]  (nu  næppe 
br.)  bedeskammel.  Ing.VS.1.10.  sa.LB.III. 
107.  -s-kraft,  en.  [2.i]  (sj.)  evne  til  at  bede. 
Jeg  kan  (ikke  bede)  mere,  min  Bønskraft 
blev  opslidt  i  de  unge  AsLT.SvLa.FruG. 30. 
-skrift,  et  ell.  f  en  (HCAnd.XI.214.  Hrz. 
IV. é).  [1]  skriftlig  bøn  om  noget,  især  om 
hjælp,  han  læser  og  besvarer  dog  hvert 
Bønskrift,  der  rækkes  ham.Dichm.(Bahb. 
LB.II.115).  Kierk.XII.322.  Hørup.  L14. 
-slag,  et.  [2.1]  (nu  næppe  br.)  bedeslag, 
(aftenklokkens)  tre  Gange  tre  Bønslag  til 
den  hellige  Trefoldigheds  ÆTe.Ing.PO.1.5. 
G)  -soge,  V.  vbs.  -ning.  [1]  (sj.)  henvende 
sig  til  en  m.  en  bøn;  bede;  bønfalde.  Moth. 
B116.  VSO.  Marius  tog  temmelig  koldt 
mod  deres  Bønsøgiwig.Schutte.Bojerik. 
(1913).68. 

I.  O  Bar,  en,  f  et  (Beenb.L113.  Moth. 
B515).  [bø'r]  uden  flt.  {glda.  d.  s.,  oldn. 
byrr,  fris.  bur,  vind,  besl.  m.  II.  bære, 
grundbet.:  befordring)  vind,  der  blæser  i 
gunstig  retning  for  sejladsen;  medvind. 
*Er  her  noget  under  Vandet,  |  som  Ski- 
bet holde  maa,  |  jeg  giver  dig  baade 
Guld  og  Sølv,  I  du  lader  mig  Børen  faa. 


DFU.nr.6.2.  *Ald  Rygen  blev  vunden 
med  lykkelig  Bør.Sort.HS.G3r.  *0I  at 
den  Bøør,  som  vi  os  ønsker,  vorder  sendt! 
Falst.Ovid.lO.  et  Skib  i  Børrens  fnysende 
FaTt.Bagges.L.1.28.  *Ælvesnækken,  rar  at 
finde,  |  Som  har  Bør  med  alle  Vinde. 
Grundtv.PS.VI.27.  *Bag  Næs  sig  skjuler 
hans  Vikingssnekke  . .  |  Paa  Vind  og  Bør 
han  ved  Skj enken  hieT.Ing.VSt.30.  *Uhyre 

10  Længsel  drev  ham  |  Som  Skibet  en  Bør. 
Winth.HF.244.  en  Skipper  spejder  efter 
den  Vind,  der  kan  give  hans  Skude  den 
bedste  Bør  for  SeildLåsen.EHenrichs.(Tilsk. 
1904.246).  blid(en)  bør,  se  blid  1.4.  jf. 
(billedl.;  1.  br.):  *Du  var  min  Fryd  i  Bør 
(0:  medgang),  min  Trøst  i  Uvejr.T^aar, 
PB.21.  samt:  *Lykkens  Bør  mig  føied. 
Winth.HF.129.  ||  (l.br.)  om  vind  i  al  alm. 
Leth.(1800).    *Da  aabned  ganske  stUle,  | 

20  Som  ved  en  Luftnings  Bør,  |  I  Væggen 
sig  en  lille,  |  Tapetbedækket  Bør.Winth. 
X.335.  jf:  Der  blæste  over  England  en 
Bør,  som  var  . .  Medbør  for  Manchester- 
skolen.Brandes.IX.463.  ||  talem.  (nu  1.  br.): 
sejle,  naar  børen  blæser,  benytte  sig 
af  en  gunstig  lejlighed;  smede,  mens  jærnet 
er  varmt.  Moth.BSlS.  Grundtv. Saxo. III. 
211.  Man  skal  hejse  Sejlene,  mens  man 
har  'Børen.SjællBond.187.   (ordspr.:)  biende 

30  mand  fanger  bør.    Mau.811. 

IL  Bor,  en.  [bø'r]  flt.  (1.  br.)  -e.  {besl.  m. 
II.  bære,  jf.  Bærende  1,  jy.  børend,  bærel, 
no.  burar;  især  fagl.  og  landbr.)  organ  hos 
hunpattedyr,  der  indeslutter  fosteret  un- 
der drægtigheden;  livmoder  (uterus).  MO. 
Levin.(G.).  MøllH.1.368.  LandmB.II.44. 
II  ogs.  om  den  del  af  hunfuglenes  kønsorga- 
ner, hvori  ægget  forsynes  m.  skal.  Landm 
B.II.45.  II  (sj.)  om  livmoderen  hos  kvinder. 

40  Moth.BSlh.  Panum.119.  \\  f  om  støvvejen 
hos  planter,  se  Frugtbør. 

in.  Ber,  en.  [bø'r]  flt.  -e.  (glda.  d.  s.; 
fra  mnt.  bore,  nt.  bore,  bor,  af  boren, 
løfte,  besl.  m.  1.  Baare  og  II.  bære)  1)  redskab 
til  at  transportere  noget  paa.  l.l)  (nu  l.br.) 
indretning,  hvor  paa  to  personer  bærer  en 
byrde;  bærebør.  Moth.BSlS.  VSO.  I  For- 
grunden staaer  .  .  paa  en  Stillads  eller  en 
Bør  en  stor  .  .  Perspectivkasse.-Brrz. F.555, 

50  *Paa  Kirkegulvet  Børen  (0:  ligbaaren)  \ 
Er  sat  i  Fakkelskin.  Winth.lV.71.  1.2)  trans- 
portredskab, hvis  ene  ende  hviler  paa  et  hjul, 
og  hvis  anden  ende  løftes  v.  hj.  af  to  haand- 
tag;  hjulbør;  trillebør.  Graastenene  og 
Børene,  som  Brolæggerne  havde  ladet 
staa  midt  i  den  opgravede  3ord.Bang.S. 
106.  (kragen)  kj  ender  Hønsepigens  Kurv 
og  Røgterens  Bør  og  veed  hvad  de  inde- 
ho\åer.Bogan.II.105.     Vandvognen  er  en 

60  Bør  med  et  enkelt  stort  Træhj ul. JFJms. 
Intr.291.  2)  overf.  2.1)  (1.  br.)  daarlig 
vogn.  *  (hestene)  trampe  saa  for  Børen,  | 
at  Skidtet  staar  om  deres  Øren.Grundtv. 
PS.IV.158.  Jeg  skulde  lade  min  Kjæreste 
sidde  hos  en  Kudsk  paa  saadan  en  Bør? 
Oversk.Com.V.llS.     2.2)    ^    sletsejlende 


285 


bar 


Barnedaab 


286 


skib.  Scheller.MarO.  2.3)  (dagl.)  gammel, 
slidt  ell.  tarvelig  hat;  ogs.  i  al  alm.  som 
nedsættende  ell.  spøg.  betegnelse  for  en  hat 
(jf.  Bærebør  S).  FlinchsAlmanak.1866.76. 
værre  Bør  end  den,  Du  havde,  da  jeg 
sidst  saå  Dig,  har  jeg  aldrig  i  mit  Liv 
set.Schand.F.65.  Esm.II.210.  *(hun  er) 
mødt,  I  Med  en  mægtig  Bør,  |  Flere  Alen 
Slør,  I  Som  forresten  klæder  hende  sødt. 
Blækspr.1907.24. 

IV.  bar,  præs.  af  burde. 

Bar-,  i  ssgr.  ['bø-Or-]  især  af  II.  Bør; 
af  de  mange  vet.  udtr.,  der  betegner  børens 
sygdomme  som  Bør-betændelse,  -blødning, 
-brok,  -fremfald,  -krængning  osv.  forbigaas 
de  fleste  i  det  følgende,  -dag,  en.  se  Børt- 
dag.  -fast,  adj.  [I.l]  1)  (nu  1.  br.)  hindret 
i  at  sejle  p.  gr.  af  manglende  medbør.  (Kalk. 
1.329).  VSO.  MO.  S&B.  2)  f  om  luften: 
stadig  m.  h.  t.  vindretningen.  Leth.(1800). 
-fold,  en.  [III.1.2]  Der  kom  en  Dreng  ud 
fra  Stalden  med  en  Børfuld  Gjødning.J'afc 
Knu.GP.l.  -halis,  en.  [II]  (anat.,  vet.) 
børens  smalle  endeparti.  LandmB.II.45. 
-horn,  et.  [II]  (anat.,  vet.)  den  ene  af  de 
to  dele,  hvori  børen  er  delt  fortil  (jf.  -le- 
geme^.   LandmB.II.45. 

Baring,  en.  (ogs.  Byrding,  Børring,  Bør- 
ren, Borrenj.  ftt.  -er.  (æda.  byrthæn,  oeng. 
burden ;  jf.  Moth.B515:  b^n;  afl.  af  I.  Byr- 
de ;  især  jy.)  saa  meget,  som  man  kan  bære 
paa  een  gang;  dragt;  byrde,  saa  gav  hun 
ham  en  god  Byrding  Fødevarer  hjem  med. 
SvGrundtv.FÆ.II.107.  (hun  var)  helt  sam- 
menbøjet af  en  tung  Børing  Brænde.Pon^. 
F.I.51.  CHans.S.142.  Brændsels-Børrin- 
ger saa  store  og  tunge,  saa  der  var  ikke 
mange  Mandfolk,  der  vilde  binde  dem 
sa.ada.nlJakKnu.ML.7.  (der)  laa  en  Borren 
tørrede  Dyrehuder  og  JJlåsække.Aakj.VB. 
87.  (han)  var  krøbet  tilvejrs  for  at  ride 
en  Borren  Hø  ned  til  Geden.sms^.8.  Feilb. 
I.161.IV.86. 

barje,  v.  ['børja]  (ogs.  byrje.  Barfod. 
DH.I.104).  {ænyd.  børje,  glda.  byrje,  æda. 
byriæs,  oldn.  byrja;  grundbet.:  løfte  op,  se 
burde  ||  genopt.  fra  (ældre  dansk  og)  sv. 
borja;  sj.  og  kun  i  skriftspr.,  jf.  dog  fynsk 
børre  op  til  et  j)ar  hoser,  slaa  de  første 
masker  op  paa  strikkepindene.  Kværnd.  jf. 
MHans.(Hermod.l876.355))  begynde.  Da 
hendes  Slægtninge,  som  børjede  at  holde 
hende  for  vanvittig,  gjorde  Modforestil- 
linger . .  svarede  hun:  „Hverken  har  jeg 
børjet  eller  vil  jeg  høre  op  dermed  for 
eders  Skyld."  LCMuller.  Danm  Hist.  III. 
(1870).  327.  *årle  børjer  (Rørd.  DT.'^  86: 
kommer;  Dagen  i  Småfolks  li\em..Børd.DT. 
(1901).99. 

Bar-kag:e,  en.  [II]  (^anat,  vet.)  den  del 
af  moderkagen  (placenta)  hos  pattedyr,  som 
dannes  af  børshmhindens  kirtler.  LandmB. 
11.71.  jf.  Feilb.I.561  (u.  harvekalv;,  -knu- 
de, en.  [II]  (anat,  vet.)  især  x  flt,  om 
smaa  vorteformede  knuder  paa  børens  slim- 
hinde hos  drøvtyggerne.  LandmB.II.45.  -le- 


geme, et.  [II]  (anat.,  vet.)  det  udelte  parti 
af  børen  (jf.  -hovn).  LandmB.II.45. 

t  barlig,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  fra  mnt. 
borlik;  jf.  tUbørlig)  som  hører  sig  til;  pas- 
sende; tilbørlig.  *Du  vil  ei  finde  meer, 
end  børlig,  jomfrustolt  |  . .  den  rødmende 
'Kdim^ene.Bagges.III.149. 

Bar -mund,  en.  [II]  (anat,  vet.)  bør- 
halsens aabning  bagtil.   Moth.B515.   Landm 

10  B.II.45.  -mælk ,  en.  [II]  (fagl.)  mælke- 
lignende  foster-næringsvædske  hos  hovdyrene. 
LandmB.II.71. 

Barn,  flt  af  Barn.  Bårne-,  i  ssgr. 
['boTna-  ell.  'børna-]  om  forholdet  ml.  Barne- 
og  Børne  se  u.  Bårne-,  -aar,  pi.  f)  barne- 
alderens aar;  barndomstid  (jf.  Barneaarj. 
Holb.Ep.I1.209.  FrHorn.PM.157.  de  før- 
ste skiønne  Børneaar,  der  uskyldig  hen- 
leves  i   memmet.0ehl.Øen.(1824).II.165. 

20  De  kj endte  hinanden  fra  Børneaarene. 
Tops.1.265.  2)  (nu  især  dial.)  de  aar,  i 
hvilke  en  kvinde  kan  føde  børn  (jf.  -dag  3j. 
hun  var  langt  over  sine  Børne  Aar.Éolb. 
JH.  1. 50.  VSO.  Ploug.  (Studenterkom.  53). 
Kværnd.  Feilb.  -alder,  en.  (nu  1.  br.  i 
rigsspr.)  d.  s.  s.  Barnealder.  VSO.  Mynst. 
Frb.6.  Naturvidenskaberne  .  .  bør  læres 
i  Børnealderen  og  den  første  Ungdoms- 
3i[åer.E:eib.Pros.X.182.    Tops.II.174.    Feilb. 

30  -astma,  en.  (med.)  krampe  i  stemmerid- 
sen (laryngospasmiis) ;  strubekrampe.  Panum. 
555.  CP  -avl,  en.  handlingen  at  avle  børn. 
TroelsL.XII.87.  GJ  -avlen,  en.  (l.br.)  d.s. 
Bagges.NK.78.  den  officielle  Christendom 
(har)  af  nogle  Sætninger  i  det  nye  Testa- 
mente .  .  taget  Anledning  til  frit  digterisk 
at  componere  en  nydelig  Idyl  med  Børne- 
Avlen  og  Hopsasa,  hvor  Alt  er  saa  glade- 
\igt.Kierk.XlV.191.    jf.:  hele  det  muntre, 

40  børne-avlende,  carrieregj ørende  Præ- 
ste- Langs  livslystige  'YT2iim.smst.226.  O 
-avling,  en.  d.  s.  Menneskene  skulle 
holdes  ved  lige  ved  Børne-Avling.Æw^'e. 
FT.245.  Kierk.XIV.226.  Brandes.VI.542. 
-bal,  et.  bal,  hvori  deltagerne  er  børn. 
Børneballet.  CBernh.  (bogtitel.  1836).  MO. 
D&H.  -bibel,  en.  bog,  der  indeholder  bi- 
belsprog, bibelske  fortællinger  olgn.  i  en  for 
børn  afpasset  skikkelse.    Børne -Bibel  eller 

50  Bibelske  Sprog  med  korte  Opmuntringer 
for  opmærksomme  'Bøni..(bogtitel.l802).  Il- 
lustreret BøTnehihel.(bogtitel.l888).  -bi- 
drag, et.  (emb.,  1.  br.)  alimentationsbidrag. 
SorøAmtstid."/iol908.3.sp.l.  -billet,  en. 
billet,  der  (til  en  lavere  pris)  gælder  for 
børn.  han  er  over  10  aar  og  kan  ikke 
mere  rejse  paa  børnebillet  j  -blad,  et. 
blad  ell.  tidsskrift,  der  udgives  for  børn. 
Nordisk  illustreret  BøTneh\ad.(tidsskrifttitel. 

60  1873ff.).  AndNx.S.69.  -bog,  en.  bog,  der 
egner  sig  for  børn.  JVahl.Bogfortegnelse.1869- 
80.(1881/82 ).266.  SaUIV.440.  der  findes 
i  vore  dage  en  stor  mængde  børnebøger  i 
jf.:  han  er  en  yndet  børnebogsfor- 
fatter i  -barn,  flt.  a/"Barnebarn.  -daab, 
en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Barnedaab.  Holb. 


287 


Børnedag: 


JBeTneleg 


288 


Paars.26.  Forordn.^Vi^lTSe.  Engelst.Nat 
219.  VSO.  -dag,  en.  1)  (efter  ty.  kindel- 
tag,  jf.  ænyd.  de  uskyldige  børns  dag(Chr 
Ped.1.105);  1.  br.)  navn  paa  4.  juledag  (til 
minde  om  barnemordet  i  Bethlehem).  Alma- 
nakken. 2)  (i  flt.)  om  barndomstiden,  fra 
Børnedagene.  Pont.  StækkedeVinger.  (1881). 
86  (ændret  til:  fra  deres  Barnedage.sa.jKS.P^. 
3)  (jy.)  i  flt,  om  den  tid,  i  hvilken  en  kvinde 
kan  føde  børn  (jf.  -aar  2).  Feilb.  -dom- 
litol,  en.  (sj.)  særlig  domstol  for  børnefor- 
brydelser. SaUIV.441.  O  -dedeliglied, 
en.  VortHj.I1.81.  den  voksende  Børne- 
dødelighed . .  vil  føre  til  Øens  Affolkning. 
JSjemmet.l913.302.sp.l.  f  -fans,  et.  (med.) 
besvimelsesanfald  (som  indleder  krampe)  hos 
børn  (jf.  -slag).  Apot.(1791).231.  -flok, 
en.  Rein.234.  *Der  leged  en  Børneflok  i 
Hulvejens  Spor.DracAw.Z7F.95.  ||  spec.  om 
børnene  i  et  hjem.  NordBrun.LS.307.  Oehl. 
T.252.  Børneflokken  (er)  talrig  i  de  smaa 
Hiem.EmmaKraft.Sommer  og  Vinter.(1893). 
154.  jf.  (billedl):  *Aand  er  Brudgom, 
Hjærtet  Brud,  |  Tak  er  BørnefloHten. 
Grundtv.  SS.  III.  16.  -forbrydelse, 
en.  forbrydelse  begaaet  af  børn.  Hjemmet. 
1913.188.sp.3.  tJJ  -forfatter,  en.  (1. 
br.)  forfatter,  der  skriver  for  børn  (jf. 
u.  -bog).  Drachm.TJB.56.  -forlovelse, 
en.  d.  s.  s.  Barneforlovelse.  Nans.FR.20. 
-forsikring,  en.  (fagl.)  især  om  livsfor- 
sikring af  børn.  Lassen.S0.534.  SaUIV.441. 
-forsorg,  en.  (fagl.)  hjælpende  virksomhed 
over  for  ulykkeligt  stillede  børn.  SaUIV.442. 
-forsorgelse,  en.  handlingen  at  sørge 
for  (sine)  børns  fremtid  ved  pengeanbringelse. 
banken  har  en  afdeling,  der  modtager 
indskud  til  børneforsørgelse  I  jf.:  at  ind- 
skrive Barnet  i  en  Børnef orsørgelses- 
'k.asse.VortHj.IVl.12.  -fodsel,  en.  (nu 
1.  br.;  jf.  Barnefødsel),  (kvinden)  skal 
frelses  ved  Børnefødsel  (1907:  Barnefød- 
sel;.^ Tm.5.i5.  Holb.Ep.IV.362.  VSO.  De 
var  .  .  rynkede  og  lidt  hulkindede,  for- 
modenlig paa  Grund  af  Arbejde  og  Bør- 
nef ødsler.Æo(?e.J^.i  5.  t  -gods,  et.  (jur.) 
umyndige  børns  ejendom.  DL.  3 — 17 — 2. 
-gudstjeneste,  en.  der  holdes  Søndags- 
skoler med  Børnegudstjeneste  for  de  smaa. 
VortHj.I1.30.  -have,  en.  1)  (sj.)  d.  s.  s. 
Barnehave.  Smaadrengene  havde  deres 
egen  lille  BørnehaYe.Ing.Levnet.I.40.  (om 
en  ganske  lille  have:)  sa. EF. XIII. 120.  2) 
{optaget  ca.  1870  efter  ty.  kindergarten) 
forskole,  hvor  smaabørn  i  3-6-aars  alderen 
sysselsættes  m.  forsk,  lettere  arbejde,  ordnede 
lege  olgn.  Den  Frøbel'ske  Børnehave.iVJMei 
Hansen. (hogtitel.1871).  VortHj.l2.23.  \\  overf. 
Ægypten  var  . .  en  Naturens  Børnehave 
med  let  fattelig  Undervisning.  TroeZsi. 
XIII.47.  -kjem,  et.  opdragelsesanstalt  for 
(fattige)  forældreløse  ell.  vanrøgtede  børn 
(jf.BaTnehiem).HjælpeO.  LovL.1.964.  And 
Nx.S.169.  -hjælps-dag,  en.  aarligt  til- 
bagevendende dag,  da  der  indsamles  penge 
til   fordel   for   børneforsorgen;   første  gang 


afholdt  6.  maj  1904.  VilhAnd.HS.375.  Riget, 
^^Isl913.1.sp.l.  -hospital,  et.  sygehus  for 
børn.  LovL.1.965.  SaUIV.445.  -hus,  et, 
(jf.  Barnehus/  1)  f  d.  s.  s.  -hjem.  Moth, 
B70.  Holb.DH.II.682.  2)  som  propr.  (især 
i  best.  f.):  navn  paa  en  kbh.  straffeanstalt, 
opr.  indrettet  som  opdragelsesanstalt  for  van- 
artede børn.  EPontAtlas  11.206.  man  (ser) 
undertiden   Betlere    at    slæbes    bort    til 

10  Børnehuset  af  en  Flok  Stodderkonger. 
PAHeib.US.36.  Olufs.GD.59.  Grundtv. PS. 
VI. 104.  ^Drachm.EO.220.  Krak.  1920. 1. 
120.  f  -jord,  en.  (jur.)  jord,  som  umyn- 
dige børn  har  arvet.  Moth.B70.  VSO.  MO. 
O  -kaar,  pi.  (jf.  Barnekaarj.  *det  hjemad 
gaar  |  Did,  hvor  de  rette  Børnekaar  |  Saa 
liflig  er  til  Steåe.SalmHj. 651.2.  Grundtv. 
SS.III.432.  -kammer,  et.  (jf.  Barne- 
kammer j.  (han  er)  et  Individ  med  hundred 

20  Besynderligheder,  indtil  den,  at  have  Bør- 
nekamre, skønt  han  ikke  har  Bøvn.Bran- 
des.XVIIl.120.  Drachm.GG.120.  Nans.FR. 
23.  -kolera,  en.  (med.)  sommerdiarrhé 
(cholera  nostras).  Panum.139.  FlensbA.^yn 
1903.  -kopper,  pi.  (med.,  nu  1.  br.)  de 
„rigtige"  kopper,  variolæ  (natmet,  fordi  syg- 
dommen henregnedes  til  børnesygdommene ;  jf, 
Skaal-,  Smaakopper;.  Holb.fntr.(1728).483. 
sa.Ep.II.98.  Æreboe.14.  Frøken  Sophie  har 

30  faaet  Børnekopperne.  Ak!  hvor  jeg  skjæl- 
ver  for  hendes  Liv  I  Blich.1.5 5.  Sal.X.905. 
jf.  (overf.):  Er  da  hele  Historien  (o:  ung- 
domsforelskelser) ikke  stort  andet  end  Bør- 
nekopper, hvis  Ar  kun  den  nøiagtigste 
Undersøgelse  kan  op'åage?Drachm.E0^69. 
-kreds,  en.  (jf.  Barnekredsj.  Børnekred- 
sen flokkede  sig  om  mig.  „Og  nu  fortæller 
De  etEventjr.''HCAnd.XII.105.  O  -kuld, 
et.  *Dannekvinden  |  Med  de  mange  Bøme- 

40  kuld.  Grundtv.S8.V.206.  Draehm. DM.156. 
-kær,  adj.  (1.  br.)  d.  s.  s.  barnekær.  Lemb. 
Shak.XIV.5.  Thyreg.BB.IV.25.  -kærlig- 
hed, en.  (sj.)  d.  s.  s.  Barnekærlighed. 
vAph.(1764).  Il  kærlighed  til  børn.  Heib. 
Pros.X.531.  -lamhed,  en.  «M0.;  efter 
ty.  kinderlåhmung;  med.,  nu  1.  br.)  epide- 
misk sygdom  (poliomyelitis),  der  især  angriber 
børn  (jf.  -lawL-melse).  BiblLæg.l860.I.261. 
Panum.121.  DagNyh.^l2l911.2.sp.4.    -lam- 

sbmelse,  en.  {næppe  før  ca.  1900;  jf.  sv. 
barnforlamning;  med.)  d.  s.  Riget.^^/al913.1. 
sp.4.  SaUIV.447.  -leg,  en,  f  et  (Holb.Kh. 
698).  1)  leg,  som  børn  øver  (jf.  -spil  1  og 
Barnelegj.  Reenb.1.265.  *Jeg  dandser  paa 
min  egen  lille  Fod,  |  I  overgivne  Børne- 
lege. Bagges.  Ep.  265.  Heib.  Poet.  III.  1 70. 
Schand.O.I.15.VortHj. 13.88.  2)  (overf.)  dels: 
handling  ell.  foretagende,  der  ikke  kan  tages 
for  alvor;  narreværk;  dels:  hvad  der  er  let 

60  at  overkomme;  ubetydelighed;  smaating  (jf. 
-spil  2).  det  er  ikke  Børne-Leeg,  at  lade 
arrestere  en  Manå.Holb.LSk.V.3.  *Døden 
(er)  en  Børneleg  og  blot  en  Søvn.Oehl.X. 
140.  Hrz.1.88.  *haardest  Modvind  er  ham 
BøTneleg.Hostr.DD.24.  en  Frihedstilstand, 
mod  hvilken  Alt,  hvad  vi  hidtil  har  kendt 


289 


Bernely 


Bflnrnestemme 


290 


af  Frihed  paa  Jorden,  er  Børneleg-Brandes. 
VIA38.  Ren  Børneleg  vilde  en  Krig  mod 
Danmark  ikke  være  for  Rusland.AFHis. 
BDJI.165.  -ly,  et.  flt.  d.  s.  (sj.)  asyl  (2). 
Tang.Fædrelandshist.  (1869).136(orig.  (1859). 
138:  Asyler^.  HjælpeO.  -lærdom',,  en. 
hvad  man  lærer  som  barn,  især  om  religions- 
kundskab, nu,  da  I  kiende  Gud  . .  hvor- 
ledes vende  I  da  atter  tilbage  til  den 
svage  og  fattige  Børne-Lærdom  (Chr.VI: 
elementer^,  hvoraf  I  atter  .  .  ville  giøre 
Eder  til  TTæ\\e?Gal.4.9.  Jo,  naturligvis 
gik  man  til  Helvede,  naar  ikke  man  havde 
omvendt  sig  retteligt,  før  man  døde  . . 
Hun  vidste  det  jo  saa  godt  fra  sin  Børne- 
lærdom,£re5rewd.D^.i  55.  II  spec.  (nu  1.  br.) 
om  (hvad  der  læres  i)  Luthers  lille  katekis- 
mus. De  skulle  ikke  tilstæde  de  Unge  at 
komme  til  Sacramentet,  før  end  de  have 
vel  fattet  deris  Børnelærdom.Di.^ — 5 — 11. 
smst.2—4—14.  de  ere  eenfoldige  Folk,  og 
veed  neppe  andet  end  deres  Børne-Lær- 
dom.HolbJEr.II.l.  Grundtv.SS.V.638.  Kierk. 
Y.198.  jf.:  Luthers  Katekismus  indeholder 
den  kristelige  Børnelærdom  (1850: 
Lære  i  kort  BegTeh).Katek.(1905).§6.  || 
(talem.)  høre  til  ens  børnelærdom, 
være  en  særdeles  vel  bekendt.  HCAnd.VI.82. 
jf.  PalM.VII.213.  -læsninff,  en.  d.  s.  s. 
Barnelæsning.  Brandes.V.2467VortHj.I3..51. 
t  -los,  adj.  ('børnløs.  VSO.  Abrah.(Bahb. 
Tilsk.1794.110).  Grundtv.TJdv.1.32).  d.  s.  s. 
barnløs.  NKBred.Luc.54.  FrSchmidt.D.114. 
-mel,  et.  kunstigt  næringsmiddel  til  spæde 
børn.  VortHj.IIl.161.  Sal.UV.448.  -mid- 
ler, pi.  (jur.,  nu  næppe  br.)  umyndige  børns 
midler  (jf.  -pengeø.  VSO.  Baden.JurO.I.81. 
-mord,  et.  (nu  1.  br.)  især  om  mord  paa 
flere  børn  (jf.BainemoTd).Holb.Kh.7.  Tullin. 
11.88.  NordBrun.Jon.67.  det  bethlehemiti- 
ske  Børnemord.lforre&.JJ.366.  O  -mnnd, 
en.  især  koll.  i  udtr.  som  sligt  lyder  ikke 
godt  i  børnemund  j  jf.  Barnemund  samt 
u.  Bårne-  sp.ll63^^.  -mselk,  en.  særlig 
udsøgt  mælk  (til  ernæring  af  spæde  børn). 
Bang.L.253.  LandmB.I1.241.  Under  Be- 
tegnelsen Børnemælk  maa  kun  falholdes 
Sødmælk,  der  indeholder  mindst  3  pCt. 
naturligt  'M.zsi)ikQiQåt.Anordn.Nr.l42^^kl916. 
A.2.  -opdragelse,  en.  NKBred.TT.29. 
Kierk.XlV.264.  -orm,  en.  (zool.)  indvolds- 
orm hos  børn,  Oxyuris  vermicularis.  Lutken. 
Dyr.H42.  ArnMøll.Sundhedsl.799.  -penge, 
pi.  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  -midler.  DL.5 — 
2—8.3.  Cit.l707.(Nyerup.TJnivA.228). Høysg. 
S.290.  Feilb.  -pulver,  et.  d.  s.  s.  Barne- 

S  ulver.  Moth.B71.  Bergs.PP.27.  ZakNiels. 
Iaagen.135.  SaUlV.448.  -remse,  en. 
Kierk.IV.304.  JakKnu.GP.151.  -ret,  en. 
d.  s.  s.  Barneret.  vAph.(1764).  \\  især  (relig.) 
overf.,  om  menneskets  forhold  til  gud  som 
fader.  Brors.59.  *Du  os  gjenfødte  i  vor 
Daab,  |  Til  Børneret  ogBarnehaab.Grwwdfø. 
PS.V.468.  Ing.RSE.VI.261.  PalM.Vn.225. 
t  Bemeri,  et.  flt.  -er.  {afl.  af  Børn) 
børneværk;    børneleg;    ubetydelighed. 


det  jeg  har  sagt  er  Smaaeting  og  BøxTiQ- 
rier. BMl.Cerv.LF.L34.  smst.II.79.  sa.Br. 
18. 

Bome-saar,  pi.  (1.  br.)  folkeligt  navn 
paa  en  sygdom  i  overhuden,  der  ofte  findes 
hos  børn;  impetigo.  OrdbS.  -sang,  en.  1) 
m  børns  sang  (jf.Baxnesajig).  *Børnesangen 
(stiger)  \  Fugle  vinget  lukt  i  Sky.Grundtv. 
PS.  VI. 525.  2)  sang,  hvis  ord  og  melodi  egner 

10  sig  forbørn.VortHj.I3.88.  Sal.UV.448.  -sel- 
skab, et.  1)  det  at  være  sammen  med  ell.  om- 
gaas  børn.  han  befinder  sig  godt  i  børnesel- 
skab j  jf:  der  ere  meget  faa  gamle  Folk,  i 
hvis  Omgiengelse  j  eg  finder  den  Fornøielse, 
som  i  Børneselskaber.JjS'need.J.3^4.  2)  d. 
s.  s.  Barneselskab,  hos  Grossererens  var 
stort  Børneselskab.If(Mnd.  FJJ.55.  Hus  og 
Hjem.l912.598.sp.l.  -sko,  flt.  af  Barne- 
sko. Ing.Levnet.1.10.  \\  (overf.)  i  udtr.,  der 

20  betegner  barnealderen.  *eders  første  Mester  | 
Har  eders  Ungdoms  Børnesko  |  Jo  sy't 
paa  franske  Læster  (o:  opdraget  jer  paa 
fransk).Falst.25.  *Bogen  . .  |  Som  han  nem- 
mede i  Bøniesko.Grundtv.PS.IV.471.  Din 
Fader  har  saa  svært  ved  at  forstaa,  at  I 
Børn  vokser  ud  af  Børneskoene.iV"ans.i''i2. 
104.  især:  have  traadt  (f  aftraadt,  se  af- 
træde 3;  t  \iåtraiiåt.Bagges.DV.IX.342) 
sine  børnesko,  være  ude  over  barnealde- 

io  ren.  Holb.HP.1.6.  da  Ingen  af  dem  havde 
endnu  traadt  sine  Børneskoe,  satte  Ha- 
kon .  .  forstandige  Mænd  til  deres  For- 
myndere. Grwwdfø.S'norre.J.i^^.  en  Mand 
der  har  traadt  ikke  blot  sine  Børneskoe, 
men  sine  Ynglingsstøvler.6ri/i!6.J5.i7.  JLan- 
ge.II.212.  Feilb.  jf.  (1.  br.)  beslægtede  udtr. 
som:  'Tanker  samle  først  begyndes,  |  Naar 
vor  Børne-Skoe  er  tTaad.Stub.135.  *medens 
sine  Børnesko  han  træder,  |  Han  spiser, 

40  drikker,  synger,  leer  og  græder.PaZM.JF. 
42.  sml.  smst.68.  *Kun  den  kan  sine  Børne- 
skoe udtræde,  |  Som  kraftfuld  Villie  hos 
sig  selv  fornemmer.  Witei.D.J.40.  -skole, 
en.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  Barneskole.  DL.2 — 
17—10.  VSO.  MO.  -skraal,  et.  Skal  vi 
have  det  Børneskraal  at  trækkes  med 
inat?  Gylb.TT.105.  Schand.SF.292.  Jesp. 
Nut.1.  (om  et  barns  sang:)  Leop.HT.30. 
t  -slag,  et.  (med.)  d.  s.  s.  -fang.  OeconH. 

50  (1784).IIL11.  -snak,  en.  d.  s.  s.  Bame- 
snak.  vAph.(1759).  VSO.  HCAnd.Vn.55. 
\  -snik,  subst.  (dannet  efter  foreg.,  jf. 
Sniksnak)  *paa  Kys  og  Klap  kom  Kiv  og 
Kævl,  I  og  Børnesnik  og  Ammesnak  |  paa 
Amen  fra  vor  Præst.-DracÆ»w.M.jf  85.  t -spil, 
et.  1)  d.  s.  s.  -leg  1.  Holb.Kh.36  7.  Falst. 
Ovid.46.  FGuldb.I.156.  PalM.IV.43.  2) 
(overf.)  d.  s.  s.  -leg  2.  *Denne  Sag  er  intet 
BøTnespil.Holb.Paars.65.    *Silentium!   mit 

60  Værk  er  intet  BøTnesTpi[\Etc.IV.124.  Bag- 
ges.Ep.325.  -sprog,  et.  (jf.  Barnespiog). 
Jesp.Nut.3.  t  -stand,  en.  den  tilstand  af 
være  barn  (2).  *en  Poetisk  Mand  |  Vil 
laane  Ord  af  dem,  som  er  i  Børne-Stand. 
FrHorn.PM.68.  -stemme,  en.  især  i  flt. 
(jf.  Barnestemme^.   vAph.(1759).  HCAnd, 


IIL    Rentrykt  «/io  1020 


19 


291 


Bemestres: 


Børs 


292 


VI.14.  *De  klare  Børnestemmer  synge  | 
Derinde  deres  Aftensang. Holst.UH. 207. 
Drachm.UV.92.  -streg.  en.  (især  i  flt.) 
d.  s.  s.  Barnestreg.  vA2)h.(1759).  vi  vare  jo 
dengang  Børn,  og  Børnestreger  glemmer 
mansnart.Heib.Poet.X.98.  Hrz.X.241.  Feilb. 
(om  en  barneforelskelse:)  Schand.UM.209. 
-stne,  en.  (Jf.  Barnestuej.  Ing.PO.II  177. 
Heib.Pros.IV.279.  Brandes.XI.34.  -syg- 
dom, en.  sygdom,  som  især  angriber  men- 
nesket i  barnealderen  (jf.  Barnesygdom^. 
Apot.(1791).196.  Gylb.(1849).IX.14.  VoH 
Ej.IIl.4.  mange  epidemiske  Sygdomme 
optræde  ofte  kun  som  „Børnesygdomme". 
Sal.VI.12.  II  (overf.)  dels  om  en  forbigaaende 
tilstand,  tilbøjelighed  olgn.,  der  især  i  ung- 
dommen findes  hos  mennesket.  „Giver  du  dig 
af  med  Anelser?"  —  „Ak  ja!  Det  er  en 
Børne-Sygdom,  som  først  gaaer  over  med 
AlåeTen.''Heib.Poet.VI.21.  Kjærlighed  er 
en  Børnesygdom  ligesom  Kopperne.-ffaMc7i. 
111.304.  Fritænkeriet  er  en  Børnesygdom, 
der  gaar  over  med  Aar ene. Schand.AJE. 18. 
Det  er  heldigst,  naar  man  i  Tide  over- 
staar  sine  Børnesygdomme  (her:  det  at 
skrive  digte).sa.F.411.  dels  om  ulemper,  der 
er  forbundne  m.  en  sag  ell.  virksomhed  i 
dens  første  begyndelse:  Landet  gennemgik 
sine  konstitutionelle  Børnesygdomme.  E 
Henrichs.MF. 11.151.  Sættemaskinen  var  .. 
ikke  ude  over  Børnesygdommene.J.arfeo^' 
f.Bogvenner.l  91 7.94. 

barnet,  adj.  ['boTnai,  'børnai]  (afl.  af 
Børn;  egl.  jy.)  t)  (sj.)  som  har  (mange) 
børn.  (spaakonen  sagde,  at)  jeg  skulde 
nok  faa  no'en  (børn),  Ruder  7  betød  rige- 
lig børnet.  Thit  Jens.  Ørkenvandring.  (1 907). 
83.  2)  (jy.)  barnagtig  (jf.  barnetj.  Feilb. 

Berne-tand,  en.  {æda.  (flt.)  børnæ 
tændær  (AM.95);  nu  næppe  br.)  mælketand. 
Levin,  -tillæg,  et.  (1.  br.)  en  families  for- 
øgelse m.  børn.  TroelsL.XII.125.  -top,  en. 
(nu  næppe  br.)  legetøjstop.  Solb.Paars.315. 
FrHorn.PM.32.  f  -tro,  en.  d.  s.  s.  Barne- 
tro. PalM.VL295.  MO.  GJ  -trolovelse, 
en.  d.  s.  s.  Barnetrolovelse.  Ing.KE.II.72. 
TroelsL.^IX.37.  -tngt,  en.  (nu  næppe  br.) 
børneopdragelse.  Moth.B71.  Brors.l7.  han 
søgte  og  at  forbedre  Tænkemaaden,  Huus- 
holdningen  og  Børnetugten  i  alle  Fami- 
Uer.  JSneed.  IlL  382.  Grundtv.  SS.  III.  80. 
-tække,  et.  indbegrebet  af  de  egenska- 
ber hos  en  person,  der  faar  ham  til  at  falde 
i  børns  smag;  evne  til  at  vinde  børn.  *For 
mig  stod  altid  hun  (o:  moderen)  i  første 
Række  |  og  Far,  der  afgjort  mangled 
Børnetække,  |  blev  mulig  forurettet  ved 
mit  Skøn.Blaum.Sk.34.  -toj,  et.  1)  d.  s.  s. 
Barnetøj  1.  Holb.MFbl.200.  PAHeib.Sk.I. 
142.  VortHj.IV4.23.  2)  f  legetøj  (jf  Barne- 
tøj 2).  vAph.(1759).  O  -ndsættelse,  en. 
den  handling  (hos  primitive  folkeslag)  at 
skille  sig  af  m.  spæde  børn  ved  at  lægge 
dem  paa  et  sted,  hvor  de  omkommer  af  sult 
ell.  kulde  ell.  fortæres  af  vilde  dyr.  NMPet. 
IslFærd.II.329.     Høffd.E.286.     NatTid."/e 


1913.Till.2.sp.l.  -ven,  en.  d.  s.  s.  Barne- 
ven. JSneed.  I.  324.  Grundtv.  SS.  IV.  157. 
*Guds  Søn  har  os  saa  kjær;  han  er  Børne- 
vennen stoT.Ing.BSE.VII.240.  EBrand. 
Bes.55.  II  (overf.)  Børnevennen,  navn  paa 
et  børneblad  (1867  ff.).  -vis,  en.  kun  i  forb. 
paa  børnevis:  1)  (1.  br.)  saadan  som  børn 
gør  (jf.  Barnevis^.  Høysg.S.128.  NKBred. 
Metam.338.  *Regnar  ham  en  Ring  forære 

10  vil  .  ,  I  Da  vendte  Drengen  trodsig  Ryg- 
gen til,  I  Og  greb  paa  Børneviis  ei  efter 
Glandsen.Oehl.BL.65.  2)  (nu  næppe  br.)  saa- 
dan som  man  gør  med  børn.  *Bær  os  paa 
Børnevis^l  Ind  i  Faradisl Grundtv.SS.lII. 
47.  -visitats,  en.  (nu  næppe  br.)  visitats 
i  børneskolen.  DL.2 — 16 — 12.  VSO.  -vogn, 
en.  (1.  br.)  især  i  flt.:  d.  s.  s.  Barnevogn. 
vAph.(1759).  latterlig  udmajede  kolossale 
Ammer   promenerede   med  Børnevogne, 

20  Gjel.Mi.392.  CMøll.PF.299.  -vogter,  en. 
BMøll.DyL.I.104.  \\  f  (overf.)  apparat  til 
at  anbringe  spæde  børn  i  for  at  beskytte 
dem  mod  kvælning  ell.  mod  at  blive  ligget 
ihjel.  Saxtorph.(MO.).  -værelse,  et.  (jf. 
Barneværelse;.  Tops.1.42.  VortHj.IV2.84. 
-værk,  et.  d.  s.  s.  Bårne  værk.  Holb.Ep. 
IV. 214.  *Armen  var  som  vissen,  |  Hans 
Kamp  var  Børne'værk.Grundtv.SS.II.155. 
*Det  samme  Børneværk  vi  alle  øve,  |  Vi 

30  støie,  larme,  sukke  og  f or gaae.Aarestr. 20 2. 
II  (1.  br.)  ringe  sag;  ubetydelighed  (jf.  -leg  2 
og  -spil  2).  Moth.B71.  *Naar  blev  det  Bør- 
neværk at  lære  Nationer  |  Der'  YeXlEw. 
IV.82.  Bein.(Bahb.LB.I.537).  Grundtv.SS. 
V.543. 

t  bomlig,  adj.  (af  Børn)  d.  s.  s.  barn- 
lig 1.  saalænge  (den  kristne)  bliver  i  en 
børnlig  og  uforrykt  Omgang  med  . .  sin 
lgien\øsere.HGemer.VitaogFata.(1772).56. 

40  børnlig  Kierlighed.  T^rwww.  Pr.  ,9.  Blandt 
vore  børnlige  Leege  vare  ofte  Ridderspil. 
Bahb.ProsF.1.33.  jf:  ifald  de  begik  en 
eller  anden  Drengestreg  efter  at  de  vare 
blevne  Mænd,  (skulde)  selv  det  Navn  af 
Papa  ikke  .  .  fritage  dem  fra  den  børn- 
lige T\igt.Ew.VILl47. 

Bern-lille,  pi.  se  Barnlille,   -les,  adj. 
se  børneløs. 
berre,  v.  se  u.  børje. 

50  Berren,  Berring,  en.  se  Børing, 
I.  Bors,  en.  [bø'rs,  ogs.  bør's]  flt.  -e(r). 
(fra  nt.  bors,  holl.  beurs  (jf.  ty.  borsej,  af 
fr.  bourse  ell.  mlat.  bursa  (jf.  Bursch);  af 
gr.  byrsa,  bælg,  læderbeholder;  sa.  ord  som  II. 
Børs;  foræld,  og  spøg.,  jf.:  „bruges  meest 
i  det  sammensatte  Ord:  Guldbørs." F/SO.) 
pengepung.  vAph.(1759).  *en  Børs,  spæk- 
ket fuld  I  Med  en  Stump  vægtig  Guld.A^iT 
Bred.TvG.8.   *hans  fulde  Børs  for  os  er 

60  tom.Oehl.XVI.109.  en  Røver . .  styrter  mod 
den  Reisende,  griber  ham  i  Brystet  og 
raaber:  I)ereslBøTS.Kierk.VII.536.  *Desaa' 
i  Aanden  Rubel-Regnen,  som  |  faldt  i  hans 
Børs. Drachm.DJ.II.139.  ømme  Frierhjær- 
ter  og  tomme  Børse,  de  følges  aå.Leop. 
HT. 52.  Sødb.GD.86. 


293 


Bars 


Berst 


294 


II.  Børs,  en.  [bø'rs,  ogs.  bør's]  Høysg-AG. 
137.  flt  -er  ell  f  -e  (Holh.Anh.285).  {ænyd. 
d.  s.;  fra  holl.  beurs;  sa.  ord  som  I.  Børs,  opr. 
navn  paa  et  handelshus  i  Briigge  tilhørende 
familien  van  der  Burse,  der  førte  tre  penge- 
punge i  sit  vaaben)  1)  sted,  hvor  køb- 
mænd, mæglere,  bankierer  osv.  (daglig) 
mødes  for  at  afslutte  vareforretnin- 
ger, pengetransaktioner  olgn.  (jeg  har) 


Børs-effekter,  pi.  T  d.  s.  s.  -papirer. 

SaVIV.455. 

Bflrrsel,  en.  ['børs(8)l]  (ænyd.  børsel, 
byrsel;  besl.  m.  Byrd,°II.  bære)  1)  f  hand- 
lingen at  bære.  Moth.B516.  2)  handlin- 
gen at  modtage,  oppebære  noget  (nu  kun 
i  Oppebørsel^.  sm^t.  ||  ogs.  i  konkr.  bet: 
indkomst,  smst.  (dial.)  om. pengebøder,  som 
ejeren  af  et  løst  kreatur  maa  betale  til  den, 


været  tre  gange  i  rad  paa  Børsen,  i  for-  lo  der  har  optaget  det:  MDL.679( Falster).  3) 


haabning  at  faae  Fenge.Holb.llJ.I.l.  *Ald 
Børsens  Kram  med  Fløyl  og  Taft.  TTadsfc. 
35.  E Pont. Atlas. II. 15 2.  Der  var  et  Menne- 
skemylder som  paa  en  BøTS.Ing.LB.II.102. 
*Kan  man  paa  Børsen  og  i  Klubben  gaae, 
I  Kan  man  spise,  drikke,  sin  L'Hombre 
spille? IIeib.Poet.X.222.  Etatsraaden  kom 
hjem  fra  Børsen. roj)s.I.6^.  ||  (overf.)  *Jo 
Dyrehaven  passe  kan  |  Til  Børs  for  slig 
enHandelsmand.H^ei6.Poei.FJ.^04.  Kirkens  20 
og  Religionens  Aktier  (havde)  ikke  i  mange 
Tider  .  .  staaet  i  saa  høj  Kurs  paa  den 
aandelige  Børs  som  mi.Schand.AÉ.159.  || 
om  sted,  hvor  mange  (især  af  samme  stilling) 
jævnlig  forsamles  (jf.  Amme-,  Sladderbørs^. 
Apoteket  var  Byens  Børs,  hvor  man  traf 
hverandre,  og  hvor  Dagens  faa  Begiven- 
heder dTøtteåes.Brandes.F.239.  *Salen  lug- 
ter af  Mad  og  Vin,  I  Hér  holder  Dum- 


t  byrde.  Moth.B516. 

Bars-j  ebber,  en.C/bra^'f.^.  Børsj  obbere 
(spekulerer)  i  Pengegriskhedens  Lettroen- 
hed hos  uvidende  FeTsoneT.Schand.VV.124. 
EkstrabU/6l906.1.sp.5.  -jobberi,  et.  (for- 
agt.) Schand.TF.Il.243.  Brandes.XVIlI.ll. 

Ber-skede,  en.  [II]  (anat,  vet.)  kanal 
(hos  hundyrene),  der  fører  fra  den  ydre 
kønsaabning  til  børhalsen.  MøllH.I.371. 

Bors-konge,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -ma- 
tador. Brandes.  VI. 9.  -Kars,  en.  den  paa 
børsen  fastsatte  kurs  for  værdipapirer.  Fæ- 
drel.l844.sp.l3976.  LovL.I.970.  -latin, 
en.  (spøg.,  1.  br.)  handelssproget  paa  børsen. 
Kll2.^^/tl905.1.sp.3.  -likvidation,  en. 
(jur.)  afvikling  (ved  en  børsbestyrelses  mel- 
lemkomst) af  de  til  opfyldelse  i  faste  termi- 
ner bestemte  børsforretninger.  Lassen.S0.109. 
-liste,  en.  kursliste.  Børslisten  giver  An- 


heden  BøTS.KaiHolb.VV.58.  sml:  Her  ('o ;  30  visning  paa  Køb  af  . .  Aktier  og  Partial- 


paa  en  kafé)  var  en  saare  karakteristisk 
Skuespiller-  og  Journalist-Børs.C/iJryer«^/". 
GH.258.  2)  forsamlingen  af  dem,  der 
driver  forretninger  paa  børsen.  SaUIV.451. 
II  (overf.)   den  nye   lutherske  Lære  bød 

faa  Prædiken  og  Salmesang  ved  Sygeleje. 
Forening  skabte  de  en  ny  Skik,  hvor 
Gæster  fra  alle  Sider  føg  sammen  i  Hob, 
dannende    en  Børs   af  Folk   uden   Ner- 


obligationer  i  Aktieselskaber  o.  s.  y.Yort 
Hj.lll2.108. 

Bor-slynsning,  en.  [II]  (vet.)  unor- 
mal stilling  af  børen,  hvorved  den  er  m^er 
ell.  mindre  slynget  om  sin  akse.  MøUHJI. 
320. 

Bors-mand,  en.  person,  der  driver 
børsforretninger.  Tops.1.79.  ÉErichs.S.44. 
matador,   en.  person,   der  indtager  en 


veT.TroelsL.XIV.21.    3)   (især  X)   hånde-  40  fremragende  stilling  i  børsverdenen;  ledende 


len  paa  børsen  (jf.  Efterbørs^.  Der  kom 
Bureautelegram  ved  Børsens  Slutning. 
Aktierne  faldt  øjeblikkelig.  Æsm.JI.  ^56". 
Børsens  Tendens  var  roligere,  men  fastere. 
YoHLand?^lil905.2.sp.8.  Børsen  (blev)  i 
Gaar  meget  uregelmæssig  i  sit  Forløb. 
Kbh.^y9l919.6.sp.5.  ||  (overf.)  Wiens  be- 
rømte Natsværmerinder  . .  havde  forlagt 
deres  Kvarter  . .  herhen,  hvor  de  mente 


børsmand  (jf.  -baron,  -kongej.  EBrand.U 
B.205.   Drachm.F.1.325.   -notering;,  en. 

kursnotering  paa  børsen.  Hage.^1287. 

Bor-spalte,  en.  [II]  (anat.,  vet.)  køns- 
aabningen  hos  hunpattedyr  (jf.  -sprække^. 
LandmB.II.45. 

Bors-papir,  et.  (især  i  flt.)  værdipapir 
(aktie,  obligation),  der  er  genstand  for  kurs- 
notering  og  omsætning  paa  børsen.  VortHj. 


i  Aften  var  bedre  Børs  (0:  „marked" ).Gh  50  III2.113.  IstedMøller.Ilsebil.(1904).193. 


Bor-sprække,  en.  [II]  (anat,  vet) 
d.  s.  s.  -spalte.  MilTeknO.45. 

Bors-skat,  en.  skat,  der  paahviler  børs- 
forretninger.   Sal.UV.455.    -spekulant, 

en.  person,  der  driver  børsspekulationer. 
-spOKUlation,  en.  spekulationsforretning 
indgaaet  paa  en  børs  ell.  saaledes,  at  udfal- 
det skal  afhænge  af  børsnoteringen.  Sal.'IV. 
456.  -spil,  et.  især  om  vovede  børsspekula- 
len  af  Handlende  .  .  er  over  al  Sammen-  60  tioner:  børsjobberi.  Schand.TF. 11.270.  Las 


Kjerulf.GH.136.  sml:  Der  er  i  London 
hver  Dag  et  Marked  —  hvad  skal  jeg 
sige:  en  Slags  Børs  for  gamle  Klæder. 
Goldschm.Vin.250.  Bors-,  i  ssgr.;  af  IL 
Børs  1.  -baron,  en.  egl. :  rig  handelsmand, 
som  har  tilkøbt  sig  titel  af  baron;  nu  (især 
nedsættende)  d.  s.  s.  -matador.  Ministre  og 
Amtmænd,  BøTshaxoner JBogan.1.11.  AFriis. 
BD.II.60.    -da&r,  en.  (nu  1.  br.)  Vrimme- 


i£,  en 

ode  .  . 


ligning  med  den,  vore  Børsdage  opvise 
Bagges.L.I.203.  MO. 

Borse-fad,  et.  (ænyd.  børsfad;  af  1 
Børs ;  foræld.)  ^  ^  krudtbeholder,  hvis  øver- 
ste del  bestaar  af  en  sammentrækkelig  læder- 
pose. Funch.MarO.II.24. 


sew.SO.iiO.  -svindel,  en.  bedragerisk  børs- 
forretning.  SaUIV.456. 

I.  Borst,  subst  [børsd]  (nu  kun  dial. 
og  vulg.:  Bøst  [bøscfj  "VSO.  Gadeordb.^^ 
Feilb.).  (af  V.  børste)  1)  (jf.  V.  børste  1; 
jy.)  slag.  Feilb.   2)  (jf.  V.  børste  2;  dagl. 


W 


295 


Berett 


beriste 


296 


ell.  vulg.)  især  pi.:  bank;  hug;  prygl. 
*Han  kunde  jaget  bort  min  Hund  med 
nogle  Børst. Wess.8^.  *Riis,  og  Smæk,  og 
Skrup,  og  Prygl,  og  BøTst.Bagges.IV.208. 
Han  fik  saa  mange  Bøst,  som  han  kunde 
taale.VSO.1.434.  M0.I.295.  Etlar.SB.289. 
i  forb.  som  bank  og  børst:  Tode.V.166. 
PalM.VIII.241.  *Der  hjalp  hverken  Børst 
eller  Bank  (paa   hunden).Winth.IV.98. 


som  hos  mosserne  bærer  sporehuset.  SaUIY.. 
458.  3)  (overf.)  om  korte  stykker  af  metaU 
traad,  der  er  fæstede  til  noget  m.  den  ene 
ende;  jf.  Børsteskive. 

II.  Beriste,  en.  ['børsda]  (nu  kun  dial. 
ell.  vulg.  Bøste  [^høsd^Y Feilb.  Thorsen. 61). 
fit.  -r.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  biirste;  afl.  af  I.  Bør- 
ste; egl.:  kost  af  børster)  \)  redskab  til  at 
rense,  pudse  ell.  fjerne  noget   med,    be- 


(overf.)  Børst  skal  de  have,  gennembore  lo  staaende  af  et  (fladt)  træstykke,  paa   hvis 


dem  skal  jeg  med  Sagas  Vxen.PMøll.II. 
76.  især  om  nederlag,  der  tilføjes  en  fjende : 
Ing.KE.II.28.  *han  skal  ha'e  Børst  |  Af 
vor  lille  Roflotille.^jKecA;e.4.  Rantzau.D. 
Nr.ll. 

II.  Børst,  et.  [børsd]  flt.  d.  s.  {af  VII. 
børste)  strøg  med  "en  børste,  lad  mig 
give  din  frakke  et  børst  > 

I.  B«rste,  en.  ['børsda]  Høy8g.Anh.23. 


ene  side  bundter  af  svinebørster  (hestehaar, 
plantefibre  olgn.)  er  anbragt  tæt  ved  hin- 
anden. Buchw.JS.(l?25).102.  Vi  Herrer 
af  Børsten  (o:  vi  tjenere)  ere  ret  Lykkens 
BøTn.Wand.Stedm.35.  VSO.  MO.  fløjl 
skal  behandles  med  en  blød  børste  i  jf.: 
det  Blomsterstøv,  som  (bierne)  feje  sam- 
men i  Blomsterne  med  den  „Børste",  som 
dannes  af  de  stive  Haar  paa  det  øverste 


(nu  kun  dial.  ell.  vulg.  Bøste  [ibøsda]  Ew.  20  Fodleds  indvendige  Siåe.Biavl.9.   2)  overf. 


11.76.  Feilb.  —  sj.  (m.  jy.  form)  Børst. 
Wadsk.l5  cv  f ørst^.  flt.  -r.  {ænyd.  d.  s.,  oldn. 
bu(r)st,  ty.  borste,  oeng.  byrst;  grundbet.: 
noget  strittende,  jf.  II.  Bar,  Bart,  Borst)  I) 
(især  zool.)  fremstaaende,  stift  haar 
hos  dyr  (fx.  paa  ryggen  af  svin,  paa  kat- 
tens hoved  osv.).  *hans  Haar  stod  stridigt 
op  som  BøsteT.Ew.II.76.  Bagges.NK.12. 
*Grisens  Børster  hæver   |   sig  bange  én 


2.1)  børstelignende  indretning  af  kulspidser 
(ell.  kobbertraad  olgn.)  til  overførelse  af  strøm 
i  en  elektrisk  maskine.  Sal.- IV. 928.  2.2)> 
(fagl.)  i  best.  f:  retningen  vinkelret  paa  en 
stenarts  naturlige  spalteretning.     OrdbS. 

III.  Berste,  en.  se  I.  Bøste. 

IV.  Berste,  en.  ['børsdo]  (vulg.  og  dial.. 
Bøste  [ibøsda]  Gadeordb>^  Feilb.).  flt.  -r. 
{vel  opr.  sa.  ord  som  Bøste,  omdannet  efter 


ioT  éjx.Aakj.SE.54.  Haarlaget  (hos  vildsvin)  30  1-  og  II.  Børste;  jf.   sv.   dial.   ditt  bostet 


bestaar  af  lange  Børster.Brehm.DL.1.469. 
II  (1.  br.)  koll.,  om  svinets  børster  paa  ryg- 
gen; jf:  *Igelkatten  (0:  en  krigsmaskine) 
paa  Skrænten  staaer  |  Med  Børsten  af 
Bgejpigge.Ing.VSt.98.  ||  (spøg.)  om  (skæg-) 
haar  hos  mennesker.  *De  Børster  i  hans 
Skiæg  de  vare  alt  for  stride,  |  See!  sagde 
hun  hvordan  han  mig  paa  Hagen  stak. 
Wadsk.112.   de  bløde,  glindsende  Lokker 


som  skældsord;  dagl.  ell.  vulg.)  ubehøvlet 
person;  raa,  frastødende,  simpel  fyr. 
Jeg  troede  ikke,  at  en  ung  Pige  kunde 
forelske  sig  i  en  ganske  almindelig  — 
BøTste.Hostr.DT.50.  *jeg  er  bleven  til  en 
fugtig  BøTste.Schand.IJD.l?2.  (han)  er  en^ 
Børste,  —  halv  studeret  Rø\eT.Gjel.B.23. 
Thyborøn  , .  er  Høfdearbejdernes,  de  saa- 
kaldte    „Børster"s    Land.MylErich.VJ.34. 


vare    forvandlede   til  udtørrede  Børster.  40  \\  (spøg.)  m.  afbleget  bet.  (især  i  forb.  m.  et 


CBernh.IX.275.  det  er  nogle  slemme  bør- 
ster, han  gaar  med  >  ||  staa,  rejse  sig 
i  børster  (sj.  i  børste.  Oehl.NQ.78),  om 
haar:  stritte;  staa  ud.  *See,  hvor  (haaret) 
uredt  strutter,  i  Børster  det  staaer.Oehl.H 
K.9.  Dyret  skjalv  af  Skræk,  Haar  ene  reiste 
sig  i  Børster  om  dets  Iio\eå.Eauch.I.408. 
(overf.:)  *See,  Skoven  staaer  i  tørre  Bør- 
steT.0ehl.L.II.153.  [|  rejse  ell.  (l.br.)  vise 


nærmere  karakteriserende  adj.):  fyr;  tamp. 
min  Broder  det  er  en  løierlig  Børste.Oversk. 
1.142.  de  Fruentimmer  er  dog  nogle  løjer- 
lige BøTSteT.Eostr.G.23.  nu  er  det  da  ble- 
vet mørkt,  og  de  Børster  (0:  studenter) 
er  ikke  komne  endnu.s»ns^.50. 

V.  berrste,  v.  [ibørsda]  (nu  kun  dial. 
ell.  vulg.  bøste  ['bøsda]  VSO.  Gadeordb.^ 
Feilb.).  -ede.  vbs.  jf.  I.  Børst.  {glda.  bøste 


børster(ne).    1.  opr.  om  vildsvinet:  rejse  50  (i  bet.  i),  oldn.  beysta;  vist  besl.  m.  Bauta- 


børsterne  paa  ryggen ;  dernæst  om  dyr  i  alm. : 
rejse  haarene  som  tegn  paa  kamplyst.  *(bam- 
sen)  reiste  Børster,  og  blev  saare  glubsk. 
Oehl.XI.38.  Kaalund.312.  (katten)  krum- 
mede Ryg  og  viste  Børster.Gjel.M.262. 
2.  (overf.)  indtage  en  truende  holdning. 
*Naar  blaa  Svensker  (0:  havet)  reyser 
BøTSt.Wadsk.l5.  Om  saa  alle  Bisper  og 
Adelsmænd   reiste   Børsterne    derfor    og 


sten;  i  form  er  ordet  paavirket  a/"  VII.  bør- 
ste) 1)  (nu  kun  dial.)  slaa;  banke;  støde,. 
VSO.I.434.  Esp.45.  Feilb.I.162.  \\  f  bør- 
ste op,  m.  h.  t.  vasketøj:  banke  (l.i).  VSO.- 
1.434.  2)  (dagl.)  give  bank;  prygle. 
Moth.B496.  toe  af  mine  Folck  .  .  der 
kand  Børste  dine  Lænder.  KomGrønneg. 
11.63.  Han  børstede  ham  dygtigen  med 
sin  Stok.FiSO.    bøste  een  tæt.  smst.  1.434. 


viste  TændeT.CBernh.IV.170.    (undermaa-  60  (jeg  vil)  ikke   vise  mig  paa  Slottet  som 


lerne)  skumlede  i  Krogene  med  rejste 
Børster,  han  skrev  for  godt  og  tjente  for 
meget  fandt  de.KnudPouls.TJ.18.  2)  (bot.) 
stift,  uigennemsigtigt,  ved  grunden  ofte 
noget  udvidet  plant eha ar  (seta).  Træearter. 
(1799).310.  Lange. Flor a.xxxiv.  ||  den  stilk, 


en  hørstet  Hane Jng. EM. 1.7 2.  *fire  stærke 
Karle  (skal)  holde  dig,  |  Imens  den  femte 
børste  kan  din  Ryg.HeibPoet.1.92.  Gold- 
schm.VII.102.  de  bar  væk  med  (pigerne),. 
efter  at  have  raget  Jomfruburene  ned  . .. 
og    børstet    dem    der  skulde  passe   paa. 


297 


berste 


Børstenbinder 


298 


dem. JVJens.NG.253.  (overf.)  tilføje  ne- 
derlag: *(svenskerne)  fordum  toge  Sværd 
i  Haand  |  Og  børsted  Russeren  og  —  Jy- 
den.Winth.II.lOO.  *Nu  maae  vi  da  stræ- 
be ham  rigtig  at  børste  (o:  i  Vhombre). 
Hostr.Int.45.  ||  i  forb.  m.  adv.:  børste  af, 
ffive  en  af  bankning.  Moth.B496.  lad  os 
børste  denne  Skielm  af  Tverds  og  Ende- 
langs.EomGrønneg.1.316.    VSO.I.60.   Feilb. 


den  olgn.  Holb. Kandst.I.l.  han  børstede 
støvet  af  sin  frakke  med  haanden  j  3) 
{overf;  jf.  ty.  biirsten  i  sa.  bet.  samt  du- 
ske olgn.  udtr.;  vulg.)  have  samleje  med 
(en  kvinde). 

Berste- aftræk,  et.  [II.l]  (efter  ty. 
biirstenabzug;  bogtr.)  prøveaftryk,  der  tages 
.ved  afklaskning.  SaUIV.456.  -agtig;,  adj. 
(1.  br.).   1)  [I.  ell.  II.l]  som  ligner  en  børste. 


1.162.     (overf.:)  for  at  vi  her   strax  kan  lo  2)  [IV]  (forvalteren)  forekom  ham  lovlig 


lave  os  istand  til  at  børste  dem  (o:  sørø- 
verne) ai.Hostr.DD.lO.  (Rusland)  er  en  af 
de  faa  Stormagter,  vi  endnu  ikke  har 
børstet  af  i  dette  Aarhundrede.BørMp.IJ. 
159.  børste  igennem,  gennempryqle. 
Moth.B496.  VSO.  ||  (l.br.)  intr.:  børste 
'paa  en,  give  sig  til  at  slaa  løs  paa.  Da 
han  kom  sin  Modstander  nær,,  høstede 
han  strax  paa  ha.m.VSO.1.434. 


høTstesLStig.Pont.LP.VII.131.  -beg:,  et. 
[II.l]  (fagl.)  beg  til  fastholdelse  af  børsterne 
i  børstetræet.  TelefB.1920.sp.2904.  -bin- 
der, en.  se  Børstenbinder,  -bladet,  adj. 
[1.2]  (bot.)  som  har  børsteformede  blade;  især 
i  navne  som  børstebladet  siv,  Juncus  squar- 
rosus  L.  (jf.  -sivj.  Andres.Klitf.169.  -bor, 
et.   [II.l]  (fagl.)   bor,    hvormed   man    borer 


huller  i  et  børstetræ.  Haandgern.528.  -Qer, 
VI.  beréte,  v.  ['børsda]  -ede.  {af  I.  Bør-  20  en.  [1.1]  (zool.)  børsteagtig  fjer.    BMøll.Dy 


ste)  1)  (poet;  sj.)  rejse  i  børster.  *Ha, 
grønspraglede  Slange!  jeg  seer,  |  Hvor 
du  børster  den  eddrede  Mos-Ry g.Oehl.B G. 
186.  2)  (sj.)  refl.  2.1)  (poet.)  rejse  sig  i 
børster.  *Mit  Haar  sig  børster  /o.-  af 
rædsel).  Oehl.SS. 56.  2.2)  rejse  børster. 
Vildsvinet  børstede  sig.  D&H.  3)  (1.  br.) 
intr.:  antage  form  af  børste(r);  komme  til 
at  ligne  børster;  blive  børstet.  Huden 
bliver  haard  og  fastliggende ,  Haarlaget  30  S&B. 


høTstende.LandmB.II.361. 

VII.  berste,  v.  ['børsda]  (nu  kun  dial. 
ell.  vulg.  bøste  ['bøs(fa]  Holb. Kandst.I.l. 
Ew.Yr.327.  Feilb.  Thorsen.45).  -ede.  vbs. 
-ning,  jf.  II.  Børst.  {glda.  bø(r)ste,  ty.  biir- 
sten; af  II.  Børste)  1)  behandle  m.  en 
børste;  rense,  pudse  ell.  fjerne  v.  hj.  af 
en  børste.  *(lakajeme)  Nu  Børster  Støv- 
ler,   Skoe,    nu   staaer   paa   Ærens  Top. 


L.II.113.  -fod,  en.  [1.1]  (zool.)  fremstad- 
ende  knude  m.  børster,  der  hos  visse  orme 
tjener  til  bevægelsesredskab.  BMøll.DyL.III. 
297.  -formet,  adj.  [LI  ell.  2]  spec.  (bot.) 
om  blade,  der  minder  om  haar  ell.  børster 
(setaceus).  Drejer.BotTerm.37.  Lange.Flora. 
XXXIV.  II  børstef ormet  kogleaks,  ^  Scir- 
pus  setaceus  L.smst.l08.  -formig:,  adj. 
(l.br.)  d.s.s.  -formet.  Drejer. BotTerm.37f. 
~"~       ■  "   "' ift, 


-haar,  et.  1)  [I.l]  (især  zool.) 


tykt  haar;  børste,  en  Manke  af  længere 
Børstehaar  (paa  hyænens  nakke).BM.øU.Dy 
L.I.99.  2)  [II.l]  haar  i  en  børste,  børste- 
haarene  be§;ynder  at  falde  af  [  -bolder, 
en.  1)  [II.l]  indretning  til  at  anbringe  (klæde-) 
børster  i.  2)  [II.2.1]  0  indretning,  der  fast- 
holder børsterne  i  en  elektrisk  maskine.  Tekn 
MarO.  -kost,  en.  [I.l]  (kalke)kost  afsvid 
nebørster.     Haandgem.544.     -læder,    et. 


Holb.Metam.83.    *(han)   blank   og  børstet  40  [VII.l]  (sko.)  d.  s.  s.  Blanklæder.     VortHj. 


atter  staaer  |  Hos  sin  Hiert-elskte  Brud, 
Wadsk.99.  Klæderne  skal . .  børstes  . .  rene. 
Høysg.S.47.  den  blodige  Børstning  (hvor- 
ved) de  fine  hvasse  Spidser  af  Bygax  om- 
vendes og  bruges  til  at  børste  Randen 
af  Øielaagene  i  disse  Deeles  Betændelse. 
Tode.ST.L3.  (han)  var  rædsom  længe  om 
at  børste  TændeT.Sehand.BS.285.  børste 
haaret  I  børste  støv  ned  af  væggen  i  det 


113.150.  -magrer,  en,  [II.l]  (1.  br.)  børsten- 
binder. VSO.  MO.  -maskine,  en.  [VII.l] 

1)  0  maskine  til  børstning  af  tøj  efter  over- 
skæringen for  at  fjerne  løse  traadender  og 
ordne  luven.  SaUIV.456.  2)  (lanåbr.)  ma- 
skine til  afpudsning  af  gulerodsfrø.  smst. 
Borsten-binder,  en,  ['børsdaniben'- 
ar]  (nu  1.  br.  Børstebinder.  lltIoth.B495. 
Haandgern.528.__ —  nu  kun  vulg.   ell.   dial. 


kan  'børstes  af  (o:  der  behøves  ikke   ^røs/c  50  Bøstenbinder.  Holb.Kandst.1.6.    Feilb.).  flt. 


olgn.  for  at  fjerne  det)  \  \\  (sj.)  Alt  . .  bør 
stede  (maleren)  paa.  Lærredet  med  en  egen 
brændende  Energi.E  Hannover.  (Verdens- 
kult.VIII.92).  II  uden  obj.  man  har  (efter 
et  barns  fødsel)  ved  Haanden  ,  .  en  Byrste, 
for  at  Byrste  under  Barnets  Fødder.Buchw. 
JS.(1725).102.  II  børste  sig,  børste  sit  tøj 
(medens  man  har  det  paa).  *hand  sig  bør- 
ster ey,  sig  aldrig  Haaret  ^isemmer.Holb. 
Paars.122.  e.  br.  [I  børste  (noget)  af  sig,  60  Børd.BrP.318 
(især  overf.)  befri  sig  for  (noget);  ryste  af 
sig.  (han)  slaar  sig  ned  hos  mig  . .  men 
jeg  børster  ham  af  m.ig.CEw.F.63.  ogs. 
tage  sig  (en  fornærmelse  olgn.)  let.  Siesbye. 
(NkS.8'>591.34).  2)  (uegl.)  rense  ell.  fjer- 
ne noget  ved  strøg  ell.  lette  slag  m.  haan- 


-e.  {ænyd.  børstebindere;  jf.  ty.  biirsten- 
binder)  1)  person,  der  forfærdiger  børster; 
børstemager.  Richart Børstenbinder.ffoZft. 
Kand8t.II.3.  Hallager.138.  din  Fader  . .  var 
Børstenbinder  i  Antoniestræde.ScAani.SjB. 
220.  II  i  talem.  drikke  som  en  børsten- 
binder  {jf.  ty.  saufen  wie  ein  biirsten- 
binder  samt  biirsten,  svire)  drikke  meget; 
være  forfalden  til  drik.  Goldschm.II.368. 
Feilb.  i  andre  talem.  (ved 
indflydelse  fra  IV.  Børste?  jf.  sv.  Ijuga, 
svåra  som  en  borstbindare ;  1.  br.):  bande 
som  en  Børstenbinder  . ,  være  grov  som 
en  'B&xsiQnh\ndex.Fest8kr.VilhThoms.299.  || 
(nu  næppe  br.)  som  nedsættende  betegnelse: 
grov,  dum  person.    Moth.B495.    *Saa  man- 


299 


Berstenbinderi 


B«8 


300 


gen  Plumprian,  saa  mangen  Børstenbinder 
I  Som  og  vil  snakke  Tned.Eelt.Poet.159. 
Du  voterer  som  en  Børstenbinder  (o:  ufor- 
standigt).Holh.Kandst.Il.l.  \\  (jf.  VII.  børste 
3;  vulg.)  liderlig,  udsvævende  person;  ogs.: 
alfons.  2)  {jf.  ty.  biirstenspinner;  zool^ 
navn  paa  en  sommerfugl:  slaaenspinder, 
Orgyia  antiqua.  Sommerfugle. 43.  -bin- 
deri,  et.   (efter  ty.   biirstenbinderei)   t) 


het.  1.2J;  fra  nt.  bort  ell.  hall.  beurt;  besL 
m.  burde  ||  bet.  2  er  opstaaet  dels  ved  for- 
kortelse af  Børtsmakke  olgn.  (ell.  omtydning 
af  Børtdag  olgn.),  dels  ved  sammenblanding 
m.  Bøjert,  idet  bøjerter  brugtes  i  færgefar- 
ten over  Storebælt,  jf.  SaUIV.58?)  1)  række- 
følge, hvori  det  tilfalder  ell.  tilkommer  en 
at  gøre  noget;  tur.  1.1)  f  i  egl.  bet.  nu 
er  det  min  h^rt.  Moth.  B526.    hånd  ståer 


handlingen  at  forfærdige  børster;  virksomhed  lo  for  børten.swsi.    1 .2)  (foræld.)  om  den  be 


som  børstenbinder.  2)  børstenbinderværksted 
TeUfB.1920.sp.2902.  -binding:,  en. (l.br.) 
d.  s.  s.  -binderi  1.    LandbO.1.473. 

B«>rste-orm,  en.  [I.l]  (zool.)  især  i  flt, 
om  ledorme  m.  børster  paa  leddene  (Chaeto- 
poda).  Lutken.Dyr.484.  Brehm.DL.II1.516. 
-pensel,  en.  [I.l]  (fagl.)  mellemstor  rund 
pensel  af  børstehaar.  Haandgern.450.  Legeb. 
11.68.  -raadnen,  en.  [I.l]  (vet.)  sygdom 
hos  svinet.    MøllH.I.371. 

Bors -terminsforretning:,  en.  T 
terminsforretning  indgaaet  paa  en  børs  ell. 
i  henhold  til  de  paa  en  saadan  gældende 
regler.    Hage.^o99. 

Berste-siT,  et.  [1.2]  2(  d.s.s.  børste- 
bladet siv.  Larsen,  -skive,  en.  [1.3]  0 
cirkelrund  roterende  skive,  der  paa  kanten  er 
forsynet  m.  messing-  ell.  staaltraadsbørster, 
og  som  bruges  til  rensning  ell.  slibning  af 


stemte  orden,  hvori  smakkerne  skulde  sejle 
(over  Storebælt).  RegU''U1728.§2.  (hvis  der 
ikke)  kan  loves  Smakke  i  anden  Børt  .  . 
kan  Magistraten  i  Aarhus  . .  tillade  de  Rei- 
sende at  tage  Coffardiefartøier.  CAr^rors. 
3DL.I.258.  2)  (foræld.)  smakke,  der  gaar 
i  regelmæssig  færgefart  (spec.  over  Store- 
bælt); færgefartøj,  ved  vore  Færgestæ- 
der (hedder)  Reisen  over  Vandet  eller  Bel- 
2D  tene:  at  gaae  med  BøTten.Baden.JurO.I.81. 
*Iaftes  satte  jeg  mig  mutters  ene  |  Paa 
Børten,  og  saa  gik  det  over  Bæltet.Hrz. 
IV. 28.  havde  vi  havt  Vind,  var  jeg  gaaet 
med  Børten,  ikke  med  Pjaskemalene,  som 
Søfolkene  kalde  Dam-pskihetHCAnd.II.eO. 
smst.234.  jf.:  *Charons  Børt.Bagges.V.254. 
Bert-das,  en.  ('Børtsdag:  VSO.  MO. 
Børdag:  VS0.L432).  [I.2]  (foræld.)  dag,  da 
der  var  færgeforbindelse  (især:  over  Store- 


metalgenstande.   FRFriis.KA.212.    -stiv,  30  bælt).     (Kalk.V.164).     Børtdagene  ere 


adj.  [I.l]  (nu  1.  br.)  stiv  som  en  børste  ell. 
'bestaaende  af  stive  børster.  *(hestens)  Bør- 
ste-stifve  Skind,  og  orme-stucken  Hud. 
Sort.Poet.73.  et  Par  børstestive  tæt  sam- 
mengroede  &iejihryn.Ing.KE.II.13.  -svin, 
et.  [I.l]  (zool.)  pindsvinelignende  pattedyr 
(paa  Madagaskar)  af  insektædernes  orden 
(Centetidæ).  Brehm.DL.1.279. 
børstet ,  adj.  ['børsdag]  {af  I.  Børste) 


Tirsdag  og  Fredag.ChrBrors.3DL.I.257. 
KBokkenh.( VoHLand.*/sl906.2.sp.4).  -far- 
tej,  et.  [1.2]  (foræld.)  d.  s.  s.  Børt  2.  EC 
And.Yn.62. 

bertle,  v.  [^hørdlo]  (ogs.  bertle  {^hv^dl<d\). 
-ede.  vbs.  -ing.  {fra  ty.  bortein,  bofdeln; 
af  borte,  kant,  jf.  I.  Bort)  0  forsyne  et 
stykke  blik  olgn.  m.  en  ombøjet  kant  ell. 
en   ophøjet  rand.    Paa   denne   Maskine 


1)  som  er  besat  m.  børster.   Et  børstet  In-  40  kan  der  ogsaa  bertles  Rande  paa  Sarger. 


sect.FSO.  *et  børstet  Svine- Skind. Grttndfv. 
Saxo.L22.  Bredahl.II. 117.  Drachm.LK.16. 
Dyret  stak  sin  brede,  børstede  Snude  i 
YeiTet.Pont.F.Ll65.  jf.:  *Junker  Bugge, 
I  Dette  børstede  Svim.Winth.EF.162.  2) 
som  bestaar  af  ell.  ligner  børster;  bør- 
stef ormet.  *Hans  Skæg  var  langt  og  bør- 
stet.Bøgh.D.1.5.  (ornens!  Ryg  med  de  bør- 
stede Tigge.Brandes.VlII.69.  børstede,  bu- 
skede ØienhTyn.EI{aarsb.Mennesker.(1892).  50 
51.  II  (til  I.  Børste  2;  bot.)  Haarbeklædning 
(hos  planten  er)  børstet  (setosus),  besat 
med  BørsteT.Drejer.BotTerm.172. 

Berste-traad,  en.  [1.2]  ^  Chætomor- 
pha  Linum.  Mostr.Fhra.II.286.  -træ,  et. 
[II.l]  træet  i  en  børste.  Eaandgern.528. 
-valse,  en.  [II.l]  0  valseformigt  anbragte 
børster.  OrdbS. 

Bers-tid,  en.  den  tid  paa  dagen,  da 


Eannovcr.Tekn.173.  OpfB.HIIl.l.U.  børt- 
le:  Sal.IIL1067.  TeknMarO.23.  Bertle- 
jcern,  et.  (ogs.  Berteljæm.  —  Bertlejæm. 
Sal?III.86).  %  redskab  til  at  foretage  børt- 
ling  med.  Brugen  af  Blikkenslagerens  Om- 
slagjærn  og  Bevte\']!efa.Eannover.Tekn. 
173.  BøTt\eiærn.SaUIV.459.  -maslii- 
ne,  en.  0  <!.  s.  s.  Afkantemaskine.  Wagn, 
Tekn.259. 

Bert -rejse,  en,  [I.2  ell.  2]  ( foræld.} 
færgefart  (over  Storebælt).  (Kalk.V.164), 
ChrBrors.3DL.L258.  -s-dag:,  en.  se  Børt- 
dag. -skipper,  en.  [I.2  ell.  2]  (foræld.) 
JPJac.I.141.  -smakke,  en.  [I.2]  (foræld.) 
fartøj,  der  gaar  i  regelmæssig  færgefart: 
bøH  (2).  (Kalk.V.164).  ChrBrors.SDL.I. 
257.    MO. 

Ber-tving:e,  en.  [II]  (vet.)  redskab  til 
hindring  af  børkrængning.   LandmB.II.307. 


børsen  er  aaben^  (jf.  -time^.   Eolb.llJ.III.6.  60  -vandsot,  en.  [II]  (vet.) MøllE. 1.371.  d.s.s. 

vattersot,  en.  [II]  (vet.)  for  rigelig  af- 


Æreboe.180.    LovL.1.968.    f  -time,  en 
d.  s.  s.  -tid.  PAEeib.US.65.  -verden,  en. 

(især  i  best.  f.)  fællesbetegnelse  for  dem,  der 
driver  forretninger  paa   børsen.     Rigef/n 
1912.4.sp.2. 
Bert,   en.  [bø?rd;  børd]  {ænyd.  d.  s.  (i 


sondring  af  frugtvand  i  fosterets  frugthinde. 
Landbo. L474. 

I.  Bes,  en.  (ogs.  Bøsse;.  ['bøs(8)]  flt.  -ser. 
(dial.)  kælenavn  til  en  ko  ell.  (især)  til  en 
kalv  (jf.  I.  Bos,  Bøssekalv j.  Kvæmd.  OrdbS. 


301 


hø» 


hø»»e 


302 


II.  bøs,  adj.  [bø's]  (ænyd.  d.s.;  fra  ty. 
bose,  egl.:  „værdiløs,  unyttig";  oprindelse 
usikker,  mulig  besl.  m.  jy.  bøs,  tyk,  fed  og 
Bavs;  jf.  Besyv;  dagl.,  især  gldgs.  og  dial.) 
som  er  fuld  af  vrede  ell.  strenghed;  barsk; 
bister.  *Juno  hun  fløy  op  og  meer,  end 
det  vil  sømme  |  For  Skiemt  og  Giekkerie, 
blev  EUe-vild  og  høs.Wadsk.Brudev.III. 
B2r.  Hrz.YIII.153.  jeg  har  skudt  den 
Buk,  men  hvorfor  er  Du  saa  bøs  for 
ået?Etlar.GH.(1876).5.  Hvor  Justitsraa- 
den  seer  bøs  ud  i  AfteTi.Eostr.ML.211. 
han  var  saa  haard  og  bøs  mod  hende.JP 
Jac.1.228.  det  bøse  Ansigtsudtryk.P(m<. 
FL.470.  „Pas  Dem  selv,  DoKtor!"  svarede 
(han)  høstKandarius.LP.160.  Bønnelycke. 
Sp.94.  II  (overf.)  *nu  blir  (striden)  bøs. 
Drachm.DJ.il.  88.  smaa  klare  Bølger  . . 
plaskede  op  mod  Trekroner  som  en  Op- 
fordring tU  ikke  at  ligge  der  saa  alvorlig 
ogbøs.ClføiZ.PJ^.95.Ba8-lied,  en.  ['bø-Os-] 
(1.  br.)  (man  kan)  se  den  embedsmæssige 
Bøshed  smelte  af  hans  Ansigt  og  Væsen. 
PoWil908.5.sp.l. 

Bosnlng,  en.  ['bøsnen]  (nu  kun  dial. 
Bøssing.  Moth.B498.  Feilb.).  flt.  -er.  (ænyd. 
bøssing,  jf.  SV.  bussning,  ty.  biichse;  egl. 
vbs.  til  III.  bøsse  1)  1)  (1.  br.)  som  vbs.  til 
III.  bøsse  1.  VSO.  2)  kort  rørstykke  (i 
reglen  af  metal),  der  anbringes  som  paa- 
sætning  ell.  især  som  udforing  af  et  hul 
(tap-  ell.  akselleje;  jf  Bøile).  Moth.B498. 
GutsMuths.(1802).10.  Funch.  MarO.  IL  24. 
Langjernet  (i  en  møllekvæm)  gaar  gjennem 
et  Hul  i  Liggeren,  som  er  forsynet  med 
en  saakaldet  Bøsning.O^/'J5.^yj.^6.  Luns- 
stikkernes Stilke  filede  sig  ind  i  Bøsning- 
eTnesEande.ZakNiels.FS.110.  P Alsted.  Qam- 
melKærlighed.(1905).9  (se  u.  Akselb ryst^. 

I.  JBøseie,  en.  ['bøsa]  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s. 
og  bykse,  glda.  busse,  bysse  (Bimkr.J,  oldn. 
byssa;  fra  mnt.  busse  (ty.  biichse,  j'/.  Byks- 
flintj,  af  gr.-lat.  ipyxis,  egl.:  „daase  af  buks- 
bom";  jf.  Boks,  Buksbom,  Busse) 

t)  rund,  som  oftest  cylindrisk  beholder. 
t.l)  (foræld.)  aflang  daase  i  al  alm.,  især 
til  opbevaring  af  salve  ell.  vellugtende  sa- 
ger olgn.  (jf.  Balsambøsse^.  KSelskSkr. 
1.299.  (hun)  tog  nu  og  da  lidt  tørre- 
de Blomster  og  Kanelbark  af  en  Bøsse, 
hun  holdt  paa  Skødet. JPJac.1.6  7.  1.2)  be- 
holder m.  huller  foroven  til  at  strø  peber, 
sukker  olgn.  med  (jf.  Peber-,  Sukkerbøssej. 
VSO.I.550.  *Strøsukker  fylder  hun  af  et 
Glas  I  i  en  rummelig,  gjennemhuUet  Bøsse. 
Rich.II.315.  1.3)  beholder  m.  spalteformet 
aabning  foroven  til  at  samle  penge  i  (jf. 
\  Bombe-,  Kirke-,  Sparebøsse  ofl.).  EPont. 
Atlas.II.140.  Toldbetjenten  . .  rakte  ham 
en  Bøsse  i  Møde,  hvori  (han)  kastede  en 
lille  Kobbermynt.HattcA.J.6.  overalt  staaer 
Bøsser,  hvori  man  kan  lægge  Penge  (til 
de  fattige). Kierk.1.259.  ||  spytte  (ell.  f 
blæse.  Holb.DNB.261.  Oversk.1.30^)  i 
bøssen  (ænyd.  blæse  i  bøssen  (Kalk.I. 
232);  efter  nt.  in  de  busse  blasen,  ty.  in 


die  biichse  blasen,  jf.  fr.  cracher  au  bas- 
sin; dagl.)  betale  en  bøde;  (maatte)  rykke 
ud  med  (mange)  penge;  (maatte)  punge  ud. 
Grundtv.Saxo.III.55.  hun  skulde  rende  til 
Politiaksistensen  og  spytte  i  Bøssen  for 
at  være  en  Rendemaske  !Oversfe.Com.IF.88. 
Kierk.XIV.148.  Religionen  (var)  indrettet 
saadan,  at  det  var  de  Andre,  som  maatte 
spytte  i  Bøssen,  og  Præsterne,  som  fik 

10  Posen  iu\å.Bergs.BR.126.  Drachm.BB.59. 
han  var  Kammerraad.  Det  blev  disse 
større  Proprietærer  i  ældre  Tider,  naar 
de  havde  snobbet  og  spyttet  lidt  tilstrække- 
ligt i  BøsseTne.KLars.SA.100.  1.4)  (kog.) 
form  til  at  koge,  bage  ell.  forme  noget  i; 
nu  især  i  ssgr.  som  Fryse-,  Isbøsse  olgn. 
Bøsse  Backelse.  V*  pund  fiint  Meel,  ti  Eg 
og  en  half  pot  sød  Flød,  kom  det  i  Bøs- 
sen og  kog  det  i  Yand.Kogeb.(1731).120. 

20  Isbøssen  sættes  til  Frysning,  Cremen  hel- 
des  i  og  fryses,  medens  Bøssen  drejes 
h\iTtigt.Const.Kogeb.203.  1.5)  ("mt  kun  dial.) 
en  slags  patteflaske;  pattebøsse.  VSO. 
1.550.  Feilb.IV.86  (Læsø).  1.6)  Jai  beholder 
i  en  kartæske,  hvor  sprængladning  og  kugler 
ligger;  kartæskbøsse  (jf.  Bøssekartæsk^. 
Sal.X.266. 

2)  skydevaaben,  opr.  bestaaende  af  et 
kort  jærnrør,  der  fyldtes  m.  krudtladning  og 

io  skraa  (jf  Aarb.1872.230.  DanmRigHist.IL 
709).  2.1)  kanon.  (Kalk.I.305).  nu  kun  i 
ssgr.,  se  Bøsse-bænk,  -mester,  -skytte  1. 
2.2)  (især  dagl.  og  jæg.)  større  haand- 
skydevaaben;  gevær,  (har  afløst  ænyd. 
ha'andbøsse;.  *Spiud,  Bysse,  Knævelbart 
al  Ild  af  Europpen  årev.Holb.Paars.299. 
(han)  befalede  mig  at  holde  tre  Bøsser 
færdige  med  Krud  og  Hagel.Bobinson.I. 
33.    *Med  Bøssen  har  jeg  Mange   skudt 

40  i  Kamp.OeRX^^.  saa  tog  han  sin  Bøsse 
og  gik  paa  Jagt  igjennem  Skoven.H^ei6. 
KD.6.  *Hver  af  dem  greb  til  sit  Gevær,  | 
Men  begges  Hænder  sank  igjen,  |  Thi 
Bøssen  var  for  syæT.CKMolb.SD.294.  man 
skal  ikke  kaste  Bøssen  til  Kinden,  før 
man  ser  Bjørnen.Pont.FL.236.  TroelsL.^ 
IV.240ff.  Jægerens  Skydevaaben  hedder 
aldrig  Geværet,  men  altid  Bøssen.Dania. 
III.230.  II  (1.  br.)  Doktor  T.,  en  af  de  bed- 

50  ste  Bøsser  (o:  skytter)  i  den  ganske  Kan- 
ton.KvBVkl907.2.sp.l. 

II.  Basse,  en.  se  I.  Bøs. 

III.  basse,  V.  [>bøs3]  -ede.  vbs.  -ning 
(s.  d.).  {af  I.  Bøsse)  1)  {til  I.  Bøsse  i  den 
ældre  bet.  „jærnrør";  jf.  nt.  bussen,  ty. 
biichsen)  0  forsyne  en  hulhed  med  en  ud- 
foring (især  af  metal);  sætte  bøsning  (2) 
paa.  Moth.B498.  bøsse  Render,  Hiulnave. 
VSO.    S&B.  II  i  forb.  w.  op,  forsyne  med 

60  (ny)  bøsning.  Feilb.  (overf.:)  *Saa  snart 
blot  Tanken  bøsses  op  med  ^foget,  |  Hvor- 
med vor  Phantasi  kan  drive  SpU,  |  Saa 
vænner  Følelsen  sig  snart  dertil.PaZif.7J. 
306.  2)  {til  I.  Bøsse  1.3;  jf  ty.  buchsen, 
punge  ud,  og  blissen,  bøde;  drnl.)  betale 
(som)  bøde;  spytte  i  bøssen,     han  ryd- 


303 


Bøgsebakkelise 


Bette 


304 


dede  en  Gang,  ene  Mand,  en  hel  Stue, 
men  saa  bøssede  han  bag  efter  40  Franks 
for  detFeilb.BL.22.  Endnu  bruges  Ud- 
trykket at  „bøsse  til  Tyvetønden".s>nsi 
194.  Katalog  over  landbohist.  Udstill.Odense. 
(1900).40. 

'^-  t  Besse-bakkelse,  en.  (kog.)  se  u. 
I.  Bøsse  1.4.  -bænk,  en.  [I.2.i]  ^^under- 
karmen  i  en  kanonport.  (Kalk.1.305).  Funch. 
MarO.II.24.  Scheller.MarO.  -dag,  en.  lo 
[1.1.3]  (foræld.)  dag,  da  svendene  i  et  lav 
betalte  deres  kvartalskontingent.  Adr.^^/il849. 
2.sp.l.  -flint,  en.  [1.2.2]  (foræld.)  flintesten 
til  en  bøsselaas.  SophMull.  V0.169.  -hane, 
en.  [1.2.2]  Moth.B497.  ¥80.1.550.  Han 
traadte  frem  fra  sit  Skjul  og  spændte 
Bøssehanen  ned.Gjel.M.374.  -hjul,  et. 
[1.2.2]  (foræld.)  hjul  i  laasen  paa  en  hjul- 
bøsse. Moth.B497.  VSO.I.550.  -kalv,  en. 
[II]  (dial.)  kælenavn  til  kalven  (jf.  I.  Bos,  20 
Buko,  Bussekoj.  OrdbS.  f  -kartæske, 
en.  [1.1.6]  ^  kartæske,  hvori  kuglerne  er  sam- 
lede i  en  metalbøsse.  Bøssekardætsk.Mii 
Conv.1.782.  -kolbe,  en.  (f  -kolv.  vAph. 
1759).).  [I.2.2]  MO.  Biget.y2l912.1.sp.5. 
-kradser,  en.  [I.2.2]  (foræld.)  redskab  til 
at  udtage  ladningen  af  en  bøsse.  VSO.  || 
(bomh.)  redskab  til  at  rense  en  bøsse  med. 
Esp.191.  -krudt,  et.  (i  -krud.  vAph. 
(1759).  MO.  jf.  Feilb.).  [1.2]  (glda.  byss-  30 
krud;  fra  mnt.  bussenkrut;  Krudt  er  egl. 
en  forkortelse  af  dette  ord;  nu  næppe  br.  i 
rigsspr.)  krudt.  KSelskSkr.I.214.  MO.  Feilb. 
-kugle,  en.  [I.2.2]  VS  0. 1.550.  JPJac.I. 
106.  -laas,  en.  [I.2.2]  Moth.B497.  VSO.I. 
550.  Thiele.n.161.  Feilb.  f  -lod,  et.  [I.2.2] 
ladning  (kugle  ell.  hagl)  til  en  bøsse.  Moth. 
B497.  VSO.I.550.  -lob,  et.  [1.2.2]  (jf 
-pibe,  -rør;.  Moth.B497.  JLange.II.368. 
TroelsL.IU.30.  -maser,  en.  [I.2.2]  1)  40 
^nyd.  d.  s.  (Skraaer. 11.336))  person,  der 
fabrikerer  ell.  (nu  især)  forhandler  og  repa- 
rerer haandskydevaaben  (jf  -smed/  Moth. 
B497.  Hallager.247.  TelefB.1920.sp.2904. 
Feilb.  2)  Jji  haandværker  m.  underofficers 
grad,  der  har  det  hverv  at  holde  en  afdelings 
(skyde)vaaben  i  tjenstdygtig  stand.  Éist.EB. 
14.  Scheller.MarO.  -meister,  en.  [I.2.i] 
(foræld.)  artillerist.  (Kalk.I.305).  MilConv. 
1.782.  SaVIV.459.  -penge,  pi.  [I.I.3]  50 
(foræld.)  betegnelse  for  almisser,  som  fattige 
skoleelever  indsamlede  i  bøsser  ved  at  synge 
for  folks  døre.  Sal.III.1068.  -pibe,  en. 
[I.2.2]  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  -løb.  Moth. 
B497.  (han)  satte  Bøsse-Piben  ret  for 
hans  Øre,  og  skiød  ham  .  .  igiennem  Ho- 
Yeået.Bobinson.L45.  Ing.EF.IV.125.  HG 
And.Vn.6.  JVJens.HF.103.  -rem,  en. 
[I.2.2]  Moth.B497.  kun  Søndagsjægere  hol- 
der B0sserejn.Bogan.il.  126.  -ror,  et.  60 
[I.2.2]  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -løb.  (Kalk.I. 
805).  VSO.1.551.  -sigte,  et.  [I.2.2]  (nu 
næppe  br.)  sigtekorn;  visér.  vAph.(1759). 
-skaft,  et.  [I.2.2]  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-skæfte.  VSO.1.551.  -skud,  et.  [I.2.2] 
1)  skudlaf  en  bøsse.   vAph.(1759).   der  hør- 


tes et  bøsseskud  |  2)  (jf.  ænyd.  bysseskjrt 
i  sa.  bet.)  ved  (omtrentlige)  afstandsopgivel- 
ser:  saa  lang  strækning,  som  et  bøsseskud 
rækker;  nu  især  om  en  ret  kort  afstand.  Holb. 
Paars.228.  Mall.SgH.49.  da  Hug  vendte 
sig  ved  Maalet,  var  der  et  godt  Bøsse- 
Skud  mellem  ham  og  Thialte. Grundtv. 
Myth.432.  Kirken  ligger  kun  et  kort 
Bøsseskud  syden  for  By en.Blich.(  1846). 
III.210.  Winth.NDigtn.143.  Drachm.UÉ. 
27.  Børd.aD.^54.  -skytte,  en.  (f  -skyt- 
ter. Moth.B498.  VSO.1.551).  1)  [I.2.i] 
(foræld.)  artillerist;  især  om  konstablerne  paa 
et  orlogsskib.  DL.5 — 3 — 37.  EPont. Atlas. 
11.149.  2)  [1.2.2]  (især  foræld.)  soldat,  der 
er  bevæbnet  m.  bøsse,  (en)  Udbygning, 
hvorfra  Bueskytter  og  Bøsseskytter  kunde 
beskyde  BToen.CBemh.III. 224.  Drachm. 
VD.180.  -sksefte,  et.  (nu  kun  dial.: 
-skæft.  VSO.  Feilb.).  [I.2.2]  træværket, 
hvori  bøssens  løb  oq  laas  er  anbragt.  Moth. 
B497.  MO.  OpfB.UL123.  -skæfter, 
en.  [I.2.2]  (i^,  foræld.)  person,  som  ved 
haandarbejde  forfærdiger  ell.  paasætter  skæf- 
ter paa  haandskydevaaben;  skæfter.  Hal- 
lager. 131.  MilTeknO.45.  -smed,  en. 
[I.2.2]  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -mager  1.  (Kalk.I. 
306).  SøkrigsA.(1752).§504.  Scheller.MarO. 
t  -spyd,  et.  [I.2.2]  bajonet.  MO.  -spæn- 
der, en.  [I.2.2]  (foræld.)  nøgle,  hvormed 
hjulet  i  en  hjullaas  blev  drejet,  saa  at  slag- 
fjederen spændtes.  vAph.(1759).  -staal, 
et.  [I.2.2]  (foræld.)  staalplade,  som  stenen  i 
en  flintebøsse  slog  imod.  vAph.(1759).  MO. 
-sten,  en.  [I.2.2]  (foræld.)  flintesten,  der  i 
de  ældre  flintebøsser  frembragte  ild  ved  at 
slaa  mod  bøssestaalet.  VSO.1.551.  Bøsse- 
stenene (var)  s\øve.Blich.I.235.  SophMull. 
V0.165. 

Bossing,  en.  se  Bøsning. 

Bost,  subst.  se  I.  Børst. 

Boste,  et  ell.  en  ( Nysted.  Bhetor. 43 
VSO.  Feilb.  PCB  Bondesen.  Degnekaar. 
(1896).41).  ['bøsda]  høste. Høy sg.A'G.40.  jf 
Feilb.  Thorsen.130.  (ogs.  skrevet  Børste.  VSO 
Cit.l825(JySaml.3B.I.450).).  flt.  -r.  (ænyd 
bø(r)ste,  glda.  bøste,  sv.  boste,  bov,  olan 
beysti,  n.,  skinke;  vist  besl.  m.  Bavs;  nu 
kun  dial.)  om  forsk,  dele  af  svinet,  især  i 
røget  tilstand,  dels  om  flæskeside  (Thor- 
sen.130), dels  om  boven  (Esp.45.  jf.  Moth. 
B526  samt  Forbøste^,  dels  (nu  især)  om 
skinken  (VSO.  Feilb.  jf.  Bagbøste^;  flæ- 
skebøste.  *Biergene  vare  Boteller  med 
Viin,  I  Og  Stæder  Westphaliske  Bøster. 
Beenb. 1.256.  det  minste  Bøste,  der  ligger 
i  MiLltet.KomGrønneg.1.98.  *Tæt  Skiven 
var  bedækket  i  Med  Bøste,  Brød  og  Kjød. 
Winth.IV.74.  smst.II.88.  De  gav  os  Bøster 
Flæsk  og  Vrimpler  Smør.Feilb.BL.249. 

Boste,  en,  boste,  v.  se  Børste,  børste. 

Bosten-binder,  en.  se  Børstenbinder. 

I.  Botte,  en.  ['bøda]  Høysg.Anh.23.  flt. 
-r.  (ænyd.  d.  s.,  æda.  bythæ  (Småstykker. 
(18841 91). 27),  oldn.  bytta,  ty.  butte,  butte; 
vistnok  fra  senere  lat.  buttis) 


305 


Bette 


bevet 


306 


1)  lille  rundt  trækar.  1.1)  i  al  olm. 
Bøtter  og  Vaiidspaiide.IiroZ6.^er^.278.  *af 
sød  Melk  Bøtterne  fyldt  staa.e.Bagges.Nbl 
D.189.  Saa  har  Fisken  alt  bidt  paa  Kro- 
gen, og  I  behøver  kun  at  giøre  et  Ryk, 
saa  sprætter  den  i  Bøtteii..0ehl.0en.(1834). 
IV. 6.  en  Bøtte  Honnxag.Grundtv. Snorre. 
III.271.  en  god  Bøtte  Tjk.mad\k.Rostr.FG. 
34sc.  Pont.F.L319.  Smørret  blev  kærnet  i 
en  Stavkærne.  Selve  Kærnen  var  en  høj, 
smal  Bøtte.SjællBond.Ql.  ||  i  sammenlig- 
ninger (jf.  bet.  2):  det  er  en  Bøtte  til  at 
sejle  (o:  om  et  sletsejlende  skib).Scheller. 
MarO.206.  ||  (sj.)  overf. :  saa  tidt  de  . .  har 
været  troskyldige  eller  uegennyttige  nok 
tU  at  sige  et  Par  Ord  tU  Genmæle,  har 
de  faaet  Bøtterne  (o:  skambøtterne)  fra 
alle  det  herskende  Systems  Haandlangere 
over  sig.  Brandes.  XIII.  467.  ||  i  talem. 
vende  bøtten,  lade  det  nederste  af  dens 
indhold  komme  øverst;  (overf.)  begynde  for- 
fra igen  paa  det  samme.  Schand.TF .11.147 . 
især  om  en  præst,  foredragsholder  olgn.,  der 
efter  en  tids  forløb  paa  ny  holder  sine  gamle 
prædikener  ell.  foredrag:  TroelsL.VI.57.  ogs.: 
vende  forholdet  om.  *Denne  Dom  |  Histo- 
riens er;  den  maa  vi  respektere;  |  den 
vender  alletider  Bøtten  om.Schand.UI).133. 
jeg  søgte  at  vende  Bøtten  og  stege  de 
Nationalliberale  i  deres  eget  Fedt.Hørup. 
1.6.  BerlTid.^*/d919.Aft.3.sp.3.  saa  er  den 
bøtte  ude,  (1.  br.)  d.  s.  s.  saa  er  den 
potte  ude  (se  Potte^.  Gadeordb.^  Tolstoj.I 
Kamp  for  Lykken,  (over 8.1888). 330.  (det  er) 
bøtten  som  laaget,  (nu  hm  dial.)  de 
er  lige  gode,  to  alen  af  et  stykke.  Moth.BSOl. 
Mau.I.620.  VS0.III.L3.  Feilb.  1.2)  ^  kar, 
hvorfra  haandformning  af  papir  fore- 
gaar,  ell.  beholder  i  papirmaskinen, 
hvorfra  papirmassen  løber  ud.  BibliotR.^384. 
Sal.XIV.14.  1.3)  (landbr.;  foræld.)  fladt 
kar  af  træ  ell.  zink,  hvor  mælken  i  bøtte- 
mejerier stod  til  flødeaf sætning.  LandbO. 
1.474.  1.4)  (fisk.  og  dial.)  tønde,  hvortil 
voddet  fæstes;  bøje  (jf.  Bøtte  vod).  Feilb. 
IV.87.^ 

2)  billedl.  ell.  overf.  anv.  af  1.  2.1)  (dagl.) 
daarlig  hat;  bør.  Der  har  De  Deres  for- 
dømte gamle  Bøtte  ig\en[FlinchsAlmanak. 
1866.77.  jf.  Dania.III.69.  2.2)  (dagl.)  i  udtr. 
holde  (sin)  bøtte,  holde  bøtten,  holde 
(sin)  mund;  tie  stille.  Hold  din  Bøtte.Hrz. 
V.340.  *en  Dumrian  .  .  |  Der  mellem  an- 
dre Folk  er  nødt  |  Til  kjønt  at  holde  Bøt- 
ten.nolst.IV.68.  det  maa  De  holde  Bøtte 
med,  for  det  er  en  Hemmelighed.Hosfr. 
FG.34SC.  Schand.0.n.l87.  Hold  du  din 
Bøtte  i  . .  og  vent  med  at  snakke,  til  du 
faar  noget  at  snakke  om.CEw.Æ.^1.35.  Jeg 
holdt  min  lille  Bøtte.KMich.LM.148.  jf.: 
(han)  forstaaer  at  sætte  Laas  for  Bøtten. 
Bergs.BB.223  samt:  *Løndommen  bli'r  op- 
daget. I  Han  røber  den  for  sin  Jomfru.  | 
Saa  holder  ej  han  Bøtten  mer,  |  men  ven- 
der i  Vejret  Bvindien.Hostr.SD.ILl27.  2.3) 
(spøg.)  om  hjemeskallen.  *( visse  gyldne  leve- 


regler) gjemtes  i  min  Hjernes  Bøtte.PalM. 
1.116.  han  slog  ham  oven  i  bøtten  j  ||  især 
i  udtr.  være  tom  i  bøtten,  (vulg.)  være 
halv  sanseløs;  være  tom  i  hovedet;  være  dum. 
Skjoldb.A.25.  2.4)  (vulg.)  fængsel;  kachot. 
Dania.IIL  72.    CGjerløv.Synd.(l  915). 89, 

3)  (sj.)  som  forkortelse  af  Kolbøtte.  Vi 
bad  ham  .  .  om  at  „slaa  en  BøUq'* .ChKje- 
rulf.GU.82. 

II.  t  Botte,  en.  fit.  -r.  {jf.  ænyd.  butte ; 
fra  nt.  butte,  biitte,  mnt.  but;  sa.  ord  som 
Botte;  besl.  m.  but)  d.  s.  s.  Botte;  i  forb. 
Rigske  Bøtter  (o :  tørrede  flyndere  fra  Riga). 
VS0.I.538.  MO.  II  pighvarre,  Bhombris 
maximus.  Moth.Conv.B301. 

Bette-bonefr),  en.  [I.l.i]  rund  børste 
til  rengøring  af  kar  olgn.  IIaandgem.531. 
-hat,  en.  [I.l.i]  (dagl,  1.  br.)  (dame)hat, 
der  i  form  minder  om  en  (omvendt)  bøtte. 

wKvBl.^y*1913.2.sp.4.  -kalv,  en.  [I.l.il 
(landbr.;  gldgs.)  kalv,  som  opdrættes  med 
mælk;  mælkekalv;  ogs.:  drikkekalv  (mods.  Die- 
kalv;.  LandbO.1.474.  -kælder,  en.  [1.1.3] 
(landbr.;  foræld.)  mælkekælder  i  et  bøtte- 
mejeri. Bøggild.  Mælkeribruget.  (1896).  301. 
-mager,  en.  p.l.i]  (1.  br.)  D&H.  -meje- 
ri, et.  [1.1.3]  (landbr.,  foræld.)  mejeridrift 
(efter  det  holstenske  system),  hvorved  mælken 
henstilledes  i  bøtter  for  at  trække  fløde;  ogs. 

30  om  de  enkelte  virksomheder,  der  anvendte 
dette  system.  LandbO.1.474.  VortHj.IV4.29. 
-mælk,  en.  [I.l.i]  (nu  næppe  br.)  mælk, 
der  er  sat  op  i  bøtter.  MO.  )|  spec.  om  tyk- 
mælk. VSO.  MO.  -mælkeri,  et.  [1.1.3] 
(foræld.)  d.  s.  s.  -mejeri.  Bøggild.Mælkeri- 
bruget.(1896).160.  -pap,  et.  [I.I.2]  haand- 
gjortpap.  IIaandgern.364.  Legeb.II.68.  -pa- 

?lr,  et.  [LI.2]  haandgjort  papir.  Pont.F. 
256.  BtbliotH.'' 383.  ' -»møv,  et.  [I.l.i] 
40  især  (foræld.)  om  smør  (fra  bøndergaarde, 
mindre  mejerier),  der  gemtes  i  bøtter  og 
solgtes  paa  en  gang;  bøndersmør.  LandmB. 
11.470.  Hertel.A.114.  -system,  et.  [I.I.3] 
(landbr.,  foræld.)  mejeridrift  efter  bøttemeje- 
ri-systemet. MøllH.1.372.  -adstilling^,  en. 
[I.l.i]  (landbr.)  især  i  flt.,  om  mindre  smør- 
udstillinger,  afholdt  flere  gange  aarlig  (i 
amtskredse)  for  at  prøve  smørret.  LandbO. 
1.474.  -valle,  en.  [I.l.i]  (nu  kun  dial.) 
50  valle,  der  samler  sig  i  en  mælkebøtte.  Moth. 
B501.  Feilb.IV.87.  -vod,  et.  [1.1.4]  (fisk. 
ell.  dial.)  en  slags  aalevod.  Feilb. I V. 87. 
B  0 1 V  a  a  d.  LovNr. 56^1*1888. §31. 

t  BettinjB^,  en.  {efter  eng.  pudding, 
se  Budding)  d.  s.  s.  Budding.  Engelsk  Bøt- 
t\ng.Kogeb.(1710).104. 

Bet-vod,  et.  se  Bøttevod. 

bove,  V.  se  I.  bøge. 

bovet,  adj.  ['bøugf,  'bouaf]  {sa.  ord  som 
60  buget;  især  sjæll.,  jf.  Kort.40;  spøg.,  foragt.; 
jf.  bøvse)  opsvulmet  af  mad  (og  drikke);  tyk- 
mavet;trivelig;  forædt.  AntNiels.FL.tll. 
46.  den  bøvede  Hans  FeteT.Schand.BS.210. 
sa.UM.192.  Pont.F.II.275.  saadan  noffen 
rige,  fornærige,  bøvede  Bønderto'ske.iia^Z 
Pet.F.II.20.  II  (spøg.:)  Juleaften,  Nytaars- 


III.     Rentrykt  »/lo  1920 


20 


807 


Bøvl 


aften  og  Helligtrekongers- Aften  blev  kaldt 
de  tre  bøvede  . .  Aftener  (o :  hvor  der  vanker 
meget  mad).AarbFrborg.l918.101.  jf.:  denne 
bøvede  Juletiå.Schand.F.179. 

Bøvl,  en.  se  I.  Bøjle. 

bøvle,  V.  (ogs.  bøgle.  Feilb.)  -ede.  {op- 
rindelse usikker;  jf.  bødle;  jy.)  1)  arbejde 
med  besvær,  uden  at  arbejdet  fremmes. 
MDL.  Feilb.I.158.  2)  bevæge  krop  og  lem- 
mer uroligt;  „rokke",  (hun)  blev  stadig  ge- 
neret af  (barnet),  som  hele  Tiden  stod  og 
bøvlede  opad  henåe J^akKnu.LU.79.  Kø- 
erne (er)  urolige  . .  De  bøvler  i  Baasen 


bøvse 


og  løfter  Hovedet  og  brøler. IRaunkiær. I 
D.217.  II  bevæge  sig  tungt  og  klodset; 
„sjokke",  (han)  gjorde  stift  omkring  og 
bøvlede  over  Gaarden.^afej.B.i60. 

bøvlet,  adj.  (ænyd.  bøglet,  buet;  afl. 
af  I.  Bøjle;  jy.)  krum;  skæv.  (hans)  bøv- 
lede Ben. Aakj.B. 154  (jf.  bøjelbenet). 

bøvse,  V.  ['bousa]  -ede.  {vel  lydef ter- 
lignende,  ell.  afl.  af  bøvet,  forædt,  jf.  sjæll. 
10  bøvsak,  tyk  dreng  ell.  kalv;  sml.  ogs.l.  Bavs, 

III.  bavs;  dagl.,  især  barnespr.)  støde  op; 
ræbe.  (overf.:)  Han  bøvsede  af  lutter  Selv- 
hehage]ighed.Rode.EM.107. 


c 


Ord,  der  ikke  findes  under  C,  maa  søges  under  K 


C,  et.  [se-']  Høy sg. AG. 2.  flt.  -'er.  1)  navn 
paa  bogstav.  Eolb.Ep.III.300.IV.401.  C. 
c.  kaldes  sé,  og  læses  som  k  forved  h, 
a,  o,  u,  men  ellers  som  s.Høysg.AG.2.  et 
stort  C,  et  lille  c  j  ||  som  nummerbeteg- 
nelse, han  ligger  paa  hospitalets  afdeling 
C  (o:  tredje  afdeling)  j  2)  J^  navn  paa  node 
ell.  tone.  MusikL.(1801).87.  MusikL.I.110. 
Han  havde  en  ualmindelig  lys  . .  og  ud- 
holdende Tenor  —  med  Glans  og  Sikker- 
hed tog  han  det  berygtede  høje  CNat 
Tid.^/iol919.Aft.4.sp.3.  \\  om  tonarten,  en 
symfoni  i  C  j  jf.:  hvis  Paradiset  staaer  i 
C  Dur  —  den  kjedsommeligste  af  alle 
Tonarter  —  og  Helvede  i  EDur,  saa  hol- 
dermanubetingetpaaEDur'en  !5aMi.0I.55. 
II  betegnelse  for  et  rytmisk  fortegn.  SaUIV. 
462.  Z)  (zool.)  navn  paa  forsk,  sommer  fugle, 
som  paa  vingerne  har  en  tegning,  der  ligner 
bogstavet  C.  Polygonia  C  album  L.  Det 
hvide  C.FrJSeide.Sommerf ugle- Atlas.(  1913). 
4.  Agrotis  C  nigrum  L.  Det  sorte  C.smst.8. 
Plusia  C  aureum  Knoch.  Det  gyldne  C. 
smst.ll. 

Cadeau,  en.  [ka'do]  flt.  (1.  br.)  -er  [ka- 
■do'ar]  (fra  fr.  cadeau,  gave)  1)  (nu  næppe 
br.)  gave;  foræring.  JBadenJFrO.  Meyer. 
2)  (overf.)  opmærksomhed,  der  vises  en  i 
ord  ell.  gerning;  venlighed;  imødekom- 
menhed. Hrz.Breve.l5.  Jeg  (er)  smigret, 
ved  at  se  mig  selv  fremstillet  i  en  saa  in- 
teressant Belysning  . .  Til  Gjengjæld  for 
denne  Cadeau  vil  jeg  . .  sige:  Der  er  noget 
Sandt  i  Dine  Ovå.Tops.1.326.  Sporvognene 
holdt  i  Kø  . .  for  at  Processionen  (af  maj- 
demonstranter)  kunde  komme  frem  ubrudt. 
Det  var  de  upriviligeredes  Cadeau  til  de 
ipTi\iligeTede.Kbh.'^/6l919.1.sp.l.  det  var  en 
cadeau  til  ham,  at  professoren  tog  ham 
op  i  det  spørgsmaal  > 

Café,  en.  se  Kafé. 

Calvinisme,  en.  [kalvi'nisma]  (fra  fr. 
calvinisme;  jf.  Chauvinisme)  den  af  den 
franske  reformator  Calvin  udformede  kirke- 
lære. Rosenb. II  1.227.  Calvinist,  en. 
[kalvi'nisd]  flt.  -er.  (fra  fr.  calviniste;  jf. 
Chauvinist)  person,  der  er  tilhænger  af  Cal- 
vins lære;  fransk-reformert.  *D et  sagde 
først  og  sidst  |  Min  Fader  over  Bord,  var 
dog  ey  Calvinist  (o :  troede  ikke  paa  en  for- 
udbestemt skæbne ).Holb.Paars.l3.  Rosenb.IIl. 
231.  calvlnistisk,  adj.  [kalviinisdis^'j 
DanmRigHist.IIl2.75.  d.  s.  s.  calvinsk, 
adj.  [kal'vi'ns^]  som  hører  til  ell.  vedrører 
Calvins  lære;  som  bekender  sig  til  Calvins 
lære;  fransk-reformert,  hånd  vilde  paa 
sikasten  icke  gaae  i  Dansk  Kircke  meere, 
men  holdt  sig  til  den  Calvinske  Meenig- 


hed  udi  AabeJixaa.IIolb.Jean.1.4.  den  kal- 
vinske  Nadyerlære.Bosenb.III.237. 

Camonflase,  en.  [kamuifla*J(9)]  (fra 
fr.  camouflage)  Ja«  vbs.  til  camouflere,  jf. 
MilTidsskr. 1917. 416.  \\  O  overf.,  om  hand- 
linger (ytringer),  der  tilsigter  at  bibringe 
en  urigtige  forestillinger,  besmykke  ell. 
skjule  noget.  Ruslands  Fredsforslag  til 
Polen  synes  at  være  Camouflage.PoL^Vs 
10  1920.1.  Kendsgerningen  uden  Camouflagel 
smst?'^lil920.1.sp.4.  camouflere,  v.  [ka- 
mu'fle'ra]  -ede.  vbs.  -mg,  jf.  Camouflage. 
{laant  (under  verdenskrigen  1914-18)  fra  fr. 
camoufler,  egl.:  maskere  ansigtet,  vist  besl. 
m.  fr.  mufle,  snude,  fjæs,  fra  ty.  muffel 
(jf.  mufle j;  ell.  besl.  m.  fr.  moufle,  bælg- 
vante, jf.  ital.  muffare,  eng.  muffle,  tilhylle) 
^  gøre  (en  ting)  ukendelig  ell.  tilsløre 
dens  virkelige  karakter  for  at  narre  fjenden; 
20  maskere,  det  mærkelige  Udseende,  som 
alle  „camouflerede"  Genstande  har,  hvad 
enten  det  er  Lokomotiver  . .  Kanoner  eller 
Ammunitionsvogne ;  grønt  veksler  med 
Okker  i  mange  Nuancer  til  henimod  det 
sorte,  saaledes  at  de  set  af  en  Flyver  lig- 
ner en  utydelig  Masse.MilTidsskr. 1917. 417. 
\\  O  overf.:  maskere;  tilsløre.  En  tysk 
Spion  har,  camoufleret  som  Elsasser,  ind- 
sneget sig  i  en  fransk  Opfinders  Hjem. 
30  Friis-Møll.(PoV/8l919.9.sp.l).  En  Fjende, 
der  er  saa  meget  vanskeligere  at  faa  Ram 
paa,  som  den  oftest  camouflerer  sine  Bat- 
terier med  en  bekymret  Patriotismes  ¥ai- 
ver.Kbh.^Vsl920.3.sp.5. 

Cancan,  en.  se  Kankan. 

cand.,  Candidatns,  se  Kandidat. 

Cape,  en.  [kæOfe]  flt.  -s.  (fra  eng.  cape, 
sa.  ord  som  Kaabe  og  Kappe)  kvindeligt 
ov erbeklædning sstykke  uden  ærmer,  alm. 
40  kun  dækkende  hals  og  skuldre,  de  smaa,  vide 
Slag,  de  saakaldte  Capes  .  .  ere  nemme 
at  kaste  om  sig.VortHj.Il3.114. 

Carrean,  en.  ['k^ro,  nu  1.  br.  ka'ro] 
(fra  fr.  carreau,  rude,  ruder)  ^  ruder. 
Jesp.Fon.570.  Saaby.'' 

Carte  blanche,  subst.  [kBrd'blaiiJ"] 
(fra  fr.  carte  blanche)  t)  (nu  næppe  br.) 
kort  ell.  papir,  hvorpaa  der  ikke  er  skrevet 
(ell.  trykt)  noget;  blanket,  (man)  holder 
50  for  . .  at  Gud  haver  givet  (jomfru  Maria) 
blinde  Sedler  eller  Cartes  blanches,  for  at 
antegne  de  SoUicitanter,  som  hun  meest 
ynder.Holb.Ep.IV.509.  JBaden.FrO.  Meyer. 
2)  iudtr.  give  carte  hlanche  olgn. (egl.: 
underskrive  en  blanket,  som  en  anden  kan 
udfylde  efter  behag,  jf.  Blanko-^.  2.1)  give 
uindskrænket  fuldmagt;  give  friraa- 
dighed;  give  frie  hænder.  Christian  har 


311 


causere 


celebrere 


312 


givet  mig  Carte  Blanche  (o:  lov  til  at 
bruge  saa  meget,  jeg^  vil),  som  han  siger, 
han  har  tjent  goat  i  den  sidste  Tiå.SvLa. 
FruG.25.  Tropperne  paavirkes  af  Folk. 
De  besvarer  disses  Hurraraab,  anført  af 
Delingsførerne,  der  har  faaet  carte  blan- 
che til  at  sknge.Bønnelycke.Sp.2S0.  2.2)  f 
underkaste  sig  alle  betingelser;  gaa 
ind  paa  alt  paa  forhaand.  Jupiter  .  . 
maatte  give  Carte  blanche,  og  indgaae  i'o 
en  skammelig  Freds -Tractat  med  disse 
Fu^le.Holb.Ep.III.125.  (man)  var  færdig  til 
at  levere  Carte  blanche  for  at  redde  Riget 
fra  .  .  'UnåeTgang.smst.1.217.  sa.MTkr.297. 

C3  causere,  v.  [ko'se'ra,  kå'se'ra]  -ede. 
(fra  fr.  causer)  samtale;  snakke;  især: 
skrive  paa  en  let  og  underholdende 
maade.  Meyer.^  i  Villons  Vers  (er  human 
byaand).  Den  er  helt  selskabelig,  kaa- 
serer  og  konverserer  hele  Tiden.  7 Fed.  20 
BB.376.  de  emner,  han  skriver  om,  be- 
handler han  uden  grundighed,  i  en  let 
causerende  stil  I  GJ  Causeri,  et.  [ko-,  kå- 
sairi']  flt.  -er.  {fra  fr.  causerie,  vbs.  til  cau- 
ser) samtale;  passiar;  især  om  smaa- 
af handlinger,  feuilletoner  olgn.  skrevet 
i  en  causerende  stil.  Meyer.^  (Charlotte 
Biehl)  skrev  litterære  Kauserier  og  mo- 
ralske Fortællinger.-Bo&é.E.SO.  Bogen  var 
et  Causeri,  halvtvidende,  halvtstjaalet,  let-  30 
tæTåigt.MRubin.Er.86.  (artiklen)  er  nær- 
mest at  betegne  som  et  fornøjeligt  cause- 
Tie.Letterst.tidskr.1919.222.  O  Causeur, 
en.  [ko'sø-V,  kå'sø'r,  -'so*r]  flt.  -er.  (fra  fr. 
causeur)  person,  der  samtaler  ell.  (især) 
skriver  i  en  causerende  tone.  RSchmidt. 
Ad  egne  Veje.  (1884).  296.  Edda.  VI.  (1916). 
284.  Kejser  Wilhelm  var  en  underholdende, 
interessant Causeur.Ti/s/c.iSSO.IJ.i^.  Cau- 
seuse,  en.  [ko'sø'sa,  kå'sø*s9,  -is6's(8)]  flt.  40 
-r.  {fra  fr.  causeuse,  af  causer,  samtale, 
snakke;  1.  br.)  en  slags  sofa  indrettet  til  to 
personer,  saaledes  at  de  sætter  sig  ind  fra 
modsatte  sider  m.  ansigtet  mod  hinanden; 
sladresofa;  dobbelt-stol.  Meyer.^  Emily  og 
Elise  sidder  og  smaahvisker  paa  Causeu- 
sen.Esm.IL175.   KLars.KÆ.3. 

Ceder,  en.  ['se-'Qar,  'se'dar]  flt.  -e  ell. 
cedre  (Saaby.'')  [ise-'6(8)ra,  ise'd(a)r9,  ise(')- 
ara,  ise(-)dr9]  eW.f  cedrer  (Ew.(1914).1.158)  50 
ell.  t  d.  s.  (Buge.FT.352).  (ænyd.  d.  s.  (Kalk. 
III.694.V.888);  af  gr.  kédros)  1)  2(  naa- 
letræslægt  af  granfamilien.  Gedrus  Laud., 
især  (bibl.)  om  Libanonscederen,  Cedrus  Li- 
bani  Barrel.  Ligesom  Bække  udbrede  de 
sig  . .  som  Cedrene  (Chr.VI:  cederne^  ved 
Yanået.4Mos.24.6.  jeg  vil  afhugge  (Liba- 
nons) høie  Cedere,  dens  udvalgte  Fyrre. 
2Kg.l9.23.  Holb.Metam.6.  *Du  deylig  Nor- 
ske Fyrr,  som  bør  blant  Ceder  regnes.  60 
Buge.FT.352.  Warm.Frøpl.77.  \\  symbolsk: 
*Friheds  ædle  Ceder  |  Blev  plantet  dybt  i 
Kirkens  Grnnå.Heib.Poet.IX.118.  \\  (overf.) 
om  andre  naaletrær,  der  minder  om  cederen. 
hvid  ceder,  Cupressus  thyoides  L.  Kjærbøll. 
FB.438.  2)  om  veddet  af  Ceder  1.  (Liba- 


nons skovhus)  var  tækket  med  Ceder  oven- 
til over  B'iælkerne. 1  Kg. 7. 3. 

cedere,  v.  [seide-'ra]  -ede.  {af  lat.  ce- 
dere, vige,  jf.  Procession,  successiv)  1)  (nu 
næppe  br.)  give  efter  for  (en);  vige  plad- 
sen for  (en),  sidste  gang  jeg  disputerede, 
viskede  hånd  mig  i  Øret:  Jam  sumus  ergo 
Pares.  Men  jeg  vil  dog  altid  cedere  ham. 
IIolb.Er.V.2.  Meyer.  2)  (jur.)  overdrage 
(en  fordring  til  en).  HandelsO.(1807).32. 
Fund.^lil813.§ll.  Fordringer  efter  Bank- 
hæftelsesobligationer,  som,  efter  at  være 
cederede  Skyldneren,  af  ham  ere  bort- 
tvdiXis^ortQVQåQ.LovNr.36-^lil873.§1.10e. 

Ceder-træ,  et.  1)2^  d.  s.  s.  Ceder  1. 
Den  Retfærdige  .  .  skal  voxe  som  et  Ce- 
dertræ paa  lÅb?Lnon.Ps.92 .13.  Holb.Metam. 
62.  saa  rank  som  et  Cedertræe  —  det  skal 
være  meget  højt,  siger  man.PAHeib.Sk.L 
26.  II  billedl:  Oehl.L.II.14.  2)  d.  s.  s.  Ce- 
der 2.  at  kjøbe  mig  en  Seng  af  Ceder- 
træ og  .  .  at  slumre  paa  Edderfuglens 
'D\i\ia.Hauch.III.184.  han  lagde  Tag  paa 
Huset  med  Bjælker  og  Bræder  af  Cfeder- 
træ  (Chr.VI:  og  med  rader  af  ceder-dæ- 
ler).lKg.6.9.  \\  nu  især  (overf;  fagl.)  om 
forsk,  træsorter,  der  har  en  om  cedertræ  min- 
dende lugt  og  en  mer  ell.  mindre  rødlig  farve, 
fx.  veddet  af  Juniperus  virginiana  („blyants- 
træ"),  af  Cedrela  odorata  ( „cigarkassetræ" ). 
Sal.UV.677.    MentzO.Pl.363. 

Cedille,  en.  [se'dilja]  flt.  -r.  {fra  fr. 
cédille,  af  sp.  cedilla,  egl  „lille  z",  dim.  af 
gr.,  lat.  zeta,  z;  gram.)  Ulle  tegn  under 
bogstavet  c  (især  i  fransk)  til  betegnelse 
af,  at  det  skal  udtales  som  s  (foran  a,  o  og 
u).  (q)  Ce  med  Svans  .  .  eller  Sedilje. 
Bask.  III .  306.  CF  Jung. Fransk  Grammatik. 
(1895).7. 

CP  celeber  ell.  (sj.)  celebre,  adj. 
[se'le'bar]  {fra  fr.  celebre,  af  lat.  celeber; 
nu  især  let  spøg.  ell.  iron.)  som  er  alm.  kendt 
og  omtalt;  som  dergaarryaf;  berømt. 
JBaden.FrO.  den  svenske  Adel  er  . .  no- 
get ganske  Andet  end  den  danske,  som 
jo  næsten  ikke  har  et  eneste  celebert 
Navn  at  byde  paa..Schack.228.  jeg  føler 
Trang  til  ved  denne  celebre  Lejlighed 
(o:  et  jubilæum)  .  .  at  bevidne  Rektoren 
min  absolute  H.øia.gtelse.Pont.A.40.  Om  de 
celebreste  Skandaler  i  det  fornemme  Sel- 
skab (blev  der)  nedskrevet  udførlige  Be- 
retninger. FFea.^.58.  „Generalens  Neveu", 
den  celebre  'BoTetyv.OBung.SS.19.  ce- 
lebrere, V.  [sele-,  sela'bre'ra]  -ede.  vbs. 
-ing  ell.  (nu  næppe  br.)  Celebration  (v.Aph. 
(1759).  Meyer.),  {fra  fr.  celebrer,  af  lat 
celebrare;  nu  1.  br.)  højtideligholde;  fej- 
re. Sylla  .  .  lod  (sin  hustrus)  Liigbegien- 
gelse  celebrere  med  yderste  Pragt.iEfo/fe. 
Hh.II.364.  nogle  forsømte  Søndagen  og 
celebrerede  heller  Jødernes  Sabbath.8a. 
Kh.493.  BrøUops-Festen . .  blev  celebreret. 
Wadsk.3.  Jeg  vil  celebrere  denne  glade 
Dag  ved  at  give  et  Ba.\.Heib.Poet.V.267. 
Kierk.XIV.257.  Bode.KA.27.   ||   udføre  ell. 


313 


Celebritet 


Celledeling: 


314 


holde  (messe  olgn.).  under  Celebreringen 
af  Messen  havde  (Loyola)  Syner  af  Guds- 
moderen.  FFed.JB  .^,55.  de  sene  Messer,  som 
man  ofte  kan  træffe  paa  i  Rom,  hvor  der 
er  mange  gamle  Præster,  som  staar  sil- 
de op  og  celebrerer  sent. Jørg. Liv. V. 167. 
CP  Celebritet,  en.  [selebri'te-'d]  ftt.  (i  bet. 
2  og  3)  -er.  {fra  fr.  célébrité,  lat.  celebri- 
tas)  1)  (nu  1.  br.)  det  at  være  celeber;  be- 
rømmelse. PAHeib.E.  viii.  som  Italiener . . 
havde  det  været  (Canova)  langt  lettere 
end  Thorvaldsen  at  vinde  Celebritet.OeR 
Er.IV.185.  2)  (nu  især  let  spøg.  ell.  iron.) 
celeber  personlighed;  berømthed;  no- 
tabilitet. Faaer  man  et  Besøg  af  en  saa- 
dan  Celebritet,  kan  man  altid  være  vis 
paa,  at  han  er  adspredt  . .  til  han  har  .  . 
seet  sine  Bøger  . .  paa  vor  Hylde. In  g. EF. 
YIII.18.  Svendsen,  der  hele  sit  Liv  igjen- 
nem  havde  været  en  temmelig  daarlig 
Skomager,  (hlev)  med  eet  . .  til  en  Cele- 
britet; hans  Arbeide  blev  almindelig  ef- 
terspurgt.JToZsf.JJJ.65.  Blandt  Damerne  var 
ogsaa  en  af  Hovedstadens  Celebriteter,  en 
af  de  saakaldte  Skjønheder.  jSc/iacfe.  555. 
Esm.I.126.  3)  {ved  indflydelse  fra  cele- 
brere; 1.  &r.)  højtidelighed;  fest.  Meyer. 
SaUIV.679. 

Celle,  en.  ['sælo]  flt.  -r.  {glda.  selle 
(Kalk.III.701.V.891),  jf.  mnt.  selle,  ty. 
zelle;  fra  lat.  cella,  aflukke,  forraadskammer ; 
jf.  Kælder) 

I)  lille  rum  m.  plads  til  en  enkelt 
beboer;  især  om  mer  ell.  mindre  ens  rum  i 
en  bygning,  der  uden  at  staa  i  indbyrdes 
forbindelse  har  døre  ud  til  en  fælles  gang. 
1.1)  (1.  br.)  eremitbolig.  *Heel  hyggelig 
var  Cellen  |  Med  Bord  og  med  Stol, 
'Winth.HF.12 3.  1.2)  i  et  kloster:  rum,  der 
tjener  til  bolig  for  en  munk  ell.  nonne. 
MothSlU.  *Stille  skal  jeg  sidde  i  |  Min 
lille  Celle,  virke  Guld  i  Silke. OeR^F. 
68.  *Der  sad  en  Munk  paa  Antvorskov  | 
Alt  i  sin  dunkle  Ce\le.Ing.ESE.VII.192. 
Han  førte  dem  . .  tU  en  Celle,  et  temme- 
lig stort,  hvidtet  Værelse  med  tilgitret 
"Vindu,  med  en  Seng  .  .  et  Bord  og  et 
Par  Stole. Goldschm.V.41.  *Hvor  her  er 
koldt  og  trist  i  Klostrets  CellelStuck.D.7. 
Il  billedl.  *Din  Celle  redes  i  den  mørke 
Jord;  I  Du  før  saa  Fagre  tager  Slør  der- 
inde, I  Og  i  det  store  Kloster  eensom 
hoer.Heib.Poet.VIII.SBl.  1.3)  mindre  syge- 
værelse i  et  hospital.  Indretningen  er  den 
samme  i  begge  (hospitalsbygninger):  store, 
lyse,  luftige  Gange  med  Celler  paa  begge 
Sider.jPr/Sweed.J.505.  ||  nu  kun  om  rum  (i 
sindssygehospitaler),  hvori  sindssyge  isoleres. 
Gulvet  (i  stalden)  var  dækket  med  et 
alenhøit  Lag  af  Halm.  Nogle  gamle  Gym- 
nastikmadradser  vare  stillede  paa  langs 
ved  Væggene.  Det  saae  ud  som  en  Deli- 
rants  Celle. Gjel.R.183.  1.4)  fængselsrum, 
hvori  en  enkelt  fange  indespærres.  Blandt 
de  Pinsler,  som  den  straffende  Skarp- 
sindighed har  opfundet  i  vore  Dage,  er 


Cellen  den  gvTimmeste.Mørup.II.62.  ||  ogs. 
om  rum  i  en  vogn  til  fangetransport,  jf. 
Cellevogn.  1.5)  (bibl.)  om  mindre  rum  i 
en  tempelbygning.  Og  de  øverste  Celler 
(Chr.VI:  kamrej  vare  snevrere ;  thi  Om- 
gangene toge  noget  bort  fra  dem,  saa  at 
de  vare  mindre  end  de  neåeTste.Ez.42.5. 

2)  (især  arkæol.)  den  del  af  et  antikt 
tempel,  hvori  gudebilledet  stod  opstillet;  ka- 

lopel  Bagved  Træet  staar  Templet,  lukket 
og  stumt;  thi  Sangen  i  Cellen  er  hørt  op. 
Gjel.GG.86. 

3)  lille  sekskantet  rum  i  en  bikage;  ogs. 
om  lign.  rum  i  hvepse-  og  humleboer  olgn. 
vAph.(1759).  *Bien  bygger  |  En  Celle  sig, 
og  Bæveren  en  Hytte.Oehl.C.lBl.  Hauch. 
IV. 259.  *Sur,  sur,  sur,  lille  Bi,  omkringl 
I  Flyv  saa  med  dit  rige  Bytte  |  hjem  til 
Cellen  i  din  lijtte.SangB.21.  Frem.DN.649. 

20  jf.  bet.  1:  *Oppe  fra  Kvist  til  den  dybe 
Kjælder  |  bor  man  som  Bier  i  trange 
Celler,  |  faar  kun  lidt  Solskin  i  Næ  og 
'Ny.Kaalund.84.  f., 

4)  (overf.  anv.  af  1  ell.  3;  især  fagl.) 
mindre  (især:  fra  andre  lignende  af  skilt) 
hulrum.  4.1)  i  al  alm.  (vandhjulet  var)  for- 
synet med  et  Slags  Celler,  paa  hvilke 
Vandet  kunde  falde  ned  fra  en  betydelig 
¥{øiå.e.Hauch.VI.lll.    Rateauturbinen  har 

30  et  stort  Antal  C  eller. Scheller.Mar  O.  4.2)  ^ 
en  af  de  mindre  afdelinger,  hvori  hulrum- 
met ml.  den  ydre  og  indre  bund  i  et  fartøj 
er  delt.  Scheller.MarO.  4.3)  0  (beholder 
med)  element  til  opsamling  af  elek- 
tricitet (i  et  akkumulatorbatteri) ;  akkumu- 
latorcelle. OpfB.UIl.209.  SaUI.368.  4.4> 
(anat.;  foræld.)  lille  hulrum  i  organisk  væv; 
alveol  (jf.  Celle-stof  1,  -væv  i;.  Anat.(1840). 
11.181.  Meyer. 

40  5)  (overf.  anv.  af  3,  idet  visse  planteceller 
under  mikroskopet  viser  lighed  m.  cellerne  i  en 
bikage;  biol.  og  anat.)  yderst  lille,  i  reglen 
mikroskopisk  grundbestanddel  i  levende 
organismer  (dyr  og  planter).  Drejer. Bot 
Term.4.  Først  vil  jeg  skildre  Kaos  .  .  Og 
midt  i  dette  et  svagt  fosforlysende  lille 
Punkt,  den  første  Celle,  det  første  uende- 
lig svage  Gran  af  organisk  Ur  stof.  Toj9s. 
111.159.   efter  aandelig  Overanstrængelse 

50  •  .  trættes  de  Celler  og  Baner,  der  tjene 
de  intensive  Iagttagelser,  det  kraftige 
Forestillingsliv  og  de  logiske  Slutninger. 
KPont.Psychiatr.1.76.  Alle  Dyrs  og  Plan- 
ters Legemer  er  opbygget  af  CelleT.Landb 
0.1.476.  II  billedl.  *'Du  (o :  komponisten  Gade), 
som  opelsked  fra  simpleste  Celle  |  op  til 
en  Løvpragt  af  svulmende  Vælde  |  Skove 
af  ToiieT.Eich.III.94. 

Celle-,  i  ssgr.,  især  (biol.  og  anat.)  til 

60  Celle  5.  -afisnoring;,  en.  (jf.  u.  afsnøre 
i).  Warm.Bot.152.  -blodleder,  en.  [4] 
(anat.;  1.  br.)  en  paa  hjernens  underside 
liggende  venestamme,  hvorigennem  hjernens 
største  pulsaare  gaar  ind  til  hjernen.  Sal. 
XV.1126.  -deling^,  en.  en  Cellekjærne, 
der  spiller   en  fremtrædende   Rolle   ved 


315 


celledelt 


Cement 


316 


Cellens  Formering,  idet  Celledelingen  som 
oftest  udgaar  fra  deTi.Panum.130.  LandbO. 
1.480.  -delt,  part.  adj.  spec.  (hot.)  om 
planter,  der  bestaar  af  mere  end  een  celle. 
Warm.Bot.15.  -fange,  en.  [1.4]  S&B. 
-fængsel,  et.  [1.4]  1)  fængselsstraf,  som 
afsones  i  en  celle,  han  blev  dømt  til  seks 
maaneders  cellefængsel  |  2)  fængselsbyg- 
ning  indrettet  efter  cellesystemet.  Brandes. 
VI.220.  Sal.VIl.329.  -hinde,  en.  Schand. 
SD.xxxir.  Medens  Cellerne  i  Planteriget 
som  Regel  ere  omgivne  af  en  Cellehinde, 
er  dette  som  Regel  ikke  Tilfældet  i  Dyre- 
Tiget.Panum.130.  -lijnl,  et.  [4]  (fagl.)  1) 
vandhjul,  hvis  omkreds  dannes  af  en  række 
celleformede  hulheder  ell.  beholdere.  S&B.  2) 
et  paa  lign.  maade  indrettet  hjul  paa  en 
saamaskine,  v.  hj.  af  hvilket  frøkomene  an- 
bringes i  jorden  med  regelmæssige  mellemrum. 
Landbo. IV. 142.  -kerne,  en.  Schand.SD. 
XXXIV.  Inde  i  Cellemassen  findes  som 
Regel  en  Cellekjærne.  Pawi*m.j?30.  -le- 
geme, et.  (cellen)  bestaar  (paa  første  ud- 
viklingstrin) af  et  Cellelegeme  . .  med  een 
eller  flere  Kerner  (Cellekerne).iand60. 
1.476.  -plante,  en,  (bot.)  plante,  der  kun 
bestaar  af  celler  (fx.  svampe,  alger  og  lav), 
mods.  Karplante.  Drejer. BotTerm.22 5.  Aller. 
1.631.  -iSKifter,  en.  [4.3]  ^  apparat,  som 
tjener  til  at  ind-  ell.  udskyde  celler  af  et 
elektrisk  akkumulatorbatteri.  SaUIV.688. 
-slim,  en.  den  del  af  cellen,  der  omgi- 
ver cellekernen;  cytoplasma.  Warm.Bot.693. 
-stof,  et.  1)  [4.4]  f  (anat.)  d.  s.  s.  -væv  1. 
Anat.(1840).11.181.  2)  stoffet,  hvoraf  celle- 
væggen (hos  planterne)  er  dannet;  cellulose. 
Warm.Bot.145.  Christ.Kemi.183. 

cellet,  adj.  ['sælaf]  (fagl.)  især  til  Celle 
5:  som  bestaar  af  celler.  Stinksvampen  . , 
udsprungen:  med  en  grubet,  olivengrøn 
og  toppet  Hue  paa  den  lange,  vokshvide 
og  cellede  Kiop.IRaunkiær.ID.lOS.  \\  of- 
test i  ssgr.  som  en-,  fler-,  mange-,  storcel- 
let ofl. 

Celle-vogn,  en.  [1.4]  lukket  vogn  af- 
delt  i  smaa  rum,  hvori  fanger  transporteres; 
„salatfad".  Pol.Vsl908.1.  DagNyh.'*U1913. 
l.sp.2.  -væv,  et.  1)  [4.4]  f  (anat.)  binde- 
væv (jf.  -stof  i;.  Anat.(1840).II.181.  2) 
samling  af  organisk  forbundne  celler.  Drejer. 
BotTerm.4.  Sal.XVIlI.454.  ForstO.  -vævs- 
spat,  en.  [4.4]  (vet.)  hævelse  paa  indersiden 
af  hestens  hase  (tidligere  opfattet  som  svulst 
i  bindevævet).  LandbO.1.482. 

Cellist,  en.  [(t)J"æ'lisd,  sæilisti]  flt.  -er. 
(Jf.  ty.,  SV.  cellist,  afl.  af  Cello)  J^  violon- 
cellist; violoncelspiller.  Lundb.  Bang.DuF. 
137.  1.  Kl.s  Cellist  og  Pianist  . .  søges  til 
12  Mands  Ovc\iestev.PoU^U1920.13.sp.6. 
Cello,  en.  ['(t)J'ælo,  isælo]  p.  -er.  (jf.  ty., 
eng.  cello,  forkortelse  af  ital.  violoncello) 
J^  violoncel.  MusikL.(1801).42.Sal.XVIII. 
327.  *Til  Deres  Pris  jeg  stemme  gad  | 
en  Cellos  dybe,  bløde  Strenge.EChristians. 
MM.112.  Frederik  spiller  Cel\o.PLevin. 
Hjem.(1919).57.  (overf.:)  det  luftige  Løv- 


værks hviskende  Violiner,  de  slanke  Bam- 
bus' dirrende  Ce\lo.LBruun.LT.26. 

Celluloid,  en,  ogs.  et.  [sæluloii'9,  dagl. 
ogs.  sælu'i-'9]  (fra  eng.  celluloid,  dannet 
1869  m.  gr.  endelse  af  ordet  cellulose,  celk- 
stof)  hornagtigt,  elastisk,  i  varmen  pla- 
stisk stof,  dannet  af  skydebomuld  og  kamfer. 
Damerne  holder  store  Fabriker  i  Arbejde 
. .  køber  Gipsting  og  Blikting,  Varer  af  Cel- 
lo l\ilmå.JVJens.EE.167.  Aakj.VB.73.jf.:SYe- 
den  drev  ham  ned  over  Ansigtet,  og  hans 
Celloluidflip  var  Texnet.Wied.LII.33. 
Karlen . .  tog  sit  Uhr  frem,  lukkede  C  ellu- 
loidkassen  op  ogsyaTede.Breum.HH.186. 
Cellulose,  en.  [sælu'lo'sa]  (f  m.  lat.  form: 
Cellulosa.  Meyer.^).  (egl.  fem.  til  lat.  cellulo- 
sus,  fuld  af  celler,  afl.  a/"cellula,  dim.  til  cella 
(se  Celle^)  1)  f  (naturv.)  d.  s.  s.  CeUevæv  1 
og  2.  Meyer.^  2)  (bot.)  d.  s.  s.  Cellestof  2. 
20  Warm.Bot.145.  Cellulose  (Træstof)  udgjør 
en  væsentlig  Bestanddel  i  Planterne .Pa- 
num.130.  ||  0  en  af  dette  stof  (især:  ad 
kemisk  vej)  fremstillet  masse,  der  bruges  som 
raastof  ved  fremstilling  af  papir  m.  m.; 
(kemisk)  træmasse.  Papiret,  paa  hvilket 
disse  Linier  skrives,  er  maaske  lavet  af 
dansk  Grantræ,  der  koges  til  Cellulose 
eller  slibes  til  Træmasse.i^rem.DiS^,3^8. 
OpfB.UIl2.50. 
30  Celt,  en.  [sæl'tfj  flt.  -er.  (af  senere  lat. 
celtis,  stenhuggermejsel;  arkæol.)  navn  paa 
en  slags  økse  fra  bronzealderen,  bagtil 
endende  i  en  rørformet  aabning,  hvori  et 
krumbøjet  skaft  indpassedes.  Annal.18S3.125. 
128.  Vedel.Arkæol.l7.  SophMull.VO.225. 
Cembalo,  en.  se  Cymbal. 
Cement,  en,  (sj.)  et  (LandbO. IV. 637. 
jf.  Holb.Staat.541).  [se'mæn'd]  (f  CimenL 
EPont.Men.II.411).  flt.  (i  bet.  „forsk,  slags 
40  cement")  -er.  (ænyd.  cement,  simente  (Kalk. 
III. 7 24);  af  lat.  cæmentum,  senere  lat.  ci- 
mentum,  hugget  sten,  af  cædere,  hugge; 
jf.  Cæsur)  1)  (opr.  om  kalkm^rtel  blandet 
m.  knuste  mursten)  navn  paa  et  byggeemne 
ell.  bindemiddel,  der  under  (indflydelse  af) 
vand  danner  en  særlig  haard  og  fast  masse. 

1.1)  mørtel,    som    har    den    egenskab    at 
hærdne  under  (indflydelse  af)  vand. 
Moth.S116.     Cisterner    eller   store   Vand- 
so  Kamme,  murede  med  Ciment.E Pont.Men. 

11.411.  Mær  ligger  i  det  gule  Ler  |  ret 
ud  for  Skansens  Plads  omtrent  |  en 
sprængt  og  sværtet  Blok  Cement  |  blandt 
Brombærranker  hnndet. Børd.  GK.103.  \\ 
ogs.  om  en  overflade  (gulv,  belægning  af  en 
gaardsplads  olgn.)  dannet  af  dette  materiale. 
han  faldt  og  slog  sit  hoved  mod  cementen  i 

1.2)  pulver,  der  faas  ved  brænding  og 
finmaling  af  kalk-  og  lerholdige  stof- 

60  fer,  og  som  anvendes  til  fremstilling  af  Ce- 
ment 1.1.  Paa  Boriogholm  er  giort  en 
Begyndelse  1741  med  et  Steen-Kul  og 
Cæment-Verk,  der  lykkes  Cæmenten  best. 
Holb.Staat.541.  VareL.(1807).I.214.  I  Slut- 
ningen af  forrige  Aarhundrede  begyndte 
man  Forsøgene  paa  kunstigt  at  eftergjøre 


317 


cementere 


Censur 


318 


de  naturlige  Cemeiiter.0pfB}V.423.  Uss. 
DanmGeol?145.  ||  i  videre  bet.  om  forsk, 
andre  stoffer,  der  hærdner  til  en  stenhaard 
masse,  og  som  bl.  a.  bruges  til  formning  af 
genstande  ell.  som  bindemiddel  olgn.  Sag.II. 
314.  Den  omhandlede  „Cement"  (o:  binde- 
middel ved  „usynlige"  lapper)  er  en  Opløs- 
ning i  Svovlkulstof  af  baade  Kautsjuk  og 
GvittapeTka.Haandv.57.  2)overf.  2.i)(anat.) 
bruskagtigt  stof,  som  beklæder  tandro-  lo 
den.  Panum.583.  Cementet  er  ægte  Ben- 
væv, der  omgiver  Tandroden  som  et  tyndt 
Lag  og  ved  Tandhalsen  griber  et  Stykke 
op  om  Emaillen.jLawd60.iF.65 7.  2.2)  (kern. 
og  0;  nu  1.  br.)  pulveriseret  blanding  af 
forsk,  stoffer,  hvori  man  opheder  et  me- 
tal for  at  befri  det  for  fremmede  bestand- 
dele ell.  give  det  visse  egenskaber  (jf.  cemen- 
tere 2,  Cementstaal^;  cementeringspulver. 
vAph.Chym.1.262.  JBaden.FrO.  2.3)  i  nogle  io 
ssgr.  om  metal,  der  i  findelt  form  er  ud- 
fældet af  en  opløsning,  se  Cement-kob- 
ber, -vand;  jf.  cementere  8. 

cementere,  v.  [semæn-  ell.  sem(a)n- 
'te're]  (f  cimentere.  vAph.(1759)).  -ede. 
vbs.  -ing  ell.  Cementation  (Meyer.  SaVIV. 
698).  (jf.  ty.  cementieren;  afl.  af  Cement) 
0  1)  (til  Cement  l.i  ell.  t)  belægge  m. 
cement.  TeknMarO.  gaardspladsen  er  ce- 
menteret I  2)  (til  Cement  2.2J  ophede  io 
metal  i  et  pulver,  som  det  bestrøs  med 
ell.  omgives  med;  især  om  jærns  forvand- 
ling til  Staal  ved  glødning  i  kulpulver.  vAph. 
Chym.1.263.  OpfB.Ul2.105.  3)  (til  Cement 
2.S)  lade  metal  i  en  metalholdig  opløsning 
udfælde  sig  paa  et  andet  metal.  En  an- 
den . .  Methode  til  Indvinding  af  Kobber 
er  den  saakaldte  Cementering  (o:  ved  at 
lægge  jærnstykker  i  kobberholdigt  vand). 
OpfB.^V.183.    Meyer.    Cementeringis-  40 

Snlver,  et.  igj  d.  s.  s.  Cement  2.2  (jf. 
ementerpulver;.  OpfB.UII.155.  Sal.UV. 
698.  Cementer-OTn,  en.  (efter  ty.  ce- 
mentirofen;  til  cementere  2)  0  Hannover. 
Tekn.^23.  -pnlver,  et.  (efter  ty.  cemen- 
trrpulver;  til  cementere  2)  0  (i  s.  s.  Ce- 
menteringspulver (jf.  Cementpulver^.  Sal. 
17.158. 

Cement -kobber,  et.  [2.3]  (fagl.) 
kobber,  som  udfældes  af  en  kobberopløsning  50 
(cementvand)  paa  jæm,  der  nedlægges  deri. 
BrUnnich.M.223.  VareL.^427.  -marmor, 
et.  [I.2]  (fagl.)  efterligning  af  marmor 
fremstillet  af  cement  olgn.  VareL.^  149. 
-mursten,  en.  [l.i]  (mur.)  SaVIV. 699. 
-molle,  en.  [I.2]  i^  fabrik( afdeling)  ell. 
maskine  til  formaling  af  cement.  Kaper. 
-martel,  en.  [I.2]  (mur.)  OpfB.U.338. 
Sal.UV.699.  -OTU,  en.  [I.2]  0  ovn  til 
brænding  af  cement.  Kaper,  -pulver,  et.  60 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Cement  2.2.  VSO. 
-staal,  et.  [2.2]  (fagl.)  staal  tilvirket  af 
jæm  ved  glødning  i  kulpulver;  brændstaal. 
OpfB.UII.155.  Hage.^639.  -sten,  en.  1) 
[1.1  ell.  2]  (mur)sten  dannet  af  cementmørtel. 
OpfB.UVl.74.  II  ogs.  om  stenefterligninger, 


der  V.  hj.  af  et  bindemiddel  er  fremstillede 
af  smaastykker  af  den  stenart,  aer  skal  ef- 
terlignes. Sal.IX.483.  2)  [I.2]  (geol.)  lerholdig 
kalksten,  hvoraf  der  kan  laves  cement.  Uss. 
DanmGeol.^53.  -vand,  et.  [2.3]  (fagl.)  se 
u.  -kobber.  AWHauch.(1799).759.  Sal.UV. 
700. 

03  cendré,  adj.  [saix'dre]  (fra  fr.  cen- 
dré,  afl.  af  cendre,  aske)  som  har  en  om 
aske  mindende  graa  farve,  især  om  haar 
(ell.  skæg);  askegraa;  askeblond.  JBaden. 
FrO.  *Cendrée  og  lille,  |  Frisk  og  fin  | 
Som  nys  udsprungne  Blade  . .  |  Saadan 
staar  |  Hun  lænet  op  mod  Karmen.  JP 
Jac.I.350.  HavebrL.''230.  jf  u.  askeblond. 
t  cendrert,  adj.  d.  s.  sorte  Øienbryn  tU 
dette  cendreerte  Haar. Gylb.VIII.41. 

Censor,  en.  ['sænsmr]  i  best.  stilling 
ogs.  uden  efterhængt  art.  flt.  -er  [sæn'so'rar, 
-'so*(r)i]  (\  m.  lat.  bøjning :  -es.  Holb.Ep.I.18. 
Forordn.^liol792.§3).  (af  lat.  censor,  afl.  af 
censere,  vurdere,  bedømme,  jf.  recensere) 
I)  (foræld.)  benævnelse  paa  to  embedsmænd 
i  det  gamle  Bom,  der  skulde  varetage 
folketælling  og  skatteudskrivning  olgn.,  føre 
tilsyn  med  den  offentlige  moral  og  have  op- 
sigt med  offentlige  bygninger  og  deres  ved- 
ligeholdelse olgn.  Madv.BS.1.322.  FolkHist. 
11.49.  2)  overf.  2.1)  embedsmand,  der 
er  sat  til  at  øve  censur  (2).  Holb.Ep.I.18. 
*Borgmestren  var,  som  han  er  nys  be- 
skreven; I  Som  Censor  kiender  man  hans 
Dygtighed.JSa^'^'es.  1. 180.  *Journalistens 
Pen,  I  Der  trodser  Censors  Streg  i  Poli- 
tiken.PalM.IV.292.  \\  (i  Danmark)  nu  især 
om  personer,  der  dels  paa  det  offentliges  vegne 
fører  tilsyn  med,  at  teaterstykker,  films  olgn. 
ikke  indeholder  noget,  der  strider  mod  landets 
love  ell.  mod  orden  og  velanstændighed,  dels 
(ved  det  kgl.  teater)  bedømmer  indleverede 
teaterstykkers  brugbarhed  for  scenen.  Biogr 
Le.x.Xl.361.  (teaterchefen  rejste)  til  Wies- 
baden  og  Stykket  gik  til  Censor.OBenzon. 
Sp.iii.  MinCirk.Nr.75^Va899.  2.2)  (især 
skol.)  person,  der  ved  siden  af  den  eksami- 
nerende (lærer)  deltager  i  bedømmelsen  af 
eksamenskandidater ;  meddommer.  For- 
ordn.^/iol792.§3.  Den  afsluttende  Prøve 
afholdes  under  Samvirken  af  Seminariets 
Lærere  og  faste  Censorer,  der  ere  be- 
skikkede af  MimsteTiet.LovNr.3P''/Bl894.§6. 
2.3)  (nu  1.  br.)  i  al  olm.  om  person,  der  um- 
derkaster  noget  en  kritisk  vurdering;  (streng) 
kritiker;  recensent.  Folk  udi  Fleng 
foretage  sig  . .  at  censurere  alle  udkomne 
Skrifter  .  .  man  maa  slutte,  at  deslige 
Censores  .  .  ikke  kand  have  Tiid  til  at 
examinere  den  tiende  Deel  Bøger,  som 
de  censnTeTe.Holb.Ep.IV.390.  jf. :  Nu  spør- 
ger min  strænge  Censorinde:  Og  da  I 
havde  udlet,  I  Grinebidere,  gik  I  vel  pænt 
hver  til  sit?Nans.M.80.  censorere,  v. 
se  censurere.  Censur,  en.  [sæn'su-V] 
flt.  -er.  (af  lat.  censura)  1)  (foræld.)  en 
censors  (i)  embede  ell.  virksomhed. Madv. 
RS.I.323.  FolkHist.II.49.  2)  kritisk  gen- 


319 


Censur 


Centimeter 


320 


nemsyn,  som  en  offentlig  myndighed 
(af  politiske  ell.  moralske  grunde)  under- 
kaster et  skrift  olgn.,  inden  det  maa  of- 
fentliggøres, ell.  et  teaterstykke  olgn.,  in- 
den det  maa  opføres;  ogs.  om  det  forhold,  at 
noget  skal  underkastes  prøvelse  af  en  myn- 
dighed, inden  det  faar  lov  at  komme  frem 
for  offentligheden.  De  publiqve  Censurer, 
som  ere  indførte  udi  adskillige  Lande, 
foraarsage  og  at  en  Ting  ikke  skrives, 
som  den  er,  men  hvorledes  en  Stat  vU 
have,  at  den  skal  ^?æTe.JSolb.MTkr.52?. 
KaUundborgs  Krønike,  eller  Censurens 
OpTmd.e\se.Bagges.L161.  Censur  og  andre 
forebyggende  Forholdsregler  kunne  ingen- 
sinde paany  måføYes.Grundl.(1849).§91. 
(Grundtvig  skulde)  betale  Sagsomkostning- 
er og  i  sit  øvrige  Liv  være  under  Cen- 
snT.Bosendal.Grundtvig.(1909).158.  \\ogs.  om 
en  af  myndighederne  foretagen  undersøgelse 
af  breve  og  telegrammer,  under  verdens- 
krigen har  ikke  blot  pressen  i  de  krigs- 
førende lande  været  under  censur,  men 
der  er  ogsaa  bleven  øvet  streng  censur 
med  breve  og  telegrammer  ■  ||  i  mere 
konkr.  bet,,  om  den  myndighed,  der  udøver 
censur.  Censuren,  der  tilforn  stod  til  An- 
svar for  Forfatterens  lovstridige  Hand- 
]inger.Birckner.Tr.21.  *Naturen  digter  nu, 
og  seel  Censuren  |  Kan  ei  ved  Huller 
gjøre  Digtet  kortBagger. 11.367.  den  stren- 
ge Censur  undertrykte  Alt,  endog  de  uskyl- 
digste Meddelelser  fra  det  øvrige  Italien. 
Bergs.FM.129.  Censuren  for  Lysbilleder. 
Krak.1918.102.  ||  ogs.  om  kendelse,  der  er 
forfattet  af  en  censurerende  myndighed.  Det 
er  Skade,  at  Hr.  Bøghs  Censurer  ikke  kan 
blive  Offentlighedens  'E\Q.OBenzon.Sp.xi. 
Z) prøvende  og  kontrolerende  virksom- 
hed af  anden  art.  3.1)  kritisk  prøvelse,  der  til- 
sigter at  hindre,  at  noget  mindre  værdifuldt 
(noget,  der  ønskes  hemmeligholdt  osv.)  bliver 
trykt.  Jeg  underkastede  dem  (o:  komedierne) 
i  Førstningen  mine  Venners  Censur,  og  var 
endnu  i  Tvivl,  om  jeg  vilde  lade  dem 
komme  for  Lyset. Oi;ers.  af  HolbLevned.129 
(jf.  4:).  redaktionen  af  regeringsbladet 
havde  i  høj  grad  underkastet  hans  ind- 
sendte artikel  censur  j  3.2)  kritisk  bedøm- 
melse af  kunstværker,  der  ønskes  optagne 
paa  en  udstilling,  saa  at  de  mindre  værdi- 
fulde udskydes,  denne  kunstner  er  uden 
for  censur  i  Charlottenb. 1901.1.  3.3)  (især 
skol.)  bedømmelse  af  en  eksamenspræ- 
station (ell.  af  en  elevs  standpunkt  i  det 
hele  taget),  en  Kandidat,  der  just  kom  fra 
det  grønne  Bord  og  nu  .  .  ventede  paa, 
at  Censuren  over  hans  Præstationer  skulde 
sluttes.Birkedal.0.I.192.  der  (findes)  i  Pro- 
tokollen 59  Censurer,  i  hvilke  Elevernes 
„Natureaver"  er  skildrede.  For  ZJw^'dow .i 5i8. 
305.  ^  (nu  næppe  br.)  bedømmelse  af  an- 
dres arbejder  ell.  virksomhed  i  al  olm.;  kri- 
tik; dom.  at  felde  skarp  Censur  over 
Bøger,  kand  kaldes  en  Medicin  paa  visse 
Steder,  men  en  Gift  paa  andre.lfoifc./Sfciemf. 


)(6v.  den  strenge  Censur,  som  kritiske 
Tunger  .  .  pleie  at  ^xåø\e.Hauch.I'V.56. 
censurere,  v.  [sænsu're'ra]  (dagl.  ogs. 
censorere.  Sal.IV.164).  -ede.  vbs.  -ing,  jf. 
Censur,  {efter  ty.  censurieren,  a/Z.  af  Cen- 
sur; formen  censorere  ved  indflydelse  af 
Censor)  1)  underkaste  censur  (2).  MO. 
Sal.IV.164.  II  ogs. :  foretage  ændringer  i  no- 
get som  følge  af  en  saadan  prøvelse,    tele- 

10  grammet  var  blevet  censureret  af  rege- 
ringen, saa  at  den  fulde  sandhed  ikke 
kom  frem  i  2)  underkaste  censur  (3); 
især  (skol.)  til  Censur  3.8,  om  bedømmelse 
af  eksamenspræstationer,  rektor  censurerede 
selv  de  tyske  stile  ■  3)  (nu  næppe  br.)  ud- 
øve kritik  (mod  noget);  fælde  dom  (om 
noget).  3.1)  give  en  kritisk  vurdering  af  et 
skrift  ell.  en  forfatter;  recensere.  At  cen- 
surere et  eeneste  stort  Skrift  er  et  Arbejde 

20  af  stor  Yægt.Holb.Ep.IV.390.  den  For- 
skiel, der  burde  agtes  ved  at  censurere 
en  Original- Skribent  og  en  anden.ian^'e- 
bek.SA.33.  S&B.  3.2)  øve  skarp  og  ned- 
sættende kritik  mod  nogen  ell.  noget;  dadle; 
laste.  *Meer  det  vitløftig  blev  en  hver 
at  criticere,  |  Og  alles  Daarlighed  i  sær 
at  censxireTe.Holb.Sat.I.B4^.  De  behager 
at  . .  eftertænke,  om  den  (mening)  kand 
forkastes,  og  om  dens  Tilhengere  fortiener 

:osaa  haardt  at  censviTeYes.Buge.FT.319. 
Meyer.  Censns,  en.  ['sænsus]  uden  flt. 
{af  lat.  census,  taksering  af  en  borgers  ejen- 
domme og  dermed  forenet  ansættelse  i  mand- 
talslisterne; jf.  Censor  1;  polit.)  formue, 
der  kræves  som  betingelse  for  valgret  ell. 
valgbarhed  til  lovgivende  forsamlinger. 
DanmRigHist.V  11.424.  Vi  kender  ingen 
Grænser  opad;  men  vi  kender  endnu  min- 
dre nogen  Grænse  nedad.    Den,  der  sæt- 

«  ter  en  Census  og  en  Bom  . .  han  vil  ikke 
et  T)emokTati.Eørup.III.18. 
Centanr,  en.  se  Kentaur. 
Center,  et.  se  Centrum.  Center- 
bor, et.  0  d.  s.  s.  Centrumsbor.  SaabyL 
-bord,  et.  {fra  eng.  centre -board,  egl.: 
midterbræt)  ^  løs  ell.  bevægelig  køl,  som 
kan  hæves  ell.  sænkes.  SaUIII.676.  -vin- 
kel ,  en.  (mat.)  vinkel  ml.  to  radier  i  en 
cirkel  (jf.  Centrumsvinkel^.    Urmageri.237. 

50  SaUlV.705. 

Centi-,  i  ssgr.  [sænti-,  ogs.  'sænti-; 
nu  især  vulg. :  (')saiiti-]  {lat.  centi-,  af  cen- 
tum,  hundrede;  jf.  Centner)  betegner  foran 
benævnelserne  paa  enhederne  i  metersystemet 
en  hundrededel  af  disse,  -gram,  et.  Vioo 
gram.  Hage^.465.  -liter,  en.  Vioo  liter.  smst. 
\  Centillion,  en.  [sæntiliio'w]  flt.  -er. 
{dannet  (af  Bagges.  ?)  af  lat.  centum,  hun- 
drede, i  lighed  m.  Billion,  Trillion  osv.)  en 

60  million  opløftet  til  potensen  hundrede 
(skrives  med  et  ettal  fulgt  af  600  nuller). 
Centillioner  spirende,  sig  efterhaanden  i 
Rummets  uendelige  Skiød  udviklende 
Y  evåener. Bagges.L.1.88.    sa.DV.X.ll. 

Centi-meter,  en.  Vioo  meter  (alm.  skre- 
vet cm^.  Hage.^465. 


321 


Centner 


Centralbygning; 


322 


Centner,  et,  f  en  (Holb.DH.IL818). 
[isæn'dnar]  flt.  d.  s.  (ænyd.  sintener,  sente- 
ner  (Kalk.III.729),  fra  ty.  centner,  zente- 
ner,  af  senere  lat.  centenarius,  afl.  af  cen- 
tum,  hundrede  ||  nu  foræld,  efter  indførelsen 
af  metersystemet)  \)vægtenhed  af  100  pund. 
VSO.  MO.  Sal. IV.  969.  2)  saa  meget 
(af  en  vare),  som  vejer  100  pund.  der 
var  hundrede  Centner  Sølv  tU  at  støbe 
Fødderne  af  til  lle\ligdommen.2Mos.38.27. 
(der)  blev  .  .  til  Told  aflagt  .  .  14  Rdlr. 
af  hver  Centener  Salpeter.Holb.DH.II.818. 
Nogle  Centner  Krad.Høysg.S.l?.  3)  f 
(bibl.)  som  møntbetegnelse  (egl.  1  centner 
sølv),  (der)  blev  een  fremiørt  til  ham, 
som  var  ti  tusinde  centner  (1819:  Talen- 
ter; sky\åig.Matth.l8.24(Chr.VI).  Cent- 
ner-græskar,  et,  2(  en.  (frugten  af) 
Cucurbita  maxima  Duch.  MentzO.Pl.l09. 
O  -SV »er,  adj.  d.  s.  s.  -tung. 
Lænkerne,  de  centner  s  være,  |  Som  Aan- 
den  selv  sig  smeded  i  sin  l^ød.PalM.IV. 
194.  smst.292.  d  -tnng^,  adj.  (især  overf.) 
VSO.  Og  en  stor  Hagel,  centnertung 
(Chr.VI:  som  et  centner  svarj,  faldt  ned 
fra  Himmelen  paa  Menneskene.^a6.i6.^i. 
*Sorgen  .  .  klynger  centnertung  sig  til  | 
Den  gamle  og  den  trætte.E:olst.rV.16.  *Ti- 
dens  Hjul  gaar  centnertungt  I  over  Verden 


Jupiter,  som  velter  sig  saa  hastig  om  sin 
Axin,  maa  være  huul,  eller  befatte  en  cen- 
tral Ild  udi  sig.Holb.Ep.1.234.  (jf.  Central- 
ild 2).  II  (anat.)  som  angaar  den  del  af 
nervesystemet,  der  udgøres  af  hjernen  og 
rygmarven.  Aarsagen  (til  lamhed)  kan  være 
en  sygelig  Tilstand  i  Hjerne  eller  Ryg- 
marv, man  taler  da  om  en  central  Lamhed. 
Panum.422.  2)  (overf.)  dels  (især  i  ssgr.) 
10  om  hvad  der  samler  ell.  koncentrerer 
noget  paa  et  sted,  har  den  højeste  ledelse 
af  ell.  kontrol  med  noget  ell.  udgør  en 
højere  sammenfattende  enhed;  dels  om 
hvad  der  udgør  kernepunktet  af  noget 
(en  sag,  en  anskuelse,  en  lære  osv.);  øverst; 
vigtigst;  dominerende;  hoved-.  Reli- 
gionen . .  er  Menneskets  centrale  Bestem- 
melse.Mart.Dogm.lO.  I  dette  nye  Guds- 
begreb laa  det  ejendommelige  og  cen- 
*brudt  er  20  trale  i  Mose  Læie.TroelsL.XIII.57.  Mange 
mener,  at  det  centrale  i  Kunsten  er  den 
korrekte  Naturgengivelse;  andre,  at  det 
er  den  techniske  ¥mhed.Wanscher.Æ.l. 
^7. ;  Hvad  udgj  ør  da  C  entr  al -Interessen 
i  Væringerne  ?IIeib.Pro8.III.l  74. 

Central-,  i  ssgr.  af  II.  central  1  ell. 
(især)  2 ;  saadanne  ssgr.,  der  først  bliver  alm. 
i  19.  aarh.,  kan  dannes  i  stort  antal,  fx. 
Central-bibliotek,  -bureau,  -forening,  -kas- 


hlodigt.Drachm.(SangB.129).  G)  -tyngde,  30  se,  -komité  (Centralcommitteen  for  vore 


en.  d.  s.  8.  -vægt.  *Med  Centnértyngde 
knuger  |  Stenkæmpens  Legem  (o:  pyra- 
miden) Gravens  snevre  Hytte.Drachm.JJ.90. 
O  -vægt,  en.  (især  overf.)  lærerige  . .  Be- 
tragtninger, som  jeg  . .  foresatte  mig,  næ- 
ste Dag  at  lægge  ham  med  Centnervægt 
paaJiierte.Rahb.E.1.354.  bort  fra  mit  Bryst 
med  den  gruelige  Hemmeligheds  Nøgle  1 
den  knuger  mig  med  Centnervægt.  Jw^'.ÆM, 


Ysindhdte.HCAnd.Breve.IL  658),  -myndig- 
hed, -organ,  -regering,  -station,  -styrel- 
se, -system  ofl.;  kun  de  vigtigste  anføres 
ndf.  -administration,  en.  [2]  spec. 
(emb.)  om  de  myndigheder,  som  har  den  for 
hele  landet  fælles  overledelse  af  de  enkelte 
forvaltningsgrene,  jeg  ansaa  det  for  lige 
forargeligt,  om  en  Embedsmand  i  Central- 
administrationen optraadte  som  Støtte  for 


11.74.  Kterk.X.307.  de  lette  Hop  (paa  danse-  40  eller  modarbejdede  Ministeren  paa  Thinge 


skolen)  contrasterede  med  deri  Centner 
vægt,  som  hvilede  paa  mit  Bryst  og  i 
min  Siæl.FruHeib.EtLiv.1.36.  Schand.SD. 
222. 

I.  Central,  en.  [sæn'tra-'fj  flt.  -er.  {for- 
kortelse af  Centralstation  °olgn)  sted,  der 
er  midtpunktet  for  en  virksomhed; 
centralstation.  PoU*lul907.3.  vi  maa  have 
Centraler  . .  hvorfra  der  ydes  daglig  Hjælp 
(o:  til  husgerning ).IIovedst.^°kl919. 5. sp.5.  \\ 
tsær  om  telefoncentral.  Hvad  er  Numret? 
.  .  Vi  skal  først  ha'e  Centralen,  sagde 
Gerda  og  Joan  ringede. Bang. DuF. 271. 
„Klar",  mumlede  det  avtomatisk  fra  Cen- 
tralen. JFJens.  M.  II.  1 7.  HHolst.  Elektr.  II. 
179.  IL  central,  adj.  [sæn'tra-'l]  (af  lat. 
centralis,  afl.  af  Centrum;  j/f  centralsk) 
1)  som  hører  til  ell.  angaar  midtpunk- 
tet af  noget;  som  findes  i  ell.  omkring 


MRubin.Er.l98.    SaUIV.706.'  -aflaas- 

ning,  en.  [2]  (jærnb.)  aflaasning  af  spor- 
skifter (indstilling  af  sianaler  m.  m.)  v.  hj. 
af  haandtag,  der  er  samlede  i  et  enkelt  appa- 
rat, centralapparatet,  jf.  Sal.XVI.534  samt: 
For  centralaflaasede  Sporskifters  Ved- 
kommende kan  det .  .  befalede  Eftersyn  . . 
bortfalde.DS^.To^rre^rZ.^^. -antændelse, 
en.  [1]  Jai  antændelse,  der  finder  sted  i  mid- 
50  ten  af  en  patrons  endestykke,  mods.  Rand- 
antændelse (jf.  -tænding  1).  Patroner 
med  Centralantændelse.  G?/mn.iI.i4^.  Sky- 
deregl.159.  -apparat,  et.  [2]  apparat, 
hvormed  noget  udføres  fra  eet  sted,  ell.  hvor- 
fra noget  ledes  ud  til  forsk,  steder,  fx.  (jærnb.) 
om  apparat  til  centralaflaasning  af  skifte- 
spor osv.  Sal.XVI.534.  ||  apparat  til  cen- 
tralopvarmning; centralvarmeapparat.  Pa- 
num.88.    -banegaard,  en.  [2]    Sal.  II. 


ell.  udgaar  fra  midtpunktet   af  noget,  éo  523.  -betjent,  part.  adj.  [2]  spec.  (jærnb.) : 


JBaden.FrO.  Drejer.BotTerm.124.  hotel 
let  har  en  central  beliggenhed  \  jf.  bet.  2 : 
Lassalle  .  .  tilbragte  de  centrale  Aar  af 
sit  Liv  med  Kamp  fra  Domstol  til  Dom- 
stol.MRubin.Er  162.  ||  ogs.  om  hvad  der  be- 
finder sig  i  det  indre  af  noget,    (planeten) 


Sporskifter,  der  omstilles  fra  et  Central- 
apparat . .  er  „centralbetjente".J>SS.r/cw. 
1.28.  -bevægelse,  en.  [1]  (fys.)  bevæ- 
gelse, som  et  legeme  udfører  omkr.  et  midt- 
punkt under  indflydelse  af  en  centralkraft.Ørst. 
1.129.  SaUIV.707.  -bygning,  en.  [1]  spec. 


III.    Rentrykt  5/io  1920 


21 


323 


Centralcylinder 


centrifiis^al 


324 


(hygn.):  bygning,  som  ikhe  er  langstrakt, 
men  (symmetrisk)  grupperet  omkr.  et  midt- 
punkt (jf.  -kirke^.  cirkelrunde  Central- 
hygningev.Stilart.89.  -cylinder,  en.  [1] 
(bot.)  det  væv,  der  i  plantens  akseorganer 
findes  inden  for  barkens  inderste  lag.  Warm. 
Bot.277.  -dame,  en.  [I]  (dagl.)  telefonist- 
vnde.  NatTid?*kl919.M.Till.8.sp.4.  -ild, 
en.  [1]  1)  (filos.J  ild,  som  efter  pytagoræer- 
nes  mening  udgjorde  verdensaltets  midtpunkt. 
TroelsL.XIII.75.  2)  (nu  1.  br.)  den  glø- 
dende masse,  som  jordens  indre  alm.  antages 
at  bestaa  af.  AWHauch.(1799).741.  SaU 
IV.708. 

Centralisation,  en.  [sæntrBlisa'Jo-'w] 
vbs.til  centralisere;  især  om  det" forhold,  at 
ledelsen  af  et  samfund,  en  virksomhed  er 
samlet  paa  et  enkelt  sted  (paa  bekostning  af 
det  lokale  selvstyre).  JBaden.FrO.II.  For 
Napoleon  . .  gjaldt  det  om  Centralisation 
af  al  Statsmagt.jBrawdes.iVGr.55.  TroelsL.I. 
59.  centralisere,  v.  [sæntrBliise'ra] 
-ede.  vbs.  -ing;  jf.  Centralisation  °  {fra  fr. 
centraliser,  afl.  af  II.  central)  samle  i  et 
fælles  midtpunkt  ell.  paa  eet  sted;  især 
om  at  bringe  forvaltningsgrene,  insti- 
tutioner olgn.  ind  under  en  fælles  over- 
ledelse. JBaden.FrO.II.  Gud  er  Person- 
lighed, d.  V.  s.  han  er  det  i  sig  centrali- 
serede Absolute,  det  evige  Grundvæsen, 
der  veed  sig  selv  som  Midtpunct,  som 
Jeg  i  sin  uendelige  Herlighed.il/ariDo^'m. 
96.  en  Plan  . .  tu  at  centralisere  de  vel- 
gjørende  Associationer,  som  ere  i  Kjøben- 
}iavn.Fædrel.l846.sp.513.  YilhThoms.Afh.I. 
330. 

Central-kirke,  en.  [1]  spec.  (bygn.) 
om  kirke  bygget  som  en  centralbygning. 
Stilart.92.  -kraft,  en.  [1]  (fys.)  kraft, 
som  virker  ved  et  legemes  bevægelse  om  et 
centrum.  JBaden.FrO.  Sal.UV.707.  -kek- 
ken,  et.  [2]  køkken,  der  leverer  færdiglavet 
mad  til  private  husholdninger,  (jeg)  faar 
Mad  i  en  Spand  fra  et  Centralkøkken.O 
Rung. P. 303.  -magt,  en.  1)  [1]  (i  flt.) 
under  verdenskrigen  betegnelse  for  Tyskland 
og  Østerrig -Ungarn  (samt  de  dermed  for- 
bundne stater),  krigens  udfald  var  øde- 
læggende for  centralmagterne  ■  2)  [2] 
Staten  (kan)  med  sin  tvingende  Central- 
magt gribe  ind  og  fastslaa  en  Ordning. 
Høffd.E.333.  -nervesystem,  et.  [1] 
(anat.)  fællesbetegnelse  for  hjerne  og  ryg- 
marv. Panum.131.  -epTarmnins^,  en. 
[2]  opvarmning  v.  hj.  af  centralovn.  VortHj. 
IV3.168.  -ovn,  en.  [2]  ovn,  der  opvarmer 
flere  ell.  alle  værelser  i  en  lejlighed  ell.  byg- 
ning. Landbo. III. 7 50.  -pnnkt,  et.  især 
[2]  om  sted,  hvor  noget  har  sit  hovedsæde,  ell. 
hvorfra  noget  fortrinsvis  udgaar;  midtpunkt, 
(i  hovedstaden)  findes  Culturens  Central- 
punkt, hvis  Straaler  gaae  ud  til  alle  Si- 
deT.Hrz.IL62.  Gylb.II.158.  Vesterbro  (var) 
efterhaanden  saa  at  sige  . .  bleven  Central- 
punktet for  det  glade  Kjøbenhavn.i>auiÆs. 
KK.62.    JLangeJ.222. 


t  centralsk,  adj.  {efter  ty.  zentralisch) 
d.  s.  s.  II.  central,  (jordens)  Centralske 
Ild  . .  vil  omsider  frembryde,  og  fortære 
den  heele  J ord-Klode. Holb.Ep. 111.13.  (jf. 
Centralild  2). 

Central-skole,  en.  [2]  hovedskole  for 
et  distrikt  ell.  et  fag.  JBaden.FrO.  Han 
meldte  sig  ogsaa  paa  Centralskolen,  exer- 
cerede,  fornam  et  krigersk  Kammeratliv. 

10  Goldschm.VII.437.  smst.V.323.  \\  spec.  om 
en  skole  paa  landet,  hvortil  børn  fra  to  ell. 
flere  hidtil  selvstændige  skoledistrikter  hen- 
vises. Trap.*II.109.334.  -sol,  en.  [1]  (astr.) 
stort  himmellegeme,  som  man  tidligere  antog 
som  midtpunktet  i  stjernesystemet.  *For  een 
Centralsol  kun  hver  Sol  sig  neier. Ing. RSE. 
VII.263.  (Kant)  antog,  at  (mælkevejen)  i 
sit  Midtpunkt  maatte  besidde  en  Central- 
sol,  maaske  Sirins.Paulsen.Overs.  af  Guille- 

20  min.Universet.(1882 ).574.  -tsending;,  en. 
\)[i]^  d.s.s.  -antændelse. i/".  OpfB.'^VIII. 
562.  2)  [2]  tænding  af  flere  blus,  som  ud- 
føres fra  eet  og  samme  sted.  man  (har) 
mange  Steder  indført  „Centraltændtng"  og 
automatisk  Tænding  af  Gadelygterne.O^/" 
B.^IV2.112.  -ur,  et.  [2]  ur,  hvorfra  andre 
ures  gang  reguleres.  OpfB.WIII.539.  -var- 
me, en.  [2]  varme  fra  et  centralvarmeap- 
parat; centralopvarmning.  Beboelseslejlig- 

30  heder  med  Centralvarme,  elektrisk  Lys. 
KLars.SA.61.  \\  heraf:  Centralvarme-anlæg, 
-apparat,  -system  ofl. 

centre,  v.  [^sændro]  -ede.  vbs.  -ing.  1) 
{fra  eng.  centre;  sport.)  i  fodbold:  sparke 
bolden  ind  mod  banens  midte  fra  en  af 
fløjene.  ACMeyer.Idr.Il7.33.  mesterlige 
CentTingeT.PoU^/sl919.10.sp.4.  2)  \  refl.: 
danne  sig  som  centrum.  *Sole  skal  cen- 
tre sig  midterst  i  liyiTvlen.Bergstedt.Bre- 

40  dereVinger.(1919).49. 

centrere,  v.  [sæn'tre'ra]  -ede.  vbs.  -ing. 
{fra  ty.  zentrieren,  af  fr.  centrer;  fagl.) 
1)  anbringe  et  legemes  ell.  en  flades  cen- 
trum i  det  rigtige  punkt.  Urmageri.l6. 
TeknMarO.  2)  bringe  et  legemes  akse  i 
den  rigtige  stilling.  Næsten  alle  de 
Linsesystemer,  der  anvendes,  ere  centre- 
rede o:  de  forskellige  Linser  ere  opstil- 
lede saaledes,  at  de  have  fælles  Akse.Sal. 

50  XI.869.  II  især:  faa  noget  til  at  dreje 
sig  nøjagtigt  om  sin  akse.  Vævekonst. 
13.  naar  Drejestolen  af  en  eller  anden 
Aarsag  ikke  centrerer  godt  som  f.  Ex. 
naar  Spidsen  ikke  gaar  sikkert  i  Spinde- 
len. ZJrwa^'eH.iOr.  Spindelen  (paa  en  skrue- 
skæremaskine) bærer  en  Patron,  der  ved 
Hjælp  af  tredelte  Spændebakker  samtidig 
centrerer  og  fastholder  Materialet.  Fær^ 
Mask.48. 

60  centrifugal,  adj.  [sæntrifuiga'Z]  {fra 
eng.  centrifugal,  dannet  af  lal.  centrum  og 
fugere,  flygte;  jf.  centripetal)  som  stræber 
at  fjerne  noget  (ell.  sig)  fra  midtpunktet; 
midtpunkt  flyende;  (fys.)  i  al  alm.:  Kierk. 
XIII.383.  II  t3P  overf  en  Bonde,  der  vilde 
vende  sig  fra  det  centrifugale  i  Tiden  og 


325 


Centrifag^alkraft 


Centrumsbonde 


326 


oprejse  }iiem\i\et.Skjoldb.NM.303.  \\  (fy- 
stol.:)  Nervetraadene  ere  enten  centripe- 
tale, hvorved  forstaas,  at  de  lede  Indtryk 
ind  til  det  centrale  Nervesystem  (f.  Eks. 
Følenerverne),  eller  de  ere  centrifugale, 
lede  Impulser  fra  det  centrale  N,  til  de 
øvrige  Dele  af  Legemet  (f.  Eks.  Bevæge- 
neTveT).Sal.XIII.287.  ||  (bot)  om  blomster- 
stand: hvis  indre   blomster  udvikles  før  de 


trummer  ['sæuitrom'ar]  (af  lat.  centrum, 
fra  gr.  kéntron,  °ferod,  pig,  midtpunkt  (egl.: 
pig  ell.  pløk,  hvorom  en  cirkel  drages))  I) 
midtpunkt,  l.l)  (mat.)  punkt  i  en  cirkel 
ell.  en  kugle  beliggende  lige  langt  fra 
alle  punkter  i  omkredsen  ell.  overfla- 
den; ogs.  om  midtpunktet  i  polygoner,  po- 
lyedre  olgn.  Moth.Conv.S134.  Hvorledes  fin- 
des  Centrum  i   en   given  Circnl? Sylvius 


re.Drejer.BotTerm.54.Lange.Flora.xxxir.  lo  Geom.25.  Jordens  Center.Høysg.S.292.  Sal. 


jf  Drejer.  BotTerm.  123. 127.'  Centrif a- 
g^al-kraft,  en.  (fys.)  kraft,  som  man  fore- 
stiller sig  virker  paa  et  legeme,  der  bevæger 
sig  i  en  cirkel,  og  som  faar  det  til  at  fjerne 
sig  ell.  stræbe  bort  fra  centrum;  midtpunkt- 
flyende  kraft.  AWHauch.(1799).89.  Fædrel. 
1844.sp.l3932.  Warm.Bot.477.  Centri- 
fiig^e,  en.  [sæntri'fu*qa]  flt.  -r.  {fra  ty.  zen- 
trifuge  ell.  eng.  centrifuge)  apparat  ell.  ma- 


IV.415.  1.2)  midtpunktet  ell.  midterpar- 
tiet af  noget  i  al  alm.  et  lille  Bjerg,  der 
ligesom  er  Centret  for  en  heel  Bjergring, 
som  omgiver  Dalgrunden./Si&&.IJ.^68.  mid- 
testillet  (er)  hvad  der  befinder  sig  i  Cen- 
trum af  et  Orgsin.Drejer.BotTerm.140.  han 
bor  i  byens  centrum  j  jf:  Et  stort  Væ- 
relse i  Centrum  søgQS.BerlTid.^°lil919.M.10. 
sp.6.(jf.  l.i:)  ramme  Centrum  (i  en  skive). 


skine,  som  med  anvendelse  af  centrifugalkraf-  TQ  Scheller.MarO.  jf.  Biehl.DQ.IV.164.    ||    ^ 


ten  udskiller  faste  stoffer  fra  flydende  og 
vædsker  m.  forsk,  vægtfylde  fra  hinanden. 
SaUIV.713.  II  især  om  apparat  til  ad- 
skillelse af  mælk  og  fløde.  *de  hørte 
Centrifugen  sviTre.Bich.III.99.  det  Frem- 
tids-Udkig, han  gav,  til  rygende  Damp- 
skorstene, svingende  Centrifuger  og  mæg- 
tige Stabler  af  tunge  Smørdxitler£kjoldb. 
KH.190.  LandmB.n.446.    Centrifnge- 


den  midterste  del  af  en  troppeopstilling.  Det 
venstre  Fløi  betroede  han  til  Ibrahim  . . 
selv  forbeholdt  han  sig  Commandoen  over 
CQnivvimmei.Engelst.(Rahb.LB.I.110).  SaU 
1  V.715.  ogs.  ^  om  det  midterste  skib  ell.  den 
midterste  afdeling  af  en  flaade.  Harboe. 
MarO.  2)  over-f.  2.1)  i  al  alm.  om  hvad  der 
indtager  en  vigtig  stilling  inden  for 
noget;  sted,  hvor  en  virksomhed  er  kon- 


mselk,  en.  mælk,  der  er  berøvet  sit  fløde-  30  centreret  ell.   hvorfra    noget    udgaar; 


indhold  v.  hj.  af  en  centrifuge.  Bek?^hl893 
§52.    ArnM0U.Sundhedsl.74.     ceatrifa- 

!fere,  v.  [sæntrifaige'ra]  -ede.  vbs.  -ing. 
afl.  af  Centrifuge;  fagl.)  behandle  noget 
især  mælk)  v.  hj.  af  en  centrifuge.  Warm. 
Bot.477.  Landbo. 11.115.  \\  (sj.)  overf.  det 
Samfundsarbejde,  du  altid  snakker  om,  det 
vil  a  slet  ikke  ha'  med  at  bestille.  A  skal 
ikke  centrifugeres  ud  i  alt  det  Væsen. 
Skjoldb.NM.99. 

centripetal,  adj.  [sæntripe'ta-^  (fra 
eng.  centripetal,  dannet  af  lal.  centrum  og 
petere,  søge,  stræbe,  jf.  Appetit,  repetere 
ofl.)  (fys.)  som  søger  at  nærme  sig  midt- 
punktet; midtpunktsøgende  (mods.  cen- 
trifugal;. Kierk.Xin.383.  \\  (fysiol.)  se  u. 
centrifugal  ||  (bot.)  om  blomsterstand:  hvis 
ydre  blomster  udvikles  før  de  indre.  Drejer. 
BotTerm.53.  Lange.Flora.xxxir.  Centri 


„brændpunkt" ;  person,  der  indtager 
en  førende  stilling  olgn.  Fruentimmer 
. .  have  især  en  egen  Tilbøielighed  til  at 
ville  gjøre  sig  selv  til  Centrum  og  Brænd- 
punct  for  hele  Vniversnm.POBrøndst.BD. 
129.  *Ud  fra  et  Centrum  Livet  jeg  opfatter, 
I  Og  hviler  med  en  næsten  salig  Ro  |  I 
dette  Centrum  —  Centrum  er  min  Tro. 
PalM.IV.319.  Endskjønt  Krog  ikke  kan 
40  kaldes  Helten  i  denne  . .  Historie  . .  hæ- 
ver han  sig  dog  fortrinsvis  frem  og  bliver 
Centret,  hvorom  de  ved  Begivenhederne 
skilte  Personer  alle  samle  sig.Goldschm. 
VII.485.  Hun  var  virkelig  Centret  for 
denne  besynderlig  sammensatte  Kalv- 
ls.red.s.Drachm.T.139.  Sovekammeret  var 
Husets  næstrummeligste  Stue  . .  Og  her 
var  afgjort  Centrum  for  Familielivet  paa 
Stavn,  ja  man  kunde  til  en  vis  Grad  sige: 


petal-kraft,  en.  (fys.)  tænkt  kraft,  der  50  for  hele  den  „gamle  Faxnilie'^J'akKnu.S. 


virker  modsat  centrifugalkraften;  midipunkt 
søgende  kraft.  AWRauch.(1799).89.  OpfB.'- 
III.92.  jf.:  *naar  man  er  fuld,  |  Saa  er 
man  saa  genegen  til  at  falde  omkuld.  | 
Det  kommer  af  Druesaften,  |  Og  af  Cen- 
tre-pedalkraften (o:  tyngdekraften).Oehl. 
SH..50. 

C/entram,  et.  ['sæntrom]  (nu  sj.  Cen- 
ter. ['sænOiar]  Moth.Cqnv.S134.    Røysg.S. 


140.  de  nordiske  Lande  (har)  i  Middelal- 
deren haft  to  Centra  for  Folkevisedigt- 
ning: Færøerne  og  Danmark. CSPe^.LiW.J. 
128.  2.2)  (anat.  og  fysiol.)  hovedsæde  (i 
hjerne  ell.  rygmarv)  for  sansning  ell.  bevæ- 
gelse; nervecentrum,  „det  sindssyge  Tem- 
Serament"  . .  røber  sig  hos  de  Paagjæl- 
ende  ved  bestemte  Ejendommeligheder 
de    nervøse    Centrers    Function.  ff'Ponf. 


292.  alm.  i  ssgr.  som  Avlscenter  samt  Cen-  60  Psychiatr.1.9.  SaUI V.715.  2.3)  (fagl.)  midt- 


ter-hor, -bord,  -vinkel;,  best.  f.  centret  ell 
(sj.)  centrummet  [isæUjtrom'a^]  (Engelst. 
/Bahb.LB.I.110));  Centrum  ofte  i  best.  stil- 
ling uden  efterhængt  art.  flt.  centrer  (KPont. 
P8ychiatr.I.9.  Arup.H.14)  ell.  tfl  centra  (Jul 
Pet.L.252.  ^GSPet.Litt.I.128)   ell.  (sj.)  cen- 


punkt  for  en  storm  olgn.;  punkt,  hvorfra  et 
jordskælv  udgaar.  S  al.  IX.  980.  XV III.  300. 
2.4)  (polit.)  betegnelse  for  et  mellemparti 
(i  en  parlamentarisk  forsamling);  især  som 
propr.,  om  det  tyske  katolske  ell.  ultramontane 
parti.  SaUIV.716.    Oentrams-bondey 


21* 


327 


Centrnmsbor 


Ceremoniel 


32S 


en.  [1.2]  (i  skak).  Centrumsbønder  kaldes 
de  to  Bønder  paa  Konge-  og  Dronninge- 
linien, saasnart  de  naar  op  midt  paa  Bræt- 
tet.ABondesen.Skakspil.(1916).63.  -bor,  et. 
[1]  (Centrumbor.  Meyer.  Wagn.Tekn.241.  jf. 
Centerbor),  (fagl.)  bor(staal)  m.  to  skærende 
flige  og  en  midtertap,  der  styrer  horet.  Drachm. 
PV.38.  Haandgern.42.  Tandr.R.23.  -mand, 
en.  [2.4]  (polit.)  Saaby.''  -parti,  et.  [2.4] 
(polit.)  smst.  -rive,  en.  [1]  (fagl.)  rive 
m.  cirkelrundt  rivejærn ,  der  kan  dreje  sig 
om  sit  centrum.  ForstO.  -vinkel,  en.  [l.i] 
(mat.)  d.  s.  s.  Centervinkel.  Saaby.'' 

Cercle,  en.  se  Cirkel. 

Ceremoni,  en.  [seramo'ni-,  i  ssgr.  se- 
ramo'ni-]  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.  (Kalk.III.709. 
V.893);  fra  fr.  cérémonie,  af  lat.  cærimo- 
nia,  hellighed,  hellig  handling)  1)  handling 
af  højtidelig  ell.  formel  art.  l.i)  handling 
(ofte  m.  symbolsk  bet.),  der  udføres  paa 
en  bestemt  maade  (efter  visse  vedtægter 
ell.  sædvaner)  som  led  af  en  gudstjene- 
ste, en  fest  olgn.  Trolovelsen  og  Sammen- 
vielsen skulle  (præsterne)  forrette  med  de 
sædvanlige  Ceremonier,jDjL.5 — 8 — 2.  Pro- 
testantismen .  .  behøver  ingen  udvortes 
Ceremonier.  6roWsc/im.F.45.  *Sammen  ned 
vi  knæled  |  foran  Kirkens  Alter.  |  . .  mig 
var  det  |  en  tom  Ceremoni.OAf ads.D.4  7. 
II  ogs.  om  handling,  der  foretages  paa  en  be- 
stemt maade  i  den  hensigt  at  give  den  ma- 
gisk virkning  olgn.  Konsten  (at  gøre  guld) 
bestaar  kun  i  en  ringe  Videnskab,  og  nogle 
smaa  Cermonier,  som  mand  maa  i  agt  tage. 
Holb.Arab.2sc.  jf.:  en  skikkelig  gammel 
Kone,  der  . .  kunde  mer  end  sit  Fadervor 
. .  aabenbarede  for  den  unge,  videbegjær- 
lige  Frue,  at  man  ved  Hjelp  af  visse 
Ceremonier  kunde  bevare  sit  jomfruelige 
YåTe.Gjel.EV.42.  \\  (spøg.)  om  dagligdags 
handling,  der  udføres  paa  en  højtidelig  ell. 
omstændelig  maade.  Tops.III.238.  1.2)  skik 
ell.  formalitet,  der  kræves  af  etiketten 
i  omgang  m.  mennesker;  handling  ell.  ge- 
stus, der  udføres  som  tegn  paa  ærbødig- 
hed ell.  høflighed.  „Lad  os  efter  de  gamle 
Heldtes  Exempel  falde  ned  og  kysse  paa 
vor  Fæderne-Jord."  .  .  „Jeg  veed  icke, 
hvad  slige  Ceremonier  skal  iil.^Holb.TJl. 
V.l.  „jeg  maa  lave  mig  paa,  hvorledes  jeg 
første  gang  skal  begegne  mine  Collegu- 
ser,  og  at  jeg  ikke  støder  mod  de  sæd- 
vanlige Ceremonier."  —  „Ej  lapperi,  Herr 
Bormester,  ingen  brav  Mand  binder  sig 
til  visse  CeTemonxer.''sa.Kandst.(1731).III. 
5.  Cardinal-Statssecretairen  raadte  mig  .  . 
at  tage  Audients  hos  Hs.  Hellighed  Pa- 
ven .  .  og  Cardinalen  havde  den  Godlied 
at  orientere  mig  i  de  Ceremonier,  som 
pleie  at  iagttages.POBrøndst.RD.94.  Ingen 
Ceremonier,  jeg  hører  jo  til  Familien. 
Oversk.II.248.  det  kunde  jo  ikke  være  min 
Onkel,  som  de  faa  Gange,  han  havde  væ- 
ret paa  mit  Værelse,  aldrig  havde  iagt- 
taget denne  Ceremoni  (o:  at  banke  paa 
døren).Schand.F.421.  Wied.S.63.  \\  ogs.  koll. 


i  ent. :  etikette;  (overdreven)  høflighed;  „form".^ 
*Hand  bankede  ey  paa,  men  brød  i  Stuen 
ind,  I  Hans  Vrede,  Hidsighed  ham  giorde 
da  saa  blind,  |  At  hånd  tilside  sat  all  Cer- 
monie  og  OTden.Holb.Paars.180.  Barsel- 
qvinden:  „Ach,  jeg  beder  dog,  hun  sæt- 
ter sig  ned."  Hun  (o:  Engelke  Hattema- 
gers) giør  atter  Compliment.  Barselqvin- 
den:   „Ach,  Madame,   hvortil  tiener  dog 

10  dend  Ceremonie."sa.5ars.J7.9.  Er  dit  Huus 
dette  Hiem  for  Tvang,  Ceremonie,  og  For- 
stillelse ?Pram.('Æa/i.6.i5.J.i5,9;.  Iris  hed- 
der jeg  for  Dem,  og  mine  Hænder  maa 
De  kysse  saa  tit  De  vil  I  Ikke  en  Skygge 
af  Ceremoni  maa  der  komme  mellem  os 
tol SvLa.Iris.150.  1.3)  (nu  næppe  hr.)  om 
skik  i  al  olm.  Venteligen  henfører  Hr.  M. 
saa  vel  som  alle  andre  denne  her  i  Lan- 
det brugelige  Sædvane,   at  sætte  Korn- 

20  Neeg  ud  for  Fuglene  om  Jule-Aften,  til 
Ceremonier  eller  ^\ikkQ.Ruge.FT.256.  2) 
(nu  1.  br.)  (hvad  der  foregaar  under)  iagt- 
tagelse ell.  anvendelse  af  ceremonier  ell.  for- 
maliteter;  højtidelighed,  hendes  Øinesaae 
ikke  den  hellige  Ceremonie  (o:  en  brude- 
vielse ).HCAnd.V. 107.  Jeg  kom  hjem  paa 
selve  Begravelsesdagen,  for  sent  til  at< 
kunne  overvære  Ceremonien.X)racAw.jEO. 
355.  II  især  i  fm-b.  med  (stor)  ceremoni, 

30  uden  (al)  ceremoni  olgn.  Vi  skulde  lade 
Præsten  udi  nogle  faae  Venners  Nærvæ- 
relse vie  os  sammen,  og  derpaa  uden  vi- 
dere Ceremonie  smukt  gaa  til  Sengs.flbi&. 
VgsJI.l.  Kejserinden,  gelejdet  af  Dron- 
ninger, begav  sig  i  Ceremonie  til  Haugen. 
sa.Ep.lII.246.  Luther  .  .  udgav  et  Svar 
paa  Kongen  af  Engelands  Bog,  hvori  han, 
at  jeg  skal  bruge  Rapins  Udtryk,  ikke 
brugte    mindste    Ceremonie. FrSneed.1.36. 

40  uden  Klokkeklang  og  stor  Ceremonie  be- 
grov (man)  Henneke  Brydes  .  .  hig.Ing. 
PO.I.140.  I  kan  hænge  ham  uden  al  Cere- 
monie Ismsf.ZJ.^O.  de  Bøger,  han  med  stor 
Ceremoni  havde  brændt  ved  Afskedsgil- 
det,  inden  han  tog  til  Indien.ro^s.JZ'.^7i. 
t  Ceremonialier,  pi.  {af  lat.  cærimo- 
nialia)  forskrifter  vedrørende  iagttagelse 
af  ceremonier;  etikette.  Vi  tenckte.  Her 
Bormester  bedre  forstod  Jus  publicum  og 

50  CeTemonialier.Holb.Kandst.V.4.  1.  O  Ce- 
remoniel, et.  [seramoniiæl']  flt.  (1.  br.} 
-ler.  (fra  fw.  zeremoniell,  a/"  ^r.  cérémonial 
under  indflydelse  af  adj.  ceremoniel)  ind- 
begrebet af  skikke  og  formaliteter,  der 
iagttages  ved  en  gudstjeneste,  en  festlig- 
hed ell.  overhovedet  ved  mere  formel  om- 
gang ml.  mennesker;  bestemmelser  vedrørende 
rækkefølgen  og  udførelsen  af  ceremo- 
nierne   ved    en   højtidelighed   osv.;    ogs.  om 

60  skrift,  der  indeholder  saadanne  bestemmel- 
ser. FrSneed.1.288.  (hun)  havde  talt  om  det; 
Ceremoniel  og  den  stive  Tone,  som  her- 
sker paa  Landet  mellem  en  Mængde  Fa- 
milier og  især  mellem  Damerne. Goldschm^ 
111.414.  Garderkaptejnen  .  .  bøjede  sig 
dybt  for  Anne  Marie  Louise  af  Orleans.. 


329 


ceremoniel 


Cervelatpelse 


330 


Hun  besvarede  Hilsenen  efter  Ceremoni- 
éilet.Schand.IF.29.  Berøvet  religiøst  Ind- 
hold, men  udvortes  godkendt  fremdeles, 
bredte  sig  nu  et  meningsløst  Ceremoniel 
(o:  ved  en  barselseng ).TroelsL.VIII.98.  Hvil- 
ken majestætisk  Sikkerhed  er  der  ikke 
over  Ceremoniellet  ved  Esbens  Modta- 
gelse i  Cæcilies  Hjem  i  „Hosekræmme- 
ren". FiiMn<i.L.IJ5i.  Affattelse  af  et  kir- 
keligt Ceremoniel  for  det  mosaiske  Tros-  lo 
samfund. Lovi.JJ.5.  II.  GJ  ceremoniel, 
<idj.  [seramoni'æl']  (fra  fr.  ceremoniel)  adj. 
til  Ceremoni;  især:  som  strengt  overhol- 
der, ell.  (om  handling,  optræden)  som  vid- 
ner om  streng  overholdelse  af  de  alm. 
vedtagne  anstandsf ormer  (etiketten). Leth. 
(1800).  med  et  ceremonielt  Buk  for  Vil- 
helm var  (han)  gaaet  iforveien.CAievite.FGr. 
169.  Under  Forspillet  komplimenterer  (de) 
hinanden  yderst  ceremonielt.Bø^A.JJ.i97.  m 
Han  var  klædt  som  til  en  meget  ceremo- 
niel Visit  og  beholdt  hele  Tiden  sin  Hat 
i  Haanden.rops.III.i48.  (Kong-tse)  der  ind- 
skærpede ikke  mindre  end  3000  Anstands- 
regler,  ja  endog  i  Ensomhed  var  ceremo- 
niel mod  sig  selv.TroelsL.XIII.44.  han  (tog) 
den  Beslutning  . .  at  behandle  hende  koldt 
og  ceremonielt.JPJac.J.i57.  Wied.S.37. 
Ceremoni-mester,  en.  [l.i]  person,  der 
(især  ved  et  hof)  har  det  hverv  at  ordne  og  30 
føre  tilsyn  m.  iagttagelsen  af  ceremonierne 
ved  en  fest  olgn.  DL.6 — 1 — 6.  de  modtagen- 
de Ceremonimestre  og  Marskaller  (o:  ved 
et  hofbal).Tops.IIL268.  Schand.IF.6. 

eemere,  v.  [sprne-ra]  -ede.  vhs.  -ing. 
{fra  fr.  cerner,  af  lat.  circinare,  afl.  af 
circinus,  kreds,  besl.  m.  Cirkus;  jf.  Cirkel) 
t&  indeslutte  (en  fæstning  ell.  befæstet  lejr) 
som.  indledning  til  en  belejring.  JBaden.FrO. 
IL  der  var  Øjeblikke,  hvor  han  tænkte  40 
paa  Flugt;  men  Byen  var  allerede  cerne- 
ret,  og  at  blive  skudt  som  Desertør,  var 
jo  heller  ikke  heha.ge\igt.Bergs.FM.133. 
Jeg  . .  var  altsaa  i  Fredericia  under  hele 
Beleiringen.  I  Begyndelsen,  da  Tyskerne 
nøledes  med  at  cemere  Fæstningen  .  . 
saa  var  det  jo  en  forholdsvis  fredeug  Til- 
væTelse.Baud.GK.116.  Sal.IX.378. \\(overf) 
disse  grimme  Huse,  hvormed  Kjøbenhavns 
Kjærne  synes  at  vende  et  Bolværk  af  stil-  50 
løs  Forældelse  ud  imod  alt  det  vigtige 
Nymodens,  der  har  klasket  sig  op  uden- 
for og  cernerer  den.Gjel.B.40. 

Certeparti,  et.  ['sBrdapBriti'  ell.  sbt- 
dapBr'ti']  flt.  -er.  (fra  Kolt.  c(h)ertepartij 
ell.  ty.  certepartie  (chartepartie),  af  fr. 
charte-partie,  egl.  „delt  papir",  opr.  om  to 
enslydende  kontrakter  olgn.,  som  man  skrev 
paa  samme  stykke  papir,  og  som  man  der- 
paa  skilte  ad  paa  en  saadan  maade,  at  ihæn-  (o 
dehaveren  af  det  ene  eksemplar  kunde  prøve 
ægtheden  af  det  andet  ved  at  sammenpasse 
kanterne  af  dem)  TvL  kontrakt  (udfær- 
diget i  to  ell.  flere  eksemplarer)  ml.  reder 
(ell.  skipper)  og  befragter  indeholdende 
befragtningsvilkaarene ;     søbefragtningskon- 


trakt.  DL.4—2—2.  PAHeib.US.252.  SøLex. 
(1808).  Lassen.S0.788. 

t  certere,  v.  -ede.  (af  lat.  certare) 
kæmpe  i  væddestrid;  kappes;  stræbe  om 
kap  (med).  Holb.Paars.317.  Kongen  af  Per- 
gamo  fik  i  Sinde  at  anrette  et  Bibliotek, 
som  skulde  certere  med  det  Alexandrin- 
ske.sa.JH.I.614.  Elskere  af  Skytterie  pleye 
at  certere  om  visse  aarligen  opsatte  Præ- 
mier.EPont.Atlas.II.118.  JBaden.FrO. 

Certifikat,  et.  [sBrdifiika-'d]  (f  Certi- 
fikats. Moth.Conv.S143.  Forordn.yil802. 
§70).  flt.  -er.  (af  senere  lat.  certificatum, 
perf.  part.  af  certificare,  gøre  sikker,  be- 
kræfte; formen  Certifikats  fra  holl.  f  certi- 
ficatie,  af  lat.  certificatio;  især  CP  ell.  emb.) 
et  (af  myndighederne  ell.  rette  vedkommende 
udfærdiget)  skriftligt  bevis  ell.  vidnes- 
byrd; attest.  Naar  (styrmanden)  da  har 
beviist  sin  Dygtighed,  maae  ham  af  Ses- 
sionen . .  meddeles  Certificatz  som  Skip- 
per.Forordn.^/il802.§70.  uden  Penge  faaer 
man  Intet  i  denne  Verden,  ikke  engang 
et  Certificat  for  at  man  bliver  evig  salig 
i  den  anden  YeTåen.Kierk.XIV.121.  han 
har  certifikat  som  flyver,  som  chauffør  •' 
om  de  mere  spec.  anv.  se  Sal? IV. 7 27. 

I.  Certosa,  en.  [sBr'to'sa]  (jarg.;  nu 
næppe  br.)  forkortelse  af  Certosaherre.  *I 
Spidsen  (for  cyklisterne)  kørte  en  smæk- 
fed En,  (  saa  kom  en  Certosa  med  Reje- 
\)en.Blækspr.l891.16.  IL  certeisa,  adj. 
[sBr'to'sa]  (vilkaarlig  dannet  af  dagbladet 
København  (se  Kbh.''lsl890.1.sp.l)  efter  ital. 
certosa,  navn  paa  en  likør,  jf.  fr.  chartreuse, 
egl.  likør  tilberedt  af  karteusermunke;  jarg., 
nu  næppe  br.)  moderne;  fin.  Lord  Chur- 
chill viser  sig  . .  ikke  paa  Gaden  uden  at 
have  en  Ridepisk  i  Haanden.  Alle  unge 
Mænd  i  London,  som  gør  Krav  paa  at 
være  Certosa,  har  allerede  fulgt  hans 
Eksempe\.Kbh.^/Bl890.1.sp.L  Det  er  ikke 
længer  certosa  at  anrette  Jordbær  i  Skaale. 
smst.^*hl890.2.sp.l.  Qadeordb.^  Certosa- 
herre, en.  [II]  (jarg.,  nu  næppe  br.)  flot, 
lapset  paaklædt  person;  modeherre.  Blækspr. 
1890.26.  (hofjunkerne  paa  Moliéres  tid)  kan 
. .  nærmest  betegnes  som  den  tids  „certosa- 
herrer".  SandfeldJens.  Moliere  og  hans  mod- 
standere.(1893  ).l  6.  Oadeordb? 

Cerut,  en.  [se'ruÆ]  flt.  -ter.  (fra  eng. 
cheroot,  opr.  tamulisk  ord  m.  bet.  „rør")  en 
som  oftest  lille  ell.  tynd  cigar,  som  er  af- 
skaaret  i  begge  ender.  Cigaren  —  Ma- 
nila-Cherutten  —  tændes.StÉille.Gal.IL51. 
han  .  .  røg  en  af  de  smaa  Cerutter  .  . 
som  udbreder  en  .  .  fin  Vellugt  i  hele 
Stvien.Schack.222.  „Der  har  Du  en  Cigar . .!" 
Han  kastede  en  Cerut  hen  til  mig.lJrachm. 
E0.185. 

t  Cervelat,  en.  (fra  fr.  f  cervelat 
(moderne  fr.  cervelasj,  af  ital.  f  cervellato, 
egl.:  pølse  m.  (svine )hjerne  i,  af  cervello, 
hjerne)  JBaden.FrO. II.  d.  s.  s.  Cerrelat- 
polse,  en,  [sBrva'la'd-]  (efter  ty.  cerve- 
lat-, zervelatwurst,  dannet  af  fr.  f  cerve- 


331 


Chablon 


Champagne 


382 


lat  (se  u.  Cervelatj)  hjernepølse;  nu:  saltet 
og  røget  pølse  af  fint  hakket  svine- 
kød. Cervelatpølse  bør  kun  nydes  i  kogt 
Tilstand.Pa«MwJ5^.  Sal?lY.731. 
Chablon,  en.  se  Skabelon. 

I.  Chagrin,  en.  [Ja'grBii]  {fra  fr.  cha- 
grin;  nu  næppe  6r.)  sorg;  bekymring. 
Skulde  jeg  have  ladet  mig  bevæge  af 
Snak,  saa  havde  jeg  lenge  siden  været 
opædet  af  Chagrin.flo?fe.Pa«/s,JI.^.  sa.DH. 
U.920.  JBaden.FrO.  Meyer. 

II.  Chagrin,  et.  [Ja'giBii]  (fra  fr.  cha- 
grin;  opr.  tyrk.)  Y  en  slags  nopret  orien- 
talsk læder.  VareL.(1807).I.215.  Eage.^ 
705.  jf  ogs.  SaUIV.743. 

Cnaise,  en.  ['Jæ'sCa)]  (nu  kun  dial. 
Skæse:  Moth.  B 589.  S431.  *Da  iustement 
forbi  en  Skæse  \\Qiie.TBruun.V  1.390.  „i 
det  daglige  Sprog  Skæse." JPaden.JF'rO. 
Skejse:  Cit.l825.(Jy Saml.  3R.  1.412).  jf 
Feilb.III.350).  fit.  -r.  (fra  fr.  chaise  (chai- 
re),  stol,  af  lat.-gr.  cathedra,  se  Kateder; 
jf.  Portechaise)  1)  (foræld.)  bærestol. 
Moth.S431.  Klevenf.BJ.26.  icke  i  nogen 
Karet,  men  i  en  Art  af  en  liden  aaben 
Chaise,  som  blev  baaren  af  2de  Heste. 
Seidelin.l3.  2)  (nu  kun  dial.)  let  enspæn- 
dervogn; tohjulet  kalechevogn  til  to 
personer.  Moth.S431.  Laver  jer  strax  til, 
og  lar  baade  Vognen  og  Chaisen  spende 
ioT.Eolb.EB.1.8.  med  mindre  Podraga  .  . 
bandt  mig  til  min  Chaise.Bagges.L.1.249. 
*Oppe  paa  Veien  der  kommer  i  Trav  | 
Holsteenske  Vogne  og  Clxa\seT.Erz.I).I. 
183.  Hrz.XVin.354.  Sal.UV.744.  Feilb. 
111.350. 

ChaiselongCne),  en.  [Jæsa'lmi^]  best. 
f  -(e)n  [-il(r)ii'(8)n]  flt.  -(e)r  [-ilwn'or]  « 
JBaden.FrO.;  fra  fr.  chaise  longue,  lang 
stol)  en  slags  sofa  m.  eet  sidelæn  og  skævt 
ryglæn.  Meyer.^  Gjel.B.14.  (han)  faar 
hende*  til  at  sætte  sig  paa  Chaiselongen 
og  stopper  et  broget  Silketæppe  om  hende. 
Stuck.1.468.  jeg  har  ikke  Lyst  til  andet 
end  at  ligge  Time  efter  Time  paa  min 
Qhai&QlotigVLe.SvLa.FruG.Sl. 

Chakot  ell.  8jako,  en.  [Ja'koC-')]  best. 
f.  -en  [Jaiko-'(8)n]  p.  er  [Ja'ko-'ar]  ell.  (sj.) 
m.  fr.  bøjning:  -s  [Jaiko].  {fra  fr.  chakot, 
s(c)hako,  af  magyarisk  csåko)  militær 
hovedbeklædning  (af  filt,  klæde  ell.  læder, 
dels  formet  som  en  cylinder,  dels  smallere 
opad  ell.  nedad).  JBaden.FrO.  (u.  Czakoj. 
*Paa  Præstekjolen  Uniformen  følger,  | 
Paa  Hat  og  Hjelm  Chakoens  røde  Top. 
PalM.V.351.  Han  hilste  med  Haanden  til 
Chacoten.Holst.III.43.  Officerernes  trekan- 
tede Hatte  (blev)  afløste  af  Chakots.Davidfs. 
KK.236.  østerrigske  Tropper  med  deres 
hvide  Uniformer  og  høje  Chako'ev.Bran- 
des.NG.31.   *Chakoen  den  sidder  som  før 

Saaskraa,  |  Og  hans  (o:  en  husars)  Klæder 
e  slutter  saa  stramme.Drachm.DM.98. 
Chalotte   ell.   Skalotte,   en.    [Ja-, 
sga>l(nd9]   ('Charlotte.  Reenb.I.132.   VareL."" 
153.  jf  u.  Chalotteløg;,  flt.  -r.  {fra  ty.  scha- 


lotte,  af  fr.  échalote,  oldfr.  eschalogne,. 
af  lat.  ascalonia,  egl.  løg  fra  byen  Askalon 
i  Palæstina;  formen  Charlotte  ved  sam- 
menblanding m.  navnet  Charlotte)  S(  navn 
paa  en  alm.  dyrket  løgplante,  Allium  as- 
calonium  L.,  og  løget  deraf.  Reenb.I.132, 
Til  Saucen  bruges  2  fint  hakkede  Ska- 
lotter. FrkJ.Kogeb.31.  Chalotte- e^L  Ska- 
lotte-log^, et.  Aller.V.724.  SjællBond.43. 

10  ogs.  Skalotløg:  Lange.Flora.182.  jf.  Sal.XII. 
87.  Charlotteløg:  HaveD.(1762).35.  ConsL 
Kogeb.161. 

Chalup,  en.  [Ja"lu&,  -ilo6]  ftt.  -per.  {fra 
fr.  chaloupe,  af  holl.  sloep,  sa.  ord  som  Slup) 
^  baad  af  mellemstørrelse  i  et  orlogs- 
skib (større  end  Jolle,  mindre  end  Barkasse^. 
Kong  Carl  (fik)  Leilighed  til  at  undflye 
udi  en  Chaloupe.Holb.DH.ni.339.  de  flee- 
ste   af  Søefolcket  løbe  op  i  Mærset,  ud 

20  paa  Raaerne,  Bugsprydet,  i  Jollen  og  Chal- 
luppen.  Æ>-efcoe.i  71.  SøkrigsA.  (1 752).  §184. 
Tordenskiold  krydsede  i  sin  Chaluppe 
omkring  dette  SMær.Mall.SgH.236.  Kapi- 
tajnens  Chalup  kommer  med  en  fremmed 
Oiiicer.  Goldschm.Vn.261.  SaUIV.750.  \\ 
(nu  næppe  br.)  lille,  kutterlignende  sejl- 
skib (jf.  Slup^.  Chaloupper  med  Reisende. 
Anordn.^ 1 1^1767. §2.  Hallager. 52.  HandelsO, 
(1S07).33.  Chalnp-roer,  en.  ^  sluproer, 

30  SøLex.(1808).  Harboe.MarO.34. 

Chamade,  en.  [Ja'ma-Qa]  {fra  fr.  cha- 
made,  af  port.  chamada,  raab,  kalden,  af 
chamar,  raabe,  lat.  clamare,  jf.  deklamere, 
reklamere;  foræld.)  ^  tilkendegivelse 
ved  trommeslag  (ell.  trompetstød)  af,  at 
en  fæstning  vil  overgive  sig.  MilConv, 
11.205.  især  i  udtr.  slaa  chamade,  over- 
give sig.  (overf.:)  det  strider  mod  Ærbar- 
hed af  en  Dame  af  min  Qvalité  at  slaa 

40  Chamade  ved  første  Anfald.Holb.Usynl. 
ni.4.  Wadsk.4.  hendes  Hjerte  .  .  vilde 
slaae  Chamade  og  overgive  sig  paa  Naade 
og  Vnaade.Winth.Vni.42. 

Chambriere,  en.  [Jar\,briiæ-r8]  flt.  -r, 
{fra  fr.  chambriere,  egl.:  kammerpige,  hjæl- 
perske, af  chamhie,  rærelse;  rid.)  pisk  med 
kort  skaft  og  lang  snert,  brugt  (fx.  i  cir- 
kus) ved  hestedressur  og  rideøvelser.  Meyer.^ 
Gjel.R.120.   nu  kommer  den  dejlige  Tid, 

50  hvor  vi  atter  kan  komme  i  Manegen.  Paa 
Onsdag  slaar  vi  det  første  Knald  med 
ChamhnéTen.Pol.y6l920.6.sp.4. 

Champagne,  en.  [Jam'panjo]  (ogs. 
(nu  næppe  br.)  Champagner.  —  (spøg.,  jarg. :) 
Champus,  Sjampus  [jam'pu's]  NThThomsen. 
Kvinder.  (1906).  11 7.  Muusm.  Kbh.  's  Nøgler. 
(1912).177.  J Anker. Skriget.(1918).6).  ftt.  (i 
bet.  „forsk,  slags  champagne" ;  1.  br.)  -r 
(VareL.^152).   {fra  fr.  champagne,  forkor- 

60  telse  af  vin  de  Champagne  ]|  Champag- 
ner fra  ty.  champagner,  afl.  af  fr.  Cham- 
pagne; Champus  fra  ty.  schampus  (Bay- 
ern, Østrig);  spøg.,  vel  egl.  studenterspr. ;  jf. 
SV.  (jarg.)  champis)  vin  fra  det  fr.  land- 
skab Champagne;  i  videre  bet.:  skum- 
mende   vin    (fra    Champagne    ell.    andre 


333 


champagnef  arvet 


Cbangement 


334 


steder).  *den  ædle  Drik,  |  . .  der  skal  sødt 
i  Sorgens  Øieblik,  |  Lig  Frankernes 
Champagne,  liieTtetfrjåe.FGuldb.(Bahb. 
LB.L614).  Champagnen  knaldede.ÆrC4wd. 
IV.3.  Saaledes  er  hans  Liv,  skummende 
som  Champagne.Z*erA;.JJj?^.  De  fleste  nyde 
en  ung  Pige,  som  de  nyde  et  Glas  Cham- 

Sagne  i  et  skummende  0ieblik.smsi.5i5. 
et  var  sikkert  det  festlige  ved  Cham- 
pagnen, der  gjorde  denne  Vin  til  (Bjørn- 
sons) LivdTik.Nans.P.42.  Champagner: 
JSneed.II.411.  den  begeistrende  Cham- 
pagner.^a^'^es.DF. JX576.  PAHeib.  US.591. 
de  Omstaaende  drak  mit  Gravøl . .  i  skum- 
mende ChamTpagner.Blich.III.44.  *Rask  da 
lad  Champagneren  knalde,  |  Proppen  høit 
mod  Loftet  slaae.Oversk.1.98.  Drachm.PR 
K.117.  JHLorck.75Aar.(1885).87.  (overf.:) 
Der  kom  to  unge  Knøse  jagende  til  Hest. 
Her  er  Ungdom  og  Champagner  (o:  bru- 
sende livsmod)  i  Blodet,  tænkte  \eg.HCAnd. 
IV.442.  champag;ne-f arvet,  adj.  af 
en  bleg,  gul  farve,  en  Opstoppernæse  og 
et  champagnefarvet  Haar.  SMich.  T.  144. 
-Imrv,  en.  firkantet,  m.  laag  forsynet  kurv 
af  pil,  til  forsendelse  af  (12  ell.  flere  flasker) 
champagne.  Frøken  Irene  Holm  .  .  stod  af 
i  Kroen  med  sin  Bagage,  en  gammel 
Champagnekurv,  der  var  bundet  sammen 
med  et  Reb.-Baw5r.JJ.544.  -prop,  en.  Cham- 
pagneproppernes muntre  Knalden./Sc^acÅ;. 
169.  (han  røg)  op  som  en  løssluppen 
Champagnepvop.Schand.BS.279.  NansJD. 
8.  Champagner,  en.  se  Champagne. 
cbampasnere,  v.  [Jampanije-'ra]  (sj.) 
drikke  champagne,  de  rigtig  gamle 
„Probenreuteres"  Tid  var  forbi  —  den 
Tid,  da  der  champagneredes  mellem  op- 
trækkende Handelsrejsende  og  optrukne 
Kjøbmænd.  Schand.Frøken  Gram.(1897).135. 
Cnampagne-vin ,  en.  (nu  især  fagl., 
i  flt.).  vAph.(1759).  De  og  Deres  Følsom- 
hedskoUeger  bedømmer  Hierte  og  Følel- 
ser som  Champagneviin:  jo  meere  skum- 
mende og  brusende,  jo  hedre.Tode.S.lO. 
Bagges.DV.X.324.  Heib.Poet.IX.417.  PFa- 
ber.8K.13.     VareL.HSl. 

Champig^non,  en.  [Jampin'jooii,,  'J"am- 
pin,j(j)rt]  ft  Champion:  Kogeb.(1731).126. 
jTusch.6.  t  Skampion:  Bagges.lV.il.  Oehl. 
F.99.  MO.II.737.  JTusch.6.  f  Skampignon: 
vAph.Nath.VII. 678).  flt.  -er  [Jampinijmii'ar, 
'Jampinijcfin^'ar]  ell.  (m.  fransk  boning)  -s 
[udtale  som  ent.]  (Buge.FT.219.  Lægen.reg. 
JVJens.OM.llOJ.  {fra  fr.  champignon,  afl. 
af  champ,  mark)  3?  O  t  svamp  ell.  pad- 
dehat i  al  alm.  *For  nogen  Tid  blant  os 
den  kaldtes  Padde-Hat;  |  Men  nu  vort 
Maal  er  glemt,  gaaer  ud  paa  fremmed 
Toner,  |  Deslige  LFrter  man  gir  Navn  af 
Champignoner.JJoi6.-3Jeiam.  77.  Lægen.reg. 
YareL.(1807).II.552.  ||  især  i  udtr.  gro, 
vokse  op  som  champignoner  olgn., 
skyde  op  som  paddehatte ;  opstaa  saa  at  sige  af 
intet;  fremkomme  pludseligt  ell.  i  mængde,  de 
Mennisker  som  af  intet  voxe  saa  hastig  op. 


som  Champinjoner,  i  dem  har  Hoffærdig- 
hed som  sit  rette  ^?eåe.Holb.Kandst.IV.6. 
Ruge.FT.219.  *Groe  Statsmænd  da,  som 
vilde  Schamp\oner?Ew.(1914).II.212.  VSO. 
VI.288.  jf. :  (en  hofmand)  er  som  en  Cham- 
pignon, der  opvoxer  paa  en  Nat,  og  for- 
gaaer  Hge  saa  snart  igien  som  den  voxer. 
Holb.MTkr.569.  ||  f  overf.:  opkomling; 
par  ve  nu  (jf.  Paddehat^,    naar  den  heese 

10  Vægter  ikke  mere  tør  ralle,  for  ikke  at 
forstyrre  den  forædte  Champignon  i  sin 
første  Søvn. roc?e.F.7i.  2)  spiselig  svamp, 
især  om  slægten  Psalliota  Fr.  Kogeb.(1731). 
126.  Skampignonerne  (er)  en  Ret  hvorefter 
de  Gamle  vare  lige  saa  begierlige  som  vore 
Tiders  K.T^sne.vAph.Nath.VII.678.  *For 
Østers  og  for  Skampioner,  |  Som  andre 
fordøie  saa  trygt  . .  |  Jeg  har  en  besyn- 
derlig Yvsfgt.Bagge.s.IV.ll.  Oehl.F.99.    Der 

20  var  en  let,  fugtig  Smag  som  af  Cham- 
pignons i  den  rene  hvift.0Rimg.Y.131. 
Bostr.Flora.II.137. 
Champns,  en.  se  Champagne. 
Chance,  en.  ['Jaixsa]  flt.  -r.  (<  JBaden. 
FrO.;  fra  fr.  chance,  fald,  terningekast, 
udfald;  sa.  ord  er  Kadence  samt  (m.  lign. 
bet.  som  ChanceJ  Kans,  Skans(e),  Tjans) 
udsigt  (til  at  opnaa  noget);  mulighed 
(for  held  ell.  uheld).  Skulde  der  imidlertid 

30  vise  sig  bedre  Chancer  siden  hen  for 
Deres  Fag,  skal  jeg  saa  vist  ikke  holde 
mig  tHhage. Hørup. TI. 144.  der  var  Mulig- 
hed for  Gevinst  .  .  men  der  var  langt 
mere  Chance  for  et  betydeligt  Tah.MBic- 
bin.Er.ll7.  Tror  du  . .  der  er  Chancer  for 
at  Far  bliver  Minister? JMagnu8.HF.23. 
han  beregnede  chancerne  for  og  imod  I 
II  abs.:  udsigt  til  fremgang;  mulighed 
for  at  opnaa  fordel(e).  den  hæsblæsende 

40  Kamp,  den  rasende  Jagen  efter  Chancer. ' 
LBruun.UG.310.  Dine  Chancer  er  ikke 
forringede.AHenningsen.E.43.  Om  Totali- 
satoren bliver  der  Trængsel,  nu  er  der 
Chance.  Hurdle  og  Grøfter  kan  give  an- 
selige Odås.Esm.L84.  Jeg  tager  min  Chan- 
ce, hvor  jeg  finder  den.EHenrichs.MF.II. 
173.  *jeg  ved  hun  (o:  en  tøjte)  engang 
har  haft  sin  Chance,  |  da  fordum  hun 
svang  sig  i  Yaisen.VillHans.NT.5. 

50     chancere,  v.  se  changere. 

1.  Changeant,  et.  U'ariijaix]  'flt.  -er 
[Jaix'Jari^'ar]  ell.  (m.  fransk  bøjning)  -s  [Jan- 
^S&ii]  (fra  fr.  changeant  (subst.),  af  II. 
changeant)  T  (silke) tø j ,  som  skifter  i 
forsk,  farver.  VareL.(1807).L217.  Vare 
L.H53.  IL  changeant,  adj.  [Jaii'Jan] 
(fra  fr.  changeant,  præs.  part.  af  changer, 
jf.  changere  2.2)  om  tøj:  som  skifter  i 
forsk,  farver  (efter  som  lyset  kommer  fra 

60  den  ene  ell.  den  anden  side).  JBaden.FrO. 
hun  var  iført  en  pragtfuld  changeant  sil- 
kekjole i  Changement,  et.  [JaiiJCa)- 
'maii]  (fra  fr.  changement,  vbs.  til  chan- 
ger, se  changere)  1)  (nu  1.  br.)  omskiftelse 
ell.  forandring  i  al  alm.  *Nu  ere  vi  alle 
til  Staden   draget.  |   Stykkets  Eenhed  er 


335 


changere 


chargere 


336 


just  ei  iagttaget;  |  Men  de,  som  ei  lider 
Changement,  |  Kan  blive,  naar  vi  flytte 
næste  Ga.ng.Oehl.SH. 7.  Meyer.  2)  (rid.) 
som  vbs.  til  changere  2.3.  3)  (teat.)  Ul 
changere  2.4:  dekorationsforandring. 
changement  for  aabent  tæppe   j   chan- 

æere,  v.  [Jaii'Je'ra]  (f  chancere.  Hørn. 
^.oral.II.55).  -ede  ell.  (sj.J  -te.  vbs.  -ing 
(S&B.),  jf.  Changement,  (fra  fr.  changer) 
1)  (nu  1.  br.)  trans.:  forandre ;  omdanne;io 
ændre.  Changer  .  .  hvad  skammeligt  der 
findes  hos  dig.Hørn.Moral.II.26.  *Som  mo- 
den udi  dragt  (mennesket)  sind,  humeur 
changerer.Hoi6.SaiJ.jB  7'-.    *Til  Exerceer- 

?lads  blev  min  Orangelund  changeert.ITeife. 
'oet.VIIl.160.  2)intr.  2.1)  (1.  br.)  forandre 
sig  i  al  alm.  Hendes  Ansigt  changerede 
saa  hastig  efter  Sindets  Bevægelser,  at 
hun  fra  et  Øjeblik  til  et  andet  var  u-kien- 
delig.Holb.DH.II.873.  hans  ydre  Væsen  . .  20 
changerede  imellem  Seminaristen  .  .  og 
den  næsten  altfor  komplette  Gentleman. 
JakKnu.GP.57.  en  changerende  Sprogtone, 
der  skulde  gengive  Luftfartens  Lethed, 
Ballonens  Flugt  og  Vindens  Susen.  Fii)^ 
And.PMu.II.8.  2.2)  (fagl;  jf  II.  change- 
ant^  om  tøj:  vise  forskellig  farve  (især: 
ved  forsk,  belysning),  de  saa  kaldede  chan- 
gerende Tøier. Hallager.96.  2.3)  (rid.)  un- 
der volteridning  bringe  hesten  fra  en  30 
sidebøjning  over  i  bøjning  til  den 
mods.  side;  bringe  en  hest  (i  galop)  til 
at  gaa  over  fra  højre  galop  til  venstre 
og  omvendt.  ExercRytt.106.  Venstre-omkring 
og  chsingeTlGjell.R.4.  IdrætsB.II.SlS.  2.4) 
(teat.)  foretage  forandring  af  dekora- 
tioner, jf.:  „Changerpladen",  en  Træ- 
flage,  som  hviler  paa  Ruller  og  ved  Hjælp 
af  Touge  kan  trækkes  ud  i  Kulissen.  Te- 
ater-Bogen.(l  901  ).58.  40 

Chapean,  en.  [Ja'po]  flt.  -er  [/aipo'ar] 
ell.  (m.  fr.  bøjning,  nu  næppe  br.)  -x  (Tode. 
STJ.122).  (fra  fr.  chapeau,  hat,  herre,  aft. 
af  chape,  kappe;  nu  sj.)  mandsperson,  der 
fører  ell.  ledsager  en  dame  (ved  dans  olgn.); 
herre;  kavaler.  Falsen.(Éahb.LB.II.444). 
Bahb.E.II121.  der  var  færre  Damer  end 
Chapeauer  og  blandt  de  Første  nogle 
daarlige  DånåseTmdeT.Blich.III.lSS.  Heib. 
Pros.YIII.414.  gid  Deres  Liv  gik  hen  i  50 
en  Dands  og  jeg  var  Deres  Chapeau  ved 
hver  Jidinds\Hrz.XI.319.  Drachm.F.II.180. 
de  unge  Chapeauer,  som  stod  og  konver- 
serede hinanden  ugenert  langs  Salens 
Yægge.  GyrLemche.  VK.  34.  Cnapean- 
hB»,  en.  [Japo'ba]  (fra  fr.  chapeau  bas, 
med  hatten  t  haanden,  med  blottet  hoved) 
hat,  der  kan  klappes  sammen  og  bæres  un- 
der armen;  klaphat.  JBaden.FrO.  den 
unge  Mand  .  .  holdt  sin  Hue  under  Ar-  60 
men  som  en  Cha.pe2mbas.PalM.IL.II.4i2. 
Af  Hahn  laante  jeg  en  Chapeaubas,  og 
saaledes  i  alle  Maader  vel  udstyret  holdt 
jeg  mit  Indtog  i  det  Svane'ske  Ras.Nans. 
FB.45.    ogs.  (dagl.):  Chapeaubas-hat. 

t  Ohar,  en.  (fra  fr.  char,  af  lat.  car- 


rus,  jf.  Karet,  Karre,  Karriol,  Karrosse, 
Kærre)  antik  tohjulet,  bagtil  aaben  vogn. 
AchiUes  . .  bandt  ham  bag  til  sin  Char. 
Wiedewelt.T.48.  Charabanc,  en.  [Jvrs- 
'baii]  best.  f.  -'en  [-'bai),'(8)n]  flt.  -'er  [-ibaii'9r] 
ell.  (m.  fr.  bøjning)  -s  [-'ban],  if'*'^  f'"'-  char- 
å-bancs,  egl.:  vogn  m.  bænke,  paa  fr.  om 
vogn  med  flere  bænke  ell.  sæder  bag  ved 
hinanden;  jf.  Bænkevogn)  vogn,  der  bag 
ved  kuskesædet  har  to  (lange)  sæder  langs 
m.  vognens  sider.  Meyer^.  er  man  et  Sel- 
skab, der  vil  være  sammen,  kan  man 
ogsaa  komme  i  Char-a-banc.£sw.J.85.  3-4 
kongelige  Char- å- banes  ruller  hurtigt 
torhi.smst.67 . 

Charge,  en.  ['jBrJ(8)]  flt.  -r  ell.  (m.  fr. 
bøjning,  nu  næppe  br.)  -s  (Holb.DH.II.887). 
(fra  fr.  charge,  egl.  vbs.  til  chargere)  1) 
(nu  næppe  br.)  Y  skibsladning.  Handels 
O.(1807).33.  Meyer.  2)  embede; post;  stil- 
ling, (nu  især  om  stillinger  ved  hoffet  ell. 
Jiæren).  „du  est  et  liderligt  Menniske,  en 
Horkarl,  en  Voldsmand,  een  Strattenrø- 
ver."  —  „Hvad  Nød  har  hånd  da,  naar 
hånd  har  4  anseelige  Charger,  hvoraf 
eenhver  føder  sin  Mand.^ Holb.Didr.5sc. 
Klevenf.BJ.36.  Buge. FT., 334.  alle,  som 
havde  erhvervet  sig  en  Charge  i  Rangen. 
ASØrsted.Haandb.1.12.  han  (o:  en  løjtnant) 
har  .  .  vovet  sin  Charge  og  sin  Frihed. 
Blich.IV.181.  Baden  JurO. 1.88.  en  gammel 
Hofmand  .  .  han  beklæder  en  mig  ube- 
gribelig ChaTge.Drachm.XII.99.  3)  ^  til 
chargere  2:  kavaleriets  angreb  m.  blanke 
vaaben.  SaUIV.777.  4)  (æstet.,  1.  br.)  til 
chargere  4:  overlæsselse;  overdrivelse. 
Sal.UV.777.  chargere,  v.  [jBr'Je'ra]  -ede. 
vbs.  -ing.  (fra  fr.  charger,  belæsse,  af  lat. 
caricare,  læsse  paa  en  vogn,  sa.  ord  som 
karikere;  jf.  Char)  1)  (nu  næppe  br.)  be- 
læsse (med  noget).  En  Hollænder,  der 
kommer  fra  Paris,  chargered  med  Fran- 
ske Maneerer  og  Ziii\ighedeT.Holb.Ep.II. 
426.  II  især:  overdrage  (en)  et  hverv, 
en  forretning  olgn.  jeg  . .  er  chargered 
med  Universitetets  Oeeonorciie.smst.IV .519. 
smst.II.338.  JBaden.FrO.  2)  (egl:  anfalde 
m.  hele  sin  vægt)  ^^  gøre  angreb.  MilConv. 
11.210.  II  nu  kun  om  kavaleriangreb.  SaU 
IV.777.  3)  ^  (nu  1.  br.)  foretage  ladning 
og  (især)  affyring  af  skydevaaben. 
Naar  der  commanderes:  Holdt  inde  med 
Ladningen!  ophører  Chargeringen  paa 
eengang.ExercArtil.(1804).141 .  Blich.1.338. 
*Der  faldes  ned,  chargeres,  |  I  Stormløb 
Jægerne  gaae  paa.Holst.IV.27.  MilTeknO. 
MilConv. II. 2 10.  ||  ogs.  om  selve  skydevaab- 
nene.  *„Er'  vi  saa  klare,  Manne?"  —  |  „Ja 
vel,  Hr.  Lieutnant!"  —  „Brænd  saa  paa!"  | 
Kanonerne  chaTgeTe.Holst.IV.71.  4)  (æstet.; 
l.br.)  overlæssse;  overdrive.  SaUIV.777. 
De  rørende  Skikkelser  (paa  folkelivsbille- 
do-ne)  gav  man  for  Tydeligheds  Skyld 
en  bleg  og  billig  Idealisering,  de  mor- 
somme en  plump  Chargering.fi-ffonnover. 
NA.178. 


337 


Charivari 


charmere 


338 


Charivari,  et.  [jBri'vBri,  (nu  si.)  jBri- 
va'ri]  uden  flt.  (fra  fr.  charivari,  af  usikker 
oprindelse;  nu  1.  br.)  1)  forvirret  støj  af 
mange  forsk,  lyde;  „kattemusik",  et  usæd- 
vanligt stærkt  dharivari  af  mange  sladren- 
de, leende  og  syngende  Kvindestemmer. 
Blieh.III.549.  *Da  blev  der  en  støiende 
Mumlen  derom,  |  Et  formeligt  Charivari. 
Heib.Poet.VIII.174.  2)  vedhæng  paa  ur- 
kæder; dingeldangel;  smaanips.  Tode.SU. 
216.  den  lille  Guldkapsel,  som  hængte  mel- 
lem andet  Charivari  i  den  Uhrkjæde. 6ry?6. 
1.110.  GyrLemche.VK.125.  3)  (brugt  af 
Goldschm.,  efter  det  fr.  blad  Le  Charivari) 
betegnelse  for  vittige  (især:  satiriske)  smaa 
artikler  i  et  blad.  Corsaren.Nr.27. (1841). 
jf.Borchsen.FF.II.257.  4)  <^  alle  fire  da- 
mer paa  een  haand.  Meyer. 

Charlatan,  en.  [iJÉrlatan,  1.  h:  -|ta'n] 
/f  Charletan,  Skarletan).  flt.  -er.  (fra  fr.  char- 
latan, af  ital.  ciarlatano,  til  ciarlare,  snak- 
ke, sludre;  opr.  om  omrejsende  person,  der 
med  tungefærdighed  falbyder  varer,  spec. 
lægemidler,  ell.  foreviser  mærkværdigheder) 
person,  der  giver  sig  udseende  af  at  være 
kyndig  ell.  dygtig  paa  et  ell.  andet  omraade 
uden  i  virkeligheden  at  forstaa  sig  derpaa; 
markskriger;  reklamemager;  vind- 
bøjtel; humbugsmager.  *Der  var  vel 
aldrig  før  saa  grov  en  Charletan  |  For 
Lyset  kommet  frem  paa  denne  høie  Plan 
(o:  Parnas).Stub.l01.  min  gode  Herre  .  . 
skal  blive  rungeneret  af  en  Skarletan  og 
en  FTOsektma.geTe.PAHeib.Sk.1.249.  denne 
Konst  (o :  dansekunsten),  ligesaavel  som  en- 
hver anden,  har  sine  Charlataner.Dandsefe. 
(1801).8.  en  Charlatan,  en  saakaldet  Doc- 
tor  i  Mågien.neib.Poet.I.189.  (dannelsen) 
sætter  Skellet  . .  mellem  Dygtigheden  og 
Fuskeren  .  .  mellem  Profeten  og  Charla- 
tdinen.nørup.I.153.  Brandes.XIII.ll.  ||  spec. 
om  person  uden  medicinsk  uddannelse,  der 
giver  sig  ud  for  læge;  kvaksalver.  Lægen, 
reg.  Stakkels  Paracelsus!  han  kaldtes  en 
ChaiTlatan.HCAnd.XI.211.  „Ak  Kinder!  I 
vide  ikke  hvad  I  sige",  yttrede  Lægen, 
idet  han  med  en  Charlatans  Vigtighed  ud- 
bredte sin  Forbindtaske  paa  Boraet.Etlar. 
GH.II.287.  CP  Charlatanerl,  et.  Cf^rla- 
tana'ri']  flt.  -er.  (fra  fr.  charlatanerie)  en 
charlatans  optræden  ell.  handlemaade;  hum- 
bug, nogle  har  holdet  det  for  et  Charle- 
tanerie  . .  at  love  en  udførlig  Historie  af 
de  sidste  Konger,  hvorom  intet  tilforn  har 
været  sintegnet.Éolb.DH.III.b2v.  et  Rab- 
binsk Charlatanerie.sa.  J^ff.JZ.485.  Gram. 
Breve.271.  Det  er  Charlatanerie  at  ville 
ansees  for  Det  man  ikke  eT.Heib.Pros.1.459. 
Hørup.I.154.  han  talte  om  Ting,  han  ikke 
forstod.  Charlataneri  var  ham  ikke  frem- 
meå.Brandes.Xl  V.386. 

Charlotte,  en.  se  Chalotte. 

charmant,  adj.  [fnr'man'i  ell.  (kunstlet 
og  vulg.)  jBrimai\,'(f]  (fra  fr.  charmant,  præs. 
jaart.  til  charmer,  se  charmere;  nu  især  spøg.) 
indtagende;  fortryllende;   fortræffe- 


lig; udmæ.rket.  Achl  Charmante  Jomfrue, 
maa  jeg  røre  kun  med  den  lille  Finger 
paa  hendes  'BTyst?Holb.Vgs.II.4.  smst.III.3. 
Det  er  ypperligt,  ganske  charmant  I  Jfeifc. 
Poet.X.219.  *Hans  Høihed  gaaer  omkring 
og  er  charmant;  |  Ved  hvert  et  Ord  man 
drages  og  man  try\les.PalM.IV.379.  Hostr. 
SpT.III.l.  den  officielle  Christendom  (er) 
en  ganske  charmant  og  smagfuld  Opfin- 

10  delse  i  Retning  af  . .  at  gjøre  dette  Liv 
saa  nydelsesrigt  som  muligt.jKierfe.XIF. 
190.  et  Grundtræk  i  den  charmante  Kon- 
ges (o :  Gustav  IIFs)  Karakter. E Hannover. 
SvK.33.  II  som  adv.  *Jo,  det  gik  galant;  | 
Det  er  vist  og  sandt,  |  Den  (o :  halskluden) 
sidder  høist  charmant.Ifei6.Poe<.FJ7.^65. 
Charme,  en.  [ijBrma;  'Jærma]  (fra  fr. 
charme,  fortryllelse,  ynde,  af  lat.  carmen, 
( trylle )sang ;  især  GJ)  det  at  virke  tiltræk- 

20  kende  ell.  fængslende;  indtagende  ell. 
fængslende  egenskab  (ved  nogen  ell.  no- 
get); trylleri;  tillokkelse;  tiltrækning. 
Meyer}  Vi  savner  malerisk  Charme  i  hans 
(o:  en  malers)  Kolorit.EHannover.NA.168. 
Det  blev  mellem  vore  Festdage  en  af  de 
smukkeste.  Netop  den  mørke  Baggrund 
og  den  alvorlige  Begyndelse  gav  den  en 
særegen  Charm.e.NansJ'D.224.  den  som- 
merlige, lette,  legende  Forelskelse,  som 

30  var  Charmen  i  deres  Ægteskab  nn.Breum. 
HH.35.  Med  alle  sine  Laster  har  han  sit 
Liv  igennem  udøvet  en  ikke  ringe  Charme. 
Tilsk.1919.IL3.  charmere,  v.  [jBr'me'ra] 
-ede.  (fra  fr.  charmer,  fortrylle,  afl.  af  char- 
me; især  CD)  fortrylle;  bedaare;  gøre 
indtaget  i  (nogen  ell.  noget).  Det  skader 
ikke  . .  om  han  inclinerer  til  jalousie,  thi 
det  er  Tegn  til  at  min  Skabning  char- 
merer ham.Holb.Forv.5sc.  (operaen)  Er  ca- 

40  pable  at  charmere,  om  ey  ganske  ind- 
tage den,  der  ey  har  seet  sUgt  før.Klevenf. 
BJ.85.  (han)  skilte  sig  af  med  (gobeli- 
nerne), charmeret  af  amerikanske  Rig- 
mænds smukke  Ti\bnå.Pol."/9l919.10.sp.6. 
Saaledes  udrustet  styrer  han  ud  i  Til- 
værelsen —  og  hans  Aands  særegne  Tryl- 
leri og  hans  blonde  Munterhed  charmerer 
denh\irtigtSvLa.(PoU'^/nl919.9.sp.5).\\paH. 
charmerende  brugt  som  adj. :  d.  s.  s.  char- 

50  mant.  hendes  Skikkelse  (var)  saa  char- 
merende yndefuld,  at  man  straks  overgav 
sig  til  hende,  naar  hun  kom  ind  paa  Sce- 
nen.PJernd.Minder.(1918 ).21 .  \\  i  pass.  m. 
præp.  i:  Selskabet  og  Tractamenterne  vare 
saadanne  indrettede,  at  mand  maatte  char- 
meris i  begge  Bele. Klevenf.RL.18.  oftest  i 
part.  charmeret  brugt  (mer  ell.  mindre) 
som  adj. :  „hun  har  en  Figur  som  Juno  og 
et  Ansigt  som  Hebe."  „Ha  hahl  mon  amil 

60  De  er  dog  bleven  lidt  charmeret?" Blich. 
IV.180.  Jeg  har  altid  været  saa  charmeret 
i  Theatret.Hostr.Li,t.32.  Karen  var  meget 
charmeret  i  sin  Beåstemoåer.Wied.S.139. 
Il  t  refl.:  blive  indtaget  (i);  forelske  sig  (i). 
Strax  efter  sin  Ankomst  .  .  charmerede 
han  sig  i  Generalinde  G.CBernh.L63.  smst. 


III.     Rentrykt  »/lo  1920 


389 


Cbarmenr 


chaiiTmistisk 


340 


IX.30.  CP  diarmenr,  en.  [jBr'moT, 
-■mø-V]  flt.  -er.  (fra  fr.  chaxmeur)  person, 
som  ved  udseende,  væsen  ell.  personlighed 
virker  charmerende  paa  andre.  En  stor 
Charmeur  var  han  med  sin  kække  Mou- 
stache, sit  godmodige,  buldrende  Væsen 
. .  og  sin  martialske  lioldnmg.AHhChrist. 
KH.14.  disse  kyndige  Charmører!  Hvor 
de  kom,  søgte  Kvinder  hen:  de  var  Frem- 
mede, de  var  sælsomme.ORung.P.154.  lo 
Charmense,  en,  (i  bet.  2  ogs.)  et.  [Jer- 
'm6*s(9^,  -'mø's(9)]  flt.  -r.  1)  O  (1.  Ir.)  som 
fem.  til  Charmeur:  indtagende,  charmeren- 
de kvinde,  der  har  vi  vor  lille  Erna,  vor 
lille  Q,hBxnxQUSQ.OBenzon.ML.93.  2)  Y  en 
slagssvært.  Mødt  silkestof. PoU^hl920.7.sp.5. 

CJharpi,  et  ell.  (1.  br.)  en  (JBaden.FrO. 
SMich.D.108).  [Juripi-']  (f  Karpi.  OeconH. 
(1784).III.35).  (fra  fr.  charpie,  til  charpir, 
jplukke,  aflatcaxperé)  1)  optrævlet  linned,  20 
især  brugt  ved  forbinding  af  saar.Leth.(1800). 
VareL^.lSS.  Paa  dette  Lag  Mos  bygger 
(kanariefuglene)  selv  videre  af  tommelangt 
Charpi,  som  gives  dem  i  dette  Øjemed. 
BMøll.DyL.II.128.  ||  især  i  forb.  plukke 
ell.  pille  charpi:  hun  er  en  Danneqvinde ! 
Jeg  er  vis  paa  at  hun  har  plukket  Charpi 
den  hele  Bagi  8chaldem.CN.167.  *I  hvert 
et  Hus  blev  plukt  Charpi  |  Af  Piger  og 
af  Koner. Holst.IV.61.  Hun  pillede  Charpi,  30 
syede  Bind  og  gik  Sygeplejerskerne  til 
lia.a.nåe.AndNx.MS.93.  jf:  Det  er  .  .  en 
sen  Død  at  se  en  Nathue  blive  pillet  til 
Cha.rpi.Brandes.II.460.  2)  (fagl.)  navn  paa 
løst  vævet  (bomulds)flonel,  der  anvendes 
ved  saarbehandling  ell.  hudlidelse.  Panum. 
182.     VareL.HoS. 

Chaissé,  et,  en.  [fa'se]  flt.  chasseer 
[fa'se'ar]  (fra  fr.  chassé,  egl.  perf.  part.  af 
chasser,  se  chassere;  dans.)  dansetrin,  ved  40 
hvis  udførelse  den  foranstillede  fod  hurtig 
rykkes  frem,  hvorpaa  den  efterstillede  fod  ind- 
tager dens  plads  („jager"  den  bort).  Dandsek. 
(1801).26.  PaulPet.Dans.l4.  chassere, 
V.  [Ja'se'ra]  -ede.  vbs.  -ing.  (fra  fr.  chasser, 
egl.:  jage;  dans.,  1.  &n)  gøre  chassé;  danse 
med  chassé.  Meyer. ^  der  chasseres  frem, 
gjøres  omkring  og  chasseres  i  modsat  Ret- 
Jime.PaulPet.Dans.l2. 

Chatol  ell.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  JSkatol,  50 
et.  [jfaitcoi',  sga'tml']  ;^f.-ler.  (fra  ty.  schatulle, 
af  ital.  scatola,  skrin,  mlat.  castula,  besl. 
m.  ty.  kasten)  I)  (især  foræld.)  penge- 
skrin; spec.  cZ.  s.  s.  Chatolkasse.  JBaden.FrO. 
Sag.VIII.494.  jf.  bet.  2:  I  overgaar  brød 
jeg  op  min  Herres  Chatoll,  og  toog  4  Rdlr. 
åeraf.Holb.UHH.II.6.  han  havde  . .  30000 
Rubler  i  rede  Penge  og  Obligationer  udi 
sit  Chatol.PAHeib.US.190.  2)  møbel,  for- 
neden bestaaende  af  et  dragkistelignende  un-  60 
derstel,  foroven  indeholdende  forsk,  mindre 
rum  og  gemmer  og  ofte  forsynet  m.  en  klap, 
der  lukker  for  disse,  og  som  kan  slaas  ned 
og  benyttes  til  at  skrive  ved.  et  Bord,  et 
Chatol  og  nogle  Stole.FrSneed.1.232.  Kir- 
sebærvinen .  .  blev  hentet  frem  af  Cha- 


tonet.Jørg.HV.32.  Bang. GH. 15.  ||  et  Ska- 
tol  i  Kanten  af  YdbXGlsQt.Bagges.DV.IX. 
325.  Bøgh.JT.422.  JakEnu.GP.135.  Feilb. 
III.237.  II  (spøg.:)  (et)  gammelt  Chatol  af 
en  Bondekone.J"FJews.ilf.J7.8i.  jf.  Sludre- 
chatol. Chatol-  ell.  Nkatol-kasse, 
en.  [1]  (foræld.)  en  enevældig  regents  kasse 
ell.  penge  til  hofhold  og  personlig  brug.  Par- 
tikulær- og  Skatol- Kassens  Indkomster. 
PAHeib. 118.509.  et  lille  Gratiale  fra  den 
kgl.  Q,\\a.io\kasse.Thorsøe.EM.112.  Hørup. 
III. 49.  -klap,  en.  [2]  Ing. LB. III. 48. 
(han)  sad  og  skrev  ved  sin  Skatol-Klap. 
JakKnu.F.214.     Aakj.VF.137. 

ChanfTor,  en.  [Jøifø-V,  vulg.  Jaifø-V]  flt. 
-er.  (fra  fr.  chauffeur,  egl.:  fyrbøder,  af 
chauffer,  fyre,  ophede;  jf.  echauffere.  Kom- 
fur) fører  af  et  automobil.  Chauffeu- 
ren  sad  .  .  med  de  behandskede  Hænder 
hvilende  paa  Automobilets  Styreapparat. 
Wied.CM.21.  Tandr.B.16.  jf.  VoreHerrer.y* 
1920.29.  ChatøT.BobLHans.EP.205. 

Chanssé,  en.  [Joise-]  flt.  chausseer. 
(fra  fr.  chaussée,  vist  egl:  vej  belagt  m. 
kalksten,  afl.  af  chaux,  kalk)  stor  og  bred 
landevej  med  makadamiseret  ell.  brolagt 
kørebane  og  grøfter  ved  siderne;  hoved- 
landevej. FrSneed.1.118.  *Hvilken  Veil 
den  saa  bred  er  som  tre!  |  Ganske  vist  en 
mac'adamsk  Chaussée!  Heib. Poet.  X.  217. 
de  forskrækkede  Heste  trak  med  Besvær- 
lighed Køretøjet  fra  Chausseen  opad  den 
lille  Vej ,  der  førte  til  det  hvidkalkede 
Bedested.i)rac/im.r.48.  LandbO.IV.767. 

ChauTinisme,  en.  [Joviinismaj  uden 
flt.  (fra  fr.  chauvinisme,  afl.  a/Chauvin  (sa. 
ord  som  Calvin,  jf.  Calvinisme^,  navn  paa  en 
nationalbeg ejstr et,  stortalende  soldat  i  brødrene 
Cogniards  vaudeville  „La  cocarde  tricolore" 
(1831),  desuden  ogs. navn  paa  en  af  Napoleons 
soldater  og  beundrere,  jf.  SaUIV.806)  over- 
dreven nationalfølelse,  der  ytrer  sig  i 
blind  beundring  for  fædrelandets  ære  og  især 
dets  militære  storhed;  naiv  og  skrydende 
patriotisme;  „fædrelanderi".  det  Fædre- 
landeri,  der  i  Frankrig  kaldes  Chauvinis- 
me, i  England  (imgoisine.Brandes.IX.505. 
at  hidse  Nationalfølelsen  op  til  Chauvinis- 
me og  Militarisme.  (r-Baw^r.gJ  7.  Tilsk.1918. 
1. 10.  Chauvinist,  en.  [Jovi'nisrf]  flt. 
-er.  (fra  fr.  chauviniste,  til  Chauvinisme) 
person,  der  viser  tilbøjelighed  til  ell.  ud- 
mærker sig  ved  chauvinisme.  Meyer, 
Rygterne  om  Landeafstaaelse  .  .  bragte 
Gemytterne  stærkt  i  Bevægelse  og  gav 
Chauvinisterne  Vind  i  Se]lene.MSM6m. 
TysklandsHist.  fra  1848.(1912).295.  AFriis, 
(HistTidsskr.8B.VI.498).  (han  erj  en  ufor- 
bederlig Sjovinist,  som  man  si'r.  Da  vi 
kom  til  Kognak'en,  holdt  han  en  Tale,, 
hvori  han  krævede  Landet  udelt  til  Ajde- 
Teji.Ekstrabl.'^^hl920.1.sp.5.  chanvimi- 
stisk,  adj.  [Joviinisdis^]  adj.  til  Chauvi- 
nist. Neergaard.!. 1. 321.  den  chauvinistiske  - 
Krigsstemning,  der  er  ved  fuldstændig  afc  | 
omforme  AmeTika.Pol.*/il920.2.sp.6. 


341 


Check 


Clienille 


342 


Check,  en.  [Jæg,  1.  hr.  tjæ^']  fit.  -s  ell. 
(1.  hr.)  -er  (VillHans.NT.7).  {fra  eng.  che- 
que,  check,  af  oldfr.  eschec,  sa.  ord  som 
Skak;  ordet  er  paavirhet  af  verbet  check, 
Jcontrolere  (jf.  „holde  i  skak")  og  betyder  opr. 
den  kontrolerende  talon,  som  anvisningen  ri- 
ves fra)  en  ved  fremvisningen  betalbar  an- 
visning, som  en  person  udsteder  paa 
sit  tilgodehavende  i  en  bank  olgn.  Lov 
om  Checks  og  andre  Sigtanvisninger.Zov 
Nr.58^y4l897.  Lassen. S  0. 381.  Udbetalin- 
ger paa  Finanshovedkassen  . .  kunne  finde 
Sted  ved  en  af  Finanshovedkassen  paa  Na- 
tionalbanken trukken  Check,  lydende  paa 
den  vedkommendes  'iiiavii.Bek.Nr.l43'^°/io 
1899.  en  krydset  (ell.  crossede  check, 
(efter  eng.  crossed  check)  T  en  m.  to  pa- 
rallelle streger  tværs  over  forsiden  forsynet 
check,  der  kun  maa  udbetales  til  et  bank- 
firma.  Ludv.  jf  Sal.UV.809ff.  Check- 
Des,  en.  hefte  ell.  mindre  bog,  som  bestaar 
af  blanketter  til  checks;  anvisningsbog.  Mil- 
lionæren har  sin  Ch.eckhog.Rode.lt.20. 

Chef,  en.  [Jæ-'f]  fit.  -er.  (fra  fr.  chef, 
egl.:  hoved,  af  lat.  caput,  jf.  da  capo.  Kap- 
tajn ofi^  1)  i  al  alm.  om  den,  der  staar  i  spid- 
sen for  noget;  overhoved;  leder;  fører, 
(bispen  af  Slesvig)  var  her  Chef  for  denne 
Legation  angaaende  (Chr.  IFs)  Giftermaal 
Eolb.DE.n.l8.  Jeg  er  Chef  og  I  andre 
Subalterne,  som  ikke  maa  raisonnere.sa. 
Stu.II.3.  Én  Chef  eller  en  Herre  kan, 
tænkte  jeg,  i  det  mindste  ikke  saaledes 
genere  dine  .  .  Handlinger,  som  de  (o: 
mine  forældre  og  lcerere).Ew.VlII.50.  alle 
Cheferne  for  CoUegierne  in  corpore,  med 
Vicekanzleren  i  Spidsen,  og  fire  Pedeller 
med  deres  Sceptre  foran,  kom  ind  ad  Dø- 
Ten.FrSneed.I.520.  Selve  den  glimrende 
Æras  Chef  Thomas  Bartholin  døde  1680. 
JulPet.L.3.  statsministeren  er  regeringens 
chef  j  2)  ^  officer,  der  har  overkomman- 
doen over  en  større  ell.  mindre  del  af  en  hær 
ell.  fiaade.  2.1)  øverstkommanderende 
over  en  hærafdeling  (jf.  Bataillons-, 
Brigade-,  Kompagni-,  Regimentschef  ofi.). 
FrSneed.1.150.  (de  bragte)  deres  Tak  til 
Chefen  (for  det  preussiske  gardekorps).Lilje- 
falk&Liitken.Vor  sidste  Kamp  for  Sønder jyll. 
(1904).532.  Naar  der  foretages  Forsvars- 
øvelser  fra  virkelig  udførte  eller  suppo- 
nerede Skyttegrave  eller  Befæstningsan- 
læg, skal  der  forud  for  Skydningen  op- 
gives Cheferne  de  nødvendige  Afstande 
i  TeTTamet.Skyderegl.48.  Chef  for  2.  sjæl- 
landske Brigade.KraksBlaaBog. 1916. 559. 
II  spec.  cm  regimentschef.  Leth.(lSOO).  2.2) 
øverstkommanderende  for  en  flaade- 
afdeling  ell.  (især)  for  et  orlogsskib. 
8øLex.(1808).  'Saa  faaer  jeg  Lov  at  gaae 
agter  ud  |  Til  Chefens  Kahyt,  den  høie. 
Winth.IV.22.  *0g  Chefen  han  gik  paa 
Skansen  og  saa'  |  og  saa'  i  sin  Kikkert. 
Drachm.STL.89.  Kaptajn  N.  N.,  Chef  for 
Krydseren  'Diana.Scheller.MarO.  Admira- 
len er  Chef  for  Øvelseseskadren.sws^.    3) 


(civil  ell.  militær)  embedsmand,  der  har 
ledelsen  af  en  institution,  en  administration 
ell.  del  deraf  (jf.  Afdelings-,  Brand-,  Depar- 
tements-, Kontorchef  ofl.).  Chefen  for 
dette  Departement  har  Titel  af  Admiral. 
FrSneed.1.185.  Chef  for  Københavns  Brand- 
Yæsen.KraksBlaaBog.  1916.407.  Chef  for 
Skydeskolen,  for  Officerskolen,  smst  57. 
Chef  for  Orlogsværftet,  for  Kadetskolen. 

10  Scheller.AIarO.  4)  person,  som  har  over- 
ledelsen af  en  større  forretning  olgn. 
ell.  del  deraf,  det  blev  snart  nødvendigt 
for  hver  købmand,  der  som  chef  for  en 
større  forretning  nu  kun  vanskeligt  selv 
kunde  rejse  bort,  at  antage  handelsmed- 
hjælpere, der  kunde  sendes  afsteå.Arup. 
H.18.  chefen  er  ikke  til  stede  i  øjeblik- 
ket I  Chef-,  i  ssgr.,  se  Chefs-.  Chef- 
redaktar,  en.  [1]  hovedredaktør  (af  en 

20  avis).Schand.O.II.109.  Eode.Dg.9.  Chels-, 
i  ssgr.,  af  Chef  i  de  forsk,  bet.,  fx.  Chefs- 
chalup,  -kahyt,  -kommando,  -post  ofl.  ogs. 
Chef-  (især  foran  s),  fx.  Chef-slup  (Scheller. 
MarO.),  -stilling  (Hørup.  11.67),  jf.  -re- 
daktør. 

Chemise,  en.  [Je'mi-sa  ell.  især  (dagl.) 
Je'misa]  fit.  -r.  (ikke  fer  slutn.  af  18.  aarh.; 
fra  fr.  chemise,  skjorte)  beklædnings- 
stykke, især  til  kvinder,  (har  i  rigsspr. 

30  nu  næsten  fortrængt  ordet  Særk^.  Chemi- 
ser  og  Frakker  og  Diables  å  quatre  og 
de  øvrige  M^oåeT.Tode.V .48.  TBruun.Blan- 
dinger.(1795).9.  Blich.in.327.  begge  be- 
gyndte de  at  klæde  sig  af  .  .  Saa  stod 
hun  dér  for  ham,  i  en  hvid,  stumpet  Che- 
mise.Drachm.Vag.119.  Nans.M.24.  En  be- 
drøvelig Ende  fik  Sidse,  |  Hun  . ,  tog  en 
Ende  Nøglegarn  |  og  hang  sig  |  i  sin  Che- 
mise lAntonMelbye.Smaaviser.ll896].7.   *0g 

40  Fanden  fløj  bort  med  de  to,  |  Skjorten 
paa  Greven  af  Guise  |  og  Pigens  hvide 
Chemise  |  flagred  som  Sejl  for  en  Brise. 
HSeedorfDD.116.  se  ogs.  u.  HL  bar  5.1 
(I.sp.ll28^^).  II  (sj.)  om  beklædningsstykke 
til  mand;  skjorte.  (Johs.Poulsen  som  „Tor- 
denskjold") iført  Kniplingschemise  og  med 
langt  Haar  ned  ad  1^akken.PoV^/ul919.8. 
sp.l.  jf.  JBaden.FrO.  Chemisette,  en. 
[Jemi'sæif]  fit.  -r.  (fra  fr.  chemisette,  dim. 

50  til  chemise)  hæklet  ell.  broderet  bærestykke 
til  en  chemise;  ogs.  (lys)  hals-  ell.  bryst- 
indsats i  en  kjole.  E.CLund.Samler.11  (1804). 
32.  IJohansen.Den  rødeVilla.(1917).19. 

Chenille,  en.  [Je'nilja]  fit.  -r.  (fra  fr. 
chenille,  egl.  sommerfuglelarve ;  bet.  1  p.  gr. 
af  ligheden  m.  en  laadden  larve,  til  bet.  2 
jf.  ældre  fr.  chenille,  morgendragt,  der  bæ- 
res før  den  egl.  paaklædning,  muligvis  af  et 
spøg.  étre  en  chenille,  være  i  larvetilstand) 

60  1)  (fagl.)  blød,  laadden  traad  ell.  snor 
(til  possement arbejde  olgn.)  m.  lang  luv,  der 
stritter  ud  til  alle  sider.  Et  Landskab,  syet 
med  Chem\\eT.CharlGttenb.l794.18.  VareL. 
(1807).1.217.  Hendes  hvide  Kjole  . .  havde 
en  tvunden  Kant  af  graa  og  orange  Che- 
nille. JPJac.JJ.  59.     VareL.U53.    2)  (især 


22* 


343 


Chenillefrynse 


Chik 


344 


foræld.)  sid  og  vid  overklædning  m.  bred 
opslagskrave  og  stort  skulderslag  (elL 
flere  skulderslag  i  voksende  størrelse  fra  oven 
nedad).  JBaden.FrO.  Bagger. 11.328.  *Tid 
er  det,  hvor  Galoscher  og  Chenille  .  .  | 
Og  hvad  i  Kulden  glæder  Godtfolks  Hjer- 
ter, I  Er  Maalet  for  den  vakte  Folkevillie. 
PalM.1.4.  Kusken  er  . .  for  Kuldens  Skyld 
iført  den    store  Chenille. (roidsc^m./J.^ii. 


om  Skiven  (paa  en  talisman,  der  lignede 
et  urværk)  i  Kreås.nauch.DV.II.91.  3) 
(nu  1.  br.)  navnemærke  bestaaende  af  (sam- 
menslyngede) forbogstaver  af  et  navn  olgn.; 
navnetræk;  monogram,  om  det  konge- 
lige Ciffer  eller  Vaaben  skulde  anbringes 
paa  B\nåQi.Werl.Bibl.27.  Ciselere  Skyt- 
set; .  .  udarbejde  Chiffret,  o.  s.  v.  paa 
Skytset.Mt;re/m0.49.  jf. :  Tugthusportens 


den  i  en  tyk  blaa  Vadmels  Chenille  med  lo  umaadelige  Flade  . .  med  Gavlfronten  kro 


12  Slag  indhyllede  Kusks  veirslagne  An- 
sigt.Davids.KK.  111.  Kidde.  J.  125.  Feilb. 
AarbFrborg.1918.60.  jf.  SjællBond.73. 
Chenille-frynse,  en.  [1]  (fagl.)  Sal. 
V1I.200.  -kappe,  en.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
Chenille  2.  Pont.F.1.297.  -slag,  et.  [2] 
(nu  l.br.)  Med  Chenilleslag  over  Hovedet 
sad  jeg  paa  den  aabne  Yogn.Schand.O.I. 
130. 

>   oAi-   _ 

{fra  fr.  chevaleresque ,  afl.  af  chevalier, 
ridder;  jf.  kavalersk)  ridderlig;  kavaler- 
mæssig.  Ploug. (8tudenterkom.83).  Vandel 
—  pyh  —  det  Hængehoved!  Som  om  du, 
med  dit  elegante  chevalereske  Væsen  ikke 
skulde  have  let  ved  at  stille  ham  i  Skygge. 
G3el.HV.2O.  et  Par  af  Herrerne  bød  Da- 
mer op  til  Dans.  Grev  Scheele  bukkede 
chevaleresk  for  Enkebaronessen.  TTied.  S. 
179.     KLars.KÆ.34. 

Cheviot,  en  ell.  et.  [^Sev'md]  {fra  eng. 
cheviot,  opr.  om  uld  a/Cheviotfaar  (LandbO. 
11.25),  o:  fra  Cheviothøjderne  paa  grænsen 
af  England  og  Skotland)  navn  paa  (som 
oftest  mørktfarvede)  kiprede  uldne  stof- 
fer, der  bruges  baade  til  herre-  og  dame- 
klæder.   Meyer.     YareL?153. 

Chic,  cnic,  se  Chik,  chik. 

I.  Chiffer,   et.  (nu  alm.  Ciffer^,  ['/ifar, 


net  af  Kongens  Navnecipher  i  Sand- 
sten.ORung.SS.ll.  II.  Chiffer,  et.  se  I. 
Ciffer.  Chiffer-bog:,  en.  [I.l  ell.  2]  (sj.) 
bog  skrevet  m.  lønskrift  (jf.  Cif  f  erbog^.  (overf. :) 
*Halv  Olding  var  han,  halv  galen  Pog,  | 
Halv  —  Gud  veed  hvad;  |  For  hver  Be- 
tragter en  Cifferbog  |  Med  tvetydigt  Blad. 
Bagger.1.30.  -nogle,  en.  [I.l  ell.  2]  for- 
tegnelse  over   betydningen    af  tegnene  i  en 

'"  Mei 
en.  [I.l  ell.  2]  hemmelig  skrift  bestaaende 
dels  af  særlige  tegn,  dels  af  alm.  bogstaver 
ell.  taltegn  med  vilkaarlig  tillagt  betydning 
ell.  anbragte  i  en  bestemt  orden.  Moth.Sl78. 
MO.  Naar  Chifferskrift  er  god,  lader  den 
sig  ikke  tyde  af  JJveål^ommenåe.SMich. 
L.15.  OpfB.mi2.28.  (overf:)  nu  først 
troede  han  at  forstaae  den  betydnii^s- 
fulde  Zifferskrift  i  dette  Ansigt.nauch.IlI. 
30  174.  -telegrram,  et.  telegram  i  chiffer- 
skrift.   S&B.    AKohl.MP.III.337. 

Chiffon,  en,  et.  [fiifcoi],]  {fra  fr.  chif- 
fon, klud,  chiffon,  afl.  af  chiffe,  tyndt  og 
daarligt  tøj)  Y  en  slags  let,  tyndt  silke- 
stof. VareL.^lS4.  Min  Tante  lavede  Scene 
før  vi  gik,  fordi  jeg  ikke  trak  i  nedringet 
Ch.\iton\OBung.P.219.  jf  Meyer.  Chif- 
fonniere, en.  l^ifcDni'æTa,  Jifo-]  flt.  -r. 
{fra  fr.  chiffonniere,  afl.  af  chiffon,  klud 


Sif  ar]  (f  Ziffer,  se  ndf).  flt.  -fre  ell.  (nu  1.  br.)  40  (se  Chiffon^,  i  flt.:  damepynt,  stads)  møbel 


-fere  (Bergs.FM.16)  ell.  f  d.  s.  (Oehl.SH.53) 
ell.  t  -ffrer  (FrSneed.I.168.  Oehl.A.319) 
ell.f(m.  fr.  bøjning)  -ffres  (Gylb.VII.245). 
{ænyd.  ciffer  (Kalk.V.896),  jf  ty.  chiffer 
(ziffer),  fra  fr.  chiffre,  sa.  ord  som  I.  Cif- 
fer (s.  d.))  1)  skrifttegn;  især  om  ufor- 
staaelige  ell.  hemmeligt  aftalte  skrift- 
tegn. *Der  er  jo  hugget  nogle  Ziffrer  i 
den  (0:  en  kampesten).0ehl.A.319.  en  Mæng 


(af  form  som  en  høj  kommode)  til  opbe- 
varing af  damepynt  olgn.  (jf.  Dragkiste). 
Gylb.III.168.  *Kopperne  staa  |  Og  smykke 
min  Chiffonniere.P^a6er. FF.iii.  TroelsL. 
11.147.  Han  stod  foran  Chiff  o  nieren  og 
og  rodede  i  Skufferne  efter  et  Spil  Kort. 
Pont.DR.IV.7.  Sal.XVI.35.jf  JBaden.FrO. 
chifrere,  v.  [fiifre-'ra]  -ede.  vbs.  -mg. 
{fra  fr.  chiff  rer,  jf.  åechifrere)  1)  (fagl.) 


de  opslagne  Skrifter  med  røde  Bogstaver  50  til  I.  Chiffer  1  ell.  2:  skrive  med  hemme- 


og  fremmede  Ziiive.Ing.VS.1.77.  skrive 
Breve  i  hemmelige  ZittTe.Hauch.II.226. 
Gylb.VII.245.  Marianne  (sender)  Goethe 
et  Brev  i  Cifre,  som  de  havde  aftalt  at 
hrnge.Brandes.Goe.II.253.  (overf.:)  Ogsaa 
hos  hende  arbejdede  Tanketelegrafen  og 
tegnede  sine  Cifere  paa  den  let  rynkede 
Pa.nde.Bergs.FM.16.  jf:  disse  Ord  vare 
Chiffrer,  allegoriske  Udtryk;  de  havde  en 


lige  tegn.  JBaden.FrO.  at  dechiffrere 
og  chiffrere  'Depeeh.eT.Brandes.XVIlI.221. 
AFriis.BD.II.305.  2)  (nu  1.  br.)  til  (II. 
Chiffer)  I.  Ciffer:  skrive  (noget  med)  tal. 
JBaden.FrO.    Sal.IV.299. 

Chignon,  en.  [fin'jmix]  best.  f.  -en 
[-'j(nii,'(9)n]  flt.  -er  [-'j[(ni^'9r]  {fra  fr.  chi- 
gnon,  egl.  afl.  af  chaine,  kæde;  foræld,  ell. 
gldgs.)    en   i  nakken   op  fæstet   knudj   af 


anden  'Betyån\ng.FrSneed.I.168.  ||  (sj.)  om  m  (eget  ell.  løst)  haar;  haarpung.   HCLund. 


skrifttegn  (bogstav)  i  alm.  Bønnelycke.Sp 
147.  2)  f  af  de  enkelte  tegn  sammensat 
skrift  (ell.  alfabet);  især  om  hemmelig 
skrift;  lønskrift,  et  Chiffre  kand  ikke 
læses,  uden  man  haver  Nøglen  dertil.JIo/6. 
MTkr.565.     *et  uforstaaeligt  Ziffer  |  Løb 


Samler.II.(1804).144.  Frøken  Jensen  var  i 
en  ny  Chignon,  hun  havde  foræret  sig 
selv  til  Jul.  Hun  bar  nu  Haar  af  tre  Nu- 
anceT.Bang.SE.210.    SaUIV.843. 

I.  Chik,  en.  \Sig]  {fra  fr.  chic,  mulig- 
vis forkoHelse  »/"chicane,  jf.  Chikane;  Lfer.) 


345 


chik 


Chok 


346 


det  at  være  chik  (se  II.  chik^.  JakSchmidt. 
SP.81.  Hun  har  forfærdelig  megen  Chik 
og  Smag. MBøhme. Fortabt,  (overs.  1906).  50. 
Med  lidt  Fikshed  er  det  utroligt,  hvor 
meget  man  kan  hjælpe  paa  en  Dragts 
ChS:  ved  lidt  vel  anbragt  Haandbrode- 
xmg.PoU^l6l919.12.sp.5.  ||  i  malerkunst:  ef- 
fektfuld fremstilling  med  rask,  flot  og 
sikker  udførelse.  Sal.UV.839.  II.  chik, 
adj.  [i\g\  (fra  fr.  chic,  af  I.  Chik;  fcm- 
ges  mest  som  præd.)  elegant,  flot  i  væ- 
sen og  optræden;  fiks,  moderne  i  paa- 
klædning  olgn.  (især  om.  damer).  Hvad  hjæl- 
per saa  alle  min  Svogers  Penge  ham? 
Der  kommer  aldrig  noget  „Chic"  over 
ham.  Han  har  vel  ikke  engang  Tjener  i 
Livrée  til  at  varte  op?  Schand.FrøkenGram. 
(1897).36.  hun  var  smuk  og  saa'  uden- 
landsk ud,  understreget  chic  i  alting.Sv 
La.FruG.36.  naar  man  skal  være  parat 
til  .  .  at  skrælle  Kartofler  .  .  kan  man 
ikke  være  chic.KvBUyd908.4.sp.2.  „Jule- 
rosesmagen" blomstrede  frodigt  med  sine 
„chike"  Illustrationsarrangementer  i  Form 
af  uregelmæssige  Autotypier,  der  brød 
Teksten  i  Stumper  og  Stykker  og  koket 
bredte  sig  ud  i  Maxginen-Aarbog  f. Bogven- 
ner.191 7. 94. 

Chikane,  en.  [/iika-na]  flt.  -r.  {fra  fr. 
chicane,  af  usikker  opr.)  1)  (jur.;  nu  1.  br.) 
vanskelighed,  der  gøres  for  at  forplumre  en 
retssag;  lovtrækkeri;  kneb;  rænke,  alle 
de  Chikaner  .  .  og  de  uhyre  Omkostnin- 
ger, som  Rettergangsmaaden,  paa  de  fle- 
ste Steder  i  Europa  medfører.^irc/cwer. 
Tr.l28.  (Faldsmaal)  er  en  Mand,  som  Ar- 
mod allene  har  giort  lastefuld.  Giv  ham 
sit  Udkomme,  saa  faaer  . .  Bedragerie  og 
Chicane  en  Slave  mindie.Olufs.Gp.205. 
2)  overf.  2.1)  O  (især  i  flt.)  vanskelighed, 
fortrædelighed,  som  man  med  forsæt 
volder  andre;  ondskabsfuld  streg;  smaa- 
lig  forfølgelse;  trakasseri;  drilleri. 
Mod  den  magtesløse  Charthago  .  .  have 
(romerne)  betient  sig  af  onde  og  utillade- 
lige Midler,  som  Vold,  List  og  de  hæs- 
ligste Chicaner.Holb.Herod.SS.  EPont.Men. 
111.507.  alle  de  Chikaner,  jeg  var  udsat 
for,  naar  mine  Stykker  spilledes.Oe/iZ.ÆJr. 
IV. 6.  Motivet  (til  at  bringe  nogen  i  gælds- 
fængsel) kunde  ogsaa  være  Hævnlyst  og 
Ch^anQ.Davids.KK.287.  Voltaires  Pirre- 
lighed i  Smaating  og  hans  Ømtaalighed 
overfor  Ærgrelser  og  Chicaner.Srawdes. 
Volt.II.176.  En  og  anden  har  døjet  per- 
sonlige Ulæmper  af  offenlig  Forfølgelse 
eUer  privat  Chikane.Hørup.II.400.  2.2)  f 
spidsfindighed;  fif.  De  Roman-Cathol- 
ske  døbe  Klokker  .  .  Man  søger  vel,  at 
undskylde  saadant,  sigende,  at  det  er  in- 

fen  Daab,  men  ikkun  et  Tegn  af  Daab; 
vilket  dog  er  ikkun  en  Chicane.Holb.Ep. 
11.82.  HandelsO.(1807).34.  3)  f  betegnelse 
for  det  forhold  i  bridge,  at  en  spiller  mang- 
ler den  farve,  der  er  trumf,  hvilket 
godtgøres  ham  i  regnskabet.  CBrorson.Bridge.^ 


(1911).15.  jeg  er,  har  chikane  |  chika- 
nere,  v.  [jika'ne'ra]  -ede.  vbs.  jf.  Chika- 
neri, (fra  fr.  chicaner)  1)  (især  jur.;  nu 
næppe  br.)  inir.,  til  Chikane  1:  anvende 
kneb  og  rænker,  man  begyndte  paa  nye 
at  chicanere,  og  holde  hans  Bekiendelse 
mistænkt.Holb.Kh.896.  for  Vindings  skyld, 
eller  af  en  Tilbøyelighed  til  at  chicanere. 
FrHorn.Proc.B2».  2)  til  Chikane  2.1:  volde 

10  fortrædelighed;  drille;  trakassere.  Stam- 
pe.II.351.  *Har  Fanden  Lyst  at  chikanere 
I  En  Digter  ret,  |  La'er  han  en  Fusker 
massakrere  |  Et  godt  Sujet.Hrz.D.IV.Sl. 
Schand.TJM.107.  Svenskerne  . .  gjorde  os 
al  den  Fortræd  ved  at  borttage  vore  Red- 
skaber og  paa  anden  Maade  chikanere  os. 
Drachm.STL.99.  de  uvidende  Brødre  i 
Klostret  chikanerede  ham  .  .  skinsygt  i 
hans   StndieT.VVed.BK.336.   ||   (nu  næppe 

20  br.)  spec:  volde  fortrædelighed  ved  for  store 
krav;  stille  generende  krav  (til),  (jeg 
maa  omtale,)  at  man  her,  ikke  saa  meget 
som  andensteds,  chicannerer  hverandre  i 
Skibsbygningens  Accuratesse.£Pon<.Jlfen. 
III. 5.  (kongens  interesse  udfordrer)  at  man 
ei  alt  for  meget  chicanerer  i  Beviset,  men 
efter  Omstændighederne,  lader  sig  nøie 
med  en  stor  Grad  af  Probabilitet.S/awjse. 
1.95.   Chikaneri,  et.  [Jikana'ri-']  flt.  -er. 

30  {fra  fr.  chicanerie)  vbs.  til  chikanere.  JBa- 
den.FrO.  Meyer.  ||  i  mere  konkr.  bet.  (især 
i  flt.),  d.  s.  s.  Chikane  2.i.  smaalig  Etikette- 
strid og  personlige  Chikanerier  udvikledes 
som  intetsteds.^i^ms.jBD.7.77.  Perserne 
finder  jo  undertiden  paa  ved  alskens  Chi- 
kaneri at  hævne  sig  for  den  forskellige 
Tort,  de  maa  døje  fra  Europæeres  Side. 
ArthChrist.KH.203.  CO  chikanes,  adj. 
[Jika'nø's]   {dannet  m.  fr.  endelse  af  Chi- 

40  kane)  som  anvender  chikane(r) ;  drilsk;  som 
indeholder  chikane(r);  som  foretages  i  den 
hensigt  at  chikanere  (2).  JBaden.FrO.  Det 
er  . .  chikanøst  at  ville  have  Folk  til  at 
skrive  Nytaarsvers  til  Fastelavn. -ETosfr. 
(Siudenterkom.94).  den  chicanøse  Ubillig- 
hed, som  jeg  fandt  heri,  tirrede  mig. 
Schack.270.  (han)  gjør  .  .  sig  skyldig  i 
svigagtig  eller  chikanøs  Procedure,  der 
vilpaadrage  ham  Straf. CrOOS.JI.506. 

50  Chimpanse,  en.  [Jim'pansa,  1.  br. 
Jimpan'se']  flt.  -r.  {fra  eng.  chimpanzee; 
opr.  afrikansk  ord)  afrikansk  abe  art,  An- 
thropopithecus  niger.  ÉMøll.DyL.I.10.  BøvP. 
11.258. 

Chok,  et,  t  en  (JBaden.FrO.II.  Mit 
Conv.II.237).  [Jrng]  flt.  d.  s.  {fra  fr.  choc, 
stød;  jf.  chokere)  1)  stød;  rystelse,  det 
Choque,  man  har  faaet  (ved  at  køre  paa 
en   ujævn  vej),    den  Rystelse,    man    har 

60  gj  ennemgaaet./Si66. JJ.55.  ('overf.  ."j  hans  Hel- 
bred har  ved  dette  Tilfælde  lidt  en  hæf- 
tig  Choc.JBaden.FrO.II.  ||  nu  næsten  kun 
om  voldsomt  indtryk  paa  nerverne 
fremkaldt  ved  overraskelse,  høj  og  uventet 
larm  olgn.;  nervechok.  Isen  brast  under 
ham.  Det  kolde  Chok  var  ved  at  kvæle 


347 


chokere 


Cider 


348 


'iia.m.Schand.AE.234.  Det  var  uventet,  vi 
to  mødtes  .  .  Det  gav  virkelig  et  Choc  i 
mig,  da  jeg  saa'  Deres  nydelige  Ansigt 
igen.EBrand.Bes.59.  Wied.Thum.26.  den 
unge  Hustru  kan  faa  et  Choque,  som  hun 
har  vanskelig  ved  at  toTvinde.8vLa.FruG. 
55.  jeg  hvilede  trygt  i  Morfevs'  Arme. 
Saa  vaagner  jeg  med  et  Sjok  ved,  at  en 
af  mine  Venner  kommer  styrtende  ind  .  . 
og  raaber:  Branål AndNx.M.119.  2)  egl.: 
sammenstød;  spec.  (iii,  nu  1.  br.)  om  sammen- 
stødet med  modstanderen  under  rytteriets  an- 
greb m.  blanke  vaaben;  (rytter)  an  g  reb; 
indhug;  attak.  Det  svære  Cavalleri  ud- 
fører ofte  Chocen  i  Galop.MiiCony.IZ.^57. 
SaUIV.S63.  II  (overf.)  de  forestiller  sig, 
at  (kunst  og  videnskab)  er  noget  .  ,  som 
særlig  tilhører  dem,  og  som  det  er  smukt 
af  dem  at  forsvare  mod  andre,  der  tæn- 
kes at  ville  gøre  et  Schok  derimod.flørwp. 
1.95.  *Vi  trænger,  vor  Tid,  til  et  dygtigt 
Choc,  I  Som  kaster  i  Støvet  de  ældgam- 
le Byråer.Drachm.III.110.  OMads.VV.9. 
m  chokere,  v.  [Joike'ra]  -ede.  {fra  fr.  cho- 
quer,  støde,  a/l.  af  Chok;  nu  1.  br.)  vække 
mishag  (hos  en);  støde;  virke  anstøde- 
ligt (paa  en),  jeg  (er)  bleven  meget  for- 
undret, og  sandt  at  sige  choqueret  over, 
at  De  (o:  en  avis)  har  villet  indrykke  det 
Brev  fra  Lieutenanten.6ryZ&.7.65.  Naaden 
. .  konstaterede  med  Forfærdelse,  at  hen- 
des Kavaler  snorkede,  og  rejste  sig  cho- 
keret.EmilRasm.PB.l  72. 

Chokolade,  en.  [J'og'o'la'da]  (vulg.: 
Sokkelade  (Moth.S592)  ell.  Sukkerlade.  Rolb. 
Vgs.(1731).1.5.  Thaar.ES.26.  Etlar.SB.63. 
jf.  Feilb.III.651.  Esp.482).  flt.  (i  bet.  i)  -r 
ell.  (i  bet.  2;  restaurationsspr.)  d.  s.  (ænyd. 
(aar  1669)  sukkerlade  (Kalk.IV.35);  fra 
sp.  chocolate,  opr.  meksikansk  ord  \\  formen 
Sukkerlade  ved  omtydning  efter  Sukker, 
jf.  UnivBl.1.35)  1)  en  af  kakaobønner,  i 
reglen  m.  tilsætning  af  sukker  og  krydderi, 
fremstillet  masse.  „Det  er  et  Stykke 
Chocolade,  Madame."  —  „Neyl  det  er  jo 
grovt  skimlet  Brøå."" Holb.DR.1.2.  *Bryst- 
sukkre  du  som  Tvebakker  seer,  |  Som 
Rugbrød  Chocol&åe.Winth.IV.éé.  Kron- 
prinsen . .  delte  noget  tør  Chokolade  med 
sin  Aåiuåsint.DagNyh.yiol907.1.sp.5.  \\  om 
et  enkelt  stykke  (bonbon,  lavet  af)  chokolade. 
tag  og  spis  nogen  af  de  Chokolader,  jeg 
havde  til  é\g.KLars.GV.59.  Fru  K. , .  tager 
igen  en  Chocolade  (af  konfektposen). Pol. 
"/iil907.3.sp.3.  2)  drik,  som  tillaves  af  dette 
stof.  Vil  hun  have  en  Koppe  Chocolade, 
min  Engel!  eller  Thee?Holb.UHH.I.2.  *En 
Time  for  Middag,  Madamen  opstaaer,  | 
Saa  drikker  hun  først  Sukkerlade. TAaar. 
ES.26.  Chocolade  er  ogsaa  en  fornem 
Drik.  Kaffe  derimod,  den  er  de  simple 
Folks  Trøst.Gylb.X.193.  Etlar.SB.63.  naar 
man  kommer  til  Fødselsdag,  skal  man 
drikke  Chokolade  —  det  hører  sig  da  til, 
Esm.II.12.  (tjeneren)  henkaster  paa  Til- 
bagefarten . .:  Gæster  til  dig,  Jeppesen, 


to  Chokolade  op  paa  Skrænten  !smsf. 1. 78. 
hun  skal  til  chokolade  (o:  chokoladeselskab) 
hos  en  veninde,  som  holder  fødselsdag  j 
3)  (overf.;  spøg.)  om  menneskelige  ekskre- 
menter; latrin  (j/.  Chokoladevogn j.  cho- 
kolade-brun, adj.  [1]  En  chokolade- 
brun 'H.ønseh.unå.Goldschm.VI.494.  JVJens. 
D.33.  -cigar,  en.  [1]  chokolade  i  form  af 
en  cigar.   Bergs.GF. 1.134.    -farvet,   adj. 

10  [1]  Schand.0.il.S04.  HavebrL.^230.  -kage, 
en.  [1]  1)  chokolade  i  form  af  en  kage.  Jeg 
skulde  lave  Chocolade  til,  og  den  Skielm 
Pedro  stak  nogle  Chocolade  Kager  i  sin 
Lomme. Holb. DR. 1. 3.  giv  mig  ..  et  Par  af  de 
smaa  Chokoladekager;  ellers  kommer  min 
Hoste  iglen.Hrz.II.149.  Schand.BS.323.  2) 
bagværk,  hvortil  der  er  anvendt  chokolade. 
OeconH.(1784).in.267.  e.  br.  -kande,  en. 
[2]  Moth.S592.   Schand.F.30.    -krudt,  et. 

20  [1]  Ja«  brunt  krudt.  Sal.II.79.  Scheller.MarO. 
-mand,  en.  [1]  1)  figur  af  chokolade,  fore- 
stillende en  mand  \\  (sj.)  overf.:  modeherre; 
indholdsløs  person.  De  er  igrunden  en  flink 
Fyr,  og  jeg  havde  altid  antaget  Dem  for 
saadan  en  rigtig  friseret  Chokolademand. 
Kostr.T.152.  2)  (dagl.)  chokoladesælger  (paa 
banegaard  olgn.).  -mester,  en.  [i]  0  le- 
deren af  arbejdet  i  en  chokoladefabrik.  Dag 
Nyh.^U1911.A.2.8p.5.    -selskab,    et.    [2] 

30  Const.GH.60.  -suppe,  en.  [1]  FrkJ.Kogeb. 
120.  -TOgn,  en.  [3]  (spøg.)  natrenovations- 
vogn; latrinvogn.  Gadeordb.^ 

d  Cicerone,  en.  [sisa'ro'na]  flt.  -r. 
{fra  ital.  cicerone,  opr.  spøg.  anv.  af  den 
romerske  taler  Ciceros  navn  m.  henblik  paa 
fremmedførernes  veltalenhed)  person,  der  har 
til  levevej  at  vise  fremmede  rundt  og  forklare 
dem  seværdighederne;  fremmedfører;  ogs. 
(overf.)  om  person,  der  i  al  alm.  optræder 

40  som  vejviser  ell.  vejleder.  Leth.(1800). 
(vor  fører)  begyndte  med  en  Cicerones 
Rundtalenhed  (o:  tungefærdighed)  at  ud- 
pege og  benævne  alle  de  Kirker,  som  . . 
kan  ses  (fra  Himmelbjerget). Blich.(1905- 
07).in.281.  (jeg  gjorde)  BekienåtsksLh  med 
en  østerrigsk  Hr.  v.  S.,  som  med  megen 
Forekommenhed  blev  min  Cicerone. fn^'. 
RSÉ.IV.60.  naar  man  hændelsesviis  ka- 
ster et  Blik  paa  en  Kirke,  er  der  strax 

50  en  paatrængende  Cicerone,  som  tilbyder 
sin  Veileåning.  Hostr. (Breve  fra  og  tilHostr. 
(1897). 181).  Uden  nogensinde  at  ville  ned- 
lade sig  til  at  være  Cicerone,  underviste 
(Zoega)  jævnlig  de  rejsende  i  oldkyndig- 
hed.  ADJørg.  Zoega.  (1881).  91.  ArthChrist. 
KR.217. 

Cicisbeo,  en.  [sisis'be-o]  {fra  ital.  ci- 
cisbeo,  af  uvis  opr.;  egl.  om  ældre  ital.  for- 
hold; nu  1.  br.)  en  gift  dames  fortrolige  ven 

éo  og  ledsager;  husven.  JBaden.FrO.  *(han) 
Fruens  Sti  paa  tusind  Maader  jævner,  | 
Saa  hun  sin  Cicisbeo  ham  benævner.PaZ 
M.  (1909).  II.  32  7.  EAugier.  Giboyers  Søn. 
(overs.l876).95.    SaUIV.943. 

Cider,  en.  ['si-'åar,  isi'dar]  (i  Cidre. 
vAph.Nath.1.529).    flt.   -e.    {fra   fr.   cidre) 


349 


cif 


Cikade 


850 


vinlignende  drik,  som  fremstilles  af  den 
gærede  saft  af  forsk,  frugter;  frugtvin; 
spec.  om  (fransk)  æblevin;  æblemost. 
Moth.Conv.Sl58.  VSO.  MentzO.Bill.225.  Opf 
B.UII.307. 

cif,  adv.  [sif]  (<  MO;  fra  eng.  cif,  egl. 
beg. -bogstaverne  af  ordene  cost,  omkostning, 
Insurance,  assurance  og  freight,  fragt;  jf. 
fob)  T  iberegnet  (alle  m.  forsendelsen  for- 
enede) omkostninger,  asstirance  og 
fragt.  Hage. '^ 356.   at  sælge  en  vare  cif  j 

I.  Ciffer,  et.  [isifar]  Høysg.AG.40.  (nu 
1.  br.  Chifferj.  flt.  cifre  ell.  (nu  1.  br.)  -e 
(Heib.Pros.IX.134)  ell.  f  d.  s.  (DL.5—U 
—8).  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.III.716);  fra  oldfr. 
cifre,  nul,  senere :  taltegn,  af  arab.  cifr,  tom, 
nul;  jf.  I.  Chiffer,  hvis  adskillelse  fra  Cif- 
fer er  rent  moderne  og  ikke.  gennemført) 
taltegn.  Summen  (skal)  to  Gange  skrivis, 
een  Gang  med  Bogstaver  og  een  Gang 
med  Cipher.DL.5 — 14 — 8.  Christianus  3 
var  den  første  som  lod  sætte  Chifr  til  sit 
l^Sivn.ELolb.DH.1.728.  Himlen  er  Jordens 
Uhr,  og  det  kommer  da  blot  an  paa  at 
kjende  dens  Ziffere  og  Viser e.JEfez6.Pros. 
IX.134.  Chiffret  ^\i\.Westergaard.S.39.  ara- 
biske cifre,  seu.  arabisk.  II.  Ciffer,  et. 
se  I.  Chiffer.  Ciffer-bog,  en.  [I]  1)  (for- 
æld.) bog,  hvori  regnestykker  skrives  ind. 
Moth.Sl78.  VSO.  MO.  JoakLars.Denda.Fol- 
keskolesHist.(1918).45.  2)  (dial;  gldgs.)  fa- 
citbog. Feilb.  (u.  sifferbogj.  cifret,  adj. 
[^sitrst]  {afl.  af  I.  Ciffer)  som  bestaar  af 
taltegn;  kun  som  sidste  led  i  ssgr.  som  fem-, 
fler-,  tocifret  osv. 

Cigar,  en.  [siiga'r]  (f  Cigarre:  PAHeib. 
E.199.  t  Cigarro:  JÉaden.FrO.  PMøllII. 
106).  flt.  -er.  «  VSO. 1793,  jf:  Folk  af  en 
finere  Smag  røge  sammenrullede  finere  To- 
baksblade, Zigaros  fra  Havanna.HCaHisew. 
Phys.-med.  Betragtninger  over  Kbh.  I.  (1807). 
502;  jf.  ty.  zigarre,  eng.  cigar,  fr.  cigare, 
af  sp.  cigarro,  maaske  af  cigarra,  cUcade, 
idet  benævnelsen  skulde  hidrøre  fra  en  vis 
lighed  m.  cikadens  krop)  rulle  af  tørrede 
blade  af  tobak  (eller  andet),  som  ryges 
paa  den  maade,  at  den  ene,  tilspidsede  ende 
stikkes  i  munden,  og  den  anden  antændes. 
VareL.(1807).I.226.  (han)  gjorde  hver 
Dag,  naar  Veyret  tillod  det,  en  Spadsere- 
tur, røgende  sin  Cigarre.  PAIIeib.E.199. 
*(han)  Ryger  Cigarer  og  fæster  sit  Blik 
I  Taus  paa  de  høie  KastanieT.Hrz.D.I.lS5. 
*Man  spytter  paa  Gulvet,  hvor  man  vil,  | 
Og  lader  Cigarerne  hTænåe.Winth.IV.44. 
•Ansigtsfarven  bruun  som  en  Cigar.PaZJJf . 
1.52.  Cigaren  er  jo  nu  Københavnernes 
Hovedforlystelse,  —  den  bruges  næsten 
af  Barnet  i  Moders  hiv.Cit.l859.(Studen- 
terkom.195).  Efter  Bordet  fik  jeg  en  Cigar 
og  Plads  i  Sotaen.JakKnu..7y.I.103.  (han) 
tændte  sig  en  frisk  cigar. NMøll.H.  14. 
nogle  foretrækker  lette,  andre  stærke  ci- 
garer i  Cigar-aske,  en.  Tops.II.124. 
NMøllH.14.  -bntik,  en.  Schand.SF.280. 
JVJen8.IM.ll.    -bæger,  et.  bægerformet 


cigarholder.    Schand.  SF.  184.     Haandgern. 
325. 

Cigaret,  en.  [siga'rBd]  (f  Cigarrito. 
Goldschm.II.294).  flt.  -ter.  (fra  fr.  cigarette, 
jf.  sp.  cigarrito,  egl.:  lille  cigar)  cylinder- 
formet rulle  af  finskaaren  tobak  om- 
givet med  tyndt  papir.  S&B.  (han)  røg 
langsomt  og  drømmende  af  en  fintduf- 
tende  CigavBi.Wied.S.102.   Inden  jeg  gik, 

10  bød  jeg  (ham)  CigaTet.JVJens.IM.43.  Hun 
havde  tændt  sig  en  Cigaret  og  saa  for- 
nærmet ud.Leop.B.19.  Nogle  Damer  ryger 
nærmest  af  etisk-æstetiske  Grunde,  fordi 
Sigaretten  i  Litteraturen  er  bleven  et  af 
den  moderne  Kvindes  Attributer.^rJBTaZ- 
lager.Hysteri.(1901).122.  jf.:  *0g  jeg  er 
ene.  Alle  Stjærner  falder.  |  Udbrændt  og 
slukt  min  Ungdoms  Cigaretter.Jørg'.I).^5. 
II  hertil  Cigaret-etui,  -papir,  -rør  ofl. 

20  Cigar-foderal,  et.  (han)  stak  .  . 
Haanden  i  Lommen,  tog  et  Cigarfoderal 
frem.Kierk.VI.27.  Drachm.E0.321.  -hand- 
ler, en.  Krak.1918.1666.  -holder,  en. 
beholder,  hvori  et  mindre  antal  cigarer  an- 
bringes paa  et  rygebord  olgn.  Haandgern.324. 
-kasse,  en.  især  om  (reldangulær)  trææske,^ 
hvori  cigarer  bringes  i  handelen  (i  reglen  i 
et  antal  af  25,  50, 100  ell.  1000).  „Hr.  Løjt- 
nant I  De  har  kastet  en  Kasse  Cigarer  her- 

30  ned."  —  „Det  var  ingen  Kasse  Cigarer 
—  det  var  en  Cigarkasse.  Den  var  tom." 
Bøgh.1.78.  husholdersken  kom  med  kaffe 
og  hentede  cigarkasserne.  NMøll.  H.  40. 
-kasse-træ,  et.  især  (fagl.)  om  det  brune 
vellugtende  ved  af  vestindisk  ceder,  Cedrela 
odorata  L.  (jf.  Cedertræ  2).  VareL?146. 
MentzO.Pl.370.  -kniv,  en.  kniv  til  at  skære 
spidsen  af  en  cigar  med  (jf.  -saks^.  Larsen. 
-kop,  en,   (sj.)   askebæger.   Schand.F.423. 

40  -mager,  en.  S&B.  -rog,  en.  Fabrikanten 
(lod  nogle)  Ringe  af  blaa  Cigarrøg  stige 
tilveirs.RSchmidt.SS.124.  Stuens  tætte  Ci- 
garrøg, der  ingenlunde  var  et  Produkt  af 
liawanna.Gjel.M.119.  -ror,  et. /'Mn^  tændte 
Ild  paa  Stumpen  (o:  cigarstumpen)  i  et 
Cigarrør.  Schand.  VV.l  73.  Haandgern.  337. 
-saks,  en.  (jf.  -kniv^.  -slukker,  en. 
aflangt  metalhylster,  hvori  man  kan  lægge 
en  tændt  cigar  og  fx.  stikke  den  i  en  lomme. 

50  S&B.  -spids,  en.  1)  spidsen  af  en  cigar. 
han  skar  omhyggeligt  cigarspidsen  af  i 
2)  (kort)  cigarrør.  Krak.1918.103.  -stump, 
en.  især  om  den  tilbageværende  del  af  en 
næsten  helt  udrøget  cigar.  Bagger.1.266. 
(bordet)  flød  med  Bøger,  Papirer,  Kridt- 
piber og  Cigarstumper.  Drac/im.J'.JJ.  65. 
(tiggeren)  røg  en  Cigarstump,  han  havde 
faTLået.AndNx.S.170.  -tænder,  en.  1)  (nu 
næppe  br.)  stormtændstik,  jeg  har  nogle  Ci- 

60  gartændere  med,  som  ikke  slukkes  af 
B\?est.Schand.SF.197.  2)  apparat  til  at 
tænde  cigarer  ved.  NatTid.^Viil911.M.Till. 
l.sp.l. 

Cikade,  en.  [si'ka-da]  flt.  -r.  {af  lat. 
cicada;  jf.  Cigar;  zool)  plantesugende  in- 
sekt af  slægten  Cicada  L.  af  de   næb- 


861 


Cikerie 


cirka 


352 


mundedes  orden;  især  om  de  i  de  sydlige 
lande  levende  sangcikader  (Cicadidæ). 
Cuvier.Dgrehist. II. (overs.l803).350.  Solen 
var  ved  at  gaa  ned;  Cikadernes  klingre 
Glassummen  begyndte  at  opfylde  Luften. 
JPJac.II.354.  Udenfor  synger  Cikaderne 
TistandseligtiMiddagsheden.Jør^.Ziv.I7J.8. 
BøvP.II.621. 

Cikorie,  en.  [si'ko-'ria,  ogs.  -'kå-'-]  (nu 
kun  dial:  Cikori.  Moth.S194.  JTusch.60.  lo 
393).  flt.  -r.  {ænyd.  cichoree  (Kalk.III.720); 
aflat.-gr.  cichoreum,  cichorium)  1)  ^  (navn 
paa  den  dyrkede  cifart  af)  planten  Cicho- 
rium Intybus  L.  JTusch.60.  Lange.Flora. 
374.  MentzO.Bill.33.  ||  ogs.  om  den  til  samme 
slægt  hørende  endivie  (Cichorium  Endivia 
L.).  SaUV.l.  2)  kaffe-surrogat  ell -til- 
sætning fremstillet  af  roden  af  Cichorium 
Intybus  L.  JBaden.FrO.  *Jeg  var  kon- 
fus, o  vee!  |  Den,  der  sku'  ha  Cichorie,  |  20 
Gav  jeg  et  halvt  Pund  Thee.Rantzau.D. 
Nr.20.  Const.GH.12.  AarbFrborg.1918.10. 
3)  drik  lavet  af  cikorie  ell.  en  blanding 
af  cikorie  og  kaffe,  (i)  Tydskland  er  (man) 
bleven  saa  vant  til  Cichorie,  at  man  ikke 
længere  finder  Smag  i  den  virkelige  Kaffe. 
Heib.Pros.V.llO.  snart  efter  duftede  .  . 
den  Drik,  som  Ingeborg  kaldte  „mer  Ci- 
korie end  Kaffe"  paa  et  Bord  ude  i  Ha- 
ven. Gr;ei.y6r.  505.  II  (overf.)  surrogat,  jeg  30 
er  mig  bevidst  . .  ikke  at  have  skjenket 
tydsk  Cichorie  for  ægte  Kaffe.Iirei6.Pros. 
VI.24.  *uden  Helt  er  Livet  bar  Cikorie. 
Bergstedt.A.7. 

Cimbal,    et.   se  Cymbal.     Cimbel, 
en.  se  Cymbel. 

Cimbrer,  en.  Psem'brar]  (i  nyere  tid 
ogs.  Kimbrer  ['kern  brar]  DanmRigHist.I. 
66.  FolkHist.III.5.  sj.  Cimber:  Leth.(1800). 
t  Cimbrier:  Holb.Intr.1.83).  flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  40 
-e  (Saaby.'')  ell.  f  m.  lat.  bøjning:  et  Slags 
Folk  kaldet  Cimbri,  nu  éyder.Holb.Intr. 
1.82).  (af  lat.  Cimber,  flt.  Cimbri;  rime- 
ligvis har  Himmerland  i  Jylland  navn  efter 
dette  folk)  1)  individ  af  en  opr.  paa  den 
jyske  halvø  bosat  (germansk)  folkestamme, 
aer  i  slutn.  af  det  2.  aarh.  før  Kr.  foretog 
et  tog  til  Gallien  og  andre  lande  og  blev  til- 
intetgjort af  romerne  (aar  101).  Holb.DH. 
1.1.  de  saa  navnkundige  Cimbrer. Suhm.  50 
Hist. 1. 14.  SaUV.3.  2)  (poet.,  nu  1.  br.) 
beboer  af  den  jyske  halvø;  jyde.  *Cimbrers 
Lys  og  Jyllands  klare  0ye.Holb.MpS.265. 
Leth.(1800).  jf:  *I  ædle  Cimber-Land 
(o:  Jylland)  alt  smilede  og  loe.Holb.MpS. 
263.  Il  i  videre  bet.:  indbygger  i  Danmark; 
dansker,  de  giestfrie  Cimbrer  ere  ikke 
vante  til  at  agte  nogen  blot  for  Lands- 
mandsskab  ^\y\å.Ew. VIII. 194.  »Nordens 
Fryd  og  Cimbrers  Glæde  (0:  Frederik  V).  60 
Ew.(1914).1.100.  Lund.(Bahb.LB.I.185). 
jf.:  *Vort  gode  gamle  Cimber-Sprog 
(o:  det  danske  sprog). JFriis.  112.  cim- 
brisk,  ['sem'bris^n  (i  nyere  tid  ogs.  kim- 
brisk ['kem'bris^']  FolkHist.III.5.  Hag. VI. 
261).   {ænyd.  d.  s.,  jf. :  Nogle  betenkninger 


om  det  Cimbriske  (0:  germanske)  Sprog, 
PSyv.(bogtitel.l663))  adj.  til  Cimbrer.  1)  til 
Cimbrer  1.  den  Cimbriske  Krig,  som 
truede  den  Romerske  Republiqve  med 
een  fuldkommen  Undergang.jffo/&.In^r.jr. 
82.  Suhm. Hist. 1. 14.  \\  især  i  udtr.  cim- 
brisk  hyl,  hyl  som  af  vilde  barbarer;  vildt 
hyl.  JVJens.M.1.108.  jf:  den  „cimbriske 
Rædsel"  (terror  cimbricus)  (blev)  siden 
til  et  Ordsprog  (i  Rom).SaUV.3.  2)  (poet.y 
nu  1.  br.)  til  Cimbrer  2:  jysk.  *Jeg  siun- 
ger  om  en  Krig  (0:  den  jyske  fejde),  som 
en  retfærdig  Iver  |  I  Norden  tændte  op, 
et  Cimbrisk  (Holb.MpS.:  bittert;  Had  be- 
skri\er.Holb.MpS.(Lieb.).241.  Vestlig  Pro- 
fil af  den  Cimbriske  Halvø e  (0:  Jyl- 
land).Blich.(bogtitel.l839).     Drachm.D  G. 49. 

Ciment,  cimentere,  se  Cement, 
cementere. 

Cinderis,  pi.  ['sen'dars]  {fra  eng.  cin- 
ders, flt.  af  cinder,  sa.  ord  som  Sinder) 
navn  paa  en  slags  meget  tætte,  lidet  svovl- 
holdige koks.  (damperne)  fyrede  med 
Cinders  og  ikke  med  almindelige  Kul. 
Drachm.1.3.  VareL.^434. 

L  Cinnober,  et  (Moth.S205.  MO. 
Saaby.')  ell.  en  (VSO.  jf  YareL.U57).  [si- 
'no-'bsr]  {ænyd.  d.  s.  (Kalk.V.901);  fra  ty. 
zinnober  af  lat.  cinnabaris,  gr.  kinnåbari; 
vist  opr.  orientalsk  ord)  1)  forening  af 
kviksølv  og  svovl,  der  dels  forekommer 
som  mineral  (cinnabarit),  dels  fremstilles  ad 
kunstig  vej,  og  som  p.  gr.  af  sin  smukke 
røde  farve  især  anvendes  som  malerfarve. 
Moth.S205.  Cinobret  er  nogenledes  den 
meest  bekiendte  Qv éksølv-Erts.v ApLNath. 
1.529.  Christ.Kemi.150.  \\  grøn  cinnober 
{jf.  fr.  sinople,  grøn  farve  i  vaabenskjold; 
fagl.)  om  kromgrønt  og  enkelte  andre  grønne 
farver.  yareL.^158.  2)  den  røde  farve 
(-nuance),  der  er  karakteristisk  for  cinno- 
ber (1).  en  Bekkasins  Klædning  . .  pranger 
i  Brandgult,  Indigo,  Zinober  og  Spinat- 
grønt.-Bo^'arø.JJ.  i  5.  IL  cinnober,  adj. 
[si'no'bar]  {af  I.  Cinnober)  cinnoberrød. 
HavebrL.^230.  cinnober-rod,  adj.  [LI] 
Moth.S205.  Etlar.SB.8.  kanariegule,  cin- 
noberrøde og  Skarlagens  Farver.IÆawn- 
kiær.ID.104.  -rodt,  et.  [LI]  (fagl.)  vAph. 
Chym.1.268.  MO. 

cirka,  adv.  ['sirka]  (nu  1.  br.,  spøg. 
cirkum  [isirkom]  Vagten.1899/1900.150.  cir- 
kus ['sirkus]  Tandr.Gillekop.(1911).149).{af 
lat.  circ°a  (circum),  omkring,  jf.  Cirkel,  Cir- 
kus) som  bestemmelsesord  til  et  (især:  rundt) 
tal:  omtrent,  (ofte  skrevet  c.  ell.  ca.j.  Ha/n- 
delsO.(1807).34.  cirka  40  Rigsdaler. Hr^;. 
VII.159.  cirka  syv  Hundrede  Fluer  sum- 
mede op  i  et  vældigt  Kor,  da  Gæsterne 
traadte  md.Esm.I.127.  Om  circa  otte  Dage 
rejser  \eg.0Rung.P.171.  Er  Betegnelsen 
„cirka"  benyttet,  er  Spillerummet  10  pCt. 
op  eller  ned  for  Ladning  og  ellers  5  pCt. 
LovNr. 102^  1*1906. §66.  fra  Kbh.  til  Roskilde 
er  der  4  mil  cirka  j  jf.:  efter  et  foreløbigt 
Skøn  . .  vilde  en  fuldstændig  Afstivning 


353 


Cirkel 


Cirkel 


854 


m.  m.  komme  paa  circa  omtrent  et 
Par  tusind  KToner.KGBrøndst.Borretaarn. 
(1€98).6.  ikke  forb.  (direkte)  m.  et  talord: 
„Det  kommer,  det  kommer.  Jeg  har  talt 
med  Ministeren,  Det  skal  nok  gaa  i  Orden." 
—  „Cirka  hvornaar?"  —  „Ja,  De  maa  have 
lidt  Taalmodighed." OBenzon.Frie Hænder. 
(1908).?5.  (spøg.:)  Herren  og  Fruen  .  . 
springer  omlo-ing  i  circa  Paradiskostume. 
tfakSchmidt.SP.41.  lO 

Cirkel,  en.  ['sir^fal]  E.øysg.AG.11.  ('f 
Cirkul.  Bolb.Metam.lOO.  FrSneed.I.146. 
JBaden.FrO.  —  nu  1.  hr.  (i  bet.  1.8^  Cercle. 
JBaden.FrO.  MRubin.Er.l67).  best.  f.  -klen 
ell.  (nu  1.  br.)  -en  (PAHeib.Sk.I.123.  HCAnd. 
Breve.II.698).  flt.  -kler  ell.  f  (m.  lat.  bøj- 
ning) Circuli  (Eilsch.Term.38).  (ænyd.  d.  s. 
(Kalk.III.?30.V.902),  glda.  (flt.)  cirkillæ 
(2Mos.25.12(GldaBib.));  af  lat.  circulus, 
dim.  af  circus,  kreds,  jf.  Cirkus;  bet.  2,  der  jq 
stemmer  m.  ty.  zlrkel,  beror  muligvis  paa 
forveksling  af  lat.  circulus  og  circinus,  pas- 
ser, jf.  cernere) 

1)  kreds;  ring.  l.l)  (mat.)  lukket,  plan, 
krum  linie,  hvis  punkter  alle  har  samme 
afstand  fra  et  fast  punkt  (centrum);  ogs. 
om  den  flade,  der  begrænses  af  denne  linie. 
Hvorledes  findes  Centrum  i  en  given  Civ- 
kn]? Sylvius.Geom.25.  den  lodrette  Linie, 
hvori  jeg  hidindtil  havde  tumlet,  gik  over  30 
til  enCiTke\.Bagges.NK.8(jf.l.6).  Macholts 
Bog  om  Sirkelens  Qv3iåTa.tUT.PAHeib.Sk.I. 
123.  0rst.III.157.  Cirklen,  Uendelighedens 
og  Evighedens  Tegn.VilhAnd.AD.163.  Lad 
være  at  forstyrre  mine  Cirkler!  .  .  skal 
(Arkimedes)  have  tilraabt  den  romerske 
Soldat,  der  ved  Syrakus'  Erobring  trængte 
ind  i  hans  Værelse  for  at  plyndre .^Wawd. 
374.  beskrive  en  cirkel,  i/,  i*.  beskrive  4. 
II  (astr.  og  geogr.)  om  de  linier  paa  jordens  40 
overflade  ell.  paa  himmelhvælvingen,  der 
tænkes  fremkomne  ved,  at  jorden  og  himmel- 
rummet skæres  af  forsk,  planer.  Harboe. 
MarO.  især  i  ssgr.  som  Bredde-,  Længde- 
cirkel ofl.  1.2)  (1.  br.)  ringformet  flade 
olgn.,   der   (mer   ell.   mindre   nøjagtigt)   be- 

frænses  af  to  koncentriske  cirkler  (I.1).  (regn- 
uen)  omringer  himmelen  med  en  herlig 
cirkel  (1871:  Kreds).Sir.43.14(Chr.VI). 
Cirkel  eller  Magisk  Ring  .  .  er  et  Slags  50 
Runddeel,  som  Pøbelen  tilforne  holdte 
for  at  være  ridset  af  Hexer  i  deres 
Dandse   (0:  en  heksering ).vAph.Nath.I.531. 

1.3)  om  ting,  der  har  form  af  ell.  danner 
en  cirkel  (I.1  og  I.2).  Damer  .  .  nejede 
dybt  i  Skjørtemes  uhyre  Ciiiiel.Schand.I 
F.9.  II  især  (fys.  og  astr.)  om  instrument 
til  maaling  af  vinkler.  *Hvo  kand 
med  Cirkel  og  Kompas  |  Planeters  Høyde 
tSLge?Reenb.I.124.  SøLex.(1808).  Harboe.  60 
MarO.  SaVY.13.  ||  (poet.)  om  ringen  i 
en  krone.  *To  Kroner  havde  Du,  to  Ri- 
gers Dronning  1  |  Een  Cirkel  for  dit  sven- 
ske Arveland  .  .  |  Den  anden  Krone  var 
for  Aandens  B,ige.Bagger.II.53.   smst.158. 

1.4)  (nu  1.  br.)  kreds  ell.  ring,  der  dannes 


af  et  antal  (opstillede)  genstande,  (staa- 
ende  ell.  siddende)  personer  osv.;  rund" 
kreds,  (han)  havde  en  stor  Cirkel  om- 
kring sig,  hvem  han  .  .  forsikrede,  han 
vidste  intet.Rahb.E.IlI.251.  Processionen 
stillede  sig  op  i  en  Cirkel  foran  Huset. 
Gylb.IV.261.  1.5)  (nu  næppe  br.)  kreds  ell, 
ring,  der  tænkes  at  begrænse  et  vist 
omraade;  omkreds;  ogs.  om  det  saaledes 
afgrænsede  omraade.  Hånd  er  den,  som 
sidder  over  jordens  cirkel  (1871:  Kreds^, 
Es.40.22(Chr.VI).  (gud)  vandrer  omkring 
himlenes  cirkel  (1871:  Kreås).Job.22.14 
(Chr.VI).  der  var  intet  beboet  Land  . .  før- 
end vi  komme  til  Circulen  af  de  Caribiske 
Øer.Robinson.1.66.  ||  f  (overf.)  omraade  for 
en  virksomhed;  virkekreds.  *Din  (0:  Lis- 
sabons) Circul  (0:  handelsforretninger)  gik 
omkring  paa  heele  Jordens  Klode.^rors. 
322.  Leth.(1800).  1.6)  kredsf ormet  bane, 
hvori  noget  bevæger  sig,  ell.  som  beskrives  af 
noget  under  dets  bevægelse.  *Da  hun  kom 
uden  for,  begyndte  hun  at  løbe  i  Omkring 
i  Cirkul,  som  en  Top  forpiskt  af  Svøbe. 
FrHorn.PM.141.  (i  marken)  slog  den  frygt- 
somme Hare  sin  Cirkel  JSneed.iI.137.  Naar 
saaledes  svæver  i  din  Arm  (o :  paa  et 


om) 


ml),  i  hurtigere  og  hurtigere  Cirkler,  saa 
kommer  det  mig  for,  som  om  jeg  fløi 
mod  liim\en.Gylb.IV.172.  \l  (overf.)  om 
regelmæssigt  tilbagevendende  faser  i  en  læn- 
gere udvikling;  kredsløb,  hånd  haver  gi- 
vet mie  en  sand  kundskab  paa  alle  ting 
.  .  Soelhververs  forandringer,  og  tiders 
omskiftelser,  aars  cirkel  (1871:  Aarenes 
Kredsløb^,  og  stierners  sk^k.Yisd.7 .19(Chr. 
VI),  nu  xsær  (fagl.)  d.  s.  s.  Cyklus  1.  Sal.^ 
V.373.  1.7)  (filos.)  om  det  forhold,  at  man 
ved  definition  af  et  begreb  ell.  bevis 
af  en  sætning  anvender  det  begreb  ell. 
den  sætning,  der  skal  defineres  ell. 
bevises;  ogs.  om  selve  definitionen  ell.  be- 
viset af  denne  art.  Ew.VIII.46.  han  har 
citeret  galt  og  sluttet  i  en  Cirkel.Fr/Sneeci. 
1.536.  Naar  man  lever,  er  ogsaa  et  vig- 
tigt Spørgsmaal,  og  i  hvis  Besvarelse,  jeg 
frygter,  man  ikke  ganske  har  vogtet  sig 
for  at  beeaae  en  Cirkel.Rahb.LB. 1.484. 
Heib.Pros.llI.220.  Goldschm.1.275.  naar  vi 
nu,  for  at  bevise  en  Philosophies  Sand- 
hed, maae  beraabe  os  paa  den  sande  Phi- 
losopheren,  og  for  at  godtgjøre  Philoso- 
pheringens  Sandhed,  igjen  beraabe  os  paa 
den  sande  Philosophie,  saa  bevæge  vi  os 
jo  i  en  Ch:lsie\.RasmNiels.G.I.rii.  Schand. 
UM.72.  1.8)  gruppe  af  personer  ||  (nu 
1.  br.)  i  al  alm.  *Graad  blir  Latter  i  Cirk- 
len af  sorgløse  'DsiaxQV.Bagges.IV.63.  den 
Sahl,  hvor  jeg  har  fordrevet  saa  mange 
glade  Aftener  i  en  Sirkel  af  lutter  ret- 
skafne 'iAenvLQskex.PAHeib.Sk.1.8.  maaskee 
han  kan  gavne  Religionen  i  en  mindre 
Cviké\..FrSneed.I.51.  Ritmesteren  og  hans 
Kone  i  Cirklen  af  deres  vakre  Børn  ere 
. .  lykkelige.jffffaws.PD,^55.  I|  om  menne- 
sker, der  hører  sammen  p.  gr.  af  fællesskab 


III.    Rentrykt  S/jo  1920 


28 


355 


Cirkel- 


cirkle 


356 


i  beskæftigelse  ell.  i  anskuelser  og  in- 
teresser. *han  var  ret  bekjendt  |  i  disse 
grundtvigianske  Cirkler.  Jak  Knu.  Ya.l76. 
Leop.B.145.  ||  om  mennesker,  der  hører  til 
hinandens  daglige  ell.  selskabelige  omgang; 
omgangskreds;  (højere)  selskabskreds. 
Jeg  (kunde  være  blevet)  en  Mand  af  Ind- 
fald og  Lune,  maaskee  selv  min  daglige 
CirkelsBeundring.Ew.FJJJJSO.Denaleene 
elsker  (fædrelandet),  der  tænker,  vaager 
og  arbeider  til  Nytte  i  den  Cirkel  (1834: 
Kreds^,  hvor  han  er  sat.Mall.SgH.80.  Hof- 
fet og  de  høiere  Cirkler. Heib.Pros.VI.71. 
*Især  jeg  nævne  maa  en  Frøken  Jette,  | 
Som  i  den  hele  Cirkel  fører  an.PalM.IV. 
97.  i  den  Tid,  jeg  havde  været  her, 
(havde  jeg)  daglig  . .  freqventeret  dannede 
Cirkler. Chievitz. FG.24. 1  de  kjøbenhavnske 
Cirkler  læses  der  maaske  ikke  meget 
svensk? Drachm.SS.68.  \\  (nu  1.  br.)  selskabe- 
lig sammenkomst,  fortroligere  videnskabe- 
lige Cirkler  som  de,  der  ofte  have  fundet 
Sted  hos  det  Londonner  Videnskabernes 
Selskabs  Præsid enter.Ørsf.  VIII. 63.  han  gj  ør 
Cirkler  om  Aftenen  og  skal  have  stor  Gol- 
iats til  Midd3ig.0versk.II.283.  *man  ikke 
meer  ham  skuer  |  I  Byens  Cirkler,  Sta- 
dens Assembleer,  |  I  Kreds  af  smukke 
Frøkener  og  Fruer. PalM. 1.81.  naar  (fyr- 
stelige personer)  i  en  Cercle  taler  med  en. 
MRubin.Er.l67. 

2)  (nu  kun  dagl.)  redskab  til  at  slaa  cirk- 
ler med;  passer.  Tømmermanden  ud- 
strækker en  Maalesnor  over  Træet,  mær- 
ker det  af  med  Rødkridt  . .  og  afridser 
det  med  Cirke\en.Es.44.13.  Moth.S206.  Han 
skjærer  Stykkerne  til  med  Vinkelmaalet 
og  Sirkelen.  JTaWa^'er  .^8  7.  Haandgem.44. 
Feilb.III.209. 

Cirkel-,  i  ssgr.,  i  reglen  af  Cirkel  l.i. 
-afsnit,  et.  (mat.)  den  del  af  en  cirkel 
(-flade),  der  begrænses  af  en  korde  og  dennes 
bue  (jf.  -udsnit;.  SaUV.13.  -bevis,  et. 
[1.7]  (fllos.)  Meyer.  SaUV.13.  -bue,  en. 
(mat.)  del  af  en  cirkels  periferi.  vAph.(1759). 
0rst.III.157.  *I  Cirkelbue,  |  Uden  at  grue, 
I  Paa  den  smalle  Snor  |  Høit  fra  Jord! 
Oehl.SH.18.  CEMolb.SD.10.  -bænk,  en. 
ringformet  bænk.  Jørg.S.67.  -divan,  en. 
divan  af  form  som  en  cirkelbcenk.  Gjel.B.73. 
-flade,  en.  (mat.)  den  af  cirklens  periferi 
afgrænsede  flade.  MO.  ForstO.  -gang^,  en. 
(nu  1.  br.)  bevægelse,  der  foregaar  i  en  cir- 
kel; kredsløb.  Moth.S206.  alting  kommer  i 
en  Cirkelgang  tilbage  tU  det  Slags  igien, 
som  det  var  iørst.Suhm.IL68.  Blich.D. 
(1847).1.109.  Heib.Pros.IL322.  *En  evig 
Cirkelgang  er  Livets  Vandring,  |  Gj  en- 
tagende  sig  selv  i  sin  Forandring.Pa/M. 
IV. 252.  jf.:  Den  stille,  gamle  Jomfru, 
som  Aar  ud  og  ind  kun  havde  bevæget 
sig  langsomt  i  Cirkelgang  der  hjemme. 
HCAnd.IV.447.  -kanon,  en.  [-ika-nmn] 
J^  firstemmig  kanon,  der  gennemløber  alle 
tonearter.  Geb.MusK.86.  -leb,  et,  (7iu  1. 
br.)  kredsløb.    Blodets  CirkeUøb.FSO.  MO. 


-naal,  en.  0  cirkelformig  bøjet  naal  (i  en 
symaskine).  OpfB.WlI.553.  -periferi,  en. 
(mat.)  Hostr.SpT.IV.12.  -pnnkt,  et.  (mat.) 
1)  t  centrum  i  en  cirkel.  VS  O.  2)  om  de  to 
imaginære,  uendelig  fjerne  punkter,  hvorigen- 
nem enhver  cirkel  gaar.  JulPetersen.Analyt. 
Plangeometri.II.(1877).58.  -rokke,  en.  ^ 
rokkeart  m.  cirkelrund  krop,  Baja  circularis. 
Sal.XV.lll.  -rnnd,  adj.  *Som  . .  Maanen 
10  i  sig  selv  foranderl^  mand  finder,  |  Nu 
half,  nu  Circul-rund.J^rMS.i7.  Høysg.S.340. 
Ing.KE.I.137.  de  gamle  Hebræere  .  .  be- 
tragtede Jordens  Overflade  som  cirkel- 
rund.JBrandes.XI.363.  Wied.S.156.  -saks, 
en.  0  maskine  til  afskæring  af  runde  me- 
talplader; rundskæringsmaskme.  OpfB.WII. 
237.  -sav,  en.  0  rundsav.  Haandv.136. 
•slag^,  et.  (især  fagl.)  egl.  om  handlingen 
at  slaa  en  cirkel:  (billede  ell.  tegning  af  en) 
20  cirkel  ell.  (større  ell.  mindre)  del  deraf;  cir- 
kellinie. Moth.S207.  *en  Staalring,  |  Tre- 
leddet, trindt  om  Slottet  her  har  slaget  | 
Sit  Cixke\s\aglBredahl.VI.129.  hans  Blom- 
sterbede var  indfattede  med  Buksbom- 
hække efter  Cirkelsl3ig.Bøgh.JT.283.  Lof- 
tet, hvor  Cirkelslaget  fra  Lampeglassets 
Lys-Cylinder  legende  flimrede.I)rac/iOT.^. 
1.167.  Man  gaar  ud  fra  en  lige  Linie  og 
slaar  med  Passeren  en  Række  halve 
30  Cirkelslag.JTaan^i^^erw.^^^.  Antikvaskriften 
(er)  opbygget . .  af  rette  Linier  og  Cirkel- 
slag. Aarbog  f.  Bogvenner.  1 91 9. 240.  -slut- 
ning, en.  [1.7]  (fllos.)  JLange.BM.1.44. 
Høffd.DF.10.  -smed,  en.  [2]  (foræld.) 
smed,  der  lavede  finere  værktøj  (jmssere,  bor 
osv.).  LPrip.Erindringer.(1911).5.  -svar, 
et.  [1.7]  (1.  br.)  svar,  der  indeholder  en  cir- 
kelslutning. Brandes.XII.lll.  -tur,  en. 
(med.)  især  i  flt,  om  kredsformige  vindinger 
40  af  en  forbinding  (fx.  omkring  en  arm). 
Sal.VI.82 9.  -udsnit,  et.  (mat.)  den  del 
af  en  cirkel(flade),  der  begrænses  af  to  ra- 
dier og  en  bue  (jf.  -af snit J.  SaUV.13. 

cirkle,  v.  [^sirglo]  -ede.  (ænyd.  d.  s. 
(Kalk.III.730);  jf."sv.  cirkla,  ty.  zirkeln; 
afl.  af  Cirkel)  1)  (især  poet.)  til  Cirkel  1.6; 
bevæge  sig  i  kreds  formet  bane;  gaa 
rundt;  kredse.  *Hist,  hvor  Solen  cirkler 
som  et  Bælte,  |  Mat  og  bleg,  langs  Hori- 
so sentens  RsLJid.Staff'eldt.146.  *Elskede  snart 
jeg  svæver  i  Dandsen,  |  Ene  med  dig  i 
cirklende  Flok.Heib.Poet.V.269.  *( alfeska- 
ren) cirkler  nærmere  det  Sted,  |  Hvor 
Pigen  stasier. Winth.VI.8.  i  forb.  m.  adv. 
om:  *man  ej  Sommer,  Høst,  samt  Vinter, 
Foraar  regner,  |  Ej  Aarets  Løbe-Ring  med 
4re  Mærker  tegner,  |  Hvor  Sol  end  cirk- 
ler om,  i  hvilken  Luftens  Egn.Holb.Metam. 
36.  (i  vandskorpen)  cirklede  en  hel  Flok 
60  Hvirvlere  som  blanke  Kærner  om  imel- 
lem hverandre.. IV Jens.HF.7 2.  ||  (overf.) 
Veien  cirklede  og  Huuset  løb  rundt  og 
Vinduet  skiulede  sig  bag  et  nyt  frem- 
kommende mørne. HHans.PD. 204.  2)  til 
Cirkel  2.  2.1)  (nu  1.  br.)  tegne  cirkler 
(v.  hj.  af  en  passer),  et  Par  gule  raslende 


857 


Cirknlare 


Cirkulære 


858 


Straa  . .  stod  og  cirklede  i  Sandet,  lige- 
som man  cirkler  med  et  Passerben,  frem 
og  tilha.ge.Drachm.PV. 3.  jf.  (overf.):  (gud) 
haver  cirklet  med  en  vis  skik  oven  over 
vandet  (1871:  haver  draget  en  Grændse 
oven  over  Ysinåene).J(W.26.10(Chr.Vl). 
m.  overgang  til  bet.  1:  Damen  satte  sig  op 
paa  en  Fortøjningspæl  og  dinglede  med 
Benene  . .  Saaledes  gik  nogen  Tid.  Da- 
men cirklede  med  sine  hvide  Ben.Buchh. 
KK.149.  II  cirkle  ind,  (nu  1.  br.)  omgive 
m.  en  (fremhævende)  cirkellinie  (v.  hj.  af 
passer  ell.  paa  anden  maade).  Moth.o207. 
VSO.  Meyer.  2.2)  f  maale  med  en  passer. 
Moth.S207.  VSO.  II  gøre  (noget)  rundt 
V.  hj.  af  en  passer.  Moth.S207.  især  perf. 
part.  brugt  som  adj.:  cirkelrund.  *Jeg 
seer  det  vidt  udstrakte  Rum,  |  Den  cirk- 
let H.immel-Bue.Stub.39.  *Hver  Klodes 
Omkreds  sirklet  va.T.PHFrim.(PoetSaml. 
1.571. 

Cirknlare,  et.  se  Cirkulære.  Cir- 
kulation, en.  [sirkula'Jo'w]  (fra  fr.  cir- 
culation;  især  O)  vbs.  til  cirkulere.  1)  til 
cirkulere  1.  Blodets  Ciic\i\a.tion.Holb.Sgan. 
5sc.(jf.  Blodcirkulation;.  Buge.FT.273.  Pa- 
num.142.  Paa  denne  Maade  fremkommer 
der  en  uafbrudt  Cirkulation  af  Luften  i 
Værelset. Ojj/S.i  71.548.  2)  til  cirkulere  2.1 
og  2.2.  (til  2.V.)  Denne  Afslutning  (p:  af 
desserten)  foregik  . .  under  Cirkulationen 
af  de  nneste,  hede  Yine.Drachm.T.160. 
(en  bog)  som  lige  er  gaaet  ud  af  Cirkula- 
tion (o:  i  en  læsekreds). KLars.QV. 116.  ||  til 
2.2:  Trykkefriheden  og  den  ved  den  frem- 
bragte Tankernes  frie  Circulation.Btrcfener. 
Tr.8.  HandelsO.(1807).34.  Bom-  og  Bro- 
penge (spærrede)  for  Producternes  frie 
Ciic\x\dition.Fædrel.l8é4.sp.l3949.  Q  især  i 
ndtr.  være,  sætte  ell.  (nu  1.  br.)  komme 
i  cirkulation  olgn.   Staten  ..  setter  Pen- 

fene  i  Circulation  og  Gang.OecowT. 71.50. 
'AHeib.US.282.  hans  Brandere  kom  i 
Cirkulation  og  gik  fra  Mund  til  Mund. 
Davids. KK.430.  man  ventede  et  langt 
større  Antal  Underskrifter  ved  at  sætte 
(adressen)  i  Cirk\i\a.tion.Tops.III.311.  \\  (nu 
næppe  br.)  i  best.  f.  spec.  om  pengenes  cir- 
kulation, der  . .  kan  være  for  faa  eller  for 
mange  Penge  i  Circulationen.  OecowT.UJ.5. 
Guld,  Sølv,  Kobber  forsvandt  af  Circula- 
iionen.FrSneed.I.419.  cirkulere,  v.  [sir- 
ku'le-'ra]  -ede.  vbs.  -ing  (VSO.  Drachm.LK. 
11)  ell.  Cirkulation  (s.  d.).  (fra  fr.  circuler, 
af  lat.  circulari,  bevæge  sig  i  rundkreds,  jf. 
Cirkel,  cirkle,  cirkulær.  Cirkulære;  især  CP) 
1)  bevæge  sig  i  kredsformet  ell.  sluttet 
bane.  VSO.  MO.  PoVhl919.11.sp.4  (se  u. 
brokket;,  ved  opvarmning  bringes  luften 
i  et  værelse  til  at  cirkulere  j  |j  især  om 
vædske  ell.  luft  olgn.,  der  gennem  ledninger 
føres  rundt  til  f&rsk.  steder.  Varmeapparatet 
.  .  bestaar  af  et  Ildsted  samt  et  Antal 
Kanaler,  hvori  Forbrændingsprodukterne 
cirkulere  og  afgive  deres  Varme.0j9/!B.^ 
VI.357.  Betændelse  kan  foraarsage  „Blod- 


forgiftning", d.  V.  s,,  at  Bakterier,  optagne 
i  Blodet,  cirkulere  med  dette.OBtoch.D.* 
1.32.  jf.:  (ved  jordens  obstruktion  ell.  for- 
stoppelse) foraarsages,  at  dens  indvortes 
Saft  . .  ikke  kand  ciTculeTe.IIolb.Rpb.11.2. 
2)  om  ting  olgn.,  egl.:  gaa  fra  mand  til 
mand  (og  til  sidst  vende  tilbage  til  udgangs- 
punktet). 2.1)  om  hvad  der  efterhaanden  naar 
rundt  til  hver  enkelt  i  en  gruppe  af  personer 

10  (en  sluttet  kreds,  en  forening,  en  korporation 
osv.);  gaa  fra  den  ene  til  den  anden; 
gaa  fra  haand  til  haand;  vandre 
rundt,  (jeg  lader)  mine  breve  circulere 
om  tU  alle  gode  venner  som  ieg  har  reg- 
ninger med.IIolb.Br.(BottenHans.nr.5).  „En 
smuk,  fast  Haandskrift,"  gjentog  han,  me- 
dens Brevet  cirkulerede  under  et  Øjebliks 
Tavsheå.Top8.I.371.  Kognak  og  Vand  cir- 
kulerer   ivrigt    (blandt  søfolkene).Drachm. 

20  KK.IO.  Han  sørgede  for,  at  Fadene  cir- 
kulerede, bad  Herrerne  skænke  i  Glassene. 
Pont.FL.87.  bogmapperne  cirkulerer  blandt 
læsekredsens  medlemmer  i  m.  overgang 
til  2.2:  (i  klubben)  circulerede  Byens,  Col- 
legiernes,  endog  Hoffets  Anecdoter.i2aW. 
E.III.126.  Hauch.IV.287.  2.2)  om  hvad  der 
efterhaanden  naar  rundt  til  et  ubegrænset 
antal  personer:  være  i  omløb,  den  circu- 
lerende  Fapurmynt.FrSneed.1.352.   adskil- 

30  lige  nye  (ord)  maae  circulere  mange  Aar, 
førend  de  komme  til  den  gemeene  Mand. 
Basth.GT.271.  Et  Rygte,  som  angaaer  nær- 
værende Blads  Udgiver,  har  allerede  i 
længere  Tid  circuleret  i  Hovedstaden. 
Schack.218.  der  cirkulerede  Adresser  mel- 
lem Borgerne  for  at  faa  mig  afsat  som 
O^TøxeT.Pont.A.62.  „Pengene  skal  cirku- 
lere," siger  man,  og  man  foragter  den 
ferrige  og  beundrer  den  ødis\e.Tilsk.l912 . 
..  1.522.  cirkulær,  adj.  [sirku'læ-V]  (fra 
fr.  circulaire;  jf.  Cirkulære;  især  fagl.) 
cirkelformet;  cirkelrund;  ogs.:  som  be- 
væger sig  i  en  cirkel  ell.  rundkreds;  kreds- 
løbende, (kometen)  haver  forandret  Jordens 
circulaire  Gang,  og  givet  den  en  skev 
eller  elliptisk  Fart.HolbJH.1.27.  de  runde 
Stænger  (af  jæm),  der  forekommer  mere 
eller  mindre  nøjagtig  cirkulære  i  Gennem- 
smttetHaandv.215.  Saadanne  Svingninger 

50  kaldes  cirkulære.PaMteen.J.5^6.  overf.  (jf. 
Cirkelslutning; ;  Konen  . .  tager  slet  ikke 
imod  Ræson,  men  bliver  haardnakket  ved 
at  fortabe  sig  med  sin  rappe  Svada  i  cir- 
kulære Ræsonnementer.  KPont.  Psychiatr. 
III.9.  Cirkulær-brev,  et.  (emb.;  nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  Cirkulære,  (især  om  of- 
ficielle skrivelser,  kundgørelser  olgn.).  Æreboe. 
124  (se  u.  blandt  6^.  Reskr. ^1^1785.  LovL. 
11.10.   Cirkulære,  et  ell  f  en  (HCAnd. 

60  XII.355.  Kierk.VII.204).  [sirku'læra]  (f 
Cirkulare.  JBaden.FrO.).  flt.  -r.  (jf.  ty.  cir- 
kular,  cirkulår;  fra  fr.  circulaire,  opr. 
lettre  circulaire,  brev,  der  rum,dsende8;  jf. 
cirkulær  og  Cirkulærbrev)  skreven  ell.  trykt 
meddelelse,  der  rundsendes  til  flere  per- 
soner;   rundskrivelse.    Leth.(1800).    jf.: 


28* 


860 


cirknm 


CiistemeTOgn 


360 


Sandheden  (er  ikke)  som  en  Circulaire, 
paa  hvilken  der  samles  Underskrifter. 
Kierk.VII.204.  \\  nu  især  om  en  skrivelse, 
der  i  flere  eksemplarer  samtidigt  sendes  rundt 
til  flere;  (emb.)  om  officielle  meddelelser, 
kundgørelser  olgn.:  Samtidig  gik  (ministe- 
riet) frem  med  Advarsler  og  Cirkulærer. 
Éørup.11.45.  det  ministerielle  Cirkulære 
imod  Lærernes  Deltagelse  i  den  poli- 


rundt  med  en  cirkus  i  provinsen  I  cir- 
kns-agtig,  adj.  (vandingspladsen)  var 
en  lille  cirkusagtig  Rundkreds,  kranset  af 
Elle-  og  Filetræer.Schand.AE.149.  EKorne- 
ruj). Araher. (19 13). 47.  -dal,  en.  (geogr.) 
mer  ell.  mindre  regelmæssig  gry  de  formet  dal; 
botn.  SaUY.14.  -foreistillins:,  en.  BMøU. 
DyL.1.284.  -hest,  en.  [2]  Bang.L.211. 
Han    galopperede    rundt   ude    i   Græsset 


tiske  kgi.iB.i\on.JakKnu.A.328.   ||   Y  I  den  lo  som  en  C\xkviS)iQS,t.AndNx.M.81.    -pladis, 


større  Handel  indfører  man  sig  ved  For 
retningens  Stiftelse  og  senere  Forandrin- 

?er  gennem  Cirkulærer.iZ^a^e.^565.  ORung. 
'.301.   II    (bogtr.)   betegnelse   for   tryksager, 
der  i  hovedsagen  følger  den  for  det  skrevne 
brev  fastslaaede  form.  Selmar.^333. 
cirknm,  adv.  se  cirka. 
I.   Cirknmfleks,  en.   [strkom 'flægs] 
fit.  (sj.)  -er.  (aflat.  (accentus)  circumflex- 


en.  [2]  II  (soldat.)  overf. :  eksercerplads.  DSt. 
1918.55. 

II.  cirknis,  se  cirka. 

Cise,  cise,  se  Sise,  sise. 

ciselere,  v.  [sisa'le'ro]  præt.  -ede  ell. 
(sj.)  -te  (Drachm.SB.68).  vbs.  -ing.  (fra  fr. 
ciseler,  afl.  af  ciseau  (oldfr.  cisel^,  mejsel) 
^  dels:  v.  hj.  af  mejsel,  fil,  gravstikke  osv. 
give    støbte    ell.    drevne    arbejder    den 


us,  omdrejet  (accent))  1)  (sprogv.)  1.1)  beteg-  20  sidste  afpudsning,  dels  (spec):  v.  hj.  af 


nelse  for  en  ejendommelig,  sammensat  ell 
„totoppet"  musikalsk  accent(tone)  i  en 
ell.  flere  stavelser  af  et  ord.  SaUV.13.  1.2) 
læsetegn  (oftest  '^),  der  dels  angiver  en 
saadan  accent,  dels  bruges  til  at  betegne 
vokallængde  olgn.  JBaden.FrO.  Sal?  Y. 13. 
jf.  Holb.KR.1.8.  2)  t  (overf.  anv.  af  bet. 
i.2)  skramme  i  huden;  ogs.:  sabelhug; 
smøre.  JBaden.FrO.    II.   eirknmfleks, 


punsler  fremstille  ophøjet,  drevet  ar- 
bejde, tsær  i  tynde  metalplader.  Hallager. 
319.  MilTeknO.49.  en  ciseleret  Sølvvasei 
Schand.TF.II.394.  de  store  Waldeckske 
Sølvkandelabre  —  de  med  det  ciselerede 
\aahen.Bang.SE.48.  Wagn.  Tekn.  264.  \\ 
(overf.)  *hun  var  et  ædelt  ciselért  Metal 
I  udhamret  lødigt  „ad  den  kolde  Vej". 
Drachm.SB.68.    Ciseler,   en.    [sisa'løV} 


adj.    [sirkom'flægs]    (sprogv.;    1.  hr.)    som  30  flt.  .^r.  (fra  fr.  cisele\ir)_ person,  hvis  haand 
udtales    med    „cirkumfleks"    (o:   hos  Høys- 


gaard:  lang  vokal  m.  stød).  Circumflexe  i 
den  første  (stavelse)  er  geménligst  Præ- 
sens Indicativi  Activi  i  de  fleste  af  de 
Verba,  som  hår  kun  én  Consonant  i  mit- 
ten . .  jeg  tåler,  mener,  iTfser.Høysg.AG. 
139. 

I.  Cirkns,  en  ell.  (1.  br.)  et.  ['sirkus]  i 
hest.  anv.  ofte   uden   art;  flt.  (1.  br.)  -'er. 


værk  det  er  at  ciselere.  Tennyson  (mejslede) 
som  en  fantasirig  Ciselør  .  .  sine  Syner 
ud  i  sin  Digtnings  kobberblandede  Guld. 
AdHansen.  Den  eng.  Litteraturs  Hist.  (1902). 
157.  Krak.1918.1672.  jf.:  *(jeg)  dækker 
hendes  Mangler  .  .  |  hver  Smaafejl  bæ- 
rer jeg  til  Ciseløren,  |  at  i  sin  Kunst  han 
kan  forsire  dem.Drachm.SB.60. 
Cisterne,  en.  [si'sdBrna]  flt.  -r.  (ænyd. 


(af  lat.  circus,  kreds,  cirkus;  jf.  cirka,  Cir-  40  d.  s.  (H Mogens.);   af  lat.  cisterna,  under- 


jordisk vandbeholder,  afl.  af  cista,  jf.  Kiste) 
1)  muret  ell.  i  sten  udhugget  beholder  til 
opsamling  af  regnvand.  *ikke  læskede 
Cisternens  Vand,  |  Det  kølige,  hans  Læ- 
heT.CKMolb.SD.28.  Selv  saa  stærkt  et 
Slot  som  Wartburg  havde  ingen  Brønd, 
men  kun  Cisterner. rroe/si.Ii2.55.  I  Bag- 
grunden den  store  Ørkenflade.  Tilvenstre 
nogle  Palmetræer  om  en  CisterncDrac^m. 


kel,  cirkulere  osv.  samt  cernere)  1)  (for- 
æld.) hos  de  gamle  romere:  aaben  (aflang 
ell.  rund)  skueplads  omgivet  af  trinvis 
opstigende  tilskuerpladser  og  bestemt  til  væd- 
dekørsler,  dyrefægtninger  olgn.  JBa- 
den.FrO. Madv.RS.J1.570.  Ligesom  Ro- 
merne i  Oldtiden  benyttede  Løver  og 
Tigre  ved  Forestillingerne  i  Cirkus,  saa- 
ledes    brugte    de    ogsaa  Tanthere-BMøll. 

DyL.1.66.  II  (sj.)  rendebane.  Midt  paa  so  100lN.126.VVed.BK.179.  jf.  (overf.)  :j^Mæl 
Sletten  var  en  stor  Circus,  indsluttet  af 
smaa  Pæle  .  .  Indenfor  denne  Skranke 
havde  man  opstillet  en  Deel  af  de  til  Rid- 
derlegen henhørende  Ting.  6ylb.IV. 263. 
2)  i  nutiden:  (cirkel)rund  bygning  ell. 
telt  indeholdende  en  skueplads  omgivet  af 
(trinvis  opstigende)  tilskuerpladser,  til  brug 
for  forestillinger  af  kunstberidere,  akro- 
bater  olgn.;   ogs.   om   selskab,    der  giver 


kehvide  Sky  med  den  graaladne  Bræm  I 
.  .  I  Send  os  et  Regnbad  herned  fra  det 
Fjerne!  |  Gyd  i  mit  Hjerte  din  Kjølighed 
ind,  I  Skyluftens  fyldte  CisteTne.Hrz.D. 
IV.39.  2)  (fagl.)  beholder  af  metalpla- 
der olgn.  til  opbevaring  af  vand  (fx.  paa 
et  skib)  ell.  til  transport  af  olier  olgn.  Schel- 
ler.MarO.  3)  (efter  fr.  citerne  (flottante)) 
^  baad,  der  bringer  drikkevand  til  skibe; 


saadanne  forestillinger,  naar  hun  ..  forfulgt  60  vand&aad.     Scheller.  MarO.      Cisterne- 


af  en  stormende  Jubel,  neiende  og  buk- 
kende forlod  C'ircViS.Winth.IX.265.  Set 
saadan  oppe  fra  kunde  (haven)  ligne  et 
Cirkus,  der  skraanede  ned  mod  Midten 
fra  alle  Midier. AndNx.M.14.  skal  vi  gaa  i 
cirkus  i  aften?  •  han  har  i  flere  aar  rejst 


damper,  en.  [2]  ^£,  dampskib,  hvis  last- 
rum er  indrettet  som  en  stor  beholder  til 
transport  af  olie  olgn.;  tankdamper.  OpfB.^ 
III. 111.  Scheller. MarO.  -vogn,  en.  [2}; 
(fagl.)  især  om  jærnbanevogn  indrettet  tit 
transport  af  olie.  OpfB.^1.24. 


361 


Citadel 


citere 


362 


Citadel,    et.    [sita'dær]    (f  Citadelle, 

en,  et^.  flt.  -ler.  (fra  ital.  cittadella,  Ulk  by, 
lille  fæstning,  af  cittå,  stad)  1)  (især  ^) 
mindre,  lukket  fæstningsværk,  der  tid- 
ligere anlagdes  især  inden  (ell.  uden)  for  en 
større  fæstning  for  at  være  et  sidste  tilflugts- 
sted for  besætningen;  kastel.  Moth.Conv.S 
184.  det  var  fornødent,  at  saadan  vigtig 
Grændse-Stad  var  forsyned  med  en  Cita- 


thren  synger  |  I  den  tause,  lune  Nat.OeAZ. 
L.I.241.  *I)andsen  kalder,  Cithren  klin- 
ger, I  Fløiten  toner  blødt  og  mildt.Pa/if. 
( 1 909).1.455.  TroelsL.^  VI.139.  Dansk  Humle, 

gammel  Citer  . .  Norsk  Langleik,  gammel 
iter. Musikkat46.  \\  ssgr.  Citar-  eU.  Citer- 
klang, -spil,  -spiller  ofl. 

Citat,  et.  [si'ta'd]  flt.  -er  ell.  f  m.  lat. 
bøjning:  -a  (Blich.(1920).III.48.     J Baden. 


delle.Eolb.DH.III.554.      MilConv.II.278.  lo  FrO.).  (<  VS0.1793;  af  lat.  citatum,  perf 


Det  nuværende  Citadel  (o :  kastellet  i  Kbh.) 
opførtes  fra  i6Qi.Trap.I2.328.  jf.:  heele 
Norge  (kunde)  let  blive  til  et  Citadelle, 
hvoraf  vilde  flyde,  at  alle  Indvaanene 
skulde  sortere  under  den  Militaire  Juris- 
^e\ion.Stampe.I.120.  2)  (nu  1.  br.)  ^  i  en 
særlig  slags  panserfartøjer:  midterparti, 
som  er  beskyttet  af  et  panser,  der  er  an- 
bragt paa   siderne  af  og  tværs  over  skibet 


part.  af  citare,  se  citere  ||  ordet,  der  hos 
JBaden.FrO.  kun  anføres  som  pi.,  har  for- 
trængt Citation  i  bet.  2.2)  sted,  der  anføres 
ordret  fra  en  mundtlig  ell.  skriftlig  frem- 
stilling; især:  sted,  der  anføres  paa  denne 
maade  fra  en  forfatter  (undertiden  m.  bibet. 
af  „bevissted,  hjemmel",  jf.  Meyer.  D&H.). 
græske  og  latinske  QiidXev.ChristeligKirke- 
Tidende.1832.28.     Seib.Pros.IV.119.    Hans 


(spec.  til  dækning  af  maskineriet,  kedlerne  20  Iagttagelse  skal  blive  troværdig  trods  No 


olgn.,  if.  Kasemat^.    CHansen. Skibsbygning 
(1909). 181.  II  ssgr.  Citadel-panser,  -skib.  smst. 

Citaiit,  en.  [si'tan'd]  flt.  -er.  {egl.  præs. 
part.  af  lat.  citare,  kalde  for  retten,  stævne; 
jf.  citere  1 ;  jur^  person,  der  stævner  en  an- 
den for  retten  i  en  civil  sag;  sagsøger  (jf. 
Aktor j,  Moth.Conv.S184.  Thi  gives  for- 
nævnte Gert  Westphaler  lovlig  . .  Varsel 
herom  i  Gieste-Retten  at  møde  . .  og  Dom 
at  lide  . .  alt  efter  den  Irettesættelse,  som  30  Pont.LP.VIII.128 
Citanten  agter  yderligere  at  lade  giøre. 
Holb.GW.IV.lO.  Wess.82.  StampeJ.327. 
I  Praxi  forekommer  Sagsøgeren  som  oftest 
under  Navn  af  Cit2LntJ(ørreg.Privatr.V.51. 
SaVy.l8. 

Citar,  en.  ['sitBr,  si'ta-V] /f.  (1.  br.)  -er 
(Hallager. 132.     Saaby.'').     Citer,  en  ell. 


t  et  (VSO.    Sibb.I.139J.  ['siiar]  flt.  (1.  br.) 
-e   (MO.     Lundb.)   ell.   citre   (Moth.S208). 


gens,  om  han  end  ikke  belægger  den  med 
Navn  eller  med  lærde  Cita.teT.Kierk.IV. 
326.  (han  krydrer  sin  fremstilling)  med 
Citater  og  træffende  Bemærkninger  af  de 
bedste  Forfattere.  Tops.IJI.i  78.  (hun)  havde 
ved  højtidelige  Lejligheder  Slagord,  som 
hun  kaldte  Citater  af  Jean  Jaques  Rous- 
sea.\\.Bang.SE.73.  et  løsrevet,  buddhistisk 
Citat,  de£  sad  indbrændt  i  hans  Hjerne, 
han  ynder  at  slaa  om 
sig  med  citater  j  Citation,  en.  [sita'/o'n] 
flt.  -er.  (af  lat.  citatio,  jf.  fr.  citation;  vbs.  til 
citere)  1)  (især  jur.,  nu  næppe  br)  til  citere 
1:  indkaldelse  for  retten;  stævning,  (kon- 


gen)  lod  Erke-Bispen  stævne.  Og,  saasom 
an  ved  første  Citation  ikke  lod  sig  ind- 
finde, fældede  man  en  Dom  over  ha.m.Holb. 
Kh.640.  HandelsO.(1807).34.  JBaden.FrO. 
Sal?  V. 18.  2)  til  citere  2.  2.1)  (1.  br.)  som  vbs. 


—  om  det  i  oldtiden  (af  grækerne,  romerne,  40  Leth.(1800).  jf.  Citationstegn  ||  f  henvis- 


hebræerne)  brugte  instrument  ogs.  Kitara  [ki- 
ita-rB]  (Sal.X.526),  f  Kitar  (LThura.(Falst. 
Ovid.aS")),  f  Citara  (Holb.Ul.IILl).  (ænyd. 
siter  (intk.),  jf.  ty.  zither;  af  lat.  cithaira, 
gr.  kithåra;  sa.  ord  som  G(u)itar;  jf.  Ci- 
trinke  ||  formen  Citer  er  (især  i  talespr.) 
nu  vist  almindeligere  end  Citar)  J^  navn 
paa  et  strengeinstrument,  der  nu  alm. 
bestaar  af  en  flad  liggende  lydkasse,  hvor- 


ning;  henvisende  ord  ell.  bemærkning.  Jeg 
haaber,  at  udi  den  første  moralske  Bog, 
som  kommer  ud  i  den  Materie,  man  vil 
finde  paa  hvert  Blad  saadan  citation:  vid. 
(9 :  se)  PeTnille.Holb.Philos.1.8.  Høysg.S.a3  »•. 
2.2)  t  d.  s.  s.  Citat,  (det)  har  været  en 
almindelig  Skik  og  Landsbrug  . .  at  bære 
Castor-Hatte,  som  med  mangfoldige  Ci- 
tationer   af   Historien    .  .   kand    bevises. 


over  der  er  spændt  en  mængde  strenge ,  der  50  Holb.  Kandst.  V.  3.      *Hun    (o :   Pedanteria) 


i  reglen  ikke  stryges,  men  anslaas  (v.  hj.  af 
en  pind  olgn.);  ogs.  (bibl.  og  foræld.)  om 
forsk,  harpe-,  lyre-  ell.  lutlignende  instru- 
menter. *Hun  spiller  nu  ey  meer  paa  Luth 
og  paa  Citar,  |  Men  paa  Hans  Jensens 
Rygg  nu  Tacten  ikkun  slaax.Holb.Skiemt. 
E2r.  Amphion  holdes  for  at  have  været 
Inventor  af  Cithar  eller  lAve.sa.Ep  1.184. 
*Hold  Taare  o^  at  trille,  J  Og  du  vor  Ci- 


brugte  Klæder  ey  som  denne  Tids  Ma- 
troner, I  Alt  sammenflikket  var  udaf  Cita- 
tionev.sa.MpS.266.  Buge.FT.39.  de  mange 
grædske  Citationer  havde  brudt  ham  mang- 
Mdig.Bahb.E.IIL135.  Gh-undtv.  Udv.  VIII. 
154.  En  lang  Citation  af  en  fransk  Tragedie 
om  Gvnsomheden.Gylb.VII.lSS.  Cita- 
tions-teg^n,  et.  [2.i]  (gram.)  d.  s.  s.  An- 
førelsestegn.   vAph.(1759).    Som  eet  Ord 


thar  —  sti\le\Éw.(1914).I.101.    *Citharen  60  takseres  (ved  udregning  af  betaling  for  tele- 


klinger  i  maanelyse  Nat,  |  Brune  Øjne 
tindre  under  nikkende  tla.t.Blich.D.1.33. 
PalM.(1909).I.258.  Dan.3.5(Chr.VI  afvig.). 
jeg  vilde  have  bortsendt  dig  med  Glæde 
og  med  Sange,  med  Tromme  og  med  Ci- 
theT.lMos.31.27.     *Sødt  en  Mø   ved   Ci- 


grammer)  de  to  Tegn,  der  hører  sammen 
som  Citationstegn.  Ha^'e.^^SS 

Citer,  en.  se  Citar. 

citere,  v.  [si'te'ra]  H0ysg.AG.l8l.  -ede 
ell.  (sj.)  -te  (ASØrsted.Haandb.1.3).  vbs.  -ing, 
jf.  Citation,  (fra  fr.  citer,   af  lat.  citare. 


363 


Citrinke 


Citronplaster 


364 


sætte   i   bevægelse,    fremkalde,   paaberaabe) 

1)  (jur.;  nu  næppe  br.)  kalde  til  møde  for 
retten;  stævne  (jf.  Citant^.  Moth.Conv.S 
184.  vAph.(1759).    JBaden.FrO.  SaVY.19. 

2)  i  tale  ell.  skrift  (ordret)  anføre  en  yt- 
ring af  en  person  ell.  et  sted  i  et  skrift 
(ofte  m.  bibet.  af  paaberaabelse,  jf.  JBaden. 
FrO.);  V.  hj.  af  anførselstegn  angive  noget 
som  citat;  m.  obj.,  der  betegner  en  ytring  ell. 
et  skrift:  Deres  Kiendelse  var  saadan,  at 
den  kand  citeres  til  'Exempel.Holb.Ep.V. 
24.  (han)  citerer  .  .  mange  Exempler  af 
de  gamle  og  nye  Historier  paa  Løfters 
Bjryaélser.smst.30o.  Det  lader  dog  saa 
fattigt  og  saa  haant  allevegne  at  citere 
andres  'Bøger.Langebek.SA.32.  Kierk.IV. 
387.  at  citere  en  Mands  Ord  forkert  og 
forvrænget  er  en  —  Smagløshed.Brandes. 
XIII.483.  Møller  begyndte  at  tale  om 
den  strenge  Vinter,  hvorpaa  Rector  suk- 
kende citerede  det  Horatsiske:  Jam  satis 
terris  nivis  atque  d\rae.Baud.G.20.  En 
Kærlighedshistorie,  med  en  nydelig  Pointe, 
som  man  kan  citere,  ligesom  Hamlets  „to 
be  or  not  to  he'^.Wanscher.Æ.106.  m.  per- 
son-obj.:  Overs,  af  HolbLevned.GS.  det  er 
en  uberegnelig  Fordeel  at  turde  citere 
Dem,  da  man  Kan  forudsætte,  at  Enhver 
har  læst  hvad  De  skTiveT.Kierk.XIII.414. 
Man  kan  gribe  til  at  citere  de  store  Me- 
stere  . .  forat  nærme  sin  egen  Tanke  til 
det  0]phøieåe.Drachm.LK.24.  „bliv  mig 
fra  Livet  med  det  Snak"  .  .  Jeg  citerer 
kun  dig  selv."^ JMagnus.HF.120.  uden  obj. : 
han  har  citeret  galt  og  sluttet  i  en  Cirkel. 
FrSneed.1.536.  „Jeg  siger  som  Shake- 
speare: no,  nol"  sagde  den  Gamle,  —  for 
han  kunde  citeTe.HCAnd.IV.207.  Tilsk. 
1920.1.213.  II  ogs.:  henvise  til  (et  sted  i) 
en  bog  (som  kilde  olgn.).  Høysgaards  „Ac- 
centuered  og  raisonnered  Grammatica" 
citeres  her  i  ordbogen  som  Høysg.AG.  \ 

t  Citrinke,  en.  (ogs.  Citrin.  Moth.S 
209.  Bhønixb.TC.II.Nr.4.5).  flt.  -r.  (fra  ty. 
t  citrinchen,  dim.  til  zither,  se  Citar;  jf. 
ital.  t  citarino)  navn  paa  et  lille  strenge- 
instrument, der  ligner  en  citer.  Jens  (med 
en  Citrinke  bliver  staaende  midt  paa  Ga- 
den, spiller  og  sjngeT).Syngespil.V.(1781). 
nr.7.4.  *Im  edens  Alt  forvandlet  blev  | 
Ved  Digterens  Citrinke,  |  Jeg  . .  var  og 
blev  en  Smke.Hrz.VII.286.  om  en  guitar: 
Gylb.XII.lll. 

Citron,  en.  [si'tro'w]  IIøysg.AG.3.  flt. 
-er.{ænyd.  sitron(e) ;  °/Va  fr.  citron  ell.  ital. 
t  citrone)  1)  frugten  af  det  opr.  ostindiske 
træ  Citrus  limonum  Risso  (jf.  Appelsin, 
Orange,  Pomerans^.  Reenb.1.148.  Om  hen- 
des Bryster  har  en  Hatte -Puld-FaQon,  | 
Da  maae  de  lignes  ved  en  tidig,  haard 
CiiTon.FrHorn.PM.41.  Friske  Citroner  ere 
.  .  gemeenligen  det  bedste  Præservativ 
(mod  søsyge).Robinson.I.ll.  (hun  er)  uop- 
draget, af  den  nedrigste  Pøbel,  neppe  født 
til  at  sælge  Citroner,JBt<?.J7.i90.  man  skel- 
nede (i  16.  aarh.)  mellem  søde  og   sure 


Pomeranser,  det  er  Appelsiner  og  Citro- 
ner. TroeZsi.' 7.80.  Solen  blev  borte.  Aften- 
himlen var  som  en  glat  Citron  at  se.K 
Mich.SM.103.  Citroner  udføres  fra  Syd- 
Europa  i  store  Mængder .MeTCteO.PZ.i^5. 
II  (dagl.)  i  udtr.  som  presse  citronen 
olgn.,  faa  saa  meget  som  muligt  ud  af  noget. 
han  har  været  os  en  rigtig  Guldfugl;  men 
nu  er  Citronen  presset  —  den  duer  ikke 

10  jneeT.Ing.LB.IV.86.  (den  handelsrejsendes 
metier)  bestod  i  at  holde  ud  i  hver  By, 
saalænge  der  var  noget  at  presse  ud  af 
den  CitT0Ti.CMøll.PF.118.  Hørup.1.77.  Berl 
Tid.'Vi2l918.Aft.9.sp.2.  jf:  efterat  de  saa- 
ledes  have  brugt  . .  vore  bedste  Kræfter, 
kaste  de  os  tilsidst  bort  som  en  udpresset 
Citron. Hauch. II.  168  samt:  *Alt  hvad  jeg 
klemmer  den  (o:  en. flaske)  |  Imellem  Hæn- 
derne, saa  knuger  jeg  |  Dog  ikke  mere 

20  Saft  af  . .  den  CitronlOehl.F.62.  \\  koll.  ell. 
som  stof  betegnelse.  *(vandet)  blier  lavet 
til  I  Med  Rom,  Citron  og  Sukker  (o:  til 
toddy ).Storm.SI). 167.  kagen  smager  stærkt 
af  citron  j  2)  {egl.  forkortelse  af  Citrontræ ; 
især  bot.)  3(  Citrus  limonum  Risso  (Citrus 
medica  L.  var.  limonum).  Moth.S209.  *vi 
forsømme  os  at  agte,  hvor  |  Citronen  knop- 
pes og  vor  Plantning  gToeT.JSneed.I.340. 
Schaldem.HB.L180.      Warm.Frøpl.272.  j| 

30  m.  overgang  til  bet.  1.  *Var  Du  i  det  Land, 
hvor  Citronen  voxer  vild?  |  Hvor  Oran- 
gen gløder  i  Sommersolens  l\d?Blich.D.L 
33.  Citron-,  i  ssgr.,  af  Citron  1;  af  de 
mange  ssgr.,  der  (kog.)  betegner,  hvad  der 
er  tillavet  med  (saft  ell.  skal  af)  citron,  som 
Citron-bolle,  -bolsje,  -fromage,  -is,  -kage, 
-limonade,  -suppe  osv.,  medtages  kun  enkelte 
ndf.  -draabe,  en.  især  (kog.)  i  flt. :  d.  s.  s. 
-olie.     FrkJ.Kogeb.316.    -finke,    en.   \. 

40  en  i  Sydeuropa  levende,  gulgrøn  siskenart, 
Fringilla  citrinella  L.  Sal.XV.1133.  -fugl, 
en.  i)  t  V  pomeransfugl,  Charadrius  mo- 
rinellus  L.  vAph.Nath.VI.366.  2)  (zool.) 
d.s.s.  -sommerfugl.  Lutken.Dyr.419.  -ge- 
raninm,  en.  %  Pelargonium  crispum 
L'Herit.  (navnet  p.  gr.  af  bladenes  citron- 
agtige lugt).  CitTongerdinie.BerlTid.Vort 
Hjem.(Till.)^^lnl914.2.sp.2.  -græs,  et.  % 
Andropogon  Nardus  L.  (hvoraf  udvindes  en 

50  olie  m.  citronagtig  lugt).  VareL.^476.  -gni, 
adj.  Moth.S209.  VSO.  en  lille  citronguul 
FuglKaalund.  MB.  1. 1 63.  Goldschm.  IL  22. 
De  store,  hvide  Maager,  med  . .  de  citron- 
gule, stærke  Næb.Drac7iw.L^.6i.  HavebrL.^ 
230.  -kone,  en.  (foræld.)  kone,  der  sælger 
citroner  (og  appelsiner).  Moth.S209.  Lodde. 
TG.Cr.  Wiwet.D.17.  Citronkone  —  en 
Gadefigur  i  Datidens  København.^om 
Grønneg. I. XXXV.     -knr,    en.  (med.)   kur 

60  (mod  reumatisme) ,  der  bestaar  i  at  nyde 
megen  citronsaft.  Panum.143.  -olie,  en. 
(kog.;  fagl.)  æterisk  olie,  der  udvindes  af 
citronskaller  (jf.  -draabe^.  Moth.S209.  Vare 
L.(1807).1.228.  FrkJ.Kogeb.123.  -pla- 
ster, et.  lysegul  blanding  af  harpiks,  voks, 
talg  og  terpentin,  der  anvendes  som  husraad 


Citronpresse 


Civilgarde 


366 


mod  ligtorne,  eksem  m.  m.  VSO.  VareL? 
159.  -presse  (VSO.  MO.  Kaper.)  ell. 
(nu  alm.)  -presser,  en.  indretning  til  at 
presse  saften  af  citroner,  -saft,  en.  Moth. 
S209.  Citronsaft,  er  en  Modgift  .  .  af- 
vender smittende  Sjgåomme.Lægen.reg. 
en  meget  stor  Østers,  der  laa  paa  hans 
Tallerken,  fik  tilstrækkelig  Citronsaft.  To^s. 
1.167.  Const.Kogeb.207.  -skal,  en.  Moth. 
S209.  Citronskal,  et  udvortes  Middel  mod 
Hovedvee.ice^'ew.re^.  Const.GII.152.  FrkJ. 
Kogeb.113.  -sodavand,  et  ell.  (om  en 
flaske  citronsodavand)  en.  mineralvand,  hvor- 
til der  er  tilsat  udtræk  af  citroner  (indført 
1892.  OrdhS).  Nutildags  kommer  der  i 
det  Høieste  en  svedt  Cyklist  og  drikker 
en  Citronsodavand.  Baud.  GK.  49.  Krak. 
1920.11.854.  Han  drak  i  Dagens  Løb  fem 
røde  og  fire  gule  Citronsodavand.Da^^^t/Æ. 
^'/6l920.7.sp.3.  -sommerfngl,  en.  (zool.) 
sommerfugl  m.  citrongule  vinger,  Bhodocera 
rhamni  (jf.  -fugl  2,  -sværmer j.  BøvP.I. 
448.  Frem.DN.748.  -snkker,  et.  1) 
sukker  m.  tilsætning  af  citronolie.  YareB? 
159.  2)  t  navn  paa  en  slags  bagværk. 
Kogeb.(1710).173.  -sur,  adj.  især  (kem.): 
som  indeholder  citronsyre.  Panum.134. 
Christ.Kemi.171.  -sværmer,  en.  (zool.) 
d.  8.  s.  -sommerfugl.  Sommer fugle.2 9.  -sy- 
re, en.  (kem.)  navn  ]^aa  en  organisk  syre, 
der  især  forekammer  t  rimlig  mængde  t  ci- 
tronsaft. MO.  Bandb0.1.5b3.  -timian, 
en.  3(  Thymus  Serpyllum  citriodorus  B. 
ID  Just.  Havevæsenet.  (1 774).  IL  1 6.  Horne- 
mann.(VidSelskAfh.Nat.I.189).  -træ,  et. 
1)  2(  d.s.s.  Citron  2.  Moth.S209.  HaveD. 
(1762).222.  Citrontræernes  dunkle  Løv. 
Hauch.III.241.  Goldschm.V.30.  2)  (fagl.) 
dels  om  veddet  af  forsk,  citrus-sorter  ('ægte 
citrontræ^,  dels  om  forsk,  vedsorter  m.  citron- 
agtig lugt.  VareB.UeO.  MentzO.Pl.l26. 
-tos,  en.  (foræld.;  jf.  -konej.  Christian 
den  2-den  mistede  tre  Kongeriger,  fordi 
han  dandsede  med  en  CitTontøs.Ew.VI. 
295.  Hrz.VIII.176.  -vand,  et  ell.  (jf. 
-sodavand^  en.  spec.  (især  i  restaurations- 
spr.):  d.s.s. -sodavand.  Nans.BB.189.  -vin, 
en.  (nu  næppe  br.)  vAph.(1764).  Fruent. 
(17 99). III. 39.  -æble,  et.  (nu  næppe  br.) 
navn  paa  en  slags  citrongule  æbler.  MO. 

City-taske,  en.  ['sifii-]  aflang  haand- 
taske  (til  brug  ved  indkøb  olgn.;  egl.:  som 
de  bruges  i  forretningskvarteret  (City)  i 
Bondon).  (hvalpens  krop)  lignede  nærmest 
en  lille,  rød  Citytaske;  der  var  hverken 
Bryst  eller  Mid\e.Fleuron.IFA.15.  Pol."U 
1907.3.sp.3. 

I.  Civil,  subst.  [si'vi'fj  kun  i  forb. 
(være)  i  civil  {jf.  ty.  in  zivil,  fr.  en 
civil)  være  i  civil  dragt,  ikke  i  uniform 
(jf.  II.  civil  2.1^.  en  Herre  i  CWA.ORung. 
P.228.  II.  civil,  adj.  [si'vi-'r|  {af  lat.  ci- 
vUis,  (med)bor gerlig,  af  civis,  (med)borger; 
jf.  Citadel)  1)  som  hører  til  ell.  angaar 
borgerne  i  et  samfund;  borgerlig.  \.\)  som 
i  al  alm.  hører  til  ell.  angaar  forholdet  ml. 


de  enkelte  borgere;  især  (jur.;  i  retsplejelo- 
ven 1916  afløst  af  borgerlig j  mods.  krimi- 
nel: FrHorn.Proc.A2v.  Ogsaa  inddeeler 
man  .  .  Proces  i  civil  (processus  civilis) 
og  criminel  (processus  criminahs),  af 
hvilke  den  første  iagttages  i  civile  . .  Sdi- 
ger.Nørreg.Privatr.V.24.  Den  danske  civile 
Procesmaade  .  .  udmærker  sig  ved  Sim- 
pelhed   og     Conseqvents.^eWeM.Proces.i. 

10  civile  og  kriminelle  Retshandlinger.5efe. 
Nr.l79^yi^l891.  SaUV.27.  \\  civile  frug- 
ter, se  u.  Frugt.  1.2)  {jf.  fr.  civil)  f  om- 
gængelig; høflig;  dannet.  Moth.Conv.Sl87. 
Beth.(1800).  JBaden.FrO.  1.3)  {jf.  ty.  zivil; 
nu  næppe  br.)  om  pris:  moderat;  taalelig; 
billig.  ExtrRel.*liol726.8.  et  Magazin  .  . 
hvor  Manufacturisten  altid  kan  finde  sine 
Levnets-Midler  for  en  civil  Priis.  OecowT. 
III.35.  HandelsO.(1807).35.  Meyer.   2)  som 

20  hører  til  ell.  angaar  hovedmassen  af  bor- 
gerne i  et  samfund  i  mods.  til  særlige  grup- 
per inden  for  dette  (jf.  borgerlig  2  slutn.). 
2.1)  mods.  mOitær.  (jeg  hører  ikke)  under 
Malicen,  men  er  en  Civil  Person,  en 
extraordinair  Ambassadeur.  Holb.  JJl.  II.  7. 
JSneed.II.372.  Stampe.1.26.  Efter  et  halvt 
Aars  Sygeleje  paa  Lazarethet  maatte  han 
forlade  Tjenesten.  Staten  ansatte  ham  i 
et    civilt    Emheåe.Goldschm.II.311.     Civil 

io  Forsvaxsminister.VoHBand.^'^/4l905.1.sp.2.  \\ 
som  adv.:  En  8  a  9  Engeismænd,  alle  ci- 
vil klædte,  kom  marscherende.i^r/S«ee(Z.J. 
104.  MO.  II  ogs.  m.  h.  t.  klædedragten:  som 
ikke  er  iført  uniform  (jf.  I.  Civil),  of- 
ficererne mødte  alle  civile  j  jf. :  Er  Styk- 
ket „civilt"  (o:  ikke  kostumeret),  bruger  man 
„egne  K\ædeT''.Teater-Bogen.(1901).110. 2.2) 
(1.  br.)  mods.  juridisk,  den  fjerde  civile 
Dommer  (o:  i  Sø-  og  Handelsretten)  (var 
af  anden  mening).Kbh.^^/iil919.6.sp.2.  2.3) 
(1.  br.)  mods.  gejstlig  ell.  kirkelig  (jf.  Ci- 
vilægteskab^.  at  distingvere  mellem  en 
religieuse  og  civO  DyTKelse.Overs.afHolb 
Bevned.170.  i  de  første  Aar  efter  1830 
havde  Gejstlige  (i  Frankrig)  kun  i  civil 
Dragt  kunnet  besøge  de  døende  paa  Ho- 
spitalerne.Hø/fd.BT.115.  SaUV.26.  2.4)  (1. 
br.)  mods.  akademisk  (1).  Navnet  paa  Uni- 
versitetets  Rektor    med   de    akademiske 

50  (men  uden  de  civile)  Titler  og  Dekora- 
tioner. yiiM»(?.i^M.  79.  civil-,  i  ssgr.,  af 
IL  civil,  især  i  bet.  2.i.  -betjent,  en. 
(emb.;  nu  næppe  br.)  civil  embeds-  ell.  be- 
stillingsmand. Kongens  høje,  eller  nedrige, 
Civil  eller  militariske  Betiente.DX.5 — 10 
— 39.  Meyer,  -etat,  en.  (emb.)  fællesbeteg- 
nelse for  det  civile  embedsvæsen  og  de  dertil 
knyttede  personer  (især  mods.  Militæretat^. 
Civil-Etaten    koster    aarlig    3    Millioner, 

60  Land-Militær-Etaten  2.PAHeib.US.534.  Fr 
Sneed.I.173.  Goldschm.VI.422.  Sal.VI.135. 
Il  ogs.  (i  flt.)  om  de  enkelte  afdelinger  deraf. 
Civiletaternes  Centralorganisation  .  .  om- 
fatter Told-  og  Trafiketaternes  Organisa- 
tioner .Sai.^  7,^7.  -garde,  en.  (kun  om 
udenl.  forhold;  1.  br.)  korps  af  politisoldater. 


40 


367 


Civilingeniar 


Mon 


368 


Om  Dagen  skjulte  han  sig  for  ikke  at 
blive  opsnappet  af  den  spanske  Civilgarde. 
AndNx.S.129.  -ingenier,  en.  (nu  især 
emb.)  ingeniør,  der  (især  for  fremmed  reg- 
ning) paatager  sig  projektering  og  udførelse 
af  teJmiske  anlæg  (mods.  Ingeniørofficerj. 
Sehand.UM.218.   Sal? V. 27. 

Civilisation,  en.  [sivilisa'/o-'n]  fit. 
(1.  hr.)  -er.  (fra  fr.  civilisation;  egl.  vbs.  til 
civilisere)  den  egenskab  ell.  tilstand  at 
være  civiliseret;  højere  dannelse  og  kultur; 
især  om  den  forfinelse  af  sæderne,  der  be- 
tinger et  ordnet  borgerligt  samfund  i  mods. 
til  naturtilstanden  og  spec.  (i  best.  f.)  om 
den  hvide  races  kulturform,  (ofte  ogs.  m. 
bibet.  af  mere  udvendig  forfinelse,  jf.  Kul- 
tur). Tolerance  er  i  det  Hele  taget  et 
sikkert  Tegn  paa  sand  Civilisation. CSerwL 
IX.212.  Amtmandens  Søn  var  en  . .  Blan- 
ding af  Natur  og  CivilisationJ^PJac.II. 
291.  da  jeg  vaagner,  børster  jeg  Tænder 
i  et  Anfald  af  Civilisation.ÆTnwdiJasm.DjØ. 
73.  (indianerne)  egner  sig  kun  for  noma- 
dens frie  liv,  civilisationen  dræber  dem. 
Hjemliv  på  prærien.(191 7).15.  civilisere, 
V.  [sivili'se'ra]  -ede.  vbs.  -ing  (Saaby.''),  jf. 
Civilisation,  {fra  fr.  civiliser,  af  civil,  jf. 
II.  civil  1.2)  bibringe  højere  dannelse  og 
kultur;  især:  hæve  fra  vild,  barbarisk 
ell.  primitiv  tilstand  ved  forædling 
af  sæderne,  spec.  meddele  europæisk  kul- 
tur, (ofte  ogs.  m.  bibet.  af  mere  udvendig 
forfinelse,  jf.  kultivere).  Leth.(1800).  (zar 
Peter)  der  ene  . .  civiliserer  og  gennem - 
moraliserer  et  modstræbende  Folk.Brandes. 
1.16.  Dette  er  et  farligt  Instinkt,  men  det 
kan  civiliseres.Børw^.iII.56.  ||  især  perf. 
part.  brugt  som  adj.:  1.  (nu  især  m.  over- 
gang til  den  flg.  bet.)  som  er  i  besiddelse  af 
højere  dannelse  og  kultur;  dannet,  „jeg 
mærker,  at  man  og  kand  finde  nogle 
lærde  Folk  uden  Grimacer."  —  „De  andre 
.  .  vare  og  alle  civiliserede  Mænd."J9roZ&. 
Sgan.llsc.  CBernh.IX.212.  en  Afkrog  af 
Landet,  hvor  man  ikke  har  et  eneste  Be- 
kendtskab i  den  civiliserede  Verden.-Bø^^. 
III.36.  Abel  er  den  eneste  civiliserede 
blandt  Stykkets  Hovedpersoner.5rawÆes. 
XIII. 52 7.  Jeg  kan  ikke  tro,  at  Studen- 
terne nogensinde  skulde  have  været  saa 
lidt  civiliserede,  at  de  ikke  kunde  være 
sammen  med  unge  Kvinder  paa  en  tvang- 
fri Maade  uden  straks  at  blive  sjofle. 
Nans.FR.98.  2.  som  ikke  (mere)  befinder  sig 
i  vild  ell.  raa  naturtilstand,  det  naturlige 
Menneske,  det  vilde  nemlig,  dandser  lige- 
saa  vel  som  det  kunstige,  det  civiliserede 
nQvciHg.Blich.IV.462.  jeg  begreb  ikke  man 
kunde  ønske  at  være  en  Vild,  saa  civili- 
seret var  nu  ieg.JPJac.II.206.  Drachm.M. 
105.  Prinser  af  denne  Art  findes  ikke  i 
den  civiliserede  Verden  uden  for  Tysk- 
l3inå.KristelDagbl."/9l920.1.sp.5. 

Civilist,  en.  [sivi'lisd]  fit.  -er.  {fra  ty. 
zivilist;  af  II.  civil  2;  især  soldat. y  (ned- 
sættende) betegnelse  for  en  person,  der  ikke 


hører  til  militæret;  civil  person.  JBaden. 
FrO.II.  Goldschm.VII.453.  Den  militære 
Herre  lukkede  Øjnene  og  trak  paa  Skul- 
drene ad  Civilisten. Z>rac^m.F.Z.548.  Esm. 
11.49.  Bertrix,  15  Huse  brændt,  2  Civili- 
ster skadt. Jørg.KB.124.  jf.  (spøg.):  en  Rit- 
mester-Datter eller  en  almindelig  Civi- 
listinde.Gjel.GD.10. 
civil-klædt,  part.  adj.  Kierk.XII.119. 

10  Frederik  den  Sjette  kunde  godt  lide  at 
gaa  civilklædt  omkring  i  Frederiksberg 
iisLye.Davids.KK.100.  -liste,  en.  {efter 
eng.  civil  list,  opr.  fortegnelse  over  de  civile 
embedsmænd,  hvis  lønninger  kongen  skulde 
udrede  af  den  sum,  der  var  tillagt  ham  til 
hof  holdning;  polit.,  emb)  a  årlig  sum,  der 
i  konstitutionelle  stater  ydes  den  regerende 
fyrste  til  hans  og  hans  families  underhold, 
til   hofholdning   og   repræsentation   osv.    Fr 

20  Sneed.I.411.  Kongens  Civilliste  (Grundl. 
(1915):  Statens  Ydelse  til  Kongen;  be- 
stemmes for  hans  Regjeringstid  ved  Lov. 
Grundl.(1849).§16.  Brandes.NG.W.  -mi- 
litær, adj.  [2]  (emb.)  om  de  ved  militæret 
ansatte  embedsmænd,  der  ikke  gør  vaaben- 
tj eneste  (auditører,  læger,  dyrlæger  ofl). 
Kundg?^  1121865.  SaUV.29.  -proces,  en. 
[l.i]  (jur.)  1)  den  fremgangsmaade,  der  an- 
vendes ved  borgerlige  retssagers  indbringelse 

30  for  domstolene  og  deres  behandling  og  paa- 
kendelse  ved  disse;  civil  procesmaade.  SaU 
V.29.  2)  den  juridiske  disciplin,  der  handler 
herom.  Bidrag  til  den  danske  Civilproces. 
JOIIansen.(bogtitel.l839).  Den  danske  Ci- 
Yilpvoces.I)euntz.(bogtitel.l901).  3)  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -sag.  -ret,  en.  [l.i]  (jur.;  1.  br.) 
borgerlig  ret;  privatret.  SaUV.33.  \\  spec. 
om  den  juridiske  disciplin,  der  behandler 
privatretten.  Ved  den  skriftlige  Prøve  gi- 

40  ves  Opgaver  i  Civilrettens  første  Afdeling. 
Anordn.Nr.l46'V9l890.§3.  -sag,  en.  [l.i] 
(jur.,  sj.)  civil  retssag.  S&B.  -stand,  en. 
1)  [l.i]  {efter  ty.  zivilstand,  fr.  etat  civil; 
fagl.,  om  udenl.  forhold)  indbegrebet  af  forsk, 
forhold  vedrørende  en  person,  især  fødsel, 
navn,  ægteskab  og  død.  Meyer.  Sal.^V.34. 
Man  forlanger  .  .  Oplysning  om  de  en- 
kelte Personers  Navn,  Køn,  Alder,  Civil- 
stand (gift,  ugift.  Enkestand  osv. ).Verdens- 

50  kult.VII.7.  heraf:  Civilstands-register,  smst. 
46.  2)  [2.i]  (sj.)  et  samfunds  civile  med- 
lemmer; borgerstand.  Meyer,  -ægteskab, 
et.  (1.  br.)  borgerligt  ægteskab.  Kierk.XIII. 
436.  Meyer,  -ovrigned,  en.  (især  "j^) 
Tjenesteregl.139. 

Clon,  et.  [klu]  best.  f  (sj.)  -'et  [iklu?8f] 
uden  fit.  {fra  fr.  clou,  egl.:  søm;  bet-udvik- 
lingen ukendt;  næppe  ældre  end  ca.  1885) 
hvad  der  udgør  effektnumret  (ved  en  fore- 

60  stilling,  en  fest  olgn.)  ell.  øver  den  største 
tiltrækning  (blandt  en  række  andre  ting  ell. 
forhold);  glansnummer;  glanspuyikt. 
Middagen  var  for  ham  Dagens  doM-.Baud. 
11.127.  de  Aftener,  hvor  jeg  kom  med  (i 
det  kgl.  teater)  var  for  mig  „Sæsonens 
clou'*. MBubin. Er. 18.      Forestillingen    paa 


369 


Cocktail 


Cykelbane 


370 


Dagmarteatret  (blev)  Fest-Ugens  clou. 
Nans.P.134.  *Kong  Christian  den  fjerdes 
Lommeklud  er  dog  vel  Clou'et  (o:  paa 
Rosenborg  ).Blækspr.l  914.6. 

Cocl^tail,  en.  ['k(og|tæil  ell.  m.  eng. 
udtale]  flt.  d.  s.  ell.  -s.  (fra  eng.  (amerikansk) 
cocktail;  af  uvis  oprindelse)  navn  paa  en 
blandingsdrik  tilberedt  af  kognak,  vin  ell. 
lign.  tillige  med  forsk,  likører  ell.  bittere, 
krydderier  og  sukker.  Meyer.  SaUV.Oo.  (bil-  lo 
ledl.:)  en  Sammenblanding  af  Løgn  og 
Sandhed,  en  Cocktail,  der  virkede  mere 
ophidsende  end  nogen  Blanding  af  for- 
skellige Brænde  vinssorter.5ra«des.ri>.99. 

Cognac,  en.  se  Kognak. 

c«iffere,  v.  [koa'fe'ra]  (f  coeffere. 
Holb.Philos.n.2.  JBaden.FrO.).  -ede.  {fra 
fr.  coiffer;  formen  coeffere  gengiver  den 
ældre  fr.  udtale;  nu  sj.)  forsyne  hovedet 
med  beklædning  ell.  pynt;  sætte  haaret  20 
paa  en  kunstfærdig  maade;  frisere,  (hun 
har)  liden  Omhyggelighed  .  .  for  at  co- 
effere sig,  saa  at  hun  anvender  neppe  et 
Quarteer  af  en  Time  paa  at  klæde  sig. 
Holb.DH.II.875.  vore  geistlige  ..prædikede 
imod  Fruentimmerets  Fontanger,  som  de 
sagde  var  at  efterabe  Fanden,  der  haver 
Horn  i  Panden;  da  dog  ingen  af  dem  . . 
kunde  vide,  hvorledes  han  var  coeffered. 
sa.Philos.II.2.  snart  var  Værelset  omdannet  30 
m  en  Friseurstue.  Under  megen  Munter- 
hed bleve  Herrerne  coittereae.Chievitz.N 
F.54.  SaUV.106.  Coiffare,  en.  [koa- 
tfyra]  (f  Coeffure.  Holb.DH.II1.146.  JBa- 
den.FrO.). flt.  -r.  (fra  fr.  coiffure,  egl.  vbs. 
til  coiffere;  formen  Coeffure  gengiver  den 
oeldre  fr.  udtale;  nu  sj.)  hovedpynt;  hoved- 
sæt; ogs.:  frisure.  Holb.DH.III.146.  ou- 
treret Mode  i  enten  Coiffure  eller  Klæder. 
Klevenf.RJ.89.  Han  skælnede  sin  Moders  40 
hvide  ComviVQ.Jørg.HV.71.  SaUV.106. 

ca  Collier,  et,  f  en  (Winth.VIIl.125). 
[kml'je,  kcoli'e]  flt.  -'er  ell.  -s.  (fra  fr.  col- 
lier, af  col,  hals,  lat.  coUum)  (kostbar) 
halskæde;  halssmykke.  JBaden.FrO.II. 
(guvernanten)  havde  Diamanterne  fra  Fru- 
ens Diademer  og  Kolliers  indsyet  i  sin 
sorte  Kiole.Pol.V6l920.11.sp.3. 

Commnniqaé,  et.  [kmmyni'ke]  best. 
f.  -queet  [-'ke'af]  flt.  -queer  [-'ke'ar]  (fra  50 
fr.  eommuniqué,  egl.  perf.  part.  af  com- 
muniquer,  wefl!de?e;  GJ  ell.emb.)  meddelelse 
fra  en  regering  ell.  andre  myndigheder 
(fx.  en  hærledelse).  Meyer.  Communiqueerne 
melder  om  Nederlag  paa  Nederlag.-Bønne- 
lycke.Sp.288.  da  de  officielle  Communi- 
quéer  ikke  siger  meget,  har  allehaande 
Rygter  frit  Spil.NatTid.''yd920.M.l.sp.l. 

Confessionarius,  en.  se  Konfessio- 
narius, 60 

Conseil,  et.  se  Konseil. 

Contouche,  en.  se  Kantusse. 

Corpus,  et.  se  Korpus. 

ta  Cortége,  en.  [kcoritæ-Ka)]  flt.  -r. 
(fra  fr.  cortége,  af  ital.  corteggio,  afl.  af 
lat.  cohors,  gaard,  skare,  følge;  jf.  (give, 


gøre)  Kur)  (en  fornem  persons)  ledsagere 
ell.  følge;  optog  (især  om  en  række  af  ka- 
reter* olgn.).  Meyer.^  Fra  Toldboden  kjøres 
en  cortége  ad  Esplanaden  . .  Naar  Corté- 
gen  nærmer  sig  Slottet,  melder  Overhof- 
marskallen  dette  til  Hs.  Majestæt  Kongen. 
Ceremoniel  ved  Kronprinds  Frederik  og  Kron- 
prindsesseLovisasIndtog^''/al869.4f.  en  Kor- 
tege af  Automobiler  kørte  ind  til  Byen. 
AWinding.ÆrensLand.(1916).60.  Der  gaar 
ingen  Musik  foran  Toget  (o:  en  procession 
af  invalider),  ingen  Faner  vejer,  ingen 
ridende  Generaler  forgylder  Kortegen. 
Bønnelycke.8p.264.  jf.  EPont.Men.II.429. 

Conrag^e,  en.  se  Kurage. 

Contame,  en.  [ku'tyma]  (fra  fr.  cou- 
tume;  jf.  Kostume;  især  O  ell.  T)  alm. 
vedtagen  skik  og  brug;  sædvane;  prak- 
sis, i  Handelssager,  hvor  Coutume  spiller 
en  vigtig  Rolle.ASØrsted.Haandb.I.105.  det 
(var)  Koutume,  at  Studenten  om  Aftenen 
lagde  Nøglen  til  Døren  ovenpaa  Dørkar- 
men..CMøll.Navnefættere.(1893).28.  jeg  kun- 
de . .  godt  anbefale,  at  (finanslovsforslaget) 
skulde  gaa  direkte  til  2.  Behandling,  hvis 
det  ikke  var  Kutyme  at  henvise  det  til 
en  hurtig  Udvalgsbehandling.  PoZ.*Vei 9-20. 
lO.sp.5. 

Couvert,  en.  se  Kuvert. 

Cricket,  en.  se  Kricket. 

Croqnet,  en.  se  Kroket. 

I.  Cylcel,  en.  se  Cyklus. 

IL  Cykel,  en.  [isygal,  'sigal]  (ogs.  alm. 
skrevet  Cykle^.  flt.  -kler.  (laant  i  1880'eme 
fra  eng.  cycle,  egl.  forkortelse  af  bicycle, 
se  Bicykel;  sa.  ord  som  Cyklus  |j  ordet  har 
nu  fortrængt  baade  Bicykel  og  det  ældre 
Velocipede,  jf.:  Cycle-Tidende,  Organ  for 
de  samlede  aanske  Bicycle  -  Clubber.f^fto^'- 
titel.1884))  køretøj,  alm.  bestaaende  af  to 
efter  hinanden  stillede,  med  luftringe  for- 
synede hjul,  som  bevæges  ved  trædning  af 
den  kørende  selv  ell.  v.  hj.  af  en  motor  (jf. 
Motorcykel j;  „(ride)hjul" ;  ogs.  om  lign.  kø- 
retøj m.  tre  hjul:  tricykel.  Tidsskr.  for  Sport. 
1886.498.  enhver  Dame,  som  kjører  (nu: 
kører  paaj  Cycle.DanskSportstid.1889.321. 
En  brilliant  Tur  har  jeg  været.  Du  —  Det 
er  dog  en  storartet  Opfindelse,  disse  Cyk- 
levlSvLa.Iris.132.  paa  min  Cykel  er  jeg 
Herre  over  hele  Landet  og  Ridder  af  alle 
hanåeveie.VilhAnd.AD.103.  *De  andre  to 
er  sagtens  paa  Besøg  |  i  hendes  Hjem 
idag,  —  I  er  kommen  ridende  paa  deres 
Cycler. JakKmi.Va.85.  jeg  stod  og  pum- 
pede min  silskel.Hjortø.DQ.134.  Cykel-, 
t  ssgr.,  af  II.  Cykel;  de  talrige  ssgr.,  der 
betegner  de  forsk,  dele  af  en  cykel  ell.  dens 
tilbehør,  er  udeladt,  fx.  -benklæder,  -buk- 
ser, -dæk,  -hue,  -kasket,  -klokke,  -kæde, 
-laas,  -lak,  -lygte,  -lys,  -net,  -pumpe,  -ring, 
-(regn)slag,  -slange,  -taske,  -ventil  ofl. 
-bane,  en.  dels  om  hane  til  cykelvæddeløb 
(Blækspr.1899.15),  dels  (nu  sj.)  om  del  af 
en  ve;)  ell.  gade,  som  er  bestemt  til  cykelkørsel 
(jf.  -sti/    paa  Siderne  af  vore  Landeveje 


III.     Rentrykt  s/m  1920 


24 


371 


Cykelbølle 


Cylinder 


872 


findes  (næsten  altid)  en  Strimmel  jævn 
Cyc\eha.ne.Cyclehb.29.  -bolle,  en.  hensyns- 
løs cyklist.  JbanskCydistForbundsAarsberet- 
ningl909/10.8.  -handler,  en.  Hjortø.Kv. 
77.  Cyclehb.ll.  -klemme,  en.  især  i  flt, 
om  låemmer  til  at  sætte  paa  benklæderne 
forneden,  saa  at  de  slutter  tæt  om  anklen 
uden  at  berøre  cyklen  under  kørselen.  Pol. 
'o/sioao.o.sp.é.     -reparatør,  en.  Krak. 


(meteorol.)  system  af  vinde,  der  blæser  om- 
kring et  lufttryksminimum.  SaUY.372. 

Cyklop,  en.  se  Kyklop. 

Cyklnis,  en.  ['sy^rZus]  (nu  næppe  br.: 
Cykel.  JBaden.FrO.  Meyer.),  best.  f.  -klen 
ell.  (1.  br.)  -en;  flt.  -kler  ell.  (1.  br.)  -er.  (f 
m.  lat.  kasusbøjning :  Holb.Kh.1024.1026). 
{af  lat.  cyclus,  gr.  kyklos,  kreds,  ring,  sa. 
ord  som  Hjul;  jf.  Encyklopædi  samt  IL 


1918.699.     -rytter,   en.   (nu   1.  br.)   c?/fc- lo  Cykel)     1)    (astr.)   antal   aar,   efter   hvis 


list.  i  London  er  oprettet  et  Forsikrings 
selskab  . .  med  det  Formaal  at  forsikkre 
saavel  Cyelerytterne  som  ogsaa  Maski- 
nerne imod  Skade  ved  Vhéiå.Tidsskr.  for 
Sport.  1884. 235.  Cyclehb.  6.  -skur,  et. 
•smed,  en.  person,  der  reparerer  og  tillige 
ofte  ogs.  forhandler  cykler,  den  siklesmed, 
som  jeg  fik  min  ny  sikkel  hos  nu  i  for- 
kret.Éjortø.Æ.16.   -stald,  en.  (større)  af 


forløb  visse  et  kalenderaar  tilhørende  egen- 
heder gentager  sig  i  sa.  orden  (jf.  Cirkel  i.e). 
Holb.Kh.l026.  SaUV.373.  \\  (geol.)  tidsrum, 
hvori  en  landstrækning  uafbrudt  har  været 
dækket  af  hav.  smst.  2)  (æstet.)  række  af 
digte,  sagn,  fortællinger  osv.,  der  hand- 
ler om  sa.  hovedemne  (person,  begivenhed 
olgn.)  ell.  bæres  af  sa.  grundidé  og  derigen- 
nem danner  et  hele.  da  disse  Digte  (o:  „Nor- 


lukke ell.  plads,  hvor  cykler  opbevares,  naar  20  dens  Guder"  og  „Helge")  ikke  vare  sammen- 


de  ikke  er  i  brug.  NicHolm.OA.124.  -sti, 
en.  sti  ell.  del  af  en  vej,  bestemt  til  cykel- 
kørsel. LandbO.L515.  PoV'>ia908.4.sp.4. 
-stribe,  en.  en  m.  særlig  brolægning  for- 
synet del  af  en  gade,  bestemt  til  cykelkørsel. 
PoU°lb  1 908. 4.  sp.  4.  Dansk  Cyclist  Forbunds 
Aarsberetningl911/12.9.  -tur,  en.  jeg  kom 
hjem  fra  en  lang  silsletur.Hjortø.Kv.74. 
-tyveri,  et.  Naar  Cyclisten  for  kort  Tid 


hængende  i  eet  Versmaal,  men  Cykler  af 
flere  (rigtignok  sammenhængende)  Digte. 
Oehl.Er.IV.48.  den  store  Cyclus  af  shak- 
spearske  Dramer,  hvis  Stof  er  taget  af 
den  engelske  liistoTie.Heib.Pros.III.227. 
den  lyriske  Cyklus  paa  Vers  eller  paa 
Prosa..VilhAnd.N.17.  \\  (sj.)  om  en  (sam- 
menhørende) række  ell.  gruppe  i  alm.; 
serie.  Tillæg,  der  ved  Enden  af  et  Capitel, 


forlader  sin  Maskine,  tager  han  ofte  An-  30  eller  af  en  egen  Cyclus  af  Regler  give  de 


ledning  af  de  jævnlig  forekommende 
Cycle -Tyverier  til  at  aflaase  Cyclen.Ct/c- 
lehb.46.  VoHHj.III2.97.  -væddeløb,  et. 
Cyclehb.o2.  L  Cykle,  en.  se  II.  Cykel. 
IL  cykle,  v.  ['sygla,  'sigla]  -ede.  vbs.  -ing. 
(af  IL  Cykel;  jf.  eng.  cycle)  køre  paa 
cykel;  „hjule".  Prinds  Albert  af  Belgien 
er  begyndt  at  cycle.DanskSportstidende. 
1892.318.   Cykling  er  . .  en  sund  Bevægel- 


f remsatte  Bestemmelser  en  Udvidelse  over 
et  større  ..  Sproggebeet.Xevtw.(Tr.I.F7/.  || 
(sj.)  om  frembringelser  af  bildende  kunst. 
to  Cykler  af  FreskebiUeder.  WLubke.Kunst- 
historie.(  1897-1 901).II.  79. 

Cylinder,  en.  [syilen'(d)ar]  flt.  -dre 
(Saaby.'')  ell.  -e.  {af  lat  cylindrus,  gr.  ky- 
lindros,  valse,  rulle)  1)  (mat.)  legeme,  der 
begrænses  af  to  lige  store,  parallelle  cirkel- 


sestorm.Panum.60.   Der  kom  en  dame  sik-  40  flader  og  af  en  krum  flade,  der  kan  tænkes 


lende  ned  gennem  gaden.Hjortø.DG.119 
*Kender  Du  det  at  cykle  .  .  |  ad  hvide 
Veje  indunder  |  Hvidtjørns  blomstrende 
Klynger. AaBerntsen.D.31.  En  Herre,  der 
cyklede    i   Retning   mod   Byen,    sprang 

Éludselig  af  Maskinen.Tandr.R.S.  Cyk- 
ist,  en.  [sy'klisdf,  si'klisd]  flt.  er.  {fra 
eng.  cyclist,  af  ti.  Cykel)"  person,  der  kø- 
rer ell.  er  vant  til  at  køre  paa  cykel; 


fremkommen  ved,  at  en  lige  linie  bevæger 
sig  parallelt  med  sig  selv  langs  med  disse 
cirkelfladers  periferi.  Sylvius.Geom.56.  Sal.^ 
V.373.  2)  hul  ell.  massiv  genstand  af  mer  ell. 
mindre  cirkelrundt  gennemsnit;  (kort) 
rør;  valse;  tromle.  2.1)  i  al  alm.  vAph. 
(1764).  i  Taarnet  selv,  hvor  den  bøiede 
Sneglegang  dreiede  sig  rundt  om  den 
opstigende    Cylinder.l?aMc/i.  IF.  56'8.     2.2) 


„hjulrytter".  Tidsskr.forSport.l885.474.JBlæk-  50  (fagl-)  som  benævnelse  paa  dele  af  maskiner, 


spr.1899.18.  *En  Cyklist  kan  ringe,  |  Og 
Folk  ad  Helved  svinge,  |  „Skylden  var 
Cyklistens.'' Sganar  el.  V.15.  JVJens.D.144. 
Kongevejen  myldrer  hver  søndag  af  cyk- 
lister j  jf.  (sj.):  en  elegant  ung  og  smuk 
Cyii\istinåe.PoUy9l907.8. 

Cyklon,  en.  [sy'klo?M]  flt.  -er.  {af  eng. 
cyclone,  dannet  (18^8)  i  tilslutning  til 
Cyklus)    1)  (i  troperne  forekommende)  vold' 


instrumenter  osv.  At  være  Cylinderen  i  en 
Lire,  som  kun  frembringer  de  samme  Me- 
lodier om  og  om  igen,  er  ikke  min  Sag. 
É  Skram.  G  C. 134.  Cylinderen  (i  en  papir- 
maskine) roterer  i  et  Kar,  fyldt  med  (pa- 
pirmassen). Op  fB. '^1.340.  idet  Cylinderen 
(paa  en  hurtigpresse)  begynder  at  dreje 
sig,  slaa  Griberne  ned  paa  Arket  og  føre 


det  med   sig.smst.454.   ||   (ur.)    uro,   hvis 


r 


som  storm,  hvorved  vinden  bevæger  sig  om-  60  aksel  bestaar  af  en  cylinder,  der  i  sin  mid- 


kring  og  ind  imod  et  centrum  med  vindstille, 
der  samtidigt  med  stor  hast  flytter  sig  i  en 
ret  linie;  hvirvelstorm.  OpfÉ.^II.388.  En 
vestindisk  Cyklon  . .  raser  med  en  Vælde, 
der  lader  vore  de  værste  Storme  synes 
blide    PvLSt.WDreyerJorden.I.(1905).9.     2) 


terste  del  aabner  sig  til  en  halvrund  hulhed, 
hvori  et  af  stighjulets  tænder  kan  faa  plads. 
OpfB.'VII.267.  SaUY.374.  Aem/' Cylin- 
der-gang, -ur  (Feilb.BL.313.  Urmageri.103) 
ofl-  II  0  <^6^  d^^  ^f  ^'"'  kraftmaskine, 
hvori  et  stempel  sættes  i  bevægelse  af  damp, 


873 


Cylinder- 


Cæstnr 


374 


varm  luft  olgn.  et  mindre  Pompestempel, 
der  hørte  med  til  Dampmaskinen,  (sluttede 
ikke)  fuldkommen  i  sin  Cylinder.HaMC^. 
VL279.  OpfBMII.572.  SaUV.374.  2.3) 
(anat.)  kernen  (den  inderste  del)  i  en  nerve- 
traad;  især  i  ssg.  Aksecylinder,  jf.  ogs. 
Centrålcylinder.  3)  {forkortelse  «/"  Cylinder- 
hat; dagl^  (cylinderformet)  høj  (silke)hat 
med  flad  pul;  høj  hat;  „skorsten" ;  „rør",  hans 
Cylinder  spillede  i  al  sin  Glans.Sc^and.  i'o 
VV.160.  I)rachm.STL.14.  alle  Børsens 
blanke  Cy]indTe.Pont.DR.V.141.  hver  Som- 
mer saå  (man)  tre  blankstrøgne  Cylindre  og 
tre  ulastelige,  slanke  Diplomatfrakker  paa 
den  lille  Bakke  ned  til  Strandvej  en.iV^aws. 
P.O.  Sal.IX.50.  Cylinder-,  i  ssgr.;  ude- 
ladt er  de  talrige  ssgr.,  der  kun  bruges  i  fagl. 
spr.;  de  betegner  dels  ting,  der  har  form  som 
en  cylinder  (1),  dels  maskiner  og  indretnin- 
ger, hvori  en  cylinder  (2.2)  spiller  en  væsentlig  20 
rolle,  dels  de  enkelte  dele  af  en  cylinder  i  en 
(damp)maskine.  -hat,  en.  [1  ell.  2]  (dagl.) 
d.  8.  s.  Cylinder  3.  Hans  Hoved  var  for 
første  Gang  i  sin  Ejers  Liv  smykket  med 
en  høj  . .  CylmdeThatSchand.BS.69.  Jak 
Knu.GP.5.  Matadorer  fra  Børsen  i  skin- 
nende Cylinderhatte  —  sorte  som  Kul. 
Esm.I.lll.  ORung.P.299.  cylindrisk, 
adj.  [sy'len'dris^-]  (Jf.  ty.  cylindrisch)  som 
har  form  af  en  cylinder;  cylinderformet;  30 
om  flade:  som  udgør  en  del  af  en  cylinders 
indre  ell.  ydre  flade.  vAph.(1764).  De  cy- 
lindriske . .  Speile  maae  ansees  som  Bland- 
ninger  af  de  plane  og  convexe  Speile.J.TF 
Eauch.(1799).304.  (et)  cylindrisk  Rum. 
Paulsen.II.64.  cylindrisk  kedel,  0  cylin- 
derformet dampkedel.  TeknMarO.  SaUV.478. 

Cymbal,  en  ell.  et  (MusikL.  1.139). 
[søm'ba'Z]  (ogs.  Cymbel  ['søm'bal]  HPanum 
B.M.I.163.  Cimbal  [semiba-'fl  Drachm.Vag.  40 
306.  t  Cembalo:  MusikL.(1801).42.  JBa- 
denJ'rO.).  flt.  -er.  (af  lat.  cymbalum,  gr. 
kymbalon;  sa.  ord  som  I.  Cymbel;  jf. 
ital.  cembalo)  ^  et  (især  i  sigøjnerorkestre 
brugeligt)  strengeinstrument,  der  anslaas 
med  træhamre;  hakkebræt.  Drachm.Vag. 
206.  MusikL  J.139.  Musikkat.49.\\  (foræld.) 
om  den  af  hakkebrættet  udviklede  ældste  form 
af  klaver  ell.  fortepiano.  MusikL. (1801). 
42.    OpfB.UIL488.  50 

I.  Cymbel,  en.  nsøm'bal]  (ogs.  Cimbel 
[isem'bal]  2Sam.6.5.  VSO.  f  Simmel,  Simle: 
Moth.S198).  flt.  -bier.  (ænyd.  sim(b)le;  fra 
ty.  cymbel,  zimbel,  oldfr.  cymble,  sa.  ord 
som  Cymbal)  1)  d.  s.  s.  Bækken  2.1.  2Sam. 
6.5.  lover  (gud)  med  Strænge  og  Fløitel 
Lover  ham  med  lydende  Cimbler,  lover 
ham  med  klingende  Cimbler  IPs.i 50.5.  (al- 
teret blev)  indviet  paa  ny  med  Sange  og 
Cithere  og  Harper  og  Cimh\eT.lMakk.4.54.  60 
PalM.I.15.  (de)  saa  et  Brudetog  drage 
forbi  med  Cymbler  og  Fløjter.  Go Wsc^m. 
VII.148.  Festoptog  til  Cymblers  og  Lurers 
Klang.Rich.(Sttidenterkom.l84).  *0g  Cymb- 
lers og  Pavkers  og  Valdhorns  Klang  |  vi 
hørte     i    Luften     stTømme.Schand.Sl).40. 


Drachm.T.195.  jf:  *Fra  de  travende  Ka- 
meler I  Høres  Skrig  og  Cymbelklang. 
Bødt.24.  *latter  fra  tusinde  lunger  I  |  Og 
cymbel-skrig  og  strængelegs  hvin  og 
kobberlurerne  T\ingeT.NMøll.EJ8.  2)  klok- 
ke; bjælde.  VSO.  JBaden.FrO.  \\  nu  kun 
cT  om  klokkespil  (især  i  orgeler).  VSO. 
JBaden.FrO.  jf:  Cymbel-Registeret 
i  vore  Orgelverker  har  (deraf)  sit  Navn. 
VSO. 

n.  Cymbel,  en,  et.  se  Cymbal. 

Cypres,  en.  [syiprBs]  (f  Cypresse. 
Kjærbøll.FB.434).  flt.  -ser.  (æda.  cipræs 
(Marp.Kr.300);  af  sen  lat.  cypressus,  lat. 
cupressus,  cyparissus,  gr.  kyparissos;  opr. 
orientalsk  ord)  3(  navn  paa  en  naaletræ- 
slægt,  Cupressus  Tournef.;  især  om  træer 
ell.  buske  af  arten  Cupressus  sempervirens 
L.  (almindelig  i  Middelhavslandene).  Jeg 
blev  høi  som  en  Ceder  paa  Libanon,  og 
som  en  Cypres  paa  Hermons  Bjerge.Sir. 
24.14.  *en  prægtig  Lund  af  Gran,  Cypress 
og  CederMolb.Metam.36.  *Maanen  straaler 
klar,  I  Klar  i  sin  Rundhed  over  Havens 
sorte  I  Cypressers  Toippe.Oehl.F.267.  *hun 
er  mere  rank  end  en  Cypres,  |  End  Ce- 
deren paa  Lihanon.nauch.DV.I.13.  Hyl, 
Cypres  (Chr.VI:  fyrjl  thi  Cederen  er  fal- 
den.Sach.11.2.  JPJac.II.120.  Warm.Frøpl. 
80.  den  morsomme  lille  Gaard  med  den 
mægtige  Buxbom  —  stor  og  høitidelig 
som  en  Cypres.Baud.0L293.  \\  ofte  som 
symbol  paa  død  ell.  sorg.  *Den  grædende 
Cypress,  som  tegner  Sorg  og  Yæ.Holb. 
Metam.6.  'Sørgmodig  næst  ved  den  Cy- 
pressen staaer.  |  See !  det  er  Dødens  Blomst 
og  Venskabs  Mmde.FGuldb.(Rahb.LB.I. 
542).  *Atter  en  Cypres  i  Laurbærlun- 
den 1  I  Ak  I  hvad  nyt  Forliis  (0:  hvilken 
digters  død)  hehudeT  denl  Rahb.PoetF.II.3. 
*Er  det,  som  om  i  Verden  ingen  Grav  | 
Og  intet  Liig  og  ingen  mørk  Cypres  | 
Og  ingen  Afskedsstund  Du  kjendte  tU. 
Bagger.II.309.  Sejrens  gyldne  Palmer  el- 
ler Nederlagets  bloddryppende  Cypres- 
ser .JPJacJ.  7  7.  cypres-agtig:,  adj.  Det 
slanke,  cypresagtige  Enebærtræ. J.nd.^a?. 
MS.69.  t  cypresagtig  ulvemælk,  d.  s.  s. 
Cypresvortemælk.  Moth.Conv.S406.  -nød, 
en.  (nu  1.  br.J  kogle  af  en  cypres.  Moth.S1008. 
vAph.Nath.I.580.  -træ,  et.  1)  (nu  1.  br.)  ^ 
d.  s.  s.  Cypres.  Hvor  var  han  dog  herlig  . , 
som  et  Cfyprestræ,  der  er  voxet  høit  mod 
Skyerne.Svr.50.10.  vAph.Nath.L580.  VSO. 
MO.  2)  (især  fagl.)  veddet  af  Cupressus  sem- 
pervirens L. ;  ogs.  om  forsk,  andre  vedsorter, 
der  i  udseende  ell.  lugt  minder  om  cyprestræ. 
VareL.^164.  -Tortemælk,  en.  Sf  en 
fleraarig  urt,  Euphorbia  cyparissia  L.  (jf. 
u.  cypresagtig^.    LandbO.iV. 807. 

Cælibat,  et.  se  Cølibat. 

Cæsur,  en.  [sæ'su-V]  Eøysg.AGJ301. 
flt.  -er.  (af  lat.  cæsura,  overskæring,  vbs.  til 
cædere,  hugge;  jf.  Cement)  1)  (metr.)  op- 
hold (pavse),  hvorved  en  (længere)  vers- 
linie deles  i  to  (ell.  flere)  led;  især  om 


24* 


375 


C«libat 


Cølibat 


376 


en  pavse,  der  opstaar  ved,  at  et  ord  ender 
inde  i  en  versefod.  JBaden.Gram.287.  Re- 
cke.Verslære.23.  Man  skelner  mellem  mand- 
lig og  kvindelig  Cæsur,  alt  efter  som 
den  kommer  efter  en  vægtig  ell.  mindre 
vægtig  Stsivelse.SaUV.397.  2)  (nu  l.br.) 
J^  hvilepunkt  i  en  musikalsk  periodebyg- 
ning; ogs.:  mindre  led  fremkommet  ved  et 
saadant  hvilepunkt.  MusikL.(1801).39.  J 
Baden.FrO. 

O  Celibat,  et.  [søli-,  soliiba-'i]  (f  Cæ- 
libat.  FrSneed.I.169.  JBaden.FrO.).  (af  lat. 
cælibatus,  cælibatus,  afl.  af  coelebs,  cæ- 
lebs,  ugift)  det  forhold,  at  en  (mands)person 
lever  ugift;  ugift  stand;  spec.  om  de  ka- 


tolske præsters  af  kirken  paalagte  enestand. 
Fra  en  Throne,  som  tre  Maitresser  om- 
ringe, udsættes  i  disse  Dage  et  Priisspørgs- 
maal  for  at  bevise  Cælibatets  Fortræffe- 
ligheå.FrSneed.I.169.  (paverne  tænkte)  paa 
ogsaa  her  at  fuldende  Adskillelsen  mellem 
Stat  og  Kirke  ved  Indførelsen  af  Cæliba- 
tet  eller  Geistlighedens  ugifte  Levnet. 
Allen.Haandb.109.  for  at  jeg  i  selve  Pave- 
10  staden  kunde  gøre  mig  bekendt  med  Cø- 
libatets Virkninger.  JBø^r/i.  JT.  II.  613.  \\ 
(overf.)  om  kønslig  afholdenhed  i  alm.  hans 
Mor  (var)  bleven  voldtaget  af  en  Matros, 
der  var  vild  og  skummende  efter  Sølivets 
lange  Cø\\\>SLt.Bergstedt.A.205. 


D 


I>,  et.  [de']  Høysg.AG.6.  om  lyden  [8]  ell. 
tegnet  derfor  ogs.  [æ9]  flt.  -'er.  1)  navn  paa 
sproglyd.  1.1)  tungespids-luhkelyden  [d]. 
(I)Grammat.III.88).  b  kand  . .  kaldes  blad 
at  regne  imod  p ;  ligeledes  d  imod  t.  Høysg. 
AG.5.  Raslt.Reishr.56.  Jesp.Fon.2U.340. 
p,  t  og  k  (kaldes)  stærke,  b,  d  og  g  svage 
paa  Grund  af  Udaandingens  iorskellige 
Styrke.Mikkels.SproglS.S.  Det  stemte  d  kan 
undertiden  findes  i  rigsmålet  ved  bort-  lo 
fald  af  8  . .  f .  ex.  æ(d)d(d)e  er  det  det? 
Dania.1.44.  det  ha  ar  de  d,  (dagl.)  d.  s. 
det  lukkede  d,  (sprogv.)  d.  s.  (mods.  1.2^. 
SolgPed.S.22.  1.2)  den  aabne  fortungelyd  [9]. 
(DGrammat.III.88).  I  enden  af  stavelsen 
. .  læses  d  og  g  . .  éy  engang  saa  håardt, 
som  i  begyndelsen  af  stavelsen,  men  me- 
get blødere  og  løsere,  som  det  maatte 
være  dh  og  gh.Høysg.AG.6.  Rask.Retskr. 
56 (se  u.  II.  aande  3.i).  det  danske  „åbne  20 
å^ .Jesp.Fon.246(jf.  u.  aaben  i.e).  det  bløde 
d,  (dagl.)  d.  s.  (jf  u.  blød  3.3 j.  Lyngby. Sdjy. 
Sproglære. ( 1858 ).2.  (han)  kan  tale  Dansk 
. .  fuldkomment  med  bløde  d'er  og  Stød- 
toner og  B,esten.Brandes.XV.80.  2)  navn 
paa  bogstav.  Moth.D2.  D.  d  kaldes  dé,  og 
læses  som  i  Latin  og  Fransk.iTø^s^'.^Gr.^. 
*mærk  dig  vel  „det  stumme  dl"  (i  laalandsk, 
hvor  det  aabne  d  er  forstummet). Rich.YL.S S. 
et  stort  D,  et  lille  d  j  3)  ^T  navn  paa  node  ia 
ell.  tone.  Moth.D2.  æ  forholder  sig  ..  til 
a  og  e  i  talen,  næsten  som  cis  . .  til  c  og 
d  i  M\isiq\ien.Høysg.AG.4.    MusikL.I.170. 

da,  adv.  og  konj.  [da]  Høysg. AG.24.  (nu 
kun  bornh.  daa.  Holb.Jep.1.6.  Esp.55).  {glda. 
tha,  thaa,  æda.  J)a,  run.  J)q,  oldn.  ^å,  eng. 
than,  ty.  dann  (denn),  got.  t)an,  lat.  tum  || 
som  tidskonj.  findes  da  (j^q)  allr.  i  run.  (oldn. 
olm.:  J)å  er,  paa  den  tid  da),  men  er  indtil 
slutn.  af  17.  aarh.  langt  sjældnere  end  der  40 
(ell.  den  tid^,  se  Brøndum-Nielsen.SF.93ff.; 
i  bibelovers,  gennemføres  da  først  i  NyTest. 
1907;  nutidens  folkesprog  foretrækker  ofte 
den  gang,  den  tid  for  da  ||  som  aarsags- 
konj.  er  da  laant  fra  ty.  da  og  er  meget 
sjælden  før  omtr.  midten  af  18.  aarh.;  Solb. 
bruger  næsten  altid  saasom) 

A.  som  adv. 

1)  (især  (D)  om  tiden.  I.1)  om  fortid: 
dengang;  paa  den  tid;  paa  det  tids-  50 
punkt.  Da  blev  det  fuldkommet,  som 
talet  er  af  .  .  3eTemias.Matih.2.17.  Var 
det  da  got  Latin,  saa  maa  det  endnu  være 
l\geledes.Holb.Er.III.3.  de  da  levende. 
sa.Herod.l41(jf.  dalevende).  Den  da  væ- 
rende Theatre-Mester.sa.JE^.y.ie^Cj/'.  da- 
værendej.  Lieutn.  S.  tog  (en  kaarde)  og 
gjorde  de  da  sædvanlige  Fægterkom- 
^]\mQn.ier.Blich.IV.166.  Da  var  i  Rom 
endnu  ikke  Lygterne  komne  i  Brug.fi C  eo 


And.1.95.  smst.IV.114  (ndf.  u.  Daab  2.i;. 
*da  faldt  det  mig  paa  Sind,  |  at  jeg  var 
hidtil  blind;  |  siig  mig,  IQle  Karen,  hvad 
mente  du  dsL?Ploug.I.173.  *Den  samme 
Skov  I  er  endnu  grøn  som  åa..Jørg.BF.32.  || 
nærmere  bestemt  af  et  andet  tids-adv.  der  (var) 
allerede  da  ikke  engang  noget  Sagn 
mere  tilbage.lfoZfe.i)jH".J.^63.  først  da,  se 
først  1 1  i  forb.  da  og  nu,  (tiden)  dengang  og 
nu  (jf.  nu  og  da  u.  bet.  I.2).  *kom  dig  ret 
i  hu  I  Forskiel  paa  Tiderne,  Forskiel  paa 
Da  og  ^M.FrEorn.PM.67.  AndNx.FÉ.I. 
126.  ^styret  af  præp.  Fra  da  af  har  jeg 
en  stærk  Forkærlighed  for  alle  Hegn  og 
BiøTner.VilhAnd.AD.lll.  *Du  var  jo  næ- 
sten stum  fra  da  til  nu.ireife.JiV^.88.  ind- 
til da  havde  (jeg)  beholdt  Styrke  tU  at 
bevare  min  Sie\.Kierk.Stad.l72.  Der  var 
gaaet  mange  Aar,  en  seksten,  sytten  si- 
den å!L.Drachm.STL.212.  TroelsL.VII.9, 
II  visende  hen  til  en  foreg aaende  tidsbeteg- 
nelse  (ogs.  i  talespr.).  Det  var  nu  kort  før 
Julen,  —  da  var  det  jo  saa  . .  mildt  i  Vej- 
iet.JakKnu.Jy.1.20.  han  var  her  i  aftes, 
men  da  havde  jeg  ikke  tid  til  at  tale  med 
ham  i  ofte  (dagl.)  som  mer  ell.  mindre  over- 
flødig tilføjelse:  i  aftes  da  fejlede  han  ingen- 
ting j  sidste  efteraar  da  saa  jeg  ham  tit j 
II  indledende  eftersætningen  efter  en  tids-bi- 
sætning (ogs.  i  talespr.).  der  Jesus  var 
fød  i  Bethlehem  . .  udi  Kong  Herodis  Dage, 
see,  da  kom  Vise  af  ØsteT\aixd.Matth.2J. 
Der  (o :  da)  hun  var  Pige,  da  var  der  Pi- 
ger tn.Mau.7467  (jf.  u.bet.  lO.ij.  Før  jeg 
kjendte  ham,  da  var  jeg  tilfreds. JTterfe. 
1.162.  den  Gang  de  var  unge,  da  vrim- 
led  Verden  af  SkønheåeT.JPJac.1.242. 
1.2)  om  fremtid  ell.  gentagelse  til  forsk,  tider: 
naar  den  tid  ell.  det  tidspunkt  kommer;  til 
den  tid;  paa  det  tidspunkt.  *Ja,  gid 
især  mig  da  du  kunde  skue,  |  Da  naar  du 
ned  dig  styrte  vil  i  hsist.CFrim.(Rahb.LB. 
11.150).  *DavordeEngle  vi  ^oraåQ.Grundtv. 
SS.I.348.  *Da  du  ikke  bærer  Trøje,  |  Skal 
som  Karl  for  Altret  staa.PMøll.I.112.  (m. 
overgang,  til  bet.  2.1 :)  *da  har  i  Rigdom  vi 
drevet  det  vidt,  |  Naar  faa  har  for  meget, 
og  færre  for  håt.Grundtv.PS.V.64.  \\  i  forb. 
nu  og  da,  paa  enkelte  tidspunkter;  ved 
forsk,  lejligheder  (men  ikke  ofte);  stundom; 
af  og  til  (jf.  da  og  nu  u.  bet.  l.ij.  vAph, 
(1764).  0rst.II.33.  *der,  hvor  Pilen  med 
sit  Hoved  hængte,  |  Hvor  nu  og  da  kun 
Bølgen  op  sig  slæiigte.0ehl.L.I.125.  Blich. 
D.I.56.  (han)  var  urolig  og  stirrede  nu 
og  da  bedrøvet  paa  hende,  nu  op  i  Løvet. 
JPJac.II.319.  t  i  sa.  bet:  da  og  da. 
Moth.D2.  *Man  finder  da  og  da  en  Tudse 
derudi  (0:  i  poesiens  kildevæld). Helt. Poet. 
196.     Deichm.Ligpr.89.     „bruges   meest  i 


879 


da 


da 


880 


daglig  Tale." F/SO.  \\stm-et  afpræp.:  til  da. 
1.  indtil  den  tid.  S&B.  2.  (sj.)  naar  den 
tid  kommer.  *Borg,  naar  du  veed,  Ter- 
minen er  der  længe  til.  |  Til  da  betal  saa 
Noget  eller  Intet.Recke.SB.SS.  ||  visende  hen 
til  en  foregaaende  tidsbetegnelse  (ogs.  i  iale- 
spr.).  *Min  bolde  Svend !  imorgen  er  der 
atter  en  Dag,  |  Da  vil  jeg  hende  prøve 
og  forfare  den  SsLg\Winth.VI.197.  han 
kommer  her  i  morgen;  det  vil  da  vise 
sig,  om  han  har  hørt  rygtet  I  ofte  (dagl.) 
som  mer  ell.  mindre  overflødig  tilføjelse :  paa 
søndag  da  vil  vi  i  skoven!  ■  |j  indledende 
eftersætningen  efter  en  tidsbisætning  (ogs.  i 
talespr.).  naar  Menneskens  Søn  kommer 
i  sin  Herlighed  . .  da  skal  han  sidde  paa 
sin  Herligheds  Thione.Matth.25.31.  Ew. 
(1914).1.105.  *Naar  blaae  Violer  vaagne  | 
Og  Kukkeren  gjør  Larm,  |  Da  vækkes 
ogsaa  Haabet  |  I  mangen  sorgfuld  Barm. 
Winth.HF.lOl.  *„Naar  kommer  Stæren 
da?"  I  . .  Først  naar  Viben,  som  en  Blin- 
ker, I  Til  Armeen  „fremad  1"  vinker  —  | 
Da  kommer  StærenlBagger.  11.479.  1.3) 
om  et  tidspunkt,  hvorpaa  en  handling  ind- 
træder efter  ell.  afbryder  en  anden  (ofte  m. 
overgang  til  l.i  ell.  1.2J;  saa;  derpaa.  3 
stærke  Hosten  er  Signalen.  Da  maa  I 
lade  ham  må.Holb.Jul.2sc.  *Da  skreg  de 
høit  blant  Stormens  Brag.Ew.V.138.  *Da 
klinger  i  Muld  |  Det  gamle  Gnlå.Oehl.L. 
1.26.  *neppe  har  jeg  fattet  slig  Beslut- 
ning, I  Da  faaer  jeg  (nu  hellere:  før  jeg 
faarj  Budskabet  om  Tychos  Døå.Heib.Poet. 
111.149.  Da  døde  Josef  II  i  Begyndelsen 
af  1790  og  efterfulgtes  af  sin  Broder J^n- 
dericia.NM.I.61.  \\fsom  fortsættelse  af  tørst. 
først  Omvendelse,  og  da  (nu:  saaj  Syn- 
dernes FoTl3ide\se.Mynst.Betr.II.28. 

2)  (især  (3)  om  et  muligt  ell.  tænkt  til- 
fælde: i  saa  fald;  under  denne  forud- 
sætning; saa.  2.1)  i  al  olm.  *Kan  en  Steen 
sin  Stivhed  glemme,  |  Marmor,  sMælv  da 
ved  at  glemme  |  Stolte  Cimbrers  største 
Skat  (o:  Fr.V)l Etv.I.ll.  *Vær  du  glad, 
da  er  jeg  glad  med  diglRabh.PoetF.I.19. 
*Tag  Æren  fra  mig,  og  hvad  er  jeg  da? 
Oehl.XII.97.  hvis  det  lykkes,  vil  De  da 
dele  min  Fremtid  med  mig?Hauch.ND. 
227.  *Skal  jeg  sye,  hvornaar  skal  jeg  da 
dTøTmne?Hostr.DT.5.  (unge  damer)  fik  en 
fuldstændig  Garderobe  paa  Kredit.  Ved- 
kommendes senere  .  .  Ægtemand  maatte 
da  hløde.Drachm.DJ.II.229.  denne  stjerne 
er  kun  synlig  i  meget  klart  vejr,  og  selv 
da  kan  det  være  vanskeligt  at  finde  den  *i 
Il  nærmere  bestemt  af  en  følgende  sætning. 
han  taber  aldrig  sin  Sag,  endogsaa  da, 
naar  han  synes  at  give  den  saa  got  som 
taht.EPont.Men.ni.597.  Troen  er  først  da 
sand  .  .  naar  den  forener  sig  med  Kier- 
ligheåen.Mynst.Betr.1^^5.  \\  indledende 
eftersætningen  efter  en  betingelse  ell.  (nu 
1.  br.)  efter  en  indrømmende  sætning  formet 
som  en  betingelse :  saa.  dersom  Nogen  taler 
iEder  Noget  til,  da  siger,  at  Herren  haver 


(æslerne)  hehov.Matth.21.3.  Vil  nogen  vide 
mit  Navn,  saa  heeder  jeg  .  .  Oldfux.  Vil 
nogen  viide  min  Hanteering,  da  er  jeg 
en  Snyltegiest  til  Tieneste.Holb.Tyb.1.1. 
Bagges.Ungd.1.245.  Er  det  (o:  digterens 
værelse)  skiøndt  under  Taget,  da  er  det 
dog  eensomt  og  tTeåe\igt.Rahb.B.118.  Oehl. 
(1841).II.271.  *Er  du  deroppe  død,  saa 
ti!  I  Men  est  du  levende,  da  hV.Grundtv. 

10  PS.III.200.  Er  der  en  Lov,  da  maa  der 
ogsaa  være  en  Lovgi'veT.Mynst.Betr.1.40. 
Var  end  Musiken  tarvelig,  da  var  Bevært- 
ningen ikke.Blich.IV.537.  Gylb.TT.172. 
jf.:  *At  tale  om  hans  kiære  Frue,  |  Da 
var  hun  venlig  som  en  Bue.Wess. 270 
samt:  Hvad  de  Danske  derimod  angik,  da 
opløftede  de  hende  til  Skyerne.Holb.Heltind. 
1.54.  II  med  udeladelse  af  det  led,  der  inde- 
holder betingelsen  ell.  forudsætningen,     „jeg 

20  havde  hiertelig  lyst  til  at  træcke  nogle 
af  disse  (folk)  op."  —  „Ja,  da  (o:  er  det  til- 
fældet, saa)  maa  Herren  bære  sig  ander- 
ledes 2iå.'*IIolb.llJ.I.3.  jeg  spørger  dig, 
om  du  har  set  ham,  og  da  hvornaar  j  han 
gør  det  næppe,  det  skulde  da  (o :  hvis  han 
gør  det)  være  for  at  gøre  mig  personlig 
en  tjeneste  j  2.2)  med  tilkendegivelse  af,  at 
en  forudsætning  ell.  betingelse  virkelig  fore- 
ligger,    efterdi  hånd   er   saa   uskickelig, 

30  hvorfor  vil  I  da  binde  mig  til  ham.  HoU>. 
Jean.II.6.  *naar  det  gaaer  en  Træl  saa 
vel,  I  Hvo  vil  da  være  fri?Tullin.Ll06. 
*Hvem  er  da  lykkelig,  naar  selv  den  Vise 
knurrer  |  Mod  Skiebnens  Karrighed  ?jBw. 
11.105.  naar  det  ikke  er  ham,  hvem  er 
det  da?  |  ||  med  udeladelse  af  det  led,  der 
indeholder  betingelsen  ell.  forudsætningen,  er 
det  din  hat?  —  Nej.  —  Hvis  er  det  da 
(o:  naar  det  ikke  er  din)?  \  han  hedder  ikke 

40  Peter.  —  Hvad  hedder  han  da?  j  „jeg  vil 
selv  plukke  æblerne  ned."  —  „Hvad  skal 
'jeg  da  bestille  (o:  naar  du  ikke  vil  have 
mig  til  det)?"'  j  „Jeg  maa  hvile  Udt,  jeg 
har  arbejdet  i  to  timer."  —  „Hvad  siger  du 
da  om  mig,  der  har  været  paa  færde  si- 
den imorges?"  j  ofte  i  forkortede  spørgsmaal 
som  og  ell.  O  end  jeg  da?  *„hvor  skulde 
han  her  faaet  Strømper  fra?  |  Hvor  ingen 
uden  du "  „End  Grete,  Mette  da?" 

50  Wess.41.  Jeg  har  saadan  længtes  efter 
Dig."  —  „Og  jeg  da  efter  Dig,  Moder." 
Oversk.II.224.  *„tror  Du,  at  de  Kujoner 
er  sikre  |  paa  deres  Salighed?"  —  |  Stine 
hun  nikked.  Saa  (nikked  han)  selv  et  Par 
Gange  .  .  |  „Og  jeg  da,  som  aldrig  var 
bange  — \'*I)rachm.III.194.  om  en  slut- 
ning, der  drages  af  noget:  „mig  syntes,  at 
jeg  fick  en  Bombe  lige  paa  min  Næse." 
—  „Da  maa   du  ha   en  forbandet  sterk 

60  Næse."IfoZ6.MeZ.  7.3.  han  kan  bære  100 
kUo  som  ingenting.  —  Da  maa  han  være 
stærk  i 

3)  under  disse  omstændigheder;  ved 
denne  lejlighed;  i  dette  tilfælde.  3.1) 
indledende  et  udbrud  fremkaldt  ved  et  fore- 
liggende tilfælde  (hændelse,   situation  osv.). 


381 


da 


da 


382 


Kammeraad  Sviruml  da  har  Deres  .  . 
Plydses  Buxer  ogsaa  faaet  al  Landsens 
V\y^e.Blich.II.217.  da  skal  jeff  love  for, 
at  hun  er  pyntet  1  |  da  har  jeg  aldrig  kendt 
magen,  staar  du  der  og  skærer  i  bordet?  j 
da  var  det  godt,  at  du  kom  \  3.2)  indle- 
dende et  udbrud  fremkaldt  ved  en  ytring  af 
en  anden.  *„(jeg  kan)  ikke  forstaae  |  Det 
mægtige  store  Guds  Under  I  Udi   disse 


dem  I  II  i  indskud  ell.  sidebemærkninger: 
for  øvrigt;  for  den  sags  skyld.  *den- 
gang  var  jeg  Kone  her  i  Huset,  —  I  Det 
er  jeg  da  enånu.Thiele.BomantiskeDramer. 
(1860).195.  Jeg  havde,  og  har  da  endnu, 
en  besynderlig  Kj  ærlighed  til  Jord. 
Goldschm.Hjl.I.129.  min  Kone,  og  jeg  da 
ogsaa,  kan  jeg  troe,  vi  vilde  gjerne  have 
nok  en  'Ko.sa.BlS.II.21.  Stedmoderen  kunde 


mindste  Straa."  |  „Da  skal  jeg  (o:  fogeden)  lo  ikke  fordrage  dem,  de  da  hellerikke  hende. 


din  Slubbert  lære  |  At  tænke,  naar  Du 
skal  slaae  (græs)."Blich.D.II.82.  „han  har 
meldt  sin  ankomst  til  imorgen."  —  „Da 
træffer  det  sig  heldigt,  for  jeg  skal  netop 
ingen  steder  imorgen  |  ||  ved  tidtryk  for 
misbilligelse,  indvending  olgn.  omtr.  m.  bet.: 
hertil  maa  jeg  sige,  at . .  *„Penge  har  |  Jeg 
heller  ei,  at  kiøbe  Noget  for"  . .  |  „Da  var 
det   ilåe.''0ehl.A.121.     „hvad   fattes   Dig 


JFibiger.MitLiv.(1898).216.  4.2)  om  hvad 
man  forudsætter  som  givet  og  uimodsigeligt 
og  derfor  venter  bifaldet  uden  videre  (ofte 
m.  overgang  til  bet.  4.s^.  Du  kj  ender  da 
Historien  om  Holger  Dans^e.HCAnd.VI. 
277.  Hvor  de  skreg,  og  hvor  de  snakkede 
og  havde  en  Nekomo  . .  saa  meget  He- 
braisk forstaar  De  åa.?Goldschm.VlII.67. 
Skavanken,  den  behøver  jeg  da  ikke  at 


dog?"    „Ingenting I"    ..  „Da  græder  man  20  tale    om?FritzJUrg.nr.7.     Alle    de    andre 


dog  ikke  for  Ingenting,  veed  jeg.^ Holst. 
111.65.  „det  er  . .  en  sær  lattermild  Fa- 
milie." „Da  er  Jens  alvorlig  nok."  6roWsc/jm. 
VII.12.  „Jeg  er  ikke  Politispion."  „Da 
skulde  man  tro  det,  siden  I  holder  For- 
hør.'^ AndNx.PE.1.44.  „man  gifter  sig  bare 
Ikke  med  Kvinder  under  éns  Stand,  det 
gør  hverken  De  eller  jeg."  —  „Da  har 
man  dog  set  Eksempler  derpaa.'' Leop.B.31 


unge  Piger  kommer,  saa  kan  jeg  da  ikke 
blive  hoTte.Esm.II.68.  Det  ved  du  da 
nok.JakKnu.Jy.L13.  (han  sagde,)  at  det  var 
da  kun  morsomt  at  gaa  paa  Kirkegaarde, 
naar  der  var  militær  Begrav é[se.KLars.A 
H.24.  at  Legemet  er  i  Mørke,  er  slemt, 
men  at  Sjælen  er  i  Mørke,  det  er  da 
endnu  værTe.CKoch.JL.17.  Naa,  Asta!  nu 
er  du  da  glaå\Leop.B.65.  du  behøver  da 


jeg  kan  ikke  løse  denne  opgave."  —  „Da  30  ikke  at  gaa,  fordi  han  gaar  \  ||  ved  ind' 
er  den  let  nokl"  I  3.3)  i  forb.  m.  et  ind- 
skrænkende adv.:  om  hvad  der  særlig  frem- 
hæves inden  for  et  givet  tilfælde.  Menne- 
sker —  og  det  er  da  især  Drenge  —  øde- 
lægger Fugleyngelen  af  Kaadhed.Bo^^a«. 
11.91.  han  var  afholdt  af  sine  elever  og 
da  navnlig  af  de  mindre  >  han  læser  mest 
ældre  litteratur  og  da  helst  tyske  forfat- 
tere j  (jf.  bet.  4.1:^  Pressen  .  .  især   da 


vending,  berigtigelse  olgn.  „de  Kristne 
fængsle  og  pine  . .  —  ej  alene  Fremmede 
—  men  deres  egne  Børn."  „Det  er  da 
kun  de  romerske."-BMc/i.J.579.  (har  jeg) 
Ingen  Religion ?  Hm!  Jeg  er  jo  da  baade 
døbt  og  coniiTmeTet.CBernh.NF.XIIL258. 
„Kender  Du  Karen  F.?"  „Nej  jeg  gør 
ikke."  „Hende  kender  da  enhver  i  Byen." 
JVJens.D.15.    „han  er  en  flink  fyr  I"  — 


Dags- Pressen  .  .  bidrager  enormt  til  at  40  „Det  er  hans  broder  da  ogsaa!"  j  kalder 


åevaoraiisexe.Kierk.XIlT.Séé 

4)  i  hvert  fald;  i  det  mindste.  4.1)  i 
al  atm.  om  hvad  der  i  hvert  fald  er  givet 
ell.  sikkert,  (jeg)  bad  hende  lave  mig  en 
Æggekage  til  Aftensmad.  Ja,  Høns  har  vi 
da,  svarede  h\in.Goldschm.Chol.l09.  (han) 
havde  lovet  at  komme  . .  men  han  ude- 
blev da,  som  jeg  nok  havde  ventet. J^t- 
biger.MitLiv.(1898).238. .  „Døde    saa    Din 


du  ham  kontorchef?  Han  er  da  kun  bog- 
holder! i  4.3)  i  (oftest  nægtende)  spørgsmaal 
(m.  ligefrem  ordstilling;  jf.  bet.  l.i)  som 
udtryk  for  tvivl:  (dog)  vel.  *Frisk  Mod, 
Krabat!  |  Du  er  da  ingen  Kryster PlTotef. 
IV.37.  Du  gode  Gud,  De  skriver  da  ikke 
Yers?Drachm.T.24.  *Var  det  Englands 
Konge?  I  Det  er  da  Løgn?  Jeg  troede, 
det  var  Frankrigs.Becke.BB.66.  Der  er  da 


Moders  Lam?"  „Nej,  det  lever  da."Jafc  50  ingen  af  jer,  d^r  har  fundet  et . .  Lomme 
Knu.GP.2.  Det  strømmer  ned  over  (dag- 
vognskusken)  med  Skældsord  .  .  Men  sin 
Cigar  faar  han  jo  da  alligevel.sa.Jy.J.85. 
forretningen  blev  ikke  saa  glimrende, 
som  han  havde  ventet,  men  nogle  penge 
tjente  han  da  j  „kommer  han  i  aften?" 
—  „Ja,  \eg  ved  da  ikke  bedre"  j  ||  ofte 
(især  jy.)  til  betegnelse  af  noget  selvfølgeligt. 
„han  bød  sig  til  at  tage  dem  for  to  Kro- 
ner." —  „Dem  allesammen?"  —  „Nej,  nej,  éoget;  overhovedet,   han  kommer  nok,  hvis 


tørMæde.Pont.FL.389.  det  var  da  1 
han  vilde  komme  (eller  husker  jeg  galt)? 
I  du  har  da  ikke  fortalt  ham  noget  om 
vor  plan?  j  det  skulde  da  vel  aldrig  være 
ham,  der  har  gjort  det?  \ 

5)  i  betingelsessætninger,  der  angiver  et 
forbehold,  som  det  udelukkende  kommer  an 
paa  (jf.  (ovf.  u.  bet.  2.1  slutn.)  udtr.  som 
det  skulde  da  være,  at ..):  i  det  hele  ta- 


—  for  Stykket  jo  da.*" JakKnuJ^y. 1.92.  \\  i 
forb.  eller  da  til  betegnelse  af  et  forbehold. 
Dette  (tilnavn)  mishagede  hans  Forældre 
eller  da  især  hans  Moder.GoldschmJ'V. 
III.24.  denne  bemærkning  gælder  alle 
de  nævnte  tilfælde,  eller  da  de  fleste  af 


vejret  da  ikke  bliver  alt  for  slemt  ■  tag 
med,  hvis  du  da  har  tid  og  lyst  • 

6)  (uden  for  bet.  6.2  især  Oj  om  overens- 
stemmelse og  følge.  6.1)  til  betegnelse  af,  at 
noget  er  en  naturlig  ell.  logisk  følge  af  noget 
foregaaende:    derfor;    følgelig;    alt  saa. 


383 


da 


da 


384 


„Nu  slog  Klokken  12  paa  Postmesterens 
Verck."  —  „Saa  maa  vi  da  gaa.'^Holb.Kandst. 
II.3.  Vi  recommenderer  os  da  samptlige 
udi  Hr.  Bormesters  Bevaagenhed.  smsf. 
111.2.  Aldrig  havde  Hun  elsket  Verden, 
hvor  let  da  at  forlade  åen?Basth.Tale. 
(1782).å8.  *Det  har  jeg  aldrig  gjort,  og 
gjør  det  da  |  End  mindre  n\i.Gnindtv.FS. 
11.140.  han  var  Broder  til  min  Oldefader. 
Han  var  da  af  Blodet  (o:  slægten).Blich.lV. 
470.  *som  (hundehvalpen)  syntes  ret  from 
og  snild,  I  Saa  blev  han  da  Balder  døbt. 
Winth.IV.97.  Gildet  blev  da  (o:  som  sa- 
gerne stod)  holdt,  som  berammet,  og  For- 
lovelsen deMaTeTet.JakKnu.Jv.II.27.  der 
var  stærk  uenighed  mellem  de  to  parter, 
og  man  besluttede  da  at  vælge  en  op- 
mand i  II  i  forb.  m.  ogsaa  især  om  en 
forudset  følge,  han  ventede  lige  til  sidste 
øjeblik  og  kom  da  ogsaa  for  sent  til  toget  i 
II  (nu  1.  hr.)  indledende  eftersætningen  efter 
en  aarsags-  ell.  hensigtssætning.  eftersom 
han  frygtede  . .  at  gjøre  det  om  Dagen, 
da  gjorde  han  det  om  Natten.jDom.6.^7. 
(for)  at  komme  til  Historien  igien,  da 
gik  den  samme  (o:  saa  vil  jeg  fortælle,  at 
nævnte  person  gik)  heele  Byen  over,  og 
spurte  Folk  om  ingen  havde  fundet  hans 
no\ed.Holb.Jep.II.3.  siden  Bønderne  vare 
at  ansee  som  Forrædere  mod  Kongen, 
da  burde  man  drage  om  i  Byerne,  røve 
og  plyndre,  og  sætte  Ild  paa  Husene. ilfaM. 
SgÉ.394.  II  ved  opfordring,  tilladelse,  ind- 
villigelse olgn.  Der  har  du  en  Styver  da, 
din  VrSiQkerMIolbJep.I.e.  *Vil  du  (o:  Jesus) 
først  mit  Hierte  tage,  |  Nu  vel  an,  der 
er  det  åsi.Brors.177 .  *Du  (o:  en  afdød)  er 
lyksalig  —  Vi,  som  blev  tilbage,  |  Kuns 
vi  har  tabt  ved  Din  Lyksalighed;  |  Tilgiv 
os  da;  tilgiv  os  denne  Klage. Ew.(  1914). I. 
138.  *0,  kom  da,  kiære  'DøålOehl.VM.90. 
*Saa  lad  derpaa  da  Syn  os  fæste,  |  Hvad 
ædle  kaldte  Livets  Ljst\Grundtv.SS.IV. 
363.  *Kom  da,  Diane,  lad  os  To  gaae  ind, 
I  Slaae  os  til  Ro  og  paa  Leiet  os  lægge. 
Hrz.D.I.186.  PalM.VI.94.  Jeg  skulde  og- 
saa tale  med  ham!"  . .  „Saa  kom  med  da." 
SvLa.HjG.148.  Naa,  ja  ja.  Saa  gaa  åa.Jak 
Knu.Jy.1.57.  ofte  blot  som  fyldeord  i  forb. 
kom  saa  dal  saa  —  stille  —  naa;  saa  kom 
saa  da  (o:  til  en  hest).Gjel.E.143.  Bjørn! 
Bjørn!  kom  saa  da,  kom  saa  da,  Bj ørn IJ'afe 
KnuJy.II.235.  ||  knyttet  til  en  afskedshilsen. 
Adieu  da.Holb.GW.(1724).12sc.  *Farvel  da, 
PsycheIPaZilf.JJ.i6.  6.2)  i  spørgsmaal,  der 
kræver  nærmere  oplysning  i  tilslutning  til 
det  sagte,  „jeg  seer  saa  meget  Galskab  i 
det  Huus,  hvor  jeg  tiener."  —  „Hvor 
tiener  du  åa?''IIolb.Tyb.I.4.  han  har  et 
underligt  navn.  —  Hvad  hedder  han  da? 
i  6.3)  i  spørgsmaal,  der  angiver,  at  noget 
staar  i  logisk  modstrid  med  det  foregaaende. 
*  Alting  i  Verden  dricker  |  Hvorfor  maa 
jeg  daa  |  Ej  dricke  ligesaa?Holb.Jep.I.6. 
Gud  er  uendelig  god  og  barmhiertig; 
hvorledes  kan  han  da  straffe  den  forder- 


vede  Natur,  som  vi  bliver  født  Jiieå.Ew^ 
(1914).I.ll.  du  ved,  hvor  upaalidelig  han 
er.  Hvordan  kan  du  da  \?egge  vægt  paa,^ 
hvad  han  siger?  I  6.4)  f  ved  sammenfatning 
ell.  ved  genoptagelse  af  en  afbrudt  sætning. 
Jeg  har  engang  læst  .  .  at  der  i  gamle 
Dage  var  en  gammel  Philosoph,  som  var 
Kok,  eller  en  gammel  Kok,  som  var  Phi- 
losoph. Denne  Kokke-Philosoph  da  be- 
10  falte  hans  Herre  engang  . .  at  han  skulde 
hente  det  heste.Eiv.IV.236.  En  Apotheker 
i  en  Kiøbstæd  i  —  lad  mig  see,  hvor  var 
det  dog?  —  nu  erindrer  jeg,  det  var  i 
Holland  — .  En  Apotheker  da  i  Holland. 
Tode.ST.II.82. 

7)  til  betegnelse  af,  at  der  drages  en  slut- 
ning af  noget:  alt  saa.  7.1)  i  spørgsmaal, 
hvorved  en  formodning  søges  bekræftet  elL 
afkræftet.  Er  da  Loven  mod  Guds  For- 

2ojættelser?  Det  være  langt  iTalGal.3.21. 
Ah!  er  jeg  da  icke  BoTmesteT?Holb.Kandst, 
"r.7.^mig  kommer  det  ikke  ved."  —  „Kom- 
mer det  da  mig  yed?"sa.Bars.I.3.  *Her 
laae  Han  —  Er  ey  denne  Josephs  Huule? 

I  Her  staaer  Cypressen  —  Svimler  da  mit 
Øye?Etv.(1914).I.142.  smst.95.  *„Har  du 
stjaalet  da  et  Muuldyr?"  |  —  „Fromme 
Fader!  ja,  jeg  har''. Hrz.D.II.64.  Men  du 
himmelske   Grosmægtighedl    er   da   hele 

30  Verden  bleven  VLk\endelig?Hostr.SpT.IV. 
12.  „jeg  er  kommen  herover,  forat  jeg 
skulde  lære  at  spille  paa  Violin."  „Har 
du  da  faaet  det  lært?" JakKnu.Jy. 1. 13. 
han  kan  ikke  komme  imorgen.  —  Er  han 
da  syg?  i  7.2)  (m.  svækket  bet,  jf.  altsaa  2) 
ved  fastslaaelse  af  en  kendsgerning.  *Saa  est 
du  nu  da  skriinlagt,  Hakon  JaTllOehl.HJ. 
154.  *Det  var  da  tre  lange  Aar  |  Med 
deres  dunkle  GaadeT\Winth.I.81.  De  er  da 

40  saa  nu  gifte  og  hjemfarne  Fo]k.JPJac.I. 
132.  Ja,  saa  døde  han  da,  den  gamle  An- 
dersen. JafcjSViM.Ji/.J.^O.  Naa,  du  er  da 
holdt  op  (med  at  grave),  seer  ieg.smst.27. 
Saa  var  den  Tid  da  forbi,  og  imorgen 
var  han  igen  i  Byen,  hvorfra  han  var 
'koinmen.Nathans.S.26. 

8)  i  udtryk  for  misfornøjelse,  utaalmodig- 
hed,  overraskelse  olgn.:  dog.  Hør  Madaml 
Tag  sig  da  dette  ikke  saa  n2eT.II0lb.GW. 

50  (1724).12sc.  saadant  Noget  er  da  ogsaa  til 
at  bli'  halvgal  o\eT\Blich.IV.62.  Strikkede 
hun,  saa  hed  det:  „Der  gives  da  ikke 
mere  forbandet  Grillefængeri,  end  den 
tossede  Strikken."CjBem;i.iVJ'.ZJ.i55.  Det 
er  da  ret  et  Guds  YeiTlHeib.Foet.VI.446. 
*Virkelig!  |  Det  var  da  morsomt.PaZilf. 
VI.106.  Hvor  der  var  da  forfærdelig  me- 
gen Plads  her  i  Hvetbo  PræstegaardI 
JakKnu.JyJ.176.   Nej  —  Adolf  da  —  du 

60  maa  ikke  —  du  maa  ikke  . .  .J0rg.LT.86. 

II  i  forb.  m.  intet j.  Nej,  uha  da!  raabte  He- 
lene med  et  . .  forskrækket  komisk  Ud- 
tTyk.Skovrøy.LM.58.  fy  da,  hvor  du  har 
griset  dig  til!  \  naa  da,  se  naa,  interj. 

B.  som  konj. 

9)  som  selvstændig  tidskonj.  9.1)  om  fortid: 


385 


da 


da 


386 


paa  den  tid  ell.  det  tidspunkt,  hvor; 
i  det  øjeblik,  hvor.  da  han  gik  lidet 
frem  derfra,  saae  han  Jacohus.Marc.l.lO. 
da  han  saae  hende,  sagde  han:  Datter! 
vær  frimoåig.Maith.9.22.  Da  vi  kom  til 
Kilden,  gav  man  mig  brav  at  dricke.-Ho^&. 
KRJII.5.  Ew.(1914).L80.  *da  jeg  vilde 
tale,  sprang  hun  op  og  løb  afsted.Wtn^/i. 
VI.343.  Da  hun  kom  ned  til  „Hesten" 
(o:  rytterstattien ),  hoppede  hun  paa  en  i'o 
Sporvogn.ieOjp.jB.46.  da  vi  naaede  byen, 
var  det  allerede  mørkt  >  |j  m.  historisk 
præs.  da  jeg  ser  op,  faar  jeg  paa  een  gang 
øje  paa  en  flyver  |  ||  styrende  en  efter- 
stillet bisætning.  *saa  giorde  mand  i  Kiøge, 
I  Da  der  et  Huuskaars  ya.Y.Holb.Paars.78. 
(maa  jeg  spørge  herren)  hvor  gammel  hånd 
var  da  hånd  reyste  hiemme  iTa..sa.Ul.IV.l. 
*Den  gamle  Møller  fandt  ham,  |  Da  halv- 
død han  laae  |  I  Skov.  Winth.HF.2 5.  han  20 
sluttede  allerede,  da  han  havde  talt  en  halv 
time  i  il  (især  tQ)  m.  sa.  bet.  som  en  hovedsæt- 
ning m.  da  (I.3):  *Saa  sang  min  glade 
Aand  i  skygge-fulde  Dale  \  Og  over  Klip- 
perne, da  jeg  fornam  en  Tale  |  Lig  de 
udvalgtes  SpTOg.Ew.(1914).I.157.  Vi  havde 
neppe  Tid  til  at  indelukke  os  i  vort  lille 
Værelse,  da  Døren  aahneåes.Hauch.II.271. 
R.  havde  neppe  udtalt,  da  vi  bleve  af- 
brudte i  vor  rolige  Vandring  ved  en  ny  3rø 
Scene. Gylb.1.275.  ||  (sj.)  efter  præp.  fra. 
hendes  Hjerte  (vaagnede)  først  til  Lykke 
fra,  da  han  første  Gang  løste  hendes 
Bæ\te.CKohl.B.104.  \\  uden  hovedsætning 
(som  titel  paa  et  digt  olgn.):  Da  jeg  var 
syg.Ew.II.29.  Da  jeg  var  lille. -Ba^'^'cs.JF. 
27.  Da  de  rev  Voldene  iied.Kaahmd.320. 
9.2)  (1.  br.)  om  et  tidspunkt,  der  kan  ind- 
træffe: naar;  idet.  gammel  Gield  vaagner 
ofte,  da  man  mindst  tager  sig  vare  for  40 
den.EPont.Men.III. 442.  pludselig  siges  kun 
om  det,  der  skeer  uformodentlig  og  da, 
man  allermindst  ventede  åetHøysg.S.Yo>: 
*(Zephyr)  i  et  sagte  Hvift  med  søde  Lil- 
jer leger,  |  Og,  da  den  bøyer  dem,  op- 
løfter Tornens  Bl3Ld.Ew.(1914).I.87.  nu  vist 
kun  (m.  overgang  til  bet.  9.s)  i  sceneangi- 
velser i  skuespil:  (de)  forsamle  sig  omkring 
ham,  da  han  fortæller  det  følgende.jE?<;. 
(1914).1.184.   da  Tæppet  gaar  op,  ses  in-  50 

ten  Personer  paa  Scenen.KLars.Ei  hl.7. 
,3)  (sj.)  om  nutid:  nu  da;  medens,  jeg 
bliver  skam-rød,  da  jeg  skriver  dette  j'a- 
mela.I.517.  *Tause  Mørke,  kan  du  græde, 
I  Græd,  da  Nordens  Soel  og  Glæde  (o: 
Fr.  V),  I  Synker  i  en  evig  ^at.Eiv.(1914). 
1.104. 

10)  knyttet  relativt  til  det  foregaaende. 
10.1)  knyttet  til  en  tidsbetegnelse.  nu,  da 
jeg  har  faaet  rolige  I>age.Es.38.10.  *Tre  «) 
Aar  for  Calmar-Krig,  da  Folk  var  meere 
Tnge.IIolb.Paars.4.  Dagen,  da  Ødelæggel- 
sen var  besluttet,  var  just  en  Søndag.MaM. 
SgS.134.  *Der  var  en  Tid,  da  jeg  var 
meget  \\\].e.Bagges.IY.27.  jeg  maa  altsaa 
bede  om  Undskyldning  til  næste  Postdag, 


da  Opgjørelsen  vist  skal  iø\ge.Ørst.Br.I.13. 
*I,  gamle,  gamle  |  Hensvundne  Dage,  | 
Da  det  straalte  i  '^OYåen.Oehl.L.1.22.  I 
(maa)  ikke  .  .  straffe  Barnet  paa  dets 
Fødselsdag,  da  det  skal  have  Fornøielse 
og  være  g\sLd.Heib.Poet.II.13.  *Den  Gang 
da  jeg  var  Pige,  |  Da  var  der  Piger  til. 
Bøgh.D.II.83(jf.  u.  bet.  Lij.  nu,  da  De  si- 
ger det  —  nu  mærker  jeg  det  tydeligt! 
Bøgh.1.97.  der  kommer  en  tid,  da  du  vil 
fortryde  det  ■  ||  (nu  1.  br.)  efter  tidsbe- 
stemmelse, der  betegner  gentagelse  ell.  sædvane: 
naar.  vi  saae  ham  kun  een  Gang  om 
Ugen,  nemlig  hver  Søndag,  da  han  kom 
h\eni.Hauch.MfB.9.  snist.63.  om  Vinteren, 
da  der  er  Snee  paa  Veien  over  Alperne. 
ECAnd.Breve.I.162.  jf.:  Hånd  bad  mig 
nogle  Gange  tilbords,  da  (o:  ved  hvilke 
lejligheder)  ieg  .  .  altiid  forefandt  hånds 
Kones  gamle  Moder. Seidelin. 15 9.  IO.2)  (nu 
næppe  br.)  knyttet  til  andre  sætningsled: 
hvorved;  hvori,  en  Skrivemaade,  da 
Forfatteren  . .  har  gioii;  sig  en  Fornøyelse 
af  at  udtrykke  og  afmale  de  Ting,  som 
Ærbarheden  vil  have  skxalet.OGuldb.Br.3. 
En  slette  .  .  Maade  at  drage  Blod  udaf 
en  Deel,  er  den  blodige  Børstning  . .  da 
nemligen  de  fine  hvasse  Spidser  af  Bygax 
. .  bruges  til  at  børste  Randen  af  Øielaa- 
gene.Tode.ST.1.3.  jf.  (m.  overgang  til  bet. 
9.2^;  (ham)  elskede  hun  kun  i  sin  Sjæls 
dybeste  Ubevidsthed,  i  de  tavse  Søvnayb- 
der,  da  alle  hemmelige  Porte  springer  op 
SMich.Gio.123.  tO.3)  f  knyttet  titen  hel  sæt- 
ning: i  hvilket  tilfælde,  og  var  der  ej 
een  Haandbreed  imellem,  at  vj  havde  lø- 
bet paa  de  andre  sammenbundne  Pramme, 
da  vj  viftelig  havde  siunket  paa  Stædet. 
Æreboe.157.  det  (kommer)  aUene  an  paa, 
hvor  dette  Heste-Tyverie  er  begaaet,  en- 
ten paa  Schiærup  Byes  Mark,  da  Delin- 
qventerne  bør  tiltales  for  Coldinghuus 
Birkeret . .  eller  og  paa  Veile  Byes  Mark, 
da  de  bør  tiltales  for  Veile  Byetings-Ret. 
Stampe.1.54.  \\  ogs.:  efter  hvilket;  hvorefter, 
(metalmassen)  æltes  med  Vand  i  et  Trug, 
da  den  atter  bringes  under  Stampen.fi^a/- 
lager.161.  smst.159. 

11)  t  om  modsætning:  medens;  medens 
derimod.  Da  der  tilforn  .  .  var  Kiøb- 
mændene  forbudet  at  boesætte  sig  udi 
Staden  .  .  blev  saadant  (i  min  barndom) 
ikke  meer  i  agt  tsiget.Holb.Berg.276.  Da 
kunde  man  see  dem  . .  at  bcgiere  Almis- 
ser, da  de  nyelig  tilforn  selv  havde  givet, 
Over8.afHolbLevned.215.  Da  (livmoderens 
mund)  var  i  Begyndelsen  som  en  Knap, 
forsvinder  den  efterhaanden  a\deles.Buchw. 
JS.(1725).15.  da  i  andre  (sprog)  findes 
altid  to  Dele  af  Talen,  de  saakaldne  No- 
men og  Verbum  . .  indeholde  nogle  vilde 
Sprog  alene  den  ene,  nemlig  det  saa  kaldne 
Verhum.Kraft.VF.90.  Stampe.1.97.  ||  sty- 
rende en  efterstillet  bisætning,  (man)  reg- 
nede over  19000  Hospitaler  for  Spedalske 
udi  Europa,  da  man  nu  fast  ingen  seer. 


III.     Rentrykt  Vm  1920 


25 


387 


da 


]>aab 


388 


IIolb.Ep.III.2.  G.,  der  excellerede  i  Por- 
traits  at  gravere,  da  P.'s  Force  var  mere 
i  historiske  Kobberstykker.  (xram.Breve. 
229.  EPo7it.Men.III.512.  Der  er  nu  79. 
Isen-  og  Urte-Kræmmere  i  Kiøbenhavn, 
da  der  for  30.  Aar  siden  kun  var  lidt 
over  Halvparten.OecowT.IJJ.^-^.  Slutnings- 
Indtrykket  er  mere  det  af  et  borger- 
ligt rørende  SkuespU,  da  Begyndelsen 
lovede  os  et  hystspn.Mynst.( Breve  fra  og  til 
JLHeiberg.(1862).150).  \\  i  forb.  m.  adv.; 
da  derimod:  de  Viise  og  Fornuftige 
sejle  ligesom  blant  Skiær  og  Klipper  .  . 
da  Daarer  derimod  ligesom  for  fuld  Sejl 
. .  drives  til  R?LvnQn.Holh.MTkr.276.  Suhm. 
Hist.IV.321.  Laan  redder  ofte  en  Mand 
fra  Armod,  da  derimod  Gaver  sielden 
giøre  andet,  end  høit  lindre  hans  Trang. 
Rahb.LB.I.139.  Ing.DM.198.  en  Kunstner 
bliver  aldrig  til  noget  Nyttigt  , .  i  Staten, 
da  derimod  en  Jurist  . .  er  et  Stof,  som 
man  kan  gjøre  Alting  SLLGylb.III.251. 
Dreivsen.S.16.  da  ellers  (l.br.):  *  (ildens 
aand,  Moloeh)  soer  ved  Hævnens  Hav  og 
ved  de  grumme  Luer,  |  Da  ellers  Frekhed 
selv  for  disse  Navne  gru.er.Ew.(1914).I. 
168.  Han  var  saa  fordybet  i  sig  selv,  at 
han  lod  sig  føre  af  mig,  da  det  ellers  var 
ham,  der  havde  mig  paa  Slæbetoug.Winth. 
IX.74. 

12)  m.  indrømmende  bet  (ofte  m.  overgang 
til  bet.  llj;  uagtet;  skønt.  *(han)  holdt 
sig  for  at  være  |  Den  anden  Thomas  Bar- 
tholin . .  I  Da  han  i  Apotheker-Bo  |  Knap 
kj endte  Kamfers  Dyder.FaM.95.  Brors.324. 
de  fleste  ville  ansees  for  gode,  da  de  ere 
onåe.Suhm.XlV.2?2.  (den  blaa  grotte  blev) 
opdaget  for  3  Aar  siden  af  to  tydske  Ma- 
lere . .  der  vovede  at  svømme  derind,  da 
Øens  Fiskere  kaldte  den  HexehuUet  og 
vare  meget  bange  derfoT.HCAnd.Breve.T. 
205.  II  nu  kun  (gldgs.)  i  forb.  da  dog. 
jeg  frygtede,  at  I  skulde  udøse  jer  Galde 
imod  mig,  da  jeg  dog  er  gandske  uskyl- 
dig deT\idi.Holb.Masc.III.4.  Suhm.II.197. 
han  troede  vi  kjørte  til  Bryllup,  da  vi 
dog  uimodsigelig  kjørte  derfra..JBlich.III. 
459.  PMøll.I.360.  Der  gøres  et  Væsen  af 
Stamme-  og  Sprogmodsætningen  mellem 
Norske  og  Svenske  . .  da  dog  Hovedfor- 
skellen . .  er  den,  at  Svenskeren  hedder 
Petterson  . .  men  Nordmanden  Peterssen. 
Brandes.XII.146.  smst.IX.201.  VilhAnd.F 
M.110. 

13)  som  aarsagskonj.  13.1)  til  betegnelse 
af  en  logisk  grund  i  al  alm.  (jf.  efterdi, 
eftersom,  saasom,  siden  samt  FallcT.Synt. 
258.  Mikkels.0rdf.529f).  da  Jesus  vidste, 
at  Faderen  havde  givet  ham  alle  Ting  i 
Hænder  .  .  reiste  han  sig  fra  Nadveren. 
Joh.13.3.  da  Erfarenheden  lærer,  at  de 
fleste  ikke  har  Forstand  nok  til  at  indsee 
Selskabets  Beste  . .  saa  har  den,  som  be- 
sidder større  Indsigt,  en  Moralsk  Magt. 
Eilsch.PhilBrev.53.  Ew.(1914).1.32.  da  han 
ei  selv  . .  maatte  gaae  lige  til  Stranden 


lod  han  sit  gandske  Følge  gaae  i  sit  Sted. 
Mall.SgH.44.  Da  Onkelen  selv  ikke  havde 
Børn,  besluttede  han  at  anvende  al  Tid 
. .  paa  at  skaffe  Brodersønnen  den  mest 
fuldendte  Dannelse. PMø^/.I.^96.  *da  hun 
var  saa  deUig,  |  Og  da  hun  var  saa  god, 
I  Saa  blev  hun  valgt  at  sidde  |  Ved  den 
unge  Dronnings  Fod.Winth.HF.60.  jeg 
(har)  ikke  i  fjerneste  Maade  ..  tænkt  paa 

10  at  ville  træde  ham  for  nær  eller  tale  til 
Andre  om  ham,  da  jeg  kun  har  tænkt 
paa  mig  selv. Kierk.XII. 37 5.  da  han  ikke 
kunde  naa  toget,  tog  han  derud  i  en  bil  \ 
jeg  kan  ikke  tage  mod  indbydelsen,  da  jeg 
er  optaget  den  dag  j  jf.  Feilb.  \\  (sj.)  om 
en  naturlig  ell.  real  aarsag:  fordi.  *naar 
Somme  |  Kan  ingen  Frier  have,  |  Da  de 
er  altfor  stygge,  |  Saa  er  din  FeU:  du  er 
for  smak.Heib.Poet.IlI.42.  *Der  Intet  voxe 

20  kan,  I  da  ei  det  regn  er  .Paiilf.F.595.  ||  f  saa 
meget  mere  da,  saa  meget  mere  som. 
denne  Begivenhed  har  givet  mig  et  Saar 
i  Hiertet,  som  er  mig  saameget  mere 
smertelig,  da  Braadden  sidder  der  endnu. 
KMBahb.23.  Ing.EF.1.88.  De  følgende 
Dage  og  Nætter  hengik  i  stor  Urolighed, 
saameget  mere  da  Alexandras  Tilstand 
syntes  ligesaa  betænkelig  som  Casimirs. 
Hauch.1.258.  HCAnd.Breve.1.106.    13.2)  til 

30  begrundelse  af  en  antagelse,  formodning: 
siden.  Sig  mig  . .  hvem  af  os  to  du  vel 
anser  for  den  stærkeste.  —  Det  maa  vel 
jeg  være  .  .  da  jeg  er  en  god  Del  ældre. 
PMølLI.301.  du  vil  vel  nok  sidde  ned  et 
lille  Øjeblik  —  —  da  du  nu  engang  er 
kommen  heTlKLars.Eibl.82.  13.3)  f  til  be- 
grundelse af,  at  et  spørgsmaal  stilles :  siden. 
*har  du  da  undsagt  lydt  paa  Ting  din 
Drot,  I  Da  i  hans  Sal  du  mod  ham  Svær- 

40  det  h\otteT?Grundtv.PS.IL88.  *Hvad  har 
de  stakkels  Blomster  vel  forbrudt,  |  Da  I 
saa  haanlig  kaster  dem? Ing.DD. IV. 36. 
Heib.Poet.IX.10.  *Hvilken  Dødelig  |  Vil 
med  dit  Skue  du  i  Dag  begeistre,  |  Da 
du  det  gyldne  Bælte  tager  jpaaL?PalM. 
III.5. 

I.  I>aa,  en.  [då-]  flt.-cr.  {æda.  da;  fra  oeng. 
da,  jf.  eng.  doe ;  opr.  keltisk  ord ;  jf. Bamhiovt) 

1)  CP  fZ.  s.  s.  Daadyr.  Moth.D2.  Funke.(1801). 
50  1.67.    *(du  kan  ej)  Som  Silden  svømme, 

løbe  som  en  I>aa.Schaldem.SkB.87.  *Foran 
flygted  Hjort  og  Raa,  |  Vilden  Daa  og 
letten  liave.Hauch.SD.II.306.  Winth.HF. 
323.  en  af  Daaerne  sprang  op.  Krondyrene 
. .  slog  sig  til  Ro  ig\en.Bogan.II.151.  rt  (sj.) 
om  hannen:  daahjort.  *Her  reiser  Daaen 
høit  de  stolte  Takker  |  Og  skriger  fny- 
sende ad  fjerne  Hiad.JHSmidth.Haver.208. 

2)  (jceg.)  hunnen  af  daavildt;  daahind. 
60  Hannen  hedder  Hjort,   Hunnen  Daa.Fi^ 

Møll.HJ.192.  Brehm.DL.L460. 

II.  daa,  adv.  og  konj.  se  da. 
l>aa-,  i  ssgr.  ['do)-]  af  I.  Daa  1. 
I>aab,  en.  [då-fe]  gen.  -s  ell.  (i  vers;  nu 

1.  br.)  -es  (Grundtv.SS.IV.229.I.114);  flt.  (nu 
næppe  br.)  -e  (Holb.KJi.1.155)  ell.  -er  (Hebr. 


389 


Daa1» 


Daabsbroder 


390 


€.2(Chr.YI);  jf.  u.  Barnedaab;.  (glda.  dob 
(Bimkr.),  æda.  top  (o :  dop ;  Wim.Døbefon- 
teniÅkirkeby.(1887).81) ;  fra  osax.  dopi  (jf. 
ty.  taufe^;  egl.  vbs.  til  døbe,  grundbet.:  ned- 
dyppelse,  jf.  Begdaab) 

f)  det  at  døbe  ell.  blive  døbt;  ogs.  om 
den  heraf  følgende  indvielse  og  optagelse 
i  det  kristne  samfund.  Forsømme  For- 
ældrene at  lade  Barn  komme  til  Daaben, 
og  det  uden  Daab  bortdøer.Di.^ — 5 — 7. 
med  den  Daab,  som  jeg  døbes  med,  skulle 
I  åøhes.Matth.20.23.  Jeg  maatte  gierne 
vide,  om  han  i  Daaben  har  faaet  det  Navn 
af  Cosmoligoreus.Holb.Philos.II.l.  *I  vor 
Daab  det  tu  os  lød,  |  Skal  gjenlyde  i  vor 
Død:  I  Fred  med  ederlGrundtv.SS.IILl4. 
han  nedknælede  for  at  modtage  Daaben. 
Ing.EF.IV.143.  Man  maa  ikke  førend 
Daaben  kalde  et  Barn  ved  det  Navn,  man 
har  tiltænkt  ået.Thiele.III.85.  Daab  er  Be- 
tingelsen for  at  være  Medlem  af  Folke- 
kirken. ForflZj.JJJS.  55.  Daabens  Sakra- 
jnente.Alterbog.433.  \\  besværgelsen  ved 
daaben,  se  u.  Besværgelse  1.  daabens  pagt, 
se  Pagt  II  w.  overgang  til  bet.  4:  *  (børnene) 
fik  ei  anden  Daab  end  mine  l^zxev.HCAnd. 
X.436. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  ceremoni 
(til  navnegivelse  ell.  indvielse),  hvorved  daabs- 
handlingen  efterlignes,  de  gamle  Kirke- 
klokkers Daab,  ved  hvilken  der  da  baade 
var  Faddere  og  en  Madame,  som  sagdes 
at  bære  Klokken,  ligesom  man  bærer 
Barnet.  HCAnd.  IV.  114  (jf.  u.  Chikane  2.2 
samt  Klokkedaabj.  paa  Grund  af  Selska- 
bets blandede  Sammensætning  døbte  man 
sig  „L'Arche  de  Noé".  Det  besluttedes 
at  Daaben  skulde  fejres  ved  en  Theater- 
forestilling.  BKaufmann.  Pariserliv.  (1885). 
88.  om  indvielsen  af  et  skib,  der  løber  af 
stabelen:  Scheller.MarO.  der  skal  døbes 
ikke  færre  end  8  nye  Kaproningsbaade, 
og  . .  adskillige  bekendte  Mænd  har  lovet 
deres  Medvirkning  ved  J)dia.hen.BerlTid. 
"/6l930.M.2.sp.3.  fl  ^  komisk  ceremoni, 
hvorved  personer,  der  første  gang  passerer 
<ekvator,  overhældes  med  søvand.  Scheller. 
MarO.  2.2)  CP  om  indvielse  i  al  alm.  (jf. 
Blod-,  Ilddaab;.  *Pinselig  Daab,  til  Guds 
Herligheds  Haab,  |  Folkefærd  alle  gien- 
føde  !GrrMndfv./SS.J.658.  (han  fik)  sin  aan- 
delige  Daab  af  Julirevolutionen.Brandes. 
NG.54.  II  (poet.)  efter  en  gen.,  der  betegner 
det,  som  bevirker  indvielsen.  *Hver  Idræt 
skal  signes  med  Bønnens  stærke  Daab. 
SalmHj.441.2.  *de  unge  Slægter  .  .  vies 
skal  ved  Mindets  I>sia.h.Hauch.SD.I.187. 
*det  lyse  Frihedshaab,  |  der  nys  paa  Sles- 
vigs Marker  (o:  i  1864)  fik  Martyriets  røde 
T)asih.Schand.SD.28.  jf.  (m.  overgang  til  bet. 
4:):  'Vjennem  Taarens  Daab  (o:  taareme, 
der  frigør  fra  sorgen)  \  Jeg  syntes  dog, 
\eg  skimted  I  Et  lille  Glimt  af  B.a.a.h.Winm. 
111.26. 

S)  stedet,  hvor  daabshandlingen  foregaar. 
3.1)   (1.  br.)   daabskapel.    (Pisas)   IVfærk- 


værdigheder,  Kirken,  Daaben,  Campo- 
Santo  og  det  skjæve  Taa.rn.HCAnd.XI.166. 
3.2)  døbefont.  Moth.D206.  Prædike-Stolen 
er  af  Marmor  og  Daaben  . .  støbt  af  Me- 
tal. EPont.  Atlas.  II.  343.  Seidelin.  223.  jeg 
hævede  mine  Øine  til  Helligaandsduen  over 
'Daahen.0ehl.Øen.(1824).II.363.  Grundtv.P 
S.VI.532.  jeg  faar  Øje  paa  den  Tavle,  der 
hænger  over  Daaben  paa  en  Til]e.Gravl. 

10  Øen.20.  jf.:  *Kom,  følg  i  Aanden  med  | 
Til  Jordans  Færgested  I  . .  |  Her  seer  du 
over  Daaben  |  Guds-Husets  Dør  staae  aaben. 
Grundtv.SS.II.214.  \\  især  i  udtr.  bæreover 
daaben,  se  H.  bære  1.2.  holde  (et  barn) 
over  daaben  ell.  (nu  1.  br.)  bære,  holde  til 
daaben  (vAph.(1764).  Winth.IX.39),  bære 
et  barn,  medens  det  bliver  døbt.  en  Mand, 
som  min  salig  Moder  holdt  over  Daaben 
i    Nicolai    Kirke.PAHeib.Sk.II.356.    Blich. 

20  III.607.  Enkebaronessen  .  .  holdt  hende 
over  I)aaben.Schand.SB.2.  jf. :  (hun)  holdt 
den  smilende  Dreng  i  sine  Arme  over 
'Daaben.Oehl.XXV.107.  (overf.:)  Een  kan 
føde  en  Tanke  og  en  Anden  kan  holde 
den  over  Daaben  (o:  fremføre  den  for  of- 
fentligheden).Mart.Forsv.24. 

4)  O  om  vandet,  hvormed  der  døbes  || 
vand,  der  har  helliggørende  ell.  indviende 
kraft.   *I  Blinde  til  Aanden  |  Du  satte  dit 

30  Haab,  |  Som  gjorde,  trods  Haanden,  |  Af 
Vandet  en  Daab. Grundtv.PS.V. 245.  jf.: 
*Lysets  Børn  (i  livets  flod)  sig  bade,  |  De 
af  Daaben  sjæleglade  |  Dutker  op  til 
evigt  Uv.sa.SS.III..342.  (billedl.:)  *Holberg 
holdt  i  classisk  Daab  sin  Skjemt  (o:  for- 
ædlede sit  naturlige  vid  ved  hjælp  af  oldtids- 
diginingens  væld ).Heib. Poet  IX..107. 
l>aab-,  i  ssgr.  se  Daabs-. 
daabe,  v.   (^daave,  dave.   MDL.).  (fra 

40  (m)nt.  daven,  doven,  jf.  ty.  toben;  besl.  m. 
doven;   sdjy^    larme;  rase;  ogs.:  svire. 
*Satan  daaber,  for  mig  raaber  |  Alle  Draa- 
ber  (af  Kristi  sved)  mod  hans  Ying.Brors. 
282.   *At  drikke  og  at  daabe  |  Paa  mangt 
vellystigt  ^teå.smst.256.  Feilb. 
I>aabel,  en.  se  Dobbel. 
daabelt,  adj.  se  dobbelt. 
Daabs-,  i  ssgr.  (ogs.  (sj.)  Daab-,  se  u. 
Daabs-broder,  -søskende ),  af  Daab  1.    -at- 

50  test,  en.  udskrift  af  kirkebogen,  der  vi- 
ser, naar,  hvor  og  hvad  en  person  er  døbt; 
døbeseddel.  LovL.IL27.  NatTid.'^^/slOll.M. 
Till.l.sp.3.  -barn,  et.  (efter  ty.  taufkind; 
1.  br.)  barn  ell.  voksen,  der  skal  døbes,  ell. 
som  lige  har  modtaget  daaben.  en  Bjergbæk, 
hvor  Johannes  den  Døber  er  forsamlet 
med  en  Skare  af  sine  Daabsbørn.ÆLors. 
LF.125.  -bekræftelse,  en.  (nu  næppe 
br.)  konfirmation  (jf.  -f æstelse j.  vAph.(l  759). 

60  -bestik,  et.  foderal  m.  ske,  kniv  og  gaffel, 
der  gives  som  gave  ved  barnedaab  (jf.  II. 
Bestik;.  Bang.S.326.  KMich.SM.155.  -bro- 
der, en.  (ogs.  Daabbroderj.  (foræld.)  mands- 
person, der  er  holdt  over  daaben  sammen  m. 
en  anden  (jf.  Daabssøskende^.  S&B.  *(hvi8 
han)  havde  ladet  døbe  strax  sin  Søn,  | 


26« 


391 


Daabsdag 


J>aad 


392 


Var  Axel  ei  Daabbroder  nu  til  Valborg. 
Oehl.AV.54.  -dag,  en.  (Kalk.V.196).  Ing. 
EF.IV.154.  Schand.BS.183.  -engel,  en. 
evglefigur,  der  bærer  kummen  m.  daabsvan- 
det.(Thorvaldsens)I>aahseugel.SigMull.Thor- 
valdsen8VcErkeriFrueKirke.(1891).29.  (hun 
stod)  bleg  og  stille,  skøn  som  en  Daabs- 
engel  i  sin  hvide  Dragt.  Boeck.  UH.  182. 
-fæste,  V.  (som  overs,  af  lat.  confirmare; 
1.  fer-.)  lade  en  person  bekræfte  sin  daabspagt;  lo 
konfirmere,  de  bleve  baade  døbte  og 
åaa.hsfæsteåe.Barfod.B.152.  FynsTidende. 
*/il895.1.sp.3.  -fsestelse,  en.  (sj.)  konfir- 
mation (jf.  -bekræftelse  og  -stadfæstelse/ 
Barfod.PAF'enger.(187S).92.  -gave,  en. 
gave,  som  gives  et  nydøbt  barn  (især:)  af 
dets  faddere.  Banq.R.14.  -handling,  en. 
Ing. EF. IV. 143.  TroehL.V  111.75.  (jf.  Daab 
2;  spøg.:)  Drachm.lOOlN.4.  -himmel,  en. 
(fagl.)  en  slags  baldakin  anbragt  over  døbe-  20 
fonten.  Købke.Kirkebygn.^144.  -hue,  en. 
hue,  som  børn  har  paa  hovedet,  naar  de  bæ- 
res til  og  fra  daaben.  Pont.KS.47.  -hns,  et. 
(foræld.;  l.br.)  d.s.s.  -kapel.  ADJørg.NK. 
1.88.  -kapel,  et.  (især  foræld.)  særligt 
kapel  til  udførelse  af  daabshandlingeti ;  bap- 
tisteriuin  (jf.  Daab  3.ij.  Brandes.III.499. 
Sal.^II.642.  -kirke,  en.  (især  foræld.) 
større  daabskapel.  Schand.O.II.317.  -kjole, 
en.  lang  kjole,  hvori  børn  bæres  til  daaben.  30 
VortHj.IV1.13.  -kys,  et.  ( foræld. j  freds- 
kys, der  gaves  den  nydøbte  (især  ved  hed- 
ningedaab).  Drachm.IIV.54.  -lofte,  et. 
(relig.;  nu  næppe  br.)  daabspagten  opfattet 
som  et  løfte.  Det  spæde  Barn  .  .  kan  jo 
ikke  personligt  overtage  Daabsløftet.JS^ier/c. 
XIV.257.  D&H.  -navn,  et.  (nu  næppe 
br.)  døbenavn.  Ing.EF.XIII.73.  -pagt,  en. 
(relig.)  pagt,  der  sluttes  m.  gud  i  daaben. 
oAph.(1759).  VS  O.  MO.  Alterbog. 470.  især  h 
i  udtr.  bekræfte  ('bekræftes  i.  MO.)  sin 
daabspagt,  blive  konfirmeret  (jf.  Daabs- 
bekræftelse;.  Ing. EF. V. 111.  Goldschm.III. 
99.  Katek.§110.  Schand.TF.1.54.  -stad- 
fæstelse, en.  (sj.)  d.  s.  s.  -fæsteise.  LovL. 
11.17.  -Sioskende,  i?Z.  (ogs.  Daabsøskendej. 
(nu  næppe  br.)  personel',  der  er  døbt  sam- 
men (jf.  Daabsbroder/  Daabsøskende: 
(Kalk.V.196).  Moth.D207.  VSO.  *som 
Daabsøskinde  forbyder  Kirken  |  Endnu  50 
dem  Ægteskab. OeR^y.55.  Daabssø- 
s]s.GVLdie.Brandes.VII.285.  -tvang,  en. 
tvang  m.  h.  t.  at  lade  børn  døbe.  IIørup.II. 
133.  Daabstvangen  er  ophævet  1851.  Forf 
Hj.IIl3.53.  -vand,  et.  Efter  den  almin- 
delige Tro  ejede  Daabsvandet  en  egen 
signende  'Kx2iit.TroelsL.VIII.71.  Feilb.IV. 
123.  -vidne,  et.  (kirk.  ell.  emb.)  fadder. 
Moth.D207.  Enhver  Person  kan  blive  af- 
viist  som  JiB.2ihsviånQ.HNClaus.Præstefr.32.  60 
Alterbog.450. 

Daad,  en.  [då-'Q]  flt.  (nu  1.  br.)  -er  (Holb. 
Paars.Fort.)(2v.  Suhm.IIl.335.  EUssing. 
SeltekvadeneiældreEdda.(1910).100)  ell.  f 
d.s.  (Rahb.Tilsk.1792.740).  {æda.  dath,  oldn. 
dåd,  eng.  deed,  ty.  tat,  got.  ga-dej)s;  besl  m. 


eng.  do,  ty.  tun,  gr.  tithemi,  jeg  stiller,  g&t\ 
-dan,  Dom,  Dont  ||  især  højtid,  ell.  poet.,  i 
talespr.  kun  i  forb.  raad  og  daad) 

1)  (forsætlig  udført)  virksomhed; 
handling,  l.l)  det  at  være  virksom;  vir- 
ken;  handlen;  „id"'.  *Guds  Øie  seer  dog 
al  vor  I)&aå.Kingo.280.  *0  Jesus,  lad  mig 
dig  bekende  |  Med  Ord  og  Daad  mit  hele 
'LiY.SalmHus.856.3.  *Hans  Naade  kraftig 
staa  os  bi  I  I  al  vor  Id  og  Daa.d.smst.819.5. 
*Hvo  merker,  søde  Gud!  din  Daad  |  Og 
vise  Forsyns  Yeye.Brors.83.  *(djævelens) 
Daad  er  Tyveri  og  Mord,  |  Hans  Lyst  er, 
at  misxinde.Grundtv.SS.IV.273.  ||  i  forb. 
m.  Raad  (ogs.  m.  overgang  til  bet.  i.2). 
*min  Helt  var  ey  i  Daad  |  Alleene  Hec- 
tor, men  Ulysses  udi  'Raad.Holb.Paars.73. 
FrHorn.PM.31.  *Faderens  Raad  og  den 
Hellig-Aands  Daad  I  Sammen  i  Frelse- 
ren ialdelGrundtv.SS.1.638.  *Til  Raad  og 
Daad  beredt. Jn^-. 751,806.  *Jeg  kjendte 
deres  hemmelige  Raad,  |  Men  ønsked 
dog  at  bie,  til  det  viste  sig  i  I>aad.Hauch. 
SD. 11.282.  især  i  udtr.  hjælpe,  staa  bi 
med  raad  og  daad  (æda.  hwærkin 
mæth  rath  ællær  dath.ErLov.3.27)  Enke 
maa  sig  Lavværge  tage  .  .  som  hende  .  . 
med  Raad  og  Daad  kand  histaa.DL.3 — 17 
— 41.  „Du  skal  hielpe  mig  baade  med 
Raad  og  Daad."  —  „Ja  mænd  for  Rimets^ 
skyld.  Men  hvorudi  skal  den  Daad  be- 
staae  ?''Holb.  Mel.  III.  3.  Grundtv.  SS.  1.664. 
Vi  tør  altsaa  stole  paa,  at  Frøkenen  vil 
tage  Dem  af  os  og  staae  os  bi  med  Raad 
og  Daad?Hostr.Int.5.  jf.  f:  Det  er  en  stor 
Trøst,  at  ha  Raad  og  Daad  af  saadan  et 
Menniske  som  l.KomGrønneg. 1.116.  ||  ord- 
spr.:  de  gamle  til  raad,  de  unge  til  daad. 
Mau.7603(jf  smst.7611.7613.7621).  \\  f  ud- 
førelse (af  noget).  Hvad  to  er  enige  om, 
kommer  let  til  dad.Moth.D3.  1.2)  om  den 
enkelte  handling  \\  om  en  handling  i  al 
alm.  uden  hensyn  til,  om  den  er  god  ell.  slet. 
*Enhver  min  Daad,  som  tit  er  ond  des- 
værre, I  Ser  du,  o  ileTTe\SalmHj.9.2.  *Du 
ønsker  dig  et  Raad,  |  Din  Sundhed  at 
gienvinde?  Det  er  en  ringe  Baad.Oehl.H 
K.92.  *Betro  mig,  Psyche,  hvi  du  aabned 
Æsken?  |  En  Daad,  som  nær  dig  havde 
kostet  ljVwet.PalM.II.130.  |i  om  en  hand- 
ling, der  betegnes  som  forkastelig  (jf, 
Udaad;.  Falst.199.  (en)  hæslig  Daad  .  . 
skammelig  'Daad.vAph.(1759).  *Har  du  ei 
hørt  I  Den  lastefulde  Daad,  han  har  be- 
drevet?Oehl.XVI.197.  *den  Ufødte  driver 
1  Til  blodig  Daad  min  magtesløse  Haand. 
PalM.II.53.  II  nu  især  om  handling,  der 
betegnes  som  betydelig,  god  og  fortjenst- 
fuld. *ingen  ædel  Daad  kan  tænkes  udi 
Kieder  (0:  lænker).Storm.SD.12.  *Ved  man- 
dig Daad,  |  Ved  kløgtigt  Raad  |  Bebuder 
sig  en  Ridders  Færd.^r^.  JX508.  *En  Tid, 
der  i  Bedrifters  Sted  har  Drømme,  I  Og 
Leg  og  Veddekamp  for  dristig  Daad.Poi 
M.II.169.  medaljen  for  ædel  daad  | 
KglResoUy 41833.  StBiUe.Gal.III.239.  Stats- 


393 


Daad- 


daane 


394 


kalender. 1910.278.  m.  overgang  til  bet.  2: 
(Lars  Kruses)  mest  lysende  Baad-Drachm. 
LK.92.  hun  er  blevet  . .  betaget  ved  at 
høre  om  hans  navnkundige  Daader.HLV 
sing. Heltekvadene  i  ældreEdda.(l  91 0).100. 

2)  berømmelig  gerning;  (helte)be- 
drift;  heltedaad;  stordaad.  stoore  Helte 
. .  der  have  giordt  dem  berømmelige  icke 
mindre  med  deris  Skrifter  end  med  deris 
stoore  'Daaåer.Holb.Paars.ForL)(2i'.  *Alt  lo 
længe  har  jeg  ønsket  mig  en  Daad,  |  Som 
kunde  hæve  mig  af  Trællestanden.Oe/iZ.fi" 
J.82.  *Dag  og  Daad  ev  Kæmperim. Grundtv. 
PS.IV.464.  *Dristig,  som  til  Daad  en 
Kæmpe,  |  Er  til  Kvad  en  Skjald.smstFI. 
376.  *Dåd  blev  øvet,  Fod  for  Fod,  |  også 
Tålmod  er  et  Mod.  |  Dåd,  det  var  Til- 
bagetoget (fra  Da.nnevirke).Rørd.QK.17. 

3)  \   legemligt  arbejde,    (de)  ansaae 
det  under  deres  Værdighed,  at  beskiæf-  20 
tige  sig  med  Daad,  hvilken  de  meente 
kun  sømte  sig  for  Tr?e\\Q.Oehl.H:rS.2S6. 

Daad-,  i  ssgr.  ['då()9-]  (ogs.  Daads- 
['då'9s-]  se  Daads-kraft,  -mand,  -rig,  -trangj. 
(især  af  Daad  I.2  ell.  2;  højtid,  ell.  poet.)  af 
de  mange  ssgr.  er  fx.  udeladt  daadbegærlig, 
-drift,  -lysten,  -tid.  -fold,  adj.  (jf.  -rig^. 
1)  især  om  personer:  som  er  fuld  af  handle- 
kraft; virksom;  ogs.:  som  har  udrettet  ell. 
kan  udrette  noget  betydeligt.  *Som  Yngling  30 
lærte  han,  |  Engang  at  vorde  daadfuld 
Mand.Gutfeld.119.  *De  vie  deres  Sønner 
ind  I  Til  daadfuld  BoTgeTsmd.Sander.(Rahb. 
LB.L285).  *Hil  Hver,  som  kraftig,  viis  og 
fro  I  En  daadfuld  Haand  til  Værket  ræk- 
ker.Ing.RSE.VI.114.  Grundtv.SS.1.629.  2) 
om  tidsafsnit  olgn.:  som  er  opfyldt  af  virk- 
somhed ell.  betydelige  gerninger,  nogle  bleve 
bortrevne  ved  det  første  Skridt  paa  Livets 
Vei,  Andre  segnede  midt  i  det  meest  40 
daadfulde  Løb.  FGuldb.  (Bahb.  LB.  II.  121). 
et  daadfuldt  hiv. Ing. EF. 11.52.  Bagger.II. 
334.  -fald-hed,  en.  Grundtv.BrS.283.  || 
til  Daad  2:  sa.SS.V.341.  -kraft,  en.  (sj.) 
d.  8.  s.  Daadskraft.  JLange.1.71.  -kraftiff, 
adj.  som  er  i  stand  til  at  udføre  noget  be- 
tydeligt; handlekraftig;  virksom;  energisk. 
Davids.KK.439.  Drachm.LK.128.  -las,  adj. 
(pldn.  dådlauss;  jf.  HjælpeO.)  1)  som  ikke 
udretter  ell.  kan  udrette  noget  (betydeligt);  50 
uvirksom,  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2).  *Du, 
Frække!  der  med  kraftudrustet  Arm  |  saa 
daadløs  tør  dig  her  i  Dalen  hvile.F&uldb. 
(Rahb.Tilsk.1796.656).  *Danmarks  største 
Høvedsmand  . .  |  Daadløs  seer  paa  fjerne 
Brand.Ing.DM.SS.  Djævlen  laa  lammet  og 
daadløs  af  Rædsél.TroelsL.XIII.31.  Uger 
gik  med  daadløs  Grublen.,7PJac.I.95.  2) 
som  ingen  bedrifter  har  at  opvise;  uden  be- 
drifter. Ing.D.I.205.  *Mens  Livet  daadløst,  60 
monotont  |  For  Fangerne  henglider,  |  I 
Sundeved  man  seierrigt  |  Mod  Overmag- 
ten strider.H^f)/si.7F.ii  7.  Recke.KL.39.  -les- 
hed,  en.  *De  Andres  Liv  i  Daadløshed 
henslæbtes.  Heib.  FM.  2  7.  Brandes.  IV.  439. 
-rig,  adj.  (sj.:  daadsrig.  Brandes.IX.524). 


1)  d.s.  s.  -fuld  1.  Goldschm.V.16.  2)  d.  s.  s. 
-fuld  2.  Hrz.D.lV.135.  Goldschm.VII.255. 
Brandes.IX.524.  -s-kraft,  en.  evne  til 
at  udrette  noget  (betydeligt);  handlekraft; 
energi;  ogs.:  evne  til  at  udføre  bedrifter  (jf. 
Daadkraftj.  *Vi  Daadskraften  øved;  vi  red 
i  mægtig  Dyst.Ing.RSE.VI.281.  hans  Væ- 
sens Kjærne  var  fordærvet,  hans  Daads- 
kraft hr\idt.PalM.VIII.228.  Brandes.III. 
^9^.  -s-mand,  en.  i)\ gerningsmand.  MO. 

2)  (sj.)  handlekraftig  mand.  Historiens  mæg- 
tigste Daadsmænd,  Helte  i  Statslivet  og 
paa  Krigsskuepladsen.Molb.(MO.).  Blaum. 
Sk.207.  -snar,  adj.  [l.i]  (1.  br.)  hurtig  til 
handling.  *ærlig  Tale,  daadsnar  Haand,  | 
mod  Høvdingsbud  en  lydig  kand.Lemb. 
Byron.II.126.  D&H.  -s-rig,  adj.  se  daad- 
rig.  -s-trang,  en.  (den)  længe  hemmede 
stærke  Daadstrang  i  hans  Natur  brød  ud. 
ThomLa.F.29.  Barnets  og  især  . .  den  lidt 
ældre  Drengs  fantastiske  Daadstrang.Æra«- 
des.II.105.  Pont.LP.VII.6.  -■% 

l>aa-dyr,  et.  (ænyd.  daadiur)  pattedyr 
af  hjortefamilien,  hørende  til  Cervus  Dama- 
gruppen;  især  om  det  europæiske  daadyr, 
skuffelhjort,  Cervus  Dama  (jf.  Daa  1).  Hjort 
og  Raa  og  Bøffel  og  Steenbuk  og  Daadyr. 
5M0S.I4.5.  MCBruun.PF.1.69.  *see  den  store 
Flok  af  brune  Daadyr,  |  Der  flyver  over 
Sletten.PalM.U.358.  BMøll.DyL.1.249.  I 
Danmark  findes  Daadyret  .  .  indført  i 
Midde\a\dQTen.Sal.VIII.1000.  -hind,  en. 
hunnen  af  daadyr  (jf.  Daa  2  og  Daahjort). 
Moth.D2.  vAph.Nath.II.L  e.  br.  \\  (overf.) 
•en  Daa-Hind  er  hun,  og  en  Kraftkarl  er 
han.Drachm.GG.118.  -hjord,  en.  (sj.)  flok 
af  daadyr.  Ploug. 1.105.  -h|ort,  en.  {ænyd. 
d.  s.)  1)  (især  jæg.)  hannen  af  daadyr  (jf. 
Daahind;.  Moth.D2.  VSO.  MøllH.1.4b3. 
ForstO.  2)  (især  zool.)  d.  s.  s.  Daadyr.  Bøv 
P.I.217.  -kalv,  en.  ungen  af  daadyr. 
Hauch.I.100.  Winth.VL28.  KvBl.^Vil913.8. 
sp.3.  -kid,  et.  (1.  br.)  d.  s.  Moth.D2.  VSO. 
MO.  -lam,  et.  d.  s.  VSO.  Gjel.GD.llO. 
BMøll.DyL.L251. 

\  J>aan,  et.  [då'n]  til  H.  daane  1: 
(halv  afmægtig)  tilstand  af  henrykkelse  olgn. 
(jf.  I.  Daane j.  *et  saligt  Baan.Marton.nB. 
87.  jf.  smst.211.  I.  \  Daane,  en.  ['då-na] 
til  H.  daane  1:  bevidstløs  tilstand;  be- 
svimelse (jf.  Daanj.  *Paa  disse  Ord  hånd 
fait  paa  Gulvet  ned  i  Baane.Holb. Paars. 
144.  jf.  Baldaane. 

IL  daane,  v.  [idå-na]  Høysg.AG.139. 
-ede  ell.  (nu  kun  dial.)  -te  (Moth.D35.  Feilb.). 
vbs.  -else  (s.  d.),  jf.  Daan,  1.  Daane.  (glda. 
d.  s.,  SV.  dåna;  afl.  af  oldn.  dåinn  (jf.  bornh. 
dåner,  kraftesløs),  perf.  part.  af  deyja,  dø, 
sml.  oldn.  då,  n.,  afmagt,  dyb  søvn;  grund- 
bet.: begynde  at  dø;  jf.  I.  daarlig,  Dane-arv, 
-fæ) 

1)  (især  O  ell.  dial.;  i  talespr.  nu  især 
spøg.)  miste  bevidstheden;  falde  i  afmagt; 
besvime.  Han  gav  mig  saa  vældig  et  Slag 
i  Hovedet,  at  jeg  .  .  daanede  ved  det. 
Høysg.S.109.  Fasting.BL.26.  Danmarks  døde 


395 


daane 


Daare 


896 


(er)  dog  kun  daanede,  som  skal  nu  brat 
o^stSi?i.Grundtv.PS.V.160.  *daanet  kun  var 
han  en  Kjende;  |  Han  rejste  sig  brat 
oveTende.Blich.D.II.180.  det  varede  længe, 
inden  det  lykkedes  . .  at  bringe  den  Daa- 
nede tillive  ig\en.Winth.VIII.146.  han  daa- 
nede lige  ned  paa  handeveien.SvGrundtv. 
FÆ.1I.113.  Da  han  kom  indenfor  Klo- 
steret, daanede  han,  men  da  havde  han 
ogsaa  . .  vaaget  i  IV2  Høgn.AndNx.MS.lSl. 
Feilb.   Esp.55.   Thorstn.ll.   Dania.IX.29.  || 


indtryk  paa  sindet,   jeg  er  færdig  at  daane 
af  mvLSQl.Holh.DR^l.S.    i  eg   er  ferdisr   at 


især:  miste  bevidstheden  som  følge  af  stærke 

rdi£ 
.3.  jeg  er  ferdig  at 
daane  af  Glæde  at  see  dig  her.sa.Arab.lsc. 
*Du  skriver  det,  hvorved  en  Pige  daane 
masie.FrHorn.PM.29.  DenGierrige  var  fær- 
dig at  daane  af  Forundring.  J/Sneed.JXi  06. 
*De  tvende  Qvinder  daaned  |  Af  Angest  og 
af  Gra.Winth.HF.184.  hun  daanede  rigtig- 
nok, naar  hun  hørte  et  Skxiå.Bergs.PP.533. 
II  i  videre  bet.  (især  i  forb.  m.  præp.  overj; 
vise  ydre  tegn  paa,  at  noget  gør  stærkt  ind- 
tryk paa  sindet;  især:  vise  høj  grad  af  for- 
argelse (over  noget;  jf.  falde  i  daanelse  u. 
Daanelse).  man  seer  ofte  Skrifter  . .  med 
saadanne  prægtige  Tituler,  at  Læseren  af 
Glæde  maa  daane  derover. Holb.Paar s. )(2v. 
man  maa  daane,  besvime,  naar  man  skal 
tage  de  høie  og  fede  Stillinger,  hvilke 
er  En  saa  afgjort  imod,  at  man  kun  af 
Pligtfølelse  . .  har  kunnet  beslutte  sig  til 
at  overtage  en  saa.da.n.Kierk.XIV.213.  (han 
kunde  give)  de  gamle  Fruentimmer  No- 
get at  daane  over.Brandes.V.548.  I  denne 
Nød  værgede  Venstre  sig  . .  ved  at  daane 
over  Højrepressens  Nederdrægtighed.Hø- 
rup.III.295.  II  i  forb.  m.  trykstærkt  adv.: 
daane  bort,  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  daane  hen 
(1).  MothJ)35.  VS0.I.458.  daane  hen.  1. 
(nu  1.  br.)  falde  i  afmagt;  besvime.  Moth. 
D35.  *Paa  denne  Almagts  Top  al  Tanke 
daaner  hen.Tullin.SkY.9.  *I  stille  Dvale 
Siælen  daaner  \ien.Frank.8D.49.  2.  (sj.) 
falde  i  søvn.  hver  Gang  han  var  ved  at 
daane  hen,  var  det  ham,  som  om  (hendes 
ansigt)  bøjede  sig  tæt  op  mod  hstJis.Sehand. 
SB.45. 

2)  (poet.,  nu  1.  br.)  om  livsvirksomhedernes 
ophør:  dø.  *Lad  Hiertet  kun  daane  og  bri- 
ste.Brors.ll.  *Solen  sortned,  da  han  daaned. 
Grundtv.SS.1.452.  i  forb.  wi.  dø:  *Naar  jeg 
daane  skal  og  døe.Kingo.116.  *Da  reiser 
Hoved  du  kiækt  og  frit,  |  Mens  Stjerner 
døe  og  dsiane.Grundtv.SS.1.689. 

3)  (overf.  anv.  af  bet.  1;  poet,  1.  br.)  svinde 
hen;  tabe  sig.  *Ved  Glimtet  af  Din  Her- 
lighed I  . .  Evighedens  Harmonier,  |  Og 
Himlens  Jubler  daaner,  tier. Thaar.(Rahb. 
LB.II.302).  *vore  sidste  Elræfter  daane. 
Heib.Poet.IV.80.  jf:  *Ja,  Livet  blusser, 
Livet  daaner,  |  Snart  er  man  Ørn,  snart 
er  man  Kryh.PMøll.1.109. 

4)  trans.  4.1)  (l.br.  i  rigsspr.)  bringe  til 
at  besvime.  Paa  Tærsklen  mødtes  han  af 
en  daanende  Stank  af  Urin  og  Sygemands- 


\idsvednmger.Aakj.VB.220. 4.2)  (fisk.)  fange 
gedder,  som  staar  lige  under  isen,  v.  hj.  af 
et  kraftigt  slag  paa  denne,  hvorved  fiskene 
„daaner"  og  let  kan  tages  (jf.  done).  Lyst- 
fiskeritid.'>ya918.145o. 

Aaane-dimpe,  en.  [II.l]  (efter  sv.  då- 
nadimp,  o/dimpa,  falde,  dumpe;  sj.,  spøg.} 
d.  s.  s.  Daanelse.  Gratierne  (fik)  en  „Daane- 
dimpe"  af  Forskrækkelse  over  et  saadant 

10  Forskjønnelsesapparat^'o;  en  krinoline). Bøgh. 
DD.  1862. 131.  CGjerløv.  Synd.  (1915).  65. 
-færdig,  adj.  [II.l]  (nu  især  spøg.)  som  er 
nær  ved  at  besvime;  i  videre  bet.:  som  lader 
sig  noget  gaa  stærkt  til  hjerte,  viser  stor 
skræk,  forargelse  olgn.  *Af  Glæde  da  Per 
Ruusfastdaane-færdigblev.Ho/&.Paars.5i9. 
„Ulykkelige  Kone!  Saa  har  Du  to  Mændl* 
Kathinka  (daanefærdig),  „Aa!"  (vakler). 
Bøgh.II.136.  Brandes.VI.109.  hanerdaane- 

20  færdig,  naar  han  hører  en  Venstremand 
sige  sine  Venner  i  Højre  en  ujusteret 
Gro\hed.nørup.II.83.  Nans.JD.34.  Den  se- 
nere Middelalders  Korsfæstelsesbilleder 
betoner  .  .  det  lidende  Menneske,  der 
daanefærdigt  hænger  i  de  fastnaglede 
Arme.VVed.BB.138.  ]>aanelise,  en.  (nu 
kun  dial.  Daansel.  Moth.D36.  Feilb.).  fit. 
(sj.)  -r.  (ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  II.  daane;  nu 
især  dial.,  i  rigsspr.  kun  spøg.)  til  II.  daane 

30  1:  det  at  besvime;  ogs.:  tilstanden  at  være 
besvimet;  besvimelse;  afmagt,  naar  et 
Menniske  kommer  en  hastig  Svaghed  saa- 
som  Daanelse  paa  om  ^Sitten.Holb.KR.III.l. 
Har  Hun  slet  intet  af  disse  smaa  Egen- 
sindigheder, af  disse  stærke  Emfindtlig- 
heder,  disse  selvgiorte  Daanelser.JSwee(Z. 
11.147.  Saa  langt  var  (han)  naaet  i  sine 
Overvejelser  efter  Baanelsen.AKohl.MP. 
III.382.  II  især  i  forb.  falde  i  daanelse, 

40  1.  falde  i  afmagt.  Holb.DH.II.509.  PMøll. 
1.212.  (han)  slog  med  Sten  efter  dem,  saa 
at  En  faldt  i  Da.a.nelse.Rosenb.LivetpaaIs- 
land.(18?l).19.  2.  (især  i  forb.  m.  præp. 
over^  lade  noget  gøre  stærkt  indtryk  paa 
sig;  vise  høj  grad  af  betagethed,  henrykkelse 
olgn.  (jf.  daane  over  noget  u.  II.  daane 
1^.  hans  lyriske  temperament  lader  ham 
falde  i  daanelse  over  de  mest  dagligdags 
ting  i  Daane -varme,  en.  [II.4.i]  (jf. 

50  daanehede.Feilb.;  jy.)  stærk  hede,  der  virker 
bedøvende.  Efterhaanden  som  denne  Daan- 
varme  (fra  ovnen)  gik  ud  i  Stnen.Aakj.F 
J.71.  Oaanisel,  en.  se  Daanelse. 
JDaar,  et.  se  III.  Daare. 
t  daar-ag^tig^,  adj.  (jf.  ænyd.  daaragte- 
lig,  mnt.  doraftich;  sj.)  til  I.  Daare  2:  taa- 
belig;  uklog.  *havde  Nød  ei  drevet  os;  da 
skulde  I  (jeg  selv)  kalde  |  Vort  dristige 
Forsøg  (paa  at  redde  et  bundgarn),  daar- 

60  agtig  (Etv.V.lOl:  drengagtig^  Frekhed. 
Ew.(1914).in.lo8. 

1.  Daare,  en.  ['då-ra]  flt.  -r.  (glda.  d.  s.; 
fra  mnt.  dore,  jf.  ty.  tor,  ell.  mulig  opr.  nor- 
disk, oldn.  dåri,  fsv.  dåre,  se  DSeip.Låne- 
ordstudier.I.(1915).82)  1)  (foræld,  ell.  dial.) 
person,  der  har  mistet  sin  forstand;  sinds- 


397 


Daare 


Daarekiste 


898 


syg;  vanvittig.  Jeg  er  vel  noget  tåbelig, 
men  ei  endnu  slet  en  åare.Moth.Dél.  *Med 
Levninger  af  en  forsvunden  Tænkekraft, 
I  Som  Daare  vil  jeg  møde  Fergo  —  daare 
ham.Oehl.Aml.194.  *See  ei  forundret  paa 
mig,  I  Som  stod  en  Daare  her  .  .  |  Hvem 
Guderne  med  Vanvid  havde  slaget.Pal!M. 
T.123.  *I  et  Asyl  . .  |  Lod  Mesteren  i 
Sangen  I  Man  som  en  Daare  tage  Bo. 
Winth.XI.162.  2)  CU  person,  der  viser  man- 
gel paa  klogskab  og  fornuftig  omtanke;  en- 
foldig person;  taabe.  Den  Vise  har  Øine 
i  sit  Hoved,  men  Daaren  vandrer  i  Mør- 
ket.Præd.2.14.  I  Daarer  og  Blindel  hvilket 
er  størst?  Guldet,  eller  Templet,  som  hel- 
liger Guldet? Matth.23.17.  *En  Daares 
Mundheld  er:  Hvem  havde  ventet  sligt. 
Holb.Paars.44.  *0  forskaan  mig,  vise  Daare, 
Træt  ei  længer  med  Naturens  RøstlEiv. 


1)  (jf,  1.  Daare  2)  berøve  (en)  omtanken;  be- 
tage; henrive;  fortrylle  (jf.  hedaare  2). 
vAph.(1759).  *Den  vilde  Rose  daarer  |  Os 
med  sit  søde  Smm.Winth.HF.232.  *en 
Drøm,  der  Øiet  daarer.Pa?Jf.JJ.59.  (mange) 
føre  intetsigende  Snak  og  daare  (Chr.VI: 
bedrage;  1819:  bedaare}  Sindet.TiU.iO 
(1907).  II  især  om  erotisk  betagelse  (jf.  u. 
2).  *Den  Helt  vist  Runer  riste  kan  |  Og 
10  daare  Qvindesind.J«^'. 7/8^.48.  *Viid,  har 
han  daaret  med  Runer  en  Qvinde,  1  Da 
har  hun  ham  evigt  og  altid  i  S\nde.Hrz. 
VI.61.  (han  var)  daaret  af  hendes  Deilig- 
hed.HCAnd.VI.368.  *Hvor  er  dit  Hjerte 
daaret  nu  af  Elskow.PalM.II.91.  Drachm. 
VS. 112.  en  ung  smuk  Kvinde,  der  tumler 
(sin)  Hest  over  Hegn  og  Grøfter  og  Volde, 
er  daaxende.Bogan.I.l58.  ||  (sj.)  gøre  san- 
seløs (af  skræk  olgn.).    *som  aaaret  reent 


11.164.  *Ha  Daare,  |  Du  iler  selv  din  Un-  20  af  Skrækkens  Gud,  |  Bringe  hende  Lun 


dergang  i  Møde!  smst.V.51.  *Viismands  Søn 
er  tit  en  Haave.Grundtv.SS. 11.170.  *Først 
nu  jeg  Daare  fatted,  |  Hvad  en  Hustru 
ret  er  \æxd.Winth.HF.143.  Kierk.VI.216. 
al  min  Færd  . .  ligger  og  vrænger  ad  mig, 
og  jeg  synes  mig  selv  en  Daare,  en  Idiot. 
AnaNx.DB.196.  fem  af  (jomfruerne)  vare 
Daarer  (Chr.VI,  1819:  daarlige^,  og  fem 
Moge.Matth. 25.2 (1907).   \\   ordspr.:  Favre 


dens  Nattergale  |  Selv  i  Fløitetoner  Dø- 
dens Bnd.PalM.IL55.  2)  (jf  I.  Daare  3; 
ofte  m.  overgang  til  bet.  1)  føre  bag  lyset; 
vildlede;  bedrage;  skuffe;  narre  (jf. he- 
daare 1).  *Lad  ej  vort  Haab  (o:  om  en 
god  høst)  blive  daaxei.SalmHj.44.5.  Moth. 
D42.  (Jakob  blev)  af  sine  Sønner  . .  daaret 
og  bedrøvet  ved.  en  blodig  Kiovie\.EPont. 
Men.III.444.   *ført  bag  Lyset  af  den  sled- 


Ord  fryde  en  Daare.Mfm.ii50.  een  Daare  30  ske  Munk ,  |  Jeg  lod  mig  daare  ved  en 


kan  spørge  mere  end  ti  Vise  kan  besvare. 
PAHeib.  Sk.  III.  97  (jf  PalM.  IL.  IL  162). 
lykken  ell.  Vorherre  er  daarer(ne)s 
(ell.  alle  daarersj  formynder  fa;  enfoldige 
personer  kommer  ofte  bedre  fra  deres  fore- 
havende, end  man  skulde  vente).  Mau.1143. 
Holb.MTkr.277.  Heib.Poet.II.370.VII.348. 
CEMolb.Amb.134.  jf:  Vi  er  Alle  Daarer 
for  YorheTTe.Ing.LÉ.I.10.  3)  (nu  kun  dial.) 


ussel  Kunsi.Oehl.HJ.97.  *et  Blændværk 
. .  mit  Øie  daaxer. Holst. D. II. 8.  Heller  ikke 
lod  han  sig  daare  ved  Fortællingen  om 
de  store  S'katte.Allen.IV2.148.  daarende 
Syner  JPJac. 1.144.  hvor  havde  han  ikke 
længe  daaret  sig  selv  med  haabet  om, 
at  hans  kærlighed  kunde  forme  hendes 
(sjæl).Hørlyk.UT.80.  (overf:)  *(hun)  vU  ei 
daare  |  Din  Tørst  med  Trylledrik. OeW.Æ;.4. 


person,   som  man  driver  gæk  med;  nar;  i  ^  322.   |j   forlokke  til  samleje;   forføre  (jf. 

forb.  som  gøre  daaie  af ,  gøre  nar  af .  MDL.  -     -         ~ .     ,* 

Feilb.  II  sidde  daare,  (bornh.)  sidde  paa 
forundringsstolen  (i  jukleg,  jf.  Daarestol^. 
Esp.55.288.  II  navn  paa  den  person,  der  i  le- 
gen „gem  bælte"  skal  gætte,  hvem  der  har  bæltet. 
Moth.D41.   Feilb.I.153(u.  bæltej. 

IL  Daare,  en.  ['då'ra]  (dial.)  forkortelse 
af  Daareanstalt  ell.  Daarekiste.  han  har 
puttet  sin  . .  Broderdatter  i  Daaren  for  at 


laa  fat  i  hendes  Fædrenearv. Gerstenberg.  50  tam.23. 


u.  1  samt  bedaare  2).  hun  har  ladt  sig  dåre 
af  ham.Moth.D43.  (hun)  maatte  have  la- 
det sig  daare,  siden  hun  kunde  tjene  for 
Amme.DJohans.JS.226.  \\  f  gøre  nar  af; 
spotte.  *Gøgen  . .  Gudinden  spottede  og 
loe  af  hendes  Tale;  |  Da  vaagned  Flora 
op  . .  I  Tilsted  ej,  Jupiter!  hun  skreg  med 
Suk  og  Taare,  |  At  denne  Cokkyx  (0:  gø- 
gen) skal  ustraffed  Flora   daare.Holb.Me- 


Overs.  afGontscharof.  Afgrunden.I.  (1 900). 43. 
Den  gamle  Idiot  .  .  Han  skulde  paa  Daa- 
ren snarest  muligt.  CJ)«n^aar(i.  Z7%e  Fii/caar. 
(1904).14. 

in.  Daare,  et.  (ogs.  Dor.  MDL.  Thor- 
sen.130).  {jf.  sv.  dial.  dår,  tagvindue;  sa. 
ord.  som  eng.  door,  ty.  tor,  got.  daiir;  besl. 
m.  Dør;  sjæll.)  lille  lem  ell.  luge  olgn.  af 
træ.  Langbænken  (eller  Gaasebænken)  .  . 


Daare-anstalt,  en.  [LI]  (nu  1.  br.) 
sindssygeanstalt.  Heib.Pros.VIl.451.  Kierk. 
IV.325.  Schack.412.  Trap.*II.213.  -daad, 
en.  [1.2]  (poet.;  sj.)  taabelig  handling.  Oehl. 
Lf.l45.  -danis,  en.  [1.8]  (ænyd.  d.  s.;  for- 
æld.) navn  paa  forsk,  danse  af  udklædte  per- 
soner; „narredans".  TroeUL.^V  11.145.17  6. 
-drem,  en.  [1.2]  (poet;  sj.)  taabelig  drøm 
ell.  forestilling.  Grundtv.SS.IV.401.  _-f«erd. 


var  ogsaa  en  lukket  Bænk  . .  afdelt  i  Rum  60  en.  [1.2]  (poet.)  taabelig  adfærd.  OehlAmL 


til  rugende  Høns  .  .  For  hvert  Rum  var 
der  en  Skodde,  som  kunde  trækkes  op, 
den  kaldtes  et  T)aare.AarbFrborg.l918.38. 
IV.  daare,  v.  ['dåra]  -ede.  (glda.  d.  s.; 
fra  mnt.  doren  ell.  mulig  opr.  nordisk,  oldn. 
dåra,  jf.  u.  I.  Daare;  især  poet.  og  højtid.) 


269.  Grundtv.PS.LII.196.  jf.1.428.  AErslev. 
KongValdemar.(1890).50.  f  -hus,  et.  [I.IJ 
d.  s.  s.  -anstalt.  Hrz.XVLII.476.  f  -kam- 
mer, et.  [I.IJ  d.  s.  s.  -kiste  1.  Trap.UI.577.. 
Daare-kiste,  en.  flt.  -r.  [LI]  (ænyd. 
d.  s.;  efter  mnt.  dorenkiste)    1)  f  aflukke 


399 


Daarekiiste- 


daarlig^ 


400 


af  tømmerværk,  hvori  man  indespærrede 
sindssyge;  sindssygecellc.  *Saa  mange 
Gjække  rundenom,  |  Som  Mennesker  til- 
lige; I  Saa  mange  Daarekister,  som  |  Ge- 
maldcer,  tør  jeg  sige.Falst.12 9.  Ved  Siden 
af  St.  Hanses  Hospital,  er  en  halv  Snees 
Daarekister  indrettede  til  afsindige  Men- 
niskers  Bevarelse,  og  alt  saa  beklædte 
med  stærke  Flanker.  E Pont.  Atlas.  II.  118. 
smst.95.  FrSneed.I.191.  2)  (ofte  m.  overgang 
til  bet.  1;  især  foræld,  ell.  dial.)  forvarings- 
sted for  sindssyge,  især  om  bygning,  hvor 
sindssyge  holdtes  indespærrede  uden  at  un- 
derkastes kur;  galehus.  *Paars  med  vis 
honneur  i  Daare  Kisten  kom..Holb.Paars. 
310.  at  dantze  heele  Aaret  igiennem  kand 
giøre  den  beste  Stad  til  en  stor  Daare- 
Kiste.sa.Masc.II.3.  det  store  Hospital  Bed- 
lam, som  er  en  Daare-Kiste,  hvor  jevnlig 
findes  et  hundrede  eller  fleere  afsindige 
Menmsker.EPont.Men.II.319.  Grundtv.PS. 
V.71.  en  Doctor,  som  ansaaes  for  vanvittig, 
og  døde  i  Daarekisten.irei6.Poci.Z.5^.  man 
erklærede  Evangelister  og  Apostler  . .  for 
at  have  været  modne  til  Daarekisten. 
JIauch.IV.219.  jo  meer  jeg  saae  paa  de 
Dandsende,  desmere  følte  jeg  mig  at  være 
i  en  Daarekiste  mellem  G^e.HCAnd.IX. 
110.  Kierk.IX.228.  Feilb.  (overf:)YeTdens 
Daarekiste.  Til  Gregers  Friis.Reenb.I.llS. 
]>aarekiste-4  i  ssgr.  (kun  spøg.  ell.  spot.; 
nu  1.  br.).  -ag^tig,  adj.  (sj.)  forrykt,  (de) 
søgte  at  give  deres  gode  Humør  et  saa 
daarekisteagtigt  Udtryk  som  muligt.Høm. 
S.159.  -forlibt,  adj.  (sj.)  vanvittig  forelsket, 
(jeg  fandt)  min  Herre  Leander  fast  daare- 
liusteiorlieht.Eolb.Usynl.1.4.  -ffal,  adj. 
fuldstændig  forrykt;  splittergal.  Holb.LSk.I.G. 
Wess.26.  Var  det  ikke  daarekistegalt,  at 
hige  efter  laaset  og  forbudent  Gods,  og 
forsmaae  den  Skat  man  finder  paa  alfar 
Yei.Grundtv.Saxo.I.90.  neib.Poet.V.303.  Nu 
er  han  gal  . .  daarekistegal.Bergs.PP.436. 
-g^alskab,  en.  Oehl.Prom.IV.153.  -lem, 
et.  VSO.  et  nysudskrevet  Daarekistelem. 
Ing.EF.VII.165.  Kierk.VI.70.  \\  (overf.) 
forrykt  person.  Ing.EM.I.159.  her  har  væ- 
ret et  Daarekistelem,  som  spurgte  efter 
dig.Hostr.S.30sc.  BerlTid?'>  1x1905. Af t.l.sp.3. 
-præk,  et.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -snak.  Gadeordb? 
S  -skab,  et.  d.  s.  s.  Daarskab.  *Gid  for 
Dit  Daarekisteskab  |  Kureert  . .  i  Aar  Du 
(o:  en  digter)  hlive.TBruun.VI.334.  smst.I. 
312.  -snak,  en,  (sj.)  et.  forrykt  tale;  vrøvl. 
Holb.Paars.211.  Du  har  seet  dig  selv  krybe 
ind  ad  et  Vindue  . .  medens  du  dog  stod 
udenfor?  det  er  jo  Daarekistesnak  1  Ing.LB. 
I.l  9.  EHohn.  (  Universifetsprogr.  Nov.  1885. 
31).   SMich.L.75. 

l>aare-læge,  en.  [I.l]  (sj.)  sindssyge- 
læge. S&B.  \  -speil,  et.  [1.3]  billedl,  om 
hvad  der  viser  en  ufornuften  i  ens  handlin- 
ger olgn.  *godt  det  var,  om  i  det  Daare- 
spejl  (o:  beretningen  om  Babelstaarnet)  | 
vort  Aasyn  vi  alvorligen  heskued.Grundtv. 
PS.I.336.     -stol,  en.  [1.3]  sidde  paa  ell. 


i  daarestol(en) ,  (bornh.)  sidde  paa  forun- 
dringsstolen. Esp.55.  KBirk&J Kure. Ingrid 
Klo. (1907). 61.  t  -streg:,  en.  [I.l  ell.  S] 
ufornuftig  handling;  narrestreg.  VSO.  MO. 
-tonde,  en.  [1.3]  (foræld.)  tønde  olgn., 
hvori  „daaren"  i  legen  „gem  bælte"  blev  sat 
og  overøst  m.  vand,  naar  han  ni  gange  i 
træk  ikke  havde  gættet,  hvem  der  havde  bæl- 
tet. (Kalk.I.411).  Moth.D42.  TroelsL.VII.61. 
10  jf.  smst.53.  II  legen  at  slaa  katten  af  tønden . 
VSO.  -værk,  et.  [I.l  ell.  2]  (nu  næppe 
br.)  forrykt  ell.  ubesindig  handling;  galskab ; 
ubesindighed.  Moth.D42.  VSO.  *Gubben 
gjerne  lukker  Øiet  til,  |  For  raske  Ung- 
doms lidtbetænkte  Daareyærk.Søtoft.Panth. 
234.  Scharling.  Menneskehed  og  Christendom . 
II.(1874).372. 

I.  daarlig,  adj.  ['då'rli,  gldgs.  'då'li,  dial. 
ell.  vulg.  'do-li]  jf  ARecke.ld4.  Feilb.  Kort. 
20  131.  Thorsen.133.  (f  doldig,  dollig.  Moth. 
D89.  LThura.Poet.40).  (ænyd.  daallig,  sv. 
dålig,  oldn.  dåligr,  ussel,  skadelig;  besl.  m. 
II.  daane;  grundbet.:  dødelig  ell.  dødbrin- 
gende, se  Nor d.  studier  tillegn.Noreen.(  1904). 
115/f.  Il  ordet  er  i  sin  form  paavirket  af 
II.  daarlig) 

t)  som  er  angrebet  af  sygdom,  t.i)  om 
personer  olgn.:  som  ikke  er  legemlig  rask; 
upasselig;  syg.  (ofte  mindre  stærkt  end 
30  syg,  undt.  m.  h.  t.  patienter).  „Bruges  meest 
i  daglig  Tale;  men  høres  sielden  uden 
forSiærand."F-SO.  „hvordan  har  De  det?« 
—  „Er  De  daarlig ?"Ouers/i;.7J.^40.  *jeg  af 
lutter  Lystighed  blev  daar\ig.PalM.II.148. 
Den  Syge  er  meget  daarlig  idag.MO.  han 
ser  daarlig  ud  (o:  ser  ud  til  ikke  at  være 
(helt)  rask)  \  den  syge  blev  daarligere  og 
daarligere  •  (sj.)  om  dyr:  en  af  Hestene 
(er)  bleven  daarlig.Brawdes.IX.56  7.  ||  m. 
40  overgang  til  2:  *det  var  ynk  at  see,  hvor 
doldig  hun  (o:  skolen)  saae  ud,  |  Hun 
havde  ej  til  Prunk  dend  mindste  Hæders 
Kl\id.AlbThura.Cold.Alr.  \\  i  forb.  m.  adj. 
af  lign.  bet.  mat  og  daarlig  satte  han  sig 
i  Dandsesalen.6f«/^6.7j[849^.IZ.80.  især:  syg 
og  daarlig.  Winth.X.216.  saa  blev  han 
saa  syg  og  daarlig,  saa  han  daanede  lige 
ned  paa  handeve\en.SvGrundtv.FÆ.II.113. 
syge  og  daarlige  Fo\k.Schack.324.  jf:  jeg- 
so  er  syg,  jeg  erdaar\ig.Schand.UM.141.  1.2) 
om  legemsdele:  som  er  skrøbelig  paa  grund 
af  sygdom  (ell.  beskadigelse),  de  vaklende 
Lænder  og  de  dollige  ¥ødder.SoH.Tr.76. 
*Din  Mave  daarlig  er,  du  slet  fordøier. 
PalM.1.42.  (hun)  nærmede  sit  Ansigt  til 
hans.  (han)  tænkte:  Næsen  er  stor.  Sæt, 
om  den  ramte  mine  daarlige  &\ne.Schand. 
IF.43.  *(han)  gnubbed  sig  over  det  daar- 
lige Sted  (o:  en  byld  ^;aa  foden).Drachm. 
60  SII.65.  han  har  faaet  en  daarlig  finger  j 
rør  ikke  ved  min  daarlige  arm  j  ||  spec. 
(jarg.) :  som  er  angrebet  af  en  venerisk  syg- 
dom. OrdbS. 

2)  som  er  af  ringe  beskaffenhed;  som 
ikke  opfylder  berettigede  krav;  som  ikke  duer; 
mangelfuld,    (mods.   god,    mindre   stærkt 


401 


daarlig 


daarlig 


402 


end  slet^.  lehnestolen,  som  er  daarlig  og 
raadden  (gaar)  i  stylskeT.Holb.IV.678.  *Agt 
al  Verdens  beste  Lyst  |  Som  en  daarlig 
Tidsel-Høst.J5rors.i6i.  en  daarlig  Efter- 
ligning. (T»-w«(ifø.M«/</tJ85.  Daarligt  Klæde, 
Brød,  Kiød.  Vi  fik  daarlig  Mad.MO.  bogen 
er  trykt  paa  daarligt  papir  >  han  fører 
lutter  daarlige  varer  >  det  er  en  daarlig 
pen,  du  har  givet  mig  |  daarlige  papirer, 
T  værdiløse  papirer.  S&B.  talem.:  Det  er  lo 
daarligt  Gilde,  hvor  intet  spildes.  F/SO.FI. 
706.  Mau.2830.  ||  om  personer:  Det  er  en 
daarlig  Soldat,  som  ikke  tænker  paa  (eller 
haaber)  at  blive  GenQva\.Mau.ll72  (jf. 
Kierk.V.194).  der  var  færre  Damer  end 
Chapeauer  og  blandt  de  Første  nogle 
daarlige  Dandserinder.BKcA.IIJ.i55.  *Af 
daarlig  Slutning  kommer  daarlig  Stats- 
m&nd.PalM.VI.71.  han  er  en  daarlig  taler  j 
han  viste  sig  som  en  daarlig  vært  j  jf. :  å) 
han  er  et  daarligt  hoved,  se  Hoved.  m. 
overgang  til  3:  Alle  véd,  at  det  tit  ikke  er 
de  daarligste  Mennesker,  der  har  gjort 
sig  skyldig  i  (et  politisk  mord).RSchwanen- 
flugel.PAHeiberg.(1891).527.  daarlig  mak- 
ker, se  Makker  ||  om  ahstr.  ting.  *(husk) 
At  Alt  hvad  galt  og  daarligt  er  i  Ver- 
den, I  Fra  gal  og  falsk  og  daarlig  Slut- 
ning stammer.PalM.VI.71.  *Jeg  sværmer 
for  Tivaali  —  |  Ja  Nogle  har  en  pro-  io 
per  Smag,  |  Men  Andre  har  en  daarlig. 
ABecke.104.  *(de)  stirre  med  Haand  over 
Bryn,  |  Faklerne  hjælpe  det  daarlige  Syn. 
JPJac.I.314.  den  daarlige  Hjælp,  som  Kej- 
seren havde  ydet  os.KistTidsskr. Litteratur- 
hefte.1916-17.137.  De  kunde  have  gjort 
det  bedre,  siger  Korporalen  bøst  os  i 
daarligt  li\i.m.øT.Bønnelycke.Sp.94.  hans  nø- 
relse er  bleven  daarlig  j  vejret  er  daar- 
ligt i  dag  i  det  var  en  daarlig  vittighed  j  ia 
daarlige  tider  olgn.,  økonomisk  vanskelige 
tider.  Schand.BS.33.  *Kosten  er  knap,  til 
et  daarligt  Aar  \  det  teffner.Rich.1.49.  den 
daarlige  tid,  Y  den  døde  tid  i  forretnings- 
livet. S&B.  II  ikke  daarlig,  (dagl.)  d.  s.  s. 
ikke  billig  (3.2).  vil  du  laane  100  kroner? 
du  er  ikke  daarlig  I  Bibelhistorien  impo- 
nerede Rasmus  ved  at  være  på  400  sider; 
katekismen  var  heller  ikke  dårlig:  150 
sideT.Hjorfø.B.24.  \\  ogs.  (jf.  bet.  4.8 j;  uiil-  so 
strækkelig;  knap.  han  havde  saa  daarlig 
Tid  (til  at  læse) ;  der  var  saa  meget  Andet, 
han  skulde  tænke  jpaB..Schack.l81.  vi  har 
daarligt  raad  til  at  undvære  flere  folk  « 
3)  som  fører  ondt  med  sig  ell.  har  skadelig 
indflydelse;  fordærvelig;  skadelig;  uhel- 
dig. Folk  siger,  at  De  har  ført  et  meget 
daarligt  Liv  i  Rom.Zangivill.NyeGhettofor- 
tællinger.(overs.l908).114.  han  har  været  i 
daarligt  selskab  •  det  var  en  daarlig  (o :  ond-  eo 
skabs  fuld)  spøg  |  ||  om  personer:  moralsk  for- 
dærvet, et  daarligt  (o:  løsagtigt)  Qvinde- 
Menniske  ved  Navn  Helene. Rolb. ULV. 2. 
(hun)  er  et  daarligt  Fruentimmer  . .  Drik- 
fældig og  ondskabsfuld  er  hxin.Baud.H. 
194.  han  er  en  daarlig  person  I 

III.    Rentrjrkt  */]s  1920 


4)  som  adv.  4.1)  paa  en  mangelfuld  maade; 
ikke  godt;  ilde.  *Din  Kirke-Mark,  o  Gud, 
I  Hvor  ser  den  daarlig  \xå\SalmHj.l66.1. 
*0  Gud,  hvor  det  gaaer  daarlig  tiil  |  Nu 
Fienden  har  paa  Jord  sit  ^^iWGrundtv.S 
S.I.286.  *„Den  bedste  Confirmand  kan  ei 
fuldføre  I  Det  Værk,  som  I  forlanger,  jeg 
skal  gjøre."  |  —  „Saa  staaer  det  daarligt 
til,  det  kan  jeg  høxe.^Heib.Poet.X.WS.  *han 
I  Blev  daarligt  lønnet  af  sit  eget  Land. 
Solst.D.II.138.  jeg  var  kun  daarlig  tilmode. 
Schack.94.  jeg  er  lidt  daarligt  disponeret 
i  'Dag.KLars.Ix.198.  han  skriver  daarligt 
for  sig  i  han  ser  daarligt  j  have  det 
daarligt.  1.  (om patienter)  være  meget  syg. 
da  jeg  sidst  saa  til  ham,  havde  han  det 
daarligt  j  2.  have  mindre  gode  kaar;  leve 
tinder  mindre  gode  forhold,  (hun)  havde 
det  nu  daarlig,  ikke  formedelst  Fattigdom, 
men  fordi  hun  ikke  kunde  komme  ud  af 
det  med  sine  Stedbørn. Goldschm.VI. 54. 
4.2)  i  utilstrækkelig  grad;  kun  lidt. 
*Hervar  er  kommen,  sin  Arv  at  hente  .  . 
I  Daarlig  din  Datter  har  lært  at  vente. 
IIrz.D.IV.210.  hans  Personlighed  (var) 
endnu  .  .  daarlig  'kendt.Brandes.IX.346. 
(han)  hørte  daarligt  efter:  hans  Tanker 
var  i  Stuen  ved  Siden  af. EBrand.UB.33. 
(kroerne)  er  svinske  og  daarlig  forsynede. 
VVed.BB.178.  ||  ikke  daarligt,  (nu  næp- 
pe h:)  i  ikke  ringe  grad.  (han)  pegede  op 
mod  Maanen  . .  hvis  Opgang  var  det,  jeg 
havde  taget  for  den  store  Ildløs  . .  og  jeg 
maatte  ikke  daarlig  høre  min  frygtelige 
Ildebrandshistorie.Æa/t6.JS.I.^67.  Du  er  rig- 
tignok ikke  daarlig  forelsket,  det  kan  man 
see.CBernh.IX.95.  4.3)  kun  i  ringe  grad; 
til  nød;  vanskeligt.  *Jeg  kun  daarlig 
fra  Graniten  |  Kjender  Marmelstenen  fin. 
G9-undtv.PS.VI.200.  *Kjolen  (er)  bleven 
jer  kort  og  trang  . .  |  Den  skjuler  daar- 
ligt en  Jomfrubarm.Jffei6.Poe^.7J.34.  Børne- 
æventyrets  Bakketrold,  der  .  .  daarlig 
taalte  Solens  hys.Pont.LP.VL156.  Lyg- 
terne . .  kunde  daarligt  sprede  hys.KLars. 
GV.7.  II  «  MO.;  dagl.)  næsten  ikke; 
knap  nok.  den  store  Hal,  der  daarlig 
kunde  rumme  dem.CEw.C.227.  „Rasmus 
Rask  kunde  23  Sprog."  .  .  „Skulde  det 
ikke  være  lidt  rigeligt?  .  .  Der  er  vel 
daarligt  23  rigtige  Sprog." KLars.GV.27. 
jeg  kan  daarlig  bringe  det  over  mit  Hjærte 
at  rykke  en  smuk  Ukrudtsplante  op.  OM 
Møll.0.133.  den  travle  Slægt  . .  skænker 
dem  vel  daarligt  blot  en  Tanke.KarlChri- 
stensen.IIverdagsbilleder.(1902).100.  ||  daar- 
ligt nok,  knap  nok.  *Fællesskab  om  mit 
og  dit  I  Daarlig  nok  har  Mand  og  Kvinde. 
Grundtv.SS.IV.130.  Det  var  . .  daarligt  nok, 
at  den  ene  kunde  høre,  hvad  den  anden 
sagde.Pont.LP.VII.lll.  det  er  daarligt  nok, 
man  i  denne  Barfrost  kan  skyde  Haren 
paa  Sr)rmg.Bogan.IL45.  KLars.MK.34. 

II.  daarlig,  adj.  ['då-rli]  IIøysg.AG.99. 
(f  dollig.  PoulPed.DP.63).  adv.  d.  s.  ell.  -t 
ell.  (t)  -en  (Moth.D43.  Høysg.AG.99.  Gylb. 

26 


403 


Daarligdom 


Daanskab 


404 


SS. 1.201).  (glda.  d.  s.;  fra  mnt.  dorlik,  af  I. 
Daare;  nu  kun  bibl.  og  gldgs.  og  m.  tilknyt- 
ning til  I.  daarlig)  som  mangler  dømmekraft; 
uklog;  taabelig.  En  vils  Søn  glæder  sin 
Fader,  men  en  daarlig  (Buhl:  taabelig) 
Søn  er  sin  Moders  Bedrøvelse. OrdsJOJ. 
de  fem  af  (jomfruerne)  vare  kloge,  og  de 
fem  daarlige  (1907:  vare  Daarerj.MaWA. 
25.2.  hold  dig  fra  daarlige  (1907:  taabeligej 
Spørgsmaal.Ti<.5.9.  *Hvo  saadant  negter 
meer,  bliir  holdet  gal  og  daarlig.jffoZ6. 
Skiemt.BS*:  naar  jeg  betragter,  hvor  daar- 
lig Folk  er  at  efterfølge  strax  end  og  de 
u-rimeligste  Franske  Moder. sa.JJBet.a5^: 
At  bruge  fremmede  Sprog,  naar  man  ha- 
ver ligesaa  forstaaelige  og  beqvemme 
Ord  i  vort  Modersmaal,  er  aaarligt.i?as</i. 
GT. 270.  *I  er  en  daarlig,  en  letsindig 
lÅ?Lnå.0ehl.C.135.  Grundtv.Udv.III.290.  hvo 
skal  nu  bedømme,  om  disse  Tanker  ere 
vise  eller  åaeiT]ige.Ing.EF.VI.123.  Alle 
vare  begjerlige  efter  at  see,  hvor  daarlig 
eller  dum  hans  Nabo  var.HCAnd.V.llS. 
Og  dog  levede  (menneskene)  løs  i  daarlig 
Travlhed.JPJac.IJOj[.  taabelige  Illusioner, 
umaadelig  Hævnlyst  og  daarligt  Sanse- 
bedrag. SrancZes.Cces.JJ.Si  9.  ublu  Væsen 
eller  daarlig  (1819:  giekkelig)  Sna^.Ephes. 
5.4(1907).  II  som  adv.  du  haver  giort  daar- 
ligen  (Buhl:  handlet  som  en  Taahe).lMos. 
31.28.  Alexander  beklagede  sig  fordum 
daarligen  over,  at  Verden  var  ikke  stor 
nok  for  hans  Vaab en. OecorøT.III. 75.  *spot 
ei  daarlig,  hvad  du  ei  begriber  !PaiM. "Ti  JJ. 
105.  Det  er  nu  vistnok  meget  daarligt,  ja 
endog  taabeligt  sagt.Kierk.V.134.  Brandes. 
III.331.  II  som  subst.  En  Daarlig  kan  under- 
tiden sige  viis  Ta\e.Mau.l0070.  *Hvad  har 
I  Daarlige,  som  I  kand  glædes  veå.JFriis.l5. 
Daarlig'-dom,  en.  {<VS0.1793;  af 
I.  daarlig;  i  rigsspr.  især  S}wg.)  1)  d.  s.  s. 
I.  Daarlighed  1.  (frøkenen)  skulde  begynde 
igen  at  spise  Havregrød  om  Morgenen, 
saa  fik  vi  nok  Has  paa  den  Daarligdom. 
SvLa.UR.61.  2)  d.  s.  s.  I.  Daarlighed  2. 
Bredahl.1.61.  Det  er  Daarligdom  med  de- 
res Madlavning.jBr(Lin(Z.FJJ.8o.  *Hvor  det 
gik  usselt  —  ret  i  Daarligdom  IPa^'.^er.JJ. 
98.  *du  glemmer,  mens  du  stirrer,  |  Livets 
Daarligdom  og  'lamm.eT.Sødb.GD.8.  Thor- 
sen.133.  \\  (sj")  En  Daarligdom  af  Bøger 
(o:  en  mængde  daarlige  bøger ).Gadeordb.^ 
3)  (jf.  I.  daarlig  3)  moralsk  usselhed  ell. 
slethed.  Var  jeg  (o:  en  kunstner)  bleven 
ved,  og  havde  jeg  vUlet  tage  al  den  Daar- 
ligdom, der  følger  med,  saa  var  jeg  maa- 
ske  ogsaa  Professor  nu. Toj9S.JJ/.4^4.  Stuck. 
S.119.  den  strenge  Tugtemester  af  Tidens 
J)aarligåom.EHenrichs.MF.II.274.  Almin- 
delig tror  man  herhjemme,  at  Alverdens 
Daarligdom  kommer  fra  Frankrig.Pi^re/. 
'^*/iol913.1.sp.o.  II  ogs.:  moralsk  forkastelig 
handling  ell.  færd  (jf.  H.  Daarlighed  3). 
„Du  vil  da  vel  ikke  føre  mig  paa  Daar- 
ligdom?" —  „Nej,  nej,  vær  blot  rolig." 
SvLa.KN.2.   *Det  fortælles  . .  |  at  en  Dig- 


ters Liv  gaar  hen  med  |  Drik  og  Svir  og 
anden  syndig  |  I>aaT\igåom.ThBarfod.SK.9. 

I.  -hed,  en.  jflt.  (i  bet.  1)  -er.  {af  I.  daar- 
lig) O  [I-l]  sygdom;  skrøbelighed;  svag- 
hed. Junge,  han  har  ligget  i  lang  Tid  af 
Gigt  og  anden  lDaaT]ighed.Hrz.IV.276.  Bo- 
de.SF.71.  Thorsen.133.  2)  [l.2](l.br.)  man- 
gelfuldhed; usselhed;  slethed.  vAph. 
(1759).  (jeg)  besøgte  Nilgruppen  og  Lao- 

10  koon,  men  det  var  kun  Daarlighed  (o:  daar- 
lig bevendt)  med  minBesknen.IICAnd.I.102. 
jeg  kan  da  rigtignok  ikke  forstaae,  at  naar 
En  synes  om  en  Anden,  den  saa  alligevel 
kan  gaae  saadan  og  troe  al  Slags  Daarlig- 
hed om  den.Schack.62.  \\  (nu  næppe  br.)  kon- 
kr.:  slet  føde.  Junge.  II. -hed,  en.flt.-eu 
(ænyd.  d.  s.;  af  II.  daarlig)  1)  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  Daarskab  2.  *al  vor  Tarv  og  Trang 
han  veed;  |  Thi  er  al  Sorg  kun  Daarlighed. 

20  Salmnus.38.3.  Daarlighed  er  undertiden 
lykkeligere,  end  'Klogskah.Eilsch.Philhist. 
59.  *at  ville  hvad  man  seer  umueligt,  | 
Er  J)aar\ig\ied.Eio.V.102.  *Daarligheaens 
lette  'B\exnesT^md.PalM.V.421.  2)  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  Daarskab  3.  vi  prædike  den 
korsfæstede  Christum,  som  er  Jøderne  en 
Forargelse,  og  Grækerne  en  Daarlighed 
(1907:  Daarskab;.! Coni.^5.  det  er  en  Dyd 
at  efterfølge  de  gamle  Forfædres  Sæder^ 

30  men  en  Daarlighed  at  ville  tale  ligesom 
Kong  Dans  O\de-M.odeY.Holb.MTkr.510, 
(maskerader)  og  andre  Verdens  Daarlig- 
heder.sa.PMtos.J.5.  De  maae  være  i  et  me- 
lankolsk Lune,  siden  De  kalder  en  saa 
ligegyldig  Handling  for  Daarlighed.PA 
Heib.Sk.II.260.  det  (var)  en  Daarlighed 
at  vente,  at  med  Unionen  skulde  . .  Fred 
og  Samdrægtighed  herske.Allen.I.lO.  jf.: 
han    havde    gjort    en  Daarlighed    (Buhl: 

40  Udaad)  mod  IsTael.lMos.34.7.  \\  i  forh. 
tale  daarlighed,  føre  uklog,  taabelig  tale. 
en  Daare  taler  I>aar]ighed.Es.32.6.  *(en) 
Dødelig,  I  Hvis  Tunge  taler  Daarlighed. 
PalM.y  1.113.  3)  det,  at  man  ubesindigt  ind- 
lader sig  ima  noget  urigtigt  ell.  moralsk 
forkasteligt;  letsindighed;  ogs.:  letsin- 
dig handling,  (han)  driver  sin  Ungdom 
hen  med  Spil,  med  Fruentimmer  og  des- 
lige I>aarlighedeT.Buge.FT.335.    man  bør 

50  undskylde  Ungdoms  Daarlighed,  naar  den 
ikke  kommer  af  et  ondt  Hlerte.PAJIeib. 
Sk.III.272.  At  lade  sig  forlede  til  Daar- 
lighed. At  forfalde  til  Daarligheder.  VSO. 
||  nu  næsten  kun  i  udtr.  gaa  paa  daar- 
lighed (er),  (spøg.  og  følt  som  hørende  til  L 
daarlig  8;  jf.  ogs.  Daarligdom  3  slutn.)  gaa 
paa  svir  ell.  udsvævelse,  om  Aftenen  vil 
(den  unge  mand)  ikke  søge  ud  paa  Daar- 
ligheder; nej,  han  har  noget  bedre  hjemme. 

60  PoVVi2l886.1.sp.6.    D&H.    -vis,  adv.   (af 

II.  daarlig;  nu  næpp)e  br.)  paa  en  uklog, 
taabelig  maade.  *Men  hvad  har  (landet) 
forbrudt . .  |  At  straffes  for?  Det  daarlig- 
viis  maaskee  |  Brød  Fredens  Pagt  med 
sin  for  mægtig  Gr ånde. Abrah.(Rahb.LB. 
1.566).   Daarskab,  en  ell.  f  et  (Mynst^ 


405 


daarske 


Dacapo 


406 


IA.329.  Ing.EM.IIM).  ['dåT,sga-'6]  flt  (i 
bet.  3)  -er.  {glda.  d.  s.;  afl.  Daare)  1)  f  af- 
sindighed; forrykthed.  Moth.D44.  2)  O 
høj  grad  af  uklogskab ;  taabelighed.  *Naar 
Vismand  gaar  i  Blinde  |  Og  vorder  Daar- 
skabs  S]pil.SalmHj.478.1.  *Den  Vise  her  i 
stille  Fred  |  Skal  Jordens  hele  Daarskab 
glemme.Lund.ED.86.  *Daarskab  Vid  har 
overlevet.  Grundtv.PS.IV.352.  PalM.II.236. 
jeg  gav  mit  Hjerte  hen  til  at  forstaae  Viis- 
dom,  og  til  at  forstaae  Galskab  og  Daarskab 
(Chr.Vl:å?i2iX\\gheå).Præd.l.l7.  3)  ta abe- 
lig tanke,  ytring,  handling  olgn.SkVid. 
X.238.  at  søgeHjelp  hos  Djævelen . .  maatte 
man  kalde  den  latterligste  Daarskab,  der- 
som det  ikke  var  den  sørgeligste  Forvil- 
delse.Ørst.I.91.  *Vel  Han  det  vidste,  |  Daar- 
skaber  friste  |  Ungdom  paa  Jorå.Grundtv. 
SS.II.ll.  jeg  har  afsagt  det  forfænge- 
lige Daarskab  (o:  elskov ).Ing.EM.II.31.  naar 
man  tænker  paa  at  gjøre  en  Daarskab. 
Schand.IF.73.  lCor.l.23(1907;  se  u.  II.  Daar- 
lighed  2). 

daarske,  v.  se  dorske. 

Daas,  en,  et.  se  Dos. 

I.  Daase,  en.  [idåsa]  (f  Dose.  Moth. 
D92.  Holb.DR.III.9.  KSelskSkr.1.299).  fft. 
•r.  (fra  nt.  dose,  jf.  holl.  doos,  ty.  aose; 
af  usikker  ojyrindelse,  maaske  sa.  ord  som 
Dosis;  jf.  II.  Daase)  1)  mindre  æske  (af 
forsk,  form)  med  laag.  1.i)  i  al  alm.  Moth. 
D92.  (jeg)  fik  megen  Stads  at  see  af  Daa- 
ser,  Etms.Klevenf.R.I.102.  en  aflang  Dose, 
som  endnu  hos  de  Tydske  og  Danske  kal- 
des en  Bysse.KSelskSkr.L299.  *En  Daase 
uden  La.ag.Wess.43.  det  eneste,  jeg  kan 
bruge  Daaser  til,  er  at  gjemme  Pudder 
og  Pomade  i.PAÉeib.US.421.  „jeg  kløvede 
Panden  paa  den  sorte  Troldkarl."  „Men  . . 
han  satte  sit  Hoved  sammen  igjen,  som 
en  Daase.''Ing.PO.II.94.  hun  tog  nok  med 
sig  baade  i  Daase  og  Pose  af  hendes  Fa- 
åers.JPJac.I.109.  \\  sj^ec.  d.  s.  s.  Snustobaks- 
daase.  „See  der,  behager  ham  en  Prise 
Tobak?"  —  „Maatte  jeg  spørge,  om  det 
er  Herrens  egen  Bose?** IIolb.DR.III.9. 
VSO.  *sin  Daase  frem  han  saaes  at  trække,  | 
Og  op  en  Pris  at  hente  fra  dens  Bund. 
PalM.V.27.  1.2)  mindre  beholder  i  daase- 
form  (af  blik  olgn.)  til  opbevaring  af  hen- 
kogte sager  olgn.  (jf.  Daase-kød,  -mad^.  En- 
hver københavnsk  Storbedrift  var  repræ- 
senteret, Daaser,  Kød,  Pølser,  Margai'ine. 
Leop.B.333.  hummer  i  daaser  I  2)  (fagl.) 
overf:  om  (dele  af)  redskaber  ell.  indretnin- 
ger, der  minder  om  en  daase  (jf.  Svampe- 
daasej;  se  Daase-barometer, -telefon  |j  daase- 
lignende  dække  over  en  elektrisk  afbryder. 
LandbO.IV.42L  jf:  Til  Afbrydelse  af  sva- 
gere Strømme,  f.  Eks.  til  Glødelamper,  an- 
vendes i  Regelen  „Daaseafbrydere" 
med  et  daaseformet  Hylster.sms^.  ||  daase- 
lignende  glasbeholder  i  et  vaterpas.  Sal. 
XI. 7 69.  jf.:  (et  vaterpas  bestaar  enten  af) 
et  lukket  Glasrør  .  .  eller  en  Glasdaase 
(Daase-Libelle)   indfattet   i   Metal    og 


fyldt  med  Vinaand  .  .  paa  en  Luftboble 
nær.smsi  3)  (dial.  og  vulg.)  moderskede, 
vagina.  Feilb.LV.123. 

II.  Daase,  en.  ['då'sa]  flt.  -r.  (egl.  vist 
to  forsk,  ord)  1)  {sa.  ord  som  sv.  dial.  dåse^ 
oldn.  dåsi;  besl.  m.  III.  daase,  dase.  Dos, 
døse)  t  sløv,  dum  person;  dos.  Moth.D44. 
2)  (vist  opstaaet  ved  sammenblanding  af 
bet.  1  og  I.  Daase  3,  jf.  holl.  oude  doos,  gam- 

10  mel  kælling,  ty.  alte  schachtel,  gammel  pige; 
dagl.  ell.  vulg.)  løsagtig  kvinde.  S&B. 
Feilb.1.234.  ||  nu  især  som  nedsættende  be- 
tegnelse i  alm.  for  en  kvinde,  navnlig  for  en 
gammel,  ugift  pige.  (din)  Søster  —  den  ind- 
bildske Daase. Leop.B.142.  (i  stedet  for)  en 
ung  og  smuk  Brud  .  .  kaarer  I  nogle 
gamle  J)aaser.Bergstedt.J.44.  Hjortø.OS.77. 
Feilb. 

III.  t  daase,  v.  -ede.   (ænyd.  d.  s.,  jf. 
20  oldn.  dæsask,   være  mat  ell.  træt,   dåsinn^ 

dæsinn,  sløv,  doven;  besl.  m.  II.  Daase  1, 
dase)  være  sløv  ell.  uvirksom ;  dovne;  dase. 
hånd  dåser  dagen  bort.  Moth.D44.  Vitel- 
lius  daasede,  og  skyndte  sig  at  nyde  sin 
første  Lykke  i  uvirksom  Yppighed  og  kost- 
bare Maaltider.JBaden.Tactt.III.75.    VSO. 

Daase-af  bryder,  en.  se  u.  I.  Daase  2. 
-barometer,  et.  [1.2]  (fagl.)  barometer^ 
hvis  kviksølvbeholder  har  form  af  en  daase, 
30  SaUV.406.  -hmnmer,  en.  [I.I.2]  (især 
kog.)  hummer  henkogt  i  hermetisk  tillukkede 
daaser.  Const.Kogeb.122.  -kod,  et.  [1.1.2] 
(især  fagl.)  kød  henkoqt  i  hermetisk  tilluk- 
kede daaser.  BerlTid.''hl906.M.2.sp.5.  -li- 
belle, en.  se  u.  I.  Daase  2.  -mad,  en. 
[I.I.2]  (dagl.)  henkogte  sager;  konserves.  Da- 
nia.lll.116.  CEtv.F.200.  -skildpadde, 
en.  [I.l.i]  (zool.)  skildpadde,  der  ved  bevæge- 
lige dele  af  ryg-  ell.  bugskjoldet  kan  lukke 
40  for  de  indtrukne  legemsdele.  SaUV.406.  -te- 
lefon, en.  [1.2]  (fagl.;  1.  br.)  flad,  daase- 
formet telefon.  Sal.XVII.228. 

Daatter,  en.  se  Datter. 

daave,  v.  se  daabe. 

Daa-vildt,  et.  VSO.  MO.  Schand.SB, 
236.  Brehm.DL.L460.  \\  f  d.  s.  s.  Daahind. 
En  Daahind  Som  og  kaldes  Baavildt.vAph, 
Nath.n.1.  smst.3. 

Dabe,  en.  ['da-ba]  ('Dabbe:  MDL.)  flt. 
50  -r.  {besl.  m.  sv.  dial.  dabbe,  klodset  person,  no. 
dabb,  tyk  og  tung  figur;  jf.  jy.  dabe,  no. 
dabba,  stampe,  klappe  fast,  eng.  dab,  slaa  let 
m.  noget  blødt  ell.  fugtigt,  ty.  tappen ;  nu  kun 
dial.)  redskab  (kølle)  til  at  stampe  lergulv 
olgn.  fast  med.  Gram.Nucleus.434.  VSO. 
MDL.  Feilb.  ||  f  brolæggerjomfru.  vAph. 
(1759).72.  sa.(1764). 

1.  Dacapo,  et  ell.  f  en.  [da'ka-fto]  flt.  (1. 
br.)  -er  [daika|6o-'9r]  (af  II.  da  capo;  C9, 1.  br.) 
60  1)  tilraab,  hvormed  et  musikstykke  ell.  en 
kunstpræstation  olgn.  forlanges  gentaget. 
*0,  det  fagre  Skuespil!  |  Ja,  jeg  raabte  ufor- 
trøden I  Mit:  da  capo!  hidindtil.4aresir.i8. 
2)  handlingen  at  foretage  noget  een  gang  til; 
gentagelse.  Udi  Reformationer  tog  (Marc 
Aurel)  sig  vare  . .  ikke  at  falde  fra  et  Ex- 


26* 


407 


da  capo 


Dadel 


408 


tremo  til  et  andet:  Hvilken  Regierings- 
Regel  maa  deshøyere  recommenderes,  ef- 
terdi fast  alle  Landes  Historier  vise,  at 
.  .  man  i  Reformation  ikke  standser,  saa 
at  saadant  foraarsager  en  idelig  da  Capo 
igien.Holb.E:erod.a6  v.  BudBay.EP.II.161. 
Meyer.  jf.  (spøg.):  læser  man  paa  Spise- 
seddelen tre  eller  flere  Aftener  efter  hver- 
andre Æblegrød,  saa  bør  man  . .  lade  være 
at  spise  saadan  en  Da  Capo  af  Æblegrød. 
Tode.VI.222.  II.  da  capo,  adv.  og  interj. 
[da'ka"6o]  (fra  ital.  da  capo,  fra  begyn- 
delsen, egl.  fra  hovedet,  jf.  Chef,  Kaptajn, 
kaput)  j^  (oftest  skrevet  D.  C.j  som  betegnelse 
for,  at  (en  del  af)  et  musikstykke  skal 
gentages  (forfra  til  slutningen  ell.  til  et  an- 
det nærmere  angivet  sted).  J Baden. FrO. 
Meyer.  ||  som  interj.,  til  betegnelse  af  at 
man  ønsker  et  musikstykke  osv.  gentaget:  een 
gang  til;  igen.  de  saae  en  ung  Herre  . . 
bøie  sig  dybt  for  det  larmende  Publi- 
cum,  der  havde  fremkaldt  ham  og  skreg: 
„Dacapo !"  Ing.  LB.  111.191.  Bang.  S.  251. 
jf. :  Banken  med  Stokke,  „da  capo"  -Brøl, 
Fremkaldelse  af  Sangern.e.StBille.Gal.III. 
125.  et  da  capo  Raah.  Goldschm:VI.327. 
(overf)  om  en  gentagelse  i  olm.:  Holb.Ep. 
1.382.  Torden,  Glimt,  nye  Glimt,  Genta- 
gelser, Stjernebundter,  nære  Shrapnels. 
Da  capo!  Om  igen!  Hold  ud,  hold  ud. 
Bønnelycke.Sp.20.  ||  som  adv.,  især  i  udtr. 
som  spille,  synge,  tage  (noget)  dacapo, 
synge  osv.  (noget)  om  igen,  forfra.  Géb. 
MusK.91.  tilhørernes  jubel  tvang  ham  til 
at  synge  sangen  da  capo  I  jf:  selv  om 
(min  kone)  nu  ogsaa  skulde  ruUe  til  Vejrs 
(o:  dø,  „himle'*),  saa  kunde  det  alligevel 
aldrig  falde  mig  ind  at  gifte  mig  Dacapo ! 
Wied.BSt.51.  Skulde  (min  kone)  køre  til 
Himmels  .  .  saa  blev  det  saamæn  Dem, 
jeg  vilde  danse  Dacapo  m.Qå\smst.53. 

Dada,  subst.  [da' da]  flt.  d.  s.  {ly def ter- 
lignende  ord;  barnespr.  ell.  spøg.;  jf.  daje) 
prygl;  bank;  smæk.  *En  saadan  Herre  | 
Faaer  Prygl,  desverre!  |  Han  faaer  da  da. 
PAHeib.1.389.  Der  vankede  Dada,  og  han 
erindrer  sig  grant,  at  Bogstavet  O  nær 
havde  skaffet  ham  en  Rurtipei\i\å.Grundtv. 
Udv.1.13.  *han  fik  . .  Dada  og  blev  sat  hen 
i  Skammekrogen.S5-2;D.7JJ.36.  hvad  skal 
Barnet  have?  Svaret  er:  J)a-åa..Kierk.I.3. 
Bondekonens  lille  Vovvov  .  .  fik  Dada 
hver  Gang  Katten  havde  taget  en  Kyl- 
lmg.Bøgh.III.284.  de  Da-Da,  som  man  gi- 
ver et  BaTn.JakKnu.LU.84.  Feilb.I.173(u. 
dajda^.  SjællBond.162.  (overf.:)  Saaledes 
faaer  jeg  altid  Dadel,  altid  „Dada  i  Skam- 
mékrogen'^. HCAnd.Breve.1.86. 

I.  Daddel,  en.  [ida3'(8)l  ell.  ■da-'a(8)l] 
(ogs.  skrevet  Dadel.  vAph.Nath.II.10.  —  f 
Dattel.  smst.  Todc.ST. 11.61).  flt.  dadler  ell. 
(nu  1.  br.)  -er  (Tode.VI.lll.  Goldschm.I. 
322).  (ænyd.d.s.,  /sv.  dattil;  framnt.  dadele 
(sml.  ty.  dattel^,  gennem  romansk  af  gr.  dåk- 
tylos,  finger,  daddel;  jf.  ænyd.  daktel,  dak- 
tyl, oldn.  daktilr  samt  Daktyl)  1)  frugten 


af  daddelpalmen,  dadeler  (1871 :  Pistacie- 
nødder) og  manåelQV. lMos.43.10(Chr.VI). 
den  søde  Frugt,  som  kaldes  Dadler.Ørsf. 
11.136.  gode  Gjerninger  er  som  Dadler, 
staaer  der  i  Talmud,  de  modnes  sildig  og 
blive  søåe.IICAnd.IV.392.  Arabere,  hvis 
Maaltid  er  en  Haandfuld  Daddeler  og  en 
Slurk  af  Kilden.  (?oWscAm.I.555.  VareL.U65. 
2)  (sj.)  Sf  daddelpalme,  det  Hav,  der  er 

10  kranset  af  Daddeler,  Palmer  og  Orange- 
lunde. GoWscAm.J.537.  3)  overf.  3.1)  (fagl.) 
sort  daddel,  (især  i  flt.)  d.  s.  s.  Daddel- 
blomme 1.  VareL.H65.  MentzO.Pl.l43.  3.2) 
t  (zool.)  d.  s.  s.  Daddelmusling.  B.aff.(1784). 
94.  jf.vAph.Nath.lI.10. 
II.  Daddel,  en.  se  I.  Dadel. 
Daddel-,  i  ssgr.  a/T.  Daddel  (1).  -blom- 
me, en.  1)  Y  spiselig  frugt  af  forsk,  arter 
af  Diospyros  (jf.  Daddel  3.1^.   VareL.^165. 

20  2)  5f  d.  s.  s.  -blommetræ.  JHSmidth.Arbo- 
ret.85.  Schaldem.RB.il. 419.  Warm.Frøpl. 
355.  -blomme-trse,  et.  2?  trojnsk  træ 
ell.  busk,  Diospyros  lotus  L.  (jf.  -blomme  2). 
Sal.^  VI.203.  II  (sjældnere)  om  Diospyros  vir- 
giniana.  BotTidsskr.3R.I.21.  -honnings, 
en.  Y  (1.  br.)  honninglignende  præparat  af 
dadler.  Sal.IV.787.  -mnslin;«^,  en.  (zool.) 
blaamusling,  der  borer  huller  i  koralblokke 
olgn.;  stendaddel;  Lithodomus  lithophagus  L. 

^  (jf  I.  Daddel  3.2;.  Sal.IV.786.  -palme, 
en.  2f  træ  af  palmefamilien,  Phoenix  dac- 
tylifera  L.  olgn.  arter  (jf.  -træ j.  Raff  (1 784). 
76.  Warm.SystB.270.  -træ,  et.  (nu  næppe 
br.)  2(  d.  s.  s.  -palme.  (Kalk.V.165).  vAph. 
(1759).  VSO.  MO.  -vin,  en  [I.l  ell.  2]  vin 
fremstillet  af  dadler  ell.  især  af  daddelpal- 
mens saft.  MentzO.Pl.l31. 

I.  qp  Dadel,  en.  ['da?9(8)l  ell.  'daa'(9)l] 
(ogs.  skrevet  Daddel.  Birckner.Tr.l72.  Molb. 

40  EL.194).  uden  flt.  {fra  ty.  tadel;  næppe  ældre 
end  omtr.  aar  1700,  jf.  dadle  jj  bet.  2  skyldes, 
allr.  paa  ty.,  indflydelse  fra  dadle)  1)  fejl 
ved  nogen  ell.  noget;  mangel;  lyde.  han 
finder  Dadel  paa  Alting. F/SO.  være  uden 
Dadel.ilf  O.  NMøll.Pers.So.  jj  nu  især  i  udtr. 
(en  ridder)  uden  frygt  og  dadel 
(efter  fr.  le  chevalier  sans  peur  et  sans 
reproche,  tilnavn  til  Bayard)  om  en  per- 
son m.  en  frygtløs  og  pletfri  karakter.  MO. 

50  *( Armand  Carrel  var)  en  Helt,  en  Ridder 
saa  god  |  som  hin,  der  ej  kjendte  til  Frygt 
eller  Daåel.  Ploug.1.81.  (Hauch)  var  en 
Don  Quijote  uden  Frygt  og  Dadel.Bran- 
des.1.424.  Arlaud.446.  2)  det  at  finde  noget 
at  udsætte  paa  nogen  ell.  noget;  misbilli- 
gelse; nedsættende  dom  ell.  kritik  (mods. 
Rosj.  *Vor  Ros  er  ren,  vor  Daddel  fri. 
PAHeib.TJS.602.  idelige  Kandestøberier  og 
Daddel  over  Regieringens  Handlemaade. 

60  Birckner.Tr.l72.  Oehl.EA.239.  ofte  kan  det, 
som  er  den  Ene  til  Berømmelse,  være  den 
Anden  til  'DaåQ\.Heib.Pros.I.165.  *er  din 
Dadel  ikke  just  en  Roes.PaZilf.7JI.iiS.  de 
fortalte  Kongen,  hvad  J.  havde  gjort,  for 
at  kaste  Daddel  paa  ("  Chr.  VI:  beskylde  j  ham. 
lMakk.11.5.   BerlTid.Kv.'''/iol920.3.8p.3. 


409 


JDadel 


Dag 


410 


II.  Dadel,  en.   se  1.  Daddel. 
Dadel-,  i  ss^n  af  I.  Dadel  (2).  O  -fri, 

adj.  (efter  ty.  tadelfrei)  som  der  ild-e  er 
noget  at  udsætte  paa  ell.  indvende  imod; 
ulastelig  (jf.  -løs^.  In  g. PO. II. 2  50.  saa  da- 
delfri en  Skønhed  og  Storhed  i  det  dig- 
teriske '[5åivy'k.Brandes.III.597.  Drachm.TJ 
D.215.  *en  Skjorte,  hvis  Bryst  uden  Plet 
eller  Pli  |  stod  aabent  og  lod  en  dadelfri 
I  Uldtrøje  just  blive  setGjel.Rø.86.  G)  -les,  lo 
adj.  {efter  ty.  tadellos)  d.  s.  s.  -fri.  (ridderne 
skulde)  være  alle  . .  dadelløse  Damers  Be- 
skyttere mod  Fornærmelser.Jn9.y)S.JI.i8. 
PMøll.1.338.  dadelløse  Kap^ebaand.jBan^. 
Udv.239.  -s-TOtnm,  et.  {efter  ty.  tadels- 
votum;  polit,  1.  br.)  misbilligelse  udtalt  gen- 
nem en  afstemning;  mistillidsvotum.  Brandes. 
IX.488.  PoUy2l918..5.sp.l.  -syg,  adj.  se 
dadlesyg.  O  -værdig,  adj.  [-|VBr'di]  som 
fortjener  dadel;  lastværdig,  (der)  gives  en  ^ 
ærlig  Vrede.  Paa  en  lignende  Maade  er 
det  med  Jalousi,  der  gives  ogsaa  en  ædel 
Forelskelses  retfærdige  Indignation  . .  Jeg 
finder  intet  Dadelværdigt  deri.Kierk.VI. 
130.  Schand.0.II.12.  Naturligvis  er  (hans) 
Adfærd  i  høj  Grad  dadelværdig.Po«<.(x^..58. 
dadle,  v.  [idaåla]  -ede.  vbs.  (nu  1.  br.) 
-mg  (MotLDo.  VSO.  MO.),  jf.  Dadlen. 
{næppe  før  17.  aarh.,  jf.  ænyd.  tadle  (B 
Thott.Seneca.(1658).3av);  efter  ty.  tadeln;  io 
jf.  I.  Dadel;  i  ænyd.  brugtes  (som  endnu  til 
dels  bibl.)  især  straffe  jj  nu  kun  &,  jf. 
dog  Esp.4?)  finde  noget  at  udsætte  paa 
ell.  indvende  imod  nogen  ell.  noget;  ud- 
tale utilfredshed  med;  laste  (mods.TOse). 
*Jeg  det  dadler  ey  at  Eders  hierte  skelf- 
\eT.Sort.(nSt.iy09.47).  *Skiønt  Feil  kun 
dadles,  og  Persohnen  er  opdigtet,  |  Saa 
raabes  dog,  at  det  paa  dig  og  mig  er  sig- 
tet.Holb.Paars.278.  Pernille  har  ret,  og  ^ 
intet  fornuftig  Menniske  kand  dadle  hen- 
des OTå..8a.Arab.5sc.  nogle  af  vore  Lands- 
mænd tage  dem  den  Frihed  at  dadle  vore 
gamle  Skribenter  lige  saa  meget,  som 
Pope  og  Boileau  have  lastet  nogle  af 
deres  Landsmænd. JSweed.J. 60.  Oehl.T.157. 
dadlende  siger  han  til  dem  (Chr.VI:  hånd 
klager  over  dem,  og  siger j:  se,  de  Dage 
komme.Hebr.8.8.  Ing.VSt.262.  *denne  Sam- 
menblanden  og  Forening  |  Af  det  For-  so 
skjellige,  jeg  netop  åaåler.PalM.VII.125. 
jeg  vilde  aldrig  give  mig  til  at  dadle  ham 
uden  at  have  rost  ham  først.Brandes.1.529. 
Alle  Kongens  Undersaatter  kendte  denne 
Slegfred  .  .  De  dadlede  ikke  hans  Valg, 
men  de  forstod  det  ikke.SMich.Dø.74.  \\ 
(nu  næppe  br.  i  rigsspr.)  intr.,  i  forb.  m. 
præp.  paa:  "En  Hypokrit  ey  dadler  paa, 
I  Man  Libertinen  lasteT.Reenb.II.45.  Det 
meste,  hånd  paa  nogen  Tid  har  haft  at  60 
dadle  paa  Folckene  her  i  Huuset,  er,  at 
der  er  saadant  gemeent  Væsen  hos  os 
alle. Holb.Kandst.1. 2.  *En  Ung  staaer  altid 
Fare  |  For  Lyst  at  dadle  paa  alt  hvad  han 
gammelt  seeT.CFrim.AS.27.  VSO.  jf.  Esp. 
47.  m  Dadle-lyst,  en.  Bagges.DV.X.357. 


Misundelse  og  T)a.dlelyst.Mynst.Betr.II.145. 
MO.  G)  -lyfit&n,  adj.  (Baggesens)YoTholå 
til . .  Oehlenschlåger  . .  formede  sig  (stedse) 
mere  dadlelystent  og  stridbart.jSrøndes./. 
277.  Dadler,  en.  (af  dadle;  jf.  ty.  tad- 
ler;  nu  1.  br.)  person,  der  udtaler  sm  mis- 
fornøjelse med  nogen  ell.  sin  misbilligelse  af 
noget  i  et  enkelt  tilfælde,  ell.  som  altid  har 
noget  at  udsætte  xma  nogen  ell.  noget;  (streng) 
kritiker.  Nysted.Rhetor.63.  Holb.MTkr.209. 
*Du  strenge  Dadler  selv  jo  dagligt  feiler. 
Tode.1.332.  den  alt  for  ubillige  og  ufor- 
sonlige Dadler  af  vort  Old  (o:  tid).Rahb. 
Sandsig.397.  den  myrdede  Konges  største 
I)aålere.l7ig.EM.III.107.  uretfærdige  Dad- 
lere.Kierk.XIII.20.  Blaum.StS.25.  Dad- 
leri,  et.  flt.  -er.  {vbs.  til  dadle;  1.  br.)  idelig 
dadlen  \\  om  ytring,  ord,  der  indeholder 
dadel:  disse  Dadflerier  imod  . .  Regjeringen, 
der  omsurre  En  paa  Gader  og  Stræder. 
FGuldb.PD.x.  O  dadle-syg,  adj.  (nu 
næppie  br.  dadelsyg.  Høysg.S.334.  Monrad. 
Ps.ll5).  {jf.  ty.  tadelsiichtig ;  1.  br.)  i  høj 
grad  dadlelysten.  VSO.  MO.  G)  -syge,  en. 
overdreven  lyst  til  at  dadle.  vAph.(1764). 
Oehl.XX.184.  Smigeren  (er)  foragteligere, 
end  den  uretfærdige  I)2iålesyge.Bredahl. 
(Ing.Br.264).  Hauch.1.34. 

Dafnie,  en.  ['dafnia]  flt.  -r.  {fra  ty. 
daphnie;  af  gr.  Daphne,  navn  paa  en  dry- 
ade ;zool.)  især  i  flt.,  om  smaakrebs  (Cla- 
doacera)  af  bladføddemes  orden.  Brehm.DL. 
111.511.  Han  vilde  købe  Dafnier  til  Stue- 
akvariet. Oi2M«ff.P.ii. 

Dag,  en.  [da-,  højtid,  da'q]  man  siger 
u-rigtig  . .  då  for  åag.Høysg.AG.120.  best.  f. 
gen.  -ens  ell.  (nu  kun  dial.)  -sens  (se  ndf. 
u.  bet.  2.2J.  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.)  -er 
(Holb.Paars.79.  sa.Bars.I.l.  Thorsen.74. 
Feilb.I.170).  {æda.  dagh,  oldn.  dagr,  umord. 
(som  propr.)  dagaR,  eng.  day,  ty.  tag,  got. 
dags  II  grundbd.  vist  „den  lyse  del  af  døg- 
net" (bet.  i)) 

A.   om  tiden. 

1)  tiden  mellem  solens  op-  og  ned- 
gang (mods.  Natj;  naturlig  dag.  1.1)  i 
al  alm.  Saalænge  Jorden  staaer,  skal  Sæd 
og  Høst,  og  Frost  og  Hede,  og  Sommer 
og  Vinter,  og  Dag  og  Nat  ii£e  aflade. 
lMos.8.22.  *Dagene  længes.  Vinteren 
strenges.jBrors.595.  *Natten  er  for  Kiær- 
lighed, I  Dagen  for  Bedviiter I  Oehl.F.90. 
*Ingen  kjender  Dagen  før  Solen  gaaer 
ned.Ing.RSE.VII.249.  hver  Dag  har  sin 
Alten.Kierk.V.128.  I  Oktober  ere  Dagene 
koTte.Tops.II.357.  \\  i  forb.  m.  adj.,  der 
angiver  vejrliget,  han  sad  i  sit  Telts  Dør, 
der  Dagen  var  hed.lMos.18.1.  *Er  Dagen 
klar  og  skyfri  . .  |  Min  Hjemstavns  hvide 
Klipper  |  Heel  grant  man  øine  kan.Winth. 
HF.83.  Det  var  en  fugtig  og  taaget  Dag. 
Bang. S. 80.  ||  efter  præp.  paa  i  udtr.,  der 
nærmere  bestemmer  et  tidspunkt  inden  for 
denne  tid.  det  er  høit  (nu:  højt  op^  på  da- 
gen.Moth.D8.  (til)  langt  ud  (nu  hellere :  op^ 
pådagen.sms^7.  vAph.(1764).  (iWestphalen) 


411 


»ag 


»ag 


412 


har  mand  hver  Time  paa  Dagen  Snacke- 
FoTsamlmgeT.Holb.GW.1.2.  det  er  endnu 
tidligt  paa  dagen  j  midt  paa  dagen  |  sent 
paa  dagen  j  ogs.:  Opad  Dagen  var  Ilden 
sl\i\Lket.HCAnd.IlI.23.  \\  i  forsk.  forh.  m. 
Nat.  deres  Grundanskuelser  er  saa  for- 
skellige som  Nat  og  Dag.JPJac.II.293. 
nat  og  dag  ell.  dag  og  nat.  1.  om  dagen 
og  om  natten;  hele  døgnet;  hele  tiden;  uaf- 
ladelig, (han)  læser  Dag  og  Nat  politiske 
'Bøger.HolbJilandst.1.2.  *Paa  vort  Eget  Nat 
og  Dag  I  StuTe  vi  med  Ye\heha.g.Grundtv. 
SS.I.625.  jf:  *Klynke  og  klage,  |  Nætter 
og  'Dage.smst.239.  2.  (nu  sj.)  S^  springknap, 
St.Pedersurt,  Parietaria  officinalis  L.  J  Tusch. 
160.  hm  i  formen  dag  og  nat:  Moth.Conv. 
Dl.  vAph.(1759).  Viborg. Pl.(  17 93 ).203.  ogs. 
om  kostblomstret  fuglemælk,  Omithogalum 
■umbellatum  L.  OrdbS.  gøre  feH.  forvandle^ 
nat  (ten)  til  dag,  især  overf.:  være  oppe 
om  natten;  tilbringe  natten  m.  arbejde  ell. 
især  m.  forlystelser,  udsvævelser  olgn.  Meener 
din  Slyngel ,  at  det  er  sunt  at  føre  et 
u-ordentlig  Levnet,  og  giøre  Nat  til  Dag? 
IIolb.Masc.II.3.  ogs.:  Ingen  Ting  er  jo 
skammeligere  end  at  giøre  Nat  til  Dag 
og  Dag  til  Nat  (o:  sove  om  dagen). smst. 
e.br.  II  talem.  saa  god  som  dagen  er 
lang,  meget  god  af  sig;  ejegod.  Holb.Masc. 
III.3.  *Hun  er  saa  god  og  kjærlig,  som 
Dagen  er  lang.4aresfr.85.  Winth.II.181. 
Drachm.SH.66.  jf:  *Du  er  saa  klog,  som 
dag  er  lang  |  Midt  i  den  blide  Sommer. 
Cit  beg.  af  18.  aarh.  (Thott  å'>1525. 281).  (en 
kone)  liflig  saa  lang  Dagen  er.Kierk.V.ll. 
om  hun  havde  været.. arrig  saa  lang  Dagen 
'var.smst.VI.367.  f  hånd  fylder  sig  så  lang 
som  dagen  er.Moth.D9.  1.2)  m.  overgang 
til  bet.  8.1,  idet  der  særlig  tænkes  paa  det 
lys,  som  dagen  bringer.  Gud  kaldte  Lyset 
Dag,  og  Mørket  kaldte  han  NatJMos.1.5. 
bliv  hos  os;  thi  det  er  mod  Aften,  og  Da- 
gen helder.Luc.24.29.  *I  Østen  sølvblaae 
Dagen  smileT.Thaar.PB.M.  i  Morgen,  saa 
tidlig  som  det  bliver  Dag,  kan  vi  reise. 
PAHeib.Sk.II.121.  *Den  signede  Dag  med 
Fryd  vi  seer  |  Af  Havet  til  os  opkomme. 
Grundtv.SS.1.57.  PalM.U.353.  *Hen  over 
Byens  Tage  glide  |  De  sidste  Smil,  de 
hendøende  Rester  |  Af  Dagen  og  Solen. 
Drachm.I.109.  han  stod  op  før  dag  |  || 
højlys  dag,  se  højlys.  ||  i  forb.  dagens 
lys.  *Saa  reen  som  Dagens  Lys  er  hendes 
muntre  Siæ\.Ew.(1914).I.149.  *hvis  en 
Tomme  kun  hans  Fod  nu  veg,  |  Da  al- 
drig meer  han  Dagens  Lys  vil  skue.Hauch. 
SD.II.75.  Det  er  maaskee  at  beklage,  at 
hans  Skrifter  ikke  kom  for  Dagens  Lys 
,(o:  blev  offentliggjort).Kierk.VI.263.  C9  se 
dagens  lys,  blive  født.  paa  dette  Sted  hav- 
de han  først  seet  Dagens  hys.Hauch.III.258. 
FDahl.Jur.Profiler.(1920).U5.  jf  FruHeib. 
B.I.7.  1.3)  om  tiden  ml.  solens  op-  og  nedgang, 
som  den  tid,  da  menneskene  færdes  og  er 
i  virksomhed.  Det  kostede  migmeget  Ar- 
-beyde  og  mangen  Dag,  inden  alle  disse 


Ting  finge  deres  rette  ^Wk.Robinson.1.96. 
Det  havde  været  en  travl  Dag  for  den 
nye  Borgherre. hig.P0.II.219.  *Dag  er  ei 
saa  travl  og  lang,  |  Aftenstund  dog  kom- 
raer.sa.RSE.VII.243.  Rundtom  gik  Dagen 
sin  Gang.Bang.T.217.  (han)  var  ikke  bange 
for  at  gøre  sin  Dag  med  fra  Sol  stod  op 
til  Sol  gik  neå.AndNx.PE.I.110.  \\  bære 
dagens  byrde  og  hede,  se  u.  I.  Byrde. 

10  II  ordspr.  i  morgen  er  der  atter  en 
dag  olgn.  (o:  hvad  der  ikke  kan  naas  i  dag, 
kan  der  blive  lejlighed  til  at  udrette  i  mor- 
gen). Moth.D12.  Mau.II.39.  Hauch.LDB. 
155.  Winth.VI.199(jf  u.  atter  3.i,  Atter- 
dag^, jf. :  der  kommer  en  Dag  efter  denne. 
Biehl.DQ.II.12.  i  Morgen  er  ogsaa  en  Dag. 
Oehl.XXVI.27.  Ing.PO.II.195.  1.4)  (billedl. 
og  overf;  især  poet.)  om  et  tidsrum,  der 
sammenlignes  med  en  dag.  Mig  bør  at  giøre 

20  hans  Gierninger,  som  mig  har  udsendt, 
saalænge  det  er  Dag;  Natten  kommer,  da 
ingen  kan  arheiåeJoh.9.4.  Den  nye  lykke- 
ligere Dag  i  Norden  var  begyndt./w^'.PO. 
11.318.  den  signede  Dag  (var)  allerede 
ved  at  afløse  Vantroens  lange  Nat,  som  i 
det  meste  af  hans  Levetid  havde  ruget 
over  Laii.det.HBegtr.DF.II.23.  |j  spec.  om 
et  menneskes  levetid  og  virksomhed.  *naar 
min  Dag  nu  snart  er  tilende. Winth.1.222. 

30  (Poul  Møllers)  sidste  Aar  var  en  virksom 
Aftenhvile  efter  en  travl  Dag.VilhAnd.PM. 
11.281.  II  livet  og  dagen,  (sj.)  hele  leve- 
tiden. Pigen  har  .  .  Livet  og  Dagen  for 
sig  (o:  hendes  fremtid  kan  forme  sig  paa 
forsk,  maade),  hvilket  er  allerkjereste. 
Kierk.V  1.402.  \\  (jf  bet.  I.2;.  *Vor  Nat  er 
svunden  |  For  Naadens  lyse  Dag.Brors.265. 
2)  tidsrum,  der  foruden  tiden  ml.  solens 
op-  og  nedgang  ogsaa  omfatter  natten 

40  ell.  en  del  deraf  {ved  paavirkning  af  frem- 
mede spr.,  især  lat.  dies;  i  æda.  og  oldn. 
regnedes  efter  „nætter")  2.1)  i  al  alm.  I  vide 
hverken  Dag  eller  Time,  paa  hvilken 
Menneskens  Søn  i.ojnmer.Matth.25.13  (jf. 
Ing.PO.II.297).  hvo  der  haver  sluttet  10 
Dagers  Stilstand,  holdes  derunder  ogsaa 
at  have  befattet  Nætterne.Holb.NF.I.230. 
Jøderne  regnede  den  nye  Dag  fra  den  for- 
rige Soels  'Nedgang.Mynst.Bispepr.(1852). 

50  41.  'Tre  Dages  Fest  gaaer  denne  Nat  (o : 
i  nat)  til  Ende.  PalM. II.  148.  Dagen  til 
min  Afsked  fra  det  Wexschallske  Hus 
'kom.FruHeib.EtLiv.1.179.  det  var  Dagen 
før  Sabbaten  (Chr.VI:  det  var  for-sab- 
haten).2Makk.8.26.  det  Værk,  der  i  Dage 
havde  været  hendes  kjæreste  Tanls.e.Pont. 
M.185.  rejsen  tager  3  dage  \  han  kommer 
om  to  dage  \  \\  G)  denne  dag,  dagen  i 
dag.    Derfor  æde  Israels  Børn  ikke   den 

60  Spændesene,  som  er  paa  Hofteskaalen, 
indtil  denne  Dag.lMos.32. 32.  *Men  denne 
Dagl  hvor  stoer?  —  endnu  den  aller- 
største lÆw.flPi^/I.i  70.  jf:  han  raadede 
. .  til,  at  man  endnu  ikke  denne  Dag  af- 
giorde  Valget,  men  først  den  følgende 
Dag.Molb.DH.IL70.  (sj.:)  Dit  Venskab  har 


413 


Dag 


»ag 


414 


været  mig  dyrt  i  denne  Da.g.EdgHøj/er. 
B.44.  II  den  yderste  dag,  se  yderst  || 
otte  dage,  en  uge.  fjorten  dage,  to 
uger.  Til  Herrets-  Birke-  og  Bye-ting  givis 
.  .  8  Dagis  'Varse\.DL.l—4—7.  *over  Ti- 
den nu  det  er  alt  otte  Dage,  )  Som  du 
mig  lovede  at  komme  her  tilbage.  T^^ess. 3. 
Fjorten  Dage  i  3yl\3inå.Blich.III.259.  *I 
otte  Dage  stræbte  jeg  at  naae  mit  søde 
Maal.Wmth.VI.243.  i  disse  otte  Dage  (til- 
bragte jeg)  hele  Natten  paa  mit  eensomme 
Kammer  med  at  øve  mig.Gylb.(1849).IX. 
160.  han  bliver  her  i  otte  dage,  en  fjor- 
ten dages  tid  |  i  dag  otte  dage,  (paa) 
mandag  otte  dage,  om  en  uge  regnet  fra  i 
dag,  fra  næste  mandag.  I  Dag  otte  Dage 
kommer  jeg  og  henter  hende.SvGntnrflr. 
FÆ.I.194.  Idag  fjorten  Dage  rejser  han 
paa  ljanået.Nans.JD.199.  i  dag,  i  søndags 
lor  otte  dage  siden,  en  uge  tUbage  i  tiden 
regnet  fra  i  dag,  fra  i  søndags,  i  dag  for 
otte  dage  siden  var  jeg  i  teatret  \  f  i  sa. 
bet.  i  dag  otte  dage,  i  søndags  otte  dage : 
Idag  otte  Dage  blev  jeg  mod  min  Tanke 
og  Villie  forhindret.  Gram. 5re ve.  iO.  du 
sad  paa  Hønseburet  i  Søndags  otte  Dage. 
Ing.LB.1.38.  ||  ordspr.  hver  dag  har  nok 
i  sin  plage  (efter  Matth.6.34).  Moth.Dl2. 
jf.  Mau.1205.  2.2)  i  nogle  forb.,  der  især 
bruges  adverbielt,  alle  dage,  hver  dag,  se 
II.  al  4.1.  II  anden  dagen,  se  u.  anden 
1.1  og  1.3.  II  en  dag,  (dagl.)  engang.  Moth. 
D6.  En  Pige  .  .  havde  en  Dag  været  i 
Kirke  og  gik  paa  Hjemvejen  igennem 
en  Skov. ISimesen. Folkeeventyr.  (1916).  27. 
min  cykel  har  en  dag  staaet  hele  nat- 
ten paa  gaden  I  ||  en  skøn  (skønne), 
smuk  dag,  se  sKøn,  smuk  ||  forleden 
dag,  se  forleden  ||  hver  dag,  daglig. 
Vi  kand  vente  bemældte  Skib  hver  Dag 
og  St\xnd.Gram.Breve.243.  hver  Dag  blev 
hun  mig  kjærere,  og  hver  Dag  fik  jeg 
mere  Deel  i  hendes  Fortrolighed.  6r«/i6. 
(1849).IX.166.  see,  hvad  jeg  nu  har  fun- 
det, det  finder  man  ikke  hver  Dag  paa 
Landeveien.HG4wd.FJ.25i.  i  sa.  bet.  (dial.) 
hver  dagsens  dag.  Hver  Davsens  Dag, 
naar  Klokken  havde  slaaet  tre.Aakj.VF. 
136.  Vejrup.KM.219.  Feilb.IV.89.  Thorsen. 
86.  2.3)  ugedag;  dato.  (man  har)  i  disse 
Dage  seet . .  en  gloende  Drage  over  Ros- 
kild  .  .  Jeg  kand  ikke  tilbage  kalde  i 
min  ihukommelse  Dag  og  Datums  erin- 
åTelse.Holb.Bars.II.8.  *Jeg  vil  ei  spør- 
ge om,  hvad  Dag  vi  sknver.PalM.IV. 
298.  hvad  dag  er  det  ell.  har  vi  i  dag?  \ 
t  sette  dagen  under  (o:  tilføje  dato  under  et 
brev  olgn.).  Moth.DlO.  2.4)  CS  især  i  best.  f. : 
den  (fra  den  talendes  synspunkt)  nærvæ- 
rende dag.  Dagens  Nyheder,  navn  paa  et 
dagblad  (1868  ff.).  præsten  oplæste  dagens 
evangelium  \  ||  især  i  videre  bet.  om  det 
nærværende  øjeblik,  nuet  ell.  den  nærvæ- 
rende tid.  Ved  stedse  at  vilde  sysselsætte 
sig  med  Dagens  Anliggender,  staaer  man 
stor  Fare  for  at  blive  en  Døgnskribent. 


10 


Rahb.TiM.1796.815.  Ryggesløshed  og  For- 
førelse er  Dagens  Aand,  Dagens  Tone. 
smst.1798.503.  (skuepladsen  staar)  i  nøie 
Forbindelse  med  Dagen  og  Dagens  Men- 
nesker.Bagges.DV.XI.245.  Den  større  Hob 
lader  sig  lede  af  Tidens  Aand  . .  istemmer 
Dagens  Tone.nGClaus.Præd.(1803).9.  Fæd- 
renes Tro,  som  er  Massens  og  Dagens 
Tro.JPJacobs.Manes.1.48.  \\  dagens  børn 
fif.  u.  Barn  U).  lThes.5.5.  Monrad.BV.24. 
Il  være  dagens  helt  olgn.,  være  den  per- 
son, der  paa  en  bestemt  dag  ell.  i  øjeblikket 
mest  udmærker  sig  og  samler  opmærksom- 
heden om  sig.  en  fransk  Theaterskiønhed, 
der  . .  var  Dagens  Gxxåinåe.Rahb.Fort.II. 
448.  De  er  jo  Dagens  Mand  —  vi  maa 
ha'  noget  om  Dem  (i  avisen ).JMagnus.E 
K.56.  han  var  dagens  helt  |  ||  leve  for 
dagen  (sj.:  ud  i  dagen.  EBrand.TJB.242) 

20  olgn.,  leve  uden  at  tænke  paa  ell.  drage  om- 
sorg for  fremtiden.  Mau.1.115.  jf:  Du  er 
kun  klog  for  Dagen  —  du  ser  ikke  fremad. 
EBrand.M.185.  \\  da  g  (en)  og  vej  (en). 
1.  (vel  af:  have  (lige)  til  dagen  og  vejen, 
(kun)  have  nok  til  øjeblikket  (egl.  vist  om 
den,  der  gaar  omkring  og  tigger).  Fr.Skous- 
bo.EnSamfundsfjende.(1911).108)  det  nød- 
tørftigste udkomme.  Mau.1206.  Grundtv. 
Snorre.III.367.    det  grove,  materielle  Ar- 

30  bejde  for  Dag  og  \e\.Schand.JJM.114.  et 
Par  fatti'e  Bøkere,  som  ikke  har  annet 
end  Da' en  og  Ye\en.VillHans.NT.46.  jf.: 
Det  var  Mennesker,  der  tilsyneladende 
var  tilfredse  med  deres  Kaar,  og  som  tog 
Dagen  og  Vejen,  hvor  den  faldtHomoS. 
F.155.  2.  det  nærværende;  nuet;  øjeblikket, 
(vi  ejer  ikke)  en  Øre  ud  over,  hvad  Dag  og 
Vej  brmgeT.Schand.O.II.341.  det  sorgfrie 
(liv)  lod  hende  gaa  op  i  Dagens  og  Vej- 

40  ens  Smaasysler.8a.iS'i^.226.  Folks  Domme 
var  for  Dagen  og  Yeien.KLars.MH.163. 
jf:  *Giv  Tid!  Vi  har  Dagen  og  Veien 
iovos.Hrz.XI.6.  Fr Grundtv. LK.7 O .  m.  over- 
gang til  foreg,  bet.:  Befolkningsklasser, 
som  i  Forvejen  kan  have  haardt  nok 
ved  at  klare  Dagen  og  Yeien.NatTid.^/o 
1917.M.3.sp.l.  Tilsk.1918.II.533.  \\  dagens 
orden.  1.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Dagsorden. 
(nogle)  catholske  Gejstlige  (tog)  Ordet  med 

50  saadan  Hæftighed,  at  Præsidenten  . .  fandt 
det  raadeligst  at  gaae  over  til  Dagens 
OTden.Nyerup.Levnet.77.  2.  i  udtr.  høre 
til  ell.  (nu  næppe  br.)  være  dagens  or- 
den, være  ganske  almindelig  og  gængs;  ogs. 
(nu  næppe  br.):  være  paa  mode;  være  alm. 
yndet.  Heibergs  Vaudeviller  vare  Dagens 
'0råen.0ehl.Er.IV.141.  Det  var  et  af  hine 
Kaffehuse,  hvori  Tobaksrygning  hører  til 
Dagens  OTåen.Hauch.VII.50.   Kierk.I.314. 

60  i  Kjøbstæderne  (hørte)  Kassemangel  til 
Dagens  OTden.Goldschm.ni.28.  Alt  dette 
er  ikke  mærkeligt  —  det  hører  til  Dagens 
OTden.Blækspr.1911.21.  \\  i  dagens  an- 
ledning, se  Anledning  2.1.  ||  dags  dato, 
se  Dato  ||  til  dags,  se  u.  bet.  7.io.  2.6) 
m.  en  tilføjet  bestemmelse,  der  karakteriserer 


415 


»ag 


»ag 


416 


en  hestemt  dag  m.  h.  t,  hvad  der  sker  ;paa 
den,  ell.  angiver,  hvordan  den  forløber  for 
en  m.  h.  t.  oplevelser,  glæde,  sorg  osv.  (jf. 
bet.  4:A).  Gud,  som  bønhørte  mig  paa  min 
Nøds  Bag.  1  Mos.  35. 3.  den  Onde  skulde 
spares  til  Ulykkens  Dag,  skulde  føres 
frem  til  Vredens  Dag.Joh.21.30.  *(jeg)  som 
seer  kun  sorte  Dage,  |  Og  sorte  haver 
lagt  tilhage.Wess.355.  hans  Manddom  .  . 
fulgte  som  en  god  Dag  paa  en  skiøn  Mor-  i'o 
gemøde.Mall.KF.34.  *Saa  skal  vi  i  Skoven? 
en  herlig  Sag!  |  Skovtouren  er  min  bedste 
J)ag.0ehl.SH.12.  *Dands,  lille  Barn,  paa 
Moders  Skjød  1  |  En  deilig  Dag  er  oprun- 
den. Jw9.i2SÆ.FJi.55i.  en  ond  Dag  07".  2.2; 
en  skøn  dag^,  saa  sker  det,  at  Barnet  rej- 
ser ad  Helvede  til.VBeck.LK.1.180.  han 
havde  en  af  sine  store  dage,  hvor  han  i 
sin  fuldskab  slog  alt  i  stykker  !  der  kom- 
mer en  regnskabets,  en  gengældelsens  20 
dag  i  dommens  dag,  se  u.  Dom  ||  en 
glad  dag.  *Kaster  i  min  (o:  marionet- 
spillerens) Hat  paa  den  glade  Dag  (o:  den 
dag,  I  morer  jer  i  skoven)  lOehl.SH.33.  Und- 
drag dig  ikke  fra  en  glad  (Chr.VI:  god^ 
Dag.Sir. 14.14.  især  i  udtr.  som  gøre  sig 
en  glad  dag:  hvorfor  skulde  ikke  Fat- 
tigfolk ha  sig  en  glad  J)ag?Gravl.Øen.lO. 
(de)  gør  sig  en  god  Dag  og  en  glad  Af- 
ten, fordi  de  har  tjent  Penge  ved  Krigen.  30 
VilhAnd.N.36(jf.ndf.).  ||  god,  heldig  dag 
ell.  ond,  uheldig  dag  olgn.,  spec:  1.  om 
ugedag  ell.  dag  i  aaret,  der  if.  folketroen 
regnes  for  at  bringe  lykke  ell.  ulykke,  de 
holdte  (d.  17.  februar)  for  en  ond  Dag. 
Holb.DH.I.803.  hvad  vil  det  sige  . .  lyk- 
kelige og  ulykkelige  Bage.sa.Bars.III.S. 
Arlaud.524.  SaW.414.  2.  (nu  næppe  br.) 
dag,  da  man  er  fri  for  ell.  har  anfald  af 
en  sygdom,  især  feber,  naar  Febren  inter-  i) 
mitterer,  regne  (de  syge)  gode  og  onde 
J)age.Eolb.MTkr.lll.  3.  (mt  især  dial.)  dag, 
da  man  er  i  sit  gode  ell.  onde  lune.  VS  O. 
Feilb.  4.  dag,  hvor  man  er  heldig  (uheldig) 
med  det,  man  foretager  sig.  cyklisten  havde 
ingen  god  dag,  han  tabte  i  alle  løbene  < 
II  Tycho  Brahes  dag,  se  Tycho  ||  give 
en  god  dag  {ppr.  hilse  formel,  oldn.  ek  gef 
yår  goåan  dag)  iron.:  ikke  bryde  sig  om;  ikke 
regne  for  noget;  blæse  et  stykke.  Helt.Poet.150.  éo 
Jeg  gik . .  igiennem  Skove  og  Ørkener  uden 
Reyse-Kamerater,  thi,  som  jeg  havde  in- 
tet, saa  gav  jeg  Røvere  en  god  Jiag.Overs. 
afHolbLevned.54.^  (han)  hyldede  Olav  Tryg- 
gesøn,  men  gav  ham  siden  en  god  Dag. 
Grundtv.Snorre.lI.147.  Blich.D.I.lS5.  Giv 
eders  Onkel  en  god  Dag,  og  bliv  hos  os. 
Heib.Poet.XI.203.  når  der  røres  ved  Nils 
Ebbesen  .  .  bliver  man  part  i  sagen  og 
giver  videnskaben  en  god  dag.ADJørg.  éo 
IV.136.  Font.M.70.  Saa  kan  du  jo  snart 
blive  Kaa'l  og  gi'  en  god  Dag  i  Hjord- 
kiæ]^pen.Aakj.VB.158.  jf.:  Du  skal  have 
en  god  Dag  (o:  nej,  mange  tak).Holb.Stu. 
I.ll.  øgs.:  give  en  god  dag  og  en  glad 
(ell.  lang.  Feilb.)    aften.    Schand.SB.304. 


Drachm.FÆ.135.  bryde  sig  en  goddag 
om,  (nii  1.  br.)  d.  s.  s.  give  en  god  dag. 
Ing.EM.III.122.  Hrz.VlII.41.  f  en  god 
dag,  som  nægtende  udtr.:  slet  ikke;  aldeles 
ikke  (jf.  god  morgen^.  *Stammer  du  ned 
fra  de  mægtige  Eroder,  \  Du  som  har 
slig  en  ukongelig  Siel?  |  Du  giør  en  god 
'Dag.Storm.SD.164.  De  spurgte  mig,  om 
jeg  kunde  kjende  den  Soldat  .  .  „En  god 
Dag  kan  jeg  .  .  det  er  kun  Katten,  der 
kan  se  i  Mørke.'' Blich.IL2 71.  Tage  (hals- 
tørklædet) af?  Naar  jeg  har  havt  den  Ulei- 
lighed  med  at  faae  det  til  at  siddel  Ja, 
det  gjør  jeg  en  god  Dag. Hrz.XVI.258. 
Gylb.XII.251.  m.  tilføjet  ikke:  (han)  hav- 
de en  god  Dag  ikke  glemt,  hvorlunde 
Asmund  .  .  bankede  hans  Gaards- Karle. 
Grundtv.Snorre.II.274.  sa.Saxo.III.61.  ||  god 
dag  ell.  goddag  [go'da-;  højtid,  -'da'q;  dagl. 
ogs.  gda',  da']  {oldn.  goQan  dag;  cgl.:  give, 
byde  (nogen)  en  god  dag)  alm.  hilsen,  naar 
man  mødes  om  dagen,  god  dag  siger  skalke 
om  aftenen.Moth.D12.  Gudsfred  i  Huset 
og  god  Dag,  min  gode  Siæle-SørgerlA^;^- 
sted.Rhetor.22.  *( fuglene)  synge:  Godmor- 
gen! de  synge:  GoMag\Ing.RSE.VII.236. 
*Naar  Godtfolk  mødes,  de  hilse:  God  Dag. 
Kaalund.238.  *Goddag,  goddag,  min  Pige ! 
I  Her  har  Du  mig  \g\en.ARecke.25.  „G'da! 
Hvor  staar  det  til?"  —  „Tak,  godt,  sæt 
Dig  neå.''EBrand.GG.43.  „God  Dag  Bed- 
stefaer! . ."  —  „Da'  Miss Da'  Bobbe- 

mand."Æsm.I/.^3^.  „goddag!"  —  „økse- 
skaft", se  Økseskaft,  f  (ønske,  hilse)  en  god 
dag:  „Jeg  kommer,  Min  Herre,  for  at  hilse 
jer  en  god  Dag" . .  „jeg  hilser  dig  en  god 
Dag  igien."KomGr6nneg.II.45.  „Ønsked  du 
mig  icke  en  god  Dag."  —  „Jo."  —  „Nu  vel, 
god  Dag  igien,  siger  jeg  åig.''smst.46.  2.6)  (i 
forb.  m.  gen.  ell.  et  ejendoms-pron.)  i  udtr., 
der  betegner,  at  en  dag  er  indviet  til  en  ell. 
bestemt  til  særlig  oplevelse  ell.  handling  for 
en  olgn.  vee  dem  I  thi  deres  Dag  er  kom- 
men, deres  Hjemsøgelses  TiA.Jer.50.27. 
Folket  vil  drage  dem  til  Ansvar,  Folket 
vil  faa  sin  Dag.Bang.T.82.  ||  (spec.)  dag, 
paa  hvilken  en  helgens  minde  fejres;  dag, 
der  har  navn  efter  en  helgen.  St.  Vitus'  Dag 
15.  Juni.  Ottosen.VH.I.197.  jf.  Allehelgens- 
dag, St.  Hansdag  osv.  jf. :  Nu  er  (Mikkels- 
dag) ikke  mere  nogen  „Dag",  hverken  i 
den  ældre  Betydning  af  Helligdag  eller  i 
den  topmoderne  af  Indsamlingsdag.  A^oi 
Tid.^^l9l920.Aft.5.sp.2.  \\  (bibl.  og  relig.)  om 
dag  ell.  tid,  da  gud  kommer  til  syne  (især 
fw  at  holde  dom);  ofte  i  forb.  Herrens 
dag.  den  Herre  Zebaoths  Dag  skal  komme 
over  hver  }lovmoå\g.Es.2.12.  stor  er  Her- 
rens Dag  og  saare  toxlievå.e]ig.Joel.2.11. 
lCor.1.8.  Herrens  Dag  kommer  som  en 
Tyv  om  Natten. i TAes. o. ^.  |j  Herrens 
dag  ell.  (sjældnere)  Vorherres  dag  {ef- 
ter lat.  dies  Dominica;  relig.)  søndag.  *Vær 
velkommen, Herrens  Dag.  Grundtv.SS.III.3. 
TroelsL.^XIII.103.  jf. :  *Søndag  er  vor  Her- 
res Dag.Grimdtv.SS.III.3.  sønnens  dag^ 


417 


»ag 


»ag 


418 


nens  dag,  (l.br.)  omtydning  af  Søndag 
(jf.  SaVYAU).  SalmEj. 401.1.  \\  (nu  hun 
hibl.)  om  fødsels-  ell.  navnedag.  det  er  hans 
dag  i  åkg.Moth.D8.  Derefter  oplod  Job  sin 
Mund  og  forbandede  sin  Dag  (Chr.VI: 
føåsels-åa.g).Job.3.1. 

3)  (faglT)  24  timer;  døgn;  især  i  forb. 
som  astronomisk  dag,  (asir.)  den  tid, 
hvori  jorden  drejer  sig  een  gang  om  sin 
akse;  stjernedag.  Scheller.MarO.  borgerlig  lo 
dag,  tiden  fra  midnat  til  midnat  (jf.  u. 
borgerlig  2  slutn.).  i  den  borgerlige  Dag 
adskiller  vi  fire  Dagstider,  Morgen,  Mid- 
dag, Aften  og  Miånnt.SaUV.411. 

^  i  flt.  som  betegnelse  for  en  kortere  ell. 
længere  periode.  4.1)  (bibl.  og  G)  især  i  best. 
f.:  om  tiden  i  alm.  saa  længe  Dagene  vare. 
Ps.93.5.  Gud  har  dog  selv  fra  Dagenes 
Begyndelse  deelt  Tiden.Kierk.V.185.  indtil 
Dagenes  Ende.CSPet.Litt.I.o93.  (især  jy.:)  ip 
En  gammel  Kanapé,  som  før  i  Dage  .  . 
havde  tjent  til  Seng.Thuborg.A.15.  OrdbS. 
4.2)  iudtr.,  der  betegner  en  vis  forbigangen, 
nærværende  ell.  kommende  tid  (jf.  bet.  é.s). 
de  forrige  Dage,  som  have  været  før  dig. 
5Mos.4.32.  i  de  sidste  Dage  skulle  van- 
skelige Tider  indtræfte.STim.S.l.  i  ældre 
Dage  (nu  hellere:  tidj  optog  (parterret) 
næsten  hele  Gulvet. Heib.Pros.VI. 201.  i 
vore  Fædres  Dage  (1819:  TM).Matth.23.  30 
30(1907).  II  (i)  disse  dage,  (i)  de  nær- 
værende dage;  nærværende  dag  tillige  med 
de  følgende  ell.  især  de  nærmest  foregaaende 
dage.  skal  det  være  vist  med  det  Skib, 
mand  i  disse  Dage  har  seet  i  Maanen. 
Holb.Bars.II.8.  disse  dage  har  været  rige 
paa  begivenheder  j  det  bliver  i  disse  dage 
tre  aar  siden  \  (nu  næppe  br.:)  Tiden  (0: 
i  skuespillet)  er  i  disse  (o:  vore)  Dage.ZZC 
And.X.234.  \\  i  de  dage  olgn.,  dengang;^ 
paa  den  tid.  det  begav  sig  i  de  Dage,  at 
en  Befaling  udgik  fra  Keiser  Augustus. 
Luc.2.1.  „I  har  engang  imod  min  ViUie 
lovet  mig  bort  til  Hans  Frandsen."  —  „Ja 
det  var  i  de  J)&ge.''Holb.Jean.IV.8.  PAHeib. 
Sk.III.39.  *vemodig  mindes  jeg  de  Dage, 
I  Da  dit  Hjerte  slog  for  mig.Lund.ED.119. 
Vor  Tid  vilde  vrage  Meget  .  .  hvormed 
liine  Dage  toge  tiltaiike.Gylb.TT.283.  det 
er  af  de  dage,  (nu  især  jy.)  nu  er  det  ia 
forbi;  nu  er  forholdene  anderledes.  Moth.D7. 
lad  dem  føre  an,  som  er  raske  til  Beens 
. .  det  er  af  de  Dage  med  mig  gamle  Stym- 
per. Grttndfø.Snon-e.JI.534.  OrdbS.  II  en  af 
dagene  (f  i  en  af  dagene),  en  af  de  først- 
kommende dage;  med  det  første,  jeg  venter 
ellers  en  hoben  Baand  hiem  fra  Holland 
i  en  af  BsLgene.Holb.Vgs.1.4.  (pensionats- 
værtinden) vidste,  at  Betegnelsen  „en  af 
Dagene"  var  en  af  de  mest  upaalidelige  eb 
Tidsangivelser,  der  existerede,Ci¥øW.Jf. 
III.87.  AndNx.DM.20.  vi  venter  ham  en 
aidagene'\jf.Feilb.IV.89.  \\  gamle  dage, 
tidligere  tid,  dels  om  oldtid  osv.  i  mods.  til 
nutiden,  dels  om  en  tidligere  periode  i  nu- 
levende menneskers  liv  (jf.  Gammeldage j. 


Comoedier  og  lystige  Romaner  skrevne 
af  .  .  de  habileste  og  største  Mænd  udi 
gamle  'Dage.nolb.JJBet.a3r.  Kold-Kiøcken, 
som  var  Mode  i  gamle  Dage.Klevenf.RJ. 
45.  det,  man  kalder  de  gamle  Dage,  vai' 
just  Menneskeslægtens  unge  Bage.Ørst.II. 
143.  *I,  gamle,  gamle  |  Hensvundne  Dage. 
Oehl.L.1.22.  *I  gamle  Dage  det  var  engang, 
I  at  Danske  Folk  var  i  Kongetrang.Grundtv. 
(Køster.l00DanskeSange.(1865).100).  »Ud- 
rundne er  de  gamle  Dage,  |  Som  Floder 
i  det  store  liav.sa.SS.IV.362.  *i  de  saa- 
kaldte  gode  gamle  'Dage.Kaalund.25d.  i 
gamle  Dage,  det  vil  sige  for  en  20-30  Aar 
siden.KLars.MH.216.  j|  vore  dage,  den 
nulevende  slægts  levetid.  Skibene  vare  smaa, 
(som  vore  Dages  3agter).Molb.DH.I1.319. 
Man  duellerer  jo  dog  ikke  i  vore  Dage. 
Drachm.TJB.121.  ||  nu  om  dage,  se  u.  bet. 
7.8.  4.3)  O  i  udtr.,  der  betegner  et  tidsrums 
varigJied.  Dagene,  som  Salomo  var  Konge 
.  .  vare  40  Aar. 1  Kg. 11. 42.  *I  Haraldsted 
sad  Hertug  Klnud  |  I  Julefestens  Dage. 
Grundtv.PS.  1. 134.  *Barne  -  Livets  favre 
Dage.sa.SS.III.64.  PalM.II.74.  *i  Falbe- 
ladernes og  Bukkelhaarets  Dage.Drachm. 
PT.78.  II  efter  gen.  af  et  personnavn  til 
betegnelse  af  en  periode,  der  er  præget  af 
en  bestemt  persons  virksomhed,  fra  Johannes 
den  Døbers  Dage  indtil  nxL.Matth.11.12.  de 
store  Valdemarers  Dage.  Ing. EM. 1.193. 
*Det  var  en  Aften  paa  Tivoli  |  Endnu  i 
Carstensens  Dage  (o:  medens  C.  havde  le- 
delsen ).Bøgh.II. 185.  II  alle  dage  (sj.  alle 
dagene,  Jer.33.18).  1.  den  tid,  Jivori  verden 
skal  bestaa.  *Til  alle  Dages 'Ende. Grundtv. 
SS.III.30.  talem.  (mi  1.  br.) :  alle  dages  af- 
ten er  endnu  ikke  kommen  (o:  enden  er 
ikke  endda;  det  kan  blive  godt  endnu).  Mau. 
1. 10.  2.  til  enhver  tid;  bestandig;  altid,  see, 
jeg  er  med  Eder  alle  Dage,  indtil  Ver- 
dens Ende.Matth.28.20.  *0  Jesus,  styrk 
du  mig  I  I  Troen  alle  Dage  (Brors.126: 
O  lad  mig,  Jesu  I  mig  i  Troen  daglig  øve  j  1 
SalmHus.789.6.  Som  det  alledage  har  væ- 
ret betragtet  som  en  Dyd  .  .  at  elske  sit 
Hjem  i  snævrere  Forstand.Tilsk.l914.II. 
386.  alt,  hvad  der  vedkom  Bogtryk,  havde 
alle  Dage  mægtigt  interesseret  vaig.ChKje- 
rulf.GU.128.  han  har  alle  dage  været  en 
slubbert  j  3.  (nu  især  dial.)  i  alle  tilfælde: 
i  det  mindste.  'VSO.  jeg  (er)  alle  Dage  lige 
saa  mægtig',  som  min  broder. Grundtv. 
Snoi-re.III.123  smstJ.47.  Feilb.I'V.xxxii. 
4.  hver  dag,  se  u.  II.  al  4.1 ;  jf.  u.  bet.  2.2. 
4.4)  m.  en  tilføjet  bestemmelse,  der  karakteri- 
serer et  tidsrum  m.  h.  t.,  hvad  der  sker  deri, 
ell.  angiver,  hvordan  det  forløber  for  en  m. 
h.  t.  oplevelser,  glæde,  sorg  osv.  (jf.  bet.  2.5^. 
græd  jeg  ikke  for  den,  som  havde  haarde 
Dage?Job.30.2o.  paa  sin  gamle  Alder  ny- 
der (man)  magelige  Dage.NKBred.Luc.l6. 
Seer!  imedens  det  endnu  er  Tid  at  see, 
og  førend  de  onde  Dage  komme,  i  hvilke 
vi  virkeligen  vil  savne  Skovene.  OecowT. 
V.30.  *i  Sorgs  og  Sygdoms  Dage  I  Føles 


UI.    Rentrykt  Vu  1921) 


27 


410 


»ag 


»ag 


420 


dobbelt  hendes  Værd.  Bahb.PoetF.  1. 57. 
Livet  bragte  ham  tunge  J)age.HCAnd.XI. 
81.  Selv  Landmændene  havde  udmærkede 
J)age.Brandes.IX.463.  \\  gode  dage.  1. 
medgang;  lykke;  sorgløst  liv;  især  i  forb. 
have  gode  dage,  leve  godt  (spec.  m.  h.  t. 
mad  og  drikke).  *Ingen  paa  sin  Styrke 
bygge,  I  Mens  han  gode  Dage  har.Salm 
Hus.196.1.  Den  Slyngel  har  alt  for  gode 
Dage  her  i  Hxiset.Holb.Masc.I.ll.  hun  fik 
Tilbud  at  blive  paa  Slottet  og  have  gode 
I)age.HCAnd.V.348.  Kierk.VII.17 o.  jf.:  Du 
kunde  komme  paa  Gaarden!  der  er  gode 
Dage  og  en  herlig  Levemaaåe.Blich.1.37. 
ordspr.  der  skal  stærke  ben  til  at  bære 
gode  dage,  se  u.  I.  Ben  3.3.  2.  f  vellevned. 
overflødige  Eaød-Rætter  og  utallige  Kraft- 
Supper  er  det,  som  Almuen  kalder  gode 
Bage.Eilsch.Philhist.S.  ||  bedre  dage,  se 
%i.  1.  bedre  1.3.  ||  have  sine  kronede 
dage,  se  krone.  4.5)  levetid;  levedage. 
Ær  din  Fader  og  din  Moder,  paa  det  dine 
Dage  kunne  forlænges  i  Landet.-2i^os.50. 
12.  Et  Menneskes  Dage  ere  som  Græs. 
Fs.103.15.  Holb.Hex.1.8.  *Vore  Dage  |  Løbe 
fage  I  Som  en  Piil  i  Luften  frem.Stub.44. 
hun  vil  nu  ende  sine  Dage  som  en  from 
'Nonne.Ing.PO.1.27.  PalM.YIII.222.  ||  G»  i 
udtr.  mæt  af  dage,  livstræt.  Isaak  opgav 
Aanden  . .  gammel  og  mæt  af  Dage.lMos. 
35.29.  Eiv.II.173.  *mæt  af  Dage  og  Møje 
I  Han  gaaer  til  den  evige  Bo.Blich.D.II. 
86.  Hendes  gamle  Moder  er  nu  apoplek- 
tisk og  mæt  af  J)age.Schand.AE.319.  jf.: 
*Min  Bedstemoder  er  blind  af  Dage.Jn^'. 
VSt.24.  II  den  gamle  af  dage,  (jf.  af 
17.1 ;  bibl.)  gud.  *end  lever  den  gamle  af 
Dage. Grundtv.PS.  VII. 43.  Hauch.MfU.26 5. 
det  (er)  vor  Trøst,  at  vi  endnu  tør  bygge 
paa  den  Gamle  af  I)age.SdjySold.91.  \\  hans 
dage  er  ta  1te,  se  tælle.  ||  i  talespr.  især  i 
udtr.  (i)  mine  (osv.)  dage,  (i)  alle  mine 
dage.  Har  du  ikke  i  alle  dine  Dage  skul- 
det  gjøre  nogen  Narrestreger.PJLHei&.SA;. 
11.352.  Den  Smule  Godt,  jeg  har  gjort  i 
mine  Dage.CBernh.VII.134.  Han  havde 
baade  levet  længe  og  været  en  dygtig 
Karl  i  sine  Dage.SvGrundtv.FÆ.I.124. 
*Hun  raabte  med  stor  Klage:  |  I  alle  mine 
Dage,  I  Ja  alle  mine  Dage  |  Stor  Nød 
jeg  lide  maa!  Viser  udg.afPOBoisen.(1850). 
270.  han  har  alle  sine  dage  været  en 
dovenkrop  j  i  sætn.  m.  nægtende  mening: 
nogensinde.  Har  mand  i  sin  dage  seet 
saadan  et  F\ids?EomGTønneg.Ll76.  jeg 
svær  paa,  at  jeg  icke  skal  søge  Seng  med 
dig  mine  Dage  raeeT.IIolb.Jean.1.5.  *Jeg 
blev  kaldt  Hans  Pandekage  1  |  Hvilken 
ærerørig  Snak!  |  Aldrig  jeg  i  mine  Dage 
I  Saadant  i  min  Lomme  stak.PMøll.I.114. 
(upers.,  sj.:)  Her  kan  sandten  aldrig  gro 
Træer  i  sine  T>age.Skjoldb.SM.15.  4.6)  om  af- 
snit af  en  (persons)  levetid,  gaae  i  Skole  paa 
mine  gamle  I>age.Eiv.VI.86.  I  yngre  Dage 
(nu  hellere:  i  mine  yngre  dage)  var  jeg 
en  utrættelig  Fodgiænger. Rahb.Fort.1.445. 


(du)  har  gjort  mig  Glæde  i  (nu:  paa) 
mine  gamle  'Dage.CBernh.lI.25.  forstyrre 
hans  gamle  Dages  Ro. Goldschm.II.97. 
Brandes.  X.  576.  (lian  samlede)  paa  sine 
ældre  Dage  en  Del  Smaahistorier.7Fe<Z. 
BB.362.  4.7)  tilværelse;  liv.  dersom  De 
elsker  deres  Gemal,  og  hans  Dage  ere 
Dem  dyrebare,  o  saa  hav  Medynk  med 
mig.Biehl.Cerv.LF.1.86.  Rahb.E.1.383.    jeg 

10  skulde  pleie  hende  og  vaage  over  hendes 
Dage.Hauch.IV.392.  Il  nu  kun  i  udtr.  GJ 
tage  af  dage  olgn.  (oMw.  taka  af  d^gum) 
berøve  livet;  dræbe,  hvis  I  omkommer  eder, 
skal  jeg  med  det  samme  Sverd  ogsaa  tage 
mig  af  Dage.Holb.Jean.II.l.  *Hand  derfor 
dig  af  Dage  faaer,  |  Saa  kand  hånd  arve 
Venge.Falst.Juv.23.  (de  frygtede  ikke)  for 
at  bringe  Konger  af  Dage.Mall.SgH.690. 
*Han  tog  af  Dage  den  kullede  Greve,  | 

20  Fri  vilde  han  enten  dø  eller  leve.Grundtv. 
PS.VI.235.  Jeg  fattede  strax  Mistanke 
om,  at  han  var  taget  voldelig  afdage.J5Zic/i. 
(1846).IV.237.  han  har  taget  sig  selv  af 
dage  I  komme  af  dage,  miste  livet;  dø. 
Moth.DlO.    *som  jeg  voxed  og  blev  stor, 

I  Kom  Digterne  af  Dage. Berg s.(PHans.^ 
11.601).  han  kom  ulykkeligt  af  dage  I  jf. 
Feilb.I.170.IV.89.  4.8)  (bibl.)  tid,  da  man 
skal  dø;  dødsstund  (jf.  bet.  2.6).    Du  er 

30  bleven  skyldig  . .  saa  at  du  bragte  dine 
Dage  til  at  nærme  sig.Ez.22.4. 

5)  (ppr.  om  fastsat  dag  til  møde)  for- 
samling af  personer,  der  forhandler,  ved- 
tager love,  fælder  domme  olgn.  jeg  agter 
det  for  det  mindste,  at  jeg  dømmes  af 
eder,  eller  af  en  menneskelig  dag  (1819: 
Ret).lCor.4.3(Chr.VI).  nu  næppe  uden  for 
ssgr.  som  Herre-,  Land-,  Rigsdag. 

6)  {ppr.  fastsat  dag,  inden  hvilken  noget 
40  skal  udføres;  uden  for   udtr.   aar   og   dag 

foræld,  og  dial.)  tidsfrist;  henstand,  vil 
(han)  mke  høste  sit  Korn,  (da  skal  de) 
legge  hannem  Dag  for  at  høste.DL.3 — 13 
— 46(efterErLov.2.74).  en  Fuldmægtig  skal 
fodre  en  Gjeld,  og  (maa)  ingen  Dag  . . 
give.Høysg.S.21.  bede  om  dag:  Junge. 
MDL.  FrGrundtv.LK.276.  Feilb.I.171. 
JF.89.  II  have  dag,  vente  sin  dag,  (nu 
kun  dial.)  om  en  frugtsommelig:  vente  sig. 
50  hun  hår  dag  til  nyar.Moth.D9.  VS  O.  Feilb. 

II  aar  og  dag,  se  1.  Aar  2.1. 

7)  i  staaende  forb.  m.  adv.  og  præp.  (kun 
de  vigtigste  anv.  er  medtaget).  7.1)  dagen 
derpaa,  se  derpaa.  7.2)  dag  for  dag,  for 
hver  dag;  med  hver  dag;  daglig.  Dag  for 
Dag  blir  (Henrik)  saa  modig  og  saa  for- 
bandet tornemme.Holb.Masc.I.ll.  *Aar  for 
Aar  blev  Hjertet  sløvt,  |  Dag  for  Dag  blev 
Øret    døvtGrundtv.SS. 1.214.      2Sam.l3.4 

60  (Chr.VI:  dag  fra  dag;.  JPJac.I.155.  7.3) 
i  forb.  m.  fra  ||  f  dag  fra  dag,  d.  s.  s. 
dag  for  dag.  lKrøn.l6.23( Chr.VI;  se  ndf.). 
Folcket  begynte  ogsaa  at  tage  til  Dag  fra 
Dag  udi  Tapperhed.Holb.Intr.1.55.  Baade 
hun  og  Barnet  blev  Dag  fra  Dag  svagere. 
JSneed.III.447.  Grundtv.SS.III.398.  Kierk. 


421 


Dag 


Dag 


422 


Y1I.112.  II  fra  dag  til  dag,  d.s.  saadan 
maatte  de  gaa  fra  Dag  til  Ji2Lg.SvGrundtv. 
FÆ.I.U8.  Synger  for  Herren,  alt  Landet! 
bebuder  fra  Dag  til  Dag  (Chr.VI:  dag  fra 
dagj  hans  ¥vé\sQ.lKrøn.l6.23.  ||  fra  dag 
til  anden,  (jf.  u.  anden  2.i)  i  den  tid, 
der  forløber  mellem  en  dag  og  den  næste  dag; 
i  løbet  af  meget  kort  tid.  hvor  hun  havde 
-været  ung  og  smuk  og  frodig  —  og  saa 
ira  Dag  til  anden  åød.KLars.AM.30.  smst. 
15.  7.4)  dag  i  dag,  (sj.)  dag  efter  dag.  du 
(har)  Dag  i  Dag  utrættelig  (vist  os),  hvad 
det  var,  der  var  værd  at  elske-JPJacZJ. 
408.  7.5)  i  dag.  1.  paa  denne  dag;  paa 
nærværende  dag.  Giv  os  i  Dag  vort  dag- 
lige BrøålMatth.6.11.  *Du  aldrig  bliver 
gut,  hvis  det  i  Dag  ei  skeerlWess.S.  *Imor- 
gen  til  Armeen!  idag  til  Favnetag!  |  Nu 

f lemmer  jeg  Imorgen,  og  lever  for  Idag. 
leib.Poet.lX.62.  *Glæden  er  Jordens  Gjest 
idsig.Ing.BSE.VII.231.  det  kan  være  nok 
ior  i  dag  i  mødet  er  fastsat  til  i  dag  j 
priserne  er  forhøjede  fra  i  dag  \  det  har 
jeg  aldrig  vidst  før  i  dag  |  i  dag  for  et 
Aar  siden  saae  jeg  hende  første  Gang. 
Kierk.VI.185.  i  dag  otte  dage  osv.,  se  ovf.u. 
bet.  2.1.  f  i  Dag  Morges  (nu :  i  morges^.  Gram. 
Breve.169.  2.  CP  i  indirekte  tale:  om  en  dag 
i  fortiden,  en  perlestukken  (hue)  som  (bru- 
den) i  Dag  ha.T.Pont.Muld.372.  Idag  var 
det  saa  varmt  og  stille,  at  Tine  havde 
lukket  op  til  begge  Sider. Bang.T. 42.  Netop 
idag  havde  nogle  af  hendes  Mands  Ven- 
ner . .  været  hos  dem  til  Middag.PBrachm. 
K.90.  smst.130.  3.  (især  mods.  i  morgen; 
jf.  den  dag  i  dag  ndf.)  i  øjeblikket;  for 
tiden.  *om  jeg  i  Dag  end  synes  stærk 
at  være,  |  Den  Dag  i  Morgen  læt  min 
Styrke  kand  ioTtære.Helt.Poet.129.  den 
ustadige  Villen,  som  i  Dag  vælger  hvad 
den  i  Morgen  vil  ioYka.ste.Mgnst!Betr.I.84. 
Jf:  idag  (o:  det  ene  øjeblik)  var  han  .  . 
venlig  imod  mig,  imorgen  (a:  det  andet) 
var  han  vranten  og  hister. Wilst.D.1.140. 
ordspr.:  i  dag  mig,  i  morgen  dig  (o:  in- 
£en  er  sikker  mod  ulykke  ell.  død;  jf.  /Sir. 
.38.23).  Mau.l202a.  Éiehl.DQ.IV.300.  op- 
sæt ikke  tU  i  morgen,  hvad  du  kan  gøre 
i  dag  olgn.  Oehl.XXVL41.  Schand.IF.164. 
Jf.Mau.6587  samt:  *Jeg  sielden  giør  i  Dag 
hvad  giøres  kan  i  Morgen.Bagges.Ep.303. 
i  dag  rød,  i  morgen  død,  se  u.  rød.  ||  da- 
gøen i  dag.  1.  den  dag,  som  nu  er,  ell.  som 
lige  er  forløbet,  dagen  i  dag  har  været 
anstrengende  j  2.  (1.  br.)  d.  s.  s.  den  dag  i 
dag  2.  to  utro  Dronninger  (lever)  i  Sek- 
lernes Hjærte  . .  Digtningens  Dronninger 
DageniDagJør^.r5.67.  ifden  dag  i  dag. 

1.  (1.  br.)  d.  s.  s.  dagen  i  dag  1.  VSO.  den 
Dag  idags  virkelige  Trang.Kierk.VIII.266. 

2.  endnu  i  vore  dage;  endnu  for  øjeblikket, 
(jeg)  er  Pebersvend  den  Dag  i  Dag.PA 
Meib.Sk.III.160.  Endnu  den  Dag  i  Dag 
er  Jydernes  Sprog  en  egen  Mundart.M oi&. 
DH.1.79.  *Den  Dag  i  Dag  gaar  Strids- 
mænd ud  at  myrde  |  det  Barn,  der  kaldte 


sig  den  gode  Hyrde  J'ørg.BF.73.  I  de  dybe, 
frugtbare  Dale  ved  Gennesaret  Sø  gror 
den  Dag  idag  en  uhyre  Mængde  Tidsler, 
CKoch.JL.33.  i  sa.  bet.  ogs.  (nu  kun  dial.): 
den  dag,  i  dag  er.  Derfor  tør  jeg  endnu 
den  Dag  i  Dag  er  icke  komme  til  Hol- 
la.nd.Holb.Tyb.II.1.  dog  blev  Kiødet  paa 
det  Stæd  dødt  og  er  saa  endnu  den  Dag, 
i  Dag  er.Æreboe.23.   Gylb.VIII.174.  Blich. 

10 11.588.  Hauch.II.21.  Feilb.  7.6)  dagen  i 
gaar  olgn.,  se  (i)  gaar.  7.7)  i  forb.  m.  i  mor- 
gen (jf.  u.  bet.  7.57.  11  den  dag  i  morgen 
(nu  næppe  br.  den  dag,  i  morgen  kommer. 
Moth.D6).  1.  dagen  efter  nærværende  dag. 
Bekymrer  eder  derfor  ikke  for  den  Dag 
i  Morgen;  thi  den  Dag  i  Morgen  skal  be- 
kymre sig  for  sig  selv.  Hver  Dag  har 
nok  i  sin  Flage. Matth.6.34.  uden  Tanke 
for  den  Dag  i  Mor gen.JVJens.TL.2 7.    2. 

20  allerede  i  morgen;  saa  snart  det  igen  bliver 
morgen.  *Endnu  den  Dag  imorgen  til  Dan- 
mark jeggaaer.OeRir^.('i8^8;.94.  ÆJ^mnd. 
Bes.68.  Pengene  kan  De  nu  faa  den  Dag 
i  Morgen.Æ8m.7J.55.  ||  i  morgen  den 
dag,  (især  dagl.)  d.  s.  den  dag  i  morgen  2. 
*Imorgen  den  Dag  skal  Brylluppet  staae. 
Winth.II.204.  Goldschm.VIII.133.  Nu 
siger  jeg  ham  op  i  Morgen  den  BagJak 
Imu.F.213.    Feilb.    i  indirekte  tale    (jf.  i 

id  dag  2) :  der  var  stort  Skyttelaug,  det  be- 
gyndte i  Morgen  den  Dag  og  varede  hele 
otte  Base.HCAnd.VIIJSll.  f  Morgen  den 
Dag  vilde  han  gaa  tilham.Pont.LP.V.177. 
7.8)  i  forb.  m.  om  ||  om  dagen.  1.  (til 
bet.  i)  medens  det  er  dag.  Herrens  Sky 
var  over  Tabernaklet  om  Dagen.^Jfo8.40. 
58.  kand  du  icke  sige  mig  . .  hvor  min 
Mand  har  sin  gang  omDagen?Holb.Kandst. 
1.6.  Det  havde  . .  blæst  stærkt  om  Da- 
en.Blich.III.258.  mange  dyr  viser  sig 
e  om  dagen  I  2.  (tU  bet.  2)  hver  dag; 
pr.  dag.  en  Dame,  der  har  sexten  Sind 
om  Yiagen.Holb.JJBet.a7v.  han  kan  tjene 
30  kroner  om  dagen  \  ||  nu  om  dage  ell. 
(1.  br.)  nu  om  dagen  (Drachm.DJ.II.73) 
ell.  (sj.)  nu  om  dags  (sa.FÆ.139),  i  vore 
dage;  nu  til  dags  (jf.  u.  bet.  4.2 j.  Gram. 
(KSelskSkr.III.310).  Blich.III.362.  Hørup. 
111.252.     Kampen  for  Tilværelsen  fore- 

50  gaar  under  adskilligt  skarpere  Former 
nu  om  Dage  end  i  Bedsteforældrenes  Tid. 
VortHj. 111.15.  Vejrup.KM.30.  7.9)  dag 
paa  dag,  (sj.)  den  ene  dag  oven  paa  den 
anden;  uden  mellemliggende  dage.  (hun) 
gik  ind  paa  at  give  de  3  Koncerter  Dag 
paa  Dag.CFHansen. Toumée-Minder  (1895). 
10.  7.10)  til  dags,  (nu  kun  dial.)  til  denne 
dag;  hidtil.  Zetlitz.(Kahb.LB.II.163).  »End- 
nu til  Dags  holdt  vi  Livet  \i\ er. Kaalund. 

f^22.  Feilb.III.797.  ||  her,  hid,  nu  til 
dags,  se  her-,  hid-,  nutildags.  ||  saa  til 
dags  (ogs.  saatiddags.  Feilb. III. 752). 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  fsv.  sua  dax ;  nu  kun  dial.) 
paa  den(ne)  tid  af  dagen.  Hvor  kommer 
det,  at  jeg  skal  finde  min  Dør  lugt  saa 
til  dags?KomGrønneg.I.215.    HøysgB.206. 


40 


gen 
Ddce 


27* 


428 


I>ag 


Pag 


424 


*Jeg  seer,  at  det  er  saa  til  Dags,  |  At  De 
til  Bords  skal  gasLe.Wes8.163.  Tode.S.98. 
Grundtv. Snorre. III. 339.  MO.  jf.:  det  er 
nok  snart  saa  Dags,  at  man  skal  tU  at 
flytte  Bæster. Schack.32.  7.1 1)  dag  ud  (og) 
dag  ind  (sj.  dag  ind  og  dag  ud.  Oehl.XiX. 
248),  den  ene  dag  efter  den  anden;  uophør- 
lig. Bagges.L.I.175.  Dag  ud  og  Dag  ind 
evigt  at  høre  det  Samme:  det  er  dog  alt- 
for kj  edeligt.  JfierA:.FJIJ.557.  Dag  ud,  Dag 
ind  bliver  (der)  løjet  paa  Prent  over  hele 
3oYåen.Brandes.XII.295. 

B.  om  lyset. 

8)  (nu  oftest  opfattet  som  hørende  u.  bet. 
1 ;  i  rigsspr.  (uden  for  forb.  klar(t)  som  da- 
gen^ især  CP  ell.  højtid.)  det  af  solen  frem- 
bragte lys;  dagslys.  8.1)  i  al  atm.  Saa  snart 
som  . .  Dagen  begyndte  at  skinne  (i  bjerget), 
bleve  alle  Biergtroldene  forvandlet  til  Steen. 
Holb.UHH.1.4.  sa.Paars.1 79.  At  læse,  skrive, 
—  ved  Lys,  ved  I>a.gen.Høysg.S.113.  Huset 
har  skiønne  Hafver  paa  begge  Sider  og 
klar  Dag  rundt  ora.Klevenf.IU^.113.  Trojel. 
1.64.  en  lang  Gang,  hvori  Dagen  ikke 
trængte  må.Hauch.v  11.233.  Jeg  vil  hel- 
lere gaae  op  paa  mit  eget  Kammer  .  . 
Her  SKærer  Dagen  mig  saa  meget  i  Øi- 
nene,  oppe  hos  mig  falder  Solen  igjennem 
Tvæevne.CBernh.IX.S?.  Kvindernes . .  bro- 
gede Hovedtørklæder  lyste  i  Dagen.Jør^. 
BB.147.  Tog  man  Øjnene  fra  Dybet,  blev 
Gaardens  Halvmørke  til  den  lyseste  Dag. 
AndNx.PE.III.2.  Hfse  dagen  {egl.  komme 
til  verden;  jf.  se  dagens  lys  u.  bet.  I.2)  komme 
for  dagen.  *tre  fiire  Haandgevær  .  .  |  Der 
fra  Dithmarske  Kriig  ej  havde  seet  Dagen. 
Holb.Paars.30o.  j|  spec.  om  det  over  himmel- 
hvælvingen udbredte,  lys.  *Hand  figted  mens 
Dagen  paa  Himmelen  \ar.Sort.IIS.D4^: 
(han  skulde)  lægge  sig  at  hvile  ud,  til 
Dagen  var  af  tiimlen.Grundtv.Saxo.III. 
216.  Der  var  Dag  paa  Himlen,  men  halv- 
mørkt var  det.Schand.0.I.132.  Feilb.  jf: 
*Saa  Gud  vi  tjene  her  med  Fred,  |  Til 
Dag  gaar  neå.SalmIIj.502.4.  \\  i  sammen- 
ligninger. *Som  Dagen  lys,  som  Lilli  en 
trmd.IIeib.Poet.V.191.  især:  klarsomda- 
gen  olgn.,  aabenbar;  indlysende;  soleklar. 
den  Ret,  der  syntes  os  klar  som  Dagen. 
Ing.EF.VII.5.  *„lad  mig  see  Beviset  | 
For,  at  du  virkelig  skal  ind  i  Paradiset."  | 
„Det  er  jo  klart  som  Dagen:  |  Jeg  er  jo 
døå.'^Heib.  Poet.  X.  187.  Hauch.  SB.  1. 236. 
Kierk.VI.239.  Drachm.UV.69.  jf.  besl.  udtr. 
som:  det  (er)  saa  klart  som  den  liuse 
Bag.KSelskSkr.1.287.  Hrz.II.262.  Menin- 
gen . .  var  tydelig,  som  den  klare  Dag. 
Bagges.NK.66.  f(dct  syntes)  mig  klart  som 
den  kiære  'Dag.Eto.VI.84.  8.2)  (nu  1.  br.) 
om  dagslyset  som  faldende  ind  fra  en  vis  side; 
om  den  side,  hvorfra  dagslyset  falder  ind. 
*giv  Dag!  (0:  staa  ikke  i  lyset  for  mig). 
Wess.177.  Han  maae  under  Sygdommen 
ikke  have  Øynene  vendte  imod  Dagen. 
OeconH.(1784).III.18.  De  færreste  (bille- 
der) have  den  rigtige  Dag,  Maleriet  ud- 


fordreT.Bagges.L.II.275.  jf:  Durers  Hus  i 
Ntirnberg,  der  .  .  for  sin  Tid  slap  en  for- 
holdsvis stor  Mængde  Dag  ma..JVJens. 
A.II.52.  II  hverken  se  (ell.  sansej  dag 
eller  dør,  (nu  kun  dial.)  ikke  se  (ell.  san^ 
se)  noget  som  helst,  (jeg  er)  saa  fortum^ 
let  i  mit  Hoved,  at  jeg  sandser  hverken 
Dag  eller  Bør.Holb.llJ.V.d.  sa.GW.1.1, 
Grundtv. Saxo. II. 89.  Feilb.  (jf.  u.  bet.  8.1 :) 
10  *Saa  stærkt  var  dette  Slag,  |  At  han  saae 
ikke  Dag,  |  Og  har  ei  siden  seet'  en.Wess. 
136. 

9)  O  lys;  skin;  klarhed.  9.\)  i  egl.  bet. 
den  stærke  Oplysning,  som  udbredte  klar 
Dag  fra  utallige  Lysekroner. CjBern^.FIi, 
258.  *Thi  fjernt  fra  dig  er  Mørket,  du 
er  'Dagen.PalM.1.261.  9.2)  overf.  hvad  Dag 
i  Sielen,  hvad  Klarhed  i  Forstanden  maae 
disse  Salige  føle.Basth.Tale.(1782).71.  han 

20  seer  dog  Fornuftens  klare  Bag.Tode.V. 
246.  over  (de  adeliges)  Tilværelse  laa  der 
en  Dag  af  Lys  og  et  Hav  af  Duft.JPJac. 
1.51.  den  fællesgræske  Nationalbevidsthed 
.  .  slog  ud  i  fuld  I)ag.VVed.H.48. 

10)  i  forb.  for  dagen,  for  en  dag  {jf.  ty. 
vor'n  (o:  vor  denj  tag  samt  bet.  12)  frem 
for  dagslyset;  aabenlyst  frem.  (kun  i 
forb.  m.  verber).  *Jeg  kiender  nok  Find 
Trold  . .  I  Hana  skal  her  for  en  Dag,  end 

30  skulde  Jorden  rævne.Holb.Paars.l79.*(kan- 
den)  maatte  for  en  Dag  med  gammel  kryd- 
et  Miøå.Wadsk.Skuepl.171.  jf.:  Ej  skal  nu 
Fanden  iglen  for  en  Dag  (o :  skal  han  igen 
nævnes).IIolb.Bars.II.12.  (sj. :)  lade  dandse 
for  en  Dag  alle  Dyder  og  Lyder.flørn. 
Moral.1.36.  ||bringefordagen  (nu  næppe 
br. :  for  en  dag.  Holb.MpS.104.  PalM.II. 
207.  —  dial:  for  dag.  Feilb.),  (nu  1.  br.) 
gøre  alm.  bekendt;  aabenbare;  bringe  for  ly- 

40  set.  VSO.I.499.  *Hændelsen  har  bragt  for 
Dagen  I  Hvad  sexten  Aar  var  skiult.Pa^ilf . 
U.38.  M0.I.248.  D&H.I.85.  \\  komme 
for  dagen  ('S  for  dage.  CKMolb.Dante. 
1.28)  ell.  for  en  dag.  (de  kommer)  for 
en  Dag  med  deres  Prætensioner.iroi&.£)jff, 
III. 279.  See  der!  Der  kommer  hånd! 
Kom  frem  for  en  Dag,  dit  Liderlige  M- 
sk.\im\KomGrønneg.I.291.  nu  kun  om  ting: 
det  vilde   være   til   ubodelig   Skade   for 

50  Menneskeheden,  om  mine  Skrifter  ikke 
kom  for  'Dagen.Kierk.V.9.  især  om,  hvad 
der  har  været  skjult  ell.  holdt  hemmeligt: 
derved  kommer  Sandheden  omsider  for 
I)agen.OeconT.III.29.  *Nu  kommer  Alt 
for  Dagen;  Alt  vil  klaTes.PalM.II.253.  nu 
kom  det  for  en  Dag,  hvad  han  og  Kong 
Olav  havde  overlagtmedhinanden.^midfv.. 
Snorre.II.242.  Pengene  komme  nok  for 
en  I>ag.Heib.Poet.VII.47.  HFEw.JF. 1.116, 

60  il  ligge  for  dagen.  1.  (m.  overgang  til 
bet.  12;  1.  br.)  være  fremme  i  dagslyset;  være 
synlig,  (overfladen)  ligger  enten  ganske 
nøgen  for  Dagen,  eller  bedækkes  (af  et) 
Sandlag.Schoutc.N.96.  2.  U)  være  tydelig  og 
klar.  Aarsagerne  hertil  ligge  tydelig  for 
T)agen.PAHeib.VS.81.  Grunden  dertil  lig- 


425 


Dag- 


I>agbrad 


426 


ger  klart  for  I)agen.HCAnd.XIL299.  JV 
Jens.A.II.éS.  \\  O  lægge  for  dagen 
{f  for  en  dag).  1.  vise  aabenlyst.  det  var 
bedre  at  dølge  deslige  Laster,  end  at 
lægge  dem  for  en  Dag.IIolb.Kh.a4>:  at 
lægge  sine  Daarskaber  for  Dagen.Heib. 
TR.nr.20.2.  Kierk.VII.204.  2.  bevise  til- 
stedeværelsen af  noget;  godtgøre.  Suhm.II. 
71.  *naar  Uskyldighed  |  For  Dagen  læg- 
gas  kun  ved  gyldne  'PvøveT.Bagges.NblD. 
227.  han  har  lagt  udmærkede  kundskaber 
for  dagen  \  ||  tage  frem  for  dagen, 
(nu  1.  br.)  tage  frem  fra  et  afsides  ell.  mørkt 
sted;  tage  frem  (i  dagens  lys).  For  nogen 
Tid  siden  tog  jeg  min  i  Minervas  Marts- 
hefte  for  Aaret  1791  indrykkede  Afhand- 
ling om  Trykkefriheden  igien  for  Dagen. 
Birckner.Tr.5.  (jf.  bet.  8.2:)  *Jeg  Busten 
frem  for  Dagen  tog.Oehl.L.I.160. 

11)  i  udtr.  (væve  ell.  ligne  en^  op  ad 
dage  (dial.  op  ad  dagen.  Feilb.IV.89)  olgn. 
(jf.  SV.  upp  i  dagen,  no.  op  i  dagen;  om- 
dannelse af  t  oppedaget,  egl.  bragt  frem 
for  dagens  lys  (om  en  afdød):  Han  er  sin 
Fader  oppedaget  (o:  som  man  saa  hans 
(afdøde)  fader  lyslevende).  Høysg.8.307;  jf. 
sdjy.  t  opdages,  komme  for  dagen,  vise  sig 
(MDL.390),  SV.  dial.  uppedagad  (gast), 
(spøgelse)  som  kan  vise  sig  om  dagen,  oldn. 
uppi  dagaclr,  om  en  trold  olgn.,  der  er  blevet 
overrasket  af  dagslyset)  (ligne  en)  livagtig , 
skinbarlig.  *Phøbus  selv,  livagtig,  op 
ad  I>age.Bagges.I.250.  *han  (var)  en  Var- 
ulv op  ad  Dage.smst.V.200.  Daatteren 
Aase,  som  var  sin  Fader  op  ad  Dage. 
Grundtv.Snorre.I.50.  smst.II.151.  det  var 
min  Annette  op  ad  Dage,  —  livagtig  som 
jeg  for  tyve  Aar  siden  saae  hende.Blich. 
1.466.  det  er  dig  selv  op  ad  Dage.Iw^'. 
Ved  Gud,  den  (o:  en  engel  paa 


LB.I.37. 

et  maleri)  ligner  ham! 


Det  er  ham  op  af 


'Dage.CBernh.IX.65.  HCAnd.III.322.  \Unu 
1.  br.)  om  andet  end  levende  væsener:  Hol- 
land . .  skulde  være  et  prægtigt  Land  .  . 
Marsken  op  ad  I>age.H(fAnd.lV.152.  *Læ- 
ser,  Du  var  Taalmod  opad  Bage.Drachm. 
DJ. 11.299.  hans  Næse  er  min  op  ad  Dage ! 
Gjel.GG.73. 

12)  (opr.  bjergv.,  jf.  ty.  tag,  fr.  }Our  samt 
bet.  10;  geol.)  i  best.  f.:  jordoverfladen. 
lodrette  Aabninger,  hvilke  gaae  fra  Dagen 
.  .  igiennem  Stenen  lige  ned  i  Gruben. 
Hallager. 207.  Undergrunden  . .  viser  sig 
endog  undertiden  i  'Dagen.Andres.Klitf.378. 
den  dannede  Bjærgart  („Dybbjærgart")  er 
derfor  langt  mere  grovkornet  end  den  i 
Dagen  størknede  Lava  („Dagbjærgart"). 
Uss.AlmGeol.36.  \\  (sj.)  overf.  den  vornede 
Hovbonde  .  .  slider  sig  sejgt  op  i  Dagen. 
Hørup.III.348.  (if  bet.  8). 

S^as-y  i  ssgr.  ['daq-]  betegner  især  (til  Dag 
1.1  ell.  2.1)  hvad  der  findes  ell.  hører  til  osv.  om 
dagen  (jf.  Dag-arbejde,  -blomst,  -dyr  osv.); 
ell.  hvad  der  findes,  sker  osv.  hver  dag  (jf.  Dag- 
blad, -bog,  -bøde  osv.);  jf.  Dage-,  Dags-, 
-arbejde,  et.    1)  [l.i]  C9  arbejde,  der  ud- 


føres om  dagen;  især  om  dagligt  forefaldende 
arbejde;  dagværk  (jf.  Dagsarbejde^.  Horreb. 
11.169.  Hauch.I.291.  De  havde  allerede  en 
Times  Tid  været  samlede  efter  deres  Dag- 
arbejde. GroWscÆm.IJ.54.  dagarbejde  er  sun- 
dere end  nattearbejde  ■  2)  [2.i]  (1.  br.)  ar- 
bejde, som  beregnes  dagvis;  daglejerarbejde. 
være  paa  Dagarbejde.  MO.  S&B'.  -bane, 
en.   (ogs.  Dage-).    [3]    (astr.;   foræld.)   den 

10  bane,  solen  tænktes  at  gennemløbe  under  sin 
(formentlige)  bevægelse  omkring  jorden  (jf. 
-løb).  Solens  synlige  Dagebaner.OecowMaa. 
VII.251.  VSO.  -bjergart,  en.  [12]  (geol.) 
bjergart,  der  efter  et  vulkansk  udh-ud  er 
størknet  i  jordens  overflade  ('J/'.  Dybbjergart/ 
Uss.AlmGeol.36.  -blad,  et.  [2.i]  (Jf.  ty. 
tageblatt;  efter  /V.  journal;  sml.  Dagsblad) 
avis,  som  udkommer  daglig  (ell.  de  fleste  dage 
om  ugen).  PAHeib.E.Sol.  (han  sad)  og  læ- 

20  ste  i  Dagh\aå^ne.GiAb.XI.328.  Hostr.ML. 
36.  Hørup.III.284.  J|  Dagbladet,  navn  paa 
en  kbh.  avis  (1851  ff.).  \\  (jf.  Dag  2.4;  sj., 
foragt.)  om  en  avis,  som  kun  beskæftiger  sig 
med  nuet;  døgnblad.  Schack.366.  Il  hertil 
Dagblads-anmeldelse,  -artikel  ofl.  (9  -Dlind, 
adj.  [1.1]  som  ikke  kan  se  om  dagen,  ell.  som 
ser  bedre  i  halvmørke  end  i  fuldt  dagslys. 
Moth.D13.  en  Ugle  . .  stirrede  paa  os  med 
sine  dagb linde  0\ne.Nan8.JD.197.  -blind- 

30  hed,  en.  (især  med.;  jf.  -hUnå).  Moth. 
Conv.Dl.  Sal.IV.794.  -blomst,  en.  1) 
[I.1]  (bot.;  1.  br.)  (plante  m.)  blomst,  der  uåb- 
ner sig  om  dagen  (mods.  Natblomst).  Drejer. 
BotTerm.182.  2)  [2.il  ^  (1.  br.)  d.  s.  s.  -lilje. 
Guul  Dagblomst  (o :  Hemerocallis  flava).  Stue 
Gart.(1810).83.  Lancetformig  Dagblomst 
(o:  Hemerocallis  lancifolia). Den  lille  Gartner. 
(1821).34.  -b«ff,  en.  (f  Dagebog.  Ew.IV. 
50).  [2.1]  (ænyd.^agehog;  jf.ty.  tag(e)buch, 

i)  fr.  journal)  \)  i  al  alm.:  bog,  hvori  begiven- 
heder, oplevelser  olgn.  nedskrives  dag  for  dag 
(jf.-register).  Dag-Bøger,  hvori  Statsmænd 
og  Generaler  have  optegnet  alt  hvad  de 
selv  have  eviaret.JSneed.II.290.  den  Sæd- 
vane, jeg  har,  at  holde  (nu:  iøve)  en 
Dagbog  paa  min  'Reise.Bagges.L.1.94.  det 
er  skrevet  i  hans  Ypperste-Præstedømmes 
Dagbog  (Chr.  VI:  ypperste  præstedoms 
dages  hog).lMakk.l6.24.  Da  hun  intet  op- 

50  levede,  blev  det  naturligvis  en  Dagbog 
over,  hvad  hun  tænkte  og  iølie.BøghJT. 
129.  2)  spec:  bog,  hvori  der  (daglig)  ind- 
føres oplysninger  vedrørende  en  bedrift  ell. 
virksomhed.  2.1)  T  (i  bogholderi;  nu  1.  br.) 
journal.  Moth.D13.  HandehO.(1807).52. 
Hage.^1211.  2.2)  ^  bog,  hvori  der  indføres 
oplysninger  om  skibets  sejlads;  skibsjournal. 
Moth.D13.  Meyer.  2.3)  en  læges  fortegnelse 
over  sygebesøg  olgn.  Lægen  holder  Dagbog 

60  over  sine  Patienter.  Foj-f-Hjf.Z2.50.  \  -bo- 
greri,  et.  (spøg.)  det  at  føre  dagbog  (1). 
Sagde  jeg  det  ikke  nok!  det  blev  ikke 
til  noget  med  det  Dagbogeri.JPJac.DZ7. 
12.  -brud,  et.  1)  [l.i]  (nu  næppe  br.) 
daggry.  Bagges.III.254.  Først  ved  Dag- 
brud forlod  de  Slottet.BZicA.II.64?.    Bre- 


427 


Dasbrydnins: 


dage 


428 


daU.L0.81.  2)  [12]  (efter  ty.  tagbruch; 
bjergv.)  d.  s.  s.  -brydning  2;  ogs.  om  stedet: 
adbent  bjergværk  (mods.  Grube ;  jf.  -værk  3j. 
SaUV.416.  -brydning:,  en.  1)  [l.i]  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -brud  1  (jf.  -brækning^.  ZdkNiels. 
Fort.51.  2)  [12]  (bjergv.)  brydning  af  mi- 
neral olgn.  fra  jordoverfladen.  SaUV.416. 
f  -bryn,  et.  [l.i]  (jf.  oldn.  daff(s)brun) 
d.  8.  s.  -brækning.  VSO.  \  -brsek,  subst. 
[l.i]  d.  s.  s.  -brækning.  Holb.  Metam.  7. 
-brækning,  en.  [l.i]  (nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
dagens  frembrud;  tiden,  da  det  begynder  at 
blive  lyst  (jf.  -brydning  i),  i  Morges  ved 
Dag-brækning.Zbm  Grønneg. 1.1 93.  Holb.D 
H.II.305.  Bagges.NK.16.  Han  kom  først 
hjem  i  Dagbrækningen.  G</i6.I.555.  vikunne 
ligne  hans  Profetie  med  en  Dagbrækning, 
i  hvilken  Lyset  ligesom  brydes  med  Mør- 
'kRt.Mart.Forsv.97 .  (de)  gik  den  ganske  Nat, 
saa  at  de  i  Dagbrækningen  vare  (Chr.VI: 
det  lysnedes  for  éeva)  i  HehTon.2Sam.2. 
32.  Bist.EB.18.  Scheller.MarO.  Feilb.  -bne, 
en.  [l.i]  (astr.)  den  del  af  en  dagcirkel,  der 
ligger  over  horisonten  ('mods. Natbue j.  SaUY. 
416.  -byg^nin^i:,  en.  [12]  (efter  ty.  tagbau ; 
bjergv.)  drift  af  aabent  bjergværk  (jf.  -bryd- 
ning 2,  -drift;.  SaUV.416.  -b«de,  en. 
[2.1]  (1.  br.)  d.  s.  s.  Dagsmulkt.  LovL.II.30. 
-cirkel,  en.  [3]  (astr.)  cirkel,  som  en  stjerne 
beskriver  (parallelt  m.  himlens  ækvator)  i 
løbet  af  et  døgn  (jf.  -kreds  i).  SaUy.416. 
-drift,  en.  [12]  (bjergv.)  d.  s.  s.  -brydning  2. 
OpfB.^IV.23.  -drivende,  part.  adj.  [l.i] 
(sj.)  som  fører  et  dagdriverliv.  dagdrivende 
Føhe\.Molb.(MO.).  -driver,  en.  (f  Dage- 
driver. Falst.4).  [l.i]  [-idri'var]  (ænyd.  dag- 
drivere; dagl.)  person,  der  aldrig  tager  sig 
noget  nyttigt  for;  lediggænger,  de  vantroe 
Jøder  . ,  toge  nogle  onde  mænd  til  sig  af 
dagdrivere  (1819:  Lediggængere^,  og 
giorde  et  opløh.ApG.17.5( Chr.VI).  Holb.U 
HH.n.7.  OeconT.Vn.69.  han  var  en  Dag- 
driver (som)  ikke  gjorde  for  en  Penning 
Gavn  her  i  Yeråen.PMøll.ILl01.  lige  over 
for  sin  Dagdriver  af  en  Søn  var  hun 
taabelig  svdLg.SchandAE.133.  Kandarius.L 
P.182.  -driveri,  et  ell.  f  en  (Eilsch.Phil 
Brev. 37 9).  det  at  drive  tiden  bort  uden  nyt- 
tigt arbejde  (jf.  -driver^.  Moth.DlS.  Tode. 
(MO.).  JFølte  hun  . .  Dagdriveriets  Keed- 
sommelighed  ?  Bahb.  Tilsk.  1 797.  563.  e.  br. 
-driver-liv,  et.  Bagges(MO.).  Hauch. 
¥1.231.  han  fører  et  rent  dagdriverliv  j 
-driveriske,  en.  (sj.)  en  stor  Stads  Dag- 
drivere og  J)sLgdTiyeTskeT.Bahb.E.III.85. 
sa.SandsigJl.645.  -drom,  en.  [l.i]  (1.  br. 
i  rigsspr.)  drøm  i  vaagen  tilstand;  fantaseren; 
drømmeri.  Jeg  saa  i  mine  Dagdrømme  et 
solbeskinnet  Sesenheim  slynge  sinePræste- 
gaards-Roser  om  min  første  unge  Kærlig- 
hed.Jør^.S.5.5.DanmarkerikkeDagdrømme- 
nesL^nd.VlaCour.DanskSelvfølelse.(1906).2. 
||  f  al  d  e  i  åaøår øm,  (sdjy.)  falde  i  dybe  tan- 
Ker.  MDL.  -dyr,  et.  [l.i]  (zool.)  dyr,  der  fær- 
des om  dagen  (mods.l!ia.tdyT).BMøll.I)yL.IIL 
60.  De  fleste  Hvepse  ere  Dagåyr.Sal.1.45. 


dage,  V.  ['da'qe]  især  dep.  dages.  præt. 
-ede  ell.  f  -te  (JHSmidth.Poes.54).  vbs.  jf. 
Dagning,  (ænyd.  dage(s),  oldn.  daga,  ty.  ta- 
gen; af  Dag) 

1)  (til  Da.g  i.i)  upers.:  blive  dag;  blive 
lyst.  1.1)  (Gi  ell.  dial.)  i  egl.  bet.  det  åa.- 
ger.Moth.D16.  *efter  Nattens  Gys  |  Det 
luunt  og  mildt  vil  atter  åage.Meisling.SK. 
53.  *Endnu  var  det  neppe  daget.Ifei6.Pocf, 

10  X.299.  PalM.V.210.  Drachm.DJ.L360.  Saa- 
snart  det  dagede,  var  vi  parate.JSo^'aw.J.SZ, 
Esp.248.  Feilb. (Sundeved)  ||  nu  især  dep.: 
der  brødes  en  Mand  med  ham,  indtil  det 
åageåGs.lMos.32.24.  *Efter  Natten  maa  det 
dages.Ing.D.L250.  Aarestr.218.  Feilb.  det 
begynder  at  dages  'iU2)  (især  poet.)  over f.: 
blive  lysere;  lysne.  *Det  skinner  ind.  i  Hier- 
tets  Nat,  I  At  det  i  Sielen  dages.jBrors.i56, 
*Træerne  prange  med  Riimfrost  og  Kra- 

20  ger,  I  Men  imorgen  bestemt  det  dager;  | 
Solen  bryder  den  tunge  Sky,  |  Vaaren  ri- 
der Sommer  i  By. HCAnd.IV.409.  Kierk. 
VI.19.  II  især  til  betegnelse  af,  at  forholdene 
bedrer  sig :  I  (Saksos)  Ungdom  dagedes  det 
først  over  Danmark  efter  den  frygteligste 
^a%.Ing.VS.I.25.  *Snart  dages  det  Brødre, 
det  lysner  i  Øst.SocialistiskeSange.(1885).3. 
Det  er  ikke  Fortællingen  om  en  blom- 
strende Ungdomstid,  Budde  her  har  givet, 

30  Men  fra  1861  dagedes  det.Schrøder.F.276. 
(spøg.:)  „vi  pleie  jo  aldrig  at  spise  før"  . . 
„Herre  Gud,  saa  see  dog  efter,  om  det 
ikke  snart  dages  (o:  om  der  bliver  udsigt 
til  at  faa  noget)."' CBernh.XI. 124. 

2)  m.  egl.  subj.,  især  m.  (abstr.)  tings-subj. 
2.1)  (1.  br.)  om  tidsafsnit:  tage  sin  begyn- 
delse; indtræde;  gry.  *Skal  lor  min  Mod- 
gangs Vinter -Vei  |  Mai  Maaned  aldrig 
dages?  Kingo. 2 48.  2.2)  (jf.  Dag  8;  især  poet.) 

40  vise  sig;  blive  synlig;  aabenbares.  det 
dager  eller  det  dages,  det  bliver  aabenbart. 
Moth.D16.  nu  næsten  kun  dep.:  *  Jesus  selv 
i  Sjælen  maa  |  Som  en  Sol  i  Mørket  da- 
ges (Brors.103:  Som  den  blide  Soel  op- 
dage).SalmHus.962.5.  Snart  dagedes  nu 
Erlings  Seil,  saa  Flaaderne  fik  hinanden 
i  Sigte.Grundtv.Snorre.III.340.  sa.HV.IIL 
155.  *intet  er  saa  dybt  forborgen,  |  det 
dages  \o.sa.PS.IV.209.    *(der)    dages  for 

50  hans  Syn  en  taaget  Tegniag.Bich.lII.246. 
et  svagt  Haab  om,  at  der  skulde  dages  et 
eller  andet.AndNx.M.144.  refl.  (sj.):  den 
Dag  (skal)  oprinde,  da  det  virkelige  Men- 
neskeliv med  dets  Fordringer  rykker  frem, 
klarere  og  klarere  dagende  sig.Æsthetik- 
Dogmatik-Hr.Høedt.(1857).16.  \\  i  forb.  m. 
adv.  *et  skønt,  fortryllet  Drømmeland,  | 
der  dagedfrem  bag  hvide  Taagers  Rand, 
0Mads.VV.82.   dage  (s)  op   (jf.  Dag  11; 

eo  1.  br.)  *Af  Havets  huule  Skiød,  hvor  Aften- 
Solen  lucker  |  Sit  gylden  Øye  til  . .  der 
dages  op  et  Land  (o:  SpanienJ.PoulPed, 
DP.2.  *Klar  op!  i  Lyksom  Stund,  du  Nyt- 
Aars  Morgenrøde  . .  |  Dag  op  i  prægtig 
Dragt  og  purpur  lieverxe.Tychon.(NkS4^ 
828b.ll3).  vAph.1759.  jf. Esp.248.  \\    (1.  br.^ 


429 


Dage- 


Daggry 


430 


jf.  dog  Feilb.)  om  jyersoncr:   *til  et  Tegn 

Saa  Yndest  min,  |  Skal  dages  falske  Jø- 
er,  I  Som  ydmyg  falde  ham  til  Fod. 
Grundtv-SS.  V.342.  *Engle  to  for  hende  da- 
ges.smst.II.259.  jf. :  Han  vil  nok  dages  op 
o:  blive  bekiendt.  (Sønderjyll.).MO.  2.3) 
(sj.)  klares.  Der  gik  Aldre  før  hans  Sind 
åagedes.JVJens.Br.370. 

3)  (til  Dag  4.5;  poet.;  sj.)  blive  ældre. 
*Gid  han  voxe  kun  og  dages.  Grundtv. PS. 
VI.377. 

4)  (.//.  Dag  11  samt  opdage;  sj.  uden  for 
dial.)  trans.;  i  forh.  dage  op,  bringe  for 
dagen;  finde  ud  af;  opdage.  Luxd.Dagb.I. 
126.  *Maaskee  jeg  mægter  |  At  dage  Navnet 
op.Meisling.MK.185.  Feilb.IV.90(Als).  \\ 
(spøg :)  *Man  ej  hæge  kan  sin  Krop,  |  Naar 
man  dager  Polen  o^lBlækspr. 1909.2 3. 

Dage-,  i  ssgr.  ['da'qa-j  egl.  gen.  flt.  af 
Dag;  nu  kun  i  faa  ssgr.,  som  flt.  til  Dag  2.1. 
-bane,  en.  se  Dagbane.  -bog,  en.  se 
Dagbog,  -driver,  en.  se  Dagdriver. 
-lang,  adv.  (1.  br.)  dage  igennem;  flere 
dage  i  træk  (jf.  daglang  2).  *Den  Glæd- 
skabs  Lyd  som  dagelang  |  I  Hallen  var 
at  høre.Grundtv.DV.IV.2åO.  Mikkel  sej- 
lede paa  Fiskeri  med  Børre  .  .  de  laa 
dagelang  ude  paa  Bredningen. JFJen8.i^D. 
89.  -skær,  et.  se  Dagskær,  -tal,  et. 
('Dagtal.  MDL.).  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  dagatal) 
antal  af  dage  (jf.  I.  Dagtalj.   Maanedernes 


ulige  Dagetal.MO.  I|  især  (nu  kun  dial.) 
i  forb.  i  dagetal,  dag  for  dag.  jeg  seer 
(mine    børn)    voxe    og   trives   i  Dagetal. 


Bahb.Tilsk.1791. 60.  *Der,  som  Gud  Faders 
egne  Smaa,  |  I  Dagetal  vi  lære,  |  I  Aan- 
dens  Kraft  at  staae  og  gaae.Grundtv.S8. 
11.210.  Planten  voxer  og  trives  i  Dagetal. 
BredahlIIl.125.  MO.  Feilb.  ||  arbejde, 
gaa  i  dagetal,  (dial.)  arb^de  som  daglejer; 
gaa  paa  dagleje.  MDL.  Feilb.    -vis,  adv. 

1)  (1.  br.)  flere  dage  ad  gangen;  i  flere  dage 
(if.  dagvis  2).  (paa  heden)  hvor  Faarene 
dagevis  driver  om  uden  Tøir.KMich.HE. 
19.  en  Hovedpine,  der  dagevis  holdt  ham 
i  ^engen.VortHj.I2.127.  ||  som  subst.;  kun 
i  forb.  m.  præp.  i:  i  dagevis  at  give  sig 
hen  til  usunde  Grxxhlerier. Eriksholm.S.21. 

2)  (sj.)  d.  s.  s.  dagvis  1.  (leje)  en  til  at  ar- 
beyoe  for  sig  ikke  til  nogen  vifi  Tid, 
men  alleene  aage\us.Holb.NF.I.206. 

Dag-fald,  et.  [l.i]  (1.  br.)  dagens  op- 
hør; skumring  (jf.  -sæt^.  Tusmørkedyr  . . 
som  man  kun  f aaer  at  see . .  om  Aftenen  ved 
Dagfald.  NaturvTidsskr.  2R.II.224.  -fart, 
en.  [l.i]  4,  besejlitig  af  en  rute  ved  dagens 
lys  (mods.  Natfart^.  Scheller.MarO.  -fast, 
adj.  [2.3]  (1.  br.)  knyttet  til  en  bestemt  dag 
(jf.  -fæste/  (pinsen)  var  oe  er  hos  Jø- 
derne en  dagfast  Højtid.ifejmdai."/5i869. 
l.sp.l.  -fjende,  en.  (sj.).  1)  [l.i]  om  Nat- 
ten .  .  da  Insekterne  .  .  ikke  bliver  for- 
fulgte af  deres  Dagfjender,  Fuglene. BMøll. 
DyL.1.35.  2)  \^'\  fjende  af  dagslyset;  overf: 
fjende  af  oplysning;  obskurantist ;  „mørke- 
mand", (disse)  National  Giftblandere,  ere 


51g, 

altoplysende  Glands  disse  og  alle  deslige 
mørke  Dagfiender  ville  i\ygte.Bagges.L.I, 
381.  -flod,  en.  [l.i]  1)  (1.  br.)  højvande 
om  dagen.  VSO.  MO.  D&H.  2)  (nu  kun 
dial.)  dagtø;  dagmildning.  Moth. 1)13.  VSO. 
MDL.  Feilb.  -formørkelse,  en.  [8] 
(sj.)  formørkelse  af  dagslyset.  *Saa  tyk  er 
Dagformørkelsen  i  Skyen  |  Der  ruger  over 

10  hele  Byeu.Bagges.Ep.440.  -frost,  en.  [l.i] 
(1.  br.)  frost  om  dagen  (mods.  Nattefrost^. 
Moth.Dl3.  VSO.  MO.  S&B.  -fngl,  en. 
[l.i]  (zool.)  1)  (foræld.)  fugl,  der  færdes  om 
dagen  (mods.  Natfugl/  Lidt  efter  lidt  blev 
det  dunkelt,  og  alle  Dagfugle  taug  i  Træets 
Grene.  Hauch.  HL  386.  Krøyer.  Grundtræk 
ved  naturhist.Undervisning.(1833).129.  ||  ogs.: 
d.  s.  s.  -rovfugl.  smst.llO.  2)  (mi  næppe  i 
fagl.  spr.)  d.  s.  s.  -sommerfugl.  Funke.(1801). 

20  1.451.  OrdbS.  -fæste,  v.  [2.3]  {nydann.; 
1.  br.)  knytte  til  en  bestemt  dag;  regne  fra 
en  bestemt  dag;  dotere  (jf.  -fast).  Syv  Aar 
gammel  modtager  Steen  Blicher  større 
sanselige  Indtryk  af  Skønheds  Magt . .  fra 
samme  Tidspunkt  dagfæster  han  Poesiens 
første  Opvaagnen  i  sin  S\æ\.nBrix.B.164. 
O  -gammel,  adj.  [l.i  ell.  2.i]  som  (kun) 
er  een  dag  gammel.  *Som  Vindpust,  der 
hvisler    |    Over  daggammel   Grav.Winth. 

30  HF. 7 5.  e.  br.  \  -gang,  en.  [2.i]  {dannet 
i  lighed  m.  Aargang)  enkelt  nummer  (for 
en  bestemt  dag)  af  en  avis  ell.  et  tidsskrift; 
dagsnummer.  daggangene  for  28.  septbr.  og 
8.  oktober. Høj skBl.1883. 841. 

Daggert,  en.  [idagard]  dågert.  Iføt/s^'. 
AG. 142.  flt.  -er.  {ænyd.  dagger (t),  dagge,  fsv, 
daggare ;  fra  eng.  dagger  ell.  oldfr.  dague ; 
bed.  ni.  ty.  degen,  kaarde;  foræld.)  kort 
stødvaaben,  mellemting  ml.  dolk  og  kaarde. 

40  EPont.(KSelskSkr.ILl25).  Ew.V.25.  »Du 
løber  til,  og  støder  Daggerten  |  I  Brystet 
paa  ham. Oehl.HJ.81.  han  lod  til  at  have 
gjennemboret  sig  med  en  Daggert./w^'.PO. 
IL280.  Hauch.DV.II.64.  *Med  Sølvhorn 
ved  sin  Hofte,  |  I  Gjorden  Daggert  blank. 
Winth.HF.159.  Drachm.DM.lOl. 

Dag-glans»  en.  [8.i]  (især  CP  ell.  poet.) 
dagslys.  Oehl.(MO.).  Hauch.DV.IL88.  *Med 
Dagglans  om  sit  Hoved  |  Og  Natmulm  om 

50  sin  Fod  . .  |  Den  høie  Frue  stod.Æecite.^D. 
161.  II  overf.  Goldschm.VI.334.  Frihedens 
Fane  . .  udbreder  Dagglans  midt  i  Tider- 
nes Nat.Brandes.VL588.  -glimt,  et.  [8.i] 
(Q)  ell.  poet.)  glimt  af  dagslys ;  dagskær.  *over 
Nattens  Dampe  stiger  |  det  første  Dag- 
glimt irem.FGuldb.lI.28.  det  sidste  spar- 
somme Dagglimt  (gennem  en  fængselsluge). 
Ing.  EM.  II.  44.  Bredahl.  IL  61.  Gylb.  IV. 
93.     -gnist,   en.   [8.i]   (poet.)  naar  den 

60  sidste  Daggnist  slukkes.  Bagges.  L.  II.  78. 
-gry,  et.  [l.i]  (<  VSO. 17 93;  i  rigsspr.  især 
CP)  d.  s.  s.  -brækning,  (især  efter  præp.). 
*Paa  Marken  er  Færdsel  fra  Daggry  til 
'RatIng.RSE.VII.17L  *ved  Daggry  Mul- 
met svinder  \ien.Hauch.Lyr.^l93.  *det  før- 
ste   Daggry   |    Fordrev    den    korte    Nat. 


431 


DaSgrjning 


daglig 


432 


Hol8t.D.II.189.  han  stod  op  før  daggry  i 
i  best.f.:  Spøgelser  flye  for  Daggryet. 
Kierh.X.150.  GoldschmJI.50.  Drachm.DM. 
33.  Feilb.IV.90.  \\  overf.:  (bronce alderens 
slutning)  indtræffer  forholdsviis  seent,  om- 
trent samtidig  med  Historiens  første  Dag- 
gry. Wors.  Slesvigs  Oldtidsminder.  (1865).  45. 
-flfryniiig,  en.  [l.i]  (sj.)  d.  s.  Hjort.Den 
da.Børncven.(18S8).119.  -gud,  en.  [l.i] 
(poet.)  gud,  der  bringer  dagen;  solgud.  *I)er  lo 
sad  jeg  da  i  Mulmet  I  Ved  det  brølende 
Hav,  I  Til  Daggudens  Stjerne  1  Sig  hæved 
af  sin  (jXB.v.W%nth.KF.92.  -Mmmel,  en. 
[l.i]  (1.  lyr.)  himlen,  som  den  viser  sig  om 
dagen  (mods.  Nathimmel^.  Oehl.(MO.).  den 
stjernerige  Daghimmel  (o:  i  Grønland). 
Ing.EF.IV.24.  TroelsL.XIII.186.  \  -hæn- 
ger, en.  [l.i]  (sj)øg.)  om  en,  der  skal  hæn- 
ge(s)  om  dagen,  for  en  Dag-Hænger  er 
Natte-Roe  kun  (jSi\gQrx-Fvisi.Grundtv.Saxo.  io 
11.315.  -kappe,  en.  [l.i]  (1.  br.)  kappe 
til  brug  om  dagen  (mods.  Natkappe^.  KMich. 
HE.66.  -kikkert,  en.  [l.i]  (sj.)  kikkert 
til  brug  om  dagen  (mods.  Natkikkertj.  en 
Himmelglobus,  Dagkikkert  og  Natkikkert. 
Blich.IV.513.  ta  -klar,  adj.  [l.i  ell.  8.i] 
i)  i  egl.  bet:  klar,  lys  p.  gr.  af  dagslyset; 
ogs.:  klar  som  dagens  lys  (jf.  II.  -lys  1). 
under  Grækernes  dagklare  Himmel.5ron- 
des.II.388.  (et  landskab)  i  skære,  skarpe,  30 
dagklare  Farver  J^PJac.II.77.  de  dagklare 
Sommernætter.PowiZ(P.F.5.  jf.:  Det  kolde 
og  dagklare  BerUn.  Brandes.  IV. 319.  2) 
(overf.)  fuldkommen  klar  (jf.  II.  -lys  2). 
Den  mythiske  Drømmeverden  . .  er  i  Gjæ- 
ringens  Form,  hvad  Philosophie  og  Kunst 
ere  i  den  dagklare  Bevidstheds  Form. 
Mart.Dogm.20.  hvad  jeg  sagde  (for  nylig) 
var  mere  modent  og  mere  dagklart,  end 
hvad  jeg  skrev  for  et  Par  og  tyve  Aar  40 
siåen.Rode.(Socialdem.^^/8l913.3.sp.3).(man) 
ser  de  skjulte  Aarsager  ligge  blottede  og 
dagklare  foran  sig.AndNx.M.208.  \\  (sj.) 
om  personer:  (han  er)  altid  vaagen,  dag- 
klar og  aabenø']et.DagNyh.^*/8l913.1.sp.4. 
jf.  Brandes.VIII.372.  ||  om  lyd:  meget  klar 
ell.  lys.  hendes  dagklare  Ijatter. EBrand.U 
B.243.  Gjel.Rø.l4.  -kleft,  en.  [12]  {nu 
næppe  br.)  kløft  i  jordens  overflade;  aaben 
kløft.  KSelskSkr.XI.106.  -kone,  en.  [2.i]  so 
(1.  br.)  kone,  der  gaar  ud  og  arbejder  for 
dagløn.  S&B.  D&H.  -kreds,  en.  [3]  1) 
(astr.)  d.  s.  s.  -cirkel.  SaVIV.416.  2)  f  (ge- 
ogr.)  parallelkreds;  breddekreds.  AWHauch. 
(17 99). 722.  -kob,  et.  [2.i]  Y  (kontant)  køb, 
ved  hvilket  varen  straks  skal  leveres  (mods. 
Terminskøb^.  Lassen.S0.109.  -lang,  adj. 
og  adv.  [l.i]  {jf.  oldn.  daglangr)  1)  (især  CP^ 
som  varer  en  hel  dag.  daglange  Fodture. 
Brandes.II.22 3.  EBrand.UB.51.  vansmæg-  60 
tende  Soldater,  der  efter  daglang  Marsj 
.  .  kaster  sig  ned  ved  Bækken  for  at 
åiikke.Pont.LP.VIII.12.  2)  (jy.)  som  adv.: 
Jiele  dagen  igennem  (jf.  dagélang^.  Her 
har  Faarene  nu  staaet  daglang  paa  Sten- 
agrene og  ventet  paa,  te  du  skuld'  komm' 


at  flytt'  åem.Aakj.VB.38.  -langs,  adv. 
[1.1]  (jy.)  d.  s.  s.  -lang  2.  Aakj.VF.157.  I. 
-leje,  en  ell.  (sj.)  et  (AndNx.PE.II.186). 
[2.1]  1)  tjenesteforhold,  hvorved  der  mod  dag- 
løn (ell.  paa  akkord)  ydes  legemligt  arbejde 
i  een  ell.  flere  dage.  Olufs.NyOec.I.17.  (han) 
tog  fat  i  almindeligt  Dagleje  paa  Havnen. 
AndNx.PE.II.186.  Der  blev  somme  Tider 
tærsket  paa  Dagleje;  der  kunde  da  være 
den  Tærsker,  som  næsten  ikke  bestilte 
noget.SjællBond.119.  SaVV.418.  \\  især  i 
iidtr.  som  gaa  paa  (ell.  1.  br.:  i.  MO.  And 
Nx.DM.II.52),  være  paa  dagleje,  gaa 
paa  Dagleje  for  Godsejeren  eller  Bønderne. 
GBang.8.24.  JVJens.HF.25.  Jens  (var) 
altid  ude  paa  Dagleje.^afe/.FjB.67.  ||  (nii 
næppe  br.:)  tiene  i  Dagleie  hos  een.VSO. 
MO.  2)  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  -løn.  Moth. 
D14.  tiene  . .  for  Dagleie.ifO.  II.  -IcJe, 
v.  [2.i]  (sj.)  leje  (nogen)  for  een  ell.  flere 
dage  (jf.  II.  -tinge).  Politiet  —  det  dag- 
lejede, borgerlig-klædte,  saavelsom  det 
taste.Hejmdal.^yil869.2.sp.2.  -lejer,  en. 
(afl.  af  Dagleje  1)  person,  der  gaar  paa 
dagleje;  især  om  gifte  og  bosatte  landarbej- 
dere (jf.  -lønner/  Olufs.NyOec.1.57.  Ing.E 
F.III.114.  PalM.VI.39.  de  Gaai-de,  hvor 
(han)  var  fast  Daglejer.4aZy.F5.67.  Hvor 
mange  Daglejere  (1819:  Daglønnerej  hos 
min  Fader  have  ikke  Brød  i  Overflødig- 
hed ?Lt(c.i5.i7f  i  907;.  (sj.:)  Tjenestepiger, 
mandlige  og  kvindelige  Daglejere,  Karle. 
AndNx.PE.1.10. 

daglig,  adj.  ['daOqli]  åagUg.Høysg.AG. 
99.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (lMakk.6.57. 
VSO.  MO.).  (ceda.  daghlic  (Cambr.29),  oldn. 
dagligr,  eng.  daily,  ty.  tåglich;  af  Dag) 

1)  (til  Dag  l.i;  1.  br.)  som  findes  ell.  hører 
til  om  dagen  (mods.  natligj.  (den)  daglige 
Heede  og  stærke  Nattekuld.  Ære6oe.i4 7. 
(volde  dem)  daglig  og  natlig  nro.Grønh. 
LN.22.    AKohl.MP.in.88. 

2)  til  Dag  2.1.  2.1)  som  finder  sted  ell. 
lierer  til  hver  dag  (ell.  omtrent  hver  dag). 
Giv  os  i  Dag  vort  daglige  Brød!  Matth. 
6.11  (se  u.  I.  Brød  2.1^.  jeg  har  min  daglig 
Gang  der  i  Knuset Éolb. HP. 1. 3.  sa.Kandst. 
II.l.  Kilde  til  min  daglige  Kummer  og 
mine  Taarer\  Etv.VIII.86.  de  daglige  Li- 
delser og  de  daglige  Glæåer. Kierk.St.98. 
Medlemmerne  af  Folketinget  vælges  paa 
3  Aar.  De  erholde  et  dagligt  Vederlag. 
Grundl.(1849).§38.  passe  sit  daglige  ar- 
bejde I  II  (dagl.)  om  personer:  som  hører 
til  i  et  hus  og  skal  have  deres  underhold  der. 
Moth.D18.  VSO.  Feilb.I.172.IV.90.  vi  er 
syv  daglige  mennesker  j  jf.  i  sa.  bet. :  dag- 
lige Munde.  750.  ||  (1.  br.)  han  tog  ham 
til  et  Slags  Medhjælp,  imod  at  han  fik 
det  Daglige  (o:  de  daglige  fornødenheder) 
frit  i  Huset./Si6&.IJ.i57.  2.2)  som  modsætn. 
til,  hvad  der  hører  til  ell.  bruges  paa  hellig- 
dage ell.  ved  særlige  lejligheder:  hverdags-. 
Hs.  Maytts.  daglige  Gemakker. Klevenf. EJ. 
93.  den  alvorlige  Drost  traadte  ind  i  sin 
daglige  Stue  (nu :  dagligstne).Ing.EM.III. 


433 


dag:li£ 


dagligdags 


4M 


93.  „hvad  har  du  til  Middag  til  os?"  — 
„Vor  daglige  Mad."  —  „Nei,  det  gaaer 
min  Sandten  ikke  an.  Paa  en  Dag  som 
denne  maa  man  have  noget  Aparte."Ifrz. 
VIL188  (jf.  u.  2.4).  il  det  daglige  liv, 
hverdagslivet(jf. 'Dagligliv).  *raan  som  Fugl- 
en i  Luften  maa  tumle  sig  fri,  |  for  at 
f lemme  det  daglige  Livs  Vrøvleri.Hbsfr. 
'F.I.4.  Dagligt  Liv  i  Norden  i  det  seksten- 
de Aarhundrede.  TroelsL.  (bogtitel.  1880  jf.). 
II  daglig  tale,  ukunstlet  omgangssprog ; 
hverdagssprog  (jf.  Dagligtale j.  den  bruge- 
ligste og  beste  daglige  tale.Høysg.AG.106. 
især  efter  præp.  i:  i  vor  daglig  Tale  sigis 
baade  at  krasse  og  at  kia.tte.Nysted.Rhe- 
tor.8.  (sproget  i  de  kinesiske  skrifter)  bruges 
ikke  udi  daglig  Tale,  men  alleene  skrives. 
E:olb.Ep.III.307.  Man  siger  i  daglig  Tale: 
en  god  Sag  forsvarer  sig  selv. Balle.Bib.1. 
III.  *Han  hed  i  daglig  Tale  (o:  til  hver- 
dagsbrug) I  Kun  Kristen  Feåersen.Grundtv. 
PS.VII.209.  SandfeldJens.S.191.  skriftspro- 
get har  mange  ord,  der  aldrig  høres  i  dag- 
lig tale  i  jf.:  det  daglige  omgangssprog. 
Je8p.Fon.127.  \\  daglig  kly ver,  ^  d.s.s. 
Bagliglslyver.Scheller.MarO.åsigligt  van- 
de, se  Vande.  II  i  det  daglige,  (l.br.)  til 
daglig  (se  ndf  u.  3.2^.  Vi  faae  aldrig  Kyl- 
linger i  det  'Daglige.Levetzow.ToFort.18. 
II  til  daglig  brug,  se  1.  Brug  2.1.  2.3) 
som  der  ikke  er  noget  usædvanligt  ved;  al- 
mindelig; sædvanlig;  dagligdags  (2.i). 
det  Sædvanlige  og  Daglige  .  .  er  blevet 
mig  modhyåeligt. Eiv.VIII.66.  (historien) 
befatter  sig  (ikke)  med  de  smaa,  daglige 
. .  Handlinger.smsf.  FI.5i.  ved  daglige  Til- 
fælde bør  han  berede  sig  til  store,  tU 
usædvanlige.<S'j9oron.ilfod.^47.  *Et  Skuespil 
fremstilles  eder  her  . .  |  Troer  altsaa  ei  at 
see  et  dagligt  Optrin.  OeW.F.4.  Livet  har 
ogsaa  en  Side,  der  Ikke  er  romantisk, 
men  ganske  aaglig.Gylb.Novel.il. 149.  fan- 
gen i  det  Daglige  og  Tilvante.Kierk.V.124. 
midt  iblandt  sine  daglige  Omgivelser. 
Drachm.T.7.  (jf.  i  det  daglige  «.  2.2;  sj.:) 
Naar  han  gaar  i  sit  daglige,  ved  én  da 
hvad  der  er;  men  saadan  som  nu  —  jeg 
er  saa  angst  for  Hilhageslaget.AndNx.pE. 
(1914).II.286.  2.4)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  som 
ikke  er  af  ekstra  god  kvalitet;  jævn;  for- 
dringsløs, (de)  der  have  vænnet  sig  til 
Maadelighed  og  daglig  Føde.Holb.MTkr. 
38.  JFriis.57.  daglig  Mad  i  stedet  for  de 
forventede  ljddk\ievh.eåeT.Tode.ST.II.31.  \\ 
dagligt  øl,  (nu  kun  dial.)  tyndt  øl,  som 
drikkes  til  daglig ;  bordøl.  VSO.  MO.  Dania. 
V.35f.  OrdbS.(Nordsjæll.).  \\  ogs.:  da  ar  li  g; 
tarvelig;  simpel,  (han)  var  i  de  daglige, 
gamle  'K\?idåer.E:GAnd.VI.241.  ||  (jy.)grov; 
plump.  Den  jydske  Hest  har  . .  sammen- 
lignet med  den  slesvigske  og  holstenske 
.  .  været  grov  og  før,  mere  „daglig". 
LandmB.II.163.jf  Feilb. 

3)  som  adv.  3.1)  hver  dag;  ogs.:  næsten 
hver  dag;  meget  ofte.  (jeg)  vil  have  alle 
saadane  vankelmodige  Mennisker  daglig 


i  mine  Bønner. Holb.HP.III.8.  *Han  skuer 
daglig  sin  Tilbedte.  Bagges.  Ungd.  II.  10. 
Bahb.Fort.I.413.  *Giør  os  daglig  Huus- 
Besøg\Grundtv.SS.I.676.  *Naar  du  daglig 
beder  femten  |  Ave  for  vor  Frues  Alter, 
I  Siger  jeg  dig  fri  for  Synå.Hrz.D.II.63. 
PalM.II.Ul. 201.  Man  seer  dagligen  Ex- 
empler  paa  Utaknemmelighed.MO.  han 
arbejder  daglig  derpaa   \   3.2)  i  forb.  til 

10  daglig,  (jf.  bet.  2.2)  under  almindelige  for- 
hold; sædvanligvis  (jf.  tH  dagligdags  u.  dag- 
ligdags 1.1^.  Folkets  Liv  til  daglig  og 
under  særlige  FoTholå.CKoch.JL.300.  *al 
Ufred  og  Kævl,  der  til  daglig  som  tir- 
rende I  Byger  formørker  os  Himlen.  TA 
Barfod.EF.36.  det  andet  (bryg)  var  tyndt 
01  og  blev  drukket  til  d.aglig.SjællBond.97. 
jf.  (sj.) :  *ingen  anden  |  —  ved  Daglig  og 
Fest  —  i  paa  Drikken  har  klaget.^racAw. 

20  VS.160. 

daglig-,  i  ssgr.,  især  til  daglig  2.2;  k^n 
de  vigtigste  er  medtaget,  udeladt  er  fx.  -dont, 
-dragt  (Rich.III.176.  Pont.S.83),  -jakke, 
-kjole,  -slid,  -trøje,  -tøj.  -anker,  et.  A 
(nu  1.  br.)  anker,  der  hænger  paa  bagbords 
bov  og  bruges  under  almindelige  forhold  (jf. 
Pligtanker^.  ArchivSøvæsen.I.406.  Scheller. 
MarO.  Sal.U.772.  1.  -dag,  en.  (1.  br.) 
hverdag,    naar   man    en    Dagligdag    gaar 

30  gennem  de  . .  fredelige  Gaaer. EErichs.S. 
135.    II.  -dag,  adv.  se  dagligdags. 

dagligdags,  adv.  og  adj.  ['daqli- 
ida(')(q)s]  (j  dagligdag.  Moth.D17).  {ænyd. 
d.  s.  og  daglige  Qag(s)  (Kalk.I.331),  fsv. 
daghlika  dags,  ty.  dial.  tåglichstags,  jf.  ty. 
tagtåglich;  sml.  aarUgaars) 

1)  som  adv.  1.1)  (nu  kun  dial.,  jf.:  „dag- 
lig Tale."ilfO.  samt  „Nu  lidet  brugeligt*. 
Levin.)  d.  s.  s.  daglig  3.i.  *-Jeg  dagligdags 

^  vil  gjøre  I  Et  Hjertens  Fode-Fald.£tn^o. 
292.  Falst.0vid.108.  *man  har  dagligdags 
Beviis  herpaa,  |  At  slemme  Ting  kan 
hænde. Wess.  111.  Oehl.F.199.  en  anden 
Verden  end  den,  de  dagligdags  færdedes 
i.HNClaus.Univ.lO.  Hun  talte,  blev  daglig- 
dags spurgt  og  gav  dagligdags  Svar.^an^^. 
SE.304.  Feilb.  (jf  bet.  2:)  (det  var  næsten) 
dagligdags,  at  Doktoren  . .  maatte  ind  at 
klæde  sig  om  for  at  gaa  til  Middag.-Brewm. 

50  HH.ll.  II  ogs.:  dag  for  dag;  fra  dag  til 
dag.  *Oplysiiingen  er  steget  |  Og  . .  dag- 
ligdags tiltager.Bagges.1.245.  PAHeib.US. 
87.  If  til  dagligdags,  til  daglig,  det 
Selskab,  han  til  dagligdags  søgte,  (var 
ikke)  det  meest  passende.Ba^'^'erjr.^O.  Re- 
clce.ST.67.  til  dagligdags  hændte  dette  dem 
ikke  ofte.Pont.L.157.  1.2)  (jf  bet.  2.i;  sj.) 
paa  en  hverdagsagtig  maade.  *For  Stilens 
Hede  lidt  at  svale  |  Og  mere  dagligdags 

(a  at  tale.Bagges.Ungd.1.97. 

2)  som  adj.  (nu  som  regel  ubøjeligt,  jf. 
ndf.  samt  Dania.III.88).  2.1)  (især  dagt.) 
d.  s.  s.  daglig  2.3.  vAph.(1759).  denne  lille 
dagligdags  og  saare  prosaiske  Jordklode. 
Bagges.(M.O.).  selv  i  dagligdags  Forhold 
er  det  muligt  at  bevare  det  Æsth etiske. 


in.     Rentrykt  Vi2 1920 


28 


485 


dagligdags- 


Dasion 


436 


Kierk.ILO.  en  dagligdags  Moral.Schand.F. 
409.  Folk,  der  er  vant  til  dagligdags  sin- 
dig, jevn  Beskæftigelse. Dmc/im./STX. 4 7. 
Livets  gjennemsnitlige,  dagligdags  Usik- 
kerhed og  Foranderlighed.ABDrachm.Afh. 
10.  de  talte  højt  og  lo,  som  om  de  var 
dagligdags  til  Mode  J^VJens.D.29  (jf.  bet. 
2.2).  sml.  daglig  2.1 :  Det  er  ikke  et  Bryl- 
lup eller  et  Gæstebud  . .  Nej,  det  er  det 
dagligdags  Maaltid,  hvor  Forældre  og 
Børn  er  samlede.CZbc/i.Ji.9.  ||  højet  i  hest. 
f.  og  flt.  vor  dagligdagse  'Nutid.6ehl.Bidr. 
1.18.  der  rører  sig  et  skjult  Liv  under  de 
dagligdagse  Former.Kierk.1.337.  smst.VIII. 
36.  *det  dagligdagse  Vrøvl  og  Stikleri. 
Ipsen.M.133.  Hi  forb.  det  dagligdags(e). 
Thiele.E.62.  Enhver,  hvis  værker  hæve 
sig  over  det  Dagligdagse,  har  . .  sine  gode 
Sider.Wilst.D.III.108.  *Jeg  er  for  vant  at 
sysle  med  det  Store  |  Til  at  det  Daglig- 
dags kan  finde  Rum  |  I  mine  Tanker. 
Holst.G.49.  Kierk.VIII.139.  2.2)  (l.hr.)  vant 
til  daglig  at  færdes  et  sted;  hjemmevant. 
Han  var  jo  gammelkendt  og  dagligdags 
i  GaaTde.EErichs.IKnibe.(1908).33. 

dagligdags-,  i  ssgr.  (1.  hr.)  af  daglig- 
dags 1.1  ell.  2.1;  fx.  -behov,  -dont,  -ger- 
ning, -ting.  Schand.VV.80.316.330.  sa.IF. 
309.  tU  -hed,  en.  1)  ensformighed  (jf. 
Daglighedj,  Livets  Dagligdagshed.J.aI6s. 
T.19.  ThitJcns.JydskeHistorier.  (1916).  13. 
2)  (l.hr.)  i  flt.,  mere'konkr.:  alm.  forekom- 
mende ting.  Dagligdagsheder  . .  de  tusinde 
Ingenting  som  . .  udgør  Livets  Atmosfære. 
VVed.(  Tilsk.l  902.342). 

G)  Daglig-hed,  en.  [2.i]  det  at  noget 
forekommer  daglig;  ensformighed  (jf.  Dag- 
ligdagshed  1).  Disse  Forlystelsers  Dag- 
lighed svækker  Smagen  for  dem.Bahh. 
(MO.).  det  virkelige  Livs  Daglighed.Kierk. 
VII.167.  smst.XI.203.  -klyTer,  en.  ^ 
navn  paa  den  alm.  klyver  i  modsætn.  til  den 
mindre  stormklyver  (jf.  daglig  klyver  u. 
daglig  2.2).  Funch.MarO.II.26.  Sal.X.654. 
-kæde,  en.  ^  kæde,  der  er  hekset  til  dag- 
ligankeret (jf.  -tov^.  Funch.MarO.II.26. 
e.  hr.  -Ht,  et.  1)  O  hverdagsliv  (jf.  Dag- 
liv), det  (morede)  Dronningen  og  Hoffet 
at  faa  et  Indblik  i  Borgerstandens  . .  Dag- 
ligliv.Brandes.  VIII.240.  Dagliglivets  for- 
skellige Forho\d.CSPet.Litt.I.577.  2)  kjole- 
liv til  hverdagsbrug,  hun  tog  et  af  sine 
dagligliv  paa  j  -stne,  en.  det  værelse  i  et 
hus,  hvori  familien  sædvanlig  opholder  sig 
(jf.  u.  daglig  2.2  samt  Dagligværelse j; 
nu  ofte,  især  i  hest.  f. :  den  fine  stue  i  mods. 
til  de  alm.  o^oholdsvær eiser.  (Kalk.V.167). 
E:olh.Kandst.I.2.  Falst.72.  *Kiære,  stille 
Dagligstue,  |  Hvor  ved  Arnens  muntre 
Lue  I  Venskab  fandt  et  Alter. Oehl.XX.2 12. 
I  et  eneste  stort  Værelse  var  Kjøkken  og 
Dagligstue  forenede.IfaMc^.J.9.  *Præste- 
gaardens  lune  Dagligstue.PaZM.(^i509^.JJ. 
12.  AndNx.PE.1.150.  SjællBond.29.  jf 
Moth.D18.  II  ogs.  om  daglig stuemøhlement: 
Pragtfuld  Dagligstue,  blankpoleret,  med 


smagfuldt  Silkedamask,  s?elges.BerlTid.^^l» 
1920.M.23.sp.4.  \\  (overf.)  ȯrnen  til  Dag- 
ligstue I  Har  Himmelens  vide  Rum.JBecA;e. 
LD.106.  -stne-berd,  et.  [-sdu(8)|bo-V) 
Holb.Kandst.V.3.  den  Avis,  der  ligger  paa 
Hjemmets  Dagligstuebord.  yor<5y./3.  .97. 
-tale,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  daglig  tale  (se  u. 
daglig  2.2).  PJernd.(Tilsk.l908.198).  -tOT, 
et.  ^  tov  til  dagligankeret  (jf. -kæde).  Funch. 

10  MarO.II.26.  e.  hr.  -Tserelse,  et.  især  i 
flt,  d.s.s.  -stue.  Moth.D18.  Etlar.OH.II. 
258.  (en  forhal)  førte  fra  Dagligværel- 
serne over  til  Slottets  vestre  Fløj,  hvor 
Gæsteværelserne  fandtes.  Wied.S.23. 

Dag- lilje,  en.  [2.i]  2(  slægt  af  lilje- 
familien, Hemerocallis  L.  (navnet  p.  gr.  af 
den  kortvarige  blomstring;  jf.  -blomst  2). 
Schaldem.HB.II.419.  HavebrL.''374.  C3  -liv, 
et.  ('Dagsliv.     HCAnd.1.329).     [2.i]  d.  s.  s. 

å)  Dagligliv  1.  HCAnd.IL199.  Bosenkrantz. 
MC. 5.  -ly,  et.  [l.i]  (sj.)  tilflugtssted  om 
dagen  (mods.  Nattely j.  *Der  troer  den 
simple  Mand,  han  (o:  elverkongen)  har  sit 
'Dagly.Heih.Poet.lIl.386.  L  -lys,  et.  se 
Dagslys.  II.  CP  -lys,  adj.  (sj.  dagslys. 
Jørg.F.lO).  [l.i]  1)  d.  s.  s.  -klar  1.  man  kom- 
mer fra  det  tykke  Mørke  ud  i  den  dag- 
lyse Dal.Bagges.DV.IX.435.  daglyse  Alfer. 
Oehl.(MO.).   de  næsten  daglyse  Nætter  (o: 

39  i  Norge).Schand.O.II.143.  Et  hæftigt  Lyn 
gjorde  det  daglyst  i  Stuen  JVJens.FD. 98. 
(nu  næppe  hr.:)  rejse  mens  det  er  dågl^st 
(o:  medens  det  er  lyst;  før  det  bliver  markt). 
Moth.D14.  2)  d.  s.  s.  -klar  2;  overf. :  maaske 
Ens  Forstand,  Ens  Instinkt,  Ens  Sanser, 
med  al  deres  daglyse  Klarhed,  dog  fører 
En  vild.JPJac.II.38.  *Svenden  sit  daglyse 
Mod  iorliste.Drachm.PHK.104.  ||  om  lyd: 
Hamrene   (i   smedjen)   dansede   til  deres 

AQ  egen  daglyse  'M.usik.Aakj.PA.40.  -lys- 
ning, en.  [l.i]  (nu  1.  br.j  1)  d.  s.  s.  -skær. 
Saa  snart  Daglysningen  begyndte,  stod 
han  op.PMøll.1.366.  Drachm.STL.216.  2> 
t  dagslys.  MO.  -lærke,  en.  [l.i]  (poet., 
sj.)  om  lærken  som  en  fugl,  der  færdes  og 
synger  om  dagen.  *Daglærkens  Qvidder. 
Winth.X.64.  -lab,  et.  [3]  (astr.;  foræld.) 
om  solens  tilsyneladende  daglige  omløb  om 
jorden  (jf.  -bane^.   Lous. Styrmands-  Kunst. 

éa'(1781).i82._  t  -laber,  en.  1)  [l.i]  1.1> 
{efter  gr.  hemerodromos)  person,  der  kan 
tilbagelægge  en  lang  vej  paa  een  dag;  ilbud. 
Moth.Dl4.  Schytte.(MO.).  CBerg.Græsk- 
danskOrdb.(1885).320.  1 .2)  3?  om  en  ranun- 
kel-art. Moth.D14.  2)  [12]  (geol.)  aare  ell. 
gang,  der  findes  i  det  øverste  stenlag.  Funke. 
(1801).III.28.  -Ian,  en.  [l.i]  (ænyd.  d.  s.) 
løn  (især  til  en  arbejder)  for  en  dags  arbejde; 
ofte  om  timeløn,  mods.  Akkordløn.    (fiskere 

60  maa  om  vinteren)  sig  for  Dagløn  bortfæste. 
DL.3—19—6.  OeconT. 111.22.  Heib.Poet. 
111.96.  Resten  af  Daglønnen  drak  han 
nu  op  i  Skæu'k.estuen.Ooldschm.II.23.  det 
var  fuldkommen  ligegyldigt  om  de  arbei- 
dede  paa  længere  Tids  Accord  eller  for 
Dagløn.Chievitz.FG.59.     (betalingen)  gives 


437 


Daglanner 


Dagpenge 


438 


enten  efter  Akkord  eller  i  Bagløn.Andres. 
Kliif.385.  AndNx.PE.ni.252.  -lenner, 
en.  ('t  -lønnere.  5Mos.24.14(Chr.VI)).  [l.i] 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  tagelohner;  nu  næsten 
kun  bibl.,  gldgs.  dl.  dial.,  ellers  fortrængt  af 
Daglejer)  person,  der  arbejder  for  dagløn; 
daglejer,  en  Daglønner,  der  venter  paa 
sin  Løn.Job.7.2.  hvor  mange  Daglønnere 
(1907:  Daglejere)  hos  min  Fader  have 
overflødigt  BvøåiLuc.15.17.  Holb.Anh.140. 
En  Daglønner  faaer  om  Dagen  20.  Hol- 
landske StyYeT.Tullin.IL288.  naar  vi  skal 
gaae  al  Kiøds  Gang,  bliver  maaskee  Veien 
nok  saa  trang  for  Regenten,  som  for  Dag- 
\ønneTen.Biehl.DQ.IV.10.  Hauch.  VII.360. 
*En  Daglønner  rydded  en  Gruushob  der. 
Kaalund. FD. 36.  (han)  fik  Ansættelse  som 
Daglønner  i  et  lille  Lysestøberi.^rflinies. 
NG.42.  (hansled)som  eiiDagløTiner.EBrand. 
UB.179.  Feilb.  jf.:  den  blotte  Mængde  af 
Subskribenter  er  allene  den  literariske  Dag- 
lønners  AttTa3i.Tode.ST.II.Fort.  -maal, 
subst.  [l.i]  (sj.)  masngde  af  arbejde,  som  ud- 
føres paa  een  dag.  leverer  Jeres  Arbeide, 
hver  Dag-Maal  paa  sin  I)ag.2Mos.5.13 
(Lindberg),  -mand,  ,en.  se  -mejning. 
-m<yne,  v.  (ogs.  dagmegne.  MDL.357.  — 
dagminde.  Thorsen.130).  [l.i]  (af  Dagmej- 
ning; dial.,  vist  især  sjæll.)  upers.:  d.  s.  s.  II. 
-milde.  Moth.D14.  MDL.357.  -mejning, 
en.  (ogs.  Dagmand,  se  ndf.  —  Dagmen.  FeUb. 
jf.  Kalk.I.333(Falster).  —  Dagmejen  olgn. 
MDL.  Esp.46.  Feilb.IV.90.  —  Dagmin- 
aing.  Moth.D15).  [l.i]  (ænyd.  dagmeen, 
SV.  dagsmeja,  jf.  no.  dagsmein,  oldn.  dags- 
megin,  dagens  kraft;  om  de  forsk.  nord. 
former  se  Från  filol.  foreningen  i  Lund.III. 
(1906).43/f.)  1)  (dial.)  d.  s.  s.  -mildning. 
VS  O.  MO.  Levin.(G.).  \\  Hen  over  Mid- 
dag kom  Dagmand  en  og  smæltede  Sneen. 
AndNx.PE. 11.223.  dagmændene  tager  dog 
noget  (paa  sne  og  is)  nu  Dagene  er  ble- 
ven saa  langQ.Kværnd.  2)  f  klar,  varm 
sommerdag.  Moth.D14.  3)  f  daggry.  Dag- 
minning.  smst.l5.  -melde,  se  I.  0.9  II. 
-milde,  -men,  en.  se  -mejning.  C9  -mild, 
adj.  [1.1]  (sj.)  mild  p.  gr.  af  dagens  varme. 
*Sol-Smil  gennem  dag-mild  Luft.Drachm. 
VS.198.  I.  -milde,  en,  et.  (f  -melde.  Moth. 
D14).  [I.1I  (dial.)  d.  s.  s.  -mildning.  Stuck. 
11.84.  Feilb.  Kværnd.  II.  -milde,  v. 
(t-melde.  Moth.D14)  [l.i]  (jf.  Dagmildning; 
især  dial.)  upers.:  være  mildt  i  vejret  om 
dagen  sidst  paa  vinteren  (jf.  dagmejnej. 
Junge.  *Det  dagmilder  over  Jorden  haard,  | 
Den  kommer,  den  kommer  den  liflige  Vaar. 
Hrz.D.IV.143.  naar  det  dagmilder  ved 
Yaartid.TroelsL.XLUe.  -mildning,  en. 
(-mMlng.  Moth.D15.  VSO.  MO.  Rørd.På 
Højskole. (1898). 52).  [l.i]  (især  dial.)  solens 
forbigaaende  indvirkning  paa  dagtempera- 
turen sidst  paa  vinteren;  dagtø  (jf.  -mejning^. 
MDL.  Saabye  (overf.:)  Hidindtil  har  ingen 
Dagmildning  gjort  sig  bemærkelig  efter 
den  politiske  ^a\iQlrosi.FlensbA.^^U1903. 
-minde,  v.  se  -mejne.    -niinning,  en. 


se  -mejning,   -moder  ell.  -mer,  en.  (af 

Dag  [l.i]  og  Moder,  vistnok  m.  tilknytning 
til  propr.  Dagmar;  nu  kun  poet.)  1)  som 
navn  paa  morgenrøden.  Moth.D15.  Dag- 
Moderen  og  Tusmørket  (har  gud)  indret- 
tet for  at  sKaane  vore  Øyne,  at  Lyset  ey 
skulde  skade  os,  naar  det  kom  frem  paa 
eengang  i  sin  største  Glazids.Ruge.FT.156. 
Rahb.PoetF.II.150.    Naar  Hanen  da  galer 

10  . .  I  Naar  Dag-Moder  taler  |  Med  Bølgerne 
hlaa.Grundtv.PS.V.215.  Dagmoer  gjorde 
Himlen  rød  i  ØsteT\ide.PMøll.I.158.  Winth. 
HF.4.115.  2)  som  navn  paa  solen.  Drachm. 
RR.5.  -mnlkt,  en.  se  Dagsmulkt.  -mær- 
ke, et.  [l.i]  J^  sømærke,  hvorefter  der  sty- 
res om  dagen.  Den  danske  Lods.(1850).94. 
Wolfh.MarO.434.  Om  Natten,  naar  disse 
Dagmærker  (0:  vagere  og  bøjer)  ikke  kan 
ses,  sejles  der  efter  FyTene.Frem.DN.145. 

20  -marje,  en.  [l.i]  (poet,  sj.)  *vanker  jeg 
hiem,  af  min  Dagmøie  tTæt.Bagges.IV.135 . 
dagne,  v.  ['da()qn8]  -ede.  (sv.,  no.  dagna; 
afl.  af  Dagning  ell.  af  Bag  (jf.  Aften: 
aftnej;  sml.  dage;  sj.,  nu  næppe  br.)  blive 
dag;  dages;  gry.  *Som  nu  blandt  Morg- 
nernes Grye  det  tolvte  dagnende  frem- 
hrød.Bagges.NblD.113.  (overf.:)  *Nye  Glæ- 
der os  bringe  det  dagnende  („gryende") 
AaTlTBruun.II.23.  Dagning, en.[ida()q- 

30  neii]  uden  flt.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  daghning; 
vist  egl.  vbs.  til  dage(s),  jf.  oldn.  dagan, 
eng.  dawning  ('dawn,  v.)  samt  Aftning; 
sml.  dagne)  1)  (i  rigsspr.  især  Oj  overgan- 
gen fra  nat  til  dag;  daggry,  (især  efter 
præp.).  Da  stod  Kongen  op  om  Morgenen 
i  Dagningen.Z)on.6.50.  Krigsfolket  laae 
udi  den  beste  Søvn  mod  Dagningen.-HbZfe. 
DH.L822.  Man  siger  ikke  . .  om  Dagnin- 
gen, men  . .  i  T)agningen.Høysg.S.143.  *Dig 

40  (o:  gud)  hylder  hver  Stjerne  |  I  Dagning 
og  Kve\d.Grundtv.SS.I.44.  *Mod  Dagnin- 
gen stødte  han  paa  et  B.ev.Blich.D.11.114. 
*Den  unge  Dagnings  røde  Skin  |  Sig  Usted 
gjennem  Ruden  md.Recke.SD.161.  Gjel. 
M.275.  en  Bondekone  . .  skal  op  i  Dag- 
ningen eller  før  'Dag.Feilb.BL.70.\  (billedl. 
ell.  overf.)  da  vi  (danske)  endnu  ere  i  Dag- 
ningens Graaehed,  saa  kan  Kundskabens 
Soel  ikke  trænge  mdxDjhene.Biehl.Haarkl. 

50  41  (jf  SorøSaml.Ll43).  *Stridens  Torden 
hviler;  |  Fredens  Dagning  smiler. T/røar. 
H.40.  Blich.D.IL208.  et  Ulykkens  Liv 
med  idel  Mulm  og  ingen  Dagning.JPJac. 
1.136.  2)  (sj.)  dagmildning.  Solen  har  for 
megen  Magt,  og  selv  om  det  skulde  blive 
skyet,  er  der  Dagningen,  som  blødgjør 
Jordskorpen.jBo^'aM.JJ.SS. 

Dag-ny,  et.   [l.i]  (poet.,   sj.)   daggry, 
(overf. :)  *Aandens  klare  Dagny. Schand.SD. 

60  219.  -paafngleeje,  et.  [l.i]  (zool.)  dag- 
sommerfugl m.  prægtige  pletter  („øjne")  paa 
vingerne,  Vanessa  io  (jf.  Natpaafugleøje^. 
BøvP.1.448.  -penge,  pi.  ell.  (1.  br.)  en. 
[2.1]  1)  penge  beregnede  til  at  dække  en  dags 
udgifter;  kostpenge  for  en  dag.  Moih.D15. 
Han  har  sine  Dagpenge,  dermed  maa  han 


28* 


439 


Dagpragts^erne 


I>ag:8eddel 


440 


komme  nd.VSO.  han  (fik)  et  Hotel  anvist 
med  I)agpenge.JVJens.SN.43.  Hvor  stor 
er  denne  Dagpenge  (o:  ved  tdykke  s  for  sik- 
ring for  arbejdere)?  Dagpengenes  Størrelse 
udgør  Vs  af  den  Tilskadekomnes  vante 
Dagløn,  dog  ikke  over  2  og  ikke  under 
1  Kr,  dglg.KPont.BetsmedJII.Sa.  \\  spec: 
daglig  godtgørelse,  der  ydes  personer,  naar 
de  under  udførelsen  af  et  (især  offentligt) 
hverv  opholder  sig  uden  for  hjemstedet;  diæter. 
Rigsdagsmændenes  T)aig^enge.DaFolketid. 
1869.92.  Rørup.III.162.  Paa  Rejser  oppe- 
bærer (inspektøren)  i  Dagpenge  8  Kr.  dag- 
lig.LovNr.64^V6l880.§l.  Sal -VI.  241.  2) 
(nu  1.  hr.)  løn  for  (ell.  indtægt  af)  en  dags 
arbejde;  dagløn.  Biehl.MF.IV.284.  VSO. 
ved  Stangning  fra  Is  giver  (aalejæmet) 
mangen  arbejdsløs  Mand  en  skikkelig  Dag- 
Tpenge.Frem.DN.534.  -pragtstjeme, 
en.  [l.i]  2(  Melandrium  diæcum  (L.)  Schinz 
et  Thellung  (jf.  Aftenpragtstjerne^.  Landm 
B.IIL202.  MenzO.BUl.in.275.  -presse, 
en.  se  Dagspresse,  -ramme,  en.  se  -rand. 
-rand,  en.  [l.i]  {æda.  dagh  rand  (AM.), 
SV.  no.  dag(s)rana;  foreslaas  genopt.  af 
HjælpeO.;  dial?)  daggry,  jf:  Dagram- 
men, der  varsler  om  Solopgang.  yjJ3b^. 
FraKirken.n.(1889).298.  -register,  et. 
{2.1]  (Jf  ænyd.  dageregister,  kalender;  nu 
næppe  br.)  dag  for  dag  nedskreven  forteg- 
nelse over  oplevelser,  begivenheder  olgn.;  dag- 
bogsoptegnelser; ogs.:  bog  ind^-ettet  hertil; 
dagbog  (1).  det  Dag-Register,  (grønlands- 
fareren) havde  giort  over  sin  Reise.Holb. 
DH.II.667.  sa.MTkr.72.  Gram.Breve.141. 
Siig  mig  nu,  hvor  I  har  forvaret  Eders 
skrevne  Papiirer,  Eders  næsviise  Dag- 
Register.Pame^a.IJ.54.  VSO.  MO.  -regn, 
en.  ('Dagsregn.  Hørup.1.235.  Pont.F.II.248). 
[l.i]  regn,  der  ikke  falder  i  byger,  men  varer 
jævnt  hele  dagen  (jf.  -vand  1^.  Det  bliver 
Dagregn.iroskDr.ii.  Becke.SB.10.  -reg- 
ning, en.  (ogs.  Dagsregning.  MO.).  [2.i] 
(nu  næppe  br.)  1)  tidsregning.  vAph.(1759). 
2\  daglig  afregning.  MO.  S&B.  -rejse,  en. 
U  [l-i]  (I-  b^-)  '>'^jse,  der  foretages  om  dagen 
(mods.  Natterejse;.  VSO.  MO.  2)  [2.1]  f 
d.  s.  s.  Dagsrejse.  Moth.DlS.  Med  sidste 
Morgenrøde  opstod  jeg  glad  ved  Tanken 
om  den  forestaaende  Dagreise.JSneed.IJJ. 
39.  intet  Vertshuus  .  .  venter  ham  efter 
den  trættende  Dag-B,eise.HCAnd.V.235. 
nolst.III.149.  II  som  længdebetegnelse,  (re- 
gentens residens)  laae  otte  Dagreiser  fra 
aen  Bye,  hvori  jeg  opholdt  mig.Bagges.N 
K.298.  Ing.PO.II.87.  -renovation,  en. 
[l.i]  (fagl.)  om  dagen  foretagen  fjernelse  af 
affald  og  skarn  fra  gader  og  gaarde  i  en 
by;  ogs.:  skam,  der  fjernes  paa  denne  maade; 
„skrald"  (jf.  Natrenovationj.  JVJens.D.37. 
Betingelser  for  Dagrenovationens  Udfør- 
sel. VortLand.'y*1905.4.sp.t.  Sal.XIV.1038. 
-ro,  en.  (Hagsro.  Feilb.).  [l.i]  kun  i  forb.m. 
Nattero :  Hånd  har  hverken  dag-  eller  natro. 
Moth.D15.  Gram.Breve.209.  der  var  hver- 
ken   Nattero    eller    Dagro.Blich.III.256. 


-roTfngl,  en.  [l.i]  (zool.)  rovfugl,  der  fær- 
des om  dagen  (jf  u.  -fugl  1  samt  Natrov- 
fugi;.  Frem.DN.388.  -rnm,  et.  [l.i]  (1.  br.) 
rum  til  ophold  om  dagen,  til  hver  Hønse- 
famUie  er  (der)  et  lukket  Natterum  og 
ved  Siden  deraf  et  Dagrum  med  en  aaben 
¥orside.VortHj.IIl4.38.  -runde,  en.  (f 
-rund.  Moth.D15.  VSO.).  [l.i]  (foræld.)  ^ 
runde,  der  efterser  vagterne  om  dagen.  Gud 

10  frie  mig  fra  at  blive  en  saadan  Dagrunde 
. .  der  viser  sig  til  det  bestemte  iflokke- 
slet,  paa  samme  Sted,  med  det  samme 
Ansigt. CjBemA.7JJ.56.  C9  -ræd,  adj.  [l.i] 
(sj.)  d.  s.  s.  n.  -sky.  han  (var)  bleven 
endnu  mere  dagræd  og  menneskesky.Po»f. 
LP. VIII. 16 2.  Pol.^Viol892.2.sp.6.  -rode, 
en.  [l.i]  (nu  næppe  br.)  morgenrøde.  *Som 
Sol  i  Dagrøde  |  Vor-Herre  opstod.  6r*-wnd<v. 
SS. V. 466.  (overf.:)  Ing.VS.1.25. 

2»  Dags-,  i  ssgr.  ['daqs-]  betegner  især  (til 
Dag  1.1  ell.  2.1}  hvad  der  varer  en  dag  ell. 
sker  i  løbet  af  en  dag  (jf.  Dags-arbejde, 
-march,  -rejse  osv.),  ell.  (til  Dag  2.i)  hvad 
der  hører  til  ell.  sker  paa  den  nærværende 
^(^9  (jf-  Dags-avis,  -befaling  osv.);  i  nogle 
tilfælde  findes  Dag-  og  Dags-  ved  siden  af 
hinanden  uden  betydning  s  for  skel  (jf.  Dag(s)- 
lys,  -mulkt,  -vandj;  hvor  sidste  led  begynder 
m.  s,  er  der  vaklen  i  skrivebnigen  (jf.  I)ag(s)- 

30  slid,  -skær.  Dagskriver,  Dagsskiiftj. 

Dag-sang,  en.  [l.i]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -vise. 
Den  dejlige  Dialog  i  Julies  Kammer  henad 
Morgengry  er  udført  over  alle  gamle  Dag- 
sanges Motiv.  jBmndes.FJJJ.97.  smst.VI.627.- 
jf.:  da  Hanerne  nu  begyndte  at  gale  . . 
var  der  intet  Vækkende  i  deres  Dagsang. 
GjelM.271.  -sanger,  en.  [l.i]  (sj.)  fugl, 
der  synger  om  dagen,  her  var  (sangen)  mod 
alt  andet  menneskeligt  Kvad,  hvad  Nat- 

40  tergalens  er  mod  de  øvrige  Dagsangere  i 
^\Loven.Blich.(1905-07).I.283. 

Dags-arbejde,  et.  [l.i]  (nu  1.  br.;  jf. 
Dagarbejde^  t)  arbejde,  der  udføres  paa 
een  dag  ell.  tager  en  hel  dag.  Moth.DlS. 
vAph.(1759).  Det  var  et  anstrengt  Dags- 
arbejde; men  Kl.  10  fik  jeg  Lønnen. 
Goldschm.VI.357.  Riget.^ya913.6.sp.3.  2) 
[2.4]  det  daglige  arbejde;  dagværk.  VSO.  MO. 
Naar  (hendes)  Dagsarbejde  var  forbi,  var 

50  hun  saa  træt,  at  hun  kun  tænkte  paa 
Søvn.Schand.BS.204.  -aris,  en.  [2.4]  (nu 
1.  br.)  i  best.  f. :  avisen  for  nærværende  dag. 
*om  en  Død  |  I  Dagsavisen  stod  der  en 
FortæUmg.PalM.V.233.  |j  Dagsavisen, 
navn  paa  to  kbh.  dagblade  (1869  og  1878- 
1886).  -befaling,  en.  [2.4]  ;aJ  ord,re,  der 
udstedes  af  en  kommando  m.  h.  t.  tjenesten 
fo^r  vedkommende  dag.  AKohl.MP.lII.338. 
Bønnelycke.Sp.l57.    'SaUV.421.    ||    overf: 

60  (hun  var  i  køkkenet)  for  at  uddele  Dags- 
befalinger  til  det  kvindelige  Tjende.Blich. 
11.94.  EBrand.UB.210.  -blad,  et.  [2.4] 
(sj.)  i  best.  f.:  d.  s.  s.  -avis  (jf.  Dagblad^. 
S&B. 

Dag-seddel,  en.  [2.4]  (1.  br.)  forteg- 
nelse over,  hvad  der  skal  udføres  t  løbet  af 


441 


Dagsejlads 


Dag^slys 


442 


dagen;  erindringsliste  (jf.  Dagsliste^.  S&B. 
-sejlads,  en.  [l.i]  Scheller.MarO. 

l>ags-frist,  en.  [2.i]  (1.  br.  i  rigsspr.) 
een  dags  udsættelse  ell.  frist.  Moth.DlS.  MO, 
Feilb.  •gerning,  en.  {glda.  d.  s.  i  bet. 
,,hoveri").  1)  [l.i]  d.  s.  s.  -arbejde  1.  Moth. 
D18.  de  havde  en  svær  Dagsgjerning  og 
Dagsrejse  for  sig.SvGrundtv.FÆ.II.57.  2) 
[2.4]  d.  s.  s.  -arbejde  2.  VSO.  Drachm.F.II. 
252.  Feilb.  -grad,  en.  [2.i]  i  flt.  (fagl.) 
om  antal  af  varmegrader,  der  i  et  vist  an- 
tal dage  er  nødvendige  til  udklækning  af 
fiskeæg.  LandbO.I.517.  SaUV.421. 

Dag-side,  en.  [l.i]  1)  (astr.)  den  side 
af  en  planet,  der  er  belyst  af  solen  (mods. 
Natside j.  Grændsen  mellem  Maanens  Dag- 
og  Natsiå.e.Paul8en.0vers.afGuillemin.Uni- 
verset.(1882).223.  2)  (W,  1.  br.)  overf.  2.1) 
den  aabne,  klare  side  af  noget.  Menneske- 
livets Dagside.Ing.EF.III.69.  2.2)  den  lyse, 
gode  side  af  noget;  lysside  (mods.  Skygge- 
side). Livets  Dagside  og  Natside.ffiV^CTaws. 
(MO.).  -signal,  et.  [l.i]  (fagl.)  signal, 
der  afgives  ved  dagens  lys  (især  v.  hj.  af 
flag);  ogs.:  flag  (osv.),  hvormed  et  saadant 
signal  afgives.  Scheller.MarO.  SaUV.421. 
naar  Dagsignalerne  ikke  tydeligt  kan  skæl- 
nBS.DSB.  Tjen.  1.24.  -skel,  et.  [l.i]  (C3  ell. 
dial.)  overgangen  ml.  dag  og  nat;  daggry 
ell.  tusmørke.  MDL.  HjælpeO.  (overf. :)  Selv 
om  Sommerskær  laa  over  Liljer  og  Buks- 
bomhæk derude,  saa  følte  dog  enhver,  at 
Tusmørket  derinde  (i  kirken)  var  Dag- 
skellet til  en  højere  Virkelighed. TroefeZ. 
XI.43.  f  -skimring,  en.  [l.i]  tusmørke 
(jf.  -skumringe  Heitm.Physik.24. 

Dags-kolde,  en.  [2.i]  (nu  næppe  br. 
irigsspr.)  1)  feber,  som  kun  varer  een  dag. 
Moth.DlS.  2)  hverdagsfeber.  MO.  S&B. 
t  -komme,  subst.  [l.i]  hvad  dagen  bringer. 
leve  af  dagskomme,  leve  fra  haanden  og  i 
munden,  leve  af  „tilfældigt  sjov".  VSO. 

Dag-skriver,  en.  [2.i]  (sj.)  døgnskri- 
bent;  journalist  (j/.  Dagsskrift).  *den  simple 
Næring,  |  Enhver  Dagskriver  kan  i  Blaae- 
Taarn  fasLe.Bagges.V.112.  i  Bøger  og  Blade 
hos  Digtere  og  Dagskrivere.  VilhAnd(Fest- 
skr.VilhTJioms.259).  -sknmring,  en.  [l.i] 
(nu  1.  br.)  tusmørke  (jf.  -skimringj.  den 
dæmpede  Lysning  . .  frembringer  en  høi- 
tidelig  I)agskui3iTmg.Molb.Reise.III.86.  N 
Møll.H.104. 

Dags-knrs,  en.  [2.4]  y  den  for  dagen 
gældende  kurs.  S&B.  PoU^l9l920.11.sp.3. 

I.  Dag-sky,  en.  [l.i]  (sj.)  om  sky,  der 
belyses  af  morgenrøden.  De  røde  Dagskyer 
.  .  frembøde  et  oplivende  Skue.HCA7id. 
III.201.  II.  ta  -sky,  adj.  [l.i]  {jf.  oldn. 
dagskjarr)  som  ikke  gerne  viser  sig  i  dagens 
lys,  men  foretrækker  natten  og  mørket;  lus- 
sky (jf.  -ræd^.  Moth.DlS.  *den  dagskv 
Ugle  skiulte  sig.Frank.SD.148.  *husvild 
den  dagskye  Død  |  Er  vorden  i  Fæderne- 
vange.urundtv.PS. III. 394.  den  dagsky 
GTæYling.Blich.1.549.  *Der  gives  dagskye 
Tanker,  der  alene  i  Kan  klækkes  ud  bag 


JSf 


Nattens  \inger.Hauch.SGr.l08.  (han  be- 
traadte)  de  dagsky  Svirebrødres  og  Ha- 
sardspilleres Tilflugtssted.  rAomia.J-fi^.5  98. 
maaneskinsblege  og  dagsky  Sange.Drachm. 
III.131.  II  (overf.)  som  er  bange  for  oplys- 
ning; obskurantistisk.  dagsky  Munke.J5raw- 
des.1.438.  \\  (sj.)  det  kunstige  Lys  . .  lok- 
ker disse  besynderlige  Væsener  ud  af 
deres    dagsky   Opholdssteder.jOroc/im.FT. 

10  237.  -skær,  et.  (f  Dage-.  PoulPed.DP.30. 
—  Dags-.  JPJac.II.208).  1)  [l.i]  (i  rigsspr. 
især  QJ)  svagt  skin  af  dagslyset  før  sotens 
opgang  ell.  efter  dens  nedgang.  (Kalk.V.166). 
*Mat  i  Vesten  lysner  endnu  et  svindende 
Dagskiær. Riber. I  1. 94.  Saaledes  følger  Dag- 
skiæret  paa  Tusmørket,  Morgenrøden  paa 
'Dagskiæret.Bagges.L.1.404.  *Dagene  stæk- 
kes og  mørkne  i  Nord,  |  Til  knap  der  er* 
Dag-Skiær  tilhage.Grundtv.SS.I.412.    Med 

20  første  kjendelige  Dagskjær  stode  begge 
.  .  Herrer  oip.Blich.(1846).V.38.  *Kunde 
som  Vinden  jeg  vidt  over  Sø  |  Dagskjæ- 
ret  Mge.Eecke.LD.27.  Feilb.  ||  (billedl.  ell. 
overf.)  Wadsk.135.  Eiv.1.86.  det  første  Dag- 
skiær af  Haab  om  Digterroes  .  .  oprandt 
for  min  SielRahb.Min.l788.II.119.  I  Angst- 
raabet:  „Gud  være  mig  Synder  naadig!" 
er  et  Dagskjær  af  Forvisning  om,  at  Gud 
ei  vil  bortkaste  sit  angerfulde  Barn.Mbw- 

30  rad.BV.28.  Hørup. II. 314.  jf:  Jeg  havde 
Lys  og  Dagskjær  (o:  glæde)  i  mit  Hus; 
"eg  har  selv  skaffet  det  Dunkelhed  og 
'øTke.Bergs.BR.141.  2)  [l.i  ell.  8.(2)]  (sj.) 
svagt  dagslys,  der  falder  ind  gennem  en  aab- 
ning.  det  svage  Lys,  der  kom  ind  ad  det 
lille  Vindue  . .  mødtes  .  .  med  en  Smule 
Dagskjær  fra  den  aabne  'Dør.Gjel.M.22. 
jf.:  *Jeg  stirred  . .  |  Paa  hvert  et  natligt 
Glimt  og  hvert  et  Dagskær,  |  Der  vexel- 

40  viis  fra  den  bedækte  Himmel  |  Fremlynte. 
Bagges.V.8.  -skon,  adj.  [l.i]  (poet.  og  dial.) 
skøn  som  dagen;  meget  smuk.  MDL.  *Dag- 
skjøn  og  aldrig  ældet  |  Hun  (o:  Persefone) 
hører  Hades  ti\.Recke.BD.117.  Feilb.  -slid,. 
et.  ('Dags-.  Marton.HB.219).  [l.i]  nedsæt- 
tende betegnelse  for  det  daglige  arbejde,  naar 
jeg  lufter  Dagslidet  og  Døgnliteraturen 
uå.Drachm.F.n.229.  -slide,  v.  [l.i]  (sj.) 
arbejde  haardt  hele  dagen,  mangfoldige  maa 

50  åags\iåe.AntAnd.L.177. 

Dags-liste,  en.  [2.4]  (nu  næppe  br.) 
spec. :  fortegnelse  i  en  avis  over,  hvad  der  er  at 
se  vedkommende  dag;  erindringsliste  (jf.  Dag- 
seddel;. Gylb.X.10.  -litteratur,  en.  1) 
[l.il  (sj.)  journalistik  (jf.  Dag- skriver, 
-s-skrift).  Goldschm.VIII.98.  2)  [2.4]  (1.  br.) 
dagens  litteratur;  de  nyeste  bøger.  D&lt.. 
-liv,  et.  se  Dagliv.  I.  -lys,  et.  (nu  sj.: 
Daglys.  0ehl.A.112.  PalM.VlI.108.  Sir.33.7 

60  (Chr.VI:  dags  lys^j.  [l.i]  {æda.  dagslius,. 
oldn.  dagsljos)  især  i  best.  f:  det  lys,  som 
solen  om  dagen  spreder  over  jorden  og  him- 
melhvælvingen, hendes  Persons  Skiønhed 
(var)  som  et  Dags  Lys.Holb.Heltind.II.129. 
*Dagslyset  gjennem  et  farvet  Glar  J  Kun 
dunkelt  i  Øje  fa\der.Grundtv.PS.VII.129^ 


443 


dagislyft 


Dagg(orden 


444 


*Det  sidste  Dagslys  taber  sig  i  Nat,  |  Den 
blege  Dæmring  dybt  i  Vesten  svinder. 
Hauch.SJDJI.71.  Skyerne  adspredes  plud- 
selig, og  klart  Dagslys  falder  over  Egnen. 
Hrz.IX.262.  et  tomt  Spiiskammer  . .  uden 
alt  andet  Dagslys  end  det,  der  fra  Kjøk- 
kenet  kom  ind  ad  den  aabne  Døv.HCAnd. 
XI.47.  deres  Profil  tegnede  sig  . .  smukt 
mod Dagslyset.Cilfø«.Pi*'J8i.  ||  ved  dags- 
lys. 1.  mods.:  ved  kunstigt  lys.  At  læse, 
skrive  . .  ved  Bagslys.Høysg.S.113.  arbejde 
ved  dagslys  |  det  gaar  langsommere  at 
kopiere  fotografier  ved  dagslys  end  ved 
gaslys  i  2.  (nu  næpjyc  br.)  medens  det  er 
lyst;  ved  dagens  lys.  Han  kommer  næppe 
hjem  . .  ved  J)a.gs\ys.Høysg.S.304.  *Skeer 
det  ei  ved  Dagslys,  det  skeer  ved  Mid- 
liatstide.Hauch.LDR.lSS.  3.  (sj.)  overf.: 
aabenlyst.  (han)  gjør  mere  godt  i  Mørke, 
end  De  og  Deres  Lige  ved  Dagslys.P^ 
Heib.Sk.II.273.  |l  (billedl.  og  overf.)  naar 
man  ved  Dags-Lyset  p:  nøjere)  anseer 
Hollands  Meriter  mod  Dannemark,  ere  de 
ikke  saa  store.Holb.DH.IIL423.  et  stort, 
frit  Liv  i  Offenlighedens  brede  Dagslys. 
Brandes.X.38.  naar  han  troede  snildt  at 
dølge  (sine  fejl),  sprang  de  mod  hans  Vi- 
dende og  Vilje  frem  i  det  klare  Dagslys. 
Schand.O.II.73.  for  Land  og  Riges  Skyld 
skulde  Fortidsmindesmærkerne  frem  i 
'Dagslyset.CSPet.Litt.1.582.  II.  -lys,  adj. 
[l.i]  se  II.  daglys.  -lys-billede,  et.  (af 
I.  -lys;  fot.)  kopi  af  en  fotografisk  plade, 
taget  paa  dagslyspapir.  jf.  Amatør-Fotogra- 
fe7i.1917.131.  -lys-papir,  et.  (af  I.  -lys; 
fot.)  papir  til  fotografiske  aftryk,  som  kun 
kan  anvendes  ved  dagslys,  dagslyspapir  gi- 
ver oftere  en  smuKkere  tone  end  gaslys- 
papir,  men  mindre  skarpe  kopier  '< 

l>ag^-slæt,  en,  et.  se  Dagsslæt. 

Dags-march,  en.  [l.i]  (især  ^)  march, 
som  varer  en  dag  ell.  foretages  i  løbet  af  en 
dag;  ogs.:  stykke  vej,  som  kan  tilbagelægges 
i  march  paa  een  dag.  Goldschm.I.340.  Nans. 
JD.3.  -middel,  en.  [l.i]  (meteorol.)  om 
gennemsnitlig  daglig  temperatur.  I  Novem- 
ber har  Dagsmidlerne  svinget  mellem  12" 
(1772)  og  -^  9V2»  {1%M).  Frem.  DN.  187. 
-mnlkt,  en.  fDagmulkt.  LovL.VI.220. 
S&B.  Hag. II. 510).  [2.i]  (jur.)  mulkt,  der 
løber  for  hver  dag,  man  sidder  en  dom  ell.  en 
øvrighedskendelse  overhørig  (jf.  Dagbødej. 
(amtet)  kendte  ham  pligtig  til,  under  en 
Dagsmulkt  af  ti  Kroner,  at  udlevere  alle 
Bøger  ogPapirer  Sognet  vedrørende.  T^^ied. 
Fæd.61.  SaW.421.  -nummer,  et.  [2.4]  i 
best.  f. :  nummer  (af  en  avis)  for  paagældende 
dag  (jf.  Daggang^.  Pont.LP.VI.llS.  Det  var 
Dagsnumret  af  „Social-Demokraten",  han 
havde  faaet  fat  i.Stuck.1.74.  -nyheder, 
pi.  [2.4]  S&B.  d.  s.  s.  -nyt,  et.  [2.4]  nyheder 
om  dagens  begivenheder,  selv  om  Noget  ind- 
traf . .  vilde  det  formentlig  ikke  gaa  an  at 
fortælle  det  som  Dagsnyt  i  et  Blad.GoZd- 
schm.  VII  1. 56. i  eg  (skal)  f  ortælleDigDagsnyt, 
somiegpleler.Bergs.FM.40.  Drachm.  UD.67. 


Dag- sommerfugl,  en.  [l.i]  (zool.) 
sommerfugl,  der  færdes  om  dagen;  dagsvær- 
mer (jf.  -fugl  2,  -sværmer  samt  Natsom- 
merfugl/ Hauch.MfB.15.  Dagsommerfugle 
er  sjældne,  især  paa  de  udprægede  Hede- 
stYæknia.ger.Frem.DN.596. 

Dags-orden,  en.  [2.4]  «  VS0.1793; 
jf.  ty.  tagesordnung,  fr.  ordre  du  jour) 
1)  orden,  rækkefølge,  hvori  noget  (skal)  fore- 

10  tages  i  dagens  løb  (jf.  dagens  orden  u.  Dag 
2.4^.  Saa  snart  den  egentlige  Gymnastik 
faar  sine  selvstændige  Timer  (i  skolen), 
træder  den  tidligere  omtalte  „Dagsorden" 
i  Virksomhed. Gymn.L^i.  ||  især  om  række- 
følgen af  sager,  der  den  paagældende  dag 
skal  behandles  af  en  forsamling  (rigsdag, 
generalforsamling,  bestyrelse  osv.) ;  ogs. :  liste, 
der  indeholder  en  fortegnelse  over  de  sager, 
der  skal  til  behandling.   S&B.     SaW.423. 

20  (aktieselskabet)  afholder  ordinær  General- 
forsamling (d.  30.  ds.)  med  følgende  Dags- 
orden: 1.  Beretning  om  Selskabets  Virk- 
somhed.BerlTid.^*hl920.M.8.sp.3.  bestyrel- 
sen holder  møde  førstkommende  mandag 
kl.  8;  dagsordenen  vil  senere  blive  Dem 
tilsendt  j  ||  især  i  faste  forb.:  være  ell. 
staa  paa  dagsordenen  olgn.,  især  overf.: 
være  genstand  for  alm.  interesse  og  drøftelse; 
være  noget,  som  kræver  en  løsning;  være  ak- 

30  tuel;  være  det,  det  drejer  sig  om.  Sagen  om 
Gagetillæg  og  Embedsmænds  Trang  .  , 
er  paa  Dagsordenen.  GoWsc/im.IJ.S^S.  My- 
stiken  var  paa  DagsoTåenen.Brandes.IV. 
429.  Hørup.1.248.  nu  er  det  ikke  Erik  og 
Forlovelse,  der  staar  paa  Dagsordenen, 
men  Letsindighed  og  Stævnemøde.iVans. 
JD.77.  de  store  Undervisningsreformer, 
der  stod  paa  Dagsordenen  omkring  1620. 
CSPet.Litt.1.639.   (1.  br.)  om  personer:  være 

40  genstand  for  omtale.  I  et  halvt  Aars  Tid 
stode  Fader  og  Datter  paa  Sladderens 
Dagsorden  i  Byen.Schand.TF.I.20.  sa.F. 
159.  (jf.  høre  til  dagens  orden  u.  Dag  2.4:^ 
en  vis  Uro  var  paa  Dagsordenen.  GoMsc^m. 
V.349.  (sj.:)  Denne  Interesse  (for  kunst- 
haandværk)  har  ogsaa  staaet  paa  Dags- 
ordenen i  Udlandet. J-La^^re.I.SS.  sætte 
paa  dagsordenen,  især  overf:  tage  op 
til  drøftelse.  ADJørg.IV.160.  Spørgsmaalet 

50  om  den  evige  Salighed  blev  saaledes  .  . 
sat  paa  Dagsordenen.  TroelsL.  XIII.  131. 
være  ude  af  dagsordenen  olgn.,  især 
overf. :  ikke  mere  være  genstand  for  interesse 
og  drøftelse;  ikke  mere  være  aktuel.  Sagen 
var  allerede  halvt  ude  af  Sladdrens  Dags- 
orden henmoå3u\etiå.Schand.lF.148.  gam- 
le Sager  . .  som  ikke  i  nogen  Maade  sy- 
nes at  komme  os  ved,  efter  at  de  er  ud- 
gaaede  af Dagsordenen-Høn*^. J7J.i46.  gaa 

60  over  til  (det  næste  punkt  paa)  dags- 
ordenen. 1.  i  egl.  bet:  afslutte  behandlin- 
gen af  en  sag  og  tage  fat  paa  den  næste; 
spec.  (polit.):  standse  drøftelsen  af  en  sag 
ved  beslutning  om  at  gaa  over  til  den  næste 
(jf.  bet.  2).  da  de  ingen  Beviser  kunde  an- 
føre, saa  forlangte  Dantons  hemmelige  Til- 


445 


Dagsplejning 


Dagstværk 


446 


hængere  . .  at  man  skulde  gaae  over  til 
Dagsordenen.  Hauch.  VIL  314.  SaU  V.  423. 
idet  forsamlingen  anser  denne  sags  be- 
handling for  ørkesløs,  saa  længe  den  ikke 
foreligger  fyldigere  oplyst,  gaar  den  over 
til  dagsordenen  j  2.  (overf.)  gaa  videre  til 
det  næste.  Schack.441.  med  den  glade  Be- 
vidsthed, at  man  nu  har  set  (galleriet), 
gaar  man  . .  over  til  det  næste  Punkt  paa 
Dagsordenen. JXa«5'e.IJ.36J[.  jf.:  man  gav 
(kirken)  et  nyt  Navn  (o :  folkekirke  for  stats- 
kirke) og  skyndte  sig  til  den  næste  Sag 
paa  Dagsordenen.Hørup.II.??.  2)  (polit.) 
forslag  om  at  gaa  over  til  dagsordenen. 
den  Dagsorden,  vi  staar  i  Begreb  med  at 
stemme  ow er. Hørup. 1. 247.  han  (stillede) 
ved  Sagens  Behandling  i  Landstinget  en 
Dagsorden,  der  afviste  Sa.gen.EHenrichs. 
MF.II.156.  (en  dagsorden)  er  enten  en 
simpel  Dagsorden  eller  en  motive- 
ret I>3igsoTden.Sal.-V.423.  -plejning, 
en.  [1.1]  1)  (1.  br.)  een  dags  pløjning.  S&B. 
2)  (foræld.)  stykke  jord,  der  kan  pløjes  paa 
en  dag  (jf..u.  Dagværk  2).  Moth.DlO.  vAph. 
(1759).  MO.  -presse,  en.  (sj.  Dagpresse. 
Brande?.XII.193).  [2.i]  1)  fællesbetegnelse 
for  samtlige  dagblade,  en  Veltalenhed  ef- 
ter de  bedste  Mønstre  i  den  danske  Dags- 
Eresse.  Goldschm.  II.  334.  Kierk.  XIII.  544. 
[ar  De  slet  ingen  Dagspresse?  Ikke  saa- 
meget  som  en  Adresseavis ?fi^osir.ilfL.5o. 
Brandes.X.383.  2)  fællesbetegnelse  for  de  per- 
soner og  virksomheder,  der  fremstiller  dagbla- 
dene, (han  var)  traadt  ind  i  Dagspressen 
for  at  fortjene  sit  Brød.smst.VI.267.  -re- 
gent, en.  [2.3]  (foræld.)  astrologisk  beteg- 
nelse for  den  af  de  syv  vandrestjerner  (Sa- 
turn, Jupiter,  Mars,  solen,  Venus,  Merkur 
og  maanen),  som  „regerer"  en  vis  ugedags 
første  time.  SaW.423.  -regn,  ea.  se  Dag- 
regn, -regning,  en.  se  Dagregning. 
-rejse,  en.  [l.i]  {ænyd.d.s.(HMogensT)) 
rejse,  der  varer  en  dag  ell.  foretages  i  løbet 
af  en  dag  (jf.  Dagrejse  2).  vAph.(1759). 
Hoffet  gjorde  smaa  Dagsrejser  i  uhyre 
KsLT0ssev.Schand.IF.46.  ||  som  længdebeteg- 
nelse, (maalet)  var  lidt  mere  end  en  Dags- 
rejse iieTnt.Goldschm.VIII.239.  -ro,  en. 
se  Dagro.  -mm,  et.  [2.i]  (ænyd.  d.  s.,  æda. 
daghs  rum,  jf.  oldn.  ^riggja  daga  riim,  3 
dages  frist;  foræld.)  een  dags  frist.  Fredløs 
mand  haver  Dagsrum  og  Nattefrist  at 
Tømme.DL.1—24—16.  f  -skrift,  en.  [2.i] 
dagblad  (jf.  Dagskriver),  vor  Minerva,  og 
vore  lærde  Efterretninger,  og  vore  fleste 
I)ags-SkriiteT.Balle.Bib.I.64.  -skær,  et. 
se  Dagskær,  -slid,  et.  se  Dagslid.  -slæt, 
en,  et.  (ogs.  Dagslæt.  Aarb.1903.15).  [la] 
(no.  dagsslaatt,  dagsslætte,  jf.  oldn.  dag- 
slåtta;  foræld.)  egl:  et  stykke  jord,  hvis  af- 
grøde kan  slaas  paa  en  dag;  som  arealmaal: 
et  stykke  jord  paa  omtr.  1  tønde  land.  Moth. 
D19.  En  Dagsslet  giver  i  Almindelighed 
8  gode  Borgerlæs  llø.Begtr.Jyll.I.l  79.  „Dag- 
slet" (naaede)  aldrig  ud  over  den  sydUgere 
Del  af  jydske  Lovs  Omraaåe.Aarb.1903.15. 


jf  Feilb.III.389.  f  -spilde,  et.  [l.i]  tids- 
spilde. VSO.  MO.  t  -stund,  en.  [2.1]  (jf. 
oldn.  dagstund)  d.  s.  s.  -time.  Jeg  vil  kom- 
me til  hvilken  Dagsstund  du  vil  foresætte 
mig.FSO.  -tid,  en.  1)  [l.i]  (1.  br.)  den  tid,  da 
det  er  dag  (mods.  Nattetid j.  VSO.  Hvorle- 
des kunde  man  videre  udtænke  noget  Vi- 
sere, end  at  lade  et  stort  Antal .  .Kloder  faae 
Lys  og  Varme  fra  een  Sol,  og  lade  dem 

10  faae  deres  Dagstider  ved  at  dreie  sig  hver 
om  sin  As.e.Ørst.1.121.  2)  [2.i]  CP  tid  paa 
dagen  (jf.  -stund,  -tim  ej.  VSO.  Eeib.Pros. 
11.242.  Hverken  Aarstid  eller  Dagstid  spil- 
ler nogen  anden  Rolle  (i  Holbergs  kome- 
dier) end  en  rent  yd.Te.Brandes.1.172.  hvad 
man  skal  bruge  (til  fiskeri),  afhænger  af 
Strømmens  Hastighed,  Vandets  Klarhed 
og  Dybde,  Dagstiden,  Veirliget.Bo^'an.I.SO. 
til  alle  Dagstider  . .  klinger  Lærkesangen 

20  over  I>2irxmBiTk.Frem.DN.421.  3)  [2.i]  (for- 
æld., sj.)  d.  s.  s.  Dagtid.  Brandt.(ChrPea.II. 
504).  4)  [3]  (1.  br.)  afsnit  af  døgnet,  frem- 
stille Tiden,  legemliggjort  i  de  fire  Dags- 
tider (o:  morgen,  aften,  dag  og  nat).Vilh 
And. AD. 11.  -time,  en.  [2.i]  {oldn.  dags- 
timi;  1.  6r.)  time  paa  dagen  (jf.  -tid  2).  vAph. 
(1764).  da  han  for  knap  fjorten  Dage  si- 
den paa  den  selv  samme  Dagstime  . .  var 
gaaet  her. G jel.T. 15. 

30  Dag-stjerne,  en.  [l.i]  (oldn.  dags^ar- 
na,  ty.  tag(es)stern;  sj.)  morgenstjerne.  Moth. 
D15.  MO.  -straale,  en.  [l.i]  især  (poet.) 
i  flt.,  om  straaler  af  dagslyset,  svindende 
Stierner,  frembrydende  Dagstraaler  og 
himmelsmilende  Dugperler.Ba^5'es.Z)7.JX 
311.  nogle  Dagstraaler  (faldt)  ned  gien- 
nem  et  Hul  i  Loftet.Oehl.AG.174.  S&B. 
-strime,  en.  [l.i]  (1.  br.)  smal  stribe  af 
dagslyset,  den  smalle  Dagstrime  fra  Gluggen. 

ia  Børd. ( VoHLand.'-liol903.1.sp.  3).  (overf. :) 
Saa  sluktes  den  sidste  Dagstrime  for  Jens 
(o:  ved  det  endelige  brud  med  kæresten). 
Jørg.FS.144.  -stykke,  et.  [l.i]  (1.  br.)  ma- 
leri af  et  landskab  ell.  et  optrin  set  ved  da- 
gens lys  (mods.  Natstykke j.  Det  ene  (ma- 
leri) er  et  Dagstykke,  det  andet  et  Nat- 
og  Maaneskins  -  Stykke,  ifeife.  Poet.  VII.156. 
-stet,  adv.  [l.i]  (fra  no.  dagstøtt,  oldn. 
åagstætt;  jf  HjælpeO.;  sj.)  dag  ud  og  dag 

50  ind;  daglig.  Saadant  et  Vejr.  Og  saa  dag- 
støt,  som  det  blev  ved,  det  Solskin!  Bre- 
gend.HB.177. 

Dags-vand,  et.  se  Dagvand.  f  -van- 
de, et.  [l.i]  d.s.s.  Dagvand  l.VSO.  -værk, 
et.  [1.1  ell.  2.1]  (glda.  d.  s.  (i  bet.  2),  jf.  æda. 
dagswærki,  oldn.  dagsverk(i),  eng.  day('s) 
work,  ty.  tagwerk)  1)  (1.  br.)  d.  s.  s.  Dag- 
værk 1.  MO.  2)  (foræld,  og  dial.)  pligtar- 
bejde;  hoveri,   ingen   (maa)  bruge  nogen 

60  Rytter-Bonde  til  sin  Particulier- Arbejde  . . 
med  Pløigning,  eller  Dags-Verk,  Høst, 
Reiser,  eUer  hvad  andet  Navn  det  kan 
h?L\e.Forordn.(Kvartudg.)^U1701.  Molb.DH. 
11.407.  AD J ør  g. IV. 241.  Dagsværket  eller 
som  det  senere  hed  Hovgjerningen  (først 
paa  Christian  IV.'s  Tid    opkom   Navnet 


447 


Da^STsermer 


Daenerreotyp 


448 


Hoveri)  havde  endnu  ikke  nedtynget  Fæ- 
stehøndeTne.JohsSteenstr.BF.21.  Esp.46.  || 
fbornh.)  ydelse  i  horn  ell.  penge,  som  svares 
til  præst  og  degn  af  udbyggere,  der  avler 
korn,  som  de  ikke  svarer  tiende  af.  Lære- 
ren (i  Ibsker)  fik  de  gamle  Degneindtæg- 
ter (derunder  15  01  Sild  og  100  halve 
Dagsværker). JoaÅ:Zars.F.JI.55.  Sal?  V.424. 

fiag-8v»ermer,  en.  [l.i]  (zool.)  d.s.s. 
-sommerfugl  (jf.  Natsværmer).  Levin.  B 
Møll.DyL.in.265.  Legeb.II.107.  -sæt,  et. 
[l.i]  (pldn.  dagsetr;  sj.,  især  poet.)  dagens 
ophør;  aften  (jf. -fald);  ogs.:  solnedgang  (jf. 
Solsætj.  Moth.DlS.  *Her  sænked  sig  mod 
Dagsæt  .  .  I  ^olgVLdBn.Christcnsen-Schmidt. 
Overs.afEuripides.L(1875).276.  jf:  Jeg  har 
ligget  ude  i  Vårens  og  Høstens  Dagsæt- 
og  Somrens  tJatsætiiske. Kidde. H. 330. 
-»ervn,  en.  [l.i]  (ænyd.  dagesøffn  (Kalk.1. 
333);  1.  br.)  mods.  Nattesøvn,  denne  halv- 
bevidste Fornemmelse,  som  er  eiendom- 
melig  for  Dassøynen.Bergs.GF.IL317.  I. 
-tal,  et.  [2.i]  {nydann.,  især  brugt  af  sprog- 
rensere, jf.  HjælpeO.)  tal  (nummer),  som  en 
dag  har  i  maaneden;  dato.  FædreUUtl869. 
Lsp.2.  en  af  disse  (viser)  bærer  Dagtallet 
den  1ste  Maj  1800.FBajer.Nordenspol.Digt- 
ning.(1878).179.  (der)  raader  den  største 
Forvirring  i  Angivelsen  af  historiske  'Dag- 
ta\.Ottosen.VH.IILl7.  II.  -tal,  et.  se  Dage- 
tal, -tegne,  v.  vbs.  -mg  (Barfod.DH.I. 
369).  [2.i]  (nydann.,  især  brugt  af  sprogren- 
sere, jf.  HjælpeO^  datere,  hans  „allerunder- 
danigste forslag  .  ."  dagtegnet  den  1.  maj 
ISl^.FDyrlnnd.  TN. 155.  H0lr.KP.L262. 
(fra  Holbergs  tid)  kan  dansk  Bogliv,  dansk 
Boghandel  dagtegnes.  4ar6o^  f.  Bogvenner. 
1917.59.  -tid,  en.  [2.i]  (jf.  æda.  tithær  som 
gengivelse  af  horæ  canonicæ,  oldn.  dagti- 
9ir,  timebønner  om  dagen;  sj.)  en  af  de  7 
timebønner  (horæ  canonicæ)  i  den  katolske 
kirke  (jf.  Dagstid  3).  Jørg.RB.48.  vi  har 
ikke  noget  Breviar,  hvorefter  vi  kan  sige 
I)agtiden.smst.93. 

^Dagting,  et.  ['daqiteii']  (ænyd.  dag- 
thing(e),  deding,  glda.  dæding,  otan.  dag- 
ning; efter  mnt.  dachdink,  degedinge,  af 
osax.  dagathingi,  frist,  fastsat  dag,  af  dag, 
frist  (jf.  Dag  6);  foræld.)  forhandling; 
overenskomst  ||  \  ved  tilknytning  ttl 
Ting:  møde,  hvorpaa  der  sluttes  forlig  ell. 
overenskomst.  *tyve  Riddre  traadte  frem 
paa  Dagthing  ]  Som  Gxdsiev.0ehl.EA.249. 
I.  dastinge,  v.  [idaqitei^Oa]  -ede.  vbs. 
-ning  Js.  d.),  jf.  Dagting.  (ænyd.  d.  s.,  glda. 
deythinge  mfl.,  oldn.  dag^inga;  efter  mnt. 
dagedingen,  de(ge)dingen  (jf.  ty.  verteidi- 
gen),  egl.:  forhandle  paa  et  fastsat  møde; 
af  Dagting;  især  foræld.;  jf.  jy.  deddinge 
(MDL.74.  Feilb.L179))  underhandle;  ogs.: 
slutte  overenskomst;  gaa  paa  akkord. 
„han  har  os  Alle  i  sin  Vold"  . .  „Vi  maae 
dagtinge  med  dem.'* Lig. KE. II. 109.  sa.PO. 
11.57.  Allen. IV 2. 17 5.  Politiltere  . .  der  ikke 
vilde  indlade  sig  paa  nogen  Dagtingen. 
Brandes.IX.363.   *giv  mig  min  Lykke  til- 


bage —  I  og  dagtinge  kan  vi  om  Fred. 
Drachm.  VS.131.  overf. :  dagtinge  med  For- 
domjne.Brandes.III.589.  smst.V.452.  ||  spec. : 
slutte  overenskomst,  om  overgivelse;  kapitulere. 
(Kalk.1.334).  Masséna  havde  maattet  dag- 
tinge i  Gemxa.NPJensen.Napoleon.(190å).59. 
II.  \  dag-tinge,  v.  [2.i]  (dannet  af 
Drachm.  efter  I.  dagtinge)  leje  ell.  tinge  for 
dagløn   (jf.  H.  -leje^.   *dag-tinget  Trælle- 

10  kvinds  Gærning  |  tog  jeg  mig  paa  med 
LjstDrachm.VS.56. 

Dagtinger,  en.  (af  I.  dagtinge;  for- 
æld.) nndernandler ;  parlamentær.  Fr Niels. 
B.I.28.  l>agtingning,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
vbs.  til  I.  dagtinge;  især  foræld.)  under- 
handling; ogs.:  overenskomst;  forlig, 
(disse  punkter)  optoges  i  den  endelige 
Bagi\ngmng.Allen.IV2.177.  disse  to  Mag- 
ter .  .  gik  (ikke)  paa  Dagtingning  med 

20  Prøisen.HejmdaU^/iol869.1.sp.3.  (han)  har 
budet  eder  dagtingning  på  læmpelige  vil- 
kår./" Weilbach].KristiernII.(1874).87.  CPal 
M.0.355. 

O  dag-trset,  adj.  [l.i]  træt  af  dagens 
arbejde.  *de  dagtrsétte  Mennesketanker. 
Pont.FL.114.  *Jordens  Hersker  . .  dagtræt 
under  Mulmets  Ly  sig  dukker.Holstein.D. 
68.  -tyv,  en.  [1.3]  (ænyd.  d.  s.  og  dag(e)- 
tiuv;  jf.  ty.  tag(e)dieb;  nu  1.  br.)  person, 

30  der  nyder  livet  uden  at  bestille  noget  (og 
derved  ligesom  stjæler  tiden);  dagdriver.  Holb. 
Masc.II.3.  Tienestetyende  . .  vare  ikke  løn- 
nede Bagtjve.Rahb.LB. 1.520.  Dagtyve, 
som  gide  ingen  Gavns  Gierning  gjort,  be- 
flitte sig  gierne  paa  Skarns  -  Stykker. 
Grundtv!SaxoJ.219.  Plattenslagere  ogDag- 
tyv e.Hrz. I V.2 76.  en  Dagtyv,  der  stjæler 
Dagene  fra  Vorherre  og  Føden  fra  sin 
gamle  M.oder.Schand.AE.119.   BerlTid.^^io 

40  1919.Aft.l.sp.4.  -tyve,  v.  vbs.  jf.  -tyveri. 
(jf.  ty.  tag(e)dieben;  nu  næppe  br.)  leve  som 
en  dagtyv;  drive  tiden  bort.  Dejeuners  dan- 
sants . .  Frokoster,  som  der  dandsedes  ved; 
for  at  kunde  begynde  at  dagtyve  fra  Mor- 
genen ai.Rahb.Tilsk.1797.675.  Leth.(1800). 
-tyveri,  et.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  ty.  tag(e)die- 
berei;  nu  næppe  br.)  dagdriveri,  (de)  hen- 
slide  deres  bedste  Aar  tildeels  i  Dagtyve- 
rie,  for  engang  at  . .  ende  deres  Dage  i 

50  Armod.Rahb.Tilsk.1797.308.  smst.438.  „Ta- 
lesp r."I,et;Mi.  -tærsker,  en.  [2.i]  (1.  br.) 
person,  der  tærsker  for  dagløn  (mods.  Pund- 
tærsker j.  MO.  han  sover  jo  som  en  Dag- 
tærsk.eT.Pont.FL.267.  -te,  en.  [l.i]  forbi- 
gaaende  tø  p.  qr.  af  solens  opvarmning  af 
luften  (jf.  -mUdning;.  MO.  S&B. 

I>agnerreotyp,  et,  ogs.  en.  [dagære- 
o'ty&,  -gsr-]  flt.  -per.  (fra  fr.  daguerréo- 
type,  af  navnet  paa  den  fr.  opfinder,  Da- 

60  guerre,  og  gr.  typos,  præg,  billede,  jf.  Type ; 
foræld!)  1)  apparat  til  fremstilling  af  da- 
guerreotypier (2);  ogs.  d.  s.  s.  -typi  1.  Da- 
guerreotyp  og  Jernbane,  disse  Tidsalderens 
to  nye  B\omster.HCAnd.XI.271.  Sligt  op- 
bevarer Du  saa  nøie  som  en  Daguerreotyp 
og  saa  hurtigt  som  denne,  da  man  som 


449 


Daguerreotypi 


daje 


450 


bekjendt  endog  i  det  sletteste  Veir  kun 
bruger  V»  MimitKierk.II.7.  Meyer,  jf.:  et 
Daguerreotypbillede  af  —  Den,  Du 
.  .  veed  n6k.Blich.IV.270.  et  Daguerre- 
otyp-Apparat.Sf5iZie.6raZ.IJl.  2)  d.  s.  s. 
Daguerreotypi  2.  Ing.EF.VI.115.  Da- 
gnerreotypi,  en  ell.  (i  bet.  2)  et.  (Da- 
guerretypi.  Christians.Fys.428).  [-ty'pi']  flt. 
(i  bet.  2)  -er.  (fra  fr.  daguerréotypie ;  jf. 
Daguerreotyp ;  foræld)  T)  fremstilling 
af  et  fotografisk  billede  v,  hi.  af  sollysets 
indvirkning  paa  en  sølv-  ell.  kobberplade, 
(vi  havde)  to  forskjellige  Opdagelser  un- 
der Behandling  (i  kollegiet):  Daguerre- 
otypien og  en  i  Amerika  opfunden  Væ- 
\Qsto\.Schack.364.  Sal.W.424.  jf:  et  lille 
Daguerreotypi-Billede  af  hans  Mo- 
der.Pont.FL.48.  2)  billede  fremstillet  paa 
denne  maade.  smaa  Stuer  med  de  gammel- 
dags Møbler  og  med  Daguerretypier  i 
ovale,  sorte  Rammer  paa  \æggen.Knud 
Pouls.U.93. 

I>ag-ngle,  en.  [l.i]  (zool.)  betegnelse 
for  ugler,  der  især  færdes  om  dagen  (fx. 
sneugle,  spurveugle  oft.;  mods.  Natugle j. 
BøvP.I.174.  SaUV.424.  -Tagt,  en.  [l.i] 
(ænyd.  d.  s.)  1)  vagt  ell.  opsyn,  der  holdes 
om  dagen  (mods.  Nattevagt^.  VSO.  MO. 
(sygeplejerskerne)  der  havde  haft  Dagvagt. 
Bang.L.258.  ||  J^  vagt  paa  et  skib  fra  kl.  4 
til  8  om  morgenen;  ogs.  om  tiden  ml.  disse 
to  klokkeslæt.  Holb.Intr.I.?08.  SøkrigsA. 
(17 52). §2 23.  *I  Dagvagten  var  det  og  Søen 
var  svddT.Drachm.8H.53.  2)  om  den  ell.  de 
-personer,  der  har  dagvagt  (1).  2.1)  i  al  alm. 
(jf.  -vægter^.  Nattevagterne  havde  forladt 
Posterne,  og  Dagvagterne  havde  endnu 
ikke  indtaget  deTes.CBernh.III.272.  MO. 
2.2)  J,  mand,  der  har  opsyn  m.  et  oplagt 
skib  ell.  et  skib,  der  er  uden  mandskab  (p.gr. 
af  reparation,  ladning  olgn.).  Harboe.MarO. 
Scheller.MarO.  \\  i  krigsskib:  mand,  der  ud- 
tages til  medhiælper  for  takkelageregn- 
skabsføreren. Harboe.MarO.  Scheller.MarO. 
-Tand,  et.J'o^s.  Dagsvand.  Moth.D19.  Thi- 
ele.III.20.  Feilb.).  \)  [U]  (dial.) d.s.s.-regn 
(jf.  Dagsvande;.  Feilb.  2)  [12]  (bjergv.) 
vand,  der  trænger  ned  i  gruben  fra  jord- 
overfladen. Schytte.IR.II.156.  Sal.lV.804. 
-Tarme,  en.  [l.i]  (jf.  ænyd.  dagværme, 
den  varme  tid  paa  dagen)  luftens  varmegrad 
om  dagen.  Schouw. (MO.).  Frem.DN.172. 
-Tis,  adv.  [2.i]  1)  for  hver  dag;  een  dag 
ad  gangen  (jf.  dagevis  2).  *fattige  Huus- 
mænd,  |  Dagviis  \e\ede.Bagges.Skudd.54. 
Drachm.DM.20.  Lønningen  (udbetales)  dag- 
vis. T/ewesfere^U^S.  II  ogs.  (1.  br ):  den  ene 
dag  efter  den  anden;  dag  for  dag.  *udtæret 
visner  (hun)  dagviis  hen.FGuldb.(Rahb. 
Til8k.1797.179).  2)  (1.  br.)  d.  s.  s.  dagevis  1. 
Brandes.X.475.  (han)  var  stadig  sygemeldt 
.  .  og  blev  dagvis  borte  fra  „Victoria". 
Bang. S. 351.  -Tise,  en.  [l.i]  (æstet,  foræld.) 
sang  i  anledning  af  dagens  komme;  morgen- 
sang (jf.  -sangj;  især  om  den  middelalder- 
lige morgensang  „Den  signede  Dag".  Troels 


L.VII.41.  (sj.)  i  al  alm.:  alle  de  Dagviser 
og  Aarstidssange,  der  er  skrevet  i  Verden 
fra  Vedahymnerne  til  Ingemanns  „Morgen- 
og  Aftensange  for  BøTn'*.VilhAnd.AD.9. 
-TOgn,  en.  [2.i]  {indført  1834)  vogn,  der 
hver  dag  (ell.  paa  visse  dage)  befordrer  per- 
soner og  varer  ml.  bestemte  steder  (paa  lan- 
det). Blich.(  1905-07). 11.424.  HCAnd.IV. 
207.  Kierk.V.7.  Til  Befordring  til  Byerne 

10  i  Kjøbenhavns  Omegn  var  der  indrettet 
saakaldte  T)3ig\ogTie.Davids.KK.21.  Vort 
Land.^liil903.1.sp.3.  Feilb.  -Taegter,  en. 
[l.i]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -vagt  2  (mods.  Natvæg- 
ter). MO.  Dania.YI.140.  -Tælger,  en. 
ft  -vællere.  5Mos.l8.10(Chr.VI)).  [2.i]  {ænyd. 
dagvælere,  jf.  ty.  tagwåhler;  bibl.  og  for- 
æld) person,  der  tror  paa  heldige  og  uhel- 
dige dage  og  indretter  sine  handlinger  der- 
efter. 3Mos.l9.26.  (han)  var  en  Dagvælger 

20  og  agtede  paa  Fugleskrig  og  beskikkede 
STpaamænd.2Kg.21.6.  jf. :  Overtroen  er  i  høj 
Grad  I)agvælgeT.CBeimer.NB.549.  -T«el- 
geri,  et.  [2.i]  (foræld. )  overtroisk  frygt  for 
uheldige  dage,  og  det,  at  man  indretter  sine 
handlinger  derefter.  Brylluppet  blev  da  . . 
den  Dag,  som  jeg  var  bange  for,  man  af, 
jeg  veed  ikke,  hvilket  Dagvælgeri,  skulde 
have  skudt  til  Side,  Fredagen  den  31  Au- 
gVisti.Rahb.E.V.266.    SaVV.425.    -Tærk, 

30  et.  1)  [1.1  ell.  2.1]  (nu  især  Oj  arbejde,  der 
udføres  i  løbet  af  en  dag  ell.  hører  til  hver 
dag;  dagligt  arbejde  (jf.  Dagsarbejde  2, 
Dagsværk  1^.  vAph.(1759).  'nu  Løn  .  .  for 
fuldbragt  Dagverk  (hayi)  nydeT.Rahb.(  Ivers. 
1785.110).  *fra  sit  Dagværk  sover  |  Trindt 
om  os  Stad  og  By. BlicLD. I  1.4 9.  *Fra 
Dagværk  hvile  skal  din  Haand  (o:  om 
søndagen).  Ing.  RSE.  VII.  29.  Hrz.  XI.  41. 
Drachm.VS.53.  *aldrig  blev  hans  Dagværk 

m  endt,  I  før  det  var  nær  ved  ^Sit.LCNiels. 
ML.23.  II  (overf.)  livsgeming  (jf.  Dag  1.4^. 
*Mit  Dagværk  har  jeg  endt;  med  Krig  og 
Kamp  I  Gik  Livet  hen  for  Taig.PalM.II.157. 

2)  (nul.  br.)  mere  konkr.:  hvad  der  er  ud- 
rettet ved  dagens  arbejde.  Rahb.(MO.).  *Naar 
jeg  den  sUde  Aftenstund  beseer  |  Mit 
J)agYæTk.Boye.WS.64.  Hauch.SD.II.  71. 
*Han  er  et  Spøgelse,  som  vanker  om  | 
Ved  Nat  og  styrrer  Eders  Dagværk.Marsfc 

50  Stig.(1834).86.  ||  (foræld.)  areal,  som  et 
forspand  okser  kunde  pløje  paa  een  dag  (jf. 
Dagspløjning  2).   PLaurids.(Aarb.l903.15). 

3)  [12]  t  (bjergv.)  bjergværk  til  udvinding 
af  mineraler,  der  ligger  i  jordens  overflade 
(jf.  -brud  2).  Funke.(1801).III.28. 

G)  da-gældende,  adj.  [l.i]  som  var 
gældende  paa  den  tid,  talen  er  om.  en  Stad 
.  .  hvor   engelske  Hofkavalerers   dagj æl- 
dende Moder   sikkert  vare   aldeles  ube- 
60  k\endte.Blich.IV.5.    Efter  de  dagjeldende 
hove.Levin. 
J>ainion,  en.  se  Dæmon. 
l>aj-baand,  et.  se  Dajebaand.    daje, 
V.  ['daia]  -ede.  {opr.  barneord;  jf.  jy.  daje, 
subst,  vugge,  sml.  ogs.  dada;  nu  næsten  kun 
jy.,  jf.  dog  Esp.421)  1)  føre  et  barn  i  lede- 


IH.    Rentrykt  "/w  1820 


29 


451 


Dajebaand 


]>albag 


462 


baand;  ogs.:  støtte  et  hams  ell.  (sjældnere) 
en  voksens  gang  ved  at  holde  vedk.  under 
armene,  i  hænderne  ell.  lign.  Moth.D21. 
Hvorlænge  skal  den  Dreng  daies  ?FfSO. 
Hun  kan  ei  andet  bestille,  end  gaae  og 
daie  med  et  Barn.smst.  En  Soldag  mod 
Vaar  lod  han  sig  dog  endnu  engang  ved 
Husholderskens  Haand  daje  ud  i  Haven. 
Aakj.VB.236.  \\  (overf.;  sj.)  Rigsdansken 
—  hvor  er  den  ikke  bleven  hjulpen;  baa- 
ren  og  åaiiet.Aakj.SV.IV.258.  2)  (barnespr.) 

Sive  smaa  slag;  smække.  Moth.D21.  Feilb. 
>aie-baaiid,  et.  [1]  (ogs.  Dajbaand.  Moth. 
D21.  Tychon.AB.71.  vAph.(1759).jf.  Feilb.) 
(nu  isærjy.)  ledebaand  for  smaabørn.  *fra  dit 
Daye-Baand  |  Og  din  Gange-Vogns  Caiesse 
(o:  fra  barnsben  af).Wadsk.l4.  Keyser  M., 
der  aldt  fra  Løyerten  og  Dayebaandet  af 
. .  havde  destineret  sin  Sønne-Søn  til  at 
bære  KeyseT-Kronen.Tychon.AB.188.  VSO. 
Feilb.  -barn,  et.  [1]  (sj.)  barn,  som  end- 
nu ikke  kan  gaa  ene.  (overf. :)  det  engelske 
Handelsdespotie  (har)  været  Frihedens 
Amme  .  .  lor  de  europæiske  Dajebørn. 
Blich.MT.9. 

dakapo,  adv.  se  da  capo. 

O  da-kendt,  part.  adj.  [l.i]  Alexander 
den  Stores  Erobring  af  den  dakendte  Ver- 
den.TroelsL.XIII.81. 

Daktyl,  en.  [dag'ty-'f]  flt.  -er.  (m.  lat. 
form  (nu  1.  br.):  Dactylus.  Holb.Tyb.1.8. 
JBaden.Gram.270).  {af  gr.  åk^tylos,  finger, 
daktyl;  sa.  ord  er  egl.  I.  Daddel;  metr.)  vers- 
fod bestaaende  af  een  lang  ell.  trykstærk 
stavelse  og  to  korte  ell.  trykløse  (-  ^  ^).  Re- 
cke.Verslære.92.  Mikkels.SproglS.135.  dak- 
tylisk, adj.  [dagity'lis^]  adj.  til  Daktyl. 
Høysg.AG.199.  Dactyliske  Vers  bestaae  en- 
ten af  lutter  Dactyler,  paa  den  sidste  Fod 
nær,  eller  maae  i  det  mindste  have  en  Dac- 
tylus i  den  næstsidste  ¥oå.JBaden.Gram. 
285.   Mikkels.SproglS.135. 

]>al,  en  ell.  (nu  kun  dial.)  et  (Høysg.A 
G.47.  Feilb.  jf  dit  Herthadal.  Oehl.Digtn. 
1.140.  et  Herthedal.smsf.i04,  maaske  dog 
p.  gr.  af  brugen  som  propr.).  [da'Z]  dal  (eller 
maaskée  rættere  dal).  Høysg. AG. 47  (jf. 
Thorsen.28.  Feilb.).  flt.  -e  ell.  (endnu(?)  i 
dial.)  -er  (Holb.JH.L184,  jf.  Feilb.).  (æda. 
d.  s.,  oldn.  dalr,  m.,  got.  dal,  n.,  eng.  dale, 
oeng.  dæl,  n.,  ty.  tal,  n. ;  besl.  m.  Dole ;  grund- 
bet.: bøjning) 

1)  større  (oftest  langstrakt)  sænkning 
i  jordsmonnet,  som  (helt  ell.  delvis)  om- 
gives af  højere  terræn  (bakker,  bjerge  osv.). 
Hver  Dal  skal  opfyldes,  og  hvert  Bierg 
og  Høi  skal  nedtrykkes.Lwc.5.5.  Man  ha- 
ver deelt  Landet  udi  Bierge,  Daler  og 
slette  UsiYkQ.Holb.JH.I.184.  *Det  mindste 
Græs,  jeg  undrer  paa,  |  I  Skove  og  i 
T>3\Q.Brors.74.  derfra  hæve  sig  høje  .  . 
Bakker,  der  indeslutte  en  dyb  og  snever 
J)al.Blich.(1846).in.201.  *over  By  og  Dal 
i  Kvel  I  Nu  Fredens  Engel  gaaeT.Ing.RS 
E.VI.93.  i  Dalene  mellem  Klitterne  voxte 
en  egen  Slags  Roser.irC4nd.ZII.85.  maa- 


nens  overflade  udviser  bjerge  og  dale  | 
ofte  m.  bibet.  af  fred,  ynde,  frugtbarhed  osv. : 
*I  Dalens  Skjød  en  Hytte  laae.Thaar.PB. 
50.  *Min  Barndoms  skjønne  Drøm  — 
ukj endte  Dal!  .  .  |  Naar  skal  jeg  høre 
dine  Kilders  Fald? Blich.(  1920 ).III.106. 
jf:  *Da  (o:  efter  døden)  jeg  skal  i  Edens 
Dale  I  Høre  Himlens  N atter gale.SalmHus. 
554.5.  II  spec.  (geol.)  om  terrænsænkning  frem- 
10  bragt  ved  erosion.  OrdbS.  \\  om  udtr.  som 
bakke  (og)  dal,  bjerg(e)  og  dal(e)  se 
I.  Bakke  1,  Bjerg  1.2. 

2)  overf.  2.1)  (især  poet.)  lavt  beliggende 
land;  lavland.  *Stormenes  Sluser  |  Bryde 
med  Vælde  |  Over  Norges  Fieide  |  Til 
Danmarks  I>ale.0ehl.L.I.25.  *Kong  Chri- 
stian kom,  og  han  paa  Stand  |  Sit  ædle 
Hoved  ryster:  |  „Mon  os  paa  hjemmefødt 
Forstand  |  I  vore  Dale  (o :  her  i  Danmark) 

20  hTøsteT?"PMøll.I.35.  \\  (m.  overgang  til 
bet.  2.2)  om  jorden  i  modsætning  til  himlen. 
*Det  Julelys  i  Englesal  |  Med  Straaler 
over  Jordens  Y>a\..SalmHus.701.3.  Saaledes 
er  det  i  det  store  Verdensalt,  og  saaledes 
er  det  saa  ofte  i  Jordens  'Da\Q.Sibh.I.22. 
*Hermes  svang  sig  ned  |  Mod  Jordens 
I>a\.PalM.II.121.  jf:  *Fader  vor  i  høje 
Sale!  I  Kom  din  Pagt  med  os  i  Hu!  | 
Sandheds  Aand  i  dybe  Dale!  |  O  bekræft, 

30  besegl  den  nu\Gi-undtv.SS.IV.231.  2.2)  (ef- 
ter Ps.23.4;  relig.)  som  betegnelse  for  et  sted, 
hvor  sorg,  ulykke  osv.  findes,  dels  om  jor- 
den og  jordelivet  (jf.  Jammerdal^,  dels 
om  dødsriget.  Naar  jeg  end  skal  vandre 
i  Dødens  Skygges  Dal,  vil  jeg  ikke  frygte 
for  Ondt.Ps.23. 4.  *Led  gjennem  Dødens 
Dal  mig  frem,  |  Som  elsket  Barn,  til  Fa- 
ders Hieml SalmHus.210.8.  *Herre  ..  |  Hold 
os  i  Troen  faste  |  I  denne  Prøvens  Dal. 

40  smst.992.6.  *Naar  du  vil  fortvile,  |  Finder 
ingen  Hvile  |  Udi  Modgangs  Dal,  |  Gud 
da  vil  I  Selv  træde  til.^rors.80.  *(lad  os) 
fare  op  fra  Graadens  Dal  |  Med  Sang  til 
Himlens  Fryde-Sal !  Grundtv.SS.1.286. 

3)  større  ell.  mindre  fordybning  i  alm. 
3.1)  (dial.)  indsænkning  i  en  jævn  over/lade; 
fordybning  i  et  gulv  olgn.  Moth.D21.  Levin 
(Langeland).  OrdbS. (Fyn),  jf.jy.  latterdal, 
smilehul.  Feilb. IL 386.'  jf.:  *Hver   Tanke, 

50  Ord  og  Gierning  skal  |  I  dine  (o:  Jesu) 
Fodspors  dybe  Dal  |  Som  stille  Bække 
Tmde.Brors.28.  \\  (jy.)  skaar  i  en  le.  Feilb. 
1.174.  3.2)  (sj.)  bølgedal.  *Nu  gjør  den 
(o:  bølgen)  Dale,  ja  en  Afgrund  uden  ende. 
Falst.Ovid.8. 

]>al-,  i  ssgr.  [ida(-)l-]  til  Dal  1  (jf.  dog 
Dalbag,  Daldøs^'  af  ssgr.,  hvor  første  led 
betegner  sidste  led  som  hørende  til,  boende 
ell.  beliggende  i  en  dal  osv.,  forbigaas  i  det 

60  flg.  bl.  a.  Dal-boer,  -bonde,  -elv,  -eng,  -græs, 
-kvæg,  -side,  -vej;  af  ssgr.  (især  QJ),  hvor 
sidste  led  angiver  dalens  form,  forbigaas  bl.  a. 
Dal-bækken,  -gryde,  -kløft,  -kedel,  -skaal, 
-slugt,  -tragt. 

]>al-bas,  en.  (ænyd.  dalCle)bag,  sv.  dial. 
dallbake;  føiste  led  besl.  m.  Dæl;  sml.  Dalle- 


453 


Dalbredning 


dale 


454 


bakke  ||  nu  kun  dial.)  kødstykke,  som  ved 
slagtningen  udskæres  langs  midtlinien  af  hal- 
sen og  den  forreste  del  af  bugen  paa  et  svin, 
eller  som  udskæres  omkring  stiksaaret  i  halsen. 
Kogeb.(1731).93.  VSO.  Esp. 421.  Thorsen. 
131.   8JællBond.89.   Jiertil  Dalbags-pølse. 

I>al-brednin|»^,  en.  (1.  h\)  sted,  hvor 
€n  dal  breder  sig.  Pont.LP.lV.115.  -bnnd, 
en.  VSO.  Drachm.KW.103.  det  stolte  Vand- 
spejl, som  engang  har  dækket  den  næ- 
sten milebrede  Dalbund. Ponf. LP.  FJJ.  3. 
C9  -dyb,  et.  1)  (sj.)  dyb  dal.  *der  vi  vare,  | 
hvor  næste  Daldyb  helt  til  Bunden  maatte 
I  . .  sig  a2L\ienhsLTe.CKMolb.Dante.Il.(1865). 
169.  2)  det  nederste  af  en  (dyb)  dal.  Roivel, 
Br.484.  Efter  omtrent  to  Timers  anstræn- 

fende  Nedstigen  naaede  vi  endelig  Dal- 
yhet.Bergs.PP.546. 

Haldos,  subst.  {af  uvis  oprindelse,  jf. 
bornh.  spilla  daldos,  leve  over  evne  (Esp. 
46);  nu  kun  dial.)  brætspil  m.  tærmnger. 
(han)'  havde  spillet  Daldøs  med  Marie. 
JPJac.I.133.  Feilb. 

dale,  V.  ['da*la]  præs.  -er  [ida'lar  ell. 
(sj.  i  rigsspr.)  'da'lar]  dk\eT.Høysg.AG.139. 
jf.  Thorsen.118.  præt.  -ede.  vbs.  jf.  Daling. 
(ænyd.  d.  s.;  ligesom  sv.  dala  fra  mnt.  da- 
len, besl.  m.  Dal;  jf.  oldn.  dala,  danne  sig 
fordybning) 

1)  synke  ell.  sænke  sig  jævnt  og 
sagte.  1.l)  om  hvad  der  flyver  ell.  svæver  i 
luften,  fuglene  å?i\eY.Moth.D21.  Man  saae 
Luftmaskinen  snart  at  stige,  snart  at  dale. 
VSO.  *Engel,  hvor  jeg  har  dig  kiær,  j 
Du  som  i  det  Dunkle  |  Daled,  svøbt  i 
Morgen-  Skiær.  Grundtv.  SS.  1. 580.  *Naar 
Skytten  udsender  den  hvasse  Piil,  |  Maa 
Fuglen  i  Luften  åa\e.Hauch.II.193.  hans 
store,  side  Kjole  (oppustedes)  og  bar  ham 
op,  saa  han  ikke  faldt  saa  hurtig  ned,  som 
ellers  vUde  skeet,  men  dalede,  ugesom  en 
Ravn  kan  lade  sig  dale  paa  sine  Vinger. 
Winth.VlII.243.  *vor  Ballon  er  stadigvæk 
i  li)alenæalM.VI.312.  Sneen  blev  ved  at 
dale  (o:  falde  langsomt),  den  naaede  til 
Knærne,  til  LiYet.AndNx.PE.II.223.  jf. 
(billedl.,  m.  overgang  til  bet.  2.1^;  *Rivalen 
er  for  stærk  og  jeg  for  svag,  |  Han  stiger 
i  sin  Flugt,  je^  daler. Wess. ^56,  samt: 
*Komme  ned,  se  det  er  Tingeni  |  dale 
glad  som  Fugl  fra  Sky  .  .  |  ikke  falde 
tung  som  Bly \Kaalund.335.  \\  ofte  i  forb. 
dale  "ned:  Grundtv.SS.1.624.  *Glade  Juul, 
deilige  Juul!  |  Engle  dale  ned  i  Skjul 
(Ing.RSE.VII.232:  flagre  bag  Sky  i  Skjul). 
SalmHus.161.1.  ballonen  dalede  ned  midt 
paa  sletten  j  t.2)  om  solen  (sj.  om  andre 
himmellegemer),  dels  om  hele  dens  bevægelse 
fra  kulminationspunktet,  dels  om  dens  for- 
svinden bag  horisonten,  (han)  tilbad  Solen 
3  gange  om  Dagen,  nemlig,  naar  den  steeg 
op  paa  Himmelen,  naar  den  var  udi  Mid- 
dagen, og  naar  den  daleåe.Holb.Hh.1.234. 
*Soel  stiger,  skinner  varm,  og  d&ler.Zetlitz. 
Psalmer.(1795).2.  *Da  saae  jeg  undrende 
Ouds   Sol  at  dale  |  .  .  i  Havets  gyldne 


Skiød-Pa^r^es.  Ungd.II.135.  PalM.Poes.II. 
377.  Solen  steg,  naaede  Middagspunktet, 
dalede  ig\en.Goldschm.VII.225.  jff. ; 'Stjer- 
nen ofte  daled  |  I  Skyens  Favntag  ind. 
Winth.HF.7.  \\  ofte  i  forb.  dale  'ned. 
*Matte  Sol!  bag  Biergets  Stene  |  Luerød 
du  daler  neå.Oehl.L.1.240.  e.  br.  \\  03  i 
forsk,  billedl.  udtr.:  ens  (ell.  nogets^  sol 
daler,  det  lakker  mod  enden  ell.  gaar  ned 

10  ad  bakke  for  vedk.  *naar  Livets  Soel  vil 
dale,  —  I  Gjør  da  Dødens  Time  god\ Kingo. 
388.  Hidindtil  havde  Greve  Christopher 
spillet  Mester  udi  Dannemark,  men  nu  be- 
gyndte hans  Soel  at  dale.Holb.DH.II.310. 
(jf.:  siden  du  (o:  Helene)  min  Soel  dalede 
for  mig,  det  er,  siden  du  blev  mig  berøved. 
sa.Ul.1.8).  'Litteraturens  Sol  i  Danmark 
daler.ffei6.PoeiI.475.  en  dalende  sol, 
person,   hvis   betydning,   indflydelse   osv.   er 

20  ved  at  forsvinde.  Schand.F.266.  1 .3)  (nu 
1.  br.)  om  jordsmon:  skrå  ane  nedad;  have 
fald.  Haven,  som  Daler  midt  i  og  reyser 
sig  til  begge  Sider  temmelig  hø^.EPont. 
Atlas.II.229.  *Da  monne  Veien  dale;  | 
Det  gik  i  Dybet  hrat.Oehl.NG.37.  paa  den 
vestlige  Side  (af  aasen),  der  dalede  lang- 
somt ned  mod  en  Eng,  laa  St.  lOaras 
KlosteT.Fabricius.D.II.44.  1.4)  (især  spøg.) 
om  personer:  sagte  synke  ell.  glide  over  i  en 

30  anden  stilling  ell.  tilstand,  han  dalede  ned 
i  en  sund  og  vederkvægende  Middags- 
lurs Arme. Schand. AE. 158.  „Sæt  Dem!" 
Frk.  J.  daler  ned  paa  en  Stol.Wied.HN.51. 
sa.TK.6. 

2)  overf.  2.1)  være  i  tilbagegang;  af- 
tage i  betydning,  kraft  ell.  omfang.  *Hand 
haaber  eengang,  at  Augusti  Vrede  daler. 
Falst.0vid.118.  Deres  Lykke  begynder  nu 
at  dale. F/SO.    *Nu  falmer  Skoven  trindt 

40  om  Land,  |  Og  Fuglestemmen  daler. 
Grundtv. PS.  VI.541.  (den)  begeistrede  Stem- 
ning hjemme  var  da\et.Winth.IX.283.  En 
Buste  af  Karakalla  . .  tilhører  en  sildigere 
Tid  og  en  dalende  Kuixst.Hauch.MfU.155. 
ganske  vist  er  Middelalderen  en  Lyrlk- 
kens  Tid,  i  hvilken  der  toppes  og  dales 
i  bratte  Omskiftelser.JPJaco6s.('rife/c.i907. 
206).  BTDahl.Da.Stillære.(1889).46.  hans 
anseelse  er  dalende   >  hans  mod  dalede 

so  betydeligt  j  jf. :  *Størst  er  de,  som  dybest 
dale  (o:  ydmyger  sig  mest)  \  I  hans  (o: 
herrens)  Navn  og  paa  hans  OTd.SalmHus. 
972.1.  II  synke  (langsomt)  i  værdi,  mark- 
kursen daler  j  ||  (nu  næppe  br.)  om  vin- 
den: aftage  i  styrke;  bedage  sig.  Dagen 
derefter  dalede  dog  Vinden  noget.  Søen 
blev  stillere.Po6m8ow.J.iO.  da  Veyret  var 
om  Natten  dalet,  blev  det  smuult  Vande. 
smst.214.  MDL.  2.2)  (metr.) part.  dalende 

60  om  versfod,  rytme  osv.  (jf.  u.  faldej.  Vers- 
foden (er)  stigende  eller  dalende,  efter- 
som dens  betonede  Stavelse  danner  dens 
Slutning  eller  dens  Begyndelse.  Pecfce. 
Verslære.lO.  (er)  den  første  Stavelse  stærk, 
. .  kaldes  (rytmen)  dalende.Mikkels.Sprogl 
S.134. 


29* 


466 


Daleland 


Dalle(r)bakke(r) 


456 


Dal  e-land,  et.  se  Dalland. 

I.  Daler,  en.  ['da'lar]  flt.  (især  om 
møntstykker)  -e  ell.  (kun  som  værdienhed) 
d.  s.  {ænyd.  d.  s.;  fra  nt.  daler,  af  ty.  taler, 
forkortelse  for  Jo(a)chimstaler,  mønt  fra 
Joachimstal  i  Bøhmen;  sa.  ord  er  eng.  dollar) 

t)  navn  paa  en  større  sølvmønt,  som 
udmøntedes  i  Danm.  indtil  1873  (da  den 
svarede  til  2  kroner);  ogs.  om  denne  mønts 
værdi  (jf.  Banko-,  Kron-,  Rigs(bank)-, 
Slet-,  Specie-daler  samt  Kurant).  Land- 
gieldspenge  skal  opbæres  i  Rix  Skillinger, 
Marker  og  Daler,  Daleren  regnet  til  to 
Lod  Sølv,  og  Marken  til  et  halft.J>i.5 — 
22 — 15.  (et  land)  hvor  mand  faaer  en 
Daler  af  Øvrigheden  for  hver  Time  man 
sovev.IIolh.TJl.V.2.  Han  faaer  to  Daler  om 
Ugen  til  Kost]penge.Høysg.S.13.  *(jeg)  Vers 
kan  .  .  faae  i  Snesetal,  de  bedste  for  en 
DaleT.Jacobi.Skr.242.  Pl.^yelTOS.  mange 
smaa  Kobberskillinger,  lagte  paa  hinan- 
den, blive  til  en  blank  DsåeT.HCAnd.VI. 
332.  Schand.TF.1.64.  jf:  Daler  fattes  un- 
dertiden . .  F.  Ex.  Pigen  faaer  tre  tusinde 
til  Medgiit.TBaden.Suppl.5.  slet  daler, 
daler  af  fire  marks  værdi  (jf.  Sletdaler). 
„Verset  er  færdigt,  men  det  koster  2  Rdlr." 
—  „Jeg  har  jo  accorderet  for  2  slette  Da- 
\eT.''Holb.LSk.IIL2.  Æreboe.31.  m.  mere  ell. 
mindre  afsvækket  bet. :  om  penge  ell.  (større) 
mønt  i  alm.  dend  Gaard,  dend  har  vel 
kostet  meer,  end  en  Daler  at  hygge.Holb. 
11J.III.6.  Det  har  kostet  ham  mangen 
blank  Daler. VSO.  At  lægge  Daler  paa 
Daler. ySO.  Det  var  en  Daler  værd,  siges, 
naar  en  Ting  skeer,  som  man  er  glad 
oxer.VSO.  for  nogle  faa  Dalere  bygger 
han  Eder  snart  en  }iytte.Blich.IV.87.  *Jeg 
gav  en  Daler  til,  jeg  ikke  var  hans  Tjener, 
Meib.Poet.I.21.  *Præsten!  —  han  tager  vor 
sidste  Daler. Drachm.D.3?.  en  dalers  penge, 
se  Penge.  spec.  (især  dagl.):  to  kroner.  Det 
er  vel  mig,  der  har  lejet  Lejligheden.  Jeg 
har  betalt  en  Daler  paa  Haanden.Stetm.P. 
12.  hvad  skal  De  have  for  at  bære  kuffer- 
terne? ja,  en  daler  kan  vel  ikke  være  for 
meget  \  ||  {efter  eng.  dollar)  vestindisk 
daler,  dansk-vestindisk  møntenhed  (1849- 
1916)  af  ca.  5  francs  værdi.  Reskr.*ld849. 
LovNr.4^^lsl904.§l.  ||  ordspr.  og  talem.  at 
spare  paa  skillingen  ^f  en  hvid.  Moth.D23) 
og  lade  daleren  rulle  (gaa,  løbe  olgn.),  være 
nøjeregnende  i  smaating  og  ødsel  i  store.  Moth. 
D23.  PAHeib.US..561.  VSO.  jf.:  Gniere  . . 
om  hvilke   Ordsproget   er,   nemlig:   Han 

gnier  paa  en  Skilling,  for  at  sætte  til  en 
>aler.Holb.MTkr.32.  den,  der  er  slaaet  til 
(en)  skilling  (f  To  Mark.  Holb.Skiemt.F2v.), 
bliver  aldrig  (en)  daler,  enhver  maa  blive 
inden  for  den  begrænsning,  hans  medfødte 
evner  sætter.  Mau.8902.  Heib.Pros.VI.238. 
Jørg.Liv.III.90.  jf.  (ni.  spøg.  omdannelse): 
*Den,  som  engang  er  slaaet  til  Poet,  | 
Blev  aldrig  i  Handlen  en  Daler. Heib. Poet. 
VIIL170.  (nu  næppe  br.:)  den  samler  al- 
dsig  en  daler,  som  ei  agter  en  skilling. 


Moth.D22.  jf.  VSO.  Han  eier  ikke  Skilling 
til  Daleren,  o:  han  er  i  en  bundløs  Gield. 
VSO. 

2)  (overf;  barnespr.  ell.  spøg.)  slag  i 
den  flade  haand.  *Der  har  du  en  Daler! 
I  Gaa  paa  Marked  1  |  Køb  en  Ko!  |  Ta^ 
Kalven  meå\Børnerim.I.ll.  Drachm.FÆ. 
83.  „åer  har  De  en  Daler!"  svarede  Pro- 
prietæren og  gav  ham  et  .  .  forsvarligt 
10  Klask  i  Baanden.CMølLPF.lO. 

IL  Daler,  en.  (sj.)  til  dale  l.i:  *Mes- 
sias,  I  Daleren  fra  8tierne-Tojp.Grundtv.SS. 
1.310. 

G3  da-levende,  part.  adj.  [l.i]  Levin. 
Apostlenes  Kristendom  .  .  forudsatte,  at 
Verden  skulde  gaa  under  i  den  dalevende 
Generation.Schand.SF.218.  Polens  største 
dalevende  Nationalf orfatter.jBrandes.Z.^ 78. 

G)  Dal-fnre,  en.  den  smalle  Dalfure, 
^  hvori  Byen  Flensborg  ligger .JJessew.ØF. 
22.  (overf. :)  en  firskaaren  Kæmpe  . .  med 
en  dyb  Dalfure  mellem  de  hvasse  rød- 
sprængte &\ne.8Mich.Æb.l55.  O  -fere, 
et.  fit.  -r.  {opr.  no.,  jf.  sv.  dalfore)  1)  (større, 
i  reglen  langagtig)  dal  (1)  m.  omgivelser. 
Holb.DNB.47.  Sclwuw.N.96.  AUen.IV2.377. 
Gudenaa-Dalen  er  det  mægtigste  Dalføre 
i  Danmar)s..Frem.DN  482.  rundt  i  Norges 
Dalfører  (sad)  mægtige  Storbønder. F Fed. 
3a  H.55.  2)  t  „Huulvei,  Vei  gennem  en  Dal." 
FrThaarup.(MO.).  -grund,  en.  (nu  1.  br.) 
det  gamle  Slot  ligger  som  et  Middel- 
alderens Mærke  midt  i  en  Dalgrund.Sifeft. 
11.268.  man  kan  se  . .  helt  ind  i  den  skov- 
fyldte Dalgrund.  MozartCohn.  Vandringer  i 
Højalperne.(l  911  ).2. 

Dalier,  pi.  se  Smaadalier. 

Daling,  en.  {jf.  sv.  dalning;  egl.  vbs.  til 
dale;  jf.  ty.  diiking  i  sa.  bet.;  nu  næppe  br., 
4QJf.  dog  Kimingdaling)  J,  (vinkel,  som  an- 
giver) afstanden  ml.  en  linie  fra  øjet  tit 
horisonten  og  en  vandret  linie  i  samme  lod- 
rette plan  og  m.  samme  udgangspunkt.  Sø- 
Lex.(1808).37. 

Dal-land,  et.  (sj.)  lavland.  Cananiterne, 
som  boe  i  Dal-Lanaet  (Chr.VI:  Dale-lan- 
ået)Jos.l7.16. 

Dalle -bakke,  en.  se  Dallerbakke. 
Daller,  et.  ['dal' ar]  egl.  vbs.  til  dalre  4: 
50  smældende  slag;  (haardt)  dask.  især  i  fwb. 
lægge  daller  til  (jy.)  ell.  give  dal- 
ler paa  (fynsk),  slaa  løs  paa.  det  var  Kar- 
lens Mening  at  lægge  Daller  tU  Husbon- 
den.Aakj.VB.128.  sa.FJ.37.  Feilb.  Kværnd. 
Dalle(r)-bakke(r) ,  en.  [idala(r)|ba- 
g9(r)]  fli.  -bakker  ell.  (sj.)  -bakkere.  {første 
led  vistnok  afl.  af  dalre  (se  især  bet.  2  (og  3)), 
sidste  led  d.  s.  s.  i  Kindbakke  ell.  Arsbakke, 
jf.  V.  Bakke;  sml.  dog  ogs.  Dalbag;  dagl, 
60  nu  især  dial. ;  om  ordets  udbredelse  og  de  tal- 
rige dial- former  seTilsk.l920.II.462ff.  \\  ordet 
anvendes  især  i  flt)  f )  navn  paa  visse  kødfulde 
legemsdele.  1.1)  ow  kinderne  ||  (1.  br.)  tykke, 
hængende  kinder;  pludskæber;  basunkinder. 
sikke  nogen  dalle(r)bakker  han  har  j  OrdbS. 
II  om  kinder  i  alm.;    kun  i  forb.  som  faa,. 


457 


dalre 


Dam 


458 


give  paa  dalle(r)bakkerne.  pas  paa,  ellers 
vanker  der  paa  dalle(r)bakkerne  |  OrdbS. 
1.2)  om  bagdelen  ima  mennesker  ell.  (sjæld- 
nere) dyr;  kun  i  forb.  som  faa,  give  paa 
dalle(r)bakkerne.  Kirsebærprangerne  sag- 
de ofte  til  de  trevne  Øg:  Ska  I  ha'  en 
over  DaUebakkerne. Ordrø,  Gymnastiklæ- 
rerens yndede  Udtryk  var:  Kan  Hans  Pe- 
tersen forstaa  det,  ellers  faar  H.  P.  no'n 
paa  DaUebakkerne.s/Msf.  2)  slag  paa  kin- 
derne ell.  bagdelen;  lussing;  smæk;  ogs.: 
prygl  i  alm.  (ell.  m.  afsvækket  bet  som  blot 
trusel);  klø.  foreløbig  staar  den  paa  Dalle- 
bakker. 5?cefcspni8P6.i4.sp.  i.  Naar  Far  i 
Spøg  daskede  mine  mindre  Søskende  i 
Bagdelen,  hed  det:  Nu  skal  Du  faa  Dalle- 
hakker. OrdbS.  Han  smak  ham  en  Skalle  — 
det  var  fanneme  en  ordentlig  Dallerbak- 
ker.smst.  Der  havde  været  regulært  Slags- 


29.  jf.  FDyrlund.Uds.49).  [dam']  flt.  -me. 
{æda.  dam,  dæmning,  mølledam,  oldn.  dammr, 
dæmning,  eng.  dam,  ty.  damm) 

I)  (nu  kun  i  stednavne  og  maaske  i  dial., 
jf.  MDL.)  dæmning;  dige.  vandlednin- 
gen (er)  sat  i  stand  med  kostbare  damme. 
Holb.DNB.SO.  (Holland  er)  underkastet 
Havets  Overskyllelse,  hvorfor  det  og  med 
kostbare  Damme  og  Sluser  maae  forsva- 
10  Tes.Seidelin.175.  De  høie  Vande  have  giort 
stor  Skade  paa  Dammen. F<SO.  *som  Strøm- 
men bryder  Bamme.Oehl.Tieck.IL313.  som 
(sidste  led  af )  stednavn:  JohsSteenstr.DS.91. 
HMattMess.Grader.19.  spec.  om  en  dæmning, 
hvorpaa  der  løber  en  vej:  et  i  Colonne  paa 
en  Dam,  eller  paa  indskrænket  Terrain 
marscherende  Batterie.ExereArtil.(1804). 
143.  om  eng  ell.  mose  opkaldt  efter  en  saa- 
dan  vej:  *Paa  Dammen  fjerne  Vogter  gaaer| 


maal.   Det  gav  Dallebakker,  kan  Du  tro.  20  Og  lover  Herrens  Na.vn.Ing.BSE.VI.93 


smst.    dalre,  v.  ['dalra]  -ede.  vbs.  jf.  Dal 

ler.  (sv.  dalira,  dirre,  sitre,  no.  dial.  daldra, 
slentre ;  afl.  af  et  verbum,  der  foreligger  i  jy. 
dalle,  drive  omkring,  no.  sv.  dial.  dalla,  dingle, 
slentre,  nt.  dallen,  slentre  ||  1.  br.  uden  for  dial. : 
jfTilsk.1920.II.462.)  1)  bevæge  sig  lang- 
somt ell.  usikkert  fremad.  Feilb.jf  Esp.46. 
II  køre  i  smaatrav;  lunte,  lad  os  ,  .  tage 
Slæden  og  de  to  Kameler  og  dalre  afsted 


åf 


(jf.  DSt.1915.205).  II  vistnok  ogs.  om  det  ved 
dæmninger  udtørrede  areal;  saaledes  i 
navnene  Ebberøddam,  Skovrøddam  for  de 
ældre  Ebberødsø,  Skovrødsø,  se  Fleuron. 
Rude-og  Geelskov.(1917).6.27,  samt  i  ordet 
Blegdam;  ?/.  (om  Dam  =  Blegdam^;  At  toe 
til  Dams.  K/SO.  Pigerne  ere  ude  paa  Dam- 
men. FSO.  Snedkermester  S.s  hyggelige, 
vinbevoksede  Hus  paa  lOende  Dam  (om 


til  Flynderup.DracAw.7r.^0i.  jf.  Feilb.  30  Bkgdamsvejen   i   Ebh.).  Mantzius.  MF.  174 


være  i  svingende,  rystende  ell.  rokkende 
dingle;  ogs.:  falde  omkuld  (ell. 
ned),  (tøjklemmerne  hænger)  og  dalrer  og 
smækker  imod  Y æggen. Aakj.B. 68.  Saa  lo 
hun,  saa  hendes  Kinder  åaXveåe.Grankogler. 
1902.10.  om  personer:  Esp.46.  OrdbS.( Jyl- 
land), om  møbler:  vakle.  OrdbS. (Fyn).  3) 
slaa;  smække;  daske.  Feilb.  Han  dal- 
rede løs  paa  åen.Kværnd.  4)  om  lyd:  dirre 


OrdbS. 

2)  opdæmmet  vand;  kunstigt  anlagt 
(lille)  sø  (til  vandmølle,  fiskeavl  osv.);  ogs. 
om  lille  sø  i  alm.  Mand  maa  ej  giøre  Mølle 
af  ny,  uden  mand  haver  Dam  og  Damstæd. 
DL.5—11—1.  en  Engel  (for)  ned  udi  Dam- 
men, og  oprørte  Vandet.JoA.5.4.  8mst.9.7. 
*Naar  hun  i  Haven  .  .  vanker  I  Omkring 


den  blomsterkrandste  Dam.^a^f^es.  Lr«^d.2i. 
et  dalrende  Ekkoaf  Sangen./Silfic^.6rio.95.  40  i7.  *Dér  lege  flink  de  Fiske  smaa,  |  Og 


OrdbS. (Jylland).  5)  (overf.  brug  af  bet.  1) 
lade  den  dalre,  lade  det  gaa,  som  det  bedst 
kan.  OrdbS. (Lolland). 

Dal-rype,  en.  (sv.  dalripa,  no.  dalrju- 
pa;  i  modsætn.  til  fjældrypen  opholder  fuglen 
sig  paa  de  lavere  dele  af  bjergene)  \  navn 
paa  en  rypeart.  Lagopus  albus  Gmel.  Kjær- 
bøll.42L  Sal.XV.387.  -strækning:,  en. 
Der  er  en  Dalstrækning  oppe  i  Himmer 


Møllehjul  i  Dammen  gaa.Grundtv.PS.iV.4. 
CKMolb.Dante.III.42.  *Herr  Andrik  og 
hans  Viv  Andrikke  |  paa  vante  Viis  mod 
Dammen  vrikke.Eic^.IJ.i.  Aakj.VF.175.  || 
fbilledl. :  *Ach,  tvæt  min  Purpur- Ham  |  Snee- 
hviid i  dette  Dam  (o:  Jesu  blod)  I  Stub  .2  9. 
3)  overf.  brug  af  bet.  1.  3.1)  (jf.  ty.  damm; 
nu  næppe  br.)  om  mellemkødet  (perinæum) 
hos  kvinder.  VS0.IV.M.122.  „Bruges  i  Kjø- 


land  fra  Vest  til  Øst,  Aaen  bugter  sig  . .  50  benhavn,  dog  vel  kun  af  Almuen,  og  som 


ud  og  ind  . .  Paa  begge  Sider  gaar  Eng- 
draget op  i  Brinker  og  Agerskraaninger. 
JVJens.HF.89.  -»trøg,  et.  Hauch.lL314. 
paa  hiin  Side  af  disse  Fjelde  fandtes  et . . 
irugtbart  Dalstrøg,  hvor  der  var  flere 
Gaaråe.Hrz.KV.168.  Amtet  er  .  .  bakket 
med  afvexlende  Dalstrøg  langs  Guden- 
Aaens  bugtede  Løh.Trap.^IL265.  Bogan. 
11.14.    -sænkning:,  en.  de  store  Éng 


det  synes  kun  om  det  qvindelige  Legeme. 
Levin.    3.2)  0  ved  slaggehullet  paa  en  høj- 
ovn ell.  masovn:  for  væg,  hvorover  slaggen 
flyder  ud.  Wagn.Tekn.331.  Sal.IX.263. 

4)  (overf.  brug  af  bet.  2)  rum  (midtskibs) 
i  et  fiskerfartøj,  indrettet  saaledes  at  havvan- 
det ka/n  strømme  ind  og  fisk  derved  holdes 
levende.  Krøyer  III.992.  de  fede  Rødspæt- 
ter,  der  friske   fra  Fjordbunden   gaar  i 


partier,  der  fra  Søllerød  Sø  som  en  Dal-  60  Dammen    af   (baaden).JVJens.HH.162 


sænkning  (orig.:  et  Lavedragj  strækker 
sig  ned  imod  FuTesøen.Bergs.PP.^16.  JV 
Jens.FD.113.  Aakj.PA.48.  -vidning:,  en. 
(1.  br.)  d.  8.  s.  -bredning.  L0ffler.Geogr.il. 
jLoo» 
I.  Dam,  en  ell.  (nu  kun  fynsk)  et  (Stub. 


Jollernes  Damme  snoede  sig  de  fede  Fisk. 
Gravl.Øen.lOO.  Pol." h  1914.1.  ||  (billedl.:) 
(han)  stod  i  Kulissen  .  .  „Saa,  Hr.  Hof- 
jægermester, nu  (9:  efter  at  hans  optræden 
er  annonceret)  er  De  i  Dammen"  (0:  fan- 
get).Bang.DuF.364. 


469 


Dam 


Damaskpapir 


460 


5)  i  forsk,  tekniske  anvendelser.  5.1)  ^  ind- 
skæring i  en  blok  (4),  hvori  trissen  bevæger 
sig;  skivgat  Funch.MarO.I.123.  5.2)  (skibs- 
bygn.;  nu  1.  br.)  de  ophøiede  Stykker  (paa 
to  træstyklcer,  som  skal  sammenlaskes)  .  . 
kaldes  Laasene  .  .  Fordybningerne  .  .  i  det 
modsvarende  Træ,  hvori  Laasene  skal 
passe,  kaldes  I)amjnejxe.Funch.MarO.I.35. 
OrdbS.  5.3)  (nu  næppe  br.)  ($f  d.  s.  s.  Aksel- 
dam. MilTekn0.18. 

II.  Dam,  en.  [dam']  flt.  (i  bet.  1)  -mer. 
{ænyd.  d.  s.;  af  fr.  dame,  sa.  ord  som  Dame) 
t)  brik  i  damspil  (markeret  ved  to  alm. 
brikker  oven  paa  hinanden),  som  er  naaet 
i  dam  (II.3)  og  derved  har  faaet  ret  til  at 
bevæge  sig  frit  i  alle  retninger  (ligesom  da- 
men (5.3)  i  skak),  at  slae  med  en  aa.m.Moth. 
D24.  En  Dam  kan  trække  off  slaae  baade 
frem  og  tilbage.7S0.  LegebJ.c.18.  SalW. 
508.  2)  (jf.  fr.  jouer  aux  dames,  ty.  dame 
spielen)  d.  s.  s.  Damspil.  han  sidder  og  spil- 
ler Dam  med  Dommerens  haqvejMolb. 
Hex.V.o.  Skak  lærer  dig  at  tæmme  din 
Modstander,  Dam  at  ruinere  ham.PalM.I. 
236.  KLars.SA.91.  (sj.:)  *sidst  spilled  hun 
nok  ellers  Dam  paa  Brædt  |  med  Lord 
AvLg\ist[is.Drachm.DJ.II.337.  ||  (mi  næppe 
br.)  lege  ell.  trække  dam.  Moth.D24. 
VSO.  overf. :  han  trak  saa  længe  Dam  med 
den  puniske  Spiller,  til  han  .  .  fik  ham 
lokket  i  Fælåen. Blich.(  1905-07).  III.  490. 
3)  den  fra  spilleren  fjerneste  linie  af  felter 
paa  dambrættet  m.  h.  t.  det  forhold,  at  han 
ved  at  føre  en  brik  op  dertil  opnaar  at  gøre 
brikken  til  en  dam  (1).  fvære  til  Dams. 
vAph.(1759).72.  f  komme  op  til  dams. 
Moth.D24.  VSO.  At  trække  i  Dam.  MO. 
at  faa  en  brik  i  dam  j 

Damascener,  en.  [dama'se-'nar]  (min- 
dre br.:  Damaskener  [-'sge-'narl  OrdbS.  jf. 
OpfB.UI.107).  flt.  -e.  (af  lat.  damascenus; 
egl:  som  stammer  fra  Damaskus)  1)  d.  s.  s. 
Damascenersværd.  JBaden.FrO.  Maurer- 
kongen (drog)  sin  brede  Damascener./n^. 
EF J.  128.  allerede  i  Korstogenes  Tid 
havde  (ridderne)  lært  at  skatte  Sarasce- 
nernes Damascenere./S'aZ.''y.46i.  2)  \  om 
bogstaver,  der  efterligner  orientalsk  skrift  (?) 
(jf.  damascere  %).  en  Indskrift. .  med  snørk- 
lede Damascenere  ( Bergs. PP. 418:  i  den 
gamle  Manuskriptstiil^.JSer^'s.PP.^^O^.  jf.: 
en  damasceneragtig  Tegning.  VareL.^166. 
3)  3?  navn  paa  forsk,  varieteter  af  kræge, 
Prumis  insititia  L.  IIavebrL?319.  Dama($- 
cener-klinffe,  en.  klinge  af  damasceret 
Staal.  JBaden.FrO.  OpfB.UI.107.SaUV.461. 
-Staal,  et.  (fagl.)  (haardt)  staal,  hvis  (po- 
lerede) overflade  ved  ætsning  har  faaet  en 
ejendommelig  vatret  eller  flammet  tegning, 
enten  p.  gr.  af  staalets  forskellige  haardhed 
(ægte  damascenerstaal),  eller  ved  at  kun  visse 
dele  af  overfladen  er  blevet  udsat  for  æts- 
ningen (uægte  damascenerstaal).  Funke. 
(1801).III.414.  YareL.H65.  SaUV.461. 
-sværd,  et.  sværd  af  damasceret  staal. 
*to   slebne  Damascenersværd.  OcA?.^.  560, 


damascere,  v.  [dama'se-'ra]  (nu  1.  br.: 
damaskere  [-isge-'raj.  Moth.D25.  vAph. 
(17641111.  OpfBm.107).  -ede.  vbs.  -mg 
(s.  d.).  (fra  ty.  damascieren,  afl.  af  Da- 
maskus; jf.  Damascener,  Damask)  1)  ind- 
lægge mønster  af  guld,  sølv  olgn.  i  overfladen 
af  metalgenstande,  især  vaaben;  ogs.:  pryde 
metalgenstande,  især  vaaben,  v.  hj.  af  an- 
løbning  olgn.    Moth.D25.  en  Staal-Kaarde 

10  damasceret  med  Gvi\d..Klevenf.RJ.90.  SaU 
V.461.  2)  fremstille  (vaaben  af)  damasce- 
nerstaal. vAph.(1764).lll.  Meyer,  især  i 
perf.  jyart. :  En  damasceret  Bøssepibe. 76^0. 
prægtig  damascerede  og  med  sølvbelagte 
Fæster  prydede  Sværd.Wors.SlesvigsOld- 
tidsniinder.(1865).54.  JapSteenstr.T.22.  Opf 
B.^  11.107.  3)  (herald.)  part.  damasceret 
anvendt  som  adj.  om  felt  ell.  flgur  i  vaaben- 
skjold:   som   er  udsmykket  med  vilkaarlige, 

20  svagt  antydede  arabesker  olgn.  Meyer.  4) 
(1.  br.)  indvæve  (blomstret)  mønster  i  tøj. 
smst.  Damascering^,  en.  (især  fagl.)  1) 
som  vbs.  til  damascere  1  ell.  2.  VSO.  SaU 
V.461.  2)  om  den  derved  frembragte,  vat- 
rede ell.  flammede  tegning.  Damasceringen 
slides  af  med  li&en.VSO.  VareL.U66. 
OpfB.ULlO?. 

I.  Damask,  en.  se  I.  Damast.  II. 
Damask,  et.  ['damas^r]  ("f  Damast.  Oecon 

30  H.(1784).I.2S.  Sallager. 86.  OehlSkrifter.I. 
(1820).251.  Funke.(1801).1.651).  flt.  -er. 
{ænyd.  dam(m)ask,  glda.  dam(m)as,  fra  mnt. 
damask,  ty.  damast,  af  ital.  damasco,  da- 
masto;  egl.:  (silke)tøj  fra  Damaskus;  jf.  Da- 
mascener, damascere  (4))  1)  atlask'vævet, 
(rigt)  mønstret  stof  (opr.  af  silke,  dernæst 
ogs.  af  uld,  hør  og  bomuld),  (apostelbillederne 
blev)  beklædde  med  Fløyel,  Damask  og 
Gyldenstykke.Holb.Berg.56.  *Paa  Væggens 

40  røde  Damask  |  Et  stort  Portrait  sig  stræk- 
ker .^ares^r.  i  94.  SaU V. 462.  Ijioe«.  da- 
maskes (f  damastes.  Klevenf.RJ.205)  m. 
bet.:  af  (ell.  betrukket  med)  damask,  en  rød 
Damastis  Throne  med  Guld  bebremmet. 
Eleven  f  EJ.  205.  Pram.  (Rahb.  LB.  1. 480). 
Winth.VIII.176.  Hostr.F.52.  kunstig  væ- 
vede Damaskes  I)uge.JPJac.I.198.  jf:  to 
dejlige  Damaskes-S ervietter.P^jBrei&. 
ZJS.16.     en  vid   og   sid  Damaskesslo- 

50  hrok.Blich.IV.485.  Bordet  .  .  skinnede 
med  sin  Damaskesdug  og  mange  Glas- 
assietter.Bang.SE.219.  ^  (sj.)  dug  af  da- 
mask (1).  De  lange  med  dyre  Damasker 
dækkede  Borde. Blich.II.52 3.  f  Damask- 
blomme, en.  pi]  {ænyd.  d.  s.)  %  aften- 
stjerne (2),  Hesperis  matronalis  L.  JTusch. 
105.  VSO.  t  -blomst,  en.  [II]  (^Damast-. 
Viborg.Pl.(1793).174).  ^  d.s.  (VSO.  JTusch. 
105)  ell.  stifmodersblomst.  Viola  tricolor  L. 

60  JTusch.265.     Viborg. Pl.(  17 93). 174. 

Damaskener,  damaskere,  Da- 
maskering, se  Damascener,  damascere, 
Damascering. 

Damask-papir,  et.  [II]  (fagl.)  glans- 
j)apir  med  damasklignende  mønster.  VareL? 
166.    SaU  V. 462. 


461 


Damasisiit 


Dame 


462 


Damassin,  et.  [dama'sæii,,  ogs.  -'si'«] 
ftt.  næppe  hr.  (fra  fr.  damassin,  afl.  af  da- 
mas,  damask,  hvilket  egl.  er  sa.  ord  som  II. 
Damask;  fagl.)  navn  paa  en  slags  fransk 
damask  med  indvævet  mønster  af  guld- 
ell.  sølvtraade;  ogs.  om  en  slags  tarveligere 
damask,  halvdamask.  VareL.(1807).253. 
(sengeomhæng)  af  gult  DamassinJTJacJ. 
76.    Meyer.    Sal?  V. 462. 

I.  Damast,  en.  [da'mas(2]  (1.  hr.:  Da- 
mask. Wdgn.Tekn.394).  flt.  -er.  {fra  ty. 
damast;  egl.  sa.  ord  som  II.  Damask;  fagl.) 
d.  s.  s.  Damascering  2.  Wilkens.MT.21. 
Uægte  og  kunstige  Damaster  ere  to  for- 
skellige Imitationer  af  den  ægte  Damast. 
Hannover. Tekn.^2 9.  II.  Damast,  et.  se 
II.  Damask.  Damast-blomst,  en.  [II] 
se  Damaskblomst. 

Dam-baad,  en.  [1.4].  ^  fiskefartøj, 
hvori  der  findes  en  dam.  Sal.  VI.626.  -brik.- 
(ke),  en,  [II]  brik  i  damspil.  Moth.D24. 
VSO.  man  har  fundet  Dambrikker,  som 
var  i  Brug  paa  Ramses  III's  Tiå-SaW. 
508.  i  sammenligning:  Ørne  som  Dam- 
hTikker.Davids.KK.374.  -brud,  et.  [1.1] 
(nu  næppe  hr.)  brud  paa  en  dæmning.  vAph. 
(1764).  Ved  høie  Vande  skeede  et  stort 
Dambrud. F<SO.  MO.  -brug,  et.  [1.2]  op- 
drætning  af  fisk  i  damme;  ogs.  om  stedet, 
hvor  opdrætningen  finder  sted.  Bunden,  Van- 
det, Varmegraden,  Omgivelserne  m.  v., 
afgør  tilsammen,  hvor  vidt  et  Dambrugs 
Udbytte  kan  Tælåie.Frem.DN.538.  LandbO. 
1.519.  -bræt,  et,  [II]  1)  hræt  (2.2)  med 
(som  regel  64)  felter  til  damspil  olgn. 
Moth.D24.  Skak.(1773).  7.  *ud  af  din  Lomme 
stikker  .  .  et  Dambræt  og  Brikker.Ifeife, 
Poet.1.329.  Legeh.I.c.21.  Skak.(1916).5.  ofte 
i  sammenligning :  Manheim  seer  ,  .  ud  som 
et  afrundet  'Da.mhræt.Bagges.DV.IX.204. 
*Ret  som  et  Dambræt  Torvet  var  at  se,  | 
med  sorte,  hvide  Ta.\\.Drachm.DJ.I.316. 
snorlige  Gange  med  Hækker  paa  begge 
Sider,  der  give  de  italienske  Haver  Ud- 
seende af  Bagsiden  paa  et  Dambræt  (jf. 
I'ufhræt).Bergs.PP.218.  2)  (zool.)  navn  paa 
en  sommerfugl  m.  tavlede  vinger,  Melanargia 
Gaiathea.  Sommer  fugle. 34.  -bræt-flajg^, 
et.  ^  signalflag  sammensat  af  blaa  og  hvide 
kvadrater.  Sal.lV.844.  -bræts-lilje,  en. 
(l.hr.)  2(  vibeæg,  Fritillaria  meleagris L.  For- 
tegnelse over  Træer,  Buske  etc.  som  .  .  kunne 
faaes  hos  J.P.Hansen.(1841).17.  -dæk,  et. 
[1.4]  4,  dæk  over  dammen  i  et  fiskefaHøj. 
Navnebrædtet  og  et  Stykke  af  Damdæk- 
ket fra  den  forsvundne  Fanøkutter  er  nu 
drevet  i  LsLnå.FlensbA.^*/&1905. 

Dame,  en,  ['da-ma]  flt.  -r.  (ænyd.  dam(e) ; 
som  SV.  dam,  eng.  ty.  dame  laan't  (ca.  1650) 
fra  fr.  dame,  af  lat.  dom(i)na,  herskerinde; 
sa.  ord  er  egl.  II.  Dam,  Donna,  Duenna; 
jf.  DemoiseUe,  Madamme) 

1)  kvinde,  som  tilhører  de  højere 
samfundslag,  eller  som  tidmærker  sig  ved 
fornemhed  i  optræden,  væsen,  tankesæt  osv. 
(ordet  brugtes  opr.  kun  om  kvinder  af  for- 


nem (især  fyrstelig)  byrd  (jf.  bet.  5.2  og  5.3J, 
fortrinsvis  om  gifte  (jf.  u.  bet.  1,1  og  I.3), 
og  betegner  især  kvinden  som  medlem  af 
det  civiliserede  samfund  fra  middelalderen 
til  vore  dage).  I.I)  i  al  alm.  (dronning 
Anna)  fortiener  at  have  Sted  blandt  de 
navnkundigste  Damer  udi  Historien.H"oZ6. 
Ep.IV.353.  (retslig  afgørelse)  er  noget, 
som   vi  ikke   kand  nægte   den   ringeste 

10  Borger,  end  sige  saadan  Dame  (o :  gud- 
inden Penia).sa.PlutIV.2.  *Mausolei  Da- 
mer (o :  de  i  Boskilde  domkirke  bisatte  fyrste- 
lige kvinder  ).Wadsk.2  2.  Dame;  ethvert 
Fruentimmer  der  i  Køkkenet  er  saa  stor 
en  Gaas,  at  hun  ikke  med  Vished  véd, 
om  Gaasesteg  er  Kjød  af  en  stegt  Gaas. 
PAHeib.US.554.  Ære  (er  hos)  Damer  .  . 
en  saadan  Følelse,  der  tillader  dem  at  tage 
deres  Kuske  i  Sengen,  men  forbyder  dem 

20  at  tage  deres  Kammerpige  til  Boråetsmst. 
570.  ikke  et  almindeligt  Fruentimmer, 
men  en  Dame  af  første  B,ang.Bagges.NK. 
19.  det  var  ingen  Dame,  det  var  en  Gri- 
sette.Gylh.XII.170.  den  lille,  fine  Dame 
(o:  en  danserinde),  som  blev  ved  at  staae 

f)aa  eet  Been,  uden  at  komme  ud  af  Ba- 
a.ncen.HCAnd.V.161.  virkelige  Damer,  de, 
man  kalder  gode  Kvinder,  have  en  Magt, 
der  betvinger  J)æmoneT.Goldschm.III.233. 

30  En  Tjenestepige  skal  ikke  see  ud  som  en 
Dame.Kierk.1.380.  (herremandens  datter) 
var  paa  Alder  med  Drengen,  hun  var  kuns 
femten  Aar;  men  hun  var  jo  allerede  en 
meget  fin  J)ame.SvGrundtv.FÆ.II.106. 
hun  tænkte  som  en  Mand,  optraadte  som 
en  Dame,  følte  som  en  Kvinde. Brandes. 
XV. 190.  en  ung  Kvinde,  som  var  Dame 
i  Ordets  gamle  Betydning,XLars.lflf.SO. 
hun  (havde)  altid  været  Damen  i  sin  Spøg. 

4a  JakKnu.A.191.  *en  Boardinghousevært- 
inde,  |  der  tror  hun  er  en  Dame,  men 
kun  er  en  simpel  'Kviade.Rode.D.19.  om 
den  voksne  kvinde  i  modsætn.  til  den  unge 
pige:  Hun  var  ligesom  bleven  mere  vok- 
sen, mere  I)ame.Pont.LP.VIL72.  (jf.  dame- 
agtig, damet^  ||  f  (spec.)  om  den  gifte  (for- 
nemme) kvinde  (jf.  u.  bet.  i.s).  og  haaber 
jeg,  at  ingen  Dame  eller  Jom&ue  for- 
arger sig  over  denne   min  Betænkning. 

50  Holh.Ep.iII.70.  II  (især  butiks-spr.;  ofte  m. 
overgang,  til  bet.  2)  i  tiltale.  Talte  Damen 
til  mig?Buchh.KK.149.  hvad  ønsker  da- 
men (damerne)?  j  bliver  den  dame  eks- 
pederet? j  uden  hest.  art.  ell.  demonstr. 
pron.  kun  vulg.  ell.  spøg.:  Værsenarti^ 
Dame  I  Ja  —  det  (o:  at  købe  et  neg  til 
fuglene)  er  en  god  Germag.Tandr.HS. 
14.  1.2)  i  flt.  om  den  kvindelige  del  af 
et  (højere)  samfundslag,  et  selskab,  en 

60  forening,  en  forretning  osv.  Cit.1707. 
(NkS4°820.135).  dette  er  en  af  Damer- 
nes Yndlingssange,ØrsijBr.I.85.  vore  Da- 
mer (o:  bourgeoisiets  kvinder)  ere  med  Hen- 
syn paa  deres  Pynt  ligesom  Gourmands 
med  Hensyn  paa  Spise  og  Drikke.fi^ci&. 
Pros.VIII.484.     *Herrer  og  Damer  med 


463 


Oame 


Damekahjt 


464 


Fjeder  i  Hatten  |  Ruller  ind  i  Byen  og 
seer  sig  ovakrmg.Hrz.B.I.lSé.  *Som  Maa- 
nen  lyste  Lampen,  |  Hvor  vi  fortroligt 
sade,  I  Og  Natvioler  dufted  |  I  Damernes 
Fom&de.Aarestr.ll9.  Damerne,  som  saae 
mig,  I  gik  og  gloede  paa  mig,  |  ret  som 
om  jeg  var  en  svensk  Sta.dent.Host.SpT. 
II.2.  deres  Damer  (o:  kvindelige  paarø- 
rende i  hjemmet)  bragte  dem  Efterretnin- 
ger fra  . .  Malernes  Atelierer  og  .  .  Poe- 
ternes Arbejdsværelser./Sc/iawd.AÆJ5.  (m. 
overgang  til  bet.  i.s:)  herrerne  var  i  kjole 
og  hvidt,  damerne  bar  pragtfulde  toilet- 
ter I  maa  jeg  bede  herrerne  om  at  tage 
damer  (for  at  føre  dem  til  hords)\  |  hvem 
skal  tale  for  damerne?  j  1.3)  (som  regel 
m.  foranstillet  gen.  ell.  ejendoms-pron.)  om 
en  Tcvinde  i  forhold  til  hendes  mandlige  ledsa- 
ger, kavaler  osv.  1.  f  frue;  gemalinde.  Hr. 
Landraad  von  Ahlefelt,  forstlig  Deputeret  20 
i  Landgerichtet,  . .  med  sin  Dame. Klevenf. 
BJ.13.  2.  (egl.  om  en  adelskvinde,  som  en  rid- 
der ydede  sin  opvartning ,  hvis  farver  han 
har  osv.)  kvinde,  som  man  er  indtaget  i  ell. 
elsker.  Ew.VIII.105.  især  (foræld,  ell. 
spøg.)  udvidet:  ens  hjertes  dame.  *Jeg 
sværger  eder  ved  mit  Hiertes  Dame,  | 
Marie  Marguerite  de  la  Brodouse,  i  At 
jeg  skal  hevne  eder  som  en  Ridder. OeW. 
VI.53.  3.  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  2)  30 
kvinde  som  man  danser  med,  fører  til  bords, 
ledsager  olgn.  (jf.  Borddame j.  (fordanseren) 
seer  til  Orkestret  —  bukker  for  sin  Dame 
—  klapper.J5;ic/i.IJ.^05.  han  underholdt 
sin  dame  meget  livligt  j  adgangskort  for 
hr.  N.  N.  med  dame  j  jf. :  Nu  gaar  man 
paa  Gaden  og  damper  Damen  (o:  den  unge 
pige  ell.  frue  man  spadserer  med)  sin  Cigar 
op  i  Ansigtet.Goldschm.IV.99. 

2)  (især  iron.  ell.  spøg.)  kvinde  i  alm.  40 
(uden  for  de  under  bet.  1  nævnte  begræns- 
ninger; jf.  Fruentimmer,  Kvindej.  skjøndt 
Homer  ikke  er  af  de  galante  Digtere, 
spille  dog  Damerne  en  stor  Rolle  i  hans 
'Digt.norreb.n.199.  De  hottentottiske  Da- 
mers Barm  (er)  saa  beqvemt  bygget,  at 
de  kunde  kaste  deres  Bryste  op  over  de- 
res 8ka\åTe.Hallager.25.  FrPoulsen.Græsk- 
romerskKunsthistorie.(1918).12.  jf:  „Min 
Kone  meddelte  mig,  at  der  var  en  af  de  50 
tilstedeværende  Damer,  som  havde  set  . . 
at  hans  Øjne  var  brustne.  Hvem  var  det?" 
„Ja,  A  er  nu  ingen  Dame,  . .  men  det  var 
mig  .  ."■JakKnu.GP.113.  samt:  (vi)  endte 
med  at  drikke  Kaffe  i  Fiskerhytterne  i 
Selskab  med  de  morgentidige  Fiskerdamer. 
Tilsk.1920. 11.204. 

3)  (<  MO.;  jarg.)  letlevende  kvinde; 
offentligt  fruentimmer.  Esm.II.185. 
De  Betjente,  der  gaar  og  dvasker  her  paa  60 
Vesterbro,  de  er  de  værste  til  at  gaa  til 
J)amer.Leop.B.68.  en  af  Gadens  Damer 
nærmer  sig  og  skotter  tU  (restaurantens) 
oplyste  Yinduer.PLevin.SG.10.  og  saa  fjær- 
ner  Direktøren  én,  fordi  der  er  en  Dame 
af  Slagsen,  der  klager  over  én  og  si'r, 


at  man  er  grov.Leop.B.48.  har  De  noget 
Begreb,  hvordan  de  uartige  Damer  (o: 
skøger)  i  den  ældre  Jødedom  indrettede 
deres  Boudoirer  ?)SvLa.SD.85. 

4)  GJ  (billedl.,  især  spøg.)  om  hvad  der 
tænkes  personificeret  som  en  (fornem,  skøn 
ell.  mægtig)  kvinde.  Nu  er  Naturen  en 
Dame,  der  byder  som  den  strængeste 
'Despot.PAHeib.E.389.    SophClauss.L.207. 

5)  overf.  5.1)  (fagl.)  hunhund ;  tæve.  En 
rød  Gravhund  (Dame)  er  bortkommen.iV"af 
Tid.^'/il913.M.Till.l.sp.2.  OrdbS.  5.2)  ^  dron- 
ningen i  kortspil.  8pillebog.(1786).25.  Lieb. 
DQ.II.417.  Værsaaartig  .  .  Damen  paal  . . 
Stukket  med  Kongen.JS  ans.LL.188.  (billed- 
kortene) ere  Kongen,  Damen  og  Knægten. 
VortIIj.IVl.44.  Feilb.  5.3)  dronningen  i 
skakspil  (jf.  II.  Dam  1^.  at  trække  sin 
Dames  Bonåe.Skak.(1773).53.   Legeb.I.c.l9. 

Dame-,  i  ssgr.  især  til  Dame  1;  af  de 
overordentlig  talrige  ssgr.,  som  betegner  sidste 
led  som  tilhørende,  stammende  fra,  benyttet 
af  ell.  bestemt  for  en  ell.  flere  damer,  forbi- 
gaas  bl.  a.  Dame-billet,  -cigar,  -di'agt,  -fod, 
-fodtøj,  -frisør,  -haandskrift,  -handske,  -hat, 
-kabinet,  -kafé,  -latter,  -sko,  -taske,  -tøj. 
-astis,  adj.  hendes  rolige,  dameagtige 
Adfærd  truede  med  at  faa  Magt  over  ham. 
Goldschm.VII.511.  (hun)  talte  et  dame- 
agtigt Sprog.Schand.F.446.  de  var  . .  de 
fineste,  mest  dameagtige  Handsker,  hun 
endnu  havde  e]et.Pont.LP.VII.141.  -ar- 
bejde, et.  1)  (jf  Arbejde  4.4  (og  4:.5)). 
Hun  sad  i  sin  lille  Dagligstue  og  arbej- 
dede . .  paa  et  almindeligt  Damearbejde. 
Tops.II.133.  Fru  Gyllembourgs  Noveller 
.  .  var  Damearbejde,  det  var  fint  og  pænt 
og  paa  sin  Vis  idealistisk.J5/-aMÆes./.555. 
Hjortø.(BerlTid.'/9l916.Aft.4).  2)  (fagl.)  ar- 
bejde, som  udføres  for  damer  (jf.  u.  Frue),  nu 
bruges  Benævnelsen  Damearbejde  og 
Damearbejder  henholdsvis  om  Damefodtøj 
og  om  den  Mand  der  udfører  Damefodtøj. 
OrdbS.  -a,Hter»j  en.  3(  en  astersvarietet. 
Haveh-L.^115.  -bekendtskab,  et.  (ofte 
nedsæt,  jf.  Dame  3;  sml.  Bekendtskab  2). 
Jeg  har  kun  meget  faa  Damebekjendt- 
sk2i\ieT.Hostr.FG.42sc.  en  vis  høflig  Ufor- 
skammethed, som  unge  Mænd  . .  kun  kan 
tilegne  sig  .  .  blandt  flygtigere  Dame- 
bekendtskaber.DracAm.Z75. 558.  Var  det 
virkelig.  .Væddeløbsrytteren  med  de  tvivl- 
somme Damebekjendtskaber.Battd.  JjB.i5. 
G)  -bog,  en.  (især  nedsæt.)  bog  af  en 
kvindelig  forfatter,  de  Krav  til  en  Ægte- 
mand, som  adskillige  moderne  Bøger, 
særligt  Damebøgerne,  stiWev. Brandes.V II. 
291.  -brev,  et.  hin  sildige  Efterspørgsel 
var  ligesom  en  Efterskrift,  der  jo  har  Ord 
for  at  være  Damebreves  egenlige  Indhold. 
Goldschm.III.483.  -doktor,  en.  (spøg.) 
kvindelæge(jf.-\æge).  SvLa.KN.5.  -he8t,en. 
ridehest,  som  egner  sig  for  damer,  jeg  var  føle- 
lig som  en  Damehest,  men  kunde  ogsaa 
være  halsstarrig  som  en  Cariolhest.TVior- 
nam.For  silde.(1853).90.  Gjel.B.7.  -kahyt. 


465 


Dameknpé 


Damkølle 


466 


€n.  Ing.LB.III.71.  (de)  havde  glædet  sig 
over  at  have  Dame-Kahytten  for  dem  selv. 
Gylb.(1849).VL156.  e.alm.  -kupé,  en. 
(jærnb.)  Blækspr.1903.4. 

damelig,  adj.  ['da'mali]  (sj.)  som  er  ejen- 
dommelig for  damer.  Denne  damelige  Man- 
gel paa  Ridderlighed!  Æ<SÅ;rrtm.J.F.i55.  jf. 
Grundtv.E.93. 

O  Dame-litteratur,  en.  (jf.  -bog/ 
det  Fortræffelige  i  Damelitteraturen  er  . . 
det  væsenlig  Subjektive,  hvorimod  det 
Objektive  . .  er  dens  svage  Side.Goldschm. 
NSU.I1I.18.  -læge,  en.  (1.  br.;  især  spøg.) 
kvindelæge  (jf.  -doktor/  Bestandig  galant . . 
Man  kan  mærke,  at  De  er  en  Damelæge. 
Gjel.B.80.  -person,  en.  {dannet  efter 
Mandsperson  olgn.;  spøg.,  sj.)  Bang.R.17. 
en  borgerlig  Dameperson,  der  en  Morgen 
opslog  sine  Øjne  i  hans  Himmelseng.Esw. 
1.153.  -præst,  en.  (især  spot.)  præst,  hvis 
tilhørerkreds  navnlig  bestaar  af  damer.  En 
Modepræst  i  de  store  Stæder  vil  i  det 
Væsenlige  sige  det  samme  som  en  T>ame- 
præst.ThomLa.KH.301.  -pnblikam,  et. 
et  af  disse  halvt  offentlige  Baller,  hvis 
Damepublikum  er  betydelig  anstændigere 
end  det,  der  de  offentlige  Danseaftener 
møder  paa  de  samme  Steder. C Møll.PF. 46 9. 
GyrLemche.FS.156.  -pynt,  en.  jeg  kan 
sye  Damepynt  eller  give  Timer  i  Musik. 
Ing. EF. ¥11.203.  Goldschm.VI.275.  -rol- 
le, en.  (teat.)  (et)  Repertoire  af  Dame- 
To\leT.Heib.Pros.lV.58.  Drachm.F.1.9.  -ro- 
se, en.  2(  varietet  af  rose,  Rosa  parviflora. 
CSuhr.naversAnlæg.(1844).43.  PWorm.De 
Fornuftige.I.(1857).227.  -sadel,  en.  (rid.) 
Jeg  kan  faae  en  udmærket  Ridehoppe  til- 
kjøbs  .  .  Den  er  vant  til  at  gaae  under 
Damesadel.irrz.IJ.49.  Winth.XL7.  Sal.XV. 
466.  -sejlads,  en.  (især  ^)  behagelig  sej- 
lads med  ringe  bølgegang  (jf.  -vejr).  HSee- 
dorf.(PoWa920.9.sp.3).  -skrædder,  en. 
skrædder,  der  syr  dametøj.  I  gamle  Dage  . . 
lod  man  Fruentimmerklæder  sye  hos  Da- 
meskræddere. Heib.  Pros.  VIII.  485.  Hostr. 
SpT.II.8.  JLange.BM.II.49.  -skræd- 
der-inde,  en.  CMøll.PF.184.  -sprog:,  et. 
„Er  det  Bal?"  „Nej,  det  er  det  ikke.  Det 
er  nok,  hvad  der  i  det  tekniske  Damesprog 
kaldes  „enhøjhalsetThe"."rops.i.575.  -sæ- 
de, et.  bagsæde  paa  en  kane.  PalM.V.80. 

daniet,  adj.  ['da'maf]  {af  Dame  1;  ny- 
dann.;  spøg.  og  nedsæt.)  som  opfører  sig 
som  en  dame;  dameagtig;  ogs.:  skab- 
agtig; affektert.  Naturligvis  var  Fru 
Eckardt  ganske  paa  sin  Plads  som  den 
anstandsfulde,  „damede"  Direktørfrue,  som 
lider  af  3a\o\isi.VVed.(IllTid.^yi2l893.187. 
sp.2).  BHolst.Spirrevip.(1912).60.  Jeg  ha- 
der saadan  et  Pigeslæng.  De  er  saa  „da- 
mede". De  snakker  aldrig  om  andet  end 
Skuespillere  og  Hatte  og  Kjoler  1  GJørqen- 
sen.Le\f.(1920).47. 

J>anie-taarn,  et.  [5.3]  (skakspil)  taam, 
wm  ved  spillets  begyndelse  staar  paa  samme 
■side  af  brættet  som  dronningen.   OrdbS.  jf.: 


Aabningen  af  Dametaarnlinien. S/tafci 
(1916). 52.  -tække,  et.  evne  til  at  tækkes 
damer.  StJørgen.(1904).45.  -T€jr,  et.  ^ 
fint  vejr  med  ringe  vind  og  bølgegang  (jf. 
-vind/  Det  var  ret  et  Damevejr,  saa  vi  . . 
spiste  Frokost  paa  I>3dkket.Blich.IV.139. 
e.  olm.   -ven,  en.  (ofte  nedsæt.,  jf.  Dame  3/ 

i' eg  (er)  i  det  Hele  taget  ikke  .  .  nogen 
)ameven.  Sir,  og  (har)  aldrig  .  .  været 

10  d.et.LMoltke.Dick.XXI.222.  Han  havde 
staaet  ved  Husarerne,  været  ivrig  Vædde- 
løbsrytter  og  bekjendt  Dameven.ÆoMd.t7J5. 
12.  VadumsHarpe.(1912).31.  -vind,  en. 
^  jævn,  temmelig  svag  blæst  (jf.  -sejlads, 
-vejr/  Vi  startede  Lørdag  Eftermiddag  . . 
i  fint  Vejr,  ren  Damevind  af  Noråøst.KvBl. 
^^Isl913.1.sp.l.  -værelse,  et.  \)  særligt  væ- 
relse for  damer  paa  et  offentligt  sted  (restau- 
ration,   banegaard   osv.).   EBrand.UB.122. 

20  Esm.Livet er— .'(1904). 58.  2)  (gldgs.)  (ved 
bal  ell.  selskab)  det  værelse,  hvor  damerne  især 
opholder  sig.  Tops.III.410.  vovede  Anek- 
doter, hvormed  Biskoppen  i  sin  Distrak- 
tion krydrede  Samtalen  i  Dameværelset 
—  forvekslende  Konferensraadindens  Sa- 
lon med  Konferensraadens  Rygekabinet. 
Drachm.F. 1.352. 

Dani-ftsk,  en.  [1.2]  fisk,  opdrættet  i  en 
fiskedam.   vAph.(1764).    Karper,   Karudser 

30  og  andre  Damfiske.  7S0.  LandbO. 1.520. 
-nag^ermns,  en.  [1.2]  {efter  ty.  teichfle- 
dermaus;  zool.)  Vespertilio  dasycnemus  Boie. 
JWulff.DanmarksPattedyr.(1881).31.  BøvP. 
1.316.  -srnbe,  en.  [1.3.2]  {efter  ty.  damm- 
grube) ^  fordybning  til  formen  foran  en 
støbeovn.  MilTeknO.54.  Wagn.Tekn.99.  Hist 
Tidsskr.5R.IV.436.  -hest,  en.  [I.l  ell.  2] 
i  folketroen:  overnaturligt  væsen,  der  i  skik- 
kelse  af  en   hest   lokker  folk  ud  i  vandet. 

40  Thiele.II.291.  MDL.  Feilb.  SaW.467. 
t  Dam-hjort,  en.  {sv.  d.  s.;  efter  ty. 
dam(m)hirsch ;  første  led  laant  fra  lat.  da- 
ma,  daadyr;  besl.  m.  I.  Daa)  daadyr,  Cervus 
dama  L.  VSO. 

Dam-jolle,  en.  [1.4]  (fisk.)  Jolle  med 
dam.  NMøll.II.17.  Gravl.0en.80.  -jord,  en. 
1)  (frugtbar)  jord,  der  graves  op  fra  bun- 
den af  en  dam  (1.2).  den  feede  Dam- Jords 
Virkning  til  Frugtbarhed,  er  meget  stor. 

50  OecM.agdV.75.  VSO.  (jeg  havde)  paa  en., 
opfyldt  frugtbar  Damjord  plantet  unge 
Æh\e-ogP?evetrBdev.E:ave-Tidende.IV.1838. 
252.  2)  {efter  ty.  damm-erde;  bjergv.,  nu 
næppe  br.)  muldjord.  VSO.  3)  [1.3.2]  0  jord, 
som  omgiver  formen  i  en  damgrube.  MilTekn 
0.54.  -karusse,  en.  [1.2]  (zool.)  navn  paa 
en  afart  af  karussen,  Cuprinus  carassius  L., 
formå  gibelio  Bloch.  Krøyer. III. 2 97.  BMøll. 
DyL.III.14L   -knltnr,  en.  [1.2]  (fagl.)  ra-_ 

60  tionel  opdrætning  af  fisk  i  damme;  ogs.  om  ste- 
det, hvor  opdrætningen  foregaar.  Frem.DN. 
536.  SaUV.464.  -knrv,  en.  [1.2]  f/bræii.) 
(stor)  kurv,  hvori  tøj  bringes  til  og  fra  en  bleg- 
dam. CBernh.VII.169.  MO.  -kolle,  en. 
[1.3.2]  0  redskab,  hvormed  damjorden  (8) 
stampes.  MilTeknO.54. 


III.     Rentrykt  "/12  1929 


30 


467 


damme 


Damp 


468 


t  damme,  v.  -ede.  (fra  fr.  damer,  ty. 
aufdamen)  damme  ell.  damme  op,  (i  dam- 
spil) sætte  en  brik  oven  paa  en  anden  for  at 
betegne,  at  denne  er  blevet  en  dam  (II.l). 
Moth.D24.  vA2)h.(1764).lll. 

!Dam-masling;,  en.  [1.2]  (zool.)  navn 
vaa  muslingeslægten  Anodonta  Lamarck, 
BøvP.1.601.  Frem. DN. 496.  CEiv.Æ.YII. 
34. 

EP]>amokleis-8Tærd,  et.[da'm(ngl3s-]  lo 
(efter  Ciceros  fortælling  om  hofmanden  Da- 
mokles,  som  tyrannen  Dionysius  anbragte  ved 
et  rigt  bord  med  et  sværd  hængetide  i  et  haar 
over  hovedet  for  at  vise  ham,  hvor  usikker  her- 
skerens lykke  var,  se  Arlaud.372)  i  egl.  bet.: 
Tue  syntes,  han  kunde  se  Damoklessvær- 
det  hænge  dér  oppe  under  hoiiQt.Kidde. 
AE.I.209.  (overf.:)  Truslen  om  en  Afkor- 
telse (af  udenlandsrejsen)  blev  det  Da- 
moklessværd  hvormed  der  skræmmedes,  20 
hver  Gang  Andreas  Peter  (Bernstorff)  paa 
en  eller  anden  Maade  havde  ekstravage- 
ret.AFriis.BD.I.880.  SaU Y.471. 

I.  Damp,  subst.  (ænyd.  d.  s.;  besl.  m.  oldn. 
dampa,  slaa,  støde  og  med  dumpe;  nu  kun(?) 
jy.)  kun  i  forb.   lægge  ell.  give  damp 

Eaa  (en),  slaa  voldsomt  til  (en);  ogs.:  fyre 
>8paa(en).Høysg.S.71.  VSO.  MDL.  Feilb. 
jf.  Esp.421.  II  læg^e  damp  mod,  (jy.)  bevæge 
sig  voldsomt  hen  imod.  Aakj.SV.Il.57.  30 

II.  Damp,  en.  [dam'6]  flt.  -e  ell.  f  -er 
(Holb.Qvægs.247.  Suhm.II.71).  (ænyd.  d.  s.; 
fra  nt.  damp,  ty.  dampf;  besl.  m.  dæmpe, 
dump ;  sml.  (især  m.  h.  t.  bet.  2.2J  Em) 

1)  luftmængde,  som  er  (helt  ell.  delvis) 
iiigennemsigtig  p.  gr.  af  sit  hidhold  af 
smaabestanddele  afvand,  faste  stoffer  ell.  lign. 
1.1)  luftmængde,  hvis  (større  ell.  mindre) 
uigennemsigtighed  især  beror  paa  dens  ind- 
Iwld  af  vædske  (særlig  vand)  i  luftformig  40 
tilstand  ell.  draabeform.  Damp  af  varmt 
Vand  og  Eddike.lice.9ew.re5'.  *Synet  af  Ellub- 
bens  fortrolige  Bolle,  |  Lugten  og  Dam- 
pen, som  stiger  deTa.t.Storm!SD.166.  Toget 
loer  afsted  . .  Saa  fyredes  der  under  Kjed- 
len,  og  Dampen  blev  til  en  sort  Røg. 
Drachm.T.32.  Før  Ild  kommer  Damp 
(Chr.VI:  eenn)  og  Røg  af  en  0vn.Sir.22. 
30.  de  tunge  Dampe  (fra  en  gris,  der  skol- 
des) skjulte  Mændene  for  hverandre.J.aÅ;?".  50 
VF.19.  Han  kom  ind  i  den  hede  Baa- 
stue  .  .  Dampen  fyldte  Rummet  saa  tykt 
som  hvidt  Vadmel. JFJews.S^^. ^6.  ||  ofte 
om  uddunstning  fra  jorden  ell.  vandløb  osv. : 
taage;  dis.  der  opgik  en  Damp  af  Jor- 
den og  vandede  al  Jordens  Overflade. 
lMos.2.6.  Moratzerne,  af  hvis  opstigende 
Dampe  Luften  er  stedse  tyk.Holb.Herod. 
237.  JSneed.III.72.  de  tynde  Dampe,  som 
havde  borthyllet  de  omringende  Kyster  60 
hævede  sig  til  tyk  Taa.ge.Bagges.L.1.35. 
*Lad  den  mørke  Dæmringssky  .  .  flygte 
bort,  som  Damp,  |  For  Solens  Straaler. 
Oehl.BG.188.  *Paa  Engen  stod  end  Dam- 
pen I  Af  Mosekonens  Bry g.Winth.HF.222. 
jf.   (om  sprøjt  fra   brænding;  sj.):   *Som 


hvide  Bølger  kysse  Skiærets  Toppe,  |  Og 
sprudle  BamTp.Etv.V.ldO.  \\  om  uddunstning 
fra  menneskers  ell.  dyrs  legeme:  sved,  (syn- 
lig) aande  osv.  hånd  formindsker  vandets 
draaber;  de  udgyde  regn,  efter  hans  damp 
(1871:  gjennem  hans  Dunstkreds  beredes 
de  til  'RGgn)..Tob.36.27(Chr.VI).  Den  Syge 
ligger  nu  i  en  Damp. FSO.  Hestenes  Damp. 
Molb.(Bahb.LB.I.105).  det  var  saa  koldt, 
at  dampen  stod  hestene  ud  af  næsebo- 
rene i  II  GJ  i  sammenligninger  (jf.  bet.  4:). 
*hvad  for  Kiødet  herlig  blinker,  i  Som 
Blus  og  Røg  og  Damp  forgaaer.J5rors.56'6. 
(forsvinde)  ligesom  Dampen  for  Solen. 
Suhm.I.llO.  derfor  er  Jesus  kommen  fra 
Himlen  til  Jorden:  for  at  bringe  .  .  de 
Gaver,  der  ikke  forsvinde  som  en  Damp. 
VBeck.LK.I.70.  1.2)  luftmængde,  hvis  (større 
ell.  mindre)  uigennemsigtighed  især  beror  paa 
dens  indhold  af  smaabestanddele  af  faste  le- 
gemer, der  er  ophvirvlede  fx.  ved  forbræn- 
ding ell.  af  vinden.  \\  (1.  br.)  om  røg  i  al 
alm.  (vel  især  om  hvid  røg,  hvis  udseende 
ligner  damp  (i-i)):  Ild  og  hagel,  snee,  og 
damp  (1871:Røg).Ps.l48.8(Chr.VI).  *snart 
fænge  de  ældede  Planker  som  Svamp,  i 
og  Ilden  . .  indhyller  Stevnen  i  kvælende 
Da.mTp.Ploug.NS.199.  talem.  (nu  næppe  br.): 
gaa  op  i  røg  og  damp,  forsvinde  sporløst. 
hans  Indbildings -Kraft  .  .  giorde,  at  ald 
hans  forhvervede  Kundskab  maatte  vige, 
og  ligesom  gaae  op  i  Røg  og  Bamp.Reenb. 
1.211.  Balles  Forsvar  for  Manichæerne  .  . 
gaaer  op  i  Røg  og  Damp  . .  naar  den  rig- 
tig prøves  efter  GrvLnå-Læren.Eilsch.Phil 
Brev.144.  f  overf:  *Hans  (o:  Jesu)  Raab 
og  Skriig  i  denne  Kamp,  |  Det  var  hans 
Hiertes  Qvalm  og  Damp  |  Af  Herrens 
Vredes  Lue.-Brors.5i.  jf.  smst.118.  ||  især 
om  krudtrøg :  Man  kunde  (i  slaget  mod  dit- 
marskerne) formedelst  Røg  og  Damp,  Ha- 
gel  og  Snee  intet  see.Holb.I)H.I.804.  Brors. 
152.  *Kong  Christjan  stoed  ved  høien 
Mast,  I  I  Røg  og  J)am^.Eiv.(  1914). III. 187. 
der  var  Taage  i  Luften,  men  mere  Damp 
af  KvvLåtet.IICAnd.VIII.5.  *en  Damp  af 
Krudt.jKecA;e.T.Jf8.  ||  f  om  os  fra  lys  ell. 
lamper:  Middel  til  at  formindske  Dampen 
af  Olielamper  og  Lys  i  Værelserne.i^rwewi. 
(1799) JY. 34.  II  (talespr.)  om  tobaksrøg:  det 
er  en  frygtelig  damp,  du  laver  j  |l  (sj.) 
om  røg  af  røgelse;  overf.  om  smiger:  FrSneed. 
1.350.  II  (sj.)  om  støvsky:  *Ørkens  Taage 
og  Damp  af  Sand.5rors.594.  1.3)  (efter  fr. 
vapeur)  f  dunst,  som  antoges  at  stige  fra 
maven  til  hjernen  og  fremkalde  ildebefin- 
dende. *Fra  Sengen  skal  I  gaa  til  The,  | 
For  at  betage  Smagen  |  Af  Dampen  og 
af  Dunsterne  |  Endnu  fra  anden  Dagen. 
Falst.44.  VSO. 

2)  legeme  i  luftform  (især  om  stoffer, 
der  ved  alm.  tryk  og  temperatur  kan  være 
enten  flydende  ell.  faste).  2.1)  (især  fys.)  i 
al  alm..  AWHauch.(1799).I.233.  PEMull.^ 
527.  ethvert  Legeme  kan  være  til  som 
fast,  som  draabeflydende  eller  som  Damp. 


469 


[Damp 


D  amp  chokolade 


470 


Ørst.1.9.  De  fleste  Legemers  Dampe  exe 
usynlige  ligesom  Luften.  Vi  kunne  saa- 
ledes  ikke  se  Yajiådampene.Paulsen.II.40. 
En  væsentlig  Forskel  mellem  Dampe  og 
Luftarter  eksisterer  ikke.swisif.59.  glødende 
Dampe  af  (metaller).SMJørg.KemiensGruncl- 
hegreber.(1903).9d.  Damp  (af  jod)  er  violet. 
smst.59.  jf.  (m.  overgang  til  bet.  1.2  („røg")): 
Ilten  (forener)  sig  med  Phosphoret  til 
hvide  Dampe  af  et  Phospliorilte.sms^.50. 
2.2)  spec.  om  vand  i  luftformig  tilstand, 
anvendt  som  drivkraft.  *Trods  Vind  og 
Veir  han  (o:  skipperen)  slipper  |  Ved  Damp 
i  Havnen  md.Winth.X.325.  Kaahmd.FD. 
23.  Man  har  kaldt  (det  nittende  aarhun- 
drede)  Dampens  .  .  Aarhundrede.ÆT^e^'/r. 
DF.I.5.  II  (poet.,  nu  næppe  hr.)  iflt.:  *Den 
Tid  end  ei  med  Dampe  man  foer  ad  Bøl- 
gens Top.Oehl.XXI.88.  ||  (overf.)  om  energi, 
handlekraft  osv.:  Der  var,  saa  at  sige,  en 
farlig  Masse  forfærdelig  Damp  inden  i  ham. 
Schand.BS.422.  (heltens)  kraftige  Handle- 
natur  vil  ikke  slippe  sin  Damp  ud  i  Fag- 
ter og  Demonstrationer. "FFed.If.i  75.  det 
kan  nok  være  arbejdet  gik  med  damp  j 
Ij  i  faste  forh.  (for)  fuld  fhalv  osv  )  damp, 
(med)  fuld  kraft;  især  overf:  (en)  Ryg- 
marvssygdom  .  .  gjorde  ham  Arbejde  for 
fuld  Damp  \im\iligt.Brandes.VII.129.  (han) 
kunde  dog  aldrig  mere  arbejde  uden  for 
halv  Damp.sms^.JjJ.4i^.  Arlaud.510.  sætte 
(ell.  faa^  dampen  op,  øge  damptrykket  i 
en  dampmaskine.  Scheller.MarO.  jf:  *0p 
med  Seil  og  Damp!  |  Op  med  Ræer  og 
op  med  Master  lAIiecke. 4.  overf:  lægge  mere 
energi  i  sit  arbejde,  hvis  du  ønsker  at  faa 
eksamen,  bliver  du  nødt  til  at  sætte  dam- 
pen anderledes  op  |  have  (ell.  med  olgn.) 
damp  (en)  oppe,  have  fuldt  tryk  i  damj)- 
kedelen;  ogs.:  lade  maskinen  arbejde  for  fuld 
kraft.  Ét  Dampskib  maatte  ligge  paa  Told- 
boden, bestandig  medDamp  oppe. GoMscAw. 
III.321.  Scheller.MarO.  overf.:  være  rede 
til  virksomhed;  ogs.:  være  i  fuld  aktivitet. 
Mændene  er  saa  løje  .  .  men  vore  Damer, 
de  har  altid  Dampen  oppe.Hostr.E.1.3.  jeg 
(mener  ikke),  Du  (o:  en  ung  student)  det 
første  Aar  behøver  at  arbejde  med  al 
Damp  oppe.Nans.FR.6.  NicHolm.GA.16o. 
Ingen  forstod  dog  at  opflamme  os  som 
H.;  han  var  Sjælen  i  det  Hele,  altid  med 
fuld  Damp  oppe.Tilsk.l920.1I.20o.  være 
under  damp,  (om  maskine)  have  fuldt 
tryk  paa  dampkedelen.  Scheller.MarO.  OrdbS. 
lade  dampen  falde,  se  falde,  holde 
dampen,  se  holde.  ||  (G),  nu  næppe  br.) 
meton.  ell.  ved  forkortelse  om  dampmaskine, 
lokomotiv,  dampskib  olgn.  *Dampen  er  hans 
dristige  Ganger.Hauch.SD.I.191.  (fra  Ve- 
nedig) gaaer  Jeg  med  en  Damp  til  Triest. 
RudBay.EP.II.201.  Glad  fløi  jeg  paa 
Dampen  fra  (Venedig)  henover  det  uende- 
lige mge.HCAnd.XIL3.58. 

3)  (nu  næppe  br.)  fugtigt  overtræk  af  for- 
tættet vanddamp;  dug;  em.  Stryge  Damp 
af  \mdver.Høysg.S.89.1 


4)  GJ  overf,  om  hvad  der  forsvinder  spor- 
løst, er  af  ringe  varighed  og  fasthed  lige- 
som en  damp  (l.i).  hvad  er  Eders  Liv? 
Det  er  jo  en  Damp,  som  er  tilsyne  en 
liden  Tiid,  men  derefter  forsvinder.Jac.4. 
14.  *Æren  er  en  luftig  Damp. Grundtv.FS. 
IV. 14.  *(han)  Vil  være  baade  Ild  og  Vand, 
I  Men  bli'r  en  Damp,  det  slette  af  dem 
hegge.smst.Il.64.  Schand.BS.144.  i  det  spe- 

10  kulative  Tyskland  (dunstede)  adskilligt  af 
den  romantiske  Exaltations  Damp  .  .  bort 
i  Katholicisme  og  anden  MysticismcÆ^Ban- 
nover.(  Verdenskidt.  VIII. 32). 

III.  t  damp,  adj.  {fra  eng.  damp;  egl. 
sa.  ord  som  II.  Damp;  sj.)  damp  fyldt; 
fugtig  (jf  dampigj.  en  Slags  gysende 
Følelse,  som  naar  man  gaaer  ned  i  en 
Kielder,  ved  at  komme  ind  i  saadan  en 
skummel  og  damp  Skov. Tode.VI.305. 

20  -Damp-,  i  ssgr.  ['damb-]  (jf.  Dampe-bad, 
-maskine j  især  til  II.  Damp  2.2;  af  ssgr.,  der 
betegner  en  ting  (maskindel  olgn.)  som  hø- 
rende til  en  dampmaskine  af  en  ell.  anden 
art,  medtages  i  det  følgende  kun  de  mere 
alm.;  af  ssgr.,  der  betegner  en  maskine, 
virksomhed  osv.  som  drevet  ved  damp- 
kraft, forbigaas  bl.  a.  Damp-anlæg,  -bar- 
kas(se),  -bugserbaad,  -drejeri,  -fartøj,  -fre- 
gat, -gangspil,  -plov,  -pløjning,  -pumpe, 

30  -sav,  -sirene,  -spil,  -tromle,  -turbine,  -væ- 
veri, -baad,  en.  (i  bet.  „dampskib"  vist- 
nok paavirket  af  eng.  steamboat,  jf.  Baad  2; 
om  større  fartøjer  nu  sjældnere  end  Dam- 
per, Dampskib)  fartøj,  der  drives  ved  damp. 
Jonathan  Hull,  den  egentlige  Opfinder 
af  I)amphaade.ArchivSøvæsen.I.50.  Harboe. 
MarO.86.  PalM.Luftsk.71.  -bad,  et.  (i 
Dampe-.  vAph.(17o9).  Tode.VI.326.  VSO. 
MO.)    1)  bad  (1),  hvorved  legemet  udsættes 

40  for  damp.  Moth.D26.  Lægen.reg.  det  rus- 
siske Dampbad.irC.4OTd.JJ.84.  TroelsL.II. 
23.  Sal? V. 47 3.  jf.:  en  Seng  (maa  ikke) 
være  et  Dampe -Bad  for  de  Sunde. To(?e. 
VI.326.  ogs.  om  bygningen  ell.  rummet,  hvori 
der  bades:  HCAnd.V.140.  ||  overf:  dette 
russiske  Dampbad  af  lykkelig  Snakkesa- 
]ighed.JakKnu.A.46.  2)  (fagl.)  bad  (6),  hvor 
varmeoverføringen  sker  ved  damp.  D&H. 
•bageri,   et.   bageri,   i   hvilket  der   ledes 

50  damp  ind  i  ovnen  under  begyndelsen  af  bag- 
ningen (ogs.  brugt  som  betegnelse  for  større, 
mere  industrimæssigt  drevet  bageri).  Schand. 
AE.73.  OrdbS.  -blæser,  en.  0  rør,  gen- 
nem hvilket  der  sendes  damp  gennem  skor- 
stenen (paa  lokomotiver,  dampskibe  osv.), 
hvorved  trækken  forøges.  TeknMarO.26. 
OrdbS.  -brænder,  en.  [2.i]  brænder  (2), 
hvori  en  brændbar  vædske  omdannes  til  damp, 
inden    antændelsen    sker.     OpfB.^VIII.581. 

60  OrdbS.  -brænderi,  et.  brændevinsbræn- 
deri, der  drives  ved  dampkraft.  Goldschm. 
III.446.  *0g  kjender  Du  Brøndums  Damp- 
brænderi . .  I  Der  kan  jeg  slet  inte  komme 
iorhi.ARecke.110.  Schand.F.216.  f  -cho- 
kolade, en.  kogechokolade  (ordet  anvendtes 
paa  etiketterne  for  at  betegne  chokoladen  som 


30* 


471 


Dampcylinder 


dampe 


472 


tilvirket  med  anvendelse  af  dampkraft).  Først 
fik  viDamp-Chokola(ie.JSZic7i.I7I.609.  Green. 
UB.195.  -cylinder,  en.  0  Haueh.VI.400. 
Paulsen.II.lo9.  O  -dragne,  en.  (især  poet, 
1.  hr.)  om  lokomotiv  (jf. -hest):  *Mellem  rige 
Bøndergaarde  |  Snart  Dampdragen  flyve  vil. 
HCAnd.X.510.  GSchmte.(Kbh."/iol910.4. 
sp.é).  -drejemaskine,  en.  0  apparat  til 
ved  dampkraft  at  dreje  en  svær  dampmaskines 
aksel  rundt,  uden  at  hovedmaskinen  er  i  gang.  lo 
Scheller.MarO.208.  OrdbS. 

dampe,  v.  ['damfta]  -ede.  vhs.  -ning  (især 
i  bet.  G)  ell.  f  -else  (Moth.D27).  {ænyd.  d.  s. 
(jf.  fsv.  damlDaj;  fra  nt.  dampen,  ryge;  sml. 
IL  Damp,  dæmpe) 

1)  iidsende  damp  (II.l).  1.1)  udsende  damp 
(II.l.i)  II  om  jordbund,  vandflader  olgn.:  ud- 
sende taage.  *Marken  damper,  og  nu 
er  det  koldt  og  fugtigt  om  Att'nen.Riber. 
11.30.  *Det  damped  fra  Engen  og  Maanen  20 
oipstoå.Ing.EF.VlII.24.  *Dalen  damper  un- 
der vore  FøååeT.Bødt.87.  Fontænernes 
Damme  og  Kanalerne  begyndte  at  dampe. 
JakKnu.A.122.  jf. :  (skovegnen)  med  de 
dampende  Sommernatsdrømme.Sc/tand.O. 
1.76.  samt  (m.  overgang  til  den  flg.  gruppe): 
de  brede  Vesterygge  dampede  som  Enge. 
Dansen  blev  jo  længere  jo  lystigere. JF 
Jens.HF.16.  ||  udsende  sveddunster;  svede. 
Dampe  uden  ^veåQåv'ik..Høysg.8.299.  Han  30 
har  taget  noget  ind  at  dampe  paa.FSO. 
*S kaglerne  spender  han  fra  med  et  Tryk, 
I  Seer  til  de  dampende  Heste.J3>*2r.D.I. 
184.  de  stakkels  Heste  dampede  og  an- 
strengte sig.HCAnd.IV.lll.  saa  kom  Told- 
konterløren,  dampende  som  en  Hest  og 
med  sin  Uniformsfrakke  knappet  skævt 
foran  Maven  i  lutter  Hastværk.Drac/tm.S 
TL.319.  Gjel.B.134.  jf.:  (Olaf  Poulsen) 
kunde  stille  en  Figur  op  saa  lyslevende,  40 
saa  frisk  og  frodig,  at  det  dampede  af 
den.VilhAnd.FM.193.  \\  om  bloddunst:  *Nu 
damper  Sletten  af  Krigernes  Blod.Ing.D 
M.IU.  *(det)  Sværd,  |  Der  damped  end  af 
Drengens  friske  Blod.PaZM.IJ.5i5.  Drachm. 
UD.123.n  m.  bibet.  af  lugt,  især  om  madvarer. 
FGuldb.II.291.  *Jeg  faaer  dog  Lugten,  | 
Naar  Stegen  damper  indenfor  paa  Bordet. 
PalM.II.150.  deiligt  dampede  den  stegte 
Gaas,  fyldt  med  Svedsker  og  Æhler.HC  50 
And.VI.37.  den  opsiede  Mælk  stod  og 
dampede  paa  Langbordet.J.afe/.FJ'.iSZ. 
Hønsene  holdes  dampende  varme  indtil 
Serveringen.  J'r/cJ.Æb^'efe.  88.  (sj.)  m.  obj.: 
*Sig  Kroppen  (jma  en  slange)  vandt  i  den 
skiønneste  Bugt,  |  Men  damped  en  vam- 
mel 'Desm.eT\\i.gt.Oehl.RL.90.  I.2)  udsende 
damp  (n.1.2);  ryge.  *Røgelsen  .  .  |  Dam- 
ped for  G\id.Grundtv.SS.V.593.  *Landet 
damped'  af  opbrændte  Stæder  1  JMHertz.  60 
M.IO.  Kalkovnene  dampede.ilCAnd.XIJ. 
356.  jo  længere  vi  kom  op  ad  Floden,  jo 
mere  osede  og  dampede  Skorstenene. 
Drachm.STL.271.  \\  f  om  lys  ell.  lamper: 
ose.  At  forhindre  Lamper  at  dampe  i 
YæTelseTne.Fruent.(1799).IV.241.    \\    (især 


talespr.)  udsende  tobaksrøg.  Hvad  godt 
har  de  giort?  raabteEnmed  en  dampende 
Tobakspipe.J'r/Sneei.J.5.3,9.  (nogle)  trak  .  . 
deres  Tobakspiber  op  af  Lommen  og  gave 
sig  til  at  ådim^Q.PMøll.1.293.  CBernh. 
VIII.7.  Wied.LO.372.  i  forb.  m.  en  præp.: 
dampe  paa  en  cigar,  af  ell.  (nu  oftest) 
paa  en  pibe  osv.  (han)  dampede  stærkt 
af  sin  Pihe.Ing.EF.VLl50.  Winth.L41. 
Drachm.TJB.197.  (vi)  satte  os  ved  Foden 
af  nogle  Klitter,  dampende  paa  vore 
Cig&ver.Schand.0. 11.360.  Drachm.  T.187. 
Muusm.LK.9.  ||  m.  obj.  1.  (1.  br.)  (han) 
tog  et  stærkt  Drag  af  Cigaren,  og  dam- 
pede en  tyk  Røgsky.CBernh.XI.186.  2.  (nu 
næppe  br.)  det  hyggelige  Hjem,  hvor  han 
snart  skal  strække  sine  Lemmer  paa  de 
bløde  Hynder  . .  dampe  sin  YihQ.HCAnd. 
IX.117.  Goldschm.IV.99.  VThist.TV.L541. 
3.  Han  dampede  Piben  i  Brnnd.Bergs.Hvh. 
38. 

2)  m.  subj.,  som  betegner  taage,  røg  olgn.: 
svæve  som  damp.  den  løse  Sne  . .  syntes 
at  dampe  som  en  fin  Røg  henad  Dige- 
kammen.jBKcA.JJJi07.  *Taagen  damper 
over  Mosens  Grund.Pa?ili.J.80.  Røgen  .  . 
dampede  ham  ud  af  Finisen.  AndNx.S.25. 

3)  O  (nu  1.  br.)  m.  subj.,  som  betegner  et 
stof,  især  en  vædske:  fordampe  (jf.  bort- 
dampe  i).  *Gjærer,  gjærer,  |  Friske  Saf- 
ter! I  Alt,  som  døver,  |  Dampe  hurtig. 
Grundtv.PS.II.318.  ||  (overf.:)  forsvinde; 

t.    *Kr  " 


blive   til   intet.    *Kraften   damper  bort! 
Gi'undtv.Saxo.II.13. 

4)  fjerne  (et  stof,  især  en  vædske)  ved 
fordampning  (jf.  bortdampe  2);  kun  i 
forb.  m.  et  adv.  *modnes  ikke  just,  |  I  det 
jeg  (o:  en  kulsvier)  damper  ud  saftgrønne 
Hovmod  (af  træet),  \  Et  bedre  Stof  (o: 
trækul)? 0ehl.S0.65.  hun  (havde)  hentet 
Persej ærnet  for  at  stryge  Trøjen  over  og 
dampe  Pletterne  hort.Skjoldb.KH.128.  Hvis 
Væsken  dampes  bort  .  .  vil  det  dannede 
Zinkvitriol . .  blive  tilbage  som  hvide  Kry- 
sta[\er.HHolst.Elektr.l.41. 

5)  i  forb.  m.  adv.  af:  befri  (noget)  for 
fugtighed  ved  af  udsætte  det  for  (tør) 
varme  (jf.a.fåa.mpe  1).  Sengetøjet  maa,  før 
det  tages  i  Brug,  dampes  meget  omhyg- 
geligt af. ArnMøll.Sundhedsl.697. 

6)  (fagl.)  behandle  (stoffer  ell.  genstande) 
med  damp  for  at  blødgøre  ell.  desinficere 
dem  olgn.  Sal.^V.498.  især  (kog.):  koge  v.  hj. 
af  damp.  Kaalen  dampes  mør  (i  eddike  og 
klaret)  i  mindst  2  Timer,  den  sidste  Tid 
uden  Laag.FrkJ.Kogeb.166.  smst.47.  Lomh. 
H.29.  (ved)  Dampningen  (opnaas),  at  lidet 
velsmagende  . .  Foder  vinder  i  Velsmag. 
MøllH.1.423.  dampe  'op,  opvarme  (mad) 
ved  at  udsætte  den  for  damp.  OrdbS.  ||  dam- 

?e  brød,  (bag.)  under  bagningen  udsætte 
rød  for  (særlig  stærk)  paavirkning  af  damp, 
idet  der  direkte  tilføres  damp  eller  hældes 
vand  ind  under  brødene  (jf.  Dampbageri^. 
OrdbS. 

7)  bevæge  sig  ved  dampkraft  (ofte  m. 


473 


Dampelbad 


Dampknl 


474 


bibet. :  under  synlig  udvikling  af  røg  og  damp). 
II  m.  subj.,  der  betegner  dampskib,  lokomotiv 
osv.  Hørup. III. 2 10.  Saa  dampede  et  Træn 
frem  over  Dd&mmngen.Jørg  LT.61.  (han) 
saae  . .  i  Aanden  mægtige  Skibe  dampe 
frem  ad  de  brede  Vandvej e.Ponf.iPJiJ. 
37.  Scheller.MarO.209.  \\  m.  person-subj. 
(nu  kun  med  adv.  ell.  anden  udvidelse). 
(jeg  gik)  med  Dampskibet  (til  Triest)  .  . 
Det  er  virkelig  gandske  interessant  saa- 
ledes  at  dampe.ÉudBay.EP.II.201.  (jeg) 
dampede  . .  aisted  (mig  synes  ikke,  man 
kan  kalde  det  at  sejle,  uden  Sejl,  med 
en  Dampbaad)  .  .  over  Søen. POBrøndst. 
(CLNMynst.B.95).  Oversk.1.341.  Bøgh.II. 
106.  *vi,  som  ved  alle  Slags  Maskiner 
snart  |  kan  dampe  op  til  Maanen  i  fuld 
FaTtDrachm.DJ.II.155.  Scheller.MarO.209. 
præcis  kl.  6  dampede  vi  af  j  (spøg.:)  saa 
dampede  de  To  (o:  Thor  og  Loke)  i  en 
Hast  til  Jette-Verden,  mens  Bjerge  brast 
og  Jorden  gnistrede  under  Thors-Kerren. 
Grundtv.BrS.180. 

Dampe-bad,  et.  se  Dampbad,  -ma- 
ikine,  en.  se  Dampmaskine. 

Damper,  en.  ['damfear]  flt.  -e.  {efter 
eng.  steamer;  jf.  ty.  dampfer)  fartøj,  som 
bevæger  sig  ved  dampkraft;  dampskib  ell. 
dampbaad.  *naar  paa  Damperen  man  der 
gjør  Ild,  I  De  strax  ombord  .  .  Dem  skynde. 
PalM.Luftsk.66.  Vi  sejlede  over  Alsteren 
i  de  nydelige  smaa  BsLvapeTe.Schand.O.I. 
191.    RSchmidt.SS.125.    JakKnu.G.106. 

JOamp-fart,  en.  (nu  1.  br.)  befordring 
med  dampskib  ell.  jærnbane.  Dampfarten 
har  tilintetgjort  Reiselivets  Romantik. 
Hauch.MfU.12.  Thiele.Breve.153.  -fartej, 
et.  (især  fagl.)  Hauch.IV.S.  For  16  Aar 
siden  ejede  hele  Amerika  ikke  et  Damp- 
fartøj, som  var  Handelen  til  nogen  Nytte. 
ArchtvSøvæsen.1.48.  Dampfartøierne  (høre) 
saaledes  til  Tiden,  at  deres  Oprindelse 
synes  os  ganske  fieTn.HCAnd.XI.106.  -filt, 
en,  et.  {efter  eng.  damperfelt;  fagl.,  nu 
næppe  brS  d.  s.  s.  Dæmpefilt.  'VareL.^226. 
OrdbS.  -naade,  en.  (sj.)  flaade  af  damp- 
skibe, (en)  Dampflaade,  ved  hvis  Hjælp 
(Frankrig)  kunde  erobre  'Englanå.Hauch. 
VI. 394.  -flejte,  en.  fløjte,  i  hvilken  lyden 
frembringes  ved  damp,  og  som  bruges  som 
signalfløjte  paa  dampskibe,  lokomotiver,  i  fa- 
brikker osi}.  (jf.  -pibej.  med  en  Lanterne  i 
Masten  og  P'ingeren  paa  Dampfløjten  kom- 
mer en  Sømand  frem,  ogsaa  naar  der  ingen 
Stjerner  er  paa  iiim[en.Hørup.III.30.  Aakj. 
YF.227.  alle  Dampfløjter  peb  Fyraften. 
JVJens.M.I.ll.  (skruebremserne)  betjenes 
efter  Signaler  fra  Dampfløjten.DSP.To^f- 
regl.35.  Sal.W.474.  -fælde,  en.  ^  af- 
leder for  fortætningsvandet  fra  en  dampled- 
ning olgn.,  hvorved  kun  vandet,  men  ikke 
dampen  kan  strømme  ud.  Scheller.MarO. 
208.  OrdbS.  -færge,  en.  *mellem  Bel- 
tets  fremskudte  Næs  |  Dampfærgen  gyn- 
ger sit  centnertunge  Læs.Bich.III.71.  Dan- 
mark er  gaaet  i  Spidsen  med  Indførelse 


af  J)ami)iærger.Riget.yil912.1.sp.2.  SaUV. 
474.  hertil  Dampfærge-fart,  -forbindelse,  -leje 
ofl.  -liamiuer,  en.  0  (stor)  maskinham- 
mer,  der  drives  ved  damp.  OpfB.^III.165. 
Wagn.  Tekn.  125.  Damphammeren,  hvis 
Vægt  af  tusind  faldende  Pund  kan  stand- 
ses en  Haarsbred  fra  Ambolten.JFJens. 
NV. 158.  -hat,  en.  0  cylinderformet  be- 
holder paa  oversiden  af  en  dampkedel,  hvorfra 

10  dampledningerne  udgaar.  Sal.IV .861.  Schel- 
ler.MarO.208.  -hest,  en,  (poet.  ell.  spøg.) 
lokomotiv  (jf.  -drage).  Signalpiben  lød, 
Damphesten  pustede.IfCAiid.Z7J.i5i.  Eich. 
1.319.  snart  løb  Damphesten  prustende  over 
Sletten  og  gjennem  Bjergene.Po5'an.I.77. 
t  dampig:,  «^i'  (cenyd.  d.s.;  fra  ty. 
dampfig;  jf.  III.  damp)  dampende;  damp- 
fyldt.  *en  underjordisk  Stemme  |  Op  af  et 
dampigt  Hull   sig  lader  tidt  fornemme. 

20  Helt.Poet.97.   vAph.(1759).72. 

Damp -kant,  en.  0  (1.  br.)  kam,  der 
skiftevis  aabner  og  lukker  for  dampindstrøm- 
ningen i  glideren  paa  en  dampmaskine.  Schel- 
ler.MarO.209.  OrdbS.  -kappe,  en.  0 
(1.  br.)  damp  fyldt  ydre  beholder  fx.  uden  om 
en  dampmaskines  cylinder  (jf.  -trøje^.  Sal.^ 
V.486.  -kasise,  en.  (fagl.)  beholder,  som 
fyldes  med  damp,  hvorved  indholdet  (fx.  træ) 
udsættes  for  direkte  paavirkning  af  dampen. 

30  OrdbS.  ogs.  m.  h.  t.  en  særlig  form  for  damp' 
bad  (sml.  -skab^.  jf.:  det  saakaldte  Damp- 
kassebad,  hvor  Individets  Hoved  er  uden 
for  Badet,  men  hele  Kroppen  ellers  omslut- 
tet af  Damp.  Sal.II.417.  i  sammenligning: 
hvorfor  sidde  vi  her  indesluttede  som  i  en 
Dampkasse.  Kofoed-Hansen.DL.73.  -ke- 
del, en.  kedel  til  en  dampmaskine,  at  fore- 
bygge Bundfældning  af  Salt  eller  andre 
Dele   i  Bampkiedler.Mag.f.Kunstnere.IV. 

40  (1829).295.  Lovom  Tilsyn  med  Dampkjed- 
ler  paa  Landjorden.iovAV.5'*/8i875.  Chri- 
stians.Fys.475.  SaUV.477.  /leWt/ Dampkedel- 
eksplosion, -pumpe  ofl.  -koge,  v.  (især  brugt 
som  vbs.  -ning).  1)  (kog.)  tilberede  mad  i  damp. 
Green.UB.345.  (ved)  Dampkogning  (bliver) 
de  kogte  Fødevarer  . .  langt  mere  velsma- 
gende.PawMm.i55.  Farseret  Kalkun  bliver 
bedst  daraY)iiogt.FrkJ.Kogeb.231.  2)  (fagl.) 
koge  vædsker  ell.  faste  stoffer  v.  hj.  af  damp, 

50  der  ledes  ind  i  ell.  uden  om  den  beholder^ 
hvori  kogningen  foregaar.  SaU  IV.  486. 
-kraft,  en.  Salomon  de  Caus  . ,  Damp- 
kraftens OpimåeT.HCAnd.VI.256.  de  lange 
gule  Fortænder  .  .  bearbejdede  Skraaen 
med  en  Energi,  som  om  Kjæverne  dre- 
ves af  'DampkTaft.Schand.AE.80.  Sal."" 
V.499.  -krympning:,  en.  (fagl.)  krymp- 
ning af  klæde  v.  hj.  af  damp;  dekatering. 
VareL.H7.  -kngle,  en.  1)  (fys.;  foræld.) 

60  primitiv  dampturbine,  bestaaende  af  en  damp- 
fyldt  metalkugle,  som  bringes  til  at  dreje 
rundt  ved  dampens  udstrømning  gennem  rør; 
æolipil.  AWHauch.(1799).I.235.  OpfB."- 
III.561.  2)  [11.1.21  {efter  ty.  dampfkugel; 
foræld)  ^  bombe,  som  udvikler  stærk  røg.  Mil 
Conv.II.406.   -kul,  pi.  (fagl.)  store  kul,  der 


475 


I>  ampkekken 


Damptryk 


476 


særlig  egner  sig  til  fyring  under  dampkedler. 
ScMler.MarO.209.  DagNyh.''ya911.4.sp.2. 
-kekken,  et.  (stort)  køkken,  hvor  maden 
tillaves  ved  damp;  ogs.  om  folkekøkken,  der 
tillaver  store  mængder  af  (billig)  mad  (jf. 
-bageri^.  1859  (oprettedes)  Dampkøkkenet 
i  Odense.Sal.VI.791.  (overf.:)  jeg  (foi-e- 
slaar)  en  Skaal  for  Pædagogiken,  de  nyere 
Poeters  og  Videnskabsmænds  Dampkøk- 
ken.Schand.TF.II.311.  -ledning,  en.  0 
Sal.IV.864.  SchelUr.MarO.209.  -linie, 
en.  0  den  del  af  kurven  i  et  indikatordia- 
gram, der  beskrives,  medens  der  er  aaben 
forbindelse  ml.  maskinens  kedel  og  cylinder. 
TeknMarO.26.  -lokomotiT,  et.  (nu  1. 
br.)  der  lød  en  Tone,  saa  udholdende,  som 
den  klinger  fra  Damplocomotivet.IfC'^wfL 
VI.178.  -maaler,  en.  0  (1.  br.)  apparat, 
hvorved  damptrykket  i  en  kedel  olgn.  maales; 
manometer.  Aller. III. 1080.  -maskine, 
en.  ft  Dampe-.  Cit.l788.(Medd.afSølieutc- 
nant-Selskabets  Arkiv.  (1884).  14)).  0  ma- 
skine, der  udnytter  damjjens  tryk  til  meka- 
nisk arbejde.  'PAKeib.Sk.III.2'32.  den  for 
nogle  faa  Aar  tilforn  (o:  1795)  anlagte 
nye  Damp -Maskine  paa  Gammel -Holm. 
Gude.0.138.  *I>et  Land  (o:  Amerika),  hvor 
man  paa  Friheds  Jordbund  triner,  |  Og 
Alt  uorette  kan  med  Dampmaskiner.ifei6. 
Poet.X.193.  Thiele. Breve. 2 92.  StBille.Gal. 
1.73.  SaUV.487.  ofte  i  sammenligning: 
hun  pustede  og  stønnede  som  en  damp- 
maskine I  II  (overf.)  om  et  energisk  menneske. 
(C.  Flor)  synes  ikke  at  have  paaskønnet 
den  Fart,  hvormed  Dampmaskinenf'P.Ifwr^^ 
Lorenzen  arbejdede.Piawriis.S.F.^S.  jf. 
(spøg.):  (han  var)  til  daglig  en  ren  Damp- 
s\Viårem^2iS\\ne.Kbh.^i%1904.1.sp.4.  -mi- 
ne, en.  ("jÅ,  nu  næppe  br.)  mine,  hvis  eks- 
plosion (som  er  ledsaget  af  udvikling  af  gif- 
tig krudtgas)  kun  fremkalder  ødelæggelser 
(af  minegange  olgn.)  under  jordens  over- 
flade; indslagsmine.  MilConv.II.407.  OrdbS. 
-motor,  en.  (0, 1.  br.)  (faststaaende)  damp- 
maskine, som  er  sammenbygget  m.  damp- 
kedelen; (stationært)  lokomobil.  Sal.IV.866. 
-mættet,  part.  adj.  (fys.)  om  luftart: 
hvis  indJiold  af  damp  er  saa  stort,  at  der 
ikke  ved  den  givne  temperatur  kan  optages 
mere,  uden  at  fortætning  finder  sted.  Paul- 
sen.Il.678.  -malle,  en.  Schand.BS.201. 
Sal.XIII.93.  Krak.1920.649.  -moller,  en. 
Schand.SB.128.  -opTarmning,  en.  0 
centralopvarmning  v.  hj.  af  damp.  Pa- 
num.153.  OpfB.*IV1.205.  TeknMarO.26. 
-pibe,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -fløjte.  Et  Hvin 
skar  igjennem  Luften  som  Damppibens 
Signal  fra  et  liokoTnoiiw. Schand.AE.232. 
Nørrebros  Damppiber  lød.  Bang.  L.  279. 
-port,  en.  0  indstrømning saabning  for 
dampen  i  en  dampmaskine  fra  gliderkassen 
til  cylinderen.  Scheller.MarO.209.  OrdbS. 
-pnole,  en.  0  dampmængde,  som  afsjiær- 
res  i  en  dampmaskines  cylinder  for  at  standse 
stemplets  bevægelse.  TeknMarO.  OrdbS. 
-rejse,  en.  (sj.)  rejse  med  dampskib  ell. 


jærnbane.  Thiele.Brcve.77.  -rense,  v.  rense 
V.  hj.  af  damp.  „Kan  disse  Fjer  da  bru- 
ges igen?"  . .  „Ja,  vist  kan  de  saa.  Naar 
de  først  er  bleven  vadskede  ud,  tørrede 
og  dam-prensede.''DagNyh.^^/7l907.2.sp.6. 
-rnm,  et.  rum,  som  er  opfyldt  med  damp; 
især  0  om  den  del  af  en  dampkedel,  der 
ligger  ovenover  vandrummet,  og  hvori  dam- 
p)en  02)samles.    Paulsen. II.  151.    Sal.^V.477. 

10  -skab,  et.  d.s.s.  -kasse. Hag.III.l.  -skib, 
et.  skib,  som  (udelukkende  ell.  især)  drives  frem 
ved  dampkraft;  damper.  Fru  Rahbek  sad 
enten  hiemme,  eller  giorde  i  senere  Aar 
Reiser  paa  Dampskibet  til  Hamborg.OeR 
Er.I.2l6.  *Tak  være  Dig  Du  Dampskib 
skjønl  I  Du  vor  Konge  bragte  tilbage. Fesf- 
sjællAvis.1824.485.  Hrz.D.II.236.  Gylb.TT. 
224.StBille.Gal.I.14.SaU  V.499.  hertilDump- 
skibs-bro,  -ekspedition,  -forbindelse,  -kompag- 

20  ni,  -linie,  -rederi,  -rute,  -selskab,  -tonnage  ofl. 
\  -skipper,  en.  fører  af  et  dampskib.  Sejl- 
skipperne kalde  Dampskipperne  „Vogn- 
mænd''.Blich.IV.139.  -SKorsten,  en.  skor- 
sten ved  et  dam2Mnlæg.  talrige  Dampskor- 
stene . .  udsende  Skyer  af  Kulstøv  og  Røgk 
Bentz.Stg.120.  Schand.BS.316.  Wagn.Tekn. 
29.  -skovl,  en.  0  dampdreven  gravema- 
skine, hvis  graveredskab  er  en  enkelt  stor 
skovl.  OpfB.U3.211.  -sky,  en.  [II.l]  Damp- 

30  skibshjulene  brusede.  —  Den  sorte  Damp- 
sky fløi  hen  over  liavei.lng.LB.II.164. 
*0p  da,  min  Sang,  |  mod  det  evige  Ruml  | 
som  en  løssluppen  Dampsky,  der  hvirvler 
mod  ^o\en.Drachm.TJD.227.  JVJens.D.6. 
-skyts,  et.  ^  (nu  1.  br.)  skyts,  hvortil  der 
bruges  damp  (n.2.2)  som  drivkraft.  MilConv. 
11.404.  OrdbS.  -sporvogn,  en.  Brandes. 
XI.234.  (københavneren),  der  med  Damp- 
sporvognen naar  ByTehaven.  Bergs.  BB.3. 

40  So2)hClauss.N.17.  -sprojte,  en.  brand- 
slukningsredskab  bestaaende  af  damjikedel, 
dampmaskine  og  immpeværk,  som  hviler  paa 
en  (hurtigkørende)  undervogn.  Alle  Sprøi- 
ter,  ligesom  Dampsprøiterne,  kom  hurtig 
tilstede.  BerlTid.*/iol884.  M.  2.  sp.  2.  OpfB? 
11.34.  Sal.UII.848.  -spænding,  en. 
(især  fys.)  d.  s.  s.  -tryk  1.  Scheller.MarO.209. 
Opløsningers  Dampspænding.  Christians. 
Fys.262.  smst.622.  -stempel,  et.  0  stempel 

50  i  en  dampmaskine.  TeknMarO.27.  CD  -sorj- 
le,  en.  [ILl]  Dampsøilensteg  sort  og  tyk  fra 
Dampskibet  og  blev  længe  staaende  som 
en  lang  Skj.Ing.LB.III.66.  Der  stod  Damp- 
søUer  ud  af  Næseborene  paa  Hestene.To^ 
derl.H.96.  O  -taage,  en.  [H.l.i]  En  tæt 
Damptaage  bedækkede  Jorden, . .  sikkert 
Kiendetegn  paa,  at  vi  befandt  os  i  Sump- 
feberens B,egioner.HBDhl2}.III.68.  -tryk, 
et.  1)  (især  fagl.)  tryk,  som  udøves  af  damp. 

60  Fyrbøderen  . .  prøver  Damptrykket  i  Kjed- 
len.FOAndersen.EnsommeFyre.  (1888).  133. 
Paulsen.  IL  64.  Christians.Fys.576.  hertil 
Damptryk-maaler,  -regulator  ofl.  2)  (fagl; 
nu  næpx>e  br.)  fremstilling  af  mønstret  tøj 
V.  hj.  af  udhuggede  papstykker,  som  gennem- 
trænges af  farve.  Bruunt  Damptryk.jBOfeew. 


477 


Oamptrøje 


-dan 


478 


Farvehog.(1858).159.  -trøje,  en.  0  d.  s.  s. 
-k&ppe.Wolfh.Mar0.206.  SalJV.867.  Tekn 
MarO.27.  -tærske,  v.  (landbr.)  Jeg  har 
damptærsket  100  Tdr.  Rug.Bogan.II.186. 
-tærslievserli ,  et.  (landh-.)  DagUM- 
1 874.3. sp.l.  Pont.LP.VIIL203.  AndNx.MS. 
119.  i  sammenligning :  han  hivede,  stønnede 
og  hvæsede  værre  end  et  Damptærske- 
væTk.Skov7-øy.Fort.81.  ||  overf.:  dette  Vel- 
talenhedens Damptærskeværk.70f«<fs./S'/S..5.  lo 
-tæt,  adj.  0  et  tætsluttende  Laag",  i  hvil- 
ket en  til  Stemplet  fastgjort  Stang  bevæ- 
gede sig  damptæt.LaCour&HHoM.Menne- 
skeaandensSejre.(1904).15.  -Taisk,  en.  vask, 
som  foregaar  v.  hj.  af  dampkraft  (jf.  -va- 
skeri^ ell.  ved  direkte  paavirkning  af  damp 
(jf.  -vaske^.  Jeg  vasker  hvert  Stykke  selv, 
og  jeg  siger,  at  Dampvask  er  noget  daar- 
Mgt'^ogQt.8chand.8B.211.  OrdbS.  merekon- 
kr.,  om  stedet,  hvor  vaskningen  foregaar:  20 
Leop.HT.113.  -Tasike,  v.  (fagl.)  rense  ved 
paavirkning  af  damp.  (at)  lade  sine  ita- 
lienske Sommerhatte  dampvaske.Leo/^.HI'. 
113.  OrdbS.  -vaiskeri,  et.  vaskeri,  hvor 
der  vaskes  med  dampkraft,  ell.  som  (fore- 
giver at)  drives  industrimæssigt  (jf.  -bageri j. 
HCAnd.IV.324.  OrdbS.  -TOgn,  en.  (nu 
1.  br.)  vogn,  som  drives  ved  dampkraft.  *man 
kjører  og  farer  (i  Paris)  som  slet  ingen- 
ting I  i  Dampvogn  paa  Gaden  omkring.  30 
Hostr.SpT.III.6.  OpfB.»I1.63.  Sal.XL951. 
jl  spec.  om  (dampjlokomotiv.  Griindtv.PS. 
V  11.372.  den  trækkende  Dampvogn  (maa) 
itide  giøre  sig  løs  fra  de  efterfølgende 
Yogne.Thiele.Breve.138.  Konduktøren  .  . 
sagde,  at  vi  vare  kjørte  ud  af  Sporet,  og 
at  Dampvognen  stod  i  en  Snedrive.  GoW- 
schm.V.7.  ogs.  om  hele  jærnbanetoget :  hvad 
er  Afstanden  i  vor  Tid,  fra  Hannover  til 
Berlin  gik  jo  Dampvognen  i  een  Dag.  40 
HCAnd.XII.110.  Brandes.XI.266. 

Dam-rekke,  en.  [1.2]  (zool.)  en  art 
smaakrebs,  Apus.  Liitken.Dyr.475.  BøvP.I. 
378.  -r«rr,  et.  [1.2]  (fagl.)  lodret  rør,  som 
leder  vand  bort  fra  en  fiskedam.  LandbO.I. 
520.  t  -8-baand,  et.  [1.2]  (æda.  dams- 
band  (se  VDahlerup.  JyskeLov.  (1919).  131)) 
dige,  som  omgiver  en  mølledam.  Vorder 
Mølle  giort  uden  Forbud  .  .  da  bør  (eje- 
ren) at  nyde  Flod  og  Flodstæd,  Dam  50 
og  Damstæd  og  Damsbond.X)L.5 — 11 — 1. 
-sneppe,  en.  [1.2]  "^  navn  paa  en  sneppe- 
art, Totanus  stagnatilis  Bechst.  Kjærbøll.528. 
Sai.X.618.  -spil,  et.  [II]  navn  paa  et  bræt- 
sjnl,  som  spilles  (efter  noget  forskellige  regler) 
paa  et  dambræt  med  et  vist  antal  fra  be- 
gyndelsen ens  brikker  (jf.  først  af  brættet 
ti.  Bræt  2.2);  ogs.  om  brættet  og  brikkerne, 
som  anvendes  i  spillet.  (Kalk.V.167).  vAph. 
(1759).  VSO.  Sal.IV.875.  f  -sted,  et.  [1.2]  60 
{æda.  damstath)  sted,  hvor  opdæmning  afvand 
til  en  mølledam  kan  finde  sted.  Mand  maa 
ej  giøre  Mølle  af  ny,  uden  mand  haver 
Dam  og  Ddimstsdå.  DL.  5—11—1.  VSO. 
-stille,  adj.  [1.2]  J,  stille  som  vandspejlet 
i  en  dam;   blikstille.   Feilb.IV.91.    Scheller. 


MarO.209.  (overf.:)  Cit.ca.l850.(LarsBache. 
(1905). 128).  jf.:  Det  var  død -dam  stille; 
ikke  en  Vind  rørte  sig.BerLiisb.S.86.-trB.g;t, 
en.  [1.4]  (fisk.)  aabning  ned  til  damtnen  i 
et  fiskefartøj.  Gravl.0en.83.  -tæge,  en. 
[1.2]  (zool.)  insekt  af  tægefamilien  Hydro- 
metridæ.  Frem.DN.686.  Sal?  V. 509.  -våsk, 
en.  [I.l]  (nu  næppe  br.)  vask  af  tøj,  der 
skal  paa  bleg.  VSO.  MO.  -vej,  en.  [1.11 
(si.)  vej,  der  er  anlagt  2>aa  en  dæmning.  *I 
Skovens  Hjerte  laae  en  Sø,  |  En  Damvei 
førte  til  en  Ø.Winth.V.106.  smst.VIIL266. 

I.  Dan,  en.  [dan',  da'»i]  (poet,  nu  næppe 
br.  Dåne  [ida-na].  Grundtv.PS.IV.466).  flt. 
-er  [ida'nar]  (genopt.  i  18.  aarh.  fra  oldn. 
ell.  glda.;  glda.  danæ  (dænæ),  flt.  (sml.  æda. 
danæ,  gen.  flt.),  run.  daniR,  oldn.  danir  (sj. 
danr,  ent.),  eng.  dåne,  ent.,  ty.  dåne,  jf.  lat. 
danus,  flt.  dani;  oprindelse  usikker,  se  DSt. 
1920.17 ff.;  sml.  II.  Dan,  Dan(n)e-,  Danner-, 
III.  dansk)  t)  i  flt.,  dels  (poet,  højtid.)  om 
det  danske  folk  i  alm.,  dels  (foræld.)  om 
det  danske  folk  i  oldtiden.  *Saa  dig 
(o:  gud)  takke  Slægter  mange  |  End  i 
Daners  Føde-Stavn. Gjwwdfø.SS. J.56.  *Nor- 
ske  og  Baner. Ing. DM. 6.  *Mens  fierde 
Christian  var  Konge,  |  Da  krigede  Svier 
og  Daner. Blich.D. II. 12 9.  (vort  folk)  har 
heddet  Daner  . .  et  halvt  Aartusinde  før 
Kong  Gorms  Tid,  saaledes  som  græske 
Forfattere  lærer  os  ået.JohsSteenstr.DS.50. 
*Harald,  hin  rige,  |  hvem  Runerne  taler 
om:  I  Alt  Danmark,  Norge  tillige,  |  og 
Danerne  Kxistenåom.Rørd.GK.176.  JOlr. 
SD. IV. 43 (se  u.  Bygd  2.x).  2)  (poet,  nu  si.) 
i  ent.:  person  tilhørende  det  danske  folk; 
dansk(er).  *Et  Syn,  som  ei  er  skuet 
endnu  af  nogen  I)an.0ehl.HK.17.  sa.HE. 
111.  *for  Nordmand,  og  for  Dane.Grundtv. 
Saxo.III.7.  *Norsk  og  Dane.Ing. DM.29. 
II.  Dan,  propr.  [dan']  {forkortelse  af  Dan- 
mark ell.  sa.  ord  som  I.  Dan;  poet.,  højtid.) 
Danmark.  Tychon.(NkS4'>828b.ll3).  *Ved 
Dans  venskabelige  Bred.jEi/z'.F.i  79.  Bagges. 
V.44.  *Hrolf  . .  den  gode  Drot  i  Dan.Oe^^ 
HK.26.  *En  Stjerne  klar  for  Nor  og  Dan, 
I  For  Sverrigs  ædle  Klippeland.  TFmifA.F. 
88.  *(Herre,)  Værn  om  vort  herlige  og 
ældgamle  Danl ARecke.6. 

-dan,  suffiks.  [-(|)dan]  Høysg.AG.138 
[dagl.  (i  hvor-,  saadanj:  -d(9)n]  (dagl.  ogs. 
-danne  [-idana]^.  {glda.  -dan,  -den,  sml. 
æda.  -dan  (i  undærdan,  underdanig);  af 
mnt.  -dan(ne)  (i  sodan,  saadan  osv.);  sa. 
ord  som  mnt.  dan,  gjort,  dannet,  part.  af 
don,  gøre  (eng.  do,  ty.  tun^;  besl.  m.  Daad, 
Dom,  Dont,  jf.  II.  danlig,  danne;  i  dial. 
(se  MDL.70.  Feilb.I.175),  sv.,  no.  dial.  selv- 
stændigt adj.  m.  bet:  dannet,  skikket)  1)  {jf. 
glda.  huredan,  swadan,  saaden;  svarer  til 
og  fortrænger  ofte  den  hjemlige  endelse  -lig, 
sml.  slig)  afledningsendelse,  hvormed  der 
dannes  adj.  af  adv.  m.  bet:  af  en  vis  be- 
skaffenhed (se  ens-,  lige-,  saadanj.  MO, 
Esp.123.  2)  {jf.  ænyd.  hvor-,  ligedan;  sva- 
rer til  og  fortrænger  i  dagl.  tale  hjemlige 


479 


I>  an- 


Danefæ 


480 


endelser  som  -ledes,  jf.  hvor-,  lige-,  saa- 
ledes)  afledningsendelse,  hvormed  der  dmmes 
adv.  af  adv.  m.  het:  paa  en  vis  maade 
(se  hvor-,  lige-,  ligesaa-,  saadanj.  Moth.D 
29.  MO. 

I>an-,  i  ssgr.  ['dan-]  (poet,  højtid.)  af 
I.  Dan  (jf.  DaD(n)e-,  Dan(n)er-J;  se  u. 
Dan(n)e-konge,  -kæmpe(r),  -rige.  Dana, 
propr.  ['da'na]  {dannet  i  18.  aarh.  efter  oldn. 
dana-konungr,  -riki,  danskernes  konge,  land,  lo 
hvor  dana-  er  gen.  flt.  af  danir,  se  I.  Dan; 
se  Sand feldJens.S. 144 ;  jf.  Svea; poet.,  højtid.) 
Danmark.  *0  Dana!  du  vort  Fædreland. 
Thaar.ES.237.  Grundtv.PS.1.118.  *Danas 
favre  Blommer.PMøll.1.96.  især  i  forh. 
Danashave,  (nu  oftest  iron.)  om  Danmark 
m.  h.  t.  dets  skønne,  idylliske  natur  (jf.  Dan- 
(n)evangj.  *Rosen  blusser  alt  i  Danas 
lidive.PMøll.1.96.  Amerikanerne  forstaar 
at  bygge  gode  og  billige  Huse.  I  Danas  20 
Have  —  blæser  man  paa  sligt  Arbejde! 
HKaarsh.(PoU/8l920.6.sp.l).  Dana-,  i 
ssgr.  (efter  oldn.  dana-,  jf.  Dana)  d.  s.  s. 
Dan(n)e-  i;seu. Dan(n)e-land,  -rige,  -skjald. 

G3  Danaide,  en.  [danaii-Qa]  flt.  -r.  (af 
gr.  danaides,  flt.)  især  i  flt.:  if.  græske  sagn 
kong  Danaos'  50  døtre,  som  til  straf  for  dra- 
bet paa  deres  mænd  skulde  fylde  et  bund- 
løst kar  (danaidernes  kar)  i  underverdenen. 
JBaden.FrO.  Heib.Poet.X.259.  Arlaud.53. 30 
især  i  udtr.  som  fylde  danaidernes 
kar,  udføre  et  (besværligt  og  langvarigt,  men) 
forgæves  arbejde.  *Hvi  skulde  han  sin  Virk- 
somhed forgrene  |  Naar  Flidens  Frugter 
aldrig  dog  faldt  af?  |  Hvi  —  medens  det 
flød  ud  til  alle  Siderne  —  |  I  Karret 
helde  Vand  som  Danaiderne  ?PaZlf. IF. 
202.  Fra  Danaidernes  Kar  (o:  navn  paa 
en  række  dagbladsartikler).CEMolb.(bogtitel. 
1873).  jf:  *Trafiken,  Trafiken  i  Gaden,  |  40 
de  springende  Lyde  og  Slag  — ,  |  der 
møder,  i  Stumper,  mig  dybest  |  —  den 
blaa,  danaidiske  Dag  — .Bønnelycke.Ga- 
densLegende.(1920).15. 

dandere,  v.  [dai],-,  dan'de'ra]  (sj.  skre- 
vet dangdere,  dendere).  -ede.  (omdannelse  af 
dan  dinere,  jf.  Dandy;  dagl.  ell.  vulg.)  1) 
drive  af  sted  paa  en  skødesløs  og  over- 
legen maade  (jf.  dandinerej;  ogs.:  op- 
træde overlegent  og  flot.  Jeg  gad  i  50 
Grunden  vide,  hvad  Nytte  (maanen)  gør 
ved  at  rende  der  og  dandere.C£i<?.Æ.iiJ. 
14.  Inde  paa  Fortovet  danderer  en  Lyst- 
spilforfatter med  et  ^mi\.Leop.TT.25.  jf. 
bet.  2:  Hvis  Kaptejnen  er  i  Kjøbenhavn  i 
Dag,  saa  er  jeg  vis  paa,  at  han  „dende- 
rer  den"  op  ad  Strøget.CFHansen.Tour- 
née-Minder.(1895).30.  2)  optræde  i  en  vis 
situation  paa  en  overlegen  maade;  være  en 
situation  (ell.  en  person)  overlegen;  „klare"  60 
tingene.  Det  skal  vi  nok  dandere!  Ham 
skal  vi  nok  dandere !Danm.IJI.65.  jf.: 
Han  ha'de  regnet  ud,  at  man  ku'  stikke 
et  Knivsblad  ind  (gennem  sprækken  i  spare- 
bøssen) og  saa  faa  Kronen  danderet  ud 
(0:  listet  ud)  paa  BUået.KLars.UB.lOl.  || 


især  i  udtr.  dandere  den,  d.  s.  Blækspir. 
1895.19.  ogs. :  tage  tingene,  som  man  selv  vil; 
„lave  den"*;  især:  begaa  udskejelser;  „lave 
sjov" ;  „slaa  til  søren",  vi  ta'er  jo  tit  til 
København  .  .  for  her  (i  provinsen)  er 
man  jo  Borger  og  kan  ikke  dandere  den 
som  man  maa,  naar  man  er  Mandfolk.^aw^'. 
DuF.457.  Italien,  dér  er  der  Skomagere 
men  intet  Arbejde  —  saa  kan  man  (o:  en 
skomagersvend)  rolig  dangdere  den  og 
slaa  sin  Fægt  fra  Sted  til  ^t&å.AndNx.P 
E.II.156.  (han  gik  altid)  og  ranglede  i  en 
Kæfert,  mens  han  lod  sine  Tøse  dangdere 
den  paa  Gaåen.Sødb.DetdagligeBrød.(1901). 
27.  dandinere,  t;.  (ogs.  (ved  paavirkning 
af  Dandyj  dandynere).  -ede.  (fra  fr.  dan- 
diner,  slingre,  dingle;  afl.  af  fr.  f  dan  din, 
dindan,  ding-dang  (om  lyden  af  en  klokke); 
nu  næppe  br.,  jf.  Dania.III.63)  d.  s.  s.  dan- 
dere 1.  På  Vejen  (kom  en)  Herre  dandy- 
nerende  imod  os.AWilde.RejseliviEuropa. 
(1894).24.  Meyer. 

Dandy,  en.  ['dandi  ell.  m.  eng.  udtale} 
flt.  -er  [idauidi-'ar]  (fra  eng.  dandy;  oprin- 
delse usikker;  jf.  dandere,  dandinere ;  dagl., 
1.  br.)  person,  som  er  (overdrevent)  elegant  og 
moderne  iklæder;  modeherre;  laps.  S&B. 
Brandes.IX.305.  DrachmIX.156.  (han)  er 
blevet  klippet  og  friseret.  Og  klædt  som 
en  DdLnåj.ORung.P.107.  dandynere,  v. 
se  dandinere. 

Dåne,  en.  se  I.  Dan.  Dåne-,  i  ssgr. 
['da'na-]  1)  (æda.  danæ-,  oldn.  dana-;  egl. 
gen.  flt.  af  I.  Dan)  dels  (foræld.)  om  hvad, 
der  vedkommer  oldtidens  og  middelalderens 
danske  (jf.  Dane-gæld,  -hof,  -lagj,  dels 
som  poet.  ell.  højtid,  betegnelse  m.  bet.:  de 
danskes;  dansk-  (se  u.  Dan(n)e-  1,  jf.  Da- 
ner-, Danner-^.  2)  af  anden  oprindelse  er 
Dane-arv,  -fæ.  -arv,  en.  (f  Danne-.  Moth. 
D30).  (glda.  d.  s.;  vist  efter  fsv.  dana(r)- 
arv(er),  j/.  oldn.  dånararfr;  om  1.  led  se  Da- 
nefæ ;  jur.,  foræld.)  arv,  til  hvilken  der  ingen 
arvinger  var,  og  som  derfor  tilfaldt  kongen 
(jf.  -fæ  1  og  Arvefaldsret;.  KofodA.lI.395. 
Allen.Haandb.36.  SaUY.514.  -bod,  -bor- 
ger, -brog,  se  Dan(n)e-.  -fæ,  et.  (ogs. 
Dannefæ  ['dana-]  Moth.D32.  Grimdtv.Saxo. 
1.78.  Goos.II.340).  (æda.  danæfæ,  oldn.  då- 
narf é,  jf.  æda.  danæt  fæ,  egl. :  „dødt"  gods, 
samt  oldn.  dåinn  arfr,  hjemfalden  („død") 
arv,  sml.  Danearv;  1.  led  er  vist  egl.  gen.  af 
et  vbs.  til  deyja,  dø,  jf.  dåinn,  part.  af 
deyja,  og  daane  ||  i  senere  tid  sat  i  forb. 
m.  Dåne-,  de  danskes,  se  Festskr.VilhThoms. 
275)  især  ubest.  uden  art.  1)  (foræld.)  d.  s.  s. 
-arv.  Moth.D32.  jf  SaW.519.  2)  (jur.) 
herreløst,  især  jordfundet,  guld,  sølv  olgn. 
skatte  (især  fra  oldtiden),  som  tilfalder  kon- 
gen (staten).  Guld  og  Sølv,  som  findis 
enten  i  Høje,  eller  efter  Ploven,  eller 
andenstæds,  og  ingen  kiender  sig  ved,  og 
kaidis  Dannefæ,  det  hør  Kongen  alleene 
ti\.DL.5—9—3.  Forordn.'''' I sl7 37.  *Ringen 
—  den  er  Dannefæ,  |  Jeg  tør  den  ei  be- 
holde.Oe/i/.ZZJ7.30i.*HvadDravgermiste, 


481 


Dane$;æld 


danisere 


482 


I  Naar  Høje  briste,  |  Er  Banef æ.Grundtv. 
PS.V.68.  *Danefæ  fra  Hedenold.sa.-SSJJ. 
322.  Allen.Eaandb.36.  Goos.II.340.  -gæld, 
en.  [1]  (efter  eng.  dane-geld,  -gelt,  oeng. 
dane-geld,  -gilde;  foræld.)  skat,  som  Eng- 
lands indbyggere  maatte  udrede  til  de  danske 
vikinger  for  at  blive  fri  for  angreb;  senere 
om  en  særlig  engelsk  skat.  (jf.:  de  Danske 
havde  .  .  været  saadan  Skræck  for  de 
Engelske,  at  de  . .  betalte  aarligen  tU  dem 
en  stor  Skat,  som  de  kalte  Dannegild. 
Eolb.Intr.1.524).  MO.  JohsSteenstr.N.IV. 
148.  (englænderne  havde)  jævnlig  købt  sig 
Fred  for  Vikingerne  med  store  Penge- 
summer,Danegæld. Ottosen.yH.JJ55. -hof, 
et.  [1]  (i  Dannehof.  Moth.D32.  Sander.N 
Ehb.l4).  (glda.  d.  s.;  foræld.)  m.  h.  t.  forhold 
i  middelalderen:  (aarligt)  møde  mellem  kon- 
gen og  rigets  stormænd;  rigsmøde  (senere 
afløst  af  Herredag^.  Stændernes  store  For- 
samlinger, kaldede  gemenligen  Herredage 
eller  f)?iD.nehoiiQ.Uolb.Staat.63.  Sander. 
(Rahb.LB.II.482).  Allen.Haandb.94.  Stæn- 
dermøderne, det  næsten  hvert  Aar  sam- 
mentrædende Danehof,  vare  lovgivende 
og  kontrollerende  i  det  store. KrErsl.DM.3. 
I  Begyndelsen  af  det  15.  Aarh.  ophører 
Danehofferne.PJJør^'.JS.^S.  -hær,  -ko- 
ne, -kong^e,  -kvinde,  -kænipe(r), 
se  Dan(n)e-.  -lag^,  en.  [1]  (efter  oeng.  de- 
nalagu,  danelage  (eng.  danelaw^,  jf.  æda. 
danælovgh  (DanmRigHist.  IL  309) ;  egl. : 
danernes  lov,  derefter  (se  bet.  2):  det  om- 
raade  for  hvilket  denne  lov  gjaldt,  jf.  oldn. 
J)rændal9g,  Trøndelagen  osv.;  foræld)  1) 
danernes  lov  ell.  ret.  Moth.D32.  JohsSteenstr. 
N.IV.30.  2)  især  i  best.  f.:  Danelagen, 
den  del  af  England,  der  holdtes  besat  af  da- 
neme,  og  hvor  dansk  lov  gjaldt.  Danelag. 
JohsSteenstr. ( bogtitel.1882).  Ottosen.  VH.L68. 
-land,  -mand,  se  Dan(n)e-.  -mark, 
propr.  se  Danmark. 

Oaner-,  i  ssgr.  ['da-nar-]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
Danner-.  VSO.  MO. 

Dane-rige,  et.  se  Dan(n)e-. 

I>aner-konjB^e,  en.  se  Dan(n)e-. 

Dåne -skjald,  -vang:,  -virke, 
-vælde,  -værk,  se  Dan(n)e-. 

dans,  interj.  ['dar^]  (lydefterlignende; 
jf.  n.  dangle)  kun  i  forb.  dfing-dang,  se 
ding. 

dang^dere,  v.  se  dandere. 

Dangel,  subst.  [idan'(8)l]  uden  flt.  (egl. 
vbs.  til  I.  dangle)  1)  (vist  forkortelse  af 
Dingeldangel;  1.  br.  uden  for  dial.)  til  I. 
dangle  1:  noget,  der  hænger  og  „ding- 
ler" ned  fra  et  smykke,  paa  tøj  olgn.;  „din- 
[  aeldangel".  en  lille  Kone  . .  med  en  under- 
lig Mantille  paa,  med  noget  sært  Dangel. 
Bang.SF.141.  Feilb.  2)  (jf.  Rangel;  dagl. 
ell.  vulg.,  nu  1.  br.,  jf.  dog  Feilb.)  til  I.  dangle 
2.2:  sold;  svir.  Sold  er  Ingenting,  og  be- 
tyder Ingenting,  men  Bimpel  eller  Dan- 
gel  om  Du  hellere  vil,  ere  betegnende 
Td,  som  have  Rod  i  Sproget.jBer^s.PP. 
335.    I.  dangle,  v.  ['daiild]  -ede.  vbs.  jf. 


Dangel.  (sv.  dangla,  isl.  dångla,  eng.  dangle ; 
side  form  til  dingle,  jf.  II.  Dank;  ofte  i  forb. 
dingle  og  dangle)  1)  (nu  næppe  br.) 
være  i  en  svingende  bevægelse  frem  og  til- 
bage; dingle;  daske,  (jeg  drillede)  Lænke- 
hunden; jeg  lod  mine  Been  hænge  ned 
og  dingle.  Hunden  . .  gjøede  og  gjøede, 
jeg  dinglede  og  danglede;  det  var  et  Spek- 
ta\5ie\.ECAnd.SS.XV.7L   \\   i  forb.  dangle 

10  m  e  d  (noget),  lade  (noget)  svinge  løst  frem 
og  tilbage;  dingle  med.  dangle  med  en 
Sypung  eller  et  Strikketøi,  uden  at  giøre 
noget  ved  nogen  af  I>é[ene.Rahb.(MO.). 
(hun  kunde  kun)  sidde  og  dangle  med  tret- 
ten Kort  paa  Haanden,  og  lege  Whist. 
Rahb.Tilsk.l798J66.  (sj.:)  vugge  (et  barn) 
paa  sine  arme.  (hun)  havde  givet  ham 
Bryst,  dangJet  med  ham  og  ranglet  for 
ha.m.Grundtv.Saxo.L.30.    2)  bevæge  kroppen 

20  paa  en  usikker  maade;  gaa  usikkert  paa  be- 
nene; dingle.  2.1)  i  egl.  bet.  *Folk,  som 
dingled  og  dangled  |  Og  offrede  glade- 
ligt til  'iiia.tnren.Brachm.D.116.  jf. :  *I  rang- 
lende Dands,  |  I  danglende  Dands.OeW. 
SE.63.  2.2)  (nu  1.  br.  uden  for  dial.)  be- 
væge sig  langsomt  og  skødesløst;  slentre; 
ogs.:  (staa  og)  drive;  daske  (jf.  II.  Daxxk). 
*Fra  Sted  til  Sted  vi  åansled.Winth.XI.30. 
(en)  Dagdriver,  der  heller  vil  staae  og 

io  dangle  i  et  Forgemak,  end  tjene  Brødet 
ved  sine  Hænders  Arbeide.Oversfc.Com.J. 
29.  *Da  dangled  man  omkring  paa  Prome- 
naden, I  Og  angled  efter  Tidsiordriv  paa 
Gaåen.PalM.lV.127.  Bergs.GF.IL.4.  Feilb. 
Esp.421.  ||  i  forb.  gaa  og  dangle,  (nu 
næppe  br.)  gaa  i  tanker.  Nu  har  jeg  gaaet 
og  danglet,  og  tabt  Baandet  af  min  Hat. 
Oehl.XIII.309.  smst.XIV.343. 
II.  \  dangle,  v.  ['dan la]  -ede.  (af  dang, 

40  interj.,  m.  tilknt/tning  til  I.  dangle)  om  klok- 
ker: kime;  ringe.  'Klokkerne  dangler 
med  stigende  K\ang.Aakj.RS.82. 

Danicisme,  en.  [dani'sisma]  (jf.  sv. 
danicism,  eng,  danicisme;  nu  næppe  br.) 
(i.s.s.Danisme.  en  Danicismus  eller  egen 
Dansk  Construction  og  'Phrase.Eøysg.AG. 
75.  Danien,  propr.  ['da'nian]  (efter  lat. 
Dania,  Danmark,  jf.  Britannien,  Italien 
olgn.;  poet.,  nu  næppe  br.)  Danmark.  'Du 

50  sanked'  rundt  om  mig  en  Flok  af  Ven- 
ner I  Fra  Sletten  af  det  grønne  Danien. 
Faye.(Rahb.LBJI.2  72).  MFLieb.(smst.534). 
PMøll.1.118. 
danifl,  adj.  se  dannis. 
daniisere,  v.  [dani'se'ra]  -ede.  (jf.  ty. 
danisieren;  afl.  af  lat.  danus,  dansk,  sml. 
anglisere;  især  sprogv.)  give  et  dansk 
præg;  gøre  dansk,  (især  m.  h.  t.  sproglig 
paavirkning).   en  Fortælling,  skiøndt  den 

60  er  forfattet  i  et  andet  Sprog,  bliver  ori- 
ginal, naar  den  localiseres,  daniseres,  og 
omstøhes.Rahb.E.LI.334.  ADJørg.IV.lOO. 
den  daniserede  Tysker  Tode.ÆITo/m.fZJni- 
versitetsprogr.Nov.1885.157).  tilnavnet  Thru- 
var  hos  Saxo  . ,  er  åbenbart  blot  en  for- 
drejet, eller  daniseret  form  af  det  tilsva- 


III.    Rentrykt  «/u  1920 


31 


483 


danisk 


Oanmark 


484 


rende  (islandske  ord)  i  Si^guhrot.VilhThoms. 
Afh.1.411.  danisk,  adj.  ['da'nis^']  (jf.  eng. 
Danish,  ty.  danisch;  afl.  af  I.  Dan;  geol.) 
dansk;  i  forb.  den  daniske  etage,  be- 
tegnelse for  kridtformationens  yngste 
afdeling,  som  især  forekommer  i  Dan- 
mark. TJss.DanmGeol.^92.  Danisme,  en. 
[da'nisma]  (\  Danismus.  Høysg.S.186).  flt. 
-T.  (efter  ty.  danismus;  jf.  danisere,  Dani- 
cisme;  især  sprogv.)  udtryksmaade  (kon- 
struktion, frase  osv.),  som  er  ejendomme- 
lig for  det  danske  sprog;  især  om  ud- 
tryksmaader  i  et  andet  sprog,  som  skyldes 
indflydelse  fra  dansk,  (jeg)  maatte  forelæse 
ham  min  hele  Aladdin  og  Hakon  Jarl  af 
Dansk  paa  Tydsk.  Der  giorde  jeg  mig 
nu  skyldig  i  mange  Danismer.0efti.-Er.7i. 
59.  jeg  talte  ikke  godt  Tydsk,  den  ene 
Danisme  fulgte  paa  den  SLnden.HCAnd.XI. 
205.  Brandes.1.365. 

I.  Dank,  en.  [dai^V]  flt.  (i  bet.  2)  -er. 
(ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2);  fra  ty.  dank,  sa.  ord 
som  Tak;  j'/".  danke)  1)  taknemmelighed; 
tak;  kun  i  talem.  faa  stank  for  dank, 
(fra  ty.  stank  fiir  dank;  nu  1.  br.)  faa  utak 
til  løn.  Moth.S895.  *Den  som  i  sine  Vers 
ned  til  Fornuften  sank,  |  I  disse  Tider  fik 
saamænd  kun  Stank  for  Dank.  T^ess.^6  7. 
TBruun.iy.l2.  Bredahl.1.25.  naar  man  er 
klogere  end  de  Andre,  faaer  man  ikke 
andet  end  Stank  for  Dank,  saa  er  man  en 
gammel  Jomfrue  og  en  Ugle  og  en  Høne. 
CBemh.NF.  VIII. 13.  Rosenhoff. Bissekræm- 
meren.(1848). 5.  FolketsNisse.^yiil872.3.sp.l. 
Man  gækkes,  klager,  trodser,  høster  Stank 
for  Dank  og  Skum  af  T)Tu.eT.VilhAnd.HS. 
77.  jf. :  han  fik  kun  slet  Løn  for  sin  gode 
Villie,  kun  Stank  fiir  Dank  som  man  siger. 
PalM.IL.1.94.  2)  (foræld.)  kamppris  ved 
turneringer;  sejersløn.   *I)end  mit  i  Rin- 

gen  strax  kand  ramme  første  Rit,  |  Hvad 
anck  her  opsat  er,  hånd  siger:  det  er 
mit.Cit.l698.(NkS4''820.133).  I  Reglen  var 
der  (ved  turneringer)  flere  Priser  eller 
„Danker",  som  de  ^alåtes.TroelsL.V1.107. 

II.  Dank,  subst.  (jf.  sv.  (slå)  dank,  no. 
(driva)  dank;  egl.  vbs.  til  jy.  danke,  drive, 
SV.,  no.  danka,  besl.  m.  I.  dangle,  dingle, 
dænge;  egl.  bet:  dinglen)  kun  i  forb.  slaa 
dank,  (jy.)  drive  ørkesløst  om;  dangle  (2.2). 
(han)  faar  den  hele  Dag  at  slaa  Dank  i. 
Aakj.B.15.  de  smaa  Lam,  som  gik  og  slog 
Dank  i  Solskinnet.sa.  Fi^.6i.  Feilb. 

danke,  v.  kun  i  forb.  danke  af  (omdan- 
nelse af  af  danke,  jf.  sv.  danka  av;  nu  kun 
dial.)  d.  s.  s.  afdanke  1.  (kongen)  danckede 
saa  de  antagne  nye  Betiente  ai.Seidelin.57. 
Feilb. 

Oan-konge,  -konning,  -kæmpe, 
se  Dan(n)e-. 

I.  danlig;,  adj.  se  dannelig. 

II.  danlig^,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  afl.  af  -dan; 
jf.  dannelig;  nu  kun  dial.)  indrettet  (til  no- 
get); bekvem;  passende;  skikket,  det  er 
et  danligt  sted  for  heste.Mofft.D50.  *skal 
jeg  have  Rang,   da  vil  |  Jeg  saadan  en 


begjere,  |  Som  kan  beqvem  og  danlig  til  | 
Mit  Embeds  Vilkaar  være.Falst.78.  MDL. 
Feilb.I.176.  Esp.421.  -hed,  en.  [H]  1)  (nu 
kun  dial.)  jf.  H.  danlig:  det  at  noget  er  be- 
kvemt ell.  passende;  bekvemhed;  skikkethed. 
Moth.D30.  MDL.  Esp.421.  2)  (jf  -dan  i) 
t  maade,  hvorpaa  noget  forholder  sig  ell.  er 
indrettet;  beskaffenhed.  Sindets  Danlighed 
flyder  meget  af  Legemets.Holb.Hh.I.190. 

10  Høysg.S.84.  BBiisbrigh.Overs.afDiogenLa- 
ertsFilosHist.Il.(1812).253.  3)  f  mere  konkr.: 
maade,  hvorpaa  noget  er  formet  ell.  skabt; 
facon;  form;  skikkelse,  der  kand  være  stor 
Underskeed  paa  eders  Kroppes  Danlighed. 
IIørn.Moral.tl.26 .  (en  efterligning  af)  dend 
hellige  Grav  .  .  af  liige  Størrelse  og  Dan- 
lighed som  åenå  (i  Jerusalem).Æreboe.l41. 
*Hans  Lemmer  den  artigste  Danlighed 
ziTeT.Brors.240.  vAph.Nath.III.557. 

2Q  t  Danlinff,  en.  (af  danne  B.i,  jf.  Lær- 
ling olgn.;  sjj  pierson,  der  skal  uddannes; 
elev;  lærling,  (hun)  irettesatte  sin  Dan- 
ling. KraghHøst.  Overs,  af  Bouilly.(1815).93. 
Bagges.Danf.III.48ff. 

Danmark,  et  ell.  (poet.,  sj.)  en  (Moth. 
D33.  Grundtv.PS.  III.  159).  ['dauimBr^'] 
Høysg.AG.33.  (poet.  ell.  højtid.,  nu  sj.  Dane- 
mark. LKok.(PSyv.Viser.(1695).586).  Blich. 
D.I1.57.  —  poet.  (især  i  beg.  af  19.  aarh.) 

io  Dannemark.  nolb.Intr.I.619.  *Maaskee  de 
Blomster,  som  Danmark  bar,  |  Tør  offres 
Dannemarks  (IIeib.Poet.IX.486 :  Danmarks^ 
Haab.Heib.Elv.Dedic).  (æda.  d.  s.  (FlensbSt. 
66),  run.  Danmark,  oldn.  Danm9rk,  eng. 
Denmark,  ty.  Danemark,  lat.  (9.  aarh.)  Da- 
ni-,  Denimarca;  afl.  Dan,  se  DSt.1920.17ff. 
II  I)an(n)emark  ved  tilknytning  til  Dan- 
(n)e-)  1)  propr.:  det  af  danskerne  be- 
boede  land   (jf.  n.  Dan,  Dana,  Danien, 

40  Daun^.  *Danmark  deiligst  vang  og  vænge. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584).  man  frygte- 
de, at  hvis  Dannemark  blev  foreened  med 
Sverrig,  det  (da)  formedelst  dets  Situation 
og  Angenemhed  vilde  blive  Hoved-Riget. 
Holb.Dn.III.259.  *Flye,  skreg  de,  flye, 
hvad  flygte  kan!  |  Hvo  staaer  for  Dan- 
marks Christian  |  I  Kamp?  Eiv.(1914).III. 
187.  *Vai  stolt  ved  Danmarks  Strande  I  ( 
Vai  stolt  ved  indisk  Kyst!  Ing.BSE.II189. 

50  *Dannemark,  Dannemark!  —  Hellige  Lyd! 
JMJessen.National-Sang.(181 9).  *Danmark 
er  et  lidet,  fattigt  hanå.PMøll.1.97.  'O, 
Danmark,  paa  Rænker  Du  aldrig  Dig  for- 
stod, I  Det  har  Du  tidt  betalt  med  Dit 
favreste  'Blod.IIauch.D.II.86.  *I  Danmark 
kneiser  intet  Fjeld.  Wiisf. 1.30.  *(gud)  skjæn- 
ke  os  et  Danmarks  Kort,  |  hvor  alt  Dansk 
igjen  er  yoTt.Bich.VL.59.  (i  digtene  fra 
1848)  hed  det  altid,  at  det  var  det  liUe 

60  tapre  Danmark,  der  havde  sejret  trods 
Fjendens  OveTmagt.Ottosen.VH.lII.356.  vi 
ønsker  alle  et  frit  og  uafhængigt  Dan- 
mark I  II  ofte  (især  hos  digtere  i  19.  aarh.) 
i  forb.  gamle  Danmark.  *det  bugter  sig 
i  Bakke,  Dal,  |  det  hedder  gamle  Dan- 
maTk.0ehl.L.I.102.  Grundtv.SS.III.86.  Ing. 


486 


Danmarks- 


danne 


486 


RSEJI.214.  Schack.163  (se  u.  Dan(n)ekon- 
ge).  2)  holl:  det  danske  folk.  (især  i  forb. 
m.  hest.  art.  og  adj.).  hele  det  officielle 
Danmark  vendte  Ryggen  til  Bevægelsen. 
FLaurids.S.1.66.  en  begivenhed,  der  vU 
glæde  hele  Danmark  j  ||  ofte  i  udtr.  det 
unge  Danmark,  (især  spøg.)  Danmarks 
ungdom;  ogs.  i  olm.:  de  unge;  ungdommen. 
Det  unge  I)a.nmaTk.Gjel.(bogtitel.l8?9).  bliv 
Du  kuns  sittende  me'  Mutter  og  det  un-  lo 
ge  Danmark  (o :  børnene).  Breum.nH.186. 
Danmarkis-,  i  ssgr.  egl.  gen.  af  Dan- 
mark (1)  m.  bet.:  dansk-;  udeladt  er  fx.  Dan- 
marks-historie, -kort.  t  -^ræs,  et.  ('Dan- 
nemarks-. Moth.D33).  2(  baldrian,  valeri- 
ana  officinalis  L.  VSO.  f  -pris,  en.  2( 
d.  s.   smst. 

danne,  v.  ['dana]  Høysg.AG.l.  -ede.  vbs. 
-else  (s.  d),  -ing  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  afl.  af 
adj.  dan,  se  -dan;  sv.  dana  er  laant  fra  da.;  20 
jf.  dannet) 

1)  (nu  kun  jy.)  indrette  (noget)  paa  en 
vis  maade;  mage;  ordne.  Haver  du  ikke 
hørt,  at  jeg  haver  gjort  det  for  lang  tiid 
siden,  at  jeg  haver  dannet  {'iST'i:  beskik- 
ket; det  i  gamle  åage.2Kg.l9.25 (Chr.VI). 
(gud)  hafde  dannet  det,  at  dend  Tyrckiske 
Vizir  loed  sig  overtale  og  kiøbe  til  fred. 
JJuel.419.   Feilb. 

2)  fremstille  med  en  vis  form;  for f ær-  30 
dige;  lave;  tildanne.  2.1)  (især  fagl.)  i 
egl.  bet.  danne  en  Klædning.  FSO.  *Af  Vox 
og  Lærred  danned'  han  sig  Vinger.lfr2;. 
Svh.103.  *(nissen)  danner  store  Klumper  i 
min  VeUing  og  min  Grøå.Winth.Vl.260. 
en  Tømmermand  haver  afsauget  et  han- 
deligt  Træ  . .  og  efter  Kunsten  smukt  . . 
dannet  (Chr.VI:  beredt;  et  nyttigt  B,eå- 
sls.a.h.Visd.13.11.  et  Par  Skøjter,  dannede 
af  Overarmsben  af  en  lille  Hest.HistMKbh.  40 
11.48.  Feilb.  2.2)  (bibl.)  skabe.  Gud  Her- 
ren dannede  Mennesket  af  Støv  af  Jor- 
åen.lMos.2.7.  den  Gud,  som  dannede  Jor- 
den, og  som  gjorde  åen.Es.45.18.  Holb.M 
Tkr.147.  hvad  Kand  hånd  dertil,  at  Naturen 
har  ikke  villet  danne  ham  anderledes? 
sa.Pants.II.2.  Jordens  Mægtige  ere  Men- 
nesker (som)  ere  dannede  af  samme  Støv, 
som  vi.Basth.Tale.(1782).57.  2.3)  (overf  anv. 
af  bet.  2.1;  især  Gi)  m.  mer  ell.  mindre  abstr.  50 
obj.:  udforme  (noget)  af  noget  andet;  ska- 
be, (ofte  m.  overgang  til  bet.  4:).  *Hæren, 
som  vor  Høvding  danner.Orundtv.SS.I.641. 
•Stiftet  Guds  Søn  har  paa  Jorden  et  aan- 
deligt  Rige,  |  Skaber  og  danner  et  konge- 
ligt Folk  sig  tillige.swsi.IJJ.305.  jeg  har 
en  halv  Snees  begyndte  Connaissancer, 
som  jeg  nødig  reiser  fra;  nuhar  jeghavt 
Uleiligheden  med  at  danne  åem.CBemh. 
1X.85.  *Hvi  stiger  atter  for  mit  Øie  frem,  |  m 
Det  hulde  BiUed,  som  jeg  selv  mig  dan- 
iied.PalM.II.58.   *Kommunister  findes  nu 

i  alle  Lande  . .  |  Ja  . .  man  siger:  de  vil 
danne  |  . .  en  Forening  her  i  I^øbenhavn. 
B.antzau.D.Nr.11.  danne  sig  en  forestilling 
om  noget  i  ||  (gram.  ell.  sprogv.:)  sproge- 


nes Elementer  (er)  de  simpleste  bevégel- 
ser,  som  med  réist,  miind  og  tunge  kan 
gjøres,  til  Stavelser,  Ord  og  Tale  deraf  at 
danne  og  saLmle.Høysg.AG.l.  Selve  ordet 
væringi  ser  ud,  soin  om  det  var  dannet 
med  afledningsendelsen  -iagi.yilhThoms. 
AfhJ.376.  (adverbier)  dannede  til  tillægs- 
OTd.MKrist.Fr.63.  2.4)  refl.:  fremkomme; 
opstaa.  i  denne  .  .  frie  Forfatning  dan- 
nede sig  efterhaanden  (en  paa)  Jordeien- 
dom  bygget  Adelstand.  i¥oi6.J)H.JJ.31i. 
MynstBetr. 1.247.  naar  smeltet  bly  afkøles, 
danner  der  sig  en  hinde  paa  overfladen  i 
om  den  art  fænomener  danner  der  sig  saa 
let  urigtige  forestillinger  ! 

3)  (videre  udvikling  af  bet.  1,  jf.  sv.  dana) 
tU  især  m.  tings-subj.:  (ved  sit  udseende,  sin 
stilling  ell.  beskaffenhed)  frembringe  en  vis 
virkning  ell.  forestille  (noget);  udgøre;  være. 
Hvad  danner  Fædrelandet?  Kun  Sproget. 
Oehl.Øen.(1824).IV.108.  (den)  talrige  Over- 
adel, der  dannedes  af  Kongernes  natur- 
lige BøTn.JPJac.I.131.  de  to  Rækker  lave, 
okkerfarvede  Huse,  der  danner  Byens 
Hovedgade. Pont.  G A.l.  en  egn,  der  danner 
overgangen  fra  bjergene  til  sletten  j  lands- 
tinget dannede  tidligere  en  modvægt  mod 
folketinget  |  højre  fløj  dannedes  af  kærne- 
tropperne  i  danne  et  sidestykke  til  noget  • 

4)  give  (noget)  en  vis  form;  forme; 
tildanne.  4.1)  (nu  1.  br.)  i  egl.  bet.  (Aron) 
dannede  (guldet)  med  Meiselen  og  gjorde 
en  støbt  Kalv  deraf. 2 Mos.32. 4.  Smeden 
bruger  Meiselen  til  Jernet  og  arbeider 
ved  Kul,  og  danner  det  med  Hamrene. 
Es.44.12.  *Han  skulde  .  .  danne  Leer,  | 
Og  brænde  det  til  Krukker  og  til  Fade. 
Oehl.VII.6.  de  møenske  Biergegne,  hvor 
den  gavmilde  Natur  har  skabt  og  Konsten 
daimet.Molb.(Rahb.LB.I.28).  \\  (mi  sj.)  mo- 
dellere. En  Kunstner  maler  sin  Elskede, 
det  er  nu  hans  Glæde,  en  Billedhugger 
danner  hende.Kierk.1.356.  *Haanden  atter 
danned  |  Paa  en  Menneskefigur.PaZlf. 
VIII.36.  jf.  bet.  5.2:  *elsker  han,  saa  som 
en  Mand  bør  elske,  |  da  tager  han  den 
Form,  Naturen  bød  (o :  kvinden),  \  og  dan- 
ner paa  den  som  en  moden  Kunstner. 
Drachm.VII.98.  ||  t  *  forb.  dannende 
kunst  (oftest  i  ftt.)  ell.  kunstner,  d.  8.  8. 
bildende  kunst(ner)  (se  u.  II.  bilde  I.1;. 
De  Kunster,  som  tale  til  Sjælen  gjennem 
Øiet  (de  dannende  Kunster)  have  Gj  en- 
standene  i  Rummet  til  Stof. 0rst.IX.42. 
Poesien  og  den  dannende  Konst  blev  det 
givet,  at  forevige  GvLder.Ing.DM.180.  dan- 
nende Kunstnere.£rei6.Pros.JJJ.ii.  4.2)  CP 
overf;  især  m.  abstr.  obj.:  *Dan  (Kingo.lll : 
Vrid;  mig  med  din  Guddoms  -  Haand,  | 
Saa  din  Lovsang  blive  maa  |  Alt,  hvad 
Sjælen  nynner  Tpaa.SalmHus.883.4.  Hånd 
véd  vel  at  danne  (nu:  forme;  sine  ord. 
Moth.D29.  Han  kan  danne  sit  Ansigt  som 
han  vil. F/SO.  Du  var  min  Ungdoms  Lærer, 
Du  dannede  allerede  Barnets  bløde  Siel. 
Mynst.Tale.(1830).9  (jf-  bet.  6.1).  den  Ejen- 


31* 


487 


-danne 


I>an(n)ebrog: 


488 


dommelighed,  som  gaar  tabt  i  en  frodig 
Udviklings  Skillen  ud  og  Dannen  om. 
JPJac.Il.140.  II  t  m.  præd.  M.ynst.Betr.1. 
268.  Du  vilde  danne  deres  Øren,  der 
hidtil  ikke  have  agtet  paa  (disse  ord),  vil- 
lige til  at  modtage  åem.Kierk.III.52. 

5)  (videre  udvikling  af  bet.  4)  søge  at  ud- 
vikle ens  aand  ell.  evner  i  en  vis  retning; 
give  (en  vis)  uddannelse.  5.1)  (nu  næppe 
hr.)  oplære;  uddanne;  især  i  forh.  m.  til, 
som  angiver  formaalet.  *Dan  min  Siel  til 
Godheds  FTUs.Ew.Skr.L268.  *Din  glade 
Pligt  , .  skal  være  |  At  danne  ham  til  Flid 
ogMod.Thaar.PB.5.  hun  forstod  at  under- 
vise og  danne  sin  lille  Søster.Sibb.II.287. 
Lidelsernes . .  Skole  danner  for  Evigheden. 
Kierk.VIII.341.    ||    om    faglig    uddannelse. 

Eaastaae,  at  Fruentimmerne  bør  dannes, 
gesaavel  som  Mandfolkene,  til  at  være 
Borgere  og  Embedsmænd.i^r/Sneed.J.48-2. 
Det  synes,  at  Eleverne  dannes  og  under- 
rettes ret  vel  (paa  sømandsskolen).Ørst.Br. 
1.177.  (han  indfandt)  sig  i  Svenns  Leir, 
for  der  at  dannes  til  Strias-Ma.nd.  Grundtv. 
Saxo.III.136.  en  Huskapellan  .  .  som  man 
paastod  var  dannet  paa  et  JesuitercoUe- 
g'mm. Ing. EF. VII. 4.  ||  refl.  (han)  havde 
dannet  sig  til  Embedsstand  en.  Jw^,JSF.F. 
149.  De  danner  Dem  i  Digtekunsten  efter 
de  \)edsteMønsteTe.Heib.Foet.VI.87.  Schand. 
IF.135.  5.2)  (nu  1.  br.,  &)  meddele  (nogen) 
en  højere  udvikling,  dels  m.  h.  t.  kundskaber, 
dels  m.  h.  t.  aandelige  (etiske)  egenskaber  i 
al  alm.,  dels  m.  h.  t.  (ydre)  væsen  ell.  op- 
træden; indvirke  forædlende  paa;  kultivere; 
bibringe  dannelse  (3.2).  at  danne  de 
Folkes  Tænkemaade  og  Sæder,  som  For- 
synet har  betroet  til  deres  Anførsel. JSneed. 
1.32.  (ikke)  een  bekymrede  sig  om  at 
danne  mit  brusende  'R\QxtQ.Eui.VIII.41. 
*Du  danned  dybt  . .  |  Mig  Hiertet  og  min 
Sands. OeRXX.-85.  der  er  Intet,  der  saa- 
ledes  danner,  forædler  og  helliger  et  Men- 
neske, som  Mindet  om  en  Aiåøå.Kierk. 
IV. 99.  II  især  i  part.  dannende.  Natur- 
videnskabens dannende  Indflydelse.jØrsf. 
11.68.  Næringssorger  (er)  saa  forædlende 
og  dannende,  fordi  de  ikke  tillade  et  Men- 
neske at  skuffe  sig,  sig  selv  betræffende. 
Kierk.II. 2 55.  \\f  i  forb.  danne  paa.  Hvor 
ingen  Spirer  er,  kan  man  danne  paa  et 
Menneske  fra  Morgen  til  Aften  . .  og  han 
bliver  dog  kun  en  Træklods.PaZM.Ji.I. 
255.  IICAnd.Breve.1.267.  ||  (nu  næppe  br.) 
refl.:  erhverve  sig  dannelse.  *selv  jeg  Reiser 
ynder,  |  Ved  dem  sig  ofte  danner  en  Be- 

gyndeT.IIeib.Poet.X.193.  „Hvorfor  sendte 
lu  hende  fra  Kjøbenhavn,  hvor  hun  skulde 
danne  sig."  —  „Fordi  Dannelsen  i  Kjø- 
benhavn er  ligesaa  forskruet,  som  Prisen 
paa  den  er  opskrnet." Oversk.I.168. 
-danne,  suffiks,  se  -dan. 
I>an(n)e-,  i  ssgr.  ['daC^na-]  1)  (ænyd. 
danne-,  æda.  danæ-,  se  Dåne-)  dels  (foræld.) 
om  hvad  der  vedkommer  oldtidens  ell.  middel- 
alderens danske  (i  denne  anv.  nu  alm.  Dåne-, 


se  u.  Dan(n)e-hær,  -land,  -rige,  -vælde^ 
jf.  Dåne -gæld,  -hof,  -lag^  dels  m.  bet. 
dansk  i  al  alm.  (poet.  ell.  højtid.,  dog  alm. 
i  propr.  -bod,  -virke  j;  i  denne  anv.  er  D  ane  - 
nu  sjældnere  og  mere  højtid,  end  Danne-,^ 
brugtes  især  i  beg.  af  19.  aarh.  (Grundtv., 
Ing.)  II  især  tidligere  ofte  m.  bibet.  (jf.  2} 
af  „brav",  „hæderlig",  fx.  -barde  (Ew.II. 
62),   -god  (Bagges.Danf .111.43) ,   -kriger 

XQ  (Kidde. B. 93),  -tankegang  (Bagges.Danf. 
III.  53),  jf.  -borger.  2)  ^Ida.  dandhe,  se 
-mand;  især  alm.  i  slutn.  af  18.  aarh.  og 
beg.  af  19.  aarh.;  nu  kun  spøg.  \\  i  denne 
bet.  alm.  Danne-)  brav;  hæderlig  (se 
-kone,  -kvinde,  -mand  ofl.);  især  (jf.  bet.  1) 
m.  udvidet  bet. :  brav,  hæderlig  som  de  danske, 
fx.  -daad  (Thaar.ES.254),  -mø  (Rahb.Tilsk^ 
1798.416),  -pige  (FGuldb.SS.II.518),  -suk 
(se  u.  Danner-^,  -væsen  (Heib.Poet.1.386). 

20  3)  se  Dan(n)ebrog.  -arv,  en.  se  Dåne-. 
-bod,  en.  [1]  1)  propr.  {glda.  dana-,  danæ- 
hoth.( GldaKrøn.38f.),  egl.:  de  danskes  hjælp 
(jf.  II.  Boå);  jf.  run.  oldn.  Danmarkarbot^ 
Danmarks  bod,  forbedring)  tilnavn  til  Gorm 
den  gamles  dronning.  Thyre,  som  den,  der 
ved  at  bygge  Dannevirke  „bødede  paa"  (hjalp) 
Danmark.  *knekte,  (  Der  kand  frisk  mod 
fienden  fekte,  |  Og  om  Danebod  end 
tale,  I  Naar  hun  er  i  å\SL\.e.LKok.(PSyv. 

30  Viser.(1695).586).  Ottosen.VH.1.86.  Dron- 
ning Thyre  Dannebod  skrives  at  have 
skilt  Tydsklands  Græntzer  fra  Danne- 
marck  med  en  Grav  og  Vold  .  .  kaldet 
Danne  -Y\icke.Eolb.Intr.I.619.  Ploug.D.I. 
275.  *bredt  blev  Dannebods  Dige  (o: 
Dannevirke)  \  gjort  af  den  Harald,  hin 
Tige.Rørd.GK.176.  jf.  bet.  2:  *( dronning 
Juliane)  den  hulde  T)dinnehod.Ew.I.128. 
2)  \  hjælp  ell.  støtte  til  danskerne.     'Bed 

40  ham  dristig  til  Danebod  |  Om  Guld  og 
om  grønne  Skove  (o :  til  højskolen  i  Sorø). 
Grundtv.PS.VI.644.  -boreer,  en.  [1] 
(foræld.)  dansk  (m.  bibet.  af  ^rav",  „hæder- 
lig") borger.  Danneborgeren  T.  Rothe.Æa^6. 
E.III.34.  *Hil  Drot  og  Fædreland  I  |  HU 
hver  en  Da.neborgev.Oehl.  L.II.103.  i 
„Høstgildet"  (er  det)  den  brave  køben- 
havnske Daneborger,  der  træder  op  paa 
Scenen  i   en  landlig  EolleJIBegtr.DF.I. 

50  34.  jf. :  (en)  Mand  af  videnskabelig  og 
danneborgerlig  BetyåeDhed.Rahb.  E. 
IV. 78. 

Dan(n)ebrog:,  et  (i  bet.  1)  ell.  (nu 
1.  br.)  en.  ['dana|brå'q,  -|bro'(q)]  (nu  sj. 
(ved  tilknytning  til  Dåne-)  skrevet  Dåne-. 
Blich.II.495.  HCAnd.VIII.247.  —  gldgs. 
(især  i  bet.  2)  -broge  [-ibrå'qa,  -ibro'qa) 
Moth.D31.  Oehl.L.1.44).  uden  flt.  (glda. 
dannebroge  (jf.Kalk.1.339),  fsv.  danabro- 

6ok(e);  1.  led  er  vistnok  besl.  m.  fris.  dan, 
rødf arvet  (jf.  dannebroget^ ,  se  DSt.1920. 
20;  2.  led  er  sa.  ord  som  II.  Brog;  grundbet., 
vistnok:  rødf  arvet  fane;  tidligt  opfattet  som 
„danernes  fane")  1)  egl.  navn  paa  det  gamle 
rigsbanner,  der  if.  sagnet  faldt  ned  fra  him- 
len i  slaget  ved  Lynaanis  1219;  den  dan' 


489 


Dan(n)ebros^- 


Dan(n)ekone 


490 


ske  nations  flag;  især  som  pr  opr.  uden  art. : 
*fra  kneisende  Master  |  Stolt  Dannebrog 
■va.ieT.Falsen.1.541.  *Vift  stolt  paa  Codans 
Bølge  1  I  Blodrøde  J)a.nnehTog[Ing.RSE. 
11.188.  (Herluf  Trolle)  var  Dannebroges 
ægte  Mand,  den  Første  blandt  Danmarks 
Søkngere.Mynst.Frb.l3.  *{skibene  laa  smyk- 
kede) Med  Dannebrogs  røde  Faner.  Winth. 
IV.21.  *0m  Dannebrog  jeg  véd,  |  Det 
faldt  fra  Himlen  neå.PFaher.VV.S.  \\  (nu 
1.  br.)  i  hest.  f.:  *høirød  Dannebrogen  \ 
Sig  boltred  i  det  B\aeL.OehlL.II.147.  *Du 
danske  friske  Strand,  j  Hvor  Dannebrogen 
vaieT.IICAnd.X.506  (jf.  Danebrogen.  smsf. 
VIII. 247.  J)anehvogk.smst.VIL39).  *Dan- 
nebroget-^ares^r.  508.  FrNygaard.P.95.  ||  i 
hest.  stilling  efter  art.  og  adj.  ell.  (sj.)  efter 
pron.  *Vort  Dannebrog  er  smukt,  |  .  . 
Med  Flagets  røde  Bvigt.Oeh,l.L.II.102.  *paa 
<iine  Baade  |  Dog  vajer  end  den  gamle 
T)anQhY0g.Grundtv.PS.III.63.  Hans  Ahle- 
feldt (var)  bestemt  til  at  føre  den  berømte 
J)2inébT0ge.Blich.II.  456.  Ottosen.  VH.  1. 86. 
II  (1.  br.)  m.  ubest.  art.  *Et  mægtigt  Danne- 
broge  (nu:  Dannebrogsflag^  hist  |  Paa 
Torvet  muntert  vaier.5ofei.iF.55.  jf. : paa 
en  vældig  Stang  (er)  hejst  et  sandt  Kæmpe- 
danebrog.  J>racÅm.  FJJ.^50.  2)  d,  s.  s.  Danne- 
brogsorden. 2.1)  d.s.s.  Dannebrogsorden  1. 
Moth.DSl.  Adgang  til  Dannebrogens  Hæ- 
derstegn aabnes  for  enhver  af  Kongens 
'UndeTsaatter.AahBrev.^^/el808.  ||  især  i  forb. 
storkors,  kommandør  osv.  af  Dannebrog, 
se  Storkors,  Kommandør  osv.  ridder  af 
Dannebrog.  1.  (foræld.)  medlem  af  den 
af  Chr.  V  oprettede  ridderorden,  hvis  ordens- 
tegn blev  baaret  i  et  hvidt  baand  (jf.  u. 
Baand  2.2 j;  hvid  ridder.  Eleven f.Rj.211. 
VSO.  2.  medlem  af  den  af  Fr.  Vi  stiftede 
ridderorden.  Dannebrog-Ordenen  inddeles 
i  Fire  Klasser,  hvis  Medlemmer  alle  .  . 
ere  Riddere  af  Dannebrogen.ila6Breu.*'/6 
1808.  nu  især:  medlem  af  denne  orden,  der 
er  dekoreret  med  ordenens  ridderkors.  Oehl. 
Er.III.93.  Sal.IV.1085.  2.2)  (nu  1.  br.,  jf. 
dog  Feilb.IV.91)  d.  s.  s.  Dannebrogsorden  2. 
Dannebrogen  maa  man  . .  erkjende  for  en 
.  .  smuk  og  smagfuld  OTden.Schack.440. 
Højbaadsmand  O.,  der  havde  faaet  Danne- 
brogen af  Kongens  egen  Haand.P(m<.LP. 
1.50.  ]>an(n)ebrog^-,  i  ssgr.  se  Dan(n)e- 
brogs-.  dan(n)ebrog:et,  adj.  1)  {ænyd. 
d.  s.;  vist  af  fris.  dan,  rød  farvet,  se  Dan(n)e- 
brog;  dial.,  især  sdjy)  rød  med  hvide  plet- 
ter; rødbroget.  MDL.  Feilb.  jf.  (m.  til- 
knytning til  Dan(n)ebrog  i):  det  dannebro- 
gede Forklæde  (i  forvejen  beskrevet  som  „et 
rød-  og  hvidtærnet  forklæde" ).VilhAnd.PM. 
1.208.  2)  (afl.  af  Dan(n)ebrog  1)  %  /br- 
«ynet  ell.  smykket  med  dannebrogsflag.  *(ski- 
iet)  „Jylland",  danebroget,  |  Med  Vimpel 
aabner  Toget.Grundtv.PS.VII.448.  dan- 
(ii)ebrog$i,  adj.  (dannet  af  ssgr.  m. 
Dan(n)ebrogs-;  sj.)  lignende  dannebrog; 
dannebrogsf arvet,  i  Haven  blomstrede  (ro- 
ser) —  hvide  og  røde,  saa  hjemligt  og  dan- 


nebrogs. rAifcrens.Jbriew.('i  9^5^.545.  Dan- 
(ii)ebrogs-,  i  ss^r.  [idan8bråqs-,-bro(q)s-] 
(nu  sj.  Dan(n)ebrog-,  se  u.  -kors,  -oraen, 
-ridder,  -stjerne j.  især  af  Dan(n)ebrog  1. 
-baand,  et.  [1  ell.  2]  hvidt  baand  med  røde 
kanter,  hvori  dannebrogsordenen  (ell.  en  lign. 
orden)  bæres,  fra  sin  militære  Fortid  som 
Underofficer  havde  (han)  bevaret  et  stift 
Halsbind  og  et  Messingkors  i  Dannebrogs- 

10  haand.Drachm.III.154.  -fane,  en.  (1.  br.; 
jf.  -flag^.  over  alt  vajer  Danebrogsfaner. 
Drachm.VII.220.  Ottosen. VH. 1. 87.  -far- 
vet, adj.  rød-  og  hvidfarvet  (jf.  dan(n)e- 
broget  1).  danebrogsf arvede  Draperier. 
Schand.F.16.  -flag^,  et.  (jf.  -fane^.  Drachm. 
VII.239.  Muusm.LK.67.  -fuchsia,  en. 
^  fuchsia  med  rød-  og  hvidbrogede  blomster. 
Leop.HT.55.  f  dan(n)ebros:sk,  adj. 
i  forb.  det  dannebrogske  kors,  aannebrogs- 

20  ordenen  (1).  Holb.Staat.400.  Dan(n)e- 
brog^s-kors,  et.  [2.i]  (emb.)  ordenstegn 
(i  form  af  et  kors)  for  dannebrogsordenen. 
MO.  OBung.P.25.  Dannebrog-Korset. 
AabBrev.^^/el808.  -mand,  en.  1)  (sj.)  per- 
son, som  er  medlem  af  dannebrogsordenen 
(jf.  -ridder j.  Sofus  Danneskjold  .  .  stor- 
korset Danebrogsmand  (o :  storkors  af  Dan- 
nebrog) og  GTeve.Grundtv.PS.III.83.  2) 
person,   som   er   dekoreret   med  dannebrogs- 

30  ordenens  laveste  hæderstegn,  sølvkorset.  Aab 
Brev.^^/el808.  Ridder  af  Danebrog  og  Dane- 
brogsmand. Tops.1. 7^.Dannebrogsmæn- 
denes  Hæderstegn.Z)mcAm.I,A.i^6.  O 
Rung. P. 23.  -orden,  en.  ('Dan(n)ebrog-. 
VSO.  Sal.^V.746).  \)  ridderorden,  stiftet 
af  Chr.  V,  fornyet  af  Fr.  VI,  hvis  ordens- 
tegn er  et  kors,  der  (nu)  bæres  i  et  hvidt 
baand  med  røde  kanter.  vAph.(1759).  Danne- 
brogsordenen, hvis  Baand  er  hvidtHal- 

40  lager.45.  Ridderne  af  Dannebrog  Ordenens 
1ste  Klasse  kaldes  Stor-Commandeurer. 
AabBrev?^lal808.  dekoreret  med  Dane- 
brogsordenensRidderkors.Scfeand.«SJ'.56. 2) 
(sj.)  ordenstegn  for  denne  orden;  dannebrogs- 
kors. *En  Dannebrogsorden  paa  Opslaget 
hang.Drachm.LK.116.  -ridder,  en.  [2.i]  (nu 
næppe  br.)  medlem  af  dannebrogsordenen, 
ridder  af  Dannebrog  (jf.  -mand  1).  MO. 
Danebrogridder.F»SO.    -stjerne,  en. 

50  [2.i]  (storkommandøreme  bærer)  Danne- 
brog-Stiernen  paa  venstre  Bryst.Aab 
Brev.^^l(il808.  -tegn,  et.  [2.i]  (sj.)  danne- 
brogsmændenes hæderstegn.  Drachm.LK.102 . 
127.  -valmue,  en.  %  (1.  br.)  valmue  med 
rød-  og  hvidbrogede  blomster.  Børd.KK.52. 
]>an(n)e-fæ,  -bof,  se  Dåne-,  -hær, 
en.  [1]  (genopt.  fra  oldn.  danaherr;  foræld, 
ell.  poet.)  hær  af  danske;  (foræld.)  hær  af 
danske  vikinger:  I  Aaret  851  tog  Danehæren 

60  .  .  Vinterlejr  i  Eng\and.Ottosen.VH.I.67.  \\ 
(poet.)  i  alm.:  *Danehær  fra  Danevirke. 
Grundtv.PS.VII.374.  f-konejen.f  D  ane-. 
VSO.).  {glda.  dandhæ  konæ,  glno.  dande, 
donde  kono;  om  1.  led  se  Dannemand)  I) 
d.  s.  s.  -kvinde  1,  liderlige  Qvinder  (tænker) 
at  der  ey  ere  Danne-Koner  tiil.EPont.Men. 


401 


I>aii(n)  ekonge 


Dannelse 


492 


III.121.  Æreboe.5.  Dannemandens  Knap- 
per vare  ikke  mere  værd,  end  hans  Kiole ; 
Dannekonen  havde  ikke  mere  Florspiank, 
end  Unned.Bahb.LBJ.520.  ||  ordspr.:  d^d 
er  dannekoners  kåhe.Moth.D32  (Jf.u.  -kvin- 
de i;.  2)  d.  s.  s.  -kvinde  2.  Leth.(1800). 
-konge  ell.  (sjældnere)  -konning,  en. 
[1]  (ogs.  Dan-,  Dan(n)er-).  (glda.  dan-,  dan- 
ner-, danekonningh,  oldn.  danakonungr; 
poet,  foræld.)  dansk  konge ;  dels  (foræld.)  da- 
nernes konge,  dels  (poet,  især  i  beg.  af  19.  aarh.) 
som  hædersnavn  for  kongen.  *De  satte  Negen 
(o :  hvorpaa Skjold  sad)  da  paa  sinRod,  |  Hvor 
Danekongen  han  ellers  stod.Grundtv. 
PS.VI.78.  MO.  D&H.  *Fyld  Danne- 
kongens  Bryst  med  Smiil  fra  Naadens 
Throne.Eiv.II.96.  MO.  Buniions e.Eauch. 
LDR.177.  Bagger. II. 27 3.  MO.  *Dankon- 
nin g.Oehl.EF.69.  Bagger. II. 285.  Daner- 
konning.y/SO.  Danerkonge.MO.  *Dan- 
nerkongen  kom  ridende  med  alle  sine 
M?end.DFTJ .nr.16.8.  *Jeg  kom  nu  gandske 
nyligen  fra  Danner-Kongers  Land. Cif  J  70 7, 
(NkSé'>  820.136).  Holb.NP.A4*:  Rahb.Sk 
K.79.    Hæderkronet  . .  gaaer  Dannerkon- 

fen  ind  til  sin  Yi\i\e.MynstFrVI.27 .  Winth. 
V.183.  Det  var  . .  altid  Sæd  i  gamle  Dan- 
mark, naar  Dannemænd  samledes  til  fest- 
ligt Lag,  da  i  første  Bæger  at  drikke 
Dannerkongens  Skaal.SchacK.163.  Tilliden 
til  Regeringen  var  —  trods  alle  Sange  og 
Taler  til  „Dannerkongens"  (o:  Frederik 
VFs)  Pris  —  uigenkaldelig  taht.Neergaard. 
J.I.2.  -kTinde,  en.  fDane-  (især  i  bet 
2).  VSO.  Bergstrøm.  M.  15).  (glda.  dandhe- 
qwinne,  fsv.  donde  (dande)  qvinna;  om  1. 
led  se  -mand;  højtid.,  især  alm.  ca.  ISOO, 
nu  1.  br.,  jf.  dog  Feilb.IV.91)  1)  [2]  brav, 
hæderlig  kvinde ;  især  om  gifte  kvinder :  agt- 
værdig, god  ægtehustru;  ofte  m.  overgang  til 
bet.  2.  ingen  løs  Qvinde  eller  Skiøge 
skulde  i  Kirken  sidde  i  Stoel  med  nogen 
ærlig  'Dsæ^ne-Qvinde.Holb.Berg.271.  Rahb. 
LB.I.520.  en  god  Ægtefælle  og  brav 
J)anneqvinde.Eeib.PoetVI.290.  Det  er  en 
meget  brav  Kone,  der  aldrig  farer  med 
Tant  —  ret  en  Danneqvinde.JEfrz.JJJ.63. 
TroelsL.VIII.19.  ||  spec.  (gldgs.)  ægtehustru, 
som  er  moder  til  en  søn  (og  en  datter);  jf. 
-mand  1.  Moth.D32.  Thaar.(Rahb.LB.II. 
551).    Levin.(se.  u.  -mand  1).   Feilb.IV.91. 

a  ordspr.  (foræld.):  Dyd  er  Dannek vin- 
es Kaabe.Mau.l213(jf.  u.  -kone  i).  Den 
Bænk  er  vel  prydet,  der  med  Dannekvin- 
der er  sat.Mau.1211.  De  ere  ej  Alle  Danne- 
kvinder, som  have  Hvidt  paa  Hovedet  (o : 
det  indre  svarer  ikke  altid  til  det  ydre).Mau. 
1212.  TroelsL.X.144.  2)  (ved  tilknytning 
til  Dan(n)e- 1)  (agtværdig)  dansk  kvinde  (hu- 
stru). *Din  belgiske  Hyrdinde  |  . .  snart 
vorde  Danneqvinde.^a^^es. Jy.i59.  *I  Dan- 
nemark blomstrer  Dannekvinden.Grundtv. 
Dansk.II.784.  sa.SS.1.55.  -kænipe(r), 
en.  [1]  (o fis.  Dan-,  Danner- j.  (poet,  højtid.) 
dansk  stridsmand.  *den  første  Dan ekæm- 
per  (o:  Palnatoke).Oehl.P.340.  Schand.UD. 


91.  *Da  samled  sig  Dankæmperne  . .  | 
I  Leires  lune  Kongesa\.Oehl.XX.94.  *Da 
sagde  Hr.Eckhard:  „Det  er  et  fagert  Slot."  | 
„Ja",  svared  en  Dannerkæmpe,  „Kong 
Volmer  bygger  godt."  Hauch.  LDR.  158. 
-land,  propr.  [1]  ("Danaland.  Thaar.ES. 
501).  (poet.,  højtid.,  sj.)  de  danskes  land; 
Danmark.  Daneland.  Grundtv.PS.VI.292. 
DanmRigHist.1.1 68. 

10  dannelig,  adj.  ['dansli]  (f  danlig. 
Moth.D30).  (afl.  af  danne;  jf  H.  danlig) 
som  (let)  kan  tildannes.  1)  f  til  danne  4.i. 
Dette  Tømmer  er  ikke  danneligt  til  noget. 
VSO.  En  dannelig  Materie. Ørst.(M O.). 
2)  (nu  1.  br.  uden  for  dial.)  til  danne  4.2: 
som  (let)  lader  sig  forme  ell.  bøje;  bøjelig; 
smidig.  Dette  Sprog  har  viist  sig  meget 
danneligtilfO.  for  at  naa  til  levende  An- 
skuelse af  Naturen  maa  vi  sørge  for  selv 

20  at  blive  og  forblive  saa  bevægelige,  saa 
dannelige  og  bøjelige  *som  den.Brandes. 
Goe.I.302.  II  (jf.  danne  6.i;jy.)  om  personer: 
medgørlig;  føjelig.  Skal  man  virkelig 
faa  (børn)  lydige  og  dannelige,  maa  man 
have  erobret  deres  Fantasi.  JakKnu.LU.145. 
Feilb.IV.91.  -hed,  en.  [2]  (nu  næppe  br.) 
bøjelighed;  smidighed,  det  danske  Sprog  .  . 
besidder  en  høi  Grad  af  Dannelighed.ilioi!&. 
NTidsskr.1.229.    Naturens  Modtagelighed 

^  og  Dannelighed  for  den  overnaturlige 
Skabervirksomhed.JUarf.J)o5'»n.^7. 

Dannelse,  en.  ['danalsa]  flt.  (i  bet. 
1.2  og  2)  -r.  (ænyd.  d.  s.;  egl.  vbs.  til  danne) 

1)  (især  fagl.)  til  danne  2.  l.i)  som  vbs.: 
det  at  frembringe,  fremstille,  skabe  noget, 
ell.  det  at  noget  frembringes,  fremstilles  ell. 
skabes;  frembringelse;  skabelse;  især: 
opstaaen;  tilblivelse,  (jf.  Ardannelsej. 
Tankernes  Formation  eller  Dannelse.B^oZ&. 

40  MTkr.145.  Hun  betragtede  med  ald  Agt- 
somhed (smaadyrenes)  Dannelse  og  For- 
vandlinger. Eilsch.Beviis.  10.  Molb.  DH.II. 
422.  de  Snekrystaller,  hvis  Dannelse  . .  er 
forbunden  med  saa  stor  Fare. Goldschm.II. 
287.  Brandes.XI.99.  Højmosernes  og  Skov- 
mosernes Dannelse  er  begyndt  kort  efter 
Istidens  Slutntng.J'rew.J)A'^.^06.  ||  (gram. 
og  sprogv.;  jf.  Analogi-,  Orddannelse j.  et 
Ords  Dannelse  af  et  andet.vAph.(1772).I. 

50  530.  Etymologien  (antog)  en  mere  tek- 
nisk Karakter  .  .  der  maatte  gøres  nøje 
Rede  for  . .  Formernes  T)annelse.DSt.l920. 
25.  1.2)  konkr.:  hvad  der  er  frembragt,  op- 
staaet  ell.  skabt  (paa  en  vis  maade);  for- 
mation; skabning,  (jf.  Baand dannelse j. 
Jeg  kan  derfor  ikke  andet  end  antage,  at 
(klitten  ved  Skagen)  ikke  er  en  Dannelse 
af  Jiavet.Andres.Klitf.221.  korallignende 
forgrenede  Dannelser .^rem.J)iV^.iO.  ||  (gram. 

60  og  sprogv.)  ord(form),  der  er  dannet  af  et 
ord  ved  afledning,  sammensætning  olgn.  (jf. 
Nydannelse^,  en  biordsagtig  dannelse  brugt 
som  tU.\ægsord.MKrist.Fr.60.  §fej 

2)  til  danne  4.  2.t)  (nu  1.  br.)  som  vbs.  til 
danne  4:  det  at  forme(s)  ell.  tildanne(8); 
formning;  tildannelse,    alle  disse  fort- 


493 


Dannelse 


Dannelsesfilister 


494 


satte  Dannelser  og  Omdannelser  af  Jorden. 
Ørst.I.12.  FMøll.II.47.  2.2)  f  mere  konkr.: 
maade,  hvorpaa  noget  er  formet  ell.  tildannet; 
beskaffenhed;  bygning;  (ydre)  form; 
skikkelse,  karrene  vare  af  adskillig  dan- 
nelse (1871:  forskjelligt  Slags).Esth.l.7 
(Chr.VI).  Om  Republiqvers  Form  og  Dan- 
nelse.Holb.NF.IL57.  (stenenes)  skinnende 
og  spillende  Farver,  Dannelse,  Haardhed, 
3ævnheå.Stihm  11.62.  Man  anseer  Moder 
og  Dannelser  af  Klæder,  som  noget  lige- 
gyldigt.Tullin.II.131.  de  2de  Bierge,  som 
i  Søen  fortone  sig  som  runde  Pyramider, 
endskiønt  de  have  en  ganske  anden  Dan- 
nelse, naar  man  nærmer  sig  åeia.IslKyst. 
67.  jf  bet.  3.1 :  Mit  Hierte  er  .  .  et  blødt 
Vox,  som  hun  kan  give  hvad  Dannelse 
hun  lysteT.Biehl.Cerv.LF.1.29.  \\  om  legems- 
bygning. Suhm.II.192.  hans  Legems  na- 
turlige smukke  'Da.nne\se.Abildg.( Bahb.LB. 
11.64).  den  hvis  Brystvorter  ikke  ere  af 
en  tilbørlig  Dannelse  og  Størelse. Tofie.ST. 
11.22.  (anatomerne)  have  besluttet,  at  tage 
din  indvortes  Dannelse  i  nøiere  Betragt- 
ning, og  skiære  dig  op.Bagge8.NK.161. 
Ing.EF.XIII.46.  jf.:  (liliens)  Deilighed  og 
dens  sindrige  Dannelse.^ierZi;.yJZJ.^55. 

3)  til  danne  5:  udvikling  af  aandelige  an- 
læg og  evner.  3.1)  (nu  næppe  br.)  som  vbs. 
til  åanne  5:  opdragelse;  oplærelse;  øgs.: 
(faglig)  uddannelse;  udvikling,  (ud- 
mærkede) Mænds  Fødsel,  Barndom  og 
I)a.nnelse.Abildg.(Bahb.LB.II.55).  de  Børn, 
hvis  Dannelse  udgiør  en  stor  Deel  af 
Dit  Livs  hjksaiighed.Bahb.Tilsk.179.3.701. 
Skjønhedssandsens  Dannelse.  Ørst.  VI.  41. 
nogen  Underviisning,  nogen  Dannelse  maa 
ethvert  Menneske  moåtage.Mynst.Frb.5. 
han  havde  en  ypperlig  Basstemme,  der 
kun  trængte  til  nogen  Dannelse.  Jn^.jLB. 
IV.129.  hun  havde  anvendt  den  største 
Samvittighedsfuldhed  i  Sophies  Dannelse. 
CBernh.X.270.  en  Udenlandsrejse  . .  var 
nødvendig  for  hans  Dannelse.iraMcA.IF. 
316.  Livet  er  en  Opdragelse,  en  Dannelse, 
der  . .  skal  udvikle  de  Spirer,  Gud  selv 
har  nedlagt  i  Mennesk.et.Kierk.XIlI.352. 
II  i  forb.  m.  f  or.  det  dramatisk-litterariske 
Selskab  .  .  bidrog  saa  overordentlig  til 
min  senere  Dannelse  baade  for  Kunsten 
og  LYvet.Rahb.E.1.226.  Lærdom  er  Eet,  og 
Dannelse  og  Duelighed  for  Livet  . .  er  et 
Andet.  Grundtv.Myth.25.  Heib.Pros.I.507. 
3.2)  {<y SO. 17 93';  næppe  ældre  end  ca.  1800, 
jf.  VilhAnd.L.I.20;  sml.  ty.  bildung,  sv. 
bildning  samt  Festskr.Sddertv.l95/f.)  mere 
konkr.,  om  resultatet  af  den  ved  danne 
5.2  betegnede  udvikling,  dels  m.  h.  t.  kund- 
skaber, dels  m.  h.  t.  aandelig  (etisk)  ud- 
vikling i  alni.,  dels  m.  h.  t.  (ydre)  væsen  ell. 
optræden;  især:  alm.  oplysthed  paa  de 
forsk,  kulturomraader  (alsidige  kundskaber) 
i  forb.  ni.  en  udviklet  personlighed  og  kul- 
tiveret optræden;  som  oftest  m.  afbleget  bet.: 
belevenhed  og  velopdragenhed,  i  forb.  m.  et 
vist  maal  af  kundskaber ;  almindelig  kul- 


tur. Omgang  (med  Lessing  og  Kleist  havde) 
givet  hende  sin  Dannelse,  som  forraadde 
sig  blot  ved  det  smagfuldeste  Valg  af  Ud- 
tryk, ved  den  fine  Politur,  der  var  i  al 
hendes  TsL\e.Rahb.ProsF.II.78.  (hans)  man- 
gesidige I>a.nnelse.sa.E.I.268.  (dersom)  Raa- 
hed  og  Vildhed  skulde  . .  afløse  Sædelig- 
hed og  I>a.nne\se.Mynst.Jonstr.6.  (onkelen 
besluttede)    at    skaffe    Brodersønnen    den 

10  mest  fuldendte  Dannelse.  Til  den  Ende 
forskrev  han  . .  de  dueligste  Lærere.Pil(føM. 
1.296.  tag  dit  academiske  Borgerbrev  op 
af  Lommen  og  viis  ham,  Du  har  Dannelse. 
HCAnd.IX.66.  Kierk.1.222.  Ved  Dannelse 
forstaar  jeg  den  udviklede  Evne  til  at  . . 
opfatte  og  tilegne  sig  en  Tanke,  være  selv- 
stændig i  sin  Dom,  ville  Noget,  om  og 
noget  ganske  Lidt  paa  Aandens  Gebet. 
GMschm.VI.416.  (af  de  vise)  kan  du  lære 

20  Dannelse  (Chr.VI:  t\igt).Sir.8.10.  Han  er 
dannet,  som  man  er  dannet  her  i  Køben- 
havn, hvor  al  Dannelse  er  æstetisk.Hørw^. 
1.201.  Manden  var  vis,  veltalende  .  .  og 
i  Besiddelse  af  den  højeste  Kulturs  fineste 
'Dannelse.EBrand.UB.13.  akademisk,  bog- 
lig, faglig,  lærd,  videnskabelig  dannelse  I 
almindelig  dannelse,  se  u.  L  alminde- 
lig 2.  hjertets  dannelse,  sans  for  det 
gode  ell.  det  ophøjede;  sjælsadel.  Han  var  et 

30  udannet  Menneske,  som  man  kalder  det, 
men  han  havde  Hjærtets  Dannelse.I>racAw . 
PV.12.  ydre  dannelse,  velopdragenhed; 
belevenhed.  Kierk.VIII.45.  \\  m.  nedsættende 
bet;  jf.:  (Heibergs)  med  et  enestaaende 
Hovmod  opretholdte  Dannelsesdrktatur-JF 
Jens.RK.128.  Epikuræisme  eller  anden 
Dannelses  -  SvindeLJPJacofes.  Manes.  I.  52. 
sml.  Dannelsesfilister.  ||  C9  dannelsen, 
koll.:  dannede  mennesker;  de  dannede.  Dan- 

40  nelsen  var  os  stadig  paa  Nakken. HørMj9.J.8. 
Det  vilde  . .  være  rimeligt,  om  Dannelsen 
i  denne  store  Hovedstad  med  Glæde  be- 
nyttede Lejligheden  til  at  overvære  en 
klassisk  FoTestmuig.Pol."hl919.9.sp.l. 

Dannelses-,  i  ssgr.  især  af  Dannelse 
l(.i)  og  3(.2);  af  ssgr.  m.  Dannelse  3(.2)  findes 
en  stor  mængde;  udeladt  er  fx.:  Dannelses- 
drift,  -grundlag,  -ideal,  -lysten,  -rejse, 
-standpunkt,  -vilkaar.    -anstalt,  en.  [3] 

50  (nu  1.  br.)  læreanstalt  for  faglig  ell.  almin- 
delig dannelse;  især  (ofte  tron.)  om  institut 
for  unge  piger,  en  Dannelsesanstalt  for 
LæTeTe.HNClaus.Univ.l3.  (de  unge  piger) 
besøgte  en  højere  Dannelsesanstalt,  hvor 
de  foruden  Sproget  .  .  lærte,  hvad  man 
skulde  interessere  sig  for. Goldschm.VII. 
246.  Schand.TF.I.271.  ||  overf.  (især  om 
teatret):  hvad  (skuepladsen),  som  Dannel- 
sesanstalt i  Borgersamfundet,  kunde  være, 

60  burde  være,  og  skulde  \seTe.Rahb.E.I.298. 
Chievitz AMecke.D. 108.  -fejl,  en.  [l.i]  (især 
naturv.)  medfødt  misdannelse;  bygningsfejl. 
Sal.IV.1088.  GJ  -filister,  en.  [3.2]  (efter 
ty.  bildungsphilister;  foragt.)  person,  som 
(uden  selv  at  besidde  højere  dannelse)  pe- 
dantisk overvurderer  og  gør  sig  til  af  sine 


495 


Dannelsesfilisteri 


Danner- 


496 


(fag-)kundskaber.  Dannelsesfilistren  anser 
sin  upersonlige  Dannelse  for  den  egenlige 
K\iltur.Brandes.VIL60L  Schand.TF.L2?l. 
(han)  var  en  dannelsesfilister  —  som  man 
da  (o:  i  beg.  af  SO'er-ne)  begyndte  at  sige. 
Hjortø.GU'.31.  O  -filisteri,  et.  [3.2]  (for- 
agt; jf  -filister j.  Brandes.VII.601.  jf:  det 
Dannelsesfilisterium,  som  Konversa- 
tionspoesien  havde  SLfføåt.VilhAnd.AO.IL 
225.  -kursus,  et.  [3]  (1.  hr.;  jf.  -anstalt j. 
Schand.IF.258.  -maade,  en.  [l.i]  (især 
naturv.)  maade,  hvorjma  noget  skabes  ell. 
opstaar.  Heldigviis  giver  en  Formation  . . 
en  fuldkommen  Oplysning  om  denne  Dan- 
nelses-Maade.  GForchh.DG.37.  Andres.Klitf. 
18.  O  -middel,  et.  [3]  Naturvidenskaben 
selv,  betragtet  som  Dannelsesmiddel,  har 
Fordring  paa  en  langt  større  og  mere 
udbredt  Indflydelse.Ørsf.II.,90.  Heib.Pros. 
VII.263.  Naturen,  Poesien  og  Historien 
ere  de  naturlige  Dannelsesmidler  for  en 
begavet  Kvinde. Schand.UM. 130.  -peri- 
ode, en.  1)  [l.i]  (især  naturv.)  tidsrum, 
hvori  noget  skabes  ell.  opstaar  (jf.  -tid  i),  i 
jordens  dannelsesperiode  |  2)  [3]  (nu  1.  hr.) 
tidsrum,  i  hvilket  man  uddannes  (jf.  -tid  2). 
Heib.Pros.IV.437.  -proces,  en.  [l.i]  (især 
naturv.)  Bergs.GF.II.286.  -roman,  en. 
[3.1]  (æstet.,  sj.)  roman,  der  skildrer  en  j)er- 
sons  (aandelige)  udvikling.  Goldschmidt 
(gør)  i  sine  Dannelsesromaner  stundom 
(sine  helte)  til  Officerer.  J5rawdIes.ZJ.456. 
-tid,  en.  1)  [l.i]  (især  naturv.)  d.  s.  s.  -pe- 
riode 1.  Dannelsestiden  af  Granit-Gneus. 
GForchh.DG.25.  Kullenes  Dannelsestid. 
smst.35.  2)  [3]  (1.  hr.)  d.  s.  s.  -periode  2.  MO. 
CP  -trin,  et.  [3.2]  0rst.VII.147.  en  Tid 
og  et  Dannelsestrin,  man  var  langt  ude 
oyer.Ing.EF.VI.97.  ikke  alle  Mennesker 
staae  paa  samme  Dannelsestrin.PaLlf.Tr 
Jamb.iii.  Davids.KK.439.  -væv,  et.  [l.i] 
(bot.)  væv,  der  ved  celledeling  frembringer 
nye  celler  i  en  plante;  delingsvæv.  Warm. 
Bot.209. 

I>an(n)emand,  en.  ['danaiman']  (^fWo. 
donde-,  dandeman,  fsv.  d.  s.,  glno.  donde, 
dandaman,  isl.  dåndismaQur;  1.  led  (jf.  Dan- 
(n)e-  2)  er  vistnok  sa.  ord  som  dannis;  op- 
rindelse usikker,  jf.  Seip.L.I.95ff.  DSt.1920. 
20 f;  højtid,  ell.  poet.,  jf.  dog  Feilb.,  især 
olm.  i  slutn.  af  18.  og  beg.  af  19.  aarh.;  nu 
næsten  kun  spøg.  ||  alm.  skrevet  Danne- 
mand; Dåne-  (VSO.)  især  i  bet.2)  1)  agt- 
værdig, paalidelig  mand;  hæders- 
mand (især  om  gifte  mænd);  ofte  m.  over- 
gang til  bet.  2.  Dommere  skulle  være  ve- 
derhæftige og  Uberygtede  Dannemænd. 
DL.l — 5 — 1.  Hør,  Dannemand,  er  det  jer 
Søn? Holb.Pants.III.7.  Dannemand  (emu) 
bleven  en  Bonde -Titnl.Wadsk.Skuejyl. 66. 
*hver  Nidding  som  hver  Dannemand. 
FGuldb.(Rahb.Tilsk.l803.160).  Bagges.D V. 
XI.199.  „saa  sagde  jeg,  at  dersom  hun 
slog  Drengen  tiere,  saa  skulde  jeg  slaae 
hende."  „Hvad,  sagde  Du  det,  Ole!  saa  er 
Du  ogsaa  en  Dannemand.'' AntNiels.FL.il. 


81.  en  Dannemand,  hvis  Navn  er  tegnet 
med  Hæder  i  Sønderjyllands  Saga.HBegtr. 
JK.7.  Il  spec.  (nu  kun  dial.):  gift  mand, 
hvis  ældste  barn  er  en  dreng,  og  hvis  næst- 
ældste er  en  pige  (jf.  ti.  I)an(n)ek vinde  1 
samt:  „En  Benævnelse  der  vistnok  endnu 
gjelder  i  Talesproget  over  hele  Landet. 
Uden  for  Hovedstaden  forekommer  denne 
Benævnelse  . .  stadigt  i  alle  mundtlige  og 

10  skriftlige  Lykønskninger  efter  anden  Bar- 
selseng."Lemn./  Moth.D32.  KomGrønneg. 
1.19.  TroelsL.VIII.19.  Feilb.  f  en  ret 
dannemand,  d.  s.  Moth.D32.  en  bag- 
vendt dannemand,  fader  til  en  datter 
og  en  søn.  smst.  \\  ordspr.  (foræld.):  der  er 
d^r  tid  på  dannemend,  hvor  bøddelen  set- 
tes  for  h6rdenåen.Moth.D.32.  (jf.Mau.3416). 
En  Dannemand  er  ikke  des  værre,  fordi 
en  Hund  gøer  ad  ham  (o:  vi  er  alle  udsat 

20  for  bagvaskelse).  Mau.1217.  PalM.IL.I.281. 
Dannemands  Løfte  er  Dannemands  Gjæld 
(o:  en  mand  holder  sit  løfte). Mau.6088.  2) 
(ved  tilknytning  til  Dan(n)e- 1,  jf.  DSt.1920. 
20)  (agtværdig)  dansk  mand  (jf:  Danne- 
mand (betyder  en  brav  mand),  ikke  en 
Dansk  Mand,  som  man  gemeenligen  mee- 
nev.Wadsk.Skuepl.66).  Ew. 1. 166. II. 66.  Dan- 
nemænd ere  det  herlige  Norges  som  det 
herlige   Dannemarks  bønner. Rothe.(Rahb. 

30  Min.1786.1.6).  *Som  Danne-Mand,  der  al- 
drig lød  I  Udanske  Spur.Bagges.NblD.245. 
Kong  Valdemar!  Dannemænds  livsalige 
Fader  og  Fyrste. Grundtv.Saxo.1.5.  *gjærne 
med  Slette  og  Grønhøj  i  Nord  i  Vi  Danne- 
mænd tage  tU  Takke.sa.PS.7.63.  *En  Dan- 
nemand lader  sig  ikke  gaae  paa,  |  Fordi 
han  æder  engang  med  de  Franske.Hr^r. 
VI.ll.  HBegfr.DF.1.7. 
Danne-mark,  propr.  se  Danmark. 

40  Dannemors-kelle,  en.  se  Dunham- 
mer. 

Danner,  en.  ['danCJar]  flt.  -e.  1)  til  dan- 
ne 2:  person  (ell.  ting),  som.  frembringer  ell. 
skaber  noget.  Moth.D30.  VSO.  \\  nu  næsten 
kun  fagl.  (især  naturv.):  Hvidkorn  (Leuko- 
plaster)  optræde  . .  som  Dannere  af  andre 
VrodQk.ier.Warm.Bot.144.  2)  (nu  næppe  br  ) 
til  danne  5:  opdrager;  udvikler,  de 
ældste    Folkenes    Dannere    (har)    indført 

50  Gudernes  Ti\heåelse.Kraft.VF.328.  Bag- 
gesen blev  . .  en  Danner  og  Befæster  af 
aen  finere  .  .  Smag.Molb.Anth.II.ir. 

Danner-,  i  ssgr.  [idan'ar-]  (glda.  dan- 
ner- (i  dannerkonninghj,  egl.  noni.  flt.  af 
I.  Dan  brugt  som  gen.;  jf.  Dan(n)e-  og  Da- 
ner-; især  i  slutn.  af  18.  og  beg.  af  19.  aarh. 
som  mere  højtid,  end  Dan(n)e-  (1),  ofte  m. 
tilknytning  til  Dan(n)e-  2,  nu  oftest  spøg.) 
de  danskes;   dansk;  af  de  mange  ssgr.  er 

60  fx.  udeladt  Danner-bonde  (Bagges.IV.197), 
-digter,  -dronning  (IIrz.Svh.107),  -flag, 
-sind,  -skov  (Heib.Poet.IX.263),  -stat,  jf: 
jeg  (kan)  ikke  tilbageholde  et  Dannesuk 
for,  at  slige  Danner -Feste,  naar  Gud 
skiænkte  os  dem  igien,  maatte  finde  Dan- 
nerkredse  . .  hvor  de  mødes  med  Danner- 


497 


Dannerfolk 


Dan(n)evirke 


498 


fryd,  paaskiønnedes  med  Dannertak,  og 
viiste  dem  virksomme  til  at  vække  Dan- 
neraand,  Dannerdaad  og  DannertæTd.Bahb. 
E.III.122.  -folk,  et.  Lund.ED.83.  *Dan- 
nerf olket  snoe  af  (eg  og  laurbær)  |  En  Klrands 
om  Dannerkongens  Fande.Heib.Poet.IX. 
106.  (iron.:)  O,  Folk,  o  Dannerfolk,  o  Kjær- 
mindefolk,  Du  har  en  Mængde  Byder.  Gold- 
schm.IV.290.     OBenzon.FE.r. 

I>an(n)e-rige,  et.  [1]  (ogs.  Dan-,  Da- 
na-, Danner-^,  (genopt.  fra  oldn.  danariki; 
poet,  højtid.,  nu  1.  br.)  Danmark.  Danne-: 
Pram.  (Bahb.  LB.  1. 1 76).  Bagges.Danf.III. 
54.  (han)  samlede  atter  det  splittede  Då- 
ne rige  i  dets  gamle  Omf ang.WinkelHom. 
Overs.afSaxo.I.(1898).296.  DSt.1920.53.  Ki- 
els Forening  medDanrige  t.Bahb.E.II.  95. 
Heib.Poet.IX.265.  Winth.HF.258.  *Et  ven- 
ligt Syd  i  Nord  |  Er,  grønne  Danarigel  | 
Din  axbeklædte  Jord.OeRL.II.iO,2.  Dan- 
ner-: Bahb. (Thaar.ES.  VII). 

Danner-konge,  -kæmpe,  se  Dan- 
(n)e-konge,  -kæmpe,  -sprog,  et.  Dan- 
nersprogets  Udstrækning  er  kun  liden, 
men  dets  Ælde  er  stor.VSO.III.  nu.  (Inge- 
manns) ihærdigste  Lovtaler  .  .  stemte  sit 
Dannersprog  i  de  allerhøj  este  Toner.PJffaws. 
III.101. 

dannes,  adj.  se  dannis. 

t  Danne-skik,  en.  [2  ell.  4]  {kun  hos 
vAph.?;  jf.  ty.  bildungsweise)  maade,  hvor- 
paa  noget  er  skabt  ell.  formet;  (ydre)  form. 
vAph.(1772).I.264  (jf.  NMPet.V2.177). 

I>an(n)e-sk,iald,  en.  [1]  ("Dana-.  2n^. 
VS.I.104).  (poet.,  sj.)  dansk  digter.  Danne-: 
Moth.D33.  Dette  Oldsagn  .  .  vil  avle  Sang, 
saalænge  der  er  Dane-Skjalde.Grrwndfv. 
Dansk.II.146. 

\  Danne-stav,  en.  [2]  (poet.)  "Fra 
Himmelen  blev  dig  medgivet  |  Den  ydre 
Verdens  Dannestav  (o:  mennesket  har  selv 
magt  til  at  skabe  sin  skæbne). Staffeldt.186. 

dannet,  part.  adj.  ['danaf] 

1)  til  danne  4.  1.1)  til  danne  4.1 :  for- 
met; indrettet;  tildannet.  Retorter  og 
andre  selsomt  dannede  Ka.T.Hauch.III.214. 
sa.MfU.151.  II  især  (nu  kun  dial.)  m.  h.  t. 
legemsbygning  (jf.  danne  2.2,  Dannelse  2.2J; 
bygget  ell.  skabt  paa  en  vis  (nærmere  an- 
given) maade.  (en)  fiintbygget  Yngling, 
med  et  ædelt  dannet  Ansigt.Ing.VS.I.148. 
Feilb.  jf.:  en  ung  veldannet  Mand  med 
et  særdeles  livligt  Ansigt.Ing.KE.II.77.  f 
abs. :  velformet.  Hendes  Ansigt  var  .  .  over- 
ordentligt fint  og  dannet.sa.EF.V.115. 
■••2)  t  (jf-  danne  å.2)  indrettet  til  et  vist  for- 
maal;  egnet;  skikket.  Mon  vort  Sprog  ei 
være  ligesaa  vel  dannet,  at  blive  et  Hoved- 
sprog, som  andres? Suhm.1.95.  Han  er  ret 
dannet  dertn.VSO. 

<•  2)  til  danne  5.  2.i)  (nu  1.  br.)  til  danne 
5.1:  oplært;  uddannet;  icdviklet.  Saa 
ung  . .  og  dog  uden  Tillid  til  Nogen  af 
(menneskene)  I  saa  aandelig  dannet,  og  saa 
sørgelig  liiog.Blich.IV.263.  *Ej  fiin  og  dan- 
net (nu:  skolet^  hans  Stemme  Minger.Ing. 


DM.44.  Kierk.X.332.  m.  overgang  til  bet.  2.2: 
en  forstandig  og  vel  dannet  (Ghr.VI:  op- 
lært; Mand.8ir.40.33.  2.2)  til  danne  5.2: 
som  er  i  besiddelse  af  dannelse  (3.2). 
den  ædle,  kloge,  aandfulde,  dannede  Fru  R. 
Bahb.E.IV.158.  Oehl.PSkr.I.xir.  den  dan- 
nede M.iddelstand.Ing.Levnet.1.108.  *Hun 
dannet  er,  hun  taler  Fransk.Heib.Poet.VII. 
79.  det  mere  dannede  Selskab  blander  sig 

10  med  det  mindre  dannede  og  forbedrer 
det.Gylb.TT.227.  jeg  er  inte  mere  dannet 
Menneske  end  som  3e.Hostr.G.15.  jf.:  den- 
ne dannede  Stilfærdighed  . .  som  altid  led- 
sagede Byfoged  B.Schand.BS.433.  \\  som 
subst:  Slanger,  Øgle-Unger,  det  er  jo  ræd- 
somt, det  er  jo  Ord  man  aldrig  hører  i 
nogen  Dannets  MvLnd.Kierk.XIV.148.  især 
i  flt.:  de  dannede,  den  (ell.  de)  samfunds- 
klasse(r),  der  har  (almindelig)  dannelse  (mods. 

20  de  lavere  klasser,  pøbelen).  Peder  Paars  var 
de  Dannedes  Bibel.Ing. Levnet.  1. 110.  De 
„dannede"  kalder  man  jo  i  Almindelighed 
alle  dem,  der  ikke  taler,  lever  og  klæder 
sig  som  Bønderfolk.ilfHaws.jff.7.  ||  f  civi- 
liseret (mods.  vild;,  alle  dannede  Nationer. 
Kierk.II.237.  Alfer  (Lysalferne),  et  smukt, 
og  som  det  synes,  dannet  Folk,  med  hvem 
vore  Forfædre  levede  i  venskabelig  For- 
staaelse.  Wors.DO.3. 

30  Dannet-hed,  en.  [2.2]  (sj.)  d.  s.  s.  Dan- 
nelse 3.2.  Brandes.VIL601.  Breum.Hjem- 
ligt.(1907).15. 

I>an(n)e-Tang,  propr.  [1]  (nu  især 
spøg.  ell.  iron.)  Danmark,  især  m.  h.  t.  dets 
idylliske  natur  (jf.  w.Dana^.  *Der  var  in- 
gen Konning  i  Danevang,  |  Men  Bor- 
gerkrig. Grundtv.PS.  VI.234.*I)  annevang, 
med  grønne  Bred.Ing.BSE.il. 213.  PalM. 
V.16.    alle    gode   Borgere  i   Dannevang. 

40  Bøgh.E.53.  *I  Magsvejr  søgte  jeg  en  Gang  | 
Ind  til  det  gamle  Dannevang  —  |  Stemt 
var  jeg  for  en  blid  ldyl.Drachm.X.246.  \\ 
(poet.,^.)  i  best.  /"..■  *D  a  n  e- V  a  n  g  e  n.  Grundtv. 
DV.III.ir.  -virke,  et.  [1]  Cf  -værk.  Moth. 
D33.  —  (poet,  sj.)  -værke.  Blieh.D.II.58). 
(æda.  danæwirko  (Vitae  Sanctorum  Dano- 
rum.(  1908/ 1912 ).432),  oldn.  danavirki,  jf. 
æda.(1182)  danewerch  (Wors.&Herbst.Kon- 
gegravene  i  Bingsted.  (1 858).  58)  )     1 )  propr. : 

50  Danmarks  gamle  grænsevold  i  Sønderjylland. 
*Efter  ønske  vokste  volden,  |  Danne- 
virke ka\dt.LKok.(PSyv.  Viser. (1695). 586). 
Holb.Intr.I.620  (se  u.  -bod  1).  Ploug. D.I. 
275.Danneyirls.es'Rømning.Ottosen.VH.III. 
390.  Dåne-:  Bosendal.D.I.18.  (sj.)  i  best. 
f.:  Dåne  virket.  SophMull.VO.634.  2)  (nu 
kun  spøg.  ell.  iron.)  overf.:  værn;  forskans- 
ning. *Tusind  Aar  stod  Christi  Kirke  .  .  | 
Tusind  Aar  vort  Dannevirke  (Grundtv.PS. 

60  V.455:  Danevirke;  |  Var  den  mod  al  Elen- 
dens Frygt.Grundtv.SS.1.55.  *Mod  er  rette 
Danneværke:  |  Hegnes  saa  den  danske 
Have,  I  Ledet  er  i  haYe.Blich.D.II.58. 
HCAnd.Breve.II.612.  *Er  Dronning  Thyras 
Gjerde  i  Grus  end  sunket  hen  .  .  |  vort 
Dannevirke  er  —  den  tappre  Landsoldat. 


III.     Rentrykt  "/12  1920 


82 


409 


I>an(n)eviv 


Dannished 


500 


Ploug. D.1. 157.  Dannevirke  i  brystet 
olgn.,  polit  slagord  i  1860'erne  og  70'erne: 
dels  om  det  levende  værn  (mods.  Befæstning- 
en),  dels  om  stærk  forsvarsvilje  hos  de  en- 
kelte. *Et  Dannevirke  til  sin  Trøst  |  (Dan- 
mark har)  i  Nøden  |  I  hver  af  sine  Søn- 
ners Bryst,  I  Det  sprænges  først  i  Døden. 
Bøgh.DD.1861.276.  ved  en  forstandig  Brug 
af  den  levende  Forsvarskraft,  vi  have  her 
i  Landet,  ville  (vi)  kunne  fremskabe  et 
Forsvar  . .  Vi  vUle  arbeide  hen  til  et  Maal, 
som  er  vigtigere  end  Kjøbenhavns  Be- 
fæstning, det  nemlig  at  skabe  et  Danne- 
virke i  enhver  dansk  Mands  Bryst.  CJSer^-. 
(Rigsdagst.F.1875/76.1519).  jf.  Arlaud.439. 
-viv,  en.  [2]  (poet.,  højtid.)  d.  s.  s.  -kvinde 
1.  Thaar.H.52.  *Hør  du,  kiære  Fru  Inge  1  | 
Gud  haver  velsignet  dit  Liv;  ]  Føder  du 
mig  en  Søn  saa  bold,  |  Da  est  du  en 
'DdiXme\\v.0ehl.L.I.293.  Oehl.VII.156.  sa. 
BL.45.  -vælde,  en,  et.  [1]  (ogs.  Dana-j. 
(genopt.  fra  oldn.  danaveldi;  poet.,  foræld.) 
danernes  (danskernes)  magt  ell.  herredømme; 
ogs. :  Danmark.  Danne-:  Moth.D33.  Dåne-: 
VSO.  *velkommen  hid,  hvor  Dansken 
bor  I  i  Danevældens  skygge.Hostr.  SD. 
1.292.  Harald  Blaatand  .  .  søgte  at  ud- 
strække Danevældet  over  Norge.Offosm. 
VH.I.69.  Læsø  .  .  ligger  under  D ana- 
væld e.jETawc/j.F.SS.  L  -værk,  et.  [2] 
(poet,  hejtid.,  nu  næppe  6r.j  1)  brav,  tapper 
daad.  *For  Tvende  han  bjergede  Livet.  | 
Det  Danne  værk  aldrig  skal  gange  i 
Glem.Blich.D.II.141.  2)  (ved  tilknytning  til 
Dan(n)e-  i)  gerning,  som  udføres  af  ell. 
sømmer  sig  for  danske;  dansk  daad.  Dan- 
ne v  æ  rk :  Blich.(PLaurids.S.IV.20o).  *Hver 
griber  til  sit  Vaaben,  for  at  fremme  I  Som 
Dannemænd  det  ægte  Daneværk.PaZM. 
YIII.153.  IL  værk,  et,  -værke,  et.  se 
-virke. 

Danning:,  en.  fit.  (i  bet.  2)  -er.  (egl 
vbs.  til  danne,  jf.  sv.  daning)  1)  f  som  vbs. 
Moth.D30.  2)  t  til  danne  2.i:  d.  s.  s.  Dan- 
nelse 1.2.  forskjellige  Lag  af  en  Danning, 
og  endnu  mere  forskjellige  Danninger. 
Tidsskr.  f.  Naturvidenskaberne.!.  (1822).195. 
et  Bjerglag  eller  en  heel  Danning.smsi. 
3)  t  til  danne  4:  d.  s.  s.  Dannelse  2.2.  Naar 
Diameteren  af  2de  Canoner  ere  given,  og 
Vegten  af  den  eene,  hvad  er  da  Vegten 
af  den  anden,  som  er  af  samme  Metal  og 
Bannuxg? Sylvius.Geom.63.  4)  (jy.)  jf.  dan- 
ne 4.2  (og  dannet  i.i):  orden;  skik;  ogs.: 
indretning;  ordning.  MDL.  Feilb. 

dannis,  adj.  [idanis]  (ogs.  skrevet  da- 
nis.  VSO.  —  t  dannes.  Moih.D34.  Kbh.s 
Post-Rytter. 4^. Apr.l  721. Dl  v).  {genopt.  i  slutn. 
af  17.  aarh.  fra  glda.  dannis;  fsv.  dandes, 
dondes;  vist  sa.  ord  som  Danne-  i  Danne- 
mand, jf.'DSt.l920.20f.;  foræld.,  især  poet. 
ell.  højtid.,  nu  l.br.,  sml.MO.)  1)  som  har 
de  egenskaber,  der  sømmer  sig  for  en  god, 
agtværdig  mand;  brav;  hæderlig;  ud- 
mærket. Heib.Poet.III.367.  *vil  I  staaemig 
bi  I  Som  ærlig,  dannis  Ma.nd.Winth.HF. 


166.  smst.ll.  en  ærlig,  brav  og  dannis  Rid- 
åexsmdinå.Lemb.Shak.I.122.  Saa  dansk  og 
dannis  og  livsalig  som  Frederik  VII  har 
ingen  Konge  været  i  flere  hundred  Aar. 
JTang.Fædrelandshist.(  1871). 159.  (han)  drev 
mangen  Gang  Ærbødigheden  for  vidt  og 
tav  endogsaa  der,  hvor  det  efter  min  Me- 
ning vilde  have  været  nok  saa  dannis  at 
tale.  HolmHansen.  Hvad  jeg  oplevede.  (1911). 

10  54.  2)  som  ved  sin  opførsel  og  handlemaade 
lægger  udmærkede  egenskaber  for  dagen;  be- 
leven; høvisk;  ogs.:  mild;  venlig.  Han 
(talte)  Sendingebudene  Dannis  til.Wing. 
Curt.300.  *Saa  dannis  Hertug  Valdemar 
rider,  |  Ser  vennesæl  om  til  alle  Sider. 
Ing.VSt.49.  m.  tilknytning  til  dannet  2.2: 
Hvor  er  hun  kløgtig,  danis  og  oplært, 
kan  Græsk  og  hatin.HCAnd.VIlI.lll.  3) 
(poet,  sj.;  jf.  Danhished  3^  m.  h.  t  ydre 

20  egenskaber:  af  et  ydre,  som  en  mand  bør 
have;  mandig;  statelig;  smuk.  *Dannis 
er  (Loke)  tUsyne,  |  Men  Falskhed  er  hans 
Skik.Oehl.NG.5.  4)  (ved  sammenblanding  m. 
Dan(n)e-  i)  dansk;  se  Dannis-hedé,  -mand 
2,  -sindet,  dannis-fdld,  adj.  (genopt 
fra  ænyd.  danisfuld;  foræld.,  poet)  d.  s.  s. 
dannis;  m.  h.  t.  det  ydre:  smuk;  væn.  God 
Morgen!  du  dannisfulde  Møe.Oehl.ER.149 
(jf.:  smukke  Fige.smst.).    -hed,  en.  (ogs. 

3oDanished:  VSO.  Danneshed:  Moth.D34. 
Rahb.E.III.234).  (ænyd.  d.  s.  i  bet  2;  for- 
æld., især  poet.  ell.  højtid.,  nu  1.  fer.)  1)  [1] 
bravhed; gævhed;  retsindighed.  (FrederikVIs) 
Aand,  Danneshedens  Aand,  nedsteeg  over 
hans  Brødre,  som  han  elskede  at  kalde 
sit  Folk.Rahb.E.III.42.  *De  Guder,  Helte 
dyrke  |  .  .  Fik  Kraft  og  selsom  Styrke  | 
Med  Dannished  og  'M.oå.Oehl.NG.26.  Holm 
Hansen.EnfriMand.L(1877).119.  2)  [2]  (i 

40  senere  tid  ofte  m.  tilknytning  til  dannet  2.2) 
belevenhed;  høviskhed;  ogs.:  mildhed;  venne- 
sælhed. (hun  svarede)  i  Yndighed,  Beleven- 
hed og  Dannished  fuldkommen  . .  til  sin 
BeHi^edSuhm.IV.l.  Høviskhed  blev  Hel- 
te-Kiende,  Dannished  med  Djærvhed  Skik 
i  Danner-Kongens  G3iB.Td.Grundtv.Saxo.II. 
319.  *Dannished  og  Dyd.Hrz.VI.118.  sa. 
D.III.125.  (han)  roser  hans  mildhed  og 
dannished.  NMPet  (Annal.  1861. 35).     den 

K)  gamle  Form  for  Dannished,  det  er:  be- 
leven Godhed.TroeZs-L.ZJ.9i.  de  klappede 
sig  .  .  i  Bagen  og  gjorde  raa  Gebærder 
ad  en  Søfarende  .  .  Beboerne  paa  de  store 
folkerige  Øer  . .  havde  mere  Dannished. 
JVJens.NG.277.\\\  som  gengivelse  a/"Popu- 
laritet:  Rahb.E. 111.2 34.  3)  [3]  (vist  især  hos 
Oehl.)  mandigt  ydre;  smukt  udseende,  (han) 
har  berøvet  mig  min  Kraft  og  min  Dan- 
nished, og  giort  mig  til  en  værkbruden 

60  TTæl.0ehl.VS.51.  \\  om  ting:  De  trende  Ædel- 
stene .  .  forhøiede  (hjælmenes)  naturlige 
Dannished.sa.F.S.7.  sa.L.I.113.  \)m  (ved  til- 
knytning til  dansk;  nu  næppe  fer.)  det  at 
være  dansk;  danskhed.  Leth.(1800).  ||  mere 
konkr.:  ingen  dansk  Reisende  har  .  .  giort 
Dannished   udenlands  den   Skam.  Ba^-^'cs. 


501 


DanniskTinde 


Dans 


502 


BrOehl.lHM.  -kvinde,  en.  [1]  {omdan- 
nelse af  Dan(n)ekvinde;  sj.)  d.  s.  s.  Dan- 
(n)ekvinde  1.  (iron.:)  Scharling.UII.L190. 
-mand,  en.  ("Danis-,  se  ndf.).  (omdannelse 
af  I)an(n)eniand;  poet.  ell.  højtid.,  nu  1.  br.) 
i)  [1]  d.  s.  s.  Dannemand  1.  jeg  havde  hand- 
let fuldstændig  som  en  Dannismand.2foZm 
Hansen.En  friMand.II. (1877 ).42.  Heiberg 
maatte  ikke  have  været  denDannismand,han 
var,  hvis  han  ikke  her  havde  søgt  at  holde  lo 
en  synkende  Ulykkelig  OTp'pe.HSchwanen- 
fliigel.PAHeiberg.(1891).384.  (tron.:)  Schar- 
ling.UH.1.59.  2)  [4]  d.  s.  s.  Dan(n)emand  2. 
Danmarks Riimkrønike  . .  bør  hver  Danis- 
mand  k\enåe.HCAnd.VIII.103.  \  -sin- 
det, adj.  [4]  {omdannelse  af  dannesindet) 
dansksindet,  (fædrelandets  stemme)  fandt 
Gienlyd  i  glade,  trofaste,  dannessindede 
IiieTteT.Eahb.E.III.43. 
Dan-rige,  et.  se  Dan(n)erige.  20 

Dans,  en.  [dan's]  flt.  -e  ell.  f  -er  (Holb. 
Masc.1.3).  {glda.  dantz  (Dyrerim.Sd),  oldn. 
dans;  fra  oldfr.  dance,  jf.  danse) 

1)  det  at  danse  (1).  1.1)  i  alm.,  dels  om 
selskabelig  fornøjelse,  dels  om  kunstnerisk 
optræden.  Kvinderne  . .  gik  ud  med  Sang 
og  Dands  imod  Kong  Sa\i\.lSam.l8.6.  da 
han  kom,  og  var  nær  ved  Huset,  hørte 
han  Musik  og  Dands.iMc.i5.-25.  *Det  er 
en  Spille-Mand  at  komme  alt  for  nær,  |  30 
I  hans  Nærværelse  mod  Bal  og  Dands  at 
skrige.Wadsk.93.  *Som  en  svævende  Fugl 
hun  i  Dandsen  monne  glide.Hauch.LDR. 
163.  *(han)  svinger  |  Pigen  i  lystig  Dands. 
Winth.naandt.52.  Som  selskabelig  For- 
lystelse existerede  Dans  ikke  i  Nordens 
Oldtid,  (dans)  stammer  fra  Frankrig. CSPef. 
Litt.I.131.  PLevin.SG.7.  (han  skrider)  til 
Dagens  Hovedgerning  og  begiver  sig, 
iført  Uniformen,  til  Middag  med  Dans.  40 
Esm.L95.  byde  op  til  dans,  se  H.  byde 
8.6.  tage  op  til  dans,  (nu  især  dial.)  d  .s. 
hånd  agter  nøie,  hvem  hånd  tager  op  til 
åsLnC.Moth.D38.  Naar  man  naaede  langt 
hen  paa  Natten,  skulde  Pigerne  tage  op 
til  DsLns.SjællBond.lSS.  gaa  i  dans,  (nu 
kun  gldgs.  ell.  foræld.)  begynde  at  danse. 
DFU. nr. 30.1 2.  Gaar  du  i  Dans,  se,  hvem 
du  tager  om  Haand.Maw.  J.liS.  M0.II.1262. 
*Fru  Helvig  sig  reiser,  hun  frem  i  Dand-  50 
sen  gaaer,  |  Nær  hende  dandser  Tovelil 
med  udslagne  }iaa.T.nauch.LDR.163.  overf.: 
*hvor  Sværd  gik  med  Spyd  i  Dans.Grundtv. 
PS.V.399.  *(julestjernens)  sølvblaa  Glands 
1  Og  Kaminens  røde  Lue  |  Med  hverandre 
gaaer  i  Bands. Heib. Poet. 1. 318.  dansen 
gaar  ell.  der  gaar  dans,  (foræld.)  der 
danses.  *Dansen  den  gaar  saa  let  gennem 
Lunden.DFU.nr.7.L  (jf.  Drachm.XlI.603). 
*Der  gaar  Dans  i  Kong  Valdemars  Gaard,  60 
I  der  danser  Dronningen  med  sine  Jom- 
fruer sinaa.DFU.nr.18.1.  MeUem  hvert 
Vers  (af  folkevisen)  gaar  Dansen  i  Kæde. 
Drachm.XTI.602.  Dansen  gaax.Rode.(bog- 
titel.1898).  spille  op  til  dans.Moth.D 
38.  e.br.  træde  dansen,  (foræld.,  spøg.) 


danse.  DFU.nr.7.4.  *Til  Harper  og  til 
Fløiter  under  tusind  Kerters  Glands  |  Paa 
kostelige  Tillie  der  træde  vi  vor  Dands. 
Winth.VL199.  Drachm.XL.319.  CSPet.Litt. 
1.133.  træde  idans(en),  (nu  kun  foræld.) 
d.  s.  s.  gaa  i  dans.  DgF.IIL406.  *Rask 
traadte  udi  Dandsen  |  Det  hele  Bryllups- 
Lag.  TFrø^/i.lTJ^'.iii.  MO.  II  gaa  bag  af 
dansen  (sj.  bag  ad  dansen:  *(hun)  gik 
som  Jomfru  hurtig  bag  af  (PalM.AdamH. 
1.69:  ad;  'Dandsen.PalM.IV.68.  Drachm..T. 
57).  {egl.  blive  slynget  ud  af  de  dansendes 
række  i  en  kædedans,  se  TroelsL.XL160) 
komme  til  at  staa  tilbage  for  modstandere, 
medbejlere  olgn.;  sakke  agterud;  komme  til 
kort;  blive  distanceret;  især  om  personer: 
*Her  bag  hånd  da  af  Dantzen  gaar  |  Og 
bliver  til  een  Stackel.Sort.Poet.43.  ved  at 
handle  med  indenlandske  Vare  . .  maatte 
(han)  gaa  bag  af  Dansen.P AHeib.US.61. 
Grundtv.PS.lv. 30.  Han  gik  en  fornuftig, 
borgerlig  Carriere,  jeg  gik  bag  af  Dand- 
sen.Hrz.IV.263.  *o  du  gode,  gamle  gene- 
ralløjtnant Jansen,  |  hvorfor  gik  du  dog 
saa  grulig  bag  af  dansen?Vise.jf.FruHeib. 
B.I.9f.  samt  Børnenes  Musik.  (1871).nr.86. 
sjældnere  om  ting  ell.  begreber:  *Glæden  er 
bag  af  Dandsen  gaaet.  Winth.ED.7 7.  *med 
Solen,  ak,  gaar  ogsaa  hele  Glansen,  |  og  min 
Ungdom  og  min  Rigdom  bag  af  I)ansen.Hol- 
siein.D.'^SO.  (si.:)  Da  vi  levede  i  Herrens 
Glæde,  brød  han  sig  ikke  om  mig  . .  men 
neppe  hørte  han,  at  i  eg  var  bag  af  Dandsen, 
saa  Kom  han  . .  mea  Raad  og  Daad. Ot^ers/c. 
11.139.  II  i  sammenligninger :  det  gaar  (saa 
let)somendans  olgn.,  det  er  let  at  udføre, 
bære  osv.  jf.:  (de  troende)  kalde  sig  Kors- 
dragere og  betegner  derved,  at  deres  Vel 
gjennem  Verden  ikke  er  saa  let  som  en 
Dands.Zierfe.FIJI.506.  det  er  som  om 
hendes  Beskjeftigelse  var  en  Leg,  en 
Dands.smst.IL27 6.  gaa  (til  noget)  som 
til  en  dans  olgn.,  gaa  glad  til  noget. 
Holb. Intr. 1.656.  *Igiennem  Gaden  ned, 
med  Bylt  paa  Nakken,  |  Hvor  skred  den 
muntre  Svend  som  til  en  Dands.PalM. 
(1909). 11.254.  e.  br.  ||  ordspr.  og  talem.: 
stakKet  dans  er  snart  sprungen,  (nu 
især  dial.)  om  kortvarig  glæde.  Mau.4990. 
Eleven f.RJ.12 3.  Feilb.  (nu  1.  br.:)  lige 
par  gaar  bedst  i  dans.  Mau.5607.  jf. 
1222.  „siges  om  den,  der  vil  gifte  sig 
over  sin  stand."" Moth.(GkS2''774.V.22v). 
have  lyst  til  at  komme  ell.  være  med 
i  dansen,  (nu  næppe  br.)  overf.:  have 
lyst  til  at  være  med  i  legen.  Pamela.III.247. 
dans  paa  roser,  se  Rose.  ||  *vi  see  ved 
Lampen  |  Musernes  Dands  (0:  vi  hen- 
giver os  til  dyrkelse  af  muserne). Hostr.SpT. 
L.I.  KLars.L.10.  \\  (jf.  bet.  2;  især  poet.) 
billedl.;  om  kamp:  *aer  gaaer  Dands  paa 
vildene  Hav  —  |  Saa  mangen  En  dandser 
sig  der  i  sin  Grav. Blich.D.II.129.  sml.: 
*Han  blev  i  Live  |  Og  gik  uskadt  fra 
mangen  blodig  Dands.Wess.124.  om  bøl- 
gerne i  Samsøbælt  (jf.  danse  l.i  slutn.):  *De 


32* 


503 


Dans- 


danse 


504 


Kefsnæsdrenge,  de  Samsøpiger,  |  De  fø- 
rer tidt  op  en  forunderlig  Dans,  |  Naar 
Stormen  den  stiger  |  Og  Solen  den  viger, 
I  Og  Sømanden  ønsker  sig  heller  til  Lands. 
Blich.(  1905-07 ).IL441.  1.2)  om  en  enkelt 
afsluttet  udførelse:  „tur",  skal  jeg  ingen 
danfi  ha.ve?Moth.D38.  give  én  en  danfi. 
smst.  *Jeg  med  tapre  Officerer  |  Fører 
op  hver  anden  Bans.PMøll.l.llS.  paa  „Bak- 
ken" kostede  hver  dans  6  øre  |  1.3)  om  lo 
de  forsk,  særlige  former  for  dansebevægelse 
efter  bestemte  regler.  Jeg  har  kundet  dantze 
alle  Dantzer  i  min  Ungdom  indtil  Folie 
å'Es^SLgne.Holb.Masc.1.3.  Høysg.S.51.  Den- 
ne Dandses  Ynde  bestod  i  lange  Hop  og 
kraftige  Kast  med  Benet.Blich.(  1846 ).II. 
204.  for  et  tiaar  siden  var  vals  den  mest 
yndede  dans  j  han  kan  alle  mulige  danse  j 

2)  overf.  anv.  af  bet.  i.    2.1)   bevægelse, 
der  minder  om  dans.  *en  Dands  af  muntre  20 
Uyg.B0dt.l8?.    (jf.  Frem.DN.692).    *Bøl- 

Sernes  J)a.iiås.Hauch.SD.II.204  (jf.  Bølge- 
ans^,  de  hvide  Taagers  I>a.ns.Schand.O  I. 
78.  sml.  ogs.  Borddans  2.  ||  (sj.)  brugt 
iron.  (jf.  danse  2.1  og  2.2).  *Han  slap  ei 
med  Træemæren,  |  Men  dømtes  til  en 
Dands  (0:  til  at  faa  pisk).Wess.l01.  ||  (jf. 
danse  2.i;  sj.)  om  heste.  Falst.Ovid.88.  Feilb. 
2.2)  (bibl.)  overgiven  lystighed;  glæde. 
Vort  Hjertes  Glæde  er  hørt  op,  vor  Dands  30 
er  vendt  om  til  Sorrig.Begr.5.15.  Du  har 
omskiftet  min  Sorg  tilDands  (Chr.VI:  en 
dands^  for  mig.Ps.30.12. 

3)  selskab  ell.  fest,  ved  hvilken  der  dan- 
ses (jf.  HI.  Bal^;  ofte  m.  overgang  til  bet.  1, 
Det  er  ikke  nogen  af  (disse)  Nærings- 
brugere  tilladt  uden  Politiets  særlige  Til- 
ladelse at  holde  Dands  for  Gjæsterne.-Loi; 
^yiil857.§63.  Drachm.XI.314.  snart  hver 
Aften  stod  der  en  Dans  i  et  eller  andet  40 
formaaende  Borgerhus.JFJews./SS.88. 

4)  musikstykke  til  at  danse  efter.  Moth. 
D38.  PalM.  VIIL53.  (flygelet)  staar  aabent 
med  en  ny  Dans  eller  Sang  paa  Node- 
stolen.PLevin.Hjem.(l  91 9).9. 

Dans-,  i  ssgr.  se  Danse-. 

danse,  v.  ['dansa]  Høysg.AG-.142.  -ede 
ell.  (poet.,  sj.,  jf.  dog  Feilb.)  -de  (Heib.Poet. 
III.251).  vbs.  jf.  Dans.  {glda.  dantzæ  (Dy- 
rerim.20),  oldn.  dansa;  fra  oldfr.  dancer;  50 
oprindelse  usikker) 

1)  udføre  en  række  rytmiske  bevægelser 
(trin  ell.  hop),  især  under  ledsagelse  af  mu- 
sik, dels  om  enkelte  personer  (navnlig  m.  h.  t. 
kunstnerisk  optræden),  dels  om  et  par  (rund- 
dans olgn.),  dels  om  flere,  der  bevæger  sig  i 
en  kæde  (kædedans),  l.i)  intr.  der  Herodes 
holdt  sin  Fødselsdag,  dandsede  Herodias 
Datter  for  åem.Matth.14.6.  udi  de  4  sidste 
Aar,  siden  jeg  fik  Ligtorne,  har  jeg  ikke  60 
da.nåset.H.olb.Plut.II.3.  *Synger  og  danser 
og  klapper  i  eders  Smaahænder,  |  Men- 
neske-Børnene alle  til  Jorderigs  Ender! 
Orundtv.SS.III.42.  Ing.BSE.VII.231  (se  u. 
Dag  2.5;.  Heib.Poet.VII.362  (se  u.  HL  Bal;. 
Giv  Mandfolkene    at   drikke    og   lad   os 


Pigebørn  dandse  til  Claveret.JZr2;.F.585. 
*se,  hvor  de  danser  |  saa  lystigt,  de  to,  | 
som  om  de  havde  stjaalet  |  baade  Strøm- 
per og  Sko.-Børwerm.  J.5.  (han)  havde  taget 
(hende)  om  Livet  og  danset  med  hende, 
aa  danse,  danse,  man  daaner  hen,  man 
ved  ikke  af  noget  Bin&Qt.PLevin.SG.24. 
danse  af,  danse  færdig;  slutte  dansen  (jf. 
afdanse^.  Moth.D37.  Jeg  dansede  Bord- 
dans og  3die  Vals  med  hende  .  .  Mens  vi 
dansede  af  i  den  første,  friede  jeg  og  fik 
ia.Nans.KV.75.  overf  (jf  bet.  2.i;:  Vi  har 
nydt  vor  Ungdom  og  danset  af,  skal  jeg 
sige  Bem.CEw.Æ.I.^M.  hånd  er  dansedt  af 
(0:  er  død).Moth.D37.jf.  Goldschm.VT.194. 
danse  ud,  begynde  dansen,  (hun)  lagde 
sig  straalende  af  Glæde  i  hans  Arm  til  at 
danse  xid.Tops.II.501.  Esm.1.29.  danse 
paa  line,  se  Line.  ||  talem.  og  ordspr. 
der  hører  mere  til  at  danse  end  et  par 
nette  (ell.  røde^  sko  (0:  der  skal  mere  til 
end  et  net  udseende).  Rostgaard.(Mahb.Min. 
1790.III.53).  Mau.1.118.  jf.  Ing.EM.III. 
181.  danse  efter  ff  ved.  Cit.l717.(NkS 
40820.71))  ens  pibe  ell.  (sj.)  fløjte  (Fol- 
ketsNisse.^*/9l861.4),  (jf:  Vi  fløitede  for 
Eder,  og  I  vilde  ikke  åa.nåse.Matth.11.17 
samt  Arlaud.21)  rette  sig  efter  ens  vilje  i 
enhver  henseende.  Mau.1232.  Alting  i  Huset 
maa  dantze  efter  Hans  Frandsens  Pibe. 
Hånd  regierer  over  Mutter  og  Mutter 
igien  over  Hoshond..  Holb.Jean.lI.4.  (jf. 
bet.  2.1:  Jeg  spiller  ogsaa  sterkt  paa  in- 
strumenter, som  jeg  strax  skal  faa  dig  til 
at  dantze  etteT.sa.Masc.II.l).  *Vil  I  mig 
tæmme  som  en  Biørn  i  Mundkurv,  |  At 
dandse  taaligt  efter  eders  Fihe?0ehl.V.229. 
*Jyderne  afle,  fra  Randers  til  Ribe,  | 
Danse  han  bød  efter  Holsternes  Pibe. 
Orundtv.PS.VI.236.  Blich.II.605.  Hrz.Vl. 
88.  PalM.III.281 .  e.br.  danse,  naar  en 
fløjter,  d.  s.  Moth.D36.  e.  alm.  danse 
hen  over  (noget),  gaa  let  hen  over.  S&B. 
t  danse  (en)  paa  hovedet,  vise  (uberet- 
tiget) overlegenhed  over  for  (nogen);  for- 
nærme; ogs.:  holde  for  nar.  Moth.D37.  der- 
fore  seer  enhver  Skiønsom  nok,  at  det^  at 
rette  Feil  (hos  ældre  historikere),  hverken 
kand  kaldes  at  dandse  nogen  paa  Hovedet, 
eller  i  nogen  Maade  være  contra  bonos 
vaoTes.Langebek.SA.45.  VSO.  danse  om- 
(kring)  guldkalven,  paa  roser,  paa 
æg,  se  Guldkalv,  Rose,  Æg.  danse  un- 
der (en),  (sj.)  egl.:  staa  længere  tilbage  i 
de  dansendes  række;  vige  pladsen  for.  De 
maa  belee  os  saa  meget  som  de  vil,  saa 
skal  de  dog  dantze  under  os  udi  alle 
Sam(iyemme.Holb.HAmb.I.3.  \\  (jf  bet.  2.2; 
billedl.:  Nu  danser  de  Refsnæs  Drenge  med 
de  Samsø  Piger  . .  (siges  i  Kallundborg- 
egnen,  naar  det  stormer). Mau.I.120.  Blich. 
(1905-07). 11.441  (sml.  J)ans  U  slutn.).  1.2) 
trans.;  m.  indholds-obj.:  lad  os  dantze  en 
Menuet  tilsammen  for  at  see,  hvilke  Pas 
jeg  giøT.Holb.Jean.1.6.  den  polske  (dans) 
danses  af  eet  eller  to  Par  ad  Gau.gen.Blich. 


505 


danse 


Danisebal 


506 


( 1905-07 ).1.432.  I  mit  lille  ny  Divertisse- 
ment har  jeg  betænkt  at  anvende  dig  til 
at  danse  en  lille  Solo.FruEeib.EtLivJ.52. 
(han)  skal  danse  først,  gammeldags,  rigtig 
Vals.PLevin.SG.122.  danse  galop,  lanciers, 
tango  I  II  ved  dans  bringe  i  en  vis  (nær- 
mere angivet)  tilstand.  Femten  Riddere 
danser  hun  tr ætte. Dania. I X.6 8.  danse  sine 
sko  i  stykker  j  jf.:  danse  huUer  i  sine 
sko  j  især  i  forb.  m.  adv.  og  præp.:  Naar 
man  har  danset  Fødderne  af,  maa  man 
gaa  paa  Stumperne.  3faw.i^40.  danse 
bruden  ud  (af  pigelaget)  olgn.  (nu  kun 
dial).  Moth.DS?.  *J)e  Koner  (bruden)  dand- 
sed  I  Af  Pigelauget  ud.Winth.ND.152. 
lng.Levnet.1.98.  PalM.II.305.  Drachm.XII. 
596.  Pont.FL.215.  TroelsL.IX.196.  Feilb. 
IV. 92.  sml.  VSO.  jf.:  *Før  Nat  af  Nymphe- 
choret  ud  hun  dandser;  |  En  Gud  har 
kaaret  hende  til  sin  BTMd.PalM.ni.179. 
II  fremstille  (noget)  i  dans.  *Saasnart  Terp- 
sichore  harmonisk  dandser  |  Eens  Død, 
en  andens  seierrige  Mod.Ew.II.21.  hun 
dansede  Columbine  I  NaiTid.^*/iol920.M.9. 
sp.éf.  jf. :  Læreren  vilde  selv  danse  første 
Par  med  en  ung  I>&me.KLars.AH.33.  1.3) 
reft.:  bringe  sig  i  en  vis  tilstand  ved  dans. 
dandse  sig  svedig.  FSO.  Sagnet  fortæller, 
at  hun  dandsede  sig  ihiel  paa  et  Bal  med 
tolv  mddeTe.Molb.Dagb.132.  (jf.  Drachm. 
XI.334).  Pludselig  taug  Musiken;  hun 
havde  dandset  sig  tTæt.Bag^er.1.37.  (især 
poet.)  billedl.,  om  kamp:  Bhch.D.II.129(se 
u.  Dans  l.i^. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  l.i.  2.1)  m.  h.  t. 
gangart:  bevæge  sig  hoppende  ell.  sprin- 
gende; gaa  med  dansetrin.  Han  dand- 
sede hen  ad  Landeveien.jHC4«d.F.7^.  Saa 
gaar  de  tre,  (hun)  danser  af  i  Zigzag  paa 
store  YøddeT.CEw.F.99.  jf.:  *Hvor  hopper 
han  munter!  hvor  dandser  hans  Fod.i'A 
Eeib.Sk.II.300.  \\  (nu  1.  br.)  iron.:  gaa; 
vandre;  især  om  noget,  som  man  bliver 
tvunget  til.  *Den  allerbeste  Kalv  maae 
dandse  nu  i  GTyde.Helt.Poet.39.  det  er 
Sønnen  som  hun  skal  dantze  til  Brudeseng 
med.HolbJ^em.1.7.  Ægtefolk  . .  der  dantze 
til  Sengs  med  Makroner  og  Masepaner 
i  Ma.Yen.sa.Vg8.II.l.  Gadeordb.^  ofte  i  udtr. 
som  danse  i  fængsel,  til  galgen: 
Bryllups-Maden  er  neppe  fordøjet  i  Ma- 
ven, førend  de  maa  dantze  til  Slutteriet. 
Eolb.Masc.II.5.  mange  brave  Mænd  maatte 
dantze  til  Ilden  (o:  baalet).sa.Intr.I.561. 
mange  (maatte)  recke  Halsen  eller  dantze 
til  Ga\gen.smst.585.  han  kom  . .  til  at  dandse 
fra  Zepter  og  KTone.sa.Eh.1.98.  *(han) 
maatte  saa  dandse  paa  Porten  |  For  Fog- 
dens slemm  Krabask.^Zic^.D.JI.85.  Ro- 
senhoff. Bissekræmmeren.  (1848).  75.  [SEee- 
gaard].JJroligeTider.(1874).501.  ||  om  heste: 
bevæge  benene  rask  med  meget  smaa  trin 
(jf.  Dansemester  4.ij.  *Smalbenet  Hest 
for  nette  Kahne  danseT.Zetlitz.Poes.  10. 
Winth.X.171.  Han  red  en  høj,  gul  ,  . 
Hoppe,  som  han . .  lod  danse  under  venstre 


SchenkelPont.LP.VIII.230.  ||  om  hunde: 
en  langhaaret  Hønsehund  dansede  henad 
Perronen  og  svingede  med  Halen.Drac/im. 
T.31.  Bogan.I.17.  2.2)  m.  h.  i.  andre  bevæ- 
gelsesformer: bevæge  sig  paa  en  maade,  der 
minder  om  dans.  *  Voverne  dandse  i  følelig 
Iiad.Boye.AD.1.63.  *Sneefog  dandse  |  Forbi 
mit  Yind\ie.Erz.D.II.216.  Myggene  dand- 
sede i  den  varme  L\iit.ECAnd.VI.53.  (jf. 

10  JakKnu.GP.71).  *Stormen  dansed  med 
Sus  og  Brus,  I  over  Kongens  Slot  og 
Fattigmands  'H.us.Kaalund.236.  saa  dandser 
Løvet  og  hvirvles  op  i  SkyeT.Bogan.I.143. 
*Den  lille,  dansende  Baad.Drachm.T.170. 
(poet.)  om  et  vandløbs  bevægelse:  *Ved  Ma- 
ren Aa,  som  mellem  Blomster  dandser. 
Oehl.L.1.54.  PalM.II.65.  danse  ud  fra 
planen,  0  om  genstande,  der  er  uregelmæs- 
sigt drejede:  bevæge  sig  ujævnt  om  en  akse. 

20  Wagn.Tekn.231.  J|  være  i  en  (indbildt)  ha- 
stig (især  flimrende)  bevægelse.  Bogstaverne 
dandsede  for  Øinene  af  mig. Eolst.V.  7. 
*See,  hvor  Træ'r  og  Huse  |  Dandse  paa 
vor  Vei  (o:  under  et  hurtigt  ridt).Bødt.l65. 
i  hans  stakkels  Hjærne  dansede  de  sæl- 
somste, syge  Forestillinger  TundtAndNx. 
M.89.  II  komme  i  en  pludselig,  Jwppende  be- 
vægelse (ved  et  stærkt  stød  olgn.).  (han)  slog 
saa  heftigt  i  Bordet,   at  Kaffekopperne 

30  dandsede.Ing.EF.VII.195.  Rørd.KÉ.160. 
jf.  (spøg.):  (han)  rystede  de  to  smaa  Kvin- 
der, saa  Alt  dansede  inden  i  dem.Schand. 
VV.108.  Meisling.MK.4.  samt:  tre  Fierde- 
dele  af  Karmen,  samt  alle  de  farvede 
Ruder,  dandsede  („røg")  ned  paa  Gaden. 
Rahb.Tilsk.1805.435.  ||  om  stok  olgn.:  være 
ell.  blive  sat  i  en  hurtig  bevægelse  op  ell.  ned; 
blive  svunget.  Mange  Steder  dandsede 
Pleiel  .  .  i  den  aabne  ho.TolderLF. 1.158. 

40  især  (dagl.)  i  udtr.  som  stokken  skal  komme 
tU  at  danse  paa  dine  rygstykker  (jf.  Kæp- 
peryggedansj ;  naar  Piasken  kommer  til 
at  dantze  paa  din  Ryg,  skal  du  strax  faa 
din  Hukommelse  igien.Eolb.Masc.IIT.9. 
Drachm. KW .144.  jf.:  Sidder  du  og  gaber, 
Taske  I  hav  mig  det  strax  færdigt,  du  har 
fore,  eller  Alnen  skal  dandse  med  dig, 
Syngesp.V7.58.  m.  obj.  (jf.  bet.  1.2J;  hvis 
du  inden  fire  Timer  icke  er  her  paa  Stæ- 

50  det  iglen,  da  skal  Mester  Erich  dantze 
Polsk  Dantz  paa  din  Ryg.EolbJ^ep.1.2.  sa. 
Kandst.IV.2.  J|  om  et  bords  bevægelser  ved 
„borddans" :  (Keplers)  Love  for  Verdensklo- 
dernes  Bevægelser  ere  omstyrtede  ved  et 
dandsendeBoTdl  AEaun.Borddan8.(1853).6. 
Danne-f  i  ssgr.  (f  Dans-,  se  Danseme- 
ster/ især  af  danse  1 ;  sj.  til  Dans,  se  Danse- 
komponist, t  -assemblé,  en,  et.  større 
selskab  med  dans.    Eolb.DE.III.103.    han 

60  forsømmer  aldrig  nogen  Comoedie  eUer 
Dantze-Assemblee.sa.PMZos.J.<2.  -bal,  et. 
(vulg.  og  dial.,  i  rigsspr.  nu  kun  spøg.)  d.s.s. 
IH.  Bal;  ogs.  om  selve  dansen  mods.  spis- 
ningen (spiseballet).  CBernh.III.359.  Ved 
Bryllupper  og  Begravelser  og  Dandsebal 
blæste    han.Winth.IX.262.     Drachm.STL. 


507 


Dansebane 


Danser 


606 


186.  der  kom  tre,  fire  Spillemænd  . .  for 
naar  N.  gjorde  Spise-  og  Dansebal,  saa 
skulde  det  .  .  være  kontant  baade  med 
Levemaaden  og  Musik'ken.ZakNiels.Fort. 
306.  BlæUpr. 1908.2 6.  Feilh.BL.227.  -ba- 
ne, en.  (nu  næppe  hr.)  d.  s.  s.  -plads.  Moth. 
D39.  overf.:  *Livets  Dandsebane  har  jeg 
enåt.PalM.(1909).I.6.  -bjørn,  en.  bjørn, 
der  er  afrettet  til  dans  (jf.  Bj  ørnedans j. 
vAph.(1764).  Funke.(1801).III.467.  Winth. 
V1.126.  én  Dansebjørn  havde  de  og  et 
Par  kloge  Pudler,  som  trak  Lirekassen 
undervejs.Drac/jm.Fr.585.  -bod,  en.  {efter 
ty.  tanzboden,  egl.:  dansegulv;  nu  især  spøg. 
ell.  foragt.)  lokale,  hvor  der  afholdes  offentlig 
dans  (jf.  -bule^.  en  Nymphe  (o:  en  skøge), 
som  hoppede  hen  paa  en  Dandsebod.ÆJii'. 
VI.39.  holde  lL>3indsehoeå.Wiwet.D.96.  ren- 
de paa  T)sLnsehod.nostr.SpT.IV.3.  Skjoldb. 
SM.7.  -bog,  en.  (sj.)  lærebog  i  dansekun- 
sten. Pram.VI.133.  -bnle,  en.  (foragt.) 
d.s.s.  -bod.  Sødb.GD.97.  -estrade,  en. 
gulv  ell.  forhøjning  af  2Jlanker,  anlagt  med 
dans  for  øje.  Sangerindepavillonerne  eller 
Danseestraderne.  Wied.  US.I.65.  BerlTid.Vs 
1920.M.6.  -flne,  en.  (sj.)  myglignende  flue. 
Brehm.Krybd633.  -gilde ,  et.  (nu  1.  br.) 
d.s.s.  -bal.  Blich.(1905-07).1.50.  Goldschm. 
VIL31.  DagNyh.^lsl913.1.sp.2.  -gnlv,  et. 
1)  (l.br.)  i  olm.:  gulv,  hvorpaa  der  danses. 
Slottets  bonede  Dandsegulv.ffCAwd.FiJJ. 
112.  Drachm.M.88.  2)  d.s.s.  -estrade.  Bogan. 
11.162.  Tømreren  (havde)  travlt  med  at 
lægge  T>dinseg;[x\\.AndNx.M.241.  f -herre, 
en.  balherre;  balkavaler.  CBernh.II.267. 
-hest,  en.  (spøg.)  d.  s.  s.  Balhest.  Ungd 
Gl.1.132.  Schand.TF.n.l22.  Eriksholm.JS. 
159.  -klæder,  ^)i.  (nu  næppe  br.)  bal- 
dragt. Oehl.(MO.).  -komponist,  en. 
(af  Dans  4)  ^T  person,  som  komponerer  danse- 
musik. Goldschm.  IV.  143.  Sal.  IV.  1094. 
-kunst,  en.  Wadsk.92.  Heib.Pros.IV.52. 
Hauch. MfB.71.  e.  br.  -leg,  en.  (fagl.) 
leg,  som  bestaar  i  udførelsen  af  en  dans.  AD 
Jørg.1.397  (se  u.  -vise;.  Feilb.BL.98.  -lyst, 
en.  lyst  til  at  danse.  Moth.D39.  Ing.EM.I. 
145.  e.  br.  -lysten,  adj.  MO.  Drachm. 
FÆ.173.  -læder,  et.  kun  i  forb.  have 
(ell.  taa)  danselæder  i  saalerne,  (jf. 
Bisselæder;  spøg.,  sj.)  have  (faa)  en  uimod- 
staaelig  lyst  til  at  danse.  EriksholmJS.161. 
-lærer,  en.  person,  som  giver  undervisning 
i  dans  (jf.  -mester  2).  Rahb.E.1.47.  TelefB. 
1920.sp.3015.  -melodi,  en.  Tarantella 
og  andre  bekjendte  Dandsemelodier.ÆfaMc/i. 
MfU.85.  Fra  en  fjern  Luth  klang  en  ly- 
st^ I>ansemelodi.JPJac.I.161.  Drachm. 
STL.170.  -mester,  en.  (f  Dansmester. 
Kom  Grønneg. II. 2  97).  (jf.  ty.  tanzmeister, 
fr.  maitre  de  danse)  1)  (foræld.)  ballet- 
danser; især  om  den  danser,  der  havde  ledel- 
sen af  et  (hof-)balletkorps:  balletmester,  en 
Samtale  mellem  (dronningen)  og  hendes 
Dantzemester,  hvilken  hun  spørger,  hvor- 
meget  et  Ballet  vil  koste.Holb.DH.III.103. 
Hauch.MfB.67.      JLange.IL42L      Ballet- 


prøverne vare  allerede  i  fuld  Gang,  og 
Dansemestere  og  Akteurer  .  .  var  beor- 
drede (ud  paa  slottet),  dels  for  at  instruere, 
dels  for  at  overtage  de  vanskeligste  .  . 
Roller.JPJac.J.i75.  (han)  havde  været 
Dansemester  ved  Frederik  den  Tredies 
Hoi.PHans.Skuepl.1.66.  2)  (nu  næppe  br.) 
d.s.s.  -lærer.  (Kalk.V.169).  *  Vor  Dantze- 
mester som  er  skiev,  dog  lærer  braf.flo^fe. 

10  Paars.239.  Naar  Deres  Dansemester  f.  Ex. 
vil  rette  en  Feil  i  Deres  Gians.JSneed.III. 
472.  Rahb.E.1.47.  Sibb.II.295.  PalM. 
(1909).1.6.  3)  (sj.)  person,  som  har  opsynet 
med  dansen  i  en  dansebod;  „udsmider".  And 
Nx.PE.III.248.  4)  overf  anv.  af  bet.  1. 
^•0  (jf'  %•  tanzmeister;  nu  næppe  br.) 
hest  med  udadvendte  forhove  ell.  -ben;  fransk- 
fodet  hest.  MilTeknO.54.  4.2)  ^  passer  med 
udadkrummede    ben    til    ind-    og    udvendig 

7Q  maaling  af  hulheder.  Wagn.Tekn.32.  -mns, 
en.  (zool.)  varietet  af  husmus,  der  p.  gr.  af 
en  medfødt  defekt  har  den  vane  at  dreje  sig 
rundt  i  kredse  (ell.  paa  stedet)  med  stor  haslig- 
hed. Wied.Da.l28.  -musik,  en.  (især  J> ). 
Ing.LB.1.67.  HCAnd.XII.358.  Drachm.STL. 
189.  t  -pas,  et.  d.s.s.  -trin.  en  ung  Pige  . . 
gjorde  alleslags  Dandsepas  for  et  stort 
Bpeil.Gylb.lV.164.  -pige,  en.  (især  om 
orientalske  forhold)  kvinde  (gøglerske),  som 

30  danser  for  betaling.  Moth.D39.  Enhver 
Dandsepige  (paa  Java)  havde  . .  en  rund 
sort  Plet  malet  midt  i  PanåQn.StBille.GaV 
1.317.  -plads,  en.  sted,  hvor  der  danses; 
ogs.:  d.s.s.  -estrade.  Moth.D39.  Blich.(1905 
-07).1.50.  Goldschm. III.  139.  en  Danse- 
plads med  TTægu\v.TroelsL.XI.163.  Fra 
en  Danseplads  i  Nærheden  høres  Musik. 
Holstein. T.2  3. 
Danser,    en.   ['dansar]  ilt.  -c.  (ænyd. 

40  dantzere,  eng.  dancer,  ty.  tanzer;  af  danse) 
t)  person,  der  danser  ell.  kan  danse,  l.l)  i 
alm.;  især  i  forb.  m.  et  adj.  Holb..Jean.V.l. 
en  dygtig  og  lidenskabelig  Dandsev. Blich. 
II.5.  en  slet  'Dandser.Gylb.Novel.II.37. 
Han  var  i  Dandsen  en  Dandser,  som  Pi- 
gerne drømte  om.HCAnd.VII.208.  Schand. 
TF.II.121.  JLange.I.364(se  u.  I.  Ben  3.5;. 
(sj.:)  Jeg  har  kjendt  en  Tungsindig,  der 
gik  som  en  Dandser  (o:  som  til  dans)  gjen- 

50  nem  Livet,  og  bedrog  Enhyer.Kierk.III. 
181.  II  (1.  br )  deltager  i  et  bal;  balherre. 
Jeg  stod  . .  i  en  venskabelig  Strid  med 
et  Par  andre  Dansere  om,  hvem  der  skulde 
føre  den  første  Dans  op.Blich.(1905-07). 
1.334.  II  (nu  næppe  br.)  linedanser.  Dand- 
seren  paaVoltigeerlinien.Oe/ii.«SH.18.  Kierk. 
VIII.149.  1.2)  (nu  sj.)  om  den  ene  (lier- 
ren)  af  et  dansende  par;  meddanser;  bal- 
kavaler.   *Let  i  Rækken  Minna  svæver 

60  I  med  sin  Dandser.i^rawfe./S'Z).88.  sprin- 
gende drager  . .  Danseren  sin  Meddanser- 
inde  efter  sig  i  hurtige  .  .Krese.Blich.(1905 
-07).1.432.  CBernh.XII.87.  ORung.P.37.  1.3) 
(foræld.)  person,  der  lider  af  dansesyge ;  især 
om  en  middelalderlig  sekt  af  sværmere.  Sal.* 
V.758.     2)  (især  teat.)  person,  der  dyrker 


509 


Danseridt 


Dansk 


510 


dans  som  kunst  og  optræder'  offentlig  (paa 
teater  osv.);  balletdanser;  dansekunst- 
ner, en  Dantzer  kommer  ind  og  presen- 
terer en  smuk  Da.nts.Holb.Pants.II.S.  Telef 
B.1920.sp.3013.  en  danser  fra  balletten  \ 
3)  (jf.  u.  danse  2.i;  nu  næppe  br.)  hest,  der 
er  afrettet  til  at  bevæge  sig  med  danselig- 
nende  trin.  *Hver  Mand  i  Byen  om  Indtoget 
taler,  |  om  Transparenter  og  Danserens 
Gang.  PAHeib.  US.  577.  LSmith.  DN.  366. 
CBernh.Y.227. 

l>anse-ridt,  et.  (j/.  Danser  3;  sj.)  kunst- 
færdigt ridt,  hvorved  hesten  bevæger  sig  med 
dansetrin.    Ing.EM.III.113. 

Danser-inde,  en.  1)  [1]  dansende  dame 
(jf.Dansevisel).  l.i)[l.i] (lbi:,jf.VSO.)ialm. 
nogle  daarlige  Dandserinder,  med  hvilke 
der  maatte  gjøres  . .  iloyen.Blich.III.153. 
den  bedste  Dandserinde  (paa  ballet).smst. 
II.5.  Gylb.III.133.  1.2)  [I.2]  (nu  næppe  br.) 
meddanserinde ;  baldame.  Ing.VS.I.183.  han 
dandsede  saa  fortvivlet,  at  han  tildrog  sig 
. .  sin  Dandserindes  Misfornøielse.6rii/io.  VI. 
157.  Aarestr.354.  HCAnd.IV.368.  '  2)  [2] 
(især  teat.)  balletdanserinde  (jf.  Danseuse  2). 
VSO.  Dandserinden.PaiM.  (bogtitel.  1833). 
*En  Dandserinde  (dem)  fornøied  |  . .  som 
godt  forstod  |  Paa  Taaens  Spids  at  løbe. 
PalM.IV.133.  Den  liUe  Jomfru  strakte 
begge  sine  Arme  ud,  for  hun  var  en 
Bandsennåe.HCAnd.  Y.161.  Telef B. 1920. 
sp.3013.  t  Danserske,  en.  1)  d.  s.  s. 
Danserinde  1.  Moth.D40.  Holb.JH.1.648. 
2)  d.  s.  s.  Danserinde  2.  Moth.DéO.  en 
gemeen  I>antzeTske.Holb.Hh.I.88. 

Danse-række,  en.  (nu  næppe  br.) 
række  af  dansende.  Bahb.Tilsk.l7 94.58.  Ing. 
VS.II.22.  Hrz.D.III.62.  -sal,  en.  Moth. 
D39.  Holb.Ep.IV.164.  *røre  sine  Been  i 
Dandsesalen.Ifei6.Poe^.Z/I.455.  *Den  mun- 
tre Ungdom  gaaer  til  Dandsesalen,  |  Man 
converserer  der  og  springer  ojn.PalM. 
(1909).1.14.  Drachm.UV.109.  -salon,  en. 
offentligt  danselokale  (jf. -bod,  -bulej.  Schand. 
SB.118.  TelefB.1920.sp.3563.  -san|^,  en. 
(1.  br.)  sang,  som  der  danses  til.  Ing.PO. 
11.141.  VortHj. 13.67.  -sko,  en.  Holb. 
UHH.II.8.  her  er  deres  Regning  .  .  et 
Par  Dandseskoe  (formodentlig  opslidte  i 
en  I>a.ndsehod).Bagger.I.34.  tyndsaalede 
DandseskocJETC^wd.  IV.  343.  Brandes.  IX. 
306.  spøg.,  sj.  (jf.  u.  Børnesko^ :  Thé  dan- 
sant hos  Urtekræmmer  P. !  Jeg  skal  virke- 
lig vise  ham,  at  jeg  ikke  har  traadt  mine 
Dandsesko  for  ingen  Ting  (0:  at  jeg  har 
lært  at  danse).Bergs.GF.II.9.  -skole,  en. 
(Kalk.V.169).  den,  som  gaaer  paa  Dandse- 
Skolen,  (undser)  sig  ikke  ved  at  efterabe 
de  Trinn,  som  hans  Dandse- Mester  gjør 
for  ham.FrHom.PM.14.  Hauch.MfB.67. 
Theatrets  Dandseskole.  HCAnd.  III.  1 73. 
VortHj. 12.113.  -skridt,  et.  (f  -skrid. 
vAph.(1764).).  1)  (mi  1.  br.)  skridt,  som 
bruges  i  dans  (jf.  -trinj;  ogs.  (sml.  danse  2.1^ 
danselignende  trin.  slæbende  Danseskridt. 
Goldschm.V.453.    Hun  slog  ind  i  Danse- 


skridt. Sc;m»(Z./S'5.i57.  2)  (jf.  Danser  3; 
sj.)  om  en  Jiests  „dans".  Kongen  red  frem 
i  stadseligt  Dandseskridt.In^'.ZE.IJ.^S^.^ 
-skort,  et.  (teat.)  en  (ballet)danserindes 
korte  skørt.  Oversk.L.243.  -spore,  en.  ^ 
mindre  spore,  som  er  forst/net  med  en  knop 
ell.  kugle  i  st.  f.  hjul,  og  som  bruges  ved  sel- 
skab ell.  dans  af  personer,  til  hvis  uniform 
sporer  hører;  knopspore;  salonspore.  CBernh. 

10  1X.30.  e.br.  -stue,  en.  1)  (nu  kun  dial.) 
i  egl.  bet.  (jf  -sal;.  Moth.D40.  Feilb.  2) 
(jf.  Julestue  olgn.)  f  bal.  Mascarader  og 
Dantzestuer.lfo/&.£'^.IJ.^50.  -stykke,  et. 
1)  J^  (kortere)  musikstykke,  som  der  kan 
danses  efter.  Moth.D40.  MusikL.III.39.  2) 
(1.  br.)  skuespil  med  indlagte  danse.  D&H. 
Il  (sj.)  d.  s.  s.  BaUet  (2).  FynsTidende.Vi 
1895.1.sp.4.  -sving:,  6t.  (nu  næppe  br.) 
en  slags  dansetrin.    VSO.   M.O.   -syg,  adj. 

20  (I'  br.)  meget  danselysten  (jf.  -syge).  VSu. 
MO.  -syge,  en.  det  at  være  -syg.  MO. 
nu  især  (foræld.)  om  en  sygelig  tilstand,  der 
viser  sig  ved  en  ubetvingelig  lyst  til  at  danse 
(jf.  Danser  l.s);  ogs.  (sj.)  om  St.  Veitsdans 
olgn.   nervesygdomme   (chorea).    Dandsesy- 

ferne ,  nemlig  Tarantismus  og  St.  Veits- 
3inds.Lægen.VIII.289.  SaUIV.872.V.758. 
-takt,  en.  Moth.D40.  (hun  traadte)  Danse- 
takten sagte  med  den  ene  Fod.Schand.SF. 

30  72.  -time,  en.  undervisningstime  i  dans. 
Moth.D40.  PalM.(  1909). 11.73.  Brandes.I. 
46.  -trin,  et.  siirlig  afmaalte  Dandsetrin. 
Ing.EM.I.121.  *Dandse,  dandse  Dukke 
mini  I  Gjør  de  rette  DandsetrinlHCAnd. 
VIII.224.  Kierk.1.86.  Drachm.XII.596. 
-tyv,  en.  (blandt  politibetjente)  betegnelse 
for  en  lommetyv,  der  plyndrer  sit  offer,  idet 
han  tager  ham  om  livet  og  svinger  ham  rundt 
(„danser"  med  ham).    ÉerlTid.^/ul904.M.2. 

^  8p.6. 

Danseuse,  en.  [dai^'sø-sa,  -'s6*s(8)] 
flt.  -r.  (fra  fr.  danseuse)  1)  (1.  br.)  d.  s.  s. 
Danserinde  1.  Hun  var  en  udmærket 
Dansøse,  og  Kavalererne  kappedes  om  at 
byde  hende  op.  Wied.S.308.  2)  (især  spøg., 
om  udenl.  forhold)  d.  s.  s.  Danserinde  2. 
Eiv.lV.25.  Meyer.  Der  op  traadte  nu  en 
Danseuse  fra  M.os^va.ORung.P.92. 
Danse -vise,  en.  vise  ell.  sang,  hvor- 

50  efter  der  danses.  Moth.D40.  Drachm.XII. 
595.  II  især  (som  gengivelse  af  Ballade; 
æstet.)  om  middelalderens  folkeviser,  danse- 
viser, sungne  tU  en  dans  eller  rettere  en 
danseleg. AD Jørg. 1. 397.  Dania.IX.65.  CS 
Pet.Litt.I.131.  -værelse,  et.  (sj.)  d.s.s. 
-sal.  Bagges.DV.XI.203.  -oveise,  en. 
øvelse  i  dans,  især  m.  h.  t.  undervisning  af 
børn.  Heib.Poet.X.35.  de  saakaldte  store 
og  smaa  Battements,   der   gik  foran  for 

60  de  egentlige  Dandseøvelser. Hauch.  MfB. 
69.    DagNyh.^^kl913.Till.l.sp.5. 

I.  Dansk,  en.  [dan's^^]  best.  f.  (i  bet.  t) 
-en  ['dansg(8)n]  (stødmangelen  skyldes  vel 
tilknytning  til  den  danske ;  jf.  ogs.  I.  Dan- 
ske samt  AxelKochSvensk  akcent.I.(l  8  78).  76); 
flt.  -e;  best.  f.  mangler  i  flt.  (jf.  de  danske 


511 


I>anisk 


Dansk 


612 


u.  III.  dansk  i;.  (af  III.  dansk)  1)  (af 
III.  dansk  1 ;  flt.  danske  allr.iglda.  (Rimkr.), 
medens  ent.  dansk  først  forekommer  i  ænyd. 
(DanskeViser.(1912f.).lV.71);  som  flt.  har 
ænyd.  danske  (smst.L48.55f. 125.127)  og  (sj.) 
dansker  ('*dansker  och  holster.smst.1.84.  *I 
dansker  och  thøsker. smst.1. 99 ) ;  fortrænger 
ved  middelalderens  slutn.  (i  flt.)  Daner  || 
1.  hr.  undt.  i  udtr.  som  alle  danske,  vi  dan- 
ske olgn.;  især  i  talespr.  bruges  ofte  Dan- 
sker (1)  ell.  omskrivnmg  m.  III.  dansk  1) 
ofte  m.  overgang  til  III.  dansk  1 :  person  af 
dansk  nationalitet ;  dansker  (jf.  I.  Danske j. 
Ståm-ordene  selv  udsiges  ikke  af  alle 
Danske  paa  én  Tnaade.Høysg.AG.29.  *Du 
Danskes  Vei  til  Roes  og  Magt,  |  Sortladne 
Hav. Ew.(  1914). III. 188.  en  ung  Dansk,  en 
Kiøbenhavner.£w. yjJ7.50.  Store  og  gode 
Handlinger  af  Danske,  Norske  og  Hol- 
steneTe.Mall.(bogtitel.l?77).  *En  Dansk  bør 
være  kjæk,  men  ikke  prale.Thaar. 11.13. 
*Greve  Geert  nu  fnyser  omkring  i  Lan- 
det, I  Af  alle  Danske  forhadt  og  forban- 
det. 0eRi.JI.ii5.  Grundtv.Kvædl.152  (se  u. 
L  Ben  II.sp.29æ'^).  Jeg  er  en  Dansk 
(nu  blot:  åansk).Gylb.IXJ.61.  (sønderjyden 
Ahlmann,  1809—1890)  har  formet  det  be- 
kendte Løsen:  „Vi  er  Danske,  vi  vil  for- 
blive Danske,  vi  vil  behandles  som  Danske, 
og  det  efter  Folkerettens  Forskrifter."i2o- 
sendal.D.II.14.  (H.C.Andersen)  er  en  Nord- 
bo og  en  'Dansk.Brandes.XV.24.  ||  i  best.  f. : 
dansken,  (poet.,  nu  l.br.)  især  koll.:  de 
danske;  den  danske  nation.  *Dansken  stod 
mod  overlegen  Yienåe.Thaar. 11.24.  *Dan- 
sken  fra  Lodbroks  Tid  huusvandt  (Oehl. 
XIX.143:  Huusvant  .  .  Øboen j  pladsker 
tilsøes.0ehl.(1844).XV.42.  »Dansken  har 
hjemme,  hvor  Bøgene  gro.Grundtv.PS.V. 
64.  smst.VL234.  Holst.D.II.108.  *Dansken 
har  Sejer  vundet,  |  hurra,  hurra  I  I  Tysken 
sin  Grav  har  t\inået.MGiørup.(FolketsSang 
B.510).  2)  (vulg.  ell.  dagl.;  nu  1.  br.)  om 
(en  snaps)  dansk  brændevin  (jf.  Dansker 
2).  De  vil  nok  heller  ha'e  en  Snaps  reen 
Dansk;  det  Samme  siger  ieg.Hrz.I.178. 
FolketsNisse.^ynl870.5.  Gadeordb.^ 

II.  I>ansk,  et  ell.  (gldgs.;  især  i  best.  f.) 
en.  [dan's^']  H.øysg.AG.7.  best.  f.  (i  bet.  i) 
-en  [idan'sg(8)nj  (Dansken  (d.  v.  s.  Dan- 
sken). Eøysg.AG.ll,  jf.  II.  Danske^  ell.  f 
•et  (Reenb. 11.25).  uden  flt. 

1)  {ænyd.  d.  s.  (DGrammat.I.114);  af  III. 
dansk  (ved  udeladelse  af  ord  som  Sprog, 
Tunge  olgn.,  se  FalkT.Synt.95),  sammen- 
blandet m.  IL  Danske  (jf.  Høysg.'s  udtale- 
angivelse ovf.))  ofte  m.  overgang  til  III. 
dansk  3:  det  danske  sprog,  (især  uden 
art),  jeg  har  oublieret  gandske  mit  Dansk 
Dans  Paris  (o:  i  Paris).Holb.Jean.I.3.  alt 
rjfetskrévet  Dansk  (bliver)  l^st,  ligesom 
det  er  skTQvet.IIøysg.AG.7.  Oprindelig  nor- 
disk, af  det  nyere  Dansk  forvist,  Oxå.Molb. 
(Levin),  dansk  hører  til  de  germanske 
sprog  I  han  skriver  et  smukt  dansk  |  (især 
skol.)  dansk  sprog  (og  litteratur)  som  under- 


visningsfag: være  lærer  i  dansk  j  vi  skal 
have  dansk  i  næste  time  |  ||  f  Anders 
Wedel,  som  har  skrefvet  den  allerreneste 
Dansk.  6rram.J5reve.88.  (tysk  har)  haft  en 
meget  kj endelig  .  .  Indflydelse  paa  den 
nyere  Dansk  og  Svensk.Rask.NSO.69.  \\ 
i  best.  f.  („Talesprog."  ievin.;  nu  1.  br.): 
*skrive  Dansket  reent  og  got.Reenb. 11.161. 
der  ere  mangfoldige  Latinske  Ord,  som 

10  har  deres  Oprindelse  af  Dansken.Holb.Er. 
1.4.  IIøysg.AG.2.  oversætte  af  Dansken  i 
et  andet  Sprog.  F/SO.  jf.:  *  Versenes  Mu- 
sik (viser)  at  ogsaa  man  i  Dansken  |  Kaa 
spille  med  sit  SpT0g.0ehl.XVIII.165.  \\ 
snakke  ell.  tale  dansk.  1.  i  egl.  bet. 
(Jeppe  til  advokaten,  der  taler  latin:)  Tal 
Dansk,  din  sorte  Hund!  saa  skal  vi  nok 
svare  for  os.HolbJep.IV.6.  *Med  Fruerne 
Fransk,  og  Tydsk  med  sin  Hund,  |   Og 

20  Dansk  med  sin  Tjener  han  ta\.te. WilsLD. 
1.63.  Winth.Lyr.211.  Han  talede  Dansk 
og  vedblev  at  tale  Bansk.indskrift paa  dei 
Hjort  Lorenzen  1843  overrakte  horn.(Rosen- 
dal.D.I.198).  hun  taler  smukt  dansk  j  2. 
(dagl,  nu  1.  br.;  jf:  „Talesprog."' Levin.), 
sml.  u.  III.  dansk  3:  tale  forstaaeligt  ell. 
tydeligt;  tale  uden  omsvøb,  uforbeholdent. 
Moth.D34.  den  Stock  .  .  skal  jeg  sliide 
op  paa  din  Rygg,  hvis  du  icke  taler  reent 

30  Dansk  med  mig,  og  siiger  mig,  hvori  alt 
dette  Koglerie  hestaaer.Holb.uHH.III.7. 
Leth.(1800).  Gadeordb?  jf:  *Lær  ikke 
Tydsk,  lær  ikke  Fransk,  |  Tal  kun  det 
rette,  brede  Hansk.Winth.X.124.  H  paa 
dansk,  i  det  danske  sprog.  Die  Veneris 
Hafnia  domum  profecturus  sum  . .  Det  er 
paa  Dansk,  der  er  kommen  profecto  en 
hob  Russer  til  ^iøben\iavn.Holb.Er.I.2. 
*Før  var  der  knap  skreven  paa  dansk  en 

40  Bog,  I  Som  ret  kunde  Hjerterne  \me.Wilst. 
D.T.63.  i  forb.  m.  adj.:  paa  godt  ell.  rent 
(sj.  bredt.  Mau  1.121)  dansk,  (dagl.,  nu 
1.  br.)  især:  uden  at  bruge  højtidelige  ven- 
dinger; med  rene,  usminkede  ord;  med  andre 
ord  (jf.  II.  Danske j.  Jeg  skal  da  fortælle 
Resten  paa  reen  Dan^.Holb.Bars.III.6. 
Man  kalder  slige  Folk  paa  gammel  got 
Dansk  :Vægelsindede.sa.K^s.('i73i^.7.6.  Ga- 
deordb.^  paa  anden  ell.  (nu  især)  andet 

50  dansk,  (jf.  u.  anden  4.2;  da^.)  d.  s.  (sml. 
IL  Danske/    „Mit  Navn  er  Von  Tyboe." 

—  „Og  mit  Navn  er  Magister  Tychonius." 

—  „Det  er  at  sige  paa  anden  Dansk:  Jeg 
er  Kong  Salomon,  og  I  Jørgen  Hattema- 
ger.« Holb.Tyb.  III.  5.  sa.Vgs.  (1 731).  III.  2. 
Dog,  for  at  bruge  een  af  Talekonstens 
Floskler,  hvor  geraader  jeg  hen?  eller 
paa  anden  Dansk,  hvor  var  det  jeg  slap? 
Tode.VI.346.    Eierk.IV.209.    (Holberg  for- 

60  tæller),  at  hans  Venner  oftere  har  tilskyn- 
det ham  til  (hvilket  paa  andet  Dansk 
betyder,  at  hans  Fingre  klør  efter)  at  ud- 
arbejde et  moralsk  Sjstem.VilhAnd.Erasm. 
II.11L 

2)  om  dansk  skik  og  brug;  i  forb.  paa 
dansk  {dannet  i  lighed  m.  sa.  udtr.  u.  bet. 


513 


dansk 


dansk 


514 


I,  ved  udeladelse  af  ord  som  Vis,  Maner) 
Monsieur,  jeg  forstaar  icke  Fransk,  vi  vil 
slaaes  paa  Dansk.  Flux  træk  nd.Holb.Jean. 
V.3.  hligt  et  Shawl!  .  .  |  Ja  De  .  .  er 
lykkelig!  |  De  har  en  Mand,  som  Dem  paa 
Persisk  klæder,  |  Og  som  paa  Dansk  Dem 
elsker  og  tilbeder. PalM.(1909).IL67.  leve 
(spise)  paa  dansk  j  især  i  talem. :  klæde  sig 

Baa  fransk  og  fryse  paa  dansk,  se  u.  Fransk. 
•Løvfald  kom  med  vaade  Storme,  |  og 
Regnen  drev  paa  Dansk  (o: kraftigt,  stærM) 
ad  Broncen  iied.Bergstedt.L58  (jf.  (u.  bet.  1) 
tale  dansk  2,  paa  rent  dansk). 

III.  dansk,  adj.  [dan's^']  Høysg.AG.ll. 
intk.  og  adv.  d.  s.  ell.  (nu  næppe  br.)  -t  (D 
L.4—7—8.  jf.  ogs.  Kori.161.  Feilb.);  grad- 
bøjn.  (i  bet.  I.2;  (3)  -ere  (0rst.VII.52),  -est 
(Ésm.I.216.  SophClauss.T.64).  {glda.  dan- 
sk(er)  (Rimkr.h  æda.  danst,  intk.  (Harp. 
Kr.38),  oldn.  danskr,  eng.  Danish,  ty.  då- 
nisch;  afl.  af  I.  Dan,  jf.  danisk;  sml.  I.  og 

II.  Dansk,  I.  og  II.  Danske,  III.  danske) 
som  stammer  fra,  hører  til  ell.  vedkommer 
Danmark. 

1)  m.  h.  t.  nationaliteten.  I.l)  etDanskt 
Skib.-Di.4 — 7 — 8.  mand  (skulde)  jo  have 
taget  mig  for  en  Dansk  Hiemfødning. 
Holb.Jean.III.2.  Saa  mandelig  fegtede  her 
danske  Folk  under  danske  Mænds  An- 
førse\.Mall.SgH.297.  *Saalænge  danske 
Hjerter  slaae,  |  Og  danske  Tunger  kraf- 
tigt ta\eT.Winth.SS.4.  den  danske  bonde, 
se  u.  Bonde  1.2.  ||  i  best.  f.,  brugt  som 
subst.  (jf.  I.  Dansk  1);  ent.:  den  danske, 
(nu  næppe  br.)  især  koll.  *Jeg  den  elskte 
Danske  priser,  |  At  Beskedenhed  han 
\iseT.Wess.225.  *Saalænge  som  . .  med  Liv 
og  med  Aand  |  Den  Danske  kan  synge  i 
Lvinden.Wilst.D.1.66.  flt:  de  danske, 
(især  &)  det  danske  folk.  Ew. 1.128.  Chri- 
stian VII  de  Danskes  og  Norskes  Kon- 
ge. Thaar. (indskrift  paa  Frihedsstøtten  i  Kbh. 
1792).  *Da  sprang  der  frem  en  Kilde,  den 
sank  igjen  i  Hav,  |  Det  var  de  Danskes 
Taarer,  der  flød  ved  Heltens  GTa.x.Hauch. 
SD. 11.86.  i  slaget  ved  Fredericia  vandt 
de  danske  en  stor  sejr  I  i  udtr.  som  de 
danske  vandt,  (dagl.,  spøg.)  nu  gik  sejren 
til  den  rigtige  side  (i  kortspil  olgn.);  nu 
vandt  vi.  *Aa  nu  tabe  nok  de  Danske,  | 
. .  Aa  han  har  Spadille  —  nu  taber  jeg 
Modet.Hostr.Int.46.  Krist.Ordsprog  og  mund- 
held.(1890). 47  6.  1.2)  m.  h.  t.  kar  ak  ter  be- 
sk a  ffe  nhed:som(i  høj  grad)  har  de  for  dan- 
skerne typiske  (aandelige)  egenskaber;  ogs.: 
dansksindet,  hiin  Række  af  norske  Digtere, 
der  vare  „danskere"  end  de  danske.Heib. 
Pros.III.404.  *hvo  er  bedre  dansk  end 
Du  I  I  Tanke,  Daad,  og  Tsde?Winth.Lyr. 
209.  *blev  Dybbølbjærg  tysk,  da  det  døb- 
tes i  blod,  I  som  flød  fra  de  danskeste 
kreT.Sostr.SD.I.302.  *Saa  dansk  som  han 
var  ingen  Konge  her  i  mange  Aar.Pi^a- 
ber.VV.4.  VilhAnd.FM.180.  Hvor  er  Skov- 
gaard dog  under  alle  Breddegrader  Dan- 
sker lige  til  Marven.  Har  vi  noget  danskere? 


FoUVul916.d.  II  (nu  næppe  br.)  som  man 
kan  stole  paa;  ærlig;  brav;  som  siger  sin 
mening  lige  ud;  ligefrem  (jf.  u.  II.  Dansk 
1).  Mau.I.121.  *hvad  jeg  ei  kan  tone, 
skildre,  male,  |  (vil  jeg)  Fortælle  kort,  og 
dansk,  og  ]igefTem.Bagges.II.26.  „bruges 
sielden  nu  omstunder."  FSO.  jf:  eders 
ærlige  danske  Ansigt.Ing.VS.I1.81.  *han 
(o :  en  hund)  var  ægte,  ærlig  dansk,  |  Snart 
10  glubsk  og  snart  igjen  ta.m.Winth.IV.97. 

2)  om  hvad  der  vedkommer  Danmark 
som  stat,  folket  m.  m.  Kong  Christian 
V's  Danske  hov. (bogtitel.1683).  Underskeed 
mellem  det  Preutziske  og  Danske  AUen- 
maalJ^Juel.34.  *som  gamle  Kristian  |  Staar 
han  fast  paa  danske  Strand,  |  Skjønt  hans 
Blod  \idTmdeT.Grundtv.PS.I.263.  det  dan- 
ske flag  i  det  danske  vaaben  ■  jf.  bet.  4: 
det  stærkt  kuperede  Terræn  (ved  Ørholm) 

20  kaldes  populært  „det  danske  Schweiz." 
Trap.*Ii.290.  \\  (foræld.)  dansk  (undertiden 
ubøjet)  ell.  især  i  flt.  danske  (ogs.  undeiiiden 
ved  subst.  i  ent),  efterstillet  en  maal-  og  mønt- 
betegnelse: i  dansk  maal,  mønt.  naar  mand 
bliver  tilvejet  100  pund  Preutzisk  vegt, 
har  mand  kun  77  W  og  10  lod  Danske. 
JJuel.34.  hver  Groschen  er  S^/*  skilling 
Danske.smsf./^.  500  Gylden  eller  omtrent 
250  Rdlr.  IfSLnsk.FrSneed.I.194.    tre  Mark 

30  Danske.Olufs.NyOecI.lOO.  en  Karlin  er 
omtrent  fjorten  Skilling  da.iisk.Hauch.Mf 
U.81. 

3)  om  sproget  (jf.  II.  Dansk  1).  Kand 
hånd  da  læse  hvilcken  Dansk  Bog  hånd 
vi\?Holb.Tyb.I.4.  Saxo  har  bødet  meget 
paa  det  Latinske  Sprog  med  Danske  Ord. 
sa.Er.1.4.  Høysg.AG.17.  den  danske  Presse 
i  iioTds\esvig.Rosendal.D.II.171.  jf.:  min 
StiU  .  .  er  ægte  dansk..Grundtv.LSk.34.  \\ 

40  det  danske  {jf.  det  franske,  tyske  osv.; 
efter  ty.  das  deutsche  olgn.,  se  FalkT.Synt. 
95;  nu  1.  br)  det  danske  sprog.  Høysg.AG.3. 
Wess.77.  (oldsaksisk)  synes  ikke  at  have 
haft  nogen  mærkelig  Indflydelse  paa  det 
gamle  Banske.Rask.NSO.69.  *Du  kan  dog 
det  Danske  skrive,  |  Saa  en  Dansk  kan 
det  ioTstaae.Heib.Fl.l830.Nr.8.sp.3.  sa.Poet. 
VII.223.  II  i  faste  forb.  dansk  juridisk 
eksamen,    (gldgs.)  juridisk    eksamen   for 

50  ustuderede  (o :  som  ikke  har  læst  latin).  Heib. 
Poet.VI.150.  Dansk  juridisk  Examen  er 
just  intet  Hercules -Arbeid.iJrz.FIJ.  35^. 
Hauch.MfB.156.  dansk  jurist,  (især 
dagl.)  person,  som  har  taget  denne  eksamen. 
*En  gammel  tro  Copist  i  Magistraten  . .  | 
Som  dansk  Jurist  han  meer  ei  stige  kan. 
PalM.IV.148.  Tilsk.1918.L336.  dansk 
skole,  (foræld.)  almueskole,  hvor  der  un- 
dervistes i  læsning,   skrivning,  regning  osv. 

60  (men  ikke  i  latin).  Moth.D34.  VSO.  MO.jf: 
*Han  ikke  kand  engang  Dansk  Skoleholder 
væTe.FrHorn.PM.154.  dansk  stil,  (iscer 
skol.)  skriftlig  udarbejdelse  i  modersmaalet 
(dansk).  Opgaver  til  Øvelse  i  dansk  Stiil 
ifor  Begyndere.Krossing.(bogtitel.l832).  Op- 
gaver   til    danske    StUe.  BTDahl.(bogtitel. 


III.    Rentrykt  »/i  1921 


33 


515 


dansk- 


Dansker 


516 


1898).  jf.:  (jeg  underlmstede)  mig  Examen 
Artium.  Min  danske  Afhandling  vakte 
temmelig  Opmærksomlied.fi'aMc/i.i¥/!B.^^i. 
samt:  (en  italienerpiges)  danske  (o:  itali- 
enske) ^t\\.VVed.It.ll3.  dansk  tunge,  se 
Tunge. 

4)  om  hvad  der  er  opstaaet  i  Danmark, 
frembragt  af  danske  olgn.  (de)  lode  os 
tractere  med  en  dansk  Risengrød  af  min 
Tieners  Fahriqye. Klevenf.RJ.104.  *Der  er 
Kræfter  ved  det  danske  Brød.PMøll.1.97. 
kraftig  og  krydret,  rigtig  solid  dansk  Mad. 
PLevi7i.Hjem.(1919).46.  ||  især  i  faste  forb., 
ofte  m.  bet.:  indenlandsk;  som  eksempler  kan 
anføres  (idet  der  ellers  henvises  til  de  enkelte 
artikler):  danske  bogstaver,  (gldgs.) 
gotiske  bogstaver  (mods.  latinske;  jf.  u.  Bog- 
stav i).  Skriften  (var)  meget  slem  — 
store,  uformelige  „danske"  Bogstaver. 
Schand.  38.444.  Bang.L.20S.  EHenrichs. 
(Tilsk.1908.360).  den  danske  etage, 
(geol.)  d.  s.  s.  den  daniske  etage.  Uss.Alm 
Geol.98.  den  af  Kultusministeriet  knæ- 
satte „danske  Gymnastik''. Schrøder.F. 
239.  den  danske  hest,  (vet.)  om  forsk, 
hesteracer,  der  opdrættes  (ell.  opdrættedes)  i 
Danmark.  Sal.VIII.883.  dansk  hund  {jf 
ty.  grosser  dånischer  hund,  fr.  grand  da- 
nois,  eng.  great  Dåne)  stor,  halvt  mynde- 
agtig, vagthund.  BMøll.DyL.1.92.  Sal.IX. 
118.  ogs.  (nu  1.  br.):  d.  s.  s.  Broholmer. 
sm.st.  dansk  hvidt  (ell.  Danskhvidt.  Vare 
L.''167),  (mal.)  fint  stemmet  kridt,  brugt  som 
malerfarve.  Sal.IV.1108.  dansk  ingefær, 
3(  d.  s.  s.  I.  Aron.  JTusch.28.  MentzO.Bill. 
348.  Oehlenschlægers  ægte  danske  norske 
Poesi  —  Udtrykket  at  forstaa  i  Lighed 
med  det  „Ægte  dansk  Schweizerost." 
VilhAnd.N.46.  dansk  øl  (ell.  Danskøl. 
TroelsL.V.84):  *dansk  ogbaierskØl.^jRec/ce. 
61.  især  (foræld.) :  daarliqt,  hjemmebrygget 
øl.(Kalk.I.*53).  Troel8L.^V.127.  ordspr.:  Man 
kan  vel  undertiden  drikke  dansk  01  og 
danse  ved  Tællelys  (o:  det  er  ingen  skade 
til  at  leve  tarveligt  en  gang  imellem). Mau.1349. 
PalM.IL.I.290. 

dansk-,  i  ssgr.  ['dan'sg-,  sj.  idansg-] 
(af  III.  dansk  (ell.  II.  Dansk^;  fortrænger 
Dåne-,  Danne(r)-)  heraf  kan  dannes  en  stor 
del  ssgr.,  fx.  (foruden  de  ndf.  anførte)  m. 
III.  dansk  1:  dansk-fjendtlig,  -født  (KU- 
venf.RJ.65.  Schand.O.II.108),  -sindet  (Inq. 
VS.III.5),  -ættet;  m.  III.  dansk  3  ell.  II. 
Dansk  1:  -lærer,  -talende,  -time,  -under- 
visning. 

I.  Danske,  en.  [idansga]  uden  best.  f. 
(jf.  dog  I.  Dansk  1)  og  flt.  {egl.  best.  f.  af 
III.  dansk,  jf.  no.  danske,  oldn.  danski  samt 
FalkT.Synt.93;  nu  næppe  br.  (i  Holger 
Danske  foreligger  best.  f.  af  III.  dansk  Ij) 
d.  s.  s.  Dansker  1.  *hver  Danskes  og  hver 
Normands  Bryst.Oehl.Digte.(1803).187.  *en 
sund  I  Og  ærlig  I)anske.sa.P.25l.  (Thor- 
valdsen) var  en  Danskel  Hvad  kunde  man 
vente  sig  fra  Danmark  ?sa.Er.I  V.185.  Kolde, 
livløse   Danske  (o:  prins  Otto)\  —  Bring 


ham  til  Ridderf ængslet.Iw^r.PO.IJ  74.  II. 
f  Danske,  en  ell.  (sj.,  ved  sammenblan- 
ding m.  II.  Danskj  et  (got  Danske.Zow 
Grønneg.1.255.  Pamela.I.aS^').  (ænyd.  glda. 
æda.  d.  s.  ("denne  Danske.  ChrPed.IV.154. 
DFU.II.nr.21.  a  danskæ,  paa  dansk.  Jy 
Lov.Fort.),  SV.  danska,  oldn.  danska,  f.  (a. 
dpnsku,  paa  dansk);  af  III.  dansk;  jf.  ogs. 
ænyd.  glda.  latine,  oldn.  latina,  svarende  til 

ip  lat.  (lingva)  latina,  (det)  latinske  (sprog)) 
d.  s.  s.  II.  Dansk  1.  *jeg  nemmer  aldrig 
goden  T>!inske.DFU.II.nr.21.  forståer  du 
den  danske?  Mo//i.Z)5o.  Ej  tal  Danske. 
Holb.Er.IV.2.  Hvad  sig  anbelanger  Stii- 
len,  da  har  jeg  beflittet  mig  paa  en  reen 
Danske,  og  sielden  indført  fremmede  Ord. 
sa.Anh.Fort.6 ':  i  Højtråbende  Vers  eller 
og  paa  Simpel  I>anske.KomGrønneg.I.284. 
(jf.  u.  II.  Dansk  1:^    hun   skal   give   sin 

20  Mand  en  hæderlig  Begravelse.  Det  er  at 
siige  paa  anden  Danske,  hun  skal  ud- 
staffere det  døde  Legeme. Holb.Bars.Ll. 
sa.Usynl.1.4.  III.  danske,  v.  ['dansga] 
-ede.  vbs.  (i  bet.  2.i;  sj.)  -ning  (D&H.). 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.  2.1  og  3;  af  III.  dansk) 
1)  til  III.  dansk  1.  1.1)  (jf  af  danske;  sj.) 
(søge  at)  bibringe  dansk  præg  ell.  tanke- 
gang; paavirke  i  dansk  retning;  ogs.:  for- 
danske, han  skulde  gjennern  Poesien  og 

30  Historien  danske  (de  unges)  Sind.  JakKnu. 
LF.72.  D&H.  1.2)  \  have  dansk  præg  ell. 
udseende.  *Komiteen  (kommer)  med  Skul- 
dren  smykt  af  Silkebaand,  som  dansker 
I  rødt-hvidt,  men  ellers  klædt  å  la  Paris. 
Marton.HB.47.  2)  til  III.  dansk  3.  2.1)  (nu 
sj.)  oversætte  til  dansk;  fordanske.  D&H. 
2.2)  (sj.)  i  pass.  m.  reciprok  bet:  tale  dansk. 
ett  og  andet  Hjem  (i  Mellemslesvig),  hvor 
„Oldefar"   og  „Oldemor"  indbyrdes  dan- 

^skes.DSt.1919.67.  3)  07-  paa  rent,  godt 
dansk  u.  II.  Dansk  1 ;  nu  kun  dial.)  i  forb. 
danske  op,  bruge  stærke  ord;  bruge 
mund;  ogs.:  prale  (jf.  jyde).  Moth.D35. 
Feilb. 

Danske-kalk,  en.  {af  III.  dansk  4; 
geol!)  den  daniske  etage.    Frem.DN.23. 

Dansker,  en.  ['dansgar]  flt.  -e.  (< 
VSO.(1793).,  jf  SV.  dansker  (allr.  1738); 
vist  dannet  af  I.  Dansk  efter  Tysker,  jf. 

50  FalkT.Synt.93;  om  ænyd.  (flt.)  dansker  se 
u.  1.  Dansk  1,  om  glda.  dansker  (adj.)  se 
u.  III.  dansk  ||  eng.  f  dansker  (Shak. 
Hamkt.II.l),  m.  bet.:  dansk  mand,  er  ikke 
laant  fra  da.,  men  er  sa.  ord  som  eng.  f 
dansker,  adj.,  danzigsk,  fra  Danzig  (sml. 
ænyd.  dansk(er)  i  sa.  bet),  afl.  af  eng.  f 
Dansk  (ænyd.  Danske,  mnt  Danzke),  Dan- 
zig; se  FmskTidskrift.LXXXVIII.(1920). 
^■W-   II   /ø^s^  i  nyere  tid  atm.  i  talespr.,  jf. 

60  I.  Dansk  samt  Arkiv.XI.187)  1)  d.  s.  s.  I. 
Dansk  1.  Hvad  vilde  den  enfoldige  Dan- 
sker da  vel  have  sagt,  om  han  havde  op- 
levet de  Dage,  i  hvilke  Danske  anvendte 
Talent  og  Tid  paa  Udarbeidelser  i  noget 
andet  levende  Sprog,  end  deres  eget. 
FCruldb.  Dannersprogets  Retskrivning.  (1809). 


517 


Danskhed 


Dask 


518 


89.  *Danskerne  seirede,  Venderne  faldt. 
Oehl.HrS.317.  Gud  maa  vide,  hvor  (Saxo), 
som  en  Dansker  . .  fik  saadanne  forunder- 
lige Tale  -  Gaver  fra.  Grundtv.  Saxo.  I.  xl. 
*Du,  alle  Danskeres  Fædreneland,  |  Hvoraf 
ej  jeg  fik  til  Odel  et  Spand.sa.PS.  Fil. 
371.  Blich.  (1905-07).  II.  39  (skrevet  1842). 
der  (sker)  en  stor  Forandring,  efter  at 
Danskerne  have  bosat  sig  i  (England). 
JolisSteenstr.N.IV.23.  JPJac.II.399.  Dan- 
skeren er  en  Tvivler,  fordi  Danmarks  Hi- 
storie er  Historien  om  en  stærk  Stammes 
Undergang.J'FJms.iS/S'.i55.  Vi  ler  ikke  ad 
hinandens  Vittigheder,  og  saa  er  det  rent 
galt  fat  mellem  Danskere. -BMcM.f7JEf.55. 
2)  (dial.)  d.  s.  s.  I.  Dansk  2.  der  skjænkes 
en  „Dansker"  eller  en  „klax*^. Feilb.BL.91. 
Dansk-hed,  en.  [idansg|he-'9]  [III.l] 
(især  Oj  egenskaben  at  være  dansk;  dansk 


som  bedre  end  herhjemme).  PalM.(1909)JI. 
408.  Gadeordb."^  draussen:  Ew.IV.139. 
Nu  er  du  da  draussen  og  har  betraadt  det 
tydske  Rige.RudBay.EP.L49.  Wied.Fæd.83. 
II  som  subst. :  Tyskland.  *naar  en  (tysker)  dig 
stort  fortæller  |  Om  daraussens  Bagatel- 
ler, I  Var  det  sandelig  en  Skam,  |  Om  du 
blindt  hen  tro'de  ham.TFess.555.  •Daraus- 
sens tappre  ilæTe.MCBruun.PF.1.45. 

darre,  v.  ['dBra]  -ede.  {fra  ty.  darren, 
tørre,  afl.  af  darre,  tørreovn;  besl.  m.  tør; 
bjergv.)  gløde  (kobbermalm)  for  at  fjerne  de 
flygtige  bestanddele;  riste.  Larsen.  OrdbS. 
Darre -ovn,  en.  (fra  ty.  darrofen; 
bjergv.)  ovn  til  ristning  af  kobber.  Larsen. 
J)sLTTOYn.OpfB.W.180. 

t  Darre-rod,  en.  (af  glda.  darre, 
dirre  (jf.  bomh.,  sv.  darraj;  besl.  m.  dirre) 
3f  alm.  gulerod,  Daucus  carota  L.  (jf.  Hil- 


væsen   og  ejendommeliglied;  dansk  sindelag  20  rerodj.  CGBafn.Flora.II.292 


og  tænkemaade.  Danskheds  fortryllende 
Vellyst.^MJ.  CM O.j.  *Hvis  Du  er  dansk, 
som  Svend  og  Knud  .  .  |  Saa  er  Din 
Danskhed  desto  heårelBagges.Danf. 11.131. 
•Danskheden  vaagned  hos  Konge  og 
Folk.  Gi'undtv.PS.  VI.422.  Heib.Pros.X.377. 
Goldschm.VII.412.  Yttringer,  der  kunde 
komme  i  Collision  med  min  Danskhed. 
HCAnd.XII.103.   Men  der  er  noget,  som 


Das,  et.  [das]  flt.  -ser.  {sv.  dass;  vistnok 
forkortelse  af  ty.  das  hauschen,  det  lille  hus, 
jf.  Hus,  Hysken  samt  Arkiv.V.328;  dagl. 
ell.  vulg.)  kloset;  retirade.  BerlTid.^^/ lo 
1884.Åft.l.sp.6.  Gertz.A.12.  Hjortø.GU.222. 
*I  Baggaar'n  bag  Dasset  |  hans  Stald- 
kammer lsL3i.Bergstedt.HE.77.  *Jeg  vil 
sidde  paa  mit  Das,  |  smøge  min  glade 
Pibe,  I  se  paa  StieTa.eTne.FrNygaard.0.46. 


er  større  end  os  selv  og  alt  vort  ..  Detsogaapaa  das:   han  gaar  aldrig  paa  das 


ene  er  vor  Danskhed,  som  aandelig  lever 
med  os  i  Modersmaalet  fra  Slægt  til 
Slægt.  JafcfiVm.6r.i'57.DanskhedensHistorie 
i  Sønderjylland.  Rosendal,  (bogtitel.  19 11  f.). 
-hvidt,  et.  se  u.  HI.  dansk  4.  I.  -norsk, 
en,  et.  [II.l]  (sprogv.)  især  i  best.  f.:  dansk- 
norsken, det  af  dansk  paavirkede  dannede 
norske  tale-  og  skriftsprog.  SandfeldJens.S. 
217.  II.  -norsk,  adj.  især  [HI.S]  (sprogv.;  jf. 


uden  at  tage  en  bog  med  I  (ogs.)  forrette 
sin  nødtørft:  „Men  Draaben,  du  lagde  paa 
Bladet . .  ?  „Jeg  gaar  paa  Das,"  sagde  Blad- 
lusen. C£w.Æ.XJ.64. 

dase,  V.  ['da'sa]  Høysg.AG.139.  -ede. 
{ænyd.  d.  s.,  sv.  dasa,  oldn.  dasask,  blive  af- 
mægtig, tabe  sig,  eng.  daze,  blænde  (egl.: 
bedøve);  grundbet.  usikker,  besl.  m.  H.  Daase, 
ni.  daase.  Dos   ||  vistnok  optaget  i  rigsspr. 


I. -norsk j.  den  lempelige  Fornorskning  af  40  ca.  1850  fra  dial.  (sml.  MDL.  Feilb.I.177. 


Tale-  og  Skriftsproget  i  Norge,  det  „dansk 
norske  Maalstræv."  Bertels.  Da.Sproghist.I. 
(1908).110.  t  -rod,  subst.  [III.4]  betegnelse 
for  en  art  rød  okker,  anvendt  som  farve. 
EPont.Atlas.1.462.  -ol,  et.  se  u.  III.  dansk  4. 

Dans-mester,  en.  se  Dansemester. 

Dante,  en.  (ogs.  Tante.  Meyer.),  flt.  -s, 
best.  flt.  -tesserne  (Spillebog.(1786).7).  {gen- 
nem ty.  dantes,  tantes,  flt,  fra  sp.  tantos. 


HjælpeO.),  jf.:  *(de)  sidde  nok  saa  luunt 
I  Og  løie  sig  og  dase  (anni. :  Provindsielle 
Udtryk  for:  at  dovne).Holst.LHbl.27  || 
dagl.)  tilbringe  tiden  ørkesløst  (oven  paa  ar- 
bejdet); gøre  sig  det  mageligt;  dovne;  drive. 
•Derfra  gaar  atter  Lasters  Stj  |  Til  Do- 
venskab og  I>SLsen.Sort.Poet.37.  Hostr.SD. 
11.127.  Der  skal  drives,  dræves,  drøsses, 
dase  er  nok  egentlig  Ordet  for  det  Slags 


egl.  flt.  af  tanto,  bestemt  tal  ell.  mængde,  af  50  Sommer-Driveri.JSo^'an.OS.   (han)  valgte 


lat.  tantus,  saa  megen,  saa  stor;  jf.  Tan- 
tieme; nu  næppe  6r.)  é^  især  i  flt.,  om 
spillemærker  (af  elfenben  olgn.)  m.  forsk, 
værdi  (efter  formen);  regnepenge  (jf.  Je- 
ton). Nogle  begynder  Spillet  med  2  Jet- 
tons (hvoraf  hver  gielder  3  Dantes).iSpiZZe- 
bog.(1786).19.  Meyer. 

da-om-tid,  se  Tid. 

dapper,  adj.  se  tapper. 

daran,  adv.  se  deran. 

daranssen,  adv.  [da'ra)us(8)n]  (ogs. 
draussen^.  (fra  ty.  d(a)raussen;  af  dar, 
der,  og  aussen,  uden(for),  sa.  ord  som  uden; 
spøg.  ell.  foragt,  nu  1.  br.)  daraussen  (bei 
mir),  (hos  os)  i  Tyskland  ell.  i  udlandet 
(især  brugt, ^naar  forholdene  der  fremstilles 


sig  en  stærk  cigar.  Så  dasede  de  og  nød 
kaffen  i  små  dra.g.NMøll.H.40.  (den)  paa 
Chaiselonguen  velbehageligt  dasende  Re- 
konvalescent.i\raws.JZ).j?87.  Han  ynder  .  . 
at  kunne  dase  over  sin  Paaklædning. Cowsf. 
GH.IO.  især  i  forb.  ligge  og  dase  (Bich. 
Billedtexter.(1879).8 ),  sidde  og  dase  (Leop. 
GH.5).  II  part  daset  brugt  som  adv., 
(sj.)  dovent;  dvask.  Hun  gaar  tungt  og 
«)  dsiset.Thuborg.F.22.  ||  dase  om,  (L  br.) 
drive  ørkesløst  omkring.  Gadeordb?  jf.  Feilb. 
1.177. 

I.  Dask,  et  ell.  (nu  hun  dial.)  en  (Moth. 
D46.  PA  Heib.  US.  400.  Grundtv.  LSk.  29. 
Feilb.)  [åasg]  flt.  d.  s.,  f  -e  (i  Haanddaske. 
Tode.V.153).  {ænyd.  d.  s.;  sv.,  no.,  isl.  dask. 


33* 


619 


Dask 


daske 


520 


eng.  dash,  ty.  datsch;  vhs.  til  I.  daske)  1) 
(især  dagl.)  til  I.  daske  1:  om  (nu  især 
lettere)  slag.  t.l)  i  egl.  bet.;  ofte  m.  over- 
gang til  bet.  1.2.  Moth.D46.  *(han)  rækker 
ham  (haanden),  med  et  trofast  Dask.J«^'. 
VSt.24.  *I  Skoven  klang  det  tunge  Dask, 
I  Og  Ulvens  Kindbeen  knager. Winth  IV. 
56.  *med  Haanden  han  i  Bænken  dunker. 
Aa,  raaber  Mille:  hvilket  rædsomt  Dask. 


daskede  med  sin  . .  Hale  i  det  raslende 
Løv.Winth.Morsk.108.  \\  kaste  ell.  lade  falde 
m.  et  klask.  *smid  (hatten)  først  imod  Lof- 
tet op  I  og  dask  den  atter  i  GnlwetDrachm, 
SB.140.  Han  dasker  en  Lærredspung  mod 
BordhTættet.Skjoldb.A.21.  \\  (1.  br.)  intr.: 
slaa  imod  ell.  ramme  med  en  klaskende  lyd.. 
Fjendens  Kugler  naaede  os,  først  trillende 
paa  Vandfladen,  dernæst  daskende  imod 


PalM.V.63.  (han  ledsagede)  sin  Replik  med  lo  Aarer  og  B&aåe.JJPaludan.Er.l58.  jf.  bet 


et  lille,  kjærtegnende  Dask  paa  Bagen  af 
Enkens  venstre  liaand.Schand.SF.17.  || 
dask  i  næve,  børneleg,  i  hvilken  en  person 
med  bortvendt  ansigt  skal  gætte,  hvem  der 
slaar  ham  i  hans  flade  haand  (jf.  Festskr. 
Krist.l37f.).  vAph.(1759).  D&H.  1.2)  nu 
især  i  ftt.:  slag  (især  m.  haanden)  som 
straf;  lussing;  ogs.  i  al  alm.:  bank; 
prygl,   seer  I  ikke,  hvor  mange  Dask  den 


3:  hver  Kugle  daskede  igjennem  Fjendens 
SkT0g.smst.158. 

2)  (dagl.)  især  om  tøj  og  legemsdele:  be- 
væge sig  slapt  ell.  leddeløst  frem  og  tilbage; 
hænge  løst  ell.  slattent  ned;  dingle  (jf. 
Lemmedasker^.  VSO.  der  stod  en  for 
tidlig  født  kj edelig  blegrød  Rose  og  da- 
skede paa  en  lang  Stilk.Schand.BS.62. 
Hovedet    ligesom    daskede    ganske   løst. 


næsviise  Taske  giver  mig  i  AnsigtetPPa-  20  Bang.SE.28.     nogle    underlige    daskende 


mela.lll.172.  *en  vild  Pog,  |  Der  trænger 
til  gientagne  Dask  |  Af  sin  Mamas  Kra- 
hask.Bagges.NK.145.  CMøll.M.III.21.  \\  (nu 
1.  br.  uden  for  dial.)  i  ent:  Det  er  kun  min 
mindste  Dask  endnu,  mine  hverdags  Øre- 
iigen.KomGrønneg.1 .171 .  jeg  (gav)  ham  en 
Dask,  han  maatte  foTnemme.Blich.IV.286. 
(drengen)  fik  en  'Dask.Pont.VF.20.  Feilb. 
(overf.)  Kritik  og  Bedømmelse,  der  let 


Gestus.smsO  70.  Naar  hun  rører  sig,  dasker 
Pjalterne  om  hende.Skjoldb.A.19.  Aakj.VF. 
55.  II  ofte  i  forb.  m.  hænge:  et  langt 
Baand,  der  hang  og  daskede  ned  ad  Ryg- 

fen.MO.  Seilene  hang  og  daskede.Po^a«. 
1.160.  Feilb.  \\  (jf.  bet.  1)  i  forb.  w.  med: 
lade  (noget)  bevæge  sig  slapt  frem  og  tilbage; 
dingle  med.  (hun)  daskede  med  en  støvet 
Pæon.Esm.I.128.   \\   (jf.  bet.  B)  i  forb.  m. 


unde  tilvejebringe  ham  en  fortjent  Dask,  30  ned,   om  olgn.:  falde  tungt  og  pludseligt 


PAHeib.US.185.  2)  (jf.  I.  daske  3  0^  4; 
vulg.  (fynsk?))  i  udtr.  som  gaa  paa  da- 
skenes), gaa  paa  svir  og  sværm;  „gaa  ud 
paa  livet",  hun  gik  paa  Fabrek  og  ha'e 
sine  go'e  ni  Kroner  om  Ugen;  nu  (under 
strejken)  gaar  hun  paa  Daskens  hver  Da' 
i  hvidt  SkøTt.Breum.IIE.165.  3)  (jf.  I.  daske 
4;  vulg.  og  dial.)  pige,  som  man  fjaser  med; 
letsindigt  pigebarn.  OrdbS.  \\  ogs.  (jf.  u. 
1.  daske  2):  urenlig,  pjaltet  kvinde.  Feilb. 

II.  Dask,  subst.  (ænyd.  d.  s.  (i  forb. 
disk  og  daskj;  vbs.  til  11.  daske;  nu  kun 
jy.)  sladder;  snak.  *Dask  og  Sladder. 
Éeenb.I.420.  Moth.D46.  *Hvi  staar  I  der  og 
holder  Bask? Schandrup.S2«.  MDL.  Feilb. 

I.  daske,  v.  ['dasga]  -ede.  vbs.  jf.  I. 
Dask,  Daskeri.  {ænyd.  d.  s.,  sv.,  no.,  isl.  da- 
ska,  eng.  dash,  ty.  tatschen;  vist  egl.  lyd- 
efterlignende) 


til  jorden;  „skvatte".  *(Ole)  langede  , .  til 
ham  ud;  |  En  eneste  Gang  blot;  men  det 
var  nok.  |  Manden  han  daskede  ned  som 
en  Sok.Drachm.SH.65. 

3)  (dagl.,  især  foragt.)  gaa  dovent  ell.  m. 
slingrende  gang;  dingle;  slentre;  drive 
(af  sted),  (ofte  i  forb.  m.  adv.).  Moth.D46. 
(han)  dasker  omkring  tidlig  og  sildig  med 
den  her  Lir e.Blich.I II. 5 37.  daske  om  paa 
40  Kafeer  og  B.estavranter. CMøll.( Dannebrog. 
^Isl894.2.sp.3).  (drengene)  daskede  dovent 
af  Sted  med  Hænderne  i  Buxelommerne. 
Jørg.VF.171.  (han)  daskede  rundt  og  saa 
paa  Anlæget  for  at  faa  Tiden  til  at  gaa. 
Tandr.E.62.  *Saa  dasker  de  ind  paa  Ho- 
tel\et.Bergdedt.HE.157.  jf.  (spøg.):  *(de) 
dasked  (o:  satte  sig)  saa  paa  Cyclen  op. 
Blækspr.1899.16.  \\  gaa  og  daske  olgn., 
gaa  rundt  uden  at  tage  sig  noget  for;  gaa 
1)  (især  dagl.)  give  (noget)  et  slag  (m.  50  og  drive,  jeg  har  gaaet  her  og  dasket,  lige 


den  flade  haand  olgn.);  især  om  lettere  (tem- 
melig slapt,  „tjattende")  slag,  der  ledsages 
af  et  smæk.  (ofte  i  forb.  w.  m  e  d^.  Moth. 
D46.  Jeg  daskede  i  Hænderne  til  de  blev 
ganske  \aTme.Oehl.Er.I.78.  en  Kiælling, 
der  holdt  paa  at  daske  sin  Mand  i  Hove- 
det med  et  Banketræ. Molb.Ev. 22.  *Saa 
hug  han  sit  Hors  med  sin  Træskohæl  . . 
I  Den  anden  han  dasked  med  Tøjrepæl. 


siden  jeg   blev  -voksen. PLevin.Familieni 
Danmark.(1911).218. 

4)  {videre  udvikling  af  bet.  1  og  3,  jf.  sv. 
daska,  leve  utugtigt,  ty.  tatscheln,  klappe, 
kæle  for;  sml.  I.  Dask  2  0^  3;  „daglig  Tale." 
MO.;  dial.  (gldgs.))  i  forb.  m.  med:  (gaa 
og)  kæle  for  (nogen);  fjase  med;  ogs.:  staa 
i  utugtigt  forhold  til.  Moth.D46.  løbe  og 
daske  med  liderlige  Qvindfolk.FSO.   Han 


Blich.D.II.115.  *Han  daskede  paa  Sværdet.  60  giør  ikke  andet  end  ligger  og  dasker  med 


Winth.D.131.  Bjørnen  . .  dasker  (ungerne) 
med  Labben. BMøll.DyL.1.104.  Han  sad 
med  sin  ene  Arm  om  Halsen  paa  Slagter- 
mesteren og  daskede  ham  kærligt  paa 
'Kmden.Wied.LO.180.  \\  (sj.)  d.  s.  s.  baske 
Iji.    (hunden)  slikkede  sig  om  Snuden  og 


sin  Kiereste.sms<.  MO.  MDL. 

II.  daske,  v.  vbs.  jf.  IL  Dask.  {ænyd.. 
d.  s.;  vist  omdannelse  (efter  I.  daske^  af 
ænyd.  taske  (i  forb.  tiske  og  taske^,  dan- 
net efter  tiske;  nu  kun  jy.)  føre  usand  elL 
løs  tale;  sladre.  Moth.D46.  MDL.  Feilb. 


521 


Daskeklnd 


Dato 


522 


JOaiske-klud,  en.  [1.2]  (foræld.)  hals- 
iørklæde  (halsklud),  hvis  ender  faldt  ned  paa 
brystet  Moth.D46.  Sal?VI.379. 

t  Daskel-urt,  en.  {efter  ty.  tåschel- 
kraut,  af  tåschel,  lille  taske;  jf.  Taskeurt) 
3(  olm.  hyrdetaske,  Capsella  Bursa  pastoris  L. 
-Gif  (hesten)  Daskel-Urt . .  saa  døer  Ormen 
str2iX.HesteL.(l  703).B1  r. 

Dasken(8),  se  I.  Dask  2.  Daskeri, 
et  ell.  t  en  (Moth.D46).  vbs.  til  I.  daske. 
1)  (1.  br.)  til  I.  daske  3:  slentren;  slentrende 
gang.  Lange,  magre  Svin  . .  med  et  eget 
lunefuldt  Daskeri,  der  faar  dem  til  at  minde 
.  .  om  det  frie,  halvvilde  Dyr.ThitJens. 
{Tilsk.1918.L424).  2)  f  til  I.  daske  4:  det 
at  fjase  (med  en);  letfærdighed;  løsagtighed. 
Moth.D46.  VSO.  MO.  \\  i  udtr.  ligge  i 
daskeri  med,  fjase  med;  ogs.:  bedrive  utugt 
med.  Moth.D46.  vAph.(1759).  VSO. 

dat,  pron.  se  dit. 

Data,  flt.  af  Datum.  P  dater-bar, 
adj.  som  kan  dateres  (2)  ell.  tidsfæstes.  Den 
ældste  daterbare  historiske  Tildragelse, 
nogen  til  os  kommen  Folkevise  omtaler, 
er  den,  der  besynges  af  Visen  om  Erik 
Emunes  J)ra.h.CSPet.Litt.L172.  de  aller  van- 
skeligst daterbare  Stykker  af  det  gamle 
københavnske  Forcellæn.Kunstindustrimu- 
seetsVirksomhed.l 919.33.  datere,  v.  [da- 
■te-'ra]  -ede.  vbs.  -ing  (s.  d.).  {gennem  ty.  da- 
tieren  ell.  fr.  dater  fra  mlat.  datare,  afl. 
uf  Datum;  CP  ell.  fagl.)  1)  (jf  Datum  1) 
forsyne  (brev,  dokument  olgn.)  med  angivelse 
af  tidspunktet  for  dets  affattelse,  udstedelse 
osv.  (jf.  dagtegn e^;  forsyne  med  dato 
■(2);  ogs.:  forsyne  (brev  osv.)  m.  oplysning 
om,  hvor  (og  hvornaar)  det  er  skrevet. 
Moth.Conv.D19.    om    skriftet  skal   dateris 

Saa  IQøbenhavns  Slot  eller  paa  Rosenborg. 
'A)stgaard.( Bruun. FR.II. 54).  hans  sidste 
Brev  var  dateret . .  fra  Roven  eller  Røven. 
Holb.Jean.I.l.  en  Vexel,  som  .  .  var  da- 
teret Hamborg,  men  trasseret,  accepteret 
og  endosseret  under  fingerede  Navne. 
Stampe.II.72 7.  Haueh.1.488.  TroelsL.VII. 
11.  2)  (jf.  Dato  2.3^  overf.:  angive  ell.  be- 
stemme det  tidspunkt,  da  noget  er  sket  ell. 
har  taget  sin  begyndelse;  fastsætte  datoen 
for;  tidsfæste,  slaget  ved  Svold  kan  ikke 
dateres  |  ||  i  forb.  m.  fra:  regne,  at  noget 
tager  sin  begyndelse  fra  (et  vist  tidspunkt). 
Han  kunde  aatere  sin  Ankomst  her  paa 
denne  Kyst  fra  den  Dag,  da  den  gamle 
Skude  var  kommen  i  hanå.Drachm.STL. 
174.  m.  tings-subj.:  Det  er  først  fra  1862, 
fra  den  nordamerikanske  Borgerkrigs  Tid, 
at  den  danske  Udvandring  daterer  sin 
Begynd  else.Nationaløkon  Tidsskr.1.2  7  7.  jf. : 
Vort  Pengevæsen  daterede  en  ny  Tid  fra 
Forordningerne  af  5.  Januar  1813  (o:  en 
ny  tid  begyndte  for  pengevæsenet). AD Jørg. 
(DanmBigHist.VIl.59).  \\  refl.;  i  forb.  m. 
fra:  tage  sin  begyndelse  fra  et  vist  tidspunkt; 
ogs.:  hidrøre  fra;  stamme  fra.  Tør  jeg  .  . 
spø^e,  hvorfra  vort  Bekendtskab  daterer 
sxg.Bøgh.II.338.   Alt  det,  andre  faar,  gaar 


fra  mig  —  denne  Betragtning  daterer  sig 
fra  det  Øjeblik,  vi  kan  sidde  op  i  Vuggen. 
Soffmann.BlaanendeDanmark.(l  91 9). 60.  © 
Datering^,  en.  flt.  -er.  1)  som  vbs.  til  da- 
tere. 1.1)  til  datere  1.  Sal.V.7.  1.2)  til 
datere  2.  Forsøget  paa  en  Datering  af 
4de  Akt  (af  .,En  Sjæl  efter  Døden")  er 
meget  nkst.DSt.1919.183.  2)  (1.  br.)  mere 
korUcr. :  d.  s.  s.  Dato.  S&B. 

10  Da-tid,  en.  [l.i]  1)  („nyt  Ord."  MO.; 
især  O)  mest  i  best.  f:  den  daværende  tid. 
(venezianerne)  spille  i  Datiden  samme  Rolle 
mellem  Europas  Stormagter  som  England 
nvL.Goldschm.NSM.IV.173.  *Gustaf  (III)  er 
glemt . .  I  Datidens  Glans  forsvandt.Piow^. 
D.I.57.  Ingen  (har)  hverken  i  Datid  eller 
Eftertid  næret  nogen  Tvivl  om,  at  denne 
(figur  i  skuespillet)  er  møntet  paa  Goethe. 
Brandes.Goe.1.248.  ||   om  de  mennesker,  der 

20  levede  paa  en  vis  tid:  (dette  viser)  hvilken 
Vægt  Datiden  tillagde  Forældrenes  Sam- 
tykke.rroeteL.IX99.  2)  {dannet  af  Bask; 
gram.)  den  usammensatte  form  af  verbet  (i 
dansk),  der  betegner  en  handling  som  sket 
(begyndt  og  afsluttet)  i  en  forbigangen  tid; 
imperfektum:  præteritum  (jf.  Fortid j.  Da- 
tiien.Bask.FS.Fort.32.  Mikkels.SproglS.60. 
-tider,  adv.  [l.i]  (sj.,  jy.)  paa  den  tid;  den- 
gang (jf.  datids,  samt  da  om  tid,  nu  om 

30  tider  M.  Tid  j.  den  datider  brugeligste  Dands. 
Blich.IV.205.  -tldi|;,  adj.  ["da|ti-'ai]  (1.  br.) 
adj.  til  Datid  1.  Kjøbstadens  datidige  idyl- 
liske, patriarkalske  Sæåer.Goldschm.VIIL 
155.  Jørg.BH.131.  -tids,  [l.i]  (sj.)  d.  s.  s. 
datider,  (der)  var  datids  hverken  Havn 
eller  Betæstnmg.Blich.IV.213. 

Dativ,  en  ell.  f  et  (JBaden.Gram.180. 
Kierk.XI.163).  [ida-|ti-'v]  (f  m.  lat.  form 
Dativus.  Høysg.AG.42).  {af  lat.  (casus)  da- 

40  tivus;  af  dåre,  give,  jf.  Datum;  gram.) 
hensynsleddets  forholdsform;  hensynsform. 
(brød  hedder  paa  latin)  Panis  genetivus 
Pani,  dativus  Fa.iio.Rolb.Er.1.4.  nogle  (ad- 
jektiver) tage  Personen,  eller  det,  som 
staaer  som  Personen,  i  Dativet  eller  den 
tredie  Casus,  forved  sig.JBadeti.Gram.180. 
Mikkels.SproglS.44. 

Dato,  en.  ['da'to]  best.  f.  -en  ['da'ito'- 
(8)n]  flt.  -er  ['da'ito'ar]  {egl.  dativ  ell.  abla- 

50  tiv  af  lat.  datum,  udviklet  i  forb.  som  fra, 
til  dato,  hvor  ordet  bøjedes  efter  lat.  regler, 
jf.  SV.  från,  till  dato,  ty.  bis  dato,  lat.  de 
dato ;  har  nu  næsten  fortrængt  Datum  i  bet. 
1  05'  2)  \)  d.  s.  8.  Datum  1.  underskrive 
med  Dag  og  Dato.DL.5 — 14—11.  en  Dato 
. .  i  Kanten  over  et  BTev.Bagges.DV.X.420. 
Bergs.PP.25.  brevet  var  uden  dato  i  da- 
toen er  raderet  bort  \  2)  d.  s.  s.  Datum  2. 
2.1)  d.  8.  s.  Datum  2.i.    (de)  skulde  snart 

60  holde  deres  Guldbryllup,  men  de  kunde 
ikke  rigtig  huske  Da.toen.  H  C  And.  V. 366. 
hvad  dato  har  vi  (ell.  er  det^  i  dag?  — 
den  13de  (marts)  j  fastsætte  en  dato  \  ofte 
i  forb.  m.  præp.  (især  emb.:)  At  faae  et 
Brev  under  (eller  af)  den  I)a.to.IIøysg.S.303. 
Dersom  nogen  .  .  ikke  indløser  samme 


523 


Datoveksel 


Datter 


524 


(bevillino)  inden  eet  Aar  fra  Udstædelsens 
Dato,  skal  han  være  Tiltale  undergiven. 
PUli-ilSOS.  StBille.GalJ.l.  Jeg  har  ofte 
.  .  haft  Lejlighed  til  at  forbavse  mine 
Undergivne  med  min  ganske  exceptionelle 
Hukommelse  for  Datoer.  „Kontorchefen 
har  da  ogsaa  Dag  og  Dato  paa  al  Ting." 
Jørg.Græs.(1904).58  (jf.  u.  Datum  2.i;. 
dags  ell.  gaars  dato,  (især  Yj  i  dag  et 
i  gaar.  I  Anledning  af  det  i  Deres  ærede 
Blad  af  Dags  Dato  gengivne  Indhold  af 
en  (dom).FoV'>hol920.12.sp.3.  Nans.LL.195. 
jeg  anerkender  Modtagelsen  af  Deres  me- 

fet  ærede  af  Gaars  Dato. AndNx.FE.(  1914). 
11.320.  Kbh.^o/ioWaO.e.sp.e.  jf.  (spøg.): 
Jeg  vil  have  Mad  . .  Og  det  skulde  gerne 
være  Dags  Dato  (o :  straks). Bergsirøm.M.41. 
2.2)  {vist  af  udtr.  som  (fra)  dags  dato;  egl. 
T)  indeværende  dag;  nærværende  dag. 
(kun  efter  præp.)  \\  f  efter  dato.  Livets 
Vexel  fornyes  paa  Ni  Maaneder  efter 
T)ato.Tode.V.189.\\  fra  dato,  (især  emh.). 
*Du  maa  forbedre  dig  fra  J)ato.Oehl.F.163. 
Dersom  nogen  maatte  have  noget  at  erin- 
dre herimod,  maa  det  meddeles  . .  inden 
14  Dage  ha'Dato.BerlTid.'yal920.M.ll.sp.2. 
IJ  (ina)til  dato,  indtil  i  dag;  til  nu;  hid- 
^ndtil.  Det  har  til  Dato  farlig  lidet  rørt 
mig,  enten  Ungerer  eller  Franzoser  fik 
OveThaanå.Gram.Breve.22o.  Falst.140.  *At 
Mennesker  paa  slige  Tanker  faldt,  |  Hvor- 
under Slægten  indtil  Dato  liåer. PalM.V I. 
307.  han  var  saa  god  som  ti;  jeg  har  ham 
endnu  til  Dato  i  taknemmelig  Erindring. 
Bergs.PP.137.  jf  (sj.):  indtil  seneste  Dato. 
Drachm.F. 1.138.  2.3)  {egl.  om  den  dag,  paa 
hvilken  noget  tager  sin  begyndelse)  tids- 
punkt, fra  hvilket  noget  har  sin  oprindelse ; 
oprindelse,  (kun  i  forb.  m.  af  og  adj.). 
(konservativ)  er  som  Betegnelse  for  et  po- 
litisk Parti  af  ny  Dato. Brandes.IX..363. 
Mit  Bekendtskab  til  Pastoren  er  af  ung 
Dato.Drachm.T.147.  Udvandringen  fra  Dan- 
mark er  af  en  nyere  Dato  end  fra  de 
fleste  andre  evropæiske  \jan6e.National- 
økonTidsskr.1.277.  paa  Raadstueballerne  . . 
promenerede  ogsaa  de  forlovede  Par  de- 
res Lykke  af  ny  eller  ældre  Dato.Jør9. 
Græs.(1904).62.  Dato-Teksel,  en.  [2.2] 
Y  veksel,  der  forfalder  til  betaling  en  vis  tid 
efter  udstedelsen  (fra  dato).  SaUI.156. 

Dattel,  en.  se  L  Daddel. 

datten,  pron.  se  u.  dit. 

Datter,  en.  [idadar]  (nu  kun  dial.  (ell. 
foræld,  og  spøg.)  Dotter  ['dwdar]  (IIøysg.A 
G.47).  Holb.Jean.V.6.  TBruun.Pr.70 ;  ogs. 
skrevet  Daatter.  DL.6—13—10.  Holb.1.97  ofl. 
VSO.I.618.  jf  Feilb.  Kort.158.  Thorsen.2o. 
Dania.IX.30;  i  løbet  af  18.  aarh.  fortrænger 
Datter  formerne  Daatter,  Dotter,  jf.  JJniv 
Bl.1.22.  Kalk.I.413  samt:  Nogle  skrive 
Datter;  andre  Daatter,  jeg  følger  dem  der 
skrive  Dotter,  i  plurali  DøitTe.Holb.Orthogr. 
107.  VSO.(1793)  har  som  hovedform  Dotter, 
medens  Moth.D47  kun  har  Datter^,  flt.  døtre 
[•dødra]  Høysg.AG.47.  {ænyd.  glda.  dotter, 


daatter,  datter  (fit.  døtter,  ænyd.  ogs.  døttrej,^ 
æda.  dot(t)ær  (flt.  døt(t)ær^,  run.  dottiR^ 
oldn.  dottir  (flt.  dætr^,  eng.  daughter,  ty. 
tochter,  got.  daiihtar,  gr.  thygåter,  sanskr. 
duhitår-) 

1)  person  af  kvindekøn  (barn  ell.  voksen) 
i  forhold  til  forældrene  (nu  især  om  voksne 
og  i  mere  formelt  spr. ;  om  børn  hellere  Pige- 
(barn),  jf  Ejortø.(BerlTid.^^/sl916.Aft.2)). 

10  (Adam)  avlede  Sønner  og  Døttre.lMos.5.4. 
siden  fødte  (Lea)  en  Datter,  og  kaldte 
hendes  Navn  Dina.iilfos.50.5i.  hvo  som 
elsker  Søn  eller  Datter  mere  end  mig,  er 
mig  ikke  \ærd.Matth.l0.37.  jeg  skal  tale 
med  Mester  Herman,  og  begiære  hans 
Datter.Holb.Kandst.I.l.  *Føder  du  mig  saa 
bold  en  Søn,  |  Da  giør  du  mig  Tankerne 
glade.  I  Føder  du  mig  en  Dotter  skiøn  — 

I  Jeg  vil  hende   ikke  hade.Oehl.L.1.294. 
io  (hans)  Elskede  . .  var  en  Datter  af  simple, 

borgerlige  Forælåre. Gylb.Novel.II.127.  Fra 
mit  Sovekammer  kan  jeg  beskue  den  bo- 
taniske Have  og  Hornemanns  Frøken 
Døttre.ECAnd.Breve..I.260.  (fru  Gyllem- 
bourg) var  en  Datter  af  Stadsmægler  og 
Dispachør  .  .  Johan  Bxmtzen.BiogrLex.Vl. 
401.  II  (nu  kun  dial.)  i  udtr.  som  (faa)  en 
ung  datter,  (faa)  en  datter,  en  lille  pige. 
vor  Moor  er  bleven  forløst  med  en  ung 
30  Datter.Holb.Bars.Ll.  Feilb.I.178.  ||  (nu  især 
jy.  ell.  gldgs.)  som  andet  led  i  (ugifte)  kvin- 
ders efternavn,  hvor  faderens  fornavn  er 
første  led.  Zille  Hans  Dotter.Holb.Skiemt. 
E6r.  Kirstine  Hansdatter  (hed)  den  for- 
rige, afdødeEjerinde('a/"5'aarcZe«).(?oMscAm. 
11.111.  Næste  Søndag  lyste  Præsten  til 
Ægte  for  Ungkarl  Niels  Nielsen  . .  og  Pi- 
gen Line  Christensdatter.^a/£/.5.i7i.  Feilb. 

II  ordspr.  (foræld.):  Datter  farer  gjærne  i 
40  Moders  Særk   (o :  vil  gerne  efterligne  sin 

moder).  Mau.l2ol.  jf.  Ez.16.44.  Den,  der 
vil  have  Datteren,  maa  holde  gode  Miner 
med  Moderen.lfatt.J.i5o7. 

2)  overf.  2.1)  (foræld.)  kvinde,  der  staar 
i  et  datterligt  forhold  til  en  anden.  *Du, 
som  nu  Alsaligheden  fatter,  |  Min  Elisa- 
beth (o:  helgemnden)\  see  til  din  Datter.  | 
Hendes  fulde  Hierte  mangler  Ord.Oehl.VI. 
135.    Min  Søsterdatter  .  .  er  min  Datter 

50  ligesaavel  som  sine  FoTældTes.Gylb.Novel. 
11.128.  II  spec:  svigerdatter.  Moth.D46. 
PalM.II.155.  Min  tilkommende  Datters 
Slægt  og  Venner  er  os  altid  velkomne. 
Drachm.XII.562.  (billedl.)  om  den  kristne 
menighed:  *Fryd  dig!  du  Jesu  Bruud  . .  1 
du  est  just  den  Datter,  |  Som  Gud  saa 
herlig  skatter. Bror  s. 1.  2.2)  (nu  næsten  kun 
bibl.)  som  venlig  tiltale  til  en  yngre,  ube- 
slægtet kvinde  (jf.  Barn  3.s).   Jesus  vendte 

60  sig  om,  og  da  han  saae  hende,  sagde  han: 
Datter  1  vær  frimodig,  din  Tro  haver  frelst 
dig.Matth.9.22.  KomGrønneg.III.245.  J 
Sneed.II.281.  2.3)  (nu  1.  br.)  kvindelig 
efterkommer.  *Du  skyldfri  Søn  af  Davids 
Datter  (o :  Maria),  |  Ved  dig  vort  tabte  Held 
skal  vindes  atter. SalmHus.133. 3.  Vi  ere  Alle 


525 


Datter- 


Datnm 


526 


Adams  Sønner  og  Evas  Døtre,  ere  sene  til 
Dyd,  men  snare  til  Last.Mau.I.122{jf.EvsL- 
datter^.  2.4)  (videre  udvikling  af  bet.  2,i  og  2.3; 
især  O  ell.  bihl.)  oftest  i  ftt. :  kvinde,  som  er 
præget  af  ell.  hører  til  en  bestemt  tid,  et  be- 
stemt land  ell.  folk  ell.  en  anden  person  olgn. 
(jf.  Barn  1.4J.  Fandens  Døtre  (o:  slette 
kvinder)  ere  giftede  bort  til  Folk  i  alle 
Stæiider.Mau.1952.  ||  i  udtr.  som  landets 
døtre,  landets  kvindelige  indbyggere.  Esau  lo 
saae,  at  Canaans  Døttre  ikke  behagede 
Isaak  hans  FadeT.lMos.28.8.  Jesus  . .  sagde : 
I  Jerusalems  Døttre!  græder  ikke  over 
mig,  men  græder  over  Eder  selv,  og  over 
Eders  BøTn.Luc.23.28.  Mau.I.122.  O!  I 
Kiøbenhavns  yndige  Døttre,  som  ingen 
Medlidenhed  haver  med  de  arme  Mand- 
folks svage  Øine  og  skrøbelige  Hierter. 
Tode.V.324.  »Derfor  tabte  Polens  Døttre 
deres  muntre  Smii\.Hauch.SD.I.83.  2.5)  20 
(jf.  bet.  2.3  ell.  2.4J  O  om  ting  ell.  begreber 
(sml.  Dattersprogj.  *Religion,  du  Himlens 
høie  T)attQv.Ew.l.46.  Hoffærdighed  og  den- 
nes Datter  Spottelyst.5McA.iF.5i.  (til  Sorø 
kloster)  indførte  Absalon  Cistercienser- 
munke, som  han  , .  hentede  fra  Esrum  . . 
Sorø  blev  saaledes  en  Datter  af  Esrum, 
men  det  overfløj  snart  Moderstiftelsen. 
Trap.*III.14.  ordspr. :  Armod  er  Ødselheds 
Datter. ilfmt.  505.  Løgn  er  Djævelens  .  .  30 
Datter  og  taler  sin  Faders  Maal;  hun  véd 
Et  og  taler  Andet.iHaM.6i50. 

Datter-,  i  ssgr.  (nu  kun  dial.  Daatter-, 
Dotter-j.  (egl.  gen.  ent.  af  Datter  (oldn. 
dottur-^ ;  jf.  Datters-,  Døtre-)  m.  h.  t.  for- 
holdet nå.  Datter-  og  Døtre-  kan  bemær- 
kes: i  ganske  enkelte  tilfælde  bruges  kun 
Døtre-  (se  Døtre-par,  -skole);  ellers  bruges 
Døtre-  (nu  kun  sj.)  som  ftt.  til  ssgr.  m. 
Datter-,  der  da  har  to  fit.-f ormer,  se  fx.  40 
-barn,  -datter;  Dattermand  har  som  ftt. 
dog  kun  Døtremænd  ||  til  bet.  1  kan  dannes 
en  stor  del  ssgr.,  fx.  (foruden  de  ndf.  med- 
tagne) ftg.  (alle  Pj;  datter-blid  (Baqges. 
Dan f. II. 31).  -haand  (Wilst.D.1.28),  -h"j  er- 
te  ( Bagges.  Danf.  III.  32.  Oehl.VII.255), 
-kærlighed  (AndNx.  DM.  183),  -løs, 
-pligt  (Oehl.XII.135),  -ømhed  (Lemb. 
Shak.XI.136)  \\  i  tilknytning  til  Datter  2.5 
er  (som  gengivelse  af  FiUal-,  jf.  eng.  daugh-  50 
ter-,  ty.  tochter-^  dannet  en  del  ssgr.  m. 
bet. :  som  nedstammer  fra ;  som  staar  i  et  tnst 
afhængighedsforhold  til;  ftlial-;  fx.:  -kirke 
(Sal.VI.516),  -kloster  (ADJørg.IV.455), 
-loge  (Brandes.IV.446),  -menighed (Sal. 
VI.516), -selskab;  y/.Dattersprog.-barn, 
et.  (HotteT:  VSO.l  ftt.  -børn  ell.  (sj.)  døtre- 
[  bflm  (Levin.),  {glda.  (ftt.)  dottherbørn;  nu 
1.  br.)  Moth.D47.  HCAnd.IV.250.  -datter, 
en.  ^Dotterdotter.  Holb.JH.II.81.  VSO.).  ftt.  60 
-døtre  ell.  (sj.)  døtredøtre  (Bagges.DV.X. 
210.  Levin.),  (glda.  dodotter,  oldn.  dottur- 
dottir)  Din  Sønnedatters  eller  din  Datter- 
datters Blusel,  deres  Blusel  skal  du  ikke 
\)lotte.3Mos.l8.10.  Sønnesønner  og  Datter- 
Bøttre.Bagges.DV.IX.207.  HCAnd.V.338. 


Feilb.1.178.  O  datterlig:,  adj.  rf  dotter- 
lig.  VSO.).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Moth. 
D47).  adj.  til  Datter  (1).  Moth.D47.  \\  især: 
som  er  ejendommelig  for  ell.  passer 
sig  for  en  datter.  Dersom  nogen  an- 
tager et  Barn  (kan  han)  udfodre  en  søn- 
lig eller  dotterlig  Lydighed  af  det  samme. 
Holb.NF.II.36.  »derfor  kyssed  du  saa 
datterligt  |  Min  Konges  Haand.0ehl.EA.225. 
datterlig  Ømhed.Blich.II.413.  af  datterlig 
Kjærlighed  til  Deres  højsalige  Fader. 
Schand.IF.88.  Datter-]il(le),  en.  CDot- 
ter-,  se  ndf.).  (især  poet.,  jf.  dog  Feilb.)  lille 
datter.  Moth.D46.  Blich.(1905-07).1.249. 
*Havde  jeg,  o  havde  jeg  en  Datterlii,  o  ja! 
JPJac.II.275.  Drachm.XII.44.  *Føder  du 
mig  en  T> otteTlil.Oehl.L.1.294.  -lod,  en. 
(jur.,  foræld.)  søsters  arvelod,  der  kun  var 
halvt  saa  stor  som  broders;  søsterlod (jf.Bro- 
derlod  1).  vAph.(1764).  OrdbS.  -mand, 
en.  fDotter-.  VSO.  —  sj.  Daatters-.  EPont. 
Atlas.II.137).  ftt.  døtremænd  (Levin.),  {æda. 
dottær  man;  foræld.,  jf.:  „bruges  kun  hos 
Landalmuen."iei;m.)  svigersøn.  FGuldb.SS. 
11.378.  CBernh.V.79.  HFEw.NielsEbbesøn. 
(1886).135.  Datters-,  i  ssgr.  (sj.)  se  Dat- 
termand. O  Datter-tsprosT;  et  [2.5]  ftt. 
d.  s.  ell.  døtresprog.  (jf.  eng.  daughter- 
language,  ty.  tochtersprache  samt  Datter-) 
sprog,  som  nedstammer  fra  et  andet,  ældre 
sprog.  Stammen  for  saa  mange  Dialec- 
ter  eller  Døttresprog.MoZft.  JP.555.  e.br.  \ 
-sæl,  adj.  som  er  rig  paa  ell.  velsignet  med 
gode  døtre.  Rahb.E.IV.90.  -sen,  én.  fDot- 
ter-. Holb.JH.I.219.  Feilb.).  ftt.  -sønner  ell. 
(sj.)  døtresønner  (Levin.),  (glda.  dottersøn, 
oldn.  dottursonr)  FGuldb.SS.II.381.  Engelst. 
Nat. 161.  gamle  Bedstemoder  . .  græder  for 
sin  Iiaitevsøn.HCAnd.X.261.  JPJac.Il.275. 
Feilb. 

Datnm,  et  ell.  (ved  paavirkning  fra 
Dato;  en  (VilhThoms.AfhJ.211).  ['da-tom] 
i  best.  anv.  oftest  uden  art;  (sj.)  -'et  ['da- 
itom'ai]  (Ing.EF.II.164);  ftt.  (nu  kun  i  bet 
3)  data  ['da-ta]  ell.  (sj.)  dataer  ['da-,ta-'9r] 
(Aakj.MitRegnebræt.(1919).iv).  (af  lat  da- 
tum,  perf.  part.  af  dåre,  give,  jf.  Dativ  og 
datere;  i  bet  1  og  ^  er  Datum  nu  næsten 
fortrængt  af  Dato) 

1)  (af  lat.  datum  i  bet:  givet,  udstedt, 
der  i  ældre  tid  sattes  paa  dokumenter  osv.  m. 
tilføjelse  af  tid  og  sted  for  udfærdigelsen; 
senere  opfattet  som  betegnelse  for  dagen)  an- 
givelse (paa  brev,  dokument  olgn.)  om 
tidspunktet  (bestemt  m.  h.  t  aar,  maaned 
og  dag)  samt  ofte  tillige  stedet  for  dets 
udfærdigelse;  datering,  (ofte  m.  overgang 
til  bet  2).  DL.5—2—80.  Datum  paa  Be- 
viset staaer  altid  in  Blanco,  at  jeg  kan 
giøre  det  tU  forfalden,  naar  jeg  vil.Wiwet, 
I).102.  De  vil  af  Datum  paa  dette  Brev 
erfare,  at  vi  befinde  os  i  Kjøbenhavn. 
Gylb.X.237.  Den  Kvinde,  som  ser  eller 
skriver  et  Datum  er  endnu  ikke  født. 
Bode.EM.39.  ofte  spec.  (mods.  Aarstalj  om 
angivelse  af  tiden  blot  m.  h.  t.  dag  og  maaned: 


527 


Datnmskifte 


DaTid 


528 


I  Dagbogen  findes  hist  og  her  et  Datum, 
hvad  der  derimod  mangler,  er  Aarstal. 
Kierk.I.xii.  ||  GJ  angivelse  af  tidspunktet  for 
en  hændelse  olgn.  (jf.  datere  2);  ogs.  (sml. 
bet.  2):  tidspunktet  for  hændelsen.  Et  nøj- 
agtigt Datum  for,  hvornaar  Statuen  er 
indlemmet  i  vor  Samling,  kan  nu  ikke 
iTemska.ifes.JLange.III. 36. 

2)  bestemt  dag.  2.1)  dag,  bestemt  m.  h.  t. 
sin  plads  i  en  vis  (nævnt  ell.  under forstaaet)  i"o 
maaned,  ofte  tillige m.  angivelse  afaarstal- 
let;maanedsdag(jf.'Dagtal).sammeStæv- 
nings  Datum  og  Termin.Di  J — 6 — 15.  uden 
at  erindre  det,  har  (jeg)  valgt  denne  Dag 
til  vor  Bryllupsdag,  og  skal  først  see  det 
ulykkelige  Datum,  ligesom  Midnatstimen 
slaaer.Ing.EF.II.81.  bestemme  et  vist  Da- 
tum i  Maaneden.Heib.Pros.VI.213.  Hvilket 
Datum  er  Deres  Føåselsdag.Gylb.VI.16. 
en  af  de  sidste  Dage  i  Juli  Maaned  .  .  20 
Datum  og  Aarstal  har  jeg  glemt.Kierk.VI. 
25.  Vi  gjennemgik  nu  de  forskjellige  Be- 
givenheders J)atum.Schand.Fort.399.  ||  f 
t  forb.  dag  og  datum,  ugedag  og  maa- 
nedsdag  (jf.  u.  Dato  2.ij.  (begivenheder,  op- 
tegnede) efter  Dag  og  Batum.Holb.MTkr.TS. 
sa.Bars.II.8.  2.2)  (sj.)  d.  s.  s.  Dato  2.2.  (han) 
gaaer  tU  datum  sort  og  slet  sort,  sit  eget 
Haar  uden  Fving.Klevenf.RJ.5.  jeg  har 
maattet  sørge  for  mig  selv  fra  aen  Tid  30 
og  mit  heele  Liv  til  I)atvim.JJPaludan.Er. 
39.  2.3)  {omdannelse  af  udtr.  af  .  .  dato; 
1.  br.)  d.  s.  s.  Dato  2.3.  (en  avis)  af  gammelt 
I>atxim.Sehand.Fort.l38.  Knaldproprietæ- 
rerne og  Herregaardsforpagterne,  en  Be- 
folkning af  temmelig  nyt  Datum.  Ifømp. 
1.95. 

3)  {af  nylat.  datum,  flt.  data,  det  givne, 
det  sikre)  G)  hvad  der  er  givet;  oplysning; 
ogs.:  kendsgerning;  faktum,  (især  i  flt.).  40 
Min  Herre  forlanger  at  vide  min  Alder. 
Han  siger,  sig  derom  at  have  fundet  ad- 
skillige u-overeensstemmende  Data,  saa- 
vel  udi  fremmede,  som  mine  egne  Skrif- 
ter.Holb.Ep.  V.110.  ASØrsted.Haandb.1.66. 
Af  visse  Data  i  Oehlenschlågers  Værker, 
og  isærdeleshed  af  deres  Mangel  paa  Re- 
flexion,  slutte  vi  os  til  den  umiddelbare 
Tilværelse  af  hans  Geme.Heib.Pros.III. 
220.  statistiske  Data  til  Oplysning  om  50 
Størrelsen  af  A.rhe\ås\ønvievi.Nationaløkon 
Tidsskr.1.286.  en  Familiefar  indfører  sine 
Rollinger  i  Husets  Bibel  med  de  korteste 
Dataer:  Fødsel  og  FTemiærd.Aakj.MitReg- 
nebræt.(  1919).iv.  ||  (nu  næppe  br.)  i  ent. 
Leth.(1800).  Kong  Thjoarek  var  hos  Atle 
—  et  interessant  sagnhistoriskt  Datum. 
Rosenb.I.319. 

Datam-skifte,  et.  [2.i]  (astr.  ell.  ^) 
overgang  fra  en  datoberegning  til  en  anden  60 
ved  den  180.  længdegrad.  Sal?  V. 833. 

J>aadi,  subst.  ['dmudi]  {efter  omkvædet 
di  —  da  —  daudi  paa  en  revyvise  fra  1876, 
se  Arbejderens Almanak.1918. 50 ;  egl.  smæ- 
deord  mod  jøderne,  jf.  Goldschm.VIIL75f.) 
i  udtr.  som  gaa  paa  daudi,  (dagl,  lidt 


gldgs.)  gaa  paa  sold,  sjov.  skal  vi  saa  gaa 
lidt  paa  „Daudi"  i  Tivoli?  JakSchmidt.SP. 
13.  en  enkelt  Aften  fik  (han )  mig  med  ud 
paa  „Daudi''. Wied.US.1.57.  *Nu  ta'er  de 
Konen  med  paa  I)audi.Blækspr.l914.45.  \\ 
(sj.)  en  daudi,  en  letlevende  dame.  ChKje- 
rutf.(ArbejderensAlmanak.l918.50). 

J>aaii,  en.  {vist  kun  hos  Blich.;  efter  et 
tolknings  for  søg  af  Suhm  og  Schiønning  (der 
afleder  dansk  af  eng.  down,  ned,  og  oeng. 
dæne,  eng.  dean,  dal) :  de  Danske  (kaldtes) 
saa,  fordi  de  beboede  et  lavt  og  fladt 
Land;  thi  paa  det  gamle  Sprog  kaldtes 
det,  som  er  lavt  og  fladt,  Daun,  Dan. 
Suhm.  Udtog. 3)  især  i  best.  f.:  Danmark 
(som  sletteland).  *Fred  og  Venskab  har  sig 
lejret  |  Over  Daun  og  Klippegrund.5iicÆ. 
D.I.53.  *Daunens  Eg  (0:  Tycho  Brahe), 
som  hin  Storm  oprykte  fra  Norden  (  Har 
fæstet  sin  Rod  paa  Thuiskons  mildere 
^\e\,te.smst.l30.  *I  Daunens  grønne  Vange 
(o:  i  Danmark).smst.l63.  smst.II.92. 

Dans,  subst.  se  Dus. 

dave,  V.  se  daabe. 

I.  David,  en.  [da'vi-'9]  (ogs.  m.  eng.  form : 
Davit,  flt.  -s.  Wolfh.MarO.i86.  —  nu  sjæld- 
nere: Devis  [Idevis]  se  ndf.).  flt.  -er.  {fra 
eng.  davit;  oprindelse  usikker,  maaske  sa. 
ord  som  II.  David  ||  Devis  vist  efter  eng. 
davits,  flt.)  ^  (svær)  bom  af  træ  ell.  krum- 
bøjet jæm,  der  viser  ud  over  skibssiden  og 
bruges  som  kran.  Der  blev  svinget  en  D  a  - 
vid  ud,  et  Toug  om  Livet  paa  dem,  de 
blev  hejset  op,  og  ind  i  Lukafet. SXars. 
HPE.152.  spec:  \)  d.  s.  s.  Ankerdavid.  Da- 
vid: TeknMarO.  Devis:  Funch.MarO.I. 
78.  Sal.1.854.  ||  (i.  s.  s.  Davidsbjælke.  De- 
vis: Funch.MarO.lI.27.  2)  en  af  de  to 
bomme,  hvori  (udenbords)  baade  hænger, 
og  hvormed  de  kan  hejses  op  ell.  ned;  jolle- 
david; jollebom.  David:  Levin.  Schelkr. 
MarO.  jf. :  Folkene  sad  i  Jollen,  som  end- 
nu hang  under  Jerndavid'erne.  Nu  hug- 
gede de  Talljerne  tva.Drachm.PV.143.  De- 
vis: IdrætsB.I.361. 

II.  David,  propr.,  (i  bet.  3)  en.  ['da*vi9] 
flt.  (i  bet.  3)  -er.  t)  propr.:  navn  paa  den 
gammeltestamentlige  konge  \\  (efter  lSam.l8. 
l/f.;  jf.  Jonatan;  sj.)  *Der  var  en  David 
og  en  Jonathan  (0:  to  gode  venner).Wess. 
197.  jf  Grundtv.PS.IILl96.  2)  {af  uvis  op- 
rindelse) i  talem.  som  vide,  hvor  David 
købte  øllet,  (især  iron.)  vide  (for)  god 
besked  med  noget.  Mau.II.614.  Lieb.DQ.I. 
298.  t  vide,  hvor  David  bor,  d.  s.  hun 
véd  hvor  David  boer  (o:  hun  er  ikke  jom- 
fru ).Moth.D47.  Galanter,  de  har  ret  Deres 
Paradis  her  i  denne  Bye  . .  naar  Vi  seer  os 
om,  saa  maaskee  veed  i  nok  og  hvor  Da- 
vid boer,  I  har  vel  alt  havt  her  nogle  smaa 
Galanterier. KomGrønneg.I1.117.  lære  ell. 
vise  (en),  hvor  David  købte  øllet. 
1.  (nu  1.  br.)  vise  (en),  hvorledes  noget  for- 
holder sig;  give  besked.  Mau.IL614.  jf.Tro- 
elsL.XI.90.  VilhAnd.Erasm.II.290.  2.  som 
trusel:  lære  en  noget  andet;  give  en  lektion. 


529 


Davidsbj  selke 


de 


580 


Lad  nu  kun  den  sipperste  Herremands 
Frue  maale  sig  med  mig,  om  hun  tør,  og 
jeg  skal  lære  hende  hvor  David  kiøbte 
ønet  Biehl  DQ.  IV.  156.  PAHeib.  US.44?. 
Holst.IV.127.  Vi  skal  vise  den  Karl,  hvor 
David  købte  0\letTandr.K55.  3)  en.  (for- 
æld.). 3.1)  d.  s.  s.  Davidsdegn.  TroelsL.XI. 
90.  3.2)  tegn,  der  hares  af  davidsdegnene 
(jfKalk.lM2l.  TroelsL.V.149. 

Davids-bjælke,  en.  [I.l]  ^  bjælke  i  lo 
en  baads  spejl,  hvorover  det  reb  løber,  hvor- 
med ankeret  hejses  op  ell.  ned  (jf.  u.  I.  Da- 
vid i;.  Scheller.MarO.209.  -dejg;n,  en.  [II.l] 
{foræld.)  i  flt:  kor  af  (12)  latinskoleelever, 
der  sang  for  folks  døre  (vist  egl.  Davids  sal- 
mer) og  dannede  et  eget  lag  (jf.  II.  David 
3.i;.  (Kalk.1.342).  Moth.D47.  VilhAnd.(P 
Møll.1.296).  -harpe,  en.  [II.l]  \)jf.lSam. 
16.15ff.:  *Kom  Jesu,  vær  vor  Hytte-Gjæst,  | 
Hold  selv  i  os  din  Julefest,  |  Da  skal  med  20 
Davidsharpens  Klang  (Grundtv.SS.1.394: 
Davids  Harpe-Klang^  |  Dig  takke  høit  vor 
Julesang  (o :  julesangen  skal  klinge  saa  skønt 
som  Davids  harpespil). SalmHus.142. 9.  ||  (sj.) 
samling  af  Davids  salmer.  Davidsharpen. 
Udvalgte  Psalmer  metrisk  oversatte.^o«/e. 
(bogtitel.1817).  D&H.  2)  (poet.)  harpe,  der 
mentes  at  ligne  den,  hvorpaa  David  spillede; 
ogs.  (J^,  foræld.)  en  slags  citar,  betrukket 
med  strenge  paa  begge  sider  (jf.  Dobbelt-,  30 
Spidsharpe^.  en  Lyre,  en  Davidsharpe. 
Ing.EM.II.9.  PMøll.L261.  VortHj.l3.78. 
5)  (zool.)  d,  s.  s.  Harpesnegl  (jf.  -lyre^.  Al- 
ler.I  1.7  24.  t  -lyre,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  -har- 
pe 3.  'DsLvids-Liie.vAph.NathJI.21.  Da- 
vid-sokkel, en.  [I]  vL  fodstykke  (sokkel), 
hvori  en  david  er  anbragt.  TeknMarO.28. 
-spor,  et.  [I]  ^  d.  s.  smst. 

JOavit,  en.  se  I.  David. 

I.  Davre,  en.  ['daura]  uden  flt  (ænyd.  40 
daff(e)re,  glda.  daffuorth,  æda.  dagorth 
(AM.),  SV.  dagvard,  no.  dagverd,  dugurd, 
oldn.  dagverår,  d^gurår;  egl.  smsat,  af  Bas 
og  oldn.  verår,  maaltid,  besl.  m.  Vært;  jf. 
Nadver;  egl.  bet.:  dagsmaaltid;  endnu  atm. 
i  dial.  undt.  bornh.)  1)  dagens  første  ell.  an- 
det maaltid;  det  egentlige  morgenmaaltid 
(jf.  Frokostø;  mad,  som  spises  ved  dette 
maaltid.  Moth.D20.  *tæt  om  Fiskedammen  | 
spise  Davren  sammen  |  Dreng  og  Bonde-  50 
tEiSinå.Frank.(SangB.38).  *Dog  har  ei  He- 
sten end  faaet  Havre,  |  Jeg  faster  endnu 
foruden  Da.vre.Oehl.L.II.llG.  *Nu  er  der 
feiet  og  redt  Seng,  |  Og  Davren  er  til 
Ende.Winth.IV.53.  *Han  tænker  vel  paa 
Hjemmet,  |  Paa  Davren  hos  „vor  Moer",  | 
Paa  Bilæggerovnen  |  Og  det  suulbesatte 
Bord? Holst.I.144.  vi  ('^wder^  Hans  i  Borge- 
stuen, hvor  han  sad  tilligemed  de  andre 
Folk  og  søbede  Davve.AntNiels.FL.II.35.  60 
Man  begyndte  med  Davre,  som  man  fik 
Kl.  6  om  Vinteren  og  Kl.  5  om  Somme- 
ren, hvad  der  var  en  Times  Tid  efter,  at 
man  var  staaet  op.AarbFrborg.1918.52.  jf. 
MDL.  SjællBond.48.  Feilb.  ||  talem.  og  ord- 
spr.:  davre  er  dags  mad  (0:  paa  en  god 


davre  kan  (ell.  bør)  man  gaa  hele  dagen). 
Mau.1258.  MO.  Feilb.  hvert  barn  er 
ikke  sin  davre  lig(t)  (o :  børn  trives  ikke 
alle  lige  godt).  Mau.463.  Moth.D20.  Høysg. 
S. 154.  Feilb.  2)  (jy.)  mid dagsmaaltid; 
middagsmad.  Moth.I)20.  Feilb.  IL  S  dav- 
re, V.  ['daura]  spise  davre.  *bring  mig 
Spise!  I  —  Før  bort  jeg  begive  mig  vil, ) 
Maa  jeg  davre  og  drikke  devtil.Drachm. 
E0.325.  Davre-,  i  ssgr.  (næsten  kun 
dial.)  af  I.  Davre  1.  -aal,  en.  (jy.)  stor 
(fed)  aal  (egl.  om  de  største  aal,  som  fiskerne 
om  morgenen  gav  til  betaling  hos  de  folk  (i 
Thy  og  Mors),  som  de  boede  hos).  MDL. 
Krøyer.III.622.  Feilb.  -bed,  en,  et.  {jf.  II. 
Bed)  I)  arbejdstiden  før  davre  (ell.  mellem 
davre  og  middag).  Feilb.  Kværnd.  2)  arbejde, 
der  udføres  i  dette  tidsrum,  det  (er)  en  god 
Davre-Beed,  Herren  har  gjort  i  Dag,  og 
faaet  fem  ijThaner.Grundtv.Snorre.II.122. 
sa.PS.IV.77.  MDL.  Thorsen.130.  -bord, 
et.  {oldn.  dagver8arbor8 ;  nu  1.  fcr.)  Oehl. 
III.9.  da  (de)  næste  Morgen  samledes  ved 
Davrebordet.In^.  VS.  III.  155.  Winth.  D. 
138.  MO.  -gryde,  en.  Thiele. II. 230. 
Feilb.  Thorsen.130.  -gred,  en.  Drachm. 
KW.25.  sa.VS.90.  -pose,  en.  (poet,  1.  br.). 
Hrz.D.IV.173.  MO.  -tid,  en.  *de  (fik) 
tillig  . .  spændt  fra,  |  Og  ved  Daure-Tiid  af- 
^pløyet.^^' adsk.Luepl.D4'>.  MDL.  Levin.(G.). 
Thorsen.130.   SjællBond.48.   Feilb. 

da-værende,  adj.  ['daivæ'rana]  1)  [l.i] 
(jf.  da  værende  sp.377^^)  O  som  var  til 
(fandtes,  levede  osv.)  engang  i  en  forbigan- 
gen tid.  Min  da  værende  Hører  var  .  . 
haard  imod  mig.Æreboe.25.  EngelstPhil. 
118.  en  Kopist  i  det  daværende  Rente- 
kammeT.FruHeib.EtLiv.1.24.  den  daværen- 
de ejer  af  gaarden  i  under  de  daværende 
forhold  i  2)  [I.2]  \  om  fremtiden:  som  vil 
være  til  (osv.)  engang  i  den  kommende  tid. 
deres  Minde  vil  i  fierne  Dage  blive  .  . 
velgiørende  for  Ordenens  daværende  Søn- 
ner.Rahb.Metis.lO. 

I.  De,  pron.  se  II.  de  E. 

II.  de,  pron.  og  art.  [di]  (foræld,  ell.  sjæll.:) 
i  trykstærk  stilling  ogs.  [di-]  jf.  Oehl.L.1.294. 
EoH.163.  (kunstlet:)  [dei'-)]jf.  DFU.nr.10.7. 
0ehl.L.I.241.  Jesp.Fon.117.  (i  rim  ell.  som 
gengivelse  af  dagl.  tale :)  undertiden  stavet  di 
(KomGrønneg. 1.333.  Oehl.L.1.294.  Wied. 
Thum.124.  sa.Fæd.221.  SjællBond.94).  — 
oblik.  (kun  i  selvstændig  anv.)  dem  [dæm]; 
i  tryksvag  stilling  ogs.  [d(8)m].  (foræld.:) 
dennem  ['dænam]  (Holb.Intr. 1.414.  sa.Paars. 
21.  FrHorn.PM.60.  Grundtv.SS.IV.157. 
IIeib.Poet.I.40.  SangB.195).  —  gen.  (i  selv- 
stændig anv.)  deres  ['dæ*ras;  i  tryksvag  (ell. 
dagl.  i  enhver)  stilling  Od^ras]  (foræld,  ell. 
dial.:)  dere  (Becke.SD.50.  'j'f.Aarb.1866.156. 
Feilb.I.183.  Thorsen.84),  der'  (Ew.(1914).I. 
125.  Oehl.NG.208.  FolketsNisse.^^/6l861.16), 
(vulg.:)  dereses  (Gadeordb.^  Oehl.  XVII. 
21).  II  i  flg.  tilfælde  anvendes  undertiden 
de  for  det  regelmæssige  dem:  1.  umiddel- 
bart foran  relat.  bisætn.,  i  hvilken  det  re- 


IIL    Rentrykt  »/i  1921 


34 


531 


de 


de 


532 


lat.  pron.  er  suhj.  (nu  især  talespr.)  man 
fodrede  (o:  fordrede)  af  de,  der  antoges 
udi  geistlig  Orden  . .  at  de  skulde  kunde 
læse  og  syiige.Holb.Eh.438.  *Der  følger 
intet  Skib  med  det,  som  det  kand  følge,  | 
Det,  de  som  foran  er  udgaaet,  foregaar. 
Falst.0vid.26.  Man  kunde  underlægge  de- 
res Handlinger  og  Ord  andre  Motiver  end 
de,  der  siden  indsees  at  være  rigtige.Hr2;. 
(Mikkels.0rdf.241).  nogle  af  de,  der  suge 
Blodet  fra  KindeTne.Bergs.(smst.242).  vi 
beundrer  i  altfor  høj  Grad  . .  de,  der  bæ- 
rer Sejrens  sikre  Mærker  paa  sig.OBung. 
Y.44.  som  præd.  til  suhj.  (m.  vaMende  op- 
fattelse af,  hvad  der  er  suhj.  og  hvad  der 
er  præd.) :  vi  ere  de  som  skal  giøre  Be- 
gyndelse til  at  plage  denne  gode  Kande- 
støher. Holb.Kandst.V.l.  disse  pærer  er  de, 
som  skal  syltes  •  (jf.  ndf.  sp.  532  1.  25). 
t  i  forh.  de  selv:  Ach  hvor  Verden 
er  underlig!  raabe  mange,  skiønt  det  ere 
de  selv,  som  er  Vinåer\igQ.Holb.MTkr.92. 
2.  umiddelhart  foran  relat.  hisætn.,  i  hvilken 
det  (udeladte)  relat.  pron.  er  obj.  ell.  styret 
afpræp.  de  (o:  breve),  Du  skriver  til  Chri- 
stiane, faaer  jeg  kun  si\digt.Ørst.Br.I.185. 
De  stillede  ikke  større  Fordringer,  end 
de,  hun  af  sig  selv  oipfjldte.CBernh.(Mik- 
kels.0rdf.241).  Gud  give  jeg  var  saa  sik- 
ker paa  alle  de,  jeg  har  tilgode,  som  jeg 
er  paa  de  Ski\\mger.AntNiels. FL. 11.18. 
Ilden  for  skødesløst  talespr.  nu  kun  som  præd. 
til  suhj.:  I  ere  de,  som  Frelseren  har  ud- 
Ysi\gt.Hauch.IV.48.  Føler  man  ikke,  hvor- 
ledes de  Dyder,  der  med  Tiden  skulde 
blive  saa  fremtrædende  hos  Holberg  .  . 
er  de,  han  som  Barn  havde  for  Q\Q.Bran- 
des.1.14.  3.  (nu  især  talespr.)  foran  forh. 
m.  præp.  han  (blev)  tilligemed  de  af  Ban- 
den, som  man  fik  fat  paa,  henrettet.  TAiéiJe. 
1.367.  At  gjennemlæse  de  af  min  Svogers 
Breve,  hvori  han  fortalte  os  om  sit  Besøg 
paa  Herregaarden. Gylh.(Mikkels.0rdf.242). 
Naar  man  har  Begivenheder  som  de 
ved  Magenta  og  Solferino  endnu  i  frisk 
Mmde.Bergs.(smst.241).  Hun  gjorde  saa- 
dan  hver  Dag  ved  de  af  dem,  der  havde 
Kringler  xa.Qd.CEw.(smst.242).  Nu  saa  hun 
dem  nærved,  Folkene.  Det  var  de  af  vore. 
Gravl.J.126.  Vi  raader  de  af  vore  Læsere, 
som  kunde  ønske  at  deltage  i  Turen,  tU 
at  indtegne  sig  i  Ddig.Pol.-'^lsl920.6.sp.4. 
4.  (nu  næsten  kun  foræld,  og  dial.)  i  andre 
tilfælde.  *Du  est  med  de  Sønner  tre,  |  dit 
unge  Liv  lader  du  for  de. DFU. nr. 10. 7. 
*Det  er  ei  den  danske  Tunge,  |  Det  er  ei 
de  vante  Ord  .  .  |  Bedre  er  de  vel  maa- 
skee,  I  Ak,  men  det  er  ikke  del Oehl.L.1. 
241.  *I)et  stod  paa  udi  Uger,  |  Ja  vel  udi 
Maaneder  ni;  |  Det  var  sig  Herr  Asker 
Ryg,  I  Han  seired  i  alle  di.smst.294.  „Men 
jeg  har  da  ingen  Penge  at  give  i  Bytte," 
sagde  Konen.  „Nei,  de  skal  jeg  have  hos 
lÅ^s.^Antmels.FL.II.18.  \\  i  flg.  tilfælde  an- 
vendes undertiden  dem  for  det  regelmæssige 
de:  1.  (især  dagl.)  umiddelbart  foran  relat. 


biscetn.,  i  hvilken  det  (udeladte)  relat.  pron. 
er  obj.  ell.  styret  af  præp.  *Naar  dem,  vi 
stoler  paa,  |  I  Krigen  monne  gaa.PFaber. 
VV.2.  Alle  dem,  jeg  spurgte  derom  .  ., 
sagde  det  samme. Mikkels.Ordf. 2 38.  dem,^ 
man  forstod,  var  folk  som  Wadskiær. 
Wiwel.248.  jf.:  Dem  kunde  jeg  ikke 
huske  hvor  vaT.Mikkels.0rdf.238.  2.  (iscer 
jy.)  i  stillinger,  hvor  ordet  har  særligt  efter- 

10  tryk.  Uh,  dem  med  briller  o^  stilebøger! 
smst.240.  især  som  appos.  til  suhj.:  De 
ægte  Kjeltringer  —  ikke  dem,  der  findes 
adspredte  over  alle  de  andre  Stænder  — 
udgiøre  et  isoleret  ^e\s\La\i.Blich.II.425. 
Dem  paa  posthuset,  de  ved  ingenting. 
Mikkels. Or df. 2 38.  Straks  begyndte  unger- 
ne, både  dem  med  sut  og  dem  uden  sut, 
at  vræle  af  fuld  \ia\s.smst.240.  så  mødtes 
de  to  skarer,  dem  fra  Veile  og  dem  fra 

20  Kolding.  T^ttweZ.  548.  3.  (dagl.)  i  sammen- 
ligningsled, naar  det  tilsvarende  sætningsled 
er  suhj.  dersom  en  Mand  som  Dem  .  . 
vilde  fortælle  os  noget  om  Dem  selv. Pont. 
FL.79.  Hans  er  klogere  end  dem  begge. 
Mikkels.0rdf.239.  4.  CP  brugt  som  suhj.  i  en 
sætn.  m.  foranstillet  præd.  til  suhj.  (m.  vaklende 
opfattelse  af,  hvad  der  er  suhj.  og  hvad  der  er 
præd.).  De  indholdsrigeste  Capitler  af  Vi- 
denskaben . .  ere  dem,  i  hvilke  forskiellige 

30  ogmodsatte  Videnskaber  komme  i  giensidig 
BerøTing.Heib.(Mikkels.Ordf.2.38).  De  be- 
rømteste af  Normannertogene  er  dem,  der 
udgik  fra  Danm  ark .sws^.  ||  vaklen  i  brugen 
af  de  og  dem  findes,  hvor  ordet  staar  som 
„egl.  suhj."  i  en  sætn.  indledet  m.  der  (nu 
bruges  dog  alm.  dem).  Reenh.ll.29.  *j)er 
findes  endnu  de,  der  Aarstal  derfra  regne. 
Holb.Paars.156.  Biehl.DQ.III.171.  Der  var 
de,  som  raadede  Otho  at  opsætte  sin  Reise. 

40  JBaden.Tacit.I.90.  Der  var  dem,  som  vilde 
negte.MO.  (JPJac. :)  „Men  der  var  de,  som 
sagde  til  sigselv — "  (Brandes:)  „Dem".  (JP 
Jac. :)  „Hvad  behager  ?"  (Brandes :)  „Der  var 
dem,  som  sagde  tU  sig  selv  . ."  (JPJac.:)' 
„Saadan  siger  jeg  n\x.''Brandes.III.24.  *der 
er  altid  dem,  som  bærer  '^ag.Bergs.B.82. 
Kren  hed  han  —  der  var  jo  nok  dem, 
der  sagde,  at  han  hed  Kristen.Budde.JF. 
55.   jf.  Holb.0rthogr.114.      TBaden.SuppL 

50  Heib. Pros.  VIII. 41 7.  E Jessen.  (Aarh.  1866. 
142).  Mikkels.0rdf.23.  ||  som  ent.  bruges 
han,  hun,  den,  det,  se  disse  ord.  {æda.  the 
(nom.  akk.),  thæm  (dat.  akk.),  theræ,  thæræ 
(gen.,  glda.  ogs.  theræs),  run.  J)aiR  (l)er),. 
J)em,  J)aiRa  0)era),  oldn.  ^eir  (m.),  |)ær  (f.)r 
J)eim,  t)eirra,  e^ig.  they,  them,  their(s),  ty. 
die,  den(en),  der(er,  -en),  got.  J)ai  (m.),  t)os 
(f.),  J)aim,  J)ize ;  egl.  flt.  til  den,  det  ||  for- 
men dennem  er  dannet  ca.  1500  i  lighed 

60  m.  hannem,  egl.  dat.  til  han  |i  alle  anv.  stam- 
mer opr.  fra  den  paapegende) 

A.  som  demonstr.  (og  personligt)  pron., 
pegende  bort  fra  den  talende,  som  simpleste 
middel  til  at  erstatte  og  fremhæve  flertals- 
udtr.  II  om  forholdet  ml.  demonstr.  og  per- 
sonligt pron.  (i  de  fleste  skolegrammatikker 


533 


de 


de 


534 


adskilt  især  efter  det  stærkere  ell.  svagere 
tryk,  der  gives  pron.),  se  Wiioel.247ff.  ||  om 
refl.  brug  se  1.3  ||  om  forb.  m.  adv.  der  og 
her  se  disse  ord. 

1)  om  noget  omtalt  ell.  umiddelbart  nær- 
værende. 1.1)  i  selvstændig  anv.  ||  henvisende 
til  flertalsord  ell.  flere  substantiviske  ord  i 
ent.  Tal  icke  om  Bormester  og  Raad,  skal 
vi  bie,  til  de  tencker  derpaa,  kommer  vi 
til  at  bie  lenge.Holb.Kandst.II.!.  *Jesus  lo 
hånd  er  Syndres  Ven,  |  Giver  dennem  Li- 
vets KTæfteT.Brors.111.  (han)  Fick  dog  Ski- 
bene færdig  før  sin  Død,  men  saa  snart 
die  var  afløbne,  døde  hand.Æreboe.l7.  *„I 
Strid  med  Ønskerne,  maae  Syn  og  Viis- 
dom  vinde."  —  |  „De  msiae.''Ew.(1914).I. 
149.  *Jeg  elsker  disse  Vægge,  |  Og  fore- 
trækker dem  for  Ægirs  Kiø\.0ehl.VII.9. 
*Hav  Tak,  o  Herre  Jesu  Kristi  |  For  smaa 
du  hjalp  til  Ære  .  .!  |  Den  Lykke  vi  den-  20 
nem  formene  ei.Grundtv.S8JV.157.  *sex 
Aar  smutted  hen,  |  Jeg  var  Candidat  i 
alle  dem.Blich.(1930).IV.181.  *de  Svenske 
saae  |  I  Kattegattet  spredt  en  engelsk 
Flaade.  |  Hvorhen  den  stærke  Sømagt 
skulde  gaae,  |  Det  var  for  dem,  det  var 
for  os  en  Gaa.de.Bagger.II.396.    Folkesla- 

gene  i  Oldtiden  troede  om  sig,  at  de  var 
uds  eller  Gudernes  udvalgte  Folk.Ur««- 
des.S.96.  Tyskerne  er  stærke  og  kloge,  30 
mægtige  og  dygtige.  Men  vi  har  ét  For- 
trin for  dem,  som  vejer  o'p.snist.58.  O  i 
afhængig  stilling  for  at  betegne  noget  som 
art,  der  i  det  foreg,  kun  er  angivet  ved  ord 
i  ubest.  f.:  *Men  nu  er  Pokker  løs;  |  En 
Snees  Aars  gammel  Knøs  |  . .  tør  skrive 
Vers,  dem  gode  skrive,  |  Som  Aftenposten 
ham  skal  evig  ei  tilgive. Tr(rss.^55.  Rem- 
brandt vilde  ikke  male  portrætgrupper, 
som  Frans  Hals  malede  aem  j  jf'. :  *Han  « 
sig  en  Fiende  fik;  (dem  kan  man  altid 
f aae).  Wess.136.  efterfulgt  af  udtr.  m.  præp. : 
*Bladene  paa  Træer  og  de  med  Sort  paa 
Hvidt.Hostr.VV.1 7.  de  engelske  kul  er  dyre, 
og  dem  i  Tyskland  maa  vi  helt  give  af- 
kald paa  i  (især  dagl.)  gentagende  et  foreg, 
led  i  sa.  sætn. :  Farverne  de  falde  enhver  i 
0mene.Suhm.Il.75.  *Det  blæste  en  Storm 
udi  Kattegat,  |  De  Bølger  de  ginge  saa 
hø\e.Blich.D.n.ll3.  *Ved  Toldboden  steeg  50 
en  Matros  i  Land,  |  Hans  Haar  de  vare 
saa  hvide.  Winth.lV.2 O .  *alle  gode  Tanker, 
de  kan  slet  ikke  dø,  |  Før  endnu  bedre 
Tanker  er  spired'  af  deres  Frø.JPJac.J. 
•362.  tillige  bestemt  af  noget  i  det  flg.  (jf. 
bet.  2):  Ach  hvor  Verden  er  underlig! 
raabe  mange,  skiønt  det  er  de  selv,  som 
ere  undex]ige.Bolb.MTkr.92.  (aabenbarin- 
gen)  viser  os  ikke  Ting,  som  strider  imod 
dem,  hvilke  Fornuften  har  viist  os.Ew.  60 
(1914).1.8.  nogle  Pidskesnærteslag  over 
Ansigterne  var  ubetydelige  Skrammer 
imod  de,  Fienden  fik. JJFaludan.Er.32. 
Forelæsningerne  paa  det  chlrurgiske  Aka- 
demi ere  dem,  som  koste  mig  nogen  sær- 
deles Vmage.Ørst.Br.I.10.  (dette  automobil) 


er  ikke  blandt  de,  der  vinderl  ORung.Y. 
57.  II  (nu  især  talespr.)  henvisende  til  koll. 
*Per  Paars  blev  stedse  ved  Skibs-Folcket 
at  husvale,  |  Og  muntre  dennem  op  ved 
en  og  anden  Tale.Holb.Paars.l6.  *Selv  det 
umælende,  som  vel  paa  Gaven  skiønner,  | 
Men  ey  paa  Giveren  .  .  selv  dem  kom 
Gud  ihu.Ew.(1914)J.177.  *Han  heysede  det 
røde  Flag,  |  Og  slog  paa  Fienden  Slag  i 
Slag.  I  Da  skreg  de  høit  blant  Stormens 
Brag:  |  Nu  er  det  Tid. smst.II 1. 187.  Ende- 
lig kom  det  kgl.  Herskab  ombord  med 
deres  nærmeste  Omgivelser.JJPahtdan.-Er. 
137.  At  det  engelske  Ministerium  . .  søger 
at  berige  sig  paa  andres  Bekostning,  viser 
blot,  at  de  ere  Buchho\zianeTe.Blich.(1920). 
III.44.  1 .2)  attrib.  ved  subst.  i  flt.  da  er  den, 
som  saadan  Gierning  giorde,  hvad  heller 
hånd  førte  de  Koster  bort,  eller  hånd  lod 
dennem  efterligge,  Ransmand  derfor.Di. 
6 — 15 — 19.  Paa  de  Tider  maatte  Kongerne 
ofte  bede,  hvor  de  skulde  befalet.Jaeofei 
Skr.24.  (hun)  græd  for  stakkels  Inger;  de 
Taarer  og  de  Bønner  klang  som  et  Echo. 
HCAnd.VII.31.  *Saa  dirred  ogsaa  de  Ner- 
ver til  Ro,  I  Og  Sanserne  alle  blev  blinde. 
JPJac.1.362.  II  m.  kvalitativ  bibet.  Det  er 
det  dej-ligste,  lysteligste  Mandfolk,  jeg 
véd.  De  („sikke"')  Fødder  han  har.smst. 
1.21.  1.3)  i  refl.  anv.  \\  (dagl.,  især  jy)  brugt 
i  oblik.  som  refl.,  henvisende  til  flertalsord  ell. 
flere  subj.  i  ent.  omendskiønt  Børnene  for- 
see  dem,  kunne  Forældrene  derfor  ikke 
straffe  dem  paa  Livet.Holb.NF.II.37.  de, 
der  giør  dem  vred  udi  Spill,  taber  gierne. 
Overs.afHolbLevned.60.  Disse  Søedyr  kom- 
me ,  .  op  paa  Landet . .  for  at  hvile  dem. 
Schyite.Polit.262.  *Vægterne,  |  Og  Abdiel 
og  den  strænge  Obbaddon,  |  Og  Sether, 
som  frembærer  Hævnens  Skaaler,  |  Har 
vendt  dem  mod  det  E.øye.EtD.(1914).I.185. 
Da  Mylords  ikke  vUde  overgive  dem  paa 
Discretion,  saa  trak  man  Sahlen.FrSneed. 
1.104.  Bittermann,  Greven,  og  Lotte  (har) 
sammensvoret  dem.Blich.(1920).IV.19.  to 
af  mine  Giæster  meldte  dem  upasselige 
af  Søsyge.StBille.Gal.1.68.  naar  (filologerne) 
begynder  at  interessere  dem  for  det  kunst- 
neriske. Wc«sc^er.Æ.6o.  De  sad  paa  Rad 
paa  et  Par  .  .  Træbænke  . .  og  foran  dem 
havde  de  et  dinglevorent  BoTd.EErichs. 
N.21.  Mikkels.0rdf.262.  ||  gen.  deres  hen- 
visende til  subj.  i  sa.  sætn.  mig  siunes  slige 
Folk  burde  heller  blive  ydmyge,  naar  de 
tenkte  paa  deris  forrige  Stand.Holb.Kandst. 
IV. 6.  en  Rundeel,  hvortil  utallige  Van- 
drende toge  deres  Kaas.Ew.(1914).1.64. 
*mange  flere  Mænd  af  Magt  i  Landet  | 
Kun  vente  paa  at  vise  dig  der'  Venskab. 
Oehl.HJ.45.  *Alle  Folk  i  der'  Søndagsstads 
gik  ud  at  spadsere.sa.If J>.55.  Drengene  fik 
ligesom  de  Voksne  . .  Øjnene  op  for  deres 
eget  og  Kammeraternes  virkelige  Ansigt. 
JVJens.NH.16.  m.  kvalitativ  bibet.  („de  (for) 
dem  (sær)egne  ell.  tilkommende"):  maaskee 
disse  kand  i  deres  Orden  . .  hovmode  sig 


Bi* 


536 


de 


de 


636 


af  deres  Familie.PawjeZa.II.97.  Endog  Jor- 
dens Mægtige  kunne  have  deres  Lidelser. 
Basth.Tale.(1783).66.  brugt  absolut,  om  hjem, 
paarørende  osv.:  Men  der  de  vare  løs-ladte, 
kom  de  til  deres  (1819:  deres  Egne^,  og 
forkyndte  dem,  hvad  de  ypperstepræster 
og  ældste  havde  sagt  til  dem.ApG.4.23 
(Chr.VI).  jeg  gik  til  mit,  og  de  gik  hjem 
tU  deres  (talespr.  ofte :  sit j  I  ||  (nu  Mm  Mal.) 
gen.  deres  i  omskrivning  af  gen.  *Kandst  lo 
du  ey  blive  klog  af  andre  deres  Skade? 
Helt.Poet.193.  Hr.  Tygge  Ej-abbe  til  Bu- 
strup og  Frue  Anna  Rosencranz  deres 
'Daa.tteT.EPont.(KSelskSkr.II.121).  for  de- 
hér  to  deres  Skyld. JakKnu.LU.37.  fire 
Køer  blev  (slagtede).  Det  var  til  de  vilde 
Dyr  deres  Mellemmad,  naturligvis-JFJens. 
NH.8.  jf.:  Forundring  over  Menneskenes 
Børns  deres  Ubestandighed,JP/ac.J/.56. 

2)  om  noget,  som  bestemmes  i  det  flg.  2.1)  20 
i  selvstændig  anv.,  om  personer,  vi  ere  de 
som  skal  giøre  Begyndelse  til  at  plage 
denne  gode  K-SLJidestøbeY.Holb.Kandst.V.l. 
der  (fandtes)  de,  som  lastede  begge.sa.jS'A. 
191.  Socialdemokraterne  . .  ser  Landsmænd 
og  Kammerater  overalt  i  dem,  mod  hvem 
der  handles  \\d.e.Brandes.S.95.  vi  beundrer 
i  altfor  høj  Grad  .  .  de,  der  bærer  Sej- 
rens sikre  Mærker  paa  sig.ORung.Y.44.  || 
O  adskilt  fra  bisætn.  *Danske  de  vare  hvis  30 
møre  Been  |  Under  mig  smuldre  i  Jor- 
den. GrM»dfw.Z7d!v.J.  756.  jeg  synes,  at  de  er 
at  foretrække,  som  siger  deres  mening 
rent  ud  I  2.2)  attrib.,  ved  flertalsord.  *Vor 
Tro  er  reen  og  puur,  som  den  var  paa 
de  Tider,  |  Kong  Dan  ved  Roret  SKå.Holb. 
Paars.36.  en  Liste  paa  de  Skrifter,  som 
siden  den  3die  Latinske  Epistels  Publica- 
tion  ere  komne  for  Lyset.sa.Ep.V.l.  de 
Grund-Sandheder,  som  Fornuften  engang  40 
har  viist  os.Ew.(1914).I.12.  vi  skulle  være 
blandt  de  Redskaber,  ved  hvilke  Gud  be- 
varer sit  Ord. Mynst.4Præd. 34.  *Han  (o: 
Chr.  IV  ved  Femern)  spilled  de  Trumfer, 
som  ikke  |  Modstanderen  mægted  at  stikke. 
Blich.D.II.129.  Alle  de  Tanker,  der  rørte 
sig  inde  i  Fuglens  Bryst,  vilde  sjunge  sig 
ud.HCAnd.VII.32.  ||  m.  overgang  til  bet. 
10.4.  (det  er)  beqvemmere  baade  for  Men- 
nesker og  Creature,  at  kiøre  i  Svalningen,  50 
end  underkaste  sig  de  Besværligheder  af 
Dagens  Jiede.Wand.Stedm.4.  Lige  over  for 
den  stoed  Cæsars  Billed-Støtte,  og  paa 
Fodstykket  de  Ord:  per  fas  aut  nefas.Ew. 
(1914).1.77.  (I  ved  omskrivning  m.  præp.  af 
ell.  blandt.  Chr.  V  har  søgt  at  . .  skaffe 
de  af  sine  Undersaatter,  som  Omstændig- 
hederne endnu  ikke  tillode  at  sætte  i  et 
frit  borgerligt  Forhold,  en  saa  taalelig 
Stilling  som  muligt.  ASØrsted.Haandb.  1. 9.  60 
(han  er  ikke)  ganske  fri  for  at  høre  til  de 
af  vore  Tidsforvandte,  om  hvilke  Fiehte 
taler. Mynst.(07-st.Br.1. 184).  mine  to  poe- 
tiske Værker  (gjorde  ikke)  den  Virkning 
paa  dem  af  mine  Venner,  for  hvem  jeg 
læste  dem,  som  jeg  havde  ventet.fi^awc/i. 


MfU.176.  denne  sidste  Eftermiddag  vilde 
Henrik  tilbringe  med  at  sige  Farvel  til 
de  af  Stedets  Beboere,  med  hvem  han 
var  kommen  mest  i  Berøring. T/iomLa.A^. 
178.  du  maa  kun  spise  dem  (de)  af  æb- 
lerne, der  er  modne  ■ 

3)  {efter  fr.  og  ty.;  i  officielt  spr.)  Deres 
foran  flt.  af  ærestitler  (jf.  12 j.  Deris  Ex- 
cellencer, Hr  Geheime  Raaderne  Otte  Krab- 
be og  Hr  Christian  Sehestedt.JJuel.4.  I 
Formiddags  fik  Deres  kgl.  Højheder  Prins 
Axel  og  Prinsesse  Margareta  deres  Barn 
døbt  i  Gjentofte  Kirke.BerlTuUy5l920. 

B.  som  relat.  pron.  i  afJiængig  stilling, 
henvisende  til  flertalsord  ell.  flere  substanti- 
viske ord  i  ental. 

4)  (nu  især  poet.  og  foræld.)  styret  af  verber. 
*De  fordum  kiecke  Mænd  som  visne  Blom- 
ster laae,  |  Dem  Ploven  feldet  h&r.Holb. 
Paars.21.  her  udi  Francfurt  findes  mange 
deslige  Patricii,  dem  mand  maa  ansee 
som  . .  lige  med  Adelen  priviligeret.Jf^ie- 
venf.BJ.37.  Amtmændene,  dem  det  efter 
Loven  tHkoin.Stampe.1.44.  (guds)  Gjernin- 
ger, dem  vi  dagligt  see  rundt  omkring 
os.Ørst.VII.lll.  *Troe  som  Guld  mod  Drot 
og  Rige,  I  Dem  vi  aldrig  svige.Hauch.SD. 
1.195.  *hine  Gamle,  dem  jeg  veed  De 
ærer. Hrz.XII.160.  *mine  Tanker  var  som 
brudte  Toner,  j  dem  Vinden  river  løs  fra 
rustne  Strænge.Crje/.Eø.SO.  de  tre  Ædel- 
stene i  Pandebaandet,  dem  Kineserne  har 
Smag  nok  til  at  slibe  glatte  som  Knapper. 
JVJens.A.II.27. 

5)  t  styret  af  præp.  med  Kæmpeviser, 
af  dem  han  kunde  en  hel  Hob. Blich.IV. 95. 

C  i  bet.  nærmende  sig  ubestemt  pron. 

6)  (især  talespr.)  i  selvstændig  stilling,  om 
folk  i  almindelighed:  „man";  ogs.  om  per- 
soner, som  man  ikke  behøver  eller  ønsker 
nærmere  at  betegne:  „de,  du  nok  ved"  osv. 
det  har  aldrig  været  saa  forbandet,  som 
det  nu  er,  de  tør  begiære  5  Skilling  for 
et  pund  Oxekiød.Holb.Bars.II.12.  *De  har 
givet  mig  en  Sølvmors  (  Kappe,  der  er 
stiv  og  kold.Hrz.D.II.237.  for  en  Maaneds- 
tid  siden  var  jeg  med  alle  Rectorens  ude 
paa  en  Pyndt  af  Landet,  de  kalde  Stedet 
„Odinshøi''.HCAnd.Breve.I.21.  Da  de  rev 
Voldene  ned.Kaalund.320.  *De  (o:  fjen- 
derne) vog  dem,  vi  grov  dem  |  En  Grav 
i  vor  B.a.ve.Drachm.I)G.129.  Paa  Gaden 
blev  der  mere  og  mere  stille  . .  Ovre  paa 
den  anden  Side  rullede  de  ned  og  tændte 
hys.Nathans.S.20. 

7)  i  forb.  de  og  (ell.  eller^  de,  især 
attrib.  ved  flertalsord:  visse,  at  Forargel- 
sens Mulighed  blot  de  og  de  Gange  havde 
været  tilstede.Kierk.XII.96.  de  og  de  Stuer 
med  de  og  de  Møbler  stillet  op  paa  den 
og  den  Ma.ade.Esm.III.162.  jf.:  de  kunde 
bevise  for  sig  selv,  at  hele  deres  Liv  og 
hver  enkelt  af  deres  Handlinger  stemmede 
med  de  og  de  ogde  hov e.JakKnu. G. 84. 

D.  som  bestemt  artikel. 

8)  ved  adj.    8.1)  ved  attrib.  adj.  til  subst. 


537 


de 


de 


538 


i  flt  1750.  blev  publiceret  en  Fortsættelse 
af  de  Danske  Epistler.iro/6.£;).  FJ5.  Fra 
de  erobrede  Byer  førte  han  Guld  og  store 
Skatte.HCAnd.VII.6.  de  to  Landsmænd. 
Goldschm.FV.III.288.  ||  foran  superl:  de 
fleste  Stands -Personer  læse  heller  Pølse- 
Snak  paa  Fransk  end  de  grundigste  Skrif- 
ter paa  deres  Moders  Maa\.Holb.Ep.V.2. 
Hun  synes  at  være  i  de  dybeste  Tanker. 
Ew.(1914).1.158.  Befæsterne  gav  sig  den- 
gang ud  for  de  bedste  Fædrelandsvenner 
i  'Lzxiået.Brandes.S.99.  ||  foran  mængdetal 
olgn.  ord  for  at  arigive  en  størrelse  paa  skøn. 
(han)  bærer  sit  eget  Haar,  en  Mand  ofver 
de  50  Aar,  beleven  og  artig.  Klevenf. RI. 
69.  det  er  nu  saadan  henved  de  to  Aar 
siåen.Bergs.BB.131.  *Nu  ønsked  Johan  sig 
de  hundrede  Gange,  |  at  være  derude. 
Drachm.PHK.61.  KLars.Ci.38.  jeg  sagde 
de  mangfoldige  Gange  til  ham:  —  „Tag 
dig  dog  i  Agtl'^Leop.GH.éO.  jeg  har  for- 
manet nende  de  snese  (af)  gange  ■  ofte 
m.  udeladelse  af  subst.  (Aar)  ved  aldersan- 
givelse:  hun  skal  ikke  være  mere  end  de 
tyve.HCAnd.II.73.  Han  var  en  Mand  i  de 
Ha.\vtreds.CBemh.X.119.  JPJac.I.61.  Før 
de  Tredive  spildes  megen  Tid  i  Letsind 
og  Ubesluttethed.5randes./X577.  (de)  er 
alle  i  Alderen  omkring  de  fyrre.  Frk.  F, 
har  dog  nogle  Aars  Forspring  for  de 
andre.Bergstrøni.DT.?.  \\  (poet.,  nu  1.  Ir.)  ved 
siden  af  andre  bestemmelsesord,  især  en  gen. 
*seierrig  fra  Daad  en  vældig  Drot  |  Hjem- 
vender  til  sin  Borgs  de  kendte  Sale. 
Grundtv.Opir.1.222.  'Du  maa  stræbe,  at 
Du  ej  svigter  |  Dit  Kalds  de  større,  men 
tungere  V\igtQr.Blich.D.II.242.  *Ham  glæ- 
ded  selv  Aandens  de  tidligste  Spor.Wttef. 
D.II.124.  II  som  betegnelse  for  arten  („ge- 
nerisk artikel").  *Vil  du  være  stærk  og  fri, 
I  Pres  de  røde  Druer!OeRZIF.63.  Mit 
Besøg  her  falder  ind  under  de  behagelige 
Rejse-Eventyr.  Goldschm.FV.III.289.  den 
meget  omtalte  Ejendommelighed  ved  de 
kinesiske  0ine.JVJens.Intr.3O7.  m.  under- 
forstaaet  subst.:  *Hans  Stridshingst  var  af 
de  Si)ai]iSke.Ing.RSE.VI.207.  iudraabssætn. : 
de  grusomme  Mandfolk!  (o:  hvor  mænd  er 
grusomme  !).Blich.(  192  O  ).V. 45.  naar  (de  smaa 
bønderpiger)  skulde  over  de  svære  (o :  gri- 
bende) Steder  (i  bibelhistorien),  græd  de 
ikke,  men  kom  til  at  se  næsten  grumme 
ud,  hellere  det  end  røbe  en  dyb  Svaghed 
. .  De  smaa  MødrelJ VJens.Intr.90.  foran 
superl. :  (de)  halvlærde,  ere  de  u-barmhier- 
tigste  CeixsoTes.Holb.Ep.V.32.  8.2)  ved  selv- 
stændigt adj.;  om  personer.  Længe  nød  de 
Elskende  den  lønlige  Kjerligheds  Glæder. 
Blich.(1920).V.79.  »Blegnet  er  saa  mangen 
Kind,  I  færre  er  de  Fasi.Ploug.I.104.  ved 
folkenavn:  (Pufendorfs)  Forsæt  har  været 
at  skrive  de  Svenske  til  'Behag.Holb.Ep. 
V.18.  *ædle  Qvinder,  skiønne  Mø'r  |  Og 
Mænd,  og  raske  Svende  |  Beboe  de  Dan- 
skes &x.0ehl.L.II.102.  *En  Dannemand 
lader  sig  ikke  gaa  paa,  |  Fordi  han  æder 


engang  med  de  Franske.lfr2;.yj.jfi.  Bag- 
ger.II.396.  de  Danske  vilde  gøre  en  daar- 
lig  Figur,  naar  de  af  de  Allierede  skulde 
udbede  sig  Slesvig,  Holsten  og  Lauenborg 
tilbage. Brandes.S. XIX.  det  er  nogle  grimme 
Folk  de  Svenske.JPJac.J.38.  Trods  al  „re- 
publikansk" Statsform  . .  er  og  bliver  de 
Franske  lige  som  Russerne  et  Folk  af 
VTimitiwe.JVJens.Intr. 268.    ved  adjektivisk 

10  bøjet  pron.,  fx.  de  ene,  de  andre,  de  (selv)- 
samme,  se  disse  ord  (især  anden  2.4  (og 
3.2 j^.  II  om  arten  (jf.  u.  8.1^.  *Foragte  skal 
man  just  ei  de  Smaae,  |  Tidt  naae  de, 
hvor  ei  de  Store  kan  naa.0eRX7F.3i. 
(jeg)  tænkte  at  fuldende  min  Doktordispu- 
tats „om  de  Gamles  (o:  den  klassiske  old- 
tids) selskabelige  Forlystelser".  Men  uven- 
tet indbødes  jeg  til  at  deltage  i  de  Nyeres. 
Blich.III.101.    *Dronningl  . .  |  Som  køler 

20  hos  de  Knipske  Blodets  Yiame.sa.(1920). 
V.161.  *1  Løvens  Fødeland  (o:  Afrika)  en 
Jomfru  pranger.  |  Hun  er  en  deUig  Dat- 
ter af  de  blanke  (o :  den  hvide  race).PMøll. 
1.94.  den  Ene  er  bleven  befundet  af- 
mægtig overfor  de  Mange. HNClaus.Højsk.6. 
Fru  Bai  (var)  ikke  af  de  bevægelige.^an^'. 
SE.191.  *Jeg  vil  bekræfte  de  Raske  |  i 
Retten  til  B.iget.JVJens.Di.29.  de  Gamle 
(o:  vore   forfædre)   var   nøjsommere    end 

30  nu,  men  ogsaa  livsg\aåe.sa.A.II.198.  ved 
superl.:  Det  er  ikke  af  de  Ringeste,  som 
ere  faldne  med  ham,  men  af  de  Mæg- 
tigste og  Æåleste.Ew.III.264. 

9)  ved  andre  attrib.  ord.  (m.  overgang  til 
10.2J.  *tredive  af  de  Kongens  Mænd  |  for 
Signelils  Bur  laa  døde.DFU.nr.1.42.  han 
havde  bestemt  Prisen  saa  høi  for  de  Ber- 
liner Dilettanter.Ørs<.Br.Z.43.  *De  Aften- 
sangs Klokker  |  Høit  dirred  imod  Sky. 

40  Winth.NDigtn.79.  Nu  vilde  de  Sønderup 
Folk  være  i  Fred  for  (tyvene)  Julen  over. 
JVJens.NH.84.  Kongeparret  i  Skagen  igen. 
En  stor  Dag  for  de  Skagen  Honoratiores. 
PoUM919.6.sp.5. 

10)  ved  subst.  uden  attrib.  ord  {alm.  an- 
vendes efterhængt  art.;  foransat  art.  findes 
fo7-ud€n  i  de  ndf.  anførte  tilfælde  i  vest-  og 
sydøst-jy.,  se  Kort.155)  10.1)  (foræld,  ell. 
poet.  uden  for  forb.  de  herrer,  se  Herre^ 

50  i  alm.  *De  Vægge  de  er  af  Marmelsten, 
I  de  Døre  de  er  af  B\y.DFU.nr.33.35.  'De 
Nætter  ruge  saa  lange  og  sorte.Oehl.L.I. 
41.  *Hun  plukker  af  de  Roser  og  de  Bær. 
Oehl.XXIV.173.  *De  Snekker  mødtes  i 
Kveld  paa  Hav  |  Og  Luften  begyndte  at 
gløde.Grundtv.Udv.L756.  *I  Skanderborrig 
Enge,  I  Alt  ved  den  blanke  Sø,  |  Der 
gaae  de  Piger  og  Drenge,  |  At  slaae  og 
rive   Uø.Blich.D.II.81.    *Da   blussede  de 

60  Kinder,  |  Da  straalede  de  Blik.  Winth.HF. 
215.  10.2)  (foræld,  ell.  talespr.)  ved  subst., 
der  er  smsat  m.  adj.  ell.  m.  et  andet  subst. 
Menneskens  Søn  skal  overantvordes  de 
Ypperste -Præster  og  Skriftkloge  (1907: 
Ypperstepræsterne  og  de  skriftkloge). 
Marc.10.33.  *Alle  de  Smaafugle  sang  op 


589 


De 


De 


540 


i  Skov  og  Ya.ng.Blich.DJ.33.  de  Søn-  og 
Helligdage.roj9s.055.  de  Sommersøndage. 
JPJac.1.107.  10.3)  ved  propr.  ||  ved  flt.  af 
slægtsnavne.  1.  (foræld.)  om  medlemmerne 
cif  en  slægt,  de  Heydenkampers  Bryghus. 
jPJac.1.14.  Hermed  begynder  de  Lim- 
maers  hid.e\sQs\å.stovie.Aahj.StStB.II.82.  2. 
(sj.)  *om  de  Mallinger,  Suhmer  og  Rother 
(o:  folk  som  Malling,  Suhm  og  Rothe),  \ 
man  ej  et  Ord  i  Aviserne  ser. PAHeib.US. 
578.  II  (hihl.  ell.  foræld.)  ved  folkenavne. 
St.  Pauli  Brev  til  de  Philippenser,  til  de 
Colossenser.  navne  paa  bibl.  skrifter,  (jf: 
*I  de  Corinthiers  det  siette  (o:  6.  kapitel 
af  2.korinthierhrev)  det  jo  sta.ar.Holb. Paars. 
38).  *Til  de  Romere  jeg  skriver-Æa^^-es. 
11.124.  de  Skaaninger.JPJoc./.i^.  Hans 
Majestæt  Kong  Christian  X  . .  til  Danmark 
og  Island,  de  Venders  og  Gothers,  Her- 
tug til  Slesvig.Statskalender.1920.25.  10.4) 
(m.  overgang  til  bet.  2.2)  i  tilfælde,  hvor 
subst.  efterfølges  af  en  forklarende  bestem- 
melse, de  Vocaler  i  og  e.Overs.afHolbLev- 
ned.54.^  De  ord  Element  og  'Bdgstkv.Høysg. 
AG.l.  nu  næppe  br.  uden  for  forb.  de  her- 
rer m.  fig.  bestemmelse,  se  Herre. 

E.  som  tiltalepron.  {dannet  under  paa- 
virkn.  af  ty.  Sie  som  flt.  til  han,  hun  brugt 
som  tiltale  (jf.  bet.  3j;  har  i  løbet  af  18.  og 
19.  aarh.  omtrent  fortrængt  disse  ord  og  I 
som  høfligere  tiltale-pron.;  jf.  Levin. (Fædr el. 
1844.sp.i252).  (hide.0.90) 

11)  som  tiltale  til  personer,  over  for  hvem 
du  (s.  d.)  ikke  kan  anvendes.  \\  m.  h.  t.  tid- 
ligere anv.  af  verbets  flertalsform  efter  De 
kan  bemærkes:  VSO.  synes  at  kræve  ent. 
efter  tiltale  til  en  enkelt,  flt.  efter  tiltale  til 
flere;  nu  bruges  kun  ent.  af  verbet,  saaledes 
allr.  Holb.Kandst.IV.5  (efter  tiltale  til  flere), 
jf.  eks.  fra  JSneed.,  KMÉahb.  og  Blich.  ndf.; 
eks.  paa  flt.  af  verbet  efter  tiltale  til  en  en- 
kelt (forkastet  i  MO.):  Ew.VIlI.25  (se  ndf). 
Bask.( Gigas.LR.L235).  efter  tiltale  til  flere : 
Mine  Herrer  I  De  tage  aldeles  feil  af  mig, 
og  ansee  mig  for  en  ganske  anden  Person. 
Gylb.(1849).IX.176.  \\  som  refl.  og  possessiv 
hertil  anvendes  nu  Dem,  Deres,  mens  man 
tidligere  kunde  bruge  sig,  sin  ('se  disse  ord); 
forbundet  m.  tiltale  m.  titel  kan  dog  begge  dele 
endnu  forekomme.  11. i)  i  tiltale  til  flere  (i 
18.  aarh.  især  til  rangspersoner,  nu  især  over 
for  enhver,  med  hvem  man  ikke  er  dus,  naar 
undtages  personer,  som  man  kun  tiltaler  m. 
titel).  *0m  en  Lands-by-Mand  maae  træde  | 
For  Deres  (o:  de  tiltalte  højædle  herrers)  Øyne 
frem.Sort.HS.a4':  Hør  Børn  lille,  jeg  har 
icke  Stunder  at  tale  videre  med  dem 
denne  gang.Holb.Kandst.IV.3.  sa.HAmb.1.5. 
Behager  dem  da  at  træde  til  Side,  medens 
vi  voteTe.sa.Plut.IV. 2.  Høye  og  gunstige 
Herrerl  .  .  jeg  vilde  med  Rette  kaldes 
utaknemmelig,  om  jeg  ikke  nedlagde  dette 
mit  første  Offer  for  Deres  Fødder. Ew. 
(1914).I.l.  Gylb.(1849).IX.176.  er  der  no- 
gen af  Dem  der  har  læst  denne  bog?  j 
11.2)  i  tiltale  til  en  enkelt,  (i  18.  aarh.  brugt 


ml.  (højerestillede)  personer  af  samme  rang 
ell.  vekslende  m.  ærestitlen  ell.  til  person,  hvis 
rang  er  usikker).  Det  skal  være  mig  en 
Fornøjelse,  om  Jeg  eller  Bormester  kand 
være  dem  (o :  raadsherreinden)  til  Tieneste. 
Holb.Kandst.IV.9.  hvad  er  deres  (o:  Cor- 
fitz's;  1731:  jeresj  Begiering  ellersPsa. 
Bars.V.4.  Jeg  kommer  .  .  ikkun  for  at 
lade  dem  (o:  dommeren)  viide,  at  jeg  vil 

10  have  ham  straf fet.sa.LSÅ;.  V.8.  (jeg  beder) 
Deres  Velærværdighed  ei  at  blive  træt 
af  at  meddele  os  ud  af  saadanne  Deres 
chartografiske  Oplysninger,  hvorudi  vi 
gandske  overlader  delectum  (o:  udvalget) 
til  Dennem  self.6rram.i5reve.57.  *Jeg,  Gud- 
inde, lever  Deres  |  Allerunderdanigste.  | 
Cu.'pido.Tychon.(GkS.799.125).  Mig  synes 
derfor,  Aristides!  at  baade  jeg  og  de  have 
feilet  ved  at  tale  om  Ting,  vort  Forsæt 

20  ganske  uvedkommende.Suhm.L29.  det  Ar- 
beide,  som  De  (o:  den  ene  af  to  personer  i 
en  opdigtet  dialog)  giver  Dem  selv,  er  Dem 
ikke  nyttigt.JSneed.III.47o.  jeg  haaber,  at 
De,  min  beste  Ven,  altid  forudsætte  hos 
mig  den  ømmeste  Agt  og  Kiærlighed  for 
Dem  og  'Deres.Ew.VIlL2o.  Jeg  seer,  kiære 
Læser!  hvor  Deres  Indbildningskraft  vil 
hen.Bahb.ProsF.ILL12.  lad  mig  ikke  be- 
høve at  tilføie,  at  De  i  Henseende  tU  os 

30  aldrig  kan  komme  for  ofte,  hvis  De  selv 
finder  Dem  vel  her. KMRahb.5.  *Min  Herre! 
jeg  er  Præstinde  |  I  dette  Tempel  .  .  his- 
set I  Seer  de  Gudinden.Blich.(1920).IV. 
157.  *Den  frygtelige  Akt  af  Der'  Tragedie. 
PalM.1.52.  Lieutenanten  blev  vred  fordi 
Jøden  saae  paa  ham,  og  udbrød:  „hvad 
gloer  han  paa,  Jøde!"  Jøden  svarede  iro- 
nisk rigtigt:  „hvoraf  veed  De,  Hr.  Lieu- 
tenant,  at  jeg  seer  paa  Dem.^ Kierk.VlL 

40  443.  De  løber,  og  De  skynder  Dem,  Hr. 
Ibald,  og  kan  løbe  Dem  en  Brystsyge  til. 
Goldschm.VIII.81.  „Er  Tante  blevet  Kvin- 
desagsdame?"  —  „Aa,  maa  jeg  være  fri 
for  Deres  Tante  (o:  fri  for  at  De  kalder 
mig  „tante")  —  Saadan  et  grufuldt  Begreb  !* 
JMagnus.EK.39.  Gå  lidt  af  lyset.  De  der. 
Mikkels.0rdf.240.  \\  eks.  fra  18.  aarh.  paa 
vaklen  ml.  I  og  De:  „Paa  jeres  gode  Be- 
hag,  min  Får!    saa   gifter  jeg  mig   slet 

50  intet."  —  „Paa  deres  gode  behag,  lille 
Daatter,  I  min  lille  Rus-Unge,  jeg  vil  nu 
hå  I  skal  gifte  \er.'*KomGrønneg.I.63.  Det 
er  sandt,  deris  (o:  Deres)  Daatter  kand 
maaskee  forestille  jer  (o:  Dem),  at  der  er 
meer  ved  Giftermaal  at  giøre  end  nogen 
troer.smsf.67.  Suhm.II.199  (skrevet  1749). 
„Kj ender  I  Prindsen  af  Augustenborg?" 

—  „Jeg  har  den  Lykke,  Deres  Excellents." 

—  „Min  kjære  Baggesen!  (han  klappede 
60  mig    paa    Skuldrene)    jeg    vilde    gjerne 

hjelpe  Dem  (spatieret  af  Bagges.)  om  jeg 
kunde.'*Bagges.L.1.14.  \\  (gldgs.,  nu  sj.)  i 
børns  tiltale  til  (en  af)  forældrene.  *Min 
Brud  i  Graad?  og  De.  min  Fader,  hvil- 
ken Yredel Ew.IV.103.  „Bedste,  kierlig- 
ste  Fader!  Jeg  kan  ikke  takke  Dem._Gid 


6M 


debarkere 


Debanche 


542 


hver  Glæde,  hver  Velsignelse,  der  bli- 
ver mit  Livs  Lod,  maa  tidobbelt  glæde 
og  velsigne  Dem."  —  „Gud  velsigne  Jer, 
mine  kiere,  kiere  Børn.^ Oluf s.GD.15.  Min 
Fader!  nu  staaer  det  til  Dem  at  gjøre 
Deres  Datter  lykkelig.  PAHeib.Sk.ni.353. 
PalM.(1909).II.273  (jf.  604).  jf.:  Det  for- 
trolige Du  kom  vel  ikke  paa  Børnenes 
Læber,  men  det  fremmede  De  ikke  heller; 


fartøj);  udskibe  sig.  Skuden  (tog)  sig 
den  Frihed  at  drive  for  Ankeret,  saa  at 
den  om  Aftenen  var  et  Par  Hundrede 
Favne  fra  det  Sted,  hvor  vi  debarkerede. 
Cit.l837.(EBodenhoff.Hofliv.(1913).49). 

C3  Debat,  en.  [de'bai]  flt.  -ter.  {af  fr. 
debat;  egl.  vbs.  til  debattere)  mundtlig  ell. 
skriftlig  meningsudveksling  om  et  emne; 
drøftelse;    diskussion;    disput;    især: 


man  hjalp  sig  uvilkaarlig  med  Gjentagelse  lo  drøftelse  i  rigsdag,   sogneraad,  generalfor- 


at  det  kjære  Fader-  og  Moder-Navn.In/7 
Levnet.!. 15.  ||  lille  De,  i  lidt  nedladende 
tiltale  (ogs.  bedste  De,  kære  De,  søde  De 
olgn.).  „Har  hun  heller  ikke  været  her  i 
Dag?"  —  „Nej!"  —  „Er  De  nu  ogsaa  vis 
paa  det,  lille  De?"£sw.JJ.^/5i.  Naa,  De  er 
da  nogenlunde  præcis,  men  véd  De,  hvad 
Klokken  er?  Tre  Kvarter  paa  tolv,  lille 
'De.SvLa.SD.71.    \\    sige   De   til   en  (jf. 


samling  olgn.  Efter  heftige  Debatter  be- 
sluttede Nationalforsamlingen  at  sende 
Yagt.FrSneed.L312.  smst.410.422.  *Nu  saa 
kom,  tag  fat  |  paa  en  frisk  Debat!  |  nu 
er  vor  Generalforsamling  sa.t.nostr.G.36. 
II  om  anden  drøftelse,  (de  fortsatte)  Debat- 
terne om  Ægteskab.  Blich.  IV.  112.  De- 
batten i  Politievennen.lfr2;.Xi.  *Kande- 
støben    og    Debatter^   |    Høit    opskruet 


De'es,  De'se,  De'te^.    Hvad  Fanden  skal  20  Passiar. Wm<Zi.F.i4 7.  Spørgsmaalet  var  nu 


det  betyde,  at  du  siger  De  til  din  gamle 
'DxishTodeT?Gylb.KV.21.  *Du  siger  De,  hvor 
du  skal  sige  'Du..PalM.IV.277.  Ægteparret 
sagde  gjensidigt  De  til  hinsmåen.HCAnd. 
III.179.  Er  Jomfruen  ellers  saa  fin  paa 
det,  at  hun  siger  De  til  Folk  (0:  personer, 
der  er  tyende  som  hun  selv)? Schand.SF.208. 
Første  Gang,  jeg  kørte  til  Mølle,  blev 
der  sagt  til  mig:  „Du  ska  ta  din  Hue  aae 


for  Møllerin  aa  sie  Di  te  ham. 


om  at  vælge  Stykkerne,  og  derom  var 
der  meget  levende  Dehatter.Davids.KK. 
218.  JakKnu.G.lll.  Han  er  i  denne  Bog 
kun  Referent  og  tager  ikke  personlig  Del 
i  J)ehatten.VilhAnd.FM.81.  \\  sætte  un- 
der debat,  tage  op  til  drøftelse.  Hørup.I. 
88.  Det,  at  en  Literatur  i  vore  Dage  lever, 
viser  sig  i,  at  den  sætter  Problemer 
under    Debat.  Brandes. I V. 5.     smst. X V. 


brugte  man  ikke  overfor  Bønderfolk.S/feM 
Bond.94.  \\  være  De's,  se  De's.  ||  forbun- 
det m.  tiltale  i  3.  person.  Madamen  skal 
have  Tak  for  Deres  Artigh.ed.Molb.Ev.172. 
vil  Tante  ikke  gaa  ind  og  klæde  Dem  om. 
Goldschm.1.267.  Baud.S.72.  LBruun.E.IIL 
130.  hvis  fruen  vil  vente,  skal  jeg  straks 
bringe  Dem  besked  j  vil  professoren  være 
saa  venlig  at  sige  mig,  naar  Deres  fore- 
læsning begynder?  \ 

12)  gen.  Deres  styret  af  en  ærestitel  som 
ærbødig  tiltale  (jf.  bet.  3).  jeg  veed,  at 
deres  Dydzirenhed  er  min  \ eninde. Holb. 
LSk.1.5.  Deres  Velærværdighed.  Gram. 
Breve.27.  Jeg  er  Deres  Naader  meget 
forbunden  .  .  Behager  Dennem  ikke  at 
sætte  sig?Pamela.I.lll.  Af  Medynk  med 
min  virkelig  meget  ulykkelige  Skjæbne, 
ville  Deres  Høy  Velbaarenhed  tilgive  mig. 


Det  30  199.   Debat-skrift,  en.  (fagl.)  en  særlig 


kortfattet  stenografi.  Hag.IlLl26.  \  de- 
batte,  V.  [de'bada]  (a/l.  af  Debat)  d.  s.  s. 
debattere.  Tjenestepiger,  der  debattede  i 
Nærheden  af  Kælderhalsene.^aw^'.S.^.  O 
debattere,  v.  [deba'te'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te  (FrSneed.1.288).  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Birck- 
ner.Tr.llO),  jf.  Debat,  (af  fr.  débattre)  1) 
(trans.)  gøre  til  genstand  for  meningsudveks- 
ling; drøfte;  diskutere.  MothConv.D20. 
40  Den  Materie  om  Ægtestanden  er  i  disse 
sidste  Aar  bleven  mere  debatteret  i  En- 
geland. ro(Ze.F.45.  Jacobinerklubben  . .  er 
at  ansee  som  et  Underhuus,  hvor  alle  vig- 
tige Sager  debatteres.^rSneeri!.J.5.97.  smst. 
398.  sagen  er  bleven  grundigt  debatteret  < 
2)  (intr.)  indlede  ell.  føre  debat;  anføre 
grunde  (for  ell.  imod);  disputere,  det 
overflødige  danske  Korns  Opbrænding  til 
Brændevin,  hvorimod  var  vældigen  ble- 


£M;.('i9J4^.IF.58i.  jeg  vidste  ikke  at  Deres  50  ven   debatteret   af   Oppositionspartiet. P^ 


Excellence  .  .  har  taget  sin  (nu  hellere: 
Deres;  Beslutning. Heib.Fl.l827.Nr.38.sp.6. 
Saa  Deres  Majestæt  har  virkelig  i  Sinde  — . 
PalM.^L34.  »Hvordan  behaged'  Staden 
Deres  Høihed?smst47.  se  i  øvrigt  u.  de 
enkelte  subst. 

GJ  debarkere,  v.  [deb^rike-'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  vbs.  Debarkation  (MilTeknO.55)  ell.f 
Debarkement  (JBaden.FrO).  {af  fr.  débar- 
quer;  afl.  af  H.  Bark)  1)  (nu  1.  br.)  ud- 
losse (gods  af  et  skib);  udskibe.  Moth. 
Conv.D20.  Meyer.  ||  især  om  landsætning 
af  tropper:  Efter  (gesatidternes)  Bortgang, 
lod  (Cortez)  debarqvere  Soldater,  Heste 
og  Y eltstykkei: Holb. Hh.1. 500.  sa.DH.II. 
295.  Sal.V.32.   2)  (sj.)  gaa  i  land  (fra  et 


Heib.US.8.  *vore  Koner  i  fortrolig  Snak 
I  Om  hjemmegjorte  Tøjer  debatterte.Blich. 
(1920).IIL16.  Med  Frøken  W.  debatterede 
jeg  heftig  om  min  kjære  Protestantismus' 
.  .  Fortrin  for  hendes  Katholicismus.PO 
Brøndst.RD.51.  VVed.BB.lOl.  &  Debat- 
ter, en.  [debaitø-V]  flt.  -er.  {dannet  af  de- 
battere i  lighed  m.  ræsonnere:  Ræsonnør, 
montere:  Montør  osv.)  person,  som  tager 
69  del  i  en  debat;  især  om  politikere  olgn., 
som  har  deres  styrke  i  debat.  Hørup. II. 
289.  han  var  Debattør  i  højere  Grad  end 
Agitator. EHenrichs.MFJ. 301. 

Debanche,  en.  [deibå-Ja  ell.  m.  fr. 
udtale  (Holb.Skiemt.F6r)]  flt.  (sj.)  -r.  {fra 
fr.  débauche;  egl.  vbs.  til  debauchere;  nu 


543 


debanchere 


December 


544 


kun  foræld,  ell.  spøg.)  det  at  hegaa  udskej- 
elser; udsvævelse;  ogs.:  vellevned.  Holb. 
Skiemt.F6r(1728:  Spil,  KJammer;  1746: 
Fylderie^.  skal  Fruentimmer  have  noget 
at  fornøye  sig  med  i  Selskab  .  .  saa  er 
det  bedre,  at  Debauchen  skeer  i  Vand 
end  i  Viin  eller  Brendeviin.sa.JSars.J.6. 
vAph.(1764).  debauchere,  V.  [debå'Je'ra] 
(■f  debusere.  Moth.Conv.D20.  f  debauskere. 
vAph.(1764)).  -ede.  vbs.  jf.  Debauche.  (fra 
fr.  débaucher,  egl.:  lokke  bort  fra  arbejde, 
mods.  embaucher)  1)  f  forlokke  til  vel- 
levned ell.  usædelighed;  ogs.:  forføre  (en 
kvinde).  Moth.Conv.D20.  vAph.(1764).  2) 
(nu  kun  foræld,  ell.  spøgA  føre  et  udskej- 
ende liv.  Moth.Conv.D20.  vAph.(1759). 
JBaden.FrO.  |j  part.  debaucheret  anv. 
som  adj. :  ødelagt  ved  drukkenskab  ell.  usæde- 
lighed; forfalden.  En  debaucheret  Fader 
avler  usunde  sygelige  'Børn.Tode.V.63. 

I>ebet,  subst.  ['de'bad]  tiden  flt.  {af  lat. 
debet,  (han)  skylder,  præs.  af  debere,  skylde, 
være  forpligtet  til;  jf.  Debit)  Y  betegnelse 
for  venstre  side  (gældssiden)  af  en  konto 
(mods.  Kredit j.  Derfore  satte  jeg  gandske 
upartisk  den  Beqvemmelighed,  jeg  nød, 
imod  den  Ulykke  jeg  leed,  og  det  paa  en 
ordentlig  Tabelle,  ligesom  Debet  og  Credit. 
Bobinson.I.104.  vAph.(1759).  Leth.(1800). 
Meyer,  jf:  De  paa  Debetsiden  indførte 
Poster  kaldes  Debetposter./Sai.F.55.  || 
(overf.)  gæld.  hans  debet  er  større  end 
nans  kredit  \  Debit,  en.  [de 'bi]  tiden  flt. 
(gennem  fr.  debit  af  lat.  debitum,  gæld,  egl. 
perf.  part.  intk.  af  debere,  se  Debet)  1)  f 
hvad  man  skylder  bort;  gæld.  „Er  en  Køb- 
mands g\ose."'Moih.Conv.D20.  2)  (nul.  br.) 
afsætning  af  en  vare.  Holb.Br.(  Dania.IV. 
10).  Debiten  paa  Danske  Bøger  . .  er  af- 
tagen.sa.J5p.  7.^.  de  fremmede  Capitalister, 
som  . .  ikke  kan  være  tiente  med  at  faae 
deres  Renter  betalte  i  Assignater,  tage 
Varer  i  Stedet,  og  skaffe  de  franske  Pro- 
ducter  en  anseelig  Debit.  ^r/S'weed.J..95^. 
Meyer,  debitere,  v.  [debi'te'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te  (FrSneed.1.352).  (af  fr.  debiter, 
afl.  af  Debit)  1)  f  være  i  gæld;  skylde. 
„EnKøbmandsglose. "Mof/i.Cony.D^O.  Leth. 
(1800).  2)  T  indføre  en  gældspost  paa  de- 
betsiden af  et  regnskab;  notere  som  debi- 
tor (mods.  kreditere j.  I  finder  mig  i  den 
gode  Mands  Papierer  Debitered  for  en 
større  Sum.KomGrø7ineg.I.267.  Debiter  din 
Bank  for  alle  de  Beløb,  som  Du  indbe- 
taler i  Banken,  og  krediter  den  for  alle 
de  Anvisninger,  som  Du  udfærdiger.iV^a- 
tionaløkonTidsskr.I.120.  M.  143000,  hvilket 
Beløb  er  Dem  debiteret  i  løbende  Reg- 
ning pr.  idsig.Hage.^1096.  3)  (Y,  nu  1.  br.) 
afsætte  ell.  forhandle  (en  vare).  Moth. 
Conv.D20.  nye  Fabriker,  som  med  Held 
debiterte  de  Vare,  man  før  havde  hentet 
fra  Fremmede.Fr/Sr?eed.I.35^.  Postmestrene 
. .  paastod  Eneret  til  at  debitere  Aviser  i 
deres  l)istTikteT.Stolpe.D.lII.29.  Meyer.  4) 
to  m.  h.  t  udtalelser  olgn.:  bringe  i  omløb; 


udsprede;  fremsætte.  Moth.Conv.D20. 
Stampe.I.a3r.  Til  at  mislede  Mennesket  fra 
det  simple  og  naturlige;  til  at  debitere 
Paradoxer,  hører  der  Genie  og  Konst. 
Birckner.Tr.l05.  debitere  en  løgn,  en  hi- 
storie i  Debitor,  en.  ['de-'bitmr]  Debi- 
tQT.Moth.Conv.D20.  flt.  -er  [debi'to-rar  ell. 
-'to"(r)j]  (fra  lat.  debitor)  Y  skyldner. 
Holb.llJ.III.6.    man  tar  aldrig  aabenbare 

10  meer  end  5  pro  Cento  for  icke  at  give 
Forargelse,  men  under  Haanden,  paa  det 
Loven  icke  skal  brydes,  lader  sig  af  De- 
bitorerne betale  20  pro  Cento  forud.sa.Z7L 
II.2.  Creditor  viser  (behagelig  overraskelse), 
naar  han  betales  af  en  mislig  Debitor. 
Wess.cxLi.  *Du  har  endnu  en  Debitor,  du 
Kjærel  |  En  fattig  Sjæl,  mod  hvem  du 
gjorde  vel.PalM.IV.311.  Hage.''274  (se  «. 
betale  1.5/ 

20     debusere,  v.  se  debauchere. 

GJ  l>ebiit,  en.  [de'by]  best.  f.-'en  [de'by-'- 
an]  flt.  -'er  [de'by'ar]  (fi-a  fr.  debut,  egl. 
indledende  stød,  kast  osv.  i  spil;  af  but, 
skive,  maal)  (forfatters  ell.  kunstners,  især 
skuespillers)  første  fremtræden  for  offent- 
ligheden. Leth.(1800).  Vi  havde  valgt  Kings 
Rolle  i  Todes  Søofficerer  til  en  af  mine 
T)ehuter.0ehl.Er.I.122.  Det  lille  Skrift  er 
paa  ingen  Maade   nogen   glimrende  De- 

30  but  (Brandes.II.270:  første  AThe]de).Bran- 
des.DanskeDigtere.(1877).34.  ||  overf:  (før- 
ste) tilsynekomst;  „entré",  den  nyfødte 
skraalede;  saaledes  er  alle  verdensborge- 
res debut  i  JDebntant,  en.  [deby-,  de- 
bu'tan'd]  flt.  -er.  (fra  fr.  debutant;  især 
teat.)  person,  som  har  debut.  *Hvor  saae 
man  vel  en  Sjæl  paa  Jorderige,  |  Der  ei 
som  Debutant  forlegen  vax?  PalM.IV.278. 
den  Agtelse  for  ophøiede  og  ædle  Følel- 

40  ser  . .  som  man  dog  med  Rette  kan  for- 
lange af  Debutanter  (o:  debuterende  for- 
fattere ).  Chievitz. F  G. 107.  Br  åndes. X  V.340. 
JOebntant-inde,  en.  Bøgh.Vi.45.  Hag. 
111.121.  O  Debut-arbejde,  et.  Farfa- 
ders Billede  i  Oliemaleri  —  Faders  Debut- 
arheiåe.Nans.JD.14.  G)  debutere,  v.  [de- 
by-, debu'te'ra]  -ede.  vbs.  jf.  Debut,  (af  fr. 
debuter)  om  forfattere,  kunstnere  osv.:  op- 
træde første  gang  for  offentligheden.  JBa- 

50  den.FrO.  *Dandserinden,  som  skal  debu- 
teTe.PalM.I.14.  Drachm.T.43.  det  var  med 
et  Æmne  i  sidst  nævnte  Retning,  han  de- 
buterede som  Antikvar.CSPet.Lttt.1.577.  \\ 
overf:  Paralysen  har  åehnteret  ( „begyndt" ) 
med  at  kompromittere  forskellige  finere 
Bevægelser. KPont.Psychiatr.III.90.  De- 
but-rolle, en.  (teat.)  Der  gives  Skuespil- 
lerinder, som  med  et  dristigt  Spring  i  en 
stor  Debutrolle  sætter  ind  i  det  sceniske 

60  Kap\øh.PoU'/il920.18.sp.l. 

December,  en.  [de'sæm'bar]  (f  m.  lat. 
bøjning,  især  i  gen.  Decembris/  (glda.  d.  s. ; 
fsv.  d.  s.;  fra  lat.  december,  af  decem,  ti, 
idet  denne  maaned  var  den  tiende  efter  gam- 
mel romersk  tidsregning)  aarets  sidste  (tolv- 
te) maaned  (jf.  Jule-,  Kristmaanedj.  hvad 


545 


Decennimn 


Decimal 


546 


Tid  udi  December  Maaned  saa  du  ham 
her  i  Huuset?  Holb.Bars.1.3.  *Decembris 
grøde  I  Novembris  døde  |  Beskuet  |  Da 
Rosen  af  Haven  |  Blef  podet  i  Graven. 
Scliandrup.K2v.  Vi,  der  i  disse  Aar  her  i 
Danmark  lever  med  i  Nutidens  Liv,  vi 
lever  alle  under  Skyen,  i  en  evig  Decem- 
ber. Fii/i^nd.jPM.555.  II  ved  datoangivelser: 
Sanct  Barbara,  hvis  Dag  indfalder  den  4 
Decembris.  Wadsk.121.  Kiøbenhavn,  den  8  lo 
December  1737. Gram.Breve.133.  Holb.Br. 
(Dania.IV.8).  Bergen  .  .  hvor  Ludvig  Hol- 
berg den  3die  December  1684  kom  til  Ver- 
den.Brandes.I.17.  jf.:  Han  seer  mig  saa 
suur  ud,  som  den  sidste  December.PJ. 
Heib.Sk.IL18. 

GJ  Decenninm,  et.  [de'sæn'iom]  flt. 
decennier,  (fra  lat.  decennium,  af  decem, 
ti,  o^f  annus,  aar)  tidsrum  af  ti  aar;  aarti; 
ti  aar.  J Baden  .FrO.  J Mygge.  Ægteskaber  20 
ml.Blodbeslægtede.(1879).l.  Han  oplevede 
endnu  tvende  Decennier  og  deres  Krige. 
Kidde.J.320. 

GJ  decent,  adj.  [de'sæn'd]  (af  fr.  de- 
cent, lat.  decens,  egl.  præs.  part.  til  decet, 
det  sømmer  sig;  besl.  m.  dekorere.  Deko- 
rum; 1.  br.)  (vel)anstændig ;  tugtig;  ærbar. 
JBaden.FrO.  Nei  da  holder  jeg  paa  Fre- 
deriksberg-Have .  .  Her  er  Alt  sømme- 
ligt og  decent.  Lystigheden  selv  stillere  30 
og  mere  æde\.Kierk.I.379.  en  smuk,  frisk 
og  munter  ung  Dame.  Hendes  Paaklæd- 
ning  er  decent  og  enke\.JMagnus.B.32. 

l>echarjg:e,  en.  [de'JaTjCa),  -'jBrJCa),  ell. 
m.  fr.  udtale]  uden  flt.  (fra  fr.  decharge,  vbs. 
til  décharger,  aflaste,  a/fyre)  1)  aflastning; 
(af)losning.  JBaden.FrO.  Meyer.  ||  nu  kun 
^  i  tnsse  ssgr.  m.  bet.  afløb  for  vand  olgn.: 
Decharge-rør,  -ventiL  Scheller.MarO. 
209.  2)  ^  affyring  af  en  salve;  salve.  40 
JBaden.FrO.  Meyer.  \\  nu  kun  i  nogle  ssgr., 
der  betegner  værn  mod  artilleribeskydning: 
Decharge-beklædning  (SaU  11.857), 
-hvælving  (Sal.V.42),  -kasemat  (Mil 
TeknO.48.  Meyer).  3)  Y  (frikendelse  for  an- 
svar ved)  godkendelse  af  et  aflagt  regn- 
skab; ogs.  (nu  sj.):  bevis  ell.  attest  for  et 
regnskabs  rigtighed.  JJuel.458.  JBaden.FrO. 
jf.:  Nellemann  tog  Forliget  som  den  De- 
charge for  Regnskabet,  det  var.EHenrichs.  50 
MF.I.274. 

O  dechifrere,  v.  (1.  br.  decifrere.  Moth. 
Conv.D33.  Thuborg.F.13).  [deji-,  desi'fre-'ra] 
-ede  ell.  (sj.)  -te;  vbs.  -ing.  (af  fr.  déchif- 
frer,  afl.  a/"  chiffre,  se  I.  Chiffer)  t)  opløse 
en  chifferskrift;  udtyde  chifre;  ogs.:  udtyde 
en  vanskelig  læselig  skrift.  Moth.Conv.D33. 
FrSneed.1.269.  han  var  vant  til  at  dechif- 
frere  utydelige  Haandskrifter.Sc/tand.Forf. 
275.  at  dechiffrere  og  chiffrere  Depecher.  60 
Brandes.XVIII.221.  Gjel.VG.188.  (typo- 
graferne) kniber  Øjnene  sammen  for  at 
deciffrere  det,  som  Journalisterne  kalder 
SkTm.Thuborg.F.13.  2)  (overf.)  finde  ud  af 
(en  vanskelig  sag);  give  løsning  paa  (en 
gaade   olgn.);  tyde.   Holb.Skiemt.B8r.     Af 


disse  Ord  kand  man  nogenledes  dechif- 
frere den  heele  Sag.sa.DH.II.29.  en  mo- 
noton Lyd  fra  Prækestolen,  som  vi  Skole- 
disciple ikke  dechiffrerede  (o :  ikke  forstod 
noget  af).JJPaludan.Er.20.  Vi  havde  imid- 
lertid .  .  dechiffreret  dette  Blik..BlochSuhr. 
ÆS. III. 317.  Han  søgte  . .  at  dechiffrere 
(0:  tyde  udtrykket  i)  mit  Ansigt.Schand. 
Fort.406. 

Deci-,  i  ssgr.  [de()si-]  (af  fr.  déci-,  ef- 
ter lat.  decem,  ti)  betegnelse  i  det  metriske 
system  (indført  i  Frankrig  1 795,  i  Danmark 
ved  Lov  */6 1907)  for  Vio  af  maal-  og  vægt- 
enlieder. 

decidere,  v.  [desi'de'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te.  vbs.  Decision  (s.  d.).  (efter  fr.  decider; 
af  lat.  decidere,  afskære,  afhugge)  1)  fO, 
nu  1.  br.)  gøre  ende  paa  strid,  diskussion  olgn. ; 
tage  (afgørende)  bestemmelse  om  (noget); 
træffe  afgørelse  om;  fastsætte;  be- 
stemme, naar  de  har  udtalet,  deciderer 
(kandestøberen).  Holb.  Kandst.  1. 6.  sa.  MTkr. 
124.  Ting,  hvorudi  de  Romerske  Paver 
selv  ikke  driste  sig  til  at  decidere.smsf. 
321.  intet  Fordeelagtigt  var  desideret. 
Ørst.Br.I.197.  Bliver  der  Spørgsmaal  mel- 
lem tvende  Ansøgende  . .  deciderer  imel- 
lem disse  den  nærmeste  Slægtskabsgrad. 
Fund.(Kvatiudg.).'^/6l804.§12.  Meyer.\\f  m. 
person-obj.:  dømme.  Moth.Conv.D33.  naar 
Bogholderen  af  de  21  Intressentere  (i  enke- 
kassen) blev  decideret  til  at  betale  anse- 
lige Sumxaex.Stampe.1.94.  ||  part.  deci- 
derende som  adj.:  (nu  næppe  br.)  bestem- 
mende; afgørende;  ogs.  m.  nedsæt,  bibet.: 
„tale  i  en  desiderende  Tone,  o:  foregri- 
bende, anmassende  Tone.'' JBaden.irO. 
Meyer.  2)  (nu  næppe  br.)  refl.:  beslutte 
sig;  bestemme  sig.  smst.  3)  part.  decide- 
reit  som  adj.  3.1)  (især  CP^  afgjort;  be- 
stemt. JBaden.FrO.  det  ene  deciderede 
Afslag  efter  det  Sinået.CMøll.M.III.12.  den- 
ne isolerede  Anvendelse  af  Ordet  (0:  „bal- 
lade") synes  mig  decideret  at  pege  i  Ret- 
ning af  FTaTikTig.KNyrop.(  Tilsk.1 91 9.1.334). 
3.2)  O  om  personer:  beslutsom;  besluttet. 
JBaden.FrO.  jeg  (svarede)  halvt  tankeløs, 
og  vedblev  derpaa,  efter  en  Pause,  plud- 
selig decideret:  „Men  hør,  Christian  1  Nu 
vil  jeg  gjøre  baade  Dig  og  mig  selv  et 
Forslag.'' Schack.315.  en  decideret  Mand, 
der  ikke  var  længe  om  at  komme  til  en 
bestemt  Afgjørelse  og  afgive  sit  Respon- 
s\im.JulPet.L.33. 

decifrere,  v.  se  dechifrere. 

Deci-gram ,  et.  (f  Decigramme,  en. 
JBaden.FrO. II. 36).  som  vægtenhed:  ^ 1 10 gram. 
YareL.^167.  -liter,  en.  som  rummaal:  Vio 
liter.  VareL.U67. 

Decimal,  en.  [desiima'f]  flt.  -er.  (vist 
egl.  forkortelse  af  Decimaltal;  fra  fr.  deci- 
mal, af  nylat.  decimalis,  adj.,  afl.  af  decem, 
ti;  regn.  ell.  mat.)  ciffer  i  en  decimal- 
brøks tæller.  Sylvius.Geom.3.  Den  Dreng 
kunde  aldrig  bekvemme  sig  til  at  forhøje 
en  Decimal.  Det  pinte  ham  ligefrem,  rent 


III.     Rentrykt  »/i  1921 


85 


547 


Decimalbrøk 


deducere 


648 


fysisk,  at  slutte  af  med  en  Unøjagtighed. 
Bergstrøm.L.15.  resultatet  af  divisionen  an- 
gives med  6  decimaler  |  jf.  (billedi):  Livet 
staar  for  (det  19.  aarh.s  fysiologer)  som  en 
irrationel  Størrelse,  overfor  hvilken  vi  kun 
kan  gaa  den  Vej  at  finde  flere  og  flere 
Decimaler  uden  at  kunne  naa  nogen  Af- 
s\ntning.Høff'd.LT.34.  Decimal-brak, 
en.  (f  -brøken),  brøk,  hvis  nævner  er  en  po- 
tens af  10  (og  som  man  udtrykker  ved  at  lo 
angive  tælleren  og  i  denne  v.  hj.  af  et  skille- 
tegn (komma  ell.  punkt)  at  afskære  saa  mange 
cifre,  som  der  er  nuller  i  nævneren) ;  især  en 
brøk  af  denne  art,  hvis  nævner  blot  angives 
ved  tællerens  plads  til  højre  for  et  komma 
(ell.  punktum).  Man  kand  langt  lettere  vide 
Valeuren  af  en  Decimal  Brøken,  end  af 
den  Geraeene.Sylvius.Geom.il.  TBonnesen. 
Aritmetik  f. Mellemskolen. (1 904  ).8  2.  -reg- 
nins,  en.  Cramer. (1762). 50.  OpfB.'III.ll.  20 
-system,  et.  tidelingssystem  i  maal,  vægt 
og  mønt.  HjælpeO.587.  Meyer,  -tal,  et. 
(sj.)  d.  s.  s.  Decimal.  Meyer,  -vægt,  en. 
vægt,  hvor  lodderne  holder  ligevægt  med  en 
ti  gange  saa  tung  vejningsgenstand.  OpfB.^ 
III.69.  Meyer. 

decimere,  v.  [desi'me'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te.  vbs.-ing(Lundb.  Sal.^V.874),  Decimati'on 
(Baden JurO.1.108.  Saaby.''),  {af  lat.  deci- 
mare,  afl.  af  decem,  ti)  1)  f  tage  tiende-  30 
(afgift).  Meyer,  jf:  Decimations- Af- 
gift o:  6te  og  lO^e  Penge.Baden.JurO.I. 
108.  2)  egl.:  udtage  hver  tiende;  (i^, 
foræld.)  om  straf,  hvorved  hver  tiende  mand 
udtoges  til  henrettelse:  TBruun.V.81.  Mil 
Conv.II.429.  VVed.H.SS.  \\  CP  (overf.)  om 
stærkt  mande  fald  olgn.:  udtynde;  ned- 
sable, de  grov  sig  som  Muldvarpe  frem 
gennem  Terrænet,  uden  at  den  svækkede, 
idelig  allarmerte,  mere  end  decimerte  40 
Haandfuld  Folk  foran  dem  formaaede  at 
afværge  ået.Drachm.IIl.23.  vi  vil  faa  at 
se  den  stærkeste  Nation  beherskende,  de- 
cimerende og  tilsidst  udryddende  alle  de 
svageve^.Tilsk.1918.1.366. 

JOeci-meter,  en.  som  længdemaal:  Vio 
meter.   VareL.''167. 

Decision,  en.  [desiijo'w]  flt.  -er.  (af 
fr.  decision;  egl.  vbs.  til  decidere  (1);  nu 
l.br.)  afgørelse;  bestemmelse.  Moth.Conv.  50 
D33.  det  heele  Land  (blev)  regieret  af  et 
tilfelles  Raad,  hvis  Decisioner  vare  Love. 
Holb.Hh.I.506.  Jeg  haver  tilforn  tilkiende- 
givet  min  Meening  heri,  men  ikke  dristet 
mig  til  at  skride  til  nogen  Decision.sa.Ep. 
IV. 71.  Bemeldte  Storm-Gade  giør,  efter 
enKongeligDecision,Grendseskiellet  imel- 
lem vor  Frue  og  St.  Nicolai  Kirke-Sogne. 
EPont.Atlas.II.109.  Leth.(1800).  Meyer. 
II  spec.  (jur.):  dom,  kendelse  (især:  afsagt  af  éo 
skifteretten).  Det,  som  i  sig  er  Uret,  kan, 
skiønt  det  ofte  hænder,  ikke  legges  til 
Grund  for  en  Regel  eller  Decision.Stampe. 
11.39.  Sal.V.44. 

deden,  adv.  ['de-9(9)n;  ogs.  'de'9(8)n] 
(ceda.  thæthæn,  thæthan  (SkLov.6.9),  oldn. 


I)a9an,  oeng.  Jianon  (jf.  eng.  thence^,  ty. 
dannen;  besl.  m.  da,  den;  nu  kun  foræld, 
og  poet.)  1)  om  det  sted,  hvorfra  nogen  (no- 
get) kommer  ell.  fjerner  sig  (fjernes):  der- 
fra. 1.1)  i  egl.  bet.  *deden  (o:  fra  Morten 
Borups  skole)  udganger  |  Saa  mangen  en 
dygtig  Student.Blich.D.II.85.  ||  som  relat. 
adv.:  hvorfra,  deden  han  skal  igenkom- 
me.Moth.D48.  (jf.u.  derfra  3.  Katek.§66). 
*Lidet  jeg  beder  Dig  —  gaa  kun  din 
Vej  I  deden  Du  kom  —  her  savnes  Du 
e\.Drachm.VS.19.  saa  kom  Mesteren  .  . 
med  en  prægtig  Lade,  deden  op  han 
drog  . .  svære  (j\x\årmge.JPJac.I.15.  \\  \ 
*  (bladet)  vifter  heden  og  deden  (o:  hid 
og  did).0ehl.F.121.  *(blomsterne)  svinge  sig 
heden  og  åeden.Wilst.Il.I.20.  i.2)omsted, 
hvorfra  nogen  (noget)  stammer,  har  sin  op- 
rindelse. *af  denne  Kilde  |  hans  Aand  var 
en  Draabe  ren.  |  Deden  hans  tonende 
Snille.  Gjel.  Kampen  med  Muserne.  (1887). 27. 
2)  (ved  tilknytning  til  heden  og  did ;  sj.,  jf. 
dog  Kalk.V.169)  om  det  sted,  hvorhen  nogen 
(noget)  bevæger  sig:  derhen;  did.  *Dig- 
teren  sendes  Jorden  som  en  naadig  |  Him- 
lenes Gave.  I  —  Naar  du,  med  første 
Himmelpost,  gaar  deden  (o:ned  til  jorden), 
I  husk  da:  . .  |  Kommer  du,  ukaldt  atter 
(o:  tilbage  til  himmelen)  —  maa  du  blive 
I  evigt.Børup.LN.124. 

O  dedicere,  v.  [dedi'se'ra]  -ede.  vbs. 
Dedikation  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.  (Danske  Vi- 
ser.(  1912ff.).IV.79) ;  af  lat.  dedicare,  indvie, 
tilegne,  jf.  ty.  dedizieren,  fr.  dédier)  som 
æresbevisning  indvie  et  litterært  arbejde,  man 
har  forfattet,  (til  en)  ved  at  angive  det  foran 
i  skriftet  olgn.  steder;  tilegne;  ogs.  (mindre 
rigtigt) :  ved  paaskrift  at  betegne  et  eksemplar 
som  gave  (til  en).  MothConv.D21.  saa  som 
(„Natur-  &  Folkeretten")  handler  om  Ret  og 
Retfærdighed,  saa  kand  jeg  det  til  ingen 
bedre  dedicere  end  til  Eders  Majestet. 
Holb.NF.Fort.6.  for  at  lade  see  den  Estime 
jeg  . .  har  fattet  for  hans  Person,  dedicerer 
jeg  ham  og  hans  kiere  Hustru  denne  3die 
Tome.sa.Phoenixb.l.  Jeg  havde  dediceret 
(Goethe)  min  A\siååm.0ehl.Er.II.215.  e.alm. 
GJ  Dedikation,  en.  [dedikaijo-w]  flt.  -er. 
(af  lat.  dedicatio)  vbs.  til  dedicere;  ogs. 
(mere  konkr.)  de  ord  i  bogen,  hvormed  for- 
fatteren tilegner  den  til  en;  tilegnelse, 
(han)  læser  højt  Dedicationen  i  en  Bønne- 
Bog  ogTitulen.Holb.Bars.V.S.  vAph.(1759). 
Leth.(1800).  Bogens  kæphøje  Dedikation 
har  vist  os,  hvilken  Mening  han  nærede 
om  sig  selv.Brandes.VIII.453. 

O  deducere,  v.  [dedu'se'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te  (part.  -t.  Eio.VIII.27);  vbs.  Deduk- 
tion (s.  d.).  (af  lat.  deducere,  udlede)  I) 
vise,  at  noget  beror  paa  ell.  er  en  følge  af 
(noget  andet);  udlede  grunden  (til  noget  af 
visse  regler);  slutte;  bevise;  godtgøre. 
*Betænker,  om  man  andet  kan  |  Af  dette 
deducere,  |  End  den  som  viser  mest  For- 
stand, I  13 ør  ogsaa  mest  regieTe.Tullin.I. 
60.    det  er  derfor  nødvendigt,  at  han  de- 


549 


Dednktiøn 


defensiv 


650 


ducerer  hvad  han  befaler,  af  almindelig 
eyldige  Rets  Fnnciper.Birckner.Tr.léd. 
(jeg)  deducerede  min  Beføielse  (til  at 
overvære  et  retsmøde)  af  Lovens  1 — 3 — 1. 
Schack.204.  Drachm.II.210.  \\  (sj.)  m.  person- 
obj.:  gendrive  ved  logisk  bevisførelse,  saa 
"fortræden  og  saa  taus  som  en  Magister  der 
er  bleven  deduceerttil  ahsnråvLTa.Ew.VIII. 
27.  2)  give  en  (logisk)  fremstilling  af;  ud- 
vikle (vidtløftig).  Leth.(1800).  jeg  har  lo  paa  en  defekt  har  Hoved  sat 
fundet  Leiligheden  passende  til  at  dedu- 
cere mine  Ideer  om  SædelæTen.Chievitz.F 
G.16.  smst.oS.  Dedaktion,  en.  [dedug- 
'/o'n]  flt.  -er.  (af  lat.  deductio;  egl.  vbs.  til 
deducere)  1)  til  deducere  1:  logisk  bevis 
ell.  udvikling.  Leth.(1800).  Meyer.  \\  nu  især 
(filos.):  logisk  slutningsmaade ,  ved  hvilken 
der  sluttes  fra  atm.  regler  til  specielle  til- 
fælde (mods.  Induktion  j.  Høffd.Logik.35.  2) 


skrift.  Selmar?48.  II.  O  defekt,  adj.  [de- 
'fægd]  {af  lat.  defectus,  perf.  part.  af 
deficere)  mangelfuld;  ufuldkommen. 
Langebek.Breve.ll.  Det  var  en  Regndag, 
(hun)  krøb  sammen  under  en  defekt  Pa- 
TaLply.Bang.Udv.376.  Det  Organ  er  defekt. 
ORung.P.206.  især  brugt,  dels  om  personer, 
som  lider  af  en  legemlig  ell.  aandelig  brist: 
*(naar)  Vind   og   Kielske  Promotioner  | 

.  I  er  det 
|i  JJnd.ervæTker.PAHeib.US.581.  Brandes. 
XIII.45S.  Han  læspede,  stammede  og  var 
nærsynet;  var  ligesaa  vigtig  som  defect. 
sa.Volt.1.289.  Krarup.L.272.  dels  om  bøger, 
hvoraf  bind,  ark  ell.  blade  savnes:  Bogbin- 
derens første  Arbeide  er  at  coUationere, 
for  at  see  om  Bogen  ikke  er  defekt.HaZ- 
lager.125.  af  Bøgerne  vare  de  bedste  Vær- 
ker deiecte.Gylb.1.254.  Defekt  Tryk  uden 


(tD,    nu   1.  br.)    til    deducere    2:    udførlig  20  Tite\h\sLd.JDa.Folkebøger.IV.(1919).336.  De- 


fremstilling  ell.  udvikling.  Det  er  ikke 
vor  Hoved-Sag  at  opfylde  vore  Blade  med 
vidtløftige  Deductioner  over  hver  Feil,  vi 
rette.Langebek.SA.28.  Meyer. 

De'es,  V.  [idi-'as]  (sj.)  sige  De  til  hin- 
anden (jf.  de  11.2  samt  De's,  De'se,  Be'te). 
jeg  siger  nu  Du  til  Dig,  og  siig  saa  til 
mig!  for  vi  to  maa  ikke  „di-es". Blich.III. 
426.     D&H.I.119. 


fektrice,  en.  [defæg'tri-sa]  flt.  -r.  {afl. 
af  I.  Defekt  (1);  næppe  ætdre  end  20.  aarh.; 
apot.)  kvindelig  funktionær  paa  apo- 
tek med  den  opgave  at  udfylde  (fra  lageret) 
det  manglende  paa  hylder,  i  skabe,  krukker 
osv.  Defektrice,  der  ogsaa  er  vant  til  Ek- 
spedition, søges.FarmaceutTidende.*V\1916. 
Defension,  en.  [def(8)n'J'o-'n]  flt.  (sj.) 
-er.  {ænyd.  d.  s.  (H Mogens.);  af  lat.  defen- 


I.  Defekt,  en.  [deifægfl!]  flt. -er.  (af  lat.  30  sio,  vbs.  til  defendere,  forsvare,  egl.:  støde 


defectus,  afl.  af  deficere,  svigte,  mangle;  jf. 
II.  defekt.  Deficit)  1)  G)  mangel;  brist; 
ufuldstændighed.  Moth.Conv.D21.  Her 
give  de  (3  stjerner)  tilkiende  en  Defect 
udi  Historien.Éolb.Paars.lll.  sa.Eh.61.  e.  br. 
II  spec.  (apot.):  forbigaaende  mangel  paa 
disponible  (haandkøbs)varer  paa  hylder,  i 
skabe  og  krukker  osv.,  hidrørende  fra  det 
daglige  salg  (jf.  Defektrice/   ||   (nu  1.  br.) 


bort;  jf.  Oitensiv)  i)  forsvar;  værn.  l.i) 
(1.  br.)  i  alm.  Moth.Conv.D21.  Meyer.  1.2) 
forsvar  ved  vaabenmagt.  jf:  de  Prote- 
stantiske Førster  . .  maatte  være  betænkte 
paa  at  sætte  sig  i  Defensions-Stand. 
Holb.Kh.l006.I>  etensionssky  ts.MilConv. 
11.430.  II  især  ^  .^  om  fartøjer  (miner  osv.) 
ell.  (sø)forter,  der  forsvarer  en  havn  ell.  red. 
Tidlig  næste  Morgen  ilede  jeg  til  min 


d.  s.  s.  Deficit.   *vi  har  Mænd  —  en  ædel  40  Post  paa  Defensionen  (o:  ved  angrebet  paa 


Slægt  I  —  I  Karosser,  Ridehopper,  |  Mai 
tresser,  Spil  —  til  en  Defect  |  I  Kassen 
Farten  stOTpper.Schaldem.CN.23.  Meyer.  \\ 
om  sygelighed  i  den  legemlige  ell.  sjælelige 
organisme:  den  samme  Hoveddrejning  i 
Retning  af  Norge  (har)  til  Tider  været 
saa  udbredt  (i  Danmark),  at  den  vistnok 
i  visse  Familier  maa  betragtes  som  en 
naturlig  og  medfødt  lDefekt.VilhAnd.N.41. 


Khh.  1801).Gylb.VI.109.  Sal.V.49.  spec.  t 
forb.  (den)  flydende  defension,  den 
del  af  en  flaade,  som  forsvarer  en  havn  osv. 
SaUV.880.  2)  (især  m)  forsvar  (af  en 
anklaget)  for  retten.  *vel  vor  Helt  var 
temmelig  tilfreds  |  Med  Defensionen,  men 
endnu  i  Hjertet  |  Ham  som  en  Braad  dog 
Actors  Paastand  sva.erted.PalM.V.433.  jf. 
(konkr.):  Bogen  i  hans  venstre  Haand  er 


hvor  mange  af  de  andre  hævdede  sig  ikke  50  en  Procedure,  hvoraf  Defensionen  er  bort- 


ved selve  deres  Defekter  I  OBmm^'.P.^^.  jf: 
han  er  helt  igennem  et  Defektmenne- 
ske, en  aandelig  Undermaaler.  Z'Ponf . 
P8ychiatr.III.47.  2)  f  udebliven  (ell.  person, 
som  udebliver)  fra  tjeneste;  forfald,  stu- 
denteres exercitia  . .  ere  enten  ordinaria 
eller  extraordinaria.  De  extraordinaire  ere 
at  prædike  i  Trinitatis  kirke  for  Defect 
eller  og  at  declamere  udi  Regents  kirken 


skaaren.  Goldschm.II.320.  ]>efension8-, 
i  ssgr.  af  Defension  1.2.    -linie,  en.  ^ 

vAph.(1759).  Harboe.MarO.87.  Scheller.Mar 
0.209.  -skib,  et.  (foræld.^  ^  armeret 
handelsskib,  der  i  krigstid  indlemmedes  i 
flaaden.  Holb.DNB.554.  Funch.MarO.II.27. 
OpfB.^II.292.  I.  Defensiv,  en.  ['def(a)n- 
isi-'v  ell.  def(8)n'si-'v]  flt.  (sj.)  -er.  (af  fr. 
defensive,   egl.  fem.  til  adj.   défensif)    ^ 


Holb.DNB.190.    3)  (fagl.)  om  bøger.    3.1)  60  kampform,  hvorved  man  tilsigter  at  afværge 


ufuldstændigt  eksemplar.  JBaden.FrO 
Meyer.  3.2)  manglende  ark  ell.  blad. 
vAph.(1759).  Antallet  af  Blade  i  Bogen 
anføres  . .  og  eventuelle  Defekter  angives. 
BibliotH?275.  3.3)  (bogfr.)  i  flt:  typer,  der 
er   nødvendige    til   komplettering   af  en 


fjendens  angreb;  forsvarskrig;  forsvars- 
kamp; især  i  udtr.  som  tage,  gribe  de- 
fensiven. MilTeknO.55.  SaUV.881.  II. 
defensiv,  adj.  [idef(8)n|Si'v;  ogs.  de- 
f(8)nisi'v  (Meyer.)^  (f  défensif.  Moth.Conv. 
D21).  adv.  d.  s.  ell.  -i  ell.  (m.  lat.  form; 


551 


Defensor 


Definition 


652 


foræld.)  -e  (Holh.DE.1.6.  Langebek.SA.7. 
Meyer.),  (fra  fr.défensif,  af  mlat.  detensivus, 
se  Defension;  især  ^)  som  tilsigter  at  af- 
værge fjendtligt  angreb;  forsvarende;  for- 
svars-. Det  Offensive  og  Defensive  ere 
. .  den  krigerske  Virksomheds  to  Hoved- 
foTmeT.MilConv.n.430.  Sal.V.49.  ||  iduegl: 

I  de  norske  Historikeres  Afregning  med 
Fællestiden  er  der  hos  P.  A.  Munch  mere 
af  Angrebskraften  end  af  det  defensive 
Yid.VilhAnd.N.Sd.  en  vis  nøgtern  Saglig- 
hed, som  gerne  kommer  frem  i  Grundt- 
vigs defensive  Skrifter.  HH elweg.Grundt- 
vigsSindssygdom.(1918).40.  ||  som  adv.:  for- 
svarsvis.  Marius  (holdt)  det  for  en  høy 
fornøden  Ting,  ikke  strax  at  vove  Feldt- 
slag  med  slige  Fiender,  og  at  agere  De- 
ieiisiYe.Holb.L)H.I.6.  at  gaae  defensive  til 
verks,  og  forsvare  os,  naar  vi  antastes. 
Langebek.SA.7.  Krigen  bliver  ført  paa 
tvende  Maader  enten  offensiv,  ved  at  an- 
gribe først,  eller  defensiv  ved  at  forsvare 
sig.Hallager.46.  \\  hertil:  Defensiv-alliance 
(JBaden.FrO.  PoUVil920.11.sp.l),  -flanke 
(MilTeknO.55),  -stilling  (MilConv.II.435. 
Sal.W.881)  ofl.  ssgr.  Defensor,  en.  [de- 
'fænsmr]  fit.  -er  [def(8)n'so*r8r,  -'so"(r)j]  (af 
lat.  defensor,  afl.  af  defendere,  se  Defen- 
sion; jur.)  den  anklagedes  forsvarer  for 
retten,  publiqve  Sager,  hvor  Magistraten 
anordner  Actor  og  'Deiensor.Stampe.1.466. 
Baden.  JurO.  1. 108.  Danm  RigHist.  V.  372. 
Drachm.Vag.305.  Defensorat,  et.  [de- 
fanso'rB-'d]  flt.  (1.  br.)  -er.  (nyere  afl.  o/"  De- 
fensor; jur.)  stilling  ell.  optræden  som  de- 
fensor; ogs.  om  defensors  tale  for  retten. 
Larsen. 

O  Deficit,  en  ell.  (nu  oftest)  et.  ['de-'- 
fi|Si<i]  uden  flt.  (af  lat.  deficit,  „(der)  mang- 
ler";  ogs.  i  eng.  ty.  fr.;  jf.  I.  Defekt)  un- 
derskud i  offentlig  ell.  (nu  mest  spøg.)  pri- 
vat husholdning;  kassemangel.  JBaden. 
FrO.  en  Deficit,  som  opstod  ved  disse 
Penges  Forsvinden,  kostede  os  megen 
Møie  at  deekke.Gylb.1.255.  *Man  aldrig 
hos  sin  Mage  |  Bør  aabne  sig  Credit,  | 
Thi  da  der  bli'er  tilbage  |  En  sikker  Be- 
ticit.0versk.I.106.  Faderens  . .  Formue  var 
bleven  slugt  af  det  Deficit,  som  deres 
Broder  ikke  kunde  dække  ved  at  reali- 
sere  selv   sit   sidste  Aktiv. KLars.SpP.39. 

II  (^j-)  om  mangel  ell.  brist  i  atm.  der 
tan  faaes  nogle  Pund  Brød  mere  af  en 
Tønde  Korn  ved  ikke  at  tørre  den  .  . 
denne  Deficit  hidrører  derfra:  at  der  ved 
Udfeiningen  af  Ovnen  gjerne  spildes  lidt. 
GhMourier.Brød.(1821).63.  en  Hjernelidelse 
. .  vil  medføre  et  aandeligt  BeficitKPont. 
B.etsmed.1.38. 

Defilé,  et.  [defi'le]  best.  f.  -leet  [-'le-'a/] 
flt.  -leer  [-'le^ar].  (af  fr.  défilé,  egl.  perf. 
part.  af  défUer,  se  defilere;  især  ^)  snæ- 
ver, vanskelig  tilgængelig  vej  (hvor  tropperne 
maa  marchere  i  smalle  kolonner);  hulvej; 
pas.  Imidlertid  lod  han  en  Mængde 
Træer  fælde  i  Skoven,  spærrede  ved  For- 


hugninger  overalt,  hvor  han  kunde,  be- 
satte Høider  og  'Defi\eer.Engelst.(Rahb.LB. 
I.UO).  Blich.IV.49.  det  navnkundige  „Bro- 
hoved" .  .  gennem  hvis  Defilé,  mellem 
høje  Jordvolde  paa  begge  Sider,  jeg  nu 
svingede  on.Drachm.III.15.  det  stærkt  bak- 
kede og  skovrige  Terræn  (ved  Mos  Sø) 
med  sine  mange  Søer  og  Vandløb,  sine 
bugtede,  snævre  og  til  Dels  daarlige  Veje, 

10  som  uafbrudt  føre  over  'Defi[éer.FHolst& 
ALarsen.Felttogenel848-1850.n.(1888).124. 
defilere,  v.  [defi'le'ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te» 
vbs.  -ing  (Scheller.MarO.)  ell.  (i  bet.  3)  De- 
filement  (Meyer.),  (af  fr.  defiler,  af  fU,. 
traad,  linie)  1)  f  egl.:  rykke  frem  i  smalle 
kolonner  (som  ved  udfald  olgn.);  rykke  frem 
(til  et  maal)  ad  omveje;  vige  ttl  siden,' 
ogs.:  „gøre  en  afstikker" ;  gaa  ad  krogveje. 
*man  kunde  ey  mod  hannem  ret  marchere, 

20  I  Med  mindre  med  Fortred  man  maatte 
deiilere.Holb.Paars.182.  da  Slaget  begynde, 
defelerede  jeg,  for  at  giøre  Afbræck  paa 
Fiendens  Pro\isint.sa.Mel.V.3.  I  gemene 
Folk  gaar  lige  til,  og  vi  andre  fornemme 
Folk deiilerer.sa.Usynl.I.l.  2)  ^  marchere 
forbi  en  foresat  (ved  revuer  olgn.)  i  pa- 
rademarch. Leth.(1800).  der  var  et  farlig^ 
Spektakel  (i  byen)  med  Revu  og  Defele- 
ring   og  Lys  i  alle  Yinde-ver.Rist.ER.41. 

30  Meyer.  \\G}  om  civile  personer :  *jeg  (o:  direk- 
tøren) er  hele  Theatrets  Gud  —  |  (balletten) 
springer,  og  hopper,  og  rundt  marscherer,. 
I  . .  og  defilerer,  |  . .  og  det  alt  for  mig. 
Bagges.I.271.  I  Victoria-Tiden  defilerede 
hele  Selskabet  forbi  de  Kongelige. CavZi«^'. 
L.184.  Langsomt  defilerede  Følget  ud  gen- 
nem Kirken.ORung.P.263.  3)  (mods.  enfi- 
lere,  Enfilement;  ^)  beskytte  en  fæstning 
(en  fæstnings  indre)  mod  beskydning  ved 

40  anlæg  af  traverser.  Meyer.  Sal.^V.883. 

G)  definere,  v.  [defi'ne'ra]  (f  definiere. 
Høy sg. AG. 151).  -ede.  vbs.  Definition  (s.  d.).. 
(af  lat.  definire,  afgrænse)  afgrænse  et  fore- 
stillingsindhold  til  begreb;  bestemme  et  be- 
greb (ved  at  angive  dets  kendemærker).  *(men- 
nesket)  er  dyr,  som  man  kand  ikke  Definere. 
Holb.Skiemt.C3>-.  Jeg  beder  Dem  anmærke, 
at  jeg  aldrig  har  defineret,  hvad  jeg  for- 
staaer   ved  Ordet  UeT^vM[ik.PAHeib.E.85. 

50  Paa  nærværende  Standpunct  kan  Verden 
slet  ikke  deiineres.Heib.Pros.1.257 .  *Lær 
du  ei  mig,  at  definere  Axvaod.Bredahl.I. 
125.  definere  sit  Begreb  med  den  høieste 
Grad  af  Bestemthed.CiPetO.85.  CLange. 
NF.ll.  G)  Definition,  en.  [definiijo-'w]  ^i. 
-er.  (af  lat.  definitio;  egl.  vbs.  til  definere) 
handlingen  at  bestemme  et  begreb  ell.  formel, 
hvori  dette  bestemmes ;  begrebsbestemmelse. 
*Hvad  kan  man  mennesket  med  billighed 

60  da  kalde?  |  Hvad  Definition  dig  synes 
rettest  er?Holb.Skiemt.C3':  en  egen  De- 
finition paa  Original-Skribenter.La«5'e&efc. 
SA.40.  Hvad  er  Religion?  Den  alminde- 
lige Definition  siger,  den  er  Kundskab 
om  det  Oversa.ndse\ige. Grundtv.Udv.I.141.. 
Den   concreteste  Definition  paa  Gud   er 


553 


definitiv 


Degn 


554 


^den  absolute  Aa.nå'*. IIeib.Pro8.L124.  de 
vare  blevne  enige  om  en  Definition  for 
^(hellere:  paa  ell.  sd)  det  Ethiske. Chievitz. 
FG.ISO.  Danmark  er  efter  Henrik  Ibsens 
Definition  „Kongeriget  København  og 
Omegn''. VilhAnd.N. 49.  O  definitiv,  adj. 
[de'fini|ti'v;  1.  br.  defini'ti'v  (Meyer.)]  {af 
lat.  definitivus,  afl.  af  definire,  se  definere) 
(ubetinget)  afgjort;  uomtvistelig.  JBa- 
den.FrO.  Den,  der  dør  fra  Hjertet,  dør  ip 
ofte  hurtigt;  men  ikke  saa  ganske  sj el- 
dent  gaar  der  dog  nogen  Tid,  før  Døden 
definitivt  indtræder. 0^toc/i.D.»J.58.  det  (er) 
en  af  Hovedindvendingerne  mod  Ligbræn- 
dingen, at  den  definitivt  udsletter  en  even- 
tuel Forbrydelses  SnoT.KPont.Retsmed.il. 
233.  Intolerant  som  han  var,  havde  Wag- 
ner ment  at  have  gjort  det  definitivt  af 
med  Opera' en  i  ældre  ForstdLnå.RBergh.M. 
130.  20 

t  deftig,  adj.  (fra  nt.  (ty.)  deftig; 
besl.  m.  eng.  deft,  dygtig,  behændig,  oeng. 
gedæfte,  mild,  samt.  got.  gadaban,  være 
passende)  dygtig;  flink,  du  kunde  aldrig 
have  funden  deftigere  folk  dertil.i¥of/i, 
D48.  *(han  kunde)  saa  deftig  spende  Beldte 
I  Med  de  i  Værdighed  og  Lærdom  store 
He\(ite.LThura.Poet.l03. 

deg,  adj.  se  II.  dej. 

]>egel,  en.  se  Digel.  30 

Degen,  en.  ['de*q(8)n]  (jf:  dein.  Moth. 
D50.  åægen.Høysg.AG.142).  flt.  -er  (Tro- 
■elsL.XIV.221).  (ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  degen, 
besl.  m.  Daggert;  „Bruges  sielden."  VBO.; 
nu  foræld.)  kaarde.  *Hans  Spyd  og  Degn 
altiid  en  Smøre -Søger  var.Cit.l706.(NkS 
4^821.56).  I  Forgemacket  opvarte  mange 
Karle  med  Degen,  Hætte  etc.Klevenf.RT. 
176.  TroelsL.IV.156. 

degenerere,  v.  [degena're-'ra]  -ede  40 
•ell.  (sj.)  -te.  vbs.  Degeneration,  {af  lat.  de- 
eenerare;  afl.  af  degener,  vanslægtet,  af 
de,  af,  og  genus,  se  Genre)  1)  intr.:  van- 
slægte; udarte,  l.l)  CP  om  (yngre)  slægtled, 
der  (sammenlignede  med  ældre)  viser  ringere 
kraft:  forfalde  (i  legemlig  ell.  aandelig 
henseende).  Moth.Conv.D21.  i  Psychiatrien 
forstaas  ved  Degeneration  .  .  en  sygelig 
Afvigelse  fra  den  oprindelige  menneske- 
lige Type  .  .  der  ikke  blot  hæmmer  den  50 
normale  aandelige  Udvikling  hos  Individet 
selv,  men  . .  fjerner  de  følgende  Slægtled 
mere  og  mere  fra  '^OTmen.KPont.Psychiatr. 
1.8.  især  i  part.  degenereret  brugt  som 
adj.:  vanslægtet;  udartet.  Overklassen  er 
endnu  ikke  legemlig  degenereret  af  Kul- 
tur. FFed.J5.35.  den  blodløse,  degenererede 
Monark.smsf.597.  Der  var  noget  dybt  de- 
genereret over  det  smalle  Ansigt  med  de 
ulige  lange  Bryn  og  de  slappe  Mundvige.  60 
LEruun.TJG.93.  ||  f  (overf.)  afvige  fra 
slægtstradition.  *Saa  jeg  i  denne  Post  de- 
genererer ey.Cit.ca.l700.(Thott.4^1525.302). 
jeg  har  vildet  sige  . .  at  jeg  fra  saadan 
min  Farfaders  Troskab  imod  og  Kier- 
lighed til  sit  Fædreneland  .  .  aldrig  er 


degenereret.  HGerner.  Vita  ogFata.  (1 77 2). 5. 
1.2)  (med.)  om  organer,  der  svækkes.  De- 
generation . .  kaldes  en  Forandring  i  Væ- 
vets oprindelige  og  normale  Bygning  .  . 
En  Degeneration  antyder  altid  en  Tilbage- 
gang.Panum.154.  Det  degenererede  Hjerte 
kan  ikke  pumpe  Blodet  saa  kraftigt  ud  i 
Aarerne.OBloch.D.^I.lSO.  jf:  Undersøgel- 
ser over  normale  og  fedtdegenererede 
H.jærteT.VRubotv.(bogtitel.l903).  1.3)  f  om 
en  person :  udvikle  sig  (i  løbet  af  sin  levetid) 
i  uheldig  retning;  vanartes.  (Nero)  dege- 
nererede . .  til  saadan  een  Tyran,  at  hans 
Liige  har  aldrig  vaaren  enten  før  eller 
siåen.Holb.Intr.I.120.  \\  overf.  Kirken  de- 
genererede fra  den  gamle  Simplicitet.sa. 
Kh.283.  2)  (&,  1.  br.)  trans.:  bevirke  for- 
fald, (næsten  kun  i  præs.  part.).  „Over- 
civilisationen" og  dens  degenererende 
lnåi\yåe\se.HKaarsb.TrangeSti€r.(1899).20. 

Deger,  et.  ['de'qar]  dæger.  Høysg.AG. 
40.  (tidligere  ogs.  skrevet  Decher.  JÉaden. 
Fr 0. 11.36.  —  Degger.  JBaden.Gram.29.  — 
Dæger.  HandelsO7(1807).53).  flt.  d.  s.  {ænyd. 
de(g)ger  (ogs.  fk.),  sv.  dacker,  (sent)  otdn. 
dekor;  gennem  mnt.  deker  (jf.  ty.  decker, 
eng.  dickerj  af  lat.  decuria,  afl.  af  deeem, 
ti)  T  antal  af  ti  huder  ell.  skind.  Et  de- 
ger  skind.MoiA.D5i.  HandelsO.(1807).53. 
MO.  VareL.^167.  (han  medførte  til  markedet) 
et  halvt  Deger  Lammeskind,  som  han 
ogsaa  fik  afhændet  med  god  Avance.J'F 
Jens.NH.143.  ||  Huder  sælges  almindeligst 
degerviis.FÅO. 

Deger-elie,  en.  (ogs.  Dej(er)-,  Diger-^. 
{efter  ty.  degenol)  folkeligt  navn  paa  bir- 
ketjære. Paa  Langeland  bruges  som  Pre- 
servativ  for  Qvæget,  naar  det  slippes  ud 
om  Foraaret,  at  smøre  det  om  Munden 
med  Diger-Olie,  eller  frisk  T\Bdre.Begtr. 
Sjæll.II.423.  FolkLægem.II.7. 

Degger,  et.  se  Deger. 

degges,  V.  se  dejes. 

Degn,  en.  [dai'n]  (jf.  dein.  Moth.DSO). 
flt.  -e  ell.  t  -er  (Holb.Anh.141).  {ænyd. 
d(i)eg(e)n,  glda.  dæghen,  diakn  (Kalk.1. 
359),  diakon,  æda.  diacon,  diækn  (VDah- 
lerup.JyskeLov.(1919).99f.),  dyacn  (KrErsl. 
Rep.1.95),  run.  diakææn,  oldn.  djåkn,  kirke- 
tjener, diakon;  fra  lat.-gr.  diaconus,  præste- 
medhiælper  (se  MKrist.Fr.29);  sa.  ord  som 
Diakon  ||  stillingen  blev  ophævet  ved  Lov 
^^h  1814,  paa  landet  afløst  af  Kirkesanger, 
i  byerne  af  Kordegn  ell.  Kantor;  e.  alm.  i 
dagl.  spr.)  præstens  medhjælper,  der 
gaar  ham  til  haande  under  gudstjenesten  og 
leder  kirkesangen;  ofte  om  landsbyskolelærer, 
der  ogsaa  er  kirkesanger.  Til  Dægne  skal 
herefter  alle  ene  forordnis  Studentere,  som 
skulle  tage  deris  Kaldsbrev  paa  Embedet 
af  den,  som  Rettighed  haver  at  kalde. 
DL.2 — 15 — 1.  en  Degn,  som  det  høje  og 
vigtige  Embede  er  betroet,  at  sige  Amen 
udi  Kirken.Holb.Paars.^AJS  >:  *Vor  Degn 
ey  ulærd  er,  kand  skiønne  Voxlius  støbe. 
sa.Paars.38.   Same  Aar  blev  ieg  Degn  der 


666 


degne 


deg;radere 


556 


i  Byen  til  (nu:  -ved)  Hospital  Kircken. 
Æreboe.31.  En  Karl,  som  efter  Loven  Ikke 
engang  maa  beredes  til  Døden  af  en 
Præst,  men  skal  lade  sig  nøie  med  en 
'Degn.0lufs.GD.124.  Degnens  Skole  var  en 
Skole  for  Gadedrenge,  hvoraf  der  var 
mange  .  .  paa  Frederiksberg.Oe/iZ.J5r.J.35. 
ECAnd.V.13.  Goldschm.VIIl.305.  ved  Or- 
det „Degn"  føler  en  Dansk  let  en  latter- 
vækkende Erindring  om  nogle  af  vor 
Literaturs  mest  komiske  Figxxrer.Schand. 
TF.II.165.  den  gamle  Degn  havde  gjemt 
al  sin  Kraft  til  denne  Salme.  Hans  Sjæls 
Betagelse  steg  med  Sangens  fremrullende 
^txøm.Aa'kj.YB.182.  Ejortø.OS.65.  jf.:  *0g 
Stæren  skulde  ogsaa  |  Være  deres  (o: 
fuglenes)  Degn,  |  Han  kan  saa  deilig 
synge,  I  Skjøndt  han  er  meget  klein.  Fiser 
udg.afPOBoisen.(1850).268.  uegl:  Koch  var 
disse  Møders  Forsanger  og  Degn.PiaM- 
rids.S.V.6.  ||  ordspr.  og  ialem.  naar  det 
regner  paa  præsten,  drypper  det  paa 
degnen,  se  regne.  Det  gaar  over  (ell. 
skilles  ad)  i  Midten  ligesom  Degnens 
Prædiken.Matt. 75^8.  (nu  1.  br. :)  Man  faar 
ingen  bedre  Degn,  end  en  afsat  Præst. 
Mau.7539.  At  ofre  tU  Præsten,  og  gaae 
Degnen  foThi.Hømg.S.72.  \\  (foræld.)  be- 
tegnelse for  de  ældre  disciple  i  de  lærde 
skoler  (der  ofte  anvendtes  som  sangere  i 
landsbykirkerne;  jf.  Davids-,  Løbedegn  ofl.). 
Moth.D50.  TroelsL.'VI.143.  ordspr.:  Degne 
og  Duer  gjør  skidne  Stuer.Maw.i456.  jf: 
Hvo  der  elsker  degne  og  duer,  faer  fan- 
sede  (o:  befølte)  møer  og  skidne  stuer. 
Moth.DSO.  \  degne,  v.  [idaina]  {afl.  af 
Degn  m.  henblik  paa  ordspr.:  Det  skal 
tidlig  krøge  . .  god  Krog  skal  blive.Ma«. 
10237;  maaske  m.  bitone  af  dej(g)ne;  j/.Sorf. 
CC.724)  *Jeg  tør  frit  bande  paa  .  .  |  At 
der  i  ham  (o:  drengen)  en  Diaconus  groer  . .  | 
Det  tidlig  degne  skal,  der  gode  Degn  skal 
'b\ive.Bagges.l.234.  Degne-,  issgr.  ['daina] 
af  Degn;  kun  de  vigtigste  er  medtaget;  ude- 
ladt er  fx.:  Degne-enke,  -folk,  -gaard,  -hus, 
-kone,  -mæssig,  -offer,  -sang,  -skole, 
-stemme,  -søn.  f  -amt,  et.  d.  s.  s.  -embede. 
Holb.Paars.133.  -bolig,  en.  DL.2—15—9. 
Eøysg.S.341.  Goldschm.VIII.382.  Sal.V.57. 
\  -dryp,  subst.  (dantiet  m.  hentydning 
paa  ordspr.  naar  det  regner  paa  præsten 
osv.,  se  regne;  spøg.)  (festen)  blev  nok 
givet  til  Ære  for  mig,  men  var  dog  en 
Slags  „DegnedryTp''.ChBourn.E.165.  -em- 
bede, et.  vAph.(1764).  Kaper,  -fedtelse, 
en.  (spøg.)  betaling  til  en  degn.  JakKnu.G. 
243.  -galop,  en.  \rid.,  nu  næppe  6r.)  uregel- 
mæssig gangart,  der  fremkommer  ved,  at 
hesten  galoperer  m.  forbenene  og  traver  m. 
bagbenene.  MilTeknO.92.  -jord,  en.  (for- 
æld.) jord,  der  hørte  til  et  -embede.  Moth. 
D50.  VSO.  MO.  Møim.I.441.  -kald,  et, 
d.  s.  s.  -embede.  Moth.D51.  Holb.Er.1.2.3. 
Zetlitz.Poes.151.  Goldschm.VIlI.367.  Schand. 
Fort.210.  Feilb.  -korn,  et.  (foræld.)  af- 
gift til  degnen  af  det  høstede  korn,  ydet  i 


form  af  leerne  (afskaffet  1903  sammen  m. 
præstetiende;  jf.  -trave).  (Kalk.1.344).  Moth. 
D51.  MøllH.I.441.  O  -latin,  en,  et.  (for- 
agt, spøg.)  Pont.LP.III.129.  VilhAnd.HP. 
114.  degnelig,  adj.  ['dainali]  (spøg.,  nu 
næppe  br.).  adj.  til  Degn.  *(en  tønde  vin) 
for  den  degnelig  Mund,  alle  andre  und- 
tagne,  indviet.Storm.(Rahb.LB.1.348).  den 
ærkebispelige  Præstes  i  det  høieste  deg- 

10  nelige  Klokker  -  Anstand.  Bagges.  D  V.  XI. 
212.  I>egne-la8,  en.  (dial.)  1)  i  forb. 
saa  arm  som  en  degnelus,  saa  fattig  som 
en  kirkerotte.  Feilb.1.180.  2)  (gldgs.)  i  flt, 
om  visse  smaa,  tyske  (værdiløse)  sølvmønter 
(der  særlig  ofredes  til  degnen).  sa.BL.314. 
3)  {jf.  Betler-,  Frakke-,  Præstelus)  2(  navn 
paa  forsk,  planter,  hvis  frø  let  hænger  fast 
i  klæderne,  især  om  præstelus,  Galium  apa- 
rine  L.  (JTusch.96),  og  agermaane,  Agrimo- 

20  nia  eupatoria  L.  (smst.279).  -penge,  pL 
(ænyd.d.s.,  jf.glda.  degens  penninge;  for- 
æld^ pengeafgift  (i  købstæder)  til  en  degn 
(i  st.  f.  korn).  Holb.Paars.204.  Prom.^lul798. 
§4.  -pension,  en.  (f  -pens.  Moth.^D40). 
(foræld.)  part  af  degnekomet,  som  skulde  er- 
lægges til  købstædernes  skolevæsen.  KancSkr. 
^^/iil821.  -stol,  en.  kirkesangerens  stol  i 
kirken.  (Kalk.V.170).  Cit.l822.(SBredstrup, 
FraJonstrup.(1918).19).    JakKnu.LTJ.165. 

io  A.akj.VB.51.  -trave,  en.  (foræld.)  afgift 
til  degnen  af  det  høstede  korn,  ydet  i  form 
af  neg  (jf.  -korn^.  (Kalk.I.*47).  (degnene) 
skulle  nyde  . .  deris  Dægnetraver  . .  som 
skal  være  den  tredie  Deel  saa  meget,  som 
Præsten  bekommer  til  Tiende.DX.5^i5 
—10.  Wadsk.Brudev.V.)(2o.  MO.  SaUV. 
890. 

degradere,  v.  [degr^'de-'ra]   -ede  ell. 
(sj.)  -te ;  vbs.  -ing  ell.  (nu  1.  br.)  Degradation 

40  [-da'Jo-'w]  (Holb.Kh.480.  JulPet.L.2.  Buchh. 
UH. 101).  (ænyd.  d.  s.  (H Mogens.),  oldn.  de- 
gradera  (m.  h.  t.  gejstlige);  gennem  fr.  de- 
grader, af  mlat.  degradare,  afl.  af  gradus, 
se  Grad)  1)  afsætte  fra  en  værdighed.  1.1) 
(som  straf)  nedsætte  til  en  ringere  tje- 
nestegrad. Buchh.UH.lOl.  II  især  ^  (nu 
dog  kun  foræld,  ell.  om  udenl.  forhold):  om 
han  er  Officier,  da  enten  degraderes  han 
paa  Vores  Naade,  beafskediges  i  Unaade, 

ao  eller  casseTes.SøkrigsA.(1752).§538.  smst.§ 
26.  Kapitain  N.  N.  er  dømt  til  at  degra- 
deres til  yngst  Kapitain-Lieutenant-Siaw^e. 
11.103.  LovL.lI.60.  1.2)  (1.  br.)  berøve  ti- 
tel ell.  navn  af  noget.  Scipio  Asiaticus 
blev  (af  Cato)  degraderet  af  Ridder-Or- 
denen.Holb.Herod.90.  naar  en  Helt  skal 
tages  i  den  rette  Meening  . .  seer  man,  at 
en  stor  Deel,  som  er  ziret  med  saadan 
Titel . .  maa  igien  degTaderes.sa.Ep.lV.13. 

60  II  om  straf  i  den  katolske  kirke:  (han  blev) 
dømt  fra  den  Geistlige  Orden  og  sit  Dia- 
conat.  Men  hans  Tilhængere  heller  opmun- 
tredes end  tabte  Modet  af  denne  Degra- 
dation.sa.Kh.480.  Sal.W.891.  2)  O  (overf.) 
fornedre;  nedværdige.  Ved  de  allerede 
opfundne  Maskiner  er  meget  Arbeid  blevet 


557 


Deisme 


Deje 


558 


Mennesket  betaget;  men  meget,  og  meget 
degraderende  er  endnu  tilbage. JohsBoye. 
Ind.20.  Der  var  i  Ordene  en  Degradering, 
som  især  blev  mig  overordenlig  knugende. 
Goldschm.VI.1,23.  (kirurgien)  rejste  sig  af 
sin  Degradation  og  tilkæmpede  sig  en 
bestandig  større  videnskabelig  Betydning. 
JulPetL.2. 

Deisme,  en.  [deiismo]  (f  m.  lat.  form. 
Deismusj.  (jf.  ty.  deismus,  eng.  deism, 
fr.  deisme,  se' Deist;  især  filos.)  lære,  som 
hævder  tilværelsen  af  en  personlig  gud, 
men  ikke  opstiller  dogmer  og  benægfer  aahen- 
baringen.  Cananiterne  ere  udi  Landet, 
Hanibal  eller  Deismus  ere  ved  Porterne. 
Holb. Ep.  1.409.  Forsaavidt  Naturalismen 
(Engelske  og  tydske  Fritænkere),  ved  at 
anvende  Causalitetsprincipet,  kommer  til 
at  forudsætte  en  skabende  Guddom,  be- 
stemmer den  sig  som  Deism e.-RasmiV^iefe. 
KirhehisforiensPhilosophie.  (1843).  82.  (Hol- 
berg) havde  at  affinde  sig  ikke  alene  med 
den  hedenske  Dyd,  men  med  den  engelske 
Deisme  og  den  franske  Kritik. VilhAnd. 
Erasm.II.133.  Deist,  en.  [de'isd]  flt.  -er. 
(,//".  ty.  eng.  deist,  fr.  déiste;  af  laf.  deus, 
gud;  især  filos.)  tilhænger  af  deismen. 
Deisterne  udi  Store-Brittannien  holde  ved 
at  storme  mod  Reve\ationen.Holb.Ep.I.38. 
smst.II.290.  jeg  . .  vU  (heller)  kalde  denne 
Jøde-Christen  en  Deist,  end  en  Atheist; 
heller  troe,  at  han  har  nægtet  Forsynen, 
end  at  han  har  nægtet  Gud. Eilsch.PhilBrev. 
138.  Alle  Deister  ere  vel  Frietænkere, 
men  man  kand  ikke  sige  tvært  imod,  at 
alle  Frietænkere  ere  Deister .sw?sf.ii 9.  Bø- 
ger og  Skrifter  (frembringer)  ei  saa  meget 
. .  Atheister  og  Deister,  som  vore  egne 
onde  hystQv.Suhm.V.12.  Grundtv. Verdens- 
Krønike. (1817). 340.  Brandes.1.97.  sa.Volt.I. 
225.  Brandes  var  (i  1874)  i  Religionssager 
Deist,  i  Politik  Republikaner.i?ørd.  TJ5. 
241.  II  (nu  sj.)  m.  nedsæt,  bet.:  gudsfor- 
nægter; ateist.  Eilsch.Philhist.35.  Leth. 
(1800).  Deister],  et.  [de-isdg'ri-']  (jf.  ty. 
deisterei;  nu  sj.)  d.  s.  s.  Deisme;  især 
(m.  nedsæt,  bet):  gudsfornægtelse;  ate- 
isme. Spinoza,  som  dog  offentlig  lærte 
Deisterie  i  sine  Skrifter  . .  udspredte  (slet 
intet)  af  sine  Meninger  i  Selskab  med  ulær- 
de Folk.Eilsch.PhilBrev.138.  Leth.(1800). 
deistisk,  [de'isdis^]  (især  filos.)  adj.  til 
Deist.  Holb.Ep.I.ll.  Williams,  den  berømte 
Stifter  af  en  deistisk  Menighed  i  London. 
FrSneed.1.432.  Skulde  man  med  et  enkelt 
Ord  sige,  hvad  Standpunkt  Pope  indtager 
i  (Essay  on  Man),  saa  maatte  man  kalde 
det  et  deistisk.AdHansen.Eneng.Forfatter- 
gruppe.(1892).94.  ||  (nu  sj.)  m.  nedsæt,  bet: 
fritænkerisk;  ateistisk.  Leth.(1800). 

I.  De|  ell.  Dejg,  en.  [dai';  i  ssgr.  'dai-] 
flt  (I  br.)  -e  (4Mos.l5.20(Chr.VI)).  (æda. 
degh  (AM.),  oldn.  deig  (intk.),  eng.  dough, 
ty.  teig,  got.  daigs;  besl.  m.  got.  deigan, 
ælte,  forme,  og  lat  figura,  dannelse,  figur) 
1)  sammenæltet  masse  af  mel  og  vand 


ell.  mælk  til  bagning,  hun  tog  en  Deig 
og  æltede  og  tillavede  de  Kager  for  hans 
Øine  og  bagte  de  søde  Kager.2Sam.l3.8. 
at  elte,  legge  dei.Moth.D51.  *Der  neppe 
findes  een  i  heele  Kirke -Sogn  .  .  |  Der 
elte  rett  kand  Dey,  et  fattigt  Brød  kand 
hage.Holb.Skiemt.D4^.  Oehl.BL.46.  Kierk. 
VII.  VII.  Naar  Dejgen  var  lagt,  lagde  man 
et  Klæde  og   en  lang  Hovedpude   over, 

10  saa  lettede  Dejgen  i  Løbet  af  Natten. 
AarbFrborg.  1918.46.  2)  billedl.  ell.  overf. 
anv.  af  bet  1  (jf.  Surdej;.  2.1)  (bibl.)  Vide 
I  ikke,  at  en  liden  Suurdei  syrer  den  hele 
'Dei?lCor.5.6(jf.Matth.l3.33.  Brors.214.  Tul- 
lin.III.195).  udrenser  den  gamle  Suurdei,  at 
I  kunne  være  en  ny  Dei,  ligesom  I  ere  usy- 
xede.lCor.5.7.  2.2)  det  stof,  hvoraf  en  karakter 
tænkes  dannet;  en  persons  aandelige  be- 
skaffenhed.   Jeg   er   baget   af   samme 

20  Dey  som  andre  MenniskeT.Holb.KR.I.l. 
Wess.154.  CKMolb.Amb.89.  Det  kommer 
Altsammen  an  paa,  af  hvad  Dei  man  er 
g']OTt.Hrz.XII.204.  *(hun)  Er  af  en  anden 
T)ei.smst.XV.94.  der  gives  jo  mer  eller 
mindre  sympathetiske  Mennesker.  Og  Hr. 
T.  .  .  synes  mig  just  ikke  lavet  af  den 
Dejg,  der  hsever  sig.EBrand.GG.55.  VVed. 
It.144.  3)  masse,  sammenæltet  af  andre  stof- 
fer,   der   minder  om  dej  (1);   (nu   hellere:) 

30  masse;  vælling.  Gendarmer  (udførte)  den 
Heltedaad  at  sønderhakke  de  10,000Eksem- 
plarer  (af  en  bog),  hvorpaa  man  æltede 
Massen  til  en  I)eig.Brandes.lV.lll.  jf.: 
Han  maatte  have  kunnet  knuse  den  fede, 
bløde  Kone  til  Dejg,  om  han  havde  villet. 
Schand.VV.103.  samt:  Hans  Programtale 
var  de  huleste  Fraser,  der  .  .  mængede 
„Idealerne"  og  „Interesserne"  sammen  i 
en  T)eig.VVed.It.82.  m.  overgang  til  bet.  1: 

40  Rotationen  paa  disse  smaae  Qværne  er  alt 
for  liden  og  utilstrækkelig  til  at  pulveri- 
sere det  utørrede  Korn,  der  her  strax 
vilde  løbe  i  'Deig.ChMourier.Brød.(1821).57. 
II.  t  dej,  adj.  (ogs.  deg.  Moth.D48). 
(ænyd.  d.  s.,  oldn.  deigr,  blød,  ty.  teig,  over- 
moden, mulden;  besl.  m.  I.  Dej,  jf.  dejes) 
om  tænderne:  ødelagt  af  sure  ting;  øm.  Moth. 
D48.  naar  tænderne  ere  deye,  ømme  eller 
egged.  Stephanius.  Nomenclator  lat.-dan.  II. 

50  (udg.l738).245.   MG. 

Deje,  en.  ["daia]  fit.  -r.  {æda.  deyæ,  oldn. 
deigja,  af  I.  Dej,  egl.:  den  der  ælter  dejen 
(til  bagning);  jf.  no.  budeie,  malkepige,  eng. 
day(-woman),  malkepige,  mejerske,  dairy, 
mejeri;  se  LJac.KvM.208;  foræld,  og  dial.) 
1)  (overordnet)  tjenestepige;  husholderske. 
Terner,  Dejer  og  Fadebuurspiger  fra  de 
nærmeste  HeTTehoTge.Ing.KE.II.94.  (hun 
tilbød   mig)    at   vorde    hendes   Deie    paa 

60  Eders  Gaard.HFEw.NB.II.104.  I  Kjæl- 
der  og  Bryggers  tumlede  Kjældermeste- 
ren  med  sine  Svende,  i  Stegerset  Dejen 
med  sine  TemeT.HFox.Kongsbrydens  Fo- 
stersøn. (1878).  208.  II  pige,  som  gør  gro- 
vere  arbejde.  Moth.l)52.  nu  kun  (dial.  og 
foræld.)  t  ssgr.  som^Mælke-,  Rededeje.  i^2) 


559 


I>ej  erolie 


dejlig 


560 


præstens  husholderske  i  den  katolske  tid 
(der  ofte  beskyldtes  for  at  være  hans  elsker- 
inde; jf.Træste-,  Munkedej e^;  ogs.  (nu  kun 
dial.)  i  alm.:  løsagtig  kvinde;  frille; 
elskerinde.  Byggvers  kone  .  .  den  styg- 
geste deje,  der  findes  blandt  Asernes  søn- 
jieT.NMPet.Myth.336.  den  lystige  Landsby- 
præst (o:  i  et  skuespil)  . .  med  Ledsagelse 
af  sin  J}Q\Q''.yVed.(NatTid.^'kl913.Aft.l. 
sp.5).  Feilb.  jf:  *denne  trættekære  Hof- 
m&ndsdeie.Drachm.DJ. 1.413. 

I>e.jer-©lie,  en.  se  Degerolie. 

t  dejes,  V.  dep.  {jf.  oldn.  deigja,  gøre 
blød,  svække;  af  IL  dej)  miste  sin  skarp- 
hed; blive  sløv  ell.  blød.  Degges  eller 
deies  . .  Er  at  blive  s\M.Moth.D49.  fædre 
aade  vilde  druer,  og  børnenes  tænder 
deyedes  (Chr.VI:  ømmedes;  1871:  bleve 
ømmej  . .  hver  det  menniske,  som  æder 
de  vilde  druer,  hans  tænder  skal  deyes 
(Chr.VI:  ømmes;  1871:  blive  ømme).Jer.31. 
29-30(1728). 

dejet  ell.  dejget,  adj.  ['daiaf]  {af  L 
Dej)  1)  besmurt  ell.  bedækket  m.  dej.  ten- 
derne er  åeiedt.Moth.D52.  VSO.  MO. 
hun  har  dejede  hænder  j  2)  som  (især 
m.  h.  t.  smag)  minder  om  ell.  ligner  dej. 
deiedt  . .  det  som  er  muen  (o:  muggent) 
og  slimedt.Mo^Æ.£)5^.  Den  Fugl  smager 
saa  deiet.FiSO.  ||  (overf.)  *et  Vers  som  deied 
smager  |  Hover  ey  min  Gane  vel.Sort. 
(SamlDanskeVers.725).  \\  om  brød:  ikke  gen- 
nembagt; klæg.  brødet  er  deieåt.Moth.D52. 
VSO.  MO.  Feilb.BL.75.  (gæren)  duede 
ikke;  saa  blev  (kagerne)  dejede.i^ania.F. 
51  (cit.  fra  Østlolland). 

O  Dejeaner,  en.  [de/o'ne]  best.f.-en 
[-•ne-'an]  flt.  -'er  f-'ne'ar]  {fra  fr.  déjeuner; 
l.br.)  frokost.  JBaden.FrO.  Fol.''Vnl920.1. 
sp.6.  «D  dejennere,  v.  [dejoine'ra]  -ede. 
(fra  fr.  déjeuner;  egl.  sa.  ord  som  dinere; 
l.br^  sjjise/rofcosf.  hun  vilde  gierne  dejeu- 
nere  med  mig.Cit.ca.l750.(HistMKbh.VII. 
494).  den  lille  Salon,  der  ogsaa  tjente  Kei- 
seren  til  Spisesal,  naar  han  dejeunerede 
ulene. Holst.Napol.508.   Meyer. 

Dejs:,  dejget,  dejgne,  se  I.  Dej, 
dejet,  dejne. 

dejlig,  adj.  ['daili]  adv.  d.  s.  ell.  -t,  (f) 
-en  (Ez.23.40.  VSO.).  {glda.  degeleg,  dey- 
lig,  delig;  fra  mnt.  degelik,  dygtig,  afl.  af 
dege,  trivsel,  besl.  m.  gedigen) 

1)  t  som  har  udmærkede  egenskaber;  yp- 
perlig. Disse  Slitunger  finge  mange  dey- 
lige  („dygtige")  iivigg.Holb.Intr.II.25.  ||  som 
adv.:  paa  en  udmærket  niaade.  Sæden 
groer  deyligt  efter  den  Slags  Gjødning. 
Høy sg. S. 107.  *Jeg  kunde  skrevet  nok  om 
de  Romanske  Krige,  |  Og  handlet  deylig 
om  mit  eget  Lands  Bedrift.Falst.Ovid.40. 
vor  store  Autor,  der  ellers  tænker  saa 
deiligt,  og  skriver  saa  systematisk.  Oeco« 
T.VL42. 

2)  som  (i  høj  grad)  behager  ved  udseende ; 
usædvanlig  smuk  (og  indtagende).  2.1) 
om  skønhed  i^naturen  (oftest  m.  mer  ell.  min- 


dre tydelig  bibet.  af  trivsel  og  frodighed). 
han  saa  .  .  at  Landet  var  deiligt.iikfos.49. 
15.  *Danmark  deiligst  vang  og  vænge,  | 
Lukt  med  bølgen  \A2Ldi.LKok.(PSyv.Viser. 
(1695).584).  *Deiligste  Roser  har  stindeste 
Torne.Kingo.266.  *Du  deyligRosen-Knop  1 1 
Lad  mig  dig  ret  betragte. Stub. 64.  *Deilig 
er  den  Himmel  blaa,  |  Lyst  det  er,  at  see 
derpaa.Grundtv.Kvædl.229.   *Deilig  er  Jor- 

10  den!  Prægtig  er  Guds  Himmelllng.BSE. 
VJI.233.  Der  var  saa  deiligt  ude  paa 
Landet;  det  var  Sommer. HCAnd.V.298. 
en  dejlig  Slyngplante.JLange.MF.369.  'Ir- 
melin Rose,  Irmelin  Sol,  |  Irmelin  alt, 
hvad  der  var  dejligt.JPJ'ac.1.555.  (billedl. :) 
*Den  yndigste  Rose  er  funden  .  .  |  Vor 
Jesus,  den  deyligste  Pode,  |  Blant  syndige 
Mennisker  grode. Brors. i 0.  2.2)  om  det 
menneskelige  legems  skønlied,  især  om  kvinder 

20  (ikke  nødvendigt  indbefattende  forestilling 
om  regelmæssig  skønhed),  hendes  Ansigt . . 
forekom  dem  vidunderlig  deiligt  for  sin 
Sk\øn]\ed.Jud.l0.15.  først  er  Herren  saa 
deylig  som  nogen  Mands-Person  nu  om- 
stunder .ÆToZft.T^/ft.  JO.  sa.Hex.II.5.  Og  hvo 
veed,  om  ikke  mange  Personer  af  det  dei- 
lige  (nu:  smukke^  Kiøn  med  mindre 
Underviisning  kunde  komme  videre,  end 
de  fleeste  iblant  os.Eilsch.Font.242.    *En 

30  deilig  Mø  han  øined  paa  Bolstrene. OeM. 
NG.173.  Ynge  var  en  vældig  og  seierrig 
Kæmpe,  stor  og  stærk,  deilig  for  Øine, 
Grundtv.Snorre.1.27.  *En  deilig,  ung  Rid- 
der i  Lunden  mon  gaae.Hrz.D.II.SO.  (hun) 
var  virkelig  deilig  „som  en  Engel",  uagtet 
hun  .  .  ikke  var  saa  skjøn  som  Josepha. 
Gylb.EA.202.  *Skjøn,  yndig,  deilig,  maae 
jeg  Eva  }!ialde.PalM.VILl92.  Kalder  De 
de  Øine  smukke?  .  .  Nei,  de  er  de  dei- 

40  ligste  Øine  . .  den  væneste  Sjæl,  nogen 
Modersjæl  vil  skue  ind  i.Goldschm.Hjl.II. 
271.  ordspr.  (nu  næppe  br.):  den  der  er 
født  deilig,  er  halv  givt.PAHeib.Sk.III.69 
(jf.  Mau.I.186).  brugt  som  subst:  (poet.  ell. 
spøg.)  d.  s.  s.  Dejlighed  3.  staa  op,  min  ven- 
inde! min  deylige  (1871:  min  Skjønne^! 
Højs.2.10( Chr.VI).  Det  Mandfolk,  som  ag- 
ter at  frie  til  hende,  gaaer  ind  i  Hytten  .  . 
hvor  hans  Deilige  b.viler.Suhm.II.124.   *0, 

50  Deiligste!  snart  er  jeg  din  Gjæst  |  I  din 
Rede,  det  grønne  Gurre.  Winth.IV.182.  Hen- 
des Helt . .  havde  slaaet . .  sine  Svogre  ihjel 
for  at  vinde  sin  I)eilige.Schand.BS.40.  \\  (jf. 
bet.  i)  om  børn,  især  ledsaget  af  forestilling  om 
sundhed.  Moses  (blev)  skiult . .  af  sine  For- 
ældre, fordi  de  saae,  at  Barnet  var  deiligt. 
Hebr. 11.23.  Moth.D53.  *En  Dreng  saa  deilig 
som  en  Rafaels  Enge\.0ehl.LH.15.  „Han 
(o:  en  6  aars  dreng)   var  jo   saa   smuk." 

60  „Smuk?  Det  veed  jeg  ikke.  Men  han  var 
en  dejlig  Dreng."* Pont.BH.29.  2.3)  (nu  især 
i  talespr.)  om  andre  forhold,  to  unge  karle 
.  .  med  deylige  klæder  (1871 :  prægtige  i 
Klædnmg).2Makk.3.26( Chr.VI).  jeg  satte 
.  .  Ringe  i  dine  Øren  og  en  deilig  Krone 
paa  dit  Roved.Ez.16.12.     Tizians:    De  to 


t^ . 


561 


dejlig 


Dejlighed 


562 


Kvinder  ved  Brønden  (tr)  beundret  som 
et  af  Renæssancens,  ja  af  hele  Kunstens 
allerdejligste  ogsjældnesteVærker.J^La»^e. 
MF.S83.  jeg  skal  se  paa  nogle  dejUge 
gamle  møbler  • 

3)  (nu  især  i  talespr.,  jf.  PEMull.^295. 
Levin;  dadlet  af  Sporon  (FEMull.^293)  og 
MO.)  om  hvad  der  vækker  en  høj  grad  af  vel- 
behag ell.tilfredshed.  3.1)  som  adj.:  (i  høj  grad) 
fortræffelig,  behagelig,  indtagende,  beun-  lo 
dringsværdig  olgn.;  herlig,  du  er  dem  som 
en  behagelig  Sanger,  der  haver  en  deilig 
^øsi.Ez.33.32.  *Syng  mig  en  deilig  Mor- 
gQns2iixg.KingoA03.  hvo  har  bragt  hende 
saa  af  hendes  deUige  YiMvaewxJIolb.Vgs. 
I1I.3.  denne  deilige  Historie  (o :  det  puds, 
der  blev  spillet  Jeppe).sa.Jep.V.6.  (de)  have 
levet  i  de  deyligste  Omstændigheder.Spec- 
tator.420.  *Naar  med  slibrige  Flugt  stiæ- 
ler  sig  uformerkt  |  Bort  de  deilige  Aar.  20 
Steners.Poes.9.  en  af  de  deiligste  Sommer- 
dage. JSneed.IIJJi.  *Sødt  Vandet  er,  og 
deiligt  til  at  åTikke.Oehl.F.226.  *Glade 
Juli  —  deilige  JuUIng.RSE.VIL2S2.  dei- 
lig Mad  fik  \i.HCAnd.XI.24.  Et  dejligt 
varmt  Værelse  med  en  stor  hvidgardinet 
Himmelseng.  GoMscAw.FJ.  *Vort  Moders- 
maal  er  dejligt;  det  har  saa  mild  en  Klang, 
Lemb.D.105.  *Saa  (0:  som  lakaj)  kan  jeg 
frit  komme  op  at  kjøre  |  og  tjene  mig  30 
mangen  en  dejlig  Øre.Rich.II.165.  hvor 
det  er  dejligt  at  tænke  paa  at  være  sam- 
men igen.Bang.L.174.  smst.381.  et  dejligt 
vejr  (Holb.Kh.654.  Oehl.1.8),  en  dejlig  dag 
(Ing.BSE.VII.231.Bang.(novelletitel.l904)) 
osv.  II  (især  brugt  af  damer  ell.  dial. ;  jf.  her- 
lig) en  dejlig  mand,  sjældnere  et  dejligt 
menneske  olgn.(Etlar.SB.139).  Rahb.E.III. 
164.  Gylb.VIII.20.  Bist.FT.296.  især  om  en 
præst:  han  er  en  dejlig  mand  (til  at  tale)  !  40 
Hostr.F.27.  Schand.FrProv.238.  Budde. 
JF.lll.  II  (spøg.,  jf.  bet.  å).  „Hende  troer 
jeg  gjerne  han  drog  Landet  rundt  for  at 
finde!"  „Ja,  Niels  er  deilig!"  raabte  Parbo 
og  lo.Baud.JB.72.  3.2)  som  adv.  ||  som 
maades-adv.  *Hvor  deylig  maa  dette  dog 
klinge  tilsammen.^rors.525.  Grundtv.PS. 
VI.187.  *Gud  skee  Tak  og  Lov!  |  Vi  saa 
dejligt  sov.Ing.RSE.VII.238.  saa  kan  vi 
gaae  mere  ugeneret!  Han  holder  deilig  50 
under  KTV0ien.HCAnd.X.128.  Jeg  fryser 
ikke  det  mindste.  Jeg  sidder  netop  saa 
dejligt.Ponf.LP.F7J.54.  Han.. dansede  dej- 
ligt. Man  laa  i  hans  Arm  og  lod  sig  blot 
hiBiTe.Nans.KV.61.  (cigarerne)  smager  dej- 
ligt.sa.FiJ.56.  De  har  nok  moret  Dem 
dej  ^gt.Livets  Lygtemænd.  (1 902).  54.  (viilg. 
ell.  jarg.:)  De  unge  Damer  . .  de  synes  nu 
saa  deiligt  om  den  lille  Yievre.Gylb.XI.64. 
(talespr.)  uden  mindste  vanskelighed;  ia 
med  største  lethed:  *Jeg  give  skal  min 
Haand,  og  kan  ei  Hjertet  give;  |  De  skulde 
begge  to  saa  deilig  fulgtes  ad.TFess.7. 
•Alvor  og  Gammen,  de  kan  saa  dejlig 
SB.mvcien.Grundtv.PS.VlI.323.  man  kan 
deiligt  see  gjennem  Vinduet.£rCAnd.IJ.558. 


Gjel.GD.131.  KLars.Ix.l27.  Han  kunde 
saa  dejlig  høre  paa  Fatters  Sludder  uden 
at  sige  iva.oå.AndNx.MS.83.  ||  (især  dagl. 
ell.  jarg.)  knyttet  som  grads-adv.  til  adj.  ell. 
adv.  Det  var  deiligt  folkeligt  (o :  om  mu- 
sik).Inq.LB  11.73.  *(hun)  er  saa  dejlig  ivrig 
i  Striå.Hostr.SD.II.123.  at  hovmode  sig 
af,  hvor  dejlig  vidt  vi  har  bragt  ået.Bran- 
des.VII.83.  Bronzen  var  saa  dejlig  kølig 
imod  hendes  liaanå.JPJac.II.402.  Wied. 
S.28. 

4)  (iron.,  jf.  artig,  køn,  net,  ny  delig  j 
ubehagelig;  utiltalende;  slet.  du  est  en 
deilig  'karl.Moth.D53.  Naa  det  bliver  en 
dejlig  Historie  at  gaae  her  i  Skoven  om 
'i!iatten.Hostr.SpT.I.6.  *Jo,  De  er  en  dei- 
lig Fyr  —  ikke  sandt?  |  De  loved  inat 
mig  Husly  at  give  |  . .  men  —  o  Skræk!  | 
De  har  den  hele  Nat  holdt  mig  vaagen. 
Schand.Ude  i  Skoven.(1867).7.jf.  Feilb.  (som 
adv.:)  *Hvo  har  vel  .  .  lært  jer  |  At  dreie 
Fingrene  saa  deilig  krvimt?0ehl.C.168.  || 
som  ikke  svarer  til  sit  navn,  ell.  som  er  det 
modsatte  af  hvad  navnet  (betegnelsen)  siger; 
stridende  mod  sit  begreb  (sin  natur); 
slet  bevendt.  Det  var  en  deylig  Trøst. 
Holb.DR.rV.2.  (jf  Heib.Poet.V.201).  Oehl. 
IX.93.  En  dejlig  Frihed  den!  naar  man 
ikke  engang  har  Lov  at  hænge  en  Skurk 
af  en  BagerlBlich.I1.650.  *Ja  vist!  en 
deilig  Frøken !  En  Bondetøs  det  var.  Winth. 
VI.175.  Han  læser  tU  teologisk  Eksamen . . 
Jo,  det  er  en  dejlig  Eksamen,  han  læser 
til  (0:  han  læser  slet  ikke).Drachm.T.78. 

Dejlig-hed,  en,  flt.  (i  konkr.  bet.)  -er 
(se  bet.  3).  {hovedbet.  er  I.2,  der  næsten  er 
den  eneste  af  MO.  anerkendte;  ordet  bruges 
især  (navnlig  i  abstr.  bet.)  i  ubest.  f;  se  dog 
KLars.AH.37)  t)  CP  til  dejlig  2.  l.l)  til 
dejlig  2.1.  hånd  bléf  betagen  af  stædets 
deilighéå.Moth.D53.  vaårens  dejlighed  va- 
rer ikkun  stakket.H0ysg.AG.l8O.  (virke- 
liglieden) selv  fik  en  saa  romantisk  Glands, 
en  Deilighed,  der  gjorde  Det,  at  leve,  til 
den  høieste  hykke. H C And.IV. 16 3.  Vier- 
waldstadtersøen,  hvis  Vande  sitrer  i  uende- 
lig fin  Iie\]xgh.eå.Jørg.RB.78.  I.2)  til  dej- 
lig 2.2;  næsten  kun  om  kvindelig  skønhed, 
(tjenerne)  skulde  føre  Dronning  Vasthi 
frem  for  Kongens  Ansigt  . .  for  at  lade 
Folket  og  Fyrsterne  see  hendes  Deilighed. 
Esth.1.11.  *Lucilia  min  smucke  Dukke  . .  | 
Din  Deylighed  giordt  haver  mig  til  Coujon. 
Holb.Tyb.II.2.  *ei  behøver  hun  at  vige  | 
I  Deilighed  for  nogen  mse.0eM.NG.121. 
*Stor  Deilighed  omgav  . .  |  Hendes  Ansigt 
og  Barm.Winth.HF.65.  *Din  Dejlighed 
gjorde  mig  svimmel.Drachm.II.283.  ordspr. 
(nu  næppe  br.) :  deilighed  uden  d^d,  er  som 
ormen  på  fiskerkrogen.ilf o//».Z)55.  1.3)  til 
dejlig  2.3.  af  creaturenes  storhed  og  deylig- 
hed (1871 :  Skjønhed)  skues  deres  Skabere. 
Visd.l3.5(Chr.VI).  Aldrig  havde  jeg  seet 
slig  en  Deilighed  (som  i  slottets  sale).HC 
And.1.65.  hans  Hoved  .  .  er  et  rent  Vid- 
under af  Deilighed  J^Lange.MF.lU.   Bran- 


m.    Rentrykt  «/i  1921 


36 


668 


dcjne 


Dejtrug 


564 


des.X.413.  2)  O  (I  hr.)  til  dejlig  3.  *0m 
Højhed  og  Dejlighed  Dannemænd  dog  j 
Med  Sandhed  kan  tale  og  sjunge. Grwwdto, 
PS.V.64.  der  var  en  idyllisk  Deilighed 
over  dette  lille  Jilem.nCAnd.XI.78.  *En 
Stilhed  Natten  har,  |  En  Deilighed,  en 
Eensomhed.smstX474.  3)  (foræld,  og  spøg.) 
smuk  kvinde;  ofte  m.  ejendoms-pron.  om 
ens  elskede.  Deiligheden  og  UhyietMolb. 
Ev.25.  Winth.I.105.  Skolehoiderens  Pleie- 
datter,  en  Deilighed,  som  Landet  kun  har 
faa  af.HCAnd.IV.19.  *man  bli'r  undervejs 
i  en  Dejlighed  sk.udt.Hostr.VV.89.  „Vi 
skal  op  til  din  Dejlighed"  . .  „Gu'  skal  vi 
det  — Til  min  Snzon.''Schand.VV.58.  „Maa 
jeg  forresten  spørge,  —  hvor  meget  ko- 
stede de  Tingester  (o:  nogle  seler )?^  — 
Peter:  „Sex  Kroner  og  halvtreds,  min  lille 
Dejlighed,  —  det  var  endda  til  Udsalgs- 
pris !"/SvLa.,Si).8. 

dei(g)ne,  v.  [idaina]  {ænyd.  d.  s.;  af,, 
af  I.  Dej;  hag.  (Levin;  nu  næppe  Ir.),  dial^ 
lægge  ell.  ælte  dej  (især  om  rughrødsdej. 
Kværnd.)  enhver  (maa)  til  eget  Huses 
Fornødenhed  lade  deine,  og  enten  selv 
udi  Husene  eller  hos  Bagerne  bage.iaM^'s- 
Art?^hl726.§ll.  Modersmaalet  .  .  er  lidt 
. .  gammeldags,  saa  Moder  ikke  godt  kan 
lide  nybagede  Ord  og  allermindst  naar 
hun  ikke  selv  maae  være  med  at  deine 
og  slaae  (yo.Grundtv.LSk.41.  FrGrundtv. 
LK.166.  Feilh.  \\  m.  ohj.:  lave  dej  til 
(brød  osv.).  *Deine  kand  mand  danske 
Kager  |  Udaf  bare  Vand  og  Meel.Sort.CC. 
724.  *Man  pløjer,  saar,  og  i  sin  Sved  | 
Sit  Brød  med  Kummer  Q.e\neT.Falst.91. 
D&H.  II  overf.  (jy.)  om  møllesten:  klumpe 
melet  sammen  til  fast  masse,  saa  der  ikke 
kan  males,  de  graa,  sløvslidte,  ubilede 
Møllesten  skurer  og  dejgner  med  deres 
riflede  Ganer.Aakj.VF.176.  jf.  Feilb.IL 
345  (u.  kværn^.  Ile.|(g)ne-,  i  ssgr.  (nu 
kun  dial. ;  jf.  Dej-j.  -kar,  et.  karformet 
dejtrug.  Feilb.BL.72.  Aakj.FJ.15.  -kiste, 
en.  kiste  formet  dejtrug.  Feilb.BL.72.  -trng, 
et.  se  Dejtrug.  -Tand,  et.  vand,  hvormed 
dej  lægges.    Moth.Do2.    Feilh. 

I>ej-olie,  en.  se  Degeroiie. 

I>ej(£)-rand,  en.  [I.l]  1)  bagt  rand 
af  (kagejdej  uden  om  kødmad.  MO.  D&H. 
2)  (dial.)  klæget  stribe  ml.  skorpen  og  krum- 
men paa  det  bagte  brød.  Moth.D52.  VSO. 
Feilb.BL.75.  Kværnd.  -rulle,  en.  1) 
[1.1]  kagerulle.  MO.  D&H.  2)  [I.l,  jf.  3] 
t  sammenrullet  dej  ell.  fars  til  fyld  i  kal- 
kuner.   vAph.(1759). 

dejse,  V.  ['daisa]  -ede.  vbs.  (sj.)  -ning 
(S&B.).  (ligesom  no.  sv.  dejsa  laant  fra  Jioll. 
deisen,  deinzen  (glholl.  d.  s.)  ell.  nt.  deisen 
(mnt.  d.  s.),  gaa  ell.  vige  tilbage,  gaa  ell.  li- 
ste bort  (holl.  ogs.  ^  og  i  bet.  3j)  1)  (^, 
nu  1.  br.)  mindske  farten  ved  at  dreje  op  mod 
vinden;  sakke.  VSO.  Harboe.MarO.476. 
IFalbe-Hansen.Svensk-danskOrdb.(1912).65. 
2)  (nu  kun  dial.)  bevæge  sig  usikkert  ell. 
planløst;  flakke  (om);  dingle.  Jeggaaer, 


som  jeg  kan;  og  deiser  meer  end  spanker 
igiennem  min  Labyrinth.jSa^^'es.JDF.JX. 
196.  *Fra  Dem  jeg  maatte,  som  De  veed,  j 
Selvsamme  Aften  . .  |  Til  Pustervigs  Udø- 
delige deise.Bagges.II.19.  smst.43.  En  lille, 
lys,  vims  Mand,  som  dejsede  saa  sært  til- 
fældigt omkring  og  kantede  sig  selvbeha- 
geligt frem  Bl\evegne.Gravl.N.76.  Feilh. 
(foragt.:)  traske  olgn.   saa  vilde  jeg  verfet 

10  ham  paa  Døren ,  men  . .  han  gik  . .  Saa 
deisede  da  Fruen  meå.Oversk.Com.IV.93. 
3)  (dagl.,  mest  spøg.)  især  i  forb.  m.  adv.: 
tabe  ligevægten  og  falde;  dratte;  dumpe; 
især:  pludselig,  uden  synlig  grund.  *Naar 
koket  (hesten)  kneiser,  |  Spanker  frem 
paa  To  — ,  I  Let  man  nedad  deiser  |  Da 
i  Mag  og  B:O.Bødt.l65.  Taarnet  deisede 
om.CBernh.Vin.21.  Hostr.DS.113.  *Slaae 
—  Hr.  Sørensen,  slaa  til,  |  Indtil  Fyren 

20  deiser\FolketsNisse.^^f2l860.4.  saa  langede 
vi  dem  en  Tilgift  i  Skallen  med  Hugger- 
ten, saa  de  dejsede  tilhøjre  og  venstre. 
Drachm.STL.302.  Gamle  Lindegaard  dej- 
sede overvældet  ned  paa  sin  Flads.Buchh. 
KK.13.  Feilh.  Kværnd.  (jf.  bet.  2:)  „Fire 
Kuvert  og  lad  os  faa  det  overstaaet  snarest 
muligt."  (opvarteren)  dejsede  („tumlede") 
baglænds  ud  i  'Kovvidoven.Esm.1.128.  \\ 
uegl.:  indfinde  sig  uf ormodet.  (jeg  søgte 

30  om  embedet,)  naar  Lønnen  var  800  Rdl. 
Dette  deysede  ind  i  Admiralijetet.  Kmhr. 
Kaas  fik  Svar  dette  kunde  ey  gaae  and, 
men  vilde  jeg  tage  mod  Pladsen  med 
200  Iidl.LSmith.S.I.4L  *slig  Velsignelse 
ei  ned  |  Fra  Himlen  pleier  deise. Rosenho/f, 
Bissekræmmeren.(1848).75.  *Den  Lærdom 
kom  da  gjennem  Luften  rejsende,  |  ja 
rentud deisende.Rich.1.69. || (dagl,  sj.)overf.: 
gaa  fallit,   „(han  er)  meget  usohd.   Han 

40  dejsede  ogsaa  ovre  i  England."  —  „Dej- 
sede?" ..  „Ja,  gik  ia\\\t.''Bergs.PS.n.421. 
II  dejse  af,  (vulg.)  dø.  RSchmidt.JH.86. 
I>ej(g)-ske,  en.  [I.l]  træske  til  at  dele 
dejen  med,  naar  den  slaas  op  til  brød.  Moth. 
L)52.  OrdhS.  -skrabe,  en.  C-skraber. 
Feilh.).  [I.l]  (dial.)  redskab  til  at  skrabe  dej- 
rester af  truget.  vAph.(1764).  VSO.  MO, 
D&H.  t  -snitter,  en.  [I.l]  kagespore. 
vAph.(1759).    -spaan,  en.  [I.l]  (dial.)  d. 

50  s.  s.  -ske,  Moth.D52.  Kværnd.  f  -spade, 
en.  [I.l]  d.  s.  vAph.(1759).  -trng,  et.  [I.l] 
(tidligere  og  endnu  dial. :  Dej(g)n(e)trug  (jf. 
Dej(g)ne-;.  Kalk.1.344.  JBaden.DaL.83. 
VSO.(kun  denne  form).  MO.  Feilb.  Sjæll 
Bond.35).  trug,  hvori  man  ælter  dej.  Dej- 
Trug,  v^^/i.f  i  759;.  i  Stalden  .  .  stod  Hu- 
sets eneste  Sviin  i  et  Degntrug.HCAnd. 
Breve.I.10.  Der  stod  en  Pige  ved  et  Deig- 
trug   og  lagde   Bvød.Goldschm.Hjl.II.257. 

60  De  Tre  . .  saa  ud,  som  havde  de  ligget  i 
et  Dejtrug.  Det  var  Vejdynd  eller  Ler, 
der  laa  over  dem  i  store  Flager. Schand. 
BS. 429.  II  (foragt.)  om  et  daarligt  fartøj: 
det  var  nogle  Deigntrug  af  Skibe  .  .  som 
ingen  Folk  kunde  rumme,  og  som  heller 
ikke  vilde  lystre  AaveTne.Grundtv.Saxo.III. 


565 


I>eka- 


Deklamation 


566 


75.  jf.  ndf.  (ordspr.)  samt:  Da  mødte  de  et 
underligt  Fartøj,  det  var  et  Dejtrug,  hvori 
der  sad  en  enlig  gammel  KæUing.Sv 
Grundtv.FÆ.L52.\\  \  som  skældsord :  Lene! 
Hvor  er  Du  henne,  Dit  gamle  Dejtrug. 
Schand.BS.186.  ||  ordspr.  og  talem.:  f  du 
gør  et  deinetrug  til  et  orlogsskib  („en 
myg  til  en  elefant" ). Moth.D52.  Man  skal 
lære  en  Pige  at  kende  i  et  Dejntrug  (o: 
ved  dejæltningen)  og  ikke  i  en  Springdans. 
SjællBond.94.  Feilb.BL.72.  jf.  Mau.6693. 
if.  folketroen:  (ellepigerne)  kan  altid  kendes 
paa,  at  Ryggen  er  „hul  som  et  Dej- 
txvig''. SaUYlI.134.  Ing.EM.II.146.  Thiele. 
11.213.  overf.  (om  en  forfængelig,  farlig 
kvinde):  (hun  er)  ligesom  Ellepigerne  .  . 
saa  huul  som  et  Deigtrug,  og  med  det 
første  Kys  forgifter  hun  en  Kjærlighed, 
der  var  skabt  for  en  Levetid. C^ernÅ.iV^F. 
11.28. 

Deka-,  i  ssgr.  [ideOka-]  (/"ra /r.  déca-, 
af  gr.  déka,  ti;  indført  1907  med  metersy- 
stemet; 1.  br.)  til  at  betegne  et  maal  som  10 
gange  større  end  det,  sidste  led  angiver. 

Dekade,  en.  [de'ka"9a]  flt.  -r.  (fra  fr. 
décade,  af  gr.  åekås,  jf.  Deka-)  antal  af 
ti.  JBaden.Gram.107.  JBaden.FrO.  især: 
tidsrum  af  ti  enheder.  1.  f  tiaar;  de- 
cennium. Skrifter  fra  Slutningen  af  for- 
rige Aarhundredes  ottende  Decade.ÆflM. 
Stiil.39.  2.  (hist.)  tidsrum  af  ti  dage;  især 
om  „ugen"  i  oldtidens  Grækenland  dl.  under 
den  første  fr.  republik.  L.  har  hver  Dekade 
eengang  Selskab  hos  sig  (o:  i  Paris).Ørst. 
Br.I.104.  Hver  attisk  Maaned  deltes  i  3 
I)ekndev.Bojesen.GA.144.   Meyer. 

Dekadence,  en.  [deka'dai^sa]  Leth. 
(1800).  (f  Dekadens.  Moth.Conv.D22).  uden 
flt.  (fra  fr.  décadence,  af  lat.  cadere,  falde) 
tilbagegang;  forfald.\\  f  om  økonomiske 
forhold.  Eolb.DH.IL4o9.  sa.Kh.989.  *Min 
Kasse  kom  ..  i  stor  Dékeiåeiice.Blich.(1920). 
IV. 17 9.  II  C3  om  tilbagegang  i  aandelig  hen- 
seende. Mr.  Fourmont,  hans  coUoquium  li- 
terarium  . .  synis  at  være  i  sin  Décadence. 
Klevenf.B.T.142.  (han)  syntes  at  mærke  sin 
fuldstændigeDecadence.J5er^s.PP.i65.Gaar 
vi  herefter  til  en  Undersøgelse  af  den  mo- 
ralske Dekadences  Aarsager,  saa  føres  vi 
med  logisk  Konsekvens  tilbage  til  Provi- 
soriet. GadsMag.l  90  7/08.531 .  om  kunstnerisk 
og  litterært  forfald,  især  som  følge  af  over- 
forfinelse: Udi  gamle  tider  var  aarsag  tU 
(civilisations  og  lærdoms)  decadance,  bar- 
bariske folks  indfald  udi  de  polerte  Lande. 
Holb.DNB.183.  Blødagtigheden  plejerikke 
at  være  levedygtig,  den  er  menneskeligt 
og  kunstnerisk  et  Dekadencens  Tegn.S 
Bergh.M.125.  jf:  Dekadenceperioden 
i  Paludan -Miillers  Kunst.  FrLa.PM.  88. 
QP  dekadent,  adj.  [deka'dæn'd]  (laant 
fra  fr.  décadent  i  slutn.  af  19.  aarh.)  om 
person:  hvis  aandsevner  er  i  forfald;  dege- 
nereret. De  eneste  dekadente  Folk  ere 
de,  som  ikke  tør  foretage  nogen  Foran- 
dring, som  leve  i  en  stadig  Rædsel  for  at 


opmuntre  Dristighed  i  Tauke.BerlTid.^U 
1904.M.l.sp.6.  II  især  om  kunstnere  og  for- 
fattere, hvis  frembringelser  bærer  præg  af 
overforfinelse.  En  streng  og  fast  Katolik  . . 
er  (det  franske  akademi)  inderst  inde  langt 
kærere  end  et  helt  Dusin  decadente  Poe- 
teT.Brandes.F.463.  Denne  lille  Kreds  af 
helt  unge  var  afgjort  symbolistisk-deka- 
dent    ^.ndetJørg.Liv. 11.59.    ORung.Y.158. 

10  denne  forfinede,  „dekadente"  Skønaand 
med  de  hudløse  Nerver  blev  en  svoren 
Beundrer  af  Bismarck.PoV/iol918.10sp.3. 
II  som  subst.  i  flt.  dekadenter,  om  en 
gruppe  franske  lyrikere  fra  slutn.  af  19.  aar- 
hundrede.  Brandes. VII.264.XI.252. 

Deka-gram,  et.  10  gram.  LovNr.124 
*/sl907.§3.  -liter,  en.  10  liter.  smst.  -me- 
ter, en.  10  meter.  smst. 
Dekan  ell.  (kun  i  ent.  ubest.  f.)  De- 

iokanns,  en.  [de'ka'«;  de'ka-nus]  flt.  -er 
(■\  m.  lat.  bøjning),  (af  lat.  decanus,  egl. 
fører  for  ti  soldater,  senere:  tilsynshavende 
m.  ti  munke)  1)  (foræld.)  forstander  for 
et  gejstligt  stift  ell.  domkapitel.  JBa- 
den.FrO.II. 36.  Den  sidste  katholske  Ærke- 
biskop Birger  døde  . .  Kapitlet  valgte  til 
Eftermand  sin  Dekan  Aage  Jepsen.CPaZM. 
0.404.  (et)  fremragende  Medlem  af  Ka- 
pitlet var  Dekanen,  der  ofte  tillige  . .  paa 

30  Bispens  Vegne  ledede  Gudstjenesten.jPr 
Nids.KB.II.422.  2)  (univ.)  den  (i  atm.  for 
1  aar)  valgte  forstander  for  et  fakul- 
tet. *Originalen  |  Er  tryckt  .  .  i  Leiptzig 
eller  Hall,  |  Som  vidimeres  af  Decano  der- 
for skal.Holb.Skiemt.C4v.  Ærehoe.37.  (rektor 
ved  universitetet  udnævner)  Decanerne  for 
næste  Kav.Fædrel.l844.sp.l3909.  For  at  er- 
fare lidt  om  sine  Udsigter  til  at  opnaa  et 
ekstraordinært  Lektorat  ved  Universitetet 

40  søgte  han  en  Dag  Dekanen  for  det  filoso- 
fiske ¥a]!i\x\tet.P(mt.EK.118. 

dekantere,  v.  [dekan'te'ra]  -ede.  vhs. 
-ing  (OpfB.W.145.  Sal.VI.539)  ell.  Dekan- 
tation  (Meyer.),  (fra  fr.  décanter,  jf.  mlat. 
decanthare,  af  canthus,  tud  paa  en  kande; 
fagl.)  hælde  en  vædske  (især:  vin)  om  paa 
et  andet  kar,  saaledes  at  bundfaldet  bliver 
tilbage;  afklare.  JBaden.FrO.II.36.  Vort 
Hj.IVl.82.   *Vinen,  som  netop  er  dekan- 

50  teTet.ORode.H.105.  Ældre  Vine  bør  helst 
decauteres.Vinhandler-Reklame.1910. 

dekatere,  v.  [deka'te'ra]  (ogs.  dekar- 
tere.  jf.  VareL?167).  -ede.  vbs.  -mg  (smst). 
(fra  fr.  décatir,  af  cati,  appretur,  glans  paa 
klæde)  T  behandle  (klæde)  med  vanddamp- 
ning og  presning,  for  at  det  ikke  skal  krympe 
sammen.  OpfB.'II.77.  SaUI.896. 

Deklamation,  en.  [deklama'/o'w]  flt. 
-er.  vbs.  til  deklamere;   ofte° m.  mere   ell. 

60  mindre  konkr.  bet.  i)  til  deklamere  1.  I  en 
Declamation,  som  viger  fra  den  alminde- 
lige Tale,  bør  dette  især  tages  i  Agt.JBa- 
den.Gram.l7.  denne  Forestilling  (forsonede) 
mig  med  den  saa  yderst  skjævt,  eensidigt 
og  uretfærdigt  bedømte  franske  Theater- 
maneer:  hvilken  fuldendt  Kunst  i  Decla- 


36* 


567 


Deklamator 


deklarere 


668 


mation.POBrøndst.RD.lO.  j/.;  mellem  De- 
clamations-Nummerne  blev  givet  et 
nyt  Bigt.HCAnd.  V.135.  en  stor  Samling  af 
de  meest  yndede  Declamationsstyk- 
ker.Chievitz.FG.139.  2)  03  til  deklamere  2. 
jeg  holder  Hvitfelds  Declamationer  mod 
denne  Konge  ikke  altiid  ligevel  grundede. 
Holb.DHJ.404.  sa.MTkr.30.  Gud  give  alt 
dette  var  Deklamation  og  SopMsteriel 
Tode.V.63.  Der  er  i  hans  Indlæg  under- 
tiden en  Uerfarenhed,  som  røber  sig  i 
T)ekla.msition.Brandes.NG.59.jf. :  brammen- 
de Deklamationsnummere.  Schand.O. 
1.125.  3)  ^  til  deklamere  3.  MmikL.(1801). 
III.40.  Sal?  1.123.  først  efter  (Wagners) 
Exempel  (skulde)  Hugo  Wolf  . .  have  ført 
den  rigtige  Deklamation  over  paa  Ro- 
mancesdngen.RBergh.M.28.  U)  Dekla- 
mator, en.  [deklaima'tcor]  flt.  -er  [dekla- 
ma'to'rar,  -'to'(r)j]°(o/"  lat.  declamator)  per- 
son som  deklamerer.  1)  til  deklamere  1. 
JBaden.FrO.  Digtet  blev  ypperligt  frem- 
sagt og  Declamatoren  gjorde  stor  Lykke. 
HGAna.V.137.  han  var  heller  ikke  Bier- 
fiedler  eller  Solospiller,  men  Deklamator, 
d.  V.  s.  rigtig  mundtlig  Fremstiller  af  fore- 
tegnede  Ideer  og  Følelser,  samt  gjorde 
Almenheden  bekjendt  med  vore  bedste 
Ti\gteY\adTkQV.Davids.KK.382.  2)  til  dekla- 
mere 2.  (prædikanten  var)  kun  stor  som 
DQclamaioT.Kierk.XIV.lO.  CP  deklama- 
torisk, adj.  [deklama'to'ris^^]  adj.  til  De- 
klamation 05^  Deklamator.  1)  til  bet.  i.  den 
afmægtige  Lyst  til  declamatoriske  Aften- 
\inåeTho\dninger.Heib.Pros.III.182.  2)  til 
bet.  2.  Naturfriskhedens  Lovpriser,  Enkelt- 
personlighedens  deklamatoriske  Apostel 
(o :  Rousseau).  Brandes.  Volt.  II.  151.  (han) 
havde  grebet  denne  Lejlighed  til  Udfol- 
delsen af  hele  sit  deklamatoriske  Talent, 
Pont.FL.250.  ||  (overf.)  om  billedkunst:  (bil- 
ledet) forestiller  Alcyone  ved  Stranden  i 
det  Øjeblik,  hvor  hun  med  Haanden  sen- 
der den  sidste  Hilsen  til  Skibet  .  .  Figu- 
rens Bevægelse  er  deklamatorisk.Effan- 
nover.E.86.  om  musik:  En  dyb  og  ægte 
Stemning  søger  man  forgjæves  (0:  hos 
Liszt);  i  Stedet  finder  man  saa  hyppigt 
hul,  uægte  Pathos  og  deklamatorisk  Bom- 
hast.RBergh.M.82.  Deklamatoriam, 
et.  [deklama'to'riom]  flt.  -torier.  (af  lat.  de- 
clamatorium ;  nu  sj.)  offentligt  foredrag 
(ved  aftenunderholdninger  olgn.)  af  dekla- 
mationsnumre.  forleden  har  de  opført 
den  Scene  paa  et  Beclamatorixim.Heib.Poet. 
VI.92.  Davids.KK.37 8.  deklamere,  v. 
[dekla'me'ra]  -ede.  vbs.  Deklamation  (s.  d.) 
ell.  (sj.)  -ing  (Rahb.E.IL143).  (fra  fr.  dé- 
clamer,  lat.  declaraare,  af  clamare,  (ud)- 
raabe)  1)  fremsige  (et  digterværk)  kunst- 
mæssigt.  (ofte  uden  obj.).  „præke,  tale." 
Moth.Conv.D22.  Det  skal  være  mig  en  stor 
Fornøielse  at  høre  Dem  deklamere. Tode. 
S.50.  *det  er  Vers,  |  Og  det  er  vanskeligt 
at  declamere.Oehl.F.T.  Han  skal  deklamere 
(o :  i  panteleg).  Hostr,G.120.  han  (kunde)  de- 


clamere  .  .  og  havde  en  stor  Samling  af 
de  meest  yndede  Declamationsstykker. 
Chievitz.FG.139.  (hun)  sad  paa  Tribune  .  . 
mens  Hofskuespiller  Hr.  von  P.  velvilligt 
deklamerede  „die  Glocke''.Bang.SE.91.  2) 
O  (intr.)  tale  i  en  højtravende  (svulstig)  stil; 
især:  udtale  voldsomme  bebrejdelser 
(mod  noget).  Holb.Ep.II.298.  01  mine  Her- 
rer! .  ,  Dog!  Jeg  vil  ikke  declamere;  jeg 

10  vil  grundigen  overheyise.Storm.(Rahb.LB. 
1.471).  den  Modens  Sygdom,  at  deklamere 
imod  alt,  hvad  som  er  fremmed.PAHeib. 
Sk.1.274.  (skuespillerinden  spillede)  uden 
Armfægtning,  uden  Tuden,  uden  Decla- 
meTmg.Rahb.E.II.143.  Læsningen  af  en  god 
Filosofiens  Historie  som  denne  vanskelig- 
gør den  ganske  kritikløse  Deklameren. 
Brandes.XlII.522.  smst.V.65.  3)  J"  om  kom- 
position af  vokalmusik :  bringe  melodiens 

20  accentforhold  i  overensstemmelse  med 
versenes.  MusikL.(1801).III.40.  Der  er 
vrøvlet  meget  om,  at  først  Wagner  skulde 
have  lært  Musikerne  at  deklamere  en  Text 
Tigtigt.RBergh.M.28. 

Deklaration,  en.  [deklBr^'Jo-'n]  (jf. 
Deklarasion.  Moth.Conv.D22j.  flt.  -er.  vbs. 
til  deklarere  (ogs.  m.  mere  ell.  mindre  konkr. 
bet.).  1)  til  deklarere  1.  Moth.Conv.D22. 
Leth.(1800).  Vel  kunne  vi  ikke  med  vore 

30  Penge  bringe  Hjælp,  men  vi  kunne  gjøre 
en  Deklaration  (Hostr.Komedier.I.(1876). 
35:  'Dejnonstration).Hostr.G.45.  ||  især  m. 
h.  t.  forlovelse.  Deklarationen.  Rich.(bogtitel. 
1851).  jf:  Herren  og  Fruen  var  til  De- 
klarationsmiddag  hos  Etatsraadens. 
Breum.HH.39.  2)  til  deklarere  2.  2.i)  (jur., 
sj.)  i  al  alm.  Fyrsternes  høitidelige  Decla- 
rationer  .  .  ere  tilstrækkelige  Retsadkom- 
ster.Fædrel.l844.sp.l3854.  2.2)  T m.  h.  t.  penge- 

40  forhold,  varer  olgn.  Kapitajnen  . .  blev  hur- 
tig ledsaget  op  til  „Tolderens",  ved  Siden  af 
Toldkontrollørens,  hvor  Embedsmændene 
vare  samlede  for  at  modtage  hans  „De- 
klaration''. Goldschm.  VII.  173.  Sal.  IV.188. 
jf:  De  sidste  Dages  Udbyttedeklarationer 
i  vore  store  Dampskibsselskaber  har  vakt 
megen  Opmærksomh.eå.PoV^/3l920.5.sp.2. 
deklarere,  v.  [dekla're-'ra]  -ede.  vbs.  -ing 
ell.  Deklaration  (s.  d.")    (af  lat.  declarare; 

50  besl.m.klar)  1)  gøre  bekendt;  forkynde; 
erklære.  Moth.Conv.D22.  da  han  havde  de- 
clareret  sin  Datters  Giftermaal.J3ei6.Poef. 
X.86.  Førend  der  kunde  være  Tale  om  at 
declarere  mine  Følelser,  maatte  en  rig 
Onkel,  hvis  eneste  Arving  jeg  var,  døe. 
Kierk.I.214.  nu  næsten  kun  om  forlovelse: 
bringe  til  offentlighedens  kundskab;  offent- 
liggøre, (jeg)  blev  enig  med  mig  selv 
om,  at  gribe  den  første  Leilighed,  der  til- 

60  bød  sig,  til . .  at  anholde  om  hendes  Haand 
hos  hendes  Moder,  og  offentlig  declarere 
vor  Forloye\se.Chievitz.FG.73.  JakKnu.G. 
279.  II  t  deklarere  krig,  erklære  krig. 
*man  færdig  var  til  Krig  at  declarere. Hoi6. 
Paars.  306.  sa.  DNB.  21 0.  Klevenf  RJ.  6. 
Seidelin.8.    2)   afgive  en  retslig  gyldig 


569 


Aeklination 


JDekorationsbilledlmg^g^er  570 


erklæring;  i  jur.  spr.  nu  kun  om  skrift- 
lige erklæringer,  som  ikke  har  nogen  anden 
særlig  betegnelse.  SaUV.903.  \\  Y  give  er- 
klæring om  pengeforhold  i  et  forretnings- 
foretagende; især  som  vbs.,  se  Deklaration  2.2. 
de  fflimrende  Udbytter,  Aktieselskaberne 
deklarerede  for  Aaret  IQIT. Eandelsberetn. 
forl918.4.  II  t  m.  præd.  til  obj.  ell.  lign.  kon- 
struktion. (Leo  I)  havde  declareret  sin 
Daatter  Søn  Leonem  til  sin  Arving.Holb. 
Intr.I.172.  Phocas  . .  declarerede  ham  (o: 
biskop  Bonifacius III)  Hoved  for  alle  andre 
Biscoper.sOTs/.iZJ'.  Luiba,  hvilcken  decla- 
rerede sin  Broder  Leonogildum  for  Arf- 
V\ng.smst.217 .  (debitor)  maatte  blive  de- 
clareret fallit./S^aw^e.Ii.^^. 

Deklination,  en.  [deklina'Jo-'w]  flt. 
-er.  (af  lat.  declinatio;  egl.  vbs.  til  dekli- 
nere) 1)  (fys.)  misvisning  af  kompas- 
naalen.  AWMauch.(1799).658.  Paulsen.II. 
215.  2)  (astr.)  en  stjernes  afstand  fra 
ækvator.  SaUV.903.  3)  (gram.)  bøjning 
(især:  i  kasus  og  tal)  ell.  bøjningsmaade  af 
„nomina''  (subst.,  adj.  og  pron.).  ('rfe^  kunde 
(ikke)  een  Declination  ret  og  ey  toe  hun- 
drede G\osQY.Æreboe.62.  Det  danske  Sprog 
har  ikkun  een  eneste  Declination.jrBflde«. 
Gram.93.  *I  Skolen  jeg  havde  faaet  et 
Nul  I  For  de  første  Beclinationer.Winth. 
IV.41.  Der  gives  (i  latin)  fem  Bøinings- 
maader  eller  Beclinationer.Madv.LatSprogl. 
24.  Indøvelsen  af  de  oldnordiske  Deklina- 
tioner. Fi/Mnd.iV.ii6.  Deklinations- 
cirkel,  en,  [2]  (astr.)  cirkel  gennem  him- 
melpoleme  og  en  stjerne,  hvorpaa  stjernens 
afstand  fra  ækvator  maales.  Meyer.  SaV 
V.903.  II  t  døgncirkel.  Declinations-Cirkler. 
Ere  Cirkler  paa  Globen,  der  løbe  para- 
lelle  medEqvator.irar6oe.AfarO.87.  -naal, 
en.  [1]  (fys.)  magnetnaal,  der  er  ophængt  m. 
lodret  akse  og  bevæger  sig  i  et  vandret  plan,  for 
at  vise  den  magnetiske  nordpol.  Paulsen.II. 
215.  Sal.XII.198.  -tabel,  en.  [2]  (astr.). 
OpfB.UI.369.  deklinere,  v.  [dekli'ne-'ra] 
HøysgAG.45.  -ede  ell.  (sj.)  -te.  vbs.°-ing  (s. 
d.),  Deklination  (s.  d.).  (a/" /ai,  declinare)  1) 
t  tabe  sin  anseelse;  „gaa  ned  ad  bak- 
ke". Kongens  Myndighed  begyndte  at  de- 
clinere  mod  Enden  af  hans  Regiering. 
Eolb.DH.II.896.  2)  (astr.,  nu  1.  br.)  om  him- 
mellegemer: have  en  vis  afstand  fra 
ækvator;  i  udtr.  som:  stjernen  deklinerer 
^5°  i  jf-'-  Burnet  i  sin  Theorie  over  Jor- 
den haver  holdet  for,  at  den  havde  stedse 
sin  Situation  mod  Solen  saaleedes,  at  den 
aldrig  declinerede  ( „forandrede  afstand"). 
HolbJH.1.27.  Z)  (gram.)  m.  h.  t.  subst,  adj. 
og  pron.:  bøje  (i  kasus  og  tal),  naar  man 
binder  (bogen)  ind  i  hviid  Pergement,  saa 
kaldes  den  Grammatica,  og  decUneres  lige- 
som ala.IIolb.Er.1.4.  Høysg.AG.45.  Naar 
Adjectiver  bruges  som  Substantiver,  de- 
clineres  de  ligesom  d\sse.JBaden.Gram. 
101.  Madv.LatSprogl.87.  EJessen.Gram.113. 
Deklinering:,  en.  (gram.,  1.  br.)  vbs.  til 
deklinere  3;  ogs.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  De- 


klination 3:  Intet  af  de  finniske  Sprog  ad- 
skiller Kjøn  . .  men  have  ellers  en  vidt- 
løftig 'DeklineTmg.Eask.NSO.97. 

G)  Dekokt,  et.  [de'kmgd]  (f  m.  lat. 
form:  Decoctum.  Eolb.Pants.II.8.  vAph. 
(1759).  Ew.VIII.70).  flt.  -er.  (af  lat.  de- 
coctum, egl.  perf.  part.  af  decoquere,  af- 
koge) vædskeformet  udtræk  af  plantedele, 
fremstillet  ved  kogning,  især  anvendt  til  læge- 

10  middel;  afkog.  Paltz-Greven  .  .  er  il±e 
vant  til  Draaber.  Hånd  bruger  aldrig  uden 
Decoctum  hvor  af  tages  store  Portioner. 
Eolb.Pants.II.8.  Dette  Dekokt  kan  jo  og- 
saa  fortyndes  og  skiærpes.rode./ST.JJ.6. 
Leth.(1800).25.   Meyer. 

QP  dekolletere,  v.  [dekmlaite'ra]  -ede 
ell.  (sj.)  -te.  (fra  fr.  décoUeter,  afl.  af  col- 
let,  (hals)krave)  klæde  sig  paa  saaledes,  at 
halsen  blottes;  iføre  sig  en  nedringet  kjole; 

20  næsten  kun  i  part.  dekoHeteret,  nedringet. 
Meyer.^  Hun  var  selskabsklædt  og  stærkt 
åelkoU.eteretLeop.TK.89.  fjerbuskvajende 
Herrer  og  dybt  dekoUeterede  Damer.Kid- 
de.E.133.  (hun  stod)  fast  plantet  paa  sin 
Silkeskos  Taaspids,  besaaet  med  Brillanter, 
hæftigt  decol\eteTet.Tilsk.l918.II.74. 

Dekoration,  en.  [dekor^'Jo-w]  flt.  -er. 
vbs.  til  dekorere,  næsten  kun  m.  konkr.  bet. 
1)    arbejde,    hvormed    noget   udsmykkejs 

30  (skulptur  olgn.  paa  bygningers  fagade;  ma- 
lerisk udsmykning  af  vægge  osv.;  blomster- 
opstillinger olgn.).  Frontespicen  bærer  det 
Grevelige  , ,  Vaaben,  og  Cornischen  ad- 
skillige D  ecorationer.EPoOT^.  Atlas.  II.  1 92. 
smst.174.  'Dekorationer  og  Porte  man  ma- 
ler, I  synger,  hvad  elleve  Muser  besang. 
PAEeib.US.577.  Tegning  af  Decorationen 
ved  Studiegaarden,  i  Anledning  af  .  . 
Kronprindsesse  Maries  Inåtog.Charlottenb. 

40  1794.12.  (i  Pompeji)  sysselsatte  (en  ung 
kunstner)  sig  med  at  kopiere  Decorationer 
i  Husenes  lnåre.Eauch.MfU.301.  Fru  von 
E,  saa  ud  over  Dekorationen  (af  blomster 
paa  et  spisebor d).Bang.L. 37 6.  EavebrL.^186. 
jf. :  Kranse,  Buketter  og  Blomsterdekora- 
tioner. Krak.1916.1462.  2)  malede  kulisser, 
bagtæppe  olgn.  paa  scenen.  EnBye-  eller 
Gade-Decoration,  bestemt  for  Theatret. 
Charlottenb.1794.26.  Gjel.GD.8.  KuUsserne 

50  dér  og  Soffitterne  og  Dekorationerne  — 
støvet  og  graat  og  fattigt  og  forløjet  og 
grimt  og  dumt  det  \ie\e\SvLa.SD.123.  3) 
CP  ordenstegn.  JBaden.FrO.II.37.  Gaves 
der  Dekorationer  for  Mod  i  Fredstid,  burde 
han  have  en  og  hans  Klientinde  en  anden. 
Brandes. XIII. 47 6.  vore  grundtvigianske 
Bekendte,  der  efter  (Juhus  Langes)  Ud- 
tryk bar  deres  Hjerter  dinglende  i  Knap- 
hullet som  Tie\oYa\\on.smst.XIV.428.    jf.: 

60  muligen  var  denne  Dekorationsaffære  ble- 
ven en  Æressag  for  ham  paa  Grund  af 
de  Hindringer,  den  havde  mødt;  nok  er 
det,  Sagen  bragtes  i  Rigtighed,  og  den 
store  Orden  blev  tildelt  Gxeven.Tops.il. 
251.  Dekorations -billedhng^ger, 
en.  [1]  billedhugger,  der  laver  skulptur  arbejde 


571    Dekoratiom^forandring: 


Bel 


572 


til  udsmykning  af  bygninger.  Krak.1916. 
1529.  -forandring:,  en.  [2]  sceneforan- 
dring. Heih.Poet.II.44.  Schand.FrProv.127. 
-maler,  en.  1)  [11  maler,  der  udsmykker 
bygninger.  Krak.1916. 152 9.  2)  [2]  (nu  sj.) 
teatermaler.  S&B.  -plante,  en,  [l]i?avefer 
JJ.191.  -spyd,  et.  [1]  (kog.)  lille  sølvspyd 
til  dekorering  af  kødretter;  „håtelet".  FrkJ. 
Kogeb.66.208.  -stykke,  et.  [2]  1)  C3 
(nu  1.  hr.)  udstyrsstykke.  S&B.  2)  rekvisit, 
der  liører  med  til  en  scenedekoration.  Ing. 
EF. II. 229.  dekorativ,  adj.  ['dekorB- 
jti'v;  ogs.  dekors'ti-'v  (Meyer)]  (fra  fr.  dé- 
coratif)  som  tjener  til  dekoration;  (ud)smyk- 
kende.  hun  broderede  med  afgjort  Talent 
.  .  dels  dekorative  Planter  og  Dyr,  dels 
rent  ornamentale  Sager.SigMull.B.llO.  (far- 
vers) dekorative  Anvendelse  skal  frem- 
bringe en  Farveharmoni.  CLan^-e.iVjP.i^^. 
de  dekorative  Kunster  (fik)  under  (Gu- 
stav III's)  Regering  en  saadan  Udvikling, 
at  man  med  Rette  taler  om  en  „Gusta- 
viansk  Stil"  i  Interiører  og  Kunsthaand- 
værk.EHannover.  SvK.  31.  Dekorator, 
en.  [dekore'tø-V]  flt.  -er.  (fra  fr.  décora- 
teur)  person,  som  dekorerer;  især:  1) 
person,  hvis  profession  er  tæppe-,  gardin-  og 
møbelarbejde  olgn.  Krak.1916.1530.  ||  \  om 
paaklæder  paa  teatret:  Som  en  Pyntekone, 
som  en  Decorateur  styrer  jeg  ham  saa 
godt  ud  som  inu\igt.Kierk.I.331.  2)  O  d.s.s. 
Dekorationsmaler  1.  Ehrenstrahl  (var)  ikke 
ubekendt  med  Paris  eller  London  og  der- 
for som  Dekoratør  og  Portrætør  af  et  vist 
almindeligt  europæisk  Tilsmt.E Hannover. 
SvK.16.  dekorere,  v.  [deko're'ra]  -ede 
ell.  (sj.)  -te  (Aarestr.190).  vbs.  -ing  (KMads. 
Marstrand.368)  ell.  Dekoration  (s.  d.)  (fra 
fr.  décorer,  lat.  decorare;  afl.  af  decus 
(gen.  decorisj,  prydelse;  jf.  u.  Dekorum) 
1)  udsmykke  (især:)  kunstnerisk.  Han- 
gen er  smuk,  anlagt  i  den  engelske  Smag, 
og  decoreret  med  mange  Ting.FrSneed. 
1.124.  et  stort  og  smukt  dekoreret  Væ- 
Te\se.Blich.IV.86.  Han  har  hele  sin  Spise- 
stue dekoreret  med  Præmier,  og  han  sid- 
der altid  selv  ved  Roret,  naar  der  er 
Kapsejlads.PLevm.SG.9.  2)  tp  tildele  et 
ordenstegn.  Præsten  . .  er  kisteglad  ved 
selv  —  at  decoreres  med  „Korsef.-BTterfc, 
XIV.199.  vor  Tids  mest  betitlede  og 
stærkest  decorerede  Poet  i  Danmark.C7 
Pet.0.102.  Holm  stod  foran  ham  som  en 
Soldat  for  sin  Feltherre,  der  har  kaldt 
ham  frem  for  Fronten  for  at  dekorere 
ham.Tops.III.472.    Drachm.LK.81. 

GJ  Dekornm,  et,  (sj.)  en.  [de'koTom] 
uden  flt.  (af  lat.  decorum,  n.  til  decorus, 
passende,  klædelig,  af,,  af  decor,  sømmelig- 
hed) hvad  der  stemmer  m.  sømmelighedens 
fordringer ;  velanstændighed,  (oftest  brugt 
uden  art.),  det,  som  kaldes  Decorum  eller 
Sømmelighed.Holb.Ep.II.420.  *De  sad  . .  | 
Med  ubarbeerte  Skiæg  og  korte  Buxer 
paa,  I  Blot  for  Dekorums  Skyla.Oehl.Er. 
IV.121.    hiin  fine  Takt,   som  sikkrer  os 


for  at  støde  an  imod  Becornm.Chievitz.FG. 
160.  en  Moder,  der  er  . .  Exemplet  paa 
Moralitet  og  den  strenge  Decorums  ufor- 
trødneste  Tilbeder.  ChievitzABecke.  D.  45. 
(den  franske  revolution)  vilde  omskabe  Men- 
neskeheden ..  vi  Danske  iagttog  Deco- 
rum. Brandes.  Emigrantlitteraturen.  (1872). 
11.  Hun  er  en  god  polsk  Patriot,  hun 
holder  paa  Dekorum  og  Slægtens  Værdig- 

10  heå.EmilRasm.PB.108. 

GJ  I>ekret,  et.  [de'kre-'d]  flt.  -er.  (f  m. 
lat.  form  og  bøjning:  vAph.(1759)).  (af  lat. 
decretum,  egl.  perf.  part.  af  decernere, 
træffe  afgørelse,  af  cernere,  adskille,  afgøre) 
en  af  (offentlig)  myndighed  truffen  bestem- 
melse i  et  foreliggende  tilfælde;  beslut- 
ning; anordning;  resolution,  en  Mo- 
tion (o:  forslag),  som  efter  adskillige  De- 
batter (i  nationalforsamlingen)  endelig  blev 

20  til  'DQ\iXGt.FrSneed.I.410.  Kirkeretten  be- 
staar  ,  .  i  en  Harmonisering  af  alle  .  , 
kirkelige  BékveiQv.VVed.BK.384.  BerlTid. 
^^/nl920.Aft.l.sp.2.  II  især  om  anmassende, 
hensynsløs  beslutning:  *Ilden  fra  „Østens" 
sorte  Fabrikker  |  Kaste  et  Brandskjær  op 
imod  Skyen.  —  |  Er  det  Kommunens  De- 
kret over  Byen?Drachm.D.38.  ||  spec.  (jur.; 
mods..  Dom)  om  afgørelser  trufne  af  uegent- 
lige domstole  ell.  af  øvrigheden.    Sal.^V.904. 

30  GJ  dekretere,  v.  [dekre'te'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te  (FrSneed.1.288).  \af  fr.  décréter; 
afl.  af  Dekret)  udstede  dekret  om;  an- 
ordne; resolvere,  (især  om  anmassende  er- 
klæring), han  talte  imod  næsten  alt,  hvad 
Nationalforsamlingen  havde  decreteret.^r 
Sneed.1.276.  Robespierre  kunde  ligesaa 
godt  have  begaaet  den  Sottise,  at  lade 
Guds  Non-Existence  og  Sielens  Dødelig- 
hed decretere,  som  han  begik  den  anden, 

40  at  decretere  det  imoåsatte. Birckner.Tr.86. 
En  saa  radikal  Opposition  som  den,  hvori 
vi  staa,  kan  ikke  pludselig  komme  til 
Magten  uden  at  dekretere  Diktaturet.  Go W- 
schm.III.474.  Landstinget  dekreterede 
Grundlovens  Bevarelse. IførMp.  III.  273. 
(spøg.:)  „Vi  spiser  i  Spisestuen  i  Aften!" 
dekreterede  Mørup.CMøll.M.11191. 

Dekstrin,  en.  [dægs'tri-'n ;  degs-]  flt. 
(sj.)  -er.  (fra  fr.  dextrine,  dannet  1833  af 

50  lat.  dexter,  højre,  fordi  dette  stof  (til  for- 
skel fra  gummi)  drejer  det  polariserede  lys 
stærkt  til  højre)  omdannelsesprodukt  af  sti- 
velse; stivelsegummi.  Legeb.II.68.  Vare 
L:'167.     Christ.Kemi.182. 

Del,  en,  \  et  (jf  Holb.Bars.II.8.  Bahb. 
E.II.16).  [de-'Z]  Høysg.AG.23.  flt.  -e  ell.  f 
(no.)  -er  (Holb.Usynl.II.6.  sa.DH.ILl63. 
Tullin.III.46).  (æda.  de(e)l  (AM.),  brøkdel; 
fra  mnt.  de(i)l  (jf.  eng.  deal,  ty.  teil,  got 

60  dailsj;  ordet  har  i  bet.  2.2  ved  formel  paa- 
virkn.  optaget  æda.  deld  (oldn.  deild^  og  i 
visse  bet.  delvis  fortrængt  det  rent  nordiske 
Lod) 

A.  om  enkelthed  i  udtrykkelig  ell.  tydelig 
modsætning  til  en  helhed. 

\)  i  al  alm.  Filippi,  hvilken  er  den  før- 


573 


»el 


Del 


574 


ste  By  i  den  Del  af  Makedonien.ApG.16. 
12.  Skue-Pladsen  forestiller  den  Deel  af 
Eden,  som  ventelig  har  været  en  af  de 
smvik^es,ie.Eio.(1914).I.ld5.  *I  mangt  et 
Rige  kan  Hav  og  Sø  |  Gaae  ind  mellem 
enkelte  I)e\e.Hrz.D.I.173.  den  sidste  del 
af  digtet  staar  ikke  paa  højde  med  be- 
gyndelsen i  den  inderste  del  af  værelset 
ligger  i  mørke  ■  den  sydlige  del  af  fjor- 
den er  meget  fiskerig  j 

2)  specielle  anvendelser  af  bet.  1.  2.1)  en- 
kelthed, som  er  fremkommet  ved  en  de- 
ling. Tienden  skal  deelis  i  tre  lige  Deele. 
DL.2—23 — 4.  deler  det  levende  Barn  i 
to  DQ\Q.lKg.3.25.  i  tre  Dele  skal  du  dele 
dit  Landemærke.5ilfosJ9.5.  Opløsningen 
deles  nu  i  to  J)ele.JuliusPetersen.Kvalitativ 
uorg.Analyse.(1914).162.  2.2)  {efter  JyLov. 
1.46.55)  f  lod  i  den  opmaalte  („rebede") 
bymark,  alle  Ejere  i  Bye  tage  een  Deel, 
der  ligger  i  Bye  \]hygt.DL.5—10—51.  jf. 
endels.  Feilb.  2.3)  gruppe,  afdeling  ell. 
klasse  af  mennesker,  (undertiden  m.  over- 
gang til  bet.  10/  en  Deel  kom  tilbage  med 
forslaaede  Lemmer.Ew.(1914).L77.  (de  blev) 
alle  fangne,  og  den  største  Deel  af  dem 
Dagen  efter  ha\shnggeåe.Molb.DH.I.434. 
Derfor  ere  Mange  skrøbelige  og  svage 
iblandt  Eder,  og  Endeel  (Chr.  VI:  en  heel 
hob;  1907:  en  Delj  ere  hensovedeJ Cor. 
11.30.  en  Deel  af  Folket  har  Deelagtig- 
hed  i  Regeringen  og  behersker  den  øvrige 
'Deel.Goldschm.NSM.1.9.  Gud  har  delt  Men- 
neskene (o:  menneskeheden)  i  de  to  Dele, 
at  der  skal  være  Mand  og  Kvinde.  Troe/sL. 
XII.70.  Lag  og  Dele  (j:  af  befolknin- 
gen) stod  skarpt  mod  h.inanåeii.S kjoldb  S. 6. 
2.4)  organ;  legemsdel,  (især  i  flt.)  Aare- 
ladelse  .  .  bestaaer  deri,  at  en  . .  Blod- 
aare  ^aabnes)  paa  en  udvortes  Deel,  meest 
paa  Armen  eller  Foden,  mindre  tit  paa 
Haanden,  paa  Hatsen,  eller  under  Tungen. 
Tode.ST.1.2.  smst.6.  (dansen  befordrer)  de 
flydende  Deeles  Circulation  og  (styrker) 
de  faste.  Dandsek.(  1801  ).5.  de  kvindelige 
Dele  (o:  kønsdele).PMøll.n.370.  Kuglen 
var  trængt  ind  i  Underlivet  (og)  havde 
sønderrevet  alle  ædlere  HelQ.Brandes.VII. 
560.  billedl. :  Den  Fortvivlede  er  dødssyg. 
Det  er  i  en  ganske  anden  Forstand  end 
det  gjælder  om  nogen  Sygdom,  de  ædle- 
ste Dele,  Sygdommen  har  angrebet-jKerfc. 
XL134.  jf.:  Chur- Printzen  F.  A.,  kom- 
men til  Verden  ganske  Krøbling  for  den 
nederste  I)eel.Klevenf.RJ.198.  2.5)  hoved- 
afdeling af  et  litteraturværk  (jf.  I. 
Bog  3).  Moth.D59.  Labyrinten  . .  Første 
J)eel.Bagges.(bogtitel.l792).  Poetiske  Skrif- 
ter. Første  Dee[.0ehl.(bogtitel.l805).  Dan- 
marks gamle  Folkeviser  .  .  Femte  Dels 
første  Iia\vbind.SvGrundtv.(bogtitel.  1877 — 
78).  Der  laa  et  fransk  Leksikon  i  Bunken, 
(man)  overrakte  . .  mig  efter  modent  Over- 
læg den  første  Del,  Bogstaverne  A — L, 
men  lagde  med  alvorsfulde  Miner  Delen 
M — 0  tilbage  blandt  den  Literatur,  som 


Censuren  skulde  prøve.Brande8.X.12.   2.6) 

forarbejdet  stykke,  som  sammen  med 
andre  udgør  et  sæt,  danner  et  redskab  ell.  en 
maskine.  Obel  (tog)  Delene  af  sit  kost- 
bare Gevær  op  af  Etuiet  og  satte  dem 
sa.mmen.JVJens,A.I.30.  løse  dele  til  cykler 
faas  her  \  servantestel  (fem  dele)  udsæl- 
ges billigt  i 

3)  lige  part   af  en  helhed.     3.1)  i  egl. 
10  bet. :  lige  part  i  størrelse,  vægt  ell.  rumfang ; 

brøkdel;  om  dele  af  en  brøk,  hvis  nævner 
er  een  større  end  det  angivne  mængdestal, 
ell.  (nu  kun)  i  tilfælde,  hvor  brøkens  nævner 
fremgaar  af  sammenhængen.  Ageren  giver 
tre  dele  mindre  igen  end  udsæden  er. 
Moth.D59.  Lunde  Sæde  havde  de  3  Deeler 
(nu:tve  fjerdedele^  at ( Bornholm ).Holb.DI£. 
11.163.  oftest  som,  angivelse  af  forholdene  ml. 
ingredienserne  i  en  blanding,  legering  osv.: 

20  raa  Potaske  kan  renses  ved  Opløsning  i 
2  Dele  Yanå.SMJørg.Chem.254.  (en)  Op- 
løsning, som  indeholder  omtrent  12  Dele 
Salt  i  100  Dele  Yaixd.smst.322.  Til  nyfødte 
skal  man  give  1  del  mælk  og  2  dele  vand. 
S  Monrad.  Moderens  Bog.  (1 91 6).  72.  \\  efter 
halv  ell.  (nu  næppe  br.)  ordenstallene  tredje, 
fjerde  osv.  (nu  bruges  i  alm.  Halvdel,  Tredje- 
del osv.).  Hvis  ikke  slige  Ord  vare,  forgik 
i  en  Hast  toe  tredie  deler  af  den  Poetiske 

30  Yerden.Holb.Usynl.II.G.  Hvem  slog  den 
4de  Deel  af  Verden  Mel?sa.Er.III.3.  det 
sidste  halve  Deel  af  mit  kielske  Ophold. 
Rahb.E.II.W.  En  Nyhed  har  en  hundrede 
Deel  Sandhed  og  99  Dele  Ijøgn.PalM.^I. 
39.  3.2)  (nu  kun  spøg.)  overf;  især  i  forb. 
m.  halv  som  betegnelse  for  person,  der  sam- 
men med  en  udgør  et  ægtepar;  ægtefælle 
(jf.  Halvdel j.  den  anden  var  strax  vil- 
lig,  glad   at   kunne   giøre   noget  tn   sin 

40  halve  Deels  Fornøie\se.Suhm.Ii.l35.  *En 
beesk  Erindring  om  sin  tabte  halve  Deel. 
Ew.IlI.119.  jf.:  *Din  (o:  kongens)  Deel  og 
halve  Siel,  Sophia  Magdalehe.J!Friis.i59. 
sm,st.l51. 

4)  O  isærm.  h.  t.  abstrakte  forhold:  enkelt- 
hed, der  kun  udskilles  fra  helheden  ved 
teoretisk  betragtning,  der  ere  utallige 
Del  ei  den  mindste  Deel  af  Materie. r^Min. 
III.46.   Han  slutter  altsaa  fra  Delene  paa 

50  det  llele.Ew.(1914).I.26.  det  Heles  Fuld- 
kommenhed beroer  paa  de  enkelte  Dee- 
les \Jddanne\se.Engelst.Phil.7.  Ørst.II.180. 
Kierk.1.358.  ||  O  afdeling  af  lærebygning, 
fag  osv.  Forelæsninger  og  Demonstra- 
tioner i  alle  Lægekonstens  Beele.Tode.ST. 
1.4.  Underviisningen  (er)  en  saare  vigtig 
Deel  af  Opåragelsen.Mynst.Tale.(1843).10. 
en  Experimentator  i  alle  Malerkunstens 
„Dele":  i  Opfattelse,  Farvegivning,  Fore- 

60  d.Tag.JLange.1.236. 

5)  i  faste  adverbielle  forb.,  som  ud- 
trykker, at  noget  ikke  gælder  i  alm.,  men  i 
en  større  ell.  mindre  udstr-ækning.  ||  f  en 
del  (som  adv.)  1.  d.  s.  s.  for  en  del.  Moth. 
E54.  og  er  dette  i  mine  Tanker  en  deel 
Aarsag  til  de   mange   store   Curer,   som 


676 


Del 


Del 


576 


giøres  af  Qvaksalvere.^oZ6.ilfr/o-.5Jf8.  2. 
en  del  —  en  del,  d.  s.  s.  dels  —  dels.  Ca- 
tharine  (søgte)  eendeel  ved  List,  eendeel 
ved  Magt  at  bemægtige  sig  Regimentet, 
Holb.Heltind.I.177.  sa.MTkr.141.  ||  for  en 
del,  hvad  en  del  angaar;  til  en  vis  grad; 
i  nogle  henseender.  Kirkemøder,  som  for 
en  stor  Deel  —  næsten  kunde  man  sige: 
for  største  Delen  —  have  bevæget  sig 
(om  grundtvig  ianismen  ).HN  Claus. S  0. 8.  for  i'o 
største  delen  (l.br.del.  GForchh.DG.32), 
hvad  den  største  del  angaar.  HNClaus.SO.3. 
for  Størstedelen  er  det  Fiskerfolk,  der 
bor  langs  Bredderne  i  de  smaa  Hytter. 
ÅMeyer.EtFolk,der  vaagner.(1895).l  5.  fs  t  ø  r- 
ste  delen,  d.  s.  Nogle  over  40  Familier 
.  .  vare  størstedelen  fattige:  nogle  forar- 
mede.Mall.SgH.657.  \\  til  dels  ell.  f  til 
en  del  (PÅHeib.US.7).  1.  d.  s.  s.  for  en 
del.  2Cor.l.l4.  jeg  (vil)  korteligen  mælde  å) 
noget  om  (Tycho  Brahes)  Levnet,  efterdi 
man  deraf  til  Deels  seer  Aarsagen  til 
(hadet)hos  de  Store.Holb.DH.II.572.  Høysg. 
S.206.  De  havde  fast  Boepæl,  tildeels  og- 
saa  8tæåeT.Engelst.Qvindekj.321.  *Jegkjen- 
der  Dig  tildeels,  men  ikke  ganske-jHawc^. 
JF.73.  *hvad  Manden  havde  sagt,  |  Var 
om  ei  ganske,  dog  tildeels  det  Samme,  | 
Som  tidt  ham  selv  hek\emte.PalM.V.211. 
varerne  blev  til  dels  ødelagte  af  vandet  I  io 
2.  (nu  sj.)  d.  s.  s.  dels.  hvilke  (luf tsyner)  tU- 
deels  ere  . .  nødvendige  for  vor  Jord,  og 
tildeels  tiene  til  at  oplyse  Luftens  . .  Egen- 
skaber.SH^jn.JJ.75.  *Var  ingentid  dinhøie 
Sang  I  Tildeels  for  søgt,  tildeels  for  lang? 
Bagges.Ep.l9.  Mennesket  (har)  Livet,  til- 
deéls  i  denne  Verdens  Natur,  tildeels  i 
Menneskeslægtens  store  almindelige  Liv. 
Mynst.Betr.I.91.  GForchh.DG.3.  (billedets) 
Been  vare  af  Jern,  dets  Fødder  tildeels  40 
(Chr.VI:  en  deel^  af  Jern  og  tildeels  (Chr. 
VI:  en  deei;  af  Leer. Dan.2. 33.  f  (til) 
største  dels,  d.  s.  s.  for  største  delen. 
Engeland  og  Holland,  hvor  Indbyggerne 
til  største  deels  ere  opvante  ved  Kiøb- 
jn&ndskab.Holb.Samt.9.  (han)  fik  got  Bytte, 
skiønt  Mandskabet  største  deels  undflyede 
paa  Baade,  og  kom  til  Sielland.ÆJPowf.^'-K' 
SelskSkr.II.123).  Disse  (folk)  leve  største 
Deels  af  Skibbyggerie.sa.lf<i«.7J7.5.  En  50 
egen  Plads  .  .  indtager  den  afhængige 
Spørgesætning,  hvis  TUknytningstegn  stør- 
stedeels  følger  med  fra  det  directe  Spørgs- 
ina.al.Madv.GB.1.30.  jf.  mestendels. 

B.  med  forestillingen  om  en  enkelthed 
over  for  en  helhed  mere  ell.  mindre  svækket 
ell.  tilbagetræyigt. 

6)  hvad  der  gives,  anvises,  tilfalder  ell.  til- 
hører den  enkelte;  andel  (1).  6.1)  i  al  alm. 
du  (0:  Moses)  skal  tage  Brystet  af  Aarons  eb 
Fyldeisens  Vædder  . .  og  det  skal  være 
din  'Deél.2Mos.29.26.  den  ringeste  Arbeider 
nyder  sin  Deel  i  den  almindelige  Velstand. 
JSneed.VIII.515  han  har  givet  sine  ar- 
bejdere del  i  fabrikkens  udbytte  \  \\  ofte 
om   abstrakte  forhold,    hver   Dag    fik   jeg 


mere  Deel  i  hendes  Fortrolighed  og  Yen- 
skah.Gylb.(1849).IX.166.  dét  at  mindes,  det 
er  al  den  Del  i  Menneskenes  Verden,  der 
fra  nu  af  vil  være  mm.JPJac.II.416.  jf.: 
Herren  er  min  Deel,  jeg  vil  holde  dine 
Ord.Ps.119.57.  *Du  (o:  Jesus)  kunde  .  . 
give  dennem  (o:  syndere)  Deel  og  Sted  | 
I  Ærens  evig'  Rige  \Kingo.20.  ||  nu  især 
i  forb.  have  ell.  tage  del  i  (noget),  være 
med  i;  have  adgang  til  nydelse  af  noget; 
faa  sin  part  af  udbyttet  ell.  fordelen  ved 
noget  (jf.  u.  bet.  7  og  8j.  Salig  og  hellig 
er  den,  som  haver  Deel  i  den  første  Op- 
standelse.^afe.^0.6.  jeg  tager  del  i  hans 
\e\stz.nå.Moth.D60.  Jeg  tog  uden  Efter- 
tanke Deel  i  alle  de  Fornøielser,  som 
Veien  og  Selskabet  tilbøde  mig.Ew.(1914). 
1.66.  Konerne  (havde)  Deel  i  deres  Mænds 
Anseelse  og  Yærdigheå.Engelst.Qvindekjl 
244.  *Sørgmodelig  han  støtted  Haand  ti. 
Kind,  I  Og  ingen  Deel  han  tog  i  Hoffets 
Glæde.Oehl.L.1.123.  *Hvo  som  i  mit  (o: 
Jesu)  Kjød  og  Blod  |  Tager  Del  med  Vilje 
god,  I  Livet  mit  han  har  i  sig.Grundtv.SS. 
IV.237.  alle  medlemmerne  har  del  i  ud- 
byttet af  selskabets  virksomhed  j  ||  (især 
bibl.)  i  forb.  m.  (omtr.)  ensbetydende  ord; 
del  og  arv:  Rachel  og  Lea  '. .  sagde  til 
(Jakob):  have  vi  endnu  Deel  og  Arv  i 
vor  Faders  iiuus?lMos.31.14.  5Mos.l0.9. 
lod  og  del  (olgn.) :  Du  haver  ikke  Deel 
eller  Lod  i  dette  Ord,  thi  dit  Hierte  er 
ikke  ret  for  G\id.ApG.8.21.  *(gud)  har  lovet 
i  min  Daab  I  Mig  Lod  og  Del  med  de 
udvalgte  |  I  Jesu  Tro.SalmHus.926.3.  paa 
det  Sandheden  i  dette  .  .  engang  maatte 
blive  vor  Lod  og  vor  Deel,  der  kunde 
frigiøre  os  fra  alle  falske  .  .  Meninger. 
OeconT.V.10.  (bladet)  frakender  os  højtide- 
ligt Lod  og  Del  i  Æren  for  Ministeriet 
Zahles  formentlige  Se\r.BerlTid.'ysl920. 
Aft.5.sp.2.  jf.  DL.5—10—24.  6.2)  hvad  der 
af  en  højere  magt  (gud,  forsynet,  skæbnen 
osv.)  er  tildelt  ell.  beskikket  en;  lod;  skæbne. 
de  beste  Stycker  falder  i  hans  Yieel.Mol. 
T.(1724).A5^.  *Dig  elske  er  min  Deel  i 
Livet.5rors.89.  han  ansaae  sig  som  den 
Apostel,  hvis  Deel  var  at  advare  mod 
lielvede.EPont.Men.II.210.  »Trøstesløse 
Klager  |  Blev  kun  hendes  J)ee\.Oehl.F.179. 
*Dømt  til  Del  (0:  at  dele  skæbne)  med 
Løgnens  Fader  |  Er  enhver,  som  Gud 
forlader.  Grundtv.SS.IV.234.  Winth.1. 65. 
BerLiisb.GD.166.  jf.  (bibl):  Ild  og  Svovl 
og  et  vældigt  Stormveir  skal  blive  deres 
Bægers  Deel.Ps.ii.6.  ||  nu  næsten  kun  O  i 
faste  forb.;  blive  til  del,  tildeles  af  skæb- 
nen; falde  i  ens  lod;  opnaas.  Moth.D59. 
(udfaldet  afgør)  om  Slavens  Klæder  eller 
Seierherrens  Krands  skulde  blive  Hende 
til  'Deel.Basth.Tale.(1782).24.  Mynst.Betr.1. 
115.  (en)  ypperlig  Udførelse  kan  ene  blive 
det  virkelig  Ypperlige  til  deehHeib. Intel. 
IV. 150.  t  m.  person-subj.:  *Min  Jesus  er 
bleven  mit  Hjærte  til  J)el.SalmHus.718.2. 
Var  hånd  (o :  Henrik)  artig  og  poleret,  saa 


577 


Del 


Del 


578 


blev  han  ikke  mig  (o:  Pernille)  til  Deel. 
Holh.HP.1.5.  for  min  (osv.)  del,  hvad 
mig  angaar;  for  mit  vedkommende.  Jeg, 
for  min  del,  er  dermed  tUfreds.Moth.DoO. 
Molh.Dagh.182.  (han  erklærede)  at  han  for 
sin  Deel  ikke  saae  sig  i  Stand  til  .  .  at 
hylde  to  Konger.sa.Dir.7J.577.  Sihh.II.52. 
Jeg  for  min  Deel  (Chr.VI  afvig.)  . .  haver 
allerede  dømt,  som  om  jeg  var  nærvæ- 
rende, den,  som  dette  haver  saaledes  be-  lo 
drevet.^ Cor.o.3.  VilhThoms.Afh.I.4.U. 

7)  det  at  have  part  i  fortjenesten  (af  no- 
get) ell.  skylden  (for  noget);  delagtighed; 
andel  (2);  næsten  kun  i  forh.  have  (faa) 
ell.  tage  del  i  (noget),  være  delagtig  i  ell. 
medansvarlig  for  (noget).  *Held  den  Mand, 
som  . .  I  Har  ei  Deel  i  syndig  Daad. Salm 
Hus.441.1.  Forfængelighed  havde  ingen 
Deel  i  det  Valg,  han  giorde,JiS'weed.JZ.^8. 
Mall.KF.21.  0rst.III.148.  *han  faaer  ingen  20 
Deel  I  I  Styrelsen  af  Riget.Heih.Poet.II. 
297.  jeg  har  Intet  skrevet,  ikke  en  Linie: 
. .  jeg  har  ingen  Deel  i  det  Altsammen. 
Kierk.XIII.398.  (de)  bade  os  om  den 
Naade  at  maatte  tage  Del  i  Hjælpen  til 
de  hemge.2Cor.8.4(1907). 

8)  efter  verhet  tage:  (varm)  interesse; 
medfølelse,  tage  del  i  ens  u\ykke.Moth. 
D60.  jeg  behøver  . .  ikke  at  sige  Dem, 
hvor  stor  Deel  jeg  tager  i  denne  Hændelse.  30 
PAHeih.Sk.II.131.  e.br.  jf.  \:  Handlingen 
viser,  at  endog  Dødssmerterne  ikke  svæk- 
kede den  levende  Deel,  Helten  følte  for 
Sagens  Udfald  .ArchivSøvæsen.1.420. 

§^  ting  ell.  sag  i  alm.  9.1)  (oftest  m. 
( under forstaaet)  modsætning  til  anden  sag;  nu 
især  dial.).  det,  som  var  herliggiort,  var 
end  ikke  herliggiort  i  denne  deel  (1819: 
i  denne  Henseende ;  1907 :  i  dette  Tilfælde^, 
for  den  overvættes  herligheds  skylå..2  Cor.  40 
3.10( Chr.VI).  i  den  Deel  (0:  at  løhe  paa  ski) 
turde  han  alle  Dage  maale  sig  med  Kon- 
gen. Grundtv.8axo?429(orig.II.288:  Faldj. 
vi  spurdte  ham  aldrig  om  den  Deel,  han 
jo  kunde  besvare.  sa.Snorre.J7J.i 55.  han 
havde  jo  alle  de  Dele,  den  knøveste  Konge 
kan  Bie.sa.DV.1 136.  vore  forskjellige  Me- 
ninger i  mange  'De\e.lng.EM.I.42.  Molh. 
DH.L115.  *ympe  og  saae,  |  Samt  mange 
andre  Dele  |  Forstaaer  jeg  mig  paa.Winf/i.  50 
HF.26.  *saa  kjøbte  jeg  lidt  spiselige  Dele 
I  igaar  hos  Marketenderen.Sc/tand.Z7D.97. 
at  befatte  sig  med  andres  Dele. Pon^.F. 
11.90.  II  (dial.)  spec.  om  husgeraad,  især 
baljer,  spande  olgn.  til  vask,  samt  vaske- 
tøj. MDL.  683  (u.Haanåe).  Feilb.  Thorsen. 
Kværnd.  ||  de  dele,  („Talespr.,  og  næsten 

Jlat."  Levin.)  de  nævnte  ting;  den  slags  ting. 
eg  forstaaer  mig  jo  ikke  paa  de  Dele. 
Ing.EF.VI.20.  Jeg  kan  ikke  lære  Dig  eb 
noget  i  de  Dele,  dem  forstaaer  Du  be- 
dre end  ]eg.Heih.TB.Nr.34.6.  *Hans  Lyst 
er  at  kjævles.  Jeg  er  kjed  af  de  Dele. 
Hrz.VI.96.  Mutter  har  nu  Geni  for  de 
Dele,  saa  hun  har  lagt  og  lært  nogle  af 
deres  Melodunter.Hosfn6r.ii9.  der  kan  jo 


være  nogen  Rimelighed  i  de  Dele  (o:  at 
vi  gifter  os).Schand.FrProv.290.  *Middage, 
Baller  og  alle  de  T)ele.Drachm.UD.41. 
(folkene)  rendte  allesammen  hér  og  vilde 
ha'  Forskud!  Men  (forvalteren)  indlod  sig 
ikke  paa  de  Dele.Wied.MenneskenesBørn.I. 
(1894).64.  II  t  al  den  del,  alt  det,(som); 
alt  (hvad)  *Hielp,  at  jeg  strider,  som  en 
Mand,  |  Mod  al  den  Deel,  os  skille  kand. 
Brors.151.  *Trods  al  den  Deel,  mig  ilde 
spaaer,  |  Jeg  gaaer  med  Jesu,  hvor  jeg 
gaaer.smsf.i58.  Grundtv.PS.V.464.  ||  for 
al  (den)  del  (i  verden  olgn.),  for  alting; 
for  enhver  pris;  endelig.  Vi  maa  for  al  Del 
forhindre,  at  hun  indfinder  sig.Wied.S.61. 
oftest  i  sætn.  m.  nægtende  mening:  ikke  for 
nogen  pi'is;  endelig  ikke.  Lader  os,  for  al 
den  Deel  der  er  til,  ikke  give  dem  Vaa- 
ben  i  Hænder.  OeconT.IIL  92.  *Kom  ei 
med  smaa  Forseelser  |  For  al  den  Deel  i 
Verden  ev.Storm.(PAHeih.R.II.249).  PMøll. 
1.399.  at  være  gift  med  hende,  det  vilde 
jeg  ikke  for  al  den  Deel  i  Verden.  H^infÆ. 
VIII.127.  Rutzeb.DS.120.jf  (foræld.):  tvi 
for  al  den  Dell  er  det  Ret ?JPJac.J.i^6. 
nu  mest  dial.,  se  Thorsen.  ||  C„Talespr." 
Levin.)  i  alle  dele  ('f  i  al  del.  Gylh.1.68), 
i  enhver  henseende;  i  alle  ting.  Forpagter  T. 
.  .  har  oplært  mig  i  alle  Y)e\e.Gylh.XI.22. 
LivetsLygtemænd.(1902).3.  ||  (nu  næppe  hr.:) 
Jeg  har  tænkt  min  Deel  (nu:  mitj,  da 
De  blev  derude  paa  Landet. Gylh. XI  1.7 5. 
II  for  ingen  del,  (^„høres  endnu  i  Tale- 
spr."iemn.;  nu  næppe  hr.)  paa  ingen  maade; 
aldeles  ikke.  „Synes  Jer  vel  at  saadant  et 
Societet  er  indrettet  efter  Aristotelis  Reg- 
ler." —  »Nej,  for  ingen  Deel,  neil^Holb. 
Samt.ll.  Goldschm.1.352.  9.2)  spec:  en  af 
to  ell.  fiere  ting  ell.  muligheder;  i  forh.  en 
(ingen  osv.)  af  delene:  „jeg  merker  I 
er  beskenkt."  —  „De  Ord  vil  komme  jer 
dyr  at  staae."  —  „Saa  maa  I  være  gall 
da,  een  af  Deelene  maae  det  være.'^Holh. 
Hex.II.2.  Jeg  skal  ikke  kunde  sige,  hvilket 
af  Deelene  det  er  (0:  af  de  nævnte  tohaks- 
sorter).sa.Bars.II.8.  „Jeg  vil  dog  prygle 
den  Skielms  Dreng,  og  hegle  min  Søn 
igiennem."  —  „I  skal  min  Troe  ikke  faa 
Lov  at  giøre  nogen  af  Deelene. "sa.Jiasc. 
II.2.  Tops  111.45.  II  i  forh.  begge  dele, 
hrugt  som  intk.  til  begge  (to).  *jeg  veed 
ikke  enten  han  er  en  Nar  eller  en  Skurk, 
eller  begge  Dele  paa  eengang.PAHeih.I. 
184.  Sams.(Rahh.LB.II.469).  Sadducæerne 
sige,  at  der  er  ingen  Opstandelse,  ei  heller 
Engel,  ei  heller  Aand;  men  Pharisæerne 
antage  begge  Dele  (Chr.VI:  bekiende 
begge  disse  tvng).ApG.23.8.  Saa  maa  Vin- 
den have  ført  begge  Dele  (o:  riset  og  be- 
stallingen) hoTt.Heih.Poet.II.20.  Aarestr.ED. 
140.  enten  man  gifter  sig  eller  man  ikke 
gifter  sig,  fortryder  man  begge  Dele. 
K.ierk.V.113.  ||  CP  i  forh.  den  bedre  (sj. 
god  ej  del,  det  fordelagtigste  af  to  alter- 
nativer. Maria  haver  udvalgt  den  gode 
Deel  (Chr.VI:  partj,  som  ikke  skal  bort- 


in.   Rentrykt  M/j  1921 


37 


579 


Bel- 


dele 


580 


tages  fra  hende.LMcJ0.42.  EmilRasm.DL. 
151  (se  u.  I.  bedre  IL56'V-  jf-  G-  br.):  vi 
har  sikkert  valgt  den  bedste  Del.Berg- 
stedt  J'. 67.  II  (sj.)  om  den  ene  af  to  personer. 
Naar  tvende  slaaes  med  een,  komme  de 
andre  den  svagere  Deel  (nu  hellere:  part) 
til  melp.LSmith.DN.463. 

10)  m.  afsvækket  bet.  i  forh.  som  en  del, 
en  hel  del,  en  god  del  osv.,  en  vis 
mængde  af  noget;  ikke  faa  ell.  ikke  lidet; 
„nogle"  ell.  „noget"  osv.  Endelig  opregner 
hånd  Endeel  af  sin  \Jlempe.Falst.0vid.82. 
smst.112.  i  Henseende  til  de  ulyksalige 
Sviter  det  fører  med  sig  for  endeel  blant 
vore  kiere  og  troe  Undersaatter./S^amj9e.-r. 
83.  Han  havde  været  i  en  heel  Deel  af 
Lykkens  Forte.Eio.(1914).I.67.  *Der  faldt 
Endeel  (o:  sæd)  paa  Alfar-Vei,  |  Hvor  in- 
gen Sæd  kan  fæste  Rødåer. Grundtv.SS.1. 
319.  Molb.F.233.  om  han  slet  ingen  kendte? 
Jo-o,  sagde  Einar,  jeg  kender  en  Del. 
JVJens.EE.56.  \\  som  adj.  Jeg  hår  fåeedt 
en  del  breve 'fra  dig.Moth.D59.  en  god 
Deel  fremmede  Kiøbmænd  hafve  ind- 
fundet sig.Gram.Breve.248.  (han  var  for- 
fatter til)  en  stor  Deel  Logogripher. Ew. 
(1914).1.74.  jeg  giorde  endeel  nye  og  for- 
nyede endeel  gamle  Bekiendtskaber.&Mse. 
Æsthet.I.40.  *En  god  Deel  AngstPalM.V. 
190.  I  Talmud  findes  to  Lignelser,  som 
har  en  Del  Lighed  med  denne.CKoch.JL. 
30.  II  som  adv.  Han  er  en  god  Deel  meer 
kiæk  end  fornuftig  eller  betænksom.Ew. 
V.292.  denne  Konge  . .  har  virket  endeel 
til  at  danne  og  fremhæve  den  geistlige 
Magt.Molb.DH.lI.59.  jeg  har  set  en  god 
Del  til  det  højere  Selskab  i  Rom  og  ^e- 
2Lpe\.Brandes.XI.107.  (hun)  hostede  en  Del 
om  Natten.Poni.LP.7IIJ. 950.  Bode.Dg.72. 
(han)  var  kommen  en  Del  der  i  Huset  i 
Sommerferien.J"FJ'ens.L>.65. 

Del-,  i  ssgr.  ['de*l-]  i  enkelte,  meget  faste 
forb.  som  delagtig,  deltage  ogs.  ['del-,  del-]. 

G)  delajv^tig;,  adj.  [del'agdi]  {glda.  d.  s. 
(Brandt.LB.242);  af  mnt.  delachtich,  del- 
haftich,  jf.  ty.  teilhaf t(ig) ;  afl.  af  Del)  som 
har  del  ell.  andel  i  noget.  1)  til  Del  6. 
Eder  alle,  som  ere  deelagtige  med  mig  i 
Naaden  (1907:  fælles  som  I  jo  alle  ere 
med  mig  om  Naaden). Phil.l. 7.  vi  ere 
blevne  deelagtige  i  Christo,  saafremt  vi 
bevare  vor  første  Bestandighed  fast  indtil 
'Enden.nebr.3.14.  han  (er)  tUfreds  der  med, 
at  I  meere  kan  blifve  deelagtige  udi  By- 
tet,  end  udi  Krigea.Wing.Cw't.49.  mine 
Gaver  (uddeles)  nu  med  Skiønsomhed,  og 
ingen  uden  dydige  Mænd  blive  derudi 
deelagtige.IfoZ6.Piwi.IL7.  DehedesteLande 
blive  . .  deelagtige  i  de  koldestes  Vexter. 
Suhm.II.60.  deelagtig  i  Nutidens  Cultur. 
IIeib.Pros.X.193.  jeg  vil  tro,  at  om  I  end 
deler  deres  Misfornøjelse,  I  dog  ikke  er 
delagtig  (o :  indviet)  i  deres  Flaner.Ing.EM. 
1.97.  2)  til  Del  7.  de  begge  skulde  være 
deelagtige  udi  Regimentet  (o:  herredøm- 
met).Holb.Heltind.I.207.   \\   f   efterfulgt   af 


adv.  med  (jf.  meddelagtig^,  at  hun  maatte 
være  deelagtig  med  udi  Regieringen.HoZft. 
IIh.I.251.  II  nu  næsten  kun  (især  bibl.)  m. 
h.  t.  noget  urigtigt,  ondt  osv.:  medskyldig; 
medansvarlig,  giør  dig  , .  ikke  deelagtig 
i  fremmede  Synder. lTim.5.2 2.  Havde  vi 
været  i  vore  Fædres  Tiid,  da  havde  vi 
ikke  været  deelagtige  med  dem  i  Pro- 
pheternes  Blod.Matth.23. 30.    at  være  dél- 

10  agtigiet  skelmstykke.Moth.D61.  deelagtig 
i  en  Forbrydelse.MO.  D&H.  G)  delaju^tiii^- 
gere,  v.  [-igo'ra]  1)  [1]  (historien)  deel- 
agtiggiør  de  seneste  Slægter  i  de  tidlig- 
stes Tilvære\se.Molb.Indl.89.  Brandes.X.42. 
Drachm.VD.240.  Delagtiggj øreise  i  Tyve- 
riets \Jdhytte.Goos.II.42L  2)  [2]  (sj.)  Han 
har  deelagtiggiort  sig  i  deres  Misgier- 
ninger.F/SO.  13  -hed,  en.  1)  [1]  Drager 
ikke  i  et  andet  aag  med  de  vantroe;  thi 

20  hvad  deelagtighed  (1819:  Fællesskab j  ha- 
ver retfærdighed  med  uret?  men  hvad 
samfund  haver  lys  med  mørkhed ?5Cor.6. 
14(Chr.VI).  Deelagtighed  udi  det  Bytte, 
som  erh.veTvedes.Holb.Herod.156.  broderlig 
'Deelagtighed.vAph.(  1759).  hvad  Deelagtig- 
hed (Chr.  VI:  deelj  haver  den  Troende 
med  Den  Vantroe ?5(7or.6J5.  2)  [2]  en  Deel 
af  Folket  har  Deelagtighed  i  Regeringen 
og  behersker  den  øvrige  Deel.  Goldscfim. 

30  NSM.L9.  il  (sj.)  det  at  tage  del  (være  med) 
i  noget;  deltagelse,  (der  er)  herlig  roes 
i  dens  (o:  visdommens)  tales  deelagtighed 
(1871 :  herlig  Roes  ved  at  deeltage  i  Sam- 
tale med  den).Visd.8.18(Chr.VI).  \\  især: 
medskyld;  medansvar(lighed).  Deel- 
agtighed .  .  i  Laster  og  Misgiærninger  . . 
ienSag.vAph.(1759).  Ing.KEJ.175.  SaUV. 
910. 
del-bar,  adj.  (af  III.  dele  og  -bar  2.i; 

^jf.  ty.  teilbar;  L  br.)  d.  s.  s.  delelig.  vAph. 
(1759).  alle  Legemer  ere  deelbare.^VF 
Hauch.(1799).21.  Alt  er  deelbart  uden 
Grændse.  Ørst.  Br.  1. 48.  Heib.  Pros.  1. 244. 
-bar-hed,  en.  (1.  br.)  vAph.(1759).  AW 
Hauch.(1799).2L  Sal.II.268. 

I.  Dele,  subst.  ['de-la]  uden  flt.  (æda. 
delæ,  retsstrid,  oldn.  deila;  jf.  IV.  dele; 
besl.  m.Bel)  1)  f  retssag,  paa  det  at  in- 
gen Mands  rette  Deele  skal  spildis.DL.i 

å) — 11 — 1.  Moth.D61.  2)  rettergang;  i  forb. 
rigens  ret  og  dele  (ænyd.d.  s.  (Chr.IV's 
lov'yiil621  (VASech.FR.ni.686));  egl. :  „ri- 
gets retsforfølgelse" ;  foræld.)  Danmarks  Ri- 
ges Ret  og  Dele.Gram.(KSelskSkr.ni.333). 
Ing.EM.L20.  smst.II.5.  Sal.XV.23. 

IL  t  Dele,  subst.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  fsv. 
dela,  mnt.  dele)  d.  s.  s.  Deling.  50  Lod  Sølv 
til  lige  Deele  til  dem,  som  paakære.DL. 
5 — 10 — 45.   (formynderen  har)  forbrut  sin 

60  heele  Boeslod  til  lige  Deele  imellem  (sin 
kvindelige  myndling)  og  Herskab  et.smsi.6 — 
13—2. 

IIL  dele,  v.  ['de-la]  præs.  -er  ['de'lar] 
(Høysg.AG.l)  ell.  (nu  kun  dial.)  del  (Holb. 
Skiemt.D4v.  I<:ort.l68);  præt.  -te  ell.  f  -de 
(Grundtv.Udv.VL294)    ell.    (foræld.)   -ede 


581 


dele 


dele 


582 


{2Malik.8.28.  Holh.Ep.VJ'63.  Gutfeld.ll. 
Hauch.II.293);  part.  -i  [de-'ld]  (Høysg.AG. 
136)  ell.  (foræld.)  -et  (smst);  vbs.  f  -else 
(Moth.D61.  VSO.)  ell.  -ing  (s.  d.),  Jf.  II. 
Dele.  {ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  delen  (jf.  oldn. 
deila,  urnord.  dalidun  (3.  person  flt.  præt.), 
eng.  deal,  have  at  gøre  (med),  ty.  teilen, 
got.  dailjanj;  afl.  af  Del;  opr.  sa.  ord  som 
tv.  dele ;  har  delvis  fortrængt  det  da.  skifte) 

1)  adskille  i  enkelte  stykker  ell.  be-  lo 
standdele.  1.1)  i  egl.  bet.  Tienden  skal 
deelis  i  tre  lige  T)eele.DL.2 — 23—4.  deler 
det  levende  Barn  i  to  Dele,  og  giver  den 
Ene  Halvdelen  og  den  Anden  Halvdelen. 
lKg.3.25.  Et  Ar,  som  delte  det  højre  0]- 
enhxYn.Blich.il.  143.  *Fra  deelte  Skyer 
nedstraaler  |  Dia  Almagts  Sol.sa.(1920). 
IV.222.  *Med  disse  Ord  han  drog  et  Dække 
bort,  I  Som  deelte  Stnen.PalM.VIII.104. 
(han)  drak  en  Snaps,  delte  den  („bed  den  20 
over")  med  et  dybt  Suk  og  sukkede  ogsaa, 
da  den  anden  Halvdel  var  hesørgetSchand. 
BS.103.  Storebælt  deler  de  danske  øer  i 
en  vestlig  og  en  østlig  gruppe  j  ||  i  spec. 
anv.:  (regn.,  dagl.)  dividere.  MO.(u.De- 
lingstal^.  Feilb.  du  skal  gange  63  med  9  og 
dele  med  7  i  (jærnb.:)  dele  (o:  dublere)  et 
tog  i  (skol,  bogtr.:)  At  dele  et  ord  saaledes, 
at  en  endestavelse  paa  kun  to  bogstaver 

faar  over  i  den  følgende  \xniQ.Selmar.'^65.  \\  30 
dele  ad,  skille  ad;  splitte.  Kong  Knuds 
Rige  var  nu  deelt  ad.nolb.Intr.1.623.  Sam- 
me tiid  fornam  jeg  ligesom  mit  Hierte  at 
deeles  ad,  og  smeltes  i  mit  hiLDumetius. 
II 1. 84.  ||  dele  sig  (sjældnere  deles,  se 
ndf.),  skille  sig  i  mindre  parter,  grupper  osv. 
Intet  udstrækker  sig  meere  (end  guldet), 
og  deeler  sig  (nu:  lader  sig  dele^  udi 
fleere  Fa.rticler.Holb.Ep.III.247.  Borgerne 
ville  strax  dele  sig  i  forfærdelige  Partier.  *d 
Eampm.ChrIII.176.   Hauch.III.355.  *Taa- 

ferne  sig  (}ie\e.Bødt.214.  jf.  \ :  Og  han  og 
ans  Svende  deelte  sig  (Chr.VI:  deeltes^ 
over  dem  (o :  overfaldt  dem  i  to  afdelinger) 
om  Natten,  og  slog  dem.lMos.14.15.  spec. 
om  flod,  vej,  gren  osv.:  forgrene  sig.  der 
gik  en  Flod  ud  fra  Eden  til  at  vande  Ha- 
ven, og  derfra  deeltes  den  og  blev  til 
fire  Hoved-Strømme. ilfos.^.iO.  Aaen  .  . 
deler  sig  i  adskillige  (0:  forskellige)  Arme.  50 
VSO.  jl  delt  blad,  (bot.)  blad,  hvis  ind- 
skæringer gaar  (næsten)  til  grunden  ell.  midt- 
nerven. OrdbS.jf.  Drejer. BotTerm.35.  Warm. 
Bot.48.  II  delt  skørt  {efter  eng.  divided 
skirt(s))  vide,  folderige  benklæder  (som  del 
af  dameridedragt  olgn.),  der  i  udseende  ikke 
adskiller  sig  meget  fra  en  alm.  folderig  ne- 
derdel. Denne  Benklædemodel  egner  sig 
ogsaa  til  Reformbenklæder  og  delt  Skørt. 
Haandv.93.  1.2)  overf.  ell.  billedl.  brug  af  60 
bet.  1.1.  Jeg  deelte  Tiden  imellem  at  spille 
og  bagtale.t7<S»ee^.r.^54.  Læsning  og  misik 
deler  (o:  opfylder  tilsammen)  hans  Liv. 
Bagges.LJ.180.  Nu  havde  jeg  Onkel,  Tante, 
Ole,  hele  Huset  og  desuden  Fætter  Anton 
—  jeg  vidste  ikke,  hvorledes  jeg  skulde 


dele  mig  imellem  åem.Goldschm.II.69. 
JPJac.I.149.  II  O  part.  delt,  om  sindet:  som 
ikke  kan  samle  sig  om  noget  enkelt;  ad- 
splittet. Mit  Sind  er  deelt  imellem  Fø- 
lelser af  Haab  og  Frygt.NKBred.Tron.24. 
*Hvor  Hjertet  vel  er  halvveis  godt,  |  Men 
deelt  foroven  og  forneden,  |  Der  torne- 
krones Ærens  Drot,  |  Thi  halte  kan  ei 
Kiærligheden  1  Grundtv.  SS.  1. 320.  *Deelt 
mellem  Sorg  og  Fryd  jeg  vel  maa  klage. 
PalM.II.90.  med  deelt  Sind  og  adspredte 
T3inkeT.Kierk.VIII.260.  i  en  delt  Stemning. 
Pont.LP.VII.60.  II  delte  meninger,  me- 
ninger, som  gaar  i  forskellige  retninger. 
Schand.AE.193.  ||  delt  bifald,  bifald,  som, 
kun  kommer  fra  en  del  af  forsamlingen. 
D&H.  II  dele  (skifte)  sol  ogvind  (lige), 
se  Sol.  1.3)  opstille  ell.  inddele  et  emne,  et 
fag  olgn.  i  forskellige  grupper,  dele  sin 
nrdiken.Moth.D58.  at  deele  det  Romerske 
Folk  udi  dets  Barndom,  Ungdom,  Mand- 
dom og  K\åeråom.Holb.Herod.20.  Saaledes 
deeles  og  den  latinske  Poesi e  i  visse  Aldre. 
FrHom.PM.67.  Bd^ståvene  deles  i  Vo- 
cåier  .  .  og  Consonanter.ITøys^'.^Gr.^.  jf. 
6ef.  5.105^2.  Il  t  refl.:  lade  sig  dele;  „falde". 
Den  Danske  Sprog-konst  .  .  deler  sig  i 
tvende  Fkrter.Høysg.AG.l.  Menneskene 
dele  sig  i  to  . .  Classer,  De  som  fremher- 
skende leve  i  Haabet,  og  De  som  frem- 
herskende leve  i  Frindringen.Kierk.II.128. 
1.4)  (poet.,  sj.)  uden  obj.:  sætte  skel.  *en 
blaasort  Sky,  |  der  deler  mellem  Fjord  og 
Himmel.  JafcSn«.  Va.7. 

2)  (foræld,  ell.  dial.)  adskille  i  stykker 
og  give  disse  til  forskellige;  oftest  m.  af- 
svækket bet.:  give  i  al  alm.;  tildele,  en 
Arbeider  . .  som  retteligen  deler  (1907: 
lærer^  Sandheds  Ovå.2Tim.2.15.  Gud  dee- 
ler .  .  sine  Gaver  nnåer\\g.Høm.Moral.I. 
92.  (Jerns)  delede  (Chr.VI:  skiftede; 
1907:  delte)  de  to  Fiske  iblandt  dem  alle. 
Marc.6.41.  Feilb.IV.96.  jf.  bet.  5.3  og  4.  || 
t  (især  bibl.)  efterfulgt  af  præp.  til:  Gud 
haver  deelt  til  (1819:  tilmaalte;  1907:  til- 
deltej  enhver  troens  ma.al.Rom.l2.3(Chr. 
VI).  2Cor.l0.13 (Chr.VI).  *Deel  derfor 
til  mig,  hvad  Du  (o:  Jesus)  seer  |  Der  mig 
kan  gavnligt  'V2ere.Kingo.85. 

3)  adskille  i  stykker  og  lade  andre  for- 
uden en  selv  faa  del  deri.  3.1)  m.  obj.  udi 
Feldten,  naar  mand  deeler  Byttet.-Hbi6. 
11J.V.12.  deler  efter  mig  (0:  efter  min 
død),  hvad  jeg  eier.Hauch.TV.423.  dette 
æble  kan  I  dele  j  ||  dele  (i)mellemsig 
i  sa.  bet.  de  deelte  Landet  imellem  sig  for 
at  drage  igjennem  åetlKg.18.6.  De  dele 
mine  Klæder  imellem  sig,  og  kaste  Lod 
om  mit  Klædebon.Ps.22.19  (jf.  Joh.19.24). 
(Jesus)  tog  Kalken,  takkede,  og  sagde: 
tager  dette,  og  deler  det  imellem  Eder. 
Luc.22.17.  jf.:  Engelland,  hvis  fornemste 
Gods  og  Eyendomme  . .  bleve  deelte  imel- 
lem de  Normandiske  Yierrer.Holb.Ep.III. 
367.  II  dele  noget  med  en:  *(du)  med 
den  Nøgne  deler  dine  Klæder,  |  Og  med 


37* 


688 


dele 


dele 


584 


den  Hungrige  dit  Biød.Thaar.(Eahb.Tilslc. 
1791.171).  Eahb.Sandsig.561.  *(Jesus)'De- 
ler  paa  sit  Herre-Sæde  |  Med  os  Liv  og 
Lys  og  G\æde.Grundtv.SS.IV.230.  jf.  bet.  4: 
De  deler  altid  med  hinanden,  naar  de  har 
iioget.AndNx.DM.in.128.  3.2)  uden  obj. 
*Det  skal  være  din  Straf,  at  vi  dele.  | 
Havde  du  holdt  dig  i  Skindet  smukt,  j 
Saa  kunde  du  drikke  det  iiele.Hrz.D.II. 
120.  dele  broderligt  ell.  som  brødre, 
dele  lige  ell.  halvt,  se  broderlig.  Bro- 
der (1),  lige,  halv.  II  dele  med  en,  afgive 
noget  af,  hvad  man  har,  til  en.  hvo  som 
haver  to  Kiortle,  dele  med  den,  som  in- 

gen  \i2cver.Luc.3.11.  *(vi)  dele  gjerne  med 
nhver,  |  Som  Trang  og  Modgang  kom- 
mer næT.SalmHus.315.3.  Kong  Friderik 
stod  i  god  Fortroelighed  med  sine  Brø- 
dre, med  hvilke  han  deelede  rett  og  lige. 
Holb.DH.II.435.  han  delede  og  al  sine 
Indkomster,  og  hvad  han  ellers  eiede,  med 
de  andre  Skolelærere,  saa  længe  de  in- 
gen Løn  tik.Mall.SgH. 498.  PAHeib.US.33. 
nun  er  saa  flink  til  at  dele  med  sine  sø- 
skende i  II  skifte  og  dele,  (foræld.)  i 
sa.  bet.  vi  ligge  tilfælles  med  Verden,  og 
have  saa  meget  at  skifte  og  dele  med  den. 
OeconT.V.82.  At  skifte  og  dele  med  sine 
Børn.  F-SO. 

4)  O  være  fælles  om.  4.1)  trans,  der 
fattedes  intet  uden  at  han  ogsaa  skulde 
have  deelt  Regimentet  (o:  herredømmet) 
med  ham.Holb.Herod.245.  *Han  deelte  Ven- 
ners Lyst,  men  ogsaa  Venners  Smerte. 
Tode.I.302.  Bahb.PoetF. 1.118.  en  fortrolig 
Ven  deler  hver  Nydelse  og  Lidelse  med 
mig.Bagges.L.1.339.  vi  bør  ikke  dele  denne 
FTygt.Ørst.III.21.  *Einheriar  ei  skrede  . , 
fra  Thrudvangers  Gaard,  |  For  hist  paa 
Fægtersandet  at  dele  Banesaar  (o :  for  alk 
at  dræbe  hinanden). Oehl.N G. 168.  at  dele 
Værelse  med  hinanden. JEfaMc^.yjJ.358.  det 
er  en  Feil,  det  veed  jeg,  men  den  deles 
af  FleTe.Bergs.BB.48.  *jeg  har  aldrig  delt 
den  Higen  mod  |  det  endeligt  Bestemte, 
Positive.)Sc^awd.Z7de  i  Skoven.(1867).21.  han 
(ønskede)  at  hun  havde  kunnet  dele  disse 
Dages  Sommerglæde  med  ham.Pont.LP. 
VII.24.  dele  skæbne  (med),  have  sam- 
me skæbne  (som).  Høvdingerne  deelte  Skieb- 
ne  med  Almuen.Molb.DH.I.176.  Saaledes 
var  den  jydske  Bondestand  paa  gode  Veje 
til  fuldkommen  at  underkues  og  dele 
Skjæbne  med  Øhoeriie.Fabricius.3.II.23. 
dele  bord  og  seng,  (jf.  Bord  3.ij  leve 
som  ægtefæller,  jf.:  *de  delte  sammen  Seng 
og  Fad,  I  Jens  og  hans  Yiv.Aakj.RS.24. 
II  m.  obj.,  som  betegner  sindstilstand,  især 
sorg:  tage  del  (8)  i.  *usvigelig  tro  |  De 
delede  Sorg  og  de  delede  Glæder. Gutfeld. 
11.  Hele  Menigheden  deelte  Familiens 
SoTg.Ing.EF.II.163.  Esm.III.289.  jf.Mau. 
1264.  II  m.  obj.,  som  betegner  anskuelser,  over- 
bevisning osv.:  have  tilegnet  sig;  ved- 
kende sig.  (han  vil)  fordre,  at  man  for  600 
Aar  siden  skulde  have  deelt  Tro,  Mening 


. .  Love  og  Statskonst  med  vor  Tidsalder. 
Molb.DHJI.471.  Ing.RSE.VI.261.  man  for- 
staar  bedst  den  Synsmaade,  man  engang 
har  delt  og  nu  ikke  længere  deler.J5ron- 
des.VI.285.  Det  var  let  at  høre,  at  Søren- 
sen delte  Grundtvigs  Syn.JVJens.D.156. 
4.2)  {efter  enes,  forliges  om;  især  talespr.} 
m.  sa.  bet.:  deles  om.  Borgermænd  med 
Madammer  og  halvvoksne  Børn,  der  del- 

10  tes  om  Ølkrusene  ogSmørrebrødetDracAm. 
F.I.387.  Hørup.III.224.  *(Anker)  deltes 
nu  med  Castenschiold  |  om  Ansvar  og  om 
Herredom.  |  Og  der  blev  nok  at  deles  om  | 
den  Tid  der  var  tHhage.Rørd.GKMI.lO. 
*hver  en  Sorg,  |  vi  deltes  om,  som  vi  var 
Brødre  til.EWaage.U.29.  ' 

5)  i  forb.  m.  trykstærkt  adv.  5.1)  dele 
'af,  (l.br.)  gøre  tydelig  adskillelse  imellem 
noget;    adskille    i   grupper,   portioner   olgn. 

20  (maanen)  deler  Lys  og  Skygge  af  i  skarpe 
Felter  JPJac.1.241.  hun  delte  Smørret  af 
til  Aftensmaden.Ban5'.-L.i5.  5.2)  dele  'ind, 
adskille  (en  mængde)  i  grupper  (nu  fore- 
trækkes ofte  inddele).  Jeg  skulde  nok  have 
deelt  (bøgerne)  ind  i  visse  Classer.Oeccw 
T.VI.86.  da  han  kom  tilbage,  delte  vi  Vag- 
ten ind  i  tre  lige  'Rold.Drachm.STL.322. 
(uden  obj.)  foretage  inddeling:  der  var  in- 
gen Kammerjunkere  til  at  dele  ind.KLars. 

30  LF.104.  (e.  alm.  gym.,  i^)  om  inddeling  af 
mandskab:  første  geled  ael  ind!  !  5.3)  dele 
'om.  1.  t  d.  s.  s.  dele  ud.  *saa  lad  det 
skiønne  Bytte  .  .  |  Allevegne  deles  om. 
Brors.48.  *0g  hvor  han  gik  og  hvor  han 
kom,  I  Han  deelte  sine  Skatte  om.Winth. 
X.183.  2.  fordele  blandt  de  tilstedeværende. 
Moth.D58.  før  mødets  begyndelse  blev 
der  delt  sanghæfter  om  j  5.4)  dele  'ud, 
give   af  noget  til  flere   (jf.  uddele).    *Han 

40  deler  ud  det  hvide  Brød  |  Til  alle  sine 
Kiære.SalmHus.190.2.  Det  er  Kunst  at  dee- 
le  Gaver  ud  blant  Børn.Holb.Jul.llsc.  (han) 
deelede  Ørefigen  ud  til  hvem  han  mødte 
paa  GsLden.sa.Ep.V.^63.  *Troer  du  at  Gud  | 
Selv  deler  vore  Skiebner  ud? Storm.SD. 
204.  e.  br. 

IV.  dele,  v.  ['de-la]  præs.  -er  ['de-'larj 
præt.  -te  ell.  -ede;  vbs.  jf.  I.  Dele.  (æda.  de- 
læ;   opr.  sa.  ord  som  HL  dele;   foræld,  og 

50  (i  bet.  2)  delvis  dial.)  1)  føre  ell.  anlægge 
sag  for  retten;  ogs.  m.  person-obj.:  sag- 
søge. Hvo  som  vil  deele  om  Ejendom,, 
hånd  skal  forfølge  sin  Sag  til  Herrets- 
eller  Birke-Ting.Z)Z«.5— iO — 1.  (hugger  no- 
gen) i  Uskifte  Skove  . .  da  maa  hver  Lods- 
eier,  som  haver  Lod  og  Deel  i  samme 
SKOve,  deele  derfor.sms/,5 — 10 — 24.  da  dee- 
lis  hånd  (for  æresfornærmelser),  ligesom 
hånd  den  anden  (o:  som  var  fraværende) 

60  det  personligen  tilsagt  hafde.smst.6 — 21 — 3. 
jf:  dele  (o:  stævne)  en  til  sit  verneting. 
Moth.D59.  samt  (sj.):  *En  Mø  .  .  kan  ei 
raade,  dele  (o:  føre)  selv  sin  Sag.Oehl.AV. 
45.  II  *  visse  staaende  udtr.  dele  efter, 
tilbagesøge  ad  rettens  vej.  Bortskiøder  Hu- 
strue,  eUer  afhænder,  noget  af  sit  Gods . . 


585 


I>ele- 


-deles 


586 


da  maa  hendis  Arvinger  deele  det  efter 
igien.DL.5 — 3 — 9.  refl.  dele  sig  til  rette, 
skaffe  sig  sin  ret  ved  søgsmaal  for  domsto- 
lene, een  hver  skal  tale  og  deele  si^  til 
Rette.D-LJ — 1 — 5.  dele  til  stavns,  tvinge 
(en  vorned)  til  at  tage  ophold  paa  sit  føde- 
sted. Haver  og  nogen  (vorned)  Fribrev  for 
sit  Fødestæd  af  sin  rette  Husbond  selv . . 
bekommet,  da  maa  hånd  ej  siden  af  no- 
gen deelis  tU  Stavns.DZ<.5 — 14 — 8.  smst. 
3 — 14 — 1.  (en  ridefoged  skal)  passe  paa  det 
unge  Mandskab,  at  det  bliver  ved  Godset, 
og  deles  til  Stavns  ifald  det  forlader  sam- 
me, indføres  i  rette  Tid  i  Reservarullen. 
Stampe.II.341.  2)  træffe  afgørelse  i  en  strid; 
dømme;  især  i  forb.  m.  præp.  (ell.  adv.) 
mellem  ell.  (dial.)  med  (MDL.).  dele  ar- 
vingerne imellem.Moi/i.I)58.  deres  Øvrig- 
hed paatog  sig  at  dele  Ret  imellem  Par- 
tQvne.PAReihAJS.34.  »Valborg  dele  |  Os 
denne  Sag  imellem. Oe/iZ.AF.45.  et  Forsøg 
paa  at  dele  den  ny  og  den  gamle  Litera- 
tur  vmé)\QVD..IIørup.I.198.  Kvæmd.  ||  i  forb. 
m.  trykstærkt  adv.  dele  'af,  (?.  s.  s.  I.  af  dele. 
delis  det  ikke  af  for  Midsommer,  da  hø- 
ster den,  som  pløjede  og  saade.DL.6 — 15 — 
10.  dele  tilbage:  Hvo  som  sælger Uhiem- 
melt . .  og  det  deelis  tilbage.Z)Iy.5 — 3—11. 

Dele-,  i  ssgr.  ['de'la-]  især  af  HL  dele. 
-arbejde,  et.  (væv.)  tøj,  hvori  kæde  og 
skud  ligesom  ligger  delvis,  i  større  og  mindre 
dele  paa  hver  side  af  tøjet.  VæverB.31.  -cir- 
kel, en.  {efter  ty.  teilkreis)  0  (i  tandhjul) 
den  cirkel,  hvorfra  indskæringerne  udgaar. 
TeknMarO.28.  -fosed,  en.  [l]  (ænyd.  d.  s. 
(Kalk.1.347);  foræld.)  egl.:  foged,  der  besør- 
ger forbrydelser  paatalte;  offentlig  anklager. 
SaUV.917.  jf:  en  Dele -Foged  (er)  den 
Bonde  som  i  Herskabets  Sted  dømmer 
imellem  splidagtige  Bønder  i  en  Landsbye, 
udi  smaae  Tvistigheder,  der  ey  behøves 
at  gaae  til  Tinge  Taed.Gram.( KSelskSkr.III. 
333).  IIDahlerupMariagerHist.(1882).44. 

CP  Delegation,  en.  [delega'Jo'n]  flt. 
-er.  {af  lat.  delegatio,  vbs.  til  delegare,  se 
delegere)  1)  til  delegere  1:  personer,  som 
er  udsendte  m.  fuldmagt  til  at  udføre  et 
hverv.  Skrivelsen  fra  den  argentinske  De- 
legation (til  folkenes  forbund)  er  (ikke) 
helt  klar  i  sine  \JdtTyk.PoWi2l920.1.sp.3. 
2)  (jur.)  ombytning  af  debitor:  Hage.^268. 
G)  delegere,  v.  [dele'ge'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te ;  vbs.  Delegation  (s.  d.)  {af  lat.  delegare, 
af  legare,  udsende,  udnævne,  overdrage,  besl. 
m.  Legat)  1)  om  offentlig  myndighed,  orga- 
nisation, politisk  repræsentation  olgn.:  ud- 
sende (nogen)  med  fuldmagt  til  at  ud- 
føre et  hverv;  befuldmægtige.  J Baden. 
FrO.  jf.:  Det  er  let  nok  at  samle  de  na- 
tionalistiske Elementer  (til)  Møder  . .  og 
bagefter  at  delegere  nogle  uordentlige 
Hobe  rundt  i  Byen  til  Demonstrationer. 
PoUy3l920.7.sp.l.  Wpart.  delegeret  i  sub- 
stantivisk anv.  det  (vilde)  være  nødvendigt 
i  et  Rige  af  den  Størrelse  og  Folkemængde, 
som  Frankerige,  at  Folket  valgte  Dele- 


geerte,  og  disse  Delegeerte  igien  Repræ- 
sentanterixe.FrSneed.I.561.  Folkets  Dele- 
gerede .  .  maa  bedst  forstaae  hvad  der 
tjener  til  dets  Ye\.Heib.Pros.X.283.  Høffd. 
LT. 142.  Pressens  Fællesraad  foretog  . .  det 
fornødne  Udvalg.  De  Delegerede  (til  en 
kongres)  havde  modtaget  Cirkulærer.PoZ.Ve 
1920.6.sp.5.  jf:  Partiets  aarlige  Delege- 
Tetmøder.EHenrichs.MF.II.91.    2)  (jur.) 

10  indsætte  (en  anden)  som  debitor  t  sit 
sted.  (næsten  kim  som  vbs.,  se  Delegation  2). 
Del-ejer,  en.  [6.i]  {nydann.  efter  sv. 
delagare;  1.  br.)  aktionær;  interessent  (jf. 
-haver j.  HjælpeO.  Brandkassens  Delejere 
paatoge  sig  Udredelsen.SecA.D.J.388.  smst. 
597. 

CP  delelig,  adj.  ['de-lali]  til  HI.  dele 
1  og  2:  som  kan  deles  (adskilles)  i  be- 
standdele ell.  stykker.  Moth.D61.   Mate- 

20  rien  er  saa  overmaade  deelelig,  hvilket 
man  i  Physiquen  vidtløftig  beviser. Kraft. 
(KSelskSkr.III.293).  al  Ejendom  (kan)  i  en 
Haande  vending  forvandles  til  delelige  Vær- 
dier. For<B}'.IJ75.84.  et  tal  som  er  deleligt 
med  3  i  ||  delelig  ydelse,  (jur.)  ydem, 
som  kan  opløses  i  en  række  af  ydelser.  Las- 
sen.AO.6.  \\  delelig  frugt,  (bot.)  spalte- 
frugt. Drejer. BotTerm.112.  C3  -hed,  en. 
Eilsch.Term.20.    Suhm.II.65.   Udstrækning 

30  og  Figur  see  vi  paa  Himmellegemerne; 
Sammenhængen  og  Deleligheden  lade  sig 
vel  ikke  umiddelbart  eftervise  paa  de  frem- 
mede Verdenslegemer.0rsf.7.i4i.  TroelsL. 
III. 59.  De  højere  Planter  vise  større  eller 
mindre  Evne  til  , .  Nydannelse,  og  deres 
Delelighed  er  i  Overensstemmelse  hermed 
større  eller  m\ndve.Warm.Bot.511. 

Dele-maskine,  en.  [HI.S]  0  maskine 
til   at  foretage  fine   inddelinger,    især  paa 

40  maaleinstrumenter.  Paulsen.I.215.  SaUV. 
918.    TeknMarO.28. 

I.  Deler,  en.  flt.  -e.  til  IH.  dele  1.  t) 
i  al  alm.  (1.  br.):  person  ell.  ting,  som  deler. 
Moth.D61.  *Kydskheds  Vogter,  |  Lejets 
Deler,  |  tveæggede  Stsial.Gjel.Br.2.55.  2) 
spec.  II  om  et  redskab  paa  mejemaskiner. 
Delerne  have  den  Opgave  at  rede  for 
Maskinen  . .  Den  ydre  Deler  skiller  mel- 
lem  det  Korn,   der   skal   mejes,   og  det 

50  staaende  Korn.LandmB.1.638.  \\  (e.  br.  i 
børneskolen)  tal,  hvormed  et  andet  deles;  di- 
visor. Reenb.I.138.  vAph.(1764).  VSO.  la 
Cour.Hist.Mathematik.(1888).71. 

n.  Deler,  en.  (f  Delere.  Luc.l2.14(Chr. 
VI)).  flt.  -e.  iglda.  delere;  bibl.)  til  IV.  dele: 
dommer;  voldgiftsmand,  hvo  haver  sat 
mig  til  Dommer  eller  Deler  (Chr.VI:  de- 
lere j  imellem  Eder? Luc.12.14. 
-deles,  suffiks,  [-'de'las]  {glda.  -deles, 

60  oldn.  -deilis,  egl.  gen.  af  et  subsi.,  der  er  afl. 
af  og  har  sa.-bet.  som  Del;  jf.  oldn.  deili 
(n.  pi.),  (kende) mærker  \\  suffikset  er  ikke 
længer  levende,  findes  ikke  uden  for  nordisk 
og  her  kun  i  de  ndf.  anførte  3  forb.  (se  disse 
ord,  ogs.  m.  h.  t.  brug  som  adj.  og  ældre  ud- 
tale) samt  fsv.  \  huar  sundir  delis,  enhver 


687 


DeleskiTe 


Delikatesse 


588 


fw  sig  II  ved  siden  af  forh.  m.  -deles  findes 
paa  ældre  sprogtrin  delvis  ensbetydende  m. 
-ledes)  afledningsendelse  (føjet  til  pron.  og 
adv.  (adj.)),  hvm-med  der  dannedes  adver- 
bier: for  en  dels  vedkommende;  se  alde- 
les, fremdeles,  særdeles. 

Dele-skive,  en.  [III.3]  0  cirkelformet 
skive  med  inddelinger  (i  form  af  huller,  stre- 
ger ell.  hak  i  dens  omkreds).  Wilkens.Ovcrs.af 
Karmarsch.Technologi.I.(1852).729.  Værkt 
Mask.78.    TeknMarO.38. 

Delfin,  en.  [dæl'fi-'n]  flt.  -er.  (af  lat. 
delphinus,  gr.  delphis;  jf.  Dolfin)  1)  (især 
zool.)  navn  paa  (individ  af)  en  gruppe  tand- 
hvaler (Delphinidæ),  hvortil  fx.  marsvinet 
hører;  især  om  undergruppen  de  spids- 
snudede delfiner  (Delphininæ)  og  spec. 
om  arten  Delphinus  delphis  L.;  springer. 
vAph.(1759).  *Før  i  min  Tanke  boede  jeg 
saa  ene,  |  Som  en  Delphin  paa  Havets 
stille  BvLnd.PalM.IV.301.  vi  (fangede)  af 
større  Fisk  kun  en  I)e\phm.StBille.Gal.I. 
117.  Rich.1.42.  BøvP.1.672.  Delfinen  .  . 
var  afbildet  paa  de  under  Christian  IX 
prægede  danske  Mønter.  SaUV.  923.  2) 
(ot>erf.)  hvad  der  ligner  en  delfin  (1).  2.1) 
(foræld.)  om  hanke  paa  bronzekanoner 
(ofte  udhamrede  som  afbildninger  af  delfin 
(i)).  Moth.D62.  JBaden.FrO.  Funch.MarO. 
11.27.  2.2)  Delfinen,  navn  paa  et  stjer- 
nebillede. SaUY.920.  Delfin-blaat,  et. 
tjærefarvestof  til  farvning  af  uld.  VareL.^ 
168.  -snekke,  en.  en  snegleart;  Delphi- 
nula.   S&B. 

Del-frng^t,  en.  [3]  (bot.)  om  de  smaa- 
f rugter,  hvori  en  spaltefrugt  deler  sig.  Drejer. 
BotTerm.112.114.  Warm.Bot.611.  -haver, 
en.  [6.1]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -ejer.  Deelhavere  i 
Actier,  Skibe.F-SO.  MO.  HjælpeO.  jf:  In- 
tet er  nyttigere  end  at  indøve  Hukom- 
melsen og  aSerede  tidligt  at  lade  de  Unge 
være  Delhavere  i  Folkets  almindelige  Tra- 
åitiion.JohsSteenstr.FN.76. 

Delig^ence,  en.  se  Diligence. 

delikat,  adj.  [deli'ka'd]  (ænyd.  d.  s.  (Joh 
Monrad.Selvbiografi.(udg.l888).58);  affr.  dé- 
licat,  lat.  delicatus,  besl.  m.  likvidere,  Likør) 
1)  som  ved  sin  finhed  og  udsøgthed  tiltaler  og 
glæder  sanserne;  som  tilfredsstiller  en  kræsen 
smag.  1.1)  om  spisevarer:  lækker.  *(tærten) 
er  delicat  og  va.Tm.Wadsk.12.  Man  kunde 
vel  hos  andre  spiise  delicatere,  men  aldrig 
nogensteds  friere  og  fornøy eligere. Overs. 
afH.olbLevned.145.  *een,  hvis  ugemene  Ga- 
ve I  Til  Pølse  delicat  at  lave  |  Var  Lon- 
don rundt  bekiendt.TT'ess.^05.  Kierk.XIV. 
301.  *Som  en  mægtig  Potentat  |  skal  jeg 
leve  delikat,  |  Østers  og  Postejer  |  kom- 
me, hvor  jeg  'peger.Hostr.G.89.  1.2)  (især 
© )  i  videre  anv.  Foredraget  i  Anatomi- 
billedet er  sammensmeltet,  delikat,  kælen- 
de for  de  objektive  TmgJLange.II.373. 
Først  nu  saa'  han  tydeligt  hendes  Kostu- 
mes Snit  —  den  elegante-  Arm  —  den  de- 
likate Ankel.Drachm.F.I.401.  (min  skoma- 
ger i  Paris  sagde)  mig,  at  min  Fod  var 


saa  „delikat  og  saa  lille"  at  ikke  en  Barne- 
støvle vilde  genere  denl smst.167.  (han) 
har  malet  fortræffelige  Ting  med  en  over- 
maade  delikat  Fens^.SigMiill.B.9.  I  Helio- 
gravurens  og  Lystrykkets  mere  delikate 
Korndannelse  og  sartere  Trykning-Bibliot 
H..-454.  bogbindet  er  holdt  i  lyse,  delikate 
farver  |  2)  (nu  næppe  br.)  forfinet  m.h.t. 
ydre  ting.  2.1)  som  iklce  taaler  ublid  behand- 

10  ling;  svagelig;  sart;  sensibel.  Jo  højere 
mand  kommer  i  Stand,  jo  meere  delicat 
blir  eens  Legeme.Holb.Kandst.IV.9.  med 
nye  Fabrikers  Oprettelse  i  et  Land,  har 
det  sig  som  med  en  fremmed  delicat  Vex- 
tesForplantelse.jEPo«tilf  m.IJ7.508.  sin  øm- 
hiertede  og  delicate  Kone.Ew.VI.53.  deli- 
cate  Fruentimmere  .  .  ere  færdige  at  be- 
svime.Tode.ST.I.182.  min  Helbred  er  deli- 
cat. G?/Z6.7Z.6i.    2.2)   som   stiller   store  for- 

20  dringer  til  livsfornødenheder  og  nydelser  m. 
h.t.  finhed  og  udsøgthed;  kræsen;  forvænt. 
„maa  skee  de  tar  hende  med  Vold  . ."  — 
„Eyl  det  er  jo  en  gammel  Kone."  —  „Ma- 
trodser  ere  icke  saa  de\ica.te."Holb.Kandst. 
V.3.  I  Linnet  er  en  Borger  nu  saa  deli- 
cat, som  fordum  ingen  Herremand.ÆJPonf. 
Men.III.549.  3)  O  fintfølende;  takt- 
fuld, fordi  man  i  Renseende  til  disse 
Midler  just  ikke  er  delicatBalle.Bib.I.xv. 

30  med  en  Stifdatter  behøver  man  desuden 
ikke  at  handle  saa  delicat  (m.  h.  t.  arv). 
PAHeib.  Sk.  IL  255.  Heib.  Poet.  VIL  266. 
Schand.TF.L61.  mit  Rygte  var  saadan,  at 
hun  ikke  kunde  gaa  paa  Gaden  uden  at  ud- 
sætte sig  for  Sladder  . .  Det  vilde  jeg  ikke 
byde  hende!  .  .  Man  maa  være  delikat  i 
saadanne  YQx\io\di.8inck.I.258.  jf.  bet.  4:  en 
delikat  Æreiø\e\se.ASØrsted.IIaandb.I.81. 
4)  om  sag:  som  udkræver  finfølelse  og  takt; 

40  vanskelig  at  røre  ved;  „kilden",  den  deli- 
cate Sag  om  en  ubesmittet  Jomfrudom. 
Ruge.FT.228.  Det  er  en  delicat  Sag  at 
røre  ved  Ens  'Navn.Heib.Poet.1.149.  en  mer 
eller  mindre  delikat  Familiehistorie. 6roW- 
schm.VII.311.  Du  berører  et  delikat  Punkt- 
Tops.II.401.  (gesandten)  havde  en  sjælden 
Ævne  tU  at  finde  de  behageligste  Udtryk 
under  delikate  og  vanskelige  Forhandlin- 
ger. rasfc.l^mJJ.  7.    II    delikat   spørgs- 

50  maal,  spørgsmaal,  som  angaar  en  kilden 
sag.  PASeib.Sk.II.156.  Buchh.UH.192.  de- 
likatere, V.  [delika'te'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te.  (afl.  af  delikat;  vist  dannet  i  da.  i  før- 
ste halvdel  af  19.  aarh.)  refl.:  gøre  sig  til 
gode  (m.  lækre  spisevarer),  (asparges)  med 
hvilke  jeg  har  delikateret  mig  i  disse  Dage. 
FritzJiirg.( NBøgh.FJ.143).  hine  mærkvær- 
dige Drager,  som  . .  nære  en  afgjort  Til- 
bøjelighed for  at  delikatere  sig  med  smaa 

60  Børn.roj?s.J.i.9.  ||  (spøg.)  overf.:  Jeg  kan 
ordenlig  delikatere  mig  ved  .  .  at  læse 
smukke  Vers  høit.Schack.198.  (han)  havde 
alt  lagt  sig  tilrette  igjen  for  at  delikatere 
sig  med  en  lille  Morgensøvn. CMøZi.M.JJJ. 
128.  Delikatesse,  en.  [delika'tæsa]  flt. 
(i  bet.  1)  -T.  (ænyd.  d.  s.  (JohMonrad.Selvbio- 


Deling^ 


Deling 


590 


grafi.(tidg.l888).13) ;  fra  fr.  délicatesse,  afl. 
af  delikat)  1)  til  delikat  l.i:  særlig  udsøgt 
spisevare;  lækkeri.  Moth.Conv.D2 o.  dette 
Brød  ansees  som  en  Delicatesse.C/tlfoMner. 
JBrød.fiS^i^JSo.  Menneskeæderne  leve  ikke 
kun  af  Menneskekjød,  det  er  en  Délicatesse. 
HCAnd.Vin.251.  Set  i  denne  Belysning 
vil  det  forstaas,  at  (de)  tørrede  Hvillinger 
.  .  i  August  Maaned  kunde  fremtræde 
som  Delikatesse. rroeZsi.F.59.  (han)  havde 
drukket  Gamle  Carlsberg  som  en  udsøgt 
og  sjælden  Delikatesse. jfVews.D.50.  ||  he^-- 
tU  Delikatesse-artikel,  -handel,  -vare  ofl.  2) 
(nu  næppe  br.)  til  delikat  2.i:  sensibilitet; 
ømfindtlighed.  Holb.MTkr.243.  3)  (især 
W)  til  delikat  3:  finfølelse;  takt;  hen- 
synsfuldhed. Jeg  roeser  Delikatessen  i 
Deres  Fremgangsmsiade.PAHeib.Sk.I.130. 
Man  kan  gjerne  være  hidsig  og  dog  en 
Mand  af  Delikatesse,  det  bilder  jeg  mig 
i  det  mindste  ind  at  Y3ere.0ehl.( Reumert. 
CO. 84).  Ved  Hjælp  af  et  .  .  Instrument 
kan  man  (skære)  den  fineste  Hud,  naar 
man  med  Delikatesse  gjør  Brug  af  Spid- 
sen.Skomageren.(1832).25.  Med  naturlig  Dé- 
licatesse tillod  han  mig  selv  at  stille  alle 
Betingelser.  Wm^^.JX. 7.  Der  er  mere  Blu 
og  Delikatesse  hos  Tassos  Mænd  end  hos 
Ariostos  Kvmåer.VVed.B.168. 

Deling,  en.  ['de'len]  (nu  kun  vulg.: 
Delning.  Holi.DH.I.476.IJL3.  0rst.Il.181. 
VI.182.  Cit.l840.(PLaurids.S.II.139)).  fit. 
-er. 

I)  som  vbs.  til  HI.  dele.  l.i)  til  HI.  dele 
1.1.  Materiens  u-endelige  Deeling  strider 
mod  all  Y or nViit.Holb. Ep. 1. 417.  Alle  Le- 
gemer deeles  (i  homogene  dele)  ved  en  phy- 
sisk  eller  mechanisk  Deeling.^  TT'IiF attc/i. 
(1799).22.  Grunddelen  kan  vistnok  ikke 
deles,  uden  at  ophøre  at  være  en  Ting 
af  samme  Art,  som  før;  men  intet  hindrer, 
at  den  ved  Deelningen  opløses  i  Dele  af 
anden  Art.Ørst.II.lSl.  Bøndergaardenes 
T>eelmng.Cit.l840.(PLaurids.S.II.139).  de- 
ling af  ord  (i  tryksats)  bør  . .  indskrænkes 
til  det  mindst  mu\ige.Selmar.^65.  Kugle- 
bakterierne  deler  sig  .  .  sædvanlig  i  2 
Halvkugler,  der  først  efter  Delingen  run- 
der sig  af  og  vokser  ud  til  normal  Stør- 
relse.Sal:' 11.537.  ||  (regn.,  1.  br.)  division. 
Larsen.  laCour. Hist. Mathematik.(  1888).  16. 
(mat.:)  Deling  . .  af  et  Liniestykke  AB  i 
Dele,  der  forholder  sig  som  givne  Tal, 
f.  Eks.  5,  6  og  l.SaUV.932.  jf.  DeUngs- 
^unkt.  Kraft.  (MO.).  ||  (gart.)  formerings- 
maade,  anvendt  ved  planter,  der  lader  sig 
adskille  i  dele,  som  kan  leve  videre  for  sig. 
MøllH.1.442.  Deling  anvendes  . .  ved  For- 
mering af  fleraarige  urteagtige  Planter. 
HavebrL.^  191.  ||  m.  overgang  til  bet.  1.3. 
Kongerne  . .  have  deelt  Riget  . .  imellem 
deres  Børn,  hvilken  Deeling  ingen  Sted 
har  uden  i  ÅT\e-RigeT.Holb.DH.III.3.  Der 
skete  . .  en  Deling  af  Postmesterembedet. 
Schand.0.1.5.  i  den  mindre  Nation  . .  føles 
Principet  for  Arbejdets  Deling  mindre 


haardt. Jiaw^'e.  BM.  1.5 (jf.  Arbej dsdeling j. 
Il  m.  overgang  til  bet.  1.4.  havde  Alexander 
haft  Philippi  Hierne,  da  havde  han  uden 
Tvivl  imodtaget  Darii  Tilbud  om  Rigets 
Beelning.Holb.Hh.il.  157.  vi  nyde  uden 
Deeling  denne  fælles  Gave. JSneed.V.61. 
Ørst.VI.182.  Polens  første  Deling  1772. 
Brahdes.X.194.  jf.:  (kong  Antiochus)  skulde 
give  (romerne)  en  stor  skat,  ja  give  gissel 

10  og  deling  (1871:  afstaae  Land^,  Baade 
det  land  Indien,  og  Meden  og  Lydien. 
lMakk.8.7(Chr.VI).  1.2)  til  III.  dele  1.3. 
disse  Deelinger  (af  drømme)  ere  gode  nok 
men  mig  siunis,  at  de  kand  best  deehs  i 
6  slags  Brømme.Holb.Bars.ni.d.  en  anden 
Deeling,  hvorved  nogle  af  Borgerne  bleve 
agtede  høyere  og  ærværdigere  end  andre. 
sa.Herod.21.  for  at  undgaae  Deelninger, 
regner  (jeg)  Slanger  og  andre  saadanne 

20  Dyr  iblant  InsekteT.Suhm.II.70.  den  sil- 
digere Deling  i  Sysler  er  bleven  grundet 
paa  en  tidligere  Deling  i  Emaariger. Molb. 
DH. 1.206.  om  disposition  i  prædiken: 
Holb.Paars.209.  1.3)  (sj.;  jf.  u.  bet.  l.ij  til 
III.  dele  2.  *Salig  dog  er  Den,  som  Lidet 
fik,  I  Ringe  Part  i  Lykkens  ødsle  Gave. 
I  Du,  som  fattig  fra  dens  Deling  gik.Heib. 
Poet.VIII.390.  1.4)  (jf.  u.  bet.  l.ij  til  IIL 
dele  3.    udi  Feldten,  naar  mand  deeler 

30  Byttet,  saa  faaer  Obersten  10.  Captainen 
5.  Leutnanten  halvtredie  . .  saadan  Dee- 
ling kaldes  Geometrisk  Deeling  og  Grun- 
des paa  Naturlig  Bimghed.Holb.llJ.V.12. 
ellers  skulde  Arven  gaae  i  lige  Deling 
imellem  ham  og  Pigebørnene.0i'ersfe.J.i6i. 
deres  Kamp  for  Livet  og  deres  Deling  af 
Fødeii.Drachm.VD.56.  jf.:  *Kiærlighed  in- 
gen Deeling  lider.Rahb.PoetF.1.118.  ||  i  forb. 
til   deling.   Moth.D61.   PHFrim.( Rahb.L 

40  B.II.225).  *saasnart  til  Deeling  det  kom- 
mer, I  Din  er  den  større  Belønning.Sa^'- 
ges.NbW.71.  her  bringer  jeg  Jer  to  Rigs- 
daler tU  T)e\ing.Etlar.SB.330.  Schand.F.486. 
2)  konkr.  2.1)  (mindre)  afdeling  af  mand- 
skab. Vores  Deling  af  Regimentet  var 
kommen  ind  i  Skansen  den  nde.Drachm. 
DG.93.  de  (stillede)  de  letvæbnede  (spyd- 
kæmperne) forrest  og  derefter  mange 
delinger,  den  ene  bagved  den  anden. OA 

50  Hovgård.Overs.afPolybios.(  1890-93 ).69.  Der 
kom  en  Deling  Betjente  maTs\erende.And 
Nx.PE.IlI.8.  (billedl.:)  Lands  Sammen- 
slutningen (af  fagforeningerne)  skabte  med 
ét  Slag  en  Hær  af  de  mange  Delinger. 
smst.212.  især  JgJ  som  betegnelse  for  en  min- 
dre del  (i  reglen  ^U)  af  et  kompagni,  et 
batteri  ell.  en  eskadron:  Kanonerne  indde- 
les i  2de  Divisioner,  og  4  Delinger  hver 
af  2  Kanoner.ExercArtil.(1804).114.    Holst. 

60  IV.66.  en  hel  Deling  RytteTe.Drachm.VD. 
64.  Kommandersergenten  (marcherede)  af 
med  sin  De\mg.Rist.ER.23.  Skyderegl.l7. 
ogs.  J,  afdeling  af  flaade  ell.  eskadre.  ScheU 
ler.MarO.  2.2)  f  afdeling  af  et  litterært 
arbejde,  (jeg)  afhandler  enhver  Deling 
eller    Unaerdeling    for    sig. Høysg. S. a3^^ 


591 


Deling^s- 


Delirinm 


592 


Skulde  Taleren  frygte  for,  at  en  Fortæl- 
ling ved  sin  Længde  maatte  blive  kied- 
sommelig,  saa  er  det  godt,  at  han  deeler 
den  i  tvende  eller  fleere  Deelinger.^asf/i. 
GT.256.  En  Deling  (o:  Afdeling)  i  en 
Prædiken.MO.  2.3)  0  den  lineære  (sj.  an- 
gulære)  afstand  ml.  de  samme  paa  hinanden 
flg.  figurdele,  fx.  tænder  paa  tandhjul,  fræ- 
ser, rivaler  osv.  TeknMarO.28.  2.4)  (hot.,  nu 
næppe  hr.)  indskæring  (paa  et  blad). 
Drejer.BotTerm.34.  2.5)  (biavl.)  ramme  af 
træ,  imellem  hvis  sider  tavlerne  stilles.  De- 
lingerne (o:  i  et  bistade)  ere  smaa  Æsker 
. .  lavede  af  hvidt  Træ.Biavl.76.  2.6)  (dial.) 
part  i  indtægter  ved  lods-  og  bjærgnings- 
virksomhed.  ChrNicolaisen.AmagersHist.III. 
(1915).312.  (maaske  forkortet  o/"  Delings- 
lod.  D&H.). 

Delings-,  i  ssgr.  af  de  talrige  (især  ^) 
ssgr.  m.  Deling  2.1  forbigaas  i  det  flg.  De- 
lings-chef, -fører,  -kolonne  ofl.  -artikel, 
en.  {som  gengivelse  af  fr.  article  partitif; 
gram.)  i  romanske  spr.:  forbindelse  af  præp. 
de  (di)  m.  best.  art.  for  at  betegne  en  ube- 
stemt del  ell.  mængde  af  noget.  Garrigues. 
Fransk  Sproglære.^  (1872).89.  KNyrop.ltal. 
Grammatik.(1897).86.  CP  -linie,  en.  [11 
DanmBigHist.Vl2.250.  (de)  anbefalede 
Regeringen  at  tage  imod  en  rent  national 
'De\mgsl\nie.DagNyh:^Viol913.1.sp.2.  -reg- 
ning, en.  [1]  (regn.)  regningsart,  der  gaar 
ud  paa  at  dele  et  tal  i  dele  af  et  vist  ind- 
byrdes forhold;  selskabsregning.  delings- 
regning  .  .  var  heller  ikke  sværtHjortø. 
lU.lOl.  SaUV.933.  -stykke,  et.  [I.2] 
{vist  kun  hos  Sibb.)  kapitel  (i  en  bog).  Sibb. 
Aa.I.27.38.  -tegn,  et.  [l.i]  (sj.)  bindestreg. 
vAph.(1764).  II  om  kolon:  Rask.Betskr..830. 
-VIS,  adv.  1)  [1]  (nu  næppe  br.)  ved  (for)- 
deling;  distributivt.  vAph.(l759).  2)  [2.i] 
(især  y&)  i  delinger;  hver  deling  for  sig.  naar 
(skydeøvelser)  afholdes  delingsvis  eller  kom- 

§iigniyis.Skyderegl.47.jf.:  (forskellige  hunde) 
elingsvis  ordnede  og  holdte  i  Snører  af 
tlægeTe.Schand.IF.24.  -væv,  et.  [l.i]  (bot.) 
d.  s.  s.  Dannelsesvæv.  LandbO.1.546. 

Delinkvent,  en.  [deleii'kvæn'd]  flt. 
-er.  {af  lat.  delinquens,  præs.  part.  til  de- 
linquere,  forse  sig;  O  ell.  jur.)  forbry- 
der, som  underkastes  retsforfølgelse 
og  straf,  spec.  henrettelse.  MothConv.D25. 
Delinqventen  skal  bindes  ftil  masten)  med 
bare  Kxoppen.SøkrigsA.(1752).§975.  *Den 
sultne  Dommer  efter  Maden  længes,  |  Thi 
dømmer  han,  og  Delinqventen  hænges. 
Blich.(1920).V.153.  Heib.Poet.II.65.  Lise, 
der  nærmede  sig  med  nedslagne  Øine  og 
frygtsomme  Skridt,  som  en  stakkels  De- 
linqvent.Gylb.IX.322.  Delinkventens  Træ- 
sko . .  tilfaldt  med  Traditionens  Hjemmel 
Rakkerknægten./  VJens.HF.99.  OBung.P. 
.342.  Delinkvent -inde,  en.  [deleii- 
kvænd'enal  (1.  br.)  Delinqventindens  Be- 
]åenAelse.Stampe.I.332.  KancSkr.'y,1815.  \\ 
(sj.)  om  kvinde,  der  behandles  som  forbryder : 
Den  uskyldige  I)elinqventmåe.Gylb.IX.29. 


O  delirant,  adj.  [deliir^n'd!]  {af  lat. 
delirans,  egl.  præs.  part.  til  delirare,  se  de- 
lirere; 1.  br.)  hvis  aandelige  tilstand  (i  høj 
grad)  afviger  fra  det  normale;  afsindig: 
vanvittig.  Man  nærmer  sig  nu  det  deii- 
rante  Punkt  i  Heibergs  Filosofi.  Fi^Mnrf. 
Goe.I.271.  II  somsubst.:  d.s.s.  Delirist;  især 
dog:  person,  som  for  øjeblikket  har  anfald 
af  delirium.    Gulvet  (i  en  stald)  var  dæk- 

10  ket  med  et  alenhøit  Lag  af  Halm.  Nogle 
(madrasser)  vare  stillede  paa  langs  ved 
Væggene,  Det  saae  ud  som  en  Delirants 
Ce\\e.Gjel.B.183.  Meyer.  O  delirere,  v. 
[deli're-'ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te.  {af  lat.  deli- 
rare, af  lira,  fure,  altsaa  egl.:  være  ude  af 
sin  (rette)  fure;  især  med.)  lide  af  ell. 
have  et  anfald  af  delirium.  JBaden.Fr 
0.II.38.  (patienten)  røber  skiftende  deli- 
rerende    Forestillinger  .  .  „Jeg    er   Gud, 

20  jeg  er  Gu.dl'' KPont.Psychiatr.1.67.  Snart 
er  han  (o :  Bonde-Brueghel)  en  nøgtern  og 
uovertræffelig  sanddru  Virkelighedskil- 
drer, snart  en  delirerende  Fantast.KMads. 
HM.133.  Han  saa  pludselig  op  over  Dy- 
nen og  delirerede:  „ Aa-aa!   aa,  jeg 

ser  hende!  —  hun  dræber  mig.^JakSchmidt. 
SP.89.  delirisk,  adj.  [deili-'ris^]  {afl.  af 
Delirium ;  sj.)  d.  s.  s.  delirant  ell.  deliristisk. 
Kvindeskaren  vuggede  sig  frem  og  til- 

30  bage  med  et  delirisk  Udtryk  og  sang  (o : 
ved  et  missionsmøde ).AndNx.S. 138.  Venstre- 
befolkningen  (kunde)  ved  en  mere  resolut 
Optræden  .  .  have  skaanet  sine  Modstan- 
dere for  en  dilerisk  modbydelig  Op- 
hidselse.Hørup.I.lOy.  Delirist,  en.  [de- 
li'risd]  (dagl.  ogs.  Dillerist  [dila-]^  flt.  -er. 
{afl.  a/" Delirium;  jf.  Dille)  person,  der  lider 
af  delirium,  ustyrlig  og  vaklende  som  en 
BelixistBrandes.  VIII. 489.     .JakKnu.A.270. 

*)  Han  kunde  . .  ryste  over  hele  Kroppen, 
til  han  fik  en  Slurk  Brændevin,  saa  blev 
han  først  Menneske  igen,  den  Delirist. 
AndNx.DB.91.  deliristisk,  [deliirisdis^r; 
dagl.  ogs.  dila-]  adj.  til  Delirist.  (ofte  overf.). 
hele  Jeres  Jernkolos  staar  paa  deliristiske 
(0:  vaklende)  Fødder. KLars.LF. 33.  Han 
nikkede  deliristisk  gemytlig  tilmig.Wied. 
US.I.71.  AndNx.U.58.  Med  et  saligt  Smil 
paa  sit  oppustede,  deliristiske  Ansigt  læ- 

50  nede  J.  sig  ind  over  Dommerens  Bord. 
Pol?^lil920.3.sp.6.  Delirium,  et.  [deili-'- 
riom;  dagl.  ofte  dille-'-,  di'li-'-]  best.  f.  deli- 
riet; flt.  delirier,  ('f  m.  lat.  bøjning:  Luxd. 
Dagb.1.438).  {af  lat.  delirium,  afl.  af  deli- 
rus,  afsindig,  se  delirere;  jf.  Dille,  Dim- 
melim) sygelig  sindstilstand,  der  ytrer  sig  i 
forvirrede  forestillinger ;  dagl.  især  om  dran- 
kergalskab (delirium  tremens).  Lægen.reg. 
Blich.II.4.  JPJac.II.344.  som  De  ser  Pa- 

60  tienten  nu,  gjør  Tilstanden  nærmest  Ind- 
trykket af  et  Delirium.  Hun  tumler  om 
med  forvirrede  Fagter.  KPont.Psychiatr.1. 
63.  Han  havde  før  haft  Dilerium  og  set 
Snoge.Bergstedt.A.251.  \\  overf.  jeg  søger 
Svar  paa  det  Spørgsmaal,  om  Kongen  .  . 
handlede  efter  Plan  og  Overlæg,  eller  om 


593 


Oelle 


deltage 


594 


han  overrasket  handlede  i  et  Øiebliks  De- 
hrmm.CPalM.0.357.  Min  Fædrelandskær- 
lighed var  et  I>elivmm.Brandes.X.164.  midt 
på  den  natstille  Vej  mellem  de  høje  Pop- 
pelrækker slog  vi  os  løs  i  et  rent  Beli- 
r'vxm.Rørd.RH.165.  jf.  (om  en  komisk  skue- 
spiller) :  en  Kraftpræstation  af  komisk  De- 
lirium .  VilhAnd.FM.200. 

I.  Delle,  en.  [idæla]  flt  (I  hr.)  -r.  (fm-- 
kortet  af  hundenavnet  Fidelle  (af  fr.  fidele, 
trofast))  spøg.  betegnelse  for  hund;  især: 
forkælet  stuehund.  En  gammeljomfru, 
der  har  mistet  sin  De\le.Bantzau.D.Nr.40. 
Gadeordh?74. 

II.  Delle,  en.  se  Dælle. 

III.  Delle,  en.  ['dæla]  ftt.  -r.  {forkoHet 
af  Frikadelle;  dagl.  (spøg.)  ell.  vulg.)  fri- 
kadelle. Varme  Deller,  opslag  i  kbh.  bevært- 
ning. II  overf.  lave  deller,  begaa  dumlie- 
der, slag  i  dellen,  (vulg.)  lystiglied;  „sjov". 
Gadeordb.^  \\  ( skuespiller j  ar  g.,  forkortet  af 
(Frika)delleskuespiller,  jf.  Dania. I II. 2 37) 
skuespiller,  der  spiller  daarlig  komedie.  IV. 
delle,  V.  ['dæla]  -ede.  (af  III.  Delle;  skue- 
spillerjarg.)  spille  daarlig  komedie. 

Del  Ung:,  en.  se  Dælling. 

Delning^,  en.  se  Deling. 

del-ramt,  part.  adj.  ^  om  løbehjul  i 
dampturbiner,  hvis  ledetude  kun  er  anbragt 
paa  et  stykke  af  omkredsen,  saaledes  at  kun 
en  del  af  løbeskovlene  samtidig  paavirkes  af 
dampstrømmen.  SaU  V.506. 

dels,  adv.  (og  subst,  se  bet.  i),  [de- Is] 
Høysg.AG.lOO.  (egl.  gen.  af  Bel,  if.  nt.  dels, 
ty.  teils,  især  tU,  jf:  „bruges  ikke  meget 
i  Talespr.'^ Levin.)  i  toleddede  udtr.  (under- 
tiden ogs.  flerleddede:  Hauch.MS.é.  Høffd. 
Philosophien  i  Tydskland  efter  Hegel.  (1872). 
20).  1)  t  som  subst:  nogle  —  andre. 
*Deels  kaster  op  Jorden,  og  borer  sig 
need  |  Ved  krumme  Kanine-Tøbs  Gange; 
I  Deels  tapper  ud  Vandet  af  Graven,  og 
veed  I  Behændigt  til  Volden  at  lange. 
Sort.IIS.H2v.  2)  for  den  ene  dels  ved- 
kommende —  for  den  anden  dels;  for 
det  første  —  for  det  andet;  paa  den 
ene  side  —  paa  den  anden;  undertiden 
nærmende  sig  i  bet.  til  baade  —  og.  dels 
har  misbrug  gjort  skaår  i  reglen  .  .  dels 
hai"   tvé-t^dighed   ikke    villet   give   den 

Elåds  alleyegn.e.Høysg.AG.140.  *Deels  i  sit 
[iem,  deels  i  sin  Baad  |  Han  selv  dem 
aad.Wess.504.  den  Forbittrelse,  hin  Mis- 
brug deels  afstedkommer,  deels  vedlige- 
holder .^a^'^'es.L.I.^S  7.  *vundet  var  hans 
Rige,  I  Deels  ved  Magt,  og  deels  ved 
hist.Oehl.BL.102.  Paa  denne  Reise  deels 
stiftede,  deels  fornyede  han  mange  . .  Be- 
Mend.tskabeT.Mynst.BlS.III.181.  \\  (nu  især 
i  skødesløst  sprog)  i  forb.  hvor  det  ene  dels 
er  erstattet  m.  et  udtr.  ell.  en  konstruktion 
af  sa.  bet.  deels  maa  jeg  rose  den  gode 
Pige,  fordi  hun  kjeder  sig  i  mit  Selskab 
. .  Men  dernæst  gjør  hun  mig  desuden 
den  ubetalelige  Tjeneste.Gylb.XlI.Sé. 
Del-istand,  en.  [1]  (bot.,  mi  næppe  br.) 


mindre  del  af  en  sammensat  blomsterstand. 
Drejer. Bot  Term. 54. 

Delta,  et.  ['dælta]  best.  f  -et  [-,ta-'8q 
flt.  er  [-jta'ar]  (af  gr.  delta,  egl.  navn  paa 
skrifttegnet  /\,  d,  (af  semitisk  oprindelse), 
først  brugt  som  propr.  om  landet  omkring 
Nilens  mundinger  p.  gr.  af  ligJieden  m.  en 
trekant)  1)  som  propr.  om  Nedreægypten. 
Moth.  Conv.  D26.    G  Werner.  Kiærnen  af  Geo- 

\Q  graphien.(1753).453.  Nedre-Ægypten  eller 
Delta  er  ikke  Andet  end  Sand  og  Nil- 
Dynd,  der  har  leiret  sig  paa  Skiærene  i 
Hav-Bugten.  Grundtv.  TJdv.  VI.  79.  D  Tidsskr. 
1869.11.421.  det  er  kun  i  Nedre-Ægypten, 
i  det  egentlige  Delta,  at  jeg  har  opholdt 
mig  i  længere  Tid.JLUss.Nedre-Ægypten. 
(1889). 6.  2)  som  fællesnavn :  aflejret  land 
ved  mundingen  af  et  vandløb.  JCMil- 
ling.  Geogr.  Haandlexicon.  I.  (1831). 229.  Do- 

20  nau- Deltaets  Sumpe. Poni, LP.  k. 65.  Uss. 
AlmGeol.47.  jf.:  Aflejringer  af  Sand  og 
Slam  . .  (Deltadannelser).sa.X)awmGeoi.* 
288.  billedl. :  alt  er  strømmet  ind  i  „Faust" 
som  i  et  Flodleje,  brusende  og  voldsomt  i 
Førstningen,  siden  mere  stUle,  indtil  Del- 
taets brede  B.o.CKoch.GoethesFaust.(1901).2. 
deltage,  v.  ['de(-)l|ta'q8;  dagl.  ogs.  -|ta'] 
jn-æt.  -tog;  j^art.  -taget.  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  f 
-ning  (Tode.(Iris.l791.III.92.137)).  (dannet 

30  aftage  del  (se  u.  Del  6-S)  efter  lat.  partici- 
pare,  jf.  sv.  deltaga,  ty.  teilnehmen  ||  i  reg- 
len efterfulgt  af  præp.  i)  1)  f  (kun  m.  abstr. 
styrelse)  besidde  noget  sammen  m.  andre; 
have  andel  (i),  (gejstliges  børn)  ansees 
(ikke)  at  have  nogen  Stand;  men  allene 
at  deeltage  i  Faderens  Stand.Stampe.1.235. 
flere  Creditorer,  som  deeltage  i  een  og 
den  samme  Fordring.swisf.5i5.  Denne  hele 
Sydkyst  deeltager  i   den  nordafrikanske 

40  iiiatxir.Ørst.VI.184.  2)  O  være  medvir- 
kende i  (en  handling).  *(de)  havde  ham 
holdt  tilbage  . .  |  Fra  Deeltagen  . .  i  det 
farlige  Haandværk.Pa^^es.Dan/'.r.558.  jeg 
tager  Deel  i  de  Fornøielser,  som  alle  Ån- 
dre deeltage  \.Gylb.Novel.II.133.  hiint  Gje- 
stebud,  hvori  jeg  blev  deeltagende  uden 
at  være  Deeltager  (o:  uden  personligt  at 
være  til  stede ).Kierk.V  1.21.  Intet  af  Thin- 
gene  kan  tage  nogen  Beslutning,  naar  ikke 

50  over  Halvdelen  af  dets  Medlemmer  er  til- 
stede og  deeltager  i  Mstemningen.Grundl. 
(1849).§65.  Visd.8.18(Chr.VI afvig.).  Rode. 
Dg.l4.  efterfulgt  af  inf.  (nu  hellere  af  vbs.) : 
Hun  deeltager  med  de  Andre  i  at  forfølge 
Don  ^\ian.Kierk.I.167.  ||  m.  h.  t.  sindsstem- 
ning (jf.  bet.  S).  *Akl  hvis  Deeltagen  kun- 
de lindre,  |  Naar  Kummer  trykker  ned,  | 
Da  maatte  Deres  blive  mindre..7aco6i.)SA:r, 
176.  *hver,  som  kiendte  Mandens  sieldne 

60  Hierte,  |  Deeltager  ved  hans  Bortgang  i 
min  Graaå.Bagges.IV.lSl.  Dog  giorde  I 
vel,  at  I  deeltoge  (Chr.VI:  giorde  eder 
meddeelagtige ;  1907:  i  at  tage  Del^  i  min 
Trængsel.Phil.4.14.  En,  der  deeltager  i  De- 
res Lykke.Hauch.VL441.jf.smst.ni.29.  3) 
t  have  medfølelse  (med).  Hvem  maa  ikke 


m.    Rentrykt  »A  1921 


38 


695 


deltagelig^ 


delviis 


596 


deltage  i  deres  haarde  Skæbne? PAHeib. 
US.131.  Oehl.SO.46.  4)  part.  deltagende 
brugt  som  aclj.  (jf.  deltagen^,  A.i)  (nu  1.  br.) 
som  føler  (og  lægger  for  dagen)  interesse 
og  sympati.  „Tak  for  jer  gode  Villie  . ." 
—  sagde  Prindsen  med  deeltagende  Mild- 
hed Jw^.PO.JJ86.  løvrigt  var  hun  saa  mild 
. .  saa  deeltagende  i  Alt,  hvad  man  bragte 
paa  Bme.Gylb.VIIl.221.  HCAnd.XlI.862. 
en  egenhændig  Skrivelse  fra  den  gamle 
Enkedronning;  den  var  saa  deeltagende 
(o:  i  anledning  af  en  fest).sa.Breve.II.605. 
4.2)  medfølende  (m.  h.  t.  sorg).  PalM.IV. 
125.  han  spurgte  deltagende  til  den  syges 
befindende  j  f  deltag^elfs,  adj.  (dannet 
af  Rask)  interessant,  at  denne  Forestil- 
ling (o :  om  Zend-sproget),  skønt  understøt- 
tet med  mange  deltagelige  Bemærkninger, 
er  indviklet  i  de  uforklarligste  Vanskelig- 
heder og  Modsigelser.i?as/i:./jr.565.  De  deel- 
tageligste  NyhedeT.Ilrz.Xl.331.  I  det  fore- 
gående er  det  . .  påvist,  hvor  meget  nyt- 
tigt og  deltageligt  man  . .  kan  uddrage  af 
foreliggende  værker. FBaj er. (Nord.  Tidskr. 
(Lund). 1868.7 93).  jf.:  (disse  sprogbemærk- 
ninger) kunne  måskje  og  have  nogen  Del- 
tagelighed ('o;  interesse)  for  Sprogelskere, 
forsåvidt  de  ere  uddragne  .  .  af  de  nøjag- 
tigste og  ældste  zendiske  Håndskrifter. 
Bask.11.369.  Deltag^else,  en.  flt.  (sj.) 
-r  (Starcke.(Tilsk.l903.200)).  vbs.  til  deltage 
(og  tage  del,  se  u.  Del  6-8;.  1)  O  til  del- 
tage 2;  medvirkning;  delagtighed.  Den 
Gysen  og  Kulde  som  ledsager  Dryppe- 
badetsBrug,  beviser  alleNervers  og.. Blod- 
karres I)ee\tagelse.Tode.ST.I.214.  Fruen- 
timmer vare  udelukte  fra  . .  Deeltagelse  i 
alle  borgerlige  Forvetninger.Engelst.Qvin- 
dekj.314.  paa  Hendes  lange  Liv  hefter  in- 
gen Plet . .  af  Deeltagelse  i  List  og  Ræn- 
ker. Mynst.DrMaria.8.  De  frasiger  Dem  al 
Deeltagelse  i  nogen  Slags  dramatisk  Ind- 
Tetnmg.Blich.(1920).lV.85.  Eders  Deelta- 
gelse (Chr.VI:  samfund^  i  Evangelium  fra 
den  første  Dag  indtil  nu.Phil.1.5.  Hr.  Lange 
anmodede  mig  om  min  Deeltagelse  (o:  til 
at  skrive  for  Casino).IlCAnd.XlI.306.  Tops. 
11.149.  Per  (gik)  glip  af  al  Deltagelse  i 
Egnens  store  Juleselskabelighed.Po«i.£P. 
Y  111.83.  II  m.  overgang  til  bet.  4.  Under  stor 
Deltagelse  bisattes  i  Gaar  den  gamle  Jour- 
n2Å\st.Pol.^lt,1920.3.sp.4.  smst.^-/el920.3.sp.6. 
2)  (jf.  deltage  4.i;  nu  1.  br.)  interesse,  ana- 
tomiske Opdagelser,  som  blot  kunne  finde 
Deeltagelse  hos  Mænd  af  Faget.jØrs^.  FIJI. 
78.  det  eneste  Digt,  som  jeg  havde  hørt 
hende  nævne  med  Deeltagelse,  var  en  . . 
Satire  over  lærde  Frnentimmer. Ing. EF. III. 
38.  Digtet  må  læses  med  såre  forøget  Del- 
tagelse på  de  Steder,  hvor  Skuepladsen 
for  de  besjungne  Tildragelser  har  været. 
Bask.B:ermod.l825l 26.101.  et  større  Antal 
(o:  teaterstykker)  . .  hvoraf  kun  et  eneste, 
nemlig  „Ruth",  vakte  en  ualmindelig  Deel- 
i2ige\se.B.eib.Pros.VII.370.  den  danske  Be- 
folkning har  vist  en  meget  stor  Deltagelse 


for  videnskabelige  Undersøgelser  over 
Landets  tidligere  kulturhistoriske  Forhold. 
JapSteenstr.T.3.  Louison  viste  mig  .  .  sine 
Kjoler  og  lod  mig  føle  paa  Stofferne. 
Der  var  forskelligt  andet  at  tale  om,  og 
jeg  viste  Deltagelse  for  a\t.JVJens.IM.105. 
II  m.  h.  t  personer,  hans  Deeltagelse  for  den 
skjønne  Demoiselle  Ritter  lod  ham  for- 
glemme hele  sin  Reisep\hn.Ing.EF.lI.220. 
10  sa.V 8.1.197.  3)  GJ  m.  h.  t.  (nu  kun  ned- 
slaaet,  bedrøvet)  sindstilstand:  medfølelse. 
den  Deeltagelse,  han  hemmelig  tog  i  (nu: 
nærede  for}  sin  ulykkelige  Nations  Skjæb- 
ne.Ing.EF.II.194.  *enhver  Beklagelse  |  Hos 
Line  fandt  den  varmeste  Deeltagelse.Pa? 
M.IV.212.  Kierk.VL144.  efterretningen 
vakte  overalt  den  største  deltagelse  |  (sj.) 
efterfulgt  af  præp.  med:  enhver  reen  Deel- 
tagelse med  det  Menneskelige,  der  . .  er 
20  god ,  er  taus  fordi  den  er  skjult  i  Gud. 
smst.V.144.  II  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  glad, 
lys  sindstilstand.  De  tør  være  overbeviist 
om  min  største  Deeltagelse.  Jeg  gratu- 
lerer Dem, ITrz.FJJJ  85.  4)  j- handling,  hvor- 
ved man  beviser  (en)  sin  hengivenhed  ell.  ag- 
telse; opmærksomhed,  det  var  en  Deel- 
tagelse af  Forfatteren,  at  Bogen  netop  kom 
ved  Juletid.Kie7lc.VIlL17.  \  deltagen, 
adj.  d.  s.  s.  deltagende  (se  deltage  4.2).  Ro- 
so  senhoff. Bissekræmmeren. (1848). 86.  *Maanen 
med  deltagent  Øie  |  Saae,  han  kæmpede 
og  \eå.sa.I).82.  CP  Deltager,  en.  til 
deltage  2.  VSO.  en  villig  Deeltager  i  hans 
\]dsvæve\ser.Mynst.Bispe2)r.(185()).6.  en 
hidtil  tavs  Deltager  i  GMet.Schand.TF.lI. 
308.  Wied.S.206.  til  dette  Kursus  har  der 
meldt  sig  25  deltagere  \  Deltager-inde, 
en.  {især  højtid,  ell.  poet.;  jf:  „bedst  siges 
det:  Hun  var  ham  en  trofast  Deeltager  i 
40  Glæde  og  Sorg.^Levin.)  Hun  blev  ham  .  . 
den  kiereste  Deeltagerinde  ved  hans  .  . 
Yndlingsarbeider.  Mynst.  (Skrivter  om  Rah- 
bek.(1831).vi).  Ing.EF.II.79.  Goldschm.VII. 
229.  Esther,  vor  upaaklagelige  Deeltager- 
inde (Chr.VI:  gemahlj  i  Regieringen.Esth. 
16.6.  il  (jf.  deltage  4.2)  *Han  vælger  ei  af 
Kierlighed  |  Sin  Fryds  og  Sorgs  Deel- 
tagerinde. Zeirøz.Poes.^S.  *Deeltagerinde 
var  i  mine  Trængsler  du.Søtoft.Panth.249. 
^  Delt  ager  ske,  en.  (sj.)  d.  s.  Holst.VI. 
187.  Levin. 

G)  Delt-hed,  en.  {af  part.  delt  til  IH. 
dele)  den  tilstand  at  være  delt.  1)  (sj.)  i  egl. 
bet.  Brandes.X.131.  2)  (jf.  u.  dele  1.2)  split- 
telse i  sindet  ml.  forskellige  formaal  ell.  til- 
bøjeligheder, (han)  var  en  svag  Karakter, 
tilbøjelig  til  Delthed,  til  at  gaa  paa  Ak- 
kord og  til  at  mægle  mellem  Yderhgheder. 
Brandes.XV.30.  den  indre  Delthed,  Tvivl 
60  og  Gæring  tøles.Høff'd.Psyk.156. 

delvis,  adv.  (og  adj.)  [ide*livi-'s]  som 
(kun)  gælder  ell.  finder  sted  for  en  dels  (et 
vist  omraades)  vedkommende.  1)  som  adv.: 
for  en  del;  til  dels.  deelvis  eller  ganske. 
Kierk.IV.162.  de  Evner,  han  kun  delvis 
heshd.Brandes.1.343.     Drachm.STL.lll.    [[ 


597 


dem 


Dementi 


598 


(sj.)  delvist:  Lassen.SO.75.  OHans.Pæda- 
gogik.II.(1920).281.  2)(l.  br.)  som  adj.: par- 
tiel ell.  fragmentarisk,  (borgen)  viser  sig 
ikke  deelviis,  men  heel  og  paa  engang. 
Molb.Dagb.286.  (armeen)  maatte  have  størst 
Udsigt  til  Held  i  saadanne  deelvise  Kampe 
(o:  kampe,  hvori  kun  en  part  af  hæren  del- 
tager).Holst.Napol.l96.  de  Dialoger,  der  ef- 
ter den  almindelige  Mening  maatte  aabne 
mig  en,  om  end  nok  saa  deelviis  Udsigt 
til  den  virkelige  Socrates.Kierk.XIII.206. 
en  delvis  Erfarmg.Goldschm.VT.l?8.  (Gold- 
schmidt) lader  sig  læse  . .  med  delvist  Be- 
\i.dig.Brandes.II.459.  Nu  og  da  glimter  det 
i  min  Hjærne  som  af  en  delvis  Begriben. 
ESkram.AV.132.  hele  eller  delvise  Bibel- 
oversættelser. FFed.55J5^. 

dem,  pron.  se  de. 

G)  Demagog:,  en.  [demaigo?q]  flt.  -er. 
(a/^r.  demagogos,  af  demos,  folk,  og  ago- 
gos,  fører,  jf.  Pædagog)  i  egl.  bet. :  politiker, 
som,  gør  sig  til  talsmand  for  de  brede  lags 
interesser;  folkefører.  Demagog.  En  Mand, 
der  elsker  sin  Næste  for  meget  til  at  lade 
ham  sidde  i  Møi±e.PAHeib.U8.554.  *En 
nobel  og  en  fiin  Natur  De  har,  |  Men  in- 

fen  I>en\agogs.PalM.V.187.  RChristensen. 
kt græske  statsliv  i  oldtiden. (186 9). 9.  Kender 
du  Alkibiades?  Hvis  ikke,  skal  jeg  frem- 
male dig  denne  rødhaarede  Bedaarer  og 
Bemagog.Bønnelycke.Sp.lOS.  ||  (foræld.)  i 
slutningen  af  enevoldstiden  undertiden  som 
(spot.)  betegnelse  for  mænd  af  det  liberale 
parti.  Hvad  for  en  Hindring,  sagde  en 
Demagog,  hvis  Herredom  over  denne  Men- 
neskeklasse (o:  bondestanden)  noksom  be- 
viiste  hvor  nøie  han  kiendte  den:  Hvad 
for  en  Hindring  modsætter  sig  Almuens 
Oplysning?—  dens  ATmod.Eahb.Min.1795. 
11.212.  Gylb.V.130.  *Jeg  har  dog  hos  en 
gammel  Autor  læst,  |  Ens  Tanker  var  de 
værste  Demagoger.Ifrz.1.7.  Arndt  blev  som 
„Demagog"  indviklet  i  en  Kriminalunder- 
søgelse  og  sat  ud  af  Embedsvirksomhed. 
Brandes.Vl.351.  ||  især  (foragt):  politiker, 
som  skaffer  sig  indflydelse  ved  at  smigre  de 
brede  lag.  selv  en  Jernkansler  (formaar) 
ikke  at  frigøre  sig  fra  svulstige  Journa- 
listers og  hæsblæsende  Demagogers  „of- 
fenlige  Mening''. Drachm. 1 11.22.  Marie  An- 
toinette (vilde)  paa  ingen  Maade  rette  sig 
efter  en  Mand,  der  for  hende  stod  som  et 
Uhyre  af  Eventyrer  og  Demagog  (o:  Mira- 
beau).Fridericia.NH.I.58.  Han  ansaa  i  Poli- 
tik Højres  Ledere  for  Lovbrydere  og  Ven- 
stres for  I)emagoger.MRubin.Er.l77.  (den 
radikale  politiker)  har  ved  mere  end  een 
Lejlighed  søgt  at  ryste  de  socialistiske  De- 
magoger af  sig.AarhuusStiftstidende.Vsl920. 
3.sp.2.  G)  demagogisk,  [dema'go'gis^, 
-qis^]  adj.  til  Demagog.  Det  demagogiske 
Element  i  min  Charakteer  har  lidt  en  be- 
tydelig Reduction  derved,  at  jeg  i  Norge 
har  været  Vidne  til  saa  meget  demago- 
gisk \]væsen.PMøll.ES.IIl2.100.  (det)  de- 
magogiske Forsøg  paa  at  ophidse  Skatte- 


ydeTne.Brandes.XIV.300.  en  Centralunder- 
søgelseskommission med  Sæde  i  Mainz 
skulde  vaage  over  alle  demagogiske  An- 
s\ag.Fridericia.NH.II.ll  9.  EHenrichs.MF. 
11.331. 

Demant,  en.  se  Diamant,   demant- 
ne,  adj.  se  diamantne. 

demaskere,  v.  [dema'sge^ra]  -ede  ell. 
(si.)  -te.  {af  fr.  démasquer;  mods.  maskere; 
jf.  I.  afmaske)  1)  (næsten  kun  reff.;  nul.' 
tage  (sin)  maske  af.   kommer  hun 


br.) 
hid 


uden  Geleide,  saa  skal  hun  demasqvere 
sig,  om  hun  blev  gal  . .  vil  ikke  Herren 
tage  hende  Masken  fra,  saa  vil  \eg.Holb. 
TJsynl.I.l.  De  af  Noblesse  og  Fremmede, 
som  ere  værdige  og  præsenterede,  de- 
masquere  sig  og  gaae  saa  tilhords.Klevenf. 
RJ.210.  Dronning.  „De  mørke  Fløjelsma- 
sker  den  lyse  Middag  tynger  — "  (dema- 

20  skerer  sig).Drachm.M.208.  jf  (overf.,  jf.  bet. 
2)  refl. :  give  sig  til  kende,  (jeg  vil  gerne)  vi- 
de, hvem  jeg  taler  med.  Jeg  vil  altsaa  . . 
foreslaae  Dem,  at  vi  to  demaskere  os  for 
hinaiiden.IIostr.SpT.II.6.  2)  CJJ  vise  noget, 
som  det  virkelig  er;  afsløre  (ens  virkelige 
karakter,  hensigter  osv.).  lærde  Mænd  (har) 
demasqveret  dette  Skrift  (af  Bossueth  og 
saaledes  lagt  for  Dagen  denne  habile  Præ- 
lats Duplicitet,  at  han  af  fornuftige  Folk  er 

30  bleven  holden  for  een  af  de  subtileste  Im- 

5 osteurs  (o:  falsknere). Holb.Kh.l012.  Hans 
ubel,  saa  tit  han  demaskerer  Slethed,  er 
kun  den  rene  Erkendelsesglæde.5raw(Zes. 
VI II. 431.  3)  yi&  fjerne  skjulet  for  en  op- 
stilling; især  i  forb.  demaskere  et  batteri, 
o:  blotte  det  for  pludselig  at  aabne  ilden. 
SaVV.94o.  jf.  u.  afdække  2.i. 

dementere,  v.  [deman'te'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  vbs.  jf.  Dementi,  (af  fr.  démentir, 

40  af  mentir,  lyt^e)  (offentlig,  i  kraft  af  bedre 
viden)  erklære  (en  efterretning,  ytring  olgn.) 
for  usand;  benægte,  jeg  kommer  Hm  — 
med  et  Dementi.  Der  var  noget,  jeg  vilde 
dementere.Eode.MT.^.  Umiddelbart  efter 
at  Aviserne  .  .  havde  bragt  Meddelelse 
om  den  forgudede  Sanger  Fabianos  For- 
lovelse . .  blev  Efterretningen  dementeret. 
ERode.GK.101.  Litvinoff  dementerer  Ryg- 
terne   om  Revolutionen  i  Moskva. Zo/ZF 

50  VenstrebV^I%1920.2.sp.6.  ||  m.person-obj.:  be- 
skylde for  usandhed,  (demonstranterne  begav 
sig)  til  Raadhuspladsen,  hvor  de  tilfredse 
med  den  vel  anvendte  Aften  og  uden 
Fare  for  at  blive  dementerede  af  Kabi- 
netssekretariatet sluttede  (med  at)  synge 
Der  er  et  yndigt  hand.PoU^tzl920.6.sp.2. 
Densenti,  et.  [deman'ti-]  flt.  -er.  {af  fr. 
dementi,  egl.  perf.  part.  til  démentir,  se 
dementere)  vbs.  til  dementere;  ofte  m.  vucre 

60  ell.  mindre  konkr.  bet.  Rode.MT.2(se  u.  de- 
mentere j.  Grazia  og  jeg  læste  disse  De- 
mentier uden  at  tale  om  dem.ERode.GK. 
101. 1  Aftennumret  bringer  Bladet  Demen- 
tiet. PoU^lil920.9.  sp.5.  LollFVenstrebUVe 
1920.3.sp.2.  overf.:  Der  er  ikke  en  eneste 
Sætning  i  denne  Tale,  som  ikke  den  nær- 


88' 


599 


I>eiuimonde 


Demokrati 


600 


meste  Eftertid  gav  det  kraftigst  mulige 
Dementi  (o:  viste  uholdbarheden  af).EHen- 
richs.MF.II.56.  ||  (nu  sj.)  i  forh.,  som  for- 
udsætter person-obj.:  give  en  et  demen- 
ti, o:  beskylde  en  for  usandhed.  Hauch.VIT. 
97.  SaUV.946.  give  sig  selv  et  dementi, 
indvikle  sig  i  modsigelse.  Sal.V.lll. 

Demimonde,  en.  [demi'mmiida  ell. 
m.  fr.  udtale]  flt.  (i  bet.  2)  -r.  (fra  fr.  de- 
mimonde,  dannet  af  A.  Dumas  fils,  især  be- 
kendt ved  hans  skuespil  Le  Demi-Monde 
(1855),  af  demi,  halv,  og  monde,  (den  fine) 
verden,  det  gode  selskab,  jf.  Beaumonde) 
1)  samfundsklasse,  der  bestaar  af  letfærdige 
kvinder,  som  søger  at  efterligne  det  gode  sel- 
skab i  ydre  optræden;  halvverden.  Bran- 
des.VIl.174.  Den  københavnske  Demimon- 
de  er  borgerlig  og  højhalset  beskeden. 
Esm.1.69.  Saddelpladsen  (ved  væddeløbene 
havde)  skiftet  Karakter  i  de  senere  Aar: 
Demimonden  bredte  sig  steåscSvLaSom- 
merleg.(1902).87.  (en  varieté,  der  er)  søgt  af 
DQvaxmonÅQn.Cavling.L.262 .  det  parisiske 
Vulgærsprog,  som  det  taltes  af  Folkets 
brede  Lag  og  af  Demimonden.Tiisifc.iPiP. 
1.331.  2)  (dagl.)  kvinde,  som  tilhører  de- 
mimonden (1).  Sikke  Hatte,  du  køber.  Sik- 
ken du  sætter  dit  Hår.  Du  lijgner  jo  rent 
ud  sagt  en  TiemxmTinåQ.NThThomsen.TJnge 
Piger.(1911).64.  *Baronen  sitter  og  dvasker  | 
og  smadsker  —  |  nys  kom  han  fra  en 
Dimmemonde  —  |  vi  vil  ham  ikke  mes- 
onåe.VadumsHarpe.(1912).30.  *det  er  en 
Demimonde,  |  du  kan  da  se,  hun  er  de- 
mim.onåæn.AaIIermann.S.19.  Til  en  rus- 
sisk Demimonde,  hvis  hele  Pynt  var  en 
Frihedssløife.irSee(lor/'.DZ>.73.  O  demi- 
mondsen,  adj.  [demimmri'dæ'w;  ogs. 
-mcon-]  adj.  til  Demimonde  1.  AaHermann. 
S.19.  overf:  Mellem  Poesiens  Skønheds- 
midler har  Stavelserimet  . .  et  demimon- 
dænt  Præg  over  sis.HBrix(Dania.V.177). 

Deminntiv,  deminntiT,  se  Dimi- 
nutiv, diminutiv. 

GJ  Demiissioii,  en,  [demi'Jo'w]  flt.  -er. 
{af  fr.  demission,  egl.  vbs.  til  se  démettre, 
gaa  af,  jf.  Dimission)  afsked  (2);  især: 
frivillig  nedlæggelse  af  et  (højere)  embede; 
ogs.:  afskedsbegæring,  (jeg  er)  gandske 
qvæst,  og  derfor  beder  ydmygst  om  min 
Demission.ffoZ6.ry6.  F.8.  vAph.(1759).  mi- 
nisteriet har  indgivet  sin  demission  \  jf. 
(om  abdikation):  (han  læste)  Demissions- 
Ae  ten  igien,  hvorved  Regimentet  blev 
overdraget  til  Prindsen,  og  Undersaatterne 
bleve  løsede  fra  (deres)  Eed.Holb.DH.III. 
163.  tD  demisisionere,  v.  [demijøine-'- 
ra]  -ede.  {af  fr.  démissionner,  afl.  af  De- 
mission) om  (højtstaaende)  embedsmand: 
tage  sin  afsked;  gaa  af.  Der  rettes  en 
meget  skarp  Kritik  mod  den  demissione- 
rende Mmister.PoUy8l920.1.sp.5.  demit- 
tere,  v.  se  dimittere. 

Demling^,  en.  se  Dumling. 

I.  demme,  v.  ['dæma]  -ede.  {ænyd.  d. 
s.;  fra  ty.  (schl emmen  und)  demmen  (nt. 


(slomen  und)  domen^;  foræld,  og  dial.) 
føre  et  drikfældigt  og  udsvævende  liv;  svire. 
Feilb.1.225  (u.  2.  dæmme/  (refl.:)  demme 
(o :  fylde)  sig  med  vin.  Moth.D25.  især  i 
forb.  slemme  og  demme,  svire  og  svær- 
me, templen  blev  fyldt  med  slemmen  og 
demmen  (1871:  Ryggesløshed  og  Fraad- 
serij  af  hedmngeTne.2Makk.6.4(Chr.VI). 
vAph.(1759).  Uden  Maade  overgave  de  sig 
10  nu  til  Slemmen  og  D emmen  J^Baden.Tacit. 
III.386.  Det  værker  (i  hovedet),  som  havde 
han  slemmet  og  demmet  Dage  paa  Rad. 
LBruun.SK.18. 

II.  demme,  v.  se  dæmre. 

III.  demme,  v.  se  dæmme. 

t  Demmer,  en.  til  I.  demme:  svire- 
broder, hånd  er  en  ål  demmer  (jf.  Al- 
hore). Moth.  D2  5.  Demmer  og  Slemmer. 
vAph.(1759).  JBaden.DaL.84. 

20  03  demobilisere,  v.  [demobili'se'ra] 
-ede.  vbs.  -ing  ell.  Demobilisation,  {af  fr.  de- 
mobiliser, mods.  mobilisere)  sætte  (en  hær) 
paa  fredsfod;  afruste  (2).  Demobilisering 
af  Hær  o^  Krigsindustri. rasfe.iW8.JI.484. 
Demoistelle,  en.  [dømoa'sæl(8);  de-; 
-'sæl']  flt.  -r.  (fra  fr.  demoiselle;  egl.  dim. 
til  lat.  domina,  se  Dame,  jf.  Mamsel;  for- 
æld.) benævnelse  paa  ung,  ugift  (ofte :  uden- 
landsk) dame.  (især  foran  navne).  En  Tiene- 
30  ste  Pige  vil  heede  Demoiselle,  en  Jomfru, 
YYøi\en.IIolb.MTkr.461.  en  vis  Demoiselle 
i  mit  '^dL\io\sig.Klevenf.BJ.32.  den  skjønne 
Demoiselle  Ritter.  Ing.  EF.  TI. 220.  Heib. 
Pros.YII.43.  Hrz.VIII.33.  Vil  De  have  en 
Plads  i  dette  —  hm  —  Sodomah,  saa  maa 
De  klæde  Dem  paa  som  de  andre  smaa 
Demoiseller,  —  De  forstaarlJ^BecfeenDe« 
gamleKremoneser.(  1916  ).200. 
Demokrat,  en.  [demo'kra'd]  flt.  -er. 
40  {af  fr.  démocrate,  dannet  a/"°  Demokrati) 
tilhænger  af  folkeligt  selvstyre;  folkeven. 
PAIIeib.US.554.  Regieringen,  uagtet  den 
er  aristocratisk ,  er  dog,  tilligemed  den 
største  Deel  af  Borgerne,  ivrige  Demo- 
crater.FrSneed.1.224.  Godseieren  (maatte 
stemme  sammen)  med  Fæstebonden  .  .  Ab- 
solutisten  med  'DemokTa.ten.Fædrel.l844.sp. 
13850.  Jeg  er  ikke  Demokrat;  det  vil 
sige:  jeg  troer  ikke  paa  Flertals -Af  gø- 
so  relsers  Yærdi.Brandes.T.14.  Demokrater- 
ne (o :  et  parti  i  Tyskland)  er  af  den  An- 
skuelse, at  hele  Kabinettet  maa  træde 
tilhsige.PoU^/3l920.1.sp.2.  spec.  (i  flt)  som 
navn  paa  et  af  de  store  partier  i  De  for- 
enede Stater:  i  denne  Maaned  udpeger 
baade  Republikanerne  og  Demokraterne  . . 
deres  Kandidater.PoZ.'Voi^^O.S.sp.^.  De- 
mokrati, et.  [demokrBiti-]  flt.  -er.  {af 
gr.  demokratia,  egl. :  folkets  regering,  af  dé- 
60  mos,  folk,  og  kratein,  Jierske)  1)  (statsform 
grundet  paa)  folkeligt  selvstyre;  ogs. 
(mere  konkrJ:  stat,  der  har  denne  statsform. 
Holb.NF.II.58.  Nørreg.Naturr.344.  det 
uindskrænkede  Democratie.Fr*S'nee(^.I.^56. 
Hallager. 40.  Demokrati  betyder  under- 
^  tiden  i  Evropa   en  saa  fuldstændig  Ud- 


601 


demokratisere 


demonstrativ 


602 


slukning  som  muligt  af  den  Enkeltes  Sær- 
vilje , .  overfor  Partiet  som  Korps.-Brandes. 
XV  .476.  2)(koll)  den  del  af  befolkningen, 
der  ønsker  folkeligt  selvstyre;  folke- 
parti, den  almindelige  Værnepligt  (bkv 
ikke)  opfundet  for  at  gøre  DemoKratiet  en 
FoTnøielse.Eørup.II.174.  valget  blev  en 
sejr  for  demokratiet  |  3)  (1.  br.)  d.  s.  s.  De- 
mokratisme. Demokrati  er  Meninger  og 
Anskuelser  og  ikke  Formue  eller  Stil- 
\ing.Hørup.III.18.  smst.lI.172.  O  de- 
mokratisere, V.  [demokrBtiise'ra]  -ede. 
vbs.  -mg.  {af  fr.  démocratis°er,  afl.  af  De- 
mokrati) gøre  demokratisk;  omdanne 
i  demokratisk  retning,  det  er  lykkedes 
os  (venstremænd)  at  demokratisere  og  ra- 
dikalisere et  højst  konservativt  Folk.iTø- 
rup.III.303.  VVed.BB.330.  EHenrichs.MF. 
11.312.  Hørups  journalistiske  Program  var 
den  offentlige  Menings  Demokratisering. 
JVJens.NA.lOå.  refl. :  (Estrup  søgte  aldrig) 
at  give  sin  Politik  en  bredere  Basis  ved 
at  .  .  demokratisere  sig.EHenrichs.MF.1.8. 
demokratisk,  adj.  [demo'kra'tiis^]  1) 
til  Demokrati  1.  Regieringen  .  .°er  Demo- 
cratisk,  hvor  den  højeste  Magt  er  udi 
den  gemeene  Almues  iiændeT.Holb.NF.II. 
53.  democratisk  FoTfatnmg.FrSneed.I.206. 
Brandes.XV.476.  2)  O  jf  Demokrati  2: 
hvis  sindelag  er  for  demokratiet;  folkeven- 
lig, to  Familier,  hvoraf  den  ene  er  aristo- 
cratisk,  og  den  anden  democTatisk.FrSneed. 
1.386.  disse  Bestræbelser  (maatte)  be- 
kæmpes ved  Møder  fra  demokratisk  Side. 
Pol.^'>/3l920.7.sj).l.  jf:  De  vil  aldrig  kunne 
harmonere  med  hende;  hun  er  saa  for- 
færdelig demokratisksindet;  hun  vil  hver 
Dag  gøre  Dem  Udøvelsen  af  Deres  hus- 
herrelige Rettigheder  stridig.Floug(Stu- 
denterkom.68).  (meton. :)  det  berømte  demo- 
cratiske  Caffehvi\xs.FrSneed.I.336.  ||  overf. 
Poesien  er  demokratisk,  den  er  for  hele 
Fo\ket.Oehl.Er.ni.95.  tP  Demokratis- 
me, en.  [demokrB'tisma]  demokratisk  væsen 
og  tankegang.  Croldschm.VI.268.  Dickens' 
brede  aandelige  Demokratisme  .  .  slaar 
Bro  til  det  almenmenneskelige.^djffansew. 
Den  eng. LitteratursHist.(  1902). 149. 

O  demolere,  v.  [demo'le-'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te;  vbs.  -ing  (MxlTeknO.56).  {af  fr. 
démolir,  lat.  demoliri,  af  moles,  masse, 
materiale,  jf.  Mole)  ødelægge  (bygnings- 
værker olgn.;  især  i  fjendtligt  øjemed),  denne 
Fæstning  (blev)  ved  Magt  indtil  Kong 
Hanses  Tid,  da  den  endelig  blev  demo- 
leTet.Holb.DH.1.425.  RudBay.EP.1.34.  Bro- 
hovedets oprindelige  . .  Jordværker,  hvoraf 
et  enkelt  endnu  viste  sig  demoleret.Z)racAm. 
III.16.  langsomt  men  sikkert  har  Ilden 
fra  de  to  kinesiske  Kanoner  demoleret 
først  Ydermuren,  saa  de  lukkede  Gaarde 
\iagvQd.Rørd.BrP.136. 

O  Demonstrant,  en.  [demmn'sdrcn'cTI 
fit.  -er.  {jf.  eng.  demonstrant;  dannet  som 
et  lat.  præs.  part.  til  demonstrere)  person, 
som  demonstrerer,  (næsten  kun  til  demon- 


strere 2).  Sal.V.119.  dette  Hav  af  Menne- 
sker, Soldater,  Demonstranter.Æøn«e/^cfce. 
Sp.226.  Glade  Demonstranter.PoUy>,1920. 
6.sp.l.  Demonstration,  en.  [demcon- 
sdr^'Jo'«]  flt.  -er.  vbs.  til  demonstrere;  ofte 
m.  mere  ell.  mindre  konkr.  bet.  1)  til  de- 
monstrere 1.  1.1)  O  til  demonstrere  l.i. 
Forelæsninger  og  Demonstrationer  i  alle 
Lægekonstens  Dee\e.Tode.ST.I.4.    (melan- 

10  koldere)  egne  sig  (ikke)  til  klinisk  Demon- 
stration.KPont.Psychiatr.I.18.  BerlTid.^Vio 
1904.Aft.2.sp.2.  1.2)  til  demonstrere  1.2. 
alle  Menneskers  og  alle  Tiders  Samtykke 
og  Overeensstemmelse  er  en  Art  af  De- 
monstration (for  en  menings  rigtig}ied).Holb. 
Hh.II.112.  Magistraten  paastaaer,  tilforn 
at  have  beviist,  at  Friemestere  ere  skade- 
lige for  Publicum  i  Almindelighed;  men 
jeg  tvivler  paa,  at  denne  Demonstration 

20  er  af  de  meget  strenge,  som  ikke  taaler 
Undtagelse  eller  'M.odsige\se.Stampe.II.461. 
II  nu  kun  (især  filos.)  om  det  ubetinget  sikre, 
syllogistiske  bevis,  (jeg)  veed,  at  hun  ikke 
antager  noget,  for  grundigt  Beviis,  uden 
det  enten  er  en  virkelig.  eUer  kand  staae 
i  Rang  med  en  virkelig  Demonstration. 
Puge.FT.117.  eders  Beviser  ere  saa  urygge- 
lige,  som  mathematiske  Demonstrationer. 
Suhm.I.60.   SaUVI.9.  2)  fiZ  demonstrere  2. 

30  Vel  kunne  vi  ikke  med  vore  Penge  bringe 
Hjælp,  men  vi  kunne  gjøre  en  Demonstra- 
tion (Hostr.G.45:  Deklaration^.  Hostr. Kome- 
dier.1.(187  6). 35.  protesten  blev  kun  en 
virkningsløs  demonstration  I  ||  især  (dagl.) 
om  optog  af  en  folkemængde.  FlensbA.^hi 
1908.1.sp.2.  Raadhuspladsen  i  København 
er  Skuepladsen  for  Demonstrationer,  De- 
monstrationer. Menneskemængden  bruser 
af  Leve  for  Kiigen.Bønnelycke.Sp.226.  jf. : 

40  en  Begivenhed  i  New-Yorks  jødiske  Ver- 
den, det  store  Demonstrationstog  der 
blev  iværksat  paa  Aarsdagen  for  en  rus- 
sisk Massakre.JVJens.LA.llO.  3)  ;^  til 
demonstrere  3.  Sal.''VI.9.  jf:  Manøvren 
(o :  fremførelse  af  et  andragende)  blev  ogsaa 
kronet  med  Held.  Thi  skjøndt  Fru  Bang 
længe  retirerede  og  gjorde  Demonstra- 
tioner, saa  blev  dog  Resultatet:  at  den 
skjønne  Gjenstridige  skulde  hentes.Blich. 

50  IV.49.  I.  Demonstrativ,  et.  [de'mmn- 
sdrB|ti'v]  flt.  -er.  {substantiveret  af  H.  de- 
monstrativ 2 ;  gram.)  demonstrativt  pronomen. 
En  nyere  Skribent  sætter  ofte  Demonstra- 
tivet den,  det,  de,  forved  Adjectivet,  i 
Stedet  for  hin,  hint,  hine.JBaden.Gram. 
183.  e.  br.  II.  demonstrativ,  adj.  [de- 
'm(onsdrB|ti-'v]  (f  demonstratif^.  (af  fr.  dé- 
monstratif,  lat.  demonstrativus;  afl.  af  de- 
monstrere) i)  uomtvisteligt  tydelig.  1.1)  iøjne- 

60  faldende;  især:  som  paa  en  opsigtsvækkende 
maade  viser  ens  sindelag.  Fru  P.  flyttede 
demonstrativt  nogle  smaa  Hunde  og  Katte 
af  Porcellæn  op  paa  øverste  Hylde.ORung. 
P.28.  demonstrativt  bifald  |  han  smæk- 
kede døren  demonstrativt  i  efter  sig  j 
).2)  f  indlysende;  overbevisende.  Dette 


603 


demonstrere 


den 


604 


er  saa  klart  og  demonstratif,  at  intet  for- 
nuftigt Menneske  kand  tvile  derom.Holb. 
Hh.ILllS.  Jeg  har  med  Flid  været  vidt- 
løftig . .  paa  det  jeg  paa  en  demonstratif 
Maade  kunde  lægge  Sandheden  for  Dagen. 
S,uge.FT.319.  2)  (gram.)  om  pron.  (under- 
tiden ogs.  om  adv.,  sj.  om  hest.  art.):  paa- 
pegende. Demonstrative  Pronominer.J" 
Baden.Gram.110.  de  paapegende  (demon- 
strative) Henvisningsord.Mi/cfeeis.Spro^'ZS.  i'o 
54.  demonstrere,  v.  [demmn'sdre'ra] 
-ede  cll.  (sj.)  -te;  w&s.  Demonstration  (s.d.). 
{af  lat.  demonstrare,  af  monstrare,  vise, 
pege  paa;  besl.  m.  Mønster)  1)  anskuelig- 
gøre. 1.1)  CP  forevise  som  støtte  for  teore- 
tisk fremstilling.  For  første  Gang  nævnes 
og  demonstreres  den  uskadelige  Fødsels- 
tang i  et  dansk  obstetricisk  Skriit.JulFet. 
L.287.  II  ogs.:  fremstille  (et  emne)  v.hj. 
af  forevisning  af  oplysende  materiale.  20 
navnlig  arbejdede  de  paa  at  faa  Anato- 
mien demonstreret  paa  Ka.dayere.smst.249. 
1.2)  f  udvikle  teoretisk;  bevise,  de  kand 
mathematicé  demonstrere  hver  Artikel  udi 
deres  hærdom.Holb.Ep.IV.502.  en  Philo- 
sophe  maa  allevegne  demonstrere  sin  Sæt- 
iimg.Buge.FT.165.  nu  fattes  der  kun  en  ene- 
ste Slutning,  saa  har  jeg  demonstreert  mig 
reent  til  en  Skielm. Ew.V III. 131.  1.3)  (sj.) 
uden  obj. :  (videnskabeligt)  fremstille  et  emne.  30 
*(paa  universitetet  hørte)  han  sin  Professor 
tale  I  Og  demonstrere  saa  det  havde  Art. 
PalM.IV.92.  2)  lægge  anskuelse  ell.  sinde- 
lag for  dagen  paa  tydelig  ell.  (bevidst) 
opsigtsvækkende  maade.  2.1)  C)  m.  obj. 
Kom  han  i  Hede  og  .  .  slog  Kejserinden 
paa  Laaret  for  kraftigere  at  demonstrere 
sine  Paastande,  saa  nøjedes  hun  med  at 
rykke  sin  Stol  tilhage.Brandes.Volt.II.444. 
Et  saadant  Kirkens  Lys  (o :  den  hellige  Ni-  40 
kolaos)  maatte  ogsaa  demonstrere  sin  Ret- 
troenhed. JLlTei^.  (Tilsk.  1920.  II.  38).  De 
stakkels  Fraser,  De  vil  demonstrere  Deres 
Kærlighed  med,  de  er  ganske  udenad- 
læTte.SvLa.KN.122.  2.2)  (især  dagl.)  tiden 
obj.  (han)  demonstrerede  meget  heftigt, 
da  jeg  modsagde  hans  Yttring,  at  hans 
Kjærlighed  vilde  vare  til  hans  Bød.Chie- 
vitz.FG.51.  3)  ^  foretage  troppebevægelse, 
som  skuffer  fjenden  m.  h.  t.  ens  virkelige  hen-  50 
sigter;  næsten  kun  som  vbs.,  se  Demonstra- 
tion 3. 

CP  demoralisere,  v.  [demorBli'se'ro] 
-ede  ell.  (sj.)  -te;  vbs.  Demoralisation  (Kierk. 
XIII.544.  SvLa.FM.4.  Tilsk.l914.11.17).  {af 
fr.  demoraliser  (kendes  ikke  før  revolutions- 
tiden); afl.  af  Moral)  ødelægge  (ens)  mo- 
ral; fordærve.  Kjøbenhavn  bliver  snart 
ganske  demoTaHseret.Blich.IV.Sdl.  Vel- 
dædigt Øiemed,  det  er  godt  nok;  men  jeg  60 
la'er  ikke  mine  Døttre  demoralisere  tU 
Fordeel  for  det  druknede  Skibsmandskab. 
Fritz Jurg.nr.  12.  Smædeskrifter,  der  .  . 
fremstillede  (præsternes)  Lære  som  Vaas 
og  deres  Stand  som  demoraliserende,  fordi 
den  tvang  dem  til  at  lære  Andre,  hvad 


de  ikke  selv  troede.ClPet.O.70.  Brandes. 
XIII.492.  Floskler  og  Fraser  demorali- 
serer Menigheden,  saa  den  tilsidst  næppe 
længer  har  Øre  for  en  ordentlig  gennem- 
tænkt Fr3eken.Pont.FL.8.  ||  spec:  svække 
moralen  (disciplin,  mod  osv.)  hos  en  hær. 
en  Hær  demoraliseres  i  Nederlag.  Ti/sfc. 
1914.11.17. 

dems,  konj.  se  dersom. 

den,  pron.  og  art.  [dæn']  Høysg.AG.19. 
sa.2Pr.20.  i  tryksvag  stilling  [dæn,  d(a)n] 
sa.AG.l.  (dagl.)  sluttende  sig  nøje  til  et 
foreg,  ord :  [(a)n,  m.  stød  paa  foreg,  lyd,  for 
saa  vidt  denne  er  modtagelig  derfor]  (skre- 
vet: 'en.  IIauch.SD.I.199  (forbi' en  cv)  Lien). 
Rich.lI.165(i'en  00  Svinestien).  Blækspr. 
1891.12).  — gen.  (kun  i  selvstændig  anv.)  dens 
['dæn's,  dæns,  d(8)ns],  jf.  dessen.  som  intk. 
anvendes  det  (s.  d.),  som  flt.  de  (s.  d.).  {æda. 
thæn,  gen.  thæs,  run.  {)an  (t)^n,  \>æn),  akk. 
m.  til  sa(R),  gen.  {)is,  oldn.  |)ann,  akk.  m.  til 
så,  gen.  |)ess,  eng.  the,  ty.  den,  akk.  m.  til 
der,  gen.  des(sen),  got.  ^ana,  akk.  m.  til  sa, 
gen.  ^is ;  gr.  ton,  akk.  m.,  sanskr.  tam,  akk. 
m.,  jf.  lat.  is-tum,  akk.  m.,  samt  da,  denne, 
des  II  alle  anv.  stammer  opr.  fra  den  paa- 
pegende; som  best.  art.  bruges  pron.  allerede 
run.,  jf.  hin) 

A.  soyn  demonstr.  ell.  personligt  pron.  || 
pegende  bort  fra  den  talende,  som  simpleste 
middel  til  at  fremhæve  og  erstatte  udtr.  af 
fk.  ell.  som  personbetegnelse  \\  om  refl.  brug 
se  1.3.  II  om  forb.  m.  adv.  der  og  her  se 
disse  ord. 

1)  om  noget  omtalt  ell.  umiddelbart  nær- 
værende. 1.1)  i  selvstændig  anv.  ||  som  per- 
sonbetegnelse. 1.  (nu  kun  dial.)  i  al  alm. 
*Kongen  lader  en  Havfrue  gribe  . .  |  og 
den  han  lader  i  Taarnet  knibe  (o:  slaa  i 
lænker).DFU .nr.10.1.  een  Moder  slagtede 
sin  egen  Søn,  og  aad  dead.Holb.Intr.I.125. 
Men  der  kommer  en  Bonde,  den  kand  vi 
examinere.sa.t/^.F.J[.  (de)  meente,  at  han 
skulde  fødes  af  en  Jomfrue,  og  man  altsaa 
ikke  om  ham,  som  om  andre  Mennesker, 
kunde  sige:  den  er  hans  Fader.fforre6.JJ. 
311.  kunde  den  ene  (jomfru)  berede  den 
anden  en  Ydmygelse  saa  gjorde  den  det. 
JPJac.I.117.  FDyrlund.Uds.54.  Feilb.  2. 
(nu  kun  dial.  samt  hos  visse  forf.)  i  tilfælde, 
hvor  den  omtaltes  naturlige  køn  lades  ube- 
stemt, den  uskyldige  Person  (maa)  gifte 
sig,  om  den  disimeilem  (o:  efter  skilsmis- 
sen) haver  holdet  sig  ærligen  og  vel.DL.S 
— 16—6.  den,  der  lever  udi  samme  Stand 
(maa)  ikke  anfalde  . .  sin  Næste,  uden  den 
har  givet  visse  Tegn  om  sin  onde  Villie. 
Holb.NF.1.46.  Karrighed  (kan)  med  ingen 
Svaghed  lignes  bedre,  uden  med  en  Vat- 
tersottigs,  hvilken  jo  meer  Vædske  den 
faaer,  jo  meer  tørster  den. sa.MTkr. 32. 
Lider  din  Ægtefælle,  da  kom  den  hastig 
til  Hielp,  og  viis  ved  din  Hielpsomhed, 
hvor  megen  Deel  du  tager  i  dens  Lidelser. 
Basth.ViisdomsLære.(1794).238.  selv  den 
Gjerrige  . .  maa  gjøre  Andre  rige  end  de, 


605 


den 


den 


606 


som  den  aldeles  ikke  havde  tænkt  paa. 
CBHallager.LF.20.  jeg  kan  .  .  fornemme 
paa  et  Menneske  —  den  være  nu  Mand 
eller  Kvinde  —  om  den  tror  paa  Folke- 
aanden,  eller  den  ikke  gjør  detJakKnu. 
A.88.  Vi  ser  den  sørgende  blive  bleg,  vi 
hører  den  udstøde  dybe  suk.  Den  kla- 
ger over  kuldefornemmelser.5ntc/i:er.L.ii5. 
IIjortø.F.311.  (især  ofte  henvisende  til  pron. :) 


cholie  . .  Jeg  blir  min  Troe  altid  melan- 
cholisk  udi  Selskab,  og  fordriver  den  igien 
med  EenWgheå.Holb.Jul.Ssc.  *Af  Østens 
purpur  Dør  da  Verdens  Lys  fremtrinned 
.  .  I  Den  (o:  solen)  dunkel  var  og  graa. 
sa.Metam.63.  i  en  Dal  .  .  henrykkede  en 
Bygning  alle  mine  Sanser.  Den  syntes  i 
Prægtighed  uden  \ige.Etv.(1914).I.62.  *Paa- 
fuglen  vel  har  smukke  Fjere  |  Dens  Been 


naar  en  har  bedrevet  en  Misgierning,  sø-  lo  af   Saar   dog   fulde   ere.Abc.13.    *Gal   det 


ger  dend  at  skyde  den  paa  en  anden.Holb. 
HP.III.8.  Tode.ST.II.69.  Hvo  var  saa  ringe, 
at  (Kristus)  undslog  sig  for  dens  Omgang? 
Basth.  ViisdonisLære.(1794).366.  blev  Nogen 
ham  bekiendt  af  saadanne  Egenskaber, 
fandt  den  i  ham  en  Velynder  og  hielp- 
som  Yen.Mall.SgH.641.  Ingen  veed  ret, 
hvad  Den  selv  vil. Blich.1 1 1.2 23.  Sehack.62. 
JPJac.II.236.    Den,  der  stiger  over  Sky- 


var  'en  (o:  forstanden)  og  gal  det  blev 
'en.Wess.Digte.(1832).280.  snart  skal  ..Jor- 
den skiule,  hvad  dens  er.Mynst.  Mall.3. 
(han)  rose  sig  ei  af  Seiren,  før  den  er 
vnndet. (jh-undtv.Udv.V.l?l.  *At  bejle  til 
Fluen  saa  strunk  han  red;  I  Den  elsked  han 
over  alle.PMøll.I.12.  *0g  der  staaer  Geden 
saa  høit  paa  Fjeld,  |  Og  Elven  løber  forbi 
^en.Hauch.SD. 1.199.   (ilden)  fortærede  paa 


erne,  har  saa  langt  at  falde,  inden  den  20  kort  Tid  hvad  det  saa  fik,  Frugt,  Blade 


naar  Jorden  igen.  r/iifJe»s.F/S.i45.  3.  (dagl.) 
ringeagtende  ell.  om  smaa  børn:  Sél  til  dén. 
Moth.D64.  „hvor  skal  vi  hen  med  den 
(o:  et  lille  barn)!'*  „Den  kan  jo  komme 

6aa  tognet.'* Blich.  III. 249.  „Hvem  var 
en?"  begyndte  hin,  idet  han  med  Ho- 
vedet gav  et  Sidenik  mod  den  Kant,  hvor 
den  Fremmede  gik.  „Den  nye  Skriver- 
dreng, naadig  Herre  I"  lød  Svaret.smsf.J. 


og  Grenen  med  hvis  man  gav  den  den, 
den  havde  Appetit  paa  3Xt.JVJens.TL.llO. 
giv  mig  'den  (fx.  en  kage)  \  'den  er  der 
ikke  noget  ved  (fx.  en  bog)  \  'den  kan 
jeg  ikke  finde  noget  interessant  i  j  (især 
talespr.)  om  det  nærmest  foreg,  af  flere 
nævnte  tilfælde:  denne.  *Paa  Torden  føl- 
ger Pladsregn,  og  paa  den  i  Omsider 
ioelskin.Bagges.ComI\147.  e.  br.  —  for  at  be- 


280.    Frk.  B.  (prikkede)  efter  Carla  med  30  tegne  noget  som  art,  der  i  det  foreg,  kun  er 


sin  Parasol  og  sagde:  „Morsomt  lille  rundt 
Kineserfjæs  paa  den  åeTl'^Rutzeb.DS.6. 
hvis  det  (o:  den  nye  pige)  saa  tillige  var 
en  Hjangel-Dorte,  der  ingen  Ting  Kunde 
bestille.  Kanske  den  slet  ikke  vilde  lære 
heller  og  var  viskæbet  oven  i  Købet. 
Skjoldb.NM.31.  Feilb.IV.96.  jf  (som  tiltak- 
ord;  8j.):  den  kan  gaa  ud,  sagde  hendes 
l!ia.SLåe.Bang.(Mikkels.0rdf.246).  4.  (nu  kun 


angivet  ved  et  ord  i  nbest.  f. :  „jeg  kan  inte 
begribe  hvor  Famellen  kan  være  bekjendt 
og  gi  saadan  en  luset  Frokost!  —  De  har 
inte  Tid  til  og  gi'en  bedre.'* Fritz JUrg.nr. 
87.  især  (C3)  %  sammenligningsbisætn.:  Det 
er  en  Begejstring,  som  den  med  lignende 
Veltalenhed  om  end  med  mindre  Tanke- 
styrke ytrer  sig  i  Bettinas  Epistel-Hymner. 
Brandes.1 1.327.  (Cæsar)  nærede  imod  (Ci- 


dial.)  gentagende  et  foreg,  led  i  sa.  sætn. :  40  cero)  ingen  Antipati,  som  han  f.  Ex.  for- 


dels i  tilfælde,  hvor  et  led  ved  indskud  er 
skilt  fra  verbet  ell.  er  skudt  frem  i  spidsen 
af  sætningen,  den,  som  taler  imod  dig,  den 
skal  du  føre  til  mig.2Sani.l4.10.  *Den 
Hungrige,  som  ham  for  Øyne  haver,  |  Den 
fylder  hånd  med  mange  rige  Gaver.5rors. 
62.  Den  første  Karl,  som  eders  Yndig- 
heder . .  har  kunnet  fortrylle,  den  har  I 
forlokket.Pamela.I.406.  *Den  som  fortørner 


nam  den  overfor  Csito.sa.Cæs.L212.  efter- 
fulgt af  udtr.  m.  præp.:  Siruppen  (havde) 
en  vis  brændt  Smag  som  lignede  den  af 
brændt  ^ulsXaer. Oluf s.NyOecI. 112.  saa  være 
det  ogsaa  Kierligheden  til  den  Bortgangne, 
ikke  den  til  os  selv,  der  ledsager  os. 
Mynst.Hessen.S.  Ingen  Agtelse  er  Studenter 
saa  naturlig  som  den  for  udmærkede  Ho- 
veder. Grundtv.(KbhSkild.l818.1678).  *vær- 


Gud,  kan  nogen  elske  den? Eio.(  1914). I.  50  ste  Kiv  |  I  dette  Liv  |  Er  den  mod  eget 


166.  *Den  første  af  de  Sønner  to  |  Den 
kaldte  han  Esbern  Snare.  Oehl.L. 1.296. 
Hauch.D  V.III.15.  dels  umiddelbart  efter  ved- 
kommende led.  *Hieronymus  den  er  en 
slem  vanartig  Dreng,  |  Det  er  fast  ingen 

Nat  han jo  i  Seng.Holb.Skiemt.D8*'. 

*en  tvungen  Brud  —  den  tog  jeg  ingen- 
\\\.nde.NordBrun.Jon.89.  *Den  blinde  Gud- 
inde den  beile  de  til.Rahb.PoetF.1.86.   5. 


Hierte.Blich.D.II.206.  disse  Folks  Tid  var 
inddeelt  efter  en  anden  Maalestok  end 
den  i  hendes  Yi.n.\xs.Gylb.Novel.II.213.  For- 
skiellen  mellem  Afskedstimen  og  Fravæ- 
relsen er  ikke  ulig  den  mellem  Sygdom 
og  'D0d.sa.TT.6S.  visse  af  Hugo's  Fortaler 
(den  til  Orientalerne  f.  'Eks.).Brandes.VI. 
254.  gentagende  et  foreg,  led  i  sa.  sætn.: 
*Men    evig   gode    Gud  I    —   Den    Grund 


f  som  præd.  (nu:  det)  henvisende  til  præ-  (jn  hvorfor   du   skaber,   |   Den   er   det  store 


dikativt  ell.  appositionelt  led  i  foreg,  sætn.: 
*Jeg  . .  en  Ridder  er  opdraget,  |  Og  ey 
for  Midlers  (o:  penges)  skyld  aleene  ble- 
ven dend.Falst.Ovid.105.  ||  henvisende  til 
ord  af  fk.,  som  ikke  betegner  person.  Unge 
Mennisker  kand   ellers  falde  udi  Melan- 


Svælg,  hvori  min  Aand  sig  taber  I  Ew. 
(1914).L164.  „„Til  Comedien  forfærdiget 
en  Maane,  2  Rdlr.""  —  „Er  det  den  som 
er  revnet?"  —  „Ja."  —  „Det  har  og  været 
en  dejlig  denl  viderel''Blich.(1920).IV.33. 
*Duggen  den  falder  |  Med  Perlens  Glands. 


607 


den 


den 


608 


Heih.Poet.III.444.  *Naar  Pidsken  den  knal- 
der, I  Og  Posthornet  skralder.  Wm</i.J.65. 
*Naar  Dagen  den  kommer,  |  Er  vor  Som- 
mer ioTh\..sa.B.F.22.  foregribende  et  subst. 
af  fk.,  der  tilføjes  som  nærmere  forklaring: 
*Men  jeg  vil  prise  den,  min  Fryd,  som 
skabte  dig.Ew.(1914).I.172.  *Snever  er  den 
vel,  vor  lille  Stue,  |  Men  den  under  os 
dog  altid  Plads.  Visebog. 229.  (nu  næppe  br.) 
i  forb.  og  den  som  gentagelse  inden  foi- 
sa.  sætn.  m.  flg.  nøjere  angivelse:  Det  kalder 
jeg  Tienstagtighed,  og  den  der  stor  er, 
KomGrønneg.1^255.  Her  fik  Røverne  nu 
en  ny  Punkt  at  forsvare,  og  den  (nu  alm.: 
og  det  en^  vanskeligere  end  de  øvrige. 
Blich.I.2S4.  De  fik  en  Rem  af  Huden,  og 
den  der  bred  var.  Bredahl.  1. 76.  \\  tillige 
bestemt  ved  noget  i  det  flg.  (jf.  bet.  2): 
'(musernes)  største  Glæde  |  Er  den,  at 
lønne  prøvet  Byd. Bagges.  SkB.  137.  *jeg 
lover  dig  \  At  vorde  dig  en  Søn  for  den, 
du  tabte.Oehl.VII.8.  med  alle  mine  Feil 
har  jeg  aldrig  havt  den,  at  være  blind 
for  mine  Feu.Grundtv.Udv.T.170.  Sagen 
maa  . .  være  den,  at  (statsideen)  tidlig  har 
svævet  for  Tydskerne.smsi.FJJ..395.  .  den 
Skjønhed,  Jorden  frembringer,  er  Intet 
mod  den,  der  fødes  i  Hnyet.Gylb.NoveLII. 
37.  II  (i  barnespr.  og  kælende  forb.)  hen- 
visende til  ord  af  intk.,  især  betegnelse  for 
levende  væsen.  „Her  skal  du  se  et  lille  lam." 
„Nej,  hvor  den  er  sødl''Mikkels.Ordf.249. 
jj  henvisende  til  stednavn.  Hvor  Havslunde 
(o:  et  gods)  er  skjøn  . .  saa  skjøn  har  den 
ikke  været  i  mange  Aar. Gylb.IV.252.  i  min 
tid  var  Århus  ikke  så  stor  . .  som  Odense; 
nu  er  den  støTTe.Wiwel.104.  (nu  kun  i  skø- 
desløst spr.)  til  navne  paa  lande  ell.  større 
landsdele :  Med  Tydskland  har  Holland  in- 
gen Profit,  at  den  (nu:  detj  anbinder  (nu: 
ingen  fordel  af  at  binde  an).  Holb.Anh. 
296.  Saa  længe  Norden  stod  uafhængig 
.  .  kunde  den  .  .  stille  sine  Betingelser. 
Kbh.^h\1920.1.sp.S.  II  t  m.  neutral  bet.:  som 
subj.  for  være  (ell.  blive^  m.  j)7-æd.  af  fk. 
Hvilcken  lang  Snack  var  end  den  (nu: 
det)lMol.E.(1723).A8*:  \\  om  forhold  ell.  ting, 
som  ikke  udtrykkeligt  er  nævnt,  men  forud- 
sættes bekendt.  1.  (dagl.,  næsten  vulg.)  om  si- 
tuationen ell.  forholdene  i  alm.  (jf.  det  1.2-3^. 
Den  er  gruelig  gal,  og  den  bliver  maaske 
værre,  vise  fra  1860'erne.  ( Arbejderens Alma- 
nak.1918.49).  Jeg  havde  lavet  mig  en  ny- 
delig lille  Gæld  paa  et  Par  Hundrede 
KLroner.  Den  begyndte  at  se  lidt  sort  ud 
for  Undertegnede,  forstaar  åu.Bergstrøm. 
PD.114.  om  Vinteren  . .  saa  er  den  ham- 
ber  paa  disse  KanteT.CGjerløv.Fo7ladosvor 
Skyld— ! (1918).  90.  Søren  Tomat  staar  i 
Solskinnet  og  smiler.  —  Ork,  jæ'  har  lavet 
den  fint,  Peddersen,  siger  han.StormP.P. 
91.  2.  (især  talespr.)  om  en  enkelt  ting  ell. 
et  bestemt  forhold  (ofte  henvisende  til  et  un- 
derforstaaet  subst.  af  fk).  „De  var  da  nok 
kommen,  om  det  saa  havde  plaskregnet." 
. .  Fellmark  (afsides).  „Den  var  god!  Det 


er  Frugten  af  den  evige  Spadseren  her  i 
Kongens  Have."Beife.Poetyj.5i5.  CBernh. 
NF.II.108.  *Den  („klokken")  gaaer  til  Otte, 
og  før  Klokken  Ni  |  Du  veed  vi  maae 
ha'e  endt  vort  SkakpaTti.PalM.V.106.  „Er 
Du  Højre,  Laadvig?"  . .  „Hvad  for  Noget?" 
spurgte  Sømanden  .  .  „Er  Du  Venstre?" 
spurgte  Jens  Knudsen.  —  „Den  kan  („det 
forstaar")  jeg  ikke",  sagde  Louis./Sc/ta«d. 

ioBS.303.  Hvad  er  den  a'?  (o:  hvad  skal 
dette  betyde? ).Drachm.XIl. 368.  (efter  en  rig 
sildefangst)  stod  den  („menuen")  paa  Sild 
baade  Morgen,  Middag  og  Aften,  den  fade 
Lugt  gennemtrængte  ^ting. AndNx.BN. 
182.  Bravo  42,  den  sad  der  (o:  kuglen 
ramte).Bønnelycke.Sp.l8.  FrNygaard.0.100. 
'den  var  værre!  (o:  det  var  en  slem  historie)  \ 
'den  er  da  tydelig  nok  I  j  er  du  med  paa 
'den?  (o:  forstaar  du  dette,  ell.  er  du  med 

20  til  dette?)  \  der  fik  han  'den!  (o:  den  skose 
olgn.)  i  'den  sad  der  (m.  sa.  bet.)  \  (vulg. 
ell.  spøg.)  m.  præd.  i  intk. :  Den  er  godt, . . 
nu  tror  hun,  vi  er  kær  ester. Hjortø.HE. 60. 
om  udtr.  som  brænde  den  af,  dandere  den, 
dividere  den,  falde  af  paa  den,  den  gaar 
(ikke),  holde  den  gaaende,  gi'  den,  hænge 
paa  den,  paa  'en  igen,  skære  den,  den 
skær',  tage  den  (med  ro),  se  H.  brænde  (12.2), 
dandere  (2),   dividere,  gaa,  give,  falde, 

30  hænge,  paa,  skære,  tage  osv.  være  den. 
1.  egl.  i  børneleg  („tagfat")  om  den,  der  skal 
fange  en  af  de  andre  (som  saa  overtager  hans 
rolle).  Legeb.I.a.l8.  2.  (overf.)  være  i  knibe; 
befinde  sig  i  en  ugunstig  stilling.  *Naar  Sven- 
den gaar  paa  Berren,  |  strax  Mesteren  da 
er'en.Blækspr.1891.12.  Hjemmet.  1904.485. 
(ræveungen  opdager,  at  den  igen  er  spærret 
inde:)  Nu  var  han  den  jo  igenlFleuron.R 
K.125.  RobLHans.EP.102.   som  det  i  vore 

40  Dage  populært  hedder,  nu  var  han  den 
engang  og  maatte  gøre  gode  Miner  til, 
hvad  der  efter  hans  Mening  var  meget 
slet  S]^il.Aarbogf.Bogvenner.l919.128.  1.2) 
atirib.  ved  subst.  af  fk.  jeg  vil  ære  dig, 
men  see.  Herren,  haver  forhindret  dig  fra 
den  Ære.4Mos.24.11.  (da)  Fornuften  .  . 
maae  laane  saa  got  som  alt  sit  Lys  af 
Aabenbaringen:  og  i  den  Henseende  føy- 
elig  kan  lignes  med  Maanen.Ew.(1914).I.7. 

50  *Hvad  præked  I  da  om  i  Gaar?  . .  |  „Om, 
hvad  der  i  min  Bibel  staar"  . .  (  Den  Præ- 
ken gad  vi  høre.Grundtv.PS.in.237.  Dette 
er  en  stor  Skjønhed  ved  Fortællingen, 
men  som  man  ikke  til  den  (o:  samme) 
Grad  kan  opnaae  i  et  Drama.  Heib.Pros. 
IV.26.  den  gamle  (tog)  en  lille  rusten 
Nøgle  op  af  Lommen  og  sagde  til  Fa- 
deren: „Gjem  den  vel,  tU  Drengen  er 
fjorten  Aar  gammel! . ."  Og  dermed  sagde 

60  den  Fadder  Far'vel.SvGrundtv.FÆ.II.2. 
*den  Hane  var  nok  |  af  en  anden  Slags  I 
Bich.1.33.  kan  De  mindes,  at  De  har  set 
mig  før?  —  Jeg  mindes  ikke,  jeg  har  havt 
den  Ære,  Frøken.Schand.VV.230.  efterfulgt 
af  udtr.  m.præp.:  Achl  Jeppe!  den  Boelig 
udi  Paradiis  var  kun  kort.HolbJep.IV.!. 


609 


den 


den 


610 


Kun  i  fjorten  Dage  havde  de  været  gifte, 
saa  maatte  han  afsted  for  at  hæve  den 
Arv  i  }io\\sindæiich.(1920).V.34.  ||  ofte  i 
udtr.,  som  betegner  tiden,  paa  eller  i  løbet 
af  hvilken  noget,  der  er  omtalt  i  det  foreg, 
eil.  forudsættes  bekendt,  har  fundet  eller  fin- 
der sted.  Tordenskiold,  den  Tid  Capitain 
Yessel.Mall.SgH.420.  Det  bæres  mig  for, 
at  jeg  skal  blive  Præst  i  Føulum;  ak,  hvor 
vil  mine  kjære  Forældre  glæde  sig,  om 
de  leve  den  Bag.Blich.(1920).VII.l.  den  . . 
Dragt,  som  de  borgerlige  Piger  i  Kiel  i 
den  Tid  pleiede  at  hæTe.Gylb.IX.277.  Be- 
tragtninger over  Bernstorff,  der  den  Tid 
fik  Afsked.PVJac.Breve.35.  Bidrag  (til  den 
svenske  1809-revolutions  historie)  indeholdes 
udentvivl  i  de  forskellige  biographiske 
Artikler  i  Lexikonnet  om  den  Tids  Mænd. 
Krieger.D.I.118.  Stemningen  var  ødelagt 
for  den  Aften.PDrachm.K.83.  den  gang,  se 
Gang.  (talem. :)  den  tid,  den  sorg,  se  Sorg. 
II  i  tilfælde,  hvor  pron.  hører  til  sa.  subst., 
som  er  anvendt  i  det  foreg,  (i  skriftspr.  olm. : 
dennej.  En  Spøg!  ret  en  vittig  Spøg!  . . 
bare  den  Spøg  ikke  skulde  faae  en  sør- 
gelig Ende!Blich.(1920).VI.116.  Saadanne 
Forhold  giver  undertiden  . .  Folk  Skræk 
for  Nationalitetsideen  . .  Men  den  Idé  har 
to  Ansigter:  et  brutalt  og  et  ædelt-JBran- 
des.S.97.  \\  i  forb.  den  dame,  den  herre 
som  tiltale,  se  Dame,  Herre.  ||  m.  kvalitativ 
bibet,  især  nedsæt.  „Her  er  en  som  vil 
stiæle."  —  „Er  det  den  Skielm?'' Holb.LSk. 
III.5.  hvilken  uhørt  Dristighed !  Her  i  mit 
Huus  vover  den  Slyngel  — .Hrz.XyiII.119. 
„Kommer  den  Doktor  dog  ikke  snart  1" 
udbrød  Majorinden  iortv\v\et.Pont.BH.100. 
Tøsen,  der  jo  var  tosset  efter  den  Bed- 
sierxioY.AndNx.DM.183.  i  eftersat  udtr.,  der 
indeholder  en  forklaring  ell.  nærmere  beteg- 
nelse: *For  at  forstærke  min  den  stolte 
Magt  I  Forbandt  jeg  mig  med  Eadrlk, 
den  FoTT3dddeT.Oehl.L.I.123.  Jeg  skal  lære 
ham,  den  slahheit.Mikkels.Ordf. 2 72.  \\  ved 
propr.,  ofte  m.  kvalitativ  bibet.  *Den  Søn- 
dermark skal  være  meget  skiøn.^a^^^'es.F. 
78.  den  gamle  Pjalt,  den  Dalund  sidder 
og  vrøvler. Gylb.X-II. 205.  jeg  svævede  i 
Dødsens  Angst.  Ja  den  Ane,  den  Anel 
Ho8tr.G.164.  Den  Grosserer  Israelsen  er 
noget  rsia.Goldschm.I.161.  Pont.LP.L108. 
NMøll.H.144.  i  eftersat  udtr.:  Det  er  dog 
en  lystig  Mand,  den  '[Jltson.Ing.EF.1.29. 
„En  flink  Fyr,  den  Rudolf  1"  sagde  Justits- 
raaden  siden  til  3vistitsraa.dinaen.Budde.J 
F.21.  Han  har  gode  Indfald  en  Gang  imel- 
lem, den  Frederik  SoTme.SophClauss.A.67. 
1 .3)  gen.  d  e  n  s  i  refl.  anv.  en  Paaske-Dag,  da 
Staden  til  dends  Ulykke  var  fuld  af  Jøder. 
Holb.Intr.I.125.  Musiquen  haver  tabt  dens 
gamle  Simplicitet  og  Dyd,  ja  dens  natur- 
Bge  Sødhed.sa.JH.1.258.  10  Aar  . .  i  hvilke 
hans  Poesie  bar  dens  modenste  Frugter. 
Molb.EL.114.  nu  kun  i  skødesløst  spr.  samt 
i  visse  appositionelle  forb. :  TroelsL.BS.1.243. 
jf.  Mikkel8.0rdf.263f 


2)  om  hvad  der  bestemmes  i  det  flg.  2.1) 
selvstændigt;  i  olm.  som  personbetegnelse. 
Dend,  som  var  i  Qvarto,  var  Ingeborg 
Blyetækkers.Holb.Bars.II.6.  *Den  kildres 
kun,  den  glædes  ey  som  leer.Ew.(1914).I. 
134.  *Min  Haand  jeg  skulde  give  j  Til 
den,  jeg  før  forskiød?TFess.6.  *Kan  man 
hade  vel  |  Den,  man  er  yndet  at?Oehl.XII. 
94.  kun  Den  skyer  . .  det  Onde,  som  vover 

10  at  foragte  det.Mynst.BetrJ.118.  Og  har  da 
ikke  den  skabt  Solen,  der  skabte  Jorden 
og  Menneskene.Hauch.V.56.  *den  skal 
høiest  glædes,  |  Som  allermeest  har  lidt. 
sa.SD.1.222.  *I)en  var  ei  Mand,  som  ei 
blev  vred.Winth.y.l08.  JPJac.J.40.  \\  ofte 
m.  almindeliggørende  bet:  enhver,  jeg  ville 
. .  forbande  den,  der  væckede  vaig.Holb. 
Jep.IJ.l.  naar  det  bliver  overseet  eller 
krænket,  bør  den,  der  kan,  afgive  Vidnes- 

20  byrd  for  det.  Goldsehm.  Fort.  J.  140.  den 
(1819:  hvosomhelstj,  som  fornægter  mig 
for  Menneskene,  ham  vil  ogsaa  jeg  for- 
nægte for  min  Feider.Matth.l0.33(1907). 
Den  (1819:  Hvoj,  som  gør  Synden,  er  af 
J)iævelen.lJoh.3.8(1907).  *Salig  er  den, 
der  har  mistet  en  Tand,  |  thi  han  har  mi- 
stet en  Aarsag  til  Smærte.ThBarfod.GS.58. 
alm.  i  ordspr.,  fx.  den,  som  ikke  vil  høre, 
maa  føle.  Mau.4279.   om  forb.  hver  den 

30  se  hver.  li  ofte  i  udraab  m.  ønskende  indhold : 
hvem.  den,  der  kunde  rejse!  j  den,  der 
havde  vinger!  >  ||  m.  kvalitativ  bibet:  saa - 
dan.  Og  Gud  sagde  til  Mose:  jeg  er  den, 
som  jeg  er.2Mos.3.14.  Jeg  er  ikke  den, 
som  vil  bedrage  dig.Moth.B64.  'Bliv  be- 
standig den  du  er.Bagges.SV.122.  Naa, 
Hr.  Klint!  lad  De  nu  Jomfruen  være  den 
hun  er,  og  lad  os  to  saa  drikke  et  Glas. 
Hostr.G.169.    jf.  (foræld.):  den  Enormitåt 

40  det  er  vor  kære  Fader  lever  den  han  lever 
med  et  Fruentimmer. JPJac.J.-28.  samt: 
*Min  Konning!  hvor  er  den,  som  du,  op- 
liøiet?0ehl.L.I.124.  \\  ca  gen.  dens.  det  er 
en  almindelig  Menneskelig  Lyde,  at  man 
hverken  kand  see  sine  egne  Fejl,  ikke 
heller  dens,  som  man  fatter  Kjærlighed 
til.FrHorn.PM.22.  det  henrykte  Folk  kyste 
med  Glæde  dens  Støvle,  der  .  .  bragde 
dem  dette  glædeligeBvidska.h.Schytte/Rahb. 

50  LBJ.386).  Kierk.XJV.335.  TroelsL.XLlOl. 
II  (især  talespr.)  foranstillet  i  sætningsfor- 
dobling,  der  tjener  til  at  fremhæve  verbal- 
leddet og  dets  udvidelser.  Men  Den,  der 
ikke  vilde  tage  hende,  det  var  Kammer- 
rasiden.Hrz.VIJ.240.  *I  kan  gjerne  kom- 
me, I  Men  den,  der  bliver  borte,  det  er 
mig.HoUt.VJ.10.  Mikkels.Ordf.571.  \\  di 
sætn.  m.  spørgende  pron.  som  præd.  *Min 
Skygge  hvem  er  du?  —  og  hvem  er  den  du 

60  tølger?Etv.(1914).I.160.  i  alm.  foretrækkes 
det  for  den;  det  samme  gælder  tilfælde,  hvor 
det  „logiske"  præd.  gøres  til  subj.:  Gud  er 
den,  som  dømmer.Ps.75.8.  Er  du  den,  som 
kommer,  eller  skulle  vi  vente  en  Anden? 
Matth.11.3.  han  er  den,  som  mager  det  saa, 
at  vi  bliver  nogenledes  ved  Magt.HolbJjSk. 


III.    Rentrykt  u/i  1821 


39 


611 


den 


den 


612 


I1L5.  Holberg Aarhog. 1920. 132.  i  alm.:  det 
er  Gud  osv.,  er  det  åigosv.  ||  (foræld.)  hen- 
visende til  udtr.,  som  ikke  betegner  person: 
kun  i  sætningsf or  dobling,  hvor  det  „logiske" 
præd.  gøres  til  subj.  (affk.),  hvorved  konstruk- 
tionen tilsyneladende  falder  sammen  m.  den  i 
de  ovf.  sp.  607  1.17  ff.  anførte  eks.  mangen 
Stund  er  den,  da  jeg  stiller  mig  fore,  at 
jeg .  .JPJac.I.178.  Ser  vi  os  omkring,  da 
standser  vort  Blik  overalt  ved  Skov  .  . 
Skoven  er  den,  der  giver  Stedet  dets  Præg. 
AOlr.FA.187.  i  alm.  bruges  upers.  konstruk- 
tion: der  er  mangen  stund  osv.,  det  er  sko- 
ven osv.  2.2)  attrib.  ved  subst.  af  fk.  den 
Agt,  som  mine  Skrifter  have  erhvervet  sig 
XidenlsLnås.Holb.Ep.V.3.  (disse)  Ting  (kan 
kun)  begribes  . .  paa  den  Maade,  som  det 
er  os  aabenbaret  i  SkTiften.Ew.(1914).I.41. 
•Forbandet  den  Maj  or  1  hvis  Buxer  gik  i 
tn.Wess.S.  Den  Gave,  forsonende  at  jevne 
Stridigheder  .  .  gjorde  et  Menneske  .  . 
vigtigt  for  hans  Medmennesker.jØrs^.JJJ. 
29.  jeg  (kunde)  gaa  alene  i  Haven,  med 
den  Betingelse,  at  jeg  gik  tidlig  om  Mor- 
genen.Hauch.1.401.  *Vi  (o:  studenterne) 
er  den  Stamme,  som  evigt  skal  staael 
Winth.I.l.  Hun  tog  mod  Forslaget,  maa- 
skee  i  den  Mening,  at  man  ikke  kunde 
skrive  et  Forord  uden  at  skrive  en  Bog. 
Kierk.V.14.  Brandes.1.97.  han  er  bange 
for  den  dag,  (da)  han  skal  op  til  eksamen  j 
jf.  (m.  overgang  til  bet.  10.5^;  Oven  over 
Porten  forestilledes  en  Drage,  som  ruede 
over  en  stor  Skat,  med  den  Overskrift: 
O  cives  (osv.).Ew. (1914). 1.71.  Løveræk- 
ken, som  man  kalder  den  Bænk,  nærmest 
Scenen,  da  den  sædvanligviis  søges  af 
de  kjøbenhavnske  Løver.HCAnd.SS.V.181. 
II  ofte  (især  efter  et  nægtelsesord)  m.  mere 
prægnant  bet.,  1.  almindeliggørende:  nogen 
som  helst,  der  (er)  neppe  . .  den  Ting, 
han  nænner  at  afslaae  hende. Hauch.  KY. 
73.  Gylb.(1849).II.101.  der  er  ikke  den 
Ting,  hvori  man  (o:  en  redaktør)  ikke  kan 
blande  sig.Schack.208.  der  er  ikke  den 
Forandring  til,  som  ikke  vil  være  mig  vel- 
kommen.ZZars.Silf.67.  Bang.  F.  209.  en 
så  letfærdig  skepticisme,  at  der  knap  fin- 
des den  ting  i  verden,  der  ikke  kunde 
drages  i  tvivl  ved  en  slig  uvidenskabelig 
bevisførelse.  VilhThoms.Afh.1.268.  om  forb. 
hver  den  se  hver,  2.  dels  m.  kvalitativ 
bibet:  en  saadan.  \eg  (o:  Per  degn)  har 
bragt  det  paa  den  Fod,  at  jeg  kand  sige 
til  en  Bonde,  hvilken  Psalme  vil  du  have 
(a:  til  en  begravelse),  den  koster  saa  meget, 
den  anden  saa  meget.Holb.Er.1.3.  Men 
dette  Forehavende  kunde  ikke  drives  med 
den  Taushed,  at  man  jo  . .  fik  Kundskab 
åerom.sa.DH.  11.405.  *Jeg  kj ender  den 
Mand,  som  uden  mindste  Feil  |  Hans 
Haand  kan  efterskrive.Hauch.LDB.238. 
Goldschm.VI.61.  dels  m.  kvantitativ  bibet.: 
saa  stor;  saa  megen,  jeg  offrer  ham 
(o:  degnen)  hans  3  HelUge-Dage  . .  da  (o: 
skønt)  der  er  icke  den  Ære  i  ham  at  give 


mig  et  Kruus  011  det  heele  Aa.r.Holb.Jep. 
1.3.  de  Passager  .  .  skal  findes  af  den 
Betydning,  at  en  Historie  kan  vinde  mere 
Ære  ved,  at  befatte  dem  i  sig,  end  hvis 
de  skulde  savnes  dersif.Gram.Breve.71.  det 
(kunde  ikke)  falde  mig  ind,  at  (en  sandhed) 
vilde  misforstaaes  i  den  Grad,  som  her  er 
Tmæ\det.Heib.Pros.III.204.  dette  opirrer 
den  gammeldags  Befolkning  med  Sviger- 

10  faderen  i  Spidsen  til  den  Grad ,  at  han 
tvinges  til  at  tage  sin  Lære  i  sig  igen. 
HBrix.GT.199.  uden  flg.  bestemmelse,  se 
Grad.  ||  i  høflighedsudtryk ,  ofte  m.  under- 
forstaaet  inf.  god  aften  Monfrere!  Jeg 
tog  mig  den  Frihed  at  skikke  Bud  efter 
h3ijn.Holb.Stu.III.l.  Men,  at  jeg  skal  giøre 
kort,  giver  jeg  mig  den  Frihed  at  sige, 
det  bemeldte  Ord  . .  er  kommen  her  ind 
fra  Ensel\and.Gram.(KSelskSkr.II.88).  Jeg 

20  maae  da  give  mig  den  Ære  at  sige  Dem. 
PAHeib.Sk.III.212.  Heib.Pros.X,538.  hvem 
har  jeg  den  Ære  at  tale  med.HCAnd.III. 
304.  maa  jeg  have  den  fornøjelse  (at  føre 
Dem  til  bords)  j  jeg  tager  mig  den  frihed 
(at  række  over  Dem)  \  efterfulgt  af  udtr, 
m.  præp.:  Hvorledes  kommer  jeg  tU  den 
Ære  af  deres  (o :  Deres)  dyrebare  Nærvæ- 
relse ?5Kc;i.Ci950;.FJ.ii^.  II  om  udtr.  den- 
gang, den  tid  brugt  som  konj.  se  Gang, 

30  Tid.  indledende  modsætning sbisætning er ,  i 
forb.  i  den  sted,  se  Sted.  ||  ved  omskriv- 
ning m.  præp.  af  ell.  (i)blandt.  giv  mig  den 
af  kagerne,  som  er  mindst  brændt  ■  han 
er  den  iblandt  ansøgerne,  som  er  mest 
skikket  dertil  I 

B.  som  relat.  pron.  i  afhængig  stilling. 

3)  henvisende  til  subst.,  der  staar  bestemt. 
3.1)  t  om  person.  *Homer  (den  jeg  i  alle 
Stykker    |    Gad   i\ji\gt).Bagges.I.250.    3.2) 

40  (nu  1.  br.)  om  ikke  personligt  opfattede  fore- 
stillinger, (hun)  skulde  . .  snart  have  fløyet 
af  med  Vildgiessene,  dersom  jeg  ikke 
havde  brugt  den  Forsigtighed,  den  jeg 
hrnger. KomGrønneg.II.141.  jo  større  Be- 
undringen var,  den  en  virksom  Borger 
tildrog  sig,  jo  kortere  var  og  dens  Varig- 
hed.FrSneed.I.xxx.  Blich.IV.39.  Gylb.IV. 
240.  Ved  Afskeden  forærede  Kongen 
mig  sin  egen  Reisetaske,  den,  han  forrige 

50  Aar  havde  henyttet.HCAnd.Breve.II.661. 
JapSteenstr.F.2.  *som  Angrens  Smerte, 
den  de  ej  kan  lindre,  |  var  deres  Brøde 
større  eller  mindre.  Gjel.Rø.61.  Selvop- 
holdelsesdriftens tynde  Traad,  den  Døden 
overklipper.Powf.  FL.458.    BBergh.M.94. 

4)  {paavirket  af  ty.  der;  foræld.)  hen- 
visende til  subst.  af  fk.,  der  staar  ubestemt. 
4.1)  om  person.  *du,  som  mistet  har  en 
Ven,  I  Den  du  i  Eensomhed  begræder. 

60  Oehl.L.II.249.  4.2)  om  ikke  personligt  op- 
fattede forestillinger.  *som  roedfæsted  Eeg, 
den  Storm  ey  kand  oprjcke.Holb.Ul.V.4. 
jeg  (har)  endnu  en  liden  Artikel  tilovers, 
den  jeg  .  .  haver  med  Fliid  opsatt. KSelsk 
Skr.I.300.  Bagges.IV.144.  en  egen  Maneer, 
den  han  fulgte  . .  nøie.Blich.III.104.  Hun 


613 


den 


den 


614 


iortalte  mig  Ideen  til  en  Bog,  den  hun 
gierne  vilde,  at  jeg  skulde  skrive.HCAnd. 
XII. 200.  II  t  m.  forudgaaende  præp.  Er  det 
en  Tale,  med  den  man  ikke  bør  nærme 
sig  Tronen  ?Bothe.(Rahb.Min.l786 1.166). 

5)  (foræld.)  som  ubestemt  relativ;  i  ordspr. 
dens  brød  jeg  æder,  dens  vise  jeg  kvæder, 
se  Brød  2.2. 

C  i  bet.  nærmende  sig  til  ubestemt  pron. : 
(især  refererende)  om  hvem  ell.  hvad  man  lo 
ikke  ønsker  ell.  behøver  at  betegne  nærmere. 

6)  i  toleddet  udtryk:  den  —  den,  en 
(den  ene)  —  en  (den)  anden.  6.1)  selv- 
stændigt: om  person,  saa  blev  den  forlovet 
og  den  forlovet,  Han-Ungerne  og  Hun- 
Ungerne,  det  var  jo  Det,  de  levede  for. 
HCAnd.(1919).III.283.  Hvor  Livet  dog 
var  haardt  . .  mod  nogle,  blidt  mod  andre 
. .  Dén  fik  Sundhed,  Rigdom,  Lykke.  Dén 
fik  Sygdom,  Fattigdom,  Sorg.Nathans.S.15.  20 

!|  (jf.  bet.  l.ij  ogs.  om  upersonlig  forestil- 
ing,  hvor  pron.  viser  tilbage  til  ord  af  fk. 
han  hjemsøgte  de  omliggende  herregaarde, 
saa  den  og  saa  den  j  6.2)  attrib.  ved  subst. 
af  fk.  De  besøgte  hinanden  saa  den  Tid, 
saa  den  Tid.Blich.IV.131.  han  laante  penge, 
snart  hos  den  kammerat,  snart  hos  den  i 

7)  den   og  (ell.   ellerj   den,   en   vis; 
visse.    7.1)   selvstændigt:  om  person,     der 
skal  siges  om  Zion:   den  og  den  (1871:30 
denne  og  hiin^  er  født  i  den.Ps.87.5(Chr. 

VI).  *Du  maa,  lig  Den  og  Den  .  .  |  Ei 
sidde  blot  og  vente  paa  en  Beiler.PaZitf, 
IV.261.  der  vexledes  nogle  Ord  .  .  om 
den  og  dens  Soliditet.  6roZascAm.IJ.56.  Hr. 
Den  og  T)en.Brandes.VII.131.  JVJens.D.9. 
jf.:  *Hvem  skulde  tænkt:  |  At  Den  og 
Den  og  Den  (osv.).Bredahl.II.92.  ||  Man- 
gen en  deilig  Plan  gaaer  der  over  styr, 
bare  fordi  den  ikke  passer  sig  med  den  40 
eller  dens  egennyttige  Af  sigter.  OeccmT.IF. 
52.  den  eller  den  vender  sig  om.JLange. 
BM.II.42.  7.2)  attrib.  ved  subst.  af  fk. 
Sværdet  fortærer  paa  den  og  den  Maade. 
2Sam.ll.25.  hun  bad  mig  see  paa  den  og 
den  Blomst;  om  ikke  den  og  den  havde 
en  smuk  og  fyldig  Krone. Sibb.II. 198.  A 
Kohl.MP.II.45.  \\  Saa  ofte  hører  man  sige: 
den,  eller  den  Skribent  . .  tør  ikke  afvise 
noget  fra  den  eller  den  B.a3Lnå.Bahb.Til8k.  50 
1796.257. 

D.  som  bestemt  art. 

8)  ved  adj.  8.1)  ved  attrib.  adj.  til  fælles- 
navn af  fk.  ell.  egennavn,  den  Indianske 
Handel  overgaar  alle  udi  Vigtighed.HoZfe. 
Kandst.II.1.  den  pudseerlige  Mr.  Wad- 
slnær.Gram.Breve.224.  Langtfra  den  stolte 

\  Indbildning,  at  jeg  skulde  kunde  frem- 
bringe de  tydeligste  .  .  Beviisgrunde  i 
denne  vigtige  Materie,  greb  jeg  til  Pen-  60 
iien.Ew.(1914).Ll.  *Her  hviler  Adam  Homo 
med  den  blide  Aanå.PalM.  V.354.  den  fra 
Krigen  berømte  Værtinde  Madam  Essel- 
ha.ch.Brandes.S.ix.  den  uskyldige,  lille 
Jøsse  (0:  en  hare)  fylder  Skærsommeren 
med    et    eget  YéivæTeJ'leuron.HG.46.  || 


foran  ordenstal  og  superl.  Den  første  Mose 
Bog.  (navn  paa  et  skrift  i  bibelen).  *den 
Eeniste  Tilflugt  og  Sted,  |  Til  hvilcken 
Hånd  (0:  fjenden)  kunde  sig  skyåe.Sort. 
HS.H2r.  Vores  Ufuldkommenhed  maae 
have  en  Grund  . .  I  os  selv  . .  er  den  første 
Grund  iiike.Ew.(1914).Lll.  (poet.  sj.)  ved 
tilnavne  til  (fyrstelige)  personer  (jf.  ndf): 
*At  anden  halve  part  |  Af  Schlesvig  Dan- 
marks blev  I  Den  fierde  Friderich  |  Med 
fliid  igiennemdrev.in^Zs/cn/"^  paa  det  slesvig- 
ske bæger  fra  1721.(Ottosen.VR.III.31).  ||  & 
foran  komp.  (m.  bet.  som  superl.),  hvor  talen 
er  om  to.  At  Thorvaldsen  blev  den  langt 
større  Kunstner  af  de  to,  det  underligger 
selvfølgelig  ingen  T'v\v\.Brandes.S.84.  den 
bedre  del,  se  Del.  ved  tilnavne  til  (histo- 
riske) personer  (jf.  ndf):  den  ældre  Dumas. 
Brandes.V.382.  ||  (jf.  ty.  der  entsetzliche 
tag!  fr.  le  jour  terrible!)  f  i  udraab,  sva- 
rende til  en  sætning,  hvor  subst.  er  subj.  og 
adj.  præd.  *Den  rædselsfulde  Dag!  („hvor 
den  dag  vil  blive  rædselsfuld" ).Ew.(1914).I. 
166.  II  m.  adj.  efter  subst.  1.  (poet.)  m.  foran- 
stillet pron.  og  adj.  i  ubest.  f.  *Dejlig  er  den 
Himmel  hlsLa.Grundtv.SS.III.105.  *Hvor 
har  Du  været  den  Vinter  mørk  og  lang? 
Blich.D.1.32.  2.  m.  art.  og  adj.  i  bed.  f.  stil- 
let efter  subst.,  som  enten  har  efterhængt 
artikel  ell.  er  egennavn.  *Nu  galer  Hanen 
den  Tøåe.DFtl.nr.3.20.  *Hrymfaxe,  den 
sorte,  I  Puster,  og  d\ikker.0ehl.L.I.23.  Ha- 
ren den  gra.a..Fleuron.(bogtitel.l918).  uden 
for  poet.  spr.  kun  ved  adjektiviske  tilnavne 
til  personer  (især:  som  tilhører  historien): 
Da  Kong  Frederik  den  Femte  blev  samlet 
med  sine  Fædie.Ew.(1914).I.104.  *Til  Dan- 
nerkongen  til  Kong  Frederik  den  Sjette. 
Grundtv.Udv.II.428.  Kongens  Farbrødre 
Adolph  og  Hans  den  Ældre  (blev)  høi- 
tideli^en  forlehnede  med  Slesvig,  (Frede- 
rik II)  overlod  sin  Broder  Hans  den  Yngre 
.  .  Amterne  Sønderborg,  Nordborg  og 
Ævøe.Allen.Haandb.356.  (Holberg)  beun- 
drer over  al  Maade  en  Fyrste  som  hans 
samtidige  Peter  den  StoTe.Brandes.I.14. 
Leif  (0:  Erik)  den  Røde  har  haft  dette 
Blik  og  den  samme  vaade  Il\id.JVJens.M. 
111.32.  (sj.)  ved  navne  paa  nulevende,  ikke 
fystelige  personer:  J.  L.  Heiberg  d.  Yngre. 
VilhAnd.Goe.II.369.  ||  ved  siden  af  andre  be- 
stemmelsesord,  især  en  gen.  1.  (poet;  nu  1.  br.) 
ved  beskrivende  adj.  *Saa  sortnes  vort  Lev- 
nets den  bliideste  Bag. Stub. 42.  *du  spurgte 
mig  I  Med  din  den  kiælne,  søde  Stemme. 
Bagges.IV.55.  *Men  mindst  dog  paa  Kam- 
pens den  blodige  Sti  |  Skal  En  bag  en 
Anden  sig  dø\gelBlich.D.II.116.  *Der  knei- 
ser  Sognefogdens  den  velfornemme  Gaard. 
Winth.VI.257.  2.  (især  prov.)  ved  bestem- 
mende adj.  min  den  største  Glæde,  sagde 
Urmageren  . .  det  er  naar  Vognene  ruller 
i  Gaden.Bang.DuF.293.  Kæmnerens  den 
store  I)reng.Pont.BH.88.  det  er  sogne- 
fogedens den  brune  hoppe  j  jf. :  Fru  Helms 
den  yngste.EErichs.N.20.  ||  foran  stednavn. 


89* 


615 


den 


denationalisere 


616 


den  brede  Po  '<  f  foran  bynavn :  mon  denne 
(1871:  dette)  ikke  være  den  (1871:  det; 
store  Ba.hel.Dan.4.30(Chr.VI).  den  (nu: 
ået)  gamle  Roms  Tilstanå.Solb.Herod.5. 
II  som  betegnelse  for  arten  („generisk  arti- 
kel"), den  gode  Hyrde  sætter  sit  Liv  til 
for  FaaTene.Joh.10.11.  *Hvad  har  stakkels 
Neger  giort  |  At  den  blanke  Mand  ham 
h&der?Thaar.PB.56.  *Den  svage  Alder- 
dom fremiler  hra.t.Blich.(1920).V.6.  om  den 
enkelte,  der  betegnes  som  tilhørende  en  be- 
stemt art:  Jeg  var  desværre  den  syge 
Mand,  maatte  snart  tage  hoTt.HCAnd.Breve. 
11.679.  (jeg  trak)  mit  Ordensbaand  ud 
gjennem  Knaphullet  .  .  og  var  den  høf- 
fige,  men  fornemme  Ma.nå.NWGade.OB. 
230.  8.2)  ved  selvstændigt  adj.;  om  person. 
*Den  Højes  BiUed  (o:  som  guds  billede)  gik 
du  fra  hans  ll&and.Blich.(1920).V.181.  Kan 
Du  huske  den  døde  Mand,  de  onde  Men- 
nesker vilde  gjøre  Fortræd  . .  Den  Døde 
er  \eg\ECAnd.(1919).I.106.  den  Gamle, 
der  lukkede  op.Goldschm.FV.III.291.  i 
særlige  forb.  som:  den  gamle  (o:  min  fader 
olgn.),  den  lille,  den  onde,  den  smaa,  se 
gammel,  lUle  osv.  ||  ved  ordenstal  og  super- 
lativisk udtr.  dersom  Nogen  vil  være  den 
Første,  han  skal  være  den  Sidste  iblandt 
Alle. Marc. 9. 35.  „Den  Sjette  kommer  før 
den  Syvende!"  sagde  Elverkongen,  for 
han  kunde  regne  . .  Nu  kom  den  Syvende 
og  Siåste.HCAnd.(1919).II.173.  ||  ved  adjek- 
tivisk bøjet  pron.,  fx.  den  ene,  den  anden, 
den  (selv)  samme,  s.  d.  \\  om  arten,  (en 
dommer)  maae  frikiende  den  Uskyldige, 
og  straffe  den  Sky\dige.Ew.(1914).I.20. 
*Misunder  du  den  Rige  Guldets  Glans? 
Blich.(1920).V.25.  Mod  den  Rene  (Chr. 
VI:  Hos  en  reenj  viser  du  dig  ren-^Saw. 
22.27.  om  den  enkelte,  der  betegnes  som  til- 
hørende en  vis  art:  Den,  der  realiserer  den 
sædelige  Fordring  ved  Indsigt  og  Villies- 
kraft,  er  den  'Wise.Brøchner.Philosopthiens 
Hist.I.(1873).212.  Den  Gjerrige  stod  (i 
helvede)  og  havde  glemt  Nøglen  til  sit 
Tengeskrim.HCAnd.(1919).III.370.  det 
morer  ham  at  spille  den  overlegne  j  8.3) 
(dagl.)  undertiden  blot  den  i  eder  olgn.  udtr., 
hvor  adj.  er  udeladt.  Hille  den  og  Karle  1 
er  hun  ikke  over  og  over  behængt  med 
CoTaneT.Biehl.DQ.IlI.187.  „Hille  den,  saa 
maa  jeg  nok  medl"  sagde  Klods -Hans. 
HCAnd.VI.250.  vi  skal  ha'e  vort  pæne 
Tøj  paa  —  av  for  åen\AndNx.DM.167. 

9)  ved  ikke- adjektivisk  attrib.  udtr.  (bibl. :) 
denne  er  den  Guds  Søn  (1907:  denne  er 
Guds  Søn).Joh.l.34.  JYJens.A.II.112.  især 
(nu  mest  i  talespr.)  ved  beskrivende  gen.: 
*Den  fire  og  tyve  Aars  Vog.Blich.D.II  83. 
lige  foran  hende  stod  den  Guds  Engel  i 
de  hvide  KlædeT.HCAnd.(1919).II.184.  den 
Fyrretræs  Seng.Bang.GH.3.  skal  jeg  tage 
den  sirtses  kjole  paa?  \  \\  jf.  bet.  2.2:  den 
skrøbelige  broder  bliver  fordervet  over 
den  din  kundskab  (1819:  over  din  Kund- 
skab;,  for  hvis  skyld  Christus  er  død.lCor. 


8.11(Chr.VI).  II  m.  overgang  til  bet.  10.2. 
den  Hamburger  Correspondent.jBaWe.jBife. 
1.62.  En  Færge,  kommende  fra  Sundby, 
lagde  til  Siden  af  den  Kalhor ger. Blich.IV. 
14.  jf.:  *den  Juda  Løye.Ew.(1914).I.143. 
II  t  ved  objektiv  gen. :  Fornuft  er  os  givet . . 
for  at  kiende,  prise,  love  den  alle  Tings 
Skaber. Suhm.Il. 102. 

10)  ved  subst.  uden  attrib.  ord  (sædvanlig 

10  anvendes  efterhængt  art.;  se  u.  H.  de  9^.  10.1) 
(foræld,  og  poet.)  i  olm.  *For  hun  har  trolovet 
den  Ridder. DFU. nr. 3.1.  er  du  den  Prophet 
(1907:  Er  du  Vroieien)?Joh.l.21.  *Man  saae 
ham  længe  grunde ;  |  Den  Herre  tænkte  paa, 
I  Hvorledes  (osv.).Oehl.XXIX.8.*Leer  ej  her 
om  Dagen  den  Sol  paa  Himlen  h\aa?Blich.D. 
1.34.  *I  vogte  den  Jomfru  vell Hauch.SD.II. 
270.  *Den  Ridder  til  Jomfruens  Fader  gik 
md.Hrz.D.II.30.  10.2)  (især  bibl.)  ved  smsat. 

20  subst.  den  sky-støtte  (1871:  Skystøtten^  drog 
fra  deres  ansigt.2Mos.l4.19(Chr.VI).  den 
Hellig  Aand,  den  hellige  almindelige  Kirke. 
Alterbog.438.  \\  (talespr.,  jf.  bet.  9)  ved  subst^ 
der  er  smsat.  m.  et  andet  subst.  i  gen.:  den 
Fløjlskjole.ToiJS. J.85.  10.3)  (bibl.)  ved  til- 
navn, du  er  Johannes  den  Døber  (1907: 
Johannes  'Døheren).Matth.l6.14.  Antiochus 
Epiphanes,  den  Syrer. Goldschm.1.39.  Man- 
den, den  Skaber,  pønsede  paa  nye  Ting. 

30  JVJens.TL.142.  \OA)fved  udenlandskpropr.j 
hvor  fremmede  sprog  bruger  foransat  bestemt 
art.  jeg  er  ikke  den  Christus  (1907:  Jeg 
er  ikke  Krisixis).Joh.l.20.  den  Haag  (o:, 
byen  Haag).Klevenf.RJ.71.  10.5)  (m.  over- 
gang til  bet.  2.2;  foræld.)  i  tilfælde,  hvor  subst. 
efterfølges  af  en  forklarende  bestemmelse^ 
Naade  være  med  Eder,  og  Fred  fra  Gud 
vor  Fader  og  den  Herre  Jesu  Christo. 
Ephes.1.2.   Hvad  som  meest  svækker  den 

40  Lærdom  om  Hexerie,  er  dette,  at  jo  meere 
man  tvivler  om  dets  Realitet,  jo  meere 
tager  det  af.Eolb.Ep.II.66.  den  Talent  til 
at  skrive  Skue-Spill  findes  kun  hos  faa 
Mennesker. smst.V. 220.  den  Flod  Padum. 
Falst.Ovid.5. DenBydTaalmodighed.Eøysg. 
S.10.  *den  Gud  for  Yielte. Oehl.XXIX.118. 
Winth.IX.279.  den  Fugl  Føniks.Br åndes. 
X.365.  en  skønne  Dag  dukkede  han  op 
paa  Egnen  igen  .  .  parat  til  at  begynde 

50  forfra  lige  som  den  Mand  J6b.AndNx.DM. 
120.  *mærk  den  Herre  Herres  Ord! Æt«. 
(1914).1.174.  i  forb.  den  dag  i  dag  (er),  i 
morgen  den  dag  olgn.,  se  Dag  7.6  og  7.7. 

Denar,  en.  [de'na-V]  flt.  -er.  (ogs.  De- 
narius,  flt.  denarier.  EEwald.Concordantz.1. 
(17 48). 2 27.  SaUY1.12).  {fra  lat.  denarius, 
af  deni,  ti  (til  hver);  især  hist.)  romersk 
sølvmønt,  opr.  værd  ti  as.  min  Moder 
(døde)  og  efterlod  os  nitusinde  Denarier.. 

60  JLRasm.1001Nat.175.  Madv.BS.II.375.  den 
samme  Tjener  gik  ud  og  traf  en  af  sine 
Medtjenere,  som  var  ham  hundrede  De- 
narer  (1819:  Penninge;  skyldig.Matth.18.28 
(1907). 

tU  denationalisere,  v.  [dena/onali- 
'se'ra]  -ede.  (efter  fr.  dénationaliser,  dannet 


617 


denaturere 


denne 


618 


paa  den  første  franske  revolutions  tid;  1.  6r.) 
herøve  (en)  nationaliteten.  JBaden.Fr 
0.11.38.  SaU  VI.12. 

denaturere,  v.  [denatu're'ra]  -ede. 
vhs.  -ing.  {af  fr.  denaturer,  egl.  herøve  (no- 
get dets)  natur;  især  fagl.)  behandle  et  stof 
saaledes,  at  del  bliver  ubrugeligt  til  et  bestemt 
formaal;  især:  gøre  alkohol  ell.  salt  uan- 
vendelige som  nydelsesmidler.  En  Præmie 
(til)  den,  som  opfinder  det  bedste  System 
til  at  denaturere  Aikohol. BerlTid.VilOOé. 
Aft.3.sp.l.  Dette  (salt)  „denatureres"  ved 
Tilsætning  af  visse  lovmæssig  foreskrevne 
Stoffer  .  .  som  gør  det  uanvendeligt  til 
Menneskeføde.jffa5'e.'644.  denatureret  Spi- 
ritus. swsf.69i.  Denatureringsmiddel. 
SaUyi.l2. 

dengang;,  se  Gang. 

Dengse,  en.  ['dæii,s8]  flt.  -r.  {kæleform 
til  Dreng  (i  smaabørns  udtale);  jf.  kæle- 
navne som  Mandse  (o :  lille  mand),  sml.  ogs. 
I.  Basse;  barnespr.)  (lille)  dreng.  Dengsen 
vil  ride  RsiV^e.  Af  tenbladet?*  I  ^ISOO.l.sp.  4. 
Din  Dengse  (o:  den  skrivende)  er  måske 
bleven  Idiot.  Men  du  vil  nok  tilgive  ham. 
Zeppelin.Fu.l30.  ||  (i  (vulg.  og  spøg.)  til- 
tale til  undergivne:)  jeg  formanede  jo  mine 
Folk:  Spar  I  bare  paa  Krudtet,  Dengser. 
AKohl.MP.III.49.  II  heHil  Dengse -barn, 
-basse  (Aftenbladet.''*hl890.1.sp.4),  -ben  (TB. 
Nr.18.8),  -mand  (Gadeordb.^)  ofl. 

den-her,  se  her.  -ken,  et.  {foreslaaet 
af  SBloch.Da.Sproglære.I.(1817).85;  gram., 
8j.;  jf.  Detkøn)  fælleskøn.  Levin.Gr.1.43. 
11.55. 

denne,  pron.  ['dæna]  intk.  dette  [idæda ; 
ogs.  'ded9  ( Bredsdorff. PB.15.  Jesp.MFon. 
141)].  flt.  disse  ['disa]  (ogs.  i  begge  køn  og  tal 
(nu  gldgs.  ell.  vulg.,  især  kbh.):  desse  ['desa] 
fk.:  Blækspr.1897.39.  intk.:  Hostr.SpT.IV.5. 
flt:  Wing.Curt.48).  gen.  (i  selvstændig  anv.) 
fk.  dennes,  intk.  dettes,  flt.  disses,  {æda.  then- 
næ  (m.,  f.),  thessæ  (f.),  thettæ  (n.),  flt.  thes- 
sæ,  thissæ,  run.  l)^nsi,  J)ensi,  J)ensa,  t)ana, 
J)ena  ofl.  (akk.  m.),  t)isi,  t)esi  ofl.  (akk.  f.), 
l)itsi  (akk.  n.),  flt.  {)asi,  {)isi,  J)esi  (akk.  m.), 
J)asi,  t)isi,  J)esa,  t)essar  (akk.  f.),  J)ausi,  t)isi 
ofl.  (akk.  n.),  oldn.  J)enna  (akk.  m.),  J)essa 
(akk.  f),  J)etta  (n.),   flt.  t)essa  (akk.  m.), 

Sessar  (f),  J)essi  (n.),  eng.  this,  ty.  dieser 
ordet  er  dannet  ved  udvidelse  af  stammen 
i  den  (det,  de)  m.  sufflkserne  -a  og  -si  (se 
Arkiv. IV. 96 ff.);  endnu  run.  (såsi)  bøjer  olm. 
så  for  sig  og  bevarer  -si  uforandret  ||  ordet 
er  lidet  brugt  i  dagl.  talespr.  (og  dial.)  undt. 
i  forb.  m.  adv.  her  (s.  d.)) 

A.  demonstr.  pron.,  stærkere  paapegende 
end  den  f'det,  de^;  om  hvad  der  er  den  ta- 
lende nær  ell.,  hvis  talen  er  om  flere  (ting), 
nærmest. 

1)  om  noget  omtalt  ell.  umiddelbart  nær- 
værende. 1.1 )  i  selvstændig  anv.  ||  rettende 
sig  i  køn  og  tal  efter  det  ord,  der  henvises 
til.  Der  blev  et  Menneske  udsendt  af  Gud, 
han  hedde  Johannes.  Denne  kom  til  et 
Vidnesbyrd,  at  han  skulde  vidne  om  Lyset. 


Joh.1.7.  i  de  udenrigs  Begivenheder  tog 
derimod  kun  meget  faa  nogen  Andeel,  og 
(det  var  især)  Prams  historiske  Artikel  i 
Minerva  . .  hvorfra  de  fleste  . .  havde  dis- 
ses Kundskab  (o:  kendskab  hertil ).Bahb.E. 
111.169.  Hvis  alle  Borgere  i  en  Stat  kun 
havde  een  ViUie,  da  var  der  vel  ingen 
Tvivl  om,  at  denne  jo  var  den  rigtige. 
Heib.Pros.X.27S.    den  næste   Morgen   og 

10  dennes  Aften.Kierk.XII.380.  jeg  traf  saavel 
Excellencen  som  hans  Frue  i  bedste  Vel- 
gaaende.  Under  Maaltidet  beklagede  Fruen 
høflig,  at  jeg  idag  maatte  nøies  med  dis- 
ses eget  Selskab.Sc/tac/c.570.  (han  var)  til- 
bageholden overfor  Brodersønnen  og  den- 
nes B.\is.Goldschm.VIII.61.  Etatsraaden 
(vilde)  underrette  Løjtenanten  om,  at  han 
—  selv  under  den  Forudsætning,  at  hans 
Datter  virkelig  delte  eller  troede  at  dele 

20  dennes  Følelser  (osv.).Tops.I.63.  Fleuron. 
HG.75.  efterstillet  for  at  begrænse  bet.  af 
det  mere  ubestemte  det:  Det  er  en  Fan- 
dens Sa^  åeTme.Holb.Vgs.(1731).II.10.  — 
mods.  et  andet  pron.  (oftest  hia):  (de  to 
partier)  stødte  sammen  ved  Gibeons  Dam ; 
og  de  bleve,  disse  paa  denne  Side  af 
Dammen,  og  de  Andre  paa  den  anden 
Side  af  Dammen.5/Sam.^.i5.  det  torde  Ro- 
rik  og  Helge,  denne  ved  sit  Mod,  hiin 

30  ved  Folkets  Kierlighed  og  Agtelse.Sams. 
(Bahb.LB.I.126).  *Hiins  Øje  haaner  ham 
.  .  I  Og  denne  knæler  og  tilbeder  ham, 
Thaar.MV.31.  *Den  første  kaldes  Loder, 
Hænir  den  anden  Mand,  |  Hiin  Guden  er 
for  Skiønhed,  og  denne  gi' er  Forstand. 
Oehl.NG.183.  'Elskov  høist  forskiellig  er 
fra  Kiærlighed:  |  Hiin  hører  Jorden,  denne 
hører  Himlen  ti\.sa.KG.391.  Mythologi- 
ens  Kilder  ere  den  ældre  og  den  yngre 

40  Edda.  Hiin  er  poetisk  affattet,  deime  pro- 
Sdiisk.IIeib.Pros.lII.15.  da  Finanserne  ere 
komne  under  Ventilation  i  Stændernes 
Forhandlinger,  gaaer  det  jo  paa  ingen 
Maade  an  at  sige,  at  Interessen  for  lune 
(o:  finanserne)  har  svækket  Interessen  for 
disse  (o:  stændernes  forhandlinger).smst.X. 
299.  —  m.  underforstaaet  suhst.,  om  noget 
umiddelbart  (haandgribeligt)  nærværende : 
denne  (fx.  stol)  er  af  mahogni,  denne  af 

30  birketræ  j  disse  (fx.  æbler)  kan  ikke  spi- 
ses I  dette  (fx.  billede)  er  af  Marstrand  i 
II  som  subj.  rettende  sig  i  køn  og  tal  efter 
pr  æd.  mon  denne  (1871 :  dette  j  ikke  være 
den  (1871:  det;  store  Babel.  Dan.  4.  50 
(Chr.VI).  denne  er  min  Søn,  den  Elske- 
lige. 3fa<]fA.  5.  i  7.  der  (Jesus)  drog  ind  i 
Jerusalem,  oprørtes  den  ganske  Stad,  og 
sagde:  hvo  er  åenne? smst. 21.10.  Hvil- 
ken forbandet  Historie  var  ikke  denne. 

60  Holb.Bars.IV.2.  *Denne  er  Dagen,  som 
Herren  har  g\ovt.Grundtv.SS.I.296.  Tænk 
paa  Din  Skaber  i  Din  Ungdom  .  .  Denne 
være  vor  Lovpriisning  af  Ungdommen. 
Kierk.IV. 130.  „Jeg  giver  Kongen  min  Hest, 
Fjenden  mit  Liv  og  Gud  min  Sjæl;"  disse 
vare   hans   sidste   Ovå.Fabrieius.D.II.24å. 


619 


denne 


denne 


62a 


især  hvor  præd.  er  intk.  og  anvendelsen  fal- 
der sammen  m.  den  ndf.  omtalte:  Jesus 
(tog)  Brødet,  og  takkede,  brød  det  . .  og 
sagde:  tager,  æder;  dette  er  mit  Legeme. 
Matt'h.26.26.  et  ungt  Menneske  med  en 
lang  Svøbe  . .  drev  nogle  hundrede  til- 
bage .  .  (jeg)  spurgte  een  af  dem,  som 
havde  faaet  de  fleste  Hug,  hvad  dette  var 
for  et  forvovent  ungt  MenneskePÆj^j/iØi^j. 
1.73.  II  i  intk.  ent.  uden  hensyn  til  overens- 
stemmelse i  køn  og  tal.  1.  om  neutral  fore- 
stilling, (djævelen)  viste  (Jesus)  alle  Ver- 
dens Riger  og  deres  Herlighed,  og  sagde 
til  ham:  Alt  dette  vil  jeg  give  dig.Matth. 
4.9.  (en)  Anfører  maa  ikke  sige:  Dette 
tænkte  jeg  ej  ipaa.nolb.MTkr.443.  "Kiel- 
tringer!  hvad  er  det  her  for  et  Væsen? 
I  . .  Er  dette  at  leve  paa  Nordisk  Maneer? 
I  Ei  Kiemper,  men  kielne  Sydboer  jeg 
seer. Storm. SD. 164.  Sjælens  Mandighed 
vaagner  utallige  Gange  og  siger:  Jeg  er 
bestemt  til  Andet  end  dette.Goldschm.VlI. 
464.  (sj.)  om  det  sted,  den  talende  befinder 
sig  paa:  Han  har  .  .  gjort  et  Par  Rejser 
. .  mellem  dette  og  Kjøbenhavn.J5ZicA.iJJ. 
36.  2.  henvisende  til  neutralt  udtr.,  fx.  til 
(indholdet  af)  hovedsæ^ing(er) :  (fornuften 
hegaar)  de  allergroveste  Forseelser.  Vi 
kan  tydelig  see  dette  paa  Hedningernes 
Exempel.Ew.(1914).I.ll.  En  Mængde  . . 
Smukke  (længtes  efter)  at  komme  ind. 
Dette  opvakte  min  Nysgierrighed.swjsf.75. 
Naar  Boulevard-Theatrene  bemægtige  sig 
de  unge  Kunstnere,  saa  bliver  Théåtre 
fran^ais  dem  .  .  en  Tidlang  berøvet  .  . 
Dette  skjønnes  dog  ikke  at  være  nogen 
Ulykke.Heifc.Pros.yj.i5i.  *jeg  bekjender: 
Syndens  Frø  |  i  denne  Barm  ej  helt  vU 
dø  . .  I  Ak,  Gud,  du  véd  —  i  Gaar  med 
Mette!  |  Skjænk  mig  Tilgivelse  for  dette, 
I  og  lad  det  ingen  Frugter  sætte.Aakj. 
MuldogMalm.(1909).95.  til  substantivisk  bi- 
sætn. :  At  Gud  er  den  Algode  . .  dette  be- 
kiender  enhver  MMnå.Mynst.Betr. 1.100.  om 
han  kommer  nu  eller  senere,  dette  kan 
være  mig  det  samme  |  til  infin. :  Da  sagde 
de  tU  hverandre:  lader  os  ikke  sønder- 
skære  (Jesu  kjortel),  men  lodde  om  den 
. .  Dette  giorde  da  Striidsmændene.Jo/i.i9. 
24.  han  besluttede  at  hevne  sig,  og  dette 
lykkedes  ham.  Kampm.Chrlll.  160.  Hans 
Hensigt  var  at  vinde  Tid,  og  dette  op- 
naaede  han.Molb.DH.II.431.  det  (er)  en 
Skam  at  staae  tilbage,  og  Dette  var  hidtil 
Tilfældet  med  mis.neib.Pros.X.257.  mods. 
et  andet  pron.  (oftest  hin):  *Han  alt  har 
lært  at  elske  og  at  frygte,  |  Hiint  af  sin 
Mo'er  og  dette  af  sin  Fa' eT.PalM.IV.42. 
3.  som  subj.  i  sætn.  m.  substantivisk  præd. 
Dette  skal  være  Troia. Holb.UlII.l.  *0g 
dette  skal  være  Hr.  Smidtses  Skaal,  | 
HuTTalHostr.G.?!.  dine  Øren  skuUe  høre 
bag  dig  et  Ord,  der  siger:  „dette  (Chr.VI: 
denne^  er  Veien,  gaaer  paa  denl"  naar 
I  afvige  til  høire  eller  venstre  Side.£s.30. 
21.  J.  P.  Jacobsen  . .  Dette  er  vor  Nutids- 


Prosas  store  Kolorist.J5mwde8. JJI.3.  Dette 
er  de  lave,  gule  Huse,  de  smaa  Gaarde 
med  grønne  Træer,  de  smalle,  uendelige 
Gader,  som  jeg  elsk.eae.Hoffmann.Blaa- 
nendeDanmark.(1919).12.  *Dette  er  Hymnen 
tU  lienåe.HSeedorf.DD.9.  \\  {efter  lat.  hu- 
jus  (mensis);  især  Y  ell.  emb.)  gen.  fk. 
dennes  (ofte  skrevet  ds.j,  ved  datobestem- 
melser: i  denne  (indeværende)  maaned.   De- 

10  res  Brev  af  17.  ds.  har  jeg  modtaget.Frt* 
H.eib.B.1.316.  Med  Tak  for  Deres  ærede 
Forespørgsel  af  4.  ds.  tillader  vi  os  at  til- 
byde Dem.  OKaalund  Jørgensen  &K  C  Riis. 
Eng  .Sandelskorrespondance.^(1918).37 .  Be- 
gravelsen foregaar  fra  Bispebjerg  Kirke- 
gaard .  .  Fredag  den  5.  ds.Pol.yiil920.11. 
sp.5.  \.2)  attrib.  Sadducæerne  sige,  at  der 
er  ikke  opstandelse,  ey  heller  Engel,  ey 
heller  Aand;  men  Pharisæerne  bekiende 

20  begge  disse  ting  (1819:  antage  begge 
I>^e).ApG.23.8( Chr.VI).  (Jesus  tog)  Kal- 
ken . .  og  sagde:  denne  Kalk  er  det  nye 
Testament  i  mit  Blod.lCor.11.25.  Hør  El- 
sebet I  kiender  du  denne  Person  ?IfoZ&. 
Jean.lV.8.  *Viis,  Naadig  og  Retfærdig,  | 
Dig  og  Din  Throne  værdig  I  —  |  Tag  disse 
Navne  med  |  I  Gva\en.Ew.(1914).I.102. 
*Skil  mig  ved  disse  Erter;  |  Jeg  maa  med 
Armene   og  vise   mine   ^rrxevter.We8s.60. 

30  Betragt  endnu  denne  (o:  hosstaae.nde)  Fi- 
gur; lad  A  forestille  (brændpunktet). Ørst. 
111.137.  *Disse  gode  danske  Herrer  ere 
Vidne  dertiUWinth.VI.WO.  I  denne  Kulde 
og  i  dette  Mørke  gik  paa  Gaden  en  lille, 
fattig  'Pige.IICAnd.VI.35.  Maaske  har  de 
i  dette  Øjeblik  en  Sammenkomst  I  Denne 
Gisning  meldte  sig  pludselig  med  forfær- 
dende Magt.  Schand.UM.  195.  *Der  er  ej 
Resonans  i  dette  Land;  |  man  raabe  kan 

^  derind,  hvad  det  skal  være  . .  |  det  lyder 
alt  som  Stokke- Stød  i  Sand.Drachm.XI. 
367.  (jf.  bet.  4:;  der  .  .  behøves  (ikke) 
nogen  Inkvisition;  dette  siger  Kirkeloven 
udtrykkelig  i  disse  og  disse  Steder ICPa? 
M.0.376.  H  efterfulgt  af  attrib.  adj.  (Eva) 
har  talt  aenne  sidste  Linie  ud  med  en 
større Heftighed.ÆJt^ .(1 914). 1. 1 61.  Jeg  bærer 
derfore  dette  lidet  Melk  til  hende.Suhm. 
1.157.  Hvilken  Vrimmel  af  Modsigelser  i 

50  denne  ene  Linie\Brandes.XII.115.  m.  un- 
derforstaaet  subst.:  *Syv  Konster  man  fra 
gamle  Dage  drev  .  .  |  Og  frie  Konster 
disse  syv  man  nævneT.PalM.VIII.101.  || 
efterfulgt  af  attrib.  gen.  Denne  det  gamle 
Testamentes  Fordom  havde  . .  Jødefolket 
paa  Jesu  Tid.H.orreb.II.350.  \\  efterfulgt 
af  ejendoms-pron.  Homerus  eller  Senecus 
burde  staae  op  af  Graven  igien  for  at 
beskrive  . .  disse  mine  Bedrifter.Jffoifc.Afe?. 

60  1.5.  Mit  half døde  Haab  lever  op  igien 
ved  dette  dit  Paatiind.KomGrønneg.I.303. 
det  sjældne  Uheld,  hvormed  denne  min 
Efterløber  altid  kom  til  kort,  saa  at  han 
ikke  en  eneste  Gang  naaede  (mig).Hjort: 
Valg.23.  Siden  Festen  .  .  havde  Marie 
Grubbe  ofte  tænkt  paa  denne  sin  Svoger. 


621 


denne 


denne 


622 


JPJacJ.214.  II  ved  ord  som  Jord,  Verden 
osv.  for  at  fremhæve  modsætningen  til  det 
oversanselige  (hinsidige),  mit  Rige  er  ikke 
af  denne  YeTden.Joh.18.36.  *Jeg  skiænkte 
dig  dit  Liv,  en  Siæl  og  denne  Jovd.Ew. 
(1914)1.174.  *Kiærlighed  til  denne  Jord  | 
Seer  du,  ak,  er  saare  stor.Grundtv.SS.L 
625.  Winth.V.161.  (man  har  beskyldt  mis- 
sionærerne) for  at  vise  større  Begj ærlig- 
hed efter  denne  Verden,  end  det  søm-  lo 
mer  sig  for  Guds  Riges  Tienere. StBille. 
Gal.III.56.  II  i  tidsbestemmelser  (forskellig 
fra  den  1.2^.  i  denne  Nat,  førend  Hanen 
galer,  skal  du  fornægte  mig  tre  Gange. 
Matth.26.34.  gak  bort  denne  Gang;  men 
naar  jeg  faaer  bedre  Tiid,  vil  jeg  lade  dig 
kalde  til  mig.ApG.24.25.  vi  veed  endnu 
ikke  hinandens  Navn,  og  kand  dog  maa 
skee  komme  til  at  holde  Bryllup  denne 
Aften. Holb.Masc.I II.  13.  *I  denne  Vinter  20 
har  vi  ha't  |  en  usædvanlig  FrostHostr. 
G. 117.  Maaske  har  de  i  dette  Øjeblik  en 
^•å.mmenkomst\8chand.IfM.195.  Hun  følte 
sig  saa  underlig  tung  tilmode  denne  Dag. 
PI)rachm.K.68.  *I  denne  Nat,  hvor  din  bøn- 
lige Mund  er  mig  ganske  nær.IISeedorf. 
DD.12.  se  ogs.  u.  I.  Aar  3  og  Dag  2.1.  ||  om 
den  nærmeste  af  to  (ell.  flere)  muligheder. 
*dig  jeg  tugter,  |  Men  ei  paa  denne  Tid 
og  dette  Steå.PalM.U.71.  *Det  var  et  30 
Skrald,  det  var  et  Brag,  |  som  før  ej 
hørtes  nogensinde  |  paa  denne  Side  Dom- 
medag lÆ'aa^MwcZ.i^S.  (han  kom)  et  Stykke 
Eaa  denne  Side  af  Trediverne  ind  i  Fol- 
etinget (o :  inden  trediveaarsalderen). Hørup. 
III.153.  II  (højtid.)  efterfulgt  af  et  andet 
pron.,  der  yderligere  fremhæver,  at  det,  der 
udtrykkes  ved  subst,  er  nærværende.  I  skal 
holde  de  usyrede  brøds  høytiid;  thi  lige 

Saa  denne  samme  (1871 :  den  selvsamme^  40 
ag  udførde  jeg  eders  hær  af  Ægypti 
lsLnd.2Mos.l2.17(Chr.VI).  Vidste  du  (o: 
Jerusalem)  dog,  ja  end  paa  denne  din 
Dag,  hvad  der  tiener  til  din  FreålLuclO. 
42.  jeg  havde  aldrig  kundet  hildet  mig 
saadant  ind,  hvis  jeg  icke  havde  seet  det 
med  disse  mine  Øjne.Holb.Ul.IV.3.  \\  {for- 
agt.; jf.  lat.  iste)  ved  personbetegnelse,  især 
navn.  (det  er)  egentlig  os  heroppe  i  Nor- 
den, der  have  opdaget  Amerika,  og  ikke  50 
denne  Col\imhus.IlCAnd.IV.141.  da  han 
dog  skulde  sige  Noget,  sagde  han:  „Hvem 
er  Hr.  Krog?"  —  Og  da  ingen  i  Hast 
svarede,  kom  han  til  omtrent  at  gjentage 
Ordene,  men  med  en  anden  Tone:  „Hvem 
er  denne  Hr.  KTOg?''Goldschm.VII.244. 
„denne"  Dostojewski  (skal  ikke)  komme 
dér  med  sin  Morder  og  Skøge  og  fortælle 
os,  at  de  To  lutres  igennem  Kærlighed. 
Drachm.F.1.294.  Hvad  mener  De  om  denne  60 
Bjørnson ?XLars.jDJf. 75.  jf.:  *Forargelsen 
er  ganske  uden  Ende,  |  Foragten  —  oh 
—  er  over  al  Forstand:  |  —  Se  blot  paa 
hende  —  denne  —  denne  —  denne  —  | 
hun  drikker  Kaife.AaHermann.S.19.  \\  (ef- 
ter fr.  ce  (ty.  dieserj;  1.  br.  før  slutn.  af 


18.  aarh.;  maaske  opr.  kun  fulgt  af  relat. 
bisætn.,  se  bet.  2.2  slutn.)  m.  kvalitativ  bibet, 
oftest  tryksvagt  og  i  bet.  nærmende  sig  bed. 
art.:  for  at  betegne  noget  som  alm.  kendt, 
noksom  omtalt  olgn.  Naar  mand  har  kuns 
een  Datter  og  mand  giffter  dend  bort, 
saa  er  det  i  Haabet,  at  mand  i  Fremtiden 
vil  see  dize  kiære  Børne  Børn  gaae  og 
spille  paa  Gulyed.KomGrønneg.III.197. 
han  lignede  en  af  disse  ByttingerlTFess. 
Anno.85.  Sigurd  var  et  af  disse  legems- 
kraftige  Mennesker  uden  megen  Aand. 
Oehl.XXXI.130.  *Hvor  gule  var  de  Lok- 
ker, som  rundt  om  Panden  laae,  |  Og  saa 
disse  Øine,  —  hvor  friske  og  hvor  blaael 
Winth.VI.199.  *  Aldrig,  aldrig  j  eg  forgj  ætter 
I  Disse  Dale,  disse  Sletter,  |  Disse  maane- 
klare  NætteT.ABecke.90.  hans  malerier  er 
mærkelige  ved  denne  gennemførte  bronze- 
farve i  hendes  øjne  har  dette  gaadefulde  j 
2)  bestemt  ved  noget  i  det  flg.  2.1)  selv- 
stændigt: m.  flg.  anførelsesudtr.  ell.  substan- 
tivisk bisætn.  \\  som  formelt  præd.,  rettende 
sig  i  køn  og  tal  efter  subj.  Nu  er  min  eniste 
Sorg  denne,  at  jeg  har  overilet  mig.Holb. 
Bars.V.7.  Sagen  er  denne:  Jeg  har  i  nogle 
Aar  .  .  baaret  Kierlighed  tU  eders  Datter. 
sa.Jean.iy.7.  e.  br.  (højtid.,  især  bibl.)  m. 
ombytning  af  subj.  og  præd. :  disse  ere  No- 
ahs Sønners  Slægter  (osv.).lMos.l0.1.  \\  i 
intk.  i  afhængig  stilling,  for  at  oplyse  (en 
læresætning)  noget  mere,  vU  vi  endnu 
legge  dette  til:  (osv.).Eiv.(1914).I.35.  *Men, 
min  Søn,  forklar  mig  dette:  |  Af  hvad 
Aarsag  stjal  du  Mulen?IIrz.D.II.65.  *„Først 

tav  han  dette.  Herre  1"  |  —  til  Orde  Au- 
un  tog  —  I  „at  Kongen  ej  hovmodig  | 
Vrag  paa  min  Gave  s\og.Tloug.I.345.  2.2) 
attrib.  \\  m.  flg.  anførelsesudtr.  ell.  substan- 
tivisk bisætn.  Da  sang  Mose  og  Israels 
Børn  denne  Sang  for  Herren  og  sagde; 
jeg  vil  synge  for  Herren.^ilfos.i5.i.  *Jupiter 
tilsidst  brød  ud  i  disse  Ord:  |  „Hr.  Pope  har 
sagt  sandt:  det  er  den  bedste  Jord".Tress.75. 
*de  sagde  disse  Ord:  |  Naar  dem  vi  stoler 
paa,  I  I  Krigen  monne  gaa..PFaber.VV.2. 
himmelske  Fader!  vi  takke  dig  for  denne 
din  faderlige  Velgerning,  at  du  .  .  har 
givet  os  dit  hellige  og  salige  OTd.Alterbog. 
430.  (hun)  tilkastede  Jens  denne  (kompli- 
ment): „Du  er  klog  Jensl'^Hjortø.HE.l.  j| 
m.  flg.  relat.  bisætn.  *Dette  Vand,  vi  glide 
pa.3i.Hrz.D.IV.40.  denne  vending,  du  saa 
ofte  benytter  j  —  spec.  svarende  til  bet.  I.2 
slutn.  (s.  d.):  Arendse  (var)  en  af  disse 
skyggefulde  Skiønheder,  hvis  Smiil  er  som 
Solens  igiennem  en  regnfuld  HimmeLEw. 
VIII.86.  han  har  . .  eet  af  disse  sieldne 
Hierter,  som  selv  midt  i  Livets  strideste 
Sølvstrøm  aldrig  foTSølves.Bagges.L.I.108. 
(hun)  var  et  af  disse  qvindelige  Væsener, 
hvilke  (besidder)  al  den  Fiinhed  og  Lethed 
i  Omgang  (der)  blot  kan  erhverves  i  den 
store  Yerden.Gylb.(1849).IV.62.  disse 
stramme  Modedukker,  disse  følsomme 
Qvindfolk,  hvis  Øine  løbe  i  Vand  i  Maane- 


623 


denneher 


Departement 


624: 


skin,  hine  skinhellige  Hængehoveder,  hvis 
Tale-  og  Tænkemaade  er  lige  forskruet. 
Erz.XVIII.104.  PalM.V.15.  Bmnelycke.A. 
25.  (højtid.)  ved  siden  af  foramat  hest.  art: 
for  Gud  er  han  ikke  vigtigere  end  den 
Spurv,  som  falder  til  Jorden  —  hverken 
han  denne  den  Mægtigste,  der  nogensinde 
har  levet.Kierk.X.SS. 

B.  (især  bibl.)  i  bet.  nærmende  sig  ube- 
stemt pron. 

3)  selvstændigt:  om  person.  3.1)  denne 
og  hin,  om  hvem  man  intet  nærmere  kan 
angive:  visse  personer;  den  og  den.  til  Zion 
skal  der  siges:  denne  og  hiin  (Chr.VI: 
den  og  åen)  er  født  i  d.en.Ps.87.5.  3.2)  i 
toleddet  udtr.:  denne  —  denne,  den  ene 
—  den  anden.  Gud  er  den,  som  dømmer; 
hånd  nedtrykker  denne,  og  ophøyer  denne 
(1871:  den  ene  . .  den  anden j.Ps.75.8('CAr. 
\l). 

4)  attrib.  4.1)  denne  og  hin  olgn.  (sva- 
rende til  bet.  3,1  j.  *Jeg  glemme  Danmark  1 
. .  fordi  hin  og  denne  Blomst  |  Jeg  finder 
skiøn  i  fremmed  Egn.Bagges.II.37.  4.2)  i 
toleddet  udtr.  mods.  et  andet  pron.:  den  ene. 
imellem  Kløftveiene  . .  var  en  spids  Klippe 

Eaa  denne  Side,  og  en  spids  Klippe  paa 
iin  Siåe.lSam.lé.é.  hvert  Vagtkammer  var 
sex  Alen  paa  denne  og  sex  Alen  paa  den 
anden  Siåe.Ez.40.12. 

denne-her,  pron.  se  her.  -hersens, 
pron.  se  hersens.  -Innde,  adv.  {jf.  æda. 
thæssæ  lund(æ)  og  ingen-,  nogenlunde; 
foræld.)  paa  denne  maade.  1)  [1]  om  noget 
omtalt.  *Jeg  blev  kun  fiorten  Dage  denne- 
lunde I  Hos  min  Homer  (o:Voss).Bagges. 
III.6.  2)  [2]  bestemt  ved  noget  i  det  flg.  *Thi 
yttred'  han  paa  Fransk,  som  Husets  Folk 
ei  kunde,  |  Til  Jupiter  derom  sin  Meening 
dennelunde  (osv.).Wess.76.  (han)  begyndte 
sin  Prædiken  dennelunde:  „Ligesom  Løven 
udgaaer  at  søge  sit  Rov  . .  saa  skulle  vi 
og  alle  —  vandre  i  et  nyt  heynet.^ Bagges. 
L.I1.70. 

dennem,  se  II.  de. 

Denne-mand,  propr.  (jf.  den  8.3;  mu- 
lig omdannelse  a/'D(j)ævelen,  jf.  Feilh.1.183. 
IV. 96;  dial.)  i  eder,  som  benævnelse  paa 
fanden,  det  skal  Du,  Dennemand  knage 
mig,  hevise.Blich.III.497.  *Der  gaar  en 
. .  I  justement  Kræn  Lausen,  |  „dæn'mæ 
en  af  SlsLVsenl'' Aakj.SV.II.41.  O  -sides, 
præp.  og  adj.  [1]  [-isr(')9as]  (f  -sids.  Moth. 
D65).  (efter  ty.  diesseits;  1.  br.)  1)  som 
præp. :  paa  denne  side  af  (mods.  hinsides^. 
Moth.D65.  Folkene  dennesides  og  hinsi- 
des ØresvLnå.HNClaus.Univ.l8.  sa.(I)agbl.^/e 
1860.1.sp.2).  2)  som  adj. :  d.  s.  s.  -sidig.  de 
(flygtede)  hemmeligt  bort  fra  Kirken  med 
dens  Lære  om  det  Hinsides.  Under  Navn 
af  Humanister  fandt  de  et  nyt  Hjem  i  det 
Dennesides'  mere  beskedne  Bolig.TroelsL. 
XIII.131.  CP  -sidiff,  adj.  [1]  [-,si-(')3i] 
(som  findes)  paa  denne  side;  næsten  kun 
(især  relig.)  om  det  timelige,  jordiske 
(liv),  (mods.  hinsidig^,  „det  Hinsides",  der 


ikke  vU  vide  af  „det  Dennesidige".5mn- 
des.VI.568.  Kulturen  er  dennesidig.  Den 
er  kun  for  dette  Liv. VilhAnd.FM.89.  Mol- 
tesen.M.149.  man  genføder  græsk  ånd  i 
sig  .  .  når  man  kan  leve  livet  ædruelig 
dennesidigt  i  avet  sel'vstyre.Letterst.tidskr. 
1917.333. 
den-stnnd,  se  Stund. 
I.  Dente,  en.  ['dænda]  flt.-r.  (jf.fr.  dent, 

10  egl. :  tand  (j/.Dentistj,  ogs.  om  frynser  ell.  tak- 
ker paa  vævet  ell.  syet  arbejde;  fagl.)  især  i  flt. : 
ophøjede  striber  paa  ryggen  af  handsker. 
Sal.VIII.451.  Kronprinsen  var  i  Diplomat- 
frakke og  hvide  Handsker  med  sorte  Den- 
ter.PoUV6l908.3.  Ræk  mig  i  Drømme  De- 
res behandskede  Etatsraadindehaand  og 
lad  mig  trykke  et  kysk  Kys  paa  Deres 
Benter.smst.^'^/aWlO.é.  IL  dente,  v.  [idæn- 
da]  -ede.  (fra  fr.  denter,  afl.  af  dent,  tand; 

20  fagl^  forsyne  (en  handske)  med  denter. 
Meyer. 
den-tid,  se  Tid. 

Dentist,  en.  [dænitis^i]  flt.  -er.  (fra  fr. 
dentiste,  eng.  dentist,  af  fr.  dent,  lat.  dens, 
tand;  1.  br)  tandlæge;  nu  næsten  kun  om 
person  som  uden  egl.  tandlægeuddannelse  for- 
færdiger og  indsætter  kunstige  tænder:  tand- 
tekniker. Tanden  skulde  ud  . .  og  da  Tode 
var  den  Tids  meest  berømte  Dentist,  be- 

30  sluttede  (jeg)  at  gaae  op  til  haja.Rahb.E. 
III.150.  KPont.Betsmed.in.l66.  VortLand. 
y2l905.2.sp.3. 

Departement,  et.  [depBrdaimaii,] 
vAph.(1764).  best.  f.  -et  [-'maii'aq  flt.  -er 
[-'mai^'ar]  ell.  f  m.  fr.  bøjning  -s  (Stampe. 
1.30).  (fra  fr.  departement,  til  départir, 
dele,  af  lat.  pars;  jf.  Appartement)  1)  (nu 
kun  om  udenl.  forhold)  landomraade,  der 
udgør    en    administrativ    enhed;    forvalt- 

AH  ningsomraade.  Phoenicien,  som  var  un- 
der den  Syriske  Gouverneurs  Departement. 
Holb.JH.II.256.  Leth.(1800).  I  det  sydøst- 
lige Frankrig  findes  et  sprogomraade,  der 
omfatter  . .  departementet  Ain  og  dele  af 
departementerne  Jura  og  Donhs.S and feld 
Jens.S.183.  ||  overf,  jf.  bet.  3:  (man  tvin- 
ges) til  at  unddrage  et  Departement  efter 
det  andet  fra  Guds  besynderlige  Forsorg. 
Horreb.II.193.  2)  afdeling  af  den  udøvende 

50  myndighed.  2.1)  ministerium;  nu  kun  om 
udenl.  forhold  ell.  (foræld.)  om  departemen- 
tet for  udenlandske  affærer,  1770-1848  be- 
nævnelse paa  den  del  af  regeringen,  der 
varetog  udenrigspolitikken  (se  SaUVI.23). 
Stampe.I.30.  jeg  agter  at  gaae  ind  i  det 
udenlandske  I)eT>siTtement.Heib.Poet.I.453. 
Gylb.V1.187.  2.2)  hovedafdeling  af  et 
ministerium,  han  (bliver)  Chef  for  det 
Departement,  hvorunder  de  skal  sortere. 

60  FrSneed.1.98.  smst.185.  SaUVI.22.  3)  (spøg.) 
omraade  for  ens  virksomhed  ell.  inter- 
esse; enemærker;  felt;  gebet.  Under 
Generalindens  Departement  lod  til  at  hen- 
ligge Alt,  der  kunde  besørges  ved  Penge. 
Goldschm.VI.287.  (karlen)  begav  sig  ind 
til  sit  Departement,  'KostdXåen.Schand.F. 


625 


Departementschef 


deponere 


626 


239.  Som  sit  særlige  Departement  beholdt 
Bojsen  .  .  liæTloyen.EHenrichs.MF.1.306. 
Departements-chef,  en.  [2.2]  Tops. 
11.398.  Schand.TF. 11.189.  -direktar,  en. 
[2.2]  embedsmand,  som  udgør  et  mellemled 
ml.  ministeren  og  departementscheferne,  især 
i  krigs-  og  marineministeriet.  Wolfh.MarO. 
530.  SaUVI.22.  -sekretær,  en.  [2.i]  em- 
bedsmand (nærmest  svarende  til  Kontorchef^ 


anvende  og  depensere  deres  Penger  udi 
'Rovti.IIolb.Kh.948.   en  bon  vivant,  der  de- 

Eenserede  en  Hoben  VQngQ.PAHeib.E.69. 
iden  den  Dag  depenserer  han  ganske 
utroligt  i  Glacé  Handsker.  CAievifo^Æecfce. 
D.59.  SaUyi.23. 

Deplacement,  et.[deplas(a)imaii]  best. 
f.  -et  [-'maii'af]  flt.  -er  [-'maii'ar]  {fra  fr. 
déplacement,  egl.  vbs.  til  déplacer,  fjerne 


i  departementet  for  udenrigske  affærer  ell.  lo  fra  sin  plads,  jf.  placere)    1)  (fagl.)  vægten 


1848-1908  i  udenrigsministeriet.  SaUVI.23. 
Depeche,  en.  [de'pæja]  flt.  -r.  {fra  fr. 
depeche,  til  depecher,  udføre  hurtigt,  af- 
^nde  (en  skrivelse);  opr.  sa.  ord  som  Dispa- 
che;  især  emb.  og  ^)  I)  skriftlig  med- 
delelse, der  sendes  ved  ilbud.  Handels 
O. (1807). 55.  de  intetsigende  Depecher, 
som  (vor)  Legations-Secretair  . .  har  skre- 
vet i   ChittTes.Gylb.VII.245.    Naar  Løjt- 


af  det  rumfang  vand,  som  et  skib  fortrænger, 
naar  det  flyder  ved  sin  normale  vandlinie. 
Wolfh.MarO. 159.  Kampflaaden  havde  et 
Déplacement  af  c.  160,000  Tons.BalthMiim,- 
ter.Krigenml.JapanogRusland.lI.(1905).108. 
et  Jærnskib  kan  flyde  paa  Vand,  skønt 
det  Materiale,  hvoraf  det  er  bygget  ved 
sin  Vægtfylde  skulde  synes  at  maatte 
tvinge  det  til  Bunds.    Det  er  Forholdet 


nanten   udtager  inig  til  Ordonnans,   be- a)  mellem    Dødvægt    og   Déplacement    det 

kommer  an  pa.a..HarNiels.  VS.26. 


tragter  jeg  det  .  .  som  et  meget  ærefuldt 
Hverv,  løber  med  mine  Depecher,  spilder 
ingen  Tid  unåeryeis.Bønnelt/cke.ap.l55. 
overf:  (bogen)  bringer  ikke  den  flygtige 
Nysgierrighed  Depescher;  men  giør  sin 
Opvartning  for  den  stille  Videlyst.J5a^5'es. 
L.I.xix.  2)  Uf.  fr.  depeche  (télégraphique)) 
telegram.  jDrachm.É'.I.260.  Vi  har  ventet 
Depeche  siden  i  Gaar.   Kaptejnen  skulde 


deponent,  adj.  [depo'næn'd]  (af  lat. 
deponens,  egl.  part.  til  deponere  (se  depo- 
nere^, idet  paagældende  verber  tænktes  at 
„aflægge"  den  aktive  form;  gram.)  (verbum,) 
som  kun  har  passiv  form,  men  aktiv  betyd- 
ning, det  deponente  (verbum)  jeg  mindes. 
JBaden.Ghram.117.  Mikkels.SproglS.58.  de- 
ponere, V.  [depo'ne'ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te. 


telegrafere  fra  Bornholm.£sm.lJ.i84.  *over  30  v&s-  -ing  (vAph.(1764))  ell.  Deposition  [de 


mig  hvirvler  Langfarts-Depecher  i  Tråde, 
der  synger  af  G\æåe.EBode.Digte.(1920). 
35.  Stationsforstander  Holmgreen  dikterer 
mig  en  Depech.e.Buchh.UHJ62. 

dependere,  v.  [depæn'de'ra]  Høysg. 
AG.25.  -ede  ell.  (sj.)  -te.  vbs.f  Dependance 
(FrSneed.I.15)  ell.  f  Dependens  (Meyer.), 
(af  fr.  dépendre,  lat.  dependere;  nu  sj.) 
d.  s.  s.  afhænge  1.  m.  tings-subj.:  Alle  Sa 


posi'/o-'n]  (Lassen.S0.419),  jf.  Deposits,  De- 
positum, Depot,  (af  lat.  deponere,  aflægge; 
jf.  imponere)  1)  (især  t)  overgive  (rør- 
lige ting)  til  forvaring.  Høysg. S. 280. 
Nørreg.Privatr.III.47.  jeg  maatte  kiøre 
til  Pachhof,  og  der  deponere  min  Kuffert 
og  Mantelsæk.Fr»Sneca.J.95.  (ministrene) 
bærer  ingen  Ordener.  Hvis  de  har  nogle 
i  Forvejen,  deponeres  de  . .  ligesom  Sag- 


er, som  af  denne  Søehandel  deris  Oprin-  40  førerbestallinger,  man  i  Øjeblikket  ingen 


delse  have,  eller  og  af  denne  Søeret  depen- 
(SiQxe.DL.4—8 — 1.  all  min  Lykke  depen- 
derer åQT2A.Holb.GW.(1724).23sc.  (Jupiter,) 
af  hvis  Nick  det  dependerer,  om  denne 
Comoedie  i  Dag  maa  spiUes  udi  4re  Acter. 
8a.UHH.Prol.3sc.  de  anbefalede  Commis- 
sarier  skulde  undersøge  Sagen,  med  alt 
hvad  deraf  dependerer.)S<am^e.J7.350.  Chie- 
vitz.NF.109.  m.  person-subj.:  jeg  (er)  Am 


Brug  har  tor.Hørup.III.385.  (skuespilleren) 
havde  deponeret  sin  Afskedsbegæring. 
Nans.P.120.  JV Jens  SS. 148.  man  deponerer 
sine  Værdipapirer  i  en  Bankboks.  Titefe. 
1918.11.311.  II  (m.  h.  t.  pengesum)  stille  som 
sikkerhed,  jeg  erbyder  mig  strax  at  depo- 
nere her  i  Retten  24  Rdl.  til  Viidere.floift. 
Hex.V.l.  HandelsO.(1807).55.  Kautionisten 
kunde  fordre  Deposition  af  Beløbet  i  Na- 


bassadeur   extraordinair   over   den   heele  50  tionalbanken.iasse»./S0.419.   ||   (spøg.)   m 


Armee,  og  dependerer  af  ingen  uden  af 
General  Holephernes.iro?&.Z7^.ii.5.  de  Dan- 
ske Bisper  skulle  ey  længere  dependere 
af  (bisperne  af  Bremen).sa.Intr. 1.626.  Det 
er  en  Ære  for  jer  at  dependere  af  ham, 
thi  det  er  en  fornem  og  en  rig  Mand. 
Heib.PoetJ.217.  *med  hvert  Minut  |  Min 
Kjærlighed  mig  synes  meer  forskudt.  | 
Jeg  dependerer  blot  af  Deres  —  Naade. 
HrzJ.82.  li  (dial.)  i  bet  ' 
den  lille,  se  Feilb. 

depensere,  v.  [depæn'se'ro]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  (fra  fr.  dépenser;  jf.  spendere; 
nu  sj.)  give  (penge)  ud,  især  tit  unødige 
formaal;  bortødsle.  Paven  gav  .  .  Syn- 
dernes Forladelse  til  alle  dem,  som  vilde 


person-obj.  (han  var  blevet)  sat  fast  og  nu 
deponeret  i  et  Skab  bag  Straffekamrets 
FoTsa[.OBung.SS.105.  ||  %  m.  abstr.  obj.: 
aflægge  (indtil  bedre  tider).  Eskimoen 
gaar  ikke  i  Hi  med  Solen  og  deponerer 
ej  heller  sin  frodige  Livsglæde  i  Skæret 
ai  det  sidste  'D2iggry.KnudRasm.D0.115. 
2)  (efter  mlat.  deponere  cornua,  aflægge 
hornene,  symbolet  paa  den  ustuderedes  „dy- 
bøje sig ;  være  60  riske"  aandsbeskaffenhed,  ved  en  akademisk  ce- 
remoni;  jf.  behøvle;  foræld.)  blive  student. 
Der  var  andre  Karle,  som  deponerede  i 
min  Tid,  end  nu  omstunder.  Jeg  depo- 
nerede fra  Slagelse  S^o\e.Holb.Er.I.3.  sa. 
IIJJI.I.  Ste  Hans  Dag  1704,  da  ieg  . .  de- 
ponerede.Ære&oe.54. 


m.    Rentrykt  8I/1 1921 


40 


627 


deportere 


deprimere 


628 


C9  deportere,  v.  [depmr'te-'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  vbs.  Deportation,  {aflat.  deportare; 
besl.  m.  Porto,  Portør)  forvise  fra  moder- 
land ell.  hjemstavn  (til  en  koloni  ell.  anden 
fjernere  del  af  riget),  især  m.  h.  t.  forbrydere. 
JBaden.FrO.  Derfra  blev  han  deporteret, 
—  som  han  skrev  til  os,  fordi  han  havde 
taget  Deel  i  OprøTet.Hrz.III.193.  Deltagere 
af  Sammensværgelsen  bleve  dømte  til  De- 
portation, Hovedmændene  til  Strafarbejde 
i  Bjærgværkerne  ved  Uralbjærgene.Å^a- 
tionaløkonTidsskr.I.114.  *den  Dronning  af 
Samara,  som  i  Haabet  om  en  Prins  |  de- 
portered  Dem,  Prinsesse,  til  den  fjærneste 
FTO\ins.HSeedorf.DD.77.  En  gammel  Lov 
.  .  tUlod  Vicekongen  at  lade  mistænkelige 
Personer  de^orteTe.Tilsk.l920.I.137. 

Deposition,  en.  se  deponere.  De- 
positis,  en.  [depo'sids]  flt.  næppe  br.  {af 
lat.  depositio;  egi.  vbs.  til  deponere  2;  for- 
æld.) det  at  blive  akademisk  borger,  dels  om 
den  dertil  knyttede  ceremoni,  dels  om  stu- 
dentereksamen. Det  første  og  største  Exa- 
men,  kaldet  gemeenligen  Depositz,  holdes 
eengang  om  Aaret  kort  efter  St.  Hans 
I)ag.Hdb.Staat.l99.  Da  ieg  nu  var  klar 
med  Depositzen  og  hafde  giordt  Stiil  for 
Kosten  paa  Klosteret.Ærefeoe.39.  Baden.Jur 
0.1.112.  Sal.V.134.  Depositum,  et.  [de- 
'po'sitom]  flt.  deposita,  {af  lat.  depositum, 
perf.  part.  til  deponere,  se  deponere  (1); 
især  jur.  og  ^)  1)  hvad  der  deponeres;  spec: 
hvad  der  anbringes  hos  tredjemand  i  forva- 
ring; sikkerhed;  pant.  Moth.Conv.D30. 
Deposita  til  Forvaring.  Dette  hører  til  de 
Forretninger,  som  Bankerne  have  paataget 
sig  fra  den  ældste  Tid.Sal.II.538.  De  fle- 
ste Banker  modtager  Værdier  i  Depositum. 
Hage. ^7 42.  Nøgler  (til  laboratoriet)  ud- 
leveres til  Studenter  mod  et  Depositum 
af  5  Kr.HaandbogforStudenter.1920-21.170. 
2)  den  handling  at  deponere;  ogs.  om  doku- 
ment, hvori  denne  handling  stadfæstes;  for- 
var in  g  skontr  akt.  Nørreg.Privatr.III.  200. 
Lassen.S0.602.  Depot,  et.  [åe^po-d]  flt. 
-er.  {af  fr.  depot,  sa.  ord  som  Depositum) 
I)  Y  d.  s.  s.  Depositum  1,  især  om  depone- 
rede værdipapirer,  (vekseller  er  firmaet)  har 
store  Depoter  i  forskellige  Banker,  og 
meget  beror  paa,  hvad  disse  Værdipapirer 
.  .  kan  udbringes  t\l.Pol.^Vil908.6.  Hage.^ 
742.  (bankier' en)  havde  (forgrebet)  sig  paa 
de  ham  betroede  Depoter.MRubin.Er.llS. 
aabent  depot,  se  aaben  1.3.  2)  (sted  til) 
ophobning  af  materiel.  2.1)  ^  m.  h.  t.  mand- 
skab og  krigsmateriel  (til  erstatning  ell.  reserve). 
Leth.(1800).26.  SaWI.27. 2.2)(isærJ)m.h.t. 
varer, jærnbanemateriel olgn.; magasin;  for- 
raadshus.  JBaden.FrO.II.38.  depot  for 
fundne  sager,  (jærnb.)  opbevaringssted  for 
ting,  der  er  glemte  af  de  rejsende.  Krak.1920. 
11.234.  2.3)  forraad  af  proviant  olgn.  nødven- 
dighedsartikler, som  nedlægges  i  øde  egne  (af 
ekspeditioner  olgn.)  til  senere  brug.  (vi  fandt) 
et  af  Pearys  Depoter  fra  hans  sidste  Nord- 
polsekspedition,  udlagt  i  1908  og  bestaa- 


ende  af  Pemmikan,  Kiks,  Sukker  og  Petro- 
leum. jrwMfZi2asm.6r.505.  2.4)  O  (spøg.)m.h.t. 
abstr.  forestilling.  *i  dette  Depot  (o:  et 
fængsel)  for  Synden  og  Sorgen.  Kaalund. 
407.  Depot-arbejder,  en.  [2.2]  (jærnb.) 
Depotarbejdere  (herunder  Vognsmørere, 
Pumpere,  Pudsere,  Yjvmd^nå). DSB. Ordre 
C.II.23.  DagI\Wy5l911.2.sp.5.  -byg- 
ning:, en.  [2.2]  Fædrel.l846.sp.453.  -fnnd, 

10  et.  {jf.  2.3]  (arkæol.)  fund  af  hengemte  sa- 
ger. SophMull.V0.380.  Frem.DN.206.  Fra 
den  ældre  broncealder  kendes  .  .  depot- 
fund, sager,  nedgravede  for  at  gemmes 
til  bædre  tider. EVClauss.H.18.  -kom- 
mandør, en.  [2.1]  ^  Depotkommandøren 
.  .  anvendes  ordentligvis  som  Forstander 
for  Befalingsmandselevskolen. T/ewes/ere^rL 
242.  Skyderegl.97.  -skib,  et.  [2.i]  ^  skib 
med    oplag    af   krigsfornødenheder.    Wolfh, 

^  Mar 0.150.  Sal.WI.27.  -»por,et.[2]( jærnb.) 
spor  til  midlertidig  hensætning  af  vogne. 
DSB.Banebygn.56.  -styrke,  en.  [2.i]  ^ 
mandskab,  som  gør  tjeneste  ved  et  depot. 
Tjenesteregl.242. 

GJ  Depravation,  en.  [deprBva'/o'w] 
vbs.  til  depravere;  det  at  være  forringet  ell. 
forværret  t  aandelig  henseende;  tilstand  af 
(moralsk)  fordærvelse.  JBaden.FrO.  hen- 
des Koketteri  bestod  i  .  .  ikke  at  gøre 

30  den  mindste  Forskel  paa  sine  Tilbedere. 
Men  netop  derfor  drømte  de  alle  beru- 
sende Drømme  om  det  Ansigt,  der  maatte 
være  bag  Masken  . .  sporede  en  Duft  af 
Depravation  i  Uskyldigheden.JPJac.  17.58. 
O  depravere,  v.  [depr^'ve-'ra]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  vbs.  Depravation  (s.  d.).  {af  fr. 
depraver,  lat.  depravare,  til  lat.  pravus, 
ringe,  slet)  forringe  ell.  forværre  i  aan- 
delig henseende,  (især  i  perf.  part.),    heele 

40  Nationers  Smag  (er)  ved  triviale  Bøger 
. .  bleven  saaledes  depraveret,  at  de  finde 
mest  Smag  udi  Skrifter,  som  uden  Skiøn- 
somhed  er  sammenskrabede.  jffoZ&.iTfTifcr. 
260.  smst.545.  JBaden.FrO.  stupide  og 
moralsk  depraverede  og  altid  intrigerende 
BnreavLkrater.PoUy6l920.9.sp.l. 

Depression,  en.  [depr^'Jo-'n]  flt.  (1.  br.) 
-er.  {af  fr.  depression,  k^.  depressio,  vbs. 
til  deprimere,  se  deprimere,  især  bet.  3;  CP 

50  ell.  med.)  nedtrykt  sindsstemning;  spec. 
(med.)  om  en  hjernelidelse:  melankoli. 
Meyer.^  (patienten)  kunde  være  fortvivlet, 
men  der  indtraadte  Pauser  i  Depressionen. 
KPont.Psychiatr.1.47.    en  ikke  ringe  hy- 

{)okonder  Depression. Arb.  forsikr.  1 90 7.  Bi- 
agl.l3.  Den  manio-depressive  Psykose  . . 
er  karakteriseret  ved  en  sygelig  forandret 
Sindsstemning.  Denne  kan  være  nedtrykt 
indtil  dyb,  haabløs  Fortvivlelse,  og  Til- 
60  standen  betegnes  da  som  Melankoli  eller 
Depression.  HHeliceg.  Grundtvigs  Sindssyg- 
dom.(1918).54.  deprimere,  v.  [depri- 
ime^ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te.  vbs.  Depression 
(s.  d.)  {af  fr.  deprimer,  efter  lat.  deprimere, 
til  premere,  trykke,  jf.  presse;  især  brugt 
i  part.)  nedtrykke.  JBaden.FrO.    1)  (fys., 


629 


Deputat 


der 


630 


med.)  i  egl.  bet:  tryklee  ned.  Det  reste- 
rende Ar  er  . .  tydelig  deprimeret  (o:  viser 
en  fordybning),  derimod  ikke  ømt.KPont. 
Psychiatr.II.140.  Meyer.  2)  (med.)  i  forb. 
deprimeret  puls,  nedsat,  svagere  puls 
(end  normalt).  Meyer.  SaUYI.28.  3)  f  O  ell. 
med.)  m.  h.  t.  sindstilstand:  nedtrykke; 
forstemme,  (han  spurgte)  med  en  Bas- 
stemme, der  skulde  udøve  en  deprime- 
rende Y\iknmg.Tops.I.229.  Hovedgrunden 
til  Sagernes  uheldige  Vending  laa  i  den 
Saaredes  deprimerede  Hximør.ESkram.GC. 
248.  JVJens.D.lSO.  Det  er  en  Regel,  at 
vi  —  det  skal  have  en  deprimerende  Ind- 
flydelse paa  vore  naturligvis  overordentlig 
uciviliserede  Modstandere  —  skal  raabe 
HuTTSL.Bønnelycke.Sp.lGS.  \\  part.  depri- 
meret, spec.  (med.)  om  sygelig,  melan- 
kolsk sindstilstand,  (patienten  gør)  ikke 
noget  egentlig  deprimeret  Indtryk,  næg- 
ter ogsaa  daarligt  tlumør.KPont.Psychiatr. 
1.171.  under  dette  Sygdomsanfald  var 
(han)  i  deprimeret  ^måsstQviimng.IlIIelweg. 
GrundtvigsSindssygdom.(1918J.24. 

Deputat,  et,  \  en  (Moth.Conv.D30). 
[depu'ta'd]  flt.  -er.  (jf.  ty.  deputat,  af  lat. 
deputatum,  egl.  perf.  part.  n.  til  deputare, 
se  deputere  l.i;  emb.)  ydelse  (især  til  em- 
bedsmænd), bestaaende  i  brændsel  (ell.  fø- 
devarer). *Deputater  |  Af  Vildt  og  Frugt 
(o: paa  Vallø).Heib.Poet.VIII.255.  LandbO. 
1.548.  SaUVl.29.  jf:  brændedeputatet 
overførtes  nu  til  (gehejmearkivet).ADJørg. 
IV. 298.  II  hertil:  Deputatbrænde-jForsi 
0.15.  O  Deputation,  en.  [deputaijo'w] 
Ht.  -er.  {af  lat.  deputatio,  vbs.  til  deputare, 
se  deputere)  vbs.  til  deputere,  især  mere 
konkr.:  samling  personer,  der  skal  røgte  et 
hverv  paa  et  større  antals  vegne,  især  fore- 
bringe en  sag  for  rette  vedkommende.  De- 
putationerne til  Nationalforsamlingen  op- 
høre ikke. FrSneed.1. 324.  Om  Sommeren 
havde  en  Deputation  fra  Egnen  været 
hos  Ministeren  paa  Jernbaneanlægets 
Yegne.Tops.IIl.164.  Pont.A.63.  Frøken 
Andersen  og  jeg  gik  i  Deputation  til  Be- 
styr eren.iEode.Ær.J.6  7.  deputere,  v.  [de- 
pu'te'ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te;  vbs.  Deputation 
(s.  d.)  (ænyd.  d.  s.;  af  fr.  deputer,  lat.  de- 

Jutare,  afskære,  bestemme)  1)  (emb.,  nu  1. 
r.)  fastsætte  ell.  tildele  som  (natural)- 
ydelse  (jf.  Deputat j.  Moth.Conv.D30.  (der 
var)  deputeret  12  favne  brænde  til  „det 
kongelige  arkiv  over  tøjhuset". J^DJør^. 
IV.298.  2)  (især  fS)  udnævne  til  ell.  ud- 
sende som  befuldmægtiget,  i  reglen 
^aa  et  større  antal  menneskers  vegne  og  især 
i  officielt  anliggende.  *Paa  slig  Forsikkring 
strax  den  deputerte  Skare  |  Tilbage  gik. 
Holb.MpS.283.  De  Danske  Generaler  (vUde) 
deputere  Hr  Mogens  Gyldenstierne  .  .paa 
Kong  Frideriks  .  .  Vegne  at  høre  (Kri- 
stian ITs)  ForedTagenåe.sa.DH.II.256.  de, 
som  vare  deputerede  til  ha.m.Ørst.Br.1.117. 
(ved  en  beneficeforestilling  for  en  skuespiller 
var  der)  deputerede  Skuespillere,  Sangere 


og  Dandsere  fra  alle  Theatrene,  som  toge 
Deel  i  J)iveTtissementet.Oehl.Er.III.127.  de 
deputerede  borgere,  om  Kbh.'s  borger- 
repræsentanter under  enevælden.  Nørreg.Pri- 
vatr. 1.340.  ||  især  i  perf.  part.  deputeret 
som  subst.  At  skicke  ham  Deputerede  . . 
for  at  gratulere  ham  med  Bormesterskab. 
Holb.Kandstlll.l.  Deputerede,  som  sendes 
til  en  Regent  eller  Stat  fra  Undersaattere, 
10  Vasaller  eller  andre,  der  ikke  have  den 
høieste  M.agt.Nørreg.Naturr.474.  PAMeib. 
E.156.  jyJens.A.II.Sll.  i  nogle  spec.  anv.: 

I.  (foræld.)  højere  embedsmand  i  et  kollegium 
(under  enevælden),  øverste  Deputered  i 
'Rente-Ksimmeret.vAph.(1759).  (han)  blev 
Deputeret  i  Oeconomi-  og  Commerce-Col- 
legiet.jØrs/.FJ.55.  han  var  ogsaa  Etats- 
raad  og  Deputeret  eller  hvad  det  var.Hrz. 
IV.233.    2.  (foræld.)  medlem  af  den  raad- 

20  givende  stænderforsamling  1831-48.  Indsi- 
gelser, en  anden  æret  Deputeret  ganske 
uventet  har  reist  mod  en  tiag.Lehm.(Fæd- 
rel.l844.sp.l3852).  jf.  (spøg.):  Guddommens 
Raad,  til  hvilket  ligesaa  lidet  Philosopher 
som  Huusmænd  sende  Deputerede.-STierA:. 
V.40.  3.  folkevalgt  medlem  af  en  lovgivende 
forsamling;  nu  især  om  medlem  af  det  fol- 
keligste kammer  i  et  udenlandsk  parlament. 
de  Deputerte  til  denne  Nationalforsamling. 

30  FrSneed.I.306.  Har  De  læst  Benjamin  Con- 
stants  Tale  i  de  Deputeredes  Kammer 
(o:  det  franske  deputeretkammer )?Heib.Poet. 
X.40.  SaVYI.29.  Deputeret -kam- 
mer, et.  {efter  fr.  chambre  des  députés 
til  deputere  2;  polit.)  afdeling  af  (uden- 
landsk) lovgivende  forsamling,  der  vælges  ved 
umiddelbart  valg  (paa  mere  folkelig  basis). 
Meyer.^  (jf.  Deputerede-Kammer.  Meyer.^). 
SaUVI.29. 

40  I.  å.e>v^  pron.  [dar;  dj;  kunstlet  dsr]  dér. 
Eøysg.AG.4.138.  {æda.  thær;  opr.sa.  ord  som 

II.  der,  se  især  (om  overgangstilfælde)  bet. 
2 — 4;  brugen  er  udviklet  paa  da.,  jf.  fris.  ther 
som  stedsadv.  og  relat.  pron.;  se  FalkT.Synt. 
142)  indledende  relativ  bisætn. 

1)  som  subj.  1.1)  umiddelbart  efter  det  ord, 
det  henviser  til.  Naade  være  med  Eder, 
og  Fred,  fra  den,  der  (1907:  ham,  som^ 
er,  og  der  (1907:  som)  var,  og  åer  (1907: 

50  somj  kommeT.Aab.1.4.  de,  der  antoges  udi 
geistlig  OrdeTi.Holb.Kh.438.  des  strængere 
vare  de  imod  dem,  der  nogentid  havde 
været  i  deres  Følgeskab. Etv. (1914). 1. 65. 
*Min  Else  er  saa  trofast  som  den  ranke 
Lilievand,  |  Der  sætter  eders  Hjerte  i  en 
evig  Elsko\sbTandlWinth.VI.197.  *den 
aabne  Mark,  |  Der  nylig  gjenlød  af  Kam- 
jpen.Hrz.D.II.117.  Skriften  maa  være  be- 
regnet paa  Væsner,   der  har  og  bruger 

60  Fornuftens  Ljs.Brandes.S.67.  \\  efter  pron. 
samme  (mindre  alm.  end  som^.  Jeg  er 
den  samme,  der  for  tolv  Aar  siden  styr- 
tede ned  i  Il\i\en.Bagges.NK.384.  en  Fox- 
Terrier,  som  blev  ført  i  Snor  af  samme 
Haand,  der  holdt  Stokken. KLars.Ci.l98. 
Rørd.GK.38.    1.2)   adskilt  fra  det  ord,  det 


40* 


631 


der 


der 


632 


henviser  til  \\  ved  en  del  af  hovedsætn.  Den 
samme  Forbandelse  følger  mig,  der  i 
gamle  Dage  fulgte  Israels  Børn.Hauch.  VI. 
251.  Critikken,  jeg  har  talt  om,  gj ælder 
ikke  „Agnete",  men  en  om  mig  som  Dig- 
ter, der  skal  have  staaet  af  Molbech  i 
„Maanedsskriftet".!?^^^^.  Breve.  1.220.  \\ 
indledende  den  sidste  af  to  sideordnede  rela- 
tivsætn.  1.  (nu  næppe  br.  uden  af  enkelte 
forf.;  „Talespr."jCewm.j  de  to  sætn.  forbindes 
m.  og  ell.  men:  en  Plante,  der  groer  for 
vore  Øine  og  der  er  i  Slægt  med  vore 
Vædsker.rode. ST.  II.  6.  Hauch.  8D. II.  1 76. 
IIrz.KBD.99.  sa.Nin.180.  *Den  raske  Dreng 
. .  I  Der  Sværdet  svinger  og  der  Harpen 
s\a3ier.PalM.V.138.  Johannes,  der  fra  Barn- 
dommen af  var  sindssvag  og  der  døde 
39  Aar  gammel  som  vanvittig.Srawdes.JII. 
579.  en  afgrødevætte,  der  vågner  og  hol- 
der sit  indtog  om  våren,  og  der  om  høsten 
dør  eller  drager  bort.  AOlr.D anniarks  helte- 
digtning. IL  (1910).  251.  IJohansen.  Den  røde 
Yilla.(1917).10.  Den  der  selv  har  lært  no- 
get Tilbørligt,  men  der  ogsaa  kan  lære 
Andre  det. Mynst.Tale. (1843 ).8.  Hauch. I. 
328.  Centrum,  der  som  rent  kirkeligt  Parti 
har  en  Særstilling,  men  der  daarligt  er- 
statter det  tilsidesatte  borgerlige  Frisind. 
Brandes.TD.54.  (sj.)  i  tilfælde,  hvor  den 
første  sætnings  relat.  pron.  (som  undertiden 
er  udeladt)  staar  i  afhængig  stilling :  naar 
han  lod  enhver,  han  kiendte,  og  der  havde 
meer  end  jeg,  give  sig  saa  meget,  saa 
var  han  hm\pen.Bahb.LB.I.137.  en  hvid 
Ged,  hvilken  hun  elskede  meget,  og  der 
bestandig  fulgte  hende  i  Hælene.  JTawc^. 
11.64.  smst.III.230. 237.  2.  (1.  br.)  uden 
konj.  ml.  de  to  relativsætn.  *0 1  hvad  Lykke 
savner  den,  |  Der  har  Pige,  der  har  Ven? 
Bahb.PoetF.I.lll.  en  adfærd,  der  smerter, 
der  harmer,  der  oprører  mig  |  1.3)  f  vi- 
sende tilbage  til  en  hel  sætning  (nu:  hvad 
der ;  jf.  u.  H.  der  å.i).  *  Jeg  kom,  som  han, 
en  smule  af  min  Stie,  |  Der  let  kan  skee 
i  Skov  og  Foesie.Bagges.1.92.  Egentlig 
findes  der  hverken  Aarstal,  Steds  eller 
Bogtrykkers  Navn  paa  denne  Bog,  der  i 
mine  Tanker  er  en  stor  Fe']l.PAHeib.US. 
497. 

2)  i  afhængig  anv.  2.1)  f  som  obj.  *Alle 
de  Sløjder,  der  jeg  kan,  |  dem  lærer  jeg 
eder  saa  gerne.DFU.nr.1.9.  *Som  tvende 
Løver,  der  man  striide  seer  om  Bytte. 
Holb.Paars.295.  smst.299.  *Som  Valmue 
der  Regn  og  Vinden  har  nedtrykkets«. 
Metam.29.  \\  paa  overgang  til  sammenlig- 
ningspartikel.  *efter  syed  stalt  Signelil  | 
det  bedste,  der  hun  kunåe.DFU.nr.1.13. 
2.2)  som  hensobj.  (jf.  IL  der  2.2:^  ansee 
ham,  som  den,  der  Piileskud  haver  fløyet 
om  Ørene,  men  intet  have  troffet.HbZfe.M 
Tkr.167.  nu  kun  ved  passiv  i  stilling,  hvor 
der  ogs.  kan  opfattes  som  subj.:  *det  op- 
bragte Dyr,  I  Der  Ungerne  herøves.Oehl. 
HK.25.  *Sølvet  i  Bierget,  der  er  Lyset 
formeent.smsf.7. 


IL  der,  adv.  [trykstærkt  (kun  i  bet.  1 
og  h):  'dæ-V  ell.  (nu  næsten  vulg.)  'de-V; 
tryksvagt  (altid  i  bet.  2-4^ ;  dar,  dj  ell.  (kunst- 
let) dBr]  dér.  Høysg.AG.24.  ||  om  bet.  2-3 
anvendes  ofte  betegnelsen  „formelt"  ell.  „fore- 
løbigt" ell.  „grammatisk  subjekt",  om  bet.  4 
undertiden  „subjektsstøtte" ;  om  disse  anv.  se 
FalkT.Synt.8ff.  Wiwel.39ff.  Jesp.SprL.66ff. 
Mikkels.0rdf.14ff.22ff.  jf.  Aarb. 1866. 142.  || 

10  efter  der  i  bet.  2-3  m.  subj.  i  flt.  anvendtes 
tidligere  i  alm.  flertalsform  af  verbet:  Have 
der  fleere  Pant  i  et  Goås.DL..5—7—14. 
der  (1907:  De)  vare  ved  5000  Mænd.iMC. 
9.14.  Der  ere  u-tallige  Exempler  paa  saa- 
dane  lnåhildmgeT.Holb.Jep.IL3.  at  der 
ikkun  vare  to  Opholds-Steder  for  de  an- 
dre, hvoraf  de  nødvendig  maatte  udvælge 
det  ene.Ew.(1914).I.66.  der  kunne  og  vifle 
komme  saadanne  Skiebner  over  (menne- 

20  sker),  hvori  deres  hele  Trøst  vil  være  til 
Enåe.Mynst.Præd.II.103.  (m.  flg.  part.:) 
der  ere  fundne  nogle  af  de  gamle  Fædre, 
der  have  holdt  det  for  en  Pligt  at  hindre 
Hedenske  Bøgers  Læsmn.g.Holb.Ep.IV.52. 
der  bleve  tagne  tilstrækkelige  Forholds- 
regler til  at  hmdTe.Stampe.1.55.  efter  være 
dog  ofte  entalsform:  JBaden.Tacit.I.90 (ovf. 
sp.532^^).  Der  var  Flere  at  sige  Farvel 
ti\.HCAnd.(E Jessen. Gram.146).  Der  var  in- 

30  gen  kostbare  Menhler. Scharling.(smst.).  (m. 
flg.  part. :)  Der  var  ogsaa  bevaret  . .  ad- 
skillige Stamtavler  over  danske  Konger. 
Molb.DH.1 104.  i  slutn.  af  19.  aarh.  bliver 
brug  af  entalsform  ogs.  i  andre  tilfælde 
alm.,  jf.  BTDahl.Da.Sætningslære.(1884).10f. 
(æda.  thær(æ),  oldn.  t)ar,  eng.  there,  ty.  da 
fdar-^,  got.  J)ar;  besl.  m.  de,  den,  det;  jf. 
1.  og  Ili.  der)  betegnelse  for  at  noget  ind- 
tager en  anden  plads  end  den  talende  (mods. 

40  her). 

A.  som  demonstr.  adv. 
1)  som  selvstændigt  adverbialled.  l.l)  om 
noget  omtalt  ell.  umiddelbart  nærværende. 
see,  der  er  din  Hustru,  tag  hende  og  gak. 
lM.os.12. 19.  *  (nordmanden)  viser,  |  Han  sit 
Fødeland  har  kiær;  |  Men  . .  han  giorde 
ilde,  I  Om  han  vilde  sig  indbilde,  |  At  der 
fødes  Mennesker  |  Kun  i  Engelland  og 
der.  Wess.226.  *Madam,  der  staaer  en  Tyv. 

50  smst.51.  *Strømmen  gaar  mod  Kjøbenhavn, 
I  Kongedyb  er  Strømmens  Navn,  |  Dér 
blev  Helten  viet.  Grundtv.PS.L260.  hun 
troede  ikke  engang,  at  der  fandtes  en 
Skorpion  paa  hele  Øen,  thi  ingen  skade- 
lige Dyr  kunde  der  trives.Hauch.MfU.88. 
*Kunde  jeg  da  (o:  naar  jeg  skal  dø),  som 
Blomsten  der,  |  Hylle  mit  Hoved  blødt. 
Winth.1.222.  *Naa  er  du  der,  din  gamle 
Ørn!  I  Gak  ind  til  din  Herres  Glæde Isjnsf. 

60  IV.22.  der  paa  lag,  se  Lag.  styi-et  af  ef ter- 
sat  præp. :  bayrisch  Wald  der  var  han  fra. 
JPJac.1.242.  vælt  ikke  skammelen;  der 
staar  lampen  paa  |  der  kommer  han  tii 
om  nogle  dage  |  hæren  standsede  ved 
Donau,  der  kunde  den  ikke  komme  over  | 
m.  overgang  til  bet.  2-3:  giv  mig  lampen, 


633 


der 


der 


634 


saa  snart  der  er  hældt  olie  paa  i  ||  i  forb. 
m.  pron.  den  (det,  de)  for  at  betegne  en 
tydeligere  paapegning  (især  om  noget  umid- 
delbart nærværende).  Kløv  det  Træ  der  og 
put  Traaden  ind  ved  den  vaade  Bark. 
JVJens.NH.196.  „Hvad  var  det  for  en  Ting, 
Du  solgte?"  —  „Denne  Messinghane".  — 
„Den  der  H&iie?''Buchh.US.78.  den  blomst 
der  (ell.  mere  dagl.  den  der  blomstj  gaar 
snart  ud  j  giv  mig  de  bøger  der  (de  der  lo 
bøger)  i  vil  du  have  denne  kage  eller 
den  der?  j  ,;/.  Feilb.  Esp.57.  \\  hvem  'der, 
se  hvem.  ||  (dagl.)  i  forb.  m.  tiltalepron. 
for  at  paakalde  vedhs  opmærksomhed :  *Seida, 
tilside  du  der  med  de  SkindlHrz.D  1.184. 
Hør,  De  der!  Er  Proprietær  S.  ikke  gift? 
Hostr.VS.I.ll.  II  ledsagende  en  bevægelse, 
hvormed  man  overdrager  noget  til  en  anden: 
der  har  du  en  krone  I  O/.w.  Daler  2)  \\  (i  høj- 
tid, ell.  nedsæt,  tiltale)  som  udraab  (svarende  til  ja 
sædvanlig  høflig  tiltale  m.)værsaagod.„  Flye 
hid  din  Skilling  da."  —  „See  derl^'Holb. 
Jep.1.4.  *„der  Phorbas  (sagde  han),  |  Der, 
tag  dig  dette  Barn  som  dit  fra  nu  af  an." 
Fasting.B.92.  Der?  vil  du  have  et  Æble. 
Heib.Poet.VI.79.  smst.V.336.  Bøgh.III.65. 
Rich.II.55.  Dér!  raabte  han  og  kastede 
Pakken  og  Tovrullen  ned  til  Tønnes, 
Drachm.P'V.149.  sa.VS.138.  ||  fremhævende 
ell.  sammenfattende  tidligere  stedsbestemmel-  30 
se(r).  *I  Graven  der  blegner  den  rødeste 
Kmd.Rahb.PoetF.I.204.  Lund.ED.167.  *I 
Skanderborrig  Enge,  |  Alt  ved  den  blanke 
Sø,  I  Der  gaae  de  Piger  og  Drenge,  |  At 
slaae  og  TiveJiø.Blich.D.II.81.  *Paa Vosse- 
vangen  der  vil  jeg  hoQ.Eauch.SD.I.199. 
*Med  Bogen  i  en  rolig  Vraa  . .  1 1  Brødres 
Lag,  hvor  Flasker  staa,  |  Der  er  vor  (o: 
studenternes)  'Plads.PMøll.1.38.  Winth.HF. 
112.  *see,  bag  Byen  hist,  der  staaer  min  40 
KiTls.elPalM.lV.275.  \\  indledende  eftersæt- 
ning til  en  steds-bisætn.  (som  oftest  begynder 
med  hvor/  hvor  du  gaaer  hen,  der  vil 
jeg  gaae  hen.Buth.1.16.  Hvor  got  Folk  er, 
der  kommer  got  Folk  eitQv.Holb.Bars  II. 3. 
*Hvor  Slaget  traf  det  ømme  Hierte,  |  Der 
hialp  ey  Lægedom  og  Raad.Ew.(1914).I. 
96.  Hauch.SK.90.  Hrz.FN.166.  \\  efterfulgt 
af  nøjere  stedsbestemmelse  (jf.  bet.  1.2  og  2). 
*I)er  laa  hun,  som  hun  ej  burde,  |  død  50 
paa  en  Alfarevej.jEos^r.yy.97.  *Hvem  sid- 
der der  bag  SKiæTmen?Aakj.RS.120.  m. 
efterfølgende  stedsadv.  (i  udtr.  svarende  til 
smsat  adv.  derhen,  derind  osv.):  der  vil 
leg  nødig  hen  j  der  gaar  jeg  ikke  ind  | 
Il  m.  tilbagetrængt  rumsf orestilling.  Thi  hvor 
der  er  fuldkommen  Fyldestgiørelse,  der 
er  ingen  Naade,Ew.(1914).I.28.  Et  ger- 
mansk Adjektiv,  hvis  gotiske  Form  er 
skir-s,  som  paa  norsk -islandsk  hedder  60 
sktrr,  og  der  endnu  føles  i  sit  Slægtskab 
med  Verbet  skina.VilhAnd.(Festskr.Vilh 
Thoms.259).  *Ved  Violinernes  gribende 
Lyd  I  der  var  det,  hun  brast  i  Gråd.M 
Schneider.FM.22.  (nu  kun  dial.)  styret  af 
eftersat  præp.  (i  udtr.  svarende  til  smsat  adv. 


derpaa  osv.):  *Naar  jeg  der  tæncker  paa, 
mit  heele  Legem  hæveT.Holb.Mel.II.3.  Jeg 
sørger  og  paa  ny,  naar  jeg  der  tænker 
j)aa.Falst.Ovid.64.  jf.  Feilb.  (u.  dermed ).  m. 
overgang  til  bet.  2-3:  Jeg  glemmer  aildrig 
den  første  Psalme  Svensken  skiød.  Jeg 
troer  der  fait  paa  engang  af  SOOO. Holb.Jep. 
1.6.  skjøndt  der  kan  være  Noget  i,  er  det 
dog  ikke  Alt.Grundtv.Udv.V.165.  der  bliver 
en  Mariage  ai.Blich.(1920).VII.23.  \\  (dagl.) 
henvisende  til  umiddelbart  foreliggende  yt- 
ring ell.  situation  (ofte  i  udtr.  for  misbil- 
ligelse og  ærgrelse):  i  det  tilfælde;  ved 
den  lejlighed.  *I)er  vil  han  pibe  ud,  den 
museblakked'  Kål,  |  Ein  schones  Stiick 
genannt:  Dramatiske  Jouina[.Ew.(1914).II. 
140.  har  du  dog  ikke  der  gjort  mig  et 
net  Stykke  Arbeide  (0:  modtaget  en  bort- 
ført pige).PAHeib.Sk.lII.255.  Der  er  jeg 
gaaet  ind  i  to  Idubber  for  hendes  Skyld, 
o&  •  •  jeg  (kan)  slet  ikke  faae  hende  til 
at  tage  derhen  med  mig.Rahb.Tilsk.1794.51. 
*„Nu,  Morgiane !  sover  du  igien?"  . ,  |  „Nei, 
Mustapha!  der  giorde  du  mig  VrefOehl. 
A.75.  sa.Lf.l84.  Naa  da!  .  .  der  har  Du 
slaaet  min  Bedstemoder  \\i\e\.HCAnd.V.21. 
Der  har  jeg  nu  i  syv  Aar  gaaet  og  glædet 
mig  til  den  'Das.Pont.FL.315.  „det  gør 
mig  ved  Gud  ondt,  Oscar,  at  jeg  ikke  kan 
hjælpe  dig."  —  „Der  kan  Du  selv  se,  det 

faar  ikke  for  mig."£stn.JJ.50.  der  har  vi 
et,  se  have.  der  stod  de  olgn.  udtr.  se  staa. 
1.2)  om  noget,  der  bestemmes  i  det  flg.:  hen- 
visende til  steds-bisætn.  (som  oftest  begynder 
m.  hvor/  *Hvo  skriger  der,  hvor  Konger 
sover  ro\ig?Etv.(  1914).1.104.  *Kun  der  er 
mørkt,  hvor  Dagens  Blik  ei  straaler  hen. 
Oehl.BG.161.  Heib.TBS.68.  *Nu  staaer  hun 
atter  der,  hvor  først  hun  vav.PalM.TJ.191. 
(sj.)  styret  af  præp.:  jeg  (har)  beskrevet 
de  forskjellige  Stadier,  inden  jeg  naaede 
hen  til  der  (nu  alm.  til,  dertil  ell.  derhen 
(til)/  hvor  jeg  nu  er.Eierk.XIV.76.  (sj.) 
m.  efterfølgende  stedsadv.  (i  udtr.  svarende 
til  smsat  adv.  derhen  osv.:)  der  gik  han 
hen,  hvor  pligten  kaldte  ham  j  ||  m.  til- 
bagetrængt rum  forestilling,  man  oegriber 
vanskeligere  der,  hvor  man  ikke  indseer. 
Engelst.Nat.132.  1.3)  nærmende  sig  til  ubest. 
bet.  i  forb.  der  og  der  (sj.  der  eller  der. 
Høysg.S.25),  paa  et  sted,  man  ikke  ønsker  elL 
behøver  at  angive  nærmere,  (han)  havde  seet 
bemeldte  skændige  Gierning,  der  og  der. 
EPont.Men.III.21.  en  Hytte,  som  laae  der 
og  dev.Grundtv.Snorre.lI.353.  (hun)  faar 
ham  underrettet  om,  at  hun  elsker  ham, 
at  hun  bor  der  og  der,  at  hendes  Mand 
er  ude  paa  den  og  den  Tid.Brandes.I.530. 
JVJens.Br.262.  her  ogder  (olgn.),  se  her. 
II  om  de  faste  forb.  ligge  der,  være  der, 
se  ligge,  være. 

2)  paa  subjektets  plads,  henvisende  til  en 
anden  stedsbestemmelse,  (ofte  nærmende  sig 
til  ell.  faldende  sammen  m.  bet.  3).  2.1)  i  su- 
bjektløs sætn.  II  ved  verber  i  aktiv  (se  det  I.2  og 
2.2/  1.  ved  være  og  blive  (vorde)  med  adj. 


635 


der 


der 


636 


i  intk.  som  præd.  *Jeg  troer  der  er  skjøn- 
nest  i  J)a.nma.rk.HCAnd.X.507.  *Der  blev 
stille  i  Stuen,  |  Da  Festen  var  endtDrachm. 
11.297.  *der  var  lydt  i  Natten  den  stille. 
smst.379.  der  (ell.  det^  er  frugtbart  paa 
Fyn  i  2.  ved  andre  verber,  der  (nu:  det^ 
banker  vist  paa  'Døien.Holb.Bars.II.8.  jeg 
veed  nok,  hvor  (o:  hvordan)  der  (nu:  detj 
tilgaar  udi  slige  HvLse.sa.KandstlV.l.  nu 
kun  i  enkelte  forb.:  saadan  ser  der  (ell. 
det^  ud  allevegne  j  hvordan  er  det,  der 
(ell.  detj  lugter  herinde?  \  (1.  br.)  henvi- 
sende til  trvkstærkt  der:  Meddelelser  om, 
hvorledes  det  gaar  til  i  Rusland,  og  hvor- 
ledes der  dér  ser  ud.PoU^lsl920.5.sp.2.  i 
tilfælde,  hvor  der  efter  verbet  følger  et  led, 
der  logisk  er  subj.:  der  laa  tæt  med  bog 
og  med  visne  grene  under  bøgen.Børd. 
(Mikkels.0rdf.14).  der  vrimlede  med  (ell. 
B.i)  besøgende  i  museet  \  (m.  vaklen  ml. 
forestilling  om  indholds- obj.  og  egl.  subj.:) 
der  regnede  vand  i  spandevis  fra  himlen  | 
II  ved  pass.  I  himlen  tages  der  ikke  til 
ægte.Mikkels.Ordf.15.  der  købslaas  paa 
torvet  i  i  hovedstaden  ymtes  der  om  mi- 
nisterskifte i  2.2)  i  sætn.  m.  ubest.  subj.  \\ 
ved  intr.  verbum  i  aktiv.  *Der  gaar  Dans 
paa  Riber  GsLdQ.DFU.nr.30.1.  *Da  kom 
der  en  Bonde  til  samme  Sted  —  |  Han 
hedde  saamænd  Søren  Kaime.Blich.D.II. 
114.  *hos  mangen  en  Ven  der  staae  | 
VeemodsTaarer  i  Blikke.Heib.PoetS.(1848). 
VIII.186.  Der  kom  en  Soldat  marsche- 
rende  hen  ad  Landeveien:  Een,  to!  een, 
tolHCAnd.V.l.  (man  havde)  meldt,  at  der 
gik  en  stor  Hjord  Bøfler  der  og  der  inde 
i  Landet.JFJms.JBr. 562.  jf.:  jeg  er  saa 
bange,  naar  jeg  .  .  var  gaaet  ud  for  at 
gaae  paa  Toldboden,  der  da  et  Par  gode 
Venner  skulde  komme,  tage  mig  under 
Armen  ,  .  og  følge  mig  ud  i  Castellet. 
Rahb.E.III.ll.  CJ  henvisende  til  her:  (vi- 
denskabsmanden) veed,  at  her  foregaaer 
der  Virkninger,  som  staae  under  forskj  el- 
lige  Love.0rst.AN.il. 34.  \\  ved  være  og 
blive  (vorde)  i  absolut  anv.  der  var  Mørke 
oven  over  AtgTVinåen.lMos.1.2.  Af  Vocå- 
ler  er  der  i  det  skrevne  Danske  sprog 
ikkun  ni.Høysg.AG.S.  hvor  der  er  Luft, 
der  kan  og  leyes.Tullin.III.313.  Der  er 
intet  uvæsentligt  i  Gvid.Ew. (1914). 1.28. 
*Der  er  et  Land  saa  kosteligt  |  Alt  under 
'iiførrelide.Grundtv.PS.IV.3.  *kun  hvori  der 
Liv  er,  er  der  Lyst.  PalM. I V.261.  der 
bliver  7  til  rest  i  det  regnestykke  j  der 
er  sjov  i  gaden  I  ||  (nu  1.  br.  uden  for 
talespr.)  ved  trans,  verbum  m.  ubest.  pron. 
som  subj.  Ak  bevise,  eller  ikke  bevise, 
der  skal  dog  Ingen  narre  mig  i  Sligt. 
Sauch.VI.213.  \\  ved  pass.  der  er  hørt  en 
Røst  i  Ramah.Jer.31.15.  Hverken,  siger 
han,  findes  eller  kræves  der  nogen  fuld- 
kommen Fyldestgiørelse  i  SkTiften.Ew. 
(1914).1.24.  der  gives  Evner  hos  Barnet, 
som  ikke  grundigt  udvikles  uden  ved  Nsl- 
ta.rvidenska.h.Ørst.AN.II.91.  *Der  ages  paa 


Lykkens  gyldne  Hjul  |  Saa  fast,  at  En  intet 
seLnser.JPJac.L359.  i  tilfælde,  hvor  subj.  er 
en  flg.  substantivisk  sætn.:  der  (oftere:  det^ 
ses  paa  tavlen,  hvilke  salmer  man  skal 
synge  I 
B.  som  ubest.  adv. 

3)  paa  subjektets  plads.  3.1)  i  subjektløs 
sætn.  II  t  ved  upers.  verbum  i  aktiv.  Der 
(nu:  det;  se  det  1.2j  banker  vist  \g\en.Holb. 

10  Bars.II.7.  ||  ved  pass.  *Hvor  sødt  der  smi- 
les og  hvor  ømt  der  gY?edes.Grundtv.DV. 
IV. 170.  *Det  bødes  der  for  i  lange  Aar,J 
Som  kun  var  en  stakket  G\?edeJPJac.I. 
359.  3.2)  i  sætn.  m.  ubest.  subj.  N  ved  intr. 
verbum  i  aktiv.  *En  sørgelig  Ende  den 
Lystighed  fik,  |  Der  vankede  Hylen  for 
Sang  og  Mus]iL.Storm.SD.165.  *0m  Dane- 
marks Kvide  der  lød  en  Sang,  |  Saa  sørge- 
lig. (rrMwdv.  PS.  FJ.  554.     Desuden  var  der 

20  foregaaet  andre  Ting.Molb.DH.1.291.  Det 
frøs,  og  der  faldt  lidt  Sne. Goldschm.II.364. 
i  tilfælde,  hvor  subj.  er  en  flg.  substantivisk 
sætn. :  Af  dette  Forhold  følger  der  (oftere : 
detj,  at  de  Straaler,  som  skulde  have  for- 
stærket hverandre  .  .  nu  tilintetgjøre  hver- 
andres Yirkninger.0rst.III.2O2.  \\  ved  abs. 
anv.  a/"  være  0^  blive  (vorde).  Gud  sagde: 
der  vorde  Lys  (Chr.VI:  vorde  lys);  og 
der  blev  Ljs.lMos.1.3.  skal  det  være  Fru^ 

30  af  Studeringer,  saa  burdte  man  jo  ønske, 
at  der  vare  aldrig  Bøger  til.IIolb.Er.V.5. 
der  er  intet  Ondt  til,  hvoraf  der  jo  (o: 
uden  at  der  deraf)  kommer  noget  Godt. 
JSneed.IX.Ul.  der  er  en  Gud  ti[.Ew. 
(1914).1.10.  Er  der  en  Lov,  da  maa  der 
ogsaa  være  en  Loygiver.Mynst.Betr.I.40. 
*Der  er  et  yndigt  Land,  |  Det  staaer  med 
brede  Bøge  |  Nær  salten  Østerstrand.OeW. 
XX.245.   Er  der  den  (o:  nogen)  Ting,  jeg 

40  har  .  .  glædet  mig  oyer?Bønnelycke.A.37. 
(foræld.)  m.  tidsbetegnelse  som  subj.:  der 
(alm.:  detj  blev  Aften,  og  der  blev  Mor- 
gen, første  Dag.lMos.1.5.  ||  (nu  1.  br.  uden 
for  talespr.)  ved  trans,  verbum  m.  ubest. 
pron.  som  subj.  0rst.VIII.135.  saadan  en 
Elendighed  har  der  aldrig  Nogen  hørt. 
Blich.II.289.  Bødt.140.  Det  har  der  In- 
gen bedet  ham  om.CBernh.V.133.  smst. 
VIII.  48.     JPJac.1.244.     Har  der  nogen 

50  Mennesker  paa  Jorden  hørt  Mage  ISkjoldb. 
IM.42.  II  ved  pass.  der  høres  en  Stemme.Etv. 
(1914).1.174.  der  skal  læres  saalænge  man 
ley er. MynsLFrb. 7.  *Der  blev  da  givet  Løf- 
ter I  Og  der  blev  taget  Y,ed\Winth.H:F.133. 
*Da  høres  der  Tummel,  da  knalde  der  Skud. 
Srz.D.IV.115.  O  i  tilfælde,  hvor  subj.  er  en 
flg.  substantivisk  sætn.:  Videre  spørges  der 
(ogs. :  detj,  om  vi  kunne  begiære  vore  Penge 
af  Herren  igien.IIolb.NF.I.180.    I  den  her 

60  givne  Fremstilling  har  jeg  blot  meddeelt 
saamange  Træk  af  Menneskeslægtens  aan- 
delige  Udvikling,  at  der  (oftere :  detj  kunde 
sees,  hvorledes  hvert  Samfunds  første 
Skridt  paa  deime  Bane  skete. Ørst.III.3 5. 
der  (ell.  detj  paastaas  bestemt,  at  manden 
er  forulykket  I 


637 


der 


der 


638 


4)  ml.  subj.  og  verbum.  4.1)  i  sætn.,  hvor 
subj.  er  spørgende  pron.  (ell.  i  tilfælde,  hvor 
gradsadv.  hvor  hører  til  subj.).  ||  i  bisætn. 

1.  i  substantivisk  bisætn.  (de)  anførte  .  . 
nogle  Steder  og  Capitler  af  Bibelen,  som 
nesten  passede  sig  saavel  (o :  saa  godt)  paa 
hvis  (o :  hvad)  der  stoed  i  Texten,  som  en 
Næve  til  et  0ie.Tgchon.AB.33.  vanskeligt 
var  det  at  sige,  hvo  der  var  Lærer,  og 
hvo  der  var  Tilhører. Basth.Tale.(  1782 ).18. 
Vi  maae  troe,  hvad  vi  vide,  der  er  sandt. 
Eiv.(  1914). 1.12.  PAHeib.Sk.IIL30.  *Hvad 
Tanke  der  besiælte  Kongens  Aand,  (  Nys- 
gierrig  nu  hver  Hofmand  ønskte  kiende. 
Oehl.L. 1.124.  Det  varede  længe,  førend 
man  fik  at  vide,  hvo  der  var  Forfatteren 
til  dette  Yærls..Heib.Fros.V.208.  Denne 
Blanding  af  Spøg  og  Alvor,  som  gjørdet 
umuligt  . .  med  Bestemthed  at  vide,  hvil- 
ket der  er  hvi\ket.Kierk.VII.52.  Jeg  ved 
ikke,  hvilken  Time  der  skal  gaa  Bud  efter 
Jordemoderen. GroMsc^m.J.6.  Men  hvo  der 
(1909:  den  som^  lærer  og  lever  anderledes, 
end  Guds  Ord  lærer,  han  vanhelliger  Guds 
Navn  iblandt  os.Katek.§98.  Men  hvem  der 
fik  Jørgine,  det  blev  alligevel  Poul,  saa- 
dan  endte  det.JVJens.HF.129.  det  er  usik- 
kert, hvilken  af  ansøgerne  der  faar  plad- 
sen I  intet  er  mig  mere  ligegyldigt,  end 
hvem  der  har  gjort  det  |  komme,  hvad 
der  vil  I  jeg  er  ligeglad  med,  hvad  der 
sker  i  det  kommer  an  paa,  hvor  mange 
der  melder  sig  \  det  er  svært  at  sige,  hvor 
stort  udbytte  der  kan  blive  |  2.  (1.  hr.)  i  ad- 
jektivisk bisætn.  (jf.  bet.  4.2).  (han)  straf- 
fede alle,  hvem  der  sagde  '^ei.Grundtv. 
Snorre.1.257.  I  denne  Bog  skrev  jeg  Ad- 
skilligt op,  hvad  der  ioreidi\åt.Hauch.VII. 
117.  det  er  ikke  Regeringen,  hvem  der 
her  fattes  ^nerg\.Bang.T.126.  3.  i  apposi- 
iionel  bisætn.,  efter  hvad,  naar  det  viser  til- 
bage til  hele  den  fm'egaaende  sætning  eller 
verballeddet  deraf,  han  tabte  sin  proces, 
hvad  der  kom  som  en  overraskelse  for 
alle  I  jeg  blev  vaad,  hvad  der  var  meget 
ubehageligt  >  4.  i  adverbiel  bisætn.;  i  ind- 
rømmende spørgebisætn. :  jeg  er  lige  glad, 
hvad  der  (end,  saa)  sker  j  (sj.)  i  ubest.-relat. 
sætn.,  der  anvendes  m.  sa.  bet.  som  betin- 
gelsessætn.  og  har  tilsvarende  eftersætn. :  hvad 
der  ikke  før  har  været  ækelt  og  uordent- 
ligt der  hjemme,  saa  er  der  da  nu.Gylb. 
IX.88.  II  i  hovedsætn.  1.  i  tilfælde,  hvor  pron. 
(ell.  forb.  indledet  m.  hvorj  efterfølges  af 
mon.  hvem  mon  der  har  gjort  det?  j  hvil- 
ken kjole  mon  der  klæder  mig  bedst?  I 
hvor  mange  mon  der  kan  danse  menuet?  | 

2.  i  udraabssætn.  m.  hvem  ell.  hvo,  formet 
som  afbrudt  spørgebisætn.  *0!  hvem  der 
dog  var  Engle -klæd,  I  Og  kunde  giøre 
Selskab  med  |  De  blide  Seraphiner.5rors. 
68.  Hvem  der  dog  maatte  berøre  dem  — 
kysse  dem,  sagde  ieglEw.VIII.93.  *Ja, 
hvem  der  var  i  Dit  Sted!  Hvem  der  kunde  | 
Som  Du  fordybe  sig  i  Polemik.JTr2r.Z).IJJ. 
30.    hvem  der  havde  haft  sig  en  Dram. 


AndNx.PE.L166.  4.2)  (jf.  I.  der;  nu  kun 
vulg.)  efter  relat.  pron.  som.  Siig  kun  til 
den  som  der  udsente  Jer,  at  jeg  kand 
icke  holde  ham  Ord. KomGrønneg.  1.282. 
*0g  denne  Slave,  troer  jeg,  skulde  bæres  | 
Igien  af  Een,  som  der  var  ganske  hvid. 
Oehl.A.186.  *det  maa  være  Noget,  |  Som 
der  er  godt.smst.162.  alle,  som  der  her  i 
Byen  hørte  tU  Litteraturen.PFJac.^reve. 

10  104.  om  forb.  som  at  der,  se  I.  at  sp.920^^. 
II  m.  overgang  til  bet.  2.2.  *Da  følte  jeg  den 
Magt,  I  Som  der  laae  i  din  Smerte.Winth. 
III. 4.  4.3)  i  paralleliserende  bisætn.  jo 
flere  der  skal  gøre  det,  jo  daarligere  bliver 
det  gjort  i  jo  mere  vand  der  skænkes  paa 
kaffen,  des  tyndere  bliver  den  I  (m.  over- 
gang til  I.  der:^  for  hver  to(,)  der  dumper 
til  eksamen,  slipper  tyve  igennem  \ 
C.  som  relativt  adv. 

20  5)  {opstaaet  ved  udeladelse  af  relativ  par- 
tikel, jf.  III.  der;  foræld.)  der  hvor.  (de) 
befalede  Tyrannerne  at  blive  der  de  vare. 
IIolb.Intr.I.20.  Gid  du  faae  al  Landsens 
Sot  og  Syge  der  du  gaaer  og  staaerlJ5re- 
dahl.  1.114.  smst.215.  (svensken)  har  sine 
Spioner,  har  han,  der  En  mindst  skulde 
tro  det JPJac.1. 37.  smst.II.368.  *Agnete 
dukked  sig  dybt,  dér  hun  stod.-BZaMm.Air. 
308.    Han  troede,   hun   skulde   besvime, 

30  dér  hun  stod.Kidde.AE.I.165.  \\  knyttet  til 
foreg,  stedsbetegnelse.  i  Systemet,  der  han 
træder  frem  phantastisk  drapperet  med  en 
§'s  rige  systematiske  Omhæng. Kierk.VIl. 
120.  n  m.  tilbagetrængt  rumforestilling  (jf. 
III.  der^;  i  det  tilfælde,  hvor;  naar. 
Tingsvidne  er  det,  der  gode  Mænd,  Ting- 
hørere,  Tingmænd,  eller  Stokkemænd, 
som  paa  Tinge  vare,  vidnede  med  deris 
Eed,  det  de  saa  og  hørte.DL.  1—13—28. 

40  Saa  maa  ogsaa  Min  travle  Mand  have 
Uret,  der  han  slutter,  at  han  har  mange 
Forretninger,  fordi  han  holder  fire  Skri- 
Yere.Kierk.X.60.    smst.VII.534. 

III.  der,  kmij.  [dar;  d^r;  'dæ-V]  (æda. 
thær,  thar;  opr.  sa.  ord  som  II.  der  (ud- 
viklet af  bet.  5),  maaske  paavirket  af  æda.thæ- 
ghær  (thaghær),  saa  snart  som,  (oldn. 
pegar  (er)^;  nu  kun  bibl.  ell.  foræld.,  jf. 
Brøndum- Nielsen. SF. 93 ff.)  indledende  tids- 

50  bisætninger:  da.  1)  indledende  adverbiel  bi- 
sætn. (jf.  da  9.1  j.  *saa  ve  var  mig  i  Hjerte 
mit,  (  der  jeg  saa  Helmer  hløde.DFU.nr. 
2.19.  Der  Henricus  af  Engeland  fick  dette 
at  høre,  samlede  hånd  en  stor  Hær  sam- 
men.Holb.Intr.L530.  Æreboe.76.  Ingulf  .  . 
var  alt  fem  Aar  gammel,  der  Kong  Knud 
døde.KSelskSkr.1.27.  Siden,  der  Vermund 
kaldte  paa  ham,  kom  han  igjen  nærmere. 
Hauch.il.325.    Kierk.X.313.  ||  w.  historisk 

60  præs.  *Der  han  (o:  Stefanus)  vil  tU  Døden 
blegne  . .  |  Beder  han.  Gud  ei  vil  regne  I 
Dennem  deres  Synde -Flod.Kingo. 205.  || 
efterfulgt  af  eftersætn.  m.  da.  Og  der  Noah 
var  sex  hundrede  Aar  gammel,  da  kom 
Floden  med  Vande  over  Jorden.lMos.7.6. 
Der  han  tøvede,  da  toge  Mændene  ham 


639 


derC) 


deran 


640 


ved  Uaanden.smst.19J6.  *der  han  kom  for 
Kongen  ind,  |  Da  hed  det:  Mester  Ole 
Vind  I  I  Hvorom  er  det,  I  præker  PCrrMndfø. 
PS.III.237.  Bagger. 11.40.  2)  Itnyttet  rela- 
tivt til  det  foreg.  (jf.  da  10/  I  det  Aar, 
der  Noah  var  sex  hundrede  Aar  gammel. 
IM08.7.II.  *0m  Morgenen  aarle  der  Da- 
gen fremskreed./Sor^.JffS.D^  *".  aldrig  glem- 
mer jeg  den  Dag,  der  han  kom  hiem,  som 
^eieT\ieYTQ.Suhm.(SkVid.X.16).  Kierk.VII.  10 
130.  3)  (sj.)  indledende  substatitivisk  bisætn. 
han  fornam  ikke,  der  hun  lagde  sig,  eller 
der  hun  stod  op.lMos.19.33. 

IV.  derC),  se  II.  de. 

V.  der-,  i  ssgr.  af  II.  der;  udtale:  1.  i 
forb.  svarende  til  præp.  m.  trykstærkt  pron.: 
['dæ-'r-,  næsten  vulg.  'de'r-]  m.  bitryk  (ell. 
uden  tryk)  paa  sidste  led  (henholdsvis  den 
stavelse  af  dette,  som  usmsat  har  hovedtryk). 
déråf.  Høy sg. AG. 133.  deraf,  smstl.  2.  i  forb.  20 
svarende  til  præp.  m.  tryksvagt  pron.  [dar-, 
da-,  kunstlet:  d^r-]  m.  hovedtryk  paa  sidste 
led  (henholdsvis  den  stavelse  af  dette,  som 
ogs.  usmsat  har  hovedtryk),  deraf.  Høysg.AG. 
140;  naar  sidste  led  begynder  m.  vokal,  træk- 
kes undertiden  [r]  over  til  flg.  stavelse:  [da- 
'ra'(v),  da'ru'Sa]  (ved  siden  af  [d8r'a'(v), 
dariu'éap  3.  i  (part.)  adj.  ['dæ'Or-,  næsten 
vulg.  'de'r-]  {de  fleste  ssgr.  m.  der-  findes 
allr.  (oftest  skrevet  i  to  ord)  i  glda.  (se  Kalk.  30 
1.353 ff.V.171ff.  Bimkr.335ff'.),  jf  æda.  {)ar 
af,  thær  af,  j^ar  til  ofl.,  oldn.  ^ar  af,  {)ar 
eptir,  J)ar  fyrir  osv.;  brugen  af  faste  (sam- 
menskrevne) ssgr.  skyldes  til  dels  paavirkning 
fra  ty.  darauf,  damit,  davon  osv.,  if.  II. 
der  1.1  samt  FalkT.Synt.315;  anv.  af  ssgr. 
m.  der-  og  præp.  tilhører  især  skriftspr., 
medens  talespr.  foretrækker  forb.  af  præp. 
og  pron.,  fx.  jeg  er  ked  deraf,  i  talespr. 
alm.  jeg  er  ked  af  det)  h'ugt  til  at  danne  40 
demonstr.  (sj.  relat.,  se  der-for,  -fraj  adv. 
og  (part.)  adj.  (fx.  derværende j  ||  naar  sid- 
ste kd  er  præp.  ell.  adv.,  har  ssg.en  ofte  sa. 
bet.  som  den,  dem  ell.  (især)  det  styret  af 
vedk.  præp.,  henholdsvis  af  en  præp.,  der  føl- 
ger efter  vedk.  adv.,  fx.  deraf,  af  det,  der- 
ind, ind  i  det  ||  af  ssgr.  bestaaende  af  3  kd, 
fx.  derudaf,  ud  af  det  (omtalte  osv.),  er  kun 
de  vigtigste  medtaget  ndf;  udeladt  er  fx. 
der-forinden,  -hennefra,  -hjemmefra,  -ind-  50 
efter,  -indi,  -nedad,  -om(me)ad,  -ovrefra, 
-ud(e)ad,  -udenpaa,  -udfor,  -udfra  ofl.  ||  un- 
der de  enkelte  ssgr.  er  kun  medtaget  eks.  paa 
de  mere  alm.  bet.,  og  kun  enkelte,  særlige  anv. 
er  behandlet  for  sig,  idet  her  i  øvrigt  hen- 
vises til  de  ord,  der  indgaar  som  sidste 
kd\\  m.  h.  t.  der-  gælder,  at  det  kan:  1) 
henvise  til  noget  omtalt  ell.  umiddelbart  nær- 
værende, (hvor  intet  andet  angives  u.  de  en- 
kelte ssgr.,  foreligger  denne  anv.  af  der-j.  60 
2)  være  bestemt  af  noget  i  det  flg.,  dels  (G 
som  germanisme)  m.  sa.  bet.  som  den  blotte 
præp.:  jeg  slutter  det  deraf,  at  man  aldrig 
har  set  det  j  dels  m.  stærkt  fremhævende 
(ell.  kvalitativ)  bet:  derpaa  alene  kommer 
det  an,  om  der  er  penge  i  statskassen  i 


skulde  det  virkelig  være  kommet  derhen 
(„saa  vidt"),  at  vi  maa  vandre  fra  hus  og 
hjem?  i  han  er  steget  derop  („saa  højt 
(som)"),  hvor  ingen  fod  før  har  traadt  j 
(i  jævnere  takspr.:  det  kommer  alene  an 
paa  (osv.)  —  kommet  til  (osv.)  —  steget 
op  (til)  (osv.)).  (eks.  paa  denne  anv.  er  ndf. 
kun  givet  ved  adv.,  hvor  brugen  er  mere  alm. 
forekommende),  -ad,  adv.  (jf.  ad,  især  bet. 
A 1-4;  nu  1.  br.)  jeg  (besluttede)  at  skyde 
en  Gienvei  over  Freiberg  . .  og  valgte  alt- 
saa  den  Agepost,  som  tog  derad.Rahb.E. 
III.261.  *Guds-Husets  Dør  er  i  vor  Daab,  | 
Og  hvem  derad  indganger,  |  Ham  møder 
Herlighedens  Haab  |  Og  Paradisets  San- 
ger. Grwndiu.SS.JF.i^^.  man  leer  derad  (nu 
alm.  deTat).Kierk.EE.I.265.  Feilb.  -af,  adv. 
(jf.  -udaf).  1)  [V.l]  *Jeg  kan  finde  i  mit 
Hjerte,  |  At  nun  Sjæl  har  Trøst  deraf  (o: 
af  Jesu  opstandelse).Kingo.l85.  han  var  ge- 
raadet  udi  saadan  Gield,  at  han  uden  deres 
Hielp  aldrig  kunde  rædde  sig  der&tHolb. 
DHJ.621.  Historien  deraf  (nu:  derom/sa. 
EpJV.126.  *Selv  er  han  det  Livets  Brød,  | 
Hvem  deraf  vil  æde,  |  Skal  indgaa,  trods 
Synd  og  Død,  |  Til  vor  Herres  Glæde. 
Grundtv.SS.III.167.  Uagtet  den  dybe  Taus- 
hed,  hvori  Dantons  Fjender  indhyllede 
deres  Planer,  saa  mærkede  han  dog  No- 
get deraf. Hauch.VII.250.  Egnen  var  skjult 
i  Taager,  saa  jeg  intet  deraf  kunde  see. 
sa.MfU.6.  jeg  veed  aldeles  Intet  deraf. 
Oversk.1.226.  jf  (nu  næppe  br.)  om  personer: 
af  dem;  af  de  (paagældende)  personer,  denne 
store  Helt,  hvilken,  endskiønt  han  var  en 
Elsker  af  Fruentimmer,  dog  var  ingen 
Slave  deraf. Holb.Heltind.1.2 08.  Af  de  andre 
døde  to;  een  deraf  var  en  hektisk  lille 
Fige.Tode.ST.IL78.  2)  [V.2]  *Ingen  deraf 
Vee  har  funden,  |  At  hånd  var  med  ham 
forbunden.JBrors.i6i.  jeg  slutter  det  deraf, 
at  man  aldrig  har  set  det  |  -an,  adv.  (ogs. 
daran.  Ørst.Br.I.115.  Drachm.DJ.1.38).  [da- 
'rsn,  da-;  ogs.  d^r'an,  d^r-]  {ænyd.  d.  s.;  ef- 
ter ty.  daran;  dagl.,  især  spøg.)  i)(l.br.)  til  det 
(næsten  kun  i  udtr.,  der  betegner  tvang,  nød- 
vendighed osv.  m.  h.  t.  noget,  der  er  en  ube- 
hageligt). (Chr.  II)  lod  . .  drukne  Abbeden 
med  11.  Munke.  Abbeden  .  .  sleed  sig  løs 
udi  Vandet,  men  maatte  dog  der  an.Holb. 
DH.II.76.  Jeronimus,  hvilken  ikke  vil  der- 
an (0:  agere  blindebuk).Holb.Jul.l3sc.  *Hvad 
hielper  os  den  Plage,  |  Gud  lod  Ægypten 
smage?  |  Vi  maae  deran  og  døe.Brors.294. 
de  (brugte)  mange  . .  Persuasioner  (0:  over- 
talelser) for  at  engagere  mig,  saa  ieg  maatte 
deran  (0:  spille  kort).Seidelin.l77.  ||  brugt 
som  udraab.  Moth.D66.  jf. :  *Skiønt  Korset 
daglig  stiger,  I  Og  alting  bliver  sort,  | 
Hun  (o:  taalmodighed)  tænker:  frisk  deran. 
Brors.173.  2)  i  forb.  m.  verber,  der  betegner 
(forandring  af)  tilstand:  i  en  vis  (god  ell. 
(især)  daarlig)  forfatning.  KomGrønneg.III. 
210.  der  vU  blive  saadan  Confusion,  Nød 
og  Fare  iblant  Folk  at . .  ingen  skal  vide 
hvordan  han  er  deran  (o:  man  er  faren). 


641 


derangere 


derefter 


642 


HGerner. Vita  ogFata.(1772).106.\\  m.  foreg, 
adv.,  der  betegner  tilstandens  art,  især  et  adv., 
der  betegner  tilstanden  som  slet  (ell.  ikke  god); 
efter  være:  Hvis  der  .  .  ej  hafde  været 
forraad  med,  hafde  Jeg  været  meget  raad- 
vild  og  ilde  deTan.JJuel.42o.  de  halve  Lu- 
theraner ere  i  mine  Øyne  noget  verre 
deran  end  Fai)isteT.EPont.Men.III.3?9. 
Eilsch.Font.181.  Ohifs.GD.162.  Grundtv. 
Snorre.I.108.  Tops.II.373.  (smaahaandvcer-  lo 
kerne)  saa  det  Nye  og  Fremmede  lige  i 
Øjnene  og  gik  for  at  møde  det  —  Fabri- 
ken  slugte  dem.  De  er  ikke  bedst  deran. 
AndNx.(PoVy*1910.11.sp.3).  Feilb.  efter 
komme:  *hans  stakkels  Bro'r  kom  galt 
deTan.Drachm.DJ.1.362.  de  er  kommen 
godt  deran  allesammen.  —  Det  er  jo  kuns 
egentlig  mig,  der  er  saadan  lidt  strandet. 
Breum.HH.lSé.  ||  uden  foreg,  adv.:  ilde 
faren,  vi  er  der  an  i  en  Maside.KomGrøn-  20 
neg.II.36.   AndNx.U.49. 

derangere,  v.  [derBi|,'Je'r8]  -ede  ell. 
(sj.)  -te.  vos.  -ing  (Saaby.''),  {af  fr.  deran- 
ger, af  rang,  række,  orden,  jf.Rang)  bringe 
i  uorden.  Francfurt-Reysen  hafde  saa 
derangeret  Omstændigheder,  at  her  be- 
høfvedis  ny  Anstalter. Klevenf.RJ. 48.  Bu- 
tiksvinduerne .  .  hvis  Opstilling  i  Dagens 
Travlhed  var  bleven  derangeret.JPJac.iJ. 
141.  især  i  part.  derangeret  brugt  som  30 
adj.  1.  m.  h.  t.  ydre,  klædedragt  osv.  mit  Toi- 
let er  noget  derangeret  ved  den  raae  Be- 
handling JIostr.G.17 7.  De  saa'  noget  de- 
rangerede ud  i  Paaklædningen.Wted.-Kin«. 
73.  hun  ordnede  roligt  sit  derangede  Toi- 
lette. ri/sfc.i.9i8.7J.53<^.  jf.:  (han)  er  bleven 
set  af  en  Gjenbo  i  en  noget  fortumlet  og 
derangeretTilstand.ZPon/.P.Sii/c/iia/r.Il.ii7. 
2.  m.  h.  t.  økonomiske  forhold,  den  unge 
Mands  fuldkomment  derangerede  Penge-  40 
affaireT.BlochSuhr.ÆS.V.149.  hans  Forhold 
skal  være  meget  åerangerede.EChristians. 
MM  JOG.  (1.  br.)  om  person:  daarligt  situeret; 
forgældet.  JBaden.FrO.  Meyer. 

derb,  adj.  [dsr'ft]  (fra  ty.  derb ;  egl.  sa. 
ord  som  djærv;  mineral.)  om  ensartet  mi- 
neralmasse af  kompakt  beskaffenhed  uden 
regelmæssig  ydre  form.  Sal.V.138.  SaUVI. 
31. 

der-borte,  adv.  (1.  br.)  1)  [V.l]  Justits-  50 
raadens  Flagstang  der  borte  paa  Højen. 
JFJac.II.274.  *træder  nu  frem,  I  Mænd 
dér  hoite.Drachm.VS.164.  2)  [V.2]  det  ly- 
ser ligefuldt,  der  borte,  hvor  det  evJPJac. 
11.256.  -did,  adv.  (nu  næppe  br.)  derhen; 
did.  thi  skyndede  Han  sig  der  did  det 
snareste  han  k\xnde.Wing.Curt.346.  Blich. 
1.362. 

dere,  pron.  se  H.  de. 

der-efter,  adv.  Det  aandelige  er  ikke  60 
det  første,  men  det  sandselige,  derefter 
det  aande\ige.lCor.l5.46.  *Forgjæves  Du 
til  Kirke  gaaer,  |  Paa  Herrens  Ord  at  høre,  | 
Om  hjem  igjen  Du  glemsom  gaaer,  |  Vil 
ei  derefter  giøTe.Kingo.283.  jeg  har  intet 
(0:  ikke)  hørt  derefteT.Holb.Vgs.(1731).II.8. 


(man)  kjærer  sig  intet  derefter  (nu:  der- 
om j.jfføj/sg^.idGr.  70.  ikke  blot  dem,  der  skulle 
prædike  hans  Ord,  men  ogsaa  dem,  der 
skulle  giøre  dexeiter.Mynst.Betr.il.  125. 
Enhver  har  sin  Tro,  og  maa  handle  der- 
ef ter. Hrz.F.. 34.  Jeg  føler  en  uendelig  Trang 
dereiter.HCAnd.Breve.I.113.  det  er  . .  ikke 
hinsides  Havet,  saa  at  man  skulde  behøve 
at  rejse  der eiter. G oldschm.V III. 91.  Schack. 
450.  Hvis  Grevinden  bliver  urolig  og  spør- 
ger der  eiter. JakKnu.GPJ68.  forrest  i  ska- 
ren gik  børnene,  derefter  de  voksne  '■ 
II  om  tidsforhold:  efter  det  omtalte;  senere. 
Og  det  skete  derefter,  at  Gud  fristede 
Pi^ra\iam.lMos.22.1.  Beskik  din  gierning 
der  ude,  og  bereed  det  for  dig  paa  age- 
ren; og  derefter  (1871:  siden^  byg  dit 
'h\ms.0rds.24.27( Chr.VI).  heele  Lande  laae 
længe  derefter  øde.Holb.Ep.III.7.  Den  tre- 
die  Dag  dereiteT.IIøysg.S.33.  Lund  blev 
?lyndret  og  derefter  lagt  i  Aske.Molb.BfS. 
.56.  aaret  derefter  j  ||  i  overensstemmelse 
med  ell.  passende  forhold  til  det  omtalte. 
Træet  var  blevet  saa  høit,  at  hun  kunde 
knap  see  over  Toppen,  og  tykt  derefter. 
Grundtv. Snorre. 1. 67.  Sundet,  Bælterne, 
Limfjorden,  Kattegattets  Kyster  vrimlede 
af  den  (o:  silden),  dens  Pris  var  derefter 
(o:  tilsvarende  lav).TroelsL.V.39.  *Du  er  et 
Menneske,  saa  lev  derefter  !Drac7tm.T.^05. 
sa.1001N.78.  især:  ikke  bedre  end  man  i 
henhold  til  det  omtalte  kan  vente  sig; 
ringe;  daarlig.  *Han  gav  ham  (o :  degnen) 
kun  en  Mark,  hånd  havde  icke  Krefter 
I  At  give  meer.  Heel  vel,  du  Psalmer 
ifaar  der  eiter. Holb.Paars.41.  Wiwet.EL.23. 
*Smaat  det  er  med  Folkets  Tro,  |  Haabet 
er  dereiter. Griindtv.PS.VII.481.  naar  man 
opgav  ham  et  mythologisk  Æmne,  (kunde 
han)  paa  staaende  Fod  . .  lave  en  Tragedie 
deraf,  men  det  var  rigtignok  en  Tragedie 
der  eiter. Hauch.MfU. 66.  (en)  Munk  kunde 
tale  en  Smule  Latin;  men  det  var  derefter. 
PMøll.II.62.  Schand.0. 1.148.  da  han  endelig 
naaede  hjem,  var  det  langt  over  Middag. 
Onkel  Møller  var  gnaven  over,  at  hans 
dejlige  Gedde  var  bleven  kold,  og  Mod- 
tagelsen var  dereiter. Bergs.FM.27.  nu  mest 
efter  blive:  (beskytteren)  la'er  sig  nok  be- 
tale for  Beskyttelsen  —  eller  ogsaa  bliver 
den  dereiter. Blich.VP.46.  Kierk.IV.321. 
Tops.III.294.  Han  kender  (kun)  ufuld- 
stændigt det,  angaaende  hvilket  han  vil 
vejlede  Andre,  og  Belæringen  bliver  der- 
eiter.Brandes.XII.38.  Nu  er  det  Ungdom- 
mens Privilegium  at  tage  sig  af  det  Ny. 
Dengang  var  det  de  gamle  Mænds.  Og 
det  blev  dereiter.AndNæ.DB.115.  ||  (nu 
1.  br.)  være  derefter,  (især  om  tidsfor- 
holdene, vejret  osv.)  egne  sig  til  noget.  *at 
vise  (damerne)  |  Bemeldte  Divertissement, 
I  Hvis  de  vea  Sundhed  var'  og  Kræfter, 
I  Og  Veiret  ellers  var  derefter.Hr^.£).JJ. 
191.  (erkebisperne)  gjorde  intet  for  at  hævde 
deres  højhed  over  Lund;  tiden  var  heller 


ikke  dereiter.ADJørg.1.7. 


III.    Rentrykt '"/a  1921 


41 


643 


Derek 


derforuden 


644 


I>erek,  en.  se  Dirk. 

deres,  pron.  se  de. 

derfor,  adv.  [om  udtalen  se  u.  V.  der-] 
(foræld,  derfore.  SalmHus.691.4.  Holb.GW. 
IV.6.  sa.Ep.IV.229.  Mall.SgII.152.  PA 
Eeib.Sk.I.216.II.336).  (ænyd.  derfor(e),  glda. 
ther  fore,  oldn.  J)ar  fyrir;  se  u.  V.  der-) 

t)  til  V.  der-  1:  for  det  (ell.  den,  de,  i 
det  foreg,  omtalte  ell.  umiddelbart  nærvæ- 
rende), (t)  Hvis  jeg  kun  fick  at  viide  Aar-  lo 
sagen  til  denne  P'orandring,  kunde  jeg, 
maa  skee,  raade  Bod  derfor  („derpaa"). 
Holb.UHH.IV.l.  Hvad  vil  I  da  give  mig 
derior.sa.Vgs.(1731).I.6.  jeg  løser  Pungen, 
naar  andre  slaae  Knuder  dertor.sa.Ep.III. 
336.  *Rette  vise  Folk  at  være  |  Er  den 
Deel,  der  læres  skal,  |  Hver  vil  have  Navn 
derfor,  |  Faa  kun  finde  Viisdoms  Spor. 
Brors.163.  (f)  jeg  vegrede  mig  derfor  (o: 
ved  at  synge),  thi  mit  Sind  var  . .  needsla-  20 
get.Pamela.1.342.  (jeg)  sender  (en  afhand- 
ling) til  et  videnskabeligt  Selskab.  Man 
gjør  mig  til  Medlem  dertor.Ing.E F.III.201. 
*jeg  mit  Navn  kan  nævne,  |  Og  derfor  (o: 
ttl  gengæld)  har  du  lovet  mig  |  Forlængst 
et  natligt  Stævne. Heib.Poet.X.150.  tilhøjre 
åertor.B)-andes.X.285.  der  er  noget,  som 
taler  derfor.Dmc^m.PF.5.  Men  om  vor 
lille  Baad  ligger  trygt  paa  Rheden  . .  der- 
for er  det  voveligt  at  svare. Hørup.  1.80.  :^ 
Karl  var  selv  meget  ivrigt  derfor.Ja/cff«?*. 
G.165.  Men  vi  gaar  afgjort  ud  fra,  at  hvad 
vi  ikke  frit  har  valgt,  derfor  kan  vi  heller 
ikke  dømmes. Krarup.L.286.  Rigskansleren 
(vidste),  at  „Belgien  kun  ventede  paa 
Franskmændenes  Indmarsch  for  at  slutte 
sig  til  dem."  Derfor  har  han  aldrig  leve- 
ret noget  Bevis..Tørg.KR.?3.  \\  spec.  om 
aarsag.  1.  af  den  (anførte)  aarsag.  Jeg 
tilstaar  alt  dette  Madame!  derfore  tilsteder  40 
jeg  ham  gierne  at  omgaaes  med  mine 
Svenne.Holb.GW.IV.6. Dette  saae  de  Sven- 
ske; derfore  vendte  de  Vaaben  imod  (byen). 
Dette  saae  og  de  norske;  derfor  blev  det 
dem  dobbelt  vigtigt,  at  forsvare  baade 
Fæstningen  og  Byen..Mall.SgH.152.  Huset 
er  meget  bredt  .  .  og  man  har  derfor, 
eller  af  andre  Aarsager,  opført  to  Tage 
.  .  over  den  samme  Bygning.  Molb.Dagb. 
102.  *Der  er  Kræfter  ved  det  danske  50 
Brød:  |  Derfor  er  den  danske  Mand  saa 
modig. PMøll.1. 97.  (de  var)  ofte  under- 
trykte, derfor  stedse  misfornøiede.ilft/wsf. 
Tale.(1853).8.  *Derfor  høre  vi  bestandig 
Suk  fra  Flodens  Skjød. Hauch.SD.  1.83. 
*Maalt  med  Verden  er  det  (0:  Danmark) 
lille  —  I  derfor  ingen  Plet  at  spilde. BicA. 
VL.3.  2.  i  ell.  efter  nægtende  sætn.  ell.  udtr., 
der  betegner  en  indrømmelse  ell.  modsætning: 
trods  det  omtalte  (forhold);  for  den  60 
sags  skyld;  ikke  des(to)  mindre;  alli- 
gevel; desuagtet,  „vi  (har)  ikke  haft 
nogen  Degn  her  i  Byen,  der  har  synget 
saa  vel  som  hånd."  —  „Derfor  kand  hånd 
være  meget  n-lævd.^ Holb.Er.II.3.  om  jeg 
forskar   en  Klædning,  kunde  jeg  derfor 


gierne  være  en  god  Skrædev.Ew.VI.131. 
(hans)  Mening  har  vel  mere  Rimelighed, 
men,  jeg  anseer  den  derfor  ikke  for  an- 
tAge\ig.Basth.FM.19.  *Den,  som  i  Luften 
dandse  kan  . .  |  Kan  derfor  just  ei  gaae  paa 
Skøiter.Bagges.Ep.l90.  enhver  ufornuftig 
Handling  (er)  derfor  ikke  (nu  hellere :  ikke 
derfor^  afsindig. Mynst.BlS.II.149.  hvad  i 
Rummet  synes  sammentrængt,  kan  derfor 
være  stort  og  indholdsrigt.Hauch.III.226. 
han  snorker  saaledes,  at  jeg  ikke  .  .  kan 
samle  mine  Tanker  . .  Tro  derfor  ikke,  at 
vi  pokulere  saaledes  om  Middagen,  at 
han  falder  i  Søvn.CBernh.XI.124.  Ingen  i 
Stuen  blev  forstyrret  ved  hans  Trin,  men 
derfor  fik  han  for  Resten  ikke  Meget  at 
se.Tops.II.363.  jeg  kunde  ikke  lade  være 
med  at  sige  det,  men  derfor  var  det  jo 
lige  nhønigt.JakKriu.LU.81.  efterfulgt  af 
et  (andet)  modsætning s-udtr.:  *Du  mig  en 
Trøster  given  est,  |  . .  om  derfor  („derfor, 
selv  om")  jeg  med  Korset  paa  |  Skal  gjen- 
nem  Verdens  Torne  gaae  |  Til  Himmelen 
og  Livsens  Land,  |  Dog  est  Du  med,  min 
Trøster-Mandl Kingn.200.  *endskiønt  hånd 
tier  stil,  |  Hånd  derfor  Cantor  er,  hvo 
saadant  nægte  vil.Holb.Paars.285.  Fluer 
og  Bremser  maae  . .  være  til,  men  derfor 
slaaer  man  dem  dog  alligevel  ihiel,  hvor 
man  treffer  dem.PAHeib.Sk.IV.95.  *Saa  er 
jeg  altsaa  ingen  Munkekonge;  |  Men  der- 
for elsker  jeg  dog  Klosterhallen. Oe/iZ.£A. 
232.  hans  Levned  (kan  ikke)  bestaa  for 
en  stræng  Sædelæres  Domstol;  derfor  bli- 
ver han  jo  lige  fuldt  en  elskværdig  Sel- 
skabsbroder.P^Vfø//./.5.95. 

2)  til  V.  der-  2:  af  den  grund,  (bestemt 
af  en  flg.  sæfn.  indledet  m.  fordi^.  just  der- 
for hedder  den  „Naade",  fordi  den  er  ikke 
f ortient.  Mynst.Præd.^yil848. 1 7.  Molb.DH. 
11.26.  er  jeg  derfor  viet  til  hende,  fordi 
hun  boer  i  mit  lcl\ins.Kierk.VI.332.  just 
derfor  er  Digteren,  gudeligt,  den  Aller- 
farligste, fordi  Mennesket  frem  for  Alle 
elsker  DigteYen.smst.XIV.2S9.  smst.VI.1.38. 
Derfor  er  Du  Jøde,  fordi  Du  skal  nægte 
Dig  selv  Noget  for  Guds  Skyld. Goldschm. 
VIII.63. 

3)  (næppe  br.  undt.  af  og  til  i  barnespr., 
jf.  Jesp.Nut.67ff.)  som  knnj.:  fordi.  Bed 
Din  Kæreste  om  Forladelse,  derfor  Du 
syndede  før. Esm.II.146. 

der-fo ruden,  adv.  (nu  næppe  br.)  d. 
s.  s.  desforuden,  (han)  skal  betale  Skaden 
og  Omkostningen  derforuden.Z)L.5 — 13 — 
39.  hånd  er  en  brav  Mand,  og  derforuden 
min  gode  Yen.Holb.HP.III.8.  sa.NP.A4>'. 
*Jeg  har  af  Side-Vee  hafft  ondt  i  nogle 
Tider,  |  Og  derforuden  af  den  skarpe 
Vinter-Frost. i^«/s/.  Ovid.136.  Hoved-ordet 
kj endes  deraf,  at  det  er  ingen  af  de  tré 
foregåaende  Parter  i  talen,  og  derforuden 
kan  have  følgende  Partikler  forvéd  sig. 
Høysg.AG.23.  Pamela.I.34.84.  Suhm.II.189. 
(haven)  var  forsynet  med  herlige  Frugt- 
træer, og  derforuden  omgivet  . .  af  stolte 


645 


derfra 


derhos 


646 


GTa.nea\leev.Blich.NL.T.3.  -fra,  adv.(  foræld. 
-fraa.  DFU. nr. 1.2.  f  -ifra.  Holb.Paars.):():( 
Iv).  1)  [V.l]  (t)  *Havbor  Konning  drømte 
en  Drøm  .  .  |  han  sagde  sin  Moder  der- 
fraa  (o:  derom). DFU.nr. 1.2.  Ew.(19U).I.29. 
*Stol  du  kun  paa  dit  Fadervor!  |  Lad  dig 
derfra  ej  iov\ok]s.Qs\Grundtv.SS.in.297.  *0, 
Du  Guds  Lam!  |  Med  Korsets  Skam,  |  Du 
bar  al  Verdens  Synder,  |  Derfra  („dermed") 
al  Trøst  begynder.smsf,J.49^.  *At  falde  der-  lo 
fra  er  slet  ingen  Sag,  |  Men  vanskeligt 
did  at  stige.Hauch.SD.1.55.  (ledsaget  af 
haandbevægelse ;  skol.:)  vi  har  derfra  (og) 
dertil  (o:  i  lektie)  \  \\  (nu  1.  hr.)  som  til- 
stands-adv.  [-'fra"]  Er  Peder  endnu  i  Kjø- 
benhavn?  svar:  néj,  nu  er  han  derfra. 
Høysg.AG.L').  2)  [V.2]  usigelig  megen  Strid 
i  den  lærde  Verden  ,  .  hidrører  derfra,  at 
man  ikke  forstaaer  hinanden.  Ørsf.^iV^.JJ. 
153.  denne  Deficit  hidrører  derfra:  at  der  20 
ved  Udfeiningen  af  Ovnen  gjerne  spildes 
liåt.ChMourier.Brød.(1821).63.  denne  Fam- 
len  . .  hidrører  efter  min  Formening  der- 
fra, at  man  har  taget  et  aldeles  urigtigt 
Opsving  til  at  philosophere  over  Kunsten. 
Kofoed  -  Hansen.(PP Jørgensen.  Kofoed  -  Han- 
sen.(  1920). 311).  3)  (sj.)  indledende  relat. 
bisætn.:  hvorfra.  (Kristus,  som  er)  opfaren 
til  Himmels,  siddende  ved  Gud  Faders, 
den  Almægtiges,  høire  Haand,  derfra  han  30 
skal  (1909:  derfra  skal  han^  komme  at  døm- 
me Levende  og  Døde. Katek.§66  (jf.  dedenj. 
t  -frem,  adv.  ("„sielden."  M.O.).  d.s.s.  -hen 
1.  Moth.D66.  Da  han  kom  derfrem,  blev  han 
skamrød.  FSO.  -hen,  afiu.  1)  [V.l]  *Gack 
Polidorus  gack  med  væbned  Haand  der- 
hen.Holb.Mel.II.5.  *Seer  kun  paa  |  Det 
Sted  (o:  Jesu,  grav),  hånd  laae!  |  Kaster 
derhen  al  den  Smerte  |  Bort  fra  eders 
Hierte.5rors.45.  Gaae  hen  til  Lykkens  40 
Tempel,  eftersom  du  endelig  vil  derhen. 
Euk(1914).I.64.  e.  alm.  2)  [V.2]  2.1)  m. 
steds-bet.,  efterfulgt  af  relat.  bisætn.  *Vi 
stirre  kun  derhen,  |  Hvor  de  har  skiult 
vor  Yen.Ero.(1914).I.139.  han  er  gaaet 
derhen,  hvorfra  man  ikke  vender  tilbage  j 
2.2)  {efter  ty.  dahin;  især  emb.)  om  ab- 
strakte forhold;  efterfulgt  af  at-sætn.  ell. 
(1.  br.)  inf;  især  henvisende  til  formaalet 
for  en  stræben.  Min  Betænkning  skulde  50 
saaledes  gaae  derhen,  at  Sorenskriverens 
Dom  og  Behandling  indstævnes  for  Over- 
Retten.Sf.ampe.II..H3o.  det  var  hans  Pligt 
at  see  derhen,  at  end  ikke  den  groveste 
Misdæder  skeedte  OverldLSt.Biehl.Cerv.LF. 
1.100.  Følgeligen  gaaer  vore  fornemmeste 
Bestræbninger  derhen  at  faae  denne  Stank 
hort.Tode.ST.  11.47.  Nu  var  Danmark  .  . 
allerede  bragt  derhen,  at  en  fremmed 
Fyrste  handlede  med  (9:  behandlede)  Lan-  60 
det  .  .  ikke  meget  bedre,  end  de  Danske 
havde  giort  i  Eaglanå.Molb.DH.  1.451. 
Eauch.Vn.69.  Schand.TF.I.166.  Landgrev- 
inden .  .  præciserede  .  .  i  en  skriftlig  Ud- 
-talelse  sine  Fordringer  derhen,  at  den 
4anske  Regering  burde  gøre  Skridt  hos 


Stormagterne  for  at  faa  Hessen  ophøjet  til 
„det  femte  Kongerige".^eer5'aam.J.J.707. 
3)  (efter  ty.  dahinstehen;  nu  næppe  br.)  i 
forb.  (lade)  staa  derhen,  (lade)  staa  hen; 
(lade)  være  uafgjort.  Om  det  er  sandt  .  . 
at  Hollænderne  aliene  skulle  eye  flere 
Skibe  end  Resten  af  hele  Verden,  lader 
jeg  staae  der  hen.EPont.Men.III.S.  hvor- 
ledes hun  og  hans  Børn  vil  komme  over- 
eens, staaer  derhen.jBM^e.Fr.5.90.  Rahb.E. 
1.313.  om  hans  Foredrag  og  hele  Individ 
har  mere  virkelig  Værd  end  Pomp,  lad 
det  staae  derhen.FrSneed.I.?!.  Bhch.IV. 
178.  *0m  (historien)  er  sand,  |  Maa  staae 
åeThQn.Hrz.D.I.134.  4)  m.  efterstillet  steds- 
adv.  Klara  ser  hastig  mod  Baggrunden. 
Gaar  nogle  Skridt  åerhena.d.Rode.Dg.36. 
(han)  udtrykte  noget  derhen  ad  (o:  i  den 
retning)  for  sig  selv.JakKnu.GP.lll.  Talen 
kom  efterhaanden  meget  naturligt  der- 
hen pa.a.smst.93.  Derhen  til  virkede  . . 
en  bestandig  livligere  og  nærmere  Kom- 
munikation. JLa»^c.-BJf.  IL  67.  Naar  man 
kommer  derhen  ved  (0:  henimod  vedk. 
sted),  maa  man  dreie  af  paa  høire  Haand. 
VSO.  -henne,  adv.  jeg  havde  min  Pige 
i  gaaer  der  henne  (o:  i  slagterboden).Holb. 
Bars.II.12.  *i  vor  Stad  derhenne  (o:  uden 
for  skoven)  \  Kirken  aaben  stod.Heib.ND.9. 
e.  alm.  ||  være  derhenne,  (mi  næppe  br.) 
være  beruset;  ogs.:  være  betaget  (af  noget) 
(jf.u.  H. borte  I.2J.  VSO.  -hiMMet,  adv.  (sj.). 
(gud)  tager  os  til  sig  fra  Naadens  Riige 
her  til  sit  ævige  Riige  derhidset.Æ reboe. 
238.  -hjemme,  adv.  *Var  den  (o:  en 
fugl  paa  navet)  derhjemme  I  ak,  derhjemme  I 
I  Aldrig  forlod  den  sin  kjære  Kyst.  Winth. 
III.21.  (hun)  kom  først  tilbage  henad 
Midnat.  Derhjemme  havde  de  siddet  oppe 
efter  hende.Bergs.BR.89.  Drachm.PV.33.  || 
(relig.)  om  det  hinsidige  hjem:  i  himlen. 
*0,  plant  mig  .  .  og  giv  mig  Læ  |  Ved 
Livets  Væld  af  Livets  Træ  |  I  Paradis 
der  h\emme.SalmHus.580.6.  *Endnu  kun 
den  korte  Gang,  |  Freidigt,  snart  er  vi 
derh\emme.smst.504.4.  Brors.298.  -ho$i,  adv. 
i)  (foræld.)  m.  steds-bet. :  ved  siden  af  (det  osv.). 
tvende  Vande,  som  have  deres  Navn  af 
en  Herre-Gaard  derhos  liggende. Holb. Berg. 
31.  Endeligen  følger  og  derhos  („vedlagt") 
efter  ordre  de  smaae  Beviiser  fra  W.  og 
den  anden  Boghandler.6rram.-Breve.i4.  de 
Ord,  som  siges  derhos:  Og  den  du  sendte 
Jesum  Christum,  siges  om  Christo,  saa- 
vidt  som  han  er  et  Menneske.Eiv.(1914). 
1.14.  (i  en  kildeangivelse :)  Hof mann  om  dan- 
ske Adelsmænd  D.  1.  S.  13  og  Stamtavlen 
derhos.  Grundtv.Udv.il. 674.  *0g  naar  al 
Verden  kaster  Lod  |  Om  Ære,  Liv  og 
Gods,  I  Udfaldet  staar  dog  i  Guds  Haand, 
I  Hans  Engle  staar  derhos.sa.SS.III.439. 
Heib.Poet.III.71.  en  lille  Halmstol,  der 
stod  derhos.JPJac.J.50.  2)  (&;  nu  l.br.) 
m.  afsvækket  bet:  foruden  det  omtalte;  yder- 
ligere; desuden;  ogs.:  samtidig,  (han)  lod 
dem  der  hos  viide,  at  Kongen  vilde  strax 


41* 


647 


deri 


derimod 


648 


reise  det  hele  Rige  igiennem.Holb.DH.II. 
83.  Tychon.AB.15ti.  en  temmelig  høy,  men 
derhos  mager  og  noget  aldrende  Herre. 
Klevenf.RJ.42.  et  skiønt  og  venligt,  men 
derhos  noget  vægelsindet  Fruentimmer. 
Ew.VI.19.  Grundtv.SS.II.45.  før,  da  vi 
kjørte  sammen,  sad  De  saa  taus  og  suk- 
kede derhos.Gylb.XI.246.  *Mit  Ønske  gaaer 
den  samme  Vei;  men  derhos  |  Har  jeg  et 
andet,  ikke  mindre  vaxmt.FalM.I.270. 
Kierk.XIV.117.  TroelsL.1.66.  Kaptejnen 
følte  sig  beroliget  og  blev  i  forholdsvis 
godt  Humør.  Det  viste  sig  derhos  ved  at 
pumpe,  at  Skuden  kun  havde  faaet  en 
ubetydelig  Læk.AndNx.MS.63.  f  m.  mod- 
sættende bibet.:  *Vær  uforsagt,  |  Men  der- 
hos agt  I  Paa  Sindet,  hvor  det  vanker 
(o:  vakler ).Brors.213.  der  har  . .  været  nok 
af  dem,  som  har  seet  Skæven  i  deres 
Broders  Øye,  men  ere  derhos  ikke  bleven 
Bielken  vaer  i  deres  eget  Øje.HGemer. 
VitaogFata.(1772).247.  -i,  adv.  1)  [V.l] 
*Bered  mit  Hjerte  ved  Din  Haand,  |  At 
Du  deri  kan  bygge.JLin170.56,  *Hvis  Hæt- 
ten er,  der  i  skal  Sverdet  være  Dommer. 
Holb.Mel.V.4.  „di  Bedrog  jer"  .  .  „Deri 
skal  du  have  Løy et  \" Kom  Grønneg.1 1.19. 
Han  spillede  gierne,  og  satte  deri  (o:  i 
spil)  mange  Penge  til.  Suhm.II.190.  *En 
Falk  til  Jagten  kan  afrettes,  |  Og  Kongers 
Lyst  tidt  deri  sættes.Abc.lO.  *Jeg  maa  be- 
synge Mennesket,  Naturen ;  |  Deri  bestaaer 
mit  Liv.0ehl.XX.21.  »Livets  Ord  af  Gud- 
doms-Rod I  Kilden  er  til  Livets  Flod,  | 
Lysets  Børn  der  i  sig  hade. Grundtv.SS.III. 
342.  (han)  underkastede  (sig)  Examen  .  . 
og  bestod  deri  (nu  hellere:  den j  med  bed- 
ste ChaxdL\teev.IIauch.MfB.187.  Excellen- 
cen .  .  vilde  tage  til  Kjøbenhavn  for  at 
undersøge  den  omhandlede  Sag,  og  ud- 
talte derhos  det  Ønske,  at  jeg  vilde  reise 
med  for  deri  at  være  ham  behjælpelig. 
Schack.458.  *Han  har  kun  en  eneste  Gang 
skamferet  |  En  Mand;  og  deri  var  Man- 
den S}iyld.Drachm.SH.64.  Feilb.  2)  [y.2] 
Der  i  har,  min  Troe,  Sivert  ret,  at  Prind- 
sen  har  giort  vel  at  gaa  lige  løs  paa 
Fienden.  Holb.  Kandst.  II.  3.  Eøysg.  S.  Z5  ^. 
den  engelske  Lovgivning  (er)  især  mær- 
kelig deri,  at  den  ogsaa  har  sørget  for 
de  umælende  T)yv.LSmith.(Rahb.LB.I.406). 
Feilen  (stikker)  deri,  at  jeg  ingen  Mening 
har.KMRahb.20.  Begrændsningen  hindrer 
os  ikke  deri  at  føle  en  Henviisning  til  hiin 
mere  omfattende  ldee.0rst.IIl.85.  Ileib. 
Pros.III.260.  *Der  ligger  Fryd  deri  |  At 
vide  dem,  vi  elske,  smertef Tie.Hrz.AG.71. 
iblandt,  adv.  (f)  At  jeg  dog  deriblant 
(„samtidig  dermed")  haver  efterkommet 
min  Fligt.  Gram.  Breve.  71  (jf.  blandt  1.3^. 
*Alting  staaer  i  Herrens  Bog!  |  I  hvor 
det  gaaer,  saa  veed  jeg  grant,  |  Mit  Navn 
staaer  tegnet  deTihla.nt.Stub.70.  *En  liden 
Skude  var  og  deriblandt,  |  Fra  Hornbæk 
monne  den  komme. Blich.D. II. 113.  der 
gives  vel  og  slige  Vinterdage  .  .  og  maa- 


skee  hører  denne  Dag  deriblandt.HaMc/i. 
111.53.  Da  alle  Disciplene  og  deriblandt 
Jacob  vare  gaaede  ned.  Goldschm.1. 123. 
-idi,  adv.  se  derudi.  -Ifra,  adv.  se  derfra. 
-igennem,  adv.  1)  [V.l]  (Kalk.V.172). 
At  modtage  en  saadan  Plet  (paa  sit  rygte) 
er  en  Forpligtelse  imod  Samfundet.  Man 
garanterer  det  derigjennem  imod  den 
allerværste  Forsyndelse,  at  man  er  bedre 

10  eller  vil  være  bedre  end  de  Andre. Tojps. 
11.411.  Loftslejligheden  opstod  .  .  Skor- 
stenen gilc  jo  derigennem  og  kunde  ogsaa 
her  bruges  til  Opvarmning. rroetei.il.i 6. 
En  ung  Kvinde,  der  har  skænket  en  Mand 
sin  Tro,  modnes  derigennem.EBrand.Brud. 
77.  sa.UB.71.  AndNx.S.71.  2)  [V.2]  Faktisk 
har  (partiernes  sammensmeltning)  været  til- 
stede i  disse  to  Samlinger  derigennem, 
at  Ministeriet  har  ledet  Rigsdagens  Virk- 

20  somhed  i  Spidsen  for  et  Flertal  af  begge 
Ting. Hørup.  11.404.  Børsen.^yi2l920.2.sp.3. 
I>erik,  en.  se  Dirk. 
der -imellem,  adv.  (der  begaas  fejl) 
ved  at  confundere  Gierrighed  med  Gnier- 
agtighed. Derimellem  bliver  . .  liden  For- 
ski el  giort.IIolb.MTkr.33.  smaå  ord,  som 
ikke  dependerer  af  den  øvrige  tale,  eller 
haver  noget  egentlig  sammenhséng  med 
dem;   men  stikkes  dériméilem.Høysg.AG. 

30  25.  vi  hørte  .  .  vilde  Brøl  fra  alle  Kanter, 
og  derimellem  Skrig  af  mishandlede  Kvin- 
der og  Børn.Blich.(1846).II.19.  nu  hørte 
han  to  Stemmer.  En  kvindelig  . .  og  der- 
imellem en  mandlig. Jafe  Knu.  GP.  70.  || 
komme  derimellem,  (nu  1.  br.)  optræde 
(i  en  sag)  paa  forstyn-ende  maade  (jf. 
komme  imellemj.  naar  Lycken  og  Ulyc- 
ken  kommer  der  imellem;  kand  det  saa- 
ledes  falde  ud,  at  den  første   blir  hol- 

40  det  for  en  Taabe,  og  den  anden  for  en 
viis  Mand.IIolb.Jean.V.5.  lægge  sig  der- 
imellem, optræde  (hindrende  ell.  hjælpende) 
som  mellemmand  (i  en  sag);  lægge  sig  imel- 
lem. Endeligen  lagde  Keyser  Wencislaus  4. 
sig  der  ime\lem.Holb.DH.I.517.  Enke- 
Dronningen  . .  lagde  sig  der  imellem  og 
forskaffede  ham  Kongens  Venskab  igien. 
smst.II.424.  det  (var)  upaatvivlelig  kom- 
men til  et  blodigt  Slagsmaal,   hvis  ikke 

50  C.  havde  lagt  sig  derimellem. Hauch.1. 52. 
Etlar.GH.II.240.  min  Plan  . .  var  virkelig 
saa  farlig,  at  mine  Kammerater  vilde  have 
lagt  sig  derimellem. TojJS.IJ.64.  -imed, 
adv.  *Hvad  hans  Fader  kun  behager,  [ 
Derimod  han  gjerne  tager\Kingo.ll4.  jeg 
maa  i  Tide  tencke  paa  Raad  derimod  (o: 
mod  Gerts  snakkesyge).Holb.GW.III.3.  som 
det  strax  blev  taget  iagt  og  Anstalt  der- 
jmod  (o:  mod  pesten)  af  Tsaren  giordt,  saa 

60  blev  det  dempet.Æreboe.128.  kan  dog  et 
Menneske  paatage  sig  en  fremmed  Gield, 
uden  at  derfor  den  Dommere,  som  tager 
derimod,  skal  kaldes  uhillig.Eiih(1914).I. 
21.  At  man  lever  kun  eengang,  derimod 
kan  vel  ikke  siges  saa  synderlig.i?a/i6.iJS. 
1.484.    Derimod  har  jeg  Intet  (nu  hellere:: 


649 


derind 


dermed 


650 


det  har  jeg  ikke  noget  imod).Hrz.V.122. 
Hauch.Ii.117.  Alle  forkomne  Mennesker 
søger  sammen  derimod  (o:  derhenimod). 
JVJens.SS.78.  \\  f  til  gengæld  (derfor). 
Jeg  som  en  fattig  ringe  Person  kand  intet 
giøre  derimod.  Cit.  1 700.  (Bruun.  FR.  II.  3). 
(de  franske  gesandter)  begavede  Kong  Fri- 
derik  med  St.  Michaelis  Ridder- Orden. 
Kongen  derimod  lod  dem  (nu:  lod  dem 
til  gengæld^  rigeligen  heskienke.Holb.DH. 
11.429.  ligesom  dette  Seculum  er  mindre 
frugtbart  paa  lærde  Mænd,  end  de  næst 
foregaaende,  saa  derimod  har  det  tUveye 
bragt  fleere  store  Helte  end  fast  nogen 
anden  Alåer.sa.Hh.I.Fort.):(3':  De  kand 
derimod  være  forsikret  om  lige  Skiæl  fra 
mig  og  flere  gode  Venner  her  ved  Stæ- 
den.Gi-am. Breve.  144.  Verten  i  Huset  .  . 
foreslog  mig  at  informere  hans  Børn  i 
Tegning,  og  derimod  have  et  Værelse  og 
frit  Bord  hos  }i&m.Gylh.IX.45.  smst.lV.SO. 
II  i  sammenligning  dermed.  *Den  Siel, 
som  Gud  i  Sandhed  kiender  .  .  |  Den  kand 
sig  ret  i  Gud  fornøye,  |  Og  Verden  er 
ham  derimod  |  Som  Røgen  for  det  svage 
0ye.Bror8.266.  hun  (lod)  ham  see  det  dei- 
ligste  Bryst  som  Naturen  nogen  Tid  har 
dannet  .  .  Ulden  paa  det  hvideste  Lam 
var  brandguult  derimod..JSnee(Z.IX70.  || 
som  modsætningspartikel:  men;  paa  den 
anden  side.  Nogle  have  holdet  det  for 
en  Ugudelighed  at  tillegge  Materien  Tan- 
ker og  Følelse :  Andre  derimod  have  hol- 
det det  for  en  større  Ugudelighed  at  nægte, 
at  Gud  kunde  give  Materien  saadan  Qva- 
Mtet.Holb.MTkr.lSO.  derimod,  nåar  Artik- 
len sættes  bag  efter  . .  da  tales  der  defi- 
nitQ. Høy sg. AG-.  19.  Aabenb åringens  Soel 
derimod  .  .  viser  os  vel  de  selvsamme 
Sandheder,  som  Fornuften  forhen  har  viist 
os,  men  langt  flere,  og  i  en  uendelig  større 
^\viT\ieå.Ew.(  1914)1.7.  vil  Du  heller  have 
Sølv,  saa  skal  Du  gaae  ind  i  det  næste 
Værelse  .  .  Vil  Du  derimod  have  Guld, 
det  kan  Du  ogsaa  faae.IfCJ.nd.  F.-2.  paa 
torsdag  kan  jeg  ikke  komme,  derimod 
kan  jeg  hele  fredag  j  jf.  (f):  Vi  ventede 
om  faa  Minuter  at  se  dem  komme  op  ad 
Bjerget,  men  mærkede  derimod,  at  de  fjer- 
nede sig.Blich.III.lO.  da  derimod,  se 
da  11.  derimod  igen,  se  igen.  -ind, 
adv.  *Jeg  vil  Dig  .  .  berede  Sted  |  I  min 
Sjæl  og  Hjerte  med  I  . .  |  Kom  derind  og 
vær  min  GiestKingo.30.  Høysg.S.204.  Jeg 
saae  mange  krybe  derind,  og  kuns  to 
komme  ud  igien.Ew.  (1914).  1.72.  *hun 
(stod)  i  Melkestuen,  og  jeg  sneeg  mig  der- 
ind. TTin^A.  FJ.-24.9.  Skal  vi  saa  derind  (o: 
i  et  markedstelt),  Ole?Schand.TFJ.109.  Dette 
Brev  blev  sendt  til  København  med  sam- 
me Postdamper,  som  bragte  Deputationens 
Medlemmer åermå.HBegtr.DF.III.43.  -in- 
de, adv.  man  kan  jo  baade  gaae  fra  og 
til  et  Huus,  endskjønt  man  hverken  var 
derinde  eller  vil  derind.  Høy sg. S. 2 04.  *Han 
tjener  sin  Gud  i  det  Høje  |  Derinde  (o: 


i  kirken)  et  Aar  eller  to. Blich.D. II. 86.  ♦Tve- 
dragt, mødig,  maatte  gaae  |  Fra  Huus  til 
Huus,  og  banke  paa,  |  Og  fik  ei  Ly  der- 
ixide.Boye.AD.1.68.  *Menneske,  hvor  kan 
Du  sidde  derinde,  |  medens  den  blom- 
strende Jord  staar  Brud  (o:  om  foraaret)\ 
Kaalund.84.  -inde-fra,  adv.  (f  -indenfra. 
Moth.D66).  vi  (dvælede)  ved  Tanken  om, 
—  hvorledes  Slaget  .  .  vilde  trække  sig 

10  forbi  Toldboden,  og  hvorledes  man  da 
derindefra  . .  vilde  faae  at  see  et  dansk 
Skib  naae  op  til  et  flygtende  engelsk..Sehack. 
25.  (den  gamle)  saa's  aldrig  uden  for  Af- 
tægtsstuen.  Men  derindefra  holdt  han 
skarp  JJdkig.Skjoldb.KH.119.  -inden-for, 
adv.  Moth.D66.  Han  kunde  tydelig  skjelne 
de  portlignende  Aabninger  under  Elme- 
træernes Kroner  mod  Syd.  Han  tænkte 
paa  alle  de  Minder,  som  laa  skjulte  i  Have- 

20  mørket  derindenf or..JaA;JfnM.  G.  302.  Klit- 
boens  Tanker  gik  ikke  ud  over  . .  Sogne- 
grænsen, men  alt  derindenfor  kendte  de 
ogsaa  nø\e.Skjoldb.KH.45.  hun  hørte  Frugt- 
træerne suse  derindenfor  (o:  inden  for 
havemuren).  KMich.  LM.  6.  -inden  -  fra, 
adv.  se  -indefra,  -inden-i,  adv.  *En  Man- 
delskal Du  brød  itu  . .  I  To  Kjerner  laae 
derindeni-Holst.  VL105.  -isteden(for), 
adv.  (nu  næppe  br.)   *At  Gejstlige  ej  blev 

30  ved  vor  |  Medfødte  Sproges  Gloser,  | 
Men  at  de  deristeden  for  |  Er  tinted'  af 
Fransoser.FaZs^i 75.  Høysg.AG.ll.  sa.S.8. 
-med,  adv.  1)  [V.l]  (f)  *Han  først  for 
sine  Fiender  bad  . .  |  Han  dermed  (Salm 
Hus.205.4:  dernæst^  til  sin  Moder  saae. 
Kingo.179.  Jeg  kalder  det  den  3die  edi- 
tion, saasom  dermed  (nu  hellere:  deri,  jf. 
I.  beregne  2)  er  beregnet  det  daarlige  Bog- 
tryckerensOplag.Hoift.Paars.^./-?*-.  da  Korn- 

40  priserne  og  dermed  Priserne  paa  Land- 
eiendomme  ssiQk.Mynst.  (JurTidsskr.XIVa. 
209).  *vor  Frelser,  som  os  givet  |  Har 
sig  selv,  og  dermed  lAvet.Grundtv.SS.IV. 
386.  *enhver  af  Dagens  brudte  Straaler  | 
Sig  forvandler  (i  kilden)  til  en  Ædelsteen,  j 
Dermed  sig  de  unge  Nympher  smykke,  | 
Dermed  krandse  de  det  lange  Haar.PaZM. 
TJ.444.  han  vil  ikke  af  dermed  (fx.  med 
et  smykke)  \  jeg  er  ikke  tilfreds  dermed  I 

50  gør  Dem  ikke  ulejlighed  dermed  j  jf.:  I 
denne  Sydom  var  Gud  dermed  (nu:  med 
ell.  (alm.)  med  mig)  og  bevarte  mig.Ære- 
boe.29.  O  (1.  br.)  i  udtr.  m.  præp.,  hen- 
visende til  et  ord  i  sa.  sætn.  (alm.  blot :  med^. 
Tolderen  har  et  Maal  ved  sig,  for  dermed 
at  maale  Træets  Længde  (alm. :  tQ  at  maale 
træets  længde  med) BchytteJR.II. 409.  jeg 
(kunde)  maaske  skaffe  Eder  en  Alrune, 
naar  I  kun  ikke  vilde  bruge  den  til   at 

60  plage  de  stakkels  Underjordiske  og  deres 
Lige  dermed.Ing.EF.I.114.  (de  ord)  som 
Sokrates  . .  har  brugt  til  dermed  at  for- 
klare de  afledte  eller  sammensatte  ord. 
YilhThoms.Afh.1.13.  ||spec. ;  med  de  (nævnte) 
ord;  efter  de  ord.  den  gamle  (sagde):  „Gjern 
den  (nøgle)  vel,  til  Drengen  er  fjorten  Aar 


661 


derned 


derover 


652 


gammel . ."  Og  dermed  sagde  den  Fadder 
Farvel  og  TA.SvGrundtv.FÆ.11.2.  „tag 
hans  Hest  og  lad  ham  komme  herind," 
og  dermed  blev  Vinduet  InkketJPJac.I. 
12.  dermed  gud  befalet,  se  befale  1.  efter 
den  oplysning:  det  har  jeg  selv  engang 
hørt  af  min  Amme;  men  dermed  er  jeg 
lige  'k\og.Ing.EF.II.125.  og  dermed  basta, 
se  u.  IL  basta.  ||  som  udraab.  f  Nu!  der- 
med (o:  iil  værliet,  „paa'en").Moth.D66.  jf.: 
*0g  dermed  Nok  1  (o :  den  omtalte  gerning  kan 
være  tilstrækkelig  ).Heih.Poet.X.192.  2)  [V.2] 
*Ingen  dermed  sig  undskylde,  |  At  hansTiid 
ei  kommen  eYlliahb.PoetF.I.15.  Grundtv. 
Vdv.VJI.397.  3)  (sj.)  indledende  relat.  bi- 
sætn.:  hvormed,  i  Alleen,  hvor  det  var  .  . 
forbuden  at  kiøre,  dermed  (sognefogden) 
burde  have  Indseende./S<o»wpe.J.48.  -ned, 
adv.  (vulg.  ell.  dial.  -ntr.jf.  Feilb.).  1)  [V.  1] 
Moth.D66.  VSO.  MO.  der  er  ingen,  der 
tør  gaa  derned  (fx.  i  brønden)  \  2)  [ V .2]  *Ved 
Dødens  Krav  |  De  (o:  de  rige)  sættes  af  | 
Fra  al  Huusholdnings  Vælde;  |  De  gaae 
derned,  |  Hvor  Usselhed  |  Og  Rigdom  lige 
giæ\åe.SalmHus.5.36.1.  -nede,  adv.  (vulg. 
ell.  dial.  -nere.  Moth.D66).  *I)ernede  (o: 
paa  gaden)  gik  jeg  som  en  lille  Dreng . .  | 
Og  saae  forundret  op  til  Sultans  PalTads. 
Oehl.A.366.  *0  hvem  der  laa  dernede  | 
Saa  lunt  og  godt  som  J)\i\Holst.I.147.  *Det 

fjør  mig  ondt  for  de  Skove  af  Siv,  |  som 
ernede  (o:  i  en  voldgrav)  suse. Kaalund. 
325.  (han)  var  nær  bleven  dernede  i  den 
spanske  Sø.Drachm.KK.l.  f  -neden,  adv. 
d.  s.  s.  -nede.  Moth.D66.  *Det  eeneste, 
hvorpaa  man  seer  . .  derneden,  |  Er  Reen- 
ligheåen.Bagges.V.207.  -neden-for,  adv. 
VSO.  MO.  -neden-nnder,  adv.  NMøll. 
H.llO.  G)  -næst,  adv.  den  første  Grøde 
er  Christus,  dernæst  de,  som  ere  Christi, 
udi  hans  Tilkommelse.i C'or.i5.^5.  Dernest 
skal  du  gaae  til  Hertug  Nilus  af  Podolien. 
Holb.TJl.1.6.  *stiv  og  kold,  . .  |  Saa  stod 
en  Stund  den  Konning  bold,  |  Dernæst 
han  tog  til  OTde.Grundtv.PS.III.198.  PalM. 
IV. 277.  *Aaret  dernæst  (nu  alm.:  (der)- 
eiter).Recke.BD.U4.  ÅndNx.M.2U.  -om, 
adv.  1)  [V.l]  1.1)  om  stedforhold.  *I  Skjoldets 
Malm  er  ristet  |  Mægtige  Navne;  |  Evig- 
hedsblomster gyldne  |  Glimte  derom. C^ 
Molb.SD.222.  vi  bar  ham  derom  (o:  i 
kroen) JakKnu.GP.110.  pakken  var  svøbt 
i  groft  papir;  derom  var  bundet  tykt  sejl- 
garn i  1.2)  om  abstr.  forhold.  VU  Monsieur 
mke  behage  at  sidde  ned.  Jeg  beder  ham 
der  om.Holb.Vgs.(1731).I.6.  Hvorudi  ellers 
samme  Lange -Peters  Bedrifter  have  be- 
staaet  .  .  derom  findes  i  vore  Historier 
intetsa.DH.lI.43.  *Han  lagdes  i  et  Krybbe- 
Rum,  .  .  I  Guds  Engle  sang  med  Fryd 
åerom.Grundiv. SS.  1.347.  *Hvert  Ord  fra 
Hjertet  kom  —  |  Han  havde  Lov  at  tale  | 
En  Smule  med  åerom.Holst.I.145.  paa 
derom  nedlagt  lndiS\ge\se.Drachm.F.1.19. 
spec.  i  udtr.,  der  betegner  noget  som  tilstrække- 
lig drøftet  ell.  som  den  talende  uvedkommende : 


*Nok  der  om  talt.Holb.Paars.266.  „Du  kan 
beholde  dine  Flovser  hos  Dig  selv"  .  . 
„Snak  .  .  Giv  os  et  Stykke.  Ligemeget 
derom  1  lad  os  faa  en  Vise;  jeg  bestiller 
en  ny  Bolle. "i)rac/iw.Py.i03.  Dem  derom 
(o:  det  maa  blive  deres  sag).HistTidsskr.4B. 
III.63.  (er)  Tyskhedens  militære  Organi- 
sation (ikke)  for  dyrt  købt?  .  .  Tyskland 
deTom.Poi:'Vil916.8.sp.3.    2)  [V.2]  2.1)  som 

10  retnings-adv.:  han  gik  derom,  hvorfra  han 
syntes  lyden  kom  i  2.2)  om  abstr.  forhold. 
Holb.UHH.1.5.  e.br.  -omkring^,  adv.  vAph. 
(1764).  Mosen  lægges  da  i  en  Top  i  Mid- 
ten af  et  fladt  Fad  og  deromkring  Kai- 
Tyen.Frk.I.Kogeb.234.  i  angivelse  af  et  om- 
trentligt forhold:  Klokken  var  ti,  eller  der 
omiiniig.Sødb.ÆD.14.  -omme,  adv.  *de 
komme!  |  Jeg  seer  dem  deromme  .  .  |  De 
styrte  herop.Hrz.XVlI.186.   *de  komme  1  | 

20  fra  Bakken  deTomme.Hostr.NF.27.  Jens 
Hvam  deromme  i  Bagsædet  (o:  paa  en 
vogn).JakEnu.S.ll.  -op,  adv.  *0  hvor 
svinder  da  min  Vee,  |  Bare  ved  derop 
(mod  Himmerige)  at  seel Brors.301.  Han 
var  bleven  sendt  derop  (o:  til  en  præsts 
hus)  i  et  Ævmde.JakKnu.G.149.  Feilb. 
-oppaa,  adv.  se  -paa.  -oppe,  adv.  Moth. 
D66.  *nu  er  lutter  Sole  hvad  deroppe  | 
Jeg  kun   som   lyse  Prikker  tindre  saae. 

30  Bagges.Ep.55.  *Jeg  har  nydt  deroppe  som 
lille  Pog  I  mine  bedste  Glæder. Kaalund. 
326.  e.br.  ||  (relig.)  om  himlen,  jf.:  *Dybt 
han  (o:  Stephanus)  ser  i  Himlen  ind,  | 
Raaber,  mens  de  Øren  stoppe:  |  Jesus 
staar  i  Glans  der  oppe.SalmHus.613. 4. 
Grundiv.SS.1.598. 

Deronte,  en.  [deirud(8)]  fit.  (1.  br.)  -r. 
{fra  fr.  deroute,  egl.  „afvej",  se  Rute;  især 
Y  og  ^)  forvirring;  forstyrrelse;  især: 

Ao  sammenbrud  m.  h.  t.  økonomiske  forhold 
ell.  m.  h.  t.  en  hærs  stilling,  disciplin  osv. 
JBaden.FrO.  (fallitten)  trak  adskillige  Pro- 
vinskøbmænd med  sig.  Nervøsiteten  var 
stor,  og  man  begyndte  at  frygte  en  al- 
mindelig Dero\ite.MRubin.Er.ll3.  da  Ty- 
skerne .  .  hverken  talmæssigt  eller  mate- 
rielmæssigtkunde  opretholde  en  blotnogen- 
lunde Ligevægtstilstand  paa  Vestfronten, 
maatte  Derouten  komme.Tilsk.l 918.11.37 6. 

50  Den  store  Deroute  kom  paa  Børsen,  og  alt 
det,  som  før  havde  været  Guld,  blev  nu 
til  Niks.Ekstrabl.V^1919.Aft.3.sp.l. 

der -oven,  adv.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-oppe.  *Folk  gaaer  i  Verden  om  saa  sik- 
ker og  forvoven,  |  Som  var  der  ingen 
Dom  og  ingen  Gud  deroven.5rors.350.  *0, 
der  er  saa  smukt  deroven!  |  Maanen  skin- 
ner henad  Sø.HCAnd.X.442.  -oven-over, 
adv.     Saaby.''     -oven -paa,    adv.    Molb^ 

m(Rahb.LB.I.101).  Tops.1.38.  Drachm.KK. 
55.  -over,  adv.  man  gjorde  et  Dække 
over  Paulunet  af  rødlødede  Vædderskind, 
og  et  Dække  af  Grævlingeskind  derover. 
2Mos.36.19.  (t)  Amoriternes  landemerke 
var,  fra  opgangen  til  Akrabbin;  fra  klip- 
pen, og  derover  ('iSri;  op  eiter).Dom.l.36 


653 


deroTre 


dersom 


654 


(Chr.VI).  i  den  Tiid,  da  I  har  haft  Opsigt 
derover  (nu  alm.:  dermedj,  som  Huushol- 
derske.Paweia.JJ64.  (spati anerne)  havde 
forbundet  sig  . .  til  at  holde  derover  (o: 
ortr  Lyhurgs  forskrifter ).Balle.Bib.l .98.  (f) 
Kæmpen  lod  haant  derover  (nu:  derom j. 
Ing.EF.1.63.  *Ak,  hvilket  Læs!  og  paa 
Toppen  en  Sækl  |  Dorsk  en  Forpagter- 
karl  throner  devoveY.Hrz.D.I.182.  „Hvor- 
ledes vil  Du  komme  over  Graven?"  „Der- 
over kommer  jeg  jo  hver  Aften."£//ar.DF. 
104.  *Jeg  har  sovet  saa  sødt,  |  Jeg  har 
hvilet  saa  blødt,  |  Jeg  har  digtet  derover 
en  Y ise. Drachm.E 0. 32 5.  Men  det  var  lige- 
meget.  Af  Sted  maatte  de,  derover  var 
de  \\a.Ye.Bregend.DN.101.  hvor  længe  er 
man  om  at  sejle  derover?  (o:  over  dertil)  \ 
brugt  overflødigt:  Foraaret,  (paa  hvilket  hos 
os  nok  ikke  de  Beskrivelser  derover  al- 
deles passe,  hvilke  vi  tage  af  . .  sydland- 
ske Forfatteres  Skrifter)  var  alt  forbi.Pram. 
(Rahb.LB.I.130).  ||  spec. :  ud  over  det  nævnte; 
derudover.  Jeg  vilde  ikkun  spørge  eder, 
om  jeg  i  dette  Aar  og  derover,  da  jeg  har 
tient  Herren,  ikke  kand  have  fortient  disse 
fire  Gvmeer.Pamela.I.185.  Her  er  (penge) 
til  en  Smule  Frokost  . .  men  derover  be- 
taler jeg  Intet.PWt7i.IF.-206'.  især  efter  tal- 
bestemmelse: Hver,  som  gaaer  over  til  de 
Talte,  fra  tyve  Aar  gammel  og  derover, 
skal  give  Herren  en  Oiferga.\e.2Mos.30.14. 
H.audi.1.251.  man  kan  jo  være  tredive 
Aar  og  derover.irterfe.F.97.  e.alm.  ||  paa 
grund  deraf ;  i  anledning  deraf.  Du 
kandst  blive  hengt  derover,  naar  det  kom- 
mer for  Lyset  . .  at  du  saaledes  har  be- 
draget en  fornemme  3omiTue.Holb.HP.I.2. 
*Den  krumme  fyldte  Haand  gjør  tit  en 
naadig  Dommer,  |  Derover  fattig  Mand 
tilkort  i  Retten  iiommeY.Falst.123.  Eilsch. 
Font.54.  Imidlertid  har  jeg  adlydt  saa 
længe,  at  jeg  derover  er  bleven  Student. 
Ew!viII.30.  han  (bortførte  en  andens)  Hu- 
stru . .  og  forskød  derover  sin  første  Ge- 
ma.hnde.Mynst.Bispepr.(1852).16.  jeg  løs- 
lader dig  ikke  .  .  skal  jeg  saa  hundrede 
Gange  komme  i  Pavens  Band  derover. 
Ing.KE.1.90.  nu  især  efter  udtr.  for  sinds- 
stemning olgn.:  Det  begyndte  at  regne; 
men  (vi  var)  langt  fra  at  bedrøve  os  der- 
over.Pa^^^es.D  F.A  .-256.  Mine  KindersBlom- 
ster  ere  vordne  blege,  |  Og  jeg  glædede 
mig  deYOveY.Hauch.Lyr.189.  Gylb.X.283. 
„Du  vil  rejse?"  —  „Det  vil  jeg,  ja!  Og 
derover  kan  du  ikke  undre  dig.'^EBrand. 
Å.147.  -ovre,  adv.  *End  af  en  Skor- 
steen  derovre  sig  hæver  |  . .  den  blaalige 
Eøg.Erz.D.I.182.  derovre  i  Brasilien. Go/d- 
8chm.II.139.  Derovre  fra  Grænsen.i)racAm. 
(bogtitel.1877).  JakKnu.S.107.  -paa,  adv. 
(foræld,  -oppaa.  DFV.nr.1.28.  Falst.Ovid. 
88).  t)  [V.l]  (t)  han  seer  verre  ud,  end 
en  Dievel;  men  han  er  lige  saa  stor  der- 
paa  (nu:  paa  detj  endnu.Eolb.DE.IV.3. 
Man  sletter  en  Fold  ved  at  holde  Jernet 
derpaa.8a.ilifTZfr.76.    ^Gid  jeg  faar  skam, 


om  jeg  forlader  mig  der  ^aa..sa.Vgs.(1731). 
11.14.  *Lærken  sang  i  den  Hvedemark,  | 
Mens  Solen  skinte  deYTpSLa.Oehl.L.1.295. 
*Dejlig  er  den  Himmel  blaa,  |  Lyst  det  er 
at  se  deYTp&a.Grundtv.SS.IlI.105.  Jeg  vil 
heller  aldrig  tænke  derpaa.Jn9.FS.Ii.-Z 33. 
*et  pragtfuldt  Monument!  . .  |  Hvad  staaer 
derpaa?  Lad  see!  —  „Herunder  hviler". 
Heib.Poet.X.186.   *Jeg  famled  til  mit  Leie  | 

10  Og  kasted  mig  deY]^aa..Winth.HF.88.  *mo- 
derløs'  vare  de  arme  Smaa  —  |  O,  har 
Du  en  Moder,  da  skjøn  deYpaalKaalund. 
219.  Jeg  tror  ikke  paa  Pressefrihed  .  . 
jeg  finder  Fordringen  derpaa  (alm.:  der- 
om^ at  være  ganske  en  lignende  Mis- 
forstaaelse  fra  Liberalismens  Side  som 
Demokratiets  Fordringer  paa  Kvaksalver- 
frihed. Tops. JJ.-26i.  ||  spec.  som  tids- adv.: 
(umiddelbart)  efter  (det  omtalte).    Hun  rei- 

20  sede  derpaa  forklædt  igiennem  Danne- 
maYk.Holb.DH.ni.l64.  Ew.(  1914 11.68.  (ta- 
len) begyndte  nemlig  paa  Engelsk,  gik  der- 
Eaa  oyeY tU.FYansk.Gylb.Novel.il. 80.  *Først 
ængsels  Taarer,  derpaa  Angers  lld.PalM. 
U.274.  *Med  Et  man  sér  ham  stille  staa  | 
og  derpaa  frem  attYipTpe.Kaalund.279.  ICor. 
15.24(Chr.VI:  derefter j.  i  forb.  m.  et  andet 
tids-udtr.:  Morgenen  derpaa  gik  han  meget 
tidlig  ud.Gylb.III.8.    i  forb.  dagender- 

30  paa.  1.  den  næste  dag.  (man  kan  ikke)  i 
mit  Fædreland  (synge  serenader  uden)  Ba- 
gen derpaa  (at  blive)  dømt  til  BødeY.Rud 
Bay.EP  1.174.  Dagen  derpaa  (Chr.VI:  den 
anden  dag)  lagde  vi  til  Samvis.ApG.20.15. 
jf. :  *Den  Dag  derpaa  min  Seng  blev  sat  | 
I  hendes  næste  KammeY.IIeib.Poet.X.147. 
2.  (•<  MO.;  jf.  tilsvarende  brug  af  fr.  le 
lendemain,  sv.  dagen  dårpå)  spec.  om  da- 
gen efter  en  fest  olgn.  (m.  ildebefindende  osv.). 

p(man)  foreslog  Tirsdag,  hvad  Formanden 
imødegik  ud  fra  det  Synspunkt,  at  det 
var  „Dagen  derpaa"  (o :  dagen  efter  en  bedre 
middag  ).Nordsjælland.^^/itl904.2.sp.  2.  man 
føler  den  Slags  moralsk  „Katzenjammer", 
der  hører  med  til  „Dagen  derpaa", ÆJ/en- 
richs.MF.II.295.  —  (sj.)  m.  angivelse  af  det 
mellemliggende  tidsrums  varighed:  *Syv  Døgn 
derpaa  de  Drotten  bare  |  Til  ^oYden.Winth. 
IV.204.    2)  [V.2]    *Hans  Aand  er  mig  et 

K)  Pant  derpaa,  |  At  endelig  min  Troe  skal 
faae  |  En  sød  og  salig  Ende. Brors.123. 
derpaa  er  jeg  sikker,  at  han  ikke  kommer 
saa  snart  igen  j 

derre,  v.  se  dirre.  JDerre-rod,  -urt, 
se  DiiTe-. 

Derrik,  en.  [dBr'i^'j  flt.  -ker.  (af  eng. 
derrick,  opr.  „galge"  efter  navnet  paa  en 
bøddel  i  London  i  17.  aarh.;jf.  Dirk)  en  slags 
trebenet  kran  m.  udligger.    S&B.    CSick. 

60  Fr.-Da.Haand-ordbog.('l883).470  (u.  marin- 
gotte^.    Derrik-kran.    OrdbS. 

Her  »om,  konj.  ['dBrscnm;  højtid,  (sj.) 
'dæ'rscom]  déYsom.Eøysg.AG.24.  (dial.  dems. 
ZakNiels.Fort.243.  Feilb.)  (ænyd.  ther  (der) 
som,  1.  der  hvor  (ChrPed.IV.504)  2.  me- 
dens   (derimod)    (PEelgesen.  Da.  Skrifter.  I. 


655 


dersom 


dertil 


656 


(udg.l85o).57).  3.  som  betingelses-konj.  (ICor. 
13.1(1550)),  glda.  ter  som  (Mandevilles  rejse. 
(udg.l882).15),  der  hvor,  æda.  thær  sum  (Sk 
Lov.1.9.  AM.5.59.96),  der  hvor,  oldn.  t)ar  sem, 
der  hvor,  eftersom,  hvad  angaar  at,  medens 
(derimod),  endskønt;  opr.  smsat  af  II.  der 
og  som  II  ordet  er  nu  i  talespr.  mindre  olm. 
end  hvis,  jf.  dog  Feilh.  Thorsen.45 ;  se  ogs. 
Arkiv.XXXll.202) 

1)  som  egl.  betingelses-konj.  \.\)  i  al  alm.: 
hvis.  Dersom  saa  er,  at  han  vil  blive,  da 
maae  han.Nysted.Bhetor.lO.  Comoedierne 
ere  gode  nock,  dersom  de  icke  vare  saa 
slette.Holb.UHH.Prol.3sc.  *Vil  hånd  os  tage 
an  paa  nye?  |  Ja,  dersom  vi  fra  Synden 
fly e. Bror s.86.  *Seer  De  Provst  Hersom,  | 
Saa  siig  ham,  at  dersom  |  Han  ei  hører 
op  at  rime,  |  Saa  taber  han  sin  Estime. 
Wess.262.  Dersom  nogen  efterlader  at 
forrette  Arbeidet  . .  da  bør  samme  strax 
besørges  forfærdiget  ved  a.ndTe.Forordn. 
^y  12 17  93.  §33.  Heib.Poet.II. 11.  HCAnd.V. 
332.  dersom  Nogen  kan  det,  saa  er  det 
nok  Dig.Goldschm.II.271.  \\  (mi  1.  br.)  i  for- 
kortet sætn.  Hvad  er  da  Synd,  dersom 
ikke  Afvigelse  fra  det  Rette.Mynst.Betr.I. 
243.  m.  overgang  til  bet.  3:  *Lad  os  da 
flygte  —  dersom  ei  til  Frihed,  |  Saa  dog 
til  hiin  hyksa\igheå.Hrz.XIL177.  1.2)  om 
betingelsen  for,  at  et  udsagn  kan  finde  sted: 
hvis  man  kan  sige  (at).  Dersom  jeg 
elskte  de  to  første  som  min  Moder  og  som 
min  Amme,  saa  elskte  jeg  denne  sidste 
som  en  SøsteT.Etv.VIII.98.  Heib.Pros.III. 
372.  Dersom  Ankomstens  Dag  var  for- 
styrret, saa  var  Aftenen  det  næsten  endnu 
m.ere.Hrz.(Vintergrønt.(1866).135).  om  mod- 
sætning: *Men  dersom  hun  var  taus,  saa 
talte  han.PalM.IV.273.  1.3)  (dagl.)  i  udtr. 
for  (stærk)  forsikring,  m.  underforstaaet  efter- 
sætn.  Anders  han  stod  og  saa  paa  disse 
Gedelam,  og  dersom  inte  han  grinede  og 
morede  sig  over  disse  Gedelam,  saa  det 
var  dog  rent  iortæTåeligt.MaglPet.F.1.46. 
ZakNiels.Foti.243. 

2)  m.  bibet.  af  ønske,  blot  (4);  bare  (II.2). 
2.1)  i  forb.  m.  visse  adv.  G-ylb.1.119.  Der- 
som Drengen  endda  var  en  Kristen,  saa 
kunde  den  Larm,  hvorunder  han  blev  født, 
betyde,  at  han  skulde  blive  en  stor  Helt. 
Goldschm.I.10.  (jf  u.  blot  87.3^V-  2.2)  (især 
talespr.)  uden  eftersætn.  dersom  hånd  ikkun 
vil  flye  mig  det  igen.Moth.D67.  Dersom 
jeg  dog  selv  havde  Evne  til  at  begynde 
et  \Jgeh\ad.Heib.Poet.VI.174.  Dersom  jeg 
var  et  Grevebarn  . .  For  de  Mennesker 
aabner  Lykken  og  Livet  altid  en  Udvej. 
Goldschm.IV.342. 

3)  m.  indrømmende  bet:  selv  om.  3.1)  G3  i 
forb.  m.  end  ell.  (end)og(saa).  dersom  det 
endog  var  . .  min  Søn,  da  skal  han  visse- 
Ugen  åøe.lSam.14.39.  dersom  Deres  Mo- 
der havde  end  ikke  saa  sterk  anbefalet 
Dem  hende,  saa  er  der  dog  noget  saa  yn- 
digt i  Deylighed,  at  (De)  havde  ikke  stærke 
Forbønner  behov,  til  at  blive  hende  gun- 


stig.Pamela.I.102.  Jeg  frygtede  iligemaade, 
at  dersom  den  gode  Frue  vilde  end  ogsaa 
tage  sig  mig  an  .  .  saa  skulde  det  dog 
ikke  formaae  noget  hos  h.am.smst.331.  der- 
som jeg  og  forstod  det,  saa  gad  jeg  dog 
ikke  skrive  et  Bogstav  meer  åerom.Ew. 
VIII.61.  dersom  man  end  . .  kunde  blive 
bragt  i  Tvivl  . .  med  Hensyn  til  de  rent 

Eolitiske  Spørgsmaal,  saa  forjog  man  alt 
_.  ligt  derved,  at  man  tillige  . .  var  national. 
Goldschm.IV.366.  \\  (nu  næppe  br.)  i  for- 
kortet sætn.  en  øm,  dersom  endog  stundom 
noget  blødagtig  . .  Yølelse.Mynst.Saml.xiii. 
3.2)  (bibl.)  m.  nægtende  eftersætn.  dersom 
Balak  vilde  give  mig  sit  Huus  . .  kunde 
jeg  dog  ikke  overtræde  . .  Guds  Ord.41fos. 
22.18.  dersom  du  opholder  mig,  æder  jeg 
dog  ikke  af  din  yiaå.Dom.13.16. 

G)  der-stedis,  adv.  (nu  1.  br.)  paa  det 

20  (omtalte)  sted.  Blich.IV.189.  Bagger. II. 551. 
Kierk.XII.3l6.  Paul  skulde  sætte  Bo  i 
Saltum,  og  Enden  blev  derfor,  at  han 
kjøbte  en  Gaard  dersteds.  GoMsc/iw.F/JJ. 
393.  i  Marylebone  .  .  optraadte  Disraeli 
. .  som  Kandidat.  Han  sendte  en  .  .  Skri- 
velse til  Vælgerne  dersteds. J5ra«c?es.JX 
364.  ABubow.NationalbankensHistorie.1878- 
1908.(1920).13. 
dert,   adv.    {glda.   dighert,   diert;   egl. 

30  intk.  til  diger;  nu  kun  dial.)  i  høj  grad; 
meget.  Deert  fornød.en.Leth.(1800 ).25.  næ- 
sten kun  i  nægtende  ell.  spørgende  sætn.: 
meget;  synderligt,  jeg  agter  det  ikke 
åért.Moth.D69.  et  Bibliothek  ved  Colding 
Skole,  hvilket  dog  ikke  deert  overgaar 
et  par  Sneese  Skole  Bøgger.  AlbThura. 
Cola.C3':  *Ynskers  Traver  ikke  deert,  | 
Vil  udi  Skieppen  give.Tychon.( NkS4°828a. 
216).   Har  I  noget  deert  Korn  paa  Jert 

40  Lolt?MDL.75(sjæll.). 

der-til,  adv.  1)  [V.l]  lader  os  gaae 
til  de  nærmeste  Smaastæder,  at  jeg  og 
der  kan  prædike,  thi  dertil  („derfor")  er 
jeg  kommen.ilfarc.Jf.58.  man  (kunde)  nok 
see,  at  det  vilde  udfalde  til  krig,  men 
førend  det  kom  dertil  (o:  saa  vidt),  døde 
den  berømmelige  Konge.Holb.DNB.503. 
nogle,  som  af  en  Hændelse  endten  vare 
tilstæde  eller  kom  åertil.Æreboe.ll.  *Fort 

50  hun  (o:  tiden)  gnaver  med  skarpen  Tand, 
I  Dertil  hun  haver  stor  Brm.Oehl.L.1.292. 
(han  fyldte  glasset)  med  . .  Johannisberger, 
medens  han  ubemærket  heldede  nogle 
Draaber  dertil  af  en  lille  Flaske.Iw^r.Ei^. 
VII..54.  Saalænge  Aarstiden  var  dertil, 
bragte  han  mig  .  .  Viindruer  og  andre 
Fr\igter.Hauch.MfU.104.  *Til  dit  Hjerte 
og  din  Haand  jeg  beile  nu  vil,  |  Disse 
gode    danske   Herrer   ere    Vidne    dertil! 

60  Winth.VI.199.  *den  (o:  dannebrog)  har 
Tydsken  haanet  og  traadt  den  under  Fod, 
I  Nei,  dertil  er  vor  Fane  for  gammel  og 
for  god.PFaber.VV.3.  nogen  Kokette  kunde 
hun  sikkert  ikke  være,  dertil  var  hendes 
Umiddelbarhed  for  umiskendelig.Po»<.6r^. 
50.   Han  elskede  altsaa  blot  de  andre  (o: 


657 


dertil 


derudenfor 


658 


sin  familie)  for  sin  egen  Skyld.  Dertil 
og  ikke  videre!  Saa  snart  de  kom  ind 
paa  hans  Gebeter  .  ,  saa  blev  de  hans 
Fienåer.PLevin.Hjem.(1919).81.  \\  i  faste 
forb.  m.  et  verbum,  dertil  kommer,  se 
komme,  f  kunne  dertil,  være  (medvir- 
kende) aarsag  i  noget;  kunne  gøre  for  det. 
Moth.D67.  hvad  kand  jeg  dertil PJToZfc.Masc. 
III.4.  I  seer  i  hvilken  Tilstand  jeg  er, 
men  jeg  kand  ikke  dertil. Pame/rt. 1. 575. 
„hvad  kan  Kassen  (o:  enkekassen)  dertil?" 
—  „Jo!  thi  naar  jeg  døer,  saa  faaer  (min 
kone)  mere  at  leve  af  end  jeg  nu  kan  tor- 
tiene."  Wuoet.EL.52.  jf:  om  hånd  practi- 
serer  sig  herind,  hvad  kand  jeg  giøre 
dertiUHolb.Tyb.III.L  \\  CP  d.  s.  s.  derhos 
2.  *Det  Ord  de  vel  skal  lade  staae,  |  Og 
dertil  Utak  hdive.SalmHus.251.4.  saa  skal 
jeg  give  Dig  den  bedste  Hest  og  den 
bedste  Rustning  . .  og  dertil  skal  Du  er- 
holde Guld  og  Sølv. Goldschm.II.271.  (pro- 
fessoren) vedblev  at  hellige  sig  de  nu  ret 
talrig  tilstrømmende  Medicineres  Under- 
visning, (men)  blev  dog  efterhaanden 
mere  optagen  af  sine  filosofiske  Stridig- 
heder og  døde  dertil  tidlig. JulPet.L.249. 
(paa  overgang  til  konj.)  forbindende  side- 
ordnede ord:  *Slagfid,  Eigil,  |  Dertil  Vau- 
lund.Oehl.VS.8.  sa.NG.52.  *rank  og  smidig, 
dertil  fager  at  see.Hauch.SD.II.204.  Winth. 
IV.93.  *Mig  drev  min  Hu,  |  min  Haand 
dertil  mit  gode  Sværd  fuldbyrded  det. 
Gjel.Br.25.  (efter  konj.  og,  men,  samtrj 
Nu  vil  jeg  bede  dig  . .  hente  mig  Svær- 
det Grimsbane  samt  dertil  min  bedste 
Rustning. ITflwcA.y.  576.  Da  jeg  indfandt 
mig,  traf  jeg  .  .  Poul  Møller  og  et  Par 
andre  Studenter,  og  dertil  Dr.  Meisling. 
8a.MfB.315.  HCAnd.VII.llO.  *Hør  og  see, 
og  dertil  ti!  |  Saa  bliver  Du  for  Trætte 
tn.PalM.lL.III.218.  Drachm.VS.67.  Pont. 
LP.V.51.  II  {især  i  talespr.;  „Talespr.  .  . 
Meget  alm.  . .  paa  Landet."Levin.)  t  forb. 
saa  god  fdaarlig  osv.)  som  dertil,  i  høj 
grad  god  (daarlig  osv.).  det  er  så  skønt, 
som  dért'A.Moth.D67.  Du  er  saamæn  saa 
pyntet  som  dertil.Levin.  Alt  hvad  han 
slider,  er  han  dog  saa  fattig  som  dertil. 
Levin.  „Din  Fader  . .  er  jo  saa  regelmæssig 
(o:  normal)  som  dertil?"  „. .  det  er  med 
Nærinssorger.  Han  er  egentlig  hel  tosset 
af  . .  Gierrighed." JakKnu.In.lSL  det  saå 
saa  sort  ud  som  dertil  for  Forholdene  i 
Grønlsind.Pol.^V-1920.9.s2).5.  2)  [V.2]  *Jesus, 

Eaa  dit  Ord  jeg  vil,  |  Som  Maria,  stille 
øre,  I  Giv  Velsignelse  dertil,  |  At  jeg 
maa  derefter  giøre.SahnHus.738.2.  *Vor 
Siel  er  dertil  født  og  baaren,  |  I  Gud  at 
vorde  skiøn  og  riig.^rors.88.  Tænke  vi 
os  det  . .  kommet  dertil,  at  Romersproget 
havde  skullet  vige  sin  Plads  som  akade- 
misk H.øltidssprog.nNClaus.N.4.  Det  maa 
komme  dertil,  at  et  ordentligt  Kristen- 
menneske ikke  Søndag  Morgen  skal  til 
at  spørge  sig  selv,  om  han  mulig  kunde 
have  Lyst  at  gaa  i  Kirke  idag,  men  be- 


tragter det  som  en  Selvfølge. MPont.SK. 
19.  -til-med,  adv.  (nu  næsten  kun  bibl.). 
hånd  (bør)  føre  de  Folk,  som  i  hans  Huus 
ere,  .  .  til  Vidne  derpaa,  og  dertilmed 
giøre  sin  Eed.DL.6—17—14.  Stæderne  ere 
store  og  befæstede  . .  dertilmed  have  vi 
ogsaa  seet  Anakims  Børn  dev.5Mos.l.28. 
lKg.1.46.  VSO.  -od,  adv.  1)  [V.l]  Moth. 
D68.    derud  (o:  ud  paa  landet  til  den  el- 

10  skede)  maa  ieg.Kierk.VI.241.  e.  alm.  2)  [V.2] 
(t)  Besøgeisen  faldt  derud  (o:  gik  ud  paa), 
at  han  vilde  laane  Penge.  FSO.  den  dyg- 
tige unge  mand  søgte  derud,  hvor  mulig- 
hederne vinkede  j  -nd-ad,  adv.  MothH) 
68.  (han  holder)  Lyset  ud  af  den  aabnede 
Dør,  saa  at  alle  Tre  see  derudad.Ua^'^'er. 
11.229.  (hun)  fløj  hen  til  en  kvindelig 
Bekjendt  af  sig,  der  . .  var  kjendt  i  Ama- 
liegade,  Bredgade    og   en  Del   derudad. 

20  CMøll.M.III.19.  lad  os  gaa  derudad  (fx. 
ad  Søndermarken  til)  \  -ad-af,  adv.  1)  [V.l] 
Han  aabner  Æsken  og  tager  derudaf  et 
lidet  PortTæt.PAHeib.Sk.L223.  de  Mellem- 
bestemmelser, der  udfordres,  førend  en 
dybere  positiv  Total- Anskuelse  lader  sig 
construere  derudaf.  Kierk.  XIII.  384.  smst. 
151.  Vil  De  sætte  Udkastet  i  Vers  —  lave 
et  Digt  der\xddd.Drachm.F.I.196.  \\  f  d.  s.  s. 
deraf.  *Hvor  stor  din  Ondskab  er,  mand 

30  derudaf  kann  dømm.e.IIolb.Mel.II.4.  sa.Stu. 
II.8.  2)  [V.2]  vores  kundskab  er  kommen 
derudaf  (nu:  (der)af),  at  du  har  et  bo  her 
i  na.hol3Luet.Moth.D68.  falsk  eller  ufuld- 
kommen begreb  . .  vil  rejse  sig  derudaf 
(„(der)af"),  at  ordene  ikke  læses  med  det 
eftertryk,  som  Skribenten  har  tænkt  paa. 
Høgsg.2Pr.ll.  -ude,  adv.  Moth.D68.  *Niels 
Ebbesøn  græder.  Han  mægter  ei  Takken. 

I  Han  stirrer  til  Steilen  derude  paa  Bak- 
40  ken.Oehl.L.II.in.  *ved  Midjenat,  |  Da  ban- 

ked  det  paa  Døren  brat,  |  Dog  ingen  var 
der  ude.Grundtv.PS.I.136.  *I  Sne  staaer 
Urt  og  Busk  i  Skjul;  |  Det  er  saa  koldt 
derude.Ing.EF.III.148.  *hvor  boltrer  den 
(o:  en  hund)  sig  med  lystigt  Sind  |  i 
Sneen    derude    paa  Plad^enl Kaalund.119. 

II  i  spcc.  anv.  1.  i  udlandet  (jf.  daraussen^. 
*Men  spørger  han  derude  hans  Moder 
lider  Ondt,  |  Saa  letter  han  sit  Anker  og 

50  dreier  Skuden  rundt.  ^Eecfee.P. ,35.  *Lad 
Fjenden  plukke  Blomster  derude,  hvor 
han  vil:  |  Nælder  hos  de  sønderjyske  Piger. 
Drachm.DG.129.  2.  paa  havet.  *I  Fald  jeg- 
derude  skal  faae  min  Rest,  |  Lad  see,  at 
I  sørger  for  KarenlBlich.D.II.115.  *Han 
blev  vel  derude?  —  „Naturligt;  hvad  an- 
det? I  Den,  som  bestandig  har  plasket  paa 
Søen,  I  Han  ender  begribeligvis  i  Vandet." 
Drachm.SH.63.    -nde-fra,  adv.   1)  [V.l] 

60  „Her  er  Blod  paa  Gulvet,"  hørtes  lidt 
efter  Christoffersens  Stemme  derudefra. 
JakKnu.GP.28.  2)  [V.2]  derudefra,  hvor 
Hav  og  Luft  mødtes.Drachm.LK.33.  -uden- 
for, adv.  den  eene  skal  fixere  den  anden, 
og  I  være  deruden  f  or. Holb.Tyb. I  V.2.  Der- 
udenfor larmer  Livets   Gjerning  næsten 


III.     Rentrykt  »0/2  1921 


42 


669 


derndi 


derværende 


660 


hørligt  ind  i  disse  Hvælvinger  (o:  kirken). 
Kierk.K.277.  (en  smededreng  i  smedien)  stod 
og  kiggede  ud  paa  den  indbydende  Ver- 
den derudenfor.Dra67iw.PFJ  7.  *det  blev 
kvalmt  derinde  . .  |  Og  Maanen  tog  paa 
at  skinne  |  Derudenfor  gjennem  Løvet. 
Recke.LD.91.  ||  (sj.)  foruden  (det  osv.).  hvil- 
ket skal  deles  mellem  dem  Samtlige  .  . 
uden  at  den  ene,  eller  den  anden  iblant 
dem  noget  derudenfor  . .  maae  tillægges. 
Stampe. 1. 309.  -udi,  adv.  (dial.  deridi. 
Æreboe.18.  Esp.149).  (foræld,  og  dial.)  d. 
8.  s.  deri.  \)  d.  s.  s.  deri  1.  *Derudi  (o:  i 
Himmerig)  bor  min  Jesus  Kvist  S abnHus. 
691.2.  Holb.Vgs.(1731).1.3.  jeg  skal  hielpe 
ham  derudi  („dermed" ).sa.Jean.lV. 4.  *Det 
Hakon  giør  (o:  foragter  jer),  og  derudi 
bestaaer  |  Hans  Wiåingsjærd.Oehl.HJ.9?. 
2)  d.  s.  s.  deri  2.  Konsten  bestaaer  meest 
derudi,  at  den  ene  skal  fixere  den  anden. 
H.olb.Tyh.IV.2.  Hendes  Ulycke  var  ogsaa 
ey  lidet  deridj,  at  .  .  Procuratoren  (gik) 
til  Contraparten.Ære&oe.^8.  f  -nd-inden, 
adv.  d.  s.  s.  deri.  Moth.D68.  forbemældte 
Digt  er  født  paa  min  Stavn,  paa  det  jeg 
ikke  skulle  synes  at  have  taget  disse  Vers, 
som  derudinden  findes,  fra  en  anden. 
Falst.188.  jf.Holb.Orihogr.93.  m  -ud-over, 
adv.  Hun  syntes,  at  hun  med  Lethed  kunde 
være  kommen  derudover  (alm.:  over  det^ 
med  de  fleste  Anåre.Tops.III.291.  nogle 
Drenge  paa  hans  Alder  eller  der  ud  over 
(alm. :  deToveT).Drachm.PV.25.  (stegningen) 
varer  fra  V2  Time  og  derudover.J^rA-J.JBTo- 
geb.236.  \\  spec.  (foræld.):  af  den  grund; 
i  den  anledning.  Moth.D68.  „(hunden)  skal 
idelig  ligge  i  jer  Skiød,  og  I  skal . .  kiøsse 
den."  . .  „Man  kand  derudover  enten  faa 
Munden  fuld  af  Skarn  eller  Lopper."l?o/&. 
Kandst.III.4.  sa.Ul.lV.14.  Derudover  bleve 
de  ganske  meget  foTfæTdeåe.Hauch.IJ.363. 
-under,  adv.  1)  [V.l]  Men  David  tog 
ikke  Tal  paa  dem,  som  vare  fra  tyve  Aar 
gamle  og  åerunder.lKrøn.27.23.  Vort  Liv 
. .  begyndte  under  Naturens  Love,  og  skal 
føres  deTVinder.Mynst.Be1r.I.49.  *Der  ligger 
lis  paa  Sø  og  Eng,  |  Derunder  slumrer 
Yoven.Winth.IV.53.  Hvis  et  saadant  Æg- 
teskab imodEtatsraadensVillie  kom  istand, 
. .  vilde  hans  Datter,  der  var  opdragen  i 
Overflødighed,  komme  til  at  lide  derunder. 
Tops.1.64.  (han)  havde  (sjældent)  set  saa 
megen  Mad  samlet  paa  ét  Sted  som  her 
.  .  Bordene  bugnede  formeligt  derunder. 
TroelsL.Y.28.  ||  (nu  1.  br.)  samtidig,  ingen 
spiller  en  fremmed  Personage,  han  spiller 
jo  (0:  uden  at  spille)  sin  egen  derunder. 
Holh.DH.II.680.  Hun  forfriskede  sig . .  med 
vellugtende  Sager  og  lod  sig  derunder 
forelæse  'Ri&ioviev.Kierk.XlII.364.  smst.X. 
174.  der  (gik)  Tanker  gennem  hendes 
Hoved  . .  Hun  tænkte  derunder  paa  den 
store  ^o\dSit.JVJens.HF.6.  2)  [V.2]  Hvad 
kan  der  nu  være  derunder  (0:  hvilken 
skjult  hensigt  er  der  med),  at  han  ikke  vil 
ud  med  sin  Herres  Navn? Jfrz.JCP.i 5.  der- 


under, at  han  er  udlænding,  kan  han  da 
umulig  skyde  sig  ind  j  -ved,  adv.  1)  [V.l] 
Det  blev  ikke  deTved.Holb.Kh.588(jf.  u. 
blive  1.1^.  Meyer  var  derved  (0:  var  med, 
var  til  stede).Ørst.Br.I.127.  Lehmann  be- 
mærkede meget  rigtigt  derved  (o:  i  den 
anledning),  at  denne  Væven  (o:  af  gobelin) 
er  en  Art  af  Broderi,  blandet  med  Væv- 
ning.smst.146.  *Saa  talte  Herren  listigt,  og 

10  saae  mod  Flisen  ned,  |  De  andre  Herrer 
smidskede  saa  lønligt  derved.Winth.VI. 
197.  jeg  stod  derved  („ved  siden  af").HC 
And.XlI.79.  Naar  Pater  Anton  holdt  Guds- 
tjeneste, indfandt  de  to  Fremmede  sig 
ogsaa  devved.Hauch.lI.235.  I  Behandlin- 
gen af  Bønderne  paa  Hveen  fulgte  Tyge 
Brahe  ofte  (sin  nars)  Raad  og  stod  sig 
devved.TroelsL.YI.120.  ||  (nu)  især  om 
midlet:  ved  hjælp  af  (det  osv.);  formedelst 

20  (det  osv.),  *Du  gjorde  denne  Fest  saa  skjøn, 
I  At  hele  Verden  fik  derved  |  Oplysning 
til  al  Salighed lA'm^o.^Oi.  (lægerne)  vfl 
bUde  os  ind,  at  alting  er  Sygdom,  at  de 
kand  fortiene  Penge  derved.Holb.UHH.1.4. 
*Lad  din  Naades  Glands  oprinde,  |  Søde 
Jesu,  at  jeg  maa  |  Derved  altid  Veyen 
finde,  |  Som  jeg  bør  at  vandre  paa.Brors.9. 
Hun  gabede  bestandig,  og  kom  (0:  fik) 
derved  alle  de  omkringstaaende  Lykkens 

30  Yndlinger  til  at  gabe  med. Ew.(  1914). 1.80. 
Hercules  løftede,  som  bekjendt,  Antæus 
fra  Jorden  og  overvandt  ham  derved. 
Kierk.XIII.349.  ||  f  d.  s.  s.  derhos  2.  De 
frimodige,  ærlige,  og  derved  hæftige. 
Suhni.XlV.236.  han  (var)  hvad  man  kal- 
der Aristocrat,  men  derved  besad  han 
ogsaa  alle  de  Fortrin  og  Dyder,  som  man 
tænker  sig  hos  en  ægte  Riddersmand. 
Gylb.XI.176.    2)   [V.2]    *Lad   det  derved 

isi  staae,  |  At  jeg  sørge  maa,  |  Din  Sorg  in- 
tet kand  forslaae.i^rors.79.  At  det  (norske 
selskab)  paa  eengang  kunde  danne  en  Op- 

gosition  baade  mod  det  .  .  „smagende" 
elskab,  som  mod  Ewald  . .  blev  derved 
muligt,  at  Ewald  .  .  sluttede  sig  til  det 
danske  Selskabs  Bestræbelser. i/ei6.Pros. 
111.122.  Goldschm.IV.366.  (et  arbejde,  som) 
karakteriseres  derved,  at  det  ikke  skal 
tilendebringes  paa  én  G&ng.Pol.*lsl920.2. 

50  sp.2.  vor  Handelsbalance  (forringedes)  der- 
ved, at  . .  Prisen  (er)  steget  til  det  4-  og 
h-dohhe\te.smst.''^lQl920.7.sp.6. 

JDervisli,  en.  [idBrviJ]  (f  Dervis).  fit. 
-er  ell.  f  d.  s.  {af  tyrk.  dervij",  jf.  ty.  der- 
wisch,  t  derwis,  fr.  derviche,  f  dervis; 
egl.  et  persisk  ord)  medlem  af  et  religiøst 
broderskab  inden  for  Islam  (svarende 
til  munkevæsenet  i  kristenheden).  Mufti  med 
sine  12  Tyrker  og  4  Dervis  paakalde  Ma- 

60  hornet. EomGrønneg. II. 391.  *Jeg  er  kun 
Fisker;  men  en  Dervisch  |  Opdrog  mig 
for  sin  egen  Tidsfovdviv.Oehl.F.34.  JBa- 
den.FrO.  Drachm.VlII.286.  SaUVI.37. 

O  der-værende,  part.  adj.  Heib.Pros. 
XI.499.  Pigebørnene  sad  med  Ansigterne 
bøjet  ned  mod  deres  Kjolelommer  og  de 


661 


I>e'8 


des 


662 


derværende  Lommetørklæder. J'cfc-KViM.  G. 
128.  brylluppet  stod  i  brudens  sogn,  og 
vielsen  foretoges  af  den  derværende  præst  \ 

De's  [dis]  (ogs.  skrevet  Dis/  (dannet  af 
I.  De  i  lighed  m.  dus  af  du;  jf.  De'es, 
De'se,  De'te;  dagl,  især  spøg.)  betegnelse  for 
det  forhold  ml.  (to)  personer,  at  de  til- 
taler hinanden  m.  „De" ;  især  i  forb.  være 
Des  (med  en).  „Kom  Fætter",  sagde  Hanne. 
„Skulle  vi  være  Dus  eller  Des,  lad  os  af- 
tale det  i  FoTveien.''CBernh.NF.llI.19.  jeg 
(blev)  højst  forbavset  over  at  Ebba  og  jeg 
igen  var  I)es.Zeppelin.E.137.  Vi  var  De's 
. .  paa  Balletten,  vi  var  gennemført  Damer 
og  Ka.\a.\ereT.Pol.''^/iol920.3.sp.3.  (spøg.:) 
De  (er)  jo  et  Menneske,  som  jeg  slet  ikke 
kjender  . .  hvorfor  skal  jeg  saa  være  Dus 
og  Svoger  med  Dem?  —  Det  er  nok  det 
bedste,  at  vi  drikke  Dis  igjen.Otrrsfe. 
Com.IJ.179.  II  som  subst.:  der  er  han  igen 
med  sit  Dis  . .  Hold  Kæft  med  det  Dis. 
Bønnelycke.DT.28. 

des,  pron.  og  adv.  [dæs,  des]  des.  Søysg. 
AG.99.  (i  dets:  DL.6—2—2.  f  dis:  Børn. 
Moral.I.90.  Eolb.Eandst.V.3.  sa.Pern.IlI.6). 
{egl.  gen.  af  det;  jf.  dessen,  desto) 

1)  som  pron.,  se  u.  det. 

2)  (glda.  gud  haffue  thes  loff,  gud  være 
lovet  for  det;  egl.  objektiv  gen.,  se  FalkT. 
Synt.48)  f  paa  grund  af  dette;  derfor; 
derover.  *Des  skee  dig  Priis  af  gandske 
Magt.Brors.64.  *(jeg)  ubesindigt  sagde, 
ja:  I  Des  flyder  nu  min  Graad.rjSrMttn. 
YII.144. 

3)  som  bestemmelse  til  en  komp.  (ænyd. 
glda.  dess  bæder,  tis  bæder  (Kalk.1.118), 
æda.  ey  thes  sithær,  ikke  des  mindre  (ErLov. 
3.49),  oldn.  t)ess  betr,  (saa  meget)  des  bedre; 
fortrænger  glda.  thi  (thi  hæddre. Kalk.IV. 
335),  oldn.  ])vi  (])vi  betr  osv),  egl.  dat.  ent. n. 
af  then,  oldn.  så  (jf.  thi,  se  ogs.  u.  desværre^, 
der  betegner  forskellens  dativ  ved  komp.,  se 
FalkT. Synt. 39.  ||  i  talespr.  foretrækkes  nu 
som  regel  desto,  jf. :  „taber  sig  sterkt,  især 
i  Talesproget."i-evin.  ||  (især  i  ældre  tid) 
ofte  sammenskrevet  m.  den  flg.  komp.,  jf. 
desværre)  3.1 )  (jf.  bet.  2)  til  betegnelse  af, 
at  den  af  komparativen  angivne  stigning 
er  begrundet  i  noget  andet  ||  m.  nægtelse: 
derfor.  Falst.Ovid.il.  Ravnen  er  ikke 
des  hvidere,  fordi  hun  toer  sig  iiåt.Biehl. 
DQ.IV.20.  *Fuglene,  som  har  de  favreste 
Fjer,  I  Ei  synge  desbedre,  men  skrige 
kun  meer IGrundtv.Kren.l.  Kampen  blev 
ikke  deskortere,  fordi  det  lakkede  ad  Af- 
ten, da  den  ypitedes.sa.Snorre.IlI.103.  i 
forb.  m.  derior:  enten  nogen  er  rig  eller 
fattig,  saa  er  han  derfor  hverken  des  mere 
eller  des  mindre  et  Menniske.^øt/s^^.S.Y^«^'. 
nu  kun  i  forb.  ikke  (ell.  (poet.)  ej.  Grundtv. 
SS. 111. 494)  des  mindre,  ikke  derfor  i 
mindre  grad;  alligevel;  desuagtet;  ikke 
desto  mindre  (jf.  ndf.  u.  bet.  3.4  slutn.). 
(bispen)  forbød  (kongen)  at  gaae  videre. 
Da  Kongen  ikke  dismindre  vilde  gaae  ind, 
stødte  Bispen  ham  for  Brystet  med  sin 


BisTpe-stai.Holb.DH.I.lSO.Langebek.Breve.S^ 
•Har  vi  klaget  bittert  over  ideligt  Ind- 
greb I  I  vor  egen  Ret,  vi  har  ikke  des- 
mindre I  Talt  til  Bedste  for  Borger  og 
Almue. Hrz. XI. 80.  (han)  stod  i  personlig 
venskabsforhold  til  (Olavs  fjende)  men  han 
indfandt  sig  ikke  des  mindre  hos  Olav. 
ADJørg.NK.1.354.  Udenfor  faldt  en  strid 
Sommerregn.    Ikke   desmindre   herskede 

10  der  et  travlt  Røre  paa  den  brede  Havne- 
plads Powf.iP.yj.i45.  han  fik  ordre  til  at 
gaa  sin  vej,  men  blev  ikke  des  mindre 
siddende  \  ||  uden  nægtelse:  saa  meget. 
Naar  en  mægtig  kalder  dig  til  sig,  da  bliv 
derfra,  saa  skal  hånd  desmere  (1871:  saa 
meget  merej  kalde  dig  til  sig.Sir.13.12 
(Chr.VlJ.  Men  vi,  Brødre,  som  en  stak- 
ket Tiid  have  været  skilte  fra  Eder  med 
Legemet,  ikke  med  Hiertet,  vi  have  giort 

20  os  desmere  Fliid  for  at  see  Eders  Ansigt. 
lThes.2.17.  vil  mand  gnie  Øynene,  naar 
de  ere  refne,  sætter  Floddet  sig  dismeere 
i  dem.Hørn.Moral.I.90.  Naar  (bønderne) 
har  noget,  saa  dricker  de  desmeere.£oZ&. 
Jep.1.8.  Derfor  er  det  best,  at  Herren, 
for  at  giøre  dessnarere  Ende  paa  Krigen, 
gaaer  for  i  Spidsen.sa. T^/fc.F.S.  *(du)  ka- 
ster Suul  til  Hundene,  |  At  du  desbedre 
kan  opsluge  i\\0Tden.Bredahl.I1.23.  „Hvor- 

a)  for  er  du  saa  ivrig  for  at  jage  mig  bort?** 
. .  „desfør  kommer  du  jo  igieii.''Hostr.FG. 
Ise.  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m.  derfor,  der- 
ved: Gid  hånd  kun  vilde  blive  vred,  saa 
jeg  derved  kunde  faa  disbedre  Leilighed 
til  at  hævne  mig.Holb.Vgs.(1731).11.14. 
Høysg.S.2.  Hans  Munterhed  er  (ustadig) 
og  han  er  ofte  des  tungsindigere  derfor. 
lng.EF.I.215.  „den  Onde"  (stod  for  de 
troende)  i  alt  andet  end  ophøjet,  snarest 

40  dæmonisk-løjerlig,  men  netop  derfor  des 
uhyggeligere,  konkret  Nærværelse.i2osen&. 
111.533.  nu  især  i  forb.  saa  megetdes: 
Men  der  seer  jeg  Leander  komme.  Det 
er  saa  meget  disbedre,  hvis  hånd  ellers 
vil  holde  hidind.Eolb.Pern.Ill. 6.  over  ad- 
skillige andre  gaar  det  derimod  ud  med 
saa  meget  des  større  Uforbeholdenhed. 
NærogFjern.'/'.d878.3.sp.l.  kommer  han, 
saa  meget   des  bedre  |  jf.  Feilb.   ||  hen- 

50  visende  til  en  flg.  begrundende  sætn.  Kongen 
(lod)  sig  desheller  bevæge  (til  at  frasige  sig 
tronen),  efterdi  han  da  var  bleven  gammel. 
Holb.DH.I.517.  Hauch.in.244.  nu  kun  i 
forb.  saa  meget  des  (bedre,  mere  osv.) 
som,  se  som,  konj.  ||  f  m.  flg.  betingende 
sætn.  (sagen  kunde)  disbedre  oplyses,  hvis 
saa  er,  som  foregives,  at  adskillige  udj 
amtet  staae  endnu  tilbage  med  Octobr 
qwaTtai.Holb.Br.(Museum.l891. 11.182).  ||  i 

tio  forb.  (en)  mand  des  værre  (glda.  d.  «.; 
foræld.)  mand,  som  p.  gr.  af  en  forbrydelse 
er  blevet  saa  meget  værre;  æreløs  mand;  jf.: 
Finder  jeg  ikke  min  Svanhvide,  da  er  jeg 
en  Mand  disværre  (o:  ulykkelig ).Oehl.VS. 
17.  3.2)  til  betegnelse  af,  at  den  af  kompa- 
rativen angivne  stigning  staar  i  modsætn.  til 


42* 


663 


des 


desangaaende 


664 


ell.  opvejer  et  i  det  foregaaende  nævnt  for- 
hold: saa  meget  (desto).  Paltz- Greven 
er  ikke  af  mange  Ord,  men  hånd  tænker 
dismere.Holb.Pants.II.8.  Hun  forstod  intet 
fremmed  Sprog;  men  hun  havde  læst  des- 
mere  og  desbedre  sit  eget.Rahb.Fort.1.93. 
Grundtv.SS.II.206.  Streng  imod  Fiender, 
var  han  desmere  mild  .  .  imod  Venner. 
Molb.EPl.80.  *„Jeg  skylder  Dronning  Hel- 
vig  Intet."  I  — ^„Men  jeg  Desmere."iireifc.Poe/.  lo 
11.316.  en  midaldrende  (herre),  der  ikke 
yndede  at  tale  meget,  men  upaatvivlelig 
tænkte  desmere. Toj;«./.  76.  *var  Pudel- 
hvalpen  ej  spekulativ,  |  saa  var  den  des- 
mere ^Taktisk.Kaalund.lSO.  *Følelsen  er 
lille,  des  større  er  Forstanden.Drac/im.I). 
103.  3.3)  til  betegnelse  af,  at  den  af  kom- 
parativen angivne  stigning  staar  i  propor- 
tionalt forhold  til  en  af  en  anden  komp.  an- 
fiven  stigning.  *Jo  større  Kors,  des  bedre  20 
lønner,  |  De  stige  fra  den  bange  Aand. 
SalmHus.513.1.  Feilb.  \\  især  indledende 
eftersætningen  efter  en  sammenlignings -bi- 
sætning, der  indledes  med  j  o  ell.  (nu  næsten 
kun  dial.)  des  (D&H.  Feilb.).  {glda.  ioo 
thes  .  .  thes  (Kalk.Il.441),  ee  .  .  thes 
(Rimkr.),  æda.  thes  .  .  thes  (ValdLov.3.13. 
Brandt.LB.57),  oldn.  t)ess  . .  J)ess;  fortræn- 
ger oldn.  J)vi  .  .  J)vi;  i  dagl.  tale  nu  oftest 
jo  .  .  jo  (ell  desto;,-  jf.  FalkT.Synt.263f  30 
Mikkels.Ordf546ff.)  Adverbium  jo,  jo,  eller 
jo,  des  hos  Comparativos  construeres  saa- 
ledes,  at  i  den  første  Proposition  staaer 
Nominativus  forved  Verbum,  men  i  den 
anden  enten  for  eller  helst  bag  efter  Ver- 
bum, saasom:  jo  mere  han  drikker,  jo 
mere  han  tørster,  eller,  des  mere  tørster 
hsin.Heysg.AG.165.  JSneed.III.229.  Jo  tiere 
jeg  saae  op  mod  den  evige  Lyksaligheds 
Tempel,  desmere  tog  denne  Fordunkling  40 
ULEw. (1914). 1.81.  jo  længere  han  talte, 
des  ivrigere  blev  han.Hauch.IV.241.  *Jo 
mere  du  brummer,  |  Desmuntrere  dandse 
vi  for  dig,  |  Deshøiere  synger  vort  Chor. 
PalM.(1909).I.362.  Holst.DJI.63.  jo  mere 
han  tænkte  over  dem,  des  mindre  syn- 
tes han  at  forstaa  åem.HolmHansen.En  fri 
Mand.I.(1877).64.  Jo  mere  man  nærmer 
sig  den  kinesiske  Grænse,  des  stærkere 
træder  Fjældnaturen  ivQm.IBondesenJorden  å) 
rundt.(  1891).  300.  ||  (1.  br.)  m.  bisætningen 
efterstillet  (jf.  Mikkels.Ordf.546).  og  gik 
denne  Fiendtlighed  ham  desmeere  til 
Hierte,  jo  større  Velgierninger  han  til- 
forn havde  øvet  mod  hsLm.Holb.Hh.I.41. 
Væskens  Svingninger  frem  og  tilbage  vil 
være  des  langsommere,  jo  mere  væske 
den  elastiske  Plade  kan  give  Plads  for 
ved  et  vist  Tryk.HHolst.  Elektr.  II.  209. 
Dampblandingen  . .  bliver  des  rigere  paa  60 
Alkohol,  jo  flere  Bunde  der  findes  (i  cy- 
linderen). Hag.  III.  163.  3.4)  t  svarende  til 
det  som  andet  sammenligningsled  uden  fore- 
gaaende end.  *dersom  ej  |  Jeg  kj endte 
dig  des  bedre  (0:  bedre  end  det;  nu:  bedre 
end  som  saa^,  skulde  |  Jeg  hartad  tro,  at 


du  dig  denne  Gang  |  Forvildede,  (rmnri^v. 
PS.II.80.  jf. :  Hvo  som  ikke  har  havt  des- 
nærmere Leilighed  til  at  kiende  hvor 
mange  historiske  Mærkværdigheder  han 
har  samlet  . .  vil  neppe  kunne  troe  det. 
Mall.SgH.609.  \\  i  forb.  ikke  (ell.  e])  des 
mindre,  i  ikke  mindre  grad  (0:  end  det 
nævnte);  ikke  mindre  (jf.  u.  bet.  3.1^.  Nu 
haaber  jeg  at  I  ere  fornøyede,  ligesom 
jeg  paa  min  Side  er  ikke  desmindre. Ho/&. 
Rpb.III.ll.  *Men  gid  det  gaa  vor  Konge 
vel!  I  Hans  Dronning  ej  des  mindre. 6rrMjifZfv. 
PS.VI.391.  3.5)  t  som  blot  forstærkelse  af 
komparativen:  endnu,  til  dets  meere  Af- 
skye  skulle  Borgemester  og  Raad  i  Kiøb- 
stæderne  lade  sette  Gabestokke  paa  Tor- 
vene, hvor  udj  (de  skal  sættes),  som  offent- 
lig med  Sværen  og  Banden  lade  sig  høre. 
DL.6 — 2 — 2.  De  vilde  ikkun  blive  vreed 
derover,  svarede  jeg;  og  det  skulde  da 
gaae  mig  desvei're,  om  det  var  mueligt. 
Pamela.1.518.  Slaverne  vare  endnu  Hed- 
ninger: Holstenerne  havde  antaget  Chri- 
stendommen: Forskielighed  i  Religion 
giorde  Krigene  des  grummere.Mall.SgH. 
34.  de  Fleste  af  Brødrene  fik  Mod  ved 
mine  Baand  (o:  ved  at  se  mig  fængslet), 
og  bleve  desmere  (1907:  end  mere)  dri- 
stige til  at  tale  Ordet  uden  Frygt.Phil.1.14. 
ties-,  i  ssgr.  t)  [dæs-,  des-]  i  danske  ord 
som  oftest  af  des  1  (undt.  desværre j;  des- 
er her  egl.  gen.  af  det  styret  af  ssg.'s  sid- 
ste led.  2)  [des-]  i  fremmedord  som  regel 
(jf.  Desperado^  af  fr.  dés-,  af-,  der  har  op- 
hævende bet.  -aarjsag,  adv.  (\  -aarsage: 
SøkrigsA.(1752).§979.  \  -aarsags:  CMøll.M. 
III.19).  (især  O  ell.  emb.,  jf:  „i  Forret- 
ningssproget."-Levm.;  mi  1.  br.)  henvisende 
til  en  forudgaaende  begrundelse:  af  den(ne) 
grund;  paa  grutid  af  dette;  det- for.  Bagges. 
DV.XI.153.  0rst.VIII.5O.  Dette  Vidnes- 
byrd er  sandt.  Desaarsag  (Chr.VI:  for 
hvilken  sags  skyld;  1907:  derfor^  straf  dem 
strengeligen.ri^J.i5.  Det  var  en  Hverdag, 
og  der  var  desaarsag  kun  faa  Fremmede. 
Goldschm.III.492.  en  Skomagerdreng  .  . 
havde  løftet  paa  Grøftebrædtet  udfor 
Borgemesterens  Port,  hvilken  Skomager- 
dreng desaarsag  blev  straffet  paa  Raad- 
stuen  med  Ris.smst.II.6.  Kierk.  XIII.  180. 
Drachm.T.39.  hun  var  jo  stor  og  fed  som 
en  Hval  og  med  uanstændige  Lemmer, 
desaarsag  attraaet  af  alle  Mænd,  sagde 
man.JFJews.iVGr.87.  ||  (sj.)  henvisende  tU  en 
efterfølgende  begrundelse :  i  den  hensigt;  der- 
for. Desaarsag  (Chr.VI:  For  dette;  1907: 
Derfor^  sendte  jeg  Timotheus  til  Eder  .  . 
at  han  skal  paaminde  Eder  om  mine  Veie 
i  Christo.lCor.4.17.  \\  (sj.)  relat.:  af  hvilken 
grund;  hvorfor;  hxiisaarsag.  Den  24.  Aug. 
regnede  det  atter  hele  Formiddagen,  des- 
aarsag alle  mine  (Jwstakke)  maatte  blive 
liggende  \irørte.0lufs.Ny0ec.I.218.  f  -al- 
ligevel, adv.  desuagtet;  alligevel.  Skr.^/s 
1739.  -angaaende,  adv.  [idæs-,  ides- 
anjgå-ana,  dæs-,  desan'gå'ona]  (f  dets  an- 


665 


desarmere 


desertere 


666 


gaaende.  Stampe.II.8).  (især  CP  ell.  emb.) 
angaaende  dette;  derom,  (det  faldt  mig  ind) 
at  et  besynderligt  Aftryk  (af  skuespillet) 
maatte  være  . .  Publicum  behageligt.  Jeg 
talte  desangaaende  med  min  Boghandler. 
Ew.VIII.200.  Mynst.BlS.n.331.  Kierk. 
XIII.  242.  „Hvad  min  Nærværelse  an- 
gaaer",  svarede  Junkeren,  „saa  har  jeg 
tilstrækkelig  forklaret  mig  desangaaende." 
Etlar.DV.22.  Ez.U.4(Chr.VI  afvig.),  dette  lo 
tilhører  i  strængeste  Forstand  mit  Privat- 
liv, og  agter  jeg  ikke  desangaaende  at 
indlade  mig  paa  detaljerede  Redegørelser. 
Nans.FR.143.  f|  (sj.)  i  den  anledning.  Der 
havde  . .  været  Tale  om  . .  at  forsøge  paa 
at  tage  Øen  tilbage,  og  Regeringen  havde 
desangaaende  taget  Løjtnant  F.  med  paa 
Raad  heTom.Drachm.STL.291.  \\  \  som  adj. 
(han  havde  haft)  tU  Hensigt  at  kyle  ham 
overbord  .  .  og  saamænd  havde  Greven  20 
haft  Ret  i  sine  desangaaende  Forklarin- 
geT.AKohl.MP.II.48. 

desarmere,  v.  [desBr'me^ra]  (f  disar- 
raere.  Holb.Ep.IV.66).  -ede.  vbs.  -Ing.  (fra 
fr.  desarmer,  af  dés-,  af-,  og  armer,  be- 
væbne; j'f.  armere)  1)  (nu  1.  br.)  berøve  en 
person  hans  vaaben;  gøre  værgeløs;  af- 
væbne, man  overfaldt  Garnisonen,  des- 
armerede den.FrSneed.1.259.  JBaden.FrO. 
Meyer.  spec.(fægt.):  slaa  vaabnet  ud  afhaan-  30 
den  paa  en  modstander.  MilConv.II.467. 
Sal.V.147.  II  overf.:  berøve  angrebs-  ell. 
forsvarsmidler;  afvæbne  (2).  (den)  som 
giver  sin  List,  sin  Capacitet,  sin  Styrke 
tilkiende,  desarmerer  sig  selv. IIolb.Heltind. 
1.125.  man  kand  med  Høflighed  og  Taal- 
modighed  desarmere  sine  største  Mod- 
standere.sa.Mr/cni94.  saasom  jeg  af  Er- 
farenhed haver  lært  at  (kritikerne)  mest 
desarmeres  ved  Taushed,  haver  jeg  tiet  40 
stille,  og  ladet  Publicum  være  Dommer. 
smst.180.  Meyer.  ,jf.  JBaden.FrO.  ogs.:  be- 
tage (en)  lysten  (til  noget).  Holb.Ep.IIl.38. 
2)  (jf.  armere  i)  ^  føre  skytset  bort  fra 
(en  fæstning,  et  fartøj  olgn.).  Fæstninj;en 
er  dessiTmeTet.MilConv.II.467.  Sal.''VI.40. 
II  desarmere  en  mine  ell.  en  minespærring, 
o:  gøre  den  uskadelig,  saa  at  den  ikke  spræn- 
ges ved  paasejling.  smst.  3)  ^  fjerne  alt 
det  materiel,  som  ikke  skal  blive  om  bord,  50 
naar  et  skib  oplægges.  Søkrigs A.(  17 52). §674 
(se  w.  aftakle;.  Harboe.MarO.87.  SaUV.40. 

desavonere,  v.  [desavu'e-'ra]  -ede.  vbs. 
-ing  (Aller.I.851).  {fra  fr.  desavouer,  o/"  dés-, 
af-,  og  avouer,  tilstaa,  vedgaa;  O  ell.  emb.) 
især  m.  person-obj.:  nægte  at  godkende,  hvad 
en  anden  (som  er  ens  underordnede  ell.  kol- 
lega ell.  hører  til  ens  parti  olgn.)  har  sagt 
eU.gjort;  nægte  at  være  solidarisk  med; 
tage  afstand  fra.  Jeg  vil  sige  Dig,  jeg  60 
desavouerer  Dig  ganske.Drachm.IX.216. 
et  dræbende  Slag,  der  fik  (ministeren)  til 
skyndsomst  at  . .  desavouere  sine  Penne- 
iøTeTe.EHenrichs.MF.II.188.  den  ene  Pro- 
fessor desavouerer  virkelig  ikke  den  an- 
den.BerlTid.^*/iil920.Till.4.sp.l.   ||   (nu  1. 


br.)  m.  (abstr.)  tings-obj.:  ikke  vedkende 
sig;  tage  afstand  fra;  underkende. 
JBaden.FrO.II.39.  Mænd,  som  ikke  alene 
desavouere,  men  endog  modarbeide  Alt, 
hvad  der  er  iolke\igt.Fædrel.l844.sp.l3941. 
Bibelen  (er)  en  ethnographisk  Curiositæt, 
som  enhver  oplyst  Mand  maa  desavouere! 
FritzJilrg.nr.  65. 

Descendent,  en.  [desæn'dæn'J,  de- 
s(8)n'dæn'd]  flt.  -er  ell.  f  -ere  (Nørreg.Pri- 
vatr.II.262),  {efter  lat.  descendentes,  egl. 
præs.  part.  flt.  af  descendere;  især  jur.  og 
hist.)  slægtning  i  nedstigende  linie  (barn, 
barnebarn  osv.);  efterkommer;  ætling. 
hånds  Descendenter  (vil)  i  Tiden  kunde 
opreyse  deris  eget  Stamtræ  ziret  med  lut- 
ter Genealogister,jr/ere«/".i?J.i07.  David  og 
hans  Descendenters  JiistoTie.Ruge.FT.299. 
Stampe.II.254.  en  Descendent  af  den  ædle 
Ørnskjoldske  Slægt. BlochSuhr. ÆS. V. 241. 
den  Arveret,  Prins  Kristians  og  Prinsesse 
Louises  Descendenter  .  .  havde  til  det 
egentlige  Danmarks  B,ige.  DanmRigHist. 
VI2.15.  de  kronede  Forfædre  .  .  stirrede 
ned  på  deres  sidste,  forkomne  Descen- 
dent.Kidde.H.322.  descendere,  v.  [de- 
sæn'de-'ra,  des(o)n'de'r8]  -ede.  {af  lat.  de- 
scendere, stige  ned,  jf.  skandere;  nu  l.br.) 
i  forb.  m.  fra  (f  af):  nedstamme  fra.  Don 
Ranudo  de  Colibrados,  som  er  descende- 
ret  af  Antonio  Prospero  Alionso.Holb.DR. 
III.6.  Grefven  descenderer  ved  Grefvin- 
den  af  Moth  fra  Kong  Christian  d.  b.Kle- 
venf.RJ.83.  JBaden.FrO.  Saaby.' 

\  De'se,  V.  ['disa]  {af  De's;  jf.  De'es, 
D e' te  samt  duse;  spøg.)  tiltale  med  „De"; 
sige  „De"  til.  Siig  Du,  din  Nar  . .  Hvad 
skal  den  Disen  til  mellem  Fsimilie.CBemh, 
XLI  9. 

desentere,  v.  se  desertere. 

Desentions-lokale ,  et.  se  Deten- 
tionslokale. 

I>esert,  en.  se  Dessert. 

desertere,  v.  [desBr'te'ra,  desar'te'ra] 
(dial.  og  vulg.  desentere.  Heib.Poet.1.34. 
Hostr.G.187.  Feilb.).  -ede  ell.  (nu  næppe  br.) 
-te  (FrSneed.I.159).  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Blich. 
(1920).IV.181)  ell.  Desertation  (Saaby.'),  jf. 
Desertion,  {fra  fr.  deserter,  egl.:  gøre  øde, 
tom;  afl.  af  lat.  deserere,  forlade,  opgive, 
egl.:  opløse  (sml.  Desertion  2),  af  serere, 
sammenføje,  jf.  Inserat  ||  nu  især  ^;  om 
ikke-militære  hellere:  rømme)  egenmægtigt 
forlade  sin  tjeneste  ell.  post;  rømme.  Moth. 
Conv.D33.  om  det  havde  kommet  til  Strid, 
saa  havde  (nu  alm.:  var)  jeg  deserteret 
midt  i  Slaget. Holb.Tyb.V.8.  Han  lader 
ugentlig,  eller  maanedlig  forfatte  Lister 
over  Deserterede,  Syge  og  Døde  paa  hvert 
S\i.i\i.SøkrigsA.(1752).§19.  Han  havde  været 
først  Dragon  i  hollandsk  Tieneste,  det  be- 
hagede ham  ikke,  og  han  —  deserterte 
tilligemed  sin  'Rest.FrSneed.1.159.  Blich. 
(1920).IV.181.  (han)  er  deserteret  og  skal 
skydes,  naar  han  kommer  hjem. Oi2«n^.P. 
150.  II  (dagl.)  i  videre  bet.:  liste  sig  bort: 


667 


Desertion 


desillusionere 


668 


nbsentere  sig.  Skulde  den  Tyve-Løjtnant 
inte  være  désenteret  herop? Hostr.G.187. 
Jf.  (spøg.):  hans  Mattrazze  (maa)  heftes 
fast,  at  den  ikke  skal  desertere  (o:  glide 
ned,  gaa  af)  i  den  tavse  'i^dA.Tode.V.53. 
]>esertien,  en.  [dest?r'J"o'»,  desar'Jo'n] 
flt.  -er.  1)  {fra  fr.  desertion;  nu  især  ^) 
som  vbs.  til  desertere:  rømning.  Nørreg. 
Privatr.III.234.  Et  militær  Detaschement 
.  .  ligger  paa  Øen  for  at  .  .  forhindre  lo 
Desertion  af  Colomsterne.Blich.(1920).V. 
200.  Desertion  af  Sømænd  henhørende 
til  danske  Skihe.StBille.Gal.III.154.  Tilsk. 
1919.11.361.  II  (nu  næppe  br.)  om  flugt  i 
alalm.:  Academierne  bleve  tilsluttede,  og 
Lærerne  med  Disciplerne  og  en  stoor  Deel 
af  Folket  flygtede  til  Occidenten  , .  Ved 
denne  Desertion  (tabte  jødernes  fyrster)  de- 
res Myndighed  og  Anseelse. Éolb.. I H.l I. 
399.  2)  (fra  lai.  desertio,  vbs.  til  deserere,  20 
se  desertere;  vist  paavirket  af  bet.  1)  f  det 
at  svigte  ell.  opgive  (en  anskuelse  olgn.);  fra- 
fald (fra),  opgivelse  (af).  Moth.Conv.D 
33.  (hvis)  Socratis  behagelige  Læremaade 
(blev  fulgt,  vilde)  mindre  Desertioner  skee 
fra  de  philosophiske  Sko\er.Holb.Hh.II.493. 
sa.MTkr.226.  min  Værdighed  (som  baron 
foraarsager)  ingen  Desertion  fra  Stude- 
Tinger.sa.Ep.II.418.  Desertor,  en.  [de- 
ssr'tø-V,  desar'tø-V]  flt.  -er.  {fra  fr.  déser-  30 
teur;  af  desertere)  iii  person  (soldat),  der 
egenmægtigt  forlader  sin  tjeneste  ell.  post; 
rømningsmand.  det  er  alleene  udi  disse 
Nordiske  Lande,  hvor  een,  der  nedlegger 
et  Embede,  ansees  som  en  Deserteur. 
Holb.Hh.II.459.  De  kunde  ikke  ansee  ham 
som  Deserteur,  saa  længe  han  ikke  har 
svoret  til  Fanen.  Han  er  ikke  meere  end 
Rekrut  enånu.Tode.S.lO?.  Nørreg. Privatr. I. 
286.  „Hør  min  Broer,  skal  vi  desertere?"  40 
—  „Ja  . .  lad  os  det!  En  brav  Deserteur  er 
velkommen  overalt  i  Yerden.'^ Oluf s.GD.92. 
Blich.IV.341.  Desertører  fra  Fronterne  og 
Flygtninge  fra  Ytinge\e\vene.Rode.EM.34. 

l>eseMperado,  en.  se  Desperado. 

des-forinden,  adv.  {ænyd.  d.  s.,  fsv. 
thåsforinnan;  nu  1.  br.)  inden  dette;  inden 
den  tid.  Skr.'^/Bl?39.  VSO.  MO.  -for- 
medelst, adv.,  konj.  og  præp.  {jf.  sv.  dess- 
medelst,  f  dessformedelst,  ty.  vermittelst  50 
dessen)  1)  som  adv.:  paa  grund  af  dette; 
derfor.  I.1)  (nu  1.  br.;  spøg.  ell.  foræld.) 
Steenkisterne  bør  .  .  have  Veiens  fulde 
Brede  og  en  saadan  Vide,  at  de  kan  blive 
rensede,  uden  at  det  behøves,  desforme- 
delst at  opbryde  Veien.Forordn.^'/iil793.L 
SU.  Leth.(1800).  D&H.  I.2)  i  forb.  des- 
formedelst at  (jf.  1.  at  4.1;  gldgs.  ell. 
vulg.)  som  konj.:  af  den  grund,  at;  fordi, 
(stenografen  kunde  ikke)  følge  Talerne,  des-  60 
formedelst  at  de  talte  i  Munden  paa  hin- 
&nåen.FolketsNisse.^yil860.5.  Pas  Du  bare 
paa  Din  egen  Kone  . .  Men  det  ka'  Du 
inte,  desformedelst  at  hun  ser  vinåtSchand. 
AE.205.Bosenkrantz..Iordskælvet.(1919).106. 
2)  (gldgs.  ell.  vulg.;  jf.  i.2)  som  konj.:  fordi. 


„Vil  din  Kjæreste  i  Nyboder  gifte  sig  med 
dig?"  —  „Nej  . .  hun  var  lovlig  undskyldt; 
desformedelst  hun  var  allerede  gitt.'^Hrz. 
VI  1.264.  Jeg  fik  Posten  desformedelst,  jeg 
nok  var  den  eneste  Ansøger. BSchmidt.SS. 
40.  Schand.TF.II.309.  (han  var)  „under- 
lig", desformedelst  hans  Kone  for  nylig 
var  døå.Drachm.STL.144.  3)  (sj.)som2n-æp.: 
paa  grund  af.  *PigeI  kun  lidt  du  veed,  | 
Hvad  som  mit  Hjerte  led,  |  Desformedelst 
denne  mageløse  K\2erligheå.ARecke. Overs. 
afFournier.  Kjærlighed  ogDiplomati.(1859).5. 
-foraden,  adv.  (i  dis-.  Moth.D80).  1)  (nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  desuden  1  (jf.  derforuden^. 
Moth.D80.  Høysg.AG.102.'  Det  er  ikke  Ta- 
lentet og  Fortjenesten  alene,  der  i  en 
Hast  hæver  os  i  Veiret;  man  maa  des- 
foruden bruge  tusinde  Midler.Hauch.VI. 
330.  *Du  skal  desforuden  (0:  som  yder- 
ligere bod)  tampe  (  Eengang  ugentlig  din 
Ryg.Hrz.D.II.68.  *saa  mistede  han  desfor- 
uden I  det  øverste  af  Hovedhuden. /faa- 
lund.127.  Snedkeren  var  en  meget  optaget 
Mand  —  drak  åeslor\xåen.JakKnu.S.l06. 
Nans.FR.42.  \\  tilføjende  en  yderligere  be- 
grundelse olgn.  Falst.8.  Ew.(1914).L32.  2) 
(sj.)  d.  s.  s.  desuden  2.  (han  lovede  hende 
rigdom,)  hvis  hun  bare  vilde  holde  af  ham, 
„Det  véd  Du  jo,  at  jeg  gør  desforuden." 
Drachm.STL.203. 

Desi{*^nation,  en.  [desiqna'Jo-'n]  flt. 
-er.  {af  lat.  designatio;  vbs.  til  designare, 
se  designere)  1)  (især  jur.,  nu  1.  br.)  som 
vbs.  til  designere  1;  ogs.  (mere  konkr.): 
(skriftlig)  angivelse  af  ell.  fortegnelse 
over  (værdier  olgn.).  Moth.Conv.D33.  De- 
signation  over  Justitz-Cassens  Indkomster. 
Stampe.I.43t.  (øvrigheden)  forfatter  klare 
Lodseddeler  eller  Designationer  over  det, 
enhver  i  Arv  tilfalder..smsi.455.  .TBaden. 
FrO.  Sal.''  VI.50.  2)  (emb.)  som  vbs.  til  de- 
signere 2:  foreløbig  udnævnelse  til  et 
embede,  smst.  desig^iiere,  v.  [desiq'ne'ra, 
desinije'ra]  -ede.  vbs.  Dcsignation  (s.  d.).  {fra 
fr.  designer,  af  lat.  designare,  jf.  assig- 
nere,  L  Dessin)  1)  (nu  næppe  br.)  angive 
(værdien  af  noget);  give  fortegnelse  over 
(jf.  Designation  i).  JBaden.FrO.  Meyer. 
2)  (&  ell.  emb.)  m.  person-obj.:  forud  be- 
stemme ell.  udse  (en  til  noget),  (det  er) 
usikkert  og  daarligt  at  designere  Børn  til 
Forældrenes  Studia  og  Forretninger. Holb. 
MTkr.302.  de  i  Nordsjælland  kantonne- 
rende  Regimenter  er  designerede  til  at 
udføre  kombinerede  Evolutioner  for  Selv- 
herskerens (o:  zarens)  Ø'iae.Esm.1.62.  \\ 
især  (mest  i  perf.  part.) :  paa  forhaand  ud- 
se ell.  udpege  en  person  til  en  stilling  ell. 
et  embede.  Holb. DH. 1 1. 5 18.  normerede  og 
designerede  medicinske  Docenter..7ttZPeF. 
L.6.  (den  unge  mand  var  ikke)  designeret 
til  nogen  fremtrædende  Plads  i  det  Parti, 
der  opstillede  ham.EHenriclis.MF.II.113. 

O  (lesillnsionere,  v.  [desilu/o'ne-'ra] 
-ede  ell.  (1.  br.)  -te.  {fra  fr.  désillusionner, 
af  dés-,  af-,  og  illusion,  jf.  Illusion)  be- 


669 


desimellem 


deslige 


670 


røve  (en  hans)  illusion(er);  især  i  perf. 
part.  som  aclj. :  som  har  mistet  sine  illusioner. 
Man  talte  . .  om  Ideer  og  Idealer,  og  Dig- 
tere gjorde  Vers  derom  . .  Saa  døde  de, 
nøgterne,  forstandige,  desillusionerede! 
Goldschm.V.339.  Stemningen  efter  Krigen 
delte  Folket  i  to  Lejre,  de  Gammelmili- 
iære,  Revanchelystne,  som  Intet  havde 
lært,  og  de  dybt  Desillusionerede.JFJ'ens. 
NA.12S.  1817  kom  „Jyllandsrejse  i  6  Døgn". 
Det  er  en  Række  Samtaler  paa  Vers  . . 
mellem  Blicher  og  Barberen  fra  Nibe  . . 
Det  er  Blicher  begge  to,  hans  tidligere  og 
hans  nuværende,  desillusionerte  Jeg.Georq 
Christensen.  Litteraturhist.il.  (1 9 16).  5  7.  VF 
Møller.Nerver.(19l9).lll.  SaU  VL50. 

de(«-inielleni,  adv.  (f  dis-.  Moth.DSO). 
4glda.  thes  e mellem,  oldn.  l)ess  i  milli,  {)ess 
a  millum ;  foræld.,  sj.)  i  den  mellemliggende 
tid;  imidlertid,  (bliver  mand  ell.  hustru)  land- 
flygtige, og  ikke  bekomme  deris  Fred  .  . 
inden  tre  Aar,  da  maa  den  uskyldige  Per- 
son tilstædis  at  gifte  sig,  om  den  disimel- 
lem  haver  holdet  sig  ærligen  og  vel.DL. 
3—16—16  —  6.  Gram.(KSelskSlcr.IV.  64). 
*Han  forhaler  Tiden  — "  —  „Og  alt  des- 
imellem  |  Beskatter  han  Landet.'* Hrz. XI. 
32.  t  -imidlertid,  adv.  ('dis-.  DL.2— 
9—11).  {ænyd.  de(t)s-,  dis(i) midlertid)  d.s. 
Dersom  nogen  bliver  fredløs  . .  da  bør 
Hustruen  at  fortøve  i  syv  Aar,  om  han 
disimidlertid  kan  . .  komme  til  sin  Fred 
igien.£)L..3 — 16—16 — 7.  naar  engang  hans 

famle  Enke-frue  ved  Døden  afgaaer,  skal 
eres  Midler,  som  desimidlertid  blifver 
under  Universitetets  Administration,  ind- 
rettes til  enFundation.6rram.5reve.55.  smst. 
31.  VSO. 

Desinfektien,  en.  [desenfæg'Jo'n, 
des(9)a-]y?^.-er.  (/Va/V.désinfection,  a/"dés-, 
af-,  og  infection,  jf.  Infektion;  især  med.) 
handlingen  at  desinficere,  (j/.;  Iblandt 
Desinfections  Midler  sætter  jeg  øverst  . . 
Den  friske  Lufts  Ti\g3ing.Cit.l840.(EIn- 
gerslev.  Den  hgl.  Fødselsstiftelse.  (1 91 5).  227).). 
Rendsning,  Luftning  og  Desinfection  af 
SQVigQtøi.  Hospitals-Meddelelser. 1.(1848). 199. 
Den  raa  flydende  Karbolsyre  . .  kan  ogsaa 
godt  bruges  udvortes  til  Desinfektioner. 
Tidsskr.  f.  Veterinærer.  3B.  1.(1871  ).195.  Pa- 
num.155.  Sal.^VI.50  ||  hertil  Desinfektions- 
-anstalt,  -maskine,  -middel,  -ovn  ofl.  (jf.  Des- 
inficerings-j.  de«iinlicere,  v.  [desenfi- 
'se'ra,  des(8)n-]  -ede.  vfts. -ing,  j/".  Desinfek- 
tion, (jf.  ty.  desinfizieren;  dannet  af  Des- 
infektion i  tilslutning  til  inficere ;  især  med.) 
ødelægge  tilstedeværende  smitstof ;  befri, 
rense  for  smitstof.  Cit.l840.(E Ingerslev. 
Den  kgl.  Fødselsstiftelse.  (1915 ).  296).  strax 
blev  den  Syge  sendt  til  Hospitalet,  hans 
Sengeklæder  desinficerede  og  Sengestedet 
flyttet  ud.  Hospitals- Meddelelser.  V  1.(1853). 
576.  (alle)  Huusdyr  samt  Hø  og  Halm,  som 
ankomme  hertil  fra  smittede  Lande  .  . 
skulle,  forinden  de  indføres,  desinficeres 
(Bek.Viol865 :  blive  at  underkaste  en  Rens- 


ning ved  Hiælp  af  Ch\or).Bek.ysl866.§l. 
Chlorzinken  og  Carbolsyren  besidde  . .  en 
desinficerende  Egenskab  hvorved  For- 
raadnelsen  moåarhe'ides.MHSaxtorph.Cli- 
niHkChirurgi.I.(  1878).4.  Panum.155.  vi  har 
haft  skarlagensfeber  i  huset  og  skal  have 
desinficeret  j  værelset,  hvor  den  syge  har 
ligget,  er  blevet  desinficeret  i  l|  hertil 
Desinficerings-anstalt,  -middel  ojfl.  (jf.  Desin- 

10  fektions-/ 

O  Deskription,  en.  [desgrib'Jo-'n] 
flt.  -er.  {af  lat.  descriptio,  vbs.  til  describere, 
beskrive;  nusj.)  beskrivelse  (2);  skildring. 
det  er  umueli^t  at  giøre  en  Description  der 
over  (o :  over  Tysklands  ældste  historie)  uden 
at  indføre  en  heel  Haab  Fahler.Holb.rntr.!. 
301.  JBaden.FrO.  SaUVI.57.  deskrip- 
tiv, adj.  [idesgrib|ti-'v]  (af  sen  lat.  de- 
scriptivus,  adj.  til  describere,  beskrive;  fagl.) 

20  som  er  rent  skildrende,  beskrivende  uden 
at  indeholde  forklaringer  (jf.  beskrivende 
u.  beskrive  3j.  JBaden.FrO.II.  (de  græske 
grammatikeres)  deskriptive  fremstilling  af 
de  sproglige  fænomener.VilhThoms.Afh.I. 
20.  hans  Fremstillingsevnes  deskriptive 
Rigdom  og  Skønh.ed.Rimest.(  Kidde!Van- 
dringer.(1920).167).  Sal.Wl.57.  deskriptiv 
systematisk  Anatomi.  Lektionskatalog.  1920. 
11.11.   deskriptiv  geometri,  (mat.)  den  del 

30  af  geometrien,  der  omhandler  metoderne  til 
fremstilling  af  genstande  i  rummet  ved  teg- 
ning i  en  plan  (jf.  Deskriptivgeometri^. 
Hag.  III.  158.  Lektionskatalog.  1 920.  II.  39. 
deskriptiv  grammatik  (mods.  historisk 
grammatik^  i  deskriptiv  poesi,  (æstet.;  nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  beskrivende  poesi  (se  u.  be- 
skrive S).  Deskriptiv-^eometri,  en. 
[desgrib'ti'v-]  (mat.)  d.  s.  s.  deskriptiv  geo- 
metri. Sal.WI.57. 

40  t  des-liff,  adj.  (jf.  sv.  f  desslik,  oldn. 
\\ess\igr,  ty.  f  desgleich;  dannet  af  des  og 
lig  i  tilslutning  til  deslige  i  adjektivisk  anv.) 
af  den  slags;  saadan;  slig.  man  holder  for, 
at  desligt  et  fuldvoxent  Dyr  (o :  elefanten) 
har  meer  Kjød  paa  sig,  end  fem  af  de 
største  Oxer.Landbo  Vennen.l798.238.-lige, 
adv.  og  adj.  [dæs-,  desilr(q)8]  Høysg.AQ.4. 
(f  disligc.  Holb.Vgs.(l731).I.l).  {ænyd.  d.s. 
(adv.),  glda.  theslighe  (adv.);  vistnok  dan- 

50  net  af  glda.  thesliges(t)  (se  desligeste  j  m. 
tilknytning  til  adv.  lige,  jf.  dog  oldn.  J)ess- 
liga,  -ligr)  t)  f  som  adv.  1.i)  paa  samme 
ell.  tilsvarende  maade;  saaledes  ogsaa  (jf. 
desligeste  l.i).  *som  hun  dræbte  ham, 
deslige  jorded  hun  ham.POBrøndst.Overs. 
afÆschylos.Orestias.(1844).91.  1.2)  tillige; 
ligeledes  (jf.  desligeste  I.2;.  *Gud  han  troes 
kun  slet,  |  Propheterne  deslige.  Kingo. 27. 
*Jeg  takker  Mænd  af  fordum  Tid,  |   Og 

60  Kvinderne  deslige.  Grundtv.PS.V. 385.  2) 
som  (ubøjeligt)  adj.  2.1)  attrib. :  af  den  slags; 
saadan;  lignende;  slig  (jf.  deslig,  desligeste 
2.1  j.  II  t  foran  et  ord  i  ent.:  (de  forældre 
haiidler  ilde,)  der  tvinge  deres  Børn  eller 
Myndlinge  til  Ægteskab,  som  strider  imod 
deres  Inclination,  saasom  deslige  Tvang 


671 


de8lis:este 


Desmerdaase 


672 


er  Tønder  til  stor  \J\ey\ighed.IIolb.IIelt- 
md.1.365.  Hvis  ieg  ikke  tog  dislige  præ- 
caution  (o:  forsigtighedsforanstaltning)  med 
prænumeration  (o:  forudbetaling)  kunde 
ieg  ikke  lade  trykke  nogen  ting.Holb.Br. 
(Dania.IV.13).  sa.Metam.19.  ||  nu  kun 
(især  (£i)  foran  flt.  Billeder,  vied  "Vand, 
Palme-greene  og  andre  dislige  indførte 
Ceremonier  burte  afskafies. Holb.Kh.680. 
Udeladte  eller  overflødige  Commata  . .  og 
deslige  iQ\\.Høysg.AG.204.  Wess.21.  Kon- 
gen faar  én  Ret  Mad  mindre,  end  han 
plejer  .  .  der  gjøres  andre  deslige  ube- 
tydelige Indskrænkninger.P^  Jieift.  US.513. 
han  havde  hørt,  jeg  havde  det  Forsæt, 
ogsaa  at  oprette  et  Institut,  og  (mente,  at) 
det  var  at  befrygte,  at  tvende  deslige 
vilde  .  .  skade  hverandre. Rahb.E.V. 240 
(jf.  bet.  2,2J,  *„vil  du  troe,  han  gaaer  der- 
hen (o:  for  ai  belure  Gulnare)  \  Paa  Øie- 
blikket?"  „Ja,  naturligviis.  |  Men  det  er 
Synd,  at  sætte  unge  Folk  |  Deslige  Fluer 
ind  i  deres  Hoved.'*  Oehl.A.134.  *Løjtenan- 
ter  og  Studenter  |  Og  deslige  Folk  af 
Stand.FMøll.I.114.  (alvorlige  roller)  laa  kun 
lidet  for  ham  .  .  I  Bevidsthed  om  sit  Ta- 
lents rette  Begrændsning  vilde  han  og- 
saa meget  nødig  spille  deslige  Roller.Da- 
vids.KK.193.  ThomLa.AH.308.  i  deslige  Til- 
fælde.DÆH.  2.2)  i  substantivisk  anv.:  den 
slags  (ting);  (noget)  saadant;  sligt  (jf.  des- 
ligeste  2.2).  Ere  og  Skibsfolkene  i  noget 
deslige  (0:  beskadigelse  af  gods)  Aarsag. 
DL.4—2—10.  *Klag  ikke.  Digter,  at  din 
Krands  |  Dig  koster  Liv  og  Gods  og  Ære 
—  I  At  i  det  mindste  her  til  Lands  |  Du 
maa  deslige  næsten  reent  Vindv?ere.Bagges. 
V.241.  Med  mere  andet  deslige.ilfO.  ||  nu 
kun  (især  CPj  i  forb.  og  deslige  (ell.  og 
andet  deslige  (S&B.  D&H.),  eller  deslige 
(Høysg.AG.148)),  og  lignende  (jf.  og  des- 
ligeste^.  Moth.DSO.  *Det  er  jo  næsten  nu 
en  Spot  I  Om  Børn  ej  veed  at  sige  |  Af 
Grillenfænger  Don  Quixot,  |  Roselli  og 
deslige.i^atef.^.  Diphthongi  .  .  saasom  au, 
eu,  OU  og  des[ige.Høysg.AG.4.  Tiden  nær- 
mer sig,  da  Sproghad,  Nationalhad  og  des- 
lige vil  svinde.  Bagges. L. 1. 381.  Kiødets 
Gierninger  ere  aabenbare,  saasom:  .  . 
Avind,  Mord,  Drukkenskab,  Fraadserie  og 
deslige  (Chr.VI:  og  de  som  ere  lige  disse^. 
Gal.5.21.  Gylb.NoveUI.33.  denne  Trang  . . 
vil  han  holde  reen,  fremmed  for  enhver 
Bestemmelse  af  det  Endelige,  af  timelig 
Løn  og  J)es\\ge.Kierk.XIV.343.  2.3)  f  m. 
relat.  bet.:  mage  hvortil;  hvis  lige.  Moth.DSO. 
(en)  forfærdelig  Smiger,  deslige  jeg  ikke 
hafver  seet  i  noget  ^kr\it.Gram.Breve.l60. 
Il  som  relat.  pron. :  som.  Døden  er  (som)  en 
ayb  Søvn  uden  Drømme,  deslige  vi  ofte 
ligge  begravne  udi.Tullin.II.151.  -lige- 
ste,  adv.  og  adj.  (ogs.  (i  bet.  1)  desligest. 
SalmHus.954.4.  VSO.  —  foræld,  disligest(e). 
Moth.D80.  JPJac.1.27).  (ænyd.  desligest(e) 
(adv.),  glda.  thes-liges(t),  -gelighes  (adv.); 
fra  mnt.  des(ge)likes,  jf.  ty.  desgleichen; 


sml.  des-lig,  -lige)  1)  (nu  kun  bibl.)  som 
adv.:  d.  s.  s.  deslige  1.  l.i)  d.  s.  s.  des- 
lige 1.1.  Manden  bevise  Hustruen  den 
skyldige  Velvillighed;  desligeste  (1907: 
ligeledes^  ogsaa  Hustruen  Manden.i  Cor. 
7.3.  lPet.3.1(1907:  Ligesaaj.  1.2)  d.  s.  s. 
deslige  1.2.  (Lot)  og  hans  Gods  førte  han 
tilbage,  og  desligeste  Kvinderne  og  Fol- 
ket.lMos.14.16.  *Gud  Fader  evig  lovet  vær 

10  .  .  I  Og  Jesus  Krist,  vor  Broder  kær  . .  | 
Desligest  og  den  HeWigaand.  S alm Hus. 
954.4.  Der  blev  ogsaa  af  ham  .  .  bygged 
det  statelige  Steen-Munster  .  .  Desligeste 
Apostel-Kirken,  og  derforuden  en  stor 
Sal  af  Træe.Holb.Berg.46.  *Saasnart  var 
Elskov  ei  i  hendes  Hierte  |  (før)  Frygt, 
og  Tvivl,  og  Haab,  og  Suk,  og  Smerte  | 
Desligeste  sig  indqvarteerte  der. Bagges. 
1.119.   2)  (foræld,  ell.  spøg.)  som  (ubøjeligt) 

20  adj. :  d.  s.  s.  deslige  2.  2.1)  (sj. )  d.  s.  s.  des- 
lige 2.1.  i  Kjøbenhavn  eller  Odense  eller 
desligeste  Steder.AaIbs.T.38.  2.2)  d.  s.  s. 
deslige  2.2.  *Dog  om  desligeste  siden  vi 
tales  vel  ved  med  hinanden.jBa^-^es.iVfe/I). 
68.  II  mi  især  i  forb.  og  desligeste  (jf. 
og  deslige^,  (han)  ganger  nok  baade  paa 
Herberger  og  Ølstuer  og  disligeste.JPJac. 
1.27.  en  Tredjedel  (af  studenterne)  var 
Medicinere,  knap  en  Sjettedel  (16  Procent) 

30  Jurister  og  desligeste.  WJohannsen.(Pol.*h 
1918.8.sp.4). 

Desman,  en.  ['dæsman,  dæs'ma'«]  flt. 
-er  [dæs'ma'nar]  {af  sv.  desman;  sa.  ord 
sow  Desmer;  zool.)  (slægt  af)  pattedyr  af 
insektædernes  orden  m.  moskuslugtende  kirtel- 
afsondringer; Myogale  Cuv.  Desmanen  (le- 
ver i)  Sydmsland.Brehm.DL.1.284.  SaV 
VI.58. 
Uesmer,  en  (Moth.D202.  VSO.  MO.), 

i)  et  (H0ysg.AG.37.  Baff.(1784).417.  Sal.V. 
164).  [idæsmar]  débsmer. Høysg.AG.37. 
{ænyd.  d.  s.  og  desem  (Kalk.IIl.711  u.  Si- 
bette^,  SV.  desman,  sv.  dial.  desmar,  des- 
mer; fra  mnt.  desem,  dessmer-  i  ssgr.; 
opr.  sa.  ord  som  Bisam)  dels  (foræld,  ell. 
dial.)  betegnelse  for  moskus,  dels  navn  paa 
et  (nu  ikke  mere  i  Europa  benyttet)  sekret 
af  desmerdyrene,  især  af  Viverra  civetta 
(jf.  u.  Desmerkat  1/  Holb.Skiemt.C2v  (se  u. 

50  Drækj.  *Den  Lugt  fra  Jomfruen,  som  Bal- 
som,  Desmer  var.sa.Paars.243.  (hvis  ingen 
unge  karle  var  til)  smurte  (jeg)  icke  min 
Hals  med  I)esmer.sa.Tyb.III.2.  VareL. 
(1807).256.  *(min  haand)  er  ikke  jomfru- 
fin —  I  den  dufter  ej  af  Desmer,  men  af 
M.VL\d.Drachm.BK.148.  BøvP.II.78.  Folk 
Lægem.1.18.  jf.:  desm er- duftende  Lap- 
se.77ed.J5.34i.  Desmer-blomsit,  en. 
(f  -hXomsUrjei.  vAph.(1764).).  2f  (nu  næppe 

éo  br.)  navn  paa  forsk,  desmer-  ell.  moskuslug- 
tende planter  (vAph.(1764).  OeconH.(1784). 
11.292.  jf.  Moth.D203),  især:  dels  d.  s.  s. 
-urt  1  (vAph.Nath.II.30) ,  dels  navn  paa 
Moscharia  Buiz  et  Pav.  (Kjærbøll.FB.287). 
-daase,  en.  (ænyd.  d.  s.;  foræld.)  lugte- 
daase  m.  moskus  ell.  desmer  (jf.  -knap^.  VSO. 


673 


Desmerdraaber 


Desperado 


674 


SalXIX.702.  -draaber,  pi.  1)  (gldgs.) 
moskusdraaher  (tinctura  moschi).  FolkLægem. 
1.18.  2)  (jy.)  d.  s.  s.  Bæverolie.  smst  -dfyr, 
et.  (zool.)  1)  t  moskushiort,  Mosehus  mo- 
schiferus  (jf.  -ged^.  Moth.D203.  Moth.Conv. 
D93.  Raff.(1784).501.  VSO.  2)  navn  paa 
en  pattedyrfamilie  af  rovdyrenes  orden,  Vi- 
verridæ,  der  udsondrer  et  moskuslignende  stof. 
BøvP.I.546.II.78.    t    -ged,   en^  (zool.J  d. 


ite-'r8,dæs-]  -cde.vbs.-ing( Meyer.  SaUVI.64) 
ell.  (l.hr.)  Desorientation  (J  ør  g. Liv. V. 159). 
{fra  fr.  desorienter,  a/"dés-,  af-,  og  orienter, 
jf.  orientere;  især  CB)  bringe  i  vilderede 
m.  h.  t.  sted  ell.  tid;  ogs.  (overf):  vildlede. 
Leth.(1800).213.  Det  vil  nu  her  strax  vise 
sig,  at  (han)  tiltrods  for  sin  speculative 
Energi,  dog  ikke  saameget  orienterer  os, 
som  desorienterer.jLterA:.ZiJJ.38i.    Mand- 


s.  -dyr  1.  vAph.Nath.II.31.   -byacint,  lo  skabet  desorienteres  af  nogle  Fæhoveder 


en.  2(  (nu  næppe  br.)  moskus-,  muskathya- 
cint, Muscari  moschatum  Willd.  Moth.D202. 
VSO.  II  ogs. :  druehyacint,  Muscari  botryides. 
rAph.Nath.II.34.  f  -kage,  en.  pastil  m. 
moskus  ell.  desmer,  især  anv.  som  konfekt. 
(Kalk.1.357).  *Hans  Aande  har  en  Lugt, 
som  ej  enhver  behager  |  Men  derimod 
hånd  veed  at  bruge  Dæsmer-Kager.JffeW. 
Poet.121.    -kat,  en.  (zool.)    1)  navn  paa 


forsk,  dyr  hørende  til  viverrernes  grujjpe  af  20  kuriøst" 


af  Beia]mgsmænå..Bønnelycke.Sp.35.  ||  især 
i  perf.  pari.  anv.  som  adj. :  som  ikke  er  klar 
over,  hvor  han  befinder  sig,  ell.  hvad  tidspunkt 
det  er,  ell.  hvem  hans  omgivelser  er;  ogs.: 
som  er  i  vilderede  m.  h.  t.  forholdene;  som 
ikke  er  „med".  JBaden.FrO.  (patienten  er) 
aldeles  forvirret  og  desorienteret,  kan  ikke 
opgive  sin  Adresse  eller  gjøre  Rede  for 
nogen  Tmg.KPont.Psychiatr.I.164.    „Højst 


desmerdyrene.  Moth.D203.  *Skind  af  Des- 
mer Ka.tte.Cit.l705.(Thott.4°1525.54).  Tode. 
S.26.  Desmerkatten  .  .  hører  hiemme  i 
Ostindien  og  Afrika.Raff.(1784).417.  jeg 
var  bleven  salvet  med  .  .  Haarolie,  saa 
at  jeg  lugtede  værre  end  en  lOle  Desmer- 
ka.t.Bergs.GF.II.14.  Desmerkatte  (Viverra 
genetta.).Liit1ien.Dyr.l01.  Den  store  indiske 
Desmerkat   (Viverra  zihetha).BøvP.I1.79. 


sagde   Baronen    og   saa'   en 


Smule  desorienteret  xid.Nans.LL.186.  overf: 
hvis  et  Menneske  . .  hvert  Øieblik  løber 
vild  i  sin  egen  Forestillingskreds,  er  des- 
orienteret i  sin  egen  Bevidsthed.jRfl^miV^'iek. 
G.I.X. 

C9  Deispekt,  en.  [de'sbægd]  uden  flt. 
{af  lat.  despectus,  vbs.  til  despicere,  se  ned 
paa,  j/.  Respekt,  Spektakel)  foragt;  rin- 
geagt.   Moth.Conv.D34.    JBaden.FrO.  II. 


2)  t  d.  s.  s.  -rotte  1.  Moih.Conv.i)93.  -knap,  30  (han  har)  udtalt  en  Brøkdel  af  den  Be- 


en.  1)  (foræld.)  hul  kugle,  hvori  der  anbrag 
tes  moskus  ell.  desmer  (jf.  -daase^.  Paa  den 
Dag  skal  Herren  borttage  Prydelsen:  . . 
Hovedbaandene  og  Desmerknapperne  og 
Ørenringene.£s.3.50.  Moth.D203.  2)  (for- 
æld.) d.  s.  s.  -kugle.  VSO.  S)  f  2(  d.  s.  s. 
-urt  1  (jf  -knop;.  JTusch.5.  VSO.  f  -knop, 
en.  3(  d.  s.  s.  -urt  1  (jf.  -knap  3;.  JTusch. 
Viborg.Pl.(1793).80.    -kom,  et.  T  frø 


undring,  han  føler  for  Fyrst  Bismarck,  og 
i  Modsætning  hertil  hele  den  Despekt, 
han  nærer  for  vor  egen  llal\.IIørup.III. 
253.  En  Skygge  af  Despekt  over  at  jeg 
ikke  kunde  Tysk  kunde  den  nette  unge 
Mand  daarligt  ski\ile.jyJens.M.IV.130.  de 
militære  Departementer  (har)  Mod  til  at 
behandle  Besparelseskommissionens  For- 
slag  med    en   vis   Despekt.Po/.Vioi9ii.5. 


af  den  tropiske  plante  Hibisctis  moschaius.  40  O  deispektere,  v.  [desbæg 'te'ra]  -ede 


vAph.(1764).  VareL.(1807).3.  VareL.^84. 
-kugle,  en.  (foræld.)  sukkerkugle  m.  mo- 
skus ell.  desmer  (jf.  -knap  2).  Moth.D203. 
vAph.(1759).74.  Kaff.(1784).417.  f  -lilje, 
en.  3?  pinselilje,  Narcisstis  po'éticus  L.  Moth. 
D203.  *Narcisser,  Hyacinther  og  de  Des- 
mer-Liller  smaa. Cit.l707.(NkS4'>820.138). 
LThura.Poet.71.  VSO.  f  -nellike,  en.  ^ 
havenellike,  Dianthus  caryophyllus  L.  Den 
lille  G artner.(  1821  ).40.     f  -rose,   en.   ^  50  ved  det  blotte  Ord  om  en 'norsk  Odels- 


(af  lat.  despectare,  se  ned  paa,  afl.  af  de- 
spicere; 1.  br.)  se  ned  paa  m.  foragt;  for- 
agte; ringeagte.  Meyer.  SaUyi.64.  de- 
spekterlig,  adj.  og  adv.  [desbæg'te-'rli] 
(af  despektere;  gldgs.)  ringeagtende; 
nedsættende.  Troer  du  paa  (spøaelser)  og 
tør  tale  saa  despecteerug  om  de  Døde? 
Gylb.XII.289.  fler  end  en,  der  omtalte 
vore  egne  Bønder  højst  despekterlig,  fik 


moskusrose,  Rosa  moschata  Mill.  Moth.Conv 
D96.  vAph.(1759).  Rosenhaven.(1850).37. 
t  -rotte,  en.  (zool.)  1)  bisamrotte;  moskus- 
rotte; Fiber  zibethicus  (jf.  -kat  2).  Moth.D 
203.  VSO.  Funke.(180i).1.83.  2)  paa  An- 
tillerne forekommende  klatrerotte,  Capromys 
Fournieri  Desm.  vAph.Nath.II.40.  -snus- 
tobak, en.  (foræld.)  snustobak  m.  tilsæt- 
ning af  moskus.  *(lugt€n)  var  saa  angenem 
saa  sød  som  Teriach,  |  Ja  som  ny-baget  60 
Brød,  som  Desmer- Snus -Toback.HoZfe. 
Paars.243.  -urt,  en.  2p  1)  Adoxa  moscha- 
tellina  L.  JTusch.5.  Frem.DN.249.  2)  f  art 
af  tranehals,  Erodium  moschatum.  IDJust. 
Éavevæsenet.II.(l  774).245. 
desorientere,  V.  [desorian-,  desoorian- 


bonde   et  straalende  A.nsigt.Goldschm.IV . 
366.   Meyer. 

O  Desperado,  en.  [desbeira'9o,  desbe- 
•ra'do]  (sj.  Desesperado;.  fit.  -s.  (fra  sp.  des- 
esp erado,  fortvivlet;  formen  Desperado  ved 
indflydelse  fra  desperat)  egl.:  person,  der  af 
fortvivlelse  er  drevet  til  det  yderste;  person, 
der  er  paa  kant  m.  samfundet  og  har  sat 
sig  ud  over  dets  love  (især  om  røvere  olgn.J. 
var  Folk  af  alle  Nationer,  og  ae 


vare  af  Udseende  sande  Desesperados.Sf 
Bille.GalJ.76.  Han  hverver  halvt  i  Smug 
en  Hær  af  'DQS^QTaåos.VØsterberg.(Tilsk. 
1920.11.174).  jf.:  Kierkegaards  æstetiske 
Desperado,  Johannes  YoviøxGxen.YilhAnd. 
K.II.124.  II  især  i  flt. :  om  medlem  af  et  yder- 


ni.    Rentrykt  '^2  1921 


48 


675 


desperat 


Despoti 


676 


liggaaende  politisk  parti,  der  sætter  sig  ud 
over  alle  hensyn;  yderliggaaende  radi- 
kal. Meyer.  SaUVl.65.  den  Samling  De- 
sperados (o :  uafhængige  socialister),  som  . . 
holdt  Kongres  i  lidi}lQ.Kbh.''^lixl920.1.sp.4. 
desperat,  adi.  [desbe'ra'd,  desba'ra'd, 
ogs.  dæs-]  {ænya.  d.  s.  (i  bet.  1) ;  af  lat.  de- 
speratus,  perf.  part.  af  desperare,  miste 
haabet;  jf.  Desperado)  1)  (nu  næppe  br.) 
fortvivlet.  1.1)  som,  har  mistet  haabet  (om 
noget);  trøstesløs.  Leth.(1800).  ||  ofte  m. 
overgang  til  bet.  2:  *Ey  nogen  mægtig 
var  vor  Jomfru  at  husvale  |  .  .  hun  var 
gandske  syg,  urolig,  desperat.lfoifc.Paars. 
163.  Jacob  Skolemester  sidder  nu  hiem- 
me,  og  trøster  hende,  thi  hun  er  gand- 
ske desperat.  sa.J^orv.iisc.  1.2)  som  ikke 
giver  noget  haab  om  fremgang  ell.  heldigt 
udfald;  haabløs.  det  Danske  Folkes  Hi- 
storie fra  Rigets  Begyndelse  indtil  vore 
Tider,  et  desperat  Værk,  og,  som  ingen 
anden  endnu  har  giort  Forsøg  paa.Overs. 
afEolbLevned.219.  *Min  Anbefaling  bleven 
er  til  Skamme  —  |  Men  Sagen  er  dog  ikke 
åespeTa.t.Bagges.V.211.  f  som  adv.:  Vores 
Stads-President . .  var  desperat  siug.6rram. 
Breve.276.  2)  som  af  fortvivlelse  kan  falde 
paa  at  gøre  hvad  som  helst;  dreven  til  det 
yderste;  ude  af  sig  selv;  ikke  til  at 
have  med  at  gøre.  Min  Søn  er  saa  de- 
sperat, at  han  ingen  Formaninger  agter. 
Holb.Masc.III.4.  *Helten  (bliver)  desperat,  | 
Og  giver  sig  til  at  være  SolaatOehl.SH. 
33.  Krigede  jeg  i  Spanieland,  saa  værgede 
de  sig  som  Desperate,  sloges  om  Dagen 
og  myrdede  os  om  T:iiatten.Etlar.GH.IL230. 
desperate  Naturer,  der  . .  er  „hadede,  haa- 
nede,  overspyttede  og  piskede",  indtil  de 
har  endt  med  at  foragte  „dem  allesam- 
men".jfførw^.1.36.  3)  som  beror  paa  ell. 
vidner  om  desperation  (2).  (hun  havde) 
handlet  med  en  hendes  Væsen  . .  ikke  na- 
turlig desperat  Besluttetheå.Brandes.VII. 
554.  Det  er  neppe  muligt  at  føre  (Mussets) 
desperate  Livsbetragtning  tilbage  til  en 
bestemt  enkelt  Begivenhed.smsf.FI.iOO.  || 
m.  overgang  til  bet.  5:  De  forsigtigste  og 
meest  forknytte  Mennesker  vove  stundom 
de  desperateste  Tmg.Kierk.I.320.  det  var 
da  ogsaa  for  desperat  en  Streg,  at  vove 
sig  herind  midt  imellem  Flaade  og  Sol- 
dater med  en  enlig  Mand  i  Følge.Etlar. 
SB.443.  4)  som  er  ude  af  sig  selv  paa  gr. 
af  ophidselse  ell.  vrede;  rasende;  gal.  (han 
er)  gandske  desperat,  na^r  hånd  bliver 
\Teå.Holb.Vgs.(l?31).II.14.  sa.Bars.1.7.  gjør 
mig  ikke  rasende,  gjør  mig  ikke  despe- 
rat!  Ifei6.Poef.  711.^98.  En  grov  Krabat,  | 
Som  er  parat  |  Til  Alt,  naar  han  bli'er 
despeTat.Bøgh.Nytaarsnat.1850.14.  Han  var 
€n  yderst  .  .  medgørlig  Mand,  undtagen 
naar  han  var  vred;  men  saa  var  han  og- 
saa desperat  for  A\yoT.Drachm.STL.255. 
Jeg  kan  se  mig  saa  desperat  paa  hende, 
at  jeg  kunde  slaa  hende  i  det  runde  An- 
sigt.Nans..JD.108.    5)   utilregnelig;   for- 


rykt. Der  dannede  sig  hos  ham  den  dunkle 
Forestilling,  at  det  vel  var  den  desparate 
Peer  .  .  som  holdt  ham  for  Skovfogden. 
Qjel.M.374.  ||  ogs.:  som  tyder  paa  ell.  hid- 
rører fra  forrykthed.  (han)  lod  udgaa  den 
desperate  Forordning,  at  herefter  maatte 
ingen  Kvinde  i  Ribe  anlægge  Sørgedragt 
for  en  a.iåøå.TroelsL.XIV.144.  Var  Stand- 
punktet en  enkelt  Gang  fornuftigt,  kunde 

10  man  være  sikker  paa,  at  Udførelsen  blev 
desto  mere  desperat.Hi9r?f^.JJJ.57.5.  Ren- 
ligheden med  Omgangen  af  vort  (o:  sol- 
daternes) Tøj  . .  er  desperat  nærmest.^øw- 
nelycke.Sp.89.  JDesperat-hed,  en.  [2  ell. 
3]  (1.  br.)  d.  s.  s.  Desperation  2.  det  var  nok 
ikke  Mod,  men  snarere  en  Slags  Desperat- 
heå.AndNx.MS.II.5.  desperation,  en. 
[desbe-,  desbarB'jo'n,  dæs-]  uden  flt.  (af  lat. 
desperatio,  vbs.  til  desperare,  miste  haabet, 

20  fortvivle;  jf.  desperat)  1)  (nu  næppe  br.) 
haabløshed;  fortvivlelse.  Leth.(1800). 
Meyer.  ||  (sj.)  mistillid.  Ballet-Fragmen- 
ter i  et  reciterende  Drama  . .  udtale  Poe- 
siens Desperation  til  sine  egne  Midler. 
Heib.Pros.IV.394.  2)  CP  den  tilstand  at 
være  ude  af  sig  selv  paa  gr.  af  fortvivl- 
else;  lidenskabelig  ringeagt  for  hvad  for- 
nuft og  klogskab  vilde  raade  en  til 
ved  roligere  omdømme.  Jeg  er  kun  alleene 

30  bange,  at  min  Datter  derover  geraader 
udi  Desperation  og  giør  en  U-lykke  paa 
sig  selt.Holb.Masc.llT.4.  vi  fattige  Piger  . . 
gaaer  saa  længe  indtil  vi  blive  kiede  af 
os  selv,  og  af  Desperation  lader  os  giøre 
til  Ammer.sa.Perw.7.7.  Der  er  i  denne 
Scene  sammentrængt  den  Stemning  af  Af- 
magt, Tomhed  og  Desperation  over  Tom- 
hed og  Afmagt,  som  ligger  over  den  hele 
'Bog.Brandes.XlII.532.    Det   ser  nærmest 

40  ud,  som  om  man  i  en  Slags  Desperation 
var  endt  med  at  mene,  at  det  kunde  være 
lige  saa  godt  at  tage  Tyren  ved  Hornene 
og  gøre  det  af  paa  én  GsLng.Hørup.II1.90. 
Despot,  en.  [de'sbo'd]  flt.  -er.  {ikke  før 
midten  af  18.  aarh.;  af  gr.  despotes,  herre) 
1)  (hist.  ell.  polit.)  enevældig  hersker; 
især :  vilkaarligt  og  tyrannisk  regerende  ene- 
voldshersker,  der  kun  erkender  sin  egen  vilje 
som  højeste  lov;  tyran.  vAph.(1764).  Leth. 

50  (1800).  den  danske  Stat  skal  . .  vorde  et 
let  Bytte  for  . .  udenlandske  Despoter.FfE- 
drel.l844.sp.l3850.  Det  ligger  ikke  i  store 
Despoters  Natur  at  meddele  Følelsen  af 
Friheå.Brandes.XIV.336.  2)  Qp  overf:  per- 
son, der  kræver  ubetinget  underka- 
stelse under  sin  vilje;  person,  der  hensyns- 
løst sætter  sin  vilje  igennem  over  for  under- 
ordnede. Berg  var  som  Partifører  en  De- 
spot.EHenrichs.MF. 1. 139.  jf:  Den  offent- 

60  lige  Mening  er  den  Despot,  som  fordøm- 
mer saa  mangen  uskyldig  Handling.Ew^Z 
Bay.EP.I.174.  Despoti,  et.  [desboiti-'] 
flt.  (i  bet.  2;  sj.)  -er.  (af  gr.  despoteia;  afl. 
af  Despot)  1)  (især  hist.  ell.  polit J  d.  s.  s. 
Despotisme  1.  Ing.BSE.VIII.255.  Vi  holde 
i  Aften  Møde  for  at  danne  en  Kohorte  mod 


677 


despotisere 


destsen 


678 


Despotiet  under  alle  Skikkelser  og  over- 
alt. Go/dsc/im.F.i40.  *mo(i  Despoti,  mod  For- 
dom og  Nykker  —  |  Kling  klang!  —  vi 
kæmper  uf orsagt.Hbsir.FF.i^?.  *Ja,  jeg  nu 
fatter,  |  hvordan  han  atter  |  ugeneert  | 
har  huseert  |  med  russisk  Despoti.sa.S.54sc. 
hvis  der  imorgen  kom  en  Forordning,  som 
forbød  Krinoliner,  høie  sorte  Hatte  eller 
andre  lignende  monstrøse  Bestanddele  af 


lænke.Oehl.Er.I.?l.  (deyen  af  Algier)  skal 
være  en  meget  forstandig  og  retskaffen 
Mand  . .  Det  er  altsaa  Løgn  hvad  Aviserne 
sige  om  hans  Grumhed  og  [Despotisme. 
RudBay.EP.II.12.  Sal?YI.66.  2)  (jf.  De- 
spot 2)  hensynsløs  stræben  efter  at  sætte  sin 
vilje  igennem;  egenmægtighed;  herske- 
lyst, geistlig  Despotisme  forjog  Muser  og 
ÆvQ.FrSneed.(Rahh.LB.II.23).  (Ryge)  fore- 


vor Klædedragt,  vilde  vi  .  .  skrige  høit  lo  stod  . .  Kostumevæsenet,  et  Embede  han 


mod  et  saadant  Despoti.C?Pe^.0.i4.  *Ret- 
færds  Tempel  rejses  paa  Despotiets  Rester. 
Drachm.M.220.  2)  (polit. ;  1.  or.)  stat  m.  de- 
spotisk regeringsform.  (Tyrkiets)  Statsord- 
ning  er  endnu  stadig  et  østerlandsk  De- 
spoti. Herskerens  Indfald  og  vUkaarlige 
Luner  ere  raadende. SaZ.ZFII.S^i.  19  de- 
spotisere,  v.  [desbotiise-'ra]  -ede.  {jf.  ty. 
despotisieren,  fr.  despotiser;  dannet  af  de 
spotisk,   Despotisme;  nu  1.  fer.) 


udøvede  med  stor  'DespoWsme.FruHeib.Et 
Liv.1.59.  Meyer. 

desrekommendere,  v.  se  disrekom- 
mendere. 

deiise,  pron.  se  denne. 

L  Dessein,  en  ell.  (i  bet.  1;  sj.)  et 
(Klevenf.RJ.83.  Saaby.''),  (ogs.  Dessin^. 
[de'sæii]  flt.  -er  [de'sæii'ar]  ell.  (nu  sj.)  m. 


som  despot;  handle  egenmægtigt  og  vil 
ka årligt  (med  nogen  ell.  noget),  (det  er  lat 


terligt)  filologisk  og  kritisk  at  despotisere 
over  Bogstaver  i  Bihelen.PAneib.US.146. 
(hørerne)  kunde  despotisere  saa  meget  de 
vilde. JJPaludan.Er. 13.  Meyer,  despo- 
tisk, adj.  [deisbo-'dis^']  (jf.  ty.  despotisch; 
afl.  af  Despot;  sml.  fr.  despotique  af  gr. 
despotikos;  især  O)  I)  til  Despot  1.  Despo 


.     _  SJ-. 

fr.  endelse:  -s  (IIolb.Paars.)()(5^).  (ænyd. 
optræde  20  d.  s.  (JMonrad.Selvbiografi.(udg.l888).95); 
fra  fr.  dessein,  egl.  sa.  ord  som  L  Dessin; 
grundbet.:  udkast,  plan)  1)  (nu  1.  br.)  fore- 
havende; forsæt;  hensigt,  det  skal  al- 
tid være  dit  Dessein,  at  du  kandst  .  . 
bære  din  Herres  Dyd  saasom  et  Smykke. 
Høm.Moral.II.52.  ^(mennesket)  Hvis  Laab 
og  Levneds  tid  saa  kort  og  stakket  er,  | 
Som  dets  dessein  er  stort,  det  langt  i  ti- 
den seer. Holb.Sat.I.B?':   ved  sin  Histories 


tisk  MonaTch.vAph.(l?59).    Én   despotisk  30  Publication  (har  han  ikke)  forekommet  mig 


Stat  kalder  man  den,  hvor . .  en  eeneste  Per- 
son . .  haver  samme  Magt  over  sine  Un- 
dersaatter,  som  en  Herre  over  sine  Slaver. 
Nørreg.Naturr.351.  *Her  man  despotiske 
Satser  ej  læTeT.PAHeib.US.578.  Intolerance, 
despotisk  Frygt  for  FixhlicitetFrSneed.I. 
161.  enhver  Constitution  i  Verden,  der 
ikke  er  bygget  paa  reent  despotisk,  Men- 
neskef ornedrende   Slaverie. Birckner.  Tr.  5. 


udi  mit  l)esseia.sa.Dn.I.Fort.)(4  »*.  Klevenf. 
RJ.83.  Leth.  (1800).  Meyer.  SaUVI.68. 
2)  idé,  hvorefter  noget  lader  sig  udføre,  (for- 
øvrigt) bliver  Bladet  straks  beslaglagt.  Jeg- 
har  en  tre  fire  gode  Desseiner,  som  nok 
skal  gøre  Yirkning.Stuck.I.182.  Hvad  er 
der  i  Grunden  i  Vejen  med  dig?  spurgte 
F.  —  Ikke  andet  end  at  det  forekommer 
mig  tydeligt,  at  man  maa  tage  sig  noget 


Den  nye  Dey  (af  Algier)  har  for  Skik  at  40  tU.  —  Det  var  en  god  Dessein  1   Den  vil 

imponere  Rakk.etlsmst.255.  \\  især:  antyd- 
ning, anvisning  ell.  forslag,  der  gives 
til  vejledning;  vink.  Man  burde  jo  fore- 
tage sig  et  eller  andet,  der  kunde  give 
de  Godtfolk  noget  for  deres  Ulejlighed. 
Giv  mig  en  J)essin.LBruun.LT.294.  kunne 
Di  ikke  oversla'  saadan  omtrent  hvormejet 
der  var  i  (pungen)?  De'  var  alletider  en 
lille  Desæng,  hvis  a'  man  engang  skulde 
Ægteska- 50  høre  lidt  mere  om  Sagen.Villllans.NT.12. 
(befalingsmændene)  gaar  hen  langs  Geled- 
derne og  hvisker  en  Mængde  tekniske 
Dessiner  i  Ørene  paa  os.Bønnelycke.Sp.l58. 
II.  Dessein,  en.  se  I.  Dessin. 

t  dessen,  pron.  (ænyd.  d.  s.;  fra  ty. 
dessen,  gen.  af  der,  den)  1)  som  gen.  I.i) 
demonstr.:  dens;  dets;  sammes.  ('„Eglt. 
kun  i  Skriverstuens  Sprog  og  Forretnings- 
stilen",  ievm.^.  'Om  du  vil  laste  |  Mit 
60  Skrift,  for  dessen  ringe  Dragt,  |  Giv  Tiid ! 
Reenb.II.326.  Naar  jeg  ikke  kunde  erindre 
Dens  eller  Dets  skrev  jeg  dessen. HbZfe. 
Orthogr.93.  smst.llO.  Afrisninger  paa  den 
gamle  Islandske  Habit  og  dessen  Foran- 
dringer. Graw.Brewe.^  7.  *(han)  vidste  knap 
sit  Moders-Sprog  |  Og  dessen  Elementer  [ 


udplyndre  alle  (tyrker)  uden  Persons  An 
seelse.  Han  har  . .  foretaget  sig  mange 
usædvanlige  og  despotiske  Handlinger. 
RudBay.  EP.  II.  63.  Nationaløkon  Tidsskr.  I. 
107.  2)  til  Despot  2.  Lovgiveren ..  bør  ikke 
tillade  Dommeren,  ved  den  Dom  efter  bed- 
ste Skiønnende  . .  at  giøre  despotiske  Ind- 
greb i  hans  hellige  lÅynåigheå.Birckner. 
Tr.34.  (kelternes)  Forhold  mod  Kvinderne 
var  . .  ingenlunde  despotisk 
bets  eneste  Baand  var  K\eT\igheR.Blich 
(1920). 1. 5.  Han  er  som  adskillige  andre 
Genier  en  despotisk  Natur  og  forkælet 
ved  uafbrudt  Hyldest  af  et  stort  Parti  i 
sin  Hjemstavn.Brandes.ZJIJ.490.  tP  De- 
spotisme, en.  [desbo'tisma]  (jf.  fr.  de- 
spotisme; afl.  af  Despot)  1)  fji7.'Despot  \) 
enevældig  (udøvelse  af)  herskermagt; 
især:  misbrug  af  enevoldsmagt  paa  bekost- 
ning af  de  alm.  borgerrettigheder;  volds- 
herredømme.  vAph.(1764).  FrSneed.1.262. 
Aldrig  kan  der  tænkes  større  Despotisme, 
end  hvor  disse  to  Grene  af  den  offentlige 
Magt,  den  lovgivende  og  den  dømmende 
blandes  mellem  hveTan£:e.Birckner.Tr.25. 
Sorreh.II.235.  afryste  Despotismens  Slave- 


4&* 


679 


Desstert 


desttillere 


680 


At  \æse.Falst.l78.  FrHorn.PM.123.  1.2) 
relat:  hvis.  Den  anden  Regning  .  .  som 
lyder  paa  416  Rbdr.  16  y?  af  Catalogo  Frit- 
schiano,  dessen  tilhørige  Bøger  paaventes 
nu  dagligen.6rram.JBreve.56.  2)  i  forb.  for 
dessen,  for  dette;  derfor.  *jeg  for  dessen 
ey  tilfulde  takke  lsiSind.Falst.0vid.l8.  *For 
dessen  er  du  mig  en  u-mild  Keyser  ble- 
vet.smst.40. 

Dessert,  en.  (tidligere  ogs.  skrevet  De- 
sert^.  [de'sæ'rd  ell.  de'sæ'r,  ogs.  dæ'sæ'r]  flt. 
-er  ell.  (1.  br.)  m.  fr.  endelse:  -s  (Const.CfH. 
144).  (fra  fr.  dessert,  afdækning,  dessert, 
af  dés-,  af,  og  servir,  jf.  servere,  ojyt:: 
hvad  der  nydes,  efter  at  borddækningen  er 
fjernet)  anretning  af  frugt,  bagværk, 
konfekt,  is  olgn.,  der  serveres  efter  de 
egentlige  retter  ved  et  (middags)maaltid 
(jf.  Eftermad,  Efterret j.  her  serveres 
baade  med  Spiisning  og  DesQxt.Klevenf. 
BJ.43.  En  Dag  havde  vi,  iblandt  Deser- 
ten,  stegte  Kastanier.PÆffei6.jB.66.  mange 
og  velsmagende  Retter,  med  saa  uendelig 
megen  Desert  af  alle  Slags  Frugter.Pa^^'es. 
DV.IX.256.  Deserten  (kom)  ind,  og  blev 
sat  paa  det  blotte,  speilblanke  Mahagony- 
bord.i^r/S'need.J.449.  hele  Opsatser  af  For- 
ziringer,  som  efter  at  Maden  er  taget  bort, 
sættes  paa  de  Stores  Tafler,  tilligemed 
Konfekten  under  Navn  af  Dessert.HaZZa^'er. 
70.  Ved  et  Taffel  er  Desserten  mindre 
nærende  end  M.a.den.Brandes.1.528.  Bønne- 
lycke.F.48.  overf:  Hun  veed  .  .  at  hos 
Dem,  som  ere  vante  dertil,  er  Piben  efter 
Bordet  den  behageligste  Dessert.Sife6.7J. 
237.  II  i  udtr.  som  under  ell.  ved  des- 
serten, medens  desserten  nydes.  De  for- 
talte . .  Retterne,  fra  Suppen  af  lige  til 
de  Nødder,  som  de  havde  knekket  ved 
J)QSQriQn.Eio.(1914).V.134.  Under  Deser- 
ten kom  hendes  Børn  ind  i  Spisesalen. 
FrSneed.I.550.  e.br.  Dessert-,  i  ssgr.; 
især  i  ord,  der  vedrører  dessertens  anretning, 
fx.  Dessert-fad,  -gaffel,  -glas,  -kniv,  -ske, 
-tallerken,  f  -bageri,  et.  (kog.)  bagværk, 
der  anvendes  til  dessert.  Huusm.(1793).286. 
-bær,  et.  især  (kog.)  i  fit,  om  jordbær  af 
god  kvalitet,  der  egner  sig  til  at  serveres  som 
dessert.  FrkJ.Kogeb.llO.  -frn^,  en.  (kog., 
gart.)  udsøgt  frugt,  der  egner  sig  til  at  ser- 
veres som  dessert.  Krak.  1916. 1579.  -Tin, 
en.  T  særlig  fin,  hed  vin,  der  serveres  ved 
desserten.     Tops.I.360.     VareL.^170. 

I.  Dessin,  en.  (ogs.  Dessein^.  [de'sæix] 
flt.  -er  [de'sæi],'or]  ell.  (nu  især  t)  ni.  fr.  en- 
delse :  -s  [de'sæi],(s)]  (fra  fr.  dessin,  vbs.  til 
dessiner,  ^e^we,  ældj'e  desseigner,  laant  fra 
ital.  disegnare;  af  lat.  designare,  jf.  de- 
signere; sml.  I.  Dessein)  tegning  (hvor- 
efter noget  skal  laves) ;  udkast;  skitse,  (jeg 
var  ikke)  istand  til  at  kunde  saa  juste  træffe 
de  Desseins  til  Medaillerne  paa  Deres 
Kongelige  Majestæts  Norske  Reyse  .  . 
eftersom  Jeg  ei  deraf  havde  beholdet  Co- 
pier  tilbage,  (efter  hukommelsen)  fremsen- 
der (jeg)  tvende  ohngefærlige  tJdkastnin- 


ger,  af  hvilke  (det  kan  ses),  i  hvad  Mening 
og  Forestillelse  Tegningerne  skulde  være 
giort.Gram.Breve.31.  JBaden.FrO.  Meyer. 
y  nu  især  ("Y  ell.  haandarh.):  tegning  (til  ell.) 
%  tøj  olgn.;  mønster.  SaUV.69.  BerlTid. 
^^/iol920.Aft.6.sp.4.  broderier  i  alle  dessins  • 
II.  Dessin,  en.  se  I.  Dessein.  Dessin- 
traad,  en.  [I]  (fagl.)  metaltraad,  hvis  tvær- 
snit ikke  er  rundt  (cirkelformet),   men  fir- 

10  kantet,  stjerneformet  osv.;  fagontraad.  Vare 
L.H70. 

Destillat,  et.  [desdi'la?^]  flt.  -er.  (af 
nylat.  destillatum,  egl.  perf.  part.  til  destil- 
lere; jf.  ænyd.  distUlats,  en,  af  lat.  destil- 
latio;  fagl.)  det  ved  destillation  frem- 
komne fortættede  produkt  (jf.  Destilla- 
tion 2).  Green.UB.183.  VareL.H70.  SaU 
VI.69.  II  (spøg.)  overf:  (de)  var  beskæfti- 
gede  med   at   brygge   et   Destillat,    som 

20  skulde  smage  fovtræifehgt.Sødb.Éærlig- 
hedensFrugter.(1905).93.  Destillation, 
en.  [desdHaiJo-'n]  flt.  -er.  (af  sen  lat.  de- 
stUlatio,  jf.  Destillat)  1)  (fagl.)  som  vbs.  til 
destillere.  Den  Nordhauser  Svovelsyre, 
som  fabrikeres  af  Svovelkiis,  ved  Destilla- 
tion, indeholder  ikke  Blye.Olufs.NyOec.I. 
119.  Søvand  kan  ved  Destillation  om- 
dannes til  brugbart  Drikkevand.PanMm, 
174.    Udbyttet  af  den  første  Destillation 

30  kaldtes  „J)T&jik".Feilb.BL.  84.  SaU  VI.  69. 
tør  destillation,  forkulning  af  (organi- 
ske) stoffer,  der  foregaar  paa  en  saadan 
maade,  at  de  flygtige  stoffer,  der  dannes  ved 
forkulningen,  kan  opsamles,  (forskellige) 
Kulbrinter,  som  faas  derved,  at  man  un- 
derkaster saadanne  Naturprodukter  som 
Træ,  Brunkul  og  Stenkul  en  tør  Destilla- 
tion. C/iris^.Zemi.i  58.  II  hertil:  Destillations- 
apparat, -kar,  -kedel  ofl.  (jf.  u.  Destiller-^. 

■w  2)  \  konkr.,  d.s.s.  Destillat;  overf:  Taa- 
ren,  der  hang  svulmende  i  hendes  Øien- 
krog,  var  snarere  en  Destillation  af  Harme 
end  af  BedTøvelseGjel.T.251.  Destilla- 
ter, en.  [desdila'tø-'r]  flt.  -er.  (fra  fr.  de- 
stillateur;  nu  1.  br.)  person,  der  foretager 
destillation  (1).  Meyer.  \\  spec.  (foræld.): 
person,  der  fremstiller  brændevin  ved  destil- 
lation; brændevinsbrænder  (jf.  Destille- 
rer^.   JBaden.FrO.    Destiller-,  i  ssgr. 

50  (ogs.  Destillere- j,  mest  i  ord,  som  (især  foræld., 
jf.  Destillations-  u.  Destillation  i)  betegner 
redskaber,  der  anvendes  ved  destillering,  fx. 
-apparat  (Green.UB.205),  -kar  (vAph.(1759). 
MO.  S&B.),  -ovn  (vAph.(1759).  S&B.), 
-pande  (vAph.(1764).  VSO.  Feilb.BL.88) 
ofl.  destillere,  v.  [desdi'le'ra]  (f  distil- 
lere.  Holb.Arab.5sc.  Falst.38.  Buge.FT.29. 
Gylb.X.38).  -ede;  part.  -et  ell.  (nu  næppe 
br.)  -t  (Bagges.L.I.190.   HCLund.Samler.II. 

60  (1804).171).  vbs.  -ing,  jf.  Destillation,  (ænyd. 
destillere,  distillere;  af  sen  lat.  distillare, 
lat.  destUlare,  dryppe  ned)  i)  (fagl.)  i  egl. 
bet.  1.1)  trans.:  ved  ophedning  af  stoffer 
bringe  de  flygtige  dele  deraf  i  damp- 
form og  derefter  ved  afkøling  fortætte 
dem,  hvorpaa  de  i  flydende   form   dryppen- 


681 


destillere 


des(to 


682 


ell.  løber  ned  i  en  beholder.  Herren  disti- 
lerer,  kaager,  syder,  gryder  saa  længe, 
indtil  hånd  sætter  omsider  Ild  paa  Huset. 
Solb.Arab.5sc.  Paa  denne  for  alle  Legemer 
fælles  Egenskab,  at  forvandles  i  Dampe 
ved  Heden,  grunde  sig  de  vigtige  Opera- 
tioner, bekeendte  under  Navn  af  Destille- 
ring og  Sxih\imeTing.AWHauch.(1799).333. 
(afkølingen  bliver  mm  ufuldstændig)  naar 
man  ikke  destillerer  meget  langsomt..7MZ  lo 
Thomsen.PræparaUvChemie.(18o3).22.  ||  m. 
obj.,  der  betegner  det  stof,  som  underkastes 
denne  behandling:  uddrage  bestanddele  af. 
(hans)  Venner  saae,  der  han  engang  di- 
stillerede  Menneske-Blod  . .  under  Opera- 
tionen mangfoldige  Menneske -Ansigter 
eller  Hoveder  i  de  Chæmiske  Glasser. 
Ruge.FT.2 9.  Jul Tho msen.Præparativ CJiemie . 
(1853).22.  den  Vædske,  der  skal  destil- 
].eTes.Sal.V.177.  ogs.:  fjerne  urenheder  af  20 
et  stof  ved  denne  behandling.  Alm.  Vand 
destilleres  for  at  befries  for  Salte  og  andre 
Urenheder.fla^'.IIUS^.  ||  m.  obj.,  der  beteg- 
ner produktet:  fremstille  noget,  som  tidligere 
indgik  forbindelse  m.  andre  stoffer,  i  ren  til- 
stand, saasom  den  første  Mand  blev  skabt 
af  Jord,  saa  blev  den  første  Qvinde  skabt 
af  Menneske,  og  derfor  er  en  Qvinde  mod 
en  Mand,  ligesom  destillered  Spiritus  mod 
simpel  BTendevim.IIolb.Skiemt.E5v.  Bræn-  30 
devinen  er  først  opfunden  af  Araberne, 
som  destilerede  den  af  Ynn..IIallager.74. 
destmeTtEådike.HCLund.Samler.II.(1804). 
171.  hun  samlede  Urter  og  Blomster,  dem 
hun  vidste,  at  hendes  Fader  kunde  bruge 
til  de  Drikke  og  Draaber,  han  vidste  at 
dest}l\eTe.HCAnd.VII.15.  destillere  Aqua- 
vit.  MO.  destilleret  vand,  vand  som 
ikke  indeholder  fremmede  stoffer;  fuldstændig 
rent  vand.  (Kalk.V.176).  Panum.159.  Vare  40 
L?170.  Il  i  forb.  w.  over:  overføre  destilla- 
tionsproduktet  til  det  kar,  hvor  det  skal  op- 
samles; overdestillere  (jf.  u.  bet.  I.2J.  Saa 
snart  Masken  kom  i  Kog,  destilleredes 
Brændevinen  ovev.Feilb.BL.84.  1 .2)  (intr.) 
om  (en  del)  af  et  stof:  udskille  sig  ved 
destillation  (1).  æteriske  Olier  fvii!)  kun 
vanskelig  (kunne)  bringes  til  at  destillere 
for  sig.SaUVI.70.  ||  i  forb.  destillere 
over,  om  det  fortættede  produkt:  gaa  over  50 
fra  destillationskedlen  til  karret,  hvori  det 
opsamles  (jf.  bet.  l.i  slutn.).  det  dannede 
Chlorsvovl  vil  .  .  destillere  over  .  .  og 
samle  sig  i  FlsiskenJ'ulThomsen.Præparativ 
Chemie.(1853).48.  man  dyppede  en  Fingrer 
i  Vædsken,  der  destillerede  over.  Feilb. 
BL.84.  Sal.V.178.  2)  overf  2.1)  forflyg- 
tige; opløse;  fjerne.  *Saa  destillerer  jeg 
den  Galde,  |  Som  Verden  skjænker  i  min 
Tid.Kingo.439.  især  (dagl.)  om  penge  olgn. :  60 
bringe  til  at  „fordufte";  sætte  over 
styr;  „gøre  kaal  paa".  (jf:  *Sit  Gods 
en  Fylde  vom  destHiefr. Ranch.Shiespil.359). 
mine  arvede  Dukater  . .  vare  destillerede, 
inden  jeg  selv  ret  drømte  derom.Rahb.E. 
IV.68.   Bagger.1.253.  Schand.AE.305.   Har 


Du  mange  af  Doktorens  Skillinger  endnu 
tilbage?  Man  sagde  ellers  her,  at  Du  havde 
destilleret  dem  alle  sammen  inde  i  Byen. 
Drachm.STL.166.  CEio.LD.120.  2.2)  (l.br.) 
udskille;  frarense.  *(hun  stræbte  efter) 
At  hun  jo  meer  og  mere  |  Det  onde  kunde 
ligesom  |  Fra  Dyden  distillere  (hos  bør- 
nene).Falst.38.  2.3)  part.  destilleret  som 
adj.:  udsøgt;  uforfalsket;  ægte.  ren, 
destilleret  I>VLmhed.Brandes.Goe.IL206.  I 
Hovedstadens  æstetiske  Krese  bestræbte 
Damerne  sig  for  saa  vidt  muligt  . .  at  til- 
bringe deres  Liv  paa  en  finere  Skueplads 
af  destillerede  Elementer.VilhAnd.PM.I. 
225.  Oeistillere-,  i  ssgr.  se  Destiller-. 
Destillerer,  en.  {ænyd.  d.s.;  især  foræld.) 
d.  s.  s.  Destillatør.  Holb.GW.(1724).lsc. 
VSO. 

(9  Destination,  en.  [desdina'Jo'rt, 
dæ-]  flt.  (sj.)  -er.  {af  lat.  destinatio;  egl. 
vbs.  til  destinere;  l.br.)  bestemmelse;  hen- 
sigt. JBaden.FrO.  Meyer.  SaUVI.73. 
Destinations -sted,  et.  især  T  om  en 
afsendt  vares  bestemmelsessted.  Lassen.S0.35. 
Hag.III.163.  destinere,  v.  [desdi'ne-'ra, 
dæ-]  -ede  ell.  (sj.)  -te.  vbs.  jf.  Destination. 
(fra  fr.  destiner,  af  lat.  destinare ;  jf.  præ- 
destinere ;  nu  1.  br.)  paa  forhaand  fastsætte 
en  anvendelse  ell.  anbringelse  af  nogen  ell. 
noget;  bestemme  (4);  tiltænke;  udse;  be- 
regne (til),  jeg  havde  destinered  hende 
med  Søsters  gode  Villie  og  Samtykke  til 
lje2indeT.H0lb.Didr.8sc.  de  Klæder  og  den 
Spise,  som  var  destineret  til  Sabbaten.sa. 
JH.I.198.  Smagens  Selsomhed  . .  hielper 
mangen  Mand  til  Ære  og  Embede,  som 
Naturen  synes  at  have  destineret  til  en 
Spinderok  (0:  til  at  spinde).sa.MTkr.545. 
enhver  Bygning  bør  caracteriseres  efter 
Naturen  af  det  Væsen,  hvortil  de  ere  de- 
stineTede.Wiedewelt.T.9.  JBaden.FrO.  Mey- 
er. SaUVI.73.  II  i  per f.  part.  som  adj.  Søn- 
nen .  .  som  destinerte  Stamherre  kan  ej 
ansees  af  Middel.Cit.l736.(JySaml.4R.lIl. 
252). 

destingvere,  v.  se  distingvere. 

desto,  adv.  ['dæsdo,  'desdo;  alm.  dæs- 
do,  desdo]  ^f  disto.  Holb.Stu.1.9).  {ænyd. 
disto  fra  ty.  desto  (ænyd.  diste,  glda.  thi- 
ste,  thes  the  fra  mnt.  deste^,  af  oht.  des 
diu,  eql.  gen.  og  instrumentalis  ent.  intk.  af 
der,  den  ||  „er  temmelig  nyt  i  Sproget,  oé 
tilhører  endnu  nærmest  Talespr."iet7m!) 
som  bestemmelse  til  en  komparativ:  d.  s.  s. 
des  3. 

1)  d.  s.  s.  des  3.1.  ||  m.  nægtelse:  kun  i 
forb.  ikke  desto  mindre,  ikke  derfor 
mindre;  alligevel.  Rescr.  ang.  at  (ingen) 
skal  være  berettiget  til,  for  Skippernes 
Passers  Paategning  noget  at  nyde,  og  at 
Skipperen  ikke  destomindre  uden  ringeste 
Ophold  skal  expederes.Eesfcr.^^/ai?^^.  han 
indeslutter  hende  i  en  Kasse  med  fire 
Laase,  nedsænker  hende  i  Havet,  og  me- 
ner nu  at  være  sikker  for  hendes  List, 
men  ikke  desto  mindre  har  hun  havt  hun- 


683 


dest* 


desuden 


684 


drede  B\skere.JLRasm.l001Nat.l4.  Pont. 
LPn.123.  AndNx.PE.iy.291.  Skønt  ret- 
telsen måske  synes  naturlig,  er  den  ikke 
desto  mindre  utilladelig.5rønd«»w-i\rieZsen. 
SF.101.  det  lyder  utroligt,  men  det  er  ikke 
desto  mindre  sandt  I  ||  uden  nægtelse.  Kand 
du  ellers  hitte  paa  noget  andet  at  spilde 
Tiden  for  ham,  saa  er  det  disto  bedre. 
Holh.Stu.1.9.  Brors.81.  Jeg  havde  Hove- 
det saa  fuldt  af  Tanker  . .  at  jeg  tænkte 
desto  mindre  paa  Yeyen.Pamela.  1. 242. 
Blich.II.159.  *Er  hun  fattig,  saa  trænger 
hun  jo  I  Desto  meer  til  vor  Ømhed  og 
YsLTme.Holst.II.320.  Individet  kan  . .  vel 
føle  sig  lykkeligt  i  Rusens  Øieblik,  men 
bliver  kun  desto  ulykkeligere.JrierA;.I.64. 
de  (lemmer),  som  synes  os  mindre  ære- 
fulde paa  Legemet,  dem  klæde  vi  med 
des  mere  Ære;  og  de  Lemmer,  vi  blues 
ved,  omgives  med  desto  større  Blufærdig- 
hed^ CorJ<2.55('i  907;.  nu  oftest:  saa  me- 
get desto,  er  der  Nogen,  der  har  Gavn 
eller  Glæde  af  (bogen),  saa  meget  desto  be- 
dre.Kierk.IV.279.  ||  henvisende  til  en  flg.  be- 
grundende sætn.  (man  haabede)  at  de  skul- 
de føre  Krigs-Folket  af  de  andre  Danske 
Provinder  .  .  og  destomeere,  efterdi  de 
Svenske  Commissarier  havde  viist  Rigets 
Hoff  mester  Kongens  af  Sverrige  Brev. 
IIolb.DH.III.284.    nu  kun  i  forb.  saa  me- 

fet  desto  ('bedre,  mere  osv.)  som,  se  som, 
onj. 

2)  d.  s.  s.  des  3.2.  Brors.98.  (ilden)  er 
kun  sagtnet  for  at  brænde  desto  j  evnere 
og  vaxigeTe.Mall.KF.T.  Var  han  langsom 
til  at  svare,  var  han  desto  hurtigere  til 
at  kiøre.Blich.IV.120.  *Af  Skov  man  øiner 
Intet,  I  Men  desto  mere  Sanå.Winth.HF. 
126.  de  danse  kun  lidt,  men  spise  desto 
ineTe.Goldschm.1.216.  Tops.1.37.  det  gamle 
Ferskenespalier,  der  aldrig  bar  Frugt,  men 
saa  mange  desto  flere  Blade.Schand.BS. 
129. 

3)  d.  s.  s.  des  3.s;  især  indledende  efter- 
sætningen efter  en  sammenlignings-bisætning, 
der  indledes  med  j  o.  jo  reenere  jeg  maler 
Dyden,  desto  større  erLigh.eden.Basth.Tale. 
(1782 ).9.  jo  flere  Kundskaber  Nogen  be- 
sad, desto  dueligere  var  han  og  til  For- 
retnmger.Engelst.Tale.(1808).19.  han  bød 
dem,  at  de  skulde  Ingen  sige  det;  men 
jo  mere  han  bød  dem,  destom ere  (Chr.VI: 
]o  langt  mere)  kundgiorde  de  det.Marc.7. 
36.  jo  flere  Maader  man  lærer  at  hjælpe 
sig  paa,  desto  galere  kommer  man  fra  det. 
Kierk.IIl.210.  jo  mørkere  det  blev,  desto 
høiere  steg  Ottos  Angst.Goldschm.Hjl.I.61. 
jo  længer  det  varer,  desto  værre  bliver 
det  I  II  (nu  1.  br.)  m.  bisætningen  efterstillet. 
Strængen  strammes  desto  mere,  jo  stær- 
kere den  høies.Ørst.III.104.  smst.il.40.  vi 
agte  (en  lærer)  desto  mere,  jo  mere  han 
.  .  bessidder  Lærdom.Mynst.Tale.(1843).7. 
Faar  jeg  desto  mindre  Part  i  Dig,  jo 
højere  jeg  elsker  'Dig?Goldschm.V.298. 

,   4)  d.  s.  s.  des  3.6.  tS  desto  større  Sikker- 


hed besluttede  vi  at  opholde  os  her  til 
Aiten.Blich.I.210. 

desto -værre,  adv.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s, 
desværre  2.  (jeg  haabede)  at  hun  maaskee 
engang  kom  tilbage.  Men  destoværrel 
det  er  ikke  saa  vel!  hun  er  vistnok  død. 
Heib.Poet.II.50.  Kierk.VIII.7. 
Destrikt,  et.  se  Distrikt. 
destruere,  v.  [desdru'e'ra]  -ede.  vbs. 

10  Destruktion  (s.  d.).  (af  lat.  destruere,  af  de, 
af,  ned,  og  struere,  bygge,  besl.  m.  strø;  jf, 
instruere,  konstruere,  Struktur)  egl:  ned- 
bryde; nu  især  (fagl.)  m.  konkr.  tings-obj.: 
ødelægge  (ved  opbrænding,  ad  kemisk  vej 
olgn.);  opløse;  tilintetgøre,  saasom  et 
Legem,  der  bestaaer  af  Parter,  kand  løses 
og  destrueres,  saa  kand  og  Siælen,  hvis 
den  er  materiel,  forgaae.Holb.Ep.  1.384. 
Dersom   nogen  jager   et  fiendligt  Krigs 

20  Skib  paa  Grund,  eller  destruerer  det.Sø- 
krigsA.(1752).§945.  JBaden.FrO.  Det  er 
fysisk  umuligt  at  destruere  Ligdele  (hem- 
meligt) i  en  velindrettet  By. O  Rung. P.7  3.  || 
(nu  1.  br.)  overf. (deres  argument)  destruerede 
deres  eget  Principium  om  Vallrettighed. 
Holb.DH.II.278.  *Vi  har  i  Lombardiet  | 
Betydelig  Familie;  men  Uheld,  |  Som  de- 
struerer Folk — hvad  skal  man  sige  IMeisKno, 
MK.256.  VilhThoms.Afh.II.334.  Uestruk- 

30  tiou,  en.  [desdrug ijo-'n]  {af  lat.  destruc- 
tio,  vbs.  til  destruere;  nu  især  fagl.)  op- 
løsning; ødelæggelse;  tilintetgørelse. 
et  vel  udarbeydet  Konst-Stykke  kand  ved 
Ild,  Vand  eller  anden  Distruction  bringes 
til  forrige  raae  Ma.terie.Holb.Ep.L21.  smst. 
175.  JBaden.FrO.  SaVVI.73.  Destrnk- 
tiens-anstalt,  en.  (fagl.)  anstalt,  hvor 
sundhedsfarlige  stoffer  (især:  levnedsmidler) 
tilintetgøres  ell.  uskadeliggøres.    SaU  VI.  73. 

40  det  sundhedsfarlige  kød  bringes  til  destruk- 
tionsanstalten i  -ovn,  en.  (fagl.)  Destruk- 
tionsovne  (i  offentlige  slagtehuse),  hvori  det 
Kød  bliver  tilintetgjort,  som  er  bleven  be- 
fundet sundhedsfarligt.  Op  fB.""  II. 38. 

O  des-nastet,  adv.  [dæsu>ag(2af,  elL 
'dæsuagdat,  des-]  {jf.  ty.  dessen  unge- 
achtet,  SV.  f  dessoaktande)  uden  at  tage 
hensyn  til  det  foreliggende;  uagtet  dette; 
trods  dette;  alligevel.   Moth.D80.   Brors.136. 

50  I  denne  første  Hede  (o :  træfning)  fik  han 
.  .  et  heftigt  Stød  igiennem  Munden,  des- 
uagtet lod  han  sig  ei  standse. MalLSgH. 303. 
Grundtv.Udv.IV.400.  Du  er  rigtignok  in- 
gen Prindsesse,  men  du  tilhører  desuagtet 
en  ædel  Stsanme.Hauch.IV.314.  leg  Kan 
vel  have  Uret,  men  jeg  vil  desuagtet  ikke 
staae  for  Dem  som  en  Skoledreng.  G«/i6. 
Novel.II.267.  vel  var  hans  Majestæt  en 
absolut  Herre,   men   han  var  desuagtet 

60  meget  ømfindtlig  for  Folks  Omtale.JPJac. 
1.135.  Drachm.T.6.  -uden,  adv.  [dæs- 
'u'8(8)n,  des-]  I)  ud  over  ell.  tillige  med  det 
omtalte;  foruden  dette;  tilmed  (jf.  desfor- 
uden 1).  vAph.(17o9).  VSO.  *Du  skal  des- 
foruden tampe  |  Eengang  ugentlig  din 
Ryg"-  I  Og  desuden  skal  du  give  |  Fuld 


desværre 


det 


Erstatning  for  Ka.p\inen.Hrz.D.IL69.  (ved 
festen)  „stod  tre  Skænkere  . .  og  lod  Suk- 
ker smelte  i  Vinen."  I  Almindelighed  blev 
man  dog  ikke  staaende  herved,  men  blan- 
dede en  Mængde  Krydderier  i  desuden. 
TroelsL.V.106.  Feilb.  ||  tilføjende  en  yder- 
ligere begrundelse  olgn.  *Hei  Sorenl  |  Du 
drukner  jo  Øgene  og  Dig  selv;  |  Det  Skib 
er  desuden  ioiloven.Blich.D.II.llS.  jeg  har 
ikke  lyst  til  at  gaa  derhen;  det  er  des- 
uden ogsaa  for  sent  j  2)  (nu  næppe  br.) 
uden  at  det  omtalte  rednes  med;  uden  dette; 
ogs.:  paa  forhaand;  i  og  for  sig  (jf.  des- 
foruden 2).  man  (maa  ikke)  spilde  Tiden, 
som  des  uden  er  kort  nok,  paa  at  ville 
opfinde  det,  som  andre  allerede  have  op- 
fanåen.Eilsch.PhilBrev.315.  (de)  forøge  den 
desuden  utaalelige  Trængsel,  ved  at  bryde 
ind  lige  mod  StTømmen.Rahb.Tilsk.1791. 
135.  alle  de  Maader,  stundesløs  Lediggang 
har  opfunden  til  at  forkorte  dette  vort 
desuden  saa  korte  Liv. smst.242.  -værre, 
adv.  [desivBra,  dæs-]  (f  disværre:  Moth.D 
80.  Oehl.Er.IIL20.  f  (i  bet.  2)  desvær, 
disvær:  Holb.Paars.152. 181.  sa.Tyb.II.1.  f 
diværre:  Schandrup.OSr).  {ænyd.  disværre; 
af  des  3.1  ||  diværre  (glda.  thi  ver,  sv. 
tyvårr,  oldn.  J)vi  verrj  er  sammensat  m. 
thi,  egl.  dat.  ent.  af  det,  jf.  u.  des  3  ||  om 
tilfælde,  hvor  formen  desværre  blot  beror 
paa  sammenskrivning  se  des)  1)  egl.:  saa 
meget  des  værre;  kun  i  forb.  desværre 
for  ham  olgn.,  værst  for  ham  (selv);  til 
hans  (egen)  skade.  Jeg  vaerer  Dem  ad,  at 
det,  desværre  for  mig!  er  Regnbedere. 
Biehl.  DQ.  11.404.  *„gaae  ind  til  denne 
Herre,  |  Tal  med  ham  selv!"  Han  gik,  for 
ham  desværre.  TT^ess.  149.  (de)  muntrede 
sig  med  at . .  raabe  Republik,  saa  det  gav 
Ekko  helt  op  i  „Politiken"  —  desværre 
for  &QU.FolkeVU1920.2.sp.5.  (han  drev) 
Handel  med  .  .  Guldsager,  der  desværre 
for  ham  .  .  viste  sig  at  være  Tyvekoster. 
Kbh.^*hl920.5.sp.2.  2)  som  udtryk  for  be- 
klagelse: uheldigvis;  beklageligvis  (jf.  desto- 
værrej.  *Jeg  ofte  maa,  dis  vær!  til  een 
og  anden  trænge,  |  Og  tage  paa  Credit, 
naar  jeg  er  ey  ved  Penge.Eolh.Paars.120. 
„Est  du  hans  Hustrue?"  —  „Ja  Gud  be- 
dre, disvær  !"sa.Je^.IF.4.  Hånd  maaskee 
har  kundet  giøre  sig  haard,  som  mange 
desværr  udi  Holland  giøve.sa.Tyb.II.1.  *Ja 
gid  det  ey  een  Pige  var  j  Som  det  dog 
er  {åiwæTe).Schandrup.03  *:  *Mange  skiønne 
lidt,  desverre!  |  Paa  saa  stor  en  Kierlighed. 
Brors.9.  *Naar,  som  vi  daglig  see  des- 
værre, I  Den  Gode,  Kloge  lider  Nød.Ba^r- 
ges.IV.43.  *Ubarmhiertighed  |  Begaaes 
desværre  tit  i  denne  YeTåen.OeM.(1841). 
V.242.  Nylig  skjændte  min  Moder  paa 
mig,  og  desværre,  jeg  føler,  at  hun  har 
Eet.Heib.Poet.II.106.  Feilb.  jeg  kan  des- 
værre ikke  komme  i  morgen  j 

det,  pron.,  art.  og  konj.  [del  Bredsdorff. 
PB.13.  kunstlet:  [dæd]  smst.S.jf.  dét.  Søysg. 
AG. 61   samt  Jesp.Fon.117.  PJernd.(Tilsk. 


1908.200).  sml  SalmEus.381.1  (Eet  <x>  det). 
(dagl.)  sluttende  sig  nøje  til  et  foreg,  ord: 
[at,  m.  stød  paa  foreg,  lyd,  for  saa  vidt 
denne  er  modtagelig  derfor],  undertiden  (som 
efterligning  af  talespr.)  skrevet  (')et  (Moth. 
D65.  KomGrønneg.III.203.  Winth.IV.43. 
57.  Bøgh.D.II.309).  jf  gid.  —  gen.  (kun 
i  selvstændig  anv.)  dets  [dæds;  vulg.  des], 
t  des  (Holb.Intr. 1.303.  Æreboe.35.  Lange- 

10  bek.(Annal.l856.375).  Oehl.KG.308),  jf  des- 
sen, (æda.  thæt  (jf.  ^at.  Karlevistenen.(Wim. 
RunJ.cxxii)),  oldn.  l)at,  eng.  that,  ty.  das(s), 
got.  t)ata;  egl.  intk.  til  den,  s.  d.;  opr.  sa. 
ord  som  I.  at  (jf.  ndf.  Ej;  gi.  kastisformer 
bevaret  i  des,  fordi,  thi;  jf.  (dit  og)  dart 
A.  som  demonstr.  (og  personligt,  jf.  u.  IL 
de  A)  pron.  \\  pegende  bort  fra  den  talende, 
som  simpleste  middel  til  at  fremhæve  og  er- 
statte udtr.  af  intk.  ell.  m.  neutral  bet.  ||  om 

20  refl.  brug  se  u.  bet.  l.i.  ||  om  forb.  m.  adv. 
der  og  her  se  disse  ord. 

1)  om  noget  omtalt  ell.  umiddelbaii  nær- 
værende, t.l)  i  selvstændig  anv.  (jf.  1.2-3J.  || 
henvisende  til  et  forhold  uden  for  talen.  Der 
nu  Jesus  havde  taget  Æddiken,  sagde 
han :  det  er  fuldbragt,  og  bøiede  Hovedet 
og  opgav  A&nden Joh.19.30.  siger  jeg  . . 
til  min  Tiener:  giør  det  (1907:  dette j! 
saa  giør  han  ået.Matth.8.9.  Det  var,  min 

30  Troe,  etskiøntPaafund.^oZ&,ry6.7.i.  *Men 
var  det  ey  din  Røst,  elskværdige  Mand- 
mde?Etv.(1914).I.175.  *det  kan  man  dog 
kalde  en  oprigtig  |  Og  ærlig  Fætter.Oem. 
A.95.  Min  Himmeriges  Parti  Hvad  var 
det?  (om  et  musikstykke).Blich.III.279.  hvad 
er  det?  hvor  er  Løjtnanten?Jffo8<r.G.i5i. 
Det  nøs  jeg  psLa.lArlaud.47.  saa  du  'det?  j 
(talespr. :)  tak  for  'det!  (fx.  om  modtagne 
penge J  \   er  'det  dig?  (o:  den  person  paa 

40  det  billede)  \  (især  talespr.)  i  trykstærk  stil- 
ling, for  at  fremhæve  beskaffenheden  af  no- 
get: Man  maa  indrømme  .  .  at  vi  bliver 
godt  beværtede  her  —  Det  er  en  Kognac, 
siger  jeg  I>ig.Tandr.K.34.  ||  henvisende  til 
stibst.  af  intk.  hvo  som  mister  sit  Liv  for 
min  Skyld,  skal  finde  ået.Matth.10.39.  et 
Menniske  kand  være  kied  af  sit  Liv,  og 
saa  som  det  ikke  vil  tage  Livet  af  sig 
selv,  styrdte  sig  paa  den  maade  udi  Ulyk- 

50  ken.Holb.Hex.IV.7.  hvilket  Creatur  vUde 
vel  holdes  værdig  nok  til,  at  det  maatte 
.  .  dømme  imellem  (gud  og  mennesker ).Ew. 
(1914). 1.33.  *Et  Næshorn  findes  ej  hos  os; 
I  Man  kalder  det  RLnoceros.^6c.i^.  prac- 
tisk  maa  mit  Ord,  saavidt  det  var  levende, 
kunne  forsvare  sig  selv. Grundtv.Udv.V.162. 
det  grædende  Pigebarn  gik  sin  Gang.  Det 
(alm. :  hunj  talte  til  Ingen  . .  men  ilede  af- 
sted med  saa  raske  Fjed,  som  om  hendes 

60  Fødder  havde  YingeT.Thyreg.BB.1.2.  efter- 
fulgt af  udtr.  m.  præp. :  et  Fædreland  paa 
Jorden,  som  kan  bære  Afglands  af  det  i 
'R.\xame\en.Mynst.Præd.(1842).23.  eet  Tab 
var  der,  som  han  aldrig  kunde  forvinde. 
„Og  hvilket?"  Det  af  et  Morbæi-træ.J5ZM. 
IV.198.  Af  de  to  .  .  Eventyr  .  .  kjende  vi 


687 


det 


Alle  det  ene,  det  om  Moses.HCAnd.(1919). 
III. 267.  gentagende  et  foreg,  led  i  sa.  sætn.: 
*Rettens  Spir  det  alt  er  brækket.  Kingo. 
162.  *Loftet  det  var  saa  saare  lavt,  |  Og 
Kæmperne  vare  saa  høie.Oehl.L. 1.292. 
*H|ertet  det  banker  |  I  Vee  eller  Vel. 
W list. I). II. 9.  *Hende  vi  elske,  mens  Hjer- 
tet det  slaaer;  |  hende  vi  prise,  mens  Læ- 
ben formasLeT.Hostr.SpT.I.l.  \\  gen.  i  refi. 
anv.  det  Romerske  Monarchie  begyndte 
at  hælde  til  des  'Rmn.Holb.Intr.1.303.  jf. 
IIeib.Pros.X.304.  nu  kun  i  visse  tilfælde  (se 
Mikkels.0rdf.263f.),  især  i  appositionsled : 
Bordet  kan  vist  knirke  en  hel  Historie, 
dets  egen  LivshistoTie.ESlomann.(smst.264). 
Il  henvisende  til  navn  paa  land  ell.  landsdel. 
Rumænien  gik  med  i  krigen,  da  det  fandt 
tidspunktet  belejligt  \  længe  efter  at  Skaa- 
ne  var  blevet  afstaaet,  forblev  det  dansk- 
sindet i  (l.  hr.)  henvisende  til  gaardnavn: 
Milde  Alfer  . .  omsvævede  Havslunde,  el- 
skede mig  som  åeis¥v\XQ.Gylb.IV.252.\\hen- 
visende  tU  (ikke-substantiviske)  ord  ell.  iidtr. 
af  intk.;  til  substantivisk  brugt  adj.,  pron. 
ell.  bisætn.:  i  det  han  saaede,  faldt  Noget 
ved  Veien ;  og  Fuglene  kom,  og  aade  det 
OTp.Matth.13.4.  vi  (bør)  troe,  hvad  den  af 
os  antagne  . .  Aabenbaring  siger  os  herom, 
endskiønt  det  er  ubegribeligt.E«*;/^^^^. 
1.12.  *Hvad  svagt  vi  kun  skimte,  mens 
Øiet  er  blaat,  |  Det  lever  dog  i  os.Ch-undtv. 
SS.IV.322.  der  er  altid  noget  Galt  ved 
enhver  Ting,  det  skal  jeg  pille  ud  og  om- 
tale.HCJLw^i.  71.53^.  Hvad  Fatter  gjør,  det 
er  altid  det  B,igtige.smst.VlI.160.  noget 
tungt  blev  slæbt  hen  over  Fjælene  .  . 
Hvad  kan  det  være  ?  hviskede  en  af  Kai- 
lene.JVJens.IIF.117.  saa  snart  damperen 
anløber  en  havn,  telegraferes  det  til  re- 
deriet i  (nu  1.  br.)  gentagende  og  forstær- 
kende et  foreg,  det:  Det  er  just  ulycken  det. 
Holb.llJ.1.2.  *Er  det  Alt,  min  Moder!  det? 
Oehl.A.186.  Ikke  Andet!  Jeg  synes,  det  er 
nok  T>et.Heib.Poet.I.42.  henvisende  til  inf.: 
*Ret!  bravo!  drikke!  drikke!  |  Det  veed 
man,  hvad  det  er,  det  andet  veed  man 
ikke._Bw.Sfcr.  17. 5i0.  *Bedømme  Helten, 
det  er  Mandens  SeLg.Oehl.T.201.  *Belønne 
dig  —  det  vil  jeg;  du  har  talt  mig  til 
Beha.g.Winth.VL201.  gifte  sig  det  havde 
de  ingen  Lyst  til.HCAnd.VI.U.  ||  erstat- 
tende foreg.  part.  ell.  inf.  efter  hjælpever- 
bum. *„Jeg  har  slaaet  et  Øie  ud  paa  i 
Gedehyrdens  Søn,  Pacheco."  |  —  „Har  du 
det?'^Hrz.D.II.63.  jeg  er  kommet  med 
morgentoget.  —  naa,  er  du  det  i  der  blev 
du  narret.  —  blev  jeg  det?  \  hesten  vil 
bide.  —  vU  den  det?  j  nu  skal  du  sove, 
—  det  skal  jeg  nok  \  maa  jeg  læse  bre- 
vet? —  det  maa  du  gerne  \  \\  henvisende 
til  præd.  af  hvilken  som  helst  art.  i.  i  en 
foreg,  sætn.:  *Høit  vil  jeg  græde  —  Ak! 
hun  var  min  Moder,  |  Hun  var  det  — 
Himmel!  og  nu  er  hun  åøå.Ew.(1914).I. 
137.  *Hvis  Medon  troeløs  er,  er  heele 
Verden  ået.Fasting.H.27.  før  vare  de  kun 


det 


Lemmer  af  Familien,  nu  ere  de  det  af 
Staten.  Engelst.  Nat.  2 16.  0rst.III.191.  „Nu 
gaae  vi  paa  Reise!"  sagde  Stoppenaalen; 
„bare  jeg  ikke  bliver  borte!"  men  det 
blev  \\Vin.IICAnd.V.375.  *Han  sagde:  „Jom- 
fru, det  er  saa  vaadt!"  |  Jeg  svarte  kort: 
„Ja  det  ev'et.'*Bøgh.D.II.309.  Kaffekulturen 
er  . .  i  Tilbagegang  paa  Java.  Er  Kaffen 
det  i  det  hele  taget?JVJens.Intr.l24.  2. 
10  (overflødigt)  i  sa.  sætn. :  *Men  gift  var  Wil- 
liam af  Cloudesly,  |  Skjøn  Alix  det  var 
hans  Kone. Blich.D. II. 157.  Men  Soldat  det 
var  han.JPJac.1.65.  Flegmatisk  det  var 
hun  nu  iiike.JVJens.0M.81.  ||  om  tilfælde 
som    „jeg   hugger   brænde   idag.   —   naa, 

før  du  det",  „de  lystrede,  men  de  gjorde 
et  ikke  lige  straks",  hvor  det  staar  som 
obj.  for  gøre,  der  bruges  som  erstatning  for 
et  foreg,  verbum,  se  gøre.  ||  (tilsyneladende) 

20  henvisende  til  subst.  af  fk.  *Ak!  raabte  jeg 
—  og  i  har  seet  hans  Godheds  Magt!  |  . . 
men  Gud!  —  i  saae  det  med  Foragt.jÉw. 
(1914).1.155.  *\eg  har  længe  seet  din  Ild 
(o:  lidenskab),  men  tænkt  |  Det  var  et 
flygtigt  Blus  i  Sandsers  Mose.Oe/i^ 711.9. 
sammenfattende:  Den  sære  .  .  Trækning 
ved  Mundvigene  og  de  urolige  Hoved- 
bevægelser, det  havde  hun  ogsaa  arvet. 
JPJac.II.l.   Hun  tog  hat,  overstykke  og 

a)  handsker  af  og  lagde  det  ud  i  forstuen. 
Mikkels.0rdf.250.  \\  som  suhj.  ell.  præd.  for 
være  ell.  blive,  henvisende  til  udtr.  for  per- 
son (jf.  1.2  slutn.).  Jesus  talede  strax  til 
dem  og  sagde:  værer  frimodige;  det  er 
mig  (Chr.VI:  jeg),  frygter  ikke.Matth.l4. 
27.  Guds  Søn  var  den  eneste.  Guds  Søn 
maatte  det  være,  om  noget  Menneske 
skulde  fødes  foruden  Synå.Eto.(1914).L42. 
Hvor  meget  have  vi  ikke  tabt  ved  Hen- 

40  rich  Kleists  tidlige  Død.  Det  var  vor- 
den en  ægte  dramatisk  Digter!  OeREeisc. 
1.(1817). 25.  *Det  er  to  Brødre!  Hver  en 
Dødelig  I  I  Kraft  og  Skjønhed  langt  de 
overstraale.PaZ3f.IJ.i55.  Jeg  vil  dog  for- 
tælle Gjenbo-Ugle  (historien )l  det  er  saa- 
dan  en  agtværdig  Ugle  i  OmganglHCAnd. 
(1919). II. 369.  Skjalden,  —  det  var  saadan 
en  Slags  Spillemand  .  .  —  gav  dem  en 
Yise.smst.III.279.  *Det  er  ham,  det  er  ham, 

50  det  er  Nøkken  selv!  |  Han  synger  sit 
Kvad  i  den  brusende  Elv.  Bøgh.D.II.17 3. 
II  henvisende  til  indholdet  af  en  foreg,  sætn., 
ordforbindelse  ell.  af  et  enkelt  ord,  uden  hensyn 
til  formel  overensstemmelse.  Huusbondens 
Tienere  (sagde):  Herre,  saaede  du  ikke 
god  Sæd  i  din  Ager?  hvorfra  haver  den 
da  Klinten?  Han  sagde  til  ham:  det  ha- 
ver et  fiendsk  Menneske  giovt.Matth.13.28. 
„Sandheden  vil  dog  strax  komme  for  en 

60  Dag."  —  „Det  vil  ikke  sige  (o :  betyder 
intet).'' Holb.LSk.III.il.  *Jeg  spiller,  synger, 
danser,  gaaer,  |  Saa  tit  jeg  det  i  sinde 
ladiev.Stub.78.  for  at,  naar  ieg  jmens  skulde 
blive  kaldet,  i^  icke  skulle  staa  tilbage 
for  des  Skyld.Ære&oe.S5.  *„og  om  han  (o: 
Adam)  med  Foragt  |  Forkastede  sin  Gud 


689 


det 


det 


690 


og  trodsede  hans  Magt?"  —  |  „Ak!  om 

—  det  kan  han  ey.'*Eiv.(1914).I.166.  *En 
Vædder  ligger  paa  hver  Side  |  Et  halvt 
Aars  Tid,  det  maae  I  Yiåe.Abc.l5.  *Du  al- 
drig bUver  gift,  hvis  det  i  Dag  ei  skeer! 
Wess.3.  *Du  meer  end  nok  har  lært,  det 
kan  du  troe  \Bahb.PoetF.II.l  7.  *„  vil  du  være 
ligesaa  som  Viv?"  |  —  „Det  veed  jeg  ikke; 
det  vil  Tiden  lære. "Oefti.FIZ. 7.  *„Jeg  bei- 
ler til  dig."  —  „Slap  det  ud  engang ?"smsf. 
*Een  sang  Discant,  den  anden  Bas,  —  | 
Det  var  en  Lyst  at  høre  ' etlWinthJY .57 . 
der  blev  drukket  fyldeligt,  det  var  Folk, 
der  kunde  taale  fuldt  op.HCAnd.(1919)JIL 
280.  En  Aften  . .  satte  (Oehlenschlciger)  sig 
tU  at  digte  . .  en  lang  og  magelig  Ro- 
mance, Sigrid  med  Sløret.  Det  er  ikke 
Ungdomsdigtenes  Skærsommer,  hvori  „Sy- 
den har  besøgt  vort  Norden".  Det  er  en 
kølig  nordisk  Msiiluit.VilhAnd.AO.II.lO. 
Hvem  har  Ikke  . .  drømt  om  at  se  en  Te- 
busk  .  .  Det  er  en  Bjergbusk,  som  skal 
til  Vejrs  .  .  for  at  tTiyes.JVJen8.Intr.117. 
„Jo,  jeg  saae  den  iforgaars."  —  „Iforgaars? 
hvor  det?"ffei&.Pros.77.30.  HCAnd.Bre- 
ve.II.673.  til  et  anførclses-udtr.:  „I  ere  galne." 

—  „Det  (nu:  derj  løystu,  ieg  er  intet 
gall.''KomGrønneg.III.251.  de  mindste  Un- 

fer  ere  fornøiede  med  at  der  siges  „krible, 
rable,  plurremurre !"  det  finde  de  ud- 
mærket, men  de  Ældre  ville  have  en  dy- 
bere Betydmng.HCAnd.(1919).in.267.  no- 
gen dansk  Johan  Svendsen  er  han  ikke 
.  .  Det  var  det,  de  Faa  de  sagde. Poi.Vs 
1920.7. sp.3.  til  obj.  for  have:  *Han  havde 
Fiender;  Hvo  har  ikke  det?Bredahl.II.77. 
manden  har  en  have,  det  har  jeg  ikke  \ 
har  du  lyst  til  at  være  med?  —  det  har 
jeg  rigtignok  j  J|  (overflødigt)  gentagende 
et  afJiængigt  led  fra  en  foreg,  parallel  scetn., 
især  (tpi)  i  sammenlignings-bisætn.  og  som 
obj.  for  gøre,  naar  det  erstatter  et  hvilket 
som  helst  verbum,  ofte  m.  almindelig  gørende 
bet.  det  er  Fjer,  levende  Kjoletøi,  som 
jeg  har  det  og  I  faae  ået.UCAnd.VI.ol. 
en  saa  ubunden  Dagspresse,  som  den 
kongerigske  og  navnlig  den  kjøbenhavn- 
ske  har  været  og  til  Datum  er  det.fflSaas- 
løff.  DenHaUskePolitik.  (1864).  13.  (primitive 
folk)  regner  med  Maaner,  ligesom  Indi- 
anerne endnu  gør  det.Pol.'^^/sl920.9.sp.5. 
han  vil  opstille  et  aarsagsbegreb,  saaledes 
som  de  gamle  tænkere  formulerede  det  | 
Jf.:  I  syv  lange  Aar  sagde  Zoéga  (o:  i 
anledning  af  tilfældige  billedhuggerarbejder) 
til  (Thorvaldsen):  „Saaledes  gjorde  de 
Gamle  det  (a:  et  billedhuggerarbejde  over 
hovedet)  ikke."J5/-a»des.(S.87.  ||  f  gen.  des 
styret  afpræp.  (ind)til  (jf.  2.1  slutn.)j  om  tids- 
pwnkt.  ieg  beklager  af  Hiertet,  at  min  Herres 
Helbred  intet  indtil  des  havde  forbedret 
ms.Langebek.(Annal.l856.375).  *min  Broder 
vil  I  Indbyde  jer  til  Bords  i  Dag.  Farvel 
til  åes.Oehl.KG.308.  \  (jf.  C): *Hans  Bukke 
med  hans  Kærre  |  Til  des  (o:  indtil  vi- 
dere) hos  Bonden  stoå.sa.NG.12.  ||  i  mere 


ell.  mindre  faste  forb.  det  er,  (nu  1.  br.) 
indledende  forklaring  af  foreg.  udtr.  Die 
Veneris  Hafnia  domum  profecturus  sum 
. .  Det  er  paa  Dansk,  der  er  kommen  pro- 
fecto  en  hob  Russer  til  Kiøbenhavn.HbZfc. 
Er.1.2.  Hvad  som  intet  imodsigendes  inde- 
holder imod  Guds  Væsen,  det  er,  hvad 
som  ikke  strider  imod  hans  Villie  og 
Egenskaber. Etv.(1914).l. 18.  smst.l9.  Helli- 

10  get  vorde  dit  Navn!  Det  er:  Lær  os  i 
Gierning  at  udvise,  at  vi  erkiende  dig 
(osv.).Balle.Lærebog.88.  Katek.§55.  det  vil 
sige,  det  er  at  sige,  se  sige.  det  maa 
jeg  sige,  so)n  udtr.  for  forundring.  „Han 
sagde,  at  de  var  dumme,  begge  to."  — 
„Det  maa  jeg  sige  —  Men  har  De  ogsaa 
hørt  rigtigt  ?^  AL  Arnesen.  Et  Reise  -  Eventyr. 
(udg.l889).60.  smst.80.  Hvi  saa  tavs?  gen- 
tog Baronessen  sit  Spørgsmaal  fra  før  .  . 

20  —  Jeg  er  træt!  sagde  han.  —  Træt!  Naa, 
det  maa  jeg  sige!  De  er  galant. TFied./S.17i. 
jf.:  *„fange  vil  jeg  dig,  |  Og  hielpe  Olaf 
til  at  hænge  dig  |  Op  i  den  høieste,  den 
værste  Galge."  .  .  „Det  maa  jeg  høre!" 
OeU.III.128.  det  var  (ell.  er)  nu  det, 
(talespr.)  afslutning  paa  tale  om  et  emne  og 
overgang  til  et  nyt  ell.  genoptagelse  af  et 
tidligere.  Moth.D65.  Det  var  nu  det,  men 
det  var  Kong  Knud  vi  kom  irsi.Grundtv. 

30  Saxo.II.310.  „Undskyld,"  sagde  Græshop- 
pen. „Det  er  min  forlovede.  Han  kalder 
paa  mig.  Vi  skal  holde  Bryllup  i  Dag." 
.  .  Om  Aftenen  kom  Græshoppen  igen. 
„Det  var  det,"  sagde  den.  „Maa  jeg  ønske 
til  Lykke,"  sagde  Svalen.  CEw.ÆJCII.lS. 
manden  er  drikfældig,  det  er  nu  det,  men 
desuden  er  han  doven  j  ikke  det?,  (ofte 
iron.)  henvisende  til  et  nægtende  udtr.  „Hvad 
Ridderligheden  angaaer,  da  har  jeg  slet 

40  ikke  mærket  noget  til  den."  —  „Ikke  det? 
Det  er  en  Feil  af  J)em.''0versk.II.114. 
Etlar.SB.lO.  Bergs.FM.148.  for  det,  trods 
det  omtalte.  Han  finder  Menneskene  ko- 
miske, men  holder  ikke  mindre  af  dem 
for  det.  OBenzon.FE.  I.  vi  kan  være  lige 
gode  venner  for  det  |  især  i  forb.  (det  er) 
ikke  for  det,  ikke  desto  mindre;  alligevel. 
han  skaaner  Intet.  Det  er  ikke  for  det, 
vedblev  Sander,  hans  Huus  er  i  forrige 

50  Tider  blevet  rigt  ved  at  indsmugle  Kobber- 
marker, det  veed  jeg  godt.Ooldschm.Hjl.il. 
645.  Fritz.Turg.nr.64.  Kære  Ven  —  som 
hun  er  bleven!  Ikke  for  det,  hun  er  pragt- 
fuld.iSr7La.FntGr.45.  og  det,  som  gentagelse 
inden  for  sa.  sætn.  m.  flg.  nøjere  angivelse. 
Holb.DH.III.252.  Man  brugde  ellers  ogsaa 
Lodkastning,  og  det  med  tre  Pinde.  Orundtv. 
Saxo.III.295.  *Han  (o:  torbisten)  klapper 
den  Flue  ved  liden  Kind,  |  Og  det  med 

«)  sin  smudsige  Finger. PMøll.1. 12.  (sønder- 
jyden Ahlmann)  har  formet  det  bekendte 
Løsen:  „Vi  er  Danske,  vi  vil  forblive  Dan- 
ske, vi  vil  behandles  som  Danske,  og  det 
efter  Folkerettens  Forskrifter.'' Rosendal.D. 
11.14.  ofte  d.  s.  s.  og  oven  i  købet:  Blich. 
III.462.    Canarifuglen  vaagnede,  og  be- 


m.    Rentrykt  'V2  1921 


44 


691 


det 


det 


692 


gyndte  at  snakke  med  og  det  paa  Vers. 
HCAnd.V.161.  Sov,  og  det  straxlSchand.T 
F.L86.  AndNx.PE.IIL119.  j/.  .»Han  plej  ed 
den  Sømand  med  samt  hans  Pog,  1  Det 
baade  af  Potte  og  Fa.nde.Blich.D.n.116. 
t.2)  spec.  som  upers.  subj.;  især  i  flg.  anv.  || 
ved  verber,  som  betegner  naturtildragelse.  Det 
tordner  første  Gaxig.Ew.(1914).I.174.  *det 
bestandig  regner,  hagler,  sneeT.Bagges.Ep. 
244.  *Det  aander  himmelsk  over  Støvet,  |  lo 
Det  vifter  hjemlig  gjennem  Løvet,  |  Det 
lufter  liflig  under  Sky.Grundtv.SS.III.314. 
*Det  aftnes;  det  møTknes.Aa7-estr.l4.  'Da 
lyner  det,  da  tordner  det  foroven.PaZM. 
AdamS.I.181.  det  brænder,  se  u.  II.  brænde  1. 
i  sætn.  m.  vaklen  ml.  forestilling  om  indholds- 
obi.  og  egl.  subj.:  *Det  blæste  en  Storm 
udi  Kattegat,  |  De  Bølger  de  ginge  saa 
høie.Blich.D.ILll3.  IslKyst.32.  (talem.:) 
saa  regnede  det  (Hostr.G.163:  åer)  Sko-  20 
magerdrenge  ned.Hostr.  Gjenboeme.(184  7). 
163.  Chievitz. F G. 3.  ||  ved  verber,  der  betegner 
individuel  (legemlig  ell.  sjælelig)  tildragelse 
ell.  tilstand.  *Apostlerne  sad  i  Jerusalem  . . 
I  For  Øren  da  brat  det  ringed  åem.Grundtv. 
SS.II.271.  Da  rystede  det  Junkeren  (o:  i 
et  anfald  af  pest)  første  Gang.Blich.(1920). 
V1I.20.  *Kong  Knud  om  Hjertet  vorder 
trang:  |  Den  Drot  det  aner  ilde.Ing.VSt. 
222.  „Jeg  lugter  Ml  dynd  og  vaade  Frøer  1"  30 
sagde  Storkemoder,  „det  kriller  i  mig!" 
HCAnd.(1919).III.317.  *Det  ned  ad  Ryggen 
løb  ham  koldt  som  lis.PalM.V.213.  *det  | 
I  Skuldren  (o:  paa  en  saaret)  stak  og 
hamred.JIoZsf.7F.9-2.  De  vaagnede  .  .  ved 
Støjen,  og  det  gav  et  Sæt  i  dem  ved  at 
se  FTæsten.Bang.Udv.53.  ||  ved  andre  udtr., 
der  betegner  tildragelse  ell.  tilstand.  *Naar 
jeg  kuns  i  Naaden  staaer,  |  Uforsagt,  i 
hvor  det  g&aeT.Stub.43.  Etv.(1914).1.69.  er  ^ 
det  ei  saa  med  Mennesket,  da  er  jeg  intet 
Mejineske.Grundtv.Udv.V.175.  *Kosten  er 
knap,  tU  etdaarligt  Aar  |  det  tegner.Rich. 
1.49.  „Det  var  Pokkers,  saa  teologisk  det 
ser  ud  her  inde,"  udbrød  han,  da  Blikket 
faldt  paa  de  Dynger  af  Bøger,  der  fyldte 
op.NSvends.n.127.  jf.  2.2:  det  begav  sig 
.  .  underligt  med  ham.  JVJens.HF. 135.  \\ 
ogs.  ved  verber,  der  betegner  handling  ud- 
ført af  levende  væsen.  *Da  rasler  det  i  de  50 
nære  Hækker,  |  Hun  seer  en  Kæmpe, 
som  Sved  bedækker.OeRi.JJ.iio.  (jeg) 
hørte  til  min  Forundring,  at  det  kaldte 
anden  Ga.ng.nauch.1.402.  Porten  blev  luk- 
ket op,  derpaa  kom  det  opad  Trappen  og 
tog  i  KllnKen.sa.TvendeDigtninger.(1837). 
34.  lidt  derefter  bankede  det  paa  min 
I)øT.Winth.VIII.23.  det  taler  høit,  ja  skog- 
gerleer fra  'R0iene.Goldschm.BlS.il. 124.  det 
sang  i  Luften  af  Lærker,  man  ikke  saa.  «) 
sa.SmaaSkildringer.(1887).36.  Det  gik  inde 
i  Kabinettet,  og  Moder  så  ind.Kidde.AE. 
1.8.  det  spøger  i  dette  hus  j  ||  som  subj. 
for  verber,  der  konstrueres  m.  præd.,  i  abs. 
anv.  (jf.  bet.  2.2 j.  hvorledes  er  det  fat  med 
ier?Holb.Abrac.II.3.  *Hans  kan  se  sig  om 


en  anden ;  |  Thi  med  os  er  det  forbi  (o :  vi 
er  færdige  med  hinanden). PMøll.1. 115.  „AUe 
Mand  færdig!"  hed  det,  „Kone  og  Børn 
med\''HCAnd.(1919).III.278.  vekslende  m, 
der:  De  kan  ride,  til  Valhal.  Men  det  vil  jeg 
nu  ikke  raade  Dem;  for  det  er  et  raat  .  . 
Folkefærd  der  steds.  Goldschm.IV.7  6.  De  fle- 
ste Dyr  gik  sammen  i  Flok,  og  det  gjorde 
Menneskene  ogsaa,men  i  deres  var  deturo- 
]igt.JVJens.TL.31. — i  udtr.,  der  betegner  tid, 
især  aarets  ell.  døgnets  tilstand:  *Niels  Juel 
gav  Agt  paa  Stormens  Brag.  |  Nu  er  det  Tid. 
Ew.(1914).III.187.  *Det  er  lummert!OeW. 
SH.17.  *det  er  sMe.Oehl.VII.10.  *det  var 
ved  Midjenai.  Grundtv.PS.  1. 136.  Sommer 
var  det,  midt  paa  'Dagen.JPJac.II.273.  — 
(poet.,  foræld.)  som  subj.  for  være,  i  tilfælde, 
hvor  en  person  indføres  som  præd.  *Det  var 
sig  Herr  Asker  Ryg,  |  Hannem  lyster  i 
Leding  at  gange.Oehl.L.1.292.  *0g  det  var 
Mester  Ole  Vind  |  Alt  med  den  skarpe 
Tunge.Grundtv.PS.III.235.  *0g  det  var 
Kong  Christian  den  Fjerde,  |  Som  Dreng 
han  det  Vovespil  \ærte.Blich.D.II.129.  *Det 
var  Mester  Erik,  |  han  var  saa  gæv  en 
'M.and.Rich.(Studenterkom.l80).  1 .3)  spec.  som 
upers.  obj.  (ell.  styret  af  præp.J,  i  en  del 
talem.  og  faste  forb.;  om  disse  forb.,  hvoraf 
kan  nævnes  drive  det  ^tU  noget,  vidt  osv.), 
faa,  have  det  paa  en  vis  maade  Cdaarligt, 
godt  osv.),  faa,  have  det  (0:  sin  styrJx, 
svaghed)  i,  faa,  have  det  med  (0:  en  til- 
bøjelighed til),  være  fin,  stor  paa  det,  for- 
dærve det  med  (0:  lægge  sig  ud  med), 
gaa,  være  fra  det,  holde  det  gaaende, 
gøre  det  af  (med  en)  (jf.  af  B.  1.4^,  gøre 
det  broget  for  en  olgn.  (jf.  broget  2.2^, 
gøre  en  meget,  nok  af  det,  komme  ud  af 
det,  (talem.:)  vi  kan  lige  saa  gerne  springe 
i  det  som  krybe  i  det,  mene  det  godt, 
være  sent,  tidligt  paa  det,  regne  det  (saa 
nøje),  se  det  an,  sidde  daarligt,  godt  i  det, 
slide  i  det,  være  ude  af  det,  se  det  styrende 
ord:  drive,  faa  osv.  jf.  Mikkels.0rdf.308.  \\ 
spec.  som  omskrivning  for  sygdom,  ulykke, 
død  osv.  „Dér  var  vi  begge  lige  ved  'et^ 
Jan!"  (o:  lige  ved  at  drukne). Drachm.V ag. 
105.  Hun  måtte  til  det.Mikkels.Ordf.309. 
1.4)  attrib.  til  subst.  af  intk.  Det  var  jo  li- 
gesom jeg  vUde  tale  Græsk  med  Ride- 
fogeden, for  at  lade  see,  at  jeg  forstod 
det  Sv>rog.Holb.Er.I.4.  Det  Ørefigen  kunde 
jeg  have  undværet.sa.LSk.III.10.  *Han 
siger  til  Fa'eren,  som  og  var  med:  |  „Det 
Skib  er  nok  nær  ved  at  strande."-BKc/i.Z). 
11.114.  Det  andet  Eventyr  kj endes  (ikke). 
Det  Eventyr  er  gaaet  fra  Storkemo'er  til 
Storkemo'er.  HCAnd.  (1919).  III.  268.  (den 
fromme)  saae,  hvor  dybt  ned  hun  var 
dragen,  og  ved  det  Syn  brast  den  Fromme 
i  Graad.swsi.377.  ||  m.  kvalitativ  bibet.  Hvad 
Ulycke  kand  dog  icke  det  Spill  f oraarsage  t 
Holb.Jean.V.3.  „saa  vil  jeg  hellere  gaa 
ene."  „Nej,  Alfons,  bliv  det  Øjeblik.  Se, 
der  kommer  saa  mange  Vogne,  hun  maa 
være   i   en    af   dem.'' Goldschm.V.  79.    Det 


693 


det 


det 


694 


Forbjærg  ved  Cap  er  hendes  evige  Be- 
ls.yTnTing.Leop.(Mikkels.Ordf.273).  1  ^)(dagl., 
jf.  bet.  2.5  og  9.2J  attrib.  til  subst.  af  fk.  for 
at  angive  den  art,  hvortil  en  vis  mængde 
hører.  Maa  jeg  ikke  nok  drikke  det  Melk, 
der  sta.a.r.HLefolii.  Sproglærens  grundbegre- 
ber.(1871). 64.  det  Brændevin  er  ogsaa  noget 
Skab./Sc/jand.^.84.  det  fløde  er  fordærvet  • 
ræk  mig  det  steg  i  det  tjære  lugter  ilde  I 

2)  om  hvad  der  bestemmes  i  det  fig.  2.1)  i  lo 
selvstændig  anv.  ||  m.  flg.  relativbisætn. :  hvad. 
det  hånd  sagde,  hafde  fynå.Moth.D65.  jeg 
vUde,  ma  foi,  reise  til  Indien,  ja  det  som 
(nu  hellere:  hvad^  meere  er  til  Africa  al- 
leene for  at  kysse  hendes  smucke  Hæn- 
deT.Holb.Jean.III.2.  Wadsk.87.  *0g  har  han 
ey  opfyldt  det  som  var  skrevet  |  Af  Se- 
erne, af  dem  som  Gud  indblæste?  £w. 
(1914).1.140.  det,  vi  sige,  bærer  dog  Præ- 
get af  det,  hvorefter  vi  stræbe.Goldschm.  20 
Hjl.II.116.  (1.  br.)  koll.  om  mennesker:  alt 
det,  der  bar  Uniform  eller  Embedshue, 
mødte  og  afgav  sin  Stemme.NSvends.H. 
149.  alt  det,  der  kunde  krybe  og  gaa,  var 
til  marked  j  m.  kvalitativ  bet.:  (noget)  saa- 
dant.  *Der  var  det  i  hans  Øie,  |  For  hvil- 
ket . .  jeg  maatte  mit  Hoved  høie.nauch. 
LDB.151.  Autor  havde  ikke  Skade  af  at 
tale  med  mig.  Jeg  skulde  hviske  ham 
Det  i  Ørene ,  som  han  skulde  takke  mig  30 
for.IIrz.X.156.  m.  kvantitativ  bet.  (jf.  bet.  5): 
saa  meget.  Ræve  have  Huler,  og  Himme- 
lens Fugle  Reder;  men  Menneskens  Søn 
haver  ikke  det,  han  kan  helde  sit  Hoved 
ti[.Luc.9.58.  „Har  Madammen  ingen  Slægt- 
ninger ?"  „Ikke  det,  der  lignev.^ ZakNiels. 
Den  evige  Higen.  (1914). 69.  Jeg  arbejdede 
det,  jeg  ')s.undLQ.aophClauss.A.78.  ||  (m.  over- 
gang tu  bet.  2.2  og  3)  m.  flg.  appositxonel  sætn. 
ell.  sætningsled.  1.  hovedsætn.  Ja  hvem  skul-  40 
de  tænke  det,  der  var  endog  Porte  for 
Luftspringere,  Liniedandsere,  Gøglere  og 
TaskenspmeTe.Etv.(1914).I.77.  2.  inf.  hvad 
vil  det  dog  sige  at  døe,  mod  det  at  leve 
uden  Glæde? Gylb.Novel.II.75.  *naar  man 
begynder,  |  Saa  falder  det,  at  ende,  ei  saa 
let.PalM.IV.8.  det  at  være  Forfatter  . .  er 
et  fattigt  LeyehTød.Kierk.VI.455.  *Han 
kj  endte  Intet  over  det  |  Som  Hest  at 
trælle  og  som  Hund  at  \øhe.Holst.Sørgetale  50 
^^l\1840.7.  dét  at  mindes,  det  er  al  den  Del 
i  Menneskenes  Verden,  der  fra  nu  af  vil 
være  min. JPJacIl. 416.  3.  udsagnsbisætn. 
det  veed  jeg,  at  de  fleeste  her  i  Landet 
reise  ud  i  den  Alder.Holb.Jean.I.l.  Det 
holder  jeg  af,  Peer,  at  du  haver  Ambition. 
sa.Tyb.II.3.  Han  forbandede  dét  at  han 
var  borgerlig  iødt.JPJac.1.51.  m.  overgang 
til  bet.  12:  '„Alle  Mandfolk  betragte  Dem 
med  et  Suk."  |  En  Galning,  som  gaaer  m 
forbi:  „Det  kommer  af  det,  hun  er  saa 
smuk.'*Oehl.SH.46.  Slig  en  Taage  seer  man 
siælden  i  Kiøbenhavn.  Den  kommer  af 
det,  Hamborg  ligger  ved  Havet.sa.EeiscJ. 
(1817).15.  Heib.Poet.X.228.  jeg  har  jo 
Kjendt  Dem  fra  Det,fl)e  ikke  var  saa  stor. 


Hrz.III.191.  En  hel  Dag  i  Kragehytten 
bliver  ofte  lang,  naar  man  har  prøvet  Tu- 
ren fra  det  man  blev  konfirmeret.i^ifMrow- 
J.92.  t  (ind)til  des,  indledende  tidsbisætn. 
*I  (maa)  bUve  |  I  næste  Stue,  indtil  des 
jeg  kalder. Thaar.PB. 40.  i  det  (at),  se  idet> 
ved  det  (at),  se  ved.  4.  forholdsled.  du  skal 
ikke  bryde  dig  om  det  i  gaar  \  2.2)  spec. 
som  formelt  subj.  \\  det  egl.  subj.  er  en  hoved- 
sætn. Det  lød  bestandig  i  hans  ører:  „Vogt 
dig,  forrædeTl''Mikkels.Ordf20.  |l  det  egL 
subj.  er  en  inf.  Det  er  mig  virkelig  .  .  om 
at  giøre,  ikke  at  tage  mig  alt  for  ube- 
hageligt ud  for  'Dem.KMBahb.41.  *Det  er 
saa  yndigt  at  følges  ad  |  For  to,  som 
gjærne  vil  sammen  væxe.G't-undtv.SS.IV^ 
346.  en  Pen,  som  den,  det  undtes  mig  at 
føTe.sa.Udv.V.175.  saaledes  bør  det  os  (Chr. 
VI:  bør  os;  1907:  sømmer  det  sig  for  os^ 
at  fuldkomme  Alt.Mat(h.3.15.  det  er  meget 
ilde  overlagt  af  Akademiet  at  sende  Folk 
saa  raa  til  lta\ien.Brandes.S.86.  \\  det  egL 
subj.  er  en  udsagnsbisætn.  Men  det  begav 
sig  i  de  Dage,  at  en  Befaling  udgik  fra 
Keiser  AugustusX«c.5 .i.  det  var  mig  kiært,. 
at  jeg  kunde  slippe  ham  saa  let.Ew.(1914). 
1.69.  det  syntes,  at  de,  ligesom  fortryllede, 
ikke  vare  mægtige  til  at  forlade  denne 
Vovi.smst.72.  det  har  noget  ubegribeligt, 
at  den  hemmelige  Fornuft  i  Tingene  skul- 
de frembringe  saa  store  Virkninger  paa 
os.Ørst.III.129.  det  var  Skik  i  Kong  Rolvs. 
Borge-Stue,  at  hvem  der  ikke  vilde  sidde 
nederst,  maatte  prøve,  hvormange  af  Høi- 
bords-Kæmperne  han  kunde  lette  i  Sædet. 
Grundtv.Udv.V.162.  *Lad  detDig  ikke  giøre 
hoven,  |  At  Du  har  mange  Sviin  paa  Sko- 
ven.HCAnd.(1919).III.264.  det  (maa)  an- 
ses tilstrækkelig  godtgjort,  at  han  har  gjort 
sig  skyldig  i  nedenommeldte  Forhold,  iv oe- 
skr.fRetsv.l908.A.416.  jf.  I.  at  2.6.  —  m.  bet. 
af  relativbisætn.  (se  I.  at  2.7,  jf.  Mikkels.Ordf. 
§210,anm.l):  Denne  Opgave  er  det,  at 
(—  som^  Hegel  vil  løse. Brøchner. Philoso- 
phiensHist.II.(1874).244.  ||  det  egl.  subj.  er 
en  spørgebisætn.  det  kand  være  Spørsmaal, 
om  Naturen  ikke  dermed  meere  forvirres 
end  hielpes  udi  sine  Yorvetmxigev.Holb.Ep. 
V.30.  det  er  viist,  hvorledes  den  saavel 
under,  som  for  og  efter  Loven,  var  høyst- 
nødvend\g.Ew.(1914).I.27.  I  et  Par  Dage 
og  Nætter  blev  det  Vikingefruen  klart, 
hvordan  det  stod  sig  med  hendes  lille 
BaTn.HCAnd.(1919).IIL277.  \\  henvisende  til 
indholdet  af  adverbiel  bisætn.  Det  vU  give 
kloge  Børn,  naar  vi  komme  sammen.Holb. 
LSk.III.10.  Det  er  altsaa  nok,  naar  vi  vi- 
ser, at  Menneskenes  Synder  kan  kaldes 
Viende]lge.Ew.(1914).I.30.  Det  vil,  som  jeg 
troer,  ikke  falde  Læseren  uangenemt,  om 
jeg  anfører  (osv.).smst.l3.  Var  det  Svær- 
meri, naar  jeg  paastod,  at  en  dunkel,  aan- 
delig  Følelse  af  en  Eenhed  i  Mangfoldig- 
heden .  .  har  skabt  ethvert  Fofte-Liv. 
Grundtv.Udv.V.171.  \\  i  st.  f.  det  egl.  subj. 
kan  forekomme  omskrivning  m.  præp.  med 


44* 


695 


det 


det 


696 


(jf.  bet.  1.2;.  *I  har  Ret,  |  Med  ham  fik 
det  en  daarlig  Ende.Oehl.III.146.  Hrz.D. 
III.107.  Det  er  en  god  Indretning  med 
den  oplyste  Uhrskive.  CÆern/i.filfife/ceis.  Ord/". 
13).  Det  vrimlede  med  Øvrighedspersoner 
iLxLca.Brcmdes.Cæs.II.lli.  Det  går  godt  med 
toTTetnmgen.Mikkel8.Ordf.13.  Det  blev  ikke 
til  noget  med  hans  rejse.smsf.  Det  haster 
stærkt  med  afrejsen..sm^.  ||  ved  være  m.  subst. 
ell.  substantivisk  brugt  adj.  ell.  pron.  tilføjet 
som  nærmere  forklaring  (jf.  bet.  1.2^.  Det  er 
en  snorrig  Mand,  Deres  Broder  !Ea^6.ProsF. 
IV.141.  Det  er  meget  vakkre  og  dannede 
Folk,  Baronens  paa  llo\\im.CBernh.(Mik- 
kels.0rdf.20).  Det  var  dog  en  Spøgefugl 
den  SokTa.tes.Kierk.(smst.).  det  er  godt  det 
samme  j  det  var  ikke  godt  andet,  se  an- 
den 5.4.  II  ved  sætningsfordobling  foran  re- 
lativbisætn.  *Det  var  mig,  som  monne  bære  | 
Op  til  Stjernerne  din  ÆTe.Heib.PoetS. 
(1848).in.252.  I  det  Udgangspunct,  hvori 
vi  nu  befinde  os,  ere  det  da  vel  blot  de 
individuelle  Interesser,  som  skulle  repræ- 
senteres.sffl.Pros.X.58.9.  det  var  mørke  Ru- 
ner, han  \seste.HCAnd.(1919).IIL29?.  dem 
var  det  hun  høTte.smst.315.  Det  var  saa 
indviklet  hvad  de  ssLgåe.smst.320.  —  ni. 
bet  af  tidsagnsbisætn.  (se  Mikkels.0rdf.§210, 
anm.2):  Det  var  alene  hos  de  gamle  Per- 
sianer, hvor  Folk  blev  straffede  for  Utak- 
neinm.e]ig\ieå.Ilolb.(smst.).  (Iwjtid.  ell.  for- 
æld.) m.  ombytning  af  subj.  og  præd. :  *Hun 
er  det  jo  („det  er  jo  hende"),  hvis  Brude- 
Stoel  I  At  denne  Dag  bestraaler.Cili7i7. 
(NkS4'>820.?3).  *var  du  det  („var  det  dig"), 
som  Skaberen  foThøå.Ew.(  1914).  1.175.  || 
vekslende  m.  II.  der  2-3.  1.  ved  menings-  ell. 
ytringsverber  i  pass.,  hvor  det  egl.  subj.  er  en 
bisætn.  Efter  senere  Vidnesbyrd  forsikkres 
det . .  at  Kongen  udtrykkeligt  havde  paa- 
lagt Tillisch  (osv.).Krieger.D.I.209.  det 
(der)  siges,  at  han  er  bleven  gift  <  det 
(der)  paastaas,  at  han  vil  blive  minister  I 
det  (der)  vides  ikke,  hvor  han  er  rejst 
hen  j  jf.  Mikkels.0rdf.§18,l.  2.  ved  være  m. 
flg.  mængdes-udtr.  og  relativbisætn.  Her  til 
lands  er  det  kun  få,  der  ikke  kan  læse. 
smst.§18,2.  S.  f  i  andre  tilfælde  (hvor  nu- 
tidens spr.  kun  anvender  derj.  (det  er)  En 
Ignorant  .  .  Det  er  intet  xisseTe.Kolb.Er. 
ill.l.  det  er  ingen  Tvil  paa,  at  jo  Prin- 
cessen  fandt  liden  Smag  udi  dette  For- 
slaig.sa.DH.I.SlO.  Og  var  det  ingen  Fare 
for  at  Floden  skulde  trække  dem  med 
sig.sa.IIerod.380.  det  er  langt  her  fra  til 
FeTsien.sa.Ep.1.25.  2.3)  spec.  som  formelt 
obj.  Jeg  anseer  det  for  vigtigere  at  være 
Menneske  end  at  være  Borger.irei6.Poe/. 
1.168.  Moltke  fandt  det  klart,  at  der  ikke 
kunde  udtales  noget  om  det  politiske 
Spørgsm3ial.Krieger.D.I.128.  jeg  kalder  det 
frækt  at  optræde,  som  han  gør  l  mage 
det  saa,  at,  se  mage.  ||  henvisende  til  spørge- 
bisætn.  de  vidste  aet,  hvilken  Fest  det  var. 
HCAnd.(1919).ni.325.  2.4)  attnb.  til  subst. 
af  intk.  \\  m.  flg.  relativbisætning;  undertiden 


(især  O)  m.  kvalitativ  bibet.  (hun  maa) 
stræbe  at  beqvemme  sig  til  det  Egte- 
skab,  som  vi  foreskriver  hende.Holb.LSk. 
IV. 1.  *Han  kiender  ey  det  Maal  hvortil 
hans  Evner  nsLae.Eiv.(1914).I.149.  (der)  har 
været  det  Nu,  i  hvilket  han  har  været 
syndig  og  syndet.smsi.57.  *Af  Zobler  faaes 
det  Foder-Skind,  |  Hvori  de  Store  svøbes 
inå.Abc.l6.  han  elskede  kun  det  Athenen, 

10  der  vidste  at  skiønne  paa  hans  Fortjene- 
ster. G^-Mn(!iv.?7(Zi'.FJ.-289.  *Hvo  bygger  det 
Skib,  der  fra  Verdens  0  |  Kan  seile  til 
Himmerigs  Porte  ?fi^ai<c/i./SI).Z..54.  der  var 
ikke  det  Smædeord,  som  hun  fandt  for 
stæTkt.CBernh.NF.XIII.170.  \\  m.  flg.  an- 
førelses-udtr.  SvarPaaDet  Spørsmaal:  Hvor- 
for Var  En  Guddommelig  Forløsere  Nød- 
venåig.Eic.(1914).I.l.  jf  II.2.  2.5)  attrib.  til 
subst.  af  fk.  tinder  samme  betingelser  som 

M  under  bet.  I.5  angivet,  m.  flg.  relativsætn.  (jf. 
bet.  9.2).  tør  det  olie  af,  her  flyder  \  osv. 

B.  som  relat.  pron.  i  afluengig  stilling. 
3)  (gld^s.)  henvisende  til  subst.  af  intk.: 

som;  hvilket,  (hun)  sad  som  før  ved  sit 
Arbejde,  det  hun  drev  med  IvTigheå.Blich. 
IV. 259.  jeg  (blev)  overrasket  .  .  ved  at 
modtage  Deres  righoldige,  kjære  Brev, 
det,  jeg  slet  ikke  ventede.HOAnd.Breve. 
11.627. 

30  4)  (gldgs.)  henvisende  til  neutralt  udir.  ell. 
indholdet  af  en  ordforbindelse:  hvad;  hvil- 
ket, (hun)  bliver  maaske  ogsaa  en  Hel- 
geninde engang  —  det  dog  Gud  forbyde  I 
havde  jeg  nær  sagt.Ing.P0.I.115.  Havde 
Peer  været  et  forfængeligt  Menneske,  det 
han  ikke  var,  kunde  han  have  indbildt  sig, 
at  det  var  en  Fest  for  \iam.HCAnd.IV.414. 
5)  i  adverbiel  anv.  ved  menings-  og  ytrings- 
verber:  saa  vidt  som  (jf.  I.  at.  3.4  slutn.). 

40  den  anden  Side,  som  seer  temmelig  vel 
ud,  det  jeg  selv  skal  sige.EPont.Men.IIl. 
579.  uagtet  det  sjældent,  det  jeg  troer, 
træffer  sig,  at  den  Ene  nu  skriftlig  svarer. 
PVJ ae. Breve. 88.  smst.136.  nu  kun  efter  næg- 
telse: vor  Frue  har  ingen  Skiøde-Hund, 
det  jeg  har  merket.ffoi6.JV/ei.Z..9.  sa.Tyb. 
III.l.  Ing.LB.I.18.  „hun  er  dog  ikke  syg?" 
—  „Ikke,  det  jeg  haaberI"sa.l:F.  F/I.i63. 
Klimaet  gjiar  sgu  ikke  Noget,  det  jeg  tror. 

50  Goldschm.VlII.192.  ikke  en  af  Besætnin- 
gen havde  undervejs  —  det  jeg  hørte  — 
mælet  et  tysk  eller  plattysk  OTd.ESkram. 
HG.4.  især  (dagl.)  i  forb.  ikke  det  jeg 
ved  (af):  Hrz.Vl.l78.  „Er  (strandvaskeren) 
bleven  levende?"  spurgte  han.  „Nej,  ikke 
det  jeg  véd\'*DrachmJlI.271.  „Har  her 
været  nogen?"  „Ikke  det  jeg  véd  a.f.'^SvLa. 
HjG.297. 

C.  i  bet.  nærmende  sig  til  ubestemt  pron. 
60     B)  i  toleddede  udtr.:  det  —  det,  det  ene 

(et,  noget)  —  det  (noget)  andet,  saa  havde 
En  hørt  det  om  ham,  og  en  Anden  hørt 
det  om  hende,  og  saa  bleve  de  trukne 
rigtig  godt  igiennem.VBeck.LK.I.451. 

7)  det  og  (ell.  ellerj  det,  om  hvad  man 
ikke  nærmere  vil  angive.    7.1)  selvstændigt: 


697 


det 


*(han)  Tilspørger  Folk  om  det 
Og  Vidner  overhører. Falst(Rahb. 


visse  tin^. 
og  det, 

LB.I.592).  II  *Han  vilde  Det  og  Det  og 
Det  udrette,  |  Og  Det  og  Det  og  Det 
igjennem  sætte.PaTM.F.88.  (lægerne)  ^\e\er 
at  sige:  Det  og  det  er  itu.  Det  Organ  er 
defekt,  der  er  et  Skudsaar,  der  Arsenik 
eller  Kraniebrud.  OliMn^.P.^06.  7.2)  attrih. 
til  subst.  af  intk.:  et  vist;  visse.  Kongen 
i  det  og  det  Kongerige.SvGrundtv.FÆ.I.  lo 
30.  de  unge  Karle  har  jeg  tilsagt  til  det 
og  det  (Chr.VI:  den  og  den^  Sted.lSam. 
21.2.  2Kg.6.8. 

8)  i  forb.  aldrig  det,  se  aldrig  8.2. 
D.  som  bestemt  art. 

9)  ved  adj.  9.1)  ved  attrib.  adi.  til  subst. 
af  intk.  det  Ridderlige  Sorøiske  Acade- 
mie.IIolb.Ep.V.4.  det  Tydske  S^rog.smst. 
15.  Hvorfor  Var  En  Guddommelig  For- 
løsere Nødvendig  For  Det  Menneskelige  20 
Kiøn?Ew.(1914).I.l.  Han  kaldes  det  ube- 
smittede Lam.smst.21.  en  mægtig  Aand, 
som  ei  tilhørde  noget  Folk,  uden  det  ny, 
det  mageløse  Folk,  Den  selv  skabde  sig 
af  allehaande  Folk  og  Tunge-MaaL6rnmd^v. 
Udv.V.161.  *hele  det  store  Kongerige 
Skaane.Heib.ND.102.  derop  til  Rørene  og 
det  grønne  Hængedynd  laae  en  stor  EUe- 
tmnte.HCAnd.(1919).III.270.  ved  bynavn: 
det  skønne  København  >  i  udraabssætn. :  30 
Det  arme  Menneske!  Han  er  virkelig 
fra  Forstanåen.Blich.(1920).V.49.  ||  ved  or- 
denstal  og  superl.  Dette  er  det  første  og 
store  Bud.  Men  det  andet  er  ligesom 
dette  (1907:  et  andet  er  dette  ligt^.Ma«^. 
22.39.  *Nys  fyldte  skjøn  Sired  det  attende 
Asir.Thaar.HG.3.  *Det  andet  Offer  ryger 
til  Forsoning.OeW.JU.i09.  man  skal  sætte 
det  bedste  Been  trem.Kierk.I.292.\\(poet.) 
m.  adj.  efter  subst.  *I  Rummet  det  vældige  40 
vugges  I  Vor  Jord  som  paa  Havet  et  Blad. 
JPJac.I.309.  II  (foræld,  og  poet.)  ved  siden 
af  andre  bestemmelsesord  (især  en  gen.  ell. 
et  ejendoms-pron.).  *ham  brændte  |  Heed 
Længsel  efter  sit  det  fierne  Fødeland. 
Storm.SD.7.  *I  dit  det  lykkelige  Land  | 
Tør  Lyset  frit  omsvddve.Bahb.PoetF.1.7. 
Qrundtv.PS.V.24.  *(jeg)  drikker  af  Bæk- 
kens det  klare  Yanå.PMøll.I.61.  »Tindin- 
gens det  aabne  Saar .Pai3f.FIJ.55.  *En  50 
akaal  for  det  blinkende  Søernes  Baand,  | 
som  folder  sig  om  Sverriges  Sknlder. Bich. 
1.5.  jl  som  betegnelse  for  arten.  *Den  raske 
Ungdom  stormer  hastigt  hen,  |  Det  varme 
Blod  i  vældigt  Oprør  syåer.Blich.(1920). 
V.6.  Dumheden  som  den  nødvendige  Re- 
sonans af  det  alt  for  gode  Hoved.VilhAnd. 
Goe.II.262.  9.2)  (dagl.)  ved  attrib.  adj.  uden 
hensyn  til  substs  køn,  for  at  betegne  den  art, 
hvortil  en  vis  mængde  hører  (jf.  bet.  1.5  og  2.b).  m 
noget  af  det  mest  straalendfe  Shakespeare- 
Komedie,  som  vor  Scene  har  rummet. 
Mantzius.MF.222.  9.3)  ved  selvstændigt  adj. ; 
om  neutral  forestilling.  *Siæl  og  Sands  og 
Vid  sig  taber  1 1  det  gode,  som  han  ga.\.Etv. 
(1914).1.183.  i  eg  ærer  det  Ælde,  det  Skiønne, 


det 


det  Sande  i  dette  S\a.r.Bahb.Min.l794.I.298. 
*Lyst  til  at  sjunge . .  ]  Om  Lys  fra  det  høje. 
Grundtv.PS.V.164.  i  det  Enkelte  saae  man 
dengang  her,  hvad  man  endnu  seer.HCAnd. 
(1919).iII.268.  det  interessante  ved  denne 
historie  er,  at  den  er  løgn  fra  ende  til 
anden  I  alt  bliver  ved  det  gamle  |  ||  ved 
ordenstal  og  superl.  Kong  Ludvig  havde 
trøsted  Keyseren  det  beste  han  kunde. 
Holb.Kh.619.  paa  den  Maade  kan  Indven- 
dingerne besvares  paa  det  korteste  og 
eltertryY!e.e\\gsie.Eic.(19U).I.30.  det  Vær- 
ste er  oyerstaa.et.Sauch.Tve.ndeDigtninger. 
(1837). 35.  *for  det  Tredie,  min  Ven,  |  Til 
Ære  for  Sibbern  holdes  den  (o:  en  avis). 
Heib.ND.96.  alting  her  var  paa  det  bedste. 
JLange.1.76.  \\  ved  adjektivisk  bøjet  pron., 
fx.,  det  ene,  det  andet,  det  (selv)samme, 
se  disse  ord  (især  anden  2.8^.  ||  i  nogle  foræld, 
udtr.,  hvor  opr.  et  subst.  er  under forstaaet; 
om  egn,  land(sdel):  (han)  forlod  mig  .  . 
under  Aftale  at  møde  mig  igien  i  det  Han- 
noyerske.Klevenf.BJ.46.  en  Dame  i  det 
Schlesvigske.Sibb.PK.1.225.  En  Gang  .  . 
forlod  en  Mand  sin  Hjemstavn  oppe  i  det 
Gotiske JVJens.A.II.117.  jf.:  Under  Navn 
af  Humanister  fandt  de  et  nyt  Hjem  i  det 
Dennesides  (o:  denne  verdens)  mere  be- 
skedne Bolig.TroelsL.XIII.Wl.  om  sprog: 
*l  skulde  ikke  nys  saa  meget  talt  det  Fran- 
ske, I  Saa  havde  I  maaskee  nu  bedre  vidst 
det  Danske.  "PFess.  77.  (udtrykket)  er  aaben- 
bart  meget  „frit  efter  det  Franske ".Tite/r. 
1920.1.449.  jf.  HI.  dansk  3.  ||  for  at  betegne 
arten,  frie  os  fra  det  Onde  lMatth.6. 13. 
Den  speculative  Idee  i  sit  umiddelbare 
Udtryk  er  det  Skjønne  eller  den  æsthe- 
tiske  ldee.Eeib.Pros.1.369.  Du  veed,  hvad 
der  er  det  EettelHCAnd.(1919).III.270. 
hun  trak  sig  tilbage  til  det  Korrekteste 
af  det  Korrekte.J'PJac.II.i56. 

10)  ved  ikke- adjektivisk  attrib.  ord;  især 
(talespr.)  ved  beskrivende  gen.:  Det  Syndens 
Baxn.Iloumark.(bogtitel.l908).  det  egetræs 
møbel  I  (bibl.)  ved  anden  gen.:  see,  det 
Guds  Lam  [Jon.1.36.  ||  m.  overgang  til  smsat. 
subst.  det  Kieler-Universitet.Jn^.iÆ.IJJ.7. 
*Det  Altstadter  Palæ.Gjel.TiKroner.(1893).. 
120. 

11)  ved  subst.  uden  attrib.  ord.  (sædvanlig 
anvendes  efterhængt  art.;  se  u.  H.  de  10^. 
11.1)  (foræld,  og  poet.)  i  al  alm.  *Det  Plov- 
jern skar  saa.  skarpt.Bagges.NbW.297.  11. 2> 
(m.  overgang  til  bet.  2.4;  foræld.)  i  tilfælde, 
hvor  subst.  efterfølges  af  en  forklarende  be- 
stemmelse, det  Aar  nhO.Holb.Ep.V.15.  Vi 
sige :  Det  Dyr  Elephanten.fløt/s^r.S.iO.  *Mag- 
terne  skialv  ved  det  Ord  i  'Dag\Etv.(1914). 
1.167.    smst.14. 

E.  {nu  kun  dial.,  se  Feilb.  u.  2.  det)  som 

12)  {æda.  thet  (ValdLov.2.27.  BrandtLB.. 
57*))  indledende  substantivisk  bisætn.:  at. 
*Mig  drømte,  det  jeg  og  mine  Hovmænd  | 
vi  red  over  en  Bro,  |  min  Ganger  kasted 
mig  under  sig.DFZ7.nr. 26. 4.    *Hvo  kand 


699 


I>etacheinent 


Detail 


700 


og  sige,  det  vort  Sprog  i  Saa  fattigt  er 
af  EYiie.Reenb.II.SO.  jeg  (finder  det)  for- 
nøden at  andrage,  det  de  Møltønder  Bye- 
mænd  .  .  have  begaaet  et  meget  forarge- 
ligt Styc]s.e.Cit.l713.(JySaml4R.III.220). 
hvad  havde  I  Behøv  at  dølge  for  ham, 
det  I  friede  der  sq\w. Kom  Grønneg. 1.71.  Jeg 
kunde  opregne  meget  mere  . .  til  at  vise, 
det  Vallet  er  ey  gaaet  uden  for  Konge- 
Slægten.  Graw.  C  A'Setefe/Sfcr.JF.i^j.  det  er 
hele  Verden  bekiændt,  det  Kayser  Con- 
rad var  i  Rom  og  blef  kronet  i  Aaret  1027. 
smst.1.33.  (det  er)  en  Urimelighed  (at) 
tvifle  om,  det  Kong  Knuds  Reyse  til  Rom 
jo  er  skeet  i  det  Aar  1027. smst.36.  uden 
at  ville  tilstæde,  det  hun  først  blev  an- 
meldet.  Geheime  Beretning  om  Caroline  Ma- 
thildes Frue  Olde- Moder.  (17  7  3).  11.  II  indle- 
dende bisætn.,  som  staar  i  st.  f.  forholdsled 
i  den  overordnede  sætn.  uden  dog  at  være 
styret  af  præp.  (jf.  I.  at  1.3^.  Deres  Konge- 
lige Majestæt  havde  den  store  Naade,  at 
antage  min  allerunderdanigste  Undskyld- 
ning, det  (nu:  for  at^  jeg  ei  saa  hastigen 
var  istand  til  at  kunde  saa  juste  træffe  de 
Desseins  til  Medaillerne.Grram.-Breve.5i'. 

13)  {æda.  thet  (ValdLov. 2. 31))  indledende 
appositionel  bisætn.:  at  (jf.  I.  at  2).  Seer 
endeel  Professores  icke  ugierne  at  Stu- 
denterne beholde  den  Tanke,   det  deres 

Erivatæ  Lectiones  eller  CoUegia  ere  de, 
voraf  meest  læres   og  profiteres. 6rram. 
(Molb.Hist-biogr.Saml.(1851).312). 

14)  (jf  æda.  swa  thet  (ValdLov. 2. 36)) 
indledende  følgebisætn.:  saa  at  (jf.  I.  at 
3.1  j.  *han  slog  til  unge  Angelfyr,  |  det 
han  faldt  død  paa  JoTå.DFU.nr.2.18. 

15)  (fsv.  d.  s.;  maaske  af  æda.  tho  at,  oldn. 
J)6(a)t(t))  indledende  indrømmelsesbisætn. : 
selv  om.  *Alt  skal  jeg  ride  til  Opsal  i 
Dag,  I  det  Jorden  skal  under  mig  briste. 
Dl  U.nr.2.4.  Jeg  skal  gøre  ham  got,  det 
hånd  aldrig  takkede  mig  derioT.Moth.D65. 
(foræld.:)  *Det  han  vilde  ride  til  Verdens 
Ende,  |  Hun  fulgte  med,  han  slap  ikke 
hende.IIrz.VI.61. 

16)  {ænyd.  d.  s.  (Brøndum-Nielsen.SF.115)) 
i"  indledende  ønskesætning :  saa  sandt;  gid. 
du  voldte  mig  den  ulykke  det  gud  straffe 
^g.Moth.D65.  II  gaar,  det  („saa  sandt  ellers") 
i  faar  en  U-lykke,  hen  til  Hoffmesteren. 
nolb.Pants.III.5.  jeg  skal  lære  dig  din 
Bøddel,  det  Fanden  ta  ved  dig,  at  Folk 
icke  lar  sig  Prygle  af  dig  for  inted.Zbm 
Grønneg. 1.2 77.  jeg  har  faaet  (slagene)  af 
Hovmesterinder,  (det  de  aldrig  tiimes 
næ\d.).Biehl.DQ.IV.330. 

Detachement,  et.  [detaj(3)>maix]  flt. 
-er.  {fra  fr.  detachement,  egl.  vbs.  til  dé- 
tacher,  se  detachere)  ^  mindre  troppe- 
ell.  flaadestyrke,  der  med  et  særligt  for- 
maal  for  øje  er  udskilt  fra  den  hovedstyrke, 
Jivortil  den  normalt  hører,  (kongen)  sendte 
«n  Hob  af  sine  Tropper  at  bestyrke  (byen), 
og  derved,  samt  (ved  at  udsende)  et  an- 
det Detachement ..  sveckede  meget  sin  Ar- 


mee.Holb.Intr.II.195.  Et  militær  Detasche- 
ment . .  ligger  paa  Øen  for  at  holde  Orden. 
Blich.(1920).V.200.  hele  Besætningen  (be- 
stod) kun  af  eet  Regiment  Infanteri ,  .  og 
et  Detaschement  ATti\\eTi.StBille.Gal.II.45. 
Bestaa  Kommandoer,  Detachementer  eller 
Vagter  af  Krigsmænd  af  forskjellige  Vaa- 
ben  eller  Afdelinger,  er  . .  den  øverste 
blandt  Befalingsmændene  Foresat  for  det 

10  Hele.  Tjenesteregi.  5.  Detacher-appa- 
rat,  et.  (Jf.  detachere  1)  J,  apparat,  hvor- 
med en  baad  hurtigt  kan  gøres  løs  (af  davi- 
derne); slippeapparat.  Sal.  V.180.  deta- 
chere, V.  [detaij'e'r8]  -ede  ell.  f  -te  (JBa- 
den.FrO.).  vbs.  -ing,  jf.  Detachement,  (fra 
/"r.  détacher,  løsgøre;  jf.  attachere)  \)(fagl.) 
skille  fra  (jf.  Detacherapparat^.  Det  hæn- 
der imidlertid,  at  Kuponen  (o:  til  obliga- 
tioner) for  den  nærmest  følgende  Termin  er 

20  forud  afklippet  (detacheret)  og  altsaa  mang- 
ler.Hage.^1122.  Meyer.  2)  ^  2.1)  med  sær- 
ligt formaal  for  øje  udskille  og  udsende 
en  mindre  troppe-  ell.  flaadestyrke  fra 
den  hovedstyrke,  hvortil  den  normalt  hører. 
Leth.(1800).  JBaden.FrO.  under  denne 
Skydning  .  .  „detacheres"  nu  de  enkelte 
Delinger  i  Reserve,  Dækning  og  Vagt- 
mandskab ud  i  Stillingen.Drac/jw.IJJ.54. 
SaUVI.74.    II   m.  person-obj.:  udsende   (en 

30  officer)  i  spidsen  for  en  mindre  styrke,  da 
Generalen  merkede,  at  nogle  Svenske 
havde  posteret  sig  ikke  langt  fra  Jenkiø- 
ping,  detacherede  han  Daniel  Rantzov 
med  nogle  Tropper  for  at  anfalde  de  sam- 
me. jffoi6.Z)fl^.Ji.  445.  nu  især:  beordre  en 
(højere)  officer  bort  fra  hans  hær-  ell.  flaade- 
afdeling  for  at  gøre  tjeneste  andetsteds.  Sir 
Robert . .  var  detascheret  fra  Canal-Flaaden, 
for  at  tage  Commando  af  Esquadren  for 

40  FeTrol.ArchivSøvæsen.I.361.  2.2)  part.  de- 
tacheret brugt  som  adj.:  om  (dele  af) 
fæstningsværker,  som  er  frit  beliggende  foran 
den  egentlige  fæstning( s-vold).  MilTeknO.24. 
324.  nu  især  i  udtr.  detacheret  fort, 
fort,  der  ligger  foran  hovedfæstningen  (en- 
ceinten)  ell.  udgør  et  led  af  en  befæstnings- 
linie;  fremskudt  fort.    SaVYI.74. 

Detail,  en  ell.  (nu  næppe  br.)  et  (Ørst. 
Br.1.95.     PMøll.II.368.     Meyer.),     (ogs.  (i 

50  bet.  2)  Detalje^.  [de'ta'Oi  ell.  (især  dagl.)  de- 
'tai'Z;  i  bet.  2  nu  alm.  (altid  i  best.  f.  og  flt.) 
de'taljg]  flt.  (i  bet.  2)  -ler  ell.  (1.  br.)  m.  fr. 
endelse:  -s  (Heib.Pros.III.173.  Drachm.II. 
273).  (fra  fr.  détail,  egl.  vbs.  til  detaillere) 
\)  if  til  detaillere  1:  det  at  handle  med  ell. 
sælge  varer,  udstykket  i  mindre  partier.  JBa- 
den.FrO. især  i  forb.  som  handle  ell.  sælge 
i  detail  (S&B.)  ell.  (nu  oftest)  en  detail 
(efter  fr.  en  détail;  jf.  en  gros  u.  Gros) 

60  (alle)  som  maa  holde  aabne  Boder  og  sælge 
en  Detail  eller  i  smaae  Vægt  og  MaaLi^'or- 
ordn.*lsl742.§3.  han  havde  aabnet  sin  „Kolo- 
nial-, Speceri-,  Delikatesse-  &  Diverse-Han- 
del, en  gros  &  en  detail". Pow«.  .FX.  i 60. 
Detailhandelen  (Handel  en  détail,  Smaa- 
handel . .)  sælger  Varerne,  indtil  de  mind- 


701 


Detail 


detaillere 


702 


ste  Partier,  direkte  til  Publikum .Ifa^'e.* 
554.  jf.  (spøg.) :  en  af  (soldaterne)  var  ude 
efter  Blod  engros  &  åetail.Eørd.BH.170. 
2)  CP  til  detaillere  2.  2.1)  især  m.  h.  t.  sprog- 
lig fremstilling:  det  at  beskrive  ell.  berette 
noget  i  alle  enkeltheder;  ogs.  (mere  konkr.): 
fremhævelse  af  enkeltheder;  omstænde- 
lig og  nøje  redegørelse  ell.  udvikling; 
ogs.:  nøjagtig  opgivelse  (af  noget),  mig 
har  den,  i  mine  Tanker,  ofte  alt  for  nøie 
Detail  stundom  trættetFrSneed.LSO.  (no- 
terne) give  Detaillen  af  de  historiske  Data 
om  Phænom  enernes  JJåyiMing.Levin.&r. 
I.  VIII.  forfatterens  styrke  ligger  i  detail- 
len, men  overblikket  mangler  |  2.2)  kolL: 
de  nærmere  omstændigheder  ved  noget; 
enkelthederne  ved  noget  taget  under  et. 
(især  i  best.  f.).  Hvad  indflydelse  enhver 
stor  Mand  har  havt  paa  Videnskabens 
Aand,  veed  han  at  fremstille,  uden  at  an- 
føre Detaillet  af  hans  Opdagelser.Ørst^r. 
1.137.  ASØrsted.naandb.1.32.  at  beskjæf- 
tige  sig  med  al  Theatrets  Detail  (er  en 
direktørs  virksomhed).Hrz.XII1.352.  Meyer. 
en  detail,  i  alle  enkeltheder;  udførligt; 
omstændeligt.  JBaden.FrO.  Meyer,  nu  især  i 
udtr.  som  gaa  i  ('f  en.  JBaden.FrO.)  de- 
tail (med  noget),  (gaa)  i  enkeltheder(ne); 
(gaa)  i  detailler  (jf.  u.  bet.  2.z).  vi  vil  af 
denne  Aarsag  blive  nødsagede  til  at  gaae 
nærmere  i  Detail.Sirc/cwer.Tr.SZ.  Endelig 
begynder  han  en  Enetale,  med  Hensyn 
til  hvilken  vi  ikke  skal  gaae  i  nogen  De- 
tz.]\.Bauch.ÆA.366.  jeg  kan  ikke  forklare 
Dem  (sagen)  i  Detalje  i  Mten.KLars.GY. 
79.  jf.  (sj.):  Jeg  har  .  .  beskæftiget  mig 
med  at  ordne  mine  Landgodser,  som  jeg 
troer,  paa  en  heldig  Maade,  og  i  en  større 
Detail  end  iøT.Schack.301.  \\  (æstet.)  enkelt- 
hederne i  en  skildring  ell.  (nu  1.  br.)  billedlig 
fremstilling.  Digtningens  Detail  (er)  med 
Konst  underordnet  det  heles  Harmoni. 
PMøll.II.193.  Detaillet  er  . .  fint  og  om- 
hyggelig udarbejdet.smsf.i94.  Sal.WI.74. 
2.3)  enkelt  punkt  af  noget  (af  et  emne,  en 
fremstilling,  en  undersøgelse  osv.);  enkelt- 
hed, (især  i  flt.).  *Detaillen  og  det  Min- 
dre I  —  Saa  synes  mig  —  kan  glemmes 
efterhaanden,  |  Naar  blot  man  kan  erin- 
dre I  Det  Større.neib.Poet.X.196.  Det  er 
saaledes  ikke  i  Hovedomridsene,  men  i 
de  ledsagende  Details,  at  Planen  og  dens 
Udførelse  er  at  dadle.sa.Pros.IIJ.i75,  Lars 
Kruses  Beretninger  interessere  mig  , .  ved 
den  sikre  Hensætten  af  Detaillerne.Z)racAm. 
LK.108.  MEubin.Er.l82.  for  senere  tider 
er  det  unødvendigt  i  detaljerne  at  efter- 
vise (fæsternes  }ioveripligt).PNørlund.  Det 
romerske  slavesamfund.(  1920 ).10.  jf.  bet.  2.2: 
Voltaire  har  anlagt  sin  Bog  som  en  psy- 
kologisk Studie  og  som  en  underholdende 
Fortælling.  Han  forsømmer  vel  ikke  en 
Fremstilling  af  Omgivelserne,  ikke  heller 
af  den  politiske  'Detai\.Brandes.Volt.I.238. 
li  gaa  i  (nu  næppe  br.:  ind  i.Heib.Pros.I. 
428)   detailler,   anføre   de  nærmere  om- 


stændigheder (ved  noget);  beskæftige  sig  ind- 
gaaende  m.  enkeltheder(ne);  gøre  omstændeligt 
og  nøje  rede  for  noget  (jf.  u.  bet.  2.2).  At 
gaae  ind  i  nærmere  Details  over  hvad  de 
forskjellige  Nationers  Orlogsmænd  have 
udrettet  (paa  Sandivichøeme) ,  vilde  være 
at  skrive  disse  Øers  KistoTie.StBille.Gal. 
III.87.  Jeg  skal  ikke  gaa  i  Detailler;  jeg 
behøver  ikke  at  sige  Dem  mere  om  Pa- 

10  tienten.OBloch.Chir.1.96.  jeg  er  gaaet  saa 
meget  i  Detailler  (i  beskrivelsen  af  mine 
følelser),  fordi  jeg  anser  det  for  nødven- 
digt .  .  ganske  systematisk  at  følge  den 
Udvikling,  jeg  gennemgik.JMagnus.Guds 
Smil.(1920).78.  Detail-,  i  ssgr.  [de'ta-i- 
ell.  (især  i  ssgr.  m.  bet.  1)  de'tai(Jl-]  af  ssgr. 
m.  bet.  2.3  (der  især  tilhører  litterært  sprog) 
er  udeladti)  etaH-avhe]  de,  -kundskab  (Schack. 
397.     Schand.SB.128),   -rig,   -spørgsmaal, 

20  -undersøgelse  (sa.F.81)  ofl.  -handel,  en. 
[1]  (især  t)  handel  med  smaa  partier  fra 
aaben  butik  (mods.  Groshandel;  jf.  Køb- 
mandshandel/ HandelsO.(1807).55.  Schand. 
BS.298.  Hage.^554.  ||  ogs.:  stadet,  hvor  en 
saadan  handel  finder  sted.  han  gik  ind  i 
en  detailhandel  for  at  købe  nogle  cigarer  \ 
-handler,  en.  [1]  (især  Y)  person,  der 
driver  detailhandel  (mods.  Grosserer;  jf. 
Købmand j;  detaillist.    Forordn.*isl742.§13. 

20  Hamborg  tager  helst  Engelland  til  sit  Møn- 
ster, og  forholder  sig  dertil,  som  en  De- 
tailhandler til  sin  Gvossevex.Heib.Pros.IY. 
73.  StBille.Gal.III.491.  Schand.SB.156. 
Engroshandleren  holder  Kontor,  Detail- 
handleren Bntik.Hage.^554.  detaillere, 
V.  (ogs.  skrevet  detaljere/  [deta(l)'ie-'r8]  præt. 
-ede;  part.  -et  ell.  (nu  sj.)  -t  (JBaden.FrO. 
II).  vbs.  -mg  (smst.  Meyer.),  jf.  Detail.  (fra 
fr.  detailler,  af  dé-  og  tailler,  skære,  hugge ; 

40  jf.  Taille  (Talje))  I)  (nu  1.  br.)  dele  i  smaa 
dele;  udstykke;  findele;  ogs.:  udsælge  i 
mindre  partier  (jf.  Detail  1/  JBaden. 
FrO.  Meyer.  SaUVI.74.  bUledl.:  han  (gi- 
ver undertiden)  vel  meget  detailleret  Meel, 
hvor  man  kunde  ønske  generelle  Gryn. 
Heib.Poet.1.335.  2)  O  anføre  ell.  frem- 
hæve enkelthederne  af  noget;  beskrive 
ell.  berette  noget  i  alle  enkeltheder  (jf. 
Detail  2).    i  en  Forraadnelsesfeber  seer 

50  man  ofte,  at  Sygdommen  er  bleven  værre, 
uden  at  kunne  detaillere  hvori  det  egent- 
ligen  bestaaer.rode./Sr.IJ.5.9.  skriv  mig 
snart  mere,  mere  til.  Detailleer  mig  Alt, 
kiære  ChristieinelOehl.Er.II.133.  Heib.Pros. 
X.409.  *jeg  skulde  coqvettere  |  Med  hen- 
des Yndighed  og  detaillere  |  Den  hele  Gar- 
derobe, samt  benævne  |  Hvert  Stykke,  som 
den  Hulde  lægger  ai.PalM.L29.  Drachm. 
LK.81.    (forfatteren)  forsømte   ikke   med 

60  den  pinligste  Detaillering  at  følge  Gan- 
gen i  Fru  Mettes  Forhør.Gjel.M.133.  \\ 
part.  detailleret  brugt  som  adj.:  (især  om 
fremstilling  olgn.)  som  medtager  alle  enkelt- 
heder; som  gaar  i  detailler;  udførlig;  ind- 
gaaende.  JBaden. FrO. II.  en  detailleret 
Analyse  (af  Oehlenschlågers  tragedier ).IIeib. 


703 


Betailliist 


Detonation 


704 


Pros.III.18o.  Jeg  tør  ei  indlade  mig  i 
nogen  detailleret  Sammenligning  mellem 
(det  hannoveransTce)  og  vort  danske  Stut- 
teTi.RudBay.EP.1.53.  en  detailleret  Frem- 
stilling af  alle  en  Arsenikforgiftnings  Symp- 
tomer. CXaw^'e.iV^i^.  ^06.  Detailliist,  en. 
[deta(l)'jisd]  flt.  -er.  (jf.  ty.  detaillist;  afl. 
af  Detail  1)  T  d.  s.  s.  Detailhandler  (mods. 
Grossist j.  Hage. ^309.  Detail-projekt, 


(Eiv.VIII.66.  Goldschm.VI.424).  {af  lat 
determinare,  afgrænse,  bestemme;  jf.  Ter- 
min) 1)  (nu  1.  br.)  angive  grænserne  for  ell. 
omfanget  af  noget;  bestemme  (6).  Moth. 
Conv.I)34.  Saadant  forskjél  i  talen  er  . . 
saa  foranderligt,  at  det  ikke  kan  deter- 
mméTes.Høysg.AG.B.  tingen  og  meningen 
er  saaledes  determinered,  at  ingen  Arti- 
kel behåves.smsU9.    SaVVI.76.    2)  (1.  br.) 


et.  [2.3]  (bygn.)  i  enkeltheder  gaaende  pro-  lo  afgøre;  bestemme  (3).     Meyer.    SaUVI. 


Jekt,  hvorefter  arbejdet  umiddelba7-t  kan  tid 
føres,  ell.  hvorefter  særlige  arbejdstegninger 
kan  udfærdiges.  SaUVI.75.  -pnnsel,  en. 
[2.3]  0  jnmsel,  hvis  præg  er  en  prik,  en  streg 
olgn.  (mods.  Figurpunsel^.  Hannover.Tekn. 
167.    DetaUe,  en.  se  Detail. 

De'te,  V.  [idida]  {af  I.  De,  jf.  dutte  og 
ty.  siezen;  sml.  De'es,  De's,  De'se;  spøg., 
l.br.)  d.  s.  s.  De'se.  ditte:   Levin.    D&H. 
1.121.  II  ogs.  i  pass.  m.  reciprok  bet. 
„De"  til  hinanden,  smst. 

Detektiv,  en.  [detægiti'v]  flt.  -er.  {fra 
eng.  detective,  af  detect,  afdække,  opdage; 
af  lat.  detegere,  besl.  m.  Tegl,  tække;  jf. 
protegere)  person,  der  enten  som  medlem  af 
opdagelsespolitiet  ell.  j^rivat  giver  sig  af  med 
at  opsj)ore  forbrydere  olgn.;  opdager,  (især 
om  private  opdagere  ell.  om  udenl.  forhold). 
De  veed  jo  alting!  De  burde  have  været 
Detektiv,  Etatsraad  G.Pont.A.46.  Ekstrabl. 
^y9l915.4.sp.2.  Detektiver  og  Politiofficerer 
staar  med  Blikket  fæstet  mod  Galerierne 
(i  parlamentssalcn),  hvor  Folket  trænges. 
BerlTid.^^lxol920.Aft.4.sp.  2.  DetektlV- 
(fotografi) apparat,  et.  lille  fotografi- 
apparat, hvormed  man  ubemærket  kan  tage 
øjebliksbilleder.  Sal.VI.969.  SaWI.75.  -ka- 
mera, et.  d.  s.  IIaq.III.164.  -roman, 
en.  roman  ell.  fortælling,  der  drejer  sig  om 
opklaringen  af  en  forbrydelse;  forbryder- 
roman. A.  K.  Green:  Bag  lukkede  Døre. 
J)etéktiv-B,oman.(bogtitel.l910).  (bogen)  er 
en  Slags  'Detéktivroman.DagNyh.^Vi2l920. 
16.sp.l. 

Detention,  en.  [detæn'Jo-'n]  flt.  (1. br.) 
-er.  {af  lat.  detentio,  fastholdelse;  jf.  Tenor) 
1)  (fagl.)  handlingen  at  holde  (nogen  ell. 
noget)  tilbage;  tilbageholdelse;  ogs.  om 
resultatet:  fastholden;  besiddelse.    JBa- 


76.  3)  (nu  næjype  br.)  bringe  til  (at  tage 
beslutning  om);  bestemme  (5).  Der  fatte- 
des da  ikke  paa  store  Løfter  .  .  hvorud- 
over Kongen  .  .  blev  determinered  til  at 
gribe  til  Gevær.Holb.DH.II.693.  ||  refl.: 
tage  en  beslutning;  bestemme  sig.  Kongen 
havde  . .  i  Begyndelsen  Møje  for  at  de- 
terminere sig.smst.III.94.  Klevenf.EJ.7. 
4)  part.  determineret  brugt  som  adj. 
sige  "20  4.1)  (nu  1.  br.)  til  bet.  2;  afgjort;  udpræ- 
get, jeg  (har)  altid  været  en  determineert 
Elsker  af  (stærke  drikke).Ew.VIII.66.  Meyer. 
4.2)  13  til  bet.  3:  selvsikker;  resolut;  be- 
stemt (2).  tale  i  en  determineret  Tone. 
JBaden.FrO.  Da  de  skiltes,  gik  hun  de- 
terminert til  Syngemesteren  og  forlangte 
afgjørende  'BQsk.Qå.Goldschm.IV.198.  (et) 
determineret  Væsen,  saaledes  som  unge 
Damer  faa  det,  som  i  en  tidlig  Alder 
30  komme  til  at  staa  ene  i  Livet.CMøll.PF.46. 
(han)  gik  med  kraftige  Skridt  og  deter- 
minerede Bevægelser  ind  i  sit  Soveværelse. 
JakKnu.A.27.  Leop.B.26.  deres  deter- 
minerede Miner  viste,  at  de  havde  tjent 
Penge.OBung.P.88.  Determinisme, 
en.  [detBrmi'nisma]  uden  flt.  {jf.  eng.  de- 
terminisin,  fr.  determinisme;  af  determi- 
nere 2;  filos.)  den  opfattelse  og  lære,  at  alle 
menneskelige  handlinger  er  aarsags- 
40  bestemte,  spec.  at  menneskets  vilje  er 
nødvendig  bestemt  af  aarsagssammen- 
hængen,  og  at  viljens  frilied  derfor  ikke 
eksisterer.  Heib.Pros.I.71.  Determinismen 
hævder  Kontinuiteten  i  Bevidsthedslivets 
Udvikling,  idet  den  hævder  Aarsagssam- 
menhængen  paa  Villiens  Omraaåe.Hø/fd. 
P§yk.H31.  Determinist,  en.  [-\msd] 
flt.  -er.  {jf.  eng.  determinist,  fr.  détermi- 
niste;  dannet  af  Determinisme  i  lighed  m. 


den.FrO.    Meyer.    SaWI.75.  ||  spec.  (jur.)  50  Ateist  til  Ateisme  olgn.;  filos.)  person,  som 


det  at  holde  en  person  i  foreløbig  arrest. 
Meyer.  SaUVl.75.  2)  (dagl;  kbh.)  for- 
kortelse af  Detentionslokale,  han  har  sid- 
det i  detentionen  i  nat  j  Detentions- 
anstalt,  en.  [i]  (med.)  anstalt  til  indsæt- 
ning og  bevogtning  af  sindssyge  olgn.  Aller. 
1.858.  -arrest,  en.  [1]  (jur.)  varetægts- 
fængsel. Meyer.  Hag.III.164.  -lokale, 
et.  (vulg.  Desentions-.  KLars.KV.12).  [1] 
rum,  hvori  berusede  og  andre  anholdte  fo^x-  60 
løbig  anbringes  paa  en  politistation.  Sal.V. 
181.  0Rung.P.212.  (at)  tilbringe  Natten 
i  et  Detentionslokale  er  jo  ikke  nogen  lok- 
kende Tiåsip,.PoV^ia920.9.sp.2. 

determinere,  v.  [detBrmi'ne'ra]  Høysg. 
AG. 9.  præt.  -ede;  part.  -et  ell.  (nu  (.  br.)  -t 


er  tilhænger  af  determinismen;  for- 
nægter af  viljens  frihed.  JBaden.FrO.  Al- 
ler.1. 858.  deterministisk,  adj.  [-inis- 
åisg}  (filos.)  adj.  til  Determinisme  og  De- 
terminist. Psykologien  maa  som  enhver 
andenVidenskab  være  deterministisk,  d.v.s. 
den  maa  gaa  ud  fra  den  Forudsætning,, 
at  Aarsagsloven  ogsaa  gælder  for  Villies- 
livets  Yed^ovamQnåe.Høffd.Psyk.H30. 

Det-ken,  et.  (foreslaaet  af  SBloch.Da. 
Sproglære.I.(1817).85,  men  ikke  trængt  igen- 
nem; jf.  Denkøn  samt  Hverkenkøn,  Intet- 
køn; gram.)  intetkøn;  neutrum.  De  dan- 
ske Navneord  have  to  Kjøn,  Denkjønnet 
. .  og  Detkjønnet.iet'i«.Grr. J.45.  smst.48.51. 

I.  Detonation,  en.  [detona'Jo-'w]  flt. 


705 


Detonation 


Devise 


706 


-er.  (^/.  /V.  detonation,  nylat  detonatio; 
vbs.  hl  I.  detonere;  især  fagl.)  1)  som  vbs. 
til  I.  detonere.  1.i)  (kern.)  afbrænden  m. 
knald;  pludselig  antændelse  forbunden  m. 
knald.  JBaden.FrO.II.  \\  nu  især  om  mindre 
stærk  eksplosion;  forpufning.  Meyer.  SaU 
VI.833.  t.2)  ^  meget  kraftig  eksplosion 
(af  sprængstof ).  Sal.WI.77.  2)  (S  (det  ved  en 
eksplosion  fremkaldte)  knald.  Meyer,  for- 
færdelige Detonationer  nede  i  Gaderne, 
naar  Bomberne  faldtJ^VJens.A.II.155.  jf. 
(spøg.):  Du  kysser  med  saa  stort  Spekta- 
kel, Louison  . .  Du  lader  til  at  tro,  at  det 
er  Detonationen,  det  kommer  an  paa.sa. 
IM.101. 

II.  Detonation,  en.  [detona'Jo-'n]  (1. 
br.  Distonation.  MusikL.I.184).  {fra  fr.  dé- 
tonnation,  vbs.  til  détonner,  se  II.  deto- 
nere; jf.  Intonation)  J^  afvigelse  fra  den 
rette  tone;  falsk  intonation.  JBaden. 
FrO.II.  Det  er  ikke  alene  Mangel  paa 
fint  og  skarpt  Øre,  men  tillige  mangelfuldt 
Herredømme  over  Stemmen,  der  er  Skyld 
i  'Detonation.MusikL.1.184. 

I.  detonere,  v.  [deto'ne-'ra]  -ede.  vbs. 
jf.  I.  Detonation,  (jf.  fr.  detoner;  af  lat. 
detonare,  drøne,  tordne  stærkt,  af  tonare, 
tordne;  jf.  dundre.  Torden)  sønderdeles 
m.  et  knald;  eksplodere;  især  (kern.):  for- 
puffe.   Meyer.    SaUVI.832. 

II.  detonere,  v.  [deto'ne'ra]  (1.  br. 
distonere  [disto'ne-'ra]  MusikL.(1801).58. 
Meyer.249).  -ede.  vbs.  (1.  br.)  -ing  (S&B.), 
jf.  II.  Detonation,  (fra  fr.  détonner;  afl.  af 
ton,  tone,  jf.  intonere  samt  Tone  ||  dis  to- 
nere fra  ttal.  distonare)  J^  afvige  fråden 
rigtige  tone;  synge  (ell.  spille)  falsk;  spec: 
trække  tonen  ned;  synge  for  lavt.  MusikL. 
1.184.    SaUVI.77. 

CP  detronisere,  v.  [detroni'se'ro]  -ede. 
vbs.  -ing  ell.  (nu  1.  br.)  Detronisation  [-sa- 
'Jo-'n]  (Holb.DH.1.327.  SaVVI.78).  (jfty. 
dethronisieren ;  af  mlat.  dethronizare ;  sml. 
Trone  og  aftrone  1)  støde  (en  regent)  fra 
tronen;  afsætte.  Holb.Herod.85.  Djævel. 
En  af  de  flere  i  disse  Tider  detroniserede 
Konger.PAHeib.US.554.  hun  (veg)  rolig 
og  behersket  Pladsen,  som  det  sømmer 
sig  en  detroniseret  Dronning.  Wied.  S.  7. 
Man  ventede  . .  at  Napoleon  vilde  detro- 
nisere (hertug  Karl  August  af  Sachsen- Wei- 
mar).MPont.A13.59.  \\  (overf.)  berøve  (en) 
forrangen,  den  førende  stilling  olgn. 
det  Philosophiske  Slaverie  kom  af  Moden, 
siden  Aristoteles  Tid  efter  anden  blev  de- 
ilaiomsQTQdi.Eilsch.PhilBrev.v.  (jeg  drømte 
om),  hvorledes  jeg  engang  vUde  komme 
til  at  dethronisere  Øhlenschlæger.Ba^'^'er. 
1.155.  Christendommen  er  ganske  bog- 
staveligen  dethroniseret  i  Cm-istenheden. 
Kierk.XII.208.  Manden,  der  skal  detro- 
niseres (i  ægteskabet).HarNiels.TT.VI.92. 

dets,  adv.  se  II.  des. 

dette,  intk.  af  denne,  dette-aarig;, 
adj.  (efter  ty.  diesjahrig;  s/.)  som  hører  til 
ell.  indtræffer  i  nærværende  aar.    Jeg  seer 


med  en  hemmelig  Gru  min  detteaarige 
Geburtsdag  \møåQ.NWGade.0B.121. 
detto,  pron.  se  ditto. 
Deviation,  en.  [devia'/o-'w,  devja-] 
(af  lat.  deviatio,  vbs.  til  deviare,  se  devi- 
ere) 1)  to  ei  legemes  afvigelse  fra  dets 
bane  ell.  retning  i  al  alm.;  overf.:  afvi- 
gelse fra  det  normale  ell.  rigtige.  JBaden. 
FrO.   Meyer.  ||  (nu  næppe  br.)  T  skibs  af- 

10  vigelse  fra  den  bestemte  rute,  hvorved  assu- 
rancepolicen sættes  ud  af  kraft.  HandelsO. 
(1807).56.  2)  ^  kompasnaalens  afvi- 
gelse fra  den  (paa  misvisningen  beroende) 
magnetiske  meridian,  frembragt  ved  det 
jærn,  som  findes  i  skibet;  lokal  misvisning 
(jf.  Deklination  i).  OpfB.U.104.  Scheller. 
MarO.  Z)  (med.)  en  legemsdels  afvigelse 
fra  den  normale  retning.  Skævhed  er., 
en  Deviation  af  Hvirvelsøjlen.Pawuw.i59. 

20  Deviations-,  i  ssgr.  ^  af  Deviation  2. 
-bog,  en.  bog,  hvori  oplysninger  om  devia- 
tionen indføres  (jf.  -journal^.  LovNr.lO^^h 
1903.§2n.  -boje,  en.  bøje,  der  er  anbragt 
i  en  havn  til  hjælp  for  skibe,  der  (ved  at 
svme  rundt)  skal  undersøge  deviationen.  SaU 
Vl.87.  -jonrnal,  en.  bog,  der  føres  for 
hvert  kompas  i  danske  krigsskibe  og  giver  ud- 
førlige oplysninger  om  deviationen  (jf.  -bog). 
Wolfh.MarO.410.  Scheller. MarO.    -tabel, 

30  en.  tabel,  som  angiver  deviationens  størrelse 
for  de  forskellige  kompasretninger.  Wolfh. 
MarO.410.  SaVVI.86.  deviere,  v.  [de- 
vi'e'ro]  -ede.  vbs.  -ing  ell.  Deviation  (s.  d.). 
(af  lat.  deviare,  gaa  bort  fra  vejen;  jf. 
Konvoj,  via,  ViaduKt;  især  ^)  afvige  fra 
en  given  retning.  Devierende  'Kw.vs.Wolfh. 
MarO.412.  den  Vinkel  (paa  kompasset),  som 
den  misvisende  Nord-  og  Sydlinie  danner 
med  den  devierende  Nord-  og  Sydlinie,  kal- 

40  des  J)evisLtionen.OpfB.U.104.  Sal.V.189. 
Devils-klo,  en.  se  Dyvelsklo. 
Devis,  en.  se  I.  David. 
Devise,  en.  [de'vi-sa]  flt.  -r.  (fra  fr. 
devise,  deling,  hvad  der  deler  ell.  fremhæver, 
kendemærke,  emblem;  vbs.  til  deviser,  dele, 
besl.  m.  dividere)    1)   (herald,  ell.  foræld.) 
sætning  ell.  enkelt  ord,  der  (opr.  i  nøje  for- 
bindelse med  en  figur  ell.  et  mærke)  er  an- 
bragt paa  et  vaabenskjold,  et  harnisk, 

50  en  fane  olgn.  *aldrig  har  jeg  svigtet  |  De- 
visen paa  min  Fane. Kaalund. 340.  Devisen 
paa  hans  Skjold  var  et  ungt  Egetræ,  op- 
rykket med  Rode,  og  det  spanske  Ord 
Desdichado,  hvilket  betyder  Arveløs.PF 
Grove.Overs.  af  Scott.  Ivanhoe.  (1899).  61.  De 
kongelige  Prinser  af  Wales  føre  i  deres 
Skjold  en  Devise,  af  Hannoveransk  Op- 
rindelse, tror  jeg.  Den  lyder:  Ich  dieni 
0Rung.P.261.    SaUVI.87.   ogs.  om  figuren 

60  alene :  „Hvad  Devise  bærer  han  paa  sit 
Skjold?"  . .  „Noget,  der  ligner  en  Jern- 
lænke og  en  Hængelaas,  blaat  malede  paa 
det  sorte  Skjold."  . .  „jeg  ved  ikke,  hvem 
der  kan  føre  den  Devise  . .  Kan  du  ikke 
se  Valgsproget?"  „Jeg  kan  knap  se  De- 
visen selv  i  denne  Afstand.'* PV Grove.Overs. 


IIL    Rentrykt  »/g  1921 


46 


707 


devot 


Diadem 


708 


af  Scott  Jvanhoe.(  1899). 197. 8mst.9. 2)  (3fynd- 
sprog  ell.  mundheld,  der  er  antaget  af  ell.  til- 
lægges en  person,  et  parti  osv.  som  udtryk 
for,  hvad  man  stræber  efter  ell.  retter  sig 
efter;  valgsprog;  løsen. Holb.Paars.105.  sa. 
MTkr.55.  *Hans  Seglring  med  Devisen  paa 
Latin:  |  Esse,  non  yiåen.PalM.V.822.  at 
tegne  eller  male  „noget  efter  Naturen"  — 
„ligemeget,  hvad  det  er"  . ,  det  (blev)  Re- 
alismens Devise. JLange.I.197.  Opportuni- 
ster, der  førte  Krigen  efter  Devisen:  Hen- 
sigten helliger  MidletPoVy 6l920.10.sp.3. 
II  i  videre  bet.  (nu  1.  br.):  kort  sætning  (ell. 
enkelt  ord),  der  indeholder  en  (moralsk)  sand- 
hed ell.  formaning  olgn.;  sentens.  Jeg  er- 
indrer eengang  at  have  seet  en  Maler 
sætte  adskillige  Latinske  Deviser  under 
nogle  Stykker,  som  han  afmalede  paa  et 
Huses  Yægge.Holb.MTkr.299.  Jeg  vilde  al- 
lene  see  paa  nogle  af  de  nye  Baand  med 
Beviser  pASi.Tode.S.46.  Leth.(1800).  Blich. 
( 1920).  V  1.20.  II  (foræld.)  om  tankesprog  ell. 
lign.  mærke  paa  en  lottej-iseddel.  (seddel)  No. 
12649  med  Devise:  Johannes  Kiær. J^ar."/e 
1762.sp.l6.  Ur z. VII. 244.  3)  (i  konditorspr.) 
papirstrimmel,  forsynet  m.  et  par  vers- 
linier, som  lægges  ved  et  stykke  bonbon  (ell. 
i  en  knallert;  tidligere  ogs.  indbagt  i  sukker- 
godt). Meyer.  SaWI.88.  jf.:  det  var  kun 
en  Brystsukkerdevise:  *„Naar  Du  blot 
vilde  elske  mig,  |  da  var  jeg  glad  og  lykke- 
lig." To^s.  1,520.  4)  sukkergodt  olgn. (i  figur- 
form) med  ell.  uden  en  devise  (3).  *Tærter 
og  Makroner,  |  Deviser  og  Gotgot.JBa^'^es. 
NK.136.  *Her  boer  jo  en  Sukkerbager!  | 
Han  har  Nødder,  Rosiner,  Deviser  og  Ka- 
ger.Heib.Poet.I.331.  *Tag  denne  farvede 
Devise,  |  et  Billed  paa  den  nye  Poesi:  | 
Først  maa  Du  Skallens  ydre  Melpap  spise,  | 
og  saa,  saa  ligger  Tanken  indeni.Kaalund. 
92.  TJngdGl.II.121.  TroelsL.V.77.  nu  især 
om  en  slags  sukkergodt  (i  papir),  som  ser- 
veres ved  kongens  taffel. 

devot,  aåj.  [de'vo'i]  {af  lat.  devotus, 
indviet,  Jiengiven,  perf.  part.  af  devovere) 
1)  CP  ivrig  efter  at  opfylde  religionens  bud; 
strengt  religiøs;  gudhengiven;  from; 
andægtig;  nu  især  nedsæt,  og  m.  bibet.  af, 
at  ens  religiøsitet  er  af  mere  udvendig  art: 
fromladen;  skinhellig.  Moth.Conv.D36. 
de  saa  kaldede  devote  Folk  . .  ere  gemeen- 
ligen  meest  B,ang-Syge.Holb.Forv.3sc.  Alle 
devote  Christne  ventede  den  yderste  Dag. 
Bagges.L.1.186.  i  den  ydre  Gudfrygtig- 
heds devote  Former  fandt  det  huslige  Liv 
en  Modvægt  mod  Fritænkeriet.iVif PetlF. 
14.  den  devote  Overholdelse  af  Sabbathen. 
StBille.Oal.III. 55.  (hun)  var  i  sin  Optræ- 
den snart  lystig  og  kaad  til  Simpelhed, 
snart  fornem  og  åevot.Bobé.'R.177.  den 
tunge,  devote  Atmosfære  i  Filip  IFs  Re- 
geringstid. FFed.-B.570.  2)  (nu  1.  br.)  som 
er  fuld  af  ærefrygt  over  for  nogen  ell.  noget; 
ydmyg;  underdanig.  JBaden.FrO.II.  ero- 
tiske Sværmerier  af  devot  Tilbedelse.  FFet?. 
B.228.  (den  henrettede  forbryders  fader)  hæ- 


vede sit  hvidstubbede  Ansigt  mod  Her- 
redsfogden og  spurgte  stille  og  devot: 
Maa  A  fo  hans  Træsko? JVJens.HF.99. 
JOevetion,  en.  [devo'Jo'n]  (af  lat.  devo- 
tio,  vbs.  til  devovere  1)  1)  (sj.)  som  vbs.  til 
devovere.  Meyer.  SaWI.90.  2)  (nu  1.  br.) 
det  at  være  devot.  2.1)  til  devot  1.  Moth. 
Conv.D36.  Meener  du  da,  at  hendes  for- 
rige devotion  har  været  sminket  (o:frem- 

10  hyklet)?Holb.Forv.6sc.  sa.DBJV.6.  med  alle 
ydre  Tegn  paa  Devotion,  med  lukkede 
Øjne  og  gyngende  Overkrop,  fremsagde 
(Simon  Levi)  bønnen.  Goldschm.VIII. .30. 
Meyer.  2.2)  til  devot  2.  Meyer.  Aller. 1. 861. 
devovere,  v.  [devo've-'ra]  -ede.  vbs.  -ing, 
jf.  Devotion.  (af  lat.  devovere,  indvi,  liel- 
lige,  opofre;  jf.  devot,  Devotion  samt  vo- 
tere, votiv,  Votum)  1)  (foræld.)  love  (noget) 
til  en  gud  som  gave  ell.  offer;  indvi  til  død 

20  ell.  undergang.  Holb..JH.I.215.  Meyer.  2) 
refi.  2.1)  (foræld.)  indvi  sig  selv  til  dødsrigets 
guddomme;  opofre  sit  eget  liv.  (P.Decius 
Mus)  indviede  (devoverede)  sig  selv  .  . 
og  bidrog  ved  sin  frivillige  Død  meget 
til  Slagets  heldige  XJåidlK.Thrige.Læreb.i 
dengl.Hist.(1854).174.  jf.:  Man  vil  maaske 
endog  gøre  ham  til  et  Offer,  der  . .  de- 
voverede sig.EHenrichs.MF.1.259.  2.2)  03 
overf.:  opofre  sig.  Min  Mand  og  jeg  skal 

30  devovere  os  ganske  for  Deres  Velbefin- 
dende.Sw-La.-Filf.SO.  II  især:  vise  det  mod  at 
gøre,  hvad  andre  nødig  vil  til.  den  Kritik 
Mand  og  Mand  imellem,  som  altid  er  Løn- 
nen til  den,  der  devoverer  sig  og  gør  det, 
som  ingen  af  de  andre  kan  eller  vil  eller 
tør.Tilsk.1919.1.436.  (spøg.:)  da  ingen  anden 
vil  begynde  paa  æblekagen,  kommer  jeg 
til  at  devovere  mig  j 
1.  Di,  en.  se  I.  Die. 

40     II.  di,  pron.  se  H.  de. 
di-,  præfiks,  se  dis-. 

t  Diable,  en.  flt.  -r.  (fra  fr.  diable, 
trækvogn,  egl.  djævel)  mindre  stadsvogn  med 
kalesche;  karet.  Det  kan  ikke  nægtes,  at  Ka- 
reter, Diabier,  Visavis  . .  Chaiser  osv.  kun- 
de støåe.Tode.SU.333.  Hallager.130.  Begtr. 
Sjæll.n.496. 

'  CP  diaboI(i)sk,  adj.  [dia'bo-'l(i)s^]  (af 
gr.  diabolikos,  adj.  til  diåbolos,  se  Djævel) 

50  1)  (sj.)  stammende  fra  djævelen.  Dia- 
boliske  Drømme,  som  det  menniskelige 
Kiøns  Fiende  indskyder  i  os.  Holb.Bars.III. 
6.  2)  (overf.)  vidnende  om  list  og  (raffineret) 
ondskab;  djævelsk,  en  ret diabolisk  Opera- 
tionsplan.Ing.EF.III.89.  *en  haard  og  hjer- 
teløs Krabat  |  Med  diabolisk  Blik  ham 
gj  ennemb  or  eå.PalM.  V.42  7. 

Diadem,  et.  [diaide'm]  flt.  -er.  (af  gr. 
diådéraa,  pandebaand,  kongekrone,  egl.  det 

60  ombundne,  til  dia-detn,  ombinde)  1)  konge- 
ligt, fyrsteligt  hovedsmykke.  Leth.(1800). 
den  aeilige  Kongebrud,  med  Diademet  i 
de  lyse  hokker.Ing.KE.II.328.  han  (lod) 
hende  med  Dronninge -Diadem  om  sin 
Pande  leve  og  aande  .  .  paa  den  Scene, 
der  var  hans  Verden.-Branfles.FJiJ.547.  || 


709 


Diademfinke 


Dialektik 


710 


i"  om  kongekronen.  JBaden.FrO}  *(gud)  de- 
ler Løn  til  den,  som  her  i  Lænke,  |  Og 
den,  som  her  i  Diademet  gik  (o:  til  træl 
og  konge).Lund.(Rahb.LB.  11.530).  vApk. 
(1 772).Ljf. :  (Brutus)  gaar  ind  paa  Cassius's 
Opfattelse,  at  Cæsar  da  han  afviste  Dia- 
demet! Grunden  ønskede  detBrandes.  VIII. 
S71.  Lemb.Shak.VIII.16.  2) pandesmykke, 
haarsmykke  i  alm.   Pandens  aabne  Vunde 


daabshandlingen  olgn.;  kirketjenerinde. 
Der  forbydes  at  beskikke  udi  Kirkerne  de 
Qvinder,  som  man  kaldte  de  Ældste  eller 
Præsiderende,  og  meener  man,  at  Conci- 
lium  derved  sigtede  paa  visse  af  de  æld- 
ste J)iaLConesseT.Holb.Kh.262.  SaUVI.103. 
2)  udøver  af  en  i  nyere  tid  paa  protestantisk 

frund  oprettet  syge-  og  fattigpleje;  kriste- 
ig  sygeplejerske,  hvad  er  Muserne  for 


paa  den  Dræbte  lyste  som  et  straalende  lo  eder,  for  hele  denne  fladbundede  Slægt? 


mdiåQm.HCAnd.VI.383.  *Mig  synes  Sor 
gen  saa  stolt  og  ren,  |  en  Blomst  fra  Nat- 
tens de  stille  Vande,  |  en  sort  og  funklende 
Ædelsten  I  i  Diadem  paa  en  opløftet  Pan- 
de.ORode.(Taarnet.I.(1893-94).19).  (overf :) 
*E vighedens  lyse  Diadem  (o :  udødelighed). 
FalM.(1909).I.135.  JVibe.Konkyljer.(1919). 
37.  II  t  (arkæol.)  om  visse  halssmykker,  der 
tidligere  opfattedes  som  pandesmykker.  Wors. 


Snart  Hetærer,  snart  Diakonisser.  6r/eLlfF. 
104.  SaUVI.103.  heraf  Diakonisse-anstalt, 
-hus,  -stiftelse  (Beskr.^^lbl866)  ofl.,  om  hjem 
til  uddannelse  af  diakonisser,  samt  hospital. 
Dialekt,  en.  [dia'lægd]  Høysg.AG.4. 
flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.  (DGrammat.III.72); 
af  gr.  diå-Iektos,  samtale,  sprog,  mund- 
art, til  légein,  tale)  1)  sprog  ejendomme- 
ligt for   beboerne   af  en    enkelt   del   af   et 


DO.28.jf.SophMull.VO.248.    VedeLArkæol.  20  afgrænset  sprogomraade ;  især  om  det  for 


21.  Diadem-finke,  en.  [2]  \  gulpan 
det  finke,  Catamblyrhynchus  diadema.  Brehm. 
FL.206.  OrdbS. 

Diag^nose,  en.  [diaq'no'ss,  dia'gno'Sd] 
(f  Diagnosis.  BiblLæg.XII.247).  flt.  -r.  {af 
gr.  diå-gnosis,  undersøgelse,  afgørelse,  af  dia, 
gennem,  og  gignoskein,  lære  at  kende;  med.) 
bestemmelse  af  et  sygdomstilfældes  art. 
BiblLæg.XX.399.   At  en  rigtig  Diagnose 


en  landsdels  almuebefolkning  ejen- 
dommelige sprog,  (i  2.  halvdel  af  19.  aarh. 
søgt  erstattet  af  de  dels  ældre,  dels  nydannede 
danske  ord  Maal,  Mundart,  Almuesmaal, 
Folkemaal  ofl.).  den  Kjøbenhavnske  Dia- 
léct. Høysg.AG.4.  (der)  var  (ikke)  større 
Forsk] el  imellem  Islandsk  og  Dansk  end 
. .  imellem  tvende  Dialekter  af  et  og  sam- 
me Sprog.NMPet.Spr.I.71.  For  Fonetike- 


(Skjønnen  af  Sygdommen)  er  mere  end  30  ren . .  vil  selv  et  snævert  begrænset  Sprog, 


det  Halve  vundet,  vil  enhver  Læge  ind 
Tømme.Kierk.XIV.169.  Diagnosen  af  Til- 
fældet var  stillet  saa  nøjagtigt  og  detail- 
leret som  . .  mnlist.O Bloch.Chir.Ia.ni.  Esm. 
1.22.  diag^nosticere,  v.  [diaqncosdi'se'ra, 
åiSiqn(()sdi-]'edG. (med.) stille  en  diagnose. 
al  Omsorg  og  Paapassenhed  (ved  en  syg- 
dom) hjælper  (intet),  naar  der  ikke  er  dia- 
gnosticeret Tigtigt.Kierk.XIV.169.  OBloch. 
Chir.Ia.5. 

Diagonal,  en.  [diago'na'fl  (f  Diago- 
nalis.  Sylvius.Geom.20).  flt.  -er.  {lat.  diago- 
nalis,  til  gr.  diagonios,  af  diå,  gennem,  og 
gonia,  vinkel,  besl.  m.  gåny,  knæ;  mat!)  ret 
linie,  der  forbinder  to  af  en  mangekants 
(ell.  mangeflades)  vinkel-  (ell.  hjørne-) 
spidser,  der  ikke  er  endepunkter  af  samme 
side  (ell.  sideflade).  vAph.(1759).  SaUVI. 
100.  jf.:  den  stærkeste  Effekt  og  dens  Af- 
balancering falder  i  samme  Diagonal- 
lin j  e.ÆTMacis.BiJ.S^. 

Diakon,  en.  [dia'ko'n]  (\  Diakonus. 
JJuel.65.  JBaden.FrO.^).  flt.  -er.  (æda.  dia- 
con  (JyLov.1.31);  af  gr.  diåkonos,  tjener, 
præstemedhjælper;  jf.  Degn)  1)  navn  paa 
forsk,  underordnede  kirkelige  embeds- 
mænd (nu  ikke  brugt  ved  den  evangeliske 
kirke  i  Danmark).  vAph.(1772).II.  SaVVI. 
101  f.  2)  udøver  af  en  i  nyere  tid  paa  pro- 
testantisk grund  oprettet  syge-  og  fattig- 
pleje med  forbillede  i  den  første  menighed, 
smst.  Diakonisse,  en.  [dia^o'nisa]  f  Dia- 
konesse (fra  fr.  diaconessej.  flt.  -r.  {af  sen 
gr.  diakånissa,  fem.  til  diåkonos)  1)  (for- 
æld.) kvinde,  hvem  omsorgen  for  menighedens 
syge  og  fattige  var  betroet,  og  som  hjalp  ved 


f.  Ex.  det  jydske,  opløse  sig  i  talrige  Dia- 
lektev.LJac.SprF.17.  Sproget  (paa  Samsø) 
er  en  jysk  I)ia.\e\t.Trap.*lL574.  (overf.:) 
*De  spredte  Sprog  blev  eet  fra  samme 
Stund,  I  Selv  Kærlighedens  dunkle  Dia- 
lekter I  forened  vi  med  Lethed,  Mund 
mod  Mund.HSeedorf.DD.69.  2)  en  fra  rigs- 
sproget afvigende  udtale  (jf.  Accent  2). 
han  er  nok  fra  landet,  han  taler  jo  (med) 
40  dialekt  \  jf.  f :  baade  han  og  Kone  vare 
Tydskere  eller  Holstenere,  der  talte  Dansk 
i  en  meget  tydsk  Dialect  (0:  med  tysk  ac- 
cent).HBDhlp.I.13.  Dialekt-,  i  ssgr.  (især 
af  Dialekt  1^,  fx.  Dialekt-form,  -for- 
skel, -fri  C  Skuespillerens  dialectfrie  Ud- 
tale. Hei6.Pros.Z..365j,  -leksikon,  -ord 
(jf.  Provincialord,  Provincialisme ,  Land- 
skabsordj,  -ordbog,  -studium  ofl. 
Dialektik,  en.  [dialæg'ti^]  {af  gr.  dia- 
so  lektikos,  adj.  til  diålektos,  samtale,  se  Dia- 
lekt; filos.)  metode,  hvorved  man  gennem  sam- 
tale søger  at  trænge  ind  i  etproblem;  sam- 
talekunst; især  om  evnen  til  ved  argu- 
menter at  hævde  ell.  bestride  en  paastand; 
disputer  ekunst.  Leth.  (1800).  Hvilken 
Dygtighed  udvikledes  der  ikke  paa  begge 
Sider  (i  diskussionen);  hvilket  Studium, 
hvilken  Svada,  hvilken  Dialectik.CMevite. 
FG.llO.  RasmNiels.G.II.7.  Han  er  en  yp- 
60  perlig  Taler,  i  fuld  Besiddelse  af  den 
kløvende  Dialektik,  under  hvis  Hug  Mod- 
standernes Bevisgrunde  splintres.J5rarjdes. 
XIV. 8.  Wied.Fæd.199.  (m.  overg.  til  det  flg.:) 
*I  Rhetorik  og  Dialectik  |  Mig  ingen  An- 
den overg\k.PalM.(1909).III.175.  \\  læren 
om   (og    anvendelsen    af)  principperne  for 


éS" 


711 


Dialektiker 


Diamant 


712 


logisk  tænkning;  tænkelære;  logik.  Lo- 
gikken, Dialektikken,  Skolastikken,  hvad 
man  skal  kalde  den  . .  blev  udelukkende 
dyrket  og  drevet  som  Grundlag  for  al 
videnskabelig  Tænkning  og  dybsindig 
LæTddom.NMPet.L78.  Ved  Dialektik  for- 
stod (Schleiermacher)  Læren  om  Princi- 
perne  for  den  Kunst  at  filosofere.Sø^d. 
FHj'II.197.  II  (overf.)  om  begreber,  der 
rummer  et  modsætningsforhold,  en  flertydig-  lo 
hed.  den  Dialektik,  der  ligger  i  det  Begreb : 
den  tragiske  Skyld.Xierfc.IJ^S.  Livets 
Dialectik  (har  det)  kostet  mig  meget 
Hovedbrud  at  finde  Rede  i.  PalM.IL.I.420. 
HarNiels.SvenskogDansk.(1912).34.  ||  over- 
vejelse af,  hvad  der  taler  for  og  imod  en  sag. 
(N.  N.)  er  saa  forgabet  i  Dialektik  som  en 
Rotte  i  sød  Ost.JLange.(Brandes.XIV.467 ). 
De  tager  saa  forskrækkelig  massivt  paa  en 
luftig  Bemærkning  . .  De  er  overhovedet  20 
forfaldne  til  Positiviteter.  Ræsonnement  er 
aldeles  ubrugbar  Vane  her.  Dialektik  kjen- 
des  aldeles  ikke.smst.  En  politisk  Fører  . . 
maatte  have  en  Handleevne,  der  satte  Dia- 
lektilien-paa.'DøTen.MRubin.Er.we.  CP Dia- 
lektiker, en.  [dia'lægdi^rar]  flt.  -e.  per- 
son, som  udøver  ell.  er  kyndig  i  dialektik. 
de  Danske  . .  indtoge  en  hæderlig  Plads 

f)aa  Viisdommens  Sæde  som  subtile  Dia- 
ektikere  og  gode  Lovmænd.iV^MPeM.79.  i) 
II  person,  der  har  evne  (og  tilbøjelighed)  til 
at  fremstille,  hvad  der  taler  for  og  imod  en 
sag.  (V.Vedel)  er  Dialektiker,  er  han,  og 
naar  han  reagerer  og  tager  Afstand,  gør 
han  blot  den  anden  Side  af  Sagen  gæ\- 
denåe.VilhAnd.FM.321.  subtile  Dialekti- 
kere, som  vil  forklare,  at  alt  dette  beror 
Eaa  enMisforstaaelse.FFed.J5Jr.546.  Trotz- 
y  . .  denne  glimrende  Debattør  og  skarp- 
sindige I)ia\^tikeT.PoU°/8l918.7.sp.l.  dia-  40 
lektisere,  v.  [dmlægdVse'ié]  -ede.  (dan- 
net til  Dialektik  i  lighed  m.  Kritik  —  kriti- 
sere olgn.;  filos.,  nu  1.  br.)  anvende  dia- 
lektik (dialektisk  metode)  ved  drøftelsen  (af 
noget);  ræsonnere  ell.  argumentere  dia- 
leidisk.  Saaledes  meente  man  i  lang  Tid 
at  holde  Dialektiken  ude  fra  Troen  ved 
at  sige,  at  dens  Overbeviisning  var  i  ICraft 
af  Autoritet.  Vilde  man  da  spørge,  o:  dia- 
lektisere  med  den  Troende,  vendte  han  50 
Sagen  med  en  vis  unbefangen  Frimodig- 
hed saaledes:  jeg  kan  og  skal  ikke  kunne 
gjøre  Rede  for  dQn.Kierk.YII.14.  Rasm 
Niels.G.n.8. 

I.  dialektisk,  adj.[disi^\æQdisg](sprogv.) 
adj.  til  Dialekt,  i  denne  afhandling  er 
nogle  dialektiske  ejendommeligheder  be- 
handlede i 

II.  CP  dialektisk,  adj.  [dia'lægdiso] 
adj.  til  Dialektik.  En  dialektisk  Forskole  eo 
er  et  herligt  Dannelsesmiddel  , .  Indsigt 
i  Begrebets  sande  Væsen  leder  til  at  er- 
kjende  de  modsatte  Forestillingsmaaders 
relative  Gyldighed.PilføH.Æ;/S.IJi.56'5.  jeg 
troede  at  hun  var  bleven  besnæret  af 
Candidatens   dialectiske  Færdighed.  CAic- 


vitz.FG.131.  det  Dialektiske  er  dog  Livs- 
kraften i  Problemet-BTierfc.  FJJ.3.  (Kierke- 
gaard) brister  i  et  Fyrværkeri  af  Dishar- 
monier, mens  der  gennem  den  dialektiske 
Pragtudfoldelse  lyder  et  Fortvivlelsens 
Skrig  om  Hjælp  og  ^aside.Nans.F.QO. 
Høffd.FH.UI.174.  II  (1.  br.)  omtvistelig; 
flertydig,  dette  spørgsmaal  (denne  be- 
svarelse) er  dialektisk  I 

Dialog,  en.  [dia'lo'q]  flt.  -er.  (af  gr. 
diå-logos,  samtale;  jf.  Monolog)  samtale 
mellem  to  (ell.  flere)  personer.  Moth.Conv.D 
36.  Taleren  maae  vel  vogte  sig,  at  hans 
Tale  . .  ikke  udarter  i  lutter  Spørgsmaal 
og  Svar.  Den  bliver  da  meere  en  Dialogue 
end  en  sammenhængende  Tale.Basth.GT. 
159.  Jeg  skal  ikke  indlade  mig  paa  at 
levere  noget  Referat  af  Dialogen  derinde 
(0:  en  samtale  mellem  to  unge  piger ).Bøgh. 
JT.43.  H  (æstet.)  om  samtalen  som  litterær 
kunstform,  især  %  dramatisk  digtning,  mods. 
Monolog.  Dialogen  gaaer  .  .  frem,  uden 
at  afbrydes  ved  de  stumme  Handlinger. 
IIeib.Poet.I1.13.  den  uendelige  Ro,  hvor- 
med i  Nattens  Stilhed  Ideen  lydløst,  hel- 
ligt sagte  og  dog  saa  mægtigt  udfolder 
sig  i  Dialogens  Rhythmus  (hos  Platon). 
Kierk.XIII.133.  \\  et  litterært  værk  i  sam- 
taleform. Platos . .  Dialoger. Kierk.XlII. 127. 
jf.:  Der  er  Øjeblikke,  hvor  Tidens  Litte- 
ratur uvilkaarligt  former  sig,  som  en 
Dialog,  i  hvilken  Svarene  krydser  hver- 
andre, Løsning  staar  overfor  Løsning.B"ar 
Niels.ML.193.  CP  dialogisk,  adj.  [dia- 
'lo'qis^',  dia'lo'gis^']  adj.  til  Dialog.  Rahb. 
Stiil.41.jf.  f:  (pron.)  jer  hører  til  det  dia- 
logiske Sprog  (o :  samtalesproget,  daglig  tale), 
. .  Eders  til  den  mere  pyntede  ^in\  JBaden. 
Gram.113. 

Diamant,  en.  [dia'man'c!]  (ogs.  Detnant, 
se  ndf.).  flt.  -er.  (ænyd.  glda.  diamant;  af 
mlat.  diamas,  akk.  -mantem,  omdannet  af 
lat.-gr.  adamas,  egl.:  haardt  staal  ||  formen 
Demant  (ænyd.  d.  s.,  fra  ty.  demant^  bru- 
ges nu  kun  i  biblen,  z  foræld.-poet.  spr.  og 
dial.  (se  Feilb.),  jf :  „endnu  ofte  i  Talespr., 
især  hos  den  Udannede,  f.  Ex.  Glarmeste- 
ren."ievm.)  1)  en  ædelsten,  berømt  for 
sin  haardhed,  kostbarhed  og  glans.  Jeg 
rjør  din  Pande  som  en  Demant,  haar- 
lere  end  en  Klippe.ÆJz.5.9.  Brors.S.  Ing. 
EF. XIII. 135.  Eeib.Poet.VIII.65.  (han  gik) 
over  Glasset  med  Enden  af  en  Finger 
langs  Linealen,  for  at  Demanten  ikke 
skulde  tage  Skade  af  Støv,  og  derpaa 
skar  han.JVJens.EII.56.  et  med  Diaman- 
ter besat  SYexd.Eolb.Mel.IV.lO.  (sand- 
heden) straaler,  som  Diamanten  med  sit 
eget  hys.Bagges.L.I.xrT.  Eeib.Poet.III.476. 
*Duggen  (var)  |  Som  slebne  Diamanter, 
hvori  sig  Lyset  speiled. Eauch.LDB.141. 
Diamanter  af  „første  Vand"  eller  „reneste 
Vand"  ere  farveløse  (og)  gennemsigtige, 
VareL.^170.  sorte  diamanter.  l.(fagl.) 
om  en  slags  mørke  diamanter,  der  især  anven- 
des til  boring  olgn.  VareL.^173.  2.  (sj.)  overf. y 


713 


Diamant- 


I>iarr(h)é 


714 


/)m  (sten)kul  (p.  gr.  af  disses  store  værdi  i 
samfundshusholdningen).  Folket.  */u  1920.1. 
■sp.4.  II  som  stof  betegnelse,  de  gjorde  deres 
Hjerte  som  Demant  (Chr.VI:  en  demantj, 
for  ikke  at  høre  Loven  og  Ordene.SacA. 
7.12.  SMich.SB.125.  Som  Følge  af  Haard- 
heden  benyttes  Diamant  til  Skæring  af 
GlsiS.VareL.H73.  \\  (overf.:)  *See,  hvor  Be- 
manten  (o:  snekry stalleme)  paa  Grenene 
blinker.OeRi.ir.60.  *Taarerne  .  .  funkled 
j  Som  Duggens  DisLm&nteT.Aarestr.lOS.  \\ 
(billedl.)  om  mennesker,  se  u.  Diamantstøv  1. 
en  usleben  diamant  (o:  et  udmærket,  men 
formløst  menneske)  \  D&H.  jf.  usleben.  2) 
(mineral.)  bornholmske  diamanter, 
emaa  klare  krystaller  i  (bornholmsk)  kalksten. 
Brimnich.M.38.  PAHeib.Sk.II.293.  HCAnd. 
X.418.  Uss.AlmGeol.5.  3)  (bygn.)  lille  pyra- 
mideformet fremspring  paa  murværk  olgn. 
Sal?VI.109.  4)  figur  i  form  af  en  rombe 
(jf.  Diamafltklapperslange^;  spec.  J^  om 
topbetegnelse  til  et  sømærke.  Scheller. 
MarO.210.  5)  (bogtr.)  betegnelse  for  den 
mindste  skriftgrad.  SaUVI.109.  I>ia- 
mant-,  i  ssgr.  (sj.  f  Diamante-,  se  u.  -hjer- 
te; ogs.  Demant-,  sjældnere  Demants-,  se  u. 
-hjerte,  -ring^  som  regel  af  Diamant  1. 
-bor,  et.  0  jordbor,  hvis  skær  er  dannet 
af  sorte  diamanter.  Sal. III.  388.  -bryl- 
lup,  et.    (•<  MO.;   tilsvarende  udtr.  i  ty. 


eng.  fr.)  et  ægtepars  60-aarige  bryllupsdag 
(jf.  Guld-,  Jærn-,  Kobber-,  Sølvbryllup J. 
ved  et  Diamantbryllup.  December  1872. 


Rich.I.320.  -finke,  en.  \  en  slags  væver- 
finke med  hvide  pletter  paa  brystet,  Stagono- 
pkura  guttata  Shaw.  SaUVl.109.  -fugl, 
en.  \.  hvidplettet  pr  agt  fugl,  Pardalotus  punc- 
tatus.  Brehm.FL.16a.  -grav,  en.  [3]  ^ 
mindre  befæstningsgrav,  oftest  med  trekantet 
profil.  Sal.WI.l69'.  -haard,  adj.  Holb.Ul. 
1.6.  (især  overf. :)  hans  demanthaarde  Hierte. 
VSO.  jern-  eller  diamanthaard  Pligt.5ran- 
des.VII.282.  smst.VI.383.  f  -himmel,  en. 
Skole-Mesteren :  „Marie  1  den  femte  Him- 
mel?" Marie:  „Diamant-Himmelen."Ifoi&. 
Jul.l2sc.  jf.:  Den  femte  Himmel,  som 
{Mahomedj  kom  udi,  var  af  Diamanter.sa. 
Hh.II.47.  t  -l^jerte,  et.  Deraantshierte. 
Moth.D63.  *Et  Diamante  merte.Holb.Me- 
tam.53.  *For  Jesu  skyld  bevæg  |  De  haar- 
de  Demant -Hierter.5rors.565.  -kit,  et. 
0  d.  s.  s. -lim.  VareL.^174.  -(klapper)- 
slang^e,  en.  [4]  (zool.).  slange  med  pletter 
af  form  som  en  rombe,  Croialus  adamanteus. 
ÉøvP.III.151.  -krydsning,  en.  (jæmb.) 
krydsende  skraaspor,  der  anvendes  som  for- 
bindelse mellem  to  ensrettede  spor.  DSB.Ba- 
nebygn.34.  -kvader,  en.  (bygn.)  kvader- 
sten, prydet  med  diamantformede  facetter 
(jf.  Diamants).  SaWI.109.  -lim,  en.  0 
en  slags  kit,  der  anvendes  til  slebne  sten, 
porcellæn,  glas  olgn.  (jf.  -kitj.  VareL.^174. 
-morter,  en.  0  staalmorter  til  pulverise- 
ring af  meget  haarde  stoffer,  diamantne, 
adj.  [dia'man'(Z«8]  (ogs.  demanfnej.  {efter  ty. 
diamanten,  demanten;  foræld.,  poet;  ofte 


billedl.)  ad;',  fii  Diamant;  diamant-.  *Vær 
tryg  ved  Pagtens  diamantne  Kiæåe.Ew. 
(1914).V.216.  *Solens  diamantne  Bælte. 
Oehl.Digtn.I.19.  Aarestr.291.  *Med  en  tve- 
ægget Dolk  I  I  demantne  GioTd.Oehl.L. 
11.24.  Winth.D.34.  *Fra  den  høje  Pande  | 
lyser  hans  demantne  'KvonQ.SophClauss.AT. 
22.  jpiamant-palver,  et.  0  pulveri- 
seret diamant  brugt  til  slibning  af  diaman- 

10  ter  og  andre  ædelstene.  vAph.Nath.iI.26.  SaU 
VI.108.  -ring,  en.  ('Demantsring.  Pamela. 
1.469.  Æreboe.137).  fingerring,  besat  med 
diamant(er).  Ing.EF.II.72.  Schand.IF.327. 
-samler,  en.  (spøg.)  gadefejer;  især  om  en 
mand,  der  fejer  gaden  efter  store  markeder 
og  opsamler  hestepærer  olgn.  OrdbS.  -skrift, 
en.  [4]  (bogtr.)  S&B.  -slange,  en.  se  -klap- 
perslange, -sliber,  en.  vAph.(1759).  VSO. 
e.  alm.   -spat,  en.  (mineral.)  en  varietet  af 

20  korund.  AWHauch.(1799).173.  VareL.^U6. 
-sten,  en.  (nu  1.  br.)  (Kalk.V.174).  VSO. 
JPJac.I.60.  -stOT,  et.  1)0  d.  s.  s.  -pulver. 
IIallager.189.  jf:  (Shakespeare)  levede  i 
stadig  Berøring  med  . .  dristigt  frembrin- 
gende Aander,  hans  Medbejlere.  Diaman- 
ten blev  sleben  i  Diamantstøv. JSrandcs. 
VIII.73.  2)  Ysom  varebetegnelse,  fx.  om  pul- 
veriseret glimmer:  Hage. ^6 28.  om  et  vaske- 
pulver: Riget.'^/iol912.5.sp.4.    Diaman- 

30  tor,  en.  [diaman'tø-V]  fit.  -er.  (efter  fr.  dia- 
mantaire)  0  diamant-arbejder,  -sliber.  OrdbS. 
Diameter,  en.  [dia'me'ciar]  fit.  -tre. 
(afgr.  diå-metros,  gennemmaaler ;  jf.  Meter; 
waf.)  ret  linie,  der  gaar  igennem  midtpunktet 
af  en  geometrisk  figur  (ell.  et  legeme)  fra 
den  ene  side  til  den  anden;  især  om  tvær- 
linie  gennem  en  cirkels  centrum;  tvær- 
maal.  Sylvius.Qeom.78.  (klokken)  er  i  Dia- 
meter 9  sædlandske  (0:  sjællandske)  Alen. 

40  Æreboe.140.  25  korinthiske  Kolonner  af 
Marmor,  hver  paa  25  Fods  Høide  og  2 
Fods  .  .  mametQV.FrSneed.I.540.  Sal*  VI. 
109f.  diametral,  adj.  [diame'tra'i]  (1.  br. 
diametralsk.  JBaden.FrO.II.  Meyer.)  (mat.) 
adj.  til  Diameter;  især  i  forb.  som  diame- 
tralt modsat,  som  ligger  i  den  anden  ende 
af  en  diameter,  diametralt  modsatte  Punkter. 
SaWI.llO.  II  CP  (overf.)  som  er  fuldstændig 
modsat,  stik  imod  noget  andet.    Den  dia- 

50  metrale  Modsætning  til  den  absolute  Hen- 

fivelse  er  den  absolute  Knibskhed.Ztcrfe. 
.399.  (han)  hævdede  den  diametralt  mod- 
satte poUtiske  Opiattelse.Høffd.MA.I.MO. 
KPont.Psychiatr.1.61. 

Diarr(h)é,  en.  [dia're?]  fit.  diarr(h)e. 
er.  (af  gr.  diarrhoé,  gennem/lyden,  til  rhé- 
ein,  fl^de,  strømme;  ogs.  i  alm.  tale  har 
Diarrhe  nu  næsten  helt  fortrængt  de  hjem- 
lige navne  Bugløb,  Durkløb,  Tarmløb,  tyndt 
60  Liv,  tynd  Mave  ofl.)  sygelig  tilstand,  hvorved 
tarmindholdet  udtømmes  ofte  og  i  tyndfiy- 
dende  form.  Denne  Dag  begyndte  jeg  at 
attaqueris  med  en  stærk  DiarTee.Klevenf. 
RJ.8.  Hos  Mange  foraarsager  Hviidkaal 
Biarrhøe.Tode.ST. IL  74.  HCAnd. Breve  .II. 
679.  *Din  Mave  daarlig  er,  du  slet  for- 


715      JDibbel(8aa)]na«kine 


didherende 


716 


døier,  \  Og  flux  faaer  nu  beau-monde 
I>iaTThee.PalM.I.42.  Fanum.160.  Gør  det 
(o :  at  læse  en  bog :  „Danslte  sommernætter") 
ikke  akkurat  samme  indtryk,  som  når  man 
ser  et  menneske  sidde  og  forrette  sin 
melankolske  diarré  i  måneskin  ?fijorfø.Z. 
65.  jf.  (med.)  Tanddiarr(h)é  og  (overf.,  spøg.) 
Mund-,  Penge-diarr(li)é  samt:  Jeg  har  nu 
ikke  talt  med  et  Menneske  en  Uge  —  tU- 
giv  derfor  min  Skrive-Diarré.^an^'.  Fa J85. 

I>ibbel-(8aa)ina8kine,  en.  [<di- 
b(8)l-]  (landbr.;  se  dible  2).  LandbO.IV.M8. 
Sal.XV.437.  -saaning,  en.  (landbr.;  se 
dible  2).  LandbO.IV.152.  dible,  v.  ['diblaj 
-ede;  vfes.  -ing.  (fra  eng.  dibble,  plante  ved 
at  stikke  et  hul  i  jorden  med  en  sættepind 
(dibble);  landbr.)  i)  plante  v.  hj.  afsætte- 
pind  ell.  plantestok.  Har  man  .  .  Vip- 
per (af  klittag),  dibler  man  dem,  det  vil 
sige,  der  gjøres  rækkeviis  Huller  med 
Plantestokken. .åndres.  Klitf. 294.  smst.  297. 
2)  saa  V.  hj.  af  en  maskine,  ved  hvilken  ud- 
sæden nedlægges  i  (regelmæssigt  fordelte) 
huller  i  jo7-den;  pletsaa.  Aller.1.866. 

did,  adv.  [di9;  sj.  di-'a  (Verner. 211)] 
did.Høysg.AG.98.  (æda.  J)it,  ogs.  thiat,  thi- 
ghat  0)ihæt)  (DGL.I.104),  fsv.  t)it,  no.  dial. 
og  SV.  dit;  vistnok  dannet  af  en  gi.  kasus- 
form  af  pron.  den  og  præp.  ad,  jf.  hid;  nu 
kun  i  skriftspr.,  især  Jwjtid.  og  poet.)  1)  om 
et  sted,  til  hvilket  en  bevægelse  ell.  lign. 
foregaar;  derhen.  Da  kom  Herren  did 
(Holb.MTkr.548:  didhenj  igien.Holb.MFbl. 
21.  Wadsk.95.  *Did  (staklen)  efter  Døden 
kom,  I  Hvor  ingen  frøs,  skiønt  alle  vilde. 
VFess.79.  *Saa  flye  vi  did,  hvor  Tryghed 
vinker  os.Fram.PE.22.  Grundtv.Snorre.III. 
42.  *Did  (o:  til  himlen)  har  du  Kæmper 
kaldet,  |  Som  Verden  leder  om. Ing.RSE. 
IL188.  Winth.HF.294.  Ingen  i  hele  Ver- 
den kan  sige  til  mig:  did  skal  Du  gaael 
eller:  her  skal  Du  forhhve. Bagger. 1.51. 
Allen.V.149.  en  germansk  Stamme,  der 
dog  ikke  er  kommen  did  gennem  det 
indre  Rusland.Eosen&.J.59.  Drachm.DM.3. 
Efter  den  lutherske  Lære  var  det  jo  kun 
de  troende,  der  kom  did  (o:  til  paradis). 
TroelsL.XIV.71.  hvorhen  et  Menneske  in- 
derst inde  vil,  did  kommer  han  ogsaa. 
Jørg.Liv.1.9.  2)  (sj.)  om  et  sted,  paa  hvil- 
ket noget  foregaar;  der;  derhenne  (jf. 
did-henne,  -oppe,  -ude  ofl.).  *Did  (o:  i 
vesterled)  gaaer  hver  Aften  Solen  ned  | 
Bag  Rosenskyernes  \olde. Ing.RSE.VII. 
242.  3)  (sj.)  m.  afsvækket  steds-bet,  om  et 
forhold,  til  hvilket  noget  hører  ell.  sigter  olgn.; 
derhen;  dertil,  ^ffwd^  underviisede  fmen- 
neskene)  udi  adskillige  Ting,  som  anginge 
Jordens  Dyrkelse.  Did  hensigter  blant 
andet  den  Lov,  om  ikke  at  saae  to  Slags 
Sæd  udi  en  AgeT.Holb.JH.1.249.  *Det  er 
det  eneste,  |  Jeg  har  at  fordre,  du  at 
skienke  mig.  |  Did  hører  ei,  endnu  i  Dø- 
dens Stund  I  At  høre  Damon  haanet  af 
sin  I)ommeT.Pram.(Bahb.LB.II.613).  4)  om 
forb.  m.  hid,   især  hid  og  did,   se  hid. 


did-,  i  ssgr.  [idiQ-;  hvor  2.  led  er  et  adv, 
ogs.  di3-,  m.  hovedtryk  paa  adv.;  jf.  ogs, 
-indtil]  (kun  i  skriftspr.,  især  poet.  og  høj- 
tid.) af  did,  især  i  bet.  1;  dels  i  forb.  m.  et 
steds-(ell.  tids-)adv.,  se  did-hen(ne),  -op(pe), 
-ud(e)  ofl.  (i  alm.  sjir.  der-hen(ne),  -op(pe), 
-ud(e)  osv.),  dels  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m. 
(part.  af)  verber,  især  saadanne,  der  beteg- 
ner en  bevægelse,  se  did-føre,  -komme,  -sen- 

10  de  ofl.,  dels  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m.  subst. 
ell.  adj.,  der  er  afl.  af  verber,  se  did-hørig, 
-komst,  -rejse  ofl. 

I>idaktik,  en.  [didaq'ti^]  (især  fllos.) 
den  del  af  pædagogikken,  der  har  til  opgave 
at  give  en  vejledning  for  undervisningen;  un- 
dervisningslære. JBaden.FrO.II.  Sal.* 
VI.128.  didaktisk,  adj.  [di'dagtis^]  (af 
gr.  didaktikos,  afl.  af  didåskein,  (be)lære, 
jf.  Autodidakt;  fllos.  og  æstet.)  hvis  formaal 

20  er  at  bibringe  kundskaber;  belærende.  JBa- 
den.FrO.  *I)et  Livsafsnit,  der  kaldes  det 
didactiske,  |  Fordi  man  deri  lærer  at  see 
klart,  I  Nu  ligger  bag  ved  ham.PaiM.F. 
116.  Den  didaktiske  Poesi . .  gaaer  ud  fra 
en  Sætning,  over  hvis  Sandhed  Forstanden 
er  \!\siV.ClPet.0.124.  SaU  VI.128. 

dideldnm,  didelnm,  interj.  ['did(8)l- 
(d)om,  ogs.  did(a)lidom,  didailom]  især  i  forb. 
didelumdej(a)  [did8lom'dai(a)]  (fy.  dideldum- 

30  (la),  ogs.  dudeldum;  jf.  diderumdalla(la), 
didelej,  dudelom  olgn.  Krist.  Skæmteviser. 
(1901).44.48.51.202)  1)  som,  lystigt  vise- 
omkvæd. *Hans  Nilen  har  trukket  sin  loUe 
paa  Land,  |  Didelum,  didelum,  dei.  |  Han 
siger,  at  Tropmand  skal  gjør'en  istand  | 
Didelum,  didelum,  deLFolke-  Visebog. (187 3). 
152.  jf.:  *Der  er  Rum  til  et  Springom,  | 
Deitteridom!  og  Deideridom!  Oehl.XIII. 
34.   2)  (spøg.)  som  subst.,  især  om  da  årlig 

^  musik,  atter  dundrede  Pianisten  hen  over 
Flygelet,  og  Violinen  skar  ind  med  sit  Di- 
deldum.I)rachm.F.I.67.  ||  om  daarlig  (døgn-) 
litteratur:  *den  nyere  Literatur,  |  Ej  moderne 
D idiomdej a,  |  Demimonde-VrøvlogPjat, 
I  Næ  han  læste  i  „Jesaia"". Blækspr.1902.30. 
Diderik,  en.  se  Dirk. 
did-fare,  v.  Tømmer  og  Brændeved 
..maattedidføres.iro;&.Dff.JJ.689.  ||  (overf.) 
de  senere  sophistiske  Philosophemer,  dem 

^  ogsaa  Herder  betragtede  som  didførende 
(o:  til  ateismen).Rahb.E.IV.ll.  -hen,  adv. 
Hollænderne  .  .  har  intet  at  føre  did  hen 
(o:  til  Indien)  uden  Ost  og  Smør.i7oZ6. 
Kandst.II.1.  (jeg)  gaaer  didhen,  hvorfra 
Ingen  kommer  ti\hage.Blich.(1846).IV.210. 
Heib.Dv.68.  *Men  for  at  komme  didhen 
(o:  til  Amerika)  herfra,  |  Man  seile  maa 
over  \andet.Winth.lV. 43.  *hvi  går  du  ikke 
ad  de  blanke  vover  |  did  hen,  hvor  jor- 

60  dens  sorg  og  smærte  sover?NMøll.E.45.  || 
(overf.)  didhen  vilde  jeg  rette  min  ivrigste 
.  .  ^tiadben.Molb.F.17.  -henne,  adv.  [2] 
Alles  Blikke  ere  rettede  mod  et  Purit 
langt  borte  . .  Didhenne  over  Højene  viser 
Jesus  sig.Brandes.X.414.  -herende,  part. 
adj.  [3]  Jeg  skulde  selv  vide,  at  min  Dom 


717 


didherig 


die 


718 


om  hint  eller  dette  ofte  bestemtes  af  . . 
min  Mangel  paa  didhørende  Kundskaber. 
Bagges.LJ.xji.  smst.275.  Sagen  med  alle 
didhørende  Dokumenter  og  Oplysninger. 
Engelst.Phil.254.  f  -berig:,  adj.  [3]  KSelsk 
Skr.VII.297.  -ind,  adv.  »Trænger  did  ind  i 
Kampens Ilå\Bagges.L.L365.  Tops.III.270. 
-indtil,  adv.  [idiå'anitel]  (dannet  i  lighed  m. 
hidindtil;  jf.  didtil  og  sv.  ditintills;  især  hos 
Bagges)  indtil  da.  *(de)  gierne  giorde,  hvad 
de  gad,  |  Men  didindtil  gad  Intet  giøre.Bag- 
ges.DV.yi.406.  den  didindtil  nyttigste  og 
behageligste  af  alle  mit  Livs  Perioder.saX. 
1.102.  Bagges.III.12.  sa.DV.IX.338.  -kom- 
me, V.  den  Syge  (begyndte)  at  spørge  den 
anden  ad,  hvorfor  hånd  vai"  didkommen 
(i  sygeværelset).Holb.Jep.II.3.  sa.DH.I.620. 
Sibb.Aa.1.96.  -komst,  en.  Wallensteins 
I)iåkomst.Gram.Breve.82.  et  talriigt  Aca- 
demie,  som  kort  før  min  Didkomst  hafde 
bestaaet  af  omtrent  6000  Studiosis.Ærefcoe. 
144.  KSelskSkr.V.lOS.  -ned,  adv.  -nede, 
adv.  [2]  jf.  Ploug.VV. 11.21.  -op,  adv.  *Vor 
glade  Aand  sig  skulde  svinge  |  Did  op, 
hvor  Lysets  Fader  hoer.Lund.ED.139. 
Grundtv.NM.50.  Winth.V.105.  -oppe,  adv. 
[2]  *han  vandrer  hist  blandt  Engle,  |  Did- 
oppe  overStierneme.Søtoft.ChrlV.llO.  Den 
døde  burde  da  klædes  til  Fest  for  at  hæd- 
res til  Afsked  her  og  for  festligt  at  mod- 
tages didoppe.TroelsL.XIV.lOl.  -over, 
adv.  *Han  Kastede  et  flygtigt  Blik  |  Did- 
over,  hvor  det  nye  Huus  |  Var  voxet  af 
det  gamles  GTUus.Winth.V.167.  han  (for- 
talte) hende,  hvormange  Blikke  og  Suk 
der  var  fløiet  didover  (mod  hendes  hjem). 
Bergs.GF.II.353. 

didre,  v.  se  dirre. 

l>id-rej)se,  en.  Gram.Breve.117.  Rahb. 
E.II.129.  Blich.IlI.655. 

I.  ]>idrik,  en.  se  Dirk. 

II.  »idrik,  en.  ['di'are^,  idiQ're^]  flt. 
-ker.  {egl.  propr.;  jf.  Doven-,  Drukkendi- 
drik;  jarg.)  forkortet  for  Drukkendidrik, 
fordrukken  person;  drukkenbolt.  *en  Di- 
drik,  som  er  Mand  i  Huset,  |  og  som  pryg- 
ler dig,  naar  han  er  drukken.o0d6.Gi).  96. 
Hjortø.F.201.   Staun.P.233. 

did-sende,  v.  Rahb.E.V.274.  Ing.EF. 
IV. 49.  Wors.  SlesvigsOldtidsminder.  (1865). 
12.  -skikke,  v.  Holb.Eh.1.99.  -til,  adv. 
VSO.  II  d.  s.  s.  -indtil  (jf.  sv.  dittills;.  Bahb. 
E.IV.197.  Bagges.III.223.  -nd,  adv.  Blich. 
111.404.  *Hist  er  Frelse  haardt  fornøden,  | 
Didud  (q:  ud  paa  havet)  i  en  Kamp  mod 
Døden  |  Gaar  det  i  den  vilde  l^atDrachm. 
DM.59.  EChristians.MV.15.  -ude,  adv.  [2] 
*Didude  (0:  paa  havet)  flammer  op  en 
Brand  |  Imod  den  dybe  Éa.t.Drachm.DM.82. 

I.  I>ie,  en,  f  et  (HCAnd.III.109).  ["di-ø] 
(nu  kun  dial.  Di.  Moth.D71.  VSO.  if.Feilb.). 
{ænyd.  di(e),  intk.  og  fk.,  glda.  di,  sv.  di; 
egl.  inf.  di(e),  der  i  udtrykket  give  (at)  di(e) 
er  opfattet  som  subst.,  jf.  u.  II.  die  1;  især 
i  skriftspr.,  jf.  dog  Feilb.)  1)  mælken,  som 
barnet  (ungen)  suger  af  kvindens  (hunnens) 


bryst;  modermælk,  l.i)  i  forb.  give  die 
(jf.  u.  II.  die  i),  amme;  oive  bryst,  de 
Liv,  som  ikke  fødte,  og  de  Bryster,  som 
ikke  gave  J)ie.Luc.23.29.  Endog  Drager . . 
give  deres  Unger  Die. Begr. 4. 3.  hun  (sæt- 
ter) sig  ned  paa  den  grønne  Mark  og 
giver  sit  Barn  die.JSneed.IlI.448.  CKjøl- 
bye.Naturhist.(1821).10.  1.2)  (1.  br.)  i  an- 
den anv.  hun  har  mist  sin  di   (0:  mistet 

10  sin  mælk).  Moth.D71.  *ieg,  som  fra  Die  og 
Liste  I  Gud  er  consacreret  (o :  jeg  som  fra 
ganske  lille  har  været  bestemt  til  teolog). 
Wadsk.i.  Børn  .  .  kan  undvære  Die,  og 
klækkes  op  ved  Flasken.Rahb.Tilsk.1797. 
821.  *Vor  Die  vi  ved  hendes  Bryster  nød. 
Oehl.(1844).XVL15.  *Hun  dine  Sønner  am- 
med  ved  sit  Bryst,  |  Og  at  saa  vel  de  tri- 
vedes derefter,  |  Jo  vidne  kan,  at  Dien 
havde  KTæfteT.Grundtv.PS.III.5.  *Dien  af 

20  mit  Bryst  toTsvinder.Recke.SB.88.  Drachm. 
UV.127.  Dette  er  Deres  Barns  Amme; 
hun  har  sund  og  rigelig  I)ie.sa.UB.198. 
(sj.:)  Da  man  . .  malSede  Omegnens  Pi- 
ger, viste  en  sig  at  være  med  Die. 
TroelsL.XJI.144.  2)  \  diende  barn;  die- 
barn (jf.  Diert^.  *Kun  et  Blik  hun  stial 
sig  til  imellem  ad  T>ien.TBruun.V.169. 

il.  die,  V.  ['dra]  die  (d.  v.  s.  die^.  Bøysg. 
AG.36.   smst.132.  jf.  Arkiv.XXIX.16.   -ede. 

30  (ænyd.  di(e),  æda.  di  (Cambr.),  sv.  dia,  ty. 
dial.  dei(e)n;  besl.  m.  lat.  filius,  søn  (jf.  Fi- 
lialj,  gr.  thélé,  brystvorte,  sanskr.  dhayati, 
suger;  jf.  dægge;  især  i  skriftspr.,  jf.  dog 
Feilb.) 

1)  om  barnet  ell.  (sjældnere)  ungen:  suge 
mælk  af  moderens  bryst  (yver);  patte.  1. 1) 
abs.:  faa  bryst,  en  gammel  Geed,  som 
havde  hos  sig  et  ungt  Kid,  som  endnu 
diede.RobinsonJ.98.    Hver   Gang   Barnet 

40  diede  (tvang)  Smerten  . .  hende  til  at  bide 
iljd&herne.JSneed.III.447.  Ing.VSt.lO.  Bødt. 
39.  jf. :  *Som  nyfødt  Noer  han  . .  died  af 
et  HoTn.Oehl.HK.64.  \\  (nu  1.  br.)  give  at 
die  (jf.  I.  Die  l.i^.  (han  tog)  Kameler, 
som  gave  at  die,  og  aeres  FøLlMos.32.15. 
smst.21.7.  *Sønnen  af  Marie,  |  Som  .  .  I 
Kvinden  gav  at  die. Grundtv.SS.IV.75.  \\ 
præs.  part.  brugt  som  adj. :  som  (endnu)  drik- 
ker modermælk;  ogs.  i  al  olm.:  spæd.    et 

50  diende  Lam.JfiS'am.7.9.  *De  kaste  det  diende 
Noer  i  Y\Bimmen.0ehl.L.II.115.  *Af  dien- 
des og  spædes  Mund  .  .  I  Sig  Lovsang 
Gud  . .  heTedeT.Grundtv.SS.IV.146.jf.Mat- 
th.21.16.  og  Ps.8.3.  1.2)  m.obj.,  som  betegner 
mælken,  brystet  ell.  moderen,  (af  hendes) 
Bryste  skulde  (han)  die  Tydsk  Blod  i  sig 
med  MeYken.Tychon.AB.188.  *Vi  (har)  diet 
(Oehl.EA.268:  drukket;  Melk  af  samme 
ModerhTy st.Oehl.(  1841). V.186.  PalM. Venus. 

60  124.  jf. :  die  (nu :  suge,  malke )  Mælken  ud 
af  eens  Bryste  med  et  Patteglas.  FSO.  || 
Gid  du  var  mig  som  en  Broder,  som  den, 
der  diede  min  Moders  Bryst  I  iTø/s.8.i.  Es. 
60.16.  en  fornemme  Dame  (gav  barnet) 
sine  Bryste  tA  die. Holb. Ep JV. 111.  Drachm. 
TJB.204.  II  Romulus  diede  sin  Moder  Lu- 


719 


I>ie- 


differentiere 


720 


pAm.Holb.Intr.L604.  Oehl.NG.230.  *De  lo- 
de  hende  die  |  Baade  Gimmerlam  og  Ko. 
Winth.HF.206.  en  ung  Kone  sad  taus  . . 
et  lille  Barn  diede  henåe. nCAnd.L372. 
1.3)  overf.  brug  af  bet.  1.2.  de  skal  die  (1871 : 
suge  til  sig^  havets  overflødighed.SMos. 
33.19(Chr.VI).  *af  dit  Øie  dier  |  Mit  Hjerte 
lalæTlig  Trøst.Winth.III.105.  ethvert  Men- 
neske, der  stille  og  eensomt  dier  hine  før- 
ste Tankers  Mæ\k.Kierk.VIII.276.  JPJac. 
1.177.  II  *vi  begge  died  Danmarks  Bryst. 
Orundtv.PS.IV.219. 

2)  om  moderen :  give  barnet  (ungen)  mælk 
af  sit  bryst  (yver);  give  die;  give  bryst; 
amme.  Moth.D71.  *Jeg  var  hans  Amme, 
jeg  har  diet  ham  |  Ved  dette  Bryst.Oehl. 
VIII.261.  Mig  kunde  det  aldrig  falde  ind 
.  .  ikke  at  die  mit  eget  Ba.Tn.Sibb.1.129. 
Drachm.KW.84.  *(hun)  dier  af  sit  Jomfru- 
bryst  I  Ham,  der  er  hele  Verdens  Trøst. 
Jørg.D.67.  SvLa.HjG.97.  ||  die  op,  (sj.) 
amme  op;  opamme.  Moth.D71.  „(roserne)  er 
mine  Børn!"  sagde  Duggen.  „Jeg  har  diet 
dem  op  med  mine  Taarer.^HCAnd.VIIL. 
130.  II  præs.  part.  brugt  som  adj.  *diende 
Mødre  højt  raabte  til  Gvid.JHSmidth.Poes. 
165.  TroelsL.VILL.116.  hun  holdt  sin  Dreng 
ved  sit  diende  Bryst  S Mich.Æb.  2 18.  |j 
(overf.)  *0g  Styrken  føder  sig  paany,  |  i 
Løn  af  Rygtet  diet.Ploug.L.6.  christelige 
Forældre  .  .  die  (barnet)  med  det  Reli- 
gieuses  barnlige  Forestillinger.Zierfc.  FJI. 
524.  *thi  Magt  er  Tidens  Barn  og  dør  med 
den,  I  naar  Retten  ej  har  diet  den  fra 
Føds'len.CGandrup.Savonarola.(1877).17. 

G3  l>ie-,  i  ssgr.  (f  D1-.  Moth.D7L  VSO.). 
som  regel  af  II.  die  1.  •barn,  et.  barn, 
der  endnu  dier;  pattebarn;  spædbarn.  Moth. 
D71.  Becke.DE.26.  »Diebarn,  Diebarn,  ( 
aner  Din  Mælketørst,  |  hvad  Mennesket 
paa  Jorden  |  af  Kvaler  maa  lide.i)racAm. 
VS.7L  AndNx.S.170.  -broder,  en.  (sj.) 
dreng  (mand),  der  har  haft  samme  amms 
(men  ikke  samme  moder)  som  en  anden  (jf. 
-søster;.  Moth.D71.  VSO.  MO.  -flaske, 
en.  Der  skulde  rigtig  Vugge  og  Barnetøj 
og  Dief laske,  og  der  maatte  tinges  god 
Mæ\lsi.AndNæ.MS.132.  -givende,  part. 
adj.  [I.l]  Panum.162.  -sivning,  en. 
[1.1]  Drachm.VT.123.  KvBVU1906.3.sp.l. 
-kalv,  en.  (nu  sj.)  kalv,  der  dier  koen. 
Moth.K18.  Efter  syv-otte  Uger  faae  saavel 
Diekalvene  som  Drikkekalvene  af  og  til 
afskummet  .  .  Me\]s..Olufs.Landoecon.430. 
«Iam,  et.  lam,  der  dier  faaret  (mods.  Dæg- 
gelam).  Moth.D71.  Drachm.DJ.L.211. 

]>iele,  en.  se  Dile. 

Die-Iiv,  et.  (sj.)  *Fra  Blomstens  Die- 
liv  du  stige  |  Til  Dyrets  lå.Staffeldt.D.L4. 

\  Diert,  en.  ['di'arfZ]  (spøg.;  jf.  ord 
som  Drivert,  Tykkert  ofl.)  diende  barn. 
Dierten  havde  skraalet  sig  i  Søvn.Wied. 
PS.183. 

dies,  v.  se  De'es. 

Die-sester,  en.  (sj.;  jf.  -broder^.  NK 
Bred.Lue.33.   -vorte,  en.  (poet.)  brystvorte. 


Drachm.VS.29.  de  smaa  Fingre  slap  et 
Øjeblik  I)ievorten.SMich.Dø.69.  jf:  *et 
Væld,  der  slap  sin  Dievorte  (o:  flodens  ud- 
sprina).Blaum.StS.195. 

Difference,  en.  [difairBi^sa]  flt.  -r. 
Differens,  en.  [difair^n's]  flt.  -er.  {fra 
fr.  difference,  lat.  differentia,  afl.  af  diffe- 
rens, se  different  ||  formen  Difference 
bruges  nu  især  i  bet.  3  samt  Y  i  bet.  2,  Dif- 

10  ferens  især  mat.  i  bet.  2)  1)  (nu  sj.)  for- 
skel ell.  uoverensstemmelse  i  atm.  ad- 
skillige Skrivefeyl  . .  have  indsneget  sig 
udi  begge  Texter,  og  foraarsaget  stor 
Difference  imellem  aeni.Holb.JH.I.590. 
Differens.  Moth.Conv.D39.  Differensen 
imellem  de  to  Stykker  (o:  Euripides'  og 
Goethes  Lfigenia)  vil  være  Noget  af  det 
mest  oplysende  med  Hensyn  paa  Differen- 
sen imellem  Antiken  og  det  Moderne ;  og 

20  hvis  man  kunde  faa  den  Differens  regnet 
rigtig  ud,  saa  havde  man  dog  gjort  Noget. 
JLange.(Brandes.XLV.491).  2)  (især  T  dl. 
mat.)  forskel  imellem  to  talstørrelser. 
der  var  kun  en  ubetydelig  difference  mel- 
lem de  to  kandidaters  stemmetal  \  de  store 
differencer  i  kurserne  fremkaldte  spekula- 
tionslystj  ||sjocc.  (mat):  forskellen  imellem 
total,  der  trækkes  fra  hinanden ;  rest.  Dif  fe- 
ren c  e.  Sylvius.  Geom.3.20.  Differens.  Sal." 

30  VL.152.  3)  (1.  br.)  mindre  meningsforskel 
ell.  tvist.  Differens:  Moth.Conv.D39.  Dif- 
ference; SaV  VL.152.  Difference-for- 
retning, -handel,  en.  (ogs.  Differens*. 
Hag.IIL.182).  [2]  Y  en  forretning,  der  af- 
gøres ved  betaling  af  forskellen  mellem  den 
pris,  hvortil  forretningen  er  afsluttet,  og  den 
pris,  varerne  har  ved  leveringsterminen ;  ter- 
minsforretning (mods.  Effektivforretningj. 
SaUVL.152.  Differens-række,  en.  [2] 

40  (mat.)  en  række  tal,  hvori  differensen  mel- 
lem to  paa  hinanden  flg.  overalt  er  den  samme. 
Sal?  VL.152.  jf  ORung.P.157.  different, 
adj.  [difa'r^n'd]  (af  lat.  differens,  præs. 
part.  af  differre,  se  differere;  nu  sj.)  som 
afviger  fra;  ulige;  forskellig;  forskel- 
ligartet. Jordens  Axis  (er)  ved  Synd- 
floden . .  bleven  forandret . .  hvorved  dif- 
ferente  Aarets  Tiider  ere  foraarsagede. 
HolbJH.1.27.    gamle  Kiellinger  alle  med 

50  differente  vanskabte  Masqver.  sa.  ER.  Ln- 
term.  differente  eller  uligestore  Tall.  Cramer. 
(1762). 44.  Adr.*/il762.sp.l5.  differen- 
tiere, V.  [dif arBn'tce-'ra ,  -'/e'ra,  ogs.  -ti- 
'e'ra]  -ede;  vbs.  -ing,  Differentiation,  (gennem 
fr.  fra  mlat.  differentiare;  især  filos.  og  biol.; 
bruges  mest  i  part.  ell.  som  vbs.)  udvikle, 
udforme  efterhaanden,  saa  at  for  skellig- 
hed er  opstaar;  nuancere.  Nerve-  og  Mu- 
skelsystemet ere  selv  kun  ejendommeligt 

60  udformede  ('differentierede)  Apparater. 
Høffd.Psyk.H8.  det  (er)  en  af  Udviklin- 
gens almindelige  Love,  at  det  Ubestemte 
og  Ensartede  gaar  forud  for  det  bestemt  og 
mangesidigt  udprægede  (Differentiationens 
Ii0w).smst.ll8.  fint  differentierede  og  detail- 
mæssigt  udførte  Regler.PJJørg.B.18.  Den 


721 


differere 


^iS^S^eiTe 


722 


stadig  større  og  større  Udbredelse,  der 
med  Nødvendighed  maa  medføre  en  stedse 
stærkere  Differentiering  af  Sproget.  FiWi 
Thoms.AfhJ.213.  VilhAnd.N.25.109.  Efter- 
haanden  differentieres  Cellerne  og  danner 
de  forskellige  Yæv.Sal.^VL581.  differe- 
re, V.  [difa're'ra]  Høy sg. AG. 7.  -ede.  {fra 
fr.  differer,  lat.  differré,  føre  fra  hinanden, 
adskille)  1)  f  skyde  til  siden;  opsætte;  lade 
vente.  Moth.Conv.D39.  Meyer.  2)  (nul.br.)  lo 
adskille  sig  fra;  være  forskellig  fra. 
*Een  slaar  ihiel  med  magt,  en  anden  kun 
med  latter,  |  Man  i  Methoden  dem  kun 
differere  seeT.IIolb.Skiemt.C8v.  sa.MTkr.98. 
Høysg.AG.7.    SaUVI.156. 

diflieil,  adj.  [difi'si'i]  {gennem  fr.  diffi- 
cile  fra  lat.  difficUis,  af  nægtelsespartiklen 
dis  og  facilis,  kt  (se  facil);  1.  br,)  (om  en  per- 
son, en  sag)  som  er  vanskelig  (at  have  med 
at  gøre);  umedgørlig;  kilden.  Det  er  en  20 
vanskelig,  en  meget  difficil  Casus,  jeg  der 
geraader  il BlochSuhr.ÆS.V.127.  (Nordsles- 
vigs tilbagegivelse)  var  et  altfor  difficilt 
Emne  at  berøre  (over  for  kejser  Wilhelm). 
Nans.P.144.  (han)  er  en  brillant  Kamme- 
rat og  paa  Bunden  hjærtensgod.  Men  han 
er  difficil  i  Fengesager.8a.LL.171. 

Difteri,  en.  [difda'ri-]  (nyere  lærd  form 
for  Difteritis;  med.)  navn  paa  en  smitsom 
sygdom,  der  som  regel  har  sit  sæde  i  svælget;  30 
angina  diphteritica.  OBloch.D.^1.104.  SaU 
VI.157.  Difteritis,  en.  [difde^ndis]  (fra 
fr.  diphthérite,  dannet  1821  af  ar.  diph- 
théra,  hud,  skind;  navnet  skyldes  den  læder- 
agtige hinde,  der  udvikles  paa  de  af  sygdom- 
men angrebne  steder)  d.  s.  s.  Difteri.  Panum. 
163.  OBloch.D.U.104.  hvad  man  den  Gang 
(o :  omkr.  1870)  kaldte :  ondartet  Halssyge, 
nu  mftentis.ChKjerulf.GU.99.  difteri- 
tisli,  adj.  [åifdQ^ridisg]  (med.)  adj.  til  Dif-  40 
teri(tis).  en  diphteritisk  Lammelse.Pannwi. 
165. 

Diftonff,  en.  [dif  itcoii]  best.  f.  -en  [dif- 
>t(ni\,*(8)n]  /zf.  -er  [dif'tmix'ar]  (af  gr.  di- 
phthongos,  dobbelt-lyd;  sprogv.)  forbindelse 
af  to  vokaler  i  een  stavelse;  tvelyd.  Æ  og  & 
bør  .  .  ikke  ansees  som  Diphthonger  .  . 
men  som  virkelige  Vocaler. J^adew.Graw.9. 
Mikkels.SproglS.6.  faldende,  stigende, 
svævende  diftong,  (fon.),  tvelyd  m.  ho-  å) 
vedtryk  paa  henholdsvis  den  første  ell.  den 
sidste  af  de  to  lyd  ell.  m.  lige  stærkt  tryk  paa 
dem  begge.  Jesp.Fon.549. 

dis,  se  du,  pron. 

I.  Dige,  et.  ["di-qa  ell.  (dagl.)  'dra]  flt. 
-r.  (æda.  diki,  oldn.  diki,  jf.  eng.  dike  og 
ditch,  ty.  deich  og  teich;  sanskr.  dehi;  be- 
tydningen er  overalt  dels  den  gravede  sænk- 
ning: grøft,  dam,  dels  den  opkastede  forhøj- 
ning: jordvold,  dæmning;  jf.  I.  Dam;  grund-  éo 
bet.  er  (vistnok):  det  gravede)  1)  (dial.)  gra- 
vet fordybning  i  jorden  til  opsamling  ell. 
(især)  afledning  af  vand;  dam  ell.  (især) 
grøft.  Paa  begge  Sider  af  Staden  ned- 
flyde  store  Aaer  af  nogle  Diger  og  brede 
Vande  . .  Det  Dige  paa  den  Nordre-Ende 


af  Byen  .  .  driver  dobbelte  MøHer.Holb. 
Berg.31.  SvGrundtv. GlM.NySmU22(Bogø). 
Feilb.  Kværnd.  2)  opkastet  vold  ell.  dæmning 
(af  jord  ell.  sten).  2.1)  vold,  der  tjener  som  hegn 
ell.  skel;  jord-,  stengærde.  Høysg.S.133. 
(der)  settes  Grøft  med  fast  Dige,  hvorpaa 
plantes  levende  Gieråe.Forordn.^^/*1781.§2. 
de  havde  . .  staaet  udenfor  Præstegaards- 
havens  Dige  og  hørt  ham  spille  inde  i 
linset.JakKnu.LU.65.  ærværdige  gamle 
Diger,  der  havde  sat  Skjel  og  Grænser 
fra  Arilds  Tid.Aakj.PA.30.  2.2)  jordvold, 
der  tjener  til  at  beskytte  lavtliggende  arealer 
mod  oversvømmelse;  dæmning.  Moth.D74. 
saasom  Fæstningen  ikke  kunde  imod- 
staae  Strømmens  Magt,  løsedes  Digerne, 
og  Grundvolden  bortrykkedes.flbZ6.fierod. 
227.  *Sikkert  Floden  var  hæmmet,  med  Di- 
ger af  mægtige  Bié[kev.0ehl.Øen(1824).Il. 
37.  Ing.BSE.VII.209.  Som  et  Jernbanenet 
over  Sumpe  og  Enge  strækker  sig  her 
(0:  i  marsklandet)  . .  de  paa  Diger  opførte 
■Veie.HCAnd.ZF.iiO.  Diget,  som  beskytter 
By  og  Omegn  mod  det  urolige  Vesterhav. 
smst.112.  Recke.LT).135.  LandbO.1.554.  || 
(billedl.  og  overf.)  *sæt  et  Dige  |  For  Tro- 
løshed og  Ondskabs  Magt. Falsen. 1. 567. 
*over  Grøfter  og  Gjerdestav  |  Fremstyr- 
ter Hæren,  som  løsladt  Hav  —  |  Ei  høiest 
Dige  den  Strøm  kan  hemme.Ing.VSt.238. 
II.  dige,  V.  ['di-qa]  -ede.  vbs.  -nlng  (VSO.). 
(glda.  d.  s.;  afl.  af  I.  Dige;  især  fagl.  ell. 
dial.  (jf.  Feilb.))  sætte  et  dige;  hegne,  gær- 
de ell.  dæmme  ved  diger.  Moth.D75.  At 
dige  med  Tørv  eller  Steen.  F-SO.  *(født) 
paa  Ditmarskens  Sletter,  |  Vant  til  at  dige 
mod  et  mægtigt  E.av.Oehl.EA.240.  \\  med 
efterstillet  adv.  Kong  Olav  (lod  næsset)  dige 
af  fra  Landet  med  en  bred  Grøft,  og  en 
høi  Yo\d.Grundtv.Snorre.II.70.  Haven  skal 
diges  inå.VSO.  Feilb.  Der  maa  diges 
op  for  Havet.  FSO.  Feilb.  Dige-,  i  ssgr. 
(nu  iscer  dial:  Dig-.  Moth.D74.  jf.  -greve, 
-smutte^,  som  regel  fisær  fagl )  af  I.  Dige 
2.2.  -baand,  et.  forbund  af  de  lodsejere, 
der  er  interesserede  i  et  diges  anlæg  og  vedlige- 
holdelse; digelag.  SaUVi.164.  -berme,  en. 
strimmel  land  paa  begge  sider  af  diget,  der 
ikke  maa  graves  ell.  pløjes.  SaWI.164. 
-brud,  et.  MO.  LandbO.1.556.  (overf.:) 
der  foregik  et  Digebrud  tillige.  Ud  strøm- 
mede med  ustandselig  Kraft,  Evropa  over, 
alle  disse  længe  beherskede  Drifter. Troefe 
L.XIII.129.  det  vældige  Digebrud  i  Drach- 
manns 'LYv\k.VilhAnd.N.96.  -fod,  en.  1) 
det  nederste  af,  grundvolden  til  diget.  MO. 
Landbo.  1. 555.  2)  (dial.)  agerren.  Feilb. 
-fred,  en.  (1.  br.)  den  for  digerne  gældende 
særlige  retsbeskyttelse  (jf.  Digelov^^ 1 4,1874. 
§17).  MO.  -graver,'  en.  \)  i  egl.  bet. 
Moth.D74.  Oehl.VII.318.  2)  (dial.)  \  d.  s.  s. 
-svale.  Skattegraveren.l889.II.153.  -greve, 
en.  (alm.  Dig-j.  (fra  mnt.  dikgreve,  nt.  diik- 
gråve;  foræld.)  mand,  som  har  opsigt  med 
digers  vedligeholdelse;  digeinspektør.  Dige- 
greve:  Moth.D74.  Harboe.MarO.88.  Dig- 


III.    Rentrykt  Vs  i931 


46 


723 


I>igekain 


Digression 


724 


greve:  Moth.D?4.  Diggrevens  BøTn.Etlar. 
(bogtitel.1840).  Planen  om  Lammefjordens 
Tørlægning  . .  skyldes  Diggreve  Grove  i 
Slesvig. Tra^.*JJ. 4 74.  Diggreve  Todsens 
skønne  Rokokohus  (i  Tønder). Pol?  1^1920. 
9.sp.4.  -kam,  en.  Sneen  var  forsvunden 
. .  fra  Bakker,  Digekamme  og  Agerrygge. 
BlichJI.492.  smsi.IIl.107.  -krone,  en. 
den  øverste  (flade)  del  af  diget.  SaWI.164. 

I.  Digel,  en.  (^  Degei;.  [idi-'q(8)l]  fit. 
digler,  {ænyd.  degel  (deyel,  dæle),  sv.  de- 

§el,  oldn.  dfigull,  ty.  tiegel;  vist  besl.  m.  lat. 
gnlus, pottemager,  til  fingere,  fortne,  danne; 
jf.  I.  Dej  og  II.  Digel;  især  fagl.)  kar,  i 
hvilket  glødning  og  smeltning  udføres;  smel- 
tedigel. Ligesom  der  er  åe  g  el  (1871:  dig- 
len^ til  at  prøve  sølvet,  og  ovn  til  guldet; 
saa  prøves  en  mand  efter  sin  priselige 
giernings  beskaf  f  enhed.  Ords.5  7.21  (  Chr.  VI). 
kom  (blandingen)  i  en  Degel,  og  sæt  det 
paa  Gløer. HesteL.(  1703 ).C7*:  Ruge.FT.22. 
Digler,  ildfaste  Kar  . .  til  at  smelte  Me- 
taller i.VareL.(1807).I.263.  0rst.II.33.  Ing. 
EF.I.111.  *Han  sad  med  Pusteren,  og  lod  | 
Den  Digel,  som  paa  Ilden  stod,  |  I  Heden 
g\øåes.Winth.VI.lol.  Wagn.Tekn.82.  jf. 
de  il  eller  diggel.  Moth.D53.  ||  (overf.) 
han  formaaede  at  give  sine  Værker  indre 
Ligevægt.  De  randt  af  Diglen  i  Formen. 
Brandes.III.367.  JFJac.II.112.  CEw.F.263. 
hun  (var)  tidligt . .  hærdet  i  Livets  Digel. 
Wied.S.4.  Jeg  sidder  og  fingrer  med  Di- 
gel og  Form  og  det  hvislende  hede  Me- 
tal; jeg  støber  mine  Eder  og  gemmer 
dem.jyJews.Jilf.56. 

II.  Digel,  en.  (ogs.  Digle.  D&H.).  IdV- 
q(8)l,  idi-(q)l8]  (f  Dil.  vAph.(17o9)).  flt. 
digler,  {fra  ty.  tiegel  ell.  holl.  degel;  besl. 
m.  lat.  tegula,  (flad)  teglsten  (se  TegX);  bogtr.) 
presseplade  (i  bogtryklcerpresse),  som  ned- 
trykkes af  presseskruen  og  presser  papiret 
mod  bogstaverne.  VSO.  Wilkens.MT.343. 
Sal.ni.266. 

Dige-lag,  et.  d.  s.  s.  -baand.  DagbU^h 
1877.1.sp.5.  Ribe  I>ige\ag.DagNy7i.''*/a911. 
4.sp.5.   SaUY  1.164. 

Digel-presse,  en.  [II]  (bogtr.)  OpfB. 
III2.173.  -prove,  en.  [I]  0  prøvning  af 
malmens  metalholdighed  olgn.  ved  smeltning 
i  en  digel.  VSO.  D&H.  -(stebe)staal, 
et.  jT]  0  Staal,  som  fremstilles  ved  sammen- 
smeltning i  diglen  af  forsk,  staalsorter;  støbe- 
staal. Hage.''639.  Sal.WLl67.  Jørg.FraVe- 
8HvtilSkagen.(1909).94. 

Dige-mester,  en.  (foræld.)  1)  [I.l] 
(efter  ty.  teichmeister)  Den  kongelige  „Di- 

femester"  . .  der  havde  Tilsyn  med  alle 
e  kongelige  Fiskeparke.JroeZsJ.F.^O.  2) 
[1.2]  (efter  ty.  deichmeister)  mand,  der  byg- 
ger diger  (mod  oversvømmelse).  Andres.Klitf. 
230.   Kalk.V.175. 

diger,  adj.  [idi'qar]  best.  f.  og  flt.  digre 
['drqra,  ogs.  'diqra]  (glda.  digher,  der,  stor, 
megen  (jf.  åeri),  æda.  dighær,  oldn.  digr, 
tyk,  stor,  jf.  got.  digrei,  rigelighed,  overflod; 
besl.  m.  Dej  (g),  jf.  no.  dial.  dlgna,  blive  tyk, 


diga,  blød,  tyk  masse  ||  ordet  gik  ud  af  brug 
i  16.-17.  aarh.  (dog  bevaret  i  jy.,  se  MDL. 
679,  og  i  stednavne  som  Diger-bjerg,  -høj, 
Diernisse,  se  JohsSteenstr.DS.91),  men  op- 
toges fra  (no.,  sv.  og)  oldn.  i  beg.  af  19. 
aarh.  (endnu  ikke  i  MO.  og  af  Levin  beteg- 
net som  „uf orstaaeligt  paa  Dansk",  jf.  Hjæl- 
peO.)  li  kun  i  skriftspr.,  især  poet.  ell.  foræld., 
samt  i  navne  som  (jomsvikingen)  Bue  (den) 
10  digre  og  Olav  den  (hellige  ell.)  digre,  jf. : 
Olav  Tykkert  (oldn.  6låfr  digri).  Grun'dtv. 
Snorre.Il.115  samt:  den  mægtige  danske 
Jarl  Sivard  eller  Sigurd  med  Tilnavnet  Di- 
gre (den  Tylske).Wors.DanskeiEngl.(1851). 
87)  1)  (om  mennesker)  før;  tyk.  *Den  di- 

fre  Fraadser  tænker  sig  hos  Odin.Oe^i. 
'11.90.  "(han  er)  Føer  af  Lemmer,  men 
ei  dågev.smst.XLkl.  Diger  er  din  Hals,  Ej- 
nar, dog  har  jeg  ogsaa  set  slige  Fisk  løbe 

20  i  'i^eiiet.BarfodJB.178.  *Anderledes  tyktes 
han  mig  |  —  mere  diger,  mindre  klejn. 
Drachm.VS.98.  2)  (om  ting)  svær;  om- 
fangsrig; vægtig  (ofte  m.  bibet.  af  vær- 
difuld). Undsætningen  bragte  os  foruden 
Baad  en  diger  Kurv  med  Proviant.J^wMd 
Rasm.G.30.jf.:  *du  digre  Muld,  |  saa  evne- 
fuld, I  saa  yppig  til  at  yåe.LCNiels.U.15. 
især  om  bøger:  mangt  et  digert  (o:  omfangs- 
rigt) „Digterværk",  hvis  eneste  værdifulde 

30  Indhold  er  et  Par  nøjagtigt  tegnede  Sjæls- 
ti\stanåe.HarNiels.VS.47.  VVed.(NatTtd.'^/8 
1919.Aft.l.sp.l).  Breum.FS.290.  om  ord  .-„Ab- 
solutisme" er  et  digert  Ord,  et  af  dem, 
som  fylder  Munden,  og  som  ringer  i  Ører- 
ne.Dagbl.*/d893.1.sp.2.  *Ingen  åben  Mund 
med  runde,  |  digre  Ord  i  saftfuld  Svulmen. 
Blaum.Sk.l55. 
Diger-olie,  en.  se  Degerolie. 
Dige-snintte,  en.  (dial.liig(e)smut(te). 

^  Moth.Conv.D39.  Aakj.VB.81.  Feilb.)\navn 
paa  forsk,  fugle,  der  bygger  rede  i  (sten)- 
gærder,  skrænter  olgn.,  dels  om  slægten  Saxi- 
colinæ,  spec.  Saxicola  oenanthe  L.,  dels  (nu 
især  jy.)  om  digesvalen,  Sirundo  riparia  L. 
(Moth.Conv.D39.  MDL.  Feilb.),  dels  (nu 
næppe  br.)  om  gærdesmutten,  Troglodytes 
parvulus  Koch.  (VSO.  MO.).  Kjærbøll.255. 
BøvP.1.353.  Baud.GK.21.  Aakj.VB.8L 
-STale,  en.  \   Hinmdo  riparia  Ij.  (jf. 

50  -smutte  samt  -graver  2).  Moth.Conv.D39. 
KjærbøU.196.  BMøll.DyL.II.71.  -torv,  en. 
tørv,  hvoraf  et  dige  bygges.  Moth.D75.  VSO. 
Feilb.    Dig-greve,  en.  se  Digegreve. 

I.  Digle,  en.  se  II.  Digel. 

II.  digle,  V.  [idi(')ql8]  -ede.  (sj.)  ud- 
vinde ved  smeltning  i  en  digel  (I),  det 
pureste  . .  Guld  kan  han  digle  ud  af  Bly 
og  KohheT.LBniun.SK.62. 

m  Digression,  en.  [digrgijo-n]  flt. -er. 
60  (af  lat.  digressio,  gaaen  bort  (fra  vejen), 
afvigelse,  af  lat.  dis,  til  siden,  og  gradi,  gaa 
(jf.  Gradj)  af  vigen  fra  hovedsagen;  side- 
bemærkning. Stilen  er  ikke  pur,  og  der 
møde  ideligen  Parentheser  og  Digres- 
sioner .JToift.iCA.  70.  Rtige.FT.33.  PAHeib.E. 
113.  Efter  denne  Digression  vender  jeg  til- 


725 


nigsmntte 


digt 


726 


bage  til  Hr.  Prof.  Oehlenschlagers  Beviis. 
Heih.Pros.IlI.203.  Eøifd.  Rousseau.  (1912). 
82. 

Dig-smutte,  en.  se  Digesmutte. 

I.  Digt,  et  (først  olm.  t  19.  aarh.,  se 
dog  ndf.  Holb.BH.1.42.  Falst.Ovid.lOO.  if. 
VSO.  er  bet.  1  almindeligst  intk.;  jf.  Levin. 
Gr.I.62,II.82)  ell.  f  en.  [degd]  Høysg.Anh. 
21.  flt.  -e,  t  -er  (Gram.(KSelskShr.II.160). 
Ruge.  FT.  12  7.  B  Sandvig.  Overs,  af  Edda.  1. 
(1783).3r)  ell.  t  d.  s.  (Holb.MTkr.451.  Ty- 
chon.AB.48).  (glda.  diet  (Rimkr.),  skriftlig 
fremstilling ,  oldn.  dikt,  n.,  stil,  affattelse; 
fra  mnt.  dicht(e),  n.,  jf.  mht.  tiht(e),  m.  og 
f.  (ty.  gedicht^,  oM.  dihta,  /".;  dannet  til  I. 
digte) 

1)  til  I.  digte  2:  hvad  der  frembringes  ved 
digtning  ell.  digtekunst;  poetisk  fremstil- 
ling ell.  frembringelse;  især:  hvad  der 
er  skrevet  paa  vers,  i  versform,  hvad 
som  Poeterne  hid  og  did  indførdte  udi 
deris  Vers  og  Digt. Holb.NF.l. Fort.  14. 
Rostgaard. (EomGrønneg. 1. 5  ).*Ea.nå(  o:  Ovid) 
sad,  og  pyntede  sin  yndelige  I>igt.Lucoppi- 
dan.(Falst.0vid.a8r).  Lad  blot  en  smuk 
Poet . .  byde  hende  den  rene  skære  Prosa, 
og  hun  vil  sige,  at  det  er  det  deiligste 
'Dmt.HeibJPoetJIJ259.  et  dramatisk  Digt. 
HCAnd.Xll.245.  Adam  Homo.  Et  Digt. 
PalM.(bogtitel.l842).  (Oehlenschlagers)  Nor- 
dens Guder  er  blandt  andet  et  heroisk 
Digt  om  vor  'NatnT.Brandes.II.14.  \\  nu 
især:  kortere,  episk  ell.  (især)  lyrisk  frem- 
bringelse paa  vers.  Anakreontiske  Digter. 
[ Birch]. (bogtitel.l  772).  det  bekendte  Ewald- 
ske Digt  Rungsteds  Lyksalighed,jBra«dfes. 
11.5.  et  Digt  paa  22  StToter.smst.l5.  Digte. 
(alm.  titel  paa  digtsamlinger,  fx.  Oehl.(1803), 
Drachm.(1872),  Jørg.(1898)).  ||  spec:  (me- 
trisk) frembringelse  af  (høj)  poetisk  værdi. 
*Hvad  om  de  stundom  toge  Riim  for  Digt, 
I  Det  gribelige  for  begribeligt.^a^'^'es.F. 
72.  Om  „Troens  Midler"  har  (Brorson) 
følt  sig  opfordret  til  at  skrive  ni  Salmer, 
af  hvilke  ingen  hæver  sig  tU  at  være  et 
mgt.AD.Tørg.Brorson.(1887).37.  \\  (1.  br.) 
koU.  om  (lyrisk)  digtning  i  alm.  Ungdom 
i  Digt  og  Sang.Drachm.(bogtitel.l879).  \\ 
(sj.)  digterværk  i  prosaisk  form.  JPJacobs. 
Afh.142.  II  G3  overf.  Domkirken  . .  er  et 
mægtigt  Digt  i  Sten.KvSamf.l912.249.sp.2. 
Hun  svøber  sine  Skuldre  i  et  Digt  af  . . 
hvidt  At\&sk.Ejemmet.l913.827.sp.3.  Thor- 
valdsens . .  Digte  i  Marmor.PoVyiil920.5. 
sp.3. 

2)  (nu  kim  koll.;  sj.  uden  for  forb.  som 
digt  og  løgn,  digt  og  (u)sandhedj  til  1. 
digte  3:  ytring  ell.  fremstilling,  som  er  i 
modstrid  med  virkeligheden;  opspind; 
usandhed;  „fabel",  det  saa  kaldet  Ari- 
steæ  Skrift  er  en  puur  I>igt.Holb.JH.I.631. 
Hvorledes  kand  vi  examinere,  om  det  er 
sanden  eller  Digt,  hvad  de  gamle  har 
sammenvæved  ?sa.  tfHH.1.6.  det  er  en  Daar- 
lighed  at  ville  umage  sig  med  at  igien- 
drive  denne  Digt  (o :  den  gullandske  hypo- 


tese) .  .  man  anseer  det  som  et  plumpt 
Digt,  som  strax  røber  sig  selv.sa.DH.1.42. 
*ATt  dette  Digt  jeg  før  for  riimeligt  er- 
kiender,  |  End  det,  at  du  mig  saa  aldeeles 
glemme  'kanå.Falst.Ovid.lOO.  den  falske 
Digt,  at  Lutherus  var  en  Fiende  af  Con- 
iirmationen.Hersl.Ep.46.  Hvad  jeg  fortæller 
om  Freia,  vil  han  holde  for  et  Bigt.Oehl. 
HrS.209.  *hvert  Ord  er  sandt;  |  Med  Digt 

10  man  aldrig  bør  taxe.Hrz.D.n.200.  skulde 
saadant  Digt  og  Tant  ogsaa  være  Chri- 
stendom.Kierk.lX.171.  Ulrik  Christian  .  . 
sagde  lige  i  Ansigtet  paa  Hr.  Jens:  „det 
er  idel  Løgn  og  Digt  tilhobe." JPJ«c.I.8^. 
Bang.Mi.213.  Feilb.  ||  (med  bevidst  henblik 
paa  bet.  i).  Det  Digteriske  er  . .  Sandt  og 
Usandt,  Digt  og  Sanåhed.Eierk.Vin.258. 
Fritænkeren  er  en  ærlig  Mand,  som  lige- 
frem lærer,  at  Christendom  er  Digt,  Poesie. 

io  smst.XIV.141.  Bang.SF.ll. 

3)  (nu  sj.)  til  1.  digte  4:  hvad  man  tæn- 
ker (med  længsel)  paa,  tragter  efter;  læng- 
sel; attraa;  tragten.  Herren  randsager 
alle  hierter,  og  forstaaer  alle  tankers  digt 
(1871 :  J)igten).lKrøn.28.9(Chr.  VI).  smst.29. 
18(Chr.VI).  *eget  Bo  med  Fred  og  Ro 
om  Søndag  som  om  Søgn:  |  al  hans  Digt 
og  dyre  Drøm  i  tusind  Arbejdsdøgn.^a/c/. 
RS.123. 

30  II.  t  Digt,  en.  til  IL  digte:  værk  (op- 
trævlet tovværk)  til  kalfatring  af  skibe. 
Moth.D75. 

III.  digt,  adj.  og  adv.  [degd]  Høysg.Anh. 
21.  (ænyd.  d.  s.;  fra  nt.  (hty.)  ell.  holl.  dicht, 
sa.  ord  som  tæt)  1)  f  som  adj.:  som  er  uden 
aabninger  ell.  mellemrum;  tæt.  skibet  er  så 
digt  som  en  potte.Moth.D75.  Denne  Ahl 
eller  tykke  Skorpe  er  saa  haard  og  digt, 
at  intet  Vand  , .  kan  trænge  derigienem. 

40  EPont.Atlas.V.659.  (man)  holdt  Himmelen 
for  et  gandske  fast  og  digt  Legeme.Kraft. 
(KSelskSkr.in.215).  Digt  Lerred.  En  digt 
Skov.  En  digt  Snee.VSO.  \\  holde  digt: 
skibet  holder  ei  digt.Moth.D75.  2)  adv.  2.1) 
(foræld.,  dial.  (Feilb.)  ell.  ^)  uden  mellem- 
rum ell.  aabninger;  tæt  (ved);  nær  (ved); 
lige  (ved),  (soldaterne  skulde)  holde  deres 
Skiolde  digt  tilsammen,  og  bedecke  sig 
der  med.Wing.Curt.90.  Gaar  kun  gandske 

50  digt  under  'VindveYne.Holb.Vgs.(1781).lI. 
17.  (hæren)  avancerede  .  .  digt  ind  paa 
Castellet.so.Dir.J7J.3i5.  *(hun)  sig  krysted 
digt  og  tet  op  til  sin  Frelsers  Bryst.iTAit- 
ra.Poet.226.  At  holde  sig  digt  sammen. 
VSO.  En  Krone,  som  er  digt  besat  med 
Perler.sOTst  endda  vover  han  med  sin 
Haandfuld  Stratenjunkere  at  gjøre  Allarm 
digt  foran  Kvarteret\Etlar.GH.I.101.  er 
der  ikke  en  dyb,  dyb  Grav,  digt  hos,  for 

60  dem,  der  gik  deres  egne  Yele.JPJac.L83. 
smst.40.  II  digt  til  (ell.  i)  vinden,  ^ 
med  vinden  saa  nær  forind  som  muligt;  bi 
de  vind.  jeg  hang  digt  i  Vinden,  og  lod 
Seylene  staae  saa  fulde  som  muebgt  skee 
'kvLnde.RobinsonI.51.  at  seile,  styre  digt 
til  Yinden.SøLex.(1808).37.  Sal.V.255.   2.2) 


46* 


121 


Digt- 


digte 


728 


t  i  hø)  grad;  til  gavns.  *Liffger  dog 
saa  lad  og  blind,  |  Sover  digt  (SalmHus. 
630.5:  hart;  i  Lyster  ind.  Kmgo.120.  *De 
hugge,  slide,  stinge  digt,  |  Paa  Løven, 
der  nu  kunde  sligt  |  For  Afmagt  ikke 
he\ne.Reenb.n.211.  Sort.PSkan.3.  *Huus- 
fogden  har  dig  lært  et  X  for  V  at  tage  | 
Og  af  din  Herres  Meel  at  mele  digt  din 
Kage.Falst.134.  (han)  piskede  Konen  digt 
paa  Rumpen. [Phømxb.JTobacks-Discurser.  lo 
(1733).F5v.  At  prygle  een  digt  zi.VSO. 

l>igt-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.  Digte-,  se  u. 
Digt-art,  -samling^,  (isczr  KQ)  afl.  Digt  1. 
-art,  en,  (f  Digte-.  PMøll.ILl69.  CWSmith. 
Holbergs  Levnet.  (1858).  74.  77).  (æstet;  jf. 
-slags^.  den  dramatiske  Digtart,  som  man 

fiver  Navn  af  Vaudeville.Heift.Pros.FJ.S. 
e  tre  vigtigste  digtarter  er  epos,  lyrik  og 
drama  j  -cyklns,  en.  (æstet.;  jf.  -krans, 
-kreds^.  de  lyriske  Digtcykler  fra  1804  20 
„Langelandsrejsen"  og  „Jesu  Christi  gen- 
tagne Liv  i  den  aarlige  Natur".  Fi/^3^nd. 
Goe.I.125. 

I.  digte,  V.  ['degda]  Høysg.Anh.21.  -ede. 
vbs.  -else  (s.  d.),  -ning  (s.  d.),  jf.  Digteri. 
(glda.  dicte,  oldn.  dikta,  jf.  oeng.  dintan, 
ty.  dichten;  af  sen  lat.  dictare,  affatte,  for- 
fatte, se  diktere) 

^)  t  affatte,    at  digte  og  forsvare  en 
unyttig  Regel.Høysg.lPr.24.  *Han  under-  30 
fundig  vidste  |  Rivalens  Brev  til  sig  at 
liste;  I  Saasnart  som  det  opsnappet  var, 
I  Et  Brev  han  digtede.  TTess.i^i. 

2)  om  den  virksomhed,  der  bestaar  i  at 
give  sine  tanker,  følelser,  stemninger  osv. 
kunstnerisk  udtryk  i  ord  (især:  i  vers),  ell. 
overhovedet  om  selve  den  kunstneriske  fantasis 
skabende  virksomhed  hos  en  forfatter;  for- 
fatte et  digterværk  (skuespil,  roman  osv. 
ell.  især  digt  (l.i)).  *Siig,  at  jeg  med  de  40 
ni  Gudinder  mig  bemænger,  |  Og  digter 
YeTS.Falst.Ovid.65.  *Til  Digten  hører  jo 
011,  Brændevin,  Tobak,  (fbdnote :)  de,  som 
drikke  Vand,  ere  ubeqvemme  til  Poésie. 
FrHorn.PM.17.  De  første  Digtere  vare 
Sangere  . .  De  havde  med  deres  Digten 
ingen  anden  Hensigt  end  at  røre,  forlyste 
og  gayne.JSneed.I.106.  smst.II.281.  *Vers 
maa  først  (  Man  digte  . .  før  man  kan  ned- 
skrive dem.OeA/.Ær6r.587.*Han digter Æven-  50 
tyr,  digter  SsLnge.Blich.Træk.l2.  *For  alle 
vakkre  Piger  paa  Danmarks  grønne  Vang, 
I  Der  blive  deres  Beiler  troe,  jeg  digted 
denne  Sang.Winth.VI.202.  de,  som  kunde 
digte,  skrev  de  deiligste  Bigte.UCAnd.V. 
283.  *Hæld  Vand  af  tusind  Blomster  i  mit 
Hoved!  I  Vift  mig  med  Aftenkjølighedens 
Vifte!  I  Nu  digter  Jeg  igjen  —  Gud  være 
\ovei\Aarestr.357.  Fem.  ||  overf.  det  Ideal- 
billede af  en  Kvinde,  som  han  havde  dig-  60 
tet  i  sit  syttende  Aar  paa  et  Skolebal. 
Schand.AE.169.  Hvem  har  digtet  (alm.: 
komponeret^  Melodien.BTaMc/j.  J.5^^  (jf.  To- 
nedigter j.  om  bildende  kunst,  se  sp.  728^^. 

3)  m.  h.  t.  forestillinger,  udtalelser  olgn., 
som  staar  i  modstrid  med  virkeligheden;  op- 


digte (jf.  I.  Digt  2).  Digt  (1871:  Smedj 
ikke  løgn  imod  din  hr oåer. Sir. 7. 13(Chr.y I). 
Vel  kand  ingen  sige,  at  den  heele  Historie 
er  digtet,  efterdi  her  er  visse  Facta,  som 
af  alle  maa  i)\sitLaes.IIolb.DH.II.805.  Vente 
vi  andet,  da  digte  vi  os  en  anden  Gud, 
det  er  en  Aiguå.EPont.Men.II.141.  Det  er 
ei  let  at  begribe,  hvorfor  Told-Inspec- 
teuren  .  .  skulde  digte  noget  saadant  til 
Kapitainens  Fornærmelse./Stom;9e.II.i07. 
En  ægte  fransk  Tiener  bør  aldrig  sige: 
„je  ne  scais  pas!"  Jeg  vilde  tusinde  Gange 
hellere,  at  han  digtede  mig  Alting,  end 
denne  uudstaaelige  philosophiske  Taushed. 
Bagges.DV.X.313.  "*Hakons  Tyrannie  har 
nylig  giort  I  Til  Sandhed,  hvad  der  dig- 
tedes (0:  løgnagtigt  fortaltes)  for  dig.Oem. 
IIJ.78.  (de)  digtede  sig  lalske  Guder. 
M.ynst.Betr.1.175.  De  har  stjaalet  Frimær- 
ker og  digtet  Poster  til  Kontorholdet 
baade  med  Blæk  og  Penne,  Klatpapir, 
Pennes\iaiieT.ChrEngelst.LD.52.  at  digte  et 
Eksempel  (paa  en  filmssensation)  er  lige 
saa  nemt  som  at  komme  et  i  É^n.UGad. 
Filmen.(1919).23.  Feilb.  Esp.423.  Thorsen. 
41.  jf.:  *Lad  Tyskerne  prale,  |  Det  er  jo 
for  dem  |  At  digte  og  male  |  Med  Fynd 
og  med  Klem.Grundtv!PS.VII.139.  (overf.:) 
Uden  alvorligt  arbejde  efter  levende  mo- 
del er  et  sådant  værk  (som  den  knidiske 
Afrodite)  utænkeligt.  Ingen  kunstner  kun- 
de digte  denne  Tjg.KunstmusA.1919. 14.  \\ 
t  (mat.)  tvende  Radices  nemlig  a  =  4  og 
a  =  -j-  2.  Den  første  kalder  mand  en  sand 
Radix,  men  den  Sidste  en  digtet  eller 
falsk  R2iå\x.Cramer.(1765).42.\\  digte  (en 
noget)  paa,  (nu  1.  lyr.)  lyve  (en  noget)  paa. 
Men  hvad  ont  har  vi  giort  ham,  at  han 
skulde  digte  os  uskyldige  Mennisker  saa- 
dant pviVif Holb.Hex.IV. 9.  (de  har)  digtet 
(ham)  Ord  paa,  som  han  aldrig  har  talt. 
Stampe. 1. 90.  OeconT.11.74.  f  digte  op, 
opdigte.  Det  onde  Rygte  har  kun  dig- 
tet op  om  dem.  F/SO.  ||  m.  overgang  til 
bet.  2.  Jeg  kan  digte  Alt  troer  jeg,  men 
hvor  der  er  Tale  om  Pligt,  Forpligtelse, 
Ansvar,  Skyld  etc.  der  kan  og  der  vil 
jeg  ikke  digte.  Kierk.( Kierkegaardske  Papi- 
rer.Forlovelsen.(1904).42).  Naar  en  Dreng  i 
sine  vaagne  Drømme  digter  sig  selv  om 
til  en  Keiser,  der  kjører  i  Sølvkareth,  saa 
er  det  phantastisk.C/PetO.i06.  Tizian  har 
foreløbig  endt  (Magdalenas)  Levnedsløb. 
Ja,  saa  kan  Enhver  digte  det  videre,  som 
han  har  Talent  eller  Temperament  til. 
Schand.VV.329.  (han)  gav  sig  med  hele 
sin  Sjæl  hen  til  Forholdene,  som  de  var, 
uden  noget  bevidst  Forsøg  paa  at  digte 
dem  om.JPJac.II.216. 

4)  tænke  (med  længsel)  paa;  tragte, 
stræbe  efter;  attraa  (jf.I.J)igt3).  *hvor 
fyndig  |  Er  de  Christnes  Di^en.  |  Her- 
rens Godhed  at  bekiende,  |  Det  er  deres 
Maal  og  Ende. Brors.228.  Herren  ransager 
alle  Hjerter  og  forstaaer  alle  Tankers 
Digten   (Chr.VI:  digt).lKrøn.28.9.   især   i 


729 


digte 


Digterbroder 


730 


udtr.  GJ  digten  og  tragten  (jf.ty.åich- 
ten  und  trachtenj.  Høysg.S.184.  *hans 
Digten  og  hans  Tragten  |  Var  Klør  i  arme 
Pigebarn  at  faae.TBruun.VII.33.  al  hans 
Digten  og  Tragten  gik  derpaa  ud,  hvor- 
ledes han  .  .  kunde  hjelpe  sit  Rige  paa 
Foåe.Grundtv.Saxo.I.16.  Mynst.Betr.II.180. 
Hauch.IV.160.  den  jordiske  Digten  og 
Tragten.^ier&JF.58. 

II.  digte,  V.  [idegtia]  -ede.  vbs.  -ning  lo 
(s.  d.),  t  -else  (Moth.D76).  (ænyd.  d.  s.;  fra 
nt.  (hty.)  ell.  holl.  dichten;  jf.  II.  Digt,  III. 
digt)  tætte  (noget,  fx.  et  kar,  en  tønde), 
saa  der  ingen  aabninger  (sprækker,  revner) 
findes  deri  J|  (dial.  og  foræld.)  i  al  alm. : 
Moth.D75.  VSO.  man  beklæder  og  digter 
et  Huus  baade  udvendig  og  indvendig. 
CKMolb.Amb.138.  Feilb.  jf  især  J,  m.  h.  t. 
(træ)f artøjer:  kalfatre.  DL.4—2—17.  Sø- 
krigsA.(1752).§502.  Nogle  Matroser  digte  20 
en  Sluppe,  andre  lægge  Tougverk  sam- 
men. Syngesp. VILS. 3.  HandelsO. (1807). 29. 
Grundtv.SS.II.33.  Jollen  var  øst  lænds  og 
til  Nødtørft  åigtet.Blich.I.xxvJii.  (jeg)  yt- 
trede,  at  det  vist  var  et  vanskeligt  Årbeide 
at  tætte  saadan  en  gammel  Jolle,  (han) 
brummede,  „man  „tættede"  Vadskeballier, 
men  „diktede"  FaTtøieT.''Tolderl.F.II.201. 
Scheller.MarO.210.  (i  ordspil:)  *et  Tvind 
af  hine  Traade,  |  Hvormed  der  „giøres  ia 
Vers  ombord",  |  . .  Man  veed,  at  mellem 
Røg  og  Damp  |  Vi  Søfolk  digte  kun  med 
'Ram^.Bagges.II.260. 

Digte-art,  en.  se  Digtart.  -iiaminer, 
en.  pi]  ^  træhammer  brugt  ved  kalfatring. 
Moth.D75.  VSO.  Funch.MarO.II.27.-iæmf 
et.  [II]  J,  jæmbolt,  flad  i  den  ene  ende, 
hvormed  værk  inddrives  i  adbningeme  ved 
kalfatring.  Moth.D75.  VSO.  -kifi(te,  en. 
[II]  J,  „en  lille,  aaben  Kiste,  som  Skib-  40 
byggerne  \iTVige.'^Funch.MarO.II.27.  f 
-kraft,  en.  [1.2]  skabende  fantasi.  Eilsch. 
Term.23.  Saavel  Malere  som  Poeter  be- 
høve en  god  Digtekraft.  FSO.  CP  -knnst, 
en.  [1.2]  kunsten  at  digte;  poesi  (jf.  Digter- 
kunstj.  *Jeg  vilde  viide  om  de  Guder  og 
Gudinder,  |  de  ni  Madam  er,  som  i  alle  Vers 
man  finder  .  .  |  Thi  derudi  jeg  seer,  at 
digte  Kunst  hestasir.Holb.Paar8.289.  (den 
første  blandt)  de  Konster,  der  sigte  til  at  50 
forbedre  Hiertet,  (er)  DigtekonstenJEii?. 
VII.182.  Naturen  . .  er  langt  uudtømme- 
ligere paa  Forandringer  end  Digtekonsten. 
smst.VI.307.  0rst.IX.43.  Al  den  . .  lyriske 
Poesie,  al  comisk  Digtekunst,  det  Episke 
og  det  Dramatiske,  kort:  næsten  hele 
Foesien.Heib.Pros.III.130.  smst.I.481.  (Oeh- 
lenschlåger)  var  og  blev  den  store  Fornyer 
paa  næsten  alle  Digtekunstens  Omraader. 
Brandes.II.ll.  60 

I.  Digteise,  en.  1)  f  vbs.  til  I.  digte. 
(Kalk.  1. 361).  VSO.  2)  (dial.)  d.  s.  s.  I. 
Digt  2.    Feilb. 

II.  Digtelse,  en.  vbs.  til  II.  digte  (s.d.). 
Digter,  en.  ['degdar]  (nu  kun  dial.  Dig- 
ten. Eilsch.  Term.  36.   Ew.IIL5,VIII.4.  jf. 


Esp.423.  Kort.§139).  flt. -e.  (ænyd.  digtere; 
jf.  oldn.  diktari,  ty.  dichter)  1)  {førd  alm. 
i  2.  halvdel  afl8.aarh.  (seHolb.MTkr.511); 
jf.  Poet  samt  Skjald)  til  I.  digte  2 ;  udøver 
af  digtekunsten  (spec.  om  udøvere  af  verse- 
kunsten,  men  ogsaa  om  skribenter,  der  alene 
er  roman-  ell.  skuespilforfattere) ;  skønlitte- 
rær forfatter.  Empedocles  .  .  var  ey 
allene  Philosophus,  men  endog  Poet,  og 
Lucretius  (en  med  af  de  beste  Digtere, 
og  af  de  sletteste  Viise)  roser  hans  Vers 
overmaade.iEee«&.J7.7.  *een,  der  skrive 
vil,  I  (bør)  Ey  tegne  noget  Navn  i  skiemt- 
som  Skue-Spil,  |  Som  bruges  i  det  Land» 
hvor  Digteren  har  (Holb.MpS.(Lieb.).246: 
Autor  haver  j  hiemme.Holb.MpS.26 9.  *Lyk- 
salige  Digter,  |  Som  Glæden  indbød  til 
sin  Hytte,  |  Til  venlige  Fligter.Ew.IL55. 
*Hvor  stort  for  en  moralsk  Poet  |  At  tolke 
blid  Humanitet;  |  Om  sveden  Grød  og 
svegne  Pligter  —  |  Hvor  skiønt,  hvor  sa- 
ligt for  en  Digter  lOeRSir.45.  Vi  (0:  Oehl 
og  Tieck)  føle  begge,  at  vi  ere  to  sande 
Digtere,  der  staae  ene  i  den  prosaiske, 
pontiske  Tid,  og  som  maae  holde  sammen, 
som  Goethe  og  Schii[eT.sa.( Reumert.  CO. 
153).  som  og  nogle  af  Eders  Digtere 
(Chr.VI:  af  poeterne  hos  eder^  have  sagt; 
vi  ere  jo  og  hans  Slægt.Ajp(T.i7.^8.  Folke- 
Poesie  er  en  Frembringelse  af  den  poe- 
tiske Evne,  fordeelt  over  hele  Massen  af 
Folket  . .  hvorimod  en  poetisk  Litteratur 
først  opstaaer  ved  individuelle  Digtere. 
Heib.Pros.III.44.  *Som  Digter  giver  jeg 
Følelsen  Luft  |  I  Riim  og  ToneT.Hrz.D.L 
140.  Ewald,  den  Digter,  der  for  Oehlen- 
schlåger  staar  som  Naturens  uopnaaede 
SangeT.Brandes.II.8.  da  (Oehl.)  havde  fore- 
læst Steffens  sit  Digt . .  og  hørt  de  histori- 
ske Ord:  „Ej,  min  bedstel  De  er  jo  virke- 
lig en  Digter"  (der  nok  egentlig  —  efter 
et  Brev  fra  Kamma  Rahbek  —  havde  den 
mere  private  Ordlyd:  „De  er  jo  min  Sand- 
ten ordentlig  Digter  1"),  svarede  han  roUg, 
at  han  var  fast  selv  af  den  Formening. 
VilhAnd.AO.L86.  (jf:  (Brandes)  løb  mig 
imøde,  udstrakte  sin  Haand  .  .  idet  han 
udbrød:  Men  De  er  jo  Digter  1  DracAm. 
B.^xy)  II  skrift  forfattet  af  en  digter.  Af 
juridiske  Bøger  var  der  ingen  at  see, 
men  Bordet  laa  fuldt  af  I)igteTe.Holst.V. 
60.  2)  (nu  kun  dial.)  til  I.  digte  2:  en,  der 
fortæller  noget,  der  strider  imod  virkelighe- 
den; løgnhals.  Moth.D77.  en  Digter  er 
en  høgner.Holb.MTkr.511.  Esp.423.  Dig- 
ter-, i  ssgr.  (især  W)  af  Digter  1;  kunde 
vigtigste  ssgr.  medtages,  -aand,  en.  1)  til 
Aand  3.  min  ulmende  Digteraand-JSw. 
VIII.147.  smst.156.  (Goethes)  Digteraand 
er  som  en  klar,  varm  og  dog  forfriskende 
SommeTdag.Oehl.(1851).XXV.215.  Brandes. 
III.242.  2)  til  Aand  4.  fribaarne  Digter- 
aander.Brande8.II.371,  -broder,  en.  Hen- 
rik Wergeland  . .  blev  tegnet  med  Begej- 
stringens flammende  Farver  af  en  yngre 
Digterbroder  (o : Bjørnson ).Schand.O.II.138. 


781 


I>igterdr«in 


Digtemykke 


732 


£orchsen.HLlOO.  -drom,  en.  (han)  vakte 
mig  af  mine  Digterdrømme.Hauch.MfU. 
289.  Hauch.YII.S73.  jf.:  Situationer  og 
Egne,  som  han  har  digterdrømt  ud  af 
smaa  Oplevelseskim.H^na?. GTJiS. 

digterere,  V.  [degÆa're'ra]  -ede.  {foragt, 
dannelse  til  I.  digte  2;  1.  br.)  digte  slet  ell. 
tniddelmaadigt.  er  det  nu  ikke  forskrække- 
ligt, saa  megen  Digtereren  der  er  nu  om 
Stunder?  Leop.PC.19. 

Digter-evne,  en.  Bagges.L.I.149.  (jeg) 
frydede  mig  over  mine  herlige  Digter- 
evner . .  hvorledes  jeg  engang  vilde  komme 
til  at  dethronisere  Øhlenschlæger.Ea^^'er. 
1.155.  Brandes.II.338.  -frihed,  en.  (l.br.) 
d.  s.  8.  digterisk  frihed.  VSO.  MO.  -gage, 
en.  (aarlig)  understøttelse,  som  (af  staten) 
tilstaas  en  digter.  PalM.V.201.  CRoos.Mo- 
dernety.Litteratur.(1914).54.  -gave,  en. 
(poet.)  d.  s.  s.  -evne.  Steners.(Bahb.LB.I. 
193).  Ew.VIII.U5.  hans  Digtergave  vok- 
sede med  hans  aandelige  Udvikling.jBraw- 
des.III.424.  -gejst,  en.  (nu  sj.)  d.  s.  s. 
-aand.  Hrz.D.III.86.  -lyerte,  et.  (poet.) 
Oehl.XXIII.245.  et  sygt  Digterhjerte.^C 
And.  Breve.  1. 105.  *Med  Haan  og  Spot 
tidtDigterhjertetsaares.flbfeifOeRSidr.JJ. 
276). 

I>igteri,  et.  flt.  (kun  i  bet.  2)  -er.  (ybs. 
til  I.  digte  2;  nu  især  nedsæt,  (jf.  Digtning, 
Digtekunst^)  1)  som  vbs.  *De  der  har  Geist 
til  Digteri,  |  Har  ikke  Tiid  at  digte.Sor^. 
PSkan.41.  han  vilde  . .  gifte  sig  og  leve  af 
Digteriet.  HCAnd.  VIII.  186.  smst.  VII.282. 
*Thi  Digteriet  laae  i  Graven,  |  Som  knap 
ApoU  jeg  havde  k\enåt.Winth.XI.207.  Gid 
Pokker  havde  alt  det  Digteri  og  Æsthetise- 
ring  i  dette  sølle  Land. Schand.TF. II. 74. 
Digteriet  var  ved  at  blive  en  Magt  i  det  gode 
Selskah.JPJacobs.Afh.282.  2)  m.  mere  konkr. 
bet.,  om  digtninger,  (mindre)  digterværker, 
(isærkoll.).  *Thi  bad  jeg  aldrig  de  . .  Høy- 
lærde, I  At  værdige  mit  stakkels  Digteri  | 
Et  enkelt  Blik.TBruun.S.8.  aldrig  finder 
hun  de  Ord,  der  gør  Digteri  til  Poesi.Pic- 
vin.(PoU*/iil901).  Som  en  Slags  Bod  for 
sine  profane  Digterier  slog  Hartmann  sig 
i  sine  senere  Aar  . .  paa  at  omdigte  he- 
gendeT.VVed.R.413.  VortLand.yiil904.1. 
sp.3. 

Digter-inde,  en.  kvindelig  digter  (jf. 
Digterske^.  Hun  var  en  .  .  god  Digter- 
inde, og  har  skrevet  adskillige  aandelige 
Sange.Wand.Mindesm.240.  jf.  HCAnd. X. 
121. 

O  digterisk,  adj.  \}deqdQr\sg'\  (fra  ty. 
dichterisch;  vist  først  brugt  af  Eio.;  ikke 
optaget  (1793)  i  VSO.  og  endnu  ikke  i  MO.; 
jf.  NyerupBahb.VI.194 ;  sml.  digtersk)  som 
er  ejendommelig  for,  tilhører  en  digter  ell. 
digtekunsten;  poetisk.  Naar  man  .  .  til- 
troer sig  en  digterisk  Ære  . .  saa  bliver 
det  altid  tungt  at  skikke  den  til  Bageren 
for  Brød.Ew.VIII.196.  (jeg)  har  tænkt 
paa  min  moralske  Hensigt,  førend  jeg 
tænkte  paa  den  digteriske  Indklædning. 


smst,.156.  smst.195.  det  Vovsomme  er  .  . 
altid  mere  digterisk  end  det  trygge.Zet- 
litz.Poes.175.  Christen  Prams  udvalgte 
digteriske  Arbeider  samlede  og  udgivne 
af  K.  L.  Ra\ibek.(bogtitel.l824).  Heib.Pros. 
III.130.  (en)  digterisk  Ild  glimtede  i  hans 
0ine.Hauch.III.178.  Hrz.IV.62.  lyse,  dig- 
teriske Jiage.HCAnd.XII.79.  Gylb.VI.105. 
det  er  et  rent  digterisk  (o:  litterært)  For- 

10  søg,  man  mærker  intet  Liv  bag  \ed.Vilh 
And.A0.II.51.  (l.br.:)  Digteriske  Frihe- 
der (licentiæ  poeticæ) . .  Afvigelser  fra  alm. 
Sprogregler,  som  Digteren  undertiden  til- 
lader sig  af  Hensyn  til  Rim  og  Ryime.Hag. 
111.185. 

Digter -kald,  et.  (jf.  -gave,  -evne^. 
*Jeg  tvilte  nu  ei  om  mit  Digter  Kald. 
Bein.ND.158.  Baggesens  høie  Digter-Kald. 
Grundtv.Udv.III.613.     *Dit    ædle   Digter- 

20  kaXd.Hauch.SD.1.298.  -konge,  en.  den 
ypperste  blandt  en  kreds  af  digtere.  Bagger. 
1.27.  -kraft,  en.  *Hver  ædel  Digter- 
kraft i  Yttring  efteraber  |  . .  det  Heles 
Skaher.Bagges.Ep.437.  sa.DV.IX.448.  jf.: 
han  . .  nynnede  Bjørnsons  Vers,  som  vUde 
han  holde  en  Digterkraft  for  sig,  som  det 
var  værdt  at  stræbe  efter  at  naa.Schand. 
TF.I1.212.  -krans,  en.  (laurbær )krans 
som  hæderstegn  til  digtere  (jf.  -krone^;  især 

30  (poet.)  billedl. :  Bagges.  V.86.  min  Digter- 
krands  .  .  trykkede  mit  Hoved  som  en 
Tornekrone.ffauc/(.I.5ii.  endnu  flere  har 
drømt  sig  som  store  Skuespillere  .  .  eller 
de  har  higet  efter  Digterkransen. roj?s.II. 
71.  BiogrLex.XVI.266.  -krone,  en. 
(poet;  jf.  -konge,  -krans j.  Bagges.V.184. 
Holst.(Oehl.Bidr.II.277).  f  -kn'nst,  en. 
d.  s.  s.  Digtekunst.  *hans  Digter-KunstJ't'ar 
ham)  en  trøstig  Tids-tordriv. LThura.(Falst. 

40  0vid.a6).  Digterkonsten  . .  blev  betroet  de 
Dødelige,  til  at  lære  dem  Godheds  Priis. 
Ew.VIII.155.   smst.147.    VSO. 

digterlig,  adj.  ['degdgrlil  (sj.)  d.  s.  s. 
digterisk.  PVJac.Breve.35.  Digterling, 
en.  [idegcZarileii]  flt.  -e.  {fra  ty.  dichter- 
ling;  spøg.,  sj.)  (ung)  ubetydelig  digter. 
Goddag,  Digterling  I  Hvordan  har  den 
lille  Muse  det  ?  Wied.SK.l  71.  alle  unge,  frem- 
adstræbende Digterlinges  .  .  lønlige  Mål. 

50  NThThomsen.  UnderMasken.(1912).106. 

Digter-liv,  et.  Boye.WS.32.  („Ahas- 
verusy  betegner  et  .  .  Overgangspunkt  i 
mit  I)igter\iv.HCAnd.XII.245.  Hauchs 
Digterliv  var  . .  en  bestandig  Kamp.^ran- 
des.I.413.  smst.II.125.  -natur,  en.  Hauch. 
MfU.340.  Carl  Bagger,  en  af  de  meest 
begavede,  sunde  Digternaturer.fl'CJ.nd.XJ. 
81.  smst.XII.245.  Digternaturen  i  ham. 
Goldschm.  VIII.74.    Recke.Digte.  VII.(1911). 

60 135.  -navn,  et.  Thiele.Vragst.115.  det 
var  første  Gang,  at  Nogen  satte  Digter- 
navnetiForbindelse  med  mit.-H  CJ^wd.Zi.5S. 
Bagger. 11.403.  Schand.TF. II. 388.  -nyk- 
ke, en.  min  naturlige  Kiærlighed  til  Fæd- 
rene i  Forening  med  min  Christendom 
holder  mine  Digternykker  Stangen.Grundtv. 


733 


Digterros 


I>ik 


734 


LSh63.  t  -ros,  en.  d.  s.  s.  -ry.  *Evig  skal 
hans  Navn  og  Sange  yndes,  |  Evig  skal 
hans  Digterroes  hestaa.e.Rahb.PoetF.II.31. 
ØrstBr.1.276.  -ry,  et.  (jf.  -ros;.  „Brand" 
. .  grundlagde  Ibsens  Digterry.BrandesJII. 
298.  AndNx.M.170.  f  -sans,  en.  poetisk 
sans.  Partihensyn,  Kortsynethed,  Mangel 
paa  Digtersands  og  Uvillie  mod  Forfatte- 
ren gjøre  sig  gjeldende  (hos  recensenterne). 
Hauch.DV.II.ll.   MO. 

digtersk,  adj.  ['degofars^-]  (sj.)  d.  s.  s. 
digterisk.  „Den  mere  danske  Form  dig- 
tersk  er  endnu  yderst  s\e\den.^ Levin.  Selve 
hans  Navn  Ufred  .  .  røber  ham  som  Ufred- 
stifteren, som  en  ren  digtersk  Person.40Zr. 
FA.16.  digtersk  er  (skikkelsen)  udført  med 
stor  interesse.D-S/.i9i9.5o.  Digterske, 
en.  (sj.)  d.  s.  s.  Digterinde,  digterske  . .  kal- 
des et  kvindfolk  som  gør  yevs.Moth.D77. 
VSO. 

Digter-skole,  en.  flere  til  samme  kreds 
eller  samme  retning  hørende  digtere.  *Paa 
Holbergs  faste  Grund  .  .  |  En  Bygning 
reises  skal,  en  Digterskole  bæres.Hrz.X. 
178.  sa.D.I.iv.  Brandes.  II. 43.  den  nye 
norske  Digterskoles,  Bjørnsons  og  Ibsens, 
friske  . .  Sprog.smst.III.5.  -syn,  et.  (især 
i  flt ).  det  (var)  især  de  enkelte  store  Dig- 
tersyner, der  hos  Grundtvig  tiltalte  mig. 
Eauch.MfB.240.  smst.133.  -vis,  en.  »lad 
mig  ei  paa  Digterviis  |  Kun  Roser  uden 
Torne  ia3Lle.NordBrun.D.53.  hvis  jeg  paa 
Digterviis  vilde  tage  en  Mængde  uved- 
kommende Ting  med  . .  kunde  denne  Hi- 
storie blive  en  alenlang  Novelle.ffier/c.IJJ. 
182.  Recke.SD.85.  -værk,  et.  1)  poetisk 
arbejde  (oftest  af  større  omfang:  roman,  skue- 
spil, epos);  især:  større  lyrisk  ell.  episk  digt. 
'DigteTyæTker.Oehl.(bogtitel.l835.  mods.  Tra- 
gødieT.bogtitel.1831).  Oehlenschlagers  Dig- 
terværker og  Prosaiske  Skriiter. (bogtitel. 
1851).  Sanct- Hans -Aften -Spil  er  ..et  af 
de  skjønneste  Digterværker  i  den  danske 
LittersiUir.Heib.Pros.IIL232.  Goldschm.Hjl. 
III.83.  II  (spøg.)  jf.  I.  digte  2:  opdigtet  be- 
retning. Vil  De  saa  ikke  sige  mig,  om 
det  (o:  en  avisberetning)  er  en  virkelig  Be- 
givenhed eller  blot  et  Digterværk  PiTos^r. 
US.IV.IO.  sa.ML.12.  2)  (sj.)  en  digters 
arbejde,  virken,  gerning.  (Ibsen  er  ikke) 
Pessimist  i  den  Forstand,  (at)  hans  Digter- 
værk (bliver)  en  Klage  over  Menneske- 
slægtens  Ulykkesvilkaar.5ran(?cs.  III.  241. 

Digt  e-samling,  en.  se  Digtsamling. 
-værk,  et.  [II]  (nu  næppe  br.)  værk  (op- 
trævlet tovværk),  som  bruges  til  digtning. 
en  Byldt  Blaar  eller  Bigte-Y eTlk.vAph. 
Nath.1.463. 

t  Digt-hed,  en.  [III.l]  tæthed.  Moth. 
D76.  VSO.  -krans,  en.  d.  s.  s.  -cyklus, 
denne  Digtkrans  fa;  Træsnittene),  der  grund- 
lagde Winthers  Berømmelse.-Bra»ies.JJ. 
45.  8mst.X.433.  Jørg.Liv.III.84.  -kreds, 
en.  d.  s.  Brandes.1.340. 

I.  Digtning,  en.  flt.  (se  bet.  1.3  og  2) 
-e  ell.  -er.  {egl.  vbs.  til  I.  digte;  jf.  ty.  dich- 


tung) 1)  ^}  til  I.  digte  2.  l.i)  som  vbs. 
(minderne)  have  ligesom  slumret,  men 
vaagne  i  min  Digtning  og  Tænkning,  naar 
jeg  trænger  til  dem.Ørst.I.40.  (der)  er  en 
Forskjel  mellem  Digtning ..  efter  Bøger  og 
Digtning  efter  LWetHeib.  Intel.  III.174. 
HaucLI  V.293.  Skandinavismens  storartede 
Epos  var  under  I>igtnmg.Schand.0.I.112. 
hvad  er  Digtning  andet  end  Skarpsyn, 
i'o  Kla.rsyn,Dyhsyn?Jørg.KB.21. 1.2)  omdigte- 
kunsten i  alm.;  poesi;  ogs.  koll.,  om  hvad 
der  er  digtet  af  visse  personer  ell.  inden  for 
et  vist  omraade  osv.  Digtningen  har  be- 
mægtiget sig  en  navnkundig  historisk 
Person,  og  har  fortrængt  Historien.ilfoZfe. 
DH.I.223.  *Kj ærligheden  er  hans  Digt- 
nings Kjerne.JEfrz.i'F./A'.  *jeg  henter  | 
Fra  Livet  selv  min  Digtnings  Elementer. 
PalM.V.134.  Digtningens  Virkemiddel  er 
20  jo  dette:  at  frembringe  llhxsion JakKnu. 
LF.91.  li  jf.  bet.  2:  en  Blanding  af  Sand- 
hed og  Tiigtnmg.Schand.SB.218.  1.3)  om 
den  enkelte  digteriske  frembringelse:  d.  s.  s. 
Digterværk  1.  Digtninger.  Oehl.  (bogtitel. 
1811).  Digtninge.  Schaldem.  (bogtitel.  1819). 
Holbergs  comiske  HigtniD.gev. Molb.(IIolb. 
Com.(1843).iv).  Hauch.MfB.245.  Der  er 
Noget  i  denne  Digtning  (o :  Svend  Dyrings 
Hus"),  som  maa  henrive  enhver  Dansk. 
30  Heib.Pros.IV.169.  Hr.  Berner  har  forlængst 
ladet  mine  Digtninge  ligge  og  spises  op 
af  Møl  i  det  kongeUge  Theaters  Bogskab. 
HCAnd.Breve.II.699.  mine  Digtningers  Be- 
\xnåTeT.HCAnd.XII.294.  dramatiske  Digt- 
nmge.JLange.MF.lOl.  2)  (nu  næppe  br.)  til 
I.  digte  3:  d.  s.  s.  I.  Digt  2,  I.  Digtelse  2. 
Tilskueren  har  . .  behandlet  alle  slige  An- 
givelser, som  . .  skammelige  Digtninger. 
Rahb.Tilsk.1793.425.  de  satte  egne  Digt- 
40  ninger  istedenfor  den  christelige  Historie. 
HNClaus.Ref.119. 

II.  Digtning,  en.  ^  1)  vbs.  til  II.  digte. 
VSO.  2)  d.  s.  8.  II.  Digt.  Garnering  . .  er 
Digtning  og  Klædning  inden  i  Skibet.-Ba- 
den..JurO.I.189.     Drachm.STL.62. 

Digt-samling,  en.  (\  Digte-.  Kierk. 
VIII.24).  samling  af  digte  (i  bogform). 
Hrz.(MdsskrLitt.XX.3).  Forfatteren  var 
Digter  og  havde  udgivet  et  Par  Digtsam- 
so linger. ro^s.JI.iJ[  7.  f  -slags,  en,  et.  d.s.s. 
-art.  nedenstaaende  (ode  tU  dumhed)  hører 
mere  til  det  satiriske  end  det  egentlig  ly- 
riske Bigtslags.Rahb.LB.  11.199.  -sted, 
et.  (1.  brT)  (Heines)  morsomme  Benytten 
af  kendte,  patetiske  Digtsteder.J5randes.FJ. 
490.    smst.1.363. 

I.  Dik,  et.  [de^r]  flt.  d.  s.  (substantivering 
af  II.  dik  ell.  vbs.  til  dikke;  dagl.  og  barnespr.) 
1)  til  II.  dik  1,  dikke  1:  kort,  skarp  lyd, 
60  som  af  (pendulet  ell.  uroen  i)  et  ur  ell.  lign. 
mekanisme.  Mechanismen  gaaerl  dik!  dikl 
ved  hvert  Dik  falder  en  Guldmønt  til  den 
Rige.HCAnd.X.298.  Det  er  ubegribeligt 
. .  at  der  i  det  hele  taget  spildes  et  eneste 
Dik  af  Telegrafnøglen  paa  alle  disse  For- 
tæl\ij3.ger.PoUy9 1914.2.    2)   til  II.   dik  2, 


785 


dik 


dikke(dikke)dik 


736 


dikke  2:  let  berøring  ell.  slag  (m.  finger- 
spidsen olgn.),  idet  man  kilder  en.  han 
Sav  hende  et  dik  lige  under  hagen  •  II. 
ik,  interj.  [deg]  {en  for  dansk  ejendomme- 
lig side  form  til  tik;  dagl.  og  barnespr.)  1) 
gengivelse  af  den  korte,  skarpe  lyd  af  (pen- 
dulet ell.  uroen  i)  et  ur  ell.  lign.  mekanisme 
(oftest  gentaget,  jf.  dikkedik  i).  HCAnd. 
X. 2 98  (se  u.  I.  Dik;.  S&B.  uret  siger: 
dik,  dik  i  2)  udraab,  idet  man  kilder  en. 
dik,  sagde  han,  og  kildede  hende  \  især  som 
sidste  led  i  interj.  dikkedik  (s.  d.).  dikke, 
V.  ['dega]  -ede.  {af  II.  dik;  j/.  tikke  aftik; 
m.  h.  t.  bet.  2  jf.  ogs.  no.  dika,  løbe  om,  rokke, 
bevæge  svagt  frem  og  tilbage,  oldn.  dik,  løb, 
shetlandsk  dikel,  hastig  bevægelse  op  og  ned; 
dagl. og  barnespr.)  1)  om  et  ur:  frembringe  den 
med  dik  (ll.l)betegnede  lyd.  hverken Lomme- 
uhre  eller  . .  Penduluhre  (angiver)  ved  de- 
res Dikken  eller  Slag  .  .  Secnnder. Heib. 
(Urania.1846.250).  (den  bestemthed)  hvor- 
med man  i  en  søvnløs  Nat  hører  Uhrets 
T)ikkenJPJac.lI.29.  Ovenover  Skænken 
dikkede  et  Skibskronometer.DracÆm.Sri. 
247.  Schand.F.314.  Bang.L.31.  ||  om  anden 
lign.  lyd.  kun  Pulsslaget  hørtes  gjennem 
Aandedrættet  og  en  sagte  forunderlig  D'ik- 
\QniYL2i\sen.FruIIeib.EtLiv.lY.4.  jf.:  han 
dikkede  i  Perlemodersbordet  med  sin  Pege- 
lmgQr.AKolil.MP.1.286.  ||  om  hjertets  ban- 
ken. *Slagtern  fornemmer  |  med  Dikken 
bag  Vesten:  |  at  Livet  er  ^\iøri.Bergstedt. 
111.65.  2)  om  (lydløs)  bevægelse:  slaa  frem 
og  tilbage.  Lammet,  der  dikker  med  Ha- 
len, mens  det  patter  sin  Moder. VilhAnd. 
AD. 92.  en  dikkende  Lammehale. Forfiowd. 
^^kl904.1.sp.3.  de  smaa  Vildællinger  .  , 
dikker  med  Hoved  og  Hals.  J  VJensM.111. 
85.  3)  kilde  ved  let  berøring  ell.  slag  m. 
fingerspidsen  olgn.  (jf.  dikkedikkej.  Aah, 
De  ved  vist  godt,  hvad  jeg  mener,  lo  hun, 
og  dikkede  nam  i  Siden.IIoumark.BB.25. 
(han)  tager  Drengen  op  paa  sit  Knæ,  dik- 
ker ham  under  Uagen.PoU/iil912.2. 

I.  Dikkeda,  et.  [dega'da-']  {substantive- 
ring af  II.  dikkeda;  jf.  flt.  -dåer  u.  Dikke- 
darer samt  I.  Dikkedik)  1)  (dagl.  (spøg.), 
sj.)  d.  8.  s.  I.  Dik  2.  D&H.(u.  Dikkedarer;. 

føre  dikkeda  (o :  fjase)  med  et  pigebarn  I 
)  \  om  slet  digtning :  miskmask;  narre- 
streger (jf.  Dikkedarer;.  *Troer  du,  min 
kiære  Dick  (o:  Oehlenschldger),  det  ærgrer 
mig,  I  Der  ei  dit  Dikkeda  kan  lide,  |  At 
Smagløshedens  Jubel  krandser  dig  . .?  | 
Neil  til  i  Kredsen  af  de  Faa,  |  Der,  hvad 
er  ægte  Kunst,  forstaae,  |  Dit  eget  Dik- 
keda faaer  Prisen  vundet,  |  Spil  du  kun 
Ridder  Ulen,  Dulen,  J)of.Bagges.III.l?6. 
II.  dikkeda,  interj.  [dega'da-]  {sideform 
til  II.  dikkedik;  1.  br.)  Dania.1.216.  OrdbS. 
Dikkedarer ,j)2.  [deg9'da'(r)j]  (nu  l.br.: 
-dåer  [-'da-'ar]  TBruun.V.81.  Hrz.V.36.IX. 
22.  ThitJens.KærlighedensKaabe.(1918).99. 
-darier  [-'da'riar]  Wied.EnHjemkomst.(1889). 
92.  jf.  Feilb.).  {rimeligvis  flt.  af  I.  Dikkeda 
(Dania. 1. 216);   jf    dog   FalkT.Etymmf.; 


dagl.)  overdrevne  og  overflødige  fagter  og 
bevægelser;  ogs.  om  paafaldenae  ell.  nar- 
agtig optræden  i  alm.  'naar  han  (o:  en 
skuespiller)  ret  har  giort  Dikkedaer,  |  Hæ- 
vet Stemmen  og  forventet  med  fuldeste 
Vished,  |  Saadan  dundrende  Klap  at  Hu- 
set derover  vil  ryste,  |  Vender  (han)  sig 
om,  og  gaaer  saa  sagteligt  ind  i  Coulissen. 
TBruun.V.81.  (han)  var  glad  over,  at 
10  Louis's  Øjne  .  .  ikke  fulgte  hans  Dikke- 
darer (ved  toilettet ).Schand.BS .287.  rynke 
Panden  paa  en  diabolsk  Maade,  pege  paa 
sit  Glas  og  beskrive  Cirkler  og  underlige 
Figurer  i  Luften  og  i  det  hele  gjøre  saa 
mange  Dikkedarer,  at  de  fleste  troede,  at 
Toddyerne  var  stegen  Manden  til  Hovedet, 
CMøll.PF.72.  han  (kunde)  ikke  som  en 
anden  borgerlig  Pjalt  tage  sin  Vadsæk 
uden  Dikkedarer,  men  maatte  .  .  foran- 
20  stalte  en  . .  Afskedskomedie.Pow<.1^.7J.^i5. 
Feilb.  Esp.48.  om  ceremoni  (spot):  Jeg 
gad  nok  se  den,  der  her  i  Sognet  tør  lade 
være  med  at  gaa  til  Alters  en  Gang  om 
Aaret,  enten  han  saa  forstaar  sig  paa  de 
Dikkedarer  eller  ikke.CDangaard.VligeVU- 
kaar.(1904).34.  ofte  om  overdrevne  høflig- 
hedsbeviser,  overflødige  buk,  komplimenter  osv, 
(spec.  over  for  kvinder):  der  skal  nok 
mange  Dikkedaer  til,  før  man  blot  kan 
io  vente  Gehør  hos  en  ung,  smuk  Fige.Hrz. 
IX.22.  smst.Y .36(se  u.  Basleman;.  jeg  har 
giort  Dikkedarer  for  hende,  og  jeg  har 
bestemt  mig  til  at  tage  hende  under  mine 
Vinger.  PNJørgensen.  Bevægelse  i  en  Høker- 
logeT(1849).41.  Han  gjorde  . .  ingen  Dikke- 
darer; han  skrabede  ikke  ud,  han  gik  lige 
hen  til  Pigens  Plads,  strakte  Haanden  ud 
og  tog  hende,  som  man  tager  en  Skovl. 
Skovrøy.Fort.15.  Esp.48.  jf. :  han,  Sønnen 
40  til  Hjulmanden,  ha'ede  ossensaa  saadan 
Dikkedarier  (o:  fjas,  narrestreger)  med 
Kvindfolk.  Wied.EnHjemkomst.  (1889).  92.  || 
(overf.)  omsvøb.  Bismarckbladet  C^'ør;  ikke 
mange  Dikkedarer  og  foreskriver  uden 
videre,  hvad  man  skal  gøre J'lensbA.^yn 
1903.1.sj).5. 

I.  Dikkedik,  et.  [degs'de^]  (substan- 
tivering af  II.  dikkedik;  dagl.  og  barnespr.) 
1)  d.  s.  s.  I.  Dik  1.  hører  du  ikke  urets  dik- 
so  kedik?  j  ||  (overf.)  hvor  Livet  var  en  kjed- 
sommelig^Gjentagelsel  Et  evigt  Dikkedik. 
Schand.SlB.125.  spec.  om  hjertets  slag :  *Hun 
vilde  copiere  Dandserinden  . .  |  Og  bringe 
Hjerterne  til  Dikkedik.PaZJlf .1.5^.  2)d.s.8. 
1.  Dik  2.  *med  „Dikkedik  1"  |  Den  Smaa 
han  troer  at  jnore.Winth.X1.118.  ||  (jf,  I. 
Dikkeda  i;.  (han  havde)  trøstet  hendes 
femtenaarige  Forladthed  med  Slikkeras  og 
Dikkedik  og  Gudfaderbevares.^a<Aans.J'.5. 
60 II.  dikke(dikke)dik,  interj.  [dega- 
(deg8)'de5']  {af  dikke  og  II.  dik;  dagl.  og 
barnespr.)  \)  d.s.  s.  II.  dik  1.  dikkedik,  dik- 
kedik siger  uret  •  2)  d.  s.  s.  II.  dik  2.  *0, 
nu  fik  jeg  ham  den  Strik,  |  Dikke,  dikke, 
dikke,  dik\HCAnd.XII.248.  *Dikkedikke- 
dikl  Min  Mand  er  kommen  1  I  Dikkedikke- 


737 


dikkedikke 


diktere 


738 


dikl  Hvad  har  han  hrngtBørnerimJI.lO. 
dikkedikke,  v.  [dega'dega]  -ede.  (af 
II.  dikkedik;  spøg.  og  vulg.)  1)  d.  s.  s. 
dikke  1  (ell.  2).  Videre  svejser  Ane,  mens 
Tournuren  bag  paa  dikkedikker  som  Vær- 
ket i  et  (ur).  OMads.EnVaage.(1890).137. 
2)  d.  s.  s.  dikke  3.  Busse  forsøger  at  dik- 
kedikke Opvadskerpigen;  men  afvises. 
Wied.BSt.88.  ved  at  dikkedikke  Publikums 
Lattermuskler  paa  de  passende  Steder  . , 
naar  (skuespillet)  sit  Maal.SvLa.(PoUyi2 
1909.4). 

dikle,  V.  ['degla]  -ede.  (af  dikke  3;  jf. 
eng.  tickle  i  sa.  bet;  dial.)  d.  s.  s.  dikke  3. 
Vidjen  blev  aldeles  svejrygget  af  Kilden- 
skab og  vred  og  skabte  sig  som  et  Barn, 
der  åJkles.Aakj.VF.329.  sa.VB.130.  *Solen 
leger  i  Mosens  Dam  |  og  dikler  i  Nakken 
Kræn  'De][er.sa.VVF.87.  Feilb. 


[digta'to'(r)j]  (af  lat.  dictator,  den  som  be- 
faler, jf.  diktere  2)  den,  der  (for  begrænset 
tid)  har  uindskrænket  magt  (i  en  stat, 
et  samfund  olgn.).  *Det  er  en  Dom  af  en 
lille  Diktator  (o:  Thiers),  \  En  Mand,  som 
skrev  de  storesHistorie.JL)rac7i»M.I.ii6.  Tysk- 
lands Diktator  kaldte  man  ham  (o :  general 
Ludendorff)\2enge.PoWI\ol918.7.sp.3.(spec.) 
benævnelse  paa  en  romersk  embedsmand,  i 
10  hvis  haand  den  højeste  udøvende  myndighed 
(midlertidigt)  lagdes.  JBaden.FrO.  FolkHist. 
11.79.  II  (overf.)  Heiberg,  der  i  levende  Live 
saa  længe  havde  været  Smagens  Diktator 
i  'DanmaTk.JLange.(Brandes.XIV.475).  jf.: 
muligt  har  jeg  ingen  Evner  som  Diktator, 
men  i  alt  Fald:  af  andre  lader  jeg  mig 
ingen  Tekst  åikteTe.0Bung.P.313.  CP  dik- 
tatorisk, adj.  [digta'to-'ris^]  adj.  til  Dikta- 
tor; enevældig;  (om  afgørelse,  ytring  olgn. :) 


Diksel,  en.   (laant  fra  ty.  dechsel,  jf/".  20  so w   ikke   taaler   modsigelser  ell.  ind- 


holl.  dissel;  det  ægte  no.  ord  er  teksel, 
teksla  (jf.  da.  Tængsel^,  oldn.  J)exla,  økse; 
no.(dial.))  bødkerøkse.  *I  Bødkerens  Verk- 
sted  maae  Dixelen  klappre.iV^ord^rww.i). 
64.  t  Diksel-mand,  en.  arbejdsmand 
(spec.  havnearbejder).  vAph.(1759). 

Dlkt,  en.  [digd,  degd]  (vist  (ligesom  sv. 
dikt)  fra  nt.  dick(e)de  ell.  holl.  dikte,  tyk- 
kelse, jf.  ty.  dicke,  tykkelse,  dikt)  0  ved 
klokkestøbning  olgn.:  lermasse,  som  lægges  30 
over  den  til  klokkens  hulhed  svarende  „kærne", 
og  som  i  form  og  tykkelse  nøje  svarer 
til  den  klokke,  som  skal  støbes.  OpfB.^III. 
202. 

Olktat,  et  ell.  (nu  alm.,  især  i  bet.  „dik- 
tatstil":)  en(S&B.  D&E.).  [digita-'d] /Z<. -er 
ell.  (nu  sj.)  m.  lat.  bøjning:  dictata  (Halla- 
ger.BB.Fort.  Meyer.),  (af  lat.  dictatum,  egl. 
perf.  part.  til  dictare,  se  diktere)  1)  hvad 
der  er  dikteret  ell.  bestemt  til  at  dikteres;  40 
hvad  der  nedskrives  efter  diktat  (2). 
Leth.(1800).  Ulfs  Brev  var  et  Diktat;  Haan- 
den  'E,diihs.Drachm.F.II.273.  (hun  er)  min 
højre  Haand  paa  Kontoret,  der  faar  alle 
mine  hemmeligste  T)\kiatev.SMich.T.135.  \\ 
spec.  (skol.)  d.  s.  s.  Diktatstil.  Jesp.S.86.  Stil 
hver  Uge,  Diktat  eller  Genfortælling.jSfcok- 
Tprogr. Odense. 1911. 30. 2)  som  vbs.  til  diktere  1: 
hvad  der  oplæses  ell.  foresiges  til  ord- 


vendinger; bydende;  kategorisk.  Leth. 
(1800).  *Striden  . .  |  Jeg  dictatorisk  ende 
kan  med  eet.PalM.IV.193.  SaUVI.176. 
faa  diktatorisk  myndighed  \  diktatoriske 
ytringer  (o:  magtsprog)  \  ||  (spec.)  om  den 
romerske  diktators  magt.  SaUYI.lfS. 

Diktat-stil,  en.  (skol.)  stil,  der  ned- 
skrives efter  diktat  (2)  (jf.  Diktat  1  slutn). 
S&B.   Saaby.' 

tU  Diktatar,  et  (JBaden.FrO.  Saa- 
by.') ell.  en  (SaUVI.176).  [digta>tu-V]  (af 
lat.  dictatura,  til  dictator)  en  diktators 
magt  ell.  embede;  ogs.  om  regeringsformen 
i  en  stat,  hvor  magten  udøves  af  en  diktator. 
JBaden.FrO.  Han  gjorde  . .  dobbelt  Front 
mod  Diktaturet  og  mod  Anarkiet.^rawdes. 
NG.88.  II  (overf.)  Proletariatets  Diktatur. 
Pol.Vi2l918.7.sp.2. 

dikte,  r.  se  II.  digte. 

diktere,  v.  [dig'te'ra]  -ede.  vbs.  -mg, 
t  Diktation  (jf.  Sagen.DanskStilebog.(1811) . 
1),  sml.  Diktat,  (af  lat.  dictare,  foresige,  be- 
fale; til  dicere,  sige;  jf.  1.  digte)  1)  fore- 
sige, oplæse  noget  til  ordret  nedskrivning. 
Han  var  saa  dygtig,  at  han  kunde  . .  dic- 
tere  4re  Breve  paa  engang.Ifoi!6.  G  W.(l  724). 
25sc.  Naar  vi  kom  paa  Skolen,  dicterede 
han  en  ^tu\.JJPaludan.Er.26.  en  Broder 
paa  10  Aar  (skriver  svarene)  ned  efter  hen- 


ret nedskrivning,   mine  Disciple  skrive  50  des  J)ietexmg.Sibb.II.198.  Stationsforstan 


efter  T)\ctaia.Hallager.BB.Fort.  det  Udkast, 
Generalen  befalede  mig  at  opsætte  efter  sit 
T)ietat.BlochSuhr.ÆS.IV.263.  Hun  begyndte 
da  sit  af  Hulken,  Næsesnyden  og  Sukke 
afbrudte  'D\\i.iat.Schand.F.275.  Wied.S.340. 
Han  sad  under  Diktatet  med  Hagen  .  . 
støttet  paa  begge  sine  Hænder.Poi.*V7i905. 
4.  det  er  let  at  skrive  efter  en  saa  tyde- 
lig diktat  j  (med  overgang  til  bet.  i:)  jeg 


der  Holmgreen  dikterer  mig  en  Depeche. 
Buchh.TJH.162.  2)  O  befale  uindskrænket; 
paabyde;  afgøre.  *Han  holder  Verden  i 
sin  Haand,  |  Han  Krig  og  Fred  dicterer. 
Heib.Poet.V.183.  Savonarola  (var)  den  mæg- 
tigste Mand  i  Florens,  og  dens  nye  For- 
fatning blev  dikteret  af  ham.KrErsl.l6Aarh. 
23.  de  sejrende  dikterer  fredsbetingel- 
serne i   3)  (jur.)  fastsætte   ell.  idømme 


bad  hende   tage  en  diktat  (o :  nedskrive,  60  (en  straf),  hånd  kaster  efter  udi  Lov-Bo 


hvad  jeg  foresagde)  \  3)  O  (diktatorisk)  be- 
faling; forskrift.  Meyer.  Naar  Diploma- 
terne ikke  vilde  rette  sig  efter  (overgene- 
ralens) Diktat,  truede  han  med  Afsked.Po?. 
^-''Uol918.7.sp.3. 
03  Diktator,  en.   [dig'ta'tmr]  flt.  -er 


^en,  om  der  er  nogen  Straf  dicteret  for 
dem,  der  dræber  Folk  med  S\iak.Holb.GW. 
V.2.  Stampe.1.34.  de  Forbrydelser,  hvorfor 
bemeldte  Capitel  dicterer  Livsstraf.^SØr- 
sted.Haandb.1.21.  Kapitajnen  (beordrede) 
Ferdinand  op  og  dikterede  ham  en  Lus- 


ni.    Rentrykt  »/s  1921 


47 


739 


Diktion 


Dilettant 


740 


smg.Goldschm.VlI.263.  Hørup. III. 813.  jeg 
(ser)  mig  nødsaget  til  at  diktere  Dem  en 
Mulkt,  hvis  det  sker  ottere.MaglPet.F.I. 
131.  4)  tp  m.  tings-suhj.:  øve  afgørende 
indflydelse  paa;  være  bestemmende 
for;  bestemme;  foranledige,  (isæripass.). 
en  Af gj  øreise,  der  blev  dikteret,  om  ikke 
af  hendes  Hjerte,  saa  af  hendes  Stilling 
og  PligtGoldschm.VI.343.  Min  stive  Hold- 
ning . .  var  ikke  dikteret  af  nogen  For- 
dring af  hvad  Art  nævnes  'ksLn.ESkram. 
HV.61.  For  en  lægevidenskabelig  Betragt- 
ning synes  det  . .  at  den  paagjældende 
Handling  har  været  dikteret  af  Sygdom- 
men, KPont.Psychiatr.il  .59. 

G)  Diktion,  en.  [dig'Jo'n]  (fra  fr.  dic- 
tion,  lat.  dictio  (vbs.  til  dicere,  sige);  jf.  dik- 
tere) 1)  maade,  hvorpaa  man  foredra- 
ger (et  vers,  en  replik  olgn.)  ell.  udtaler 
(de  enkelte  ord  i  det  foredragne) ;  foredrag; 
udtale,  (hun  plejede)  at  fremsige  et  lille 
Vers  . .  der  alt  i  Forhold  til  hendes  Stem- 
nings Forskjellighed  og  den  derved  be- 
tingede forskjellige  Diction  syntes  at  be- 
tyde noget  Forskjelligt./iTierA; J.585.  (skue- 
spillerindens) Diction  er  coTrect.smst.X.333. 
han  havde  i  fem  Aar  spillet  ældre  Helte 
i  Broderrigerne  . .  og  havde  faaet  en  bred 
mktion.Bang.S.145.  Tilsk.191?. 11.464.  2) 
maade,  paa  hvilken  en  forfatter  vælger 
og  anbringer  ordene;  fremstillings- 
maade;  udtryksmaade;  stil.  Komposi- 
tion, Charakteertegning,  Tanker,  Billeder, 
alt  dette  kan  Oversættelsen  give ;  det  Ene- 
ste, der  mangler,  er  Diktionen.Oehl.Er.III. 
38.  Den  Velklang,  den  poetiske  Diction, 
som ..  engang  gjorde  Oehlenschlågers  Vers 
til  nogle  af  de  skjønneste  i  vor  Littera- 
tyiT.Heib.Pros.III.191.  Diktionen  i  (Disraelis) 
Epos  har  hele  den  Afstand  fra  Shelley's, 
hvori  en  født  Prosaikers  Vers  befinder 
sig  fra  den  fødte  Digters.-Brandes.JX54  7. 
Rimene  . .  havde  Marlowe  banlyst  fra  dra- 
matisk Diktion.  TBierfreund.  Shakespeare. 
(1898).26. 

t  Dikter,  en.  (dannet  til  diktere  m.  fr.  en- 
delse) sufflør.  Rasmus  Hammer  Copiist  og 
Dicteur.iroZ&.  NP.  B2  ".  jf.  Nystrøm.KO.  1 73. 

Dil,  en.  se  Ti.  Digel. 

Dild,  en.  [dil']  flt.  d.  s.  (æda.  dil  (AM. 
Harp.Kr.294),  sv.  eng.  ty.  dill;  af  uvis  opr.) 
Sf  slægt  af  skærmplanterne  (pastinak-grup- 
pen) med  een  art,  krydderurten  havedild, 
Anethum  graveolens  L.  JTusch.18.283.  Thi 
Dild  tærskes  ikke  med  Tærskevogn  .  . 
men  Dild  afslaaes  med  StdiV.Es.28. 27.  Vee 
Eder,  I  Skriftkloge  og  Pharisæer . .  at  I  tiende 
(1907:  give  Tiendej  af  Mynte  og  Dild  og 
K.om.mQn.Matth.23.23.  HaveD.(l?62).46.  *I 
Haugen  ..dufted  Dild  og  Bønne.  Winth.VI.l. 
det  drev  paa  derude  fra  Haven  .  .  med 
Duft  af  DUd  og  Anniskaal.JPt7ac.I.6.  høj 
Dild  staar  op  om  et  Par  smaa  Frugttræer. 
Jørg.Liv.VI.215.  HavebrL.^205.  Dild- 
olie, en.  (fagl.)  olie  af  de  modne  dild f rug- 
Ur.  Moth.D77.  VareLn77. 


Dile,  en.  ['dila]  flt.  -r.  {fra  ty.  diele, 
fjæl,  bræddegulv,  forstue;  egl.  sa.  ord  som 
Tilje)  den  store  forstue  og  hal  i  de  hol- 
stenske (neder saksiske)  gaarde  (og  nordtyske 
gavlhuse),  (jeg)  tog  Frakken  af,  efter  Hu- 
sets Skik  i  aen  stadselige  Diele,  lagde  den 
paa  en  af  de  store  messingbeslagne  Ki- 
ster, som  paa  holsteensk  vare  hensatte 
dev.Bahb.E.II.62.   Dilen  eller  Tillien,  der 

10  baade  var  Kjøkken,  Stald  og  Folkestue. 
Ing.PO.II.89.  HCAnd.III.273.  smst.IV.UO. 
Gavlens  Forside  indeholdt  en  saakaldt 
Diele,  en  Forstue  med  store  Glasdøre, 
med  blankt  Flisegulv  og  mange  Skabe 
paa  SideTne.Goldschm.VII.287.  TroelsL.UI. 
23.  II  (poet.  sj.)  plankegulv;  tilje.  Fru- 
erne (var)  i  stive  Kjortler,  som  kunde 
staa  af  sig  selv  paa  Tiiien.Drachm.VD.ll. 
O  Dilemma,  et.  [di'læma]  flt.  -er.  (af 

20  gr.  di-lemma,  dobbeltsætning)  egl.  i  den  græ- 
ske retorik:  en  figur,  der  opstiller  to  mulig- 
heder, der  udelukker  hinanden,  og  som  hver 
for  sig  vilde  føre  til  vanskeligheder ;  derefter: 
stilling,  hvor  man  er  nødt  til  at  vælge 
imellem  to  ting.  JBaden.FrO.  Ægypteren  . . 
havde  befriet  ham  fra  det  frygtelige  Dilem- 
ma. CPoiM.  0.464.  Goldschm.VIII.33.  Hr. 
Lehmann  har  . .  opstillet  et  Dilemma,  han 
maa  nemlig . .  enten  drage  min  Intelligents 

30  eller  min  bona  fides  i  Tyiv\.Kierk.XIiI.37. 
I  det  Valg,  de  Ortodoxe  hævdede,  naar 
Talen  var  om  bibelske  Beretninger,  at  de 
nemlig  enten  maatte  være  historisk  rigtige 
eller  opdigtede,  finder  Strauss  et  falsk  Di- 
lemm3i.Hø ff'd.LT.12 9.  Det  pinlige  Dilemma 
søgtes  løst  ad  to  Yeie.Tilsk.1919.1.339. 

Dilerinm,   dilerisk,   se  Delirium, 
delirisk. 
Dilettant,  en.  [dilaitan'd]   flt.  -er,  f 

*)  -ere  (Blich.(1920).IV.25).  (a/"  ifoi.  dilettante 
i  sa.  bet.,  egl.  præs.  part.  til  dilettare,  glæde 
(sig),  nyde,  lat.  delectare ;  grundbet. :  en  som 
nyder,  jf.  Jørg.Liv.IV.37)  1)  f  person, 
som  interesserer  sig  for  kunst  og  vi- 
denskab, uden  selv  at  udøve  dem  (jf. 
Amatør  1/  Leth.(1800).  2)  iS  person,  som 
dyrker  en  kunst,  et  fag  for  sin  fornøj- 
else, som  fritidssyssel  (jf.  Amatør  2). 
Konstneren  af  Profession,  Alderdomsfor- 

50  skeren  . .  maa  reise  til  Dresden;  Viden- 
skabsmanden, Statsmanden,  Dillettanten 
til  Berlin  og  til  Potsåam.FrSneed.I.144. 
Bahb.Min.l795.I.137.  MtmkL.(1810).  55. 
Forfatteren  er  Dilettant  i  Philosophien, 
men  en  respectabel  Dilettant.flet6.Pros.ZJ. 
10.  til  alle  Tider  har  man  skjelnet  mellem 
gode  og  slette  Dilettanter,  mellem  grun- 
dige og  overfladiske.smsi.IZ.8.  spec.  d.  s.  s. 
Dilettantskuespiller:  nogle  Smaaproverber, 

60  der  vist  alle  ere  rigelig  gennemspillede 
af  vore  hjemlige  Dilettanter.  For<J?/.iFi.87. 
forestillingen  førtes  livligt  over  scenen  af 
de  flinke  dilettanter  \  ||  ofte  (mods.  Ama- 
tør^ nedsæt,  om  en  person,  som  kun  har 
overfladisk  kendskab  til  en  ting;  fusker. 
Ved  en  Dilettant  forstaar  man  nutildags 


741 


Dilettanteri 


Dille 


742 


paa  det  nærmeste  en  halvstuderet  Røver, 
en  Fusker  i  FsigetVortHj.  13.85.  jf.:  en 
«xalteret  Romance,  hvori  han  omsatte 
Antigenes  og  Oedipus's  Skikkelser  i  mo- 
derne, dilettantagtig  behandlede,  ro- 
mantiske FignreT.Schand.TF.il.  14.  (en) 
dilettantmæssig  blanding  af  overlegen 
prætention  og  af  fuldstændig  mangel  på 
enhver   sproghistorisk  metoae.VilhThoms. 


-skab,  et.  (sj.)  d.  s.  s.  Dilettantisme.  Bor- 
gemesterens Dillettantskab  i  Fængselbyg- 
ningskonsten.  Ing.  EF.  VII.  109.  -  skne  - 
spiller,  en.  [2]  (jf.  -komedie^.  VortRj. 
IV1.87.  dilettere,  v.  [dila'te'ra]  -ede. 
ijf'  ^V'  dilettieren;  sj.)  dyrke,  udøve  en 
kunst,  et  fag  som  dilettant,  (kunstneren 
bør)  i  fremmede  Fag  søge  den  Oplivelse, 
som  han  ikke  længere  kan  finde  i  sit  eget 


Afh.1.429.   II   (især  spøg.)  overf.  *Hver  en  lo  . .  hvad  enten  han  successivt  vil  dilettere 


Forlovet  er  Dilettant,  |  Manden  og  Konen 
er  Virtuoser  (i  ægteskabets  kunst).Heib.Poet. 
VI.375.  Aarestr.116.  Der  hører  Talent  til 
at  leve,  og  det  har  De!  De  andre  er  kun 
Bilettanter. SvLa.Iris.74.  t9  Dilettan- 
teri, et.  [dUatanda'ri-]  {a/l.  af  Dilettant; 
nedsæt.)  1)  overfladisk  syslen  med  kunst, 
videnskab  olgn.  VVed.BB.328.  Kehler.(Pol. 
^^1x^1920.7. sp.5).    2)   frembringelser,    der 


i  forsk] ellige  Kredse,  eller  hans  Trang 
føler  sig  tilfredsstillet  ved  en  enkeltlTeift. 
Pros.IX.12.  Hun  havde  efterhaanden  ud- 
viklet selskabelige  Talenter  hos  sig  — 
„duetterede"  i  forskellig  Retning.DracAm. 

Diligence,  en.  (1.  br.  Deligencej.  [dili- 
'Jarisa,  ogs.  deli-]  flt.  -r.  (fra  fr.  diligence 
i  sa.  bet.,  egl.  „hurtighed",  se  Arkiv.XXXIV. 


er  resultat  af  overfladisk  syslen,    hans  20  89;  nu  1.  br.)  lukket  vogn  til  regelmæssig 


digte  var  det  rene  dilettanteri  i  3)  (sj.) 
koll.:  dilettanter.  Det  er  .  .  vist,  med 
hvilken  frimodighed  selv  det  mest  over- 
fladiske dilettanteri  deltog  i  kirkelige  og 
teologiske  forhandlinger.L^ocA.O^^i/snin^s- 
tidemden da.kirke.(1914).375.  Dilettant- 
forestillings, en.  [2]  scenisk  fremstilling, 
der  udføres  af  dilettanter  (jf.  -komedie j. 
de   offentlige  Dilettantforestillinger,    der 


befordring  af  personer,  brevpost  og  (mindre) 
pakker;  postvogn.  Deligencen  .  .  seer 
ud  som  en  gammeldags  Carosse  med  8 
å  10  SæåeT.Klevenf.BJ.71.  JJPaludan.Er. 
80.  IICAnd.V.150.  Davids.KK.22.  Post- 
vogne og  Diligencer.-FrSneed.J.^.  18. 
Nov.  1798  sattes  .  ,  den  første  Diligence 
i  Danmark  i  Gang  mellem  Kbhn.  og  Hel- 
singør. SaU  VL178.    Diligence-kusk, 


gives  i  forskjellige,  tildels  veldædige  Øi-  30  en.  (nu  1.  br.;  jf.  Postillon/  Diligencekud- 


meå.Davids.KK.154.VortHj.IV1.88.'itkAe, 
en.  [2]  [dilatand'ena]  (sj.)  kvindelig  dilettant. 
en  glimrende  Arie,  som  hun,  af  en  Di- 
lettantinde  at  være,  udførte  temmelig  godt. 
Gylb.IV.209.  CO  dilettantisk,  adj.  [di- 
la'tanVJis«/]  adj.  til  Dilettant:  fusker agtig; 
overfladisk  (jf.  dilettant-agtig,  -mæssig 
u.  Dilettant  2).  Hvad  enten  han  skriver 
om  tysk  Filosofi . .  eller  om  fransk  Maler- 


kunst . .  er  han  lige  dilettantisk.J5ranies.  40  OrdbS. 


sken  blæste  utaalmodig  i  sit  liorn.Ing.EF. 
F.iO.   Schand.BS.378. 

dilke,  V.  -ede.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  dial.  dilka, 
delka,  dila;  jf.  oldn.  dilkr,  pattelam;  vist  afl. 
af  stammem  die;  dial.)  patte  smaat.  „slip- 
pe patten  og  tage  den  fat  igen.'^Moth.D72. 
VSO.  MDL.76(sjæll.).  Dilke-k«d,  et. 
(fra  isl.  dilkakiot,  til  isl.  dilkur,  oldn.  dilkr, 
pattelam;  se  dilke;  sj.)  (islandsk)  lammekød. 


VI.497.  det  dilettantiske  Fuskeri  paa  alle 
videnskabelige  og  tekniske  Omraad er .sms<. 
VII.84.  JPJac.II.160.  Verdenskrigen  har 
vist  .  .  hvilket  dilettantisk  Arbejde  den 
skandinaviske  Møntunion  (er).CThalbitzer. 
(Pol.^'hl917.5.sp.6).  O  Dilettantisme, 
en.  [dilatan'tisma]  (til  Dilettant)  ikke- 
faglig  fordybelse  i  og  udøvelse  af 
kunst,  videnskab  olgn.;  o^^s. d. s.  s. Dilettanteri. 


Dilken,  se  Dælken. 

I.  Dille,  en.  ['dUa]  flt.  -r.  (jf.  sv.  dille 
i  sa.  bet.;  forkortet  form  for  Delirium;  vulg. 
ell.  spøg.)  drankergalskab;  delirium. 
Blækspr.1897.30.  Fejler  jeg  noget,  saa  er 
det  Delirium,  Delirium  tremens.  De  Gla- 
des Vanvid  —  Bme.AKohl.(Vagten.l900. 
346).  'han  hvisker,  man  hører  Stemmen 
er  hæs,  |  han  vrøvler  en  Smule  i  Dille. 


det  Menneske,  der  ikke  kender  en  ædel  50  VillIIans.NT.6.  Tandr.R.70.  Han  har  bare 


Dilettantismes  Virkninger,  savner  en  af 
de  meest  styrkende  og  Sindet  oplivende 
"^yåelser. Heib.Pros.IX.12.  Violinen,  et  In- 
strument, der  . .  allermindst  taaler  Dilet- 
tantismens Fuskerier.  flr-2r.Z.40.  Prinseop- 
dragelse (fører)  aldrig  til  Bunds  til  noget 
. .  Netop  for  den  fli^e  og  interesserede 
bliver  Resultatet  let  kun  Dilettantisme. 
MRubin.  (PoUVnl918. 9.sp.  3).     Seminaris 


faaet  Pipl  det  er  den  store  Dille.  For 
du  ved  vel  nok,  at  der  er  to  Diller  — 
den  store  og  den  liile? Staun.P.230.  Baud. 
01.244.  Buchh.KK.130.  \\  overf.;  jf :  »Jeg  er 
så  lykkelig  i  Dag,  |  jeg  går  i  Glædesdille. 
TomKrist.F.71.  hun  gør  hovedrent  hveran- 
den  dag;  hun  har  fuldstændig  renligheds- 
dille  i  Han  er  Dille-idiot,  De  ved  med 
fjollet  Grin  og  Skilning  og  Hudorme  i  An- 


men,  Dilettantismen  eller  hvad  man  vil  60  sigtet.ChrEngelst.Ml.HøstogJul.(1918).82. 


kalde  den  Dannelse,  der  ikke  kender  sine 
egne  Ki\der.VilhAnd.FM.80.  Dilettant- 
komedie,  en.  [2]  (jf.  -forestilling/  De 
gamle,  berømte  dramatiske  Klubber  .  . 
eksistere  ikke  mere  . .  Men  Dilettantko- 
jnedien  er  derfor  ikke  åøå.VoHHj.IVl.86. 


II.  Dille,  en.  se  Dølle. 

III.  Dille,  en.  flt.  -r.  (jf.  glholl.  dille, 
holl.  dil,  del,  fris.  del  i  lign.  bet;  jy.,  egl. 
taterspr.)  yngre  (tater)kvinde;  spec:  (en 
taters)  kærede  ell.  kone.  de  to  unge  og 
smukke  „Diller",  som  hørte  til  (tater flok" 


47* 


743 


Dillerist 


dimittere 


744 


ken). Blich. (1 905-07).  II. 253.  D en  gamle 
Stoffer  Rakker  kom  engang  med  to  „Dil- 
ler" . .  til  en  Gaard  . .  Stoffer  foer  løs  paa 
den  ene  af  Konerne.  JKamp. Folkeminder. 
(1877).36.   Feilb. 

I>iIIerist,  en.  se  Delirist.  dillet,  adj. 
['dilai]  (jarg.  spøg.)  adj.  til  1.  Dille :  som  hat- 
delirium;  deliristisk;  ogs.  m.  svækket  bet: 
halvfuld.  OrdbS.  \\  overf.:  vanvittig;  fj ol- 
let.  de  skal  give  50  kr.  kuverten;  det  er 
da  noget  af  det  mest  dillede  | 

Dimension,  en.  [dimgnijo-'rø,  dimæn-] 
flt.  -er.  {af  lat.  dimensio,  vbs.  til  di-metiri, 
afmaale;  jf.  Meter)  1)  (mat.)  om  de  tre 
(paa  hinanden  vinkelrette)  retninger,  i 
hvilke  rummet  kan  maales.  det  er  ikke 
uden  Legeme,  som  Extension  kand  til- 
legges,  og  som  haver  de  saa  kaldne  3  Di- 
mensioneY.Holb.MTkr.148.  SaUYI.181.  2) 
G)  et  legemes  omfang  ell.  størrelse,  skulde 
alt  dette  ei  kunne  berettige  hende  til 
Giftermaal,  fordi  hun  manglede  nogle  Li- 
nier i  den  af  Fødselshielperne  fastsatte 
I>imension?Tode.V.327.  Skibe  (med)  colos- 
sale  Bimensioner. StBille.Gal.1.73.  \\  ofte 
spec.  om  stort  omfang,  betydelig  støtrelse: 
Derpaa  kryber  han  gennem  Røret.  Bern- 
hards Dimensioner  nødte  ham  til  Resig- 
nation ogsaa  paa  dette  Punkt,  han  maatte 
nøjes  med  at  se  til.JVJens.EE.7.  ||  om 
noget  abstr.  Deres  Planers  Dimensioner 
bliver  mig  snart  for  stoTe.Bergstrøm.L.lll. 
Der  var  noget  kæmpemæssigt  ved  (Chr. 
Bergs)  Bimensioner.EEenrichs.MF.l.OQ.  CS 
Pet.Litt.1.649. 

L  Diminutiv,  et.  (1.  br.  Detninutiv. 
Saaby.'').  [diiminU|ti'v,  de-]  flt.  -er.  (egl. 
substantivering  af  II.  diminutiv)  1)  (sprogv.) 
afledet  ord,  i  hvilket  der  ved  afledningen 
er  givet  den  i  stamordet  indeholdte  betydning 
en  bibetydning  af  lidenhed;  formind- 
skelsesord.  Diminutiver  ell.  Formindskel- 
sesord  dannes  i  Dansken  paa  mange  Maa- 
deT.JBaden.Gram.105.  (der)  dannes  under- 
tiden Deminutiver  af  Deminutiver.ilfadv. 
LaiSprogl.180.  SaUVI.182.  2)(l.br.)  overf.: 
formindsket  form  (af  noget),  (snøresko) 
ere  omtrent  et  Diminutiv  af  Snørestøvler. 
Skomageren.(1833).121.  IL  CP  diminntiv, 
adj.  (1.  br.  deminutivj.  [diiminU|ti'v,  de-] 
{af  lat.  diminutivus,  afl.  af  diminuere  ell. 
(opr.)  deminuere,  formindske;  jf.  minus) 
1)  (sprogv.)  som  indeholder  ell.  betegner 
en  formindskelse  i  forhold  til  stamordet 
(jf.  I.  Diminutiv  i);  især  i  ssgr.  som  Dimi- 
nutiv-dannelse, -endelse  ofl.  SaUVI. 
182.  2)  (oftest  spøg.)  som  er  af  ganske  ringe 
omfang;  meget  lille;  lille  bitte,  en 
(haandskrift)  hvis  diminutive  Gnidderag- 
tighed  næsten  bringer  Vandet  i  Øjnene 
paa  Ij2eseYen.IIistMKbh.VII. 486.  Fruen 
lod  ham  beholde  Haanden  . .  Det  var  næ- 
sten, som  om  Baronen  blev  dumdristigere 
ved  denne  diminutive  Gunstbevisning. 
Wied.S.15.  *(hun)  rakte  mig  . .  sin  Kotillon 
—  I  (Det  var  en  deminutiv  Lærredsko.). 


ThBarfod.GS.93.  ArthChrist.KH.235.  til- 
slutningen til  indsamlingen  var  diminu- 
tiv i 

Dimis,  en.  [di'mis]  (f  Demis).  {forkortet 
form  for  Dimission;  nu  1.  br.)  prøve  i 
prædikekunst,  som  aflægges  af  teologiske 
kandidater  ved  bortgangen  fra  universitet 
ell.  pastoralseminarium,  (jf.:  naar  hånd  .  . 
Literas  Attestationis   og  Dimissionis   be- 

10  kommet  haver.DIy.^ — 2 — 1).  Demis  .  .  Er 
en  studenter  glose,  af  latin.  Kaldes  Præke 
s]^udiSrad\.Moth.Conv.D28.  Studerede  dog 
imidlertiid  til  at  prædike  for  min  Di- 
miss,  som  og  skeede  til  Aftensang  i  Tri- 
nitatis Kirke.Ære6oe.7i.  Aaret  efter  præ- 
dikede han  for  T>im\s.Blich.I.xi.  prædike 
til  H'mns.Saaby.''  Dimis-prædiken,  en. 
(kirk.)  Efterat . .  den  theologiske  Examen 
. .  er  endt,  skal  Candidati  ogsaa  udarbeide 

20  og  holde  deres  Dimis-  eller  Prøve-Præ- 
diken. i^ororfiw.Vsi  788.  IV.  §11.  Sibb.  II.  208. 
BiogrLex.  VI.  234.    TroelsL.BS.I.l  64. 

Dimission,  en.  [dimiijo-'w]  flt.  -er. 
(af  lat.  dimissio,  vbs.  til  dimittere,  se  di- 
mittere; jf.  Demission;  emb.,  skol.)  1)  (nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  Demission,  de,  som  have 
tient  i  saa  mange  Aar,  pleye  lovligen,  og 
uden  Beskylding  for  Ladhed,  at  faae  Di- 
mission.Overs.afHolbLevned.227.  Meyer.  2) 

30  (især  skol.)  som  vbs.  til  dimittere  3.  Dimis- 
sionen af  Eleverne  kan  finde  Sted  umid- 
delbart efter  den  paagældende  Eksamens 
Ais\ntning.Bek.Nr.235yiol906.§13.  3)  {jf. 
lat.  demissio)  f  nedladenhed;  ydmyg- 
hed; imødekommenhed,  (han  spurgte) 
mig  med  megen  Dimission  og  Ærbødig- 
hed, hvad  som  helst  min  Stand  og  For- 
retning monne  væTe.Etv.VI.99.  dimis- 
sions-berettig^et,  part.  adj.  [2]  (skol.) 

40  (prøven  kan)  aflægges  ved  en  af  de  di- 
missions-berettigede fuldstændige  højere 
Ålmensko\eT.Bek.Nr.98'yil907.§6.  -klas- 
se, en.  [2]  (skol.,  1.  br.)  afgangsklasse. 
Schand.F.25.  -ret,  en.  [2]  (skol.)  Opdra- 
gelseshjem  og  Skole  for  Drenge,  med 
Dimissionsret  til  Mellem-  og  Realeksamen. 
Trap.*II.406.  ||  (spøg.)  overf.  det,  hvorpaa 
det  kom  an,  var  den  rene  lutherske  Lære 
.  .   I  Følge   Guds   uudgrundelige   Naade 

50  havde  nu  kun  Nordtyskland  og  Skandina- 
vien Dimissionsret  til  Paradis.  TroeteX, 
XIV.38. 

Dimittend,  en.  [dimiitæn'd]  flt.  -er. 
{af  lat.  dimittendus;  skol.)  til  dimittere  3: 
elev,  som  skal  aflægge  ell.  nylig  har 
aflagt  den  ved  skolen  afsluttende  prøve, 
som  giver  adgang  til  en  højere  læreanstalts 
Dimittendernes  Klasse  (repeterede)  til  Af- 
ga.ngsexa.men.Schand.AE. 354.    hvilke  Stu- 

60  denter  maatte  Buris  ikke  se,  da  han  .  . 
samledes  med  Aarets  Dimittender  (paa 
universitetet).! V.Jens.D.39.  dimittere,  v. 
(sj.  demittere.  NatTid.^^lxl921.Aft.2.sp.5). 
[dimiite-'r9,  demi-]  -ede.  vbs.  Dimission  (s.  d.). 
{af  lat.  di-mittere,  sende  bort;  jf.  fr.  dé- 
mettre,  afskedige  (se  Demission^)    1)  (nu 


745 


dimle 


din 


746 


/.  br.)  (9  sende  bort;  afskedige  (I.2); 
hjemsende,  de  18000  Arbeyds-Folk  .  . 
bleve  paa  eengang  dimitterede  og  finge 
strax  deres  Beta\lng.IIolb.JH.II.3So.  (han) 
dimitterede  . .  sine  Hielpe-Tropper.sa.i)^. 
1.398.  Beskr.Vnl739.  efter  at  der  endnu 
var  blevet  afhørt  en  Del  Vidner  .  .  af- 
sluttedes Forhøret  og  Vidnerne  dimitte- 
redes. l'Fie(Z./S.35i>.  2)  (nu  næppe  br.)  give 
afsked  (fra  et  embede  olgn.);  afskedige  10 
(2).  en  gammel  Præste-Enke  . .  som  for 
over  20  Aar  siden,  havde  været  Oldfrue 
ved  Walløe  Slot,  men  derfra  var  dimit- 
teiet.Stampe.II.577.  SaUVI.182.  3)  (skol.) 
efter  afsluttet  undervisning  sende  en  elev 
bort,  især:  til  universitetet;  ogs.:  (undervise 
cg)  indstille  til  en  (afsluttende)  eksamen. 
Æreboe.30.  min  Fader  . .  havde  dimitteret 
ham  til  Akademiet  fra  Vordingborg  Skole. 
PAE.eib.E.318.  I  det  Aar  (1829),  jeg  blev  20 
dimitteret  til  Højskolen,  var  vi  ni,  der 
blev  ^tVLåenteT.Birkedal.0.1.23.  Til  at  di- 
mittere Privatister  (til  studentereksamen)  er 
enhver  berettiget,  der  har  akademisk  Bor- 
gerret og  har  aflagt  den  filosofiske  Prøve 
ved  \Jm\evsitetet.Bek.Nr.2Nil910.§2.  \\ 
overf  TroelsL.XIV.199. 

1. 1  dimle,  v.  -ede.  {ænyd.  d.  s.;  hører  sam- 
men med  (DimUng)  Dumling)  fæste  sam- 
men; hæfte;  samle.  Moth.D78.  jf.  bornh.  30 
dymla  (Esp.61). 

II.  dimle,  v.  ['demla]  -ede.  {hører  maa- 
ske  sammen  m.  Dimmel(uffe)  ell.  snarere 
sa.  ord  som  III.  dimle;  jf.  oldn.  dimmr, 
mørk,  ogs.  om  lyd:  dump,  hul;  jf.  ogs.  bimle, 
I.  bumle;  sj.)  1)  om  kirkeklokkernes  dumpe 
lyd;  lyde;  ringe.  *(klokkemes)  Dimlen. 
Wadsk.LigversoverChr.VI.(1746).B2v.  2)  om 
anden  dump  lyd  ('eH.  =  111.  dimle  3?j.  Toget 
dimlede  og  brumlede  og  rystede  . .  inden  40 
Hjulene  .  .  lod  sig  paavirke  til  at  gøre 
nogle  matte  Omåxe\magev.AQnudtzm.Mads 
BrtllesHerregaard.(l  91 0).22. 

III.  dimle,  v.  [>deml9]  -ede.  {besl.  m.jy. 
dim,  taage,  damp,  dimmel,  disig,  taaget,  sv. 
dimma,  taage,  dis,  oldn.  dimrar,  mørk,  eng. 
dim,  mørk,  utydelig;  jf.  II.  dimle;  især 
dial.)  1)  (dial.)  blive  mørk  ell.  taaget. 
(især  upers.).  Leth.(1800).  MDL.  Feilb.  \\ 
det  dimler  for  mig,  overf. :  det  bliver  uklart,  90 
dunkelt  for  mig.  Feilb.  2)  (dial.)  om  usikre 
antagelser  ell.  ytringer:  formode;  ymte 
om.  Feilb.  3)  (til  dels  ved  paavirkning  fra 
ord  som  dingle,  trimle,  jf.  Dimmelim;  dagl, 
især  dial.)  om  usikker  gang:  vakle;  dingle; 
(være  ved  at)  falde,  (jeg  har)  kun  en 
eneste  Dodecatheon  (o:  primula-art)  at 
byde,  hvilke  jeg  forsynede  mig  dobbelt 
med  i  den  Formodning  at  Deres  —  som 
jeg  havde  hørt  var  lidt  dimlende  —  maa-  60 
skee  vilde  gaa  nå.KMBahb.(Tilsk.l918.IL 
499);  jf.  EMBahb.5.  (de  er)  drivende  ful- 
de. De  dimler  fi-a  den  ene  Side  af  Vejen 
til  den  axiåen.CEtv.F.165.  *den  rige  Tor,  | 
der  dimled  af  Drik  i  Flor. SophClauss.D.92. 
AKohl.MP.L204.  Feilb.     gi  y 


Dimling^,  en.  se  Dumling. 

I>immel-dag,  en.  (foræld.)  i  flt.,  om 
de  sidste  tre  dage  før  paaske  (se  -uge ).  Sal.* 
VI.182. 

I.  Dimmelim,  en.  [dema'lem]  {for- 
drejet form  a/"  Delirium,  under  paavirkning 
af  III.  dimle  3,  jf.  bimmelim,  bummelum 
olgn.  ord;  spøg.)  deliritcm  ell.  (især)  rus. 
„Giv  ham  en  Sodavand;  det  er  det,  han 
trænger  til!"  .  .  „Det  er  den  rene  Bim- 
melim.''CMølLPF.203.  Han  som  til  at  be- 
gynde med  ikke  kunde  faa  stærke  Drikke 
ned,  skulde  helst  gaa  i  en  Dimmelim 
altid. J.ndiVcc.  DM.  III.  35.  Sommerfuglene, 
der  har  kigget  for  dybt  i  Blomsterkalkene, 
vakler  med  en  mild  Dimmelim  gennem 
Luften,  snart  til  højre  og  snart  til  venstre. 
KnudPouls.B.107.  Feilb. IV. 97.  II.  dim- 
melim, adj.  [dema'lem]  (a/" I.  Dimmelim; 
spøg.)  paavirket  af  drik;  beruset;  overf.: 
forstyrret;  rundtosset.  Hun  er  dimme- 
\im.Budde.Historier.(1892).132.  Gadeordb.^ 
han  var  ganske  dimmelim  af  al  den  sprut  • 
at  hun  kan  gøre  det!  hun  maa  jo  være 
dimmelim  j 

Oimmel-ng^e,  en.  ['demOal-]  {ænyd. 
d.  s.,  jf.  glda.  dymel  dauæ,  oldn.  dymbil- 
dagar,  dimmeldage,  af  oldn.  dymbiU,  træ- 
knebel i  klokke,  tromm^pind,  jf.  sv.  dial. 
dymbel,  trænagle,  se  Dumling;  i  paaske- 
ugen, „den  stille  uge",  ringedes  med  træ- 
knebler,  hvorved  lyden  afdæmpedes;  Dimmel- 
uge  sattes  tidligere  i  forb.  med  dimmel, 
mørk  (jf.  III,  dimle^;  Moth.D77.  Gram. 
(KSelskSkr.II.166).  \\  foræld,  og  dial.  (jf. 
Feilb.))  ugen  før  paaske.  DL.2 — 4 — 5. 
dimmeli^es  væde  Kommer  mangen  til  at 
gvddåe.Moth.D77.  den  Franske  Bonde,  der 
troede,  at  det  tordnede,  efterdi  han  stegte 
en  Pande-Kage  udi  Dimmel-Ugen.Ifoife.lip. 
11.181.  *Dimmel-Ugen,  Gravens  BiUed. 
Grundtv.SS.I.S30.  *Dimmel-Ugen  skrider 
snart,  |  Aarle  om  den  Paaske-Morgen  | 
Alt  det  dunkle  vorder  klart.smsf.IJi. 55 7. 
I)  (overf.)  *Kun  med  Skud  vi  talte  Timer 
{under  Kbh.'s  belejring  1659)  |  Gjennem 
Dimmeluger  ti.  Grundtv.PS.V  1.91. 

dimre,  v.  se  dæmre.  Dimring,  en. 
se  Dæmring. 

Dims,  en.  [demOs]  flt.  -er.  {sideform  til 
Dings;  dagl.,  især  spøg.)  mindre  genstand 
ell.  indretning,  som  er  vanskelig  at  be- 
stemme ell.  give  navn;  (lille)  ting;  „dings". 
*Det  var  min  Viskesnor,  som  brast,  |  og 
Dimsen  sad  i  Løbet  (0:  paa  geværet)  fast. 
Vise.(Akad.Skyttekorps'Bekrutgilde.^^/iil914). 
Litteraturen.1918.S84.  hvad  er  den  dims 
til?  i  øverst  paa  krukken  sidder  der  fire 
dimser  (om  fremspring,  knopper  olgn.)  i 

din,  pron.  [di'n]  intk.  dit  \é.id],  flt.  dine 
['di-na;  især  dagl.  idina]  {æda.  thin  (Vald 
Lov.  3.5  og  6),  })in,  run.  og  oldn.  t)inn,  eng. 
thine,  ty.  dein,  got.  J)eins;  til  roden  i  du) 

1)  som  gen.  til  du  for  at  betegne  noget 
som  den  (m.  du)  tiltaltes  ejendom  ell.  som 
paa  en  ell.  anden  maade  hørende  til  ell.  sam- 


747 


din 


din 


748 


men  m.  denne,  l.l)  adjektivisk.  Dit  er  Riget 
og  Kraften  og  Herligheden  i  Evighed! 
Matth.6.13.  alt  det,  som  mit  er,  det  er  dit, 
og  det,  som  dit  er,  det  er  mit.Joh.17.10. 
Sabæerne,  de  høie  Folk,  skulle  komme  til 
dig  og  vorde  dine.Es.dS.lé.  lad  din  ven- 
stre Haand  ikke  vide,  hvad  din  høire  giør. 
Matth.6.3.  Skee  din  Villie,  som  i  Himme- 
len, saa  og  paa  Joråenl smst.6.10.  Din  Skaal 
Jacob  (o:  en  skaal  for  dig).Holh.Jep.I.4. 
*Mig  Timer  synes  Aar,  og  Øieblik  som 
Dage,  I  Indtil  jeg  bliver  din  og  du  min 
Ægte-Mage.  TTessJ 6.  *Kommer  du  mig  nu 
igien  |  Med  dine  Barnestreger  POeRJJi^. 
*I)er  er  en  Trolddom  paa  din  Læbe,  | 
Der  er  en  Afgrund  i  dit  Blik,  |  Der  er  i 
Lyden  af  din  Stemme  |  En  Drøms  æthe- 
riske  Musik.^flresfr.48.  *See  til  din  Søn, 
Sabinskil  . .  |  En  Arving  til  din  Adel,  | 
Din  Tapperhed,  dit  'R\ertQ.smst.219.  *du 
skal  være  dydig,  |  Din  Gud,  din  Konge, 
din  Professor  lydig.PaZM.JF.84.  *du  maa 

faae  din  dunkle  Vei  a[ene.CKMolb.SD..S38. 
brstaaer  Du  Dig  selv  med  Din  Hjemvee? 
Kofoed-Hansen.DL.61.  *har  du  blot  nævnet  | 
et  Ord,  som  var  dit,  I  før  Aften  har  Tu- 
sinder I  gjort  det  til  sit.  Siuck.  II.  140. 
*Knækkede  du  din  Stok,  |  som  du  købte 
paa  Kurilerne  ?jyJcns.iSfe,i 98.  du  kan  vel 
din  latinske  grammatik  j  du  kan  din  Hol- 
berg, kan  jeg  høre  I  ||  i  forb.  m.  et  propr. 
udtrykkende  liengivenhed,  fortrolighed  olgn.: 
din  egen,  kære,  elskede  olgn.  *Hvo  har  for- 
føret dig?  Din  Dorthe  at  forlade ?Hoi&. 
Paars.241.  Ew.III.199.  *De  vilde  ei,  Sa- 
binskil I  Tillade  Dig  at  skue  |  Din  lille 
Dreng,  din  Anton.ilaresfr.5i8.  Hør  nu,  der 
falder  mig  Noget  ind  . .  Jeg  maa  agere 
Din  Henriettes  Elsker  !JKic^.I>.3  7.  hvordan 
har  din  Viggo  det  (om  ægtefælle,  kæreste, 
søn  olgn.)?  \  jf.Feilb.IV.97.  ofte  i  omskriv- 
ninger for  første  person  (især  i  underskrift 
af  breve  olgn.):  *Lev  vel  min  søde  Pind- 
svin, I  Det  ønsker  din  indtil  Døden  votre 
tres  humble  Servitør  Harleqvin.B^oi!&.[7s!/wZ. 
II. 6.  *jeg  selv,  din  glade  Gunver  bræn- 
der, I  At  aabne  dig  et  Bryst,  som  du  saa 
lidet  'kiendeT.Ew.V.190.  Odin:  *„Jeg  saae 
min  Søn,  min  Baldur;  hvi  undgaaer  han 
mig?"  Frigga:  *„For  ham.  Hærfader! 
ængster  sig  din  Friggas  Siæl.'' Oehl.III.169. 
da  vil  Du  have  forglemt  din  fordums 
kjære  Nelly  (o:  mig). Bagger. 1. 198.  Da  Po- 
sten nu  gaaer,  maa  jeg  slutte.  Din  Hen- 
rik MGYtz.IIrz.Breve.8.  Nu  gaar  jeg  i  Seng. 
Godnat.  Din  GGvddi.SvLa.FruG.24.  ||  m.  un- 
derforstaaet  subst.  i  forb.  som  være,  blive 
din  olgn.,  spec.  om  forholdet  ml.  mand  og 
kvinde.  S  vanhvide  bliver  aldrig  åin.Suhm. 
1.155.  *Elisa  din  jeg  erWehl.Digte.(1803). 
32.  jeg  elsker  dig  . .  din  er  jeg,  din  —  i 
al  Evighed. Jw5'.7S.JJ.i87.  Ak,  min  Elske- 
de, min  Lyst  til  at  være  hos  dig,  være 
din  og  være  alt  for  dig,  mærker  jeg,  for- 
maar  intet  i  dette  Q\e\iVik.Bønnelycke.Sp. 
80.  jf. :  *„De  tred've  Tusind  staae  nos  Jø- 


den Levi."  —  I  Hun  synker  til  hans  Hjerter 
Din  for  e\iglPalM.I.76.  *Læbens  Kys  og 
Kindens  Varme  |  Og  Silkelokkens  Sno- 
ning hvisked:  Dia.  Drachm.I).^l.  ||  m.  frem- 
hævende bet.  ved  angivelse  af  størrelse  olgn.f 
brugt  (mer  ell.  mindre)  overflødigt  (pleona- 
stisk) (jf.FalkT.Sunt.366.  Mikkels.0rdf.256). 
Du  bliver  en  Havfrue  igjen,  kan  stige 
ned  i  Vandet  til  os  og  leve  dine  tre  hun- 

10  drede  Aar  (o:  mindst  300  aar,  hele  300 
aar).HCAnd.V.109.  Du  er  jo  saa  udvoxet, 
som  om  du  var  dine  atten  A&r.Gylb.TT. 
203.  Men  da  du  var  dine  nitten  Aar  og 
jeg  de  fire  og  tyve,  da  randt  alt  Blodet. 
KLar8.Ix.l50.  du  er  dine  3  alen  høj  (o: 
hele  3  alen,  mindst  3  alen)  \  du  kan  sag- 
tens, som  tjener  dine  30  kr.  om  dagen  ■ 
II  (foræld.,  i  folkevisestil)  i  stilling  efter  subst, 
*Elina!  min  Datter!  hvi  sidder  du  her?  | 

20  Hvordan  staaer  det  til  med  Smaasødskende 
dme?RahbæoetF.I.204.  *Hør,  du  rige  Herr 
Erik!  |  gak  ind  til  D otteren  åin.OehlBidr. 
1.275.  sa.Digte.(1803).73.  1.2)  dit  brugt 
substantivisk  til  at  betegne,  hvad  der  tilhører 
ell.  hører  sammen  m.  den  tiltalte,  af  den, 
som  kræver  dit  fra  dig  (1907:  hvad  dit  er^, 
kræv  det  ikke  igien.Luc.6.30.  Du  vil  have 
dit,  det  er  hilligt.vAph.(  1764).  Tag  vaere 
paa  Bit.smst.   *0g  det  er  dig,  jeg  tænker 

30  paa,  min  Ven,  |  og  det  er,  som  var  du 
og  dit  til  Stede.Stuck.I1.155.  *Vigende  svin- 
der Enge  og  Stakke,  |  svinder  med  dig 
og  alt  dit.Bergstedt.I.40.  du  kan  sagtens, 
du  har  dit  paa  det  tørre  I  ||  mit  og  dit, 
se  min.  jj  i  forb.  m.  præp.:  hjem(me)  til 
dit  {ænya.d.s.(DGrammat.II.358);  fortræn- 
ger ænyd.  glda.  til  din,  thin  (Kalk.1.396.  jf. 
Feilb.III.795),  oldn.  til  l)in,  hos,  til  dig, 
hvor  din,  thin,  J)In  er  gen.  afdw,  nu  kun  dial.) 

40  hjem(me)  hos  dig;  hjem  til  dig;  i,  til  dit 
hjem.  Lad  os  gaae  op  til  Dit!  Gylb.(1849). 
VI. 115.  smst.194.  Mikkels.0rdf.257.  ogs.  i 
forb.  m.  fra,  hos:  Jeg  troer,  at  du  har 
været  hjemme  til  mit,  og  nu  kommer  jeg 
fra  dit.Høysg.S.205.  Dig  kan  jeg  jo  stole 
paa  . .  Du  er  jo  taus;  ikke  engapg  hjem- 
me hos  Dit  taler  Du  deTom.ECAnd.IV.181. 
1.3)  O  dine  brugt  substantivisk:  dine  paa- 
rørende (venner,  tilhængere  osv.).  Er  du  alle 

50  Dines  redelige  Forsørger? Mynst.Præd.L 
183.  især  i  forb.  du  og  dine  (jf.  sv.  du 
och  de  dina,  ty.  du  und  die  deinenj.  *Dig 
selv  og  Dine  signe  Gudl Bagges.Fl.6.  *Mit 
Liv  var  vel  i  Stand  at  frelse  dit  |  Og  Di- 
nes mangt  et  Aar.  Oehl.F.150.  *Saaledes 
gaaer  det  nu  dig  og  Dine;  |  For  jer  be- 
redes der  ingen  Fijie.IIeib.Foet.X.243.  (du 
maa)  underrette  os  om,  hvorledes  Du  og 
Dine  have  havt  det  i  denne  Vinter.jffrz. 

60  Breve.85. 

2)  {lign.  brug  i  glda.  oldn.  no.  og  sv.;  om 
forsk,  tydninger  se  SoS.XV.235ff.;  dagl.) 
svarende  til  du  (ell.  dig)  m.  apposition ;  især 
foran  et  subst.  m.  nedsæt,  bet.  (ofte  et  skælds- 
ord); i  udraab:  Fy  dig  an  din  arrige  Skalck^ 
din  Forræder\Holb.Ul.IV.14.    Hvem  taler 


749 


Diner 


Dingeldangel 


750 


til  dig,  din  Næseviise  Slynge\\sa.Bars.I.7. 
8a.llJ.V.10.  *„God  Aften,  Fader!"  . .  „Jeg 
skal  godaftne  dig,  din  lange  Slyngel  l"OeR 
1.77.  *Lemousse,  kom  hid,  Din  Slyngel. 
Hauch.DV.II.61.  *Vi  elske  dig,  din  Knegt! 
det  kan  du  tToe.Winth.D.14.  *Af  Recen- 
sent faar  man  Navnet  nu,  |  naar  man  kan 
skrive:  Dit  Fæ\Kaalund.92.  Træk  mig  den 
Støvle  af  mit  højre  Ben,  din  Usselrygl 
Holstein. T.2 5.  Byskov.M.162.  dit  infusions- 
dyr,  din  geheimeråd.If/ortø.O/S.78.  *Staa 
nu  op,  I  din  lange  dovne  KTOja.DSt.1918. 
61.  dit  dumme  Mandtolial NatTid.''V6l930. 
Aft.o.sp.4.  II  (nu  1.  br.)  i  sætningsled  (jf. 
glda.  iech  seyer  thin  tyff  thet  for  sand. 
Brandt. LB. 2 19).  Hej  Jeppe!  er  din  Fæ- 
hund endnu  icke  kommen  i  Klæderne? 
Holb.Jep.I.l.  Vil  dit  Best  holde  din  Mund. 
sa.Bars.1.7.  *Hvad  skader  din  dovne  Rum- 
pen? I  Hvi  staaer  Du  her  og  gloeT?Blich. 
D.II.81.  *Da  skal  jeg  din  Slubbert  lære  | 
At  tænke,  naar  Du  skal  slaae.sms^.S/g.  *i 
Terningspil  din  Slyngel  |  Trak  mig  op. 
nrz.F.86.  vil  din  natteravn  nu  se  at  kom- 
me hjem  i  II  undertiden  ogs.  foran  subst. 
uden  nedsæt,  bet.,  som  udtr.  for  ømhed,  med- 
lidenhed, fortroliglu'd  olgn.  (jf.Dania.VII. 
21f.)  „hvad  var  det  for  en  Tjeneste,  jeg 
skulde  bevise  Herren?"  —  „O  din  Strik! 
naar  du  veed  al  Resten,  saa  veed  du  Det 
meå.''Heib.Poet.VI.142.  *Naa  er  du  der, 
din  gamle  Ørn!  |  Gak  ind  til  din  Herres 
G\æa.elWinth.IV.22.  *Jeg  græder,  mens 
jeg  kysser  dig  (o:  et  barn),  dit  søde,  lUle 
Skmd.IIolstein.D.73.  Feilb.  din  søde  snut  < 
Diner,  en,  f  et  (Bagges.IlI.90  (jf.278). 
JBaden.FrO.  Meyer.^)  [di'ne]  best.  f.  -'en 
[di'ne-'an]  f,t.  -'er  [diine-'ar]  {laant  i  slutn. 
af  18.  aarh.  fra  fr.  diner  (dine),  egl.  sub- 
substantivering  af  diner,  spise  til  middag, 
se  dinere;  nu  især  i  restaurationsspr.)  (især 
festligt,  fitiere)  middagsmaaltid;  middag ; 
ogs.:  middagsselskab.  Bagges.III.90.  I 
Fru  Staéls  Huus  var  der  som  sagt  evig 
Lystighed  .  .  Hver  Dag  næsten  var  der 
prægtige  Dinéer  og  om  Aftenen  Soupéer. 
OehLEr. 11.171.  *Vi  levede  i  Suus  og  Duus,  | 
Vi  gav  Dinéer,  førte  'RviViS.ARecke.86.  Hds. 
Maj.  Dronningens  Fødselsdag  vilde  jeg 
høitideligholde  med  en  lille  'Dmev.StBilk. 
Gal.1.68.  SaVVI.185.  \\  spec.  (i  restaura- 
tionsspr.) dels  om  fast  middag,  sammensat 
efter  værtens  bestemmelse  (mods.  middag, 
hvortil  man  selv  sammenstiller  retterne  (å  la 
carte)):  (han)  sad  ved  sit  faste  Bord  i 
„Café  Skraas  overfor"  og  spiste  Dagens 
t)iner.0Rung.SS.141.  han  kommer  farende 
(ind  i  restaurationen)  for  i  en  halv  Times 
Pavse  at  spise  den  faste  Diner  til  Kr.  2,25. 
PoU^kl920.7.sp.4.  dels  (mods.  Middag)  om  et 
dyrere  maaltid:  kafé  N.  N.  har  midaag  tU 
8  kr.,  diner  til  4  kr.  ■  dinere,  v.  [di'ne'ra] 
-ede.  (laant  i  slutn.  af  18.  aarh.  fra  fr.  diner, 
egl.:  bryde  fasten  (af  lat.  dis  (se  V.  dis-j 
og  jejunare,  faste);  sa.  ord  som  dejeunere; 
nu  især  i  restaurationsspr.)  spise  en  diner; 


spise  til  middag.  Hos  de  Rige  pleier 
man  at  dinere  godt.Oehl.Er. 111.141.  jf.: 
En  Englænder  har  ingen  Anelse  om,  hvad 
det  vil  sige  at  dinere  („nyde"  sin  middag; 
spise  godt ). Cavling. L. 84. 

I.  Ding-dang,   en.  se  Dingeldangel. 

II.  ding:- dang,  interj.  ['dei\(-)'daii()] 
(ogs.,  især  om  mindre  klokke,  ding-ding 
['Qeix()'deix()],  dinge(linge)ling  [dei\9(lei\8)- 

10  'lei],],  (sj.)  dingeliding  [^i  der\,8liideii]  ofl.). 
(ænyd.  dink-dank,  sv.  dingdång,  eng.  ding- 
dong;  lydefterlignende;  sml.  bim-bam  u.  bim ; 
jf.  11.  dangle,  dandinere)  efterligning  ell. 
gengivelse  af  en  klokkes  klang,  ding- 
dång:  Moift.D78.*Ding,  Dang,  Klocke-Sang 
I  hørte  mand  i  Nysted  Klang.Cit.l705.(Thott 
4^1524.245).  Ing.RSE.II.23.  „Ding-dang! 
ding-dang!"  klinger  det  fra  Klokkedybet 
i  Odense  Aa.HCAnd.VII.l.    *Det  ringer 

20  fra  Tårnet  |  ding,  dang,  ding  dang.Blaum. 
AH.314.  jf.:  Naar  Klokken  ringer  over 
Lig,  og  det  sidste  Slag  er  „Ding",  saa 
bliver  det  næste  Lig  en  Mandsperson,  er 
det  „Dang",  vil  et  Kvindfolk  i  Sognet  dø 
føTSt.Krist.JyF.VI.285.  som  subst.:  (bjerg- 
manden) kunde  ikke  være  i  den  Høj  for 
Dingdång'  og  Kirk'sang'.smst5.    naan  — 

der  æ  Linje  13.  —  Ding  ding! Ding 

—  Ding  —  Ding  —  Dingl  —  Ja!  —  Hv^ 

30  Faen  javer  det  etter — lStormP.T.75.  som 
subst.:  *Agnete  treen  i  Kirken  ved  Klok- 
kernes mngdmg.Oehl.L.1.299.  Hr.  H.  (o: 
formanden  i  folketinget)  (dingelinge- 
ling!):  Det  ærede  Medlem  bruger  for 
stærke  Udtryk  !Po;."/ii895.^.si;.8.  ORode. 
OpdigtedeKendsgerninger.(1894).83.  \\  overf., 
som  (nedsættende)  betegnelse  for  ensformige 
ell.  klingende,  men  indholdsløse  vers  olgn.; 
(tomt)  klingklang.  dette  ophøjede  Ding- 

40  dang  (om  et  højtravende  digt).Éøgh,JT.123.' 
parodierende : *0  duftende  Sletter!  |  O  Din- 

Eeliding!  |  O  drømmende  Nætter!  |  O 
iv  med  Korsetter!  |  O  Ingenting!  sa.i50 
Viser.(1892).186.  1.  \  dinge,  v.  ['dena] 
-ede.  (lydefterlignende,  jf.  H.  dingdång,  II. 
dangle)  om  klokke  olgn.:  ringe;  klinge. 
Bjærgets  lille  Kirkeklokke  gav  sig  til  at 
dinge  og  rmge.Fleuron.HG.94. 
II.  t  dinge,  v.  -ede.  {ænyd.  d.s.,  oldn. 

50  dengja,  slaa,  hamre;  egl.  sa.  ord  som  dænge; 
jf.  dinget)  fjerne  æggen  paa  knive  olgn.; 
sløve;døve.  Moth.DW.  Gram.Nucleus.1955. 
IIL  t  dinge,  v.  d.  s.  s.  III.  dingle,  jf. 
Dingebom  samt  dingende  ( Gram.Nucleus. 
1210)  som  overs,  af  lat.  pendulus,  hængende. 
t  Dinge-bem,  en.  (jf.  III.  dinge,  IL 
Dingle j.  gynge.  Gram.Nucleus.il 24.  Din- 
gel,  en.  \af  III.  dingle;  nu  kun  dial.)  ly 
noget,  som  hænger  og  dingler,  fx.  klok- 

60  keknebel  (vAph.(1764)),  sengebaand  (Feilb.).. 
2)  (jy-)  i  udtr.  det  staar  ell.  hænger  i  (elL 
paa)  en  dlngel  olgn.,  udfaldet  er  usik- 
kert; det  kan  blive  til  hvad  som  helst.  Le- 
vin. Feilb.  3)  lang,  tynd,  dinglende  per- 
son. Feilb.  Dingel-dangel,  et  ell. 
(nu  kun  dial.)  en  (VSO.   Esp.48).  [dei^al- 


751 


dingeliding^ 


dingle 


752 


'daix'al,  ogs.  idei\8l|daii'9l]  (nu  1.  hr.  Dingel- 
dang,  en.  Holb. Jul. Ilse.  Folkets Nisse.'^^/d 
1861.4.  t  Ditigdang,  en.  Moth.D78).  flt 
(1.  hr.)  -dangler  (Bergstedt.III.dO).  (ænyd. 
dingeldang,  sv.  dingeldangel,  eng.  dingle- 
dangle,  jf.  Tingeltangel;  af  III.  dingle  og 
I.  dangle,  se  u.l.  dangle,  jf.  Dangel;  dagl., 
spøg.  ell.  (især)  foragt.)  noget  (pynt  olgn.), 
som  hænger  og  dingler;  ofte  om  noget, 
som  man  ikke  rigtig  ved  navn  paa  (jf.  Dinge- 
lunte,  Dingenot^.  YSO.  „hvorfor  har  De 
da  aldrig  villet  tillade  min  Søster  at  kjøbe 
sig  et  XJhr?"   —  „Saadant  Dingeldangel 

? asser  ikke  for  en  ung  Vige.'' Heih.  Poet. 
1.240.  den  store  Stang  med  Halvmaanen 
paa  og  alt  muligt  klingende  Dingeldangel, 
rigtig  tyrkisk  M.us,Sk.B:CAnd.Y  111.12.  Det 
er  svært,  som  de  her  løbe  efter  Dingel- 
dangel (o:  ordener ).Goldschm.VI.  169.  de 
have  Jernkors  og  meget  andet  Dingel- 
dangel, som  de  pynte  sig  med  i  tref ar- 
vede BasLiiå.DagbVV8l864.2.sp.l.  Ahorn- 
træer med  . .  langt  Dingeldangel  af  grønne 
Frugtklaser.  JPJac.  II.  2  73.  CEiv.  Æ.II.60. 
Deres  Kundskaber  var  ligegyldigt  Nips; 
de  havde  dem  hængende  paa  sig  som 
Dingeldangel  til  at  gøre  sig  vigtige  med. 
JakKnu.LF.63.  JY Jens.  GR.  107.  „Naar 
De  skal  giftes  en  Dag,  saa  skal  De  tage 
røde  Roser  i  Haaret  i  Stedet  for  Myrter." 
—  „Jeg  tænker,  jeg  kan  blive  gift  uden 
noget  Dingeldangel  i  Haaret. "T/wfJens.TS. 
138.  jf. :  Tilværelsen  maa  være  ophævet 
i  det  Evige,  førend  Systemet  slutter  sig 
af,  nogen  existerende  Rest  maa  der  ikke 
være  tilbage,  end  ikke  et  saadant  lille 
bitte  Dingeldangel,  som  den  existerende 
Hr.  Professor,  der  skriver  Systemet.Kierk. 
VlI.lOl.  (overf.)  om  noget  abstr.:  Theresa 
er  mit  Døbenavn,  uden  Falblader  og  Din- 
geldangler  af  Naader  og  Donnaer.Lieft. 
DQ.II.35.  II  spec.  om  rangk  ell.  lign.  legetøj : 
Ej  jeg  havde  nær  glemt  lille  Anne,  hun 
skal  have  Dingeldangen  med  Bielderne 
TpsLa.nolb.Jul.llsc.  Esp. 48.  ell.  om.  smaa 
prydgenstande,  som  hænges  ved  urkæder,  i 
øreringe  olgn.  (jf.  Berlokj;  Sal.I1.920.  jf.: 
en  Guldkjæde  med  meget  smaat  Guld- 
dingeldangel  \ed.Schand.SB.85.  Berg- 
8tedt.III.60. 

dingeliding,  intet  j.  se  dingdang.  din- 
S^elins;,  interj.  se  dingdang. 

t  Dingel-&iinæk(ke>,  en.  d.  s.  s. 
Dingeldangel.  Moth.D79.  VSO.  Dinge- 
Innte,  en.  [deixa'londa]  flt.  -r.  (vist  om- 
dannelse af  Dingeldangel,  jf.  Dingenot; 
spøg.,  dagl.)  d.  s.  s.  Dingeldangel:  Hva'  er 
de'  ellers  for  none  Dingelunter  (o:  paa  en 
damehat,  der  pyntes)?  FrSkousbo.  En  Sam- 
fundsfjende.(1911).12.  dingel-Tom,  adj. 
se  dinglevorn. 

Dingenot,  en.  [deiisino'c?]  (ogs.  Dings- 
vas(ser)  [idei]S|Vas(ar)]  OrdbS.  jf.jy.  diks- 
passer. Feilb.iV.97).  flt. -er.  {vist  omdannelse 
af  Dings,  jf.  Dingelunte  samt  ty.  dingsda, 
dingswas ;  spøg.,  dagl.)  d.  s.  s.  Dings(t).  *0g 


det  (o:  en  „mekanisme")  er  skam  en  Dinge- 
not, I  man  ikke  hver  Dag  møder.^T.'"'/io 
1920.12.sp.2.  Laan  mig  den  Dingenot  til  at 
kradse  Pibe  ud  meå.OrdbS.  hun  har  altid 
nogle  underlige  dingenoter  (o:  blomster- 
skaale)  hængende  i  vinduet  med  blomster  i  j 
II  d.  s.  s.  Dingeldangel.  (teatret)  havde  igaar 
Premiere  paa  en  Nytaarskabaret  „Med  Din- 
genoter og  Kvaster^.VortLand.^/il915.4.sp. 

10  5.  II  ogs.  om  personer,  især  som  skældsord: 
kom  nu  med  den  hammer,  din  (gamle) 
dingenot!  j  OrdbS.  jf:  Karls  Moder  var 
etældgammeldagsfintBDingenotværk", 
som  var  tarvelig  nok  til  ikke  at  synes  om 
Karls  Vdva[gte.ThifJens.FS.15L 

dinget,  part.  adj.  {af  II.  dinge)  1)  f 
om  knive  olgn.:  sl'^v;  døv.  Gram.Nucleus. 
1956.  £)  (dial.)  om  brød:  klæg;  dejet. 
Feilb. 

20  I.  Dingle,  en.  ['deixb]  flt.  -r.  (omdan- 
nelse af  eng.  dingy,  jf  sv.  dinge  (dingel); 
egl.  et  indisk  ord)  ^  lille  jolle.  Wolfh. 
MarO.360. 

II.  t  Dingle,  en.  flt.  -r.  {  ænyd.  d.  s.; 
o/"  III.  dingle,  j/.  Dingebom)  gynge.  Moth. 
D79. 

III.  flingle,  V.  ['deixla]  -ede.  vbs.  jf. 
Dingleri.  {ænyd.  d.  s.,  no.  dial.,  sv.  dingla; 
i   aflydsforhold  til  I.   dangle;   besl.   m.   II. 

30  dinge  og  dænge;  jf.  Dingeldangel,  III. 
dinge;  ofte  i  forb.  dingle  og  dangle, 
se  I.  dangle;  især  dagl) 

1)  om  noget,  der  er  opJiængt  ell.  forbundet 
m.  noget  andet  paa  en  saadan  maade,  at  det 
let  sættes  i  (mindre)  svingninger.  1.1)  svinge 
hid  og  hid;  bevæge  sig  frem  og  tilbage. 
*Bestandig  dinglede  paa  Kiep  de  Hæders 
Skoe.Wess.168.  *fra  Stangen  mangen  stø- 
vet Lap  I  Af  Oldtids  Æresbanner  dingle 

40  ned.Oehl.(1841).V.73.  dem  af  vore  grundt- 
vigianske Bekendte,  der  efter  hans  (o: 
Julius  Langes)  Udtryk  bar  deres  Hjerter 
dinglende  i  Knaphullet  som  Dekoration. 
Brandes.XIV.428.  han  havde  . .  tænkt  paa 
at  lade  et  Par  Manchetter  dingle  om  sine 
Haandled  men  dog  opgivet  denne  Ube- 
kvemmelighed. Gjerilf. 1 55.  (hun)  stak  Næ- 
sen saa  højt  til  Vejrs  . .  at  hun  fik  alle 
Barberskilte  og  Bagerkringler,  hun  pas- 

50  serede  under,  til  at  dingle.CMøll.M.IIL23. 
ofte  i  forb.  wj.  hænge:  Snoren  hænger  og 
dingler.  F50.     Frakken    var    luvslidt    og 

{)lettet,  og  en  af  Knapperne  hang  og  ding- 
ede  i  Traaden.Pont-LP.  VII. 17  6.  \\om  hængte 
folk :  *Skielmer  de  ere,  og  værd  at  dingle 
i  høieste  Ga{se.Pram.(Riber.II.6).  Hauch. 
DV.^III.SL    Hrz.B.II.170.    I  Reglen  fast- 

føres  .  .  Løkken  (eller  „Strikken")  saa 
øjt  (ved  hængning),  at  Legemet  kommer 
60  til  at  hænge  frit  („dingle"),  uden  at  Fød- 
derne berøre  JoTåen.Sal.IX.237.  \\  om  ho- 
ved, arme  olgn.  legemsdele  (jf.  1.2):  hvem  a 
rammer,  dend  klyver  a  Hovedet  paa,  saa 
det  halve  Hoved  skal  ligge  og  dingle  paa 
en  kxél.Holb.UJ.II.l.  *mine  Skuldre  ding- 
ler uden  Kraft.Oehl.VIL47.    *Gyngende  | 


753 


ding^le- 


Dinkelmel 


754 


Midt  paa  en  Green,  |  Slog  han  (o:  Bac- 
chus)  imod  mig  de  dinglende  Been.jffr^. 
D.IV.97.  En  35-aarig  jysk  Gaardejer  søger 
Hjælp  for  forskellige  Nervelidelser  og 
Svimmelhed,  Hovedet  „dingler",  og  han 
falder  om  uden  dog  helt  at  tabe  Bevidst- 
'heåen.OBhch.D. ^1.354.  ||  om  klæder,  som 
er  for  store:  hænge  løst  og  slapt,  en  hvid 
smudsig  Trøie  . .  dinglede  ham  om  den 
mavre  Kro^.Oehl.XXVI.91.  1.2)  dingle 
med  noget,  (baade  om  frivillig  og  ufrivil- 
lig bevægelse)  lade  svinge  frem  og  tilbage; 
bevæge  hid  og  did.  at  dingle  med  armene 
med  hovedet.MofA.i)78.  staae  og  dingle 
med  Hoved  og  KJrop  som  en  fuld  Mand. 
Høysg.Anh.32.  *Han  klimprer  paa  sin  Ci- 
ther  I  Og  dingler  med  sit  Been.Winth. 
HF.321.  (hun  lo)  haanligt  og  gav  sig  tU 
at  dingle  overlegent  med  Benene.Wied.S. 
285.  den  gamle  . .  dinglede  med  Fingrene 
i  Luften.sa.I/0.i56.  hvorfor  eaar  du  og 
dingler  med  stokken  j  1.3)  (sj.)  m.  obj.: 
svinge  hid  og  did;  bevæge  frem  og  til- 
bage, det  var  (djævelen),  der  hindrede 
den  sortblissede  i  at  malke,  dinglede  Tjrve- 
kroppene  i  Galgen  i  Takt.TroelsL.XIII.140. 

2)  (især  om  levende  væsner)  gaa  ell.  staa 
usikkert  ell.  vaklende  (især  p.  gr.  af  træthed, 
svaghed,  fuldskab  olgn.);  rave;  slingre; 
vakle.  *Liigbærere,  drik  til  den  krydrede 
Kringle!  |  En  Taar  endnu,  det  glider  nok 
ned!  |  Han  bliver  ei  vred,  |  Han  leer  fra 
sin  Sky,  naar  I  dingle.id.aresfr.i56.  „Staa 
paa  Benene  I"  sagde  han,  „og  dingl  ikke 
som  en  Drukken". CBern/j.ZF.546.  *næsten 
Alle  I  besværligt  dinglede  mod  Døren 
hen,  I  og  Nogle  saås  døddrukne  om  at 
ialde.Schand.Ui).86.  *De  sætter  imod  ham 
med  Stød  og  Skud,  |  Han  svarer  med 
Slag  saa  de  aingleT.Drachm.DM.152.  Stu- 
dene dinglede  af  S\a.pheå.Skioldb.SM.21. 
OBloch.D.^1.259.  jf. :  Tougværket  løsreves 
.  .  Masterne  åmglede.Blich.(1846).VI.243. 
Veiret  blev  meget  behageligt  og  Skibets 
Dinglen  nhetyde]ig.RudBay.EP.I.205.  || 
dingle  omkring,  mnåt  olgn.,  spec:  gaa 
omlcring  uden  noget  bestemt  formaal;  drive  om. 
det  forekom  mig  . .  trivielt  at  dingle  om 
mellem  min  Onkels  Arvinger.EWolle.Et 
ParKomedier. (1851). 121.  Jeg  har  dinglet 
rundt  dernede  (o:  i  Paris)  som  alle  de 
andre  og  forsøgt  at  bilde  mig  selv  ind, 
at  det  var  moxsomtJMagnus.EK.12.  ||  om 
tvivlraadige,  vankelmodige  personer:  vakle. 
De  maatte  finde  paa  Genveje,  og  de  har 
dinglet  mellem  Napoleon  og  Bismarck 
uden  at  kunne  komme  til  Ro  hos  noget 
af  disse  store  Forbilleder.flørMj).IJ.45.  jf. : 
de  Vankelmodige  dinglede  over  til  Ven- 
stre og  befandt  sig  ilde  der,  laar  er  de 
dinglet  over  tU  Højre,  hvor  de  ogsaa  en 
Gang  vil  befinde  sig  i\åe.sm8t.322. 

dingle-,  i  ssgr.  af  HI.  dingle,  -faer- 
digf,  adj.  (1.  br.)  (hun)  var  dinglefærdig 
a.tTTæthed.Aakj.FJ.12?.  -pose,  en.(daglT) 
en  af  damer  brugt  lille  pose  (til  sytøj  olgn.), 


som  bæres  over  armen,  (pariserinderne)  bære 
ingen  Dinglepose.ieo]j.PC59.  Dingleri, 
et.  (dagl.)  1)  som  vbs.  til  HI.  dingle.  Feilb. 
lad  være  med  det  dingleri  med  benene  \ 
jf.:  Jette  arbejdede  strængt  paa  Hatte- 
formen,  med  Tungen  ud  i  Kinden  og  uro- 
ligt BenåingleTlFrSkousbo.En  Samfunds- 
fjende. (1911).  12.  2)  noget,  som  liænger  og 
dingler;  dingeldangel.   er  det  ikke  Jomfrue 

10  Agathe,  med  alt  dette  Dinglerie  paa  sig. 
Jo!  Gud  forlade  mig  er  det  ikke  hende 
selv  .  .  Agathe  (kommer)  klæd  som  et 
Fruentimmer  fra  Hovedstaden.%n5'es2).JJi. 
43.  Feilb.  Dingle-vand,  et.  (jf.jy.  ding- 
le-draaber,  -olie.  Feilb.I.188.IV.98;  dagl., 
især  spøg.)  om  spirituøse  drikke.  Schand. 
SB.193.  Saa  er  det  nok  paa  høie  Tid,  vi 
kommer  ind  i  den  anden  Stue  og  faaer 
os  noget  varmt  Dinglevand!i>aMd.6r.9.  Da- 

20  nia.III.  116.  DSt.1918.59.  -vorn,  adj. 
(1.  br.  dingel-.  VSO.  jf.  Feilb.).  (dagl.)  staa- 
ende  ell.  gaaende  usikkert;  dinglende;  sling- 
rende; ledeløs.  Han  gaaer  saa  dingelvoren 
med  Kroppen.  F/SO.  Kan  De  blot  bringe 
ham  saa  vidt  (ved  at  drikke  med  ham),  at 
han  bliver  sluddervorn  eller  dinglevorn. 
Hostr.G-.23.  min  Moders  sidste  Tjeneste- 
pige, en  lang,  dinglevorn  Tøs.Schand.F.400. 
et  dinglevorent  Bord  paa   fire  krøgede 

30  Sto\per.EEricJis.N.21. 

Dings(t),  en.  [den(')s(d)]  (dial.  Ding- 
sen.  MylEHch.NS.36.  Feilb.)  flt.  -er.  {jf. 
anyd.  dinck  (LaurembergsSkjæmtedigte.(udg. 
1889).52.73),  dial.  dink  (Feilb.  Esp.48),  no. 
dings;  fra  nt.  ell.  ty.  dings,  egl.  gen.  af 
ding,  ting;  formen  Dings t  vel  under  ind- 
flydelse fra  Tingest;  formen  Dings  en  fra 
nt.  dingschen,  dim.  af  dings;  jf.  Dims, 
Dingenot;  dagl.,  især  spøg.)  betegnelse  for 

-i)  noget,  man  ikke  ved  (ell.  ikke  kan  finde)  no- 
get passende  navn  til;  tingest;  „himster(i)- 
gimst".  Dings:  Tychon.(NkS4'>828a.l58). 
Pølser  maa  ikke  . .  nævnes  ved  deres  rette 
Navn,  saalænge  de  ere  over  Ilden  for  at 
koges,  thi  saa  sprække  de;  men  naar  man 
kalder  dem  „Dingserne",  har  det  ingen 
Fa.Te.Thiele.III. 50.  *Esben  skjød  —  og 
ramte  strax  den  Dings  (o:  en  fugl).TB.Nr. 
18.21.   Feilb.    *I  blier  hans  Favorit,  hans 

50  Marionet  |  (Ha,  jeg  veed  Pokker,  hvad 
de  Dingster  heåde).Oehl.I.349.  *Lige- 
som  han  (o :  Oehlenschlåger),  har  han  giort 
en  Dingst  (o:  et  digt)  over  Anden  April. 
sa.PSkr.1.342.  *en  Dingst  med  Pile  i  (o: 
et  pilekogger ).Heib.  Poet.  III.  23.  Vil  Du  nu 
ogsaa  have,  jeg  skal  knække  Halsen  paa 
den  forbandede  Dingst  (o:  en  skammel). 
Oversk.II.263. 
Dinss-vasCser),  en.  se  Dingenot. 

60  Dinkel,  en.  [^deii"g{B)l]  (fra  ty.  dinkel; 
oprindelse  usikker;  1.  br.)  3(  betegnelse  for 
forskellige  (i  Tyskland  dyrkede)  arter  af 
avnehvede  (emmer,  enkorn,  spelt).  Moth. 
D79.  vAph.Nath.VII.541.  Oinkel-hTe- 
de,  en.  (1.  br.)  ^  d.  s.  MøllH.III.183.  f 
-korn,  et.  d.  s.  JBaden.DaL.87.    -mel, 


UI.    Rentrykt  6/3*1921 


48 


755 


Dinte 


Diplomati 


766 


et.  (1.  Ir.)  giør  et  Plaster  af  Dinckel-Meel. 
HesteL.(1703).B3r. 

I>iiite,  en.  se  Tinte. 

Diosknr,  en.  [dicos'ku-V]  især  brugt  i 
flt:  -er.  {af  gr.  (flt.)  dioskuroi,  af  Dios, 
gen.  af  Zeus,  og  kuros,  dreng)  1)  (i  den  gr. 
mytologi)  betegnelse  for  Zeus  og  Ledas  to 
sønner,  Kastor  og  Polydeukes  ell.  (hos  ro- 
merne) Polluks  (især  dyrket  som  guder  for 
de  søfarende);  ogs.  (nu  1.  br.)  som  navn  paa  lo 
et  stjernebillede:  tvillingerne.  *Himlen 
slukkes,  Storm  og  Klippe  truer,  |  idel 
Undergang  vi  svømmer  i  —  |  Dioskurer, 
akl  hvor  lande  vi? Staffeldt.(1882).8.  JBa- 
den.FrO.IL  SaUVI.201.  2)  O  overf.,  om 
to  (store)  mænd,  der  forenes  ved  venskab 
ell.  fælles  optræden  (ell.  sidestilles  ved  visse 
fælles  egenskaber  olgn.l.  de  to  „store  og 
enfoldige"  dioskurer,  Thorvaldsen  og  Øh- 
lenschlægeT.Letterst.tidskr.  1 91 7. 335.  om  to  20 
tvillingbrødre:  Kaalund.F.33. 

Diplom,  et.  [di'plo'm]  (tidligere  ogs. 
m.  gr.  form:  Diploma.  vAph.(1759).  Fxmd. 
yd788.V.§5).  flt.  -er.  (af  gr.  diploma,  egl: 
noget  dobbelt  sammenfoldet;  jf.  Diplomat, 
Diplomati  osv.)  I)  (især  emb.)  dokument, 
hvorved  der  (af  en  fyrste,  institution  olgn.) 
tildeles  en  person  en  rettighed,  et  pri- 
vilegium, en  udmærkelse  olgn.  (jf.  ^rev 
1.2/  Af  hans  Haand  modtog  jeg  .  .  et  30 
Diplom,  som  Medlem  af  Videnskabernes 
Se\skah.PAHeib.E.291.  TU  hver,  som  .  . 
er  promoveret  til  Doctor  eller  Magister, 
udstedes  et  ordentligt  Diploma,  som  Uni- 
versitetets Bogtrykker  skal  trykke  uden 
BetSLUTig.Fund.y5l  788.  V.§5.  Brandes.X.485. 
Lars  Kruse  (er)  Ihændehaveren  af  et  Di- 
plom som  Æresmedlem  af  det  store  fran- 
ske Reånmgsse\skah.Drachm.LK136.  SaU 
YI.204.  De  20  Diplomer  fordeltes  til  de  40 
tyve  Cyklister,  som  kom  efter  de  egent- 
lige Præmietagere  i  Tiå.PoUy6l920.6.sp.5. 
2)  (især  hist.)  dokument  ell.  aktstykke  af 
retsligt  indhold,  fx.  skøde,  gavebrev  olgn. 
(især  fra  middelalderen).  Udvalg  af  . .  Dan- 
ske Diplomer  og  Bve\e.Molb&NMPet.(bog- 
titel.l858J.  JoJisSteenstr.8D.43.  VVed.BK. 
347.  Diplom-adel,  en.  [1]  (1.  br.)  d.s.s. 
Brevadel  (jf.  diplomatisk  adel  u.  diplo- 
matisk 1^.  S&B.  Diplomat,  en,  [di-  50 
plo'ma-'i]  flt.  -er.  (laant  i  beg.  af  19.  aarh. 
fra  fr.  diplomate,  dannet  til  diplomatique, 
se  diplomatisk)  1)  embedsmand,  som  vare- 
tager sin  stats  interesser  og  repræsenterer 
denne  over  for  fremmede  stater.  *Richelieu  | 
Er  større  Diplomat  end  Courtiseur.jHrz. 
Nin.9.  HCAnd.Breve.il.  645.  galaklædte 
Officerer  og  overbaldyrede  Diplomater. 
Pont.LP.IV.85.  Ganske  vist  er  Tavshed 
en  nødvendig  Egenskab  hos  Diplomaten;  60 
men  endnu  mere  charakteristisk  er  det 
dog  vel,  at  han  forstaar  at  tale:  at  der  i 
det  af gj  ørende  Øieblik  . .  staar  veltalende 
Ord  til  hans  Eaaåighed.Gjel.HE.122.  2) 
snild,  beregnende  person,  der  forstaar 
at  forhandle  uden  i  utide  at  røbe  sine  hen- 


sigter ell.  meninger.  Det  gør  mig  næsten 
ondt  at  holde  ham  for  Nar  —  dog  .  .  jeg 
(er)  Diplomat  og  har  altsaa  ingen  Sam- 
vittigheå.Hostr.(Studenterkom.l29).  Som  en 
god  Diplomat  modtog  leg  alle  disse  be- 
hagelige Yttringer  med  en  venlig  Mine, 
gav  hjertelige  Svar,  der  kunde  betyde 
Allehaande.<Sc^acÅ;.^66.  Maleren  var  nu 
engang  ikke  Diplomat  ligeoverfor  andre 
Mennesker  end  KuiideT.Tops.IIL183.  De 
har  mangen  Gang  ønsket  mig  derhen, 
hvor  Peberet  gror.  Jeg  har  kunnet  se  det 
paa  Deres  Ansigt,  skønt  De  er  en  fin  Di- 
]plomat\Pont.FL.556.  3)  (dagl.)  forkortelse 
af  Diplomatfrakke.  Inspecteuren  var  hvid- 
vestet  og  i  Di^lova&t.Éang.SG.82.  den  ny 
Barbersvend  . .  flottede  sig  i  Diplomat  og 
høj  lciat.AndNx.PE.II.78.  en  fornæm,  ele- 
gant herre  i  silkehat  og  diplomat.lf/ortø. 
T.126.  diplomatarisk,  adj.  [diplo- 
ma'ta'ris^]  (fagl.)  adj.  til  Diplom  2;  om 
gengivelse  af  diplomer,  haandskrifter  olgn.: 
nøjagtig  t  alle  enkeltheder;  bogstavtro. 
diplomatarisk  udgave,  udgave,  der  uden  at 
være  en  fotografisk  afbildning  af  teksten  gen- 
giver dennes  grafiske  ejendommeligheder .  kgxvp 
af  Noregs  konunga  sogum.  Diplomata- 
risk udgave  , .  ved  Verner  Dahlerup,  (bog- 
titel.1880).  Meyer.  Diplomatarium, 
et.  [diploma'ta-riom]  best.  f.  -iet.  flt.  -ier. 
{fra  nytat.  diplomatarium,  afl.  «/"  diploma, 
se  Diplom;  især  hist.)  samling  af  afskrif- 
ter ell.  aftryk  af  dij) lomer  (2).  J Baden. 
FrO.  Langebeks  Udskrift  i  Diplomata- 
riet i  det  Kgl.  Geh.  ATch.Molb&NMPet.Dipl. 
325.  Kjøbenhavns  Diplomatarium.  OMc?- 
sen.(bogtitel.l872).  Diplomat-frakke, 
en.  [1]  lang,  sort  frakke,  som  bæres  (især 
som  formiddagsdragt)  ved  højtideligere  lejlig- 
heder (jf.  Diplomat  3j.  JakKnu.A.13.  Jeg 
havde  en  Fornemmelse,  som  naar  man 
alene  er  mødt  i  Diplomatfrakke  i  et  Sel- 
skab, hvor  aUe  andre  stiller  i  Kjole.Poi. 
^^Id910.3.sp.7.  hver  Sommer  saå  (man)  tre 
blankstrøgne  Cylindre  og  tre  ulastelige, 
slanke  Diplomatfrakker  paa  den  lille  Ba&e 
ned  til  Strandvej en.iV^ans.P.P.  ||  (soldat.) 
spøg.  betegnelse  for  de  gamle  garnisonsfrak- 
ker.  DSt.1918.53.  Diplomati,  et,  f  en 
(CBernh.II.45.VL70).  [diplomaiti-']  flt.  (I  br.) 
-er.  {fra  fr.  diplomati e)  i)  (nu  1.  br.)  d.s.s. 
Diplomatik  1.  SaUVL205.  2)  (især  fagl.) 
d  s.  s.  Diplomatik  2.  SaU  VI.  205.  Z)  en 
diplomats  oj>træden  ell.  handlemaade;  snild, 
beregnende  handlemaade.  Fournier: 
Kjærlighed  og  I>iplomati.( bogtitel.  1859). 
Meyer.  ||  (nu  næppe  br.)  diplomatisk 
kneb;  fif.  Og  hvad  Listen  angaaer,  da 
er  den  en  . .  tilladt  Diplomati,  som  man 
seer  igjennem  Fingre  med.CBernh.II.45. 
4)  fæUesbetegnelse  for  alle  diplomater  i 
alm.  ell.  inden  for  et  vist  omraade.  En  saa- 
dan  Person  er  . .  en  Sjeldenhed  i  Diplo- 
matien.CBernh.VI.70.  Du  fik  en  Konsul, 
engelsk  Blod,  fint  Firma,  oven  i  Købet 
paa   en  Maade   hørende   til   Diplomatiet. 


757 


]>iplematik 


direkte 


758 


Esm.ILl71.  Pol^y6l930.8.sp.6.  Diplo- 
matik, en.  [diplomai%]  (fra  fr.  diplo- 
matique)  1)  (hist.)°den  gren  af  hi'storie- 
forskningen,  som  omfatter  studiet  af  di- 
plomer (2).  Forelæsninger  over  Diploma- 
tiken.FrSneed.1.368.  Nogle  Hovedtræk  af 
Skriftarternes  Historie  og  Diplomatiken. 
JohsSteenstr.  (bogtitel.  1915).  2)  (fagl.)  den 
kunst  at  kunne  varetage  en  stats  inter- 
esser og  repræsentere  den  over  for  andre 
stater  (jf  Diplomati  2).  Heib.Pros.XI.493. 
•Hvorfor,  monstroe,  de  her  gik  uden  om  | 
Diplomatikens  brede  Kongevei? Bredahl. 
V.67.  den  russiske  Diplomatik  er  jo  be- 
kendt for  sin  Finhed.Mostr.(Studenterkom. 
107).  Experimenter,  der  viste  . .  et  ual- 
mindeligt Anlæg  for  Diplomatiken.Sc^acfc. 
352.  3)  CP  (1.  br.)  d.  s.  s.  Diplomati  3.  Gold- 
schm.IV.248.  man  (faar)  Fornemmelsen 
af,  at  han  . .  anvenote  en  vis  Diplomatik 
eller  ialfald  udfoldede  en  vis  Forsigtig- 
hed. Tiis/c.  i  9i  7.  J.  122.  Diplomatiker, 
en.  [diplo'ma'di^'ar]  flt.  -e.  (jf.  ty.  diplo- 
matiker;" af  nylat.  diplomaticus)  1)  (hist.) 
person,  der  studerer  diplomatik  (1),  JÉaden. 
FrO.  Lundb.  2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Di- 
plomat 1.  JBaden.FrO.  ArchivSøvæsen.II. 
30.  diplomatisk,  adj.  [diploima'dis^'] 
(fra  ty.  diplomatisch,  fr.  diplomatique, 
nylat.  diplomaticus,  adj.  til  diploma,  se  Di- 
plom) 1)  (faql.)  til  Diplom.  Den  Forskiel, 
som  giøres  af  Nogle  paa  fød  Adel  . .  og 
giort  eller  diplomatisk  Adel  (nu:  Diplom- 
Siåél).Nøi'reg.Privatr.I.311.  det  er  diploma- 
tisk beviist  (o:  bevist  af  diplomer)jBaden. 
FrO.  En  stor  Mængde  Diplomer  er  blevne 
trykte  . .  hvilket  har  lettet  det  diploma- 
tiske Studium  megetSaU  VI.207.  \\  d.  s.  s. 
diplomatarisk,  (denne)  Maade  at  gengive 
Versene  paa,  uden  diplomatisk  Nøjagtig- 
hed, i  let  moderniseret  Skikkelse.-Bran- 
des.IV.395.  2)  til  Diplomat  1.  den  diplo- 
matiske CaTTieTe.Heib.Fros.Xl.493.  Han 
havde  havt  en  diplomatisk  Mission  tU 
de  mindre  italienske  B.oiieT.Goldschm.VI. 
286.  Venetianerne  .  .  stod  i  livlig  kom- 
merciel og  diplomatisk  forbindelse  med 
hovedstaden  i  det  byzantinske  Tige.Vilh 
Thoms.  Afh.  1. 265.  diplomatisk  landsfor- 
ræderi, se  Landsforræderi,  jf.:  en  smuk 
Uniform  med  diplomatiske  Knapper.Jn^'. 
EF.VIII.241.  II  om  personer:  hørende  til 
diplomatiet.  De  ere  stolte,  disse  diplo- 
matiske 'DsiraeT.CBernh.VI.78.  Diplomati- 
ske Personer  kunne  ikke  stævnes  for  Ret- 
ten til  at  afgive  Forklaring.iovi. JJ.S^i. 
diplomatisk  agent,  se  Agent,  det  di- 
plomatiske korps  (efter  fr.  corps  diplo- 
matique) 1.  samtlige  ved  et  hof  akkrediterede 
gesandter.  JBaden.FrO.  e.  br.  2.  d.  s.  s.  Di- 
plomati 4 :  i  de  fleste  smaa  Lande  (er  det) 
vanskeligt  at  rekruttere  det  diplomatiske 
KoT]ps.Tilsk.l920.I.331.  3)  optrædende  som 
ell.  ejendommelig  for  en  diplomat;  snild; 
beregnende;  smidig,  den  diplomatiske 
Forsigtighed,  som  et  Tyende  altid  iagt- 


tager over  for  de  Meddelelser,  det  gjør 
sit  lleTsls.2Lh.Schand.AE.164.  jeg,  som  ellers 
er  saa  tavs  og  diplomatisk.sa.SJB.94.  Da 
han  paa  denne  lidet  diplomatiske  Maade 
har  erobret  sig  nogle  Stemmer. brandes. 
IX. 96.  de  maatte  opbyde  Alt,  hvad  de 
havde  af  diplomatiske  Evner,  for  at  und- 
gaa  alle  de  beklumrede  Aftenselskaber  .. 
der  stadigt  truede  deres  Fre d.JPJac.JJ. 
10  166  (jf.  bet.  2).  en  høj,  mager,  statelig  ud- 
seende Herre,  der  diplomatisk  tilknappet 
stod  støttet  til  en  Konsol  med  en  Silkehat 
i  Haanden.Ponf.Fi.4a 

Diplom-eksamen,  en.  [1]  (om  tyske 
forhold)  en  eksamen  for  arkitekter  og  inge- 
niører, hvorved  der  opnaas  et  diplom.  Hag. 
III.196.  -in^i^eiiior,  en.  [1]  (i  Tyskland) 
ingeniør,  som  har  taget  diplomeksamen.  Hag. 

20     dippe,  V.  se  dyppe. 

Dir,  et.  [dir]  (vbs.  til  dirre ;  poet,  1.  br.} 
1)  til  dirre  1  ||  til  dirre  I.2;  jf:  Han  blev  én 
Lidenskabelighed,  ét  Harme  dir  r.Fe/rM^, 
KM.182.  2)  til  dirre  2:  med  Dir  af  lyse 
Kvmter.Marton.HB.97.  jf. DaFolkestyre.'^yn 
1905/06.1.sp.3. 

direkte,  adj.  [di'rBgda  ell.  ^di^rviqda] 
(nu  l.br.  direkt.  Heib.Pros.I.17.  Madv.S.L 
24.  jf.  Direkthed^,  (ligesom  ty.  direkte  laant 

30  fra  lat.  fdirecte,  adv.  til)  directus,  perf.part. 
af  dirigere,  se  dirigere  ||  formen  direkt 
vistnok  senere  laan  fra  ty.  direkt  ell.  fr.  di- 
recte  ||  opr.  kun  adv.;  som  adj.  først  truffet 
i  sidste  halvdel  af  18.  aarh.) 

i)  som  følger  en  lige  linie;  lige. Moth. 
Conv.D44.  vi  holdt  kurs  direkte  mod  nord  f 
direkte  sls.y åTixng,'i^  skydning  efter maal, 
som  man  kan  se  fra  skytsets  standplads.  Sal.'^ 
VI.212.  II  om  nedstamning :  stammende  i  lige 

*)  linie  fra.  en  direkte  Efterkommer  af  Re- 
formatoren Morten  'LutheT.EkstrabV^/61920. 
Aft.3.sp.4.  ||  om  modsætningsforhold  olgn.: 
fuldstændig,  diametral  (modsætning); 
stik  (modsat),  to  direct  modsatte  Substah- 
seT.Heib.Pros.I.17.  han  (handler)  direkte 
imod  (kommissionens)  Foranstaltninger.Poi. 
^V6l920.9.sp.3.  jf:  Det  Skridt,  som  Organi- 
sationerne har  taget,  er  direkte  rettet  mod 
Statsmyndighederne.smsf.V7i950.i.s^.5. 

50  2)  t  vinkelret  (mods.  skraa,  skraat^.  So- 
lens Billede  fra  midden  af  Speilet  skyder 
Straalerne  directe  paa  Iiaaiiåen.Heitm.Phy- 
sik.32.  II  direkte  batteri,  ^  batteri,  som 
beskyder  den  fjendtlige  front  lige  forfra  (fron- 
talt). MilTeknO. 

3)  (astr.)  om  himmellegemer:  bevægende 
sig  i  samme  retning  som  solen  (fra 
venstre  til  højre);  retløbende.  SaU VI.212. 

4)  uden  omveje  ell.  ophold;  ofte  m.  bi- 
60  bet.:  hurtig;  (som  adv.)  straks.  *(du)  skal 

directe  ind  i  Daare-Kiste  gaae.FrHorn.PM. 
29.  den  direkte  Forsendelse  af  Varer  uden 
Om\astnmg.SaUI.196.  (festkomiteen)  sejler 
direkte  til  Kolding. PoU/ 71920. 7. sp. 5.  direk- 
te tog  til  Korsør  j  gaa  nu  direkte  hjem  j 
nye  hatte,  direkte  hjemkommet  fra  Paris  | 


48* 


759 


Direkthed 


Direktorat 


760 


5)  uden  mellemled  ell.  omsvøb;  umid- 
delbar, dersom  I  vil  love  mig,  at  I  icke 
vil  hævne  jer  paa  mig  enten  directe  eller 
\xiå\r&ctQ.Eomérønneg.I.319.  (i  sprogets) 
Præg  af  Energie  eller  Svaghed,  Hurtig- 
hed eller  Langsomhed,  Fylde  eller  Skarp- 
hed i  hele  Udtalen  (Ican  der)  synes  at 
ligge  et  direct  Udtryk  af  Folkets  Charak- 
teeT.Madv.S.1.34.  Dette  er  . .  den  eneste 
direkte  hentydning  til  Russernes  nationa-  lo 
litet,  som  vi  finder  i  selve  den  byzantin- 
ske litteT2LtaT.VilhThoms.Afh.I.258.  det  di- 
rekte Kapitaltab,  der  foraarsages  ved  det 
Beløb  i  kontante  Penge  . .  som  Udvan- 
drerne føre  med  sig.NationalølionTidsskr.I. 
383.  Han  hører  ikke  godt,  undtagen  naar 
der  tales  direkte  til  hsLm..EChristians.MV. 
11.  et  af  en  samvittighedsfuld  Kunstner 
efter  Modellen  direkte  udført  Portræt. 
Tilsk.l918.II.163.  en  Konto,  paa  hvilken  20 
han  enten  direkte  ell,  ved  Hjælp  af  Checks 
kan  hæve  de  Beløb,  han  har  Brug  for. 
SalMI.624.  Distriktschefen  staar  direkte 
under  Generaldirektøren.smsf.  yj.^55.  alle 
Mennesker  véd,  at  (han)  snyder  uden  at 
direkte  Beviser  toTeliggeT.EkstrabU/ilQSO. 
5.8p.5.  direkte  action,  spec.  (polit.)  om  den 
kampmaade  (generalstrejke,  sabotage,  volds- 
handlinger), der  anvendes  af  de  radikale  ar- 
bejdere (syndikalisterne)  for  at  tvinge  samfun-  30 
det.  SyndikalismensABC.(1914).48.  „direkte 
Aktion"  med  Generalstrike  og  alt  til  Faget 
henhøienåe.NatTid.^y8l920.Aft.3.sp.l.  di- 
rekte benbrud,  (med.)  brud  paa  et  ben 
netop  paa  det  sted,  hvor  stødet,  sparket  osv. 
har  ramt.  S aU II. 912.  direkte  hammer, 
0  maskinhammer,  som  staar  i  umiddelbar 
forbindelse  m.  kraftmaskinen.  Sal.VIII.408. 
direkte  handel,  t  om  køb  af  varer  umid- 
delbart fra  produktionsstedet,  uden  mellem-  40 
handler.  Hage.^429.  direkte  maskiner, 
(fagl.)  maskiner,  der  staar  i  umiddelbar  for- 
bindelse m.  deres  motor.  SaUYI.212.  di- 
rekte skatter,  skatter,  som  paalignes  en 
persan  umiddelbart,  og  som  ikke  af  denne 
kan  væltes  over  paa  andre  (inods.  indirekte 
skatter  som  toldafgifter  olgn.).  PAHeib.US. 
554.  SaUVI.212.  direkte  valg,  valg,  hvor- 
ved vælgerne  selv  umiddelbart  vælger  deres 
repræsentanter  (uden  anv.  af  valgmænd  olgn.).  50 
Sal.^  V  1.212.  jf. :  (grundlovsforslaget)  bliver 
. .  at  forelægge  Folketingsvælgerne  til  God- 
kendelse eller  Forkastelse  ved  en  direkte 
Afstemning.  Grundl.  (1915).  §93.  direkte 
veksel,  T  veksel  som  lyder  paa  betaling 
ved  sigt  og  trækkes  umiddelbart.  SaWI.212. 
}\(gram.)iudtr.som  direkte  anførelse, 
spørgesætning,  spørgsmaal,  tale,  se 
Aiiførelse  (2.2)  osv. 

Direkt-hed,  en.  [di'rBgdihe-'Q]  (sj.)  det  m 
ilt  være  direkte  (5);  umiddelbarhed;  ligefrem- 
hed, jeg  har  maattet  vænne  mig  til  en  for 
mig  og  Andre  højst  kedelig  Direkthed  og 
Ty&e\ig\iQå.JLange.(Brandes.XIV.467). 

Direktion,    en.    [dirBgi/o'n,    dirag-, 
vulg.  derag-]  flt.  -er.  {af  lat.  directio,  vbs. 


til  dirigere,  se  dirigere)  1)  (nu  foræld,  ell. 
især  ^)retning.  IslKyst.46.  Gangene  gaae 
gemeenlig  lodret  ned,  eller  i  det  mindste  i 
en  saadan  Direction,  at  den  mere  nærmer 
sig  til  den  lodrette  end  til  den  horizontale. 
Hallager.204.  de  utallige  Vogne  og  Kabrio- 
letter,  der  uophørligenkry  dse  sig  i  enMæng- 
de  modsatte  Direktioner.PAJEfet6.jE/.54.  (mi- 
litær kommando:)  med  sektioner  højre  svine! 
delingmarch!  direktion  kirketaarnet  j  overf.; 
i  Kraft  af  en  fra  Hjemmet  given  Direktion 
gik  (Holberg)  udenom  Tyskland.  Fi^^And. 
if.56.  2)  styrelse;  ledelse.  2.1)  (nu  l.br.) 
om  ledelsen  af  (støi-re)  institutioner,  forret- 
ninger, foretagender  olgn.:  forvaltning; 
administration.  Moth.Conv.D44.  Handels 
O.(1807).56.  Schroders  anden  Direktion  af 
Teatret  i  Hamburg  var  til  Ende  1797. 
Brandes.Goe.II.t27.  som  ung  Overretssag- 
fører .  .  fik  (jeg)  den  administrerende  Di- 
rektion her  i  Banken.ZLars.GF.i08.  2.2)  ^ 
om  en  dirigents  ledelse  af  et  orkester  (jf.  diri- 
gere 2.2^.  orkestret  under  direktion  af  ka- 
pelmester N.  N.  i  2.3)  (nu  næppe  br.)  i  an- 
den anv.  der  kand  .  .  ikke  tilskrives  et 
Menneske  noget  som  skeer  af  naturlig 
Fornødenhed  og  andet,  som  er  udenfor 
den  Menneskelige  I>'vcQction.Holb.NF.I.13. 
naar  saadanne  (mennesker  med  trællesind) 
leve  under  kloge  Menneskers  Direction 
og  Herre-dom,  da  ere  de  udi  den  Stand, 
som  best  stemmer  overeens  med  deres 
Natur.sms^.88.  Directionen  over  alt  det, 
som  vedkommer  Byens  Beste  og  Vedlige- 
holdelse er  Magistraten  i  enhver  Bye  an- 
foTtroet.Stampe.I.420.  ||  ofte  om  forsynets  sty- 
relse olgn.  (jf.  bet.  3.2J.  Nu  tilskriver  hun 
Himmelens  Direction,  at  hendes  Grød  ikke 
er  bleven  sveen.Holb.Vgs.(1731).I.6.  sa.Stu. 
II.8.  intet  skeer  uden  efter  Guds  allviise 
Direction.SeideZiw.i95.  3)  konkr.,  om  dem, 
der  leder  ell.  styrer  noget.  3.1)  til  bet.  2.1: 
en  af  flere  medlemmer  bestaaende  be- 
styrelse, der  varetager  den  daglige  ledelse 
af  aktieselskab,  forening,  teater,  institution 
olgn.  Instruction  for  den  Kgl.  Direction 
for  Universitetet  og  de  lærde  Skoler.In- 
str.^^hl805(direktionen  ophævet  1848).  Direc- 
tionen for  det  Kongelig  octrojerede  dan- 
ske asiatiske  Couipa.gme.BerlTid.^*/t  1806. 
TiU.7.  I  Kongens  Theater  er  der  altid  ud- 
solgt, Directionen  kan  give,  hvad  den  vil. 
HCAnd.Breve.II.647.  den  administrerende 
(bankdirektør)  fik  da  udvirket  hos  Direk- 
tionen, at  Deres  Kone  og  Børn  vilde  blive 
sikrede  for  det  Tilfælde,  at  (De  døde). 
KLars.GV.lll.  Hage.^338.  („Norges  Bank" 
har)  en  Direktion  paa  5  Medlemmer.SaZ.' 
11.630.  jf.  ssgr.  som  Skole-,  Teaterdirek- 
tion ofl.  3.2)  (sj.)  til  bet.  2.3  slutn.:  forsyn. 
Tilværelsens  allerhøjeste  Direktion  (har) 
haft  sine  vise  og  velmente  Hensigter  med 
dette  Opho\å.Jørg.Liv.III.27.  Direkto- 
rat, et.  [dirBgtoira'(i,  dirag-]  flt.  -er.  ^ra 
ty.  direktorat  é«.  fr.  directorat,  afl.  afmlat. 
director,   se  Direktør)  en  direktørs  em- 


761 


Direktrice 


Oirk 


762 


bede  (ell.  emhedslokale) ;  især  (emb.)  i  de  of- 
ficielle benævnelser  paa  visse  offentlige  myn- 
digheder (som  Direktoratet  for  Arbejds-  og 
Fabrikstilsynet,  for  Fængselsvæsenet,  for 
Statsskovbruget,  for  Kbh.'s  Skattevæsen 
08V.;  //".Generaldirektorat^.  JBaden.FrO.II. 
Sal?  V  1.212.  Birektrice,  en.  [dir^g- 
'trrs9,  dirgg-,  vnlg.  derog-]  fit  -r.  (fra  fr. 
directrice,  fem.  til  directeur,  se  Direktør) 
kvindelig  leder  ell.  bestyrer  (især  af  for-  lo 
retning  ell.  en  afdeling  heraf).  JBaden.FrO. 
Goldschm.Hjl.II.707.  En  dygtig  Direktrice 
for  Kjolesystue  kan  erholde  varig  og  god 
Stmmg.BerlTid."/sl920.M.ll.sp.3.I^ireU- 
ter,  en.  [dirBg'tø'r,  dirag-,  vulg.  derag-; 
foran  navne:  dir(8)gtør,  vulg.  der-]  flt.  -er. 
{fra  fr.  directeur,  mlat.  director,  ajl.  af  lat. 
dirigere,  se  dirigere)  leder;  styrer;  f  i 
alalm.:  Moth.Conv.Dåé.  Gud  er  den  øver- 
ste Directeur  af  alle  Hmg.Eiige.FT.136.  \\  20 
leder  af  en  forvaltningsgren  (under 
staten  ell.  store  kommuner),  fx.  af  jæmbane-, 
post-,  skatte-,  skole-,  toldvæsen.  SaUVI.212. 
II  leder  af  større  institutioner  som  museum, 
teater  olgn.  SaUVI.213.  \\  leder  af  en  virk- 
somhed, der  ejes  af  et  interessentskab,  aktie- 
selskab (jf.  fx.  Bankdirektør j,  andelshavere 
olgn.  Nørrcg.Frivatr.III.llO.  HandelsO. 
(180?).56.  Og  saa  pludseligt  at  skulle  staa 
rent  upersonligt  udenfor  det  hele  som  30 
Direktør  for  et  Aktieselskab,  blot  og  bar 
Kuponk\ippeT.Bergstrøm.L.13.  jf.:  Direktør 
er  jo  hvertandet  Menneske  her  i  Landet. 
OBenzon.FE.23.  den  unge  administre- 
rende Direktør  iBaiiken.KLars.GV.62. 
Sal.VI.901.  II  person,  der  træder  i  virksom- 
hed ved  visse  bestemte  lejligheder,  ell.  hvis 
virksomhed  mere  bestaar  i  et  tilsyn;  inspek- 
tør; jf.  ssgr.  som  Bal-,  Branddirektør  ofl. 

Dirigent,  en.  [diri'gæn'd,  vula.  deri-]  40 
flt.  -er.  {jf.  ty.  dirigent;  af  lat.  airigens, 
præs.  part.  af  dirigere,  se  dirigere)  i)  le- 
der af  et  orkester,  sangkor,  en  operaop- 
førelse olgn.  (jf.  Anfører  1).  den  nye  Ca- 
pelmesters  Dygtighed,  baade  som  Anfører 
af  et  Orchester  og  som  Dirigent  af  det 
Hele.Jifei6.Pros.7JJ.597.  (han)  er  lige  saa 
udmærket  Filosof,  som  han  er  Bellman- 
I)iiigeut.EkstrabUV6l920.2.sp.6.  2)  leder  af 
forhandlingerne  ved  et  møde;  ordstyrer.  By-  50 
fogden  havde  foreslaaet  Præsten  til  Diri- 
gent (ved  et  valgmøde).Goldschm.V.481.  Der 
var  ingen,  der  ytrede  Lyst  til  Diskussion, 
Dirigenten  sluttede  derfor  a.t.Pol.'hl920.8. 
sp.3.  Dirigent-klokke,  en.  klokke,  som 
en  dirigent  (2)  benytter  under  udøvelsen  af 
sit  hverv.  Drachm.F.1.229.  dirigere,  v. 
[diri'ge'ra,  vulg.  deri-]  dirigere.  Høysg.AG. 
117.  -ede  ell.  (sj.)  -te;  vbs.  -ing,  jf.  Direk- 
tion, {af  lat.  dirigere,  rette,  bestemme,  afl.  m 
af  regere,  se  regere)  1)  CP  bestemme  ret- 
ningen af  noget;  føre,  lede  i  en  vis  ret- 
ning; rette  (mod);  ogs.:  sende  (i  en  vis 
retning,  etsteds  hen).  *Et  lille  Slag  paa  aan- 
delige  Snuden,  |  Der  sigtedes  og  diri- 
geertes  godt.Erz.AN.236.  han  (kunde)  dog 


dirigere  en  Kløpind  hen  til  de  mest  an- 

frebne  Steder  paa  sit  Legeme.KnudBasm. 
>0.142.  unge  polske  Pigebørn  .  .  blev 
sorterede  og  dirigerede  ud  paa  Markedet. 
ORung.Y.103.  Statspolitiet  fra  Horsens  .  . 
blev  straks  dirigeret  til  Assendrup  pr. 
Avtomobil.  Ekstrabl.  »"/s  1 920.  Aft.  3.  sp.  3.  2) 
styre;  lede.  2.1)  (nu  næppe  br.,  jf.  dog  ndf.) 
i  al  olm..  Moth.Conv.D44.  (jeg)  har  været 
effterladen  udi  at  dirigere  og  styre  den 
samme  ( gerning ).Holb.NF.I.17.  (han)  diri- 
gerede Stats-  og  Krigs-Sager  med  største 
lim-tighed.sa.Hh.I.149.  FrHorn.Proc.A2 ". 
Høysg.S.Z7^.  den  guddommelige  Retfær- 
dighed . .  er  (ej)  andet,  end  en  med  Viis- 
dom  beblandet,  eller  af  Viisdom  dirigeret 
GoåhQå.Ruge.FT.183.  ||  endnu  undertiden 
brugt  spøg.  ell.  m.  tilknytning  til  de  andre 
bet.  (1, 2.2  og  3).  Jeg  vU  aldrig  bede  Dem  om 
mere,  end  De  selv  frivilligt  vil  give  mig. 
JegoverladerDem  fuldkommentat  dirigere 
vort  FoThold.Nans.JD.104.  fra  Toppen  af 
Trappen  dirigerede  en  lille  svær  sortskæg- 
getHerreTransporten.OJKw«^.P.45. 2.2)  lede 
et  orkester,  kor,  en  operaopførelse  olgn. 
(jf.  Dirigent  1^.  MusikL.I.187.  Ved  denne 
Lejlighed  dirigerede  Weber  sin  nye  Ouver- 
tnTe.IIPanuniB.M.II.455.  2.3)  være  diri- 
gent (2).  hvem  dirigerede  ^aa  mødet?  ■ 

I>irik,  en.  se  1.  Dirk.  dirik-fri,  adj. 
se  dirkefri.  I.  l>irk,  en.  [dir^']  (nu  kun 
dial.  Dirik  (flt.  -er),  se  ndf. ;  ogs.  skrevet  De- 
rek,  Derik:  vAph.(1759).  dial.  Did(e)rik: 
Feilb.).  flt.  -e  ell.  (nu  især  dial.)  -er  (MO. 
Feilb.).  {ænyd.  dirik,  jf.  sv.  dyrk;  fra  nt 
holl.  dirk,  jf.  mnt.  diderik,  hty.  dietrich, 
egl.  navnet  ty.  Dietrich,  da.  Didrik;  jf.  Der- 
rik,  n.  Dirk)  redskab  (bestaaende  af  en  tynd 
staalstang  m.  en  hage)  til  at  aabne  laase 
med  i  mangel  af  nøgle;  tyvenøgle.  Dirik: 
Moth.D79.  'Han  bruger  Dirii,  Hoved- 
nøgel,  hvad  han  har,  |  Saa  længe  og  saa 
vel,  at  Døren  aabnet  \Kr.Wess.l52.  Bahb.E. 
1.158.  VSO.  Hrz.XVIII.226.  Feilb.IV.98. 
Dirk:  Stephanius.NomenclatorLatino-Dani- 
cus.(1738).X4  f.  Nørreg.Privatr.  VII.51.  »Jeg 
har  en  Dirk  til  dette  Giemme.Oehl.BG.179. 
Grundtv.PS.VI.58.  De  ældste  Nøgler  (er) 
dannede  som  vore  Dirke  af  en  lang,  spin- 
kel Stang  med  en  dyb  Bue  ved  den  ene 
Ende.SophMiill.V 0.482.  \\  billedl.  ell.  overf. 
*Hvad  underfundig  Maade,  |  Hvad  lønlig 
Dirk  du  bruger  til  |  At  aabne  Herre-Naade. 
Falst.lll.  Jeg  vil  ikke  søge  Diriker  til  den 
menneskelige  Siel;  thi  dens  Laas  er  for- 
modentlig aiils.efTie.Bagges.L.1.38.  *Han 
haver  Fil  og  Dirke  |  Til  Laas  for  Mund 
og  Kirke.Grundtv.SS.I.176.  *en  Laas  for 
Danevirke,  |  Som  kan  trodse  tyske  Dirke. 
sa.PS.VII.317.  at  komme  i  Besiddelse  af 
en  Nøgle  eller  Dirk,  hvormed  han  kunde 
aabne  sig  Vej  til  den  Forstaaelse  og 
Kundskab,  som  er  Ma.gt.Brandes.VII.406. 
*Er  en  gylden  Dirk  (o:  bestikkelse)  |  For- 
nøden for  at  aabne  Tausheds  Gjemmer. 
Becke.Mich.120.  Jørg.Liv.IV.74. 


763 


Dirk 


dirre 


764 


IL  JDirk,  en.  [dirg]  flt.  -e.  {ligesom  sv. 
dirk  laant  fra  7it.  ell'holl.  dirk;  vist  egl.  sa. 
ord  som  I.  Dirk)  ^L  d.  s.  s.  Bomdirk.  VSO. 
SøLex/1808).   Sckeller.MarO. 

I.  dirke,  v.  [^dirga]  -ede.  (fra  nt.  dir- 
ken; af  I.  Dirk)  aabne  (laas  olgn.)  v.  hj. 
af  en  dirk.  Moth.D79.  De  have  leedet  ef- 
ter Nøgle,  søgt  at  dirke  alle  hB.ase.Holb. 
MTkr.64.   *hver  Laas  var  stærk  og  god  | 


tøiet  gyngede  under  hans  Føåder.Hanch. 
VI.418.  en  Lærke  (hævede)  sig  i  dirrende 
Kredse  høit  op  i  Luften.CBernh.VI.222. 
*Frem  tog  hun  saa  et  Skridt,  —  da  dirred 
I  Ret  artigt  hendes  Crinoline.T^^m^Æ.Z/.lO. 
*Saa  svinger  sig  Fuglen  ved  Morgengry 
I  Med  Sang  paa  dirrende  Yinge.Kaalund. 
VG.149.  Foraarssædens  tynde  Straa  .  . 
dirrede  rigt  for  Vindpustene,  der  fejede 


Og  ikke   let   sig   dirke  lod.  Tfm^/i./J.i-gJf.  lo  let  hen  over  Agrene. /Sc/iand!.Z7M.55.   sagte 


Recke.SB.64.  ||  nu  især  i  forb.  dirke  op 
(herrerne)  regner  saa  nøye,  at  en  stakkels 
Tienner  tar  en  Dalers  Penge  af  en  rig 
Herres  Lomme,  og  dirker  en  lumpen  Kof- 
fert  op  ihlant.Holb.LSk.in.4.  Bryder  han, 
eller  dirker  noget  op,  da  skal  han  hud- 
stryges.SøkrigsA.(1752).§632.  Findes  der 
ingen  Nøgle,  saa  dirk  Døren  op\ Hauch. 
HS.18.  her  er  Nøgler  nok  til  at  dirke  hver 


dirrende  Blade. JPJac.J.  i.  jf.:  Dirrende 
Hede  (o:  saa  at  luften  ligesom  dirrer)  over 
Floden,  dirrende  Hede  og  støvet  Tørke 
over  Lanået.Tops.II.SOO.  ||  overf.  Hist  dir- 
rer det  Skete  mellem  at  være  Handling 
og  at  være  Begivenhed.  J5rawcZes.ZIJ.  75. 
denne  ungdommelige  Længsel  mod  det 
andet  Køn  med  dens  Dirren  i  Følelser  af 
ubestemt  Art.sa.(DetnyAarh.II.551).    det 


Dør  op  i  den  hele  Menneskeheds Mich.Dø.  20  mumler  og  dirrer  og  bobler  i  min  Sjæl. 
23.  jf.:  Forbryderen  var  i  Færd  med  at 


dirke  sig  ind  i  Butiken.Pol.^yil907.5.  \\ 
overf.:  *Dit  Hiertes  Laas  jeg  havde  dir- 
ket I  Alt  længe,  for  at  see  deri.Ba^^^'es.F. 
265.  *(Pietro)  Stræber  . .  ufortrøden  |  Ro- 
sas Hjertelaas  at  dirke.  Winth.1.2 6.  \\  intr. 
Saa  havde  da  Angest  og  Smerte  og  Raad- 
løshed  langsomt  dirket  ved  Bevidsthedens 
Slutte.  Kie.rk.VI.248(jf  lirke/  *Paa  den  Vil- 


Det  er  maaske  bare  Spænding,  det  hele. 
SvLa.SD.5.  ||  om  sitrende  bevægelse  i  ell. 
af  en  del  af  legemet  (især  p.  gr.  af  stærk 
sindsbevægelse  ell.  trætlied).  Mit  hierte  der- 
rer  af  trygtMoth.D68.  *Efter  (o:  af  begær- 
lighed efter)  alt  godt  at  dræbe  .  .  |  Kun 
dirrer  eders  (o:  jætternes)  Læhe.Oehl.NG. 
27.  *De,  hvis  Hjærter  glade  dirred,  |  Naar 
de  traadte  i  hans  (o:  Jesu)  Spor. Grundtv. 


des  Tykhud  dirked  |  Han  med  Lægmands  30  SS.III.183.  da  jeg  kom  hjem,  dirrede  mine 


Fynd,  indtil  |  Agtpaagivenhed  han  mær- 
ked  I  I  den  Vildes  Minespil.DracAm.jD Af. 
127. 

II.  dirke,  v.  [^dirgo]  -ede.  {af  H.  Dirk) 
^  løfte  enden  af  en  bom  v.  hj.  af  en  bom- 
dirk; kun  i  forb.  dirke  op:  SøLex(1808). 
38.   Funch.MarO.IL27.   Scheller.MarO.210. 

dirke-fri,  adj.  [I]  (nu  kun  dial.  dirik- 
iri  (jf  I.  Dirk;.  Moth.D79.  VSO.  jf.Feilb.) 


Been  under  mig.Hauch.1.428.  endskjønt 
hun  var  forberedt,  begyndte  det  dog  at 
dirre  i  hendes  Nerver,  da  han  ved  Hjem- 
komsten kaldte  paa  Else. Goldschm.VIl.562. 
hans  Nyrer  dirrede  (Chr.VI:  bevedej,  og 
han  lod  sin  Vrede  bryde  trem.lMakk.2.24. 
allerede  dirre  hendes  Læber  af  den  kom- 
mende Gra.ad.JPJac.II.155.  Musklerne  om 
hans  Mund  dirrede,  og  kun  med  yderste 


om  laas  olgn.:  som  iklce  kan  aabnes  v.  hi.  af  ^Møie  tvang  han  Graaden  tHhage.Wied.L 


*»  dirk.  eftersom  Laasene  vare  dirkefrie, 
kunde  de  ikke  aabnes  uden  at  brydes  op. 
Ew.VI.18.  Grundtv.Saxo.I.169.  Ing.LB.L 
122.  SaUVI.215.  billedl:  Jeg  vil  ikke  søge 
Diriker  til  den  menneskelige  Siel;  thi 
dens  Laas  er  formodentlig  dirkefrie.^a^- 
^es.L.1.38.  Ibsen  var  den  uransagelige, 
med  det  med  Dobbeltlaas  lukkede,  dirke- 
fri Ansigt.  i\^ans.P.45. 


0.258.  jf.  :^Saa  stansed  og  dér  den  Blodets 
Strøm,  I  Som  før  var  vant  at  rinde.  |  Saa 
dirred  ogsaa  de  Nerver  til  Ro,  |  Og  San- 
serne alle  blev  blinde. JPJac.J.56^.  upers.: 
imellem  saa  dreiede  (baaden)  sig  rundt, 
saa  det  dirrede  i  Tinsoldaten.  B^CAncZ.F. 
163.  II  C3  om  taare:  være  lige  ved  at  falde. 
en  Arrigheds  Taare  kunde  dirre  i  Heltens 
Øie.Oehl.Svar.20.  *din  Taare  som  en  Perle 


dirre,  v.  ['dzra]  (tidligere  ogs.  skrevet:  50  stod  \  Med  blaalig  Dirren  paa  den  lillie 


derre.  Moth.D68.  VSO.  (jf.  u.  Dirre-rod, 
-urt;,  t  dldre.  Basth.Tale.('l782).37.  sa.Phil 
29.  VSO.).  -ede.  vbs.  -ing  (s.  d.)  ell.  f  -else 
(Moth.D68),  jf.  Dir.  {ff.  no.  dial.  dirra, 
didra;  vel  i  aflydsforhola  til  glda.  darre,  sv. 
og  bornh.  darra  ligesom  dingle  til  dangle) 
t)  være  i  en  ikke  stærk,  hastig  skif- 
tende svingning  frem  og  tilbage,  t.l) 
m.  tings-subj.:  sitre;  vibrere.  *Saul . .  ka- 


hvide  Kmd.sa.ND.135.  *i  Øjet  dirrer  |  Ve- 
modstaaren  hed  og  stor.  Grundtv.PS. 1. 105. 
Winth.V.229.  1.2)  især  om  personer:  bæve 
(2.2);  ryste;  skælve  (især  p.  gr.  af  sinds- 
bevægelse, træthed  olgn.).  'urolig  han  sad, 
I  Og  dirred  stundom  heftigt,  som  Æspe- 
træets  Blad.Oehl.NG.279.  *Ræd  han  under 
Kaaben  dirred.  Grundtv.PS.III.211.  Jeg 
bange?  —  hvor  falder  Du  paa  det?  —  Du 


stede  sit  Spyd  mod  Sønnens  Barm:  |  Han  60  mener,  fordi  jeg  dirrer  en  Smule ?Ouersfc, 


JStød  undveeg;  og  Spyd  i  Væggen  stod 
og  dirred\NordBrun.Jon.ll3.  *Voxkierten 
stærkt  i  Lilliehaanden  dirr er. Oehl.Digtn. I. 
48.  Korsangen  fyldte  det  vide  Tempel; 
Murene  dirrede.Blich.n.500.  da  dirrede 
Dækket,  hvorpaa  han  befandt  sig,  og  Far- 


1.456.  *Du  skød,  saa  Fjenden  dirrede  |  Og 
Englands  Ruder  klirred  e.iljBecA:e.50.  *En 
stakkels  Flue  i  en  Spindelvæv  |  Sad  og 
dirrede.Drachm.T.104.  Han  dirrede  lidt  af 
Alderdom.JVJens.HF.99.  jf.:  Vil  jeg  tale 
tU  hende,  saa  snakker  jeg  bagvendt,  og 


765 


Dirrerod 


Dijsagio 


766 


staaer  hun  foran  mig,  saa  dirrer  hun  for 
mine  Øine  (o:  p.  gr.  af  min  nervøsitet). 
Gylh.VI.225. 

2)  om  lyd,  som  fremkommer  ved,  at  noget 
sættes  i  hurtige  svingninger;  hurtigt  stige 
og  falde  i  styrke  ell.  højde;  sitre;  vibrere 
(jf.  u.  bæve  1.2,  bævre  1.2^.  *( fuglens)  Lov- 
sang dirrer  høit  i  gyldne  Skye.Bagges.ND. 
60.  *Sproget,  som  de  Døde  taler  (er)  som 
dæmpet  Dirren  af  en  Aftenmyg. Oe^i.iN^X). 
201.  *Lærken  dirrer  over  brune  Banke. 
Blich.D.II.17.  *De  Aftensangs  Klokker  | 
Høit  dirred  imod  Sky.Winth.VI.165.  Aare- 
str.222.  der  gik  en  melodisk  Dirren,  en 
Hjerteklang  ind  i  Meloåien.H C And.IV.253. 
Ringerens  sidste  Klokkeklemt  fyldte  lige- 
som Murene  og  Pillerne  herinde  (o :  i  kir- 
ken) med  en  fin  og  syngende  Dirren. 
Leop.HT.40.  ||  nu  især  om  den  menneskelige 
stemme:  sitre;  bæve  (især  p.  gr.  af  sinds- 
bevægelse). *Heel  dirrende  var  Talen.  VFiniA. 
IV.9.  *Dog  dirrer  hans  Røst,  dog  bæver 
den  \idtHolst.D.II.182.  „Jeg  drikker,  hvad 
jeg  har  Lyst  til,"  svarede  (han)  med  en 
pibende  Røst,  der  dirrede  af  Arrighed. 
achand.F.63.  der  dirrede  i  Stemmen  en 
stille  Bebrejdelse  mod  mig.GyrLemcJie.SJ. 
50.  II  (nu  1.  hr.)  genlyde.  *Nu  Kanefar- 
tens Bielder  klinge,  |  Og  Øret  dirrer  af 
den  Støi.NordBrun.(Bahb.LB.n.l80).  *ham 
dirred  i  Øret  endnu  den  himmelske  Stemme. 
Bagges.NblD.135.  *Skriget  rædsomt  lød,  | 
Som  endnu  dirrer  i  hans  Siæl.Bødt.9.  jj  m. 
overgang  til  bet.  l.i:  *Sødt  som  en  Drøm 
skal  Strængens  Dirren  klinge.0ehl.L.II.31. 
*den  store,  florbehængte  Harpe,  |  Der  dir- 
rer end  af  Skjaldens  sidste  t}Teh.Aarestr. 
329. 

t  Dirre-rod,  en.  [l.i]  ^  d.  s.  s.  Darre- 
rod.  Derrerod:  JTusch.72.  VS0.I.597.  f 
-urt,  en.  [l.i]  ^  d.s.  Derreurt:  JTusch. 
72.  vAph.Nath.n.544.  VSO.L597.  Dir- 
ring,  en.  (sj.)  vbs.  til  dirre  (jf.  Dirj;  ogs. 
m.  mere  konkr.  bet.;  til  dirre  l.i:  han  saå 
nervøse  Dirringer  ledsage  L.s  omhyggelig 
indstuderede  Indledningstale.  Schand.  BS. 
349.  sa.O.II.8.  overf.:  den  unge  Mands 
Sjæl  . .  blev  sat  i  Dirring  ved,  hvad  han 
havde  læst  om.sa.VV.309. 

I.  -Dis,  en  ell.  (sjældnere)  et  (PoWU 
1912.6.  Fleuron.J.16).  [di-'s,  t  ssgr.  'drs-] 
uden  flt.  (jf.  SV.  dis  (vistnok  laant  fra  da.); 
fra  nt.  dis  ell.  holl.  dijs,  jf.  disig,  diset  samt 
II.  Dise)  uklarhed  i  luften,  som  let  tilslører 
genstandene;  let  taage.  MO.  *i  Juninattens 
mælkehvide  Bis.Schand.SD.xxxf'i.  Efter- 
haanden  tog  Disen  til  og  ved  Middags- 
tid laa  Taagen  tyk  og  tæt  over  Holm  og 
Fj ord..7P Jac.ir.340.  Skumringens  blaalige 
Dis  bredte  sig  over  MaT^eT.Pont.FL.205. 
Tobaksrøgen,  der  i  graaligt  Dis  laa  tæt 
over  Stuerne.  LMarcussen.  Det  evigt  kvinde- 
lige.(1902).74.  Svælget  mellem  Himmel  og 
Jord  svinder  i  en  Sommerdags  Dis.FiZÅ 
And.BT.153.  Kjøbenhavn,  Hammeren  og 
Blaavandshuk  melder  ms.BerlTid.^hWOS. 


M.2.sp.6.  Naar  Diset  bliver  til  Varme  og 
Pustet  til  en  sval  hMiimng. Fleuron.J.16. 
jf.:  Morgendis  et  hænger  til  Middag,  og 
en  Time  efter  falder  Eftermiddagsgraaet 
paa.sa.IN.105.  jj  overf.:  der  steg  en  Dis 
af  hemmelig  Glæde  op  fra  hans  Væsens 
Dyb  og  lagde  sig  slørende  over  alting. 
AndNx.D.212. 

II.  Dis,  en.  [di-'s]  (ogs.,  nu  sj.  Dise  ['di-sal, 
loDisa  [idi-sa];  \  Dyse  [idysa]  (Oehl.XXX. 

34  (efter  PSyv.  Viser.(1695).434).  jf.J Baden. 
FrO.),  Dys  [dy's]  (Oehl.XXIX.100),  Dysa 
[idysal  (sa.ER.164)).  flt.  -er  [idrOsar]  (op- 
taget fra  oldn.  dis;  oprindelse  usikker;  om 
forsk,  tydninger  se  ZfdW.XIII.143ff.)  i  den 
nordiske  mytologi  betegnelse  for  forsk,  over- 
naturlige kvindelige  væsener,  fx.  val- 
kyrier, skæbnegudinder  (norner),  værneaander 
(for  personen,  slægten,  folket  ell.  egnen)  olgn. 

20  (se  GSchiitte.HH.52ff.);  ogs.(poet.)imere  olm. 
bet.:  gudinde.  *Mit  Navn  er  Freia,  Odins 
Datter,  Elskovs  Biis.Oehl.XXX.188.  sa.N 
G.267.  *Da  falske  Kvinder  |  For  Diser 
gik,  I  Med  Rosenkinder  |  Og  Tjørne-Blik. 
Grundtv.SS.II.31.  (han)  blotede  til  Diser 
og  Fjeld  vætter,  paa  det  de  skulde  skjænke 
ham  He\d.Hauch.II.293.  var  det  ude  med 
lykken,  sagdes  menneskets  diser  at  være 
døåe.NMPet.Myth.146.  SaUVL216.  overf.: 

30  Det  er  ingen  Tilfældighed,  at  den  tyske 
Kultur  ikke  skyder  nye  Skud  i  det  nye 
Rige  .  .  de  haarde  Valkyrier  forjage  de 
milde  Biser. FlensbA.^^/il896.1.sp.2.  især  i 
personifikation :  *Reenlighedens  øienklare 
Dis,  I  Der  funkled  fra  de  blankpolerte 
Ruder. Bødt.38.  *Folkesangens  Dis  |  For 
alle  fagre  Møer  |  Bar  første  Skjønheds- 

Eris.Recke.SD.32.  'Musen,  Skjaldekunstens 
^is.ChristensenSchmidt.Overs.afEuripides.II. 

40  (1875).27.  II  *Ved  Roret  Odin  Vise,  I  I 
Stavnen  Vidar  var,  |  Og  hver  en  deilig 
Dise  I  Som  Blomster  i  et  Kax. Oehl.N G. 
260.  *Hervør  Jarledatter!  hør  vor  Kæmpe- 
vise: I  Du  skal  ogsaa  vorde  Bise.  Oehl. 
XXXIL42.  i  personifikation :  *Drabets  Dise. 
NMøll.Agam.80.  \\  Eir,  Lægekunstens  milde 
Disa.0cRFS.60.  jf:  *Vel  har  jeg  ikke 
Magten,  |  Dog  ogsaa  Svag  kan  saare.  (  Nu 
staaer  til  Disars  Taare  |  Min  Higen  og  min 

50  Tragten. sa.iVGr. 565.  (parodierende:)  *som 
Sangens  Disa  favr  og  fin  |  Du  bærer  Aan- 
dens  ^ervo.e\in.Ho8tr.(Studenterkom.96). 

III.  Dis,  se  De's. 

IV.  dis,  pron.  og  adv.  se  des. 

V.  dis-,  præfiks,  [(')dis-]  {af  lat.  dis-, 
fra  hinanden,  itu,  jf.  got.  dis-,  oht.  tis-,  hty. 
zer-,  besl.  m.  to;  ved  bortfald  ell.  assimilation 
af  s  ogs.  di-,  fx.  dimittere.  Distance,  di- 
vergere) betegner  en  adskillelse,  benægtelse 

60  ell.  ophævelse  af  hovedordets  begreb;  som 
præfiks  føles  ordet  kun  i  enkelte  tilfælde  som 
Dis-agio,  -favør,  -harmoni(sk),  -kvalificere, 
-rekommandere. 

Disa,  en.  se  II.  Dis.  Disa-blot,  et. 
se  Dise  blot. 

Dis-agio,  en.  [V]  [dis'a'(d)Jo,  dis'a'gio] 


767 


disarmere 


Disciplin 


768 


T  ved  salg  af  penge  ell.  værdipapir,  som  no- 
teres under  pari:  den  (procentvis  beregnede) 
sum,  der  fradrages  den  paalydende  værdi; 
underkurs.  Meyer.  PoUHil917.5.sp.l.  Ha- 
ge.*636.  -armere,  v.  se  desarmere,  -ban- 
ke, en.  [I]  (sj.)  (styrmændene)  antoge  en 
Diisbanke  for  Landet,  de  troede  at  see. 
KSelskNyeSkr.in.113.  CP  -blaa,  adj.  [I] 
skyggeløs  solbagt,  med  disblaa  Skovborter, 
havde  (mosen)  bredet  sig  om  den  gamle 
Holmegaaxå.Gjel.GD.oO.  i  Sønden  svævede 
Langelands  skovede  Kyst  disblaa  i  Hori- 
sonten.Jørg.LT.59.  *I  Sommersolglans  glim- 
ted Jakobs  Gaard  |  henover  disblaa  Kjær 
og  Ba.Ynehøle.Aakj.BS.126. 

I>i8cipel,  en.  rdi'sib(8)l]  Høysg.AG.l??. 
flt  -pie  ell.  (især  foræld.)  -pier  (Ærehoe.28. 
Solb.Kh.ll(jf.-r>le.  smst.lO).  Bagges.L.1.386. 
Winth.VIII.14.jf.  Aakj.SV.VIL159).  (glda. 
d.s.  (Brandt.LB.174);  aflat.  discipulus,  elev, 
aft.  af  discere,  lære  (sig  noget);  besl.  m. 
docere) 

1)  person,  som  modtager  undervisning  ell. 
vejledning,  l.i)  (især  skol.;  nu  1.  br.)  barn  ell. 
yngre  person,  som  undervises  (især  i  en  højere 
skole);  elev.  Disciplerne  i  vor  Frue  La- 
tine  Skole.Cit.l718.(HistMKbh.I.96).  *En 
dygtig  Skole-Karl  den  meget  vel  kand 
være,  |  Som  i  Grammatica  Discipler  kand 
op\æTe.FrHom.PM.69.  En  flittig . .  discipel 
elskes  af  sin  LæTer.Røysg.AG.177.  Ew.Vl. 
212.  Det  vilde  være  latterligt  om  en  Tyd- 
sker  .  .  vilde  nedskue  paa  de  ham  om- 
givende Nationer,  som  Læreren  paa  sine 
f)\SQ,ip\ev.Bagges.L.I.386.  Discipelen,  som 
bliver  academisk  BoxgeT.HCAnd.11.3.  Dis- 
ciplenes Forældre  . .  indbydes  til  at  be- 
ære (skolens)  Eksamener  og  Slutnings- 
højtid  med  deres  Nærværelse.  Sfcoiepro^?-. 
Oaense.1911.62.  ||  (nu  næppe  br.)  om  elev, 
der  undervises  af  en  privatlærer.  Æreboe.65. 
Winth.VIII.14.  1.2)  yngre  person,  som  op- 
læres i  en  ktmst,  et  haandværk  olgn.;  lær- 
ling, de  kastede  lodder  om  varetægten, 
saavel  den  mindste  som  den  største,  saa 
vel  den,  som  underviiste,  som  discipelen 
(1871:  saavel  Mesteren  som  Lærlingen j. 
lKrøn.25.8(Chr.Vl).  Discipelen  er  ikke 
over  Mesteren,  ei  heller  Tieneren  over  sin 
'Rerxe.Matth.10.24.  Holb.UHH.IL7.  Der  var 
ingen  slags  Øvelser,  som  hørte  til  Over- 
daadighed  og  Vellyst,  uden  det  havde 
sine  Mestere  og  sine  Discipler. OeconT.F. 
99.  nu  næsten  kun  om  lærling  paa  et  apotek 
(jf.  Apoteker-,  Apoteksdiscipel^ ;  Samtidig 
med  aen  praktiske  Uddannelse  i  Apoteket 
gaar  en  teoretisk,  som  Disciplen  maa  tU- 
egne  sig.Sal.U.882. 

2)  i  udvidet  anv.  2.1)  (især  bibl.)  til- 
hænger af  en  person,  som  forkynder 
en  ny  lære,  især  religion,  forsegl  Loven 
hos  mine  Disciple.  Es.8.16.  vi  (o :  farisæerne) 
ere  Mosis  I>iscip\e.Joh.9.28.  Joseph  af  Ari- 
mathæa  . .  var  en  Jesu  Discipel,  dog  løn- 
ligen.smsii 9.38.  *Kristus  led  med  himmelsk 
Glæde,  |  Hans  Discipel  vil  jeg  hedde.Saim 


Hj.226.3.  II  især  om  personer,  som  lever  sam- 
men m.  „mesteren"  og  oplæres  af  ham  til  at 
forkynde  hans  lære  (jf.  bet.  1).  Johannis 
Disciple.  Matth.  9. 14.  Pythagor  paalagde 
sine  Discipler  fem  Aars  Taushed,  førend 
de  dristede  sig  til  offentlig  at  fremsætte 
og  forsvare  deres  TaiikeT.JSneed.IIL182. 
*(den  vise)  hsir'Discipler.Oehl.L.1.264.  PalM. 
y III.  107.   spec.  om  Jesu  disciple:   (.Jesus) 

10  gik  i  Skibet,  og  hans  Disciple  fulgte  ham. 
Matth.8.23.  de  lagde  Haand  paa  Christi 
Discipler  og  kastede  dem  i  Fæugsel.Holb. 
Kh.34.  Birckner.Tr.95.Drachm.III.193.  2.2) 
CP  person,  som  er  i  høj  grad  paavir- 
ket af  en  anden  (især  en  stor  kunstner, 
videtiskahsmand ,  religiøs  forkæmper  olgn., 
som  har  „dannet  skole")  og  slutter  sig  til 
dennes  meningen:  Saa  vidt  jeg  véd,  har 
han   altid    set  noget   Stort  i   Grundtvig, 

20  skjøndt  han  dog  aldrig  har  kunnet  blive 
hans  J)iscipel.Birkedal.0.I.113.  Holberg  fik 
egentlig  aldrig  disciple  i  dansk  litteratur 
i  som  sprogforsker  er  han  en  discipel  af 
Madvig  i 

Discipel -inde,  en.  (især  W,  1.  br.) 
kvindelig  discipel.  ||  [l.i]  denne  hans  Bro- 
ders kjæreste  Discipelinde  og  Efterf øl- 
gerske  i  LæTeremhedet.Ing.EF.IV.61.  *Han 
Lærer  vai*,  og  hun  Discipelinde J^aZilf.IF. 

30 158.  II  [2.1]  der  var  en  Discipelinde  i 
Joppe,  ved  Navn  Tabitha..4;)6r.9.56.  ||  [2.2] 
*det  er  Epicurs  |  Discipelinde,  vor  Leon- 
ti\iin\Hrz.XII.21. 

I>i8ciplin,  en.  [disiipli-V]  flt.  (i  bet.  2 
ell.  4)  -er,  f  -e  (Holb.Kh.f04).  {ænyd.  d.  s. 
(HMogens.);  af  lat.  disciplina,  afl.  af  dis- 
cipulus, se  Discipel) 

1)  t  oplæring  i  et  fag  olgn.;  lære  (jf. 
Discipel  1.2 ).   Jeg  forblev  hos  ham  (o:  en 

40  apoteker)  i  Lære  udi  5  Aar,  og  efter  Dis- 
ciplinen serverte  (o:  tjente)  ieg  som  Svend 
i  et  Aar. Seidelin.l  9.  smst.235. 

2)  O  underafdeling  ell.  fag  inden  for  en 
videnskab;  videnskabsgren;  fag.  i  Som- 
meren 1777  havde  (jeg)  taget  2den  Examen 
og  faaet  bedste  Karakter  for  alle  Disci- 
p]iner.Nyerup.Levnet.ll.  ved  Logik  (forstod 
man)  en  Disciplin  (neppe  Videnskab)  om 
den  rigtige  Form  af  de  menneskelige  Be- 

50  greber.  Omdømmer  og  Slutninger. Ifeid. 
Pros  1.118.  Licentiater  og  Magistre  . .  have 
Ret  til  at  holde  academiske  Forelæsninger 
over  de  Discipliner,  som  henhøre  under 
det  Facultet,  i  hvilket  de  ere  promoverede. 
Forordn.^/il824.§7.  *mangen  tør  Jurist  og 
Mediciner  |  Ombytted  sin  Exam ens  Discipli- 
ner I  Mod  hendes  Øines  straalerige  Glands. 
PalM.1.46.  Schand.TF.II.13.  EBrand.UB. 
13.  i  Krigsvidenskabens  forskellige  Dis- 

60  cipliner  var  Spanierne  baade  theoretisk 
og  praktisk  Europas  Lærere.VVed.B.219. 
jf.:  Livets  Skolegang,  hvor  Forstillelsens 
Indbyrdesundervisning  bliver  en  af  de 
vigtigste  Discipliner. JBZic^.7F..8  70. 

3)  opretholdelse  af  orden,  lydighed  olgn.  i 
en  skole,  hær  osv.;  orden;   (mands)tugt. 


769 


diisciplinar- 


DisfaTar 


770 


Moth.Conv.D46.  jeg  har  holdet  mine  Di- 
sciple under  Ave  og  J)isciplin.IIolb.Plut. 
111.3.  MilConv.II.492.  Styrelsen  af  Skolen 
(var)  saare  ledeløs,  og  vi  Drenge  havde  . . 
megen  Frihed  uden  Disciplin  og  sædvan- 
lig Skoleoråen.Birkedal.O.I.21.  Krigsførel- 
sen fik  en  saadan  Karakter,  at  den  Enkel- 
tes Impulser  maatte  underordnes  den  fæl- 
les J)isoiplia.CLange.NF.64.  Det  skorter  . . 
paa  organisatorisk  Disciplin  i  de  kjøben-  lo 
havnske  Tjeneres  Eækker.PoUVeWaO.a. 
sp.4. 

4)  tugt  ell.  tugtelse,  som  gælder  for  ell.  itd- 
oves  af  kirken.  4.1)  f  i  forb.  kirkens  dis- 
ciplin, straf  for  forseelse  mod  kirkens  tugt 
og  orden;  især:  aabenbar  skrifte.  Præ- 
ster skulle  ingen  Bandsatte,  eller  som  for 
. .  aabenbarlige  Laster,  ere  skyldige  til  at 
staa  aabenbare  Skrifte,  annamme  til  lønlig 
Skriftemaal,  før  end  de  Kirkens  Disciplin  20 
udstandet  hscve.DL.2 — 5 — 18.  smst.2 — 9 — 
22  Forordn.^''fnl735.§3.  skulde  dog  no- 
gen .  .  befindes  herefter  saadan  ulovlig 
Aager  at  have  dreven,  skal  han  derfor 
ansees  med  Kirkens  Disciplin. JBes/cr.Vei  746. 
Baden.JurO.I.114.  4.2)  (foræld.)  egl.  om 
tugtelse  m.  svøbe  som  bodsøvelse  foreskrevet 
af  kirken;  konkr.:  svøbe  (til  saadan  bods- 
øvelse). *Hvergang  en  Fod  jeg  for  den 
anden  sætter,  |  Med  denne  Disciplin  jeg  30 
mig  hudfletter.  |  Saaledes  bød  i  Vrede 
min  Ahhed.Staffeldt.6.  *Hver  Dag  hans  (o : 
en  munks)  Blod  i  Strømme  flød  |  For  Di- 
sciplinens Snerte. Winth.IV. 60.  *paa  hans 
sorte  Skriin  |  Laae  der  et  Tornebelte  | 
Og  en  blodig  Disciplin. smsf.F. 557.  jeg 
svinger  Fortvivlelsens  Disciplin  over  dem. 
Kierk.ni.l36. 

disciplinar-,  i  ssgr.  se  disciplinær-. 
disciplinere,  v.  [disipli'ne'ra]  -ede.  1)  40 
^nyere  dannelse  til  Disciplin  1;  apot.)  staa 
i  lære  som  (apoteker) discipel,  inden  han 
tog  farmaceutisk  medhjælpereksamen,  di- 
sciplinerede han  i  3  aar  paa  apoteket  i  X.  I 
2)  {af  mlat.  disciphnare,  afl.  af  discipU- 
na,  se  Disciplin;  ^  ell.  CJ)  vænne  til  or- 
den ell.  mandstugt;  holde  under  disci- 
plin (3);  (holde  i)  ave.  Det  forekom- 
mer mig  .  .  at  et  Regeringsparti  har  en 
Forpligtelse  tU  tU  en  vis  Grad  at  discipli-  50 
nere  Oppositionen.Hørup.1.74.  En  gammel 
Jesuit  .  .  disciplinerede  sin  kvindelige 
Lærling  . .  ved  jævnlig  at  rise  hende  mildt. 
Brandes.Volt.1.378.  jf:  (det  er)  Arbejdet  i 
den  haarde  Sten,  som  først  har  discipline- 
ret den  ægyptiske  KunstJLange.BM.I.SS. 
II  især  i  perf.  part.  brugt  som  adj.  gamle  di- 
sciplinerede Tropper.Holb.JH.1.693.  JBa- 
den.FrO.  Drengene  forholdt  sig  stadig  tavse 
og  disciplinerede.  Wied.Fæd.203.  \\  ogs.  (især  m 
i  perf .  part.) :  gøre  dannet,  velopdragen.  JBa- 
den.FrO.  tD  diisciplinær,  adj.  [disipli- 
•næ-V]  (fra  fr.  disciplinaire,  mlat.  discipli- 
narius,  afl.  af  disciplina,  se  Disciplin)  adj. 
til  Disciplin  3.  *Orkestret  begyndte.  |  Den 
rytmiske,  disciplinære  Takt  |  Den  havde 

ni.    Rentrykt  »/o  1921 


en  ganske  forunderlig  M2Lgt.Drachm.DM.6. 
skolens  disciplinære  midler  er  belønning 
og  straf  i  disciplinær-,  i  ssgr.  (ogs. 
disciplinar-.  (jf.  ty.  disziplinar-^.  MilConv. 
11.494.  Bek^VolSeS.  Scheller.MarO.).  (især 
jur.  ell.  Ja;  j.  -forseelse,  en.  Goos.111.210. 
Scheller.MarO.  -myndigtaed,  en.  ret  til 
selv  (uden  dom)  at  tildele  underordnede  straf 
for  brud  paa  disciplinen.  Sal.V.297.  -strai, 
en.  straf  tildelt  if.  disciplinærmyndighed. 
MilConv.II.494.  Goos.III.208. 

1.  Dise,  en.  [idi'sa]  flt.  -r.  (fra  nt.  dise, 
dies,  mnt.  dise(ne),  spinderok,  hørtot;  op- 
rindelse usikker;  reb.)  det  bundt  færdig- 
heglet  hamp,  som  rebslageren  binder  om 
livet,  og  hvoraf  han  spinder.  Wilkens.MT. 
278.  Lundb. 

n.  Dise,  en.  [>di-sa]  flt.  -r.  (vel  af  I.  Dis 
under  indvirkning  fra  Brise,  jf.  dog  sv.  disa ; 
1.  br.)  d.  s.  8.  1.  Dis.  En  Middfagsstund  med 
Dise  og  Sinaaluft.Gravl.0en.212. 

IIL  ]Dise,  en.  se  IL  Dis. 

IV.  dise,  V.  [idi'sa]  -ede.  vbs.-mg(s.d.).  (af 
I.  Dis;  især  dial.)  være  ell.  blive  diset,  først 
kom  Engen  Uge  nedenfor  Højen . .  Men  saa 
bølgede  og  blaanede  og  disede  det  videre 
og  videre  op  og  ned  i  en  Uendelighed, 
indtil  Jorden  langt,  langt  borte  gled  sam- 
men med  Iiimlen.Sick.JomfruElse.(1905).3. 
Med  Lysets  Aftagen  disede  Luften.Jtfo- 
zart  Cohn.  Vandringer  i  Højalperne.  (1 911).  28. 
Feilb.  jf:  tusinde  Dufte  dise  (o:  strømmer 
som  en  dis)  gennem  Salene.JPJrtc.JJ.88. 
Kusken  . .  sidder  bøjet,  med  Blikket  di- 
sende (o:  dvælende  mat)  over  Hestelæn- 
derne. CDangaard.  Frisind.  (1906).  155.  ||  i 
pass.  m.  sa.  bet.  *Tættere  dises  Aftenens 
Dunst,  I  og  stærkere  Løvduften  strømmer. 
J0rg.St.37.  *Det  dises.OlafHans.Undervejs. 
(1902).28. 

V.  dise^  v.  se  De'se. 

Dise-,  t  ssgr.  ['di'sa-]  (om  gl.-nordiske  for- 
hold) af  II.  Dis;  fx.  Dise-dyrkelse,  -tro 
(GSchutte.HH.58).  -blot,  et.  (ogs.  Disablot 
(oldn.  disablot;.  SaVYI.216).  Diserne  dyr- 
kedes ved  regelmæssige  Ofringer,  de  så- 
kaldte m5éb\ot.GSchiitte.HH.58. 

diset,  adj.  ['di'sa^]  (omdannelse  a/'disig, 
som  ordet  nu  næsten  har  fortrængt)  uklar 
p.  gr.  af  dis  (I).  Luften  var  taaget  og  diset. 
Hrz.ST.145.  Grækenlands  Himmel  er  høi 
. .  dens  Luft  er  let  og  gjennemsigtig,  ikke 
diset  og  qvalm.7rierfe.AJJJ.i59.  et  diset 
Landskab  med  taagetabte-  Linier.JPJoc. 
11.77.  Det  graalige,  disede  Vejr  havde 
lokket  mange  Sæler  ind.smsf.540.  Wolfh. 
MarO.438.  (et)  raat  tømret  Hus,  der  ind- 
vendigt er  dunkelt  og  diset  af  Mændenes 
Piber  og  Røgen  fra  en  gammel,  rusten 
Murstensovn.Pønwe^^/cfee.J)  J'.75.  jf.  Esp.102. 

l>is-faTor,  en.  [V]  ['disfaiVø-V,  ogs. 
disfa'vøV]  (jf.  eng.  disfavour,  fr.  défaveur; 
Cl  ell.  T)  ugunst;  skade;  tab;  næsten  kun 
i  forb.  i  ens  disfavør  ell.  i  disfavør  af 
en,  til  ugunst,  skade  for  en.  Meyer.^  hvad 
der  senere  er  fremkommet  af  Afsløringer 

49 


771 


diisfornden 


Diiskant 


772 


har  . .  ikke  været  i  Disfavør  af  Tyskland. 
Tilsk.1918J.529.  Vil  vi  ikke  løse  Spørgs- 
maalet  med  Åland  og  Sverige  selv  . .  saa 
skrider  Ententemagterne  . .  ind,  og  dette 
bliver  maaske  i  Finlands  Disfavør.Poi.^^/e 
1920.8.sp.3.  -foruden,  adv.  se  desforuden. 
'harmonere,  v.  [V]  [dish^rmoine-'ra,  ngs. 
•dis-]  (.//".  Disharmoni  og  ty.  disharmonieren) 
ikke  harmonere;  J"  om  toner  olgn. :  stem- 
me ell.  lyde  daarligt  sammen;  CP  overf.: 
ikke  stemme  overens;  ikke  passe  (sam- 
men); skurre.  Leth.(1800).  Meyer.  (Scho- 
penhauers) Privatliv  (syntes)  paa  mange 
Punkter . .  at  disharmonere  med  hans  Lære. 
Pol?lnl920.9.sp.l.  -harmoni,  en.  [V] 
[dishBrmo'ni-',  ogs.  'dis-]  {jf.  ty.  disharmonie, 
itoi. disarmonia)  1)  ^  ildeklingende  tone- 
forbindelse ell.  uharmonisk  samklang 
af  enkelte  toner;  misklang.  Leth.(1800). 
MusikL.I.187.  billedl:  den  totale  Dishar- 
moni, der  bestandig  skurrer  fra  mine 
indre  SiTæiige.Grundtv.Udv.1.88.  2)  O 
(overf.)  mangel  paa  overensstemmelse  ell. 
harmoni;  uoverensstemmelse;  modsæt- 
ning. Disharmonier  maa  der  være  i  Livet 
som  i  Musiken,  de  give  Livet  som  Mu- 
siken  sit  Kryderi.POBrøndst.RD.33.  Jeg, 
hvis  Ydre  og  Indre  søndrer  sig  selv  i 
fortvarende  Disharmoni  1  Grundtv.Udv.1.97. 
en  Disharmoni  mellem  selve  Folkecharak- 
terens  to  naturlige  Elementer:  Alvoren 
og  Lnnet.ClPet.0.111.  Bogen  er  i  Dishar- 
moni med  sit  Emne.  Aarbog  f.  Bogvenner. 
1920.122.  -harmonisk,  adj.  [V]  [dis- 
hBr'mo'nis^,  ogs.  'dis-]  adj.  til  Disharmoni. 

1)  cT  til  Disharmoni  1.  Leth.(1800).  Meyer. 

2)  QP  til  Disharmoni  2.  Leth.  (1800).  (det) 
uligevægtige  træder  . .  frem  i  en  stykke- 
vis, disharmonisk  Begavelse.  ÆPonf.Ps«/- 
chiatr.I.ll.  Sophie  Ørsted,  paa  sin  Vis  én 
ikke  mindre  disharmonisk  Natur  end  Kier- 
kegaard. Fii/iA«d[.6roe.7J.iii. 

disig:,  adj.  ['drsi]  (f  dissigj.  (fra  nt.  di- 
sig  ell.  holl.  dijzig;  vist  besl.  m.  Dæmring; 
jf.  I.  Dis,  Dising;  ordet  er  nu  næsten  for- 
trængt af  diset)  d.  s.  s.  diset,  for  det  mind- 
ste det  er  disig,  er  man  for  langt  fra 
Fugle-Skiæret  til  at  see  dette,  saalænge 
man  har  det  andet  endnu  i  Sigte.IslKyst. 
14.  dissig  Luft.SøLex.(1808).  Himlen  var 
overtrukken  med  disige  Bnnster.  Blich.I. 
202.  Veirliget  er  sædvanlig  disigt,  naar 
Vinden  er  mellem  N.  og  Y.ArchivSøvæsen. 
1.89.  en  mild  og  disig  Luft  hviler  endnu 
tildeels  over  (søen).Høyen.Moltke.50.  *Rum- 
met,  I  som  et  disigt  Halvlys  fra  oven  fik. 
Gjel.  Rø.  80.  KMads.  (  Verdenskult.  VI.  155). 
IdrætsB.L361. 

dis-imeliem,  -imi<llertid,  adv.  se 
des-. 

Dising,  en.  (jf.  mnt.  disinge,  diset  vejr- 
(lig);  sj.)  vbs.  til  IV.  dise;  ogs.  d.  s.  s.  I.  Dis. 
Den  tynde  Dising  havde  lettet  sig  endnu 
en  Kende.  Kun  nede  i  Synskredsen  fik 
den  Sø  og  Himmel  til  at  gro  helt  sam- 
men i  Dunst. AKohl.MP.III. 345.  smst.236. 


Disk,  en.  [des^']  flt  -e.  (æda.  d.s.,  oldn. 
diskr,  eng.  dish,  fad,  ret  (jf.  desk,  pult), 
ty.  tisch,  bord;  fra  lat.  discus,  ( kaste )skive, 
jf.  Diskos ;  m.  h.  t.  bet.-udviklingen  sml.  Ski- 
ve) 1)  skive.  1.1)  (foræld.)  egl.:  træskive, 
hvoraf  man  spiste  sin  mad;  tallerken; 
lille  fad  (jfBrøådisk).  Moth.D80.  Troels 
L.V.125.  jf  Feilb.  1.2)  (kirk.)  den  taller- 
ken, hvoraf  hostien  tages  ved  altergang ; 

io  patene  (jf.  Alterdisk  2).  DL.2—22—13. 
*Bort  svandt  de  mange  Hundred  Aar  . .  | 
End  Kalk  og  Disk  paa  Bordet  staar  |  Til 
Minde  om  hin  Time.SalmHj.192.4.  en 
Tyv  . .  bortstal  Kalk  og  Disk  af  samme 
K\vkQ.Holb.DH.I.775.  Grundtv.SS.I.91.  Ing. 
P0.II.231.  Alterkande,  Alterbæger  og 
msk.MinCirk.^y5l903.  1.3)  (foræld.)  en  lille 
skive  paa  (strafferedskabet)  kag'' en.  (ka- 
gen var)  udstyret  med  en  Overdel,   den 

20  saakaldte  Disk,  hvorfra  Synderen  . .  kunde 
„springe  af  Kagen" .HMatthiess.DK.51.  jf. 
Kalk.V.176.  2)  (poet.  ell.  dial.)  bord,  som 
der  spises  ved  (jf.  Alterdisk  1).  *Syv  hun- 
dred unge  Piger  opvarte  ved  min  Disk. 
Oehl.L.1.298.  *En  Bid  af  dine  Diske,  |  Den 
snapper  jeg  fra  SoYå.sa.NG.104.  *For  Uty- 
sket (o :  trolden  Grændel)  var  paa  Disken  | 
Folke-LiigenLækkerbidskenI  &rimdiy.DF. 
IV.244.    *Paa  Disk  den  Huusmoder  Klæ- 

30  det  breder.In^r.  VSt.26.  *Hundred'  Møer . .  | 
Bringe  under  Sang  og  Dandse  Vinen  paa 
den  blanke  'Disk.HCAnd.X.440.  *sundt  er 
det  Grovbrød,  vi  sætte  paa  vor  Disk.Ploug. 
W.II.56.  *ak,  havde  jeg  en  Ønskedug,  | 
at  brede  paa  min  BisklDrachm.PHK.l. 
Feilb.I.188.IV.98.  ordspr.:  Ros  ej  Fisken,  før 
du  har  den  paa  Disken  llfaM.SOiS.  PalM.IL. 
11.745.  billedl.:  *Hverdagssladdrens  matte 
Fisk  I  Blev  daglig  dækket  dig  paa  Disk. 

40  Winth.y.l05.  \\  om  forb.  dug  og  disk  se 
Dug.  fra  disken  til  visken,  se  Visk. 
3)  langt  bord  i  butik,  kontor,  restau- 
ration olgn.,  hvor  ekspeditionen  foregaar. 
*Den  Kunde  havde,  før  han  ind  i  Boden 
gik,  I  Igiennem  Glas-Dør  seet  Tafter  ligge  | 
Paa  Disken.  Wess.86.  *Hr.  Feyerskou  sid- 
der bag  bonede  Disk,  |  I  vise  mig  uldne 
Y ar e.Hrz.D. 1. 153.  En  Handelsmand,  som 
hele  Ugen  (tripper)  frem  og  tilbage  bag  sin 

50  msk.CBernh.NF.XIII.334.  Se  ham  . .  be- 
væge sig  af  Sted  med  en  Terrin,  han  selv 
har  hentet  ved  J)isken.PoUy 61920.7. sp.4. 
Diskant,  en.  [dis'kan'c?,  di'sgan'd]  flt. 
-er.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  discant;  fra  mlat.  dis- 
cantus,  egl.  om  sang(stemme),  som  skiller  sig 
ud  fra  en  anden,  af  V.  dis  og  lat.  cantus, 
sang)  1)  (foræld.)  to-  ell.  flerstemmig  sang. 
Moth.D81.  jfSaUVI.216.  2)  J^  den  øverste 
stemme  i  flerstemmig  sang  ell.  musik;  sopran 

M  (mods.  Bas^.  Moth.D81.  Holb.Bars.I.4(se 
u.  III.  Bas  2).  At  spille,  synge,  første 
eller  anden  Discant.  "FSO.  Sandib  synger 
med  dyb  Bas,  Lolo  med  klar  og  velklin- 
gende Discant.OeRF.i8.3.  Skiønne  gamle 
Siælemesser  og  Hymner  bleve  siungne  af 
Munkenes  kraftige  Basstemmer  og  Dren- 


773 


Oiskantnegle 


difitkontere 


774 


genes  I)iska.nteT.sa.Er.IV.253.  Musik  L. 
(1801).56.  jf.:  »Peent  feiet  blev  den  runde 
Plads,  I  Hvor  Dandsen  de  (o :  en  ulv  og  en 
bjørn)  opføred',  |  Een  sang  Discant,  den 
ainden  Bas,  —  |  Det  var  en  Lyst  at  høre 
'etlWinth.IV.57.  3)  GJ  høj  (mods.  dybj 
røst  ell.  (tale) stemme  (især  hos  børn  og 
kvinder).  *i  Discant  kun  Alma  sit  (du) 
fremførte,  |  Mens  Adam  gav  sit  Du  med 


Tro,  at  det  bliver  des  bedre  . .  jo  mere 
der  diskes  op  af  alle  Slags.JLange.II.162. 
2.2)  (især  nedsæt,  ell.  spøg.)  fortælle  ell. 
paa  anden  maade  fremsætte  noget;  „op- 
varte" med.  nu  disker  (taleren)  op  om 
Lykke  og  Ulykke,  at  den  Ulykkelige  ikke 
maa  tabe  Modet.^ierfe.FJJ.37.9.  Du  skulde 
høre,  naar  De  begynder  at  diske  ot^\ Sødh. 
KP. 19.  II  især  m.  præp.  med.  alt  det  Vaas, 


mandig  Bas.PaZM.JF.^77.    „Ih,  Gud  Fader  lo  som  hun  og  hendes  Ven  . .  har  disket  op 


fri  og  bevare  mig  . .!"  raabte  han  med 
stærk  fynsk  Accent  og  saa  skingrende 
højt,  saa  Stemmen  slog  over  i  Discant. 
JakKnu.GP.8.  4)  om  piano-  ell.  orgelmusik: 
den  del  af  musikstykket,  som  højre 
ha  and  ell.  (ved  firhændigt  spil)  den  til  højre 
siddende  person  spiller;  ogs.  om  de  dertil 
svarende  noder  i  tonestykket  ell.  om  den 
øverste  halvdel  af  klaviaturet,  hvorpaa 


jneå.IIostr.E.IV.2.  man  (har)  paany 
disket  op  med  den  taabelige  Usandhed, 
at  Jøderne  ved  deres  Gudstjeneste  bruger 
Blodet  af  myrdede  BøTn.Brandes.VII.387. 
Roland  i  „Uden  Hoved  og  Hale"  . .  disker 
op  med  en  Mængde  Spøgelse -Historier. 
TroelsL.XIV.79.  (han)  diskede  op  med 
teologiske  Anekåoter.JV Jens.EE.103.  hvor 
gidder  De  dog  sidde  og  diske   op   med 


diskanten   udføres,   ell.  overhovedet  om   den  20  alle   de  fjottedfe  RygteT.AKohl.MP.III.38. 


øverste  halvdel  af  tonesystemet.  Musik 
L.(1801).56.  Gylb.1.289  (se  u.  IH.  Bas  3.2;. 
hun  blev  ved  med  at  spille  .  .  og  hun 
gjorde  nogle  hurtige  Løb  højt  oppe  i  Dis- 
kanten.JPJac.II.354.  Geb.MusK.4.  m»- 
kant-neg^le,  en.  [2]  J"  G-nøglen  paa 
den  anden  nodelinie.  MusikL.(1801).57.  Geb. 
MusK.6.  -penge,  pi.  [1]  (foræld.)  penge, 
som  indsamledes  ved  korsang  af  skoledisciple 
(jf.Kalk.1.364).  Sal.III.1068.  -tegn,  et. 
(nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -nøgle.  MusikL.(1801).57. 
-tone,  en.  [4]  alle  Stemmer  staar  ikke 
saa  højt,  saa  de  kan  tage  de  skarpe  Dis- 
ka.nttonev.Schand.IF.1 78. 

t  Disk-broder,  en.  [2]  person,  som 
spiser  sammen  m.  en  anden;  bord  fælle.  (Kalk. 
1.363).  Han  er  een  af  vore  Diskbrødre. 
VSO.  t  -das,  en.  [2]  borddug.  (Kalk.V. 
176).  Ing.KE.II.42.  diske,  v.  ["desga] 
p^-æt.  -ede.  {ænyd.  d. 
bords,  spise*"  (DMag.2B.I.251);  af  Disk  2) 
1)  t  (m.  person-obj.)  sætte  til  bords;  be- 
værte, at  diske  en.  Moth.D80.  2)  (dagl.) 
i  forb.  diske  op  (jf.  eng.  dish  up,  ty.  auf- 
tischen)  2.\)  sætte  mad,  drikke  olgn.  paa 
bordet;  servere.  Moth.D81.  Der  blev 
disket  op  for  dem,  Melk  og  Pandekage 
med  fiint  hvidt  Sukker  paa..Molb.Ev.l01. 
*Disk  op  I  vi  trænge  stærkt  til  lidt  at  drikke 


II  (1.  br.)  m.  obj.  Udbreder  det  religieuse 
Foredrag  sig  blot  i  Enkeltheder,  disker 
det  snart  Roes  snart  Dadel  o^.Kierk.VII. 
469.  *Helten  maa  da  diske  op  et  Læs  | 
—  om  hvad  der  forud  gik  —  af  Episoder. 
Drachm.DJ.1.15.  jf:  de  dramatiske  Fore- 
stillinger, der  diskes  op  (o:  opføres)  paa 
Raadstuer  og  i  Ridehuse  for  GodtfolK  i 
SinasLkøhstdeåerne.Bøgh.III.182.  Diske- 
30  dronning,  en.  (af  Disk  3;  l.br.,  dagl., 
foragt.)  butiksjomfru.  S&B.  Gadeordb? 
-klap,  en.  (af  Disk  3^  den  del  af  disken, 
som  kan  slaas  op,  saa  der  bliver  gennemgang 
til  ell.  fra  rummet  bag  disken.  Pont.FL.252. 
SMich.S.171.  -(n)-spring:er,  en.  (af 
Disk  3;  dagl.,  foragt.)  butikshandlende ;  især: 
kommis  (jf.  Alenridder;.  Damer,  der  i 
deres  stille  Sind  satte  en  Student  over  en 
„Diskespringer''.ScAani.O.J.i75.  Bergs, 
i  bet.  „sidde  'til  40  PP.299.  BSchmidt.MD.242.  en  nærsynet 
Diskenspringer,  der  ikke  kunde  se 
uden  sin  egen  Alen  til  Enåe.Wied.U.59. 
sa.LH.52.  da  sprang  Sofie  pludselig  frem 
og  skreg  ind  i  hans  Ansigt:  „Diskensprin- 
ger ["Tandr.Ki-^S.  Feilb.  Disk-harve, 
en.  [1]  (fra  eng.  diskharrow;  landbr.)  harve, 
som  virker  ved  roterende,  skaalformede  skiver ; 
tallerkenharve.  LandmB.1.377. 
diskontere,  v.  [dis^frnnite-ra]  -ede.  vbs. 


Oversk.1.52.     da  Ræven   altid,   naar  han  50 -ing,j/'.  Diskonto,  (j/".  fy.  diskontieren;  visf- 


kogte,  diskede  op  i  en  Pande  og  Storken 
i  en  Potte,  saa  blev  de  snart  uenige  der- 
OTn.KlBerntsen.Æ.I.195.  Feilb.  \\  m.  præp. 
med.  Fru  T.  diskede  op  paa  talrige  smaa 
Glasassietter  med  .  .  Syltetø]. AGnudtzm. 
BT.13.  jf:  (der)  diskedes  . .  Dag  for  Dag 
op  med  et  Middagsbord  paa  24  Retter. 
JLange.III.83.  \\  (1.  br.)  m.  obj.  snart  naaede 
vi  Bayonne,  hvor  Skinken  blev  disket  op 


nok  af  ital.  discontare  (alm. :  scontarej,  af- 
drage, afbetale,  af  lat.  dis  (se  V.  disj  og 
computare,  samm^nregne  (se  Konto;)  1)  (nu 
næppe  br.)  fradrage  et  beløb  som  ra- 
bat (især  for  kontant  betaling).  Leth.(1800). 
2)  Y  købe  en  veksel  ell.  lign.  fordring  før 
forfaldsdag  mod  fradrag  af  et  vist 
beløb  (diskonto).  Nørreg.Privatr.III.175. 
saavel  Banken,  som  de  private  Disconte- 


HCAnd.IX.342.   *op  for  Alle  Husets  Dame  60  rende,  (skal)  fra  Tid  til  anden  sætte  og 


disker  (PalM.IV.137 :  hun  opdisker;  |  En 
Gaa.sesteg.PalM.AdamH.Ll42.  overf.  (jf. 
2.2):  Det  er  . .  ikke  ethvert  Kunstværk, 
der  er  udgaaet  fra  den  fineste  Sans  for 
Benyttelsen  af  Kunstens  Elementer:  Men- 
neskene lade  sig  saa  tidt  vildlede  af  den 


offentlig  beMendtgiøre  en  ordentlig  Dis- 
konto-Cours.PZ.8/ijJ  799.  HandelsO.(1807). 
57.  Hage.^750.  De  kjøbenhavnske  Ban- 
ker diskonterer . .  ikke  indenlandske  Veks- 
ler med  længere  Løbetid  end  3  Maaneder. 
SaUII.622.  II  sjældnere  om  indehaveren  af 


49* 


775 


Diskonto 


Diskretion 


776 


veksel  olgn.:  sælge  veksel  olgn.  før  for- 
faldsdag mod  fradrag  af  diskonto.  IIage.*698. 
SaUVI.219.  3)  (1.  br.,  spøg.  ell.  nedsæt.)  om 
pengeudlaaner,  aagerkarl:  la  ane  penge  ud 
(jf.  Diskontør  2).  ved  surt  Slid,  ved  gjerrig 
Opstabling  af  Eneste-  og  Toskillinger  og 
senere  ved  forsigtige  Diskonteringer  (hav- 
de han)  fortjent  sig  en  kjøn  lille  Formue. 
Schand.SF.l.  Diskonto,  en.  [di'sgmndo, 
dis'k(on(?o]  hest.  f.  diskontoen  [-jdo'an]  flt. 
-er  [-i^o'sr]  (vistnok  af  ital.  (sj.)  discon- 
to,  vis.  til  discontare,  se  diskontere;  T) 
1)  (nu  l.br.)  det  at  diskontere  veksel  olgn.; 
diskontering.  Disconto  bestaaer  deri, 
at  en  Person,  mod  Renters  Erlæggelse, 
betaler  Vexelens  Indhold  før  Forfaldstiden. 
Nørreg.Privatr.III.175.  Da  Discontoen  af 
Vexler  og  Vexel- Obligationer  .  .  hidtil 
ikkuns  er  betalt  her  med  4  Procent.Pi.®/ia 
1799.  2)  fradrag  i  en  fordrings  beløb, 
naar  denne  udbetales  før  forfaldstid;  spec. 
m.h.t.  køb  og  salg  af  veksler  olgn.  Han- 
delsO.(1807).57.  Goos.II.lU.  Hage.*1094. 
1110.  II  d.  s.  s.  Diskontofod.  Officiel  Dis- 
konto 2V8''/o  Privat  Diskonto:  April,  Maj 
2*/i6  "/o  Juni  l^Vie  ^ I  O.Kaalund  Jørgensen&H 
Riis.Eng.  Handelskorrespondance.  (1 915).  125. 
Hage.*698.  Naar  Reserven  er  lille  i  For- 
hold til  de  sandsynlige  Krav,  maa  Ban- 
ken holde  Diskontoen  højt  for  at  værne 
om  sine  Beho\dningeT.SaUlI.623.  Dis- 
konto-, i  ssgr.,  spec.  T  om  fwhold  vedrø- 
rende diskontering  af  veksler  olgn.  -bank, 
en.  [1]  (nu  næsten  kun  som  propr.).  hun 
kunde  sætte  surt  tjente  2000  Kroner  ind  i 
Kjøbstadens  T>\^\ioniobzxik.Schand.BS.212. 
JakKnu.S.89.  SaUVI.219.  -fod,  en.  [2] 
(1.  br.)  den  rentefod,  der  lægges  til  grund  ved 
beregningen  af  diskontobeløbet;  diskonto  (2). 
Hage.*  106 5.  -forretnings,  en.  [1]  forret- 
ning bestaaende  i  diskontering  af  veksler  olgn. 
Sage.^752.  -kasse,  en.  [1]  (nu  især  som 
propr.;  jf. -hank).  HandelsO.(1807).15.  Ha- 
ge.^784.  -præmie,  en.  [1]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
Diskonto  2.  Pl.Vii>1799.  Goos.II.113.  -reg- 
nings, en.  [2]  udregning  ell.  bestemmelse  af 
diskontoen.  Hage.^1094.  -tal,  et.  [2]  rente- 
tal (ved  diskontoregning).  Hage.*1066.  -tid, 
en.  [2]  tiden  fra  diskonterings-  til  betalings- 
dagen. Hage.^1094.  Diskonter,  en. 
[dis^rmn'tø-V]    flt.  -er.   (jf.  ty.  diskonteur) 

1)  T  bank  ell.  privatperson,  som  diskonterer 
veksler  olgn.    Lassen.SO.257.    Hage.^1094. 

2)  (1.  br.,  nedsæt,  ell.  spøg.)  privat  pengeud- 
laaner; aagerkarl  (jf.  diskontere  B). 
Schand.SB.128.  Han  er  Husets  Ejer,  for- 
henværende Vognmand  og  nuværende 
Diskontør  og  Menneskeven.Wied.Da.24. 
SaUVI.220. 

Diskos,  en.  ['dis^^oos]  (ogs.  Diskus  [idis- 
.9us]  JBaden.Fr0.n.  D&H.).  {fra  gr.  dis- 
kos (lat.  discus^,  (kaste)skive;  egl.  sa.  ord 
som  Disk;  arkæol.  ell.  sport.)  kasteskive, 
som  brugtes  af  oldtidens  grækere  ved  gymna- 
stiske øvelser  og  væddekampe  og  endnu  bruges 
ved  den  tilsvarende  idrætsøvelse  (diskoskast- 


ning).  JBaden.FrO.II.   SaUVI.220.   Tilsk. 
1920.11.108.  II  hertil  Diskos-kaster,  -kastning 
ofl. 
diskret,     adj.     [dis'kre-'d!,     diisgre-'d] 

(ænyd.  d.  s.  i  bet.  „forstandig"  (jf.  jy.  des- 
karet, (om  børn)  som  tidlig  taler  rent,  vel- 
talende. Feilb.I.184);  fra  fr.  discret,  lat. 
discretus,  perf.  part.  af  dis-cernere,  ad- 
skille) \)  adskilt,    l.l)  (filos.,  nu  næppe  br.) 

10  eksisterende  hver  for  sig;  adskilt;  ikke 
sammenhængende.  *Her  er  Alt  kun  sig 
selv  og  discret  |  Og  i  Alt  dog  kun  Con- 
Umiitet.Heib.Poet.X.220.  Den  musikalske 
Situation  ligger  i  Stemningens  Eenhed  i 
den  discrete  StemmefleeThed.Kierk.1.98. 
1.2)  (mat.)  om  størrelse,  hvis  dele  er  adskilt 
fra  hinanden,  ell.  som  kun  kan  antage 
en  række  indbyrdes  adskilte  talvær- 
dier.    Meyer.     SaUVI.221.     2)  egl.:  som 

20  har  evne  til  at  skelne,  skønne  olgn.  2.1)  for- 
sigtig og  beskeden  i  optræden  og  tale; 
taktfuld;  hensynsfuld;  ofte  spec:  som 
ikke  røber  hemmeligheder  olgn.  Diskret . .  kal- 
des høvesk. Moth.  Conv.I)45.  JBaden.FrO. 
Som  Udenrigsminister  var  Hall  meget  dis- 
kret og  tilbageholdende,  og  vi  pumpede 
ham  forgjæves,  for  at  faa  noget  Paalide- 
ligt  at  vide  om  Sagernes  Tilstand  overfor 
Tjsk\^SinA.Birkedal.O.I.79.  Folk  er  diskrete 

30  —  det  maa  man  lade  dem.  Vor  Omgang^ 
er  idi\tin\å.EBrand.UdenfL.5.  Grevinden 
havde  diskret  fjernet  sig.  Wied.S.5 7.  jf.:  Du 
vil  altid  paa  klassiske  Malerier  se  den 
hellige  Aand  som  en  lille  diskret  Due  i 
'BdiggYunåen.ThitJens.G.168.  ||  om  handling 
olgn.,  som  vidner  om  disse  egenskaber.  Jeg 
har  været  første  Overdetektiv  ved  Carla 
Søderboms  Privat -Bureau  for  diskrete 
Efterforskninger. Oi2Mn5'.)S*S.i43.     De  kan 

40  være  forvisset,  at  vi  skal  gøre  den  dis- 
kreteste Brug  af  Deres  Meddelelser.iMdv. 
75.  2.2)  overf. :  som  ikke  er  for  meget  iøjne- 
ell. iørefaldende;  dæmpet;  fin;  douce.  Man 
vil  en  Tid  kun  vide  af  de  douceste  og^ 
mildeste  Sammenstillinger,  de  „diskrete- 
ste" Overgange,  medens  Øjet  til  andre  Ti- 
der kræver  de  klareste,  endog  skrigende 
Farver  og  de  brutaleste  Modsætninger. 
CLange.NF.144.  En  egen  disfcret  Forening 

50  af  historisk  Sans  og  lagttagelsesgave  har 
affødt  en  klar  og  simpel  Stil,  en  ganske 
ejendommelig,  dæmpet  Tone.^rawdes.X/JJ. 
501.  (man)  beundrede  den  diskrete  Smag 
i  Illuminationen,  der  var  holdt  helt  i  Rødt 
og  Hyidt.PoUy7l920.6.sp.4.  Diskretion, 
en.  [diskre' Jo- w,  ogs.  disgre'-]  flt.  -er.  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  2;  fra  fr.  discrétion,  lat.  dis- 
cretio,  vbs.  til  discernere,  se  diskret)  t) 
(frit)  skøn;  forgodtbefindende.    Moth. 

60  Conv.D45.  Han  blev  overladt  til  sine  Kre- 
ditorers Diskretion,  og  disse  . .  lode  den 
arme  Antonius  .  .  slæbe  i  Slutteriet.P4 
neib.US.28.  ||  nu  kun  (^li,  1.  br.)  i  udtr. 
overgive  (f  give)  sig  paa  diskretion, 
overgive  sig  uden  betingelser,  paa  naade  og 
unaade.    de  maatte  give  sig  ligesom  paa 


777 


Diskretionsaar 


diskvalificere 


778 


Discretion,   førend  han  forlod   dem.Holb. 
Hh.II.494.    Da  Mylords  ikke  vilde  over- 

§ive  dem  paa  Discretion,  saa  trak  man 
a.hlen.FrSneed.1.104.  JBaden.FrO.  SaU 
VI. 2 21.  2)  (nu  næppe  br.)  gave  (bestemt 
efter  giverens  forgodtbefindende,  som  beløn- 
ning for  tjenester  olgn.);  belønning;  er- 
kendtlighed; dusør.  Bedre  . ,  at  du  giver 
saadan  en  Fuxsvanser  en  Compliment  af 
din  Hat  end  en  Discretion  af  din  Pung. 
Hørn.Moral.1.48.  Men  I  gode  Mardamer 
tar  icke  ilde  op,  at  jeg  beder  dem  om 
noget;  de  er  vel  saa  god  og  tencker  paa 
mig  med  en  liden  Biscretion.Holb.Kandst. 
IV. 7.  Jeg  vil  gierne  give  jer  en  god 
Discretion,  om  i  vill  lade  ham  gaae.sa. 
11J.V.9.  (de  fordrer)  af  de  Unge  for  hver 
Gang  de  enten  laane  dem  Penge  eller 
imodtage  Fornyelse  af  de  udgivne  Vexel- 
Obligationer  .  .  anseelige  Discretioner. 
Stampe.I.141.  Leth.(1800).  3)  C9  det  at 
være  diskret  (2).  3.1)  til  diskret  2.1.  Moth. 
Conv.D45.  JBaden.FrO.  Discretion  er  en 
Æressag,  som  der  staar  i  Ægteskabsan- 
nonceTne.Houmark.BB.134.  vi  tilsikrer  .  . 
Dem  den  strengeste  Diskretion  med  Hen- 
syn til  Deres  Meddelelser. Liidv.7 5.  3.2)  til 
diskret  2.2.  Man  siger  .  .  om  en  Spiller, 
der  besidder  et  godt  Foredrag  og  en  fiin 
Smag,  at  han  spUler  med  Diskresion.Aft*- 
sikLT(1801).47.  Der  spilles  for  megen  For- 
grundsspil  paa  (teatret),  og  desuden  uden 
mseretiQn.Levy.(Tilsk.l920.II.  314).  Dis- 
kretions-aar,  et.  [1]  (sj.)  alder,  hvor 
man  er  i  besiddelse  af  et  futdtudviklet  skøn; 
skelsaar  og  alder.  SaWI.221.  -dasSt  ^n. 
[1]  (nu  næppe  br.)  især  i  flt,  om  dage,  som 
tilstaas  skyldneren  ud  over  vekselens  forfalds- 
dag, inden  betaling  kræves;  respitdage;  løbe- 
dage.   HandelsO.(1807).57. 

Disk-svend,  en.  [2]  (foræld.)  tjener; 
opvarter,    Ing.EM.1.80. 

disknrrere,  v.  [diskuire'ra]  -ede.  vbs. 
jf.  Diskurs,  {af  laf.  discurrere,  løbe  frem  og 
tilbage,  af  V.  dis  og  currere,  løbe,  springe; 
GJ  (jf.  dog  Feilb.),  nu  1.  br.)  tale  (frem  og 
tilbage,  udførligt);  samtale.  Lad  ikke 
haandt  om  andres  Raisoner,  naar  du  dis- 
courerer  med  dem. IIørn.Moral.I.41.  HC 
And.Breve.I.12.  Bare  de,  istedetfor  at 
sidde  deroppe  og  diskurere  paa  Dansk, 
havde  snakket  LaiAn.Hostr.Int.29.  \\  især  i 
fo^-b.  diskurrereom,  samtale  om;  drøfte; 
diskutere,  de  hørte  ham  paa  Slottet  ofte 
discourere  frit  om  Religionen.Holb.DH.III. 
684.  PVJac.Breve.143.  Goldschm.III.75. 
naar  der  blandt  Herrer  discoureredes  om 
Byens  tre  Skønheder,  var  der  altid  mange 
Stemmer  for  at  slette  et  af  Navnene  og 
sætte  Edele  Lyhnes  istedet.JPJac.IJ.^5. 
Skjoldb.KH.23.  jf  (sj.):  jeg  vil  læse  (avi- 
serne) høit,  saa  kan  vi  discurrere  derover. 
Heib.Poet.V.185.  Diskars,  en.  [dis"ku-'rs, 
ogs.  -'kurs,  -'kors]  flt.  -er.  {af  lat.  discursus, 
afl.  a/"  discurrere,  se  diskurrere;  CP  (jf. 
dog  Feilb.),  nu  1.  br.)  (vidtløftig)  samtale; 


drøftelse;  diskussioii.  af  en  Mands  Dis- 
courser  kand  mand  kiende  en  Mands  Sind. 
Hørn.Moral.1.39.  Det  skal  være  jer  en  Re- 
gel . .  at  I  icke  taler  meget  indtil  I  lærer 
at  føre  honnet  T)iscours.Holb.Kandst.IIL4. 
Jeg  hørte  med  Forundring  politiske  Dis- 
courser  af  gemeene  Handverks-Folk.sa. 
Rpb.I.ll.  jeg  brød  Diskursen  kort  af.PJ. 
Heib.Sk.I.241.  *Ved  hver  en  Bod  lidt  stille 

10  jeg  staaer,  |  Og  lytter  efter  Folks  Discurs 
og  Snakken.Heib.Poet.VI.155.  *Til  Van- 
dring gribe  Nogle  Hat  og  Stok,  |  Til  lærd 
Diskurs  en  anden  Part  sig  vier.PalM.IV. 
17.  politiske  J)iskviTser.EBrand.GG.58.  Jok 
Knu.ML.298. 
Diskns,  en.  se  Diskos. 
Diskussion,  en.  [dis^u'/o'n]  flt.  -er. 
{af  lat.  discussio)  vbs.  til  diskutere;  under- 
søgelse af  en  sag  ved  at  fremhæve  forsk. 

20  sider  ved  den,  argumenter  for  og  imod  osv., 
især  i  forening  m.  andre;  drøftelse;  om 
forhandling  mi.  flere  ogs.:  meningsudveks- 
ling; ordskifte;  debat;  disput.  Derimod 
synes  Traktaten  .  .  med  Hollænderne  .  . 
at  kunne  give  Anledning  til  en  Slags  Dis- 
cnssion.Stampe.  1. 59.  HandclsO.  (1807).  58. 
De  diskuterede  uforbeholdent  de  mest 
kildne  Æmner  i  hans  Nærværelse,  og  han 
tog  ivrigt  Del  i  Diskussionen.4nd^æ.I)J5.7. 

30  Hvorvidt  der  paa  det  danske  Manufaktur- 
marked kan  ventes  en  snarlig  Nedgang, 
er  stadig  Genstand  for  Diskussion.BeWTid'. 
^*/al920.Aft.4.sp.4,  forfatteren  gaar  ind  paa 
en  længere  diskussion  af  de  forskellige 
hypoteser  1 1|  spec.  om  meningsudveksling  ved 
møde,  i  en  forsamling  olgn.  de  Diskussioner, 
der  lejlighedsvis  holdes  om  Lørdagen  (i 
„Studenterforeningen").  Nans.  FR.  33.  For- 
mandens Tale  fulgtes  af  en  kort  Diskussion. 

40  NatTid.''Vel920.Aft. 7.sp. 2.  diskutere, 
V.  [dis^fu'te'ra]  -ede.  vbs.  Diskussion  (s.  d.). 
{af  lat.  discutere,  smsat.  af  V.  dis  og  qua- 
tere,  ryste  (sml.  bet.-udviklingen  af  drøfte)) 
undersøge  en  sag  ved  at  fremhæve  forsk, 
sider  ved  den,  argumentere  for  og  imod  osv. ; 
især  om  meningsudveksling  ml.  flere:  drøfte; 
debattere.  JBaden.FrO.  Paa  Generalfor- 
samlingen (opfordrede  han)  Forsamlingen 
til  at  discutere  de  . .  tilstillede  Lowe.Fæ- 

50  drel.l844.sp.l3855.  (rygterne)  voxede  i  Fyl- 
de og  Omfang,  hver  Gang  dette  Emne 
blev  disc\xteTei.Bergs.BR.102.  jeg  sætter 
mig  paa  det  bestemteste  imod  alle  saa- 
danne  Flyvegriller;  jeg  vil  ikke  engang 
diskutere  dem.Pont.A.148.  \\  (intr.)  disku- 
tere om:  Hvad  der  staar  i  Bøger,  kan 
der  diskuteres  om.MPont.SK.27. 

dis -kvalificere,  v.  [V]  [diskvalifi- 
'se'ra,  ogs.  'diskvalifiise'ra    -ede.  vbs.  Dis- 

60  kvalifikation,  {efter  ty.  disqvalifizieren) 
gøre  (en)  uduelig,  uanvendelig  ell.  ube- 
rettiget til  (noget).  Et  enkelt  Anfald  af 
Gulsot  . .  diskvalificerer  ikke  den  Forsik- 
ringssøgende,  hvis  han  senere  har  været 
fuldstændig  rask  i  en  Aarrække.^Ponf. 
Retsmed.Ill.35.  ||  især  (sjaort.) :  erklære  (ens) 


779 


disligeCste) 


disponere 


780 


deltagelse  i  et  væddeløb,  en  sportskamp  olgn. 
for  ugyldig,  (hesten)  galopperede  over 
Maalet,  saa  den  diskvalificeredes.P0i.V7 
1920.9.sp.l.  -ligeCste),  adv.  og  adj.  se 
deslige(ste). 

Dispache,  en.  [dis'paj]  fit  -r.  {jf.  hall. 
ty.  fr.  dispache,  af  ital.  dispaccio,  vbs.  til 
dispacciare,  besørge,  ekspedere;  opr.  sa.  ord 
som  Depeche;  T  og  J,)  opgørelse  af  tab 
og  omkostninger  ved  søskade  og  fordeling 
heraf  ml.  de  interesserede  parter.  HandelsO. 
(1807). 58.  SaUVI.222.  Dispacher, 
en.  [dispaiJø-V]  fit.  -er.  {jf.  ty.  fr.  dispacheur; 
T  og  ^I^  person  (oftest  m.  offentlig  ansæt- 
telse ell.  autorisation),  der  opgør  dispache. 
Nørreg.Privatr.III.398.    Krak.l920.II.  316. 

Dispensation,  en.  [dispænsa'Jo'n] 
flt.  -er.  {jf.  ænyd.  dispensats,  frigivelse,  tit- 
ladelse;  af  lat.  dispensatio;  vbs.  til  dispen- 
sere) t)  (emb.,  apot.)  vbs.  til  dispensere  1. 
LovL.II. 85.  Sal.n.882.  2)  (emb.)  til  dis- 
pensere 2:  fritagelse  for  at  efterkomme  en 
ved  lov  olgn.  fastsat  bestemmelse;  ogs.:  til- 
ladelse til  at  gøre  noget,  som  ellers  er  forbudt; 
en  af  myndighederne  bevilget  undtagelse 
fra  de  alm.  gældende  bestemmelser. 
han  bliver  erklæret  af  Øvrigheden  i  visse 
Poster  at  være  befriet  og  løset  af  Lovens 
Baand;  hvilken  Befrielse  kaldes  Despen- 
sation.  Hoife.iV^F.J.  54.  Hvad  sig  anbelan- 
fer  Eeders  Dispensation  og  Løsninger, 
a  er  vist,  at  Øvrigheden  iike  kand  til 
intet  giøre  en  forpligtende  Eeå.smst.léS. 
Stampe.II.3o4.  vi  (maatte)  faste  Fredag 
og  Løverdag,  dog  blev  der  for  det  meeste 
givet  Kiødretter,  ved  et  særskilt  Bord, 
til  Kiætterne,  og  til  dem,  der  havde  faaet 
Dispensation  for  Fasten.Oehl.Er.il.  184. 
CPalM.0.392.  hvor  Dispensation  kan  gi- 
ves, er  et  uden  denne  indgaaet  Ægteskab 
ikke  \xgylåigtSal.''III.444.  dispensere, 
V.  [dispæn'se'ra]  -ede.  vbs.  Dispensation  (s. 
d.).  {ænyd.  d.  s.,  (sent)  oldn.  dispensera;  af 
lat.  dispensare,  udveje,  uddele,  smsat.  af  V. 
dis  og  pensare,  veje,  bedømme ;  besl.  m.  Pen- 
sion, Pund;  jf.  depensere)  1)  (emb.,  apot.) 
tilberede  og  udlevere  lægemidler,  de 
Læger,  der  betjene  slige  Syge,  skulle  for- 
skrive Medicamenterne  .  .  fra  nærmeste 
Apothek,  og  ikke  dispensere  selv. Kane 
Cirk.^^/iol809.§2.  (sindssygeanstalten)  har 
Ret  ta.  selv  at  dispensere  de  tU  dens  eget 
Forbrug  fornødne  Medicamenter. Regulativ. 
^Vg1861.§22.  SaUL881.  2)  (emb.)  give 
dispensation  (2).  at  dispensere  udi  een 
Lov,  hører  aliene  Lovgiveren  tTl.Holb.NF. 
1.24.  Forordn.^^li7l735.§l.  Nørreg.Naturr. 
827.  et  Forbud,  hvorfra  der  kan  dispen- 
seres ved  BeYi\lmg.SaUIII.444.  ||  m.  per- 
son-obj.:  Da  jeg  var  dispenseret  i  disse 
Love,  fortsatte  jeg  min  Reyse  igiennem 
Parma,  Placentia,  Turin.Overs.afllolbLev- 
ned.109.  ogs.  (nu  1.  br.)  i  alm.:  fritage 
(for).  Mindre -Aarige  ere  efter  Borger- 
lige Love  dispenserede  for  at  fyldestgiøre 
en   Contract.Holb.NF.(1728).109.    vi  be- 


giere  os  allerunderdanigst  dispenserede 
fra  dette  ATheide.Stampe.II.536.  Ørst.Br. 
L139.  HandelsO. (1807). 59.  (sj.)  refl.:  be- 
fri sig  (for);  slippe  (for),  en  god  tak- 
tisk Vending  for  dermed  at  dække  sin 
Efterladenhed  og  dispensere  sig  fra  over- 
flødig Ulejlighed  i  FTemtideii.JulPet.L.229. 
Disponent,  en.  [disfto'næn'rf]  flt.  -cr, 
(jf.  SV.  ty.  disponent;  egl.:  person,  som  dis- 

ioponerer)  1)  fii  disponere  4.  JBaden.FrO.II^ 
især:  Y  (l.br.)  den,  der  leder  en  forretnings- 
virksomhed, enten  som  chef,  deltager  ell.  pro- 
kurist; forretningsfører.  Hage.* 537.  SaU 
VI.225.  2)  t  person,  som  forstrækker  en  an- 
den m.  penge;  pengeudlaaner.  HandelsO. 
(1807 ).59.  disponere,  v.  [disfto'ne'raj 
-ede  ell.  (sj.)  -te  (Hrz.D.IIL200).  vbs.  Dis- 
position (s.  d.).  {jf.  ænyd.  dispost,  skikket, 
oplagt  (Ealk.V.176);  af  lat.  disponere,  smsat. 

20  af  V.  dis  og  ponere,  sætte,  anbringe)  1) 
t  anbringe  paa  forsk,  steder;  fordele, 
(han)  opreyste  ved  alle  tilgange  befæst- 
ninger, disponerede  stykkerne,  og  lagde 
skibe  og  pontons  udi  middelfart-sundet. 
Holb.DNB.299.  2)  bringe  i  orden;  be- 
stemme ordningen  af  noget;  ordne;  an- 
ordne. Moth.Conv.D46.  ||  nu  især  (æstet.  elL 
skol.)  om  inddelingen  ell.  ordningen  af  stof- 
fet i  en  afhandling,  et  foredrag  olgn.  (jf. 

30  Disposition  2.3^.  Indledningens  første  Af- 
snit kunde  have  været  lidt  klarere  dispo- 
neTede.DSt.1919.181.  3)  gøre  tilbøjelig  ell. 
egnet  til  noget.  3.1)  (nu  1.  h:)  gøre  (en)  til- 
bøjelig til  ell.  velvillig  stemt  over  for 
noget.  Saa  snart  jeg  har  disponeret  Jom- 
fruens Sind  til  Hr.  Magister,  skal  jeg  lade 
ham  viide,  naar  best  Leylighed  er  at  besøge 
hende.Holb.Tyb.III. 6.  HandelsO. (1807). 59. 
Hr.  K.  forstod  at  disponere  Publicum  til 

40  sin  Fordeel.irei6.Pros.yjJ.i05.  Alt  gik  nu 
ogsaa  stadig  fremad  for  mig  selv  og  dis- 
ponerede mig  til  at  se  det  hele  om  mig  i 
det  bedste  Lys.  ELars.AH.171.  3.2)  gøre 
egnet  til;  give  anlæg  ell.  tilbøjelighed 
for;  især  (med.):  gøre  modtagelig  for 
(sygdom  olgn.).  den  langvarige  stærke 
Heede  vi  have  havt,  disponerede  til  For- 
raadnelsesfebre.Tode./ST.JJ.4i.  ||  især  i  perf. 
part.  disponeret  brugt  som  adj.  i.  (især 

50  med.)  m.  (gode  ell.  da  årlige)  tilbøjeligheder 
ell.  anlæg;  anlagt,  blandt  de  civiliserede 
Mennesker  iagttages  den  fuldt  udviklede 
Extase  nutildags  .  .  kun  hos  særligt  dis- 
ponerede lndivideT.CLange.NF.31.  (patien- 
ten) skal  ikke  være  neuropathisk  dispo- 
neret, har  selv  tidligere  i  det  hele  væ- 
ret rask.  KPont.Psychiair.  1. 40.  ORung.T. 
173.  jf:  Han  var  .  .  af  Natur  disponeret 
for  Opposition.  CPoos.itfoder«e  ty. Litteratur. 

60  (1914). 48.  2.  i  rette  sindsstemning  til  at  gøre 
et  ell.  andet;  oplagt.  JBaden.FrO.  *0m  du 
er  mindre  disponeert  en  Dag;  |  Om  Kum- 
mer eller  Østenvinden  |  Har  bleget  Foraars- 
roserne  paa  Kinden.  Hrz.D.IlI.200.  Jen- 
ny vilde  ikke  synge.  „Rikke,  saa  syng  Du 
dal"  Men  Rikke  var  hellerikke  disponeret. 


781 


disponibel 


Dispnt 


782 


Drachm.T.81.  han  arbejdede  for  fuld  Kraft, 
var  vel  disponeret  og  i  fuld  Vigeur.BBe^ 
weg.  Grundtvigs  Sindssygdom.  (1918).  18.  4) 
træffe  bestemmelser  m.h.t. anvendelsen  af 
noget,  fremgangsmaade  osv.;  bestemme,  hvad 
der  skal  gøres.  EandelsO.(1807).59.  Det  er 
i  Almindelighed  Chefen  selv,  der  dispo- 
nerer, men  han  kan  .  .  overlade  en  Del  af 
sit  Arbejde  hermed  til  en  betroet  Mand. 
Hage.*537.  \\  især  i  forh.  disponere  over,  ip 
have  bestemmelsesret  eU.  træffe  be- 
stemmelser m.  h.  t.  (noget);  ogs.:  (kunne) 
anvende  ell.  benytte  (noget,  efter  sin  egen 
bestemmelse);  have  raadighed  over;  raa- 
de  over.  Romerne  disponerede  over  Em- 
bedet, isatte  og  afsatte  ypperste  Præste 
efter  Béhag.Holb.JH.II.265.  POBrøndst. 
BD.98.  man  kan  sandeUgen  ikke  andet 
end  blive  frapperet  over  den  mageløse 
Uegennyttighed,  hvormed  vor  Ven  Adolf  20 
disponerer  over  Familiens  CaTpitaler.Hrz. 
Vll.149.  jeg  kan  .  .  kun  disponere  over 
min  Tid  til  halv  to.Kierk.1.325.  Wied.Fæd. 
96.  disponere  over  tilstrækkelig  Driftska- 
pital.iMdv.75.  disponibel,  adj.  [dis6o- 
'm'b(8)l]  {jf.  ty.  disponibel,  fr.  disponible, 
mlat.  disponibilis;  afl.  af  disponere;  O  ell. 
T)  som  man  kan  disponere  (4)  over;  som 
er  til  disposition  ell.  raadighed.  JBa- 
den.FrO.  han  fordeler  den  disponible  Ar-  io 
heiåsstyTke.Tjenesteregl.280.  Hage.*537.  Ud- 
budet (af  penge)  bestemmes  væsentlig  af 
Bankens  disponible  Beholdninger.Sai.'JJ. 
623.  JDisposition,  en.  [disftosi'Jo'«]  flt. 
-er.  {af  lat.  dispositio,  vbs.  til  disponere) 
1)  t  ^^^  disponere  1:  opstilling;  gruppe- 
ring; (m.  h.  t.  ord:)  forbindelse.  Endeel 
arbeider  paa  at  imitere  den  Tydske  Syn- 
taxin,  hvorved  Ordene  komme  udaf  deres 
naturlige  I>isvosition.Holb.DH.III.b3r.  sa.  40 
Orthogr.119.  2)  til  disponere  2:  ordning 
af  noget  ell.  udkast  dertil.  2.1)  (fagl)  ud- 
kast til  et  orgelværks  indretning;  ogs. 
oversigt  over  ell.  beskrivelse  af  et  orgelværk. 
SaUVI.226.  2.2)  JgJ  udkast  til  ell.  plan 
for  et  militært  foretagende.  SaUVl.226. 
2.3)  (æstet.  ell.  skol.)  plan  ell.  udkast  til 
(ordningen  af  stoffet  i)  en  afhandling,  et 
foredrag  olgn.  Med  dette  No.  følger  Dis- 

Sositionerne  over  Texterne  for  Nyeaars  50 
ag  og  Søndagen  efterNyeaar.J[Ær."/ii76^. 
sp.15.  ^Disposition  og  Anlæg  har  han  inde,  | 
Hver  enkelt  Deel  for  Tanken  staaer  saa 
}slatv.PalM.y.lél.  50  Dispositioner  til  dan- 
ske Stile.NClausen-Bagge.(bogtitel.l899).  I 
Undersøgelsens  videre  Forløb  kommer  han, 
uden  . .  at  slippe  Taget  i  den  klare,  fast- 
formede Disposition,  ind  paa  en  Mængde 
særlige  YoThold.CSPet.Litt.1.583.  3)  til  dis- 
ponere 3.2.  3.1)  (især  med.)  tilbøjelighed;  åi 
anlæg;  modtagelighed,  en  naturlig  Drift 
ogDisTposition.Wiedewelt.T.36.  have  Dispo- 
sition til  Feåme.JBaden.FrO.  en  radical 
Cur  (var)  nødvendig,  og  dertil  behøvedes, 
at  Sygdommen  fik  Lov  at  rase  ud,  at  der 
ikke  blev  en  Disposition  tilbage  i  Legemet. 


Kierk.XIII.289.  Under  Brydning  med  ned- 
arvede Dispositioner  udformes  ..Tempera- 
ment, og  .  .  Kar  akter. Hø  ffd.SH. 11.  KPont. 
Psychiatr.I.13.  3.2)  CP  den  rette  sindsstem- 
ning til  at  gøre  et  ell.  andet;  oplagthed.  I 
Dag  har  De  vel  ingen  Appetit?  —  Tvert- 
imod,  svarede  jeg,  jeg  føler  ret  god  Dispo- 
sition tU  at  spise.PAHeib.E.14?.  Disposi- 
tionen, Oplagtheden,  forandrer  sig  fra  Dag 
til  I)ag.AtfrLehm.SU.II.67.  4)  til  disponere 
4.  4.1)  (nu  især  i  flt.)  bestemmelse;  afgø- 
relse; forholdsregel.  Jeg  lod  mig  . .  be- 
væge til  at  cassere  min  første  Disposition, 
og  at  formere  en  staaende  Capital,  hvis  Ren- 
ter skulde  anvendes  til  fattige  Jomfruers 
Vdstyr.Eolb.Ep.  V.3.  Enhver  Part  troer  da, 
at  han  begriber  Qvæstionen  og  Lovens 
Disposition  ligesaa  godt,  som  Dommerne. 
Stampe.II.17.  De  preusiske  Officerer  for- 
talte om  den  . .  Uvidenhed,  hvori  de  . . 
vare  om  Fjendens  Dispositioner .P05rø«<i8<. 
RD.4.  Han  (fortsatte)  sin  Fodtour  til  den 
nærliggende  Fabrikstad,  hvor  han  agtede 
at  tage  de  nødvendige  Dispositioner.i?ei&. 
Poet.X.71.  den  aandelige  Affældighed  kan 
dog  i  den  Grad  berøve  Oldingen  det  nød- 
vendige Overblik,  at  han  kommer  til  at 
skade  sig  selv  ved  urigtige  Dispositioner. 
KPont.Retsmed.1.37.  Har  Madam  Henrik- 
sen nogen  Mening  om,  hvilke  testamen- 
tariske Dispositioner  min  Onkel  har  efter- 
ladt sis?y^ ied.Fæd.164.  (en  direktørs  virk- 
somhed) gaar  i  Alm.  ud  paa  at  foretage  de 
Dispositioner,  der  er  nødvendige  for  Sel- 
skabets Drift  og  stemmende  med  dets 
Formaa[.SaWI.213.  I  enhver  Forretning 
skal  der  træffes  Dispositioner  baade 
med  Hensyn  til  Varer  og  Penge. iZa^'c* 
536.  4.2)  raadighed.  Alt  det,  som  man 
imodtager,  eller  faaer  under  sin  Disposi- 
tion som  en  'Eyendoin.Adr.^^/il762.sp.l.  nu 
især  i  forb.  som  staa,  være,  stille  til 
disposition.  Vårene  staae  til  Deres  Dis- 
Tposition.HandelsO.(1807).59.  „jeg  kan  ikke 
idag  være  til  din  Disposition."iVans.JX).^5^. 
stille  til  disposition.  1.  i  al  alm.  Grund- 
fonden er  20  Mill.  Kr.,  som  Staten  har  stil- 
let til  Disposition./Sai.* JJ.650.  2.  Tm.  h.  t.  en 
vare:  meddele  sælgeren,  at  man  ikke  vil  have 
varen,  og  at  man  undergiver  den  hans  raa- 
dighed. Lassen.S0.82.  SaUVI.225.  3.  (emb.) 
fjerne  en  embedsmand  fra  det  embede,  han 
hidtil  har  beklædt,  uden  at  ansætte  ham  et 
andet  sted  ell.  afskedige  ham.  smst. 

Disput,  en.  [di'sbyd]  Høysg.Anh.22. 
flt.  -ter.  (fra  fr.  dispute,  vbs.  til  disputer, 
se  disputere)  1)  Q)  til  disputere  1:  me- 
ningsudveksling ml.  to  ell.  flere  personer ; 
debat;  ordstrid,  (som  regel  m.  stærkere 
bibet.  af  uoverensstemmelse  ell.  uenighed  mL 
parterne  end  Diskussion^.  *Hun  en  Profes- 
sor mod  en  anden  havde  sat,  |  Og  opvagt 
en  Dispyt,  som  vare  vil  til  l^at.Eolb.Paars. 
50.  Jeg  vil  ikke  indlade  mig  i  Disput  méd 
en  Bondeslyngel,  som  du  est.sa.Er.IV.4.. 
om  den  første  Post  bliver  vel  aldrig  no» 


783 


disputabel 


diispntere 


784 


gen  stærk  Dispute  imellem  fornuftige  Folk, 
Buge.FT.67.  *0g  (som  er  ikke  nyt  |  I 
lærd  Dispyt)  |  Hver  Part  beholdt  sin  Troe. 
Wess.168.  Saasnart  jeg  i  et  Selskab  af  Ven- 
ner kommer  i  Dispyt  med  nogen.FrSneed. 
I.xxiv.  Naar  Commandeuren  og  Døttrene 
vare  alene,  var  der  ofte  Disput  over  (nu : 
om;  Mø\ler.CBernh.NF.ILl31.  »Professor 
Rether,  |  Som  elsked  fremfor  Alt  en  stiv 
I>isp\it.PalM.IV.81.  Vi  reiste  os  fra  Bor- 
det endnu  i  fuld  Bisj^nt. Schack.42o.  *De 
havde  —  helt  sjældent  blandt  de  Kam- 
merater —  I  Haft  en  Disput  om  Soldater. 
Drachm.III.79.  \\  (nu  næppe  br.)  uenig- 
hed; strid.  Moth.Conv.D46.  adskillige  Dis- 
puter og  Processer  imellem  Rettens  Be- 
tiente  . .  og  vedkommende  Arvinger  eller 
a.ndTe.Stampe.1.186.  2)  f  til  disputere  2; 
kun  i  forb.  som  uden  disput,  som  man 
ikke  kan  nægte  rigtigheden  af  ell.  retten  til; 
hævet  over  enhver  tvivl;  ubestridelig,  (vi  ven- 
der) vore  Tanker  til  det,  som  os  uden 
Disput  2ingSL?Lev.Langebek.SA.17 .  Amtman- 
dens Ret  til  at  forrette  dette  Skifte  er 
uden  al  'D\s^\x\,Q.Stampe.II.313.  O  dispu- 
tabel, adj.  [disfeu'ta'b(8)l]  (af  lat.  dispu- 
tabilis;  jf.  disputerlig;  1.  fer.)  som  der  kan 
disputeres  om;  omtvistelig.  JBaden.FrO. 
SaUVI.226.  Dispntatiou,  en.  [dis&uta- 
'/o'n]  flt.  -er.  {af  lat.  disputatio;  foræld!) 
d.  s.  s.  Disputats  1.  Jeg  vilde  gierne  vide, 
at  naar  Maansoeren  vinder  Disputationen, 
om  Per  Degn  da  strax  blir  forvandlet  til 
en  Iiane?Holb.Er.IV.4.  sa.Philos.V .7 .  Han 
tilhørte  .  .  det  17.  Aai'hundredes  „lærde" 
Retning  . .  og  han  kom  aldrig  videre  end 
til  de  blodløse  traditionelle  Disputationer. 
JulPet.L.25.  m  Dispatator,  en.  [dis&u- 
^ta:tmr\flt.-er  [disfeutaito'rar,  -ito'(r)j]  (af  lat. 
disputator;  nu  1.  br.)  person,  som  dispute- 
rer (1).  Moth.Conv.D46.  „Hvem  er  størst 
disputator  nu  omstunder?"  —  „Det  er  en 
Student,  som  heeder  Per  Iversen.'* Holb.Er. 
V.2.  (Grundtvig)  var  en  ypperlig  Disputator, 
altid  slagfærdig,  altid  med  Ordet  paa  rede 
E.Sitind.Birkedal.0.1.179.  JOispntatst,  en. 
[dis&u'ta'(d)s]  flt.  -er.  (ænyd.  d.s.;  fra  ænht. 
disputatz,  mht.  disputazie,  lat.  disputatio, 
j/.  Disputation;  isæruniv.)  1)  handlingen 
at  disputere  (1),  især  om  lærde  spørgsmaal; 
spec.  om  den  universitetshandling ,  hvorved 
en  doktorand  forsvarer  sin  til  erhvervelse  af 
doktorgraden  skrevne  afhandling  mod  oppo- 
nenterne; ogs.  (foræld.)  om  disputereøvelser 
ved  universitetet,  skoler  olgn.  Moth.Conv.D46. 
Der  var  aldi-ig  nogen  disputatz  paa  Aca- 
demiet,  hvor  jeg  jo  var  Opponens  ved. 
Holb.Er.V.2.  Med  disse  Professorer  hafde 
ieg,  hver  Gang  vj  samledes,  theologiske 
Dispntatzer.Æreboe.lOS.  Disputatsen  paa 
Herredagen  1530  gik  overstyr,  fordi  Pro- 
testanterne vægrede  sig  ved  at  disputere 
paa  Latin.Hei&.Pros.III.40.  SaUVI.226.  jf. 
(spøg.):  „jeg  disputerer  hver  Dag  her  i 
Huset  med  Pigerne"  . .  „Ja  saadan  slags 
Disputatzer  har  vi  nok  dit.'*Holb.Er.II.2. 


2)  afhandling,  som  diskuteres  ved  en  dispu- 
tats (1);  spec.:  en  til  erhvervelse  af  doktor- 
graden skreven  afhandling,  (præses)  kunde 
(ikke)  forsvare  sig  selv  eller  Disputatzen. 
Æreboe.58.  dem,  hvis  Kald,  eller  andre  Om- 
stændigheder nøder  dem  til  at  skrive  Dis- 
putatser og  FrogTSLvamer.Birckner.Tr.ll2. 
Kierk.XIIl.406.  (Martin  Hammerichs  bog) 
Om  Ragnaroksmythen  . .  (1836,  den  første 

10  akademiske  Disputats  paa  Modersmaalet). 
MHamm.  Læsestykker.  (1866).  432.  Brandes. 
XIII.516.  Fordybet  i  Studier  —  nu,  det 
kan  jeg  ikke  dadle  . .  Maaske  en  Dispu- 
tats? det  skulde  glæde  mig  meget  — Hi- 
storisk Emne?  Gjel.HV.144.  disputere, 
V.  [dis6uite'r9j  Høt/sg.AG.3;  ogs.  (dagl., 
1.  br.)  [dishyite'ra]  (jf.  dispytere.  SvLa.Én- 
gelche.(1893).24).  -ede  ell.  (sj.)  -te  (Oehl.Er. 
1.33.  jf  Holb.Paars.123).  vbs.  (sj.)  -ing  (Hrz. 

å)  V.98),  jf.  Disputation,  Disputats  1  samt 
Disput,  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  „overveje,  for- 
handle, strides",  fsv.  disputera;  af  lat.  dis- 
putare,  smsat.  af  V.  dis  og  putare,  overveje, 
mene)  1)  udveksle  meninger  med  en  ell. 
flere,  som  er  af  andre  anskuelser.  I.i)  CP 
tale  om  ell.  drøfte  en  sag  m.  en  anden  ell. 
andre;  debattere,  (som  regel  m.  stærkere 
bibet.  af  uoverensstemmelse  ell.  uenighed  ml. 
parterne  etid  diskutere^,  nogle  Philosophi, 

3»  Epicuræer  og  Stoiker  disputerede  (1819: 
indlod  sig;  med  ham.ApG.17.18(Chr.VI). 
Vi  Mennesker  ere  af  Naturen  tilbøielige 
til  at  disputere,  helst  om  mørke  og  van- 
skelige Ting,  og  saadanne  Disputer  frem- 
bringe ulige  MenmgeT.Suhm.V.17.  Frygter 
man  for  noget,  naar  man  taler  eller  dis- 

Suterer,  saa  taber  Samtalen  sin  Friehed. 
'rSneed.I.xxv.  *Det  er  en  egen  Sag,  at 
disputere   |  Med  Q vindfolk.  Herre!   syn- 

^  derlig,  naar  heftigt  |  De  e\ske.0ehl.AV.32. 
W.  foretrak  Wessel,  jeg  Ewald,  og  vi 
disputerte  ofte  om,  hvo  af  disse  Digtere 
var  størst.  Om  Holberg  faldt  det  os  aldrig 
ind  at  disputeTe.sa.Er.1.33.  De  ere  jo  endnu 
i  fuld  Disputering  deTinåe.Hrz.V.98.  (maa- 
nebeboerne)  disputerede  om  vor  Jord  og 
betvivlede,  at  den  kunde  være  beboet. 
HCAnd.V.131.  (man  kan  ikke)  disputere 
om  Sma.gen.Chievitz.FG.25.  SvLa.Engelche. 

50  (1893 ).24.  (spøg.:)  *Man  nødigt  med  Folk 
disputerer,  |  Der  ikke  er  enig  med  En. 
PFaber.VV.lOl.  ||  (nu  næppe  br.)  strides, 
skændes  (om):  Moth.Conv.D46.  Mand  kand 
disputere,  om  jeg  døde  til  Lands  eller 
Vands;  thi  jeg  gik  temmelig  fugtig  af 
denne  Yerden.Holb.Jep.II.l.  1.2)  om  (of- 
fentlig) meningsudveksling  ved  universitetet 
olgn.  som  led  af  den  højere  undervisning  ell. 
videnskabelige    uddannelse;    nu   især:   for- 

60  svare  indJwldet  af  en  afhandling  (dispu- 
tats) til  erhvervelse  af  doktorgraden  olgn. ; 
(foræld.)  forsvare  ell.  bestride  rigtig- 
heden af  visse  sætninger  (teses).  *hand 
har  vel  studeret  |  Hånd  Disputeret  har 
om  Romersk  Skoe  og  Hat.Holb.Paars.127. 
jeg  giør  mig  ikke  saa  gemeen  at  præke 


785 


dispntere- 


Dissonanis 


786 


her  paa  Landet;  jeg  er  ellers  kun  for  at 
ålsputere.sa.Er.11.2.  I  Lærde  drive  Tiden 
bort  med  at  despetere  om  Verden  er  rund, 
4rekanted  eller  ottekanted.sms^.IF.4.  Det 
er  bekient,  at  de  Studendere,  som  ligger 
paa  Collegier,  skal  aarlig  disputer e.ÆVe- 
boe.55.  du  har  i  dit  sexo^yvende  Aar  dis- 

g uteret  for  Magistergraden  med  to  kjø- 
enhavnske  Professorer.Hosfr./SJisc.  1872 
disputerede  han  for  Doktorgrad en.SaZ.^F7, 
233.  2)  t  bestride,  (jf.  afdisputere;.  2.1) 
hestride  rigtigheden  af;  betvivle;  be- 
nægte. Ei!  vil  du  disputere  det,  som  alle 
lærde  Folk  ere  eenige  vidi.Holb.Vgs.(l?31). 
1.6.  jeg  er  vaagen,  vist  er  jeg  vaagen, 
det  kand  jo  ingen  disputere  mig.sa.Jep. 
II.l.  rene  og  klare  Monumenta  Mstorica, 
hvis  fidem  (o:  paalidelighed)  Ingen  kunde 
disputere.  Graw.^reve.  ^8.  Dersom  Testa- 
mentet, efter  Skik  og  Brug,  skulde  blive 
disputeret  af  Enken  eller  andre.  PAHeib. 
Sk.iII.274.  2.2)  nægte  ell.  betvivle  ens 
ret  til  noget;  frakende  en  besiddelsen  af 
noget.  Skulde  nogen  disputere  ham  Navn 
af  Philosophus  .  .  driste  vi  os  ey  til  at 
dømme  herudi.  Cit.  1 754.  (Bruun.HolbEp.  V. 
347).  Skal  vi  da  Disputere  hinanden  pri- 
sen, saa  faar  vi  at  see  til  hvem  der  kand 
giøre  sine  Sager  hest.KomGrønneg.I.241. 
EPont. Men.  111.484.  Langebek.SA.40.  en- 
hver af  Supplicanterne  . .  er  uberettiget  til 
at  disputere  den  anden  fælleds  Jagt  i  Kal- 
løe  Skov.Stampe.Ll72.  (grisen)  kiører  sine 
Kammerater  bort  af  Veyen  for  sig,  naar 
de  viUe  disputere  den  Moderens  Patte. 
OeconH.(1784).II.88.  Da  Hamburg  ikke 
kan  disputere  Altona  Luftens  Giennem- 
sigtighed.Bagges.L.I.184.  di8pater(e)-, 
i  ssgr.,  af  disputere  1.  -hest,  en.  (spøg., 
1.  br.)  (Holberg)  er  paa  sine  Rejser  stadig 
en  ren  DiST^uiQvhQst.ThAMiXller.Holbergpor- 
trætter.(1918).32.  -knnst,  en.  [I.2]  (for- 
æld.) vAph.(1759).  SofusLarsen.Overs.afMu- 
lieres  non  esse  homines.  (1920).  ni.  O  -lyst, 
en.  Saaby.''  -sy|f,  adj.  (1.  br.)  (sygeligt)  til- 
bøjelig til  at  disputere.  Hun  er  bleven  noget 
disputeresyg,  siden  hun  var  i  Kjøbenhavn. 
JBostr.T.22.  -fliTelse,  en.  (især  foræld.)  Dis- 
puter-Øvelser.  Goldschnu  VII.  518.  Dispute- 
re-ØvelserpaaLatinoverMetafysiken.^ran- 
des.1.57.  disput erlig;,  adj.  [dis6uite-'rli] 
Høysg.AG.26.  {ænyd.  d.  s.,  jf.  ænht.  dispu- 
terlich,  holl.  disputeerlijk)  t)  f  d.s.s.  ais- 
putabel.  Moth.Co7iv.D46.  Mangfoldige  ords 
derivation  er  i  alle  sprog  u-bekånt  og 
disTputéTUg.Høysg.AG.26.  ||  gøre  (en  no- 
get) disputerlig,  gøre  (en  noget)  stridig 
(jf.  disputere  2.2;.  Holb.Kh.638.  sa.Heltind. 
1.219.  2)  (sj.)  tilbøjelig  til  at  disputere.  Naar 
man  gik  og  tænkte  paa  saadant  noget 
(o:  giftermaal),  saa  kunde  man  aldrig  rig- 
tig holde  Balancen,  men  var  enten  alt  for 
lystig  eller  alt  for  disputerlig.DracAm.ST 
L.69. 

O  dis-rekommandere,  v.  [V]  [dis- 
rekoman'de'ra,  'disrekomanjde-'ra,  -ktom-] 


(i  desrekommandere.  Holb.Ep.I.198.  Høysg. 
S.320).  -ede.  vbs.  Disrekommandation  (JJBo- 
den.FrO.  Meyer.)  {jf.  ty.  disrekommandie- 
ren)  tale  nedsættende  om;  laste  (jf.mis- 
rekommandere;.  Jeg  skulde  ikke  disre- 
commendere  min  Stedsøn.Holb.Pern.II.4. 
all  Prætext  (0:  paaskud)  betages  samme  de- 
licate  Personer  til  at  fremture  i  at  desre- 
commendere  vore  Skue-Spill /» ;  dadle  deres 
10  frie  udtryksmaade).  sa.Ep.I.Fort.r.  Leth.  i 
(1800).  Bøgh.ILlOL  Rutzeb.DS.128.\\(sj.) 
m.  tings-subj. :  ikke  være  anbefalende  for.  Brø- 
dene maae  dannes  sraaae,  noget  der  ogsaa 
disreeommanderer  dette  Slags  Ovne  til 
almindeligt  Brug  for  Bagere. ChMourier. 
Brød.(1821).144. 

I.  Disse,  en.  ['disa]  flt.  -r.  (af  uvis  op- 
rindelse; drengespr.)  metalknap,  som  bruges 
i  klink(spil);  jante.   *Klink  mod  Rende- 

20  stenens  Kanter  |  af  de  rådne  Drikkepenge, 

I  Messingknapper,  Disser,  Janter. rom^Krts^. 
F.59. 

II.  Disse,  en.  flt.  -r.  (no.;  jf.  sv.  dial. 
dissa;  af  HL  disse)  gynge.  vAph.(1759). 
III.  disse,  v.  -ede.  vbs.  -ning  (vAph.(1764)). 
(no.;  jf.  SV.  dial.  dissa;  af  uvis  oprindelse) 
1)  ryste;  bæve.  Det  var  godt  sagt,  ha, 
ha,  ha.  (hans  Mave  disser  af  Latter).  Wess. 
Anno.78.  2)  gynge.  vAph.(1764). 

30     IV.  disse,  flt.  af  denne. 

dissekere,  v.  [diss'ke'ra]  -ede.  v&s.-ing, 
jf.  Dissektion,  (af  lat.  dissecare,  smsat.  af 
V.  dis  og  secare,  skære)  (med.)  sønder - 
skære  ei  dyre-  ell.  menneskelig  for  at  un- 
dersøge de  indre  organers  bygning  olgn. 
*Hvilken  Anatomi!  |  Hjertet  dissekeres: 
der  er  Intet  deri.Kaalund.362.  SaUVI.227. 
heraf  Disseker-bord,  -kniv  ofl.  \\  CP  overf., 
om  nøje   undersøgelse  olgn.    Jeg  er  ingen 

40  Søren  Kierkegaard,  der  kan  bringe  over 
mit  Hjerte  at  dissekere  levende  Menne- 
sker.Schand.UM.97.  Æstetikerne  blev  sta- 
dig mere  skarpsindige  i  at  dissekere  „Skøn- 
hederne" eller  „Fejlene"  frem  af  en  Sonet. 
VVed.B.332.  disse  Digte  er  blevne  hud- 
flettede —  blodigt  dissekerede  i  „Til- 
skueren". Leoj?.G^H^.65.  Dissektion,  en. 
[disæg'Jo'n]  flt.  -er.  (af  lat.  dissectio)  vbs. 
til  dissekere,  (med.:)  (lægen:)  Jeg  har  i 

50  Sinde  at  begynde  dissectionen,  mens  hånd 
endnu  er  varm.  Gaae  hen  og  hent  mig 
mine  Knive.KomGrønneg.III.219.  Sal.' Vi. 
227.  (billedl.:)  Søger  vi  ikke  en  modus 
vivendi  med  Holsten,  bryder  vi  Helstaten, 
saa  bliver  der  sagtens  foretaget  en  blodig 
Dissektion    af  Banmark.Schand.TF.II.SO. 

II  Iieraf  Dissektions-bestik,  -stue  ofl. 
dissig^,  adj.  se  disig. 
Dissonans,  en.  [diso'nan's]  flt.  -er.  (af 

60  lat.  dissonantia,  dannet  af  dissonans,  præs. 
part.  til  dissonare,  se  dissonere)  \)  J"  to 
ell.  flere  toners  uharmoniske  ell.  skurrende 
samklang  (ofte  spec.  om  en  saadan,  som  har 
musikalsk  begrundelse);  mislyd;  dishar- 
moni, (man  fandt  behag)  udi  Dissonancer 
og  det  som  skurrer  i  Ørene.Holb.JJBet.a 


m.     Rentrykt;  »/g  1921 


50 


787 


dissonere 


distingvere 


788 


3^.   AWHauch.(1799).468.    MusikL.(1801). 

57.  *Passer  til  Himmelens  Toner,  |  Til  dens 
Accorder,  maaskee  Dissonansen. Pa/ili.F. 
368.  *Dissonanser,  hvoraf  haardt  man  stød- 
tes, 1 1  klangfuld  Harmoni  skal  løses  op.swsf. 
113.  Geh.MusK.16.  (finalen)  begynder  med 
en  Dissonans,  saa  skj ærende,  som  skulde 
Altslaasistykker.JS^er^'Æ.ilf  J6.  2)  G»  overf.: 
d.  8.  8.  Disharmoni  2.  hun  er  af  saa  følelig 
en  Charakteer  . .  at  hun  vil  finde  sig  i  de 
Dissonancer,  som  ere  i  hsins.Suhm. 11.123. 
Det  ere  nogle  Dissonancer  i  Helvetiens 
politiske  Forfa.tii\xig.FrSneed.I.241 .  Gylh.I. 
133.  Bøgh.JT.36.  Brandes.Goe.il. 150.  dis- 
sonere, V.  [diso'ne're]  -ede.  (af  lat.  dis- 
sonare,  afY.  dis  og  sonare,  lyde)  J"  danne 
ell.  rumme  en  dissonans.  MusikL.(1801). 

58.  \\  (&,  l.br.)  overf.:  den  dissonerende 
Slutning  (i  et  digt). Heih.Pros.IV. 451. 

\  dist,  adv.  [disd]  {dannet  til  hist  i  lig- 
hed m.  hid  og  did,  her  og  der)  i  forh.  hist 
o^  dist,  her  og  der.  Re8kr.(MR.)^kl754. 
(fortællingerne)  var  anstødelige  her,  sam- 
fundsfarlige  der,  blasfemiske  hist,  og  alt- 
for filosoferende  åist.AEohLDengyldneGift. 
(1903). 42. 

Distance,  en.  [di'sdai^sa]  (f  Distan(t)s) 
flt.  -r.  {jf.  ty.  distanz,  fr.  distance,  af  lat. 
distantia,  afl.  af  distare,  smsat.  af  V.  dis 
og  stare,  staa;  især  i  fagl.  spr.  (fx.  astr., 
sport.,  J^j;  i  alm.  talespr.  ofte  spec.  om  en 
noget  større  afstand;  jf.  iy.  gestans  (Feilb.)) 
afstand  (1).  Den  tredie  Muur  havde  90 
Taarne,  som  ved  vis  Distants  skildtes  fra 
hinanden.i?oZft.J-H.-ZJ.506.  Distancen.  Læng- 
den imellem  2  jpuncter.Sylvius.Geom.20.  So- 
lens Distance  fra  os  er  tyve  tusinde  halve 
Jord-Diametere.Stt/iw.IZ.SO.  Et  Steds  Di- 
stantse  fra  et  sindet.vAph.(1764).  indstille 
en  Torpedo  til  en  bestemt  Distance.ScAeZ- 
ler.MarO.  SaUVI.229.  Teglgaardsløb.  For 
3-  og  4-aarige  danske  Heste.  Distance 
2200  MeteT.PoV/il920.6.sp.3.  paa  (lang) 
distance  olgn.,  (nu  næppe  or.)  i  nogen 
(lang)  afstand.  *Hør  Læser  1  paa  sin  Post 
om  en  bebæer  dig,  |  Saa  skal  du  frisk  . . 
I  Bebæe  ham  iglen,  men  paa  en  lang  Di- 
stants I  Fra  Posten  hB.ns.Wess.85.  (jf. 
Grundtv.Vdv.1.283).  (krokodillerne)  saae 
paa  en  Distance  ud  som  et  gammelt  Stykke 
Træe,  der  drev  i  Floden. JJPaludan.Er.71. 
I>istance-blsender,  en.  (dagl.)  noget, 
som  paa  afstand  synes  smukt  ell.  blændende, 
men  som  (miiligvis)  nærmere  beset  ikke  er  det. 
Man  undersøge  endvidere  Møblet  bag  paa 
. .  er  det  en  Distanceblænder,  som  er  . . 
usolidt  lavet,  forraader  Bagsiden  gerne 
dets  sande  Karakter. VortHj. I V2. 32.  Di- 
stanceblænderen (o:  kejserWilhelm  II).Adr. 
^ytl906.1.sp.2.  Gadeordb.^  -blænderi,  et. 
(dagl.,  1.  br.)  det  at  være  -blænder.  Sal.V. 
776.  -forretnings,  en.  Y  forretning,  hvor- 
ved varen  maa  føres  fra  et  sted  til  et  an- 
det (mods.  Pladsforretning;.  SaUVI.229. 
-frafft,  en.  Y  fragt  for  varer,  som  kun  er 
transporteret  en  del  af  vejen;  af  stands  fragt. 


IIage.H2 3. -gisning,  en.  J,  Scheller.MarO. 
-liandel,  en.  Y  (jf.  -forretning^.  Hage.' 
355.  -kikkert,  en.  ^  Scheller.MarO.211. 
-maaier,  en.  (fagl.)  d.s.s.  Afstandsmaaler, 
Scheller.MarO.  Sal.U.276.  -mærke,  et.  ^ 
d. s. s.  Afstandsmærke,  MilTeknO.  -pæl,  en. 
(sport.)  pæl,  som  er  anbragt  200  m.  foran 
maalet  (jf.  u.  distancere  l.i^.  Vædløb.14.  di- 
stancere, V.  [disdaix'se'ra]  -ede.  {fra  fr. 

10  distancer)  1)  (sport.).  1.i)  fjerne  ell.  ude- 
lukke (en  deltager)  fra  et  væddeløb;  spec. 
part.  distanceret  om  en  hest,  som  ikke 
har  naaet  distancepælen,  naar  vinderen  pas- 
serer maallinien.  IdrætsB.II.818.  1.2)  kom- 
me (langt)  forud  for  (i  væddeløb  olgn.); 
slaa;  overvinde.  Meyer.  SaWI.229.  2) 
O  overf.:  overgaa;  stille  i  skygge.  Tops, 
III.216.  Der  er  Høg  over  Høg:  Modstan- 
derne af  Kvindernes  Universitetsstudium 

23  distanceres  af  dem,  der  ogsaa  ville  ude- 
lukke hende  fra  Industrien,  og  disse  di- 
stanceres atter  af  dem,  der  rent  ud  fra- 
kjende  Kvinden  menneskelig  Værdighed. 
NationaløkonTidsskr.VI.450.  Han  var  Kom- 
met herud  for  at  glimre  .  .  og  saa  traf 
han  denne  gamle  Miinchhausen  af  en  Dok- 
tor, der  ganske  distancerede  ham.Leop.G 
H.12.  i  1923  eller  1924  vil  U.  S.  A.  have 
distanceret  England  (m.  h.  t.  flaadernes  stør- 

io  reUe).PoUya920.7.sp.l.  Distance-ridt, 
et.  (spoH.)  udholdenhedsridt.  SaUVI.229. 
-sejlads,  en.  (sport.)  kapsejlads  over  en 
længere  distance.  Scheller.MarO.211.  -sig- 
nal, et.  (jærnb.,  nu  1.  br.)  signal,  anbragt 
ell.  afgivet  før  det  egl.  signal;  fremskudt 
signal.  SaUVIIl.505.  -veksel,  en.  Y  ve/c- 
sel,  som  er  betalbar  paa  et  andet  sted  end 
der,  hvor  den  er  udstedt.  Sal.XVIII.129. 
distillere,  v.  se  destillere. 

40  O  distingvere,  v.  [disdei\,'(g)ve'r9] 
-ede  ell.  (sj.)  -te  (Esm.II.170).  ijfes.  Distink- 
tion (s.  d.J.  {ænyd.  d.  s.  (Tavsen.Postil.(1539). 
A2^);  af  lat.  aistinguere,  smsat.  afY.  dis 
og  stinguere,  prikke,  stikke)  1)  opfatte  ell. 
betegne  en  forskel;  adskille  (fra);  skelne 
(imellem).  Moth.Conv.D47.  distingvere  mel- 
lem maleficium  &  qvasi  maleiicimn.Holb. 
GW.IV.U.  denne  regul  . .  hielper  til  at 
destinguere  utallige  Ord,  som  ellers  con- 

50  funder es.sa.Orthogr. 103.  den  Mundens  visse 
Stilling,  som  hører  til  nogen  vis  Vocal, 
distingverer  den  og  gjør  den  kjendelig 
fra  alle  de  andr e.Høysg.Anh.7.  De  Herrer 
Viinelskere  distinguere  saa  subtilt . .  imel- 
lem Viin  og  Yiin.Tode.VI.252.  De  maa 
her  vel  distinguere  mellem  det  Absolute 
og  det  'Re\atiye.Heib.Poet.I.462.  Her  gjaldt 
det  .  .  om  at  distingvere  skarpt  mellem 
de   forskjellige    Opfattelser. C/Pei 0.85.    O 

to  Sans.Fil.I.14.  ||  m.  overgang  til  bet.  2:  En 
Kirke  distingveres  fra  en  anden  Bygning 
ikke  ved  dens  Størrelse  eller  Høyde,  men 
en  Storhed  og  majestætisk  Harmonie  udi 
Architecturen.Wiedewelt.T.9.  \\f  (gram.) an- 
bringe skilletegn  ;interpungere  (jf.  Distink- 
tion 1.2^.  hvor  ethvert  af  (interpunktions- 


789 


distinkt 


distraliere 


790 


tegnene)  helst  bør  bruges,  derom  ere  de 
Lærde  endnu  ikke  enige . .  Den  accuråteste 
maade  at  distingvere  sin  skrift  paa  bliver 
vel  ej  heller  nogen  tid  udfundet.-Høt/s^.4 
G.170.  2)  (nu  kun  i perf.  part,  se  ndf.)  ud- 
mærke; isærrefl.:  udmærke  sig.  en  gam- 
mel Borgermand,  som  du  est,  der  i  intet 
har  distingueret  dig  frem  for  dine  Med- 
hoTgere.Holb.HAmbJ.S.  Autor  . .  haver  di- 
stingveret sig  ved  sin  behagelige  Skrive- 
ina.Side.sa.MTkr.5.  \\  part.  distingveret 
brugt  som  adj.:  udmærket;  fremragende. 
Cæsar,  Livius,  Svetonius,  Tacitus  &c.  vare 
alle  Mænd  distingverede  ved  Lærdom. 
IIolb.MTkr.534.  nu  kun:  fornem;  som  ved 
sit  ydre  ell.  optræden  giver  indtryk  af  at 
tilhøre  de  højere  kredse;  fin  (af  ydre 
ell.  væsen);  aristokratisk.  Jeg  beder  om 
nogen   Assistence,    efterdi   jeg   har   paa 

galante  Videnskabe  og  en  distingveret 
pførsel  tilsat  mine  Miå\eT.sa.Plut.III.7. 
Selskabet  var  baade  distingueret  og  in- 
tiine.Klevenf.RJ.141.  han  (behandlede  gæ- 
sterne) med  en  distingueret  Opmærksom- 
hed. Ett(^5at/.ÆP.J.  45.  Brandes.  F.  86.  For 
hver  Gang,  han  kom  hjem,  blev  han  mere 
distingueret.  —  Der  saa  man  „Blodet"! 
Bang.SE.50.  jeg  finder  ham  sjældent  elsk- 
værdig og  distingvert.  Fuldendt  gentle- 
manlikeljBsrø.JJ.i70.  det  grandseigneur- 
agtigt  fornemme  eller  aristokratisk  di- 
stinguerede.Wed.B.lS.  distinkt,  adj. 
[di'sdeii'd]  adv.  d.  s.  ell.  f  -e.  {af  lat.  di- 
stinctus,  perf.  part.  af  distinguere,  se  di- 
stingvere) 1)  t  forskellig  ell.  adskilt 
(fra  noget  andet);  særskilt;  særlig,  en- 
hvers Siæl  . .  kand  siges  at  forgaae,  i  det 
at  den  efter  Døden  foreener  sig  med  Jor- 
dens almindelige  Siæl  igien,  og  ikke  meere 
bliver  et  distinct  Yæsen.Holb.Ep.IV.107. 
Anaxagoras  er  den  første,  som  haver  .  . 
holdet  for,  at  der  var  et  fornuftigt  Væsen 
distinct  fra  Materien. sa.MTkr.  147.  2)  O 
tydeligt  ell.  klart  fremhævet;  især  om 
udtale,  hvor  man  tydeligt  og  klart  opfatter 
de  enkelte  lyd.  Dén  tale  og  stil  er  . .  læt- 
tere  at  interpunctere  og  beqvæmmere  til 
at  læses  distincte,  hvori  hver  Periodus 
bestaaer  af  korte  og  fåa  (sætninger). Høy sg. 
AG.183.  smst.lS7.  „Nu  skal  I  komme  i 
Land!"  . .  Ordene  klang  klart  og  distinkt 
hen  over  Vandet,  som  taltes  der  i  en 
stor,  tom  ^2L\.Wied.S.164.  Distinktion, 
en.  [disdei\'J"o-'n]  flt.  -er.  {af  lat.  distinctio, 
vbs.  til  distinguere,  se  distingvere)  1)  til 
distingvere  1.  1.i)  O  fremhæven  af  for- 
skellen ml.  to  ell.  flere  ting;  skelnen  ml. 
forsk,  ting;  forskel.  Moth.Conv.I>47.  Ew. 
VIII.96.  *„Er  du  en  Christen  .  .  |  Hvad 
eller  en  fortvivlet  Hedning?"  |  . .  det  er 
vanskelig  endog  for  Lærde  |  At  fatte  Di- 
stinctionen  ngtig.Aarestr.297.  Distinktionen 
(ml.  to  forsk,  slags  veksler)  holder  dog  ikke 
Stik  i  alle  Tilfælåe.Sal.UI.622.  m.  overgang 
til  bet.  2:  Formuende  Folk  . .  skulde  endog 
til  Distinction  bære  Listerne  og  Stemplerne 


paa  deres  Opslage,  ligesom  man  ellers  bær 
FlemeuseT.JSneed.(Rahb.LB.I.459).  \\  f 
spidsfindig  forklaring  ell.  fortolkning. 
(I)  holder  den  for  Philosophus,  der  ved 
subtile  Distinctioner  kand  forvende  Sand- 
hed. iToZfe.  Er.  F.  5.  sa.Tyb.1.2.  subtile  Di- 
stinctioner og  Ordkløverier.!rode.7.i6^.  ||  f 
indskrænkende  forklaring;  forbehold;  re- 
servation,   (han)  bekiender  sig  til  den 

10  romersk-catholske  Kirke,  men  har  sig  sine 
Distinctioner  forbeholdne. Klevenf. RJ.  1 04, 
1.2)  t  (gram.)  (interpunktions) tegn;  skille- 
tegn (jf.  distingvere  1  slutn.).  Høysg.AG, 
175.  2)  til  distingvere  2.  2.1)  (nu  1.  br.) 
udmærkelse;  anseelse.  Leth.(1800).  dansk 
Civilisation  vil  kunne  udvikle  sig  til  no- 
get enestaaende  Fint  og  Udsøgt,  saa  det 
engang  vil  blive  en  Distinktion  at  være 
didLnskMrandes.NG.302.  (Voltaires)  Opholds- 

20  sted  ved  Genfersøen  . .  blev  Valfartsstedet 
for  Rejsende  af  Distinction  fra  hele 
Europa.sa. Fort. JJ.^07.  Folk  af  Distinktion. 
Lundb.  2.2)  (konkr.)  noget,  som  frem- 
hæver ell.  udmærker  en  person  fremfor 
andre;  udmærkelsestegn.  Hvad  Grueligt 
er  der  i,  om  man,  for  at  holde  mig  ska- 
desløs for  en  nødvendig  Opsættelse  .  . 
giver  mig  en  Distinction  (o:  en  kammer- 
herrenøgle).Heib.Poet.V.95.    (chefen   for  in- 

30  geniørregimentet)  gjør  Indstilling  til  Gene- 
ralkommandoen om  Distinktion  for  Under- 
officerer, der  have  udvist  særlig  Flid  og 
T)vielig\ied.Tjenesteregl.241.  ||  især  ^  om 
saadanne  tegn  (snore  olgn.)  paa  uniformer 
for  befalingsmænd,  der  angiver  deres  grad. 
Pl.'>yil813.§4.  enhver  Officier,  der  hører 
til  Kongens  personlige  Omgivelse,  bærer 
et  Tegn  (Distinction),  hvorpaa  det  kjendes. 
Kierk.XIV.108.  en  blaa  Artilleristarm,  der 

40  lyste  med  en  gul  Distinktion,  løftede  Ri- 
depidsken.Gjel.R.132.  Rist.ER.5.  En  høj 
Mand  i  en  lang,  lys  Kappe  med  nogle 
faa  Distinktioner  er  lige  ved  at  gaa  mig 
overende.  En  Otficev.Bønnelycke.Sp.29.  jf. : 
en  malajisk  Politibetjent  (promenerede)  sin 
Værdighed  i  Khakiuniform  med  Distink- 
tioner. JVJens.  SN.  24.  Distinktions  - 
tegn,  et.  (nu  næppe  br.)  1)  (gram.)  d.  s.  s. 
Distinktion   1.2.   Høysg.AG.169.   Meyer.    2) 

io^d.s.  s.  Distinktion  2.2.  Leth.(1800).  Meyer, 
disto,  adv.  se  desto. 
Dis-tonation ,  -tonere,  se  H.  De- 
tonation, IL  detonere. 

distrahere,  v.  [disdrBihe'ra]  -ede.  vbs, 
-ing  (s.  d.),  Distraktion  (s.  d.).  {af  lat.  distra- 
here, smsat.  af  V.  dis  og  trahere,  dragey 
1)  t  adskille;  adsptlitte.  Moth.Conv.D47. 
(det)  var  fornødent,  at  angribe  de  Sven- 
ske paa  alle  Steder  tillige  for  derved  at 

60  distrahere  deres  Magt.Holb.DH.III.366. 
Folk  .  .  som  med  stor  Omhyggelighed 
samle  paa  Bibliotheker,  for  at  lade  dem 
siden  distraheres  og  selges  paa  offentlig 
Auction.sa.JJj9.JJ.584.  2)  O  bortdrage  ens 
opmærksomhed  (fra  arbejde  olgn.);  gøre 
adspredt;  forstyrre,   de  første  Menne- 


50* 


791 


Oiistrahering 


Distriktshest 


792 


sker  have  havt  stor  Kundskab  i  Ager- 
dyrkning . .  efterdi  de  havde  ikke  mange 
andre  Studia,  som  kunde  distrahere  dem. 
HolbJ^HJ.25.  (han  skjulte)  sit  Ansigt  med 
et  Dække,  paa  det  at  han  ikke  skulde  dis- 
traheres af  Ting,  som  kom  for  hans  Øyne. 
sa.Hh.II.535.  mand  (advarer)  Fremmede 
med  megen  Høflighed  ikke  at  tale,  efter- 
di sligt  distraherer  de  Arbeydendis.JfZc- 
venf.BJ.120.  Leth.(1800).  jeg  (hørte)  Em- 
my . .  nævne  Alfred  Mørchs  Navn.  Jeg 
nægter  ikke,  at  jeg  blev  nysgærrig,  og  at 
jeg  distraheredes  i  min  Leg  med  Børnene. 
Nans.JD.36.  jf.  f:  Hånd  er  ellers  saa  dis- 
traheret i  (o:  optaget  af)  disse  Auctioner 
og  Penges  Inåkrævelse. Oram.Breve.15.  \\ 
distraheret,  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  distrait. 
JBaden.FrO.  O  JDistrahering,  en.  vbs. 
til  distrahere  (2)  ||  (sj.)  d.  s.  s.  Distraktion  2. 
*Han  tog  sig  sammen  i  sin  Distrahering,  | 
Idet  han  spurgte,  hvad  Princip  det  var. 
PalM.V.32.  distrait,  adj.  [diisdræ?] 
{fra  fr.  distrait,  perf.  part.  af  distraire,  lat. 
distrahere,  se  distrahere)  som  har  sin  op- 
mærksomhed henvendt  paa  andet  end  det,  der 
for  øjeblikket  paakræves;  især  om  person,  der, 
p.  gr.  af  at  opmærksomheden  er  bundet  til 
noget  bestemt,  er  glemsom,  tager  fejl,  gør  no- 
get galt  olgn.;  aandsf raværende;  ad- 
spredt. Leth.(1800).  Uagtet  al  trofast  Hen- 
givenhed for  Gienstandene,  var  han  høist 
distrait,  og  denne  Tilstand  tillod  ham  ikke 
længe  at  dvæle  ved  een  Forestilling.Oe^?. 
Er.1.237.  Gud  veed  hvor  jeg  dog  kan  gaae 
saadan  i  Taaget,  og  glemme  det  som  jeg 
veed  saa  godt?  Men,  Hr.  Klint,  De  maa 
undskylde  mig,  om  jeg  er  lidt  distrait. 
Hostr.G.28.  jeg  er  noget  distrait;  jeg  har 
nu  disse  literære  Sager  i  Hovedet.swsi.i80. 
Kandidat  Jensen  var  distræt  og  sad  og  rul- 
lede Brødkugler  mellem  Fingrene.£)racAm. 
11.263.  De  svarede  distrait,  da  jeg  efter 
Bordet  spurgte,  om  vi  fik  Fornøjelsen  af 
Deres  Besøg.ESkram.AV.Sl.  Hr.  Møller  er 
en  distræt  Natur.  Han  husker  ikke  fra 
Mandag  til  T[rsdag.NatTid.^V6l920.Aft.d. 
sp.3.  Distraktion,  en.  [disdrBg'J"o-'n]  flt. 
-er.  (af  lat.  distractio,  vbs.  til  distrahere) 
1)  (med.)  trækning  ell.  haandgreb  ved  be- 
handling af  brækkede  lemmer,  syge  led  olgn.; 
ekstension.  SaUVI.231.  2)  CP  det  at  være 
distrait;  aandsfraværelse;  adspredt- 
hed.  See  nu  falder  han  i  philosophisk  Dis- 
traction.  Jeg  maa  vække  ham. Holb.Phi- 
los.1.6.  Ew.VIII.52.  hans  flammende  Blik, 
som  under  alt  dette  havde  dvælet  paa 
Emilies  blændende  Skuldre,  oplyste  nu 
Damerne  tilstrækkeligt  om  Grunden  til 
hans  T)istraction.Chievitz.FG.106.  I  et  Øje- 
bliks Distraktion  kom  Carl  Henrik  til  at 
tage  en  af  (damerne)  om  Livet  og  kysse 
henåe.PDrachm.K.2o6. 

GJ  distribuere,  v.  [disdribuie'ra]  -ede. 
vbs.  Distribution  (s.  d.).  (af  lat.  distribuere, 
smsa*.  a/"  V.dis  og  tribuere,  fordele,  tildele  (jf. 
Tribut^)  fordele  til  et  antal  personer,  overet 


vist  omraade  olgn.;  sprede.  Moth.Conv.D47. 
Holb.MTkr.306.  SaZ.'^FI.^3i.  tp  Distribu- 
tion, en.  [disdribuijo-'w]  flt.-GT.  vbs.  til  dis- 
tribuere, en  almindelig  Cassa,  hvoraf  Maa- 
nedlige  Distributioner  skeede  til  Præsterne. 
Holb.Kh.l73.  visse  Folk,  der  udi  Æmbeders 
Distribution  alleene  have  seet  efter  den  ud- 
vortes Skabning.sa.M T/cr.500.  FortNut.IlI. 
117.  distributionen  af  dagbladene  finder 

10  alm.  sted  tidlig  om  morgenen  \  ||  (æstet.) 
om  opregning  af  spredte  træk  ved  noget  for 
at  opnaa  større  virkning  og  anskuelighed. 
SaU  VI.231.  jf.  Meyer,  distributiv,  adj. 
[di'sdribU|ti-'v]  adv.  -i  ell.  f  -e.  (af  lat.  dis- 
tributivus;  især  sprogv.)  adj.  til  Distribu- 
tion; fordelende;  især:  hørende  til  ell.  frem- 
hævende hvert  enkelt  begreb  af  en  gruppe, 
ikke  gruppen  som  helhed,  (semikolon  bruges) 
til  at  distingvere  tu,  tre  eller  flere  fulde 

20  og  hver  for  sig  noget  mærkelige  Propo- 
sitioner (o:  sætninger),  med  hvilke  talen 
falder  distributive,  det  er,  viser,  hvor 
mange  poster  der  hører  til  en  ting,  saa 
at  den  specificerer  og  opregner  dét  i 
stylske-vis.Høysg.AG.179.  distributive  tal- 
(ord),  ord,  som  betegner  et  antal,  der  skal 
tænkes  gentaget  i  hvert  enkelt  af  flere  til- 
fælde. SaV  VI.231.  Af  inddelende  (distri- 
butive)  Henvisningsord   er   der  to  .  ,  1) 

30  hver  .  .  2)  enhver.Mikkels.SproglS.57.  jf. 
JBaden.FrO. 

Distrikt,  et.  [di'sdregd,  diisdrig(f|  (f 
Destrikt.  vAph.(1764).)  flt.  -er.  (ænyd.  d.s.; 
af  mlat.  districtus,  domsret,  jurisdiktion, 
perf.  part.  a/'distringere,  straffe,  tvinge,  egl.: 
plage,  sønderrive,  smsat.  af  V.  dis  og  lat. 
stringere,  stramme,  trække)  omraade,  som 
i  en  ell.  anden  (fx.  erhvervsmæssig,  admini- 
strativ ell. politisk)  henseende  udgør  en  hel- 

40  hed.  udi  det  District  eller  udi  den  Gade, 
hvor  han  hoer.Holb.MTkr.159.  Høysg.AG. 
49.  flere  Sogne  tilsammen  udgiorde  et  Di- 
strict i  Henseende  til  de  Fattiges  Væsen. 
JSneed.II.24.  saasom  det  Eisenachske  Di- 
strict paa  forskiellige  Sider  gaaer  ind  i  og 
tildeels  ligger  strøet  om  i  det  Wiirzburg- 
ske.FrSneed.1.42. 1  Ancona-Distriktet  (i  Ita- 
lien) gennemstrejfer  Ordenspolitiet  Egnen. 
Pol.^hl920.1.sp.2.  alm.  i  ssgr.  som  Amtstue-, 

50  Guld-,  Kul-,  Land-,  Læge-,  Post-,  Skole-, 
Skovdistrikt  ofl.,  jf  Sal.'' VI.231.  blandet 
distrikt,  se  I.  blande  1.5.  ||  spec.  (forst): 
skovareal,  som  henhører  under  og  administreres 
af  samme  skovrider.  ForstO.15.  Landbrugs- 
ministeriet bemyndiges  til  .  .  at  afhæn- 
de Skovfogedstedet  Vildtfogedhus  med 
Tjenestejord  paa  1ste  Københavns  Distrikt. 
LovNr.l32^VBl915.§l.  ligge  ell.  være  paa 
distrikt,  om  forststuderende:  opholde  sig, 

60  gennemgaa  et  kursus  (før  eksamen)  paa  et 
skovdistrikt,  i  Maarlund  Skovridergaard, 
hvor  jeg  laa  paa  Distrikt. Baud.  01. 119. 
Distrikts-,  t  ssgr.  (især  emb.)  fx.  -be- 
styrer, -chef,  -fond,  -forstander,  -jorde- 
moder, -kommission  ofl.  (kun  enkelte  an- 
føres ndf.;  se  i  øvrigt  SaU  VI.231).  -liest, 


793 


Distriktskirke 


ditto 


794 


en.  (foræld.)  betegnelse  for  en  Jueren  tilhø- 
rende hest,  som  hun  periodisk  var  inde  til 
tjeneste,  men  ellers  var  udstationeret.  Loi^^^/s 
1868.§1.  LovL.II.91.  -kirke,  en.  (Urh) 
Hvor  der  i  et  Kirkesogn  findes  to  ell.  fl. 
Kirker  ell.  Kirkelokaler,  og  der  til  hvert 
af  disse  er  henvist  en  bestemt  Kreds  af 
Sognebeboerne,  liden  at  en  egl.  Deling  af 
Sognet  dog  har  fundet  Sted,  taler  man  om 
Sognedistrikter  og  Distriktskirker.Sai.^  VI. 
231.  -læge,  en.  (indtil  1915)  betegnelse  for 
en  paa  landet  ansat  embedslæge.  RegU^ln 
1810. §10.  Det  er  allernaadigst  bifaldet  at 
Distrikschirurgernes  Embedsbenævnelse 
for  Fremtiden  forandres  til  „Distriktslæ- 
ger". JTcwc-Sfcr.^AiS^O.  Tops.II.271.  (han) 
rakker  rundt  som  Distriktslæge  og  hjælper 
Bønder  ud  og  ind  af  Timeligheden.Ziars. 
(Tilsk.1920.1.54).  -præst,  en.  (kirk.)  præst 
ved  en  distriktskirke.  Anordn. Nr. 149^^ /nl899. 

distræt,  adj.  se  distrait. 

disværre,  adv.  se  desværre. 

I.  dit,  pron.  [did]  kun  i  forb.  m.  dat  [daffj 
uden  bøjning,  {ænyd.  d.  s.;  fra  ni.  dit  un  dat, 
egl.:  dette  her  og  det  der,  jf.  ty.  dies  und 
das  (sml:  holt  I  og  op  engang  igien  med 
Jeres  Galskab  og  Jeres  dis  und  das.Kom 
Grønneg. 1.243),  eng.  this  and  that;  isærdagl.) 
om  to  ell.  flere  ting,  som  man  ikke  vil  ell. 
kan  betegne  nærmere:  det  ene  og  det  an- 
det; dette  og  hint;  et  og  andet;  for- 
skellig t.  *(spaamændene)  svare  |  Snik  Snak, 
een  Dit,  en  anden  T>SLt.Éeenb.II.269.  Hver 
Time  paa  Dagen  falder  der  noget  for,  nu 
dit,  nu  åsit.0lufs.GD.19.  *Nogle  mene  dit 
og  andre  dat.  Oehl. Robins. 95.  *0  gad  jeg 
nu  snakke  om  dit  og  om  dat.Wilst.D.III.29. 
(man)  giver  Nyheder  tilbedste.  Véd  Mon- 
sieur dit  —  véd  Madame  dat?Leop.EB.289. 
jf  Feilb.I.188.IV.98.  især  i  forb.  dit  og  dat 
['didmidadl:  *vi  kom  til  at  snakke  |  Om 
Han  og  Hun,  om  Dit  og  Dat. Reenb.1.44. 
Wadsk.64.  *(han)  flux  af  Loven  udfinde 
vil  I  At  dit  og  dat  gaaer  urigtig  til.TBruun. 
Skr.55.  *(man)  smidsker  til  sin  Tjeneste- 
pige, I  Og  tages  af  hende  ved  Næsen  fat, 
I  Mens  man  skjuler  for  Konen  Dit  og  Dat. 
Heib.Poet.X.244.  Fortæl  om  Dit  og  Dat, 
om  hjemme  og  nde.HCAnd.Breve.1.4?.  Det 
er  det,  det  kommer  an  paa  .  .  ikke  at 
Barnet  lærer  Dit  og  Dat,  men  at  Aanden 
modnes.Kierk.II.240.  Dit  og  'Dat.Bøgh.( titel 
paatidsskrift  1860-73).  Digter,  Maler,  Mu- 
siker, Professor  i  Dit  og  BatSchand.TF. 
11.301.  de  passiarede  om  dit  og  daiJV 
Jens.D.53.  jf. :  al  denne  Tale  om  Brudedit 
og  Bryllupsdat.ÆJJMeiHans.l7Z).5.  i  st.  f. 
navn:  Lady  Dit-og-Dat  havde  sagt  Dat- 
og-T>it.Rørd.BB.132.  ||  ogs.  i  formen  ditten 
og  datten  [idid(8)n(oidad(8)n]  (mulig  om- 
dannet af  nt.  dit  un  (dat),  holl.  dit  en  (dat), 
jf:  dit  und  dat.Wadsk.Brudev.II.C3v)  om 
jeg  vilde  saa'n  strenge  mig  an  for  at  bli'e 
et  nyt  og  bedre  Menneske?  Og  hist  op 
og  her  ned  og  Ditten  og  Datten.  Clfaws./S. 
25L 


IL  dit,  intk.  af  din. 

ditte,  V.  se  De'te. 

ditten,  se  I.  dit. 

ditto,  pron.  ['dito]  (f  dette.  JBaden. 
FrO.).  (i  skrift  ofte  forkortet  do.,  jf.  (spøg. 
udtalt  [do']^ ;  *Musiken  var  go',  |  Og  Luf- 
ten var  do.Sganarel.III.25).  uden  bøjning, 
(af  ældre  ital.  ditto  (ital.  detto^,  egl:  det 
(nu)  sagte,  perf  part.  af  dire,  lat.  dicere, 
10  sige;  især  ved  skriftlig  opremsning,  bogføring 
olgn.;  i  talespr.  dagl.,  ofte  spøg.)  visende  til- 
bage til  og  erstattende  et  ell.  (sjældnere)  flere 
ord,  som  er  nævnt  i  det  umiddelbart  forud- 
gaaende ;  erstattende  et  subst. :  en  ting,  person 
osv.  af  samme  art  ell.  slags  som  den  lige 
nævnte.  Moth.D81.  Lys  Kaffe-Farve  . .  Mør- 
kere mto.CVarg.Farve-Bog.(1773).52.  No. 
40.  Tvende  Landskaber.  No.  41.  Tvende 
mindre  mto.Charlottenb. 17 94.11.  Oehl.Er.II. 
20  208.  Paa  denne  Underholdning  fulgte  en 
anden  mUo.CB:Holten.0.149.  I  en  nord- 
ostlig, lille  Bygning  (af  Falkonergaarden) 
.  .  befandt  sig  et  stort  Kammer  til  Kra- 
gerne, to  ditto  til  Uglerne,  og  2  smaa 
Vogn-Remisser.PyJac.-F.405.  en  riig  On- 
kel, der  bliver  slaaet  ihjel . .  eller  en  Ditto, 
der  i  største  Hast  hentes  hjem  fra  Ost- 
indien. Zierfe.  7111.55.  Den  førraffaeliske 
Tid  interesserer  mig  meget  mere  end  den 
30  Qft%v-d\toJLange.(Brandes.XIY.458).  (han) 
lægger  fortrolig  sin  lamme  Haand,  ved 
Hjælp  af  den  raske  ditto,  op  paa  Baronens 
Skulder. Tyie(i.JBSt8.  jf.:  *min  Fader  gaar 

I  I  Barndom  udaf  Alder,  |  Vanvittig,  taab'- 
iig,  gammeldags.  |  Min  Moder  er  og  næ- 
sten I  En  Dito  udaf  samme  ^\ags.Falst.l30. 

II  t  erstattende  en  i  det  foregaaende  nævnt 
maaned  ell.  datum:  samme  maaned  ell. 
dag.  Moth.D81.   Udi  Begyndelsen  af  Au- 

40  gusto  blev  den  Insul  Helgeland  angre- 
bet (og)  maatte  overgive  sig  den  9  ditto. 
Holb.Intr.(1728).686.  smst.681.  ||  erstattende 
et  adi.  ell.  adjektivisk  ord:  lignende.  Tørre 
Dantziger  2  Tomme  Ege  Planker,  4  Tom- 
me dito  St\impeT.Adr.*/il762.sp.l4.  to  store 
Melmader  og  to  dito  T)Tamjne.Blich.IV.162, 
Muligheden  af,  hvad  man  kalder  Gjen- 
gangervæsen  eller  dito  Vvæsen.Ing.EF. 
XIII.  28.    de  Pharaoske  magre  Kør   og^ 

50  dito  Aks.JakSchmidt.SF.lO.  I  en  Haande- 
vending  fjærnede  han  en  tømt  Smørre- 
brødstallerken  og  dito  Ølflaske  fra  det 
gamle,  skrøbelige  BoTd.Kandariu8.LP.171. 
11  nok  en  ditto,  en  til  af  samme  slags. 
excetra,  excetra,  en  dito,  nok  en  dito  (ved 
opregning  af  personers  navne). IIolb.Bars.I.l. 
•nok  en  Ditto  (o:  et  guldhorn)  er  i  denne 
Konges  Tiid  |  Omtrent  paa  samme  Sted 
opgravet  og  bragt  \åd.Wadsk.ll3.  TBruun. 

60  1.200.  jf:  *Naar  i  hellig  Ægtestand  |  Har- 
monien troner,  |  Konen  har  en  dito  Mand 
(o:  en  mand  til,  to  mænd),  |  Manden  Snese 
KoneT.PAIIeib.VS.624.  nu  især  (dagl,  spøg., 
ofte  som  forundrings-udbrud  olgn.)  i  udtr. 
nok  en  ditto  med  messingskruer, 
(jf.   SV.   en   dito   med  massingsskruvar^. 


795 


Dityranibe 


diverse 


796 


Wad8k.9.  Mau.II.390.  Gadeordh?331.  Feilb. 
11.583.  II  som  erstatning  for  flere  ord  ogs. 
ditto  ditto,  stræb  af  bedste  Evne  at 
sætte  Dig  det  ret  fast,  at  Biskop  Mynster 
var  et  Sandhedsvidne,  et  af  de  rette,  en 
af  den  hellige  Kjæde,  Biskop  Martensen 
et  Dito  Dito.Kierk.XIV.225. 

GJ  Dityrambe,  en.  [dity'rBmbo]  flt. 
-r.  (af  gr.  dithyrambos;  oprindelse  uvis)  egl.: 
san^  til  ære  for  Bakkus;  dernæst:  sang  ell. 
lyrisk  digt  af  lign.  lovprisende  indhold;  lov- 
sang, især  til  vinens  pris.  JBaden.FrO. 
*Vildere  til  høitstemte  Strenge  forvoven 
1  Op  mod  Skoven,  op  mod  Skoven  |  Di- 
thyramben  steg.Hrz.D.IV.94.  (svenskernes) 
Smag  for  den  festligt  fyldte  Bolle,  for 
den  bellmanske  Dityrambe  og  den  tegnér- 
ske  SvadsL.VilhAnd.N.ll.  S  al.'' VI. 198.  jf.: 
*en  Sang,  hvis  døde  Ord  |  jeg  hører  rejse 
sig  i  Aandekor  .  .  og  slynge  sig  til  Di- 
thyrambevers.GryeZ.Bø.i^O.  GJ  dityravi- 
bisk,  adj.  [dity'rBm'bis^f]  adj.  til  Dity- 
rambe. JBaden.FrO.II.  Oprørets  dithyram- 
biske  Sange,  der  flokker  Masserne-BTierfe, 
VIII.60.  et  dityrambisk  Udbrud  af  Glæde. 
Brandes.XV.406. 

G)  J[>iva,  en.  ['di'va]  hest.  f.  divaen  ['dr- 
jva'an]  flt.  divaer  ['di'iva'ar]  {af  ital.  diva, 
gudinde,  fremragende  sangerinde,  lat.  diva, 
fem.  til  di  VUS,  guddommelig,  gud)  frem- 
ragende, herømt  ell.  feteret  skuespil- 
lerinde, sangerinde  olgn.; primadonna; 
„stjerne^.  Meyer.  Divaen  fik  Fire  Tusind 
Rdl.  for  tyve  Aftner  I  ORung.P.  134.  jf.: 
(hun)  ender  som  den  feterede  og  over- 
legne Ver  densdiva.ritefc.i9i  9.1.^85. 

Divan,  en,  ogs.  et  (se  u.  het.  1  og  4=;  f 
i  bet.  3:  Bergs.PS.1.683).  ['di-,va-'n,  sjældnere 
'di'van,  nu  især  vulg.  ell.  spøg.:  di'va'n.  jf. 
Vf^inth.XI.149.  SophClauss.F.18  (c>d  Pan)] 
(dagl.,  spøg.  (efter  Havanneser,  Japaneser) 
Divaneser  [diva'ne'sar]  StormP.T.36.  Vore 
Herrer.''Nnl920.42.sp.l).  hest.  f.  -en  ['di-,va-'- 
n(8)n,  di'va'n(8)n]  flt.  -er  ['di'iva'nar,  di- 
•va'nar]  (gennem  tyrk.  fra  pers.  divan,  egl. : 
fortegnelse,  register,  arkiv)  1)  om  østerlandske 
forhold:  en  sultans  statsraad,  ell.  salen, 
hvor  dette  holdes.  Oehl.I.150.174.II.148.  jeg 
(var)  paa  Embeds  vegne  tilstede  ved  et 
Divan,  som  bestod  af  alle  Consulerne  og 
endeel  TyrkeT.RudBay.EP.II.15.  (sultanen) 

fiver  ham  et  Brev,  Divanet  opløses.ifauc/». 
W.I.94.  2)  værelse  indrettet  efter  orien- 
talsk mønster,  spec.  om  rygeværelse  (i  en 
kafé)  m.  magelige  stole  ell.  sofaer,  cigar-kiosk 
olgn.  (jf.  eng.  divanj;  nu  kun  som  benævnelse 
for  to  restaurationer  i  Tivoli  i  Kbh.  Tilla- 
delse til  i  (Tivoli)  at  etablere:  . .  Kaffe- 
huus  samt  Divan  for  Tobaksrygning. JSeu. 
^41842.  (folk)  fyldte  Divanerne  og  Bodega 
og  Nimbs  TeTrasse.Pol.^'>hl920.6.sp.4.  3)  en 
slags  liggesofa  uden  arm-  og  rygstød, 
dækket  af  et  tæppe,  der  skjuler  henene.  vi 
toge  Plads  i  Divanen,  og  sparede  ikke 
paa  Ymen.Heib.Poet.X.18.  *i  Dagligstuen, 
I  Hvor  i  Divan  Mathilde  sad.  Winth.XI. 14 9. 


PalM.VIII.73.  Du  har  været  til  Frokost  i 
Dag!  Naa,  ja,  jal  —  Læg  Dig  lidt  ind  paa 
Divanen,  min  J)reng.Bøgh.III.191.  en  lang, 
lav  Puf,  der  med  Puder  var  indrettet  helt 
magelig  som  tyrkisk  I)ivan..Tops.IIL395. 
Brandes.IX.456.  Bang.SF.21.  4)  om  orien- 
talske forhold:  digtsamling.  Hafis's  Digte 
ere  først  efter  hans  Død  samlede  til  et 
Divan  af  hans  Ven  Muhamed  Galendam. 

{oSal.VIII.308.  Divan-bord,  et.  (ogs.  Di- 
vans-), (nu  1.  br.)  (ovalt)  daglig  stuebord  af 
olm.  størrelse;  ogs.  om  et  mindre  bord  ved  en 
divan.  Lampen  var  allerede  tændtpaa  det 
lille  T)ivdinshorå.Gylb.l.l22.  Hrz.VII. 
222.  Det  lille  Selskab  var  samlet  om  Di- 
vansbordet,  paa  hvilket  Tjenestepigen  just 
stillede  en  dampende  Ka.nåe.Gjer.M.45?. 
et  Divanbord  aiMahogni.Davids.KK.60. 
KLars.Eibl.7.  Divaneser,  en.  se  Divan. 

20  Divan-tæppe,  et.  [3]  tæppe,  som  lægges 
over  en  divan;  ogs.  (nu  1.  br.)  tæppe  foran 
divanen  ell.  under  divanbordet.  BerlTid.^'/n 
1920.M.14.sp.5. 

Divergens,  en.  [divsr'gæn's,  divor-] 
flt.  -er.  (jf.  ty.  divergenz,  a/'  nylat.  diver- 
gentia,  a/Z.  af  divergere)  1)  det,  at  noget 
stadig  fjerner  sig  mere  og  mere  fra 
noget  andet;  især  (mat.)  om  linier  og  (tal- 
rækker. JBaden.FrO.II.  Hag.III.202.  2)  t9 

2a  over f,  til  divergere  2:  afvigelse  ell.  for- 
skel i  anskuelser  olgn.;  meningsforskel. 
Meyer,  nogle  smaa  divergenser  fjernedes 
hurtigt  i  forhandlingernes  løb  i  diver- 
gere, V.  [divBr'ge'ra,  divar-]  -ede.  vhs.  Di- 
vergens (s.  d.).  (af  nylat.  divergere,  smsat. 
af  lat.  di-  (se  V.  disj  og  v ergere,  hælde, 
vende  sig)  1)  (især  fagl)  om  retning,  bevæ- 
gelse olgn.:  fjerne  sig  fra  den  lige  linie  til 
en  af  siderne  ell.  især  (m.  subj.  i  flt):  fra 

40  hinanden;  afvige  (fra  hinanden).  Meyer, 
(billedl.:)  (den  protestantiske  kirke  skal)  vel 
gaae  ud  fra  samme  dogmatiske  Punct  som 
den  catholske  .  .  men  divergerer  strax 
udenfor  denne  Pnnct.Gi-undtv.Udv.IV.409. 
Et  tidsskrift,  hvis  forstavn  holdt  en  lidt 
divergerende  venstrekurs. Hjortø.  GU.  156. 
2)  CP  overf.  (især  m..  subj.  i  flt.):  afvige  (i 
anskuelser  olgn.);  være  forskellig (e)  ell. 
uenig(e).  I  Hovedsagen  ere  vi  enige;  det 

50  eneste,  hvori  jeg  og  mine  liberale  Venner 
divergere,  det  er  i  Midlerne  for  dens  Ud- 
førelse.Ploug.(Studenterkom.69).  det  (kan) 
nok  fremkalde  nogen  Forbavselse  . .  at  to 
Mennesker  . .  kan  divergere  i  en  saadan 
Grad  i  Livsanskuelse,  at  der  end  ikke  i 
hele  den  aandelige  Verden  vU  kunne  fin- 
des en  større  Modsætning.Jian^e.f^jBran- 
des.XIV.498).  Hvorvidt  det  er  tilladeligt, 
har  der  .  .  været  højst  divergerende 

60  Meninger  om.CSPet.Litt.I.167.  PoVlul920. 
8.sp.4. 

diverse,  adj.  [di'vBrsa]  (f  divers.  Moth. 
Conv.D48).  uden  bøjning,  (jf.  ty.  divers(e), 
fr.  divers;  af  lat.  diversus,  perf.  part.  af 
divertere,  se  divertere)  1)  som  ikke  ligner 
ell.  er  identisk  m.  noget  andet;  forskellig. 


797 


diTertere 


Division 


798 


l.l)  t  i  al  alm.  Moth.Conv.D48.  vi  see  Men- 
neskerne at  være  af  diverses  Kaøn.jBM^^e. 
FT.245.  1.2)  (især  Y)  i  flt.  m.  overgang  til 
bet.  2:  flere  forskellige,  af  hvilke  hver 
enkelt  ikke  nærmere  betegnes.  Forbindelser, 
med  hvem  man  kun  lejlighedsvis  kommer 
i  Berøring  . .  vil  det  let  blive  for  omstæn- 
deligt at  give  hver  sin  Konto;  man  kan 
for  dem  oprette  f.  Eks.  en  Konto  for  di- 
verse Debitorer  og  en  Konto  for  diverse 
Kreditorer,  eller  man  kan  slaa  dem  sam- 
men paa  en  Konto  for  Diverse  (Conto  pro 
åiveTsi).Hage.*^1165.  For  at  faa  Bogen  til 
at  stemme  med  Kassen,  lærte  (han)  mig 
at  opføre  en  Post,  han  kaldte  „Diverse". 
Wiea.US.1.54.  Af  det  plønske  Arkiv  fin- 
des i  Rigsarkivet  i  København  en  Række 
Kammerregnskaber  . .  samt  nogle  Diverse 
Dokumenter  i  c.  100  Fascikler.FortNut.III. 
57.  1.3)  (dagl.,  1.  br.)  tilhørende  ell.  ken- 
detegnende forskellige  hver  for  sig; 
„hver  sin".  Spidsborgere  . .  i  deres  diverse 
Konfirmations-  eller  Bryllupskjoler.Hosfr. 
ÆS.I.4.  2)  (dagl.,  især  spøg.)  i  flt.:  adskil- 
lige; flere.  *„En  Bogl  til  mig?"  .  .  |  — 
„Javist,  Godtfolk  i  Kjøbenhavn  |  Har  sendt 
diverse  hundred."S^ofeiJF.67.  naar  saa  En 
eller  Anden  efter  Nydelsen  af  diverse  af 
disse  Snapse  havde  naaet  en  vis  Salig- 
heds-Tilstand.Davids./ir/i:.i  7. 

divertere,  v.  [divBr'te'ra,  divar-]  -ede. 
vbs.  -ing,  jf.  Divertissement,  {af  lat.  diver- 
tere, smsat.  af  di-  (se  V.  dis^  og  vertere, 
vende;  nu  1.  br.,  oftest  spøg.)  adsprede  ens 
tanker;  more;  forlyste.  Moth.Conv.D48. 
Vi  maa  søge  at  divertere  Herren  med  de 
Ting,  som  hånd  plejer  at  have  meest  Be- 
hag vidi.Holb.Jep.lL3.  han  (vilde)  maaskee 
falde  paa  de  Tanker,  at  Mennesker  vare 
skabte  for  at  divertere  Dyrene.sa.MTkr. 
561.  Tops.1.38.  Hr.  Spang  diverterer  mig 
med  genealogiske  Betragtninger.Leo^.GH^. 
17.  Jeg  (o:  et  barn)  blev  . .  anbragt  paa 
en  Stol  med  min  Piccolofløjte  i  Hænderne 
og  maatte  divertere  Selskabet  med  „Por- 
ter-Arien" af  „MsiTth2i''.EhrencrKidde.(Berl 
Tid.yiil920.Till.l.sp.2).  uden  obj.:  Skuespil- 
leren søgte  sig  ogsaa  her  et  Auditorium. 
(han)  diverterede  foreløbig  med  smaa  The- 
aterhistorier.  Tojps-ZJ-i^O.  II  re^.;  naar  hånd 
diverterer  sig  paa  sin  Maade,  saa  diver- 
terer jeg  mig  paa  mm.Holb.UHH.II.5.  Hans 
Majestet  diverterede  sig  med  curieuse 
St\iåus.sa.DH.III.691.  Klevenf.BJ.33.  den 
irreparable  Skam  og  Skade,  et  Fruentim- 
mer paadrager  sig  ved  at  divertere  sig 
uden  Ægteskab  med  det  andet  Kiøn.Ruge. 
FT.332.  Ew.VIII.116.  *de  drikke  01  og 
Miød,  I  Og  sig  med  Slagsmaal  divertere. 
MCBruun.PFJ.216.  Bagger.1.21.  Johanne 
havde  købt  en  Flaske  Kirsebærrom  til 
femogtredive  Øre,  som  de  diverterede  sig 
sA.W%ed.Fæd.68.  Divertissement,  et. 
(divBrtisa'mari,  divar-]  fit.  -er  ell.  f  m.  fr. 
flt.-endelse:  -s.  {fra  fr.  divertissement,  vbs. 
til  divertir,  se  divertere)  1)  (nu  næppe  hr.) 


underholdning;  morskab;  forlystelse. 
(Jacob  von  Tyboe)  er  divertissement  for 
den  heele  Guarmson.Holb.Tyb.I.l.  Masca- 
rader  (maa)  med  større  Præcaution  . .  til- 
lades end  andre  Divertissements.sa.J5Jp.ZF. 
166.  Leth.(1800).  jeg  maatte  give  en  Bug- 
taler-Scene . .  Skal  jeg  dømme  af  Selska- 
bets Skoggerlatter,  saa  troer  jeg  ..  at  jeg 
var  gandske    heldig   i    dette   Divertisse- 

10  ment.RudBay.EP.I.199.  2)  (teat.)  betegnelse 
for  de  i  en  opera  olqn.  indlagte  danse. 
Oehl.Er.III.127.  FruHeib.EtLiv.I.o2.  SaU 
VI.236.  3)  J^  et  af  flere,  løsere  forbundne, 
satser  bestaaende  musikstykke;  ogs.:  pot- 
pourri. JBaden.FrO.  (HCLumbyes)  Fan- 
tasier og  Divertissementer  for  Orchester, 
af  hvilke  hans  „Drømmebilleder"  især  er 
bleven  \iQxøm.t.MusikL.II.47 .  smst.I.188. 
Dividend,  en.  [divi'dæn'd]  ^f  m.  lat. 

20  form:  Dividendus.  Sylvius.Geom.ll).  flt.  -er. 
{jf.  ty.  dividend(us) ;  af  lat.  dividendus,  som 
skal  ell.  bør  divideres,  gerundiv  af  dividere, 
se  dividere;  egl.  sa.  ord  som  Dividende; 
regn.)  tal,  som  skal  deles  ell.  divideres 
m.  et  andet  (divisor).  Sylvius.Geom.20.94. 
JBaden.FrO.  Sal.WI.237.  Dividende, 
en.  [divi'dænda]  flt.  -r.  {jf.  ty.  dividende; 
af  lat.  dividendus,  se  Dividend)  1)  (iur.) 
i  et   konkursbo:  den    sum,    som   fordeles 

30  ml.  fordringshaverne.  SaWI.237.  2)  T 
det  udbytte,  som  (aarligt)  fordeles  ml.  part- 
haverne ell.  aktionærerne  i  et  andelsforeta- 
gende, aktieselskab  olgn.  (som  oftest  angivet 
i  procent  af  aktiekapitalen);  aktieudbytte. 
den  ædle  Pige  hørte  disse  Spekulanter  saa 
ofte  tale  om  Aktier,  om  Procenter,  om 
Dividender.  Tode.(Rahb.LB.I.143).  Handels 
0.(1807). 59.  Hage.^655.  trods  det  store 
overskud    vilde    bestyrelsen   ikke    sætte 

io  dividenden  højere  end  8  procent  i  di- 
videre, V.  [diviide-'ra]  -ede.  vbs.  Division 
(s.  d.).  {af  lat.  dividere,  dele,  besl.  m.  De- 
vise) 1)  (regn.;  jf.  u.  III.  dele  l.ij  dele  et 
tal  i  et  vist  antal  lige  store  dele;  fore- 
tage en  division  (1).  Moth.Conv.D48.  Sum- 
men . .  skal  divideris  med  G.Sylvius.Geom. 
97.  man  dividerer  diameterens  længde 
op  i  omkresea.Hjortø.IU.119.  En  Brøk  di- 
videres ved,  at  man  dividerer  dens  Tæl- 

50  ler  ell.  multiplicerer  dens  Nævner  med 
mvisoT.SaUVl.237.  dividere  et  tal  (divi- 
sor) ind  i  et  andet  I  2)  (vulg.)  udspeku- 
lere; „regne  ud".  De  har  taget  Eksempel 
efter  Liljerne  paa  Marken,  der  hverken 
arbejder  eller  spinder  og  alligevel  er  klædt 
i  Herlighed.  Den  er  godt  divideret,  siger 
j  eg.Sødb.KærlighedensFrugter.(1905).53.  nu 
gælder  det  om  at  dividere  den  j  Divi- 
sion, en.  [divii/o'«]  flt.  -er.  (af  lat.  divisio, 

60  vbs.  til  dividere)  1)  (regn.;  j/.  m.  Deling  l.ij 
til  dividere  1,  om  en  af  de  fire  regnings- 
arter; ogs.  om  en  enkelt  udregning  efter 
denne  regningsart.  Sylvius.Geom.7.  JBaden. 
FrO.  SaUVI.237.  2)  inddeling.  2.1)  f  ind- 
deling af  ell.  i  et  litterært  arbejde,  en  artikel 
olgn.;  afdeling;  paragraf,  (ordbogen)  an- 


799 


I>ivis>ion8- 


djnng 


800 


30 


fører  .  .  denne  Præpositions  Bemærkel- 
ser under  sexten  Divisioner  og  otte  Sub- 
divisioner.i2a/i6.ilfm J  795.1.156.  2.2)  (filos.) 
angivelse  af  alle  de  ting,  der  falder  ind  un- 
der et  begreb.  Meyer.  3)  om  afdeling  ell.  en- 
hed inden  for  hær  ell.  flaade.  3.1)  ^  hær- 
afdeling (jf.  SaWI.237f.);  især:  den 
mindste  hærdel,  som  er  sammensat  af 
alle  vaabenarter.MilConv.II.495.  Lov'^1% 
1909  §29.  Ij  (liun  om  udenl.  forhold)  taktisk  \o 
underafdeling,  bestaaende  af  to  kompag- 
nier fodfolk  ell.  to  eskadroner  ell.  2 — 4  bat- 
terier. Sal?y  1.238.  jf  f:  Et  Batterie  be- 
staaer  af  8  Kanoner  . .  Kanonerne  indde- 
les i  2de  Divisioner,  og  4  Delinger  hver 
af  2  'K?iXione:X.ExercArtil.(  1804). 114.  3.2)  ^ 
navn paa  de  afdelinger,  hvori  mandska- 
bet paa  et  orlogsskib  er  inddelt  under  ud- 
dannelsen. SaVVI.238.  3.3)  (foræld.)  afde- 
ling af  Holmens  faste  stok  under  anfør-  20 
sel  af  en  kontreadmiral  ell.  kommandør.  Har- 
boe.MarO.89.  3.4)  ^  underafdeling  af 
en  eskadre  ell.  flotille.  SøkrigsA.(1752). 
§1.  Earboe.MarO.89.  Scheller.MarO.  »1- 
Tisions-,  i  ssgr.  især  ^  til  Division  8. 
-clief,  en.  Harboe.MarO.89.  Wolfh.MarO. 
504.  -general,  en,  JBaden.FrO.  S&B. 
-rytteri,  et.  Sal.V.314.  -istykke,  et. 
[1]  (skol.)  D&H.  -teffn,  et.  1)  [1]  (regn.) 
tegnet'.,  som  angiver  division  (1).  D&H.  2) 
{jf.  Division  2,  II.  Divisor,  Delingstegn) 
t  tegn,  der  ved  linieskifte  angiver,  at  et  ord 
er  delt;  bindetegn.  Connexions-tégnet,  eller, 
som  andre  tvért  imod  kalder  det,  Divi- 
sions-tegnet, der  skal  samle  et  ord,  som 
brydes  i  enden  af  linien,  (bliver)  skrevet 
saålédes:  (=)  eller  (")  saasom:  skri=ve. 
Høysg.AG.129.  vAph.(1772).II.540.  I.  Di- 
visor, en.  [diivrsmr]  flt.  -er  [divi'so'rar, 
-'so'(r)j[]  {afmlat.  divisor,  en,  som  deler,  afl.  40 
af  dividere;  regn.)  tal,  hvormed  et  andet 
(dividenden)  skal  deles  ell.  divideres  (jf.  u. 
I.  Deler  2).  Divisor.  Deleren./Syfoms.GeoMi. 
20.  vAph.(1764).  SaUYI.237.  IL  »ivi- 
sor,  en.  [di'vi'scor]  (ogs.  Divisoriam.  JBa- 
den.FrO.  SaUVI.238).  flt.  -er  [diviiso'rar, 
-'so*(r)j]  (m.  tilknytning  til  I.  Divisor  for- 
kortet af  nylat.  divisorium,  egl.:  delingsin- 
strument,  afl.  a/" dividere;  bogtr.)  træklem- 
me („liniedeler"),  som  under  sætningen  hol- «» 
der  manuskriptet  fast  til  tenaklen  og  flyttes 
linie  for  linie  paa  manuskriptet  (jf.  Divi- 
sionstegn 2).  Selmar.^35.  SaVIII.563. 

I.  Diæt,  en.  [di'æ-'d]  uden  flt.  (jf.  ty.  diat, 
fr.  diéte;  afmlat.  diæta,^n  diaita,  levevis;  jf. 
IL  Diæt)  1)  (nu  l.br.)  levemaade,  især  m. 
h.t.mad  og  drikke.  *En  ond  Diæt  (har)  \ 
Ført  Medicin  paa  Bane.Reenb.I.125.  den 
nye  Diæt  (o :  te-  og  kaffedrikning ).EPont.Men. 
III.587.  Lægen  havde  raadet  mig  tU  Af-  60 
holdenhed  i  min  'Di2i&t.Heib.Fros.X.259.  hun 
paalagde  sig  selv  en  saadan  Faste,  at  hun 
om  to  Dage  ikke  længere  kunde  udholde 
den,  men  maatte  vende  tilbage  til  sin  sæd- 
vanlige 'Diæit.Gylb.IY.137.  2)  (især  med.) 
sundhedsmæssig  ell.  for  syge  olgn.  af- 


passet indretning  aflevemaaden,  især 
kosten;  (bestemmelser  m.h.t.)  kostens  art 
og  mængde  for  syge  og  svagelige.  Moth. 
D73.  Hvad  Mad  spiser  hun?  Madame  I 
hvorledes  er  hendes  I>iæt?Holb.Bars.III.6. 
Enhver,  som  vil  underkaste  sig  en  saadan 
regulered  og  philosophisk  Diæt,  kand  kom- 
me til  at  bære  sin  Alder  ligesom  ieg.sa. 
Philos.IV.4.  Ew.VI.164.  Leie,Pleie  og  Diæt, 
og  det  øvrige  Forhold,  vare  yderligen 
s\ette.Tode.ST.n.llO.  Ing.VS.1.9.  jeg  kan 
for  min  Død  ikke  lide  Ordet  Diæt  —  und- 
tagen i  FlviTalis.Jak8chmidt.SP.45(jfII. 
Diæt  1;.  SaUVI.240.  \\  holde  diæt.  (du) 
faster  ligesom  een,  der  holder  Diæt.PA 
Heib.Sk.II.3.  HCAnd.Breve.II.621.  Jeg  be- 
nytter . .  sjelden  min  Entrée  hos  Familier, 
uden  jeg  er  paa  Knæerne,  eller  jeg  skal 
holde  Diæt;  det  er  kun  i  disse  to  Tilfælde, 
at  jeg  morer  mig  med  Thevand  og  daar- 
ligt  Forte]^ianospil.Chievitz.FG.25.  jf:  Bet 
er  fornødent  for  den  Syge  at  holde  en  god 
'Diæt.Høysg.S.155.  3)  (nu  sj.)  mad  (og  drik- 
ke); kost.  Om  Sommeren  bør  Diæten  være 
blødgiørende ,  laxerende,  tynd  og  let  at 
foTdøye.OeconH.(1784).III.77.  smal  diæt, 
sparsom,  kneben  kost;  smal  kost.  *ved  en 
smal  Diæt,  ved  Prygl,  som  han  fik  tidt,  | 
Forsvandt  hans  'RzsGri.Aarestr.190.  (jeg) 
satte  mig  paa  smal  'Diæt.FritzJiirg.(NBøgh. 

II.  Diæt,  en.  [di'æ'd]  (af  mlat.  dieta, 
dagløn,  dagsrejse,  rigsdag,  omdannelse  (efter 
lat.  dies,  dag)  af  mlat.  diæta,  se  I.  Diæt; 
jf.  Diætpenge,  egl:  kostpenge)  1)  (efter  ty. 
diaten;  især  emb.)  i  flt,  om  penge,  som  ydes 
embedsmænd  ell.  personer  m.  offentligt  hverv, 
til  betaling  af  de  daglige  udgifter,  der  er  for- 
bundet m.  opholdet  paa  et  fremmed  sted;  ogs. 
om  den  godtgørelse,  der  ydes  rigsdagsmænd 
olgn.,  selv  om  de  bor,  hvor  rigsdagen  har  sæde; 
dagpenge.  Regulativ  for  de  civile  Em- 
bedsmænds Diæter,  som  rejse  i  kongeligt 
ÆTmåQ.KancCirk.^°lnl827.  Forhøjelsen  af 
Rigsdagsmændenes  Diddier. PoV^ I \il903.  2) 
(efter  fr.  diéte ;  polit,  foræld)  raadgivende 
ell.  lovgivende  politisk  forsamling  (rigsdag, 
stænderforsamling  olgn.)  ell.  især:  tidsrum, 
i  hvilket  en  saadan  forsamling  (spec.  en  stæn- 
derforsamling) er  indkaldt  og  holder  møder ; 
(en  stænderforsamlings)  session  ell.  sam- 
ling, fire  Diæters  Stændertidender  vidne 
om,  at  jeg  har  været  det  tydske  Sprog  . . 
mægtig.  NisLorenzen.  (Dannevirke.^  1 6 1844.1. 
sp.2).  (stænderforsamlingen)  bestod  hoved- 
sagelig af  de  samme  Mænd,  der  i  de  for- 
rige Diæter  havde  vist  nogen  Billighed  i 
Sprogsagen.PLaurids.S.III.89.(jf.l95.Sll). 
Meyer.238.  Diæt-penge,  pi.  (nu  1.  br.) 
d.  s.  s.  II.  Diæt(er)  1  (jf.  I.  Diæt;.  Brevl760. 
(JySaml.4R.  111.104).  PAHeib.E.183.  Ba- 
den.JurO.I.113. 

djtmg,  adj.  (sa.  ord  som  dial.  dyng 
(Moth.Wl86.  MDL.90),  se  dyngvaad;  Jf, 
Moth.D171:  dung,  gennemvaad,  sv.  dml. 
dungen,  no.  sv.  dial.  dunken,  fugtig;  besl. 


801 


D  jungle 


Djævel 


802 


m.  dynke  og  Dynd;  sjæll.)  lidt  vaad;  fug- 
tig; klam.  Moth.D171.  dyng  . .  høres  un- 
dertiden blant  Bønder,  og  udtales  almin- 
deligst di\ing.VSO.L658.  MBL.90.  Taage, 
graa  og  djung,  stod  i  Lavninger  og  lig- 
nede smaa,  drømmende  Søer.  Gravl.  Øen. 
133. 

Djnngle,  en.  se  Jungle. 

]>jnnke,  en.  se  Junke. 

Djar,  et.  se  Dyr. 

djærv,  adj.  [djerV]  {æftyd.  glda.  d(i)erf 
(i  bet.  S),  oldn.  djarfr;  jf.  mnt.  derve,  hty. 
derb,  (sammentrængt  og)  fast,  kraftig;  op- 
rindelse usikker  ||  i  bet.  3  genopt.  i  sidste 
halvdel  af  18.  aarh.  (jf.  VSO.);  bet.  1  og  2 
skyldes  sen.  paavirkning  fra  ty.  derb)  1) 
(mineral.)  d.  s.  s.  derb  (jf.  drø]).  SMJørg. 
Chem.206.  Blyglans  (findes)  i  Reglen  .  . 
som  djærve  Masser  med  som  oftest  stærkt 
udpræget  Spalte\igheå.SaUIIL476.  2)  (nu 
1.  or.  og  kun  m.  overgang  til  bet.  3)  kraf- 
tig; stærk.  *De  Danske  sloge  djærve  Slag 
i  Iblandt  de  grimme  Y ender.  PMøll.  1. 35. 
dér  stod  Bestiet,  den  vilde  Orne  —  et 
djærvt  Stenkast  borte  fra  }iSLm.Drachm.K 
W.64.  det  attende  Aarhundredes  djærve 
Fremskiidt  i  Frisind  og  Oplysning.HBegtr. 
DF.I.18.  II  som  er  i  en  gammeldags,  kraftig, 
lidt  grov  stil :  Jeg  havde  nylig  læst  den  tyd- 
ske Heldenbuch,  og  syntes,  at  dens  korte, 
kraftige  Riim,  at  diærve  Træsnit  af  dette 
Slags  passede  sig  godt  for  Thors  Even- 
%jr.0ehl.Er.I.218.  De  gamle  djærve  Snit 
forsvandt.  Aarbog  f.  Bogvenner.  191 7.  89.  3) 
O  modig;  dristig;  uforsagt,  ordspr.: 
Hunden  er  djærvest  for  sin  egen  Dør. 
Mau.3939.  \\  især  m.  h.  t.  personer  (oftest 
voksne  mænd),  deres  handlinger,  ytringer^ 
væsen  osv.,  og  i  olm.  m.  bibet. :  ærlig,  oprigtig, 
frejdig,  retskaffen  olgn.  (jf.  vaabendjærv^. 
*aldrig  saa  jeg  saa  djærve  Øjne  |  under 
nogen  skøn  Jomfrus  Braa. DFU. nr.  1.17. 
Moth.D72.  *0m  Kelters  dierfve  Drift  lad 
andre  Skialdre  tale.Eolb.Skiemt.)(7^\  *At 
tale  diærve  Ord  i  Kongesalen  |  Var  Brug 
fra  Arilds  Tid.Oehl.P.252.  *det  var  Eriks 
djærve  Søn,  |  Saa  brat  han  sprang  fra 
Borde.  Grundtv.PS. 1. 134.  *han  kæmped 
djærv  og  tro.Ing.DM.73.  *De  dorske  (sol- 
dater) med  de  djærve,  deres  Tanke  var 
kun  een,  |  een  Længsel,  efter  Fjenden. 
Rørd.GK.84.  Den  ene  af  Drengene  . .  var 
en  djærv  (o:  „frisk  og  frejdig"),  solbrændt, 
mørkøjet  lille  Fwck.Pont.GA.18.  en  Ærlig- 
hed og  Aabenhed,  der  ofte,  uden  Hensyn 
til,  hvem  han  havde  at  forhandle  med, 
kunde  give  sig  Udtryk  i  de  djærveste 
Former.Sal.^VI.421.  \\  (sj.)  m.  nedsæt,  bet., 
dels  (nu  næppe  br.):  (uærlig  og)  fræk  (jf. 
næsedjærv j.  *Kun  Een  af  os,  den  diærve 
Simmias,  |  Har  glemt  Cytheres  høie  Var- 
sel. —  Ak!  I  Undskyldes  kan  han  ejISan- 
der.Erop.51.  Han  er  dristig  og  diærv  nok 
til  at  skrive  de  aabenbareste  Løgne.VSO. 
dels  om  ytring  olgn.:  som  nærmer  sig  ell. 
overskrider  anstændighedens  grænse;  vovet; 


udfordrende,  (hun)  forstaar  Spøg,  endog 
en  djærv  og  letfærdig.jBrandes.JX65.  jf.: 
Hun  raaber  glad  til  ham,  kaade  Ord,  et 
enkelt  drengetdjærvt,  som  hun  bider  over 
med  en  gryntende  Latterlyd.  CDan^'aarÆ. 
UligeVilkaar.(1904).228.  O  djærve(8), 
V.  ['dJBrvo(s)]  præt.  -ede(s),  part.  -t,  -ts  (Fol- 
ketsAvis.^'^lil869.2.sp.4).  (genopt.  omkr.  mid- 
ten af  19.  aarh.;  æda.  di(æ)ruæs  (Flensb 

10  St.90.117),  oldn.  dirfa(sk),  sv.  djarva(s);  af 
djærv  (3);  næsten  kun  brugt  af  sprogrensere) 
især  i  forb.  djærves  at  ell.  djærve  sig 
til  at,  driste  sig  til  (at);  vove  (at),  det  var 
ickun  en  Stad,  som  dierfvedes  at  sincke 
hans  Seyrvindmg.Wing.Curt.304.  *ham  jeg 
dog  ej  I  djærves  at  nævne. Rosenb.1. 151. 
Folkekal.1869.28.  En  ærlig  dansk  Mand, 
der  djærves  at  hæve  sin  Røst,  gaar  det 
ilde.  MHenckel.Væbnersholm.  (1902). 22.     al 

2D  den  Stund  jeg  ikke  . .  djærver  mig  til  at 
dømme  de  henfarne  Sjæle. HFEiv.KT.II. 
137.  IBondesen.Jordenrundt.(1891).408.  Vi 
djærver  os  ikke  til  at  udtale  nogen  afgø- 
rende dom  i  sasen.Skolebladet.^^/il884.69.  |j 
uden  inf.  hånd  dierves  mere  end  hånd 
iormåer.Moth.D73.  \  (N.  N.)  holder  saa 
meget  af  at  djærve  sig  (o:  vise  sig  modig, 
dristig).  Monrad.  (Da.  Kirketid.  ^^U1888. 245). 
m.  steds- adv.:   det  højeste  Punkt  „Ørne- 

30  reden",  hvor  kun  sjeldent  en  dristig  Jæ- 
ger djærvede  sig  o^.AEr slev. Ørneklippen. I. 
(1 906).  1 6.  Holm  Mansen.  Hvad  jeg  oplevede. 
(1911).151.  upers.:  „Kankanen  vil  jeg.  Kraft 
knuse  mig  I  se,"  djærvede  det  (o:  lød  det 
dristigt)  indeni  I>ire\itøren.HKaarsb.Vi.l44. 
P  djærvelig,  adr.  ['djBrvali]  (ogs.dJKr- 
veligen:  MothJ)73.  MalLSgH.464.  MO.). 
{genopt.  i  slutn.  af  18.  aarh.;  ænyd.  glda. 
dierffuelig(e),  -en,  oldn.  djarfliga,  adv.  tU 

40  djarfligr,  afl.  af  djarfr,  se  djærv;  foræld.) 
adv.  til  djærv  3:  Hvad  man  dierveligen 
lover,  skal  mand  ærligen  holde.Moth.D73. 
Mall.SgH.464.  der  de  først  vare  komne  op 
paa  Skibet,  ginge  de  djervelig  frem  og 
uddelte  svare  livLg,Hauch.V.151.  Derefter 
svømmede  de  begge  djervelig  og  kæm- 
pede mod  Søgangen.smst.231.  (jf.  djærv  8 
slutn.:)  om  hun  vidste,  hvor  djærvelig  Da- 
niel drømmer  om  hendes  Person JPJacJ. 

50 165.  O  BJærv-hed,  en.  [idJBrV|he-'8} 
(genopt.  i  slutn.  af  18.  aarh.  (jf.  SorøSamLIl. 
191  og  NMPet.V2.161);  ænyd.  glda.  d(i)erf- 
hed;  af  djærv  (3))  Moth.D73.  saa  megen 
Troskab  og  Djærvhed  er  der  endnu  til- 
bage blandt  det  danske  Ridderskab,  at 
vi  tør  see  den  Uretfærdige  under  Øine. 
Ing.P0.II.145.  MO.  Den  Djærvhed  .  . 
hvormed  De  har  handlet  og  talt  i  den  Sag 
. .  den  vilde  en  ung  Dame  af  de  Huse, 

60  man  kalder  Huse  comme  U  faut,  ikke  have 
havt  Mod  \il.Schand.VV.234.  \\  (til  djærv  8 
slutn.;  sj.)  om  tale,  ord  olgn.:  dristighed;  vo- 
vethed.  Af  og  til  .  .  forekommer  endnu 
Ufordøjeligheder  eller  Djærvheder  i  Ud- 
tryksmaaden.-6ra«(J[es.JJI.i^8. 
l>jævel,  en.  ['djæ*v(9)l;  dagl.  (især  i 


III.    Rentrykt  V«  1921 


61 


803 


Djævel 


Djævel 


804 


best.  f.  og  flt.  samt  i  ssgr.)  ogs.  'djæ(-)ul]  Djæ- 
vel. Høysg.AG.173.  (nu  kun  spøg.,  vulg.  og 
dial.:Dævcl  ['dæ-v(8)l,  idæ()ul]  Moth.D203. 
KoniGrønneg.LM2.  HCAnd.V.322.  Drachm. 
STL.90.  Esp.59.  Feilb.  jf.  Thorsen.U.  —  nu 
kunjy.  (1.  hr.):  Dyvel.  jf.  Feilb.I.190(u.  djæ- 
vels kør^,  IV.116  (dyvlsjæger) ;  efter  mnt. 
åxiYel,jf.Holb.Jep.I.6,  Blich.IL451.453  samt 
Dyvelsdræk^.  best.  f.  diæv(e)]en  (spøg.,  vulg. 
og  dial.  dæv(e)len  ell.  (i  eder)  dælen  ['dæ*- 
l(a)n]  Holst.  IV.  93.  FritzJurg.nr.82.  NTh 
Thomsen.Under40jne.(1912).83.  Feilb.),  gen. 
ent.  best.  f.  diæv(e)lens  ell.  f  djævlsens  (Kom 
Grønneg.1.67);  flt.  djævle  ell.  (i  bet.  3,  l.br., 
især  spøg.)  djævler  (Tode.(Bahb.LB.I.143). 
ABecke.P.20.  Drachm.VD.335).  (ænyd.  glda. 
deffuel,  diæffuel,  æda.  diauel  (BrandtLB. 
58.  AM.),  oldn.  dj^fuU,  eng.  devil,  ty.  teufel, 
got.  diabaiilus;  laant  fra  lat.  diabolus,  gr. 
diåbolos,  egl.:  bagvasker,  jf.  diabolisk) 

t)  efter  kirkelig  forestilling:  det  (overna- 
turlige) væsen,  der  betegner  det  ondes  højde- 
punkt; guds  og  det  godes  fjende;  den  øverste 
onde  aand;  satan,  (især  i  best.  stilling). 
Visd.2.24.  Jesus  .  .  blev  fristet  fyrretive 
Dage  af  'Dievelen.Luc.4.2.  Hvo  som  giør 
Synd,  er  af  Diævelen;  thi  Diævelen  syn- 
der fra  BegyndelsenJJo7i.5.8.  den  gamle 
Slange,  som  kaldes  Diævelen  og  Satanas. 
Aab.12.9.  Kingo.213.  der  ere  visse  Folk  i 
Holland;  som  svær  og  giver  sig  Fanden  i 
vold  paa,  at  der  er  ingen  Diævel  tJl.Holb. 
11J.I.1.  disse  Ting  ere  skeete  ved  Dieve- 
lens Magt,  og  ikke  ved  Guds.Mynst.Betr. 
1.295.  I  Begyndelsen  vare  alle  Englene 
gode  og  hellige;  men  nogle  af  dem  af- 
laldt  fra  Gud,  og  bleve  Guds  og  Menne- 
skenes Fjender.  Den  øverste  af  disse  onde 
Aander  kaldes  Djævelen  eller  Satan.^afeA;. 

f62.   Forsager  du  Djævelen?  .  .  Og  alle 
ans  Gerninger?  . .  Og  alt  hans  Væsen? 
Alterbog. 437.  TroelsL.WI.20.  (den  onde  har) 

f)å  dansk  tre  hovedbenævnelser:  Djæve- 
en,  der  er  hans  embedsnavn;  satan,  der 
lyder  mere  ondt  og  forfærdeligt,  samt 
fanden,  den  folkelige,  næsten  folkekære 
betegnelse  og  tillige  den  mindst  ærbødige 
af  de  tTe.Hjortø.OS.98.  (jf  bet.  5.4:;  O,  du 
Dievels  (1907:  Djævelens;  Barn,  fuld  af 
al  List  og  al  Skalkheå.ApG.13.10.  ||  (sj.) 
den  Christne  maler  ikke  Djævelen  paa 
Væggen,  maner  ikke  det  Onde  og  Fri- 
stelsen irem.Kierk.X.79(jf.u.  Fanden).  || 
djævelens  naalepude,  2(  navn  paa  en 
kaktusart,  Echinocactus  cylindraceus.  Gart- 
nerkatalog.(1918). 

2)  (opr.  bibl.).  2.1)  (nu  1.  br.)  efter  kir- 
kelig forestilling:  overnaturligt  væsen,  som  er 
fjendtlig  sindet  over  for  menneskene;  ond 
aand;  dæmon,  de  ofrede  deres  sønner,  og 
deres  døttre  til  dievle  (1871:  Magterne;. 
Ps.l06.37(Chr.VI).  naar  en  Djævel  eller 
en  ond  Aand  forstyrrer  'Nogen.Tob.6.9.  et 
Menneske  . .  som  havde  en  ureen  Djevels 
Aand  (1907:  en  uren  ond  Aa.nd).Luc.4.33. 
jeg  uddriver  Dievle  (1907:  onde  Aander;, 


og  fuldfører  Helbredelser.smsf.i5.5^.  *0g 
myldred  Djævle  frem  paa  Jord  |  Og  os 
opsluge  \ilde.SalmHj. 263.3.  han  (er)  verre 
end  en  'Dievel.Holb.Masc.III.3.  *Valborg  | 
Er  min  trods  alle  Diævle,  alle  Munke.Oehl. 
AV. 14.  De  er  ond  som  en  Djævel.Sc^and. 
IF. 129.  II  i  ordspr.  og  talem.:  det  er  en 
dristig  djævel,  der  lader  sig  se  ved  højlys 
dag  olgn.  jf  Mau.1972.  PAHeib.Sk.III.70. 

10  (buledl.;  jf.  bet.  2.2;  især  m.  h.  t.  uheldige 
virkninger  af  legemsstraf  som  opdragelses- 
middel:  Naar  man  jager  én  Djævel  ud, 
slaar  man  ti  ind  igien.Mau.1976.  jf.  Feilb. 
2.2)  GI  om  ond  aand,  som  tænkes  at  op- 
vække onde  tanker,  tilbøjeligheder 
olgn.;  ogs.  (overf):  ond  tanke  olgn.  Men 
selv  her  vaagner  min  Djævel,  og  indsky- 
der mig  den  Reflexion,  at  efter  Regn 
kommer  Solskin.IIeib.Pros.X.264.  især  m.  et 

20  bestemmelsesord  i  gen. :  naar  Nogen  først  har 
været  i  HoUand  eller  Brabant,  da  farer 
Gjerrighedens  Djævel  i  ham.Hauch.II.169. 
Forfængelighedens  og  Ærgjerrighedens 
Djævle  mylrede  frem  . .  i  hans  Gascogner- 
tantasi.Schand.IF.122.  jf.:  Riigdoms  Die- 
velen  foer  i  mig,  jeg  gav  Tieneren  Pen- 
gene til  ^eilet  (i  st.  f.  til  en  fattig  mand). 
Eahb.LB.1.137.  Trækkene  om  Munden  rø- 
bede Vid,  og  . .  der  var  virkelig  en  Smule 

30  Vittighedsdjævel  i  ham.JakSchmidt.SP.77. 
II  hviske  (en)  en  djævel  i  øret,  hviske 
noget  ondt  til  (en);  vække  onde  tanker,  mis- 
tanke olgn.  hos  (en).  Jeg  tænkte  det  nok, 
at  min  Herre  maa  have  visket  ham  en 
Dievel  i  &ven.Rolb.Vgs.(1731).I1.15.  sa.llJ. 
IV. 6.  Wess.Skrivter.I.(1787).304.  (de)  hvi- 
skede .  .  Mandskabet  en  Djævel  i  Øret, 
saa  der  udbrød  en  Opstand.Grundtv.Saxo. 
III.290.    PalM.I.241.    Schand.TF.II.231. 

40  Bergs.PP.114.  jf.:  Bogstavet  O  .  .  havde 
(nær)  skaffet  ham  (0:  et  barn,  der  skulde 
lære  at  læse)  en  Rumpef  uld,  dersom  ei . .  en 
god  Veninde  . .  havde  hvisket  ham  en  god 
Djævel  i  ØTetGrundtv.Udv.I.13. 

3)  (især  dagl.)  om  mennesker  (ell.  dyr). 
3.1)  ondt  ell.  ondskabsfuldt  menneske 
(jf.  Hjemme-,  Hus-,  Ægteskabsdjævei;. 
Jesus  svarede  dem:  haver  jeg  ikke  ud- 
valgt Eder  tolv,  og  een  af  Eder  er  en 

50  Dievel  ?JoA.6. 70.  Han  er  en  Diævel  imod 
sine  Underhavende.  F-SO.  Ing.EM.III.22. 
Veronica  er  lunefuld,  og  den  lille  Isak  er 
en  sand  I>læYel.IIauch.ltl.430.  Er  en  Ita- 
liener en  Kæltring,  saa  er  han  en  ren 
Djævel,  er  han  en  brav  Mand,  er  han  en  En- 
gel.Schand.O.II.329.  De  brænder  Huse  af, 
og  de  slaar  Mennesker  ihjel  —  de  Djævle! 
NKKrist.D.lOO.  som  tiltale  (ogs.  spøg.):  (din) 
djævel!  j  om  dyr  (m.  overgang  til  bet.  S.s): 

60  Nogle  nedrige  Djævler  er  de  Utysker  (0: 
rotterne).  Bud  Lange.  Drømme.  (1910).  7.  3.2) 
menneske,  som  ved  sit  (skrækindjagende)  ydre 
kan  minde  om  (den  alm.  forestilling  om)  djæve- 
len. *Kom,  jeg  maa  kysse  Dig  (0:  en  neger), 
Din  sorte  Djævel,  |  Du  er  en  ærlig  Karl. 
Thaar.ES.104.    de  sorte  Djævle  der  nede 


805 


Djævel 


Djævel 


806 


paa  Fyrpladsen  (o :  i  en  damper)  f aar  gratis 
Styrtebad  (o:  naar  søerne  gaar  over  skibet). 
AndNx.U.97.  3.3)  i  forb.  m.  et  adj.  som  arm, 
dum,  fattig,  stakkels  olgn.  som  udtr.  for 
medlidenhed,  (godmodig)  ringeagt  olgn.:  fyr. 
Har  du  mist  dine  Stene?  Det  er  slemt  nok 
for  dig,  arme  Dievel.Holb.Pants.111.5.  Den 
fattige  Dievel,  der  har  en  Kone  og  elsker 
hende,  ja  en  Hoben  Rollinger,  han  holder 


beholde  ået?''KomGrønneg.I.142.  (sj.:)  *Det 
var  da  Diævlen  (o:  djævels  (se  bet.  5.4),  pok- 
kers)! Men  hvordan  er  det  |  Da  gaaet  til? 
Oehl.A.334.  ||  i  faste  forb.  ell.  udtr.  i  djæ- 
vels (djævelens)  skind  og  ben,  seu. 
I.  Ben  1.1.  med  djævels  (ell.  djæve- 
lens^ vold  og  magt,  m.  opbydelse  af  alle 
kræfter;  for  enhver  pris;  absolut,  en  Tyd- 
sker, som   med  Djævels  Vold   og  Magt 


3.f.Tode.V.58.   *for  at   blive   riig,   |   (han),  loyHde^ide  hvem  vi  v3iT.Ing.VS.II.75.  Gold- 


stakkels Diævel,  sulted'  sig.Bahb.Synt.94. 
Kast  dit  Sværd,  dumme  Djævel  I  du  seer 
jo,  du  er  omringetlIng.KE.1.57.  Dér  ligger 
Vridsløselille!  Jeg  maa  mærkeligt  nok, 
saa  ofte  jeg  kører  her  forbi,  tænke  paa 
de  stakkels  Djævler  i  Cellerne. Drachm.F. 
1.485.  Den  arme  Dævel.Buchh.UH.59.  (1.  br.:) 
Det  gjør  mig  ondt  for  den  arme  Djævel 
af  Mand  (nu  vel  hellere:  af  en  ma.nd).Ing. 


schm.L391.  Kierk.VIl.211.  JakSchmidtJSP. 
122.  jf:  Hånd  vilde  endelig  med  Dievels 
Magt  forleeden  Uuge,  at  Mutter  skulle  gaae 
med  KÅxidine. IIolb.Kandst.1.2.  sa.HP.I2. 
give  (en)  døden  og  djævelen,  give  (en) 
en  god  dag;  ikke  bryde  sig  spor  om  (en); 
blæse  (en)  et  stykke;  give  (en)  fanden.  Jeg 
gier  baade  jer  og  Hugo  Grotius  Døden  og 
Die  velen.  Holb.  Kandst.  V.2.     sa.  HAmb.  1. 3. 


PO. 11.229.  (om  dyr:)  Saa  drev  skrigende  20  (han)  giver  Husbonden  en  god  Dag,  eller 


Krager  sidelænds  for  Vinden,  kæmpende, 
som  saadan  stakkels  Djævler  gøre  det,  for 
at  komme  hjem  tU  en  forkrammet,  gen- 
nemblødt l^ede.Drachm.VD.335.  3.4)  in- 
gen djævel,  i  udtr.,  der  betegner  noget 
umuligt,  noget,  der  overstiger  alle  ell.  de  fleste 
menneskers  evne  olgn.:  ikke  en  sjæl;  ikke  en 
eneste;  slet  ingen  (jf.  Fanden^,  ingen  Djæ- 
vel kan  erfare,  at  I  har  været  her,  naar 


som  Mundheldet  lyder.  Døden  og  Dievelen. 
sa.Ep.II.175.  Etlar.DV.240.  jf:  *Tre  lange 
Fiskerdrenge  ler  og  fløjter  |  og  giver  Djæ- 
velen i  Orglets  Duv.AaBerntsen.FSll.  (de) 
følges  ad,  mens  man  tydelig  kan  se,  de 
ønsker  hinanden  Døden  og  Djævelen  (0: 
alt  muligt  ondt). CEiv.F. 206.  (de)  lovede  ham 
Døden  og  Djævelen  efter  Hjemkomsten 
fra  Kj"igsfangenskabet.jS"eWer.ÉK95.   gaa 


h.\m  dev  kaji.  ^e.Ing.EM.1.27.  Heib.PoetX.jQ  {døden   og)   djævelen  i  vold,   (nu  I 


226.  Kaalund.365.  lyriske  Digte  . .  i  Ord, 
som  ingen  Djævel  foTStaar.Schand.VV.294. 
(hun)  havde  en  Tunge  som  Edder  og  For- 
gift. Ingen  Djævel  kunde  omgaas  hende, 
sagde  FolkAndNx.MS.116.  3.5)  være  en 
(ren)  djævel  til  noget,  være  meget  frem- 
ragende ell.  dygtig  til  noget,  en  pokkers  fyr 
(ofte  spec. :  forslagen,  snedig,  heldig  olgn.)  (jf. 
djævels  ndf.  u.  bet.  5.4  samt  Satan^.  Moth. 
D204.  Gadeordb.-78.  en  Djævel  til  at  sejle,  40  Saa 
det  var  han.KLars.HPE.153.  Feilb.  han  er 
en  (ren)  djævel  tU  at  lave  forretninger  i 
3.6)  (1.  br.)  i  navne  paa  visse  dyr,  der  (ved 
deres  ydre)  minder  (om  den  alm.  forestilling) 
^m  djævelen.  Den  Tajoanske  Dievel  (0: 
skældyret  fra  Taivan,  Manis  aurita)  . .  og 
Myrebiørnen  have  slet  ingen  Tænder.-Ka^. 
{1784).369. 

A)  om  forsk,  genstande.  4.1)  kartesiansk 
djævel,  se  kartesiansk.  4.2)  (dagl.)  dob- 
heltkegle,  som  benyttes  i  dj ævlespil.  Hag. 
III.207. 

5)  (af  bet.  1  og  (sjældnere)  2;  dagl.  og  vulg.) 
i  eder  og  til  forstærkning  af  udtrykket 
(hyppigere  bruges  Fanden  og  (kraftigere) 
Satan  ell.  (mildere)  Pokker j.  5.1)  rider  dæ- 
velen  dig  (o:  er  du  rigtig  klog;  plager  fan- 
den dig)? Moth.D204.  djævlen  maa  vide  (0: 
det  er  ikke  til  at  begribe),  hvordan  det  er 


br.)  gaa  fanden  i  vold;  gaa  ad  helvede  til. 
naar  den  Mammeselle  . .  kommer  her  igien, 
saa  kandst  du  bede  hende  paa  en  høflig 
Maade,  at  gaae  Døden  og  Dievlen  i  Vold. 
Holb.KR.1.5.  II  i  forbandelser  olgn.  (især  m. 
verbet  i  ønskemaade),  dels  i  udtryk  for  mis- 
fornøjelse (med  nogen  ell.  noget),  vrede  olgn., 
fx. :  Dævlen  far  i  saadan  Handtering.JTom 
Grønneg. 1.113.  *Hvad,  vræler  Du  endnu? 
skal  I  Dæ'len  skinbarligt  ta'e  Dig. 
Holst.IV.93.  Pierre,  din  Æsel  —  hvor  er 
Du  —  Fere  — I  For  tusind  Djævle  —  i  hede 
Helvede.Schand.IF.190.  jeg  (vil)  svinge 
min  Kaarde  i  Luften,  og  ved  alle  Djævle 
i  Helvede  —  den,  som  kommer  inden  for 
dens  Rækkevidde,  slaar  jeg  ned.smst.121. 
dels  i  kraftige  forsikringer  (selv forbandelser), 
fx.:  Det  kan  Dælen  fløjt-me  være  mig  det 
samm.e.FritzJiirg.nr.82.  Djævlen  tage  mig 
50  —  om  jeg  vidste  det.Schand.IF.55.  smst. 
119.  Næ,  det  er  Dælen  dundre  mig  dog 
for  galt  INTh  Thomsen.  Under40jne.(l  912). 83. 
„Jeg  kan  Dævlen  piske  mig,"  sagde  han, 
„vatre  en  Grund,  om  det  saa  skal  være 
herfra  og  til  TihTikke."AarbFrborg.l918.32. 
5.2)  efter  et  spørgende  ord  til  forstærkning  af 
iidtr.  (se  Festskr.Feilb.35).  hvor  dievelen  vil 
du  hen.Moth.W63.  Pamela.III.248.  *Hvad 
Diævlen  rager  Phantasien  I  Den  mindste 


gaaet  til  |  jf:  Jeg  har  seet  hende  kysse  60  Smule  Poesien?  Oehl.SH.42.   *Hvor  Diæv- 


ham.  Hvad  de  ellers  meer  har  giort,  det 
maa  de  og  deres  Dievel  viide.jHbZ6.lfP. 
II. 4.  t  „jeg  forlanger  intet  af  alt  det  I 
har,  naar  I  lår  mig  kun  beholde,  det  jeg 
har."  —  „Det  skal  Dævlen  forbyde  dig  (0: 
det  forbydes  dig  strengt).   Skulle  jeg  lå  dig 


len  veed  I  Alting  saa  nøie? sa.T.190.  Kaa- 
lund.279.  *hvad  tænkte  Du  nu,  da  Du  laa 
derude  |  saa  langt  fra  Din  Skude?  .  .  | 
Jeg  tænkte:  hvor  Dævlen  bli'r  Jollen  af. 
Drachm.STL.90.  Hvorfor  Djævlen  skulde 
Fru  C.  gaa  hen  og  forelske  sig  i  ham. 


51" 


807 


DJævel- 


EBrand.UBJl.jf.:  Birgitte!  Birgitte  1  Hvor 
er  Du,  min  Tøs?  —  Hvor  i  Djævlens  Rige 
er  hnn? Schand.BS.149.  5.3)  (nu  sj.)  m.  næg- 
tende bet. :  i  svar  paa  et  udsagn  (spørgsmaal, 
en  formodning  osv.),  som  man  bestemt  (især 
haanligt)  benægter  ell.  afviser  (jf.Fanden). 
Doet.:  „Er  I  Doctor  Bombastus?"  Henricn: 
„Er  I  Doctor  Bombastus?"  Doet.:  „Hvo 
tviler  om,  at  jeg  er  det?"  Henrich:  „Hvo 


djævelsk 


311.  -blændt,  adj.  se  djævleblændt. 
O  -inde,  en.  (f  Dævel-.  Moth.D205).  1) 
[2]  kvindelig  djævel.  Moth.D205.  Brors.87. 
Mener  I  det  nødvendigt  at  indføre  en  Djæ- 
vel eller  Djævelinde  (i  en  komedie)? Baud. 
KK.94.  Holstein.Æ.70.  2)  (jf  Djævel  3;  djæ- 
velsk kvinde.  Moth.D205.  *en  arrig  Dievel- 
inde,  |  En  Beengier  altid  suur.  Worm.Sat.107. 
En  Djævelinde  af  en  Kone. Høysg. S. 177. 


tviler  om,  at  jeg  er  det?"  Doet.:  „I  maae  iq  Ing.EM.II.157.  Bønnelycke.Sp.242. 
være  Dievelen."   Henrich:  „I  maae  være         IMæTels-,  i  ssgr.  især  af  Djævel  1 


Fanden.''Holb.KR.III.4.  „Hånd  vil  byde  sig 
selv  dertil,  om  jeg  ellers  kiender  ham 
ret."  —  „Du  maa  kiende  Dievelen.  Jeg 
maatte  jo  være  gal,  om  jeg  giorde  det." 
sa.Ul.III.2.  „Herren  har  stedse  givet  mig 
200  Rdr.  om  Aaret."  —  „Du  skal  have 
Dievelen  icke  200  Rdr.  herefter."8a.Jcjp. 
III.1.  *„jeg  kunde  være  Fader  tU  dig."  — 
Dukunde  væreDiævlen."OeRr.5i7.  „det  20  velskvinde  med  et  Stenhjerte  i  Livet  var 


eU. 
2  (jf.b.i);  forekommer  navnlig  i  plantenavne; 
i  andre  tilfælde  bruges  nu  hyppigere  Djævle- 
(jf-  ogs.  Djævel-/;  som  eis.  paa  Djævels- 
kan  anføres:  Djævelsblendværk,  som  intet 
christent  Menneske  skal  lade  sig  lokke  af. 
Ing.EF.1.24.  Er  her  Djævelskonster  i  Spil- 
let med  . .  saa  kommer  I  dog  ingen  Vei 
med  eders  Sværd,Sfl.7/S.I.8i.  en  ren  Djæ- 


kunde  dog  være,  at  han  forstod  mere,  end 
De  bilder  Dem  ind."  —  „Han  forstod  Djæv- 
len," svareåe  R.Hauch.III.94.  jf:  „Vi  ere 
accorderede  om  6  Rixdaler  . ."  —  „Jeg  vil 
betale  jer  6  meyle.''Holb.Vgs.(1731).II.17. 
„ud  med  de  10  Rigsdaler  . ."  —  „10  Djæv- 
le og  ikke  10  Rigsdaler  I" PalM.IL. 11.17 7. 
5.4)  (næsten  vulg.;  jf.  djævelsk  2)  gen.  djæ- 
vels ell.  djæv(e)lens  brugt  som  adj.  ell.  adv. 


h\m.sa.LB.IV.171.  naar  det  slemme  Humør 
.  .  kommer  over  hende  . .  saa  er  hun  . . 
værre  end  det  værste  Djævelsbarn.Hosfr. 
SpT.II.ll.  -baand,  et.  i  triktrak:  det  sy- 
vende (vanskeligt  opnaaelige)  baand  (jf. 
Baand  5.3;.  Spillebog.(1786).238.  -bid,  en. 
2(  slægt  af  kartebolle  familien,  Succisa  pra- 
tensis  Monch  (hvis  lægende  rod  p.  gr.  af  dens 
stumpethed  mentes  af  bidt  af  djævelen).  J  Tusch. 


(jf.  Djævels-  i  ssgr.)  ||  (nedsæt.)  djævelsk  20  239.   vAph.Nath.lT.43.    Bostr.Flora.1.342 


(2.i);  forbandet;  væmmelig;  afskyelig. 
Han  er  ret  et  Diævels  Menneske. FSO. 
*De  Diævels  Skoe  |  De  trykke  mig.Oehl. 
F.lll.  Dersom  jeg  kan  begribe,  hvad  hun 
vil  med  den  halve  Alen  Baand,  saa  vil 
jeg  være  diævels.Heib.Poet.XI.236.  Det  er 
nogle  Diævels  Drenge.MO.  Det  var  også 
det  djævelens  ved  at  leve.  Alt  det,  der 
var  rart,  gik  sin  vej,  men  det,  der  var 


blad,  en,  et.  2(  den  stærkt  brændende 
nælde  TJrtica  urentissima  Blanc.  VAPoulsen. 
Plantern  esBygning.(1878).30. 

djsevelék,  adj.  [^diæ'v(d)\sg]  (nu  næppe 
br.  dævelsk;.  {ænyd.  d.  s.  (Jac.3.15(Chr.III)), 
fsv.  diævulsker,  jf.  mnt.  duvelsch,  hty.  teuf- 
lisch,  eng.  devilish;  afl.  af  Djævel  1  ell.  2; 
jf.  djævels  (se  Djævel  5.4/  diabolisk)  1)  O 
adj.  til  Djævel  1;  især:  ond  som  djævelen; 


ondt,  blev  bare  meget  værre.NMøll.H.29.  40  i  l^j  grad  (listig  og)  ond  olgn.    Denne  er 


jf.:  med  Svenskeren  vilde  hun,  om  det 
saa  var  Djævels  (0:  for  enhver  pris).Ing. 
EM.III.82.  II  (m.  forstærkende  bet.)  uhyre; 
umaadelig;  pokkers;  satans  (jf.  aller- 
helvedes/ Det  er  dog  et  Dievels  Spring 
paa  engang  at  springe  liige  fra  et  Bag- 
beest  til  en  3uiikeT.Holb.HP.II.8.  han  skal 
nu  have  været  saa  rent  djævels  til  at 
ha.nde.Blich.III.546.  nu  især  som  adv.:  Hånd 


ikke  Viisdommen  . .  men  jordisk,  kiøde- 
lig,  diævelsk.Jac.5.i5.  Nu  begynder  hun 
at  blive  reent  diævelsk-F/SO.  Ordsproget 
siger  „at  synde  er  menneskeligt,  men  at 
vedblive  i  Synden,  er  djævelsk." JiTieWc.Z. 
183.  en  djævelsk  list,  djævelske  kunster  ! 
jf:  At  være  djævelsk  eller  hellere  dæmo- 
nisk var  for  en  menneskealder  siden  i 
visse  krese  en  meget  værdifuld  egenskab ; 


er  dævelfi  glad  .  .  det  giorde  dævelfi  ont.  50  den  blev  lige  så  almindeligt  eftertragtet 


Moth.D205.  *hvor  kan  du  dog  |  I  samme 
Aandedræt  forandre  dig  i  Saa  diævels. 
Oehl.A.336.  *(han)  Med  eet  ret  djævels 
snoTked.PMøll.1.9.  en  Djævlens  forførende 
Fabnksmse.SophClauss.A.29.  sa.AT.121.  vi 
fik  altid  djævels  god  Mad.Buchh.UH.142. 
Esp.59.  Feilb. 

BJævel-,  i  ssgr.  (ogs.  Dævel-,  se  -inde, 
-skab/  især  af  Djævel  1  ell.  2  ||  tidligere 


af  mænd  som  den  blev  tillagt  kvinder.^ 
Men  det  var  nærmest  kun  en  modesag. 
Hjortø.OS.90.  2)  (dagl.;  vel  lidt  mindre  vulg. 
end  djævelsj  d.  s.  s.  djævels  (se  Djævel  5.4/ 
2.1)  i  høj  grad  ubehagelig;  utaalelig; 
afskyelig;  forbandet;  ajævleblændt. 
Han  maatte  have  Penge.  Disse  dumme,, 
modbydelige,  djævelske  Penge.Pon^.LP. 
VII.149.   Husker  du  det  Foraar  i  Halv- 


brugt  ogs.  i  egl.  ssgr.  (se  fx.  u.  Djævleunge/  60  femsernes   Begyndelse?    Alle    djævelske 


nu  kun  foran  afledningsendelse  (se  -agtig, 
-inde,  -skab/'  i  egl.  ssgr.  bruges  nu  enten 
Djævels  ell.  Djævle-,  -afftig,  adj.  (jf. 
-agtig  2.2;  nu  sj.).  vAph.(1759).  *Trods 
Snuen  .  .  |  (Den  diævelagtigste  for  mig  | 
-Af  alle  Livets   slemme  Syger).BaggesJl. 


Dage  vejer  det  op,  sletter  det  nd.Ho/fmann. 
BlaanendeDanmark.(1919).80.  m.  overgang 
til  bet.  2.2:  En  dævelsk  larm.Mo^/t.D^05. 
det  var  dog  en  djævelsk  pris  ■  2.2)  umaa- 
delig (stor);  uhyre;  pokkers,  (se  bet.2.i 
slutn.).   især  som   adv.:  (jeg   er)   djævelsk. 


809 


Djævelskab 


djævleblændt 


810 


glad  ved,  at  de  store  Sager  tilsidst  tager 
saadan  en  latterlig  'Ende.Brandes.IV.474. 
Om  Aftenen  skiltes  Officererne  tidligt: 
man  havde  jo  været  djævelsk  aarle  paa 
Benene.AKohl.MF.II.5?. 

Djævel-skab,  et.  [-jsga'fe,  dagl.  -sgau] 
(nu  kun  spøg.,  vulg.  og  dial.  Dævel-,  Moth. 
D205.  Wied.U.278.  Esp.59).  {ænyd.  glda. 
dieffuelskaff  (i  bet.  i))  1)  ond  aand;  djævel 
(2).  Ach  hør  hvor  det  Dievelskab  skriger 
igien.  Jeg  er  bange  for  at  det  kommer 
herud.Holb.Abr  ae. I  1. 3.  *man  ej  mer  i  Kon- 
gens Gaard  |  Et  Djævelskab  mig  (o:  en  hav- 
frue) \iaydeT.Grundtv.PS.V.344.  ||  nu  næsten 
kun  koll.  ell.  om,  handling,  virksomhed  olgn., 
der  menes  at  skyldes  djævelen  (ell.  djævle): 
spøgelser;  spøgeri  olgn.  (især  i  forb.  noget 
djævelskab/  Moth.DSOo.  Kierlingen  troede, 
at  der  var  noget  Diævelskab  i  Stuen.  F/SO. 
*Troens  og  Troskabens  Ord  .  .  |  Det  en 
Kingmur  er  paa  Jord  |  Om  os  alle  sam- 
men; I  Djævelskabet  uden  om  |  Raser  vel, 
men  har  sin  'DoTn.Grundtv.SS.IV.27.  Var- 
ulver og  andet  Djævelskab.JPJac.J.40. 
AndNx.DM.73.  Esp.59.  Feilb.  2)  (dagl.) 
om  noget  i  Jiøj  grad  farligt,  skadeligt,  ube- 
hageligt, besværligt,  utiltalende  olgn.:  tøjeri, 
(især  i  forb.  som  (alt)  det  ell.  noget  djævel- 
skab/ saa  snart  de  har  faaet  dette  brendte 
Dievelskav  (o:  kaffe)  i  Livet,  begynder 
Mundene  at  løbe  paa  dem  som  Peber- 
qverne.Holb.Bars.l.d.  sa.KB.1.5.  PAHeib. 
tf 8. 89.  Han  har  . .  kommet  noget  Djævel- 
skab i  Øllet,  for  (jeg)  fornam  (en)  Døsig- 
hed.Blich.IV.608.  Hartkorn,  Skovskyld, 
Mølleskyld,  og  hvad  alt  det  Djævelskab 
hedder. Heib.  Poet.  V.  52.  HCAnd.  VIII.  345. 
vi  holder  et  stort  Hus  og  invitere  alle 
Kunstnere  og  Videnskabsmænd  og  alt  det 
I>lævelska.h.Hostr.ML.30.  (han  drak)  hel- 
ler den  uægte  .  .  Malagavin  .  .  end  det 
ægte,  søde  Djævelskab. JPJac.J.ioi.  en 
ganske  skrap  Kirurg  til  at  skære  Svulster 
og  Djævelskab  væK.SMich.L.14.  3)  (sj.) 
om  egenskab:  djævelsk  ondskab  (jf.  Djævelsk- 
hed). *Til  Diævelskab  blev  Fromhed  vendt. 
Oehl.L.L20. 

O  Djævelsk-hed,  en.  (sj.;  jf.  Djæ- 
velskab 3/  *Skaber-Had  og  Djævelskhed  | 
Er  Kjødets  Sans  til  Døden,  |  Men  Aan- 
dens  Sans  er  Liv  og  Fred.Grundtv.SS.V.86. 

Djævels-kleer,  pi.  se  Dyvelskløer. 
-mælk,  en.  2(  (nu  næppe  br.)  navn  paa 
slægten  vortemælk,  Euplwrbia  L.  (jf.  Fan- 
densmælk;.  Moth.D205.  VSO.  -taj,  et. 
(dagl.,  1.  br.)  d.  s.  s.  Djævelskab  (2).  JBa- 
den.DaL.88.  (jf.  Djævelskab  1:)  Hexer  og 
andet  Djævelstøj .JLafe/.  VF.115.  Djæ- 
vel([s)-uiige,  en.  se  Djævleunge. 

djævle,  V.  [idjæul8,  'djæ-vla]  (dial.  (i  bet. 
2)  dævles.  Gravl.DB.L123.  Esp.59.  Feilb.). 
-ede.  vbs.jf.  Djævleri,  (jf.  sv.  djåvla(s),  dy  via, 
nt.  diiwlen,  ty.  teufeln;  afl.  a/" Djævel;  jf.jy. 
dyvle.Feilb.lV.116)  ])  i  aktiv.  1.1)  (a/ Djæ- 
vel 1  ell.2)  \  lokke  ell.  friste  som  en  djævel; 
trylle;  drage,    (hun)  havde  smigret  sig 


ind  i  hans  Hjerte  Tomme  for  Tomme  — 
dj  ævlet  ham  til  sig,  saa  han  umulig  kunde 
jnodstsLa.. AGnudtztn.BT.196.  1.2)  fannet  i 
20.  aarh.  of  Djævel  4.2;  dagl.,  l.br.)  lege 
(spille)  m.  dj  ævlespil.  en  luerød  Op- 
stilling af  Djævlespil  med  en  djævlende 
guUokket  Dukkepige  som  Midterfigur. PoL 
^^/i.il907.6.  2)  {maaske  efter  kævles;  især 
dial.)  dep.     2.1)  strides;  skændes;  kæv- 

10  les.  Disse  Ægtefolk  diævles  med  hin- 
anden fra  Morgen  til  Aften.  FSO.  han  for- 
manede baade  Borger  og  Bonde  til  dog 
for  Alting  ikke  at  djævles  ( Grundtv.Snoire.^ 
619:  stimes^  med  deres  Konge. Grundtv. 
Snorre.III.88.  Naar  han  skulde  djævles, 
kom  han  med  sit:  Hol  mik  der  Døifell 
For  han  var  en  Ilo\ster.Ing.LB.I.58.  *for- 
liges  og  kom!  |  Der  er  slet  Intet  meer 
for  Jer  at  djævles  om.Winth.IV.218.  Esp. 

io  59.  Feilb.  2.2)  have  møje  ell.  plage  (af); 
plages  (med);  „slaas"  (med),  (han  har) 
nok  at  djævles  med.ARavnkilde.ToFortæl- 
linger.(1884).ll.  Han  blev  gal  af  at  gaa 
her  og  djævles  med  Skræmmebillederne. 
SomoS.GL.297.  Det  er  godt,  vi  ikke  har 
ham  at  djævles  med  vner.fljortø.K.38.  Feilb. 
Djævle-,  i  ssgr.  (jf.  Djævel-,  Djævels-J 
især  til  Djævel  1  ell.  2;  foruden  de  ndf. 
anførte  findes   talrige   ssgr.   (især    &)  som 

30  Djævle-dyrkelse,  -kunst,  -list  (JSneed.III. 
261),  -lære,  -maner,  -paakaldelse,  -tro  osv.; 
jf.  endvidere :  Slotshaugen  var  fuld  af  Mord- 
brændere og  Cannibaler,  der  med  sand 
Dievlefryd  ødelagde  . .  alt,  hvad  de  . .  vare 
i  Stand  til  at  faae  Øie  paSi.Rahb.Foti.1.365. 
en  paa  Fornuftgrunde  og  ikke  paa  Djævle- 
frygt  grundet  Mistroe.flbrre6.Tl.396.  (jf. 
TroelsL.XIII.141).  den  Synd  . .  er  for  os 
ikke  blot  Synd,  den  er  Diævlegjerning.Jafc 

40  Knu.LF.l  78.  -abe,  en.  (zool.)  sort  marekat, 
Colobus  satanas  Wtrh.  D&H.  -besat, 
part.  adj.  (1.  br.)  d.  s.  s.  besat  (l.i  og  2)  (jf. 
-besættelse),  uegl.  (dagl.):  „En  Gulden  for 
min  Kat?  Ha,  ha!  Jeg  vil  have  5  Gulden." 
—  „Er  I  rent  djævlebesat.  Mutter  Terese." 
Schand.0. 11.307.  O  -besværgelse,  en. 
den  ved  daaben  brugte  besværgelse  (uddri- 
velse) af  onde  aander  (i  Dwnmark  afskaffet 
1783,  i  katolske  lande  endnu  delvis  i  brug); 

50  eksorcisme.  TroelsL.VIII.120.  SaVVI.829. 
©  -besværger,  en.  (jf.  -besværgelse/ 
(de)  giorde  os  til  Exorcistus  eller  Dievle 
Besværgere.Ære&oe.ifii.  Saaby.''  O  -be- 
sættelse, en.  det  at  være  besat  og  beher- 
sket af  djævelen  ell.  en  ond  aand.  Ing.EF. 
VIII.30.  (han)  giftede  sig  paa  en  Maade, 
der  var  nærved  at  faa  mig  til  at  tro  paa 
Forhekselse  eUer  Djævlebesættelse.Pø^A. 
JT.597.     TroelsL.VI.13.    -blændt,  adj. 

60  [-jblæn'd]  (tidligere  ogs.  slcrevet:  djævel-.  Pa- 
mela.II.149.  EPont.Men.IIL71.  —  sj.  (vel 
m.  tilknytning  til  HI.  blænde/'  -blændet. 
TroelsL.XII.132).  {ænyd.  d.  s.;  af  11.  blæn- 
de; egl.  vel:  blandet  med,  i  pagt  med  djæve- 
len (jf.  edderblændt,  oldn.  meinblandinn, 
„menblandet"  olgn.,   samt  oldn.  blendingr. 


811 


dj  ævlebr  ændt 


Dobbel 


81^ 


halvtrold  (se  I.  Blænding j^;  jf.  -brændt, 
-stødt  II  især  dagl.)  1)  (nu  1.  br.)  om  personer: 
hesat  (af  djævelen);  fuld  af  ondskab;  djæ- 
velsk (1);  ond(  skabs  fuld),  de  andre  vare 
Dievleblændte,  og  som  en  Sværm  furier 
af  'Helvede.Tychon.AB.Sé.  *en  diævle- 
blændt  CansLme.Wess.99.  liderlige  Fugle, 
men  ingen  mere  djævleblændt  end  han. 
Blich.IV.214.  er  du  gal  .  .  er  du  reent 
djævleblændt  og  hesat? Ing.KE.1.114.  Ro-  i'o 
lige  Øjeblikke  . .  afløstes  af,  at  Regerin- 

fen  . .  med  ét  blev  djævleblændet  og  vild. 
'roelsL.XII.132.  jf.:  Det  merkeligste  jeg 
her  fandt,  var  i  St.  Martini  Kirke,  et  me- 
get daarligt,  ja  dievelblendt  (o:  gudsbe- 
spotteligt)  Billede,  som  skal  vise  Christi 
Legems  Forvandling  til  Brød  i  Messen. 
EPont.Men.III.71.  2)  (dagl.)  m.  mere  svæk- 
ket bet:  d.  s.  s.  djævelsk  2.  2.1)  d.s.  s.  djæ- 
velsk 2.1.  Holb.Rpb.III.8.  Fy,  fy.  Der  var  20 
nogen  af  Jer  (0:  de  syngende),  som  tog 
djevleblendt  fa\sk.PAHeib.Sk.III.34?.  (jeg 
skulde)  holde  det  djævleblændte  Regn- 
skab i  OTden.Ing.LB.I.126.  Det  er  nogle 
djævleblændte  Tider,  man  lever  i.  Man 
har  det  s' gu  haaxdt.Schand.UM.204.  Jak 
Knu.GP.9.  m.  overgang  til  bet.  2.2:  nogle 
djævleblændte  SmeTter.PoVVBl908.6.  2.2) 
d.s. s.  djævelsk  2.2;  især  som  adv.  en  djævle- 
blændt smuk  Pige.CBernh.IV.86.  Den  smaa  30 
Judithe  —Ja,  det  er  en  djevleblændt  rask 
Tøs.Hrz.IX.24.  Véd  I,  hvor  djævleblændt 
(vi)  misunder  eders  Ijod.JLange.III.222. 
Der  var  dette  djævleblændt Uimodstaaelige 
(i  Mussets poesi).Brandes.VI.90.  -brændt, 
adj.  (omdannelse  af  -blændt;  1.  br.,  især  dial.) 
d.  s.  s.  -blændt  (2).  OrdbS.  (fra  Sjælland). 
-fisk,  en.  Jf  d.  s.  s.  -rokke.  Levin,  -kløer, 
pi.  se  Dyvelskløer. 

Djævleri,  et.[djæul9'ri'];^<.-er.  t)  (vbs.  40 
til  djævle  (2);  nu  sj.)  kævl;  klammeri. 
Hvo  kan  udholde  at  høre  paa  sligt  Diæv- 
lerlVSO.  2)  (afl.  af  Djævel  1  ell.  2;  jf 
SV.  djåvleri,  fr.  diablerie;  sj.;  især  spøg.) 
handling,  væsen,  ytring  osv.,  som  er  udiryk 
for  et  djævelsk  sindelag  ell.  (især)  for  et  fra 
det  almindelige  og  jævnt  menneskelige  afvi- 
gende sindelag  (digterisk  gemyt,  lunefuldhed, 
drillende  for  argelyst  olgn.);  djævlevæsen. 
*Jeg  troed  en  Gang  paa  Genier  |  og  den  50 
Slags  I>iævlerieT.SophClauss.D.19.  *før  vi 
ved  af  det,  er  det  forbi,  |  alt  Livets  liv- 
salige DjsevleTi.smst.lTS.  jj  \  fremstilling 
af  djævelens  liv,  livet  i  helvede  olgn.  (man) 
maa  gjøre  Vold  paa  al  kritisk  Følelse,  for 
ikke  at  finde  Djævlerierne  komiske  og 
Englerierne  bedrøv elige.Bøgh.DD.  1867. 2. 

Oj  ævl  e-rokke,  en.  ^  betegnelse  for 
en  art  rokker  (Myliobatidæ);  sødjævel  (jf. 
-fisk;,    BøvP.IIL514.  60 

djævles,  v.  se  djævle. 

Djævle-spejl,  et.  (jf.HCAnd.V.322; 
1.  br.)  spejl,  som  frembringer  et  forvrængende 
billede.  D&H.  -spil,  et.  (jf.  Djævel  4.2; 
legespil,  hvortil  benyttes  to  m.  en  tynd  snor 
forbundne  pinde  og  en  dobbeltkegle  (djævel), 


som  bringes  til  at  rotere  paa  snoren  og  der- 
efter slynges  op  i  luften  for  at  gribes  paa 
snoren  igen;  ogs.  navn  paa  hele  legetøjet. 
Hjemmet.l907.642.sp.2.  *Jeg  er  flink,  og  hvis 
man  vil,  |  Kan  jeg  spille  Djævlespil,  |  Og 
jeg  kan  ogsaa  tygge  Gummi  og  steppe. 
Blækspr.1909.36.  LBruun.LT.97.  -stedt,. 
part.  adj.  (dial.)  besat  ell.  forgjort  af  djæve- 
len; marereden  (jf.  -blændt  1).  Naar  man 
kommer  noget  Ondt  for  nær,  kan  man  let 
blive  „diævlestødt"  eller  forgiort.TMe/e. 
III.131.  Esp.o9.  -nnse,  en.  (tidligere  i 
alm.  Djævelunge.  Moih.D204.  VSO.  MO.; 
sj.  Djævelsunge.  S&B.).  egl.  (if.  overtroen) : 
barn  avlet  af  djævelen  m.  jordisk  kvinde; 
vanartet,  uartig  ell.  ondskabsfuld  unge.  hun 
(o :  en  skuespillerinde)  skulde  være  en  Satan, 
og  det  blev  kun  til  en  lille,  uartig  Dj  ævle- 
unge. Da^'iV^/A.Vs  i  550.9.  sp.  5.  II  ogs.  spøg. 
(uden  egl.  nedsæt,  bet.,  nærmende  sig  til  et 
kæleord)  især  til  et  barn;  jf.:  Ammen  (til 
Gulnare):  *„Du  lille  Diævleunge".  OeM.4. 
233. 

do.,  forkortelse  for  ditto  (s.  d.). 

I.  Dob,  en.  se  I.  Doppe. 

II.  Dob,  en.  se  Dobbe.  Dobbe,  en, 
(ogs.  Dob:  Moth.D81.  Feilb.  Dobber:  VSO. 
Feilb.Ll90.IV.101.  f  Dobbel,  et.  (no.)  VSO.). 
flt.  -r.  (ænyd.  dobbe,  dobber,  no.  dobbe,^ 
dobba,  SV.  dial.  dåbb(a),  fsv.  dobber,  jf.  no. 
dubl,  duvl,  SV.  dial.  dåbbel;  fra  mnt.  dob- 
ber, flaad,  bøje;  besl.  m.  duve;  nu  især  dial.} 
\)  et  stykke  kork  m.  en  pind  ell.  penne  fjer 
igennem,  som  holder  en  del  af  fiskesnøren  m. 
krogen  oppe  fra  bunden;  (kork) flaad.  Moth. 
D8L  VSO.  (u.  Dobbe;.  MO.  Feilb.  (u.  dob, 
dobberj.  2)  (nu  næppe  br.)  kork-  ell.  træ- 
stykke, som  fæstes  til  fiskegarns  øverste  rand 
for  at  holde  denne  oppe  i  overfladen.  VSO. 
(u.  Dobbelj.  3)  bøje  ell.  tønde,  der  an- 
bringes som  mærke  for  at  vise,  hvor  fiskegarn 
er  udsat.  OecMag.V.359.  hver  Sæt  (torske- 
kroge) har  60  Kroge  som  sidde  2  Favne 
fra  hinanden;  til  hver  Sæt  en  Dober  eller 
Vare  (o:  vager)  med  40  Favne  Linie  og" 
en  4-5  Lpd.  tung  Steen.  KAagaard.Thye. 
(1802). 47.  Feilb.(u.  dob,  dobber;. 

I.  Dobbel,  en.  (sj.  m.  art:  den  evin- 
delige Dobhel.Rahb.  (KBokkenh.DK.222)). 
[id(ob(8)l]  (i  Daabel.  JBaden.Gram.30). 
uden  flt  (glda.  d.  s.,  oldn.  dubl,  dufl;  fra  mnt. 
dob(b)el,  terningspil,  af  fr.  doublet  (jf.  Du- 
blet), kast,  der  giver  samme  antal  øjne  paa 
begge  terninger,  af  double,  dobbelt;  jf.  I.  do- 
ble ;  foræld^  (ulovligt)  spil  om  penge  m.  kort 
ell.  (især)  terninger ;  hasardspil.  Ingen  er 
pligtig  til  at  betale  hvis  hånd  i  Dobbel 
taber  og  der  skyldig  bliver.Di.5 — 14 — 55. 
ChrBrors.5DL.II.440.  *(hun)  spaaede  gamle 
Mænd  |  God  Lykke  udi  Dohhel.Winth.HF. 
41.  Øjnene  fortælle  om  Nattevaagen  uden 
Svir  og  'Dohhel.Drachm.T.20.  TroelsL.VL 
86.  Lassen.S0.578.  talem.:  Dobbel  til  Drik 
er  som  Smør  til  Fisk.Grundtv.Saxo.III.109. 
Mau.1386.  ||  i  forb.  m.  et  ord  af  lign.  bet. 
Een  hver  inden  Skibsborde  (skal)  entholde 


813 


Dobbel 


dobbelt 


814 


sig  fra  al  Dobbel  og  Læg.DL.4 — 1—19. 
D.  driver  den  heele  Dag  bort  med  Spill 
og  Dohhel.Holb.MTkr.SoS.  du  vil  nok  hel- 
lere forslaae  Tiden  med  Dobbel  og  Spil, 
end  med  ærlig,  uskyldig  Drik? Ing.ÉE. 
1.22. 

II.  Dobbel,  et.  se  Dobbe. 

III.  dobbel,  adj.  se  dobbelt,  dobbel-, 
i  ssgr.  se  dobbelt-. 

I>obbel-g:ilde,  et.  se  Doblegilde. 

dobbelt,  adj.  ['dcobald;  gldgs.,  prov. 
'då'bald]  dobelt.  Høysg.AG.3.  (nu  1.  br.  i 
rigsspr.  dobbel:  Hotb.Metam.13.  TBruun. 
III.306.  Hauch.MfB.28.  Draclim.DJ. 11.24. 
Feilb.  t  dobelt:  Høysg.AG.3. 12.  f  daabelt: 
EPont.(KSelskShr.II.127).  \  m.  ty.  stave- 
maade:  doppelt.  Bagges.L.1.389).  {ænyd. 
dubbel(t),  dobbel(t),  glda.  dobelt  (Rimkr.), 
SV.  dubbel;  fra  nt.  dobbel(t),  dubbel,  mnt. 
dubbelt;  gennem  fr.  aflat.  duplus,  to-foldig, 
af  duo,  to;  besl.  m.  I.  Dobbel,  Dublet,  dub- 
lere II  ordet  har  fortrængt  glda.  ænyd.  tve- 
fold,  oldn.  tvifaldr) 

t)  hvis  størrelse,  maal,  vægt  osv.  er 
to  gange  saa  stor  (som  det  til  grund  lig- 
gende ell.  det  alm.).  1.1)  som  adj.  Herren 
forøgede  alt  det.  Job  havde  havt,  til  det 
Dobbelte. Job.42. 10.  de  sankede  dobbelt 
Brød  (o:  manna),  to  Orner  for  een.2Mos. 
16.22.  du  vil  faae  dobbelt  Ondt  for  alt 
det  Gode,  som  du  gjør  imod  ham.Sir.12.7. 
jeg  skulde  have  nogle  Penge  i  en  hast, 
jeg  vUde  gierne  give  dobbelt  Rente.JEfo/6. 
llJ.ni.3.  Dobbelt  Sold.  Dobbelt  Arbeid. 
VSO.  Det  var  Ret,  min  lille  Nordbak  .  . 
kan  du  løbe  med  saadan  en  (tung)  Karl, 
fortjener  du  et  dobbelt  ¥oåev.Ing.EM.I.17. 
Hovedsnoren  er  toslaaet;  men  begge  Gar- 
nene ere  igrunden  eet  af  dobbelt  Længde, 
som  er  bøjet  om.Vævekonst.22.  For  ufran- 
kerede Breve  er  Portoen  det  dobbelte. 
Sal.XIV.539.  2  Stk.  med  dobbelt  Rejer 
med  3  Snapse.EkstrabU/7l920.3.sp.3.  teatret 
var  udsolgt  til  dobbelte  priser  j  (restaura- 
tionsspr.:)  en  dobbelt  portion,  en  dobbelt 
suppe  (o:  til  to  personer)  j  ||  i  særlige  forb. 
dobbelt  bredde,  (fagl.,  især  skræd.)  om 
tøj,  der  er  (omtrent)  to  gange  saa  bredt  som 
den  rulle,  det  sidder  paa,  idet  det  sælges 
sammenfoldet.  Drachm.VT.llO.  Dobbel 
Glas  er  (en  hvid)  Slags  Glas,  men  om- 
trent dobbelt  saa  tykt  (som  alm.  glas). 
Gnudtzm.Husb.252.  dobbelt  konfekt,  se 
Konfekt,  dobbelt  væge,  se  Væge.  || 
(foræld.)  om  mønter:  som  har  to  gange 
saa  stor  værdi  (som  den,  der  angives  af 
enheden).  Dobbelt  Riksdaler.Mo<^.I)85.  En 
dobbelt  Ducat.  En  dobbelt  Krone.VSO. 
dobbelte  og  enkelte  Christiansd'ors  og 
Speciesda\eTe.StBille.GalJ.12.  1.2)  som  adv. 
Dersom  det  Stjaalne  findes  i  hans  Vold  . . 
skal  han  betale  dobbelt.2Mos.22.4.  Har 
han  forseet  sig,  da  hviler  hans  Synd  paa 
ham;  og  oversaae  han  det,  saa  syndede 
han  dobbelt.Sir.23.14.  *naar  jeg  faaer  |  To 
Potter  i  min  Bælle,   |   Jeg  neppelig  af 


Huuset  gaaer,  |  Før  jeg  kand  dobbelt 
tælle:  |  Ja  fire  maa  du  lave  til,  |  Det  er, 
hvad  jeg  kand  taa\e.Reenb.I.47.  At  for- 
skylde (o:  gengælde)  éns  umag  dobbelt. 
Moth.D82. 300  dobbelt  er  mO.Cramer.(1762). 
48.  Den,  som  stiæler  om  Natten,  straffes 
gierne  dobbelt  imod  den,  som  stiæler  om 
Dagen.  Schytte.  IR. II.  295.  et  stykke  med 
rejer,  dobbelt  belagt  \  jf:  Og  saa  Farvel 

10  med  dig  og  din  fine  Butik  med  Sirups- 
møg og  Dobbeltbelagt  og  hele  FalbeladenI 
Nathans.Drømmen.(1911).22.  ||  foran  adj. 
og  adv.  i  positiv;  nu  kun  m.  fig.  saa:  hånd 
skal  . .  give  ham  dobbelt  saa  meget,  som 
en  anden  (1871:  dobbelt  Lod^,  af  alt  det, 
der  findes  hos  ham.oMos.21.17(Chr.VI).  at 
købe  noget  dobbelt  så  dyre.Moth.D82.  Jeg 
holder  nu  dobbelt  saa  meget  af  ham. FSO. 
Manden  selv  . .  var  dobbelt  saa  stor  som 

20  nogen  af  Karlene.Goldschm.(1908).IV.107. 
m.  overgang  til  bet.  3:  *Columbus  over  Ha- 
vet foer,  I  Og  Jorden  den  blev  dobbelt 
stor. HCAnd.Yl. 347.  ||  f  foran  kamp.  naar 
han  er  bleven  (eders  tilhænger),  giøre  I  et 
Helvedes  Barn  af  ham,  dobbelt  mere  end 
(1907:  dobbelt  saa  slemt  som^  I  ere.Matth. 
23.15.  Jeg  regierede  ogsaa  dobbelt  læn- 
gere, end  de  som  ellers  have  regieret 
\ænge.Suhm.I.230.   \\   i  særlige  forb.  dob- 

iobelt  bredt,  (fagl.)  som  har  dobbelt  bredde 
(se  u.  l.ij.  kvit  eller  dobbelt,  se  kvit. 
dobbelt  op,  to  gange  saa  meget;  især: 
stadig  fordoblende  (en  sum,  indsats  i  spil 
olgn.).  *(Hymens  yndling)  i  Livet  |  Er  gi- 
vet I  Dobbelt  op  mod  Enhver:  |  Dobbelt 
Trøst  i  hans  liarme.PalM.III.72.  „Endnu 
engang!  Jeg  holder  to  Markl"  raabte 
Greven.  Saadan  blev  det  ved,  bestandig 
„dobbelt  op",  indtil  Greven  havde  tabt 

40  alle  de  Penge,  han  havde  hos  sig.Goldschm. 
VI.166. 

2)  om  ting,  forhold,  begreber  osv.,  for  hvilke 
tallet  to,  en  tohed,  er  ejendommeligt:  som 
bestaar  af  to  ting,  har  to  hoved-be- 
standdele, -egenskaber,  -forhold  osv. 
(mods.  enkelt^.  2.1)  bestaaende  af  to 
ting  af  samme  slags,  der  tilsammen  ud- 
gør en  helhed.  *Forleden  Aften  saae  og 
Folk    en    dobbelt   Maane.FrHorn.PM.73. 

50  de  Ord,  som  haver  én  og  den  samme  Tone 
.  .  burde  skrives  ligedan,  nemlig,  enten 
alle  med  enkelt,  eller  alle  med  dobelt 
Yoka\.Høysg.2Pr.4.  *En  levende,  en  dob- 
belt Ædelsteen  (o:  om  prinsessen),  |  Hvoraf 
den  indre  overgaaer  den  jdre.0ehl.A.159. 
*Saa  syede  han  med  en  dobbelt  Traad.sa. 
NG.148.  hvis  Stigen  (o:  et  gymnastikredskab) 
er  .  .  dobbelt,  da  gribes  ikke  om  Sidetou- 
gene,  men  om  det  midterste  Tong.Gymn. 

60  (1828).35.  Dugene  i  et  Seil  sammensyes 
med  dobbelt  Søin.Harboe.MarO.89.  (brev- 
kort) ere  enten  enkelte  . .  eller  dobbelte 
(„med  betalt  Svar'').Sal.III.622.  Paa  det 
Sted,  hvor  han  begik  sin  Brøde,  blev  der 
rejst  en  dobbelt  Galge  (o:  en  galge  i  to 
etager).AarbVejl€.1919J42.  at  slaa  en  dob- 


815 


dobbelt 


dobbelt 


816 


belt  knude  \  ||  om  to  vinduer,  døre,  mure 
olgn.,  som  er  anbragt  umiddelbart  bag  hin- 
anden, disse  Stæder  vare  faste  med  høie 
Mure,  dobbelte  Porte  og  Stænger.oMos.5.5. 
(byen)  var  forsyned  med  en  dobbelt  Muur. 
Holb.JH.IL302.  mellem  de  store  dob- 
belte Vinduer  stode  . .  Vaser  med  Blom- 
stQvhviske.Hauch.I.132.  Green.  UR.3. 
dobbelte  Døre  |  og  uhyre  Skodder 
jeg  sukked  mod  Lnit.SophClanss.D.13.  spec.  lo 
(bornh.):  d.s.s.  Dobbeltdør  2.  Esp.47.  ||  i 
særlige  forb.  det  dobbelte  aandelag, 
(hos  Høysg.)  betegnelse  for  lang  vokal  m.  stød. 
Høysg.AG.13(jf. Aanåelay).  dobbelt  b  ell. 
kryds,  c^  tegn  bestaaende  af  to  b' er  ell.  kryds, 
som  sættes  foran  en  node  for  at  betegne,  at 
denne  skal  nedsættes  ell.  forhøjes  ni.  en  hel 
tone.  MusikL.(  1801  ).90.  MusikL.1.238.  dob- 
belt bogholderi,  se  Bogholderi,  dob- 
belt bonde,  (i  skak)  d. s. s.  Dobbeltbonde,  io 
Skak.(1773)A2.  dobbel  gaard,  (foræld., 
om  gaardene  paa  Tyskebryggen  i  Bergen) 
gaard  (ejendom)  bestaaende  af  to  rækker  byg- 
ninger stødende  op  til  en  fælles  gang  ell.passage 
(jf.  Dobbeltgaard;.  Holb. Berg. 227 f.  dob- 
belt hage,  d.s.s.  I.  Dobbelthage.  Hauch. 
MfB.54.  Etlar.GH.1.255.  dobbelt  høj- 
skov, (forst.)  skov,  der  bestaar  af  træer  af 
to  forsk,  højder.  ForstO.15.  Sal.WI.427. 
dobbelte  led(de),  (dagl.)  engelsk  syge,  30 
rachitis  (navnet  p.  gr.  af  de  fortykkede  knog- 
ler i  haand-  og  fodled,  som  sygdommen  med- 
fører). Apot.(1791).223.  Panum.189.  dob- 
belt (kalve-,  lamme)  ry  g  olgn.,  (især  kog.) 
(kalve-  osv.)  ryg,  som  ikke  er  delt  efter  ryg- 
raden, men  steges  hel  (jf.  Dobbelt-steg,  -stegt j. 
Const.Kogeb.59.  jf.  smst.66.  dobbelt  skak, 
skak  af  to  brikker  paa  samme  tid.  Skak. 
(1916).16.  dobbelt  skarp,  (^  foræld.) 
projektil  bestaaende  af  to  kugler, 
MarO. 11.27.  dobbelt  splint, 
d.s.s.  Dobbeltsplint.  SaUVl.264 
belt  tand,  d.  s.  s.  Dobbelttand  2 
endnu)  baade  mine  enkelte   og 


Funch.  40 

(forst.) 

fdob- 

(jeg  har 

dobbelte 


Tænder  i  min  Mund  paa  nogle  faa  nær. 
Biehl.  DQ.  IV.  129.  smst.I.Wo.  \\  som  adv.; 
især  i  forb.  se  dobbelt,  (fx.  om  en  beru- 
set) se  een  ting  som  to  (jf.  Dobbeltsyn^. 
Moth.D82.  Paa  Udspørgen  angiver  hun,  at 
hun  en  enkelt  Dag  i  Sygdommens  Begyn-  50 
delse  har  set  åohhQlt.Ugeskr.f. Læger. 1920. 
930.  t  gaa  dobbelt  C^/". Dobbeltgænger^, 
være  dobbeltgænger.  Lad  ham  spøge  eller 
gaae  dobbelt  .  .  hvad  kommer  det  mig 
veå?Ing.PO.L78.  en  ende,  som  farer 
ell.  skærer  dobbelt,  ^  ende,  fastgjort  til 
en  blok  (paa  en  mast  olgn.),  som  derfra  lø- 
ber („farer",  „skærer")  gennem  en  anden 
blok  paa  den  genstand,  der  skal  bevæges,  0^ 
derfra  igen  gennem  den  første  blok  og  til  60 
dæks  (jf.  fare,  skære  enkelt  «.  enkelt j. 
SøLex.(1808).38.  Scheller.MarO.  2.2)  som 
bestaar  af  to  lag.  Hun  frygter  ikke  for 
sit  huus  for  snee ;  thi  alt  hendes  huus-f olk 
er  beklædt  med  dobbelte  klæder.0ris.5i. 
21(Chr.VI).    dobbelt  bund,  se  I.  Bund 


1.1.  \\(bot.)  om  bioster:  som  har  baadebæ- 
ger-  og  kronblade.  Drejer. BotTerm. 48. 
Warm.Bot.562.  ||  som  adv.  (især  om  tøj  olgn.) : 
i  to  lag.  (hun)  bandt  dobbelt  omkring 
(1871:  lukkede  vel  om)  alle  sine  kar.JwJ. 
10.6(Chr.VI).  det  sjette  Teppe  skal  du 
lægge  dobbelt  hen  mod  Forsiden  af  Pau- 
l\inet.2Mos.26.9.  Teppet  ligger  dobbelt 
paa  Sengen.VSO.  e.alm.  2.3)  som  har, 
indeholder  to  dele  af  samme  slags;  som 
har  en  del  i  to  eksemplarer;  især  i  faste 
forb.:  dobbelt  blok,  J,  blok  m.  to  trisser. 
SøLex.(1808).38.  Scheller.MarO.  dobbelt 
chalup,  jolle  olgn.,  ,1^  chalup,  jolle  ni.  tofte, 
som  har  plads  til  to  roende  (jf.  dobbelt- 
bænketj.  Sø  Lex.  (1808).  38.  Scheller.MarO. 
dobbelt  fløjl,  (fagl.)  f?. s.  s.  Dobbeltfløjl. 
VareL.(1807).I.265.'dohhelt\L\æåes\iiSLh, 
klædeskab  m.  to  døre.  Pont.FL.153.  dobbelt 
laas,  laas,  hvori  nøglen  kan  drejes  om  to 
gange  (Jf  2.i).  OpfB.WII.191.  dobbelt 
lærred,  (fagl.)  lærred  m.  to  gange  saa  man- 
ge rendingstraade  som  alm.  lærred.  VareL. 
(1807). 1.265.  dobbelt  plov,  (landbo:)  d. 
s. s. Dobbeltplov.  Adr.^yil762.sp.l.  (jf.smst. 
1761.166).  dobbelt  spat,  (mineral.)  d.s.s. 
Dobbeltspat.  Brilnnich.M.9.  De  saakaldte 
dobbelte  Stene  (i  en  gldgs.  geværlaas) 
have  to  Udgivende  Ka.nteT.MilConv.III.78. 
dobbelt  værelse,  (i  hotelspr.)  værelse  m.. 
to  senge  (jf.  Dobbeltværelse;.  PoU^li,1920. 
16.sp.4.  2.4)  som  finder  sted  to  gange; 
som  gentages.  (Ér.II)  har  efter  sit  dop- 
pelte  Ophold  i  Pyrmont  givet  dette  Bierg 
sit  ^Sivn.Bagges.L.1.389.  *Fleskeskinken 
. .  allerbedst  . .  |  Forsættes  med  en  dob- 
bel I)ra.m.TBruun.L400.  Hun  mødte  sin 
Modstander  i  Skoven  og  fik  det  samme 
dobbelte  God  Dag  af  ham  som  igaar.Schand. 
SB.24.  II  som  adv.  Hun  drejede  Nøglen 
dobbelt  om  i  begge  J)øTe.Bang.HH.126. 
*(hun)  trykker  i  Haanden  os  alle  en  Gang  | 
og  d.obbelt  sin  Kærestes  Hænåer.Soph 
Clauss.Eroter  og  Fauner.(1910).23.  \\  (bot.)  i 
en  del  forb.  som:  dobbelt  delt,  fliget,  sam- 
mensat, savtakket,  takket,  trekoblet  osv., 
om  plantedel  (især:  blad),  hvis  dele,  flige  osv., 
atter  er  delte,  fligede  osv.  Træearter. (17 99). 
310f.  Drejer.BotTerm.42f  Warm.Bot.694. 
2.5)  om  forhold,  som  kan  betragtes  i  to 
henseender,  har  to  egenskaber  ell.  sider. 
Ord  af  dobbel  Meemng.Holb.JJBet.a3v(jf. 
bet.  4:).  (Sokrates)  var  begaven  med  en  dob- 
belt Veltalenhed,  hvorved  han  kunde  for- 
svare en  ond  Sag  og  fordærve  en  god. 
sa.Hh.II.535.  Tode.V  1.125.  Nytten  af  et 
saadant  Forsøg  vil  være  en  dobbelt.Ørsf. 
YI.168.  *En  dobbelt  Død  forsøder:  |  Jeg 
drukner,  og  jeg  hløder.0ehl.HE.144.  naar 
man  baade  er  Birkedommer  og  Skoleme- 
ster .  .  Saa  har  man  en  dobbelt  Grund 
til  at  s\a.a.e.Heib.Poet.IL15.  „Jo,  jo,  Hr. 
Krog,"  svarede  Levi  og  tog  Afsked  med 
en  i  dobbelt  Forstand  lang  Næse.Goldschm. 
(1908).IV.226.  *dobbel  Hensigt  laa  i  deres 
(o:  batteriernes)  Agt:  |  at  overdænge  Sta- 


817 


dobbelt 


dobbelt- 


818 


den  og  at  „kværke"  |  hver  Mo'ers  Sjæl. 
Drachn.DJ. 11.24.  TroeUL.YIII.55.  ||  om 
(slægtskabs) forhold  ml.  personer,  der  er  be- 
slægtede (ell.  staar  i  anden  forbindelse)  paa 
to  maader.  maaskee  du  vil  ligge  hos  min 
Hustrue  igien,  at  vi  kunde  komme  i  dob- 
belt Svogerskab.lfoi6.Z7/. II. 9.  Et  dob- 
belt Baand  .  .  siges  at  være  imellem 
tvende  hinanden  arvende  Personer,  naar 
Arvingen  i  mere  end  een  Henseende  staaer 
i  det  Slags  Forhold  med  den  Afdøde,  som 
berettiger  ham  til  Arv  uden  Testament. 
Nørreg.Privatr.II.266.  Dobbelt  Horerie  .  . 
begaaes,  naar  en  givt  Person  haver  Sam- 
menleie  med  en  Andens  Egtefælle.swsf.iy. 
316.  Dobbelt  Slægtskab  finder  Sted  naar 
f.  Ex.  en  Arving  nedstammer  fra  tvende 
Sødskendebørn,  der  ere  hans  Forældre, 
og  i  hvis  Sted  han  skal  a.rve.Baden.JurO. 
1.115.  jf:  *En  dobbelt  Synd  har  du  be- 
gaaet,  Agnete!  |  Thi  Ebbesen  er  Brud- 
gom, du  er  Brud,  |  Ak  I  Elverkongens 
Brud !  Heib.Poet.III.463. 

3)  svækket  ell.  overf.  anv.  af  bet.  1.  3.1) 
(zool.)  i  forb.  m.  visse  fuglenavne  for  at 
betegne  en  større  art,  fx.  dobbelt  bekka- 
sin, kramsfugl,  regnspove,  snarrer,  sneppe, 
spove,  østerfugl,  se  Kiærbøll.779  samt  Bek- 
kasin osv.  3.2)  (især  dagl.)  om  dyrkede  blom- 
sterplanter: som  har  to  ell.  flere  lag  kron- 
blade; „fyldt".  Dobbelt  blå  fi60io^/?.£)85. 
Dobbelte  Nelliker,  Gyldenlakker,  Levkoier. 
VSO.  „dobbelte"  Georginer,  Asters,  Chry- 
santhemum.Jfawefcri.'^le.  3.3)  f  om  øl: 
som  er  bedre  ell.  stærkere  end  det  sædvanlige. 
Dobbelt  Rasmus  . .  Kaldes  et  slags  sterkt 
øl  i  \iQvgGn.Moth.D83.  Dobbelt  Ql.VSO. 
MO.  (jf  Dobbeltøi;.  3.4)  (især  GJ)  i  forb. 
m.  et  abstr.  subst.:  forøget;  forstærket;  højere; 
stærkere;  større,  der  kom  dobbelt  Sorg 
over  dem,  og  Suk  i  Erindringen  om  de 
forbigangne  Ting.FmZ.ii.i5.  *han  meer 
hærdedes  og  mere  rasend  blev,  |  Tar  Øxen 
op  igien  med  ny  og  dobbel  Iver.-HbZ6.ilfe- 
tam.l6.  Ew.(1914).  1.185.  *tidt  saae  jeg 
den  høie  Lyra  |  Og  den  himmelske  Svane  | 
Blinke  med  dobbelt  Glands  |  I  den  mørke 
UøstmLt.Hauch.SD.I.107.  *Med  dobbelt 
Hast  skal  mine  Heste  ilyve.PalM.II.320. 
Drachm.T.172.  med  den  mindst  mulige 
Vedmasse  gav  (udløberne)  Træet  den  dob- 
belte Fasthed  ved  Roden  JVJens.Sk.59.  jf. : 
*„0g  havde  før  hun  en  hengiven  Tiener  | 
Og  Ven  i  mig,  saa  har  hun  nu  en  dob- 
belt" I  . .  „Og  nu  har  hun  i  mig  en  dobbelt 
Fiende.'' Oehl.DM.23.  \\  som  adv.:  i  en  for- 
met, forstærket  grad;  meget  mere.  *Efter 
Uveirsskyen  |  Smiler  over  Byen  |  Solen 
dobbelt  MaT.Salmnus.509. 2.  •Kiærmin- 
derne var  dobbelt  himmelblaae,  i  Og  Ro- 
serne var  dobbelt  purpurrøde. OeÆ/.XIX 
76.  *Det  er  saa  yndigt  at  følges  ad  1  For 
to,  som  gjærne  vil  sammen  være,  |  Da  er 
med  Glæden  man  dobbelt  glad.Gh-undtv. 
SS.IV.346.  *En  Dannemands  Hjerte  slaaer 
dobbelt  frit,   |  Naar  Krøniken  Sligt  for- 


tælleT.Hrz.D.II.121.  *længe  savnet,  |  Er 
Synet  af  en  Ven  os  dobbelt  kjærtPa/Jlf. 
TreD.34.  Wied.S.358.  jf  bet.  1.2:  (det) 
gjorde  den  rolle,  de  forsøgte  at  spille, 
dobbelt  vanskelig  og  faren  for  opdagelse 
dobbelt  så  stor. VilhThoms.Afh.1.2 63. 

4)  overf.  anv.  af  bet.  2:  som  kan  forstaas 
ell.  optages  paa  to  maader;  tvetydig;  uklar; 
uærlig;  falsk.   Vær  ei  ulydig  imod  Her- 

10  rens  Frygt,  og  nærm  dig  den  ei  med  dob- 
belt Hjerte.Sir.i.^6'.  Esp.50.  der  var  al- 
tid noget  dobbelt  i  hans  optræden  ■  talem. : 
spille  dobbelt  spil  (jf.  Dobbeltspil  2).  Mau. 
11.339.    S&B. 

5)  i  ssgr.  som  tre-,  fir(e)dobbelt  osv.  (jf. 
fler-,  mangedobbelt j :  tre,  fire  gange  (det, 
som  lægges  tilgrund);  tre-,  firefold(ig).  slaa 
Haand  i  Haand;  og  Sværdet  skal  blive  dob- 
belt, ja  tTedohhelt.Ez.21.14.  den  tredob- 

20  belteTraad  sønderrives  ikke  saasnart.Præd. 
4.12.  Det  var  som  et  tredobbelt  Lyn  havde 
ramt  ham  i  de  tre  korte  Lyd  fra  hendes 
Læher.Ing.EF.VIII.164.  Den  gamle  Sach- 
siske  Lov  straffede  Toldsvig  med  en  fire- 
dobbelt Told.Schytte.IR.II.441.  hun  hav- 
de blandet  en  Smule  Vin  paa  Bunden  af  Øl- 
glasset med  den  firedobbelte  Portion  Vand. 
Schand.TF.I.211.  Dette  tredobbelte  Held 
kan  rigelig  qpveie  det  attendobbelte  Uheld. 

30  Heib.Pros.  VU.335.  jf  (sj.) :  *lad  dine  Dage,  i 
Bortile  med  en  tifold  dobbelt  (o :  tidobbelt) 
FsLrt.Rahb.PoetF.il.  34.  |]  som  adv.  Der  er 
den,  som  opblæser  en  ovn,  naar  man  giør 
en  brændende  ild,  solen  brænder  biergene 
tredobbelt /i87i:  tre  Gange  stærkere^. 
Sir.43.4(Chr.Vl).  han  skal  betale  det  Faar 
fiirdobbelt,  fordi  han  gjorde  denne 
Giermng.2Sam.l2.6.  300  Ryttere  skulde 
slaaes  med  en  stridbar  Fiende,  som  var 

«  firedobbelt  saa  stærk.Holb.Hh.II.552.  Det 
er  firedobbelt  saa  stort. 7S0. II.  85.  Der 
gives  den,  som  kjøber  Meget  for  Lidet, 
og  dog  betaler  det  syvdobbelt./Sir.4?0.ii. 
jf.  f:  Vel  er  sandt,  at  jeg,  endogsaa  med 
liden  Umag,  havde  kunnet  giort  den  Hi- 
storie dobbelt,  ja  to  dobbelt  (o:  to  gange 
det  dobbelte)  saa  stoT.Holb.DH.II.518. 

dobbelt-,  i  ssgr.  (nu  sj.  i  rigsspr. :  dob- 
bel-, se  fx.  u.  Dobbelt-hakke,  -rebet,  -spat, 

50  -stjerne),  (ænyd.  dobbelt-dør,  -hage,  jf.  ty. 
doppel-  i  ssgr.)  første  led  er,  hvor  ikke  an- 
det er  angivet,  dobbelt  2.1 ;  sidste  led  er:  1. 
et  (ikke-verbalt)  subst.  (ofte  findes  baade  en 
ssg.  m.  dobbelt-  og  en  forb.  af  adj.  dob- 
belt m.  et  subst.,  se  fx.  -bekkasin,  -bund, 
-dør  ofl.;  fuldstændighed  er  ikke  tilsigtet  her, 
hverken  u.  dobbelt  ell.  «.  ssgr.  m.  dobbelt- j. 
2.  en  adjektivisk  afledning  (m.  endelsen  -et 
ell.  -igj  af  et  subst.  (se  -bundet,  -bænket, 

60  -hannet,  -sidig  ofl.).  3.  et  verbum  (-forsikre, 
-gøre),  oftest  i  part.  f-aandende,  -halsende, 
-vokset,  -vævet  ofl.)  ell.  som  vbs.  ('-gæn- 
ger(i),  -heder,  -høren,  -suger,  -syn  osv.).  4. 
(sj.)  et  adj.  (-krum)  ||  ssgr.  m.  dobbelt-, 
af  hvilke  der  kan  dannes  en  stor  mængde, 
bliver  især  alm.  i  19.  aarh.;  kun  de  vigtig- 


IIL    Rentrykt  *lt  1921 


52 


819 


dobbeltaandende 


Dobbeltg^reb 


820 


ste  er  medtaget  ndf.;  som  eks.  Ican  i  øvrigt  an- 
føres: *I)en  ævig  grønne  Bux  (o:  buksbom), 
<ien  dobbelt-farved  Myrte.  Holb.Metam.  6. 
Her  Tryghed  og  Ro,  hist  Uro  og  Fare  — 
Livets  Dohheltbmede.Blich.IV.201.  Satur- 
nus  (har)  en  lysende  Dobbelring.  Jffeifc. 
Fros. IX.  118.  Det  at  blive  (og  saaledes 
ogsaa  det  at  være)  Christen  er  vel  een 
Tanke,  men  det  er  en  Dobbelt-Tanke,  der 
altsaa  er  dobbeltsynet.Aler/i:.X57'.  Brød- 
rene Goncourt  er  to  Forfattere  af  første 
Rang,  eller  rettere  en  eneste  Dobbelt- 
forfatter, der  paa  én  Gang  er  Historiker 
og  Romandigter.jBraw(7es.FJ7J04.  hverken 
Silke  eller  Fløil  nænnede  helt  at  skjule 
Brystets  snehvide  Dobbelthøie.  Gjei.if.5. 
Reflexionens  Dobbeltarbejde  pro  og  kon- 
tra.FrLa.Slægter.(1904).121.  -aandende, 
part.  adj.  [2.5]  (zool.)  om  fisk:  som  aander 
baade  ved  gæller  og  lunger.  CollO.  D&H. 
-barometer,  et.  (fys.)  barometer,  der  er 
forsynet  m.  en  forlængelse,  hvor  ændringerne 
i  barometerstanden  kan  ses  i  forøget  maale- 
stok.  OpfB.UIl.108.  Paulsen.I.137.  -bek- 
kasin, en.  [3.1]  \  Frem.DN.406.  Mark- 
man.S.143.  -beTidisthed,  en.  (især  filos. 
ell.  med.)  abnorm  sjælelig  tilstand,  hvorunder 
et  individ  (samtidig  ell.  efterhaanden)  er  lige- 
som spaltet  i  to  forsk,  væsener  (jeg'er),  hvert 
med  sit  bevidsthedsindhold.  Høffd.Psyk.HSd. 
-bid,  et.  (tandl.)  dobbelt  tandrække  (fx.  hos 
børn  i  tandskifteperioden;  jf.  u.  -tand  1).  SaU 
VI.256.  -billet,  en.  (jærnb.)  billet,  der  gæl- 
der for  baade  ud-  og  hjemrejse;  tur-  og  retur- 
billet. Sal.IX.1118.  -blank,  en.  (i  domino- 
spil) den  laveste  brik,  som  er  tiden  „øjne"  (har 
to  blanke  felter).  SaUVI.298.  -blik,  et.  [l.i] 
(fagl.)  en  slags  blik,  hvis  bredde  og  længde 
er  to  gange  saa  stor  som  alm.  blik.  VareL.^ 
91.  jf.VareL.(1807).I.265.  -bogholderi, 
et.  d.  s.  s.  dobbelt  bogholderi  (se  u.  Bog- 
holderi j.  -bonde,  en.  1)  (foræld.)  ejer 
af  en  dobbeltgaard  (1).  AarbFrborg.1918.51. 
2)  (i  skalispil)  to  bønder  af  samme  farve 
den  ene  foran  den  anden.  8kak.(1916).63. 
-brik,  en.  i  damspil:  to  oven  paa  hinanden 
staaende  brikker;  „dam".  D&H.  ||  i  domino: 
brik,  der  har  det  samme  antal  .„øjne"  i  begge 
felterne.  SaUVI.299.  -brydninj»^,  en.  (fys.) 
brydning  af  lyset  i  en  del  krystaller  olgn., 
hvorved  en  lysstraale  spaltes  i  to.  Paulsen.I. 
841.  -bund,  en.  [2.2]  (se  u.  I.  Bund  l.ij. 
1)  i  egl.  bet.  TeknMarO.29.  SaUY  1.258.  2) 
ta  overf.  Tops.II.151.  Henrik  hørte  paa  hen- 
de uden  mindste  Fornemmelse  af  Dobbelt- 
bunden i,  hvad  hun  fortalte.jKLars.iliflf.55. 
-bundet,  adj.  [2.2]  1)  i  egl.  bet:  hvis  bund 
bestaar  af  to  lag.  dobbeltbundede  Støvler. 
KLars.GV.74.  2)  O  overf.,  om  ord,  udtalelse 
olgn. :  som  kan  forstaas  paa  to  maader;  tve- 
tydig, en  dobbeltbundet  Korrespondance, 
ligegyldig  og  uskyldig  for  Uindviede,  brin- 
gende hemmeligt  Bud  for  de  Indviede, 
NansJD.97.  Han  led  ikke  Mortens  dobbelt- 
bundede Maade  at  tale  paa,  den  gjorde 
ham  MtrjgAndNoc.PE.III.46.  -bæger,  et. 


1)  (foræld.)  bæger,  som  bestod  af  et  mindre 
og  et  større  bæger  oven  paa  hinanden.  Sal? 
VI.258.  2)  [2.3]  taskenspillerbæger  m.  dobbelt 
bund.  DÆH.  -bænket,  adj.  J^  (om  far- 
tøj, baad)  hvis  tofter  er  saa  brede,  at  der 
er  plads  til  to  roere  ved  siden  af  hinanden 
(jf.  dobbelt  chalup,  jolle  u.  dobbelt  2.b). 
ldrætsB.I.361.  8cheller.MarO.211.  -dreje- 
bænk, en.  [2.3]  0  drejebænk  m.  to  spin- 
10  deldokker  (den  ene  paa  pinoldokkens  plads). 
Hannover. Tekn.2 33.  -drejl,  et.  [2.3  ell.  3] 
Y  en  særlig  tæt  og  fin  slags  drejl.  VareL? 
181.  -dyr,  et.  (zool.)  en  art  ikte  (fladorm), 
hvis  enkelte  individer  paa  et  visi  udviklings- 
trin vokser  sammen  to  og  to;  Diplozoon  pa- 
radoxum.  CEw.Æ.VII.42.  BøvP. 1.573. 
-dækker,  en.  [2.3]  (fagl.)  flyvemaskine 
m.  to  planer;  todækker;  biplan.  VoreHerrer. 
-'Vd920.31.  -dor,  en.  1)  d.  s.  s.  dobbelt 
20  dør  (se  u.  dobbelt  2.i^.  2)  dø7;  som  er  delt 
paa  tværs  i  to  halvdele.  D&H.  3)  dør  m. 
to  fløje;  fløjdør.  Moth.D83.  Schand.BS.49. 
Fra  galleriet  (førte)  en  bred  dobbeltdør 
ind  til  stuerne.Hørlyk.GP.140.  -fag,  et. 
(især  bygn.)  vindues  fag,  der  har  to  rammer 
i  bredden,  adskilt  ved  en  sprosse  (jf.  -vin- 
due 2).  Schand.BS.146.  Bergstedi.III.71. 
-flint,  en.  [2.3]  (foræld.)  bøsse  m.  flintlaas 
og  to  løb.  Sal.^  VI.258.  -flynder,  en.  [2.3] 
30  (zool.)  flynder,  paa  hvilken  begge  sider  er 
farvede  og  omtrent  lige  fyldige.  Sal.VI.738. 
-flojl,  et.  [2.3]  (fagl.)  fløjl  m.  luv  paa  begge 
sider.  VareL?179.  OrdbS.  -flojte,  en,  ^ 
fløjte  m.  to  rør.  Musikkat.lS.  SaWI.119.  I| 
ogs.  om  en  af  labialstemmerne  i  et  orgel. 
Sal.XI.304.  \  -foldig,  adj.  d.  s.  s.  dob- 
belt ('1.1  og)  3.4.  De  andre  Smaapigers  klun- 
tede Bygning  gør  hendes  Ynde  dobbelt- 
to\dig.Vejrup.KM.26.  -forhold,  et.  spec. 
40  (mat.):  betegnelse  for  et  vist  forhold  ml.  fire 
punkter  paa  samme  rette  linie,  se  JuliusPeter- 
sen.Analyt.Plangeometri.II. (1877). 25.  SaU 
VI.258.  -forsikre,  v.  [2.4]  (fagl.)  forsikre 
samme  genstand  for  fuld  væ.rdi  paa  to  (ell. 
flere)  steder.  Hage.H48.  -forsikring,  en. 
[2.4]  (fagl.)  vbs.  til  -forsikre.  Lassen. S 0.496. 
Hage.^295.  -forslag,  et.  spec.  J":  forslag 
bestaaende  af  to  toner.  MusikL.(  1801  ).59. 
SaU  VI. 259.  -gaard,  en.  f)  (foræld.)  land- 
so  ejendom,  som  bestod  af  (jordtilliggendet  fra) 
togaarde.  HistTidsskr.3B.I.389.  AarbFrborg. 
1918.51.  2)  (nu  1.  br.)  to  gaarde,  byggede 
sammen,  m.  fælles  gaardsplads  og  port.  Krist. 
JyF.III.244.  Feilb.BL.55.  -ganger,  en. 
[2.5]  {overs,  af  gr.  amphisbaina;  jf.  ty.  dop- 
pelschleicher;  zool.,  foræld.)  dyr  hørende  til 
ormeøglerne  (Amphisbaenidae)  ell.  ormeslan- 
gerne (Typhlops;  jf.  -øgle^,  som  mentes  at 
kunne  bevæge  sig  forlæns  og  baglæns  (og 
60  at  have  to  hoveder);  jf.  H.  -løber.  vAph. 
Nath.II.46.  -gas,  en.  (fagl.)  1)  en  blan- 
ding af  kulgas  og  vandgas.  SaUVl.258.  2) 
en  gasblanding,  der  er  fremstillet  i  en  gene- 
rator i  to  etage):  smst.  -greb,  et.  J"  sam- 
tidig frembringelse  af  to  ell.  flere  toner  paa 
et  strygeinstrument.  JakKnu.G.lOO.  S  al?  VI. 


821 


Dobbeltgnld 


dobbeltlydende 


822 


359.  -ffnld,  et.  [l.i]  (fagl.)  d.  s.  s.  Bred- 
guld, YareL?89.  -gænger,  en.  (if.  folke- 
troen) et  menneske,  som  kan  optræde  samti- 
dig paa  to  steder;  især  om  det  ikke-virkelige 
af  de  to  individer.  MO.  ethvert  Menneske 
havde  et  „andra  jag",  en  Dobbeltgænger, 
der  under  særlige  Omstændigheder  end- 
ogsaa  kunde  lade  sig  tilsjne.Bøgh.JT.39. 
*Det  var  som  i  Clairvoyance  |  sin  Dob- 
beltgænger han  saa.Schand.SD.SS.  ofte 
forekommer  det  mig,  som  om  jeg  har  haft 
en  Dobbeltgænger,  der  i  min  Skikkelse 
har  foretaget  forbryderiske  Handlinger. 
Bergs.FM.91.  Han  troede  at  have  mødt  sin 
Dobbeltgænger,  og  et  sligt  Møde  antages 
jo  at  bebude  den  nære  Bøå.Davids.KK. 
435.  Feilb.IV.100.  \\  ofte  om  en  person,  der 
ligner  en  anden  meget  ell.  giver  sig  ud  for 
at  være  en  anden.  VortLand.^^/d903.2.sp.4. 
Alle  store  Mænd  har  deres  Dobbeltgæn- 
gere, der  som  Regel  skaffer  dem  Ube- 
hageligheder. BerlTid.^Vu  1920.  Aft.l.sp.5. 
-gseng^eri,  et.  tilsynekomst  ell.  optræden  af 
en  dobbeltgænger,  denne  vanvittige  Tilstand 
er  Dobbeltgængeri,  hvori  Mennesket  vir- 
kelig seer  sig  selv  som  et  udvortes  Object. 
neib.Pros.1.44.  (han)  sov  uden  Forstyrrelse 
af  Dobbeltgængeri  og  MvLYeT:\åt.8chand.8B. 
^7.  t  -gore,  V.  [l.i]  gøre  (noget)  dobbelt  saa 
stort;  fordoble.  (Kalk.V.178).  VSO.  I. -bage, 
en.  fyldig  udvoksning  af  hagen,  der  faar  den 
til  at  se  ud  som  to  hager  under  hinanden 
(jf.  dobbelt  hage  u.  dobbelt  2.i^.  en  høj  . . 
Dame  med  mandfolkeagtige  Træk  og  en 
Dobbelthage  svulmende  som  en  Fuglekro. 
Schand.SF.110.  Gjel.M.154.  Bal  havde  faaet 
Dobbelthage.  Han  lagde  sig  i  det  hele  ud. 
Bang.SE.340.  II.  -hage,  en.  [l.i,  jf.  3] 
(foræld.)  svær  hagebøsse.  (Kalk.Y.178).  Sal. 
VIII.363.  -hakke,  en.  [2.3]  (nu  1.  br.)  en 
slags  togrenet  hakke.  Dobbelhakke:  Mil 
TeknO.58.  -halsende,  i^ar^.  adj.  [3]  (jæg.) 
om  støvere:  som  giver  hals  paa  en  særlig 
kraftig,  skingrende  maade.  VigMøll.HJ.198. 
•hannet,  adj.  [2.4]  (bot.)  om  blomster:  som 
har  to  kredse  af  støvdragere  (diplostemon). 
Warm.Frøpl.64.  -harpe,  en.  [2.3]  J"  harpe 
m.  to  opretstaaende  resonansbunde  m.  strenge 
paa  begge  sider;  davidsharpe  (2).  MusikL.I. 
322.  O  -hed,  en.  især  [2]:  tilstand,  som 
rummer  to  (især:  modsætnings-) forhold;  tve- 
delthed;  tvetydighed;  dualisme.  vAph.(1759). 
Gylb.IX.37.  *skjøndt  som  Eenhed  Sjælen 
bør  bedømmes,  |  Dens  Dobbelthed  dog  og- 
saa  maa  mdrømmes.PalM.V.219.  Der  var 
fra  først  af  i  den  nordiske  Union  en  Dob- 
belthed, for  ikke  at  sige  en  Modsætning, 
IFormaal  ogBeimgelser.Allen.I.d.  Der  var 
en  paafaldende  Modsætning  eller  Dobbelt- 
hed i  hans  Samtaleform ;  han  brugte  snart 
.  .  højtidelige  Vendinger,  (snart)  et  ret 
drøjt  Udtryk  for  sin  Tnnke.Brandes.II.168. 
*Det  var  din  gamle  Dobbelthed,  min  Fe,  | 
dit  Smil  saa  fuldt  af  Løfter  og  af  Ye.Soph 
Clauss.EroterogFauner.(1910).49.  ||  [4]  tve- 
tydighed; uærlighed,   den  Dobbelthed,  han 


havde  viist,  og  det  Brud  paa  indgangne 
Forpligtelser,  han  havde  gjort  sig  skyl- 
dig i.  Allen.I.61.  -heder,  en.  [2.3]  (fagl.) 
gaskogeapparat  m.  et  lille  blus  i  midten  og 
en  kreds  af  smaablus  udenom.  VortHj.IV2. 
201.  -horns-fngl,  en.  [2.3]  \  en  art 
næsehornsfugl,  der  har  to  udvækster  („horn") 
paa  ovemæbbet;  Buceros  bicornis.  Brehm.DL. 
11.129.   -hævert,  en.  [2.3]  (fagl.)  togrenet 

10  hævert  (bestaaende  af  et  bøjet  rør).  LandbO. 
11.752.  -her en,  en.  (med.)  sygelig  til- 
stand, hvorved  en  lyd  opfattes  forskelligt  med 
de  to  ører  (diplacusis).  SaUVI.203.  -heri, 
en.  [2.3]  (fagl.)  høvl,  hvis  staal  dækkes  af  en 
paaskruet  plade,  saaledes  at  afhøvlingen  bli- 
ver finere.  TeknMarO.29.  Scheller.MarO.211. 
-jærn,  et.  (fagl.)  høvlejæm  m.  paaskruet 
dækplade  (jf.  -høvl).  Haandgern.l7.  -kam, 
en.   spec.  (tøm.)  ved  sammenføjning  af  to 

M  krydsende  bjælker:  udskæring  af  det  ene  stykke 
i  midten,  det  andet  paa  siderne.  Wagn.Tekn. 
536.  -kapel,  et.  (bygn.;  jf. -kirke).  SaU 
VI.260.  -kegle,  en.  genstand  ell.  figur  be- 
staaende af  to  kegler  m.  toppene  mod  hinan- 
den. S&B.  Hag.IlI.207.  -kikkert,  en. 
[2.3]  (faqh)  kikkert  m.  to  rør.  Scheller.MarO. 
211.  JVJens.Sk.il.  -kirke,  en.  (bygn.) 
to  smaa  kirker  ell.  kapeller,  den  ene  over  den 
anden  i  indbyrdes  aaben  forbindelse  (jf.  -ka- 

30  pelj.  JLUss.(Festskrifterudg.afdetphilos.Fa- 
kultet.1879.1).  Ledøje  Kirke  (er)  bygget  i  2 
Stokværk  som  enDobbeltkirke.Trap.iJ.^PS. 
-kloster,  et.  kloster  for  saavel  munke  som 
nonner.  SaUVI.260.  -knap,  en.  (især  ar- 
kæol.)  knap  bestaaende  af  to  skiver.  S&B. 
Vedel.Arkæol.21.  Sal.X.664.  -knappet, 
adj.  (om  jakke,  frakke  olgn.)  som  har  to  ra- 
der knapper;  toradet,  -korn,  et.  (landbr.) 
to  havrekorn,  hvoraf  det  størstes  rygavne  (in- 

40  der  avne)  griber  om  og  næsten  helt  omslutter 
det  mindste.  LandbO. II. 549.  I.  -krone,  en. 
Sf  Atragene  (undergruppe  af  Clematis  L.). 
Dobbelkrone:  JFBlotz. Havekonsten. III. 
(overs.l809).50.  II.  -krone,  en.  [l.i]  et 
tysk  tyvemarkstykke  af  guld.  SaWI.260. 
-Krum,  adj.  ^2.5]  (geom.)  om  kurve,  hvis 
punkter  ikke  alle  ligger  i  samme  plan;  vind- 
skæv. ASteen.Analyt.Rumgeometri.II.(1874). 
49.  D&H.II.630.    -kryds,   et.  ^  d.s.s. 

50  dobbelt  kryds  (se  u.  dobbelt  2.1  j.  MusikL. 
(1801).90.  -kvartet,  en.  [2.3]  kvartet,  hvor 
alle  stemmerne  er  dobbelt  besatte.  Sal.V.334. 
-laar,  et.  (landbr.)  betegnelse  for  en  abnorm 
stærk  udvikling  af  musktilaturen  hos  hornkvæg 
(især  i  laarpartiet;  jf.  -laaret,  -lænder j. 
LandbO.I.411.  -laaret,  adj.  (landbr.)  som 
har  dobbeltlaar.  Feilb.  SaU  V'l.260.  -lader, 
en.  [2.3]  (jæg.)  d.  s.  s.  I.  -løber.  VigMøll.HJ. 
187.  -led,  et.  (med.)  d.  s.  s.  dobbelte  led(de) 

60  (se  u.  dobbelt  2.i;.  SaU  VI.260.  -lyd,  en. 
spec.  (fon.,  nu  1.  br.):  tvelyd;  diftong  (jf.  -ly- 
dende 1).  MO.  D&H.  -lydende,  part.  adj. 
(nu  næppe  br.)  1)  (fon.)  bestaaende  af  to  voka- 
ler; tvelydende;  diftongisk  (jf.  -lyd).  Høysg. 
AG. 3.  2)  [2.5]  om  ord,  udtalelse  olgn.:  som 
kan  forstaas  paa  to  maader;  tvetydig  (jf.  -ty- 


62* 


823 


Dobbeltlænder 


Dobbelttand 


824 


dig),  de  fleeste  Svar,  som  Oraclerne  gave, 
vare  dohhe\t-ly deiiåe.Holb.Ep.l  11.127.  sa. 
Kh.216.  -lænder,  en.  (landbr.)  dobbeltlæn- 
det  kreatur.  FlensbA.^^liol903.3.sp.3.  -læn- 
det,  adj.  (landbr.)  d.  s.  s.  -laaret  (jf.  -læn- 
der), SaUyi.260.  I.  -leber,  en.  [2.3]  (jæg.) 
dobbeltløbet  bøsse;  dublet  (jf.  -lader^.  Jeg  sæt- 
ter min  Dobbeltløber  mod  en  Nøglebøsse, 
det  er  Dem,  hun  elsker.Blicli.II.620.  bil- 
ledl.:  Landstingets  Højre  (har)  stemt  mod  lo 
Overenskomsten,  medens  han  selv  og  Hr. 
Rump  som  en  Dobbeltløber  af  Trofasthed 
mod  højtideligt  trufne  Aftaler  stod  ene  to 
og  stemte  med  Fo\ketinget.nørup.III.226. 
II.  -leber,  en.  (zool,  foræld.)  d.  s.  s.  -ganger. 
Krøyer.  Grundtræk  ved  naturhist.  Undervis- 
nmg.(1833).193.  -lebet,  adj.  (om  gevær, 
bøsse)  som  har  to  løb.  Goldschm.II.47.  Drachm. 
E0.416.  Scheller.MarO.211.  -møntfod, 
en.  (fagl.)  ordning  af  mønt  forholdene,  hvor-  20 
efter  to  ædle  metaller  (især:  guld  og  sølv)  er 
hovedbetalingsmiddel  efter  et  bestemt  fastsat 
værdiforhold.  Hage.U26.  SaUVI.261.  Naar 
et  Land  har  baade  Guld-  og  Sølvmønter, 
der  er  lovligt  Betalingsmiddel,  men  kun 
det  ene  af  Metallerne  udmøntes  for  pri- 
vat Regning,  taler  man  om  haltende 
Dobbeltmøntfod.sms/.  -papir,  et.  [3] 
(fagl.)  en  slags  tykt  papir,  bestaaende  af 
flere  lag.  VareL.^120.  -passer,  en.  [2.3]  so 
^  passer  m.  to  lige  og  to  krumme  arme. 
Wagn.Tekn.31.  Hannover. Tekn.5.  -plov, 
en.  [2.8]  (landbr.)  plov  (m.  to  plovjærn),  som 
pløjer  to  furer  ad  gangen  (jf.  dobbelt  plov 
u.  dobbelt  2.3;.  MøllH.I.å.59.  LandbO.III. 
822.  -pnnkt,  et.  spec.  (mat):  et  punkt 
paa  en  tegnet  kurve,  hvor  denne  skærer  sig 
selv.  SaWVI.263.  -reb,  et.  vl>  det  andet 
reb  i  mærssejl  (jf.  -rehet).  Sal.  XIV.  941. 
-rebet,  part.  adj.  ^  (om  sejl)  formindsket  40 
m.  to  reb  (jf.  -rebj.  Med  dobbelrebede 
Seil.Wolfh.MarO.382.  Drachm.PV.138.  Ski- 
bet fører  dobbeltrebede  Sejl. Schelkr. 
MarO.  -rem,  en.  [2.2]  0  læderrem  til  ma- 
skiner, bestaaende  af  to  tykkelser.  SaUVI. 
263.  -salt,  et.  (kern.)  kemisk  forbindelse  af 
to  salte  (m.  særegne,  fra  bestanddelenes  egenska- 
ber afvigende  ejendommeligheder).  GForchh. 
DG.37.  Sal.XV.546.  -seng,  en.  seng  til 
to  personer;  ægteseng,  hvad  er  Elskov?  Det  50 
€r  noget  med  en  Dobbeltseng  —  væk 
med  Dubbléringen  —  leve  Enbo-Systemet. 
Drachm.F. 11.25.  Wied.S.33.  Aalcj.VB.92. 
CJ  -sidig^,  adj.  1)  i  egl.  bet.  Dobbeltsidige 
Pneumonier  (o :  lungebetændelser  i  begge  lun- 
ger }.Læreb.  i  internMedicin.I.  (1915).  573.  2) 
overf.  et  af  disse  dobbeltsidige  Spørgsmaal, 
som  lade  sig  betragte  under  saa  forskj el- 
lige  Synspunkter.ii^itc7i.J.35.  JLange.BM. 
1.68.  Begge  Bøger  (0:  Werther  og  Adolphe)  ep 
i  Forening  giver  et  dobbeltsidigt  Billede 
af  Samfundspavens  Magt  til  at  binde  og 
l0se.5randes.iF.8i.  hendes  Politik  .  .  var 
meget  dohhe\tsidig.KrErsl.DM.95.  -skak, 
en.  d.  s.  s.  dobbelt  skak  (se  «.  dobbelt  2.i^. 
Skak.(1916).16.    -skrue,  en.  ^  skibsskrue, 


hvis  propeller  bestaur  af  to  bag  hinanden 
liggende  skruer.  OpfB.^VIII.251.  hertil: 
Dcibbeltskrue-damper,  -skib.  Scheller.MarO. 
211.  -slag,  et.  spec;  1)  J^  d.  s.  s.  -forslag. 
MusikL.(1801).60.  Geb.MusK.40.  2)  (haand- 
arb.)  om  knipling,  hvorved  traadehe  slaas  to 
gange  over  hinanden;  to  halvslag.  Bunden 
(o :  af  en  knipling)  er  kniplet  med  Dobbelt- 
slag. ForfH>'.JIIi.66.  -sneppe,  en.  [8.1]  \ 
D&H.  -soldner,  en.  [l.i]  (foræld.)  soldat, 
som  fik  dobbelt  løn.  (Ealk.1.367).  Moth.D83. 
Sal.XI.446.  -spat,  en.  [2.3]  (mineral.)  en 
slags  kalkspat  m.  dobbeltbrydning  (jf.  dobbelt 
spat  u.  dobbelt  2.3 j.  Dob belspat:  Funlce. 
(1801).III.76.  Dobbeltspat:  Uss.AlmGeol. 
10.  -spil,  et.  1)  i  egl.  bet;  spec.  (sport.):  ten- 
nisspil m.  4  deltagere.  ACMeyer.Idr.VII.120. 
Sportsbladetl916.71.  2)  [4]  O  overf.:  dob- 
belt ell.  tvetydig  optræden,  (dronning  Elisa- 
beth) tiltroede  .  .  ikke  Robert  Cecil  det 
Dobbeltspil,  han  havde  tor.Brandes.VIII. 
292.  Fridericia.(BiogrLex.XV.384).  -spor, 
et.  (jærnb.)  to  jærnbanespor  ved  siden  af  hin- 
anden, af  hvilke  det  ene  benyttes  til  udkør- 
sel, det  andet  til  tilbagekørsel.  Fol.^*/iol907.4. 
Riget.^^liol912.2.sp.2.  billedl:  Et  saadant 
norsk-dansk  Dobbeltspor  er  det,  der  be- 
tegnes af  "Wessels  Opposition  imod  Ewald, 
Heibergs  mod  Oehlenschlæger,  Welhavens 
mod  WBvgQ\sind.VilhAnd.N.61.  -sporet, 
adj.  (jærnb.)  om  jærnbane :  som  har  dobbelt- 
spor. Hag. III. 209.  DSB.Togregl.21.  -spo- 
ve, en.  [3.1]  V  stor  regnspove,  Numenius 
arquata  L.  Kiærhøll.494.  -spsender-seng:, 
en.  (dagl,  1.  br.)  d.  s.  s.  -seng.  MylErich.NS. 
22.  -steg^,  en.  (især  kog.)  dobbelt  (kalve-, 
lamme- jryg  som  steg  (se  u.  dobbelt  2.1^.  Lar- 
sen. -steg;t,  part.  adj.  i  forb.  som  dobbelt- 
stegt  lammeryg,  d.  s.  s.  -steg.  Const.Kogeb. 
59.  -stjerne,  en.  1)  (astr.)  to  ell.  flere 
tæt  sammensiddende  stjerner,  der  for  det  blotte 
øje  ser  ud  som  een.  Dobbelstjerne:  lfei&. 
Pros.IX.113.  Dobbeltstjerne;  Gjel.Br. 
67.  Paulsen.1.34.  overf.:  *Her  tindred  Blik- 
kets klare  Dobbeltstjerne,  |  Hun  sendte  ham 
et  muntert  Øiekast.PaiM.17.5^5.  2)  (bot.) 
betegnelse  for  et  af  de  senere  stadier  af  celle- 
dannelsen i  planteriget  (diaster).  Warm.Bot. 
147.  -snger,  en.  /f  fisk  af  familien  Gobieso- 
cidæ,  som  har  en  dobbelt  sugeskive  paa  bugen ; 
Lepadogaster.  DanmFauna.XI.182 .  SaU  VI. 
266.  -syn,  et.  spec.  (med.)  om  en  uregelmæs- 
sighed ved  øjet,  hvorved  der  dannes  et  dobbelt 
synsbillede(diplopia).OpfB.^III.247.  Panum. 
658.  -synet,  adj.  \)  (1.  br.)  som  har  et  dob- 
belt syn;  som  ser  dobbelt.  MO.  2)  (nu  næppe 
br.)  som  ses  dobbelt;  som  optræder  i  to  former 
ell.  skikkelser  samtidig.  *Det  Bødlen  er,  den 
Karl  er  dobbeltsynet.Hattc/j.DF.JI.i5^.  jf 
Kierk.X.57.  -sæde,  et.  spec. ;  en  slags  vogn- 
sæde m.  plads  til  begge  sider,  saaledes  at  de 
siddende  vender  ryggen  til  hinanden.  Levin. 
D&E.  -sætning,  en.  spec.  [2.4]  (bogtr.) : 
sætning  af  ord,  som  er  sat  een  gang;  „bryl- 
lup". Selmar.^59.  -tand,  en.  1)  to  tænder 
bag  hinanden  (jf  -bid;.  PalM.IL.1.286.  || 


825 


I>o  bbelttraad 


Docent 


826 


(tandl.)  fortand  m.  to  rodkanaler,  opstaaet 
ved  sammenvoksning  af  to  tandkim.  OrdbS. 
2)  t  kindtand  (jf.  dobbelt  tand  (u.  dobbelt 
2.1J  samt  lat.  (dentes)  duplices  (Plinius.Nat. 
hist.  XI.  61)  om  kindtænderne).  Moth.D83. 
-traad,  en.  spec:  1)  (telegr.)  to  indbyrdes 
isolerede  traade  i  samme  omvikling.  Telegr 
Telef.278.  2)  [2.3]  (bot.)  alge  af  gruppen 
Zygnemeæ.  Drejer. BotTerm.247 .    G)  -tun- 

£;et,  adj.  [4]  tvetunget,  jf.: Ligefrem  tilstaae, 
vor  meget  jeg  havde  taget  feil,  vilde  jeg 
ikke,  og  den  Dobbelttungethed,  som 
derved  iremkom,  satte  mig  i  Forlegenhed. 
GBernh.VII.lU.  C3  -tydig,  adj.  [2.6]  som 
har  to  betydninger ;  om  ord,  udtalelse  olgn.: 
(ordet)  „Døden"  er  dobbeltydig.  Go^dscAw. 
BIS.IV.238.  Skuespillet  er  dobbelttydigt, 
idet  alt  hvad  der  siges  og  foregaar  .  . 
kan  overføres  paa  den  virkelige  Verden. 
JPJacobs.Det  komiskeDrama(l 903).143.  det 
Smil,  hvormed  hun  ledsagede  sine  Ord, 
var  dobbelttydigt.Oilfads.Jn^'a.^^O.  ||  tve- 
tydig; uklar,  en  ukritisk  og  dobbelttydig 
Forening  af  de  to  modsatte  Principer. 
JLange.BM.1.22.  -vindue,  et.  1)  d.  s.  s. 
dobbelt  vindue  (se  u.  dobbelt  2.i/  OrdbS. 
2)  d.  s.  s.  -fag.  Schand.BS.38.  det  store  Dob- 
beltvindu  . .  stod  paa  Klem  Dag  og  Nat 
for  at  lette  den  syges  Aandedræt.Gyriem- 
che.FS.304.  -Tirkende,  part.  adj.  [2.5] 
spec.  (fagl.)  om  maskine,  pumpe  olgn.:  som 
udfører  sin  funktion  to  gange  for  hver  om- 
drejning af  krumtappen.  OpfB.^  III.  583. 
TéknMarO.29.  -TOkset,  part.  adj.  [I.2] 
spec.  (landbr.)  om  uld:  som  ikke  er  klippet 
(af  faaret)  i  tide.  VareL.^813.  -væge,  en. 
[l.i]  (dagl.)  dobbelt  kvantum  (af  ivhisky,  kog- 
nak  olgn.  til  toddy  osv.;  jf.  Yæge).  Bregend. 
DN.65.  -væget,  adj.  [I.2]  (dagl.)  om  toddy 
olgn. :  som  har  dobbelt  kvantum  whisky,  kog- 
nak  olgn.  (jf.  -væge),  en  fin  Kognak  til 
Kaffen  og  en  dobbeltvæget  Toddy  ved 
L'homhTeboTået.Kandarius.LP.104.  -væ- 
relse, et.  d.  s.  s.  dobbelt  værelse  (se  u. 
dobbelt  2.3 j.  -vævet,  part.  adj.  [2.3]  (fagl.) 
om  stoffer:  som  er  fremstillet  ved  benyttelse 
af  to  over  hinanden  anbragte  kædesystemer. 
VareL.U?9.  O  -ægteskab,  et.  d.  s.  s.  Bi- 
gami. TroelsL.XII.91.  -egle,  en.  [2.5]  (zool, 
foræld.)  om  ormeslangerne,  især  om  blind- 
slangen,  Typhlops  vermicularis  (jf.  -ganger, 
II.  -løber;.  Brehm.DL.II.447.  -el,  et  ell. 
(om  en  enkelt  flaske)  en.  en  overgæret  ølsort 
(Jf.  dobbelt  øl  u.  dobbelt  8.3;.  Skomageren. 
(1832 ).47.  VortHj. 111.98.  VareL.^854.-»m, 
en.  [2.3]  (herald.)  ørn  m.  to  fra  hinanden 
bortvendte  hoveder;  flakt  ørn.  et  lille  Huus  . . 
paa  hvilket  den  russiske  Dobbeltørn  stod 
ma.let.Hauch.1.5.  SaUVI.267.  billedl.:  (Bis- 
marck)  klagede  over,  at  revolutionære 
Tendenser  drev  frit  Spil  i  Holsten  under 
den  østerrigske  Dobbeltørns  Beskyttelse. 
Itosendal.D.lI.5. 

Dobber,  en.  se  Dobbe. 

dobelt,  adj.  se  dobbelt. 

I.  doble,  V.  ['dcobla]  -ede.  vbs.  jf.  Dob- 


leri.  (glda.  d.  s.,  oldn.  dubla,  dufla,  jf.  æda. 
fordoplæt,  ødelagt  ved  spil;  fra  mnt.  dob- 
(b)elen,  se  I.  Dobbel;  foræld,  ell.  dial.  (se 
Feilb.))  spille  hasardspil,  mine  bønder 
og  tærskere  havde  siddet  ud  paa  nætterne 
at  drikke  og  doble  udj  mine  YæTelsei:IIolb. 
Ep.(BruunsUdg.V.302).  sa.llJ.1.7.  Han 
stak  . .  en  god  Slump  Sedler  i  Lommen. 
Dem  skal  han  dobble  med  i  Hiia.t.Ing.LB.1. 

10  118.  Han  svirede  og  doblede  sin  meste 
Tid.CBernh.III.94.  TroelsL.YI.86.  *fii-e  Hu- 
sarer de  sad  om  et  Bord.  |  Og  de  lo  og 
de  dobled  og  drak.HSeedorf.Modfremmede 
Stjærner.(1919).51. 

II.  doble,  V.  ['dcobla]  -ede.  (a/"  dobbel(t), 
efter  ty.  doppeln;  j/.  duble)  1)  (uden  for  kort- 
spil (se  ndf.)  bruges  alm.  fordoble)  d.  s.  s. 
fordoble.  Moth.D83.  Alle  de  (ord),  som 
endes  paa  en  enkelt  Consonånt  . .  dobler 

20  samme  Consonånt  i  'P\nrali.Høysg.AG.47. 
sa.Anh.25.  'En  sort  Kutter  dobles  |  .  .  i 
Dybets  bleggrå  Spejl  |  til  en  uhyre  Som- 
merfug\.Rørd.GD.247.  f  doble  op  med 
en,  være  ens  lige;  hamle  op  med  en.  Moth. 
D83.  jl  ^  om  melding  i  bridge,  hvorved 
modspillerne  (i  haab  om  at  vinde)  fordobler 
værdien  af  den  bøde,  spilleren  ifalder  for  hvert 
undertræk  (hvis  spillet  derimod  vindes,  for- 
dobles værdien  af  de  gjorte  træk).  Lille  Slem 

30  Og  fire  Honnører.  Og  hvormange  Gange 
var  det,  at  Baronen  åoh\QdQ?Nans.LL.188. 
2)  i  ssgr.  som  tre-,  fir(e)doble  osv.  (jf.  dob- 
belt 5};  gøre  (ettal)  tre,  fire  osv.  gange 
saa  stort.  Landraadet  (i  TJnterwalden)  be- 
staaer  ordentlig  af  60  Personer,  der  tre- 
dopples  i  overordentlige  TiUælåe.Bagges. 
DV.XI.47.  Købstadkommunernes  Udgifter 
til  Skolevæsnet  har  tredoblet  sig.Pol.^^/» 
1908.2. sp.l. 

40  doble-,  i  ssgr.  af  I.  doble,  -broder,  en. 
(foræld.)  spillebroder ;  spillefugl.  VSO.  MO. 
-gilde,  et.  1)  (foræld.)  sammenkomst,  hvoi- 
der  spilles  hasard.  Dobbelgilde:  Moth.D82, 
Den  af  .  .  Skovridere  og  Skovfogder  .  . 
brugte  Maade  1  å  2  Gange  aarlig  at  ind- 
byde samtlige  Gaardmænd  . .  til  Dobbel- 
Gilde,  og  der  at  sætte  et  eller  andet  paa 
Spil  for  at  vinde  Penge,  skal  . .  ganske 
være  iovbViden.Forordn:'^lil733.§6.  2)  (jy.) 

50  spillegilde,  hvis  indtægt  gaar  til  en  fattig  ell. 
ruineret  nabo.  MDL.679.  Feilb.I.190.IV.101. 
-hus,  et.  (foræld.)  spillebule.  VSO.  -lag, 
et.  (foræld.)  spillelag;  spillegilde.  Rahb.Fort. 
1.264.  JDobler,  en.  (foræld.)  person,  der 
spiller  hasard.  Moth.D82.  den  ævneløse 
Dobbler,  der  paa  faa  Timer  har  tabt,  hvad 
han  maaskee  ikke  i  mange  Uger  var  i 
Stand  til  at  eThverve.Rahb.Tilsk.1800.115. 
*Naar  Podagra  dig  forbyder  svire,  |  Skriv 

60  da  mod  Dobleren  en  Sa.tire.Bagges.IV. 15. 
MO. 
dobler e,  v.  se  dublere. 
Dobleri,  et.  (foræld.)  vbs.  til  I.  doble. 
VSO.  Ing.LB.I.119. 
Doblet,  en.  se  Dublet. 
Docent,    en.   [do'sænW;  fm-an   navne 


827 


Docentplads 


dog 


828 


dos(8)nd]  flt.  -er,  f  -ere  (Gram.Breve.107. 
FrSneed.I.71).  (aflat  docens  (gen.  docentisj, 
præs.  part.  af  docere;  se  docere)  den,  der 
docerer  ved  et  universitet  olgn.  (jf.  Privat- 
docent^;  især  (mods.  Professor^;  (oftest 
yngre)  universitetslærer,  hvis  virksomhed 
er  af  supplerende  art.  Leipzig  saavel  som 
Halle  have  begge  skiønne  Docentere.Gram, 
Breve.107.  FrSneed.Lxxri.  Oehl.XXV.254. 
han  udøvede  . .  en  stor  Tiltrækning  paa 
alle  dem  af  hans  unge  Tilhørere,  der  kunde 
vækkes  til  et  høiere  aandeligt  Liv ;  og  saa- 
ledes  vil  vel  enhver  begavet  philosophisk 
Docent  viTke.Hauch.MfB.223.  SaUVI.270. 
\i(sj.)  manuduktør.  *De  var  jo  min  Docent  | 
Til  PhUosophicum  i  Algebra.  |  De  . .  flik- 
ked'  paa  mig  der,  hvor  jeg  var  tyndest. 
Hrz.1.15.  II  (1.  br.;  nedsæt.)  person,  der  do- 
cerer (2).  hvad  Kirkesangeren  naturligviis 
ikke  tør  sige  til  de  velærværdige  Foresatte: 
Docenterne  paa  Prædikestolen  (o :  præster- 
ne).Kierk.V  1. 430.  det  var  en  uhyre  lang 
Indledning,  hvor  vil  Forfatteren  eller  Do- 
centen blive  færdig.sms^.XI.7i.  l>ocent- 
plads,  en.  (især  dagl.)  d.  s.  s.  Docentur. 
KLars.MH.86.  til  de  to  existerende  Pro- 
fessorater i  Medicin  føjedes  en  Docent- 
plads i  K\ruxgi.CSPet.Litt.I.642.  Docen- 
tur, en  (Saaby.''),  et  (Starcke.VK.22).  [do- 
s(8)nitu-V]  flt.  -er.  (dannet  i  lighed  m.  Dik- 
tatur olgn.;  intk.  skyldes  vel  paavirkning  fra 
Professorat;  især  univ.)  stilling  som  do- 
cent, filosofi  bliver  forelæsningsfag  og 
eksamensfag,  dens  dyrkere  må  skaffe  sig 
adgang  til  doeenturen. OHans.Fil.6.  Ved 
Universitetet  bliver  et  Docentur  i  Rets- 
videnskab at  hesætte. Statstidende.^yal920. 
l.sp.4.  docere,  v.  [do'se'ra]  -ede  ell.  (sj.) 
-te.  vbs.  (sj.)  -ing  (Lundb.).  {fra  lat.  docere, 
undervise;  jf.  Docent,  Dogme,  Doktor,  Dok- 
trin) 1)  (især  univ.)  om  universitetslærer 
olgn.:  holde  (videnskabelige)  forelæsnin- 
ger (over).  Efter  en  større  Udenlandsrejse 
1867 — 68  overtog  jeg  at  docere  Kunsthi- 
storien for  Kunstakademiets  Elever.JXaw- 
ge.I.402.   det  forlangtes,  at  Professorerne 

gaa  Dansk  skulde  docere  for  Farmaceuter, 
arberere  og  slige  ulærde  Personer. CSPef. 
Litt.1.639.  2)  G}  holde  belærende  fore- 
drag (over);  forkynde  paa  en  belærende 
(ogs.  nedsæt:  skolemesteragtig,  vidtløftig) 
maade.  Christus  er  ikke  kommet  til  Verden 
for  at  bringe  en  Lære;  han  har  aldrig  do- 
ceTet.Kierk.XII.459.  *Du  kan  lære  Al- Skab- 
ningens skjønneste  Lov,  |  Docer't  i  en  løf- 
tende Tale,  I  Naar  mod  Aften  Du  gaar  i 
den  hvælvede  Skov  |  Blandt  de  kvidrende 
'NatteTgSLle.Drachm.DM.il.  *ude  paa  Gan- 
gen docered  der  En:  |  „Det  gaar  sgu  be- 
standig tilbage  med  Verden."  Gr/eZ.jKø.  85. 
foredragsholderen  bilder  sig  vist  ind,  at 
han  docerer  livsvisdom  |  jf  part.  doce- 
rende h'ugt  som  adj.:  belærende  (især 
nedsæt.:  paa  en  skolemesteragtig,  vidtløftig 
maade).  Jeg  maatte  vænne  mig  til  hans 
docerende  Tone;  han  forudsatte  sædvanlig. 


at  man  ikke  forstod  og  ikke  begreb  ham. 
Oehl.Er.Il.49.  Under  et  Besøg  hos  Maleren 
havde  Digteren  i  en  af  sine  docerende 
Samtaler  nævnt  Dantes  Navn,  men  havde 
saa  taget  sig  i  det  og  overlegent  sagt  til 
Maleren:  „Ja,  Du  veed  vel  ikke,  hvem 
Dante  eT.''Tops.III.156.  (han)  nndgik  (ikke) 
hverken  i  Skrift  eller  Tale  at  virke  lidt 
bred  og  åoceTenåe.Tilsk.1919.1.512. 

10  Dottder,  en.  ['d(n9'ar]  (nu  kun  dial. 
Døjre.  Moth.D221.  VSO.  1.610.  Feilb.  (u. 
dodder^.  jf.  Esp.  59).  {vistnok  fra  nt.;  jf. 
SV.  dådra,  eng.  holl.  dodder,  ty.  dotter;  op- 
rindelse usikker,  maaske  besl.  m.  Dude  (jf. 
bet.  2))  ^  1)  slægt  af  korsblomstrede, 
Camelina  Crantz,  hvoraf  en  art  (Camelina 
sativa)  dyrkes  som  olieplante.  JTusch.47. 
Lange.Flora.623.  MentzO.Bill.161.  2)  {ænyd. 
dud(d)er;  vel  ved  sammenblanding  m.  Dude; 

20  nu  kun  dial.)  hejre,  Lolium  temulentum. 
JTusch.133.  Feilb.  I>odder-olie,  en. 
(fagl.)  olie  fremstillet  af  dodder  (1).  MøllH. 
1.461. 

Dodenkop,  subst.  ['do'd(8)n|k(D6]  {fra 
nt.  dodenkop,  jf.  hty.  totenkopf,  egl.:  død- 
ningehoved (jf.  Dodshoved^;  overs,  af  lat. 
caput  mortuum,  gi.  kern.  betegnelse  for  det, 
der  blev  til  rest  ved  destillation;  fagl.)  rødjæm- 
farve;  jærntveilte;  engelskrødt.  Haand- 

30  gem.  552.  Haandv.290.  jf:  Baggrundens 
Dodenkop-Farve  (er)  afgjort  uheldig. 
KMads.Marstrand.228. 

Dods-hoved,  et.  [idws-]  (ogs.  Doks-: 
VSO. 1. 614.  Duks-:  Harboe.MarO.95.  Sal.V. 
610).  {fra  nt.  dodshoft,  egl.:  dødninghoved, 
jf.  Dodenkop;  J,)  1)  f  „det  Jern,  hvormed 
Raaen  hæftes  til  Masten."  FS O.  (u.  Dods- 
hoved^.  2)  en  træklods  m.  udborede  huller  ell. 
en  jæi-nring  m.  to  afrundede  hjørner  og  et 

40  U-formet  indsnit  til  sammenføjning  af  tov 
olgn.;  (en  slags)  jomfru.  VSO. 1.614  (u. 
Dokshoved^.  Harboe.MarO.  (u.  Dukshovedj. 
Sal.V. 610  (u.  Dukshoved;. 

I.  1>og,  en.  [d(o^]  ell.  Dogge,  en. 
['dcoga]  flt.  -(ge)r  ell.  f  -(ge)re.  {ænyd.  d.  s.; 
ligesom  sv.  dogg,  ty.  dogge,  fr.  dogue  laant 
fra  eng.  dog,  hund;  formen  Dogge  vel  fra 
ty;  jf.  Buldog;  især  C3)  betegnelse  for  store, 
kraftigt   byggede,  korthaarede  (især  en- 

sa gelske)  hunde  (bulbider  olgn.).  Kongen 
vilde  forære  ham  et  Par  Engelske  store 
Hunde  e\ieTY)oggeTe.Holb.DHJI.540.  Hånd 
var  liden,  men  holdt  ud  som  en  Tiog.Kle- 
venf.BJ.168.  vAph.Nath.IIL578.  *Ved  hen- 
des Fødder  sover  |  En  vældig  engelsk 
'Dogg.Winth.VL2 9.  Palle  Ib  saae  lige  saa 
arrig  ud  som  en  Dogge  i  Hundedagene. 
Bergs.BR.192.  Paa  Ryggen  af  en  høj  og 
kraftig  Dogge    tronede   Kejserens    guld- 

60  skrammererede  'DvæTg.SMich.Dø.42.  Sal.^ 
VL.275.  II  billedl. :  *danske  Grævlingehunde 
beed  an  |  Alt  med  den  engelske  Dogge 
(om  slaget  paa  reden). Hrz.D.I.177. 

II.  dog,  adv.  (og  konj.)  [dmq]  (glda.  thog, 
dogh;  ligesom  sv.  dock  laant  fra  mnt.  doch; 
jf.  ty.  doch,  oldn.  ^6,  eng.  though,  got.  {)auh; 


829 


dog 


dog 


830 


formen  dog  (fra  ca.  1400)  har  fortrængt 
glda.  æda.  tho,  oldn.  J)6  (bevaret  i  jy.  to, 
som  indledende  partikel.  Feilb.III.813.  Kort. 
93);  jf  enddog) 

1)  som  udtryk  for  en  modsætning  (det 
første  modsætningsled  kan  undertiden  være 
underforstaaet,  hvorved  der  dannes  overgang 
til  bet.  2).  1.1)  ofte  m.  bet.  af  en  forsikring 
(jf.  bet.  2.1^,  især  efter  en  antydet  ell.  ud- 
tryld  indrømmelse:  i  modsætning  til  hvad 
man  skulde  vente,  tænke  sig  osv.  (if.  det  i 
det  foregaaende  omtalte  ell.  antydede);  (men) 
alligevel;  ikke  desto  mindre;  desuag- 
tet, (ofte  tryksvagt  inde  i  sætn.  (især  knyttet 
til  verbet);  t  trykstærk  stilling  nu  (i  talespr.) 
næsten  kun  i  forb.  og  dog  (i  beg.  af  sætn.) 
ell.  dog  ikke,  dog  alligevel  (se  alligevel^ 
samt  efter  en  konj.:  da,  naar  olgnT).  thi, 
omendskiønt  hånd  seer  min  Ulycke  for 
Øjnene,  saa  dog  bryder  hånd  icke  (nu:  saa 
bryder  han  dog  ikkej  sit  høltQ.IIolb.Jean. 
11.5.  *Er  jeg  end  her  forhadt,  |  Jeg  er 
dog  ey  iov\2Låt.Stub.Arier.85.  *Paaf  uglen  vel 
har  smukke  Fjere  |  Dens  Been  af  Saar 
dog  fulde  eve.Abc.l3.  man  kan  endog  være 
(kiriten)  ganske  nær,  og  dog  slet  ikke  see 
åeii.Molb.Dagb.125.  *Skummel  og  graa  er 
min  Fædrene-Hede;  |  Dog  under  Lyng- 
toppen Blomsterne  staa.eT.Blich.D.1.126. 
jeg  (pryglede)  Inspecteuren  og  et  Par  næs- 
vise Karle  læstelig  igjennem.  Det  over- 
beviste de  dumme  Mennesker  dog  (nu: 
det  overbeviste  dog  osv.)  saa  lidt,  at  man 
holdt  mig  hele  tre  Maaneder  i  Spænde- 
trøien.Ing.EF.VII.127.  *(i  haven)  staaer  | 
Pioner,  Tulipaner  .  .  Krusemynt;  |  Men 
Pigen  var  dog  Haugens  alsomdeiligste 
Fynt.Winth.VI.197.  *Dione  nu  skal  synge;  | 
Hun  gjør  det  nødigt,  men  hun  gjør  det 
åog.PalM.1.57.  *Du  er  ei  glad,  og  dog  er 
du  jo  ving.sa.Venus.19.  Kun  (o:  skønt  jeg 
kun  var)  Tilskuer  og  Vidne,  var  jeg  dog 
dybt  grehen.Kierk.VII.201.  *Øiet  fyrigt  og 
dog  hliåtlHoUt.UH.139.  *Nej!  jeg  er  træt 
og  kan  dog  ikke  sove.Drachm.DD.121.  han 
er  forfærdelig  hidsig  og  gnaven,  og  dog 
tror  jeg,  hans  kone  er  værre  j  (især)  iron.: 
„Jeg  har  aldrig  ment,  at  jeg  kunde  klare 
mig  alene."  —  „Naa,  dog  ikke!"  j  ||  (m. 
overgang  til  bet.  2.ij  om  hvad  der  (kan)  be- 
tragtes som  givet,  maa  indrømmes  olgn.:  jo 
(unægtelig);  jo  alligevel;  naar altkom- 
mer  til  alt.  (nu  især  i  forb.  jo  dog^.  *Est 
du  dog  saa  salig  her,  |  Hvor  langt  mere 
evig  &er.Brors.298.  Det  kan  jo  dog  ikke 
s\Siåe.vAph.(l764).332.  Det . .  længste  Æg- 
teskab skal  jo  dog  eengang  en&es.Jacobi. 
Luxd.26.  *Hvi  har  de  lagt  ham  her  i  denne 
Krog?  I  Han  skrev  jo  dog  saamangen  her- 
lig BoglOehl.XX.29.  smst.XXXlI.95.  *Mod 
det  Himmelske  jeg  skuer.  |  Er  jeg  dog 
af  Guders  Slægt.  PaZM.IJJ.ii5.  Goldschm. 
1.235.  selv  i  et  Umenneske  er  dog  noget 
Menneské\igt.Kierk.II.170.  saa  maatte  Mis 
kønt  liste  af  . .  og  det  blev  (musene)  glade 
ved,   for  Katten  var  dog  deres  værste 


Fjende.  KRWith.  En  Familiehist.  (1905).  33. 
(jf.  bet.  1.2-.)  Har  du  aldrig  se  et  det  . .  nu 
saa  har  Du  dog  hørt  deTom.Kierk.IV.75.  || 
(sj.)  efter  en  overordnet  nægtende  sætn.:  jo; 
ikke.  jeg  (har)  ikke  fundet  eet  eneste  An- 
sigt saa  ubetydeligt  eller  saa  feilfuldt,  at 
jeg  dog  kunde  afvinde  det  en  skjønnere 
Side. Kierk.IX.151.  \\  ellipt.,  som  en  slags 
interj.  (m.  pause  efter  dog  og  uden  omvendt 

lio  ordstilling  i  den  flg.  sætn.).  Ja  i  Julii  Maa- 
ned  er  (gaderne)  u-paaklagelige,  men  Re- 
sten af  Aaret  kand  man  neppe  gaae  ud 
uden  fare  for  at  druckne  i  Skarn,  dog  det 
er  kun  11  Maaneder  i  Aaret,  de  gaaer 
snsLvt.nolb.Ul.II.2.  PAHeib.US.578.  det  er 
ikke  et  Sted  for  hende!  dog  jeg  maa  see 
at  gjøre  Bekiendtskab!fl'C^»d.K.Jf6i.  (nu 
næppe  br.:)  dersom  de  Mænd  ere  komne 
for  at  kalde  dig,  da  staa  op,  gak  med 

20  dem;  men  dog,  det  Ord,  som  jeg  vil  tale 
til  dig,  det  skal  du  g\øTe.4Mos.22.20.  Job. 
l.ll(Chr.VI).  li  (sj.)  i  indrømmende  bisætn.: 
om  dog,  om  end(ogsaa);  selv  om  ogsaa. 
den  harmoniske  absolut  dannede  Ligevægt, 
der  udmærker  hans  ædle  og  f  ribaarne  Hold- 
ning, om  dog  Sjelen  tankefuld  hænger  lidt 
efter  en  Erindring.iTierA;. FJJJ.55.  da  dog, 
se  da  12.  1.2)  forbindende  to  (modsætnings-) 
led,   som  udtryk  for  en  indskrænkning , 

30  en  nærmere  afgrænsning  ogbestemmelse 
(berigtigelse)  af  det  første:  men;  alli- 
gevel; i  det  mindste;  ogs.:  rettere  sagt; 
eller  snarere  olgn.  (nu  især  i  forb.  men 
dog,  eller  dog  ell.  (efter  et  indrømmelsesled) 
saa  dog^.  see,  han  være  i  din  Haand;  dog 
vaer  hans  'Lrv.Job.2.6.  Aa  . .  læses  som  det 
Franske  au,  dog  klaveTe.Høysg.AG.3.  *maa- 
skee  jeg  var  saa  lykkelig,  |  Om  ei  at  hæve, 
dog  (nu:  saa  dog^  at  lindre  |  Din  Sorg. 

40  Bagges.Ungd.I.160.   Han  har  Frihed  til  at 

§aae,  hvor  han  vil,  dog  ikke  paa  liderlige 
teder.  FSO.  alt  for  ofte  ere  disse  For- 
skrifter enten  urigtige  eller  dog  utilstræk- 
kelige.0Jsf.JJ.75.  Hun  er  ikke  af  fornem, 
men  dog  af  god  Familie.Gylb.(1849).IX.83. 
Jeg  vil  aabenbare  dig  det;  dog  maa  du 
ikke  sige  det  igien.MO.  De  dxev  ager- 
dyrkning, men  navnlig  dog  handel.Vilh 
Thoms.Afh.I.241.  Drachm.PV.l.  Det  var  en 

50  literær  Salon  efter  de  bedste  eller  dog 
næstbedste  udenlandske  Mønstre. Pon/.ff 
K.3.  II  O  dog  nej,  i  sætn.,  der  berigtiger 
ell.  benægter  indholdet  af  en  foregaaende  sæt- 
ning: aa  nej;  nej  for  resten;  rettere  sagt. 
*Jeg  synger  om,  dog  nei;  jeg  ligefrem 
fortæller. TFess. 75.  *Forbandet  den  Major! 
hvis  Buxer  gik  i  tu;  (  Dog  nei  utroe  Jo- 
han, forbandet  være  du !  swsl.4.  *Hielp,  Gud, 
nu!  Kommer  en  fiendtlig  Kæmpe?  |  Dog 

«)  nei!  han  farer  jo  mild  med  hempe. Oehl.L. 
11.115.  II  GJ  dog  at,  (rigtignok)  kun  m. 
den  indskrænkning,  at;  vel  at  mærke  paa  den 
bestemtp  maade,  at.  de  maae  vorde  dem  til 
hustruer,  som  synes  gode  for  deres  øyne ; 
dog  at  (1871:  kun  at^  de  vorde  dem  til 
hustruer,  som  ere  af  deres  fædres  stammes 


831 


dog 


dog 


832 


slægtskahAMos.36.6(CJir.VI).  Saa  hør  nu 
deres  Røst  (o:  opfyld  deres  ønske);  dog  at 
du  skal  vidne  klarligen  for  dem.lSam.8.9. 
OMøll.GK.15.  ethvert  Barn,  der  havde  de 
befalede  Kundskaber  inde,  fritoges  for 
Skolegang  uden  Hensyn  til  dets  Alder, 
dog  at  det  indtil  Konfirmationen  søgte 
Skolen  2  Gange  om  Maaneden.Joa/ciars. 
F. 11.18.  jf.  f:  dig  skal  ikke  fattes  en  mand 
for  mit  ansigt,  som  skal  sidde  paa  Israels  lo 
throne;  dog,  om  (1871:  naar  ikkunj  dine 
børn  bevare  deres  vey,  at  vandre  for  mit 
aiisigt.lKg.8.25( Chr.VI).  1.3)  (m.  overgang 
til  bet.  2.s)  i  udtryk,  der  betegner  en  hensigt: 
i  det  mindste,  de  slæbte  Nelderne  hen 
for  hendes  Fødder,  for  dog  at  hjelpe  lidt. 
HCAnd.V.184.  Officerer  .  .  red  ind  paa 
Marken  for  dog  at  komme  videre.-Baw^'.T. 
179.  for  at  han  dog  ikke  skulde  gaa  ene 
hele  vejen,  fulgte  jeg  ham  igennem  sko-  20 
ven  i  O 

2)  m.  forstærkende  bet.,  som  udtr.  for 
en  (mere  ell.  mindre  fremtrædende)  følelse 
Il  i  de  fleste  tilfælde  kan  i  de  samme  udtr. 
bruges  adv.  da  (se  da  4  og  8),  idet  dette  dog 
udtrykker  en  mere  overfladisk  følelse  (irrita- 
tion olgn.),  dog  en  dybere,  mere  alvorlig  fø- 
lelse; undertiden  (ved  sammenblanding  m.  da 
paa  grund  af  lydligt  sammenfald;  se  daa 
sp.  377^^  og  jf.  no.  daa  =  da,  dog  (ligesaa  30 
bornh.;  Esp.55) ;  seBrøndum-Nielsen.SF.69f.) 
brugt  af  Holberg  i  forb.,  hvor  nu  kun  (ell. 
især)  bruges  da:  „Hvad  heedte  da  din  Herre, 
før  hånd  tog  Graden?"  —  „Tycho."  —  „Saa 
bør  hånd  da  nu  heede  Tychous."  —  „Ney 
det  blev  for  plat;  man  fylder  det  gierne 
op  med  Bogstaver  imellem  for  Klangens 
skyld."  —  „Men  staaer  det  dog  fast,  at 
det  Ord  bliver  altid  syed  bag  til,  saa  man 
kand  aldrig  sige  '[]sTych?''Holb.Tyb.I.4. 40 
jf. :  De  spurdte  efter  Kammer-Pigen,  men 
jeg  var  dog  saa  ærlig  og  sagde,  at  hun 
var  ikke  hiemme.sa.DB.iV.2.  Men  bliver 
Herren  og  Fruen  dog  ikke  iblant  vred 
derover ?smsiJ.5.  2.i)  som  forsikring:  vir- 
kelig; sandelig  olgn.  *Hvilken  deUig 
Ringl  I  Den  er  for  god  dog  til  at  kastes 
hoTt.HeibJPoet.II.332.  hun  foldede  sine 
Hænder  og  sagde:  „Gud  har  dog  gjort 
Verden  uendelig  smuk\''HCAnd.SS.II.270.  50 
*„Du  maa  ei  trampe  her  i  vor  Ager."  |  — 
„Jeg  vil  dog  see,  hvordan  Hveden  smsi- 
g^r. '*Winth.iI.153.  Foraaret  er  dog  den 
skjønneste  Tid  at  forelske  sig  i.Kierk.1. 
406.  ak,  det  var  kun  en  Drøm!  og  hun 
sukkede,  hun  vilde  dog  saa  gærne  vise 
ham,  hvor  højt  hun  elskede  ha.m.JPJac.1. 
73.  II  især  i  udraab  som  udtr.  for  for- 
undring, overraskelse,  vrede,  glæde  olgn. 
Hvad  Ulycke  kand  dog  icke  det  Spill  for-  60 
Siaxsagel Holb.Jean.V.3.  *Hvor  yndig  par- 
res dog  de  kiælne  TnTte\-J)vLer?Eiv.(1914). 
1.172.  Hvor  er  her  dog  fortryllende  skjønt! 
Gylb.(1849).X.163.  At  jeg  dog  ikke  kan 
holde  mig  indenfor  det  ÅlmindeligelKierk. 
111.212.    Saa  bleg  og  stiv  dog  Tine  sad 


åer. Bang. T. 2 27.  hvor  er  det  dog  koldt  I 
ell.  hvor  det  dog  er  koldt!  ell.  (1.  br.  i 
talespr.)  hvor  koldt  det  dog  er!  j  nej,  det 
er  dog  for  galt  |  ||  forstærkende  en  interj. 
olgn.  *Kors  dog  for  al  den  Mad,  der  gik 
med,  I  Der  blev  vist  ædt  et  Par  Stude. 
JHelms.NV.76.  Saa  var  det  virkelig  otte 
og  tyve,  du  blev.  Ja  dog,  du,  hvor  Ti- 
den løher.Bang.L.d.  „(har  du  hørt,  at) 
frk.  A.  er  blevet  forlovet?"  —  „nej  dog!" 
ell.  „(nej)  tænk  dog!"  \  (især  dial.)  i  udtr. 
for  beklagelse  olgn.:  aa  gu'  dog,  (i)jane  dog 
osv.  II  men  dog,  (dagl.)  brugt  som  interj.  ud- 
trykkende overraskelse,  forvirring  olgn.  „Jeg 
har  ogsaa  haft  saadan  en  lille  Dreng." 
„Men  dog!  Det  har  De  jo  ikke  fortalt  før." 
ZakNiels.Maagen.112.  smst.6.  „jeg  hørte 
i  Dag,  at  Jens  Tøsing  er  kommen  paa  fri 
Fod  igen."  „Men  dog!"  for  Konen  op. 
„Skulde  han  virkelig  være  kommen  ud  af 
TngthusetlTBMøll.SS.eO.  2.2)  i  spør- 
gende sætn.  II  som  udtr.  for  forundring , 
utoalmodighed,  ængstelse,  sorg,  bekymring, 
beklagelse  olgn.  (i  sætn.  m.  spørgende  pron. 
ell.  adv.).  Oehl.A.114.  *Hvo  skulde  dog 
tænkt,  o,  Tovelil!  |  At  din  Fletnings  guul- 
brune  Slange  |  Skulde  vorde  en  Snare, 
stærk  og  snild,  |  Dannerkongen  at  fange  ? 
Winth.IV.183.  Hvor  bliver  dog  Ferdinand 
at?Gylb.(1849).III.9.  Da  satte  han  sig  hen 
at  overveie,  hvorledes  det  dog  var  gaaet 
ti\.Kierk.IV.18.  Men  det  er  jo  ikke  Fai\ 
—  Men  hvem  er  dog  det.Rode.Dg.l90.  jf: 
det  var  dengang  ikke  Mode ;  thi  hvad  vil 
den  gode  Tone  dog  (0:  egentlig  talt)  sige 
Andet.CBernh.1.24.  (jf  bet.  2.i:;  „Har  De 
hørt  det,  Hr.  Forvalter?"  . .  „Er  det  dog 
ikke  skrækkeligt!  Og  det  er  endda  ikke 
det  YæTSte.''Bøgh.I.306.  \\  som  udtr.  for 
(næsten  sikker)  formodning,  haab  olgn. 
(nu  næsten  kun  i  forb.  dog  vel  samt  (efter 
monj  i  forb.  dog  ikkej.  Hvor  er  Biarke? 
han  sover  dog  ilske?Ew.III.230.  *I  har 
dog  vel  indskærpet  dem,  at  de  |  Behand- 
ler Bonden  ve\.Rahb.Skuesp.I.127.  *Du 
kiender  .  .  dog  den  Viv,  som  kommer 
deT?Oehl.Aml.205.  I  ere  her  dog  vel  Alle- 
sa.mjnen.HCAnd.V.299.  hvad  feiler  Dem? 
De  er  dog  ikke  iorelsk.et.PalM.L170.  Her 
er  dog  ingen  Trediemand? Kierk.VI.211. 
mon  han  dog  ikke  skulde  komme?  j  ||  i 
forb.  dog  ikke  som  udtr.  for  en  indtræn- 
gende opfordring  olgn.  (jf.  bet.  2.3J.  Kri- 
stus . .  søgte  Medhjælpere  (blandt)  Fiskere 
og  Smaahaandværkere  .  .  Skulde  dette 
dog  ikke  være  alle  Dages  Kiistne  et  Ek- 
sempel til  Efterfølgelse?  Var  det  dog  ikke 
snart  paa  Tiden,  om  vi  kom  til  Erken- 
delse af  (osv.).Pont.FL.191.  „Der  staar  vist 
en  Stol.  —  Vil  De  dog  ikke  sidde."  (Skotter 
til  hende. ). Rode. S F.6 7.  2.3)  i  sætn.,  der  ud- 
trykker et  ønske:  endelig;  blot;  bare. 
*Hvo  dig  ret  dog  elske  kxinde.Brors.245. 
om  jeg  dog  kunde  (Chr.VI:  Om  jegkunde^ 
naae  til  de  Dødes  Opstandelse.P/wZ.3Ji. 
Ak,  var  jeg  dog  femten  AaT.HCAnd.V.88. 


833 


Doffe 


Dogmatik 


884    . 


Laae  hun  dog  her  i  denne  Kii'ke  .  .  da 
vilde  jeg  gaae  trøstet  herira.Gylb.IJdG. 
det  levende  Ønske,  der  i  Angerens  Øje- 
blik opstaar  om,  at  man  dog  havde  hand- 
let anderleåes.Høff'd.E.97.  beder  til  Her- 
ren Eders  Gud,  at  han  dog  vil  (Chr.VI: 
hånd  vil  ikkun^  borttage  denne  Død  fra 
migJ2Mos.l0.17.  Var  jeg  dog  bare  bleven 
hjemme  hos  Katinka  !Po«i.7^J 5.  2.4)  i 
bydcscetn.  og  bydende  udraab  forstærkende 
det  bydende  ell.  bønfaldende  i  udtrykket:  da; 
endelig;  for  guds  skyld.  Klend  dog 
(1871 :  ikkunj  din  misgierning,  at  du  haver 
giort  overtrædelse  imod  Herren.Jer.5J5 
(Chr.VI).  *vær  dog  ei  |  Saa  vred,  saa 
gT\isoxa.Oehl.A.105.  Men  saa  tag  Dem  dog 
iagt,  at  De  ikke  røber  os.Heib.Poet.VI.397. 
*Men  siig  mig  dog,  Katrine!  staaer  der 
slet  ikke  meer?Winth.V1.245.  Men  sæt 
Dem,  sæt  Dem  åog. SMich.S.3.  ||  efter  et 
subst.  (især  propr.)  i  tiltale,  m.  bebrejdende 
dl.  truende  bet.  Men  Jens  dog!  hvad  skal 
det  betyde?  afbrød  Johannes  ham  i  en 
streng  'Yone.Hrz.JJ.III.76.  CBemh.IX. 
281.  *„Men  Dreng  dog!  Du  er  jo  fra  For- 
standen!" I  —  „Nej  Moer!  jeg  vilde  blot 
tysse  paa  knåQuV^Ricli.I.då.  Men  Henrik 
dog,  hvad  gaar  der  af  Dig?  Jeg  tror  Vor- 
herre Død,  at  Du  er  skinsyg  paa  Andreas. 
BracJim.UB.289.  Men  Herluf  dog,  sagde 
Moderen,  saa  inderlig  træt  bebrejdende. 
Bang.S.85.  Men  hvor  kunde  du  dog  bære 
dig  saadan  ad?  Barn  dog.  AndNx.PE.II. 
181.  sjældnere  beklagende,  medfølende:  Men, 
Mand  dog,  hvor  de  har  redet  Dig  til  denne- 
gang.Drachm.KW.l  7. 

3)  {ænyd.  glda.  d.  s.  (glda.  ogs.  (æn)  tho ), 
jf.  oldn.  \>6 ;  af  opr.  dog  at,  J)6  at;  se  FalkT. 
8ynt.230f.;  jf.  enddog;  nu  sj.  (højtid.,  især 
poet.))  som  (indrømmekes)konj.:  skønt;  selv 
om.  Holb.DNB.213.  *Vel  Den,  der,  dog 
det  blev  hans  Lod  at  græde,  |  een  Taare 
har  for  'Bvodevnøå\FGuldb.I.313.  *hans 
bolde  Fader  mig  viste  Giestfrihed,  |  Dog 
Drengens  Knokkelgiemme  af  mig  blev 
revet  neå.Oehl.HK.27.  *du  er  død,  dog 
du  siges  at  leye.Grundtv.SS.V.o85.  *Med 
mig  drev  Lykken  et  underligt  Spil:  |  Hvert 
Barn  mit  Navn  skulde  kjende;  j  Dog  Mænd 
skulde  troe,  den  Mand  var  ei  til,  |  Hvis 
Ry  foer  til  Verdens  Ende. Ing.BSE.VI.17 7. 
O,  svære  Arbeidstime  (skjøndt  Gjerningen 
hviler),  naar  Regnskabet  gjøres  op,  dog 
der  ingen  Anklager  er.  Kierk.VIII.126. 
•Underlige  Livets,  Dødens  Møde!  |  Livets 
Konge  lever,  dog  han  døde.  Jørg. I). 68. 

I>0£;e,  en.  ['do-Ja]  flt.  -r.  (venetiansk 
form  af  ital.  duca,  lat.  dux,  anfører,  hertug ; 
jf.  Dukat,  Duks)  (tidligere)  navn  paa  stats- 
overhovederne i  republikkerne  Genova  og 
(især)  Venezia.  JBaden.FrO.  Drachm.III. 
107.  SaWI.275.  Regierings  Formen  hos 
de  Genueser  er  Aristocratisk  . .  den  For- 
nemmeste udi  Raadet  kaldes  Do ga. Overs. 
afHolbLevned.85. 

I.  Dogge,  en.  se  Dukke. 


IL  Dogge,  en.  se  Dog. 

IIL  dogge,  v.  ['dmga]  -ede.  (jf.  no. 
dogga;  vel  afl.  af  ænyd.  dogge  (glda.  dog- 
ger^,  fiskerbaad,  isl.  (fiski)dugga,  mnt.  dogge, 
holl.  eng.  dogger;  maaske  af  eng.  dog,  se 
1.  Dog;  jf.  Doggerbaad,  dogre)  ^  ligge 
stille;  ogs.:  gaa  for  smaa  sejl.  SaUVI. 
275. 

I^ogee-flagermns,  en.  [H]  (jf.  ty. 
10  doggennedermaus;  zool.)  flagermus,  hvis 
hoved  ligner  en  hicnds;  Molossus  Geoffr.  BøvP. 
III.2S. 

Dogger-,  i  ssgr.  dels  sideform  til  Dogre- 
(s.  d.),  dels  ^  (sj.)  i  ssgr.:  -baad,  en, 
-fartorj,  et.  (efter  holl.  dogger(boot),  se 
HL  dogge)  (hollandsk)  fisker-baad,  -fartøj. 
S&B.    Sal.V.350. 

dog-heden,  interj,,  se  heden. 

Doglæp,  en.  (ogs.  Doglap^.  ['d(nq|læ&, 
ii  -|la&]  flt.  (sj.)  -per  (Saaby.''),  (ænyd.  d.  s.; 
om  sidste  led  se  Lap;  første  lea  er  maaske 
Dug  (altsaa:  den  del  af  kroppen,  der  fejer 
duggen  af  græsset),  jf.  eng.  dewlap  (i  sa. 
bet.),  %o.  doggboka,  bug  flæsk,  samt 'Dnjtsko; 
kunde  dog  ogs.  være  besl.  m.  dogre,  jf.  jy. 
dågerlæp  (Feilb.  u.  doglap j  samt  Moth.D85 : 
Dog  .  .  Kaldes  de  røde  lepper,  under  en 
Hanes  neb  ||  landbr.  ell.  dial.  (jy.))  hos  kvæg : 
den  hudfold,  der  fra  halsen  strækker  sig 
30  ned  mellem  forbenene.  Doglæp:  Moth.D85. 
VSO.I.614.  SaUVI.276.  Feilb.  m.h.t.  andre 
dyr:  (krokodillens)  Kjøds  Doglæp  slutter 
iast.M.onrad.Ps.119.  m.  h.  t.  mennesker:  den 
bengule,  tællede  Hud  . .  hang  saa  løs,  at 
Doglæppen  i  to  Hudfolder  dællede  fra 
Hagen  ned  paa  lialsen.Rist.LM.78.  Dog- 
lap: Halsen  (paa  væderen  hos  det  spanske 
faar)  har  som  oftest  en  krøllet  Krave  eller 
Doglap  med  en  grovere  Uld,  end  paa  de 
40  øvrige  Steder  af  KTowGn.Begtr.Sjæll.II. 
438.  MøllH.I.461.  BMøll.DyL.I.203.  Sal. 
XI. 160.  doglæppet,  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
sj.)  forsynet  m.  doglæp.  *Bjergfolk  .  .  dog- 
læbbede  |  som  Tyre,  med  en  Kiødsæk 
under  Struben  (o:  kretinere).  Lemb. Shak. 
XIV.  67. 

Degma,  et,  en.  se  Dogme.  Dogma- 
tik, en.  [dcoqmaiti^-]  flt.  -ker.  (af  gr.-lat. 
dogmatica,  egl.  adj.  (fem.):  dogmatisk  (viden- 
so  skab))  1)  (teol.)  lære  om  (kirkens)  dogmer; 
troslære;  ogs.:  videnskabelig  fremstilling  af 
troslær dommene,  overeensstemmende  med 
den  catholskeDogmatik.i^r/S'«eed.J.i67.  (han 
vilde)  bevise  denne  Sætning  med  alle 
Dogmatikens  G:T\mde.Birckner.Tr.93.  *som 
imod  Egen  Sivet  |  Er  mod  Livet  Dog- 
matikken. Grundtv.  SS.  V.  324.  Mart.  Dogm. 
3.  Navnet  (dogmatik)  er  ikke  ældre  end 
17.  Aarh.  I  Oldkirken  kunde  der  ikke  være 
60  Tale  om  nogen  fuldstændig  Dogmatik. 
Sal.^VI.276.  II  (eksemplar  af)  lærebog  i  dog- 
matik. Martensens  dogmatik  |  2)  (overf; 
sj.)  til  Dogme  2.  det  nævnte  Synspunkt 
(førte)  let  med  sig,  at  den  moderne  Rets 
Dogmatik  blev  bestemmende  for  Opfat- 
telsen ogsaa  af  den  ældre  Ret.PJJørg.B.2. 


IH.     Rentrykt  9|^  1921 


58 


835 


Dogmatiker 


Dok 


836 


Dogmatiker,  en.  [dmq}m&-digdi]  flt.  -e. 
t)  (teol.)  person,  som  er  kyndig  i  dogmatik 
(i).  Birckner.Tr.93.  Dogmatiken  staaer  i 
Christendommen,  og  Dogmatikeren  er  kun 
sin  Videnskabs  Organ,  idet  han  tillige  er 
sin  Kirkes  OrgeLn.Mart.Dogm.4.  Sal.- VI. 
276.  2)  CP  UlDogmQ2:  person,  somledes 
af  ell.  m.  strenghed  (ofte:  smaalighed) 
fastholder  (visse)  dogmer.  I  sit  Had  til 
Tvivl  blev  (Rousseau)  en  oprørsk  Doktri- 
nær og  Bogmatiker.Brandes.Volt.ILléO. 
QP  dogmatikere,  v.  [dcnqmati'se'rd]  -ede 
ell.  (sj.)  -te  (Blich.(1920).IV.150).  opstille 
ell.  hævde  (noget)  som  et  dogme:  gaa  dog- 
matisk til  værks,  jeg  .  .  skriver  (ikke.)  saa 
meget  for  at  dogmatisere,  som  for  at  til- 
kiendegive  visse  Meeninger,  som  jeg  ved 
Meditation  er  falden  jpsia.Holb.Ep.i.285. 
den  mest  dogmatiserende  Apostel,  Pau- 
lus .  .  vidner,  at  han  havde  baade  seet 
og  hørt  Jesus.Grundtv.Udv.lv. 412.  SaU 
VI.277.   dogmatistk,  adi.  [dcoq'ma'dis^'] 

1)  (teol.)  adj.  til  Dogmatik  1,  Dogme  1. 
(jrncndtv.Udv.IV.409.  jeg  (fremlægger)  her 
Grundtrækkene  af  min  dogmatiske  An- 
skuelse. Mart.  Dogm.  i.     RasmNiels.  G.  1. 42. 

2)  (jf.  Dogmatik(er)  2,  Dogme  2)  O  som 
ledes  af  ell.  m.  strenghed  (smaalighed)  fast- 
holder visse  læresætninger,  j?«ftsfflwde  olgn. 
(uden  hensyn  til  de  virkelige  forhold);  som, 
beror  paa  dogmer  ell.  har  karakteren  af  et 
dogme;  doktrinær.  Populære  Fremstillinger 
af  videnskabelige  Principer  og  Resultater 
faar  let  en  dogmatisk  Karakter.Hø//^^.  LT. 
43.  han  har  en  Art  dogmatisk  Tro  paa 
(Karl  XIFs)  StoThed.Fridericia.l  7&18.Aarh. 
344.  At  det  nogensinde  vil  lykkes  at 
forklare  Livet  ad  fysisk  kemisk  Vej  er 
(ikke)  blevet  en  mindre  dogmatisk  eller 
mindre  usikker  Paastand./S^arcA^e.  VK.146. 
I  er  konservative  Socialister.  I  er  dog- 
matiske Socialister.  I  er  ikke  frisindede 
^ocidXistGV.Bønnelycke.DT.lS.  Dogme, 
et.  ['d(i)qmal  (ogs.Jnu  1.  br  ):  Dogma,  et  ell. 
(sj.)  en  (JBaden.FrO.)).  flt.  dogmer  (JBa- 
den.FrO.)  ell.  (nu  næppe  br.)  m.  gr.  form: 
dogmata  (Birckner.Tr.83).  (fra  gr.  dogma, 
egl.:  mening;  af  gr.  dokein,  mene  (sa.  ord 
som  docere);  jf.  ortodoks)  1)  (teol.)  lære- 
sætning, hvori  kirken  udtaler  sin  mening 
om  et  religiøst  spørgsmaal.  Biblens  Anseelse, 
Christi  Person,  Treenigheden  og  andre 
lignende  Bogmata.Birckner.Tr.SS.  (den  ka- 
tolske almue  har)  allerede  stemplet  (Ma- 
donna) som  den  fjerde  Person  i  Guddom- 
men, længe  før  Pius  den  Niende  tænkte 

Saa  at  slaae  dette  fast  som  et  Dogma. 
lauch.MfU.170.  Den  bekjendende  og  vid- 
nende Kirke  kan  ikke  tænkes  uden  et  be- 
stemt Indbegreb  af  Troeslærdomme  eller 
'DogmeT.Mart.Dogm.3.  *hans  Fader,  iført 
Præstekjolen,  |  Afpilled  Troen  baade  Blomst 
og  Blad,  I  Og  med  et  Ansigt,  smilende  som 
Solen,  I  Moral  og  Dogma  konstigt  skilte 
ad.PalM.V.16.  en  tysk  Teologs  Forsøg 
paa  at  gøre  Opstandelsesdogmet  antage- 


ligt for  Fornuften.CSPet.Litt.  1.640.  2)  O 
(overf.)  lære( sætning),  der  nyder  olm.  aner- 
kendelse omtr.  som  religiøse  dogmer;  alm. 
fastslaaet  lære.  (ofte  nedsæt,  om  fordomme 
olgn.).  den  fine  Haan,  hvormed  Scribe 
angriber  Dogmerne  om  Kjærlighedens 
Almagt. ro^s.1.587.  sætningen  om  „lyd- 
lovenes undtagelsesløshed"  i  den  form, 
hvori  dette  dogme  hævdes  af  den  „ung- 

10  grammatiske"  skole,  et  dogme,  lige  over- 
for hvilket  også  Verner  altid  stillede  sig 
meget  skej)tisk.VilhThoms.Afh.L197.  Det 
var  tidligere  et  Dogme,  at  en  Statue  skulde 
staa;  Rodin  viste  allerede  med  sit  Ung- 
domsarbejde, „Johannes  den  Døber",  at 
den  lige  saa  godt  kan  gaa.E Hannover. NA. 
266.  den  bredbagede  danske  Bonde  (havde 
en)  Følelse  af  at  udgøre  Nationens  Marv, 
at  være   dens  Kærnekraft   og  Fremtids- 

20  haab.  Det  var  en  Forestilling,  der  .  .  var 
bleven  en  Slags  nationalt  Jiogme.Pont.LP. 
V.5.  CP  dogme-fast,  adj.  hævdende,  Jiol- 
dende  fast  ved  noget  som  et  dogme;  fast  i 
sine  meninger  olgn.  (især  nedsæt.,  jf.  dog- 
matisk 2,  Dogme  2).  Det  var  nu  dumt 
at  være  altfor  dogmefast  og  haardnakket 
—  man  blev  let  stikkende  i  det.AndNx.M. 
238.  Han  er  dogmefast  og  stærblind  va- 
dikalVortLand.^*/6l906.1.sp.6. 

30  dogre,  v.  ['dcoqra]  -ede.  (opriiidelse  usik- 
ker; maaske  besl.  m.  III.  dogge  (jf.Moth.D85: 
dogre  d.  s.  s.  dogge);  jf.  Doglæp;  nu  kun 
jy.)  være  dorsk,  sansesløs,  sløv;  døse; 
sløves.  *Foruden  Viinens  søde  Kraft  | 
Et  gammelt  Hoved  dogrer.Beenb.  1.286. 
*Han  ligger  i  kalket  Kammer,  |  ser  med 
dogrende  Hjerne  |  ud  gennem  Rudernes 
RammeT.ThøgLars.J.35.  ||  drive  ørkesløs 
og  slev  omkring;  sidde  (osv.)  dorsk  og 

h  sløv;  dovne.  Moth.DSo.  VSO.  Ved  den 
sværtede  Bilæggerovn  sad  gamle  Jens 
Henrik  og  dogrede  i  en  Anastol.ThøgLars. 
FB.34.jf  Feilb.  Dogre-hoved,  et.  (ogs. 
Doggerhovedj.  (nu  kun  jy.)  dum  og  sløv  per- 
son; dumrian.  Moth.DSo.  VSO.  „Saadan 
en  Husbond  han  fik  da  Straf?"  —  „Du  er 
nok  et  Doggerhoved!"  sa'  Anders.  „Fik 
han  Straf!  Nej,  det  blev  nok  Karlen,  der 
fik  Strat''Aakj.VB.128.  jf  Feilb. 

50  Dog-skind,  et.  [I]  (alm.  m.  eng.  form: 
-skin^.  {efter  eng.  dogskin)  en  slags  handske- 
skind, ojyr.  fretnstillet  af  hundeskind.  Nat 
Tid.'*/nl911.M.Till.l.sp.l.  VareL.^179.  især 
i  forh.  dogskin(d)s  handsker. 

I.  Dok,  en.  [d(ng'\  (nu  næppe  br. :  Dokke. 
Moth.D86.  EPont.Atlas.II.  2 10.  PMøll.II. 
59.  Harboe.  MarO.).  flt.  -ker  ell.  -ke  (Ar- 
chivSøvæsen.I.149.  Saaby.'')  {ligesom  sv.  do- 
cka,  ty.  dock  (f  docke)   laant  fra  glJioll. 

60  docke  (holl.  dockj,  (m)nt.  docke  ell.  eng. 
dock;  oprindelse  uvis ;  især  fagl.)  i)  anlæg, 
i  hvilke  skibe  kan  bringes  fri  af  vandet 
(ved  reparationer  ell.  eftersyn);  dels  om  et 
lukket  havnebassin,  hvoraf  vandet  kan  pum- 
pies  ud  (se  Tørdok j,  dels  om  forsk,  indret- 
ninger, hvorved  skibet  løftes  op  af  vandet  (se 


837 


I>ok 


Doktorafhandling        838 


Flyde-,  Løftedok^.  Skibbyggeriet  (befor- 
dredes) ikke  lidet  ved  den  Dock,  som  i 
Aaret  1734  blev  anlagt  paa  Christianshavn. 
Holb.Staat.505.  E  Pont.  Atlas.  IL  3 10.  De 
havde  . .  til  deres  egen  og  andre  søfaren- 
des Skade,  ødelagt  den  gode  Dokke,  som 
her  tilforn  var.FMøll.II.59.  Skibet  var 
kommen  i  'Dok.Drachm.STL.273.  Scheller. 
MarO.  jf.:  (flere)  Skibe  (undslap  fra  is- 
skruningen)  ved  at  hugge  dybe  Dokke  i 
Ymterisen.KmidBasm.  G.  48.  2)  ved  havne 
m.  stærkt  tidevande:  havnebassin,  der  kan 
lukkes  (paa  lign.  maade  som  en  tørdok),  saa 
at  skibene  ikke  ved  ebbe  kommer  til  at  staa 
paa  tør  grund;  lukket  havn;  havnedok 
(jf.  Dok-bassin,  -havnj.  Vi  har  aftalt  at 
tilbringe  næste  Løverdag  sammen  paa 
Dokkerne  (o:  i  London),  i  Tunnelen,  etc. 
Grundtv.E.127.  (jeg)  havde  færdedes  blandt 


Doktor,  en.  ['drngtior;  sj.  (højtid.)  -t(or; 
i  best.  f.  ogs.  (vulg.;  nu  sj.)  d(og'to'r(e)n 
(Jesp.Fon.570)]  (nu  sj.  skrevet  Dokter.  Moth. 
D87.  Holb.DH.III.596.  især  i  flt:  -c.  Kle- 
venf.BJ.137.  Bist.FT.359.  Docterne.Nic 
Holm.QA.143).  flt.  -er  (især  Oj  [dcog'to'rar, 
-ito-(r)j]  (VSO.  Heib.Poet.X.158,  oj  sporer) 
ell.  (dagl.  og  især  i  bet.  2)  -e  [idmgdaral 
(Holb.NP.A3r.  TBruun.III.78)  ell.  (især  t 
10  bet.  i)  GJ  m.  lat.  flt.-form:  -es  [dmg'toTos] 
(Holb.Paars.170).  (ænyd.  d.  s.  ell.  dokter; 
fra  lat.  doctor,  lærer;  af  docere;  som  titel 
foran  navn  olm.  skrevet  Dr.  ('phU.,  jur.  osv.)) 
1)  (egl.  forkortelse  for  doctor  juris,  medi- 
cinæ,  philosophiæ,  theologiæ  osv.;  især 
univ.)  person,  der  har  taget  doktor- 
graden (1),  ell.  som  af  et  universitet  har 
faaet  tildelt  doktorværdigheden  (uden  fo^nid- 
gaaende  disputats)  som  ærestitel  (se  Æres- 
Arbejderne  langs  Newcastles  Kaier  og  ved  20  doktor^.  Dokter  i  den  hellige  skrift  (nu 


Themsens  Dokker.Drac^m.D.^x/.  Sal.VIIL 
SIO.  Hag.III.213.  ogs.  (mods.  Tørdok; 
kaldet  vaad  dok  (eng.  wet  dockj;  OpfB.^ 
1.260.  Man  skelner  mellem  vaade  Dokker 
<Handelsdokker)  og  Tørdokker  (Repara- 
tionsdokker).JEra<;re.*9i5. 

II.  Dok,  en.  se  Dukke. 

Dok-,  i  ssgr.;  især  (fagl.)  til  I.  Dok  1. 
-baissin,  et.  d.  s.  s.  I.  Dok  2.  Wolfh.MarO. 
456.  Sal.  VIII.  610.  -haTn,  en.  d.  s.  I 
Danmark  har  kun  Esbjerg  en  Dokhavn. 
Hage.^913.  -kammer,  et.  bassin  i  en 
tørdok.    OpfBr-1.262.    SaUVI.280. 

I.  Dokke,  en.  se  Dukke. 

II.  Dokke,  en.  se  I.  Dok. 

III.  dokke,  V.  se  dukke. 

IV.  dokke,  v.  ['dmga]  -ede.  vbs.  -ning. 
{af  I.  Dok  1  efter  eng.  dock)  J,  sætte  (et 
skib)  i  dok  (og underkaste  det  reparation  olgn.J; 


dr.  theol.).Moth.D87.  „Jeg  vil  vide,  i  hvad 
Videnskab  I  er  Doctor."  —  «Jeg  er  Doc- 
tor i  Doctorskab."  —  „Er  I  Doctor  Medi- 
cinæ,  Juris,  Theologiæ  eller  Philosophiæ?" 
Holb.Mel.III. 6.  'Magister  og  Doctor  mon 
være  |  Den  Rector  højlærd  og  from.Blich. 
D. 11.83.  kald  mig  ikke  Professor,  jeg  er 
kun  Boktor.Bergs.BB.50.  en  Doktor  i  Sam- 
fundsvidenskaben.Brawies.FJ.i69.  2)  (egl. 
30  forkortelse  for  doctor  medicinæ ;  jf.  ssgr. 
som  Kvægdoktor,  Tanddoktor;  dagl;  uden 
for  spøg.  ell.  mere  folkeligt  spr.  nu  oftest  foran 
navne  ell.  i  best.  f.)  læge.  Alle  doktere  i  ver- 
den kand  ei  hielpe  ham.  Moth. D87.  *0g 
Docterne  Recept  vil  ikke  foreskrive,  |  Hvis 
han  ey  slenger  strax  en  Dalers -Penge 
trnm.?Wadsk.84.  Gud  naade  dem,  som  de- 

g endere  af  Boctere.  Klevenf.BJ.137.  *Min 
octor  er  en  ærlig  Mand,  |  Han  siger: 


D.167. 


doksætte;  ogs.:  have  (et  skib)  staaende  40  Bu  maa  drikke  |  Alt  hvad^u  vihStorm.S 
i  dok.  Skulde  Skibet  da  kjølhales,  eller 
dokkes,  da  haver  han  .  .  at  eftersee,  at 
lating  bliver  forsvarligen  iorseet. SøkrigsA. 
(1752). §652.  Mall.HG.67. 73.  Funph.MarO. 
11.27.  Det  første  Skib,  der  er  blevet  dok- 
ket (paa  værftet),  er  et  norsk  ^kih. BerlTid. 
^^/iol904.M.3.sp.3.  Scheller. MarO.  \\  intr., 
om  skibe:  gaa  i  dok;  blive  dokket.  „Frede- 
rik Vni"  gaar  . .  til  Malmø  for  at  dokke. 


*jeg  har  ei  megen  Tro  |  Til  Doc- 
torne.Oehl!T.177.  Heib.Poet.I.130.  „Hendes 
Sygdom  er  slet  ikke  farlig  1"  svarede  Lægen 
. .  „Det  sige  I  Doctorer  saa  tidt,  naar  Vor- 
herre dog  tager  Patienten.'^  Gylb.III.  171. 
*En  Doctor  kom  og  skrev  Latin  |  Og  gav 
ham  bitter  Medicin. Den  8toreBastian.(  1867). 
9.  den  nye,  frit  praktiserende  Læge,  Doktor 
Ingerslev  (der  naturligvis  ikke  var  Doktor 


DagNyh.*''/iil918.5.sp.5.jf.:  Vi  dokkede  ved  50  (o :  dr.  med.)).Gjel.VG.l.  *Vist  faar  de  (o:pa- 


den  Norske  Amerikalinies  Dok  i  Brooklyn. 
smst.^^/nl918.7.sp.4.  Dok-mester,  en.  ^ 
1)  [I.l]  den,  der  har  tilsynet  m.  en  (tør)  dok 
og  ansvaret  for  skibets  dokning.  DagNyh. 
^'f 41913. l.sp.6.  2)  [1.2]  {efter  eng.  dockmaster; 
om  udenl.  forhold)  tilsynsførende  ved  skibes 
ind-  og  udsejling  af  en  (vaad)  dok.  Scheller. 
MarO. 2 11.  -port,  en.  [I.l  og  2]  port,  der 
lukker  for  en  tørdok  ell.  en  vaad  dok.  Tekn 
MarO. 29.   SaUVI.280.  jf.  Sal.VlII.6U. 

Doks-hoved,  et.  se  Dodshoved. 

dok-sætte,  v.  (1.  br.)  d.  s.  s.  IV.  dokke. 
Den  ægyptiske  Regering  har  negtet  Rus- 
land Tilladelse  til  at  lade  en  havareret  Tor- 
pedojager doksætte  her.  BerlTid.^Vt  1904. 
Aft.l.sp.5.   Hag.III.213. 


60 


iienterne)  Jul.  Deres  trofaste  Vogtere,  |  tra- 
vende Plejersker,  dagtravle  Doktorer.Éørd. 
(Pol.°/i2l905.1.sp.2).  jeg  har  været  hos  dok- 
toren med  mine  øjne  (o:  konsuleret  doktoren 
m.  h.  t.  mine  øjne)  '<  jf.  Feilb.  (overf. :)  Sorg 
er  ingen  god  Doctor,  og  Bekymringer  be- 
taler ingen  Mands  G\e\å.PAHeib.Sk.III.14. 
Tilden  . .  er  den  allerbeste  Doctor  (Lieb. 
DQ.II.73 :  hæge)  baade  for  denne  og  me- 
get værre  Sjgåomm.e.Biehl.DQ.III.88.  jf. : 
*Cupido  saarer  vel,  han  ogsaa  Doctor  er. 
Holb.Paars.201.  *For  at  kurere  denne  Meen, 
I  Man  lader  Smeden,  Stædets  Doctor,  hente. 
Wess.94.  doktor  hjælpeløs,  se  hjælpeløs. 
Doktor-afhandling,  en.  [1]  (jf.  -grad 
1).  Han  har  indleveret  sin  Doktorafhand- 


63* 


889 


Doktorand 


Doktorring 


840 


Ung  og  faaet  den  antagGt.PCVHansen.Den 
hellige  Lidenskab.  (1919).  114.  SaU  VI.  601. 
Doktorand,  en.  [dmgdoiran'd]  fit.  -er. 
(fra  mlat.  doctorandus;  univ.)  person,  der 
skal  forsvare  ell.  (især)  forsvarer  en  af- 
handling for  doktorgraden;  præses. 
JBaden.FrO.  Naar  man  ved  Doktordispu- 
tatser ikke  ret  véd,  hvorledes  man  skal 
komme   Doktoranden   til   Livs,    angriber 


for  den  filosofiske  doktorgrad  ■  2)  [2]  f 
lægestand,  „er  Apothekeren  hiemme?"  — 
„Jo  hånd  er  . .  men  er  icke  at  faa  i  Tale; 
thi  den  heele  Doctor  Grad  er  her  i  Dag." 
Eolb.GW.IV.4.  sa.NP.A3r.  \  -gred,  en. 
[1]  vistnok  spøg.  forvanskning  af  -grad  (m. 
hentydning  til  -kost^.  „jeg  (haaber),  at  I  to 
i  det  ringeste  ikke  disputerer  mig  Doc- 
tor-Graden."  —  «Ney  vist  ikke;  du  skal  i 


man  ham  for  hans  TTykieil.Brandes.F.257.  lo  saa  Maade    være    gandske   forvisset   om 


Doktor-bog,  en.  [2]  (nu  næsten  kun  dial.) 
lægebog.  Moth.D87.  Tode.VI.33.  Man  kan 
læse  sig  endnu  sygere  i  Doctorbøger.HC 
And.III.222.  Feilb.   -dispntatis,  en.  [1] 

t)  mundtligt  forsvar  af  en  (til  erhvervelse  af 
doktorgraden  skreven)  afhandling.  MO.  naar 
man  overværer  en  teologisk  Doktordispu- 
tats.Pol.^y8l920.3.S2).2.  2)  afhandling  til  er- 
hvervelse af  doktorgraden.  Brandes.XIII.515. 


'Doctor-Grøden.''Eolb.Philos.IV.3.  smst.II.é. 
-hat,  en.  [1]  hovedbeklædning  (if.  Moth. 
D68:  et  sær  slags  luer,  af  rødt  fløiel^,  der 
tidligere  (endnu  t  Sverige,  England  osv.)  som 
et  værdighedstegn  blev  sat  paa  hovedet  af  de 
nyudnævnte  doktorer  (jf.  -Ting);  ogs.  uegl. 
om  doktorværdigheden,  doktorgraden.  Holb. 
Hex.11.3.  (han  viste)  saa  mange  forunder- 
lige Prøver  paa  sin  Kunst  og  Lærdom,  at 


doktorere,  v.  [dmgdo^re-To^  dcogda're'ra]  20  alle  Tilstædeværende  dømte  ham  Doctor 

Hatten  fuldkommen  værdig.^fl^'.^es.iVJf.a^  ". 
de,  som  skrive  for  at  erholde  Præmie,  ere 
ligesaalidt  videnskabelig  stemte,  som  de, 
der  skrive  for  en  Boctorhat.Grundtv.Udv, 
1.199.  Eeib.Poet.IX.401.  han  vandt  doktor- 
hatten med  ære  !  sj.  (jf.  -grad  i) :  velstu- 
deerte  Folk,  der  gjerne  kunde  tage  Doc- 
torhatten  i  alle  mulige  Faculteter.Sc/j«Wm^. 
N.365.  t  -hne,  en.  [1]  d.  s.  s.  -hat.  vAph. 

optræde  somlæge;  forsøge  athelbrede;  kurere  30  (1764).    Doktori,  et.   [dmgJa'ri-';  -o'ri?] 


skrevet  dokterere.  Moth.D88.  Wess.Gr 
18.  AndNx.DM.44).  -ede.  vbs.  (sj.)  -mg.  {af 
Doktor,  jf.  Doktori  samt  ty.  doctorieren, 
mlai.  doctorare;  dagl.)  1)  (spøg.,  univ.,  1.  br.) 
disputere  for  doktorgraden;  erhverve 
doktorgraden.  Moth.D88.  ||  (nu  næppe  br.) 
trans.:  gøre  til  doktor  (1).  Det  er  en  for- 
slagen Pige.  (hun)  fortiener  at  doctoreres. 
Eolb.Philos.IV.7.  2)  (isærnedsæt.;  jf.ådktre) 


paa  (en).  *Nu  vil  vor  Foged,  at  jegDoctorere 
skal,  I  Den  Dosmer  tæncker  ey,  at  jeg  er 
GeneTal.Holb.Paars.167.  „Saa  I  bliver  be- 
standig ved  at  dokterere?"  —  „Immervæk, 
og  bliver  I  nogen  Tid  syg,  min  Ven,  saa 
kom  til  mig.'^Wess.Gr.lS.  Hrz.D.III.132. 
at  fremstille  Jesus  som  en  .  .  Mirakel- 
Læge,  der  doktorerede  gratis  paa  .  .  syge 
Krøblinger  og  ^taWeT.J(^Knu.LF.49.  (han 


{afl.  af  Doktor  (2),  doktorere)  1)  f  læge- 
middel; medicin.  Dokteri.  Moth.D88.  2) 
(dagl.;  sj.;  nedsæt.)  som  vbs.  til  doktorere  2. 
(han  har)  et  Kala,  en  nyttig  Virksomhed 
(o:  som  læge)  —  skjønt  Himlen  maa  vide, 
hvorledes  det  egentlig  staar  til  med  hans 
'DoktoTi.EB7and.L.54. Doktor-inde,  en, 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.:  læremester  in  de;  nu  sj. 
(spøg.))    1)  doktors  hustru;  især  (til  Doktor 


er)  mangen  Gang  .  .  rejst  flere  Mil  frem  40  2j;  lægefrue.  Moth.D88.  *Saa  talte  til  sin 


og  tilbage  paa  Doktorering  for  et  Par  Kro 
ners  Fenge.MylErich.NS.26.  overf:  man 
maatte  doktorere  paa  de  Beretninger,  de 
havde  afgivet  foTBetten.PoU*M921.11.sp.5. 
Doktor-fisk,  en.  [2]  ^  vestindisk  fisk  af 
familien  Theutides  (med  en  torn  paa  hver  side 
af  halen,  som  saarer,  hvis  man  griber  den}; 
kirurg,  Acanthurus  chirurgus.  CollO.  S&É. 
-gilde,  en.  [1]  gilde  i  anledning  af  erhvervet 


Mand  den  kloge  Doctor-Inde. ^o?6.Poars. 
168.  sa.Sgan.llsc.  Blich.II.27.  D&H.  2)  (nu 
næppe  br.)  kvindelig  doktor;  især  (til  Dok- 
tor 2):  kvindelig  læge.  hun  (sagde)  sig  at 
være  en  Doctorinde  og  at  hafve  været  1 
Mannheim  for  at  giøre  en  stor  Cour.-ff^c- 
venf.BJ.46.  (om  en  „signekælling":)  FrHorn. 
PM.141.  (overf.:)  saasom  han  har  cureret 
mig,  saa  vil  jeg  og  være  hans  Doctorinde. 


doktorgrad.vAph.(1764).'Det\aTiSe\skahetxHolb.Rpb.III.ll.   -kost,  en.  [1]  (foræld.) 


ved  (HCØrsteds)  Doktorgilde,  at  den  vårs 
lende  Episode  indtraf,  der  ligesom  aabnede 
et  Indblik  i,  hvad  der  gjærede  i  . .  Oehlen- 
schlager.PIf Gns.JJJ.8.  SaUVI.283.  -grad, 
en.  1)  [1]  akademisk  grad,  der  erhverves  ved 
(mundtligt  forsvar  af)  en  af  vedk.  fakultet 
antagen  videnskabelig  afhandling  (se  -dispu- 
tats^ ell.  tildeles  af  et  universitet  som  æres- 
titel, at  tage  dokter  gTaåen.Moth.D88.  Holb. 
Paars.280.  *Hvo  vilde  derfor  Finger  ad  | 
Den  gode  Lukas  pege,  |  Fordi  han  ej  har 
Doktorgrad,  |  Men  kalder  sig  kun  Læge. 
Falst.77.  *han  har  Doctorgraden,  |  End- 
skjøndt  man  ikke  rigtig  veed  hvori.PaZil!f. 
Vi.282.  Du  bliver  Noget!  Du  faaer  bestemt 
BoctorgTaden.HCAnd.VI.391.  at  disputere 


doktorgilde,  som  den  nyudnævnte  doktor  skulde 
foranstalte  for  professorerne  ofl.  (Kalk.V.128). 
Moth.D88.  SaUVI.283.  -promotion,  en. 
[1]  (univ.)  højtidelig  udnævnelse  til  doktor. 
vAph.(1759).  SaUVI.283.  -ring,  en.  [1] 
ring  (i  Danmark  nu  m.  et  Minerva-hoved, 
omgivet  af  en  laurbærkrans)  som  tegn  paa 
doktorværdigheden  (jf.  -hatj.  Dokter-Ring 
. .  en  slet  (o:  glat)  guldring  som  settes 
60  den  på  tommelfingeren,  som  gøres  til 
dokteT.Moth.D88.  (doktorværdigheden  med- 
fører) Ret  tU  at  bære,  som  academisk  Hæ- 
derstegn, en  DoctorTing.Forordn.^/il824.§8. 
*(opponenten)  stod  saa  op  og  brugte  Mund  | 
Om  en  Trykfejl,  jamen  det  nytted  ingen- 
ting, I  For  (doktoranden)   han  fik  baade 


841 


Doktorseddel 


Dokamentmappe 


842 


Hat  og  T>6ktoT-Rmg.Blækspr.l901.47.  Berl 
Tid:'^/ioJ903.M.3.sp.l.  SaUVI.283.  f  -sed- 
del, en.  [2]  recept.  Moth.D88.  VSO.  -skab, 
et.  [1]  (sj.)  doktorværdighed,  der  er  mange, 
hvis  Doctorskab  hænger  alleene  i  Kioelen. 
Holb.Mcl.in.6.  jf.  u.  Doktor  1.  Doktor- 
ske, en.  ['dmgdarsga]  (sj.;  nu  kun  spøg.) 
d.  s.  s.  Doktorinde.  (om  signekælling,  „klog 
kone":)  FrHorn.PM.188.  JySaml.IV.244. 
J>oktor-stol,  en.  [2]  en  slags  magelig 
agestol,  som  en  læge  bruger  (ell.  navnlig  tid- 
ligere brugte)  ved  befordring  paa  landet  (i 
bønder  vogne ).  han  blev  bragt  til  Sæde  i 
den  magelige  'Doktorsto\.CBernh.X.274. 
Goldschm.VII.189.  En  Bondevogn  med  et 
Par  vinterlodne  Heste  og  en  Doktorstol 
h&gi.Pont.DR.V.ei.  BerlTid.^Ni-il9l6.M.2. 
•svamp,  en.  [2]  ^  fyrsvamp;  Boletus  fo- 
mentarius  L.  JTusch.354.  -visit,  en.  [2] 
(dagl.,  sj.)  kort  visit;  „fransk"  visit.  Gade- 
ordb.^  -vogn,  en.  (1.  br.)  [2]  en  (land)læges 
vogn.  MO.  Hun  kommer  altid  kørende  i 
en  lille  Enspænder-Karet,  der  ser  ud  som 
en  Doktorvogn.iV^a?^s..7D.57.  doktre,  v. 
['dcogdra]  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  doktorn; 
af  Doktor  2;  nu  kunjy)  d.  s.  s.  doktorere  2. 
Feilb.  JMJensen.Vendelbomål  (1897-1902). 
23.217.  overf.:  (at  frembringe  kunstig  træk) 
er  at  doktre  paa  YQYcet.JVJens.Intr.139. 

I.  Dok-trin,  et.  ,1,  om  (en  af)  de  af- 
satser jma  siderne  af  en  tørdok,  imod  hvilke 
skibet,  der  dokkes,  kan  afstives.  Wolfh.MarO. 
456.  Scheller.MarO.211. 

IL  O  Doktrin,  en  ell.  (sjældnere)  et 
(BibliotH.^347).  [dcogitri-'n]  flt.  -er.  {af  lat. 
doctrina,  afl. a/docere, se  docere ;  jf. Dogme) 
lære;  læresætning;  teori.  Moth.Conv.D 
51.  Tode.ST.I.30.  (en  stærk  frihedsstræben) 
gjorde  sig  mere  gj ældende  i  Fraser  og 
Doktriner  end  i  positive  Begreber  og  Prin- 
cipeT.Davids.KK.216.  Ridderærens  Begreb 
udformes  til  en  Doktrin  og  faar  sin  Lov- 
bog. FFei.jB.550.  de  arab.  Lægeskoler,  hvis 
Doktriner  i  hine  Tider,  13.-16.  Aarh.,  be- 
herskede Kirurgien.Sai:.*III.445.  CP  dok- 
trinær, adj.  [d(ogtriinæ'r]  {fra  fr.  doc- 
trinaire,  af  doctriné,  doktrin)  som  (især 
nedsæt. :  paa  en  ensidig,  forblindet,  pedantisk 
maade)  bygger  paa  ell.  holder  fast  ved  dok- 
triner (teorier  olgn.).  M.  er  overbevist  So- 
cialist, troende,  glødende  Socialist,  og  som 
saadan  doktrinær.jBranies.F.^65.  han  var 
inderlig  doktrinær,  saa  han  drog  Konse- 
kvenserne af  sine  pædagogiske  Grund- 
sætninger uden  tilbørligt  Hensyn  til  Vir- 
keligheden. Joa/cLars.f^.ZJ.  78.  EHenrichs.M 
F.I.198.  II  som  subst.:  (Estrup)  var  paa  sin 
Vis  en  Doktrinær,  en  Konsekvensmager. 
smst.55.  Brandes.Volt.il. 140.  (nu  1.  br.)  m. 
substantivisk  bøjning i^<.;Doctrinairerne 
ville  bevise  Alt,  Dogmatikerne  særdeles 
Ueget.MilConv.II.502. 

Dok-tærskel,  en.  ^  anslaget  for  dok- 
porten. Wolfh.MarO.456.  ScJieller.MarO.211. 

Dokument,  et.  [do^u'mæn'i]  flt.  -er. 
{ænyd.  d.  s.;  fra  lat.  documentum,  bevis,  be- 


lærende eksempel;  af  lat.  docere,  se  docere; 
især  jur.)  bevis;  (retsligt)  bevismiddel; 
redegørelse,  der  tjener  som  bevis,  saa  fremt 
det  ikke  med  klar  og  oprigtig  Document 
og  Specification  bevisis.DL.5 — 2 — 21.  jf: 
(Venus)  har  intet  villet  skiule  af  hendes 
Documenter,  som  kand  tiene  til  Sagens 
Opliusning,  men  har  villet  lade  dem  komme 
til  Rettens  Kiendelse  (o:  har  ikke  vægret 

10  sig  ved  at  fremstille  sig  nøgen  i  skønheds- 
konkurrencen).Holb.TJl.Prol.  den  hellige  Fa- 
der veed  ganske  vel,  at  der  ere  de  Klo- 
stermænd, som  vise  med  levende  Doku- 
menter (o:  børn),  hvad  Æg  og  god  Viin 
formaaer.Tode. FI.160.  ||  nu  især:  skrift- 
lig fremstilling,  der  er  bestemt  til  at  være 
ell.  kan  bruges  som  bevismiddel;  akt- 
stykke; skreven  redegørelse.  Holb.Kandst. 
V.3.  Langebek.SA.28.  Notarius  foldede  om- 

20  hyggelig  dokumentet  sammen  og  stak  det 
ind  i  den  lange  blå  konyo\ut.NMøll.H.134. 
Obduktionsberetningen  skal  nedskrives  og 
afgives  straks;  og  den  er  et  juridisk  Do- 
kument, som  der  ikke  bagefter  maa  ret- 
tes i.KPont.BetsmedJI.8.  Falsk  (kan)ogsaa. 
.  .  begaas  med  Hensyn  til  trykte  Doku- 
menter. Sai.  77.506.  (spøg.:)  „Jeg  petitio- 
nerer," raabte  denne,  inden  han  vel  havde 
gjennemseet  sine  „Dokumenter"  (o:  spille- 

30  kort). Blich.IV. 507.  \\  {efter  fr.  document 
humain,  bevis,  taget  fra  det  virkelige  liv,  vir- 
kelighedsiagttagelse (som  grundlag  for  natu- 
ralismens kunst);  æstet.)  man  har  ogsaa  lært 
at  forstaa  de  Tings  Betydning,  som  Livet 
til  enhver  Tid  har  omgivet  sig  med,  og 
at  de  ere  „Dokumenter"  ligesaa  vel  som 
Krigserklæringer  og  Fredstraktater.Jia»- 
ge.III.193.  f  Doknment-barn,  et.  (sj.) 
adoptivbarn.  Ing.EF.VIII.9.  Doknmen- 

40  tation,  en.  [do^'umænta'Jo'w]  (jur.)  vbs. 
til  dokumentere;  spec.  om  et  særligt  led  af 
proceduren  for  højesteret,  bestaaende  i  op- 
læsning af  det  skriftlige  bevismateriale  (i  ud- 
drag). *Til  Documentationen  jeg  mig  skynd- 
te, i  Løb  Acterne  igjennem.  Blad  for  Blad. 
PalM.VII.327.  Dokumentationen  i  (en  be- 
stemt) Proces  for  Højesteret  varede  . .  et 
Par  af  Formiddagstimerne  i  Gaar.PoZ.^Vi 
1920.2.sp.3.   dokumentere,  v.  [do.^u- 

50  mæn'te'ra]  -ede.  vbs.  -ing  (Saaby.'')  ell.  Do- 
kumentation (s.  d).  {af  mlat.  doc\imenta.Te; 
især  CP  ell.  jur.)  godtgøre  v.  hj.  af  (især 
skriftlige)  dokumenter;  bevise;  fast- 
slå a.  Leth.(1800).  At  jeg  just  ingen  Helt 
var  i  hiin  Tid,  lader  sig  documentere  med 
flere  Exempler.  Hauch.  MfB.  39.  Tops.  III. 
141.  jeg  kan  dokumentere,  at  jeg  har  baade 
lagt  Planen  og  forudset  Udfaldet.Sø^r^.IJJ. 
69.  (han)  opbrugte  sit  Forraad  af  Skjælds- 

60  ord  for  at  dokumentere  for  sig  selv,  at 
han  var  et  godmodigt  . .  Fæhoved.CMøH. 
M.III.87.  saadanne  Tilfælde,  hvor  væsent- 
lige Misforhold  kan  dokumenteres.PoZ.*'/9 
1920.7. sp.l.  Dokument-falsk,  subst. 
(jur.)  forfalskning  ell.  misbrug  af  dokumenter. 
Goos.lI.il.  Sal.VI.306.  -mappe,  en.  (læ- 


843 


Dol 


Dolk 


844 


(ler)mappe  til  dokumenter  olgn.;  porte feuille. 
HomoS.  GL.68.  NatTid.Vel 913. M. Till.l .sp.3. 

I.  l>ol,  en.  se  I.  Dole. 

II.  dol,  adj.  (ogs.  dul.  olm.  i  bet.  1.  jf.  u. 
Dol-hus,  -hærdet^,  (ænyd.  dul,  sløv,  glda. 
dol,  overmodig,  stolt;  fra  mnt.  dol,  dul,  sløv, 
taabelig,  gal,  jf.  ty.  toU,  eng.  duU;  besl.  m. 
dulme,  Dvale)  1)  (dial.)  sløv.  1.i)  om  per- 
soner: sløv;  dvask;  ogs.:  rolig;  stilfær- 
dig. MDL.87.  Thorsen.132.  Kværnd.jf.Esp. 
60.  D  u  1  h  e  d.  Dangaard.  Ulige  Vilkaar.(l  904). 
57.  1.2)  om  skærende  redskaber:  ikke  skarp. 
Moth.Dl74.  Feilb.IV.101.  Kværnd.  2)  {m. 
h.  t.  bet.-udviklingen :  stolt  —  køn,  jf.  stolt; 
jy.)  som  er  af  et  pynteligt  udseende  (m.  h.  t. 
klædedragt);  køn;  smuk;  „flot".  Moth.D88. 
*Hun  er  saa  dol  en  frov  (o:  fruej.Schan- 
drup.HS^.  Wadsk.7.  (hun)  havde  allerede 
smykket  sig.  „Goddag,  Maren  1"  siger  han, 
„hvad  Lav  har  det,  at  du  skal  være  saa  „dol" 
i'Dag?''Blich.(1905-07).II.9.   MDL.   Feilb. 

Dolcian,  en.  se  Dulcian. 

t  I>old,  en.  (ogs.  Dolde.  Moth.D88).  flt. 
■er.  {ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  dolde;  oprindelse 
usikker)  blomsterskærm.  Moth.D88.   VSO. 

doldis,  adj.  se  I.  daarlig. 

I.  Dole,  en.  (ogs.  (m.  jy.  form)  Dol: 
MDL.77.  MylErich.VJ.215).  flt.  -r.  (glda. 
dol;  fra  mnt.  dol(l)e,  grøft,  jf.  ty.  dole,  af- 
vandtngsgrøft,  eng.  do(o)l,  markskel;  vist  besl. 
m.  Dal  og  Dølle;  nu  kun  dial.)  grænse- 
skel (for  enge,  marker,  klitter  olgn.),  som 
oftest  bestaaende  af  opskaarne  græstørv.  Den 
fredede  Klit  bør  gjøres  kj endelig,  og  her- 
til kan  man  betjene  sig  af  saakaldte  Do- 
ler  eller  Knoppe.  Det  er  omtr.  2V2  å  3' 
høie,  afstumpede  Pyi-amider,  som  opføres 
af  Grønsvær  ved  Foden  af  den  indfredede 
Sa.nåe.Andres.Klitf.317.  Engene  var  (under 
fællesskabet)  ikke  indgrøftede  som  nu,  men 
hver  Mand  havde  alligevel  sit  Stykke. 
Skjellene  blev  afmærkede  med  omvendte 
Græstørv,  „BoleT''.Feilb.BL.173.  jf:  Tør- 
\ edol.MylErich.VJ.214.  II.  dole,  v.  -ede. 
(af  I.  Dole;  jf.  inddole;  nu  kun  dial.)  af- 
mærke V.  hj.  af  doler.  at  dole  enhver  Bon- 
des Lod  af  i  Marken.  Talemaaden  bruges 
her  i   3y\\anå.Rahb.Min.l795.I.162.   Feilb. 

Dolemetsker,  en.  se  Dolmetsker. 

I.  tD  dolere,  v.  [do'le'ra]  -ede.  (af  lat. 
dolere,  smerte,  gøre  ondt;  nu  1.  br.;  jf.  kon- 
dolere) føle  smerte  ell.  ærgrelse  (over  noget); 
jamre  ell.  beklage  sig  (over  noget);  ogs.: 
anke;  klage.  *Han  klavrer  op  igjen,  og 
ned  han  dratter  |  Igjen  fra  Dyd  og  For- 
sæt just  som  sidst,  |  Og  just  som  sidst 
han  angrer  og  dolerer.P«/M.7F.57i.  I  vore 
Dage  .  .  har  Vittigheden  ogsaa  søgt  at 
forsvare  den  græske  Gudelære,  og  doleret 
over  dens  YorivddngQlse. Oluf Worm.Overs. 
afJuvenal.(  1838).  193.  Der  er  ofte  blevet 
doleret  over,  at  de  politiske  omvæltninger 
hos  os  er  komne  sa  \)Tatte.ADJørg.IV.56. 
Hørup.1.6. 

II.  dolere,  v.  se  dollere. 

Dolfin,  en.  [dcolifi-'n]  flt.  -er.  (gennem 


holl.  dolfijn  ell.  eng.  dolphin  fra  oldfr.  daul- 
phin,  af  lat.  delphinus;  se  Delfin)  >P  slægt 
af  makrelfiskene,  guldmakrel,  Coryphæna. 
Lutken.Dyr.339.   Sal.V.360. 

Dol-haler,  en.  [idcol-]  (af  holl.  dol, 
aaretold  (se  Toldj)  ^  line,  hvorved  en  blok 
er  fastgjort  opefter  for  at  hindre  blokken  i 
at  falde  ned,  hvis  dens  tov  skulde  springe. 
HarbocMarO.  SaUVT.287.  jf:  'Netop  den 

10  Dag  var  der  kommet  nogen  Brise,  og  for 
at  han  (0:  kadetten)  ikke  under  Slingringen 
skulde  „tørne"  —  støde  —  imod  Vantene, 
havde  man  anbragt  „Dolhalere"  —  spinkle 
Ender  til  at  holde  igjen  med  —  paa  beg- 
ge hans  Been.WCarstensen.Den  gamle  Skole. 
(1882).235. 

Dol-hnis,  et.  [idcol-]  (ogs.  Dulhus.  Holb. 
Ep.IV.186  ofl.).  (fra  nt.  dolhus,  jf.  ty.  toll- 
haus;  afnt.  dol,  se  II.  dol;  foræld.)  daare- 

20  kiste;  galehus.  *Hvor  kommer  det  . .  at 
der  ikke  er  en  Giek  i  verden  til,  |  Som  i 
et  Dolhuus  30  sin  Naboe  have  vilPT^^orm. 
Sat.33.  *Hvad  Arbejd  var  det  ej,  om  man 
kun  giorde  Liste,  |  Paa  Daarer,  som  man 
seer  i  mangen  Daare  kiste  . .  |  Mod  Ver- 
dens Dulhuus  dog  det  ej  at  ligne  er.Holb. 
Sat.I.B4':  sa.Ep.V.^38.  Verden  som  et  Dol- 
huus afdeelt  i  sine  besynderlige  Værel- 
seT.Falst.127.  jf:  Verdens  store  Dollhus. 

30  ESkram.GC.186.  -hærdet,  -hærdlg:, 
adj.  (ogs.  dul-,  dølhærdet.  MDL.  AarbFrborg. 
1920.87).  (vistnok  af  II.  dol  i  bet.  „sløv";  egl. : 
(for)hærdet  indtil  sløvhed;  „alm.  hos  den 
K\ø\).Aluiue.^Levin.;nuvistnokkun  dial.)  for- 
hærdet; forstokket;  følesløs;  sløv.  Dul- 
hæng.Moth.W162.  Dulhærred.swtsf.  Junge. 
376.  MDL.  du  ved  sæl,  hvor  død  og  dul- 
herrig  han  er  bleven  ved  al  sin  Svir  og 
SpmeTase.Zakmels.NT.113. 

40  I.  Dolk,  en.  [dcol'^]  flt.  -e.  (ænyd.  d.  s., 
jf.  nt.  holl.  dolk,  ty.  dolch;  oprindelse  usik- 
ker) 1)  kort  (som  oftest  tveægget)  stødvaa- 
ben  (ofte  brugt  som  sidevaaben  af  officerer 
olgn.).  I  Betientere  ere  ligesom  Åbner, 
der  kom  og  hilsede  Roland  sigende:  Hil 
være  dig  min  Broder,  og  med  det  samme 
sticker  ham  Dolken  i  JiieTtet.Holb.Jep.IILl. 
hun  (stak)  sig  selv  ihiel  med  en  Dolck.sa. 
Vgs.(1731).n.d.  *Ha,  var  det  Dolk  og  Gift, 

50  som  jeg  tilbød  liam.Etv.V.216.  *Han  vilde 
overtale  mig  |  At  støde  denne  Daggert  i 
dit  Bryst  .  .  |  Jeg  Dolken  fik,  forsynet 
vel  med  Gift;  |  Jeg  skulde  støde  den  i 
Trygvesøn.  Oehl.  HJ.  87.  Wolfh.MarO.  514. 
jf.:  Hjørnetænderne  (hos  rovdyrene)  ere 
blevne  stærke  Kroge  eller  Dolke.i^rem.DA^. 
462.  II  ofte  i  billedl.  udtr.  og  sammenligninger. 
Ha,  hvert  Ord  en  J)o\k\Eio.III.196.  Det 
var  som  der  foer  en  Dolk  igjennem  ham 

60  hvergang  Navnet  Spontani  nævnedes. Jwo. 
LB.II.125.  *mens  jeg  tog  mig  en  lille 
Luur,  I  havde  min  Skjæbne  Dolken  hvæs- 
set.Hostr.G.57.  2)  (nu  kun  bornh.)  lille  ha  ar- 
pisk,  mit  Haar,  som  jeg  var  meget  for 
lidt  nævenem  til  at  frisere  paa  en  Tid,  da 
man  skulde  have  Hestesko  topper,  Bukler 


846 


Dolk 


dolte 


846 


ved  Ørene,  og  Dolk  .  .  eller  Pung  i  Nak- 
\(.en.Eahb.E.Llo4.  Esp.48. 

II.  Dolk,  en.  [dcol'^']  flt.  -e.  (no.  dolk, 
klump,  klodset,  doven  person,  jf.  no.  dolg, 
bornh.,  sv.  dial.  dalk,  nt.  dalk,  dejagtig  mel- 
spise,  ty.  dalk,  talk,  klodrian;  til  bornh.,  no. 
dial.  dalka,  dingle,  besl.  m.  dalre;  sml.  Æde- 
dolk; mest  dial.)  klodset  ell.  ubehøvlet  person ; 
dumrian;  klodrian.  Bredahl.I.131.  *Søn- 
nen  var  en  lang  og  kluntet  Dolk  |  med 
Dinglekrop  og  store  løse  hemmer.Schand. 
TJD.4.  „Du  har  da  vel  assureret,  Ole  ?"  „Ja 
jeg  havde  rigtignok  tænkt  paa  det;  men  saa 
blev  det  da  ikke  til  Noget."  „Saa  er  Du  dog 
ogsaa  en  rigtig  Dolk,  Ole  I"" AntNiels.FL.il. 
84.  Nu  har  jeg  aldrig  set  saa  galt  i  mine 
Dage  —  Hans  Bøje! . .  Goddag,  din  gamle 
Dolk!  Og  velkommen,  velkommen IZafc 
Niels.Maagen.23.  sml.  Esp. 46.  jf.:  *en  ge- 
mytlig Dolk  (o:  fyr).ESchmidt.FV.34. 

III.  t  Dolk  ell.  Dolke,  en.  {af  uvis 
oprindelse)  \  strandhjejle,  Tringa  squa- 
tarola.  VSO. 

Dolk-,  i  ssgr.  [idwlg-]  af  I.  Dolk  1,  jf. 
Dolke-,  -bfi^jonet,  en.  ii  d.  s.  s.  Kniv- 
bajonet. Sal.V.362. 

I.  Dolke,  en.  se  III.  Dolk. 

II.  dolke,  V.  [^dmlgd]  -ede.  (afl.  Dolk;  j/. 
ty.  dolchen;  dagl,  især  spøg.)  dræbe  v.  hj.  af 
en  dolk.  de  Karle  . .  dolker  En  for  et  godt 
OTå.Rahb.Tilsk.1803.484.  han  vilde  dolke 
Sundby  \h\é[.Ing.LB.III.139.  (hun)  havde 
stor  Lyst  til  at  dolke  (orig.  285:  myrde ^ 
mig  med  en  Brødkniv .jBer^s.PP.^^5 7.  SvLa. 
HjG.203.  Jeg  har  længe  tænkt  paa,  at  hun 
skulde  dolkes  . .  Kniven  har  jeg  købt  igaar 
til  det  ssLmme.Pol.Viol907.4. 

Dolke-,  i  ssgr.  [^åmlgQ-]  af  I.  Dolk  1, 
jf.  Dolk-,  -greb,  et.  (ogs.  Dolk-.  Ing.KE. 
11.238).  det  15de-16de  Aarhundredes  Page- 
dragt med  .  .  Dolkegrebet  stikkende  ud 
af  Bæ\tet.ScJiand.TF.II.61.  han  knyttede 
Haanden  om  sit  Dolkegreb.Drac^w.yD. 
173.  -stik,  et.  *egentlig  jeg  skylder  dig 
i  Livet  I  Et  Dolkestik.OeRX37.  han  var 
myrdet  med  et  Dolkestik  i  Brystet.B^attc/j. 
VI.450.  |(  billedl:  hvert  venUgt  Ord,  hvert 
livligt  Blik,  I  vexlede,  var  mig  et  Dolke- 
stik. Jn^r.FS.JJJ.i  00.  »Skammens  Dolkestik. 
Bødt.32.  Kierk.XIII.271.  der  skar  et  Dolke- 
stik af  Smerte  gennem  mine  Øjne  og  Øren. 
Rørd.RH.121.  -stik-dne,  en.  %.  tropisk 
dueart  (m.  en  blodrød  plet  paa  brystet),  Phlo- 
goenas  luzonica  Scop.  SaU  VI.489.  f  -sting, 
et.  d.  s.  s.  -stik.  vAph.(1764).  ||  billedl.  denne 
Tidende  har  været  et  Dolkesting  for  mig. 
Tode.S.'105.  Molb.Breve.36.  -stod,  et.  (sj. 
Dolk-.  Eic.1.60).  d.  s.  Brandes.VII.627.  \\ 
billedl:  Eio.I.60.  hun  hulkede  . .  som  hav- 
de jeg  bibragt  hende  hundrede  Dolkestød 
i  Yi\QvtQi.Schand.IF.218. 

Dolk-greb,  et.  se  Dolkegreb.  -hale, 
en.  (zool)  leddyrart,  hvis  hale  ligner  en  dolk; 
Xiphosura.  LutJcen.Dyr.478.  BøvP.III.419. 
-kTeps,  en.  (zool.)  hvepseart,  hvis  legems- 
form  minder  om  en  dolk;  Scolia.  BøvP.Il.472. 


-stak,  en.  (bot.,  sj.)  tilspidset  og  stikkende 
forlængelse  ajf  græssernes  inderavne  ell.  anden 
plantedel.  Drejer. BotTerm.  129.  -stod,  et. 
se  Dolkestød. 

Dollar,  en.  ['dmlwr,  ogs.  'dcolar]  flt.  -s 
ell.  (dagl.)  d.  s.  (fra  eng.  dollar;  af  nt.  da- 
ler, se  I.  Daler)  betegnelse  for  forsk,  møn- 
ter, især  for  en  møntenhed  i  Nordame- 
rikas forenede  stater  (å  100  cents).  JBa- 
10  den.FrO.II.  jeg  (har)  aldrig  nogensinde 
fra  Amerika  .  .  faaet  en  Dollar  for  mine 
SkTiit,eT.HCAnd.Breve.II.700.  (han  saa  ma- 
trosen) sidde  paa  sin  Skibskiste  og  regne 
Dollar  ud  i  Kroner. GravlJ.71.  den  almæg- 
tige Dollar.4Hawd.575.  en  meksikansk  Dol- 
lar. JFJens.S'/c.S^.  i  Dollarens  Land  (o :  Nord- 
amerika). HomoS.  VD.  89.  Dollar-prin- 
sesse, en.  især  (spøg.)  om  de  amerikanske 
pengefyrsters  døtre.  Dollarprinsessen,  (ope- 
20  rettetitell909). 

Dollemosfser),  en.  se  Dunhammer. 

Dollemos(s)e,  en.  se  Dormeuse. 

dollere,  v.  [doi'le'ra]  -ede.  vbs.-ing  (Opf 
B.UI.324).  (fra  fr.  doler,  lat.  dolare,  til- 
hugge; garv.)  rense  garvede  htider  for 
ujævnheder  paa  kødsiden.  Skind,  som  ere 
meget  beskadigede  .  .  slibes  („dolleres") 
med  Pimpsten  paa  Kjødsiden.F-Bø^'/t.Gar- 
veriet.(1896).223.  SaUVL291.  ||  hertil:  Dol- 
30  1  e  r  e  m  a  sk  i  n  e  r.  VBøgh.  Garveriet.  (1896). 
223. 

dollig,  adj.  se  I.  og  II.  daarlig. 

Dolm,  en.  se  Dulm. 

Dolma,  en.  ['dcolma]  flt.  dolin(a)er.  (jf. 
SV.  (kål)dolma;  egl.  et  tyrk.  ord;  kog.)  (ret 
bestaaende  af  et)  hvidkaalsblad  med  ind- 
rullet fars;  kaaldolma.  FrkJ.Kogeb.59. 

Dolman,  en.  ['dcolman]  best.  f.  -en 
[dcolima'n(8)n]  flt.  -er  [dol'raa'nar]  (gennem 
40  magyarisk  dolmany  fra  tyrk.  dolaman)  ^ 
snorebesat,  kort  trøje,  tidligere  hørende 
til  husaruniformen.  *Hvor  (husarens)  korte 
Dolman  tæt  |  Til  de  brede,  de  mandige 
Skuldre  slvitter.2'ode.SU.216.  Drachm.DM. 
97.  CEtv.DV.102.  jf:  der  er  han  med  sin 
Husarhue  og  sin  D  olm  an  t  el.  OeRXXFJ. 
181. 

dolme,  V.  se  dulme. 

t  Dolmetsker,  en.  (ogs.  Dolemetsker: 
éo  Æreboe.117.  Tolmetsker:  Oehl.XVILU).  flt. 
-e.  (jf.  ænyd.  dolmetsking,  oversættelse;  fra 
ty.  dolmetsch(er);  vist  egl.  tyrk.;  besl.  m. 
Tolk)  tolk.  J.Tuel.425.  (jeg  skulde)  være 
Dolemetsker  imellem  Envoyen  og  Rys- 
serne.Æreboe.117.  Syngesp.Vl5.116.  JBa- 
den.FrO. 

Dolmense,  en.  se  Dormeuse. 

Dol-slag,  et.  (ænyd.  d.  s.;  efter  mnt.  dal»- 

slach,  af  dal(e),  ned  (besl  m.  Dal^  og  slach, 

60  slag;  foræld.)  modestlignende  klædningsstykke, 

brugt  af  kvinder  til  at  dække  skulder  og  hals. 

TroelsL.X.136.  Sal.V.443. 

dolte,  V.  -ede.  (jf.  no.  dial.  dolta,  bylte 
sammen,  jy.  dolt,  lap  paa  klæder,  som  er  sat 
klodset  paa;  jy.)  i  forb.  dolte  ind,  rulle 
ell.  vikle  ind  (i  noget),  hun  stod  og  smaa- 


847 


Dom 


Dem 


848 


frøs  .  .  med  Hænderne  doltet  ind  i  For- 
klædiet.Aakj.FJ.13. 

I.  Dom,  en.  [dcom']  IIøysg.Anh.21.  fit. 
-me.  {æda.  d.  s.,  oldn.  domr,  eng.  doom,  got. 
doms;  besl.  m.  Daad,  -dan,  Dont;  ji/".  -dom) 

1)  afgørelse,  der  træffes,  ell.  virk- 
somhed, der  udøves  af  en  dommer  ell. 
domstol.  1.1)  (især  jur.)  en  af  en  dommer 
ell.  domstol  tru/fen  afgørelse  i  en  retssag. 
saa  fremt  der  skal  offentlig  Dom  imellem  lo 
Parterne  afsigis.Di.^ — 17 — 18  (jf.  afsige 
S).  I  skulle  ikke  gjøre  Uret  i  Dommen, 
du  skal  ikke  ansee  den  Ringes  Person  og 
heller  ikke  gjøre  Ære  af  den  Vældiges 
Person..3 Mos.19.13.  dommen  bør,  som 
udømt,  død  og  magtesløfi  at  være.Moth. 
D223.  (birkedommeren)  bilder  sig  ind  at 
have  et  stort  Hoved;  hvorvel  hånd  haver 
slet  intet,  som  mand  kand  mercke  af  hans 
Bovavie.Holb.Jep.  II.3.  Dommeren  kand  20 
jo  forandre  Dommen,  og  sige,  at  hånd 
dømte  feil  første  gang.smst.IV.&.  disse 
Domme  indstævnes  lige  for  Høieste-Ret. 
Stampe.1.334.  dommen  lød  paa  frifindelse  | 
Il  i  faste  forb.  eksekvere,  fuldføre  en 
dom,  se  eksekvere,  fuldføre,  faa  dom 
over  en,  faa  en  dømt.  MO.  D&H.  dom- 
men falder  (0:  bliver  afsagt),  se  falde, 
fælde  dom,  se  fælde,  der  gaar  dom  i 
en  sag  olgn.,  (jur.)  sagen  optages  til  doms;  30 
der  bliver  fældet  dom  i  sagen.  DL.1 — S — .9. 
*Dagen,  |  Før  Dom  skal  gaae  i  Sagen. 
Wess.136.  jf. :  Sag,  i  hvilken  der,  hvis  Ci- 
tanten  ikke  giver  Møde,  vil  gaa  Udebli- 
velsesdom (ved  højesteret).BerlTid.^°l5l920. 
M.2.sp.4.  (m.  overgang  til  2.2:)  *Tal  selv  min 
Sag,  naar  Dom  skal  gaa.Grundtv.SS.IV.417. 
dommen  gik  (f  faldt.  Moth.D224)  ham 
imod,  han  tabte  sagen.  Mau.I.126.  MO. 
AarbVejle. 1919. 145.  dommen  gik  ham  40 
med,  (nu  næppe  br.)  han  validt  sagen. 
Moth.D224.  lov  og  dom,  se  Lov.  ||  spec: 
retslig  afgørelse,  som  dømmer  den  anklagede 
skyldig;  skgldighedsdom;  straffedom; 
straf.  *hans  Familie  til  Skiendsel  regnes 
vilde,  I  Om  hængt  han  blev,  |  Og  dette 
var  hans  Dovi.Wess.106.  *her  var  Grund 
til  I  Benaadning,  Grund  til  at  forandre 
Dommen  |  Til  Landsforviisning.Hr^i.Zyj. 
151.  *han  (staar)  som  en  Synder,  der  ven-  50 
ter  sin  J)om..Bich.I.42.  (hun)  opsøger  den 
Dømtes  Advokat  og  udspørger  ham,  om 
der  ikke  gives  noget  Middel  til  at  faa 
Dommen  formildet.jBrandtes.  171.687.  be- 
tinget dom,  se  betinge  3.2.  lide  dom, 
(nu  næppe  br.)  faa  dom;  blive  dømt.  lide 
og  undgielde  Dom  efter  Landsloven.DL. 
5 — 10—3.  Delinqventinden  .  .  er  stævnet 
til  at  lide  Dom.Stampe.II.38.  (jf.  bet.  2:) 
den,  som  forvilder  Eder,  skal  lide  (Chr.  60 
VI.,  1907:  bære;  DommQn.Gal.5.10.  \\  den 
skriftlige  optegnelse  af  dommen;  domsakt. 
Skrivere  skulle  i  Dommene  alt  det  indføre, 
som  Hovedsagen  angaar.Di.l — 8 — 5.  For- 
ordn.^^hl800.§8.  Dommen  (0:  i  rigsretten) 
udfærdiges  i  Rettens  Navn,  forsynes  med 


dens  Segl,  underskrives  af  Formanden. 
Lov^hl852.§85.  1.2)  handlingen  at  dømme: 
domfældelse;  rettergang;  især  i  forb. 
til  doms  (71U  kun  bibl.  til  dom^.  al  Is- 
rael .  .  kom  til  Doms  til  ¥.ongQn.2Sam.l5.6. 
Herren  .  .  har  beredt  sin  Throne  til  Dom. 
Og  han  skal  dømme  Verden  med  Retfær- 
dighed.Ps.9.8.  om  Torsdagen  ageres  Sa- 
ger til  Doms.Holb.Staat.525.  Rahb.Tilsh. 
1798.790.  *Så  står  jeg  på  Torvet  den 
ganske  Dag  |  og  hører  Klokkerne  kime.  | 
Jeg  slipper  ej  ind,  før  Husbonden  går  | 
til  Doms  i  den  tolvte  Time.Blaum.AH.261 . 
nu  næsten  kun  (jur.)  i  udtr.  som  indlade 
ell.  optage  (en  sag)  til  doms,  se  indlade, 
optage.  II  holde  dom  (over),  dømme,  jeg 
vil  holde  Dom  over  alle  Ægypternes  Gu- 
der; jeg  er  Rerr en.2Mos.l 2. 12  (jf.  bet.  2). 
D&H.  II  t  Sagen  er  under  åom.Moth.D224. 
2)  (især  19  ell.  bibl.)  billedl.  og  overf.  anv. 
af  bet.  1.  2.1)  i  al  alm.  *Han  (o :  djævelen)  har 
. .  faaet  sin  Dom,  |  Da  Christ  til  Jorden 
'k.om.SalmHus.251.3.  *Du,  foruden  Skyld 
og  Brøde,  |  Gavst  Dig  under  Dødens  Dom. 
Kingo.165.  naar  . .  det  skal  komme  an  paa 
en  endelig  Dom  (o :  afgørelse),  saa  har  alle 
Love  overladt  den  til  M.anåQn.Suhm.II.135. 
*feilede  din  Pige,  |  . .  du  hendes  Dom  af- 
sige.Rahb.PoetF.I.211.  *Det  sidste  Suk  han 
hørtes  drage,  |  Og  Lægens  Dom:  „Det  er 
foThi^.Wiiith.XI.205.  Guds  Dom  (o:jærn- 
hyrd  olgn.). Mau. 1.12 6  (jf.  Gudsdom).  ||  s^ec. 
(især  i  flt.)  om  guds  bestemmelser,  for- 
skrifter. Jeg  afveg  ikke  fra  dine  Domme. 
Ps.119.102.  hvor  urandsagelige  ere  (guds) 
D omme. Rom.l  1.3 3.  *Som  Himlenes  Favn 
er  din  Kjærlighed,  Gud!  |  Som  Havenes 
Dyb  dine  Domme.Ing.RSE.VII.167.  jf: 
Efter  Forsynets  Dom.VSO.  2.2)  især  i  best. 
f.,  om  den  store  domfældelse  ved  ver- 
dens ende.  (gud)  nedstyrtede  dem  til 
Helvede,  og  overantvordede  dem  i  Mør- 
kets Lænker,  at  forvares  til  Dommen. 
2Pet.2.4.  *Gud  engang  til  Dommen  vil  | 
Den  gandske  Verden  sanke.-Brors.i8.  *For- 
staaer  hun  Almagts  Lov  og  kiender  hun 
den  Dom,  |  Som  styrter  Verdner  i  det 
Dyb  hvoraf  de  kom?Ew.(1914).I.162. 
Grundtv.SS.1.689.  Engle  blæste  til  Doms  i 
lueforgyldte  Basuner.Pon^.XP.J7.87.  (nu  1. 
br.:)  den  yderste  Dom  og  Verdens  Ende. 
Brors.250.  vAph.(1764).  F^O.  ||  dommens 
dag,  d.  s.  s.  Dommedag  2  (jf.  Domsdag^. 
lJoh.4.17.  *De  meente,  det  var  en  afgjort 
Sag,  I  Som  ingen  Bøn  kunde  vende,  |  At 
han  (o:  kong  Volmer)  skulde  jage  til  Dom- 
mens Dag.Hauch.SD. 11.308.  Der  kan  ikke 
gøres  nogen  Forskel  mellem  Folkene  paa 
Dommens  Dag,  ifald  Dommen  skal  være 
xeti?evå\g.Brandes.TD.149.  Vee  Hedning- 
erne, som  sætte  sig  op  imod  min  Slægt! 
den  almægtige  Herre  skal  tage  Hevn  over 
dem  paa  Dommens  Dag  (Chr. VI:  doms 
åag).Jud.l6.20.  2.3)  fordømmelse,  hvo 
som  taler  bespottelig  mod  den  HelUg  Aand, 
haver  ingen  Forladelse  evindeligen;  men 


849 


Dom 


Dom 


850 


er  skyldig  til  en  evig  Dom.Marc.3.29.  *Døb, 
gienf ød  dem  (d  :  smaabørnene),  Herre  from,  | 
Dybt  i  Livets  Kilde!  |  Aldrig  de  tU  Død 
og  Dom  I  Sig  fra  Dig  foTyilåe.Grundtv.SS. 
1.645.  *End  lyttende  til  Dommen  Kain 
stod,  I  Forbandet  og  landflygtig  nu  i  Ver- 
den.PalM.(1909).I.463.  æde  og  drikke 
sig  selv  til  doms,  egl.  (efter  ICor. 11.29) 
om  den,  der  rammes  af  guds  straf,  fordi 
han  uværdig  deltager  i  nadveren;  ogs.  om  lo 
fraadseren,  der  bringer  straffen  over  sig  ved 
sin  egen  umaadelighed.  jf:  Ti,  Gerhardt, 
ellers  taler  du  dig  selv  til  Domsl KMich. 
HjertetsDrømme.(1915).140. 

3)  dømmende ell.  værdsættende  ansku- 
else (om  noget),  der  fremsættes  med  en  vis 
myndighed  ell.  i  en  afgørende  tone;  værd- 
sættende ytring  ell.  udtalelse;  menings- 
tilkendegivelse. 3.1)  G)  i  alm.  Moth.D225. 
adskillige  haarde  Domme  som  af  Prædikan-  20 
tere  fældes  over  indifferente  Ting,  kunde 
udkradses  af  vore  Postiller.flbZ6.E29.Z7J 65. 
baade  om  Tingen,  om  hvilken,  og  om  Reg- 
lerne, efter  hvilke  der  skal  dømmes,  maa 
skiønnes,  inden  Dom  kan  skee.Sporon.EO.^ 
202.  I  vor  Dom  over  Løvens  Skjønhed, 
har  vor  Kundskab  om  dens  Styrke  en  me- 
get stor  Dee\.Ørst.III.148.  Mynst.Betr.I. 
222.  Min  Dom  over  hende  er  kort:  jeg 
elsker  hende.-fiaerLFJ.599.  uden  at  be-  30 
kymre  sig  om  Verdens  Dom  og  Tidens 
Menmger.VilhThoms.Afh.I.182.  den  æsthe- 
tiske  Dom  er  en  Følelsesdom.  CHFti/cens. 
Æst.40.  (skriftets)  nedsættende  Domme 
om  Kvinden  findes  udtrykt  med  al  ønske- 
lig Voldsomhed.  Nationaløkon  Tidsskr.  VI. 
452.  jeg  vil  gerne  høre  din  dom  om  bo- 
gen i  II  (ikke)  have  dom  om  noget,  (nu 
næppe  br.)  (ikke)  have  nogen  mening  ell.  be- 
greb om  noget,  en  Konst,  som  . .  æres  høit  40 
af  alle  dem,  der  kan  fatte  den,  og  som 
kan  glæde  og  opløfte  utallige  Sjæle,  som 
ingen  Dom  eller  Begreb  have  åerom.Tng. 
LB.IV.201.  Heib.Poet.X.383.  ||  talem.  (nu 
næppe  br.):  Det  er  ondt  (0:  vanskeligt)  at 
staa  for  hver  Mands  Dom  (o:  at  være  alle  til- 
pas).Mau.1277.  Efter  min  dom  (o:  efter  min 
mening ).Moth.D223.  Hverken  tør  jeg,  icke 
heller  vil  jeg,  der  hår  du  Summen  og  Dom- 
men der]^aa..Nysted.Rhetor.53.  3.2)  (filos.)  i  K) 
logikken:  en  sætning  (hvis  verbum  er  er), 
som  fastslaar  forholdet  ml.  to  ell.  flere 
begreber.  MO.  I  Domme  som:  dette  er 
en  Rose,  denne  Rose  er  rød,  —  er  Ordet 
Rose  som  Prædicat  jo  et  Udtryk  for  Be- 
grebet, altsaa  for  TsLnken.RasmNiels.G.II. 
14.  vi  danne  en  Dom,  naar  vi  forbinde 
to  Begreber  paa  Grund  af  et  Identitets- 
forhold  mellem  deres  Indhold.flø^d.Psyft. 
199.  '      60 

4)  {jf.  oldn.  dåmr;  nu  kun  bibl.  ell.  foræld^ 
ret;  domstol.  Hvis  nogen  for  Dom  og 
Ret  vedgaar  det,  som  hånd  sigtis  og  be- 
skyldis  for,  da  maa  hånd  det  ej  siden  fra- 
gaLdi.DL.1—15—1.  smst.6—9—16.  gak  ikke 
i  dom  (1871:  i  Rette)  med  din  tiener  (o: 


mig).Ps.l43.2(Chr.VI).  de  Ugudelige  (skal) 
ikke  bestaae  i  Dommen,  ei  heller  Syndere 
i  de  Retfærdiges  Menighed.Ps.i.5,  *I  skal 
ei  dømme  meer,  Inen  selv  for  Dommen. 
PalM.TreD.374.  især  i  udtr.  som.  sidde  til 
doms  (over)  olgn.:  Borgemester  og  Raad 
(skal)  side  Dom  med  Byfogden,  naar  no- 
gen skal  dømmis  fra  Liv,  eller  Ære.Di. 
1—5 — 19.  I,  som  sidde  i  dom  (1871:  som 
sidde  paa  TeppeT).Dom.5.10( Chr.VI).  Han 
styrer  Landet  og  sidder  til  Doms.Sv  Grundtv. 
FÆ. IL  131.  jf:  *Dommeren  .  .  skulde 
stige  I  til  Doms  og  give  det  fatale  Nik. 
Drachm.DJ.II.433.  (overf.:)  saa  sieldne 
og  faa  de  end  ere,  der,  som  hans  Jæv- 
ninge kunne  sidde  til  Doms  over  Suhm, 
saa  vigtige  ere  deres  Stemmer,  saa  uvur- 
deerligt  deres  ærefulde  Bif aXd.Rahb.LB. 
11.93.  t  *Som  det  ret  kand  sømme  dem,  | 
Der  hvert  ØyebUk  med  Glæde  |  Færdig 
staae  for  Doms  at  træde.Brors.164. 

5)  (jf.  æda.  hælagh  dom,  relikvie  (SkLov. 
5.29);  sj.)  genstand;  ting;  i  forb.  hverken 
dom  eller  del  (maaske  dannet  efter  Ejen- 
dom, -del),  ikke  en  eneste  ting;  ikke  den 
ting.  i  hele  hans  Gaard  var  hverken  Dom 
eller  Del,  som  han  ikke  til  én  eller  anden 
Tid  havde  grasset  (^ :  slaaet  i  stykker ).Aakj. 
FJ.101. 

6)  i  forb.  i  dyre  domme  (ogs.  skrevet  i 
dyredomme:  VSO.I.659.  MO.j  (m.gl.da- 
tivendelse  af  adj .)  idyrendom:  Gram.Nu- 
cleus.113.  i  dy  ren  domme:  KomGrønneg. 
1.76).  [i'dyra'dwma]  {jf.  no.  dial.  av  dyre 
domo,  SV.  dial.  dyrndom,  dyrhed,  isl.  i  dy- 
rum  domum;  sml.oldn.db^nx,  (en  tings)  væ- 
sen, tilstand,  forhold,  samt  -dom  1;  egl.:  paa 
en  dyr  maade?)  især  i  udtr.  som  betale, 
købe  (noget)  i  dyre  domme,  til  (alt 
for)  høj  pris ;  kostbart;  dyrt.  Moth.D224. 
saadanne  Gøglere  . .  hvilke  tit,  naar  Skue- 
SpiU  skal  holdes,  vorder  kiøbt  i  dyre 
domme. Falst.Ovid.46.  (han)  maatte  i  Dyre- 
domme kiøbe  Penge  af  AagTeTe.Bahb.Fort. 
1.218.  den  Staten  betaler  i  Dyredomme 
for  Arbeide,  han  lader  sin  Fuldmægtig  . . 
toTTette.sa.Tilsk.1791.653.  Kierk.XlI.6.  smst. 
368.  Schand.AE.367.  Hvor  lidt  Raad  man 
end  havde,  skulde  alle  slige  Ting  i  dyre 
Domme  hentes  fra  Udlandet.-F/ens6^."/2 
1904.I.Till.66.sp.l.  \\  i  sjældnere  forb.:  jeg 
skal  . .  tå  hans  gamle  Palter  i  fuld  Værd 
og  dyren  I)omme.KomGrønneg.I.76.  *Nu 
er  den  hele  Hatterad  |  Spiist  op  i  dyre 
Domme.Heib.Poet.V.204.  *St.  Peders  Stol 
skal  ha'  nyt  Betræk,  |  det  koster  i  dyre 
Domme.Drachm.DS.43.  jf:  (han)  smagte 
paa  det,  syntes  ilde  derom,  lod  sig  give 
en  ny  ukiendt  Ret,  havde  samme  Held 
dermed,  og  vedblev  saaledes,  indtil  han 
undsaae  sig  at  begiære  mere,  og  gik  i 
Dyredomme  sulten  fra  Bordet  (0:  efter 
at  have  givet  mange  penge  ud).Rahb.E.II. 
302. 

II.  Dom,  en.  [do*m,  do'-m;  ogs.  då'm, 
dom]  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  (Kalk.I.370. 


III.     Rontrykt  «/4  1921 


54 


851 


Dom 


domfør 


852 


VSO.)  og  3;  gennem  ty.  dom,  fr.  dorne  af 
lat.  domus,  hus,  anv.  ellipt.  for  tidtr.  som 
domus  episcopalis,  bispebolig  (jf.  bet.  1), 
domus  dei,  guds  hus  (jf.  bet.  2);  jf.  Dome- 
stik) 1)  (nu  kim  i  ssqr.  ['dmm-])  domka- 
pitel; stift.  VSO.  MO.  2)  (fa,  især  om 
udenl.  forhold;  jf.  jy.  dom  om  koret  i  en 
kirke.  Feilb.)  d.  s.  s.  Domkirke.  Moth.D223. 
Bagges.V.lOG.  Konff  Christian  ligger  i 
Gravcapel  i  Roeskilde  J)om.TICAnd.VIII.  i'o 
111  (jf.:  *Hist  Roskilddomen  blinker.IwGr. 
VSt.39).  *I  det  vidunderlige  Rom  |  St. 
Peders  Dom  vaon'knQise.Winth.1.107.  Kir- 
ker som  Peterskirken  eller  Domerne  i  Mi- 
lano, Siena,  VissL.Brandes.IV.151.  billedl.: 
*paa  en  Vandring  from  |  I  Skovens  søile- 
smykte  'Dom.^yinth.V.204.  3)  f  kuppel 
(jma  en  bygning,  egl.  paa  en  domkirke). 
Huset  selv  haver  en  Pavillon  ved  hver 
Ende  af  Hoved -Bygningen,  og  midt  paa  20 
et  lidet  Taarn  i  Form  af  en  Bome.EPont. 
Atlas.  II.  244.  Leth.  (1800).  4)  (^0,  især 
jærnb.)  kuppellignende  udbygning  paa  top- 
pen af  beholder  (dampkedel,  spec.  lokomotiv- 
kedel), bestemt  til  at  optage  damp  ell.  gas. 
SaUVL294. 

III.  Dom,  en.  [do*m,  då"m]  uden  flt 
{af  begyndelsesbogstaverne  i  benediktinerorde- 
nens valgsprog  Deo  Optimo  Maximo,  (viet) 
til  den  bedste  og  største  gud;  dagl.  ell.  restaura-  30 
tionsspr.)  en  slags  (opr.  i  et  fr.  benediktiner- 
kloster fremstillet)  likør;  bene  diktin  er  likør. 
Arlaud.532.  SaUVI.293.  PoUU1920.10.sp.2. 

-dom,  suffiks.  [|-d(om']  {æda.  d.  s.,  oldn. 
-domr,  eng.  -dom,  ty.  -tum;  egl.  sa.  ord  som 
I.  Dom  (af  anden  opr.  er  -dom  i  Løndomj 
II  opr.  kun  som  afledningsendelse  ved  (abstr.) 
subst,  senere  ved  adj.  og  (i  nord.)  ved  verbal- 
stammer (fx.  Lærdom,  Spaadom^,  jf.  EOl- 
son.Appell.  subst.  (Lund.  1916 ).523ff'.;  som  le-  40 
vende  suffiks,  til  dannelse  af  nye  ord,  er 
-dom  nu  næppe  br.,  jf.  u.  bet.  1  0^  2  ||  af- 
ledningens 1.  led  er  oftest  uforandret,  jf.  dog 
Biskop(s)-,  Fyrstendom;  afledningerne  er 
opr.  mase.  (i  ny  da.  fk.),  ved  paavirkning 
fra  mnt.  bliver  dog  i  glda.  bet.  2  intk.)  af- 
ledningsendelse, hvormed  der  dannes  (abstr.) 
substantiver.  1)  (jf.  æda.  annoghdom,  træl- 
dom, siucdom,  sygdom;  til  dannelse  af  nye 
ord  bruges  nu  alm.  -hed)  betegnende  en  vis  50 
egenskab,  tilstand,  beskaffenhed,  fx. 
Daarlig-,  Fattig-,  Gud-,  Jomfru-,  Lær-, 
Mø-,  Rig-,  Syg-,  Træl-,  Visdom;  jf  Trold- 
dom (og  Spaadomj.  ||  ogs.:  livsafsnit,  der 
karakteriseres  ved  visse  egenskaber,  fx.  Al- 
der-, Barn-,  Mand-,  Ungdom.  2)  (jf.  glda. 
hertig-,  keyser-,  kuningdom,  intk.,  æda. 
biskops  dom;  nu  kun  poet.  ell.  foræld.;  for- 
trængt af  -dømme)  betegnende  en  vis  magt 
ell.  værdighed;  ogs.:  etvistmagtomraade;  60 
fx.  Abbed-,  Biskop(s)-,  Bispe-,  Borgmester-, 
Fyrsten-,  Greve-,  Herre-,  Kongedom.  3) 
(jf.  æda.  kristændom)  betegnende  en  vis  an- 
skuelse, religion,  tro;  ogs.  (mere  konkr.) 
om  de  personer,  der  deler  denne  anskuelse; 
fx.  Jøde-,  Kristen-,  Lutherdom.     4)  (jf. 


æda.  hælægh  dom,  oldn.  heilagr  domr, 
hellig  ting,  relikvie,  hvor  dom,  domr  er  op- 
fattet som  ssg.'s-led;  sml.  1.  Dom  5)  gen- 
stand; ting;  middel;  fx.  Arve-,  Ejen-, 
Hellig-,  Lægedom. 

Dom-,  i  ssgr.  ['dwm-]  til  1.  Dom  (jf. 
Domme-,  Doms-)  og  H.  Dom,  -bog:,  ©n. 
[Ll.i]  (jur.,  emb.)  bog,  hvori  domme  indføres; 
domprotokol.  Moth.D225.  Holb.Staat.520. 
Lov^/al852.§83.  Domme  og  Kendelser  ind- 
føres fuldstændigt  i  Dombogen.Lot?iVr,55 
^Vsl909.§36. 

Domestik,  en.  [doma'sdi^r,  -isdeo]  (sj. 
Dommerstik.  Wess.134).  flt.  -ker.  (fra  fr.  do- 
mestique,  af  lat.  domesticus,  huslig,  afl.  af 
domus,  se  H.  Dom ;  nu  1.  br.)  person,  som  til- 
hører tjenerskabet,  tyendet  i  et  (større)  hus; 
især  i  flt.:  tjenestefolk.  Naar  et  Huus  er 
besværget  med  mange  Domestiquer,  raa- 
der  jeg  til  at  dimittere  alle  dem,  som  ere 
til  Overnod.Holb.MTkr.433.  Kammertje- 
neren, Kokken,  og  fire  eller  fem  andre 
I)omest\ker.PAHeib.E.110.  de  ringere  Slags 
Tienestefolk,  eller  de,  som  kunde  tillægges 
Navn  af  I>omestiker.Nørreg.Privatr.I.279. 
Oehl.C.158.  Gylb.IV.77.  (han)  gik  roligt 
ud  af  Døren,  forbi  den  forfærdede  Tjener 
og  de  andre  tililende  Boiaestiquer.Kidde. 
H.IOO.  (han  blev)  lukket  op  af  Hjorts  Do- 
mestik, den  forslagne  Dreng  Johan.Esw. 
1.114.  II  af  ssgr.  kan  nævnes:  Domestik-kam- 
mer  (AdrMil762.sp.l2),  -værelse(r)  (EPont. 
Atlas.II.1 0  7.    ForklMurere.84). 

dom-fælde,  v.  [Ll.i]  [-jfæl'a]  vbs.  -ning 
(VSO.  MO.)  ell.  -else  (Saaby.'),  (især  jur J 
afsige  dom  over;  dømme;  idømme  straf; 
ogs.:  fordømme.  Gram.Nucleus.248.  *Rø- 
veren,  domfældt  for  Rov  og  for  Ran. 
Grundtv.SS.IV.118.  Lovene  domfælde  .  . 
kun  den  overbeviste  Forhryder-BredahL 
III.25.  Hvad  der  efter  denne  Opfattelse 
kan  domfældes,  bliver  da  . .  visse  Asfalt- 
blade, gennemsigtige  Spillekort,  uanstæn- 
dige Fotogra.fiev.H0rup.III. 314.  Da  nu 
Judas,  som  forraadte  ham,  saa  at  han  var 
bleven  domfældt  (1819:  fordømt j,  fortrød 
han  det.Matih.27. 3(1907).  Dommen  skal, 
for  saa  vidt  den  ikke  gaar  ud  paa  Sagens 
Afvisning,  enten  domfælde  eller  frifinde. 
LovNr.90'ya916.§908.  \\  part.  domfældt 
som  subst.  det  var  hans  Embedspligt  at  op- 
læse Dommen  for  enhver  Domfældt. 6r?/t&. 
TT.11.  Domfældtes  Appel  afværger  kun 
Eksekution  og  Tvangssalg,  naar  han  stiller 
Sikkerhed  for  det  idømte.LovNr.35^^lil895. 
§5.  II  13  (jf.  I.  Dom  3.1J  udtale  en  vis  (især 
nedsættende)  dom  over;  fordømme.  Enhver 
Anden  skal  dømmes  af  sine  Lige,  dom- 
fældes af  Indsigt  og  Kundskab.H^rz.ZIIJ. 
301.  en  længere  Anmeldelse  af  min  Bog 
Emigrantliteraturen ,  i  hvilken  den  dom- 
fældes som  „et  socialt  Tendensindlæg". 
Brandes.Xin.391.  \\  (jf  I.  Dom  2.2;  sj.) 
Det  gnistrede  af  røde  Lyn  og  sang  af  dyb, 
domfældende  T  or  den.  JJilrg.F.  36.  -for, 
adj.  (optaget   i   nyere   tid  fra  sv.  domfor; 


853 


DomhaTer 


dominere 


854 


især  brugt  af  sprogrensere)  1)  [I.I.1]  (om 
ret,  domstol  olgn.)  berettiget  til  at  dømme  ell. 
tage  beslutninger;  beslutningsdygtig,  (syno- 
den) er  kun  domfør,  naar  den  bliver  sam- 
menkaldt af  den  romerske  StohFrNiels. 
KHJI.230.  De  danske  underordnede  Kol- 
legialretter ere  domføre  med  5  voterende 
(medlemmer),Sal.II.965.  2)  [I.S.i]  kvalificeret 
til  at  udtale  en  dom  ell.  mening;  kompetent 
(til  at  dømme).  Det  var  dog  langt  fra,  at  10 
alle,  der  meente  at  være  domføre  over  for 
denne  (bog)  var  tilfredse  med  den.Winkel 
Horn.  GrundtvigsLiv.(1883).lS2.  Dania .  VI. 
173.  -haver,  en.  (ogs.  Domshaver^.  [I.I.1] 
(jur.)  person,  som  har  faaet  dom  over  en 
anden.  ASØrsted.(MO.).  ved  Bøder  i  Doms- 
sager  kan  Domshaveren  fordre  den  Dømte 
hensat  i  Fængsel,  hvis  han  eller  hans  Bo 
ikke  kan  udrede  Beløhet.Davids.KK.385. 
Fremmes  Appelsagen  ikke  behørig  af  20 
domfældte.  Kan  Domhaverens  Fyldest- 
gørelse ved  Hjælp  af  Sikkerheden  eller 
Tvangssalgets  Udbytte  ikke  længer  stand- 
ses.LovNr.35'y2l895.§5.  LovNr.  53^^lal909. 
§497.  -herre,  en.  [II.l]  t)  (foræld.)  med- 
lem af  et  domkapitel;  kannik.  Moth.D226. 
en  Westphalisk  Baron  Gahlen,  som  ellers 
er  Domherre  af  M.xm.siev.Klevenf.BJ.lOl. 
Hauch.Dy.III.72.  *Den  Domherre  kryber 
saa  krøgt  af  sted,  |  Hans  Hud  er  gul,  |  30 
Hans  Pande  ivLl.Drachm.T.175.  SaUVI.301. 
2)  (ænyd.  (og  sv.)  d.  s.;  navnet  p.  gr.  af  ho- 
vedets lighed  m.  en  domherres  kappe;  jf. 
Dompap)  f  \.  d.  s.  s.  Dompap  1.  MotkD 
226.  vAph.Nath.II.48.  Raff.(1784).349.  VSO. 
-hus,  et.  [I.l]  (ænyd.  d.  s.;  oldn.  domhus) 
(offentlig)  bygning,  hvor  der  holdes  dom;  ting- 
hus. *I  Domhuus  og  paa  Ting  mand  Sand- 
hed seer  at  træde  |  I  hvide  Klæder  frem. 
Helt.Poet.232.  Raadet  (i  Lacedæmon)  i  40 
Henseende  til  dets  Retfærdighed  var  som 
et  almindeligt  Dom-Huus  for  heele  Græ- 
kenlaiid.Holb.Plut.IV.2.  Stampe.1.378.  For- 
ordn.^^/il805.§17.  Da  førte  de  Jesum  fra 
Caiphas  til  Domhuset  (1907:  Landshøv- 
dingens  BoTg).Joh.l8.28.  hvorfor  skal  et 
nyt  Arresthus  indvies  ligesom  en  Kirke 
eller  et  Bomhus? Ing.EF.VII.100.  jf.(bil- 
ledl.):  Midt  i  (Danmarks)  Skjød  hersker 
Forvirring  og  Urolighed  overalt,  i  Kirken,  50 
Leiren  og  IiovahusQi.Jacobi.Skr. 11.  ||  nu 
næsten  kun  i  forb.  Raad-  og  Domhuset 
ell.  Domhuset,  navn  paa  Kbh.'s  tinghus 
paa  Nytorv.  HCAnd.lV.222.  Goldschm. 
VIII.  129.  de  stille  Smaagader  omkring 
Domhuset.Ponf  .iP.  VIII. 58. 

Domicil,  et.  [domi'si'fl  (nu  sj.  Domi- 
cilium.  .IBaden.FrO.).  flt.  -er.  (af  lat.  do- 
micilium,  afl.  af  domus,  se  II.  Dom)  1) 
m  hjemsted;  bopæl.  Meyer. ^  KLars.GHF.  m 
1.92.  2)  T  det  sted,  hvor  en  domicileret  veksel 
er  betalbar.  Meyer.  3)  Y  d.  s.  s.  domicile- 
ret veksel  (tratte).  RegnebKøbm.III.16.132. 
domicilere,  v.  [domisi'le-'ra]  (ogs.  domi- 
ciliere.  Forordn.'^^ld825.§24.  Meyer.)  -ede. 
vbs.  -ing  (Hag€.'>715).    1)  (f3,  l.'br.)  have 


bopæl;  bo.  Lundb.  2)  Y  gøre  (veksel  ell. 
tratte)  betalbar  paa  et  andet  sted,  end  hvor 
trassaten  bor.  HandelsO.(1807).59.  Hage.^ 
715.  især  i  forb.  domicileret  veksel 
ell.  tratte.  LovNr.52ya880.§4.  Lundb. 
Domicil-tratte,  en,  -Tekisel,  en.  Y 
d.s.s.  domicileret  tratte,  veksel.  Hage.' 
715.1169. 

dominere,  v.  [domi'ne'ra]  -ede.  vbs. 
(1.  br.)  Domination  (JBaden.FrO.  Meyer), 
(ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1);  af  lat.  dominare,  afl. 
af  dominus,  se  I.  Domino)  1)  have  stor 
(ell.  størst)  magt  (over)  ell.  indflydelse 
paa;  beherske.  I.l)  (især  fS)  have  magt 
over;  regere  over;  beherske;  ofte  nedsæt: 
(uberettiget)  opkaste  sig  til  herre  (over); 
spille  herre  (over),  i  Sydtyskland  var 
Østerrig  vant  til  at  dominere  over  de  dér 
boende  større  og  mindre  Fyrster.MPonf. 
A13.2.  KLars.HPE.133.  Saadanne  Kliker, 
der  dominere  Folk  og  Land  og  offentlig 
'M.Qnmg.Ruizeb.DS.208.  Bankerne  i  Paris 
dominerer  Landet  gennem  deres  talrige 
¥\\iSi\ei:SaUII.633.  \\  vise  sin  overlegenhed 
over  for;  kujonere;  „regere".  Baronessen 
vil  nu  bUve  reent  domineret  af  sin  Søster. 
Gylb.XI.47.  han  stod  i  Skygge  for  sin  . . 
Søster,  der  .  .  dominerede  ham  noget.iV^ 
Bøgh.FJ.ll.  1.2)  være  (særlig)  fremtrædende; 
spille  størst  rolle;  sætte  sit  præg  paa  no- 
get; præge;  m.  person-subj.:  for  at  domi- 
nere blant  sine  Ligemænd,  maa  (Cæsar) 
lade  sig  træde  under  Fødder  af  sine  Un- 
åexm2&ndi.Holb.MTkr.311.  den  Musiker, 
hvem  det  er  lykkedes  at  dominere  Nu- 
tidens Musik  mere  end  nogen  Anden:  Ri- 
chard StravLss.RBergh.M.121.  I  Kraft  af  sin 
Dygtighed  og  Hensynsløshed  dominerer 
han  (o:  en  politiker ).Tilsk.l919. 1. 480.  \\  m. 
tings-subj.  den  Kongelige  Etage  bør  give 
det  første  rørende  Syn  og  dominere  over 
alt  andet  i  heele  Bygnmgen.Wiedewelt.T.ll. 
dominerende  ere  her  Marehalm  og  Sand- 
Svingel.  TFarm.P.35.  den  store,  halvcirkel- 
formede Flisetrappe  . .  dominerede  Fea^n- 
deii.Pont.M.48.  \\  (biol.:)  I  andre  Tilfælde  .. 
er  Fe  rholdet  det,  at  alle  Individerne . .  stem- 
mer med  den  ene  af  Forældrene,  der  siges 
at  dominere.Poas.ZooW 05.  1.3)  ^  have  en 
saadan  stilling,  at  man  kan  beskyde  et  om- 
raade;  beherske  (2).  JBaden.FrO.  Sal.II. 
774.  2)  (nu  især  dial.)  larme;  raabe  (op); 
„tage  j)aa  vej".  Moth.Conv.D54.  Min  Herre 
dantzer  . .  harcellerer,  domminerer,  mas- 
qveraderer  .  .  nock  saa  længe,  til  hånd 
kommer  at  sue  paa  Labberne  engang 
i  Slntteriet  JIolb.UHH.II.5.  „Er  han  gaaet 
hjem?"  —  „Nej,  dertil  morer  de  sig  rigtig 
nok  altfor  godt.  De  støjer  og  de  tumler 
og  dominerer,  saa  det  staaer  etter.^Hostr. 
SpT.IV.l.  (han)  dominerede,  trumfede  i 
Bordet  og  tog  paa  som  en  Russer.Etlar. 
F.184.  de  skiltes  fra  hinanden  .  .  hun 
for  at  dominere  med  skingrende  Stemme 
blandt  det  talrige  Ty ende.BlochSuhr.ÆS. 
V.160.    Feilb. 


54« 


855 


Dominikaner 


I>oniniedag^8slag: 


856 


Dominikaner,  en.  [domini'ka'nar]  fit. 
-e.  1)  medlem  af  åen  af  St  Dominicus  stif- 
tede munkeorden;  sortebroder.  JBaden. 
FrO.  Dominikanerne  eller  Sortebrødrene 
. .  opstod  under  Innocens  III.  Det  var  Tig- 
geTmuBke.Ottosen.VH.I.162.  2)  {navnet  vel 
p.gr.  af  den  sorte  fjerpragt;  jf.  Domherre  2  og 
Dompap  1)  \  2.1)  hrasiliansh  finke, 
Paroaria  Carvata  Boåd.  Sal.X.19?.  2.2)  navn 
paa  en  hønserace.  Sal.IX.274.  Domini-  i'o 
kaner-enke,  en.  \  en  art  finke,  Vidua 
principalis.  Sal.XVIll.245. 

I.  Domino,  en.  [ido^mino]  flt.  -er  ['do'- 
miino'ar]  {fra  fr.  ell.  ital.  domino,  sort  præ- 
stekappe,  af  lat.  dominus,  herre,  jf.  domi- 
nere og  II.  Domino)  maskerade  dragt, 
bestaaende  af  en  lang  kaj^pe  m.  vide  ærmer 
og  hætte.  Klevenf.RJ.209.  Jeg  var  forrige 
Vinter  paa  Maskerade,  men  i  Domino  og 
med  Kahmaske.Blich.IV.128.  H:auch.I.382.  20 
Kierk.I.176.  Branåes.V.511.  ||  ogs.  om  per- 
son i  saadan  dragt.  En  sort  Domino  .  . 
dandsede  med  'Psyche.BCAnd.VlII.62.  Aa, 
hvis  man  skulde  opdage,  at  denne  ærbare 
Domino  har  været  paa  Maskeraden  i  et 
letfærdigere  Kostume.  Gjel.HV.8. 

IL  Domino,  en.  ['do'mino]  {fra  fr.  do- 
mino; vist  sa.  ord  som  1.  Domino,  p.  gr.  af 
brikkernes  sorte  bagside)  en  slags  brik  spil. 
Mennesker  .  .  som  troe  at  moere  sig  ved  30 
at  spille  det  høyst  kjedsommelige  Domino. 
FAHeib.E.896.  spille  en  lille  .  .  Domino 
om  en  Tiøre.Drachm.  VII.214.  Legeb.I.c.35. 
gøre  domino,  vinde  et  parti  domino.  D&H.  || 
ogs.:  vinder  af  et  ])aHi  domino,  smst.  SaU 
V1.299.  blive  domino  j  ||  heraf  Domino- 
brik(ke),  -spil,  -spiller  ofl. 

Dom -kapitel,  et.  [II.l]  1)  samfund 
ell.  forsamling  af  præster  ved  en  katolsk  ka- 
tedralkirke. Naar  han  var  i  Ribe,  holdt  han  40 
selv  daglige  Forelæsninger  i  Dom-Capitlet. 
Mall.SgH.486.  saa  kom  der  Bud  fra  Klo- 
stret med  Stævning  til  Herremanden:  han 
skulde  møde  for  Bisp  og  Domkapitel. 
Drachm.VD.24.  FrNiels.KH.IL421.  Trap." 
11.223.  jf:  „Viborg  Domcapitel"  (kan  nu 
ikke)  betragtes  som  Andet  end  et  Navn 
(hvormed  man  betegner)  Viborg  Cathedral- 
skole,  Stiftsprovstiet  og  Bispetienderne,  der 
ere  traadte  i  det  gamle  Domcapitels  Sted  50 
som  berettigede  til  at  oppebære  visse  Ind- 
tægtev.MinSkr.^''/4l872.  2)  sted,  hvor  et  dom- 
kapitel (1)  holder  møde.  VSO.  I  Domcapitulet 
i  Lund  opbevaredes  i  gamle  Dage  en  Re- 
liqvie  .  .  hvis  Tilstedeværelse  bragte  .  . 
Hiælp  i  „Barnsnød". rAieZe.JIJ.85.  -kirke, 
en.  [II.l]  {ænyd.  d.  s.  (Kalk.  V.179),  oldn.  dom- 
kirkja)  hovedkirke  i  et  stift  ell.  bispedømme 
(hvortil  der  i  katolske  lande  er  knyttet  et  dom- 
kapitel); katedral  (jf.  II.  Dom  2).  Der  skal  60 
een  Lector  Theologiæ  holdis  hos  een  hver 
Bomkirke.DL.2—20—8.  Hvad  heedte  det 
Trold,  som  bygde  Lunde  Domkircke  ?B[olb. 
UHH.I.6.  Æreboe.140.  MinSkr.'-^lsl875.  Ros- 
kilde JiQvakiT\e.Trap.*II.222. 

t  Dom-kraft,  en.  {af  uvis  oprindelse; 


jf.  Donkraft  (f  Dumkraft)  og  holl.  domme- 
kracht,  donkraft,  tyk  og  dum  person)  "^be- 
tegnelse for  en  art  af  store  kramsfugle,  Tur- 
dus viscivorus  L.;  misteldrossel.  VSO. 

Domme-dag,  en.  [id(om8|da'(q)]  {af 
I.  Dom;  jf.  Domsdag)  1)  (af  I.  Dom  I.1; 
jur.,  1.  br.)  dag,  paa  hvilken  dom  afsiges. 
Kriminalretten  afsiger  ikke  Domme  idag. 
Første  Dommedag  i  det  ny  Aar  bliver  paa 
Lørdag.Pol.yil912.  smst.'^yiol913.8.  2){afl. 
Dom  2.2;  glda.  d.  s.,  oldn.  domadagr,  eng. 
doomsday;  især  bibl.)  den  yderste  dag,  paa 
hvilken  gud  if.  den  kristne  tro  holder  dom 
over  menneskene.  *(Jesus)  har  vundet  det 
store  Slag,  \  Satan  bundet  til  Dommedag. 
SalmHus.766.1.  *Basunens  Røst  |  Den  gjør 
mig  ei  forskrækket  |  Paa  Dommedag,  | 
Fordi  min  Sag  i  Er  alt  med  Naade  dæk- 
ket.Kingo.287.  *Nu  saae  man  Himmelen  af 
Liunild  blive  klar,  |  Man  tænckte  Dom- 
medag da  strax  forhaanden  var.Holb.Paars. 
17.  *Tag  Sjælen,  Herre,  i  din  Haand,  |  Til 
Hvile  sød!  mit  Støv  i  Mag  |  Sig  hvile  og 
til  Iiomxaeåag.Grundtv.SS.IV.416.  *Der  so- 
ver hun  og  hendes  Slægt  |  Til  Dommedag 
dem  vækker.  J.aresfr.J).8  7.  ||  (overf.)  *For- 
kyndende  den  gode  Smag  |  En  ny  barbarisk 
Dommedag. ^ft^r.^es.  J)  7.  K.  545.  Seiersbud- 
skabet  fra  Frederits.  Den  sjette  Juli  blev  til 
en  streng  Dommedag  over  Oprørerne.J«9. 
EF.VIII.229.  II  til  dommedag,  umaa- 
delig  længe;  „evigt",  den  gemeene  Mand  i 
Indien  . .  skiuler  deres  Liggendefæe  i  Jor- 
den, hvor  det  mangen  gang  faaer  Lov  at 
ligge  til  Domme  I)ag.Holb.Samt.20.  sa. 
Usynl.1.1.  *Derom  man  tvistede  alt  længe 
I  Og  tvistes  kan  til  Dommedag.Grundtv.P 
S.Vl  1.587.  har  Grev  Henrik  sagt  nei,  hjalp 
det  kun  lidt,  om  Grev  Gunzelin  sagde  ja 
til  Dommedag. Jn^'.F-S'.J.ieO.  Den  Sten,  St. 
Peder  kastede  i  Vandet,  jo  den  kan  vi 
lede  efter  til  Dommedag.sa.£J'.JJ.49.  Feilb. 
Dommedag:^-,  i  ssgr.  [idfl)mada(q)s-]  af 
Dommedag  2.  -arbejde,  et.  langvarigt  og 
møjsommeligt  arbejde  (som  kan  vare  ved  „til 
dommedag").  Moth.D226.  Mau.L126.  Feilb. 
-basun,  en.  basun,  som  vækker  de  døde  og 
kalder  til  dom  paa  den  yderste  dag  (jf.  Ba- 
sun 1^.  Orgelet  udsendte  sine  dybe  To- 
ner, der  syntes  at  lyde  som  Dommedags- 
basuner i  den  Fortvivledes  Qven.Ing.EF. 
1.220.  HC And. III. 94.  Schand.O.I.164.  Nu 
vil  jeg  hvile  paa  mine  Lavrbær  —  hvile 
til  Dommedagsbasunen  \yåer.Bøgh.III.137 . 
-bnider,  et.  umaadelig  larm.  Ing. DM.109. 
Blaum.AH.54.  -klokke,  en.  Ing.EM.lI. 
207.  Sødb.GD.26.  -prædiken,  en.  (stærkt 
revsende)  straffeprædiken ;  tordentale.  Drachm. 
VD.80.  Pont.FL.538.  -slag:,  et.  kraftigt  ell. 
afgørende  slag.  Moth.D226.  (han)  gik  ham 
ogsaa  strax  imøde  med  endeel  Svende, 
hvorpaa  der  vankede  Dommedags -Slag. 
Grundtv.Snorre.I.318.  (han)  slaaer  et  Dom- 
medagsslag  i  Bordet Blich.III.497.  (han) 
har  slaaet  et  Dommedagsslag  mod  det  for- 
enede Yenstre. Hørup. 1.91.  AndNx.PE.III. 


857 


D  ommedagist  ale 


Dommermyndighed       858 


265.  jf.  (Ulledl):  Alt  blev  afgjort  ved  Dø- 
dens Dommedagsslag.Jfierfc.y7J.59i.  -ta- 
le, en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -prædiken.  Wied. 
S.47.   KLars.GHF.L271. 

Dominer,  en.  ['dcomar]  Høy sg. AG. 142. 
(nu  kun  dial.  Dommere.  Luc.l8.2(Chr.VI). 
Holb.DH.IL588.  Ew.VIL74.  jf.Kort.§139). 
flt.  -e.  (glda.  domere,  æda.  domær,  oldn. 
domari;  af  I.  Dom) 


ten  er,  der  i  (o :  derom)  skal  Sverdet  være 
'Doramev.Holb.Mel.V.4.  Erfarenhed  . .  er  den 
bedste  Dommer  i  Sundhedssager. ToJe.FJ. 
76.  den  fotografiske  Plade  (maa)  være 
den  bedste  Dommer  over  Lysmængden, 
en  langt  sikkrere  Dommer  end  det  men- 
neskelige Øle.FraNaturensVærkstcd.  1 912. 
191.  II  s/jec:  opmand  ved  væddeløb,  kap- 
sejlads, fodboldkamp  olgn.  (jf.  Kamp-,  Tids- 


1)  (til  I.  Dom  l.i;  især  jur.)  øvrigheds-  lo  dommer^.  Fugle  Kongen  og  Dhrre  Dom 


person,  som  fælder  dom.  Dommere  skulle 
være  vederhæftige  og  Uberygtede  Dan- 
nemænd, som  skulle  skikke  hver  Mand 
Lov  og  Ret  uden  vi\d.DL.l—5—l.  5Mos. 
16.18.  En  Dommer  maa  icke  lade  sig  be- 
sticke.Holb.TJl.Prol.  Retten  præsenteresi  En 
Betienter  kommer  først . .  Derpaa  kommer 
Dommeren,  og  sætter  sig  ved  en  Ende  af 
Bordet. sa.JTfcc.F.i.    det  er  et  urigtigt  og 


mere  (i  det  kgl.  skydeselskab J.Cit.l773.( Hist 
MKbh.L626;  jf.  Krak.1920.L228).  Vædløb. 
14.  Wolfh.MarO.372. 

4)  (jf.  I. Dom 3.1 ;  især  W) person,  som  ud- 
taler sit  skøn,  sin  mening;  bedømmer; 
(spec.:)  kritiker (jf.Bogdommer).  Han  vil 
gierne  kaste  sig  op  til  Dommer  i  alle  Ting. 
VSO.  Recensentere  ere  undertiden  parti- 
ske Dommere.smsf.  Jeg  vil  gjøre  Deij|  selv 


for  Gud  ugyldigt  Ordsprog,  som  siger,  at  20  til  Dommer,   om  vi  ikke  vilde  anvende 


hvor  ingen  Anklager  er,  der  er  heller  in- 
genDommer.ÆPo«^.iUew.JJJ.5i.*Dakiendte 
Dommeren  .  .  |  „Skarpt  imod  skarpt,  den 
Tømmersvend  har  B.et.'^Wess.82.  De  tilfor- 
ordnede Dommere  i  Lands-Over-Retten  (o: 
i  Vestindien)  skal  være:  Justitiarius  og  2 
AssessoTes.Forordn.^^/6l804.§6.  Dommerne 
have  i  deres  Kald  alene  at  rette  sig  efter 
Loven.  Grundl.(1866).§73.   Goos.III.182.  \\ 


Tiden  bedre  ved  at  sidde  tause  her.Ørs^. 
1.40.  Papegøier  er  just  ikke  de  bedste 
Dommere,  nvad  Sang  og  Musik  angaaer. 
Hauch.VII.424.  han  er  overhovedet  som  hi- 
storieskriver nok  så  meget  dommer  som  be- 
retter. ABDrachm.  (Letterst.  tidskr. 1919.556). 
jf.:  Selv  hvor  Virtuosen  hyldes  og  kran- 
ses af  Publikum,  anerkender  han  allige- 
vel Publikums  Dommerhøjhed  og  bøjer 


efter  retsreformen  (se  Lov^^/61908)  ogs.  brugt  30  sig  for  den.JLange.IL32 


om  medlemmer  af  en  kollegial  ret,  i  st.  f.  det 
ældre  Assessor,  jf.:  Til  Højesteret  sker  Ud- 
nævnelse som  „Højesteretsdommer",  til 
Landsret  som  „Landsdommer",  til  hver  af 
de  andre  Retter  . .  som  „Dommer".iot;iV^r. 
90^^U1916.§42.  II  (overf.,  jf.  %)  Gud  aliene 
er  en  Dommer  over  Tanker.EPont.Men.III. 
559.  Jeg  vil  sige  dig  den  rene  Sandhed,  og 
da  kan  du  være  min  Dommer  til  Liv  eller 


Dommer-,  i  ssgr.,  især  (jur.)  af  Dom- 
mer 1.  -ed,  en.  en  dommers  embedsed, 
hvorved  han  sværger  at  ville  dømme  retfær- 
digt (jf.  DL.1—5—1).  Moth.D228.  VSO. 
MO.  Tjenesteregl.147.  Goos.III.186.  -em- 
bede, et.  Man  haver  seet  de  fortreffe- 
ligste  Skrivere  ved  Promotion  til  Dommer- 
Embede  at  være  bleven  de  elendigste 
I)ommeTe.Holb.Hh.ILllO.   Forordn.' kl788. 


I)ød.Gylb.II.16.   *for  den  evige  Dommer,  40  IV.§19.    Lov^ya868.§7.     -fnldmægtis;. 


Historiens  Aand.Gjel.Eø.l26.  \\  dommer 
ne,  betegnelse  for  en  række  høvdinge,  som 
styrede  Israel  i  tiden  ml.  indvandringen  i 
Palæstina  og  Saul.  der  var  ikke  holdt  en 
Paaske  som  denne  fra  Dommernes  Dage 
af,  som  dømte  lsTa.e\.2Kg.23.22.  dom- 
mernes bog,  en  bog  i  det  gamle  testamente, 
som  behandler  tiden  under  dommerne. 
2)  (jf.  I.  Dom  2.2;  især  bibl.  ell.  relig.)  be- 


en.  (ved  underretter)  en  dommers  fuldmæg- 
tig, der  kan  konstitueres  som  dommer.  LovL. 
VIIL117.  SaUVI.306.  -hojhed,  en.  se 
u.  Dommer  4.  -inde,  en.  [4]  (nu  næppe 
br.)  Jeg  er . .  den  stakkels  offentlige  Stem- 
me, der  . .  fremstiltes,  som  de  Mægtiges 
bedste  Raadgiverinde,  og  ubedrageligste 
Domm erinde.i?rt;i6.iJS. JJ.550.  sa.E.III.28. 
kald,  et.  (højtid,  ell.  poet.)  Nu  maa  Deres 


tegnelse  for  gud,  som  den  der  dømmer  men-  50  Majestæt  . .  paatage  Dem  dette  Dommer- 


neskene,  især  m.  h.  t.  dommen  paa  dommedag 
(Jesus)  er  den  af  Gud  bestemte  Levendes 
og  Dødes  Dommer  (Chr.VI:  Dommere^. 
ApG.10.42.  *Gjør  du  mit  tunge  Regnskab 
let,  I  Og  vær  en  naadig  BommeT.SalmHus. 
248.3.  Holb.lntr.L179.  Mynst.Betr.L40.*Bh- 
sunens  Drøn  gjør  tyst  |  For  ham,  al  Ver- 
dens 'DommeT.Grundtv.SS.IIL301.  *Gud  er 
min  sidsteT)ommeT.Ing.RSE.VII.121.  Hrz. 
VI.158. 

3)  (i  alm.)  person,  der  dømmer  stri- 
dende parter  imellem;  opmand.  Hvad 
havde  jeg  der  at  bestille,  at  agere  Dom- 
mer imellem  2  Narre  I  Holb.Plut.IiI. 12.  smst. 
III.ll.  vi  have  væddet,  nu  kan  De  være 
Bommer JPJac.IL.314.  Ulledl.:  *Hvis  Ræt- 


kald.  Deres  Kj endelse  vil  have  større  Virk- 
ning end  mm.PalM.VIII.344.  FMoth.Va- 
gantviserne.(1913).183.  ||  [4]  Stykkers  Ud- 

gibning  . .  fandt  dengang  langt  hyppigere 
ted,  end  det  nu  er  Tilfældet  .  .  Det  var 
Parterret,  der  udøvede  et  strengt  Dom- 
merksåd.Davids.KK.170.  -korn,  et.  (for- 
æld.) naturalieafgift  som  bidrag  til  lønning 
af  herredsfogeder,  birkedommere  olgn.  (jf. 
60  dommerhy g  (Feilb.IV.102)  samtDL.1—5— 
18).  Reskr.^'/6l771.  Lov'"'hl850.§l.h.  -myn- 
dighed, en.  en  dommers  magt  ell.  autoritet; 
rettighed  til  at  dømme;  især  til  Dommer  4: 
Schack.270.  naar  han  havde  drukket  en 
Flaske  god  Rødvia  . .  saa  stod  han  med 
urokket   Domraermyndighed    ligeoverfor 


869 


Dommerpæl 


Domsdag 


Tiden  og  Tilhørerne  og  fældede  Domme. 
TopsJI.120.  Brøchner. TV.2 2.  -pæl,  en. 
[3]  ved  væddeløb  olgn.:  pæl  til  betegnelse  af 
maallinien  ud  for  dommertribnnen.Vædløb.14. 
-iskib,  et.  [3]  ved  hapsejlads:  skib,  hvorpaa 
dommerne  opholder  sig.  Dagbl.-^lsl888.3.sp.2. 
Wolfh.MarO.372.  f'-sted,  et.  d.  s.  s.  -sæde 
(jf  Domsted;.  Moth.D228.  *vi  med  eet  blev 
ført  for  Plutons  Dommersted  . .  |  Paa  min- 
dre Stole  sad  den  underjord'ske  Ret,  |  Som  i'o 
hører  sidste  Gang  og  dømmer  Mennesket. 
Etv.IV.50.  -»ten j  en.  (foræld.;  poet.)  ting- 
sten. *(han  skulde)  holde  Thing  i  Skoven 
paa  mosgroet  Dommersteen.  OeRiV^G.:/ 84. 

Demmerstik,  en.  se  Domestik. 

Dommer-stol,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -sæde. 
(byfogden)  satte  sig  paa  sin  Dommerstol 
bag  BoTået.Schand.BS.466.  overf:  *Jesus, 
staa^f  . .  for  Spottens  Dommerstol  (Kingo. 
126:  for  deres  Spotter-Stoei;.SrtZmi?MS.194.  ja 
2.  (til  Dommer  2:)  *Jeg  seer  (paa  domme- 
dag) den  gyldne  Dommerstoel,  |  Som  Eng- 
lers Hær  omvmgQv.StQrm.SD.224.  -STserd, 
et.  (poet.  eller  O^  sværd  som  tegn  paa  dom- 
mermyndigheden. *paa  Thinget  møder  du 
med  "hommQTSvæTå.Oehl.ND.lSS.  Ing.PO. 
11.231.  *Hvem  vover  her  |  at  trodse  hova- 
mersværdet? Kaalund.F.58.  C9  -sæde,  et. 
(jf.  I.  Dom  4  og  Domstol^  en  dommers  sæde  i 
retten;  ogs.:  værdighed  som  dommer.  Jeg  har  30 
aldrig  siddet  paa  mit  Dommer-Sæde  med 
saadan  Forskrekkelse,  som  jeg  sidder  i 
Dag.Holb.Hex.V.l.  de  blefve  tagne  af  Aus- 
cultant-Bænken  (o:  bisidderbænken),  og  til 
høyere  Dommer-Sæder  forflyttede. Grawt. 
Breve.158.  Bagges.NK.22.  Kvinder  skulle 
for  Fremtiden  have  samme  Adgang  som 
Mænd  til  at  erholde  Autorisation  som  Fuld- 
mægtig for  Retsbetjent,  dog  uden  Ret  til 
at  beklæde  Dommersædet. Lov A^r.iS^^Vs  40 
1908.  II  (billedl.:)  vige  dommersædet, 
give  afkald  paa  sin  ret  til  at  dømme.  Thor 
greb  ham  imidlertid  i  Flugten,  hvad  jeg  saa- 
meget  mindre  kan  rose  ham  for,  som  det 
var  ham,  der  havde  faaet  Mjølner,  saa  han 
burde.,  veget  Dommer-Sædet.  Grwwdfø.^rS. 
226.  MO.  sætte  sig  paa  (ell.  i)  dom- 
mersædet, tiltage  sig  ret  til  at  dømme;  op- 
træde som  dommer.  *Hvo  Eder  sættet  paa 
slig  Dommer-Sæde  har?  |  Troe  mig!  ved  50 
slig  Censur  man  giør  sig  selv  til  "Nar. Holb. 
'Skiemt.C8v.  som  den  overlegne  Sagkyn- 
dige sætter  (han)  sig  paa  Dommersædet 
over  slesvigske  FoYho\de.Wors.SlesvigsOld- 
tidsminder.(1865).10.  jf:  Egoisten  skiuler 
sig  beskiemmet,  medens  han  paa  Dom- 
mersædet frakiender  sig  Fordele,  Despo- 
ten uden  Blussel  skulde  ran.e.Dichm.(Rahb. 
LB.II.114).  (ironien)  dømte  og  fordømte 
ethvert  videnskabeligt  Standpunkt,  var  al-  60 
tid  dømmende,  altid  paa  Dommersædet. 
Kierk.XIII.350.  -vagt,  en.  især  i  best.  f, 
som  (uofficiel)  betegnelse  for  de  afdelinger  af 
Kbh.'s  byret,  der  afholder  grimdlovs forhør 
over  anholdte  til  afgørelse  af  om  de  skal 
fængsles.  Pol.-^lol920.11.sp.l. 


Dom-organist,  en.  [II.l  ell.  2]  orga- 
nist ved  en  domkirke.  Drachm.E0.348. 

Dompap,  en.  ['dompaft,  ogs.  'dmm-]  (ogs. 
(nu  især  %  bet.  2)  skrevet  Dumpap.  VSO.  Gade- 
ordb.^  t  Dompop.  Moth.D226).  flt.  -per.  (fra 
nt.  dompape,  jf.  ty.  dompfafi,  egl. :  domhetre 
(1);  af  II.  Dom  og  nt.  pape,  se  Papa  og 
Pave;  navnet  p.  gr.  af  det  sorte  i  fjerdrag- 
ten, jf.  Domherre  2,  Domprovst  2)  1)  V 
navn  paa  forsk,  fugle  af  finkernes  orden, 
Pyrrhula  Briss.,  især  om  almindelig  dompap, 
P.  europæa.  Moth.D226.  'Nu  muntert  fløi- 
ter  en  Dompap,  |  Nu  kukker  Gøg,  nu  Rin- 
gelduen  kurrer.  Steners.  (Rahb.LB.  1.190). 
*Den  livlige  Dompap  .  .  |  I  Toppen  af  Bu- 
sken, istemmer  sitQvaå.Éein.]SiD.125.  Dom- 
pappen fløiter  i  Naaletræerne.-Ba^5'er.J.i57. 
mnth.D.270.  BMøll.DyL.II.115.  2)  «M0.; 
vel  p.gr.  af  fuglens  (formentlige)  dumhed,  m. 
tilknytning  til  dum  og  Dumrian,  se  Festskr. 
VilhThoms.297 ;  dagl.)  dumrian.  Drachm. 
VS.76.  maaske  en  eller  anden  lille  Dompap 
af  en  . .  forfinet  Frue  vilde  rynke  Næse. 
KMich.(KvBl.Viol907.1.sp.3).  Lægen  (var) 
snart  en  Dompap,  der  kurerer  den  Slags 
Syge  (o :  elskovssyge),  som  stammede  den  fra 
Maven,  snart  en  forstaaende  Menneske- 
}>iendeT.NatTid.'yil920.M.13.sp.5. 

Dom-penge, i>/.  [I.l.i\( foræld.)  betaling 
for  afskrift  af  en  dom.  DL.1 — 25.  overskr.  Ba- 
den.JurO.I.119.  MO.  -protokol,  en.  [I.l.i] 
(ogs.  Doms-.  Forordn.^'/il845.§6.  Sal.XIV. 
1062).  (jur.,  emb.)  d.  s.  s.  -bog.  Foroi-dn.^h 
17 93. §3.  baade  Vota  og  Dommene  bør  ind- 
føres i  Voterings-  og  Dom-Protokollerne. 
Forordn.^^hl800. §1 7.  Cirk. Nr. 326'Viol903. 
-provst,  en.  [II.l]  1)  provst  ved  et  dom- 
kapitel. (Kalk.V.179).  Baden.JurO.II.96. 
„Kjender  De  Domherren  af  Milano  (o:  et 
syngestykke)\"'  .  .  „Jeg  kjender  Domprov- 
sten i  Viborg  l^^Blich.  III.  594.  SaV  VI.  308. 
II  her  i  landet  nu  kun  om  provsten  ved  Roskilde 
domkirke.  Reskr."/9l755.  Reskr.'^y5l806.§3. 
Trap.*II.238.  2)  (sj.)  \  d.  s.  s.  Dompap  1. 
Sal.V.377. 

domre,  v.  se  dumre. 

Dom-ring,  en.  [1.4]  (efter  oldn.  dom- 
hringr;  sj)  den  indhegnede  plads  til  en  dom- 
stol; (foræld.)  i  egl.  bet:  KKålund.Island.II. 
133.  II  overf. :  Sagen  (førtes)  over  fra  Folke- 
thinget  tU  den  filosofiske  Domring.iV^ikfPeL 
V1.264. 

Doms-,  i  ssgr.,  af  1.  Dom,  især  i  bet.  l.i. 
-akt,  en.  (jur.)  udskrift  af  domprotokollen, 
indeholdende  alt  hvad  der  er  foretaget  i  en 
retssag  fra  stævning  til  dom  (jf.  Aktsbe- 
skrivelse^.  Nørreg.Privatr.VI,206.  (justitia- 
rius  i  kriminal-  og  politiretten)  udsteder 
Domsacterne  under  sin  Haand  og  Rettens 
Segl.  Forordn.  ^V«  1845.  §  6.  Lassen.  AO.  548. 
-basun,  en.  [I.2.2]  (især  poet.)  d.  s.  s.  Dom- 
medagsbasun. SalmIIus.261.1.  *Da  ved 
Doms-Basunens  Klang  |  Blæses  ind  Guds 
Rige  iundet.Grundtv.SS.IV.287.  Ing.BSE. 
VII.39.  PalM.VII.254.  -dag,  en.  (ænyd. 
d.  s.,  oldn.  domsdagr  i  bet.  2)  1)  [I.l.i]  (jur., 


861 


dom^te 


Don 


862 


foræld.)  d.  s.  s.  Dommedag  1.  Moth.D328. 
denne  min  Fredsfest  har  Forrædere  for- 
mørket mig;  dem  skal  skee  deres  Ret; 
imorgen  er  det  Bomsåag.Ing.KE.  11.45. 
Kierk.XII.302.  2)  [1.2]  (1.  br.)  d.  s.  s.  Dom- 
medag 2.  Buge.FT.25L  Brors.237.  Hvad  I 
har  forbrudt  mod  mig  . .  skal  I  staae  til 
Ansvar  for  paa  den  yderste  Domsdag.I«^'. 
XE.I.88.  paaDoms-Dagen.Ma«/i.iOJ5('S/cai 
Rørd.). 

domse,  v.  se  dumse. 

Doms-forhandling:,  en.  (jur.)  hoved- 
forhandling  under  en  mundtlig  procedure. 
Udebliver  Sagsøgeren  ved  Domsforhand- 
lingen, afviser  Landsretten  Sa.gen.LovNr.53 
^^/sl909.§354.  -^rnnd,  en.  (jur.)  især  i  flt, 
om  en  doms  irræmisHer.  LovNr.53^^/sl909.§889 
(Jf-§309).    -haver,  en.  se  Domhaver. 

Dom-skole,  en.  [II.l]  (foræld.)  skole 


Overkirkeretten  havde  faaet  den  øverste 
Domsret  i  alle  gejstlige  Sager.Fridericia. 
17&18Aarh.I.100.  -samling,  en.  samling 
af  afsagte  domtne.  Hage.^213.  -slutning, 
en.  (ogs.  Dom-.  VSO.  MO.).  (jur.)  den  sidste 
del  af  dommen,  som  indeholder  den  egentlige 
kendelse.  ForordnJ'^lil8é5.§6.  Dommen  (a: 
i  rigsretten)  skal  indeholde  en  kort  Angi- 
velse af  de  Grunde,  hvorpaa  Domsslut- 
10  ningen  støtter  s\g.Lov'^U1852.§82. 

Dom-sted,  et  ell.  f  en  (ApG.17.19(Ghr. 
VI)).  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  domstaSr;  nu  kun 
bibl.)  sted,  hvor  der  holdes  dom;  tingljf.Dom- 
mersted/  Vender  om  til  Domstedet  (Chr. 
VI:  dom  steden^,  thi  disse  have  vidnet 
Løgn  imod  henåe.Sus.13.49.  Høysg.AG.37. 
Wand.(MO.).  -stol,  en.  (ænyd.  d.  s.,  oldn. 
domstoU)  1)  (nu  kun  bibl.)  dommerens  sæde  i 
retten;  dommersæde  (jf. I. Dom  4:).  Enljonge, 


knyttet  til  domkapitel  ell.  -kirke;   katedral-  20  som  sidder  paa  Domstolen,  udskiller  alle 


skole.  Moth.D226.  VSO.   SaVVL309 

Doms-kraft,  en.  1)  CO  (1.  br.)  ret  til 
at  dømme,  en  Moral  for  de  Forhold,  der 
falder  udenfor  Moralen,  en  Hjertets  Dom- 
stol. Det  er  dette  Tribunal,  som  fik  Doms- 
kraft  ved  Middelalderens  Kærlighedshof- 
tev.Brandes.IV.143.  2)  (jur.)  en  doms  betyd- 
ning og  retslige  følger  (jf.  Retskraft^.  Sal. 
V.379. 


Onde  med  sine  Øme.Ords.20.8.  (Pilatus) 
sad  paa  Domstolen  (1907:  Dommersædet/ 
Matth.27.19.  Lader  os  beskue  (Chr.  III)  i 
Krigen  og  hiemme,  paa  Tronen  og  Domsto- 
len.Kampm .(Itahb.LB.II.37 ).  m.  overgang  til 
2:  Jeppe  bagbunden  blir  bragt  for  Dom- 
stolen. J/oi6.Je2).IF.6.  2)  myndighed,  som  træf- 
fer afgøi'else  i  tvistigJieder  ell.  fælder  domme; 
ret.  Vi  skulle  . .  alle  fremstilles  for  Christi 


domslig,  adj.  [idmm'sli]  (jur.)  adj.  til  30  Domstoel.i?om.i4.i0.  (justitiarius)  skal  be 


I.  Dom  1:  som  hører  til,  har  karakteren  af 
ell.  sker  if.  en  dom.  Panteforfølgningen  .  . 
er  at  anse  som  en  domslig  Akt,  om  den 
end  kan  fremtræde  som  en  meget  forkor- 
tet Rettergang.  EMøller.  Dækningsadgang. 
(1892).137. 

Dom-slntning,  en.  se  Domsslutning. 

O  Doms-magt,  en.  ret  til  at  dømme; 
domsmyndighed.    EBrand.UB.17.    i    denne 


styre  og  udføre  alt  det,  som  hører  til  Dom- 
stolens indvortes  Folitie.Forordn.^^/ilSOO. 
§8.  Den  dømmende  Magt  er  hos  Domsto- 
lene. 6?nmd^.('i866;.^^.  Goos.III.188.jf.:  det 
forekommer  mig,  at  De  paa  den  Maade 
kun  skyder  Sagen  bort  fra  den  rette  Dom- 
stol, som  er  Gud  og  Deres  Samvittighed. 
Hosir.T.195. 
Domæne,  en,  ogs.  et.  [do'mæ'na]  flt.  -r. 


Domsmagt  havde  Kong  Valdemar  et   af  40  (/Va  fr.  domaine,  krongods,  af  lat.  domi- 


de  bedste  Midler  til  atter  at  gjøre  Konge 
dømraets  Indflydelse  gj ældende.  KrErsl. 
DM.10.  DetnyAarh.1904105.203.  -mand, 
en.  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  domsmadr,  dommer; 
jur.,  nu  kun  foræld,  ell.  om  udenl.  forhold) 
lægmand,  som  (i  visse  sager)  udnævnes  til  at 
dømme;  meddomsmand.  aa  skal  Fogden  tage 
til  sig  de  otte  beste  Tingmænd,  og  selv 
med  dem  . .  dømme  til,  eller  fra,  og  ej 
tilnævne  andre  Domsmænd  derudi.£)Z/.i — 
5 — 19.  Valdemar  rejste  sig  . .  for  at  ud- 
vælge T)omsmænd..LBruun.A.I.373.  Med- 
domsretter  (i  Norge  og  Tyskland)  bestaaen- 
de  af  en  juridisk  Dommer  og  to  Læg- 
mænd (Domsmænd).Sal.XII.555. 

t  Dom-sneppe,  en.  [H]  {navnet  p.  gr. 
af  fuglens  sorte  pande;  jf.  Dompap)  %.  Tan- 
talus Falcinellus  L.  vAph.Nath.VI.612.  VSO. 
-sogn,  et.  [ILl  ell.  2]  sogn,  der  Jiører  til  en 
domkirke.  JySaml.4R.III.26. 

Doms-protokol,  en.  se  Domprotokol. 
O  -ret,  en.  ret  til  at  dømme;  dommerret- 
tighed; jurisdiktion,  den  kirkelige  domsret 
blev  hævået.FrHamm.Kirkehid.II.63.  de 
falske  Lærdomme  om  Pavens  Domsret  og 
Vfeilharhed.  FrNiels.R.I.12.    Kronen  (og) 


nium,  herredømme,  afl.  af  dominus,  se 
L  Domino)  jordejendom  tilhørende  kronen; 
krongods;  nu  især  (polit.  ell.  emb.)  land- 
ejendom tilhørende  staten;  ogs.  om 
statsindtægter  (afgifter)  af  tidligere  kron- 
gods. Baden  Jur  0. 1.119.  (ingen)  Staten  til- 
hørende Domæne  (kan)  afhændes  uden 
ifølge  Lov. Grundl.(1849).§51.  Fra  Ludvig 
den  tykke  til  Ludvig  den  hellige  vokser 

50  de  kongelige  Domæner  (i  Frankrig)  grade- 
vis. FFeri.E.ii.  De  23  Domæner  (i  Nord- 
slesvig ).Rosendal.D.II.262.  LandbO.1.564.  \\ 
(især  spøg.)  overf:  omraade,  hvor  man  er 
herre,  har  magten,  føler  sig  hjemme  olgn.; 
„rige".  Den  gamle  Grosserer  havde  altid 
holdt  meget  af  Eva,  som  han  havde  set 
fra  . .  lille  Barn  inde  paa  sin  Domæne  (o : 
et  skibsværft).Tops.in.401.  smst.308.  han 
betragtede  det  hele  Terræn  heroppe  (o: 

60  Dybbølbjerg),  og  Erindringerne,  der  knyt- 
tede sig  hertil,  som  sin  lovlige  Domæne. 
Drachm.III.32.  MRubin.MB.58.  \\  hertil  Do- 
mæne-afgift, -ejendom,  -gods,  -indtægt,  -kirke 
(Kirken  (i  Brøndby-Øster)  ejes  al  Staten 
(„Domænekirke '').T'rap.*7I.  306;,  -skov  ofl. 
Don,  subst.  [dcon]  flt.  (sj.)  -s.  (fra  sp. 


863 


I>onat 


Donna 


864 


don,  af  lat.  dominus,  herre  (se  I.  Domino j, 
jf.  Donna)  som  titel  foran  sxianske  fornavne 
(opr.  kun  om  fyrstelige  ell.  adelige,  nu  ogs. 
om  personer  af  de  dannede  klasser):  hr.  (jf. 
Don  Juan/  Don  Ranudo  de  Colibrados. 
H.olb.( skuespiltitel).  Cervantes:  Den  sindrige 
Herremands  Don  Quixote  af  Mancha  Lev- 
net og  BeAniteT.Biehl.(bogtitel.l??6).  Don 
Bermudes,  Don  BermudesI  |  Ræk  mig  No- 
derne, Guitarren.^ares^r.555.  ||  (sj.)  spansk 
adelsmand,  det  lader  altsaa  til,  at  der 
maae  være  saadan  en  Overflod  paa  Dons 
her  paa  Øen,  at  man  kunde  slaae  Torv 
op  med  dem.Biehl.DQ.IV.103.  den  stille 
Stolthed,  som  Familien  bevarede  ved  Erin- 
dringen om  Riddere  og  Dons  blandt  Fot- 
iæårene.Goldschm.III.40. 

Donat,  en.  [doina-'d]  Høysg.AG.80.  flt. 
-er.  (ænyd.  d.  s.;  afpropr.  Donatus,  lat.  gram- 
matikforfatter i  4.  aarh.;  foræld.)  latinsk 
begyndergrammatik.  *Grammatica  han 
dog  ey  hafde  faaet  fat,  |  Han  lod  sig  nøye 
med  at  læse  sin  I>ona.t.Holb.Paars.ll8.  her 
lugter  saa  Pedantisk,  saa  Latinsk,  saa 
Græsk;  om  der  er  kun  en  Donat  udi  et 
Huus,  saa  staar  den  mig  strax  i  Næsen. 
8a.Tyb.III.5.  sa.Er.1.4.  Falst.174.  JBaden. 
FrOJI.  jf.  SaUVI.315.  \\om  en  dansk  sko- 
legrammatik:  En  dansk  Donat  for  Børn, 
indeholdende  de  første  og  almindeligste 
S]pTog-Gr\inde.(bogtitel.l  761). 

Donation,  en.  [dona'Jo-'w]  fit.  -er.  {fra 
lat.  donatio,  gave;  nu  mest  jur^  gave,  især 
til  institution,  stiftelse,  veldædigt  formaal 
olgn.  Moth.Conv.D55.  jeg  (blev)  opmuntret 
til  at  giøre  en  Donation  af  mine  Midler 
til  det  Ridderlige  Academie,  hvis  Stiftelse 
da  var  i  GieTåe.Bolb.Ep.II.421.  EPontAt- 
las.II.114.   Leth.(1800).   Meyer. 

1.  Done,  en.  ['do'na]  (f  Dune.  Moth.D 
180.  Tychon.(GkS799.126)).  p.  -r.  {ænyd. 
d.  s.;  ligesom  sv.  dona  laant  fra  nt.  done,  ty. 
dohne,  besl.  m.  ty.  dehnen,  udspænde,  ud- 
strække; nu  1.  br.)  snare  til  fangst  af  fugle 
(især  kramsfugle),  oftest  bestaaende  af  løkker 
af  hestehaar  olgn.,  der  hænger  i  en  sammen- 
bøjet pilegren,  hvorpaa  rønnebær  er  anbragt 
som  lokkemad.  Werfel.Jagtb.164.  *Den  Ol- 
ding har  lært  ham  |  Qviste  til  Doner  at 
bøie,  og  Fugle  i  Doner  at  fange.FGuldb. 
SS.II.343.  *Hvor  for  Fuglen  lumske  Do- 
ner I  Sattes,  lød  nu  intet  SkvLd.OehlL.I. 
143.  Heib.Pros.VI.435.  *Som  denne  Krams- 
fugl hænger  |  Livløs  og  qvalt  i  Donen. 
Aarestr.118.  Brugen  af  Vildtsnarer  og  Do- 
ner er  lorhMdt.  Jagtlov^ I ol894.§20.  jf.:  *De 
fine  Elmekroner  |  sig  imod  Himlen  tegner  ( 
som  sorte  Silkedoner,  ]  hvor  fangne 
Stjerner blegner.(S'iitcfe.JJ.i55.  billedl.:  Livet 
sætter  sine  Doner  mindre  aabenlyst.J.?z(i 
Nx.S.73. 

IL  done,  v.  ['do'na]  sjæll.  form  for  daane, 
spec.  (fisk.)  d.  s.  s.  IL  daane  4.2.  OrdbS. 

Done-bær,  et.  [I]  {navnet  p.  gr.  af  bær- 
renes anvendelse  som  lokkemad  i  doner;  dial.) 
rønnebær.  JTusch.343. 


Don-hamnter,  en.  se  Dunhammer, 

Don  Jnan,  en.  [dmnju'aix;  dcor^-]  (dagl, 
spøg.  ogs.  Don  Johan  [dmnjoihan]  Schand. 
Alice.(1895).339.  NThThomsen.UnderéØjne. 
(1912).79).  fit.  -'er  [-'ari'Qr,  -lan'ar]  {af  sp. 
Don  Juan  (se  Don),  en  spansk  sagnfigur, 
berømt  for  sine  elskovseventyr;  jf.  SaUVI. 
321;  sml.  Jon)  kvindejæger;  forfører; 
hjerteknuser,   „han  (stod)  paa  et  meget 

10  lavt  moralsk  Standpunkt.  Han  forekom 
mig  at  ligne  en  Don  Juan  af  sletteste 
Sort."  —  „Men  dog  altid  en  Don  Juan!" 
svarede  Mamsellen;  „denne  Titel  betyder 
ikke  saa  Udt.''PalM.IL.I.56.  Bøgh.Vi.l09. 
JakSchmidt.SP.139.  (han)  er  kendt  i  Byens 
„Leveverden"  som  en  af  dens  heldigste 
og  mest  utrættelige  Don  Ju&n'er.SvLa. 
FruG.84.  han  kendte  ham,  denne  Skørte- 
jæger og  Don  Juan,  der  havde  mindst  én 

20  Kærest  i  hver  Havn.. EJuelHans.  Henriks 
Mor. (1917). 7.  den  store  Don  Juan  Odin. 
GSchutte.HH.136. 

Donkey-,  i  ssgr.  [id(ori,ki-]  {fra  eng. 
donkey-engine  olgn.,  egl.:  æselmaskine)  J, 
-kedel,  en.  mindre  kedel  til  drift  af  et 
skibs  hjælpemaskiner,  pumper,  spil  olgn.  Schel- 
ler.MarO.211.  -mand,  en.  mand,  der  pas- 
ser donkey  maskinen.  Wolfh.MarO.540.  Pol. 
*lbl920.8.sp.3.    -maskine,  en.  hjælpema- 

30  skine  (paa  skibe)  til  drift  af  pumper,  spil 
olgn.  Hag.III.225.  -pumpe,  en.  pumpe, 
der  drives  af  donkeymaskinen.  TeknMarO. 
Scheller.MarO.211. 

Don-kraft,  en.  ['donikr^fd]  (ogs.  skre- 
vet Dun-:  Harboe.MarO.  PoU/8l906.4.  jf. 
VS0.I.652.  t  Dum-:  Moth.D176.  OeconT.I. 
23).flt.-er(OeconT.I.23.  VSO.  MO.  D&H.) 
ell.  -e  (PoU' 1^1907. 4.  Saaby.')  {jf.  sv.  dom- 
kraft; fra  nt.  dum(m)kraft  (jf.  ty.  daum- 

40  kraft);  1.  led  er  (mnt.  dume^  d.  s.  s.  ty.  dau- 
me(n),  tomme(lfinger),  tand  (i  tandhjul);  jf. 
Tomme,  Tommel  samt(?)  Domkraft;  især 
0)  transportabel  løftemaskine,  hvorved 
svære  byrder  v.  hj.  af  et  tandhjulssystem  kan 
løftes  m.  haandkraft.  Moth.D176.  sædvan- 
lige Vinder  eller  de  saa  kaldede  Donkraf- 
ter, der  bruges  til  Yogne. Hallager. 257. 
Det  vilde  koste  frygtelige  Anstrengelser 
.  .  med  en  Donkraft   at  løfte   en   meget 

50  lille  Giensta.nd.Kierk.  VI. 37 2.  Harboe. Mar O. 
OpfB.UI1.17.  Folkene  løfter  Hovederne 
fra  Dunkraftene  og  ser  efter  h-dm.Buchh. 
UH.191.  jf:  om  de  end  gravede  med  Dun- 
kraft istedetfor  Haandkraft  og  pløiede 
favnedybe  Furer  (fandt  de  ikke)  Frugt- 
barhed i  Jorden,  naar  Guddommen  ikke 
vilde  det.Kierk.XIlI.116.  overf.:  smst.553. 
Donna,  en.  ['dconaj  fit.  -er  [id(0|na'8r] 
ell.  t  dønner  (TBruun.I.305)  ell.  (sj.)  m.  sp. 

60  bøjning:  -s.  (fra  ital.  donna,  dame  (af  lat. 
domina,  frue,jf.  Don,  Dame/'  som  titel  foran 
navn  italieniseret  form  af  sp.  dona;  .//'.  Du- 
enna  samt  Belladonna,  Madonna,  JPrima- 
donna;  næsten  kun  om  sydlandske  forhold 
ell.  spøg.  og  dagl.)  kvinde  (især  af  fornem 
stand);  dame.  Leth.(1800).  *0  spanske  Don- 


866 


donne 


Dont 


866 


na,  som  paa  Mulen  vider.PalM.IV.396.  jf. : 
Det  bliver  ingen  Bondepige,  men  en  Don- 
na, en  udviklet  Pige  med  betydelige  For- 
udsætmngeT.Kierk.XIII.453.  (især  om  span- 
ske forhold)  i  til-  ell.  omtale  m.  eftersat  navn: 
mit  Hierte  er  optændt  af  en  pur  og  reen 
Kierlighed  til  deres  Dotter,  Donna  Maria. 
Holb.DR.I.l.  *Donna  Maja,  Donna  Maja!  | 
I  er  hvid,  men  kold  som  Maanen. Aarestr. 
233.  jf.:  Theresa  er  mit  Døbenavn,  uden  i'o 
Fiesfias  og  Krinkelkroger  af  Naader  og 
Doiias  (Lieb.DQ.II.35:  Donnaer ).BieM.DQ. 
III. 41.  II  (især  i  forh.  m.  ejendoms-jjron.  ell. 
gen.)  kvinde,  som  man  elsker;  ens  „hjertes 
dame";  tilbedte;  elskede,  (undertiden paa 
overgangen  til  den  flg.  gruppe).  Hvem  som 
kysser  sin  Donna  i  nogen  andens  end  en 
Ternes  Nærværelse,  den  røber  en  Kier- 
lighed, der  just  ikke  er  platonisk. Tode.F. 
371.  *ved  det  fulde,  bekrandste  Bæger  |  20 
Forglemmer  (man)  Lykkens  poliske  Stre- 
ger, I  Og  Donners  Griller  og  Creditor. 
TBruun.I.305.  *Har  din  Donna  brudt  sin 
Ed,  I  saadant  og  des  værre!  hænder.P^ 
IIeib.US.619.  *Hist  knæler  en  forelsket 
Ungersvend  |  Ved  Foden  af  sin  Donna. 
PalM.1.75.  smst.V.103.  Brandes.VII.349. 
PLevin.SG.165.  \\  nu  især  (dagl.)  nedsæt.: 
letlevende  kvinde;  „dame";  „pige".  Don- 
naens Gebærder  vare  naturligviis  særdeles  30 
uanstændige.^a^'^'er.J..??.  jeg  (mødte)  ham 
paa  Strandvejen  med  en  Donna  i  aaben 
Vogn.  Det  skal  være  hende,  der  har  rui- 
neret ham.Esm.II.181.  kommer  de  en  Dag 
luskende  ned  med  deres  Brynde  .  .  saa 
vil  selv  den  tarveligste  Donna  fra  Smaa- 
gaderne  lære  dem,  at  der  er  mere  digte- 
risk Visdom  at  finde  i  to  Pigeøjne  end  i 
samtlige  Fiksstjærner.iV^ans.M.Jf57.  OBung. 
P.235.  40 

donne,  v.  se  dunne. 

Donne-hat,   -morskoUe,    -mos- 
(ser),  se  Dunhammer. 

I.  Donner  ell.  Donnert,  en.  [>d(on'- 
9r(d),  ogs.  'don'-]  flt.  donnerter.  {egl.  sa.  ord 
som  Dunder;  jf.  dundrende  som  part.  adj. 
samt  II.  Donner  og  III.  Donner;  dagl.,  især 
jara.)  rus;  kæfert.  Donner:  I  skal  see, 
vi  har  ham  igjen  iaften,  maaskee  lidt  silde 
—  og  maaskee  med  en  lille  Donner.JEfr^^.  50 
VIII.137.  Fylderi ..  det  er  ligesaa  væmme- 
ligt, som  det  er  opmuntrende  i  et  godt 
Lag  at  faae  sig  enDonner.Chievitz.FG.28. 
Esm.L185.  KLars.DM.18.  Donnert:  Ing. 
EF.VII.76.  den  Gang  kom  jæ  nok  af  og 
til  .  ,  hjem  med  en  DnnnertJakSchmidt. 
SP.69.  *en  Skonnert  kan  han  (o:  styr- 
manden) styre  i  en  Donnert  paa  en  Streg. 
HSeedorf.H.90. 

IL  Donner  ell.  Donners,  subst.  [idcon'-  60 
8r(s),  ogs.  'don'-]  (sj.  skrevet  Dunder.  \ 
opfattet  som  adv.:  donnert.  Hauch.SK.40). 
{egl.  sa.  ord  som  I.  Donner;  jf  dundre; 
dagl.)  næsten  kun  i  forb,  tale  donner(s) 
til  en,  tale  en  haardt  til;  irettesætte 
en  skarpt;  tordne,  dundre  for  en.   Saa 


har  han  ikke  talt  hende  rigtig  donnert 
tn. Hauch.SK.40.  Donners:  Valløe.D.95. 
Hver  Gang  hun  havde  barslet,  var  (han) 
henne  og  tale  Donners  til  hende.JVJens. 
HF. 146.  Pol.''yal906.5.  hun  (skulde)  tale 
Donner  til  ham  og  lade  ham  vide,  at 
det  var  ingen  Manér  at  gaa  og  holde 
hendes  Datter  for  'Nax.Aakj.VF.24.  And 
Ncc.PE.1.42.  hun  er  letsindig  til  Tider  — 
men  saa  taler  jeg  Donner  til  hende !  Ta«dr. 
HS.63.  to  svenske  Kaiie,  der  ere  ved  at 
yppe  Klammeri  .  .  taler  hun  Dunder  til, 
saa  det  kan  høres  helt  ned  i  Kjøkkenet. 
Baud.H.186.  FrPoulsen.MorsDreng.(l 900). 
6.  II  (sj.)  i  selvstændig  anv.:  skarp  irette- 
sættelse; tordentale;  udskældning,  hun 
.  .  kunde  (ikke)  tie  til  Mandens  Donner. 
AndNx.UH.167. 

III.  \  Donner,  subst.  (vel  forkortelse 
af  Muskedonner  ell.  af  ænyd.  donnerbøsse 
(Kalk.I*.49,  jf.  SV.  dunderbossa,  kanon)) 
bøsse  (I.2.2);  vist  brugt  som  propr.:  Min 
Skydehest  og  Donner  (det  er  hans  Liv- 
bøsse) og  mit  Gehæng  skal  Du  Yia\e.Blich. 
1.62. 

Donnersi,  se  II.  Donner.  L  Donnert, 
en.  se  I.  Donner.  II.  donnert,  adv.  se  u. 
IL  Donner.  Donner-præ(di)ken,  en. 
[II]  ['dmnOar-,  ogs.  'donC'ar-]  (dagl.)  kraftig 
formaninfgstale  fj/'.  Dundertale  j.  PoU^ltl919. 
13.sp.3. 

Donnerw etter,  interj.  (og  subst). 
['domerivædar,  ogs.  'donar-]  (fra  ty.  donner- 
wetter,  egl.:  tordenvejr,  ogs.  brugt  som  ed; 
dagl.,  især  spøg.)  udraab,  som  betegner  for- 
undring, overraskelse  olgn.;  ogs.  ofte  an- 
vendt som  en  lille  ed  til  at  forstærke  et  udtr. 
Men,  Donnerwetterl  De  er  jo  bange,  De 
er  jo  helt  h\eg\ AntNiels.Udenlands.(1875). 
47.  I  Tyskland  er  de  dog  Mandfolk,  — 
disse  Junkere.  Donnerwetter,  —  naar  jeg 
tænker  paa  deres  Jernnæver,  deres  Lat- 
ter, deres  Tænder,  deres  Ben,  det  er  Race  I 
SvLa.Sommerleg.(1902).89.  Donnerwetter, 
Etatsraaden  trak  sit  Ur  op  af  Lommen: 
—  Nu  er  Klokken  halv  tre.ChrEngelst.Ml. 
HostogJtd.(1918).162.  Esp. 32 2.  forstærket: 
donnerwetter  paraply,  se  Paraply.  || 
(1.  br.)  som  subst.,  om  ed(er),  kraftudtryk  olgn. 
Gud  bevares,  hvor  I  saa'  forskrækkede  ud, 
naar  jeg  en  Gang  imellem  sagde  et  liUe 
Donnerwetter.Nans.FB.170.  jf:  Herre  Je- 
sus, hvilket  Donnerwetter  jeg  ofte  føler 
Lyst  til  at  sende  hjem  over  Østersøen  til 
vore  lumre  Kalveboder  \Pont.LP.IV.6. 

Dont,  en  ell.  f  et  (Moth.D91.  Schan- 
drup.Q4*').  [dmn'd,  ogs.  (nu  især  prov.)  dov^d 
(Verner. 202)}  dont.  Høysg.AG.48.  (tidligere 
ogs.  skrevet  Uoent:  Moth.D91.  Wadsk.68. 
V80.  Doont:  Gram.Nucleus.1482.  vAph. 
(1759).  Dunt:  Holb.Paars.338).  flt.  (nu  næppe 
br.)  -er  (Hørn.Moral.1.53).  {ænyd.  do(e)n(t) 
(dogent.  Phraseologia  Terentiana.(1652).4. 
9.33),  SV.  don,  redskab;  fra  nt.  doon(t),  sub- 
stantiveret inf  af  doon  (ty.  tunj,  gøre;  besl. 
m.  Daad,  -dan,  danne)    1)  („daglig  Tale." 


III.    Rentrykt  ^%  1921 


66 


867 


donte 


dorsk 


MO.;  nu  i  rigsspr.  mest  G3^  det  at  udføre,  be- 
stille noget;  arbejde;  gerning;  især  om  den 
sædvanlige,  daglige  bestilling.  *Jeg  liden 
Forskiel  seer  (  I  vor  (o:  en  soldats  og  en 
kræmmers)  Profession,  eens  dunt  det  moxen 
eT.Holb.Paars.338.  *du  din  Dont  forlader,  | 
Og  med  Glavind  dig  omlader.  T^ess.^^5. 
*min  Terneflok  .  .  siger  dig  |  Din  (o :  Yrsas) 
Pligt,  din  Dont  paa  Borgen.Oehl.HY.166. 
*Nu  er  det  Qveld.  En  Fiskers  Dont  be-  lo 
gynder.Heib.Poet.III.121.   han  er  i  enhver 

?raktisk  Dont  aldeles  raadvild  og  hjælpeløs. 
'Møll.I.S35.*Gsia.r  han  i  sin  egen  Dont,  |  han 
nynner  under  Hieååe.Aakj.BS.SS.  (iron.:) 
Spejle  Dem  selv,  det  har  været  Deres 
Dont,  fra  De  var  I>Teng.KLars.MH.265. 
2)  t  ting;  genstand;  ejendel.  Moth.D91. 
Gram.Nucleus.148.2.  \\  (koll.)  om  (efterladte) 
ejendele,  brevskaber  olgn.:  tvende  af  (den 
afdødes)  Venner  .  .  indfandt  sig  samme  20 
Aften,  at  forsegle  hans  J)ont.Cit.l703.(D 
Mag.2B.V.158). 

donte,  V.  [^åondd]  -ede.  {sv.  dial.  dunta, 
af  dunt,  slag,  stød;jf.  sdjy.  f  dynte  (MDL.), 
no.  dynta  (ogs. :  gaa  stødende,  vippende),  isl. 
dynta,  bevæge  kroppen  op  og  ned,  samt  dotte, 
II.  dutte,  eng.  dint,  mærke  efter  stød;  især 
dial.)  \)  støde,  slaa  (noget)  svagt  ell.  blidt. 
Hun  sætter  sig  paa  Bænken  og  faar  Lom- 
metørklædet frem.  Hun  donter  det  mod  30 
det  hede  Ansigt.Kbh.^^/ilQ .  .sp.4.(Siesbye). 
||  (især  jy.)  pudre  smaabørn  paa  hudløse  ste- 
der ved  at  støde  en  lukket  lærredspose,  som 
indeholder  pulveret  (dontepose),  let  imod  hu- 
den. Feilb.1.2 18  (dunte),  jf.  MDL.90  (dynte). 
2)  (jf.  no.  dunta,  gaa  og  pusle,  sysle  m. 
smaa  arbejder;  maaske  egt  afl.  af  Dont;  sj.) 
gaa  omkring  uden  bestemt  maal  ell.  beskæf- 
tigelse; drive  omkring,  da  der  ingen  . . 
var  at  lege  med,  gik  han  og  dontede  rundt  40 
alene  og  morede  sig,  som  han  kunde  bedst. 
LollFVenstrebU'/6l920.6.sp.l. 

I>op;  en.  se  Dup. 

I.  Doppe,  en.  [idcoba]  (f  Duppe.  Moth. 
D181).  flt.  -r.  {jf.  no.  dope,  pyt;  fra  nt. 
dobbe,  lavt,  sumpet  land,  fris.  dobbe,  vand- 
hul; besl.  m.  Dup  og  dyb)  1)  (nu  kun  dial.) 
vandhul.  Moth.D181.  om  bred,  vandfyldt 
lavning  i  eng:  Feilb.1.190.  2)  (dial.  og  fagl.) 
i  flt.  om  smalle  strimler  mose  ell.  eng-  50 
jord,  som  (især  i  egne  af  Vendsyssel)  gen- 
nemskærer hedestrækninger.  LBrinck-Seidelin. 
HjørringAmt.(1828).25.31.  LandbO.1.562. 
JBruelKlitterne  i  Vestjyll.(1918).10.  Feilb. 
I.190(doh). 

II.  Doppe,  se  Dup. 
I>op-sko,  en.  se  Dupsko. 
JDor,  et.  se  III.  Daare. 
I>org:,  en.  [da)r'(q)]  (ogs.  Dørg.  [dør'(q)] 

OpfB.^IV.503.  BMøll.DyL.II1.12D.  Feilb.  60 
1.194.  —  1.  br.  Dørge.  ['dør(q)3]  Fiskeriredsk. 
(1872).15).  (oldn.  dorg;  besl.  m.  III.  drage. 
Dræg;  formen  Dørg(e)  efter  v.  dørge;  fisk.) 
fiskesnøre  m.krog(e),  som  slæbes  efter  et  far- 
tøj i  overfladen  af  vandet  (særlig  anvendt  til 
malcrelf angst).  VSO.  KAagaard.  Thye.(1802). 


48.  ScMler.MarO.211.  Sal.WI.329.  Feilb. 
dorg^e,  V.  se  dørge. 

Dormenisie,  en.  [d(or'm6-sa,  -"mø'sa  ell. 
m.  fr.  udtale]  (dagl.  ell.  nu  kun  dial.  Dolmcuse 
(Hrz.XVIII.69),  Dollemøs(s)e,  Dule-  olgn. 
[dmle'mø(-)s9,  dole-1  se  Dania.VII.214.  C 
Beimer.NB.137).  flt.  -r.  {fra  fr.  dormeuse, 
fem.  til  dormeur,  en  sovende;  nu  især  dial.) 
1)  natkappe  ell.  -hue  for  kvinder.  *Fruen 
selv  tog  paa  Dormøsen,  lagde  sin  Klokke 
(og  gik  i  seng ).T Bruun.  V.o 2.  foran  sit  lille 
zirlige  Toiletmøbel  ordnede  (hun)  sin 
blonde  Haarfylde  under  den  store,  pibede 
HormQse. GyrLemche.VK.48.  2)  hovedbe- 
klædning i  al  alm.  2.1)  (nu  næppe  br.) 
hovedpynt  for  kvinder.  *(hun)  Ta'er  paa  igien 
Saloppen  . .  |  I  Vognen  retter  lidt  Dor- 
vaensen.T Bruun. III.2 65.  Dormeuse  (er)  et 
Hovedpynt  til  Fruentimmer  som  gaaer 
langt  ned  for  knsigtet.JBaden.FrO.  Jeg 
vilde  min  Tro  ikke  gaae  i  saadan  en  Dol- 
meuse,  som  Fruen  sidstleden  havde  paa. 
Hrz.XVIII.69.  2.2)  (dial.)  hovedbeklædning 
for  mænd.  En  Daallemøese  . .  hedder  (paa 
fynsk)  enhver  Hovedbedækning,  Hue  og 
rund  Hat  undtagne. Cit.  1830. (Dania.VIl. 
214).  3)  (nu  næppe  br.)  roset.  CBeimer.NB. 
137. 

Dorn,  en.  [dmr'w]  flt.  -e.  {fra  ty.  dorn, 
torn)  0  1)  slank,  i  reglen  konisk  metal- 
stang til  forsk,  brug  (fx.  til  at  udvide  et 
hul).  Wagn.Tekn.147.  OpfB.UI.236.  Han- 
nover.Tekn.153.  2)  lille  tap  (fx.  paa  nøgle). 
Sal.^VI.332.  dorne,  v.  [idcorna]  -ede.  0 
i  forb.  dorne  'op,  udvide  (et  hul)  v.  hj. 
af  en  dorn  (jf.  op  dorne  j.    TeknMarO. 

Dorfo)tea-lilie,  en.  [doDr(o)'te*a-,  do- 
ro-]  (f  Dortes-.  Moth.D92).  {ænyd.d.s.;  ef- 
ter helgeninden  Dorothea,  hvis  dag  er  6.  febr.; 
navnet  p.  gr.  af  planternes  tidlige  blomstring) 
2(  1)  Leucojum  L.,  spec.  Leucojum  vernum 
L.  Moth.D92.  Rostr.Flora.I.81.  Vintergæk- 
ker, Dorthealiljer,  gul  Krokus  eller  an- 
dre af  Foraarets  tidligste  Blomster..4ar& 
Frborg.1918.104.  2)  (nu  kun  dial.)  vintergæk, 
Galanthus  nivalis  L.  JTusch.94.  Gram. 
Nucleus.997.   Feilb. 

t  Dorp,  en.  flt.  -er.  (fra  nt.  dorp,  jf. 
ty.  dort;  so.  ortZ  som  Torp)  landsby.  Moth. 
1)92.  *For  Øvrighed  mand  .  .  Tyranner 
let  kand  faa,  I  En  Nero  i  hver  Dorp  ved 
Roret  fast  vil  staa.Holb.Jep.V.6.  (de  blev) 
heftig  forfuldte  . .  saa  at  de  kunde  ikke 
uddele  sig  udi  Dorperne,  men  maatte  fra 
en  Nat  til  en  anden  ligge  udi  en  Vogn- 
horg.sa.DH.IL718.     vAph.(1764). 

dorsk ,  adj.  [dcors^']  intk.  og  adv.  d.  s. 
(Hrz.D.I.182.  BMøtl.DyL.III.65)  ell.  (sj. 
i  talespr.)  -t  (VSO.  PMøll.II.301.  jf.  Mik- 
kels.Sprogl.176).  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.tV.250), 
jf.  sv.  dial.  dorsk,  søvnig,  fris.  dorsk,  søvnig, 
langsom  i  vendingen;  oprindelse  uvis;  maaske 
af  i.  Daare,  jf.  glda.  da(a)rsk,  taubelig  (Kalk. 
1.412))  som  mangler  foretagsomhed  og  energi; 
dvask;  døsig;  sløv;  ugidelig.  (han)h\i- 
ver  ved  alt  for  megen  Stilhed  og  Mage- 


869 


dorske 


Dos 


870 


lighed  dorsk,  tungsindig  og  uskikket  til 
Livets  FoTTetmnger.JSneed.III.304.  Ew. 
VI. 8.  Drenge,  som  spise  og  sove  meget, 
blive  dorske  og  t\ingnemmeae.Engelst.Nat. 
174.  *Sjæle-Sørger  fra  det  Høie  (othellig- 
aanden)  .  .  |  Væk  de  Dorske,  styrk  de 
Sv&ge.Grundtv.SS.I.676.  (losser)  er  temme- 
lig kj edelige  at  have  i  Fangenskab,  da 
Indespærringen  gjør  dem  meget  dorske 


y  (nu  næppe  br.;  jf.  bet.  2)  dorske  hen 
t  sa.  bet.  naar  daarlige  og  domdristige 
Mennisker  hafve  udøst  deres  Hitzighed  . . 
saa  daarske  de  siden  hen,  som  et  slags 
Diur,  der  hafve  mist  deres  BrasLd.Wing. 
Curt.394.  smst.lSl.  2)  (trans.)  kun  i  forb. 
som  dorske  tiden  ell.  dagen  hen  (bort) 
olgn.,  spilde  tiden  uden  at  bestille  noget. 
VSO.    D&H.    Dorsk-hed,  en.  Afmagt 


BMøll.DyL.1.75.     Thorsen. 45.    Feilb.    om  lo  og  Dorskhed   giorde   alle   mine  Lemmer 


ansigtsudtryk,  bevægelser,  udseende  olgn.,  som 
er  præget  af  og  udtrykker  sløvhed,  dvaskhed 
osv.:  *Sig  ubevidste  de  (o:  dyrene  i  hi) 
bortsov  den  skumle  Dag;  |  Knap  Livet 
viiste  sig  i  dorske  Aareslag  (o:  pulsslag). 
EColb.(Rahb.LB.I.203).  mælkeblaa,  dorske 
og  ligesom  glasserede  Q\ne.Blich.III.336. 
iQapperslangen  gjør  et  temmelig  dorsk 
og    langsomt   lnåtTyls..BMøll.DyL.in.65 


stive  J^Sneed.IIl.42.  de  Danskes  naturlige 
Phlegma  og  en  af  deres  Himmelstrøg 
flydende  'Dorskhed.Ew.VI.310.  Gud  gar 
dem  (o:  de  forhærdede)  en  Dorskheds  (Chr. 
VI:  dovenheds;  1907:  Sløvheds;  Aand, 
Øine  til  ikke  at  see.  Øren  til  ikke  at  høre. 
Bom.11.8.  Kierk.X.260.  Engstrækninger, 
hvor  det  dorske  Hornkvæg  med  dobbelt 
Dorskhed  og  uforstyrrelig  Ro  gumlede  sit 


II  CP  OM  tid,  tilstand  olgn.:  som  er  uden  (syn-  20  Foder.Tops.I.SSS.   Feilb.  ||  {efter  lat.  inertia, 
'    "   ''  '      17  ,•   .  _7 .    .  7- _•    .     7-7.,       træghed)  \  fysisk  inerti.   SorøSaml.III.178. 

Dorte,  en.  ['dmrdla,  'dcnrda]  flt.  -r.  {egl. 
kvindenavnet  Dor(o)t°ea,  jf.  Dorotealilje)  nei- 
sæt.  ell.  spøg.  betegnelse  for  en  kvinde  (sær- 
lig af  tyendet;  jf.  Kalk.IV.75P^  og  Stumpe- 
dorte. smst.180);  nu  mest  i  ssgr.  som  Døve-, 
Sjuske-dorte,  se  Dania.II.290.VI.231.  jf.: 
Lis  (river  sig  løs,  da  Filippa  (0:  frøken- 
pigen) støder  Døren  op  med  Foden).  „Nå, 


-derlig)  bevægelse  ell.  liv;  sløv;  døsig;  „død". 
dorske  Øieblik,  hvori  Hiertet  er  koldt  og 
Forstanden  slumrer.fito. FJIJ.67.  De  have 
ikke  mange  Festdage,  fordi  de  give  An- 
ledning til  dorsk  ljeåigg2Lng.Bagge8.NK. 
123.  en  Mennesket  vanærende  dorsk  Uvirk- 
som\ieå.Ørst.I.185.  *Hvis  Du  var  Mand, 
da  steg  Du  stolt  paa  Bølgen,  |  Forlod  en 
dorsk,  en  død  Eensformighed. fl^C^wd.X 


391.  Lad  det  være  den  dorskeste  Tid:  en  30  der  har  vi  Dorthe  med  Chokoladen  1"^?% 


saadan  Karl  (0:  en  straffeprædikant)  skal 
snart  gjøre  den  lidenskabelig.ffier/t-.XI.SJ'. 
*Ej  som  Krøbling,  ej  paa  Krykke,  |  ej  med 
Dyrets  dorske  Ro. Kaahmd.  336.  ||  QP  om 
ting:  som  er  uden  (synderlig)  bevægelse;  øgs.: 
som  fremkalder  dvaskhed,  sløvhed  hos  betrag- 
teren. *Byens  dorske  TRa.ge.Oehl.SH. 3. 
*Guldets  dorske  Glimmer!  Grundtv.Udv.I. 
229.     *Den  vaade   Taage   hænger  dorsk 


Thomsen.Under40jne.(1912).2o.  ||  (l.br.)om 
et  apparat  til  at  vaske  gulv  med.  Den  nye, 
forbedrede  Dorthe  vadfsker  Gulv  uden  at 
Hænderne  kommer  i  Ya.nd.  MosaiskSan^ 
fund.^^kl909.1.sp.5.  ||  sorte  dorte,  (jy., 
gldgs.)  om  sort  kaffekande  af  ler(jf.  madam 
Brun  u.  I.  Brun^.  Jyden.1884.18.  Dortea- 
lilje,  en.  se  Dorotealilje. 
I.  Dos,  en  (Moth.D45.  VSO.I.577.  Blich. 


over  Mark  og  By,  i  Det  gider  ikke  regne  40  1.327.  EFlindt.Glimt.(  1903 190.  Feilb.1.229) 


engang  fra  sorten  Sky.HCAnd.X.531.  især 
om  stillestaaende  ell.  langsomt  rindende  vand- 
(løb) :  En  Elv  sit  dorske  Vand  dybt  under 
Isen  s\3e;her.Bein.(M0.).  *LethefIoden  rul- 
ler her  I  sine  dorske  Yande.Lemb.DS.56. 
*Den  dorske  Vove,  før  saa  vild,  |  Gen- 
spejler mat  den  røde  Ild  |  Fra  Ruffets 
dunkle  'R\ide.Drachm.D.43.  Aakj.VF.116. 
jf:  en  dorskere   Livsstrøm  havde  faaet 


ell.  (1.  br.)  et  (Blich.1.28).  (ogs.  Daasj.  [dois; 
då's]  flt.  dosser  ell.  (1.  br.)  daase(r).  {jf.  no. 
dos,  krat,  duse,  klynge,  kratskov,  dussa,  hob, 
dynge;  besl.  m.  Dysse;  jy)  (langstrakt)  høj 
omgivet  af  sten;  dysse;  nu  oftest  i  al  alm. 
om  en  høj  ell.  en  (langstrakt,  flad)  højde; 
aas.  Das  . .  Er  en  Høi,  hakke. Moth.I)45. 
(jf.  Langdås,  langdysse.  8mst.L39).  VS  O. I. 
577.  Du  kommer  saaledes  atter  ud  i  den 


Gang  gennem  alle  hendes  Væsens  Aarer,  50  sorte  Hede,  et  Stykke  forbi  tvende  Dosser. 


og  gjort  hende  sløv  nok  til  at  glemme. 
JPJac.II.201.  dorske,  v.  ['dwrsga]  -ede. 
{af  dorsk;  især  dagl.  ell.  dial.)  °1)  (intr.) 
være  i  en  sløv,  dvask  tilstand;  dase; 
døse;  ogs.:  bevæge  sig  paa  en  langsom 
og  dorsk  maade.  Moih.D45.  See!  hvor 
han  gaaer  og  dorsker  i  alt,  hvad  han  skal 
forrette.  FSO.  (det  er)  bedre  at  spinde, 
strikke  eller  kniple,  end  at  dorske  i  Kakkel- 


Blich.1.23.  Ydby  med  dens  mange  dystre 
Kauer  (o :  langdysser)  og  Daase  (o :  kæmpe- 
høje; jfFeilb.n.282  u.kove).Po7it.LP.VIII. 
251.  St.  Hans  Aften  var  . .  alle  Folkene  . . 
ude  paa  Dossen  at  brænde  B\ns.EFlindt. 
Glimt.(1903).90.  jf  MDL.294.  Feilb.1.229. 
JohsSteenstr.DS.91.  ||  især  om  Davbjerg  Dos 
i  Viborg  amt.  et  høit  og  stort  Bierg,  kal- 
det Dagberg-Daas,  som  kan  sees  over  4. 


ovnskrogen.Bøgh.DD.1868.209.    et  Kamp- 60  Mile  hort.EPont.Atlas.IV. 665.  Ing.EM.II. 


raab  til  Menneskesjæle,  som  dorskede  1 
kælen  lj2engse\..Schand.VV.198.  Tror  De, 
vi  dorsker  her,  saa  tror  De  fejl.  Vi  har 
endda  større  Planer  for,  end  De  maaske 
a.ner. Skjoldb.IM.3é.  (han)  kom  dorskende, 
iuld  som  en  RY\eJFrPoulsen.L,152.    FeiU). 


103.  Blich.L28.III.588.  Lidt  Syd  for  Dav- 
bjærg  løfter  Davbjærg  Daas  sin  runde  Kup- 
pel . .  Fra  Daasens  Top  ser  man  langt  ud 
over  lieden.Frem.DL.I.182. 

II.  Dos,  et.  [doos]  flt.  (1.  br.)  d.  s.  ell.  -ser. 
{sv.  dial.  doss,  klodset,  træg  kvinde;  jf.  Dum- 


56* 


871 


I>osie 


Det 


872 


meråos.  Moth.  D 17 7;  besl.  m.  Dosmer  og 
maaske  m.  II.  Daase,  III.  daase,  dase;  dagl.) 
dum  og  sløv  person;  dosmer;  „fjols".  Jak 
Schmidt.  Lutter  Kærlighed.  (1885).  119.  Blæk- 
spr.1896.15.  Du  hørte  maaske  ikke  at  hun 
sang  Salmevers  —  dit  Dos  —  men  saa 
saå  du  vel  for  fan,  at  hun  sad  lige  op  og 
ned  i  Sengen  og  var  ligesom  voks?^nd 
Nx.PE.III.68.  De  andre  Sergeanter  er 
nogle  Dosser  . .  1  af  dem  er  Halvidiot,  en 
er  ualmindelig  åxim.Da.Soldaterbreve.(191 7). 
14. 

I.  Dose,  en.  se  Dosis. 

II.  Dose,  en.  se  I.  Daase. 
.    Dosin,  et.  se  Dusin. 

Dosis,  en.  [ido-sis]  (ogs.  Dose  ['do'sa] 
Moth.D92.  Meyer.),  flt.  doser  ell.  (sj.)  dosis 
(PVJac.Breve.73.  JakSchmidt.SP.87)  ell.  f 
m.  lat.  flt.  doses  (Holb.Bpb.IILl.  Tode.ST. 
JI.lll).  {fra  gr.  dosis,  gave,  portion;  maaske 
egl.  sa.  ord  som  I.  Daase;  formen  Dose 
laant  fra  tg.  (jf.  sv.  dos^;  især  med.)  saa 
meget  af  et  lægemiddel,  som  indgives 
patienten  paa  een  gang.  en  Dosis  China 
Chinæ  giør  bedre  Effect  udi  en  Feber, 
end  hele  Platonis  .  .  Philosqphie.iroZfe.ilf 
Tkr.79.  Tode.V.131.  nu,  virker  Bræk-Midlet 
ikke?  Vel,  saa  tag  en  Dosis  mere.Kierk. 
XIV. 114.  PVJac.Breve.73.  EPont.Betsmed. 
1.153.  jf.  (spøg.):  Punsch  er  et . .  virksomt 
Vomitiv,  blot  at  Dosis  er  afpasset  til  Pa- 
tientens 'Konstit\itioJi.Blich.IV.109.  overf.: 
vil  De  have  Bugt  med  den  Karl,  saa  maa 
De  .  .  give  ham  en  skrav  BosislBouillg. 
Fruentimmerhaderen. (overs.1811). 37.  \\  vts 
mængde  af  noget;  portion.  Vil  man  al- 
lene  giøre  Couleur  de  Chair,  saa  tager 
man  en  halv  Dosis  af  det,  som  blev  ud- 
fordret til  Couleur  de  Eose.CVarg.Farve- 
Bog.(1773).71.  hans  Fingre  (for)  ned  i  den 
frembudte  Tobaksdaase  og  toge  en  for- 
svarlig T)osis.VThist.(Gæa.l847.219).  *det 
Vinterveir,  |  Med  Himmel  og  Jord  uden 
Farveskjær  |  Og  Lys  i  de  knappeste  Do- 
ser.Beeke.NL).110.  „Jeg  fik  en  Dosis  Shrap- 
nel," forklarede  han;  „én  Kugle  i  Skul- 
deren og  én  i  E.ælen.''Børd.SF.140.  (især 
spøg.)  om  abstrakte  forhold:  hvis  han  ikke 
havde  saa  stærke  Doses  af  Jalousie,  Hævn- 
gierrighed  og  Vrede,  saa  var  han  en  Mand 
uden  Ljåer.Holb.Philos.II.5.  jeg  maatte 
have  en  stærk  Dosis  af  Stolthed  til  Hielp. 
Ew.VILI.78.  den  bestaaende  Christenhed 
(er)  et  uhyre  Qvantum  Misf orstaaelse,  Sand- 
sebedrag  (olgn.),  forsat  med  en  sparsom 
lille  Dosis  sand  Chxistendom.  Kierk.XIIL. 
565.  de  Doser  af  Virak,  det  var  blevet 
Hugos  Vane  at  vQniQ.Brandes.VL98.  En 
Kvinde,  der  ikke  ejer  en  god  Dosis  For- 
fængelighed, er  ingen  rigtig  kvindelig 
Kvmde.BerlTid.yi)1913.M.TillJ.sp.4. 

dosme,  v.  ['dcosma]  -ede.  vbs.  jf.  Dos- 
meri.  {af  Dosmer;  dagl.,  1.  br.)  kalde  for 
dosmer;  gøre  til  dosmer.  Dosmer  kan 
Den  selv  være,  der  vil  dosme  miglJ«^. 
EF.VIL.WO.  han  havde   dukket  og  dos- 


met  disse  store  Tempelherrer.  JSer^siedf.J'. 
150.  Feilb.  Dosmer,  en.  ['dmsmarj  flt. 
-e.  {ænyd.  d.  s.,  no.  dial.  dosmar,  «/?.  af 
dosma,  smaasove  (jf.  jy.  dusmej;  besl.  m. 
II.  Dos;  dagl)  dum  person;  dumrian; 
fæhov  ede.  De  Folck,  som  criticerer  skar- 
pest, ere  undertiden  de  største  Dosmere. 
Holb.  UHH.  Prol.  3sc.  KomGrønneg.I.183. 
Grunden  til  (evnerne)  ligger  i  Hiernens 

10  Bygning;  derfor  bliver  den  fødte  Dosmer 
aldrig  en  'Neyvtoii.Basth.(Bahb.LB.I.423). 
*Agerens  Grøde  |  vi  ej  som  Dosmere  øde. 
PAHeib.US.578.  Etlar.DV.122.  Bode.Dg. 
175.  jf.  Esp.421.  II  (1.  br.)  person,  som  mang- 
ler indsigt  paa  et  bestemt  omraade.  Abbed 
Johannes  .  .  vai-  en  Dosmer  i  Læge-Kon- 
sten.Grundtv.Saxo.IIL.414.  dosmer-ag- 
tig,  adj.  ('„dagl.Tale."lfO.;  nu  I  br.)  Holb. 
Masc.IL.3.  VSO.  MO.  -fanger,  en.  (dagl.) 

20  d.  s.  s.  Bondefanger.  En  Dosmerfanger  .  . 
havde  drukket  en  tilrejsende  Svensker 
fuld  og  derefter  . .  bestjaalet  ham  for  4 — 
500  KT.BerlTid.^*/iil910.Aft.3.sp.5.  Biget'-ln 
1913.1.sp.3.  -hoTed,  et,  ogs.  en  (KomGrøn- 
neg.L.322.  Feilb.).  (dagl.)  d.  s.  s.  Dosmer. 
Moth.^D90.  Din  forflugte  Skielm!  Din  for- 
styrrede Fusentast!  Din  forkierte  Dosmer- 
hoved lÆTomGrøMwe^.I.S^^.  MO.  Gadeordb.^ 
Feilb.   Dosmeri,  et.  (nu  næppe  br.)  op- 

30  førsel  som  en  dosmer.  vAj)h.(1759).  Tode.V. 
73.  Dosmer-pande,  en.  (dagl.)  d.  s.  s. 
Dosmer.  Moth.W90.  PAHeib.Sk.IL.346. 
Heib.Poet.XL112.  PEMulU56.  e.  br.  -sed- 
del, en.  (<  MO.;  dagl.)  seddel,  hvor  paa 
man  optegner,  hvad  man  skal  huske  (ærinder 
olgn.);  hiskeseddel.  CMøll.M.III.21.  EBrand. 
Brud.l2.  (tjenestepigen)  vil  komme  hjem 
og  lægge  Pakkerne  fra  sig  og  have  glemt 
at  købe  det  halve,  hvis  hun  ingen  Dos- 

40  merseddel  har  haft  med  sig.IBaunkiær. 
(Pol.VM05.2.sp.2). 

dossere,  v.  [do'se'ra,  ogs.  dw'se-'ra]  -ede. 
vbs.  -ing  (s.  d.).  {afl.  affr.  dos,  ryg ;  fagl.,  nu  sj.) 
gøre  skraa;  især:  sætte  skraaning  paa  en 
opfyldning.  JBaden.FrO.LL.  Meyer.  Dos- 
sering, en.  [do'se'reii,  ogs.  dmise'reii]  egl. 
vbs.  til  dossere;  skraaning;  især  om  skraa- 
ningerne  af  en  opfyldning,  dæmning,  vold 
olgn.;  ogs.  om  den  opfyldning,  dæmning  osv., 

50  som  skraaningerne  begrænser:  Beskr.(MB.)^l9 
1737.  de,  som  herefter  af  de  Vagthavende 
attraperes  paa  Voldens  Dossering  . .  vorde 
arresterede.PZ.'Vsi???.  Klittens  Side  eller 
Dossering  mod  llsLvet.Andres.Klitf.284.  Han 
gik  udenfor,  ud  paa  Dosseringen,  som 
værnede  Haven,  og  som  derfra  i  skarpe 
Vinkler  trak  sig  udenom  en  stor,  opdæm- 
met  Pl&ås.JPJac.IL.175.  LandbO. 1.565.  || 
nu  især  som  navn  paa  gade  ell.  vej,   som 

60  ligg&y  paa  ell.  ved  dæmningen,  skraaningen 
osv.,  fx.  Sortedams  Dossering  i  Kbh.  CBruun. 
Kbh.LLL.429.  Langs  Kysten  (ved  Stubbekø- 
bing) fører  en  smuk  Spadseresti,  Dosse- 
ringen, ud  til  det  V.  f.  Byen  liggende  An- 
]æg.Sal.XVL.847. 
Dot,  en.  [dmd]  (f  Dette.  Moth.D92).  flt. 


873 


Dotation 


doven 


874 


-ter  ell.  -te  (VSO.  Feilb.).  (no.  dial.,  sv.  dial. 
dott,  tot,  øst  fris.  dot(te),  klump,  dusk,  tot; 
jf.  oeng.  dott  (eng.  dot^,  plet;  sj.  i  rigsspr.) 
1)  lille  mængde  af  noget;  klump.  Moth.D92. 
især:  lille  bundt  af  uld,  hør  olgn.;  (lille) 
visk;  tot.  En  dot  hør.smst.  VSO.  de  faa 
Skyer  saa  ud,  som  havde  en  Hvirvelvind 
spredt  en  Ulddynge  hen  over  Himmelblaaet 
og  slængt  én  sammenrullet  Dot  hist  en 
anåenher.Aakj.VF.228.  Thorsen.lSO.  Feilb.  lo 
jf:  hvor  der  laa  en  Klat  Gødning  paa 
Græsmarken,  voksede  Græsset  stærkere 
og  blev  til  en  Græsåot. OrdbS.(sjæll.).\\  i 
videre  anv.  om  hvad  der  ligner  uld  osv.  Nu 
og  da  slog  en  Dot  Sne  . .  mod  Ruderne. 
ItJahnNielsen.Borgerkongen.(1903).47.  (rø- 
gen) futtede  . .  op  i  Klatter  og  Dotter.Bre- 
gend.nB.42.  jf. :  de  hvide  Taager,  der  væl- 
der ud  af  Fjordgabene  .  .  løfter  sig,  og 
løse  Skydotter  stiger  til  Yens.Norman- io 
B:ans.IJøklensFavn.(1912).138.  \\  f  dusk  ell. 
(lille)  bundt  af  blomster.  Moth.D92.  2)  f  (bot.) 
skærm.  Moth.D92.  VSO. 

Dotation,  en.  [dotaijo-'n]  flt.  -er.  {af 
lat.  dotatio,  gave,  medgift;  isærjur.  ell.  emb.) 
vbs.  til  dotere;  oftest  m.  konkr.  bet.:  større 
gave,  især  til  kirke,  institution  olgn.  ell.  som 
belønning  (jf.  Donation^.  JBaden.FrO.  Sal.- 
VI.342.  dotere,  v.  [do'te-'ra]  -ede  ell.  (l.br.) 
-te.  vbs.  -ing  (s.  d.),  jf.  Dotation,  {fra  lat.  30 
dotare,  skænke,  afl.  af  dos  (gen.  dotis^, 
gave,  medgift;  især  jur.  ell.  emb!)  tildele 
(en)  store  gaver;  især:  forsyne  (kirke,  in- 
stitution olgn.)  med  faste  indkomster  (fx. 
rente  af  kapital);  begave  (1).  vore  store 
og  vel  doterte  B-osmtaler.  EPont.Atlas.IL 
111.  Birckner.Tr.89.  (mæcener)  opretter  el- 
ler doterer  Universiteter.  FFe(i.A85.  Sorø 
skole  er  doteret  med  . .  rigelige  midler. 
Tilsk.1918.II.536.  ||  (sport.)  udsætte  (større)  40 
pengesummer  som  præmier  i  (et  væddeløb  olgn.). 
(hesten  skal)  starte  .  .  i  et  stort  Løb,  do- 
teret med  60,000  M?iv)s..PoU''lc>1920.5.sp.4. 
Dotering,  en.  vbs.  til  dotere.  1)  O  d.s.s. 
Dotation.  JBaden.FrO.  Saaby.-  2)  (sj.)  ^Ji 
(midlertidig)  tildeling  (til  en  troppeenhed) 
af  mindre  enheder  af  andre  vaaben, 
kanoner  olgn.  Meyer. 

t  dotte,  v.  [idmda]  -ede.  {isl.  dotta,  nikke 
m.hovedet  af  søvnighed,  no.sv.  dial.  dutta,  støde  50 
sagte,  puffe,  jf.  II.  dutte ;  vist  egl.  sa.  ord  som 
donte ;  jf.  dog  holl.  dutten,  sove,  maabe,  eng. 
dote,  være  sløv)  være  ved  at  falde  ell.  syn- 
ke sammen,  huset  dotter. Moth.D92.  spec: 
nikke  med  hovedet  af  søvnighed.  smst.  VSO. 

Dotter,  en.  se  Datter,  dotterlig^,  adj. 
se  datterlig. 

donblere,  v.  se  dublere.  Donblet, 
en.  se  Dublet. 

douce,  adj.  se  dus.  60 

Doncear,  en.  se  Dusør. 

I.  Douche,  en.  [duj]  flt.  -r  ['dujar]  {fra 
fr.  douche,  af  ital.  doccia,  vandrør,  afl.  af 
lat.  ducere,  føre,  lede)  1)  oversprøjtning 
m.  vandstraaler  olgn.;  især  om  styrtebad. 
JBaden.FrO.II.  *I)a  Margrethe  først  selv 


var  vadsket  reen,  |  saa  faaer  ogsaa  (duk- 
ken) sin  Overhaling  .  .  af  en  Dusch.i2ic^. 
111.225.  Jeg  sprang  rask  ud  af  Sengen 
og  tog  mig  en  iskold  J)o\xche.Nans.JD.59. 
Panum.168.  jf.:  Jeg  bader  mig  i  Kuldens 
skære  Sødme,  i  Vandets  Ducher  af  Is. 
Bønnelycke.Sp.63.  2)  (overf.)  om  hvad  der 
virker  stærkt  afkølende  paa  ens  følelser,  stem- 
ning osv.  den  Douche,  (ministeren)  gav 
(vælgerne)  i  Lørdags,  (maa)  have  virket 
slemt  afsvalende. LollFVenstrebl."/6l920.1. 
sp.l.  især  i  forb.  en  kold  douche:  Schand. 
BS. 401.  hvis  man  ikke  vil  antage,  at  det 
atter  drejer  sig  om  (at  give  Tyskland)  en 
kold  Douche,  saa  maa  man  betegne  den 
indtraadte  Konflikt  som  yderst  alvorlig. 
Pol.^^hl920.1.sp.2.  jf.:  (det  virkede)  som  en 
kold  Douche  paa  den  ellers  flammende 
Nationalfølelse,  han  stræbte  at  opildne  hos 
sig.Brandes.(Exlex.l920.194).  II.  O  dou- 
che, v.  [I du/a]  -ede.  vbs.  jf.  I.  Douche,  {af 
I.  Douche  ell.  fr.  doucher,  jf.  douchere) 
oversprøjte  ell.  bestænke  m.  en  vædske  i 
(fine)  straaler.  En  Bodsvend,  der  douchede 
sig  (i  en  barberstue).Gjel.GD.61.  Man  dou- 
cher enten  hele  Legemet  eller  en  større 
eller  mindre  Del  af  det.Panum.168.  *hun 
befingrer  en  Rosenkrans  |  og  douches  af 
Vievandsstænk.Aafej.S  V.I.69.  (regnen)  dou- 
cher blideligt  de  matte  Ly gteT.SophClauss. 
(PoUyiil918.7.sp.l).  abs.:  Saa  tog  hun  Re- 
fraichisseuren  og  duschede  ud  mod  Halv- 
møTket.Breum.HH.7.  douchere,  v.  [du- 
•Je^ra]  -ede.  {af  fr.  doucher;  1.  br.)  d.  s.  s. 
IL  douche.  Meyer."  „Om  jeg  nu  doucherede 
mig  med  BordeauxvædsKe  ?"  foreslog  hun. 
(gartneren)  lo  hovedrystende:  „Man  sprøj- 
ter ikke  i  Blomstringstiden,"  sagde  han. 
Buchh.KK.82. 

Douzaine,  et.  se  Dusin. 

doTe,  V.  -ede.  {ænyd.  doves,  blive  sløv, 
mat,  no.  dial.  dova  (seg),  blive  sløv,  (om 
vind:)  lægge  sig;  besl.  m.  doven;  sj.  i  rigs- 
sjyr.)  (refl.)  om  vind:  lægge  sig;  løje  af; 
bedage  sig.  Det  var  da  rart,  at  Vinden  har 
dovet  sig  ]idt.Wied.Fæd.l22. 

doven,  adj.  ['dmuan,  højtid.,  1.  br.:  'då'- 
van]  doven  (d.  v.  s.  d6ven).  Høysg.AG.53. 
intk.  og  adv.  -t  ell.  (nu  kun  dial.)  dovet 
(Wadsk.104.  Thorsen.71);  best.  f  og  flt.  dovne; 
gradbøjn.  dovnere,  dovnest  (\  dovenst. 
Holb.Ép.II.24.  Molb.Breve.3).  {ænyd.  d.  s., 
oldn.  dofinn,  slap,  sløv,  sv.  duven,  (mest  i 
bet.  4);  besl.  m.  døv,  daahe;jf.  dove,  dovne) 

1)  som  ikke  har  lyst  til  at  bestille  noget; 
som  arbejder  ugerne  og  trevent;  u arbejd- 
som; ugidelig;  lad.  Vær  ikke  haard  med 
din  Tunge,  og  doven  og  efterladen  i  dine 
Gi  erninger.Sir.^.S,?.  *  Jeg  med  Virgilio  kand 
icke  gaa  i  Traf.  |  Langt  mindre  kand  jeg 
med  Homero  galopere,  |  Min  Musa  doven 
eT.Holb.Paars.22.  Jeg  troer  neppe,  at  der 
er  saadant  doven  Slyngel  i  det  heele  Her- 
ret, som  min  M.and.sa.Jep.1.1.  Han  er  saa 
doven,  at  han  ikke  gider  vasket  sig  en 
Gang  selv. PAHeib.US. 474.  (jeg)  erbekjendt 


875 


doven 


I>ovenkrop 


876 


for  at  være  den  dovneste  Brevskriver .flcifc. 
Pros.X.256.  Tag  Disciplene  i  en  Classe  — 
hvilken  er  den  af  hans  Kammerater  mest 
beundrede?  Er  det  den  Dovneste?  . .  Er 
det  da  den  Flittigste ?/uerfc.Xir.5Jf^.  saa- 
dan  en  Hest  er  jo  hverken  løbsk  eller  do- 
ven, den  gaar  gaerne  i  Selen.JVJensJntr. 
237.  II  (jf.  bet.  S)  om  legemet,  legemsdele  olgn. 
•Æselet  har  dovne  Lemmer,  |  Og  en  Skry- 
den  tidt  istemmer .^fccJ 6.  at  faa  den  dovne 
sved  ud  af  kroppen  ved  et  koldt  morgen- 
bad I  især  i  forb.  m.  Krop:  Akrobaterne 
sad  med  dovne  Kroppe  rundt  i  Salen  ved 
deres  01.Bang.II.117.  *Hanerne  galer  nu 
Morgenen  op  . .  |  Rigmanden  vender  sin 
dovne  Krop.  |  Muntert  jeg  springer  af 
Senge.LollFVenstrebVVBl920.2.sp.3.oftesom 
betegnelse  for  person  f^/".  Do  venkrop  J;  *Krop- 
pe  dovne  |  Har  Mod  paa  Gildesf  ærd.  Grundtv. 
SS.II.8?.  *Staa  nu  op,  |  din  lange  dovne 
KTop.DSt.1918.61.  jf.:  Du  (o:maanen)  har 
nok  ondt  ved  at  komme  op  af  Fjerene, 
du  dovne  KroplPont.F.II.lSl.  \\  f  det 
dovne  dyr,  dovendyret.  Baff.(1784).371. 
II  talem.  olgn.  det  er  godt  at  ligge  længe 
om  Morgenen,  naar  man  har  Meget  at 
bestille,  siger  den  DovnQ.HCAnd.SS.Xiy . 
127.  ung  og  doven,  bliver  gammel  arm  I 
JEamp.Da.Folkemmder.(1877).2.  to  dov- 
ne rækker  langt,  siges  fx.  naar  en  hjæl- 
per en  anden  med  at  naa  en  ting  paa  bordet. 
Feilb.  lægge  sig  paa  den  dovne  side, 
«c  Side. 

2)  G}  overf.  brug  af  bet.  1.  *smakker 
svømme  paa  en  kold  og  doven  beldtZ« 
Thura.Poet.41.  *Jeg  er  af  denne  dovne 
Fred  |  Saa  mæt  og  tTætWinth.I.251.  De 
store  Terrasser  . .  strakte  sig  i  Heden  do- 
vent og  \)Teåt.Schand.IF.75.  Varmen  laa 
tæt  og  dovent  ned  over  Jorden  fra  den 
disede  Himmel.sa.rii^.IJ.55.  Luften  (var) 
saa  tung  og  lummer,  at  selv  vore  Ciga- 
retters Køg  blev  doven  og  syntes  kun  saa 
møjsomt  at  løses  op.Bang.SF.3.  især  om 
vandløb:  langsomt  rindende.  *Imellem 
begge  flød  en  Strøm  —  blandt  alle  Strøm- 
me I  Den  dovneste.Bagges.V.214.  de  dovne 
jydske  AsieT.Bogan.II.il.  Pont.LP.VII.3. 
jf:  (der  rislede)  ligesom  en  doven  Strøm 
af  den  fineste  Lindeblomstparfume  ned 
igennem  de  dæmpet  oplyste  Alleer.Drac^»w. 
E0.5. 

3)  t  om  legemsdele:  (helt  ell.  delvis)  fø- 
lelsesløs og  kraftesløs  p.  gr.  af  mang- 
lende blodtilførsel; „sovende" (jf.ovf.1.8).  Min 
Fod  er  åovexi.vAph.(1764). 

4)  om  mad-  ell.  drikkevarer  olgn.:  som  ved 
at  henstaa  for  længe  har  mistet  sin  smag 
ell.  kraft;  flov.  4.1)  om  drikkevarer,  især 
om  gærede  drikke,  som  har  mistet  kulsyre- 
indholdet. Moth.D93.  *Mon  vel  skumskiæn- 
ket  011  og  dovet  011  er  et?Wadsk.l04. 
*harsk  var  Odins  Flesk  og  dov'n  hans 
'Miød.Tode.1.276.  I  Førstningen  bruser  (øl- 
let) men  siden  bliver  det  dovent.OeAi.ZJIJ. 
101.   Vinen  bliver  jo   doven  i  Glassene, 


naar  man  ikke  gør  noget  ved  åen.AGnvdtzm. 
RT.40.  jf.:  Det  dyndede  fede  Vand  lugter 
dovent  og  frodigt. JVJens.Intr.7 6.  billedl.: 
Hans  Sjæls  Vin  er  bleven  doven  og  flov; 
men  der  har  aldrig  været  ondt  i  hans  Sind. 
JLange.III.144.  En  Gæringsperiode ,  der 
kunstigt  og  voldsomt  tvinges  ud  over  et 
urimeligt  Tidsrum,  gør  Øllet  dovent,  siden 
suTtHørup.1.62.    4.2)   om   bærfrugt  olgn. 

10  Nydelsen  af  dovne  Stikkelsbær  er  skade- 
lig for  MaYen.Levin.  Bærrene  til  denne 
Saft  maa  ikke  være  dovne  eller  mugne, 
men  modne,  saa  de  indeholder  megen 
Sait.Const.Kogeb.272.  4.3)  (nu  næppe  br.)  om 
salt:  uden  kraft  og  smag.  Det  Salt  er 
do\en.vAph.(1764). 

Doven-,  i  ssgr.  især  til  doven  1.  -abe, 
en.  (zool.)  en  slags  halvabe ;  Nycticebus  tardi- 
gradusL.  Sal.YIIJ.S79.  BøvP.II.46.  -did- 

20  rik,  en.  (dagl.;  jf.  Drukkendidrik^  doven 
person.  Gjel.GL.210.  sa.M.303.  BerlTid?*!^ 
1904.Aft.Till.2.sp.l.  Feilb.  -dyr,  et.  {efter 
ty.  faultier;  jf.  det  dovne  dyr  (u.  doven  1)^ 
Dovendyrabe,  Dræver)  1)  (zool.)  navn  paa 
en  mellem-  og  sydamerikansk  pattedyrfamilie 
(Bradypjodidæ)  af  gumlernes  orden,  som  ud- 
mærker sig  ved  træghed  og  langsomhed.  En- 
gelst.Nat.l  75.  denne  Flugt  er  ligesom  Do- 
vendyrets Vandring  eller  Sneglens  Marsch 

30  mod  den  Hurtighed,  Lyset  tageT.HCAnd. 
V.130.  BMøll.DyL.L176.  BøvP.IIL71.  2) 
(især  dagl.)  overf.  Der  er  nemlig  en  hel 
Del  Høns,  der  aldrig  lægger  Æg  .  .  og 
alle  disse  Dovendyr  æder  en  meget  stor 
Part  af  (fortjenesten).Hjemmet.l907.550.sp.2. 
især  om  et  dovent  menneske:  du  véd,  jeg  er 
magelig,  et  rigtigt  Dovendyr,  som  lader 
alting  glide.EBrand.Brud.35.  et  Dovendyr, 
der  blot  søger  et  Paaskud  til  at  sløje  af, 

40  fordi  han  ikke  gider  bestille  noget  Or- 
dentligt. Jførw^.JJJ  ^45.  Holstein.T.208.  f 
-dyr-abe,  en.  (zool)  d.  s.  s.  -dyr  1.  Fun- 
ke.(1801).1.136.  -fngl,  en,  \  navn  paa  en 
mellem-  og  sydamerikansk  grujype  fuglearter,^ 
der  tilhører  skrigefuglene,  og  som  tidmærker 
sig  ved  træghed  og  ubevægelighed;  Bucconi- 
dæ.  Sal.1.696.  -hed,  en.  1)  (nu  næppe  br.) 
til  doven  1  (jf.  -skab^.  Gud  gav  (de  for- 
hærdede) en  dovenheds  (1819:  Dorskheds) 

50  aand,  øyne  til  at  ikke  see,  og  øren  til  at 
ikke  høre.Rom.ll.8(Chr.VI).  2Cor.ll.8(Chr 
VI).  (byens  fattigdom)  giver  enten  Ødsel- 
hed, eller  Dovenhed  til^iende. Holb.Hh.II. 
469.  *Man  pløjer,  saar,  og  i  sin  Sved  |  Sit 
Brød  med  Kummer  dejner,  |  Og  see!  En 
andens  Dovenhed  |  Sig  siden  det  tilegner. 
Falst.91.  Pebersvenne  af  Naturen  blive 
straffede  med  Dovenhed  og  Udygtighed 
til  deres  ¥ oxvetningev. Lægen. V. 287.    2)  -f^ 

60  til  doven  3.  nAph.(1764).  3)  O  til  doven  4. 
VSO.  MO.  D&H.  -krop,  en.  (især  dagl.) 
doven  person  (jf.  doven  Krop  u.  doven  i). 
Moth.D93.  Brandes.Goe.I.190.  Biget."/il912. 
6.sp.7.  *Anders  ringer  Solen  op  |  og  ned 
det  hele  Aar;  |  han  er  ingen  Dovenkrop,  | 
med    Solen   op    han  staar.KVKjær.Him- 


877 


Dovenlars 


I>raab 


878 


merlandsdigte.(1916).16.  Feilb.  -lars,  en. 
(ogs.  -las.  Moth.D93.  AndNx.DM.III.il. 
Dovnelars.  Schand.BS.55).  (dagl.)  d.  s.  Moth. 
D93.  CBernh.XI.25.  „Der  er  ingen  Ting, 
der  er  væmmeligere  end  Dvaske-  og  Dovne- 
Lars'er,"  kunde  Jomfru  Kristensen  sige. 
Schand.BS.55.  Bergs.FM.69.  CEw.Æ.U.20. 
(katten  var)  en  rigtig  Dovenlas  der  laa  hele 
Dagen  paa  en  varm  Sten  og  slikkede  Sol- 
skin.AndNx.DM.in.ll.  Feilb.  -pels,  en. 
(sj.)d.s.ThitJens.TS.42.  Saaby.'  f -»iHe, 
en.  d.  s.  Nysted.Rhetor.33.  hør  du  Maren 
Dovenside,  kom  h.id.Fhønixb.TC.II.Nr.5.4. 
VSO.  -skab,  en.  d.  s.  s.  -hed  1.  (Kalk. 
V.180).  Høysg.AG.40.  Dette  er  meget  meer 
andægtig  Dovenskab,  end  aandelige  Hand- 
hnger.Bagges.(MO.).  ingen  Almisse  kan  for- 
vandle Dovenskab  til  Flid.iraMcfe.iJJ.506. 
Havde  han  forhen  forsømt  sit  Arbeide,  saa 
henfaldt  han  nu  aldeles  til  Dovenskab. 
Winth.NDigtn.203.  Dovenskab  er  en  Rod 
til  alt  Onåt(jf.Ledigg&ng).HCAnd.SS.XIV. 
127. 

dovne,  v.  ['dmuna]  -ede.  vbs.  jf.  Dov- 
neri.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2),  oldn.  dofna,  slø- 
ves, miste  sin  kraft;  afi.  af  doven)  være 
ell.  blive  doven.  \)  til  doven  i.  U\)  (intr.) 
være  ell.  (nu  sj.)  blive  doven  og  uvirksom; 
dase;  „drive".  Moth.D93.  *Mennesket  har 
heller  ikke  godt  |  Af  alt  for  megen  Ro; 
saa  dovner  ha.n.Oehl.S.147.  *Arbeider  ikke 
Myren  flittigst  i  |  Den  røde  Luna  (o: (fuld)- 
maane),  dovner  hun  ei  i  |  Det  blege  Ny? 
Oehl.Vl.115.  saameget  Bonden  kan  arbeide 
om  Sommeren,  saa  meget  kan  han  ogsaa 
dovne  om  Vinteren.CBemfe.FJJJ.i8-2.  vi 
maa  arbejde  i  vort  Ansigts  Sved,  istedet- 
for  at  ligge  og  dovne  i  en  Lænestol.-Hos<r. 
T.10.  vi  spadserede  ved  Stranden  og  sej- 
lede og  Qovnede  i  Skyggen.£sm.iJ.i58. 
1.2)  CP  trans.,  i  forb.  m.  adv.  bort,  hen  olgn.: 
faa  noget  til  at  forsvinde  ved  dovenskab. 
det  er  Naturneining  (o:  en  naturlig  maade 
at  neje  paa),  den  kunde  jeg  ogsaa  engang, 
nu  har  jeg  dovnet  den  hort.HCAnd.lV.294. 
(han)  dovnede  lange  Uger  hen  ude  paa 
Ilolmene.JVJen8.Br.83.  \\  \  uden  adv.: 
*(damerne)  dovnede  Dagen  med  Fjas  og 
Taiit.Blaum.AH.28.  1.3)  (1.  br.)  refl.,  d.s.s. 
bet.  1.1.  „Det  er  alligevel  ikke  varmt  nok 
tn  at  dovne  sig,"  sagde  Fru  B.  og  tog  for 
syvende  Gang  Strikkestrømpen  op  fra 
GTæsset.AndNx.M.175.  2)  (især  G))  overf, 
til  doven  2.  *Snekken  gaaer  |  Saa  lang- 
somt nu  og  downer.Oehl.HE.131.  Træet, 
Kullene  ligge  og  dovne  (o:  ulmer,  brænder 
svagt)  i  Kakkelovnen,  Talespr.  ievm.  *Se 
her  mit  Sværd,  |  som  dovner  ved  min 
Side.Drachm.VS.156.  *Nu  kvæder  Kragen 
sit  gode  Kvad  |  Om  Livets  inderste  Fryd,  | 
Lidt  Sol,  lidt  Tørvejr  og  godt  med  Mad  | 
Og  Søvn  og  dovnende  T)yd.Stuck.AT.12. 
det  var  dumt  at  lade  de  Penge  staa  og 
dovne  i  en  Spa.Teksisse.Bergstrøm.MD.27. 
II  refl.  *et  bredmundet  Aaløb,  |  Der  doviier 
sig  frem  (o:  rinder  dovent  af  sted),  bUn- 


30 


kende  af  Søyn.JPJac.DU.150.  3)  f  til  do- 
ven 3,  om  lemmer:  sove.  vAph.(1764).  4)  til 
doven  4,  om  mad-  og  drikkevarer  olgn.: 
miste  sin  kraft  ell.  smag.  4.1)  til  doven 
4.1,  om  drikkevarer:  blive  flov,  sur.  Moth. 
D93.  VSO.  Aarestr.353.  *Min  Most  ta'er 
til  at  dovne  nok  i  Kanden.J)racfew.J)J".J. 
243.  'Juleøllet  dovner  i  blommet  Bonde- 
krus I  i  Dagene  omkring  ved  Tre-Konger. 

ioAakj.ES.75.  Feilb.  Thorsen.115.  A.2)  til 
doven  4.2,  om  bær  frugt  olgn.:  blive  for 
moden,  vissen.  Gram.Nucleus.851.  Siden 
Bærrene  eengang  ere  plukkede,  saa  lad 
dem  blive  spiste  inden  de  dovne. Xevm. 
e.  br.  4.3)  (nu  næppe  br.)  til  doven  4.s,  om 
salt:  miste  sin  kraft.  vAph.(1764).  *Naar 
Saltet  dovner,  hvad  holder  Forraadnelsen 
ude?  Blich.D.I.169. 
Dovne-ba'nk,  en.  (af  doven  i;  skol, 

20  sj.)  skolebænk,  hvor  de  dovne  anbringes.  S&B. 
D&H.  -hat,  en.  fa/"  doven  1;  skol,  sj.) 
hat  m.  to  horn,  som  gives  dovne  skolebørn 
som  straf.  S&B.  D&H.  -lårs,  en.  se 
Dovenlars.  Dovneri,  et.  (I  br.)  vbs.  til 
dovne  1;  det  at  være  doven  (1);  driveri. 
TroelsL.XIII.172.  Imorgen  Formiddag, 
naar  (hun)  kommer  ind  paa  mit  "Værelse 
for  at  bebrejde  mig  mit  Dovneri  —  saa 
er  jeg  ieist.CDangaard.Frisind.(1906).325. 
1.  Dovning:,  en.  {jf.  oldn.  dugnaflr, 
hjælp;  afl.  af  oldn.  duga,  du,  hjælme;  no.) 
(om  norske  forhold:)  naboers  (frivillige  og 
indbyrdes)  hjælp  ved  husbygning,  høst  olgn.; 
spec:  landbrugsarbejde ,  som  soldaterne  fri- 
villigt ydede  deres  jordbrugende  officerer. 
Forordn.^y3l746.I.§l.  De  Jordbrugende  Of- 
ficerer ved  Land-Milicen  i  Norge  tillades 
. .  ligesom  andre  Bønder,  at  indbyde  Grande 
eller  Naboelauget  til  Dovning,  imod  der- 

40  for  at  beværte  dem  efter  Sædvane.For- 
ordn.^°U1770. 

n.  \  Dovning^,  en.  ['dmuneii]  {dannet 
af  doven  ligesom  Gamling  af  gammel, 
Skrantning  af  skranten.  Usling  af  ussel 
osv.)  doven  person.  Helten  i  den  reali- 
stiske Literatur  (er)  den  elegante,  vel- 
plejede Dovning,  som  forfører  Konen, 
mens  Manden  er  paa  A.v\ie\de.MJepsen. 
Grundtvig  ell  Brandes  ?(1904).25. 

50  Dowlas,  en  ell.  et.  ['drnulas]  flt.  -ser. 
{af  D(a)oulas,  by  i  Bretagne;  fagl)  en  slags 
hør-  ell  (nu  altid)  bomuldslærred  (op- 
rindelig lavet  i  Frankrig).  VareL.(1807).244. 
VareL?180.    Pont.LP.VIII.152. 

Draab,  et,  en.  [drå'6]  flt.  d.s.  {ænyd. 
draab,  drob  i  hus-,  tagdrob,  fsv.  drup,  drop, 
isl  drop;  besl  m.  dryppe,  jf.  Dryp,  Drøb; 
sj.,  nu  kun  poet.)  det,  som  drypper  ell  fal- 
der ned  i  draabeform;  dryp.    Drab  . .  kal- 

60  des  det,  som  dripper  fra  brendevins  pan- 
den i  g\^s^et.Moth.D94.  jf.:  Hvalvet  syn- 
tes at  svæve,  fordi  det  havde  samlet  al 
sin  Tynge,  Sten  fra  Sten,  og  i  mægtige 
Draab  af  Vægt  trygt  sænket  den  ned  paa 
Søjlernes  liiakke.JPJac.lI.139.  \\  spec:  tag- 
dryp (jf.  draab-fri  ofl.).    VSO. 


879 


draabbar 


draabe 


880 


ty.  tropfbar) 
åraal 


t  draab-bar,  adj.  (efter 
som  kan  antage  draabeform;  åraadefly 
dende.  draabbar  flydende  Legemer,  som: 
Vand,  Viin,  Qvægsølv  . .  elastiske  flydende 
Legemer,  som:  den  atmosphæriske  Luft. 
AWHauch.(1799).2o.  (lymfen)  kommer  i 
draabbar  flydende  Tilsta.nd.0rst.Nat.  1.17. 
HCLund.Samler.I.(1803).262. 

I.  ]>raabe,  en.  ['drå'ba]  Høysg.AG.35. 
flt  -r.  (ceda.  dropæ,  oldn.  dropi,  eng.  drop, 
ty.  tropfen;  besl.  med  drybe,  dryppe) 

1)  en  ringe  mængde  af  noget  flydende 
i  (nier  ell.  mindre)  kuglerund  form.  I.l) 
i  egl.  bet.  (gud)  drager  Vandets  Draaber 
til  sig;  gjennem  hans  Dunstkreds  beredes 
de  til  Regn.Job.36.27.  Duggens  Draaber. 
smst.38.28.  Som  jeg  klædte  mig  af  . .  be- 
gyndte (uvejret)  allerede  at  kaste  Draaber. 
Blich.IIl.482.  Det  forstaaer  sig  af  sig  selv, 
at  to  Draaber  Vand  ere  forskjellige,  om 
aldrig  ved  andet,  saa  derved,  at  de  ind- 
tage en  forskjellig  Plads  i  Rummet.ifei&. 
Pros.I.193.  *At  tabe  sig  som  Draaben  i 
en  Elv,  I  Har  altid  forekommet  mig  be- 
Msigeligt.IIrz.D.III.141.  Smaa  Draaber  ('^; 
regndraaber)  hang  lidt  hist  og  blev  til  store 
Draaber,  dryppede  ned  her,  samledes  med 
andre  Draaber,  blev  smaa  Strømme..7PJac. 
11.274.  To  Ørenringe  som  lange  Draaber. 
JakKnu.G.126.  1.2)  som  betegnelse  for  en 
ringe  mængde  i  al  alm.,  en  smule,  især 
af  noget  flydende.  Man  binder  for  Strøm- 
mene, saa  at  ikke  en  Draabe  siver  ud. 
Job.38.11.  *Du  (o:  gud)  har  havt  mit  Leer 
i  Hænder,  |  Prøver  hver  min  Draabe  Blod. 
Kingo.297.  der  er  ikke  en  dråbe  til  overs. 
Moth.D94.  (han)  kand  udregne  baade 
med  Griffel  og  Blianspen  hvor  mange 
Draaber  der  er  i  Pebling  Søen.Holb.Stu.I. 
11.  *Jeg  har  ei  Bidden  smagt,  jeg  har  ei 
drukket  Draaben  |  I  denne  gandske  Dag. 
WessåS.  *han,  i  hvis  Hænder  |  Et  Hav 
er  en  Draabe.Ew.F.jfiT'.  uden  at  unde  ham 
en  Bid  Brød  eller  Vands  Draabe  (nu:  en 
draabe  vand^,  (lod  han  ham)  smide  paa  en 
Bondeslæde  og  føre  til  Kongens  Dom. 
IICAnd.IX.187.  ||  (overf.)  om  noget  abstr. 
der  er  ikke  en  dråbe  forstand  i  hans  pande. 
Moth.D94.  *Du  har  ei  mindste  Draabe 
Courage  i  dit  Bloå.Winth.VI.259.  der  er 
uden  tvivl  en  lille  draabe  forfængelighed 
med  i  spillet  j  jf:  kun  en  enkelt  mindre 
Sangfugl  (lader  en)  Tone  høre  en  Gang 
imeflem  som  en  Draabe  Vellyd  i  Drivhus- 
stilheden. JFJews.Oilf.  i  0.  1.3)  talem.:  de 
ligner  hinanden  som  to  draaber  vand 
oilgn.  (o:  saa  man  næppe  kan  kende  forskel 
paa  dem,  jf.  Dugdraabe^.  far  vel  min 
Daatter  Marthe!  . .  dig  veed  jeg  selv  at 
være  Far  til  . .  Vi  ligner  hinanden  som 
to  Draaber  Ysind..Holb..Jep.IV.6.  sa.Bars. 
II.  1.  Oehl.HE.146.  Grundtv.Saxo.L262. 
Det  er  besynderligt,  din  Tværsæk  ligner 
min  som  den  ene  Draabe  Vand  den  anden. 
Hrz.XI.199.  Lieb.DQ.II.97.  \\  draaben 
huler  stenen  olgn.  (efter  lat.  gutta  cavat 


lapidem)  *Naar  Haabet  svinder,  om  ikke 
før,  i  Vor  Livstraad  brister  paa  Tenen;  i 
Ved  stadig  Banken  oplades  en  Dør,  i  Og 
Draaben  kan  udhule  Stenen.PalM.IL.lII. 
132.  Det  var  smaa  Plager  . .  men  det  er 
Draaberne,  der  hule  Stenen.HCAnd.XI. 
115.  Vi  (o:  jøderne)  var  Draaben,  der  hu- 
lede Stenen.  Vi  var  Jordens  Salt.LBruun. 
UG.  268.    jf:    *Han   streed;    men  Kam- 

10  pen  var  for  svær;  |  Vel  var  han  stærk; 
men  Draaben,  seen,  |  Faaer  Bugt  selv 
med  en  Kampesteen.  TFin^A.  "T.IOS.  jf  draa- 
ben, der  faar  bægeret  til  at  flyde 
over  olgn.,  se  Bæger  1.  ||  det  er  (som) 
en  draabe  i  havet,  o:  en  ubetydelighed, 
næsten  ingenting  (jf.  1.2^.  Det  er  kun  en 
Draabe  i  Havet  . .  en  Uretfærdighed  mere 
koster  Eders  Konge  kun  lidet.iTa«c/t.Ji. 
238.   MO.  jf.:  En  Draabe  i  det  store  Hav 

20  af  Skrifter  om  Skrivefrieheden.PA ÆTcifc. 
(bogtitel.1797).  ||  til  sidste  draabe  oi^'n., 
til  der  ikke  er  mere  tilbage  (jf.  I.2).  Hånd 
drak  ud  til  den  sidste  årahe.Moth.D94.  vi 
lærde  Folk  (staar)  aldrig  fra  vore  Mee- 
ninger,  men  forsvarer  hvad  vi  engang  har 
sagt  til  den  yderste  Draabe  af  vor  Bleck- 
horn.Holb.Er.III.6.  *Til  sidste  Draabe  ud 
han  Skaalen  tømmer.PalM.4Rom.21. 

2)  i  flt.:  vædske,  som  udmaales  draabe- 
^vis  (ell.  i  meget  smaa  mængder),  især  om 

medicin.  „Docteren  (har)  givet  mig  nogle 
Draaber,  som  jeg  skal  bruge,  de  staaer  i 
denne  Flaske."  —  „Ej !  . .  de  Draaber  ere 
en  Forgift  for  hende.'' Holb.Bars.IIL4.  de 
(er)  ganske  stive  af  Kuld  .  .  ja  maa  t^e 
Draaber  ind  at  sveede  paa.sa.Masc.Il.3. 
hun  koger  Supper,  hun  rører  Pulvere,  hun 
tæller  Draaber  til  ham  (0:  en  syg).Ew.IV. 
241.  *Lidt  Draaber  paa  lidt  Sukker!  |  Saa 
i)  kommer  hun  sig  nok.Oehl.XV.133.  Stafet- 
ten .  .  maa  sprænge  afsted  til  Stations- 
byen for  at  hente  Draaber  paa  Apoteket. 
Pont.LP.VIL9.  OBloch.D.U.117.  Jf.  ssgr. 
som  Bryst-,  Hoffmanns-,  Kamfer-,  Opiums- 
draaber.  H  i  anden  anv.  Blaa  Draaber  til 
at  farve  Silkebaand  . .  med.Fruent.(1799). 
IV.162.  Bitre  Draaber,  til  at  lave  Bitter- 
brændeviin.LetJm. 

3)  hvad  der  i  form  minder  om  en  draabe 
50  (1).   3.1)  (fagl.)  om  fuldstændig  kuglerunde 

perler.  Hage.^628.  3.2)  (bygn.)  navn  paa 
en  udsmykning  i  den  doriske  tempel- 
stil. Sal.  V.425.  FrPoulsen.  Den  gr.  Kunst. 
(1905).1L 

II.  draabe,  v.  ['dråba] -ede. (af  L Draa- 
be; nu  mest  poet.)  1)  udmaale  draabevis. 
Slig  Medicin  maa  draabes  og  ikke  tages 
paa  Slump. FSO.  j|  refl.  ell.ipass.:  antage 
ell.  optræde  i  draabeform.  *Dugtaaren 
60  draaber  sig  tindrende  smnkt.Stuck(Tilsk. 
1919.L33).  *Nu  draabes  i  Kalke  den  Duft 
af  en  Sommer,  |  hvis  Virak  skal  stige. 
Bartrums.JV.30.  *Der  draabes  Dug  paa 
Edderkoppens  Spind.smst.64.  2)  falde  som 
draaber;  overf,  især  om  langsomt  for- 
løbende udvikling  i  tid  olgn.   de  langsomt 


881 


I>raabe- 


Drabant 


882 


draabende  BageJFJac.  11.84.  if.:  Smaa 
Latterkilder  sprang  frem  fra  alle  Kroge, 
draabede  bort  og  sprang  igen.Nathans.F. 
164.  refl.:  Dagen  draabede  sig  afsted  i  en 
Uendelighed  af  svagt  perlende  Minuter. 
AGnudtzm.BT.156.  jf.:  saaledes  draabede 
Arnes  Ord  sig  ind  over  Bents  Hjerte.^a 
Barfod.Viljer.(1904).lll.  3)  kaste  ell.  af- 
sætte draaher.  hans  tætte  Haar  drak 
Regnen  og  draabede  paa  hans  'Rals.EChri-  lo 
stians.IIj.173.  om  ting,  der  er  saa  fugtige, 
at  der  dannes  draaher:  det  hæslige  Beboel- 
sesrum, hvor  Lofte  og  Yadgge  . .  draabede 
af  Fugt  og  ^kim.m.Q\.Aakj.PA.151.  4)  part. 
draabet  hrugt  som  adj.:  besat  med  draa- 
her. *Spindelvævets  Sølverslør  |  om  Straa 
sig  draabet  vmåer.Stuclc.S.10. 

Draabe-,  i  ssgr.  a/'I.Draabe,  især  i  betl. 
-bad,  et.  fj/".  Dryppebad;  med.)  had,  hvor- 
ved en  draabe  stadig  rammer  samme  plet  paa  20 
legemet.  Panum.42.  -dannelse,  en.  Ørst.I. 
50.  Christians.Fys.699.  ||  (hot.)  udtrædelse  af 
draabeflydende  vand  paa  ubeskadigede  plan- 
ters blade  (guttation).  Sal.VIII.163.  Warm. 
Bot.411.  CP  -fald,  et.  *I  underjordisk 
Grottesal,  |  Hvor  ved  melodisk  Draabe- 
fald  I  De  gamle  Aander  k\age.Staffeldt.l77. 
Gjel.R.16.  *(hør)  det  tunge  Draabefald  | 
i  en  Haves  øde  Gange.Jørg.D.41.  \\  (for- 
æld.) d.  s.  s.  Draabfald  1  (og  2).  Moth.D94.  30 
MO.  HMatthiess.Gader.51.  -flaske,  en. 
[2]  flaske  til  draaher;  lille  medicinflaske.  VSO. 
Heib.Poet.VII.16.  *Man  løfter  op  hans  Ho- 
ved, man  tæller  Hofmandsdraaber,  |  Og 
endelig  da  Draabeflasken  næstendels  er 
tømt,  I  Kommer  han  tiH.ive.Drachm.D.109. 
Schand.F.276.  -flydende,  part.  adj.  (dan- 
net af  Ørst.;  jf.  draabbar;  fys.)  ethvert  Le- 
geme kan  være  til  som  fast,  som  draabe- 
flydende eller  som  Damp.Ørst.I.Ø.  Chri-  40 
stians. Fys. 52 3.  -flyden -hed,  en.  (fys., 
nu  1.  br.)  draabeflydende  tilstand.  Ørst.l.73. 
11.181.  -formet  ell.  (nu  1.  br.)  -forniig, 
adj.  Havets  draabeformige  Flydenhed  og 
dets  Sammenhold.jKierfc.ZI.^S.  -glas,  et. 
d.  s.  s.  -tæller.  Levin,  -plettet,  adj.  (fagl.) 
som  har  draabelignende  pletter.  Drejer.Bot 
Term.176.  BøvP.in.540.  f  -skikkelse, 
en.  draabeform.  Deelene  af  flydende  Le- 
gemer (antager)  Draabe -Skikkelsen.  .4  W  50 
Hauch. (17 99). 32.  Ørst.(MO.).  \  -stev, 
et.  Brændingen  slaar  højt  op  i  Draabe- 
støv.JVJens.EE.94.  -tal,  et.  i  forb.  i 
draabe  tal  (ligeledes  i  ænyd.),  draabevis; 
i  draaher.  Vandet  falder  ned  i  Draabe- 
tal.  At  tage  en  Lægedrik  ind  i  Draabetal. 
VSO.  MO.  -tæller,  en.  apparat  til  af- 
tælling  af  draaher,  især  af  medicin.  Sal.V. 
425.  udsendende  hvert  Ord  som  kostbar 
Eliksir  af  en  Draabetæller.PoZ.^/eJfSOP.i.  ||  60 
0  DraabetæUer  paa  et  Cylindersmøreap- 

gavat.TeknMarO.  -tæller -flaske,  en. 
al.V.425.  -vis,  adv.vAph.(1759).  *draabe- 
viis  Sveden  nedrinder  |  Af  Kongens  .  . 
Panåe.Pram.Stærk.151.  *lad  mig  ikke  tøm- 
me I  Det  vamle  Giftens  Bæger  draabeviis. 


Oehl.VM.88.  Grundtv.PS.I1.188.  OpfB} 
V.142.  II  overf.  *Kj ærligheden  draabevis  | 
Vander  hele  ¥axaåis.Grundtv.PS.VII.472. 
Det  var  nu  ogsaa  en  meget  trist  Rekon- 
valescens, hvor  Kræfterne  kun  vendte 
draabevis  og  ligesom  modstræbende  til- 
hage.JPJac.II.109.  E  Skram.  AV.  105.  \\ 
(l.br.)  som  adj.  *Hans  draabevise  kolde 
Spot  vil  blive  |  En  Gift  for  dig.Riber.I.194. 
denne  nu  kun  draabevise  Forblødning.C 
Bernh.NF.XII.196.Brandes.L.I.239.-xilSk., 
en  ell.  et.  (fagl.)  den  ved  destillation  frem- 
stillede raazink.     OpfB.^V.143. 

t  Draab-fald,  et.  1)  tagdryp.  VSO.  2) 
„fornødent  Rum  til  Tagdrøbets  Fald."smsf. 
3)  ret  til  at  lade  tagdrypptet  falde  paa  et  bestemt 
omraade.  At  have  Draabfald  i  sin  Naboes 
Gaard.smsi  f  -fri,  adj.  (no.)  om  tag,  som 
det  ikke  drypper  fra ;  tæt.  *Nøisomhed,  der 
boer  glad  under  draabfrit  (o:  sikret  mod 
regn;  trygt)  Tag.Bull.(Bahh.LB.I.559).  Nord 
Brun. D. 50.  -rende,  en.  (no.)  tagrende. 
VSO.  (jf.  Draab-kar,  -rør,  -tag  ofl.  smst.). 

t  Draaden  ell.  Draaren,  propr.  (ogs. 
Droren/  {maaske  sa.  ord  som  Drol(l)en)  djæ- 
vel; fanden.  Draaden:  TBruun. 11.74. 
VI.332.  *Nu  havde  rigtig  nok  en  liden 
Draaren  |  Saa  lumskt  sig  listet  inden  for 
hans  Skind. smsf .1.^35.  smst.298.  Droren. 
Moth.D151.  Droren  tå  åis.Cit.l743.(OrdhS.; 
sjæll.).  Hvor  Droren!  faaer  han  al  den 
Sladder  fra?Synges2).Vl2.15. 

Drab,  et,  f  en  (Winth.IV.158).  [dra-'6] 
H0ysg.AG.34.  flt.  d.  s.  (æda.  drap,  oldn.  drap, 
besL  m.  dræbe)  1)  f  kamp.  *Som  Støtter 
af  Malm  de  stande  tyst,  |  Og  vente  den 
sidste  Drab  og  Byst.Winth.IV.158.  2)  (jur. 
ell.  Oj  det  at  herøve  en  livet;  handlingen 
at  dræbe.  Skeer  Drab  af  nogen  i  Vildelse 
og  Raserj,  da  bør  hånd  ej  paa  Livet  at 
straffis.DL.6— 6— i7.  smst.1—24—51.  Bor- 
gere gaae  væbnede  mod  Borgere  til  Drab. 
Mall.KF.22.  Saa  sloge  Jøderne  alle  deres 
Fjender  med  Sværdslag  og  Drab  (Chr.VI : 
dræbelse^  og  Ødelæggeise!Esth.9.5.  Straffe- 
bestemmelsen for  Drab  af  Foster. 6roos.J.J(3. 
II  (1.  br.)  om  nedslagtning  af  dyr;  jf.  Drabs- 
attest.  Il  mods.  Mord,  uden  nedsæt,  bet.  Drab 
i  Krig  ansaae  vore  Forfædre  ikke  for 
MoTå.Engelst.Nat.277.  *Jeg  vil  hans  Drab,  I 
Men  ei  hans  Morå.Oehl.XII.lOS.  især  (jur.) 
om  uagtsom  ell.  forsætlig,  men  ikke  overlagt 
handling,  hvorved  man  volder  et  menneskes 
død:  G00S.I.95.  jf.:  et  overlagt  Mord  (be- 
tragtedes af  nordboerne)  ligesaa  lidt  . .  som 
Forbrydelse  .  .  som  et  Drab  i  Hidsighed. 
Molb.DH.L199. 

Drabant,  en.  [drB'ban'd]  flt.  -er.  (f 
Dravant.  Moth.D122.  —  f  Drabantere  (flt. 
Holb.DNB.416.  vAph.Nath.VI.263.  Ol 
(Rahb.LB.lI.410).  Sibh.PK.III.31.  f  Dra 
vantere  (flt.).  2 Kg.25.8( Chr.VI).  Holh.DH. 
III.63).  {ænyd.  drabant,  drabanter(e),  dra- 
vanter(e);  fra  mnt.  dravant,  ænht.  drabant, 
jf.  ty.  trabant,  ital.  trabante ;  af  uvis  oprin- 
aeJsé)  1)  soldat  af  en  fyrstelig  persons  liv- 


t 


III.     Rentnkt  9/4  1921 


56 


883 


drabelig: 


l>rabsb«'der 


884 


vagt;  i  egl.  bet.  (nu  kun  bibl.  ell.  foræld.): 
Kongen  sagde  til  Drabanterne  (Chr.VI: 
dravanterne^  .  .  slaaer  Herrens  Præster 
ih]elJSam.22.17.  (kongen)  lod  gi  øre  Kob- 
berskjolde ,.  og  betroede  dem  i  de  øverste 
Drabanters  (Chr.VI:  dravanteresj  Haand, 
som  toge  vare  paa  Døren  for  Kongens 
ilnvis.lKg.14.27.  Cron-Printzen  (gik)  selv 
under  en  rød  fløyels   himmel   baaren  af 


faa  alle  drabelige  Skielmer. Kom  G røtmeg. I. 
259.  2)  dygtig  til  kamp;  vældig;  gæv;  kæk; 
krigerisk,  (i  egl.  bet.  nu  kun  poet,  foræld.). 
Peder  Skram  den  ældre  . .  hvilken  ogsaa 
skal  have  været  en  særdeles  drabelig  Mand 
efter  dette  Ords  egentligste  Bemerkelse. 
EPont.(KSelskSkr.II.116).  *Hvor  Fienderne 
staae,  i  For  Huus  og  for  Hiem  han  drabe- 
lig  s\aae.Thaar.(Bahb.LB.II.5oO). 


8.  fornemme  Herrer  ^  .  Hvorefter   ginge  lo  drabelig  Kiæmpe  |  Træder  han  frem.iJo^- 
"^    '      '  ^  "  '  ges.V.127.    *Den  skiønneste,  den  drabelig- 

ste Perser,  |  Ham  vil  I  hugge  neå?Oeh.l. 
A.259.  *Heel  drabelig  seer  Bodli  ud  med 
Hielm  og  Spyd.sa.Jt'6r,574.  (hun)  værgede 
sig  drabelig  med  tvende  lange  Knive. 
Blich.(1846).VII.194.  Winth.D.200.  ||  (jf 
bet.  i)  om  handling  olgn.,  som  vidner  om 
tapperhed:  de  berømmelige  Helters  Ære- 
Viiser  .  .  som  har  gjort  nogle  drabelige 
Tjeneren  blev  staaende  stift"  plan-  20  gierninger  og  Mandoms  Bedriff  ter.  jDwwe- 

tius.III.57. 


mange  Drabantere,  Pager  og  Laqvaier 
Holb.DNB.416.  (han)  gav  ham  Vall  enten 
han  vilde  have  Herre -Mænd,  Dravantere 
eller  andre  til  YRgt.sa.DH.III.63.  Kongens 
Drabanter  (orig.:  Drabantere^  med  Helle- 
barder. Oe7ii.J.y.56.  (kongens  sovekammer) 
hvortil  Døren  blev  staaende  halvaaben, 
og  hvor  man  saae  fire  Drabanter  bevæge 
sig  med  deres  blanke  Hellebarder.7nff.JSlf. 

1102  ~:        --     - 

tet  som  en  fyrstelig  'DYahant.Schand.TF. 
11.244.  VilhAnd.N.8.  jf.:  erindrer  intet 
værd  at  remarquere  uden  de  2de  Drab- 
hajitex -Ssi\i\e.Klevenf.BJ.165.  EPontAt- 
las.II.lOl.  Imellem  Drabantsalen  og 
Kongens  Sovekammer  var  et  stort  hvæl- 
vet \ævelse.Ing.EM.I.100.  Schand.IF.153. 
II  (overf.)  om  en  ledsagende  medhjælper  ell. 
tjener;  følgesvend,  denne  gode  Mand  og 
hans  Drabanter  (i>:  gartneren  og  hans  ar- 
bejdere) ville  jage  mig  paa  VoTien.Hrz. 
XVII.  268.  Han  maatte  følge  Husbon- 
den allevegne  gjennem  Udhusene  som 
hans  hørige  og  lydige  Drabant. J^afei.yB, 
148.  jf  Holb.MTkr.135.  KrErsl.DM.220. 
2)  {efter  lat.  satelles,  drabant,  biplanet; 
astr^  man  (har)  opdaget  hos  Jupiter  fire 
Drabantere,  det  er  at  sige,  fire  Maaner, 
som  vende  eller  vælte  sig  omkring  den, 
imedens  at  den  selv  dreyer  sig  omkring  40  (især  spøg 
Solen.vAph.Nath.VI.263.  Jorden  med  sin 
ene  Drabant  Maanen.Suhm.II.89.  PMøll.1. 
319.  Goldschm.IV.36.  Hørup.II.265.  (overf.:) 
Jeg  skulde  fra  en  selvstændig  Sol  blive 
en  ubetydelig  T>rabant.Heib.Poet.I.168.  3) 
(dagl.,  især  spøg.)  som  betegnelse  for  en  be- 
synderlig person  ell.  som  en  slags  skældsord: 
fyr.  *Bestyreren  (o:  for  fattig  g  aar den) 
fandt  I  ham  stiv  og  stædig  —  en  doven 


(begge)  begyndte  med  denne 
drabelige  Gierning  at  handle  imod  deres 
slette  Rygte.  Jri5adew.rocif.JJ.5S5.*Jegmær- 
ker,  Oluf  elsker  den  drabelige  Færd.OeR 
HE.124.  II  nu  næsten  altid  spøg.  ell.  iron.: 
*Paa  Vejen  skjænds  de  drabeligt,  |  skjøndt 
højst  venskabeligt.JRic/i.7J,i.  „Og  saa  slaas, 
mener  Du?  hva'?"  „Kan  nok  være  I"  sva- 
rede Bjørn  og  tømte  sit  Glas.  Hans  Stald- 
30  broder  gjorde  ligesaa.  „Du  er  en  drabe- 
lig En!"  svarede  hars.Drachm.STL.35.  om 
handling  olgn.:  (de)  sang  drabelige  Krigs- 
sange, for  at  sætte  Mod  i  sig.Ing.KE.1.98. 
han  (grebes)  ved  en  saadan  Lejlighed  af 
det  drabeligste  OYermoå.Pont.LP.VII.14. 
jf.:  Tjeneren  . .  saå  lige  ud  for  sig  i  den 
drabelige  Bevidsthed,  at  ikke  ret  meget 
i  denne  Forsal  var  et  Blik  fra  Etatsraad 
P.'s  Tjener  vddrAigt.Schand.TF.II.244.  3) 
ell.  iron.,  jf.  2)  betydelig  af  om- 
fang, længde  osv.;  stor;  kæmpemæssig; 
vældig.  *Ind  i  Fegierkredsen  bragte  man 
da  .  .  to  drabelige  Syærd.0ehl.HE.121. 
Winth.HF.199.  *i  Bugten  snøfter  |  Den 
drabelige  Hval.sa.i>.i56.  den  drabelige 
Frokost,  han  havde  inåtaget.CBemh.XI. 
194.  Der  stod  en  høi,  ung  Mand  i  blaa 
Frakke  og  betragtede,  ligesom  jeg.  Dyrene 
og  de  drabelige  Mennesker  (o:  hestgardere). 


Brahant.Blaum.AH.7.     *det  var  sagt  dig  50  Bagger.1.277  (jf.  2).   Hvad  der  ikke  lidet 


ofte,  I  at  hos  den  Drabant  du  vilde  væde 
snart  med  Taarerne  din  tørre  Skofte.Sødb. 
GD.96.     en  sær  Mand  kaldes  (i  Vestjyl- 
land) en  sær  Drabant  eller  en  sære  Apo- 
teker.Feilb.BL.227. 

drabelig:,  adj.  ['drabali]  adv.  d.  s.  ell. 
-t.  {glda.  drabelig;  fra  mnt.  dxaplik,  drepe- 
lik,  fortræffelig,  betydelig,  af  drepen,  dra- 
pen,  træffe;  jf.  dræbelig,  fortræffelig)  1)  f 
d.s.s.  anselig  8.1;  fortræffelig;  betyde- eo 
lig;  udmærket.  Hircanus  . .  var  en  saare 
drabelig  mand  (1871 :  en  Mand  af  stor  An- 
seelse).2Makk.3.11(Chr.VI).  Moth.D96.  Vor 
drabelige  Procanceler  Jansonius.i/Smi^A. 
(8koleprogr.Sor0.1877.33).  j7.;Detgick  Gotl 
Det  maa  jeg  hen  at  sige  min  Herre;  Got 


forøgede  (guldkædernes)  drabelige  Udseen- 
de, var  deres  Længde.  Man  havde  Hals- 
kæder paa  iQ—14:Alen.TroelsL.IV.125.  Kul- 
len hævede  sig  drabeligt,  høit  og  mørkt 
og  skaldet.Bogan.II.159.  -hed,  en.  Moth. 
D96.  de  Anfald  af  Drabelighed,  som  (Gold- 
schmidt) imellemstunder  lader  sine  Helte 
have  for  ogsaa  at  faa  denne  Side  af  Mands- 
naturen  jned.Brandes.II.456  (jf.  drabelig  2^. 
Drabis-,  i  ssgr.  af  Drab  (2).  -attest, 
en.  Han  indberetter  .  .  til  Krigsministeriet 
.  .  om  Udbyttet  ved  Salget  af  døde  eller 
dræbte  Heste,  og  der  vedlægges  for  de 
sidste  Hestes  Vedkommende  Drabsattest. 
Tjenesteregl.229.  -b«der,  flt.  (foræld.)  bø- 
der for  manddrab.   Moth.DWl.   VSO.   MO. 


885 


Drabsdag 


Drag 


886 


-dag,  en.  (sj.)  bortryk  dem  som  Faar  til 
at  slagtes,  og  indvi  dem  til  Drabs-Dagen 
(Chr.VI:  mordens  dag^ !  JerJS.B.  \ -maal, 
et.  (dannet  i  lighed  m.  Slagsmaal;  foræld.) 
Fejder  og  Drabsmaal.5rac/im.jETF.5i7. 
■mand,  en.  1)  [1]  (foræld.)  kriger.  *Han 
duer  ei  til  Drabsmand  |  I  Drotters  Hære. 
Oehl.HrS.362.  Viga  Styr,  som  havde  væ- 
ret en  stor  og  vældig  Drabsmand  i  sin 
Tiå.Hauch.II.290.  2)  [2]  (jur.  ell.  W)  per- 
son, som  har  begaaet  manddrab.  Drabsmands 
llet.DL.(1683).reff.  VSO.  Drabsmanden 
. ,  maatte  kiøbe  sig  fri  fra  Hævnen  ved 
Bøder. Molb.DH.II.  78.  Har  Drabsmanden 
udøvet  Gjerningen  i  en  . .  oprørt  Sinds- 
stemning, kan  Straffen  nedsættes  til  2  Aars 
Forbedringshuusarbeide.Zow'ViiSee.  §  187. 
-mand -inde,  en.  (sj.)  Dronning  Elisa- 
beth i  England  var  .  ,  ingen  skiøn  Aand 
.  .  og  Maria  Stuarts  Drabsmandinde  anede 
ikke,  hvilken  Skat  hun  og  England  eiede 
i  Shakspeare.Oehl.Er.III.94.  -sag,  en. 
(jur.  ell.  Q))  Sandemænd  skulle  . .  af  Fog- 
den til  Tinge  udnævnis  . .  i  tviflsom  Drabs 
Sager.DL.1—16—1.  Holb.DE.I.481.  Stampe. 
1.332.  hendes  Fader  flygtede  formedelst 
en  Drahssag.Hauch.Y.BS.  -sted,  et.  (jur. 
ell.  GJJ  Manddraberens  Husbond  skal  være 
forpligtet  til  . .  at  lade  gribe  Manddrabe- 
ren, dersom  hånd  ikke  paa  Drabstædet 
blev  paagreben.Z)i.6— 6— ^.    VSO.    MO. 

I.  l>rag,  et.  [dra'q,  ogs.  drnq]  drag. 
Høysg.AG.138.  (nu  hm  dial.  Drav.  MoUi. 
D113.  Esp.51.  jf  bet.  8  og  ILsj.  flt.  d.  s. 
(ænyd.  æda.  oldn.  drag,  se  u.  bet.  1,  4,  6.1,  9  og 
11.1 ;  egl.  vbs.  til  HI.  drage) 

1)  {æ.nyd.  d.  s.,  jf.  æda.  hardrag,  det  at 
trække  en  i  haaret,  samt  oldn.  drag)  til  HI. 
drage  1  og  2:  det  at  sætte  noget  i  bevægelse 
ved  at  hale  ell.  rykke  i  det;  træk.  i.\)  i  al 
alm.:  VSO.  Ved  Dragfiskeriet  maa  man 
holde  Agnfisken  i  stadig  Uro,  tit  sænke 
den  imod  Bunden  og  paa  ny  hæve  den  i 
uregelrette  'Drag.Fedders.FF.8a.  jf.:  Ud- 
gjorde saaledes  i  Reglen  fysisk  Kraft  den 
Stang,  der  holdt  (ægteparret)  i  Spand  og 
stivede  Draget,  saa  indskrænkede  selvføl- 

felig  Samdrægtighedens  Former  sig  ikke 
erii\.TroelsL.XII.230.  \\  (nu  1.  br.,  jf  dog 
Feilb.)  om  fiskeri  m.  net  ell.  vod  (jf.  Dræt). 
Drag  af  l^et.S&B.  ||  især  {nu  næsten  kun 
dial") :  det  at  noget  udføres  ved  en  enkelt  uaf- 
bi'udt  anstrengelse ;  ofte  i  forb.  som  i  ell.  med 
et  drag:  Han  trak  det  op  i  eet  Drag. F/SO. 
Han  trak  Baaden  paa  Land  med  eet  Drag. 
MO.  jf.  bet.  7  (sj.) :  (han)  afhug  i  eet  Drag 
begge  STpydskahene.Blich.lI..514.  ogs.  (mere 
konkr.):  arbejde,  der  gøres  uden  afbrydelse. 
Moth.D113.  Gram.Nucleus.1844.  Feilb.  IV. 
103.  1.2)  til  HI.  drage  2.2;  (nu  1.  br.)  otn 
tag  m.  en  aare  (if.Aaredrag):  (han)  gior- 
de  et  Drag  med  Aarerne,  saa  de  begge 
sprang.iS'aws.J.^9.  Under  lige  Drag  gled 
det  lille  Fartøj  hen  ad  llavtladen.Blich. 
III.238.  Søtoft.Panth.233.  ||  (nu  især  dial.) 
tag   m.  en  le   (jf.  bet.  11.2^.   vAph.(1759). 


*Paa  Dynger  Dynger  faldt,  som  Græs  for 
Leen  pleier,  |  Naar  senespændte  Arm  med 
lange  Drag  det  meier. CFrim.Poet.24.  *Een 
trasker  langt  æbag:  |  Han  kan  ej  Skaaret 
strække  |  Med  sine  tunge  Drag.BUch.D.II. 
81.  MO.  jf.  Feilb.  ogs.:  Et  Drag  med  en 
Rive.VSO.jf  Dania.IV.148.  1.3)  (især  G))  til 
HL  drage  2.3:  om  bevægelse  af  forsk,  legems- 
dele (ved  muskelsammentrækninger) ;  især  om 

10  ufrivillige  trækninger  i  legemet  p.gr.  af  smerte, 
skræk  olgn.  (jf.  Krampedrag  samt  Feilb.IV. 
103).  smaa  Drag  med  Skuldrene,  der  si- 
ger: Der  er  vel  ikke  nogen,  der  lytter 
efter.KLars.LF.22.  saa  havde  han  faaet  et 
nervøst  Drag  med  Akslerne,  som  den,  der 
skubber  en  Byrde  af  sig.Skjoldb.KH.103. 
jf:  Der  gik  et  Angstens  Drag  igjennem 
hende.  Hun  frygtede,  at  hendes  Søn  holdt 
for  meget  af  KYmder.Schand.VV.30.   m. 

20  overgang  til  bet.  5.3,  om  svage  bevægelser  ell. 
trækninger  i  ansigtet,  minespil  olgn.:  det  lille 
Drag  af  Smærte  om  hendes  Mund.JP Jac. 
11.369.  Der  gik  et  Drag  af  en  uendelig 
Glæde  over  hendes  Aasyn.ZakNiels.TF.^ 
223.  Der  fløj  et  svagt  Drag  af  Skuffelse 
henover  hendes  Ansigt.Nathans.S.115. 

2)  (Q),  1.  br.)  til  HI.  drage  5:  det  at  tiltrække 
(noget)  ell.  at  blive  tiltrukket  (af  noget);  til- 
trækning f^y/".  Dragelse,  Dragning  l);  især 

30  (jf.  bet.  5.4 j;  det  at  føle  sig  tiltrukket  ell. 
tillokket  (af  noget);  drift  (efter);  tilbøje- 
lighed (t%l).  vAph.(1759).  Der  gik  den 
Gang  et  absolutistisk  Drag  gjennem  Ver- 
den, som  ogsaa  kom  til  Syne  indenfor 
Kristenheden.  FrNiels.KE.  1.423.  Heden- 
skabets monotheistiske  Dr ag.H Martensen 
Larsen.  Religionshistorien  og  Kristendommen. 
L(1896).177.  II  (sj.)  om  evne  til  at  tiltrække 
ell.  tillokke  (nogen).  En  smuk,  kraftigt  byg- 

40  get  Pige  med  en  Lød  saa  lys  og  frisk,  at 
det  skinner  helt  efter  hende,  med  et  Drag 
i  sig,  saa  hun  gør  alt  Mandfolk  tosseti^^bw. 
Hjemstavns-Billeder.(1892).137. 

3)  til  III.  drage  6.  3.1)  (jf  III.  drage  6.i; 
nu  næppe  br.)  om  oppumpning  af  vand. 
Drag  . .  med  en  'Pom-pe.vAph.(1759).  VSO. 
jf.:  *Har  du  (o:  vinterstormen)  evig  dine 
Løier  |  Af  at  rokke  paa  mit  Tag,  |  Blæse 
Træk  i  vore  Køier  |  Og  forstyrre  Pum- 

50  pens  Tfrag.Åarestr.Go.  ||  ogs. :  saa  meget  vand, 
som  man  pumper  op  paa  een  gang.  vAph. 
(1772).1.117.  3.2)  (især  CPj  om  indaanding 
af  luft:  aandedrag.  *at  fylde  |  Sin  Lunge 
med  et  Par  Drag  Klippeluft.0ehl.HJ.23. 
(det  døende  barn)  trak  saa  sagte  Veiret,  og 
imellem  med  et  dybt  'Drag.HCAnd.VI.102. 
*0  for  sidste  Gang  lidt  Luft,  |  Kun  et  Drag 
til  Afskedssxikketl Aarestr.287.  Han  sov  og 
trak  Vejret  med  et  sundt  og  normalt  Men- 

60  neskes  dybe  Drag.Z)rac/iw.  VT.404.  Lang- 
somt aanded  hun  Livet  ud.  Drag  for  Drag. 
JPJac.II.49.  han  havde  vejret  i  lange  Drag 
ud  over  denne  Sø,  der  var  mere  sortladen 
end  de  Vande  han  kendte  inde  i  Landet. 
JVJens.Br.lOO.  ||  (især  dagl.)  det  at  indsuge 
tobaksrøg  (ryge);  især:  saa  meget  røg,  som 


56« 


887 


Drag 


Drag 


888 


indaandes  (og  udstødes)  j^aa  een  gang;  sug; 
„smøg",  nogle  Drag  Røg  af  en  . .  Tobaks- 
pihe.Fleischer.B.690.  Bagges.1.76.  Blich.IL 
266.  (han)  røg  i  fine,  langsomme  Drag  af 
en  Cigai.Goldschm.Hjl.II.58.  (han)  nød  sin 
Cigar  i  dovne,  soignerede  T)Ya.g.Nans.JD. 
79.  3.3)  handlingen  at  drikke;  især:  saa  me- 
get som  man  drikker  ad  gangen;  slurk. 
*Eet  Drag  (hornet)  sielden  tømmer.Oe/i?. 
NG.64.  han  tog  et  dygtigt  Drag  af  Kxm- 
setCBernh.IV.288.  (han)  tog  Vandglasset, 
førte  det  til  sine  Læber  og  drak  to  Drag. 
JVJens.D.102.  især  i  forh.  m.  i:  *han  su- 
ged  Øllet  I  I  langsomme  Dv^g.Winth.HF. 
240.  *Vi  tømme  vort  Glas  i  et  begejstret 
T)ra.g.Hostr.ML.28.  et  Glas  Champagne, 
som  (han)  fik  og  tømte  i  et  Drag.Bang.GH. 
217.  3.4)  C9  overf.  anv.  af  3.2  og  s.  Efter  det 
første,  dybe  Drag  af  Henrykkelse  havde 
Otto  en  Fornemmelse,  der  lignede  Smerte, 
Goldschm.V.216.  især  i  forh.  i  ell.  med  ful- 
de ell.  lange  drag,  i  fuldt  maal;  i  høj 
grad.  *I  lange  Drag  jeg  nyder  I  Min  Glæde. 
Oehl.C.178.  Hrz.D.lII.181.  *Du  har  nydt 
din  Ungdom  i  fulde  J)ra.g.Kaalund.355. 
*Komik  i  fulde  Drag  du  nød.Schand.SD. 

XII. 

4)  (cenyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.)  til  III.  drage 
7.2;  i  forb.  som  komme  i  drag,  trække  i 
langdrag.  Moth.DllS.  OrdhS.(Bomh.).  jf. 
Feilb. 

5)  til  III.  drage  9.  5.1)  f  som  vbs.:  det  at 
tegne  ell.  trække  (linier  op),  det  nåun  er 
giort  i  et  århg.Moth.DllS.  ||  om  maling :  *Hun 
vidste  med  et  Kuli  at  ridse  og  at  tegne,  I 
Og  naar  hun  i  sin  Haand  dertil  en  Pensel 
tog,  I  Aid  Skilder-Konsten  sad  i  hvert  et 
Drag  hun  dr og.Helt.Poet.6 3.  5.2)  O  om  de 
ydre  linier  af  noget:  træk.  *Landskabet  her 
maa  I  Nordmænd  da  elske,  |  —  ret  som  i 
det  Søndenfjeldske,  |  kun  i  mindre  Drag. 
Rich.II.125.  Bakkernes  og  de  fjærne  Mo- 
sers storstilede  Drag-JPJ ac.11.169.  de  fjer- 
ne . .  Højes  langeligt  rundede  Liniers  Drag. 
smst.1.240.  *i  bløde  Drag  |  langs  Fjorden 
blaaner  Skov en.LCNiels.U. 16.  det  haarde, 
ukvindelige  Drag  over  Hofter  og  Skuldre, 
hendes  knoklede,  uskønne  Bevægelser  — 
alt  mindede  om  strængt  Arheiåe.AndNx. 
M.73.  II  (sj.)  stribe.  Der  udgaar  en  Straale- 
glands  fra  det,  der  farver  Nattehimlen 
med  lysende  Dvag.PJBertelsen.Evatigelium 
ogLov.(1877).10.  5.3)  «M0.;  vist  efter  sv. 
drag;  jf.  bet.  J.3)  CP  træk  ell.  linie  i  ansigtet; 
ansigtstræk  fj/".  Ansigtsdrag^.  *hvad  der 
i  dit  Aasyns  Drag  |  blev  til,  naar  Hjertet 
gløded,  —  I  det  er  for  stærkt  for  Ormens 
Tanå.Bich.II.99.  det  fine  Ansigt  sitrede  i 
hvert  I>ra.g.JPJac.II.393.  Der  var  et  for- 
stemt, træt  Drag  over  hans  M\ind.Gjel.GD. 
78.  Thora  var  smuk  i  sin  Grimhed  med 
det  fanatiske  Drag  om  Næsefløjene  og 
Mxiaden.KLars.AH.89.  Nu  vendte  han  An- 
sigtet mod  dem,  de  store  aabne  Drag  i 
det  mindede  om  }iayet.AndNx.PE.IIL33. 
5.4)  ca  overf.  anv.  af  bet.  5.3:  om  (ydre  ell. 


indre)  egenskaber,  der  er  ejendommelige  ell. 
karakteristiske  for  nogen  (noget);  præg; 
træk.  disse  Arbejder  ..  tjente  allesammen 
til  at  gøre  Folkeegenhedens  særtegnende 
Drag  kendte  og  fattede. HejmdaU/il870.2. 
sp.3.  (Kierkegaards)  Fremstilling  af  Kri- 
stendommen . .  fik  et  eget  Skær,  et  Drag 
af  Fietisme.ldeVirkl.1872.L506.  et  Drag 
grebet  ud  af  YiTkeligheden.HUssing.Helte- 

10  kvadene.(  1910). 110.  der  er  et  eget  drag 
over  stilen  som  over  en  mands  gang,  der 
går  støt  fordi  han  skal  gå  iangt.ABDrachm. 
( Letterst.tidskr. 1919.559).  om  menneskers  na- 
tur ell.  karakter  (jf.  bet.  2) :  hvem  siger,  at 
det  naive  Drag  i  Folket,  at  Lysten  til 
harmløs  Livsglæde  ikke  findes  endnu. 
Drachm.F. 11.124.  Jørgen  derimod  syntes 
at  have  strøget  det  tunge  Drag  af  sig, 
saa  hans  frejdige  Natur  lyste  alle  glad  i 

20  Møde.Skjoldb.KH.110. 

6)  til  III.  drage  13.  6.i)  {jf.  ænyd.  bække- 
drag,  oldn.  bekkjardrag  samt  Vanddrag)  til 
III.  drage  13.2;  om  vands  bevægelse:  Vandet 
har  ikke  rigtigt  Drag  giennem  Renden. 
MO.  II  ogs. :  sted,  hvor  vand  har  sit  løb.  (en) 
Vand-Aare,  som  .  .  haver  sin  Gang  og 
Drag  fra  Al-B.ede.OecMag.IILl05.  nu  kun 
i  ssgr.  (se  Aa-,  Vanddragj  og  stednavne 
(JohsSteenstr.DS.91.    Feilb.).    6.2)   (jf.  sv. 

30  drag,  gennemtræk)  O  til  III.  drage  18.3; 
om  Tuftens  bevægelse:  luftning;  pust.  Vin- 
duet var  aabnet.  Drag  af  den  stille  Luft 
strømmede  ind  og  bevægede  det  gamle 
støvede  Gardin.Tops.II.468.  *En  Morgen- 
stund med  Lindeduft  |  og  svage  Vindes 
sagte  jyr ag. Jørg.BF.2 3.  Der  fulgte  et  drag 
af  kold  luft  med  ham.NMøll.H.82. 

7)  {vist  udviklet  afudtr.  som  et  drag  med 
en  le  (se  ovf.  u.  I.2),  jf.  dog  III.  drage  11 ; 

40  sml.  Nakkedrag;  især  dial.)  slag.  Brors.282. 
Vidste  jeg,  at  du  sagde  dette  af  Spot,  da 
skulde  jeg  give  dig  et  dygtigt  I)rag.Suhm. 
1.219.  EW.VIIL26.  *med  Staven  et  Drag 
paa  Nakken  og  Puklen  |  Gav  han  ham 
dx0it.Bagges.NblD. 163.  *Giv  et  dygtigt  Drag 
ham  over  Armen,  |  Saa  han  kan  føle  det. 
Oehl.Tieck.II.330.  umueligt  var  det  .  .  at 
blive  staaende  . .  for  et  Drag  af  den  KiøUe. 
Grundtv. Saxo. 1.144  .*Alt  hæver  han  sin  Arm 

50  til  det  vældigste  I)rag.Winth.VI.227.  (han) 
kunde  ikke  modstaa  Lysten  og  Lejligheden 
til  at  give  Drengen  et  Drag  med  Pidsken 
ned  over  Sk\x\dren.JakKnu.GP.144.  Feilb. 

8)  {vist  til  drages  med,  have  besvær  af 
(se  u.  III.  drage  II.2J;  bornh.)  besvær; 
ulejlighed.  Karna  vilde  jeg  nu  gærne, 
at  du  sagde  lidt  vakkert  Tak,  fordi  hun 
har  ordnet  alting  saa  godt.  Det  var  ikke 
enhver,  der  vilde  have  det  DrsLV.AndNx. 

60PE.L30L   Esp.51. 

9)  {æda.  (som  stednavn)  draugh  (Trap.*" 
11.566),  „Draget"  ved  Dragsholm,  sv.  dial. 
drag,  oldn.  d.  s.  (som  stednavn);  vist  egl.: 
landtange,  der  er  saa  smal,  at  baade  kan 
trækkes  (drages)  over  den;  jf.  dog  bet.  10;  sa. 
ord  som  I.  Drej)  smal  tange,  der  forbinder 


Drag 


Drage 


890 


ell.  frugt.  Efter  Blomstringen  kan  man  be- 
skære (roserne),  for  at  danne  Formen,  og 
frembringe  dragbart  Træ  til  det  næste  For- 
aarsf  lor .  FJCJensen.Stuegartneriet.(1856).  71 . 
-bjælk.e,  en.  {efter  ty.  tragbalken;  1.  br.) 
til  III.  drage  12:  d.  s.  s.  Drager  2.  Bjelke- 
hovederne  forestillede  Englehoveder,  og 
hver  Engel  havde  et  Par  lange  Vinger, 
der  naaede  hen  ad  Dragbjelken  til  næste 


en  halvø  (odde)  med  hovedlandet;  ogs. :  smalt 
næs.  MDL.  SaUYI.361.\\(l.hr.)  om  udenl. 
forhold  (jf.  HjælpeO.):  Trondhjemsf jorden, 
hvis  grenede  løb  . .  til  den  ene  side  en- 
der ved  et  smalt  ejd  eller  dTa.g.ADJørg. 
NK.I.410.  Peloponnes  er  en  halvø,  der  er 
forbunden  med  Hellas  ved  et  drag.O^lTof- 
g år d.Overs.afPolyhios.(  1890-93). 81.  ||  især  i 
stednavne:  Andres.Klitf.35.    „Draget",   den 

smalle  Landtange  mellem  den  udtørrede  lo  Engel.roZ(ieW.F.7J7.i07."t" -bolt,  en.  J. 
Lammefjord  og  Sejerø  Bugt.Trap.'^II.oSé.  maskine,  hvormed  holte  trækkes  ud.  VSO. 
Feilb.   JohsSteenstr.DS.91. 

10)  (maaske  videre  udvikling  af  bet.  9  ell. 
dannet  til  III.  drage  7)  hvad  der  har  en  vis 
udstrækning  (i  længden);  strækning;  strøg, 
(især  i  ssgr.  som  Bakke-,  Eng-,  Mosedrag; 
i f. Feilb.).  Levin.  Lyngbeklædningen  er  ide- 
lig afbrudt  af  større  og  mindre  Drag  og 
Pletter  af  Mosesiy.Trap.^II.188.   *See,  fra 


t  -bænk,  en.  (ogs.  Drage-.  Moth.Dlll). 
slagbænk,  som  kan  trækkes  ud.  VSO.  t-bør, 
en.  til  III.  drage  12:  d.  s.  s.  Bærebør.  VSO. 
-dultlie,  en.  se  Dragedukke. 

I.  Drage,  en.  ['draqa]  (f  Drak.  Moth. 

DlOl).  flt.  -r.  {ænyd.  drack,  eng.  drake,  nt. 

drake;  oprindelse  uvis,  se  u.  Andrik;  dial.) 

fZ.  s.  s.  Andrik.    Drag,  eller  dragge,  eller 

Skolen  kan  vi  skue  .  .  |  Markers  grønne  20  årak.Moth.D101.  VSO.  MDL.  VigMøllHJ. 


'Dxa.g.Rich.1.285.  Klitrækker  af  temmelig 
grovkornet  Sand,  med  mellemliggende 
Dale  eller  Drag  af  den  Ugesaa  nøgne 
Gx\iiViss\ettQ.Andres.Klitf.246.  længere  borte 
er  der  et  hvidt  Drag  af  Ungskov  og  Krat. 
Livets Lygtemænd.(1902). 102.  jf.  bet.  6.1: 
Klipper  gør  (gud)  til  vandrige  Drag.^C 
Lars.S.226.  sml. :  der  dannedes  et  stort  kun- 
stigt Sødrag  . .  henved  100  Fod  over  Ha- 
venes mvea\i.Tilsk.l919.L1.31. 

11)  (nu  kun  dial.)  benævnelse  for  forsk, 
ting  ell.  dele,  hvorved  noget  bevæges.  It.l) 
{ænyd.  d.  s.)  tov,  hvormed  et  sejl  hejses  (jf. 
Dragtov;.  Moth.D113.  VSO.  Ésp.51.  11.2) 
stok  ell.  skaft  2)o,a  en  le  (jf.  Ledragj.  Moth. 
D113.  MO.  Feilb.  11.3)  drev  (paa  en  slibe- 
sten). *Hør,  hvor  den  hyler,  den  gamle 
Sten,  I  rørtes  dens  jamrende  Drav  vel  af 
nogen?  |  Ja  saa  minsandten,  paa  brune 


195.  paa  Havstokkens  flade  Sten  sad  Grav- 
and og  Drage  og  spejlede  deres  Pragt. 
Fleuron.IN.82.  Feilb.  ||  paa  Lolland-Falster 
brugt  som  tilnavn  (slægtsnavn):  Gjel.M.114. 
PPetersen. Lolland- Falster8Navnebog.(1902). 
14.  Hjortø.OS.1.57. 

II.  Drage,  en.  ['dra-qa]  flt.  -r.  {glda. 
draghæ,  oldn.  dreki,  eng.  drake,  ^^.  drache; 
af  lat.  draco,  gr.  dråkon,  orm,  drage) 
30  1)  fabeldyr  m.  ormekrop  og  vinger,  tænkt 
som  et  uhyre,  der  hjemsøger  menneskene,  ru- 
ger over  skatte  olgn.  Jeg  vil  hellere  boe 
hos  Løver  og  Drager,  end  være  i  Huus 
med  en  ond  Kvmåe.Sir.25.17.  Endog  Dra- 

ger  række  Brystet  frem,  de  give  deres 
nger  Bie. Begr.4.3.  Holb.Ul.lV.7.  vAph. 
Nath.II.56.  *I  Indien  man  finder  Drager,  | 
Som  mangen  megen  Skræk  indjager .26c. 9 
(i  ordspil  m.  bet.  7.2:  *Ved  Gammelstrand 


Ben  I  staar  jo  den  Sliber  i  Krogen. Aakj.  40  der  findes  Drager,  |  Som  mangen  megen 


RS.30.  Feilb. 

II.  Drag,  et.  se  Dræg. 

Drag-,  i  ssgr.  ['dr^q-,  'dra'q-]  1)  (sj.) 
af  1.  Drag,  se  dragvis.  2)  (jf.  Drage-  1; 
8j.)  af  II.  Drage,  se  Draginde.  3)  (jf.  Dra- 
ge- 2)  af  III.  m-age,  især  i  bet.  1  og  2  (naar 
intet  andet  er  angivet  i  det  flg.,  foreligger 
denne  bet);  de  fleste  af  disse  ssgr.  er  nu  1.  br. 
uden  for  dial.,  jf.  dog  Drag-baand  1,  -kiste 


Skræk  inåisigeT.Heib.Pros.X.24).  *I  Hulen 
ruger  gamle  I)TageTsF\ok.Oehl.(1844).XIV. 
77.  Der  var  i  gamle  Dage  ved  Nyborg  et 
Tempel,  i  hvilket  en  frygtelig  Drage  op- 
holdt sig  og  derfra  udgik  at  ødelægge 
Landet  trindt  om.Thiele.1.275.  smst.II.258. 
*Hvor  i  fordums  Tider  Dragen  |  Gift  ud  af 
sin  Strube  iog.Aarestr.47.  Feilb. (Naturen og 
Mennesket.XIL(1894).l  73/f).  \\  ofte  billedl.  og  i 


li  efter  ty.  trag-  er  til  III,  drage  12  dannet  50  sammenligninger  (jf.  bet.  T).  *Du  hevned  vor 


en  del  ssgr.,  der  for  største  delen  nu  er  1.  br., 
se  Drag-baand  2,  -bar,  -bør,  -knop,  -rem; 

i'f.  Drage-  2,  Drager-  8.  -baand,  et.  (ogs. 
)rage-.  Moth.Dlll.  Feilb.  f  Drager-.  vAph. 
(1759)).  1)  (fagl.)  rundbøjet  metalbaand,  som 
tvinges  sammen  v.  hj.  af  skruer  olgn.  og  der- 
ved holder  ell.  trækker  noget  sammen.  (Kalk. 
L*50).  MotLDlU.  MilTeknO.58.  Wagn. 
Tekn.540.    2)  {efter  ty.  tragband;  nu  kun 


Faer,  vog  Danmarks  Drage  (o:  grev  Gert),  , 
Du  heel  skal  nyde  vor  Hvedekage. OeÆZ.i. 77. 
116.  som  en  Drage  vogtede  (hun)  paa  sin 
Skat.Hauch.IL46.  *Aarvaagen  som  en  Dra- 
ge I  Hun  ruged  paa  sin  Skat,  )  Og  tælled 
sine  Skillinger  |  Ved  Dag  og  ved  Nat. 
Winth.VI.170.  *De  Piger  her?  Blev  de  da 
Dydens  Drager,  |  Be vogtersker  af  al  den 
Dejlighed,   |  som  Du  betror  mig  kun  et 


dial.)   til  III.  drage  12:  baand,  sele  olgn.,  eo  Stykke  at.Drachm.l001N.87(jf.u.I.'Dragon, 


hvori  noget  bæres  (jf.  -rem^.  Moth.Dlll 
Levin.  jf.  Feilb.  ||  spec. :  buksesele.  Moth.D 
111.  Mine  Dragebaand!  .  ,  lad  mig  faae 
min  Søndagskjole.CJ5em7i.77.i04.  Feilb. 
-bar,  adj.  {efter  ty.  tragbar;  jf.  III.  drage 
12  samt  Dragknop;  sj.)  som  bærer  blomst 


Dydsdrage^.  den  store  ell.  sorte  drage, 
(bibl.)  betegnelse  for  djævelen,  den  store 
Drage  blev  nedstyrtet,  den  gamle  Slange, 
som  kaldes  Diævelen  og  Saianas.Aab.12.9. 
*Gud  skal  alting  mage,  |  Som  den  sorte 
Drage  |  Mægtig  overvandt. -Brors.80.  jf.: 


891 


Drage 


drage 


892 


*0g  om  I  Der  kom  |  End  saa  mange  |  Os 
at  lange  |  Sorte  Drager,  |  Herrens  Engler 
dem  foTl&geT.smst.64.  ogs.  i  hest.  /"..•dragen, 
(bibl.)  d.  s.  Dragen,  den  gamle  Slange,  som 
er  Diævelen  og  Satanas./4a6.50.^.  |i  ildens 
drage  ell.  den  røde  drage,  (nu  l.hr.) 
betegnelse  for  ilden  (jf.  den  røde  hanej.  *Den 
røde  Drage  |  Skal  herligt  brage  |  Med 
høie  Knald. OeAZ.ZXZ.80.  *Stenen  brast  og 
Bjælker  knage,  |  Ildens  frygtelige  Drage 
I  Hersker  nu  i  Kongens  Sted  (o:  paa  Fre- 
deriksborg slot).  Hauch.  SD.  1. 189.  Hauch.  I. 
412. 

2)  (zool.)  betegnelse  for  dyr,  der  minder 
om  en  drage  (1).  2.1)  betegnelse  for  en  indisk 
leguanart  (Dracones),  især  om  den  alminde- 
lige ell.  malajiske  drage,  Draco  volans.  VSO. 
Lutken.Dyr.279.  BøvP.II.204.  i  forb.  den 
flyvende  drage,  Draco  volans.  vAph. 
Nath.II.57.  Brehm.DL.II.422.  2.2)  f  i  forb. 
lille  drage  (efter  lat.  dracunculus)  d.  s.  s. 
Drageorm.  vAph.Nath.IL62. 

3)  (nu  kun  dial.)  betegnelse  for  forsk, 
himmelfænomener  som  ildkugler,  ko- 
meter, meteorer  olgn.  (der  if.  folketroen  er 
flyvende  (ild-)drager).  Moth.DlOl.  Feilb.  jf.: 
et  andet  Tegn  blev  seet  i  Himmelen,  og 
see,  der  var  en  stor  ildrød  Drage,  som 
havde  syv  Hoveder,  og  ti  liorai.Aab.12. 3. 

aisær  i  forb.  flyvende  ell.  gloende 
rage.  mand  har  . .  i  disse  Dage  seet  ad- 
skillige .  .  Tegn,  som  duer  ikke  meget, 
iblant  andet  en  gloende  Drage  over  Ros- 
kild.  JioZ6.5ars.7I.8.  sa.NP.A2«.  de  Meteorer 
vi  benævne  med  Navnene,  Stierneskud  . . 
og  flyvende  Drager  eller  Ildkugler.^  PT 
Hauch.(1799).713.  Seer  man  Ildkugler  eller 
gloende  Drager  falde  ned  giennem  Skor- 
stenen, da  veed  man,  at  den  bringer  Penge 
eller  andre  saadanne  Goder  til  Huset.Thiele. 
in.l33. 

4)  (astr.)  især  i  best.  f.:  narm  paa  et  stjer- 
nebillede i  nærheden  af  himlens  nordpol. 
VSO.  Stjernerne  i  den  store  og  lille  Bjørn 
og  i  den  nordlige  Drage  tnnkleåe.Ing.EF. 
IV. 18.  Heegaard.Astron.193. 

5)  et  let  stel  overtrukket  m.  papir,  som 
(i  blæsevejr)  er  i  stand  til  at  hæve  sig  op  i 
luften  (især  brugt  som  legetøj  ell.  til  meteoro- 
logiske observationer).  Moth.DlOl.  at  lade 
flyve  Drager  i  Lviften.Holb.Berg.92.  midt 
i  vor  Glæde  overskares  den  Snor,  der  holdt 
denne  Drage,  hvorved  den  fløi  hoTt.Hauch. 
11.18.  *Dér  satte  jeg  min  Drage  op,  !  dér 
sendte  jeg  min  Boldt  mod  Sky.Éaalund. 
263.  *min  Drage  var  værd  at  føre ;  |  Guld- 
papirshalen  |  var  tredive  Alen  j  og  stod 
mig  til  femten  &re.Børd.VM.29.  ||  (nu næppe 
br.)  i  forb.  flyvende  drage:  Philoso- 
phien  kan  lignes  ved  Drengespillet  med 
en  flyvende  Drage.  Den  speculerende  For- 
nuft er  Dragen,  Tankegangen  Segltraaden. 
Bagges.LJ.396.  A  WHauch.(l  799).624. 

6)  {genopt.  i  slutn.  af  18.  aarh.  fra  oldn. 
dreki;  jf.  Drageskib;  foræld.)  (vikinge)- 
skib,  hvis  forstavn  var  prydet  m.  et  udskaa- 


ret  billede  af  en  drage  (1).  'Den  velfor- 
gyldte  Drage  løb  i  de  Bølger  blaae  |  Til 
Ssixenland.0ehl.HE.119.  *Seer  I  den  lange 
Drage  med  Guldmaster  |  I  Bugten  hist? 
sa.HS.146.  'Som  Ravne  og  Krager  .  .  | 
Fløi  vendiske  Drager  |  Mod  Dannemarks 
Kyst.Gruiidtv.NM.148.  *Gotens  Øxe  rydded 
Skov  I  Og  tømred  Hal  og  Drage.PlougJI.^S. 
Wors.DanskeiEngl.(1851).146.  *Min  Farfar 
10  var  Konge;  paa  Strandhugst  han  fo'r,  |  med 
Blodrødt  han  mønjed  sin  Drage.DracAm. 
VS.13L 

7)  om  person.  7.1)  (nu  næppe  br.)  i  al 
alm.:  ondt  ell.  besværligt  menneske. 
Æreboe.234.  VSO.  Den  gamle  Drage  (o: 
om  en  tjener)  fik  I  dog  yel?lng.VS.IIL134. 
jf:  *(Manasse  tmr)  Kirke-Skiender,  Præste- 
Plage,  I  Hexe-Mester,  Børne-Drage  (o: 
ond  mod  sine  børn).Brors.l29.   7.2)  (dagl.) 

20  ond(skabsfuld)  ell.  trættekær  kvinde; 
kælling  (især  om  en  arrig  hustru).  I  Stedet 
for  Deres  tilbedte  Sara  har  De  nu  faaet 
en  gammel  Brage. Tode.S. 104.  Heib.Poet.VL 
321.  Drachm.DJ.1.388.  den  Drage  af  en 
Maåavame.Gjel.M.96.  Saadan  en  gammel 
fed  Plageaand  skulde  hun  blive,  i  bedste 
Tilfælde  en  snakkesalig  Gammelmor.. maa- 
ske  oven  i  Købet  arrig,  noget  af  en  Drage. 
AndNx.M.254.    jf.:  Jeg   er  ingen   Tante 

30  Drage,  der  gaar  paa  Jagt  efter  billets  doux. 
Gjel.HV.7L 

8)  {videre  udvikling  af  bet.  2.2;  vet.,  nu 
næppe  6r,)  især  i  best.  f.:  betegnelse  for  en 
uklarhed  i  vandvædsken  i  hestens  øje 
(undertiden  foraarsaget  af  traadorme).  E Vi- 
borg. HestensYdrelære.  (1821).  25.  GCWith. 
Veterinairvidenskab.L(1836).235. 

9)  (nu  næppe  br.)  2(  betegnelse  for  dra- 
geblodstræet,  Dracæna  Draco  L.  Funke. 

«  (1801).IL238. 

10)  (foræld.)  hane  paa  visse  ældre  gevær- 
laase.  MilTeknO.167.  Budde-Lund.Haand- 
skydevaabnenesHist.(  1855).ll  7. 

III.  drage,  v.  [idraqa]  Høysg.AG.120. 
jf:  man  siger  u-rigtig  . .  drave  i  stéden 
for  . .  drage.smsi.  præt.  drog  [dro'(q)]  Høysg. 
AG.89;  part.  draget  ['dra'qat]  (smst.)  ell. 
(især  højtid,  ell.  poet.  samt  jy.)  dragen  (som 
fk.:  Oehl.L.L293.  Gal.2.13(  1907);  efter  være 

50  m.  subj.  i  intk.  ell.  flt.,  ell.  efter  have  (nu 
kun  jy.):  Holb.Paars.305.  Feilb.  som  adj. 
i  intk.  (sj.)  dragent:  at  se  Sværdet  dra- 
gent.VilhAnd.Goe.II.170).  vbs.  -else  (s.  d), 
-ning  (s.  d.),  jf.  I.  Drag,  Dragt,  Drægt,  Dræt. 
(æda.  draghæ,  dræghæ  (sml.  u.  I.  Drej^, 
run.  draga,  oldn.  draga,  eng.  drag,  draw, 
ty.tragen,  ^'of.  dragan;  vistnok  sa.  ord  som 
lat.  trahere,  føre,  trække;  i  bet.  12  foreligger 
paavirkn.  fra  ty.,  i  bet.  13  delvis  paavirkn. 

60  fra  ty.  ziehen;  besl.  m.  Dorg,  Dreng,  I.  Drog, 
Dræg  II  i  rigsspr.  nu  næsten  kun  i  Jiøjtid.  ell. 
litterært  spr.;  talespr.  har  som  oftest  trække, 
i  bet.  13  rejse,  gaa,  køre  osv.;  i  dial.  er  ordet 
endnu  alm.  br.,  se  MDL.,  Feilb.  \\  jf.  II.  dra- 
gen, draget) 

1)  bevæge  noget  efter  sig  ell.  til  sig  ved 


893 


drage 


drage 


894 


træk  ell.  ryk;  slæbe  ell.  hale  (med  sig  ell. 
til  sig).  •Cupido  Vognen  drog,  |  Og  Venus 
selv  skiød  efter. Wess.l3 9,  *ud  i  Vandet  | 
Som  Ægirs  Heste  |  Vi  Øen  (o:  Sjælland) 
drager.Oehl.NG.lQS.  Hun  var  i  høj  Grad 
Kvinde;  hvor  Kj ærligheden  ikke  førte 
hende,  kunde  alle  Byens  Vognmandsheste 
ikke  drage  hende.Goldschm.VII.569.  *Kon- 
gen  jeg  saa'  i  Bondekofte  |  Køre  med  Ki- 
sten, I  Gangeren,  som  ham  bar  til  Sejer,  | 
Maatte  den  drage.JPJac.I.319.  hvor  man 
i  Almindelighed  maa  drage  Høet  iland 
eller  seile  om  for  at  bjærge  det,  kan  nu 
en  Vogn  k\øre. Bog  an. 1. 2.  Hestene  (kunde) 
næppe  drage  Floven.SjællBond.104.  dra- 
ge et  (stort)  læs,  se  Læs.  ||  uden  obj. 
*Det  Plovjern  skar  saa  skarpt,  de  Tyre 
droge  I  Saa  •vældigen.Bagges.IS  blD.296.  *jeg 
agter  det  lidt,  om  Du  (o:  en  hest)  agede 
Skarn,  |  om  Du  drog  for  den  usleste  Kærre. 
Eaalund.181.  (uegl. :)  Dette  Seil  drager  godt. 
VSO.  jf.  bet.  5:'  Ofte  drager  et  Forklæde 
mere  end  et  Mersseil,  o:  ofte  tilsidesættes 
de  vigtigste  Pligter  for  en  lille  Piges 
Skyld.sms^  drage  i  aag,  se  u.  Aag  l.i. 
drage  til  rede,  (nu  næppe  br.)  om  fugle: 
samle  kviste,  straa  olgn.  for  at  bygge  rede 
deraf.  VSO.  ||  (fisk.)  drive  fiskeri  med  garn, 
som  trækkes  gennem  vandet;  trække  garn,  vod. 
VSO.  MO.  Man  har,  naar  man  har  „dra- 
get" Sildenæringer,  seet  Springeren  van- 
dre langs  med  Garnet,  taalmodigt  ventende 
paa,  at  en  Sild  skulde  falde  sif.Fiskeriredsk. 
(1872 }.22.  Feilb.jf:  Fiske,  som  ere  dragne 
i  Nykjøbing  Yiig.Schade.Mors.(1811).230. 
drage  garn,  se  Garn.  drage  vod,  se 
Vod.  ogs.:  fiske  m.  snøre,  at  drage  Torsk. 
PCMøller.  Hou.  (1833).  14.  Fedders.  FF.  120. 
'f.:  Kand  du  drage  Leviathan  (1871:  træk- 
ce  Leviathan  op7  med  en  \i.xog'iJob.40.20 
(Chr.VI).  II  (sj.)  transportere.  Værftet, 
eller  Stedet,  nvor  Kullene,  dragne  fra 
Wednesbury  paa  Birminghams  Kanal,  ud- 
losses. Z^rSneed.Z.552.  II  uegl.,  om  bevægelse  af 
legemsdele  (jf.  2.3 j.  *Hel  tungt  han  efter  sig 
foden  drog,  |  som  før  var  så  T&p.Hostr.SD. 
1.305.  jf.:  drage  paa  lænderne,  (nu 
næppe  br.)  gaa  langsomt  ell.  uvilligt  (til  no- 
get). VSO. 

2)  (søge  at)  bevæge  noget  i  en  vis  retning 
ved  træk  ell.  ryk;  føre;  trække.  2.1)  i  egl. 
bet.  (kan)  saven  trodse  imod  den,  som 
drager  ('iSZi;  trækkerj  den? Es.l0.15( Chr. 
VI).  *Han  drager  den  rygende  Kniv  af 
hans  Side,  |  Og  synker  i  Lunden,  og  giør 
en  Bøn.0ehl.L.L43.  han  (listede)  sig  ganske 
sagte  ind  i  Tantens  Soveværelse,  drog 
Omhænget  til  Side  og  hviskede:  Tante! 
Tantel FMøll.1.298.  •Timerne  saa  sagtelig 
gled  hen,  |  Liig  sølvklare  Perler,  der  dra- 
ges paa  en  SnoT.Hatich.SD.I.153.  *(hun) 
hans  Haand  til  Læben  drog.Winth.IIF.99. 
Han  drog  Døren  paa  Klem.JPJac.II.31. 
jf. :  Saa  snart  Fiskeren  . .  mærker,  at  en 
Ørred  har  grebet  Agnen,  maa  han  straks 
trække  til;  men  dette  maa  ske  dragende 


i' 


og  ikke  voldsomt  med  et  Slsig.Fedder8.F 
F.84.  II  m.  h.  t.  personer:  føre;  lede.  De 
gik  til  ham  nogle  Dage  efter,  droge  ham 
til  en  Side,  og  forestillede  ham:  „at  det 
ganske  Rige  .  .  det  havde  nu  Ingi."JfaM. 
SgR.71.  *0g  det  var  Eriks  djærve  Søn,  | 
Saa  brat  han  sprang  fra  Borde;  |  Men 
Ingeborg  ham  drog  i  Løn,  |  Og  saa  tog 
hun  tU  Orde.arundtv.PS.I.1.34.   ||   i  faste 

10  forb.  drage  handsker,  se  Handske,  dra- 
ge straa,  se  Straa.  drage  (et)  sværd  olgn., 
trække  sværdet  ^id  af  skeden;  trække  blank;  be- 
rede sig  til  kamp.  Holb.Paars.305.  *vi  vore 
Kaarder  drage,  i  Vi  fægte  vil  om  Livet.Hei6. 
Dv.93.  især  i  forb.  et  draget  (■\  dragende. 
Holb.JH.L152.  sa.Kh.344)  sværd  olgn. 
Herrens  Engel  (stod)  med  et  draget  Sværd 
i  sin  liaand.4Mos.22.23.  *Med  draget  Kjiiv 
de  er  udlært  paa  Liv  at  stiæle.Falst.Ovid. 

20  135.  *Med  draget  Sværd  han  staaer.PFa- 
ber.VV.4.  Drachm.DM.2.  \\  drage  vand, 
(nu  kun  dial.)  øse  ell.  trække  vand  op  af  en 
brønd,  mod  den  Tid,  da  Kvinderne  gaa 
ud  at  drage  Ya.nd.lMos.24.11.  Moth.D104. 
Feilb.  II  frembringe  ved  anv.  af  ryk  ell.  træk; 
i  forb.  som  drage  en  knude,  (nu  næppe 
br.)  slaa  en  knude.  VSO.  2.2)  trække  i  noget 
for  derved  at  bevæge  noget  andet;  i  udtr.  som 
drage  paa  en  aare,  trække  (ell.  hak)  paa 

30  en  aare;  ro.  *De  roede  i  Takt  efter  San- 
gerens Spil  I  Og  droge  paa  Aaren.PMøll. 
1.4.  drage  i  et  reb  ell.  (nu  1.  br.)  drage 
et  r  e  b  mgn.,  hale  ell.  trække  (især  gentagne 
gange)  i  et  reb  olgn.  *Saasnart  |  Jeg  drager 
denne  Snor,  saa  synker  G\x\vei.Oehl.P.299. 
*Det  var  .  .  |  Ei  Stormens  Haand,  som 
Klokkerebet  drog.Boye.PS. IV. 13  2.  Faderen 
drog  stærkt  i  Klokkestrængen. Jn^r.BF.F. 
131.  sa.EM.II.41.  lidt  efter  begyndte  han 

40  at  drage  i  Klokkerebet,  og  Tonerne  lød 
vid.CEw.BK.63.  Solen  gik  ned.  En  gammel 
Mand  med  Uniformskasket  vandrede  sin- 
digt til  Klokkeværket  ved  Udgangen  fra 
Assistents  Kirkegaard  og  begyndte  at 
drage  Rehet.Tandr.R.U.  jf.:  *Lad  af  at 
drage  Strængen  (o:  paa  buen)  med  Qvin- 
dehaanden  blødl  |  Den  giver  dog  ei  efter. 
Oehl.HK.lOl.  drage  bælgen,  se  u.  I. 
Bælg  2.2.  2.3)  (uegl.)  udøx^e  et  træk  (i  en  le- 

50  gemsdel)  v.  hj.  af  visse  muskelbevægelser;  be- 
væge; i  udtr.  som  drage  paa  akselen, 
skulderen,  smilebaandet,  se  1.  Aksel, 
Skulder,  Smilebaand.  jf:  *Hans  hele  Le- 
gem  sittred  [  Og  Krampen  drog  (o:  frem- 
bragte trækninger  i)  hans  A.rm..Winth.HF. 
273.  Feilb.  ||  (nu  næppe  br.)  m.  obj.,  som  be- 
tegner den  derved  frembragte  virkning:  drage 
Rynker  i  Panden. FSO.  drage  et  smil, 
smile.  *Hun  med  indfaldne  Læber  drog  et 

60  Sniiil.TFess.506.  *af  og  til  et  Smiil  hun  dro^. 
Winth.XI.8.  2.4)  refl.:  bevæge  sig  (i  en  vis 
retning);  trække  sig;  om  levende  væsner: 
Kongen  og  hans  Følge,  som  drage  sig  lidt 
t\\side.H:eib.Poet.n.349.  *Sit  Hoved  løfted 
Pigen  I  Og  ligegyldig  drog  |  Sig  ud  af 
hendes  Arme.Winth.HF.390.    Han  vilde 


895 


drage 


drage 


896 


trække  hende  til  sig,  men  hun  drog  sig 
tilbage. JPJac.JIJ5 2.  jf.:  Det  vil  han  vist 
drage  sig  ved  (o:  „krympe  sig  ved''),  naar 
han  hører,  at  det  skal  koste  saa  mange 
Penge.  ySO.  spec.oni  troppebevægelser :  Mali. 
SgH.277.  Bagtropperne  .  .  standsede  og 
drog  sig  ii\hagQ.Blich.II.4o7.  Allen.1.301. 
Ved  Efterretningen  om  at  den  danske  An- 
fører .  .  samlede  Tropper  mod  ham,  drog- 
Gustav  sig  endelig  ti\hage.Fabricius.D.Il.  lo 
243.  II  m.  tings-subj.  hendes  Øine  bleve 
mere  og  mere  opmærksomme,  og  en  let 
Rynke  drog  sig  over  Fanåen.Winth.VIII. 
145.  det  stille,  stolte  Smil,  der  drog  sig 
om  ha.nsM\inå.Goldschm.V.241.  en  Elv  med 
blinkende  Smaafald  drager  sig  gennem 
BakkeTne.Drachm.V8.1?.  ||  overf.,  om  noget 
abstr.  enkelte  Billeder  fra  Barndomshjem- 
met havde  draget  sig  gjennem  hans  Liv 
som  lysende  Minder  om  et  tabt  Paradis.  20 
Schand.AE.24.  Igennem  hans  diplomatiske 
Breve  fra  Rusland  drager  sig  den  stadige 
Omhu  for  (jesuiterne).Brandes.V.98.  \\  (mi 
kun  dial.)  om  træ  olgn.:  trække  sig;  (abs.:) 
slaa  sig.  En  Feyl  er  det,  at  (træet)  er 
underkastet  Ormestik,  og  vil  drage  sig 
kT\imtFleischer.S.18?.  Feilb. 

3)  billedl.  ell.  overf.  anv.  af  bet.  1  og  2; 
uden  (udpræget)  forestilling  om  bevægelse  i 
rummet.  Lad  dig  tugie,  Jerusalem!  at  mit  30 
hierte  skal  ikke  maaskee  drages  fra  dig 
(1871:  rive  sig  \øs).Jer.6.8(Chr.VI).  dog 
maa  ingenlunde  nogen  Sag ..  drages  under 
denne  Commission,  som  aparte  er  inddeelt 
under  Lands  Lov  og  Ret.MesoU/il742.  han 
(kan)  ikke  mod  sin  Villie  .  .  drages  fra 
sit  Værneting.«Sfflm29e.J.50.  Verden  drager 
til  sig  ligesom  med  tusinde  Arme.Mynst. 
Betr.II.298.  af  Eder  selv  skulle  opstaae 
Mænd,  som  skulle  tale  forvendte  Ting,  at  40 
drage  (Chr.  VI:  hendragej  Disciplene  efter 
sig.ApG.20.30.  Beundringen  for  det  store 
. .  drager  til  den  ene  side,  retfærdigheds- 
følelsen til  den  anåen. AD Jørg. IV.  143.  (kon- 
gen) vilde  drage  Øen  Taasinge  fra  Fyens 
Bispestol.CPaL¥.0.405.  jj  i  faste  forb.  drage 
til  ansvar,  se  Ansvar  2.i,  drage  i  be- 
tænkning, drage  (drage  sig,  drages)  til 
minde,  i  tvivl,  se  Betænkning  2,  Minde, 
Tvivl.  50 

4)  (nu  kun  bibl.  ell.  dial.)  om  af-  ell.  paa- 
klædning;  kun  i  forb.  m.  præp.:  afføre  ell. 
iføre  sig  klæder  (jf.  drage  af,  paa  ndf.). 
*Hun  drog  i  sin  'Si\kesæTk.DFU.nr.l7.11. 
Gud  vil  . .  give  mig  brød  at  æde,  og  klæ- 
der at  drage  udi  (1871:  iføre  mig).lMos. 
28.20(Chr.VI).  drag  dine  Sko  af  dine 
Fødder;  thi  det  Sted,  som  du  staaer  paa, 
det  er  hellig  J ord. 2 Mos.3. 5.  Præsten  skal 
.  .  drage  linnede  Under -Klæder  paa  sit  60 
Legeme.5ilfos.6..3.  *sig  i  ald  sin  Stads  den 
unge  Frier  åTager.Falst.Ovid.46.  de  Pial- 
ter  hvilke  Deres  gode  Fru  Moder  har  dra- 
get mig  ud  sd.Pamela.1.469.  *(han)  drager 
i  Præstekjolen  |  Alt  med  saa  glædelig  Hu. 
Blich.D.II.86.    MDL.    Feilb. 


5)  (videre  udmkling  af  bet.  1  og  2)  udøve 
en  vis  tiltræk?iing  paa  noget;  trække  til 
sig.  Magneten,  som  drager  mit  Hiertes 
Jern,  tillader  mig  ikke  at  gaae  tilbage. 
Holb.Philos.III.7.  Han  saa  ikke  for  at  spej- 
de, men  ligesom  for  at  holde  Paladset  fast 
med  sit  Blik.  Han  saa,  fordi  hans  hele 
Sjæl  var  dragen  til,  som  Oceanet  drages 
af  Maanen.Goldschm.VII.216.  Magneten 
drager  Jernet  til  s\g.Kierk.XII.149.  Fæst- 
ningen . .  var  for  os  som  en  Magnet,  der 
dTog.Bogan.II.170.  ||  (uegl.)  faa  blik,  op- 
mærksomhed olgn.  til  at  rette  sig  mod 
noget;  tildrage,  -trække.  VSO.  Carl  be- 
gyndte at  blive  høirøstet  og  drage  de  Om- 
kringstaaendes  Opmærksomhed  til  sig.Z«^'. 
VS. II. 121.  Buketten  havde  han,  for  ikke 
at  drage  Opmærksomheden  paa  sig,  stuk- 
ket i  en  af  sin  Kjoles  Baglommer. Tops./. 
228.  dette  syn  drog  alles  øjne  til  sig  j 
Il  (overf.)  udøve  tiltrækning  paa  ved  visse 
(indre  ell.  ydre)  egenskaber ;  tiltrække;  ogs.: 
lokke  ell.  tilskynde  (til  noget).  Ingen  kan 
komme  til  mig,  uden  Faderen  . .  drager 
ham. Joh.6. 44.  Hver  fristes,  naar  han  dra- 
ges og  lokkes  af  sin  egen  Begierlighed. 
Jac.1.14.  Wadsk.34.  *Rivalen  Mynten  drog. 
Wess.196.  trods  den  store  Magt,  hvormed 
det  drog  ham,  søgte  han  ikke  igjen  at 
komme  åexowev.Goldschm.VIII.224.  (et 
menneske)  tU  hvem  Du  droges  af  Din  gan- 
ske ^\3i\.Kierk.V.105.  *hun  lokker  og  hun 
drager,  vi  følge  hendes  'Quå.Lemb.DS.72. 
De  er  vel  glad  ved  at  være  i  Deres  Fædre- 
land paany  . .  Hjemmet  drager  hver  og 
én.EÉrand.Brud.37.  Veje  drager  Sindet. 
Ad  disse  Veje  søgte  mange  Tanker  ud  og 
forvildede  sig  i  den  store,  underlige  Ver- 
den. CjrocÆ.Jiy.5  85.  II  part.  dragende  brugt 
som  adj.  (en)  dragende  Længsel  havde 
klinget  hende  imøde  i  Romantikens  Toner. 
Schand.F.206.  det  (lød)  hemmelighedsfuldt 
bag  ved  hende  med  lokkende  og  dragende 
Iiøst.Budde.F.217.  Pont.LP.VIII.23.  han 
(fornam)  den  unge  Frues  lønlig  dragende 
Magi.EriksholmJS.39. 

6)  suge  luft  ell.  vædske  til  sig;  overf.: 
uddrage  ell.  udlede  (noget  af  noget  andet). 
6.1)  (nu  næppe  br.)  om  stof:  op-  ell.  ind- 
suge luft  ell.  vædske;  udtrække,  -drage. 
Plasteret  drager  („trækker").  Moth.Dl02. 
Planterne  .  .  trække  Safter  .  .  til  sig,  hvo 
har  lært  dem  at  drage  kun  saadanne,  der 
komme  overeens  med  åem..Suhm.II.65. 
Salt-Syrer  .  .  drage  (vandet)  til  sig  af  Luf- 
ten.Brunnich.M.130.  Brunstenens  Egen- 
skab at  drage  til  sig  det  farvende  Væsen. 
smst.308.  n.:  skibet  drager  („trækker") 
yanå.Moth.l)102.  6.2)  om  levende  væsener: 
indaande  luften;  aande.  der  jeg  var 
født,  drog  (1871:  inddroge  jeg  den  luft, 
som  er  os  almindelig,  til  mig.Visd.7.3(Chr. 
VI).  hvert  Pust  de  drage,  hvert  Øiekast 
de  giøre,  minde  dem  om  .  .  alle  Tings 
Skaber.SMAm.IJ.57.  'friest  er  dit  Aande- 
fang,  I  Naar  dybt  du  drager  det  i  Sang. 


897 


drage 


drage 


Grundtv.SS.III.l.  han  (vilde)  gaae  ned  til 
Skibsbroen,  for  at  drage  frisk  Lviit.Ing.EF. 
VI. 24.  *Dybt  drog  jeg  efter  Yeiret.Winth. 
EF.91.  han  drog  et  dybt  Aandedræt.Gt/Z6. 
1.262.  i  forb.  drage  aande,  vejret,  se 
I.  Aande  l.i,  Vejr.  ||  (nu  kun  dial.)  obs.: 
d.  s.  s.  drages  med  døden  (se  u.  II.2J.  Høysg. 
S.221.  Nu  ligger  han  og  drager.  750.  Han 
laae  længe  og  drog.JWO.  Feilh.  ||  drage 
et  suk,  se  Suk.  6.3)  indsuge  vædske  ||  10 
f  drikke  (jf.  I.  Drag  3.3^.  hver  Drik  Vand, 
vi  drage  i  os,  fører  utallige  .  .  Frøe  og 
Sæd  i  os.Suhm.II.83.  \\  (nu  kun  dial.)  om 
hier:  opsuge  honning  af  blomster  olgn. 
Fleischer.B.140.  Bierne  drage  . .  gierne  af 
Lyngen.MO.  Feilb.  (billedl.:)  *Brodne  Kar 
i  alle  Lande,  I  Roser  sig  med  Torne  blan- 
de ..  |  Landsmand  1  Roserne  du  tage,  | 
Og  af  dem  du  Honning  drage  I  Wess.223. 
6.4)  (overf.)  udlede  ell.  uddrage  noget  af  20 
noget  andet;  kun  i  forb.  m.  præp.  af  ell.  adv. 
smsat.  m.  dette  ord.  vare  saadanne  og  andre 
vigtige  Oplysninger  bekiendte  hos  os  ved 
Trykken  .  .  man  skulde  see  hvilke  artige 
Beregninger  og  Slutninger,  som  der  skulde 
drages  ai.OeconT.1.25.  Simon  Levi  vidste 
rigtignok  ikke  bestemt,  hvad  Nytte  Vil- 
helm vilde  drage  af  Svaxet.Goldschm.VII. 
608.  Hvis  Bevægelsen  i  1848  havde  dra- 
get Konsekvenserne  af  Raabet  om  „For-  30 
tvivlelsens  Selvhjælp",  hvor  tror  De  da, 
vi  havde  været  nvi.Schand.TF.II.294.  Vi 
have  nu  søgt  at  drage  det  kunsthistoriske 
Udbytte  af  Parthenons  Gavlgrupper  J^ian- 

fe.BM.IJ.88.  vi  holder  os  kun  til  den 
'relse,  som  er  givet,  og  drager  Visdom 
dersit.Krarup.L.267.  forsvarerne  drog  for- 
del af  de  gunstige  terrænforhold  i 

7)  (søge  at)  give  noget  en  større  længde  ved 
træk  ell.  ryk;  trække  ud;  udstrække.  7.1)  40 
(nu  næppe  br.)  i  egl.  bet.  Zinken  (lader  sig) 
drage  til  Traader  af  et  Haars  Fiinhed. 
BrUnnich.M.275.  jf.:  Lyset  dæmpedes.  Far- 
verne kølnedes,  Skyggerne  droges  læn- 
geTe.Schand.VV.334.  7.2)  (overf!)  i  udtr. 
som  drage  paa  et  ord  olgn.,  (nu  især 
dial.)  være  langsom  ell.  drævende  i  sin  ud- 
tale af  ord  olgn.;  trække  paa  (jf.  drævej. 
drage  på  en  stavelse.Moth.D107.  Han  dra- 
ger saalænge  paa  Ordene. F/SO.  „Ulf!  .  .  50 
Véd  Du  noget  om  ham?  —  Jeg  vilde  gerne 
have  hans  Adresse!"  —  O.  drog  paa  det: 
pingen  véd  rigtig  noget." Drachm.F.I.450. 
Feilb.  II  m.  h.  t.  tiden:  drage  i  langdrag, 
se  Langdrag.  ||  lade  drages,  (nu  kun 
dial.)  lade  staa  til,  staa  hen,  gaa  som  det 
bedst  kan.  I  faar  det  vel  selv  at  vide,  lad 
kun   Arages.Kom  Grønneg.  II.  86.     Esp. 422. 

8)  (nu  næsten  kun  (foræld.)  om  middel- 
alderlige forhold,  jf.  dog  Feilb.)  dække  ell.  60 
beklæde  (et  værelses^  vægge  m.  klæde, 
tæpper,  tapet  olgn.,  især  som  tegn  paa  sorg 
ell.  i  anledning  af  gilde;  tjælde  (jf.  Drætj. 
*(han)  drager  med  Tapeet,  hvor  det  for- 
nøden giør.Helt.Poet.5.  drage  med  sort. 
Moth.Dl05.    TroelsL.II.159.     Han  havde 


ladet  Kammeret  drage  med  blaat  Klæde. 
Drachm.VD.251.  Væggene  . .  vare  dragne 
med  persianske  TapeteT.Baud.HS.302.  Det 
første  Indtryk  man  fik  af  Rummet,  var, 
at  det  var  „draget"  til  Lig:  De  hvide  Styk- 
ker for  Vinduerne,  de  hvide  Mure,  det 
hvide  Loft  og  de  hvide  Senge.Wied.Fæd. 
23.    Breum.FS.176.    Feilb. 

9)  {vel  egl. :  føre  en  linie  olgn.  i  en  vis  ret- 
ning; jf.  L  Drag  5.i,  draget)  i  forb.  dra^e 
en  linie  olgn.,  tegne  ell.  trække  en  linie. 
drage  en  bogstaf,  en  linne,  en  stræg.ilfo/ft. 
D103.  igiennem  den  Punct  drages  den 
anden  Line,  som  og  bør  være  parallel  til 
has\s.Sylvius.Geom.49.  *Naar  jeg  kan  Sol 
og  Stierner  see,  naar  jeg  |  Mit  Horoscop 
kan  åx2igeJIauch.DV. 1.235.  jagende  Ged- 
der drog  hurtigt  glidende  Bølgelinier  hen 
over  Fladen  (paa  søen).JPJac.I.123.  hun 
havde  en  Spaan  i  Haanden  og  gik  og  drog 
Kors  paa  Kors  i  det  bløde  Dynd.smsf.lf. 
357.   jf.  bet.  2.1:  den  store  Kres  af  Klap- 

gere  (var)  ret  forsigtig  . .  draget  omkring 
koven,  saaledes  at  intet  levende  syntes 
at  kunne  slippe  bort  imellem  åem.PMøll. 
1.300.  II  drage  en  grænse,  et  skel,  se 
Grænse,  Skel.  drage  linie  med,  se  Linie. 
||  overf.  hvor  mange  Træk  kunde  der  endnu 
ikke  drages  i  dette  'QiWeåe'iKampm.Chr 
III.218.  OeconT. 11.16.  Det  ligger  nær  at 
drage  Paraleller  mellem  Buskmands-  og 
Hulebillederne.  Fra  Naturens  Værksted.  1 913. 
10.    han  drager  sine  distinktioner  fint  i 

10)  (nu  kun  dial.)  op  føde  (mennesker  og 
dyr;  jf.  drage  op  ndf.,  samt  opdrage  og  H. 
dragen j.  Studene  havde  de  ikke  selv  dra- 
get fra  Kalv  af,  men  havde  købt  dem 
hver  i  sin  Egn.AarbVejle.  1919. 144.    Feilb. 

11)  dep.  drages.  II.1)  (nu  især  dial.)  re- 
ciprokt: kæmpe  med  hinanden;  slaas.  de 
(vilde)  med  Suerdet  drages  om  ^iget.Wing. 
Curt.289.  man  (saa)  to  skaldede  Gubber, 
i  gruelig  Skikkelse,  drages  om  Seieren. 
Grundtv.Saxo.I.50.  Feilb.  (u.  drages j.  |j  i 
forb.  m.  et  ord  af  sa.  ell.  lign.  bet.:  De  slaaes 
og  drages  hver  Dag. F/SO.  en  Flok  Kæm- 
per, der  sloges  og  droges,  for  de  havde 
kun  ét  Brød,  som  de  alle  vilde  havcSv 
Grundtv.FÆ.II.9.  de  skubbes  og  drages 
for  at  undgaa  den  gabendes  Svælg^JPJote. 
1.83.  II  drages  i  haar  (med),  slaas  ved  at 
trække  hinanden  efter  haaret  (jf.haaxåvages). 
Moth.D116.  de  „svenske  Lasser",  som  man 
havde  dragedes  i  Haar  med,  saa  længe 
man  kunde  Tnmåes.VilhAnd.K.II.170.  om 
nogen  gaa  sammen  i  Favn  at  brydis,  eller 
dragis  i  Hænder,  eller  noget  sligt  an- 
fange.Di.6 — 11 — 6.  drages  om  reb,  se 
Reb.  II  ogs.  (m.  afsvækket  bet.):  trættes; 
kives.  Tychon.AB.172.  Feilb.  U.2)iforb. 
m.  med:  kæmpe  med;  slaas  med.  *Homeri 
Ilias  Helenam  forestiller,  I  Om  hvilken 
Paris  drogs  med  hendes  egen  M&nd.Falst. 
Ovid.42.  Feilb.  jf:  Han  stod  lidt  stille 
og  droges  med  sig  selv.EErichs.TM.94.  \\ 
især:   være  plaget  ell.  besværet  af  (noget); 


m.    Rentrykt  «/<  1921 


57 


899 


drage 


drag;e 


900 


træhkes  med; plages  af.  han  drages  med 
Essens  liede.8ir.38.33.  nu  seer  I,  hvilken 
Kone  jeg  har  at  drages  med.Holb.Jep.IV.5. 
Jeg  har  en  stærk  Hovedpine  at  drages 
med.KomGrønneg.L324.  *Naar  hånd  sin 
Prædiken  har  mest  at  drages  meå.Cit.1721. 
(Kall.399a.101v).  *Han  gik  og  droges  med 
en  heveTsjge.0ehl.DM.71.  den  Dorskhed, 
Ligegyldighed  og  Lunkenhed,  vi  i  Verden 
har  at  drages  med.Grimdtv.Udv.IV.435. 
Endnu  et  langt  . .  Aar  maatte  Marie  dra- 
ges med  Livet.JPJac.I.305.  lad  os  nu  ett 
(o:  ikke)  tage  os  mere  paa,  end  vi  allerede 
har  at  drages  med. JakKnu.F.311.  drages 
med  døden,  ligge  i  dødskamp;  ligge  for 
døden  (jf.  u.  6.2;.  Moth.Dll?.  Grundtv.SS.1. 
424.  hun  droges  med  Døden  (Chr.VI:  hun 
var  moxen  død;.  Luc.8.42.  HCAnd.XIL327. 
han  ligger  og  drages  med  Døden..7PJac. 
1.304.  Feilh.  (u.  drages),  jf. :  *Patienten  laae 
og  droges  med  sin  Bød.Wadsk.Sd. 

12)  {glda.  draghæ,  (sent)  oldn.  draga; 
fra  mnt.  dragen  (ty.  tragen,  oht.  tragan, 
got.  dragan^,  bære,  som  maaske  opr.  er  ubesl.) 
bære.  12.1)  (nu  kun  dial.)  m.  h.  t.  byrder 
olgn.:  d.  s.  s.  IL  bære  1.  *meere  Frøé  har 
ey  et  Valmu-Huus  at  drage.Falst.0vid.113. 
*I)in  Frelsermand  |  .  .  vil  dig  selv  paa 
sine  Skuldre  drage.Brors.199.  ikke  heller 
lider  han,  at  en  Porteur  skulde  drage  ham. 
Spectator.364.  *Trældyr  drage  nu  det  Aag,  | 
Manden  forhen  slavisk  drog.  Pram.  (Ivers. 
1785.74).  ha!  hvor  ilde  hviler  den,  som 
drager  hd&rikerlFalsen.SA.llO.  *En  Viin- 
sæk,  jeg  vilde  drage,  j  Har  gjort  min 
B.ohe\am.Winth.II.213.  Kværnd.\\  ^  d.s.s. 
n.  bære  3.  et  Barn,  som  hun  havde  dra- 
get under  sit  Hierte.Specfafor.558.  ||  (jf. 
IL  bære  4.4  og  %)  overf.:  Vi  ere  satte  i 
Verden  for  at  drage  hinandens  Byrder 
med  samlede  Sknldre.Spectator.426.  smst. 
249.  de  udi  forbemeldte  Terminer  ind- 
tegnede Interessenter  burde  drage  lige 
Byrde  med  de  forhen  . .  indtegnede  200 
Vortioner.Forordn.  (Kvartudg. ).  ^Vis  1 738.  §3. 
isæriudtr.  drage  et  aag  ell.  kors,  taale, 
lide,  bære  noget  (jf.  Korsdrager^.  *Hans 
(o:  Jesu)  Aag  (er)  |  Let  at  drage,  |  Sødt 
at  smage.B7-ors.  171.  *Løs  de  Bundnes 
Fængsels  Baand!  |  Hielp  enhver  sit  Kors 
at  drage.swsf.i7.  *Thore  sit  Kors  med 
Taalmodighed  drager.Zetlitz.BS.37.  *Du 
kan  borttage  |  Det  Kors,  jeg  ikke  mægter 
selv  at  drage.Ing.BSE.VII.54.  et  tungt 
Kors  at  tage  op,  et  tungt  Kors  at  drage. 
Kierk.VIII.309.  jf.:  *Saa  maa  vi  arme 
Børn  vor  Faders  Skebne  drage.Falst.Ovid. 
52.  hende,  der  trækker  fra  i  mine  Lidel- 
ser, og  drager  med  i  mine  Bekymringer. 
Kierk.VI.174.  12.2)  f  m.h.t.  klæder  olgn.: 
være  iført;  bære  (2.2).  Reenb.I.50.  *Søv- 
nens  Moder,  som  Beg -sorte  Klæder  dra- 
ger.Fr-Horn.PM.98.  leg  skulde  af  min 
Herre  have  .  .  een  hæderlig  Klædning, 
saa  goed,  som  hånd  selv  vilde  drage  dend. 
Æreboe.75.     naar  han  .  .  lader  sig  see  i 


Kirken,  drager  han  den  Kiortel,  som  blev 
forfærdiget  til  hans  Bry\\u^.Spectator.225. 
*han  drog  ei  'Kloster-Dragt.  Carst.(SkVid. 
V.150).  1 2.3)  G3  m.  h.  t.  tanker,  følelser  olgn. : 
nære  (jf  II.  bære  2.4^.  (aagerkarlen)  skal 
ingen  have,  som  drager  (1871:  bevarer^ 
miskundhed  til  ham.Ps.  109. 12 (Chr.VI).  || 
nu  kun  i  forb.  som  drage  omsorg  ell.  (nu 
sjældnere)  omhu  for,  være  omhyggelig  for: 

10  sørge  for.  (jeg  holdt)  det  fornødent  at  drage 
Omsorg  for  fælles  S\^^erhed.2Makk.9.22. 
(jeg)  beder,  at  hånd  vil  drage  Omsorg  for 
min  Cammerad,  til  jeg  kommer  tilbage. 
IIolb.Tyb.IV.12.  (Knud  d.  store)  drog  me- 
gen Omsorg  for  Christendommen,  som 
vel  allerede  var  udbredet,  men  kun  lidet 
understøttet.Mall.SgH.674.  Staten  (er)  plig- 
tig til  at  drage  Omhue  for  de  Individer, 
som  ikke  paa  anden  Maade  kunne  ved- 

20  ligeholde  deres  ^^istents.ASØrsted.Haandh. 
1.563.  Kongen  befaler  Lovens  Bekjendt- 
gj øreise  og  drager  Omsorg  for  dens  Fuld- 
byrdelse. GrundL(1849).§29. 

13)  (intr.)  bevæge  sig  fra  et  sted  til 
et  andet.  13.1)  om  levende  væsener :  begive 
sig  ell.  rejse  et  sted  hen;  næsten  kun  i  forb. 
m.  adv.  ell.  præp.-led,  der  angiver  bevægelsens 
vej  ell.  retning  (jf.  ndf.  u.  bet.  14^.  de,  som  vare 
dragne  i  Krigen.4Mos.31.21.  *Herr  Zinklar 

30  drog  over  salten  Hav,  |  TilNorrig  hansCours 
monne  stande.Storm.SD.142.  Thor  drager 
paa  Eventyr  med  Loke.Oehl.NG.l.  *0p 
skalst  du  bygge  Kirken  af  ny,  |  Mens  jeg- 
er dragen  af  Land.sa.L.1.293.  *Herligt,  en 
Sommernat  |  Drage  til  Elverkrat,IZ"ei&.Poef. 
III.468.  *Storken,  den  kloge  Fugl,  |  For- 
længst var  draget væk.Winth.HF.51.  *D en- 
gang jeg  drog  afsted.PFaber.VV.2.  1  gamle 
Dage  drog  Sangeren  fra  By  til  By.Berg- 

40  stedt.II.5.  jf. :  vi  saå  begge  to  ud  efter 
din  Moders  lige  Ryg,  der  drog  over  Tor- 
vet.Bang.L.11.  overf:  „Det  kom  saadan  — 
for  Vanvare,  Mette"  (0:  at  jeg  kyssede  dig) 
..  „Det  kan  jeg  næsten  tænke  mig,  Jakob! 
for  ellers  drog  (o:  „gik")  du  vist  nødig  til 
det^PThist.P.42.  (højtid.)  m.  angivelse  af 
befordringsmaaden :  naar  han  reyser,  drager 
han  ikke  med  Fosten.Spectator.364.  han 
drog  til  fods  gennem  hele  Frankrig  >  \\ 

50  (poet.)  m.  indholds-obj. :  ved  den  samme 
tiid,  drog  (1871:  foretogj  Antiochus  den 
anden  reyse  til  Ægypten.  2Makk.5.1(Chr. 
VI).  *jeg  drog  saa  lang  en  Yei.Oehl.NG. 
222.  *K vinden  græd  |  Og  bad  i  stor  Elende :  ( 
O,  drag  ej  denne  onde  FærdlGrundtv.PS. 
1.134.  Il  (nu  kun  dial.)  om  forandring  af 
bopæl:  flytte,  (han  skal)  fæste  Gaarden  af 
Herskabet,  før  end  hånd  drager  i  Gaarden. 
DL.3 — 13 — å.  (han)  var  netop  paa  den  Tid 


60  i  Færd  med  at  drage  ud  af  det  ene  (hus) 
"  i  det  andet.FrSneed.I.do5.  Feilb.    13.2) 


ind 


om  ting:  være  i  en  fremadskridende 
bevægelse;  skride;  drive;  gaa.  Skystøt- 
ten drog  fra  deres  Ansigt.2Mos.l4.19.  Sky- 
erne drage  i  Tordenveir  imod  hverandre. 
MO.    *Nu   trindt   over  Verden   de   halv- 


901 


drage 


drage 


902 


hundred  Aar  |  din  Eventyrsnekke  mon 
dragel Bich.HD.107.  Solen  er  gemt  bag 
dragende  BygeT.Stuck.I.413.jf.(poet.):  *inde 
fra  Stammernes  stille  Øde  |  et  ensomt  kla- 
gende Suk  I  drog  ud  over  Søeu..smst.II.18. 
Kun  faa  Sekunder  havde  det  varet,  me- 
dens alt  Dette  var  draget  gjennem  hans 
Siæl.Budde.F.334.  j|  (sj.)  drage  bort;  (for)- 
svinde.   Det  var  allerede  Aften,  og  det 


sig.Basth.AaT.359.  Var  dette  Brev  kom- 
met tidligere,  da  maatte  det  have  draget 
en  streng  Undersøgelse  efter  sig.  Hauch. 
VII.315.  Han  havde  . .  ingenlunde  været 
blind  for,  hvad  hans  Optræden  .  .  vilde 
kunne  drage  efter  sig.Pont.FL.98.  14.4) 
drage  fra,  spec.  (nu  1.  br.)  overf. :  trække  (et 
beløb)  fra;  fradrage.  VÉO.  disse  (penge) 
vilde  jeg  ikke  sende  med,  det  er  bedre, 


sidste  Dagskær  åTog.Sødb.H.218.  13.3)  (nu  lo  de  drages  fra,  naarDe  sender  mig  Penge 


kun  dial.)  m.  overgang  til  bet.  2,  om  luftens 
bevægelse;  upers.:  det  drager,  det  trækker. 
Feilb.  II  om  vinden:  blæse.  Vaarvinden 
drog  .  .  Luften  t\imrede.SjællBond.l50.  J| 
t  (jf.  bet.  6) :  Skorstenen  drager  yel.Moth. 
D102. 

14)  i  forb.  m.  adv.  ell.  trykstærk  præp. 
(kun  de  vigtigste  forb.  og  anv.  er  medtaget). 
14.1)  drage  af.    1.  (til  bet.  4;  nu  kun  bibl. 

ell.  dial.)  trans. :  a/føre  sig  et  klædningsstykke  20  tælling,  og  Moralen 
olgn.;  tage  af  (jfatdrage  2).  SLt  drage  mine 
Strømper  af  og  vrie  Vandet  af  dem.Ære- 
boe.l6.  hun  bad  ham  da  drage  sine  Støvler 
at.HCAnd.Breve.1.28.  *Husker  du  den  lille 
Fod,  I  naar  hun  drog  af  sine  Sko.Stuck.IL 
160.  Feilb.  overf.:  det  teologiske  Fakultet 
fik  .  .  ikke  Missionen  og  Kirketidende- 
Orundtvigianismen  til  at  drage  af  sine 
Sko  og  holde  sig  indenfor  sine  Begræns- 


fra  mine  mange  Subscribenter.IfCAwc?. 
Breve.1.58.  14.5)  drage  frem.  1.  (nu  1.  br.) 
bringe  noget  frem  for  dagens  lys;  frem- 
drage, (de  trak)  Joseph  op  og  droge  ham 
frem  af  Graven.  iMos.  5  7. 58.  *stræbsom 
Biergmand  drager  |  .  .  Guld  af  Jordens 
Indvold  tvem.Rahb.PoetF.n.76.  Mynst.Oehl 
7.  flere  lig  er  allerede  draget  frem  af 
ruinerne  i  overf.:  *Her  ender  min  For- 
Jeg  overlader  Hver 
at  drage  ivem.PalM.VIII.108.  2.  til  bet.  13: 
*Saa  drog  de  frem  til  Fienders  Meen,  | 
Nu  hvile  deres  Bene  |  Bag  Høiens  Bau- 
tsisteen.Oehl.L.II.102.  14.6)  drage  hen.  1. 
(til  bet.  2;  nu  næppe  br.)  trække  ell.  føre 
hen.  At  drage  een  hen  i  Arrest. F/SO.  uegl. 
(m.  overgang  til  bet.  5) :  *Saa  drag  os  gand- 
ske  til  dig  hen,  |  O  søde,  fromme  Siele- 
Yen.Brors.ll.    I  vide,  at  da  I  vare  Hed- 


mnger.MPont.DK.147.   drage  en  nøgen  30  ninger,  di'oges  I  hen  (Chr.VI:  henførdes; 


af,  (nu  næppe  br.)  klæde  en  (helt)  af.  Paa 
det  jeg  skal  ikke  drage  (1871:  klædej 
hende  nøgen  2lI.Hos.2.3( Chr.VI).  2.  f  (jf. 
u.  2.i)  refl.:  drage  ell.  trække  sig  bort,  til- 
bage, hånd  haver  draget  sig  af  (1871:  bort^ 
fra  dem.Hos.5.6(Chr.VI).  3.  (til  bet.  13;  især 
dial.)  intr. :  drage  ell.  rejse  bort.  efterdi  den 
stad  var  tilsluttet,  drog  hånd  af  (1871: 
derfra^,  som  den  der  vilde  komme  igien. 
2 Makk.l2.7( Chr.VI).  Nu  drager  Svalerne  40 
af  —  med  de  andre  . .  Farvel  hver  Træk- 
fugl.-So^ra«,  I.  i59.  smst.  11.68.  Feilb.  14.2) 
drage  bort.  1.  trans.;  til  bet.  2:  trække  ell. 
føre  bort  (jf.  bortdrage  1).  Ved  den  Han- 
del drages  al  den  klingende  Mønt  bort 
af  Landet.VSO.1.459.  Heib.Poet.II.88.  Du 
maatte  . .  ikke  alene  tilstede  dem  at  dyrke 
deres  Gud,  men  ogsaa  drage  Dine  Strids- 
mænd hoTt.Goldschm.VII.166.  'Eva  drager 


1819:  hendroges j  til  de  stumme  Afguder. 
lCor.l2.2(1907).  2.  f  til  bet.  7.2,  m.  h.  t.  tid: 
faa  til  at  gaa;  tilbringe.  *Med  Længsel 
drage  begge  Natten  hen;  |  For  begge 
synes  Dagen  dobbelt  seen.Pram.(SkVid. 
XI  V.144).  jf. :  *Saa  drages  hen  hans  Næt- 
ter og  hans  I)a.ge.Rahb.PoetF.II.77.  \\  upers.: 
være  af  en  vis  varighed;  trække  ud.  Det  dra- 
ger saa  længe  hen.  VSO.  3.  CP  til  bet.  13: 
begive  sig  hen.  Saa  drog  alt  Folket  hen, 
hver  til  sit  }in\is.lKrøn.l6.43.  Nu  drage 
Alle  hen  i  den  store  Lade  .  .  der  skal 
Folkene  dandse.Hei6.Poef.IJ.46.  14.7)  drage 
ind.  1.  (nu  næppe  br.)  til  bet.  2:  trække  dl. 
slæbe  ind.  At  drage  een  ind  for  Domstolen. 
VSO.  2.  uegl.,  til  bet.  3:  føre  ell.  lede  ind 
(i).  Danmark  er  draget  ind  i  vidtløftige 
KTige.Mall.SgH.728.  Vi  ville  ikke  drage 
Evald  ind  i  en  Sammenligning,  hvori  han 


bort  det  uldne  Dække,  |  For  af  den  dybe  50  kunde  (tabe).Molb.EL.83.  *Jeg  vil  imorgen 


Søvn  sin  Søn  at  vække.PaZM.  Fi/.56.  uegl 
(jf.  2.3^;  vende  bort.  de  forvendte  deres 
Sind  og  droge  deres  Øine  bort  (Chr.VI: 
henbøyede  deres  øyne^,  saa  at  de  ikke 
saae  til  Himmelen.Sits.9.  2.  (til  bet.  13) intr.: 
begive  sig,  rejse  bort  (jf.  bortdrage  2).  naar 
den  eene  Egte  Person  . ,  forlader  den  an- 
den og  drager  bort.DL.3 — 16 — 15—2.  Høysg. 
S.6.  *Før  din  Hjemstavn  du  betræder,  I 


Tilkjendegive  mig  for  ham  og  drage  | 
Ham  ind  i  P\2inen.Heib.Poet.IV.336.  \\  (nu 
næppe  br.)  inddrage  (rettighed,  gods),  den 
forrige  Nationalforsamling  drog  Geistlig- 
hedens Godser  ind.FrSneed.1.322.  3.  (nu 
næppe  br.)  til  bet.  6.3,  om  opsugning  af 
(blomster )honning.  Bier  .  .  drage  ind  af 
(giftige  ting).Fleischer.B.485.  4.  intr.,  til  bet. 
13:  (han)  drog  ind  i  Juda  og  leirede  sig. 


Før  du  herfra  drager  hoTt.Heib.Poet.II.39.  60  2Krøn.32.1.   min  broder  er  dragen  (1871 : 


Kongens  Stridshære  .  .  vare  dragne  bort 
(Chr.VI:  hendragne j  med  ham  (o:  kongen). 
lMakk.6.56.  14.3)  drage  efter  sig  (jf.  ApG. 
20.30  u.  bet.  S),  nu  især:  medføre  ell.  frem- 
kalde som  følge  ell.  resultat,  en  Synd,  som 
vilde    drage   en   evig  Fordærvelse   efter 


tagen)  ind  til  herberge  til  mig.Sir.29.31 
(Chr.VI).  VSO.  efter  fire  maaneders  be- 
lejring kunde  han  drage  ind  i  byen  som 
sejrherre  \  jf.  (jy):  drage  ind  til,  gifte  sig 
med.  Feilb.  14.8)  drage  op.  1.  til  bet.  1  ell.  2: 
trække  ell.  løfte  op.   (kongen)  befalede,  at 


57' 


903 


drage 


Drageblodstræ 


904 


man  skulde  drage  Daniel  op  af  Kulen. 
Dan.6.24.  At  drage  Kappen  op  over  Skuld- 
rene.MO.  Da  kom  en  samaritansk  Qvinde, 
at  drage  Vand  op  (Chr.VI:  at  opdrage 
\aiid)^oh.4.7.  Feilb.  at  drage  en  baad  op 
paa  land  j  refl.  (til  let.  2a)  :  Sildefisk  et  drog 
sig  op  til  de  norske  Ky ster. Ottosen.  VH.I I. 
238.  2.  (til  bet.  9)  i  forb.  som  drage  en 
linie  op,  gøre  ell.  tegne  en  linie  tydeligere 
ell.  stærkere;  trække  op;  ogs.  overf.:  frem- 
stille (i  klare  træk);  opridse,  tydeligt  og 
klart  drog  taleren  linierne  op  for  fiemti- 
dens  politik  1  ||  (bogtr.;  foræld.)  sværte 
typerne  i  satsen  med  en  balle  (jf.  1.  Balle  1.2J. 
VSO.  3.  (til  bet.  10;  nu  især  dial.)  opdrage 
(børn).  VSO.  Athelstan  .  .  drog  (Hakon) 
op  som  sin  egen  Søn.PMøll.1.160.  Hun 
havde  ogsaa  draget  ham  op.Gravl.Øen.lO. 
4.  intr.,  til  bet.  13,  drag  op  herfra  (o:  fra 
Sinai),  du  og  Folket.-2itfos.33J.  Jesus  drog 
op  tU  3eTusalem.Matth.20.17.  ||  komme  ttl 
syne;  rykke  frem.  (om  tropper:)  *Artilleriet 
drager  op;  der  fyres. Hrz.D.lII.170.  (om 
sky,  uvejr  olgn.)  trække  op.  en  sort  Hagel- 
skye  drager  op  over  hans  Marker.<Sform. 
(Rahb.Min.1788.1.73).  Et  Uvejr  var  draget 
op  tæt  veå.Goldschm.VIII.38.  upers.:  det 
drager  op  til  vem.Moth.D103.  14.9)  drage 
over.  1.  trans.,  til  bet.  1:  Er  Nogen  kaldet 
omskaaren?  han  lade  ikke  Forhuden  drage 
(Chr.VI:  drages^  over.lCor.7.18.  jf:  *I  Ve- 
sten kaster  Solen  |  Sin  straalende  Purpur- 
dragt, I  Saa  drager  den  over  sig  Bølgen. 
JPJac.I.311.  II  t  forb.  m.  med:  dække  ell. 
overtrække  m.  noget.  Vande,  som  have  den 
Kraft  at  drage  alting  over  med  en  Steen- 
hinde.Sw/im.j&.6i.  2.  intr.,  til  bet.  13;  spec. 
(nu  kun  dial.):  drage  forbi;  gaa,  drive  over. 
reinen  drager  over.Mof^.Z>i 03.  Feilb.  uegl.: 
et  Par  Sygdomme  droge  over  uden  at  ef- 
terlade Spor. Mynst.Saml.xxri.  14.10)  drage 
paa.  1.  (til  bet.  3;  nu  næppe  br.)  drage  sig 
noget  paa,  især  m.  h.  t.  noget  ubehageligt: 
paadrage  sig.  VSO.  jf.  drage  sig  noget 
paa  halsen,  se  u.  Hals.  2.  (til  bet.  4;  nu 
kun  dial.)  iføre  sig  (klæder  olgn.);  trække 
paa  (mods.  drage  af^.  *Vel  op,  alle  mine 
Mænd!  1 1  drager  eders  Brynjer  paalDFU. 
nr.1.36.  Høysg.S.48.  *Han  bad  hende  ned 
at  gaae  |  I  Skibet  . .  |  At  drage  sig  Klæ- 
der j)aa.Oehl.RL.49.  *Jeg  kasted  Hjelm  og 
Harnisk,  |  Drog  sorten  Kutte  paa.  Winf^. 
BF.149.  At  drage  Klæderne  paa.ilfO.  Esp. 
50.  Feilb.  14.11)  drage  sammen  (nu  næppe 
br.).  1.  trans.;  spec:  faa  til  at  krympe  ell. 
snerpe  sig  sammen  (ved  krumning  olgn.); 
trække  sammen.  Huden  drages  sammen  af 
Kulde. FSO.  II  uegl:  Drag  din  tale  til- 
sammen i  en  sum  (1871:  Fat  din  Tale  i 
Korthed j,  at  du  kand  sige  meget  med  faa 
OTå.Sir.33.9( Chr.VI).  drage  tvende  Bog- 
staver sammen  i  eet.VSO.  2.  intr.,  til  bet. 
13:  mødes,  de  fiendtlige  Armeer  droge 
sammen  paa  den  store  Slette. smsf.  *Sky- 
erne,  der  hisset  sneegraae  jage  .  .  |  Kalde 
os  til  Glæden,  mens  de  drage  |  Sammen 


over  Norden  som  et  Télt.Erz.D.I.216.  \\ 
gifte  sig.  VSO.  14.12)  drage  til,  spec.  (nu 
kun  dial.)  om  byld  olgn.:  fyldes  med  ma- 
terie; trække  til  (jf.  bet.  6.1  j.  Der  kom  en 
stor  Byld  paa  min  venstre  Arm;  da  den 
var  draget  til  . .  og  begyndte  at  synke,, 
skød  en  anden  op  et  andet  Sted  paa  Ar- 
men. SiæW^onfi.  i  76".  jf.  VS0.I.628.  14.13) 
drage  ud.   1.  til  bet.  2:  trække  ell.  rykke  ud. 

10  lad  mig  drage  Skæven  ud  af  dit  Øie.Matth. 
7.4.  Lægen  maa  tage  tre  Gange  for  at 
faae  den  faste  Kindtand  dragen  nå.Kierk. 
VI.34.  Il  overf.  (jf.  bet.  3^ ;  drage  pengene 
ud  af  \anået.Moth.Dl07.  jeg  (har)  draget 
det  Halve  af  min  Formue  ud  af  min  Han- 
åel.Gylb.Novel.II.215.  2.  f  (kern.)  til  bet.  6; 
uddrage.  At  drage  Olie  ud  af  Urter.  FSO. 
jj  uegl.:  gøre  uddrag  af  bog  olgn.  VSO.  3. 
(nu   1.  br.)   til  bet.  7,   m.  h.  t.  tid;   trans.: 

20  trække  ud  ell.  i  langdrag;  forhale,  han  blev 
rolig  liggende  . .  for  at  drage  Tiden  ud. 
Molb.DH.II.10.  Jeg  bliver  nødig  længer 
her  end  høist  nødvendigt  —  men  jeg  maa 
dog  see  at  drage  det  ud  til  iovermorgen. 
Ing.EM.Il.32.  (han)  drog  . .  det  saa  længe 
ud  med  sin  Andagt  ved  Graven,  at  Ski- 
bet seilede  fra  ham. H  C  And. XI.7  9.  At  drage 
en  Sag  ud  i  det  uendelige.MO.  ||  intr.: 
trække  ud;  vare  (længe).  Langebek.Breve.284. 

30  hos  dem  havde  jeg  lovet  at  blive  en  fjor- 
ten Dage,  men  Opholdet  her  drog  endnu 
lidt  længere  ud.  HCAnd.  XII.  105.  Balth 
Milnter. Erindringer. (1915). II. 118.  4.  O  til 
bet.  13:  begive  sig  ud.  han  drog  ud  med  8000 
Mand  til  Yoås.2Makk.l2.33.  *( Jesus)  drager 
med  os  ud,  |  Han  Marken  skal  beholde. 
SalmIIus.251.2.  *Vise  Mænd  fra  Østerland  | 
Drog  i  Verden  ud  paa  Stand.Grundiv.SS. 
III.106.  *nu  jeg  drager  ud  paa  JagtEeib. 

40  Poet.II.314.  (til  bet.  13.3:)  røgen  drager  ud. 
Moth.D103. 

Drage-,  i  ssg7:  1)  (jf.  Drag-  2)  af  II. 
Drage  (1);  af  de  mange  ssgr.  er  fx.  udeladt: 
Drage-edder,  -gab,  -gift,  -ham,  -kamp, 
-tunge.  2)  (jf.  Drag-  3,  Drager-  3;  af  III. 
drage,  især  i  bet.  8  og  12.  -baand,  et 
se  Dragbaand.  -ballon,  en.  [II.5]  ii  ( ob- 
servations )ballon  af  langagtig  form,  som  stil- 
ler sig  skraat  i  luften,  saa  at  vindens  tryk 

50  virker  paa  dens  underside.  Op fB.^ 1 11.41 6. 
Sal.WI.362.  -blod,  et.  [Il]  I)  i  egl.  bet. 
Mit  med  Drage-Blod  besmurdte  Sværd  Dyr- 
nedal.Holb.ULI.d.  *Piil  af  Drage-blood  og 
galde,  grøn  og  feed,  ]  Saa  tykt,  som  Hagl 
og  Regn  fra  Skyen  drasled  ned.LThura. 
(Falst.0vid.a6r).  VSO.  2)  (fagl.)  harpiks 
(egl.  fremstillet  af  saften  af  drageblodstræet), 
som  bruges  til  fernis,  politur  olgn.  Moth.DlOl. 
vAph.Nath.II.59.  Warm.Frøpl.143.  MentzO. 

60  Pl.319.  jf:  De  sætter  sig  ind  paa  Slagbæn- 
ken langs  Væggen,  bag  et  drageblodsmalet, 
rødt  Klaphord.Stuck.1.488.  -blod$(-trse, 
et.  2(  betegnelse  for  forsk,  tropiske  plante-  ell. 
træarter  (hørende  til  slægterne  Dracæna  og 
Pterocarpus),  hvoraf  der  udvindes  drageblod 
(2)  (jf.  II.  Drage  9;.  StBille.Gal.1.92.  Warm, 


905 


Dras;ebag 


Dragelse 


90« 


FrøplUS.  MentzO.Pl.320.    -bug,  en.  [II] 

■(astr.)  det  punkt  af  maanens  bane,  som  er 
længst  fjernet  fra  ekliptika  (jf.-hale,  -hoved  3, 
II.  -linie;.  SaVVI.363.  f  -bynke,  en.  {om- 
dannelse efter  II.  Drage  af  11.  Dragon)  ^  d. 
s.  s.  II.  Dragon  (jf.  -urtj.  VareL.(1807).L268. 
•bænk,  en.  se  Dragbænk.  -dukke,  en.  (f 
Dragdukkc.  EPont.Men.III.514.  Wess.LbF. 
83.  VSO.  MO.).  (ænyd.d.s.,no.dial.dragåok- 
ka;  vist  folkeetymologisk  omdannelse  (m.  til- 
knytning til  III.  drage  5j  af  lat.  mandra- 
fora,  alrune,  jf.  eng.  mandrake,  alrune;  nu 
un  dial,  jjf.'  Feilb.I.198.IV.10d)  if.  folke- 
troen :  lille  dukke  af  mandragoraplantens  rod, 
807n  mentes  at  have  evne  til  at  drage  penge, 
lykke  olgn.  til  huse;  ogs.:  overnaturligt  væsen, 
som  boede  hos  et  menneske  og  skaffede  denne 
penge,  lykke  osv.  naar  en  Hexemester  giør 
en  Sønj  blir  det  en  Drage-Dukke,  som  i 
fremtiden  drager  Penge  til  sin  MoeT.Holb. 
Hex.IV.l.  Nu  er  jeg  S)  Aar  gammel,  men 
har  jeg  i  de  40  Aar  seet  nogen  Nisse, 
eller  Dragedukke,  end  sige  en  fuldkom- 
men voxen  Dievel,  saa  vil  jeg  ønske,  at 
jeg  maa  blive  til  en  Diævel  selv. smst.V. 5. 
*Min  Skræder  . .  har  skiult  i  (klædningens) 
Folder  |  En  Dragedukke,  som  forvolder,  | 
At  alle  Hierter  strax  sig  vende  maa  til 
mig.  Carst.(SkVid.IV.209).  Wess.  LbF.  83. 
*Tu.  hvilken  fremmed  Bye  de  (o :  sølvpen- 
gene) Veien  have  taget,  |  Hvad  Drage- 
dukker dem  af  Landet  have  draget  . .  os 
er  det  uhek'iendt.CFrim.AS.23.  Drageduk- 
ken.Falsen.(skuespiltitel.l  797).  Grunatv.PS. 
V  11.97.  Gaardmænd  havde  Nisser;  men 
Husmænd  maatte  nøjes  med  „Drageduk- 
ker" . .  Det  kan  gerne  være,  at  Nisserne 
kun  var  i  Gaardene,  men  Dragedukkerne 
var  hvor  som  he\s,i,FrGrundtv.LK.l47.  \\ 
billedl:  *0  falske  Mammons  Træl!  selv  Sa- 
tans Dragedukke  (o:  en  aagerkarl),  \  Som 
mangen  fattig  Mand  har  kommet  til  at  suk- 
ke.Falst.l23.  De  Fleste  bringe  den  hellige 
Dragedukke  (o:  et  mariabillede)  deres  sidste 
Skierv. Bagges.DV.XI.97.  (sJ.)  om  noget,  som 
i  virkeligheden  ikke  eksisterer;  fantasifoster. 
*Kun  Saga  er  den  sandeBilledhugger,  |  Hun 
danner  Billeder,  ej  Dragedukker.  Grundfø. 
PS.V.21.  fl  (overf.)  person,  som  trækker  penge 
ud  af  folk;  især  om  letfærdige  kvinder.  VSO. 
jf.  Feilb.  II  (sj.)  m.  tilknytning  til  II.  Drage 
7.2:  hvad  der  vilde  blive  af  dem  (o:  unge 
piger),  dersom  de  .  .  ikke  havde  .  .  en 
Dragedukke  af  gammel  Tante,  hver  Gang 
de  toge  paa  Bal.Bergs.PP.318.  -fisk,  en. 
(II]  ^  (sj.)  fjæsing,  Trachinus  draco  (jf. 
-hoved  5;.  Aller.I.912.  -flyver,  en.  [II.B] 
(fagl.)  betegnelse  for  flyvemaskiner,  hvis  kon- 
struktion er  en  efterligning  af  dragesystemet. 
OpfB.U3.64.  Sal.^VI.363.  -frne,  en.  [III.8] 
(ogs.  Dragfrue.  VSO.)  (foræld.)  kvinde,  som 
blev  indbudt  til  at  deltage  i  betrækningen  af 
stue  olgn.  ved  højtidelige  lejligheder  (jf.  -kone, 
-kvinde^.  Moth.Dlll.  VSO.  Kroningen,  der 
skulde  gaae  for  sig  i  den,  af  Dragefruerne 
pyntede    Fruekirke.  FrHamm.  Adel.  III,  2. 


TroelsL.''X.96.  f  -færdig,  adj.  [III.l  elL 
•12]  om  dyr:  som  er  i  stand  til  at  trække 
ell.  bære  noget.  Moth.Dlll.  En  dragefærdig 
Hest,  Stud.F50.  -garn,  et.  se  Draggarn. 
-hale,  en.  [II]  spec.  i  astrologien :  betegnelse 
for  maanebanens  nedstigende  knude  (jf.  -ho- 
ved 3,  II.  -linie;.  SaU  VI.363.  -hoved,  et. 

[II]  1)  i  egl.  bet.  VSO.  2)  om  ting,  der  har  form 
som  en  drages  hoved.  2.1)  (fagl.)  om  de  yderste 

10  ender  af  bjælker  ell.  tagrender.  VSO.  *Drage- 
hov'derne  paa  Tagets  B.QnåQv.Oehl.EA.260. 
lige  under  Taget  var  en  Blyrende  med 
J)x2Lgého\eå.HCAnd.VI.85.  MO.  SaU VI. 
363.  2.2)  (jf  II.  Drage  6;  efter  oldn.  dreka- 
h^fuQ;  foræld.)  prydelse  paa  forstavnen  af 
(vikinge)skibe.  *de  flye  forfærdet  |  For 
Skibets  Dragehoveder  fra  Strand.OeRZi. 
97.  jf:  *Den  store,  nye  Snekke,  som  gli- 
der af  Havn,  |  hvortil  har  den  vel  faaet 

ia  den  Dragehovedstavn.£)racÆm.i^.44. 
3)  i  astrologien:  betegnelse  for  maanebanens 
opstigende  knude  (jf.  -hale;.  SaWI.363,  4) 
^  betegnelse  for  en  slægt  af  læbeblomstrede, 
Dracocephalum  L.  (jf.  -svælg;.  LangcFlora. 
462.  Rostr.Flora.1.327.  5)  ^  (sj.)  d.  s.  s. 
-fisk.  D&H.  -kiste,  en.  se  Dragkiste. 
-knop,  en.  se  Dragknop.    -knnde,  en. 

[III]  (ogs.  Dragknude.  VSO.  Ing.KE.1.108. 
MO.).  (nu  især  dial.)  knude  ell.  løkke,  som 

30  opløser  sig,  naar  man  trækker  i  den  ene  ende; 
trækknude.  Moth.Dlll.  FrQrundtv.LK.181. 
Kværnd.  Feilb.  -kone,  en.  [III.8]  (ogs. 
Dragkone.  VSO.).  (foræld.)  d.  s.  s.  -frue. 
VSO.  MO.  -kvinde,  en.  [III.8]  (foræld.) 
d.  8.  Moth.Dlll.  Sal.VIII.217.  -kæde, 
en.  se  Dragkæde. 

I.  \  dragelig,  adi.  ['dra'qali]  (spøg.) 
adj.  til  II.  Drage  1:  eders  Dragelige  Vel- 
baarenhed  (o:  som  tiltale  til  en  drage). Holb. 

40  Ul.IV.8. 

II.  dragelig,  adj.  ['dra'qali]  {af  Til. 
drage;  ænyd.  d.  s.  i  bet:  „taalelig";  nu  næppe 
6r.)  især  til  III.  drage  12:  som  kan  hæres. 
Moth.DlU.  Dragelige  Byrder.  F-SO. 

Drage-line,  en.  se  Dragline.  I.  -li- 
nie, en.  se  Dragline.  II.  -linie,  en.  [II] 
(astr.)  den  linie,  hvorefter  maanebanens  plan 
skærer  ekliptikas  plan;  (maanens)  knudelinie. 
SaU  VI.363. 

50  GJ  Dragelse,  en.  vbs.  til  III.  drage, 
især  til  III.  drage  5:  det  at  blive  tiltrukJcet; 
tiltrækning;  (sj.)  i  egl.  bet.:  tyngde  er 
et  legemes  dragéise  (attraktion)  mod  jor- 
dens midtpunkt.-HjæZpeO.  jf.:  Planter  .  . 
trivedes  gennem  deres  Lydighed  mod  Ly- 
sets Dragelse. J0rg.VF.6l.  \\  overf.:  det  at 
tiltrække(s),  tillokke(s);  drag  (1.2).  jeg  veed 
hvad  Elskerens  Slag,  og  den  tugtende 
Naades  hemmelige  Dragelse  vil  sige.ÆPon*. 

60  Men.I.271.  den  stund  jeg  endnu  stoed  un- 
der Faderens  Dragelse  til  Sønnen  (o :  Kri- 
stus), og  idelig  blev  formanet  til  at  agte 
gaa  min  indvortes  Rettesnoer.swsf.564. 
aaledes  finde  vi  selv  hos  Spinosa  denne 
Dragelse  henimod  Personligheden,  naar 
han  taler  om  den  intellectuelle  KjærUg- 


907 


Dragemaaned 


Drag^eisæd 


908 


hed  til  Gvid.Mart.Dogm.100.  enhver  Aan- 
dens  Tilskyndelse,  enhver  Sjelens  Dra-* 
gelse,  enhver  Hjertets  inderlige  Rørelse. 
Kierk.X.257.  Forsøg  paa  i  . .  Marias  Figur 
at  udtrykke  en  Dragelse  eUer  VUlie  op- 
efter (o:  ved  hendes  himmelfart).  JLange.MF. 
190.  Konstantinopels  Erobrer  havde . .  Dra- 
gelse til  ^vdingQ\iQt.FrNiels.KE.II.1044. 
den  Dragelse  mod  det  andet  Kjøn,  som 
var  dig  ukjendt  i  Drengeaarene.OZ/!Ricar<Z. 
Ungdomslw.(l  905). 125. 

Drage-maaned,  en.  [II]  (astr.)  den 
tid,  som  forløber  ml.  to  maanegennemgange 
gennem  samme  knude  (jf.  -hale,  -hoved  3). 
Sal.XII.124. 

I.  dragen,  part.  adj.  se  draget.  II.  dra- 
gen, part.  adj.  (af  III.  drage  10;  spøg. 
brug  af  jy.  dragen,  fed  (om  en  kalv),  jf. 
jy.  mælte-,  pattedragen,  om  dyr:  opfedet 
med  mælk;  s;.)  stor  og  stærk;  kraftig. 
der  kom  fem  „dragne"  Ksirle.Blich.IIl.641. 
Præstens  Sønner  dystede  med  hinanden 
(o:  i  diskussioner)  som  dragne  Kaxle.Vilh 
And.PMu.I.220. 

t  ]>rage-orni,  en.  [II]  betegnelse  for 
en  slags  traadorm,  Dracunculus  medinensis, 
Guineaorm  (jf.  IL  Drage  2.2/  vAph.Nath. 
11.62.  Raff.(1784).87.  -plaster,  et.  se 
Drag-. 

]>rager,  en.  ['dra'qar]  flt.  -e.  (ænyd. 
dragere  (i  bet.  1);  fra  mnt.  drager;  til  III. 
drage  12)  1)  om  levende  væsen,  som 
bærer  ell.  befordrer  noget.  1.1)  (nu  1.  br.) 
i  al  alm.  (jf.  Banner-,  S  værddrager j.  Bis- 
pen har  4  Dragere,  Sværd-Dragere,  bag 
ved  sin  Stoel.Klevenf.RJ.l??.  jf.:  Triumph- 
Dragere,  der  som  andre  Dragere  søge  Sjou 
med  at  bære  En  hovt.Kierk.VI.127.  \\  om 
lastdyr:  MO.  *Fra  Bageren  til  Kræmme- 
ren, fra  Kræmmeren  til  Bageren,  |  og  jeg 
(o:  et  æsel)  skal  nu  altid  være  Drageren. 
Rich.1.95.  1.2)  person,  hvis  levebrød  det  er 
at  bære  ell.  bringe  noget  et  sted  hen.  Moth. 
D116.  det  meste  Fløtte-Gods  bortføres  fra 
et  Sted  til  et  andet  ved  Bærere  eller  TiiB.- 
gere.Holb.Berg.SO.  Med  Nød  og  neppe 
kunde  vi  følge  de  Dragere,  der  bare  vore 
Sager  fra  Skihet.Thiele. Breve.  136.  hver 
Vogn  havde  sine  Dragere,  een  greb  eet 
Stykke,  en  anden  et  a3id.et.HCAnd.IX.249. 
den  enlige  Drager  . .  kom  rullende  med 
hans  Kuffert  ind  i  Rejsegodsexpeditionen. 
Schand.UM.37.  AndNx.8.26.  1.3)  f  vogter; 
vægter.  (Kalk.I.*50).  jf.:  Broe-Dragerne 
skal  .  .  feie  og  reenholde  Broen.^worrfw. 
(Kvartudg.).yi2l767.§13.  2)  (bygn.)  bære- 
bjælke  (af  træ  ell.  jærn),  som  understøtter 
bjælkelag,  overbygninger  olgn.  (jf.  Brodrager, 
Dragbjælke/  ForklTømrere.9.  Gnudtzm. 
Husb.49.139.176.  Pont.LP.V.46.  OpfB.^13. 
143.  jf.:  Mon  disse  støbte  Metaldragere 
(o:  som  bar  nettet  i  en  kupé)  var  paalide- 
lige?  —  sæt  at  en  knækkede  —  og  Kof- 
ferten  faldt  ned. Drachm.F. 1. 481.  Dra- 
ger-, i  ssgr.  1)  a/"  Drager  1.2;  af  de  mange 
ssgr.  kan  nævnes:  Drager-arbejde,  -forening. 


-løn,  -penge.  2)  af  Drager  2,  se  Drager- 
værk. 3)  (efter  ty.  trage-,  omdannet  efter 
Drager  1)  til  III.  drage  12:  til  at  bære  no- 
get t  ell.  med  \\  disse  ssgr.  er  nu  næppe  br. 
og  fortrængt  af  ssgr.  m.  Drag(e)- ;  som  eksemp- 
ler kan  anføres:  Drager-aag  (vAph.(1759). 
S&B.),  -kurv  (vAph.(17o9).),  -sele  (Kalk.I. 
377.  VSO.  MO.),jf-h&Sind(u.Draghaand), 
-stang  (u.  Dragestangj.     Drageri,    et, 

10  (dannet  til  Drager  1,  jf.  III.  drage  12;  sj.) 
beskæftigelse  ell.  arbejde  som  drager  (1).  Godfs- 
transporten  bliver  aldeles  fri  for  alle  og 
enhver  fra  1  Mart.  1835,  og  Drageriet  lige- 
ledes til  den  Tid,  som  . .  nærmere  vorder 
hekiendtgiort.Pl.^«/nl834. 

I>rage-rod,  en.  ^  Arum  dracunculus 
L.  Schaldem.HB.1.77.  Kjærbøll.FB.108. 

I>rager-værk,  et.  [2]  (ogs.  Drageværk, 
Landbo. 1. 566).    (bygn.)    betegnelse   for   en 

20  drager  m.  tilhørende  stolper.  MøllH.1.463. 
LandmB.III.347. 

Drage-skib,  et.  (foræld.)  d.  s.  s.  IL 
Drage  6.  Sams.(Bahb.LB.L127).  den  nor- 
ske Kong  Inge  .  .  sendte  Valdemar  et 
smukt  Drageskib  til  FoTæxing.Molb.DII.IL 
320.  Han  havde  ti  mindre  Snækker,  men 
eet  stort  'Drageskih.Hauch.V.226.  SaUVL. 
364.  -skilling,  en.  [1II.5]  (dial.)  mønt,  der 
(if.  folketroen)  kan  trække  penge  til  huse  (jf. 

30  -dukke;.  HagJIL239.  Feilb.  -slyng,  et 
ell.  -slyngning,  en.  [II]  (fagl.)  om  baand- 
agtige  ornamenter  (især  fra  vikingetiden),  der 
har  en  vis  lighed  m.  en  drages  bugtninger  (jf. 
-stilj.  Drageslyngene  i  Ornamentiken  (er) 
af  det  mest  udsøgte  Raffinement. TiZsA-.iSiS. 
1.197.  Ornamentiken  (i  vikingetiden)  med 
de  rige  „Drageslyngninger",  hvis  Enkelt- 
heder er  tagne  fra  Krybdyrverdenen.Si^r 
Miill.B.3.  II  (sj.)   *Sæde  tager  han,   hvor 

40  Jættestammens  |  Muskelpragt  i  Drage- 
slyng sig  \YideT.Fønss.Den  hvideJul.(1913). 
85.  -stang,  en.  [III.12]  (ogs.  Dragerstang. 
Moth.D116.  D&H.).  (nu  næppe  br.)  stang  til 
at  bære  noget  i  ell.  paa.  VSO.  MO.  \\  spee. : 
stang,  hvori  bryggerkarlcne  bar  øltønderne. 
Moth.D112.  Bryggersvenden  blev  heed  om 
Hovedet,  og  gav  ham  et  Slag  af  en  Drage- 
stang, saa  at  han  deraf  døde. Kolb. DU. III. 
203.    -stil,  en.  [II]  (fagl.)  om  ornamental 

50  anvendelse  af  drageslyngninger  olgn.  i  stilise- 
rede dyrebilleder.  Haandgern.266.  i  oldnor- 
disk eller  „Dragestil"  (er  det)  Bunden,  der 
tages  ud,  saa  Mønsteret  (o :  ved  træskæring) 
ligger  i  flade  ophøjede  Slyngninger. "FoH 
Hj.IIIl.130.  Stilart.112.  -svælg,  en.  [11]^ 
d.  s.  s.  -hoved  4.  JPHansen. Fortegnelse  over 
Træer  og Poite-Planter.(  1841). 17.  CP  -sæd, 
en.  [II]  egl.  (efter  gr.  mytologi)  betegnelse  for 
de  af  Kadmos  saaede  dragetænder,    hvoraf 

60  der  opstod  bevæbnede  krigere,  der  dræbte  hin- 
anden; især  (overf.)  iudtr.  som  udsaa  drage- 
sæd, volde  strid  og  kiv.  „Lyna"  og  „Søn- 
derb.",  der  ved  mægtig  Understøttelse  see 
sig  istand  til  at  udgaa  ugentlig  to  Gange 
for  at  udstrø  I>vagesæden.Brevl844.(PLau- 
rids.SJI.259).  Arkmd.95.  \\  ogs.  obs. :  spire  til 


909 


draget 


Dragning 


910 


kiv  ell.  splid.  Der  laa  en  Dragesæd  i  disse 
Ord  (af  reformatorerne),  som  alt  var  vokset 
de  store  Mænd  over  jlovedetDrachm.VD. 
219.  Disse  Kaffeindbydelser,  som  altid 
foretoges  af  Præsten  personlig,  var  Dra- 
gesæden i  den  blombergske  Menighed, 
Pont.LP.VIII.78. 

draget,  adj.  ['dra'qa^]  (nu  næppe  br. 
dragen.  VSO.  jf.  blakdragen/  (ænyd.  d.  s.; 
vist  egl.  part.  af  III.  drage  9,  jf.  I.  Drag  5, 
ænyd.  drage,  stribet  kreatur,  oldn.  dregill, 
haand  (jf.  Drejl^,  men  paavirket  af  et  besl. 
ord :  SV.  dial.  drakig,  stribet,  no.  draak,  oldn. 
dråk(a),  stribe)  1)  (landbr.  ell.  dial.)  om  kre- 
atur: som  har  striber  ell.  baand  af  en  anden 
farve  end  kroppens  grundfarve;  spec:  som 
har  en  hvid  stribe  henad  ryggen  (jf.  ssgr. 
som  rød-,  sortdragetj.  Moth.DlU.  VSO.I. 
625.  MO.  Schand.TF.II.387.  Naa,  Mutter! 
hvad  synes  I  om  den  Diagede? AntNiels. 
FL. II. 17.  ZakNiels.K.86.  Tlwrsen.131.  Feilb. 
2)  (foræld.,  sj.)  om  klæder  olgn.:  udsyet; 
broderet.  *Saa  bindes  Eders  (o:  en  bruds) 
Haar  med  dragne  Baand.IIrz.V1.213. 

Drage-tand,  en.  [II]  (sj.)  overf.  (jf. 
-sæd;.-  Oehl.VIII.13.  *Hans  Ord  er  Drage- 
tænder; de  vil  bryde  |  af  Jorden  op  igjen 
som  &g\eynge\.Schand.UD.144.  -tavl,  et. 
se  Dragtavl.  -tej,  et.  se  Dragtøj.  f  -urt,  en. 
(ænyd.  d.  s.;  se  -bynke)  ^  d.  s.  s.  II.  Dragon. 
Moth.D102.  HaveD.(1762).46.  vApLNath. 
11.63.  VSO.  -Tod,  et.  se  Dragvod.  -værk, 
et.  se  Dragerværk.  -eje,  et.  [II]  1)  i  egl.  bet. 
de  oplyste  Vinduer  (glødede)  som  aarvaagne 
Drageøme.Bat(,d.KK.115.  2)  (bot.)  især  i  flt. : 
betegnelse  for  de  kirsebærstore  frugter  af 
Euphoria  Longana.  M.entzO.Pl.138. 

Drag-liskeri,  et.  betegnelse  for  en  slags 
lystfiskeri  m.  død  ell.  kunstig  fisk,  som  drages 
gennem  vandet.  Fedders.FF.78.  Sal.Vl. 
635.  -frne,  en.  se  Dragefrue.  f  -fæ, 
et.  til  III.  drage  13.i :  betegnelse  for  en  række 
ell.  hob  larver  (af  stankelbenslægten) ,  som 
klæber  sig  fast  i  hinanden  og  kryber  afsted 
som  en  slange;  hærorm;  ormedrag.  vAph. 
Nath.  II.  63.  Kielsen.  Læreb.  i  Naturhist.  I. 
(1802).274.  -garn,  et.  (Drage-.  VSO.). 
(fisk.)  garn  (vod),  som  trækkes  gennem  van- 
det m.  reb  (jf.  -vodj.  Feilb.  -inde,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  til  II.  Drage;  nu  næppe  br.) 
især  overf.  (jf.  II.  Drage  7.2 j:  'Men,  min 
Kone  ?  —  Den  Draginde !  |  Hvad  Larm  vil 
hun  ikke  slaae? Syngesp.VIl4.21.  VSO.  -ki- 
ste, en.  (f  Dragekiste.  Moth.DlU).  møbel 
(til  opbevaring  af  tøj  olgn.)  af  form  som 
en  kiste  ell.  kommode  m.  store  skuffer  til  at 
trække  ud(jf.Chiitoniere).Pamela.I.20.  Hun 
viste  ham  en  hel  Dragkiste  med  Uldgarn. 
Ing.EF.V.32.  en  Dragkiste  kan  være  et 
yderst  brugbart  og  gavnligt  Møhel.Kierk. 
XIV. 60.  Man  har  altid  et  Smil . .  paa  rede 
Haand,  naar  man  véd  med  sig  selv,  at 
Sparekassebogen  ligger  vel  forvaret  i  Drag- 
kisten.Drac/m.P7.7.  TroelsL.II.il  1.146.  || 
talem.:  danse  som  en  dragkiste  i  jordskælv, 
søgang  olgn.,  danse  meget  klodset  og  vold- 


somt. Mau.I.120.  Han  har  Skam  været 
paa  Gulvet  i  Aften,  saa  det  havde  Art. 
Han  lignede  en  Dragkiste  i  Storm,  sagde 
den  gamle  Ole  FeTsen.Drachm.STL.  192. 
jf:  hvad  er  ikke  muligt?  Et  Jordskjælv 
kan  faae  Dragkister  til  at  dandse.^ei&.jP/-os. 
X.44.  ligge  saa  godt  som  i  sin  mo- 
ders dragkiste  olgn.,  ligge  sikkert  og  godt. 
Her  sov  han  .  .  saa  sødeligt  som,  efter  et 

10  gammelt  Mundheld,  i  sin  Moders  Dragkiste. 
Blich.I.xviii.  er  Du  bange,  saa  gaa  hjem 
og  læg  Dig  i  din  Moders  Dragkiste.s»nsf. 
49.  Feilb.  Ræven  (havde)  sin  Hule  dybt 
i  Bakken,  hvor  Ungerne  laa  saa  trygt  som 
i  deres  Bedstemoders  Dragkiste.  CjEJtf7.Æ. 
IV. 52.  jf.:  nu  sover  jeg,  som  om  jeg  laae 
i  min  egen  Dragkiste  !IfC^nd.7/JI.  309. 
ogs. :  Sov  Du  nu  i  den  UUe  Køie,  der  lig- 
ger Du,    som    om  Du    laae    i    din   Mo- 

20  dersDragkisteskuffe.swsiJIJ.ii7.  snist. 
252.  Goldschm.II.145.  Man  kan  jo  heller 
ikke  bestandig  ligge  i  sin  Moders  Drag- 
kisteskuffe . .  men  har  godt  af  at  komme 
lidt  ud  i  YeTåen.Wied.S.96.  Hvad  vil  Du 
dog  tradske  rundt  og  glo  paa  dét.  Du 
kj  ender  ligesaa  godt  som  Din  Moders 
Dragkisteskuffe.JaA;Jirn«.G.505.  f  -knop, 
en.  (Drage-.  Moth.DlU).  (efter  ty.  trag(e)- 
knospe;  jf.  III.  drage   12  samt   dragbar) 

30  frugtknop.  VSO.  -knude,  en.  se  Drageknu- 
de, -kone,  en.  se  Dragekone.  -kæde, 
en.  (ogs.  Drage-.  Feilb.).  (især  landh:)  kæde, 
hvormed  noget  trækkes  (af  trækdyr).  Mil 
TeknO.59.  -line,  en.  (ogs.  Drage-.  Moth. 
D112).  reb,  hvormed  noget  trækkes;  jf.  -tov. 
(Kalk.1.377).  MO.  \\  spec.  (fisk.) :  reb,  hvor- 
med dragvod  trækkes.  Drageliniernes 
Længde  (o :  paa  puls-  og  bøtvod)  maa  ikke 
overstige   25  Yavue.LovNr.56^U1888.§32. 

40  -læder,  et.  (landbr.)  betegnelse  for  en  slags 
forstykker  til  skagler.    MøllH.V.172. 

Dragning,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.  (i 
bet.  3))  vbs.  til  III.  drage;  især:  1)  ca  til 
III.  drage  5 :  d.s.  s.  Dragelse ;  (1.  br.)  i  egl. 
bet.;  jf:  Magnetens  Dragningskraft  er 
en  ATtElsiiov.VVed.R.245.  ||  over/". ;  I  Halv- 
fjerdsernes Slutning  begyndte  Goethe  at 
føle  en  stærk  Dragning  til  Antiken.£raw- 
des.Goe.1.267.    En  saadan  Millionby  ejede 

50  noget  af  Havets  Fortryllelse.  Der  var 
noget  af  Bølgens  eventyrlige  Dragning  i 
denne  morderiske  Tilværelseskamp.Powi. 
LP.VII.196.  (han)  husker  dog  hvilken 
Dragning  visse  af  Grundtvigs  dunkle  Bil- 
ledsprog havde  over  hans  Yaniasi.Rimest. 
(Tilsk.1912. 11.533).  2)  (sj.)  til  III.  drage 
6.2:  aandedrag;  drag  (1.3.2).  Saa  synker 
hun  (o:  en  døende)  tilbage.  Der  kommer 
nogle  rallende  'DTagnmgeT.Skjoldb.A.35.  3) 

60  (foræld.)  til  III.  drage  8:  det  at  betrække 
(vægge  osv.)  med  tæpp)er  olgn.  Hos  den  dan- 
ske Adel  lidt  efter  Aar  1570  var  .  .  Stuer- 
nes Dragning  med  sort  Klæde  ikke  nok. 
TroelsL.XIV.130.  smst.I1.159.  Breum.FS. 
171.183.  4)  (nu  1.  br.  uden  for  dial.)  til  IIL 
drage  12.i:  Taxten  for  Dragning  af  Kul, 


911 


Dragoman 


Dragt 


912 


Salt,  Kalk  o.  s.  v.  ophæves,  og  denne  Drag- 
ning erklæres  for  ubetinget  in.Reskr.^/n 
1847. §5.  Dragerne  have  selv  at  anskaffe 
de  fornødne  Bærebøre,  Trillevogne  og 
andie  Redskaber  til  Brug  ved  Dragningen. 
Regl.^Vil873.§3.  ||  (jy.)  konkr.:  saa  me^et 
man  kan  hære  paa  en  gang;  dragt  (2).  Feilh. 

O  Dragontan,  en.  [drBgo'ma-'n]  (ogs. 
Drog(e)raan.  JBaden.FrO.  JurTidsskr.1915. 
323).  flt.  -er.  (jf.  ty.  dragoman,  fr.  drog-  lo 
man;  opr.  et  arab.  ord,  se  JurTidsskr.1915. 
323)  betegnelse  for  tolk  ell.  fremmedfører 
i  orienten;  spec.  om  de  til  gesandtskaberne  (i 
Konstantinopel)  knyttede  tolke,  den  engelske 
Consuls  Dragoman  eller  Tolk.RiidBay.EP. 
II.2.  Drachm.UD.140.  Dragoman'en,  der 
havde  hentet  ham  paa  Banegaarden  (o:  i 
Konstantinopel).  LBruun.  UG.  28.  SaV  VI. 
365. 

I.  Dragon,  en.  [drB'go-'»]  (foræld.  Dra-  20 
goner.  Etlar.Gn.I.72.II.235.  Bist.LM.58). 
flt.  -er.  (ænyd.  dragon(er) ;  fra  ty.  dragoner 
ell.  fr.  dragon;  af  lal.  draconarii  (afl.  af 
draco,  se  II.  Drage j,  flt.,  soldater,  hvis  felt- 
tegn var  en  drage)  1)  JaJ  egl.:  soldat,  der 
baade  kæmpede  til  hest  og  fods ;  nu:  rytter- 
soldat, hørende  til  det  lette  kavalleri  (jf. 
Husar^.  Hvo  som  . .  sig  tilforhandler,  af 
Kongens  Skibsfolk,  Bysseskyttere,  Ryttere, 
Dragoner,  eller  Soldater,  deris  Klæder  30 
giorte  eller  Ugiorte.Di.o — 3—37.  „Arv! 
du  skal  blive  her  ved  Porten  i  Nat  for  at 
observere,  om  min  Søn  gaaer  ud."  —  „Vil 
da  Herren  give  mig  et  Compagnie  Dra- 

goner  med  til  Beskyttelse."-« oi6.Masc.J.8. 
[an  havde  været  først  Dragon  i  hollandsk 
Tieneste,  det  behagede  ham  ikke,  og  han 
—  deserterte  tilligemed  sin  Kest.FrSneed. 
1.159.  Aarestr.191.  MilConv.I1.509.  QRode. 
FU.77.  V.  Degen,  Premierløjtnant  ved  Dra-  40 
eonevnQ. Drachm.X.427.  Husarerne  er  de 
fineste,  men  Dragonerne  er  mere  popu- 
lære.£sm.L85.  Sal.WI.365.  \\  (Jf  ty.  dra- 
goner; 1.  br.)  som  skældsord:  grov,  ubehøv- 
let soldat  ell.  fyr.  Mohr&Nissen.Ty.-Da.Ord- 
bog. 1.(1900). 221.  overf.  (vist  ni.  tilknytning 
til  II.  Drage,  jf.ndf):  underlig  ting;  mær- 
keligt bæst.  (nogle  skriver:)  Pedfers  iboende 
hus,  det  er,  Peders  hus,  som  af  ham 
selv  beboes.  Men  .  .  den,  der  elsker  en  50 
ren  (dansk)  sender  disse  underlige  Dra- 

goner,  tve-tuller  eller  monstra  hjem  til 
e  ringeste  skriver -stuer,  hvor  de  ere 
avlede  og  oi)fød.åe.Høysg.AG.160.  ||  {ved 
urigtig  gengivelse  af  fr.  dragon  de  vertu, 
drage  (II),  der  vogter  dyden,  jf.  ovf.  samt 
Dyds -drage,  -dragon;  spøg.;  1.  br.)  for- 
svarer; vogter.  *En  blev  ved  Dydens 
Dragoner  SeTgant.Drachm.UD.348.  sml.: 
*lænffe  leve  vi,  den  fine  Smags  Dragoner.  60 
Ew.rV.3.  (jf  Oehl.Er.IV. 13).  2)  \  navn 
paa  en  due,  der  er  hjemmehørende  i  Eng- 
land.     CGram.Husduen.(1910).102.     3)    i 

navspil:  navn  paa  en  brik  ell.  et  kort  m. 

illede  af  en  dragon  (1).    Spillebog.(1786). 
242.   4)  (jf.  ty.  dragoner;  af  fr.  dragonne, 


Mi 


f 


afl.  af  dragon)  ^  benævnelse  dels  for  den 
klap,  der  holder  bandoleret  og  gehænget  fast 
paa  skulderen,  dels  for  den  smalle  tresse, 
der  holder  epauletten  fast.    MilTeJmO.59. 

II.  Dragon,  en.  [drB'go-'n]  (ogs.  Dra- 
gene. vAph.(1759).  Dragun.  VSO.).  (ænyd. 
dragon(e),  jf.  sv.  eng.  dragon,  fr.  esdragon ; 
omdannelse  af  lat.  dracontium,  afl.  af  dra- 
co, se  II.  Drage;  nu  kun  i  ssgr.)  3t  konge- 
salat; esdragoti;  Artemisia  DracunculusL. 
(jf.  Drage-bynke,  -urt;.  Moth.D120.  HaveD. 
(1762).46.  Dragon -eddike,  en.  [II] 
(f  Dragun-.  VSO.J.  (især  kog.)  eddike,  kryd- 
ret ved  tilsætning  af  esdragonblade;  esdragon- 
eddike.  FolkLægem.II.7  (jf.  1.19).  VareL.* 
189. 

Dragoner,  en.  se  I.  Dragon.   Dra- 

on-hest,   en.  [I.l]   Moth.D120.     VSO. 

'O.  JakKnu.A.107.  (han)  løftede  Hove- 
det som  en  gammel  Dragonhest  der  lyt- 
ter til  et  Signal.AndNx.PE.I.260.  -hue, 
en.  [I.l]  spec.  (zool.) :  benævnelse  for  en  slags 
sneglehuse,  som  ligner  en  dragons  hue.  vAph. 
Nath  11.63.  -klæde,  en.  [I.l]  lyseblaat 
stof,  hvoraf  de  danske  dragoners  uniformer 
laves,  (en)  Dragonklædes  lyseblaa  Sofa. 
Const.Kogeb.338.  -olie,  en.  [II]  (fagl.)  olie, 
som  fremstilles  af  esdragon.  SaUVI.366. 
-salat,  en.  [II]  (f  Dragun-.  VSO.).  (især 
kog.)  salat  af  esdragon.  VSO.  dragonsk, 
adj.  [drB'go-'ns^]  (nu  næppe  br.)  adj.  til  I. 
Dragon.  vAph.(1764).  f  Dragoh-urt, 
en.  [II]  ^  d.  s.  8.  II.  Dragon  (jf.  Drageurt;. 
Moth.D120. 

Drag -plaster,  et.  (f  Drage-.  Moth. 
D112).  (ænyd.  drag(e)plaster ;  gldgs.)  jf.  III. 
drage  6.1:  plaster,  som  faar  en  byld  til  at 
trække  til;  trækplaster.  VSO.  MO.  Folk 
Lægem.I.19.  -pude,  en.  (nu  næppe  br.) 
jf.  III.  drage  8:  ( hoved  )pude,  som  overtræk- 
kes m.  et  vaar  olgn. ;  trækpude.  VSO.  -rem, 
en.  (efter  ty.  tragriemen;  især  landbr.  ell. 
dial^  til  III.  drage  12:  d.  s.  s.  -baand  2. 
VSO.  Feilb.IV.104.  \\  ogs.  (foræld.)  d.  s.  s. 
Dragt  6.  MilTeknO.59.  Feilb.IV.104.  -slaa, 
en.  (foræld.)  betegnelse  for  to  træstykker  i 
forkærren  paa  hiulploven.  Giersing.  Land- 
oeconomien.I.(1825).418.  -sug,  et  ell.  f  en. 
(fra  no.  dragsug  (-sog),  smsat.  af  III.  drage 
og  sug,  vbs.  til  suge;  O,  1.  br.)  stor  bølge, 
som,  idet  den  trækker  sig  tilbage,  suger  alt 
m.  sig.  det  (sker)  undertiden,  at  et  Skib 
settes  over  den  første  Revle,  og  om  Skip- 
peren er  vel  kyndig,  kand  slippe  strax 
ud  igien  ved  Drag-Suen,  eller  den  tilbage- 
drivende Søe-Gång.EPont.Atlas.I.504.  man 
(undgaar)  ikke  Niagara.  Selve  Navnet  er 
som  en  gabende  Naturmagt,  et  Dragsug, 
en  Storm  fra  et  Hav  inde  i  hanåetJVJens. 
NV.18. 

Dragt,  en.  [drsgcZ]  TIøysg.AG.121.  flt. 
-er.  (ænyd.  dragt,  drægt,  sv.  dråkt;  fra  mnt. 
dracht  (flt.  drechte;;  vbs.  til  III.  drage ;  den 
nord.  form  for  ordet  er  Dræt;  jf.  Drægt, 
drægtig) 

1)  (nu  næppe  br.)  iiHII.  drage  1;  m.h.t. 


913 


Drast 


Dragtov 


914 


fiskefangst,  især  konkr. :  d.  s.  s.  Dræt.  Moth. 
D117.  *Hans  Skude  nikked  og  Voddet 
sprak,  I  Saa  overhaands  stor  var  Dragten 
(o:  af  jfisk).Grundtv.SS.IL236. 

2)  til  III.  drage  12.i:  saa  meget  som  (kan) 
bæres  ad  gangen;  byrde.  2.1)  (mt  1.  br.  i 
rigsspr.)  i  egl.  bet.  (det)  forbydes  at  ride, 
trille  med  Hiulbøre  eller  sette  Dragter 
som  (folk)  hvile  med,  paa  Trottoirerne.Pf. 
^/*1769.  Hun  har  sin  fulde  Dragt  i  Hanke-  lo 
liUTven.FGuldb.AM.SQ.  *hent  en  Dragt  af 
trøsket  Qvas.Oehl.A.101.  (han)  hjalp  med 
at  bære  en  Dragt  Vand  eller  Brænde 
fra  Gaarden  til  StegersetCBernh.III.52. 
Drachm.E0.328.  Et  Par  Gange  om  Ugen 
gik  Sørine  til  Købstaden  med  en  Dragt 
Fisk.AndNx.DM.ll.  To  Arbejdere  . .  kom 
igaar  meget  alvorligt  til  Skaae  . .  ved  at 
en  Dragt  Sten  faldt  ned  fra  en  betydelig 
Højde  i  Hovedet  paa  dexn.BerlTid.^/il919.  20 
M.7.sp.4.  (sj.)  i  forh.  w.  med:  Dragter  med 
Flyttegods  (bæres)  frem  og  tilbage  over 
Ga.den.Hrz.III.3.  ||  (mi  næppe  br.)  om  saa 
meget  honning,  som  bier  kan  flyve  med  ad 
gangen,  (bierne)  flyve  med  deres  Dragter 
til  det  unge  StSiåe.Fleischer.B.702.  *(bim 
iler)  at  hente  fulde  Dragter,  |  Hvor  hvert 
et  Blad  sin  Sødhed  stolt  udbreder.Ei«./. 
116.  2.2)  t  (jf-  tt.  III.  drage  12.i,  drægtig; 
koll.:  alle  de  unger,  der  fødes  paa  en  gang;  30 
kuld  (jf.  Drægt;.  vAph.(1759).  2.3)  (dagl.) 
i  forb.  som  en  dragt  klø,  prygl,  en  (or- 
dentlig) omgang  klø,  prygl,  (en)  Dragt 
Uvig.Leth.(1800).  *„Den  Knegt  falder  lidt 
impertinent."  |  —  „En  Dragt  Prygl  han 
havde  fortient.'^ Oehl.SH.19.  „Jeg  skal  min 
Tro  lære  ham.  Slubbert  1"  Efter  flere  Drag- 
ter Prygl  . .  er  dette  lille  Forspil  forbi. 
Ing.Levnet.II.35.  PFaber.SK.13.  Det  kan 
godt  være,  at  Greven  vil  under  Haanden  40 
give  Dig  en  Dragt  Klø JakKnu.GP.  73. 
Alfred  var  simpelt  hen  en  Vigtigper  som 
Pelle  nok  en  Dag  gav  en  Dragt  K\ø.And 
Nx.PE.II.57. 

3)  til  III.  drage  12.2:  beklædning.  3.1) 
(koll.)  alle  de  klæder,  man  er  iført  (jf.  Klæ- 
der, KlædningJ;  klædedragt.  1  skulde  icke 
dømme,  at  hånd  var  saadan  stor  Herre 
som  hånd  er,  hvercken  af  Skickelse  eller 
Bragt.Holb.Ul.Ll.  en  jevn  ærværdig  Mand  50 
i  gammeldags  I>r3igt.Ew.(1914).I.64.  De 
vare  . .  alle  klædte  i  Tigerskind,  hvilken 
Dragt  holdes  for  den  største  Prydelse  i 
disseLsinåe.Bagges.NK.300.  See  ikke  til  no- 
get Menneske  i  en  smuk  Dragt  (Chr.  VI:  for 
deyligheds  skyld  ^  . .  Thi  af  Klæder  kom- 
mer Møl  frem.yisd.45J8.  det  var  da  en 
mærkelig  dragt  at  optræde  i !  jf:  *Kroner 
og  Scepter  i  Demant-Spil  lege,  |  Leg  er 
dog  ikke  den  kongelig  I>Tagt.Kingo.265.  m 
3.2)  koll.:  sæt  ell.  hold  (yder)klæder  (fx. 
om  trøje  og  benklæder;  nic  næsten  kun  om 
damebeklædning:  jaket  og  nederdel;  jf  Spad- 
seredragt;.  Jud.10.8.  (han)  ombyttede 
sin  Dragt  med  en  gammel,  grov  Klædning. 
Molb.DH.II.44.    brogede  Klude,  som  jeg 


. .  tilskar  og  syede  i  Dragter  (til  dukker). 
B:CAnd.XI.26.  PalM.Luftsk.72.  hanmaatte 
give  sin  kone  penge  til  en  ny  dragt  I  || 
(nu  kun  dial.)  %  udtr.  som  en  dragt  klæ- 
der, paa  Væggen  hang  en  hel  Dragt  nye 
smukke  KlæåeT.SvGrundtv.FÆ.II.3.  Feilb. 

3.3)  (nu  næppe  br.;  „sjeldenfLevm.;  om 
et  enkelt  klædningsstykke.  At  have  Hat, 
Hue  (elier  anden  Dragt)  paa  Hovedet. 
Høysg.S.134.  jf.:  *Den  tykke  Vams,  den 
foeret  Dragt  |  Er  alt  hengt  hen.Stub.67. 

3.4)  GJ  billedl.  ell.  overf.  *Løgn  er  ført  i 
Sandheds  Dragt.Kingo.162.  at  klæde  denne 
Comoedie  i  Parisisk  Dragt  var  intet  an- 
det, end  af  en  lystig  og  moralsk  at  giøre 
en  fattig  og  maver  Comoedie. Ot;eys.  af 
HolbLevned.177.  *Ikke  den  (0:  blomsten) 
spinder,  ej  den  syr,  |  Dronning  er  dog 
dens  Dragt  for  dyr.(jr7'undtv.SS.III.441. 
den  Digtning,  der  nu  i  forandret  Dragt 
anden  Gang  seer  Lyset.Hauch.DV.II.12. 
Naar  man  faar  de  tykke  Gardiner  hængt 
op.  Tæppe  paa  Gulvet  og  sit  Sommertøj 
nedpebret,  saa  er  det  ogsaa,  som  om  mau 
skifter  sine  Tankers  BragtV Ved.It.86.  JJ 
(fagl.)  om  dyrs  ell.  plantes  ydre.  MøllH.l. 
466.  Husmusen  , .  er  maaske  bedst  kjendt 
i  den  ensfarvede  „musegraa"  Dragt,  hvori 
den  ofte  optræder.Frem.DA^.458.  MentzO. 
Pl.97. 

4)  (dial.)  aaq  til  at  bære  spande  i.  MDL. 
MøllH.1.466.  SJællBond.35.91.  Kværnd.  Feilb. 

5)  (vet.)  betegnelse  for  den  bagerste  del 
af  hestens  hov.  VSO.  Viborg&Neergaard. 
Benævnelser  til  Hestens  Anatomie.(1800).85. 
MøllH.1.466.  „der  er  Ringsko,  helt  runde 
og  en  Saal  imellem,  for  Heste,  som  har 
daarlig  „Dragt"."  —  „Vil  det  sige,  at  de 
er  platfodede?"  —  „Ja,  det  er  rimeligt 
no\i.'*Drachm.PV.21.  LandmB.IL30.  ||  f 
om  den  bagerste  del  af  et  kreaturs  klov.  VSO. 

6)  (foræld.)  mellemstykket  paa  en  dragt- 
sadel.  MilTeknO.59.   SaVVI.38o. 

t  Drag -tavl,  et.  ('Dragetavl.  Moth. 
D112).  et  slags  dam-  ell.  brætspil  m.  18  brik- 
ker. (Kalk.L377).  Moth.D112.  VSO.  ogs. 
om  spillebrættet  (jf.  Dragtavle^ .'  Moth.D112. 
-tavle,  en.  (nu  kun  dial.)  bræt  til  brug 
ved  damspil  olgn.     VSO.    Esp. 51. 

Dragt-brusk,  en.  [6]  (vet )  brusk,  der 
forbinder  dragten  og  hovbenet  (hos  hesten). 
LandmB.II.15.  LandbO.1.566.  -e-vis,  adv. 
se  dragtvis.  -grube,  en.  [5]  (vet.)  fordyb- 
ning ell.  grube  paa  hoven  hos  hesten.  Landm 
B.U.31.  LandbO.II.659.  -hjørne,  et.  [5] 
(vet.)  hornvæggens  ombøjningssted  paa  he- 
stens hov.  LandmB.II.31.  LandbO.II.658. 
-maler,  en.  [3]  (nu  1.  br. )  maler,  som  har 
sin  styrke  i  at  skildre  klædedragter,  draperier 
olgn.  (jf.  Kostumemaler;.  Han  var  een  af 
vores  største  Dragtmalere. F/SO.  MO.  D&H. 
-maling,  en.  [3]  (ogs.  -malning.  MO.). 
(nu  1.  br.)  den  kunst  at  male  dragter  (jf. 
Kostumemaleri;.  Han  har  sin  meste  Styrke 
i  Dragtmaling.  F-SO.  MO. 

Drag-tov,  et.  (mi  næppe  br.)  tov,  hvori 


Uf.    Rentrykt  *>/«  1921 


58 


915 


I>ras;t8adel 


Drama 


916 


noget  trækkes  (jf.  I.  Drag  ll.i^.    VSO.   Mil 
TeknO.59. 

I>rag;t-8adel,  en.  [6]  ^  sadel,  i  hvis 
stropper  stanghaandhesten  bærer  gaffelhom- 
mene.  Sal.VIIAOå.  -tamp ,  en.  JG]  ^ 
læderstrop  (paa  dragten),  livori  gaffelbom- 
mene holdes  fast.  Sal.VII.404.  -vis,  adv. 
[2]  (f  dragtevis^.  (nu  1.  br.)  Karlen  bar  det 
hiem  dragteviis.F/S'O.  At  betale  Bærerne 
dragtviis.ifO.  lo 

Drag-tej,  et.  (ogs.  Dragetøj.  MøllH.I. 
487.  Feilb.).  (dial.)  seletøj  (til  heste).  VSO. 
MO.  Feilb.  \\  spec.  (foræld.)  om  seletøj  til 
et  hjulplovsforspand  (jf.  DrætJ.  MøllH.1.487. 

Dragun,  en.  se  II.  Dragon. 

drag- vis,  adv.  [I]  (1.  br.)  \\  [I.IO]  vi 
kørte  hurtig  ned  over  det  aragvis  hæl- 
dende hB.na.Nat  Tid.  ^ValOOS.  M.  Till.  2.  sp.2. 
t  -vod,  et.  ('Dragevod.  Moth.D112.  Cit.1736. 
(Jy  Saml.  4R. III. 250)).  d.  s.  s.  Draggarn.  20 
Moth.Dll2.  VSO.  MO.  -værk,  et.  (]Mand- 
arb.)  en  slags  hvidt  broderi,  som  bestaar  i, 
at  man  trækker  traade  ud  paa  begge  leder 
af  tøjet  og  kaster  over  de  tilbagesiddende 
traade;  stolpesyning;  „den  uddragne  syning". 
Tidsskr.  f.  Kunstindustri.  1898.  84.  VortJSj. 
1111.16. 

Draisine,  en.  [drBisina, dræ-]  -r.  (efter 
navnet  paa  opfinderen,  (tyskeren)  frUierre  von 
Drais)  1)  (foræld.)  betegnelse  for  den  ældste  30 
cykelkonstruktion  (konstrueret  1817  af 
ovennævnte  opfinder).  JBaden.FrO.  SaU 
V.36o.  2)  (jærnb.)  let  firhjulet  vogn,  der 
(især)  drives  ved  haandkraft  og  anvendes  i 
jærnbanevæsenet  ved  tilsyn  m.  skinnevejen 
olgn.  S&B.I.176(Dressme).  OpfB.UI.304. 
Draisiner  maa  ildie  bringes  ind  paa  Banen 
uden  . .  Ledsagelse  af  en  ansa.t.DS£.Tog- 
regl.29. 

I.  Drak,  en.  se  I.  Drage.  40 

II.  drak,  præt.  af  drikke. 

O  drakonisk,  adj.  [drB'ko'nis^]  {ef- 
ter navnet  2}aa  den  strenge  gr.  lovgiver  Drå- 
kon)  om  (lov)bestemmelser  olgn.:  overor- 
dentlig streng.  Modens  Love  ere  drako- 
niske.Élich.(1846).I.XL  v.  Meyer. 

t  Dralling,  en.  flt.  -er.  {jf.  jy.  draller, 
traUer,  sjæll.  drallerhoved,  pjalt,  sendrægtig 
person,  jy.  dralre,  sjæll.  dralle,  være  sen- 
drægtig ell.  kejtet,  sv.  (dial.)  draUa,  gaa  lang-  50 
somt,  falde  ned,  gaa  i  stykker;  maaske  besl. 
m.  dratte;  Jt/.)  iturevet  stykke  tøj;  las; pjalt. 
*Der  sad  jo  Hul  hos  Hul  paa  hendes  he- 
ste Klæder,  |  Og  lutter  Draliinger  mand 
saae  paa  alle  Stæder. AlbThura.Cold. Al  >: 
sa.Betænkn.BS''. 

Dram,  en.  [dr^m']  fit.  (1.  br.)  -me  ell. 
■mer  (Moth.D120.  Skjoldb.SM.73.  ThitJens. 
G.58.jf. Feilb.).  {jf.  æda.  dragma,  draghmæ 
(MKrist.Fr.34);  af  gr.  drachme,  en  vægt- 60 
og  møntenhed,  gennem  lat.  drachma,  Vs  unse, 
maaske  fra  apotekersprog;  jf:  Dramme  .  . 
Er  et  kventin  i  apoteker  vegt,  Drach- 
ma.Moth.D120;  jf.  sv.  no.  dram(m)  og  eng. 
dram,  slurk,  snaps,  ogsaa  vægt-  og  maalbe- 
t egnelse;  jf.  dramme;  talesjn'.)  mindre por- 


tion  af  stærkt  spirituøse  drikke,  min 
giæstfrie  Vert  (bød)  mig  en  dygtig  Dram 
af  den  ægte  gamle  Rom.Rahb.Tilsk.1793. 
348.  en  dram  kognak  j  jf. :  Kom  og  drik 
en  Slurk  af  denne  Lærke  . .  jo,  min  Sjæl 
skal  Du  drikke  mig  til,  og  det  med  en 
dygtig  Dram^.CBernh.NF.IV.112.  ||  især  om 
et  lille  glas  brændevin;  snaps.  Gode  Mave- 
draaber,  Krusemynteviin  o.  a.  m.  recom- 
menderes  til  dem  som  elske  en  medicinsk 
Dram.Tode.ST.II.20.  *Ost  og  Brød  og  en 
tredobbelt  'Dram.Wess.191.  *den  geskæf- 
tige Hustru  dækkede  Bordet,  |  Skienkte 
sin  Husbond  en  Dram  i  den  lille  sølverne 
Tumling.Oe/i/.J.57.  da  de  kjører  hjem  om 
Aftenen,  er  der  nogle  af  dem,  der  har 
faaet  sig  en  stor  Dram  i  Kjøbstaden.Sv 
Grundtv.FÆ. 11.131.  de  havde  ogsaa  druk- 
ket meget;  der  var  dem,  der  havde  faaet 
vel  mange  Dramme.JV Jens.IIF.118.  „jeg 
kan  virkelig  ikke  taale  Snaps  1"  „Snak  om 
en  Ting!  Vist  skal  du  ha'  din  Dram." 
Aakj.VF.40.  jf.MDL.  Feilb.  Thorsen. 

Drama,  et.  ['drama]  (f  Drame.  PdRo- 
senstG. Dramatiskjournal. I. (1771). 4.  Leth. 
(1800).).  best.  f.  dramaet  fdra-ima-'af]  elL 
dramet,  fit.  dramaer  [idraima'ar]  ell.  dramer. 
{af  gr.  drama,  handling,  skuesjnl)  I)  litte- 
rært arbejde,  bestemt  til  opførelse  paa  scenen; 
(teater)stykke;  skuespil.  Man  behøver 
ei  at  sammenligne  Hr.  B(redals)  Drame 
med  andre  over  samme  Historie,  for  at 
overbevises  om  det  sietteY ær d.PdRosenstG, 
DramatiskJournal.I.(  1771)4.  lyrisk  Digte- 
kunst . .  er  et  væsenligt  Element  af  Dra- 
met.IIeib.Pros.III. 143.  hun  og  Alfred  hen- 
rykte deres  taknemmelige  Publicum  ved 
at  udføre  enkelte  Scener  af  forskjellige 
Dramer. Gylb.X.146.  (den)  næsten  matema- 
tiske Forstand,  hvormed  den  franske  Dig- 
terskole  ordner  Gangen  i  et  Drama.jBraw- 
des.XIII.311.  II  det  borgerlige  drama^ 
se  borgerlig  1.8.  ||  spec.  om  skuespil  af 
alvorligere  indhold  (mods.  lystspil).  JBa- 
den.FrO. Heib.Pros.III.107.  i  Stedet  for 
Dramaet  faa  vi  Vaudevillen.  GoZdsc7i?n.JJJ. 
293.  Repertoiret  bestod  væsentlig  af  Lyst- 
spil; Dramaer  var  af  Hensyn  tU  Dronnin- 
gen (0:  Caroline  Mathilde  i  Celle)  udeluk- 
}Lede.Bobé.B.99.  \\  overf  (jf  bet.  2):  (i) 
Billedet  fra  1806  (o:  Eckersbergs  „Fiskerne 
fra  Hornbæk")  (var  det)  Optrinet,  Dramaet, 
han  skildrede  med  en  vis  Energi  og  paa 
Bekostning  af  Karakteristiken  i  de  en- 
kelte Figurer.EHannover.E.163.  2)  CP  stærkt 
sindsbevægende,  spændende  ell.  ry- 
stende begivenhed.  *Ideengaaer  i  Verden 
om  forknyt;  |  Den  gjennemføres  ei  i  Li- 
vets Dramer.PalM.V.294.  jf:  „De  kompe- 
tente Autoriteters  bedste  Skjøn."  Et  Fa- 
miliedrama fra  vor  naturhistoriske  Verden. 
WilliamSørensen.  ( bogtitel.  1897).  (avissjn: :) 
Det  rystende  Drama,  som  fandt  Sted  .  .  i 
Fjor,  da  Chauffør  N.  N.  dræbte  sin  Hustru 
og  brændte  h\get.NatTid.^^kl918.Aft.3.sp.4. 
Et  Fortvivlelsens-Drama.  En  Moder  giver 


917 


Dramatiker 


Drank 


918 


sine  to  Smaapiger  Saltsyre  og  berøver  sig 
selv  lj\\Qt.BerlTidPkl918.M.4.8p.8.  jf.: 
Mordforsøg  paa  AdUsvej  . .  Ved  Halvni- 
tiden  i  Morges  er  der  . .  udspillet  et  Drama, 
som  nær  havde  kostet  en  ung  Pige  Livet. 
EkstrahVl6l918.3.sp.2.  Dramatiker,  en. 
[drB'ma'di^ar]  ftt.  -e.  skuespilforfatter. 
nan  (er)  som  Dramatiker  allerede  en  Magt, 
som  det  har  været  en  helt  betænkelig 
Historie  for  det  kongelige  Teater  at  lægge 
sig  ud  med.Brandes.XlII.510.  i  Nordens 
førlitterære  Litteratur  (kan  man)  tydeligt 
skelne  de  Anlæg,  der  i  deres  Udvikling 
har  gjort  Danskerne  til  Nordens  Epikere, 
Svenskerne  til  dens  Lyrikere  og  Nord- 
mændene til  dens  Dramatikere. FiZMwd.iV. 
13.  Danske  Dramatikeres  Fovhvind.Krak. 
1917.104.  dramatisere,  v.  [dr^madi- 
'se'rel  -ede.  vbs.  -ing  (s.  d.).  1)  give  et 
stof  dramatisk  form;  især  om  at  bear- 
bejde noveller  olgn.  til  scenisk  opførelse.  JBa- 
den.FrO.II.  Foreningen  af  Poesi  og  Po- 
lemik i  de  dramatiske  og,  ligesom  Alad- 
din, dramatiserede  Eventyr  (o:  af  Gozzi). 
VilhAnd.G.102.  2)  (sj.)  d7ive  dramatisk  for- 
fattervirksomhed;  skrive  skuespil.  Taus- 
hed  og  Angreb  besvarer  jeg  . .  ved  af  al 
Magt  at  tage  fat  paa  at  dramatisere.jBow^. 
Va.56.  Der  er  (o:  i  vore  dage)  Dramatikere 
i  Mængde,  en  rig,  ja  en  overvældende 
Litteratur,  og  der  er  di'amatiseret  i  en 
Mangfoldighed  af  Retmnger.  SaU  VI.  393. 
Dramatisering^,  en.  ftt.  -er.  vbs.  til  dra- 
matisere (1);  mere  konkr.,  om  værket  i  den 
dramatiserede  form:  Ingen  maa  uden  Sam- 
tykke af  Forfatteren  til  et  Digterværk  . . 
lade  opføre  saadanne  Dramatiseringer  af 
Værket . .  der  væsentlig  kun  bestaa  i  Gj  en- 
fremstilling  af  Indholdet  i  en  for  Scenen 
brugelig  FoTm.LovNr.48^y4l889.§2.  dra- 
matisk, adj.  [åTTB^ma-disg]  (af  qr.  dra- 
matikos)  1)  adj.  til  Drama  1.  A^am  Og 
Eva  .  .  Et  Dramatisk  ^%yWQ.Eiv.(1914}.I. 
145.  Den  Dramatiske  Journal  (o:  et  tids- 
skrift for  teaterkritik).  PdRosenstG.(bogtitel. 
1771).  Dersom  Du  lagde  Dig  efter  det 
Dramatiske  (o:  efter  skuespillervæsenet). Blich. 
(1920).IV.24.  den  dramatiske  Kunst  (o: 
kunsten  at  digte  dramaer)  bestaaer  just  i  at 
lade  os  fatte  det  Hele  igjennem  Det,  som 
ioTties.Heib.Pros.III.l  79.  Ethvert  dramatisk 
Stof  kan  modtage  den  episke  ¥oxTa..smst. 
III.294.  en  Linedandsertrup  og  et  drama- 
tisk Selskab  (o:  skuespillerselskab)  havde 
indfundet  sig  (i  den  lille  by).Winth.IX.173. 
at  dette  skal  være  christelig  Gudsdyrkelse 
at  i  en  stille  Time  en  Mand  dramatisk 
costumeret  (o :  som  en  skuespiller  paa  sce- 
nen) træder  frem  og  . .  forkynder,  at  der 
er  et  Evighedens  Regnskab  .  .  vi  gaae 
imøåe.Kierk.XIV.113.  Dramatiske  Arbej- 
der (o :  shiespillitteratur)  . .  fordrer  en  del 
undtagelser  fra  de  almindelige  principper 
for  regelret  bogsats./S'eZrøar.^i6"7.  jf.:  Tænk- 
ningen bliver  dramatisk  og  spiller  i  Stil- 
hed de  mest  forviklede  Intriger  med  sig 


selv. PMøll.1.336.  2)  mindende  om  et  skuespil; 
livfuld;  virkningsfuld;  spændende; 
gribende  (j/".  Drama  2^.  Naar  man  under 
Læsningen  af  Illaden  udbryder:  „Hvor 
dette  Sted  dog  er  dramatisk!"  saa  mener 
man  (ikke),  at  Homer  kunde  have  været 
SkvLesmldigteT.Heib.Pros.III.207.  Der  er 
intet  dramatisk  ved  aandelig  Sundhed  og 
Ligevægt. M  Jepsen.  Grundtvig ell. Brandes? 

10  (1904). 37.  O  Dramaturg  en.  [dr^ma- 
itor'q]  fit.  -er.  {af  gr.  dramaturgås)  en  som 
giver  sig  af  med  dramaets  ell.  teatrets  teori; 
skuespil-  ell.  teaterkritiker;  skuespil- 
forfatter. I  disse  Bedømmelser  kunde 
Dramaturgen  lidt  efter  lidt  samle  Forraad 
til  en  Sku  espillerkonst.i2a/i&.Æ.  75.  Jeg  dri- 
ster mig  ei  til  at  bedømme  (skuespiller- 
indens) Talent,  da  jeg  ei  er  Dramaturg. 
RudBay.EP.1.42.  Hermann  Sudermannfst/- 

20  nes)  kun  en  Dramaturg  af  mindre  høj  Rang. 
Brandes.F.386.  de  ofte  lidt  piratagtige  Her- 
rer, der  under  Navn  af  „Dramaturger"  . . 
ernærer  sig  ki-isteUgt  ved  at  „tilrettelægge" 
Manuskripterne  (o:  til  film).UGad,Filmen. 
(1919).109.  CD  Dramatnrg:i,  en.  [drB- 
mator'gi'J  flt.-cr.  skuespillets  ell.  teatrets 
teori;  litterær  fremstilling  heraf  ell. 
haandbog  heri.  Sal.V.461.  ||  ogs.:  skue- 
spilkritik,  fra  den  15de  Marts  1842  be- 

30  gynder  en  ny  Æra  for  den  danske  Dra- 
matvirgi.PLMøll.KS.I.141.  \\  (sj.)koll.:  skue- 
spil. Edv.  Brandes' Dramaturgi,  hvis  For- 
del ikke  er  Psykologiens  Vidde,  men  dens 
Nøjagtighed.  AGarde.  Dansk  Aand.  (1908). 
148.  O  dramaturg^isk ,  adj.  [drsma- 
'tor'gis(7]  adj.  til  Dramaturg(i).  Dramatur- 
gisk Kx\i\k.'.Bagges.DY''.XI.235.  Dramatur- 
giske MhB.nd\\ngev.Seib.Pros.VI.261.  Kun 
i  Kraft  af  sin  dramaturgiske  Indsigt  for- 

40  maar  (Wilhelm  Meister)  allerede  ved  sin 
første  Optræden  .  .  at  gøre  et  dybt  Ind- 
tryk som  SkvLespiWer. Brandes.Goe.1.286.  sa. 
F.62. 

dramme,  v.  ['drBma]  (af  Dram;  iij., 
sj.)  drikke  snaps.  *der  prates  og  drikkes 
og  dTammes.Aakj.RS.37.  jf.  Feilb.IV.105, 
Drank,  en.  [otbii^'^']  uden  flt.  (ænyd.  d.s.; 
fra  nt.  drank,  drik,  mask,  jf.  ty.  trank; 
besl.  m.  drikke)  1)  (foræld.,  jf.  bet.  2.2  slutn.) 

50  vædske  til  at  drikke;  drik.  Drank  ..  kal- 
des alleslags  drikke  xaTe.Moth.D134.  *\eg 
(skulde)  Dem  med  Aonisk  Drank  (o:  mu- 
sernes drik,  poesi)  |  Paa  Deres  Brøllup 
skiadjike.Wadsk.42.  Du  skal  have  Tak  for 
Dranken  (o:  øllet). Rist.FT.15.  2)  fø  ell. 
dial,  jf.  MDL.  Feilb.  Esp.51)  om  forskellige 
produkter  fra  brændevinsbrænding  (jf.  Lut- 
terj.  2.1)  den  urene  spiritus,  der  frem- 
kommer ved  første  brænding  (og  hvoraf 

60  brændevinen  uddestilleres  ved  anden  brænding). 
Moth.  Dl 34.  Feilb.BL.84.  MøllH.1.466.  2.2) 
det  som  bliver  tilovers  ved  sidste  bræn- 
ding, naar  brændevinen  er  destilleret  fra; 
bærme.  Moth.D134.  han  faldt  i  en  Drank- 
kule,  ligesom  Dranken  var  hed  fra  BTæn- 
deTiet.Goldschm.VII.294.  væk!  det  er  mig 


58* 


919 


dranke 


Draperi 


920 


som  Drank  det  og  Bærmevalle.JPJac.J. 
139.  Bærme  (Drank,  Spøl)  fremkommer 
som  Affald  fra  Spritfabrikationen.  Landw 
B.II.114.  II  (overf.)  om  daarlige  drikkevarer. 
*(vi)  bælled  os  med  grumset  Drank  |  paa 
Mageligheds  Fuåe. Ploug. II. 191.  jf.:  Drank 
. .  kaldes  t^ndt  øl,  eller  slet  vin.Moth.D134. 

dranke,  v.  se  drænke. 

Dranker,  en.  ['drBi^^ar]  (f  Drankere). 
ftt.  -e.  (glda.  drankere ;  efter  mnt.  drenker, 
jf.  Drank)  1)  en  som  er  forfalden  til  sta- 
dig og  umaadeholden  nydelse  af  stærke 
drikke;  drukkenbolt,  en  Fraadser  og 
Dranker  (Chr.VI:  drankere  ).5Afos.3i.50.  *et 
Ancker  (o:  øl),  |  Hvor  af  Jens  Sognefogd, 
skiønt  han  var  største  Drancker,  |  Ej  kunde 
bære  meer  end  3  til  4  Kruvis.Holb.Paars. 
244.  *Drankere  Vinen  af  Flaskerne  drikke, 
. .  I  Vi  kun  et  Glas  paa  det  andet  udstikke. 
Bagges.y.l73.  Drankeren  . .  vedligeholder 
Rusen  fra  Dag  til  I)a.g.Kierk.Sygd.ltO.  uden 
netop  at  være  en  Dranker  holdt  (han) 
meget  af  et  lystigt  LdLg.Goldschm.VII.96. 
han  stjal  sig  derhen  med  daarlig  Sam- 
vittighed som  en  Dranker  til  Kioen.Pont. 
LP.VIII.162.  2)  (zool.)  navn  paa  en  som- 
merfugleart; Lasiocampa  potatoria.  Sommer- 
fugle.46.  Dranker-asyl,  et.  [i]  et  Dran- 
kerasyl, hvor  man  kunde  helbredes  og  lære 
at  forsværge  Nydelsen  af  stærke  Drikke. 
Wied.Fæd.349.  -galskab,  en.  [IJ  (med.) 
delirium  (tremens).  0LBatig.Therapi.(1852 ). 
220.  Sal.1.563.  \  -gad,  en.  [1]  om  vin- 
guden, Bacchus.  *da  jeg  aabnede  min  Dør, 
I  Stod  for  mig  Drankerguden.flrz. FJI.^87. 
GJ  -inde,  en.  [1]  (1.  br.)  (Kalk.V.182).   en 

E urung  Tøs,  sat  i  Verden  af  en  Dran- 
er  og  en  Drankerinde.4XbRMP.J.  79. 
C3  Drankerske,  en.  (1.  hr.)  d.  s.  s.  Dran- 
kerinde.  (Kalk.V.183).  Thora  løj  for  at 
kunne  følge  sin  Natur.  Og  hun  forstod  at 
skjule  det  lige  saa  behændigt,  som  Dran- 
kersken forstaar  at  skjule  sin  Flaske.if 
Lars.AE.159.  Dranker-syg^e,  en.  [1] 
(med.)  alkoholisme. 

I.  Drap,  et.  [årsb\  ftt.  -per.  {af  fr.  drap, 
klæde,  tøj,  mlat.  drappus;  jf.  II.  drap,  dra- 
pere) f'  et  slags  tøj;  nu  spec.  om  et  stof,  der 
er  vævet  af  kamgarn  og  tilberedt  sotn  klæde. 
Her  sælges  .  .  super  fine  Drapper  med 
Silke  og  uldne  StotieT.Holb.Samt.41.  Vare 
L?181.  II.  drap,  adj.  [åreh\  bøjningsformer 
1.  br.  (fra  eng.  drab,  drap;  opr.  om  farven 
paa  en  bestemt  slags  klæde ;  jf.  I.  Drap)  (især 
(T)  om  tøj:)  af  lys,  graabrun  farve.  BOl- 
sen.Farvebog.(1858).68.  En  lys  drap  Kjole. 
Bang.L.156.  hvor  der  findes  Sandbund  er 
Farven  dra.p.Fleuron.Ch-um.(1919).4?.  *0g 
så  en  Pige  i  noget  lilla,  |  og  så  en  Søster 
i  noget  ar aptToniKristF. 42. 

III.  drap,  præt.  se  dryppe. 

CP  Drapa  ell.  Drape,  en  ell.  et  (Moth. 
D120.  Oehl.NG.192).  ['dra-pa,  "dra-fea]  ftt. 
drapaer  ['dra"ipa-'ar]  ell.  draper,  (laant  fra 
oldn.  drapa,  vist  afl.  af  drap,  drab,  egl.: 
digt  om  kæmpebedrifter)  navn  paa  oldnor- 


diske digte  med  omkvæd  (stev),  især  til  for- 
herligelse af  en  fremragende  mands  bedrifter; 
lovkvad.  *Vilst  du  da  . .  hæve  lydt  |  Din 
Røst,  og  synge  Drapa  ved  din  Broders 
Lug?Oehl.BG.190.  Frodes  Drapa  (o:  navn 
paa  en  afdeling  af  digtet  ,,Helge" ).Oehl.XXX. 
59.  *Din  Helgenskare  |  Skal  se  din  Glans, 
I  Med  Fugletunge  |  Din  Drape  sjunge. 
Grundtv.PS. VI. 340.  *( fædrelandet)  skrev  i 

10  Øst-  og  Vesterled  |  Sit  Navn  med  blodig 
Finger,  |  Gav  sine  Kæmper  Højens  Fred 
I  Og  Daaden  Drapets  \\ngQr. Ploug. (Dagbl. 
'yal882.1.sp.7).  jf:  i  mit  Indre  sang  det 
. .  vældige  Drapa  om  Kloden  og  Himlen. 
Kidde.H.264. 

tU  drapere,  v.  [drB'pe'ra]  -ede.  vbs. 
-ing  (s.  d.).  (fra  fr.  draper,  jf.  I.  Drap) 
iføre  ell.  beklæde  med  draperi.  Væg- 
gene vare  draperede  med  rødt  Fløjl.Ifawc^. 

20  VII.198.  II  om  anbringelse  af  folderige  klæ- 
der (gevandter)  paa  menneskeskikkelser  (egl.: 
paa  kunstværker),  især  paa  en  kunstnerisk 
ell.  virkningsfuld  maade.  Agerdyrkningen, 
forestillet  ved  en  staaende  drapperet  Fi- 
gur; I  sin  høire  Haand  holder  hun  et  an- 
tik F\ovieTn.Charlottenb.l?94.8.  hun  stod 
oprejst  midt  i  Baaden,  draperet  med  et 
stort  graat  Shaxl.JPJac.II.358.  især  refl.: 
*der  var  engang  en  Tid  . .  |  Da  dette  Le- 

30  gem  nødigen  gad  nøies  |  Med  Undersaat- 
tens  tarvelige  Kittel  |  Men  vilde  dristigen 
drappere  sig  |  Med  Kongekaabens  tykke 
I'w:p\iTfo\deT.Bagger.II.64.  han  drapperede 
sig  med  sin  Kappe  paa  de  forskjelligste 
Ma,Siåer.Chievitz.FG.98.  \\  (overf.)  tilgiv,  at 
jeg  siger  det  saa  reent  ud,  men  jeg  for- 
staaer  ikke  at  drapere  („besmykke")  mine 
Ord. Heib.Poet.V.48.  Det  var  Niels,  der 
havde  indledt  Forholdet,  ved  i  Ord  og 

40  Miner  at  drapere  Madame  Odéro  med  et 
klædeligt  Melankoli.JPJac.IJ.^40.  Dra- 
peri, et.  [drBfea'ri-]  ftt.  -er.  (fra  fr.  dra- 
?ierie,  af  drap,  se  I.  Drap)  t)  (vævet)  tøj, 
estemt  til  at  hænge  ned  i  folder;  især  om 
folderige  tæpper  ell.  gardiner,  de,  som 
herefter  ville  etablere  sig  som  Tapetma- 
gere i  Kbhvn.,  skulle,  forsaavidt  de  ønske 
at  befatte  sig  med  Drapperier,  underkaste 
sig   en  Frøve.Pl.^/nl845.    overf:  Se  blot, 

50  hvor  Luna  titter  skælmsk  frem  bag  Skyens 
lette  Draperi  UafciScAmidf.SP.58.  2)  folderige 
klæder  (gevandter),  især  i  billedkunst. 
i  de  ældre  Tider  .  .  forbrugte  (engelske 
damer)  et  uhyre  Antal  Naale,  til  at  be- 
fæste deres  Klædemon  med.  Længere  frem 
i  Tiden  har  dog  Bruget  af  Naale,  i  et 
nøiagtigt  Forhold  til  Drapperiets  Formind- 
skelse, taget  meget  af.ÉCLund.Samler.II. 
(1804).321.  i  vor  nærværende  Tid,  da  Drap- 

60  perlet  er  saa  sammensat,  og  spiller  Hoved- 
KoUen  i  M.BleTiet.Bagges.L.l.xix.  Beckett. 
B.25.  II  om  klæders  anbringelse  paa  en  kunst- 
nerisk ell.  virkningsfuld  maade.  'Silkekjolen 
I  Faldt  om  ham  i  prægtigt  Drapperi.HC 
And.X.535.  (spøg.:)  Jeg  har  haft  tre  Hu- 
struer og  jeg  er  snart  Halvtreds.    Se  paa 


921 


Drapering^ 


dratte 


922 


mit  Haar!  Se  paa  Drapperierne  (o:  ryn- 
kerne) under  mine  Øjne,  og  se  paa  de 
dybe  Furer  her  ved  Munåen.JMagnus.EE. 
13.  i f.:  (stolesædets)  Synders  Mangfoldighed 
dækkedes  af  Sytøjets  Kærlighedskaabe. 
Lapperne  laa  endog  ordnede  lidt  draperi- 
mæssigt./Sc/iand.77.5i',  O  Drapering, 
en.  vhs.  til  drapere;  jf.  (mere  konkr.):  Om 
Børneværelset  gælder  det  .  .:  Ikke  for 
meget  af  Gardiner,  Drapering  og  Polstring. 
VortHj.IV3.84.  ||  om  anbringelse  af  (fol- 
derige) klæder  paa  en  kunstnerisk  maade. 
Der  skal  være  en  Adel  og  en  Grandezza 
i  mine  Bevægelser  .  .  See  blot,  hvilken 
Drapperingl  hvilken  majestætisk  Holdning. 
Erz.XV  111.147.  Davids.KK.377. 

drap-farvet,  adj.  d.  s.  s.  II.  drap.  En 
halvvoxen  Groom  . .  med  drapf arvede  knap- 
pede G&mascher.Schand.AE.313.  Anna  bar 
en  sort,  ulden  Kjole  under  en  drapfarvet 
3aket.Biget.^/iol912.8.sp.4.  -havre,  en.  (egl 
no.;  jf.  ty.  dial.  treff,  hty.  trespe,  holl.  dial. 
drep,  navne  paa  græsarter;  af  uvis  oprin- 
delse) 2(  havregræs,  Avena  elatior  L.  JTusch. 
31.  Rostr.Flora.1.30.  jfSal.V.466. 

drase,  v.  (ogs.  drassej.  ['dra'sa;  'dress] 
-ede.  (jf.  no.  og  sv.  dial.  drassa,  gaa  og  drive, 
bornh.  drassa,  være  doven;  maaske  afl. «/" drat- 
te ;  jf.  Feilb. :  drasse,  drysse,  ogs. :  være  doven ; 
især  dial.)  falde  ned  i  smaadele  eller  styk- 
ker; drysse.  Moth.DlSl.  Regn  og  Hagl 
styrtede  drasende  ned.Blich  11.434.  (skærve- 
slageren) slaar  i  Stenene,  saa  det  klirrer,  og 
saa  Smaaskærverne  draser  ned  omkring 
BloWen.Laur Pet. Mennesker. (1891). 86.  Ta- 
gets Spanter  drasede  uophørligt.  Og  ogsaa 
Lervæggene  begyndte  at  vakle  og  trimle. 
FrPouTsen.B.107.  naar  nogen  gik  hen  over 
denne  Halm  (o: paa  et  loft),  gimpede  Læg- 
terne op  og  ned,  mens  Ormemel  og  Muse- 
skaar  drasede  ned.Aakj.VB.92.  drasle,  v. 
[■drBslo]  -ede.  {afl.  a/'drase;  jy.)  om  nedbør: 
falde  med  stærk  støj.  Moth.D121.  *Hagl 
og  Regn  .  .  drasled  riQed..LTh,ura.Poet.l20. 
*Haglen  draslende  til  lorden  falder.^WcA. 
D.UI.227.  Feilb.   drasse,  v.  se  drase. 

drastisk,  adj.  ['drBsdis^l  {af  gr.  dra- 
stikos,  handlende,  (stærkt)  virkende,  besl.  m. 
Drama)  t)  (med.)  om  afføringsmidler : stærkt 
virkende.  JBaden.FrO.  SaUI.219.  2)  GJ  om 
adfærd,  udseende  olgn. :  som  falder  stærkt  i  øj- 
nene; paafaldende;  afstikkende;  over- 
dreven. Figurer,  som  værdig  kunne  stUles 
ved  Siden  af  de  forhen  skildrede  (origi- 
naler), ja  som  endog  mulig  i  visse  Hen- 
seender afgive  et  endnu  mere  drastisk 
Sk\ie.Davids.KK.412.  K.,  mellem  hvis  An- 
sigt og  en  anden  Legemsdel  han  gjorde 
en  drastisk  Sammenligning.Sc/iand.Ss.55. 
disse  to  forstod  at  overliste  og  drastisk 
afstraffe  Skaffermesteren.FFed.^B'.  346. 
(han)  beskriver  meget  drastisk  dette  Fæ- 
nomen som  en  Krig  mellem  Leveren 
og  Naboorganerne.  OBlad.  OmEnteroptose. 
(1903).63. 

I.  Ørat,  en.  [dved]  {besl.  m.  dratte;  sj) 


lille  del  („klat"),  som  falder  af  (noget). 
Moth.D121.  VSO.  II  om  noget,  der  falder 
ned  ell.  hænger  skævt:  Den  halvlange  Kon- 
firmationskjole hang  ned  i  en  Drat  (o:  den 
„dryppede")  ved  den  ene  Side.ThitJens.M. 
272.  jf.MDL.  II.  drat,  interj.  [dn?d]  (dagl; 

I.  br.)  for  at  betegne,  at  noget  falder  ell.  „drat- 
ter"; klask!  Dratl  der  ligger  det. FSO. 
S&B.  jf. Feilb.:  dratte.    IIL  drat,  præt.  se 

10  dratte,  drat-,  i  ssgr.  (nu  især  dial.)  til 
dratte  3.  -fingrer,  en.  „dratfmgret"  person. 
Moth.D121.  VSO.  -fingret,  adj.  tilbøjelig 
til  at  tabe,  hvad  man  skal  holde  paa;  „klat- 
tevom".  VSO.  Piger  ere  mere  dratfingrede 
og  værre  til  at  slaa  istykker  end  Mand- 
tolk.Blich.I.120.  De  ynkelige  Karle,  der 
ville  trælle  for  et  Kjøbstadsfolk,  et  dratfin- 
gret  Fak.HolmHansen.EnfriMand.I.(1877). 

II.  Feilb.   -bas,  en.  d.  s.  s.  -finger.   Han 
20  slog  en  Tallerken  istykker,  den  Drathas  I 

Gadeordb.^  Esp.51.  -hændet,  adj.  d.  s.  s. 
-fingret.  MBL.  Feilb.I.200.IV.105.  drat- 
te, v.  ['drBda]  præt.  -ede  ell.  (nu  især  dial.) 
drat  (Mo1h.D121.  Bagges.V.262.  Winth.II. 
256.  AndNx.DM.168.  jf  Feilb.);  part.  -et. 
{ænyd.  d.  s.,  oldn.  dratta,  gaa  tungt  og  lang- 
somt, no.  dranta,  komme  drivende,  sv.  dial. 
dratta,  gaa  langsomt,  tabe,  falde,  jf.  eng. 
dial.  drant,  tale  langsomt,   holl.  drentelen, 

30  gaa  langsomt,  nøle)  1)  (dagl.)  falde;  falde 
ned;  falde  om;  især  om  uforudset  ell. 
pludseligt  fald  (ofte  med  bibet.  af:  paa 
en  klodset  maade).  *(ørnen)  slap,  lod  Sneg- 
len dratte:  |  Hun  (o:  sneglen)  ialdt.Reenb. 
11.113.  Wadsk.l8.  Knud  Lyne  (lagde)  sin 
brede  Næve  saa  eftertrykkelig  paa  hans 
Skulder  .  .  at  Herremanden  . .  drat,  som 
en  Vante,  over  i  vore  Aspargesbeder.jRa^&. 
E.I.175.  *Bauge  . .  drat  en  tredsindstyve 

40  Favne,  |  Før  han  igien  til  Fodefæste  kom. 
Bagges.I.21.  *hele  Flokken  drat  omkuld. 
Grundtv.Optr.il. 140.  *Krybe  skal  man,  før 
man  gaaer,  |  Vil  man  ei  paa  Næsen  dratte. 
sa.Krøn.31.  han  drattede  som  død  ned  af 
Bnkken.Blich.PW.291.  'Mads!  jeg  tror  be- 
stemt, du  dratter  |  Ned  fra  denne  spinkle 
GiTen.PM.øll.1.109.  (pengene)  er  da  drattet 
ned  til  Eder  . .  ligesom  fra  Himmelen. C 
Bemh.IX.284.  *0m  det  gamle  Par  (o:  et 

so  par  dansende)  lød  Skoggerlatter,  |  Der  steg 
til  Vildhed  da  omkuld  det  dvattQv.PalM. 
V.58.  *Sæt,  at  han  dratter  |  Og  droner  i 
Vandet.Pi^a6er.S^,6.3.  (konfusionsmageren) 
brækker  Halsen  ved  at  dratte  over  sine 
egne  Ben.Pont.FL.485.  jeg  vilde  ikke  vente 
(med  at  blive  gift),  til  Tænderne  drattede 
ud  af  at  kede  sig.KMich.LM.132.  jf  Feilb. 
Esp.50.  II  talem.  dratte  af  pinden,  se 
Pind.   II   (spøg.)  i  st.  f.  falde  i  dette  ords 

60  overførte  anvendelser,  fx. :  (han)  haf de  ladet 
dratte  nogle  mindre  anstændige  fransk- 
høyhiertede  Expressioner  imod  de  nor- 
diske Folck.Klevenf.RJ.194.  „Du  kan  troe, 
han  (o:  en  valgkandidat)  er  bleven  feiet 
af."  —  „Nei?"  —  „Jo!  —  han  dratter  ('„/oZ- 
der  igennem" ).'^  Oversk.II.30.  Altsaa  drattede 


923 


drat(te)vern 


Drej 


924 


jeg  ved  Mørkets  Frembrud  i  en  tyk  Søvn. 
Pont.LP.IV.3.  jf.  Feilh.IV.105.  2)  (dagl.) 
m.  adv.  ell.  i  forh.  komme  drattende.  1. 
komme  (enleltvis  ell.  i  flokke)  sendrægtig 
ell.  senere  end  noget  andet.  Normændene  kom 
drattende  i  mange  smaae  Hold  langt  fra 
hinanden.  Grundtv.  Stiorre.  III.  187.  Odins 
Ravne-Galder  findes  vel  ikke  i  vor  Skind- 
Bog,  men  . .  jeg  lader  det . .  komme  drat- 
tende bag  efter. sa.Myth.171.  Det  Værste 
er  kun,  at  de  tre  andre  Vogne,  jeg  har 
leiet,  nu  ogsaa  er  kommet  drattende,  Fan- 
den maa  vide  hyoTfYa.Hrz.VIII.381.  2. 
komme  uventet  ell.  umotiveret,  han,  der 
kom  drattende  som  fra  Himlen,  da  det 
kneb,  og  reddede  os  Alle  Livet  —  var  det 
ikke  en  Baa.dsmiind.Ing.EM.1.39.  Drattede 
Du  ikke  for  sex  Uger  siden  med  eet  ned 
her  i  Egnen,  uden  at  Nogen  har  faaet  at 
vide,  hverken  hvor  Du  er  kommen  fra 
eller  hvem  Du  er  kommen  af.0versk.II.329. 
il  (Jy-)  nøle;  drive.  Feilb.  jf.:  Hånd  drat- 
ter („kommer  drivende")  bag  efter.Moth.D 
97.  3)  (nu  næppe  hr.  undt.  dial.,  jf.  MDL. 
Feilb.  Esp.50)  lade  falde  ell.  gaa  tabt, 
især  ved  uagtsomhed,  hånd  dratter  sine 
penge  bort.  Moth.D121.  *(han)  har  faaet 
sig  et  Hul  I  Paa  Bunden  af  sin  Hierne- 
lomme,  Herre!  |  Og  drattet  Alting  bort 
lidt  efter  lidt.Oehl.A.loS.  Hvor  kan  et  stort, 
gammelt  Menneske  gaae  og  dratte  saa- 
mange  Penge  ud  af  Lommen.Gylb.III.219. 
naar  det  kneb,  stak  de  mig  (o :  et  lille  barn) 
en  lille  Stump  Flesk  i  Munden,  til  at  suge 
paa,  og  bandt  den  fast  med  et  Tørn  om 
begge  mine  Øren,  for  at  jeg  ikke  skulde 
dratte  den  naar  der  var  Søgang.Etlar.SB. 
403.  drat(te)-vorn,  adj.  1)  (dagl.)  til 
dratte  1.  en  dratte vorn  person  lagde  sig, 
saa  lang  han  var,  hen  ad  asfalten  i  2) 
(især  dial.)  til  dratte  3,  d.  s.  s.  dratfingret. 
VSO.  MO.  Feilb. 

Ørang^e,  en.  ['drnuqa]  flt.  -r.  (optaget 
af  Grundtv.  fra  oldn.  draugr,  jf.  no.  draug 
(og  run.  dråugr?^;  besl.  m.  bedrage,  jf.  ty. 
trug,  bedrag,  oht.  gitrog,  spøgelse;  poet.,  for- 
æld!) dødning  (især:  som  viser  sig  paa  ell. 
ved  en  gravhøj);  genfærd;  genganger. 
*Er  Palnatoke  død?  Er  det  hans  Dravge,  | 
Som  sidder  her  ved  Miaiedag.Grundtv.PS. 
11.153.  *Malmet  vogtes  af  de  dødes  Drav- 
gev.smst.263.  •Utysker,  »Kæmper  og  Drau- 
ger,  i  Fieldets  dybe  Kløft.Oehl.NG.176.  et 
Gjenfærd  eller  en  Drauge,  som  kommer 
frem  af  Iløien.Hauch,II.446.  *nu  har  man 
Belas  Been  sænkt  ned!  |  En  Drauge  nu 
han  rider  om  paa  Høie !  Søtoft.BD.8.  PMøll. 
ES.I.151.  Hrz.VI.23.  *Navnløs  Tavshed 
hused  I  I  mit  unge  Bryst,  |  Hjertet  som 
en  Dravge  |  Sad  derinde  tyst.JPJac.DU. 
102. 

dransnsen,  adv.  se  daraussen. 

I.  Drav,  en  ell.  et.  drav.  Høy sg.AG.l 38. 
{glda.  draff,  oldn.  draf,  eng.  d'raff,  jf.  ty. 
treber;  nu  kun  jy.,  se  Feilb.)  affald  fra 
brændevinsbrænding  ell.  brygning;  bærme; 


mask.    en  Drav  d.  e.  en   ^osø\e.JBaden. 
Gram.30.    VSO.   MO.   især  i  talem:   Soen 
drømmer  om  sit  Drav,  og  Kiærlingen  om  sin 
Stav. F/SO.  Mau.I.138.  Moth.DlOO.  Høusg. 
S.100. 
II.  Drav,  et.  se  I.  Drag. 
J>ravaiiter(e),  se  Drabant. 
Dravat,  en.  [di-B'va'd]  (f  Travat.  Bag- 
ges.I.80.    VS0.VII.247).  flt.  -er.  {fra  holl. 

10  travaat,  travade,  af  port.  travados,  om  vold- 
somme kastevinde  og  orkaner)  pludseligt 
optrædende  stormvind  paa  havet;  hvir- 
velstorm. *God  Søemand,  rask  Kameratl  | 
I  Havblik  som  BraYat.Thaar.PB.25.  *0r- 
kanen  bruser  |  I  styrtende  Dravat.Ba^'^'es. 
IV. 21.  Ing.EF.II.77.  *i  Søgang  og  Drava- 
ter. Hr2;.ZFI.5i  8.  mellem  begge  Passater 
indtræffe  . .  hyppig  de  saakaldte  Dravater 
ellerTornados.Si5iZZe.6rflLJ.52.  Himlen  var 

20  ogsaa  uren,  og  vi  maatte  belave  os  paa  en 
Storm.  „Naal"  tænkte  jeg.  „Du  har  jo 
før  taget  en  Hvavat.'' Drachm.STL.227.  sa. 
DJ.L119.  II  overf  *Klart  Skib!  og  Lunten 
rede!  |  gjør  lyst  til  en  Dravat  (o:  „tørn", 
søkamp).Mich.II.105.  Bøgh.E.389.  Den  Gam- 
le var  gnaven  og  ordknap,  som  han  altid 
pleiede  at  være  ovenpaa  en  rigtig  Dravat 
(o:  rus)  af  den  Slags. Drachm.KK.65.  Er 
jeg  en  stærk  og  glad  Fyr,  der  med  Stolt- 

30  hed  gaar  ind  for  at  tage  en  mægtig  Dra- 
vat (o:  soldatertiden),  der  kræver  al  hans 
Styrke,  Beherskelse  og  Selvopholdelses- 
drift ?J5ø«weZycA;e.-S'^  .49.  jf.Esp.42 2.  især:  al- 
vorlig irettesættelse;  overhaling.  *Den 
Krabat  |  Faaer  en  Dravat  |  Af  vort  Politi. 
Heib.Poet.VI.198.  *Du  er  en  fordægtig  Kra- 
bat, I  ret  egentlig  saadan  en  Skriver-Hans,  | 
dei  trænger  en  dygtig  'Dravat.Rich.III.125. 
Drachm.F.1.432. 

40  t  Dravels-folk,  et  ell.  2^1.  -mand, 
en.  (ænyd.  d.  s.,  af  glda.  draff  uel,  snavs,  util- 
børlig tale,  snak,  oldn.  drafl,  løs  tale,  snak; 
besl.  m.  Dravle  og  I.  Drav)  om  simple,  tarve- 
lige folk;  især  foragt.: pøbel;  pak;  skarns- 
folk;  banditter.  Moth.D122.  Af  alle  dem, 
som  meldte  sig,  udvalgte  han  ikke  andre 
end  løse  Dravelsmænd,  Omstrippere,  saa- 
danne  der  alene  besadde  en  vild  Tapper- 
hed.Suhm.IlI.355.  Røvere,  Stimænd  og  an- 

50  detDravels-Folk.GrrMndfø./S'non-e.ZJ.35.if.  sa. 
Saxo.lI.23  7. III. 434.   Barfod.B.158. 
Dravge,  en.  se  Drauge. 
Dravle,  en.  {oldn.  drafli,  jf.  gr.  tropha- 
lis,  frisk  ost;  besl.  m.  Dravels(folk),  L  Drav; 
no.)  mælk,  som  er  kogt,  til  ostestoffet  har  skilt 
sig  ud;  ostet   mælk.   *Dravlen   bær  hun 
frempaaFad.NordBrun.D.47.LandbO.I.569. 
1.  Drej,  et.  [drai']  flt.  (sj.)  d.  s.  {egl.  sa. 
ord  som  I.  Drag,  paavirket  i  form  af  jy. 

60  dræj  (dræge.  MDL.85),  æda.  dræghæ,  side- 
form til  drage,  se  Kort.167;  jf.  stednavne 
som  Drejø,  se  JohsSteenstr.DS.91  \\jy.  (sdjy.) 
og  fynsk  (Ærø,  Langeland))  d.  s.  s.  I.  Drag  9 
(især  som  stednavn).  ADJørg.IV.489.  det 
papistiske  Kapel  .  .  laa  ved  Drejet,  der 
fører  ud  t\\.¥\ordhj. BasmHansen.PaulBang. 


925 


Drej 


dreje 


926 


{1901).41.  Drejø  (er)  delt  ved  et  „Drej". 
Frem.DL.II.329.  Drejet  paa  Ærø  mellem 
Graastens  Nor  og  Ravet.JohsSteenstr.DS.91. 
Feilb.I.196.  Sal.^VI.361.  jf.  MDL.82(u. 
Drev). 

II.  Drej,  et.  [drai']  flt.  d.  s.  «VS0.1?93; 
egl.  vbs.  tu  dreje)  drejning;  svingning. 
1)  (især  ^)  til  dreje  I.2:  Føreren  (af  flyve- 
maskinen) foretog  . .  nogle  krappe  Drej, 
pludselig  stoppede  Motoren,  og  Maskinen 
styrtede  (ned).NatTid.^^U1920.Aft.5.sp.3.  2) 
iil  dreje  3.  2.i)  (især  ^)  til  dreje  3.2:  Man 
er  i  Drej  eller  nødes  af  Farvandet  til  at 
dreje  den  ene  Ye\.NatTid.''^ld905.M.Till.3. 
sp.4.  Scheller.MarO.211.  ||  mere  konkr.:  sted, 
hvor  noget  drejer;  om  svingning  i  vandløb 
olgn.:  Med  Skibets  forøgede  Længde  har 
det  simpelthen  . .  vist  sig  umuligt  at  tage 
Drejet  i  Inåseilingen.Pol.yalOOT.l.  (1.  br.) 
om  en  vejs  (bratte)  sving :  *  (kusken)  vogter  sit 
Læs,  hvor  dets  Vej  har  et  DrQ\.Aakj.RS. 
43.  2.2)  (især  dial,  jf.  Feilb. 1.201  samt  dreje 
8.3)  overf.:  forandring  af  retning;  vending. 
De  flestes  Andagt  fik  herved  et  Drej; 
Øjnene  søgte  oftere  de  fremmede  To  end 
Fræsten.Blich.IV.224.  Vor  landigglade 
Stemning  fik  .  .  snart  et  andet  „Drej". 
smst.III.525.  Feilb.(u.2.6xe\Q).  Drej -bas, 
en.  se  Drejebas. 

dreje,  v.  ['draia]  -ede.  vbs.  -ning  (s.  d.) 
ell.  t  -else  (VSO.),jf.  IL  Drej,  Drcjeri.  (ænyd. 
d.  s.;  fra  mnt.  dreien,  jf.  ty.  drehen;  besl. 
m.  Tarm,  Traad  i|  i  bet.  4  har  ordet  nu  i 
rigsspr.  fortrængt  svarre,  svarve  ||  ofte  i  forb. 
vende  og  dreje  (i  bet.  1  og  2),  se  vende) 

1)  (trans.)  lade  (noget)  beskrive  en  cirkel 
ell.  en  del  deraf.  (jf.  ogs.  bet.  4:).  I.1)  sætte 
og  holde  (noget)  i  bevægelse  (ligesom)  om  en 
akse  olgn.;  ogs.:  bevæge  (noget)  rundt  ell.  om- 
kring; snurre  ell.  vende  om.  At  dreie  et 
Hiul,  en  Slibesteen.  7S0.  At  dreie  et  Hiul, 
en  Teen,  om.sms^.  For  at  bevare  Fieder- 
kræet  mod  Glenten,  sætter  man  det  . .  i 
et  Sold  og  dreier  derpaa  dette  Sold  tre 
Gange  avet  om,  saa  kan  Glenten  herefter 
ikke  see  dette  Kvæ.Thiele.III.61.  *flittig 
og  vims  er  den  lillebitte  Fod,  |  Den  dreier 
Rolskehiulet.Winth.VI.198.  (jeg  havde)  laa- 
set  min  Dør  og  dreiet  Nøglen  to  Gange 
om.sa.Nov.?8.  vi  fører  Stiletten  . .  lige  ind 
i  deres  Kød  og  drejer  til  og  drejer  rundt 
og  kan  ikke  lade  være.Bang.SF.10.  han 
sad  og  drejede  tokronen  mellem  sine  fing- 
re i  II  ofte  i  forb.  m.  præp.  paa:  den  om- 
vandrende Musikants  (kone),  han,  som 
dreier  paa  Lirekassen  (o:  lirekassens  sving). 
B:CAnd.IV.27.  Schand.BS.360.  i  et  Spring 
havde  hun  kastet  sig  mod  Døren  .  .  og 
drejede  om  paa  Nøglen,  til  det  skar  i 
hendes  Haand..JPJac./I.5^.5.  ||  særlige  forb. 
m.  adv.:  dreje  af  for  noget  ell.  (l.br.) 
dreje  noget  af,  lukke  (for)  noget  ved  om- 
drejning af  en  nøgle,  kontakt  olgn.  (jf.  af- 
dreje 8j.  (hun)  løb  hastigt  ud  af  Døren, 
som  hun  drejede  af  indvendigt  Ira.Drachm. 
UB. 358.  (jf.:  (han)  drejede  Nøglen  af  til 


et  Siå.eværelse.Schand.BS.115).  Jeg  drejede 
af  for  Lyset  og  lagde  mig  i  Gravmørke. 
JVJens.OM.55.  KLars.SA.108.  dreje  om 
for  noget,  d.  s.  saa  drejede  hun  om  for 
Lyset  og  blev  siddende  ganske  stille  i 
Mørket.sa.Mir.^59.  dreje  op  for  noget, 
lukke  op  for  noget  ved  omdrejning  af  kon- 
takt olgn.  De  kom  hjem.  Han  drejede 
op  for  Lyset.smst.235.    (han)  drejede  op 

10  for  den  elektTiske.ChrEngelst.LD.21.  \\  give 
noget  en  vis  form  ved  at  dreje  det  rundt; 
sno.  de  Haar,  som  vare  voxne  over  Mun- 
den eller  paa  Over-Læben,  hvilke  jeg 
havde  dreyet  til  et  par  brede  Knebelbar- 
ter. Robinson. 1.2 32.  nu  kun  i  forb.  m.  paa: 
(han)  sad  i  fem  Minutter  og  dreiede  hjæl- 
peløst paa  sit  Overskjæg.^rti*^. OJ.i69.  || 
fremstille  ell.  frembringe  noget  ved  sammenflet- 
ning, sammenrulning  olgn.;  sno.  dreye  Stræn- 

20  ge.vAph.(1759).  (xirtekræmmeren)  drejede 
sine  Kræmmerhuse  bag  sin  I>is]s..Brandes. 
11.70.  1.2)  give  (noget)  en  ny  retning  ell. 
stilling  ved  at  bevæge  det  til  siden  ell.  helt 
rundt;  vende;  vride,  (ofte  i  forb.  m.  adv., 
der  betegner  retningen;  om  manøvrering  af 
skibe:  dreje  et  skib  bi,  under  osv.,  se  w. 
bet.  3.2^.  tvende  døre,  som  kunde  drejes 
omkring  (1871:  tvende  bevægelige  Fløie^. 
Ez.41.24(Chr.VI).  dreie  et  s\s.ih.Moth.D123. 

30  *En  Steens  forborgne  Kraft  at  dreie  Staal 
til  N or d.Tullin.Søf. 18.  dreie  en  Vogn,  en 
Kanon.MO.  *Men  spørger  han  derude  hans 
Moder  lider  Ondt,  |  Saa  letter  han  sit  Anker 
og  dreier  Skuden  rnJidt.ARecke.P.25.  Dreje 
Skibet  ved  Hjælp  af  Ski'\ieTne.Scheller.Mar 
0.212.  Han  lagde  for  . .  med  en  fint  drejet 
Bold  ind  i  ^ettet.PoU^lsl919.10.sp.4.  \\  m. 
h.  t.  legemsdele:  dreie  Kroppen. FSO.  At 
dreie  Hovedet  hoTt.smst.1.459.  at  snoe  og 

40  dreie  Legemet  i  forskjellige  Retninger  un- 
der Løhet.Gymn.(1828).27.  Hauch.DV.II. 
165.  *foran  mig  han  svæved  . .  |  Jeg  saae 
kun  hans  Sandaler  . .  |  Og  nu  og  da  hans 
Smil,  I  Naar  Nakkens  stolte  Dreien  |  Lod 
skimte  hans  FToii\.Bødt.98.  dreje  Fødderne 
udad.S&B.  jf.:  alle  de  udskaarne  Hjorte 
stak  Hovederne  længere  frem  . .  og  dreiede 
med  Halsen  (nu  hellere:  drejede  halsen^; 
HCAnd.VI.25.  smst.V.167.  (nu  næppe  br.:) 

50  dreje  øjnene  (i  hovedet).  VSO.  'Hun  dreied 
sine  Øine  |  Af  sær  Medlidenhed.  Winth. 
HF.141.  MO.  dreje  halsen  om  paa  en, 
se  u.  Hals.  ||  (nu  næppe  br.)  uegl.  (jf.  bet. 
1.3^.  at  giøre  store  Mirakler,  dreye  Veir 
og  Ymd.Holb.Hex.IV.7.  For  at  dreie  denne 
skadelige  Elv  bort,  grov  han  .  .  en  dyb 
Gvøit.M.all.SgH.531.  \\  talem.:  dreje  kap- 
pen (kaaben)  efter  vinden,  vejret, 
se  Kaabe,  Kappe.  1.3)  overf.  anv.  af  bet.  1.2. 

60  ||  (især  o)  give  en  ny  retning;  vende,  hvor- 
ledes han  og  dreier  det,  saa  bliver  dog 
omsider  Penge  Omqvædet  paa  al  discour- 
sen.HHans.PD.129.  *Sind,  som  Vind,  kan 
dreies  naar  det  x'A.Ing.RSE.VI.UO.  (hun) 
dreiede  Samtalen,  idet  hun  spurgte  H., 
hvorfor  han  ikke  . .  hellere  havde  antaget 


927 


dreje 


dreje 


928 


den  catholske  B.eligion.Gylb.1.211.  At  dreie 
sin  Tale  hen  paa  noget.MO.  jf.:  Han  dreje- 
de da  et  Smil  frera.Schand.SB.167.  ||  (nu 
næppe  hr.)  udlægge  ell.  fortolke  paa  en 
spidsfindig  ell.  urigtig  maade.  dreie 
retten.Moth.l)123.  det  (er)  en  hæslig  Pro- 
curator  Stræg  at  dreje  Loven  saaledes. 
Holb.HAmb.III.2.  Man  kan  . .  dreje  (bibe- 
lens) Bogstaver  saalænge,  til  vor  Tidsal- 
ders Oplysning  er  lagt  ind  i  åem.Horreb. 
11.237.  "Hvor  listigt  vidste  han  at  dreie 
Sagen  lOeM.A 7.48.  MO.  jf:  jeg  skal  .  . 
nok  søge  at  dreye  dend  Artikel  (o:  i  loven) 
om,  hvor  vel  dend  er  klar  nok.Holb.llJ. 
V.7.  Landet  blev  .  .  opfyldt  med  Spaa- 
domme,  og  alle  Prophetier  bleve  dreyede 
til  denne  Tiid  (d:  udlagt  som  sigtende  til 
denne  tid).sa.JH.II.562.  \\  m.person-obj.  Han 
søgde  . .  at  dreie  (o:  „drage^)  sin  unge  Lær- 
ling deTfTa.Mall.SgH.5y8.  (han)  giorde  sig 
dem  forbundne  for  at  dreie  dem  efter  (0: 
faa  dem  til  at  handle  efter)  sine  Hensigter. 
smst.695.  nu  især  (dagl.):  faa  til  at  opgive 
meninger,  krav  olgn.:  omstemme.  Blich. 
(1920).VI.73.  Pigerne  snakker  om,  at  der 
ofte  er  Rivninger  imellem  dem,  og  at  det 
altid  ender  med,  at  Sønnen  kryber  til 
Korset.  Det  tror  jeg  gærne;  den  Gamle 
er  nok  ikke  saadan  at  dTeie.Sødb.KP.49. 
(nu  næppe  br.:)  narre;  bedrage.  Holb.NF. 
Fort.l3.  *En  Muus  den  beste  Jæger  |  Nu 
veed  at  dreye,  og  at  bruge  Svig  mod 
^v\g.sa.MpS.278.  1.4)  (vistnok  udviklet  af 
bet.  1.2;  jf.  no.  dreia  til  ein,  slaa  til  en,  holl. 
draai,  slag,  ørefigen;  dagl.)  i  udtr.  som  dreje 
(en)  en  lussing,  give  (en)  en  lussing. 
NMøll.K.140.  han  drejede  ham  en  ordent- 
lig en  i 

2)  refl.  2.1)  (jf.  bet.  l.ij  bevæge  sig  i  en 
cirkel;  løbe,  snurre  rundt;  rotere.  Hiu- 
lene  i  et  Uhrværk,  der  kun  dreie  sig  i 
den  foreskrevne  Gang.Mynst.Betr.  1.303. 
Da  hans  Øje  uvilkaarlig  faldt  paa  en  Blom- 
sterbutiks Vinduer  . .  følte  han  Alt  dreje 
sig  rundt  om  ham.Schand.SB.191.  uegl.  (jf. 
bet.2.s):  en  evig,  forudfattet  Bestemmelse, 
efter  hvilken  Alt  dreier  sig  i  sin  ordnede 
Gang,  som  Kloderne  histoppe  efter  de 
uforanderlige  hoxe.Mynst.Betr.  1.189.  m. 
overgang  til  bet.  2.2:  Han  dreiede  sig  om 
paa  Gulvet  som  en  Top.FSO.  *Som  et 
svævende  Fnug,  |  Kan  hun  neie  sig  |  Og 
dreie  sig  |  Paa  Foåen.Winth.SS.19.  2.2) 
(jf.  bet.  1.2)  forandre  sin  retning  ell.  stilling ; 
vende  sig.  Vinden  åreyedesig.Høysg.S. 
82.  Fløiet  dreier  sig  efter  Vinden.  FSO. 
•Søvnløs  har  jeg  ligget  hele  Natten  . .  har 
dreiet  |  Utaalmodig  mig  paa  Leiet.Hrz.D. 
11.73.  Drej  dig  .  .  sagde  Mama  til  dig, 
der  havde  Kjolen  paa  igen.Bang.L.ll. 
'dreje  sig  'om,  gøre  en  halv  omdrejning ; 
vende  sig  om.  drej  dig  om,  saa  jeg  kan 
se,  hvordan  jakken  sidder  i  ryggeni  j 
talem.:  dreje  sig  efter  vinden,  se  Vind. 
2.3)  overf.  anv.  af  bet.  2.1.  |t  f  om  personer: 
bevæge   sig;  færdes;   leve.     Stephanius. 


Nomenclator  Latino  -Danicus.  II.  (1 726).  21 9. 
min  Skiebne  vilde,  at  der  i  den  Kreds^ 
hvori  jeg  dengang  dreiede  mig,  ikke  var 
et  eneste  Fruentimmeransigt,  der  . .  kunde 
frembringe  et  . .  opmuntrende  SmiiLEw. 
VIII. 102.  II  i  forb.  'dreje  sig  om  noget 
(nogen),  have  noget  til  sit  midtpunkt;  være 
bestemt  af;  rette  sig  efter;  afhænge  af;  gælde. 
Derom  dreier  sig  deres  hele  Liv.Mynst. 

10  (MO.).  Det  Begreb,  hvorom  alt  dreier 
sig  i  Christendommen  . .  er  Tidens  Fylde. 
Kierk.IV.360.  (de  søgte)  bort  fra  Huset, 
hvor  de  tidligere  havde  indtaget  den  før- 
ste Plads,  og  hvor  Alt  havde  drejet  sig 
om  dem.Schand.O.I.178.  Derfor  drejede 
alle  hendes  Tanker  og  Drømme  sig  evigt 
og  bestandigt  om  ham.JPJac.1.67.  Det 
drejede  sig  om  Minutter.  Ja,  om  otte  Mi- 
nutter  skulde   Tæppet   gaa.Bang.SF.131. 

20  der  var  slagsmaal  paa  gaden;  det  drejede 
sig  om  et  pigebarn  j  „Du  kunde  vel  ikke 
laane  mig  nogle  penge?"  —  „Hvor  meget 
drejer  det  sig  om?"  —  „Ti  kroner."  <  om 
udtalelse,  samtale  olgn.:  handle  om.  Hele 
Skriftet  dreier  sig"  i  Experimentets  Afsi- 
deshed om  mig  selv. Kierk.V II. 537.  *Paa 
Vejen  talte  vi  op  og  ned;  [  Om  Vejret 
først  det  sig  drej  ed,  |  Men  siden  blev  det 
om  KæT\ighed.Bøgh.D.  11.309.    jf:  fire  . . 

30  Billeder,  som  dreie  sig  om  (0:  behandler 
emnet)  Frelserens  Fødsel.Høyen.AD.963. 
8p.2.  2.4)  (nu  1.  br.)  overf.  anv.  af  bet.  2.2: 
forandre  sig.  Holb.Vgs.(1731).I.6.  (efter 
at)  Geistligheden  begyndte  at  faae  Smag 
paa  Velstand  og  gode  Dage,  maatte  Reli- 
gionen dreye  sig  derefter .sa.jfir/j.a^«.  Stem- 
ningen i  Underhuset  drejede  sig.Brandes. 
IX.526. 
3)  intr.    3.1)  CP  d.  s.  s.  2.1.    Vognhjulene 

40  dTeiede.HCAnd.VIII.145.  Uhret  sagde: 
„dik!  dik!"  og  Viseren  dreiede.smsf.F.565. 
*Kometer  saas  fyge  og  feje,  |  og  Verden 
begyndte  at  dTe\e.Bergstedt.III.87.  jf.: 
*Dansens  Takter  mases  af  hans  Indad- 
Tæ'r  I  og  drejer  med  Pæ'  Sivensak,  som 
danser  dev.Aakj.LivogSang.(1916).74.  samt: 
det  blomstrer  og  visner  og  visner  og  blom- 
strer i  en  evig  Dreienom;  der  er  Under- 
gang i  Livet,  —  Liv  i  Undergangen.Oversfc. 

50  11.152.  3.2)  (jf.  bet.  2.t)  bevæge  sig  bort 
fra  sin  oprindelige  retning;  foretage  en  sving- 
ning; bøje  (5);  svinge  (især  om  færdsels- 
retning,  m.  adv.  ell.  præp.  til  at  betegne  ret- 
ningen). 'Da  dreied  (o:  vendte  om)  ved 
Løbsens  Ende  |  Den  Dverg,  og  mødte 
Thia\t.0ehl.NG.61.  Med  disse  Ord  dreiede 
han  atter  mod  Vesten,  og  sporede  Hesten. 
Blich.(1846).V.42.  *Veien  dreied  nu  fra 
StTanden.Heib.Poet.II.127.  *Nu  dreied  Vog- 

60  nen  om   en  Bakkes  Toji.CKMolb.SD.305. 


*jeg  naa'de  til  Østerbro,  |  til  Kroen,  hvor 
vejen  dTeieT.Sødb.GD.59.  jf.  (uegl):  Ho- 
vedet (paa  en  buste)  drejeae  stærkt  til  Si- 


deTi.Pont.LP.VIII. 17 5.  vinden  dreier. 
Moth.D123.  Vinden  drejer  til  venstre, 
mod  ^o\en.Wolfh.Mar0.446.    billedl:  Han 


929 


dreje 


Drejebor 


930 


svinger  som  en  Perpendikel,  han  drejer 
som  en  Yeirhane.Hørup.II.lOG.  ||  dreje 
af,  (pludselig)  tage  en  ny  retning;  bøje  af 
(jf.  afdreje  1^.  Han  støder  an  paa  alt 
hvad  der  møder,  naar  det  ikke  selv  dreier 
af.Mall.(1795).357.  *Han  vilde  ind,  men 
dreied  af  igjen,  |  Idet  han  saae  mig.Thiele. 
RomantiskeDramer.(1860).l 73.  HCAnd.XII. 
194.  hun  drejede  af  ned  i  Haven.JPJac. 
1.162.  vi  holdt  hvil,  hvor  bivejen  drejer  lo 
af  fra  hovedlandevejen  j  overf.:  man  (kan) 
jo  søge  at  undgaa  Stormen  i  sin  Sjæl  ved 
at  dreje  af  for  det  Onde,  naar  det  rejser 
sig  i  Ens  l:isLt\ir.VBeck.LK.I.225.  dreje 
om,  tage  en  anden  retning;  bøje  om,  af; 
ogs.:  vende  om.  Gaden  er  nok  lige,  men 
naar  den  har  ende,  maa  mand  jo  dreje 
om  til  en  Sinåen.HolbJ'ean.III.3.  Vinden 
dreyer  om.Høysg.S.227.  *Hver,  der  faaer 
..  Øie  paa  mig,  |  veed  net  at  dreie  om  20 
ad  anden  Gade.FGuldb.SS.III.371.  De  vare 
komne  paa  en  gal  Vei,  og  maatte  altsaa 
dreie  om  igien.FSO.  *hvor  Stien  dreier 
om  I  Og  bag  om  By  sig  sniger. Winth. 
Haandt.102.  „Drej  om  ad  lille  Kongens- 
gade — "  (revyvise  fra  1890^ erne). Arbejde- 
rens Almanak.lO  18. 51.  II  spec.  ^  m.  h.  t.  ma- 
nøvrering af  skibe  (ofte  m.  overgang  til  bet. 
1.2):  Moth.D123.  *Vi  hilser  med  vort  Ære- 
Skud,  I  Og  lar  ad  Søen  dreie. J!FWis.5.  30 
(skibet)  behøver  (hverken)  at  luve,  eller 
dreje  for  (andre  skibe).  SøkrigsA.(  1752 ).§ 
699.  Skibet  kan  ikke  dreje  saa  krapt 
eller  'kort. Scheller.Mar 0. 212.  især  i  udtr. 
som  dreje  af,  svinge  et  skib  bort  fra  vinden 
ell.  kursen.  Moth.Dl23.  Scheller.MarO.212. 
jf.:  Saa  ophørte  Nannas  Gang  i  Smedien. 
Hun  behøvede  ikke  noget  endeligt  Ud- 
brud af  Smedens  Vrantenhed;  hun  „drej- 
ede af"  itiåe.Drachm.I'V.123.  dreje  bak,  40 
se  u.  n.  bak  l.i.  Harboe.MarO.  dreje 
(et  skib)  bi,  se  H.  bi  1.  Harboe.MarO. 
*De  prajede  Smakken.  Den  drejede  bi. 
Drachm.SH.59.  Sal. III.  1030.  overf.:  PA 
Heib.US.255.  dreje  op  mod  søen,  op 
i  vinden  olgn.,  svinge  (stævnen)  op  mod 
søen,  vinden.  Scheller.MarO.212.  dreje  til, 
d.  s.  s.  dreje  under.  Harboe.MarO.  Sal.^ 
VI.403.  dreje  til  vinden,  gaa  over  fra 
rum  sejlads  til  at  sejle  bidevind.  SøLeæ.  50 
(1808)139.  en  dansk  Krigs  -  Skonnert  .  . 
løb  os  agterom,  dreiede  til  Vinden  i  Læ. 
JJPaludan.Er.57.  Drachm.PV.49.  ScMler. 
MarO.212.  dreje  under,  .^  lægge  et  skib 
(under  høj  søgang)  saaledes  i  forhold  til 
søen,  at  det  arbejder  saa  lidt  som  muligt 
(jf.  underdrejet^.  Drachm.KK.67.  Scheller. 
MarO.212.  m.  obj.:  „Vi  faar  dreje  hende 
under!"  sagde  Kaptajnen.  „Hun  arbejder 
altfor  svært  i  denne  Sø\'^Drachm.PV.141.  60 
3.3)  (videre  udvikling  af  bet.  8.2)  i  udtr.  som 
gagen,  hyren  drejer  (fra  en  bestemt 
3ag),  ^  gagen  begynder  at  „løbe",  regnes 
(fra  nævnte  dag);  ogs.:  gagen  „løber",  be- 
regnes. Turen  varer  2  Maaneder.  Gagen 
200 Kj*.  pr.  Md.,  drejer  fra  Paamønstringsda- 


gen.BerlTid.^y 61907. M.Till. Nr.l.l.sp.o.  op- 
bringes Skibet  eUer  gaar  det  tabt  ved  en 
ved  Krigen  foraarsaget  Ulykke,  drejer 
saavel  Hyre  som  Krigstillæg,  saalænge 
Flaget  bevares  neiitra\t.Ugeskr.fRetsv.l916. 
A.502.  maaneden  drejer,  ^  maaneden 
gælder  som  lønningsperiode  (fra  en  bestemt 
dag);  maanedshyren  „løber"  (fra  den  nævnte 
dag).  Harboe.MarO.  9.  April.  Maaneden 
begynder  at  dreje.  Jeg  har  Hyre  som 
Skibsdreng  med  6  Rbd.  i  Maaneden.DracAw. 
PV.II0.   BerLiisb.S.28. 

4)  (videre  udvikling  af  bet.  I.1)  tildanne 
et  stykke  træ,  horn,  metal  olgn.  (v.  hj.  af 
drejestaal),  idet  det  hurtigt  føres  rundt  paa 
drejebænken;  ogs.:  forfærdige  ting  af  træ, 
horn,  metal  paa  den  nævnte  maade.  4.1) 
(fagl.)  i  egl.  bet.  jeg  skulde  dreje  ham  et 
Fihe-Iixias.FrHorn.PM.8.  dreyede  Daaser. 
Klevenf.RJ.141.  Dreye  FløyteT.Høysg.S.50. 
Hallager.107.  højryggede  Stole  med  drejet 
Træværk.(Sc/jaw(Z.  FF.4o.  ||  uden  obj.  Han 
kan  dreie  godt,  kunstigen.FSO.  Han  kunde 
snedkre  og  åTeie.Hauch.MfB.85.  Hostr. 
ZJS.III.16.  i  forb.  m.  i:  Han  kan  dreie  . . 
i  Rav,  Elfenbeen.FSO.  man  forstod  ikke 
blot  at  dreje  i  Træ,  Ben  . .  men  ogsaa  i 
Metal.laCour&HHolst.MenneskeaandensSejre. 
(1904). 85.  II  (pott.)  tildanne  en  klump  ler 
olgn.  paa  drejeskiven.  Pottemager!  er  Frem- 
stilling . .  af  alle  Haande  drejede  Lerkar. 
Sal.XlV.586.  \\  talem.:  dreje  (en)  en  knap, 
en  (voks)næse,  se  Knap,  Næse,  Voksnæse. 
4.2)  part.  drejet  brugt  som  adj.  i  sammen- 
ligninger ell.  uegl.,  især  m.  h.  t.  legemsbyg- 
nmg.  Han  seer  ud,  som'  han  var  drejet 
(o:  han  er  velskabt).Leth.(  1800).  han  havde 
et  Par  af  de  meest  velsignede  Øine,  og 
var  overalt  som  han  var  dreiet.Gnmdtv. 
Snorre.III.147.  Der  var  dog  ikke  en  ond 
Tanke  i  dette  lille,  kjønne  Hoved,  i  denne 
vel  drejede  Kiop.Schand.VV.197.  jf.:  No- 
get efter  kom  en  Grævlingehund  løbende 
paa  sine  drejede  Ben.Drachm.VT.291.  4.3) 
CP  overf.,  m.  h.  t.  udtalelse  olgn.:  fremsætte 
i  en  smuk,  udadlelig  ell.  kunstlet  form. 
*Complimenter  forstaaer  jeg  vel  daarligt 
at  dieie.Oehl.T.157.  *han  er  en  Ven  |  Af 
Seneca,  der  dreier  Antitheser.Ifa«c/t./)F. 
1.147.  et  lille,  nydelig  dreiet  Afslag.lfr^r. 
IX.85.  Da  hun  havde  faaet  Fraserne  drej- 
ede færdig,  var  hendes  Taarer  fangede  af 
S\øTet.SchandJF.76.  jf:  Vers  . .  traditio- 
nelle og  veldTe\eåe.HøjskBUyi  1920.274. 
II  i  forb.  m.  paa:  han  stod  og  drejede  paa 
mange  dristige  Vendinger,  som  han  allige- 
vel ikke  turde  give  hyd.JPJac.II.91.  An- 
ton bukkede  stift  og  drejede  paa  et  Par 
Talemaader.Po«f.J/.ii6'. 

Dreje-,  i  ssgr.  (især  ^  ell.  fagl.)  af 
dreje  1, 3  og  4;  jf.  Drejer-,  -aksel,  en.  [4] 
aksel  paa  drejebænkens  spindeldok;  spindel. 
OpfB.mil.31.  -basse,  en.  [1.2e«.3.2]  (for- 
oda.) svingbasse;  drejekanon.  D  r  e  j  b  a  s.  vAph. 
(1759).  -bor,  et.  [l.i]  alm.  bor,  der  drejes 
om  en  akse;  druebor  (mods.  Stødebor^.  vAph. 


III.     Rentrykt  '^^U  1921 


59 


931 


Drejebord 


Drejereb 


932 


(1759).  Sal.III.387.  -bord,  et.  [4]  vandret 
underlag  (paa  en  drejemaskine),  hvorpaa 
ai'bejdsstykJcet  hviler,  idet  det  føres  rundt 
(jf.  -skive;.  OpfB.UII1.3é.  -bro,  en.  [1.2 
ell.  3.2]  bro,  som  kan  svinge  i  vandret  ret- 
ning om  en  aksel;  svingbro.  MO.  OpfB.^13. 
168.  Trap.*III.71.  -bue,  en.  [l.i]  bue  af 
fiskeben,  spanskrør,  elastisk  staal  olgn.,  som 
bruges  til  at  sætte  et  bor,  en  spindel  olgn.  i 
en  drejende  bevægelse.  FBFriis.KA.174.  Ur- 
mageri.l2.  -bænk,  en.  [4]  værktøjsmaskine 
til  drejning  af  træ,  metal  olgn.  (jf.  Drejer- 
bænk og  Drejemaskine  2).  Moth.D123.  VSO. 
MO.  OpfB.'nil.27.  -dor,  en.  [1  ell.  3] 
dør  (bestaacnde  af  fire  korsstillede  fløje),  som 
er  drejelig  om  en  lodret  akse.  (man  forlader) 
Hotellet  gennem  Vestibulens  nye,  store 
Drej edør. FoUV^l 903. 2. sp.  6.  Hag.  III.  249. 
-fyr,  et.  [l.i]  (I  br.)  blinkfyr.  S&B.  D&H. 
-bag^e,  en.  [41  et  slags  drejestaal  af  form 
som  en  hage  (jf.  Drej  erhage  j.  Hannover. 
Tekn.223.  -hals,  en.  [I.2]  ff  Drej-.  vAph. 
Nath.III.96).  \.  vendehals,  Jynx  torquilla  L. 
(jf-  Bygfugi;.  Moth.D123.  EPont.Atlas.I. 
618.  VSO.  Sal.XVIII.142.  -bjerte,  et.  [4] 
(ur.)  en  slags  medbringer  (paa  drejestol), 
som  i  formen  minder  om  et  hjerte.  Urmageri. 
20.  -jsern,  et.  [4]  jæmværktøj,  som  bruges 
ved  drejningen;  drejestaal.  Moth.D124.  PA 
Heib.US.535.  LandbO.I.570.  -kanon,  en. 
[1,2  ell.  3.2]  JaJ  lille  kanon,  sorri  kan  drejes 
om  en  tap  paa  midten;  svingbasse  (jf.  -basse^. 
Aller. 1.916.  -klaver,  et.  [l.i]  (foræld.)/^ 
Maver  m.  en  trævalse,  som  under  omdrejning 
lader  smaa  hamre  slaa  paa  strengene  (jf. 
-lyre/  Musikkat.107.  -kors,  et.  [I.2]  spær- 
reindretning (fx.  ved  baneovergange)  bestaa- 
cnde af  en  lodret  stolpe  m.  et  trækors,  som 
kan  omdrejes.  PoV^lil911.9.  DSB.Banebygn. 
43.  -krans,  en.  [I.2]  (møl.)  krans  paa 
toppen  af  en  vindmølle,  hvorpaa  „hatten" 
hviler,  og  hvorpaa  den  kan  drejes.  Feilb. 
-kunst,  en.  [4]  (jf.  Drejerkunst^.  vAph. 
(1759).  MO.  Drejekunsten  skal  være  op- 
fundet af  Grækevne.laCour&HHolst.Men- 
neskeaandensSejre.(1904).84.  -kurve,  en. 
[I.2]  (jæmb.)  sporsystem,  hvorved  lokomotiver, 
vogne,  tog  osv.  kan  vendes.  Sal.^  VI.405.  -lad, 
et.  [4]  d.  s.  s.  -bænk  (jf.  Drejerlad).  Moth. 
D124.  (hun)  fortæller,  at  De  drejer  saa 
nydeligt,  og  at  De  har  et  Drejelad  her  i 
H\iset.Hostr.US.ni.l6.  JPJac.I.158.  Wagn. 
Tekn.222.  -led,  et.  [I.2  ell.  3.2]  (anat.)  led 
af  en  saadan  beskaffenhed,  at  de  to  sammen- 
stødende knogler  kan  bevæge  sig  om  en  akse, 
der  ligger  paa  tværs  af  vedkommende  legems^ 
del  (jf.  -muskel j.  Panum.170. 

drejelig,  adj.  ['draiali]  CO  ell.  fagl.) 
især  til  dreje  1  0^  3:  som  kan  bevæges  ell. 
bevæge  sig  om  en  akse;  som  kan  drejes.  VSO. 
MO.  Over  Staffeliet . .  en  Lampe  paa  dreje- 
lig Arm  ud  tra.Yæggen.Esm.III.123.  Wagn. 
Tekn.34.  Hjulene  ere  enten  alle  fast  an- 
bragte paa  Akslerne,  eller  alle  drejelige 
om  åisse.LandmB.1.286.  VærktMask.53. 

-Dreje-lyre,  en.  [l.i]  (foræld.)  J*  d.  s.  s. 


-klaver.  Aller. 1.916.  -maskine,  en.  1) 
[I.1]  maskine,  som  sætter  en  anden  (større) 
maskine  i  bevægelse  (jf.  Dampdrej emaskinej. 
TeknMarO.  2)  [4]  maskine  til  drejning  af 
træ,  metal  osv.;  spec.  (mods.  -bænk  og  -stol^ 
om  store  ved  elektricitet  drevne  værktøjsma- 
skiner (især  til  drejning  i  metal).  Hamtover. 
Tekn.233.  OpfB.UIIlM.  -mejsel,  en.  [4] 
d.  s.  s.  -Staal.  SaUVI.413  \\  spec.  om  det  flade, 

10  til  sletning  anvendte,  drejestaal.  Haandv.283. 
-muskel,  en.  [I.2  ell.  3.2]  (anat.)  muskel, 
som  udfører  drejningen  i  et  drejeled  (rota- 
tor).  Panum.170.  f  -ord,  et.  [i.3]  (gram.) 
ord,  som  kan  udlægges  paa  flere  maader  ell. 
betyde  flere  ting  paa  en  gang;  tvetydigt  ord; 
homonym.  Langebek.(VSO.).  Høysg.2Pr.l2. 
13.16.  sa.AG.108.  -orjg:el,  et.  [l.i]  {efter 
ty.  drehorgel;  nu  næppe  br.)  lirekasse.  QF 
Ursin.Uhre.(1843).170.    -patron,   en.   [4] 

20  cylinder  paa  en  drejebænk,  hvori  arbejds- 
stykkets ene  ende  fastgøres.  TeknMarO.  -pil- 
le, en.  [I.2]  bropille,  hvorom  en  drejebro 
svinger;  svingpille.  Sal.^VI.410. 

Drejer,  en.  ['draiar]  Drejer.  Høysg.A 
G.142.  (nu  kun  dial.  Drejere.  Funch.MarO. 
1.154.  jf  Kort.§139).  flt.  -e.  (ænyd.  drejere 
i  bet.  2;  fra  nt.  dreier,  afl.  af  dreien,  se 
dreje  ||  i  bet.  2  egl.  sa.  ord  som  familienav- 
net Dreyer,  Drejer  ['drai'ar];  i  sa.  bet.  har 

30  07-det  i  rigsspr.  fortrængt  Svarver)  1)  til 
dreje  1.  l.i)  til  dreje  l.i  ||  (reb.)  mand, 
der  drejer  det  store  hjul  paa  en  reb- 
slagerbane. D&H.  II  (sj.)  haandsving 
(fx.  paa  en  lirekasse).  *Saa  vil  jeg  da  for- 
søge, I  Skjøndt  Dreieren  er  trang,  |  (om) 
Min  Lire  end  har  Klang. TFiwf/i.XI.56.  I.2) 
(jf.  andreje  1^  J,  til  dreje  I.2:  en  rund, 
tilspidset  træstok,  der  fx.  bruges  ved  ar- 
bejde paa  takkelagen.  Harboe.MarO.  Funch. 

40  Mar 0.1.154.  Scheller.MarO.212. 2)  til  åreie^: 
haandværker,  som  drejer  i  træ,  horn, 
metal  olgn.  Glarmester  e,  Drey  ere  og  Skrue - 
ma.gere.Holb.Berg.9.  FrHorn.PM.12.  hen- 
des hvide  (falske)  Tænder  giøre  Dreieren 
Ære.Bahb.Tilsk.1791.256.  de  sædvanlige 
Dreiere  .  .  som  gemeenlig  kaldes  Rokke- 
dreiere. Hallager.127.  Under  Borgerskab 
eller  Næringsbeviis  . .  paa  at  være  Dreier 
indbefattes  hvad  der  henhører  under  Kunst- 

50  dreierne  samt  Blokke-  og  Rokkedreierne. 
Lov -^ 1 12 1857. §18 f  TelefB.1920.sp.3023.  || 
(pott.)  person,  som  jyasser  drejeskiven 
og  tildanner  lerklumpen.  Sal.^VI.411.  || 
{maaske  egl.  et  helt  andei  ord,  se  u.  Drejer- 
kammer; foræld.)  person,  som  havde  opsyn 
m.  drejerkammeret.  TroelsL.X.43.  Drejer-, 
i  ssgr.  (fagl.)  af  Drejer  2  (jf.  Dreje-^;  af 
de  mange  ssgr.  kan,  foruden  de  ndf.  anførte, 
nævnes:  Drejer-arbejde,  -haandværk,  -lav, 

60  -lære,  -lærling,  -mester,  -svend,  -værksted. 
-bænk,  en.  d.s.s.  Drejebænk.  Adr.-^/d762. 
sp.9.  Hauch.MfB.lOl.  Byfogden  har  selv 
dreiet  mig  (0:  toppen),  han  har  sin  egen 
Dreierhænk.HCAnd.  V.295. 

Dreje-reb,  et.  [I.2]  J,  t^v  ell.  kæde, 
hvorved  ræerne  hejses,  naar  sejlene  skal  sættes. 


«33 


Drejerhage 


Drejning: 


934 


Moth.Conv.D66.  VSO.  Funch. Mar O. IL 28. 
Drachm.STL.263. 

Drejer-hage,  en.  d.  s.  s.  Drejehage. 
Wagn.Tekn.224. 

Drejjeri,  et.  flt.  (i  bet.  2)  -er.  vbs.  til 
dreje,  især  til  dreje  4.  1)  det  at  udføre 
drejerarbejde ;  drejerhaandværk;  drejer- 
kunst. (Fr.y.  har)  lært  Drejeriet  .  .  paa 
Rosenborg  opbevares  en  af  ham  . .  udført 


Haandv.2?4.  OpfB.^Iin.28.  -stol,  en.  I) 

[1.2  ell.  3.2]  (1.  br.)  drejelig  stol;  skruestol. 
en  af  vore  lærdeste  Jurister,  hvis  Stude- 
retid  hengik  paa  en  Dreiestol  meUem  Skri- 
vebordet og  SmsehoTdet.Davids.KK.412. 
2)  [4]  drejebænk.  Hersl.TT.L36L  vAph. 
(1759).  II  nu  kun  om  en  meget  lille  dreje- 
maskine, som  især  benyttes  af  urmagere,  ur- 
mageri.19.  SaUVI.41S.   -strem,  en.  [3.2] 


lille,  rund,  drejet  Ravdaase. Tidssfcr ./".ÆT-wnsf- 10  ('/■^s.j   trefaset   vekselstrøm.    Christians.  Fys. 


industri.1892.107.  2)  sted,  hvor  drejervirk- 
somhed udøves;  (større)  drejerværksted. 
TelefB.1920.sp.3024. 

Drejer-kammer,  et.  (tnaaske  en  om- 
dannelse af  ænyd.  dreselkammer,  skatkam- 
mer, idet  1.  led  er  opfattet  som  ty,  drechsel-, 
drejer-  (jf.  Dresselj;  jf.  Drejer  2  slutn.;  for- 
æld^ værelse  paa  kgl.  slotte,  hvor  kongen 
opbevarede  sine  brevskaber,  penge  olgn.,  og 


210.  -syg,  adj.  [3.2]  (1.  br.,  spøg.)  som  har 
drejesyge.  Sangerinden  . .  havde  mistet  al 
Besindelse  og  tumlede  som  et  drejesygt 
Faar  i  Kulissen,  ^an^'.  S.  357.  -syge,  en. 
[3.2]  (vet.)  hjernesygdom  (især  hos  faar),  som 
foraarsager  ejendommelige  drejningsbevægel- 
ser.  MO.  LandbO.I.460.  CGram.Husduen. 
(1910).150.  SjællBond.87.  overf.:  Dette  An- 
fald  af   politisk  Drejesyge    blev  hurtigt 


hvor  han  havde  sit  drejelad.  TroelsL.III.94.  20  fulgt  af  et  andet  og  tydeligere  Tilfælde 


SaUVI.410.  -kniv,  en.  d.  s.  s.  Drejestaal. 
Sal.V.477.  -kunst,  en.  (jf.  Dreje- j.  Tids- 
8kr.f.Kunstindustri.l892.103.  -lad,  et.  d.  s.  s. 
Drejebænk  (jf.  Drejelad).  Hallager. 269. 
Oehl.HrS.259.  Drachm.VT.288.  \\  (pott.)  ap- 
parat, hvor  lerkar  olgn.  tildannes  (jf.  Dreje- 
skive 2;.  Bergs.GF.L26. 

Drej  e-ror,  et.  [4]  halvcylindrisk  dreje- 
staal; skulpe  (skylp).  Haandv.282.  -scene. 


PLaurids.S.II1.113.  -taarn,  et.  [I.2  ell.  3.2] 
^  drejeligt  kanontaam.  Wolfh.MarO.272. 
AKohl.MP.Ll81.  SaUVL414.  -tov,  et.  [I.2] 
^  d.  8.  s.  -reb.  VSO.  -tromle,  en.  [I.2  ell. 
3.2]  (1.  br.)  to-  ell.  fire/løjet  drejelig  indret- 
ning, som  fx.  anvendes  i  billethuller  olgn. 
PoWwl914.Aft.4.  -toj,  et.  [4]  (haandvær- 
kerspr.)  koll.:  alle  de  til  drejning  nødven- 
dige redskaber.  VSO.    -Tægt,  en.  [I.2  ell. 


en.  [1.2  ell.  3.2]  (teat.)  teaterscene,  som  kan  30  3.2]  redskab  (af  form  som  en  vægt)  til  be 


dreje  sig  i  vandret  retning  og  rumme  flere 
sceneopstillinger  paa  een  gang.  Brandes.  F. 
383.  (markerne)  bevægede  sig  rundt  forbi 
ham  —  som  Bagtæpper  paa  en  uhyre 
Drejescene.J.^oW.ilfP.i.34.  -skive,  en.  1) 
£1.2  eU.  3.2]  skive  ell.  platform,  som  kan  drejes 
rundt,  de  bestilte  Varer  (kom)  rullende 
ind  fra  Kjøkkenet  paa  en  Drejeskive.Mar/c- 
man.Fort.60.   Man  bliver  saa  anbragt  paa 


stemmelse  af  meget  smaa  elektriske  og  magne- 
tiske kræfter;  snovægt.  Sal.XVI.303.  -værk, 
et.  1)  [I.1]  (dagl.)  værk  (fx.  i  et  ur),  som, 
sætter  noget  i  bevægelse,  jf.:  *Selskabets 
Gang  vil  have  noget  glattende.  |  Form  er 
dens  Smørelse.  Dets  Drejeværk  |  vil,  vi 
som  Hjul  skal  glide  i  en  smattende,  |  en 
upersonlig  O\ie.Marton.HB.30.  \\  talem.: 
det  (hele)  gaar  med  lodder  og  dreje- 


dette Højdepunkt  (0:  et  udsigtspunkt)  som  40  værk,   det  gaar  vilkaarligt  til,  gaar  med 

paa  en  Drejeskive  og  keder  sig  som  paa 

et  Va.nova.msi.VHh And. AD. 96.    Drejeskive 
med  levende  Billeder.Ze^'efe.JZ. 75.  ||  (jærnb.) 


cmdrejelig  skive  m.  spor,  v.  hj.  af  hvilken 
lokomotiver  og  vogne  kan  vendes  og  spor,  som 
ligger  i  vinkel  m.  hinanden,  forbindes  (jf. 
-kurve;.  OpfB.'ILllS.  DSB.Banebygn.65. 
billedl:  Det  er  faldet  i  min  Lod  at  træffe 
sammen  med  Strindberg  netop  paa  Tider, 


lodder.  2)  [4l  2.1)  (nu  1.  br.)  drejet  arbejde. 
Moth.D124.  VSO.  2.2)  d.  s.  s.  -maskine.  Han- 


nover.Tekn.233.  Feilb.  PoVhl920.11.sp.l. 

Drej-hals,  en.  se  Drejehals. 

Drejl,  et  ell.  (1.  br.)  en  (Funke.(1801). 
11.654).  [drai'fj  flt.  -er.  (ænyd.  dregel,  drell ; 
fra  nt.  drell;  oprindelse  usikker;  jf.Dvælg  |j 
viétnok  paavirket  i  form  afdial.  drejle,  drægle 
( Feilb  J.201.211),  æda.  dræghæl  (Harp.Kr. 


da  afgørende  Vendinger  fandt  Sted  i  hans  50  94),  oldn.  dregill,  baand,  strimmel,  se  draget) 


Aandsliv.  Jeg  har  mere  end  én  Gang  set 
ham  paa  Drejeskiven,  hvor  Lokomotivets 
Retning  forandres.5randes.JP.373.  ||  J,  ii 
drejelig  platform,  der  tjener  som  underlag 
for  en  ell.  flere  kanoner.  Wolfh.MarO.282. 
Scheller.MarO.212.  \\  (sj.,  spøg.)  om  gulvet 
i  en  dansesalon.  Er'et  maaske  Dig  eller 
mig,  som  har  valset  sig  platfodet  paa 
'DTeies\iiveTne?FrSkou8bo.EnSamftindsfjen 


mønstret  lærred,  opr.  kun  fremstillet  af 
hørgarn,  nu  ogs.  af  hamp  og  bomuld.  Adr.^l-t 
1 762.sp.6.  *Dækketøi . .  af  det  fineste  Dreiel. 
Biber.II.53.  de  spinde  ikke,  de  væve  ikke, 
de  samle  heller  ikke  Dreiel  i  Linnedskabe. 
Ing.EF.V.23.  'Hun  vanded  der  sit  Lærred, 
sit  Garn  og  sit  J)Teil.Winth.VI.258.  Dyner 
. .  af  Gaasefjer  og  hjemmegjorte  Drejler. 
Bang.Udv.33.   Haandklædetøjer  og  Duge- 


de.(1911).133.    2)  [4]  (pott.)  træskive,  Åwr- 60  tøjer  benævnes  ..  i  Vævningen  „linnede 


paa  lerklumpen  tildannes  (jf.  u.  Drejer  2, 
Drejerlad;.  Op fB.»  1111.203.  SaUVl.411. 
Feilb.  -spaan,  en.  [4]  spaan  af  træ,  me- 
tal osv.,  som  fremkommer  ved  drejning.  Haand- 
gem.229.  OpfB.UIll.36.  -staal,  et.  [4] 
staalværktøj  til  brug  ved  drejning  (jf.  -jærn;. 


DvQ\\ev'*.VæverB.75.VareL.^181.  ||  i  gen.  m. 
bet.:  af  drejl.  Dreiels  Dug,  Serviet. FSO. 
Feilb.  Drejls-papir,  et.  (fagl.)  en  slags 
papir,  som  ligner  drejl.  Haandgern.407 . 

Drejning,  en.  ['drainei\]  flt.  -er.  vbs. 
til  dreje,  t)  (jf.  \\.  Drej  i;  til  dreje  1.  vAph, 


59* 


935 


Dreling 


I>reng 


936 


(1759).  YSO.  1.1)  til  dreje  l.i.  Mølleren., 
foretog  den  Dreining  (af  møllens  hat),  som 
var  nødvendig  paa  Grund  af  at  Vinden 
havde  vendt  sig.  Gjel.M.372.  drejningen  af 
haandsvinget  j  1.2)  til  dreje  1.2.  *en  Drei- 
ning af  Roret  |  Kan  bringe  ham  og  hans 
FartøipaaKlipper.Hr2;.XI.7i.  Gymn.(1828). 
il.  hun  bevægede  den  magre  Hals  endnu 
hurtigere  i  sælsomme  Dreininger.IfCA«d. 
VII.220.  Aakj.VF.230.  i.3) (sj.)  til dre\e  1.3. 
denne  tilsigtede  Drejning  af  mine  Udtalel- 
seT.DagNyh.yi2l918.5.sp.6.  2)  (jf.  II.  Drej 
2)  til  dreje  (2  og)  3:  Proprietæren  gjorde 
en  Drejning  paa  Stovlenælen.Schand.BS. 
133.  med  Vindens  Drejning  følger  i  Al- 
mindelighed Temperaturspring  og  andre 
Ye\rfoTandiingev.Frem.DN.153.  Skibet  var 
i  'DTeinmg.Scheller.MarO.212.  ||  drejet,  krum 
form;  bøjning,  hendes  Næse  .  .  havde  en 
saadan  kæk  lille  Drejning  opad.Bang.S.210. 
II  sted,  hvor  vej  olgn.  drejer.  *til  altid  vid're 
Udsigt  I  Veiens  Dreininger  dem  førte.Pai 
M.ND.167.  JPJac.IL169.  De  var  naaet  til 
Drejningen  ved  KToen.Bang.T.23.  Skibet 
kan  ikke  tage  denne  Drejning  (dette  Knæk) 
i  Kaiialen.ScMler.MarO.212.  3)  (fagl.)  til 
dreje  4.  CVarg. Farve-Bog. (17 73). 102.  Han- 
nover.Tekn.220.  TroelsL.III.94. 

t  Dreling,  en.  {jf.  ænyd.  driUing;  fra 
nt.  dreeling,  ty.  dreiling;  afl.  af  drei,  tre; 
jf.  Søsling)  en  tysk  mønt  ^^  3  pfennig.  1 
beholder  ikke  en  Daler  af  jeres  Midler  . . 
Ikke  en  halv  Skilling,  ikke  en  Hviid,  ikke 
en  Dreling.jRm.ÆI>.£ri'-. 

Dreng:,  en.  [drBi],']  dreng.  Høy sg. AG. 58. 
flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.)  -er  (Pont.LP.1.39. 
Feilb.  Eort.159.  Thorsen.74).  (glda.  d.  s.,  jf. 
æda.  leghædreng,  tjenestekarl,  run.  drængu 
(i  bet.  1),  SV.  drång,  no.  dreng,  tjenestekarl, 
oldn.  drengr,  (ung)  mand,  tyk  stok;  grund- 
bet.: stok,  stang  olgn.  (se  bet.  6.2),  jf.  oldn. 
drangr,  spids,  opretstaaende  sten  ell.  klippe; 
vist  besl.  m.  III.  drage;  m.  h.  t.  bet.-udvik- 
lingen  jf  .Bengel,  Knippel,  Prygl  ||  bet.  5  er 
allr.  udviklet  i  glda.  (Dyrerim.58.61),  men 
bliver  først  alm.  i  18.  aarh.,  ænyd.  glda.  har 
i  reglen  i  denne  &ei  lidhen  drengh  olgn.;  i 
bet.  4  har  ordet  fortrængt  æda.  sven,  oldn. 
sveian,  i  bet.  5  æda.  svenbarn,  oldn.  sveia- 
barn;  jf.  Dengse) 

1)  (foræld.,  især  poet.)  (ung)  kriger;  helt. 
*vi  har  hørt  af  (o:  om)  Kong  Holgers 
Mænd;  |  ere  raske  unge  Drenge.D-FZ7. 
nr.5.7.  *Danmark  deiligst  vang  og  vænge,  | 
Lukt  med  bølgen  blaa,  |  Hvor  de  vakre 
voxne  drenge,  |  Kand  i  leding  gaa.LKok. 
(FSyv.Viser.(  1695). 584).  *Tappre  Dreng, 
som  Krig  forstaaer. Oehl.L.IL3.  Jeg  kj  en- 
der Eyvind  for  saa  god  en  Dreng  .  .  at 
han  ikke  bringer  os  Hærsagn,  uden  det 
er  sandt.PMøll.I.202.  *Listet  var  i  Mulm 
og  Nat  I  hid  den  tydske  Hær,  |  knap  de 
danske  Drenge  \  fik  Tid  at  spænde  Sværd. 
Ploug.  1. 103.  jf.  (m.  overgang  til  bet.  2.2^; 
*de  gamle  Drenge,  |  Som  blev  graa  i  Hil- 
des heg.Grundtv.BrS.  I. 


2)  om  voksen  mandsperson  i  alm.  2.1) 
mand;  i  flt.:  folk;  nu  kun  (dial.)  i  navne 
paa  visse  grupper  af  personer,  beboerne  af 
visse  (mindre)  omraader  olgn.  de  „Fagsbøl 
drenge"  (om  en  familie  fra  Fausbøl). Feilb. 
Rersø  Drenge,  de  Revsnæs  Drenge,  de 
Hads-Herreds  DTenge.DSt.1914.35.  2.2)  i 
udtr.  en  gammel  dreng  (jf.  u.  bet.  4:.3). 
1.  (dial.)  en  gammel  ungkarl.  Esj).52.  Feilb. 

10  2.  gammel  (og  erfaren)  mand;  klog  (dreven) 
fyr.  Moth.D125.  *Smukke  Koner  |  Kan  I 
bedaare  med  jer  Snak,  ei  mig.  |  Jeg  er  en 
gammel  Dxeng.Oehl.C.156.  *det  er  en  gam- 
mel Dreng,  |  Som  saa',  hvad  vore  Fædre 
os  forta\te.Grundtv.PS.IV.399.  Hostr.DD. 
44.  nu  (især  jarg.)  næsten  hm  m.  (nedsæt.) 
bet.:  levelystcn  person;  soldebroder,  han  for- 
staar  at  svinge  pokalen,  han  er  en  rigtig 
gammel  dreng  ■ 

20  3)  ung  mand  ell.  knøs,  som  staar  i  lære- 
ell.  tjenesteforhold  til  en  anden.  3.1)  (for- 
æld, undt.  i  talem.  (se  ndf.)  samt  i  bornh.  i 
bet.  „tjenestekarl"  (Esp.52))  i  al  alm.:  per- 
son, som  er  i  tjeneste  hos  en  anden,  dels 
om  en,  hvis  arbejde  mest  er  udendørs,  i  gaard 
ell.  mark  olgn.:  karl,  dels  om  en,  hvis  ar- 
bejde mest  bestaar  i  personlig  ojwartning  olgn. : 
tjener.  *0m  Du  vilt  Tiden  vide,  |  Hus- 
bonde, Pig'  og  Dreng,  |  Da  er  det  paa  de 

:i)  Tide,  |  Man  føjer  sig  til  Seng.Vægtervers. 
Kl.10.  *Imidlertid  jeg  raaber  paa  |  Min 
Dreng:  Lad  Glasset  iy\åe.Reenb.I.53.  „jeg 
er  Magisterens  Tiener,  som  staaer  her." 

—  „Serviteur  Hr.  Magister,  om  Forladelse. 
Jeg  tog  hans  Dreng  for  Magister." J?oZ6. 
LSk.III.6.  sa.Vgs.(1731).III.5.  sa.Skiemt. 
B8r.  Forordn." /7l750.§4.1.  en  Gevaldiger 
med  sin  Dreng,  som  fængsler  de  Straf - 
skyldige.Hallager.50.  *1  Skanderborrig  En- 

40  ge,  I  Alt  ved  den  blanke  Sø,  |  Der  gaae 
de  Piger  og  Drenge,  |  At  slaae  og  rive 
Bø.Blich.D.  11.81.  *Tidt  nægtes  Herren, 
hvad  man  ødsler  paa  hans  Dreng.  smst. 
205.  II  nu  kun  i  ordspr.  ell.  talem.:  være 
ens  dreng  ell.  dreng  for  en,  være  (som 
en)  tjener  for  en;  være  rede  til  at  adlyde 
ens  befalingerne,  anmodninger  olgn.;  springe 
for  en.  Moth.D126.  *hun  feier  Gulv,  er  Al- 
les Dreng.  IliaFibiger. Digtninger.  (1867). 19. 

50  Paa  Fattiggaarden  havde  Jørgen  været  al- 
les Dreng  og  faaet  mere  Prygl  end  Mad. 
AndNx.M.86.  „Vil  du  tage  det  brev  med?" 

—  „Nej,  tror  du,  jeg  vil  være  dreng  for 
dig."  i  drengs  dreng,  (nu  især  dial.) 
egl. :  den  ringeste  tjener  i  et  hus  (Moth.D126) ; 
person,  som  staar  under  den  tjenende  og  gaar 
ham  til  haande.  Hos  Bertel  havde  han  væ- 
ret Drengs  Dreng  og  ejed  ikke  Hunds  Ret. 
Aakj.yB.158.    Feilb.   ordspr.:  Det  er  ondt 

60  at  være  Drengs  Dreng  og  Spindekones 
Tevne.Mau.1319.  PalMJL.III.203.  3.2)  om 
ikke-voksen  person,  der  staar  i  tjenestefor- 
hold til  en  anden.  Jeg  var  nu  atten  Aar 
gammel,  følgelig  allerede  alt  for  stor  til 
at  tiene  en  Kiøbmand  eller  Advocat  som 
Dveng.Robinson.1.7.  det  første  jeg  kom  her- 


S37 


Dreng 


Dreng 


938 


over  fra  Jylland,  kom  jeg  til  at  tiene  for 
Dreng  hos  en  Hosekræmmer.  WM(?e^.Z)JOO, 
nu  næsten  kun  som  forkortelse  for  Bydreng 
samt  (især  dial.)  om  tjenestedreng  paa 
landet :  Alle  Tienistekarle  og  Drenge,  som 
til  Bonde-arbejd  ere  antagne.Di.3 — 19 — 9. 
Abraham  . .  tog  to  af  sine  Drenge  med 
sig,  oglsaak  sin  Søn.lMos.32.3.  *Den  Herre- 
mand slog  sine  Bønder  i  Flæng,  |  og  Bon- 
den sin  Karl,  og  Karlen  sin  Dreng.Hostr. 
SpT.III.14.  Feilb.  3.3)  ung  mand,  som  lærer 
et  haandværk;  læredreng  (mods.  Svend j. 
Cit.l70o.(KbhDipl.VII.749).  *Hvo  der  for 
Dreng  har  tient  og  faat  sit  Lære-Bref. 
Holb.Paars.116.  sa.Berg.282.  en  retskaffen 
Mester  her  i  Landet  holder  Svenne  og 
'Drenge.JSneed.1.49.  *Jæ  sto  i  Bøstenben- 
nerlære,  |  Jæ  va  kons  Dreng  og  ente 
meT.Bøgh.D.I1.120.  jf.:  *jeg  det  ej  saa  vidt 
engang  har  drevet,  |  At  jeg  i  Kunsten 
Dreng  er  h\eyetGrundtv.PS.lV.483.  ||  ^ 
skibsdreng.  Skipperen  paa  en  Skonnert, 
der  sejlede  til  Svendborg  . .  tog  Peter  med 
for  T>reng.KLars.( Klare Druer.lSo).  Gravl. 
Øen.50(se  u.  IV,  Busj. 

^)  person  af  mandkøn,  der  er  ude  over 
de  egentlige  barneaar,  men  endnu  ikke 
er  voksen.  4.1)  *de  ere  arme  Drenge,  | 
Mens  de  i  Skole  gaae,  som  ey  har  Kaad 
paaPenge.FrHbrn.PJfJ55.*HanvarDreng, 
men  stod  som  Mand,  |  Medens  I  var  spæ- 
de.Grundtv.P8.I.260.  *m ellem  Mænd  en 
Dreng  Du  stoå.Blich.D.^1.224.  den  ene  Tøf- 
fel var  ikke  at  finde,  og  den  anden  løb 
en  Dreng  meå.HCAnd.Vl.36.  Vor  Søn  var 
allerede  dengang  en  lang  Dreng.KLars. 
AH.185.  en  gammel  tydsk  Doktor  . .  med 
hvem  min  Fader  som  Barn  eller  Dreng 
synes  at  være  kommen  i  nærmere  Berø- 
Ting.HBDhlp.1.5.  Eiv. VIII. 100.  ADJørg. 
(BiogrLex.1.71;  se  u.  Barn  2).  ||  om  ganske 
unge  mennesker,  især  (nedsæt.)  for  at  frem- 
hæve, at  de  ikke  besidder  de  voksnes  moden- 
hed, erfaring  olgn.  Hvad  mon  den  Dreng 
bilde  sig  ind,  at  han  i  sit  22de  Aar  vil 
være  Antor.FrHom.PM.ll.  han  er  en  ren 
dreng  endnu  i  han  er  jo  kun  en  grøn 
dreng  j  (nu  1.  br.)  i  forb.  ung  dreng,  gan- 
ske ungt  menneske.  Unge  drenge  (1871: 
Mennesker^,  som  slet  ingen  lyde  var  paa. 
Dan.l.4(Chr.VI).  en  gammel  Kierling,  der 
giffter  sig  med  en  ung  DTeng.Holb.Skiemt. 
)(1^.  *Skjønhed,  der  saa  let  |  Bedaarer 
gamle  Mænd  og  unge  Drenge.PaL'Vf.ZF.68. 
mange  af  Indbruddene  var  forøvede  . .  af 
helt  unge  I>ven^e.BBergh.(Tilsk.  1919.11. 
314).  II  ofte  brugt  t  talem.  som :  „Jeg  er  lige 
glad,"  sagde  Drengen,  han  gik  og  græd. 
Mau.3088.  „Aa  ja.  Gu'  ja,"  sagde  Drengen, 
han  skulde  sige  Iia\lelu\a.smst.l330(jf.l328. 
1331).  Alting  har  ende,  gid  jeg  ingen  ende 
havde,  sagde  drengen,  han  skulde  have 
prygl.  Krist.  Ordsprog  og  mundheld.  (1890)423 
{jf.636/f.).  jf.:  „Vi"  var  Operasanger  N.N. 
. .  den  unge  Forfatter  P.  W.  og  jeg  selv, 
sagde  Drengeii.PoU^f9l913.8.  4.2)  m.  særligt 


henblik  paa<le  i  drengealdercn  fremherskende 
(gode  ell.  især  daarlige)  egenskaber,  fx.  rask- 
hed, frejdighed  ell.  umodenhed,  tiopdragenhed. 
kaadhed  olgn.  (ogs.  om  voksne),  (han)  bad 
mig,  at  jeg  skulde  ikke  være  en  ubesin- 
dig ung  Dreng.Bobinson.I.d.  Trærings,  el- 
ler Nars,  eller  Drengs,  eller  Pøbels  Ad- 
tæTå.Bahb.LB.II.351.  Du  fører  dig  op  som 
en  Dreng,  men  jeg  veed,   hvorledes  en 

10  Dreng  skal  behandles.ffei6.Poef.IJ.574.  Tid- 
lig mistede  hun  sin  Moder  og  blev  Dreng 
med  sine  vilde  BrøåTe.HCAnd.IV.74.  han 
er  og  bliver  en  Dreng,  om  han  saa  bliver 
halvfemsindstyve  Aar.Schand.UM.256.  Saa 
modne  adskillige  Medlemmer  af  Kresen 
end  var,  saa  stak  der  dog  meget  af  Dren- 
gen i  adskillige  af  os  enånu.Brandes.XIV. 
424.  en  stor  Del  Mandfolk  gaar  med  Dren- 
gen i  Ærmet,  saa  længe  de  lever.KLars. 

20  MH.263.  Som  Dreng  var  han  en  Dreng 
helt  igennem,  hans  Drøm  var  alt  hvad 
alle  Drenge  drømmer  om.JVJens.A.1.267. 
drengen  kommer  op  i  ham.IIjortø.OS.70. 
en  rask  dreng,  se  rask.  en  slem  dreng, 
ogs.  om  voksne:  en  raa  fyr.  njortø.OS.70. 
jf.  Feilb.  4.3)  (jf.  bet.  2;  især  spøg.)  om  voksne. 
Du  er  en  god  Dreng,  Magister  (o:  om 
dcji  talendes  gode  ven)  —  og  ikke  meget 
brødnidsk  af  en  Skolemester  at  være.^wof 

30  Nx.U. 48.  i  udtr.  de  tjærede  drenge. 
(jf.  eng.  (Jack)  tars,  ty.  teerjacken;  spøg.)  be- 
tegnelse for  sømændene.  *Fast  uvilkaarligt 
min  Tanke  gaaer  |  Og  dvæler  paa  Havet 
blandt  Master  og  Raa'r  |  Og  mellem  de 
tjærede  I)renge.Hrz.D.I.174.  *Hurra  for  de 
tjærede  I)TengelOversk.Com.III.247.  Schel- 
ler.MarO.  ||  som  venlig  ell.  fortrolig  tiltale, 
(narren:)  *„Saa  kom  da,  lad  mig  hielpe  dig, 
min  Dreng  (o:  om  sultanen)l  \  Du  bliver 

40  gammel  nu.'* Oehl.A.306.  naa,  min  dreng, 
nu  skal  vi  have  os  en  toddy  j  i  tidtr. 
gamle  dreng  (jf.  bet.  2.2 j,  kære  ven.  PalM. 
VII. 286.  Hvordan  harDu  det,  gamle  Dreng? 
Vi  skal  have  os  et  ordenligt  Slag  i  Aften, 
hvad  Johan  ?  6roy  se  Am.  JJ.  78.  Du  har  hen- 
de, gamle  Dreng!  hun  qv  D'in.Drachm.TJB. 
155.  Skaal,  gamle  Dreng,  hun  gjør  din 
Smag  ÆTelBaud.AB.187. 
5)  barn  af  mandkøn  i  de  første  leve- 

50  aar,  i  den  egl.  barnealder.  5.1)  i  atm. 
lMos.22.0.  *Mindes  Du,  hvor  Moders  Mund  | 
har  Dig  kysset  stærk  og  sund,  |  hvor  hun 
hygged  om  sin  J)teng.Rich.III.161.  især 
i  forb.  tn.  lille:  Kalven  og  Løven  og  Fede- 
kvæget skulle  være  sammen,  og  en  liden 
Dreng  skal  drive  dem.Es.11.6.  Holb.Paars. 
29.  *en  lille  Dreng  |  Alene  laa  i  den  store 
Seng.  Qrundtv.PS.  VI.  78.  PalM.  (1909).II. 
31.    5.2)   afkom   af  mandkøn;   drenge- 

60  barn.  Dette  er  Loven  for  hende,  som 
føder  en  Dreng  eller  Fige.3Mos.l2.7.  Hun 
er  frugtsommelig  med  en  dTeng.Moth.D125. 
*( Farao)  sagde :  det  varer  for  længe  |  Med 
Svøben  at  slide  Ebræerne  op,  |  Smid  ud 
deres  nyfødte  Brengel  Grundtv.SS.II.77. 
Mer  saa  mangen  fik  sin  Brudeseng,  |  mer 


939 


Arengagtiis 


Oresel 


940 


30 


end  Løftet  om  den  første  I>reng.Aakj.SV. 
1.77. 

6)  om  ting  (se  ogs.  de  forsk.  anv.  hos  Feilb. 
n.  dreng  4/  6.1)  (dagl.,  spøg.)  overf.  brug  af 
bet.  4  (jf.  lign.  anv.  af  Fyr,  Karl,  Svend). 
„Og  saa  fik  vi  hælle  (o :  halve)  Hummere, 
store  hælle  Hummere.  Saadan  nogen  Dren- 
ge ["(viser  StørTelsen).Bode.Moderen.(1920). 
Sd.  6.2)  {maaske  udgaaende  fra  ordets  grund- 
bet,  se  ovf.)  ^  især  i  flt:  hvad  der  tjener  lo 
fil  støtte  (jfor  noget)  \\korte  træstøtter,  der 
anbringes  ml.  stabelblokkene  (for  at  støtte  dem 
under  stabelafløbningen)  ell.  under  skibets  for- 
stavn. Harboe.  MarO.  Funch.MarO.1.38. 
SaUVI.415.  ]\tovender,  der  forbinder  stæn- 
gevantet m.  pyttingsvantet  (paa  et  sejlskib). 
SaUVLdlS.]]  (i  koffardimarinen)  benævnelse 
for  de  liner  ell.  sejsinger,  der  indsys  i  et 
sejl  til  at  rebe  det  med.  SaUVI.415. 

drenge -ag^ig^,  adj.  se  drengeagtig.  20 
]>reii£;e-,  i  ssgr.  [^år^iyQ-]  (sj.  Dreng-,  se 
drengeagtig^,  især  af  Dreng  4  (og  6). 
-aar,  pi.  t)  [3.3]  tid  som  læredreng;  lære- 
tid. Hånd  har  udtient  sine  drenge  År.Moth. 
D126.  Han  har  endnu  ikke  staaet  sine 
Drengeaar  uå.YSO.  D&H.  2)  [41  udi  sine 
Drænge-Aar  (fældede  David)  den  store 
ICiempe  Go\iath.HolbJH.I.361.  han  (var) 
i  sine  Drengeaar  kaad,  vilter,  uregjerlig. 
FGuldb.AM.104.  PMøll.1.295.  Min  Mo^r 
maa  være  død,  da  jeg  var  godt  oppe  i 
Drengeaarene.-Drac/im.P.J.ii9.  jf:  der  gi- 
ves Mennesker,  der,  hvor  gamle  de  end 
blive,  aldrig  komme  ud  over  Drenge- 
a.aTene.IIauch.1.61.  -agtig^  adj.  (sj.  dreng- 
a^tig.  Ew.V.lOl  (se  u.  daaragtig^).  som  er 
ejendommelig  for  ell.  passer  sig  for  en  dreng ; 
ofte  nedsæt. :  umoden,  uforstandig  olgn.  Moth. 
1)126.  han  kaldte  denne  min  Bedrift  en 
drengeagtigUbesindighed.lf awcA.M/!B.^i 6.  40 
trods  sin  Alder,  havde  (han)  et  drengeag- 
tigt Udseende. r^ieZe.E.56.  en  drengeagtig 
Forelskelse.  To^s.II.6^.  han  (blev)  helt  dren- 
geagtigt iorviø\et.EBrand.TJB.177.  -alder, 
en.  d.  s.  s.  -aar  2.  Moth.D126.  Hallager. 17. 
Alderen  14  å  15  Aar:  Drenge- Aid  eren.^i<?rA-. 
X1V.257.  (han  var)  kommet  i  Familien 
tra  Drengealderen  af.Tops.1.358.  -barn, 
et.  barn  af  mandligt  køn  (især  i  den  første 
levetid;  jf.  Svendbarn^.  hun  (blev)  forløst  50 
med  etDrengebarn.Es.66.7.  naar  et  Dren- 
ge-Barn vil  ikke  dend  rette  Vej,  kand  det 
giøre  større  Fortred,  end  10  Døttre.Holb. 
Bars.II.12.  Bagges.Ungd.1.30.  *(spaakvin- 
den)  raabte:  „Trende  Piger,  og  Drenge- 
børn sex.''Winth.VI.246.  Lad  ham  kun 
komme  mellem  Drengebørn;  han  har  saa 
ikke  Godt  af  at  løbe  bestandig  om  med 
T0se.Goldschm.III.49.  -dage,  pi.  d.  s.  s. 
-aar  2.  *Du  min  Barndoms  fuglefyldte  m 
Have,  I  mine  Drengedages  grønne  Strim- 
mel iorå.Stuck.II.115.  Jørg.St.78.  Feilb. 
-handel,  en.  især  (jy.,  foragt):  handel, 
sotn  gaar  tilbage.  Feilb.BL.149.  Skjoldb.A. 
53.  -hus ,  et.  [3.1]  (bomh.)  karlekammer 
(jf.  -kammer^.     KBirk&JKure.IngridKh. 


(1907).78.  Esp.52.  &  -kaad,  adj.  hvad 
Heine  drengekaad  sang  af  sin  virkelige 
I)igters\æl.HCAnd.VII.184.  *„De  ved,  den 
Bænk,  De  vilde  ødelægge  — "  . .  |  „ja  til- 
giv. Frøken  I  Det  var  meget  dumt  |  og 
mere  drengekådt,  end  selv  jeg  fatter." 
Blaum.Sib.87.  JakKnu.A.191.  tD  -kaad' 
ked,  en.  *En  gammel  Skolemester,  |  som 
har  med  Riset  listet  sig  herop,  |  at  holde 
Styr  paa  eders  Drengekaadhed.JTos^r.DD. 
187.  -kammer,  et.  [3.2]  (nu  1.  br.)  kam- 
mer for  tjenestedrenge  (mods.  Pige-,  Karle- 
kammer; j/.  Ærai7cF.i85;.  VSO.  MO.  D&H. 
-leg,  en.  Hvo  som  giver  sig  i  drenge 
leg,  må  tage  imod  hvad  som  forefalder. 
Moth.D126.  CFrim.AS.31.  Jeg  saa'  ham 
gjøre  .  .  de  alvorligste  Forretninger  til 
Spøg^  og  I>rengeleg.PAHeib.US.244.  MO. 
t  -rippe,  en.  løsagtig  kvinde  (jf.  Rip- 
peged;.  Moth.D126.  vAph.(1759).  Leth. 
(1800).  -spil,  et.  S2)ec.  f:d.s.  s.  -leg.  Phi- 
losophien  kan  lignes  ved  Drengespillet 
med  en  flyvende  Drage.  Den  specule- 
rende  Fornuft  er  Dragen,  Tankegangen 
Seg\traaåen.Bagges.L.I.396.  -streg,  en. 
ubesindig  ell.  umoden  handling  ell.  paafund. 
*Dueller  er  kun  blotte  Drenge-Stræger. 
FrHorn.SomnPoet.105.  Ew.VII.147  (se  u. 
børnlig;.  Mynst.BlS.III.170.  „De  . .  havde 
ladet  nogle  Vers  trykke  en  Gang."  —  „For 
en  Ulykke,  skal  den  Drengestreg  dog  for- 
følge mig  hele  mit  lAv."'Schand.TF.269. 
Brandes.  V  1.260.  drenget,  adj.  ['dn?ri,a<] 
{af  Dreng  4,  jf.  barnet,  damet,  tøset)  ad!/. 
til  Dreng  4  (if  drengeagtig/  *jeg  var  dren- 
get og  vild.4aresfr.57l.  liv  or  uforandret 
han  var  .  .  Ligesaa  lystig,  næsten  „dren- 
get", som  i  gamle  T>age.Nans.JD.44.  (hun) 
var  klædt  i  en  højrød  Sportsdragt,  der 
tillod  hende  at  være  saa  . .  drenget,  som 
hun  viide  JVJens.H.128.  Han  tog  det  dren- 
gede ud  af  Disciplenes  Forhold  til  Kund- 
skaben.EHenrichs.MF.II.234.  Drenge-^ 
tid,  en.  d.  s.  s.  -aar  (2).  (han  vilde)  have  . . 
kysset  Professoren,  saaledes  som  han  hav- 
de gjort  ved  sin  Moder  i  Drengetiden. 
Schand.VV.33.  Tops.  11.62.  medens  han 
sad  og  vuggede  Brevet  i  Haanden,  gled 
hans  Drengetid  forbi  hain.Drachm.F.1.445. 
-værk,  et.  (nu  næppe  br.)  en  drengs  ger- 
ning, arbejde  olgn.  MO.  ||  f  d.  s.  s.  -streg. 
Hvo  som  giver  nogen  .  .  en  Munddask, 
hånd  skal  i  det  gandske  Compagnies  Nær- 
værelse .  .  annamme  slig  Ørefigen  af  den 
Forurettede  igien.  Og  skulle  de  (som  dag- 
ligen  med  Gevær  omgaaes)  .  .  vare  og 
skamme  sig  at  giøre  det,  som  er  den  ge- 
mene Mands  og  Drenge -Yerk.ChrVsKrigs 
Art.§29.  \  drengsk,  adj.  [drBi^'s^']  (dan- 
net af  Dreng  i  liglied  m.  ord  som  bondsk,, 
hundsk,  skælmsk)  d.  s.  s.  drenget,  jf. :  den 
bærende  Drengerolle  i  „Dronning  Mar- 
garethe"  spillet  af  en  Dreng  paa  hans 
Drengskhed  alene. UgensTilskuer.l.(l 9101 
11163. 
]>resel,  en.  se  Dressel« 


941 


I>resis( 


Drev 


942 


Dres§t,  en  ell.  et.  [di-Bs]  flt.  d.  s.  (laant 
i  nyeste  tid  fra  eng.  dress,  subst.  til  dress, 
klæde  (sig);  af  fr.  dresser,  se  dressere; 
isæt'  skræd.)  herreklædning;  habit,  (hun) 
mønstrede  beundrende  hans  fine  Dress. 
Leop.B.20.  jf.:  Vedkommende  var  i  lyse- 
graat  SommeTåress.ORung.P.107.  \\  spec. 
(jf.  eng.  full  (ell.  eveningj  dress^  :selskabs- 
dragt;  kjole  ell.  smoking.  Han  er  iført 
bekvemt  Jakkesæt  —  det  kunde  ikke  falde 
ham  ind  at  møde  i  dress  til  Middag,  naar 
han  ikke  har  GæsteT.Bergstrøm.L.4.  jf. :  Han 
traf  Baronen  i  Herreaften-Dress  —  Smo- 
king og  sort  S\ips.Nans.LL.169. 

Dressel,  en  ell.  (sj.)  et  (Rahb.LB.1. 
519).  ['drBs(a)l]  (ænyd.  dresel,  dræsel,  dro- 
sel,  glda.  træsel,  skat(kammer),  jf.  sv.  dråt- 
sel;  fra  mnt.  trese(l),  jf.  mht.  trese(m),  oht. 
treso;  gennem  fr.  trésor  af  lat.  thesaurus, 
gr.  thésauros,  skat(kammer),  jf.  Tresur;  for- 
æld, ell.  hist.)  1)  skat;  kostbarheder,  alt 
Kronens  Gods  kalde  Svenskerne  Upsals 
Dressel.  Grundtv.Snorre.II.94.  *Favre  Smyk- 
ker I  Dressel  megen  |  Og  dyrebar.sa.P(S. 
1.532.  II  overf. :  *(han)  blev  i  Fattigdom  vor 
Lige,  I  For  os  med  Himlens  Dressel  at 
heTige.smst.IV.120.  *Aandens  Dresel,  som 
Sangernes  gudbeaandede  Læber  |  . .  har 
aabenbaret  for  Yeiåen.VilhAnd.Éi-asm.I. 
122.  jf.:  *muntre  Unger-Svende  ..  |  Som 

fjærne  vil  min  Saga-Dressel  arve.Gnmdiv. 
'S.II.491.  2)  (især:  kongens)  skatkammer. 
Moth.D159.  hvorledes  hiin  aabnede  de 
Trængende  sit  Huus,  denne  sit  Bord, 
denne  sin  Lade,  eller  sit  Dressel.JSa/i6.iJ5. 
1.519.  saadanne  Len,  som  efter  gammel 
Vedtægt  vare  henlagte  til  Dresselen  eller 
Skatkammeret.^iZc«.i.:Z55.  SaUVI.418.  \\ 
ogs.  om  opbeimringssted  for  statsdokumenter ; 
kongens  arkiv  C//".  Drejerkammer^.  Moth. 
D159. 

dressere,  v.  [dr^'se'ra,  dre-]  -ede  ell. 
(nu  sj.)  -te;  vbs.  -ing,  jf.  Dressur,  {fra  fr. 
dresser.  Hal.  d(i)rizzare,  afl.  af  lat.  direc- 
tus,  perf.  part.  af  dirigere,  se  direkte,  diri- 
gere; jf.  Dress)  1)  (nu  næppe  br.)  egl.: 
rette  noget  til  en;  overrække;  oversende 
(jf.  adressere  1).  Man  giorde  sig  . .  U-mage 
at  udregne  Dronningens  Genealogie  udi 
Dannemark,  og  dresserede  Abed  Wilhelm 
den  Genealogische  Tabel,  som  findes  hos 
YivitMå.Holb.DH.1.258.  *Selv  Apollo  kom 
engang  |  I  en  Phaeton  med  Skimler  |  Og 
dresseerte  ham  en  ^2ing.Hrz.D.II.224.  2) 
(fagl.)  gøre  i  stand;  tilberede;  ordne. 
dressere  haaret,  (sj.)  opsætte  det.  Meyer. 
II  især  (i  handskemager-spr.):  give  handskerne 
en  sidste  presning,  strækning  olgn.  Opf 
BMI.325.  3)  afrette  (1).  3.1)  deU  m.  h.  t. 
vilde  dyr:  ved  øvelse,  tvang  olgn.  gøre  dem 
fredsommelige  ell.  lydige  („tamme")  og 
oplære  dem  til  at  gøre  forsk,  kunster;  dels  m. 
h.t.  tamme  dyr  som  hesten  og  hunden:  op- 
lære dem  til  at  lystre  deres  herre,  gøre  nyt- 
tige ting  (fx.  jagttjeneste),  kunster  osv.  Resol. 
(MR.)^^hl778.  *Man  viser  ogsaa  dresseerte 


Lopper  (o :  paa  teatret  i  helvede). Heib. Poet. 
X.228.  jeg  har  dresseret  mine  Hunde  for- 
træffeligt, kan  De  tToe.Bagger.I.61.  gennem 
Aartusinder  har  (mennesket)  plejet  og  dres- 
seret Ji\inden.Brehm.DL.I.5.  3.2)  03  overf. 
m.  h.  t.  mennesker:  vænne  ell.  oplære  til 
en  vis  optræden,  lydighed  olgn.  (især 
paa  en  streng,  militærisk  maade).  Den  da 
værende   Theatre -Mester   sparede   ingen 

10  Umag  paa  at  dressere  Acteurerne,  at  (ko- 
medien) vel  kunde  blive  exeqveret.lfoZ6. 
Ep.V.162.  det  var  den  ulyksalige  Dresse- 
ring, der  havde  paatvunget  hende  det  ac- 
centuerede vægtfulde  Comediantforedrag. 
Rahb.E.II.248.  det  høflige,  vel  dresserede 
Tjenerskab. G?/i!&.  VIII.  133.  Justitsraaden 
var  altfor  vel  dresseret  til  ikke  at  adlyde 
(sin  kone).Chievitz.FG.232.  *forude  laa,  fra 
Maskine  til  Stavn,  |  Soldaterne  . .  med  deres 

20  dresserte  Krop.Drachm.III.80.  ingen  (er) 
saa  kultiveret  og  dresseret,  at  det  jo  ikke 
rykker  til  i  ham . .  hvergang  han  igen  lader 
Helgekvadenes  Verselag  hamre  mod  sit 
ØTe.VVed.H.2.  ]>ressar,  en.  [dr^'suV, 
dre-]  flt.  (1.  br.)  -er.  (fra  ty.  dressur,  afl.  af 
dressieren,  dressere)  1)  (sj.)  til  dressere  2: 
haarpleje;  frisering.  Mit  Haar  har  alle- 
rede i  nogen  Tid  været  under  Dressur. 
TR.Nr.172.10.   2)  til  dressere  3.i:  af  ret - 

2a  n  in  g  (af  dyr).  *Han  opdrog  (bjørnen) 
med  Flid  og  Møie,  |  Han  spared  Intet  paa 
en  god  I)ressur.IIeib.PoetS.(1848).VII.27. 
Den  højere  BressviT.  Kaalund.  149.  Dres- 
suren (vilde)  ikke  blive  vanskelig,  og  en 
smuk  Ridehest  kunde  der  komme  ud  af 
FyTen.Gjel.B.116.  Brehm.DL.I.157.  det  er 
kun  et  Mindretal  af  de  store  Rovdyr, 
som  egner  sig  til  Dressur.Sai.' FJ.609.  3) 
C9  overf,  til  dressere  3.2.  en  Forsigtighed, 

40  som  vidnede  om  en  Dressur,  der  var  ble- 
ven hende  til  anden  Natur. CjBernA.J.i 98. 
Barnets  Opdragelse  bestaaer  saa  i  en  vis 
Dressur,  i  at  lære  en  J)eé[.Kierk.XIV.264. 
Jeg  kalder  det  Vold  mod  vor  Natur.  Jeg 
kalder  det  Bressnr.JPJac.II.90.  jf.:  *Jeg 
har  faaet  Manere,  |  Jeg  har  faaet  Trassur,  | 
Kan  slaes,  exercere,  |  Er  stram  i  Mandur. 
Oversk.Com.V.188.  Dressør,  en.  [drB- 
'sø-V,  dre-]  flt.  -er.  (fra  fr.  dresseur;  fagl.) 

50  person,  der  dresserer  dyr.  Han  var  en  ud- 
mærket Rytter  og  en  slet  Bressør.GjeLR. 
122.  SaVVI.609.  \\  overf,  til  dressere  3.2. 
Lærerne  (i  jesuiterkollegierne)  var  udmær- 
kede Dressører.  ADam.  Resumé  afPædago- 
gikken.(1916).95. 

I.  Drev,  et.  [dreu,  dre'v]  (nu  1.  br.  uden 
for  dial.  (se  u.  bet.  6):  Driv),  best.  f.  -et 
['dreu'af,  'dre'vaf]  flt.  d.  s.,  best.  f.  -ene 
['dreu'ano,    'dre'vana]   (ænyd.   drev,   driv 

60  (jf.  æda.  fæ  drif ,  sted,  hvor  kvæget  drives 
paa  græs),  sv.  driv,  fsv.  drev,  driv,  oldn. 
drif  (i  bet.  5);  egl.  vbs.  til  H.  drive;  jf.  1. 
Dræ) 

1)  til  II.  drive  1.  l.l)  (nu  næppe  br.)> 
slag,  hvormed  noget  tvinges  ind  i  noget  ell.. 
sammen.  Driv:  Moth.Dl47.  Bræderne  ere 


9é3 


jDrev 


dreven 


944 


ikke  ret  samlede,  de  maa  have  et  Par 
Driv  endnu. F/SO.  1.2)  (nu  næppe  br.;  snedk.) 
konh'.:  pressetræ;  klemme.  Driv:  vAph. 
(1759).  1.3)  (jf.  drive  et  naad  n.  II.  drive 
1.2;  især  ^)  opplukket  tovværk  til  kal- 
fatring;  værk  (jf.  Drift  5.ij.  Drev:  Moth.D 
147.  Harboe.MarO.  *Jeg  satte  straks  ham 
til  lidt  Drev  at  iilukke.OBode.H.47.  Idræts 
B.I.361.    Feilb.    Driv:  Moth.D147.     YSO. 

2)  til  II.  drive  2(.i):  hvad  der  sætter  noget 
i  gang  og  driver  det.  2.1)  (isæi-  dial.)  stang 
m.  haandsving  til  at  dreje  en  slibesten  rundt; 
(haand)sving  (jf.  I.  Drag  11.8),  Drev: 
Feilb.  2.2)  0  lille  (især  massivt)  tandhjul; 
det  mindste  af  to  i  hinanden  gribende  tand- 
hjul, med  Drev  og  Hjul  forsynede  Ma- 
skiner for  Mønterne  og  Fabrikerne.H«?- 
lager.257.  ChMourier.Brød.(  18,21). 32.  Natur 
og  Evner  og  Arbejde  fælded  i  hinanden 
som  Drev  i  Dre\.JPJac.II.101.  Wagn. 
Tekn.187.  Imellem  to  Drev  (paa  en  ma- 
skine) sad  noget  som  en  HeghAndKx.PE. 
1.122.  Driv:  Urmageri.30.  ||  (møl.)J)Tey: 
Moth.B147.  *i  Kjældren  klapprer  Møllens 
JiTQx. Ploug. 1.117.  *den  Møller,  som  tum- 
ler derinde  |  ved  Kværn  og  ved  Drev. 
Drachm.DS.86.  OpfB.^VI.25f.  Feilb.  Driv: 
Moth.D147.  ordspr.:  tandløst  Drev  løber 
let,  men  maler  slet!  Tolderl.F. 11.131.  Krist. 
Ordsprog  og  mundheld.(1890).39.  ||  CJ  billedl. 
*Ringen  med  sin  Indskrift  blev  |  Enhver 
hans  Tankes  Hjul  og  Br e\.Winth.V.110. 
de  mægtige  Aander,  der  med  eet  Slag 
standse  Legemets  guddommelige  Livs- 
kraft, rykke  alle  Drev  og  Hjul  fra  hver- 
andre .Jffr2;.IJ.ii  5.  Vi  have  i  en  Aarrække 
været  vante  til  at  se  alle  mulige  Sager 
benyttede  som  Drev  i  politiske  Makina- 
tioner og  lntrig\ier.DagbU^/nl878.1.sp.2. 
VilhAnd.H.S.104.  de  mangfoldige  Driv, 
der  udgiøre  Statsmaskinens  kunstige  ^yg- 
mng.Engelst.Stat.ll.  jf.:  skriftlige  Affat- 
telser . .  ere  et  Hoveddriv  i  den  hele 
Statsmaskine.sa.S^iiZ.^.  2.3)  (reb.)  cylinder- 
formet træstykke,  forsynet  m.  tværriller,  i 
„kronen"  paa  stemplet,  hvorover  snoren  fra 
hjulet  løber.  Drev:  Lundb. 

3)  til  II.  drive  3.  3.1)  (sj.)  til  II.  drive  3.i: 
hjord,  som  drives  af  sted;  drift  (6.4).  en  rød 
Støver,  forvildet  fra  sit  Kobbel,  (kommer) 
ligefor  Drevet  (af  svin,  som  drives  hjem). 
Blieh.IV.294.  3.2)  (jæg.)  til  II.  drive  3.2:  det 
at  drive  vildt  med  jagthunde,  den  vilde 
Jagt  (stryger)  pludselig  forbi  ham  —  Og 
der  er  Fart  i  Drevet  og  Hals  i  Støverne. 
Fleuron.DTN.180.  ||  (konkr.)  kolL:  vildt  og 
hunde,  som  jager  af  sted.  (han)  saarede  en 
Hare,  og  denne  søgte  at  bjerge  sig  for 
Hundene  i  Vaar  Skov,  Didhen  kunde  man 
ikke  følge  Drevet,  blev  altsaa  staaende  og 
ventede  paa  Hundenes  Genkomst.Blich.IV. 
63.  3.3)  (jf.  drive  af  ti.  II.  drive  3.2;  jæg.) 
det  at  afdrive  et  jagtomraade  (m.  klappere); 
drivning  (2,2).  (han)  mente  nok  .  .  han 
kunde  være  bekjendt  at  byde  mig  og  et 
Par  Andre  nogle  Drev  paa  sin  Jord,  og 


var  aabenbart  meget  opsat  paa  at  faae  den 
Jagt  holåt.Baud.01.6.  VigMøll.HJ.120.  || 
konkr. :  omraade,  som  afdrives  paa  en  qanq. 
smst.120.184. 

4)  (sj.)  O  til  II.  drive  4.2:  det  at  virke 
ansporende  ell.  tilskyndende  paa  nogen.  *To- 
ners  Briv. Marton.HB.32. 

5)  (no.)  til  II.  drive  10:  det  at  noget  føres 
af  sted  af  vind  ell.  strøm  (jf.  Is-,  Sne-,  Sø- 

10  drev^.  Drev:  VSO.  MO.' især  (jf.  II.  dri- 
ve 10,3J  m.  h.  t.  sne:  fog  (jf.  I,  Drive  1  og 
2).  *Norges  Døttre  spende  (om  foden)  \ 
De  glatte  Skie,  og  . ,  |  Fra  høie  Field  til 
dybe  Dale  rende  . .  |  Langt  hviner  Luften, 
og  et  Drev  af  Snee  |  Gaaer  foran  den  be- 
vingede Keltiade.Zetlitz.Poes.ll.  Il  ogs.:d.s.s. 
I,  Drive  2.     VSO.    MO. 

6)  (især  dial.)  til  II,  drive  10  o^  11:  be- 
vægelse; gang;   ogs.:   hurtighed;  fart. 

20  *(kunde  jeg)  Faae  Møllers  Hjul  i  Drev  ved 
Vind  og  Ya.nd.e.Winth.XI.49.  han  (var) 
det  Hjul,  der  satte  Selskabelighedens  Ma- 
skine i  BrQV.sm8t.VIII. 10.  ||  især  i  udtr. 
der  er  drev  i  noget,  der  er  fart,  bevægelse 
i  noget.  Driv:  Kværnd.  Drev:  Feilb.  jf. 
bet.  4:  Jeg  har  ikke  det  sædvanlige  Drev 
i  mig.  Jeg  er  hæmmet  under  Almen- 
følelsen af  Nedgang  —  til  Døden  og  det 
evige  Mørke,  hvis  det  varede  yeållBaun- 

30  kiær.ID.138.  ofte  m.  h.  t.  stok,  spanskrør 
olgn.:  der  er  „slag",  „sving"  i  det  (jf.  bet. 
1.1  j.  han  sad  og  svippede  med  et . .  Spansk- 
rør for  at  probere,  om  der  var  Driv  i 
detSchand.  F.  522.  Gjel.  GL  .106.  Drev: 
Feilb. 

U.  dreT,  præt.  af  II.  drive.  I.  dreTen, 
part.  adj.  ['dre'v(8)n]  (nu  1.  br.  drevet: 
Stampe.1.387.  Eic.VI.211.  HCAnd.1.299). 
(ænyd.   d.  s.   (Ealk.V.186),  jf.   sv.  driven; 

AH  perf.  part.  af  II.  drive  7.2; ,;/,  durkdreven) 
1)  i  forb.  m.  i:  øiiet  ell.  erfaren  i  en  vi- 
denskab, kunst,  et  haandværk  olgn.  *Jens 
Blok  mand  dreven  saae  i  gammel  Poesie ;  | 
Thi  hånd  opregnede  sin  Genealogie.lfoZ6. 
Paars.185.  de  Materier,  som  jeg  er  dre- 
ven udi.sa.  GW.(1 724).23sc.  *(  Ulysses)  var 
til  Vaaben  vant,  og  udi  Krigen  dreven. 
Falst.0vid.l7.  B.  var  ikke  nær  saa  vel- 
talende eller  saa  dreved  i  sin  Logik  som 

50 '^.  Eiv.  VI.  302.  dreven  i  Landvæsenet  og 
dygtig  til  at  forestaa  en  Gaard.Blich.IV. 
303.  (han)  er  Dialektiker  og  dreven  i 
Ka.tegoTierne.Kierk.XIII. 404.  Maskering, 
en  Kunst,  hvori  han  var  udmærket  dreven. 
Davids.  KK.  223.  Søfinnerne  var  meget 
drevne  i  Skibsbygning.  rroeisL.J.65.  (sj.) 
attrib.:  den  i  Elskovshandler  drevne  og 
kloge  Msind.Gylb.in.204.  2)  abs.:  klog; 
erfaren;   dygtig;  rutineret;  ofte  (ned- 

60  sæt.) :  snedig;  snu;  durkdreven,  en  Uenig- 
hed mellem  Ægtefolk  er  for  en  dreven 
og  erfaren  Kammerpige  saa  godt  som 
rede  Penge.Hrz.EF.227.  Schand.IF.330. 
Hun  er  et  drevent  lille  Pigebarn,  vant  til 
at  spille  sine  Forældre  paa  deres  agtvær- 
dige Næser.A^aws..JD.i^4.   en  lille,  dreven 


945 


dreven 


Drift 


946 


Rad  har  jeg  vist  dengang  været !i5edsfc- 
moders  Manuskript  Udg.  af  Wied.  (1897).  17. 
Farcens  Handling  (er)  saa  drevent  gjort, 
at  man  intet  Øjeblik  faar  Tid  til  at  tænke 
sig  om.BerlTid?^ltol915.M.4.sp.l.  Skjold- 
borg er  blevet  en  sikker,  næsten  en  dre- 
ven Forfatter.Poi.'7iii950.5.s;)J.  ||  (sj.)  om 
dyr:  *(en  hest)  som  er  Byrdevant  og  dref- 
ven.Soii.Poet.72.  II.  dreven,  part.  adj. 
se  I.  drevet.  III.  dreven,  perf.  part.  se 
II.  drive.  Dreven -hed,  en.  1)  [I.l] 
*Drevenlied  i  at  citere.Drachm.DJ.II.S05. 
(det  er  ikke)  Sagens  Retfærdighed,  det 
kommer  an  paa,  men  Kyndighed  i  Lov- 
formularer  og  Procesregler  og  Drevenhed 
i  at  forsvare  sig.VVed.H.4S2.  2)  [1.2]  tU 
en  Prokurator  holdt  han  ikke  af  at  hen- 
vende sig,  da  han  engang,  tiltrods  for  sin 
Drevenhed,  var  blevet  taget  slemt  ved 
Næsen  a.tEn.Hjemmet.l908.717.sp.2. 1,  dre- 
vet, part.  adj.  ['dre'vaf]  (nu  sj.  som  fk. 
dreven  (Moth.'DlSO.  Sødb.KP.209),  intk. 
drevent  (Grundtv.PS.II.248)).  flt.  og  hest.  f. 
drevne,  {ænyd.  d.  s.  (Kalk.1.385);  perf.  part. 
af  II.  drive  1.3;  især  fagl.)  om  tyndt  me- 
tal: udhamret  i  figurer,  relief  olgn.  (han) 
lod  giøre  to  hundrede  Skiolde  af  drevet 
Gnlå.lKg.10.16.  to  Cherubim  af  Guld;  af 
drevet  Arbeide  skal  du  gjøre  dem.2Mos. 
25.18.  *En  Kande  mon  ieg  skuue,  |  Ud- 
pukkled  dreven,  sterk  forgyldt. Tt/c/tow. 
(NkS4''828a.l56).  At  giøre  drevet  Arbeid 
i  Guld,  Sølw.  VSO.  Guldringen  Drupner 
nævnes  . .  som  det  reneste  drevne  Guld. 
Gi-undtv.Udv.1.348.  Etlar.GII.II.228.  Drev- 
ne BvonzQ^2iV.SophMnU.V0.343.  jf:  Hei- 
nes Stil,  dette  Vaaben,  der  i  hans  bedste 
Tid  var  drevet  som  hine  gamle  spanske 
Klinger,  der  lod  sig  bøje  som  Vid  jer  og 
dog  ikke  sprang  mod  noget  Harnisk.iirow- 
des.VI.483.  \\  (sj.)  lødig;  solid;  „ren". 
*Han  løfted  op  sin  Hammer,  |  Saa  tung, 
af  drevet  Jern.Oehl.NG.'iS.  *Den  Karm  . .  j 
Var  tung  foruden  Lige,  |  Den  var  af  dre- 
vet G\i\d.smst.70.  II.  drevet,  part.  adj. 
se  I.  dreven.  III.  drevet,  perf.  part.  se 
II.  drive. 

Drev-fil,  en.  [1.2.2]  0  fil,  der  anvendes 
ved  tildannelsen  ell.  reparationen  af  et  drev. 
Sal.V.484.  -g^am,  et.  se  Drivgarn.  -ham- 
mer, en.  se  Drivhammer. 

Drevl,  en.  [dreu'Z,  drBu'fj  (jf. :  „udtales 
Drivel  eller  Drevel.«  FSO.1. 655/  uden  flt. 
{Jf.  SV.  dregel,  eng.  drivel,  savl;  nu  kim 
dial.)  slim,  spyt  olgn.,  som  løber  ud  af  næse 
ell.  mund;  snot  ell.  savl.  Dribbelen  løber 
ham  ned  over  Skiægget.  FSO.  MDL.86 
(u.  Drævel j.  jf.  Feilb.  flrevle,  v.  ['dreula, 
'drgula]  (ogs.  skrevet  drible.j  -ede.  (jf.  sv. 
dregla,  no.  dial.  drøygla,  drigla,  eng.  drivel, 
savle,  samt  drævle;  opnndelse  uvis;  1.  br.  i 
rigsspr.)  lade  vædske,  slim  olgn.  („drevl") 
flyde  ud  af  næ.se  ell.  mtind.  See!  hvor 
han  sidder  og  dribler  langs  ned  over  sig. 
VSO.  MDL.  Feilb.  m.  suhj. -skifte:  Savlet 
drevler  af  Mundkrogen  (paa  Jnmden).Ach- 


ton-Friis.288.  Feilb.  \\  overf.:  være  uvirksom 
ell.  doven;  drive.  En  fuld  Bonde  kan  sidde 
en  heel  Time  og  drible  over  et  Glas  Bræn- 
deviin.VSO.  jf.  Feilb. 

drevse,  v.  (tidligere  ogs.  drivse.  Moth. 
D147).  -ede.  {jf.  ænyd.  drevse,  adj.,  omvan- 
drende, dial.  drevs,  subst.,  langsom  person 
(MDL.86.  Thorsen.  131);  vel  afl.  af  II. 
drive,  jf.  II.  drifte,  drøse;  nu  kim  dial.) 
10  drive  omkring  uden  7ioget  bestemt  maal; 
ogs.:  være  langsom  ell.  doven  til  et  ar- 
bejde. Der  kom  hvert  Aar  saadan  en  sær 
gammel  Rad  drevsende;  han  var  for  det 
meste  fvi\å.Schand.UM.192.  det  var  saadan 
med  Jens,  han  havde  saadan  noget  vidt- 
løftigt Blod  og  kunde  aldrig  stedes  ved 
Arbejdet,  men  rendte  og  drevsede  om 
paa  Markeder  og  alle  \egne.ZakNieh.Ki. 
23.  Thorsen.131.  Feilb.  (u.  drøvsej.  ||  f  om 
20  kvæg:  bisse.  Moth.D147. 

Drev-staal,  et.  [1.2.2]  (nu  næppe  br. 
Drivstaal.  MO.).  0  dessiniraad  m.  stjerne- 
formet tværsnit,  hvoraf  der  ved  overskæring 
dannes  smaa  drev.  LandbO.I.571.  Sal.V.484. 

Drev(te)-trng,  et.  se  Driftetrug. 

Dri,  dri,  se  I.  Dræ,  II.  dræ. 

Dribbel,  en.  se  Drevl. 

dribe,  v.  se  drybe. 

I.  drible,  se  drevle. 
30  II.  drible,  v.  ['drible]  -ede.  (laant  i 
nyeste  tid  fra  eng.  dribble,  afl.  af  eng.  f 
drib,  se  drybe;  spoii.)  i  fodboldspil:  føre 
bolden  fremad  og  uden  om  modstanderne 
m.  smaa  stød  ell.  spark,  saaledes  at  man 
selv  stadig  følger  med  og  har  herredømme 
over  den.  (han)  dribler  Bolden  frem  over 
en  kvart  BAne.PoUV9l919.8.sp.3.  smst.^Vs 
1920.8.sp.3. 

Drift,  en,  f  et  (nøysg.AG.36).  [årefd] 

49  smst.  flt.  -er  ell.  (nu  kun  dial.)  d.  s.  (HCAnd. 
VI. 171.  Feilb).  {glda.,  oldn.,  eng.  d.s.,  ty. 
trift;  afl.  af  II.  drive  ||  ordet  er  i  sine  be- 
tydninger paavirket  af  mnt.  drift,  ty.  trift) 

1)  som  vbs.  til  II.  drive.  1.1)  (jf.  II.  drive 
2.1^  bevægelse  (I.l).  om  Ecliptica  bevæ- 
ges uordentlig,  det  da  kommer  af  Come- 
ternes  Nærværelse,  allermeest  naar  de  har 
en  lodret  Drift  imod  Eclipticam./i^ra/'^.f'Ji' 
SelskSkr.III.270).    Hvirvelens  simple  Be- 

50  vægelse  . .  kand  ey  heller  forklares  af 
Halv -Kuglernes  ulige  Masser  og  Drift. 
sa.(smst.254).  nu  kun  m.  overgang  til  bet.  1.7: 
Møllehiulet  er  sat  i  stærk  Drift.  FSO.  Nye 
(jæ7-nbane-)Yogne  maa  først  sættes  i  Drift 
efter  at  være  underkastede  et  Eftersyn. 
BegUyil900.§22.  1.2)  (1.  br.  i  rigsspr.)  til  II. 
drive  2.2 :  fremadskridende  bevægelse  i  vandet 
ell.  luften  (jf.  bet.  l.i>j.  *(du,  bækken)  standser 
ved  en  Rod,  og  krummer  dig,  og  vred  |  For 

60  Hinder  i  din  Drift  med  Trusler  rasler  ned. 
Eio.III.24.  de  paa  Havet  værende  Baade 
mærkede  Uraaa,  at  der  var  „Drift"  og 
temmelig  stærke  Duvninger.iV'aiTtd.  * Vi» 
1884.Aft.2.sp.2.  *Der  er  Drift  i  Vandet . . 
og  i  selve  Vinden  er  der  BriftStuck.D.lO. 
jf.  (hilledl.):  *Synernes  Drift  i  min  Hjerne. 


ni.    Rentrykt '•/4  1921 


60 


947 


»rift 


»rift 


948 


<}rundtv.SSJL118.  \\  f  om  vindens  ell.  strøm- 
mens kraft  til  at  bevæge.  *Rnji  havde  Vin- 
dens Drift  tilforn  kun  agtet  iø'ie.Holb.Me- 
tam.9.  1.3)  (landhr.  ell.  dial.)  til  II.  drive 
S.i:  bevægelse  af  dyr  (især  kvæg),  som 
drives  af  sted.  Rebene  løsnes  af  Køer- 
nes Horn,  og  Konerne  gi'r  et  Jag  efter 
Dyrene,  for  at  de  kan  komme  ordentlig  i 
T)rift.Skjoldb.(KlareDruer.ll  6).\\\øs  d  r  i  i  t , 
kreaturernes  græssen  paa  markerne  uden  at 
være  tøjrede.  LandmB.II.275.  hist  og  her 
ses  (køerne)  gaaende  i  løs  Drift  i  Græs- 
m2iv]^eTnQ.ÉerlTid.^*l'd904.M.3.sp.2.  Feilb. 
t.4)  (kirk.)  til  II.  drive  4.2:  opfordring  ell. 
(ydre)  tilskyndelse  (jf.  bet.  3);  nu  næppe  br. 
uden  for  forb.  som:  (Simeon)  kom  i  Temp- 
let af  Aandens  jyriit.Luc.Q.å?.  een  af 
Aandens  Drift  componeret  Prædicken.JfZe- 
venf.RJ.188.  *Propheterne,  udaf  Aandens 
Drift  . .  I  Forkyndte  med  Ord  og  hellig 
SkTm.Grundtv.S8.I.361.  \\  f  om  det,  der  til- 
skynder til  noget;  tilskyndende  aarsag;  motiv 
ell.  driv  fjeder,  jeg  seer  hans  Forslags  ædel- 
modige Drift;  det  er  alleeneste,  at  hånd 
vil  forskaffe  mig  en  roligere  og  mageli- 
gere Forretning.Pawteia.lJl.^^.  Selv  var 
^Absalon)  af  ypperste  Slægt;  men  denne 
høie  Byrd,  langt  fra  at  bruges  til  Und- 
skyldning . .  blev  den  tvertimod  en  mæg- 
tig Drift  til  de  høieste  I'\igter.Jacobi.Skr.l7. 
1.5)  (nu  næppe  br.)  til  II.  drive  5.1 :  opdræt- 
ning  ell.  avl  (af  kvæg).  Allerede  det  fjerde 
Menneske  nærede  sig  af  dette  nyttige  Dyrs 
(o :  faarets)  J)vilt.Funke.(1801).I.18.  1 .6)  (sj.) 
til  II.  drive  5.2:  det  at  drive  plante,  frugt 
ol^n.;  drivning  (4);  ogs.:  udvikling;  mod- 
ning. Marker,  hvor  de  forskjellige  Sæd- 
arter  stode  i  fuld  J)ntt.Winth.IX.ll.  billedl: 
*Han  vidste  grant,  at  Høiheds  Gunst  |  Er 
som  en  let  bevæget  Dunst,  |  Vel  stundom 
stærk  til  Frugtens  Drift,  |  Men  tidt  en  fiin 
og  listig  Gitt.smst.V.98.  1.7)  til  II.  drive  7. 
II  om  en  sags,  et  arbejdes,  en  virksomheds 
iværksættelse,  igangholdelse  ell.  gennemførelse. 
De  af  begge  Parter  under  Krigens  Drivt 
(o:  førelse)  opførte  Fæstningsverker  skulde 
nedTrves.8chytte.VR.I.2??.  ^Saa  hældte  han 
paa  Qværnen,  |  Fik  Alt  i  Drift  og  Skik. 
Winth.HF.30.  ofte  i  forb.  komme  i  drift 
olgn.,  komme  i  god  gænge;  trives;  blom- 
stre (jf.  bet.  2.2  og  l.e).  adskillige  Viden- 
skaber florerede  . .  førend  Tale-Konsten 
var  kommen  i  Drilt.Holb.Ep.III.SOB.  Denne 
Handel  (o :  en  religionsstrid)  sagtnedes  der- 
ved ikke,  men  kom  desmeere  i  T)vili.smst. 
210.  (Hans  Egedes  arbejde)  stod  i  den  bed- 
ste 'Dviit.Mall.SgH.268.  enhver  (videnskab) 
holdtes  i  Drift  og  'Ræder.Eahb.Sandsig.550. 
(jf.  bet.  1.6  :j  Ham  blev  der  tilbudet  et 
Præste- Embede;  men  da  den  catholske 
Religion  herskede  der  endnu  i  fuld  Drift 
.  .  undskyldte  han  sig.Mall.SgH. 16.  nu  næ- 
sten kun  m.  h.  t.  forretningsmæssigt  ledet  (især: 
større)  virksomhed:  ikke  alene  alle  vore  Ma- 
nufacturer  og  Verker  (skulde)  være  satte 
i  en  levende  Gang  og  Drift,  men  og  saa 


mange  andre  utallige  Ting,  som  igien 
henge  af  å.em.OeconT.III.58.  det  charak- 
teristiske  Ord,  som  for  første  Gang  i  Rigs- 
dagen blev  brugt  om  vort  Theater,  nem- 
lig Theatrets  „Drift''. FruHeib.EtLiv.III.5. 
Alt,  hvad  der  hørte  til  Fabrikens  Drift, 
gik  under  Mortens  uhindrede  Styrelse. 
Goldschm.VII.507.  Bang. S. 371.  4  Højovne 
er  sat  ud  af  Dxilt.Pol."hol920.1.sp.4.  Tele- 
10  fonselskabet  indfører  delvis  avtomatisk 
Drift.smst.^^/iol920.5.sp.6.  ||  (jf.  drive  en  sag 
u.  II.  drive  7.i;  nu  næppe  br.)  (en  sags) 
behandling  ell.  gennemførelse.  Holb. 
Ep.I.128.  Loven  har  søgt  (at  formindske) 
Bekostningerne  ved  en  Sags  Drift  og  Ud- 
førsel for  Underretterne  paa  Landet.Stowj;e. 
1.262.  smst.II.513.  jj  m.h.t.  agerbrug,  skov- 
brug olgn.:  dyrkning  (jf.  II.  drive  7.6 j. 
en  periodisk  overordentlig  dyb  Pløining 
20  (kan)  gjøre  (jorden)  istand  til  en  fortsat 
Drivt,  naar  den  ellers  behøvede  Hvile. CA 
Mourier.Brød.(1821).27.  Jorden  kunde  yde 
langt  mere  ved  bedre  Drift.Brandes.IX. 
437.  Gaardens  Drift  trænger  til  Udvidelse. 
Drachm.UB.354.  (proprietærens  søn)  var 
kommen  hjem  for  at  overtage  Driften  af 
den  store  Ejendom.Powf.iP.FiJJ.180.  forst- 
mæssig Drift  af  Skovomraadet.JVew.J)iV^. 
75.  jorden  er  nu  taget  under  drift  j  h ol- 
ie stensk  drift,  se  holstensk.  5,  6,  7  ell. 
8  mark(er)sdrift,  (landbr.)  driftsmaade, 
hvorved  der  medgaar  5,  6,  7  ell.  8  aar  til  et 
sædomløb.  FrGrundtv.LK.237.  LandbO.IV. 
524.  II  en  persons  arbejde  med  ell.  ledelse  af 
en  sag  ell.  virksomhed;  ogs.  om  den  enkelte 
handling:  bedrift  (i  ell.  2).  *A1  den  Gjer- 
ning,  Drift  og  Daad,  |  Som  min  Haand 
idag  skal  giøTe.Kingo.37o.  *0m  Helters 
dierfve  Drift  lad  andre  Skialdre  tale.Holb. 
^  MpS.129.  *(Ku2)idos)DTifter  kand  vel  fylde  | 
Folianter  sneese-tall.ri/c/tow.f' GkS799.124). 
(filehuggernes)  fornemmeste  Drivt  bestaaer 
i,  at  ophugge  og  istandsætte  forslidte  File. 
Hallager.235.  Nu  er  han  i  fuld  Drift  med  at 
bygge. F/SO.  Naar  man  først  kommer  ret 
i  Drift  med  noget,  saa  falder  det  lettere. 
smst.  nu  kun  (l.br.)  mere  konkr.  om  hele  virk- 
somheden: bedrift  (3).  Han  handlede  med 
Modevarer  og  sad  i  god  DvMt.Goldschm. 
50  VIII. 244.  (købmandens)  Drift  gjorde  ham 
det  nødvendigt  at  holde  en  Snes  Karle. 
smst.II.35.  (Shakespeare)  har  gaaet  (faderen) 
til  Haande  i  hans  Drift  og  Forretning. 
Brandes.VIII.14.  1.8)  {fra  sv.  drift;  jarg.) 
i  forb.  holde  drift  med,  holde  løjer  med; 
dritie  gæk  med  (jf.  II.  drive  8^.  en  gammel 
Herre,  som  de  yngre  Kolleger  paa  Kon- 
toret havde  vUlet  holde  „Drift"  med,  hvor- 
for de  havde  puttet  et  Stykke  Brænde  i 
60  hans  Frakkelomme. Muusm.( Dag Nyh.^yit 
1920.3.sp.5).  1.9)  (jf.  bet.  \.2)  til  II.  drive 
lO.i:  fremadskridende  bevægelse  af  no- 
get i  luften  ell.  vandet.  Severi  Kriigs- 
hær  var  imod  sin  Villie  ved  Flodens  (o: 
flaadens)  Drift  bragt  til  Knsterne. Holb. 
Herod.243.    der  er  svær  Drift  i  Skyerne. 


ua 


Orift 


Drift 


950 


Scheller.MarO.  jf. :  *Der  er  . .  Drift  i  Sol- 
sky-Flaaden./S<McÅ;.DJO.   især  ^  i  udtr.  som 

faa,  komme  ell.  rage  (IdrætsB.1.361)  i 
rift,  (begynde  at)  drive  af  sted  for  mnd 
ell.  strøm;  spec.  om  skibe,  hvis  fortøjninger 
er  sprængt,  ell.  hvis  anker  ikke  kan  holde, 
(fartøjet)  kom  efterhaanden  i  JyT'wLlIrz. 
JJ.Il.8.  Harboe. MarO. 326.  just  som  vi 
kunde  begynde  at  skimte  Landet  forude 


Hænderne  om  hinandens  Hals.PiføW.JJ54. 
*ingen  Grændsepæle  kan  standse  Hjertets 
Driit.Lemb.DS.lSS.  ||  nu  især  i  udtr.  af 
egen  drift,  efter  egen  lyst  ell.  trang;  af 
egen  fri  vilje,  (hun  kunde  ikke)  troe,  at 
nogle  Bønder  af  egen  Drift  (Holb.DE.II. 
115:  af  egen  Mouvement^  skulde  have 
dristet  sig  å.eTti\.Holb.Heltind.I.293.  Ew.V. 
126.  *han  af  egen  Drift  I  Jo  har  forladt 


.  .  lettede  Skuden  sig  og  gik  i  Drift  ind  lo  sit  Fædreland. Ifei&.Poef. 771.154.   HCAnd. 


eiter.Drachm.SS.101.  Forat  Baaden  skal 
komme  i  Drift  behøves  kun  et  svagt  Stød. 
sa.PV.lll.  *En  Fattigmandsdreng  er  i 
Drift  med  en  Baad.Bergstedt.ni.32.  Far- 
tøjet er  gaaet  i  DriitScheller.MarO.  Friis- 
Møll.D.74.  I  stærk  Kulde  . .  dannes  et  fast 
sammenhængende  Isdække,  der  ved  ind- 
trædende Storm  og  Højvande  løsnes  fra 
sin  Forbindelse  med  Kysten  . .  Isen  gaar 


XI.285.  Han  gjorde  sin  Pligt,  og  han 
gjorde  den  af  egen,  fri  Drift,  saadan  som 
han  selv  helst  vilde.EChristians.MV.163, 
3.2)  en  af  levende  væsners  natur  bestemt  trang, 
der  er  rettet  mod  et  bestemt  maal,  særlig  hvis 
dette  maal  er  genstand  for  en  (mere  ell.  min- 
dre) klar  forestilling  (jf.  Instinkt^;  med- 
født tilbøjelighed,  en  Drift,  der  lader 
nok  saa  fæisk,  som  Dyrenes  paa  Marken. 


i  'Driit.Sal.IX.651.    sætte  i  drift,  faa  til  20  Høy  sg. S. 8.   Kierligheden,  den  ypperligste 


at  drive  af  sted.  Isen  var  sat  i  Drift  af 
nogle  foregaaende  Dages  Tøhrviå.Schand. 
AE.189.  (han)  kan  have  kastet  Jollen  løs 
og  sat  den  i  I)riit.Bergs.BB.138.  overf.: 
Hans  Stemningsfilosofi  . .  satte  alle  Dog- 
merne i  Drift  for  hans  Elever..7PJac.77.54. 
t.io)  (jf.  II.  drive  11;  nu  næppe  br.)  om  lang- 
som bevægelse  af  større  folkemængde:  fien- 
den  er  på  drift  (o:  viger). Moth.D148.  ||  (sj.) 


og  ædelste  Drift  i  den  menneskelige  SieL 
JSneed.III.338.  den  Drift  til  at  giøre  efter, 
hvad  andre  giøre  foi:Ew.VI.108.  *Et  Dyr 
veed  af  Naturens  Drift  |  Tidt,  hvad  ei 
aner  ManAen.0ehl.RL.22.  *Spæg  Kjødetl 
Tving  dets  T>YifteT\PalM.TreD.69.  Høffd. 
MA.1.77.  En  stærk  indre  Drift  til  viden- 
skabeligt A.vhe\åQ.CSPet.Litt.I.633.  ||  spec. 
(især  i  best.  f.)  d.  s.  s.  Kønsdrift.   Der  kan 


m.  overgang  til  bet.  i.^(jf.  bet.  6.i):  der  var  30  man  see,  hvor  delikat  saadant  et  Menne- 


ingen  Folkeskarer  paa  Benene  og  i  Drift, 
da  jeg  . .  rullede  hjemme  fra  i  min  Droske. 
KLars.LF.82. 

2)  om  den  htcrtighed  ell.  kraft,  hvormed 
noget  foregaar  (jf.  I.  Drev  6j.  2.1)  (især 
fagl.)  jf.  II.  drive  l.i;  m.  h.  t.  en  enkelt  be- 
vægelse: (naar)  man  holder  paa  Skaftet 
(paa  en  hammer)  helt  inde  ved  Hovedet 
bliver   (der)   ingen   „Drift"   i    Slaget 


skes  Kiærlighed  er.  Det  er  intet  andet 
end  en  brutal  Driit.Tode.S.lOS.  Luften  var 
tyk  af  Drift,  vammel  af  Fø\eTi.ORung.P. 
93.  3.3)  tP  tilskyndelse  ell.  indre  trang 
til  at  virke;  virkelyst;  fremdrift; 
energi  (jf.  bet.  2).  Der  er  ingen  ret  Drift 
ved  ham.  VSO.  At  tage  sig  Sagen  an  med 
Drift.sms<.  naar  der  ellers  var  nogen  Drift 
og  Raskhed  i  ham.Grundtv.Snorre.II.22. 


Haandv.262.  Feilb.  2.2)  (jf.  bet.  l.i)  om  den  40  Der  er  ingen  Drift  i  ham;  han  passer  ikke 


fart  ell.  energi,  hvormed  et  arbejde  udføres. 
man  bør  losse  og  lade  med  mueligste 
Drivt,  for  at  opholde  sig  det  korteste 
mueligt.7sZjB'i/s^59.  Overfarten  gik  med 
Drivt  og  OTden.JJPaludan.Er.l89.  nu  især 
i  udtr.  som  drift  i  tingene,  fart  i  ar- 
bejdet (jf.  bet.  3.3/  Det  gaar  splintrende 
galt  ovre  til  vort  . .  Kunde  Forvalteren 
ikke  komme  over  imellemstunder  og  sætte 


sin  Gerning,  men  svirer. Brandes.F. 260. 
3.4)  (nu  næppe  br.)  om  et  stofs  indre  egen- 
skaber. Honningens  Drift  til  at  giære  (lig- 
ger) allerede  .  .  skiult  i  den  søde  Saft, 
Bien  suger  af  Blomsteme.Tode.V.333. 

4)  om  tidsrum.  4.1)  (jf.  drive  en  plov  u. 
II.  drive  3.5^  f  ved  pløjning:  arbejdstid  ml. 
to  ophold;  plovbed.  Den  første,  den  anden. 
Drift  om  Dagen.  VSO.  4.2)  (dial.)  tid,  i  hvil- 


lidt  Drift  (o:  „skub")  i  Tingene.Schand.F.  50  ken  landbrugets  foraarsarbejde  udføres.  Feilb. 


150.  8a.TF.II.220 

3)  indre  tilskyndelse  til  at  gøre  ell.  op- 
naa  noget;  tilbøjelighed  (lyst,  trang,  læng- 
sel osv.).  3.1)  i  al  alm.  (jeg  er)  af  velberaad 
Hu,  Drift  og  Tilskyndelse  hid  kommen  at 
lade  eder  viide  at  jeg  er  ey  meer  af 
Stock  og  Steen  end  andre.Holb.Kandst.1.3. 
(ikke)  i  Henseende  til  mindste  egen  In- 
teresse, men  alleene  af  en  patriotisk  Drift 


5)  i  konkr.  anv.  (af  bet.  i).  5.1)  (jf.  drive 
et  naad  u.  II.  drive  I.2;  nu  næjype  br.)  op- 
plukket tovværk  (værk),  hvormed  et  naad 
kalfatres  (jf.  I.  Drev  I.3;.  VSO.  5.2)  (jf.  bet. 
1.3;  nu  kun  dial.)  græsgang;  ogs.:  ret  til 
at  lade  sit  kvæg  græsse  (sml.  Driftemark^. 
Have  Drift  for  sit  Qvæg  i  Skoven,  paa 
Engene.vAph.(1764).  *Eng,  Ager,  Drift  og 
Vei  forkynder  Stræhsomhed.Biehl.FE.170. 


sa.Rpb.U.2.  *Vor  Drift  til  Himlen  gaaer.  60  I  Skovene  falder  almindeligen  god  Drift. 


Brors.295.  *skynd  dig  paa  letten  Hæl, 
Og  følg  din  daglige  Drift,  og  stiæl.OeR 
NG.139.  jeg  (fik)  Drift  til  at  afløse  Ta- 
leren. Grundtv.Dansk.II. 21.  *den  travle  Drift 
til  at  erhyerye.Heib.Poet.II  121.  begge  de 
Smaae  lagde  . .  som  af  en  indvortes  Drift, 


VSO.  Feilb.  5.3)  (nu  kun  dial.)  vej,  ad  hvil- 
ken kreaturerne  drives;  drivvej  (jf.  Drifte- 
vej j;  nu  spec.  om  vej  m.  gærder,  diger  olgn. 
paa  begge  sider.  Gram.Nucleus.l5.  At  have 
Drift igiennem  en  andens  Mark.VSO.  Feilb. 
BL.182.  Esp.422.    5.4)  flok  af  dyr  '(især 


60* 


951 


»rift- 


Driftighed 


952 


kvæg),  som  drives  ell.  bevæger  sig  i  samlet 
trop  (jf.  I.  Drev  3.i;.  En  drift  mr.Moth.D 
148.  en  Giedevogter  .  ,  havde  bragt  en 
heel  Drift  Lam  til  Slagterboderne.^i«^?. 
Cerv.LFJ.209.  Hele  Drift  Qvæg,  Bønder 
og  Bøndergaarde  bleve  satte  paa  eet  Kort 
og  tahte.HCAnd.VI.171.  *den  store  Drift  af 
Oxer,  I  Som  Kongen  skikked  hjem.PalM. 
VI.15.  AndNx.M.19  (se  u.  drægtig  \.i).  en 
Drift  unge  Ka.Viiiasusheste.LBruun.UG.15. 
jf.  (sj.) :  Det  var  umuligt  ikke  at  komme  til 
at  tænke  paa  selve  Udviklingen  ved  at  se 
denne  Abedrift  skride  frem  gennem  Sko- 
ven.JVJens.Sk.60.  ||  (nedsæt.)  om  mennesker: 
hob;  flok  (jf.  u.  bet.  l.io^.  kun  i  store  Drif- 
ter vove  (individerne)  at  leve,  og  klamre 
sig  sammen  en  masse. -ZrierA-.FII.309.  Feilb. 
5.5)  (jf.  II.  drive  10  samt  bet.  1.2  og  9;  især 
CP)  noget,  der  kommer  drivende  (især  i 
større  samlet  mængde)  i  vandet  ell.  luften,  de 
flade  Halliger  laae  som  en  Drift  Søgræs, 
der  er  sat  ud  af  Bevæge\se.nCAnd.IV.120. 
en  Drift  Tøramer.Lerwi.  Landet  laa  saa  fre- 
deligt og  sov  derinde  under  en  Drift  smaa, 
hvide  Skyer. KnudPouls.U.72.  5.6)  {nyere 
laan  fra  eng.  drift;  bjergv.)  udhuling  ell. 
tomt  rum  i  fjældet,  opstaaet  ved  bjergbryd- 
ning. Sal.VIL1068. 

Drift-,  i  ssgr.  (1.  br.)  af  Drift;  jf.  Drifte-, 
Drifts-. 

I.  drifte,  v.  [idrefda]  -ede.  vbs.  -ning 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  vistnok  egl.  dial.-form 
(især  sjæll.  og  bornh.,  jf.  Kort.59f.)  af  drøfte 
(s.d.),  hvilket  ord  ca.  1800  i  skriftspr.  fortræn- 
ger drifte  i  bet.l)  1)  (nu  kun  dial.)  rense 
korn  (frø,  gryn  olgn.)  ved  at  ryste  det  i  et 
trug  ell.  sold,  saa  avner,  støv  olgn.  skilles  fra; 
drøfte  (1).  Gryn  driftes  og  sældes  rene. 
Høy sg. S. 47.  At  drifte  Kornet  vel  atV SO. 
L64.MO.  Esp.53.  SjæUBond.117.  (sj.)  \\  m. 
h.  t.  andre  ting:  Hofmesteren  lod  . .  Sanden 
prøve  af  Guldsmedene  udi  Kiøbenhavn, 
men  hvor  meget  man  end  driftede  den, 
saa  blev  den  dog  kun  Sanå.Holb.Staat.349. 
2)  t  bilkdl.  og  overf.  anv.  af  bet.  1  (ofte  i  forb. 
drifte  og  rengøre,  se  u.  rengøre j.  2.1)  g  an 
kritisk  til  værks  over  for  noget  ell.  nogen ; 
vælge  og  vrage  mellem;  „sigte".  *de  tør 
drifte  Skialdres  Riim,  |  Og  Skallen  aldrig 
tager  |  I  Klemens  Steå.Sort.P8kan.S.  Un- 
derrets-Prokuratorerne maae  anderledes 
driftes,  førend  man  . .  kan  til  dem  hen- 
vise de  eenfoldige  Folk,  som  man  vU.  be- 
trygge for  at  blive  hedragne.Stampe.II.51. 
Naar  altsaa  alting  driftes,  saa  bliver  der 
egentlig  kuns  5  Ord  (i  „Haarkløveren" ), 
der  kan  regnes  for  unaturlige./SorøSam?.i. 
143.  2.2)  d.  s.  s.  drøfte  2.  (det  er  fornødent) 
at  examinere  og  drifte  et  Project,  førend 
det  giøres  til  enLov.Holb.MTkr.438.  sa.Ep. 
V.141.  lad  hans  Skrifter  og  mine  Tanker 
og  Paaanke  af  samme  blive  driftet  og 
undersøgt.  Cit,1761.(Luxdorphiana.I.(l  791). 
24).  i  steden  for  at  drifte  slige  Spørsmaal 
var  det  bedre  at  gjøre  Formaninger  til  de 
\]nge.Høysg.AO.a3^.  (han  frygter)  ikke  for 


Undersøgelse,  men  fordrer  den;  thi  naar 
Sagerne  driftes,  vinder  Uskyldighed. Ja- 
cobi.Skr.61.  Leth.(1800). 

II.  drifte,  v.  (ænyd.  d.  s.  (D Grammat. 
111.187),  jf.  skaansk  drofta;  vist  af  II.  drive, 
jf.  Drift  1.8;  sml.  drevse;  nu  kun  dial.)  om 
tamkvæg:  strejfe  (forvildet)  om;  drive  om 
(jf.  Drifte-fæ,  -kvæg),  kveget  årifter.Moth. 
1)149.  nu  kun  (overf.)  om  mennesker:  drive 

10  (ørkesløst)  omkring.  Thorsen.131.  Esp.422. 
Drifte-,  i  ssgr.  især  (foræld.)  af  I.  og 
II.  drifte  ||  (sj.)  af  Drift  I.3  (se  -mark, 
-vej j ;  jf.  Drift-,  Drifts-,  -fae,  et.  [II]  (jur., 
mi  1.  br.)  kvæg,  heste  olgn.,  som  er  bortkomr- 
men  fra  deres  ejermand  og  strejfer  forvil- 
dede omkring  (jf.  -kvæg^.  Den,  som  hitter 
Driftefæ,  skal  .  .  oplyse  det  ved  Alder, 
Lød  og  Merke  til  Kirkestævne  og  paa 
Tmge.DL.5—9—4.  Schytte.IR.V.186.  Torp. 

20  431.  t  -Itvaeg,  et.  [II]  d.  s.  s.  -fæ.  Moth. 
1)149.  VSO.  t  -mark,  en.  (af  Drift  I.«; 
mark,  hvor  kvæget  drives  paa  græs  (jf.  Drift 
5.2;.  BesoUVi  1 726.  (Bornh.  Samlinger.  IIL 
(1908).77).  -sold,  et.  [I.l]  (nu  kun  dial.) 
Moth.D149.  VSO.  MO.  -trug,  et.  [I.l]  (ogs. 
skrevet  Drev(te)trug.  AarbFrborg. 1918.75. 
OrdbS.).  (ænyd.  dreff(te)-,  drif(t)-trug;  nu 
kun  dial.;  jf.  Drøftetrug)  trug,  hvori  frø, 
gryn   olgn.  sigtes.    Moth.D149.   VSO.    MO. 

30  Esp.422.  FrGrundtv.LK.260.  f  -vej,  en. 
(af  Drift  l.s)  d.  s.  s.  Drift  5.3  (jf.  Drivvej j. 
VSO.  -værk,  et.  [I.l]  (nu  næppe  br.)  værk 
i  en  mølle,  hvorved  et  sold,  der  renser  kornet, 
sættes  i  bevægelse;  hornrensemaskine.  Kraft. 
(MO.). 

driftig,  adj.  ['dreftZi]  {sv.  d.  s.;jf.  ænyd. 
dreftig,  (om  dyr:)  omstrejfende  (Kalk.I.186) ; 
fra  mnt.  driftich;  afl.  af  Drift  (se  især  bet. 
1.4  og  S))  som  der  er  faii  ell.  hurtighed  i. 

40  visse  Bergverker  (er)  satte  i  driftigere 
Gang  end  tmorn.KSelskSkr.Vn.240.  nu 
kun  om  person  og  næsten  kun  m.  h.  t.  ledel- 
sen af  en  virksomhed,  forretning  osv.:  vir- 
kelysten; foretagsom.  Stockf.(Rahb.LB. 
11.519).  man  har  seet  Lande,  hvor  Guldet 
opsankes  paa  Strandene  . .  at  underkastes 
smaa  og  driftige  Nationers  Herredømme, 
fordi  deres  egne  Indbyggere  have  vant 
sig  til  Dorskhed  og  Lediggang.Mall.SgH. 

50  501.  hans  forstandige,  huuslige,  driftige, 
ædle  og  gudfrygtige  Uustrue.Bahb.E.1.3. 
intet  bedre  kan  ønskes  en  Stat  end  mange 
. .  driftige  og  klække  Borgere.Engelst..Nat. 
311.  Sibb.L83.  (nogle)  driftige  Tjenestefolk. 
Gylb.II.lOO.  Slagelse  Latinskole,  hvor  just 
en  ny  og  . .  driftig  Rector  var  bleven  an- 
sat.HCAnd.XI.67.  Manden  var  Kjøbmand, 
uden  synderlig  Formue,  men  med  ganske 
god  Kredit,  og  der  var  Plads  i  Byen  for 

60  en  driftig  ung  Mand.Goldschm.VIII.lSl. 
jf. :  en  stærk  og  driftig  Aand  i  et  usselt  og 
jammerligt  Legeme.CBemh.V.282.  ||  overf. : 
Øen  er  den  driftigste  paa  hele  denne  Kyst. 
Drachm.VT.357.  den  lille  driftige  By  (o: 
Korsør)  .  .  har  udvidet  sig  en  Del  i  den 
nyeste  Tid.Trap.*IIL73.  C9  -hed,  en.  fo- 


953 


driflmæssiff 


Ørik 


954 


retagsomhed;  ogs.:  energi;  iver.  (Langeheks) 
Driftighed  i  at  gaae  frem  paa  den  Bane, 
Gram  . .  havde  begyndt,  giorde  ham  for- 
tient  og  agtbar  for  Landsmænd  og  Frem- 
mede.MalLSgH.609.  (paa)  Aarvaagenhed, 
Driftighed  kommer  det  lykkelige  Udfald 
alene  SLn.Engelst.Nat.275.  Ærlighed  og  Drif- 
tighed, de  give godMedhøT.ECAnd.VI.172. 
PEMulU209.  II  (sj.)  m.  konkr.  bet.:  virk- 
somJied.  mangfoldig  anden  Drivtighed  gik 
aldeles  i  Staa;  Havnene  laae  fulde  af  Skibe, 
som  ei  kunde  faae  FTagt.Sibb.Aa.35.  \\  f 
bevægelighed.  Nu  toge  Drømmene  deres 
fulde  Frihed  og  Driftighed  tilbage;  den 
eene  eventyrligere  end  den  anden  vex- 
lede  for  Melneks  Siæl.Bahb.Fort.II.288. 

G)  drift-msesiiig,  adj.  især  [3.2]:  føl- 
gende ell.  i  overensstemmelse  m.  driften,  det 
dunkle,  uformede  Chaos,  i  hvis  Skjød  alle 
Væsener  slumre  som  drømmende  og  giæ- 
rende  Spirer,  og  hvoraf  de  efterhaanden 
paa  en  dunkel,  driftmæssig  Maade  udvikle 
sig.Mart.Dogm.143.  Alt  Driftmæssigt  i  ham 
. .  har  sat  sig  hende  som  Formaal.Po?.*/ii 
1889.1. SJ). 6.  en  ren  driftmæssig  Følelse  for 
det  enkelt  menneskelige,  hvor  det  viser 
sis^ilhAnd.AD.196. 

Uriftning^,  en.  (nu  næppe  br.)  1)  som 
vbs.  til  I.  drifte  (1).  VSO.  2)  korn,  som  er 
blevet  driftet.  Moth.D149.  3)  avner,  støv  olgn., 
som  er  skilt  fra  kornet  ved  driftning  (1); 
frarensning.  VSO. 

Drifts-,  i  ssgr.  af  Drift  (jf.  Drift-,  Drifte-; 
i  tilfælde,  hvor  sidste  led  begynder  med  s,  fin- 
des baade  Drift-  og  Drifts-  uden  het.-forskel; 
se  -sikker^;  især  (emb.  og  t)  til  Drift  1.7; 
af  saadanne  ssgr.,  der  betegner  noget  som 
vedrørende  en  virksomheds  (forretnings  osv.) 
drift,  er  udeladt  bl.  a.  -beretning,  -besty- 
relse, -bestyrer,  -forstyrrelse,  -inspektør, 
-ledelse,  -leder,  -overskud,  -plan,  -regn- 
skab ofl.  -aar,  et.  tidsrum  (af  et  aar),  over 
hvilket  en  rnrksomJieds  regnskab  føres;  regn- 
skabsaar.  LandbO.1.572.  Hage.*1120.  -bil- 
lig, adj.  især  om  maskine:  billig  at  holde 
i  virksomhed  ell.  gang.  D&H.  -form,  en. 
maade,  hvorpaa  en  virksomhed  olgn.  drives; 
spec.  (forst.)  om  de  forsk,  former,  som  en 
bevoksning  faar  efter  planternes  forsk,  op- 
rindelse. LandbO.1.573.  SaUVI.425.  -hem- 
melig^hed,  en.  hemmelighed  i  en  virksom- 
heds drift,  produktionsmaader  olgn.;  forret- 
ningshemmeMghed.  Larsen,  -herre,  en.  per- 
son, institution,  selskab  olgn.,  for  hvis  regning 
en  virksomhed  drives.  Nord.Conversation8lexi- 
kon.II.(1871).551.   Hage.^86.   SaVVI.425. 

drift-8ikker,-sikkerhed,$<?Drifts-. 

JDrifts-kapital,  en.  kapital,  hvormed 
en  virksomhed  drives  (mods.  Anlægskapital^. 
Goldschm.VIII.31.  Schand.SF.279.  E.  fik 
rigelig  Driftskapital,  han  købte  Mergel  og 
Fosfater,  og  paa  en  Snes  Aar  drev  han 
Gaarden  op  i  fortrinlig  Sta.nd. JV.Iens.EE. 
13.  SaUVL427.  overf.:  Kierk.XII.408.  Hvad 
jeg  erhverver  af  Kundskab  og  Dannelse, 
skal  være  den  Driftskapital,  hvoi-paa  jeg- 


grunder  vort  Bo.Schand.VV.344.  -klasise, 
en.  (forst.)  betegnelse  for  alle  de  afdelinger 
(i  skovbruget),  som  er  bevoksede  med  samme 
træart  og  drives  paa  samme  maade.  Landb 
O.IV.247.  SaUVI.427.  -kredit,  en.  Land- 
bruget behøver  ,  .  Driftskredit,  det  vil 
sige  en  Kredit,  som  skal  hjælpe  til  at  hol- 
de Driften  i  Gang  og  gennemføre  min- 
dre YoTbedYmgev.IIertel.A.492.  Hage.^576. 

lo-laan,  et.  Pont.F.1.96.  BerlTid.^yiol904. 
M.lTill.2.sp.3.  G)  -liv,  et.  spec.  til  Drift 
3.2:  kønsliv.  Hos  de  udartede  spiller  Drifts- 
livet ofte  en  langt  større  RoUe,  end  hos 
Gennemsnitsmennesker.  Det  ny  Aarh.  III. 
135.  KvSamf.1906.106.  Manden  burde  .  . 
lægge  Baand  paa  sit  ustyrlige  Driftsliv. 
smst.1910.3.  -materiel,  et.  materiel,  som 
er  nødvendig  til  driften  af  en  virksomhed. 
LovNr.l03'^/5l903.§2.     Torp.  32.    ||    spec. 

20  (jæmb.):  betegnelse  for  alle  vogne,  lokomo- 
tiver osv.;  rullende  materiel.  SaUVI.427. 
-omkostning^,  en.  (især  i  flt).  Ved  Be- 
regningen af  den  skattepligtige  Indkomst 
bliver  at  fradrage  . .  Driftsomkostninger, 
d.  V.  s.  de  Udgifter,  som  i  Aarets  Løb  ere 
anvendte  til  at  erhverve,  sikre  og  vedlige- 
holde Indkomsten.  LovNr.  104  ^^U1903.  §6. 
IIage.^573.  -sikker,  adj.  (ogs.  driftsikker^. 
især  om  maskine  olgn.:  som  fungerer  sikkert 

30  ell.  paalideligt.  Motorcykle,  god  Stand,  godt 
Gummi,  driftsikker,  sæ\ges.NatTid.^/8 
1913.M.Till.4.sp.2.  Driftssikker  VarebU 
sæ\ges.PoUyiol920.12.sp.6.  \\  hertil:  Drift(s)- 
sikkerhed.  -tab,  et.  vi  handler  ikke  mere 
med  Dyr,  der  var  for  mange  Driftstab.jy 
Jens.OM.37.  Forsikringsforeningen  mod 
Driftstab  ved  Mund-  og  Klovesyge  . .  bli- 
ver nu  til  \iike]ighed.DagNyh.'Viol911.3. 
sp.3.   -tid,  en.  (landbr.)  periode,  i  hvilken 

40  en  jord  drives  (mods.  Hviletid^.  Landhuushol- 
dings-Selskabs  Skrifter. I. (17 7 6). 2 51.  D&H. 

]>rift-strom,  en.  [I.2]  f^  og  geogr.) 
strøm  ell.  strømning  i  havet;  havstrøm.  Drift- 
Strømmen,  der  sætter  fra  Azorerne  tværs 
over  Oceanet  frsLBeTnmdas.StBille.Gal.III. 
499.  Sal.VIII.591.  den  store  Driftstrøm, 
der  under  Navn  af  Golfstrømmen  sender 
sit  varme  Vand  ind  i  Nordsøen  og  helt 
op  langs  den  norske  Yes\kyst.Frem.DN. 

50  168. 

I>rifts-adgift,  en.  LandbO.I.580.  Sal. 
V.489.  -værk,  et.  (sj.)  fabrik,  inde  i  Lan- 
dene stode  utallige  Drivtsværker  tomme 
og  tause.Sibb.Aa.35. 

]>rift-taage,  en.  [I.9]  (sj.)  drivende 
taage.  Gjel.B.34. 

Drik,  en.  [dre.9]  (nu  kun  dial.  Dryk.  Holb. 
Bars.IV.4.  MDL'.84.  jf.Feilb.).  flt.  -ke  ell.f 
d.s.(Eiv.VIII.54.60).  (æda.  dryck  eW.drick 

60  (AM.),  oldn.  drykkr,  sv.  dryck  ell.  drick,  eng. 
drink  (oeng.  dryncj,  ty.  trunk;  j/.  I.  Drikke 
og  Drank,  smi.  09S.  I.  Druk  ||  formen  Drik 
skyldes  indvirkning  fra  II.  drikke) 

1)  vædske,  som  indtages  (drikkes)  af 
mennesker  og  dyr  som  næringsmiddel,  ny- 
delsesmiddel, lægemiddel  olgn.    I.i)  (nu  1.  br.) 


955 


Drik 


drikfældig 


956 


i  al  alm.  (jf.  I.  Drikke^.  Give  Qvæget  Drik. 
vAph.(176å).  Vandet  er  . .  Menneskets  na- 
turlige Dnk.Kraft.VF.20,2.  »Fjeldets  Kil- 
de er  hans  Drik.Kaalund.  VG.14.  (jeg  vidste J 
at  han  ikke  fik  sin  Drik  hos  Dorthe  paa 
Slottet.Baud.KK.86.  ||  i  forb.  m.  ord  som 
Mad  ell.  Spise,  utienlig  Mad  eller  Drik. 
Tode.ST.Il.46.  *Dog  nødes  jeg  at  tage 
Spise,  Drik  |  Af  Haanden  paa  min  Ven. 
Mauch.DV. 1.166.  de  bleve  trakterede  med  lo 
Mad  og  I>T\k.Wmth.VIII.263.  jf.:  *I  det 
store  Sjæle-Bad,  |  Og  i  Hjertets  Drik  og 
Mad,  I  Du  (o:  Kristus)  er  Guddoms-Kraf- 
ten. Gnmd/i;.<SS.J.654.  1.2)  om  en  bestemt 
slags  (blanding,  sammensætning  osv.)  af 
det,  der  drikkes;  drikkevarer.  Hvo  som 
nogen  Drik  fal  holder,  eller  udtapper,  paa 
nogen  Søndag,  eller  Helligdag.-D-L.S — 3 — 8. 
din  Drik  er  spædet  med  Yanå.Es.1.32. 
Miød  var  den  fornemste  Drik  ved  alle  20 
Fester. Fleischer.B.  38.  *lav  |  Din  Ven  en 
Drik,  som  hede  kan  hans  BarmlJSa^^es. 
Ungd.II.154.  PMøU.I.198.  *Vi  faae  nu  JBe- 
taling  I  i  den  søde  Drik  |  for  hvert  Øje- 
blik, I  som  i  Vrøvl  forgik.I?os^r.(T.67.  Al- 
drig . .  har  man  i  England  havt  saa  mange 
Arter  Drik.  Man  havde  Ale  og  andre 
Sorter  stærkt  og  svagt  01  og  Æble-Drik 
og  Honning-Drik  og  Jordbær-Drik.  jBran- 
des.VIII.211.  om  forb.  som  spirituøs(e),  i) 
stærk(e),  hidsig(e)  drik(ke),  se  spiri- 
tuøs osv.  II  hvad  man  indgiver  en  person  at 
drikke  i  den  hensigt  at  fremkalde  en  bestemt 
virkning  (helbredelse,  død  osv.);  især  issgr.,  se 
Bane-,  Elskovs-,  Læge-,  Sovedrik  ofl.;  spec. 
(nu  kun  dial.):  fosterfordrivende  middel.  Moth. 
1)133.  MDL.84.  ||  (nu  næppe  br.)  m.  efter- 
sat  substantivisk  bestemmelse  (jf.  u.  bet.  1.3 j. 
Den  Mand  har  en  god  Drik  Øl.VSO.  ||  CP 
billedl.  ell.  overf.  de  drak  alle  den  samme  40 
aandelige  Drik;  thi  de  drak  af  den  aan- 
delige  Klippe,  som  fulgte  dem;  men  Klip- 
pen var  Christvis.lCor.10.4.  *Det  er  Livets 
Drik  vi  smage. Boye.AD.III.61(jf.  u.  bet.  l.i 
slutn.).  *Skænk  kyssets  drik  af  dine  læbers 
hæger.JØstrup.Højsangen.(1900).27.  ofte  i 
forb.  som  en  besk,  bitter  drik  om  en 
smertelig,  sørgelig  hændelse,  meddelelse  olgn. 
at  være  noget  halvt,  er  mig  en  bitter  Drik. 
Kierk.V  1.228.  *I  skildre  Livets  Drik  som  50 
bedsk  og  snr. Schand.SD.xv.  se  videre  u. 
besk  1.2.  1.3)  (nu  især  dial.)  om  en  vis 
mængde  af  det,  der  drikkes;  især:  saa  me- 
get, som  man  drikker  ad  gangen  ell. 
i  et  drag  (L3.3);  ofte  mere  ubestemt:  taar. 
der  er  en  temmelig  drik  i.Moth.D133.  Hånd 
under  ham  ikke  en  vands  drik.sms^.  Han 
tog  sig  en  god  Drik  deraf.  Jf  O.  især  m.  ef- 
tersat  substantivisk  bestemmelse :  jeg  vil  sprin- 
ge ind  til  Nille,  hun  skal  give  os  en  Drik  w 
011  her  \iå.Holb.Er.I.2.  sa.Bars.IV.4.  Ære- 
boe.191.  Jeg  veed  endnu  den  Tid,  da  man 
ikke  havde  tilladt  en  Feberpatient  en  Drik 
Vand. Lægen. VI. 389.  Bahb. Sandsig.  II.  561. 
Heib.Poet.VI.408.  en  drik  mdiWi.NMøll.H. 
111.  Feilb.  II  t  om  selve  handlingen :  Drikke 


Glasset  ud  i  een  Drik.vAph.(1764).  saa- 
dan  en  stakkels  Flaske  Viin  (som  han) 
drikker  i  to  Drik  for  at  væde  sin  Gane. 
Ew.  VIII.60.  Han  drak  hele  Pokalen  ud  i 
een  Bxik.VSO.  overf.:  i  dine  (0:  højens) 
Skygger  drak  Cimbrernes  dengang  spi- 
rende Barde  fordum  de  udsøgteste  Lyksa- 
ligheder i  sig  med  store  T)rik.Ew.VIII.54. 

2)  som  vbs.  til  IL  drikke  1  (og  2).  *Først  maa 
jeg  dig  berømme,  |  O  Asa!  for  din  Drik. 
Oehl.NG.8o.  MO.  ||  nu  næsten  kun  m.  h.  t. 
berusende  drikkevarer;  ogs.  m.  mere  konkr. 
bet:  drikkelag.  Naar  nogen  til  nogen 
Bestilling  udkaaris,  da  maa  den  Udvæl- 
gelse hverken  begyndis,  eller  endis,  med 
Drik,  eller  Giesteh\id.DL.3—4—12.  et  Hoff, 
hvor  overmaade  drick  var  saa  i  svang,  at 
det  var  en  umuelig  ting,  derfra  at  befries. 
JJuel.5.  de,  som  holde  Viin-  Thee-  Caffe- 
Brændeviins-  og  Øl-Huse  (maa)  paa  Søn- 
Hellig-  og  Bededage  (ej)  nogen  til  Drik 
hos  sig  antage. Forordrl.^^ 1 3l735.§3.  (jeg) 
holdt  mig  til  Drik  og  lystigt  Selskab.Eo- 
binson.1.13.  Vær  troe  i  Ord,  og  troe  i 
Drik!  |  Var  vore  Fædres  VoMtik.Rahb.Poet 
F.I.109.  Han  følte  sig  ligesaa  modig,  som 
om  han  havde  strammet  sig  op  ved  Drik, 
og  det  havde  han  dog  slet  iske.Schand.BS. 
341.  jf. :  Misbrugen  med  Brændeviinsdrik 
udi  J)anm.ark.Stampe.lI.6.  (foræld.:)  I  Da- 
tidens Skolelove  var  det  derfor  ogsaa  for- 
udsat, at  Skoledrenge  kunde  falde  paa  at 
sætte  sig  til  Drilas.TroelsL.V.lSS.  især  (jf. 
n.  drikke  2):  det  at  drikke  for  meget  ell.  at 
være  tilbøjelig  dertil;  drukkenskab;  drik- 
fældighed. formedelst  Armod,  Sygdom, 
Uforstand,  Drik,  eller  anden  Letfærdighed. 
DL.3 — 18 — 4.  Han  er  hengiven  til  Drik. 
Høysg.S.125.  man  veed,  at  Alexander  . . 
formedelst  Drik  meget  tidlig  har  maattet 
ende  sit  h\v.Lægen.I.219.  oftest  i  forb.  som 
forfalde,  slaa  sig  ell.  (nu  1.  br.)  falde  til 
drik  (MO.I.464)  ell.(dial.)  falde  i  drik, 
blive  forfalden,  drikfældig,  at  slåe  sig  til  drik. 
Moth.D133.  Hrz.III.2dl.  han  slog  sig  til 
Drik  snart  efter  BTyl\xipet.JVJens.IIF.113. 
Mangen  en  er  „falden  i  drik'*  .Feilb.( Dania. 
V.96).   han  var  meget  forfalden  til  drik  j 

drik-bar,  adj.  (af  H.  drikke;  jf.  ty. 
trinkbar;  spøg.,  s/.)  drikkelig,  jeg  ejer  ikke 
drikbart  i  nogen  FoTm.KLars.GHF.1.253. 

drikfældig:,  adj.  [dreg'fæl'di]  (dan- 
net efter  nt.  drunkfållig,  ty.  trunkfållig  i  lig- 
hed m.  ord  som  af-,  brøst-,  bygfældig  osv.) 
forfalden  ell.  tilbøjelig  til  nydelse  af 
spirituøse  drikke.  VSO.  B aden. Hist. Af- 
handlinger.II. (1821).353.  man  (kan)  ingen- 
lunde underskrive  den  Paastand,  at  det 
danske  Folk  skulde  være  det  meest  drik- 
fældige paa  Soråen.Dannevirke.''l(il845.1. 
sp.3.  Han  døde  nok  drikfældig  og  ruine- 
ret i  en  eller  anden  'PxovxnshY.Schand.TF. 
11.100.  En  Arbeider,  som  er  drikfældig 
(Chi\  VI:  som  drikker  sig  gierne  drukken^, 
kan  ikke  blive  ng.Sir.19.1.  KPont.Rets- 
med.II.29.     Koblersken   er  allerede   hos 


957 


Orikfældighed 


drikke 


958 


Plautus  og  O  vid  . .  dxiMæ\dig.VVed.B.206. 
O  -hed,  en.  VSO.  Det  var  kun  det  over- 
drevne i  Drik,  den  daglige  Drikfældighed, 
Luther  ivrede  imoå..Baden.Hi8t.Afhandlin- 
ger.II.(1821).356.  Thiele.III.lSO.  Panum. 
22.  hans  Drikfældighed  havde  gjort  ham 
uanvendelig.Zidde.5.7.  Drikfældighed  maa 
antages  at  være  direkte  Trangsaarsag  for 
17  pCt.  af  de  fattigunderstøttede  Mænd. 
PoU*hl918.9.8p.2. 

I.  JDrikke,  en.  ['drega]  Høysg.AG.35. 
oftest  brugt  uden  art.;  uden  flt.  (glda.  dri- 
ckæ  (Rimkr.),  no.  dial.  drikka,  sv.  dricka, 
jf.  oldn.  drykkja  (f.),  oeng.  drinca  (m.); 
substantivering  af  II.  drikke  ||  ordet  har  nu 
næsten  fortrængt  Drik  i  bet.  i.i)  d.  s.  s.  Drik 
1.1 ;  især  om  drik  som  vand,  mælk,  øl  osv., 
der  tjener  til  den  daglige  tilfredsstillelse  af 
legemets  behov  og  indgaar  som  fast  led  i  er- 
næringen, (i  talespr.  bruges  især:  noget  at 
drikke,  se  u.  IL  drikke  1.2 j.  At  menge 
Galskab  i  Comoedier,  er  . .  ligesaa  for- 
nøden, som  at  smørre  Hiulene  paa  Vognen 
og  at  bruge  Dricke  til  sin  Mad.Holb.JJ 
Bet.a2«.  *Jeg  bringer  dig  Drikke  .  .  du 
har  jo  slet  Intet  nydt  endnn.Hrz.VI.lSé. 
Han  tog  Medicin  og  Drikke  af  hendes 
HAaaå.Gglb.VIII.192.  Brød  og  Sukker  tog 
(papegøjen)  af  hans  Haand,  sin  Drikke  fik 
den  af  hans  Yandkaraife. S Mich.T.217.  jeg 
stod  og  gav  Kalvene  Drikke.Gravl.Øen.lS. 
oftest  i  forb.  mad  og  drikke  (jf.  «.  Drik 
l.ij;  Guds  Rige  er  ikke  Mad  og  Drikke 
(1907  afvig.),  men  Retfærdighed,  og  Fred, 
og  Glæde  i  den  Hellig  \and.Rom.l4.17. 
Paa  Bordet  staaer  altid  Mad  og  Drikke. 
Tode.ST.II.69.talem.:\JdenMadog'Drik- 
ke  duer  Helten  ikke.  Mau.I.280.jf.Mau. 
2555.2586.  Arlaud.71.  ||  om  drik  af  en  be- 
stemt slags  (jf.  Drik  I.2/  mine  Bolere  .  . 
give  mig  mit  Brød  og  Vand,  min  Uld  og 
min  Hør,  min  Olie  og  min  Drikke  (Buhl: 
Ym).Hos.2.5.  *Hver  Gang  man  naaer  en 
Ankerplads,  |  Hvor  deilig  Drikke  vanker,  | 
Man  hvile  bør  af  sin  Seilads,  |  Og  villig 
kaste  AukeT.Rahb.PoetF.1.72.  *Du,  den 
første  Læge  blandt  Læger  (o:  freden)  | 
Ræk  mig  den  Drikke,  som  kvæger.DracAm. 
T.n5.  II  spec.  (dial):  tyndt  øl.  MDL.  Esp. 
51.305.  Han  drak  det  (o :  et  glas  brændevin) 
og  tog  en  stor  Slurk  Drikke.  FBdn.Hjem- 
stavns-Billeder.(1892).142. 

n.  drikke,  v.  ['drega]  præs.  drikker  ell. 
t  drik  (Holb.Skiemt.C6r);  præt.  drak  [drsg] 
(Høysg.AG.89),  flt.  (foræld.)  drukke  (DFU. 
nr.32.2.  Ing.RSE.VLl81);  part.  drukket 
['drog af]  ell.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  drukken 
(som  fk.:  MO.  D&H.jf.  drukken  som  adj.; 
efter  have:  Høysg.AQ.89.  vAph.(1759). 
Hauch.  SD.  1. 88),  flt.  (l.br.)  drukne  (MO.) 
ell.  \  drukkede  (Baden.  Hist.  Afhandlinger. 
1L(1821).367);  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf.  Drik, 
Drikkelse,  Drikkende,  I.  Druk.  (æda.  drikkæ, 
oldn.  drekka,  eng.  drink,  ty.  trinken,  got. 
drigkan;  sml.  drukne,  drænke) 

1)  tilføre  legemet  noget  flydende  (en  væd- 


ske,  jf.  dog  bet.  I.t)  gennem  mund,  hals  osv.; 
indtage  (en  drik)  for  at  stille  tørsten, 
ernære  ell.  helbrede  legemet  olgn.  l.l)  uden 
obj.  (jf.  bet.  2).  hun  siger:  drik,  og  jeg  vil 
ogsaa  give  dine  Kameler  at  drU^e.lMos. 
24.14.  jeg  var  tørstig,  og  I  gave  mig  at 
dv\kkG.Matth.25.35.  „Singot  Jeppe."  —  „Du 
drak  som  en  ^kie\m.'^Holb.Jep.I.4.  *Nu 
stiltes  han  (o :  hjorten)  igien  af  en  uventet 

10  Elv  I  Og  holt  imens  han  drak  et  Øye  med 
sig  se\\.Etv.(1914).Ll78.  *Da  drak  hun  af 
det  klare  Yand.Oehl.SH.36.  (tigren)  slider 
Arterierne  op  paa  Hjortens  Hals  og  drik- 
ker af  Blodstraalen.JFJens.Sft.58.  |f  ofte  i 
forb.  m.  spise  ell.  æde.  æd  og  drik  og 
vær  glad. Toft. 7.J[0.  *I  Jesu  Navn  gaa  vi 
til  Bord,  I  At  spise  og  drikke  paa  hans 
Ovd.SalmHj.78.1.  En  ung  Person  faldt  udi 
de  Griller,  at  hånd  var  død  . .  os  vilde 

20  hverken  æde  eller  dv'\(ikQ.Holb.Jep.II.3. 
Dagen  (gaar)  bort  med  Æden  og  Drik- 
ken.Klevenf.R.J .125.  *Han  aad  og  drak, 
var  aldrig  glad.Wess.272.  ||  drikke  for 
ell.  paa  ^nogen  ell.  især)  noget,  udtrykke 
ell.  bekræfte  et  ønske  m.  h.  t.  (nogen  ell.)  no- 
get ved  at  tømme  et  glas,  et  bæger  osv. ;  ogs. : 
fejre  mindet  om  noget  ved  en  skaal.  (jf.  drik- 
ke en  skaal  (for  noget)  olgn.  u.  SkaaV. 
H0rn.Moral.II.  48.     Hør   Cammerat  vil  I 

30  icke  forsmaae  et  par  Gylden,  at  dricke 
paa  vor  Sundhed.Holb.Kandst.V.l.  kom- 
mer nu  allesammen  ind  hos  mig,  og  drik- 
ker paa  en  Forligelse.8a.£Jr.F.5.  Hver  Hel- 
ligaften .  .  drak  (han)  med  mig  paa  en 
glædelig  Fest.lng.EF.IL138.  'Drik  saa 
for  Konge  og  drik  saa  for  Land.  Winth.SS. 
25.  Med  Jubel  drak  man  paa  de  to  unge 
Pars  Yelgaaende.Gylb.(1849).II.146.  AlU- 
gevel  syntes  (hun),  de  burde  drikke  paa 

40  Begivenheden  (o:  et  ejendomskøb).Bang.L. 
257.  *„saa  skal  vi  bare  |  endnu  dog  drikke 
vore  fælles  Minders  Skaal  I"  |  —  „Nej,  der 
er  nogle  af  dem,  som  |  jeg  ej  vil  drikke 
Itaa.^ JakKnu.Va.288.  ||  spec:  indtage  be- 
rusende drikke  i  større  mængde  (især  i 
drikkelag  ell.  værtshus,  ved  fest  olgn.).  *jeg 
selv  i  Kroe  vil  drikke;  |  For  andet  kom- 
mer jeg  der  ikke.lFess.i56.  *Ved  Leire 
. .  I  Hvor  fordum  Kæmperne  drukke.Jn^'. 

50  RSE.VI.181.  Veg  vil  saa  nødigt  bænkes  | 
I  Stuen,  under  Tag;  |  Der  drikkes  og  der 
skjenkes  |  I  døsig  Fred  og  Mag.Winth. 
HF.211.  *Kong  Harald  sad  i  Oslo  (  og 
drak  med  sine  Mænd.Ploug.I.341.  (englæn- 
derne lader)  det  andet  Kjøn  træde  af,  naar 
den  egentlige  Drikken  begynder.^ierft.F'J. 
28.  ofte  i  faste  forb.:  drikke  formeget, 
se  megen,  drikke  til  den  store  guld- 
medalje,    som     en     børstenbinder, 

60  svamp  olgn.,  se  Guldmedalje,  Børstenbin- 
der, Svamp  osv.  drikke  saa  (længe  at) 
man  ikke  kan  se  en  flue  paa  væg- 
gen olgn.,  se  Flue.  nyde  livet  og  drik- 
ke af  dunken,  se  Dunk.  drikke  til 
pægls,  se  Pægl.  1.2)  m.  obj.,  der  betegner 
vædsken,  som  indtages  (jf.  bet.  1.3/  I  skulle 


969 


drikke 


drikke 


960 


æde  Kjød  og  drikke  Blod.Ez.39.17.  maa 
jeg  da  icke  faa  et  Glas  Brendeviin  først, 
førend  jeg  dricker  Forgifteii.Holb.Jep.IV.6. 
jeg  vil  dricke  Chocolade. sa.Vgs.1.3.  *Du 
maa  drikke  |  Alt  hvad  du  vil,  undtagen 
Yand.Storm.SD.16?.  Disse  tre  Drikke  .  . 
bleve  drukkede  af  de  Fornemme.Baden. 
Hist.Afhandlinger.II.(1821).36?.  *(han)  drak 
af  Hovedpande  |  Det  fromme,  lunkne  Blod 
Oehl.NG.8.  *alle  andre  Guder 
Miød  og  01  og  Most.smst.164.  *(fuglen) 
drikker  Risleduggen  |  Af  Blomsterkalke 
smaa.Grundtv.PS.VI.362.  *(Jian)  drak  Mix- 
tur  af  en  Kop.Drachm.STL.lSl.  drikke 
brønd(en),  se  Brønd  1.2.  drikke  te,  se 
Te.  noget  at  drikke,  d.  s.  s.  I.  Drikke. 
Har  du  ikke  Noget  at  give  mig  at  drikke? 
Oehl.XVII.24.  Gaae  saa  ud  og  faae  Dig 
noget  at  spise  og  drikke. Kofoed-Hansen 


drikker  det,  se  I.  borge  2.i.  1.4)  m.  obj.  og 
præd.  ell.  adv.-led,  der  angiver  handlingens 
resultat.  Han  vil  nok  .  .  have  Penge,  paa 
det  han  i  en  Hast  kan  drikke  sig  ihiel. 
Holb.Plut.III.8.  Drikke  .  .  sig  fordærvet. 
vA2)h.(1764).  Man  kan  vel  drikke  sig  for- 
nøyet,  men  ey  fylde  sig.Lægen.I.220.  En 
Aften  .  .  fandt  jeg  Fæstn ingsgraven  om 
min  Borg  fyldt  med  sød  Vin  .  .  og  saa 
Drikke  lo  drak  jeg  Graven  tør. Goldschm.II.337.  Du 
drikker  mig  paa  Fattigvæsenet.s«.ir;7.I.^8. 
han  drak  sig  fra  sans  og  samling  >  (nu 
næppe  br. :)  store  Herrer  giøre  sig  en  Glo- 
rie af  at  drikke  hin  anden  i  Seng.Holb.Stu. 
1.8.  især  i  faste  forb.:  drikke  en  under 
bordet,  se  I.  Bord  3.i.  f  drikke  en  i 
bænken  (vAph.(1764))  ell.  til  bænks, 
drikke  en  under  bordet,  jf.  u.  Bænk  l.i.  æde 
og  drikke  sig  selv  til  doms,  se  I.  Dom 


DL.96.    Ungerne  ..  søgte  hen  til  Mode- 20  2.3.    drikke    en   paa   pelsen,   se   Pels. 


rens  Yver  for  at  faa  noget  at  drikke.-Bttc/Jt, 
Robinson.(1920).45.  f  drikkende(s)  va- 
re, d.s.s.  Drikkevare(r).  alle  Slags  æden- 
des og  drikkendes  Yahie.Forordn.^^/iol701. 
II.9.§2.  Tiid  og  Leylighed  . .  at  faae  no- 
gen Forfriskning  af  ædende  eller  dri- 
ckende  Yaiire.Æreboe.200.  (lian)  roste  de 
Svenske,  at  de  vare  beare  Karle  til 
drickendes  YahxQ.Kkvenf.BJ.9.]\  m.  obj., 


drikke  sig  drukken,  f  uld  0^.,  se  druk- 
ken osv.  II  billedl.:  *jeg  drak  mig  syg  ved 
Livets  bittre  Kilder.Aarestr.63.  ||  (sj.)  m. 
drikken  som  subj.  hendes  Venner  blev  for 
hende  som  en  Vin,  der  drikker  den  uøvede 
under  Bor  det.  LivetsLygtemænd.(  1902).  36. 
1.5)  m.  obj.,  som  betegner  tilstand,  hvori  man 
kommer  ved  drik;  kun  i  forb.  som  drikke 
sig    en   kæfert,   perial,   rus   olgn.,    se 


der  betegner  drikkens  mængde  (undertiden  m.  30  Kæfert  osv.    1.6)  rn.  abstr.  obj.:  udtrykke  ell 


overgang  til  bet.  1.3 j.  drikke  en  Sup,  en 
Sl\irk.vA2)h.(1759).  *Tre  Tønder  af  Miø- 
den  drak  Sifias  Mand.0eM.NG.297.  *Hver 
Slurk  han  vilde  drikke,  |  Drak  han  af  Tin 
og  Leer. Witith.Haandt.26.  *Een  tømmer 
rask  tilbunds  den  fyldte  Skaal,  I  En  An- 
den drikker  Draabe  efter  l)raahelHolst.D. 
11.130.  m.  h.  t.  berusende  drikke  (jf.  bet.  l.i 
slutn.) :  *Naar  man  f  aaer  lidt  Godt  at  drik- 


bekræfte  et  ønske  ell.  en  pagt  ved  at  holde 
drikkelag  ell.  tømme  et  glas,  bæger  osv.  (jf. 
drikke  lor,  paa  u.  bet.  l.i);  fejre  ved  drik- 
ning. *Vi  drak  Norges  Hæder  og  Held. 
NordBrun.D.245.  *Forbandet,  veed  jeg,  er 
den  Pagt,  |  Som  drikkes  med  den  Onde. 
Ing.VSt.59.  drikke  Sélska\i.JMathiesen.Det 
nordsjell.Fis]ceri.(1853).12.jf.:  Ved  St.Hans 
Dag  tinger  den,  som  eier  Baaden  . .  det 


ke  I  Dunsterne  til  Ho'det  stikke.i'^oi/ce-  Fise-  40  behøvende  Mandskab  til  Vinter-Fiskeriet, 


bog. I. (1847). 57.  Du  kan  drikke  saameget 
det  skal  være  uden  at  tumle. Ko foed-Han- 
sen.DL.74.  der  blev  drukket  en  del  ved 
gildet  I  II  ordspr.  og  talem.  de  ugudelige 
skulle  drikke  bærmen  0^  man  maa  spil- 
de sin  bærme,  hvor  man  har  druk- 
ket sit  øl,  se  I.  Bærme  1.  drikke  en 
taar  over  tørsten  olgn.,  se  Tørst.  ||  (nu 
1.  br.)  m.  overgang  til  bet.  1.7.  drikke  et  blød- 


dette  kaldes  at  drikke  sig  i  Selskab.ÆPow^. 
Atlas.V.251.  især  i  faste  forb.  som:  drikke 
broderskab,  bryllup,  dus,  forlig, 
gravøl,  jaord,  lidkøb,  sundhed,  tri- 
umf, velkomst,  se  Broderskab  osv.  1.7) 
(dial.,  jf.  dog  bet.  I.2  slutn.  samt  ndf.  u.  bet. 
å.5)  i  udvidet  anv. :  indtage  ikke- flydende 
nærings-  ell.  nydelsesmidler  paa  lign. 
maade  som  ved  drikning.  Når  (fiskerne)  så, 


soden  eg.Moth.Dl27.  drikke  et  friskt  Æg.  50  at  sælhunden  drak  sild,  satte  de  garnene. 


vAph.(1759).  1.3)  (ikke  altid  tydeligt  forsk. 
fra  bet.  I.2J  m.  obj.,  som  betegner  (indholdet  af) 
en  beholder:  tømme.  I  kunne  ikke  drikke 
Herrens  Kalk  ogDievlenes  Kalk.l Cor.10.21. 
saa  snart  jeg  dricker  kun  en  Koppe  (kaffe), 
faar  jeg  strax  saadan  Hierte- Klemmelse. 
Holb.  Vgs.III.l.  en  stakkels  Flaske  Viin  .  . 
som  Herr  von  T.  drikker  i  to  Brik.Ew.VIII. 
60.  *(en  jæger)  drak  sit  Bæger.Winth.VI.67. 
*Han  med  sit  hele  Compagni  |  Drak  sig 
et  Glas  Kramhamhuli.Miniatur-Ariebog.III. 
(1838).  253.  Herrerne  klapper  Mændene 
paa  Skulderen  og  drikker  Glas  med  dem. 
Esm.IlI.52.  drikke  en  bitter  skaal, 
drikke  ens  skaal  olgn.,  se  Skaal.  talem.: 
at  borge  en  mand  et  krus  øl,  mens  han 


Krist.AnMt.(1891).17.  ||  (foræld.)  jf.  bet.  3.i: 
drikke  snus.Moth.Dl29.  drikke  tobak,  ryge. 
*heele  Verden  af  din  (o:  tobakkens)  taaget 
Aande  drak.  Lucoppidan.  (SamlDanske  Vers. 
X.764).  Tak  til  den  Gentleman,  der  først 
bragte  (tobakken)  til  Europa  og  „drak"  den 
som  sidste  Gunstbevisning  op  ad  Stigen 
til  Ga\geu.JVJens.Intr.ll9. 

2)  (især  da  gi.)  abs.:  være  forfalden  til  nydel- 
ig sen  af  spiritus;  være  drikfældig.  Folk  si- 
ger vel  i  Herredet,  at  Jeppe  dricker;  men 
de  siger  icke,  hvorfor  Jeppe  dricker.Holb. 
Jep.1.3.  een  kand  meget  vel  være  rød  i  An- 
sigtet, uden  at  mand  drikker.sa.^ars.JJ.4. 
Baade  Mand  og  Kone  drikke,  derfor  er 
Huuset  saa  iorstyrret.Høysg.S.6.  *han  |  Jo 


961 


drikke 


drikke 


962 


hverken  stjæler,  drikker  eller  spiller .JHctMcft. 
DVJL15.  RCAnd.IV.229.  „Jeg  skal  sige 
Deres  Majestæt:  jeg  drikker!"  sagde  Man- 
den, da  Kongen  spurgte  ham,  hvorfor  han 
søgte  om  at  faa  større  Indtægter.iJfaw J405. 
han  drak  overhovedet  ikke  at  nogen  vid- 
ste, men  tog  sig  blot  et  Glas  i  et  godt 
LasAndNx.FE.1.257. 

3)  overf.  brug  af  bet.  1  (om  udtr.  drikke 
(en)  en  skalle,  se  Skalle^.  3.1)  CP  især  om 
levende  væsen:  optage  (inderligt)  i  sig; 
indsuge;  tilegne  ell.  erhverve  sig.  (nu  næ- 
sten kun  m.  h.  t.  hvad  der  virker  vederkvæ- 
gende, styrkende  osv.).  \\  m.  overgang  til 
bet.  1,  i  udtr.,  hvor  der  er  tale  om  en  virkelig 
ell.  forestillet  drikning.  *0  Gud  ske  Lovl 
det  hjem  ad  gaar  . .  |  Hvor  Sjælen  ved 
sin  Frelsers  Bryst  |  Skal  drikke  Livets 
fulde  Lyst.SalmHus.778.4.  *De  kiende  Farer 
ei,  naar  Kongen  dem  anfører.  |  Slig  Tap- 
perhed de  drak  af  kiække  Mødres  Bryst. 
Stockf.(Rahb.LB.II.517).  »Hist  Offerskaa- 
len,  nylig  tømt,  |  Med  levret  Blod  paa 
Væggen  hænger.  |  Deraf  blodtørstig  Hed- 
ningpræst I  For  Altret  Spaadomskraft  har 
dmkket.Ing.VSt.lS7.  *Vi  drikke  Kraft  af 
Naadens  BægeT.Boye.AD.II.40.  *Visselul! 
jeg  fødte  Dig  med  Smerte  1  |  Bliv  min 
Glæde  altid,  Aar  for  Aar ;  |  Du  har  druk- 
ket Livet  ved  mit  K}erte.HCAnd.X.434. 
*Hørsholms  arme  Dronning,  |  der  drak 
Døden  i  den  Honning,  |  Elskov  hang  paa 
Rosens  Grene.Stuck.il. 134.  jf. :  den  Mand, 
der  drikker  Uretfærdighed  som  Vand.Jo&. 
1.5.16.  II  m.  h.  t.  luft,  (vel)lugt  olgn.  'Din 
egen  Stank  du  ikke  |  Kand  taale  der  (o: 
i  helvede)  at  drikke,  |  Dog  faaer  du  andres 
raed.Brors.556.  Bag  Alperne  skal  jeg  snart 
igjen  drikke  den  varme  ljViit.HCAnd.Breve. 
1.136.  Brede,  buttede  Snuder  stak  op  hist 
og  her  i  Vandskorpen  for  at  drikke  Luft. 
Pont.F.I.159.  et  ungt  Føl,  der  . .  med  op- 
spilede Næsebor  drikker  den  syrlig,  kryd- 
rede Lugt  fra  det  unge  Græs.FruElisabeth. 
Her  hjemme  fra.(1895).131.jf.:  den  naturlige, 

E ode  Frue,  som  Jeg  ønsker  ret  maa  drikke 
iv  og  Sundhed  af  Italiens  himmelske  Luft. 
B.CAnd.Breve.1.240.  ||  m.h.t.  synsindtryk,  lys, 
solskin  olgn.  (jf. :  *Havet  dricker  Soei.Holb. 
.Tej}.1.6).  en  snart  udspringende  Guldregn- 
og  Syrenbusk.  Hvor  drak  deres  Knopper 
graadig  So\skm.Schand.AE.77.  Hun  trængte 
just  til  at  drikke  Sol,  sagde  hun,  til  at 
lade  den  skinne  paa  sig.Esm.I.198.  *Au- 
gustus  favner  Landet  med  sin  smaltknebne 
Mund,  I  drikker  den  grønne  Nildal  med 
sit  indadvendte  0\e.SMich.P.22.  jf.:  *mit 
Øie  drikker  |  Af  hvert  et  lille  Bogstav  i  | 
Det  literaire  Maanedsskrifts  Critikker  . .  | 
En  G\æåe.Hrz.AN.237.  \\  m.  h.  t.  indtryk 
gennem  øret  (paavirkning  gennem  det  talte 
ord).  *Øret  tør  drikke,  I  Hvad  Blikket  ei 
faaer  ssLgt.Winth.IV.46.  *aldrig  drak  hans 
Øre  Trøst,  |  Af  Bjergets  andre  Slavers 
Røst.PalM.VII.35.  naar  den  uerfarne  Yng- 
lings Øre  gjerne  drikker  den  falske  Lær- 


dom.Kierk.VI.4d7.  'Begjerlig  drak  mit  Øre 
al  den  Sødme,  |  Der  gjemtes  i  hans  Ord. 
Holst.V  1.287.  II  (nu  næppe  br.:)  *Vor  Blu- 
sel skiulte  hånd,  selv  taalig  drak  vor  Spee. 
Brors.261.  (jf.  drikke  spot  olgn.  i  sig  u. 
bet.  4.4j.  3.2)  om  stof  (i  fast  tilstand  ell.  luft- 
form) :  optage  en  vædske  i  sig  ved  opsugning, 
fordampning  olgn.  (landet)  drikker  Vand 
af  Himmelens  Regn.5Mos.ll.ll.  Holb.Jep. 

10  1.6.  *Jorden  har  drukken  min  Beilers  Blod,  | 
Derfor  er  jeg  hvid  om  Kinål Hauch. SD. 
1.88.  den  stadige  Blæst  drikker  hurtigt 
hver  DTSisibe.Bogan.1.3.  *Markerne  rundt 
om  Mysunde  |  drak  stille  det  udgydte 
Bloå.Rørd.GK.33.  Feilb.  (nu  næppe  br.:) 
farven  er  drukken  i  tø\et.Moth.D130.  || 
(poet.)  i  videre  anv.  *Soelen  dricker  Hav. 
Holb.Jep.1.6.  *(kilden)  har  kysset  Ellepi- 
gens Barm,  |  Og  drukket  hendes  Billed. 

ib  Oehl.SH.35.  *Snart  Solen  Vand  vil  drikke  ( 
Ud  af  Sky. Heib.Poet.VI. 449.  *(solen)  drik- 
ker Bugg.FolketsSangB.232. 

4)  i  forb.  m.  adv.  ell.  trykstærk  præp.  (kun 
de  vigtigste  anv.  medtages).   4.1)  drikke  af. 

1.  (dagl.)  d.  s.  s.  drikke  ud  1  (jf.  af  drikke). 
Moth.D130.  At  drikke  sit  Glas  atVSO.L 
64.  „Skaal."  Han  drikker  af  og  gaar  hjem. 
CEw.F.19.  lad  os  nu  drikke  'af  glassene!  i 

2.  t  drikke  en  af,  overvinde  en  i  vædde- 
30  drikning.  Moth.D129.  drikke  een  af  i  Viin. 

V SO. 1. 64.  4.2)  drikke  bort.  1.  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  drikke  op  2.  Jeg  troer  jeg  har  druk- 
ken min  hat  hort.Moth.D129.  Alt  hvad  han 
fortiener,  det  drikker  han  bort.  VSO.L459. 
2.  CP  miste  ell.  fordrive  ved  drik.  drikke  sin 
hukommelse  hort.Moth.D12 9.  detBeest  har 
drukket  Forstanden  hort.Holb.Jep. IV. 3, 
drikke  Sorgen  bort.ilf  O.  4.3)  drikke  fra  (en), 
(1.  br.)  drikke  mere  end  (en  anden).  Jeg  er 

40  bange  hånd  drikker  fra  migMoth.Dl29. 
4.4)  drikke  i  sig.  1.  (1.  br.)  d.  s.  s.  bet.  1.2. 
Raff.(1784).388.  MO.  jf.  vAph.(1764).  (bil- 
ledl.:)  Det  er  en  stoor  uly^e  for  Respu- 
blica  literaria  at  Munck  er  død;  thi  han 
drak  bøger  i  sig  som  lorden  drikker  vand. 
Holb.BrT(BottenHans.nr.4).  2,  drikke  sine 
ord  olgn.  i  sig  (igen),  (nu  næpj>e  br.)  til- 
bagekalde udtalelse  olgn.  Gram.Nucleus.96, 
1138.  vAph.(1759).  VSO.  3.  f  taale  ell.  finde 

50  sig  i  (en  fornærmelse  olgn.)  uden  at  tage  til 
genmæle;  bide  i  sig ;  æde  i  sig.  den  glose  drak 
hånd  i  sig.Moth.D130.  der  findes  mange, 
der  heller  ville  sætte  deres  Liv  udi  høy- 
este  Fare,  end  drikke  en  Spot  i  sig.Holb. 
NF.(1728).I.82.  *(man)  vinder  at  man  ikke  | 
Skal  høre  hende  pukke  af  |  Hvad  den 
og  den  med  hende  gav,  |  Og  saadant  i  sig 
drmie.Wadsk.58.  VSO.  MO.  4.5)  drikke  ind 
(jf.  inddrikke^.  1.  (sj.)  d.  s.  s.  bet.  1.2,  Moth.D 

60  131.  billedl.  (jf.  l.v);  i  næste  Øjeblik  hæ- 
vede sig  lige  bag  ved  Skibet  en  uhyre 
Bølge  . .  som  om  det  var  et  levende  Uhyre, 
der  vilde  drikke  Skibet  ind.Goldschm.VIII. 
378.  2.  fejre  en  ny  tids  ell.  tilstands  begyn- 
delse ved  drikning,  drikke  Julen  ind.ilio^^. 
D128.  Folk  sidde  oppe  Nytaarsnat  til  Kl. 


III.    Rentrykt  a/g  1921 


61 


963 


drikke 


Drikkekar 


964 


12,  saa  drikke  de  det  gamle  Aar  ud  og 
det  nye  må.Daghl?ia858.1.sp.l.  Bang.SE. 
221.  (sj.)  m.  person- obj.:  den  nye  Rektor 
drikkes  må. L Bruun.  SK.  111.  3.  CP  overf., 
å.  s.  s.  bet.  3.1.  drik  Luften  ind  i  lange,  styr- 
kende Drag.Drachm.LK.20.  *jeg  mærked 
Kulden  varme  mig,  hvergang  jeg  drak 
den  ind.ThBarfod.Spot og Spe.(1919).98.  (sj.) 
refl. :  trænge  ind.  som  en  Sygdom  gennem- 
trænger Sorgen  dem,  drikker  sig  ind  i 
deres  inderste  Væsen  og  bliver  til  Et  med 
dem.JPJac.II.50.  Han  lukkede  Øjnene, 
men  endda  mærkede  han,  hvordan  Lyset 
ligesom  drak  sig  ind  i  ham  og  flimred 
gennem  alle  NerveT.smst.82.  4.6)  drikke  op. 
1.  drikke  (noget)  fuldstændigt  (jf.  drikke 
ud  1);  drikke  det  hele.  lad  os  nu  drikke 
op,  inden  vi  gaar  \  du  har  ikke  drukket 
op  j  2.  sætte  over  styr,  opbruge  ell.  forøde 
ved  drik.  Moth.DlSl.  hånd  (sidder)  i  en 
Kioe  og  dricker  Pengene  op.Holb.Jep.IV.2. 
Bahb.PoetFJ.124.  Alt  hvad  hun  fortiener, 
det  drikker  hun  op  i  Gaffe.  FSO.  *Her  drik- 
ker Officeren  op  i  Viin  |  Den  næste  Maa- 
neds  forudtagne  Ga.ge.PalM.1.109.  Schand. 
IF.llO.  4.7)  drikke  (sig  ell.  en)  en  rus  olgn. 
paa,  (nu  1.  br.)  drikke  (sig  ell.  en)  fuld. 
Moth.D128.  at  drikke  sig  en  Ruus  paa  i 
to  Flasker  Rhinskvim.Ew. VII  1.71.  smst. 
VI.31.  4.8)  drikke  til  (jf  tildrikke;.  1.  (nu 
især  f9)  egl.  om  vært:  smage  paa  drikken, 
før  man  rækker  den  til  gæsten;  nu  oftest  i 
al  alm.:  skaale  ell.  klinke  m.  en.  det  er  jo 
Sædvane,  at  Verten  dricker  Giesterne  til. 
Holb.Jep.1.4.  Wadsk.151.  *„Kom,  Sønl  og 
drik  mig  til."  . .  „God  Taar,  Herr  Fætter." 
Oehl.A.93.  *Hr.  Ridder!  En  Lædskedrik!  i 
Jeg  drikker  Eder  til  efter  gammel  Skik. 
Hrz.VI.33.  PalM.VI.84.  Mændene  begynd- 
te at  drikke  sig  til  (o:  skaale  m.  hinan- 
den) og  støde  Glassene  sammen  over  Bor- 
det. ^an^-.ZJc^y.  575.  2.  (dagl.)  drikke  fuld. 
Han  drak  sine  Giæster  saaledes  til,  at  de 
kunde  hverken  staae  eller  gaae.  FSO.  vi 
(skal)  nok  . .  hjælpe  ham  med  at  drikke 
Studenten  i\\.Rostr.G.87.  3.  drikke  en  no- 
get til,  (1.  br.)  (ved  drik)  fejre  ens  overta- 
gelse af  noget.  Nu  drikke  de  hverandre 
Ditmarsken  til  (o:  skaaler  paa  erobringen 
af  D.).Blich.II.495.  Feilb.  4.  drikke  (en) 
spot  olgn.  tU,  (foræld,  ell.  dial.)  byde  spot 
olgn.;  spotte;  drille.  Hather,  en  berømmelig 
Kjæmpe,  kommer  ham  i  Møde,  og  drikker 
ham  . .  en  hob  spodske  Gloser  til.LThura. 
Poet.351.  *I  vilde  drikke  mig  til  baade 
Spot  og  Spee,  I  Og  siden  med  Haan  fra 
mig  riåe.IIrz.VI. 116.  Feilb.  h.  refl.:  erhverve 
ell.  paadrage  sig  ved  drik.  drikke  sig  en 
sygdom  til.Moth.D130.  man  æder  og  drik- 
ker sig  ikke  Dyder  tilHolb.Hh.I.191.  VSO. 
han  har  drukket  sig  en  rød  næse  til  \  4.9) 
drikke  ud.  1.  tømme  et  drikkekar  (jf.  drikke 
af  1).  Her  drikker  mand  rent  uå.Moth.D 
130.  Dernæst  skal  han  nævne  sin  „Geliebte", 
hvorefter  han  drikker  ud,  og  der  synges 
nogle  SlntniiygsveTS.Schand.F.394.  m.  obj.: 


*drik  ud  dit  Glas.Holb.Skiemt.D7>:  *Hvo 
drikker  med  Behag  en  andens  Polak  (o: 
levning,  „sjat")  ud^Wadsk.105.  *( flasken) 
Er  drukket  ud  til  mindste  Taar.Bagges.Ep. 
218.  drik  koppen  ud !  j  jf. :  saa  lagde  hun 
sig  ned  for  at  drikke  Søen  ud,  og  det  var 
jo  umuligt  for  et  Memieske.HCAnd.VI.lOo. 
2.  fejre  en  tids  ell.  tilstands  ophør  ved  drikning. 
DagbUlil858.1.sp.l(se  u.  drikke  ind  2).  e.  br. 

10  -Drikke-,  i  ssgr.  som  regel  af  IL  drikke  1. 
-bal,  et.  (dial.)  drikkegilde  (jf.  III.  Bal  samt 
Danse-,  Spisebal;.  ZakNiels.B.90.  -bord, 
et.  (foræld.)  *kristent  Folk  om  Drikkebord  | 
Med  Kande,  Krus  og  ¥..\inåe.Grundtv.PS. 
III.236.  Fra  Drikkebordet  reiser  han  sig 
nu  ikke  saalænge  der  er  en  Draabe  i  Kan- 
den. Jw^'.ÆJM./.^OP.  IIauch.V.2o.  Drachm. 
VS. 140.  O  -broder,  en.  person,  som  er 
i  drikkelag  m.  andre;  ogs.:  drikkelysten  per- 

20  son;  svirebroder  (jf.  Broder  2.8 og  2.9).  Hånd 
er  en  svar  drikkebroder.Mo^/i.DiSi.  Key- 
seren  (lod)  ved  et  Laug  af  unge  Drikke- 
Brødre  . .  efterabe  Kirke-Ceremonier.-ffo/!/^. 
Kh.469.  Alle  de  raske  Drikkebrødre  istem- 
te Skaalen.Zn^./ffi.IJ.i^S.  Kierk.VI.65.  man 
(kan)  i  Sergeis  Buster  . .  se  en  Afspejling 
af  den  joviale  svenske  Selskabs-  og  Drikke- 
hvoåer. EHannover.SvK.34.  -fad,  et.  (nu 
næppe  br.).  (et)  Drikke-Fad  . .  i  et  Fugle- 

iaBvi\xT.vAph.(1759).  MO.  -fælle,  en.  (ny- 
dann.,  1.  br.)  d.  s.  s.  -broder.  BerlTid.*lsl872. 
M.2.sp.4.  Borchsen.Overs.  afEbers.  En  ægyp- 
tiskKongedatter.I.(1876).110.  -g^ilde,  et. 
Moth.I)131.  VSO.  Julen  var  forhaanden, 
og  dens  Drikkegilder  . .  vilde  de  Danske 
ikke  iorsømme.Molb.DIl.II.452.  et  rigtigt 
Æde-  og  Drikke-Gilde,  et  vildt  Comment 
med  Bacchanter  og  Bacchantinder  .  .  i 
Spidsen   for   Lystigheden. Kierk.XIV. 253. 

40  CP  -glas,  et.  Moth.D131.  MO.  TroelsL.V. 
111.  Hun  fejer  ud  over  det  lave  Dørtrin 
Skaar  af  brudte  Drikkeglas.L^n«(».SZ^.65. 
-hal,  en.  (foræld.)  det  er  atter  og  atter 
Tanken  paa,  hvad  der  vil  siges  i  Drikke- 
hallen,  som  ansporer  (krigerne)  i  Kampen. 
VVed.H.330.  -horn,  et.  (foræld.)  Moth. 
D132.  VSO.  *Med  vilde  Kæmper  Drotten  | 
. .  tømte  barsk  de  store  Drikkehorn. Oe/;?. 
XXI.70.  TroelsL.V. 15.    f  -hus,  et.  værts- 

50  hus.  (præster  maa  ikke)  holde  noget  Drikke- 
huus,  eller  selge,  enten  01,  eller  Brænde- 
vin. Di.  5— ii— 9.  smst.2—22—72.  VSO. 
MO.  -kalv,  en.  (landbr.,  1.  br.)  kalv,  som 
opdrættes  ved  mælk  (mods.  Diekalv ;  jf.  Bøtte - 
kalv;.  Olufs.  Landoecon.430( se  u.  Diekalv;. 
-kamp,  en.  (foræld.,  sj.)  væddedrikning. 
Naar  vore  Forfædres  Drikkekampe  atter 
bleve  bragte  i  Bvng.Rahb.(MO.).  D&H. 
-kande,  en.  (foræld,  ell.  dial.)  kande,  hvor- 

60  af  man  drikker.  MDL.  Drachm. DjD. 110. 
19  -kar,  et.  genstand  (krus,  glas,  skaal  osv.), 
hvoraf  der  drikkes,  alle  Kong  Salomo'  Drik- 
kekar vare  af  G\ild.lKg.l0.21.  Af  denne 
ihielslagne  Konges  Hovedpande  havde  han 
giort  et  Drikke-kar.jEifo/6.Z)^.I.55.  Æreboe. 
208.  *Jeg  holder  af  det  velbesatte  Bord,  | 


965 


Drikkekæmpe 


Drikkeri 


966 


Der  bugner  under  Drikkekar  og  Skaaler. 
PalM.TreD.70.  Sal.WI.428.  -kæmpe, 
en.  (nu  næppe  hr.)  person,  som  er  i  stana  til 
at  drikke  meget.  Moth.D132.  VSO.  G)  -lag, 
et.  (nu  næppe  hr.  -lav.  Moth.Dl33.  VSO. 
jf.  flt.  -love  ndf.)  forsamling  (lav)  af  drikke- 
brødre;  nu  kun  om  den  enkelte  sammenkomst : 
drikkegilde;  sold.  Moth.D133.  (en  mand)  som 
var  Formand  udi  (kejserens)  Drikke-Laug, 
Holb.Kh.469.  PAHeib.US.5o5.  (de  var) kom- 
ne til  det  Resultat,  at  alle  Studenter  vare  Til- 
hængere af  at  holde  Drikkelag.To^s.I.i96. 
jf:  *For  dem  hvis  var  Galanterie,  |  Debauche 
og  dricke-Love  (o:  dersom  udskejelser  og 
drikkegilder  var  mode  for  kvinderne),  |  Man 
drukne  Eiser  og  fant  i  |  Een  Rendesteen 
at  so\e.Holb.Skiemt.F6  >■.  £9  -last,  en.  drik- 
fældighed. Den  Drikkelast  den  ødelægger 
sandelig  mange  Mennesker. 4afe/.FJB.i37. 
KvBU/al908.1.sp.2.    -lav,  et.  se  -lag. 

CP  drikkelig,  adj.  ['dregali]  {afl.  af 
II.  drikke)  som  kan  drikkes.  De  drikkelige 
Gjenstande  nyde  ;  .  en  større  æsthetisk 
Anseelse  end  de  spiselige.Heib.Pros.II.361. 
*Vand  og  Viin  |  Og  andre  drikkelige  Vare. 
Winth.HF.2.  Schand.TF.I.128.  \\  nu  især: 
som  egner  sig  til  drik  (mods.  udrikkelig  j.FSO. 
*Det  er  en  Feil  ved  Havet . .  |  At  ei  den 
mindste  Draabe  der  er  drikkelig.Oe/t/.i/'. 
(1846).3S.  Byen  har  trende  .  .  Kilder,  og 
Flodvandet  er  let,  drikkeligt  og  overflø- 
digt (o:  rigeligt). Estrup. HistBl.38. 

I.  Drikke-lov,  en.  (foræld.)  lov  ell.  ved- 
tægt for  drikkelag.  Man  havde  hos  Græ- 
kere, Romere  . .  Drikke-Love  i  Selskaber. 
Schytte.IB.IV.123.    II.  -lov,  et.  se  -lag. 

Drikkelige,  en.  ['dregalsa]  uden  flt. 
(æda.  drickælse,  drykælsæ  (AM.);  afl.  af 
II.  drikke;  mi  især  jy.;  j/.  Vædelse,  Ædel- 
se) drikkevare(r);  drik  (I.2).  de  nyan- 
komne Gjæster  (trængte)  foreløbig  ikke  . . 
til  yderligere  J)rikke\se.CMøll.PF.393.  Pun- 
sen  stod  og  dampede  i  en  vældig  Gryde  . . 
Skomager  Hansen  øste  Drikkelsen  op  af 
Bollen  med  en  GTødslev.Wied.LH.29.  Jak 
Knu.ML.107.  m.  (efterligning  af)  jy.  form: 
Den  Proviant,  Præsten  havde  pakket  ind, 
•smagte  Degnen  og  hans  godt,  men  der  var 
ingen  Drikkels. Oe/i?.Pro»i.JF.?7,9.  Den 
gamle  Kone  satte  paa  Bordet  alt,  hvad  de 
havde  af  „Ædeis'"  og  „Drikkels'". £Kc/i. 
(1846).VI.230. 

O  Drikke-lyist,  en.  Moth.D132.  Den 
forhøiede  Livsfølelse,  I  faae  ved  eders 
Drikkelyst,  maae  I  betale  med  Slappelse 
af  alle  legemlige  og  aandelige  Kræfter. 
0rst.IX.93.  *(saltet)  gi'r  Drikkelyst  og  det 
krydrer  Ordet.Drachm.DD.110.  -mand, 
en.  (jf.  oldn.  drykkjuma8r;  spøg.,  sj.)  Det 
maa  indrømmes,  at  Bob  er  en  vældig  Drik- 
kemand.  StenDrewsen.Rødt  eller  Sort.  (1905). 
76. 

Drikkende,  et.  (j/.sw.drickande;  dial. 
(fynsk)  ell.  brugt  af  sprogrensere)  vbs.  til  II. 
drikke.  Da  Mandkiønnet  udgiorde  største 
Delen  af  Samqveramet  . .  i  Stæderne  .  . 


druknedes  Tiden  (0:  Karl  XII's  tid)  i 
et  skrækkeligt  I>nkkende.Rahb.Tilsk.l808. 
669.  HjælpeO.  jf. :  (hans)  Anke  . .  over  visse 
sælandske  Præsters  Natte-Drikkende.Sec^. 
D.I.199. 

Drikke-penge,  pi.  ell.  f  en  (Heib. 
Pros.IV.42).  (cewyoT drikkepenning,  -penge; 
jf.  SV.  drickspengar,  eng.  drink-money,  ty. 
trinkgeld,  fr.  pourboire)  egl:  penge  til  at 

10  drikke  for;  pengegave  til  person  i  underord- 
net stilling  som  belønning  ell.  godtgørelse  for 
udvist  tjeneste  ell.  et  arbejde,  som  ikke  betales 
m.  aftalt  løn,  ell.  som  tillæg  til  det  bestemte 
vederlag  (jf.  Drikkeskilling^.  Ingen  Drik- 
kepenge maa  enten  fordris,  eller  givis,  til 
Skrivernis  Tienere.jDi.i— 55 — 28.  Jeg  skul- 
de have  12.  SkUling  til  Drikke-Penge  for 
en  Piige  som  bragte  Mutter  en  Skaal  Byg- 
gryns Grød.So?6.^ars.1. 7.  Naadige  Herre! 

20  gir  os  Drenge  (o :  skrædder  svende)  noget 
til  DnkiieTaenge.KomGrønneg.II.328.  hver 
dansk  Miil  med  Drikke-  og  Bompenge  vil 
koste  ham  over  10  Mark  danske. FrSneed. 
1.506.  Hauch.III.294.  Vægterne  .  .  havde 
Lov  til  at  modtage  Drikkepenge  af  Spil- 
lopmagere  og  \jTostifteTe.Davids.KK.266. 
*Alle  smaa  Skomagerdrenge  |  drømme  om 
Drikkepenge.Æic/t.7.67.  Dusør  eller  Drikke- 
penge til  Vejerens  og  Maalerens  Perso- 

30  nåle  er  (ikke)  ti\ladt.Regl.^/al900.§10.  Uden- 
for Gavebegrebet  falde  .  .  alle  Ydelser, 
forsaavidt  de  med  Bestemthed  kræves  af 
Skik  og  Brug,  f.  Ex.  sædvanlige  Drikke- 
Tpenge.Lassen.SO.8.  ||  spec.  (restaurations- 
spr.):  penge,  som  gives  tjeneren  for  servering. 
Er  De  Opvarter?  .  .  Aa,  jeg  troede,  De 
var  Værten,  derfor  gav  jeg  Dem  in^en 
Drikkepenge.  Se,  her  er  25  0re.Esm.L98. 
Stuck.T.191.  II  (nu  næppe  br.)  i  udtr.,  hvor 

40  den  egl.  bet.  (penge  til  at  drikke  for)  er  til 
stede  mer  ell.  mindre  udpræget,  (kirkens  istand- 
sættelse) fortingis  i  Præstens  Overværelse 
.  .  paa  Arbejdernis  egen  Kost  .  .  og  for 
een  vis  Penge,  og  ej  Drikkepenge,  01,  eller 
andet,  tilsigis.DL.2—22—67.  en  Student . . 
kom  enganff  til  en  Præst . .  og  ragte  ham 
sin  . .  Haano,  for  at  faae  nogle  Reyse-  el- 
ler Drikkepenge.FrHbm.P3l.86.  Reskr.^Vi 
1758.§1. 

50  Drikker,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  drikkere, 
jf.  SV.  drickare;  af  II.  drikke;  nu  1.  br.  undt. 
i  ssgr.  som  Kaffe-,  Vand-,  Vindrikker  olgn.) 
person,  som  drikker;  især:  person,  som 
er  forfalden  til  drik;  dranker.  Hånd  er  en 
sterk  drikker.Mo^/t.Di54.  Slige  Ædere  og 
Drikkere  forkorte  deres  eget  Liv. VSO. 
talem.:  Drikkere  blive  ^tjva^neve.Mau.1392 . 
CBernh.IV.306. 
Drikke-rende,  en.  (1.  br.)  rende,  hvor- 

60  af  kvæg,  heste  olgn.  drikker,  (de)  fyldte 
Drikkerenderne  for  at  vande  deres  Faders 
Smaakvæg.,2ilfos.5  J6f  Wolff). 

Drikkeri,  et.  uden  flt.  (dagl.)  vbs.  til 
II.  drikke  1;  især  (nedsæt.):  megen  og  ide- 
lig drikketi  (spec.  af  stærke  drikke).  Rahb. 
Tilsk.1808.669.  *hvilken  Nytte  har  |  Dette 


61* 


967 


Drikkesang 


TiTikkeTi?Aarestr.ED.328.  i  Alt,  hvad 
Hauptmann  har  skrevet,  bliver  . .  det  Fra- 
stødende især  repræsenteret  ved  Drikke- 
riet.Brandes.VIL720.  (jeg)  er  ret  haardt 
medtagen  af  Drikkeriet  isaar.Gertz.Symp. 
12.  Bekæmpelse  af  Drikkeriet  skal  ske 
ved  Forsorgs-  og  Sikringsforanstaltninger 
mod  de  farlige  og  besværlige  Drankere. 
Torp.(Pol?*l2iyl8.9.sp.6). 

J>rikke-sang:,  en.  (jf.  -vise^.  (Kalk.V. 
185).  MO.  en  gammeldags  Drikkesang,  hvor 
naturligvis  Flaccus  rimede  paa  Bacchus. 
Schand.TF. 11.21.  -selskab,  et.  (1.  hr.)  for- 
samling afdrikkebrødre(jf.-lag).  Moth.Dl32. 
VSO.  MO.  Hans  Bevægelse  vakte  Drikke- 
selskabets  høje  Latter. Schand.SB. 34.  C9 
-skaal,  en.  Moth.Dl32.  han  (lod  sig)  udi 
et  Giæstebud  . .  tUbringe  en  forgyldt  Drik- 
ke-Skaal.IfoZ6.JDir.JJ. 795.  Oehl.VS.55.  MO. 
overf.:  Grundtv.SS.I.621.  &  -skik,  en.  sæd- 
vanc(r)  m.  h.  t.  brugen  af  stærke  drikke  (i  sel- 
skabeligt samvær);  ogs.  spec:  den  skik  (regel- 
mæssigt ell.  som  vane)  at  nyde  spirituøse  drikke. 
Feilb.BL.91.  Drikkeskikkene  er  den  op- 
rindelige Aarsag  til  . .  al  Alkoholisme.M 
Hindhede.(Hovedst.'hl913. 7.  sp.  3).  Sal?  VI. 
429.  -skilling^,  en.  (dagl.)  d.  s.  s.  -penge 
(nu  især  om  et  ringe  beløb  ell.  som  beskedent 
udtr.).  En  klækkelig  Drikkeskilling  over- 
vanat  Karlens  Gru  for  at  røre  ved  den 
halvdøde  Synder.Ing.VS.II.168.  i  Haab 
om  en  Drikkeskilling  tilbyder  (børnene) 
en  forskellige  T']enester.JLEeib.lt.l5.  De 
daarlige  Tider  ramte  dem  ogsaa,  især 
gennem  Karls  (o:  en  bydrengs)  Fortjeneste ; 
Folk  kneb  paa  Drilikeskillingen.^ndiV^æ. 
PE.III.189.  (overf.:)  Brandes.VI.364.  (han 
^fc^sinGeneralmajorsbestallingtilbagemed 
1200  Rdlr.'s  aarlig  Gage  .  .  det  var  den 
Drikkeskilling  M.  fandt  for  godt . .  at  tilkaste 
ham.HistTidsskr.8B.IV.Till.l9.  -skænk, 
en.  (1.  br.)  skænk,  hvor  drikke  udskænkes; 
buffet  (2).  Erz.D.I.221.  Hørlyk.GP.80.  O 
-sted,  et.  sted  ved  flod,  sø  osv.,  hvor  dyr 
kommer  for  at  drikke.  Etlar.SB.166.  -stel, 
et.  {dannet  efter  Spisestel;  sj.)  stel  af  drikke- 
kar.  SophMull.V 0.491.533.  tfl  -stne,  en. 
stue,  hvor  der  drikkes;  spec:  beværtnings- 
lokale  (vinstue  olgn.).  *Jeg  hørte  heller  Jom- 
fruers Sang,  I  End  Skraalet  i  Drikkestuer. 
Ing.RSE.VI.218.  sa.EM.II.88.  han  til- 
bringer sin  Tid  i  Londons  Drikkestuer 
med  tøjlesløse  Svirebrødre.J5ra«dcs.yjJJ. 
145.  -syg,  adj.  (nu  næppe  br.)  drikfældig. 
Moth.Dl32.  VSO.  MO.  D&H.  -syffe, 
en.  I)  t  ildebefindende,  som  indtræder  efter 
overdreven  nydelse  af  stærke  drikke;  „tømmer- 
mænd". Moth.D132.  VSO.  2)  (med.)  syge- 
lig trang  til  spiritus ;  ogs. :  alkoholisme.  VSO. 
MO.  (hun)  har  arvet  Drikkesygen  fra  sin 
Fader,  saa  hun  er  aldeles  forfalden.JBra«- 
des.VII.713.  Panum.170.  f  -sælger,  en. 
(af  Drik  ell.  I.  Drikke j  person,  som  sæl- 
ger drikke;  om  værtshusholder:  Gram.Breve. 
167.  -sæt,  et.  (fagl.)  d.  s.  s.  -stel.  Soph 
Mull.VO.492.   -søster,  en.  (nu  næppe  br.) 


OrU 


kvinde,  som  deltager  i  et  drikkeselskab ;  ogs.: 
drikfældig  kvinde  (jf.  -broder^.  Moth.Dl33. 
VSO.  MO.  -telt,  et.  telt  (fx.  paa  et  mar- 
ked), hvor  der  serveres  drikke.  Drachm.STL. 
26.  sa.F.II.158.  -ting,  et.  (ogs.  Drikting) 
(ænyd.  d.  s.,  glda.  dregtingh ;  betegnelsen  skyl- 
aes  vistnok  det  drikkeri,  der  ledsagede  tinget 
!\  foræld,  ell.  dial.)  ting,  som  (i  det  sydvest- 
ige  Jylland)  holdtes  j^aa  den  første  retsdag 

10  efter  de  større  rets  ferter  (især  jul  og  paaske) 
(jf  Snapsting;.  JySaml.I.68ff.  SaU  VI.429. 
Ij  om  marked  ell.  gilde,  der  holdes  kort  efter 
ml.  Feilb.  -vaiid,  et.  *hvis  Du  blander 
klare  Kildes  rene  Strøm  |  med  mudret  Til- 
løb, faaer  Du  intet  Drikkevand.PO-Brøndsf. 
Overs.afÆschylos.Orestias.  (1844). 146.  *den 
nye  Aquæduct,  |  Som  skulde  lede  Drikke- 
vandet ned  I  Fra  Nabobjerget  til  vor  Byes 
Cisterner.jB>-2r.Z FJ.35.     et   Sted,   hvor  .  . 

20  han  hverken  kan  taale  Drikkevandet  eller 
Kosten.Srandes.X458.  JakKnu.S.21.  Hag. 
III.253.  -vare,  en.  (flt.  -r  ell.  (nu  sj.) 
d.  s.)  mest  i  flt.:  d.  s.  s.  Drik  1.2  (jf.  vaade 
varer  u.  Vare;.  Moth.D133.  Wadsk.103. 
Den  arbeidende  Bonde  behøver  meere 
nærende  Spiser  i  Norden  end  i  Sønden, 
og  kraftigere  Drikkevahre./Sc/iytte.  JÆ.JJ. 
63.  Ing.EF.XIII.ll.  ECAnd.XI.181.  (man) 
tog  igjen  Plads  omkring  Bordet  og  re- 

30  kvirerede  flere  Drikkeyarer.ThomLa.AÉ. 
305.  -Tise,  en.  vise,  som  er  bestemt  til  at 
synges  i  drikkelag  (jf.  -sang;.  Moth.Dl33. 
Ew.VI.9.  *Anecdoter . .  Bonmots,  |  Og  Viin, 
og  Drikkeviser  faldt  i  Mængd  e.Ba^^'es.  TJngd. 
1.214.  det  er  . .  først  i  de  sidste  Aartier 
af  18.  Aarh.,  at  Drikkevisen  bliver  den 
oplyste  Tredjestands  Yndlingspoesi.  Sal. 
XVin.339. 
Drikning,  en.  1)  (9  vbs.  til  II.  drik- 

40  ke  (1).  MothJ)134.  han  klagede  over  sær- 
deles Stramning  under  Hiertet,  hvilken  . . 
bidrog  til  at  giøre  ham  Drikning  umuelig. 
Tode.NyeSundheds-Tidende.1783. 115.  \\  spec. 
om  nydelse  af  stærke  drikke  (jf.  Drikkeri;. 
Megen  drikning  forkorter  et  menneskes 
\il.Moth.D134.  Drikningen  var  jo  Borger- 
nes Poesi;  den  foregik  i  Fællesskab  under 
højtidelige  YormQr.VVed.BB.164.  2)  f  (kon- 
kr.)  om  det,  der  drikkes;  drik  (1),  Om  Vinte- 

50  ren  maa  man  lade  Drikningen  (til  kvæget) 
ku\dslaae.Funke.(1801).I.36. 

Drik-offer,  et.  [1]  (især  bibl.)  offer,  be- 
staaende  af  drikke  (mods.  Madoffer;  jf. 
Brænd-,  Røgoffer;,  du  skal  offre  Viin  til 
Drikofferet.4iUos.i5.iO.  det  skal  paaligge 
Fyrsten  at  bringe  Brændoffere  og  Mad- 
offer og  Drik  offer  paa  YiøitiåQmeEz. 45.17  .. 
-ting,  et.  se  Drikketing. 
1.  Dril,  en.  [dril'] ;  ogs.  [dri-'q  (jf.  Moth. 

6oDl37.  VSO.  Feilb.I.205.IV.107).  flt.  -1& 
(ell.  -e).  {laant  fra  nt.  drill,  holl.  dril)  0 
d.  s.  8.  Drilbor.  Dril  .  .  brugtes  tidligere 
meget  til  ved  Klinkning  at  bore  Huller  i 
Porcellæn  og  Stentøi.Haandv.191.  (han) 
sidder  med  Dril  og  Niptang  og  klinker 
Potter  ogFade.SkjoMb.A.3.3.  AndNx.DM.31.. 


969 


Oril 


drille 


970 


II.  Dril,  subst.  [drel']  som  vbs.  til  IL 
drille:  drilleri,  det  var  løierligt  nok  at 
høre,  men  der  laae  Ondskab  og  Dril  paa 
B\inden.ECAnd.VIIL79.  (det)  var  (kun) 
Dril  af  hendes  gamle  Yen.smst.304.  ||  især 
efter  præp.  Peter  sagde  nu  for  dril,  at  hans 
jolle  ikke  var  nær  fin  nok.NMøll.K.294. 
„Naa,"  sagde  han  i  Dril.  „Vis  mig  saa 
din  ungarske  Yiolinspiller.^  0Rung.SS.16. 
oftest  i  forb.  som  gøre  noget  paa  dril, 
for  at  drille,  de  skulde  sige  det  paa  Dril, 
for  at  ærgre  ETik.0ehl.Er.I.114.  (han)  gjor- 
de Narrestreger  med  Theatret  og  talede 
paa  I>ril.HGAnd.VIII.79.  Jørgen  sagde 
det  egentlig  ikke  paa  Dril,  men  han  led 
af  en  kronisk  Trang  til  altid  at  snakke. 
Schand.F.247.  Paa  Dril  havde  Væver  Han- 
sen slaaet  Følge  med  ham,  hvad  der  . . 
generede  hsim.Pont.FL.558.    Esp.422. 

drilagtig,  adj.  [drel'agfii]  «  MO.) 
som  har  tilbøjelighed  til  at  drille,  (han  blev) 
fulgt  paa  Vei  af  sin  drilagtige  Kammerats 
hjærtelige  \jSittQY.Kandarius.LP.130.  han 
er  noget  af  det  mest  drilagtige,  jeg  ken- 
der i  jf.:  (han  for)  ned  ad  Gaden,  medens 
Vinden  drilagtig  spredte  hans  . .  Frakke- 
skjøder  til  begge  ^iåeT.Schand.F.127.  ||  om 
sindsstemning,  ytring,  handling  olgn.,  som 
røber  lyst  til  at  drille  (jf.  ondskabsfuld^, 
den  Antydning  af  drilagtigt  Lune  og  spotsk 
Overlegenhed,  der  endnu  sidder  gemt  i 
de  sammenknebne  Q\iiQ.'VilhAnd.BT.37. 
Kvinderne,  der  under  drilagtig  Spøg  og 
Munterhed  gjorde  ham  Førerstillingen  pin- 
Hgtig.8kjoldb.SM.27.  Han  havde  en  dril- 
agtig Historie  at  fortælle  om  hvem  og 
hvadsomhelstPont  LP.  VII.  56.  drilagtig 
Omgang  gør  . .  ikke  (dyrene)  bedre  eller 
h]iåere.EmmaKraft.SommerogVinter.(1893). 
118.  jf.:  (stæren)  fløj  med  et  lille,  dril- 
agtigt Slag  med  Halen  over  i  den  anden 
Side  af  Buret.M«wsm.PS.74.  |i  om  hvad  der 
virker  som  et  drilleri;  irriterende;  ærger- 
lig. Tanken  om  Søsteren  viklede  sig  endog 
paa  en  drilagtig  Maade  ind  i  hendes  Drøm- 
jxie.RSchmidt.MD.189.  (børnene)  befandt 
sig  saa  drilagtig  godt  i  deres  Selskab, 
ganske  som  de  vare  deres  hige.JPJac.I. 
117.  Det  var  ogsaa  drilagtigt,  saa  alt  sam- 
mensvor sig  imod  hendiB.EJuelHans.H.46. 
det  (kunde)  alligevel  være  et  besværligt 
og  drilagtigt  Arbejde  at  faa  tændt  et  Baal 
op.ia  Cour  &  HHolst.  Menneskeaandens  Sejre. 
(1904).155.    -hed,  en. 

Dril-bor,  et.  ['dril-]  (ogs.  Drillebor.  — 
t  Drilebor:  Moth.D137).  (jf.  I.  Dril  samt  ty. 
drillbohrer,  holl.  drillboor)  0  redskab,  som 
bruges  til  at  bore  huller  i  metal,  sten  olgn.,  og 
som  paa  forsk,  maade  (fx.v.  hj.  af  en  snor)  kan 
sættes  i  hurtig  omdrejning.  Haandgern.252. 
OpfB.UI.265.  Drillebor:  Hallager.343. 
Sal.lII.358.  -bue,  en.  (f  Drllebtie.  Moth.D 
137).  0  bue,  hvori  den  snor,  der  faar  drilboret 
til  at  dreje  rundt,  er  spændt.Moth.D137.  Larsen . 

drile,  v.  se  HL  drille.  Drile-ber, 
-bue,  se  Dril-bor,  -bue. 


Dril-harve,  en.  (aflY.  drille;  landbr.) 

harve  til  radsaaet  jord;  kamharve.  LandbO. 
11.535.  -kultur,  en.  (af  IV.  drille;  landbr^) 
dyrkning  af  planter  i  rækker  (ved  radsaa- 
ning).   Hag.III.254. 

\.  Drille,  en.  {fra  ty.  drille;  jf.  H. 
drille;  foræld.,  sj.)  en  slags  bur  til  at  dreje 
rundt,  brugt  som  straffemiddel,  især  over  for 
løsagtige  kvinder,  se  OlufNiels.Kbh.VI.62ff'. 

10  en  forsmædelig  Maskine,  navnlig  en  Drille, 
der  ungefæhr  havde  Udseende  af  et  Fugle- 
bur paa  en  Drejeskive,  i  hvilken  Hore- 
kvinden skulde  indsættes  . .  og  omsnurres 
en  Time  trende  Søndage  paa  Rad. Gyriem- 
che.K.6. 

IL  drille,  v.  ['drela]  -ede  ell.  (nu  kun 
jy.)  -te  (Moth.D137.  Solb.Paars.47.  Feilb.). 
vbs.  t  -ing  (se  bet.  2),  jf.  U.  Dril,  Drilleri. 
{ænyd.  d.  s.;  fra  nt.  drellen   (drillen),  jf. 

20  mnt.  hty.  holl.  drillen,  se  DSt.  1917. 150 ff.; 
besl.  7n.  ('dreje  og)  mnt.  draU,  drejet,  rund, 
jy.  dral,  trind,  trivelig;  jf.  III.  drille  og 
Drol(l)en) 

1)  t  bevæge  i  en  kreds;  dreje,  det  Skib 
der  havde  seet  ham  drille  Kanonerne  til 
dets  FoTSVåT.LSmith.LA.9.  drille  med  Ro- 
ret, bevæge  det  stærkt  frem  og  tilbage. 
Levin. 

2)  (foræld.)  indøve  soldater;  eksercere. 
30  Moth.D137.    25  Esquadroner  til  Hest,  som 

ved  deres  Drilling  og  Exercitier  have  viist 
Kongen  ej  en  ringe  Fovnøyelse.ExtrBel. 
^Vil722.2.  (skibschefen  skal)  foruden  den 
almindelige  paabudne  blinde  Exercice  med 
Haand- Gevær  og  Granater,  samt  Drillen 
med  Canoner,  øve  Folkene  i  at  skyde  med 
Skaxp.SøkrigsA.(l  752).S807.  Bysse  -  Skyt- 
terne skal  lære  at  drille  med  Canoner,  og 
exercere  med  iisLa.nå-GevæT.FrVsKrigsArt. 
40  §265.  At  driUe  de  unge  Soldater.  7S0. 
*det  er  slet  ingen  Kunst,  |  Kun  grov  Kon- 
fekt ogT)Timng.Grundtv.PS.VII.297.  Daniel 
Knopf  (er)  vel  drillet  i  aUe  frie  Kunster, 
saasom  Dobbel,  Fægtning,  Drik.JPJac.1. 
126. 

3)  t  skuffe;  narre;  bedrage.  *I  Havets 
Gud  saa  drilte,  |  At  Paars  er  alt  paa  Land. 
JSolb.Paars.47.  det  er  ingen  Konst  at  drille 
Folk,  som  ere  saa  villige  at  lade  sig  sætte 

50  Voxnæse  paa.  sa.Ep.IIl.65.  *(verden)  Vil 
drilles  med  Gevaldt,  og  skatter  ofte  meere 
. .  I  Det  som  har  Skin  af  Got,  end  det  der 
ret  er  Got.LThura.Poet.114.  *Nu  maa  hun 
(o:  verden)  Snarer  stille,  |  Mig  skal  hun 
ikke  driUe  [  Og  giøre  meer  Fortred-Brors. 
249.  *Verden  kan  saa  høflig  drille,  |  Ver- 
den er  saa  falsk  som  fim.Stub.52.  mine 
Skyldnere  drillede  og  bedrog  mig. Ew.  VI. 
77.    Wess.150.   Bagges.DV.Vni.413.    *Jeg 

60  troer,  at  I  vil  drille  mig  tilhobe;  |  Jeg 
har  dog  Øine,  jeg  kan  selv  dog  see.jEfei6. 
Poet.II.165(jf.DSt.l914.59).  \\  drille  (en 
noget)  fra,  franarre  (en  noget).  Moth.D137. 
•En  Giecke-vey,  der  spiller  |  Med  Gladespor 
(o:  vist:  „glatis"),  men  driller  |  Os  ald  vort 
Arbeid  freL.SortæSkan.83.  jf.PEMHlV88. 


971 


drille 


drilleTorn 


972 


4)  plage  eU.  drive  spot  med,  især  paa 
en  godmodig  ell.  spøgende  maade.  (Kalk. 
V.185).  At  vrenge  Mund  ad  een  er  at 
gjøre  en  skjæv  Mund  for  at  drille  ham. 
Høysg.S.315.  De,  min  gode,  kiære,  chri- 
stianshavnske (De  seer,  at  jeg  slet  ikke 
vil  drille  Dem  i  Dag,  da  jeg  har  aflagt 
det  forargelige,  udanske  Hafen)  Yqu.KM 
Rahb.40.  *Hvi  driller  du  mig  da?  ..  Det 
morer  dig  |  At  ærgre  mig.0ehl.KG.2?9. 
*Hør,  hvilken  Latter,  Spøg  og  Drillen. 
Bødt.119.  *0g  bryd  dig  ei,  om  hun  |  Gjør 
Nar  af  dig.  Du  veed  jo,  at  hun  driller. 
Hrz.yiII.193.  *De  vevre  Nisser  drille  | 
Baade  Pige  og  DYQng.Winth.I.159.  han 
har  Nisseblod  og  Nissesind,  ikke  til  at 
drille,  men  til  at  gjøre  IjøxQY.HGAnd.YII. 
40.  (hun)  havde  forlovet  sig  for  at  drille 
sin  forrige  FoTlovede.Goldschm.Hjl.II.697. 
*Saa  vil  jeg  ikke  hedde  den  Lille,  |  og 
saa  skal  Peter  mig  aldrig  drille,i2icA./J. 
165.  (han  genkendte)  Etatsraad  P.s  kjønne 
Stuepige.  Det  var  hende,  Henriette  havde 
drillet  ham  med.Schand.TF.II.328.  Asen- 
inden  ..  sagde  tilBileam:  hvad  haver  jeg 
gjort  dig,  at  du  har  slaget  mig  nu  tre 
Gange?  Og  Bileam  sagde  til  Aseninden: 
fordi  du  har  drillet  mig  (Chr.VI  afvig.). 
4Mos.22.29.  Man  skal  ikke  drille  Dyrene, 
saa  maa  man  hellere  sparke  dem,  siger 
et  jysk  Mundheld.  JFJens,^.II.55^.  ||  (dagl.) 
m.  tings-snhj.:  irritere;  ærgre;  volde  bry- 
deri. Enhver  . .  veed  selv,  hvor  ofte  nogle 
faa  exciperede  Ords  Læsning  og  Forstand 
i  Begyndelsen  har  brudt  og  drillet  ham. 
Høysg.lPr.S.  *Lad  andre  det  drille,  |  At 
Vejret  er  grasLt.Grundtv.PS.VII.393.  Naar 
.  .  noget  havde  drillet  ham,  maatte  hun 
altid  lide  under  hans  onde  hnne.Thyreg. 
BB.IV.191.  Det  driller  dem  (o:  stræberne), 
at  vi  har  opdaget  dem.  Det  piner  deres 
Forfængelighed,  at  de  ikke  kan  imponere 
QS.Nans.FR.52.  det  er  det,  der  driller. 
viseomkvæd  fra  1860'erne.jf.Gadewdb.'^  Bøgh. 
DD.1866.90.     ArbejderensAlmanak.  1 918. 49. 

HL  drille,  v.  ['drila]  (ogs.  drile.  ['dri'la] 
Moth.D137.  Feilb.).  -ede.  vbs.  -ning.  (fra  nt. 
ell.  holl.  drillen  (glholl.  ogs.  drilen^,  jf.  I. 
Dril;  egl.  sa.  ord  som  IL  drille,  se  DSt.1917. 
ISOff.)  0  bore  med  drilbor.  Moth.D137. 
VSO.  Kakkelovnen  (o :  i  jyske  bondehjem) 
var  en  Bilægger,  . .  og  i  dennes  Over- 
ligger var  paa  Forsiden  drilet  et  HnhFeilb. 
BL.35.  om  afrunding  af  naaleøjer  v.  hj.  af 
drilbor:  Naaleøjets  glatte  Afrunding,  for  at 
Traaden  ikke  skal  blive  overskaaren,  er 
ogsaa  en  af  Betingelserne  for  en  god  Naal. 
Hertil  anvendes  Drilnmg.OpfB.UL208. 

IV.  drille,  v.  ['drila]  {efter  eng.  drill 
(maaske  sa.  ord  som  II.  og  HL  drille j;  landbr.; 
næppe  br.  uden  for  ssgr.  som  Dril -harve, 
-kultur,  -saaning)  saa  i  rækker;  radsaa. 
S&B.    D&H. 

Drille-bor,  et.  [HI]  se  Drilbor.  -lyst, 
en.  [n.4]  Thyreg.BB.II.143.  Brandes.VlII. 
298.    -pind,  en.  [n.4]  «  VS0.1793)  1) 


(sj.)  legetøj,  bestaaende  af  smaa  udskaarne 
træstykker,  hvis  sammensætning  volder  bryderi. 
Feilb.  D&H.  2)  (dagl.)  drillesyg  person, 
hiin  gamle  Drillepind  Socrates. Jfierfe.FIJ. 
69.  Schand.PR.102.  „hvor  De  er  en  Drille- 
pind!" svarede  Frøkenen.  CMøH.P^.  55. 
Hjortø.Æ.30.  -pose,  en.  [n.4]  (jf.  Gnav-, 
Løgnepose  ofl.;  1.  br.)  d.  s.  s.  -pind  2.  *Du 
er  som  en  Fugl,  og  saa  ellevild  . .  |  Saa 

lokjæk  og  saa  sød  og  —  en  DrilleposelHC 
And.SS.XII.192.    D&H. 

Driller,  en.  (1.  br.)  til  H.  drille  4: 
drillepind.  Moth.D138.  *Men  Dvergen  un- 
der Steen  og  Muld  |  En  Driller  er,  tidt 
lunefuld.Oehl.0S.246.     Vejrup.KM.43. 

Drilleri,  et.  [drelairi-T  flt.  -er.  vbs.  til 
n.  drille  4.  Lad  være  med  dit  Drilleri. 
VSO.  *nu  fik  vi  Lys  i  Sagen  |  Og  i  Skjæb- 
nens  I)nnen.Heib.Poet.VL333.   Ubillighed, 

20  Drilleri,  naar  det  spillede  over  i  det  Ond- 
skabsfulde, var  Noget,  han  opponerede 
imod.HCAnd.XII.ll.  hele  Sagen  var  op- 
kommen ene  ved  gjensidigt  Drilleri  af 
SeLgføierne.Høyen.B.27o.  han  omtaler  altid 
Emilies  Sygdom  med  et  næsten  udfordren- 
de Drilleri  (o:  i  en  drillende  tone).Hostr.S. 
8sc.    Lars  Kolbe,  der  paa  Drilleri  (alm. 

gaa  dril^  tiltalte  ham  en  passant  med  det 
pørgsmaal,  om  hans  Kone  havde  faaet 
30  Jens  Larsens  Kone  . .  vel  torløstSchand. 
F.122.  sa.BS.259.  ||  mere  kotikr.,  om  dril- 
agtige ytringer,  paafund  olgn.  et  uskyldigt 
Drilleri,  hvorved  den  muntre  Vertinde 
vilde  sætte  den  tapre  Grev  Alberts  Mod 
paa  PYave.Ing.VS.1.74.  Godmodigt  smiilte 
hun  til  Søsterens  Di\l\erieT.HCAnd.II.69. 
Der  er  i  Folkelivet  til  et  Bryllup  knyttet 
mangen  snurrig  Skik,  mangen  gjækkende 
Spøg,  som  dog  har  sin  Betydning,  mangt 
40  et  skjelmsk  Drilleri,  der  ikke  er  uden 
^^Qnhed.Kierk.V.212.  hun  tilstod  .  .  at 
hendes  Rejseplaner  kun  var  DriWexi.Soph 
Clauss.TK.53.  |l  lyst  til  at  drille;  drilagtig- 
hed, det  var  Overgivenhed,  Drilleri,  der 
bevægede  hende  til  disse  Pragtforestillin- 
ger (o:  at  synge  bravurnumre).HCAnd.I.136. 
drille-sys,  adj-  [n.4]  (dagl.)  tilbøjelig 
til  at  drille;  drilagtig;  drillevorn,  han  var 
. .  krybende  ligeoverfor  de  ældre,  drille- 
so  syg  og  grusom  mod  de  yngre  Kamme- 
rSiier.Bergs.GF.1.275.  han  er  naturligvis 
en  ganske  flink  Fyr  . .  Formodenlig  ret 
drillesyg,  hvis  man  lærte  ham  nøjere  at 
kende.Drachm.F.I.lOO.  -syge,  en.  [IL4] 
saadanne  Kunster  som  at  forbyde  Kresten 

at  pløje  i  Pajmosen, og  det  er  ikke 

af  Nærighed  engang  eller  af  misundelig 
J)n\\esjge.JakKnu.S.176.  (den)  nationale 
Drillesyge  (i  Danmark).Tilsk.l912. 1.140. 
60  -vorn,  adj.  [n.4]  d.s.s.  -syg.  Svinepolidsk 
og  drillevorn  er  hunlHCAnd. VIII.  171. 
(han)  var  som  mange  svage  Naturer  og 
halvdannede  .  .  Mennesker  drillevorn. 
Schand.PR.141.  Recke.LD.34.  ondsindet 
og  drillevorn  som  en  ^isse.VilhAnd.AD. 
99.    jf. Feilb.     TJiorsen.131. 


973 


Drilling: 


dristig 


974 


I.  Drilling,  en,  se  u.  II.  drille. 

II.  Drillins;  en.  [idrilen]  flt  -er  {fra 
ty.  drilling,  triUing,  treløbet  jagthøsse,  dan- 
net efter  zwilling,  tvilling,  for  det  ældre 
dreiling;  jæg.).  treløbet  jagtbøsse,  jo,  det 
er  en  Buk  . .  Altsaa  Drillingen  til  Kinden 
og  roligt  Sigte.Baud.GK.lll.  smst.107.  en 
Drilling  med  ca.  30  Riffelskud  og  en  Dublet 
med  ca.  70  lia.g\pati-oner.EnudRasm.G.489. 

Dril-fsaamaskine,  en.  (til  IV.  drille ; 
landbr.)  LandbO.I.581.  -isaaning,  en.  {til 
IV.  drille;  landbr.)  Hag. III. 254. 

O  drilsk,  adj.  [drel's^^]  (<  MO.;  dannet 
af  II.  drille  i  lighed  m.  ord  som  bidsk, 
hadsk,  spotsk,  springsk  ofl.)  d.  s.  s.  dril- 
agtig, (den  preussiske  embedsstands)  had- 
ske og  drilske  SmsLalighed.KjøgeAvis.'^^/a 
1876.2.sp.2.  Schand.TF.I.204.  (hun)  sagde, 
barnagtig  drilsk:  —  Tør  Du  sige  det  til 
dine  Forældre.sa. 77.3,35.  nu  vilde  den 
drilske  Skjæbne,  at  heri  havde  saavel  den 
Ene  som  den  Anden  forregnet  sig.i^rtf 
Heib.EtLiv.IV.lo.  Det  tirrer  Nis  .  .  og 
derfor  siger  han  drilsk:  „Du  var  it  saa 
killen  den  anden  Aften,  du  laa  ved  mig!" 
Skjoldb.G.3o.    jf.  Feilb. 

J>ril-taj,  et.  (af  lll.  drille j  0  et  haand- 
boreapparat  bestaaende  af  en  lang  skrue,  hvis 
ene  ende  bærer  en  borholder,  medens  den  an- 
den ende  er  drejelig  anbragt  i  en  haandknop. 
Hannover.  Tekn.239. 

Drip,  drippe,  Drippelse,  Drip- 
pert,  se  Dryp,  dryppe.  Dryppelse,  Dryp- 
pert. 

drisle,  v.  se  drysle. 

Drist,  subst.  [åresd]  {vist  dannet  som 
vbs.  til  driste;  jy.,  s/,  i  rigsspr.)  dristig- 
hed, der  var  gaaetHul  paa  Fortysknings- 
systemet.  Derfor  fik  Koch  ogsaa  mere 
„Drist  og  l\d''.Cit.l838.(PLaurtds.S.I.56). 
Hun  samlede  hele  sin  Restbeholdning  af 
DTist.Vejrup.KM.211.   Feilb. 

driste,  v.  ['dresdal  -ede.  vbs.  f  -else 
(Moth.I)lS8.  VSO.),  jf.  Drist.  {ænyd.  driste 
(sig),  glda.  dristes;  vist  fra  mnt.  (sml.Seip. 
L.II.62),  jf.  holl.  driesten,  ty.  erdreisten; 
afl.  af  mnt.  drist(e),  se  dristig) 

1)  (nu  næppe  br.)  trans.:  have  mod  ell.  dri- 
stighed til;  turde;  vove;  fordriste  sig 
til.  Det  er  vanskeligt  at  begribe,  hvi  de 
dristede  at  giøre  Opstanå.Holb.JH. 11.407. 
Hvis  ieg  ikke  var  forsikret  om  Hr  Krigs 
Raad  store  godhed  mod  mig  dristede  ieg 
ikke  at  bemøie  ham  med  dette.sa.^r.(  Da- 
nia.IV.ll).  Det  drister  han  aldrig. 780. 
jo  længere  Tid  mellem  Skylden  og  Straf- 
fen . .  jo  mere  fristende  for  Letsindighed 
. .  og  naar  saa  Letsindigheden  er  bleven 
tryg,  saa  drister  den  vaQrG.Kierk.XIV. 289. 

2)  ref,.:  have  ell.  tage  mod  til  sig  (til  at 
gøre  noget);  vove.  2.1)  (foræld.)  især  ni.fig. 
inf.  Dette  drister  jeg  mig  frit  at  sigQ.Holb. 
Herod.9.  Jeg  dristede  mig  . .  ikke  at  bi- 
falde denne  Meening.sa.Ep.V.lSO.  aldrig 
drister  (jeg)  mig  at  see  ham  stivt  under 
Øme.Rahb.Tilsk.1798.654.  *Han  tør  kun  ved 


(o :  behøver  kun)  at  trække  I  Med  Haanden 
i  en  Snor,  |  Hvis  Nogen  vilde  driste  sig,  | 
At  gjøre  hende  fri;  |  Da  styrter  hun  i  By- 
het.Winth.HF.229.  f  Det  er  . .  troeligt,  at 
Autor,  som  man  søger  at  igiendrive,  ikke 
drister  sig  selv  saadant  a.t  nægte.Holb.Ep. 
Y.141.  II  i  forb.  m.  adv. -bestemmelse  olgn.: 
*naar  du  og  Dine  |  Selv  ei  har  turdet 
driste   sig  paa  ^øqu.Ew.V.112.    At  driste 

10  sig  yderligen. 7/SO.  ||  \  m.  et  neutralt  pron. 
som  obj.:  *Hvad  vover  jeg  farende  Svend?  | 
Hvad  drister  min  Fod  sig  . .  |  Paa  hvad 
tør  min  Tanke  vel  tænke?  |  At  drikke  den 
Vin,  som  I  lader  mig  skænke,  |  At  lægge 
min  Haand  i  den  fangende  hænke.Drachm. 
IV. 18.  2.2)  (især  CP,  jf.  dog  Feilb.)  i  forb. 
driste  sig  til  (f  ved.  Holb.Ep.V.115); 
m.  flg.  inf.:  hvercken  Peer  eller  Poul  toor- 
de  driste  sig  til  at  følge  mig  efter. Holb. 

^  Tyb.II.l.  sa. Mase. III. 4.  (han)  har  dristet 
sig  til  at  finde  Feil  hos  sine  Landsmænd. 
JSneed.VIII.529.  Ingen  dristede  sig  til  at 
spørge  Kongen  om  hans  Mening.J7Jens. 
SS.139.  Rom.l5.18(1907).  \\  styrende  et  neu- 
tralt pron.  ell.  (sj.)  et  vbs.:  driste  sig  til 
ixoset.Moth.D138.  *Ei  dristed  ret  sig  disse 
Niddinger  |  Til  deres  Raxi.Rahb.Tord.39. 
han  drister  sig  ikke  til  handling  •  Feilb. 
II  t  abs. :  Joseph  . .  dristede  sig  til,  og  gik 

30  (1819:  dristeoe  sig  til  at  gaaej  ind  tilPi- 
la.tus.Marc.l5.43(Chr.  VI). 

3)  i  forb.  driste  paa,  (nu  næppe  br., 
jf.:  „Nu  næsten  forældet."MO,^  have  tiltro 
ell.  tillid  til;  stole  paa.  *Ihvor  det  gaaer, 
jeg  drister  |  Paa  samme  Godhed,  som  mig 
før  I  Er  viist,  og  Lykken  irister. Reenb. I . 
257.  KomGrønneg.1.263.  *Ach  vUde  Jor- 
dens Himmel-Slægt  |  Kun  driste  paa  Guds 
Varetægt,  |  Og  frygte  ingen  Farer,^ror8. 

40  63.  *Bort  alt  det,  verden  drister  paa,  | 
Hos  vor  Gud  alting  er  at  iaiae.smst.271. 
driste  paa  sig  selv.  [GTreschow].  Brev  til  en 
vis  fornemme  Herre.  (1 745).  B3  «.  At  driste 
paa  sin  Styrke. 7S0.   MO. 

dristeliff,  adv.  ['dresdali]  (ogs.  driste- 
ligen.  MothJ)138.  VSO.).  {ænyd.  dristeli- 
g(en),  fsv.  dristelika;  fra  mnt.  dristeliken, 
adv.  til  drist  (se  dristig^;  foræld.)  kækt; 
modigt;  uforsagt.  lMakk.6.45(Chr.VI;  se 

50  ^i.  dristig  l.i).  *Saa  har  din  Mund  |  Vel  ta- 
let  åriste\ig.Brors.l46.  *Han  løfted  Stav  og 
stødte  Pig  I  Mod  Kongens  Bryst  saa  dri- 
stelig.Grundtv.PS. III.  198.  \\  roligt;  trø- 
stigt, herudi  kan  man  dristeligen  trodse 
al  .Verdens  Mathematici.SMAm.II.74. 

dristig^,  adj.  ['dresdi]  adv.  -t  ell.  d.  s. 
ell.  (t)  -en  (Moth.Dl.39.  lMakk.6.45(Chr.VI: 
dristelig^^.  {ænyd.  d.s.,  jf. glda.  dristngheåh; 
fra  mnt.  dristich,  afi.  af  drist(e),  adj.,  jf. 

60  oeng.  J)rist(e),  ty.  dreist;  oprindelse  usikker; 
det  opr.  nord.  ord  er  djærv) 

1)  (især  GJ,  jf.  dog  Feilb.)  som  har  tnod 
til  at  gøre  ell.  udføre  noget;  som  vover  noget 
uden  at  være  vis  paa  udfaldet;  kæk;  mo- 
dig; uforsagt;  forvoven.  I.t)  i  egl.  bet., 
om  personer  (levende  væsener)  ell.  deres  hånd-- 


975 


dristig 


Dristighed 


976 


Unger.  Brødrene  . .  bleve  desmere  dristige 
(1907:  fik  . .  end  mere  Dristighed^  til  at 
tale  Ordet  uden  Frygt-PhiLLlé.  ingen,  end- 
og den  dristigste,  vovede  sig  (gennem  por- 
ten) uden  Skielven  og  Gyseii.Étv.(1914).L 
76.  i  vore  Tider  ere  Folk  ikke  saa  dri- 
stige som  før:  Ingen  tør  vove  sig  saa  langt. 
neib.Poet.IL19.  *1at  Mod  til  dristig  Hand- 
\mg.smst.325.  *Jeg  tør  ei  vove  det,  det  er  for 
dristigt. Hauch. DV. III. 302.  *hans  Kunst- 
ner-Øie  flammed',  |  Dristigt  Penselen  han 
tog,  I  Malede,  imedens  Hjertet  |  Helligt  i 
Begeistring  slog.HCAnd.X.545.  Han  udbe- 
talte de  10,000  Rdl. . .  endog  uden  at  for- 
lange Kvittering.  Dette  kunde  synes  ikke 
blot  højmodigt,  men  dristigt,  ja  uforsig- 
tigt. GoZ(Zsc/irø.FI/.4  9  7.  Aldrig  har  mine  dri- 
stigste Drømme  vovet  sig  saa  vidt.  At 
Deres  kongelige  Højhed  siger,  at  De  er 
min  Veninae.ScAand.IF.87.  han  løb  dristi- 
gen  (Chr.VI:  dristelig^  . .  midt  ind  i  Ho- 
ben og  dræbte  til  Høire  og  Venstre.iMa7d'. 
6.45. \\i  udtr.  som  ikke  dristig  ved  (no- 
get), (dagl.)  som  ikke  har  lyst  ell.  mod  til 
(at  gøre  noget);  som  har  betænkeligheder  ved 
(noget);  ikke  lysten  efter;  Ikke  rolig  ved.  jeg 
er  aldrig  rigtig  dristig  ved  disse  gamle 
Herregaarde.Høw.ifLfl.^^P.  hun  mælte  ikke 
et  Ord,  for  hun  var  ikke  rigtig  dristig 
ved  det  m.ere.KLars.HPE.141.  Boelsman- 
den  var . .  ikke  dristig  ved  at  gaa  ind  til 
de  vilde  og  drukne  Ba.nåitter.Pol.^Vil904. 
Feilb.  il  talem.  og  ordspr.  Han  er  dristig 
som  en  islandsk  Løve  (o:  som  et  faar). 
Mau.I.137.  det  er  en  dristig  mus,  som  tør 
gøre  rede  i  kattens  øre  olgn.  Mau.1406. 
Moth.D139.  PalM.IL.1.378.  det  er  en  dri- 
stig djævel,  der  lader  sig  se  ved  højlys  dag 
olgn.,  se  Djævel  2,1.  især:  dristig  vovet, 
halvt  er  vundet,  uden  mod  ell.  dristighed 
opnaar  man  intet;  lykken  staar  den  kække 
bi.  Dristig  vovet  halv  er  v\m.åQt.Ileib.(skue- 
spiltitel.1817).  Arlaud.73.  jf.:  *Et  Ordsprog 
siger,  om  jeg  rigtig  mindes:  |  Hvor  dri- 
stig voves,  kun  det  Halve  vinåes.Heib. 
Poet.IV.167.  1.2)  overf.,  om  hvad  der  vidner 
om  ell.  skyldes  dristighed,  et  vist  milelangt 
Slot,  med  den  ene  dristige  Søilegang  oven- 
paa  den  a.nåen.HCAnd.  V.177.  Gjennem  dri- 
stige Sluser  løfte  og  sænke  sig  Skibene. 
smst.XI.237.  jf.  bet.  l.i:  'Hans  Øie  trænger, 
liig  en  dristig  Piil,  |  I  Dybet  ned.JEfaM67t. 
SD.II.76.  (sj.:)  Dette  sagde  han  med  en 
høj  og  dristig  Stemme.Holb.DH.III.126. 
II  tsær  om  udtalelse,  paastand,  slutning  olgn. : 
af  en  saadan  art,  at  den  let  vækker  mod- 
sigelse. Metaphoren  er  en  saa  dristig  Fi- 
gur, at  den  Ret,  at  mynte  nye,  næsten 
udelukkelseviis  synes  at  være  den  opflam- 
mede Phantasie,  eller  den  enthusiastiske 
Lidenskab,  egen.Eahb.Stiil.20.  Jeg  gjorde 
to  Slutninger;  den  ene  let,  den  anden  dri- 
stig.Bergs.PP.159.  En  anden  tanke,  som 
jeg  ikke  tidligere  har  vovet  at  frem- 
sætte, og  som  måske  vil  synes  noget  dri- 
stig, skal  jeg  tillade  mig  at  henstille  til 


medforskeres  overvejelse.  VilhThoms.  Afh. 
1.443. 

2)  O  nedsæt.:  ikke  tilbageJioldende  ell.  be- 
skeden; fræk;  ogs.:  paatrængende.  Juno 
og  Pallas  betaler  . .  for  deres  dristige  Tale 
udi  Retten  10  Rdlr.  til  Christianshavns  Kir- 
cke.Holb.ULProl.  Er  I  ikke  en  Giæk,  i  det 
I  tager  eder  saa  nær,  at  jeg  sidste  Gang 
giorde  mig  noget  dristig  med  eder ?Pa- 

10  mela.I.154.  Hvorfor  var  en  Guddommelig 
Forløsere  nødvendig  for  det  menneskelige 
Kiøn?  .  .  Dristige  Spørsmaall  . .  men  end- 
nu dristigere,  ja  dumdristige  Dødelige, 
som  med  en  forvoven  Frekhed  paastaaer, 
at  Christus  (var)  et  blot  Menneske.Æ?^;. 
(1914).1.5.  *Husk,  at  Actæon  fik  |  Straf 
for  et  dristigt  B\ik.Heib.Poet.III.468.  *Det 
var  jo  lille  Lotte  .  .  |  Forvandlet  til  en 
Nymphe,  fix  og  listig;  |  Hun,  før  saa  bly, 

20  ham  nu  tiltaler  dristig:  |  God  Dag,  Hr. 
H.omolPalM.(1909).II.179.  et  ualmindelig 
dristigt  tyveri  >  jf. :  det  Allerdristigste,  som 
(ærkebispen)  foretog  mod  Kongen,  var  at 
spille  Kronen  udi  Hertug  Eriks  . .  Kæn- 
der.Holb.DII.1.333.  \\  (gldgs.)  som  udtryk  for 
beskedenhed,  i  spørgsmaal,  liøfliqe  henvendel- 
ser olgn.:  Cit.l700.(Bruun.FB.II.3).  Om  For- 
ladelse jeg  spør  saa  åristig.IIolb.Ul.V.2. 
Ew.(1914).I.l.  Hvad  er  I  da,  om  jeg  maa 

30  være  saa  dristig  at  spør ge.Heib.Poet.II.26. 
D&H.  II  om  optræden,  udtalelse,  emne  olgn.: 
af  en  saadan  art,  at  det  let  overskrider  an- 
stændighedens grænse;  frivol;  vovet,  en 
Mand  vovede  i  et  Selskab  med  Damer  at 
indblande  dristige,  ja  næsten  tvetydige 
Hentydninger  i  sin  Tale. Gylb.XII.o.  end- 
og meget  dristige  Æmner  kunde  adles 
ved  Stilens  Stoxh.eå.Brandes.VI.484.  (va- 
rietésangerinden) kvidrede  en  af  sine  dri- 

40  stige  S'dnge.Tandr.R.28. 

GI  JOristig-hed,  en.  1)  [1]  vovemod; 
kækhed.  2Makk.l3.18.  (sultanen  søgte)  at  bru- 

ge  ham  i  de  allerfarligste  Tog  mod  de 
hristne,  i  Haab,  at  han  snart  formedelst 
sin  Dristighed  i  at  vove  sin  Person,  skulde 
ende  sine  Ba.ge.Holb.Hh.1.356.  Havde  der 
hørt  Mod  til  at  gaae  ind  i  Gaden,  saa 
hørte  der  Dristighed  til  at  vove  sig  op 
ad  disse  Trupper. Bagges. DV. IX. 82.   (de) 

50  ofte  farlige  Eventyr,  hvori  hans  tøileløse 
Dristighed  idelig  henrev  h.am.Bahb.Fort.1. 
246.  e.  alm.  ||  f  jeg,  som  er  vel  ringe  af 
anseelse,  naar  jeg  er  hos  eder,  men  fra- 
værendes bruger  dristighed  (1819:  Myn- 
dighed) mod  eder.2Cor.l0.1(Chr.VI).  2)  [2] 
(nu  1.  br.)  frækJied;  „frihed",  hvilken  Dri- 
stighed, hvilken  ublue  Kiærlighed,  ikke 
at  undsee  sig  .  .  at  have  fremmede  unge 
Karle   hos   sig.Holb.Bars.IV.2.     Monsieur 

60  maa  ikke  tage  min  Dristighed  ilde  op.sa. 
Ygs.(1731).1.6.  *Hvo  lærte  din  uvorne 
Mund  slig  Dristighed POeAi.HY.ieO.  ||  (sj.) 
om  djærv,  ligefrem  udtryksmaade.  jeg  mener 
det  vilde  være  et  sandt  Mesterstykke  at 
fordanske  Snorros  Prosa  i  hele  sin  simple 
Høihed,  sindige  Dristighed.  Gnmdtv.LSk.38. 


977 


Drit 


drive 


978 


Drit,  en.  {oldn.  drit,  meng.  drit  (eng. 
dirt,  snavs);  til  dritte;  nu  kun  dial.,  1.  br.) 
ekskrement  af  mennesker  og  dyr.  Moth.D 
121.  JySaml.VIIL269.  (jf.  Éiibertz. Aktstyk- 
ker vedk.Aarhus.III.(  1846  ).404).  dritte,  v. 
{pldn.  drita,  eng.  f  drite,  oeng.  dritan;  op- 
rindelse usikker;  nu  kun  dial.,  1.  br.;  „blandt 
gemeen  Mand."F/SO.)  forrette  sin  nød- 
tørft. Moth.D121.   MDL. 

Brittel,  en.  ['drid(a)l]  flt.  dritler,  (fra 
ty.  drittel,  dritteil,  tredjedel,  af  dritte,  tredje, 
og  teil,  del;  jf.  Dreling,  Drilling)  1)  (nu  kun 
jy.,  gldgs.)  betegnelse  for  et  forældet  penge- 
stykke af  Vs  dalers  værdi  (værdien  skif- 
tende efter  dalerens  værdi),  hånd  (har)  ald 
sin  Tid  været  ret  en  Gishals  (o:  gnier), 
der  gierne  skulde  tage  fire  Gange  paa 
Rumpen  for  en  Dntt^.KomGrrønneg.1.245. 
hver  Mandag  Aften,  naar  Kassen  skulde 
tælles  op,  var  jeg  .  .  med  til  at  tælle 
Dritlerne  og  Curantskillingerne,  Seddel- 
penge kj  endtes  den  Gang  (c.  1840)  ikke. 
HBHiort- Lorenzen.  Erindr,  fra  Sønderjyll. 
(1919).3.  Feilb.  2)  (især  landbr.)  større  vægt- 
enhed for  smør;  ystønde  (37,33kg.)  smør. 
LandbO.I.581.  ||  ogs.  om  tønde,  som  kan 
i-umme  denne  mængde  (smør),  (hun  hd)  frisk- 
kærnet Smør  nedslaa  i  en  Drittel.  Powt 
FL.153.  LandmB.II.454.  ||  \  om  samme 
kvantum  af  andet  end  smør.  Næste  Gang 
vi  passere  den  Vei,  skal  jeg  huske  at  tage 
en  Drittel  (vin)  hjem  med  til  Forvalter. 
Etlar.SB.278.  3)  (bogtr.)  materiale  (paa 
Vs  gevierts  størrelse),  der  anvendes  til  ad- 
skillelse af  ord  olgn.  Selmar?22.60.  Drit- 
tei-sats,  en.  (bogtr.)  bogtrykker  arbejde, 
hvori  mellemrummene  ml.  ordene  kun  er  en 
drittel  (3);  kneben  sats.  Meyer. 

Driv,  et.  se  I.  Drev. 

Driv-,  i  ssgr.  ['driu-,  >dri()v-]  1)  (1.  br.)  til 
Driv  (I.  Drev),  se  drivhvid  samt  Drevstaal, 
jf.  Driv-garn,  -hammer.  2)  {ænyd.  driv-,  kun 
i  faa  ssgr.,  ænyd.  har  som  regel  drive-;  jf. 
Drive-  i  ssgr.)  til  II.  drive;  især:  1.  til  II. 
drive  2.i  m.  bet:  som  sætter  og  holder  7ioget 
i  gang,  se  fx.  -fjeder,  -hjul,  -kraft,  -maskine, 
-rem;  de  fleste  af  disse  ord  forekommer  først 
i  19.  aarh.  og  er  ofte  dannet  efter  (ell.  laant 
fra)  ty.  treib-,  trieb-.  2.  til  II.  drive  10 
m.  bet.:  som  føres  af  strøm  (og  vind),  flyder 
tned  strømmen,  se  fx.  -aal,  -garn,  -is,  -tøm- 
mer, -vod  ||  hvor  intet  andet  er  bemærket, 
foreligger  disse  bet.  ||  af  anden  oprindelse 
er  muligvis  drivvaad  (-fuld),  -aal,  en. 
(fisk.)  betegnelse  for  den  olm.  aal,  der  ofte 
lader  sig  drive  af  strømmen.  BMølLDyL.IIL 
197.  SaU  y  1.429.  jf. AHStibolt.Saltvands-Fi- 
skerierne.(1814).3'0.  -akse,  en  (Saaby.'')  ell. 
(olm.)  -aksel,  en.  0  aksel,  hvorfra  kraf- 
ten (v.  hj.  af  remskiver,  drivremme  olgn.) 
overføres  til  en  maskine,  maskindel  olgn. 
Scheller.MarO.  ||  ogs.:  aksel,  der  forbinder 
to  drivhjul  paa  et  lokomotiv.  D&H.  -anker, 
et.  Jj  apparat,  bestaaende  af  rundholter  og 
et  sejl,  V.  hj.  af  hvilket  et  skibs  stævn  kan 
holdes  op  imod  søen  (under  storm  olgn.).  Opf 


B.^IL406.  TeknMarO.3.  -baand,et.  (bødk.) 
til  II.  drive  1.2:  baand,  som  holder  staverne 
sammen  i  en  tønde  olgn.  Eaandgern.129. 
-bed,  et.  (gart.)  til  II.  drive  5.2:  d. s.  s. -bænk 
67.  Varmebed;.  MøllH.L476.  NatTid.^U 
1905. Middag. 4.sp.2.  -bolt,  en.  (nu  næppe 
br.  Drivebolt.  SøLex.(1808).)  ^  til  II.  drive 
1.2:  en  jærnbolt,  hvormed  bolte,  nagler  olgn. 
drives  ud  (jf.  Jage-,  Sætboltj.  VSO.  Har- 
10  boe.MarO.  Funch.MarO.II.28.  -bænk,  en. 
(i  Drivebænk.  vAph.(1759).  MO.).  (især 
gart.)  til  II.  drive  5.2:  (glasdækket)  rum  ell. 
bed  i  en  have,  hvor  vækster  drives  frem  v.  hj. 
af  gødning,  forøget  varme  olgn.;  mistbænk; 
varmebed;  drivbed.  LandmB.III.205.  Have- 
brL?839. 

I.  Drive,  en.  ['dri-va]  flt.  -r.  {jf.  ænyd. 
snedrive;  sv.  driva,  oldn.  drifa,  snefog;  afl. 
af  II.  drive  10;  jf  I.  Drev)  t)  (sj.)  til  U. 

20  drive  10.3;  om  nedbør:  det  at  falde  i  byger; 
ogs.:  byge  (jf.  I.  Drev  5^.  *I  Storm  og  i 
Mørke,  |  I  Hagelens  Driver  |  Indsvøber 
sig  ThoTgerå.Grundtv.Optr.lI.217.  2)  bun- 
ke ell.  (lille)  banke,  der  blæses  sammen  af 
vinden;  især:  bunke  af  sammenføgen 
sne  (jf.  Snedrive j.  Moth.D145.  *Hun  sank 
i  en  Drive.  |  Dødfrossen  og  stille. Aarestr. 
260.  *Sneen  sig  i  Driver  havde  leiretCK 
Molb.SD.305.  Store  Driver  paa  somme  Ste- 

30  der,  og  bar  Vej  paa  somvae. Drachm.YT. 
202.  Ij  ogs.  om  sammenføgne  bunker  af  andre 
ting,  især  af  sand  (jf.  Sanddrive/  Moth.D 
145.  Paa  samme  Maade  danner  der  sig 
en  Drive  (o:  af  flyvesand)  bag  enhver 
Klittagbusk  og  enhver  Steen.Andres.Klitf. 
86.  faldne  Rosenblade  laa  i  høje  Driver 
op  mod  Mur  og  J)ør.JPJac.I.250.  jf. :  Bedst 
som  han  ser  fra  Tæerne  op  til  Hovedet, 
svinger  Skægget  sig  som  en  mørk  Drive 

40  om  Underansigtet.JFJe«s.i^i).48.  3)  (jf.  II. 
drive  lO.i  samt  Drift  5.5;  sj.)  hvad  der 
driver  ell.  er  i  drift.  *I)ød  Hesten  laae 
paa  Isens  Drive.0e^^.iV^(r.^^7. 

II.  drive,  v.  ['dri-va]  præs.  driver  ['dri'- 
var]  nøysg.AG.89;  præt.  drev  [dre-v] 
(smst.);  part.  drevet  ['dre'va^]  ell.  (i  fk., 
især  jy.)  dreven  (jf.  I.  dreven  og  I.  drevet 
som  part.  adj.) ;  vbs.  -else  (s.  d),  -ning  (s.  d.), 
jf.  I.  Drev,  Drift,  Driveri,  (æda.  drivæ,  oldn. 

50  drifa,  eng.  drive,  ty.  treiben,  got.  dreiban; 
i  bet.  13  muligvis  paavirket  af  drybe) 
A.  trans. 

1)  rette  et  slag  ell.  stød  mod  noget,  saa- 
ledes  at  det  tvinges  til  at  bevæge  sig;  bevæge 
ved  slag  ell.  stød.  1.1)  sætte  (noget)  i  bevæ- 
gelse (hen  mod  noget  andet)  ved  anvendelse 
af  legemlige  kræfter;  støde;  slaa.  Henne 
ved  Kraftprøven  (o:  paa  et  marked)  stod 
Jens  og  sled  for  at  faa  Jærnklodsen  dre- 

epvet  til  Tops. AndNx.M. 247.  drive  top, 
se  Top.  II  (nit  især  dial.)  slynge;  kaste. 
Da  hændes  det  en  Dag,  de  to  Drenge  gaar 
og  spiller  Bold  sammen,  at  Prinsen  af 
Vanvare  driver  Bolden  saaledes,  at  den 
rammer  Herrem andssønnen  i  Tindingen. 
SvGrundtv.FÆ.1.62.  hvor  saå  de  tirrende 


III.    Rentrykt  •/£  1921 


62 


979 


drive 


drive 


980 


ud,  alle  disse  oplyste  Ruder!  Skulde  han 
drive  en  Sten  mod  et  Par  af  dem. Schand. 
IF. 298.  Feilb.  ||  m.  h.  t.  legemsdele:  slaa 
ell.  støde  mod  noget.  *Han  strax  faldt  bag- 
lænds om,  og  med  sin  Nakke  drev  |  Mod 
Gulvet NKBred.Metam. 307.  *Næbet  (fug- 
lene) mod  hans  Øre  drev;  |  Det  lod,  som 
de  til  ham  hvisked.Oehl.HK.103.  i  samme 
Nu  løftede  han  sin  knyttede  Haand  og 
drev  den  i  Modstanderens  Fande.SMich. 
Æb.35.  Gravl.Vejrgabet.(191?).33.  jf.:  han 
saå  de  stærke  Arme  drive  haarde  Slag 
ned  mod  Amho\ten.Schand.TF.II.379.  især 
i  udtr.  som  drive  (en)  et  slag,  en  lus- 
sing olgn.,  give  ell.  tildele  (en)  et  slag,  en 
lussing  olgn.  (man)  tager  ham  i  Kraven 
med  den  Haand  . .  og  saa  driver  (man) 
ham  en  med  denne  her.Hostr.KG.I.ll.  (han) 
lavede  sig  til  at  drive  ham  en  velmeent 
0Teiigen.Bogan.II.64.  Med  det  samme  drev 
han  Forstmanden  et  Slag  . .  hen  over  Be- 
nene.Eriksholm.JS.43.  i  det  samme  drev 
han  Russeren  en  af  de  berygtede  danske 
Skaller.  VRiegels.Frøke7iDik.(1914).199.  (sj.:) 
*Kun  Følelse  for  Sandhed,  Ret  og  Ære 
. .  I  Kun  den  kan  drive  Studene  JEor  Pan- 
den, I  og  drive  Prangerne  til  Baas  og  Stald. 
Ploug.II.94.  i  forh.  m.  til:  (han)  drev  .  . 
den  forbausede  Kræmmersvend  en  saadan 
Kindhest  til  . .  at  han  tvLm\ede.Ing.VS.II. 
104.  især  i  udtr.  drive  til  en  (.//■.  nt.  to 
driven;  jy)  slaa  til  en.  Idet  de  foer  forbi 
hinanden,  drev  Urup  til  ham  med  Stokken 
tværs  over  hans  Ryg..JakKnu.LU.120.  en 
rasende  gammel  Kærlighedsapostel  drev 
til  ham  med  sin  Stok  og  flækkede  hans 
ene  Øre  sd.Bergstedt.A.lOO.  Feilb.  1.2)  (især 
fagl.)  tvinge  (noget)  til  at  bevæge  sig  ved 
(gentagne)  slag  med  et  værktøj  olgn.;  for- 
skyde ved  slag.  (især  i  forb.  m.  adv.). 
drive  en  nagle  ud  med  en  sten.Moth.D142. 
Drive  . .  Baand  fast  paa  en  1  ønde.v Aph. 
(1759).  Kilen  sidder  saa  fast,  at  den  ikke 
kan  drives  længere.  FSO.  Midt  imellem 
sammenføiede  Stene  kan  en  Nagle  drives 
ind  (Chr.YI:  inddTives).Sir.27.2.  en  Kob- 
bernagle, der  ikke  var  drevet  helt  ind 
endnn.Drachm.FV.38.  Huller,  hvori  Træ- 
propper til  Befæstelse  af  Spigerne  eller 
Svelleskruerne  er  drevet  ned.DSB.Bane- 
bygn.83.  Feilb.  billedl.:  en  dygtig  Land- 
mand, der  . .  vidste  at  drive  paa  de  rette 
}meT.Hertel.A.234.  ||  drive  et  loft,  gulv, 
skillerum  (sammen)  olgn.,  slaa  ell.  tvinge 
brædderne  sammen,  saa  at  de  slutter  tæt. 
Moth.D140.  VSO.  MO.  Feilb.  ||  J,  drive 
et  naad,  en  baad  ost'.,  tætte  m.  beg  olgn.; 
kalfatre  (jf  I.  Drev  1.8,  Drift  b.i).  Moth.W 
130.  Harboe.MarO.93.  Feilb.  \\  (jf.  bet.  4.i) 
uegl:  *mangt  et  fattigt  barn  maa  bogen 
fra  sig  kaste,  |  Naar  lærdom  drivis  skal 
bag  ind  med  magt  i  det. Sort.(DSt.l909. 
37).  Spatiering  i  titellinier  bør  kun  be- 
nyttes .  .  for  at  drive  en  linie  ud  til  den 
bredde,  som  et  godt  liniefald  forlanger. 
Selmar.^274.    drive   en  løgn  olgn.  i  en. 


(nu  l.'br.)  overbevise  en  om  at  have  sagt 
en  løgn  olgn.;  ogs.:  faa  en  til  at  tro  paa  en 
løgn  olgn.  VSO.  MO.  1.3)  (fagl.)  ved  ham- 
ring olgn.  danne  ophøjede  og  fordybede 
prydelser  af  figurer  i  tyndt  metal  (jf. 
I.  drevet).  MO.  *Med  Svig  er  Smykket 
drevet,  |  Hamret  saa  tyndt  til  V\hde.Recke. 
GND.97.  *alting  stod  saa  lyst  I  som  Guld, 
der  nys  blev  dve\et.Stuck.S.43.  man  lærte 

10  sig  at  hamre  og  drive  Gnldet.VVed.BB. 
163.  II  ude7i  obj.;  i  forb.  m.  i:  drive  i  guld, 
Moth.Dl41.  VSO.  at  drive  i  kobber  l 

2)  sætte  og  holde  (noget)  i  bevægelse  v.  hj.  af 
et  ydre  middel  (maskine  olgn.  ell.  naturkraft), 
2.1)  bevæge  v.  hj.  af  en  ydre  kraft,  fx.  en 
maskine  olgn.  (jf.  Drift  l.ij.  At  drive  Ski- 
bet frem  med  Aarerne.T'>SO.  drive  Vandet 
op  med  en  Maskine.srøsf.  nu  næppe  br.: 
Man  seer  strax,  at  de  flydende  Materiers 

20  Partikler  enten  maae  røre  hinanden  nem- 
lig i  den  Tilfælde,  da  de  trækker  hinanden 
til  sig,  eller  og,  at  de  maae  drive  hinanden 
fra  sig  (nu:  frastøde  hinsinden). Kraft.(K 
SelskSkr.III.284).  ||  (især  fagl.)  om  kraft- 
kilde ell.  drivkraft:  sætte  og  holde  en  ma- 
skine, et  hjul,  et  værk  olgn.  i  gang.  Ofte 
feiler  en  Biergdyrker  Vand  til  at  drive 
sine  Yerker.Schytte.lB.il.  146.  den  rige, 
uudtømmelige  Flod,  som  .  .  altid  driver 

30  de  gavnrige  Y{m\.Mynst.Tale.(1838).7 .  en 
Maskine,  der  skulde  drives  ved  Damp. 
IIauch.VI.224.  (uroen  iuret)  staaer  dog  ikke 
over  den  drivendeFjeder  eller  de  arbeiden- 
de  'R\n\.CBernh.XI.256.  Maskinen  driver  . . 
denne  VnmT^e.Scheller.MarO.  (jf.  bet.  4:j  et 
lufttæt  sluttende  Stempel  drives  . .  ind  i 
Cylinderen.  FraNaturens  Værksted.  1 912.380. 
II  (jf-  ^^t-  4.2,  samt  Driv-fjeder,  -hjulj  03 
billedl. :  Jomfruens  Dyd  og  Skiønhed  er  . . 

40  Det  Hiul,  som  driver  min  Siæls  Uhrverck. 
Holb.Tyb.III.4.  Den  listige  Skielm  .  .  er 
Hiulet,  som  driver  a\ting.sa.Masc.III.7.  Han 
driver  alle  de  andre  med  sin  Flittighed. 
VSO.  drivende  kraft,  d.  s.  s.  Drivkraft  3 
(jf.  Drivfjeder  2).  I  (Pasteurs)  Livs  Virk- 
somhed synes  den  drivende  Kraft  tydelig 
nok  at  være  selve  Velfærdsmoralens  Grund- 
sætning: den  størst  mulige  Lykke  for  det 
størst  mulige  Antal.JLange.I.133.  det  store 

50  Asiens  Horder,  hvis  drivende  Kraft  var 
en  Despots  Svøhe.sa.BM.I1.41.  enhver  stor 
Digter  vil  fylde  sit  Værk  med  sin  Tids 
og  sit  Folks  drivende  KraitCRoos.Moderne 
ty. Litteratur. (1914). 17 6.  jf.:  I  det  Juridiske, 
Politiske  og  Økonomiske  er  Begrebet  om 
den  erhvervede  Ret  den  drivende  Kilde 
til  al  videre  YQrmning.Brandes.VII.427. 
drivende  veer,  (med^  fødselsveer,  medens 
fosterets  hoved  drives  ned  ^  moderskeden.  Pa- 

60  num.253.  2.2)  (sml.  bet.  lO.i^  om  vind,  strøm 
olgn.:  føre  af  sted  (jf.  Drift  1.2^;  især  i  forb. 
m.  adv.  ell.  præ]).,  der  angiver  retningen,  som 
avn,  der  drives  ved  en  storm  af  en  loe. 
Hos.l3.3(Chr.VI).  *(den  mening),  at  man  ey 
med  Rette  kunde  nyde  |  Det  Vrag,  som 
drives  hid.IIolb.Paars.37.  *Strømmen  I  Drev 


981 


drive 


drive 


982 


alle  mod  Chaxyhåis.Heib.Poet.II.124.  »Vin- 
den drev  mine  Skibe  hoTtWinth.IV.97. 
Floden  drev  Baaden  lige  ind  imod  Land. 
HCAnd.V.333.  *  Vinden  Skyerne  drev. CK 
Molb.SD.24.  *endnu  driver  Nattens  Bris 
vor  Ba.ad.Drachm.DM.34.  den  stærke  storm 
har  drevet  meget  is  ind  i  havnen  I  billedl. : 
At  drives  om  af  Modgangs  Bølger. VSO. 
*Som  Skibets  Fart,  hvis  Gang  hver  Luft- 
ning vender,  |  Er  Sjælens  Liv  . .  |  Vi  dri- 
ves, skjøndt  vi  stolt  at  seile  troer .PaZi¥^. 
1.48.  II  drivende  vind,  (jf.  bet.  14;  nu 
1.  br.)  stærk  medvind.  Moth.D146.  ved  det 
at  Vinden  var  stadig,  fik  jeg  ogsaa  rettet 
mit  Seyl  derefter,  og  da  gik  det  for  dri- 
vende Vind  og  ilig  Strøm  lystig  afsted. 
Robinson.I.218.  VSO.   MO. 

3)  tvinge  (nogen)  til  at  bevæge  sig  (bort 
fra  et  sted)  ved  anv.  af  magt  (slag,  prygl), 
trudsler  olgn.  3.1)  m.  h.  t.  tamme  dyr:  tvinge 
til  atgaa  (bort  fra  ell.  hen  til  et  sted)  i  flok  (jf. 
Drift  1.3,  5.2-4).  Hvorledes  kan  den  blive 
viis  . .  som  driver  Øxne,  og  omgaaes  med 
deres  G']ernmg.Sir.38.2?.  At  drive  Qvæget 
ind  om  Aftenen.  FSO.  *End  driver  Hyrden 
her  de  fede  Hiorde.Hauch.CarlV.??.  *Hjor- 
den,  I  Som  Hunden  nedad  drev  og  holdt 
i  OTden.PalM.VII.69.  De  fire  Køer  blev 
drevet  op  til  KToen.JVJens.NH.8.  drive 
svinene  i  sti,  se  Svin.  ||  spec:  lede  et 
træk-  (ell.  last-)dyrs  bevægelser  (jf.  bet.  S.6). 
*En  Elephant  saa  tam  kan  blive,  i  At  Folk 
den  styre  kan  og  drive.^6c..9.  *Min  Broder 
jeg  fandt  bag  den  Greves  Plov,  |  Han 
drev  tre  svedige  Stu.de.PMøll.1.100.  *Min 
Mand  skal  drive  Studen,  det  passer  ham 
hedst.Winth.VI.200.  *med  Svøben  |  Drev 
han  de  vælige  Gangere  iTeva.Hauch.Lyr. 
177.  3.2)  (jæg.)  jage  (vildt)  i  en  vis  retning 
ved  hunde  ell.  klappere.  Paa  Klapjagt  lade 
Jægerne  Vildtet  drive  til  sig  af  Drivere. Fi^ 
Møll.BJ.184.  il  i  faste  forb.  (jf  ndf.  u.  bet.  3.6 j  ; 
drive  (en  skov  olgn.)  af,  (sml.  ti.  bet.  7.e) 
d.  s.  s.  afdrive  3.  Levin,  nogle  kloge  Hunde 
(kan)  ved  Øvelse  lære  ganske  godt  at  drive 
en  Tykning  af  og  gjenne  Vildt  til  Jægeren. 
VigMøll.HJ.38.  jf.  (nu  næppe  br.) :  drive  en 
Bikube  af  (0:  tømme  den).  Levin,  drive  op, 
jage  (vildt)  op.  At  drive  . .  Vildt  op.iWO. 
De  rykkede  lige  løs  paa  (løvens)  Leje, 
drev  den  op,  og  da  den  rejste  sig,  fyrede 
de  . .  paa  en  Gang  paa  den.Brehm.DL.I. 
139.  3.3)  m.  h.  t.  personer.  *See,  hvordan  de 
(.Tesus)  slæber  . .  |  Driver,  tutter,  skj ænder, 
s\aa.eT\Kingo.l2o.  (en)  ung  Mand,  som  .  . 
drevet  af  den  forfølgende  Flamme  . .  søgte 
med  Øiet  det  mindst  farlige  Sted  i  Gaden. 
Rahb.Tilsk.1796.218.  de  ere  gangne  ud  fra 
dig  til  Fods,  drevne  ('C/m-.FJ;  henførte^  af 
Fj  enderne.  5ar.  5. 6.  ||  nu  især  i  forb.  m. 
præp.-led  ell.  adv.  (apostlene)  dreve  mange 
Diævle  nd.Marc.6.13.  *Jeg  er  . .  |  en  arm 
Udlænding  bleven  . .  |  Vidt  fra  Din  Him- 
mel dTevenlKingo.55.  et  ungt  Menneske 
med  en  lang  Svøbe . .  drev  nogle  hundrede 
ti[hage.Ew.(1914)J.73.  han  drev  Voldsman- 


den ud  af  det  sukkende  Land.Kampm.Chr 
111.172.  Molb.DH.n.323.  Takket  være  den 
private  Ret  til  at  misrøgte  og  udnytte 
Naturens  Goder  drives  Tusinder  fra  Land 
til  By.Folket.Viol920.1.S2}.8.  kompagni  paa 
kompagni  blev  drevet  frem  i  ildlinien  • 
drive  (en)  paa  dør(en),  flugt,  se  Dør, 
Flugt.  3.4)  (jf.  bet.  l.b)  i  forb.  m.  paa:  sætte 
fart  i;  skynde  paa.  *EnPidsk  du  selv  iHaan- 

10  den  har  ]  Paa  dine  Folk  at  dTive.Falst.Juv.9. 
At  drive  paa  een  med  Hug  og  Slag.FiSO. 
*Han  messed  som  Klerken  og  drev  paa 
treven  Uest.Ing.RSE.VIIL289.  Etlar.GH. 
11.25.  II  (jf.  bet.  å.2)  negl.:  Mand  har  ei 
fornøden  at  drive  på  den  vii\ige.Moth.D 
142.  han  kunde  blive  der  otte  . .  Dage  ad 
Gangen  for  at  drive  paa  Haandværkerne. 
CBernh.X.166.  \\  (jf  u.  bet.  7.5)  abs.  Opsyns- 
mændene dreve  paa  og  sagde:  fuldkom- 

20  mer  Eders  GieTning.2Mos.5.13.  han  (befa- 
lede) sin  Kjøresvend,  at  han  uden  Ophold 
skulde  drive  paa,  for  at  fuldende  Reisen 
(Chr.VI:  drive  fast  paa  Teysen).2Makk.9.4. 
3.5)  {videre  udvikling  af  bet.  3.1,  jf.  eng.  drive; 
nu  kun  dial.)  styre  et  køretøj  olgn.  som  kusk; 
køre.  drive  en  vogn.Moth.Dl40.  *ei  som 
ellers  drev  hun  (0:  Aurora)  ud  mod  Ha- 
vet, I  Thi  ned  fra  Himlen  styred  hun  sin 
Yogn.PalM.IL183.  Feilb.  ordspr.:  den  kom- 

30  mer  og  med  som  driver  (nu:køTeT)  med 
stude.Moth.D141.  drive  en  plov  olgn.,  (nu 
næ.ppe  br.)  køre  (med)  en  plov  osv.  (jf.  Drift 
4.1;.  Moth.D140.  *Tit  har  jeg  dog  lagt 
Haand  paa  Plougen,  jeg  har  drevet,  |  Og 
tænkt  at  skrive  YeTS.Falst.Ovid.135.  •me- 
ner I,  det  er  plaser  |  hver  dag  harve  drive 
I  off  græsroden  Tive.Cit.l775.(Dania.III. 
366).  jf.  bet.  7.6:  Hans  Avling  er  saa  stor,  at 
han  maa  drive  med  tre  Flove.VSO.  overf: 

40  En  almindelig  Lande-Misvæxt  .  .  beriger 
heller,  end  ødelegger  en  Landmand:  Thi 
det  er  udi  vanskelige  Tider,  at  deres  Plov 
ret  drives,  og  at  de  bøde  paa  de  Hull,  som 
fnigtbare  Aaringer  formedelst  Varernes 
Forringelse  have  foraarsaget.  Holb.Ep.IV. 
144.  sa.Skiemt.D3''.  \\  f  i  forb.  en  drivende 
plov,  en  plov,  som  er  færdig  til  at  køre,  for- 
spændt. (DgF.in.755).  Moth.W133.  ogs.  (m. 
overgang  til  bet.  14);  en  plov,  som  er  i  fuld 

50  gang.  Moth.D146.  VSO.  3.6)  overf.  anv.  af  bet. 
3.1  og  2;  i  forb.  som  drive  (en  fordring  olgn.) 
ind,  (især  dagl.)  indkassere;  inddrive,  drive 
skatter  md.Moth.D141.  drive  sin  Gield  ind. 
VSO.  *Tiden  driver  ind  sit  Pant,  |  Den 
er  sin  egen  Foged.Wilst.D.I.116.  *Tiden 
driver  ind  sit  strenge  Krav. HolstSørgetale 
^^/il840.10.  drive  regninger  ind  j  drive 
op,  (jf.  drive  op  u.  3.2,  ty.  auftreiben;  dagl.) 
skaffe  til  veje  (med  besvær  og  umage);  op- 

60  drive,  vi  skal  jo  have  Damesold  i  For- 
middag. Basalt  er  . .  gaaet  ud  for  at  drive 
Mønt  op  deTtil.Hostr.G.131.  bogen  er  ikke 
til  at  drive  op  i  hele  byen  j 

4)  (mer  ell.  mindre)  overf.  anv.  af  bet.  3. 
4.1)  isærm.(abstr.)  tings-obj.:  tvinge;  jage. 
(mest  i  forb.  m.  adv.).  de,  som  havde  lovet 


es,* 


drive 


at  drive  Frygt  og  Forfærdelse  fra  en  syg 
Sjæl,  ble  ve  selv  syge  af  en  latterlig  Frygt. 
Visd.17.8.  At  drive  . .  Sygdommen,  Sorgen, 
Frygten,  hovt.VSO.IA59.  bare  jeg  kunde 
faa  de  tanker  drevet  ud  af  hovedet  j  du 
skulde  prøve  at  faa  de  vorter  drevet  væk 
j  II  i  faste  forb.  som  drive  i  vejret: 
drive  prisen  i  vejret  j  jf.  bet.  7.6:  en  lille 
Landejendom,  som  de  ved  Flid . .  kan  haa- 
be  at  drive  i  Ye\retJJessen.A.180.  drive  lo 
op:  drive  .  .  Prisen  op.vAph.(1759).  *Hver 
eneste  Tomme  (o:  af  en  grund)  |  drives 
op  til  den  allerhøjeste  Pris  |  med  den 
store  Tromme\Kaaliind.322.  Det  var  kje- 
deligt  for  ham,  at  han  ikke  kunde  drive 
et  Had  op  i  sig  mod  de  Grosserere  og 
Grossereraspiranter,  der  gik  ham  i  Bedene. 
Schand.SB.101.  krigen  har  drevet  alle  pri- 
ser op  i  at  diive  temperaturen  op  I  jf.: 
Tøiet  skylles,  tages  i  og  drives  op  fra  20 
koldt  til  kog.BOlsen.Farvebog.(1858).112. 
m.  person-obj.:  tror  De  . .  at  det . .  var  mig 
muligt  at  drive  mig  op  til  nogen  . .  Be- 
ge\strmg.Pont.FL.441.  spec.  (jyaa  auktion) : 
ved  bud  bringe  (en  ting)  op  i  en  højere  pris; 
byde  op.  maaskee  om  (bogen)  kom  til  Auc- 
tion,  kunde  den  ikke  drives  høyere  op  end 
tU  4  sl.IIolb.DR.1.2.  Han  drev  mig  denne 
Bog  alt  for  høit  op.VSO.  MO.  e.alm.  m. 
overgang  til  bet.  7.6:  Faderen  havde  dre-  30 
vet  Tømmerhandlen  op.JPJac.Il.160.  hvad 
vilde  du  egentlig  gøre,  dersom  du  vandt 
en  Gaard  (i  lotteriet)?  Vilde  du  saa  drive 
den  op?PoUyil908.3.sp.5.  ||  f  forjage; 
fordrive.  *Vrid  mig  med  Din  egen  Haand 
. ,  I  Saa  jeg  drive  kan  og  dræbe  |  Døden, 
med  Din  Død  paa  hæhelKingo.lll.  \\  m.  h.  t. 
tiden:  faa  til  at  gaa;  tilbringe.  *For  dit 
Orakels  Tempel  han,  |  Som  Skildvagt,  Da- 
gen åiiveT.Éeenb.lI.159.  *Min  Tiid  blev  ^ 
meget  i  den  Tiids  Poeter  drevet.Falst. 
Ovid.106.  nu  kun  (jf.  bet.  12.ij  i  udtr.  som 
drive  tiden  bort,  (især  dagl.)  faa  tiden 
til  at  gaa  (især  m.  noget  unyttigt),  driv 
icke  Tiden  bort  med  saadan  Snak.JffoZfc. 
Jean.II.3.  (Leonora  Christina)  drev  Tiden 
bort  (sa.DH.lII.572:  fordrev  .  .  Tidenj 
med  adskillige  Exercitier,  saa  at  hun  en- 
ten ridsede  eller  øvede  sig  i  Musik.  sa. 
Heltind.ll.35.  Uagtet  jeg  paa  denne  Maade  50 
levede  som  et  Slags  Tigger,  drev  jeg  dog 
ikke  Tiden  bort  ved  Lediggang.JSag'^'es.iV^ 
K.2.  *Hvor  kan  han  . .  med  de  vante  Sysler 
drive  bort  |  Sin  Dag,  naar  slige  Tanker 
tynge  paa  |  Hans  Bryst.Hauch.SGh:139. 
Feilb.  t  Underjorske  Folk  drive  store  Fe- 
ster bort  med  Klagen  og  liyien.Holb.Jul. 
12sc.  drive  tidenhen,  d.  s.  (jf.  bet.  II.2J. 
*Har  I  drevet  Eders  Dage  |  Hen  i  Synd 
og  Sikkerhed.Brors.i64.  Feilb.  m.  overgang  60 
tU  bet.  12.1:  Jeg  kan  ødsle  med  min  Tid, 
sove  den  op,  om  jeg  har  Lyst  til  det, 
'drive  den  hen.KLars.Ci.3.  \\  (m.  overgang 
til  bet.  4.2J  m.  person-obj.  I  Gaar  Aftes  kom 
der  en  drivende  Uro  over  mig.  Jeg  ka- 
stede mig  paa  Hesten  . .  og  lod  den  løbe, 


drive 


984 


hvorhen  den  vilåe.Holstein.T.31.    nød  og 
ensomhed  har  drevet  hende  i  døden  >  om- 

fang  med  daarlige  kammerater  havde 
revet  ham  ind  paa  forbryderbanen  j  4.2) 
især  ni.  person-obj. :  faa  (en)  til  at  gøre  no- 
get v.  hj.  af  trudsler,  opmuntringer,  overta- 
lelse olgn.;  tilskynde,  bevæge  ell.  over- 
tale til  noget  (jf.  Drift  1.4  og  B).  de  hellige 
Guds  Mænd  talede,  drevne  af  den  Hellig 
Aa.nå.2Pet.l.21.  *naar  jeg  drives  af  min 
Suk-  og  Saug-G\iåinde.Falst.0vid.84.  *Min 
Aand  den  skal  dig  drive  |  Og  styre  selv 
din  Fod.Stub.36.  *Medynk  drev  ham.Ew. 
V.IO.  *Vi  drives  begge  dog  af  Eet . .  |  Af 
Iver  for  den  gode  Sa.g.0ehl.P.28o.  *Nøden 
drev  mig.  |  Vi  kom  op  at  slaaes  om  Mulen. 
Hrz.D.11.64.  Det  var  fra  første  Færd  Med- 
lidenhed, der  drev  mig.Bang.SF.80.  \\  i  forb. 
m.  til:  (hvis  du)  lader  dig  drive  dertil,  at 
(1871:  lader  dig  forføre,  saa  atj  du  til- 
beder for  andre  gVider.5Mos.30.17( Chr.Vl). 
*Driv  mig  og  før  mig  til  alt  Godt.Kingo. 
391.  *En  hellig  Iver  ham  til  saadan  Gier- 
ning  dYev.Holb.Mel.V.9.  Mangel  driver  til 
Arb  eide.  Sporon.  Breve.  1.139.  Ing.  RSE.  VI. 
283.  dommeren  kunde  ikke  drive  den  an- 
klagede til  at  tilstaa  \  ||  f  drive  af  fra 
(noget),  faa  ell.  overtale  til  at  opgive.  Jero- 
boam  drev  Israel  af  fra  at  følge  efter  Her- 
ren (1871:  drog  Israel  bort  fra  Herren^. 
2Kg.l7.21( Chr.Vl).  4.3)  (nu  især  dagl.  ell. 
dial.)  bevirke,  at  legemet  udskiller  ell. 
skiller  sig  af  m.  noget  (især  v.  hj.  aflæge- 
midler, kur  olgn.).  drive  sveden  ud.Moth. 
DU2.  Buchw.JS.(1725).19.  Hviidviin  bru- 
ger man  . .  til  at  drive  Orm.Tode.ST.I.190. 
Naturen  lettes  og  understøttes  . .  ved  Viin 
og  andre  saa  kaldte  drivende  Midler, 
til  at  rense  Legemet  af  Koppeforgiften. 
smst.l9.  Feilb.  jf.  (spøg.):  se  til  at  faa  den 
dovne  sved  drevet  ud!  j  ||  især  m.  h.  t.  ud- 
skillelsen af  urin.  Moth.DlåO.  Naar  man 
har  drukket  Thee,  er  (brændevin)  good  til 
at  drive  Ysindet.EPont.Men.lIl.381.  Tode. 
ST.1.194.  Den  saakaldte  Sildesjel  skal  drive 
Urinen  og  udføre  ^teen.Werfel.Fiskerb.103. 
MO.  Stilkene  (af  rabarber)  indeholder  det 
„drivende  Stot''.BerlTid.^«hl920.Aft.4.sp.3. 
4.4)  t  (kern.)  fremstille  noget  ved  en  art  tør 
destillation;  sublimere  (jf.  Drivning  3, 
Drivovnj.  Apotecket  var  det  eeneste  i 
Byen,  saa  .  .  vi  bestandig  maatte  drive 
Spiritus  aeidos  (0:  syrer),  som  vitrioli  Ni- 
tri,  Salis  (0:  salpeter-,  saltsyre).Seidelin.36. 
II  drive  op,  d.s.vAph.(1759).  4.5)  (fagl.) 
om  gær:  hæve  dejen(jf.dYiwk^raitig).OrdbS. 
5)  (videre  udvikling  af  bet.  4j  bringe  til  at 
udvikle  sig  (især  ved  kunstige  midler);  frem- 
me udviklingen  af;  faa  til  at  vokse.  6.1) 
(jf.  Drift  1.5;  landbr.  ell.  dial.)  m.  h.  t.  dyr: 
(komælk)  anvendes  .  .  ikke  i  større  Ud- 
strækning, medmindre  det  gælder  om  at 
drive  Dyret  saa  stærkt  som  muligt  under 
\Jdvimngen.LandmB.11.102.  Feilb.  5.2) 
(især  gart.)  bringe  (en  plante)  til  at  vokse 
ell.  udvikle  sig,  spec.  ved  kunstig  varme  og 


986 


drive 


drive 


986 


paa  en  anden  aarstid  end  den  sædvanlige 
(jf.  Drift  1.6,  Driv-bænk,  -hus,  Driveri  1.], 
Drivning  4  samt  andrive  1).  da  groe  Ro- 
serne ikke  meere  saa  hyppige  . .  da  skulle 
de  dyrkes,  og  pleies,  og  årives.Rahb.Tilsk. 
1796.70.  Disse  drevne  Frugter  kunne  . . 
see  ud  som  de  na.t\irlige.sa.Mm.Sept.l785. 
46.  *slet  kun  trives  |  Blomster,  som  i 
Huse  dTiyes.Grundtv.PS.III.249.  idetnord- 


Tkr.550.  *Spørgelyst  kan  drives  saare  vidt. 
Blich.Snkl.9.  netop  af  denne  forvidt  drev- 
ne Forsigtighed  opstod  Ulykken.lfaMcA.J. 
349.  De  driver  endog  Deres  Grusomhed 
saa  vidt,  at  selv  hun  tilsidst  føler  en 
Gnist  af  Medlidenhed  med  mig.smst.IV. 
269.  Driv  ikke  Din  Ironi  altfor  \iat.Schand. 
AE.182.  6.2)  m.  det  uhest.  pron.  det  som 
obj.;  i  faste   forh.   som  drive  det  højt. 


lige   Klima  maae   (mark-  og  havefrugter)  lo  langt  ell.  vidt,  naa  vidt  (fx.  i  udvikling. 


baade  drives  og  ioræål&s.Seih.Poet.I.S. 
Zwiebelglas,  hvori  han  drev  Hyazinther 
til  Fødselsdage.C5ernA./.i.5.  der,  hvor 
Gartneren  er  synlig,  der,  hvor  ingen  Møie 
og  ingen  Bekostning  spares  for  at  drive 
Rigmandens  sjeldne  Planter  treva.Kierk. 
V1II.252.  Schand.lF.288.  de  krydrede 
Jordbær,  som  hun  drev  i  fire  Drivbænke. 
Bang.SG.135.  LandmB.1.498.  ikke  drevne 


rang,  dygtighed  osv).  jeg  hørte  tree  Ord 
efter  hinanden  at  rime  .  .  jeg  troede  at 
det  var  det  høieste  som  Konsten  kunde 
drive  d.etPAHeib.Sk.lII.215.  *da  har  i 
Rigdom  vi  drevet  det  vidt,  |  Naar  faa  har 
for  meget,  og  færre  for  liåt.Grundtv.PS. 
V.64.  *Degnen  han  maa  evig  blive  Degn ;  | 
Vel  kan  han,  som  din  Fa'er,  faae  Dann'- 
brogstegn,  |  Men  høiere  kan  aldrig  han 


Blomster  (er)  i  Reglen  .  .  smukkere  og  20  det  driv e.PalM.IV.5 7.    Vær  du  rolig.  Du 


mere  vellugtende  end  drevne.MøllH. 1.482. 
Radium  . .  har  blandt  mange  andre  mærke- 
lige Egenskaber  ogsaa  den  at  virke  dri- 
vende paa  Planter  og  afskaarne  Plante- 
de\e.FraNaturensVærksted.l912.282.nbilledl. 
ell.  overf.:  *Paa  Hofmands  stolte  Bryst  | 
Mon  en  broderet  Soel  kan  Glædens  Blom- 
ster drive?Storm.(Rahb.LB.II.179).  *Eders 
Klædning  skal  være  af  Fløiel  blaa;  |  Deri 


er  fuldkommen  lige  som  Millionerne;  og 
alle  Aarhundreders  Erfaring  har  lært,  at 
længer  driver  man  det  il^e.Kierk.XIV. 
327.  Ved  sin  Jærnflid  og  medfødte  Be- 
gavelse drev  han  det  . .  xidt.CSPet.Litt.1. 
631.  jf.  bet.  7.1:  Jomfru  Veronica  driver 
det  saa  (o :  opfører  sig  saaledes),  at  den  hele 
By  taler  om  )xende.Hauch.II1.17.  ||  drive 
det  til  noget,  naa  frem  til  en  vis  udvik- 


skal  drives  Roser  og  Lilie.-ffrz.FJ.66.  Alle  30  Ung  ell.  dygtighed;  ogs.:  naa  frem  til,  opnaa 


Længsler,  som  Foraaret  havde  drevet  i 
Knop,  brød  nu  ud  i  . .  Blomster.J'ør^^.HF. 
55.  abs.:  en  ægte  Søn  af  vor  nordiske 
Natur,  der  driver  langsomt,  men  kraftigt 
og  \angt.Blich.II.282.  5.3)  (fagl.)  om  plan- 
ter: udvikle  en  plantedel;  „sætte";  „sky- 
de", drive  Blade  og  Ølne.Funke.(  1801  III. 
21.  Træet  vil . .  voxe  og  drive  friske  Skud, 
saalænge  Roden  \a.TeT.Molb.Dagb.304^^Hy- 
acinthen  nok  engang  | 
driver. Heib.P0et.Vin.349:  ||  (jf.  ty.  trei- 
ben) uden  obj.:  jeg  (kan)  ikke  rigtig  lide 
at  tænke  paa,  at  alt  det,  der  gror  og  driver 
omkring  mig,  snart  skal  blive  .  .  til  Rng- 
hrød.VilhAnd.AD.143.  især  (bot.)  i  forb.  (et) 
drivende  øje,  et  øje  ell.  skud,  som  (ved 
okulation  af  planter)  er  indsat  saa  tidlig 
paa  aaret,  at  det  spirer  samme  sommer. 
Funke.(1801).II.21.  Sal.VI.944.  \\  f  sprede 


en  vis  rang,  stilling  olgn.  *jeg  drev  det  til 
Ma\or.Oehl.T.147.  (jeg)  som  aldrig  har 
elsket,  og  forhaabentligen  kun  driver  det 
til  at  døe  enga.ng.Kierk.VI.34.  Saa  havde 
han  drevet  det  til  at  spænde  Ben  for  en 
Tjenestepige,  saa  hun  faldt  med  sin  Kurv. 
Schand.IF.296.  Disraeli  havde  kunnet  dri- 
ve det  til  Noget  ogsaa  som  Kritiker,  hvis 
han  havde  øvet  sine  Evner  derpaa.-6ran- 
En  pragtfuld  Krone  40  des.IX.383.  jeg  drev  det  kun  til  værne- 
pligtig Sekondløjtnant.JKsm.  JJ.  48.  (han) 
havde  nok  engang  drevet  det  til  at  tage 
Livtag  med  selve  Læreren.AndNx.PE.I. 
155.  Den  Store  Hornugle  . .  skal  kunne 
drive  det  til  at  tage  en  Hare.Frem.DN. 
396.  jf.  (sj.):  Jeg  har  aldrig  seet  Halvor 
T,  saa  „net",  som  paa  Consistorialraadens 
Geburtsdag  i  Præstegaarden;  han  havde 
endogsaa  drevet  det  til  en  blaae  Kjole 


rødderne  vidt  omkring  under  jordoverfla- 50  medforgyldteMessingknapper. Bagger.L92. 


den.    Knopgræsset  driver  . .  megetvAph 
Nath.VI.291.  VSO. 

6)  (videre  udvikling  af  bet.  5,  jf.  dog  bet. 
7)  bringe  til  en  vis  (ved  en  nærmere  be- 
stemmelse angivet)  højde,  grad  ell.  udvik- 
ling (sml.  Drivning  5).  6.1)  især  m.  abstr. 
obj. :  Vi  rase  med  os  selv,  naar  vi . .  endnu 
skarpere  anspænde  en  Drift,  hvilken  Na- 
turen allerede  har  drevet  meget  høyt.icB 


7)  (videre  udvikling  af  bet.  2  og  5,  jf.  bet. 
6  samt  bedrive^  søge  at  fremme  ell.  gennem- 
føre (et  arbejde  olgn.);  beskæftige  sig  med 
(sml.  Drift  l.i).  7.1)  m.  h.  t.  handling,  virk- 
somhed: bringe  til  udførelse;  udøve; 
sætte  i  værk;  ogs.:  bringe  til  afslutning; 
gennemføre  (jf.  bedrive  l.ij.  *Det  vil 
jeg  tænke,  tale,  drive,  |  Saa  længe  mig 
en  Aare  slaaer.jBrors.i54.  de  politiske  For- 


gen.V.289.    Foragt  imod  Religionen  synes  60  handlinger  dreves  (mi:  førtes^  i  Kejser 


nu  at  være  drevet  til  det  høieste.  FSO 
især  i  udtr.  som  drive  noget  for  vidt, 
gaa  (for)  vidt  m.  noget;  gøre  (for)  meget 
ud  af  noget;  forstærke,  forøge  ell.  overdrive 
noget.  En  hver  Ting  . .  kand  blive  last- 
værdig, naar  den  iMves  for  vidt.IIolb.M 


Napoleons  egen  Bolig,  imellem  de  Kejser- 
lige, Kongelige  og  Fyrstelige  Personer 
selv.PAHeib.E.228.  *Den  Løgn,  at  Slave- 
rie ei  krænker  |  ærværdig  Landmands 
sande  Vel,  |  at  Arbeid  drives  bedst  i  Læn- 
ker  I   og  med   en   underkuet  SieLStorm. 


987 


drive 


drive 


988 


(Ivers.178D.66).  *Ved  Ordet  Alt  er  blevet,  | 
Derved  al  Daad  er  drevet,  |  Derved  al 
Skrift  er  skrevetl  Grundtv.SS.I.177.  Blich. 
(1920).VI.101.  ved  at  grave  Sneen  bort 
paa  de  Steder,  der  skulde  forestille  Havet, 
og  ved  at  lade  den  ligge  paa  de  Steder, 
der  skulde  forestille  Land,  fik  (jeff)  et  .  . 
Billede  frem  af  Europas  Kort  .  .  Dette 
drev  jeg  i  flere  Dage.Hauch.MfB.45.  Ras- 
mus Møller  er  bleven  Biskop  i  Miinters 
Sted.  Dette  er  nok  drevet  ved  Mynster. 
PVJac.Breve.106.  han  driver  det  med  liv 
og  lyst  i  jf.  Feilb.  sml.  bet.  12:  Vi  har  sav- 
net dig  ved  Bordet  til  Middag.  —  Nu, 
hvad  driver  du  i  denne  Tid? Hrz.IIL182.  || 
drive  en  sag,  (nu  næppe  br.)  behandle  og 
gennemføre  en  sag  (jf.  u.  Drift  1.7 j.  slippe 
Hovedsagen,  som  begynt  er  at  drivis,  og 
anden  Sag  anfange-Di.!— i^— 5.  *gjør  dit 
Bedste,  at  |  Du  faar  en  Sag  at  drive.  | 
Studeer  ved  Lovens  Læsning  paa  |  At 
tjene  dig  en  Skilling.i^afef.^0.2.  MalLSgH. 
205.  For  at  faae  En,  der  med  Kraft  og 
Varme  kunde  drive  denne  Sag  i  Parla- 
mentet, fik  man  fat  paa  Wilberforce.i^r 
Sneed.1.484.  Blich.(1920).VI.119.  \\  nu  især 
i  faste  forb.  og  omskrivende  udtr.  *Hvepsen 
nu  driver  sin  solgyldne  heg.Aakj.RS.40. 
drive  .  .  l{eåningemission.Folket.''/iol920.1. 
sp.2.  drive  abespil,  gæk,  løjer,  (et) 
spil,  spot,  (et)  væsen  olgn.,  se  Abespil 
osv.  jf.  bet.  7.4:  drive  aager,  humbug, 
misbrug,  svindel,  svindleri  osv.  med  no- 
get j  II  fafem.  lysten  driver  værket,  ly- 
sten tilskynder  til  arbejde;  et  arbejde  gaar 
lettere,  naar  man  har  hjst  dertil.  Mau.5922. 
Bagges.L.I.174.  Grundtv.PS.VI.248.  PalM. 
IV.185.  Lyst  driver  Værket,  og  saaledes 
ogsaa  Ihukommelsens  Gjerning.Kierk.VI. 
92.  jf.:  Pengene  (er)  virkelig  det,  som 
fornemmelig  driver  Verket  i  Giftermaal, 
og  een  grim  Pige,  naar  hun  har  vel  Skil- 
linger, saa  driver  hun  altid  een  deylig  til 
DøTS.KomGrønneg. 111.379.  Holbergs  Dra- 
maer, hvor  Forstanden  altid  drev  Værket. 
CLange.NF.201.  7.2)  give  sig  af  med  et 
studium,  en  kunst,  færdighed  olgn.; 
øve;  dyrke  (j/.L  dreven  1),  *For  at  hant- 
hæve  Ræt,  er  Tale-Kunsten  drevetFalst. 
Ovid.38.  *før  mand  fatter  Lærde-Sprog,  i 
Og  nock  i  dennem  drivis,  |  Maa  tit  ved 
Morgen -Liuset,  og  |  Ved  Natte -Lampen 
s^nvis.Sort.Poet.29.  saa  øm  en  Redelighed, 
som  der  behøvedes  til  at  drive  dette  Stu- 
dium med  en  sand  Nytte.Æit'.FIJ.iZS.  *Ej 
skal  Hammer  gaa  paa  Jærn,  |  Ej  skal  dri- 
ves nogen  KvLnst.Grrnndtv.PS.III.340.  jeg 
havde  tænkt  i  min  ferie  at  drive  svensk. 
NMPet.  Br.  176.  *Syv  Konster  man  fra 
gamle  Dage  drev.PalM.VIII.lOl.  enLhom- 
bre  maa  drives  med  Orden  og  Andagt. 
Hostr.Int.51.  en  hel  anden  Art  af  Politik 
end  den,  der  dreves  her  hjemme./Sc/iand. 
TF.II.397.  den  Læsning  (blev  ikke)  dreven 
med  megen  Andagt.sa.Fr.2.  jf:  *0I  kiø- 
ber  dog  Olie,  triner  paa  Vagt,  j  Ey  mere 


vor  Christendom  lunken  at  dvive.Brors. 
223.  II  t  m.  h.  t.  noget  mere  konkr.  Et  ube- 
hageligt menniske  er  som  en  fabel  i  utide, 
som  stedse  drives  (1871:  findes^  i  de  ulær- 
des m\ind.Sir.20.19(Chr.VI).  *Meest  Ær- 
barhed udi  Tragce di- Skrifter  drives.i^aZsf. 
Ovid.42.  jf. :  *af  det  heele  Skrift  den  Bog 
mest  vorder  drevet  (o:  læst),  \  Hvor  i  der 
er  om  hans  og  hendes  U-tugt  røTt.smst.48. 

10  7.3)  (jf.  bet.  7.6)  give  sig  af  med  som  leve- 
brød ell.  erhverv,  drive  købmandskab. 
Moth.DMO.  jo  meere  Handel  vi  driver, 
jo  meer  maa  jo  Staden  florere.Holb.Kandst. 
II. 1.  at  drive  Borgerlig  '^æring.sa.HAmb. 
II.4.  Røvere  .  .  drev  ustraffede  deres 
B.siandværk.Molb.DH.II.178.  *det  er  jo  en- 
gang min  Bestilling  |  At  gaa  og  bede  Folk  om 
en  Skilling;  |  Enhver  bør  drive  sin  Nærings- 
ve  j.PMøW.J.  i  05.    De  drev  agerdyrkning, 

20  men  navnlig  dog  handel.VilhThoms.AfhJ. 
241.  (japanerne)  drev  Sommeren  igennem 
8æ\\agt.FraNatHrensVærksted.l912.375.  jf. : 
Underviisning  kan  drives  som  en  Haand- 
vær^ssysse\.AIolb.Tale.(1837).5.  \\  f  med 
menniskes  siele  og  kaabber-kar  dreve  de 
din  handel  (1871:  Menneskesjæle  og  Kob- 
berkar gave  de  dig  i  Tvisk).Ez.27.13(Chr. 
VI).  7.4)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  noget  forkaste- 
ligt: bedrive  (2).  ovenbemeldte  Forargelse 

30  •  .  er  dreven  til  mange  Guds  Børns  stør- 
ste Forundring.  Cit.  1 713.  (JySaml.  4R.  III. 
221).  *alt  det  Onde,  du  har  drevet.Brors. 
100.  *Hvor  gaaer  det  til,  at  du  da  staaer 
opskrevet  |  Som  den,  der  havde  alle  Syn- 
der drevet.smsi.3,9,  Leth.(1800).  *Hvad 
Du  har  drevet  |  Paa  Capri  her,  Tiber,  det 
kiende  taa.Hauch.DV.1.242.  *Der  drives 
i  alle  Gader  |  Et  rædsomt  MyrderLPMøll. 
1.127.    *Med  Urt  og  Billed  har  de  Trold- 

40  dom  dre'vet.CKMolb.Dante.1.125.  Du  maa 
ikke  drive  }ioT.JNissen.  Samtaler. udg.v.  EJ 
Anger.I.(1876).107.  den,  der ..  driver  Utugt. 
smst.226.  jf.  f:  den,  som  driver  (1871: 
trykker j  vrede,  faaer  trette  der  ud  af. Ords. 
30.33(Chr.VI).  7.5)  (jf  bet.  3.4;  nu  især  dial.) 
i  forb.  m.  paa:  søge  at  udvirke  (noget); 
fremskynde  (arbejde  olgn.);  arbejde  paa. 
I  maa  drive  paa  den  Sag  i  det  ringeste 
for  jer  Æres  sky\d.Holb.GW.IV.2.    (han) 

50  havde  adskillige  Gange  drevet  paa,  at  det 
offentlige  Bibliothek  burde  eie  Bayles 
'Dictiona\re.FrSneed.l.43.  *Lighed  blandt 
Mennesker  drive  vi  Y^aa.PAHeib.US.578. 
han  anpriste  .  .  Maadehold,  uden  at  drive 
paa  stor  StTengh.ed.Mynst.Bispepr.(1850). 
39.  hvad  jeg  mener  med  det  Spørgsmaal, 
paa  hvis  bestemte  Besvarelse  jeg  driver. 
PMøll.II.171.  hans  Moder  drev  paa,  at  ' 
han  skulde  gifte  sig.Kierk.VI.150.    han  er 

^  ganske  indtaget  af  dette  Sted.  Det  er  ham, 
der  bestandig  har  drevet  paa,  at  vi  skulde 
hen  at  see  detHostr.EF.II.5.  Schand.UM. 
300.  de  drev  paa  Arbejdet  af  alle  Kræf- 
ter og  endelig  naaede  de  igjennem.Kl 
Berntsen.Æ.I.188.  Feilb.  uden  obj.,  i  forb.  ■ 
m.  med:  H.  blev  ganske  nervøs,  naar  han     f 


989 


drive 


drive 


990 


tænkte  paa,  at  de  muligvis  ikke  blev  fær- 
dige, og  drev  paa  med  Forberedelserne. 
AndNx.M.233.  \\  (sj.)  holde  fast  ved  (en  me- 
ning olgn.);  hævde.  Han  driver  aldeles 
derpaa,  at  den  moralske  og  physiske  Na- 
tur paa  det  Nøieste  hænge  sammen.jØrsi 
Br.1.84.  7.6)  (jf.  bet. 7. s)  m.  konkr.  obj.:  holde 
(en  virksomhed)  i  gang  som  leder  ell.  inde- 
Jiaver  (ejer);  lede;  ogs.:  benytte;  tidnytte. 
Hun  drev  en  lille  Handel  med  Porcellain. 
Hanch.MfB.41.  PEMull.''359.  Dette  Bierg- 
værk  drives  ikke  mere  (o :  er  nedlagtJ.MO. 
Hvad  er  det  for  en  Beværtning?  Hvem 
driver  den? Esm.III.60.  Naar  Staten  dri- 
ver Te&ter.PoV /iol920.7.sp.6.  mange  (sel- 
skaber) er  for  smaa  til  at  kunne  anskaffe 
Maskiner,  men  driver  Minerne  som  for 
50  Aar  siden.smst.yiil9,20.8.sp.4.  \\  isosrm.h.t. 
landbrug:  holde  (jorden)  under  krtltur; 
dyrke.  *Havre- Sæden,  Fælle-Land  |  at 
pløye,  saae,  og  drive.Reenb.L61.  Jorden 
(i  norden)  er  tung  at  drive:  den  franske 
Bonde  (derimod)  driver  sin  Jord  med  et 
Par  Køer.Schytte.IB.II.63.  en  Toft . .  som 
nu  i  5  Aar  har  været  dreven  efter  det  en- 
gelske Fireraarksbrug.BZicA.fi  950;j  V.113. 
Jeppe-Jæns  drev  sin  lille  Jordlod  om  Som- 
iaeren.HCAnd.VI.23o.  drive  Jorden  for 
stærkt  (o:  udpine  den).MO.  Han  driver 
sin  Gaard  hril\a.nt.Schand.IF.2?4.  Bog  an. 
11.75.  (børnene  havde)  drevet  en  lille  Par- 
cel paa  to  Kvadratalen  af  (haven).Tops.I. 
249.  Farmeren  maa  have  (penge)  for  at 
drive  sin  Jord  ordentlig.Po/.''/ioJ[.9-20.8.sjp.i. 
uden  obj.:  før  den  Tid  brugte  de  fleste, 
naar  de  fik  et  Stykke  gammelt  Jord  bræk- 
ket op,  at  drive  i  det  til  det  tilsidst  blev 
saa  udpint,  at  det  intet  gSLV.AarbVejle.1920. 
15.  II  i  faste  forb.:  drive  en  skov  af,  (jf. 
u.  bet.  3.2;  forst.)  hugge  de  gamle  træer  (paa 
et  skovomraade  og  plante  nye);  afdrive  (4). 
Fleuron.SK.167.  drive  (jord)  op,  (,//•  «• 
4.1;  nu  1.  br.)  opdyrke;  tage  under  ploven. 
jeg  (lod)  nogen  gammel  Skovjord  . .  drive 
op  til  }isLvre.Fleischer.S.621.  MO.  mange 
at  dem  fik  al  deres  Jord  drevet  op  og 
kom  til  at  bruge  en  mere  fornuftig  Drifts- 
iaetode.AarbVejle.l920.1d. 

8)  {efter  sv.  driva  med,  egl.  forkortet  af 
driva  spott  med  olgn.  (jf.  u.  bet.  7.i);  jarg., 
sj.)  i  forb.  drive  med,  have  til  bedste; 
holde  løjer  med  (sml.  Drift  1.8^.  (husbestyrer- 
inden) driver  de  nu  ganske  specielt  med 
ved  alle  mulige  og  umulige  Lejligheder! 
Kandarius.LP.2  7. 

B.  intr. 

9)  (jf.  bet.  1.1 ;  nu  kun  foræld,  ell.  dial.)  blive 
slynget  ell.  kastet;  fare;  falde;  „ryge".  *han 
stak  ungen  Humlunger,  |  at  han  drev  langt 
i  'M.aYls..DFU.nr.4.29.  *Han  agted  de  Runer 
til  hin  liden  Kirstin,  |  de  drev  opunder  Jom- 
fru Régises  Skind.smst.II.nr.15.7.  Hertu- 
gens Landse  fløi  ham  af  Haanden  og  drev 
langt  hen  ad  Rendebanen.In^'./irB.IJ.^.Si. 
FeUb.  t  *0  Gud!  vil  du  min  kun  blive,  | 
Maa  alt  andet  gi  erne  drive  ('a./are^.JSrors.io  7. 


10)  (jf.  Drift  1.9,  5.5;  blive  ført  af  sted  (af 
vind,  strøm);  være  i  bevægelse  (i  luften 
ell.  paa  vandet);  især  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp., 
der  angiver  retningen.  tO.l)  *Hid  drev  et 
Skib,  som  med  Corinther  ladet  var  (  Vor 
Sognefoged  Holck  6  Tønder  der  af  tar. 
Holb.Paars.38.  Røgen,  Varmen,  Lugten, 
Stanken,  driver  ud.  VSO.  *Ulykkens  Dag . .  | 
Tumler  dit  Sind,  som  et  drivende  vrag. 

10  Boye.AD.1.62.  Fra  Haverne  drev  en  let, 
fin  Damp.t7PJ'ac.r.47.  (der)  driver  store  Is- 
flager paa  Ymdet.BMøll.DyL.II.313.  To- 
baksrøgen drev  i  store,  tætte  Flager  oppe 
under  hottet.EEricJis.SM.181.  jf.  (nu  næppe 
br.):  udi  strængere  Heede  driver  (glas- 
set) bort  i  Røg  (0:  det  for  damper ).Brun- 
nich.M.281.  ||  i  faste  forb.:  drive  af,  (især 
^ ;  jf.  Afdrif tj  føres  af  sted  ell.  bort  (af  vind, 
strøm  olgn.).  Skyen  dréf  af  som  en  pil.Moth. 

20  D140.  vi  (saa  ham)  forsvinde  i  Bølgerne, 
medens  Jollen  drev  ai.Bergs.BR.234.  (vrag- 
godset) sank,  drev  af  eller  skjultes  i  San- 
det. JPJac.I.5i.  Skibet  er  ankret,  for  ikke 
at  drive  ai.Scheller.MarO.  Flyvemaskinen 
driver  af .sms^.  billedl. :  naar  nu  den  gamle 
Skaarup  ikke  ta'er  imod  Dem  saaledes  som 
De  . .  har  sat  Dem  det  i  Hovedet,  saa  la'er 
De  ham  drive  2A.Hrz.VII.203.  Herre,  væn 
dine  Hellige  af  med  at  drive  af  for  Stor- 

30  men,  at  det  ikke  skal  ende  med,  at  nogle 
af  os  drive  ad  Helvede  til.VBeck.LK.L231. 
drive  for  anker  (ell.  (nu  1.  br.)  til  a.n- 
\ievs.SøLex.(1808).  Harboe.MarO.93),  ^  om 
skib:  føres  af  sted  af  vind  ell.  strøm,  fordi 
ankeret  ikke  kan  Iwlde  det.  vAph.(1759).  Sal.1. 
855.  drive  for  takkel  og  tov,  se  Takkel, 
driveforvejret  olgn.  (især^).  Moth.D141 . 
*Naar  Ror  og  Anker  glippe,  da  driver  det 
Skib  iovYmd.Hauch.Lyr.155.  saa  harMand- 

40  skabet  forladt  hende  (o :  et  skib),  saa  er 
hun  kommen  drivende  herned  for  Veiret. 
Drachm.KK.123.  drive  over,  om  (uvejrs)- 
skyer:  trække  over  himlen  uden  at  give  ned- 
bør, reinen  driver  oveT.Moth.D142.  VSO. 
*Skjælver  ej  for  Skyer  graa,  |  Over  de 
skal  dTive.Grundtv.PS.VIL230.  MO.  D&H. 
ogs.  om  uvejr:  ophøre;  holde  op.  Haglbygen 
var  dreven  over. Schand. BS. 342.  *Bygen 
drev  over.  |  Solskyen  skinnende  |  Kasted 

50  Reflexer  1 1  Vandet  det  rindende.DmcAwi. 
D.121.  overf.:  Naar  Smertens  .  .  Hæftighed 
er  drevet  over.  FSO.  det  var  kun  en  Mode, 
der,  som  enhver  anden  Mode,  drev  over. 
Heib.Intel.IV.155.  Tops.III.242.  Alting  dri- 
ver over,  Krigen  og  dens  Følger  med. 
Drachm.PV.9.  drive  paa,  (især  poet.  ell. 
foræld.)  om  dug,  mørke,  taage  olgn.:  (be- 
gynde at)  falde  paa.  *Silde  om  Aften,  der 
Dug  drev  psLii.DFU.ILnr.6.5.  SalmHj.66.1. 

60  Natten,  Taagen  . .  begynder  nu  at  drive 
paa.FSO.  *dengang  Solen  han  gik  ned,  | 
Og  Mørket  det  drev  paa.PMøll.1.18.  *Aft- 
nen  driver  paa.sms<.54.  Lidt  efter  lidt,  som 
Mørket  drev  paa,  blev  Fantasien  træt.JP 
Jac.II.203.  jf.:  det  drev  paa  derude  fra 
Haven   stødvis   med  Duft  af  Mynte    og 


991 


drive 


drive 


992 


Hjærtensfryd  og  imellem  med  Duft  af 
Dild  og  Anmska.a\.smst.I.6.  \\  (sj.)  ni.  subj.- 
skifte:  *Lærken  sang,  og  Luften  drev  med 
Dræ  og  Duft  af  FoTS.Aakj.RS.21.  ||  GJ  uegl 
alle  de  liderligste  Viser,  der  drev  over 
Laxide.JFJac.II.381.  (haandværkeren  har) 
intet  af  det  vage,  langt  ud  drivende  Blik . . 
som  kendetegner  Sømanden  og  Landman- 
den. 7  Fe<£,jBjB.<904.  Alverdens  Tomhed  drev 
mig  i  Møde  fra  al  Skjønheden  derude. 
EChristians.F.165.  (billedl.)  om  personer: 
Driv  ikke  efter  hvert  vær,  og  gaae  ikke 
paa  hver  sti. Sir. 5. ll(Chr.VI).  *Lise  (har) 
dog  visse  Dyder.  |  . .  Jeg  saae,  hun  drev 
for  Strømmen,  |  Og  jeg  var  flot . .  |  Hvad 
Under,  at  jeg  entrede? Ew.Skr. III. 229. 
Det  var  klart,  at  han  allerede  for  længe 
havde  ladet  hende  drive  (alm.:  sejle j  sin 
egen  Sø.Bergs.PP.84.  10.2)  (fisk.)  fiske  ved 
at  lade  fartøjet  føres  af  sted  af  vind  og 
strøm  og  trække  voddet  med  sig  (jf.  Drive- 
fiskeri, Drivning  6).  Gravl.J.35.  Frem.DN. 
133.  jf.:  (de)  sad  i  en  Baad  ude  paa  en 
Sø  .  .  og  drev  efter  Gedder. Ponf. DE.  I. 
63.  10.3)  om  sne:  fyge  (jf.  1.  Drev  5,  L 
Drive  1  og  2);  nu  især  i  forb.  m.  sammen. 
*Sneen  driver  gyselig,  |  Og  nøgne  Qvist 
for  Vinden  gynger. Sagen. D. 68.  et  vildt 
Uveir  med  drivende  Snee. Hauch.II.347. 
Hele  December  føg  Sneen  over  Markerne 
og  drev  sammen  i  Pilekrattet  foran  Skade- 
red en.  .IndJV^a?.  DM.  i  79.  jf.:  Nu  begyndte 
Skrælingerne  at  udskyde  deres  Pile,  der 
komme  drivende  ligesom  Snee  om  Vin- 
teren.Haiich.il. 367.  ||  drivende  hvid  {fra 
no.  drivande  kvit;  omdannelse  (efter  dri- 
vende vaad;  se  u.  13.2^  af  drivhvid;  sj) 
fuldstændig  hvid  (af  sne).  *Drivende  hvidt 
(o:  af  sne)  var  den  Fremmedes  Hår,  |  og 
snart  blev  det  dryppende  ykåt.Røi-d.B.167. 
11)  gaa  langsomt  ell.  dovent  ell.  uden 
bestemt  maal  (jf.  Drift  l.ioj;  især  i  forb. 
nt.  adv.  ell.  præp.  11.1)  (dagl.)  om  mennesker. 
Hånd  driver  om  som  et  kloulfåst  nøå.Moth. 
D141.  Han  drev  bort  med  den  Beskeed. 
VSO.I.459.  Han  drev  skamrød  ud  af  Stuen. 
VSO.  *den  lange  Lømmel,  |  Som  driver 
om  og  giør  slet  ingen  Nytte.Oehl.A.76.  An- 
ton glædede  sig  ret  over,  at  (han)  kunde 
drive  lidt  om  paa  Markeået.Ing.LB.I.61. 
naar  jeg  om  Aftenen  drev  op  og  ned  ad 
alle  Gader,  og  ikke  gad  gaae  tilbage  til 
min  mørke  Bolig.Sibb.1.44.  jeg  drev  af 
Kjedsommelighed  ud  paa  Frederiksberg. 
Oversk.Com.III.173.  naar  Banditen  havde 
brugt  sine  Penge,  kom  han  drivende  til- 
bage, og  F.  maatte  fore  ham. Schand.TF. 
11.100.  Drachm.VD.18.  Hun  skulde  hjem  i 
en  af  Gaderne  paa  Gammelholm,  han  drev 
ind  til  å  Forta.Esm.I.40.  jf.:  den  tavse  Is- 
bjørn driver  om  paa  de  endeløse  Ismar- 
'ker.KnudRasm.D0.il.  ||  i  forb.  m.  af:  der 
(kom)  et  Par  af  Rettens  Midler  og  . .  drev 
af  med  mig  til  Slntteriet.Tode.Freia.(1789). 
125.  Hrz.XVI.231.  Josef  Kain  drev  af  bag 
de  andxe.Bang.SE.146.  „Skal  vi  gaa  op  til 


Konditor  Kristensen  og  faa  os  en  Kage?'' 
Buris  var  ikke  for  Ideen,  men  Arnesen 
stemte  derfor,  og  saa  drev  man  aLTVJens. 
D.IO.  især:  fjerne  sig  m.  skam  efter  en  over- 
haling, en  skuffelse,  et  „nederlag"  olgn.;  for- 
trække; luske  af .  Wiwet.EL.29.  Han  drev 
af  med  de  Hug,  han  tik.VSO.  Grundtv. 
Snorre.II.65.  i  det  Øieblik  (hun)  skulde 
finde  paa  at  gifte  sig  . .  kan  jeg  drive 

10  af  som  en  vaad  Hund.  Gylb.KV.67.  den 
stakkels  Jeppe  . .  driver  af  med  Skamme, 
slukøret  som  en  vaad  liund.Brandes.I.134. 
Hørup.II.23.\\(nu  kun  foræld.)  i  alm.:  be- 
væge sig;  gaa;  drage.  Munkene,  dette 
hørende,  drefve  strax  paa  Døren. Grram. 
Breve. 227.  *De  dreve  over  Hede,  |  De 
drog  over  Hav,  |  At  frelse  og  at  frede  | 
Den  hellige  Grav. Grundtv. SS. II. 348.  11.2) 
overf.;  især  om  tiden:  gaa  langsomt;  trække 

20  ud;  i  forb.  som  det  driver  hen,  (jf.u.  bet. 
4.1 ;  nu  1.  br.)  det  trækker  ud;  det  varer  (læn- 
ge) ved.  det  dref  saa  længe  hen,  at  det 
næsten  gik  mig  reent  af  (o:  i)  glemme. 
Gram.Breve.197.  *Saa  drev  det  hen  vel 
(med  kæresteriet)  i  Uger  to.  (  De  talte  ikke, 
men  skoggerlo.Sc^and.(S'D.jf78.  ||  (jy.)iudtr. 
lade  noget  drive,  lade  staa  hen;  stille  i 
bero.  Jeg  kom  til  at  tænke  paa,  om  det 
iløwle  iKke  var  det  bedste,  te  vi  lod  det 

30  drive,  indtil  vi  . .  f ik  den  sorte  Ko  solgt. 
Aakj.FB.82. 

12)  {videre  udvikling  af  W;  dagl)  12.1) 
m.  person-subj.:  være  langsom,  doven  ell. 
træg  til  et  arbejde;  ogs.:  være  ørkesløs; 
ikke  bestille  noget,  hånd  som  var  den 
meest  sandseløse,  hvislende  og  drivende 
Kompan,  (han)  forsikkrer  at  hånd  vil  sætte 
Pen  til  Papiir  og  selv  legge  sig  efter  at 
skrive  Breve.Pame.la.III.93.  *Tænk  ret  — 

40  og  skriv  saa,  j  Gjør  Gavn  —  og  driv  saa. 
Winth.XI.130.  Pigen  trækker  Kjeresten 
ind  i  Kjøkkenet,  og  har  ham  drivende  der 
i  over  halvanden  Timel  FritzJurg.nr. 3. 
Ewald  driver  virkelig;  tør  man  tage  ham 
paa  Ordet  i  den  første  Strofe,  sidder  han 
endogsaa  og  smaasover.VilhAnd.AD.Ml. 
hvor  du  dog  driver  med  dit  arbejde  1  i 
jf.  bet.  13.2:  De  maa  da  ogsaa  have  gaaet 
drivende  langsomt!  CMøll.LM.106.   især  i 

50  udtr.  gaa  og  drive:  Moth.DMO.  Hvorfor 
gaaer  hun  og  driver,  da  her  er  nok  at  be- 
stille i  Huset?y-SO.  PalM.III.187.  *Slet  in- 
tet har  jeg  gjort,  kun  gaaet  og  drevet.Ifos/r. 
DD.47.  han  saae  meget  iagttagende  paa 
hende,  naar  hun  laa  og  drev  derhenne 
(paa  en  sofa).Tops.III.446.  \\  m-.  obj.;  i  forb. 
drive  den  af  (f  drive  af.  Moth.DMO), 
(dagl.)  være  langsom,  doven  ell.  træg  til  et 
arbejde  olgn.;  „tage  den  med  ro";  ogs.:  være 

60  tivirksom;  ikke  bestille  noget.  Pol.^^hl887.2^ 
sp.4.  Gjel.M.14.  Du  maa  ikke  tro,  det  er 
for  at  drive  den  af,  jeg  vil  ud.  Tvært- 
imod, jeg  vil  netop  se  at  faa  noget  at  be- 
sti\le.Esm.II.197.  (husbonden)  kom  farende 
og  saa  gal  ud  af  Øjnene  naar  de  drev  den 
at. AndNx.PE. 1.197.   Der   er  bare  en  lille 


093 


drive 


DriTekit 


994 


Times  Gang,  naar  vi  driver  den  a.f. EEricks. 
N.24.  Éønnelycke.Sp.237.  i2.2)  om  Ung ;  især 
i  forb.  ligge  og  drive,  ligge  hen  ubenyt- 
tet ell.  til  ingen  nytte;  ogs.:  ligge  paa  en  uor- 
dentlig ell.  skødesløs  maade.  Der  var  et  Liv 
og  et  Arbejde  overalt  paa  de  Marker,  som 
i  et  Par  Menneskealdre  havde  ligget  og 
drevet  Schand.BS.105.  giv  mig  mine  Bøger 
med  over,  jeg  vU  ikke  have  dem  liggende 
og  drive  her  a\tiåJ'akSchmidt.SP.25.  Her 
er  et  Brev  til  Dem  fra  Amerika.  Det  har 
nok  ligget  og  drevet  længe.  Nu  skal  De 
se,  at  det  bringer  Dem  noget  godtRode. 
SF.62.  II  (sj.)  obs. :  I  Karmen  stod  Skaalen 
med  det  stive  Sæbeskum  og  ved  Siden 
drev  Strygeremmen,  en  Klud  . .  Redekam, 
Haarbørste  og  en  Krukke  med  duftende 
Haarbalsam .  GyrLemche.  YK.l. 

13)  (vistnok  m.  h.  t.  bet. paavirket  af  dryhe, 
jf.VSO.;  dagl.)  om  vædske,  især  regn:  flyde 
ud  af  ell.  ned  fra  noget;  strømme;  ogs.: 
dryppe.  13.1)  i  egl.  bet.  *Den  kaalde  Svee- 
de  da  mig  udaf  Panden  drev. Eolb.Paars. 
328.  Sveden  drev  ned  ad  min  Pande.MO. 
al  Sommer  var  forlængst  slukt  i  Regn,  der 
hver  Dag  drev  ned  fra  den  haabløst  graa 
Rvcamel.Tops.III.BO.  det  skylregner,  og  det 
tunge,  kolde  Vand  plasker  ned  paa  hen- 
des Skuldre;  Linet  klæber  fast  til  hendes 
Legeme,  og  Vandet  driver  ned  ad  hendes 
bare  'QenJPJac.1.4.  vandet  drev  af  ham  i 
||  upers. :  *Først  aanded  det  køligt,  og  siden 
aet  stænkte,  |  saa  drev  det  med  Fynd 
gennem  Skyernes  ^o\d.Drachm.TJD.218. 
"Mo'ren  svedte  i  de  nye  Klude  (o:  klæ- 
der), saa  det  drev. Blækspr.1916. 86.  *det 
(bhver)  Tøvejr,  saa  det  driver.BerlTid.^h 
1921.26.sp.2.  jf.:  *Det  driver  med  (o:  der 
er  strøet)  Roser  langs  (kærligheds-) Alterets 
Knæi&ld.ThBarfod.GS.ll.  \\  (poet.)  om  dug: 
*Dagen  han  dages,  og  Duggen  den  dri- 
ver saa  vide.DFU.nr.33.1.  *Hanen  galer,  | 
Møllen  maler,  |  Duggen  driver  i  Enge. 
Drachm.PHK.41.  *Duggen  driver  |  i  blan- 
ke Striber  langs  Væggen  ned.  Bergstedt. 
III. 54.  13.2)  m.  subj. -skifte;  om  person  ell. 
ting:  dryppe  af  væde  olgn.  *I  Kroen  er  der 
lystigt  med  Spil  og  med  Sang,  |  Og  Tap- 
pen den  driver,  og  Flasken  giver  Klang. 
Winth.VI.213.  Alt  drev  af  Vand,  der  blev 
ikke  en  tør  Traad  paa  den  stakkels  Prinds. 
HCAnd.V.188.  *Næsen  driver  som  Tøn- 
dens TaTp.Schand.SD.198.  Han  stank  af 
Dynd.  Hans  Haar  drev  som  Tang.sa.JF. 
56.  *Snart  skal  vi  de  Herrer  saa  sluskede 
sé  I  som  Hattens  Fjedre,  der  driver  af 
Sne.sa.SD.198.  *Gud  hjælpe  Dig,  Kvinde; 
saa  brug  din  Forstand!  |  Dit  Natlinned 
driver  af  Moseviind.Drachm.M.24.  en  Hob 
forkullet  Tømmer,  som  drev  af  sodsort 
Ya.nd.JV Jens.EE.79.  jf:  *raorgendugget  | 
stod  dit  Land  og  drev  af  Bræ.Bergstedt. 
III.49.  overf.:  Saadanne  Udtryk  driver  af 
Skruethed  og  Kxyheri.TroelsL.Xiy.206. 
disse  Billeder  .  .  drev  af  tung  og  træg 
Olieiarve.EIIannover.NA.247.  ||  part.  dri- 


vende som  adj.  (og  adv.):  saa  vaad,  at 
vandet  drypper  ell.  strømmer  derfra  (jf  driv- 
vaadj.  *Hun  sidder  ved  den  aabnede  Dør  | 
Med  Lokker  dxivende.Oehl.HE.104.  med 
drivende  Paraply  og  tUstænket  til  op  paa 
Hattepulden. Pont.  M.  91.  Han  blev  vaad 
igjennem  sine  Lærredssko  inde  paa  det 
drivende  Stengnlv.Rist.S.295.  Tauberdal . . 
grøn   og  frodig,   drivende  af  Regn. Jørg. 

10  RB.32.  især  i  udtr.  drivende  vaad:  dri- 
vende vaad,  slukøret  og  skamfuld  . .  tra- 
skede (jeg)  h]em.Blich4l846).II.216.  Jeg 
seer  mig  da  selv,  ureen,  besmittet,  dri- 
vende vaad  af  T aar er. HaucLII. 2 00.  (overf.) 
som  forstærkende  adv.:  i  høj  grad;  umaa- 
delig.  Gustav  Esmann  (er)  inderst  inde 
bag  al  Tilknappetheden  drivende  senti- 
inental.MJepsen.PeterNansen.(1912).21.  jeg 
er   drivende   ligeglad  j   især  i  forb.   som 

20  drivende  fuld,  drukken  olgn.,  (dagl.) 
meget  fuld;  kanon  fuld  (jf.  drivfuld/  hvis 
jeg  er  fuld,  saa  er  Du  meget  mere  fuld 
—  drivende  tnld.Schand.TF. 1.152.  CEtc.F. 
48.  (han  stod)  udenfor  drivende  drukken, 
laset  og  pjaltet  og  nssel.Rist.FT.106. 

14)  (jf.  bet.  10  og  11  samt  Drift  2.2)  paH. 
drivende  som  adj.:  som  der  er  fart  i;  hur- 
tig; rask.  (om  andre  anv.  afdrivende  som 
adj.  se  især  bet.  2.1,  2.2,  4.3,  5.3,  10.3,  IS.sj  || 

30  især  (nu  mest  dial.)  i  udtr.  som  det  gaar 
drivende,  det  gaar  hurtig,  rask.  det  gåer 
drivendes.  Moth.  D146.  OrdbS.  (Sjælland). 
hans  forretning  gaar  drivende  (o:  godt,  ud- 
mærket) i  jf:  han  har  en  drivende  Næring. 
S&B.  Il  t  (jf.  Drift  3.3^  om  personer:  hur- 
tig; rask;  ogs.:  arbejdsom,  drivendes  til 
sit  Årheide. Gram.Nucleus.1009.  Han  er  en 
drivende  Mand.VSO.  \\  en  drivende  plov, 
se  u.  bet.  3.5. 

40     III.  drive,  v.  se  II.  dræ. 

I>rive-,  i  ssgr.  af  II.  drive  (jf.  Driv-^. 
-ambolt,  en.  [II.I.3]  (fagl.)  d.  s.  s.  Driv- 
stok. Kaper.  B&H.  -beg,  et.  [11.1.3]  (fagl.) 
d.  s.  s.  -kit.  OpfB.'VII.330.  -bolt,  en",  se 
Drivbolt.  -bro,  en.  [11.10]  (mi  1.  br.)  flyde- 
bro; pontonbro.  vAph.(1764).  MO.  D&H. 
-bænk,  en.  se  Drivbænk,  -drik,  en. 
[II.4.3]  (nu  næppe  br.)  fosterfordrivende  drik 
(jf  -middel;.  Moth.Dl45.  VSO.  -fiskeri, 

50  et.  [II.IO.2]  (silde)fiskeri  v.  hj.  af  baade,  der 
driver  m.  de  udsatte  garn  (drivgarn).  JMa- 
thiesen.Det  nordsjell.Fiskeri.(1853).ll.  D&H. 
-Qeder,  -garn,  se  Driv -fjeder,  -garn. 
t  -glais,  et.  [II.5.2]  glas(tag)  over  en  driv- 
bænk ell.  et  drivhus,  (overf.:)  PSehulz.DS. 
Dedic.  -godsi,  -hammer,  se  Driv-gods, 
-hammer,  -hat,  en.  (jf.  II.  drive  4.4; 
bjergv.,  nu  næppe  br.)  dække  over  en  smelteovn. 
vAph.(1764).    -hjnl,  -hus,  se  Driv-hjul, 

60  -hus.  -hytte,  en.  {efter  ty.  treibhiitte; 
jf.  II.  drive  4.4  samt  afdrive  2;  bjergv.,  nu 
næppe  br.)  hytte  ell.  værksted,  hvor  sølvet 
renses  for  bly  (jf.  Drivovnj.  vAph.(1764). 
-jærn,  et.  se  Drivjærn.  -kegle,  en.  [II.I.3] 
(fagl.)  kegleformet  staalstang,  hvorover  noget 
hamres  rundt.  S&B.  D&H.  -kit,  et.  [II.1.8] 


in.     Rentrykt  Vs  1921 


63 


Drivekraft 


Driveri 


996 


(fagl.)  blødt  underlag  (fx.  af  bly,  beg,  kit, 
voks)  ved  drivning  (ciselering;  jf. -beg).  Wagn. 
Tekn.264.  Sal?  V. 15.  -kraft,  en.  se  Driv- 
kraft, -kngle,  en.  [II.I.3]  (fagl.)  halvkugle- 
skal afjærn,  hvorover  det  tynde  metal  drives. 
OpfB.^VlI.330.  -kelle,  en.  se  Drivkølle. 

llrivelse,  en.  (ænyd.  d.  s.;  nu  næppe 
br.)  vbs.  til  II.  drive  ||  f  til  II.  drive  4.2: 
tilskyndelse;  opmuntring.  Moth.D146. 
II  (vist  m.  tilknytning  til  Trivsel;  foræld.) 
\  til  II.  drive  5.s  (jf.  10  og  14^;  det  at  være 
i  vækst  ell.  udvikling;  fremgang;  „fart"; 
trivsel.  (N.  N.  kunde)  række  ham  Haand 
til  at  stræbe  mod  at  vinde  Jord,  som  hans 
Lyst  var.  Tog  han  det  tidigt,  kom  der  nok 
Drivelse  åeri.Breum.FS.81. 

Drive-maskine,  en.  se  Drivmaskine. 
•middel,  et.  [II.4.3]  (efter  ty.  treibmittel; 
SJ.)  drivende  middel;afføringsmiddel(jf.-åv\k). 
vAph.(1759).  MO. 

Drivenbergf,  en.  ['dri-v(8)n|bBr']  (dan- 
net til  II.  drive  12;  sml.  Flottenbefg,  Sløj- 
berg; dagl.,  spøg.,  nu  sj.)  d.  s.  s.  Drivert  2. 
FolketsNissc.'''/al861.14.Hr.Sørensen.^V9l861. 
12. 

Drive-ovn,  en.  se  Drivovn.  -pnnsel, 
en.  [II.I.3]  (ogs.  Driv-.  S&B.).  (fagl.)  imnsel, 
der  benyttes  ved  drivning  (1).  D&H. 

Driver,  en.  [idrrvar]  (nu  kun  dial. 
Drivere.  Es.9.4(Chr.VI}.  Eilsch.PhilBrev. 
139.  Junge.  jf.  Kort.128).  flt.  -e.  (ænyd.  dri- 
vere, fsv.  drivare,  jf.  eng.  driver,  ty.  trei- 
ber;  af  II.  drive;  jf.  Drivert) 

t)  ttl  II.  drive  1.  I.1)  (foræld.)  til  II. 
drive  I.2:  d.  s.  s.  Drivbolt.  vAph.(1759).  1.2) 
^  jf.  u.  II.  drive  I.2:  person,  som  kalfatrer; 
kalfatrer.  D&H.  1.3)  (1.  br.)  til  II.  drive 
1.3:  person,  som  udfører  drevet  arbejde;  ci- 
seler. Vi  trænge  til  .  .  Udskærere  i  Træ 
og  til  Drivere  og  Ciselerere  i  Metal,  som 
virkelig  have  Konstner-Dannelse.Høj/ew.S. 
sp.6. 

2)  til  II.  drive  2.  2.1)  ^  (foræld.)  til  II. 
drive  2.1 :  sejl,  som  sættes  agterude  for  at 
holde  skibets  stævn  op  mod  søen;  drivsejl. 
VSO.  SøLex.(1808).  Harboe.MarO.  SaVVl. 
429.  2.2)  ^  (nu  næppe  br.)  jf.  drivende 
vind  u.  II.  drive  2.2:  stærk  ell.  god  (med)- 
vind.  de  har  en  god  driver  efter  sis. Moth. 
D147.  VSO.   MO. 

3)  til  II.  drive  3.  3.1)  (nu  1.  br.  i  rigsspr. 
uden  for  ssgr.)  til  II.  drive  3.1 :  person,  som 
driver  (en  flok),  kreatur  er,  heste  olgn.  Moth. 
D146.  De  mødte  en  Drift  Qvæg,  Driveren 
forsikkrede,  at  Isen  var  fast  og  god.lfC 
And.III.142.  (hestene)  ledsagedes  alene  af 
enDriver.FrMsf.rr.lJ86.  Slagtere,  Kvæg- 
handlere  ogDrivere.-B?-andes.XF.i8S.  CMøll. 
PF.165.  Om  Efteraaret  tog  han  som  Driver 
med  en  af  de  store  Studekaravaner,  der 
skulde  til  Holsten.JVJens.HF.95.  Feilb.  \\ 
person,  som  driver  og  leder  et  træk-  ell.  last- 
dyr, (æslet)  leer  ad  Stadens  Tummel;  det 
hører  ikke  Driverens  Buldren.  Job.39.10. 
Hrz.D. 1.170.  da  jeg  henad  Morgenstunden 
. .  red  hen  til  hendes  Kamel  . .  opdagede 


jeg,  at  Bærestolen  var  tom.  Driveren  vid- 
ste intet.EBrayid.M.56.  3.2)  (jæg.)  til  II. 
drive  3.2:  person,  som  (under  klapjagt)  driver 
dyrene  op;  klapper  (jf.  Drivkarl^.  Werfel. 
Jagtb.107.  VigMøll.HJ.184.  3.3)  (nu  kun 
foræld,  ell.  dial.)  til  II.  drive  3.5:  person, 
som  kører  m.  vogn  olgn.;  kusk.  TroelsL}!. 
175.  jf.  MDL.680.  Feilb.  3.4)  f  til  II.  drive 
3.6:  person,  som  inddriver  fordringer;  op- 
10  kræver.  vAph.(1759).  3.5)  (væv.)  lille  be- 
vægelig læderklods,  der  v.  hj.  af  en  slagarm 
driver  skytten  gennem  faget.  OrdbS. 

4)  (jf.  II.  drive  é)  billedl.  ell.  overf.  anv.  af 
bet.  3.  4.1)  (især  O,  1.  br.)  til  II.  drive  4.1  : 
person,  som  tvinger  en  (ved  trusler,  overta- 
lelser osv.)  til  at  gøre  noget,  (folkets)  Byrdes 
Aag  og  Kjeppen  over  dets  Ryg,  dets  Dri- 
vers (Chr.VI:  driveres j  Stav  har  du  søn- 
derbrudt.£J8.9.4.   Moth.D147.    Dersom  han 

20  ingen  Driver  har  efter  sig,  giør  han  slet 
intet.  FSO.  MO.  jf:  Religionen  er  den 
bedste  Pidsk  i  Drivernes  Hasind.Hauch.l . 
269.  II  (sj.)  m.  overgang  til  bet.  4.2:  omstændig- 
hed, som  tvinger  en  til  noget.  Nøden  er  den 
heåsteJ)nveT.Grundtv.Saxo.III.189. 4.2)  f  til 
II.  drive  4.2:  ansporende  bevæggrund;  driv - 
fjeder  (3).  skiønt  jeg  vel  har  haft  idelige 
Mindelser  af  Gud,  saa  har  de  dog  aldrig 
været  mine  eeneste  Brivere.EPont.Men.I. 

30  273.  Ærgierighed  er  de  ærbare  Frietæn- 
keres største  'DriveTe.Eilsch.PhilBrev.139. 
4.3)  t  til  II.  drive  4.3:  d.  s.  s.  Drivemiddel. 
vAph.(1759). 

5)  til  II.  drive  12  og  13.  5.1)  (nu  I  br. 
uden  for  dial.)  person,  som  gaar  ell.  driver 
omkring  ørkesløs  ell.  uden  noget  bestemt  maal 
(jf.  Drivert^.  Gram.Nucleus.24.  *Hver  en 
Driver,  som  pleier  hist  |  Daglig  at  para- 
dere. Heib.  Poet.  VIII.  204.     Chievitz.  FG.  64. 

40  disse  stakkels  Snobber  . .  som  ved  skjødes- 
løs  Slentren,  dumme  Bemærkninger . .  sætte 
en  Ære  i  at  efterabe  de  „virkelige",  unge, 
adelige  Drivere.Drachm.KK.27.  Stuck.IM. 
Feilb.  5.2)  t  person,  som  gik  en  bryggers  ell. 
brændevinsbrænders  folk  til  haande  uden  at 
være  fæstet  dertil.  VSO. 

Driver-bom,  en.  [2.i]  J,  SøLex.(1808). 
Harboe.MarO. 
Driveri,  et.  [drivairi-']  flt.  (i  bet.  I.2J 

50  -er.  vbs.  til  II.  drive;  især:  1)  (gart.)  til  II. 
drive  5.2.  I.1)  som  vbs.:  den  handling  ell. 
kunst  at  drive  planter,  frugter  olgn.  ved 
dette  Driveri  (kan  man)  bestemme  selv, 
til  hvad  Tid  man  vil  have  Blomster.FZei- 
scher.HB.594.  Mistbænke  og  alt  hvad  som 
henhører  til  Driverie.BerlTid.^*/il806.Till.2. 
En  Gartner,  som  har  lært  Driveriet  fra 
Grunden.MO.  Underviisning  . .  i  den  oeco- 
nomiske  Havedyrkning  . .  med  Undtagelse 

M  af  Driveri  (Cultur  under  Glas)  og  Blom- 
sterdyrkning.Bek.^^/7l867. 1.2)  anlæg  af  driv- 
huse, mistbæyike  osv.  til  drivning  af  planter, 
frugter  olgn.;  ogs.  om  et  enkelt  drivhus.  Olufs. 
(MO.).  *ligegyldigt  er  det  mig  .  .  |  I  hvil- 
ket Driveri  den  smukke  Blomst,  |  .  .  er 
klækket  ud.0ehl.D.15.  (han)  var  rede  til  at 


997 


Orivering 


Drivhjul 


vise  os  Haven  og  Driverierne. TAieic^reye. 
94.  Schack.  302.  de  kongelige  Driverier 
ved  Rosenborg  S\ot.MøllH.1.482.  2)  (fisk.) 
til  II.  drive  10.2 :  det  at  drive  (efter  fisk); 
drivefiskeri.  JMathiesen.Det nordsjell.Fi- 
skeri.(1853).13.  3)  (dagl.)  til  IL  drive  11  og 
12:  det  at  drive  om  uden  at  bestille  noget; 
lediggang.  Moth.D14?.  Ved  Driveri  faaer 
man  intet  udrettet.  FSO.  Jeg  vil  nu  slet 
ikke  tale  om  dit  øvrige  Liv  . .  der  er  hen- 
rundet  i  Driveri  paa  Gader,  Billardstuer. 
Schand.F.58.  det  hyggeligt  ordnede  Dri- 
veri, som  er  det  rigtige  Ferieliv.  J^PJac. 
11.166. 

J>rive-riiig,  en.  se  Drivring. 

»river-liv,  et.  [B.i]  Hostr.FG.lsc.  Det 
er  et  Herreliv  en  smuk  Efteraarsdag  at 
iølge  den  søgende  Hund;  men  det  er  ikke 
noget  Dnverhv.Bogan.1.117.  hans  Sommer- 
ferie (er)  ikke  blot  et  DrvverMv.VilhAnd. 
AD.147.  Een  var  anlagt  for  Flid  og  en 
Anden  for  TiviwQrMv.  AKohl.  MP.  III.  62. 
-myre,  en.  [5.i]  (zool.)  rovmyre,  Anomma 
arcens.    BøvP.II.472. 

JDrivert,  en.  [idri-'var^Z;  ogs.  'driu'ard] 
flt.  -er.  (side form  til  Driver,  jf.  Bajert,  Bræn- 
dert,  Diert  ofl.)  t)  (dial.)  til  II.  drive  l.i: 
(kraftigt)  slag  med  en  stok  olgn.  jeg  svin- 
ger med  Stokken  og  gi'er  (paddehatten) 
saaden  en  ri' ti'  or'entli  Di'ivert.Wied.Sil- 
huetter.(1891).197.  jf.:  den  Næsedrivert, 
du  stak  ham.MylErich.T.62.  2)  (dagl.)  til 
II.  drive  11  og  12:  d.  s.  s.  Driver  B.i.  Folkets 
Nisse.^yal861.3.  Schand.F.68.  Hendes  Fader 
var  en  Drivert,  der . .  i  Drukkenskab  havde 
slaaet  hende  halvt  fordærvet.  Pon<.jP.I.65. 
JakKnu.LF.21.  hun  var  dobbelt  om  sig,  for 
at  hendes  store  dejlige  Drivert  af  en  Greve 
(o:  øgenavn  for  en  alfons)  kunde  være  fri 
for  saa  meget  som  at  klø  sig. AndNx.PE. 
III.223. 

Drive-mm,  et.  [11.10]  ^  plads  (for 
et  skib)  til  at  drive;  ogs.:  den  strækning,  som 
et  forankret  skib  kan  drive  paa  uden  at  støde 
mod  land,  andre  skibe  olgn.  HarbocMarO. 
476.  Scheller.MarO.  -sand,  -sky,  se  Driv- 
sand, -sky.  t  -sten,  en.  [11.13]  drypsten. 
Ew.(1914).V.133.  -tid,  en.  [II.IO.2]  (fisk.) 
tidsrum,  i  hvilket  drivefiskeriet  finder  sted. 
JMaihiesen.  Det  nordsjell.  Fiskeri.  (1853).  4. 
-træ,  -vej,  se  Driv-træ,  -vej.  -værk, 
•et.  se  Drivværk. 

Driv-Qe(de)r,  en.  (nu  sj.  Drive-,  se 
ndf.  t  Driv(e)feder:  VSO.)  1)  (1.  br.)  0  fje- 
der, som  kan  spændes  og  derved  drive  vær- 
ket i  et  ur  olgn.  Scheller.MarO.  2)  G3  bil- 
ledl.  anv.  af  bet.  1.  Drive-:  Wess.21o.  (det) 
er  Dig,  der  har  været  Hjulet  og  Drive- 
fjedren  i  alle  de  Maskiner,  der  ble  ve  sat  i 
Gang,  for  at  gjøre  ham  Fortræå.PAHeib. 
Sk.III.293.  Sjælen  maa  .  .  ofte,  foruden 
den  almindelige  Impuls,  der  sætter  Ma- 
skinen i  Gang,  give  specielle  . .  Impulser 
til  de  enkelte  Hjul  eller  Drivfjedre.Ifeifc. 
Pros.X.327.  en  Drivfjer  var  bleven  knækket 
i  \imi.Goldschm.yiII.402.   3)  (jf.  II.  drive 


4.2^  Qp  overf.:  omstændighed  ell.  forhold,  som 
driver  en  til  at  gøre  noget;  motiv;  bevæg- 
grund (jf.  -kraft  2;.  D  r  i  V  e  - :  JSneed.III.337. 
*Hevn  og  Mistanke  var  hans  ædle  Drive- 
iiæTe.Etv.IV.153.  *Begeistringen  er  god, 
som  Drivefiær  |  Til  store  Handlinger.OeR 
XV.159.  Forfængelighed  var  Drivefjede- 
ren til  hele  deres  Digten  og  Tragten.  Gy/6. 
VII.66.  SHolst.Stefanie.(1902)J40.  Driv-: 

10  Engelst.(Rahb.LB.I.457).  den  Nysgjerrig- 
hed,  som  er  den  Reisendes  største,  for 
ikke  at  sige  eneste  Drivfj  eder.  Hei6.P»-os. 
VII.443.  Bang.SF.93.  Krybskytteri  (er 
ikke)  Andet  end  Tyveri,  hvortil  Drivfjede- 
ren ikke  engang  er  Nød,  men  Fornøj  elses- 
lyst.Bogan.II.lO.  -fuld,  adj.  (dannet  til 
IL  drive  13.2  efter  drivvaad;  dagl.,  1.  br.) 
1)  saa  fyldt  af  vand  olgn.,  at  det  driver  der- 
fra; drivvaad.  Den  store  drivfulde  Svamp 

20  vred  hun  af  over  Nakken  og  Skuldrene, 
så  det  rislede  ned  ad  Ryg  og  BrystRørd. 
KK.104.  2)  d.  s.  s.  drivende  fuld  (se  u.  II. 
drive  13.2^.  faa  Dage  efter  traf  jeg  Konen 
drivfuld  paa  Geiåen.ThitJen8.FS.298.  -fær- 
ge, en.  (sj.)  færge,  der  langs  et  tov  af  strøm- 
men føres  over  en  flod  olgn.  MilTeknO.89. 
-garn,  et.  (ogs.  Drivegam.  Schytte.IR.V. 
178.  GravlJ.54.  —  sj.  Drevgam.  vAph.Nath. 
1.301).    1)  (fisk.)  fiskegarn  (især  til  makrel- 

30  og  sildefangst),  som  driver  (i  overfladen)  efter 
baaden  ved  drivefiskeri  (jf.  -net,  -vod;  mods. 
Sættegarn;.  VSO.  Fiskeriredsk.(1872).24. 
Frem.DN.131.  2)  (jf.  II.  drive  3.2;  jæg.,  nu 
næppe  br.)  ruselignende  garn  til  agerhønse- 
fangst. WerfelJagtb.118.  -gods,  et.  (ogs. 
Drivegods.  vAph.(1759).  Scheller.MarO.). 
(^  ell.  jur.)  vraggods,  som  driver  i  land. 
Goos.II. 436.  Torp. 785.  \\  ogs.  (spøg.)  m.  til- 
knytning til  II.  drive  12.2:  genstande,  der 

40  ligger  og  „driver"  uordentlig  om  bord.  OrdbS. 
-grav,  en.  (til  II.  drive  B.s;  nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  -bænk.  HaveD.(1762).76.  -ham- 
mer, en.  (i  bet.  2  ogs. :  Drivehammer.  Opf 
B.^V  11.330; sj. :  Drevhammer.  Hallager. 257). 
1)  (71U  næppe  br.)  til  II.  drive  I.2:  hammer, 
som  bruges  til  at  drive  noget  ind  ell.  sam- 
men med.  VSO.  2)  (fagl.)  til  II.  drive  1.8: 
lille  hammer,  som  bruges  ved  drivninq  (1). 
OpfB.UI.406.    -h^jol,  et.  (nu  1.  br.  Drive- 

Mhjul.  Oehl.Er.IV.172.  Grundtv.PS.VII.155). 
1)  0  hjul,  som  sættes  i  bevægelse  direkte  af 
den  drivende  kraft,  og  som  driver  en  maskine, 
hjulene  paa  et  lokomotiv  olgn.  Tvende  Staal- 
valtzer  . .  med  et  Jern  Drivehiul,  er  til 
Kiøhs.  Adr.  ^Va  1762.sp.l  3.  Scheller.  MarO. 
DSB.Matr.1.7.  2)  CP  billedl.  anv.  af  bet.  1 
(jf.  -fjeder  3^.  de  mange  andre  Studia, 
som  ere  .  .  Drive-Hiul  til  at  opnaae  en 
større  'Kvinå.s^Si\).Wiedewelt.T.36.   Satan  er 

60  Vor  Herres  dygtigste  Minister  .  .  og  det 
alleruundværligste  Drivhjul  i  hans  Ver- 
åQnsm2Lsk\neri.Ing.EF.XIII.96.  Flid  er 
Drivhjulet  i  ethvert  Værk,  men  Orden  den 
Pendul,  der  regulerer  Værkets  Gang. 
Hauch.VI.208.  dette  Drivhjul,  der  havde 
sat  alle   hendes  Kræfter  i  Sv'mg.Winth. 


63* 


999 


Drivholt 


Drivmaskin  e 


1000 


VIII.118.  TroelsL.XIII.181.  ||  om  personer: 
Han  var  eet  af  de  store  Drivhiul  i  Refor- 
mations-Verket.FSO.  egentlig  er  det  C, 
der  staaer  bag  ved,  han  er  Drivhjulet  i 
detliiele.Hauch.VII.395.  denne  lidenskabe- 
lige og  uberegnelige  Mand  . .  havde  været 
Drivhjulet  i  Tidens  Vro.Allen.1.64.  -holt, 
et.  (bødk.)  til  IL  drive  1.2 :  træstykke,  der  an- 
vendes til  at  drive  baandene  fast  paa  tønder 
olgn.  (jf.  -træ  1).  VSO.  MO.  SaUVI. 
430.  -hus,  et.  (nu  næppe  br.  Drivehus. 
Moth.D145.  Oehl.L.11.34.  Schaldem.HB.I. 
115).  1)  til  II.  drive  5.2:  hus,  som  anvendes 
til  drivning  af  planter;  ogs.  (især  dagl.)  be- 
tegnelse for  ethvert  glasdækket  hus,  hvori  der 
dyrkes  planter  (væksthus),  (den)  med  Drive- 
Huus  forsynte  .  .  Botaniske  Hay  e.EPont. 
Atlas.IL199.  Haver,  J)Tivhnse.PAHeib.TJS. 
527.  et  Drivhuus,  opført  .  .  af  Glas  og 
tynde  Jernforbindinger,  pranger  med  ( plan- 
ter ).Thiele.Breve.l5.  *det  lune  Drivhus,  hvor 
Melon  og  Græskar  |  og  gule  Asier  svul- 
mede i  Solen.XiaaiMnd.98.  JPJac.II.319. 
EavebrL.^865.  jf. :  paa  Pianoet  . .  var  der 
anbragt  et  helt  Drivhus  af  pragtfulde  Bu- 
ketter til  de  OY>tTædende.SvendborgAvis.^^/ii 
1920.2.sp.6.  2)  QP  billedl.  anv.  af  bet.  1.  *(ge- 
niet)  groer  ei  i  et  Drivhuus,  kunstig  Var- 
me I  Udklækker  ei  den  underskiønne  Frugt. 
Oehl.C.179.  *See,  fra  dine  (o:  guds)  Drive- 
huse 1 1  det  Fri,  hvor  Storme  suse,  |  Poder 
glantes  ud !  Grundtv.SS.I.143.  filologiske 
tudier,  der  jo  netop  i  det  lærde  Perga- 
mon  havde  et  af  sine  største  Drivhuse. 
.TLange.III.21.  Frankrig  var  Drivhuset 
for  metafysiske  Systemer.JBraMÆes.FoW.7. 
200.  -hns- plante,  en.  Heldig  Fødsel 
drev  ham  i  Veiret,  som  Varmen  Drivhuus- 
pl-dnten.FGuldb.(Rahb.LB.II.129).  Her  er 
en  fremmed  Drivhuusplante,  for  fiin  for 
Nordens  li3Lyer.HCAnd.VI.128.  overf.: 
Grundtv.SS.IV.380.  *Jeg  er  ingen  kjælen 
Drivhusplante,  |  Ikke  som  du  forvænt  af 
gode  I)a.ge.Recke.BB.64.  -hns-varme, 
en.  saalænge  (kærligheden)  holder  sig  in- 
den visse  Grændser  og  ikke  sætter  Ther- 
mometret  højere  op  end  til  „Drivhusvar- 
me''.Blich.IV.123.  JakKnu.LF.159.  -hvid, 
adj.  {efter  sv.  drivvit  ell.  no.  drivkvit,  jf. 
oUn.  drifhvitr;  af  Driv  (se  I.  Drev  5),  jf. 
drivende  hvid  u.  II.  drive  10.3;  sj.,  poet.) 
helt  hvid  (af  sne  olgn.).  *det  blomstrende  i 
drivhvide  SlkeQkTat.Éørd.GD.226.  -is,  en. 
(f  Driveis.  Moth.D145.  Holb.Staat.349). 
opbrudt  is,  som  er  i  drift  paa  vandet,  man 
(udstod)  stor  Besværlighed  formedelst 
Storm  og  Driv -Iis.Holb.DH.II.666.  Oehl. 
NG.221.  Harboe.MarO.  Med  Drivisen  fulgte 
som  sædvanlig  flere  hvide  Bjørne.ITaMc/i. 
V.75.  Drivisen  fyldte  Bæltet,  og  (vinden) 
skruede  den  op  paa  Kysten.HCAnd.VII. 
13.  Brandes.X.16.  De  sidste  Dages  stærke 
Frost  har  sat  en  Del  Drivis  ind  i  Havnen. 
PoUlil907.3.  -jagt,  en.  (jæg.)  til  II.  dri- 
ve 3.2:  jagt,  hvorved  vildtet  drives  op  af 
hunde,   klappere  osv.;  ogs.   spec:  klapjagt. 


Drivjagt  har  afløst  søgende  3sigt.Bogan.II. 
180.  VigMøll.HJ.162.  Der  anstilles  ogsaa 
store  Driviagter  (paa  elefanter),  ved  hvilke 
hele  Flokke  fanges  paa  en  G&ng.BMøU. 
DyL.1.289.  -Jærn,  et.  (ogs.  Drivejæm. 
Moth.D145.  Feilb.).  til  II.  drive  1.2.  t) 
(nu  næppe  br.)  jærn,  hvormed  noget  drives 
fast.  VSO.  2)  d,  kalfatrejærn.  Moth.D145. 
D&H.  Feilb.  f  -kar,  et.  {jf.  ty.  treib- 
10  butte,  -fass  samt  ty.  treiben,  lægge  huder 
i  „farve";  garv.)  kar,  hvori  huder  lægges 
i  garverlud;  bedekar.  VSO. 1. 268.  -karl, 
en.  (jæg.)  til  II.  drive  3.2:  d.  s.  s.  Driver  3.2. 
VigMøll.HJ.184.  -kasse,  en.  (gart.)  til 
II,  drive  5.2:  drivbænk;  mistbænk.  MøllH. 
1.481.  BMøll.DijL.III.92.  ||  billedl:  *hin 
gamle  Kasse  (o:  Studenterforeningen)  ofte  | 
Drivkassen  var  for  svangre  Frihedsfrø. 
Rich.I.106.  Byen  var  som  en  uhyre  Driv- 
20  kasse,  afdelt  i  Rum  af  de  skærmende  Huse, 
næret  og  varmet  af  Gadernes  Gødning. 
TroelsL.lI.65.  -kile,  en.  (jy.)  til  II.  drive 
11  og  12  (jf.  II.  drive  1.2j:  dorsk  person,  saa- 
danne  forbandede  Drivkiler  og  Kludder- 
hoder  til  Tjenestefolk  en  har  nuom tider. 
Aakj.VB.38.  sa.FJ.36.  Bregend.  HB.  10. 
Feilb.I.207.  f  -korn,  en.  {vist  til  II.  drive 
1.1,  jf.  Bugsmække)  S?  spriyiqfrø,  Impatiens 
L.  vAph.Nath.II.63.  -kraft,  en.  (i  Drive- 
so  kraft.  Ørst.I.128.  MO.).  1)  (nu  1.  br.)  evne 
ell.  kraft  til  at  sætte  noget  i  bevægelse.  Krud- 
dets  J)Tiyelsia.tt.KSelskNyeSkr.I.(MO.).  en 
nys  ildsprudende  Dampvogn,  for  hvis 
Drivkraft  der  ikke  mere  er  Brng.Brandes. 
111.582.  2)  (fagl.)  kraftkilde  (fx.  damp), 
der  driver  en  maskine  olgn.  en  enkelt  Drive- 
kraft maa  frembringe  en  enkelt  Bevægelse, 
Ørst.1.128.  (skibe)  hvis  Drivkraft  , .  bliver 
0\ie.Riget.^'>U1913.1.sp.l.  \\  (sj.)merekonkr.: 
40  et  Ur,  hvoraf  man  Stykke  for  Stykke  havde 
udpillet  Fjeder,  Kæde,  alle  Værkets  Driv- 
kræfter.PowiiP.7J7i.iW.  3)  CP  overf.  anv. 
af  bet.  2:  aandelig  kraft,  drift  (3)  ell.  be- 
væggrund, som  driver  en  til  noget  (jf.  -fje- 
der 3,  -hjul  2).  En  eneste  Drivkraft  var 
indvendig  og  fyldte  hendes  Væsen,  skjønt 
utydelig. Goldschm. VII. 596.  Barndomsmin- 
derne ere  tidt  de  stærkeste  Drivkræfter  i 
en  XigøYe\se.Drachm.VD.125.  de  to  store, 
50  naturlige  Drivkræfter  i  Menneskelivet : 
Forplantningsdriften  og  Selvopholdelses- 
driften. Jafeiir?m.Z,7'.47.  -kraftig,  adj. 
(fagl.)  til  II.  drive  4.5;  om  gær:  som  besidder 
(megen)  gærkraft  ell.  evne  til  at  hæve  dejen. 
Prima  drivkraftig  PTessegær.Krak.l920.1L 
502.  -kvase,  en.  (fisk.)  kvase  til  (adle-) 
fiskeri,  med  drivvod.  Sal.VI.626.  -kolle,  en. 
(ogs.  Drivekølle.  Gram.Nucleus.1942.  MO.). 
(nu  kun  dial.)  til  II.  drive  1.2:  stor  kølle  ell. 
60  træhammer.  VSO.  Feilb. 
Drivl,  en.  se  Drevl. 
I>riv-niaal,  et.  (ur.)  en  slags  passer  til 
maaling  af  cylindere  olgn.  til  ure.  OrdbS. 
-maskine,  en.  (ogs.  Drive- j.  0  maskine 
ell.  motor,  som  sætter  noget  i  gang  ell.  driver 
noget.  Wolfh.MarO.250.  Ankerspillets  Dri- 


1001 


DriTmine 


DrivTej 


1002 


vevaa.skine.Scheller.MarO.  -mine,  en.  ^ 
en  ikke-forankret  mine  (jf.  -torpedo^.  Scheller. 
MarO.  -mnr,  en.  (sj.)  til  II.  drive  5.2:  mur 
(paa  solsiden),  op  ad  hvilken  frugttræer  olgn. 
vokser.  Olufs.(MO.).  -nedg^arn,  et.  (fisk.) 
d.  s.  s.  -garn  1.  Lov^U1888.§29.  -net,  et. 
(fisk.)  d.  s.  Scheller.MarO. 

Ørivning,  en.  ['drrvneri,  'driunei],] 
flt.  (i  bet.  2)  -er.  vbs.  til  II.  drive;  især: 
I)  til  II.  drive  1  ||  (fagl.)  til  II.  drive  1.3:  i"o 
det  at  lave  drevet  arbejde;  ogs.:  ciselering. 
Hallager.353.  FBFriis.KA.151.  Hannover. 
Tekn.129.171.  2)  til  II.  drive  3.  2.1)  (1.  br.) 
til  II.  drive  3.1 :  det  at  drive  kreaturer  (af 
sted),  især  i  flok  (jf.  I.  Drev  3.ij.  Blich. 
(1905-07 ).II.192.  2.2)  (jæg.)  til  II.  drive  3.2: 
det  at  drive  et  jagtomraade  af  (jf.  I.  Drev  3.3y. 
VigMøll.HJ.i34.  Af  den  Maade,  hvorpaa 
Drivningen  foregaar,  vil  Jagtens  Udfald 
mangen  Gang  aihænge.Sal.X.583.  \\  (konkr.)  20 
d.s. s.  I.  Drev  8.3  slutn.  Raavildt  kommer  bedst 
for  i  større  Drivninger  paa  20 — 40  Tdr. 
LsLnå.VigMøll.EJ.120.  Gaar  Jagten  hoved- 
sagelig ud  paa  at  skyde  Harer,  bør  Saa- 
terne  (Drivninger)  være  korte.Sal.X.583. 
3)  til  II.  drive  4  ||  f  (kern.)  til  II.  drive  4.4: 
en  slags  destillering;  sublimering  (jf.  Op- 
drivningj.  vAph.Chym.1.297.  4)  (bot.,  gart.) 
til  II.  drive  5.2:  frembringelse  af  blomster 
ell.  frugter  paa  en  anden  aarstid  end  den  30 
normale;  driveri  (1).  HavebrL.^208.  Driv- 
ning  af  Vin,  Fersken,  AnansLS.SaUVI.430. 

5)  til  II.  drive  6  ||  (nu  næppe  br.)  til  II. 
drive  6.1:  (gradvis)  forøgelse  ell.  forstærkelse. 
af  et  Slags  Jernerts  kan  (man)  ved  Ildens 
Drivning  frembringe  forskieUigt  Slags 
ieTn.KSelskNyeSkr.I.å39.     8mst.445.     MO. 

6)  til  II.  drive  10  ||  (fisk.)  til  II.  drive  IO.2: 
d.  8.  s.  Driveri  2.  den  større  Fare  ved 
Drivningen  er  Muligheden  i,  at  bUve  40 
paaseilet.  JMathiesen.  Det  nordsjell.  Fiskeri. 
(1853  ).15.  Drivnings-rnm,  et.[^(gart.) 
rum  (driv-bænk,  -hus),  hvor  planter  drives. 
D&H. 

t  Driv-ned,  et.  {jf.  ænyd.  drivenød, 
løsgaaende  kreatur;  omtydet  m.  tilknytning 
til  IL  drive  11;  foragt^  om  personer:  d.  s.  s. 
-kile  (sml.  -stud^.  Her  ere  alt  for  mange 
Drivnød  i  denne  By.  F/SO.  -ovn,  en.  (nu 
næppe  br.:  Driveovn.  vAph.(1764)).  (fra  ty.  50 
treibofen;  jf.  Drivehytte;  bjergv.)  ovn,  som 
benyttes  til  indvinding  af  sølv  fra  blyerts  olgn. 
OpfB.^  V.215.  -pnnsel,  en.  se  Drivepunsel. 
-rem,  en.  <^  (læder)rem,  hvorved  en  bevæ- 
gelse overføres  fra  en  remskive  til  en  anden. 
et  Utal  af  Hjul  og  Tridser  og  Drivremme, 
hvor  Raastoffet  smuttede  bort  i  en  Tilstand 
for  snart  efter  at  vise  sig  i  en  andien.Skjoldb. 
KH.27.Værkt.65.  SaVVl.430.  -ring,  en. 
(ogs.  Drivering.  MDL.  Feilb  ).  (isærbødk.)  60 
til  II.  drive  I.2:  ring,  som  drives  ned  omkring 
noget  for  at  holde  det  sammen.  Værkt.9. 
-sand,  et.  (ogs.  Drivesand.  Moth.D146). 
(nu  1.  br.)  sand,  som  drives  sammen  af  vin- 
den ell.  bølgerne.  Det  kalkblandede  Driv- 
sand  . .  kiendes  ved  SyTeT.BrUnnich.M.41. 


MO.  D&H.  -»Sit»,  en.  (efter  ty.  treibsatz; 
fagl.)  sats  paa  raketter.   D&H. 

drivse,  v.  se  drevse. 

l>riv-sejl,  et.  (^,  foræld.)  d.  s.  s.  Dri- 
ver 2.1.  Larsen.  OrdbS.  -sky,  en.  (nu 
næppe  br.  Drivesky.  0ehl.NG.282.  Grundtv. 
SS.I.531).  drivende  sky.  smaae  Drivskyer 
giver  ikke  alle  Tider  Regn.Biehl.Euph.68. 
*Maane,  som  hist  giennem  Drivskyen  skuer. 
Oehl.HE.107.  Solen  selv  bliver  kjed  af  Driv- 
skyers lunefulde  Paafund,  af  Ilingers  Usta- 
dighed. ffierfc.FI.588.  Kaalund.VG.53.  der 
(var)  store  Drivskyer  paa  den  blaa  Som- 
merhimmel, saa  at  snart  en,  snart  en  an- 
den Mark  . .  skiftevis  var  belyst,  mens  det 
Andet  laa  i  Skygge.Baud.GK.258.  Aakj. 
VB.133.  billedl.:  lette  Drivskyer  paa  Ven- 
skabets Himmel.  Rahb.E.III.159.  -snor, 
en.  0  snor  ell.  tov,  der  forbinder  to  skiver. 
Larsen.  D&H.  -spejl,  et.  (efter  ty.  treib- 
spiegel;  ii,  foræld.)  (lille)  cylindrisk  skive, 
anbragt  ml.  hmden  af  kanon-,  geværløb  olgn. 
og  projektilet  for  at  medvirke  ved  projek- 
tilets uddrivning  af  løbet;  spejl.  Bunden 
(i  kardæskbøssen)  —  en  Smedejærns-  elier 
Zinkskive  —  tjener  som  Drivspejl  for  Kug- 
lerne og  maa  derfor  være  saa  stærk, 
at  den  kan  overføre  Krudtgassens  Tryk 
til  Kuglerne,  uden  at  den  deformeres.5aZ. 
X.266.  -staal,  et.  se  Drevstaal,  -stange, 
en.  0  forbindelsesslang  paa  dampmaskiner, 
lokomotiver  olgn.  D&H.  -stok,  en.  (fagl.) 
til  II.  drive  I.3:  en  slags  ambolt,  der  bru- 
ges ved  drivning  (1)  (jf.  -ambolt^.  Aller.L 
921.  -stnd,  en,  (dial,  foragt.)  til  II.  drive 
11:  d.s.s.-nøå.  Aakj.B.187.  -tap,  en.  0 
I)  til  II.  drive  I.2:  lille  drivbolt;  dorn  (1). 
CollO.  2)  til  II.  drive  2.i:  tap  paa  et  driv- 
hjul. D&H.  -torpedo,  en.  ^  d.  s.  s.  -mine. 
Scheller.MarO.  -trosse,  en.  (fisk.)  trosse 
til  et  drivgarn.  Scheller.MarO.  -træ,  et. 
(f  i  bet.  1:  Drivetræ.  Moth.D146).  1)  til  U. 
drive  I.2 1|  f  (bødk.)  d.  s.  s.  -holt.  Moth.DlU. 
Il  (dial.)  d.  s.  s.  Dabe.  Feilb. 1. 208.  2)  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -tømmer.  Drivtræet,  der  opskylle- 
des tU  åem.Ing.EF.IV.73.  smst.13.  -tom- 
mer, et.  tømmer  (træ),  som  driver  om  paa 
havet.  VSO.  den  Mængde  Drivtømmer,  der 
hvert  Aar  kom  til  Skagastrand.JffaMc/t.F. 
35.  Scheller.MarO.  -vaad,  adj.  (jf.  dri- 
vende vaad  u.  II.  drive  13.2;  maaske  sa.  ord 
som  drybvaad;  især  dagl.)  saa  vaad,  at  van- 
det (sveden  olgn.)  driver  af  en;  gennemvaad ; 
dyngvaad.  Saa  drivvaad,  som  han  kommer 
op  af  Søen,  iler  han  tU  en  ny  StTiå.JSneed. 
(SkVid.n.ll2).  Det  vedblev  at  regne  .  . 
Vi  vare  driyvsiaåe.Bagges.DV.X.237.  driv- 
vaad af  Sveed.sa.L.J.5/4.  Aarestr.36.  *Sky- 
en  drivvaad  hang  paa  Firmamentet.Ba^'- 
ger.II.390.  *Grane  sit  Hoved  hæved,  |  fra 
hans  drivvaade  Mule  |  drypped  de  sorte 
Ringe  [  i  Vandets  Gylden-Gnle.Gjel.Br.l51. 
din  Pande  var  drivvaad  af  Sveå.AKohL 
MP. III. 88.  -vej,  en.  Co^fs.  Drivevej.  Gram. 
Nucleus.15.  VSO.).  (nu  især  dial.)  til  II. 
drive  3.i:  d.  s.  s.  Drift  5.3.  Der  var  (i  Jyl- 


1003 


Driwod 


]>rol(l)en 


1004 


land)  forsk] ellige  Veje,  der  brugtes  som 
„Drivveje"  eller  „slesvigske"  Yele.Feilb. 
BL.154.  -TOd,  et.  (fisk.)  vod,  som  trækkes 
af  et  fartøj,  der  driver  for  hakkede  sejl  (jf. 
-garn).  Moth.DUå.  Scheller.MarO.  Sal. 
XVIU.361.  -værdig,  adj.  (sj.)  til  II. 
drive  7.6;  om  værk,  virksomhed  olgn.:  som 
det  kan  betale  sig  at  holde  i  gang  ell.  oi  ud- 
nytte. Ertsen  er  sjælden  saa  rigelig  til 
Stede,  at  Lejestedet  er  drivværdigtSoi. 
VI. 27 3.  -Tserk,  et.  (\  Driveværk.  Eilsch. 
Term.32).  (vist  dannet  af  Eilsch.  (som  overs. 
af  lat.  machina^  efter  ty.  treib-,  triebe- 
werk)  0  maskine,  som  driver  ell.  holder 
noget  i  gang.  Eilsch.Term.32.  Til  alt  op- 
tænkes Drivværk  for  at  spare  Menneske- 
hænder. Grundtv.  (MO.J.  Brandes.  (Pol.  ^^h 
1921.8.sp.6).  TeknMarO.  \\  hilledl:  At  bevæ- 
ge Naturens  hemmelige  Drivværk.Mwwsf. 
(MO.). 

I.  I^rog,  et.  [drmq]  Høysg.AG.34.  hest. 
f.  -et  ['drcoq'a^];  fit.  d.  s.  ell.  f  -e  (Grundtv. 
SS.IV.175),  hest.  f.  -ene  [idrcnq'ana]  (ænyd. 
d.  s.,  jf.  no.  drog,  si\  dial.  drog,  eng.  dxal. 
draich;  hesl.  m.  III.  drage;  het.  2  skyldes paa- 
virkn.  fra  mnt.  droch  (hvorfra  ogs.  oldn. 
d(i)rokkr^,  hesl.  m.  Draug,  bedrage)  1)  men- 
neske uden  lyst  ell.  evne  til  (nyttig)  virksom- 
hed. I.l)  udueligt,  sløvt,  sendrægtigt  men- 
neske; døgenigt;  dagdriver,  (ofte  m.  over- 
gang til  het.  1.2).  Moth.D150.  opofre  sit  Liv 
for  at  frelse  et  unyttig  I)rog.Holb.NF.I.39. 
*tit  maaskee  de  (o :  gerrige  forældre)  spare 
til  I  Et  Drog,  der  giør  dem  kun  i  Graven 
SpotStuh.79.Buge.FT.336.NordBrun.(Rahh. 
LB.I.396).  *Nu  har  du  det  saa  got,  du 
dovne  Brogl Bagges.ComF.108.  jeg  er  et 
unyttigt  Drog,  som  blot  taales,  fordi  jeg- 
intet  Ondt  g\øv.Blich.II.193.  et  Drog  er 
det,  der  ligger  under  Dynen,  tU  han  kvæ- 
les, fordi  det  ikke  er  Livets  Maal  at  trække 
Vejret.fiømi?.I2.85.  JakKnu.GP.23.  Feilb. 
1.2)  dtim,  indskrænket  person;  dosmer, 
(ofte  m.  overgang  til  het.  l.i^.  Iteenh.II.46. 
*Man  leeder  efter  Hoveder,  |  Man  Drog 
i  Nødsfald  tager.  Holb.Skiemt.G2v.  *Naar 
man,  (som  lett  kand  skee)  sig  kand  et  Ord 
fortale,  |  Tør  han  een,  som  et  Drog  og 
Idiot  afmale.-FrJffom.Pilf.i49.  *Hør,  du  for- 
gyldte Drog!  I  Har  du  honette  Folk  for 
^a.T?Wess.l56.  *Her  staar  Holofernes  og  i 
Batseba,  hans  Kone,  |  der  ved  Hjælp  af 
mangt  et  Drog  I  skaffer  ham  en  Krone. 
PAHeih.TJS.612.  *Den  Frugt  paa  godt  og 
ondt  gjør  Droge  |  Som  Gud  er  selv,  saa 
kloge.Grundtv.SS.IV.175.  *Dumme  Drog!  | 
Selv  om  Vejen  du  jo  leåer.Heib.Poet.IV. 
36.  *Jeg  er  et  Drog!  |  Jeg  dumme  Nar! 
jeg  Tossefaar.TFmf^.y.i^S.  Drachm.DJ.I. 
29.  2)  (1.  br.)  fej,  ussel  person;  nidding; 
usling;  kryster.  *Den  Feigeste  kan  blive 
kiæk,  I  Den  Kiækkeste  et  Drog.CFrm. 
Poet.80.  *Forbandet  være  det  Niddings 
Drog,  I  Som  nu  sit  Blod  vil  spare !  S/orm. 
8D.144.  *du  feige  Drog!  |  Den  vakkre 
Kunstner  agter  du  at  plyndre.  OeR  C.  248. 


*0g  ve  det  usle  Drog,  |  Der  elsker  ei  sit 
Sprog.PFaber.VV.4(jf.  het.  l.i;. 

II.  drog,  præt.  af  III.  drage. 

Droge,  en.  se  Drogue. 

Drogeman,  en.  se  Dragoman. 

Drogeri,  et.  se  Drogueri. 

droget,  adj.  ['drmqa^]  (sj.)  adj.  til  L 
Drog  1:  sløv  ell.  dorsk  som  ei  drog.  D&H. 
Laurids,  som  hidtil  ikke  har  vist  stort 
10  Mandemod ,  men  været  tung  og  droget. 
BerlTU.ynl  918.Aft.3.sp.4. 

Drogiist,  en.  se  Droguist. 

Drogman,  en.  se  Dragoman. 

Drogne,  en.  (ofte  skrevet  Droge^.  ['drå*- 
qa,  'dro'qo;  ogs.  -ga]  flt.  -r.  (fra  fr.  drogue; 
af  uvis  oprindelse ;  T  og  med.)  især  i  flt.,  om 
raa  ell.  halvt  tilberedte  stoffer  fra  plante- 
ell.  dyreriget  til  medicinsk  ell.  teknisk 
brug;  materialvarer.  Meyer.^Arup.H.101. 
20  VareL.^182.  Drogneri,  et.  (ogs.  Drogeri j. 
[dråqa'ri-,  droqa'ri';  ogs.  -ga'ri';  i  ssgr.  -iri-] 
flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  drogerie,  af  fr. 
droguerie;  Y,  nu  1.  br.)  1)  d.  s.  s.  Drogue 
(især  i  flt.).  VareL.(1807).II.208.  2)  forret- 
ning, hvor  droguer  tilberedes  og  forhandles; 
materialhandel.  V80.  VareL.^182.  I>ro- 
gneri-handel ,  en.  [1]  (nu  1.  br.)  (han 
slap)  ud  af  Giftblanderiet,  som  Brynjulf- 
sen  kaldte  Material-  og  Droeuerihandelen. 
30  Drachm.F.I.205.  Drognist,  en.  (ogs. 
Drogist^.  [drå'gis(i,  dro-]  flt.  -er.  (fra  fr. 
droguiste)  T  forhandler  af  droguer;  mate- 
rialist. Moth.D151.  VSO.  VareL.H82. 

I>rol(l)eii,  propr.  [idr(ol(8)n,  'drå*l(8)n] 
(jf.  SV.  dial.  droU,  djævel,  ond  aand,  no.  droU, 
noget  stort  ell.  tykt,  kugle,  knude  olgn.,  ty. 
(dial.)  droU,  klump,  plump  person,  skælm, 
nisseagtigt  væsen  m.  m.,  lioll.  drol,  noget  trindt, 
lille  tyk  person,  skælm,  djævel;  oprindelse  uvis, 
40  mulig  hesl.  m.  drille,  dreje  (grundbet.:  rund 
tingest?);  jf.  Draaden,  Draaren  samt  Drum- 
mer(en)  ||  foræld,  ell.  dial.  (sjælL,  gldgs.,  se  Le- 
vin. Hjortø.OS.98;jy.,  se  Feilb. 1. 208. IV. 108)} 
som  navn  paa  fanden;  især  i  eden  drol- 
len  splide  mig  (ad),  fanden  skal  rive 
mig  i  stykker.  Drolen  splide  mig  ad  om 
jeg  kandf  faa  i  mit  Hoved,  at  det  er  jeg. 
Holh.Jep.II.l.  Var  jeg  Jupiter,  hun  (0:  Ve- 
nus) skulde  drolen  spliide  mig  ad  faae 
50  andet  at  bestille  end  at  løbe  om  at  cople 
Folck  sammen.sfl.Z7Z.J.5.  fort  Been;  Drol- 
len  skal  splide  jer  ad,  om  I  icke  gaar.sa. 
Jep.1.5.  Nej  hør  eengang,  drolen  spliide 
Jacob,  om  hånd  vil  lade  sig  sige.sa.iiJ. 
V.9.  Det  er  jo  kun  en  Mark;  jeg  skal  Drol- 
len  splide  mig  have  24  Skilling.  TT'ess.ife.F. 
70.  TBruun.Pr.l70.  Jeg  tør,  Drollen  splide 
mig,  ikke  løbe  over  GisÅQn.Heib.Poet.V.287. 
jf.:  *Saa  skal  du  Draalen  splitte  mig  min 
vise  ogsaa  \øYe\ARecke.P.7.  ||  (sj.)  i  anden 
forh.  mine  Been  vil  icke  bære  mig  . .  nej 
Drolen  far  efter  mig  om  de  vil  staa.-EToifc. 
Jep.1.7.  Kommer  kuns,  i  Hunde,  een  for 
een,  saa  skal  a,  drolen  ta  ved  mej,  viise 
jer,  at  a  er  Kaal  for  jer  Hat.sa.llJ.II.l. 
„Det  er  jo  Vester  Paradiis  (o:  etlogihiis)."' 


60 


1005 


drollig 


Dronning 


1006 


—  „Det  maa  være  droUen  ikke  Paradiis, 
det  var  et  Helvede  for  mig."  smsf.  7.  Ji. 
*Drollen  ryv  og  klyve  (o:  rive  og  kløve). 
Wadsk.47. 

drollig;,  adj.  {fra  ty.  drollig;  vist  hesl. 
m.  Drol(l)en;  nu  næppe  br.  undt.  maaske 
dial.,  jf.  MDL. (Falster))  naragtig;  snur- 
rig; pudsig.  Dette  Stykke  udmærker  sig 
ikke  ved  nogen  videre  vittig  Dialog;  men 
ved  det  NationaldroUige  i  Situationen.  OeR 
Er.III.17 7.  (stykket)  er  ret  „drolligt"  at 
læse;  men  jeg  troer  ikke,  det  kan  spilles, 
HCAnd.Breve.I.313. 

JDrom,  en.  [dro'm]  (ogs.  Dromer.  Ing. 
VSt.74).  flt.  -er.  {af  mlat.  dromo,  gr.  dro- 
mon,  hurtigsejlende  skib,  egl.  „løber",  hvoraf 
ogs.  oMn.  dromundr  (se  Dromundj;  jf.  ogs. 
glda.  dromedarius  i  sa.  bet.  (Kalk.V.187); 
foræld.,  sj.)  en  slags  (langt,  hmiigsejlende) 
skib.  Drom  . .  Er  et  slags  lange  lastskibe, 
som  nu  kaldes  en  fløite.Moth.DlSl.  Med 
Dromer  og  Knorer  er  der  vist  ved  de  tu- 
sinde Snekker.In^.FS.JJI.59. 

Dromedar,  en.  [droma'da-V]  flt.  -er. 
(foræld,  m.  lat.  form  (og  bøjning):  Drome- 
darius. (f  Dromedares.  Moth.Conv.D70). 
flt.  -rier^.  {ænyd.  dromedarges,  (flt.)  dro- 
medarier,  glda.  (flt.)  drommeldarii  (jf.  u. 
Dromj,  jf.  mnt.  drummeldar,  af  sen.  lat. 
dromedarius,  gr.-lat.  dromas,  egl:  løber, 
traver)  1)  (zool.)  den  enpuklede  kamel, 
Camelus  dromedarius  Erxl.  (han)  sendte 
brevene  ved  løbernes  haand,  paa  heste, 
ved  dem,  som  rede  paa  dromedarier  (1871: 
TiSiyere).Esth.8.10(Chr.  VI).  Mich.l.l3(  Chr. 
VI).  (han)  maatte  tage  Flugten  paa  en 
Dromedario-iToZfe.  Eh.  1. 158.  Schytte.  IR. II. 
S79(se  u.  bespørge  2.ij.  Dromedaren,  eller 
Kamelen  med  eenF\ikke\.Ra/f.(1784).497. 
en  heel  Caravane  med  alle  sine  Drome- 
åaTieT.Bagges.L.1.248.  BøvP.I.491.  2)  overf. 

2.1)  (dagl.)  som  skældsord:  klodset,  dum  per- 
son; dosmer;  drønnert.  (jf.Holb.Er.Il.2). 
*Troer  han,  Mosjø,  jeg  kan  ei  see,  |  Hvad 
der  er  sundt  og  dygtigt?  |  Er  jeg  et  Fæ, 
en  Dromedar?&oZst7F.37.  Aa  den  Dro- 
medar han  gjør  vist  ingen  Fortræd.Hosir. 
ÆS.II.2.  Har  Du  ingen  Levemaade,  Din 
Dromedar. Schand.BS. 47.  de  græsseligste 
Dromedarer   overfor  KunstJpJac.II.lSO. 

2.2)  (sj.;  spøg.)  om  en  gammel,  udslidt  hest; 
krikke.  *Men  dumme  August  slog  et  Knald 
I  med  Pisken,  da  han  saa  |  den  gamle 
Dromedarius  |  midt  i  Manegen  staa..Levy. 
Bv.22.  Dromedar-flue,  en.  [1]  (zool.) 
et  insekt  af  de  netvingedes  orden,  hvis  hoved 
og  forkrop  minder  om  en  kamels  hals;  ka- 
melhalsflue.  Sal.V.494. 

Dromer,  en.  se  Drom. 

Dromet(e>,  en.  se  Trompet. 

dromme,  v.  se  drumme.  Drom- 
men,  Drommer(en),  se  Drummer- 
(en).   dromse,  v.  se  drumse. 

Dromnnd,  en.  flt.  -er.  {fra  oldn.  dro- 
mundr,  se  Drom ;  foræld.)  d.  s.  s.  Drom.  Oehl. 
RL.86.  *Han  har  talt . .  |  Foruden  Espinger 


og  mindre  Snekker,  |  Tyve  Dromunder.sa. 
P.279.  Siden  stødte  (han)  i  Middelhavet 
paa  et  stort  Hedninge-Skib,  som  de  kalder 
en  Dromund.  Grundtv.Snorre.III.295. 

t  Drond(-art),  en.  {af  uvis  oprindelse) 
3(  hampagtig  hjortetrøst,  Eupatorium  can- 
nabinum  L.  Moth.D151.  VSO. 

I.  Drone,  en.  [idro-na]  flt.  -r.  {<vAph. 
(1764),  jf.  ænyd.  drene,  sv.  dial.  dronje; 

10  fra  nt.  drone,  hty.  drohne  (ogs.  trehne^,  jf. 
gr.  dial.  thrénax,  drone,  sanskr.  druna,  bi 
besl.  m.  drøne  (jf.  I.  dræne^,  egl.  „brum- 
mer", jf.  SV.  dronare,  drone  ||  især  zool., 
1.  br.  i  folkeligt  sprog  ell.  dial.,  jf.  Liggebi, 
Sværmebi,  Vandbi)  hanbi.  Han-Bierne 
eller  Humlerne  .  .  Almindelig  Mand  hos 
os  kalder  dem  ellers  de  store  Bier  . .  men 
.  .  jeg  vil  herefter  i  dette  Skrift  kalde 
dem  Droner.Fleischer.B.68.   MHans.H.133. 

20  BMøll.pyL.III.250.  Biavl.  8.  \\  O  overf., 
om  uvirl^omme,  unyttige  mennesker,  nydel- 
sesmennesker ,  som  snylter  paa  andre.  *Thi 
vil  vi  lade  disse  Droner  fare,  |  Som  Hon- 
ning slikke  vel,  men  samler  Q\.Blich.D.II. 
224.  han  (var)  Søn  af  en  Godsejer  —  en 
Drone  altsaa.Tilsk.l919.I.60.  jf.  Jørg.EA.4. 

II.  drone,  v.  se  drukne. 
Drone-moder,  en.  [I]  (fagl.)  Mister 

en  Familie  (af  bier)  sin  Dronning  eller 

^  denne  bliver  Dronemoder,  d.  e.  kun  kan 
lægge  I>roneæg.Biavl.23.  -slag,  et.  [I\ 
(fagl.)  den  begivenhed  i  bikuben,  hvorved 
dronerne  dræbes  ell.  udjages.  MBeyer.Ill.Bi- 
ven.(1851).12.  Droneslaget  .  .  foregaar  i 
Slutningen  af  Juli  eller  Begyndelsen  af 
Angust Biavl.  186.  -slagtning,  en.  [I] 
(fagl.)  d.  s.  Brehm.DL.III.3oO. 

Dronning,  en.  ['dr(onei|,]  Høysg.AG. 
31.  (poet.,  foræld.,  nu  sj.  Drotning  ['dr(od- 

40  neii]  Staffeldt.77.  brugt  af  Oehl.  i  Stærkodder^ 
(1812),  men  ændret  til  Dronning  i  udgaven 
Oehl.(1841).I.  parodierende:  *Med  Purpur- 
Bræm  og  Fløjels-Skrud  |  vi  kejse  Dig  til 
Drotning  prud!  Hostr.  (Studenterkom.  96))^ 
flt.  -er.  {glda.  drotning,  drodning,  dronning;; 
run.  drottning,  herskerinde,  frue;  oldn.  drot- 
ning, herskerinde,  frue,  dronning,  kvinde  af 
kongelig  slægt;  ajl.  af  drottinn,  se  Drot) 
t)   herskerinde  i  et  kongerige  ell.  en 

50  konges  hustru.  Kongen  . .  satte  den  kon- 
gelige Krone  paa  (Esthers)  Hoved  og  gjor- 
de hende  til  'Dronning.Esth.2.17.  Der  er 
60  Dronninger  og  80  Medhustruer  og  utal- 
lige Jomfruer.Iføjs.6.8.  Siig  til  kongen, 
og  til  dronningen  (1871:  Herskerinden 
(onm.:)  d.  e.  Kongens  Moderj:  fornedrer 
eåer.Jer.l3.18(Chr.VI)(jf.  29.2).  Kejserin- 
den, gelejdet  af  Dronninger.flbi6.jÉ2?.IJJ.^ 
246.   hånd  blev  saa  opløyed  ved  Jer  for- 

60  bintlige  Skrivelse  at  hånd  giorde  mig  Høy- 
tid, som  jeg  kunde  været  en  Dronning. 
KomGrønneg.II.35.  *med  Guldkrone  paa 
I  Kom  den  ædelig  Bronning.Oehl.HK.llS. 
*Naaden  hun  er  af  Kongeblod,  |  Vil  ej 
med  Dronninger  \}ytte.Grundtv.SS.III.374. 
*Du  er  min  Dronning,  Atle  er  min  Drot. 


1007 


Dronning 


dronninglig 


1008 


8a.PS.II.395.  de  talte  om  Pynt  og  Stads 
og  at  være  deilig  som  en  Dronning.  JTC 
And.YI.19.  Jeg  har  tilbudt  at  ville  ægte 
hende;  jeg  har  behandlet  hende  som  en 
Iironm.ngBchand.F.471.  jf.:  *Abraham  sad 
i  Mamre-Lund,  |  Han  var  en  Hyrdekonning 
. .  I  Og  Sara  hed  hans  BTonning.Orundtv. 
SS.II.45.  II  dronningen  af  Saba,  se 
lKg.10.1.  jf-'-  For  et  Aar  siden  gjaldt  hun 
ovre  i  Skjenkestuen  for  et  lille  Fjog,  og  lo 
nu  er  hun  bleven  dem  som  et  Vidunder, 
som  en  Dronning  af  Saha..FalM.IL.I.283. 
se  ell.  knæle  for  dronningen  af  Saba,  sel- 
skabsleg; se  Feilb.  \\  dronningens  kvar- 
ter, ^  det  ene  af  de  to  hold,  hvori  besæt- 
ningen paa  et  orlogsskib  er  delt  (bagbords- 
vagten;  mods.  kongens  kvarter).  SøLex. 
(1808).  Scheller.MarO.  Sal.XI.136.n  dron- 
ningens morgensko,  S^  (jy.) tøffelblomst, 
Calceolaria  L.  Feilb.IV.108.  20 

2)  (især  fD)  overf.,  om  den  ypperste 
blandt  flere.  2.1)  om  kvinder  ||  (poet.)  om 
jomfru  Marie:  *Den  høie  Naadens  Dron- 
ning, I  Den  rene  3oiniTu.Winth.HF.106.  \\ 
om  (den  øverste  blandt)  gudinder  olgn.  (jf. 
Alfe-,  Fedronning  ofl.).  Kvinderne  ælte 
Deig,  for  at  lave  Kager  til  Himmelens 
Dronning  og  udøse  Drikoffer  for  andre 
Guder.Jer.7.l8.  Naar  Gudindernes  Dron- 
ning gir  et  Nick,  maae  jeg  lave  mig  til  30 
at  Teyse.IIolb.Ul.Prol.  *Himlens  Dronning, 
Venus,  hør  min  BønlTode.V.40.  jf.  bet.  2.2: 
Venus  (o:  stjernen)  erYsLårsdtenensDTon- 
ningllBaunkiær.ID.SOG.  \\  (poet.)  hersker- 
inde, mit  hjertes  dronning  o:  min  el- 
skede. *Hun  med  hine  brune  Krøllers 
Vrimmel  . .  |  Hende  har  jeg  overmodig 
kaaret  |  Til  mit  Hjertes  hemmelige  Dron- 
ning. PMøW.fiS^s;.!.  i  09.  jf.:  *Kom,  hvil 
nu  din  Kind  ved  Festkongens  Bryst,  i  40 
Min  Kjærligheds  Dronning.Iw^'.Di).  VI.157. 
Mangel  paa  den  kvindelige  Værdighed, 
der  skal  præge  „Dronningen"  i  den  unge 
Mands  Dvømme.PoW lol919.3.sp.3.  ||  nu  især 
om  den  mest  fejrede  kvinde  i  en  kreds,  ved 
en  fest,  et  bal  olgn.  Hun  er  en  dronning 
iblant  dem.Moth.D153.  (han)  vidste  hende 
at  være  Dagens  Afgud,  Dronningen  ved 
alle  Forlystelser. Bahb.Fort.II.437.  Festens 
Dronning,  den  lille  . .  Prindsesse.iw^'.Æilf.  «) 
III.167.  *Dione  kom  i  Mode,  og  naturlig 
I  Blev  hun  nu  Dagens  Dronning.PrtLlf.r. 
43.  en  Kreds  af  Damer  og  Herrer,  hvor 
hun  var  Dro'anmg.Goldschm.VI.284.  her 
var  hun  Ballets  absolute  Dronning.JBø^'^. 
JT.37(jf.  Baldronning),  (hun)  svang  sig 
op  til  at  blive  . .  en  Theatrets  Dronning, 
hvis  Throne  var  selve  den  store  Opera  i 
Fa.ris.DagNyh.^/3l913.1.sp.3.  2.2)  ved  personi- 
fikation II  om  byer,  lande  olgn. :  Stædernes  60 
Dronning  Troia.Holb.Ul.III.2.  *Dronnin- 
gen  blandt  alle  Jordens  Stæder  (o:Bom). 
Bagges.SkB.246.  PalM.ND.153.  Dronningen 
for  alle  Skjønhedspunkter  er  dog  Villa 
Serhelloni.Bille.Italien.1.95.  om  Danmark: 
•hver  en  Tone,  der  minder  os  om,  |  at  du 


var  Dronning  i  l:ioråen.Lemb.D.124.  •Vi- 
kingemoder, Dronning  paa  lidvet.Ploug.I. 
119.  jf.:  *Her  rider  Ærens  Konning,  | 
Glæd  dig,  du  Zions  Dronning  (o:  Jerusa- 
lem)! SalmHus.247. 2.  II  om  noget  abstr.:  Ret- 
færdighed er  en  Dronning  iblant  Dyderne. 
VSO.  De  moderne  Videnskaber  .  .  drev 
den  gamle  Teologi  ud  af  dens  Stilling 
som  „Videnskabernes  Dronning''. Blaum.Sk. 
109.  II  om  blomster  (jf.  nattens  dronning 
7idf.):  *Rosen  .  .  Blomsters  hulde  Dron- 
ning. Bagges.Bos.Dedic.  f  dronning  i 
engene,  ^  mjødurt,  Spiræa  ulmaria  L. 
(jf. Engåronmng).  JTusch.236.  ||  nattens 
dronning.  1.  (poet.)  maanen.  luerød  frem- 
steg Nattens  Dronning  over  Bøgeskovens 
. .  K^ni.Blich.I.570.  Ing.BSE.VII.165.  2.  Sf 
en  kaktus,  Cereus  grandiflorus  MUL,  hvis 
blomster  aabner  sig  om  aftenen  og  kun  va- 
rer een  nat.  *Snehvide  Kaktus,  Nattens 
Dronning  \)\y.Becke.SB.55.  Sal.IV.184. 

3)  (zool.)  den  æglæggende  hun  i  et  sam- 
fund af  honningbier  (ell.  termitter  og  myrer. 
Brehm.DL.III.383.463);  bidronning  (jf. 
Viser;  sm?.  Bikonge,  Bimoder^.  Hunbierne, 
som  kaldes  Bie-Dronninger  eller  og  Bie- 
mødre  . .  De  Gamle  kaldte  dem  Konger 
efterdi  deres  Eaøn  maa  have  været  dem 
ubevidst.  vAph. Nath.  1. 226.  FleiscJier.  B.  73. 
MHans.H.133.  Moderbien  eller  Dronningen, 
som  den  sædvanlig  kaldes. JBiavZ.  7.  ||  i  sam- 
menligninger: den  døde  Tyrans  Hær  ad- 
splittes, som  en  Bisværm  uden  Dronning. 
Ing.PO.  11.79.  »En  Dronning  lig  blandt 
Bier,  der  Kvinden  sad  blandt  Mænd. sa. 
BSE.VI.262. 

4)  en  af  officererne  i  skak  (jf.Dume 
5.b).  Skak.  (1773).  8.  Dronningen  er  den 
bedste  og  anseeligste  Figur,  saavel  til  at 
beskytte  sin  Konge,  som  til  at  angribe 
Fienden.Spillebog.(l  786).188.  *du  Erstatning 
skylder  mig  for  Mat' en,  |  Som  med  din 
Dronning  du  i  Gaar  mig  g3LV.PalM.V.106. 
TroelsL.^  VI.157.  Drachm.T.80.  Legeb.I.c.19. 

Dronning-  ell.  (nu  oftere)  Dron- 
ninge-,  i  ssgr.  (især  af  Dronning  1^.  -ag- 
tig,  adj.  Camillas  dronningeagtige  Skik- 
'kelse.Ing.LB.IV.20.  en  uforstyrrelig,  dron- 
ningeagtig  ^ilskerlneå.EBrand.TJB.20.  -bi, 
en.  (sj.)  d.  s.  s.  Bidronning,  Dronning  3. 
*Du  ligner  Dronningbien,  |  Har  Mænd, 
men  ingen  'Konning.Oehl.NG.270.  naar  Bi- 
dronningen  lægger  Æg  i  almindelige  smaa 
Celler,  saa  bliver  der  menige  Bier  deraf, 
Arbejdsbier.  Men  naar  hun  lægger  samme 
Slags  Æg  i  store,  rummelige  Celler,  saa 
bliver  der  Dronningbier  af  åem.JVJens. 
EE.204.  -bonde,  en.  [4]  den  bonde  i  skak, 
som  staar  lige  foran  dronningen.  Skak.(1916). 
8.  -flej,  en.  [4]  i  skak:  d.  s.  s.  -side.  Skak. 
(1916). 8.  -krone,  en.  (bispen  satte)  den 
danske  Dronningkrone  paa  Brudens  lyse, 
deilige  L okker. Zw.^. 5:^.21.356.  sa.VS.I.187. 
en  ellevetakket  Dronningekrone.Po^'aM.n. 
163.  GJ  dronninglig,  adj.  ['drmneiili] 
(ænyd.  d.  s.)  adj.  til  Dronning  1  (og  2):  hø- 


1009       I>roniiins(e)l»ber 


drosle 


1010 


rende  til,  ejendommelig  for,  mindende 
om  en  dronning,  dend Dronninglige  Crone. 
Seidelin.26.  Iblandt  de  prægtigste  Bygnin- 
ger i  denne  Bye  var  det  Dronninglige 
lia.Tem.Bagges.NK.153.  *Daners  Konge- 
Frue,  I  Skinnende  af  røden  Guld,  |  Dron- 
ninglig at  skue. Grrundtv.Bjow.58.  Dron- 
ningen (mildner)  hendes  Kval  ved  søster- 
lige og  dronninglige  Ord.Brandes.VI.114. 
Guds  dronninglige  Moder.  Jørg. RB. 8.  Hun 
havde  smilet  saa  venligt  og  naturligt,  og 
dog  saa  dronningligt,  da  han  hilste. Jak 
Knu.A.312.  jf.:  *Champagnes  dronninglige 
Vin,  I  Som  ildner  og  som  kvæger.Recke.FJ. 
52.  Dronning:(e)-leber,  en.  [4]  i  skak: 
løberen  paa  dronningesiden.  Skak.(1916).7. 
•mand,  en.  (sj.)  en  dronnings  ægtefælle, 
som  ikke  er  konge;  prinsgemal.  Prins  Albert, 
Dronningmanden  i  England.DanmBigHist. 
VI1.S44.  -mine,  en.  (hun)  saae  paa  ham 
med  sin  J)Tonmngeinme.nFEw.ChL.45. 
Med  en  komisk  Dronningmine  rakte  hun 
sin  hvide  Haand  imod  ha.m.Schand.TF.11. 
155.  GJ  -navn,  et.  en  dronnings  titel  ell. 
værdighed.  (Kalk.V.187).  *Jeg,  Engelsk  født 
og  kiæk,  nu  vilde  vise  mig  |  Værd  danske 
Dronningnavn  at  have  nydt  med  dig.Stockf. 
(Rahb.LB.II.518).  Fru  Elisabeth  fra  Sege- 
berg,  der  endnu  ofte  benævnedes  med 
Dronningnavnet.Jn^'.PO.Ji.iO^.  sa.KE.II. 
199.  -side,  en.  [4]  i  skak:  den  (venstre) 
side  af  brættet,  hvor  dronningen  staar  (jf. 
-fløj;.  Skak.(1916).7.  -springer,  en.  [4] 
i  skak:  springeren  paa  dronningesiden.  Skak. 
(1916). 7.  -stol,  en.  (poet.)  en  dronnings 
trone,  (ofte  overf.).  *Freja  selv,  den  bedste 
Frue,  I  Har  i  dig  (o:  Akselstad)  sin  Dron- 
ningstol. GrrMnfto.PS.FI.558.  de  herskende 
Byer,  der  kaldte  sig  Dronninger  paa  Jor- 
den . .  maatte  snarlig  paa  Dronningstolen 
lære  at  skjælve  for  Vaabengnyet  fra  en 
talringe  lioh.snist.III.104.  *Brudelys  paa 
Mose  I  Straaler  som  en  Sol,  |  Og  Proven- 
ces Rose  I  Paa  sin  Dronningstol.Hei&.Poef. 
11.137.  Lemb.DS.40.  -taarn,  et.  [4]  i  skak: 
taarnet  paa  dronningesiden.  Skak.(1916).7. 
-tafler,  pi.  ^  (dial.)  stormhat,  Aconitum 
Napellus  L.  JTusch.3.  -vind,  en.  ^  med- 
vind lige  agter  ind;  strygende  medbør.  *Med 
Pres  af  Seil,  for  Dronningvind,  |  Som 
kjørtes  den  af  Heste,  |  En  dansk  Fregat  ved 
Downs  løb  ind.Drachm.DM.85.  *langt  ude, 
hvor  Bølgerne  gløde, )  Glider  en  Seuer  for 
'Dronningevind.Recke.LD.25.Scheller.MarO. 
Dront,  en.  se  Drunt. 

I.  Dronte,  en.  (ogs.  Drunte.  CBernh. 
(Personalhist.  Tidsskr.  3R.VI.  (1897).  117)). 
['dronda;  'drconda]  flt.  -r.  {af  holl.  dronte; 
jf.  (som  navn  paa  sa.  fugl):  Svanen  med 
tietXen.vAph.Nath.  VII.695)  '^  en  stor,  plump, 
(næsten)  vingeløs  fugl  (Didus  %neptus  L.),  som 
endnu  i  17.  aarh.  levede  paa  øen  Mauritius. 
Naturhist. Tidsskr. IV.  (1842143).  71.  Lutken. 
Dyr.212.   BøvP.II.405. 

II.  Dronte,  en.  se  Drunte.  III.  dronte, 
V.  se  drunte. 


Drops,  pi.  [drwbs]  {fra  eng.  drops,  egl. 
„draaber")  T  en  slags  (syrlige)  bolsjer.  Sal. 
V.497.  II  heraf  Drops-koger  (DagNyh.^^/io 
1911.A.2.sp.3)  ofl. 

Di'oren,  se  u.  Draaden. 

I.  Dros,  subst.  [drcos]  uden  flt.  {ænyd.  d.  s.; 
fra  mnt.  drose,  pestbyld,  jf.  ty.  (drus,  druse) 
driise;  m.  h.  t.  bet. -udvikling en  jf.  Pokker; 
foræld.)  i  forb.  guds  dros  brugt  som  ed 

10  (fx.  alni.  af  Chr.  II,  se  Allen.II.86).  Holb. 
DH.II.129.  Hvad  er  dette?  Guds  Drossl 
hvem  taler  jeg  da  med?Sams.II.47.  „Vilst 
Du  give  mig  den  liden  Kammersisken  med 
til  at  fløjte  for  mig  . .?«  Christian  (IV): 
„Guds  Dros!  Hvorfor  e\\''Blækspr.l898.19. 
*Pas  Een  og  Pas  To  —  Ja  Guds  Dros 
hvor  det  gik  |  til  Banden  og  Bægermusik. 
HSeedorf. Mod  fremmedeStjærner. (1919  ).49. 

II.  Dros  ell.  Drose,  subst.  (no.  drose, 
20  dynge  af  urenset  kom,  flok,  sv.  dtal.  dråse ; 

vist  besl.  m.  mnt.  dros,  druse,  bundfald, 
bærme,  gær,  ty.  drusen,  eng.  dross  samt  med 
drysse,  jf.  oldn.  dreyri,  (dryppende)  blod; 
dial.)  1)  (bornh.)  bundfald;  grums  (i  kaffe 
ell.  honning).  Esp.422.  2)  aske  af  tang , 
brugt  til  saltkogning,  ^å  Lefiø.''ilfo<A. 
Di51.  jf.  VS  O.  3)  (paa  Fanø)  smaa  stum- 
per brunkiil,  der  driver  ind  paa  stranden, 
og  hvori  rav  findes.    Feilb.I.213.    CVaupeU. 

30  (Medd.  fra  da.  geol.  Forening.  Nr.12.1906.50). 
I.  Droske  ell.  (nu  sj.)  Drosche,  en. 
[^drmSd ;  gldgs.  ogs.  'drmsga]  flt.  -r.  {laant  i  1. 
halvdel  af  19.  aarh.  gennem  ty.  droschke  fra 
polsk  ell.  russ. ;  jf.  det  ældre  Hyrevogn)  (let- 
tere) køretøj  brugt  til  lejekørsel,  dels  (især 
tidligere)  om  vogn  trukket  af  heste  (som  regel 
een),  dels  om  automobil  (automobildroske), 
(i  London  vil)  en  Hyrekusk  ikke  . .  vende 
sin  Vogn  for  en  halv  Shilling,  som  vi  i 

40  en  pæn  Drosche  kan  kiøre  tverts  igien- 
nem  Khvn  for. Grundtv.E. 18.  En  Aften  i 
Komødien  befandt  han  sig  ilde,  gik  ud, 
tog  en  Droske,  for  at  kiøre  hxeva.Oehl.Er. 
IV.171.  Blich.IV.370.  Jeg  har  . .  bestilt 
en  Droschke  til  at  holde  heromme  ved 
Hjørnet  Kl.  iO.Hrz.XVIII.285.  Winth.VI. 
96.  nCAnd.V.121.  *Knap  kan  man  sandse 
for  al  det  Røre,  |  Drosker  og  Ekvipager 
kjøre    I   lystigt  i  hvirvlende   Fart   forbi. 

50  Éaalimd.83.  Høm.RT.26.  Sporvogne  og 
i}ros\er.Kidde.B.54.  II.  droske  ell.  (sj.) 
drosche,  v.  ['drmja;  gldgs.  ogs.  'drmsga] 
-ede.  {af  I.  Droske;  dagl.)  køre  i  droske. 
jeg  gaaer  ikke  ud,  men  droschker  ud  hele 
J)agen.Cit.l861.(  Breve  tilPHjort.Ny  Samling. 
(1869).381).  Hr.  Estrup  . .  drosker  Byen 
rundt  for  at  stable  de  Brikker  paa  Be- 
nene, som  han  kalder  et  Ministerium.ffø- 
rup.III.373.    SMich.Va.24.    ChKjerulf.GU. 

60  249.  Droske-hest,  en.  [I]  CMøll.FF.35. 
Droskehesten  (drejede)  Hovedet  langsomt 
mod  sin  Herre,  Droskekusken.i/øw.jHr.59. 
-knsk,  en.  [I]  (jf.  det  ældre  Hyrekuskj. 
Hrz.XIV.305.  Kierk.XII.389.  Nans.JD.61. 
drosle,  v.  ['drmsla]  -ede.  vbs.  -ing.  {efter 
ty.  drosseln,  egl.  „kvæle" ,  jf.  HI.  Drossel) 


III.     Rentrykt  Vs  1921 


64 


1011 


I>rosiisel 


Drot 


1012 


0  hemme  ell.  formindske  damptilførse- 
len i  en  dampledning  v.  hj.  af  en  (drossel)- 
ventil,  især  som  vhs.:  Drosling  af  Dampen 
ved  en  Klap  eller  Ventil  kan  godt  anven- 
des, uden  at  Reguleringen  derfor  behøver 
at  blive  daarligere.ian^Zfi  0.7  F.55.  Tekn 
MarO. 

I.  Drossel,  en.  ['dr(«)s(8)l]  flt.  drosler. 
{glda.  d.  s.  (Dyrerim.32);  fra  mnt.  drossel, 
drosle,  jf.  ty.  drossel,  eng.  throstle;  den 
nordiske  form  er  oldn.  Jjr^str,  no.  trost  (jf. 
Maaltrostj,  sv.  trast ;  hesl.  er  lat.  turdus)  \ 
navn  paa  nogle  bekendte  sangfugle  (grup- 
pen Turdidæ);  især  om  sangdroslen,  Tur- 
dus musicus  L.  *En  Drossel  kiendes  paa 
sin  Sang,  |  Og  Fisken  af  sin  Hale,  |  En 
Klokke  ved  sin  Lyd  og  Klang,  |  En  Mand 
af  Ord  og  Ta\e.Reenb.n.29.  Raff.(1784). 
.347.   Blich.D.1.33.    Heih.Poet.III. 42 o.  *En- 

fen  dufter,  og  Droslen  sla&er.IIauch.SD. 
.200.  *Droslen  og  Solsorten  |  De  sang 
paa  Skovens  Ye\.smst.213.  *To  Drosler 
sad  paa  Bøgeqvist,  |  Saa  gode  Venner  var 
de  \\si.Winth.Vl.46.  *Droslen  slog  i  Skov 
sin  klare  Trille,  |  sang  om  Bøgens  lyse- 
grønne BlSiå.VEsm.FD.  med  et  Frydeskrig, 
som  en  ung  Drossel,  der  finder  det  første 
Bær.Drachm.VD.259.  Turdusarterne  (kal- 
des) Drosler,  naar  de  synge  om  Foraaret. 
Om  Efteraaret  der  imod,  naar  man  kvæler 
dem  i  Doner,  kaldes  de  Kramsfugle.Fi«; 
Møll.HJ.196. 

II.  Drossel,  en.  ['dr(ns(a)l]  {af  I.  Dros- 
sel, jf.  Drosselbær  og  ty.  drossel -beere, 
-kirsche,  vogel-,  amselkirsche  ofl. ;  dial.)  2( 
1)  hægebærtræ,  Prunus  padus  L.  JTusch. 
186.329.  2)  V  riet  om,  Rhamnus  catharti- 
cus  L.   Feilb. 

III.  t  Drossel,  en.  {fra  ty.  drossel,  strube, 
jf.  eng.  throttle,  dim.  «/tliroat;  jf.  drosle; 
jæg.)  luftrøret  Jios  hiortevildt.  ViqMøll. 
HJ.189. 

IV.  Drossel,  et.  {jf.  bomh.  dross,  dross- 
la,  doven,  sendrægtig  person,  no.  dros  i  lign. 
bet.,  no.  isl.  drusla,  være  sendrægtig,  drunte, 
isl.  drussi,  tølper,  eng.  f  dros(s)el,  sjusket 
person,  holl.  droes,  taabe,  stymper,  djævel; 
vist  hesl.  m.  drysle;  jy.)  taabelig  ell.  doven 
person;  drog.   Høy sg. AG. 34.  Feilb. 1. 214. 

Drossel-bær,  et,  (som  plantenavn:) 
en.  [I,  jf.  II]  (især  dial.)  navn  paa  (frug- 
terne af)  hægebærtræ,  Prunus  padus  L.  Sal. 
V.498.X.513.  -fngl,  en.  [I]  (zool.)  navn 
paa  fugle  af  gruppen  Turdidæ.  Sal.V.498. 
-klap,  en.  {fra  ty.  drosselklappe,  jf.  dros- 
le) 0  et  drejeligt  spjæld  til  at  regulere  damp- 
tilførselen i  en  dampledning  (jf.  -ventil  samt 
Drøbel  2).  Der  skelnes  . .  imellem  Maski- 
ner (o:  dampmaskiner)  med  Regulering  paa 
Drosselklap  eller  Ventil  og  Maskiner  med 
Regulering  paa  G\iåevG!n.LandmB.III.384. 
Sal.IV.867.  -maskine,  en.  [I]  {efter  ty. 
drosselmaschine,  eng.  throstle ;  navnet  p.  gr. 
af  maskinens  summen  ell.  syngen)  0  en  slags 
maskine  til  finspinding  af  bomuld  ell.  uld 
(jf  -stol;.     OpfB.^VIL477.    Hag.  111.2.57. 


-rnlle,  en.  (fys.)  d.  s.  s.  -spole.  OrdbS. 
-rorsanger,  en.  [I]  %  rørdrossel,  Acro- 
cephalus  turdoides  Meyer.  Sal.XV.430.  Frem. 
DN.400.  -rorsmntte,  en.  [I]  \  d.  s.  Kjær- 
bøll.282.  -sanger,  en.  [I]  '^  d.  s.  Kjærbøll. 
282.  BøvP.1.633.  -spole,  en.  {efter  ty.  dros- 
selspule;  jf.  drosle;  fys.)  d.s.s.  Dæmpe- 
spole  (jf.  -rulle^.  OrdbS.  -stol,  en.  [I] 
0  d.  s.  s.  -maskine.  Sal.XVl.507.   -stær, 

10  en.  [I]  \  rosenstær.  Pastor  roseus  L.  (ogs. 
kaldt  Rosendrossel,  Stærdrossel^.  Kjærbøll. 
150.  -ventil,  en.  Sf  d.  s.  s.  -klap.  Sal. 
XVIIL164. 

Drost,  en.  [droosrf]  flt.  -er.  (glda.  drotzet, 
drosed(e),  drost,  oldn.  drottseti;  (laant  ell. 
paavirket)  fra  mnt.  drotsete,  droste,  jf.  ty. 
truchsess;  opr.  „den,  som  har  sæde  i  kongens 
hird"  (oldn.  drott,  krigerskare,  se  Drot^,  jf. 
Gaardsæde  olgn.;  foræld.)  navn  paa  den 

2Q  højeste  embedsmand  i  de  nordiske  riger  i 
middelalderen.  Drost  var  den  fornemmeste 
Embedsmand  udi  Riget,  som  siden  blev  for- 
vandlet til  nolme5teY.Holb.DH.I.374.  Kon- 
gen (o :  Chr.  II)  .  .  giorde  ham  (o :  Mogens 
Giøe)  1620  til  Rigets  Drost  .  .  eller  Yioi- 
inesteT.Wand.Mindesm.202.  Drost  Peder 
Resse].lng.EM.I.16.  De  øverste  Embeds- 
mænd, Drosten,  Marsken,  Kansleren,  (var) 
fra  først  af  kun  .  .  Hoffets  Embedsmænd 

30  og  Kongens  Hjælpere.jfiTrÆJrsi.Dilf. 3.  ||  (sj.:) 
*Det  er  Tid  . .  |  At  vælge  Drost,  som  byde 
kan  i  S\aget.0ehl.XI.72.  *Engang  jeg  kunde 
som  en  Stridens  Drost  |  min  Pen  i  literær 
Turnering  drage.Drachm.DJ.1.295. 

Drot,  en.  [drcod]  (foræld.,  sj.  Drotten,  jf. 
Hrz.XI.84  (se  ndf.)  samt  Drottensvig^.  flt. 
-ter.  {glda.  drotten,  gud,  herren,  run.  og  oldn. 
drottinn,  herre,  fyrste,  oeng.  dryhten,  oht.. 
truhtin;  afi.  af  oldn.  åvbit,  hird,  krigerskare 

i)  (se  Drost,  drotkvædet^;  j/".  Dronning,  Jord- 
drot II  ordet,  der  kun  bruges  poet.  (ell.  foræld.), 
er  genopt.  i  beg.  af  19.  aarh.  (jf.  V SO. 17 93: 
„Bruges  nu  omstunder  allene  i  det  Ord 
Jorddrot" j;  formen  Drot  ojMod,  idet  -en 
opfattedes  som-  best.  art.,  se  Aarb.1866.135f.) 
fyrste;  konge.  *Alle  vil  han  befale,  som 
Drot,  og  alle  heheTske.Bagges.NblD.87. 
*Den  Jetters  fule  Drot,  |  Paa  Hævn  der 
evig  tænkeT.Oehl.ND.5.   *Svend  Estrithsøn 

50  var  kun  et  Jarlebarn,  |  Dog  blev  han  Drot. 
sa.EA.259.  *Riig  paa  Kameler,  Køer  og 
Faar,  |  Det  var  den  Drot  (o:  Abraham)  med 
ÆTe.Grundtv.SS.II.45.  *Sol  seer  ind  i  Slot 
og  Vraa,  |  seer  paa  Drot  og  Tigger. Ing.RSE. 
VII.235.  *Sødt  hviler  (i  Roskilde)  Drot  med 
Dronning  |De  livstrætte  Been.Winth.ND.44. 
midt  paa  Møddingen  kn eiser,  som  en  Drot 
paa  Thinge,  den  stolte  Jiane.Kierk.XlII. 
474.   *Troe  som  Guld  mod  Drot  og  Rige,  | 

60  Dem  vi  aldrig  svige.Hauch.SD.I.195.  Ploug. 
1.341.  ARecke.29.  drottens  herredømme 
(var)  begrænset  af  fo\ket.HOlr.KP.I.3.  jf.  r 
(grev  N.  N.  var  en)  kongelig  Skikkelse,  en 
virkelig  Drot,  der  mindede  om  Christian 
IV  uden  Mare\ok.PoU/il921.7.sp.4.  \\  overf; 
om  gud:  *For  os,  som  Jesus  har  til  Drot,  | 


1018 


DrotkTad 


I>rnde 


1014 


Den  (o:  døden)  er  sit  eget  Gienfærd  blot. 
Grundtv.SS.I.500.  *Drotten  over  Død  og 
Grav  I  De  frommes  Taarer  tørrer  af.stnst. 
IV. 383.  *Du  (o:  Gud),  der  selv  er  Drot- 
ten ene,  |  Som  har  Kroner  at  forlene. 
Becke.Digte.VII.(1911).41.  jf.:  "Vil  Sjæl- 
land med  Fyen  og  Øerne  bøie  |  Nakken 
under  Aaget;  vi  jydske  Mænd,  |  Saa  hjælpe 
os  Gud  og  Sancte  Drotten  dyre!  |  Vi  gjøre 
det  iiLke.Hrz.XI.84.  (jf. :  Siignie  dieg  Gud, 
sanctenn  drathin  dia.re.DgF.1.241.  giffue 
det  Gud  och  dTOtten.smst.VI.317).  om  djæve- 
len: *Lad  rase  Mørkets  Drot  |  Med  Løgn 
og  Mord  og  Spot.Salmnus.251.3.  *Livets 
Ord  I  . .  bekrige  |  Dødens  Drot  og  Mør- 
kets Rige !  Grundtv.SS.1.296.  om  husherren : 
*Manden  er  Drot  i  sin  egen  Bo.Hostr.T. 
150.  om  en  kronhjort:  *uden  Hvile  |  Foer 
SkoveiisT)Tota.fsted.Winth.HF.13.\J9rot- 
kvad,  et.  d.  s.  s.  -kvæde  2.  Draper  og 
Drotkvad. Jw^.^Æ.JI.^0 7.  -kvæde,  et. 
(1.  br.  -kvædt  (i  bet.  i).  Rosenb.1.462.  f 
-kvæd,  en.  Moth.D152).  (fagl.)  t)  drotkvæ- 
det versemaal.  Rosenb.1.462.  SaUVI.441. 
2)  (1.  br.)  digt  i  drotkvædet  versemaal;  ogs. : 
(oldnordisk)  høvdingedigt;  drapa  (if.  -kvad^. 
Levin,  -kvsedet,  adj.  (efter  oldn.  drott- 
kvæ9r  (håttr),  drottkvætt,  opr.  (om)  det 
versemaal,  som  brugtes  i  de  for  drott  o :  hir- 
den ell.  krigerskaren  fremsagte  digte;  fagl.) 
i  forb.  som  drotkvædet  versemaal,  det  verse- 
maal, som  især  brugtes  til  høvdingedigte  olgn. 
kvad  (draper).  Hag.III.258.  Drotling^, 
en.  ['dr(i)dleri]  (poet,  sj.)  som  dim.  ^i^Drot: 
ung  ell.  ubetydelig  drot  ell.  fyrste.  *Thi 
Drot  er  vorden  af  Drotling^  |  fyrstelig 
Hævn  han  tanger.Rørd.B.59.  Drotning, 
en.  se  Dronning.  Drot-sviger,  en.  se 
Drottensviger.  Drotten,  en.  se  Drot. 
Drotten-svig,  en.  (efter  oldn.  drottins- 
svik;  jf.  -sviger;  foræld.)  en  undersoats  ell. 
undergivens  forræderi  mod  sin  herre.  AD 
Jørg. 1.389.  Drot(ten)-sviger,  en.  (efter 
oldn.  drottinssviki;  foræld.)  person,  der  gør 
sig  skyldig  i  „drottensvig" .  Drotsviger: 
Moth.D152.  Barfod.B.153.  han  befalede 
. .  sine  mænd  at  gribe  og  binde  ham  som 
drottensvige  r.AD.Iørg.  NK.  786.  HOlr. 
(Aarb.1892.375). 

1. 1  Dm,  en.  (ogs.  Drab.  CollO.)  (jf.  sv. 
dial.  drov;  fra  nt.  ell.  holl.,  jf.  hall.  droef, 
bundfald,  substantivering  af  aroef,  grumset, 
uklar,  jf.  ty.  triibe  (se  bedrøve  og  IV.  dru^; 
sml.  ogs.  ty.  druse(n),  bundfald,  bærme,  samt 
Drav)  det  tykke,  som  synker  til  bunds  i  et 
vinfad;  vinbæ.rme  (jf.  Drueaske^.    VSO. 

II.  Drn,  en.  [dru-]  (vist  substantivering 
«/IV.  dru,  jf.  glda.  drøfiue,  bedrøvelse,  samt 
I.  Dru;  foræld.,  sj.)  bedrøvelse;  sorg.  Moth. 
D153.  *jeg  har  lidt  et  brat  og  bittert  tab 
.  .  I  jeg  helst  har  været  ene  med  min 
kvide  . .  I  min  dru  kan  ikke  fattes  af  en 
fremmed.  [Weilbach].KristiernII.(1874).63. 

III.  drn,  adj.  [dru-]  intk.  d.  s.  ell.  (mi 
kun  dial.)  -t  (Kalk.I.390.  Feilb.I.212.  Thor- 
sen.69).  (ænyd.  dru(g),  glda.  dru  (Dyrerim. 


69,  jf.  udru.  Rimkr.);  egl.  sjæll.  form  for 
drøj,  se  DSt.1909.214;  jf.  drøv  ||  dial.  (sjæll, 
se  Junge.  Kort. 49.  jf.  (fra  Samsø)  Feilb. 
1.212. IV. 109)  samt  (sj.)  poet.;  i  rigssproget 
kun  i  ssgr.  sanddru,  ædru;  jf.  Drueise)  1) 
som  varer  længe,  mærkes  længe  i  sine  virk- 
ninger olgn.;  drøj;  kraftig,  dru  brød^ 
kost.Moth.D153.  Junge.376.  Ja,  hun  (o: 
en  pibe)  sluger  ikke  saa  lidt;  men  saa  er 

10  hun  ogsaa  dru  at  ryge  paa.ZakNiels.Fort. 
167.  Rugen  er  dru  at  saa  ai.AarbFrborg. 
1920.87.  2)  som  udmærker  sig  ved  størrelse, 
kraft,  styrke  olgn.;  om  personer:  kraftig; 
vel  ved  magt;  „solid"  (jf.  bringedru  «. 
bringedrøj ).  en  dru  i^ige.Moth.Dl53.  ||  om 
ting:  stærk;  solid;  god.  *en  Hammer  dru. 
Grundtv.PS.V.512.  3)  (sj.)  modig;  ufor- 
færdet. *Prøve  vUde  Kæmper  nu  |  Klippe- 
Drot,  om  han  var  dr\i.Grundtv.Snorre.I.90. 

20  *Hvo  som  nu  blinker  med  Bryn,  er  ei  dru,  | 
Kryster  enhver,  som  nu  blegner  af  Gru  I 
sa.Saxo.I.112. 

IV.  drn,  adj.  [dru']  (poet.)  ogs.  drud 
[dru'9]  (ænyd.  dru  (drub);  fra  mnt.  drove, 
jf.  ty.  triibe  (se  bedrøve  og  I.  Dru^,  sml. 
H.  Dru ;  foræld,  ell.  jy.,  især  sdjy.,  jf.  MDL. 
EHHageru2}.17.  Feilb.I.209.IV.108)  bedrø- 
vet; sørgmodig;  nedslaaet;  ogs.:  tanke- 
fuld og  stille;  mut.    *Dend  jomfru  gaar 

30  under  kappen  saa  dvvLd.DgF.IV.284.  (jf. 
KristJyF.1.267).    *drud  hun  var  i  Huen. 
Grundtv.PS.Vn.499.  dru:  Moth.D153.  me- 
lankolsk og  dru  sad  I  ved  Tjørnehækken. 
HFEw.SK.1.51. 
Drnb,  en.  .se  I.  Dru. 
drnd,  adj.  se  IV.  dru. 
I.  Drnde,  en.  ['dru-Qa]  flt.  -r.  (fra  ty. 
drude   (mht.  trutey;   raaaske  besl.  m.  oldn. 
I>ru9r,  navn  paa  en  valkyrie,  egl.  „den  kraf- 

40  tige",  jf.  J)ru9ugr,  kraftig;  sml.  II.  Drude) 
i  tysk  folketro:  kvhideligt  væsen  af  alfeslægt; 
nu  især:  troldkvinde;  heks;  (natte)mare. 
8al.V.507.  II.  Drnde,  propr.  ['dru-^a] 
(jf.  skaansk  druda,  skældsord  for  et  liderligt 
fruentimmer;  efter  ty.  Drude,  maaske  sa.  ord 
som  I.  Drude  ell.  forkortelse  af  propr.  Ger- 
trude II  egl.  kvindenavn,  se  JohsSteenstr. 
Mænds  og  Kvinders  Navne.  (1918).  106)  som 
(spøg.)  betegnelse  for  eti  ung  pige.  *Sveld- 

50  ter  (o:  sulter)  Drude  smaa-kree  ude,  | 
Faaer  hun  Dask  paa  Mund.LT/mra.Poef. 
233.  *Men  naar  hun  hører  Eventyr  |  Om 
Beylerie  og  Elskovs-Fyr,  |  Det  kildrer  lille 
Drnde.  V^^adsk.38.  jf:  *hand  (har)  sig  staf- 
feret ud  .  .  I  Som  Landsbye  Drude,  der 
skal  brud  |  I  Kiøbsted-Kirke  stande.Sort. 
(SamlDanskeVersJ^VI.154).  \lnu  kun  (gldgs.) 
i  forb.  jomfru  Drude:  *Naar  man  sig  til 
en  Enke  slaaer,  |  Saa  veed  man,  man  en 

60  Enke  faaer,  |  Og  dermed  er  det  ude,  | 
Men  hvad  om  man  en  Enke  fik,  |  Imod 
sin  Regning  og  Bestik,  |  I  lille  Jomfru 
Brude.  Wadsk.6 7.  *Der  var  engang  en  Galt,  | 
som  skulde  op  at  røre  Malt.  |  Saa  brændte 
den  sin  Snude  |  og  løb  hen  til  Jomfru 
Drude  |  og  fik  en  hel  Pose  Klude  |  til  at 


64« 


1015 


Drndefod 


Drnehest 


1016 


lægge  paa  sin  Snude. Bømerim.III. 5.  især 
som  (spøg.)  tiltale  til  smaapiger:  du  skulde 
ikke  svare  saa  rapt  igen,  jomfru  Drude 
(jf.  jomfru  næsvis)  •  I>rnde-fod,  en.  [I] 
{efter  ty.  drudenfuss,  (egl.)  aftryk  ell.  bil- 
lede af  drudernes  svanefod)  mystisk  tegn, 
(som  tidligere  var)  symbol  paa  fuldkommen- 
heden og  verdensaltet;  pentagram;  femstjerne. 
Sal.V.507.  smaa  Stykker  Papir,  beskrevne 
med  mærkelige  Tegn . .  Bogstaver,  Cirkler, 
Kors  og  DTudeføådeT.Bist.LM.65.  -kors, 
et.  [I]  d.  s.  s.  -fod.  Sal.V.507. 

Drue,  en.  ['dru'a]  Høysg.AG.144.  ft.  -r. 
{ænyd.  dru(ffu)e;  fra  mnt.  druve,  jf.  ty. 
traube;  grundbet.:  klump,  klase)  1)  (nu  næp- 
pe br.)  klump  ell.  klase  (af  noget),  l.l) 
klase  af  vinrankens  bær;  drueklase,  (vin- 
træets) blomster  fremkom,  ja  druerne  (1871 : 
Klasernej  derpaa  fik  modne  hær.lMos.åO.lO 
(Chr.VI).  Borgerne  (havde)  ladet  afhugge 
paa  Porten  af  Castellet  et  Svin  med  aaben 
Mund,  ligesom  hånd  ville  opsluge  en  Drue 
der  hang  over  ham.Holb.Intr.IA68.  jf.  bet. 
3:  *Hielp  mig  til  Slutning  da,  Poeters  søde 
Drue!  |  Lad  mig  Poete-Saft  af  dine  Bryste 
su.e.sa.Skiemt.)(8<'.  1.2)  (jf.  ty.  traube j  om 
hvad  der  sidder  samlet  paa  lign.  maade  som 
en  vindrueklase;  om  blomster,  der  sidder  i 
klaser:  (planten  har)  glatte  Smaablade  og 
hvide  Erteblomster  i  f>vvLQV.FJ  C  Jensen.  An- 
lægsgartneriet.(1873).101.  jf:  smaa  Blom- 
sterdruer.sms^.ii^.  ||  (sj. :)  Fire  (simler)  sam- 
lede kaldes  en  'Dr\ie.VS0.VI.235.  ||  om  en 
klump  bier,  biklump  (j/.  Biklase:  Kalk.I.199. 
VSO.).  *da  hang  i  Solens  Skin  |  En  Drue 
Bier  omkring  hans  Khid.0ehl.NG.143.  2)  et 
enkelt  af  vinrankens  bær;  en  vindrue,  der 
er  ikke  Druer  paa  Viintræet  og  ei  Figen 

Saa  Figentræet.<7er.8.i5.  *Mit  Hierte  var  af 
esu  Blod  I  Saa  saftig  som  en  Dru  e.^rors. 
214.  *I  Druens  ædle  Saft  jeg  fandt  |  Min 
Medicm.Rahb.PoetF.I.132.  *Vel  er  Druen 
den  bedste  Frugt,  |  Den  er  Glædernes 
Kilde.Heib.Poet.II.44.  *paa  Ranken  |  Sig 
klynger  Drue  søsterligt  til  Brue.Holst.UH. 
13.  de  tørrede  Druer,  RosmeT.MentzO.Pl. 
260.  fædrene  aade  (æde)  druer,  se  u.  Fa- 
der, billedl.:  selv  den  kraftigste  Admini- 
stration kan  ikke  plukke  Druer  af  Torne- 
buske. JIei&.  Pros.VIL280  (jf  Matth.  7.16). 
*Hen  da,  hvor  i  Ro  |  Glædens  Druer  groel 
Jfos;r.6r.6"6.|| bornholmske  drner, (sjæll.) 
bærrene  af  Sorbus  Aria  L.,  akselbær-røn 
(„bornholmsk  røn").  JTusch.343.  3)  O  om 
den  af  druernes  saft  fremstillede  vin.  *Vel, 
at  jeg  har  en  Hjertestyrkning  medl  |  Min 
Viin  har  ikke  blandet  sig  med  Regnen . .  | 
I  Sandhed,  Haab  og  Tillid  er  i  Druen. 
Oehl.II.52.  *(du)  nipper  iblandt  til  de  funk- 
lende T)T\ieT.Bich.I.18.  en  blank  Pokal,  hvis 
gyldne  Drue  skvulpede  over  Randen  og 
vædede  hans  Fingre. JPJac. 1.244.  (han) 
glædede  sig,  naar  hans  Gjæst  ogsaa  for- 
stod at  vurdere  Gaven  (o:  fin  vin),  men 
kunde  formelig  sørge,  naar  han  tankeløst 
hældte   den  ædle  Drue  i  sig.Baud.GK.B. 


(Bacchi)  rene  Drue,  der  rækkes  dem  i  en 
fin  Pokal  af  en  Faun.VilhAnd. BT.  126. 
4)  rund  knap  (jf.  Drue-bor,  -knæ);  især:  ij; 
knap  paa  bundstykket  af  en  kanon. 
ExercArtil.  (1804).  159.  HBDhlp.  III.  163. 
Han  kunde  tage  fat  i  Druen  paa  en  af 
Dækskanonerne  og  hæve  den  op  fra  Ra- 
perten  uden  synderlig  AnstTengelse.Etlar. 
SB.237.    OpfB.^VII.97.    Scheller.MarO.    5) 

10  ()li,  foræld.)  en  (opr.  med  jærnstykker,  se- 
nere med  25  kugler  fyldt)  kartæske;  „skraa- 
sæk".  MilTeknO.133.  Drae-,  i  ssgr.  især 
af  Drue  2.  -agurk,  en.  (gart.)  en  slags 
agurk.  MøllH.I.40.  HavebrL.^19.  f  -aske, 
en.  (af  I.  Dru  efter  ty.  drusenasche,  jf. 
Drusenaske)  potaske  fremstillet  af  tørret  vin- 
bærme.  VareL. (1807 ).1. 270.  -blod,  et. 
(poet.)  druens  saft;  vin  (jf.  Blod  1.4);  især 
rødvin  (Moth.D155.    VSO.).  *Ja  beder  for 

20  mig  I  Poeter,  Bacchi  Sclaver,  |  Hos  Bac- 
chum,  naar  I  først  har  smagt  hans  Drue- 
Blod.Falst.Ovid.ll7.*Naa.TSommeTvindkrvi- 
ser  klare  Flod,  |  Da  lastes  Skibe  med  Drue- 
blod.  [GSiesbyeJ.  Siølund.  (1829).  104.  »jeg 
gjød  det  klare  Drueblod  |  I  to  Pocaler. 
PalM.TrJamb.38.  -bor,  et.  {af  mnt.  druf, 
drue,  bevægelig  knap  paa  et  bor  (jf.  Drue  4j, 
jf.  holl.  druifboor  samt  ty.  draufbohr(er)) 
0  haandbor  med  en  bevægelig  knap,  der  uti- 

30  der  brugen  støttes  mod  brystet;  vimmelbor 
(jf  Breiehor).  Wagn.Tekn.502.  VareL.UU. 
-bregne,  en.  ^  bregne  af  familien  Os- 
niundaceæ.  Drejer.  Bot  Term.  24  9.  -b  rae  n- 
devin,  en.  brændevin  fremstillet  ved  afde- 
stillation  af  vin;  kognak;  „fransk  brændevin". 
MO.  VareL?  128.  -bælg,  en.  (nu  1.  br.) 
vindruens  hinde  ell.  skal.  vAph.(1764).  Vare 
L.(1807).1.355.  D&H.  -bær,  et.  (nu  I  br.) 
d.s.s.  Drue  2.  vAph.(1764).   sa.Nath.VIII. 

4a  421.  MO.  D&H.  -bejle,  en.  [4]  ^  ring  ell. 
bøjle  (paa  en  kanon),  der  forbinder  druehal- 
sen med  stødbunden.  MilTekn0.60.  Scheller. 
MarO.  -eddike,  en.  (fagl.)  eddike  fremstil- 
let af  vin;  vineddike.  Const.Kogeb.285.  FrkJ. 
Kogéb.176.  -eg,  en.  [1]  ^  en  slags  eg,  kal- 
det saaledes,  fordi  dens  agern  sidder  samlede 
3-12  ligesom  druer;  vintereg;  Querctis  sessi- 
liflora  Sm.  JTusch.192.  MøllHJ.512.  Wagn. 
Tekn.452.   -fyldt,  part.  adj.  [3]  (poet.)  *et 

50  druefyldt . .  |  Skummende  Bægev.Winth.I. 
203.  *Pokalen,  |  Den  druefyldte,  kalder  os 
til.Fest.Holst.D.II.79.  \-gaard,  en. (poet.) 
vingaard.  "Han  vogter  Druegaardens  Hegn. 
Winth.L153.  -hagl,  et.  [6]  (ii,  foræld.) 
S&B.  -hals,  en.  [4]  ii  forbindelsesstykket 
mellem  druen  og  bitndstykket  paa  en  kanon. 
Harboe.MarO.191.  Scheller.MarO.  -hinde, 
en.  (med.)  regnbuehindens  bageste  beklædning 
(Uvea).  Moth.Conv.D71.  Anat.(1840).II.264. 

60  Panum.174.  -hyacint,  en.  [1]  ^  Muscari 
botryoides  DC(jf.  Desmerhyacintj.  JTusch. 
110.  vAph.Nath.II.34.  Rostr.Flora.1.77. 
-hyld,  en.  [1]  ^  klaseblomstret  hyld,  Sam- 
bucus  racemosa  L.  JTusch.338.  LandmB.III. 
215.  MentzO.Bill.45.  -host,  en.  indsamling 
af  (vin)druer.    MO.    ||    ogs.   de   indhøsteSf 


1017 


Draekam 


Druide 


1018 


druer.  Naar  Druehøsten  er  bragt  hjem  fra 
Vinbjerget,  skilles  Bærrene  fra  Stilkene. 
OpfB.^YI.164.  -kam,  en.  (nu  næppe  br.) 
samling  af  de  smaastilke,  hvarpaa  druerne  sid- 
der. vAph.Nafh.VIIL421.  VSO.  -kerne, 
en.  vAph.(1764).  VSO.  MO.  -kerne-olie, 
en.  T  en  fed  olie,  der  fremstilles  ved  pres- 
ning af  (vin)druekerner.  VareL.^183.  -kir- 
8ebær(tr«e),  et.  3r  Cerasus  padus  DC. 
Moih.D155.  Kjærbøll.FB.142.  jf.léS.  NB  lo 
Møller.Lysthaven.(1892).50.  -kirtel,  en. 
[1]  (med.)  kirtel,  hvis  udseende  minder  om 
en  drueklase  (mods.  Rørkirtel^.  Panum.384. 
Boas.Zool.*ll.  -klase,  en.  (jf.  Drue  l.i^. 
Moih.D155.  vAph.Nath.lL63.  Baages.L.1. 
312.  Hjørnehuset,  over  hvis  Kjælder  der 
hang  en  i  sin  Tid  forgyldt  Drueklase  som 
Vinhandlerskilt.  Schand.  TF.  II.  304.  dine 
Bryster  vorde  som  Viinstokkens  Drue- 
Klaser  (Chr.VI:  vnn-k\aser).Højs.7.8.  De  20 
skønne,  bugtede  Blade  og  de  tunge,  dug- 
gede Drueklaser .JPJ'ac.jJ..5i  9.  Alene  drev 
han  om  paa  sine  Vinmarker  . .  Druekla- 
serne tyngede  Stængerne. SMich.Gio.25. 
-knse,  et.  [4]  (bugn.)  Undertiden  lader 
man  for  Udseendets  Skyld  det  øverste 
Stykke  (af  nedløbsrør  fra  tagrender)  gaa 
lige  ned  og  ende  med  en  Knop,  og  Bøj- 
ningen udgaar  da  herfra  lidt  over  Knop- 
pen; dette  kaldes  et  Bmeknæ.Gnudtzm.  30 
Eusb.222.  -knr,  en.  (med.)  kur  (for  lever- 
syge olgn.),  bestaaende  i  daglig  nydelse  af 
vindruer.  Panum.174.  SaUVI.445.  -lege- 
me, et.  [1]  (vet.)  en  (af  bindevæv  bestaa- 
ende) knudeformet  forlængelse  af  den  øverste 
rand  af  pupillen  (hos  hesten,  drøvtyggerne 
og  svinet).  LandbO.lV.846. 

Draelse,  en.  (ogs.  Drusel.  Thorsen.132. 
OrdbS.).  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.L390);  til  III. 
dru;  jf.  Drøjelse;  sjæll.)  drøjhed;  varig-  40 
hed;  forslag,  der  er  ingen  drueise  hofi 
den  m2id.Moth.Dl54.  Leth.(1800).  Junge. 
376.  (rugen)  blev  alligevel  givtig,  og  der 
er  god  Drueise  ved  Fo'ret  (o :  halmen).Zak 
Niels.Den  evigeHigen.(l  914).56. 

rirne-lns,  en.  (zool.)  vinhis,  Phylloxera 
vastatrix.  Sal.XVlIL315.  Frem.DN.580. 
t  -maanerade,  en.  S(  en  bregneart,  olm. 
maanerude,  Botrychium,  lunaria  (jf.-hregne). 
-maanrnde: Moth.Conv.D71.  VSO. -mo»t,  50 
en.  (nu  1.  br.)  ny  (endnu  ikke  tilstrækkelig 
gæret)  vin.  Moth.D155.  vAph.Nath.VIII.433. 
MO.  -mnnke,  en.  S?  Actæa  spicata  L. 
(navnetp.gr.  af  frugten,  et  sort  bær).  JTusch.5. 
vAph.Nath.Il.64.  RostrMora.L150.  -nek- 
tar, en.  (poet.)  vin.  de  hede  Zoners  Drue- 
nektar perlede  lifligt  i  de  blinkende  Kry- 
s,ta\\er.lng.EF.L83.  -næse,  en.  [1]  (dagl., 
1.  br.)  næse,  hvis  spids  (p.  gr.  af  sygdom 
ell.  drik)  er  opsvulmet  og  minder  om  en  60 
drueklase  (jf.  Rubinnæse j.  Drachm.Vag.19. 
-olie,  en.  T  en  slags  olie,  (især)  fremstillet 
af  vingær;  kognaksolie.  VareL.H30.  -orm, 
en.  (1.  br.)  orm,  der  lever  paa  vinranken. 
vAph.(1764).  S&B.  -pære,  en.  Y  en  slægt 
af  smaatræer   ell.    buske   med    bærlignende 


frugter;  bærmispel;  Amelanchier  Medie.  Kjær- 
bøll.FB.91.  -ranke,  en.  (sj.)  vinranke. 
retsom  den  ædelig'  Vin  hvert  Aar  . .  vil 
som  til  at  gæres,  naar  den  Foraarstid 
kommer,  der  Drueranken  staar  i  Blomst. 
JPJac.L112.  O  -rig,  adj.  VSO.  \\  [1]  den 
storbladede,  druerige,  overvintrende  Ved- 
bend. Fii/i4nd.Br.53.  -river,  en.  (fagl.) 
et  sold,  hvorved  druerne  sigtes  fra  stilkene. 
OpfB.^VI.164.  -rosiner, i?Z.  [1]  Y  rosiner 
i  hele  klaser.  Sal.XV.211.  -saft,  en.  1)  de7i 
ugærede  saft  af  (vin)druer.  vAph.Nath.  VIII. 
438.  Druesaft  .  .  kan  aldrig  tage  Kampen 
op  med  gæret,  god  og  gammel  Ym.Blaum. 
Sk.96.  2)  (især  poet.)  den  gærede  saft  af 
(vin)druer;  vin.  *Han  sig  meget  vel  for- 
synte  |  Med  den  skiønne  Drue-Saft.JKeen6. 
1.175.  den  mig  saa  kiære  røde  Druesaft. 
EW.VIIL70.  PAHeib.VS.590.  *l  Naade- 
brødet  er  hans  (o:  Jesu)  Kraft,  |  Hans 
Liv  i  Kalkens  'DTXies2Lft.Grundtv.SS.IV.240. 
*I  slebne  Flaskers  runde  Bug  |  Rød  Drue- 
saften h]inked.Winth.VL138.  -skal,  en. 
(jf.  -bælg).  Schand.0.IL232.  sa.IF.112. 
-skimmel,  en.  [1]  Y  en  svampeart,  hvis 
sporer  (knopceller)  er  samlede  i  klaseformede 
hobe;  Botryiis  cinerea  Fres.  SaUIIL751. 
Bostr.Flora.II.210.  -sort,  et.  (fagl.)  et  sort 
farvestof,  der  faas  ved  forkulning  af  vin- 
druens stængler,  kerner  olgn.  (jf.  Drusensort j. 
"  VL1020.  -sprit,  en.  (fagl.)  sprit,  som 
dannes  ved  forgæring  af  druesaft  (1).  Const. 


GH.156.  t  -sten,  en.  d.  s.  s.  -kerne.  Moth. 
D156.  VSO.  -sukker,  et.  (kem.)  en  sukker- 
art, som  forekommer  i  druer  og  andre  (søde) 
frugter  ell.  fremstilles  kunsiigt;  glykose.  Bræn- 
deviinsbr.l5.  Christ.Kemi.178.  -svamp,  en. 
2(  en  meldugsvamp,  som  vokser  paa  vin- 
ranken, Oidium  Tuckeri.  Warm.SystB.145. 
-svnlst,  en.  (med.)  fremfald  af  druehin- 
den; staphyloma.  Panum.174.  -syre,  en. 
(kem.)  en  slags  vinsyre.  OpfB.^VLll.  Sal. 
XVIII.323.  -urt,  en.  [1]  ^  Chenopodium 
botrys  L.  Moth.Conv.D73.  vAph.Nath.II.68. 
VSO.  FolkLægem.IL7.  -valse,  en.  [1] 
(zool.)  i  flt. :  familie  af  kolonisøpungene,  Bo- 
tryllidae.  SSB.  f  -ved,  en.  [1]  ^  plante 
af  stenbrækfamilien  med  blomster  i  smaa, 
tætte  klaser,  Itea.  JFBlotz.Havekonsten.III. 
(overs.l809).334.  -vin,  en.  vin  af  druer 
(mods.  Frugtvin^,  naar  Blodet  ved  sytten- 
atten Aars  Omskiftning  af  Varme  og  Kuld 
er  bleven  moden  i  Aarerne,  da  tager  det 

?aa  at  gæres  ret  som  god  Druevin.JPJ"ac. 
.HL  MentzO.Pl.265.  -vis,  adv.  [1]  (nu  sj.) 
(siddende)  i  klaser  (ligesom  druer).  Moth.D 
156.  VSO.  MO.  -vitriol,  en.  (kem.)  en 
slags  jæ^-nvitriol.  VareL.^182.  f  -æble,  et. 
en  slags  gemmeæbler  (jf.  Vinæble^.  Moth.D 
156.  VSO. 

Druide,  en.  [dru'i'da]  flt.  -r.  {af  keltisk 
druidh;  foræld!)  medlem  ajf  præsteskabet 
i  det  gamle  Britannien  og  Gallien.  Moth.Conv. 
D74.  Oehl.VIII.224.  Bask.NS0.81.  *I  Sko- 
ven ved  Fontainebleau  |  dér  staar  Druiders 
mørke  Sten.Drachm.Vag.298.    SaVVI.446. 


1019 


I>nik 


Drnkkeii:s>kab 


1020 


I.  Druk,  subst  [dro^]  {vist  dannet  i  ny  tid 
af  Brik  og  drukken;  j/.  dog  ænyd.  druk,  drik 
(Kalk.IV. 8)  og  ty.  trunk;  dagl.,  især  spøg.)  1) 
(tilbøjelighed  til)  overdreven  nydelse  af  stærke 
drikke;  drikfældighed;  drikkeri  (jf.  Drik 
2).  *Det  er  gaaet  ham  som  adskjlli'e,  | 
Han  er  stille  død  af  J)vxik.Blækspr.l895.31. 
*Det  blev  til  Kummer  og  Fortræd,  |  det 
blev  til  Druk  hver  Dag  og  St\inå.Sødb.KP. 
171.  AKohl.MP.I.138.  Vore  alkoholister  re- 
klamerer ikke  med  deres  druk;  de  drik- 
ker sig  ihjel  stræbsomt,  men  bramfrit. 
Hjortø.F.38.  2)  (sj.)  kolL:  stærke  drikke; 
drikkevarer.  KLars.DM.51. 

II.  Druk,  en.  (fra  ty.  druck,  egl.:  tryk; 
^,  foræld.)  stift  paa  dækselet  (paa  en  gevær- 
laas),  hvorved  dette  trykkes  til.  Harboe.MarO. 
145.  jf.B ækkelåruk.  smst.144. 

drnkken,  part.  adj.  [idrog(9)n]  intk.  og 
{ 1.  br.)  adv.  -t;  best.  f.  og  flt.  drukne  (f  drukken. 
Holb.Bars.1.6.  jf.  sa.Paars.68).  (glda.  d.  s., 
oldn.  drukkinn,  eng.  drunk(en),  ty.  trunken; 
egl.  perf.  paH.  (m.  aktiv  bet.)  til  \\.  drikke) 

1)  t  (bibl.)  som  har  drukket  tilstrækkeligt; 
som  ikke  (længer)  er  tørstig.  I  æde,  og 
blive  ikke  mætte,  drikke,  og  blive  ikke 
drukne  (1871 :  læåskede).Hagg.l.6(Chr.VI). 
jf  bet.  2.2:  De  skal  blive  drukne  (1871: 
mættes)  af  dit  huses  feåme.Ps.36.9(Chr. 
VI).  *Jeg  ligger  ved  Jesu  hans  Bryster 
saa  tæt,  |  Og  bliver  af  Kierlighed  druk- 
ken og  mæt.Brors.172. 

2)  som  er  i  høj  grad  paavirket  af  stærke 
drikke;  (stærkt)  beruset;  fuld.  2.1)  i  egl. 
bet.  (Noah)  drak  af  Vinen,  og  blev  druk- 
'ken.lMos.9.21.  De  dreves  omkring  og  ra- 
vede som  den  J)TVLkne.Ps.l07.27.  vi  andre, 
der  sidde  paa  Viinhuusene  om  Aftenen, 
og  kommer  drukken  h.iem.Holb.Ba7-s.I.6. 
*Den  Drukne  veed,  han  er  beruust.Oe^Z. 
KG.329.  *sielden  en  Drukken  paa  Gaden 
man  seer.Oehl.XXI.38.  *Er  han  klog,  saa  er 
han  drukken,  |  Er  han  ædru,  er  han  gal.Heib. 
Poet.IIl.48.  (nu  l.br.:)  drikke  (en)  druk- 
ken, drikke  (en)  fuld.  Sir.l9.1(Chr.VI)(se 
u.  drikfældig^,  naar  vi  saaledes  havde  f aaet 
ham  i  de  Tancker,  at  hånd  var  Baronen, 
skulde  vi  dricke  ham  ligesaa  drucken 
igien,  som  hånd  nu  er.IIolb.Jep.1.8.  Ingen 
maae  drikke  sig  drukken  inden  Skibs 
Boråe.SøkrigsA.(1752).§616.  drivende 
drukken,  se  II.  drive  13.2.  ||  (nu  1.  br.) 
ordspr.  og  talem.  (se  Maii.l359ff.).  Hvad 
drukken  Mand  gjør,  skal  ædru  Mand  for- 
sv&re.Mau.l371.  Oehl.XVI.258.  jf.sa.P.252. 
Drukken  Mund  taler  af  Hj ærtens  Grund. 
Mau.1363.  jf.l364.  2.2)  O  billedl.  (jfbet.4:). 
jeg  saae  Qvinden  drukken  af  de  Helliges 
Blod. Aab.l7. 6.  Al  Lidenskabens  Beruselse 
suger  jeg  som  en  Dranker  lidt  efter  lidt 
ind,  indtil  jeg  ved  denne  langsomme  Nip- 
pen bliver  næsten  bevidstløs  drukken. 
Kierk.ni.239.  jf:  *Alt,  drukken  af  vort 
(o:  peruanernes)  Blod,  af  Drab  og  Røven 
mæt,  I  Hver  Spanier  har  sig  til  Søvnen 
o\erl3idt.8tockf.(SkVid.X.204). 


3)  (bibl.,  nu  kun  m.  overgang  til  bet.2.i; 
jf.  drænke^  rigeligt  vædet  af  noget;  dri- 
vende vaad.  deres  land  skal  blive  druk- 
kent (1871 :  vædet;  af  h\od.Es.34.7(Chr.VI). 
jf.:  Jeg  vil  gjøre  mine  Pile  drukne  af 
Blod,  og  mit  Sværd  skal  æde  Kjød.5Mos. 
32.42. 

4)  CP  overvældet  af  følelser,  stemninger 
olgn.;  stærkt  opfyldt  (af  noget);  betaget 

10  (3).  (if.  u.  beruse  2  og  ssgr.  som  fryd-,  glæde- 
drukken  samt  søvndrukken^,  jeg  er  druk- 
ken af  min  'Lyksa\ighed.Ew.IV.214.  *min 
Siæl  var  drukken  |  Af  Medynk  mod  de 
Lidende.sm8f.F.i57.  *Kun  sielden  sig  det 
drukne  (:>:  elskovsberuste)  Øie  hænger  |  Paa 
elskte  Gienstand.0ehl.8H.13.  Drukken  af 
søde  Erindringer  vankede  jeg  om.Blich.I. 
59.  *Med  dyb  Begjærlighed  mit  drukne 
Øre  I  Har  til  din  Tale  lyttet.Heib.Dv.lOO. 

20  Schand.IF.226.  (Luther)  var  som  drukken 
af  den  hellige  ^'k.rxit.MPont.Luther.(1902). 
111.  han  og  Hesten  (var)  som  et  Par  Kære- 
stefolk, der  sjælden  ses,  lige  drukne  af 
Fryd  over  Samværet.  Folk  paastod,  at  de 
trak  afsted  som  havde  de  en  stille  Kæfert 
paa  begge  to.AndNx.DM.II.147 . 

Drukken-,  i  ssgr.,  især  til  drukken  2.i. 
-bolt,  en.  [-ibcol'd]  (ænyd.  d.  s.;  efter  mnt. 
drunkenbold  (ty.  trunkenbold^;  jf.  ty.  ssgr. 

30  som  sauf  bold ;  sidste  led  er  -bold  i  ty.propr.  som 
Diebold,  Humbold  (jf.  Leopold^,  egl.  sa.  ord 
som  II.  bold;  se  Festskr.VilhThoms.276 ;  især 
dagl.)  fordrukken  person;  dranker.  Jeg 
var  een  Giek  derudi,  at  jeg  betroede  den 
Druckenbolt  12  Skilling  paa  Engang.Holb. 
Jep.IV.2.  Kom  Grønneg. IV. 248.  *Naar  Ga- 
dens Ungdom,  med  f orbittret  Skrig,  |  Beru- 
set Drukkenbolt  til  Hiemmet  leder.FG^ildb. 
(Rahb.LB.I.615).   Jeg  er  ingen  Drukken- 

40  bolt,  men  undertiden  slaaer  jeg  en  Sviir  af. 
Ew.VIII.61.  Vil  du  ivre  mod  Fylderi;  saa 
lad  ikke  din  egen  Næse  forraade  Drukken- 
holten.Bredahl.III.164.  Bøgh.JT.260.  Wied. 
GP.63.  t  -bonde,  en.  (jf  drukken  3; 
brød  ell.  kringle,  som  er  gennemtrukket  af  øl 
ell.  mjød.  Moth.D136.  VSO.  -didrik,  en. 
(dagl.)  d.  s.  s.  -bolt  (jf  II.  Didrik;.  *Er  Du 
en  Drukkendiderik,  j  saa  faaer  Du  aldrig 
hende.Bich.II.158.  Blunck,  forhenværende 

50  Sergent  og  nuværende  Drukkendidrik. 
Schand.AE.107.  *En  Drukkendidrik,  der 
spildte  sin  Dag  |  paa  Byens  Beværtnings- 
\oka\er.Blaum.AII.6.  Kidde.B.333.  Feilb. 
-hed,  en.  (nu  næppe  br.)  1)  til  drukken  2.1. 
RSchmidt.  „Der Himmel  hdngt  voller  Geigen." 
(1882).71.  2)  til  drukken  4.  Heib.Poet.I. 
167.  -maas,  en.  (vulg.)  d.s.s.  -bolt.  Wied. 
Da.223.  AndNx.FF.51.  AGnudtzm.RT.99. 
-mads,  en.  (jf.  ænyd.  Matz  drucken  (Kalk. 

60  V.693);  sj)  d.  s.  Festskr.VilhThoms.277. 
-skab,  en  ell.  f  et  (Holb.Herod.175.  JSneed. 
11.400).  flt.  (ktm  i  bet.  2)  f  -er.  (æda.  druk- 
(k)ænskap  (MKrist.Fr.65))  1)  hang  til  stærke 
drikke;  drikfældighed.  Nogle  henfalde 
til  Skiørlevnet;  andre  til  Drukkenskab, 
som  forkorter  deres  Liv. Holb.Plut. 1. 8.  Slaae 


1021 


drukket 


drukne 


1022 


sig  til  .  .  Drxikkenska.h.IIøysg.S.87.  at  høre 
en  fuld  Mand  præke  imod  Drukkenskab. 
Bagges.NK.320.  Drukkenskab  er  en  Rod 
til  alt  Ondt.FSO.  Helgenen,  som  skulde 
vælge  en  af  de  syv  Dødssynder  . .  valgte, 
som  han  syntes,  den  ringeste,  Drukk en- 
skab. HC^ni.  7IJ.4i.  Feilb.  2)  (nu  l.br.) 
tilstand  af  beruselse;  fuldskab;  rus.  Hvo 
som  i  Drukkenskab  befindis  den  Dag  hånd 
haver  faaet  Afløsning  . .  skal  staa  aaben- 
bare  Skrifte.Di.^ — 5 — 28.  Lader  os  vandre 
sMkkeligen,  som  om  dagen;  ikke  ifraadse- 
rier  og  drukkenskaber  (1819:  Drukken- 
s\iih).Rom..l8.13(Ghr.VI).  Du  skal  fyldes 
med  drukkenskab  (1871 :  Beruselse^  og  be- 
årøve\se.Ez.23.33(Chr.VI).  hvad  en  bedri- 
ver i  Druckenskab,  skal  hånd  bøde  for, 
naar  hånd  blir  ædTue.HolbJ^ep.IV.6  (jf.u. 
drukken 2.i;.  sa.NF.(l?28).I.106.  det  Løfte 
aflagde  jeg  i  Drukkenskab,  det  kan  jeg 
lade  være  at  holde  JVJens.M.I.116.  3)  [4] 
t  sanseløs  betagelse,  en  heftig  sandselig 
Glæde  er  meer  et  Drukkenskab  og  et  Ra- 
serie,  end  en  virkelig  Lyksalighed  J'S^neec?. 
11.400. 

drukket,  i>cr/".  part.  af  H.  drikke. 

drukne,  v.  ['drogna]  (gldgs.,  dial.  ell. 
vulg.  drone  ['dro'na]  Qf.:  „Drukner  . ,  ud- 
tales og  drovner.«  FSO.)  Moth.Dl36.  LThu- 
ra.Poet.l60.  Etv.VIII.éO.  Hrz.V.315.  PFa- 
ber.SK.63.  Gravl.0en.20.  jf.  Feilb.  Thor- 
sen.39).  -ede.  vbs.  -ing  (Grundtv. Saxo. III. 
116.  Tops.II.64.  Drachm.LK.118)  ell.  f  -else 
(VSO.  MO.).  (run.  drukna,  oldn.  drukkna 
(eng.  drown  er  laant  fra  nord.);  afl.  a/" druk- 
ken II  ordet  er  vistnok  opr.  hm  intr.  (jf.  sv. 
drunknaj;  det  tilsvarende  trans,  er  egl.  dræn- 
ke  (s.  d.)) 

1)  intr.  t.l)  omkomme  af  mangel  paa 
luft  i  vand  olgn.  Folk  drukner  . .  paa 
Vejen  imellem  Callundborg  og  Aars.Holb. 
IIJ.1.2.  Havde  (nu:  var^  ikke  min  Søn 
Jakob  druknet,  da  han  var  syv  Aar  gam- 
mel.PAHeib.US.429.  (jf.:  Drengen  havde 
druknet  uden  min  Uiælp.JJPaludan.Er.?). 
han  afsagde  . .  Døds  og  Druknings  Dom 
over  dem.Grundtv.Saxo.III. 116.  *Sæt,  at 
han  dratter  |  Og  droner  i  Vandet.Pi^after. 
SE.63.  *Folk  har  jeg  reddet  i  massevis,  | 
Folk  fra  Drukning  og  fra  Forlis.i)racAm. 
LK.118.  det  (hænder)  en  sjelden  Gang, 
at  Arbejdsfolk  drukne  ved  at  falde  i  Kar 
i  Farverier,  i  01bryggerier.05/oc^.DM.578. 
Gravl.0en.2O.  jf.  (m.  overgang  til  bet.  1.2): 
i  Julii  Maaned  er  (gaderne)  u-paaklage- 
iige,  men  Resten  af  Aaret  kand  man  neppe 
gaae  ud  uden  fare  for  at  druckne  i  Skarn. 
Holb.Ul.II.2.  \\  part.  druknet  anv.  i.  st.  f. 
druknende  (jf.  ty.  gesellschaft  zur  rettung 
der  ertrunkenen^.  Den  Druknedes  Red- 
ning.0ehl.XXIV.268.  som  en  Druknet,  der 
for  sidste  Gang  anspænder  sin  Kraft. 
Grundtv.  Udv. 1. 17 8.  (han)  har  vovet  sit  Liv, 
for  at  redde  et  druknet  Menneske. Ing.LB. 
II.  158.  jf.  O  Bloch  .D.^I.  2  79.  nu  næppe  br. 
uden  for  /br&.  medaljen  for  druknedes 


('o^s.  aZm. druknendes^  redning:  Reskr.^^/n 
1833.  MinSkr.''yiil908.  Statskalender. 1920. 
311.  Medaillen  for  druknende s('5e»^s.PP. 
243 :  Druknedes;  Rednmg.Bergs.PS.1.255.  \\ 
(nu  kun  bibl.)  blive  druknet  (jf.  eng.  be 
drowned  i  sa.  bet.  og  blive  død  u.  blive 
4.2 j,  omkomme  ved  drukning;  drukne,  hans 
udvalgte  Høvedsmænd  bleve  druknede 
(Buhl:  druknede^  i  det  røde  HsiV.2Mos.l5.4. 
10  der  var  bleven  drucknede  hen  ved  300 
Siæle.Æreboe.81.  \\  i  ordspr.  og  talem.  den 
drukner  ej,somhænges('thænge.Mo<fe. 
II159)  skal,  især  brugt  (oftest  spøg.)  naar  en 
person  ufortjent  undgaar  en  overhængende 
fare,  slipper  ud  af  en  vanskelig  situation  olgn. 
Holb.llJ.1.2.  Grundtv.Saxo.III.429.  rid  I 
kun  ud  til  os  (o:  ude  i  vandet),  maaskee 

I  flyder  bedre  ovenpaa  end  I  troer,  thi 
Den  drukner  ei,  som  hænges  skal,  uden 

20  Vandet  gaaer  over  G&\sen.CBernh.IlI.140. 
jf.  Mau.1413.  (det  er  for  sent  at)  kaste 
brønden  til,  naar  barnet  er  druknet, 
se  Brønd  2.2.  (1.  br. :)  Druknet  Mand  er  ej 
bange  for  Regn  (o:  naar  man  er  vant  til 
store  ubehageligheder,  sorger  olgn.,  lægger  man 
ikke  vægt  paa  de  mindre ).Mau.l418.  Der 
drukner  flere  i  01  og  Vin  (o:  drikker  sig 
ihjel)  om  Aaret,  end  i  Vand.ilfaw.i4i6.  jf. : 
Der  drukner  flere  i  Beggeret  end  i  Havet. 

30  VSO.  være  vaad  som  (ell.  se  ud  som  osv.) 
en  druknet  mus,  være  drivvaad.  Han 
seer  ud  som  en  druknet  Muus. FSO.  *Styrt, 
Regn!  og  før  han  naaer  til  Huus,  |  Saa 
dyp  ham,  som  en  druknet  Muus! OeRIl. 
51.  Vi  kom  hjem  som  druknede  Muus. 
POBrøndst.RD.47.  den  lille  Filippa,  som 
jeg  engang  trak  op  af  Isen,  saa  vaad  som 
en  druknet  'MxMS.PalM.IL.II.743.  Hostr. 
T.84.  (sj.:)  *saa  vaad  som  en  druknet  Kat! 

40  Drachm.DD.179.  1.2)  helt  ell.  delvis  for- 
svinde i  ell.  under  noget.  Nu  gik  det  atter 
gjennem  store  Alpelandskaber,  som  dog 
snart  druknede  i  Mulm,  pr.  Ekspres  til 
Wien.Schand.O.II.341.  den  lUle  Greve 
druknede  i  en  stor  Lænestol.sa.Z7i\f.57. 
alle  Vejene  . .  er  ufremkommelige  Morad- 
ser, Markerne  drukner  i  lergult  Vand.Powt 
GA.23.  *Da  vi  ikke  er  flere  end  tre,  |  er 
der  ingen,  der  drukner  i  M?engden.Blaum. 

50  Sib.l4.  saamæn  var  jeg  paa  Stationen  i 
Gaar;  men  man  drønede  jo  mellem  Spid- 
serne.Wied. BSt. 47.  Aviser  og  løse  Blade, 
(som)  let  kommer  til  at  „flyde  om",  saa 
man  er  ved  at  „drukne"  deri.H j emmet. 
1913.218.sp.l.  jf.:  (de  latinske  forfatteres) 
Ord  og  Mening  druknede  i  Verbernes  Ho- 
vedtider, i  Akkusativ  med  Infinitiv,  i  ut- 
S?etn\ngeY.Schand.SB.241.  Undersøgelsens 
Aktstykker  . .  ligge  maaske  endnu  druk- 

60  nede  i  et  eller  andet  kxkiv.CPalM.0.409. 

II  spec.  (spøg.)  m.  h.  t.  klædningsstykker,  der 
er  for  store.  Skal  jeg  tage  den  ækle  Kjole 
paa?  . .  jeg  droner  i  den.IIrz.V.315.  her 
er  et  Par  Støvler  .  .  drukner  Du  ikke  i 
dem,  skal  de  være  dme.HCAnd.II.23.  Hjem- 
met.l907.654.sp.l.     1.3)  helt  overvældes  af 


1023 


drnkne 


Drampibe 


1024 


noget.  Hånd  er  dronedt  i  geld  , .  i  kær- 
Vagheå.Moth.DlSd.  *alting  drukner  udi 
^org.Wadsk.l7.  Druknet  i  VeUyster. FSO. 
*Den  hele  Gjæsteflok  |  Fast  druknede  i 
Glæde,  |  Thi  der  var  meer  end  nok.Winth. 
HF.330.  jf. :  At  drukne  i  sin  egen  Klog- 
skab (o:  være  selvklog).VSO.  nu  næsten  kun 
m.  h.  t.  arbejde  ell.  vanskeligheder,  der  vokser 
en  over  hovedet,  ell.  om  lyd  (ord),  der  bliver 
overdøvet:  Ach!  jeg  ælendige  Menniske! 
jeg  drukner  i  FoTretnmger.nolb.Stu.II.6. 
Hørup.II.65.  Netop  her  staar  Stykkets 
Skæbne  paa  Spill  Laver  vi  (o:  skuespillere) 
disse  Fixfaxerier  med  umotiverede  Slags- 
maal  . .  da  drukner  vi  i  Latter.SvLa.HjG. 
199.  den  sidste  del  af  talen  druknede  i 
bifald  i  forslaget  druknede  i  vrøvl  j 

2)  trans.  2.1)  fremkalde  døden  ved  ned- 
sænkning, nedstyrtning  olgn.  i  vand. 
hun  (bør)  at  stoppis  i  een  Sæk  og  druknis. 
DL.6—13—25.  *Hej  Soren!  |  Du  drukner  jo 
Øgene  og  Dig  selv;  |  Det  Skib  er  desuden 
for\oTen.Blich.D.lI.115.  e.alm.jf.(l.br.):  alle 
Elementer  synes  at  være  vore  Fiender: 
Vandet  drukner,  Ilden  hrænåer.Holb.MTkr. 
372.  [|  drukne  sig,  aflive  sig  selv  ved  druk- 
ning. Slengte  hun  sig  . .  i  Floden,  og  dro- 
nede  sig? KomGrønneg.III.332.  Jeg  er  saa 
bange  for  at  de  skal  have  druknet  sig  i 
Søen.IIeib.Poet.I1.321.  Aa  han  har  dronet 
sigl  Og  det  er  min  ulykkelige  Passiar,  som 
har  jaget  ham  ud  i  BølgeTne.Oversk.1.32. 
PoWil902.1.sp.5.  Gravl.J.66.  )|  (billedl;  sJ.) 
*Den  Blaamand  druknes  nu  i  Daab,  |  Og, 
igjenfødt  til  saligt  Haab  |  En  Kristen  han 
opstigeT.Grundtv.PS.lII.42.  2.2)  (jf  bet.  1.2 ; 
1.  br.)  faa  til  (helt  ell.  delvis)  at  forsvinde 
i  ell.  under  noget.  *Troer  du,  jeg  drukne 
tør  min  Haand  |  I  slig  en  barket  Næve. 
Winth.VI.122.  Flensborg  skal  druknes  i 
tyske  F\sLg.PoU/sl920.1.sp.6.  (m.  overgang 
til  bet.  2.1  :j  denne  voldsomme,  faderlige 
Gud  . .  som  drukner  sin  Jord  i  Vandene 
fra  sin  Himmel.JPJac.JJ.55.  Samniternes 
Nationalitet  . .  druknes  i  Bloå.VilhThoms. 
Afh.II.339.  II  (poet.)  om  vedholdende,  betaget 
stirren,  hvorved  blikket  „sænkes"  i  det  betrag- 
tede, (ieg  havde)  ret  Leilighed  til  at  drukne 
mit  Blik  i  al  denne  Deilighed.Wm^/i.JX 
210.  jf.  Recke.FJ.75.  2.3)  O  (jf  bet.  l.z)  m. 
obj.,  som  betegner  en  smertelig  sindstilstand: 
lade  blive  overvældet  (af  andre  følelser); 
overdøve  og  derved  ophæve;  faa  til  at 
forsvinde.  *den  Forfatter,  |  Der  drukner 
ugentlig  vor  Sorg  i  Latter.Bagges.V.195. 
*at  drukne  de  ægteskablige  Sorger.OeM. 
SH.58.  *Brist  da  aldrig,  Moder-Hjerte!  | 
Drukne  kan  du  al  din  Smerte  1 1  din  Frel- 
sers Kiærlighed  1  Grundtv.SS.1.453.  alle  Fan- 
ger havde  ret  travlt  med  at  drukne  en- 
hver alvorlig  Tanke  i  støiende  Lystighed. 
Blich.PW.242.  *Jeg  drukned  min  Sorg  og 
fandt  min  Trøst  |  Paa  Bunden  af  Sagosup- 
pen. Wm^A.jy.45.  Tanken  (om  nederlaget) 
druknedes  i  den  friske  Erindring  om  den 
lykkelige  Træfning  ved  Stæke.Allen.I.150. 


drnkne-færdig:,  adj.  [1]  [-|fBr(')di]  (L 

br.)  paa  nippet  til,  lige  ved  at  drukne,  (jeg) 
blev  et  Menneske  vaer,  som  stod  i  Vand  til 
Halsen  og  syntes  druknefærdigt.PaiM.Ji. 
1.250.  jf.:  Per  sad  som  druknefærdig  i 
Strømmen  af  Moderens  Formaninger.^afc/. 
VB.27.  II  rede  til  at  drukne  sig.  *Han  leved 
flot  igien  . .  |  Indtil  han  atter  druknefær- 
dig stoå.Oehl.XXIV.269.    -Iml,  et.  [1]  ^ 

10  (paa  en  damper)  mellemrummet  ml.  bakken 
og  broen  og  det  tilsvarende  mellemrum  agter 
(kaldet  saaledes,  fordi  det  er  farligt  at  op- 
holde sig  her  i  høj  søgang);  brønd  (3..i).  I 
DruknehuUet  mellem  Bakken  og  Broen, 
inde  under  Overdækket  og  Agter  —  alle 
Vegne  myldrer  åBt.AndNx.PE.I.10.  sa.TJ. 
97.  -lins,  et.  [1]  (nu  sj.)  hus,  hvor  ubekendte 
druknede  henligger  til  genkendelse ;  især  (for- 
æld.) om  det  liertil  brugte  hus  ved  Langebro 

20  i  Kbh.  Heib.Pros.IV.346.  det  lige  overfor 
(Blaataarn)  liggende  „Dronehus",  som  det 
lille,  lave  Hus  med  de  tilgitrede  Vinduer 
kaldtes  i  Folkemvinåe.Davids.KK.^1.83.  K 
Pont.Eetsmed.lII.149.  -kasse,  en.  [1]  (spot.; 
1.  br.)  gammelt,  synkefærdigt  skib;  plimsoller. 
Monsen  var  blevet  Byens  rigeste  Mand 
ved  at  . .  rigge  gamle  Druknekasser  til, 
som  han  holdt  højt  a.ss\yrQT&t.AndNx.PE. 
11.82.    sa.U.128. 

30  I.  »rum,  en  (Moth.D156.  MDL.)  ell. 
et  (VSO.  MO.).  flt.d.s.(Feilb.).  {ænyd.  d.s.; 
opr.  vist  lydefterlignende ;  jf.  drumme.  Rør- 
drum samt  jy.  drum  (adj.),  hul  (om  lyd) 
(Feilb.);  nu  kun  dial.)  dyb  brummende 
lyd.    Moih.D156.     VSO.    Feilb. 

II.  Drnm,  en.  [drom']  flt.  -mer  (TBerg- 
man. Jordkloden. (17  71). 166.  Brunnich.MN. 
24.  OrdbS.)  ell.  -me  (Sal.VII.482).  (fra  nt. 
drom,  drum  (ty.  trummj,  stump,  stykke;  jf. 

40  fordrumme,  II.  Drømmer,  Tremme;  bjergv.) 
mindre  aare  ell.  mineralgang,  som  er  en 
udløber  fra  en  større.  TBergman.Jordkloden. 
(1771).166.  Brunnich.MN.24.  SaUVI.447. 
drumme,  v.  -ede.  vbs.  jf.  I.  Drum. 
{ænyd.  d.  s.;  opr.  vist  lydefterlignende;  nu 
næppe  br.)  frembringe  en  dyb,  hul  lyd. 
De  fyrede  med  Canonerne,  saa  det  drum- 
mede  i  Marken. 7S0.  MO.  MDL.  I>rnm- 
me-lml,  et.  (dial.)  glamhul  i  et  kirketaarn. 

50  Med  Klokkerne  (i  kirketaarnet)  blev  der 
„runget"  . .  og  gennem  de  otte  „Dromme- 
huller"  (Dråmmeholler)  førtes  Lyden  vidt 
ud  over  Landet.FrGrundtv.LK.215. 

t  I>rnmmer(eii),  propr.  (ogs.  Drum- 
men.  Tychon.(NkS4'>828b.lOO)).  (ænyd.  d.s.; 
efter  (m)nt.  drummel,  (træ)stykke,  lille,  fir- 
skaaren  person,  ogs.  som  navn  paa  djævelen, 
jf.  holl.  drommel,  navn  paa  djævelen;  besl. 
m.    II.  Drum)   natm   paa    djævelen    (jf. 

eoDraaden,  Draaren,  Drol(l)enj.  *da  var 
hånd  (o:  pungen)  tyck,  |  Men  nu  har  hånd 
faat  drommer. Sort.  Poet.  9.  (jf.smst.  61).  *Fy 
for  Drommer  1  AlbTh%ira.Betænkn.F2 »•. 

t  Drnm-pibe,  en.  {af.  I.  Drum  ell. 
drumme;  jf.  sv.  dial.  druminpipa,  sække- 
pibe) baspibe  i  et  orgel.  Moth.Jjl57.  VSO. 


1025 


drumse 


drybe 


1026 


drnmse,  v.  (jf.  jy.  dremse  (Feilb.I. 
201),  dromle,  droms(e)  (subst),  dromse- 
basse  ofl.  (smstSOS.  MDL.84),  samt  no. 
dial.  drumsa  (Torp.EtymO.74);  jy.)  være 
langsom  og  aandsfraværende  ved  sit  arbejde; 
drysse  (jf.  lU,  drunte  2).  MDL.84.  Feilb. 
I.208.IV.108.  Naar  man  gaar  i  den  dag- 
lige Tommerom  og  drysser  og  dromser. 
Skioldb.KH.41. 

I.  Drunt,  en.  (jy.)  vbs.  til  III.  drunte. 
Saa  gik  Dagene  igen  i  den  gamle,  ens- 
formige I)nint.Foni.LP.VIII.219.  Feilb. I. 
209. 

II.  Drnnt,  en.  {til  III.  drunte,  jf.  III. 
Drunt;  dial.)  langsom,  sendrægtig  person. 
MDL.84.    Feilb.L209. 

III.  Dmnt,  en.  (ogs.  Drønt.  Esp.33). 
{maaske  til  III.  drunte  (jf.  II.  Drunt j,  egl. : 
en,  som  kommer  „drattende"  bagefter?  bornh.) 
betegnelse  for  den  yngste  (bonde) søn,  der 
er  arving  til  gaarden.  Esp.53.  Der  gik  den 
lille  Knægt,  Dronten,  og  var  den  egent- 
lige Husbond.4ndiV^æ.?7ii.i50.  ogs.  Gaard- 
drunt  (-drønt):  Esp.53.  KBirk&JKure. 
IngridKlo.(1907).38. 

I.  I>rnnte,  en.  se  I.  Dronte. 

II.  Drunte,  en.  [idrontZa]  flt.  -r.  {sv.  dial. 
drunta,  jf.  III.  drunte  og  II.  Drunt;  dagl, 
især  dial)  tungt  og  ugideligt  kvinde- 
menneske (pigebarn).  En  Dreng  og  en 
Pige,  I  en  tykmavet  Dronte,  |  står  op  og 
forsøger  |  en  Tomands-Lunte  (o:  en  dans). 
Blaum.AH.279.  Bregend.PG.ll.  *Hvordan 
hun  (o :  kæresten)  skal  være,  det  ordner  sig 
nok.  I  Blot  ikke  en  Dronte,  |  der  hækler 
sin  Blonde  |  og  aldrig  kan  tærskes  til  Smil 
med  en  Stok.  Bergstedt.HE.  104.  Thorsen. 
131.  AarbFrborg.1920.87.  jf.  Feilb.IV.108. 
III.  drunte,  v.  ['dronda]  (nu  kun  dial.: 
drynte  (VSO.  MDL.),  drønte  (VSO.  Gravl. 
E.88.  jf.  Feilb.I.209)).  -ede.  vbs.  jf.  I.  Drunt 
og  Drunteri.  {ænyd.  drunte,  drynte,  sv.  no. 
dial.  drunta;  maaske  besl.  w. Drønnert;  dagl, 
især  dial.)  1)  gaa  langsomt,  tungt  og 
klodset,  (han)  har  forrettet  sit  Ærinde 
vis,  ihvor  søvnig  Hånd  druntede  af  Sted. 
JRPaulli.JM.18.  Endeligen  kommer  hun 
der  drøntende.FiSO.  (han)  vender  hjem 
fra  sit  Arbeide  med  sin  druntende  Gang. 
Tolderl.H.162.  De  sorte  druntede  af  ned 
ad  L3Lnåeveien.ZakNiels.Maagen.l77.  Soph 
Clauss.AT.203.  (hestene)  fik  Lov  til  at  drunte 
(for  ploven),  som  de  bedst  vWde.Gravl.S. 
24.  jf.  AarbFrborg.1920.87.  \\  i  videre  bet: 
gaa  ørkesløst  omkring;  drive  om.  Flsrael- 
sen.Ragna.(1900).19.  Leop.B.310.  2)  (1.  br.) 
være  langsom  ved  sit  arbejde;  „drysse". 
SorøSaml.III.177.  Han  gaaer  og  drønter 
over  alt,  hvad  han  skal  bestille. F/SO. 
Drunteri,  et.  (ogs.  Drønteri^.  (dagl,  især 
dial)  vbs.  til  II.  drunte.  Drønteri:  VSO. 

Druse,  en.  ['dru-sa]  flt.  -r.  (jf.  ænyd. 
drøsse;  fra  ty.  druse  (driise))  1)  f  kirtel. 
Tungen  bestaaer  af  utallige  Kiødfibrer  og 
nogle  Druser,  som  befugte  åen.Suhm.II.98. 
2)  (mineral.)  (kirtellignende)  samling   af 


krystaller,  samlede  paa  samme  underlag 
(især  paa  væggene  i  minegange).  vApKNath. 
11.69.  SaUVL448.  S)  (bjergv.)  minegang, 
hvis  vægge  er  beklædte  m.  druser  (2).  vAph. 
Nath.II.69.  SalVU.483.  4)  (bot.)  samhng 
af  krystaller  i  planteceller ;  krystalstjerne. 
Warm.Bot.167.  SaWI.448.  Drnse-bul, 
et.  (mineral,  nu  næppe  br.)  hul,  opfyldt  af 
druser  (2).  TBergman.Jordkloden.(1771).166. 

10  KSelskSkr.XI.279.  D&E. 
Drusel,  en.  se  Drueise. 
t  Drusen-aske,  en.  {fra  ty.  drusen- 
asche,  af  ty.  (■\  og  dial.)  drusen,  drueskal- 
ler, bærme)  d.  s.  s.  Drueaske.  VareL.(1807). 
1.270.  t  -sort,  et.  {efter  ty.  drusenschwarz) 
en  slags  sort  farve  (frankfurtersort) ;  drue- 
sort.    VareL.(1807).I.270. 

Druse-rede,  en.  (mineral,  nu  næppe 
br.)  sted  i  minegang,  hvor  der  er  mange  dru- 

20  ser  (2).  vAph.Nath.L319.  -rum,  et.  (mi- 
neral, mi  næppe  br.)  bjerghule  m.  druser  (2); 
krystalkælder.  D&M.  drusig,  adj.  {fra 
ty.  drusig;  mineral,  nu  næppe  br)  som  lig- 
ner, har  form  som  en  druse  (2).  Briinnich. 
M.57.240. 

Dryade,  en.  [dry'a'Qa]  flt.  -r.  (fra  gr. 
dryades,  flt.  til  dryås;  afl.  af  dr^s,  træ)  I) 
i  den  græske  mytologi :  skovnymfe,  hvis  liv 
tænktes  knyttet  til  det  levende  træ.  Eiv  11.181. 

30*Dryade!  syng  med  sagte  Røst  i  Stam- 
men I  Om  det  ulykkelige  Par  i  Nord  | 
For  Sydens  Hyrdepiger.Oe/tZ.J.F.67.  Jivy- 
2iåQns^vy\\w^.PalM.(bogtitell844).'DvySiåQn 
inde  i  (træet  kunde  huske),  da  Træet  var 
saa  lille,  at  det  kun  ragede  lidt  op  over 
de  høie  Græsstraa.HC4nfZ.  711  J.iSiS.  *langs 
Skovsøens  Rand  |  Hviler  i  Morgnen  den 
blege  Dryade.  Dra  c  Am.  IF.  jf  8.  Stuck.II.46. 
i  sammenligninger:  Hun  sad  paa  den  lille 

40  Bænk  under  Træet;  i  sin  hvide  Dragt  saa 
hun  i  den  mægtige  Skyggekreds  ud  som 
Træets  'Dry&de.Goldschm.V.213.  2)  f  ^ 
rypelyng,  Dryas  octopetala  L.  PMeyer.Blom- 
stervennen.(1835).79.  *Hvidblomstrende  lille 
DTya.delAarestr.351. 

t  Dryb,  et.  (sj.)  d.  s.  s.  Draab  og  Drøb. 
VSO.  jf.  u.  Bloddryp,  drybe,  v.  (ogs. 
drive.  MO.  jf.:  „Dryber  . .  udtales  af  ge- 
meen  Mand  driver."  FSO.  —  dribe.  Feilb.). 

50  præs. -er.  dryher. Høysg.AG.89;  præt.  drøb. 
drøh.smst  (Helt.Poet.7.  Feilb.IV.109);  part 
drøbet.  drøben  (d.  v.  s.  drøbenj.  Høysg.AG. 
89.  (Moth.D95.  MO.  jf.  Feilb.IV.109).  vbs. 
jf.  Dryb.  (æda.  driupsé,  drypæ  (AM.),  oldn. 
drjiipa,  ty.  triefen;  besl  m.  Draabe,  dryppe, 
drysse.  Drøbel,  jf.  II.  drible,  II.  drive  (13), 
drøfte ;  nu  kun  dial  (se  Feilb.L203.210.IV. 
109),  jf.:  „Bruges  nu  omstunder  sielden." 
VSO.smlMO)    1)  (i.  s.  s.  dryppe  1.   t.l)  f 

60  upers.,  d.  s.  s.  dryppe  l.i.  det  dryber  ned. 
Moth.D96.  1.2)  d.  s.  s.  dryppe  1.2.  Han  var 
saa  vaad,  at  Vandet  drøb  af  ham.VSO. 
Sveden  er  drøbet  ham  ned  over  Klæderne. 
smst.  II  præs.  part.  som  adj.  *Hav-Dron- 
ningen  blev  ved  med  Hagel-drybend  Svede, 
I  Med  stor  Bekymring  Fru  Pandora  at  op- 


III.    Rentrykt  ^k  '1^21 


65 


1027 


drybvaad 


dryppe 


1028 


lede. Holb.Metam.48.  2)  d.  s.  s.  dryppe  2. 
Moth.D96.  *(den  skibbrudnes)  Klæder  udaf 
Vand,  af  Graad  hans  Øyne  dTyherXucopp. 
TB.A5':  Væggene  ere  saa  vaade,  at  de 
åryhe.VSO.  Hans  Næse  dryber.sms/.  Feilb. 
IV. 109.  II  præs.  part.  som  adv.  (jf.  drybvaad, 
drivende  vaad  u.  IL  drive  13.2 j.  *Drybende 
vaade  |  Skiøde  sig  (havfruer)  op,  og  duk- 
ked'  imellem  de  skummende  BøIger.Bfl^'- 
ges.NK.287.  dryb-vaad,  adj.  f„skrives 
og  drivvaad."  7S0.  jf.  Feilb.I.208).  (nu 
kun  dial.)  til drybe  2:  d.s.  s.  drivvaad.  Moth. 
DOS.  Han  var  ude  i  Regnen,  og  blev  dryb- 
vaad. 750.   Feilb.I.208.210. 

Dryk,  en.  se  Drik. 

JDrympel,  en.  se  Drømpel. 

Dryn,  dryn(n)e,  se  Drøn,  drøne. 

drynte,  v.  se  III.  drunte. 

Dryp,  et  (som  vbs.  ell.  koll.)  ell.  (især  i 
bet.  2.2-3,  3)  en  (Moth.D95.  Bagges.tfngd.1. 
37.  Heib.Pros.X.112.  Brandes.XI.175.  JF 
Jac.I.208).  [årøb]  Høysg.AG.S5.  (især  dial. 
Drip  [drefc]  Moth.BOS.  Hostr.US.IV.5.  Rist. 
J.80.  Feilb.).  flt.  d.  s.  ell.  (især  dial.)  -per 
(MO.  Feilb.  Saaby.''),  (ænyd.  d.  s.,  jf.  æda. 
dryp  (se  MKrist.Fr.55);  vist  fra  mnt.  druppe; 
egl.  vbs.  til  dryppe,  jf.  Draab,  Drøb) 

1)  som  vbs.  f«  dryppe  1:  det  at  noget  fal- 
der ned  i  draaber;  dryppen,  (ofte  m.  over- 
gang til  bet.  2).  Høysg.AG.35.  Lig  Draaben, 
der  huler  Stenen,  Dryp  efter  Dryp  .PaOf. 
VIII.235.  II  især  som  betegnelse  for  lyden, 
der  fremkommer  ved  en  draabes  fald.  Det 
bestandige  eenstonende  Dryp  af  Vandet 

Saa  Stenen.ilf O.  Gjel.M.470.  Uden  for  Vin- 
uerne  hører  han  det  dryppe  fra  Tag- 
skægget, langsomt,  Dryp  i  Dryp. Stuck.III. 
66.  Mellem  hvert  Skridt  hørtes  det  lille 
bitte  Drip  af  Blodet,  der  faldt  ned  (fra  den 
saarede  arm).  AKohl.  MP.  11.309.  |j  (overf.) 
om  den  langsomt  forløbende  tid.  Hans  Livs 
mægtigt  bevægede  Strøm  var  udmundet 
i  Dagenes  Dryp  —  Dryp  —  Dryp.Brandes. 
IX.266. 

2)  konkr.:  hvad  der  falder  (ell.  er  ved 
at  falde)  i  draabeform  (jf.  Regn-,  Tag- 
dryp/ 2.1)  koll.  Henad  Eftermiddagen  kla- 
rede det  op  . .  Dryppet  faldt  i  uregelmæs- 
sige Mellemrum  og  gav  smaa  Knald  paa 
Bladene.  Ooldschm.  III.  504.  Stuck.  III.  35. 
„det  regner  lige  midt  ned  paa  Sybordet!" 
„Ja,  Herregud,  saa  sig  til  Jomfru  Petersen, 
at  hun  skal  flytte  Bordet  og  sætte  et  Vand- 
fad under  Dryppet." T7ie3. S. 4P.  (overf.:) 
Hendes  Folkegunsts  Regn  skaffede  rige- 
lig Dryp  paa  (ham).Schand.PR.304.  (jf.: 
naar  det  regner  paa  præsten,  drypper  det 
paa  degnen/  2.2)  om  den  enkelte,  faldende 
draabe.  *Vi  hørte  ei  de  Dryp,  der  faldt,  |  Paa 
Silkeskjermen  \^vme.Winth.X.260.  U-old- 
schm.V.190.  II  (1.  br.)  O  overf.,  om  lyd  (jf.  u. 
bet.  1).  nu  snurrede  Bornholmerværket,  og 
langsomt  faldt  de  lange,  tunge  Bryp.NJep- 
pesen.IIT.117.  2.3)  hængende  draabe(r),  der 
er  paa  nippet  til  at  falde.  *Det  vilde  Vejr 
er  alt  af  Marken  slaget  . .  |  nu  hænger 


Regnen  kun  som  Dryp  i  Taget.Aakj.BS. 
140.  hun  strøg  sig  under  Næsen  for  at 
fjærne  et  Dryp,  der  hang  og  kildrede.^' 
Erichs.IKnibe.(1908).69. 

3)  (dagl.)  især  i  forb.  m.  en  nægtelse :  som 
betegnelse  for  en  ringe  mængde,  en  smule, 
især  af  noget  flydende  (jf.  Draabe  1.2/  *in- 
gen  fik  (af  skjaldemjøden)  den  mindste  Dryp 
at  smake.Bagges.lll5.  „har  Tante  nu  vir- 

10  kelig  drukket  hele  den  Flaske  Portvin 
igjen?"  ..  „Ja  der  er  ikke  saa  meget  som 
én  Drip  igien.''Hostr.US.IV.5.  sa.MM.371. 
saa  tog  han  sig  en  Drip  af  Whiskyen./iT 
Lars.HPE.150.  lad  os  faa  en  Drip  Varmt 
af  et  eller  anået.Bist.J.80.  \\  (overf:) 
LThura.(Falst.0vid.a7).  der  er  ikke  en 
Dryp  af  Haabets  Honning  til  at  formilde 
dette  Mal\iTthægeT.Bahb.E.IV.333.  *(han) 
fortynder  Folkets  Enthousiasme,  |  Om  ei 

20  ved  andet,  ved  en  Dryp  —  Sarcasme.flV-z. 
D.III.111.  PalM.ILl49.  en  ung  Marquis, 
Indehaver  af  den  sidste  levnede  Dryp  af 
Adelsblodet  i  en  af  Frankrigs  berømteste 
FamUieT.Brandes.XI.175.  Der  er  intet  en 
Dryp  af  mit  Blod,  der  er  dig  god,  intet 
en  Trevl  af  mit  Kød,  den  jo  støder  dig 
xæk.JPJac.I.208. 

Dryp-,  i  ssgr.;  som  regel  af  dryppe  1 
(jf.  Dryppe-/  f  -jærn,  et.  (mineral.)  det 

30  (bedste)  jærn,  som  man,  ved  visse  former  for 
herdferskning,  under  nedsmeltningen  fangede 
paa  en  indstukken  stang.  Brunnich.M.254. 
-kande,  en.  (jf.  dryppe  3.i^  0  en  til  en 
maskine  hørende  beholder  med  olie  olgn.,  der 
gennem  en  tud  kan  dryppe  ned  paa  det  sted, 
der  skal  smøres.  Hannover.  Tekn.226.  -knap, 
en.  0  elektrisk  isolator  (m.  en  krave  olgn. 
til  at  optage  dryppende  fugtighed)  brugt  ved 
ledninger  i  fugtige  rum.  SaUVI.886.  Dryp- 

40  ning,  en.  1)  vbs.  til  dryppe,  især  (kog.) 
til  dryppe  3.2:  (stegen)  steges  under  flittig 
'DTypmjig.FrkJ.Kogeb.196.  2)  (kog.)  konkr.: 
fedt,  fløde  olgn.,  hvormed  en  steg  dryppes. 
Idet  man  flittigt  drypper  (stegen),  danner 
det  paastrøede  Mel  sammen  med  Dryp- 
ningen  en  Slags  Jevmng.Const.Kogeb.82. 
dryp -næset,  adj.  1)  (jf.  dryppe  2; 
dagl.,  1.  br.)  om  den  hvis  næse  har  tilbøjelig- 
hed til  at  dryppe  (jf.  snotnæset/  VSO.  S&B. 

50  D&H.  2)  (jf.  dryppe  å.i)  f  som  har  en 
stærkt  krummet  næse  med  langt  nedhængende 
tip.  VSO. 

dry]ppe,  V.  ['drøba]  Høysg.Anh.23.  (nu 
især  dial.  drippe  ['dreba]  Moth.D95.  Hostr. 
G.163.  AKohl.MP.II.104.  jf. Feilb.  Kort.63). 
-ede  ell.  (især  jy.  i  bet.  1  og  2)  drap  [drefc] 
(PoulPed.DP.21.  HSeedorf.H.95.  jf.  Feilb.). 
vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  Dryp. 
{ænyd.  d.  s.  og  drippe;  vist  fra  mnt.  drup- 

60  pen,  drepen,,//".  dog  æda.  drøpæ,  lade  dryppe 
(Harp.Kr.l96),  oldn.  dreypa;  sml.  ty.  trop- 
fen, tropf eln,  eng.  drip ;  afl.  af  drybe) 

1)  falde  som  draaber  ell.  draabevis.  1.1) 
upers.:  Moth.D95.  Det  regner  ikke,  men 
drypper  lidet. FSO.  det  dripper  jo  ovre 
fra  Tagrenden,  der  maa  være  et  KuhHostr. 


1029 


dryppe 


dryppe 


1030 


G.1 63.  Præd.l0.18( Chr.  VI afvig.,  se u.  bet.  2.2;. 
Gjel.M.470.  Det  har  regnet  i  Nat.  Endnu 
drypper  det  fra  Uræevne.Pont.GA.léO.  \\ 
naar  det  regner  paa  præsten,  dryp- 
per det  paa  degnen,  se  regne.  1.2)  om 
vand  ell.  andre  vædsker  (især  i  forb.  m..jpræp., 
der  angiver  udgangspunktet),  vandet  dripper 
af  ha.m.  Moth.D95.  *(hun)  lagde  paa  den 
svedig  soodet  Pande  |  Sin  Alabaster  Haand, 
saa  Svedens  kolde  Vande  |  Af  hendes  lo 
Fingre  dTap.PoulPed.DP.21.  'Hvis  Kongen 
. .  opdager  den  Færd,  |  Da  drypper  mit 
Blod  fra  det  rygende  SyæTå.Bagges.Ungd. 
11.94.  de  lange  Pileblade  vare  ganske 
gule,  og  Taagen  dryppede  i  Vand  fra 
dem.HCAnd.V.340.  JVJens.HF.5.  Det  fo- 
rekom P.,  som  var  alt  hans  Blod  drippet 
væk  fra  Hovedet  paa  }iam.AKohl.MP.II. 
104.  *Regnen  drap  fra  Himlen,  |  der  var 
hullet  som  et  Som.HSeedorf.H.95.  jf. :  *Fra  20 
Himlen  dryppe  Fedme,  |  Ernærende  vor 
JoTå.SalmHus.59.6.  *Jeg  saae  ham  selv  — 
den  grumme,  Vredens  Kliæmpe  —  |  Ild 
dryppede  som  Taarer  af  hans  Øye.Eto. 
(1914).I.\184.  abs.:  *Vinden  blæser  udi 
Kirken  ind,  |  Og  Regnen  ned  mon  dryppe. 
Oehl.L.L293.  PMøll.I.331.  *R  egnen  løb  Tap 
(o:  tapløb)  paa  og  drap  paa  min  Frakke. 
Bønnelycke.P.lll.  ||  part.  dryppende  som 
adj.  i  udtr.  et  dryppende  blod:  Hånd  30 
blef  i  sit  ansigt,  som  et  drippende  blod. 
Moth.B229.  Ing.BSE.VI.210.  se  endvidere 
u.  Blod  1.2.  II  O  overf. :  Min  Lærdom  skal 
dryppe  som  Regnen,  min  Tale  skal  flyde 
som  Duggen.  5 Mos.  32.2.  Grundtv.  SS.  I V. 
372.  Saaledes  dryppede  barokke  Visdoms- 
ord  fra  Wildes  MMnå.KvBU*fd913.3.sp.2. 
2)  m.  subj. -skifte:  være  saa  gennemtrukket 
(fyldt)  m.  væde,  at  denne  udskiller  sig  i  draa- 
ber;  kaste  ell.  afsætte  draaber.  2.1)  i  forb.  40 
w.  af  ell.  (nu  kun  bibl.)  med.  Himlene  dryp- 
pede, ja  Skyerne  dryppede  med  Vand. 
Dom.5.4.  See,  de  Dage  komme,  siger  Her- 
ren, da  .  .  Bjergene  skulle  dryppe  med 
Most,  og  Høiene  flyde.4m.9.i,9.  klæderne 
dripper  af  va.nå.Moth.D95.  En  røged  Lax 
er  god,  naar  den  drypper  af  Fet.Høysg.S. 
104.  *T)e  Trællehænder  dryppe  end  af 
Blod.Blich.D.II.40.  »Skoven  drypped  af  de 
tunge  I)raåher.PalM.TreD.157.  hans  frakke,  m 
støvler  (osv.)  drypper  af  vand  \  2.2)  udeti 
præp.  i  andres  Huuse  dryppe  Tagene, 
men  Vandet  skyller  ned  af  mine. BieM.DQ. 
III.106.  Hans  Næse  drypper.  F-SO.  *det 
haver  saa  nyligen  regnet,  |  og  de  Træer 
de  dryppe  enåvi\x.Ottosen.S.35.  *ude  dryp- 
per alle  Grene,  |  pipper  Spurvene  i  Sol. 
muck.II.85.  tagrenden,  vandhanen  (osv.) 
drypper  j  ||  (jf.  oldn.  hiisin  drjiipa,  hu- 
sene er  utætte)  f  Ved  ladhed  siunke  biel-  60 
kerne;  og  naar  man  nedlader  hænderne, 
skal  huset  dryppe  (1871:  ved  Hændernes 
Slaphed  drypper  det  ned  i  linset).Præd.lO. 
18(Chr.VI).  \\  part.  dryppende  som  adj. 
dl.  adv.:  den  lange  dryppende  Næse  giver 
ham  et  saare  heraklitisk  Udseende.ScXaw^. 


F.69.  *Rugfaldet  krydser  de  tyngede  Straa 
. .  I  Vipperne  sænker  sig  ydmyge,  graa, 
I  dryppende  vaade,  |  mens  det  \yner.Aakj. 
RS.28.  jf:  *Byerne  vaagner  med  sværtede 
Taarne  |  og  rødlige  Mure,  |  med  dryp- 
pende Graavejr.  SophClauss.  Eroter  og  Fau- 
ner.(1910).52.  \\f  overf:  kom,  sønden!  blæs 
igiennem  min  have,  at  dens  kostelige  ur- 
ter kunde  dryppe  (anm.:  flyde;  1871:  at 
dens  Vellugt  maa  brede  sig  ud).Højs.4.16 
(Chr. VI).  n  (sj.)  m.  abstr.  obj.  de  stolte 
Pinier  og  Olietræerne,  hvis  Blade  om  Af- 
tenen lignede  sort  Fløiel,  som  dryppede 
^ait.IICAnd.Breve.1.228.  smst.258.  ||  t  forb. 
m.  trykstærkt  adv.:  dryppe  'af,  om  noget 
gennemvædet,  der  anbringes  (især:  ophænges) 
saaledes,  at  vædsken  kan  løbe  fra  (jf.  af- 
dryppe). Moth.D95.  Vægerne,  som  Bryg- 
gerspigen . .  lod  dryppe  af  i  et  gult  Ler- 
iadJPJac.I.271.  paraplyen  staar  og  dryp- 
per af  i  bærposen  hænger  og  drypper  af 
(o:  ved  af  vridning  af  bær  til  saft)  ! 

3)  (trans.)  især  m.  person-subj.:  lade  (en 
vædske)  falde  draabevis;  væde  med  draa- 
ber; stænke.  3.1)  m.  vædsken,  der  dryppes, 
som  obj.  Moth.D95.  Han  har  dryppet  (nu 
hellere:  spildt;  Blek  paa  sin  Bog.VSO. 
*Tre  Draaber  skal  Du  dryppe  |  I  Unger- 
svendens Viin,  I  Saa  skifter  nan  ei  Tanke, 

I  Saa  er  han  evig  Dm.Winth.nF.183.  (be- 
tændelsen) kan  i  Regelen  undgaaes  derved, 
at  der  . .  dryppes  en  Draabe  . .  Helvedes- 
stensopløsning  i  hvert  af  Barnets  Øjne. 
Panum.651.  dryppe  Lak  paa  et  Brev.D&H. 

II  uden  obj.  Seel  hvor  han  sidder  og  dryp- 
per (nu  hellere:  spilder^  paa  sig.VSO.  \\ 
ta  overf.  Du  menniskes  søn!  set  dit  an- 
sigt imod  Jerusalem,  og  diyp  (1871:  lad 
Ordene  falde  som  Draaoerj  imod  hellig- 
dommene; og  spaa  imod  Israels  laJid.Ez. 
21.2(Chr.VI).  *Giennem  Øret  drypper  jeg 
dig  Giften  (0:  hadets)  som  fortærer  dig. 
Oehl.XXX.180.  Blich.(1846).VI.162.  3.2)  m. 
det,  hvorpaa  'vædsken  dryppes,  som  obj.  Han 
har  dryppet  sine  Klædfer  over  med  Vox. 
VSO.  lægen  drypper  hans  øjne  hver  dag 
(0:  for  at  kurere  en  øjenbetændelse)  j  ||  (kog.) 
overhælde  en  steg  (fisk  olgn.)  under  stegnin- 
gen m.  sky  ell.  sovs,  for  at  den  ikke  skal  blive 
tør  (jf.  Drypning,  Dryppelse;.  Moth.D94. 
(grisen  blev)  qvalgt  i  sit  eget  Blod,  stegt 
ved  sin  egen  Ild,  og  dryppet  med  sit  eget 
Fit.Tode.ST.II.73(jf  ndf).  ChMourier.Brød. 
(1821).191.  (kramsfugle)  blive  bedst,  hvis 
man  har  lidt  god  Sky  eller  Suppe  til  at 
dryppe  dem  med  under  Stegningen.Frfc/. 
Kogeo.l7.  \\  talem.:  dryppe  en  i  hans 
eget  fedt,  se  Fedt.  jf.:\i  ere  Alle  lidt 
ondskabsfulde.  De  kan  ogsaa  nok  dryppe 
En,  min  Ven,  give  en  lille  Uskyldigheds- 
Draabe,  som  svier. HCAnd.IV. 416. 

4)  overf.  anv.  af  bet.  1.  4.l)  (jf.  æda. 
drypæ,  oldn.  dnipa,  hænge  ned,  samt  dryp- 
næset  2)  hænge  (slapt)  ned;  være  ved  at 
falde.  Feilb.  \\  uden  for  dial.  kun  i  udtr. 
som  kjolen  drypper,  (damespr.)  kjolen 


65* 


1031 


JD'ypp«- 


I>rys 


1032 


hænger  ned  paa  et  enkelt  (enkelte)  sted(er) 
jp.  gr.  af  mangelfuld  tilskæring  olgn.  jeg 
(kan)  akkurat  se,  om  Længden  (paa  en 
nederdel)  jjasser.  Jeg  drejer  mig  rundt  og 
lægger  nøje  Mærke  til,  hvor  den  drypper. 
Vmlquartz-Hvor  der  er  Kærlighed — .  (1 91 6). 67. 
(nederdelen)  maa  .  .  prøves,  for  at  man 
kan  se  . .  om  Kanten  forneden  er  jævn  og 
ikke  „drypper"  i  Sømmene.Hjemmet.1904. 
198. sp. 2.  4.2)  (sj.)  komme  gaaende  langsomt,  lo 
bagefter,  planløst  olgn.;  drysse  (3.i).  naar 
Flokken  kom  dryppende  (fra  landsbyen), 
da  var  Møllerens  og  Væverens  Børn  gerne 
inden  Døre.NJeppesen.HT.S.  (jf.  eng.  drop 
in  i  sa  bet.:)  S.  eller  hvem  aer  tilfældig- 
vis drypper  ind  til  mig  fra  de  omliggende 
miiQY.SvLa.FruG.88. 

5)  i  forb.  dryppe  ankeret  {efter  eng. 
drop  the  anchor)  ^  sænke  ankeret.  MO. 
Scheller.MarO.  BerlTid.^ysl919.M.l.sp.l.        20 

Dryppe-,  i  ssgr.,  især  til  dryppe  l(jf. 
Dryp-),  -wad,  et.  (med.)  bad,  hvorved  vand 
risler  ned  over  (en  del  af)  legemet;  dels  (for- 
æld.) om  styrtebad :  den  saa  kaldte  Douche 
eller  Bryppehsiå.Tode.ST.I.aié.  i  Hospitalet 
betiener  (man)  sig  af  en  besynderlig  (0: 
speciel)  Methode  for  at  helbrede  Feber, 
som  skeer  ved  et  koldt  BrjpipehsLå.FrSneed. 
1.558.  Ørst.Br.I.152.  dels  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
Draabebad.  MO.  D&H.  -fad,  et.  (1.  br.)  io 
fad  ell.  skaal  til  at  opfange  draaber  fra  noget, 
der  drypper.  vAph.(l?59).  jf.  MilTeknO.60. 
jj  spec.  (kog.) :  fad,  der  opfanger  sky  og  fedt 
fra  kød,  der  steges  paa  spid.  MO.  S&B. 
-kar,  et,  (1.  br.)  d.  s.  s.  -fad.  Moth.D95. 
S&B.  t  -kost,  en.  [8.2]  lille  kost  til  dryp- 
ning  af  en  steg.  VSO. 

Oryppelse,  en.  ('Drippelse.  Moth.D95). 
1)  (nu  1.  br.)  vbs.  til  dryppe,  især  (kog.)  til 
dryppe  3.s:  d.  s.  s.  Drypning  1.  VSO.  2)  40 
(kog.,  lidt  gldgs.  ell.  dial,  jf.:  „tilhører  (nu) 
Landalmuen."ieum._}  konkr. :  d.  s.  s.  Dryp- 
ning 2.  Moth.D95.  ChMourier.Brød.(1831). 
191.  MO.  D&H. 

Dryppe-log,  et.  (vulg.).  1)  [4.2]  tung 
og  langsom  person  (der  har  svært  ved  at 
følge  med);  drys  (8).  han  er  et  slemt  dryp- 
peløg,  han  kommer  altid  bagefter  \  (sol- 
dat.^ DSt.1918.56.  II  ogs.  som  skældsord  i 
al  alm.  La'  mig  høre  én  Gang  til,  at  du  50 
ligger  Haand  paa  din  lille  Søster,  dit 
J)ry^peløl.Ekstrabl.-yiol918.Aft.3.sp.3.  2) 
person,  som  lider  af  dryppert. 

Dryppert,  en.  ['drøbard]  (1.  br.  Dryp- 
per. Apot.(1791).217.  —  t  Drippert.  Moth. 
Conv.D68.  vAph.(1759).).  flt.  (1.  br.)  -er.  {fra 
nt.  driipper,  jf.  eng.  dripper,  ty.  tripper; 
af,,  af  dryppe;  m.  h.  t.  formen  jf.  Bajert, 
Brændert  osv.  ||  dagl.,  sj.  i  fagl.  spr.)  smit- 
som kønssygdom,  der  ytrer  sig  som  en  med  60 
materieudflaad  forbunden  slimhindebetændelse 
i  urinrøret;  g onorrhé.  Moth.D96.  OLBang. 
Therapi.(1852)A93.  Panum.623. 

dryppe-vis,  adv.  se  drypvis. 

Dryp-skaal,  en.  0  skaal,  der  ophæn- 
ges under  hængelejer  paa  maskiner  for  at 


opfange  den  olie,  der  spildes  under  smøringen. 
VærktMask.168.  TeknMarO.  -slag,  et.  (jf. 
Dryp  1^  ijj  i  flt.:  to  smaa,  korte  slag  paa 
trommen  paa  tibetonet  taktdel  (der  indleder 
et  musikstykke).  Scheller.MarO.  -spids,  en. 
(bot.)  spidst  udløbende  ende  paa  tropeplan- 
ters blade,  der  tjener  til  hurtig  afledning  af 
regnvandet.  Warm.Bot.54.  -sten,  en.  (mi- 
neral.) tap-  ell.  søjleformede  dannelser  (af 
kalicspat  olgn.),  som  af  neddryppende,  mine- 
ralholdigt  vand  afsondres  i  bjerghuler  ell. 
grotter  (jf.  Drivesten^.  vAph.Nath.II.69. 
Brunnich.M.9.  *Hvor  underligt  ned  fra  det 
høie  Loft  I  Den  bløde  Drypsten  falder  I 
Oehl.A.116.  I  Loftet  saae  de  blaae  og 
grønne  Drypstene,  der  lignede  nedhæn- 
gende Iistapiper.Hauch.T.159.  sa.DV.II.84. 
ljss.AlmOeol.42.  ||  hertil  Drypstens-hule  (HC 
And.VIII.142.  S&B.)  ofl.  -svede,  v.  (dagl, 
1.  br.)  svede,  saa  at  sveden  drypper  af  en. 
de  tfnge  hængte  i,  saa  de  drypsvedte  ved 
det.Vejrup.KM.68.  -ventil,  en.  0  ventil 
paa  en  dampkedel  til  afledning  af  damp  og 
vand.  DSB.Matr.1.44.  -vis,  adj.  (f  dryp- 
pevis^.  (1.  br.)  til  Dryp  1  ell.  dryppe  1. 
Man  øste  Vand  i  (timeglassene),  naar  de 
skulde  bruges,  hvilket  da  randt  Dryppe- 
Viis  ud  igien.Éilsch.Philhist.123.  \\  (overf. :) 
En  politisk  Stemning  .  .  dannes  nu  for 
Tiden  i  Reglen  lidt  efter  lidt,  den  afsæt- 
tes drypvis  gennem  Læsning  af  Blade. 
TroelsL.XI.149.  -værk,  et.  (foræld.)  i  salt- 
sy  derier:  bræddestillads  til  koncentrering  af 
salt  fra  en  saltopløsning,  som  risler  hen  ad 
stilladset  for  lettere  at  fordampe;  graderværk. 
VS0.III.L29.  MO.  D&H. 

Drys,  et  ell.  f  en  (Moth.D99.158).  [drøs- 
ogs.  (i  bet.  1  og  2)  drys]  (ogs.  Drøs,  et  ell. 
en  (VSO.).  [drø(6s]  VSO.  Bredahl.VI.155. 
MDL.  Feilb.).  flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  -ser.  (egl. 
to  forsk,  ord:  1.  vbs.  til  drysse,  ænyd.  d.  s. 
(i  ssgr.);  2.  vbs.  til  drøse,  jf.  no.  dial.  drøs, 
sendrægtigt  menneske)  1)  (1.  br.)  som  vbs.  til 
drysse  1:  det  at  strø  (noget  paa  noget  an- 
det), det  vil  have  et  dryfi  endnu.iifoi^.I> 
160.  jf.:  *det  Alter  .  .  |  Hvorpaa  med 
Myrrha-Drys  jeg  festligen  vil  nære  |  Den 
lld.Bagges.III.l32.  2)  til  drysse  2(.i)  og 
drøse  1.  2.1)  som  vbs.,  især  om  sneens  fald. 
et  bestandig  tættere  Drys  (af  sne),  der 
efterhaanden  gik  over  tU  en  fin  Regn, 
Pont.FL.239.  *Vintren  kommer  tyst  med 
Drys  af  Sne.Ipsen.SonetterogSange.(1884).35. 
(overf. :)  *Men  Morgenen  kom  og  den  næ- 
ste —  en  Strøm  |  af  lyskolde  Timer  i 
slæbende  Drys.SophClatiss.EroterogFauner.. 
(1910).28.  2.2)  konkr.:  Sneen  falder  .  .  i 
fine  'Drysser.EJuelHans.SexNoveller.(1885). 
127.  Sneen  har  fyldt  Rummene  mellem 
Lyngens  Ris  og  Rafter  med  sit  løse  Drys. 
Skjoldb.ISkyggen.(1893).64.  »Tivolis  Raket- 
ter .  •  I  nedstrålte  gyldne  Drys.MylErich. 
Is.69.  (overf.:)  Du  hørte  til  Livets  glade 
Dryss,  og  du  gjorde  kun  din  Ven  én  Sorg 
—  den  at  du  forlod  h&mlAndNx.D.448.  \\ 
(dial.)  korn,  som  er  faldet  af  under  indhøst- 


1033 


drysle 


dryisse 


1084 


ningen  (og  rives  sammen  i  en  dynge).  Drys: 
Moth.D158.  VSO.  Drøs:  MDL.  Feilb.  3) 
(dagl.)  til  drysse  3  og  drøse  2:  langsomt, 
dovent  menneske;  „snøvl";  drivert  (jf. 
Drysselj.  Drys:  Moth.D99.  kom  nu,  dit 
drys,  du  er  altid  bagefter  I  •  Han  er  ret 
en  Drøs  i  al  sin  Gierning.FSO.  *Hvor 
bli'er  du  af?  Velkommen,  BrøslBredahl. 
VL155. 

dry8le,v.[idrøsla]  (jy.  ogs.  drisle.  Feilb.). 
-ede.  (afl.  af  drysse  og  drøse,  jf.  sv.  dial. 
dros(s)la,  drysse,  sigte,  dovne,  no.  drusla, 
drysse  fint,  slentre,  isl.  drusla,  slentre,  nt. 
druseln,  halvsove,  eng.  drizzle,  støvregne; 
dial.)  1)  trans.:  drysse  (l.i)  fint.  Moth.D 
160.  Esp.  54.  2)  intr.,  d.  s.  s.  drysse  2.1  og 
2.2.  Moth.D96.  Feilb.I.206.  3)  d.  s.  s.  drysse 
8.(2).    Esp.54.  jf  Dryssel. 

drysse,  v.  [idrøsa,  ogs.  'drysa]  (ogs.  (jf. 
drøse^  skrevet  drøsse.  OeconH.(l?84). 1.214. 
især  i  bet.  3:  Grundtv. Saxo. III. 149.  Kierk. 
VI.123.  Bogan.1.18).  -ede.  vbs.  (1.  br.) 
-ning  (vAph.(1759).  Leth.(1800).),  jf.  Drys, 
Drysseri.  (ænyd.  d.s.,  no.  drysja,  sv.  dial. 
drosa,  grundbet.:  lade  falde;  afl.  af  et  stærkt 
V.,  no.  drjosa  (jyræt.  drausj,  falde,  drysse 
ned,  got.  driusan;  bet.  2  og  B  skyldes  sammen- 
blanding m.  drøse;  besl.  m.  Draabe,  drybe, 
jf.  drysle,  II.  Dros,  Drose,  IV.  Drossel) 

1)  (trans.)  lade  noget  af  en  helhed,  samlet 
mængde  ell.  masse  falde  ned  i  mindre  ell. 
ganske  smaa  dele.  l.i)  strø  noget  spredt 
ell.  i  et  fint,  jævnt  lag  over  noget  andet;  be- 
strø med  noget;  ogs.:  ved  uagtsomJied  lade 
noget  falde  i  smaadele;  tabe;  spilde.  Man 
skraber  Karpen  .  .  skierer  den  itu,  og 
drøsser  den  med  Ssi\t.OeconH.(1784).I.214. 
drysse  Sukker  paa  Kagerne  . .  Meel  paa 
Panden. yS O.  Lommetørklæder  flagrede, 
Rosenblade  drysseåes.HC And.IX.2 97.  Fru 
Johnsen  korsede  sig  først  ved  Tanken  om, 
at  man  skulde  spise  7i  dagligstuen)  og  drysse 
Krummer  paa  nendes  nye  Tæppe.Tops.II. 
530.   der  bliver  drysset  Kløpulver  i  Dren- 

gens  Seng.  VortLand.^^ia904.2.sp.5.  En  Pægl 
ddike  varmes  og  lieldes  over  den  ren- 
gjorte Fisk,  som  derpaa  drysses  med  Salt. 
Const.Kogeb.50.  ||  billedl.  ell.  overf:  Faye. 
(Rahb.LB.II.275).  Det  er  en  Aften  .  .  i 
det  kongelige  Theater  . .  Huset  er  spar- 
somt besat.  Ud  over  Parketterne  er  drys- 
set (o:  sidder  spredt)  et  halvt  Hundred 
Mennesker.Drac^m.F.J.3.  *Stille  de  sni- 
gende Dage  I  drysser  Timernes  Kummer. 
NJeppesen.SS.68.    et  meget  smukt  arran- 

feret  Kniplingsslør,  drysset  med  Myrter. 
*oU^lal920.8.sp.6.  part.  dryssende  som 
adv.:  Ude  paa  Kattegat,  om  Aftenen,  var 
der  saa  dryssende  fuldt  af  (o:  tæt  besat 
med)  Stjerner  over  den  kulsorte  Havflade. 
JakKnu.G.54.  ||  strø  om  sig  med  penge; 
ødsle;  klatte  penge  boH.  *Den  Vin,  ieg 
drikker,  det  Guld,  jeg  drysser.Eec&e.SI>. 
181.  hun  vilde  dryssePengene  væktilBaga- 
te\ler.VortHj.III2.72.  \\  (Jf.  bet.S)  i  udtr.  som 
drysse  tiden  bort  eW.  hen,  spilde  tiden. 


Tiden  (er)  bleven  drysset  hen  med  alskens 
ukendte„ForheTedelseT''.Kbh.yd920.6.sp.2. 
II  (poet.)  om  træer  ell.  planter,  som  taber  deres 
blade  ell.  blomster.  Lund.ED.37.  *De  gamle 
Hyldetræer  sig  bevæge  |  Og  drysse  ned 
fra  Muren  deres  Blomster.Hauch.CarlV.14. 
*Vinden  vifter.  Løvet  skjælver,  |  Træet 
drysser  fine  I)nun.Hrz.X.3.  Drachm.D.73. 
1.2)  (nu  sj.,  jf.  dog  Feilb.)  stænke.  *De 
10  drysser  (vievand)  paa  Faar  og  Kxee.Sort. 
Foet.5.  drysse  . .  Vand  paa  Gulvet.  FS O. 
Leth.(1800).  (han)  dryssede  nogle  Draa- 
ber  Vand  paa  sin  Laurbærkrands.fi^aMc7«. 
IV.181.  II  (poet.)  *Skyen  drysser  tæt  |  De 
tunge  'Draa.heT.Søtoft.Panth.185.  jf:  *Nu 
blomstrer  Maaneskinsnatten  derude  .  .  | 
drysser  sit  Rimstøv  i  Vejens  SriOT.Stuck. 
ILllL 

2)  intr.    2.1)  falde  lidt  efter  lidt  ell.  tæt 
20  efter  hinanden  som  mindre  dele  fra  en  større 

helhed  (især  i  forb.  m.  præp.  ell.  adv.).  Moth. 
D159.  Naar  man  træder  haardt  paa  Loftet, 
saa  drysser  Sandet  ned  paa  Bordet. FSO. 
Gnisterne  ved  Fyrværkeriet  drysse  ned  fra 
det  svingende  ^\u\.IIjort.yalg.26.  Winth. 
11.255.  *Der  drysse  Korn  fra  modent 
Straa.Becke.GND.140.  *Knopskæl  drysser 
over  Vejen  ned.Stuck.II,115.  *Sne,  der  let 
og  dunblødt  drysser  |  ned  fra  nøgne  Grene. 

30  smst.  41.  jf:  vi  troe,  at  Guldet  herinde 
saadan  drysser  ud  af  Lommerne  paa  de 
rige  Fo\k.IIostr.DD.l.  abs.:  (hun  klippede) 
et  lille  Hul  paa  Posen,  saa  Grynene  kun- 
de drysse  hele  \eien.HCAnd.V.8.  *Tyr- 
kiske  Rose,  jeg  har  Lyst  at  kysse  |  Din 
Purpurlæbes  luehede  Blade;  |  Men  jeg  er 
bange  for,  de  alle  dTysse.Becke.SD.13.  And 
Nx.D.447.  II  billedl.  ell.  overf.:  *et  Æres- 
hverv er  drysset  i  min  HatSophClauss.F. 

W  110.  om  tiden,  der  forløber  lidt  efter  lidt: 
Dagene  drysser  bort  for  mig.Esm.II.135. 
2.2)  (jf.  bet.  1.2;  1.  br.)  om  regn:  falde 
fint.  D&H.  II  om  stærkere  regn:  Winth. 
Morsk.3.  HHostr.F.24.  upers.:  det  drysser 
(o:  øsregner).  Moth.D159.  2.3)  (dagl.)  m.h.t. 
fald  i  al  olm.  bøgerne  dryssede  ned  al 
bordet  \  han  fik  et  skub,  saa  han  dryssede 
(o:  faldt  om)  \ 

3)  overf.  anv.  af  bet.  2.1 :  bevæge  sig  lanq- 
50  somt  og  sendrægtigt  (jf.  drøse  2).  3.1)  gaa  dl. 

komme  (enkeltvis  ell.  i  smaa  flokke)  langsomt 
og  sendrægtigt;  komme  drattende.  Efter- 
haanden  var  Skaren  næsten  drysset  ud  af 
Salen.Schand.IF.169.  Troels  kom  dryssende 
ud  til  dem.ZakNiels.K.30.  en  Flok  forsin- 
kede Sviregaster  .  .  som  blegnæbbede 
drysser  hjem  fra  Nattens  ynkelige  Festlag. 
EBegtr.DF.IV.263.  Efterhaanden,  som 
Folk  kom  dryssende,  blev  Jørgen  mere 
60  urolig.  Han  gentog  Foredraget  for  sig 
selv.Skjoldb.KÉ.78.  PoUVil905.Lsp.2.  || 
overf.:  atter  drøssede  dette  hen  i  næste 
Aar,  og  hen  ud  over  Paasken,  og  der  blev 
intet  sd.LSmith.S.I.20.  Den  Samtale,  som 
. .  var  sat  paa  Dagsordenen,  vUde  . .  ikke 
ret  komme  i  Stand.  Det  blev  ved  spredte 


1035 


Dryssel 


dræbe 


1036 


Bemærkninger  . .  Da  det  havde  drysset 
sig  hen  i  nogen  Tid,  gik  Marie  ud  for  at 
tænde  La.mpen.Gjel.GD.113.  3.2)  være  uvirk- 
som ell.  ledig;  dovne;  drive  (omkring), 
(især  i  forb.  m.  om,  omkring^,  (du  skal 
have)  opsiun  med  dine  Piger  og  Tieneste- 
folck  . .  at  de  ey  forsømmer  eller  drysser 
forlænge  over  deris  GieTnmg.Phmixb.TC. 
IJ.Nr.1.5.  (de)  tastede  an  hvem  af  Fien- 
den  de  saae  drøsse  om  langt  borte.  Grundlov. 
Saxo.III.149.  da  min  Kone  ønskede  at 
faae  en  Forestilling  om,  hvad  visse  Folk 
kalde  at  drøsse  om  paa  Landeveien,  tog 
vi  ind  i  alle  mulige  KToeT.Kierk.VI.123. 
Brandes.XI.168.  „De  har  dog  ogsaa  haft 
Deres  Virksomhed  .  .  her  paa  Gaarden." 
. .  „Aa,  den  Virksomhed  har  nu  nærmest 
bestaaet  i  at  drysse  omkring  og  have  jævnt 
gode  I)SLge.^Esm.III.165.    Han   elsker   at 


udpinte  Kirke-Agre,  |  Rug  ej  meer  staar 
der  i  Bræ.Grundi^.SS.V.ede.  *Saa  frodig 
som  et  Ax  i  J)ræ.CKMolb.ED.42.  LandbO. 
1.587.  II  (jf.  II.  bet.  2;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
andre  planter:  Nødder  er  i  dræ  (o:  har 
rakler ).Moth.D160.  2)  (konkr.)  koll.:  rugens 
blomster  ell.  støvknapper,  naar  de  træ- 
der ud  af  avnerne.  Moth.D160.  VSO.  Ru- 
gen har  begyndt  at  sætte  Dræ.MO.  der 
10  er  Dræ  i  É\igen.La7idbO.I.587.  Feilb.  |l 
blomsterstøvet,  der  af  vinden  spredes  ud 
over  rugmarken.  *Vinden  den  stryger  min 
Rug  ad  dens  Haar,  |  og  Dræet  det  hvirvler 
som  Røg  om  min  Gaa.rd.Aakj.BS.84.  smst. 
21.  *Flyv  som  Dræ  i  Dagen,  |  frugtbare 
Frø\IIolstein.Æ.49.  ||  (jf.  bet.  1;  nu  næppe 
br.)  m.  h.  t.  andre  planter:  Dræ  . .  Rakker 
(o :  rakler)  på  nødde  tTæer.Moth.D160.  El- 
lefrøe  eller  Drie  af  de  paa  Søens  Bredder 


rysse   .  .   planløst  ned   ad   Gaden   efter  20  voxende  E]le.VedelSim.(Nord.Tidsskr.f.Old- 


endt  Arhe}åe.PCVHansen.Den  helligeLiden 
skab.(1919).10.  (obs.:)  vilde  jeg  selv  kunne 
forti  ene  noget,  hvis  jeg  vedblev  saaledes 
at  drysse  og  drømme  og  gruble.Z)racftm. 
E0.168.  PLevin.IIjem.(1919).43.  jf:  *Godt 
I  nytter,  unge  Skytter,  |  Eders  Hvilestund!  | 
Heller  varme  Bøssen  |  end  blødagtig  Drys- 
sen.Rich.III.69.  ||  (sj.)  om  insekter:  holde 
sig  i  svævende  tilstand.  Humlebierne  drys 
sede  ude  over  de    ' 

JVJens.FD.91.  3.3)  f  nøle;  smøle;  tøve 
(jf.  Dryssepindj.  Moth.D99.  *Jeg  gaar  i 
Døden  med,  og  skal  ej  lenge  drysse-Uose. 
Ovid.I.114.  Imidlertiia  maatte  jeg  drøsse 
efter  ham  ved  'Kroerne. LSmith.SJ. 12.  jf.: 
det  er  gaaet  meget  trevent  og  dryssende 
med  at  besørge  det  (o:  faa  udstillingen 
ordnet).DagbUV5l862.3.sp.l. 

Dryssel,  et.  ['drøs(8)l]  (sj.  i  rigsspr.) 
til  drysle  3:  d.  s.  s.  Drys  3.   *Persen 
rare  gamle  'Dryssel.Bergstedt.III.72. 

JDrysse-pind,  en.  [3]  (nu  især  dial.) 
rZ.  s.  (j/.  Drøsepind).  *dend  drøsse-pind.Ci^. 
beg.afl8.aarh.(NkS4<>821.118).0rdbS.(sjæll.). 
Drysseri,  et.  (1.  br.)  vbs.  til  drysse  3:  nø- 
len;  driveri  (jf.  Drøserij.  Moth.D99.  Drys- 
se-ske, en.  [l.i]  gennemhullet  ske  til  at 
drysse  noget  over  med  sukker;  strøske.  D&H. 
drysse-Tis,  adv.  [2.i]  (1.  br.)  Sandet  fal- 
der drysseviis  ned  fra  Loftet.  FSO.  MO. 


kyndighed.lll.(1836).247).  II.  dræ,  t^.  [dræ-'] 
(ogs.  (dial.)  dri.  VSO.  Feilb.  —  drive.  Kalk. 
I.381(Falster)).  -ede  ['dræ-(9)a8]  vbs.  (1.  br.) 
-ning  (MO.  D&H.),  jf  1.  Dræ.  (ænyd.  d.  s.; 
især  landbr.)  om  rugen  (og  andre  græsser): 
blomstre  (under  spredning  af  blomster  støv); 
staa  i  dræ.  Moth.D160.  VSO.  det  næren- 
de Brød  følger  efter  det  dræende  Ax, 
naar  Tiden  Kommer.OppositionensOmgang 
fugtige  Hængemoser.  30  medvorFrihed.(1854).24.  Vintersæden  dræ- 
ede.Gjel.M.57.  Det  er  længe  siden  Straaet 
er  skredet  og  Rugen  har  åræet.VilhAnd, 
AD.143.  *Blomsterstøvet  ryger,  |  dufter 
dig  i  Møde  |  over  Rug,  som  drær. Holstein, 
D?59.  n  (overf.:)  I  Børneavlens  Sommer- 
grøde dræede  hele  Folkemarken  til  Frugt 
for  Iiimmerig.TroelsL.XII.21.  \\  (dial.)  dep. : 
rugen  dræ(e)s,  rugen  dræer.  (Kalk.V.188), 
Thorsen.132.  Feilb.  l\  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
.  det  40  andre  planter:  Nødderne  dræer.Moth.D160. 
I.  dræbe,  v.  ['dræ'ba]  præs.  -r  ['dræ*- 
bar]  (Høysg.AG.89)  ell.  (prov^  ['dræ'bar] 
-te  [iQrBbda]  ell.  f  -ede  (jf.  Holb.Metam..4. 
KomGrønneg.III.309).  vbs.  f  -else  (Esth.9.5 
(Chr.VI).  EPont.Men.III.99.  VSO.)  ell.-ning 
(s.  d.),  jf.  Drab.  (ænyd.  dræbe,  dreffue, 
æda.  dræpæ,  nm.  drepa,  oldn.  drepa,  støde, 
slaa,  dræbe,  oeng.  drepan,  træffe,  ramme,  ty. 
treffen;  sa.  ord  som  træffe;  jf.  drabelig, 
50  dræbelig) 


I.  Dræ,  et  ell.  f  en  (Moth.D160).  [dræ-'J 
(ogs.  (dial.)  Dri.  JTusch.222.  Feilb.  —  Dræv 
(sml.  drej,  dræj.  FeiVo.  SjællBond.102). 
BiehlDen  forelskede  Ven.(l  7  65). 34.  Kalk.1. 
.381  (Falster).),  uden  flt.  (ænyd.  dræ,  drei, 
dri,  rakle  (Kalk.I.381.V.184);  af  uvis  oprin- 
delse; maaske  besl.  m.  I.  Drev,  H.  drive, 
jf.  sdjy.  det  driver,  det  støver.  Feilb. 1.207; 
især  landbr.)  I)  rugens  (og,  sjældnere,  an 


1)  (foræld.;  overf.)  finde  træffende  ord 
ell.  udtryksmaade  (for);  ramme  (jf.Dræh- 
ning  1).  I  troer  Meningen  (o:  ved  en  over- 
sættelse) overalt  er  ret  dræbt? Baud.KK.78. 

2)  m  foraarsage  ens  død;  slaa  ihjel.  2.1) 
berøve  livet  paa  en  voldsom  maade  (i  kamp, 
ved  henrettelse  olgn.);  begaa  drab  paa; 
ogs.  i  alm.:  aflive.  Hvo  som  dræber  an- 
den .  .  bøde  Liv  for  Liv.DL.6—6 — 1.    ti 


dre  græssers)  blomstring;  især  i  udtr.  som  60  unge  Karle  .  .  sloge  Absalon  og  dræbte 


gaa  (staa)  i  dræ,  blomstre  under  spredning 
af  blomsterstøv.  Moth.D160.  faaer  vi  ikke 
Regn,  saa  gaar  Rugen  i  Dræv,  førend  den 
bliver  halvandet  Qvarteer  høy.  Biehl.  Den 
forelskedeVen.(1765).34.  VSO.  Begtr.Sjælll. 
82.  *Tidsler  blomstre  paa  de  magre,  |  Rent 


'ham.2Sam.18.lS.  Saa  sloge  Jøderne  paa 
alle  deres  fiender  med  sverd-slag,  og  dræ- 
belse  (1871:  Drab ).Esth.9.5( Chr.VI).  *Han 
(o:  kvaksalveren)  dræbte  tolvte  deel  af  Øens 
Folck,  ja  meer  |  Med  Piller  hver  et  Aar. 
Holb. Paars. 91.  *Barnet  blev  dræbt  i  Mo- 


1037 


dræbe 


Dræber 


1038 


derens  Skiød,  |  Saa  mildelig  det  end  smi- 
leå.Storm.SD.143.  *Hvert  Dyr  jeg  dræber 
med  min  skarpe  TnLPalM.Dryad.QS.  jf. 
bet.  2.2:  *en  blodig  Vildand  bag  Sivet  laa, 

I  af  Jægerens  Bøsse  var  den  dræbt.JTaa- 
lund.218.  (fakirernes)  Vilje  dræber  deres 
eget  Legeme,  dræber  det,  saa  det  bliver 
stift  og  ko\dl.Bang.SF.64.  ||  (I  h\)  mods. 
myrde,  udert,  nedsæt,  bet.:  *Hvi  fegter  du  i 
Luften?  I  Jeg  dræbe  vil,  men  ikke  myrde 
dig.OeRZF.i89.    jf.  Rahb.Min.l7 95.1.152. 

II  t  talem.:  dræbe  (en)  med  sit  eget 
sværd,  (overf.)  gendrive  en  med  vedkom- 
mendes egne  ord.  Moth.DWO.  VSO.  („I  dets 
Sted  siger  man  i  daglig  Tale:  at  dryppe 
een  i  sit  eget  Fit." 7S0.^.  ||  om  dyr:  (lø- 
ven) sønderrev  ham  og  dræbte  ham.lKg. 
13.26.  Undertiden  dræber  (lossen)  en  8-4 
Geder  eller  Faar  paa  én  Gang.Brehm.DL. 
1.156.  2.2)  m.  tings-subj.:  bevirke  ens  død. 
(da)  Ovnen  var  hedet  overmaade,  dræbte 
Ildens  Lue  de  Mænd.Ban.3.22.  et  giftigt 
Slags  (buske)  hvis  Blade  .  .  pludseligen 
dræhe.KSelskSkr.XII.385.  Frosten,  der  har 
dræbt  CelleTne.SaWI.264.  \\  om  sorg,  mod- 
gang, sygdom  olgn. :  Sorg  haver  ødelagt  og 
dræbt  Ma-age.Sir.30.25.  Fortørnelse  slaaer 
en  Daare  ihjel,  og  Nidkjærhed  dræber  den 
Taabelige./o&.5.5.  *En  hidsig  Feber  Yng- 
lingen har  åx3dbi.0ehl.DM.44.  jf. :  *dræber 
da  min  Aande?  |  Er  Døden  i  mit  Smiil,  i 
mine  Taarer.£«;.y.6.  ||  nu  1.  br.  uden  for 
part.  dræbende  som  adj.:  som  forvolder 
døden,  dette  dræbende  'Hug.Mall.SgH.198. 
Enten  vilde  man  angribe  os,  for  at  myrde, 
eller  for  at  plyndre  (os).  Kun  i  det  første 
Tilfælde  havde  vi  Ret  til  dræbende  For- 
sva.T.Bagges.DV.IX.308.  'Zeus  svinged  sin 
dræbende  ToTåen.Storm.SD.132.  hans  Sjæl 
kommer  nær  til  Graven,  og  hans  Liv  nær 
til  de  dræbende  Magter  (Chr.VI:  de  ting, 
som  åræhe)J^ob.33.22. 

3)  CP  mer  ell.  mindre  billedl.  ell.  overf.  anv. 
af  bet.  2.  3.1)  m.  person-obj.  Hvo  som  bort- 
tager Næstens  Næring,  han  dræber  ham. 
Sir.34.23.  „Her  er  Matrosen  uden  for  .  ." 
—  „Det  Ord  Matros  dræber  mig.  Jeg  er 
bange  for,  at  mit  Skib  er  kommen  til 
mykke.''Holb.LSk.IV.3.  Uvished  dræber, 
men  selv  Fortvivlelsen  kan  o^live.HKyrre. 
Goldschmidt.II.(1920).85.  \\  gøre  led  og  ked 
af  det;  plage  livet  af;  ofte  i  udtr.  som 
dræbe  en  med  snak.  Hovedpersonen  (i 
Gert  Westphaler)  er  en  der  dræber  Folk 
med  Snsick. Holb.JJBet.aS^:  (de)  dræbe 
dend  syge  Barselkoene  med  Gratulationer 
og  Snak.sa.Bars.I.l.  KomGrønneg.I.214. 
Madame!  Er  det  ikke  hun,  som  dræbte 
mig  med  Høflighed  i  Formiddag  PÆToifc.Fg'S. 
(1731).III.5.  Du  dræber  mig  med  dine 
idelige  Beklagelser.  750.  MO.  D&H.  3.2) 
m.  tings-obj.:  berøve  (noget)  sin  kraft;  gøre 
virkningsløs;  fordærve;  tilintetgøre; øde- 
lægge, en  Mund,  som  lyver,  dræber  S\æ- 
\en.Visd.l.ll.  *Kom  dog,  o  Jesu,  Frelser 
sød  .  .  I  Kom  i  din  Kraft  og  dræb  vor 


Død  I  Og  gjør  paa  Nøden  Ende.SalmHus. 
565.4.  Dend  Kierlighed,  som  jeg  at  dem- 
pe  havde  stræbet,  |  Og  i  mit  Hierte  var 
af  Had  og  Vrede  åræhet.KomGrønneg.III. 
309.  *Ord  kan  standse.  Flid  kan  dræbe 
I  Klager  paa  min  aabne  Læ:he.Etv.V.96. 
den  hegelske  Skematisme  dræber  ikke 
den  yppig  sprudlende  schwabiske  Poet- 
natur hos  Filosoten.Schand.O.I.144.  Smilet 

10  om  hendes  Læber  havde  han  aldrig  faaet 
dræhtWied.S.120.  *(de)  dreves  hid  af  de- 
res aldrig  dræbte  SaYn.Gjel.Rø.62.  ||  spiec. 
(relig.):  undertvinge  (syndige  følelser  ell. 
tilbøjeligheder);  tilintetgøre;  døde.  *Dræb 
al  den  Hovmod,  som  her  iiades.SalmHus. 
913.3.  Med  denne  Mystiske  Død,  det  er, 
al  Egen -Kierligheds  Dræbelse,  har  jeg 
fordum  havt  meget  at  giøxe.EPont.Men. 
III.99.    døde  og  dræbe  de  onde  Lyster 

20  ogBegierligheder.F/SO.  især  i  forb.  dræbe 
kødet:  SalmHus.442.6.  ||  i  udtr.  som  dræbe 
tiden,  (nu  1.  br.)  faa  tiden  til  at  gaa;  (nu:) 
slaa  tiden  ihjel.  Naturen  havde  kaldet  ham 
tU  noget  bedre,  end  at  dræbe  Tiden  i  et 
Forgemak..JSneed.V.124.  De  dræber  den 
Dem  lange  og  keedsommelige  Tid  ved 
Spillebordet  eller  Skuespillet. Rahb.Tilsk. 
1796.653.  Han  kommer  kun  for  at  more 
sig,    for    at    dræbe   Tiden.0ehl.XVII.29. 

30  Blich.D.I.155.  Gylb.IV.114.  (han)  slentrede 
op  og  ned  ad  Kjøbenhavns  Gader  for  at 
dræbeTiden.CJ5emA. VI.229.  EBrand.Brud. 
64.  3.3)  part.  dræbende  brugt  som  adj. 
ell.  adv.;  især:  i  høj  grad  kedelig;  aands- 
fortærende.  det  bliver  dræbende  kjed- 
sommeligt  for  den,  der  skal  modtage 
slig  Underviisning.Xier/c.F.49.  den  Tid,  jeg 
sang  og  spiste  til  Aften  med  de  Herrer  . . 
var  bedre  end  det  dræbende  Liv,  jeg  nu 

40  føTte.Schand.F.479.  Theselskaber  i  disse 
allerhøjeste  Krese  skildres  som  dræbende. 
Brandes.X.378.  den  dræbende  lange  Tour 
langs  Italiens  Østkyst.  BalthMUnter.Erin- 
dringer.I.(1915).100.  I  Stedet  for  de  dræ- 
bende ensformige  Arbejderboliger  bør  der 
opføres  individuelt  indrettede  Kuse.Starcke. 
VK.89.  jf.:  naar  man  ængstes  meget,  da 
er  selv  et  Øieblik  langsomt  dræbende. 
Kierk.V.122. 

50     II.  dræbe,  v.  se  dræve. 

dræbelig,  adj.  ['dræ-bali]  (af  I.  dræbe; 
sml.  drabelig;  s/.)  som  kan  dræbes  (2).  vAph. 
(175 9). 78.  Dræb,  hvad  af  Liv  du  seer,  alt 
dræbeligt,  og  endnu  meget  meev.Bagges, 
(MO.l 

1.  JOræber,  en.  {ænyd.  dræbere,  jf.. 
ænyd.  drab  er,  oldn.  dråpari  samt  Manddra- 
ber) til  I.  dræbe  2.  1)  (foræld.)  person,  som 
begaar  drab;  drabsmand.  VSO.  *Min  Fa- 

60  dérs  Dræber! . .  |  Snart  dine  Læber  |  Skal 
kysse  lie\.Oehl.XXX.80.  *Hvor  en  Niding 
dvælte,  fandt  han  sin  visse  Dræber.smsf. 
XXXI.250.  begge  Sagens  Parter,  saavel 
Dræberen  som  den  dræbte.  VilhAnd.HS. 
222.  2)  (gart.)  som  forkortelse  af  Stikkels- 
bærdræber. 


1039 


Dræber 


drægtig: 


1040 


II.  I>rseber,  en.  se  Dræver. 

Dræbning:,  en.  flf.  (i  bet.  i  og  2)  -er. 
(egl.  vhs.  til  I.  dræbe)  1)  {ænyd.  d.  s.  ell. 
drabning,  sv.  drabbning;  til  I.  dræbe  i  bet. 
„træffe,  ramme,  kæmpe",  jf.  I.  dræbe  1, 
Drab  1  samt  Træfning;  foræld.)  kamp; 
slag;  træfning,  (ofte  m.  overgang  til  bet.  S). 
*det  vilde  ængstet  mig  |  At  tænke  ham 
og  Peder  Skram  i  Dræbning  |  Imod  hin- 
anden. Bahb.  Skuesp.  III.  128.  Foersom.D.  I. 
57.  Blich.(1920).II.120.  SMich.Dø.41.  2) 
{ænyd.  d.  s.;  videre  udvikling  af  bet.  1;  for- 
æld., sj.)  afdeling  af  en  hær;  trop;  træf- 
ning. *Gaa,  byd  Agrippa  stille  |  i  første 
Dræbning  (o:  fortroppen)  Overløberne. 
Lemb.Shak.VIII.229.  3)  {ænyd.  d.  s.;  vbs.  til 
II.  dræbe  2.i;  1.  br.)  det  at  dræbe;  drab; 
især:  drab  af  mange  paa  engang;  myrderi; 
blodsudgydelse.  *at  gaae  paa  Dræbning 
mod  staJkkels  svage  Dyr,  |  Som  ei  kan 
Faren  høTe.Oehl.HK.6.  han  raabte  til  sine 
Ledsagere,  at  de  skulde  ophøre  med  Dræb- 
ningen  og  skaane  de  Værgeløse.iTawc^.F. 
156.  (han)  forestillede  sig  alle  disse  skikke- 
lige Mennesker  her  stiUet  Ansigt  til  An- 
sigt med  den  store  Afgørelse.  Forsvar  — 
Krig  —  Drsehmng.Drachm.F.II.lSS.  man 
(slog)  hinanden  ihjel  med  største  Glæde 
og  haabede  at  mødes  hisset,  til  ny,  gen- 
sidig Dræbning  og  Genopstandelse.  JFJcns. 
NG.289.  jf. :  Gudedræbning  i  nordisk  Of- 
ferskik. riM.iPie.I.Si  9.  (spøg. :)  paa  Gaards- 
pladsen  foregik  Dræbningen  af  Utøiet.C'JS 
Sim.93.  \  drsebsom,  adj.  {af  I.  dræbe; 
jf.  oldn.  drepsamligr,  fordærvehg)  til  I.  dræ- 
De  2.2:  dræbende.  *udpiint  af  dræbsom 
'Nød.Mall.(Sk  Vid.  VI.203). 

dræb-Torn,  adj.  se  drævevorn. 

Dræg,  et  ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Moth. 
D119.  NordBrun.D.60.  Fiskeriredsk.(1872). 
27.  Feilb.)  [dræ'q,  drmo]  (ogs.,  især  dial. 
Drag  [dra-'q,  dr^q]  Sal.XVIII.361.  Esp.51). 
flt.  d.  s.  ell.  (nu  1.  br.)  -ge  (VSO.  MO.). 
{ænyd.  dræg,  drag,  jf.  sv.  dragg;  fra  nt. 
dragge,  dregge,  holl.  dreg  ell.  eng.  drag; 
besl.  m.  Dorg,  III.  drage)  ^  mindre  anker 
m.  fire  arme  til  fortøjning  af  smaafartøjer, 
til  opfiskning  af  genstande  fra  havbunden 
olgn.  (jf.  Anker-,  Baadsdræg^.  Moth.D119. 
*(de)  I  Baaden  sprang,  |  Trak  Dræggen 
op.  Wess.139.  *Kasted  paa  Sandet  de  Dræg- 
gene hen,  og  fortøiede  Snekken.^a^'^'es. 
NbW.106.  SøLex.(1808).  vi  (kastede)  vore 
Dræg,  forat  holde  os  ved  Skib  et.  DracAw. 
LE.82.  sa.VS.180.  \\  i  forb.  (ligge)  for 
dræg  ell.  til  drægs  (AHStiboltSaltvands- 
Fiskerierne.(1814).39),  (jf.  ligge  for  anker, 
til  ankers  u.  1.  Anker  1.3 j.  i  Havstokken, 
halvt  paa  Land,  halvt  liggende  for  Dræg, 
stod  Kaptajnens  Bergensjolle.£)racAm.PF. 
37.  *Fortøjet  for  Anker  og  Bræg.sa.SH. 
14.  (overf.:)  Jeg  synes  bare,  at  han  (o:  en 
begravet  sømand),  som  nu  ligger  for  Dræg 
her,  skulde  ha'e  en  Hilsen  med  fra  dem, 
der  har  bugseret  ham  i  Havn.sa.S2X.330. 
II  (især  foræld.)  om  lign.  redskab,  der  brug- 


tes ved  entring  olgn.,  jf.  Brand-,  Entre- 
dræg II  vidjepose,  fyldt  med  sten,  ell.  stor 
sten,  der  i  aabne  baade  bruges  som  dræg  (jf. 
Stendræg j.  Sal.V.515.  JDræg-anker,  et. 
^  d.  s.  s.  Dræg.  TeknMarO.  I.  dræge,  v. 
se  drægge. 
II.  dræge,  v.  se  dræve, 
t  Drægere,  pi.  {efter  ty.  trager  af  tra- 
gen,  bære,  drage;  bogtr.)  „Saaledes  kaldes 

10  i  Bogtrykkerier  meget  tynde  smaa  Bret- 
ter  eller  Splinter,  som  klistres  paa  Rem- 
meken,  at  Skriften  ei  skal  sætte  sig  for 
skarpt  ud.'*  VSO. 

t  Dræge-tone,  en.  (o/ dræge,  dræve; 
jfY.  drævevorn  2;  kun  hos  Høy sg.)  betegnelse 
for  udtale  af  lang  vokal  uden  stød.  Høysg. 
2Pr.6.    -vorn,  adj.  se  drævevorn. 

drægge,  v.  [^åreQé]  (ogs.  dræge  ['dræ- 
qd]).  -ede.  vbs.  -ning  (Schelkr.MarO.).  {af 

20  Dræg, jf/".  eng.  drag,  holl.  dreggen)  ^  træk- 
ke dræg  langs  søbunden  for  at  fiske  noget 
op;  m.  præp.  efter:  VSO.  MO.  TeknMarO. 
Under  Bjergningsdampskibet  „Helsingør^s 
Arbejde  med  at  dræge  efter  det . .  spræng- 
te Telegrafkabel  .  .  fik  Dræget  fat  i  et 
Telegra&abel  fra  i869.KorsørAvis.^'>i3l906. 
2.sp.4.  m.  obj.:  At  drægge  Kabler. Wolfh. 
MarO.236.  Dræg-line,  en.  ^  d.  s.  s. 
-tov.  Drachm.LK.96. 

30  t  Drægt,  en.  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.;  egl. 
vbs.  til  III.  drage;  sa.  ord  som  Dragt;  jf. 
Aandedrægt  samt  Dræt)  1)  jf.  III.  drage 
i  og  2:  det  at  drage  ell.  trække  noget;  træk- 
ning (sml.  Dræt  i).  Gram.Nucleus.297.  || 
om  en  slags  kart  ning  af  tøj.  (klædemage- 
ren  skal  agte,  at)  klædet  faar  sine  tilbør- 
lig slag  og  drægter  udi  rette  tid  og  af 
kardet.  Cit.l  705.  (KbhDipl.  VII.  750).  2)  jf. 
III.  drage  2.4  og  13:  det  at  noget  bevæger  sig; 

40  bevægelse;  om  isen:  drift,  (drivisen  farer) 
af  Sted  med  saadan  Fart  og  hastig  Dregt, 
at  den  derudi  ikke  giver  et  Skib  efter. 
KSelskSkr.VIII.310.  3)  til  III.  drage  12; 
egl. :  det  at  (kunne)  bære  noget  (jf.  Dragt  2). 
3.1)  {egl.:  det  at  være  drægtig  (1),  jf.  bet- 
udviklingen  ved  II.  bære  3  og  5)  alle  de  unger, 
der  fødes  paa  en  gang;  kuld  (jf.  Dragt  2.2/ 
Hvalpe  af  een  Drægt. F*90.  3.2)  m.  h.t.  skib: 
evne  til  at  kunne  tage  en  vis  last;  drægtig- 

50  hed  (2);  ogs.  om  selve  lasten.  VSO.  Dræg- 
te-dug,  en.  se  Drættedug.  drægtig, 
adj.  [^åmsQdi]  {ænyd.  d.  s.  (jf.  glda.  dregtig- 
hed,  langsomhed);  fra  (m)nt.  drechtig,  ty. 
tråchtig;  jf.  Drægt  3)  1)  jf.  Drægt  3.i.  1.1) 
(landbr.,  vet.)  om  dyr:  som  bærer  yngel; 
svanger.  Moth.DllS.  VSO.  Drægtig  So 
maa  ikke  gives  Pølsesuppe,  thi  da  faae 
Grisene  tintet  Flesk..Thiele.III.51.  *(han) 
vidste,  I  Hvormange  Grise  Soen  vilde  ka- 

60  ste,  I  Naar  man  den  drægtig  stilte  frem 
for  ham.PaiM.rjeD.85.  Den  drægtige  Til- 
stand tilkendegiver  sig  først  og  fremmest 
ved,  at  Dyret  ikke  viser  sig  brunstigt. 
LandmB.II.71.  Driften  længtes  efter  Græs- 
set og  mere  løb  end  gik . .  paa  de  dræg- 
tige Kør  svingede  hele  Bugen,  som  en 


1041 


Drægtighed 


Dræn- 


1042 


Sæk  mellem  fire  Stolper. AndNx.M.l 9.  (sj.) 
om  insekter:  en  drægtig  Bille.  D&H.  1.2) 
G)  overf.  *den  Luft,  |  Som  gjør  min  Tanke 
drægtig  |  Med  Farver  og  med  Buit.Winth. 
XI.54.  II  bugnende;  svulmende;  om- 
fangsrig, fraadende  Strømme,  næret  af 
drægtige  Skyer,  der  brast  i  ustandselige 
Eegnskyl.FrFoulsen.OD.271.  *En  Sang  for 
alle  de  gule  Banker,  |  som  drægtigt  løfter 
den  tunge  R\md.JVibe.BS.16.  jf.:  *(han)  lo 
fik  pryglene)  Saa  drægtige  (o:  kraftige, 
drøje),  som  man  kan  ønske  sig.Bagges.I. 
113.  2)  (nu  næppe  br.)  om  jord  og  planter: 
grødefuld;  frugtbar;  givtig.  Moth.D118. 
store  drægtige  Kornmarker.Oecikf a<7.FJJ. 
359.  disse  Vexter  (giver)  moden  og  dræg- 
tig Sæd  af  sig,  som  atter  forplanter  sig. 
8mst.VI.392.  3)  (jf  Drægt  3.2;  nu  1.  br.) 
om  skibe:  som  kan  bære  ell.  rumme  (en  vis 
last);  af  en  vis  bæreevne  ell,  et  vist  rumfang;  20 
bæredygtig;  rummelig;  især  m.  vedføjet 
maalsbestemmelse.  Moth.I)118. 1  RDr  af  hver 
20de  læst  skiibet  er  drægtig.JiJ«eZ.5o.  (Nor- 
ge) har  en  god  Deel  Skibe,  og  adskillige 
store  Lastdragere,  som  ere  draegtigere  end 
ofte  10.  af  de  Engelske. Oeconr.F.S6.  *Ar- 
men  ei  trættes,  før  drægtige  Baad  |  Skal 
slæbes  til  Laiidet.NordBrun.D.60.  SøLex. 
(1808).39.  (briggens)  Navn  var  Junger  Chri- 
stian, omtrent  60  Commercelæster  dræg-  30 
tig.HBDhlp.n.62.  *Købmanden  losser  de 
drægtige  Skuder .Drac^m.D.54.  jf:  *hastig 
Sæden  skal  voxe,  og  voxen  |  modnes, 
fylde  og  tække  vor  Lade,  |  tynge  drægtige 
Lofter  og  Skibe.lfaste.SD.ii9.  Dræg- 
tig-hed,  en.  t)  [1]  I.1)  [l.i]  (landbt\,  vet.) 
m.  h.  t.  dyr:  den  tilstand  at  være  drægtig; 
ogs.:  tiden,  i  hvilken  et  dm-  er  drægtigt. 
Moth.D118.  MO.  LandmB.II.71.  I.2)  [I.2] 
CP  overf:  svulmende  fylde,  omfang  olgn.  40 
Længslen  efter  V.s  frugtbare  og  svulmen- 
de Piger,  deres  herlige  Kryds,  deres  flam- 
ske Drægtighed.  HSeedorf  (PoUVn  1920. 7. 
sp.S).  2)  [2]  fi.  br.)  Agerens,  Sædens  Dræg- 
tighed. VSO.  II  (sj.)  m.  h.  t.  grube,  leje  olgn. : 
righoldighed;  mægtighed.  Beregningen  over 
Salpeterlejernes  Drægtighed.  WSchicanenfl. 
TF. 150.  3)  [3]  ^  m.h.t.  skibe:  bæreevne; 
ogs.:  tonnage.  Moth.D118.  OeconT.1.65.  Sø 
Lex.(1808).  i  Almindelighed  overfyldes  50 
Skibet . .  idet  nemlig  Skibets  Drægtighed 
angives  langt  større,  end  den  i  Virkelig- 
heden eT.Holst.V.187.  StatistiskAarbog.1903. 

Jftrægj-tov,  et.  ,£,  tov,  der  fastgøres  i 
dræggets  ring  og  tjener  som  ankertov.  VSO. 
SøLex.(1808).39.  Funch.MarO.II.29.  Schel- 
ler.MarO.    -vom,  adj.  se  drævevorn. 

I>ræk,  et  ell.  f  en  (Moth.D125;  jf  ndf). 
[åjæg]  II0ysg.AG.37.  uden  flt.  (glda.  d.  s.;  fra  m 
mrit.  dreck  (ty.  dreckj;  sa.  ord  som  Træk, 
„skarn",  oldn.  t)rekkr,  jf.  UnivBl.1.43;  sml. 
Dyvelsdræk)  1)  (foræld.)  skarn  (især  om 
dyreekskrementer);  snavs;  sfeid^.  *Hvordan 
han  klæder  sig,  saa  holdes  han  for  Giæk,  | 
Thi  nu  han  dræber  Folk  med  Dæsmer  nu 


med  Drek  (o:  snart  er  han  overdreven  ele- 
gant, snart  yderst  sjofelt  klædt). Holb.Skiemt. 
€2«.  *Min  Broder  jeg  fandt  bag  den  Gre- 
ves Plov  . .  I  Hans  Træsko  gik  i  det  sorte 
I>ræk.PMøll.I.100.  jeg  vilde  kaste  (din  kær- 
lighed) fra  mig  som  Skarn  og  Dræk.  JP 
Jac.I.208.  Jeres  Kreaturer  ligger  slet,  ofte 
i  Drek  og  Gødmng.Bist.J.267.  *Stank  af 
Dyrestaldes  'Dræk.VorTid.II.(1918).204.  \\ 
t  i  ikke-koll.  anv.:  *En  drech  du  faar  til 
skench  af  Mig  |  En  Huns  fot  paa  din  Næfie. 
Cit.ca.l700.(Thott4'>1524.29).  ]\  overf  (ofte  i 
forb.  m.  ord  af  sa.  bet.):  *Dit  Vers  er  Lap- 
perie  og  T)rék.Reenb.II.lll.  *deres  Viden- 
skab og  Kunst  I  Er  lutter  Snavs  og  Dræk. 
Overs.afHolbLevned.lOl.  ingen  Moders  Siæl 
(skal)  have  godt  af  det  Dræk  (o :  en  penge- 
seddel).TBruun.Pr.7  7.  Oversk.II.167.  *Gul- 
det . .  det  Verdens  Skarn  og  Bræk-Drachm. 
DJ.II.238.  2)  {efter  ty.  dreck  (WGMoser. 
Forst-Oeconomie.(1757).1.380))  fjord,  hvor- 
med en  kulmile  tildækkes.  Fleischer.S.S20. 
VS0.I.632. 

drække,  v.  se  drænke.  Drækker, 
en.  se  Drænker. 

t  ]>ræk-plade,  en.  [1]  jærnplade,  som 
anbragtes  paa  akslen  af  en  vogn  for  at  hin- 
dre snavs  i  at  trænge  ind  i  hjulnavet.  Moth. 
D125.  VSO.  \  Drseks-jnng,  en.  {til 
Dræk  1;  -jung  af  mnt.  junk,  barn,  dreng, 
se  Jomfru;  sml.  Skarnsunge;  kun  hos  JP 
Jac.;  brugt  som  efterligning  af  skaansk  dial., 
se  Brøndum-Nielsen.SF.123)  som  skældsord: 
sjover;  skidt  knægt.  „Høder  (s:  truer) 
du?"  hvæsede  han  med  nordskaansk  Ak- 
cent,  „vet  din  Dræksjung  hvem  du  høder?" 
JPJac.I.128.  \  JDræk-Tærk,  et.  [1] 
{dannet  i  lighed  m.  Makværk  olgn.)  d.  s.  s. 
Dræk  1.  (jeg)  vilde  (hverken)  holde  med 
Tyrannerne  (0:  kirken)  eller  falde  i  Lastens 
Drækværk..7ør^.Lrø.7JJ.ii5. 

Dræn,  et.  [dræ'n]  (ogs.  (sj.)  Dræns  (ef- 
ter den  eng.  flt.-form,  jf.  Kiks,  Koks,  Slips 
ofl.).  LandmB.L304).  flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  -s.  {fra 
eng.  drain;  jf.  II.  dræne)  1)  (fagl.)  især  i 
flt.:  (underjordiske)  rør  ell.  rørledninger  til 
tørlægning  af  fugtige  jordarealer,  hvis 
Grundvandet  stiger  op  til  Drænene,  vil 
det  finde  . .  let  Afløb  gennem  Skærverne 
og  'R0venQ.VortHj.IV2.l86.  Vandet  skvul- 
pede dorsk  om  de  nedlagte  Drdin.ORung. 
P.41.  2)  (med.)  rør  (af  gummi  ell.  glas), 
som  anbringes  i  saarhulen  for  at  aflede 
vædsker  fra  saaret  olgn.  (jf.  Drænage j.  Naar 
man  . .  ikke  er  ganske  sikker  paa  Saarets 
Bakteriefrihed,  plejer  man  ofte  at  gardere 
sig  ved  at  drainere.  Man  sammensyer 
Saaret,  men  lader  saa  megen  Plads  staa 
i  den  ene  Saarvinkel,  at  et  Gummirør  kan 
ledes  ned  i  Bunden  af  Saaret.  Skulde  der 
da  (komme)  Afsondring  fra  Saaret,  har  det 
frit  Afløb  gennem  HxBxnei.SNordentqft.Vore 
Sygdomme.  (1 904).  23.  O  Bloch.  Chir.IIc.225. 
481.  jeg  indsyer  et  tykt  Dræn  i  Galdeblæ- 
ren. !rBovsiw^.?7n(?eWrøsMrMr^i.JJ.('i9i5j.75. 
nBaage.Hjerter-Fri.(1913).i37.  Dræn-,  i 


m.    Reatryki  «/$  1921 


1043 


I>reenag;e 


Dræt 


1044 


ssgr.  [idræ'n-]  (fagl.)  a/"Dræn  1  (ell.  2)  ell.  II. 
dræne.  l>rænas:e,  en.  [dræ-,  drs'na-Ja] 
uden  flt  (fra  fr.  drainage;  med.)  vbs.  til 
drænere.  XJniversitdsprogr.1892.7.  Panum. 
170.  II  konkr.,  om  de  ved  drænage  anbragte 
rør  m.  m.  (galden)  kan  (ikke)  passere  Hin- 
dringen, der  sidder  ovenfor  Drænagen. 
TBovsing.Underlivskirurgi.II.(1915).?3. 

I.  t  dræne,  v.  -ede.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  nt. 
dranen,  tale  langsomt  og  ensformigt,  samt 
I.  Drone;  besl.  m.  drøne)  om  bier:  summe; 
surre.  Moth.DWl.  VSO. 

II.  dræne,  v.  ['dræ'na]  -ede.  vbs.  -mg. 
{fra  eng.  drain,  besl.  m.  eng.  åvy,  tør;  jf. 
drøg;  swi.  afsive)  aflede  vand  fra  jorden 
ved  nedlæggelse  af  dræn.  hvad  troer  du, 
han  vil  sige  til  . .  at  Markerne  ikke  ere 
drainede,  uagtet  det  blev  paalagt  os?Hrz. 
XV.271.  Boligerne  her  vare  usunde  . .  og 
man  havde  rigtignok  lovet,  at  der  skulde 
blive  drænet.Goldschm.VIl.593.  Han  havde 
faaet  (ham)  til  at  lade  grave  en  uendelig 
Masse  Grøfter,  til  at  mergle  og  dræne. 
8chand.BS.105.  Pont. F. 1. 77.  vi  dræner 
Kjærene  og  udtørrer  Moradserne.  J.o7f/.F5. 
176.  LandbO.1.595.  drænere,  v.  [dræ-, 
dr^'ne-'ra]  -ede.  vbs.  -ing,  jf.  Drænage.  (efter 
fr.  drainer;  med.)  bortlede  vædsker  fra 
saar  ved  nedlæggelse  af  gummirør  olgn. 
(Dræn  2)  i  saarhulen.  SNordentoft.VoreSyg- 
domme.(1904).23(se  u.  Dræn  2).  De  (bør)  al- 
tid drænere  større  Saa.r.OBloch.Chir.Ia.29. 
Dræne-rar,  et.  [II]  se  Drænrør.  Dræn- 
ffi*'Oft,  en.  (fagl.)  cl.  s.  s.  Dræningsgrøft. 
Landbo. 1. 606.  -hane,  en.  0  hane  til  af- 
tapning af  vand  fra  bunden  af  en  cylinder 
paa  en  dampmaskine.  TeknMarO. 

I.  Dræning,  en.  ['dræ'neii]  se  II.  dræ. 

II.  Dræning,  en.  ['dræ-nerj,]  se  II.  dræ- 
ne. Drænings-grøft,  en.  [II]  (fagl.) 
grøft,  hvori  der  nedlægges  drænrør,  det  stren- 
ge Arbejde  i  Mergelgrave  og  Drænings- 
gxøitQY. Egeberg. PV. 12.   Aakj.  VB.2 72. 

drænke,  v.  [idr^ix.98]  (dial.  (i  bet.  2): 
dranke.  FrGrundtv.Lk.l01(  Falster).— dræk- 
ke.  Moth.D101.  MDL.82.  Feilb.).  -ede.  vbs. 
-ning  (s.  d.).  (ænyd.  drække,  glda.  drænkæ, 
trans.:  drukne,  sv.  drånka,  drukne,  gennem- 
væde, oldn.  drekkja,  dykke,  drukne  (trans.), 
eng.  drench,  ty.  tranken,  got,  dragkjan,  give 
at  drikke,  drukne,  væde;  grundbet.:  faa  til 
at  drikke;  jf.  drukne)  1)  (nu  kun  sdjy.)  be- 
røve (nogen)  livet  ved  nedsænkning  under 
vand;  drukne  (2.i).  Feilb.L209.  \\  ogs.  intr.: 
drukne  (l.i).  smst.  2)  (egl.  om  halmen  hos 
svømmefugle:  dykke  (hunnen)  ned  i  vandet 
under  parringen;  dial.)  om  hannen  Jios  (hus)- 
fuglene:  parre  sig  med  (hunnen).  Moth.D 
101.  VSO.L632.  MDL.82.8o.  Feilb.  „Stolt" 
var  (hanen)  jo,  naar  den  gik  og  skrabede 
paa  Møddingen  og  „drankede"  ..  sine  Høns. 
FrGrundtv.LK.lOl.  Thorsen.132.  \\  Egget  er 
drenkedt  (o :  befrugtet,  saaledes  at  man  kan 
se  kimen  deri).Moth.D101.  Feilb.  (jf.  Brænk- 
ning  2j.  3)  (fagl.)  fugte  ell.  gennemvæde 
(et  stof).    Man   aftørrer  derpaa  Formen, 


drænker  den  med  Olie  og  af  støber.  Greew. 
UB.209.  Har  man  (ved  limning)  Endetræ 
af  blødt  Træ,  da  bør  det  først  „drænkes" 
med  Lim,  hvorved  Porerne  mættes  her- 
med. TFa^n.Tefew.SST".  en  Fletning  af  Jute 
eller  Hamp,  drænket  i  et  eller  andet  iso- 
lerende Materiale,  som  Voks  (ell.)  Har- 
piks.Sal.V.898.  jf.:  en  tynd  Fernis,  hvor- 
med man  da  tyndt  overstryger  det  liim- 

10  drænke  de  Papir,  og  lader  det  indtørres. 
OeconH.(1784).IL36.  ||  „Bruges  og  under- 
tiden om  andre  Ting,  hvoraf  noget  gien- 
nemtrænges,  og  dermed  forenes.  Isen  hin- 
drer, at  Vandet  ikke  kan  drenkes  af  Luf- 
ten." F-SO.1.65^.  Drænker,  en.  C/y.  Bræk- 
ker. Feilb.).  (til  drænke  2;  dial.)  andrik. 
Høysg.Anh.34.  Feilb.  Drænkning,  en. 
1)  som  vbs.  til  drænke.  l.i)  (sj.)  til  drænke  2. 
VS0.L632.   1.2)  (fagl.)  til  drænke  3.  Pap- 

20  arbeideren.(  1835 ).161.  2)  (jf.jy.drækkelse. 
Feilb. ;  dial.)  kimblæren  i  et  befrugtet  fugle- 
æg. Moth.D101.  VS0.L632.   M0.L352. 

Dræn-ror,  et.  (sj.  Dræne-.  Bogan.I.71). 
1)  (fagl.)  d.  s.  s.  Dræn  1.  Alt  det  sivende 
Vand  skulde  suges  op  af  Drainrør.iScJ^aw<i. 
BS.147.  Bogan.L7L  LandbO.L596.  ||  (sj.) 
(der  er)  saa  mange  Huller  paa  Rad  under 
Tagskjægget  og  Drainrør  til  Ventilation. 
Bogan.II.102.  2)  (med.)  d.  s.  s.  Dræn  2.  Pa- 

30  num.170.  Drænis,  et.  se  Dræn. 
Dræsine,  en.  se  Draisine. 
Dræt,  en  ell.  et.  [dmd]  Høy sg. AG. 37. 
flt.  d.  s.  ell.  (i  bet.  3.1^  -tcr"(TroelsL.n.l58), 
t  -te  (LThura.Poet.115).  (ænyd.  d.  s.,  æda, 
dræt,  plovdræt  fhardræt,  trækken  i  haaret), 
SV.  dial.  drått,  oldn.  dråttr,  bevægelse  ved 
træk,  fiskedræt;  egl.  vbs.  til  III.  drage,  besl. 
m.  lat.  tractus;  j/.  Dragt,  Drægt  samt  Aande- 
dræt) 

40  1)  (nu  hm  dial.)  jf.  III.  drage  1:  det  at 
trække  ell.  blive  trukket;  trækning  (sml. 
Drægt  1).  l.i)  som  vbs.;  især  om  den  maade, 
hvorpaa  noget  (vogn,  maskine  osv.)  bevæger 
sig  under  trækning.  Moth.D119.  Hesten  har 
og  en  meget  accurat  Dræt,  naar  den  gaaer 
jævnt  i  Seelen.Junge.37 5.  Denne  Plov  . . 
har  et  let  .  .  DrætV SO.  Feilb.  ordspr. 
(foræld.):  Det  er  løs  Dræt  at  drage  med 
Halmskagel.i¥aM.65 05.     1.2)   (især  gldgs.) 

50  konkr.,  om  redskab(er),  ved  hvis  hjælp  noget 
trækkes  \\  seletøj,  især  til  plovheste  (jf.  Drag- 
tøj;. Moth.D119.  VSO.  Feilb.  Blot  (he- 
sten) lagde  sig  lidt  frem  i  Drættet,  saa 
skar  det  blanke  Plovjærn  hvislende  gj  en- 
nem  Msirk\0Tden.Gjel.B.114.  Skjoldb.SM.18. 
II  spec. :  seletøj  og  redskaber,  hvormed  et  for- 
spand spændes  for  en  hjulplov;  plov  dræt 
(jf.  Dragtøj;.  Moth.D119.  VSO.  Junge. 
MDL.85.  LandbOJ.609.  Feilb.  Kværnd. 
\\(bornh.)  vognstang  (jf.  Vogndræt.  MDL. 
Feilb.).  nu  blev  Hestene  spiltossede ;  de 
vilde  bestandig  forbi  (forvalterens  heste) 
saa  K.  var  lige  ved  at  køre  Drætten  ind 
i  Forvalterens  BvLgga.v\.AndNx.PE.I.190. 
Esp.52. 
2)  (jf.  u.  III.  drage  1  samt  I.  Drag  l.i> 


60 


1045 


Dræt 


dræve 


1046 


om  fiskefangst  med  (garn  ell.)  vod.  2.1) 
(fisk.)  handlingen  at  trække  (garn  ell.)  vod 
efter  fisk;  vodtrækning.  (Jesus  sagde)  til 
Simon:  „Far  ud  paa  Dybet,  og  kaster  eders 
Garn  ud  til  en  Brætl'' Luc. 5. 4.  jeg  handler 
med  en  Fisker  om  at  giøre  et  Dræt  med 
hans  GaTn.Holb.NF.(1728).I.22L  *Ude  paa 
Dybet  drag  en  Dræt  I  |  Det  var  til  Peder 
Fuldmagten,  |  Peder  udkasted  da  sit  Net. 
Gnmdtv.SS.III.380.  *I  mørke  Løvfalds-  lo 
.  Nætter,  |  Naar  Stormen  tuder  ret,  |  End 
slagtes  Tyr  og  Orne  |  For  en  lykkelig 
Bræt.Whith.HF.85.  for  et  Par  Aar  siden 
blev  der  i  et  eneste  Dræt  taget  for  mange 
Tusinde  Kr.  SM.  Bogan.II.  166.  \\  overf: 
man  vilde  (fange  alle  oprørerne)  i  eet  Dræt. 
JBlich.1.426.  2.2)  (især  CP  ell.  poet.)  konkr. : 
tidbyttet  ved  vodtrækning;  mængden  af  de 
fangede  fisk;  fangst  (jf.  Dragt  1).  *Si- 
mon  Peters  Fiskernæt  |  Paa  Dybet  fik  den  20 
rige  Bræt.SalmHtis.lTé.l.  *Du  (0:  en  fisker- 
dreng) steds  dog  Drætten  sælger;  |  Jeg 
veed,  at  Kongens  Søster  det  Allerbedste 
væ\geT.0e}a.HK.5.  Oehl.II.181.  Ing.M.30. 
Fiskerne  kom  i  Land  med  deres  DrætJP 
Jac.I.302.  jf. :  *Fiskeren,  han,  der  faaer  i 
sit  Net  I  En  Aand  i  et  Skriin  —  et  under- 
ligt I)ræt.Hrz.D.II.203.  ||  biUedl.  ell.  over f : 
ofte  meder  Grubleren  sit  hele  Liv  for- 
giæves,  medens  VidspiUeren  drager  det  30 
eene  fulde  Dræt  paa  Land  efter  det  andet. 
Bagges.L.I.182.  (jeg)  gjorde,  liig  en  Fi- 
sker, I  Mangen  dyrebar  Dræt  (0:  tog  mange 
fjender  til  fange).Winth.HF.139.  *Han  fi- 
sKed  . .  Mennesker  . .  |  og  nu  og  da  tog 
han  et  dygtigt  J)Tæt.Drachm.DJ.Ll53.  *Et 
Dræt  af  Stjærner,  taagede  og  hvide,  |  gav 
Guden  ofte  den,  hvis  Fangst  var  ringe. 
JISeedorf.DD.58. 

3)  (jf.  IIL  drage  S)  det,  hvormed  noget  i) 
overtrækkes  ell.  beklædes.  3.1)  (foræld.)  især 
i  flt.:  vældede  tøjer  ell.  tapeter  til  beklæd- 
ning af  væggene.  *Saa  hedres  rodden  Veg 
med  Guld-Tapeet  og  Drette.iTAwra.Poef. 
115.  TroelsLJ.1.158.  JOlr.BorgerligeHjem. 
(1903).10.  Overalt  viste  Husets  Velstand 
sig  —  rigt  udskaarne  Paneler  og  fint  væ- 
vede Drætter  smykkede  Yæggene.AErslev. 
Ørneklippen.I.(1906).19.  3.2)  (nu  især  dial., 
jf.  dog  HjælpeO.)  foder  i  klæder  ell.  be-  50 
klædningsgenstande  (sml.  drætte  1).  Moth. 
D118.  (faa)  hvid  Dræt  under  sin  sorte 
Yest.Spectator.45.  har  man  en  Kiortel  af 
Klæde,  da  maa  den  foeres  med  .Taft,  Da- 
mast,  ja  vel  med  Fløyels  T>ræt.EPont.^fen. 
111.548.  i  Drættet  paa  hans  Hue  fandt 
man  en  Nøgle  og  et  Lønbrev  omhyggelig 
sk\\i\te.Ing.KE.I.184.  hvad  mon  dér  skal 
skjules,  saa  omstændeligt  han  vender  baade 
Dræt  og  Lommer  ind  mod  Yæggen.Aakj.  60 
FJ.49.  jf.  MDL.680.  Thorsen.132.  Feilb. 
Kværnd. 

4)  (nu  kun  dial.)  jf.  HL  drage  10:  op- 
fedning af  kvæg  olgn.;  opdræt  (sml.  drætte 
2).  Dræt  af  Heste  og  Stade.  OeconCorre- 
8pondent.1821.346.     MO.    HjælpeO.    Feilb. 


]>ræt-piide,  en.  [I.2]  (dial.)  pude  af 
halm  til  at  lægge  under  aaget,  hvori  studene 
trækker  ploven.  Anders  syede  Drætpuder 
med  en  beget  Hjssmg.Skjoldb.KII.18o. 
-sted,  et.  [2.1]  se  Drættestedf. 

drætte,  v.  [idr^da]  -ede.  (af  Dræt)  1) 
(af  Dræt  3.2;  nu  kun  dial.)  sætte  foder  i 
klæder.  Moth.D119.  OGuldb.(MO.).  En 
Klædning,  som  er  drættet  med  Silkefoder. 
V80.  MDL.680.  Feilb.  Kværnd.  2)  (af 
Dræt  4;  sj.)  kun  i  forb.  *w.  op:  op  føde  (krea- 
turer); opdrætte,  de  der  driver  Fiske  og 
de  der  drætter  Kræ  op:  Fiskere  og  Bøn- 
der. GravZ.J.6. 

Drætte-dug:,  en.  (ogs.  Drægte-^.  {ænyd. 
d.  s.;  af  Dræt  3.1 ;  foræld.)  vævet  vægtapet. 
Moth.D119.  Dr  ægtedug.  Tidsskr.  f.Kunst- 
industri.1889.75.  -sted,  et.  (ogs.  Dræt-. 
Feilb.).  (fisk.  ell.  dial.)  til  Dræt  2.1 :  sted, 
hvor  man  drager  vod.  Med  Sild-Vaader 
maa  paa  de  dertil  beqvemme  Drætte-Ste- 
der fiskes.Fom-dw.'Vui  750.^(5.  MDL.  Feilb. 

Dræv,  et.  se  I.  Dræ. 

dræve,  v.  [idræ-va]  Høysg.AG.120.  (f 
dræbe.  VSO.  —  nu  kun  dial.  dræge.  Moth. 
DIOO.  Høysg.AG.120.  Leth.(1800).  Levin. 
Gr.1.27.  jf.  Feilb.L212).  -ede.  vbs.  jf  Dræ- 
ven, (ænyd.  dræbe,  nøle,  jf.  ænyd.  træbe, 
nøle,  gumle,  samt  dræg,  langsom,  jy.  drægi, 
langsom  person  (Feilb.);  oprindelse  usikker; 
maaske  besl.  m.  HL  drage,  Drog,  træg) 

1)  (nu  især  G),  ofte  m.  overgang  til  bet.  2) 
være  langsom;  nøle;  drive.  Moth.DlOO. 
Leth.(1800).    han  var  lidt  løjerlig,  saadan 

fik  han  og  drævede  og  slog  Benene  over- 
ors.Pont.S.201.  Hun  drævede  hjemad, 
som  om  hun  gik  i  en  Ti0s.LLarsen.Halv- 
mennesker.(1903).62.(billedl.:)WoTåswoTth's 
tungtlastede  Fragtskib  . .  dvælede  og  dræ- 
vede paa  Vejen;  Scotts  Digterbaad  løb  for 
fulde  Se}l.Brandes.V.371.  \\part.  dræven- 
de som  adj.:  langsom;  nølende;  lang- 
trukken. Nu  begyndte  en  usigelig  dræ- 
vende Examination  over  det  fjerde  Bud. 
Schand.F.38.  Han  sprang  over  Aaen  med 
et  noget  drævende  Hop,  som  gjorde  hans 
Sko  \aade.Drachm.PV.28.  *Saa  faldt  til 
Vesperklokkernes  Slag  . .  |  Dørene  i  for 
den  drævende  'Dag.sa!sH.107.  Bøndernes 
drævende,  dvaske  og  sløve  Yæsen.VVed. 
BB.236. 

2)  tale  meget  langsomt  og  i  en  kedelig 
tone;  trække  ordene  langt  ud;  m.  h.  t.  sang: 
holde  tonerne  unødvendigt  længe;  især  i  forb. 
m.  præp.  paa:  Høysg.S.61.  Hans  Tale  var 
mere  behagelig,  naar  han  ikke  drævede 
saa  meget  paa  Ordene.  F/SO.  Drachm.STL. 
161.  (hun)  dræver  drilsk  paa  de  lange  To- 
neT.CEw.F.85.  abs.:  Naar  hun  fortæller 
noget  . .  faar  (jeg  altid)  Lyst  til  at  sige 
Amen,  saadan  dræver  hxin.KMich.LM.105. 

am.  indholds -obj.  „Dæ'len  smelte  mig!" 
rævede  han.JPJac.I.128.  „Bare  roUg, 
kære  Ven!"  drævede  ('Aanj  med  stærkeste 
Nasa[lyd.SvLa.HjG.ll.  jf.:  en  Samtale  . . 
i  luvslidte  Hverdagsord,  drævet  og  æltet 


1047 


drævelig 


drøfte 


1048 


i  hinanden  af  to  stemningsløse  Snakke- 
stemmeTJ'PJac.II.131.  ||  især  (dagl.)  part. 
drævende  som  adj.  Hans  drævende  Tone 
fik  . .  en  ret  godmodig  Klang.Schand.AE. 
176.  (en)  Østersraabers  drævende  Sang. 
JFJac.I.30.  en  drævende,  selvbehagelig 
Stemme.FLevm.IIjem.(1919J.35.  nede  fra 
Fiskerlejet  hørte  de  en  Harmonikas  dræ- 
vende Toner. KnudFouls.U.51.  jf. :  Saa  kom 
de  fjerne,  drævende  Drøn  af  Tordenen. 
Drachm.EO.69. 

3)  overf.  anv.  af  het.  2.:  (i  skrift)  frem- 
stille bredt  og  vidtløftigt;  udtvære; 
især  i  forb.  dræve  ud.  den  italienske 
Smag  (krævede)  det  Rørende  i  Tragedien 
stærkere  drævet  vid.Brandes.Volt.1.270.  de 
borgerlige  Bearbejdere  drævede  Helte- 
digtene ud  i  omstændelig  og  beskrivende 
Prosa.7Fed.5J5.405.  ||  f  *Godt!  jeg  ei  skal 
derover  længe  dræye.TBruun.I.361. 

drævelig,  adj.  ['dræ'vali]  (sj.)  til  dræ- 
ve 1:  langtrukken;  langsommelig;  dræ- 
bende. *det  at  vente  er  dræveligt  og  drøjt. 
FrNygaard.(Pol.'ynl918.8.8p.l).  f  Bræ- 
ver, en.  (Dræber.  Moth.DlOl).  til  dræve  1. 
1)  nøler;  drivert.  MotJuDlOl.  Syng  esp. 
V7.85.  2)  (zool.)  dovendyr  (Bradypodidæ). 
Baff.(1784).554.  Dræveri,  et.  fDrægeri. 
Leth.(1800)).  (nu  sj.)  vbs.  til  dræve  1.  vAph. 


Jesp.MFon.26.  JVJens.SN.14.  f  Drøble. 
Høysg.AG.lB6).  ["drø.'b(8)l,  dagl.  drøu'f) 
diiih\e.Høysg.AQ.136.  6esf. /".  drøb(e)len;  fit. 
(1.  br.)  drøb(e)ler.  {æda.  drypæl  (AM.),  dru- 
pæl  (Harp.M.169),  fsv.  dryp  il,  no.  dial.  dry- 
pel;  afl.  af  drybe;  grundbet.:  noget,  som 
hænger  ned)  1)  lille,  tap  formet,  bevægelig 
flig,  der  hænger  ned  fra  ganesejlet 
(uvula).  Moth.Dl65.  VSO.  Anat.(1840).II. 

10  508.  De  hvide  Fremmede  begyndte  at 
komme  ud  fra  Hotellet,  fulde  lige  til  Drøv- 
len af  M2iå.JVJens.SN.14.  han  blev,  uden 
at  vide  hvorfor,  knastør  oppe  ved  Drø- 
velen.AKohl.MP.I.231.  Panum.226.  \\  (sj., 
nu  næppe  br.)  i  udtr.  som  drøbelen  er  fal- 
det (egl.  om  lammelse  af  ganesejlet  ell.  op- 
svulmning af  drøbelen,  som  besværliggør  tale 
og  synkning,  og  hvorved  det  føles,  som  om 
drøbelen  var  sunket  dybere  ned  i  svælget  (jf. 

20  Drøbelfald;.  Moth.D165.  sml.  Feilb.I.663(4:. 
hug);,  det  falder  (en)  besværligt  at  udtrykke 
sig  klart  og  kraftigt.  *Vor  Isse  er  skallet,  | 
Vor  Drøbel  er  faldet,  |  Vor  Røst  er  et 
Kxyh.Grundtv.SS.V.276.  *at  faa  med  Frygt 
og  Blyhed  Bugt,  |  At  rejse  Drøbelen  og 
skærpe  Tungen  (o:  udtale  sig  klart).sa.PS. 
11.508.  2)  0  d.  s.  s.  Drosselklap  (jf  Drøbel- 
klap,-ventUj.  SaUVI.440.  Drabel-fald, 
et.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  om  det  forhold,  at 


(1764).    VSOj^    dræve- vorn,  adj.  (ogs.  30  drøbelen  p.  gr.  af  lammelse  af  ganesejlet  ell. 

sygelig  opsvulmning  er  ell.  føles  som  nedsun- 
ket i  svælget  (jf.  u.  Drøbel  1).  Moth.Conv. 
D75.  Apot.(1791).219.  MO.  D&H.  -klap, 
en.  0  d.  s.  s.  Drosselklap  (jf.  Drøbel  2). 
OpfB.^IIL573.  SaUVI.440.  f  -urt,  en. 
(ænyd.  d.  s.)  2(  navn  paa  (en  ell.  flere  arter 
af)  Buscus L.  (som  undertiden  anvendtes  mod 
halsbetændelse  olgn.).  Moth.Conv. D7 6.  VSO. 
jf.OrdbS.  -ventil,  en.  d.  s.  s.  Drosselklap 

[2]  m.  h.  t.  tale:   langsom;   drævende,    tale  40  (,//"•  I^røbel  2;.  Larsen.  D&H. 


dræb-.  Moth.D99.  dræg-.  smst.lOO.  dræge-. 
H0ysg.AG.47.  dræv-.  Feilb.).  (nu  kun  dial.) 
1)  [i]  langsom;  sendrægtig.  Moih.D100.  (un- 
dersaatterne  bliver)  dofne  og  drægvorne  i 
deris  Lydskyldighed.  TFin^'.uttr^.i^P.  (man 
sætter  blodigler)  paa  Moderens  indre  Mun- 
ding for  igien  at  istandbringe  Maaneds- 
tiders  Løb,  som  enten  vare  standsede  eller 
og  dræ\vorne.vAph.Nath,I.380.    Feilb.    2) 


dræbvorn.  Moth.D99.  VSO.  Feilb.  ||  f  (jf. 
Drægetone;.  Det  Lang-jævne,  Drægevorne 
eller  Långdrågede  (aandelav;  0:  betegnelse 
for  lang  vokal  uden  stød). Høysg.AG.14. 

t  drævle,  v.  -ede.  (maaske  afl.  af  glda. 
draffuil,  dreffuel,  skarn,  snak,  vrøvl,  oldn. 
drafl  (se  Dravelsfolk; ;  jf.  draule,  nøle  (Moth. 
D97),  SV.  dial.  dravla,  vrøvle,  eng.  drawl, 
bevæge  sig  ell.  tale  langsomt,  nt.  draueln, 


drebet,  part.  af  drybe. 

l>reble,  en.  se  Drøbel. 

CD  Droft,  et.  [drøfrf]  flt.  d.  s.  {nydann. 
(af  EmstMøller)  til  drøfte  2;  sj.,  især  brugt 
af  sprogrensere)  drøftelse,  der  (vil)  i  stats- 
retslige Drøft  opstå  en  Vanske,  så  snart 
der  spørges  om,  hvad  der  er  en  given 
Lovs  sande  Mening.  EMøller.  Landstings- 
oplåsning.  (1902). 3 (jf.2.34).   FDahl.JP.'lS. 


nøle,  vrøvle;  sml.  ogs.  drevle)  tale  vidtløftigt  50  drefte,  v.   [^drøfdé]   -ede.  vbs.  -else   ell 


og  indholdsløst;  vrøvle;  bavle.  Naar  han 
er  fuld,  kan  han  sidde  her  og  drævle  i 
hele  Timer.  FSO. 

dræv-vorn,  adj.  se  dræ  ve  vom. 

1. 1  Dreb,  et.  drøb  (d.  v.  s.  drhh).  Høysg. 
AG.137.  flt.  d.  s.  {ænyd.  d.  s.  og  (i  ssgr.)  -drøff 
ofl.;  jf.  æda.  dryp,  draabfald  (3);  egl.  sa.  ord 
som  Draab;  jf.  Dryb,  Dryp)  det  som  dryp- 
per   ell.   falder   ned^  i  draabeform;    dryp; 


f-ning  (Bahb.E.V.160.  NMPet.IV2.665),  jf 
Drøft.  {ænyd.  drøfte,  dryfte  ( Kalk. L 381), 
SV.  dial.  drofta,  no.  (og  sv.)  dryfta;  vist  afl. 
af  roden  i  drybe;  grundbet.:  lade  falde  igen- 
nem, sml.  bet.-udviklingen  af  diskutere,  ven- 
tilere II  i  bet.  2  fortrænger  drøfte  omkr. 
1800  I.  drifte,  hvilket  vist  opr.  er  sa.  ord) 
1)  (nu  kun  dial.)  rense  korn  (frø,  gryn  olgn.) 
ved  at  ryste  det  i  et  trug  ell.  sold,  saa 


spee.:    tagdryp.    Et  ideligt  drøb   (1871:  oo  avner,   støv  olgn.  skilles  fra;  drifte  (LI) 


Tagdryp;  paa  den  dag,  det  regner  saare; 
og  en  trettefuld  qvinde  ere  lignede  ved 
hveraxidre.0rds.27. 15 (Chr.  VI).  smst.19.13 
(Chr.VI).  VSO.  MO.  U.  drab,  præt.  af 
drybe. 
I>r«bel,  en.  (ogs.  Drøvel.  MothJD165. 


VSO.L633.  Levin.  Feilb.  jf.  Thorsen.WL  2) 
billedl.  ell.  overf.  2.1)  underkaste  en  sag 
en  behandling,  hvorved  alt  uvedkom- 
mende og  uvæsentligt  udskilles,  det, 
som  der  hidtil  manglede,  var  især  en 
Drøftning  og  Sældning  af  det  historiske 


1049 


Draftetmg 


drej 


1050 


Stof,  saa  at  alt  Grus  og  alle  ufrugtbare 
Æmner  sældedes  trsi.NMFet.IV2.665.  Han 
har  , .  måttet  foretage  en  gennemgående 
drøftelse  af  de  allerede  foreliggende  konge- 
sagaer. J^oese».iSnor/-eS<MWesøn.^i879^.ii5. 
nu  især  i  udtr.  drøfte  og  rengøre,  se 
rengøre.  2.2)  CP  undersøge  en  sag  ved  at 
fremhæve  forsk,  sider  ved  den,  argumenter 
for  og  imod  osv.;  diskutere.  Jeg  har  ofte 
hos  mig  selv  drøftet  den  Indvending, 
hvorom  vi  her  handle.0rstIJJ.i44.  Det 
kunde  synes  overflødigt  at  underkaste  saa 
almindeligt  antagne  Meninger  en  ny  Drøf- 
telse.swsf.J.79.  Jeg  vil  ikke  kjede  Læserne 
med  at  drøfte  alle  de  enkelte  meget  svage 
lnåxendinger.Rask.Hermod.1825/26.75.  Jeg 
har  ikke  lagt  Skjul  paa  mit  eget  person- 
lige Stade  overfor  de  Spørgsmaal,  jeg 
drøfteT.nø/fd.MA.n.64.  En  Drøftelse  af  det 
religiøse  Spørgsmaal  . .  kan  ikke  undgaa 
at  være  farvet  af  den  Personlighed,  der  an- 
stUler  Drøftel3en.sms<.47.  ||  især  om  (mundt- 
lig ell.  skriftlig)  meningsudveksling  (dis- 
kussion) ml.  flere,  de  idelig  om  denne 
Sag  i  min  gamle  Kreds  forekomne  Drøft- 
nmgeT.Rahb.E.III.375.  Ing.VS.1.28.  Skrif- 
tet (vil)  blive  anmeldt  og  drøftet.  Ji^ierfc. 
YII.182.  (disciplene)  drøftede  med  hver- 
andre, hvad  det  var  at  opstaa  fra  de  døde. 
ilfarc.P.iO^Sfca^EønL^.  folketingets  1ste  drøf- 
telse af  \oviors\digQt.Skoletidende. 1883.711. 
Hver  af  Parterne  fører  sine  Beviser,  dis- 
ses Betydning  drøftes  fra  det  ene  o^  fra 
det  andet  Standpunkt.  £i¥øWer.iV^cewim^er. 
(1892).9.  Paludan-Miillers  Adam  Homo, 
der  endnu  var  under  Drøftelse.  Ft/M«f?. 
AO. 11.407.  Drengens  Forældre  hørte  til 
vor  Omgangskreds,  og  han  havde  natur- 
ligvis hørt  Forholdet  drøfte  i  Hjemmet. 
AndNx.DB.74.1^røft^-trngjet.[l](dial.) 
d.  s.  s.  Driftetrug.  (Kalk.I.381).  Feilb.I.212. 
IV.  109.  JySaml.3R.I.124.  SjællBond.36. 
117. 

t  drøg,  adj.  (Atø\.  Moth.D162).  (ænyd. 
drøg-,  drog-  i  ssgr.  (jf.  Drøgstuej;  fra  nt. 
drog,  besl.  m.  eng.  dfry,  ty.  trocken;  sml. 
ogs.  dræne;  „Bruges  sielden." FSO.)  fri  for 
fugtighed;  tør.  Jorden  er  dTøi.Moth.D162. 
VSO.  Dr4»£-brædder,  pi.  ell.  -bræt, 
et  (Sal.V.518).  (fagl;  nu  næppe  hr.)  træ- 
ramme  med  sejldugsbund  til  tørring  af  krudt. 
Harboe.  MarO.  Funch.MarO.II.29.  Sal.V. 
518.  1. 1  Droge,  en.  flt.  -r.  (fra  nt.  droge, 
tørrestue  (til  tovværk);  afl.  af  drøg)  d.  s.  s. 
Drøgstue.  (om  tørrestue  til  krudt:)  Reskr."h 
1758. 

II.  drøge«  v.  se  HI.  drøje. 

III.  t  drage,  v.  ('drøje.  Moih.D162).  (jf. 
ænyd.  inddrøgning,  indtørring;  fra  nt.  dro- 
gen, af  drog,  se  drøg)  tørre.  Moth.D162. 
At  drøge  Tovverk.  F/SO.  f  Dreg-stne, 
en.  (ænyd.  drog-,  drøgstue)  rum,  der  anven- 
des til  tørring  af  krudt,  tovværk  olgn.;  tørre- 
stue. Cit.ca.l  71 0.  (Mansa.Pestenl  71 0.  (1854). 
176).  VSO. 

I.  drflj,  adj.  [drcoi']  (æda.  drygh  (ErLov. 


1.41 ;  ved  misforstaaelse  for  de  andre  haand- 
skrifters  dryc,  drik),  glda.  i  ssgr.  -dru  (Kalk. 
IV.578),  -dry  (smst.III.685),  ænyd.  dru(g), 
drøg,  drøff  ofl.  (om  udbredelsen  af  disse 
dial.-f ormer  se  Kort.49),  oWn.  drjiigr,  sv.dryg, 
østfris.  dreg;  opr.  sa.  ord  er  HI.  dru  og  II. 
drøv,  jf.  sanddru,  ædru  samt  II.  og  III.  drøje) 

1)  om  produkter,  især  levnedsmidler:  som 
forslaar  godt  og  (derfor)  varer  længe; 

10  som  der  er  forslag  i.  Nybaget  Brød  er 
ikke  saa  drøit,  som  gammelt  Brød.VSO. 
Agter  De  at  kjøbe  Herregaardssmør  eller 
Bøndersmør?  Bøndersmørret  er  nok  det 
dTøieste.Goldschm.IV.121.  Tørv  er'  ikke 
drøiere  fordi  Læsset  koster  vaeY'. Fritz Jiirg. 
nr.ll.  Bang.L.329.  Const.Kogeb.246.  ||  (nu 
næppe  br.)  i  videre  anvendelse:  som  er  til 
stede  i  rigelig  mængde;  stor.  En  god  Flæ- 
ske Skincke  . .  Fik  jeg  opledt,  og  deraf 

20  flængede  jeg  mig  toe  drøye  Finceler  (o: 
„lunser").KomGrønneg.I.179.  *Din  (o:  Lis- 
sabons) Arm  var  Skib  paa  Fart,  du  fisked 
med  omkring,  |  Og  fik  saa  drøy  en  Part 
af  alle  Verdens  'T'mg.Brors.317 .  Hun  lægger 
drøie  Stykker  for  paa  Tallerkenerne.  FSO. 
II  (mineral.)  d.  s.  s.  derb,  djærv  1.  (mine- 
ralet) danner  drøje  Masser,  sjælden  Kry- 
si2i\\er.Sal.I.1094. 

2)  om  arbejde,  livsforhold  olgn.:  som  vol- 
^  der  besvær,  møje,  ubehag  osv.;  møjsomme- 
lig; svær.  Omkostningen,  som  ieg  giør 
baade  her  og  der,  vil  blive  temmelig  drøig. 
Langebek.Breve.511.  *heel  drøit  Arbeidet 
nu  lod  at  torde  ham  blive. Bagges.Gieiig. 
Till.26.  Hrz.XVIII.415.  Det  var  drøie  Dage, 
disse  første  i  Sko\eii.Drachm.E0.215.  Det 
var  ofte  drøjt  nok  at  skaffe  det  nødven- 
dige, naar  man  var  henvist  til  sig  selv. 
AndNx.DM.II.119.    Det  var  ligesom  Mør- 

40  ket  var  tungere  her  paa  Gaarden  og  Kul- 
den skarpere;  alt  besværligt  meldte  sig 
drøjere,  mere  mættet  med  sit  eget  Væsen. 
smst.III.103.  Det  var  en  drøj  Tur  at  køre 
rundt  i  flere  Timer  . .  i  en  Temperatur, 
der  nu  var  steget  til  50"  Réaumur.^r^^ 
Christ.KH.217.  det  maa  . .  være  drøjt  at 
være  hlmd. Norman -Hans.  MA.  12 5.  Min 
Kone  har  det  sommetider  drøjt,  kan  De 
tro.   Det  er  ikke  altid  lige  grinagtigt  at 

S)  være  gift  med  mig.Kbh.^''/il920.8.sp.2. 

3)  om  levende  væsener,  især  personer  (sjæld- 
nere om  legemsdele):  kraftigt  og  tungt 
bygget;  svær;  bred.  *To  Mand  høy,  fiir 
Mand  drøy,  |  Op  paa  Socho  Top  hånd  (o: 
Goliath)  fiøy.Brors.293.  *En  trivelig,  rød- 
musset  Bondep^e  |  Med  stærke,  drøie 
Lemmer. 0ehl.Hj.52.  Vor  Ven  . .  var  ble- 
ven endeel  drøiere.NAbrahams.Meddelelser. 
(1876).75.  (Leonardo  da  Vincis)  Heste  ere 

60  altid  meget  tunge  og  drøje  i  Bygningen. 
J Lange. i  1. 2 18.  Man  tror,  at  de  flamske 
Kvinder  er  drøje,  brede. Brandes.ZJ.55i. 
jf.:  hun  var  drøj  i  sine  Be vægeiser .^n<i 
Nx.DM.III.28. 

4)  om  handlinger  og  ytrinc/er:  som  vidner 
om  kraft;  voldsom;  kraftig.  4.1)  om  slag 


1051 


dr«J 


Drejelse 


1052 


olgn.  *med  Staven  et  Drag  paa  Nakken  . . 
I  Gav  han  ham  åvøit.Bagges.NhlD.163.  Det 
sidste  Hug  var  det  drøieste:  den  svære 
Mand  styrtede,  dødelig  saaret,  til  Gulvet. 
Ing.KE.II.144.  Mange  Skuespillere  fik 
drøje  Knubs  ved  deres  Deltagelse  i  Fod- 
'bo\^aim^en.Blækspr.l919.6.  4.2)  om  ytring: 
som  er  paafaldende  stærk  i  udtrykket;  util- 
sløret; djærv,  (at)  laste  det  Troværdige, 
Drøje  og  Fyndige  (i  sproget)  som  plat  og 
næaelt.Grundtv.LSk.SS.  *paa  mine  Læber 
boer  I  kun  drøje  Svar  og  hvasse  Ord. 
Hostr.NF.88.  (Tegners  „Svea")  siger  Sverig 
de  drøje  Sandheder,  som  Folkets  Smig- 
rere ioTtSLy.Brandes.III.526.  Et  Par  Dage 
iforveien  havde  jeg  modtaget  en  drøi 
Irettesættelse.J5e»v)'S.PP.7i.  (somadv.:)  *har 
engang  |  Jeg  noget  drøit  Jer  sagt  min 
Mening,  Herre,  |  Forlad  mig  det.Hauch. 
Dy.ll.171.  Du  gaar  til  Helvede  .  .  Det 
siger  han  lige  saa  aabent  og  lige  saa  drøjt, 
som  det  lyder;  thi  Sandheden  taler  altid 
rent  VLå.VBecli.LK.1.9.  jf.:  Han  er  bleven 
.  .  drøit  fornærmet. Hj-^;.JJ.i08,  i|  grov; 
plump.  Moth.D162.  Nu  kaldte  han  igjen 
med  en  drøi  Eå.Ing.KE.I.103.  *Du  svarer 
kun  med  Skjældsord  af  de  årøieste. GSiesby. 
EpisteltilCorsaren.(1846).24.  Da  han  saae 
mig  komme  . .  foer  (han)  ud  paa  Veien 
med  en  saa  drøi  Velkomsthilsen,  at  jeg 
ikke  skal  gjentage  den  her.Bergs.BR.ldO. 
jeg  hørte  jo  nok,  at  de  talte  i  drøje  Ud- 
tryk om  usædelige  Ting.Bist.J.110.  (som 
adv. :)  *(han)  svor  og  bandte  dyrt  og  drøit. 
Winth.XI.196.  franskdannet,  belæst  og  drøjt 
vittig  som  han  er.Brandes.XVin.98.  jf.: 
(Zola)  skildrer  et  og  andet  Drøjtkomisk, 
men  han  er  altid  selv  aldeles  alvorlig. 
smst.VII.201. 

II.  dr«rj,  adj.  se  drøg. 

Drmae,  en.  ['drcofda]  flt.  næpjje  hr. 
{afi.  afl.  drøj ;  vist  dannet  i  lighed  m.  Højde; 
jf.  no.  dial.  drygd)  1)  (1.  hr.)  til  I.  drøj  1: 
det  at  der  er  forslag  i  noget;  varighed. 
det  er  kun  godt  at  noget  gaar  langsomt, 
at  der  er  Drøjde  i  Tilværelsen.JFJens,iV^A. 
57.  2)  til  I.  drøj  8:  bredde  (og  sværhed, 
kraft  osv.)  i  legemsbygning,  (ofte  sammen 
med  ell.  i  modsætn.  til  Højdej.  et  Dyr,  der 
erstattede  i  Drøide,  hvad  det  syntes  at 
mangle  i  Støn'e\se.Rahb.Tilsk.l793.346.  en 
Kjæmpe  i  Højde  og  Brøide.Goldschm.FV. 
1.184.  Schand.F.388.  At  fastsætte  en  Norm 
for  et  Barns  Højde,  Drøjde,  Vægt  m.  m. 
i  forskellige  Alare.VilhÉasm.BB.L14.  3) 
(overf.)  bredde  og  djærvhed  i  væsen  og 
udtryksmaadc  (jf.  I.  drøj  4.2J.  Man  er 
Friluftsmeimesker  og  Legemsarbejdere  . . 
med  animalsk  Drøjde  i  aUe  sine  Livs- 
ytringer. FFed.H.l^.  II  især  om  plump,  usle- 
ben ell.  vovet  udtryksmaadc.  *Hør,  de  snak- 
ker, ler  og  raaber,  |  Gæstebudet  er  paa 
Højden;  |  hvad  ej  Talen  har  i  Længden,  | 
har  den  sikkerlig  i  Drøj  den.  Drac^m-PT. 
148.  *Viserne  vokser  i  Længden  og  Drøj- 
dQn.sa.D.42.    I.  Dreje,  en.   ['drmia]  flt. 


(kun  i  bet.  8j  -r.  {ænyd.  drøge  (i  bet.  2,  se 
Kalk.I.394(Drøgen));  jf.  no.  dial.  dryg,  drøj- 
hed, varighed;  afl.  af  1.  drøj)  1)  (dial.) 
d.  s.  s.  Drøjhed  1.  Feilb.  Esp.51.  Kværnd. 
2)  (reb.)  stof  (tjære  olgn.),  hvori  tovværk 
neddyppes  for  at  blive  holdbart,  den  rene 
Hamp  .  .  kommer  i  Drøien,  d.  e.  neddyp- 
pes i  kogende  T']eTe.Hallager.ll7.  3)  (1.  br. 
i  rigsspr.)  S(  d.  s.  s.  Meldrøje.  *der  er  Drøjer 

10  i  Rugen,  og  Brand  I  over  Kornet.Drachm. 
TJD.154.  Esp.51.  II.  dreje,  V.  ['drcoia] -ede. 
vbs.  -else  (s.  d.).  (æda.  dryghæ,  drughæ, 
fuldbyrde,  ænyd.  drøie;  ,;/.  oldn.  drygja, 
øge,  fuldbyrde,  sml.  got.  driugan,  gøre  krigs- 
tjeneste ;  afl.  af  I.  drøj)  bevirke ,  at  der  bli- 
ver bedre  forslag  i  noget  (især:  levnedsmid- 
ler); gøre  drøj  (LI),  (oftest  m.præp.  paaj. 
han  (blev)  Skytte  . .  med  rundeligt  Udbytte. 
Man  kan  nok  forestille  sig,  hvor  behage- 

20  ligt  det  drøjede  paa  Spisekammerforraadet. 
Blich.IV.94.  *Man  siger,  det  paa  Maden 
drøier,  |  Naar  Folk  sig  lidt  ved  Sang  for- 
nøier.Wilst.D.I.120.  For  mange  Smaafolk 
træder  (tørrede  fladfisk)  i  Stedet  for  Efter- 
aarsslagtning  og  er  gode  at  tage  til  for 
at  drøje  paa  Grød  og  Kartofler  ved  Vin- 
teTtiåe.Feilb.BL.4.  Faarekroppene  drøjede 
godt  i  Sa,ltm.aåstønden.LandmB.II.302.  \\ 
(nu  næppe  br.)  m.  obj.  *Selv  stakkels  Bon- 

30  demand  |  Er  glad,  at  sine  Kager  |  Ved 
dig  (o:  bark)  han  drøie  ^an.CFrim.AS.145. 
Det  drøier  Sulet,  at  spise  Brød  til.MO.  || 
(nu  1.  br.)  i  pass.  Det  maa  drøies  ud,  ifald 
de  alle  skal  faae  noget  deraf. V80.  opstu- 
vede asparges  kan  drøjes  med  kartofler  j 
in.  dreje,  v.  ['drmial  (f  drøge.  Moth.D162. 
VSO.).  -ede.  (ænyd.  d.  s.  (PSyv.I.122),  fsv. 
drogha,  sv.  droja;  vist  besl.  m.  1.  drøj)  1) 
(især  dial.  ell.  (sj.)  som  efterligning  af  8V. 

40  drojaj  trække  længe  ud;  vare.  Skulde  ieg 
ikke,  inden  ieg  forlader  Stokholm,  som 
vel  endnu  tør  drøie  et  par  Maaneder  (osv.). 
Langebek.(Annal.l856.367).  Nørrejydsk  .  . 
Drøi  lidt  efter  mig.Levin.  det  drøjede  altid 
meget  for  længe,  før  Tiden  var  der,  da 
hun  dukkede  frem  i  Gaden.CHans.S.226. 
Hvis  det  drøjer  med  Sønderjydernes  Ind- 
træden i  den  danske  Rigsdag,  er  Skylden 
saa  langt  fra  de  B,adika\.es.Pol.*/7l920.7.sp.l. 

50  Feilb.  Esp.422.  2)  (trans.)  trække  i  langdrag; 
opsætte;  forhale;  næjype  br.uden  for  (det 
foræld.)  ordspr.:  Det  Tingen  drøies,  det 
kommer  den  tilnøies  (o:  til  gode).CBemh. 
IV.  17.  jf.  Mau.2295.  Drej  else,  en. 
[idrmialsa]  (nordsjæll.  Drøjsel.  AarbFrborg. 
1920.87).  uden  flt.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  drygsel; 
vbs.  til  IL  drøje,  jf.  Drueise;  dagl.  ell.  især 
dial.)  (især  om  mad  og  d^-ikke)  det  at  være 
drøj   (I.l);    forslag,    (ofte  i  forb.  lægge 

60  drøj  else  i  noget  j.  *Giv  os  Styrke  ved  vor 
Mad,  I  Drøielse  lægg  i  vort  Yad.Kingo.456. 
Der  er  ingen  Drøielse  i  dette  Brød.VSO. 
„Det  gaaer  ret  godt,  synes  mig."  . .  „Saa- 
mænd!  Vor  Herre  lægger  sin  Drøielse  i 
min  ^ærmg.''FAHeib.Sk.in.222.  *gammel 
Rum  (o:  rom),  \  Spædt  op  til  Drøjelse  med 


1053 


I>r«rjeirt 


Drøm 


1054 


sællandsk  Fmkel.Grundtv.PS.IV.488.  Ing. 
LB.I.14.  Feilb.  Drejert,  en.  ['drcoi'ard] 
flt.  -er.  {afl.  af  I.  drøj  3;  dagl.,  nu  1.  br.) 
kraftigt  slag.  Borgemesteren  skulde  bare 
have  følt  den  Drøiert,  han  lagde  mig  over 
Lænden  med  sin  KnoTtékiep.Ing.EF.VII. 
182.  Drejhed,  en.  ['dr(oi|he-'a]  flt  -er.  det 
at  være  drøj;  drøjde.  VS  O.  MO.  \\  især  til 
1.  drøj  4.2  og  oftest  (i  flt.)  mere  konkr.  om 
djærve  ell.  plumpe  hemærhiinger.  *fra  Kjøb-  lo 
mandsskuden  Tønderne  sættes  i  Stavl,  | 
mens  lystige  Drøjheder  suse. Bich.II.311. 
Man  vendte  sig  med  Ringeagt  fra  Drøj- 
hederne i  hans  (o :  Holbergs)  komiske  Stil. 
Brandes.I.157.  godt  beskærmet  af  en  al- 
mindeligbekendt  Ulidenskabelighed,  sagde 
(hun)  Drøiheder,  der  bragte  os  unge  Knøse 
til  at  Tøåme.Drachm.EO.22.  drejne,  v. 
['drmina]  -ede.  (afl.  af  I.  drøj  (jf.  højne 
olgn.);  dagl.)  d.  s.  s.  II.  drøje.  Jeg  havde  io 
for  nogle  Dage  siden  spildt  Tobakken  . . 
paa  Bunden  af  min  Køjepose,  hvor  jeg 
opbevarede  (græs)  .  .  Da  vi  nu  samlede 
Tobakken  op,  var  der  mere  end  dobbelt 
saa  meget,  som  før.  „Ja  —  det  drøjner!" 
sa'e  L.  AchtonFriis.321.  Drejsel,  en.  se 
Drøjelse. 

Drem,  en.  [drom*]  flt.  -me  ell.  (foræld.)^ 
-mer  (JPJac.I.161).  gi.  dat.  ent.  bevaret  i  i 
drømme  (se  u.  bet.  1).  (æda.  d.  s.  (PHans.  ^ 
1.136),  oldn.  draumr,  eng.  dream,  ty.  traum ; 
maaske  besl.  m.  ty.  trugen  (jf.  bedrage j; 
grundbet.  da:  synsbedrag) 

\)  forestillinger  (især synsbilleder, sjæld- 
nere hørelses  forestillinger,  tanker  ell.  følelser 
osv.),  der  indfinder  sig  under  søvn. 
Pharao  (sagde)  til  Joseph:  jeg  drømte  en 
Drøm,  og  Ingen  er  der,  som  kan  udtyde 
åen.lMos.41.15.  *Sover  jeg  og  søger  Ro,  | 
Kort  og  afbrudt  er  min  Slummer,  |  Op  40 
jeg  farer,  thi  min  Kummer  |  Selv  i  Drøm- 
mene vil  hoe.SalmHus.429. 4.  saadanne  onde 
Drømme  kommer  jo  ikke  af  andet,  end  af 
B\o&et.Holb.Bars.in.3.  *0I  alt  for  fæle 
Drøm!  mig  synes,  at  jeg  seer  |  Endnu 
den  sorte  Geist.  Wess.3.  *Hvo  raader  Drøm- 
me? (er  de)  et  Varsel  om  |  Hvad  forestaaer? 
Oehl.BG.160.  Høffd.Psyk.n07 .  SaUVI.457. 
II  i  drømme,  under  drømmen,  jeg  (løftede) 
mine  Øine  op  og  saae  i  Drømme,  og  see,  50 
Bukkene  .  .  vare  brogede,  spættede  og 
h!Lg\eåe.lMos.31.10.  *Engang  greb  du  mig 
i  Drømme  |  Om  min  Haand  af  alle  Kræf- 
ter. mnf/i.IF.i80.  *Her  er  koldt  og  ude 
Stormen  truer,  |  Men  i  Drømme,  der  er 
Alt  saa  sm\ikt.HCAnd.X.468.  ogs.  uegl.  (jf. 
bet.  2):  *Jeg  ve  ed  en  Flod,  jeg  saae  den 
kun  i  Drømme,  |  Dog  vist  jeg  veed,  at 
den  paa  Jord  er  i\\.Hauch.SD.II.297.  *den 
som  ingen  Bejler  fik,  |  hun  ta'er  sig  én  i  60 
Drømme A.akj. SV. 11.70.  ||  brugt  i  sammen- 
ligninger m.  henblik  paa  drømmens  uvirke- 
lige, usandsynlige  og  utydelige  karakter  ell. 
dens  hastige  forsvinden.  *Ak,  som  en  Drøm 
er  Manges  Liv,  )  Og  tomt  som  Bølgens 
Skum  blandt  Siv. SalmHus.18.1.  det  er  for 


mig  som  en  åTøm.Moth.D163.  „Har  du  icke 
hørt  tale  om  den  Trojanske  Kriig?"  — 
„Jo  det  kommer  mig  for  som  en  Drøm." 
Holb.Ul.V.2.  *Elskovs  Lykke  som  en  Drøm 
svandt  hen.Bahb.PoetF.II.142.  *Den  Glæde, 
Verden  giver  . .  |  Den  flyer,  som  Drøm 
i  Morgenbltind.Jwff.jKSi;.  Fil.  87.  Winth. 
V.2. 

2)  forestillinger,  der  hidfinder  sig  i  vaagen 
tilstand.  2.1)  forestilling,  som  viser  sig  at 
være  urigtig;  indbildning;  vildfarelse. 
Gud  og  hans  Ord  . .  var  mig  en  Drøm. 
EPont.Men.II.117.  VSO.  *Vort  Haab  er  ei 
paa  Drømme  bygt,  |  I  Luften  ei  det  svæ- 
\eT.Grundtv.SS.I.219.  jf:  *Elskov  er  .  .  en 
Drøm  fra  Feers  Land,  |  Hvoraf  man  hur- 
tig xaagneT.Oehl.Tord.(1821).20.  talem.  (nu 
næppe  br.):  hjælpe  (ud)  af  drømmen, 
bringe  ud  af  en  vildfarelse.  „Det  faaer  I  mig 
i  ævighed  ikke  til  at  troe.  Det  er  u-na- 
turligt."  —  „Da  skal  jeg  strax  hielpe  jer 
af  Brømmen.'^Holb.Stu.fll.l.  sa.Usynl.1.4. 
VSO.  jf  Holb.HP.III.4.  II  m.  overgang  til 
bet.  2.2:  tanke  om  fremtiden,  som  viser  sig  at 
være  urigtig;  idé,  som  ikke  kan  virkeliggøres, 
(man)  drømte  (den)  Drøm,  at  der  kunde 
gives  formuende  Studentere  som  propter 
Exercitia  kunde  ønske  at  faae  Plads  paa 
Communitetet.  Der  meldte  sig  . .  kun  en 
eneste.Nyerup.UnivA.86.  *Det  Storværk,  I 
holdt  for  en  Drøm,  vil  skee.Ing.DM.159. 
Hvor  mange  ere  skuffede  ved  Drømmen 
om  almindelig  Frihed  og  Liighed.MO.  jf. : 
"thi  Frihed  og  Ære,  dets  Krav  og  dets 
Ret,  I  var  Drømmen,  det  (o:  folket)  tro- 
skyldigt drømte. Stuck.II. 63.  2.2)  (især  (D) 
lys,  forhaabningsfuld,  men  lidet  virkeligheds- 
bestemt  forestilling  (tanke,  plan  olgn.)  om 
noget  fremtidigt;  fantasi;  ogs.  om  en  be- 
stemt yndlingstanke,  ikke  Alt  opfyldes 
hvad  Ungdommens  Drømme  loveåe.Mynst. 
Jonstr.l8.  Jeg  kom  ikke  til  .  .  at  bede 
hende  om  Tilgivelse,  førend  hun  døde; 
det  er  min  bestandige  Drøm,  at  jeg  .  . 
skal  bede  hende  derom  \nsset.Sibb.iI.167. 
*Østerlide !  |  Det  var  vore  Drømmes  Land. 
Ing.RSE.VI.254.  *Vandre  i  Drømme  | 
Stærke  og  ømme,  |  Høre,  hvor  Bølgerne 
rxinge.Winth.I.220.  Naar  en  Dreng  i  sine 
vaagne  Drømme  digter  sig  selv  om  til  en 
Keiser,  der  kjører  i  Sølvkareth,  saa  er 
det  phantsistisk.ClPet.0.106.  'Een  Ting  maa 
man  kunne:  |  løfte  sine  Drømme  |  højt  op 
over  Livets  |  lede  Mudderstrømme.S<«cfc. 
11.168.  Ude  paa  Landet  var  det  alle  Fat- 
tiges Drøm  at  kæmpe  sig  frem  til  Staden. 
AndNx.PE.II.196.  ||  mere  konkr.: person  ell. 
ting,  hvortil  ens  forhaabninger  knytter  sig. 
jeg  sagde  hende,  at  hun  havde  været  min 
Drøm  ved  Dag  og  ved  l^at.Hauch.VII.151. 
En  stor  Lax  paa  en  Flue  i  en  sprudlende 
Aa  —  det  er  Snøre-Fiskerens  Drøm.J5offa». 
1.27. 

3)  hvad  der  p.  gr.  af  sin  fuldkonimenJied 
ikke  synes  at  kunne  tilhøre  virkelighedens 
verden;  aabenb åring  (S.3).  en  Kjole,  der 


1055 


Drem- 


dremme 


1056 


var  en  fuldkommen  Drøm  —  mørkegul 
Silke,  varm  og  dunkel  i  Farven  som  gam- 
melt hamret  Gu\d.SvLa.FruQ.42.  Taffel- 
dækkerne var  i  travl  Virksomhed . .  Denne 
Drøm  i  Sukker  og  Marzipan  bragte  hen- 
des let  bevægelige  Barnesjæl  .  .  ud  af 
lleeTigslerne.EmilRasm.GM.77.  Bruden  .  . 
var  en  Drøm  af  Ynde  og  Skønhed  i  en 
fodfri  YolantTohe.PoUy6l930.8.sp.6.  Bettys 
Boudoir  i  1.  Akt  vil  blive  en  overdaadig 
Drøm  i  rosa  og  lilla  BYoksLde.smst.^/nl920. 
9.sp.l. 

Drem-,  i  ssgr.  se  Drømme-. 

dremme,  v.  ['dromo]  -te  dl.  f  -de 
(Grundtv.Vdv.YI.311)  dl.  f  -ede  (Holh.JH. 
11.368.  Bagges.I.61.  StaffeldUO),  part.  -t 
[drom'c?]  vbs.  jf.  Drømmerads,  Drømmeri. 
{glda.  d.  s.,  (æda.  (præt.)  drømde  (PHans.I. 
136)),  oldn.  dreyma,  eng.  dream,  ty.  tråu- 
men;  afi.  af  Drøm)  have  drømme. 

1)  til  Drøm  1.  l.i)  {jf.  æda.  drømde  mik 
(PHans.1.136);  poet.,  foræld.)  upers.,  m.  per- 
sonen, der  drømmer,  som  obj.  *Mig  drømte 
om  mit  store  Skib,  |  var  vorden  til  liden 
B3iSid.DFU.nr.28.2.  *Mig  drømte,  saa  sorg- 
fuldt var  Maanens  Skm.Jørg.BF.30.  1.2)  w. 
obj.,  som  betegner  drømmens  indhold,  kunde 
han  . .  hielpe  os  til  at  drømme  lykkelige 
Tal  .  .  da  skulde  vi  agte  og  ære  ham. 
Storm.(Rahb.LB.I.467).  Daniel  drømte  .  . 
de  Spaadomme,  som  der  (o:iDan.7)  om- 
ta\es.Horreb.II.188.  *Men  meget  ofte  — 
det  er  Sagen  —  |  Man  drømmer  hvad 
man  tænker  paa  om  Dagen.Hrz.IV.20.  saa 
drømme  de  hele  Natten  de  deiUgste  Hi- 
stoher.HCAnd.V.249.  Hvad  man  drømmer 
den  første  Nat,  man  sover  i  et  fremmed 
Huus,  har  Betyåmng.sm^t.IV.358.  (jf.  Aakj. 
VF.54).  Jeg  har  drømt  forleden,  at  Lotte- 
riet skulde  gjøre  min  Lykke,  og  jeg  har 
endnu  aldrig  drømt  Noget,  uden  at  det 
er  gaaet  i  Opfylde\se.Eolst.III.ll.  ||  (især 
bibl.)  m.  obj.  af  sa.  stamme.  Joseph  drømte 
en  Drøm  og  forkyndte  sine  Brødre  den. 
lMos.37.5.  Eders  ældste  skulle  drømme 
Drømme,  og  Eders  unge  Karle  see  Syner. 
Joel.3.1.  jf.  nøysg.S.52.  ||  (sj.)  m.  person-obj. 
(jf.  u.  bet.  3.1^ ;  *|eg  har  Ingen,  jeg  tør  drøm- 
me I  Win  f^.I.505.|j  i  udtr.  som  drømme  sig 
noget  'til,  erhverve  sig  noget  ved  drømme ; 
ogs. :  mene  (i  drømme),  at  man  har  faaet  noget. 
Det  er  ofte  skeet,  at  Folck  have  drømmet 
sig  en  anden  Troe  til.Holb.UHH.III.l. 
Bryllupsdagen  kom  .  .  men  Bruden  var 
der  ikke  endnu.  Folk  begyndte  at  mumle 
om,  at . .  den  Brud  havde  Esben  nok  drømt 
sig  til  og  sovet  sig  ira.SvGrundtv.FÆ.II. 
27.  jf.:  Geske:  „Jeg  troer  den  Mand  drøm- 
mer." Herman:  „Ja  jeg  drømmer  saaledes, 
at  jeg  har  drømt  os  et  Bormester-skab  paa 
ilalsen.^Holb.Kandst.III.3.  1.3)  uden  obj. 
Jeg  haver  hørt,  hvad  Propheterne  have 
sagt,  de,  som  spaae  Løgn  i  mit  Navn,  og 
sige:  jeg  drømte,  jeg  drømte. Jer. 23.25. 
Jeg  drømmer  jo  icke  midt  om  Dagen. 
Holb.JJHH.1.7.   *De  Smaabørn  bleve  saa 


tunge  i  Sind,  |  Som  drømmede  de.Staf- 
feldt.30.  Drachm.IV.188.  ofte  i  spørgende 
sætninger,  hvor  det  udtrykker,  at  noget  over- 
rasker en  saa  meget,  at  man  næppe  tør  tro 
sine  egne  øjne:  Hvad  Pokker  er  dette  for 
et  Eventyr?  Jeg  veed  ikke  enten  jeg  vaa- 
ger  eller  drømmer. Holb.Bars.IV. 9.  sa.HP. 
II.8.  *drømmer  jeg  ikke  med  aabne  Øie,  | 
Stolt  Vetteman  gaaer  blandt  de  Kæmper 

10  høie.Ing.VSt.266.  *mon  jeg  drømmer?  mon 
jeg  er  vsiagen? Seib.Poet.II.359.  Goldschm.. 
VIII.11.  II  m.præp.  om.  *alt,  hvad  Herren 
kalder  sit  . .  |  Maa  drømme  sødt  om  Pa- 
radis, I  Og  vaagne  til  vor  Herres  Pris. 
Grundtv.SS.III.314.  *vi  vil  drømme  |  Om 
Englebørnenes  Fred.  Ing.  RSE.  VIL  246. 
*Drøm  kjærligt,  søde  Barn!  om  mig  i  Nat. 
Winth.I.205.  Hvem  der  drømmer  om  Svin, 
kommer  snart  i  Strid.ilfaM.i450. 

20  2)  til  Drøm  2.i:  gøre  sig  skyldig  i  en  vild- 
farelse dl.  fejltagelse;  indbilde  sig  noget. 
Drømme  vi  i  ham  (o:  Jesus)  en  Gud,  da 
bliver  han  et  Mønster,  vi  . .  ikke  (kan) 
opna.ae.Horreb.II.368.  nu  kun  m.  overgang 
til  bet.  3:  *den,  der  drømmer,  at  han  er 
Guds  Søn,  I  Er  en  hovmodig  og  en  ind- 
bildsk 'Daare.Grundtv.PS.IV.404.\\  refl.  *En 
Konge  drømmer  ofte  sig  en  Gud.OeAi.P. 
251.  *Voxne  Søn  sig  til  en  Kæmpe  drøm- 

30  mer.Grundtv.PS.III.273.  *Ingen  stolt  sit 
Hoved  bære,  |  Drømme  sig  en  bedre  Mand 
(end  Petrus)\  Boye.AD.II.114. 

3)  (især  (q)  til  Drøm  2.2:  hengive  sig  til 
lyse,  forhaabningsfulde  forestillinger  (især: 
om  fremtiden);  bygge  luftkasteller;  fan- 
tasere. 3.1)  (især  poet.)  trans.:  dvæle  ved 
(noget)  i  sin  fantasi;  ogs.:  skabe  i  sin 
indbildning.  *(naturen)  tænder  Phanta- 
siens  Luer.  |  Han  lytter,  studser,  drømmer 

40  Lyst,  I  Og  higer  efter  hvad  han  skuer, 
Oehl.L.Ll7.  *Naar  Sneen  fyger,  og  naar 
Isen  ruger,  i  Saa  drømmer  han  (o:  digte- 
ren) ved  Phantasiens  Hjelp  |  En  deilig 
Sommersol,  grøntklædte  Skove.Heib.Poet. 
1.368.  smst.Il.359.  *At  blive  Skuespiller  | 
Det  har  jeg  aldrig  drømt.Winth.X.272. 
*Naar  Dagen  helder,  i  Skumringen,  .  .  | 
da  drømmer  jeg  glad  hver  Fryd  igjen. 
Kaalund.128.  \\  m.  obj.  af  sa.  stamme.  *0m 

50  alle  de  Drømme  bristed,  |  Du  har  fra  Din 
JJngdom  drømt.  JHelms.8oldaierliv.(1883).2. 
Vil  du  ikke  tidt  . .  drømme  Drømmen  le- 
vende \gen.JPJac.II.124.  \\  (vist  kun  hos 
JPJac,  jf.  dog  u.  bet.  t.i)  m.  person-obj.  Hun 
havde  aldeles  bedaaret  ham.  Han  længtes 
kun  hende,  drømte  kun  hende. JPJac.I. 
187.  smst.lOO.  II  refl.  *(jeg)  drømmer  mig  i 
Glædensiiiem.Bagges.Ungd.II.4.  *Naar  jeg 
skal  synge  her,  saa  maa  jeg  drømme  |  Mig 

60  hist,  hvor  Sundets  Bølger  gaae.Winth.Xl. 
59.  der  er  jo  Ingen,  der  for  Alvor  drøm- 
mer sig  tomhændet  (o :  forestiller  sig  i  sine 
fantasier  at  være  fattig). JPJac.II.lOO.  jf.: 
*det  er  et  ærligt  Skind,  |  Som  drømmer 
igiennem  denne  Verden.  Oehl.  C.  140. 
uden  obj.;  især  m.præp.  om:  ingen  af 


1057 


Drflmnne- 


Dremmemester 


1058 


(Davids  hus)  drømmede  om  Zepter  og 
Krone.  IIolbJH.IL368.  *Men  jeg  har  ikke 
drømt  om  denne  Naade  (o :  kongens  besøg). 
Heib.Poet.IIL383.  »Alt,  hvad  af  Liv  der 
veed,  I  drømmer  om  Kj  ærlighed.  Pto«^'./. 
174.  *Ved  Stranden  jeg  sidder  og  drøm- 
mer om  min  Skat . .  |  Til  Krigen  han  drog 
over  Bø\Be.ABecke.P.5.  \\  (sj.)  upers.  *Dybt 
i  hans  Indre  vist  det  drømmer.  Winth.X.oO. 
Wpart.  drømmende  brugt  som  adj.  *Drøm- 
mende  vugged  vi  (o:  to  elskende)  |  Som  over 
Kavet.Winth.III.202.  jeg  var  et  underligt 
drømmende  Baxn.HCAnd.XI.12.  Drømmen- 
de stirrer  han  (o:  pagen)  ud  mod  Kam- 
pagnen. JPJac.II.56  7.  (der  hviler)  en  drøm- 
mende, uberørt  Skønhed  over  Naturen  der- 
neåe.KvBU'U1913.2.sp.2.  3.3)  (m.  afsvækket 
bet.)  som  udtryk  for,  at  noget  er  saa  fanta- 
stisk, urimeligt  ell.  uventet,  at  man  næppe 
engang  i  fantasien  kan  forestille  sig  det.  (kun 
i  sætn.  m.  nægtende  mening).  *„er  enhver 
Acteur,  hver  Digter  lige  stor?"  |  —  „Jeg 
skulde  drømme  det?  (o:  paa  ingen  maade! 
langtfra!)'* Eic. IV. 23.  *Hvo  havde  drømt 
(revolutionens)  Udbrud  iFaiis? Bagges.V.ll. 
*Hvor  kunde  jeg  vel  drømme  dette  Held! 
Hrz.AN.228.  nu  kun  m.  præp.  om:  jeg  har 
noget  at  siige  dig,  som  du  aldrig  drømte 
om  din  hivs •T'^.Holb.Kandst.  111.3.  de 
drømmer  mindst  om,  at  vi  har  taget  Veien 
herhid.PJ.Hei6.SA;. II.  9.  „Giv  mig  deres 
Pas  . .  saa  vil  jeg  besørge  det  i  Forveien" 
. .  „Pas?  sagde  jeg;  jeg  har  ikke  drømt 
om  Fas."Bagges.L.I.5.  Kongen  selv  kunde 
mindst  drømme  om,  at  den  han  havde 
skjænket  Livet,  skulde  staae  ham 'efter 
Sit.Qrundtv.Saxo.III.357.  Hvo  drømte  i  for- 
rige Tider  om  Dampskibe,  om  Jernbaner. 
Gylb.XII.192.  Bogan.II.38.  f  (sj.)  lade  sig 
drømme  om  noget  i  sa.  bet:  en  brav  Mand 
udi  Holland  . .  har  udfundet  . .  at  Mode- 
ren paa  adskillige  Maader  kand  ligge  skæv 
(ved  barnefødsler),  hvorom  den  Allerklo- 
geste ikke  har  ladet  sig  dTømiae.Buchiv. 
JS.(1725).)(2v. 

4)  (nu  1.  or.)  opføre  sig,  som  om  man  ikke 
var  vaagen;  sove  indvendig;  være  sløv. 
Hånd  drømmer  til  alt  det  hånd  skal  gøre. 
Moth.D165.  *Hvordan  gaaer  man  dog  og 
drømmer  |  Udi  saadan  vigtig  Sag,  |  Dg  i 
Sikkerhed  forsømmer  |  Naadens  dyrebare 
Bag.Brors.O.  VSO.  jf:  *Ganger,  staar  du 
nu  og  drømm  er .JPJac.I.5i  3. 

5)  CP  (1.  br.)  m.  tings-subj.,  der  betegner 
noget,  som  har  tnulighed  for  udvikling:  hgge 
skjult  uden  endnu  at  være  kommet  til  bevidst 
udfoldelse.  I  Barnets  Leg  med  Følelser  og 
Syner  drømmer  Mandens  Gerning.  FiZMwa. 
A0.L8. 

Drenmme-,  i  ssgr.  [idrpma-]  (sj.  Drøm- 
['drom-]  se  u.  drømme-fin,  -løs j.  af  Drøm; 
ofte  (især  &)  for  at  betegne  noget  som  fore- 
kommende i  ell.  ejendommeligt  for  drømme 
(1  og  2)  ell.  i  alm.  som  uvirkeligt  ell.  fanta- 
stisk, -agtig,  adj.  [1  ell.  2.2]  begge  de 
yngre  Riddere  syntes  . .  hensjunkne  i  sam- 


me drømmeagtige  ^tevci.nmg.Ing.EM.1.124. 
sa.EF.V.lo3.  Alt  viser  sig  i  en  fremmed, 
drømmeagtig  Belysning. JHeift.  Poet.  II.  87. 
Justitsraaden  (sad)  i  en  Krog  af  Sofaen  . ., 
fordybet  i  en  Blanding  af  ængstelig  Uvis- 
hed og  drømmeagtige  Forhaabninger.6roW- 
schm.VlII.131.  -billede,  et.  1)  [1]  mange 
vidunderlige  Skikkelser  .  .  men  alle  af 
dunkle  uformede  Omrids,   ustadigt  vex- 

10  lende  som  Drømmebilleder.  Piicft.JJ.  5  78. 
den  sunde  Søvns  taagede  Drømmebilleder. 
JPJac.I.145.  Høffd.Psyk.n06.  2)  [2]  adskil- 
lige Mennesker  af  de  arbeidende  Classer, 
der  havde  anvendt  nogen  Tid  paa  Viden- 
skaben, ere  blevne  forskruede,  have  .  . 
løbet  efter  Drømmebilleder.Ørsf, II. 73.  *da 
giække  |  (nornerne)  mig  med  Haabets 
Drømmebilled.OeW.  VII.112.  lyse  og  smuk- 
ke Drømmebilleder  om  Fremtiden.rops.Jr. 

20  362.  -beg^,  en.  1)  [1]  bog,  hvori  drømme 
tyde  s  m.  h.  t.  varsler  om  fremtiden.  For  nye- 
lig  siden  var  Drømme-Bøger  hans  Bibler. 
Holb.UHH.IIL2.  sa.Paars.l38.  Den  Krands 
til  Clementine  . .  Hvad  betyder  den  vel 
andet,  end  Hymens  Krands?  det  veed  jeg, 
uden  at  kige  i  nogen  Drømmebog.CAPa- 
den.(Rahb.LB.II.360).  En  af  Folkene  hav- 
de en  Drømmebog.  Den  skulde  de,  som 
havde  drømt  noget  om  Natten,  have  slaaet 

30  efter  i.KLars.HPE.149.  Sal.WI.459.  2)  [2.2] 
(sj.)  bog,  som  omtaler  drømme,  digtersyner 
olgn.  lng.EF.VIII.131.  -fin,  adj.  Met 
drømfine  Flor  (o:  af  blomMer).JPJac.I. 
327.  en  blid  drømmefin  Fløjtetrille  . .  den 
døde  straks  hovt.Leop.EB.187.  -fri,  adj.  [1] 
(l.br.;  jf  -løs).  Monrad.PD.22.  FruElisa- 
beth.Her  hjemme  fra.(1895).29.  -grænser, 
en.  [1]  (sj. ;  jf.  I.  Drømmer  1  slutn.,  -vandrer) 
søvngænger,    jf.  Drømmegængerinde. 

40  Ing.EM.1.24.  -kær,  adj.  [2.2]  (sj.)  *Skial- 
den  I  Er  drømmekiær,  han  drømmer  \asL- 
gen.Oehl.XI. 92.  -land,  et.  (man)  fablede 
om  et  Atlantis  i  det  vestlige  Ocean,  et 
svævende  Drømmeland,  fuldt  af  alle  Her- 
ligheder .ITattc/i.  VI.261.  Becke.SD.165.  -let, 
adj.  *Gjennem  Sneens  skinnende  Sølver- 
net  I  Som  en  Svane  gik  Skibet  saa  drøm- 
me\et.Bagger.II.469.  -liv,  et.  [2.2]  Dette 
mit  Drømme-Liv  har  afpræget  sig  i  al  min 

50  Skrift.Orundtv.NM.  r.  det  duer  ikke  at  over- 
give sig  til  et  sligt  DxømvaeMv.Hauch.ND. 
242.  Barndoms-Livet  og  Ungdoms-Livet 
.  .  er  et  'DTøvame-\j\v.Kierk.X.113.  -liOfit, 
adj.  1)  [1]  Kun  fire,  fem  Timer  har  jeg 
sovet,  men  saa  drømløs  rolig  og  tilfulde, 
som  jeg  T£>\e\eT.Sibb.II14.  *Sund  og  drøm- 
meløs er  ^ø\nen.HCAnd.A.26.  Schand.TF. 
11.152.  2)  [2.2]  I  slige  Dage  skyede  han 
sin  Moder,  og  .  .  søgte  hen  til  Faderen 

60  og  havde  et  villigt  Øre  .  .  for  alle  den- 
nes jordbundne  Tanker  og  drømmeløse 
Forklaringer.JP Jac.JJ.i6.  *mig  gjorde  Ti- 
den mere  haard  |  og  drømmeløs.  S^jtc/c 
11.184.  -mester,  en.  [1]  (nu  kun  bibl.) 
person,  der  ofte  har  drømme  og  søger  at  tyde 
dem.  see,  denne  Drømme-Mester  kommer. 


III.    Rentrykt  n/s  1921 


67 


1059 


Dremmer 


Dreinmetilsitand 


1060 


lMo8.87.19.  jf.  Levy.BA.13.  \\  d.  s.  s.  -tyder. 
VSO. 

I.  to  Drieminer.  en.  (f  Drømmere.  Kom 

Grønneg.IV.262).  1)  til  drømme  1.  *Hvis 
hånd  saa  drømte  tit,  jeg  tog  ham  ey  til 
Mand,  |  Slig  Drømmer  meget  Ont  kand 
giøre  i  et  liand.Holb.Paars.153.  VSO.  *usyn- 
Hg  Søen  sig  i  Søvne  rørte  |  paa  en  urolig, 
kraftig  Drømmers  Yis.  Schand.SD.xxxvi. 
il  (^J'J  owt  søvw^'cew^'er  ^//'.  Drømmegænger, 
-vanarerj.  Gylb.Novel.II.115.  2)  til  drømme 
2.2.  man  (bør  ikke)  troe,  hvad  hver  Drøm- 
mer suger.Holb.UHH.1.7.  du  er  bleven  en 
Sværmer,  en  Drømmer,  som  tager  Skinnet 
for  Virkelighed.Hei&.Poef.Ii.iO^.  *Der  sank 
jeg  hen  til  en  umandig  Drømmer.Kaalund. 
FD.84.  *min  Arv  fra  dig  er  bleven  1  en 
Drømmers  aldrig  vegne  Hang  1  til  larmløs, 
ensom  'LQ\en.Stuck.iI.152.  Holstein.D.^47. 
3)  (nu  næppe  br.)  til  drømme  4:  sløvt  men- 
neske. Moth.D165.  Han  er  ret  en  Drømmer 
til  hvad  han  skal  forrette.  7S0.  MO. 

II.  t  Drømmer,  pi.  (fra  nt.  dromer, 
flt.  til  drom,  drum,  som  egl.  er  sa.  ord  som 
Tromme,  traadende;  jf.  ogs.  11.  Drum)  1) 
(væv.)  traadender,  som  bliver  tilbage,  naar 
det  vævede  tøj  skæres  af  væverstolen.  VSO.  2) 
,1,  Drømmer  kaldes  . .  til  Skibs  kort  af- 
skaarne  Ender  af  Cabelgarn,  hvoraf  giøres 
Beegkoste.FSO. 

JDremmerads,  et.  [droma'ra's]  uden 
flt.  {dannet  ligesom  Snakkerads,  sml.  Sejlads 
ofl.;  nedsæt,  1.  br.)  til  drømme  3:  fantastiske 
ideer;  fantasteri,  han  var  fri  for  Alt, 
hvad  der  hed  Drømmeras  eller  Eksalta- 
tion eller  Fantasteri.JP Jac.ir.5P.  VilhMøll. 
(Tilsk.1902.896).  BiogrLex.XV.56.  Drem- 
meri,  et.  [drpma'ri-]  flt.  -er.  vbs.  til  drøm- 
me. 1)  (1.  br.)  til  drømme  1.  det  Hele  var 
kun  Drømmeri,  og  derfor  var  det  ogsaa 
borte  igjen,  saasnart  hun  vaagneåe.HCAnd. 
V.348.  2)  til  drømme  3:  fantastiske,  virke- 
lighedsfjerne tanker,  der  var  et  stille  Drøm- 
meri i  hendes  Øine.Ing.LB.L30.  Om  po- 
litiske 'DTømmeneT.Monrad.(bogtitel.l870). 
en  digterisk  begavet  Yngling  . .  kan  ikke 
finde  sig  tilfreds  i  Livet  og  flyr  derfor  til 
Drømmeriet.  JPJac.DZ7.56.  Den  første  For- 
elskelse. Alt  er  Drømme,  Drømmerier, 
ubevidst  Velbehag  og  hængsel.Bang.Udv. 
28.  især  nedsæt.:  Lettroenhed  kom  Snild- 
hed eller  Drømmerie  til  Hielp,  for  at  sætte 
enhver  opdaget  Kilde  i  Kredit  og  at  bringe 
den  i  Moden.Tode.ST.II.l.  *Jeg  væmmes 
ved  det  evigsyge  I)TømmeTi.0ehl.Aml.229. 
*(det)  lykkes  os  at  drage  |  dig  bort  fra 
dine  lærde  Brømmener.Hostr.DD.ie.  Ar- 
laud.577. 

CP  drømme-rig^,  adj.  t)  [1]  Søvnen  el- 
sker jeg  . .  den  lette,  drømmerige,  der  saa 
ofte  skjænker  os  det,  som  vi  inderlig  savne 
og  længes  efteT.Monrad.PD.22.  2)  [2]  *I 
Sommeraftnen,  |  den  drømmerige,  I  med 
dig  jeg  mødes,  I  du  lille  Pige.Schand.SD. 
166. 

tU  drømmeriisk,  adj.  [idromQris^']  som 


er  præget  af  tilbøjelighed  til  at  drømme  (8). 
Om  Aftenen  . .  sad  hun  sædvanlig  hen- 
sunken i  drømmeriske  Betragtninger.Bo- 
ioel.Br.ll8.  Bergs.BR.170.  som  adv.:  som 
hun  gik  dér,  drømmerisk  betagent  og  dybt 
forventningsfuld  lykkelig. KLars.MH.l 97. 
jj  (i  videre  bet.)  som  ved  sin  uvirkelighed  ell. 
fuldkommenhed  kun  synes  at  kunne  fore- 
komme i  en  drøm  (1  ell.  2.2)  *denne  Haves 

10  drømmeriske  Skiønhed.Hrz.IX.320.  smst. 
VIII.159.  der  var  en  Nøgenhed  over 
hendes  Bevægelser,  en  drømmerisk  Vel- 
talenhed over  hendes  Hvile. JPJac.II.27i. 
C9  JOremmerske,  en.  kvinde,  som  drøm- 
mer. 1)  (poet.,  sj.)  til  drømme  1.  *Sov 
sødt  Dione!  —  Drømmerske,  sov  sødt!  | 
Drøm  sødelig,  mens  Søvnens  Arm  dig 
YVLggeT.PalM.1.34.  2)  til  drømme  3.  græde 
vil  jeg  ikke  .  .  jeg  vil  ikke  bUve  en  syge- 

20  lig  BrømiaeTske. Ing.LB. I V.118.  *Kvæle 
vil  jeg  I  Erindringen  om  denne  BrømTner- 
slsie.Kaalund.F.57. 

]>rermme-8lot,  et.  (især  poet.)  (skønt, 
fantastisk)  slot,  som  man  (kun)  kan  fore- 
stille sig  det  i  drømme.  Hrz.IX.300.  \\  overf, 
om  virkelighedsfjerne,  fantastiske  forestillin- 
ger (forhaabninger);  luftkastel;  fantasteri. 
*0g  meget  Andet  . .  |  Er,  naar  Betragt- 
ningstimen slaaer,  tilende:  |  Mangt  gyl- 

30  dent  Haab,  og  mangt  et  Drømmeslot,  | 
Hvis  fjerne  Straaler  end  i  Mindet  blende. 
PalM.U.183.  Byron,  Beyle,  Baudelaire  — 
dér  har  du  de  Hovedhjørnestene,  hvor- 
over min  Sjæl  har  bygget  sine  Drømme- 
slotte. Jør^'.S.^^.  -ispil,  et.  [1  ell.  2.i\  øjen- 
forblændelse; blændværk.  *(de  havde)  været 
halv  i  Tvivl,  [  Om,  hvad  de  saae,  var  ei 
et  I)Tøjnvciespil.Oehl.A.837.  *Hun  troede, 
heel  forfærdet,  |  Det  var  et  Drømmespil. 

40  Winth.HF.298.  jf.:  *alt,  hvad  her  vi  sand- 
se,  I  Er  blot  Indbildning,  lutter  Drømme- 
sm\.Bagges.Ungd.I.26.  -istpind,  et.  (poet.) 
1)  [1]  *Venus  —  ja  selv  hendes  Navn  —  | 
Bort  i  Taage  svandt  med  Mindet,  |  Mens 
han  selv  i  Drømmespindet  |  Afsked  tog 
med  Sorg  og  Savn.PalM.1.275.  2)  [2]  (især 
nedsæt.)  *At  feie  bort  med  Videnskabens 
Kost  I  Hvert  Drømmespind,  er  mig  en 
Ære  just.smsi VI.302.  H  Qreensteen.  TJdvDig- 

50  te.(1898).102.  -syn,  et.  1)  [1]  *min  gyldne 
Ring  jeg  byder  |  Den,  som  mit  Drømme- 
syn udtyder.Winth.NDigtn.37.  en  Nats 
Drømmesyner,  Drømmetoner  kan  gaa  igen 
den  vaagne  Dag  og  i  Taageform,  Tonedis 
kalde  paa  Tanken.JPJacJL15.  2)  [2.2] 
hans  Sjæl  . .  havde  tumlet  sig  i  højtsvæ- 
vende i)rømmesyaeT.Schand.TF.II.71.  *Det 
sker,  hvad  som  et  Drømmesyn  har  straalet 
for  vor  Tanke:  |  Til  Sommer  vajer  Danne- 

60  brog  igen  paa  Dybbøl  'Barike\Pont.(Fæ- 
drelSange.168).  -tanke,  en.  (nu  1.  br.) 
især  (i  flt.)  om  forvirrede,  fantastiske  forestil- 
linger, slå  drømme  tankerne  af  hovedet. 
Moth.Dl63.  VSO.  jf.  Hauch. SD.II.211. 
-tilstand,  en.  1)  [1]  Timerne  giede  hur- 
tig forbi  i  denne  halve  Drømmetilstand. 


1061 


Drømmetre 


dr«ne 


1062 


Hauch.II.318.  Hø/fd.Psyk.^106.  2)  [2]  *Han 
vilde  ham  sin  Drømmetilstand  jmae.PalM. 
IV. 398.  ThomLa.F.42.  -tro,  en.  1)  [1] 
tro  paa  drømmes  betydning  som  varsler.  Hans 
Drømmetro  blev  . .  snart  sat  paa  en  streng 
PTøve.Ing.EF.VI.40.  hos  primitive  folk 
er  drømmetro  meget  almindelig  \  2)  [2] 
fantastisk  tro  ell.  forestilling;  indbildning. 
*Sover  jeg  og  søger  Roe,  j  Uroe  lader 
som  hun  slumrer,  |  Men  i  Hast  mit  Sind 
optrommer  |  Med  phantastisk  Drømme- 
Troe,  I  Saa  jeg  veed  ei  om  jeg  lever,  | 
Eller  jeg  er  gandske  død.Kingo.483.  \\  virke- 
lighedsfjern, uklar  tro  ell.  religion.  Men 
Drømmetro,  som  de  (o:  de  kristne)  for- 
kynde, I  Løsner  hvert  Baand,  der  holder 
Staten  samjnen.IIauch.JF.75.  -tyder,  en, 
[1]  Moth.D163.  VSO.  Kong  Pharao  . .  pintes 
af  ildevarslende  Drømme  . .  Kongen  sam- 
menkaldte sine  Drømmetydere  og  raad- 
førte  sig  med  dem.Ooldschm.I.30.  Stuck.FO. 
116.  -tydning,  en.  [1]  Moth.D163.  VSO. 
Sal.^  VI.459.  -Tandrer,  en.  [1]  (sj.)  d.  s.  s. 
-gænger.  somDrømmevandreren  gaaer  sine 
farlige  Veie  . .  og  veed  Intet  derom.Mynst. 
Præd. II. 384.  y/".  -vandrerinde (IngÆM. 
11.156),  -vandrerske  (Oehl. Øen.  (1824). 
III.211).  -Terden,  en.  *jeg  (o:  Alexan- 
der) for  dig  (o :  Kaianus)  antænder  Livets 
Fakkel,  |  At  den  opklarer  dig  din  Drøm- 
meverden. PalM.TreD.  51.  MO.  -Tærk, 
et.  [2.1]  (nu  1.  br.)  indbildning.  vAph.(1764). 
*Sandt,  det  hvoraf  sig  Stakklen  trylle  la- 
der, I  Er  mestendeels  kun  Drømmeværk 
og  Tant.TBruun.ST.64.  Nogles  Tanker  om 
Frihed  og  Liighed  i  en  Stat  ere  kun  Drøm- 
meverk.VSO.   MO. 

Drømpel,  en.  (ogs.  Drympel.  Sallll. 
1068.XIV.533).  ['drom'6(9)l,  "drøm'-]  flt. 
drønip(e)Ier.  (fra  nt.  driimpel,  ty.  drempel, 
dørtærskel,  jf.  MDL.84)  1)  (dial.)  dørtær- 
skel. Feilo.  2)  ^  (nu  1.  br.)  træstykke, 
som  danner  overkanten  af  en  kanonport 
paa  et  orlogsskib  af  træ.  SøLex.(1808). 
Funch.MarO.II.29.    SaUVL460. 

I>ren,  et.  [dro'w;  sj.  dron']  (dial,  især 
jy.:  Dryn  [dry-'»]  Skjoldb.É'.27.  jf.Feilb.). 
^t.  d.  s.  {no.  dial.  dryn,  isl.  drynr,  oldn.  (kun 
i  ssgr.)  dryn-,  got.  drunjus,  jf.  ty.  gedronne; 
egl.  vbs.  til  drøne)  1)  larm  (fremkaldt  af 
tungt  fald,  slag  ell.  stød)  med  paafølgende 
stærk,  dirrende  genlyd;  brag;  bulder.  Moth. 
D158.  Ved  Taarnets  Fald  formærkede  man 
et  stærkt  Drøn  i  Jorden.  FSO.  *Basuners 
Drøn  gjør  tyst  |  For  ham,  al  Verdens 
Bommer.Orundtv.SS.III.301.  et  Drøn  .  . 
som  om  et  Kistelaag  faldt  i.Blich.1.28. 
Drønnet  af  de  Vogne,  der  vendte  tilbage 
fra  Ballet-Hawc^i.  1^90.  Hrz.D.II.117.  Skud- 
denes røde  Glimt  viste  sig,  lidt  før  Drø- 
net kom  mllende.Goldschm.V.307.  *Stærke 
Drøn  fra  Nordhavsbølge.£M.I.i7^.  han 
vaagnede  ved  et  underjordisk  Drøn,  som 
fik  Gulvet  til  at  sitre.Bergs.FM.139.  Rist. 
^R.125.  *med  Fødders  Drøn  mangfoldig 
J  ind  rykker  raske  Skarer. SophClauss.F.121. 


2)  (landbr.,  dial.)  langtrukken,  dæmpet 
brølen,  som  køer  giver  fra  sig,  naar  de 
kræver  foder,  tygger  drøv  ell.  kælver.  Moth. 
D158.  der  lydfer  derinde  fra  (stalden)  en 
Muslen  af  mange  Dyr,  der  rejser  sig,  lange 
Dryn  . .  Rimmen  og  Spark  af  Ro-ve.Skjoldb. 
B.27.  sa.KH.71.  Feilb.I.210.  3)  ^  fart, 
som  et  legeme'.(oftest  befordringsmiddel:  vogn, 
skib  olgn.),  der  er  i  bevægelse,  kan  beholde 

10  uden  ydre  paavirkning  i  længere  tid.  der  er 
meget  Drøn  i  Vartø\et.Scheller.MarO.  Sund- 
hedstid.1918.6. 
Drend-nrt.  en.  se  Drondurt. 
drene,  v.  [^aro'nd]  (nu  især  dial.  drønne 
['drone]  MDL.86.  Kværnd.  —  især  jy. 
dryn(n)e  ['dryCOna]  Moth.D158.  Aakj.VF. 
254.  Bregend.HB.10.  jf.  Feilb.).  -ede.  vbs. 
-ing  (s.  d.),  jf.  Drøn.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2  og 
3),  glda.  diyniæ  (Thott.2'^8.215v),  fsv.  dro- 

20  nia,  brøle  (om  kvæg),  ty.  drohnen;  besl.  m. 
I.  Drone,  I.  dræne)  1)  give  en  stærk  hul 
ell.  dump  lyd  (se  Drøn  1^;  brage  (2); 
buldre  (1).  Moth.D158.  en  Torden,  som  . . 
drøner  saaledes,  at  den  Hørende  døves, 
og  den  Døve  hører.  Blich.(  1846). VII.  80: 
Gienlyden  af  den  fierne  Torden  drøner 
igiennem  I>alen.Thiele.Breve.86.  *et  drø- 
nende Brag.Ploug.lJ2 96.  *Ej  paa  Skrømt 
for  hans  Sværd  af  Skeden;  |  tunge  Slag 

30  drøned  over  KedenlLemb.JD.108.  Saa  drø- 
ner Sørgemarchens  Toner  gennem  Rum- 
met.Drachm.VIII.141.  da  de  lagde  til  drø- 
nede en  Salut  paa  32  Sk\id.HPloug.CP.169. 
Da  hun  holdt  inde  (med  at  spille),  drønede 
et  mægtigt  Bifald  løs.KnudPout8.U.44.  jf. 
(spøg.) :  Snart  er  (kysset)  smækkende,  snart 
hvislende,  snart  klaskende,  snart  knaldende, 
snart  drønende.Kierk.1.384.  ( skipperen  )ixim- 
pede  Hand  og  satte  Kursen  mod  en  gam- 

40  mel,  skiden  Sømandsknejpe  . .  Så  drøned 
han  ned  (o:  satt^  sig  med  larm)  for  Enden  af 
etLanghord.Blaum.NymfemesBrønd.(1911). 
156.  (overf.:)  hvor  vude  jeg  ønske,  at  jeg 
med  Ordenes  drønende  Hammerslag  kunde 
slaa  denne  Sætning  tast.KvBU^hl913.1.sp.4. 
II  (sj-)  buldre  løs  m.  vred,  brølende  stemme 
(jf.  bet.  2).  „Een,  og  Ingen  merel  siger 
Kvindens  hemmelige  Lov  (o:  for  hendes 
kærlighed)."  —  „Mandens  ligesaa",  drønede 

50  han.Élich.IV.l51.  ||  (sj.)  m.  obj. :  (soldaterne) 
drøner  Fødderne  haardt  og  truende  i  Sten- 
hroen.PoU'/sl920.10.sp.5.  2)  (landbr.,  dial.) 
om  køer:  brøle  langtrukkent  og  undertryM 
som  tegn  paa  sult  ell.  for  at  blive  maucet 
osv.  (jf.  Drøn  2).  kveget  drynner  efter  for. 
Moth.D158.  Nøddet  drønnerJBaden.Gram. 
198.  Køernes  Drønen,  Faarehjordens  „uen- 
delige Br3dsen.''Blich.III.290.  PontDB.L 
36.  *Koen  dryner  —  hun  vil  paa  Græs.^ 

mAakj.RS.79.  jf.Junge.376.  MDL.86.  Feilb, 
1.210.  Esp.422.  Kværnd.  \\  (m.  overgang  til 
bet.  S)  om  mennesker:  H.  gav  en  Lyd  fra  sig, 
som  naar  et  Høved  kræver  Æde . .  (hun) 
raabte  i  Udgangen  til  Køkkenet:  „Faer 
diøner.''Blich.(1905-07).II.239.  (han  sad)  i 
sine  egne  Tanker,  ytrede  sig  kun  ufrivil- 


67* 


1063 


Drønert 


drøv 


1064 


ligt  med  sin  drynende  Halslyd.  PontDR. 
L42(jf.smst.38:  en  Halslyd,  der  mindede 
om  Køernes  Drynenj.  3)  (nu  kun  dial.) 
ialepaa  en  slæbende,  utydelig maade; „dræv e" 
(jf.  Drønnert  i;.  Moth.Dl58.  Feilb.  Esp. 
422.  4)  (nu  "kun  dial.)  opføre  sig  paa  en 
dvask  maade;  drive  (jf.  Drønnert  i).  Moth. 
D98.  Maaskesens  det  er  Meningen,  I  vilde 
ligge  her  og  dryne  til  MeU'maddavslBre- 
gend.HB.lO.  Husker  du  ikke,  hvor  læng' 
han  gik  og  dryned  her  i  Fjor  og  ikke  var 
til  at  blive  skilt  ved?Aakj.FJ.12.  jf. Feilb. 
5)  (dial.)  tilføje  et  voldsomt  slag  (jf.  Drø- 
ning,  Drønnert  2).  Han  drønnede  ham  en 
lige  for  Tånden.Kværnd.  Drenert,  en. 
se  Drønnert,  f  Drening,  en.  (ænyd.  dry- 
ning,  drønning  (Kalk.1.392.  I*.52),  nt.  dro- 
nung,  følelse  i  lemmerne  efter  en  stærk  ry- 
stelse; egl.  vbs.  til  drøne)  til  drøne  5:  rystelse 
som  følge  af  et  stærkt  slag  ell.  stød.  Drøningen 
af  Pryglene  .  .  lægger  ofte  Grunden  til 
saadanne  Uordener  i  disse  ædle  Deele,  at 
Blodspytning  ogSvindsoet  blive  den  seene, 
men  visse  Følge.Tode.V.loS.  Leth.(1800). 
'drenne,  v.  se  drøne.  Drennert,  en. 
['dron'aroH  (ogs.  Drynnert.  Levin.  Drønert, 
se  ndf).  flt.  -er.  {afl.  af  drøne  (3  og  å),  jf. 
ænyd.  drynner,  sv.  dronare,  nt.  dronert)  1) 
(dagl.)  som  skældsord:  dorsk,  sendrægtig 
ell.  uduelig  person.  EnDagleiersBekjen- 
delser.(1862).31.  Naa,  Mads  —  hvad  staar 
Du  der  og  gaber  efter?  Kom  og  spænd 
fia,  Din  T)røneit.Schand.TF.I.75.  sa.UM. 
267.  Han  kom  til  at  le  . .  Chefen  blev 
vred:  „Hvad  griner  din  Drønnert  af." 
Drachm.VT.l?5.  *Du  kaldte  ham  et  Fæ,  | 
en  Drønnert  til  at  køre.  |  Han  sad  som 
gjort  af  Træ. Rørd.GD.406.  Aakj.VF.56. 
HomoS.VD.22.  Gravl.Herredet.(1919).77.  2) 
(fynsk)  jf.  drøne  5:  svær  stok;  stav;  knip- 
pel. Kværnd. 

I>r»nt,  en.  se  IH.  Drunt.  drante,  v. 
se  HI.  drunte. 

Di*«i$i,  se  Drys.  drøse,  v.  -ede.  vbs.  jf. 
Drøs.  (ænyd.  d.  s.,  no.  drøsa,  smøle,  jf.  nt. 
drusen,  være  doven,  slev;  besl.  m.  (drøsse) 
drysse,  som  sammenblandes  m.  drøse  og  nu 
næsten  har  fortrængt  dette;  jf.  drevse)  1) 
(nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  drysse  2.  Baden.DaL. 
92.  Feilb.  jf.:  *Ind  under  Kugleregnens 
Drøsen  |  I  Krigerdands.5Kc^.^.IJ.5^.  2) 
overf.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  f  d.  s.  s.  drysse  3.1. 
Vi  drøsede  afsted  Fod  for  Fod  (thi  de 
schweitzerske  Rideheste  gaae  meget  he- 
tæiiksomt).£agges.DV.IX.352.  2.2)  (nu  næp- 
pe br.)  d.  s.  s.  drysse  3.2.  Grundtv.PS.IV. 
579.  II  arbejde  langsomt  og  sendrægtigt; 
smøle,  (der)  bør  præfereres  en  langsom 
og  drøsende  Bygningsmester,  men  hvis 
Bygning  bliver  ævig  staaende.ifoZ6.If/i.7J. 
294.  SorøSaml.III.177.  PEMuU.H85.486. 
Drøse-piiid,  en.  [2]  (nu  især  dial.)  d.  s.  s. 
Dryssepind.  Hun  eaar  ud  og  ser  hen  ad 
Vejen;  men  . .  han  kommer  ikke.  „Aa,  gid 
han  dog  var  her,  den  Drøsepind."/S'vG'rMn(Z<w. 
'FÆ.II.212.     Gadeordb.^    Feilb.IV.xxxiv. 


Drøseri,  et.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til  drøse 
2.2:  d.  s.  s.  Drysseri.  Lad  dog  det  Drøseri 
fare.  F50.  MO.  drøsse,  v.  se  drysse. 

I.  Drøv,  et.  [drou,  drøu]  Bøysg.AG.138, 
best.  f.  -et  ['drpu  9^  'drøu'af]  uden  flt.  {ænyd, 
drøff,  dreff,  glda.  drub,  sv.  dial.  drop,  jf. 
fsv.  drypja,  tygge  igen;  egl.  smsat.  af  en 
partikel  id-,  igen  (sml.  Igæld,  Idvand,  sv. 
idissla,  tygge  drøv,  sv.,  no.  dial.  jorta,  oldn. 

10  jortra,  oeng.  edrocian,  mht.  ite-ruckenj  og 
et  ord  af  sa.  stamme  som  ræbe)  i)  i  forb. 
tygge  drøv,  om  visse  pattedyr  af  hovdyrenes 
orden:  tygge  det  een  gang  tyggede,  sunkne 
og  opgylpede  foder  om  igen.  I.i)  i  egl.  bet, 
alt  det,  som  har  Klove,  og  som  har  Klo- 
vene kløvede  heelt  igjennem,  det,  som 
tygger  Drøv  iblandt  Dyrene,  maae  I  æde. 
3M08.11.3.  Holb.JH.1.239.  Schytte.IR.IL 
332.  den  phlegmatiske  Oxe  tygger  Drøv. 

20  Hauch.IV.205.  JVJens.NH.186.  1.2)  overf, 
om  mennesker.  1.  (nu  næppe  br.)  stamme  ell. 
hakke  i  sin  tale,  hvorved  man  kommer  til  at 
gentage  sine  ord.  MothDWl.  VSO.  MO.  2.  (i 
tanke,  tak  ell.  skrift)  stadig  og  uden  udvik- 
ling beskæftige  sig  med  de  samme  forestil- 
linger; spekulere  paa  ell.  drøfte  noget  unød- 
vendigt længe  og  grundigt;  ogs.:  tage  under 
nærmere  overvejelse.  Lucopp.TB.A6>:  (en) 
drikker  endnu  sin  syvende  Koppe  Kaffe 

30  eller  studerer  i  Aftenposten  og  tygger  Drøv 
paa  Faådere.Tode.ST.II.89.  Dette  Spørgs- 
maal  har  jeg  selv  meget  alvorligt  forelagt 
mig  og  tygget  Drøv  paa  det  giennem  flere 
Maaneder  uden  at  tage  nogen  Beslutning. 
Grundtv.Udv.VIII.211.  gamle,  forslidte 
Forestillinger,  hvorpaa  Menneskeslægten 
havde  tygget  Drøv  i  Aartusinder.Jn^'.ÆJJ?'. 
111.199.  Heib.Pros.X.446.  *Paa  disse  Tan- 
ker  daglig  Drøv  han   tygged.PaLlf.F.i7. 

40  Schand.TF.II.64.  „Hvad  tygger  I  Drøv 
paa?"  —  „Paa  din  Fremtidsberømmelse."- 
Bang.S.114.  Det  var  nu  vel  værd  at  tage 
den  med  Ro  og  tygge  en  Smule  Drøv 
paa  de  Beslutninger,  der  skulde  tages. 
KnudRasm.G.315.  (sj.)  m.præp.  med:  *tygg 
saa  ikke  Drøv  |  Med  mine  OTd.Hrz.DY.40. 
(sj.)  i  pass.:  *I  tusind  Aar  |  Blev  Drøv 
det  (o:  forfængeligheden)  tygget. Kaalund. 
8D.20.  2)  (især  landbr.)  det  at  tygge  drøv, 

50  *Oxerne  drejer  de  duggslagne  Horn,  | 
standser  i  Drøvet  med  opspærret  Øje. 
Aakj.RS.27.  det  var  ved  den  Tid  Kreatu- 
rerne rejste  sig  efter  Eftermiddagens  Drøv. 
AndNx.PE.ir.18.  |j  gaa  i  drøv,  vænne 
sig  til  drøvtygning  igen  om  foraaret  (efter 
staldfodring).  Sal.V.521.  3)  (nu  kun  dial.) 
det  af  kvæget  til  fornyet  tygning  op- 
gylpede foder.  VSO.  Feilb.  4)  (m.  tilknyt- 
mng   til  Drøbel^   f  svælget  has  drøvtyg- 

60  gende  dyr.  Moth.D161.   Gram.Nucleus.1511. 

II.  drøv,  adj.  (dial.  form  for)  I.  drøj  (jf. 
IH.  dm  samt  Éort.49  og  39).  Saa  kommer 
man  til  en  Strække  leeret  Vei.  Det  gaaer 
langsomt  og  drøvt.  Hvert  Øieblik  frygter 
man,  at  Vognen  skal  blive  siddende  fast.. 
Sibb.II.21.  (jf  I.  drøj  2). 


1065 


dreve 


du 


1066 


I.  dr»ve,  V.  [idrø'va]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.).  {æda.  d.  s.  (Harp.Kr.181);  fra  mnt. 
droven,  jf.  got.  drobjan,  forvirre,  oeng.  dre- 
fan,  oprøre,  gøre  grumset,  ty.  triiben;  grund- 
bet:  gøre  uklar,  se  bedrøve;  foræld.)  1) 
plage;  gøre  fortræd  (jf.  bedrøve  1^. 
•Eders  Gridskhed  drøver  alle  Lande,  | 
Nedtramper  Gode  og  ophøier  Slette. Cif 
Molb.Dante.I.117.  2)  volde  sorg;  gøre  be- 
drøvet; bedrøve  (2).  Moth.BlSS.  VSO.  io 
•Kun  stakket  skal  du  end  din  Miølner 
bære,  |  Det  drøver  mig.Oehl.NG.303.  \l  (jf 
bedrøve  2.2^  i  i?ass. ;  Over  dette  Raab  drø- 
vedes  alle  Høvdingerne..7ør^.Bjff.78.  \\part. 
drøvet  som  adj.:  bedrøvet  (1).  fjærn  min 
drøvede  Dronning  . .  Taarer  spærrer  hen- 
des Øjnes  Shxser.NMøll.Shak.33. 

II.  oreve,  v.  ['droua,  'drøua]  -ede.  (af 
I.  Drøv;  jf  bomh.  dråwa  (Esp.53);  dial.) 
tygge  drøv.  Kvæmd.  Hjorten  kom  fra  20 
Borgmose  .  .  hvor  den  havde  siddet  og 
drøvet  hele  'D3igen.Fleuron.RK.183.  ||  (sj.) 
part.  år  øvet  h-ugt  som  adj.,  om  dyrs  stem- 
me: uklar;  grødet,  (ræven)  gøede  ikke 
højt  og  skarpt,  men  grovt  og  drøvet.  To- 
nen var  uren  og  grødet.sms^95,  en  drøvet 
'BAS.smst.197. 

Drevel,  en.  se  Drøbel. 

dr^relig:,  adj.  ['drø-vali]  {^Ida.  d.  s.; 
fra  mnt.  drovelik;  jf.  bedrøvelig;  nu  kun  30 
foræld,  ell.  spøg.)  som  volder  sorg  ell.  bedrø- 
velse; bedrøvelig  (1).  Moth.D153.  •Men 
drøvelig  var  Glæden,  thi  Ydun  var  der 
ei,  I  Og  alle  Diser  sørgeå.0ehl.NG.172. 
jeg  (vil)  ikke  giøre  din  drøvelige  Een- 
somhed  endnu  bedrøveligere,  med  drøve- 
lige Betragtninger.««.  Øen.  (1824).  III.  328. 
*et  drøveligt  Bud  ham  at  hringe.'Wilst.Il. 
11.106.  *At  se  de  vilde  Fugle  . .:  |  drø- 
veligt Syn  for  Fangen,  |  som  vingestæk-  40 
ket  sm2idgier.Drachm.yS.87.  Gildet  tager 
saa  drøvelig  en  '[]6.g2LTig.EBrand.('Udeog 
Hjemme.' Iiil879.100.sp.l).  CEiv.SH.14.  Nu 
gaar  Dansen  . .  til  den  tunge,  drøvelige 
Tone  . .  det  er  Visen  om  Buris  og  liden 
Kirsten.LBruun.SK.ll.  som  adv.:  *den  flam- 
mende Aand  er  Himlen  god,  |  ikke  den 
drøveligt  svage. Brandes.  XII.  357.  *hvor 
drøveligt  I  synger.Drachm.M.208.  PoV/a 
1907.3.  II  ynkelig  (jf.heårøvelis  S),  nu  50 
er  Hæren  (o :  branaestanerne)  smæltet  sam- 
men til  et  drøveligt  Tog.  MJepsen.  Grundt- 
vig ell.  Brandes?  (1904). 60.  Han  saa  paa  Ni- 
lavs  —  der  havde  trukket  Ansigtet  drø- 
veligt langt  —  og  sukkede.  6rravZ.iV^.  5^. 
-bed,  en.  (glda.  d,  s.;  nu  sj.)  Vin  og  andre 
Drikke,  der  tog  Kedsomheden  bort  for  en 
Tid  og  førte  Tankerne  væk  fra  . .  al  den 
florerende  Drøvelighed.  Drachm.HI.123. 
Drørvelse,  en,  ['drø-valsa]  flt.  (1.  br.)  -r.  60 
{æda.  drøuælsæ  (Harp.Kr.54),  dryuæls 
(smst.191),  jf.  mnt.  drovenisse,  ty.  triibnis; 
sml.  Bedrøvelse;  foræld^  bedrøvet  sindstil- 
stand; sorg.  Herren  (har)  giort  Judæ 
daatter  megen  drøvelse  (1871:  Sorg)  og 
bediøyélse,Begr.2.5(Chr.Vl).  •Du  smukke 


Bedragere,  heldige  Skalk,  |  Som  skuffer 
saa  ofte  i  Drøvelsens  Ka.\klKingo.254.  hiin 
ældre  (fortælling)  er  skrevet  i  en  Drøvel- 
sers  Tid.Rahb.E.1.345.  •Se  tU  enhver  I  Med 
Drøvelse  omspændt,  |  Som  dybt  nedbøjet 
skal  indtræde  her.  Qrundtv.SS.III.5.  HFEiv. 
KT.L280.  Breum.FS.90.  \\  (spøg.  ell.  iron.) 
den  unge,  verdenslystne  Kavaleer  (tyede) 
i  sin  Drøvelse  .  .  til  Skeels  alderstegne 
Besiddermde.Blich.IV.46.  jeg  seer,  at  ogsaa 
Ane  vender  mig  Ryggen  .  .  ak  —  med 
Drøvelse  maa  jeg  tilstaae,  jeg  fandt  ikke 
een  Retfærdig  i  Sodomsi.Oversk.I.261. 

drevse,  v.  se  drevse. 

dray-tygge,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf. 
-tyggerl.  især  i  præs.  part.  og  som  vbs.  1) 
[I.l.i]  (I  br.)  vAph.(1759).  Baff.(1784).369. 
•hvi  græsser  ei  Hjorden?  |  Langt  er  til 
Kveld,  I  Det  veed  I  vel,  |  Drøvtyggen  er 
ei  i  sin  Orden.Grundtv.SS.II.62.  •To  røde 
Køer  dybt  i  Græs  |  Drøvtyggende  og 
trinde  lasLe.'Winth.V.198.  jf  bet.  2:  (det  er) 
menneskeligt  at  reproducere  Tanker;  tlu 
kun  en  Guddom  er  altid  skabende.  Men- 
nesket maa  i  Tankernes  Rige  regnes  for 
et  drøvtyggende  T>yr.PMøll.II.389.  2)  [I.I.2] 
(overf.)  Grundtv.8S.V.93.  •drøvtyg  ikke 
hvert  mit  Ord.Hrz.VI.291.  denne  fade  Ef- 
tersnakken, denne  svulstige  Drøvtyggen 
af  Andres  originale  ldeer.Winth.lX.99. 
(han)  hensank  . .  i  sine  drøvtyggende  Be- 
tragtninger. CJ5erwA.7I.i4.  (jeg)  drøvtygger 
et  Ord  af  Scheffel,  jeg  hnsker  J^ørg.ÉB.71. 
-tygger,  en.  1)  [l.l.^  (især  zool.)  dyr,  som 
tygger  drøv.  BMøll.DyL.I.201.  2)  [I.I.2] 
(overf;  nu  næppe  br.)  person,  som  stammer 
og  hakker  i  sin  tale.  Hvo  kan  udstaae  at 
høre  længe  paa  den  Drøvtygger.  FiSO. 
-tyggeri,  et.  vbs.  til  drøvtygge,  især  til 
bet.  2:  aandeligt  Brøvtyggerie.Bahb.Tilsk. 
1797.697.  En  indtrængende  Beskiæftigelse 
med  Tingene,  der  kan  blive  til  et  vist 
'Drøvtyggeri.Sibb.(MO.).  -tygning,  en. 
vbs.  til  drøvtygge  (1);  om  dyr:  LandmB. 
11.80.  BMøll.DyL.1.204.  ||  (med.)  sygelig- 
hed hos  visse  mennesker,  som  bestaar  i,  at 
den  en  gang  tyggede  og  sunkne  føde  gylpes 
op  for  atter  at  tygges.  Sal.XV.274. 

I.  da,  pron.  [du]  Høysg.AG.23.  (efter  ver- 
balformer paa  -s  ell.  -t  undertiden  -(t)u:  er 
der  noget  forseet  derved,  saa  estu  selv 
skyld  deri.JBPaulli.SB.86.  Detløystu.JTom 
Grønneg. III. 2 51.  nu  kun  dial.  i  udtr.  som 
frystu,  fryser  du  (Falster),  se  ogs.  Kort.166). 
Il  afhængighedsform  dig  [dai]  (højtid.,  nu  1. 
br.:  [diq]  jf:  (det  vilde)  lyde  ilde  og  neg- 
ligent,  om  nogen  paa  en  Prafedike-stol  vilde 
sige . .  dej,  mej,  sej  for  dig,  mig,  sig.Hømg. 
AG.106).  undertiden  (i  barnespr.  eU.  kælen- 
de) brugt  som  nom.:  „Stakkels  lille  Dig"  — 
havde  G.  saa  s&gt.EErichs.S.227.  jf.  ogs. 
Feilb.  Mikkels.0rdf.238.  efter  det  (ell.  der) 
bruges  nu  altid  dig,  tidligere  ogs.  du  (jf. 
smst.237f.243):  hør  du  vanartige  Kiellingl 
var  det  ogsaa  du,  som  siden  forskræckede 
mig?Holb.UHH.IV.10.  ||  flt  I  (s.  d.);  se  ogs. 


1067 


du 


du 


1068 


ke 


din  (og  dus,  dutte^.  (æda.  thu,  oldn.  J)u,  en^. 
thou,  ty.  du,  ^rof.  l)u,  lat  tu,  ^^r.  sy,  ty  || 
akk.  æda.  thic,  oWn.  l)ik,  <t/.  dich,  ^ot  t)uk; 
jf.  gr.  sé-ge) 

anden  persons  personlige  pron. 

I)  som  tiltaleord  ||  du  t^ar  o^r.  d!e<  eneste 
brugelige  pron.  over  for  en  enkelt;  senere  ind- 
førtes brug  af  flt.  ell.  3.  persons  personlige 
pron.  (ent.  ell.  flt.)  ell.  anvendelse  af  titler 
som  høfligere  form  (se  De,  han,  hun,  1);  du 
er  endnu  (i  enkelte  tilfælde  ved  siden  af  I) 
eneraadende  i  ophøjet  sprog  (fx.  bibl;  se  ndf., 
især  u.  bet.  1.3^;  de  vigtigste  anv.  af  ordet  i 
tiltale  er  flg.:  l.l)  h'ugt  ml.  personer,  der  er 
forbundne  ved  nært  (venligt  og  fortroligt) 
orhold,  samhørighed,  ligestilling  olgn. 
I  ml.  nærbeslægtede,  ægtefæller,  venner,  be- 
kendte olgn.  min  allerkieriste  Mand,  hvor- 
ledes kand  du  tale,  naar  du  est  åøå?Solb. 
Jep.V.l.  „jeg  staaer  og  tænker  paa  en  Ting, 
hvorfore  vi,  som  ere  Fettere,  skal  sige  i 
til  hinanden."  —  „Det  er  sant  nok,  lad  os 
da,  som  Brødre  her  efter  sige  du  til  hin- 
anåen."sa.llJ.III.6.  *Forbanaet  den  Major  I 
hvis  Buxer  gik  i  tu;  |  Dog  nei  utroe  Jo- 
han, forbandet  være  åal  Wess.4.  *Du,  som 
for  din  og  min  Piaseer,  |  Og  hidindtil  for 
intet  meer,  |  Hos  mig  har  sovet lswis^^57. 
*Saa  est  du  nu  da  s&inlagt,  Hakon  Jarl! 
OehlJSJ.154.  Vi  kan  ogsaa  skyde  —  Jens, 
Peer,  og  Du  og  Dul  rid  op  til  Byen  .  . 
og  hent  os  Geværer.  Blich.Lxxx  vi.  den 
Omstændighed,  at  Charles  aldrig  sagde  du, 
men  bestandig  De  til  mig,  henpegede  . . 

?aa  det  uhyre  Svælg,  der  adskilte  os.IIauch. 
V.324.  Hvad  Fanden  skal  det  betyde,  at 
du  siger  De  til  din  gamle  Dusbroder?  Gylb. 
Ey.21.  *Hvad!  raaber  Gartneren:  hvad 
maa  jeg  høre  I  |  Er  ei  du  (o:  Alma)  kom- 
men længer  frem  endnu?  |  Du  siger  De 
(o:  til  Adam),  hvor  Du  skal  sige  Du,  | 
Sligt  skurrer  slemt  i  Amors  fine  Qre.Pal 
M.IV.27?.  *Husker  du  i  Høst,  da  vi  hjem- 
ad fra  Marken  gik?Ploug.I.l?3.  „Nu  tager 
jeg  Dem  under  Armen!"  —  „Værs'godl" 
—  „Gud  i  Himlen,  lille  Pige,  hvor  jeg  hai* 
savnet  mg\''Wied.Da.293.  „Har  Du  det 
godt  nu?"  mumlede  hun,  mens  hun  klap- 
pede ham,  —  „har  Du  det  godt,  lille  Du?" 
SvLa.(KlareDruer.89).  duogdine,  se  din 
1.3.  tial.  ikke  olm.  i  børns  tiltale  til  forældre 
ell.  voksne  slægtninge,  jf.:  Er  du  gal  Tøs! 
siger  du  Du  til  din  Morbroder  !JBa/i&.Pros 
F.II.11.  Det  fortrolige  Du  kom  vel  ikke 

Baa  Børnenes  Læber,  men  det  fremmede 
e  ikke  heller;  man  hjalp  sig  uvilkaarlig 
med  Gjentagelse  af  det  kjære  Fader-  og 
lAodieT-^B.\n.Ing.Levnet.I.15.  han  holdt  hel- 
ler ikke  af  at  Børn  sagde  Du  til  deres 
VordSi\&re.Hauch.MfB.201.  sml.Esp.54.  || 
brugt  ml.  ligestillede,  som  ikke  i  forvejen 
kender  hinanden  (e.  alm.  fx.  blandt  børn,  me- 
nige soldater,  arbejdere,  (mandlige)  højskole- 
elever; kan  ogs.  høres  blandt  landalmuen,  hvor 
brugen  dog  nu  taber  sig  mere  og  mere).  God 
Dag  Landsmand!  er  du  fra  denne  Bye? 


Holb.Ul.V.2.  Ing.EE.I.195.  „Er  Jomfruen 
.  .  saa  fin  paa  det,  at  hun  siger  De  til 
Folk  (o:  til  en  anden  tjenestepige)^  .  .  „Naa 
De  —  Du  er  fra  hanået?''Schand.SF.208. 
Æddu  tosse  Dreng!  Du  staaer  nu  og  væl- 
ter Rakvirket  (o:  rækværket)  I  Fritz Jurg.nr. 
52.  JVJens.NM.188.  \\  i  henvendelser,  der  kun 
tilsyneladende  er  rettede  til  en  enkelt  person 
(jf.  ogs.  bet.  1.3  slutn.).  Mand  skulde  tænke, 

10  her  boede  en  hob  riige  Folk  i  denne  Bye, 
thi  gaar  du  (o :  „man")  paa  Gaden,  saa  kand 
du  ej  komme  frem  for  Heste,  Vogne  og 
spraglede  hsiqyeier.Holb.llJ.I.l.  *Siden  ser 
d!u  ham  smøge  |  . .  Cigaretten.JFJens.Di. 
31.  især  i  forfatterens  (fortrolige  ell.  høj- 
tidelige) henvendelse  til  læseren:  *De 
fæle  Marekattes  Rænker  |  Er  større,  end 
du  muelig  tæiiker.Abc.l2.  Læser!  le  ikke! 
din  Latter  er  ubarmhjertig,  syndig  —  men 

20  Du  —  ømme  Læserinde!  grsddlBlich.il. 
216.  *Du,  som  har  Sorg  i  Sinde,  |  Gak  ud 
i  Mark  og  hunå.Winth.HF.210.  I  China 
veed  Du  jo  nok  er  Keiseren  en  Chineser. 
HCAnd.V.282.  *Min  Læser!  hvis  du  nogen- 
sinde var  I  En  Sko\eåreng.PalM.IV.62.  *Har 
du  faret  vild  i  dunkle  Skove  ?  |  Kender  du 
FsLn?JPJac.I.329.  ||  i  tiltale  til  den  ta- 
lende selv  (i  monologer  osv.).  Tving  din 
Natur  Jeppe,  er  det  icke  en  Skam,  at  du 

30  skulle  styrte  dig  i  Ulycke  for  et  lumpen 
Glas  Brende\nn[Holb.Jep.I.5.  *Min  Trine 
troløs!  hvilke  Helvedpiner!  |  Du  mest  usa- 
lige blandt  Byens  Drenge\PMøll.I.115.  *Fat 
dig  ogsaa  du.  Uforsonlige !  |  VU  du  aldrig 
glemme,  at  man  lovede  dig  Evigheden? 
JVJens.Di.69.  Zeppelin.Fu.l21.  1.2)  brugt 
af  den  ældre  ell.  højerestillede  ||  over  for 
børn  ell.  ganske  unge.  Høedt,LG.5.  hvad 
bringer  Dig  (o:  en  dreng,  som  skal  optages 

40  i  en  skole)  til  at  smile?  Der  er  aldeles  ikke 
noget  Forlystende  ved  Mathematik.Frite 
Jurg.nr,59.  *Ja,  der  er  saagar  endnu  j  Dem, 
der  siger:  „Du"!  (o:  til  en  næsten  fjorten- 
aarig  pige).Bøgh.l50Viser.(1892).48.  \\  (for- 
æld.) brugt  af  kongen  over  for  (alle)  under- 
saatter.  (Chr.VIII)  vendte  sig  nu  til  Skau 
med  Spørgsmaalet:  „Er  det  dig,  der  talte 
paa  Skamlingsbanke  ?"  Rosendal.  D.  1. 201. 
spec.  i  skriftlig  ordre  til  embedsmænd :  Blich. 

90 111.662.  Vi  Frederik  den  Syvende,  Konge 
til  Danmark  etc. . .  Finantsministeren  har 
allerunderdanigst  foredraget  Os,  hvorledes 
Du  (o :  generalguvernøren  over  de  vestindiske 
øer)  . .  har  fundet  Dig  foranlediget  til  pro- 
visorisk at  anordne  (osv.).Reskr.*U1849.  Vi 
ville  herved  have  Dig  (Reskr.Nr.162^*/« 
1910:  Dem)  som  vor  Konseilspræsident 
bemyndiget  til  i  Vort  Navn  at  erklære 
(rigsdagen)  for  SLabnet.Reskr.Nr.332'>''hl909. 

60  II  (nu  1.  br.)  over  for  (voksent)  tyende,  un- 
derordnede olgn.  Dommeren:  „Hør  unge 
Karl!  tUstaaer  du,  at  du  est  skyldig  udi 
den  Sag,  som  du  est  arrestered  for?'* Holb. 
Hex.V.l.  *Du  Slagter,  som  har  yppet  Træt- 
ten, I  To  Mark  erlægger  her  i  Retten.  TFess. 
82.  *Karker: . .  „Herr  Jarl!  vil  1 1  Nu  spise 


1069 


du 


dn 


1070 


lidt?  I  har  jo  Intet  nydt  |  Den  hele  Nat 
og  Daff."  Hakon:  „Jeg  er  ei  hungrig.  | 
Spiis  du!"0eRHJJ4i.  „jeg  har  vist  havt 
onde  Fortalere  hos  naadig  Herren.  Jeg 
skal  med  Guds  Hjælp  tjene  Dem  ærlig  og 
tro  I"  Da  lo  han  allernaadigst  og  sagde: 
„Du  est  et  stort  Fiogl''Blich.I.39.  Onkel 
(sagde):  „Hansen,  Du  er  nu  ude  af  min 
Tjeneste.  Jeg  har  kun  een  Forretning, 
som  Du  endnu  maa  besørge."  „Gjerne,  lo 
Hnshonål" Goldschm.II.58.  „Troer  du  kan- 
skee,  at  du  har  Lov  til  at  spolere  vores 
Piaseer,  fordi  du  har  lavet  en  Smule  Me- 
sterstykke, som  en  Vajsenhuusdreng  kan 
gjøre  dig  efter?"  —  „Nej  hør,  Mester! 
det  er  sgu  Løgn  i  Mesters  Hals.^Hostr.G. 
105.  Hans  (o:  Schandorphs  faders)  Libera- 
lisme var  „borgerlig"  i  Ordets  snævrere 
Forstand.  Bønder  kunde  han  ikke  lide; 
han  sagde  Du  til  dem,  saa  længe  det  paa  20 
nogen  Maade  lod  sig  g\øre.  Schand.Ou.3. 
„Tag  Dem  i  Agt,  naadige  Herre,  tænk  om 
nogen  saa  os!"  —  „Elsker  du  mig  ikke?" 
—  „Det  véd  De  nok,  jeg  gør.^ EBrand. 
SmaaSkuespil.(1898).63.  Hans  Kappe  havde 
en  lang  Rift  i  det  ene  Ærme,  som  han  og 
Oppasseren  diskuterede.  „Altsaa",  sagde 
(officeren)  til  ham,  „Du  har  ikke  syet  den 
sammen,  og  Du  syr  den  sammenl^ Bist.ER. 
81.  overfor  straffefanger  (1907  afløst  af  30 
De,  jf.  OrdbS.).  Du  (0:  en  tugthusfange)  har 
opført  Dig  godt . .  Du  kan  endnu  gaa  ud 
til  Livet  og  blive  et  nyttigt  Medlem  af 
Samfundet.  Jeg  (o :  fængselsinspektøren)  har 
ikke  viUet  undlade  at  anbefale  din  Fami- 
lies Ansøgning  om  Benaadning.  Den  er 
bevilliget.  De  er  irilMuusm.Raadhuskæl- 
deren.(1904).82.  ||  over  for  dyr.  *Stork! 
Stork!  Langeben!  |  Hvor  var  du  saa  længe? 
Ing.RSE.VIII.TO.  *Du  brune  Hjort  ved  i) 
Træets  Rod,  |  Du  Skovens  raske  Springer! 
CKMolb.SD.338(jf  bet.  l.s).  Du  er  mig  et 
Fosterstadium,  sagde  jeg  til  Strudsen. JF 
Jens.M  1.34.  1.3)  brugt  som  det  alm.  tiltale- 
ord i  høj  stil  (i  poesi,  bibelen  osv.).  Il  i  tiltale 
til  gud.  Vor  Fader,  du  som  er  i  Himlene! 
Matth.6.9.  Ps.28.1.  *Du  Herre  Christ  |  min 
Frelser  estSalniHj. 106.1.  *Hvad  er  jeg,  som 
vover  dig  at  nævne,  |  Dig,  unævnelige 
store  Du? Bagges.SV.ll.  *Bliv  hos  os,  naar  50 
Dagen  helder,  1  Du  kjære  Fader  og  Gud! 
Ing.RSE.VII.246.  *Herre,  véd  du,  hvad 
du  gjorde,  |  Da  du  Tove  fra  mig  tog?t7P 
JacJL.320.  om  udraab  som:  du  gode  gud, 
du  milde  (gud),  du  store  kineser  olgn.,  se 
Gud,  mild.  Kineser  osv.  \\  (kirk.)  i  ritualer 
olgn.  Saa  tilspørger  jeg  dig  . .:  Vil  du  have 
N.  N.  som  hos  dig  staar,  til  din  Ægte- 
hnstm? Alterbog. 460.  Jordspaakastelse.  Af 
Jord  er  du  kommen!  Til  Jord  skal  du  60 
blive !  Af  Jorden  skal  du  igen  opstaa.smsf . 
470.  \\  (især  poet.)  i  højtidelig  Jienvendelse  ell. 
tiltale  til  en  personifikation,  en  tænkt  ell. 
fraværende  person  olgn.  af  dig  (0:  Bethle- 
hem)  skal  udgaae  mig  En  til  at  være  Her- 
sker over  lsTSiel.Mich.5.1.  Studenstrup  hy- 


ler og  græder:  „Aa  du  bedrøvede  Ilte 
Junn.^'Holb.llJ.V.ll.  *Du  deyUg  Rosen- 
Knop!  I  Lad  mig  dig  ret  ]ietragte.Stub.64. 
*Du  Danskes  Vei  til  Roes  og  MsLgt.Ew. 
(1914).III.188.  *Du  Elskov  er  mit  Liv,  Du 
Dyd  min  Kiæle-Degge !  Wess.32.  *Du  ædle 
Middelmaadighed!  |  Stig  fra  Din  høie  Zone 
ned.0ehl.SH.42.  *Min  Fugl  jeg  ej  vil  mi- 
ste, I  før  flyde  du  mit  Bloål  sa.Digte.(1803). 
45.  Hvi  staaer  Du  saa  eensom,  o  Birke- 
træ! I  Paa  Heden  i  Vinter  ogYinå? Hauch. 
SD.I.88.  *Brat  af  Slaget  rammet  . .  |  Lig- 
ger brudt  og  lammet  |  Du,  vor  gamle  Mo'er 
(0:  Danmark).PalM.VIII.158.  *Gud  signe 
Dig,  du  ædelige  Brændevin  !i)rac/im.X/J. 
330.  *Christofer  Columbus  . .  |  Du  gav  os 
Jorden  igen. JVJens.Di.2 3.  ||  i  leveregler, 
ordspr.  olgn.  Du  skal  ikke  ihjelslaae.Silfos. 
5.17.  Du  Lade!  gak  til  Myren,  see  dens 
Veie,  og  bliv  \hs.Ords.6.6.  Er  du  krum, 
er  du  lam:  har  du  Penge,  gaar  du  fram. 
Mau.7362.  Søg  ikke  paa  utilbørlig  Maade 
at  hæve  Dig  over  Dine  Jevninge;  thi  da 
vil  Ondskab  og  Avind  finde  Dig  magtes- 
løs i  Kampen.FritzJurg.nr.61.  1.4)  som  udtr. 
for  ringeagt,  bevidst  uhøflighed,  paa- 
trængende fortrolighed.  *jeg  brister 
fast  I  Af  Harme.  Bi  du  mig,  min  lille 
Su\tain.0ehl.A.184.  PMøll.I.380.  naar  han 
blev  varm  eller  hidsig,  tiltalte  (han)  alle 
Folk  med  Bn.Hrz.FN.23.  sa.Breve.2.  „Er 
vi  ikke  Forbrydere  allesammen.  Hva'  Du  ?" 
henvendte  han  sig  til  den  uniformerede 
Betjent.  „Fornærmer  De  Politiet?"  sagde 
denne  og  rejste  sig.JakKnu.LTJ. 10.  KLars, 
DM.9.  Aa,  gid  Du  (o:  principalen,  der  lige 
har  forladt  lokalet)  kom  paa  Ladegaarden, 
dit  Afskum!  Saa  slap  vi  da  ud  af  denne 
Slavefabrik.Svia.PF.29.  Du  kunde  vel  se 
dig  for!  —  raabte  den  unge  Fyr  (0:  en 
cyklist)  efter  ham  (o:  en  ældre  herre,  som 
er  blevet  padkørt)  —  dit  Skvadderhovedet 

Gaar  og  sovev.Thuborg.F.9.   ||   ofte 

(brugt  nedsæt,  ell.  kælende)  i  forb.  m.  et 
skældsord  ell.  dadlende  udtr.  (nu  bruges  i 
saadanne  udtr.  oftest  din,  se  din  2j.  Du 
Skurk!  Du  G2iVtyv.Blich.IV. 341.  *gjør  Din 
Pligt,  Du  ^\ynge\\Hauch.DV. 11.59.  „Du 
lille  Stakkel!"  sagde  den  gamle  Digter, 
HCAnd.V.54.  *der  er  Syn  for  Sagen,  |  Du 
Løgner,  dnl PalM.TreD.334.  kom  herhen, 
du  lille  gavtyv  I 

2)  i  enkelte  faste  forb.  2.1)  sige  du  til 
en  (i  egl.  bet.  se  ovf. ;  overf. :)  være  paa  for- 
trolig fod  med  (jf.  ogs.  Feilb.)  *Mit  andet 
Jeg,  til  hvem  jeg  Du  kan  sige,  |  Forskiel- 
lig  fra  mig  selv,  og  dog  min  Lige.Patikf. 
Vil. 195.  (kelterne)  er  mere  moderne  men^ 
nesker  (end  germanerne),  vilde  vi  sige. 
Man  behøver  ikke  lang  tids  samkvem  med 
dem  for  at  føle  sig  fristet  til  at  sige  du. 
Grønb.LN.13.  jf.:  jeg  (0:  en  passager  i  en 
flyvemaskine)  faar  . .  Tid  til  et  Kig  ned 
over  Tivoli,  et  Nik  . .  til  den  kære  Raad- 
husplads  — Raadhustaarnets  Spir  vilde  jeg 
have  sagt  du  til,  men  det  ligger  mig  dog 


1071 


du 


Onblant 


1072 


for  langt  neåe\PolPU1919.10.8p.l.  (dagl.) 
behandle  en  ting  uden  ængstelig  omhu :  det  er 
rart  at  have  noget  tøj,  man  kan  sige  du  til  I 
D&H.  2.2)  (nu  1.  br.)  være  (blive)  du  og 
du  d.  8.  s.  være  (blive)  dus,  staa  (komme) 
paa  fortrolig  fod  med  en.  *(digteren  er)  Med 
nøie  Guder  Du  og  I)\i.Bagges.III.131.  en 
Mand  (der  er)  Du  og  Du  med  en  Hertug. 
Bagges.(ABagge8en.BaggesensBiographie.lV. 
(1856).72).  *hvor  det  før  var  Du  og  Du,  | 
Der  kaldte  de  mig  Herre.  WmfA.I.SO.  *Løf- 
tet  til  Begejstrings  Rige  |  og  med  Guder 
Du  og  Jiw..  Kaalund.88.  *Tag  mod  min 
Haand  og  mod  det  Du  —  |  der  hvor  min 
Aand  dig  hUser  nu,  |  der  er  vi  Du  og 
i>Vi.VilhAnd.N.125.  (overf.:)  nu,  da  Chri- 
stendom og  Fornuft  ere  blevne  Du  og  Du. 
Kiérk.IX.190.  8mst.XIII.548. 

3)  (sj.)  som  subst,  om person(lighed),  til 
hvem  man  staar  i  et  fortroligt,  nært  forhold. 
*Men  hvor  var  Adam  lykkelig!  thi  fun- 
det I  Han  havde  jo  sit  Jegs  det  sande 
Du:  I  Den  Sjæl,  hvori  først  Hvile  fandt 
hans  Hu,  |  Den  Broderaand,  mod  hvem 
han  havde  sinnåeV.  PalM.IV.126. 

II.  du  ell.  due,  v.  [du-]  præs.  du(e)r 
[du'r,  1.  br.  'du-'ar]  diier.  Høysg.AG.10.  præt. 
-ede  [<du3d3,  'dude];  part.  -et  ['du'<i,  'du-'- 
q(\.  {æda.  dughæ,  oldn.  duga;  jf.  ty.  tau- 


gen,  got.  (præs.)  daug;  besl.  m.  Dyi 
tig,  døje,,//",  duelig,  Døgenigt)  være  brug 
bar,  nyttig,  tjenlig,  værdifuld  olgn. 
(oftest  m.  nægtelse),  den  (jord),  som  bær 
torne  og  tidsler,  duer  intet  (1819:  er  ubrug- 
hsr ).Hebr.6.8(Chr.VI).  „En  god  Kiødsup- 
pe."  —  „Duer  icke.  Madame,  for  syge  Folk, 
Kiød  er  hidsig  og  føder  Sygdom.'' Holb. 
Bars.lII.6.  De  Krøller,  hun  slog  paa  Næ- 
sen, viser,  at  Brevet  ikke  duer  for  en 
Pibe  Tohak.sa.Vgs.(1731).II.ll.  Denne  Mad 
duer  at  spise.Høysg.S.234.  *Qvinder  due 
eiyeåBnk.Bahb.PoetF.1.76.  Det  som  duer 
noget,  heholder  han  selv. VSO.  Maa  jeg 
saa  bede  om  en  anden  Løgn,  thi  denne 
her  duede  ikke.irei6.PoeMI.67.  Hun  duede 
ikkelHCAnd.(eventyrtitel.l853).  jeg  tror, 
jeg  . .  kunde  udrette  Noget,  der  duede. 
Schand.TF.n.l82.  Hvad  ligefrem  er  skre- 
vet for  Verden,  det  vil  som  Kunstværk 
neppe  åvi.Brandes.XII.28.  Alt  hvad  der 
duede  i  København  sad  i  Stolestaderne 
for  at  kritisere  Damernes  straalende  Toi- 
letteT.Leop.B.332.  *jeg,  som  man  haabede 
blev  noget  dygtigt,  |  jeg  blev  af  dem, 
der  slet  ikke  ånQx.Børup.LN.117.  prisen 
er  ikke  for  høj,  hvis  det  er  noget,  som 
virkeligt  dur  \  jf.  f:  mand  har  derforuden 
i  disse  Dage  seet  adskillige  andre  Tegn, 
som  duer  ikke  meget  (o:  ikke  lover  noget 
godt),  iblant  andet  en  gloende  Drage  over 
HosKild.Holb.Bars.II.8.  talem. :  ikke  du  for 
en  bønne,  se  Bønne  1.2.  uden  mad  og 
drikke  duer  helten  ikke,  se  I.  Drikke.  |j 
m.præp.  til:  være  anvendelig  til;  kunne 
bruges  til;  om  mennesker:  være  i  stand 
til;  være  dygtig  til.     om  Saltet  mister 


sin  Kraft,  hvormed  skal  det  saltes?  Det 
duer  til  intet  Andet,  end  at  kastes  ud. 
Matth.5.13.  Hvad  er  et  Menneske?  og 
hvortil  duer  han? Sir.18.9.  „naar  en  blir 
overvældet  af  Vrede,  skal  hånd  tælle  til 
tyve  .  ."  —  „Det  kunde  icke  hielpe  mig, 
om  jeg  taalte  til  hundrede."  —  „Ja  saa 
duer  I  icke  til  andet  end  til  at  være  Sub- 
altern." JffoZ6.Æra«d8<.  i  J.^.  Den  duer  ikke 
10  i  en  Videnskab,  der  ikke  ræt  har  lært  den ; 
og  den  duer  ikke  til  en  Videnskab,  som 
ey  har  Hoved  til  at  lære  den.Høysg.S.322. 
*Nu,  hvis  til  Hjælp  jeg  duer,  |  Som  Du 
siger,  Du  troer,  |  Saa  t3il.Winth.HF.150. 
skulde  jeg  ikke  due  til  mit  Embede ?£rc 
And.V.113.  *„Min  Torsten  1"  raabte  hun,  | 
„Til  Sømandsviv  ei  duer  En,  som  er  hjerte- 
klemt, "^ares^r.^i.  AaHermann.S.17.  pop- 
peltræ dur  ikke  til  møbler,  da  det  er  alt 
20  lor  blødt  i  han  dur  ikke  til  at  spille  kort  j 
ofte  i  udtr.  som:  Espen!  du  est  en  gammel 
Skielm,  lad  nu  see,  hvad  du  duer  til  (o: 
vis  din  dygtighed).Holb.Jean.II.2.  *Vi  ham 
vise  vil,  I  Hvad  Flaaden  duer  tUl ARecke.4. 
Mau.I.142.\\f  duende  brugt  som  adj.  (jf. 
oldn.  dugandij;  som  duer  til  noget.  Moth. 
D169.  Det  Forslag  er  aldeles  intet  duende. 
VSO. 
JDnaliedue,  en.  [dua'lisms]  (sj.  Dua- 
30  Wsmns.  AWHauch.(1799).10).  flt.  -r.  (fra  ny- 
lat.  dualismus,  afl.  af  duo,  to;  jf.  senlat. 
dualis,  som  hører  til  to;  især  filos.  og  teol.) 
det  forhold,  at  noget  bestaar  af  ell.  rummer 
to  forsk,  egenskaber,  principper  osv.,  som  ikke 
kan  danne  en  enhed;  tvehed;  dobbelthed. 
Skabelsesforholdet  sætter  en  Dualisme 
mellem  Himmel  og  Jord;  Gud  og  Ver- 
den ere  tvende  forskjellige  Existenser, 
ikke  blot  tvende  Sider  af  det  Samme.Mart. 
40  Dogm.21.  Tilværelsen  er  en  Dualisme,  en 
længe  ført  og  endnu  ikke  afgjort  Kamp 
mellem  to  Verdener:  Lysets  og  Mørkets. 
Jørg.Liv.III.llO.  Mellem  Kierkegaard  og 
Paludan-Miiller  er  den  Lighed,  at  . .  Dua- 
lismen, Deltheden  i  deres  Væsen,  hos 
begge  fremkommer  af  samme  Modsæt- 
ning: mellem  Dialektik  og  Disciplin.  FiWt 
And.PMu.II.229.  ||  spec.  (fagl.,  fx.  filos., 
fys.):  teori  ell.  lære,  som  hævder  to  mod- 
so  satte  principper,  som  ikke  antages  at 
kunne  gaa  op  i  en  højere  enhed  (mods.  Mo- 
nisme;. AWHauch.(1799).10.  Høffd.FH.^ 
1.5.  mistvivler  man  om  at  kunne  komme 
ud  over  Modsætningen  mellem  Bevidst- 
heden og  Naturen,  faar  man  Dualisme. 
Sal.VL532.  - 
dubbe,  v.  se  V.  duppe. 
Hablant,  en.  [du' blån' d]  flt.  -er.  (af 
fr.  doublant,  præs.  part.  til  doubler,  se  du- 
60  blere;  teat.)  til  dublere  5:  person,  som 
udfører  ell.  indstuderer  en  andens  rolle 
ell.  parti.  *et  Stykke  med  Doublanter  ( 
Gaaer  gemeenlig  noget  sletHeib.Poet.IX. 
412.  Operasanger  N.  N.  indstuderer  som 
Dublant  Lotharios  Parti  i  Mignon  og  vil 
komme  til  at  synge  det  nogle  Gange. PoL 


1073 


JDnblé 


Dublet 


1074 


^*hl920.9.8p.L  Dnblé,  en.  [duible]  flt. 
dubleer  [du'ble'ar]  (fra  fr.  double)  1)  (jæg.) 
til  dublere  3:  det  at  skyde  to  stykker 
vildt  ved  at  affyre  begge  jagtgeværets  løb 
hurtigt  efter  hinanden.  Sal.^VI.464.  jeg 
havde  en  smuk  dublé ;  en  hare  og  en  ræv  j 
2)  (billard.)  til  dublere  4:  stød,  hvorved 
man  dublerer  en  bal.  Goldschm.VIII. 
167.  Billardb.26,if.l3.  3)  T  metal,  der 
er  overtrukket  med  et  tyndt  lag  af  et  an- 
det, mere  værdifuldt  metal  (især  guld; 
Jf.  Plet;.  Meyer.  jf.  Gulddublé.  Poi.^/a 
1919.4.8p.6.  duble,  v.  ['dubla]  -ede.  (ænyd, 
d.  8.  (Kalk.I.367.V.178);  fra  fr.  doubler  (og 
eng.  doublej;  j/".  II.  doble)  fordoble,  der- 
ved dubles  da  Besværligheden  i  Gerners 
Regel.Høysg.lPr.S.  Om  Vocaler  og  Conso- 
nanter  at  duble.smsf.4.  ||  nu  kun  ^  om  mel- 
ding i  bridge :  d.  s.  s.  II.  doble  1  slutn.  du- 
blere, V.  [du'ble'ra]  (f  doblere.  Moth.D 
84.  Holb.MTkr.417.  —  f  duplere.  HandelsO. 
(1807 ).60).  -ede.  vbs.  -ing.  {ænyd.  d.  s.  (Kalk. 
V.178);  fra  fy.  dublieren,  fr.  doubler;  besl. 
med  dobbelt)  1)  fordoble,  l.i)  i  al  olm. 
naar  man  dobblerer  dette  Tall,  bliver  det 
til  i:976.HolbJH.II.531.  HandelsO. (1807). 60. 
Meyer,  nu  især  ^  om  melding  i  bridge:  d.  s.  s. 
II.  doble  1  (og  dublej  slutn.;  vist  kun  som 
vbs. :  PLevin.(BerlTid.'<>/tl920.M.Till.2.sp.4). 
t.2)  ('O  ell.  fagl.)  forsyne  med  (ell.  udgøre)  et 
modstykke  (noget  af  samme  ell.  lign.  art)  til 
noget,  saa  at  det  findes  i  to  (mere  ell.  mindre 
ens)  eksemplarer,  man  haver  saa  forelsket 
sig  udi  disse  Riim,  at  de  omsider  ere 
blevne  doblerede  og  triplerede  udi  hvert 
YeTS.Holb.MTkr.417.  Alle  Monosyllaba  .. 
som  har  een  Ende  -  Consonant  efter  sig, 
doblere  samme  Consonant,  naar  Artikklen 
«n  eller  et  kommer  der  i\\.ThClitau.( Lærde 
Tidender.1741.649).  det  Thorvaldsenske 
Museum,  som  Nationalgalleriet  naturlig- 
vis ikke  skulde  doublere,  men  supplere. 
Fædrel.l846.sp.609.  I  Stedet  for  at  have 
sin  maleriske  Ævne  dubleret  med  en  digte- 
risk, havde  (Eckersberg)  den  dubleret  med 
en  videnskabelig  Ævne.EHannover.E.313. 
(Jærnb.:)  Alle  Hovedtogene  var  dubleret. 
PoUyiil918.6.sp.2.  1.3)  (fagl)  mo  ell.  spinde 
to  garn  sammen  til  een  traad;  tvinde.  EHan- 
nover.(Sdjyll.353).  jf.:  (bomulden  forlader 
maskinerne)  som  Vatbaand,  af  hvilke  flere 
lægges  sammen,  doubleres  og  strækkes. 
Hage.*901.  1.4)  (fagl.)  overtrække  (et  stof, 
en  flade)  med  et  lag  ell.  dække  af  et  andet 
stof  (jf.  Dublé  B).  bogbindet  er  paa  den 
indvendige  side  dubleret  med  silkestof  j 
gulddaasen  er  indvendig  dubleret  med 
skildpadde  j  1.5)  (sj.)  ^  om  et  bagved  væ- 
rende led  (enkeltmand,  geled,  afdeling):  slutte 
op  i  de(t)  foran  værende  leds  mellemrum  (til 
forstærkning);  inddublere.  Nu  formerer 
de  (o:  fjendens  tropper)  sig.  De  løber  op. 
Gud  hjælpe  mig:  De  doTxhlereT. Bønnelycke. 
Sp.37.  2)  om  handlinger,  hvorved  noget  bli- 
ver synligt,  tilgængeligt  osv.  fra  to  sider.  2.1) 
t  sejle  rundt  om  (et  forbjerg  olgn.).   (at) 


dobblere  det  yderste  Forbierg  af  Africa. 
Holb.Ep.V.55.  2.2)  (foræld.)  ^  bringe  (et 
skib)  under  dobbelt  ild.  Harboe.MarO. 
91.  Sal.V.525.  jf.:  Ingen  maae,  hvor  han 
doublerede  sig  paa  Siden  af  et  andet  Skib, 
skyde  over  det  andet  Ski\i.SøkrigsA.(1752). 
§764.  2.3)  (foræld.)  ^  betjene  (alle)  kano- 
nerne paa  begge  sider  af  et  fartøj.  Harboe. 
Mar0.91.      Sal.V.525.      Scheller.MarO.211. 

10  3)  (jæg.)  affyre  hvert  af  et  jagtgeværs  to 
løb  mod  sit  stykke  vildt  i  hurtig  rækkefølge 
efter  hinanden  (jf.  Dublé  1^.  jf.  Baud.OI. 
98.  4)  (billard.)  gøre  en  bal,  efter  at 
den  først  har  stødt  mod  banden.  Spille- 
bog.(1786).185.  Schand.UM.61.  Sal.UII.221. 
5)  (teat.)  udføre  en  rolle  (et  parti),  som 
sædvanlig  spilles  (synges,  danses)  af  en  an- 
den; ogs.:  lade  en  rolle  indstudere  af  to 
samtidig.    Inden  jeg  brak  mit  Ben,  havde 

20  Bournonville  —  sagt  tU  mig  —  at  jeg  en 
Gang  skulde  komme  til  at  doublere  H.  — 
i  den  Tarantel  —  i  „Napoli".  Schand.BS. 
280.  En  tragisk  Skuespiller  bliver  syg 
umiddelbart  førend  Sørgespillets  Begyn- 
delse, (komikeren)  siger,  at  han  kan  dub- 
blere  Rollen.Z>mc/im.r.4i.  Frk.  J.s  Roller 
. .  skulde  dubleres,  saa  Stykker  kunde  op- 
føres, ogsaa  naar  hun  vægrede  sig  ved  at 
optTæde.Brandes.Goe.II.130.  Oubiet,  en. 

30  [du'blæd]  (f  Doblet.  Moth.D84.  Holb.Ep. 
IV.493).  flt.  -ter.  (af  fr.  doublet;  besl.  m. 
dobbelt)  1)  om  hvad  der  haves  eller  fore- 
kommer i  to  (mere  ell.  mindre)  ens  eksem- 
plarer. Argnmentum  (o:  i  et  skuespil)  er 
simpelt  uden  Dobbletter  af  Elskov  og  Frie- 
neT.Holb.Ep.IV.493.  Det  er  Jesu  eget  Liv 
og  Virken,  der  tillige  giver  os  Billedet  af 
Gud.  Det  er  vel  i&e  som  en  simpel  Du- 
blet, men  snarere  som  den  skjulte  Bag- 

40  grund  herfor,  som  overalt  forudsættes. 
Krarup.L.253.  især  om  dobbelt  eksempla- 
rer i  en  samling:  Han  har  mange  Dublet- 
ter blant  sine  .  .  Mønter.  VSO.  det  konge- 
lige bibliothek  (havde  her)  sit  oplag  af 
dubletter.ilX)Jør5'.JF.557.  frimærkesamlere 
kan  tilbytte  sig  andre  mærker  imod  deres 
dubletter  i  ||  (sprogv.)  om  ord,  som  opr.  er 
identiske,  men  som  har  faaet  indbyrdes  af- 
vigende form  (fx.  apotek  —  butik,  kone  — 

50  kvinde j.  VilhAnd.(Festskr.VilhThoms.307). 
KNyrop.(Tilsk.l919.I.333).  2)  f  (i  terning- 
spil:) om  det  forhold,  at  begge  terninger  viser 
samine  antal  øjne  (jf.  I.  Dobbel j.  Moth.D84. 
Spillebog.(1786).208.  VSO.  \\  (billedl.)  At 
Siælen  falder  med  Doubletter,  naar  Amor 
slaaer  Tærninger,  det  er  dog  nok  det  høie- 
ste,  som  denne  lille  Gud  kan  drive  sine 
Konster  til. Tode.V.  127.  3)  (jæg.)  3.1)  (sj.) 
d. s. s. Dublé  1.  Meyer.  Sal.V.525.  3.2)  dob- 

60  beltløbet  bøsse.  Blich.IV.587.  (en)  let  og 
kostbar  engelsk  Doublet  med  alt  Tilbehør. 
ThomLa.AH.178.  Schand.BS.72.  JVJens. 
M.I.154.  4)  (fagl.)  ædelsten,  som  er  sam- 
mensat af  to  sammenkittede  halvdele.  JBa- 
den.FrO.I.103.  Hage.'626.  VareL?182.  5) 
(1.  br.)  lejlighed  bestaaende  af  to  værel- 


ui.   Rentrykt  »/j  1921 


68 


1075 


Ducer 


Due 


1076 


ser.  BerlTidPkl921.M.16.sp.6.  6)  (landbr.) 
dobbeltlaaret  kreatur.  LandbO.I.411. 
jf.:  Der  siges,  at  den  typiske  Double tko 
vanskeliff  kan  føde  Kalv,  fordi  Bækken- 
partiet mke  er  rummeligt  n6k.smst.I.412. 

JOacer,  en.  se  Dusør. 

l>ade,  en.  [idu-89]  (f  Duddefr).  Moth. 
D166).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  æda.  dudækorn 
( Harp. Kr. 165);  navnet  synes  at  hentyde  til 


Saxo.II.34).  *Syng  kun  for  Kvinden  en 
Elskovssang,  |  men  kur  ej  som  kjælne 
Buer.  Schand.SD.282.  blid  som  en  Due. 
CarlSør.S.II.98.  1.3)  talem.  og  ordspr.;  i 
udtr.  som  stegte  duer  flyver  en  i  mun- 
den, livets  goder  frembyder  sig  uden  besvær 
(jf.  Kylling;.  Det  er  et  velsignet  Land, 
. .  hvor  stegte  Duer  flyve  i  Lufften.JEroZ&. 
ULV. 2.    hvor  meget  man  gaber,  flyver 


plantens  bedøvende  egenskaber,  jf.  jy.  dodet,  lo  der  dog  ingen  stegte  Duer  i  Munden.PA 
svimmel,  samt  Dudendop;  sml.  endvidere  Boå 


der,  Svingel;  nu  1.  br.)  ^  giftig  rajgræs 
(svingel),  Lolium  temulentum  L.  JTusch.133. 
vAph.  Nath.  VII.  718.  Lange&Bostr.  Foderur- 
ter.(187  7). 17  7.   Sal.XIV.869. 

t  ]>ndendop,  en.  (ænyd.  d.  s.;  fra 
mnt.  dudendop,  ty.  duden-,  dudeltopf;  jf. 
ty.  dude,  dumrian;  vist  besl.  m.  Dude  samt 
no.  dott,  nt.  dutt,  sløv,  enfoldig  person,  fris. 
dutten,  sove,  drømme,  vakle;  sidste  led  d.s.s.  20 
Dup;  sj.)  dumt,  dvask  og  udueligt  men- 
neske. Moth.D166.  PoulPed.DF.60.  *Dren- 
gen,  .  .  den  dorske  Dnåendop.Wadsk.85. 
sa.Skuepl.22  6. 

dndle,  v.  [iduåla]  -ede.  vbs.  jf.  Dudleri. 
(fra  ty.  åudeln;  sj.)  spille  da  årligt  (paa 
et  musikinstrument),  en  Smule  Musikanter- 
skes  Dudlen  paa  Citrinken.JBeifc.Pros.X45i. 
II  (overf.)  en  Fløjtespiller,  som  skulde  dudle 


Heib.Sk.III.75.  PalM.V.235.  Schand.SD. 
XXII.  jf.  Bang.8.125.  ||  ordspr.:  Degne  og 
Duer  gjør  skidne  Stuer.ilfaM.i456.  jf.  Degn 
slutn.  II  høg  og  due,  navn  paa  en  tag- 
fat-lignende leg.  Bahb.E. 1.106.  *Det  var 
en  Lyst  at  skue  |  Den  Brud  med  sin  Ge- 
mal I  At  lege  Høg  og  Due  |  Alt  i  den 
Jættesal.  Grundtv.FS. 111.464.  jf.  Drachm. 
IV.32. 

2)  billedl.  2.1)  (især  poet.)  brugt  som  kæle- 
navn foren  (blid  og  kærlig)  kvinde  (jf.  Due- 
slag 2).  min  Søster!  min  Veninde  I  min 
Due!  min  Eenel  Højs.5. 2.  *Du  var  en  Due 
saa  mælkehvid;  |  Jeg  var  en  Ørn.PMøll. 
1.62.  Men  seer  De,  mine  smaa  Duer  (0: 
unge  piger)  —  undskyld!  jeg  taler  til  Dem 
i  al  Fortrolighed.Heib.Poet.XL132.  *Mig 
tykkes  alt  fra  min  høie  Hest  |  At  høre  min 
Due  kurre.Winth.IV.182.   *jeg  (o :  Dyveke) 


lidt  Politik  ind  i  Mejmeskene.SophClauss.  30  smykkes  som  en  Frue,  |  Og  han  skæmter 


UB.18.   JDudleri,  et.  [dudlaiiVy(sj.)  vbs. 
til  dudle.  RudBay.EP.III.96. 

1.  »ue,  en.  [idu-a]  Høysg.AG.121.  flt.  -r. 
{æda.  dufæ  (AM.),  oldn.  diifa,  eng.  dove, 
ty.  taube,  got.  dubo;  jf.  Durik) 

1)  '^  navn  paa  en  gruppe  fugle,  Columbi- 
f ormes,  Gyrantes.  Sal.V.547.  I.l)  (Noah) 
udlod  en  Due  fra  sig.lMos.8.8.  Min  Due 
i  Klippens  Revner,  i  Fjeldvæggens  Skjul. 
Høys.2.14.  vAph.Nath.Il.74.  jeg  maae  flye  ^ 
denne  Rovfugl  med  større  Hastighed,  end 
Duen  flyer  for  Faiken.PAHeib.Sk.III.89. 
*Du  (0:  gud)  kvæger  i  Ørken  den  tørstende 
Sjæl  —  I  Du  bjerger  den  bævende  Due. 
Ing.RSE.VII.167.  *0m  Glæden  hist  |  Hos 
Jesum  Christ  |  Mig  synger  Skovens  Due ! 
Boye. AD. 11.47.  Duerne  er  gode  Flyvere. 
BMøll.DyL.II.176.  Duerne  er  særlig  ejen- 
dommelige for  Tropernes  Skove.PøvP.iJ. 


og  han  hvisker:  |  Du  er  Christierns  egen 
DnQ.Drachm.IV.32.  2.2)  (relig.)  symbolise- 
rende den  helligaand.  ('JiesMs)  saae  Guds 
Aand  fare  ned  som  en  Bne.Matth.3.16. 
*Imellem  Støv  og  Aand  |  Fornyes  Hjærte- 
baand,  |  Og  Rede  sig  paa  Tue  |  Da  byg- 

fer  liimlensI)ne.Grundtv.SS.lII.29.  *Aan- 
en,  som  en  Due,  |  Svæver  over  Dødens 
Strøm.Hauch.SD.II.310.\\  om  billedlige  frem- 
stillinger. Tolden  (0:  i  en  hyldebøsse)  havde 
ramt  den  Helligaands  Due,  der  svævede 
i  en  Strikke  over  Præstens  Hoved.  JVJens. 
NH.141.  ThitJens.G.168.  2.3)  om  hvad  der 
varsler  fred  og  gode  tider;  i  udtr.  som 
fredens  due,  duen  med  oliebladet. 
Og  den  Due  kom  til  ham  ved  Aftens  Tid, 
og  see,  den  havde  et  afbrudt  Olieblad  i 
sin  Mund;  da  fornam  Noah,  at  Vandet  var 
sunket  paa  3orden.lMos.8.11.    *Kom,  min 


17.  II  oftest  om  husfuglen:  du  holder  jo  50  Due,  lad  dig  skue,  |  Lad  dig  skue  med 


Bog  over,  hvad  Høns,  Giæs  og  Duerne 
yde.Holb.Stu.II.l.  *Du  fattige  Spurv!  flyv 
ned  fra  Tag  |  Med  Duen  til  Julegilde! 
Ing.RSE.VII.231.  *Paa  Pinde  under  Tag- 
skjæg  I  Sad  Duer  ved  deres  ^lag.Winth. 
HF. 117.  1.2)  i  sammenligninger,  vorder  .  . 
snilde  som  Slanger,  og  eenfoldige  som 
Bner.  Matth.10.16.  (jf.  PalM.IL.III.241). 
denne  sagtmodige  Kvinde,  der  ikke  havde 


Olie-Blad!  Brors.295.  Hrz.IX.287.  det  er 
en  Pligt-Sag  at  skrive,  dersom  jeg  oftere 
vil  vente  Duen  med  Oliebladet  fra  den 
kjære  YødQ-Ø.HCAnd.Breve.1.54.  Man  tro 
nu  ikke,  at  Freden  kommer  som  en  Due 
med  0^éh\?id.PoU^kol918.9.sp.l.  2.4)  brugt 
som  billede  paa  forsk,  andre  ting.  *Den 
allerfavreste  Jomfru  . .  |  Kan  Du  vel  en- 
gang skue  . .  I  Med  Alderens  hvide  Due 


mere  Galde   end  en  Bne.Grundtv.Saxo.I.  to  Wsl  de   blegnende  lisia.r.Hauch.SD.1.278. 


165.  (jf.:  Duerne  . .  have  ingen  Galde.fl^C 
And.VlI.285.  Feilb.IV.lll).  (hun)  saae 
ud  saa  from  som  en  I)ne.Blich.II.366.  (jf. 
Hrz.III.lOO.  Gylb.XI.86).  uskyldig  er 
hun  som  en  hxid  Tine. Gylb.  VIII. 27.  KJæ- 
len  som  en  Due.  Schand.F.465.  (jf.  Grundtv. 


du,  min  Veninde,  er  deilig;  see,  du  er 
deilig,  dine  Øine  ere  Duer  (Chr.VI:  som 
duers  øyne). Højs.1.15.  *send  Bønnens  hvi- 
de Due  som  Bud  fra  jert  Hjem.  JPawWi. 
Skygger  ogLys.(l  902). 35. 
3)   duer,   arkens   duer  ell.   (især)  blaa 


1077 


due 


dnelig 


1078 


duer,  (jy.)  ^  d.s.s.  Dueblomst.   JTusch. 
3.278.   Feilb.I.96.315. 

4)  (sport.  ell.  ^)  skydeskive,  bestaaende 
af  en  glaskugle,  lerskaal  ell.  lign.,  som  v.  hj. 
af  en  kastemekanisme  slynges  i  vejret  (jf. 
Bueskydning^.  OrdbS. 

II.  due,  V.  ['du'a]  Høysg.AG.145.  -ede. 
vbs.  -eisc  (s.  d.).  (glda.  due ,  dove  (Kalk.I. 
403);  oldn.  diifa;  egl.  sa.  ord  som  I.  duve 
(s.  d.);  nu  kun  dial.)  overgyde;  væde.  at 
due  en  med  sine  ta.re.Moth.D171.  især  m. 
h.  t.  sovs  olgn. :  (aal)  er  en  soå  fisk,  ti  den 
duer  (o:  drypper)  sig  selt.Moth.D171.  *(han 
vil)  æde  Sviine-Sylte,  |  Sød  Grød  og  Bær- 
ge-Fisk,  og  due  den  i  SmøT.Helt.Poet.177. 
MDL.   Fetlb. 

III.  due,  V.  se  II.  du. 

IV.  due,  V.  se  II.  duve. 

Due-,  i  ssgr.  af  1.  Due  (1).  G»  -blid, 
«<y-  (Jf-  -from;.  Blaum.Sib.21.  O  -blik, 
et.  blmt,  venligt  blik  (jf.  -øjej.  Schand.TF.Il. 
209.  -Dlomst,  en.  2(  venusvogn,  Aconi- 
tum  Napellus  L.  (jf.  I.  Due  3  samt  -vogn). 
JTusch.278.  Sal.XVI.780.  -broder,  en. 
(foræld.)  især  i  flt.,  om  et  med  helligaands- 
brødrene  beslægtet  samfund,  der  som  mærke 
havde  en  due  (jf.  1.  Due  2.2).  Moth.D167. 
VSO.  SaWI.486.  jf.  Duebrødrekloster  i 
Roskilde,  -benne,  en.  (landbr.)  en  slags 
hestebønne.  LandbO.II.615.  -falk:,  en.  ^ 
navn  paa  vandrefalken,  Falco  commums 
(peregrinus)  Gm.  Kjærbøll.34.  Sal.V.546. 
jf  ogs.  (nu  næppe  br.)  om  duehøgen,  Astur 
palumbarius  L.  Moth.Conv.D78.  OrdbS. 
-farre,  en.  (nu  næppe  br.)  en  lyseblaa 
farve.  vAph.(l764).  VSO.  (jf.  ogs.  u.  -hals 
1  samt  SV.  duvblå,  duvhalsfårgad^.  -fod, 
en.  (glda.  d.  s.  (Harp.Kr.294);  jf.  tilsvarende 
navne  i  ty.  eng.  fr.;  nu  næppe  br.)  2(  en 
slags  storkenæb,  Geranium  columbinum  L. 
JTusch.99.  jf.  VSO.  -from,  adj.  blid  som 
en  due  (jf.  -blidj.  Deres  Blad  (er)  nær- 
ved at  blive  saa  duefromt,  som  en  Jour- 
nals Recension  over  en  slet  Bog  af  en 
UedarheideT.Rahb.Tilsk.1795.634.  Wied.S. 
254.  -fro,  et.  frø  af  agerkaal  (Brassica 
campestris  L.)  og  agerræddike  (Raphanus 
Raphanistrum  L.).  JTusch.196.290.  Feilb. 
Thorsen,  -fug^l,  en.  (zool.)  fugl  af  grup- 
pen Columbiformes  ell.  Gyrantes.  Sal.V.546. 
-bale,  en.  I)  i  egl.  bet.  2)  (zool.)  sommer- 
fugl, hvis  hale  i  form  minder  om  en  dues, 
Macroglossa  stellatarum  L.  FrHeidcSommer- 
fugle-Atla8.(1913).6.  -bals,  en.  1)  i  egl. 
bet.  vAph.(1764).  Handskens  sorte  og  blan- 
ke Hinde,  der  spillede  i  Lyset  med  vex- 
lende  Farver  som  en  Duehals.  Schand.AE. 
211.  jf.:  den  under  Navn  af  „Duehals- 
farve"  bekendte  purpur-grønne  Metal- 
glans.C(xram.Husduen.(1910).87.  2)  (zool.) 
2.1)  t  Duehalsen  (er)  en  Skiæl  af  Muslinge- 
Slægten  hvis  smaleste  Ende  skal  nogen- 
ledes forestille  en  Duehals;  Østersøen  er 
dens  Fædreneland.  vAph.  Nath.  11.81.  2.2) 
navn  paa  en  sommerfugl  med  metalgrønne 
forvinger,    Ino    statices.      Sommer  fugle. 40. 


d  -hjertet,  adj.  blid  som  en  due.  Hauch. 
MS.58.  VilhAnd.HP.100.  -hus,  et.  Moth. 
D167.  Med  forenede  Kræfter  flyttede  de 
Stigen  til  Duehuset,  slog  Skodden  fra  og 
krøb  vaA.Goldschm.III. 17 .  Feilb.  -bog:,  en. 
V  Astur  palumbarius  L.  Moth.Conv.D78. 
Kjærbøll.44.  BøvP.1.383.  -kræmnter, 
en.  (især  bibl.)  (Jesus)  omstødte  Vexele- 
rernes  Borde  og  Duekræmmernes  Stole. 

io  Matth.21.12.   Moth.D167.    VSO.  MO. 

Duel,  en.  [du'æl']  flt.  -ler.  {af  lat.  du- 
ellum  (den  opr.  form  for  bellum,  krig);  jf. 
Duellant,  duellere)  tvekamp  (mellem  en 
fornærmet  og  fornærmeren) ,  som  foregaar 
ifølge  aftale  (udfordring)  og  efter  visse  reg- 
ler. Hvo  som  udfordrer  nogen  i  Duel  enten 
tn  Hest,  eller  Fods.DL.6—8—1.  »Vi,  for 
meere  Blod  at  spare,  |  Afgiøre  Sagen  vU 
alleene  ved  T)uell.Holb.Mel.V.4.  En  Præst, 

20  som  udfodrer  en  anden  til  Duell,  sættes 
fra  sit  Embede.sa.^;i. 755.  Tullin. 11.139.  det 
(er)  slet  ikke  . .  de  unge  Løitnanters  Du- 
eller, jeg  tager  i  Forsvar,  men  Tvekam- 
pen mellem  Mænå.Grundtv.BrS.157.  Lov 
^y2l866.§208.  Goos.III.80.  amerikansk 
duel,  se  amerikansk,  (overf.:)  den  Duel 
med  Skæbnen,  som  Livet  er  paa  alle  af- 
gørende VviJikter.SvLa.Iris  97 .  hvad  der 
foregaar  . .  mellem  Kæmpetræet  og  Slyng- 

30  planten.  Det  er  en  Duel  i  Skoven.  To 
Vækster  har  undsagt  hinanden.  JFJens. 
TL.19.  Thuborg.A.109. 

duelig,  adj.  ['du'ali]  adv.  -i  ell.  (f)  -en 
(Moth.Dl69.  VSO.).  (glda.  dneligh  (Rimkr.); 
afl.  af  II.  du)  1)  (især  tD)  om  personer. 
l.i)  som  er  i  stand  til  at  udføre  sit  arbejde 
tilfredsstillende;  brugbar;  (ganske)  dygtig. 
mit  Folk  i  den  ganske  Stad  veed,  at  du 
er  en  duelig  Kvinde.Ruth.3.11.  lSam.14.52. 

40  jeg  har  altid  holdet  den  dydigste  og  due- 
ligste Borger  for  den  fornemmeste  Bor- 
ger i  en  Stad.Holb.HAmb.L3.  En  Dommer 
skal  være  .  .  Habil,  eller  Duelig. ^ørre^'. 
Privatr.V.81.  jo  flere  Kundskaber  Nogen 
besad,  desto  dueligere  var  han  og  til  For- 
retninger. Æn^retet  Tale.(1808).19.  Fætter 
Jørgen,  der  som  en  duelig  Konstner  var 
kommen  hjem  fra  sin  Udenlandsreise.Jn^'. 
EF.  V. 118.  snedkeren  var  en  overordentlig 

50  duelig  mand  \  ||  som  eksamenskarakter 
ved  skolelærereksamen  1818-1889.  Den  Ho- 
vedcharacteer,  hvormed  Seminaristen  di- 
mitteres . .  tildeles  ham  i  et  af  de  trende 
Udtryk:  Meget  duelig,  Duelig,  Bequem. 
RegU'>hl818.§49.  t.2)  (nu  kun  dial.)  flit- 
tig; arbejdsom;  stræbsom.  En  dagtyf 
opæder  brødet  for  de  dvié\.ige.Moth.(Gk 
S2'>771.20).  Moth.D169.  VSO.  Feilb.  1.3) 
(dial.)  morgenduelig.  MDL.  MO.  Feilb. 

60  2)  (nu  1.  br.)  om  ting :  egnet  til  anvendelse 
i  et  bestemt  øjemed;  brugbar.  Moth.D169. 
(den  snilde)  giennemskuer  det  forvirrede, 
der  viser  sig:  Midlerne  til  at  udrede  sig 
fremkomme  for  hans  Øine:  imellem  dem 
vælger  han,  ofte  i  et  Øieblik,  det  duelig- 
ste (1834:  tienligste).Mall.SgH.348.  et  Styk- 


68' 


1079 


dnelisgere 


DnenrtsTærmer 


1080 


ke  Træ  dueligt  til  en  Uuggeh\6k.PEMull.^ 
367.  Bladene  angriber  i  stærke  Udtryk 
den  Dyrlæge  H.,  der  har  erklæret  Kødet 
for  dvieligt.FoV/al909.1.sp.4.  dnelijc- 
S'øre,  V.  [-(Qo-ra]  (1.  bi:)  til  duelig  l.i: 
ved  hans  . .  Naade  naaber  jeg  efternaan- 
den  at  styrkes  og  dueliggiøres  . .  til  hans 
Giernmg.Vogelius.Præd.33.  -hed,  en.  flt. 
(1.  hr.)  -er.  1)  til  duelig  1.  2Makk.10.28 
(Chr.Vl).  man  (maa)  i  Embeders  Distri- 
bution ikke  . .  eftersee  saa  meget  en  Per- 
sons Meriter  og  Duelighed  i  almindelighed, 
som  dens  Beqvemhed  til  de  Ting,  som 
Embedet  ViåloxåveY.IIolb.Hh.II.lll.  Heib. 
Pro8.II.182.  Jeg  har  bedet  Klapmand  skaffe 
mig  et  Menneske,  som  besad  en  hel  Mængde 
Kundskaber  og  Dueligheder  (o:  færdighe- 
der). Bøgh.II.301.  II  (sj.)  dueligt  menneske. 
SophClauss.T.78.  Teknikkens  Fremskridt 
og  Maskinernes  Udvikling  . .  hæver  (arbej- 
dei-ne)  op  fra  Proletarer  tU  individuelle 
DnelighedeT. Starcke.VK.60.  2)  (sj.)  til  due- 
lig 2.  VSO.  Enhver  Tings  Skønhed  beror 
paa  Dueligheden  til  det,  som  den  skal 
bruges  til.VVed.BB.107. 

Duellant,  en,  [duæ'lan'd,  du8-]  flt.  -er. 
{fra  ty.  duellant;  til  duellere)  deltager  i 
en  duel.  Som  Duellant  ansees  .  .  ikke 
aleene  den,  som  udfordrer  en  Anden  til 
Duel  .  .  men  endog  den,  som  efter  Ud- 
fordring møåeT.Nørreg.Privatr.IV.166.  (Bis- 
marck  var)  i  sin  Ungdom  (en)  lidenskabe- 
lig Duellant.  J5randes.XJF. §44.  ||  om  del- 
tagere i  en  skakkamp.  PoV^ltl910.5.  dn- 
eilere,  v.  [duæ'le'rs,  dua-]  -ede.  vbs.  (sj.) 
-ing  (Moth.Conv.D79.  VSO.).  (af  ty.  duel- 
lieren,  mlat.  åuellaxé)  deltage  i  duel.  Of- 
ficiers  . .  duellere  for  ingen  Ting  end  og- 
saa  med  deres  Overmænd. HoU).Jep.V. 6. 
sjelden  duer  Sagen  noget  paa  nogen  af 
Siderne,  naar  man  vil  dueller e.PAHeib. Sk. 
11.172.  Oehl.XIII.88.  Lov'ohl866.§208. 

Dnel»e,  en.  ['du'alsa]  {egl.  vbs.  til  II. 
due;  nu  kun  dial.)  sovs;  dyppelse.  VSO. 
„bruges  endnu  i  Fyen.''iiO.  Feilb.  Fisken 
er  god,  men  Duelsen  er  hedre.fiskermund- 
hdd.(FlensbA.^yiil904). 

Hue-lus,  en.  (zooi.)  Sal.V.554.  CGram. 
Husduen.(1910).169.  -mide,  en.  (zool.) 
Dermanyssus  avium.  Sal.V.554.  CGram.Hus- 
duen.(1910).167. 

I>aenna,  en.  [du'æna]  {af  sp.  duefia; 
lat.  domina;  egl.  sa.  ord  som  Dame  og 
Donna;  1.  br.)  ældre  kvinde,  som  har  opsigt 
med  en  yngre;  anstandsdame,  (en) Ha.and- 
fuld  blanke  neapolitanske  Dueater  tilsmi- 
lede den  opmærksomme  Duenna. -BHcA. 
(1920).VIII.66.  Baronessen  saa  op  til 
hende,  ikke  just  som  en  Duenna,  men 
næsten  som  en  mandlig  Beskyttelse. 
Goldschm.VI.287.  Sal.V.547. 

Dne-post,  en.  brevbefordring,  som  sker 
ved  brevduer.  HCAnd.Breve.II.631.  Duepost 
imellem  Jylland  og  København.Oérram. 
Husduen.(1910).124.  jf.  :Yor  Hurtigløber . . 
blev  de  Elskendes  Duepost.BiicA.IJI.655. 


Daerik,  en.  se  Durik. 
Dne-sind,  et.  (især  poet.)  blidt,  med- 
gørligt sindelag.  Hauch.G.67.  Arentzen. KH. 
60.  -skabiose,  en.  3(  Scabiosa  colum- 
baria.  Lange. Flor  a.316.  Raunkiær. Flor  a.^ 
269.  -skydning:,  en.  (sport.  ell.  ^)  øvel- 
sesskydning  efter  duer,  der  slippes  løs  fra 
kasser,  ell.  lette  glaskugler,  lerskaale  olgn., 
der  slynges  i  vejret  v.  hj.  af  en  kastemeka- 
ionisme.  SaWI.494.  ('e^J  Skydekursus,  der 
.  .  gælder  Skydning  med  Maskingeværer, 
Haandgranatkastning  og  „Due"skydning. 
NatTid.ynl920.Aft.5.sp.3.  -slag,  et.  1)  af- 
lukke, der  er  indrettet  til  bolig  for  duer. 
(Kalk.V.193).  *(gudinden  Flora)  Gav  Hø- 
gen Duejagt  i  Luften  og  paa  Tag,  |  Og 
vised  aaben  Vej  til  hvert  et  Dueslag.IToZft. 
Metam.25.  da  Bondemanden  kom  om  Af- 
tenen og  lukkede  Dueslaget,  opdagede 
20  han  strax  den  fremmede  Dne.Kierk.VlII. 
264.  disse,  der  komme  flyvende  . .  som 
Duer  til  deres  Dueslag  (Chr.Vl:  vinduer^. 
Es.60.8.  Sal.V.554.  ||  btlledl.  *Mit  Hierte 
. .  er  et  Dueslag,  |  Man  flyver  ind  og  ud, 
alt  efter  Behag.Bagges.IV.222.  Hrz.XIII. 
49.  2)  (overf.)  opholdssted  for  unge  kvinder 
(jf.  I.  Due  2.i).  *Du  Gamle,  som  en  Pige- 
flok I  bevogter  under  Husets  Tag,  |  fidt 
Bryderi  Soldaten  nok  |  dig  skaffer  paa 
30  dit  Dueslag.-Hbsfr./S.isc.  H  spec.  (især  spøg., 
jarg.)  om  bordel  olgn.  Hotellet  har  i  de 
sidste  3-4  Aar  været  drevet  som  Dueslag. 
EkstrabUVil915.1.sp.5.    den   lille   Vinstue 

Eaa  første  Sal  var  et  Dueslag,  hvor  En- 
efru P.  lod  løsagtige  Kvinder  holde  til 
for  at  faa  Kunderne  til  at  drikke.  Poi.^A 
1918.2.sp.6.  HMatthiess.DK.24.  -sprog,  et. 
(1.  br.)  (særlige)  udtryk,  som  bruges  af  op- 
drættere af  duer.   Begyndelsen  af  Maj  er 

40  det  heldigste  Tidspunkt  til  at  „lægge  Un- 
ger ud",  som  det  hedder  i  Duesproget. 
CGrram.Husduen.(1910).141.  -stol,  en.  S( 
(dial.)  kornblomst,  Centaurea  cyanus  L.  Esp. 
49.  (jf  JTmch.55).  Feilb.IV.il2. 

Duet,  en,  f  et  (Ew.V.305).  [du'æ^i]  flt. 
-ter.  {af  ital.  duetto,  afl.  af  due,  to)  J" 
musikstykke  (især  sang)  for  to  stemmer. 
MusikL.(1801).62.  *Tidt  sang  de  Psahner 
eller  smaa  Duetter  J'aiilf.IF.^^  7.  en  Duet 

50  for  Piano  og  Fløite  laa  fremme  paa  Node- 
stolen.BlochSuhr.ÆS.V.228.  hans Drengog 
hans  Pige  (havde)  spillet  og  sunget  Du- 
etter den  sidste  Sommerferie./afcÅ'nM.GP. 
116.  overf.:  Jeg  blev  usynligt  Vidne  til 
en  erotisk-elegisk  Duet.  . .  Det  var  Præ- 
sten den  Ene;  den  Anden  havde  en  spæd 
Fruentimmerstemme.  Blich.  IV. 251.  Wtnth. 
IV.57.  Stormen  piber  dertil  og  brummer, 
som  om  den  opførte  en  Duet  med  Discant 

60  og  Bas.  BlochSuhr.ÆS.III.86. 

Dae-nrt,  en.  S(  navn  paa  slægten  Epi- 
lobium  L.;  tidligere  ogs.  om  fredlys,  Lysi- 
machia  L.  (JTusch.l39f.),  og  storkenæb,  Ge- 
ranium L.  (VSO.;  jf.  Duefodj.  knejsende 
Dueurter  paa  Højde  med  de  fuldvoksne 
Straa.  VilhAnd.AD.llO.    -urt-sværmer. 


1081 


DaeTOgn 


dnftis 


1082 


en.  (zool.)  navn  paa  en  sommerfugl,  Chæro- 
campa  elpenor  L.  FrHeide.  Sommer fugle- 
Atla8.(1913).6.  -TOgn,  en.  (dial.)  ^  d.  s.  s 
-blomst.  JTusch.278.  C3  -«rje,  et.  især  i  flt. 
om  blide,  uskyldigt  udseende  øjne  (jf.  -blik^. 
vAph.(l?64).  Ing.PO.L101.  no8tr.ML.199. 
(hun  havde)  de  frommeste,  klareste  Due- 
Øjne,  noget  Menneske  kan  tænke  sig.R 
Schmidt.SS.266.  Schand.TF.II.86. 

Duft,  en.  [dofd]  flt.  (især  poet,  kun  i 
bet.  4  og  h)  -e,  f  -er  (Bagges.Ungd.II.73). 
{æda.  duft,  støv  (Harp. Kr. 165),  oldn.  dupt, 
støv,  i  bet.  2-6  laant  fra  ty.  duft  ca.  1750 
(jf  Biehl. Haarkl 60.  SorøSaml.I.138.  PA 
Heib.II.310)  \\  i  bet.  5  foHrænger  ordet  det 
ældre  Døn) 

1)  (nu  kun  dial.)  støv  fint  mel.  Moth. 
D169.  Møllerhuse  og  Kalkbrænderier  ere 
almindeligen  hvide  af  Duft.7-S0.  MDL.80. 
Feilb.  II  (jf.  SV.  in  te  ett  doft;  jf.  ogs.  Gran) 
t  lille  smule;  ubetydeliglied.  Det  var  mig 
ikke  muligt  at  faae  mindste  Duft  af  Slum 
paa  mine  Øielaage.^a^'^'es.DF.XJf^^. 

2)  f  tyndt  blaaligt  overtræk  paa  visse 
planter  og  plantedele,  der  minder  om  støv 
ell.  dug  (I.l);  dug  (1.3).  Hiin  blaalige  Duft 
der  sætter  sig  omkring  Blommer  og  Viin- 
druer  er  Yox.HCLund.Samler.I.(1803).138. 

3)  t  (blaalig)  taage.  Moth.Dl69.  VSO. 
jf.  duftblaa,  duftig  1. 

4)  t  sagte  vtnd.  vAph.(1759).  Leth. 
(1800).  jf.  (m.  overgang  ttl  bet.  h):  *Zephi- 
reme  tumlede  sig  |  I  kiølende  Dufter  om 
mig.Bagges.Ungd.II.73.  *Mildere  Dufte  | 
Svalende  l\ifte.PalM.U.34L 

5)  lugt;  især:  vellugt.  *Ved  Duften  |  Af 
gode  Retter  vækkes  Spiselysten. OeW.ZFJ. 
94.  *Store  Glimmerblomster  uden  Duft. 
PMøll.L97.  *en  Duft  af  Viin,  |  Der  fyldte 
Klippesalen.J5ødU05.  *Selv  Øllet  ta'er  i 
Kruset  sig  en  Slummer  |  Og  sovende  det 
taber  Duften,  KT&lten.Drachm.DM.110.  *i 
mit  lille  Hjem  |  Der  voxe  Blomster  milde  | 
Med  Farve  og  med  I>uit.MHans.S.76.  i 
flt:  Oehl.L.1.244.  de  tusinde  Minder,  der 
kaldte  fra  hver  Krog,  hver  Busk,  fra 
Lyde  og  Lysstemninger,  fra  tusinde  Dufte. 
JPJac.IL107.  Skjoldb.KH.28.  AndNx.PE. 
11.231.  Stuen  var  fuld  af  liflige  Dufte, 
Kaffeduft  og  Lugten  af  et  eller  andet 
siQgt.sa.DMJL9.  j|  billedl.  Duften  af  Vel- 
stands Roser  og  Lyksaligheds  Lillier  aan- 
des  dem  (o:  de  elskende)  i  Møåe. Biehl. 
Haarkl.60.  *Vor  bittre  Myrrha  (skal)  give  | 
En  evig  Livsens  Duft  (Brors.193:  blive  | 
En  evig  Livets  L\igt).SalmHus.501.4. 
Grundtv.SS.IV.351.  *0,  yndigste  Kjær- 
minde  (o:  en  ung  pige)  .  .!  |  I  Mulm  jeg 
kan  Dig  finde,  |  For  din  Duft  er  stærk  og 
søå\Winth.HF.22.  \\  (sj.)  om  ubehagelig  lugt. 
*gamle  Bøgers  mugne  Duft  |  Forfrisked 
ham  sova.\aaxeus  LvLft.Winth.VL159.  Her 
er  en  værre  Duft  af  lUiatlampenl  ZakNiels. 
B.259.  jf.  (overf):  (de)  sporede  en  Duft  af 
Depravation  i  Uskyldigheden.JP Jac.JJ.^8. 

6)  CP  overf.  brug  af  bet.  5.   6.1)  præg  ell. 


skær  (især:  af  noget  fint  ell.  værdifuldt). 
En  ung  Pige  besidder  en  Duft  af  Und- 
seelse . .  som  ingen  ung  Kone  kan  besidde. 
Hrz.1.298.  *Du  stolte  Rom  . .  |  Med  tusind 
Minders  I)vitt.Bødt212.  Tanken  (om  kvin- 
dernes stemmeret)  vil  frastøde  de  fleste 
(mænd)  ved  en  vis  udpræget  Duft  af 
JJsHnåheå.HarNiels.TT.II.72.  der  er  en 
egen  duft  over  dette  gamle,  stilfulde  hus  i 
10  6.2)  om  det  fine,  værdifulde  ved  en  ting, 
som  vanskeligt  lader  sig  beskrive  tydeligt. 
*(adelskab)  er,  hvad  man  kalder  —  en  Duft. 
Hostr.SpT.III.l.   Duften  af  hans  Historier 

faar  tabt  under  Nedskrivningen.DracAm. 
>G.75.  man  bør  ikke  tage  duften  af  en 
overraskelse  ved  at  røbe  hemmeligheden 
for  tidlifft  i 

dnft-Dlaa,  adj.  [3]  (poet,  sj.)  blaalig 
som  (fjern)  taage  ell.  dis;  disblaa.   *Hori- 

2»  sentens  duftblaa  'Ra.nåe.Drachm.SH.154. 
t -bæger,  en.  [5]  Sf  kanelbusk;  bægerblomsU 
Calycanthus  L.  JHSmidth.Arboret.46.  duf- 
te, V.  ['dofcJa]  -ede.  vbs.  -ning  (s.  d.).  (afl. 
af  Duft  (i  bet.  5),  jf.  ty.  duften;  næppe  før 
ca.l750)  i)  udsende  vellugt.  vAph.(1759). 
Forgieves . .  duftede  Stegen . .  paa  det  dæk- 
kede BoTd.Bagges.L.1.242.  *Blomsterne  |  . . 
dufte  mig  for  stærkt  og  for  bedøvende. 
Oehl.Aml.204.    *Tidt  dufted,  tidt  nikked 

30  Smaablomster  ved  Gry.Ing.BSE.VII.249. 
*Engen  dufter,  og  Droslen  slaaer.lfaMc^. 
SD.I.200.  Gud  fri  os  for  Stank  .  .  selv 
Frøken  Frederikke  kunde  ikke  paastaa, 
at  de  just  å\iitede.Bang.S.235.  Han  dufter 
aldrig  af  Vin,  men  lugter  af  Muld  og  Ge- 
der.VilhAnd.BT.41.  \\  (kun  poet.)  m.  obj. 
*naar  (anemonen)  har  duftet  Vaarens  Fryd 
trindt  om  sig,  |  Saa  lukker  den  sit  Bæger. 
Ing.DD.1.266.    'den  fine  Vellugt,  |  Som 

40  Høet  dufter  viå.Hrz.IX.25.  (sj.:)  *De 
Blade  giør  saa  mange  |  Smaa  Labyrinthers 
Gange,  |  Og  dufte  Luften  op  (o:  fylder 
luften  med  vellugt). Stub. 64.  \\  (upers.)  *Det 
dufter  til  Regn  |  fra  rødmende  Skovrosers 
Hegn.Kaalund.74.  *Vort  Hjem,  du  danske 
Jord  . .  I  Det  dufter  i  dit  Tungemaal,  |  en 
Blomsterskaal  |  af  Rug  og  Kløver  røde. 
LCNiels.U.16.  hvor  her  dufter  af  de  man- 

ge  blomster  1  |  ||  (sj.)  m.  duften  som  subj. 
agtet  det  var  midt  om  Vinteren,  duftede 
en  yndig  Blomsterlugt  fra  de  mange  Va- 
seT.CBernh.VL113.  \\  (billedl.)  *Hun  (o:  en 
from  moder)  er  en  Blomst  i  Edens  Bed,  ! 
Som  dufter  i  al  Evighed.Grundtv.SS.IV. 
351.  Tonebouquetter,  der  dufte.  Poesi  over 
det  materielle  YLyerdagsliv. HCAnd.IX.39. 
VilhAnd.AD.142.  2)  duftehortolgn.,(l.br.) 
forsvinde  sporløst  (jf.  fordufte^.  Den 
stærke  Kjærlighed  kan  dog  ikke  være 
60  dviftethoTt.HCAnd.II.242.  smst.1.387.  dnf- 
te-rig,  adj.  se  duftrig.  O  dnftig,  adj. 
["dofdi]  «VS0.1793;  fra  ty.  duftig;  især 
poet)  1)  til  Duft  3:  taaget;  diset;  blaa 
af  dis.  *det  Duftige,  der  hylled'  |  I  fine 
Dunster  Skov  og  Mark  og  Væng.Hrz.D. 
111.184.  *Henover  Marken  lægger  sig   [ 


1083 


duftløs 


»ug 


1084 


En  Taage,  klam  og  d\iMs.S:olstIV.17.  Ho- 
rizontens  Skovpartier,  der  vexlede  med 
grønne  Bakkekamme  i  hyggelige  og  mil- 
de Liniers  duftige  Omrids.Schand.SF.S?. 
SMich.HB.22.  2)  (overf.)  ubestemt;  over- 
sanselig;  ulegemlig;  nu  ofte  brugt  ned- 
sæt.: virkelighedsfjern  olgn.  *En  stille 
Sandselighed  duftig  svømmer  |  I  Øiets 
Dyb.Hrz.D.I.ldS.  (en  digter)  hvis  duftige 
Kvindeskikkelser  har  en  vægtløs  Lethed. 
Brandes.VI.337.  Lamartines  vers  er  duf- 
tige og  noget  enstonige.swsf.ZJ.j[55.  sa.F. 
392.  Det  svævende,  det  duftige,  det  luf- 
tige, alt  det,  der  knytter  kvinden  til  de 
skøreste  og  dejligste  hloTnster.NMøll.II.8. 
3)  som  udsender  vellugt;  duftende.  *Kun 
een  er  den  Lykke,  hvorefter  vi  (o:  obla- 
terne) stræbe:  |  At  trykkes  saa  mildt  til 
den  duftige  Læhe.Hrz.D.II.232.  *intet  Bær 
endnu  er  født  |  Paa  Himbærbusk  i  Lun- 
den I  Saa  duftig  søåt.Winth.1.150.  duftige 
Roser.  JPJac.1.29.  *I  Nat  faar  alle  Sjællands 
Æbler  Sødme  |  og  duftig  Rødme  om  de 
fine  Kinder. HSeedorf.H.23.  CP  dnft-les, 
adj.  [5]  de  duftløse  og  de  vellugtende 
B\omsteT.Brandes.II.127.  det  inderste,  rø- 
deste Mørke  (o:  i  en  knop),  hvor  Duften, 
anende  sig  selv,  ligger  duftløst  presset 
sammen  i  en  sitrende  Taa.Te.JPJac.IL155. 
Il  [6]  overf.  han  . .  kunde  skrive  lange  duft- 
løse Deklamationsnummere,  der  skulde 
bane  Vei  for  hans  politiske  Meninger. 
Sauch.MfU.61.  Der  var  ikke  mange  kønne 
Damer,  de  havde  alle  sammen  noget  ure- 
serveret ved  sig,  noget  tørt,  duftløst.  JF 
Jens.D.37.  Dnftning,  en.  (s;).)  egl.  vbs. 
til  dufte;  d.  s.  s.  Duft  (4:  ell.)  5.  *  Velsignet 
hver  en  Duftning,  1  Som  qvægede  dit  Sind. 
Winth.III.193.  O  Dnft-novelle,  en.  føl- 
som novelle,  som  er  uden  forbindelse  med 
virkeligheden  (jf.  -vaudeville/  Brandes.III. 
155.  t ->*©8:n>  en.  [1]  støvregn.  Moth.D170. 
VSO.  O  -rig,  adj.  (poet.  ogs.  dufterig;.  [5] 
*Mindets  hulde  Blomster  smaae  |  Skal  i 
forklaret  Glands  opstaae  |  Saa  dufterige, 
søde.Kirketid.1862.354.  *I  din  Haves  duf- 
terige Gange  |  Hørte  du  opmærksomt  paa 
mit  Snil.Hrz.I).II.47.  Blomsterbouquetten 
, .  skal  blive  ligesaa  duftrig  som  de  fleste 
Andres.Kierk.VlI.149.  *hans  lyse  Lokkers 
herlige,  ]  Gyldne,  dufterige  'Kiands.PalM. 
11.96.  II  overf  (jf.  duftig  2).  Studiets  Farve 
(er)  smuk  og  frisk,  let  og  duftrig.KMads. 
L.29.  O  -stribe,  en.  [5]  (sj.)  *Der  sitrer 
gennem  Stuen  |  Duftstriber  af  Jasmin.JSøri. 
GD.l.  G)  -svanger,  adj.  [5]  Sommeren 
kom  med  sine  duftsvangre,  yndige  KiXe- 
ner.GBemh.IX.237.  Bergs. BB.  142.  Hjem- 
met.l912.243.sp.3.  jf.  \:  *Kysset,  som 
4ufts vangrer  Munden,  |  kan  i  sin  Blom- 
sterkalk falme.DracAw.S^.i  54.  CP  -s»d,ad/. 
{5]  *En  duftsød  'Resed?L.Aarestr.l49.  Aakj. 
VB.240.  -TandeTille,  en.  (især  nedsæt.) 
virkelighedsfjern,  følsomvaudeville.  Fædrél?*h 
1853.2.sp.l.  FruHeib.EtLiv.II.329.  Brandes. 
11.46.  jf. :  Han  vil  ikke  være  en  af  dem. 


der  skildrer  Elskoven  som  Storm  i  et 
Glas  Vand  og  Ægteskabet  som  en  Duft- 
va.ude-ville.smst.XV.331.  ||  (sj.:)  Heiberg  .  . 
holdt  sin  Haand  over  det  gyselige  Duft- 
vaudeviller i.Mantzius.MF.145. 

I.  I^ns,  en.  [du^^,  1.  br.  dog]  Dug,  dog 
rættere  uvig.Høysg.Anh.22.  (æda.  dugh 
(AM.),  oldn.  dggg,  eng.  dew,  ty.  tau;  jf. 
dygge) 
10  i)vandda mp,  der  fortættes  ved  berøring 
med  kolde  genstande;  især  om  den  fugtighed, 
der  ofte  dannes  i  det  fri  morgen  og  aften. 
*Dagen  han  dages,  og  Duggen  den  driver 
saa  vide.DFU.nr.35.1.  luk  op  for  mig  .  . 
thi  mit  Hoved  er  fuldt  af  Dug,  mine  Lok- 
ker af  Nattens  Draaber.JTø/s.5.^.  I  Bjerge 
udi  Gilboa!  der  skal  ikke  komme  Dug,  ei 
heller  Regn  paa  Eder.2Sam.l.21.  *Jordens 
fæde  Dugg  ved  Morgensol  forsvinder ..ffoifc. 
20  Metam.82.  langs  hen  med  Muren  var  Dug- 
gen aftraadt  og  Græsset  nedtraadt.Blich. 
111.656.  *Duggen  den  falder  |  Med  Perlers 
Glands.Heife.Poef.III.444.  *Det  er  ikke  godt  | 
At  gaae,  naar  Græsset  er  af  Duggen  saa 
vaadt.Hrz.VI.69.  *Hist  over  Slotshavens 
sjunkne  Terrasser  |  Hviler  Nattens  Dug 
som  et  grædende  liav.sa.D.I.182.  hun  tør- 
rede Duggen  af  Rnden.JFJac.I1.320.  et 
Sted,  hvor  Vildtet  plejer  at  trække  hen 
30  for  at  sUkke  Dng.VilhAnd.HP.25.  Et  Øje- 
blik slaar  det  Dug  for  Lorgnetterne,  idet 
han  kommer  fra  Kulden  ind  i  Varmen. 
Thuborg.F.151.  ||  (især  bibl.)  i  billeder  og 
sammenligninger,  især  som  udtryk  for  ve- 
derkvægelse olgn.  Min  Lærdom  skal  dryp- 
pe som  Regnen,  min  Tale  skal  flyde  som 
Dngsen.5Mos.32. 2.  *Din  (o:  hellig aandens) 
Naades  Dug  lad  til  enhver  |  Guds  Kir- 
kes Lem  nedflyde.  SalmHj.282.4.  Kingo.l4. 
40  *Aandens  Dugg  min  Andagt  skal  velsigne. 
NordBrun.ES.77.  *Som  Dug  paa  slagne 
Enge,  I  Saa  falder  Livets  Ord  |  Paa  Kristnes 
Sottesenge.Grundtv.SS.lv. .385.  jf.  (iron.): 
Naadens  Dug  faldt  fra  oveni  .  .  Profes- 
soren blev  Etatsraad.HCAnd.VIII.65.  || 
(talem.)  (for)svinde  som  dug  (for  so- 
len), forsvinde  sporløst.  *Tidsler  bar  vor 
Ager,  I  Og  selv  Velsignelsen  |  Forsvandt 
som  Dng.Etv. 11.12.  smst.IV.249.  *Som  Dug- 
so  gen  for  Sol  svandt  og  Taaxen.Grundtv.FS. 
VI.512.  En  stor  Kalve-  eller  Svinesteg 
forsvandt  under  (gæsternes)  Tænder  som 
Dug  for  So\en.Schand.O.I.28.  HBegtr.DF. 
IV.279. 

2)  (poet.)  overf.,  i  forb.  m.  et  bestemmende 
ord,  som  betegnelse  for  legemsvædsker,  især 
blod,  sved,  taarer  olgn.  *Græsset,  hvor 
min  Jesus  laae,  |  Fik  en  blodig  Dugg  op- 
paa  I  Af  hans  Aarers  Purpur-Kilde.JKn^o. 
60  115.  han  forstod  mine  Øines  Dug  (o:  fug- 
tighed) og  det  Suk,  som  endnu  kun  svul- 
mede i  mit  Bryst.Ew.VlII.227.  *See,  Dø- 
dens Dugg  (o:  sved)  alt  paa  den  Svages 
Pande.Oehl.A.363.  *(jorden)  vilde  læskes,  ej 
med  Kildens  Vande  | . .  men  med  den  røde 
Dug  (a:  blod).Grundtv.PS.II.339.  Winth.II. 


1085 


»ng 


dnge 


1086 


48.  *Med  Glædens  klare  Dug  i  Øiet.smst. 
XL240. 

3)  blaaligt,  voksagtigt  overtræk  paa  visse 
planter  og  plantedele  (jf.  u.  dugge  samt 
Honning-,  Meldug  ofl.;  sml.  ogs.  Duft  2). 
D&R.  blommer,  som  den  blaa  dug  endnu 
sidder  paa  i 

II.  Dug,  en.  [du'q,  dagl.  du-l  dug.  Høysg. 
AG.138.  flt.  -e.  (æda.  duk,  oldn.  dukr;  vist 
laan  fra  mnt.  duk,  dok  (jf.  Seip.L.1.74); 
sml.  ty.  tuch) 

1)  om  vævet  tøj  i  alm.  I.i)  som  stofbe- 
tegnelse. Dug  . .  kaldes  ulden  klæde  (og) 
alt  det,  som  er  væveåt.Moth.D171.  Grov, 
fiin  Dug.  FSO.  jf. :  *En  Væver  sad  og  spandt 
sin  Tiug.0ehl.NG.225.  ChMourier.  Brød. 
(1821). 85.  nu  kun  i  ssgr.  som  Bram-,  Flag-, 
Gylden-,  Haar-,  Kammer-,  Nettel-,  Olmer-, 
Ravn-,  Sejl-,  Telt-,  Voksdug.  1.2)  (nu  sj.) 
om  et  stykke  vævet  tøj  i  alm.  ell.  brugt  uden 
for  de  ndf.  nævnte  hovedanvendelser.  Land- 
skabet paa  Malerens  I)\ig.JSneed.II.126. 
*Som  Kongens  Sværd  i  Geistlighedens 
Haand  |  Her  overskærer  denne  Dug.OeR 
AV. 61.  Et  Motorkøretøj  skal,  saa  længe 
det  benyttes  i  Henhold  til  foranstaaende 
Bestemmelse,  foran  paa  Køretøjet  paa 
iøjnefaldende  Maade  have  anbragt  en  hvid 
J)xig.LovNr.l49^ysl918.§2(jf  bet.  4:).  ||  et 
stykke  tøj  til  at  lægge  paa  ell.  binde  om  en 
legemsdel;  (sdjy.)  om  et  tørklæde  ell.  sjal 
(Feilb.);  i  rigsspr.  kun  i  ssgr.  som  Bryst-, 
Hals-,  Hoved-,  Svededug. 

2)  linnedklæde,  som  ved  maaltider  lægges 
paa  bordet;  borddug.  *Diur-Steeg  giør  min- 
dre Parade  (o:  tager  sig  mindre  flot  ud)  \ 
Paa  u-anselige  Duge  og  Fside.Wadsk.129. 
(Peter)  saae  Himmelen  aabnet,  og  Noget 
stige  ned  til  sig,  som  en  stor  linned  Dug 
(Chr.VI:  og  et  kar  fare  ned  til  sig,  som 
et  stort  linklæde^  bundet  ved  de  fire 
liiøTneT.ApG.10.11(jf.bet.l.2).  (sml:  *(dine 
sange)  Aabned  Dige  I  for  et  Rige,  |  ødselt 
som  St.  Peters  J)xxg.Éergstedt.Ill.49).  hun 
saae  lige  ind  i  Stuen,  hvor  Bordet  stod 
dækket  med  en  skinnende  hvid  Dug,  med 
flint  FoTcella.m.HCAnd.VI.3?.  Hvad  fattes 
Eder?  I  er  hvid  i  Eders  Ansigt  som  en 
'Dug.CBernh.V.334.  Det  andet  I&yderi  (o: 
til  maden)  er  en  snehvid  Dug,  en  proper 
Anretning.  Mangor. Kogebog.  (1888).ni.  der 
kom  . .  aldrig  Dug  paa  Bordet  til  Daglig- 
dags, men  kun  ved  særegne  Lejligheder. 
SjællBond.52.  brede  dug,  se  u.  IL  brede 
1.2.  II  (især  poet.)  i  forb.  m.  Disk  som  beteg- 
nelse for  maaltid  ell.  føde  i  alm.  *Vor  Disk 
og  Dug  er  alt  hereåt. Kingo. 45 9.  *Haren  . . 
finder  Disk  og  Dug  |  Og  Brudeseng  i  Skov. 
Winth.D.179.  Aarestr.35.  *Bonden,  som 
knap  for  Træl  de  (o:  tyskerne)  agte  |  maa 
brede  dem  Disk  og  T)vig.PlougJ.246.  Troels 
L.^V.178.  *Hvad  sanker  du  op  af  den  Ri- 
ges Rug,  I  fattige  Ane  Malén?  |  Finder  du 
noget  for  Disk  ogI>vig?Aakj.RS.19.  holde 
(søge.VSO.I.604)  dug  og  disk,  (jur.,  fw- 
celd.)  have  (egen)  hmh)ldning.  DL.1 — 2 — 4. 


de  Adelige  Gaarde,  og  hvor  Herremænd 

?aa  Landet  holdte  Dug  og  T)isk..Holb.DH. 
11.462.  BegUlsl747.§2.  Forwdn.^^  1^1816. 
§13.  jeg  vil  gjerne  være  Rigsdagsmand 
for  Distriktet,  og  saa  vil  jeg  bede  om  Din 
og  Dine  Arbejderes  Stemmer,  forsaavidt 
de  holde  Dug  og  Disk  og  have  bot  her  et 
Aa.T.Goldschm.VA56.  (sj.)  yde  underholdning; 
forsyne  med  kost:  (husbonden)  skal  antage 

10  Skytten  for  vis  aarlig  Løn,  og  holde  ham 
Dug  og  Disk  for,  eller  betale  ham  med 
Kostpenge  J)2y.5 — 10 — 50.  skilles  fra  dug 
og  disk  olgn.,  (foræld.)  om  ophør  af  det 
huslige  og  ægteskabelige  samliv  ml.  ægtefæl- 
ler (jf.  Kalk.  1.363  samt  bord  og  seng  u. 
I.  Bord  3.i;.  VSOI.604.649.  Sal.XVIL142. 
II  ogs.  om  alterdug;  (dial.)  i  udvidet  bet., 
om  det  antal  personer,  der  er  plads  til  om- 
kring alteret  (jf.  I.  Bord  6  slutn.):  CBeimer. 

20  NB.342. 

3)  ^  sejldug,  især  om  den  enkelte  væ- 
vede bredde.  Moth.D172.  SøLex.(1808).  Sej- 
let revnede  en  hel  Dug  ned  igennem. 
Drachm.SS.51.  de  vævre  Flammer  . .  slog 
saa  ind,  som  lange  Lyn,  i  Dugen,  der 
brændende  . .  krymped  sig  fra  hinanden. 
JPJac.II.64.   Sal.V.559. 

4)  (især poet.)  flagdug  (j/.  Bannerdugj. 
*Nei,  Dannebrogel  din  blodrøde  Dug  |  Og 

30  dit  sneehvide  Kors  skal  dække  Helten. 
Oehl.T.267.  Oversk.L19.  *Vaj  højt,  vaj  stolt 
og  frit,  vort  Flag  |  med  Dugen  hvid  og 
vøå.Ploug. 11.29.  Det  rugmeliske  Banner 
(rød  Dug  med  treogtyve  hvide  Stjerner . .) 
vajer.Wted.J9a.45.  ||  ^  om  den  enkelte  bredde; 
jf.:  Flaget  —  det  store  12  Dugs  .  .  var 
\Q\stBerLiisb.S.59.  Wolfh.MarO.394. 

5)  t  jægergarn,  lavet  af  groft  lærred. 
Samme   dag  blev  holdt  en  jagt  en  miil 

40  fra  Berlin,  og  inddreven  udj  Dugge  en 
goed  deel  stoer  vilAi.JJuel.W.  At  bespæn- 
de Skoven  med  Duge.FSO. 

Dug-billede,  et.  [1.1]  (fys.)  billede,  som 
man  faar  frem  ved  at  aande  paa  en  blank 
flade.  SaVYI.499.  -blaa,  adj.  [1,3]  Mug- 
blå  I>TViev.Børd.LL.115.  -brede,  v.  [1.1] 
(fagl.)  spredt  hør  i  et  tyndt  lag  paa  en  græs- 
mark, saaledes  at  dug,  regn,  sol  osv.  har  fri 
adgang  til  at  virke  paa  stænglerne.  MMUl- 

50  ler.  Den  da.  Husmoder.  (1868).  61.  Kvæmd. 
-draabe,  en.  [1.1]  de  utallige  Dugdraa- 
ber,  der  funklede  i  Blomsternes  Bægre. 
Rahb.Sandsig.442.  *Dugdraabens  Diamant  i 
Ned  af  Rosenbladet  randt.  Oehl.Oberon.33. 
Hauch.III.236.  Hrz.VI.77.  \\  i  sammenlig- 
ninger: to  deilige  Qvinder,  hinanden  saa 
liig  som  to  BugdTaabeT.HCAnd.VI.391  (jf. 
I.  Draabe  1.3j.  (hun  var  ikke)  Herre  over 
sine  Taarer,  der  faldt  som  Dugdraaber  paa 

60  BaTnet.Gylb.XIL87.  \\  (overf.)  om  taarer. 
Øinene  smilede  igjennem  de  Dugdraaber, 
som  endnu  hang  ved  dejn.CBernh.V.337. 
dnge,  V.  ['du'qa,  ogs.  'du'a]  -ede.  (ænyd. 
d.  s.,  oldn.  duka;  afl.  af  II.  Dug)  1)  (især 
poet.)  til  II.  Dug  2:  lægge  dug  paa  (bor- 
det); ogs.:  dække  bord.    I.i)  ^tlitz.Poes. 


1087 


Duj^fald 


dugge 


1088 


321.  (hun)  dugede  Aftensbordet.Jfoi6.JSv. 
399.  ^den  Viv,  som  duger  Bordet  |  med 
rene  Tankers  Snee.Bich.1.7.  saa  lejrer  vi 
os  alle  i  Fællig  her  i  Græsset,  lader  duge 
for  os  .  .  ved  et  Maaltid  og  et  Bæger. 
Brandes.F.196.  de  brede  Borde  dugedes 
for  stolte  Mænd  og  gode  Kvinder.5reitm. 
HH. 151.  Il  især  perf.  pari.  duget,  forsynet 
med  borddug.  *Lad  Støbet  gaae  lystig  om 
dugede  Bord.  Zetlitz. BS.  79.  hans  Gjæst 
(fandt)  altid  Bordet  duget  og  dækket  med 
aet  Bedste,  Huset  formaaede. FrÆ'awiw. 
Adel.IV.210.  I  Salen  var  der  hedt  af  Gas- 
kroner, blankt  af  Spejle,  dugede  Borde 
og  Service. Drachm.F. 1. 267.  EChristians. 
Hj.92.  1.2)  duge  bordet,  overf.:  skaffe 
føde.  Men  gavmilde  Jord,  I  Som  rigelig 
duger  sin  Dyrkeres  'Bovå.Zetlitz.B8.26. 
*Du  klare  Strøm  (o:  Karup  aa)  med  de 
svale  Bølger,  |  der  duger  Heden  saa  bredt 
et  BoTd.Aaki.FriFelt.(1905).22.  2)  ^  til 
n.  Dug  8:  duge  op,  beslaa  et  sejl  ved  at 
lægge  det  i  glatte  og  lige  lag.  Dug  Seilet 
godt  op  i  Bu.gen.SøLex.(1808).  Harboe. 
MarO.   IdrætsB.I.361.  jf.Moth.D172. 

I>li£-fald,  et.  [I.l]  (især  poet.)  nedfald 
af  dug;  ogs.  om  tiden,  i  hvilken  duggen  fal- 
der, ell.  om  duggen  selv.  Dug-fald  .  .  Kal- 
des aften  og  morgen  når  sol  ei  er  på 
himjnelen.Moth.D170.  Nu  har  de  igjen 
aget  Byg  ind  i  Dugfald,  som  jeg  dog  så 
strengt  har  ioThnden.Hjort.KritFol.38.  om 
Morgenen  var  der  Dug-Fald  trindt  om 
heiren.2 Mos.l6.13( Lindberg).  *Hvorfor  dør 
deres  Hjærte  og  Hjerne  |  saa  hastigt  som 
Dugfald  for  Sol.Stuck.S.oé.  (grankoglernes 
skod)  daled  mod  Jorden  —  tyst  som  J)ue- 
tald.Jørg.LT.95.  en  stille  Nat  med  stærkt 
I)ugtsdd.Frem.DN.587.  -falds -tid,  en. 
(poet.)  Recke.FJ.87.  Jørg.St.UO.  -frisk, 
adj.  [I.l]  *den  Tid,  hvor  din  Sjæl  ej  var 
tung,  I  hvor  Blomsten  var  dugfrisk  og 
Eva  var  ung.Drachm.GG.41.  den  dugfriske 
Morgen. JPJac.1.49.  O  -fold,  adj.  [I.l] 
{ænyd.  dugefuld)  Moth.D170.  *Biestene 
græsse  saa  rolig  i  dugfulde  Egn.Pram.(Ri- 
ber.II.4).  *den  kolde,  |  Duggfulde  Morgen- 
stund.0ehl.EA.217.  Sta/feldt.148.  *I  dug- 
fulde Lyngbusk  |  Han  kiølede  sin  Kind. 
Winth.HF.116.    CBernh.Vl.210. 

I.  dugge,  V.  ['duga,  1.  br.  idoga]  -ede.  vbs. 
-ning  (s.  d.).  (alda.  dugge  (Kalk.IV. 886), 
dogge,  oldn.  a9ggva;  afl.  af  I.  Dug,  jf. 
dygge)  1)  til  I.  Dug  1.  I.l)  CP  væde  med 
dug;  især  i  pass.:  blive  fugtig  af  dug. 
brilleglassene  duggedes,  da  han  kom  ind 
i  den  varme  stue  j  jf.  (billedl.):  *paa  din 
Vis  er  du  (o:  Kaalund)  med  i  hin  Kamp 
(o:  for  livet  og  lyset),  I  om  Tankerne  end 
dugges  af  Stridens  hede  Da.nyp.Schand.SD. 
.149.  part.  dugget,  fugtig  af  dug.  Moth. 
D170.  *Paa  duggede  Blade  |  Solstraalerne 
spi\le.Bagges.Danf.II.3  74.  *Morgen-Hanen 
atter  gol,  |  Slog  med  dnggetYinge.Grundtv. 
SS. IV. 363.  da  mødtes  vi . .  i  den  klamme 
Morgentaage  og  det  duggede  Græs.Kierk. 


III.181.  Det  store  Bassin  (laa)  blaagraat, 
temmelig  glansløst  som  dugget  Staals 
Schand.IF.4.  Recke.FJ.14.  Aakj.SV. 11.70. 
jf.  (billedl.):  *Imorges  . .  |  oplukkede  min 
Sjæl  sig  I  . .  dugget  af  søde  Drømme, J  som 
Blomsten  langsomt  åbner  sig  for  Gryet, 
Rør d.GD. 187.^  væde  sparsomt.  *herVand 
til  Støv  er  blevet  . .  |  Og  dugger  faldende 
de  glatte  Strandes  Br ed.Stockf.(SkVid.XIL 

10  29).  prægtige  Bladplanter,  som  hun  dug- 
gede ved  Hjælp  af  en  Blomstersprøjte. 
Høm.AA.211.  1.2)  falde  ned  som  dug. 
(en)  fin  Støvregn  duggede  ned  fra  Him- 
\enJPJac.I.115.  jf. :  (skyerne)  dugger  ned 
Tptia.(blomsteme).Brandes.lV.364.  \\især  upers. 
det  dugger,  der  falder  dug.  pladsregner 
det  ikke,  saa  kand  det  dugge. Eilsch.Phil 
Brev.365.  *aldrig  kysser  en  Mund  saa  sødt, 
I  som  naar  det  dugger  om  Høsten. Aakj. 

20  RS.29.  Det  dugger  meget  om  Nætterne 
—  ellers  blev  Jorden  vel  snart  til  Skorpe. 
JVJens.HF.56.  1.3)  overtrækkes  med  dug; 
vædes.  Ruden  duggede  af  hendes  Aande. 
Schand.IF.68.  Jeg  tog  en  blank  Kniv  . . 
og  holdt  den  hen  foran  den  unge  Dames 
Mund,  men  den  duggede  iVke.Drachm.KK. 
74.  sa.SH.107.  Da  Mørket  .  .  begyndte 
at  falde  paa,  slog  Himlen  ud  i  gult,  og 
Græsset  duggede.  JVJens.SS.128.  jf.  (poet.) : 

30  denne  Nakke  med  . .  dens  Skær  af  dug- 
gende Guld  under  det  dunkle  Haar.  JP 
Jac.II.95.  2)  O  overf,  til  I.  Dug  2:  væde 
ell.  fugte  med  taarer,  sved  olgn.  *den 
varme  Taare  rinder,  |  Og  dugger  tit  den 
Ven,  hun  aldrig  faaer  igien.PHFrim.SK. 
22.  PalM.II.284.  *Svedens  Perler  Kind  og 
Pande  dugged.smst.V.340.  det  var  ..  som 
duggedes  Menneskehedens  Øje  af  en  ny 
Længsel.TroelsL.XIII.89.     *Saavidt    som 

^  Hjerter  slaae  og  Øine  dngges.Recke.BB. 
103.  3)  (1.  br.)  til  I.  Dug  8  (jf.  blaadugget;.' 
Bærrene  (af  vinranken)  ere  .  .  stærkere 
eller  svagere  duggede  (voksklædte).jSaL 
XVIIL317. 

II.  dngge,  V.  (ogs.  skrevet  dukke.  Moth. 
D174.  Holb.Intr.I.106.—  dygefi,døg(g)c  ofl. 
se  u.  bet.  2  samt  MDL.  Feilh.I.221.  jf. 
Kort. 47).  -ede.  (ænyd.  dugge  sig  op,  op- 
dygge,   opduge  (Kalk.III.330);  fra  mnt. 

50  dogen,  upduken ;  sa.  ord  er  vist  egl.  II.  dy 
isig),Jf-  oedygge)  1)  f  i  forb.  dugge  op, 
overvinde  vanskelighederne  ved  noget;  gøre 
modstand  (mod);  klare  sig  (overfor); 
især  m. præp.  (i) m o d  ell.  med.  Moth.Dl 74. 
Af  dette  Slag  bekomme  de  Romere  .  . 
saa  stor  Estime,  at  ingen  Stæder  i  Italien 
turde  ducke  op  imod  dem  meere.IfoZ6.Jwfr. 
1.59.  sa.Kh.654.  Hvo  kan  vel  dugge  op 
med  saadanne  skielmske  Drenge.  yS O.  der 

60  Skibet  reves  bort  (af  nordostkulingen),  og 
ikke  kunde  dugge  op  mod  Vinden  (Chr. 
VI:  opholde  sig  mod  været;  1907:  holde 
op  imod  Vinden^,  gave  vi  det  over,  og 
dreve.ApG.27.15.  \\  (m.  tilknytning  til  IL 
dukke  4.2^  abs.:  begaa  sig;  klare  sig. 
Moth.Dl74.    Da  den  Skam  var  overgaaet 


1089 


Dng^grseis 


Dnkatfngl 


1090 


ham,  kunde  han  ikke  siden  dugge  op  imel- 
lem Folk.  F/SO.  2)  (nu  kun  dial.)  betvinge 
sig,  saa  at  man  undlader  at  gøre  noget. 
Han  kan  ikke  dugge  sin  Ondskab,  sine 
Skiehnstykker.  T/SC).  nu  kun  refl.:  bare 
sig;  dy  sig.  jeg  kand  knap  dugge  mig 
at  ieg  jo  falder  ham  i  hkret.MotJi.Dl73. 
Han  (o:  en  fange)  kunde  nu  saaledes 
haft  det  ganske  taalelig,  dersom  han  kun- 
de have  dygget  sig  inden  sine  Fire  Væg- 
ge. CPBothe.JohnNm'cross.(1756).280.  (jf. 
Priebst.Anmerkninger.(l?56).13).  At  dugge 
sig  for  Latter,  Graaå.VSO.  Nu  kan  han 
ikke  dugge  sig  længere.smst.  Han  tog  i 
Jørgines  Arm.  Men  hun  blev  vred  .  . 
„Kan  du  ikke  døje  digl"  sagde  hun  op- 
farende. JVJens.HF.126.  Feilb.I.221(u.  dy 

J^ug^-græs,  en.  [I.l]  S(  (1.  hr.)  navnpaa 

soldug,  Drosera  L.  Sal.XVI.345.  CP  -kold, 
adj.  [I.l]  JPJac.I.115.  det  var  .  .  som  tvæt- 
tede han  sin  Sjæl  hvid  i  Morgenens  dugg- 
kolde  iDsiah.Jørg.LT.148.  -maaler,  en. 
[I.l]  (metcorol.)  apparat,  hvormed  den  i  løbet 
af  en  nat  faldne  dugmængde  bestemmes;  dro- 
someter.     MøllH.I.491.     Aller.1.939.    -ma- 

«:er,  en.  [II.  1]  {efter  ty.  tuchmacher)  0 
lædevæver.  Forordn.^^hl775.  Hallager.91. 
Lov^yiil857.§18.  Rist.ER.47.  ||  hertil  Dug- 
mageri  (VSO.  VæverB.94),  Dugmager-lav, 
-mester,  -svend  ofi. 

Dngning,  en.  (1.  br.)  vbs.  til  I.  dugge 
1:  dugfald;  dannelse  af  (fugtighed  ved) 
dug.  der  .  .  samler  sig  Fugtighed  ved 
Dugning  paa  Metallets  Underside.  Gnudtzm. 
Husb.206.  II  (dial.)  om  den  tid,  da  duggen 
falder,  ell.  om  en  kort  og  svag  regn,  der 
kun  fugter  jorden.    MDL. 

Dng-orm,  en.  [I.l]  1)  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
ty.  tauwurm  i  sa.  bet;  nu  næppe  6r.)  st. 
hansorm.  VSO.  2)  {jf.  sv.  daggmask,  regn- 
orm; kun  dial.)  laadden  insektlarve.  Feilb. 
I.216.IV.112.  -perle,  en.  [I]  (især  poet.) 
*de  grønne  Straae  |  Med  Duggperlerne 
^aa.Oehl.SH.4.  ||  om  taarer.  *0g  hendes 
Øie  fyldtes  |  Med  en  Dugperle  fiin.Winth. 
HF. 201.  -pil,  en.  [1.3]  Sf  navn  paa  en 
blaadugget  pileart,  Salix  daphnoides  Vill. 
Rostr.Flora.I.104.  \\  ogs.  om  Salix  acutifolia 
Willd.  CGalschiøt.  Dyrkning  afHandelsplan- 
ter ogRodfnigter.(1879).219.  -punkt,  et. 
[1.1].  (fys.)  temperatur,  ved  hvilken  luftens 
vanddampe  netop  begynder  at  fortætte  sig 
(jf.  Bedugningspunkt).  Dampe  kaldes  Luft- 
arter, naar  deres  Dugpunkt  ligger  under 
O".  Ørst.  ChemPhys.  12.  Christians.  Fys.  590. 
-regn,  en.  [I.l]  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
fin,  støvagtig  regn.  Moth.D170.  VSO.  -rod, 
en.  [I.l]  (nu  næppe  br.)  siderod.  Fleischer. 
S.9.  VSO.  Kjendetegnene  paa  en  haabe- 
fuld  Plante  ere:  fuldstændig  Rod,  saavel 
Dugrødder,  som  Fæ\erod.SHoff.Trædyrk- 
mng.(1836).21.  D&H.  -rode,  v.  [I.l]  (fagl.) 
røde  (hør  og  hamp)  ved  dugbredning.  Wit- 
kens.Tr.lOO.  OpfB.^VIL444.  Feilb.  -slaa- 
et,  part.  adj.  [I]  (poet.  -slagen j.  vaad  af 


20 


30 


dug.  *Hagelen  pidsker  paa  dugslaa'de 
B,\ider.Blich.D.II.251.  denne  Luft,  der  er 
kold  af  Dugg  og  dufter  af  duggslaaet  Yey 
støv.Jørg.F.146.  AndNx.PE.1.228.  (soU 
straalerne)  brøde  gjennem  de  dugslagne 
Vinduer  ind  i  Grosserer  Grams  Havestue. 
Bergs.PP.403.  *Oxerne  drejer  de  dugg- 
slagne  llQrn.Aakj.RS.27.  \\  [1.3]  fløjelsbløde 
Ferskener  og  dugslagne  J)rvLeT.UdeogHjem- 
io  me.^/ul879.59.sp.2.  -sprænge,  v.  [I.l] 
(især  poet.)  bestænke  med  dug.  *( Flora)  dug- 
sprænger  Krsindsen.0ehl.XVIlI.224.  ||  især 
i  per f.  part.  *Elverpigen . .  svæver  paa  dug- 
sprængt  Tme.Heib.Poet.IX.485.  Schand. 
TF.I.199.  de  dugsprængte  Blade  glinsede 
i  Soliyset.AndNx.M.57.  -STend,  en.  [II.2] 
{æda.  dukæsven;  /bræW.)  tjener,  som  varter 
op  ved  bordet;  taffeldækker.  VSO.  HFEw. 
SK.I.122. 

Dngt,  en.  [dogd]  (ogs.  Dukt.  VareL.^ 
183).  fit.  -er.  {fra  mnt.  ducht,  jf.  ty.  docht; 
egl.  sa.  ord  som  Tot;  reb.)  en  af  flere  garn  sam- 
menspundet bestanddel  af  et  tov.  SøLex. 
(1808).  3  å  4  sammensnoede  Dugter  danne 
en  T:vosse.Harboe.MarO.   Sal.XIV.942. 

GI  Dng-taare,  en.  [LI]  (poet.)  d. 
s.  s.  -draabe.  Hrz.D.I.137.  Schand. BS. 482. 
G)  -Taad,  adj.\l]Holb.Metam.62.  Goldschm. 
11.368.  det  dugvaade  Græs.Drachm.UB.19. 
Il  vaad  af  taarer.  *Paa  alle  den  svundne  | 
Herligheds  Rester  |  et  dugvaadt  Blik  han  j 
ved  Afskeden  iæster.sa.VD.243.  O  -væde, 
en.  *Dugvæden  laa  |  over  Vejkantens  Straa. 
Drachm.UD.262.    JVJens.EE.146. 

Dnit,  en.  se  Døjt. 

Dnk,  et.  [do^;,  du^-]  (sj.)  vbs.  til  IL  dukke, 
give  et  duk,  tvinge  (ens  hoved  olgn.)  ned- 
ad; dukke  (II.l).  han  bøjede  sig  for  at 
en  mægtig  Haand  .  .  kunde  give  hans 
40  Nakke  et  Duk  endnn.  Skjoldb.G.2. 

Dnk-and,  en.  se  Dykand. 

Dnkat,  en.  [du'ka-'d]  fit.  -er.  {ænyd.  d.s.; 
fra  ænht.  ducat,  mlat.  ducatus;  opr.  bet: 
hertugdømme  (besl.  m.  Doge,  I.  Duks);  den 
nuværende  bet  skyldes  vist,  at  indskriften 
paa  de  ældste  mønter  af  denne  art  sluttede 
med  ordet  ducatus  ||  foræld,  ell.  om  udenl. 
forhold)  navn  paa  en  guldmønt  af  meget 
fint  guld,  der  i  Danmark  møntedes  indtil  1827 
50  og  opr.  havde  2  rigsdalers  værdi.  Jeg  beder 
ydmygst  at  han  ikke  vil  forsmaae  et  par 
Ducater.ÆfoZfe. i2p&.J.5.  KomGrønneg.1,271. 
•Regne-Penge  og  Ducater  (er  ej)  et.Wadsk. 
100.  Kiøbenhavns  Penge -Cours  .  .  HolL 
Ducater,  16  Mk.Adr.^hl762.sp.ll.  *Jeg  dig 
sender  her  en  Mark,  |  I  det  Haab,  at  Him- 
melen I  Mig  giver  en  Ducat  igien.Wess.262. 
Kroner,  Dukater  og  andre  Møntsorter  af 
den  Slags,  som  gamle  Koner  kalde  hele 
60  Fenge.PMøll.1.298.  SaUVI.502.  \\  i  sam- 
menligning: *I  den  tavse  Nat,  |  Som  en 
stor  Dukat,  |  Maanen  stænker  Guld  paa 
alle  Grene.PMøll.1.34.  jf.:  Solen  dryssed 
sine  blanke  Dukater  gennem  Løvet  ned 
paa  Gangene.Nathans.S.50.  Dnkat-fngl, 
en.  (zool.)  en  sommerfugl  af  rødgylden  farve, 


III.     nentrykt  "/s  1921 


1091 


Dnkatgnld 


dnkke 


1092 


Chrysophanus  virgaureæ  L.  FrHeidcSom- 
merfugle-Atlas.(1913).5.  -guld,  et.  (f  Da- 
kate-.  Holb.Pants.II.3).  (ænyd.  dukateguld; 
fagl.)  guld  af  stor  finhed  (som  til  dukater). 
Hauch.III.94.  (mønterne)  havde  været  af 
det  fineste  D\jkatgvilå.KLars.MK.28.  Vare 
L?2!)0. 

I.  Dukke,  en.  ['dogs]  U  læses  som  u 
(i)  Dukke.  Høysg.Anh.22.  (ogs.,  nu  kun 
dtal.  ell.  fagl.,  se  u.  bet.  3 — 5:  Dok(ke)  (sj. 
skrevet  D  o  g  g  e :  MøllK.1.26 ;  f  Dok,  et.  Moth. 
D86.  se  bet.  S),  ['dcoga,  åmg]).  flt.  -r.  (ænyd. 
dukke,  dokke,  fsv.  dokka,  dukka,  oldn.  dok- 
ka,  mnt.  docke  (ty.  docke  fra  nt.),  Jwll.  dok, 
halmbundt;  oprindelse  uvis) 

1)  menneskelignende  figur; især: lege- 
tøj, forestillende  et  menneske,  hyppigst  et  barn. 
*Hver  Alder  leger  med  sin  egen  Dukke. 
Oehl.A.233.  Stor  Lyst  kunde  jeg  havt  til 
at  sende  lille  Meta  en  Geburtsdags-Pre- 
sent  med  det  Samme,  (fx.)  en  engelsk 
Dnlske.Ch-undtv.E.SO.  han  rokkede  med 
Hovedet  som  en  chinesisk  Dukke.Zn^'.LB. 
11.110.  Man  havde  .  .  udklædt  en  stor 
Dukke  med  Vinger  og  gjennemsigtigt  Ge- 
vant,  som  (et)  'EnglehB.rn.Gylb.Novel.II.dQ. 
*Jeg  (o:  Dyveke)  sidder  og  Øjnene  lukker,  | 
Med  Hænderne  lagt  under  Knæ:  |  Da  læn- 
ges jeg  efter  de  Dukker,  |  Jeg  havde,  som 
mie,  af  Tr æ.Drachm.IV.31.  jf:  Vil  du^o; 
et  barn)  have  een  Sukkerducke  eller  saa- 
dan  Slickerie? JBPaulli.JM.79.  i  appos.  til 
et  propr.:  dukke  Lise  osv.  ||  kartesiansk 
dukke,  se  kartesiansk.  ||  marionetfigur. 
Moth.D173.  Dukken  var  som  et  levende 
Menneske,  paa  det  nær  at  den  ikke  kunde 
iB{e.HCAnd.V.66.  Sal.XII.394.  jf:  endog 
et  udmærket  Individ  bliver  i  enkelte  Øie- 
blikke  for  Ironikeren  som  en  Dukke,  han 
har  en  Snor  \.Kierk.XIII.325.  ||  (I  br.)  d.s.s. 
Led(d)edukke.  Bergs.PP.245.  D&H.  \\  brugt 
nedsæt,  om  et  billedhuggerarbejde.  *Dukker 
I  Skabte  af  en  Billedhugger. Grundfv.SS. 
IV.106. 

2)  om  mennesker.  2.1)  (nu  næppe  br.) 
lille  barn  (vel  især  om  smaapiger).  *de 
trende  mindste  Dukker,  |  Hvis  Graad  mand 
stille  kand  med  Leege-Tøj  og  Sukker. 
JFriis.l3.  VSO.  2.2)  pyntet  dame  (ell. 
pige);  nu  kun  foragt:  pyntesyg,  tom  og  for- 
fæyigelig  kvinde;  pyntedukke.  *hine  lukte 
Vogne  I  Med  stadselige  Dukker  (o:  for- 
nemme damer)  i,  |  Som  rulder  hvert  et  Huus 
iovh\e.Wadsk.35.  smst.112.  *Adelsdamen, 
svøbt  i  Sølv  og  Zobel,  |  En  aandløs  Duk- 
ke, fornemt  overseer  Dig.HCAnd.X.391. 
PalM.1.61.  vor  fjollede  Herremand  (kørte 
om)  med  en  Sangerinde  eller  saadan  en 
Dukke  ved  Siden  af  sig.Schand.TF.I.141. 
Laura  gik  med  sin  nye  Kjole  ind  til  sig 
selv  . .  og  græd  krænket  og  forbitret,  som 
den  forsmaaede  Dukke  hun  var.Nans.LL. 
31.  jf.  (uden  nedsæt,  bet.;  sj.):  *  Vær  lystig 
i  Herren,  hans  Due  og  Dukke,  |  Med  dine 
Brude-Klæders  FTagt.Brors.227.  \\  min 
dukke,  (nu  næppe  br.)  brugt  som  venlig. 


kælende  tiltale  til  en  ung  kvinde,  „kand  I 
ikke  dog  sagte  for  min  skyld  sige,  at  (jor- 
den) er  flack."  —  „Jeg  kand  ikke  min 
Dukke." JZo/6.£r.IJI.6.  sa.UHH.1.2.  Heib. 
Poet.1.47.  Oversk.1.68.  2.3)  (1.  br.)  person, 
der  ikke  har  nogen  fast  vilje,  men  lader  sig 
behandle  (som  et  legetøj)  efter  en  andens  lu- 
ner ell.  ønske,  jeg  skal  vise  dem,  hvad  det 
er  for  en  Dukke  og  for  en  Straamand, 
10  under  hvis  Haand  de  skjælve.fl^awc/i.F/I. 
254.  (han)  havde  været  en  Dukke  i  sin 
hjerteløseDattersHænder.fli^i;M;.F^.JJ.8a 

3)  mindre  knippe  ell.  bundt  af  halm, 
hør,  garn  olgn.  3.1)  (haandarb.)  afpasset 
bundt  af  (finere)  garn,  silketraad  olgn.  Éøysg. 
S.181.  han  søgte  en  enkelt  Dukke  Silke 
ud,  som  var  en  Kjende  mørkere  end  alle 
deandre.SvGrundtv.FÆ.II.ll.  Og  du  skulde 
gaa  Ærinde  for  Mor  . .  du  er  en  net  Pige, 

20  kan  ikke  engang  købe  to  Dukker  Traad. 
AndNx.PE.n.l88.  f  Dok:  Moth.D86.  || 
(fagl.)  bundt  af  børster,  som  indsættes  i  hvert 
hul  i  børstetræet.  Haandgern.532.  3.2)  (især 
dial.)  mindre  knippe  af  halm,  tang  olgn. 
Begtr.Sjæll.II.13.  I  det  sydlige  Fyn  (kal- 
der man  de)  udtagne  Smaabundter  (af 
langhalm)  Dukker  eller  J)oggeT.MøllH.l. 
260.  Feilb.  Kværnd.  SjællBond.24.  fDok 
.  .  Kaldes  den  halm,   som   buses  under 

30  méntørven  (o:  stoppes  under  mønningstør- 
ven)  på  hønåeT\mse.Moth.D86. 

4)  (fagl.)  kort,  lodret  stolpe  ell.  søjle. 
II  lille  søjle  ell.  tremme  i  et  rækværk  olgn. 
VSO.  MO.  ForklTømrere.79.  \\  (bygn.;  især 
dial.)  dværgstolpe  i  bindingsværk.  LandbO. 
1.612.  Dokke  ell.  Dukke.  MD L. 6 7 9( fynsk). 
Feilb.  (jf.  Dukkevægj.  ||  tværstykke  paa 
traadhegn,  som  Jiænger  paa  traaden  uden  at 
være  nedrammet  i  jorden.   Dokker. Sal.VIII. 

40  666. 

5)  0  støttende  opstander  paa  en  ma- 
skine; især  om  opstanderne  paa  en  dreje- 
bænk (jf.  Brilledok(ke)).  Dok:  Hannover. 
Tekn.220.  VareL.H79.  Dokke:  Moth.D123. 
VareL.*179.  nu  sjældnere  Dukke:  Guts 
Muths.(1802).8.  Wagn.Tekn.222.  ||  (dial.) 
bl.  a.  om  de  opstandere  paa  en  rok,  hvori 
tenen  sidder.    Feilb. 

6)  (fisk.;  sjæll.)  flydende  fiskeredskab 
50  af  flæg  ell.  siv,  hvis  form  minder  noget 

om  en    legetøjsdukke.     Fedders.FF.115. 
Ferskvandsfiskeribladet.1919.46. 

II.  dukke,  v.  ['doga;  ogs.  'dugaJU  læ- 
ses som  u  (i)  åxikke. Høysg.Anh.22.  -ede. 
vbs.  (1.  br.)  -ning,  jf.  Duk,  Dukkert,  (ænyd. 
d.  s.;  fra  nt.  dukken,  afl.  af  (m)nt.  duken 
(hvorfra  ænyd.  duge,  sv.  dukaj,  ty.  tauchen, 
eng.  duck ;  jf.  duknakket,  -rygget,  dukse  (?) 
samt  dykke  ||  maaske  besl.  m.  duve) 
60  1)  (trans.)  føre  (noget)  nedad.  1.1)  især 
i  udtr.  dukke  hovedet,  sænke  ell.  bøje 
hovedet;  sidde  (osv.)  sammenkrøben,  (oftest 
som  udtryk  for  forsagthed,  underkuetJied  olgn. ; 
jf.  bet.  i.s).  *hver  en  Jomfru  dukked  ræd  j 
End  dybere  sit  Hoved  neå.Bødt.183.  Bog- 
holder S.  dukkede  altid  Hovedet  ned  mel- 


1093 


dukke 


dukke 


1094 


lem  Sku\åTene.Bang.S.48.  (billedl:)  »Duk 
dit  Hoved  dybt,  og  græd,  o  PiillOei^Z.-L.J. 
232.  jf.  bet.  1.8:  Hvor  dybt  de  end  dukke- 
des ai  Stormen,  gled  denne  dog  væsent- 
ligt over  deres  Hoveder;  deres  Tro  paa 
den  usynlige  Gud  bevaredes-TroefeL-JCiJJ. 
63.  II  perf.  part.  dukket  brugt  som  adj; 
(især  m.  h.  t.  en  persons  legemsstilling,  hold- 
ning ;  jf.  duknakket,  -rygget j :nedadb øj e t. 
sammenkrøben;  ludende  (navnlig  p.  gr. 
af  forsagthed,  underkuethed  olgn.).  Thomas 
rejste  sig  op  og  nærmede  sig  Døren  med 
dukket  ^3^!±Q.Schand.TF.I.234.  en  høj, 
mager  General,  noget  dukket  i  Holdnin- 
gen.KLars.Ci.136.  Løgnagtigheden  sneg 
sig  rundt  sammen  med  en  dukket,  vrik- 
kende Kvindeskikkelse,  Sledskeriet-Brewm. 
EH.71.  jf.:  et  tungt,  skræmmende  Skrald 
væltede  hen  over  den  sovende  Landsbys 


ned  under  vandfladen  (og  svømme  under 
vand);  dykke.  *Lystig  han  vugger  sig,  | 
dristig  han  dukker  sig,  |  skyder  tilbunds 
som  en  flygtende  Sæ\.Rich.I.42.  *De  hvide 
Svaner,  |  de  kløver  Vandet . .  |  og  de  kan 
dukke  I  sig  efter  Føde.AWHolm.FB.13. 
(billedl.:)  *vi  ned  os  dukke  vil  . .  |  i  Væl- 
det der  (o:  punchebollen ).H.ostr.VV. 80. 
3)  (intr.)  bevæge  sig  nedad;  dukke  sig. 
10  3.1)  d.  s.  s.  dukke  (sig)  2.i.  *De  Heldte  har 
Hiertet  i  Bryst  og  i  Barm,  |  For  Kugler 
og  Ilden  ey  åQ)^e.Sort.HS.Dlv.  (han) 
dukkede,  og  smeed  sig  af  Hesten,  saa 
Spydet  fløi  over  h2im.Grrundtv.Saxo.III.128. 
*(hjortene)  dukkede  mod  Jorden,  |  De  knei- 
ste  saa  ig]en.Winth.HF.195.  Drengen  duk- 
kede ned  til  Jorden  med  et  Skrig.HCAnd. 
¥.226.  nu  i  alm.  om  (varig)  holdning:  han 
var  bleg,  ranglet,  (havde)  Tilbøjelighed  til 


dukkede  Straatage.4a/y.75.5i.  1.2)  sænke  20  at  dukke  forover. Drac/im.Fi). 85.   sa.DM. 


ned  under  vandfladen.  Naar  Drengene 
ere  komne  i  Vandet,  bør  de  . .  dukke  Ho- 
vedet og  hele  Legemet  unåer.Qymn.(1828). 
45.  Kroppen  kastede  han  ud  i  Søen  til 
Fiskene,  men  Hovedet  (o:  det  afhuggede) 
dukkede  han  kun  ned  i  YanåetHCAnd. 
V.79.  Uden  at  betænke  mig,  dukkede 
jeg  min  Hat  ned  i  Vandet  og  ilede  hen 
til  ham  (o :  en  besvimet)  for  at  overstænke 


99.  i  udtr.  at  dukke  med  hovedet: 
VSO.  han  brugte  Glarøine  og  dukkede 
vel  meget  med  Hovedet.I»5'.I«£.I.i 08.  S&B. 
(jf.  bet.  3.2:)  'Forstavnen  dukker  for  Bøl- 
gernes Kast.  Stub. Arier.40.  ||  ^  om  for- 
vægtig kanon :  ved  a/fyringen  falde  med  for- 
stykket ned  mod  brystrigelen.  MilTekn0.60. 
3.2)  d.  s.  s.  dukke  (sig)  2.2.  de  fleeste  Spil 
og  Leeg  blant  Ungdommen  ere  Holland- 


hans Pande.Ba^5'er.J.^78.   PalM.VIII.17 9.  30  ske,  som   at  svemme,   og  dukke  under 


1.3)  C<  MO.;  især  talespr.)  overf.:  ved  en 
rammende  bemærkning,  vel  afpasset  optræ- 
den, passende  behandling  olgn.  gøre  ende  paa 
en  persons  overlegne  føUlse  ell.  stilling,  over- 
mod, vigtighed  osv.;  give  en  dukkert  (2.i); 
„dyppe".  Hverken  hans  Forældre  eller 
Skolelæreren  kunde  tilsidst  magte  ham. 
Først  Præsten  fik  ham  dukket.  Han  lod 
ham  „gaa  om"  til  Konfirmationen.Ponf. 
DB.II.10.    man  ser  surest  til  dem,  som  40  Blink,  |  før  den  dukker  ned  bag  gullig 


Yandet.Holb.Berg.91.  *Hrymfaxe,  den  sor- 
te, I  Puster,  og  dukker,  |  Og  i  Havet  sig 
hegraveT.Oehl.L.1.23.  Maaden  hvorpaa  Dy- 
ret (0:  en  hval)  å\ikker.StBille.Gat.III.89. 
*Just  saadan  dukker  snelt  en  And  mod 
Grunden,  |  Naar  den  seer  Falken  ned  imod 
sig  sætte. CKMolb.  Dante. 1.138.  manden 
sprang  ud  og  dukkede  ned  efter  det  druk- 
nende  barn    i   jf:  *Solens   sidste  lan^e 


L 


har  det  godt  . .  dukker  dem,  der  knejser. 
VVed.BB.295.   (digtet)  indbragte  mig  me- 

fen  Ros  fra  Anstaltens  ellers  kloge  og 
undskabsrige  Præst.  Men  Dagen  efter 
blev  jeg  atter  ånkket.Nans.(PoU^/tl917.10). 
Nye  Konkurrenter  var  kommen  op.  De 
skulde  dukkes.Bergstedt.A.206. 

2)  refl.  2.1)  bøje  hovedet  ell.  kroppen 
ned;  gøre  sig  krum  og  lille  (for  at  skjule 
mg  olgn.);  krybe  sammen,  (især  som  udtr.  50  hvide 
for  forsagthed  olgn).  *Duk  dig  da!  at  ikke 
Grenen  |  River  Krandsen  af  dit  Haar.PalM. 
Dryad.51.  *0g  paa  den  bløde  Vugge  (0: 
en  rede)  \  den  lille  Moder  (0:  fuglemoder), 
skjær  og  fin,  |  han  sér  sig  angst  at  dukke. 
Kaalund.280.  Saa  dukkede  hun  sig  sam- 
men, krøb  næsten  ud  af  Stuen.Scfeand.FF. 
151.  de  lure,  som  Fuglefængere  dukke 
(Chr.VI:  stillej  sig. Jer. 5.26.    Hansine  .  . 


Bvmk.Aakj.VVF.138.    hvem   tør   dukke 
under  (0:  ned  i  vandet)?  \  Moth.D174. 

4)  om  (pludselig)  bevægelse,  i  reglen 
opad  ell.  fremad;  ofte  om  bevægelse,  hvor- 
ved noget  kommer  til  syne  ell.  (sjældnere) 
forsvinder,  (i  forb.  m.  adv.,  især  op  ell.  fremy. 
4.1)  (1.  br.)  trans.:  (pludselig)  løfte  (hovedet) 
i  vejret.  *0g  da  de  under  Kirken  kom,  jDa 
dukker  han  op  sin  Faxxåe.PMøll.I.20.  *Den 
Due  frem  sit  Hoved  dukker  (af 
dueslagets  dør).PalM.IV.258.  (overf.:)  én 
Tanke  dukkede  bestandig  frygtsomt  Ho- 
vedet op  af  det  Kaos,  der  strømmede 
^jennem  hendes  iioveå.Schand.F.193.  4.2) 
tntr.:  løfte  sig  i  vejret  (og  komme  tu 
syne).  ||  dukke  op.  *som  smaa  Drenge, 
der  paa  Vandet  føre  Kriig  . .  |  Man  seer 
dem  skiule  sig,  man  seer  dem  ducke  op. 
Eolb.Paars.30.    (skorstensfejeren)    dukkede 


dukkede   sig  ned  i  sit  Sytøj.PoniFL.74.  60  op  af  Skorstenspiben.BKcA.JF.i6J.,//"..Idet 


(overf.:)  *Lyngen  er  frygtsom,  dukker  sig 
og  kryber  |  Kuldskær  i  Ly  under  Mare- 
halmens Tne.Dravhm.DM.47.  sa.M.17.  2.2) 
(1.  br.;  jf.  bet.  I.2  og  B.i)  sænke  ell.  pludse- 
lig stikke  hovedet  under  vand  fladeti  (især 
ved  badning);  sænke  sig  (kaste  sin  krop) 


samme  dukkede  en  Dreng  op  over  Strø- 
bakkens Kam,  kommende  den  Vej  fra 
Faarehuset.  Jafe-Knw.  GP.77.  (billedl. :)  *(lysets 
børn)  af  Daaben  sjæleglade  |  Dukker  op 
til  evigt  Uv.Grundtv.SS.ni.342.  ||  dukke 
frem.   idet  han  pludselig  dukkede  frem. 


69* 


1095 


dukke 


Oukkert 


1096 


men  ligesaa  hurtig  skjulte  sig  under  Van- 
det paa  ny.Hauch.IIl.380.  *Sorten  Snog 
og  røden  Drage  |  Dukked  frem  af  Dybets 
Skiød.sa.SI).II.307.  ||  uden  forestilling  om 
opadgaaende  bevægelse:  bevæge  sig  iid  af  no- 
get, der  hidtil  har  skjult  vedkommende  (ting 
ell.  person);  (pludselig)  komme  til  syne. 
Karl  dukkede  frem  mellem  de  Rejsende, 
med  Stokken  under  Armen. Bang. L. 293. 
(sj.:)  naar  hun  et  Stykke  borte  dukkede 
ham  i  Møde  i  Trængslen  paa  Fortovet, 
hilste  han  glad  det  kendte  lysebrune  Slør 
og  lille  blonde  B.oved.Esm.1.27.  (overf.:) 
Ved  denne  Anmodning  dukkede  hele  min 
Interesse  for  den  mimiske  Kunst  op  med 
fornyet  Styriie.FruHeib.EtLiv.I.319.  nogle 
Mennesker,  der  nu  én  for  én  langsomt 
dukkede  op  for  hans  Minde  med  irrite- 
rende Tydelighed.Sc;iawd.Ti^JJ.5^9.  efter 
mange  aars  fraværelse  dukkede  han  plud- 
seligt op  i  sin  fødeby  |  ||  (1.  br.)  om  bevæ- 
gelse ind  i  noget  tilhyllende,  skjulende:  for- 
svinde (ind  i  noget),  en  Fodsti,  der  .  . 
førte  henover  den  fjedrende  Enggrund 
for  tilsidst  at  dukke  ind  i  Skov  en.  G jel.T. 
263.  II  (sj.)  om  hvad  der  uden  bevægelse  ell. 
forandring  kommer  til  syne  ell.  stikker  frem 
af  noget  tilhyllende,  skjulende.  Peter  rørte 
sig  ikke.  Det  brede  Ansigt  dukkede  frem 
af  Pelsens  skidne  Uld,  saa  ubevægeligt, 
som  var  det  dødt.Bang.DuF.78.  (han  laa) 
med  Hovedet  ned  under  alle  Spaaner,  saa 
der  dukkede  ikke  andet  op  end  den  puk- 
lede Ryg.swtsf.7Jf. 

III.  dukke,  v.[idoga]fo^s.  dokke  ['doogap, 
-ede.  til  I.  Dukke.  1)  (l.br.)  binde  ell.  sno 
garn  (olgn.)  i  dukker  (3.i).  Moth.D86.  At 
dukke  Silke.MO.  S&B.  Den  unge  Madam 
spandt  Hørgarnstraad  . .  og  jeg  vandt  den 
paa  en  Vinde  og  dokkede  den  op,  for 
saaledes  at  sælge  den  til  Lysthavende. 
Fersonalhist.  Tidsskr.  3R.VI.  (1897).225.  2) 
{jf.  SV.  docka,  nt.  docken,  tætte  tegltag  m. 
halmviske;  dial.)  danne  halmgavle  af 
dukker  (8.2).  SjællBond.23. 

IV.  dukke,  v.  se  II.  dugge. 
I>nkke-  i  ssgr.  afl.  Dukke,  især  bet.  i; 

ofte  om  hvad  der  er  smaat,  barnagtigt 
ell.  overdreven  sirligt,  fx.:  sikke  hvide 
Arme  og  smaa  bitte  Hænder,  bløde  som 
Fløil,  —  sikke  Bnkkefødder. Etlar.SB.80. 
*Hun  har  de  yndigste  |  Dukkehænder.AKe- 
cke.65.  de  bitte  smaa  Sandstenssøjler  i  Vin- 
duesfagenes  Midte  . .  saa  lidt  dukkeagtige 
iid.Schand.VV.166.  Til  højre  laa  Byggefor- 
eningens smaa,  pæne  Huse  .  .  med  de 
grønne  Dukkehaver  og  Stakitter  foran.  JF 
Jens.D.101.  -ansifft,  et.  ansigt  paa  en 
dukke.  MO.  \\  om  et  lille,  regelmæssigt,  men 
udtryksløst  ansigt.  Drachm.F.1.268.  -barn, 
et.  dukke,  som  forestiller  et  barn.  *dengang  | 
Du  laa  med  Dukkebarnet  ved  mit  Bryst. 
Oehl.(1844).YI.158.  Mens  han  var  hjemme, 
legede  vi  ældre  Søstre  med  ham  som  med 
et  J)wkkeh2iTn.8chand.F.534.  Legeb.II.116. 
il  d.  s.  s.  I.  Dukke  2.i.  *Akl  hvem  der  dog 


ej  ed  sligt  buttet  j  et  Dukkebarn.  JSTaakwd, 
13.  II  d.  s.  s.  I.  Dukke  2.2.  hun  var  saa  hvid 
og  rød,  ret  en  Dejligheds  Dukkebarn  var 
hnn.JPJac.1.228.  *hvad  han  vel  kunde 
finde  |  hos  et  saa  sippet  Dukkebarn  som 
hende.Drachm.DJ.II.383.  ||  (jf  I.  Dukke 
2.3)  skrøbelig  ell.  ømskindet  person.  Prygl 
vankede  der  ikke  (i  soldatertjenesten )  nogen 
af,  som  var  værd  at  gøre   Ophævelser 

10  over;  de  var  godt  tossede,  de,  som  kla- 
gede; saadan  noen  Dukkebørn  IJSTLars.JT 
PE.129.  -dreng:,  en.  dukke,  der  forestil- 
ler en  dreng.  D&H.  \\  dreng  ell.  yngling  med 
alt  for  regelmæssige  træk.  *alle  Damerne 
sidder  i  Kreds  |  med  porcellainsblanke 
Ben  I  og  ser  mod  den  dejlige  Dukkedreng 
(o:  hjerterknægt  paa  en  maskerade):  \  — 
Sikken  en  sød  lille  en. HSeedorf.  Vinløv  og 
Yedbend.(1916).23.   -hjem,  et.  lille,  sirligt 

20  hjem.  Bang.L.316.  „De  faar  det  godt  her," 
sagde  hun  med  et  Blik  ud  i  Stuen  .  . 
„det  er  et  rent  Dukkehjem  . .  Alting  kom- 
plet og  komfortabelt.''/i:Lars.S'^.75.  ||  efter 
Henrik  Ibsens  drama  ,,Et  dukkehjem"  (1879) 
om  et  tilsyneladende  lykkeligt  (idyllisk)  hjem., 
hvor  der  ikke  er  noget  virkelig  personligt 
samliv  ml.  ægtefællerne,  de  rette  Venus- 
huler er  de  Dukkehjem,  hvori  Mændene 
hovtskøvies.VilhAnd.HP.94.  -hus,  et.  lege- 

30  tøj,  som  bestaar  af  en  lille  efterligning  af  et 
hus  (til  dukker),  udstyret  med  smaa  møbler 
osv.  (jf.  -stue  ).^  LThura.(MO.).  HGAnd.IIL 
27.  -komedie,  en.  forestilling  paa  et  duk- 
keteater, der  var  en  Mand,  som  gjorde 
Dukke-Komedie;  han  havde  just  stillet  sit 
mie  Theater  op.ECAnd.V.64. 

Dukker,  en.  [dogar,  dugor]  flt.-e.  {ænyd. 
d.s.  (betl);  fra  ty. ducker;  afl.  af  dueken; 
se  II.  dukke)  1)  (jf.  dukke  3.2;  nu  kun  dial.) 

40  d.  s.  s.  I.  Dykker  1.  Dukker e  lade  sig  ned- 
sænke til  Havets  Bund,  for  at  finde  en 
TeTle.Holb.MTkr.278.  en  Ducker,  som  skal 
kunde  holde  sin  Aande  2  Dage  og  Nætter. 
Phønixb.FM.1726.Nr.2.6.  VSO.  MO.  Feilb. 
jf  Eilsch.Font.105.  2)  (jf.  dukke  3.1 ;  zool.) 
navn  paa  antilopeart  (der  søger  at  undgaa 
sine  forfølgere  ved  at  dukke  sig  i  græsset); 
Cephalophus  mergens  (jf.  1.  Dykker  3).  Sal. 
XVII.552. 

50  Dukkert,  en.  [idogorÆ,  sjældnere  'du- 
gord] fit.  -er.  (afl.  af  II.  dukke;  især  dagl.)  1) 
neddukning  under  vand.  Levin,  l.l)  (m. 
trans,  bet;  jf.  II.  dukke  i.2)  handling,  hvor- 
ved man  (med  magt)  fører  en  andens  hoved 
ned  under  vandfladen.  Naar  de  „fine"  Drenge 
om  Sommeren  badede  sig  i  Aaen  (blev  de) 
af  ham  (0:  en  gadedreng)  regalerede  med 
nogle  frygtelige  I)vLkkeTter.Schand.IF.293. 
skal  jeg  give  dig  en  dukkert  j  der  fik  han 

«)  (sig)  en  ordentlig  dukkert  [  (spøg.)  om 
daabshandlingen :  *Man  bærer  den  Lille  hen 
til  Præsten,  |  Der  faaer  han  en  Dukkert 
(o:  bliver  døbt).vise(1864?).(Gadeordb.^).  \\ 
\  (muligvis  paavirket  af  Hivertj  (min  mo- 
der stak)  en  liUe  Svamp  (ned  i  sit  toddy- 
glas), og  saa  fik  jeg  Svampen  at  sutte 


1097 


Dakkesager 


Dakketflrj 


1098 


paa  . .  naar  min  Moder  lagde  mig  i  Vug- 

fen,  pleiede  hun  at  sige:  „Nu  sover  han, 
et  lille  Skidt!  Skulle  vi  saa  ikke  have 
en  lille  Dukkert  ii\T'Bergs.PP.208.  1.2)  (m. 
refl.  ell.  intr.  bet;  jf.  II.  dukke  2.2,  3.2^  bevæ- 
gelse, hvorved  man  dukher  (sig)  under  vand. 
*Maagerne  de  er  helst  tilsøs  . .  |  En  Duk- 
kert holder  de  meget  a.f.Bich.III.238.  Unge 
Mennesker  fløj  afsted  til  Kastelsbadehuset 
for  at  tage  sig  en  Dukkert.Leo/».BT.J'06.  i'o 
Gymn.ILl87.  2)  overf.  2.1)  (svarende  til  bet. 
1,1,  jf.  ogs.  II.  dukke  1.3^  uventet,  ydmy- 
gende behandling;  (pludseligt  indtræden- 
de) flov  hændelse.  (Paludan- Muller)  hav- 
de (i  „Adam  Homo")  givet  Menneskets 
indgroede  Tendens  til  at  forherlige  sit 
eget  Billede  en  saadan  Dukkert,  at  Vejret 
rent  var  gaaet  fra  å.eii..JLange.III.251.  mit 
Haab  (havde)  faaet  adskillige  Dukkerter. 
RSchmidt.SS.130.  Bode.Dg.206.  (om  en  cir-  20 
kus-fiasko:)  PoVia908.4.sp.6.  2.2)  (jf.  I.  Bad 
1  slutn.)  om  hvad  der  bevirker  (aandelig) 
styrkelse  ell.  forfriskelse.  *Du  indholds- 
rige I  Springvæld,  hvori  vor  Dukkert  vi 
skal  ta.' .Drachm.DJ.II.131.  (han  har)  ind- 
set den  store  Bet^'dning  en  Dukkert  i  det 
daadskraftige,  hypermoderne  Land  hinsi- 
des Atlanterhavet . .  kan  have.Biget.-^/alGlS. 
3.SP.1. 

Dnkke-sag^er,  pi.  (jf.  -tøj  i),  dukke  m.  30 
tilbehør  (paaklædningsgenstande,  vugge  olgn.). 
Levin,  e.alm.  -seng^,  en.  I  Dukkesengen 
laae  hendes  J)vLkke.HCAnd.V.32.  Legeb.II. 
126.  II  om  børnesenge  (jf.  Dukke  2.i/  Drachm. 
GG.120.  -skab,  et.  (nu  1.  br.)  skab,  hvori 
dukker  og  andet  legetøj  gemmes.  VSO.  ||  især 
i  sammenligninger  til  betegnelse  af  noget  me- 
get sirligt  og  pynteligt.  Cæsar  tilligemed 
hans  Soldater  ginge  ud  i  Felten  saa  pyn- 
tede og  krusede,  som  de  kunde  være  40 
undtagne  af  et  I>ukkeskab.Holb.lIh.II.541. 
*Hans  Huus  var  lavt,  men  godt  istand,  | 
Og  grumme  pænt  derinde,  |  Alt  som  et 
Dukkeskab  saa  net.Ch-undtv.SS.lI.208.  Et- 
lar.SB.ll.  Jeg  kom  ind  i  et  lille,  men  ny- 
deligt Værelse,  næsten  som  et  Dukkeskab. 
Drachm.E0.409.  -spil,  et.  (nu  1.  hr.)  d.  s.  s. 
-teater  1.  Eilsch.(MO.).  vAph.(l?64).  Gøg- 
lerne have  i  denne  By  fortient  mange 
Penge  med  deres  Dukkespil.F/SO.  Uden-  50 
for  (kirkerne)  fortsattes  Dukkespillet  i  Byer 
og  Landsbyer. Sai. X/J. 594.  -stads,  en, 
ogs.  (især  koll.)  et  (HCAnd.VII.1).  fint,  pyn- 
teligt legetøj,  pynt  til  dukker  olgn.  hiin  Ver- 
den, hvor  en  Moder  engang  paa  Himmel- 
markedet kiøber  vort  hele  Solsystem,  som 
Dukkestads  for  sin  lille  Ti2itiQTC.Bagges.Dy. 
X.426.  (haver)  med  dejlige  Blomster  og 
Lysthuse,  glatte  og  pene,  ligesom  smaat 
BvLkkestads.HCAnd.VlI.l.  Min  Phantasie  60 
bevægede  sig  saa  ganske  i  denne  Dukke- 
stads . .  og  i  Tankerne  forestillede  (jeg) 
mig  alle  de  Kongekaaber,  Slæb  og  Rid- 
derdragter (o:  til  et  dukketeater),  jeg  kun- 
de lave  ud  af  (de  rige  damers)  Klæder. 
8mst.XI.49.  II  (overf.)  om  noget  værdiløst,  der 


eftertragtes  af  mængden  (jf.  -tøj  3.i).  De 
løbe  . .  efter  forfængelige  Titler  og  andet 
sligt  Dukkestads.IfoT6.('M p.j.  Det,  som  Øv- 
righeden i  andre  Lande  Kan  udvirke  ved 
Dukkestads  og  Snurrepiberier  (0:  ordener 
olgn.),  kan  man  ikke  her  sætte  i  Værk,  uden 
ved  vægtige  Béløiininger.Bagges.NK.167. 
-stue,  en.  legetøj,  som  besfaar  af  en  lille  efter- 
ligning af  en  stue  (til  dukker),  udstyret  med 
smaa  møbler  osv.  (jf.  -hus^.  Han  købte  store 
Dukker  og  Dukkestuer,  alt  muligt  til  hende. 
Drachm.V  1.201.  ||  (overf.)  lille,  pyntelig  stue. 
Han  havde  alle  stærke  Ord  (om  kærlighed) 
paa  Læben,  men  passede  de  her  i  Tanter- 
nes Dukkestue  ?Æ-Bra«(i.Z7J5. 75.  -teater, 
et.  1)  marionetteater  (jf.  -spil^.  HCAnd.V.66. 
Dukketeatre  droge  Verden  rundt  og  gav 
Forestillinger  ved  alle  Europa's  Hoffer. 
Sal.XII.394.  2)  legetøjsf^ater,  hvor  figurer, 
dekorationer  osv.  er  udklippede  i  papir.  Jeg 
levede  . .  ganske  for  min  Perspectiv-Kasse 
og  mit  lille  Dukketheater.HC4n(£.ZI.55. 
-tflrj,  et.  flt.  (sj.)  -er  (Baggcs.1.228).  \)  (især 
koll.;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -sager;  ogs.  i  alm. : 
legetøj.  (Kalk.V.190).  Jeronimus  sætter  sig 
need  med  en  Kurv  Dukke -Tøj  ved  Bor- 
det.nolb.Jul.llsc.  Jo  vist  behager  (mæn- 
dene) mig,  netop  som  Dukketøi  behager 
et  Barn. PAHeib.Sk.  11.73.  *Småa  Glutter 
mellem  I)xikketøieT.Bagges.I.228.  Jeg  saae 
ned  (o :  fra  et  bjærg)  og  opdagede  en  præg- 
tig . .  Villa,  hvis  Vaser  med  Aloer,  Sta- 
tuer og  Terrasser  toge  sig  ud  som  Dukke- 
tøi.Bergs.PP.545.  2)  paaklædnirigsgenstande 
(tøj)  tU  dukker.  FruHeib.EtLiv.I.17.  Børne- 
vennen.1913.411.  3)  (overf.)  3.1)  f  om  galan- 
terivarer, nips  olgn.  (grønlænderne  var)  be- 
giærlige  efter  Jern-  og  Staal- Arbeid,  item 
Speiler,  og  andet  smaat  Dukke-Tøj.flbife; 
DH.II.601.  FrSneed.1.497.  Holland  . .  gi- 
ver os  noget  Dukke-Tøj,  nogle  laqverede 
Borde  og  The-Bretter.OeconT.F.^fi.  3.2)  f 
ting  af  ringe  værdi  ell.  betydning  (jf.  -stads j. 
Ville  de  sige,  at  (almuen)  finder  meest 
Smag  udi  Dukketøy  (0:  ubetydelig  under- 
holdningslitteratur),  saa  viser  dog  Erfaren- 
hed, at  nyttige  Skrifter  have  ogsaa  Af- 
gang.Holb.Heltind.I.bd^.  Verden  . .  leeder 
efter  Dukketøi,  og  gaaer  nyttige  Ting 
forbi;  den  griber  efter  Skyggen  og  lader 
Legemet  iave.sa.H.h.n.300.  *Med  Dukke- 
Tøy  hun  sig  umager,  |  Og  agter  ingen 
Siele-Sager.jBror8.88.  dette  forfængelige 
Folk,  som  aliene  fandt  Behag  i  Fias  og 
'Dxik\Leiøi.Bagges.NK.240.  3.3)  (dagl.,  til  deh 
vulg.)  om  noget  særlig  (smaat  og)  fint,  ud- 
søgt, lækkert  (at  se,  føle  paa  osv.).  Naa,  Mut- 
ter 1  hvad  synes  I  om  den  Dragede  (o:  en 
ko)?  Det  er  Dukketøi,  ikke  sandtl AntNiels. 
FL.II.17.  Sikke  no'et  Dukketøj !  henvendte 
han  sig  tU  sin  Kone,  idet  han  lagde  sin 
ene  store,  rødbrune,  behaarede  Lab  ved  Si- 
den af  Scheeles  smalle,  soignerede  Haand, 
Wied.S.113.  Armene  var  det  rene  Dukke- 
tøj. 4ndiV^:c.£)M.iO.  *Valde  I  ta'  tilløv  (^: 
skynd  dig)  I  \  der  er  dukketøj  (0:  smukke 


1099 


DnkkeTogn 


dnlle 


1100 


i 


Åger)  i  hy'n.gadevise.(1906).  -veg^,  en. 

eg  tænkte  mig  det  som  en  Mulighed,  at 
jeg  kunde  faae  en  Dukkevoen,  og  at  jeg 
i  den  kunde  kjøre  Græs.FruHeib.EtLiv.1.6. 
PontLP.Vin.176.  -væg,  en.  se  Dukvæg. 
\  dak -nakke,  v.  (afl.  af  -nakket)  d. 
8.  S.  II.  dukke  1.3.  Rebeller,  der  med  ram 
Spot  maatte  holdes  paa  Afstand,  duknak- 
kes, saa  de  holdtes  iiede.MRubin.Er.l41. 
-nakket,  adj.  ['dug-,  'doginagof]  (af  II. 
dukke  (l.i)  og  Nakke;  jf.nty.  duknakt,  ty. 
ducknackig;  sml.  dukket  (u.  II.  dukke  l.i)) 
som  har  en  bøjet  nakke;  ludende.  Fru  Rig 
var  en  høj  . .  Dame,  ved  Siden  af  hvem 
den  duknakkede,  lille  Mand . .  saae  temme- 
lig uanselig  ud.Tops.1.41.  Han  var  . .  bred- 
bringe  t,  høj  skuldret,  duknakket-JPJacJJ. 
21.  Vavids.KKASé.  jf:  Byen  . .  med  sine 
lave,  duknakkede  Huse  i  en  Halvkreds 
om  „Slottet''. Drachm.EO.376.  \\  overf.:  som 
kryber  for  sine  overmænd.  Saa  uselvstæn- 
dige, duknakkede  og  krumryggede  Folk 
har  Københavns  Borgere  ikke  Brug  for. 
VortLand.^^/aWOd.S.sp.S.  -rygget,  adj. 
(dannet  efter  duknakket;  sj.)  som  (dukker 
hovedet  og)  runder  ryggen;  ludende.  Bang. 
S.70. 

I.  Duks,  en.  [dogs]  flt.  -e.  (fra  lat.  dux, 
fører;  jf.  Doge,  Dukat;  skol.)  den  dygtig- 
ste elev  i  en  klasse;  nummer  ét.  PAHeib. 
Sk.III.394.  Dux  (nu  alm.:  duksen,  klassens 
duks  olgn.)  var  efter  sin  Sædvane  ikke 
paa  Skolen,  og  mældtes  sjg.Rahb.E.I.120. 
jeg  (var)  i  nogle  Maaneder  . .  Dux  i  min 
Klasse.Hatich.MfB.194.  saa  kom  de  i  Skole. 
Een  blev  Dux,  og  Een  blev  Fux,  og  Een 
kom  vaidtime]lem.HCAnd.VIII.34.  skolens 
duks  (o:  duksen  i  øverste  klasse)  \  ||  (1.  br.) 
d.  s.  s.  Ordensduks.  D&H.  \\  (spot.)  om  per- 
son, som  er  i  besiddelse  af  lærenemhed,  flid 
osv.  uden  dog  at  have  betydelige  evner.  Den 
ældste  Revisor  . .  saa  hen  til  sin  Ledsa- 

fer  —  en  Duks  med  Briller  og  spidse  Al- 
VLer.Buchh.UH.100. 

II.  Duks,  en.  [dogs]  flt.  -e.  (af  uvis  op- 
rindelse; fagl.)  fast,  vandret  bom,  hvorpaa 
bomuldsgarn  afvrides  før  farvningen.  Lundb. 
OrdbS. 

III.  I>ak8,  en.  [dogs]  (rimeligvis  besl.  m. 
ty.  du  eks,  slag,  hug;  jf/.  dukse)  ^  hammer, 
hvormed  brosten  afkantes.  Priskur ant.(  1910). 
OrdbS. 

dnkse,  v.  ['dogsa]  -ede.  (muligvis  afl.  af 
n.  dukke  (jf.  II.  dukke  l.s)  ell.  (sat  i  forb. 
m.?)  I.  Duks;  jf.  ogs.  nt.  daaksen, prygk,  ty. 
ducks,  slag,  hug  (se  III.  Duks^;  dagt,  1.  br.) 
blive  herre  over;  ogs.:  behandle  paa  en 
overlegen  maade ;  dukke  (i.s);  kuske.  *nep- 
pe  Sorgen  i  sit  Bryst  han  duxer. PalM.lV. 
184.  *I  aaben  Wienervogn  . .  |  De  ruiled 
ind  ad  Vesterport  med  Larm,  |  Imedens 
Adam  .  .  |  Med  fornemt  NedbUk  Folke- 
mængden d\ixeT.smst.V.104.  se  paa  Livet 
fra  oven  nedad  og  dukse  sine  Medmen- 
nesker. FiZMMd.^jD.SO.  Feilb.IV.113.  Esp. 
48. 


Dukse-griffel,  en.  (af  I.  Duks;  «;.> 
griffel,  som  tilhører  en  duks.    IICAnd.VL6, 

links-hoved,  et.  se  Dodshoved. 

Dnk-sten,  en.  (fra  ty.  duckstein;  før- 
ste led  vist  forvanskning  af  Tuf;  geol.,  nu 
1.  br.)  kildekalk;  tuf.  vAph.Nath.II.82. 
Briinnich.M.lO.    D&H. 

Dnkt,  en.  se  Dugt. 

Dnk-væg,  en.  (ogs.  Dukkevæg;.  OrdbS.) 
10  (af  II.  Dukke  4;  tøm.,  nu  næppe  br.)  lav 
væg  (af  korte,  lodretstaaende  tømmerstykker), 
som  i  reglen  tjener  til  at  løfte  et  tagværk  et 
stykke  over  loftsbjælkerne;  trempelvæg.  Landm 
B.III.352.  jf  -værk.  -værk,  et.  (af  IL 
Dukke  4;  bygn.)  tømmerkonstruktion  bestaa- 
ende  af  dukker  forbundne  ved  fodstykke  og 
rem.  LandbO.I.612.  |l  spec.  d.  s.  s.  -væg. 
Hag.III.274.    LandmB.III.342. 

dnl,  adj.  se  II.  dol. 
20  I>nlcian,  en.  [dulsi'a-'«,  dulija-'w]  (ogs. 
Dolcian.  MusikL.1.190.  SaVVl.286).  flt. 
-er.  (ænyd.  d.s.;  af  ital.  dolciano,  afl.  af 
dolce,  blid)  ^^  1)  (foræld.)  træblæseinstru- 
ment, der  ligner  en  fagot,  men  har  en  blø- 
dere klang.  *Skalmejer,  Dulcian,  trompe- 
ter, Luth  ogtrommer.Cit.l703.(Dania.Vin. 
46).  VSO.  MO.  Meyer.  j/". ;  hånd  maatte 
dantze  den  Dantz,  hvor  Musicanterne  staar 
i  tvende  Rader  og  Dulcianerne  ved  begge 
30  ender  (o:  løbe  spidsrod).Phønixb.FM.1726. 
Nr.4.7.  II  (billedl.)  *( Baggesen  er  født)  I  en 
Slags  Søeflek  (o :  Korsør)  om  hvis  Existens  | 
Frue  Famas  Dulcian  har  ingen  Tonel^a^- 
ges.I.231.  2)  navn  paa  en  rørstemme  i 
orgelet.   Drachm.XII.468.  SaUVI.286. 

JDnlemase,  en.  se  Dormeuse. 

dulgte,  dulgt,  se  dølge. 

l>ul-hus,  -hærdet,  se  Dol-hus,  -hær- 
det. 
40  I.  J>ulle,  en.  ['dula]  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.; 
dim.  af  I.  Due;  jf.  Dullike)  1)  f  ung  due. 
Moth.Dl 68.  VSO.  2)  (overf)  om  kvinder. 
2.1)  (nu  næppe  br.  uden  for  jy.)  uden  for- 
agtelig bet.,  som  kælenavn.  VSO.  Feilb.(om 
et  barn).  2.2)  (foragt.;  dagl.,  nu  især  dial.) 
løsagtig  kvinde;  tøjte;  elskerinde.  Hun 
er  hans  d\i\\e.Moth.Di68.  *Off  Resten  (af 
livet)  gaaer  fløiten  |  Med  Dullen  og  Tøi- 
ten.Grundtv.Saxo.II.82.  prygle  Værterne 
50  i  Kroerne,  ligge  hos  deres  BulleT.Drachm. 
KW.38.  AndNx.PE.I.116.  Feilb.  Esp.421. 
jf.  (spøg.)  om  Baggesens  rimbrevs- muse: 
*Min  Dulle,  salig  Wessels  Enke.Bagge8.II. 
236.jf.307. 

II.  Dulle,  en.  ['dula,  'dola]  flt.  -r.  (jf. 
no.  duUa,  lille  rundagtig  figur  ell.  ting,  dull, 
bylt,  lille  spand;  besl.  m.  Dulle  vase  og  vel 
ogs.  m.  Krusedulle;  dagl,  1.  br.)  rundag- 
tig mindre  genstand,  hvis  form  ikke  nær- 
60  mere  angives,  hver  enkelt  Fjer  (paa  hat- 
ten var)  udstyret  med  „Duller"  og  „Vipser", 
Guldpailletter  og  FeTleT.TroelsL.IV.91.  (pi- 
bens svampedaase)  under  hvilken  der  var 
en  liUe  „Dulle"  (DoUe),  . .  var  af  Horn. 
FrGrundtv.LK.220. 

IIL  dulle,  V.  se  dulre. 


1101 


Dnllevasie 


dnlme 


1102 


Dnllevase,  en.  ftt.  -r.  (ogs.  DuUivas- 
ser.  p.  -e).  [dula'va()S8(r),  duli-]  {dannet 
i  lighed  m.  Dingsvas(ser)  af  IL  Dulle;  spøg., 
dagl.,  1.  br.)  krusedulle.  *Hans  Skrift  var 
flad  og  Sagde  Ingenting,  |  hvad  han  med 
DuUivassere  og  Sving  |  forgæves  prøvede 
at  bøde  pa.3L.AaHermann.S.9.  \\  (m.  tilknyt- 
ning til  I.  Dulle  j  sotn  nedsæt,  betegnelse  for 
en  (udstafferet)  kvinde.  Saadan  et  Brev 
kunde  smøres  op  paa  et  Kvarter  —  saa 
havde  han  endda  treogtyve  Timer  og  tre 
Kvarter  til  at  gøre  Haneben  for  hende, 
'Du]levsisen.KMich.Tommelise.(1906).175. 

Dnllike,  en.  ['dul'i^a]  flt.  -r.  (ænyd. 
d.  s.  (EPontoppidan.VorFrelsersBloed-Daab. 
(1653).I.280),jf.  SV.  dial.  dull(i)ka,  lille  due; 
dim.  af  I.  Due;  sml.  I.  Dulle)  \)  f  d.  s.  s. 
I.  Dulle  1.   Moth.Dl68.   2)  (overf.,  sj.)  d.  s.  s. 

I.  Dulle  2.2  ('„men  endnu  plattere."Xevinj. 

t'eg  græd,  for  jeg  syntes,  at  jeg  ikke  var 
»edre  end  de  to rent  ud  sagt  Dul- 

liker,  han  havde  med.  Schand.SB.220. 

I.  Dulm,  en.  [dul'w]  ^f  Dulme:  LThura. 
Poet.232.  Cit.l707.(NkS4'>820.rS8).  f  Dolm: 
Cit.l716.(Thott4''1524.435)).  {ænyd.  dolm  (i 
bet.  i);  afi.  af  II.  dulme)  1)  (nu  kun  dial.) 
til  II.  dulme  1:  kort  søvn;  lille  blund. 
*Duens  Kurren,  Biens  Snurren  |  Lister 
ham  en  Dulme  ^iLa.LThura.Poet.232.  VSO. 
MDL.78.  Feilb.  jf.  Esp.423.  2)  (poet.,  sj.) 
til  II.  dulme  2:  hvad  der  dulmer  ell.  dæm- 
per; lindring.  *Mindet  .  .  |  om  alt,  hvad 
du  rundeligt  gav,  |  i  det  er  Dulm  for 
vor  Klage. Vordingborg  Avis.  ^^Ib1907.1.sp.4. 

II.  dalm,  adj.  [dul'm]  (ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
2);  jf.  no.  dolmen,  døsig,  taaget;  besl.  m.  II. 
dulme)  1)  (jf.  II.  dulme  2;  især  dial.)  dæm- 
pet (om  lyd,  lys  olgn.).  Der  var  i  Øjeblikket 
en  dulm,  stille  Ro  over  hende. T/ii/ Jens. 
FS.184.  de  store  Stuer  .  .  laa  i  et  dulmt 
Halvlys  bag  nedrullede  Persienner.Ci)an- 
gaard.Kultur.(1905).196.  den  dulme  Kon- 
versation ude  i  Stnen.sa.Frisind.(  1906).300. 
Bølgerne  naaede  fra  For  til  Agter  i  eet 
dulmt  Skwn\p.AKohl.MP.III.5.  Feilb.  2) 
(jf.  dulme  S;jy.)  om  vejret:  taaget;  uklar, 
smst.  I.  Dnlme,  en.  se  I.  Dulm. 

II. dnlme,  v.  ['dulma,  l.br.^dolma]  ff  dol- 
me. ySO.jf.  T/wrsewJio^. -ede.  v&s.  fi.  &r.j -else 
(TBruun.ST.207.  OMøll.  GK.28)  og  (sj.)  -ning 
(jf.FIsraelsen.Ragna.(1900).96),  'jf.  I.  Dulm. 
i^lda.  d.  s.  (i  bet.  1;  ænyd.  ogs.  t  bet.  2.1 ;;  no. 
dolma,  døse,  løje  af,  sv.  dial.  dolma,  halvsove, 
fris.  dulm  en,  d.  s.;  jf.  oldn.  dylminn,  tanke- 
løs, letsindig;  se  II.  dulm;  besl.  m.  II.  dol, 
Dvale  osv.) 

I)  (nu  vist  kun  dial.)  ligge  i  dvale; 
(halv)sove.  *Jeg  dulmed'  vel  i  Mørk- 
heds  Land.Eingo.404.  *paa  Soote-Seng  . .  | 
Jeg  skulde  dulme  hen,  og  slutte  mine  Aar. 
LThura.Poet.336.  Han  sover  ikke,  men 
dulmer.  FiSO.  Feilb.  Esp.61.  jf.  (m.  over- 
gang til  bet.  2.1^;  Den  Hvile  er  ikke  Dvale, 
ikke  Evnens  I>VL[men.Rothe.(MO.).  samt: 
En  Gris  gryntede  pludselig  op  . .  Så  kom 
der  nogle  bebrejdende  Småsnøft,  der  dul- 


mede hen  i  søvnig  Tilfredshed.Rørd.KK. 
142. 

2)  m.  h.  t.  aftagende  bevægelse,  styr- 
ke, voldsomhed  olgn.  2.1)  (nu  1.  br.)  intr., 
om  lidenskab,  skræk,  sorg,  (især:)  legemlig 
smerte  olgn.:  dæmpes;  (næsten)  bringes 
til  ophør;  falde  til  ro.  Thaar.ES.327. 
*ved  din  Bolig  |  Dulmer  mere  blid  og  ro- 
lig I  Lidenskaben  i  mit  BTyst.0ehl.XI.2274 
10  Pinen  i  min  Skulder  tog  saa  smaat  til  at 
dulme.Blich.IV.eSo.  sa.0.1.22.  Hrz.VI.74. 
Jeg  fik  . .  ligesom  et  gloende  Sylestik  op 
i  Kjæbebenet;  men  det  dulmede  snart.HC 
And.VIlI.312.  Familiehadet  mellem  (æt- 
terne) dulmede  et  Øieblik,  medens  de  for- 
enede deres  Kræfter  mod  en  fælleds  Fjen- 
de.Allen.1.67.  Dorph.Sofokles.437.  jf. :  Denne 
Livets  opsvulmende  Flod  i  mig,  der  sti- 

ger  op  til  mine  Læber,  og  flyer  mig,  hver 
ang  jeg  vil  strække  den  begjærlige  Lyst 
hen  efter  den,  gid  den  vilde  dulrae.Sifc&. 
1.79.  II  (upers.)  Det  dulmer  i  Veiret  o: 
Stormen  sagtnes.1/0.  jf.  Moth.D89.  2.2) 
(trans.)  faa  (bevægelse,  uro  olgn.)  til  at 
aftage;  bringe  til  ro.  *Nu  skal  du  sjunge 

faa  salte  Hav  |  Og  dulme  den  vilde  Vove. 
ng.VSt.80.  *Jeg  bringer  dig  til  Stokholm 
By  . .  I  Ei  Kat  ^al  murre.  Hund  ei  knye: 
I  Jeg  dulmer  Mand  og  Kvmde.sa.DM.126. 

30  smst. 41.  II  især  m.h.t.  sjælelig  uro  (bekym- 
ring, sorg  osv.)  ell.  oftest  legemlig  smerte 
olgn.:  dæmpe;  lindre;  mildne;  berolige, 
(m.  obj.,  der  betegner  dels  smerten  osv.,  dels 
(sjældnere)  det  urolige  sind  olgn.).  *At  døve 
Ungdoms  Glød,  at  dulme  Alders  Pine. 
Steners.Ode.45.  *B lidhed  huldt  har  dulmet 
( sorgen). OehlND. 212.  *Urolige  Hjærtel  I 
Luk  op  for  Guds  Fred,  |  Som  dulmer  al 
Smerte  |  Og  smiler  derved!  Grundtv.SS.III. 

AO  485.  Medens  han  dermed  (o:  med  tørret 
fisk)  dulmede  den  heftigste  Hunger  efter 
et  helt  Døgns  Faste.Ing.EF.lV.8.  (hun) 
hvilede  sit  Hoved  i  Trøsterindens  Skjød, 
som  et  dulmet  Barn,  der  sad  hos  sin  Mo- 
der.smst.107.  Winth.II.63.  da  jeg  saaledes 
blev  nødt  til  at  vente  til  næste  Formiddag, 
søgte  jeg  at  dulme  mine  Tanker  ved  at 
lede  dem  h'iemad.Goldschm.VI.367.  (den 
svage  maa)  blot  af  Fejghed  eller  Afmæg- 

50  tighed  dulme  sig  selv  med  Tale  om  Ret- 
fæTdighed.smst.V.416.  (han  vil)  bede  ham 
dulme  og  besværge  den  Sot,  som  har  ramt 
ham.LBruun.SK.57.  jf.:  Det  utaalmodige 
Tungsind  griber  paa  Slump  efter  etDul- 
memiddel  mod  sin  Smerte.Brandes.IV. 
69.  II  part.  dulmende  brugt  som  adj.  *Vi 
giør  Naturen  haard  mod  "Verdens  Stød  og 
Hack  I  Med  stiv  Taalmodighed  og  dul- 
mende Tohack.Lucopp.TB.B4':  hele  Som- 

60  meraftnens  dulmende  Poesi  lagde  sig  over 
mit  Sind.Drachm.SS.31.  Gennem  hele  det 
lille  Skrift  aander  der  en  fredelig  og  for- 
sonlig Sommerstemning,  som  virker  be- 
hageligt dulmende  baade  paa  Tanken  og 
Gemyttet.Hørup.1.68.  Gamle  M.  lod  til  at 
ville  overbevise  og  trøste  hende  med  hele 


1103 


Dulmer 


dam 


1104 


sin  Erfaring,  han  talte  saa  dulmende. JF 
Jens.FD.73. 

3)  (nu  kunjy.)  blive  niørkt  i  vejret;  mørk- 
nes.   Moth.D175.    Feilb. 

O  Dulmer,  en.  (1.  br.)  til  dulme  2.2: 
*du  Smerternes  Dulmer  (o:  vingudenJ.Hrz. 
D.IL104.  (han)  var  en  Dulmer,  en  Bero- 
liger, en  Fredsstifter,  klar  og  tavs  som 
han  var. Brandes.1 1.520. 

dalre,  v.  ['dulra]  (sj.  dulle.  Aakj.VF. 
107).  -ede.  {jf.  no.  dulla,  dulta,  dultra,  sv. 
dial.  dulta  oft.,  der  ligesom  tulle  (tulre),  jy. 
dalle,  dalre  ofl.  betegner  en  tisikker  tumlende, 
stødende  bevægelse  olgn.;  især  dial.)  1)  gaa 
(med  smaa  trippende  skridt);  trippe;  pus- 
le (om);  tulle  (om),  (især  om  børn),  alle  de 
smaa  (o :  nisser  olgn.),  som  dulre  om  hos  os. 
Grundtv.PS.VII.135.  Feilb.BL.71.  Børnene 

Sik  og  dullede  om  og  fik  ingenting,  skjønt 
•uften  af  den  liflige  Sauce  uafladelig  kil- 
drede dem  i  ^sdSQn. Aakj.VF. 107.  et  Par 
smaa,  hvidhaarede  Væsner  dulrer  hen  over 
Gulvet  og  lige  i  Favnen  paa  Moderen. 
Bregend.DN.15.  Feilb.  Kværnd.  OrdbS. 
(sjælL).  II  (sj.)  sidde  uroligt  og  rokkende :  (bør- 
nene) sad  (og)  dulrede  og  halvsov  rundt 
omkring  paa  Skolens  Bævke.Bregend.PQ. 
24.  2)  (l.br.)  gaa  paa  svir  olgn.;  „ture"; 
svire  og  sværme,  (folk)  som  ikke  kunde 
køre  til  Næstved  uden  at  skulle  dulre  i 
Herlufmagle  Kro.  Gravl.DB.I.71.  OrdbS. 
3)  (overf.  brug  af  bet.  1)  lade  det  dulre, 
lade  det  gaa,  som  det  bedst  kan  (jf.  dalre  6). 
Kværnd. 

dam,  adj.  [dom']  Høysg.AG.5.  gi.  bøj- 
ningsform: (egl.)  akk.  m.  f  dummen  (Holb. 
TJRH.Prol.2sc.).  {ænyd.  glda.  æda.  (Harp. 
Kr.l92)  d.  s.  (i  æda.  kun  i  bet.  i),  oldn. 
dumbr,  stum,  eng.  dumb,  ty.  dumm,  got. 
dumbs;  vist  besl.  m.  Damp,  dump;  grund- 
bet, synes  at  være :  uklar,  omtaaget ;  i  bet.  5, 
der  nu  er  hovedbet.,  er  ordet  paavirket  fra 
ty.;  jf.  I.  Dumme) 

i)  m.  h.  t.  synssansen.  I.l)  (nu  kun  højtid, 
og  dial.)  om  synsevnen  (øjnene):  svækket; 
svagsynet.  Og  det  hendte  sig,  der  Isaak 
blev  gammel,  og  hans  øyne  bleve  dumme 
(1871:  dunkle j,  at  hånd  kunde  ikke  see. 
lMos.27.1(Chr.VI).  deres  Øine  (var)  dum- 
me af  at  stirTe.Oehl.AG.201.  *Klar  op.  Guds 
Lys!  det  dumme  Syn  !  Ved  Glimt  af  dine 
Pindselyn!  Boye.Psalmer.IL(1854).163.  Øj- 
nene bleve  dumme  af  Taarer.  GoWsc/im. 
VII.  296.  (guldpolererne  var)  nødte  til  at 
stirre  paa  det  blændende  Guld,  indtil  de- 
res Øine  blev  røde  og  dumme.-Ser^s.GrF. 
1.343.  Feilb.  jf.  (m.  overgang  til  bet.  i.2): 
Han  havde  været  død  i  over  otte  Dage. 
Øjnene  vendte  glansløse  og  dumme  op 
mod  Loftet.  JVJens.HF.76.  \\  f  blind  i  aan- 
delig  (religiøs)  henseende.  *Dumme  Folk,  ja 
Stene-blinde  ]  De  vel  billig  kaldes  maae,  | 
Som  i  denne  Verden  gaae,  |  Og  sig  ikke 
kand  besinde,  |  Ret  at  søge  Naadens  Stand. 
Brors.20.  1.2)  som  har  et  mørkt,  uklart 
udseende;  dunkel;  mat.  Hvorledes  er  gul- 


det blevet  saa  dumt  (1871:  fordunklet), 
det  gode  kostelige  guld  saa  forandret? 
Begr.4.1(Chr.VI).  En  mørk  og  dum  (1871 : 
Dunkelheds;  dag.Joel.2.2(Chr.VI).  *den, 
der  foer  sin  Vey  til  Afgrunds  dumme  Søe. 
Brm-s.319.  En  dum  Farve.FSO.  ||  nu  kun 
(dial.)  om  glas:  uigennemsigtig;  uklar. 
Moth.Dl77.  Feilb.  Thorsen. 

2)  (nu  kun  dial.)  som  ikke  kan  tale;  stum. 
10  I  vare  hedninger,  der  I  henførdes  til  de 

dumme  (1819:  stummej  afguder,  ligesom 
I  bleve  iøite.lCor.l2.2(Chr.VI).  hånd  staar 
som  et  dumt  (o:  „umælende")  Beest. Holb. 
Jep.IV.6.  KUvenf.ItJ.196.  Der  var  .  .  i 
Kongens  Gemak  en  lille  Dverg,  som  var 
dum,  men  ikke  døv.  JSneed.IX.46.  Luxd. 
Dagb  1.386.  spec.:  døvstum.  Holb.NF. 1.128. 
„Men  hvad  er  dog  det  —  der  ligger  jo  et 
Menneske  1"   „Ja,"   fortæller  saa  Kirsten, 

20  „det  er  en  stakkels  dum,  som  maatte  ty 
herind  i  Uvejret."  „En  dum?  Naa  en  døv- 
stnm.'' Zakmels.Ki.38.  Feilb.  Esp.49.  Ordb 
S.(sjæll.)  II  som  ikke  taler  i  øjeblikket;  ti- 
ende; tavs.  *Frygt  .  .  |  Ham  giorde  døv 
og  dum,  blind,  følesløs  og  lamJIolb.Paars. 
84.  den  nye  Indretning  udi  Høyeste-Ret, 
med  et  Slags  tiende  eller  dumme  Dom- 
mere. Grram.Sreve.i57.  j/".:  Klokkerne  motte 
tie,  være  dumme,  og  ey  lade  sig  høre  ved 

30  Ringen  i  USmnxQl- vgen.KSelskSkr.il. 158. 

3)  f„Nu  sielden."ikfO.;  nu  kun  bornh.)  som 
giver  en  uklar,  dæmpet  lyd  fra  sig;  ogs. 
om  lyden  selv:  klangløs;  dump.  Moth.D 
177.  En  dum  Basune.FSO.  Esp.49.  \\  f  om 
sproglyd:  lukket;  uklar;  ubestemt  olgn. 
o  udsiges  med  sin  rætte  dumme  lyd  udi 
. .  hos,  knopper  &c.Høysg.2Pr.20.  sa.Anh.8. 

4)  om  ting:  som  ikke  (mere)  virker  med 
den  tilbørlige  kraft  ell.  skarphed ;  kraftløs; 

40  svag.  naar  (saltet)  har  mistet  sin  Skarp- 
hed, da  er  det  et  dumt  Sa\t.Hersl.TT.I.485. 
jf.:  denne  Tørv  .  .  brænder  noget  dumt, 
og  (vil  ikke)  fl.a.mme.EPont.Atlas.1.469.  ||  nu 
kun  (sj.)  om  skærende  redskab:  sløv.  En 
dum  Kniv,  Lee.  F/SO.  *Dumme,  kraftesløse 
Sværd.Eic;i.I.^5i. 

5)  om  ringe  grad  af  forstand.  5.1)  om 
tænkende  væsner,  især  mennesker:  som  har 
ringe,  indskrænkede,  lidet  udviklede  aands- 

50  evner  (evne  til  at  begribe,  tænke  osv.);  ube- 
gavet; enfoldig;  ogs.:  som  har  faa  kund- 
skaber; uvidende;  ukyndig.  I  gamle  Dage 
(var  folk)  dumme,  som  Heste  og  Esler. 
Holb.Kandst.IV.l.  Kand  du  (o:  Henrik) 
icke  hielpe  mig  noget  til  rette,  din  dumme 
Hund.smsf.F.5.  *Historien  kan  lære  Pub- 
likum, 1  At  Jyden  og  kan  være  dum. TFess. 
100.  Han  er  gandske  dum  i  de  Sager. F/SO. 
*Da  han  fik  Mæle,  blev  de  (o:  dyr  og  sten) 

60  stumme,  |  Da  han  blev  klog,  saa  blev  de 
dnmme.Ch'undtv. PS.  1.218.  *Naar  Du  er 
dum,  I  da  vær  blot  stum,  ]  men  med  en 
kritisk  Mme.Kaalund.90.  *Jeg  skulde  væ- 
ret Præst  engang  . .  |  men  jeg  var  dum 
og  doven  og  blev  aldrig  Kandidat.-Ber^- 
stedt.1.74.   skam  dig,  dumme  dreng!  i  stil 


1105 


dnm- 


dumle 


1106 


dig  nu  (bare)  ikke  saa  duin  an  ell.  lad  nu 
(bare)  ikke  saa  dum  !  (jf.:  staa  ikke  og 
vær  saa  dumlade ndelHC4nd.FJI.i80;. 
jf.:  der  er  dog  noget  i  Kunsten,  som  vi 
Kunstnere  har  for  os  selv  . .  som  en  Uind- 
viet bliver  staaende  dum  (o :  uforstaaende) 
UgeovertoT.Drachm.EO.344.  om  ansigtstræk 
olgn.,  der  hærer  præg  af  dumhed:  en  høi, 
blond  Mand,  med  et  dumt . .  Underansigt 
.  .  men  med  (snu)  Qme.Goldschm.YT.160. 
JVJens.D.85.  \\  (talem.)  dum  som  en 
østers,  se  Østers,  saa  dum,  at  man 
kan  rende  døre  op  med  en,  se  Dør. 
„De  dumme  Danske,"  siger  Tyskeren. 
Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr.356.  jf.  PA 
Heih.  Sk.  1. 300.  Folkets  Nisse.  '7u  1864. 16. 
dumme  Peter,  se  Dummepeter,  (khh., 
vulg.:)  (være)  dum  i  nakken,  (være)  me- 
get dum  ell.  naiv.  LLar sen. Halvmennesker. 
(1903).68.  FrSkousbo.ES.38.  NThThoms.U 
F.40.  5.2)  om  handling,  ytring  osv.:  som 
vidner  om  ell.  har  sit  udspring  fra  ringe, 
indskrænket  forstand;  taahelig.  min  Ærg- 
relse over  det  dumme  Stykke  (og)  den 
endnu  dummere  Oversættelse.^a^'^'es.L.IJ. 
105.  *det  er  dumt  .  .  med  Hat  at  ville 
gaae,  |  Naar  hele  Verden  sætter  Hue  paa. 
8a.Ep.86.  Det  begynder  ikke  dumt,  der 
er  Lune  i  denne  Historie.-BranrIes.I7.98. 
hvilket  Besvær  unyttige  Forandringer  og 
dumme  Paragrafer  er  for  ethvert  Erhværv, 
der  rammes  af  denne  Flage.Hørup.III.162. 
det  var  dumt  gjort  >  bære  sig  dumt  ad  j 
dum  streg,  se  Streg.  5.3)  (m. svækket  bet) 
om  ting,  forhold  osv.:  som  volder  ærgrelse, 
ubehag  olgn.;  fortrædelig;  forbandet; 
tosset.  „Min  Fødselsdag  var  en  dum  Dag," 
sagde  hun;  „den  feirer  jeg  i  Stilhed,  og 
den  skal  Ingen  y ide. ""H C And.IV.8 3.  Bøgh. 
11.259.  Hvor  havde  han  ikke  tidt  havt 
ondt  af  dem  (o :  hænderne),  naar  de  maatte 
g)ringe  og  strække  sig  over  de  dumme 
Ta.nsenter.JPJac.II.336.  den  dumme  Ko- 
lera kom  os  i  Ye\en.Pont.LP.V.98.  de  Smer- 
ter er  forlængst  gaaet  over.  Nu  er  det 
kun  det  dumme  Knæ  en  Gang  imellem. 
Esm.III.112. 

dum-,  i  ssgr.  ['dom-]  af  dum,  især  i 
bet.  5  (jf.  dumme-,  dummer-),  -dristtis, 
adj.  [dom'dresdi  ell.(^ældnere)  'dom|dresdij 
adv.  -i     "     ' 


i  ell.  (t)  -en  (VSO.).  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
ty.  dummdreist)  dum  (5.i)  og  dristig;  alt 
for  dristig;  især:  som  sætter  alt  formeget 
paa  spil  i  forhold  til  sagens  betydning.  Høysg. 
8.96.  Han  er  en  dumdristig  Karl.FSO. 
Den  Dumdristige  vover  en  Sag,  hvis  Fare 
han  ikke  begriber  eller  kan  begribe.PÆ 
M.ulU167.  vær  nu  ikke  dumdristig  i  ||  om 
handling  osv.:  som  vidner  om  ell.  har  sit 
udspring  i  dumdristighed;  vovelig,  det  er 
vel  noget  dumdristigt  at  byde  fornemme 
Giæster  til  sig,  som,  maaskee,  kand  røbe 
os.Holb.Pants.II.4.  denne  tappere  Action 
(kan)  aldeeles  ikke  kaldes  dumdristig.sa. 
Hh.II.306.  KomGrønnegJ.263.  (jeg  var) 
udrustet  med  næsten  dumdristig  Tro  paa 


at  iormaakit.Kierk.XIII.568.  dette  dristige, 
men,  som  det  viiste  sig,  ikke  dumdristige, 
neppe  forvovne  Yoretagendie.HBDhlp.lll. 
144.  II  t  anmassende;  fræk.  Moth.D176. 
vAph.(1759).  VSO.  O  -dristig-hed,  en. 
Holb.MTkr.125.  *Saa  hidser  en  Medbør 
det  nedrige  Sind,  |  Ja  puster  i  Hiertet 
Dumdristighed  ind.Stub.41.  forvoven  indtil 
Dumdristighed.fii«.  VIII.28.  *Dumdristig- 
10  hed  er  vfld,  ei  Dristigheden.Oe^LP.^5^. 
e.  br.  II  anmasselse;  frækhed.  Kremmerne 
(henfalder)  til  den  gruelige  Dumdristighed, 
at  de  deraf  (o:  afkastor)  lade  væve  Strøm- 
T^er.Holb.Kandst.y.3.  O  -from,  adj.  (som 
overs,  c/"  bigot;  1.  br.)  overdrevent  from;  ogs.: 
skinhellig;  hyklersk.  den  dygtige,  men  noget 
dumfromme  og  frihedsfjendske  Hertug 
Georg.Brandes.X.360.  sa.Volt.1.94.  Meyer. 
99.  jf:  Særligt  er  det  Dum  fromheden 
20  og  det  gejstlige  Bedrag,  de  har  rejst  sig 
unod.Brandes.1.430.  -hed,  en.  flt.  (i  bet.  2) 
-er.  det  at  være  dum;  især  til  dum  5:  1)  [5.i] 
mangel  paa  forstand;  enfoldighed;  taabelig- 
hed.  *mangen  eens  Fornuft  med  Dumhed 
.  .  er  blandet. Helt. Poet.  191.  SorøSaml.I. 
117.  Hans  Dumhed  var  saa  stor,  at  han 
ikke  kunde  begribe  det.YSO.  det  var  sagt 
i  Y)\jLm\xed.Goldschm.I.267 .  Hvad  man  kal- 
der Publikum,  er  . .  en  Magt,  hvis  Dumhed 
30  ikke  lader  sig  lodde. Brandes.Goe.il. 316. 
talem.  (efter  Schiller;  se  Arlaud.350):  mod 
dumheden  kæmper  selv  guderne  forgæves 
II  \  i  forb.  m. præp.  paa  (jf.  klog  paa  olgn.) : 
mangel  paa  forstaaelse  af  (noget),  (folks) 
Seen-Tid en-an,  og  Tagen  sig  i  sin  Skjebne 
og  Skriven  i  Glemmebogen  (skyldes)  en 
fuldkommen  Dumhed  paa,  hvor  Faren 
egentligen  er.  Kierk.XI.169.  2)  [5.2]  dum 
handling  ell.  ytring;  ogs.  (især  i  udtr.:  gøre, 
40  begaa  en  dumhed  ell.  dumheder j ;  uover- 
lagt ell.  mindre  vel  betænkt  handling  ell.  yt- 
ring, (om  handling:)  Det  var  en  stor  Dum- 
hed af  dig,  at  du  ikke  sagde  det  strax. 
VSO.  Har  hun  givet  dig  sit  Ja?  . .  Det 
er  Dumheder  af  hende,  og  af  dig  med. 
Hrz.X.306.  Brandes.V.260.  Hun  gør  ogsaa 
Indtryk  af  at  være  noget  forfløjen  . .  Hun 
hører  til  dem,  som  gør  Dumheder  og 
synker. Rode. Dg. 117.  (om  ytring:)  Der  gi- 
so  ves  Dumheder,  som  vinder  ved  at  gj en- 
tages;  de  bliver  til  et  Slags  Vittigheder. 
Bogan.II.123.  sige  dumheder  I  jf.:  Befri 
mig  for  mine  Forfædre!  Har  De  dem  op- 
skrevne, saa  giv  Mademoiselle  dem !  hende 
morer  slige  Dumheder  (o:  dumme  sager). 
Schand.IF.168.  -hoved,  et.  se  Dummer- 
hoved.  S  -klog^,  adj.  (biskop  Martensens 
tavshed)  er  ikke  simplement  dum,  nei,  den 
er  dum  ved  at  ville  være  klog,  dum-klog. 
60  Kierk.XIV.95.  -kraft,  en.  se  Donkraft. 
-ladende,  part.  adj.  se  u.  dum  5.i. 

dnmle,  v.  ['domla]  -ede.  (Jf.  no.  dumla, 
SV.  dial.  dumpia;  maaske  fra  ty.  dummeln 
ell.  sammenblanding  af  dumpe  og  tumle; 
jf.  ogs.  dulre,  dumre  (2);  jy.)  gaa  med 
slentrende  ell.  trimlende  skridt,  en  Revl 


IH.     Rentrykt »«/»  1921 


70 


1107 


Damling 


Daminertaoved 


1108 


snadrende  Smaabørn  dumlede  bagefter 
(plovspandene ).Aakj.VF.92.  (jeg  har)  ga.a.et 
her  og  dumlet  siden  tidligdags.sa,i^.69. 
Bregend.DN.65.  Feilb. 

I.  Dnmling:,  en.  ['domlen]  ogs.  Dim- 
ling  (VSO.),  Demling  ell.  Dæmling  (MøllH. 
1.443),  Dymling  ell.  Dømling  ( Gram.( KSelsk 
Skr.II.164).  VSO.I.610.  Esp.61).  flt.  -er. 
(ænyd.  dimling,  domling,  dymling,  sv.  dym- 
ling; afl.  af  et  ord  svarende  til  sv.  dial.  dym- 
bel,  trænagle,  oldn.  dymbill  (se  Dimmelugej; 
besl.  m.  Dybel,  Dødike,  Døvling,  jf.  I.  dimle; 
fagl.  (ell.  dial.))  (skjult,  i  regelen  rund)  træ- 
nagle,  som  drives  halvt  ind  i  hvert  af  de  to 
stykker  træ  (oftest:  dele  af  hjulfælge),  som 
den  forbinder.  Moth.D178.  Gram.  (KSelsk 
Skr.II.164).  VSO.  MøllH.1.443.  Wagn.Tekn. 
533.  Sal.V.621.  jf.MDL.75.  Esp.61.  Kalk. 
L361(sjæll.). 

II.  l>ninliiig,  en.  ['domleii]  flt.  -er. 
(fra  nt.  dumelinck  (ty.  daumline^,  dværg, 
af  dume,  tomme,  tommelfinger;  jf-jy-  dom- 
ling, lille,  tyk  dreng  (Feilb.);  se  Tomme- 
liden, Tumling;  omtydet  i  tilknytning  til 
dum  (5.1);  sj.)  dumrian.  Du  er  en  Dum- 
ling  . .  Han  er  ogsaa  en  Dumlingl  I  er 
nogle  Dumlinger  allesammen.  Gud  Fader 
fri  og  bevare  os\  Skjoldb.IM.97.  KllS.Vs 
1906.2.sp.2. 

I.  JDnmine,  en.  flt.  næppe  br.  (glda. 
d.  s.  (PLaale.nr.26),  oldn.  dumbi,  sv.  dumbe; 
<ii  dum  2;  nu  kun  dial)  (døv)stumt  men- 
neske. Reenb.II.5.  de  (talte)  frantzøsk  .  . 
ieg  maatte  sidde  iblant  dem  som  en  dum- 
me.Æreboe.l25.  Høm.  Mor  al.  II.  47.  VSO. 
Feilb.  Esp.49.  II.  dnmine,  v.  [idoma] 
-ede.  vbs.  (sj.)  -else  (VSO.).  {ænyd.  d.  s.;  afl. 
af  dum)  1)  til  dum  1.  l.i)  (især  poet.) 
sløve;  svække  ||  om  svækkelse  af  se- 
kraften,  (især  i  pass.).  *Mit  Øje  dummes 
deels  af  Straaler,  deels  af  Taaxe.Wadsk. 
Skuepl.l.  *(du  ser)  at  Øllet  ei  |  Har  saa- 
dan  dummet  mine  Øine,  at  |  De  jo  endnu 
see  ganske  goåt.Rahb.FrII.63.  *mit  Øie 
(er)  dummet  af  GTXih\en.MHamm.Sak.48. 
JPJac.DTJ.149.  hans  Øjesyn  dummedes  af 
hans  A.imsLgts-l!sL2irQr.Aakj.GK.92.  ||  i  an- 
den anv.  *Hans  sans  var  dummet,  hans 
kraft  som  død.Hostr.SD.I.305.  *Blænd  hans 
Øje,  dumm  hans  Aanå.Rich.II.33.  (han  har) 
knyttet  Haanden  mod  de  Lærdomme,  man 
proppede  ham  med  —  de  dummede  hans 
Frihiftssans.Tilsk.l918.II.148.  1.2)  f  til  dum 
1.2:  fordunkle.  *Rene  |  Stene  |  Gandske 
dummes  |  Af  de  Frommes  |  hys.Brors.254. 
2)  t  til  dum  3:  svække  lyden  ell.  klan- 
gen af  noget.  Moth.D177'.  At  dumme  et 
Instrument,  en  Trompet.  VSO.  3)  til  dum  5. 
3.1)  (1.  br.)  gøre  dum.,  der  maatte  et  eller 
andet  Sted  i  hans  Maade  at  være  paa 
overfor  hende  være  noget,  som  lammede 
og  dummede  ham. AGnudtzm.BT.142.  Hr. 
R.  (o:  en  skuespiller)  er  helt  igennem  saa 
tydelig,  at  han  bliver  uinteressant,  han 
dummer  Uoliére. Levy.  ( Tilsk.1919. 11.352). 
Jf-  i^j')'-    Skellet  (mellem  sognene)  findes. 


det  er  der,  skal  føles  og  ikke  skæmtes 
hen  eller  dummes  bort  (o:  søges  fjernet 
paa  en  taabelig  maade).  Det  er  en  folkelig 
Kraft  —  og  vi  har  intet  heraf  at  undvære. 
Gravl.DBJ.52.  3.2)  {efter  sv.  dumma  sig; 
<.S&B.;  dagl.)  refl.:  dumme  sig,  røbe 
manglende  evner  ell.  kundskaber;  gøre  ell. 
sige  en  dumhed.  KMads.B.72.  (han  over- 
lader Shakespeare-rollerne)  til  sine  Kolleger 

10  at  knække  Halsen  over  eller  at  dumme 
sig  i.SvLa.(PoU/9l908.6).  (han)  havde  faaet 
Skænd,  fordi  han  havde  dummet  sig  ved 
'Eksavaen.PLevin.LM.8.  ingen  Steder  dum- 
mer Folk  sig  saa  stærkt  som  paa  en  Bog- 
avlitioii.PoU*hl912.5. 

Damme-,  i  ssgr.  ['doma-l  {af  dum  (5.i); 
næsten  kun  i  Dummepeter)  -hoved,  et.  se 
Dummerhoved,  -peter,  en.  {efter  et  vise- 
omkvæd fra  beg.  af  1870'erne,  se  Bantzau. 

20  D.Nr. 2 7)  1)  dumrian.  Dummepeteren  i  A. 
Ekstrabl.^/il918.3.sp.l.  Saa  sidder  vi  med 
vort  uendelige,  kritiske  Dummepeter- 
Smil  og  piller  det  altsammen  til  Trevler. 
AGnudtzm.BT.71.  som  propr.:  Dummepeter 
vai"  en  Bondedreng,  som  hverken  kunde 
læse  eller  skTive.Vagten.1900.153.  \\  om  en 
klovnfigur  i  cirkus:  Baud.JS.181.  at  være 
dansk  Diplomat  det  er  ligesaa  flovt  som 
at  være  Dummepeter  i  Cirkus.  iV^ans.IJJ. 

30  310.  efter  Heltens  Sortie  kommer  Klovnen 
og  dumme  Peter  med  deres  Narrebrixer. 
SophClauss.AT.133.  i  sammenligninger:  (fod- 
bold-spillerne) „centrede"  med  Præcision, 
men  L.  løb  som  Dummepeter  og  kom 
for  sent.PoUV6l908.3.  Han  var  klædt  med 
en  vis  ubehændig  Elegance.  Man  ventede 
altid  at  se  ham  falde  over  sine  egne  Lak- 
sko —  og  rejse  sig,  elegant  som  en  Dum- 
■mepeteT.Nathans.F.84.  jf.:  (at)  Københavns 

40  Borgere  —  stadig  finder  sig  i  (kommunal- 
bestyrelsens) Dummepeterier,  er  ikke  til 
at  torstaa.Kbh."/5l890.1.sp.4.  samt:  Vilhelm 
gjorde  sin  Opvartning  med  en  frivillig 
Dummepetermin e.SophClauss. UB.53.  2) 
(fagl.)  i  svineslagterier:  navn  paa  en  kedel, 
i  hvilken  der  koges  fedt  af  affaldet. 

Omnmer-,  i  ssgr.  ['domOar-]  {efter 
Dummerjan,  se  Dumrian).  -hoTed,  et,  f 
en    (KomGrønneg.1.284).    (sj.  Dumhoved: 

50  vAph.(  1759).  Ew.Skr.IV.306.  AndNx.(Pol. 
^V2l905.2.sp.3).  Duramehoved:  Hrz. 11.143). 
(især  dagl.,  nu  1.  br.)  i  egl.  bet. :  dumt  hoved. 
Kand  jeg  icke  engang  faae  det  Ord,  Herre, 
indprentet  i  dit  Dummer-Hoved.Ifoi6.ri/&. 
II.2.  Er  det  en  høiere  Forstand,  der  sty- 
rer Tingene  i  Verden  . .  saa  lægge  vi  jo 
vore  Dummerhoveder  i  Blød  som  Narre! 
Ing.PO.1.64.  ||  nu  kun:  dumrian.  (Kalk.V. 
191).  De,  som  længe  har  haft . .  Dummer- 

60  Hoveder  at  informere,  veed  best  Beskeed 
herom.Høysg.lPr.7.  Grundtv. Saxo. III. 419. 
ethvert,  selv  det  største  Dummerhoved,  — 
som  han  ellers  i  enhver  Henseende  uden 
Ubeskedenhed  turde  oversee.  Wm^/i.JX 
145.  Moral,  som  doceres  af  Dummerho- 
\eder.Schand.BS.355.et\iøiaåQ\igtT)\ymmeT' 


1109 


Dnmmerjaii 


dampe 


1110 


hoved. Brandes.IX.314.Feilb.  som  skældsord 
i  tiltale:  Ew.Skr.IV.300.  „du  (maa)  for- 
hindre Procuratoren  fra  at  komme."  — 
»Dummerhovedl  kan  du  ikke  begribe,  at 
du  skal  agere  Fiocurator.^'PAHeib.Sk.III. 
145.  Ing.EF.VII.l?5.  Hrz.VIII.313.  Mari- 
ager.F.1.13.  -jan,  en.  se  Dumrian,  -pande, 
en.  (nu  næppe  hr.)  d.  s.  s.  Dumrian.  Kom 
Grønneg. 1. 262.  VSO. 

\  Dnmm e-strege,  en.  dum  streg;  ube- 
tænksom, uoverlagt  handling;  dumhed.  Mon 
der  er  et  Menneske  mere,  der  blot  een- 

fang  gjør  en  gevaltig  Dummestreg.Æcrfc. 
111.65. 

I.  Damp ,  et.  [dom'6]  flt.  d.  s.  vbs.  til 
dumpe:  (lyd  af  et)  tungt  fald;  ogs.  om 
dump  lyd  i  alm.  *Det  undrer  mig,  jeg 
gamle  Mand  |  Blev  staaende  ved  dette 
Dump  (o:  Frue  taarns  fald).Bagges.II.19å. 
han  (hørte)  de  huggende  Dump  af  Uhrets 
'LoååQv.SMich.Æb.150.  Farveløse  Græshop- 

{)er  svirrede  i  Vejret  og  faldt  ned  med  et 
illeDump  et  andet  Sted.  JFJens.IM. 74.  der 
(lød)  et  svagt  Dump  som  af  en  Skulder, 
der  stødte  mod  ha.^LgQn.AndNx.S.BS. 

II.  damp,  adj.  [dom' 6]  komp.  (sj.)  -ere 
(Stuck.III.53).  (laant  i  sluin.  af  18.  aarh. 
fra  ty.  dumpf,  egl.:  fugtig,  taaget;  jf.  dum- 
pig; besl.  m.  Damp  og  (vistnok)  m.  dum; 
/.  br.  i  talespr.)  1)  (1.  br.)  om  luft:  (fugtig 
og)  tung;  trykkende;  kvalm;  lummer. 
Han  trives  ikke  mere  hjemme.  Blot  den 
dumpe  Luft  i  Bondestuen  er  ham  en  Gru. 
Brandes.III.464.  Luften  (i  drivhuset)  var 
lun  og  fugtig  og  havde  en  underlig  dump 
og  krydret  Lugt,  som  af  frisk  Muldjord. 
JFJac.II.319.  2)  som  ikke  kommer  til  (klar) 
udfoldelse;  undertrykt;  uklar;  utydelig. 
2.1)  om  lyd:  ubestemt,  dyb  og  enstonig; 
hul;  klangløs;  især  om  stærk,  dyb  lyd,  der 
paa  grund  af  stor  afstand  olgn.  kun  høres 
utydeligt  ell.  undertrykt,  (klokken)  vilde  kun 
give  en  dump  Klang,  naar  den  som  en 
Metalkjedel  var  overalt  lige  tyk  og  viid. 
Hallager. 302.  *Hører  du  den  dumpe  Storm  | 
Sukke  ved  hvad  jeg  forliste. OeW.4.^67. 
*Pludselig  dundred  Kartoverne  dumpt  i 
den  svulmende  Havbugt.sa.i.J.ioO.  *Tys! 
er  det  Ryttere,  hisset  jeg  hører?  |  Lyden 
farer  dump,  og  man  skjelner  den  ei.Hrz. 
D.I.182.  Kvæget  brølede  dumpt.G oldschm. 
VII. 545.  (om  talestemme  :)Schand.IF.204. 
Feilb.  2.2)  O  om  sindstilstande,  følelser  olgn. 
ell.  udtr.  derfor:  uden  klar  bevidsthed;  uklar; 
ubestemt;  sløv;  ofte  tillige:  trykkende; 
tung.  uden  at  kunne  sove  henfaldt  (jeg) 
i  en  dump  I)øsighed.Winth.Nov.78.  *Han 
følte  noget  Dumpt  og  Dødt  i  Brystet,  | 
der  lammed  kvælende  hvert  Aandedrag. 
Schand.TJD.31.  han  saa'  frem  for  sig  med 
et  dumpt  Udtryk  af  lammet  Dybsind.  JP 
Jac.II.41.  En  dump  Angst  sneg  sig  ind 
paa  hende.Pont.FL.342.  (patienterne)  klage 
over  Svimmelhed,  Sortnen  for  Øjnene, 
anæmisk  Hovedpine,  navnlig  et  dumpt 
Tryk  i  lsseegneii.KPont.Psychiatr.1.43.  JV 


Jens.EE.55.  n(l.  br.)  om  person:  sløv.  Sibb. 
1.25.  den  aumpe,  sløve  Menneskeslægt. 
Goldschm.VII.466.  VilhAnd.AD.212.  jf: 
Folkeslagene  vaagne  af  den  Dumphed 
og  Slaphed  som  de  med  kristelig  Resigna- 
tion havde  hengivet  sig  till  Man  vil  have 
sin  Eet.Goldschm.III.301.  2.3)  O  (1.  br.) 
om  andre  forhold,  paa  flere  Punkter  i 
Sverrig  mærkedes  en  dump  G\ænng.Al- 

10  len.I.171.  om  mangelfuld  (enstonig,  mat) 
farvegivning :  (billedet)  er  overmalet  af  en 
fremmed  Haand  .  .  dets  kejtet  paasatte 
Farve  er  graa,  kold  og  d\unp.JLange.III. 
101.  jf:  hvilken  Pragt  i  det  lysmættede 
hvide  Linned  ved  Siden  af  den  dumpt 
røde  Koite.KMads.SS.59. 
Dampap,  en.  se  Dompap. 
dampe,  v.  ['domfeo]  præt.  -ede  ell.  (især 
talespr.;  nu  1.  br.)  dump  [dom' 6]  (Rahb.E. 

20  III.316.  Grundtv.PS.I.216.  HCAnd.IV.374. 
se  Kalk.1.415).  vbs.  jf.  I.  Dump.  (ænyd.  d.s., 
oldn.  dumpa,  slaa,  støde,  no.  sv.  dial.  dumpa, 
falde  tungt,  eng.  dump,  (lade)  falde  (tungt); 
jf.  glda.  dempe,  sv.  dimpa  (præt.  dampj, 
bornh.  dampa  (præt.  dampj  i  sa.  bet.;  se 
ogs.  I.  Damp;  vel  egl.  lydefterlignende;  især 
dagl.)  iÉ3         --^ 

1)  (intr.)  om  bevægelse  (fald).  I.i)  falde 
pludseligt  (ned);  især  om  et  tungt  og  hør- 

30  ligt,  frit  (lodret)  fald.  naar  (cimbrerne) 
komme  til  Steilbratte  Steder  satte  de  sig 
paa  deres  Skiolde,  og  lode  sig  dumpe  ned 
af  Bierget.Holb.DH.1.9.  PoulPed.DP.37. 
*at  I  Han  vilde  dumpe  med,  naar  denne 
(o:  en  gren)  drat,  |  Derom  han  drømmed 
ingenlunde.-Ba^^'es.CowJ^.  (1807).  1.31.  Saa 
krøb  Soldaten  op  i  Træet,  lod.  sig  dumpe 
ned  i  'Ru\\et.HCAnd.V.3.  *01denborren 
dumper  |  Fra  Grenen  paa  din  Hat.  Jaresir.D. 

40  5i.  Kaalund.124.  Schand.IF.125.\\(billedl.) 
*hvis  man  (i  en  litterær  strid)  en  Tryk-Sex- 
ten fik  1  Saa  diærv,  at  man  derved  naturlig 
maatte  dumpe,  |  Paa  sin  udødelige  Digter- 
Eumpe.Bagges.Ep.293.  *fra  min  Ungdoms 
Poesie  jeg  dumper  |  Med  Eet  dybt,  dybt 
i  Ægtestandens  Prosa.Hrz.IX.65.  Berg- 
stedt.A.46.  talem.  (spøg.),  naar  noget  fal- 
der: der  (ell.  saa,  nu  osv.)  dump  ma- 
dammen. Grundtv.PS.L216.  HCAnd.IV. 

50  575.  1 .2)  (1.  br. ;  maaske  m.  tilslutning  til  hum- 
pe og  dump  2.i)  gaa  med  tunge  skridt. 
'Helhesten  dumper  tit  min  (o:  bjergman- 
dens) Dør  foThi.  Aakj. Muld  og Malm.(  1909). 
153.  Feilb. 

2)  (dagl.)  overf.:  falde  igennem  ved 
eksamen,  valg  o^^'w.  fj/".  Dumpekandidat j. 
de  gode  Hoveder  dumper,  naar  de  kom- 
mer op  til  Professorerne,  Professorerne 
dumper,  naar  de  vil  være  Rigsdagsmænd, 

60  Rigsdagsmændene  dumper,  naar  de  vil 
være  Ministre.Bøgh.III.360.  FolketsNisse. 
^^hl860.6.  Jeg  spurgte  N.,  om  jeg  var 
dumpet  (til  eksamen).  JPJac.DU.15.  Hjortø. 
T.8.  II  (nu  næppe  br.^  om  forslag,  der  sættes 
under  afstemning:  blive  forkastet.  Hvorfor 
kaldte  man  et  af  disse  Jernbanesystemer, 


70* 


1111 


dumpe 


Dumrian 


1112 


som  dumpede  i  Rigsdagen,  for  Redekam- 
Banen? FolketsNisse.^/slseO.S.  \\  (teat;  mi 
næpxoe  hr.)  om  et  teaterstykke:  gøre  fiasko. 
Næste  Aften  havde  de  (paa  teatret)  Schincks 
letsindige  Ægtemand.  Hamborgerne  fandt 
den  for  letsindig,  og  den  dump.Ea/i&.£. 
III.316. 

3)  (i  forh.  m.  adv.;  som  et  mere  dagl.  (spøg.) 
udtr.  end  falde  i  lign.  forh.)  paa  en  plud- 
selig, overraskende  ell.ufrivillig  maade  lo 
komme  frem  ell.  til  syne,  komme  til  et 
sted,  i  en  vis  situation  olgn.  ||  i  udtr.  som 
dumpe  ned  (fra  himlen).  Hvor  har  I 
fundet  ham  eller  paa  hvilket  Sted  er  han 
dumpet  ned  fra  'Rimlen? BDodt.Rideknæg- 
ten.(1859).38.  Schand.F.5.  (en  mand)  i 
hvis  Hus  denne  Bog  en  Dag  dumper  ned. 
Brandes.V.274.  Nans.KV.6é.  (om  beskæf- 
tigelse olgn. :)  han  var  dumpet  ned  i  Stifts- 
tidendens Roman,  der  viste  sig  at  være  20 
\?esQ^g.Gjel.VG.225.  ||  dumpe  ind,  fiZ/æ^ 
digt  komme  („falde")  ind  i  et  hus,  især  i 
forbifarten.  Per  var  uforvarende  dumpet 
derind  (0:  i  et  Iiusmandshjem).Pont.LP. 
VIII.124.  Han  dumpede  irid  i  en  Akro- 
battrup, gennemfartede  mange  Lande  som 
LixiedanseT.Bergstedt.J.23.  (1.  br. :)  om  hvad 
man  tilfældigt,  ufrivilligt  kommer  til  at  sige 
olgn.  (jf.  ndf).  (hun)  talte  ora  sin  Ungdom 
og  dumpede  pludselig  ind  i  at  fortælle  sin  30 
Kærligheåshistorie. Bang.SE.212.  jf.  (sj.): 
han  havde  en  mærkelig  Evne  til  at  dumpe 
ufrivillig  op  i  (o:  komme  til  at  blande  sig 
ind  i)  alting.ESkram.AV.124.  ||  om  ytringer 
(jf.  ogs.  plumpe  j;  falde  (en  ud  af  munden). 
tilsidst  ligesom  dumpede  det  hende  ud  af 
Munden,  at  det  var  Niecen  selv,  der  .  . 
havde  paabudt  hende  ikke  at  tage  imod 
Indbydelsen.Pow/.Gr4.i67.  Spørgsmaalet . . 
kom  dumpende  noget  hovedkulds  ind  i  40 
Samtalen.sa.BJEr.57.  „de  var  ude  dér,  hvor 
jeg  vilde  have  været  hen."  „Hvor  var 
det?"  dumpede  det  ud  af  Beate.  „Und- 
skyld!" tilføjede  hun  straks  etter.KLars. 
SA.85.  m.  subj. -skifte:  hun  var  nær  dum- 
pet ud  med  sin  store  Hemmelighed.ÆZTm- 
ningsen.Despedalske.(1903).18.  ||  f  (lade) 
dumpe  (lige)  til,  handle  paa  lykke  og 
fromme.  Moth.D90.  De  som  ei  raadføre 
sig  med  Fornuften,  men  dumpe  lige  til,  50 
fare  . .  som  oftest  meget  i\&e.Suhm.II.123. 
V80. 

4)  (trans.)  lade  noget  falde  (dumpe). 
Gro  smilede  af  Glæde,  tog  Drengen  ved 
hans  Hæl  og  dumpede  ham  i  Posen  igen. 
JVJens.NG.8?.  |j  næsten  kun  ^  Jai  (foræld.) 
i  udtr.  dumpe  en  kanon,  lade  kanonens 
bageste  del  synke  („dumpe")  saa  langt  ned 
som  muligt,  hvorved  mundingen  kommer  til 
at  vise  skraat  opad.  SøLex.(1808).  Archiv  60 
Søvæsen.IV.58.    SaUVI.513. 

5)  {fra  c.  1900;  efter  eng.  dumping  (subsL), 
overf.  brug  af  dump,  læsse  af)  Y  sælge  (større 
varemængder)  paa  et  fremmed  marked  til 
en  væsentlig  lavere  pris  end  den,  hvortil 
varen  afsættes  i  frodiMionslandet.  Pol.^^/it 


1907.7.  man  (kunde)  ikke  tage  mod  en 
Skadeserstatning  i  Varer,  der  da  blot  vilde 
blive  „dumpede"  paa  det  engelske  Marked, 
til  Skade  for  Englands  egen  Industri.smsf. 
V5I9I9.6.SP.2.  jf.  SaUYI.513. 

Dumpe-jagt,  en.  {sv.  dial.  d.  s.  i  bet.: 
uanstændig  dans  (under  hvilken  man  stam- 
per, jf.  dumpe  1.2J,  utugtigt  selskab;  sml. 
SV.  dial.  dumpa,  være  paa  nattebesøg;  vulg. 
og  dial.,  nu  1.  br.)  i  forh.  gaa  paa  dumpe- 
jagt, søge  lejlighed  til  utugt;  gaa  paa  pige- 
sjov, fnen  kbhnsk.  Talem.  der  begynder 
at  tabe  sig.*^ Levin.).    *Manden  saa  lønligt 

?aa  Dumpejagt  gaB.eT.Tode.II.lll.  Blich. 
.402.  paa  samme  Tid  han  skal  forloves 
med  En,  gaaer  (han)  paa  Dumpejagt  ef- 
ter en  Andeii.nrz.III.161.  FrGrundtv.LK. 
229.  Feilb.  brugt  om  en  hund:Wied.Fæd.27. 
\  -jæger,  en.  (jf.  -\agi).  han  adskiller  sig 
fra  mangen  anden  ægteskabelig  Dumpe- 
jæger derved,  at  han  angrer  hittext.Ége- 
berg.Helligbrøde.(1900).l  76.  -kandidat, 
en.  j^]  (dagl.)  kandidat,  som  opstilles  ved  et 
valg  uden  nogen  udsigt  til  at  blive  valgt;  ogs. 
om  valgkandidat,  som  er  dumpet,  saa  har 
han  været  Dumpekandidat  tU  Rigsdagen 
nu  i  tre  K.am^armeY.JakKnu.GP.26.  et 
Parti,  som  kun  har  10  Dumpekandidater 
at  opvise,  behøver  man  ikke  at  regne  med. 
DTidsskr.1899. 739.  EHenrichs.(Tilsk.  1 907. 
697).  jf:  Hvad  mener  De  om  et  rigsdags- 
mandat  . .  Naturligvis  . .  ikke  en  dumpe- 
kandidatur  til  at  vænne  sig  til  paa.Hjortø. 
T.8. 

t  dumpig,  adj.  (fra  ty.  dumpfig  (nt. 
dumpig,  holl.  dompig^;  afl.  af  mht.  dump  fe, 
damp,  dumpf,  skimmel;  jf.  H.  dump;  sj) 

1)  d.s.  s.  II.  dump  1.  *I  Skov  er  dumpig 
Lugt;  paa  Mark  man  Aande  drager,  |  Og 
suer  Sundhed  inå.8uhm.I.205.  2)  d.  s.  s.  II. 
dump  2.1.  JBaden.LatL.L437.  Leth.(1800). 

dumre,  v.  ['domra]  (ogs.  skrevet  domre), 
-ede.  (ænyd.  d.  s.;  vel  af  dundre  m.  tilslutning 
til  dum  3  (dump  2.i) ;  jf.  ogs.  dumle ;  bet.  2 
paavirket  af  dum  5  samt  dutre,  dumle, 
dumse  olgn)  1)  (især  jy.)  d.  s.  s.  dundre. 
Moth.D178.  *Som  tusind  Stykkers  (o :  ka- 
noners) Knald  man  hørte  under  Jorden,  | 
Med  Domren,  Slag  og  Skrald  af  fæle  Af- 
grunds Torden.-Brors.3i8.  (undersøen)  rul- 
lede dumrende  langs  hen  med  (havstokken). 
Blich.in.241.  sa.D.I.120.  Møllen  gik  .  . 
Stenene  skurede  med  denne  domrende, 
tørre  Lyd,  der  forraader,  at  der  intet  er 
paaKværnen.4a/M.  VF.219.  *  Vinteren  træk- 
ker mod  Nord.  f  Fjærnere  dumrer  dens 
B  j  æ\der.Holstein.MM.31 .      VilhAnd.AD.  78. 

2)  (jy.)  gaa  uvirksom  ell.  forvirret  om- 
kring. Folkene  begyndte  .  .  at  undres 
over,  som  han  gik  og  åurarede.JakKnu. 
LS.66.  saa  kan  Du  nok  være  herhjemme 
igjen,  til  Folkene  kommer  af  Marken. 
Ellers  gaar  de  (^  . .  dumrer  saa  sært  med 
alting,  smst.35.  Feilb. 

Dumrian,  en.  ['dom'rifoan]  best.  f.  -en 
[-ian'(8)n];    flt.  -er  [-(an'ar].   (f  Dummer- 


1113 


dumse 


Dander 


1114 


ja(h)n.  Oehl.D.4.  Ing.POJJ43).  {ænyd.  d.s.; 
fra  nt.  ty.  dummerjan,  ty.  dumrian,  egl. 
„dumme  Jan";  jf.  sv.  dummerjons;  sml. 
Dummerhoved,  -pande,  Grimrian,  Grobian, 
Klodrian, Klodshans;  isærdagl.)  dum,  ind- 
skrænket person;  dosmer.  Moth.D177. 
I  ere  og  blive  det  Ypperste  nogen  Dum- 
rian kan  ønske  sig.Cit.l771.(Gadeordb.^88). 
*Jeg  har  seet  I  De  største  Dummerjahner 
spille  ganske  ]  Fortræfligt  Skak.Oehl.D.4. 
at  skrive  Vers,  hvilket  i  mine  Tanker  er 
det  Dummeste,  nogen  Dumrian  kan  for- 
falde til.  Hauch.I.314.  Brandes.XIII.379. 
Skønt  vi  her  i  Danmark  ikke  plejer  at 
savne  Dumrianer  og  skønt  det  ikke  plejer 
at  slaa  fejl,  naar  vi  har  en  Dumrian  og 
en  vigtig  Plads,  at  de  to  finder  hinanden. 
Hønip.IL185. 

dumse,  V.  ['domsa]  (ogs.  skrevet  domsej. 
-ede.  {vel  afl.'a f  ånm  m.  tilslutning  til  dulre, 
dumre  olgn.;  jf.  dog  nt.  dunsen,  sove;  nu 
kun  jy^  I)  t  være  dum  (5.i);  ogs.:  gaa 
omkring  som  en  taabe.  Moth.Dl77.  Seel 
hvor  han  sidder  og  dumser.FSO.  Han 
gaaer  saaledes  og  dumser  hen  (ell.)  af.  smst. 
2)  bevæge  sig  langsomt  og  søvnigt.  Per 
lod  Øgene  domse  af  Sted,  Rebtømmen 
hang  i  Bue  over  HammeVv ærket.Skjoldb. 
NM.7.  3)  smaasove;  blunde.  Enkelte 
gik  ud  i  Frammerset  til  Dorre.  Gamle  Y. 
domsede  i  Bænkekrogen.  Aakj.YB.206. 
smst.97.    Feilb. 

Dnm-snnde,  en.  (vulg.;  nu  1.  br.)  d.s.s. 
Dumrian.  Marsch  ned  i  Jeres  Stald,  Dum- 
snude, og  æd  Hakkelse  der  med  Jeres 
Heste.Olufs.GD.8.  VSO.  BudBay.EP.1.67. 
MO.  O  -stolt,  adj.  som  er  stolt  paa  en 
dum  og  taabelig  maade;  indbildsk.  *bør  han 
stolt,  I  Dumstolt,  forkaste  dem? Bagges.II. 
42.  den  dumstolte  Dame  vralter  af  sted  som 
en  naturlig  Gaas.Blich.III.18.  hans  Held 
i  Skibsfart . .  havde  ikke  gjort  ham  dum- 
sto\t.Drachm.YT.113.  MylErich.T.106.  jf 
(sj.y.  hans  Satire  rammer  ngesaa  godtKjøb- 
mændenes  Uredelighed  som  Parvenuer- 
nes  T)umsto\theå.Holst.IV.170.  f-øjet, 
adj.  [l.i]  som  har  svagsynede  øjne.  (Kalk. 
V.191).  Høysg.S.338.  Stærkodder  .  .  var 
saa  dumøiet,  at  han  ikke  engang  nær  ved 
kunde  kiende  KaTlen.Grundtv.Saxo.IL187. 

Dnn,  et,  f  en  (Moth.Dl78.  Høysg.AG. 
46.  Mall.KF.33.  Zetlitz.1.283.  Bagges.1. 
166).  [du?»]  Høysg.AG.46.  flt.  d.  s.  {æda. 
d.s.  (AM.;intk.  kolL;  ligesaa  Rimkr.),  oldn. 
dunn  m.;  laant  fra  nord.  til  eng.  down,  ty. 
daune ;  besl.  m.  I.  Dyne  og  vistnok  m.  Duft, 
Dunst;  grundbet.:  hvad  der  svæver  om  i  luf- 
ten) 1)  (især  i  flt.)  om  en  art  smaa,  blø- 
dere fjer,  der  i  alm.  sidder  inden  for  dæk- 
fjerene og  i  modsætn.  til  disse  ikke  har  straa- 
leme  indbyrdes  forbundne  ved  hager  (plu- 
mulae);  ogs.  om  fugleungens  første  beklæd- 
ning (primitiv fjerene).  *allerfinest  Duun 
paa  Gaasen.0ehl.NG.122.  *Saa  let  som  Du- 
net for  Ymåen.Winth.X.144.  BMøllDyL. 
II. 3.   Boas.Zool.*561.  \\  (nu  næppe  br.)  ent. 


koll.  af  alle  Søefugle  har  (edderfuglen)  den 
varmeste,  letteste  og  meest  elastiske  Duun. 
Fleischer.VIII.1437.  Ra/f.(1784).261.  *Ela- 
stisk  hæved  |  Den  kiælne  Duun  dens  (o:  sto- 
lens) silkebløde  BaTm.Bagges.I.166.  \\  spec. 
om  dunene  i  deres  anvendelse  til  fyldisenge- 
klæder:  'ingensteds  er  Dunene  saa  bløde  | 
Som  de,  vor  Bai'ndoms  Uskyld  hvilte  paa. 
Bagges.iV.224.   *Paa  silkebløde  Duun  han 

10  . .  slumrer  må.FGtildb.(Rahb.Tilsk.l796.50). 
*(han  forlader)  taus  de  bløde  Duun  |  Og 
stUle  ud  i  Nattens  Øde  YankeT.Bødt.10. 
kan  du  nu  komme  ud  af  dunene!  ■  jf: 
*Vi  boltred  os  kjækt  i  den  hvide  Seng,  | 
Opredt  af  Vinterens  Duun  (o:  sneen).Winth. 
IV.98.  II  (talem.;  1.  br.)  jeg  agter  det  ikke 
ved  et  dun,  jeg  bryder  mig  aldeles  ikke 
derom.  Aakj.VF.169.  2)  (især  poet.)  om 
visse  plantedele,  som  minder  om  fuglenes 

^  dunbeklædning ;  ha  ar;  fnug  (fnok)  olgn. 
Moth.D178.  *De  fløi,  som  Løvetands  Duun 
for  Blæst.Oehl.HF.86.  *Deraf  (o:  af  Sifs 
haar)  danned  sig  ]  Duun  paa  Axet.sa.NG. 
128.  de  Jorddele  der  sætte  sig  i  Hvedens 
fine  DvLun.ChMourier.Brød.(1821).lll.  *Vin- 
den  vifter.  Løvet  skjælver,  \  Træet  drys- 
ser fine  Duun.BVz.Z.5.  *Tidslen  gav  mig 
Dun  paa  Frals^.  Aakj.SV.II.48.  3)  om  fine 
haar  paa  det  menneskelige  legeme;  især  om 

30  den  fremspirende  skægvækst:  Holb.Orthogr. 
93.  han  havde  neppe  faaet  Dun  paa  Ha- 
gen, før  han  med  Føie  kaldtes  Pigernes 
^&ns.Ing.EF.VI.4.  *Dunene,  der  smykke 
Munden,  |  Synes,  som  de  selv  i  Grunden  | 
Tvivle  om  at  blive  S'k\?eg.PFaber.VV.122. 
(sj.)  brugt  koll:  et  gulbrunt,  næsten  gyl- 
dent Dun  laa  om  Overlæhen.Goldschm.II. 
229.  II  (især  G))  i  anden  anv.  *lodne  Dun  sig 
kruse  tæt  paa  Bagen  af  hans  Haand.>Sc^ana. 

40  ND.160.  kridhvide,  bløde  Arme  med  smaa- 
bitte  Dun  ]^aa.sa.IF.227.  *Øjet  som  Ørnen, 
og  Ferskenens  Dun  om  Kinden,  |  stolt  er 
Zigeunerinden.i)rac/im.JB7ir.i00.  Dnn-,  i 
ssgr.  [idu()n-]  (jf.  ogs.  Dunhammerj.  især 
af  Dun  1.  -birk,  en.  [2]  ^  (l.br^  Be- 
tula  alba  L.  ell.  (især)  om  afarten  Betula 
pubescens  Ehrh.  JTusch.289.  CVaupelLS. 
35.  Rist.LM.134.  CP  -bled,  adj.  (Kalk. 
V.192).     *fra    duunbløde  Leie    opsprang 

50  (hun).Bagges.ComF.135.  HomoS.GL.63.  (jf. 
Dun  S:)  *Hvilken  duunblød  Kind  du  .  . 
haT.MCBruun.PF.I.8o.  Drachm.T.128.  || 
(overf,  sj.)  blødagtig.  *Maaskee  skal  saa- 
dant  søvnigt  duunblødt  Old  |  En  Stund  re- 

f  jeres  af  Sardanapaler?  Søto/'^.r.i^d.  -bol- 
e,  en.  [2]  (vist  kun  hos  JVJens.)  om  den 
runde  frugtstand,  der  hos  visse  kurveblom- 
strede  (mælkebøtte  (Taraxacum),  løvetand 
(Leontodon)  ofl.)  efter  afblomstringen  dan- 
60  nes  af  de  enkelte  blomsters  fnok.  Paa  Kan- 
ten (af  en  grøft)  stod  Dunboller,  som 
var  ganske  runde  og  urørte.  JVJen8.EE. 
21.  sa.A.I.169.  Ællingerne  . .  ror  ind  efter 
Moderen  som  smaa  Dunboller  paa  Vandet. 
sa.M.III.85. 
I.  Dunder,  et.  ['don'ar]  flt.  (1.  br.)  d.  s. 


1115 


Dander 


dune 


1116 


(som  vbs.  til  dundre ;  jf.  mnt.  dunner,  don- 
aer,  torden  (se  Torden^,  sml.  ogs.  I.  Donner(t), 
II.  Donner;  især  dagl.)  stærk,  dundrende  lyd; 
brag.  Da  Brændestablen  faldt,  gav  det  et 
Dunner  i  hele  Huset.  FSO.  *om  ogsaa  Ver- 
den gik  under,  |  Og  Stjerner  og  Maane  faldt 
ned  med  Dunder,  |  Det  mærkedes  ei  af  et 
elskende  Par.Hrz.D.I.lld.  Pludselig  lød  der 
et  vældigt  Dunder  imod  Stuedøren.Anf 
Niels.FLJIl.22.  JakKnu.ML.78.  i  Tyk- 
ningen opstaar  et  Dunder  af  Elefanten, 
som  render  et  Træ  ned  med  Skuldren. 
JVJens.TL.87.  Isen  skruede  med  Donner, 
der  vækkede  Øen  af  I>va\e.ThitJens.G.28. 
II.  Dander,  subst.  se  II.  Donner.  Dan- 
der-slag,  et.  (1.  hr.)  drønende  slag.  *Saa 
farer  Søren  op,  |  Og  slaar  i  Skjænken 
Dunderslag,  |  Og  vælter  Krus  og  Kop. 
Drachm.DM.53.  -tale,  en.  (dagl.)  høj- 
røstet formanings-  ell.  revselsestale ;  torden- 
tale (jf.  Donnertale  og  dundre  2).  han  (glem- 
te) at  holde  sin  sædvanlige,  nidkære  Dun- 
dertale til  ham  om  Sløseriet  med  Guds 
G&veT.Pont.(Tilsk.l910.n.334). 

dandre,  v.  ['donra]  -ede.  vbs.  (sj.)  -ing 
(Bagges.DV.IX.112),  jf.  Dunder,  {sv.  no. 
dundra  (ogs.  fsv.  i  bet.:  tordne);  vistnok  afl. 
a/"dunne,  maaske  under  paavirkning  af  mnt. 
don(d)ern,  ty.  donnern,  tordne  (se  Torden^) 

I)  give  ell.  fremkalde  en  stærk  tord- 
nende, (dumpt)  buldrende,  rungende  ell. 
bragende  (gen)lyd.  Moth.D179.  *Jorden 
dundrede  rundtom  |  Skrækkelig  rystet  af 
Føddernes  Trin,  og  Hovenes  Trampen. 
Bagges.NblD.189.  *Hør  Stormen  udenfor, 
hvor  huult  den  åvinåTQT.Oehl.A.2o2.  *Da 
raslede  Løvet  under  dundrende  Hov,  |  Vildt 
skingrede  Halloh!  i  den  undrende  Skov. 
Winth.Y  1.202.  Klokken  dundrede  lige  over 
hans  Hoved.  Nu  skrattede  den  og  gjorde 
ondt  i  Qvene.Schand.AE.212.  atter  dun- 
drede Pianisten  hen  over  Flygelet.DracAw. 
F.I.67.  den  dæmpede  Dundren  af  et  Jern- 
banetog, der  kører  over  en  Bro  etsteds 
langt  hortQ.Pont.LP.Yn.7.  jf.  (poet):  »slå- 
en Fiende  døer,  og  Muren  dundrer  ned 
o:  styrter  bragende  ned).NordBrun.ET.35. 
I  om' torden:  Wess.TSk.36.  *En  sagte  Tor- 
Sen  I  Dundrer.0ehl.L.L2é.  Schand.O.II.303. 
9  om  lyd  af  skydevaaben :  *Saa  aabnes  Glæ- 
ens  Skuespil,  |  Kanonen  dundrer.S^eners. 
(Rahb.LB.I.192).  Vi  vare  saa  vant  til  at 
dundre  paa  (o:  skyde),  at  det  blev  til  en 
Vnne.JJFaludan.Er.l62.Hostr.SD.Lll4.jf. 
f:  I  hans  . .  Embedstid  forøgedes  (flaa- 
dens)  dundrende  Styrke  (o:  samlede  mængde 
af  kanoner)  med  henved  1400  Kanoner. 
Mali.  HG.  23.  I|  om  lydelige  slag,  hvormed 
man  søger  at  fremkalde  opmærksomhed.  Jeg 
proberede  alle  mine  Nøgler  (i  dørlaasen) 
—  nei!  det  var  forgjævesi  Saa  gav  jeg 
mig  tU  at  ånndre.Hrz.V.150.  Schand.TF.I. 
232.  Drengen  dundrede  med  begge  Støv- 
lehælene en  Trommehvirvel  paa  Inder- 
siden af  Hønsehusets  'Dør.sa.LF.309.  jf.: 
(præsten  saa)  hvorledes  disse  bekræftende 


Nik  lidt  efter  lidt  gled  over  til  dyb  Søvn, 
som  ikke  selv  de  kraftigste  Slag  i  Pulten 
længer  kunde  dundre  op.TroelsL.XIV.207. 

ai  udtr.  som:  fslaa  olgn.)  saa  det  dun- 
rer (efter),  saa  det  giver  genlyd  vidt  om- 
kring. Nu  tog  den  ældste  Dreng  sin  Trom- 
me, slog  saa  det  dundrede  eiter.HCAnd. 
IY.476.  m.  overgang  til  bet.  2:  Nu  gaar  jeg 
strax  hiem  og  præker  for  min  Søn,  saa 
10  det  skal  dundre  etter.Holb.GW.(1724).168c. 
Grundtv.Snorre.II.239. 

2)  (især  talespr.)  raabe  ell.  tale  højt 
(m.  tordenstemme);  „tordne";  buldre;  of- 
test om  højlydte  formaninger  ell.  bebrej- 
delser. *Han  Børn  og  Kone  slaaer,  og 
dundrer  i  sit  liuviS.Riber.lI.226.  „Ti  stille, 
Menneskebarn!"  dundrede  Hr.  Jens.  JPJac. 
1.80.  Dommeren  dundrede  op  —  det  hjalp 
ikke.  Han  søgte  at  røre  hendes  Hjærte  — 

20  heller  ikke  det  hja[Tp.CESim.l63.  især  m. 
præp.  for:  Oversk.I.309.  Fatter  . .  dundrede 
for  hende  (o:  en  tjenestepige),  saa  det  kna- 
gede.Hostr.G.93.  om  de  saa  trak  alle  Kø- 
benhavns Præster  paa  en  Snor  og  lod 
dundre  for  hende,  saa  rendte  hun  om 
Hjørnerne  med  dem  ailigevel.KLars.UB. 
83.  jf. :  denne  Forestilling  . .  blev  dundret 
op  (o:  „skreget  op",  opreklameret)  til  en  Be- 
givenhed af  første  Kl3LSse.VilhAnd.(Tilsk. 

30  1903.479). 

3)  (især  dagl.)  part.  dundrende  brugt 
som  adj.  (og  adv.)  m.  overf.  (forstærkende) 
bet.  II  om  gilde  olgn.  (egl.:  hvor  det  gaar 
støjende  til):  overdaadig;  storslaaet;  ko- 
lossal, i  Køln  (gav  han)  sine  dundrende 
Kalaser.VVed.BB.255.  Han  havde  været 
til  „en  dundrende  Middag"  Dagen  før. 
Kidde.  AE.  1. 164.  ||  dundrende  løgn, 
aabenbar,  utilsløret,  grov,  haandgribelig  løgn. 

40  *det  ske  nu  ved  Vold  eller  List,  |  ved 
blændede  Øjne,  ved  dundrende  Løgne, 
Alt  lige  goåt.Ploug.n.203.  FrPoulsen.L.152. 
KnudPouls.U.61.  \\  brugt  forstærkende  i  al 
alm.:  en  dundrende  Fiasco. SvLa.njG.82. 
en  dundrende  B,vis.0Rung.SS.29.  Huh,  hvil- 
ken dundrende  Hundekulde.jBønneZycA;c.iS;). 
60.  Det  var  dundrende  hedt.Da.Missions- 
Blad.1919.901.  dundrende  stærke  Cigarer. 
PoUy6l919.9.sp.4. 

50  Dan-dyne,  en.  Moth.D178.  VSO.  den 
overtrukne  Himmel  laa  som  en  graa  Dun- 
djme  lunt  og  blødt  over  Jorden. jRis^LM. 
72. 

I.  Dåne,  en.  se  I.  Done. 

II.  Dåne,  en,  se  II.  Dyne. 

III.  dåne,  v.  ['du-na]  Høysg.AG.139. 
(ænyd.  dunes  (i  bet.  2.1^;  afl.  af  Dun)  1) 
(fagl.)  plukke  dunene  af  (fugle).  Moth. 
D178.  VortHjJV3.245.    2)  i  pass.:  beklæ- 

60  des  med  dun  (jf.  dunet^.  2.1)  til  Dun  1: 
Ungerne  begyndte  allerede  kiønt  at  duu- 
nes.Bagges.NK.268.  Grundtv.PS.V.276.  e.br. 
2.2)  (1.  br.)  til  Dun  2:  *Tidseltoppen  du- 
nes, I  som  om  det  var  til  Bomuldshøst. 
Rich.II.169.  2.3)  (1.  br.)  til  Dun  3:  Hagen 
begyndte   at  åunes.Drachm.VD.85.    3)  \ 


1117 


Duneg 


Dunk 


1118 


det  duner,  der  flyver  dun  omkring.  Véd 
Du,  hvad  Du  havde  fortjent,  din  Taske? 
Gjorde  vi  Dig  din  Ret,  saa  tog  jeg  Dig 
fat  i  Hovedet,  og  Joseph  i  Benene,  me- 
dens Abel  støvede  Dig  af,  saa  det  dunede 
Dig  om  ØTene.Wied.K.136.  Dun-eg^,  en. 

S 2]  2(  (I-  br.)  navn  paa  ege-afarten  Quercus 
anuginosa  Thuill.  OGPetersen.TræerogBu- 
8ke.(1916).125.  dnnet,  adj.  låu-ndt]  (af 
Dun;  jf.  dune(s)  2)  1)  til  Dun  1.  l.i)  be- 
vokset med  dun;  dunklædt  (jf.  bedunetj. 
Solb.Metam.23.  *I  Fugle  1  som  svinge  | 
Den  dunede  Vinge  |  Mod  Himmelens  Blaae. 
PAHeib.Sk.I.311.  de  vilde  Svaner  . .  kan 
skydes  bort  fra  de  dunede  Unger.jBo^^aw. 
11.146.  jf.  (sj.):  *Ei  nogen  Myg,  paa  dunet 
Vinge  baaren,  |  Saa  sagtelig  . .  summer. 
Bredahl.V.43.  1.2)  besat,  oversaaet  med 
løse  dun  (paa  en  uordentlig,  misklædende 
maade).  Dunedt  hoved  er  fattig  mands 
heder,  og  rig  mands  sksim.Moth.D179.  Ved 
at  ligge  paa  Sengen  bleve  hans  Buxer 
gandske  aunede.nSO.  ||  (nu  næppe  br.) 
polstret  med  dun.  For  os  er  den  haardeste 
Jord  et  dunnet  Leie.Biehl.Cerv.LF.I.ol.  2) 
(af  Dun  2 ;  især  poet.  og  bot.)  om  plantedele : 
dækket  m.  dunlignende  dannelser;  spec:  be- 
klædt med  korte  og  bløde  haar,  der  ikke  sid- 
der helt  tæt;  dunhaaret.  Træearter. (17 99). 
311.  Tidslernes  dunede  Hoveder.  JBaA6. 
Sandsig.292.  han  gik  og  afhuggede  med 
sin  Stok  den  dunede  Løvetanå.Goldschm. 
Hjl.1.85.  lyse,  dunede  Blade.i)rac^m,£0. 
39.  dunede  Abrikoser.JFJfns.i4.J.67.  du- 
net havre,  Avena  pubescens  L.  MentzO. 
Bill.381.  dunet  gedeblad,  Lonicera  xy- 
losteum  L.  Lange.Flora.419.  3)  (af  Dun  3^. 
(!)  som  endnu  kun  har  svagt  frembrydende 
skæg;  ungdommelig;  ogs.  foragt:  „grøn". 
*Hvis  Springet  (o:  til  at  blive  digter)  var 
saa  let  —  voldtog  hver  dunet  Pebling  alle 
Ni  (muser ).Bagges.(MO.).  Bich.II.385.  Den 
bløde  og  dunede  Student  var  bleven  Mand 
og  skæsgGt.Hørup.I.147.  jf.:  det  røde  du- 
nede Mvinåsk.æg.Ing.EM.1.55.  Dnn-Qe- 
(de)r,  en.  {cenyd.  d.  s.)  lille  fjer,  som  i  byg- 
ning staar  paa  overgangen  ml.  dim  og  dæk- 
fjer. MO.  Smaa,  blaalige  Dunfjer  fra 
(hønsene)  fløj  hist  og  her  i  Lviiten.JakKnu. 
In.23.  Sal.VI.648. 

danse,  v.  se  H.  dynge,  dnng^-vaad, 
adj.  se  dyngvaad. 

JDan-haar,  et.  (zool.)  blødt  og  kort 
haar,  som  minder  om  fuglenes  dun.  de  hvid- 
gule, krusede  Dunhaar,  som  Sælungerne 
.  .  beholder  nogen  Tid  efter  Fødselen. 
BMøll.DyL.I.135.  (svinets  hud  er)  tæt  be- 
klædt med  Børster,  mellem  hvilke  der 
dog  (om  Vinteren)  kan  findes  blødere 
D\mhna.T.LandmB.II.318.  -baaret,  adj. 
besat  (bevokset)  m.  dunagtige  haar.  1)  (bot.) 
d.  s.  s.  dunet  2.  En  duunhaaret  Plante- 
stængel.MO.  Drejer.BotTerm.172.  Warm. 
Bot.694.  2)  (jf.  Dun  3;  1.  br.)  smaa  dun- 
haarede  Børn.  JVJens.Br.9.  \  -hage,  en. 
person  som  (endmi  kun)  har  dun  (3)  paa 


hagen;  grønskolling.  Hvem  vilde  saadanne 
Mænds  oplærende  Dadel  ei  være  kjerere 
end  alle  Duunhagers  Eos?FChildb.ljr.  t9 
-haget,  adj.  som  har  dun  (3)  paa  hagen; 
dunet  (3);  især  foragt.:  „grøn".  Rahb.Fort. 
11.486.  *Mig  ækle  disse  Rim,  den  Blom- 
stersnak I  Om  Kiærlighed,  som  hver  duun- 
haget  Dreng  |  Troer  sig  forpligtet  til  at 
sammensætte.Oe/ii. FJ.^75.  *Som  dunhaget 

10  Knøs  har  jeg  elsket  din  (o:  Kaalunds) 
Sang.Schand.SD.144.  -hammer,  en.  [2] 
['duOn-,  'don-]  (tidligere  ogs.  skrevet  Don- 
(JTusch.251.  VS  O.);  desuden  (nu  kun  dial.) 
former  som  Dønne-,  Dunne-,  Dønne-hat,  Den- 
ne-, Dunne-mos(ser)  (ogs.  DoUemos(ser). 
JTusch.2ol.  MøllH.I.49l),  Danne-,  Donne-, 
Danne-morskølle  ofl.,  se  JTusch.251.347.357. 
Moth.D90.  vAph.Nath.n.21.  VSO.I.653. 
Feilb.I.193).  {jf.  i  sa.  bet.  sv.  kaveldun,  sv. 

20  dial.  dunkåvle,  dunstockar  ofl.,  no.  dun- 
kjevle,  sml.  ogs.  ty.  dial.  diinnhammer)  2( 
navn  paa  vand-  ell.  sumpplante,  hvis  blom- 
sterstand danner  lange  brune,  cylindriske 
(kølleformede)  kolber,  og  hvis  frugt  spredes 
V.  hj.  af  lange  bløde  haar;  „muskedonner'*; 
Typha  latifolia  L.  (Kalk.I.421).  JTusch.251. 
I  Aaen  voxe  gule  Aaknapper  .  .  og  den 
sorte,  fløielsagtige  Duunhammer.IfCAndf. 
Vll.l.  Engen  laa  for  dem  i  Eftermiddags- 

30  lyset  . .  alle  Dunhammere,  alt  Kæruld  ly- 
nede i  den  stærke  So\.Drachm.T.93.  Rostr. 
Flora.1.58.  ||  smalbladet  dunhammer, 
Typha  angustifolia  L.  Lange.Flora.211. 
-hammer(is)-græ8,  et.  (nu  næppe  br.) 
2(  navn  paa  eng-rottehale,  Phleum  pratense  L. 
JTusch.165.  Funke.(1801).IL530.  Lange  & 
Bostr.Foderurter.(1877).152.  f  -hat,  en.  [2] 
(Jf.  Dunnehat  ofl.  u.  Dunhammer)  S(  d.  s.  s. 
smalbladet  dunhammer.  VSO. 

40  I.  Dank,  en.  [doi|,V]  (f  Dunke.  Moth. 
D181.  Tode.V.373.  jf.Feilb.).  flt.-e  og  (nu 
kun  dial.)  -er.  {sv.  dial.  og  no.  d.  s.,  shet' 
landsk  dunker,  trækar;  maaske  omdannelse 
af  nt.  tunneke,  dim.  til  tunne,  tønde)  1)  be- 
holder af  forsk.  form.  l.i)  (nu  kun  fagl.  og 
dial.)  lille  tønde  af  træ  ell.  (nu  oftest)  blik, 
der  indeholder  omtr.  en  halv  otting;  især  til 
sild  olgn.  (jf.  Ansjosdunk^.  Moth.D181.  Me- 
get delicate  nedlagde  Østers,  er  at  bekom- 

50  me  for  28  Sk.  I)\inken.Adr.y6l762.sp.l3.  Sil- 
den (lægges)  i  Lage  .  .  siden  nedlægges 
den  i  I)viiiker.Olavius.Skagen.(  1787 ).216.  dø- 
åer,  Tyrker,  Hedninger  og  Christne  . .  pak- 
kes nu  sammen . .  som  Anchois  i  en  Dunke. 
Tode.V.373.  En  Dunk  Sild.FSO.  |i  ogs.  til  øl 
olgn.  VSO.  nu  kun  (dial.)  om  lille  øltønde 
til  at  føre  med  i  marken  (lejle).  Feilb.  1.2) 
«VS0.1793)  flaskeformet,  med  hank 
forsynet  beholder  af  ler  ell.  (<CMO.)  blik 

60  (til  drikkevarer,  petroleum  osv.).  *jeg  brin- 
ger liflig  Viin  paa  Dunker.OeW.jP.^5.  (den 
frosne  vm)  bevarer  Dunkens  Form,  naar 
man  slaar  Dunken  i  Stykker.Brandes.X. 
425.  Eddiken  kommes  straks  paa  Flasker 
eller  Dunke,  som  tilproppes  godtFrkJ. 
Sylteb.66.  Feilb.  ||  (sj.)  det  lykkedes  mig 


1119 


Dunk 


dunkel 


1120 


ved  kolde  Omslag  paa  Hovedet  og  varme 
Dunke  ved  Fødderne  hurtigt  at  befrie  den 
Stakkel  fra  denne  forfærdelige  Tilstand. 
FruHeib.B.IJ68 (jf. Yarmednnk).  ||  (spøg., 
dagl.)  iudtr.  som  nyde  livet  og  drikke 
af  dunken,  slaa  sig  løs  paa  bedste  maade. 
Gadeordh?  jf.:  *Slaa  Gjækken  løs  og  drik 
af  Dunken  I  ViseiSoranskSamfund?*l\-il865. 
hælde  paa  dunken,  drikke  tæt  Wied. 
Fæd.67.  2)  {forkortet  for  Trandunk  (s.  d.); 
jarg.)  trænsoldat;  og  s.  om  militærarbejdere 
og  oppassere  (se  Dania.IlI.76).  Rist.ER.5. 
han  havde  ligget  i  Garnison  som  Dunk. 
Font.F.L80.  FoU^kl908.6.  jf.  (spøg.) :  *Hans 
Mo'r  var  Dunk  i  Frelsens  Hær.5Zæ/cspr. 
1897.23. 

II.  Dunk,  et.  [don'^]  flt.  d.  s.  (jf.  oldn. 
dy(n)kr,  isl.  dunkur;  vbs.  til  II.  dunke;  især 
dagl.)  slag  (især  om  slag  m.  knyttet  Mand 
imod  noget  ikke  helt  fast  ell.  massivt,  fx.  et 
menneskes  bryst,  ryg  osv.);  puf.  Motli.D180. 
(han)  reiste  sig  og  gav  den  arme  Poet  et 
Dunk  i  Nakken.Hrz.Sr.i67.  (med)  kraftige 
Dunk  mod  sin  brede  Brystkasse  tilkæm- 
pede (han)  sig  Tilhørernes  Bifaldsklap. 
Brandes.VII.7.  TroelsL.UX.176.  Fru  Berg 
gav  Jørgen  et  Dunk  i  Nakken,  for  at  han 
skulde  bukke  sig.AndNx.M.124.  jf.  (om  slag 
m.  sten;  nu  næppe  br.):  IIøysg.S.186.  \\  (spøg.) 
i  flt.:  prygl;  overf.:  *N.  N.  som  har  faaet 
Dunk  I  Af  den  lille  Bme.FolketsNisse.^Vt 
1860.5. 

I.  Dunke,  en.  se  I.  Dunk. 

II.  dunke,  v.  [^doiygQ]  -ede.  vbs.  jf.  II. 
Dunk.  {sv.  no.  isl.  dunka;  vistnok  afl.  af  oldn. 
duna,  brage,  se  dunne;  sm?.  dunse,  dønne) 
1)  slaa;  puffe;  knubse;  især  om  slag  m. 
knyttet  haand  imod  noget  ikke  helt  fast  ell. 
massivt,  saa  at  der  frembringes  en  (dump) 
lyd.  dunk  ham  for  msiven.Moth.D180.  VSO. 
selv  den  Bøffel,  der  havde  dunket  ham  i 
Nakken,  tænkte  han  med  Fornøielse  paa. 
Erz.ST.168.  *Stop  lidt!  den  Gamle  raaber, 
mens  han  dunker  I  Bestemt  og  fast  i  Bor- 
det med  sin  Kno.PalM.V.86.  „nu  sidder 
Maren  derinde  og  tømmer  hele  Vinkj æl- 
deren." Maren  (dunker  indenfra  paa  Dø- 
Ten).Hostr.US.IV.6.  *Tag  Fyi'en  i  Kraven,  | 
bring  ham  herop,  han  skal  dunkes  paa 
Ma.ven.FolketsSangb.658.    (oksefilet)  dunkes 

fodt  paa  alle  Sider,  uden  at  man  slaar 
en  itn.Const.Kogeb.62.  spec:  banke  en  paa 
ryggen,  naar  han  har  faaet  noget  i  „den 
gale  hals".  Goldschm.VII.189.  Wied.L0.41. 
jf.  (spøg.,  nu  næppe  br.):  prygle,  banke. 
*Emanuel  og  Cavour  |  Har  en  Hær  af 
Præster  og  Munke,  |  Som  vil  Pio  Nono 
gjerne  „dunke"  |  Og  selv  Pavestolen  give 
Ynv. Folkets  Nisse''^  I  *  1860. 3.  ||  m.  obj.,  som 
betegner  den  legemsdel,  hvormed  man  slaar. 
(naar  moderen  viste)  sig  ubønhørlig  mod 
Smiger  og  Overtalelser,  saa  dunkede  lille 
Kristian  øjeblikkelig  sit  kostbare  Ho- 
ved mod  Bordet. Budde.TreSmaaf ortællin- 
ger.(1881).7.  Du  dunker  Dit  Hoved  i  Stø- 
\et.Da.Missions-Blad.l919.909.  ||  sj.:  (hun) 


laaste  Døren  og  dunkede  (o:  gik  tungt) 
ned  ad  Trappen. EMich.FA.60.  2)  give  en 
dump  lyd  som  af  et  tungt  slag.  saa  slog 
han  Døren  i  efter  sig,  saa  at  det  dunkede 
i  Gaden.CBernh.il. 10 3.  Thomas  slog  ham 
i  Jorden,  saa  det  dnn]iiedeJVJens.E.F.128. 
*Motorens  Dunken  en  maanelys  Kvæld  | 
er  Købstadens  Hjærte,  som  slaar. J Vibe. 
RS.75.  paa  afstand  hørte  man  stortrom- 

10  mens  ensformige  dunken  \  spec.  om  (lyden 
af)  stærk  hjertebanken:  Hun  blev  saa 
bange,  at  hendes  Hierte  dunkede  i  Bry- 
stet. VSO.  hun  mente  at  høre  Dr.  B.  trampe. 
Det  var  maaske  i  hendes  eget  Hoved,  det 
dunkede.Hostr.US.III.2.  Sveden  flød  ud 
over  mine  Øjenbryn,  og  jeg  hørte  Blodet 
bruse  og  dunke.  JFJews.iili.74.  jf.  (1.  br.): 
han  bankede  . .  saa  hans  Knoer  selv  be- 
gyndte  at  dunke  af  Anstrængelse.  CMøW, 

20  LM.53. 

I.  \  Dunkel,  et.  [idon'^(9)l]  (fra  ty. 
dunkel)  mørke,  (overf.:)  denne  åndekamp 
er  så  meget  des  mere  gribende  som  den 
altid  kun  anes,  fordi  den  foregår  i  det 
ubevidstes  dnnkel.Grønb.LN.204. 

II.  dunkel,  adj.  [*don'g(&)l]  best.  f.  og 
flt.  dunkle  ['doriW^tø];  gi.  bøjningsform  (egl. 
akk.  m.;  poet.,  sj.):  dunklen  (Hauch.SD.1.35. 
11.298).  {ænyd.  d.  s.;  fra  nt.  ty.  dunkel;  besl. 

30  m.  oldn.  døkkr,  mørk,  maaske  ogs.  m.  ænyd. 
no.  SV.  dial.  dunken,  fugtig,  muggen,  samt 
dynke  (s.  d.);  grundbet.  da:  fugtig,  taaget 
olgn.;  1.  br.  i  talespr.  (i  rigsspr.  næsten  kun  i 
bet.  2.2^  jf.  dog  Feilb.,  Thorsen.) 

1)  (især  poet.)  mørk  af  udseende;  især 
om  en  noget  ringere  grad  af  mørke  (halvlys, 
halvskygge;  jf.  dunk  ell  ysj.  t.i)  mørk  ell.  uty- 
delig p.  gr.  af  (delvis)  fraværelse  af  lys.  (jf. : 
1  et  mørkt  Værelse  kan  jeg  ikke  see,  i  et 

40  dunkelt  kan  jeg  skim te.PÆi¥i<Z/.^550j.  *man 
sidder  i  mørke  Midnatsstund,  |  Og  stirrer 
ud  i  den  dunkle  Lnnd.Oehl.1.52.  *Kimer, 
I  Klokker!  ja,  kimer  før  Dag  i  det  dunkle 
(o:  mens  det  endnu  er  mørkt )\  Grundtv.SS. 
111.41.  Heib.Poet.II.358.  *I  Dybets  dunkle 
Kilder  |  Speiler  sig  Lysets  PragtHauch. 
SD.I.222.  Tusmørket  brød  frem,  og  det 
blev  snart  ganske  dunke\t.nauch.V.233. 
det  mørke  Vejr  gjorde  Værelset  temme- 

M  lig  dunkelt. Tojos.  Jes.  Stuck.II.147.  ||  billedl. 
*I  Savnets  dunkle  Skygger  |  En  liden 
Stund  jeg  hoer.Ing.RSE.VII.88.  (se  ogs.  u. 
anelsesfuld  2).  (det)  kastede  nogle  Lys- 
straaler  ind  i  mit  dunkle,  melankolske  Liv. 
Hauch.MfU.156.  (|  talem.  (efter  CKMolb.SD. 
338):  gaa  sin  dunkle  vej  alene.  Ar- 
laud.229.  1.2)  mørk  af  farve.  Dunkle 
Øine.VSO.  *Hvidt  er  det  forhen  dunkle 
liaar.PalM.Poes.II.193.    han  foretrak  de 

60  dunkle  Farver  for  de  lyse.  CBernh.XI.5. 
hun  havde  en  dunkel  Kjole  paa.  JFJens. 
EE.134.  Øjnene  (var)  dunkelt  brune  med 
al  Indiens  dybe  hjs.sa.SN.113.  \\  f  om 
personer:  som  har  en  mørk  hudfarve.  Han 
var  bruun  og  dunkel  af  ColenT.Holb.Hh.I. 
470.  Chinafarere  kan  det  ikke  være,  for 


1121 


dnnkel- 


dnnkle 


1122 


de  ere  .  .  langt  fra  ikke  dunkle.PAffei6. 
Sk.II.297.  II  (l.br.)  berøvet  sin  naturlige  glans ; 
(midlertidig)  formørket;  matolgn.  *Stier- 
nerne  fast  døde  dunkle  staaé.Holb.Metam. 
78.  *Maanen  er  dunkel  og  Solen  er  bleg  | 
Paa  Heden  i  Vinter  og  Yind.Hauch.8D.I. 
88.  TroelsL.X.161. 

2)  som  ikke  lader  sig  opfatte  ell.  bestem- 
me klart.  2.1)  GJ  som  det  er  vanskeligt  at 
skaffe  sig  klar  forstaaelse  af  ell.  viden 
om;  (halvt)  uf orstaaelig;  uklar;  gaade- 
fuld.  det  første  slags  (drømme)  varer  om 
tilkommende  Ting,  hvor  vel  paa  en  mørk 
og  dunkel  MsLa.de.IIolb.Bars.iII.6.  Kraft. 
(KSelskSkr.III.291).  »Fremtids  Bog  er  dun- 
kel; I  Maaskee  jeg  læste  feil,Heib.Poet.II. 
122.  Til  Slutning  tilføier  den  ærede  Re- 
censent, at  der  er  Adskilligt  han  har  mo- 
ret sig  over,  men  ikke  til  min  Fordeel. 
Denne  Passus  er  høist  gaadefuld  og  åvitx- 
iié\.Kierk.XIII.405.  Dunkle  Spor  af  samme 
Skik  kunne  følges  . .  helt  over  til  Indien. 
TroelsL.XIV.13.  jf.  (sj.):  Ridderskabet  og 
Cancelliet  tilhøre  begge  den  dunkle  (olm.: 
graa^  O\åt\å.Bøgh.JT.206.  (m.  overgang  til 
bet.  2.2:^  *jeg  veed  ej  .  .  Tal  |  Paa  mine 
Fejl  og  mine  Fald,  |  De  dunkle  med  de 
Ma.Te\  Grundtv.8S.in.383.  2.2)  (spec.)  om 
ens  egne  bevidsthedstilstande  (forestillinger, 
anelser  osv.):  som  ikke  er  klart  bevidst;  uty- 
delig; uklar.  Det  Harald  Haarfager  hav- 
de giort  sig  dunkle  Forestillinger  om,  dette 
saae  hans  Søn  Hagen  Adelsteen  i  sit  fulde 
hys.Mall.SgH.5.  Steffens.^30  (se  u.  Anelse 
sp.572^^).  *Barnet  tyder  nu  i  Vang  |  Hvad 
David  dunkelt  saae  og  sang  I  Grundtv.S S. 
1.394.  hvis  det  dog  blev  ham  paa  Døds- 
leiet  saa  tydeligt,  hvad  han  sit  Liv  igjen- 
nem  dunklere  havde  forstaaet,  men  aldrig 
havde  villet  toTStaa.e.Kierk.XIV.303.  Fader 
. .  mindes  jeg  kun  dunkelt;  thi  i  mit  lO^e 
Aar  døde  han.Birkedal.0.1.2.  han  havde  en 
dunkel  Fornemmelse  af,  at  en  anden  Haand 
tog  fat  i  ham  og  trak  ham  til  Side,  men 
dermed  ophørte  hans  Bevidsthed.  »Sc/jrtwd. 
TF. 1.228.  jf.  (1.  br.):  (han)  nærede  et  dun- 
kelt Haab  om  . .  at  komme  (med).Tops.III. 
171.  II  (sj.;  jf.  bet.  3j  om  person:  som  ikke 
tænker  klart;  „uklar",  dunkle  Hoveder,  gjæ- 
rende  Mystikere  af  ringe  Rang,  til  hvis 
Anskuelse  der  i  det  Hele  ikke  kunde  ta- 
ges videre  Jiensjn.RasmNiels.G.II.25.  2.3) 
(poet,  sj.)  om  lyd:  uklar;  dæmpet;  dump. 
^I  hist  og  her  adspredte  Byer  |  Lød  Aften- 
klokkers dunkle  Lyd.Bagges.Ungd.II.19. 

3)  (især  bibl.)  om  synssansen,  øjnene :  som 
ikke  er  i  stand  til  at  se  klart;  svagsy- 
net. *Dit  dunkle  Syn  ei  Redning  kunde 
skimte.Gutfeld.54.  Isaak  blev  gammmel, 
og  hans  Øine  bleve  dunkle  (Chr.VI:  dum- 
me).lMos.27.1.  lSam.3.2( Chr.VI:  dummej. 

dunkel-,  i  ssgr.  (især  &)  ofte  (til  bet.  1.2^ 
m.  adj.,  der  betegner  en  farve,  om  en  dybere, 
markere  farvetone  (se  -blaa,  -rød  osv.).  jf: 
Frodigt  var  kun  det  stærke,  dunkelt- 
gyldne  liaar.JPJac.1.1.  -blaa,  adj.vAph. 


(1759).  ȯine,  som  Havet  dunkelblaae. 
Oehl.L.I.179.  Drachm.VD.251.  -brnn, 
adj.  vAph.(1759).  en  stor  dunkelbruun  Kap- 
pe. JETaMcÆ.JJ.  40.  Schand.UD.28.  -graa, 
adj.  vAph.(1759).  Winth.1.50.  den  dunkel- 
graa  Himmel. J7Jews.£).3i.  -gren,  adj. 
*Grrøn  sig  hvælver  Skovens  Krone  J  Paa 
den  dunkelgrønne  JoTd.PalM.Poes.  1.149. 
Winth.NDigtn.35.  O  -bed,  en.  flt.  (kun 
10  i  bet.  2;  sj.)  -er.  (ænyd.  d.  s.)  1)  til  dunkel 
1.1  (og  1.2).  vAph.(1759).  *Fra  Lundens 
Dunkelhed  |  Jeg  nærmer  mig  mod  Havets 
aabne  Bred.  Pram.(Rahb.LB.I.179).  Heib. 
Poet.II.305.  *Før  Middag  maae  vi  Tenen 
have  tom.  |  Her  vil  det  bedre  lykkes  end 
der  inde,  |  Hvor  man  for  Dunkelhed  knap 
Traaden  seer.PalM.IL254.  en  Mørkheds 
og  Dunkelheds  (Chr.VI:  dumhedsj  Dag. 


eph.1.15.  II  (sj.)  om  tæt  mørke:  *Maane- 
20  skin  I  Er  ikke  godt;  jeg  holder  meer  af 
Mørket,  |  Den  rette  ravnesorte  Dunkel- 
hed, I  Hvori  man  Intet  skjelner.ffei6.Poef. 
III.469.  2)  til  dunkel  2.i:  af  de  Dunkel- 
heder, jeg  ønskede  at  kunne  klare,  var 
denne  ikke  een  af  de  ringeste.Jo/isPot/e. 
(Eahb.Sandsig.511).  *De  hemmeligste  Tan- 
ker . .  I  Skal  til  IQarhed  fra  Dunkelhed 
stige.Ing.RSE.VI.274.  Meget  som  Du  kun- 
de holde  hen  i  Dunkelhed,  faaer  Du  først 
30  at  vide  ved  at  lade  en  Alvidende  bUve 
vidende  derom.Kierk.VIII.132.  \\  (mere 
konkr.)  utydelig  ell.  uforstaaelig  udtalelse. 
Ligesom  mdholdet  af  disse  Rygter  tyder 
paa  den  simpleste  Kilde,  saaledes  har  man 
ogsaa  ved  at  spørge  Folk  om,  hvorfra  de 
havde  hørt  alle  disse  Dunkelheder,  erfaret, 
at  de  havde  hørt  dem  . .  hos  Spækhøkerne 
osv. PVJac.Breve.162.  3)  {efter  ty.  dunkel- 
heit;  s/.)  det  forhold,  at  noget  (en  person) 
40  er  lidet  omtalt;  ubekendthed,   at  give  Afkald 

Eaa  den  udvortes  Ære  og  at  vie  sig  til 
lunkelhed  og  et  hæderløst  Liv  for  at 
frelse  sine  'BTødTe.Hauch.YII.292.  -lys, 
adj.  [1.1]  (poet.;  sj.)  halvt  mørk  og  halvt 
lys.  *Hvo  er  Parret,  som  nu  vandrer  |  I 
de  dunkellyse  Gange.PalM.yiII.80.  -rød, 
adj.  (Kalk.V.192).  den  Fremmede,  hvis 
Ansigtsfarve  alt  i  Forveien  var  temmelig 
stærk,  men  nu  blev   aldeles  dunkelrød. 

50  Piauch.IV.13.  som  subst. :  Klædernes  Mørke- 
blaat  og  Dunkelrødt,  Smykkernes  Gylden- 
glans (stod  i  V.  Eycks  malerier)  med  en  fed, 
mættet  Glans  og  l)yhde.VVed.BB.410. 

dnnkle,  v.  [^or\glQ]  -ede.  {ænyd.  d.s. ;  fra 
ty.  dunkeln;  næppe  br.  i  talespr.  undt.  dial. 
(i  bet.  2))  1)  O  gøre  dunkel;  formørke; 
fordunkle.  1.1)  (til  dunkel  l.i^  (delvis, 
midlertidigt)  berøve  (noget)  lyset;  kaste 
skygge  over  olgn.   ogsaa  for  ham  dunkles 

60  ofte  den  hellige  Lampes  Skm.Mynst.PK. 
441.  det  menneskelige  Øie  (taaler  ikke) 
at  see  Solens  Lys  uden  gjennem  et  dunk- 
lende  Glas.ffierfe.JX66.  vi  (sammenligner) 
Hjertet  med  Havet . .  ingen  henilende  Sky 
maa  dunkle  det.smst.VIIl. 215.  Basilikaens 
farvede  Ruder    dunkledes    efterhaanden. 


III.    Reniiykt  "/s  1921 


71 


1123 


Duukraft 


I>anst 


1124 


Jørg.VF.Ul.  (dagen)  dunkledes  . .  mod 
Anen.NMøll.(Tilsk.l904.154).  *naar  Døden 
dunkler  —  |  den  Syges  Øje  funkler  |  mod 
større  Syners  KeTligh.eå.Bergstedt.Bredere 
'Vinger.(1919).28.  \\  (poet;  m.  overgang  til 
bet.  1.2)  refl.:  blive  dunkel.  *Skyen,  som  sig 
dunkler.JSa^'^'es.FJ 08.  1.2)  f  til  dunkel  1.2: 
Jeg  fandt  ogsaa  Lasterne  sværtede,  men 
det  var  gjerne  paa  saadan  Maade,  som  en 
Skildrer  dunkler  et  Skilderie  for  at  gjøre 
det  mere  behageligt.TttMm.II.SP.  1.3)  (sj.) 
jf.  dunkel  3.  der  saa  hun  op  paa  ham! 
En  Bølge  af  Glæde  dunklede  Einars  Syn. 
JVJens.EE.138.  da  Einar  .  .  rejste  sig, 
steg  Varmen  op  igennem  hans  Krop  og 
dunklede  for  Synet,  smst.217.  jf.:  *da 
Løgnen  første  Gang  dem  (o:  øjnene)  dunk- 
le^.Egeberg.MinDreng.(1898).19.  2)  blive 
mørk.  Konen  (sørgede)  for,  at  Ilden  ikke 
dunklede,  men  at  den  brændte  klart. 
CReimer.NB.461.  ||  især  (upers.)  om  vejret: 
Det  dunkler  for  stærkt  .  .  vi  kan  ikke 
se  v[iere.MHenckel. Væbners1xolm.(  1902). 216. 
Feilb. 

Dun-kraft,  en.  se  Donkraft.  -kTast, 
en.  [I]  (nu  1.  br.)  om  pudderkvast.  VSOJ. 
653.  MO.I.373.  -lærred,  et.  Y  en  slags 
lærred  brugt  til  (pude)vaar  og  saa  tæt  væ- 
vet, at  dunene  ikke  kan  trænge  igennem. 

t  dunne,  v.  (ogs.  donne^.  -ede.  vbs.  -else 
(Jer.47.3(Chr.VI)).  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  duna, 
afl.  af  oldn.  dun,  larm,  brag  (jf.  jy.  dun  i 
sa.  bet.  (Feilb.I.218));  besl.  m.  II.  dunse, 
døne  osv)  d.  s.  s.  dundre  1.  *Det  donner 
under  raske  Hovmænd,  der  de  udride. 
DFTJ.nr.4.1.  Endelig  kastede  hånd  Ham 
omkuld,  og  fait  self  ofven  paa  Ham,  at 
Jorden  dunnede  ved  det  ialå.Dumetius.III. 
96.  De  canonerede,  saa  det  dunnede  efter. 
VSO.  Da  Regimentet  reed  forbi,  dunnede 
det  i  Jorden.smsf. 

Danne -hat,  -niois(8er),  -mors- 
k«lle,  en.  se  Dunhammer. 

Dun-pels,  en.  (1.  br.)  blød,  dunagtig  pels. 
Moderen  (hos  sælerne)  bliver  hos  Ungen, 
Indtil  den  har  skiftet  den  bløde  Dunpels  og 
faaet  den  almindelige  stride,  glatliggende 
li3iSLr\dæåniiig.BMøll.DyL.I.131.  -pude, 
en.  *for  døsig  Ladhed  |  er  selv  Dunpuden 
haard.i:em6.  Shak.  XIV.86.     TroelsL.II.130. 

Duns,  en,  et  (VSO.).  (»o.  sv.  nf.  d.  s.; 
af  II.  dunse;  nu  kun  dial.)  slag  (med  knyt- 
tet næve);  dunk;  puf.  Moth.D179.  VSO. 
Esp.423.  paa  Falster  navn  paa  en  børneleg, 
hvori  man  giver  hinanden  slag  i  ryggen  med 
knyttet  haand.    smst. 

1.  Qp  Dunse,  en.  ['donsa]  flt.  -r.  (fra 
eng.  dunce,  egl.:  tilhænger  af  John  Duns 
Scotus  (f  1308),  derefter:  (lærd)  dumrian; 
ordet  især  kendt  fra  Popes  værk  The  Dunciad; 
sj.)  dumrian;  dosmer.  *At  holde  vore 
Dunser  lidt  i  Ave.Bagges.V.125.  (jf.  Ad 
Hansen.En  eng.  Forfattergruppe.(1892).132). 
(ligesom)  Pope  skrev  en  „Dunciade",  et 
satirisk  Epos  om  den  engelske  Litteraturs 
Klodrianer,  saaledes  skrev  Holberg  . .  et 


Heltedigt  (o:  Peder  Paars)  om  de  danske 
Dunser.KiiM«d.I,.57. 

II.  dunse,  v.  ['donsa]  -ede.  vbs.  jf.  Duns. 
(jf.  ænyd.  dunseknæ  f.^j ;  no.  sv.  dunsa, 
nt.  dunsen;  afl.  af  dunne;  jf.  Dunser  ||  „i 
dagl.  Tale."MO.;  nu  næsten  kun  dial.  (MDL. 
79.  Levin. (G.).  Feilb.  Esp. 42 2))  \)  slaa 
(især  med  knyttet  haand);  dunke;  knubse. 
Dunse  en  vel  \gennevix.M.oth.D179.  i  sam- 

10  me  .  .  Øieblik  dunsede  (han)  deres  Afgud 
saa,  at  han  gik  reent  i  Stykker.  GrMwdfw. 
Snorre.II.162.  han  kunde  hverken  faae 
Aande  eller  Veir.  „Dunds  ham  i  Ryggen!" 
raabte  K6kkepigen.AntNiels.FL.II  37.  smst. 
61.  2)  gaa  m.  tunge  og  larmende  trin; 
dundre;  buldre.  Moth.D179.  *D et  dunser 
og  punser  om  Grob  og  Grøft  . .  |  som  Hel- 
heststamp og  som  Troldsvinsnøft.  Aaki. 
RS.114. 

20  III.  dunse,  v.  [idonsa]  -ede.  {fra  ty. 
dunsen,  nydann.  til  et  stærkt  v.  dinsen,  got. 
]^insan,  trække;  jf.  opdunset;  dagl.,  l.br.) 
især  m.  adv.  op:  gøre  tyk  og  oppustet. 
da  jeg  var  ung,  var  jeg  tynd  nok,  men 
Sorger,  Bekymringer  have  saaledes  dunset 
mig  op.Eierk.EP.IV.354.  uden  Spor  af 
Kød  i  Kinderne,  og  med  Huden  dunset 
og  ]ioloYevet.AKohl.MP.II.212.  jf.  (sj.): 
hans  Fjæs,  der  af  Søvnløshed  og  af  døde- 

30  lig  Træthed  var  bleven  besynderlig  bleg- 
fedt efterhaanden,  dunsede  grufuldt  ud 
over  Kraven  i  hans  '[Jmtorm.smst.III.33o. 
\  Dunser,  en.  {som  gengivelse  af  oldn. 
hein,  (slibe)sten,  som  anvendes  til  kastevaa- 
ben;  af  II.  dunse;  jf.  sjæll.  grøddunser, 
træstøder  til  at  bearbejde  melgrød  med  under 
kogningen,  jy.  dunshammer,  stor  stenkløver- 
hammer) *Da  mærked  Tussedrotten,  det 
hængte  i  et  Haar,  |  Han  Ørene  holdt  stive 

40  og  meldte:  det  var  dumt,  |  At  uden  Skjold 
og  Dunser  jeg  kom  til  Asers  Gaard.G^'wndfv. 
PS.VII.326. 

Dun -skind,  et.  (1.  br.)  fint,  dunblødt 
skind,  jeg  tager  om  hele  Haandfulde  af  det 
fine  og  lunkne  Dunskind  paa  dine  (o:  en 
kats)  Flanker.  JVJens.EE.233.  -skæg,  et. 
[3]  (1.  br.)  dunagtigt  skæg.  MO.  jf. :  *Hvad 
kender  til  Livet  en  dun-skægget  Pilt. 
Drachm.V8.120.    Børd.GK.72. 

50  Dunst,  en.  [don'stZ]  nu  sj.:  [dun'sd] 
MO.I.xrii.  flt.  -er  ['donsdar,  sj.  'dunsdar] 
ell.  t  -e  (AWHauch.(1799).233).  {ænyd.  d.s.; 
fra  mnt.  ty.  dunst;  besl.  m.  Dun,  Duft,  I. 
Dyst,  Døn  osv^ 

1)  luft,  (især:)  som  er  opfyldt  af  damp, 
lugt  olgn.  l.t)  luft;  atmosfære  (2).  jf. 
Dunst-kreds,  -kugle  ||  (nu  1.  br.)  luft,  som 
er  opfyldt  af  (synlig,  fugtig)  damp  (røg  olgn.); 
(samling  af)   damp(e);   taage.    *( hendes) 

60  Skiønheds  gyldne  Glands  bortdriver  Dunst 
og  MøTk.Holb.Metam.79.  en  Cubictomme 
Vand  er  i  Dunster  bleven  . .  deelet  i  ti 
tusinde  MUlioner  Beele.  Suhm.II.77.  var 
da  nødvendig  Cometen  blevet  split  ad, 
om  den  ey  havde  været  andet,  end  . .  en 
Samling  af  adskillige  slags  Dunster. /fra/f. 


1125 


Dunst 


dunste 


1126 


(KSelskSh:III.36?).  den  Dunst,  som  stiger 
op  af  Næsen  eller  Munden  naar  man  aan- 
der  i  en  kold  Luit.Tode.ST.L?8.  *Er  ei  af 
Regn  din  (o:  Reinidals)  Bue,  |  Af  lutter 
Dunster  hvælvet.  Oe^i^-iV^G^.^  7^.  Heib.Poef. 
III.364.  *0g  synes  Du  (o :  havet)  stundom 
at  splittes  i  Dunst,  |  at  løses  i  Skam.Drachm. 
UD.334.  *Solen  sank  og  Engens  Dunst  | 
Stod  over  den  grønne  Lnnd.  Stuck.AT.8. 
blaa  dunst,  se  u.  III.  blaa  3.4.  I|  f  om  for- 
tættet damp.  Dunsterne,  som  navde  sam- 
let sig  paa  Vinduet,  vare  om  Natten  Ixs- 
fTOsne.Gram.(KSelskSkr.IIL304).  ||  f  (som 
gengivelse  af  fr.  vapeurs)  d.s.s.  II.  Damp  1.3. 
Falst.44.  voxne  Fruentimmer,  som  havde 
været  syge  og  elendigen  plagede  af  Dun- 
steT.Ew.VL91.  1.2)  luft,  som  er  opfyldt 
af  lugt,  duft.  en  Vellugt,  der  forekom 
mig  langt  sødere  end  Dunsterne  af  den 
dyrebareste  Røgelse.jE?t'.FJJJ. 75.  Fra  Lan- 
det kom  vegetabilske  Dunster  os  imøde. 
PMøll.II.47.  *Jeg  var  ei  seen,  I  Tog  frem 
et  lækkert  Stegebeen  |  Og  sagde:  „Snuus 
den  søde  Dunst."  TFin^A.j/rjf38.  nu  kun  om 
da  årlig  lugt:  VSO.  *Som  onde  Dunster 
svæve  over  Graven,  |  Saa  ruger  nu  Siroc- 
co  over  Rom.  Bødt.lO?.  en  Stank  af  Løg 
og  fæle  Dunster  kom  mig  imøde.ifC^lnd. 
XII.129.  (han)  holdt  sig  . .  i  en  tilbørlig 
Afstand  fra  Maden,  hvis  Dunster  vare  ham 
ubehagelige.  Gylh.  Novel  II.  227.  Feilb.  (jf 
bet.  1.1  slutn. :)  *Af  Erter,  Flesk  og  Sild  . . 
I  Urolig  Dunst  ei  meer  til  qvalte  Hierte 
siÅsex.Wess.50.  1.3)  (jf.  Aand  8;  nu  næppe 
br.)  om  stærke  til.  krydrede  drikkes  flygtige 
bestanddele,  der  virker  oplivende  ell.  berusende ; 
aromajbuket.  Drømme,  opvakte  ved  Dun- 
sten (af  vinen),  og  lige  saa  varige  som  den. 
Ew.VlII.63.  Dunsterne  af  Caffeen  havde 
neppe  begyndt  at  yttre  deres  bekiendte 
Virkning.sms<.7I.ii3.  *Kun  Øllets  stærke 
Dunster  |  Har  lært  dig  tale  Mt.0ehl.NG.272. 
2)  overf.  2.1)  C9  om  hvad  der  i  sig  selv 
intet  er  (er  uhaandgribeligt  som  taage),  for- 
svinder sporløst  olgn.  *Ak  I  Yndest  og  Gunst,  | 
Du  hastig  opførte  og  faldende  Dunst.ffin^'o. 
254.  *Et  Ord,  at  dog  den  Dunst,  den  Trol- 
dom  maa  forsvinde,  |  Den  korte  Drøm, 
hvorpaa  mit  stolte  Haab  var  hygt.Ew.V. 
194.  Bagges.V.65.  *Sangen  øve  frit  sin 
Kunst,  I  Græmmelsen  gaae  op  i  Dunsti 
Aarestr.263.  Troesgjenstandene  opløse  sig 
i  Dunst,  naar  Videnskaben  først  faar  Lov 
til  at  anbringe  sin  K.Titik.RasmNiels.G.11. 
XIII.  At  arbeide  paa  at  samle  Liggende- 
fæ ved  en  falsk  Tunge,  er  Dunst  (Chr.VI: 
forfængelighed^,  som  bortveires  hos  dem, 
som  søge  J)øden.0rds.21.6.  NMøll.R.25. 
2.2)  om  noget  tilsløret,  taaget,  forvirret,  uklart 
olgn.  *En  graalig  Dunst  er  ikkun  Livet 
ham,  I  Hvori  det  evige  Lys  sig  farvet  bry- 
deT.Oehl.C.126.  *Han  hyller  Alt  i  Dunst,  | 
Dog  bag  hans  dunkle  Tale  man  aner  skjulte 
Ska.tte.Hauch.SD.1.252.  der  var  nu  engang 
ligesom  en  Dunst,  en  Forhexelse  over  hele 
Byen,  som  Ingen  kunde  modstaa. GoMsc^m. 


III.138.  II  nu  især  (i  flt.)  m.  overgang  til 
bet.Ls  om  omtaaget  sindstilstand,  især 
om  virkningen  af  berusende  drikke  (jf.  be- 
dunstet^.  han  (tager)  en  Priistobak  for  at 
fordrive  I>xmsteTne.Holb.Abrac.II.6.  *Ru- 
sens  Dunster  veg  |  For  alvorlige  Tanker. 
Oehl.HK.165.  *Naar  man  faaer  lidt  Godt 
at  drikke  ]  Dunsterne  tU  Ho'det  stikke. 
Folke-Yisebog. 1.(1847 ).57.  jf.:  Hans  Svire- 
10  kamerater  ytrede  (betænkeligheder)  i  lyse 
Mellemrum  .  .  saavelsom  i  dunstfulde 
Timer. Blich.IV. 651.  (hans)  af  Champagnen 
..  dunstomhyllede  Fantasi.ScAawrf.T-F'. 
11.279. 

3)  (møl.)  navn  paa  en  slags  fine  gryn 
(jf.  I.  Dyst;.    yareL.H83.  Sal.XIII.101. 

4)  (jæg.)  navn  paa  den  mindste  størrelse 
hagl;  spurve  hagl.  Levin.  VigMøll.HJ.187. 
VareL.U83. 

20  Dunst-,  i  ssgr.  ['donsd-,  sj.  'dunsd-]  (f 
Dunste-,  fx.  Dunste-Region.  IIeitm.Physik. 
80).  af  Dunst  1  (iscer  1.1^.  -billede,  et. 
(nu  næppe  br.)  taagebillede.  de  lave  Sletter 
. .  vare  opfyldte  med  en  Vrimmel  af  svæ- 
vende Dunstbmeder.(??/i6.  (1849).III.169. 
overf.:  et  optisk  Bedrag,  et  af  Timelig- 
hedens Taager  dannet  DunstbUlede.JiTifo;. 
XIIL609. 
dunste,  v.  ['donsdd,  s/.'dunsda]  -ede.  (fra 

30  ell.  ty.  dunsten)  1)  <t7Dunstl.i:  udsende  damp 
taage;  dampe  (jf.  afdunstej.  vAph.(1764). 
Det  dunster  al  Jorden.  7/SO.  MO.  billedl. 
(jf.  bet.  3):  *Der  er  en  Verden  . .  |  Hvor 
ei  i  Taarer  dunste  Havets  Vande.  Bagger. 
11.336.  nu  vist  kun  (1.  br.)  i  forb.  dunste 
ud,  fordampe  (jf.  uddunste^,  (heraf)  kan 
sluttes,  hvor  meget  Vand  der  i  en  Dag 
maa  dunste  xid..Suhm.II.77.  Adskillige  onde 
Vædsker  dunste  ud  af  Legemet  ved  Sveed. 

40  YSO.  MO.  2)  fii  Dunst  1.2:  udsende  lugt; 
dufte.  (Kain)  lagde  sig  i  det  sødt  dun- 
stende (jTæs.Birch.I.71.  Granerne  svedte 
Harpiks  i  Middagsheden  og  dunstede  af 
den  Gang  de  var  Tropetræer.  JFJens-^r. 
277.  nu  næsten  kun  om  daarlig  lugt:  *et 
dunstende  Kiær,  mudret  og  væmmeligt. 
Ew.II.89.  Havde  man  faaet  vaade  lOæder 
eller  Tøj  toet,  hængtes  det  dog  til  Tørre 
paa  (ovnen)  og  dunstede  omkap  med  den. 

50  TroelsLJI.23.  Feilb.  \\  dunste  ud,  (nu 
næppe  br.)  trans.:  udsende  (en  vis  lugt);  ud- 
dunste. Hvilken  sød  Lugt  dunste  disse 
Blomster  ei  wd?  Suhm.I.189.  3)  (overf.)  til 
Dunst  2.1:  (m.  adv.  bort,  væk  olgn.)  for- 
svinde sporløst  (jf.  bortdunstej.  *Vel  øi- 
ned'  jeg  en  Modstand,  men  en  fjern,  |  En 
Sky,  der  løses  op  og  dunster  hen.Hrz.XIII. 
33.  især  om  en  rus,  jf.:  *Høihed  gaaer  til 
Hovedet  som   01;  |  Men  Rusen  kan  jo 

60  dunste  bort  med  Tiåen.Recke.KM.100.  ell. 
(især  foragt.)  om  flygtige  stemninger,  kund- 
skaber olgn. :  *glemt  var  paa  en  Gang  Sko- 
lens Tvang  og  Skræk,  |  ja  hele  min  Lær- 
dom brat  var  dunstet  vsék.Hostr.FG.lsc. 
Sommeren  er  den  eneste  Tid,  da  jeg  sy- 
nes, jeg  lever;  mit  gamle  Sværmeri  for 


71" 


1127 


JDnnste- 


I>ap 


1128 


Efteraar  er  helt  dunstet  hoTtTops.II.337. 
Drachm.YT.287.  (da)  dunstede  Begejstrin- 
gen bort  af  deres  li\erteT.CEiv.BE.119. 

JOunste-,  i  ssgr.  se  Dunst-.  O  dun- 
stet, j^arf.  adj.  ['donsdQ^jS/. 'dunsda/]  (l.br.) 
fyldt  ell.  dækket  af  dunst  ('l.i  ell.  2)  (jf. 
dunstig j.  Bang.HS.85  (se  u.dunstig  2).  Maa- 
nen  var  kommen  op;  den  hang  rød  og 
dunstet  over  Palmesilhouetterne.i-BrMMw. 
LT.29.  uegl.:  Der  var  i  („Corsaren")  et  vir-  10 
kelig  æsthetisk  Element  . .  som  man  al- 
deles savnede  hos  dens  Efterlignere  og 
Efterfølgere,  hvorfra  der  ligesom  udstrøm- 
mede en  vis  dunstet  Atmosfære  fra  Kroen 
og  Kippen.Davids.KK.302.  O  dnnstig, 
adj.  [idonsdi,  sj.  idunsdi]  (fra  ty.  dunstig; 
jf.  dunstet)  1)  f  til  Dunst  l.i;  fyldt  af 
taage.  naar  Solens  Straaler  forlade  den 
dunstige  Luit.Heitm.Physik.23.  VS  O.  2) 
(sj.)  m  Dunst  I.2:  fyldt  med  ubehagelig  lugt.  20 
den  dunstige  (Bang.HS.85:  dunstedej  Luft, 
hvor  Stellas  Yndhngsparfume  blandedes 
med  Sygedunsten.^an^'.-HiS.^iiO. 

O  Dnnst-kredis,  en.  {fra  ty.  dunst- 
kreis,  gengivelse  af  Atmosfære  (s.  d.);  nu 
sj.  og  næsten  kun  (nedsæt.,  jf.  Dunst  I.2J  i 
bet.  2  ell.  (især)  3)  \)  d.  s.  s.  Atmosfære  I.1 
(jf.  -kugle j.  Planeternes  .  .  Dunst  Kred- 
se. ^eiim.P%siLi4.  Funke.(1801).III.43. 
Grundtv.Udv.VI.53.  *vi  maae  nøies  med  30 
det  fjerne  Gjenskin  |  Af  Himlens  Lys  i 
Jordens  lave  Dunstkreds.-ffa«c^.Æ.87.  jf.: 
(gud)  drager  Vandets  Draaber  til  sig; 
gjennem  hans  Dunstkreds  (Chr.VI  afvig.) 
beredes  de  til  Regn.Job.36.27.  \\  om  ring 
omkring  maanen:  *dine  Øine  true,  |  Som 
Maanen  imod  Uveir  med  sin  Dunstkreds. 
Oehl.Vl.86.  2)  d.  s.  s.  Atmosfære  2.  Hvis 
hans  egen  Dunstkreds  ikke  lunknede  dette 
snevre  Rum ,  skulde  han  ikke  lidet  for-  40 
uleiliges  af  Vinterens  Kulde.  JSneed.1.258. 
De  Syges  Dunstkreds  var  saa  farlig,  at  ei 
allene  Stiftelsens  Chirurgus,  men  oesaa 
fem  Studenter,  som  fulgte  med  mig,  bleve 
smittede.Tode.ST.il. 59.  Stadens  lumre 
Dunstkreds.  Winth.  VIII.206.  TroelsL.I1.61. 
II  billedl.  (jf.  bet.  3) :  (han  hyllede)  sig  i  en 
Dunstkreds  af  højtravende  OTd.Grundtv.P 
S.IV.UO.  3)  d.  s.  s.  Atmosfære  3.  I  eders 
Verden  (0:  hofkredsene)  hersker  ofte  en  50 
tyk  Dunstkreds,  som  Soel  og  Sandhed  ei 
kunne  igiennemtrænge.  Suhm.1.249.  Lever 
vi  ikke  nu  i  en  Dunstkreds  af  Slaphed, 
spidsborgerlig  Selvklogskab  og . .  Hovmod. 
Schand.TF.II.332.  man  levede  i  en  teolo- 
gisk DvLnsfkres.  Brandes.  1. 20.  f  -kng^le, 
en.  (jf.  ty.  dunstkugel)  (jorden  var)  gjen- 
nem en  Række  af  Fortætninger  gaaet  over 
fra  en  uhyre  Dunstkugel  til  en  meget 
mere  indskrænket  Størrelse.Ørst7J.36.  spec.  60 
(jf. -kreds  1):  (Z.  s.  s.  Atmosfære  l.i.  Eilsch. 
Term.l3.  (maanen)  har  sin  Dunst-Kugle, 
sine  Skyer,  og  tillige  sin  Regn.sa.PhilBrev. 
365.  Buge.FT.158.  Basth.Phil.59.  Leth. 
(1800).23.  -lys,  et.  [I.1]  (poet,  nu  næppe 
br.)  lygtemand.  *Ei  meer  man  det  skuffende 


Dunstlys  saae;  |  Men  Stjernen  smiilde  paa 
mmlensBlaa.Schaldem.Da.Fabler.(1842).61. 

I.  danstre,  v.  [idonsdra]  -ede.  (a/t.  af 
dunne,j/".n.  dnnse  samt  dundre  ;jy.)  larme; 
især:  bevæge  sig  ell.  arbejde  larmende,  vold- 
somt; tumle  (med  noget).  Feilb.IV.113. 
Hans  Styrke  og  Kraft  var  . .  kommet  ham 
umaadeligt  til  Gode,  naar  han  i  Karle- 
alderen dunstrede  med  gale  Heste. Aalborg 
Venstreblad.^U1920.4.sp.4.  \\  ogs.  om  støjende 
kommanderen  ell.  skænden;  „regere".  Feilb. 
1.194. 

II.  S  dnnstre,  v.  [idonsdra]  -ede.  (afl. 
af  dunste,  jf.  bæve  —  bævre,  klinge  — 
klingre  ofl.)  d.  s.  s.  dunste  (3).  (hun)  be- 
sluttede . .  dog  at  udgyde  sin  Harme  draa- 
bevis,  indtil  Fuldskaben  var  dunstret  Udt 
af  ham.Aakj.VF.127. 

t  Dunst-rer,  et.  (jf.  ty.  dunstrohre) 
luftkanal  (i  en  bygning);  ventilationsrør. 
Drewsen.  Overs,  af  Thaer.  Landoeconomie.  III. 
(1817).240.  O  -slot,  et.  [2.i]  (nu  næppe  br.) 
(^en)  Feedronning,  som  dandsede  med  de 
forfængelige  Lykkeriddere  paa  sitDunst- 
s[ot.Ing.EM.I.146. 

I>unt,  en.  se  Dont. 

dunte,  V.  se  donte. 

I>un-tseppe,  et.  [1]  (stukket)  senge- 
tæppe med  indlæg  af  dun;  ogs.  om  tæppe, 
lavet  af  sammensyede  edderfugleskind  olgn. 
Er  der  Overdyne  eller  Duntæppe  (i  sen- 
gen), fordeles  Dunene  i3eynt.VortHj.IV3. 
250.  -unge,  en.  [1]  (især  fagl.)  fugleunge, 
som  endnu  ikke  har  faaet  fjer.  (blishønsene) 
svømme  omkring  ved  Rørkanten  med  en 
stor  Flok  smaa  kulsorte,  rødhovedede  Dun- 
unger. JPre»n.DiV.4  O  J*.  En  sent  udruget,  næp- 
pe en  Uge  gammel  Dununge  blev  . .  tan- 
det.FraNaturensVærksted.1914.259.  jf  262. 
-Taad,  adj.  se  dyngvaad. 

JDuodes,  en.  [duo'de-'s]  flt.  -er.  (af  lat. 
in  duodecimo,  i  iolvdelt  (format);  især 
bogtr.)  bogformat,  hvori  arket  deles  i  tolv 
blade.  JBaden.FrO.  Man  kan  .  .  false  et 
Ark  Papir  saaledes,  at  det  giver  Duodez. 
Selmar.^103.  \\  bog  i  det  paagældende  format; 
lille  bog.  Holb.Bars.II.6.  en  lille  Duodez 
(med)  Kobberstik. EHannover.NA.  6.  \\  CP 
over/.,  i  ssgr.,  for  at  betegne  sidste  led  som 
meget  lille  ell.  ubetydelig;  miniatur-.  nogle 
(sko  har)  store  Skoflipper  til  brede  Spæn- 
der, andre  ganske  smaae  til  Duodezspæn- 
der  af  Staal.Skomageren.(  1832).  117.  den 
Weimar'ske  Gehejmeraad  og  Statsmand 
. .  Ekscellencen  i  en  Duodezstat.jBrawÆes. 
XIV. 264.  især:  En  Fyrste  i  Duodezfor- 
mat  (0:  Karl  August  af  Weimar),  men  et 
helt  iJlenneske.Brandes. Goe.1.222. 

Dup,  en.  [dub,  dob]jf.:  O  læses  som  o  i 
. .  'Dop-pe.Høysg.Anh.21.  (ogs.  Dop(pe),  Dup- 
pe;, flt.  -per  ell.  (sj.)  -pe  (Bang.DuF.223). 
(ænyd.  doppe,  old^i.  doppa,  fra  wjwtdoppe;^ 
sa.  ord  som  ty.  topf,  potte,  jf.  Dudendop; 
grundbet.:  noget  udhulet)  1)  (metal)beslag 
ell.  -hylster  olgn.  1.1)  (især  fagl.)  (lille)  hvæl- 
vet metalbule  ell.  -knop,  der  anvendes  som 


1129 


dopere 


dnppe 


1130 


prydelse paa  seletøj,  bøger  osv.  Moth.D91.  VSO. 
Sluttede  Spiralbaand  ligge . .  paa  Bæltepla- 
der .  .  og  DoppeT.SophMull.VO.262.  \\spec. 
om  søm  ell.  pløk  m.  stort  hoved,  der  tidli- 
gere anvendtes  til  hjulbeslag.  Dopperne  paa 
et  VognWul. FSO.  MO.  Kvæmd.  1.2)  hyl- 
ster, som  sættes  paa  enden  af  en  stang,  en 
snørelidse  olgn.  for  at  beskytte  imod  slid. 
Moth.D91.  VSO.  (pilen  har)  en  Dup  af 
Horn  med  en  Tværfure  i,  der  nøje  maa 
passe  til  (buestrengen).Gymn.II.138.  jf.: 
*Doppen  i  den  snevre  Bund  (o:  paa  et 
horn)  (var)  \  En  Karfunkel  grøn.Oehl.L.1. 
279.  om  dupsko:  *0g  hurtigt  Staalets  lange 
Hus  (o :  skeden),  \  Han  udi  Duppen  griber. 
PMølLLlO.  *Ved  Duppen  Spydets  Skaft 
han  gTeeh.Winth.VI.140.  Goldschm.II.289. 
først  ved  at  rode  om  mellem  det  tørre 
Løv  under  Pilene  fik  jeg  fat  i  (stokkens) 
Dup.Bergs.BB.38.  \\  Doppe  . .  Er  en  lidet 
stykke  metal,  som  litse  ender  beslaes  med, 
at  de  ei  skal  løbe  op.Moth.D91.  VSO.  e.br. 
1.3)  hylster  af  skind,  som  sættes  paa  spid- 
sen af  en  floret  olgn.  Lærerens  Fleuret 
sprang  istykker  . .  tæt  ved  Dnppen.Blich. 
I.  VII.  SaUVIII.265.  overf.:  Den  franske 
Satire  er  en  Floret  med  en  foreløbig  Dup. 
Brandes.II.116.  1.4)  ^  hovedet  paa  et 
fængrør.  ExercArtil.(1804).33.  jf  Mil 
TeknO.60.  2)  ^  lille,  hul  top  af  ag  at,  mes- 
sing olgn.,  som  bærer  rosen  paa  et  kom- 
pas. Lous.Styrmands-Kunst.(1781).léO.  Sø 
Lex.(1808).  e.  br.  3)  0  3.1)  trætap  til  sam- 
ling af  bjælker  ell.  træstykker  (jf.  Dybelj; 
ogs.  om  smaalegemer  (især  af  form  som 
to  afstumpede  pyramider,  der  vender  toppen 
mod  hinanden)  til  fastholdelse  af  sten  i  mur- 
værk, murankere  olgn.  Gnudtzm.Husb.33. 
LandbO.I.613.  SaUVI.531.  3.2)  d. s. s. Bænk- 
dup. Saandv.153.  4)  (især  dagl.)  om  forsk, 
mindre  genstande  af  en  aflang  ell.  af- 
stumpet, but  form.  den  næsten  uhørlige, 
afbrudte  Kllirren  af  Dupperne  paa  de  to 
store  Lysekroner.  Schand/TF. 11.152.  et  Par 
Ørenringe  af  Moderens,  et  Par  smaa  Sølv- 
ådbhQY.Pont.TJE.73.  *For  Vinden  danser 
det  grønne  Støv  |  af  Hasselraklernes  Dup- 
peT.Stuck.II.206.  Dejgen  afsættes  paa  en 
kold  Plade  i  smaa  Dupper  JFrkJ.Kogeb. 309. 
m.  overgang  til  bet.  1.1:  Det  lille  Bryst  var 
som  Elfenben  med  en  Dup  af  KoraLSMic^. 
T.104.  5)  (maaske  besl.  m.  V.  duppe)  f  ^  en 
slags  pensel  (tiden  skaft),  bestaaende  af  tov- 
værk ombundet  med  sejldug  (brugt  til  at  ud- 
glatte frisk  paastrøgen  harpiks).    VSO. 

dapere,  v.  [åy^peh^^isærvulg.  du'pe'ra] 
-ede  ell.  (1.  br.)  -te  (Bergstedt.III.92).  (af 
fr.  duper,  narre,  afl.  af  åupe,  nar)  narre; 
bedrage;  især:  føre  bag  lyset  ved  hjælp  af 
(tomme)  ydre  egenskaber  ell.  selvsikker  op- 
træden, hun  (betænker,  hvor)  hendes  Kiøn 
af  Mands -Personer,  som  man  ey  kunde 
vente  det  af,  er  duperet  under  det  gode 
Ægteskabs  ^a.yn.Buge.FT.332.  Drømmer 
jeg,  eller  er  jeg  vaagen?  Har  mine  Sand- 
ser  duperet  mig,  eller  var  hun  virkelig 


min? Blich.(1920).VII.26.  Det  er  .  .  ikke 
sagt,  at  de  (svage  karakterer)  altid  dupere 
Andre ;  men  de  ere  altid  visse  paa  at  du- 
pere sig  selv.Hrz.X.373.  Det  er  en  af  Iro- 
nikerens store  Glæder  . .  at  kunne  dupere 
(det  udmærkede  menneske),  at  have  ham  i 
sin  Magt,  skjøndt  han  ikke  selv  veed  deraf. 
Kierk.XlII.325.  Jeg  veed  ret  vel,  at  jeg 
ofte  . .  er  bleven  duperet  af  Fruentimmer. 

10  Chievitz. F G. 48.  kan  man  dupere  dem  i  en 
Hestehandel,  faar  de  en  Pokkers  Respekt. 
Saa  tror  de,  at  Præsten  kan  mere  end  sit 
Fadervor,  som  man  sigeT.NSvends.H.129. 
jf.  Brandes.  VI.224.  ||  nu  oftest  uden  bibet.  af 
bedrag:  gøre  indtryk  paa  (ved  flot,  over- 
legen optræden);  imponere.  Bøgh.III.35. 
det  er  saamænd  sjældent,  at  Du  bliver 
saa  indtagen  i  Nogen,  —  Du  lader  Dig 
ellers  ikke  let  åwpexe.Gjel.R.31.  Doktoren 

20  vidste  knap ,  om  det  var  min  Mand  eller 
mig,  der  var  gal.  Han  var  bleven  dupe- 
ret som  saa  mange  dHxåie.Nans.KV.lO.  hen- 
des Selvfølelse  voksede  . .  saa  der  blev 
Grænser  for,  hvad  hun  lod  sig  byde.  Det 
duperede  igen  ham  og  holdt  hans  Bru- 
talitet i  ^\Lzk.AndNx.S.89.  (dagl.)  i  udtr. 
dupere  rakket,  imponere  folk  (den  for- 
bavsede mængde  olgn.).  Bare  fræk,  saa  dupe- 
rer man  EakketRBruhn.Deseks.(1916).20. 

30  duplere,  v.  se  dublere,  duplicere, 
V.  [duWi'se'ro]  ('o^'s.  duplikere  [-'ke-'ra]).-  ede. 
vbs.  -ingf  jf.  Duplik,  {af  lat.  duplicare,  for- 
doble; besl.  m.  dobbelt.  Dublet  osv.)  i)  (især 
fagl.)  udfærdige  (et  dokument,  en  skrivelse) 
i  to  eksemplarer  (jf.  Duplikat^.  Krak. 
1918.1703.  man  bør  lade  sine  maskin- 
skrevne breve  duplikere  >  2)  (jur.)  ind- 
give det  andet  forsvar  sindlæg  i  en  rets- 
sag (jf.  Duplik  i;.  JBaden.FrO.    SaUVI. 

ia  529.  JDuplik,  en.  [du'pli^]  flt.  -ker.  {fra 
fr.  duplique;  jf.  duplicere;  jur)  den  sag- 
søgtes andet  forsvarsindlæg,  som  besva- 
rer sagsøgerens  andet  indlæg  (replik).  vAph. 
(1764).    Leth.(1800).29.     Sal.V.588.    Ou- 

Stlikat,  et.  [du&tt'ka-'i]  flt.  -er.  {af  lat. 
uplicatum,  fordoblet;  jf.  duplicere;  især 
Y  og  jur.)  duplikeret  dokument  olgn.; 
spec:  dokument-genpart,  der  er  underskrevet 
af  selve  udstederen  af  originaldokumentet. 
50  DupUcatet  af  17  April  1758  .  .  ankom  før- 
end Originalen.Stowpe.IJ.569.  Leth.(1800). 
CBernh.VI.226.  En  Veksel  kan  udstedes 
i  flere  originale  Eksemplarer,  hvilke  da 
kaldes  Dup\iksiteT.Hage.'725.  duplikere, 
V.  se  duplicere. 

I.  Duppe,  en.  se  I.  Doppe. 

II.  Duppe,  en.  se  Dup.  III.  duppe, 
V.  ['duba,  'dobo]  -ede.  {af  Dup)  1)  (nulcun 
dial.)  beslaa  m.  dupper  (især  om  hjulbe- 

60  slag;  se  u.  Dup  1.1^.  doppe  hiulskinner. 
Moth.D91.  doppe  et  Hiul.FSO.  D&H. 
Kvæmd.  2)  \  duppes,  om  grantræer: 
dækkes  m.  knopper.  *Naar  Egene  knoppes,  | 
og  Granerne  åuppes.  B,ich.J.330. 

IV.  duppe,  V.  pduba]  -ede.  {fra  no.  dup- 
pa,  dubba,  lude,  nikke;  besl.  m.  duve,  H.  dyp- 


1131 


dnppe 


darabel 


1182 


pe;  sj.)  nikke  af  søvnighed.  maaske  er 
han  (o:  Leo  XIII.)  nu  træt  og  dupper  lidt, 
og  slumrer  i  sin  Stol  og  glemmer,  at  han 
er  FiLven.Rode.It.67.  PLevin.Hjem.(1919). 
JOS. 

V.  duppe,  V.  ['duba,  'doba]  -ede.  vbs. 
-ning  ( Saaby. ^).  (fra  ty.  dupfen,  tupfen; 
maaske  besl.  m.  dyppe)  1)  (1.  hr.)  herøre 
let;  ogs.  om  den  derved  frembragte  lyd.  et 
vældigt  rødprikket  LommetørMæde,  som 
han  duppede  sin  Pande  med, rfmÆnJTSJ^S. 
Domhusets  Duer  . .  duppede  mod  Ruden 
med  de  lange  Y\ngBv.OR.ung.P.59.  hendes 
Kno  duppede  paa  Fløjdøren.  „Kom  ind, 
kære  Fru  'P.\''smst.22.  2)  (mal.)  (ved  lette 
tryk  med  en  pensel  lodret  paa  fladen)  frem- 
bringe stænk  af  andre  farver  i  bundfarven. 
HolbækAmtsAvis.*l\il90é.2.8p.2.  For  at  give 
det  vaade  efter  tordenbløden  . .  dubbede 
han  lys  paa,  især  paa  bøgetræet  til  be- 
skuerens højre  side,  saa  disse  lyse  prik- 
ker toppede  siff  lidt  ud  og  fangede  lyset. 
JoakSkovgaard.(Tilsk.l908.317).  ogs.  om  lig- 
nende fremgangsmaade  i  grafisk  kunst  ved 
pladens  grundering.  OrdbS.  ||  udjævne  paa- 
malet farve,  saa  man  ikke  ser  penselstrøgene 
(jf  Dup  B;.    DiSkH. 

duppet,  adj.  ['dubaf,  'doba^]  (af  Dup; 
sj.)  som  er  forsynet  med  dup  (1).  De  be- 
handler os  skaanselsløst,  støder  os  med 
deres  duppede  Lanser  i  Bryst  og  Arme 
og  Knæ.Éønnelycke.Sp.5o. 

Dup-iske,  en.  /\  Dupskod,  et.  Gold- 
schm.BlS.I.61).  flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  -er  (Wors. 
SlesvigsOldtidsminder.(1865).96).  (glda.  dop- 
sko  (DgF.lV.83),  sv.  doppsko,  maaske  om- 
dannet (m.  tilslutning  tit  Dup  1.2^  af  glda. 
dogsko  (DgF.IV.82.  jf.  Kalk.1.397),  oldn. 
d9ggsk6r,  no.  doggsko ;  første  led  skulde  da 
være  I.  Dug  (if.  Doglæp j;  m.  h.  t.  sidste  led 
jf.  fx.  Hemsko)  (rundt)  beslag  paa  den 
nederste  ende  af  en  læderskede,  en  stok 
olgn.,  som  skal  oeskytte  imod  slid.  Dop  sk  o: 
VSO.  Oehl.ØS.217.  Wors.SlesvigsOldtids- 
minder.(1865).96.  En  Bronze-Dopsko,  af  af- 
lang Form . .  afsluttede  ofte  Skeden  nedad- 
til.SophMull.VO.223.  Dup  sk  o:  Spanskrørs- 
stokken stod  og  var  stolt  af  sin  Dubsko 
og  Sølvkna.p.HCAnd.VL233.  Hun  sad  .  . 
lidt  fremoverbøjet,  ridsende  med  Parasol- 
lens Dupsko  i  Gruset.DracAm.iTJ.54.  Sog- 
nefogden . .  trak  Grev  Trolles  sølvbeslaae- 
de  Ridepidsk  frem  fra  Drengens  Trøje. 
Paa  Haandtagets  Dupsko  kunde  han  i 
Maanelyset  skjelne  Grevekronen.  Jafe/iTw«. 
OP.144. 

I.  t3  Dur,  en,  %  et  (PDrachm.E.23). 
[du'r]  uden  flt.  (laant  i  sidste  halvdel  af  19. 
aarh.  fra  no.;  vbs.  til  dure)  ensformig, 
stærk  lyd.  *fra  den  fjerne  Jordans  Elv  j 
fornam  han  (o:  Grundtvig)  Fosse -Duren. 
Rich.II.363.  *Elvens  Bur.  Blaum.StS.55. 
hendes  Stemme  . .  aad  sig  tværs  igennem 
alt  som  en  sørgelig  I)uT.AndNx.PE.I.250. 

II.  Dur,  en.  [duV]  flt.  (sj.)  -e  (Rantzau. 
D.Nr.85).    (ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  dur,  af  lat. 


durus,  haard;  opr.  som  betegnelse  for  en 
særlig  tone:  b  durum  ell.  quadratum  (det 
haarde,  firkantede  b,  ^,  vort  h),  mods.  b  mol- 
le  ell.  rotundum  (det  bløde  ell.  runde  b  \^); 
jf.  Mol)  1)  cT  betegnelse  for  det  af  de  to 
tone  køn,  der  omfatter  de  tonearter,  som 
bygges  op  over  den  store  terts  (mods.  Molj. 
(en  melodi)  som  er  i  'DnT.Blieh.IV.127.  GeL 
MusK.17.    jf.:  den  diatoniske  Durscala 

10  (dannes)  af  2  ligedannede  Tetrachorder  . . 
der  ligge  en  hel  Tone  fra  hinanden,smsf. 
18.  især  m.  nærmere  bestemmelse,  om  tone- 
art: A-dur,  C -dur(- akkord,  -skala)  osv. 
MusikL.I.7.125  osv.  jf.:  Disse  Node-Bøger 
skal  og  Fanden  i  Vold  . .  hvercken  b  duur 
eller  b  moll  skal  komme  inden  min  Dør- 
tærskel oitere.Holb.KR.1.5.  2)  O  (overf.) 
om  (udtryk  for)  frejdig,  munter  sinds- 
stemning (oftest  i  udtrykkelig  modsætn.  til 

20  Mol^.  *Mol  er  ikke  min  Natur,  |  Derfor 
slaar  jeg  an  i  Dur.  |  Man  bør  ikke  tvine  | 
I  en  Sang  for  ^\ne.PFaher.VV.136.  Taine 
var  Beundrer  af  de  Poeter,  hvis  Tone  er 
Dur  som  Leconte  de  Lisle  og  Heredia. 
Brandes.(Pol.^*/3l921.7.sp.2).  *0  frie,  lyng- 
ombarmede  Natur  . .  I  min  Sjæls  Husva- 
lerske  i  Mol  og  Dnr.Aakj.RS.62.  jf:  Det 
er  ikke  Følelsespoesi . .  der  er  Durklang 
i  alle  disse  Digte.Brandes.VI.79.    3)  (vist 

30  paavirket  af  I.  Dur;  dagl.)  i  udtr.  som  i 
den  dur,  i  samme  dur  olgn.,  om  hvad 
der  vedbliver  paa  samme  (ensformige)  maa- 
de.  (om  levevis,  optræden,  (nu  især:)  ytrings- 
maade  (trættende  ordstrøm)  olgn.).  mange 
af  Frankrigs  bedste  Mænd  .  .  vedbliver 
(lige  fuldt)  at  skrive  i  den  gamle  Dur  om 
Tyskland.Brandes.XIV.253.  I  den  Dur  har 
han  nu  holdt  det  gaaende  al  den  Tid.Kan- 
darius.LP.40.   det  ser  galt  ud,  om  det  skal 

40  blive  ved  i  den  her  DnT.Skjoldb.KH.73. 
Saadan  Fart  dog  N.  havde  paa,  da  han 
(med  køretøjet)  sprængte  ud  ad  Porten. 
Og  de  havde  kunnet  høre  ham  langvejs 
væk,  han  blev  ved  i  samme  DnT.Bregend. 
DN.116.  StormP.P.27.  Feilb.  jf.  (1.  br.): 
*Thi  man  kan  paa  saadan'  Ture  |  Træffe 
morsomme  Figure',  |  Der  er  i  alle  Dure  (o: 
af  alle  slags)  \  Højst  latterlige  lal  Rantzau. 
D.Nr.85. 

50  durabel,  adj.  [duira'b(a)l ;  i!,  br.  dy-]  (fra 
fr.  durable,  lat.  durabilis)  holdbar;  varig; 
solid,  (nu  især  m.  bibet.:  efter  olm.  jævnt 
borgerlige  begreber),  den  saa  kaldte  Kridt- 
Steen,  fra  Stevns-Klint,  er  ved  en  ret  Be- 
handling, ligesaa  durable  og  god  i  Byg- 
ninger, som  nogen  anåen.EPont.Atlas.II. 
181.  en  smuk  durabel  Chaise  af  nyeste 
Fasong.Adr.^^/il762.5.sp.l.  et  par  durable 
brednæsede  StøvleT.Grundtv.lJdv.1.22.  Jy- 

60  depotter,  der  ere  durable,  og  som  man 
kun  anskaffer  sig  eengang  for  alle.Hrz. 
VII.154.  (skomagerarbejdet)  skal  blive  gjort 
baade  pænt  og  ånTahelt.Hostr.SpT.IV.4. 
Skjønheden  var  snart  forbi  hos  gifte  Ko- 
ner . .  Rigdom  var  en  langt  mere  durabel 
Egenskah.TopsJ.41.  VVed.BB.62. 


1133 


Dnrcblanclit 


Dnrklober 


1134 


Dnrchlancht,  en.  [dorg'laud,  -'Imud 
ell  m.  ty.  udtale]  flt.  -er.  {fra  ty.  durchlaucht, 
egl.  perf.  part.  af  durchleuchten,  gennem- 
straale;  jf.  durchlauchtig,  Durchlauchtig- 
hed  samt  durk)  som  ærestitel  til  (tyske)  fyr- 
ster: højhed.  Hendes  Durchlaucht  røm- 
mede sig,  smilede  endnu  en  Gang  naadigt 
og  stak  Næsen  ned  i  sin  Kameliabuket. 
Bang.SE.65.  I  Søvne  troede  Hendes  Naade 
sig  altid  paa  gamle  Baller  og  dansede  med 
Durchlauchter,  der  var  døde.sa.QII.4.  Den 
fremmede  Durchlaucht.sa.Z7dt;.^ 75.  Sal.V. 
598.  dnrchlanchtig:,  adj.  [dorglaudi, 
-'leoudi  ell.  m.  ty.  udtale]  (f  -leuchtig.  se  u. 
Durchlauchtighed/  {fra  ty.  durchlauchtig, 
t  -leuchtig,  egl.:  som  skinner  frem  blandt 
andre;  gengivelse  af  lat.  serenus,  serenissi- 
mus;  nu  1.  6r.)  adj,  <ii  Durchlaucht(ighed): 
fyrstelig.  Holb.DB.II.l.  vAph.(1759). 
Meyer,  -ned,  en.  d.  s.  s.  Durchlaucht.  hun 
(bad)  at  jeres  Durchleuchtighed  (o: 
prins  Paris)  icke  ville  forsmaae  lODucater. 
Holb.m.Prol.F3^.  sa.Kandst.II.3.  Durch- 
lauchtighed:  vAph.(1759).  jeg  (bliver) 
højst  frapperet,  da  Durchlauchtigheden 
seer  paa  mig  med  et  ganske  forunderligt 
Blik.IIostr.G.28.    Bang.Udv.374. 

©  dnre,  v.  [idu'ra]  -ede.  vbs.  jf.  I.  Dur. 
(laant  i  sidste  halvdel  af  19.  aarh.  fra  no. 
aura;  j/".  durre)  give  en  ensformig,  stærk 
(især  rungende,  drønende)  lyd  ell.  tone.  NMøll. 
E.19.  Uret  paa  Domkirketaarnet . .  sendte 
sine  skarpe,  durende  Slag  ud  over  Byen. 
BerLiisb.S.79.  *en  Larm  af  Lurer  . .  |  Fra 
alleSkrænter  åuTeT.SophClauss.  UB.  kj.  Vand- 
møllen . .  durede  ensomt  og  fredelig  i  den 
lune  SoinWieTaiten.Stuck.F0.12.  den  elek- 
triske Sporvogn  . .  durer  hen  ad  den  as- 
falterede Ye\.Jøi-g.Liv.V.55.  alle  Assisis 
durende  og  drønende  Dommedagsklokker. 
srmt.III.79.  Sørgemarschen  durede  løs  (fra 
et  orgel),  tungt  og  ][)ompøst.Leop.HT.38. 

Dnrik  ell.  Dnerik,  en.  ['du-'(8)re<7] 
flt.  -ker.  (ænyd.  duvrik,  fra  mnt.  duverich, 
jf.  ty.  tåuberich;  m.  h.  t.  sidste  led  jf.  An- 
drik) handue.  Moth.D168.  Daphnis  holdt 
en  Duerik,  og  Phillis  en  Due  paa  Haan- 
å%n.Birch.  1. 200.  Sv  Grundtv.  FÆ.  11.101. 
•Dueriken  i  Bejlerrus  |  gaar  rundt  og  rundt 
om  sin  Fine.Molstein.T.125.  SMich.Æb.10. 
det  er  Dueriken,  der  skal  værne  Slaget 
(o :  dueslaget)  naar  Høgen  slaar  ned  JJoscn- 
krantz.BH.242.    Feilb.IV.lll. 

durk,  adv.  [åorg]  (dial.  og  vulg.  ogs. 
dark  [dørg]  Gravl.0en.52).  (fra  ty.  durch;  j/. 
Durchlaucht,  H.  dør,  Dørslag;  dagl.)  igen- 
nem; (lige)  tværs  igennem.  De  kunde  intet 
faa  ud  af  ham,  saa  reserveret  han  var;  og 
de  havde  paa  Fornemmelsen,  at  han  kig- 
gede dem  „durk".D»acAm.jP.IJ.4. \\nu  oftest  i 
ssgr.  og  særlige  forb.,  især  (forstærkende):a.urk 
(i)gennem.  *Durk  gjennem  Keglerne  —  | 
Reglen  er  lxlKT.Hrz.XIV.324.  (Ravn)  (stil- 
ler to  Stole  jævnsides  med  en  Stols  Mel- 
lemrum . .  tager  Bordtæppet.)  „Nu  brede 
vi  det  derover,  og  naar  ae  saa  kommer 


og  sætter  sig,  falder  de  durk  igjennem." 
Hostr.SpT.IIl.15.  en  af  disse  klare  Maj- 
aftner, hvor  man  —  som  Ulf  sagde  —  kan 
se  durk  igennem  Himlen  uden  at  finde 
yoTherre.Drachm.F.II.66.  Leop.HT.48.  Sej- 
let revner  —  dørk  igennem..Gravl.Øen.52. 
gaa  (fare  osv.)  (lige)  durk,  uden  ophold, 
umiddelbart,  „lukt".  Den  Fribytternatur, 
der  bor  i  Christmas,  er  faret  lige  durk 

10  ind  i  hans  Fortællemaade.SvLa.(PoU^/ii 
1907.3.sp.6).  *Liljefalk  var  8  Dage  ej  af 
Klæ'erne,  |  Rejste  lige  durk  til  Afrika. 
Blækspr. 1911.31.  en  revyvise,  der  gik  lige 
durk  ind  i  Københavnernes  hjerter  1  || 
løbe  durk  C^/. Durkløber^,  løbe  løbsk.  Naar 
en  Hest  løber  løbsk  og  løber  durch,  saa 
lod  det  sig  . .  vel  høre  om  En  vilde  sige : 
Lad  den  kun  løbe,  den  bliver  nok  træt. 
Kierk.Vn.289.     *Naa   —   Kamelerne    de 

20  smurte  Hase ,  |  Det  var  som  de  skulde 
løbe  durch.4 Recke.  (Det  godeSindelagsViser. 
(1857).  14).  PEBenzon.  Landsmænd.  (1898). 
84.  gaa  durk,  (sj.)  d.s.  (overf.:)  JVJens. 
NA.139.  II  durk  og  (ell.  unå)  durk,  tværs 
igennem;  ogs.:  fra  den  ene  ende  til  den 
anden;  helt  og  holdent,  (den)  Kaarde,  som 
jeg  stack  3  Herren  Staten  .  J)aa  eengang 
durch  und  durch  meå.Holb.Tyb.III.5.  en 
saa  durk   og  durk  tilsvinet  Flaade  som 

30  denne  —  og  et  vanvittigt  Mandskab  .J.^o^L 
MP.1IL20.  GSaxild.C.63.  dnrk-dreTen, 
adj.  [-|dre'v(a)n]  (efter  nt.  dorchdrtiven, 
ty.  durchtrieben;  dagl!^  forslagen;  udspe- 
kuleret; snu;  „dreven".  vAph.(1759). 
De  skulde  ikke  troe,  hvilken  en  durkdre- 
ven Skielm  det  eT.Skuesp.IIl2.68.  den  snue 
og  durchdrevne  Geist\ige.BlochSuhr.ÆS. 
III.9.  Erik  er  nu  lige  godt  mere  durk- 
dreven,  end  jeg  havde  troet.     Sad  han 

40  ikke  dér  og  indyndede  sig  hos  min  ver- 
mehrenske  Papa  ved  at  bespotte  den  unge 
Kunst,  der  ellers  er  ham  helliff.iS^aws.Jx). 
46.  Sneppen  . .  er  fiffigere  end  den  mest 
durkdrevne  JægeT.Bogati.I.17.  \\  (1.  br.)  om 
ansigtsudtryk  olgn.  det  rotteagtig  durk- 
drevne Udtryk,  den  Karl  har  i  sit . .  Fjæs. 
RSchmidt.MD.84.  De  har  saadan  nogle  durk- 
drevne 0']ne.GyrLemcJie.FS.361.  -dreven- 
hed, en.  (dagl.)  Schand.VV.300.    Folke- 

50  tingsmand  Jens  Busk  (mente),  at  Land- 
mændene vilde  faa  Gavn  af  de  private 
Slagteriejeres  og  Grosserernes  „Durkdre- 
y enhed'*. Hertel.A.206.  f  -gaaende,  part. 
adj.  d.  s.  s.  -dreven,  di  Durckgaaende  Skal- 
cke,  die  Geskæftige  Bye-Svenne  slæbte  af 
med  SMelmen.KomGrønneg.1.322.  -lob, 
et.  (fif ter  ty.  durchlauf ,  overs,  af  gr.  diar- 
rhoé;  jf.  Diarré;  nu  næsten  kun  vulg.  elL 
dial.)  diarré.    Begyndelsen  til  (hans)  Hel- 

60  sot  var  'DviTchløh.ThSchmidt.S.292.  Adr.*/i 
1 762. 4.  Abildg. Heste-  og  Qvæg-Læge.  (1 7 70). 
26.  Funke.(1801).II.13Ljf.  Feilb.III.249  (u. 
skidet).'løherfen.[-\lø-i')h9r](isærlandbr.) 
ride-  ell.  trækdyr  (især  hest),  som  er  tilbøjelig 
til  at  løbe  løbsk;  ogs.  (navnlig  spøg.):  meget 
hurtig  hest.     Goldschm.1.329.    de  Brune  er 


1135 


Darkmarcli 


dus 


1136 


BnTkløbere.Schand.BS.éO.  Han  havde  et 
sort  Øg,  . .  det  var  den  værste  Durkløber 
i  det  hele  Herr ed. Aakj.FJ. 143.  f  -march, 
en.  (fra  ty.  durchmarsch)  Jsi  gennemniarch. 
Prom.^^/d781.§3.  -naje,  v.  [-inai'a]  -ede. 
vbs.  -ning  (Skomagb.78).  (fra  nt.  dor(ch)- 
naien,  holl.  doornaaien,  jf.  ty.  durchnåhen; 
sko)  sy  overlæder,  rand  og  saal  sammen  paa 
en  gang.  Skomagh.78.  De  var  durknejede  — 
voksne  Mandssko  og  durknej  ede ! — tU  Over- 
flod stod  der  Fabriksstempel  i  Gelænget. 
AndNx.PE.II.302.  Feilb.jf.:  Øvet  Dur  c  fa- 
ne jer  ..  SintdLges.Socialaem.^^/il920.9.sp.5. 
-render,  en.  [-irBnOar]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -lø- 
heT.ChrDaugaard.BiskopDaugaard.I.(1896). 
81.  -sigt,  en.  (fra  ty.  durchsicht;  bygn.)  det 
adbne  rum  i  (midten  af)  en  trappe  m.  flere  løb; 
gennemsigt;  lysning.  I  Durchsigten  er  an- 
hTSigtenE\e\atoT.BerlTid.^Vd910.M.3Till.l. 
sp.3.  OrdbS. -»l&aer^  en.(ogs.-slager.S&B.). 
0  (1.  br.)  d.  s.  s.  Dørslag  1  (jf.  Durkslag;. 
der  slaaes  tvende  Rader  Huller  igjennem 
dem  med  Durkslaaer en.  JJaZia^er.^85.-8lag, 
et.  (fra  ty.  durchschlag;  jf.  -slaaer;  1.  br.) 
0  d.  s.  s.  Dørslag  1.  S&B.  -slagger,  en. 
se  -slaaer.  -snit,  et.  (fra  ty.  durchschnitt) 
1)  t  gennemsnit.  Tvende  Staalvaltzer  3V4 
Tomme  i  Durksnit  . .  er  til  Kiøhs.Adr.'^^/a 
1762.sp.l3.  2)  i^  (si.)  maskine  til  at  forsyne 
(metal)genstande  m.  huller;  lokkemaskine.  S&B. 
-stikker,  en.  (i  keglespil;  nu  næppe  br.) 
egl.:  det  kast  ell.  den  keglekugle,  der  slaar 
de  tre  midterste  kegler;  især  i  flt.:  de  tre 
midterste  kegler  (ramte  med  eet  kast);  „tre 
lange".  Naar  alle  tre  Durkstikkerne  ere 
med,  tælles  alle  Kegler  treåohheltSpille- 
bog.(1786).248.\eg  slog,  Dæle  mig,  de  tre 
Durkstikkere.i2r^;.XIF..955.  f  -trseng^en- 
de,  part.  adj.  (efter  ty.  durchdringend) 
som  har  en  klar,  gennemtrængende  forstand; 
kløgtig.  Paris  havde  .  .  Raadgivere,  som 
alle  var  durchtrængende  Karle,  der  kunde 
sige:  Saa  og  saa  skal  (I)  gaae  jere  Sager 
SLn.Holb.Mel.1.5. 

dnrre,  v.  ['dora]  -ede.  (no.  og  sv.  dial. 
durra;  jf.  dure;  vist  lydefterlignende,  jf. 
dirre,  snurre,  surre;  1.  h\)  give  en  sur- 
rende ell.  dirrende  lyd.  Efterlyden  af 
Uhrets  Perpendikelslag  durrede  og  dir- 
rede for  hendes  &Ten.Schand.VV.l.  *mal- 
ker  Tøs  sin  y vertung e  Ko,  |  din  (o :  humle- 
biens) Snurre  durrer  klangdybt  imod  Span- 
den.Aakj.SV.II.152.  Skjoldb.Sara.(1906). 
122.  *tænk  Dem  en  Stue,  hvor  Gadernes 
Larm  |  kun  er  som  en  langtborthendøende 
T>\xrren.ThBarfod.GS.56.  over  Taget  hør- 
tes stadig  Durren  af  Søndagsaéroplanerne 
paa  deres  Vej  mod  Nordsjællands  Skove. 
FoW5l919.3.sp.4.  t  JDurre-nrt,  en.  2( 
alm.  gulerod,  Daucus  carota  L.  (jf.  Dirre- 
urt).  Vild  Gulerod,  Darrerod,  Durreurt. 
CGfBafn.Flora.II.292. 

I.  »ns,  subst.  (en.  Moth.D182).  [du-'s] 
Høysg.A.G.38.  uden  flt.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  d.  s., 
jf.  SV.  dial.  dus,  susen,  larm;  se  IV.  dus  og 
1.  duse)   støjende  lystighed;  sviren  og 


sværmen.  Moth.D182.  *du  blege  Berliner  | 
søger  at  glemme  i  Danse  og  Dus.FrNy- 
gaard.E.65.  nu  sj.  uden  for  forb.  m.  (det 
ensbetydende)  sus,  især  i  udtr.  i  sus  og 
dus  (jf.  ty.  in  saus  und  braus^,  i  støjende 
lystighed;  under  sviren  og  sværmen.  Dran- 
cker  siges  at  leve  i  Sus  og  Bns.Nysted. 
Ithetor.53.  Overdaadighed  med  Suus  og 
Duus  blev  den  høieste  Moåe.Grundtv.Saxo. 
10  1.219.  *Saa  fløi  forbi  en  Honningmaaned  | 
Med  Lyst  og  Leg,  i  Suus  og  B\ius.PalM. 
111.251.  Rørd.GD.108.  alle  de  unge  Men- 
nesker, der  anvender  deres  Overskud  til 
Sus,  Dus,  Uåskeielser.MHindhede.ØkonKo- 
gebog.(1907).28.  Feilb.  jf.:  »Tidens  Suus 
og  Evighedens  J)vius.Bagges.lI.25. 

II.  Dus,  en.  [du-'s]  (f  Daus  (i  bet.  1): 
Spillebog.(1786).207).flt.  -er.  (ænyd.  d.s.,  oldn. 
dauss;  fra  mnt.  dus  (ty.  daus^,  af  oldfr.  dones 

20  (fr.  deux),  lat.  duos  (akk.  til  duo,  to);  besl. 
m.  Dublet  osv.;  jf.  ogs.  Sinkadus,  Trøjedus; 
især  foræld,  ell.  dial.)  1)  to  en  paa  en  ter- 
ning. Moth.T132.  VSO.  MO.  Esp.54.  dus 
es,  terningkast,  hvorved  den  ene  terning  vi- 
ser to  øjne,  den  anden  et.  Moth.Tl32.  VSO. 
MO.  duseralle,  terningkast,  hvorved  begge 
terninger  viser  to  øjne.  Cit.ca.l700.(NkS4° 
820b.220).  VSO.  2)  <^  toen  i  kortspil.  vAph. 
(1772).1.601.  spec:  toen  i  trumf  i  styrvolt. 

30  S A  Jørgensen.  Nyeste  dansk  Spillebog.  (1802). 
276.  *hvad  har  I  at  stikke  med,  |  som  skul- 
de gjøre  nogen  ræd?  |  EnPavst!  en  Dus. 
Grundtv.PS.IV.153.  Salmand  stak  med  en 
To.  „En  Bnsl""  JPJac.1.288.    Esp.54. 

III.  dns  ell.  douce,  adj.  [du-s]  mi  især 
i  best.  f.  ell.  flt.  -e  [idu'sa]  (egl.  to  forsk,  ord: 
ty.  dus  (vist  besl.  m.  døsig)  og  fr.  doux 
Cfem.  douce^;  hvor  det  fr.  ord  er  kilden  (saa- 
ledes   alm.  i  nyere  tid),   skrives  som  regel 

40  douce)  I)  (nu  kun  i  jy.)  om  personer: 
sagtmodig;  blid;  stille  (jf.  Dusør  1). 
*om  han  .  .  mit  Øre  vilde  knibe,  |  Jeg 
vilde  meget  Duus  igien  i  Haaret  gribe. 
FrHorn.SomnPoet.109.  vAph.(1764).  det  er 
saadan  en  rar  Pige,  og  .  .  saa  duus,  og 
saa  serhar. Rahb.TiTsk.1794.199.  Han  er  me- 
get duus  i  sit  Væsen. 7S0.  Feilb.  2)  (D 
overf,  om  noget  upersonligt,  tilstande,  fore- 
stillinger, indtryk  osv.  (især  lyd  ell.  farve). 

50  Lad  mig  kalde  tilbage  i  min  Hukommelse 
disse  douce  Øjeblikke  I S/ic^.7.58.  ||  om  lyd: 
dæmpet;  sagte.  *Den  matte  Harpes  duse 
lAe\odie.Oehl.PSkr.I.418.  Frøernes  . .  douce 
Klokkespil  ringede  Solen  ned.Blich.II.228. 
*Tilsidst  fik  Rokkfens  duse  Sprog  |  Dog 
Dvale  paa  hans  Øien\a2ig.Bødt.l83.  ||  om 
farve  olgn.:  afdæmpet.  Man  vil  en  Tid 
kun  vide  af  de  douceste  og  mildeste  Sam- 
menstillinger, de  „diskreteste"  Overgange, 

60  medens  Øjet  til  andre  Tider  kræver  de 
klareste,  endog  skrigende  Farver.  CLan^e. 
NF.144.  *douce  Farvers  blide  Overgange. 
SMich.  ( ébBramsen).  VilhHammershøi.  (1 918). 
11.  *den  duse  Skumring  |  drømmer  i  din 
Gang.B:oifmann.BH.33. 

IV.  dus  [dus]  nu  næppe  br.:  [du- s]  jf. 


1137 


Dusbroder 


Dusin 


1188 


^us.  Moth.D166 ;  Duus  (odRuus):  LThura. 
Poet.127.  Duus  ((X)  Huus) :  Bagges.Gieng.82. 
(csD  Ruus):  sa.Ep.336.  „udtales  nu  ogsaa 
kort."Let;m;  „endnu  ikke  af  Alle  udtalt 
med  kort  u.''EJessen.(TfF.3B.XIV.98). 
(vistnok  egl.  sa.  ord  som  I.  Dus,  jf.  ænyd. 
drikke  paa  dus  (EalkJ.402.r.52)  og  drikke 
dus  (smst.I.l.II.566),  egl:  svire,  ogs.:  drikke 
dus;  den  sidste  bet.  skyldes  indflydelse  fra 
II.  duse,  Dusbroder  olgn.  (jf.  De's^;  se  TfF. 
3B.XIV.98)  drikke  dus,  bekræfte  dus- 
broderskabets  indgaaelse  ved  (undertiden  med 
sammenslyngede  arme)  at  tømme  et  glas  sam- 
men, da  bød  han  sig  omsider  til  at  drikke 
duus  med  os,  vi  bukkede  og  krummede 
os,  og  drak  duus  med  ham  . .  (siden)  fik 
vi  at  høre,  det  var  Bøddelen  af  Slesvig. 
Holb.GW.(1724).8sc.  »det  er  nok,  for  paa 
hinanden  trygt  at  stole,  |  At  have  drukket 
eengang  I>nns.  Bagges.Gieng.82.  sky  slet 
Selskab,  besøg  ikke  offentlige  Steder,  men 
for  alting  drik  ikke  Dus  med  Professor 
Eahhékl Schaldem.CN.172.  hvor(naar)  (ell. 
i  hvad  for  en  rendesten^  har  vi  to  druk- 
ket dus?  (alm.  afvisning  til  folk,  som  ube- 
rettiget tiltaler  en  med  du).  jf.Feilb.IV.113. 
talem.  (nusj.):  drikke  dus  med  skarp- 
retteren olgn.,  (efter Holb.GW.(  1724). 8sc.; 
se  ovf.)  indlade  sig  (paa  venskabelig,  kam- 
meratlig maade)  med  en  uværdig,  foragtelig 
olgn.  naar  Frøken  Sophie  forlanger  det, 
drikker  jeg  Dus  med  Rakkerens  Dreng. 
PMøll.(1848).II.131.  Ja  naar  det  Gode  en- 
gang kommer,  saa  kan  det  vel  ogsaa  være 
tidsnok  at  drikke  Duus  med  Skarpretteren, 
som  man  siger. Gylb.XII.13.  \\  være  dus 
med  (en)  ell.  ni.  reciprok  bet.:  være  dus, 
om  to  ell.  flere  personer:  staa  i  et  saa  for- 
troligt forhold  til  (hinanden),  at  man  bruger 
du  som  tiltaleord;  sige  du  til  (hinanden). 
Moth.D166.  *„vil  du  Mercurius,"  |  (Thi  alle 
Guderne  er'  for  det  meste  Duus)  |  „Vil  du, 
saa  gaae  vi  ind  i  næste  Bonde-Hytte." 
Wess.76.  Skulde  du  ikke  være  Duus  med 
din  Kjærestes  bedste  Ven?  Heib.Poet.VI. 
427.  *to  Lømler,  der  driver  og  drikker 
og  slaas  I  og  er  Dus  med  hver  Tøjte  i  Sta- 
åen.Sødb.GD.5.  (overf.)  staa  j)aa  en  fortro- 
lig fod  med  noget;  kende  godt:  jeg  har  sid- 
det paa  alle  Stenene,  jeg  er  Dus  med  hver 
en  sølverskægget  Pil,  Bogan.1.119.  „Der  er 
ingen  Mennesker,  jeg  i  mit  lange  Liv  har 
været  i  den  Grad  Dus  med  som  med 
hende  der  (o:  hans  hustru)"  kunde  den 
lykkelige  Mand  Yiåne.  ZakNiels.B.71.  jf.: 
med  aabent  Øje  for  alt  og  ligesom  Dus 
med  hele  Tilværelsen,  afgav  (grækerne) 
en  ny  Mennesketype,  fostret  i  Friland. 
TroelsL.XIII.72.  |J  blive  dus  (med  en), 
blive  enige  om  at  sige  du  til  hinanden,  hvor- 
naar  er  I  blevet  dus?  |  Dnst- broder, 
en.  [IVj  (ænyd.  d.  s.;  efter  nt.  dutsbror,  ty. 
duzbruder)  person,  som  man  er  (blevet)  dus 
med,  især:  har  drukket  dus  med  (og  staar 
i  et  fortroligt,  kammeratligt  forhold  til),  da 
vores  nye  Duus-Broer  var  gaaen  bort,  fik 


vi  at  høre,  det  var  Bøddelen  af  Slesvig. 
Holb.GW.(1724).8sc.  han  har  nu  i  flere 
Aar  været  min  specielle  Ven;  vi  ere  Dxxs- 
hrøåTQ.Hrz.V.21.  Hvad  Fanden  skal  det 
betyde,  at  du  siger  De  til  din  gamle  Hns- 
hToåeT.Gylb.XI.20.  Schand.O.II.85.  en  Fol- 
kelighed, i  hvilken  aUe  er  Ligemænd  og 
Dusbrødre,  er  Landets  bedste  Ysdrn.EHen- 
ncAs.MF.I.^Oi.  O -broder-skab,  et.  [IV] 

10  (jf.  Broderskab  2.2J.  vAph.(1764).  Kamme- 
ratskaber og  Dusbroderskaber.Ba/i&.Æ;.IJ7. 
17.  det  almindelige  Dusbroderskab  (i  Sver- 
rig).Brandes.XlV.94.  vi  maa  .  .  bede  os 
fritaget  for  Dusbroderskabets  .  .  Forplum- 
ring af  vort  offentlige  hiv. UgensTilskuer. 
1.(19101 11).279. 

]>asch,  en.  se  I.  Douche,  dnsclie,  v. 
se  II.  douche. 

Qp  Dus-drikken,  en.  [IV]  HCAnd.II.9. 

20  „Du  opfører  Dig  som  en  Gadedreng"  .  . 
„Jeg  veed  ikke  af  nogen  Dusdrikken  mel- 
lem Dem  og  mig.'^Drachm.E0.83.  -drik- 
ning, en.  [IV]  (1.  br.).  Schand.BS.8. 

1.  anse,  v.  ['du'sa]  -ede.  vbs.  jf.  I.  Dus. 
(ænyd.  d.  s.;  no.  dial.  dusa,  mht.  tusen,  larme, 
suse;  maaske  besl.  m.  døsig  (jf.  III.  dus_); 
nu  kun  spøg.  (1.  br.)  og  dial.)  holde  støjende 
lystighed;  svire.  Moth.Dl81.  Feilb.  især  i 
forb.    suse   og   duse:   Høy s^. S. 12 7.  Ved 

30  saadanne  Lejligheder  (o :  gilder)  skulde 
man  jo  rigtig  „suse"  og  „dnse''. FrG^-undtv. 
LK.232. 

IL  dnse,  v.  [<du'se]  -ede.  (ænyd.  dutse, 
fra  nt.  dutzen,  ty.  duzen;  af  I.  du,  jf.  IV. 
dus  og  De'se;  nu  næppe  br.)  sige  du  til; 
dutte  (1).  vAph.(1759).  ringe  Folk  dusede 
ma.n.JBaden.Gram.113.  Fauvette  (rækker 
ham  Haanden):  Det  er  altsaa  virkelig  Dig 
—  Goddag  Du!  Rutchioni:  „Goddag  Du!" 

40  I  Duser  rmg?ARecke.Spaa(ivinden.(1860). 
45.  VorUngdom.t883.159.  \\  i  pass.  m.  reci- 
prok bet:  sige  du  til  hinanden,  hvoraf  seer 
man,  at  et  Par  Mennesker  ere  Mand  og 
Kone?  De  dusedes  og  han  var  saadan  — 
saadan  —  (viser  en  familiær  Holdning). 
Oversk.1.482. 

t  Dus-hed,  en.  [III]  den  egenskab  at 
være  dus  (1).  nu  rose  Mødrene  hendes  (o : 
en  ung  piges)  Væsen,  de  gamle  Jomfruer 

50  hendes  Duushed,  og  Ærharhed..Rahb.Tilsk. 
1796.711. 

Dusin,  et.  [duisi'n,  1.  br.  do'si-'n;  tryk- 
svagt du-,  dosin  (jf.Jesp.Fon.569)]  duzin. 
Høysg.AG.40.  (f  skrevet  Dosin.  VSO.  JBa- 
den.FrO.;  m.  fr.  form:  f  Douzaine^.  flUd.  s. 
ell.  (sj.)  -er  (Brandes.X.520).  (glda.  dosin; 
fra  mnt.  dosin,  af  mlat.  dozina,  dozena; 
jf.  fr.  douzaine,  afl.  af  douze,  tolv  (lat.  duo- 
decim^)  antal  af  tolv  (jf.  Tylt^.  et  Dosin 

60  Sø\vskeeT.Holb.Hex.III.2.  hånd  kand  tage 
et  Douzine  (vifter)  med  sig  til  at  vise 
Jomfruen.sa.  y5's.J.5.  et  heelt  Douzaine  af 
Mr.  Talbots  bekræftende  EeåeT.sa.DH.IIL 
616.  et  halv  Dosin  Serke.Pamela.L17.  et 
dusin  flipper  j  lommetørklæderne  koster 
6  kr.  dusinet  i  hans  kone  har  lige  faaet 


III.    Rentrykt  »Vs  1921 


72 


1139 


Dusiii- 


Dnslisvainp 


1140 


et  barn,  saa  nu  har  de  dusinet  fuldt J  //". 
Dusine  som  navn  paa  det  12.  ham  (JPeilh. 
IV.113).  II  ofte  (spøg.)  som  mere  ubestemt 
talangivelse:  der  (er)  et  halvt  Dosin  Skruer 
løs  (i  deres  hoved).Holb.DB.V.4.  (han)  tram- 
pede imod  Jorden  under  et  halv  Dosin 
nyemodige  Eder. Eic.(  19 14). 1.6 8.  Tusinder 
af  Eksistenser  . .  Dusiner  af  Familier,  der 
kunde  frelses  fra  Elendighed.  Brandes. X 
530.  i  udtr.  af  dem  til  (ell.  hvoraf  der 
gaar^  tolv  paa  dusinet,  om  hvad  der 
ikke  hæver  sig  over  jævnmaalet  ell.  det  mid- 
delmaadige.  den  afsungne  Sang,  en  af  dem 
til  tolv  paa  Dusinet  med  Rimene  „Skjold" 
og  „Vold"  og  „Landesorg"  og  „Fædre- 
fa  org".Drac/im.F.JJ.i  55.  Dusin-,  i  ssgr., 
især  (nedsæt.)  for  at  betegne,  at  noget  findes 
i  mængde,  ikke  hæver  sig  over  det  almindelige 
og  middelmaadige,  er  tiden  selvstændighed  og 
originalitet;  fx.:  en  lille  Dusindigter.iJran- 
des.V.503.  istedenfor  moderne  godtkøbs 
Dusinfabrikat  udgik  der  . .  fra  de  gamle 
Smaaværksteder  mest  kun  holdbart,  ge- 
diegent  Arhelåe.VVed.BB.15d.  vore  sæd- 
vanlige Dusinstudenter,  som  tygger  Efter- 
drøv  paa  vore  Adjunkt-Professorers  Drøv. 
Nans.FB.49.  at  finde  paa  noget  originalt, 
saa  at  (dragten)  løftes  ud  af  Dusinkjolernes 
St3dve.VortHj.lI3.91.  endvidere  Dusin-poet 
(Oehl.DB.276),  -helt  (Ing. EF. 111.217)  ofl.; 
spec:  -menneske,  et.  Dusinmennesker, 
som  mangle  Selvstændighed  eller  selvegen 
KaTakteT.Blich.in.l06.  at  vi,  usle,  jammer- 
lige Dusin-  og  Snese-Mennesker,  til  sy- 
vende og  sidst  virkeligen  ikke  kunne  bære 
dette  Gnååomme\ige.Kierk.XIV.39.  jeg 
fandt  ud,  at  saadant  et  Dusinmenneske 
som  jeg  næppe  passede  til  saadan  en  Fan- 
tast som  dig.  EÉrand.Brud.28.  JLange.Il. 
251.  -Tis,  adv.,  subst.  1)  som  adv.:  (af delt, 
talt  osv.)  i  grupper  ell.  afdelinger  paa  et 
dusin.  Knappe  sælges  almindeligst  dosin- 
viis.  FfSO.  jD&H.  II  uegl.:  i  massevis;  i  stor, 
rigelig  mængde  olgn.  (i  denne  bet.  bruges  nu 
i  dusinvis,  se  bet.  2).  i  hvert  Aandedrag 
nævner  (hmi)  berømte  Kunstnernavne  du- 
sinviis.  Thiele. Breve. 80.  2)  som  subst.  i  forb. 
i  dusinvis,  d.  s.  (især  i  uegl.  bet.).  Flager- 
muus  fløi  i  dusinviis  over  mit  Hoved.Æ^C 
And.IX.62.  i  hver  stor  By  finder  man  i 
Dusinviis  Folk,  der  exeqverer  Musik  med 
.  .  FæTdighed.stnst.36. 

Dusk,  en.  [dos^^]  (f  Duske.  Gram.Nu- 
cleus.2100).  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.)  -er 
(Grundtv.8axo.III.187.  CBernh.III.160.  Sv 
Grundtv.FÆ.I.100.  jf.Feilb.).  (no.  d.  s.;  maa- 
ske  besl.  m.  no.  duste,  dusk,  kvast,  duse, 
klynge,  krat,  nt.  dust,  klump,  eng.  dial.  doss, 
tue)  om  hvad  der  bestaar  af  flere  bestanddele 
(fjer,  traade,  blomster  osv.),  der  er  bundet 
samman,  sammenvokset  ell.  paa  anden  maade 
sammenhængende  i  den  ene  ende,  mens  de 
frie  ender  strutter  fra  hinanden;  (mindre) 
kvast,  (især,  mods.  Buket  olgn.,  om  et  noget 
tilfældig  ordnet  ell.  mindre  regelmæssigt  bundt). 
Moth.D182.  *lad  Nellikken  I  . .  sin  Dusk 


ndbrede.Zetlitz.NH.lO.  *I  store  gule  Duske 
hang  Løv  paa  sorten  Green.Oehl.NG.177. 
(Athenes  altre  vil)  belønne  dem  med  her- 
lige Reliquier,  snart  af  Fryndserne  om 
hendes  Skjold  og  snart  Duskerne  af  hen- 
des Siiyd.brrundtv.BrS.247.  to  uhyre  tykke 
og  lange  Duske  af  glindsende  sorte  Lok- 
ker. Wtw^/i.IXi  9.  *Confectrosiner  og  Mand- 
ler der  groe,  |  I  store  Duske  de  hænge  | 

10  Paa  Træerne  sammen,  to  og  to,  |  Og  koste 
slet  ingen  Penge.smsf.IF.45.  Skæferhatte 
.  .  med  grønne  Busker.  GBernh.  XII.  171. 
Hageskjæggets  plebejiske  Dusk.  Schand.O. 
1 100.  Anton  rykkede  en  Dusk  Græs  op. 
Han  kunde  ikke  svare.  Drachm.T.104.  (nu 
kun  dial.:)  buket  (blomster).  Hun  har  en 
Dusk  Blomster  i  Brystet. FSO.  Feilb.  |j 
(fagl.)  om  dues  fjerprydelse  :TTommedueTne 
. .  have  som  oftest  . .  dobbelt  Kappe,  dels 

20  paa  Issen,  dels  over  Næbbet  („Nelliken" 
eller  „Dusken"). Sai. 7. 555.  ||  (bot.):  kla- 
se- ell.  topformet  blomsterstand  med 
korte,  opadrettede,  til  aksen  tiltrykte  grene. 
Træearter.(1799).311.  Andres.Klitf.151.  Lan- 
ge. Flora,  xxxiv.  Warm.Bot.694.  \\  (jæg.; 
1.  br.)  om  rævens  hale  ( „svansen" ,  „lunten", 
„kvasten").  OrdbS. 

\  Du-skab,  et.  [I]  d.  s.  s.  Dusbroder- 
skab.    vi  drak  Alle  Dus  . .  Men  den  føl- 

io  gende  Dag  bad  L.  mig,  at  dette  Duskab 
maatte  være  ugyldigt.  Mynst.  Levnet.  39. 
Dus-kammerat,  en.  [IV]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
-broder.  CBernh.VIII.138.  Rigefhl913.2. 
sp.4.  (uegl. :)  den  Mølle  derude  i  Horison- 
ten —  det  er  . .  en  gammel  DuskammeratI 
IIoffmann.BlaanendeDanmark.(1919).38. 

dusk -blomstret,  adj.  (bot.)  især: 
duskblomstret  fredløs,  Lysimachia 
thyrsifiora  L.  Duskblomstret  Fredløs  med 

40  sine  guldgule,  sidestillede  Blomsterduske. 
Frem.DN.237.  smst.247.  Raunkiær.Flora.^ 
221.  duskblomstret  syre,  <?.  s.  s.  Dusk- 
syre.  Lange.Flora.307.  Raunkiær. Flora.^92. 
duske,  V.  [idosga]  -ede.  {af  Dusk)  1)  f 
udpynte  (egl.:  med  duske).  VSO.  duske 
op,  d.  s.  Hun  er  bleven  dusket  op,  siden 
hun  kom  i  det  Huus.  smsf.  2)  (overf.;  jf. 
VII.  børste  3;  vulg.)  have  samleje  med 
(en  kvinde).  Levin,  e.alm.  Duske-hue, 

50  en.  (af  Dusk;  1.  br.)  hue  med  dusk  (jf.  u. 
dusket^.  Esm.I.103.  dusket,  adj.  [idosgaf] 
{af  Dusk;  1.  br.)  som  er  forsynet  med  dusk. 
Generalen  g^  i  Slobrok,  bar  dusket  Hue. 
HCAnd.yiII.46.  *Øgene  frygter  den  knal- 
dende Snært,  |  spænder  de  duskede  Haser. 
Aakj.RS.43.  Zebraen  (har)  en  kort  opret- 
staaende  Manke  og  en  dusket  }iale.BMølL 
DyL.L199  (jf.  Duskhalej.  Dusk-græs, 
et.  (bot.)  om  græsser  m.  kortstilkede  og  tæt- 

60  stillede  smaa-aks  (jf.  Aksgræsj.  MentzO.BilL 
367.  CP  -hale,  en.  (jf.  u.  dusketj.  Stude- 
flokken drev  græssende  over  Agrene  med 
de  brune  Duskhaler  op  i  Yinden.Aahj.VB. 
140.  jf.:  (det)  du  s  kh  ålede  Gnaverpind- 
svin.BøvP.II.358.  -svamp,  en.  ^  navn 
paa  en  græs-snyltesvamp  (Dilophia  graminis 


1141 


Dnsksyre 


duve 


1142 


(Desm.)  Sacc),  hvis  sædbeholdere  er  udsty- 
rede med  en  dusk  af  grenede  vedhæng.  Sal. 
V.263.  LandbO.L613.  -syre,  en.  ^  (1.  hr.) 
JRumex  thyrsoides  Desf.  (jf.  u.  -blomstretj. 
Bostr.Flora.I.113. 

Dus-sester,  en.  [IV]  (1.  hr.)  kvinde,  som 
man  er  (blevet)  dus  med  (jf.  -broderj.  Moth. 
D166.  Lad  nu  see,  at  du  icke  blir  storag- 
tig, men  kiendes  ved  dine  gamle  Du-Sø- 
stre.Holb.Kandst.IV. 9.  Ariancke  Skredders, 
Mutters  Naboeske  og  Dus-Søster.ZbmGrøn- 
neg.IV.284.  Rahb.Tilsk.1797.814.  MO.  jf: 
Dussøstervæsen.  Brandes.XIV.94. 

Dnst,  en.  se  I. Dyst.  dnste,  v.  se  I. dyste. 

Dnser,  en.  [du'søV]  fit.  (især  i  bet.  2) 
-er.  {fra  fr.  douceur,  af  doux,  sød,  blid  (jf. 
III.  dusj)  1)  t  mildhed;  blidhed.  Moth. 
Conv.D87.  *( stemmer,  der)  Fortælle  med 
unævnelig  Douceur  |  Om  Chaos  de  vid- 
underlige Myther.Hrz.D.III.62.  ||  især: 
blidhed  og  sagtmodighed  i  væsen  og 
optræden;  ogs.:  belevenhed,  de  Siæle- 
sørgere,  der  stedse  catechisere  med  Svø- 
ben udi  Haanden,  formere  ikke  saa  gode 
Meenigheder,  som  de  der  bruge  Douceur 
og  ^VLgtmoåig\iQå.Holb.MTkr.491.  (jeg)  øn- 
skede intet  mere,  end  at  Bibliotheket  hav- 
de besiddet  saa  meget  for  den  danske  Hi- 
storie, som  (bibliotekarenj  besad  af  Leve- 
maade  og  Douceur.i^røwecd.J.^i^.  mere 
konkr.:  hver  Løverdag  Aften  . .  holdes  en 
Musicalsk  Concert,  som  staaer  enhver 
aaben,  . .  denne  liden  Douceur,  som  Øv- 
righeden beviser  Publico,  synes  ey  ilde  an- 
vendt. EPont.Men.III.30.  om  smigrende  ud- 
talelse, „behagelighed",  „artighed":  *At  sige 
ham  . .  I  En  stor  'Donceur.Blich.(1920)!v. 
125.  2)  gave,  der  gives  som  erkendtlighed, 
tak  ell.  belønning  for  en  ydet  tjeneste,  ros- 
værdig opførsel  olgn.;  erkendtlighed;  drik- 
kepenge olgn.  (især  som  et  lidt  finere  udtryk). 
Moth.Conv.D87.  (aagerkarlene  lover)  at  skafte 
(skyldnerne)  Penge  til  at  betale  Vexel- 
Obugationen  med,  imod  en  Douceur,  som 
da  tillige  med  Renten  lægges  til  Capitalen. 
Stampe.I.140.  Olufs.NyOec.1.94.  Jeg  fik  en 
ICrone  i  Douceur  af  min  Moder  for  min 
'Præiken.Grundtv.Udv.1.41.  en  Douceur,  man 
giver  Overbringeren  af  et  kjært  Budskab. 
Kierk.VI  11.16.  Jeg  har  modtaget  mit  Ho- 
norar i  rette  Tid,  og  alle  andre  Douceu- 
rer eller  Presenter  maa  jeg  paa  det  Be- 
stemteste frabede  mig.ChievitzARecke.D.7. 
I  Sandhed,  det  er  just  ikke  Doucøren,  der 
skal  drive  disse  kække  Folk  (o:  rednings- 
mandskabet) til  Yærls^et.Drachm.LK.91.  Re- 
sol.Nr.230'Vnl874.VI.§7.  Nationalmusæet, 
til  hvilket  de  fundne  Sager  ere  afgivne  . . 
har  udbetalt  Arbejderne  en  rundelig  Dou- 
ceur. HistMKbh.  1. 41 7.  avertissementssprog 
(om  findeløn):  et  guldur  tabt  paa  Øster- 
gade. Bedes  afleveret  mod  høj  dusør  til 
N.  N.  i  ThBarfod.GS.72.  I|  om  bestikkelse. 
Eeib.Poet.X.216.  »Bestikke  —  nej  fy,  det 
høres  saa  plumpt,  |  men  hvad  gør  man 
ej  for  J)usøTen.Drachm.XI.414. 


Du-sester,  en.  [I]  se  Dussøster. 
Dut,  en.  se  Tut. 

I.  dntte,  V.  [iduda]  Høysg.AG.25.  (fdutt. 
Moth.D166.  VSO.  MO.).  -ede.  vbs.  jf.  Dut- 
teri.  {ænyd.  dute  (og  dutse^,  skaansk  duta, 
SV.  dial.  dutta;  vistnok  fra  ni.  dutten  (TfF. 
3R.XIV.99;  se  ogs.  Arkiv.V.316f.),  jf  nt. 
dutzen,  ty.  duzen;  afi.  af  I.  du;  jf.  ænyd. 
du,  isl.  i)ua,  SV.  dua  i  sa.  bet;  sml.  De'te 

10  og  II.  duse)  sige  du  til;  tiltale  med  du. 
Du  maa  ey  . .  dutte  mig,  din  Tølpell Holb. 
Er.11.2.  En  Qvæcker  . .  dutter  hvær  Mand, 
tager  ey  sin  Hat  af. EPont.Men.II.217.  *Du, 
hvem  jeg,  trods  Din  overlegne  Rang,  | 
Tør  dutte,  som  min  Ligemsina.Bagges.DV. 
VI.206.  *hvad?  dutter  du  en  Fremmed. 
Oehl.C.203.  CBernh.NF.III.92.  Jørg.VI.381. 
til  de  tilstedeværende  Underofficerers 
maalløse  Forfærdelse  tog  (soldaten)  Pre- 

20  mier-Lieutenanten  om  Halsen,  duttede  ham 
og  kaldte  ham  en  god  JAanå.KPontPsy- 
chiatr.III.81.  jf  Feilb. 

II.  dntte,  V.  ['duda]  (f  dute.  Moth.D166. 
VSO.  jfMO.:  dute  (eller  efter  Udtalen: 
dutte) j.  -ede.  {ænyd.  d.  s.  (Kalk.1.396);  ordet 
skyldes  vistnok  sammenblanding  af  et  nordisk 
ord :  jy.  dutte,  dunte,  no.  sv.  dial.  dutta  (dyt- 
ta  olgn.),  puffe,  støde  olgn.  (jf.  donte,  dotte, 
døttej,  m.  et  fremmed  ord:  ty.  dial.  duttern, 

30  ane  (sv.  dial.  dudda,  hemmelig  mistænke,  for- 
mode), der  er  laant  fra  fr.  (se)  douter, 
tvivle  (jf.  ital.  dottare,  lat.  dubitare^;  for- 
men dute  skyldes  vist  paavirkning  fra  I. 
dutte  (jf.MO.);  især  dagl.)  kun  i  forb.  dut- 
te en  (noget)  paa  (jf.  paadutte),  (paa  en 
paagaaende,  vedholdende  maade)  beskylde 
en  for  (noget).  *Hand  gamle  Mestre  selv 
af  Graven  ud  tør  slæbe,  |  Og  vil  ham 
dutte  paa,  at  det  hans  Mening  er.Helt.Poet. 

40 160.  Det  er  .  .  ikke  den  første  Gang,  at  et 
Fruentimmer  har  duttet  et  Mandfolk  paa, 
at  han  vilde  have  henåe.PAIIeib.Sk.Il.83. 
at  høre  Tanten  . .  uden  mindste  Skaansel 
dutte  Helene  paa,  at  hun  og  Greven  hver 
Morgen  førte  en  stum  Samtale  med  hin- 
anden. Gyi6.JJJ.i45.  (han)  tog  en  lille  grøn 
Sløife  op  . .  og  duttede  Cecine  paa,  at  det 
var  hendes  Farve. CBernh.NF.I.181.  Chr 
Engelst.LD.15.  jf:  Jeg  har  selv  en  Gang 

M  duttet  mig  Overtro  paa  (o :  ladet  som  om 
jeg  var  overtroisk). Bogan.1. 103.  ||  (nu  næppe 
br.)  ved  paagaaende,  idelige  beskyldninger 
faa  en  til  at  tilstaa  noget.  Moth.D166. 
At  dute  een  noget  paa,  o:  at  faae  een  til 
at  tilstaae  noget  ved  at  lade  som  man  med 
"Vished  veed,  at  det  forholder  sig  saaledes. 
VSO.  Min  Kone  har  kjendt  (o:  genkendt) 
Dig  siden  igaarmorges,  og  din  Neger  dut- 
tede hun  Sandheden  paa  (o:  fik  til  at  ind- 

60  rømme  sandlieden).Blich.II.93. 

Dutteri,  et.  [duda'ri']  (1.  hr.)  vbs.  til  1. 
dutte.  *Bort  med  hverdags  Dutterie!  |  Bort 
med  mange  Bu'er I Bagges.Danf.III.26. 

I.  diiTe,  V.  ['du'val  -ede.  vbs.  -tung  (Sø 
Lex.(1808).  Scheller.MarO.)  (glda.  du(v)e^ 
dyppe,  oldn.  diifa,  oeng.  dufan;  egl.  sa.  ord 


72* 


1143 


duve 


Dvale 


1144 


som  II.  due)  1)  (især  ^)  om  et  fartøj  (i  sø- 
gang): bevæge  sig  op  og  ned  i  langskibs 
retning  (mods.  ruUe^;  ogs.  (uegl.)  i  videre 
bet:  gynge,  krænge  olgn.  VSO.  *orlogs- 
manden)  duver  nedf  og  løftes  op  igjen  | 
Og  kaster  stolt  fra  Siden  Bølgeskummet. 
Eolst.D.L182.  Harboe.MarO.  naar  Skuden 
atter  duvede  den  modsatte  Vej  over. 
Drachm.STL.260.  hun  maatte  være  vaag- 
net  ved  de  svære  Buvninger.  sa.KK.71. 
Fartøjet  duvede  dygtigt  ned  i  Læ.AKohl. 
MP. 1.27 å.  Feilb.  2)  ( QP  og  dial)  overf.,  om 
bevægelser,  der  minder  om  skibe  i  søgang. 
det  Sekund,  hvori  (gyngestolen)  lige  skulde 
til  at  duve  frem  i^en.JPJac.IL129.  Naar 
saadan  en  rødglødende  Sten  . .  blev  slup- 
pen ned  i  Gryden  (maatte  man)  holde  paa 
Potten  at  den  ikke  skulde  duve  overende. 
JVJens.Br.l68.  \\  om  græsstraa,  korn  olgn.: 
bevæge  sig  for  vinden  i  (lange)  bølger.  JP 
Jac.II.310.  nu  staar  (rugen)  og  duver  med 
sine  tunge  Bø\ger.VHhAnd.AD.143.  jf.: 
Værten  duvede  som  et  Hvedestraa  i  Storm. 
Wied.LO.63.  I|  om,  mennesker  og  dyr:  bøje  sig 
forover;  dukke  sig;  lude  (jf.  duvnakketj. 
*trods  Nakkens  Duvning  og  Ryggens  Bugt 
.  .  I  har  (folket)  dog  en  Skjælm  i  sit  Øje. 
Schand.SI).231.  (hestene)  sled  sig,  laadne 
og  vanrøgtede,  duvende  frem.Bang.T.224. 
Færgekarlene  roede  sindigt,  de  . .  duvede 
overAarerne.  J"FJens.S/S.i37.  man  saa(mam- 
muten)  staa  og  duve  og  flappe  Øren  mod 
Myggene.sa.Br.88.  Hendes  ranke  Skikkelse 
var  bleven  noget  duv  ende.  Egeberg.  Dø- 
densPort.(1899).17.  De  syntes,  Povel  var 
bleven  lang  og  svær.  Han  var  duvende  — 
og  brun  som  gammelt  Egetræ.Gravl.Øen. 
134.  jf.:  Læs  dette  Brev!  bad  han  dæm- 

§et.  Hun  sendte  ham  et  underligt  udfor- 
rende  og  dog  duvende  Blik,  tog  Brevet, 
besaa'  'UdskTitten.Drachm.F.1.461.  ||  m.  obj. 
*(han)  duved  sin  Ryg.Gjel.Bø.222.  Thor- 
vald var  den  eneste  i  Kvarteret,  der  lod 
til  intet  at  høre  (af  moderens  skældsord). 
Han  duvede  blot  Nakken  og  fjærnede  sig 
mere  og  ineTe.AndNx.FF.2.  især  refl. :  dukke 
sig.  *Veiret  vender  sig  hastig  om,  |  da  duve 
sig  alle  smaae  Yngle.  JFibiger.(Diod.)MS. 
118.  den  korte  bløde  Vintersæd  duvede 
sig  mod  JoTden.Schand.BS.338.  jf.  MDL. 
II  duve  op,  (sj.,  vist  kun  hos  Blaum.)  rette 
sig  i  vejret  (fra  en  ludende  stilling).  *stund- 
om  syned  det,  som  sank  |  i  Saddelen  hans 
Kæmpekrop  —  |  Et  Våbenklir.  Han  du- 
ved  op  I  og  retted  sig,  sad  atter  rank. 
Blaum.StS.3.  smst.248.  |f  \  om  lyd  (vel  ved 
sammenblanding  m.  dure^.  De  elektriske 
Vognes  tunge  Duven  trængte  op  imod 
dem  som  Lyden  af  vældige  Plovjern,  der 
vilde  spalte  JoTden.Bang.Mi.l2. 

n.  duve«  V.  ['du"V9]  (nu  næppe  br.:  due. 
SøkrigsA.(1752).§179.  VSO.).  -ede.  vbs.  -ning. 
(m.  tilslutning  til  I.  duve  laant  fra  holl. 
(aan)doen  (nt.  andoon^,  ramme,  anfalde, 
komme  hen  til  osv.;  sidste  led  er  holl.  doen, 
gøre,  ty.  thun,  eng.  do,  se  Daad ;  jf.  anduve) 


^  duve  an,  d.  s.  s.  anduve.  Vi  duvede 
Cap  St.  Vincent  an. SøLex.(  1808). 6.  Harboe. 
MarO.  Scheller.MarO.  overf.  (sj.):  søge  at 
nærme  sig  til.  *Utrættet  duver  hun  mig 
(o:  en  sømand)  an,  den  Arme. Ew.V. 13 5. 
sa.Skr. 111.230.  ||  duve  op  for  ell.  imod 
(en  havn  olgn.),  (nu  næppe  br.)  d.  s.  (han 
maa)  ikke  søge  nogen  Havn,  eller  due  op 
for  nogen  Eehå.SøkrigsA.(  1 752).§1 79.  VSO. 

io  Harboe.MarO.  MO.  SaUVI.550.  ||  fDuve 
Brobaaden  bort  (o:)  skyde  den  ud  i  Van- 
det.ilfiirefcnO.6i. 

duvet,  adj.  [^dn-vdt]  (af  I.  duve  2;  sj.) 
duknakket;  ludende  (jf.  du vnakket^.  Kri- 
stians høje,  lidt  duvedfe  Skikkelse.ZXars. 
KV. 17.  dav-nakket,  adj.  (af  I.  duve  2; 
y.)  d.  s.  den  duvnakkede  og  . .  langbenede 
Skikkelse.PoniFi.564.  f  davne,  v.  (dan- 
net af  vbs.  Duvning;  se  I.  duve)  ^  d.  s.  8. 

20  I.  duve  1.  at  duvne  stærk.  SøLex.(  1808). 
jf.:  at  duvne  sine  Master  overbord.smsf. 

\  dvakke,  v.  ['dvaga]  -ede.  (lydefter- 
lignende;  j/.  kvække  olgn.)  Gekkoerne  som 
før  dvakkede  hyggeligt  under  Lofterne  er 
bleven  forvist  til  Udhusene  og  dvakker 
ikke  mere.  JVJens.Intr.137. 

I.  dval,  adj.  (ogs.  dvalle.  Moth.D183. 
EErichs.S.lOl.  jf.  Feilb.  (dvalg);.  {synes  op- 
staaet  ved  sammenblanding  af  to  ord,  et  sva- 

30  rende  til  no.  dial.  valg,  vammel,  isl.  vålgr, 
volgr,  lunken  (jf.  oldn.  velgja,  opvarnu), 
oeng.  wealg  i  sa.  bet,  og  et  andet,  beslægtet 
(ell.  identisk)  m.  II.  dval  ||  nu  kun  dial.)  om 
madvarer:  som  har  en  iibehagelig  smag  (sjæld- 
nere: lugt),  fx.  fordi  de  ikke  er  saltet  til- 
strækkeligt ell.  er  alt  for  søde;  vammel; 
flov  (jf.  dvas  2).  Moth.D183.  Den  ferske 
Fisk  er  alt  for  dval  afkogt.  FSO.  Det  sma- 
ger saa  dvalt.swsf.  MDL.  Stuen  var  fyldt 

4a  med  en  dvalle,  sødlig  Em  (af  stegt  flæsk). 
EErichs.S.lOl.  \\  (nu  næppe  br.)  om  drikke- 
varer: doven  (4:.i).  Moth.D182.  VSO.  MDL. 

II.  dval,  adj.  (fra  mnt.  dwal,  taabelig, 
got  dwals;  besl.  m.  II.  dol,  I.  Dvale  osv.; 
bornh.)  dorsk;  mat.  Esp.422.  Øjnene  var 
dvale,  og  hele  Skikkelsen  røbede  et  Tem- 
perament, der  .  .  behøvede  stærk  Sol  for 
at  udfolde  sig.AndNx.D.8.  (hans)  dvale 
Stemme.sa.PE.L293.  (hun  ser)  ømt  og  be- 

50  kymret  ind  i  sit  Barns  dvale,  døde  Øjne. 
KBirk&JKure.IngridKlo.(l  90  7123. 

Oval-drik,  en.  se  Dvaledrik. 

I.  Dvale,  en.  ['dva*l9]  flt.  næppe  br. 
{glda.  dualæ,  fsv.  dvali,  no.  dial.  dvale,  jf. 
oeng.  dwala,  forvirring,  forvildelse  (eng.  dwa- 
le,  galnebær);  sml.  glda.  dualæ,  æda.  dua- 
l(æ)  (AM.),  ophold,  tøven,  oldn.  dvgl,  dvala; 
besl.  m.  II.  dol,  II.  dval,  II.  dvæle,  dølge, 
jf.  II.  dvale,  dvalen,  dvalsk  ||  1.  br.  i  tale- 
60  spr.,  jf.  dog  Feilb.  Thorsen.62) 

1)  dyb  og  tung  søvn,  som  kun  vanske- 
ligt kan  forstyrres  udefra,  t.l)  m.  h.  t  men- 
nesker: *hana  saasom  af  en  Dvale  |  Op- 
yognede.Holb.Paars.l2.  især  i  forb.  falde 
i  dvale:  *0g,  undertiden,  naar  man  vil 
til  hannem  tale,  |  Da  sidder  han,  ret  som 


1145 


DTale 


dvaled«d 


1146 


han  faldet  var  i  I)wåle.FrEorn.PMJ49.  Ved 
stærk  Brug  af  Opium  kan  man  falde  i 
Dvale.  y^SO.  Heib.Poet.II.89.  Feilb.  \\  (især 
poet.)  om  naturlig  søvn.  *Skue-Spil .  .  | 
Som  intet  andet  tienner  til  |  End  dysse 
Folk  i  åv3ile.Holb.NP.A2v.  »Natten  er  kort,  | 
Og  Øiet  trænger  til  l)vale.Heib.Poet.X.283. 
•Mine  ØLne  de  finge  en  I>vale.smst.III.366. 
jf.:  i  Søvnens  T)vale.Gylb.(1849).III.170. 
1.2)  (især  natiirv.)  m.  h.  t.  visse  dyr  ell.  plan- 
ter: naturlig,  under  visse  forhold  (især  om  vin- 
teren) indtrædende  tilstand,  hvori  livs- 
virksomheden er  hemmet  ell.  helt  indstil- 
let p.gr.  af  ugunstige  ydre  forhold.  SorøSaml. 
III.177.  ^Ben  milde  Luft  fremlokker  |  De 
Frøer  af  Vintrens  Dvale. Riber. 1.1 6.  *Den 
frygtelige  Biørn,  den  bange  Svale  |  Til- 
bringe Vinteren  i  Søvn  og  Dvale.  Oe^Z. 
XV  111.17 5.  *Trods  klingrende  Frost  godt 
Aar  I  (o:  englene)  spaae  |  For  Fugl  og 
Sæd  i  Bvalel  Grundtv.SS.I.401.  (der)  fore- 

§aar  et  tydeligt,  ofte  endog  ret  livligt 
tofskifte  (i  planternes  organer  under  hvile- 
perioden), medens  Organer  i  Dvale  hen- 
ligge saa  at  sige  uf orandrede.  Warm.JBof. 
648.  ofte  i  forb.  ligge  i  dvale:  VSO.  Fug- 
len var  ikke  død,  den  laae  i  D-vale.IICAnd. 
V.47.  Brehm.DL.1.269.  falde  i  dvale,  (1. 
br.).  Boas.Zool.*139.  Brehm.DL.I.192. 

2)  overf.  (ofte  i  forb.  ligge  i  dvale^. 
2.1)  (poet.)  om  (menneskers)  død  (vel  altid 
knyttet  til  forestillingen  om  opstandelse).  "Lad 
som  korn  opvoxe  knekte,  |  Der  kand  frisk 
mod  fienden  fekte,  |  Og  om  Danebod  end 
tale,  I  Naar  hun  er  i  dvaile.LKok.(PSyv. 
Yiser.(1695).586).  *den,  (valkyriernes  spyd) 
fælde,  vaagner  ei  i  Valhal,  I  I  Mulm  og 
Dvale  (o:  hos  Hel)  ligger  han  for  evig. 
Ew.y.8.  *Saa  lagdes  din  Frelser  i  Dvale,  | 
Men  veed  du  ej,  hvor  han  er  nul  GrMndfv. 
SS.IV.407.  jf.:  "^Aanders  Død  paa  Jord  er 
dog  kun  Dvale.sa.PS.FJ.564.  Heib.Poet.II. 
294.  2.2)  C9  i  videre  bet.:  tilstand,  der  er 
kendetegnet  ved  mangel  paa  virksomhed 
(i  en  bestemt  retning);  nu  især:  fraværelse 
af  (bevidst)  aandeligt  liv;  uopv akthed; 
a  an  delig  søvn.  ret  ligesom  hver  Mand 
havde  lagt  i  Dvale,  eller  Kongen  saavel 
som  Undersaatterne  passeret  deres  Tiid, 
i  Fred,  Fryd  og  gode  Bsige.KSelskSkr.I. 
303.  Denne  forhen  virksomme  Mand  lig- 
ger nu  gandske  i  Dvale.  FSO.  Menneskene 
skulde  vækkes  af  deres  Dvale  til  at  agte  paa 
det  Evangelium,  der  udgik  fra  (Palæstina). 
Mynst.Betr.II.177.  *( moder smaalet)  alene 
. .  I  Kan  vække  et  Folk  af  BvaXe.Grundtv. 
PS.VI.187.  *0p.  Synder  af  din  Dvale.Jw^. 
RSE.VII.178.  e.br.  2.3)  (nu  næppe  br.)  m. 
h.  t.  virksomheder,  sindsstemninger  olgn. :  til- 
stand af  skjulthed  ell.  undertrykthed. 
Sagen  ligger  i  åvsi\e.Moth.D182.  *Er  Kier- 
lighed i  Dvale,  |  Da  er  din  Troe  ey  an- 
det, I  End  Boblerne  paa  Ynndet.Brors.184. 
VSO.  talem.:  Under  sød  tale  ligger  falsk- 
hed i  dyB\e.Moth.D182.  VSO.  ||  (poet.)  om 
solens  (lysets)  dvælen  under  horisonten.  *Saa 


reise  vi  til  vort  Fædreland,  |  Der  ligger 
ei  Dag  i  Dvale  (o:  der  er  det  altid  dag). 
Grundtv.SS.1.59.  *Mens  Solen  sank  i  Dvale. 
Winth.V  1.145. 

3)  (poet,  sj.)  mere  konkr.:  hvad  der  vir- 
ker søvndyssende  ell.  bedøvende.  *Den  syd- 
ligvarme Morgen  |  Udbredte  alt  sin  Dvale,  | 

0,  hvilket  lifligt  Svale  |  Bag  Murens  dunkle 
Gangl Bødt.95.   Mer  ligger  langs  Jorden 

10  en  Dvale  af  B\dt.ThøgLars.ST.41. 

II.  dvale,  V.  ['dva'la]  -ede.  {ænyd.  d.  s.  i 
bet.l',  fsv.  oldn.  dvala,  forhale;  afl.  af  I. 
Dvale;  nusj.)  1)  virke  søvndyssende  ell. 
bedøvende  (paa  nogen).  Moth.Dl83.  *det 
fyger  med  dæmpet  og  dvalende  BvdtThøg 
Lars.VildeBoser.(1895).23.  2)  falde  ell.  lig- 
ge i  dvale  (ogs.  i  overf.  bet.).  Moth.D183. 
*naar  (djævlene)  kun  hør  din  (o:  Satans) 
Røst  . .  I  da  vil   de  snart  paa  nye  faae 

w  Mod  og  Liv;  |  skiønt  de  nu  dvaler  i  hiin 
Flamme-Fø\.Schønheyder.I.20.  (der  er)  kom- 
met Liv  og  Bevægelse  i  Meget,  der  for- 
hen dvalede  i  næsten  død  Uvirksomhed. 
SZahle.  Tale  i  det  mosaiske  Præmieselskab.'''' /t 
1837.4.  jf. :  *du  skal  dvale  hen  i  evig  Slum- 
mer. r5rMM'rt.J.559. 

Dvale-,  i  ssgr.  af  I.  Dvale,  især  til  bet. 

1.  -binde,  v.  (især  poet).  »Høje  Nord, 
sangens  bol  |  —  ikke  den,  der  dvalebin- 

30  der,  —  I  den,  der  tænder  glød  på  kinder. 
Hostr.SD.1.333.  Sagnene  om  . .  Graalbor- 
gen  med  dens  dvalebundne  Beboere.  FFed. 
H.199.  Skovrøy.FortlSl.  -bær,  en.  (nu 
næppe  br.)  2(  galnebær,  Atropa  belladonna 
L.  VareL.(1807).I.272.  MO.  -drik,  en. 
(f  Dvaldrik.  Leth.(1800).).  {^Ida.  dwalle- 
dreck,  fsv.  dvaladrykker;  jf.  nint.  dwal- 
drank;  nu  1.  br.)  sovedrik.  Dvale -Dricken 
har  allereede  giordt  sin  Virkning,  nu  sover 

40  hånd  som  en  Steen.Holb.Jep.IV.6.  For  at 
undgaae  Smerterne  af  at  blive  skaaret  for 
Steen,  tog  han  en  Dvaledrik  ind. FSO. 
*Ved  en  Dvaledrik  |  De  skulle  skilles  .  . 
nogle  Timer,  |  Ved  al  Bevidsthed. OeW. 
XVI.168.  "Hun  mægted  ei  at  vaagne;  | 
Underdanig  hans  Blik  |  Hun  laae  opløst 
og  fængslet  |  Som  af  en  Dvaledrik.  TFiwi/i. 
HF. 226.  JPJac.L138.  DagbV'-ia908.1.sp.4. 
jf.  (om  stærk  vin):  *(han)  tømte  Palmens. 

50  stærke  Dvaledrik. TFiniA.jUaandi.59.  om  to- 
bak (sj.):  *(tobak!)  Din  søde  Slumme-Røg 
fortryller  allis  Smag  |  Din  tørre  Dvale- 
Drick  er  allis  Yelhehag.Lucopp.TB.Ali'.  || 
(jf.  I.  Dvale  2.1^  ffiftiff^  dræbende  drik.  Da 
han  døde  saa  pludfseligen,  er  det  rimeligt, 
at  han  har  faaet  en  Dvaledrik.  F-SO.  (herre- 
gaardsfruen)  havde  Ord  for,  at  hun  vidste, 
at  give  dem  . .  som  ikke  kunde  tie,  en 
saadan  Dvaledrik,  at  de  aldrig  talede  (sir 

60  den).Thiele.I.305.  -d«d,  adj.  (poet;  sj.) 
som  (synes  død,  men  i  virkeligheden  kun)  lig- 
ger i  dvale.  *Du  (o:  sommeren)  kalder,  strax 
opstaae  de  dvaledøde  Flokke,  |  Du  aan- 
der,  og  til  Liv  kan  Myriader  lokkcPff 
Frim.(SkVid.XII.7).  *som  dvaledøde  Fugle 
I  Myterne  staa  op  i  Tule.Grundtv.PS.VI. 


1147 


Dvaledeis 


dvæle 


1148 


37.  *Staaer  nu  op  i  Jesu  Navn,  |  Alle 
Herrens  I>\ale-I>øde.sa.SS.I.563.  O  -å»n, 
en.  (I  br.)  han  sad  imellem  dem,  hensun- 
ken i  sin  Dvaledøs  .  .  virkelig  mindede 
han  da  om  en  stor  tæmmet  Vildbams-Poni 
FJ.1S5.  SLind.Brydninger.(1891).6.  -leje, 
et.  (sj.)  Naar  det  bliver  koldt,  trætter 
(bjøj-nen)  sig  tilbage  til  Hiet  eller  Dvale - 
lejet,  der  indrettes  i  en  Khppékløtt.BMøll. 
DyLJlOi. 

dralen,  adj.  [idva-l(9)n]  {jf.  no.  dvalen, 
doven  og  slap,  oMn.  (som  propr.)  Dvalinn; 
besl.  m.  I.  Dvale;  sj.)  1)  (foræld.)  som  er  i 
en  dvalelignende  tilstand;  bedøvet.  Paa  Gul- 
vet derinde  ligger  den  røde  Vagtknægt 
drukken  og  dvalen  af  den  blandede  Mum- 
Tne.LBruun.SK.301.  2)  kraftløs  ell.  følelses- 
løs (p.  gr.  af  kulde);  valen.  „Armen  stiv! 
Din  Bøsse  vakler."  —  „Det  volder,  at  Fing- 
rene ere  altid  dvalne  paa  mig,  naar  jeg 
er  tastendes.^ Syngesj).  V  116.11. 

t  Dvale-stand,  en.  d.s.s.  -tilstand. 
(naar  bien)  faaer  mere  Varme  end  . .  den, 
som  er  nok  til  at  holde  den  ved  Live  i 
sin  Dvalestand,  saa  vogner  den.Fleischer. 
B.371.  -sevn,  en.  (poet.)  *Da  dømte  Odin 
mig  (o:  Brynhild)  tU  Dvalesøvn.O^-undtv. 
FS.IL288.  '*Selv  hviler  Du  (o:  Tornerose) 
paa  Dvalesøvnens  Baa.Te.E%ch.I.346.  G) 
-tid,  en.  især  til  I.  Dvale  2.2:  Grundtv. 
(MO.).  Nordiske  Studenter  I . .  Vor  Dvale- 
tid er  forbi,  vor  Daadstid  stunder  til.Hostr. 
SpT.Ll.  den  romerske  Literatur  (gik)  efter 
Rigets  Fald  . .  en  TOOaarig  Dvaletid  i  Møde. 
FrNiels.KH.II.1027.  -tilstand,  en.  (na- 
twv.:)  MO.  Mange  Insektædere  ligger  i 
Dvale  om  Vinteren  og  vilde  uden  denne 
Dvaletilstand  gaa  til  Grunde  af  Su\i.Brehm. 
DL.I.269.  II  (jf.  I.  Dvale  2.2^  CP  overf  En 
aandelig  'Dxaletilstand.Rahb.(MO.).  Denne 
Protest  . .  var  et  af  Familiens  sidste  Livs- 
tegn . .  hvorpaa  den  hensank  i  en  vege- 
terende Dvaletilstand.Tops.1.36.  NansJD. 
235. 

dvalle,  adj.  se  I.  dval. 

dvalsk,  adj.  {afl.  af  H.  dval;  jf.  fal- 
stersk dølsker,  træg  (MDL.78),  glda.  dylsk, 
oldn.  doelskr,  taabelig,  samt  dial.  dolsk 
(MDL.),  træg,  tosset,  sv.  dial.  dålsker,  egen- 
sindig; dial.)  i)  (fynsk)  dorsk;  tvær.  OrdbS. 
2)  lumsk;  underfundig;  ogs.:  hidsig; 
voldsom.  Herredsfogden  maa  nu  vide,  at 
Jens  . .  ikke  kan  drikke  noget,  uden  at 
han  bliver  dvalsk.  Han  skældte  M.  ud. 
Skovrøy.Fort.8.  olm  og  taabelig  dvalsk 
havde  han  været  mere  end  én  Gang.Fe;- 
rup.KM.99.  Feilb.  jf.:  Det  er  en  dvalsk 
Sky,  den  der  (o:  en  tordensky).  Den  er 
ond,  hvor  den  er  ovev.ThøgLars.FB.86. 

t  dvas,  adj.  {jf.  ænyd.  dvas,  taabe;  fra 
mnt.  dwas,  taabelig,  sml.  oeng.  dwæs;  vist 
besl.  m.  Døs;  jf.  dvasse,  være  dvask.  Feilb.) 
1)  om  person:  som  opfører  sig  plumpt  og 
ubehageligt;  grov.  Det  er  ret  en  dvas  Karl. 
VSO.  2)  d.  s.  s.  I.  dval.  Det  har  en  dvas 
Smag.    Det  smager  saa  dvast.F/SO. 


dvask,  adj.  [dvasg]  «  VSO. 17 93;  fra 
nt.  ty.  dwatsch;  oprindelse  ^isikker)  som  mang- 
ler foretagsomJied  og  energi;  sløv;  dorsk, 
(han  var)  ikke  meget  kløgtig,  og  desuden 
lidt  dvask  eller  s\øv.Hrz.JJ.I.49.  Deilig 
var  hun,  men  lidt  dvask  . .  hun  laae  gierne 
lidt  længe  om  MoTgenen.HCAnd.VlI.81. 
Naar  man  langt  op  ad  Formiddagen  seer 
Den,  der  staaer  sildig  op,  dvask  og  dog 

10  sulten  vente  paa  at  faae  Føden  ved  et  Til- 
fælde.Kierk.  VIII. 284.  AKohl.MP.III.232. 
II  (sj.)  om  ting.  *Langt  sundere  der  er  i 
Vorherres  fri  Natur  |  end  paa  Kvisten  ved 
Lampens  dvaske  L\ie.Schand.SD.5.  ||  (1.  br.) 
overf.  lave  den  gamle  dvaske  Gaard  om 
til  en  B.ø\skole. Gravl.E.93.  dvaske,  v. 
['dvasga] -ede.  (dannet  af  dvask;  endnu  ikke 
optaget  i  MO.)  1)  (især  dagl.)  intr.:  være 
ørkesløs;  være  dvask;  drive  (II.  12.i);  ogs.: 

20  bevæge  sig  langsomt  og  dvaskt;  (gaa  og)  da- 
ske. Sneglen  dvaskede  i  sit  Huus,  Verden 
kom  ikke  ham  \ed.HCAnd.VII.274.  imor- 
gen  kommer  Musen,  naar  jeg  mindst  aner 
det,  mens  jeg  sover  eller  dvasker  over  en 
Pibe  Tobak.  Schand.TF.II.147.  de  mægtige 
Hunde,  der  dvaskede  afsted  i  Hælene  paa 
deres  nevvev.CMøll.PF.164.  ofte  i  forb.  som 
gaa  ogdvaske:  Schand.SD.204.  AndNx. 
DM.137.    De  Betjente,  der  gaar  og  dva- 

30  sker  her  paa  Vesterbro.Leoj).^.68.  Feilb. 
ligge  ogdvaske:  ('/lanj  laa  og  dvaskede 
paa  sin  Sota.CMøll.PF.254.  Vi  sad  og  laa 
og  dvaskede  rundt  omkring.Drac^w.D6r. 
94.  Feilb.  \\  (^_.)  m.  tings-subj.:  *Sejlet  langs 
Masten  |  i  Vindstille  dvasKer.Drac^m.yS. 
80.  Den  lille  Universitetsby  ligger  og  dva- 
sker i  FoTaarsso\.FrPoulsen.(Pol.^^/4l900.1. 
sp.7).  2)  \  trans.:  gøre  dvask.  *i  dva- 
skende Solskin  og  sødladen  Duft  |  har  vi 

40  længe  tU  Overmaal  fraadset  |  og  dovnet 
og  årømt.Stuck.II.18.  jf.:  en  Os  af  Mad, 
Spiritus  og  Tobak,  der  .  .  efterhaanden 
dvaskede  En  ind  i  lad  Hyggelighed.Mwwsm. 
PS.20.  Ovask-hed,  en.  den  almindelige 
menneskelige  Dvaskhed  og  Magelighed, 
som  helst  vil  blive  i  det  gamle  Tumme- 
TVimme.Kierk.XIV.161.  Bergs.PP.30. 
Dvejl,  en.  se  1.  Dvælg. 
t  Dveldemosel,  subst.  (af  fr.  toilé 

50  de  mousseline,  kniplegrund  paa  musselin; 
haandarb.)  musselinsbroderi,  som  efterligner 
kniplinger,  honette  Folkes  Børn  kand  blive 
informeret  i  adskillige  Slags  Syening,  nem- 
lig: Navneklud,  Dveldemosel.^Ær.^^/*^?^^. 
sp.ll. 
Dvæl,  I.  Dvæle,  en.  se  I.  Dvælg. 
n.  dvæle,  V.  ['dvæ'la]  2)ræs.  -er  ['dvæ'- 
lar];  præt.  -ede  ell.  (sj.)  -te  (OehlXXXI. 
250.    Blich.D.I.122.    Ing.EM.1.22).   (glda. 

60  dwæl(i)æ(s),  æda.  (imp.)  duæl  (AM.),  oldn. 
dvelja,  opholde,  sinke,  dveljask,  dvæle,  oeng. 
dwellan  (eng.  dwell  er  laan  fra  nord.);  besl. 
m.  I.  Dvale,  dulme  osv.  \\  ordet  tilhører  næ- 
sten udelukkende  det  høiere  litterære  sprog) 
1)  være  langsom  til  ell.  betænke  sig  paa  at 
foretage  noget;  nøle  ell.  tøve  (med).     1.1) 


1149 


dvæle 


]>Tælg 


1150 


(poet,  højtid.)  iegl.  bet.  Falst.Ovid.lO.  PMøll. 
11.338.  *ikke  jeg  dvæled,  før  blomstrende 
Løvet  I  favned  os  Elskende  to. Kaalund.6. 
II  (nu  næppe  hr.)  for  en  tid  undlade  at  gøre 
noget;  opsætte;  oftest  ni.  inf.  ell.  m.  præp. 
med.  dvæl  ei  at  skTive.Moth.D183.  (han 
var)  indesluttet  af  Fiender  . .  Forstærk- 
ningen, han  ventede,  dvælede  at  komme. 
Wand.Mindestn.lA03.    *Lad  os  .  .  længer 


hvid  Taage  som  et  Slør,  hvorigennem  alt 
saås  i  bløde,  sært  fantastiske  Omrids.iV^ans. 
KY.81.  (1.  hr.;  hilledl.:)  *Ingen  meer  i  Syn- 
den åvæle.Brors.112.  ||  m.  h.  t.  længere  op- 
hold: bo.  *Fra  Himlen  højt  kom  ned  Guds 
Søn,  I  Paa  Jorderig  at  dvæle.Grundtv.SS. 
V.534.  den,  som  hun  ei  ønsker  at  see, 
skal  ikke  dvæle  under  Tag  med  xsiig.Hauch. 
III.294.  2.2)  i  tankerne  ell.  (især)  i  mundtlig 


ei  dvæle  |  Med  at  begynde  det  vigtige  lo  eK.  skriftlig  fremstilling  opholde  sig  (ved 


Yærk.Bagges.NblD.185.  *0g  dvæler  Mun- 
den længe  at  være  Hjertets  Tolk,  |  Da  ta- 
bes let  Frocessen.Winth.VI.358.  jeg  tør 
ikke  bede  Dem  „skriv  snart",  da  jeg  ved 
min  egen  —  hvad  skal  jeg  kalde  det?  — 
Dvælen  ikke  har  fortjent  nogen  Belønning. 
HCAnd.Breve.1.294.  1.2)  (mi  næsten  kun 
bibl.)  tøve  med  at  komme;  blive  længe 
borte;  lade  vente  paa  sig.  hånd  sagde  til 


noget);  beskæftige  sig  i  længere  tid  ell. 
mere  udførligt  (med  noget),  der  var  et  Ud- 
tryk i  hendes  Ansigt,  som  om  hun  . .  dvælte 
i  en  fremmed  hemmelighedsfuld  Verden. 
Ing.EM.1.22.  Kierk.I.183.  Da  der  i  det 
Følgende  vil  blive  talt  en  Del  om  disse 
Revler,  anser  jeg  det  for  ikke  ufornødent 
at  dvæle  lidt  nærmere  ved  åem.Drachm. 
LK.48.    Doktor  B.,  hvis  sidste  Værk  vi 


ham:  gak,  og  dvæl  ikke  (1871:  bliv  ikke  20  andet  Steds  i  Bladet  have  dvælet  udfør- 

6.      .    .^,„..^,    ^^.     ,  Ugere  ved.Gjel.W.114.  VilhThoms.Afh.1.25. 

2.3)  (m.  overgang  til  bet.  1.3)  CP  uegl.:  for- 
holde sig  rolig  og  uvirksom  (paa  et  sted); 
hvile.  Efter  at  Eleven  (under  øvelsen  „dvæl- 
gang")  har  dvælet  et  Øjeblik  i  denne  Stil- 
ling, føres  bageste  Fod  et  sædvanligt  Skridt 
fremsLd.Gymn.1.85.  jj  især  m.  h.  t.  blikket; 
om  ufravendt  betragtning.  *Ei  dit  (0: 
Jesu)  Blik  paa  Veien  dvæler,  |  Golgatha 
30  Dig  standser  ei.Ing.BSE.V  11.70.  'Paa  Ti- 
berstrømmen saae  jeg  (o:  Holger  Danske), 
naar  Dagen  blev  varm ;  |  Paa  dens  Bølger 
dvæled  mit  Q\e.smst.YI.203.  *Mossede 
Gravsten  var  under  min  Nakke,  |  Oppe  i 
Skyerne  dvælte  mit  B\ik.Blich.D.  1.122. 
Eilar.GH.I.130.  (han)  sendte  Marie  mere 
og  mere  dvælende  ^Wkke.KLars.GBF.I. 
244.  jf.:  (hans)  Øjne  hvilede  med  dvæ- 
lende velbehag  paa  henåe.Schand.UM.lSl. 

3)  (nu  næppe  br.)  i  forb.  dvæle  efter 
(en),  afvente  (ens  ankomst  olgn.);  vente  efter 
(en).    Moth.D183.    Høysg.S.59. 

Dvæler,  en.  {ænyd.  d.  s.;  1.  br.)  til  H. 
dvæle  1.1 :  nøler.  Moth.D184.  *Ha,  Dvæ- 
ler! kom!  hvad  nøler  du  herinde. Oehl.SO. 
86.    Bagger.II.100. 

I.  Ovælg  ell.  Dvæl  ell.  Dvejl,  en. 
[i  bet.  2  alm.  udtalt  dvai'fl  (i  bet.  1  ogs. 
Dvæle^.  ftt.  (i  bet.  2)  -er.  (jf.  ænyd.  hand- 


længe  horte).Tob.5.9(Chr.VI).  drengen  er 
omkommen,  for  hånd  dvæler  saa  længe 
(1871:  bliver  saa  længe  horte).smst.l0.3. 
Kom  ihu,  at  Døden  ikke  dvæler. Sir.14.12. 
PalM.VIII.67.  jf.:  Ofte  følger  (dommen) 
Forseelsen  . .  umiddelbar  i  Hælene,  stun- 
dum  dvæler  den  Maaneder,  ja  vel  Aar. 
Bahb.E.V.163.  1.3)  (især  m.  abstr.  subj.) 
m.  h.  t.  bevægelse  olgn.:  foregaa  paa  en  lang- 
som og  tøvende  maade;  især  i  part.  dvæ- 
lende: *Jeg  drikker  i  dvælende  Drag  (Ita- 
liens) lAx.it.Drachm.SH. 81.  her  taltes  de 
unge  Hjerter  ved;  her  fik  Tommy  disse 
bestandig  mere  og  mere  dvælende  Haand- 
tryk.sa.SS.ll.  der  var  en  dvælende  Lad- 
hed over  alle  hendes  B  evægelser. JPJac. 
1.253.  II  om  langsom  (ofte:  Udt  selvbehage- 
lig) maade  at  tale  (synge osv.)  paa.  Winth. 
HF.36.  (hans)  langsomme  Diktion  med 
den  brede  Dvælen  paa  Ordene  havde  en  40 
lignende  Virkning  som  lette  narkotiske 
Midler.Schand.TF.II.59.  Det  dæmpede  Ak- 
kompagnement og  det  hele  dvælende  — 
en  Maler  vilde  formodenlig  sige  udpens- 
lede —  Foredrag  havde  ladet  hvert  lille 
Ord  i  Sangen  komme  til  sin  B.et.Drachm. 
E0.66.  jf:  *Alt  efter  Følelsen,  der  Talen 
fremmer,  |  Gaae  vore  Ord  snart  hurtig, 
snart  de  dvæle. C KMolb.Dante.il. 145.  samt 


(sprogv.,  nu  næppe  br.):  Betoningen  dvæler  m  dvæl  (af  mnt.  hantdwele};   fra  nt.   holl. 
'      "^     •    ^    T  ^«.  dweil,  mnt.  dwele,  vaskeklud,  dweil,  svaber 

(sml.  ty.  quehle,  zwehle^;  besl.  m.  to  (vaske), 
jf  ænyd.  t(v)ol,  æda.  thwal  (Kalk.rV.500), 
SV.  tvål,  oldn.  l)vå],  sæbe,  samt  fynsk  dvalg, 
klud  til  polering  (Kværnd.)  \\  i  bet.  1  er  or- 
det vist  paavirket  af  ell.  sammenblandet  med 
Væle  II  formen  D  vælg  vist  ved  paavirkning 
af  n.  Dvælg)  1)  (nu  kun  jy.)  optrævlet  lin- 
ned (rullet  sammen  som  en  prop)  til  at  lægge 
e  Raphaeliske'  StykkeT.POBrønd'st.BD.15.  éo  paa  et  saar;  (prop  af)  charpi  (1).  Dvæle: 
♦Storken  flyver  til  Høsten  bort;  |  Han  MDL.  Feilb.  \\  billedl.  (om  penis;  maaske 
kommer  igjen  ad  Aare.  |  Du  Sommerens  kunde  ogs.  bet.  2  ligge  til  grund).  "Hånd 
Gjest!  dvæl  ikke  for  koTtlIng.BSE.VII.  derpaa  strax  uudtog  een  Dvæle  (Thott4'* 
241.  *udenfor  Huset  |  Dvæler  under  Træet  1524.4 :  wælle^  fuld  af  draaber,  |  Og  stack 
den  yndigste  Glxit(o:  en  ung  pige). Hrz.D. I.  dem  i  det  Ji\ill.Cit.ea.l700.(NkS4'>821.38). 
185.     Over  hele  Egnen   dvælede   en   let      2)  J^  indretning  til  rengøring  af  far- 


paa  Selvlyden.Levin.Gr.1.27 

2)  standse  (kortere  ell.  længere)  i  sin  be- 
vægelse og  forholde  sig  uvirksom.  2.1)  op- 
holde sig  roligt  (paa  et  sted);  forblive; 
bie  (3).  jeg  (o:  Jakob)  haver  været  frem- 
med hos  Laban  og  dvælet  der  indtil  nu. 
lMos.32.4.  *hun  dvæler  |  Fra  Reisen  i  det 
nære  Veiens  'H.eTherg.Oehl.EA.205.  Jeg 
gik  til  Louvre ,  og  dvælede  idag  . .  ved 


1151 


Dvælg 


dv«erge 


1162 


tøjer,  bestaaende  af  en  stok,  til  hvis  ene  ende 
der  er  fastgjort  hlædelapper  olgn.  Dvæl; 
Moth.^D174.  Dvæl  g:  Harboe.  Mar  0. 33. 
UrætsB. 1.361.  SaUVI.552.  Dvejl:  Meyer. 
354.     TeJcnMarO. 

II.  Dvælff,  et  (Saaby.')  ell.  en  (VSO.). 
[dvæl'q]  (t  l)vælk).  flt.  (sj.)  -er.  {ænyd. 
dwellii,  dvælg;  fra  mnt.  dwellich,  dwelk; 
egl.  substantivering  af  et  adj.  (mht.  zwUich^, 
som  gengiver  lat.  bilix,  som  har  to  traade; 
jf.  Drejl;  især  T)  groft,  løst  (i  regelen 
sort)  lærred,  der  nu  især  bruges  som  mel- 
lemfoder, ingen  Dvelker  .  .  farvede  Cat- 
tuns  og  Lybske  Lærreder . .  maae  indføres, 
Reskr.V^naS.  At  giøre  blaa  Dvelk.CFar^-. 
Farve-Bog.(1773).3å.  Dvælg:  YSO.  YareL. 
(1807).1.273.  To  Mænd  i  Dvælg.iem&.S/iafc. 
11.51.  „fornemme  Gejstlige  og  Borger- 
lige" maatte,  naar  de  indgav  Begæring 
herom,  lade  denne  deres  Fattigkiste  over- 
drage med  —  J)\?eig'*.TroelsL.XIY.116. 
YareL.nSé.  BerlTid.''V6l905. M.3Till.4. sp.4. 

DTsel-gang^,  en.  (gym.)  til  II.  dvæle 
1.8:  gangart  m.  særlig  langsom  ben  føring. 
Gymn.1.85  (se  u.  II.  dvæle  2.3^. 

Dvaelgs-klæder,  pi.  (af  II.  Dvælg; 
især  foræld )  Blich.III.186.  fire  (mænd)  i 
Dvælgsklæder.I<em6./S/ia/f.JJ.50.  [Dvælk, 
en,  et.  se  II.  Dvælg. 

DvaerjSf,  en.  [dv^r'q]  flt.  -e  ell.  (nu  kun 
jy.)  -er  (JJuel.307."  Feilb.IY.114).  (glda. 
dwerigh  (Brandt.BD.11.5),  oldn.  dvergr, 
eng.  dwari,  ty.  zwerg;  jf.  sanskr.  dhvåras, 
dæmonisk  væsen)  1)  i  mytologi  og  folketro: 
navn  paa  en  slags  lyssky  smaavæsener 
(bjergfolk,  underjordiske),  der  tænktes  boende 
i  høje  ell.  fjælde,  og  som  særligt  udmærkede 
sig  som  dygtige  smede.  *Saa  flittige  vare 
de  Dverge  der  |  Dybt  i  de  hvælvede  Hal- 
leT.Oehl.NG.131.  *vittige  (o:  kløgtige)  Bvær- 

§e  I  Udhamre  af  Bjerge  |  De  Gothiske 
yæTå..Orundtv.Krøn.97.  hine  Dverge,  om 
hvem  der  fortælles,  at  de  boe  i  Jordens 
Indvolde  og  kun  vove  sig  frem  om  Nat- 
ten og  skjælve  for  Solens  Straaler. Hauch. 
III.320.  en  liden  Dverg,  som  var  ganske 
laadden  over  hele  Kroppen.r^ieie.I.iOP. 
Ude  i  Tjørnebanken  boede  der  en  Dværg. 
De  gamle  vilde  sige,  at  han  havde  haft 
sin  Gang  dær  i  Gaarden  i  deres  For- 
gængers Tid.  GravZ.iV.5  7.  Feilh.  2)  individ 
af  abnormt  ringe  størrelse.  2.1)  om  men- 
neske, en  Mand  .  .  som  er  krogrygget, 
eller  er  en  Ii\Birg.3Mos.21.20.  Tsarens 
egen  dverg  (som)  i  adskillige  konster  var 
OTplært  J^Juel.3 10.  Han  har  to  Dverge  i  sin 
Tieneste.  YSO.  TroelsL.  YI.118 (se  u.  D værg- 
indej.  Ægte  Dværge  (o:  abnormt  smaa 
mennesker,  der  i  øvrigt  har  en  voksens  ud- 
seende, mods.  saadanne,  der  beholder  barne- 
typen) ere  stedse  ufuldstændig  udviklede, 
de  have  svage  Aandsevner  og  ere  ikke 
f orplantningsdygtige.jS'aZ. Y.612.  (sjældnere, 
jf.  Dværginde  2)  om  kvinder:  MO.  Faa 
anede,  hvUke  Gaver  Mandslingen  sad  inde 
med  . .  Hans  Kone  vidste  det.   Hun  var 


BvæTg.JYJens.HH.53.  ||  spec.  (naturv.)  om 
forsk,  menneskeracer  af  meget  lille  legems- 
bygning (jf.  Dværgfolk  2).  Stammer  af 
Dverge,  til  dels  endnu  mindre  end  Busk- 
mændene, er . .  spredt  over  hele  Mellemaf- 
rika. WDreyer.  NaturfolkenesLiv.  (1898).  218. 

2.2)  dyr  ell.  plante,  som  ikke  har  naaet 
den  for  arten  normale  størrelse  (Moth.D184. 
jf.  Feilb.);  især  (zool.  og  bot.)  %  sammensatte 

10  dyre-  og  plantenavne,  der  betegner  en  art  ell. 
varietet,  hvis  normale  størrelse  er  ringe  (se 
fx.  Dværg-birk,  -falkj;  jf.:  Mange  har  dog 
vistnok  været  tilbøjelige  til  at  anse  (dyret) 
for  at  være  en  Elefant -Dværg,  ikke  en 
Dværg-Elefant,  man  har  i  det  villet  se  en 
individuel  Abnormitet  ikke  en  Repræsen- 
tant for  en  egen  ArtFraNaturensVærksted. 
1912.277.  II  spec.  (gart.)  om  svagtvoksende 
stamme,  der  bruges  som  underlag  ved  pod- 

20  ning  (jf.  Dværgfrugttræ j.  Graapærerne 
derimod  bliver  bedre  og  ofte  langt  større 
paa  Dværg  end  paa  \i\ding.PoUysl911.4. 

2.3)  (overf.)  om  hvad  der  er  af  ringe  (legem- 
lig ell.  aandelig)  størrelse  (oftest:  sammen- 
lignet med  noget  andet).  *Den  Sorg,  der 
var  et  Bjerg,  |  Er  nu  en  liden  Dværg. 
SalmHus.186.2.  *Den  kiæmpehøie  Saulmod 
ham  (o:  Goliat)  en  Dværg  kun  er. Nord 
Brun.Jon.87.    *Kæmpen  er  mod  dig  (o: 

30  Jesus)  en  'DyeTglBoye.AD.IY.21.  *(han) 
seer  |  En  Havtrold  af  Dybet  imod  dem 
fremtræde.  |  Den  mægtige  Hval  er  en 
Dværg  imod  åen.Pram.(Rahb.LB.I.308). 
*(egen)  kneiser  som  en  Konge  her  i  Da- 
len, I  De  andre  Træer  er  Dverge  kun  mod 
den.nauch.DY.II.28.  jf:  *Jeg  sidder  i 
Fyrreskygger  |  højt  paa  det  græsklædte 
Bjærg.  I  Dernede  i  Dalene  bygger  |  den 
travle  Menneskedværg.Jør^.Z).i5.  3)  {oldn. 

40  dvergr,  jf.  no.  dial.  verg;  dial!)  især  i  flt., 
om  de  smaa  lodrette  tømmerstykker  i  en  bin- 
dingsværksvæg ;  dukke  (1.4);  dværgstolpe 
(jf  Dværgsøjle;.  Feilb.BL.28. 

Dværg-,  i  ssgr.  ['dvnrq-]  (jf.  Dværge-^ 
især  af  Dværg  2  m.  bet. :  hvad  der  har  stør- 
relse som,  minder  om  en  dværg,  spec.  (zool. 
og  bot.)  a/"  Dværg  2.2;  af  saadanne  ssgr.  (se 
fx.  SaVYI.555)  er  kun  de  vigtigste  med- 
taget.  II   sjældnere  af  Dværg  1,  se  Dværg- 

50  dronning,  -folk  1,  -inde  1,  -konge,  -maaJ, 
-ris.  dværg-agtig,  adj.  (sj.  dværge-. 
Ing.YS.I.144).  Lapperne  (er)  et  lidet,  næ- 
sten dværgagtigt  Yo\kes\z.g.Molb.DH.I.22. 
En  firkantet,  dværgagtig  Mand.DracAw.jP. 
11.11.  dvergagtige  Pile  (er)  Dvergpil,  Po- 
larpil og  Netribbet  Pil.  Frem.  DN.  209. 
-asp,  en.  (sj.)  forkrøblet  eksemplar  af  bæv- 
reasp,  Populus  tremulus  L.  *Dværg-Aspen 
bævrer  ved  flammedøbt  Vand  . .  |  mens 

60  det  ly neT.Aakj.RS.2 8.  -birk,  en.  S(  Be- 
tula  nana  L.  MentzO.Bill.307.  Frem.DN. 
209.  -banke,  en.  2(  Aira  praecox  L.  An- 
dres.Klitf.162.  Lange.Flora.75.  MentzO.BilL 
384.  -dronning,  en.  [1]  se  u.  Dværge- 
konge. 
dværge,  v.  [idverqa]  -ede.  (afl.  af  Dværg 


1168 


Dværffe- 


]>Tær£f8kiid 


1154 


(2);  sj.)  gøre  til  dværg;  gøre  lille.  *vore 
Kilder  har  de  kvalt  1  |  Palme-Kæmpen  har 
de  dvær getRich.IL32.  Strax  var  det  na- 
turligvis en  Skuffelse  at  se  disse  Fanta- 
siens Kæmpeskikkelser  (o:  aserne)  dvær- 
gede ned  i  menneskeligt  Mål  (i  Bournon- 
villes „  Thrymskviden").Rørd.  TB.l  73. 

li^aeirge-jissgr.  ['dvcrqa-]  (^W!a.  dweri- 
ghe-,  oldn.  dverga-;  egl.  gen.  flt;  jf.  Dværg-) 
tsær  af  Dværg  1,  fx.  (foruden  de  ndf.  an- 
førte): Dværge-datter  (Feilb.IV.lld),  -høj 
(smst.),  -kone  (Drachm.VS.129.  Feilb.IV. 
115).  II  (sjældnere)  til  Dværg  2.1 :  hvad  der 
vedkommer,  tilhører  dværgene  (betragtet  som 
race  for  sig),  fx. :  D.  25  Nov.  bivaanede  ieg 
det  mærkværdige  Dverge  Brøllup  i  Pe- 
tersborg.Ære6oe.i55.  JJuel.306.  Dverge- 
Landsby  i  JJrskoYen.WDreyer.Naturfolke- 
nesLiv.(1898).223.  Tsaren  . .  vilde  holde 
Bryllup  for  et  Par  Dværge,  der  stod  i  hans 
Tjeneste . .  Efter  Bruden  gik  7  Par  Dværge- 
pigeT.Cit.l889.(Æreboe.l34).  O  -flok,  en. 
(overf,  til  Dværg  2.s:)  *Jeg  (o:  digteren) 
løftes  høit,  høit  over  Dvergeflokken. 
Drachm.DM.2.  -folk,  et.  se  Dværgfolk. 
-fodt,  part.  adj.  (sj.)  til  Dværg  2,3:  *miii 
store  Krig  |  Og  alle  mine  mindre  Tretter  | 
Med  Døgnets  dværgefødte  letter. Hrz.D. 
III.67.  -nammer,  en.  (jy.)  stenøkse  fra 
oldtiden.  MDL.  Feilb.  jf.SaVVl.553.  -hat, 
en.  (Dværg-.VSO.)  (glda.  d.s.,  no.  dverg- 
hatt)  if.  folketroen:  hovedbeklædning,  som 
mentes  at  gøre  bæreren  usynlig.  Moth.D184. 
MO.  Feilb.  TroelsL.WII.164.  -konge,  en. 
(ogs.  UvKTg'J. Dværgekonge:  Hauch.ND. 
152.  (Didriks)  Kamp  med  Dværgekongen. 
Brandt.LB.209.  CSPet.Litt.I.121.  Feilb.IV. 
115.  Puslinger  mylre  frem  fra  alle  Sider; 
Dværgkongen  og  Dværgdronningen. 
Drachm.VS.94.  -maal,  et.  ('Dværg-.  VSO.). 

1)  {no.  dial.  dvergmaal,  old/n.  dvergmåli; 
folketroen  antog,  at  ekko  skyldtes  dværgene;  jf. 
-mæle,  -stemme;  nu  næppe  br.)  ekko;  gen- 
lyd. Moth.D184.  de  egentlige  Bakketrolde, 
som  endnu  igientage  vore  Ord  ved  Dver- 
gemaal  (Echo). Junge. 313.  jf.:  *En  Sang 
. .  I  Hvis  Tone  med  Glæde  |  Jeg  laaner 
min  I>yæTgemaa\s-Røst.Grundtv.FS.V  167. 

2)  (vist  kun  hos  Grundtv.)  dværgenes  sprog. 
*Hr.  Peder!  (han  snærred  paa  Dværge- 
maal)  |  Du  est  en  FoTræder.Grundtv.PS. 
VI. 454.  II  (overf.)  om  ubetydelige  menne- 
skers tale.  *Tavshed  dæmper  Dværgemaa- 
let.smsi.584.  -mæle,  et.  (sj.)  d.  s.  s.  -maal  1. 
han  fik  slet  intet  Svar,  ei  engang  af  Dver- 
gemæle,  da  der  ingen  Fjelde  vare  i  Nær- 
heden, som  de  kunde  svare  igjen  iTa.PMøll. 
1.198.  -ris,  en.  se  Dværgris.  -stemme, 
en.  (sj.)  d.s. s.  -maal  1.  Grundtv. PS. IV. 29. 

dTserget,  adj.  ['dvBrqaf]  {af  Dværg 
2.(2);  sj.)  dværgagtig.  Måger  og  dværget 
saa'  (katten)  ud,  med  et  stort  Hoved  og 
store,  kloge  Q\nQ.Fleuron.K.93. 

JDværge-træ ,  -Tækst,  se  Dværg- 
træ, -vækst. 

Dværg-falk,  en.  \  Falco  aesalon  L. 


æroøu.oa.  i!rem.jjxy.^ci^.   -lujui.,   ei  eu. 

xr  i  bet.  1  og  2)  pi.  (ogs.  (i  bet.  1  og  3^ 
KTgt').  1)  [11  Feilb.  n  (sj.)  i  ent.  brugt 
1:  Dværfffolket  kigede  frem  fra  Høie. 


Kjærbøll.38.  Frem.DN.432.   -folk,  et  ell. 

(især 

Dværge- 

koll.:  Dværgfolket  kigec 
IICAnd.VI.383.  ||  (sj.)  om  de  enkelt^e  dværge: 
to  smaa  Dværgefolk,  en  Mand  og  en  Kvinde. 
Ing.EF.1.55.  2)  [2.i]  Dværgfolk  (kaldes) 
nogle  lavvoksne  Menneskeracer  ell.  Be- 
folkninger,  der  forekommer  i  faatallige 

10  Grupper  i  det  centrale  Afrika. /Sai.' 71.555. 
Joh8Steenstr.Etnografien.(1902).7.  3)  (sj.; 
nedsæt;  jf.  Dværg  2.s)  lille,  ubetydeligt  fol- 
keslag, aet  danske  Dværgefolks  halv  bar- 
bariske og  hel  brutale  Adfærd  mod  Ty- 
skerne, medens  disse  stod  under  dansk 
Herredømme.  SdjyAarb.1893. 51.  -frugt- 
træ, et.  (gart.)  frugttræ ,  som  er  podet  ell.  for- 
ædlet paa  et  svagt  voksende  underlag  (fx.  stam- 
me af  paradisæble,  kvæde  ell.  slaaen).  Sal. 

20  V.613.  Hjemmet.l907.231.sp.2.  -gren,  en. 
(bot.)  langsomt  voksende  gren  meakorte  stæn- 
gelled og  aarsskud  (brachyblastus).  Warm. 
Bot.94.  jf.Lange.Flora.xxxir.  -hat,  en.  se 
Dværgehat.  -hejre,  en.  \  Ardea  minuta  L. 
Kjærbøll.483.  Sal.VIII.691.  -hjort,  en. 
(zool.)  navn  paa  en  gruppe  drøvtyggere,  som 
omfatter  verdens  mindste  hovdyr;  Tragulina. 
Raff.(1784).502.  SaUVI.554.  -hvede,  en. 
^  navn  paa  en  hvedeafart  med  kort  straa 

30  og  aks,  Triticum  sativum  tenax  compactum; 
bingelhvede.  LandmB.III.66.  Sal. IX.  173. 
-hone,  en.  især  i  flt.  -høns.  \  som  navn 
paa  forsk,  dværgagtige  hønseracer.  LandbO. 
1.614.  Kbh.^ysl912.1.sp.4.  -hor,  en.  ^  li- 
den tusindfrø,  Radiola  multiflora  (Lam.) 
Aschers.  Rostr.Fhra.I.183.  Sal.XVIL783. 
-inde,  en.  1)  (sj.)  til  Dværg  1.  Oehl.NG. 
135.  2)  (1.  br.)  til  Dværg  2.i.  vAph.(1759). 
Oehl.Levnet.II.218.   den  plumpe,  klodsede 

40  og  pyntede  Dværginde.JZan^fe. 171.^57. 
Dronningen  (havde)  en  Dværg  og  tre  Dværg- 
mdeT.Troel8L.VLll8.  -konge,  -maal,  se 
Dværge-konge,  -maal.  -mide^  en.  (zool.) 
bjømedyr)  Tardigrada.  Sal.XVII.178.  -mis- 
pel,  en.  S(  slægt  af  kernefrugtfamilien,  Coto- 
neaster  Medie.  Warm.SystB.425.  Rostr.Flora. 
1.206.  -mus,  en.  (zool.)  navn  paa  en  muse- 
art, Mus  minutus.  BøvP.1.245.  Dvergmusen 
. .  synes  kun  at  findes  i  Jylland,  paa  Fyn 

50  og  Langeland.2^rem  J)iV^.457.  -palme,  en. 
2f  navn  paa  en  palmeart,  Chamærops  hu- 
milis.  Warm.  Frøpl.  127.  *Dværgpalmen  i 
Paladsets  Gaard  |  Forfrisket  ud  sin  Vifte 
slsi&eT.Becke.SD.186.  -pil,  en.  ^  navn  paa 
en  pileart,  Salix  herbacea  L.  hvor  der  er 
lidt  Læ  (i  klitterne),  voxer  Dværgpil  og 
den  koralagtige  Ræv]ing.Goldschm.VIII. 
276.  MentzO.B%11.314.  -ri«,  en.  [1]  (Dvær- 
geris. MDL.).  (jy.)  2(  kostgyvel,  Sarotham- 

60  nus  scoparius  L.  jTusch.217.  jf.SaUVI.553. 
-rose,  en.  ^  Rosa  Lawrenceana.  AOehl- 
kers.Rosen.(1877).10.  -siv,  en.  3f  Juncus 
pygmæus  Thuill.  Andres.ÉlitfJ69.  paa  fug- 
tige Steder  (i  klitter  findes)  Dvergsiv,  som 
savnes  i  alle  vore  Nabolande. ^rem.DiV". 
241.    -skud,    et.  (bot.)   skud    bestaaende 


III.    Rentrykt  ^/e  19S1 


73 


1155 


Dvserg^sling: 


»yb 


1156 


af  meget  korte  stængelstykker.  Sal.XVI.164. 
ForstO. 

SDværgrslins«  en.  [idverqsleril  flt.  -er. 
{dannet  efter  Mandsling  olgn.)  ganske  lille 
dværg  (1).  en  sirlig  Dværgsling,  lidt  min- 
dre end  Tormne\x5G.Zeppelin.Fr.l20. 

Dvsers-spinder,  en.  (zool.)  navn  paa 
en  sommerfugleart,  Nudarra  mundana  L.  Fr 
Seide.  Sommer f ugle- Atlas.(  1913). 15.  -stol- 
pe, en.  (dial.)  d.s.s.  Dværg 3.  Feilb.  -sejle, 
en.  (jf.  Dværg  3;  hygn.)  den  lille  Dværg- 
søile,  som  . .  anvendes  til  at  bære  Kryds 
og  Tværribber.  Høgen.  (Hist  Tidsskr.  2R.  I. 
258).  D&H.  -temé,  en.  \  Sterna  minuta. 
07. Benterne).  Kjærhøll.593.  Frem.DN.417. 
-træ,  et.  (f  Dvxrge-.  Moth.D184).  spredte 
Krat  af  Birk,  Asp  og  forskellige  Slags 
Dværgtræer  og  Bnske.JV Jens.Br.200.  || 
spec.  (gart.)  d.  s.  s.  -frugttræ.  Moth.D184. 
Frugterne  paa  de  bugnefulde  Dværgtræer. 
Font.F.I.ll.  HavebrL.^209.  -vækst,  en. 
(ogs.  Dværge-).  *Kun  Dværge -Vext  kan 
Sæden  n2Lae.NordBrun.D.54.  (buskmændene) 
hører  til  en  Race,  for  hvilken  Dvergvækst 
er  et  Særkende.WDreyer.NaturfolkenesLiv. 
(1898).212. 

I.  Dy,  et.  (ogs.  (jf.Kort.48):  Døj/  {cenyd. 
dy,  døj,  æda.  dy,  oldn.  dy;  oprindelse  usikker; 
jf.  Dynd,  dyngvaad  samt  dygvaad  ||  uden 
for  stednavne  (se  JohsSteenstr.DS.91)  nu 
kun  dial.)  dynd;  mudder.  MDL.  Feilb. (u. 
dynd).  Kort.48.  med  Skovlen  vadede  f/ia«^ 
frem  gjennem  Grøften  og  kastede  Døjet 
op  til  begge  SiåeT.Aakj.VB.266.  hun  ser 
ham  synke  i,  trukket  dybere  og  dybere 
ned  i  det  svovlede  „Døj"  ved  de  tunge 
TTæsko.sa.VF.188. 

IL  dy,  V.  [dy']  (f  dyge.  VSO.).  -ede 
[•dySa]  {vist  egl.  dial.-form  af  II.  dugge, 
se  Feilb.I.221 ;  næppe  alm.  i  rigstalespr.  før 
beg.  af  19.  aarh.,  jf.:  „Dugger  (d.  v.  s.  II. 
dugge^  .  .  udtales  .  .  almindeligst  dyer 
eller  dy  ger. ''VSO.I.649;  især  dagl.)  refl.  (jf. 
dog  bet.  2  slutn.).  1)  (jf.  II.  dugge  1;  nu 
næppe  br.)  hævde  sig  (ved  kraftig  mod- 
stand); klare  sig;  begaa  sig.  Jeg  (o:  en 
tidligere  fæstningsslave)  kunde  ikke  dye  mig 
i  mit  Brænderie  for  mine  Folk,  der  vidste, 
hvor  jeg  havde  været.  Sibb.II.251.  2)  be- 
tvinge sig  ell.  lægge  baand  paa  sig, 
saa  at  man  undlader  at  gøre  noget;  af- 
holde sig  fra  en  handling  (især  om  en  util- 
ladelig eU.  usømmelig  (uhøflig,  uartig  osv.) 
opførsel);  holde  sig  i  skindet;  styre  sig; 
„nære  sig'*,  (oftest  i  nægtende  forb.).  Moth. 
1)172.  Erik  (skulde  have)  ladet  sig  forlyde 
med,  at  han  dyede  sig  ikke,  førend  han 
fik  ligesaa  meget  af  Yigen.Grundtv. Snorre. 
1.84.  kunde  de  (o:  „tylten")  ei  ganske  dye 
sig,  burde  de  dog  vist  holde  Styr:  i  et 
sømmeligt  Forsvar  lade  den  yngre  Digters 
Værk  tale  for  sig  se\v.sa.Udv.III.631.  da 
kunde  jeg  ikke  længere  dye  mig,  men 
traadte  frem  for  at  holde  en  Straff epræken 
for  hende.Hauch.IIL2?9.  *Den  Frue  hun 
dyede  sig  ikke,  |  Hun  aldrig  lod  Hævnen 


ligge.Winth.X.152.  Han  kunde  ikke  dy  sig 
(men)  aabnede  Æsken. Drachm.PV. 92.  Om 
jeg  ellers  kan  begribe,  hvad  de  Fruen- 
timmer ser  for  Aparte  i  ham  .  .  Men  nu 
dyr  de  sig  vel,  naar  han  kommer  i  For- 
bedringshuset.sa.Fr.58i.  Kan  I  (o:  to  stri- 
dende drenge)  nære  Jer!  Naar  Rektor  kom- 
mer, skal  jeg  sige,  at  I  ikke  engang  kan 
dy  Jer  her  paa  Kontoret. JMagnus.SU.8. 

10  II  (sj.)  m.  tings-subj.:  hvis  Vejret  dyede  sig 
og  idetmindste  nøjedes  med  at  plaske  om 
Nætterne.AKohl.MP.1.224.  Ij  ofte  m.  præp. 
for  (sj.  fra.  Schand.UM.36),  bare  sig  for. 
saa  skal  jeg  saadan  slaa  paa  Pavke  for 
hans  Trommehinder,  at  han  nok  skal  dy 
sig  for  at  afskedige  Dem  efter  Sommer- 
ferien. Scftawd.AÆJ.558.  (naar  Oehlenschlåger) 
oplæste  sine  Tragedier  for  (fru  Rahbek ), 
var  det  hende  umuligt  at  dy  sig  for  paa 

20  de  mest  højtflyvende  Steder  at  anbringe 
en  ubetydelig  Fordrejelse  eller  Pudsighed, 
der  brød  Illnsionen.Brandes.I.204.  (skole- 
læreren) kunde  ikke  dy  sig  for  straks  at 
kigge  i  (bogen).Pont.LP.Vni.263.  AKohl. 
MP. 1.114.  II  \  (jf.  II.  dugge  1;  poet.)  trans. 
*Jeg  kunde  saa  lidet  mit  Øje  dy,  |  jeg  smil- 
te, da  Himlens  vrede  Sky  (  sendte  dem 
Regnens  Væde  |  over  den  Bryllupsglæde. 
Drachm.BB.102. 

30  I.  »yb,  et.  [dy-'6]  Høy sg. AG. 34.  flt.  d.s. 
ell.  t  -e  (JFrits.87,  co  krybe j  ell.  \  -er 
(Bode.HB.43).  gi.  gen.  best.  f.  (især  relig.) 
i  udtr.  af  dybsens  nød  (efter  Ps.130.1, 
se  u.  III.  dyb  l.i).  *Jeg  raaber  fast,  o 
Herre,  |  Af  Dybsens  Nød  til  dig.SalmHj. 
467.1.  Himmelhøje  Skrig  af  Dybsens  Nød 
tilkendegav  altid  naar  et  Menneske  var 
falden  i  Y^indet. JVJens.TL.59.  jf:  *til- 
bage  bliver  kun  |  som  en  Bøn  af  Dyb- 

4a  sens  Grund:  |  Herre,  før  en  Stakkel  hjem. 
Jørg.D.47.  {glda.  diup,  dyp,  oldn.  djiip,  eng. 
deep;  egl.  substantivering  af  III.  dyb) 

1)  til  III.  dyb  1  (især  l.i  og  1.2J.  t.i)  tomt 
rum  ell.  gennemtrængelig  masse  (vand  olgn.), 
som  har  en  betydelig  udstrækning  oven- 
fra nedad  (og  er  mere  ell.  mindre  bestemt 
afgrænset  ved  siderne);  dels  om  dyb  sænk- 
ning i  terræn:  dal,  kløft,  svælg,  afgrund 
olgn.    *Aandeløs  de  løbe  langs  hen  med 

so  Klippens  Rand;  |  Med  Skum  i  Dybet  væl- 
ter sig  Fjeldfossens  Yand.Aarestr.8.  dels 
og  især  (ogs.  i  talespr.)  om  dybt  hav  ell. 
vand.  far  ud  paa  Dybet,  og  kaster  Eders 
Garn  ud  tU  en  'Dræt.Luc..5.4.  (han)  har  paa 
hele  sin  Reise  ikke  vovet  sig  paa  Dybet, 
men  overalt  fulgt  Landkanten  paa  det 
nærmeste.  Langebek.Breve.308.  Biehl.Cerv. 
LF.I.27.  *Men  da  han  sig  havde  i  Dybet 
sænkt  I  Alt  udi  de  fraadende  Strømme. 

60  Blich.D.n.ll5.  *Som  Havenes  Dyb  (er) 
dine  Domme Jng.RSE.VIL  167.  Kabliau 
og  Flynder,  som  gik  fredeligt  i  Havets 
Dyb  og  aad  deres  Medskabninger.ÆrC^n(?. 
VIII.228.  billedl.  (især  relig.):  *0,  Vidun- 
der-Tro, (  Som  slaar  over  Dybet  den  hvæl- 
vede Bro.Grundtv.SS.IV.320.  den  Troende 


1157 


Oyb 


dyb 


1158 


ligger  bestandigt  paa  Dybet,  har  70,000 
Favne  Vand  under  sig.Kierk.VL414.  ||  spec. : 
sejlløb,  der  er  omgivet  af  lavere  vand.  (i 
talespr.  især  som  propr.,  ofte  i  ssgr.:  Graa- 
dyb,  Hollænderdyb(et)  ajl.),  den  Svenske 
Flode  havde  lagt  sig  udi  det  nye  Dyb  ved 
Straalsund.  Holb.DH. 11.442.  Rygen  var 
stærk  besat  med  Svenske  . .  Indgangene 
og  Dybene  omkring  Landet  var  deels  op- 
fyldte, deels  forsvarede  af  fiendtlige  Ski- 
he.Mall.SgH.418.  Harboe.MarO.  Scheller. 
MarO.  II  svælgende  dyb,  egl.:  dyb  (og 
skillende)  kløft,  havarm  olgn.,  overf.:  om  en 
uhyre  afstand  ell.  forskel,  der  udelukker  for- 
bindelse, sammenligning  osv.;  opr.  bibl.,  jf. 
Luc.l6.26(Chr.III):  it  stort  suellinde  dyb 
befest  (Chr.VI:  et  stort  svelg  befæstet, 

{'f  befæste  1  slutn.).  ofte  er  (der)  et  uende- 
ig  svælgende  Dyb  befæstet  mellem  Lov, 
og  Ret.Bahb.Tilsk.l793.4o.  Studenten  ved 
Kløbenhavns  Universitet  i  min  Tid  troede 
at  see  et  svælgende  Dyb  befæstet  mellem 
Professoren  og  sig.Grundtv.Udv.I.193.  CF 
Balslev.Bibelhi8t.(1919).73.  t.2)  (jf.  IIL  dyb 
1.4;  1.  bi',)  sted,  som  ligger  langt  nede  (i 
forhold  til  noget  andet),  i  Dybet  under 
Vulkanerne  .  .  er  Størkningen  foregaaet 
uhyre  \?ingsomi.TJss.AlmOeol.35.  J|  (billedl.) 
om  samfundets  nederste  lag.  *Jeg  hader 
Den,  som  steg  fra  Dybet,  |  Bedæliet  med 
et  Lands  ¥oT2ig^.Bøgh.DA.IV.288.  Drachm. 
D.67.  H  spec.  (nu  næppe  h'.)  i  flt.:  dy- 
bene, om  underjordiske  afgrunde  olgn. 
*Hist  Sølvaaren  glimter  i  Fjeldvæggens 
Stene  . .  |  De  faldende  Floder  i  Dybene 
synge.Hauch.  Lyr.^  63.  smst.  12.  (billedl. :) 
da  vi  (danske)  endnu  ere  i  Dagningens 
Graaehed,  saa  kan  Kundskabens  Soel  ikke 
trænge  ind  i  Dyhene.Biehl.IIaarkl.41.  om 
underverdenen,  dødsriget  (jf.  Afgrunden, 
Bom.10.7  samt  Dybhjem);  *Dybene  føle 
I  yalh&ls  Møe.Etv.(  1914 ).III.64.  »Dybenes 
sorteste  Kiæmper  adlyde  ham!  .  .  Hel- 
vede selv  I  Fordrer  den  Helliges  Villiel 
Bagges.IV.203.  Til  evige  Nat,  til  Dybe- 
nes SkysgeT.nrz.(MO.).  1 .3)  \  d.  s.  s.  Dyb- 
de 1.1.  *Jeg  aldrig  jo  bedraget  er  |  Af  dine 
Løfters  Mængde;  |  Thi  jeg  har  altid  maa- 
let  hver  |  Af  Bredde,  Dyb  og  Længde. 
Falst.106. 

2)  (9  til  lll.  dyb  2:  om  rum,  der  haren 
stor  udstrækning  indad  ell.  tilbage  (sj. 
opad);  især  bestemt  ved  en  foreg.  gen.  (og 
som  del  af  præp.-led).  *hvor  høit  vi  vel 
formaae  |  Op  i  Luftens  Dyb  at  naae.  Ørst. 
IV.118.  inde  fra  stuens  dyb  lød  der  en 
stemme  \  jf.:  (hans)  Røst  (lød)  som  ud  fra 
en  Tøndes  Dyb.  Schand.BS.417.  især  i  udtr. 
som  (i)  skovens  dyb,  om  sted,  der  ligger 
dybt  mde  i  en  skov  (noget  svært  tilgængeligt, 
lukket  osv.).  Oehl.P.303.  *En  Rast  fra  Konge- 
borgen I  Der  ligger  en  aaben  Plet  |  I  Sko- 
vens Dyb,  af  Hassel  I  og  Bøg  omgjerdet 
tæt.Winth.HF.197.  Winth.X.181.  ||  (jf.  HL 
dyb  7.2,  Dybde  5,  Dybhed  3;  overf.,  m. 
■overgang  til  bet.  B)  i  udtr.  som  sjælens,  hjer- 


tets dyb,  om  den  dybeste,  mest  personlige  det 
af  det  menneskelige  sind.  *af  min  Sjæls  Dyb 
Sangen  oj>steg.Hauch.SD.I.106, 

3)  tP  overf.  (jf.  IH.  dyb  5  og  7):  m.  be- 
stemmende gen.  ell.  præp.-led  (m.  præp.  af  j, 
om  hvad  der  (paa  grund  af  sin  mængde, 
rigdom  osv.)  er  vanskeligt  ell.  umuligt 
at  opfatte,  begribe,  forklare  (komme  til 
bunds  i)  osv.  (jf.  Afgrund  2.2 ).    O  Riigdoms 

10  Dyb  (1907:  O  Dyb  af  Guds  tligåom)lRom. 
11.33.  *01  ViisdomsDybl  hvori  Cheruber 
svimle,  |  O  Veil  hvis  Maal  kun  den  Al- 
viise  \eeå.Eiv.(1914).I.136.  *Her  er  det 
Dyb  af  Kierlighed,  |  Som  Engle  selv  maa 
studse  ved.Storm.SI>.216.  *Lys  op  vor 
Synd  som  Lyn,  |  Guds  Naades  Dyb  som 
Solenl  Qrundtv.SS.1.634.  HvUket  Dyb  af 
Letsindighed  og Ligegyldighed!Myns<.B«<r. 
11.172.    hele   den  officielle  Christendom 

a)  er  et  Dyb  af  Usandhed  og  Øienforblin- 
de\se.Kierk.XIV.250. 
IL  Dyb,  en.  se  Dybel. 
III.  dyb,  adj.  [dy'6]  intk.  og  adv.  -t  [dyb(f| 
Hømg.AG.99.  (adv.  f  dyb.  Holb.Intrj:.490). 
II  foræld,  sj.  (egl.  akk.  m.)  -en.  Blich.D.II. 
114.  (æda,  diup,  f.  (AM.),  oldn.  djiipr,  eng. 
deep,  ty.  tief,  got.  diups;  besl.  m.  II.  dyppe, 
døbe  osv.;  jf.  I.  Dyb) 

I)  m.  h.  t.  udstrækning,  bevægelse,  beliggen- 

30  hed  osv.,  der  maales  ell.  angives  i  lodret 
(vertikal)  retning.  1.1)  om  hvad  der  danner 
ell.  er  forsynet  m.  en  hulhed,  indsænk- 
ning  osv.:  som  har  en  (i  forhold  til  det 
sædvanlige)  stor  eU.  ved  maalangivelse  nær^ 
mere  bestemt  udstrækning  i  nedadgaa- 
ende  retning;  hyppigt  (m.  overgang  ttl  bet. 
1.2)  om  en  større  ell.  mindre  fordybning  i 
jordoverfladen  (hul,  grav,  sejlløb  osv.),  der 
er  fuldt  med  vand.   et  Land  med  Vand- 

40  bække.  Kilder  og  dybe  Brønde.5ilfo8.8.7. 
din  Søsters  Bæger  . .  er  dybt  og  vidtEz, 
23.32.  Eders  Datter  . .  styrtede  sig  . .  ned 
udi  den  dybeste  Park  udi  Haven,  hvor 
hun  dmkneåe.Holb.Masc.III.ll.  *1  de  dybe 
Dale,  I  Mellem  Na.tteTsale.Grundtv.PS.VI. 
859.  Smalle  Veie  med  dybe  Hjulspor  og 
høje  Balker  i  Midten.  Blich.(1833).1.108. 
*Han  seer  sig  saa  langelig  ind  mod  Land —  [ 
Imellem    var    dyben    Rende.  sa.D. II.  114. 

50  Brønden  er  tyve  Alen  dyb.  MO.  en  drag- 
kiste med  dybe,  rummelige  skuffer  i  dyb 
nedringning,  indskæring  olgn.  \  jf.  JpJac. 
1.158.  som  fast  udtr.  især  (mods.  flad)  i  dyb 
tallerken,  dybt  fad  (til  søbemad  olgn). 
MO.  FrkJ.Kogeb.72.  billedl:  denne  opfin- 
delse satte  dybe  spor  j  talrige  smaaspare- 
res  penge  forsvandt  i  bedragerens  dybe 
lommer  \ordspr.  (jf.  bet.  l.i):  det  stille  vand 
har  den  dybe  grund,  se  Vand.  Il  (fagl.)  om 

60  hest:  som  har  stor  afstand  meUem  manken 
og  brystbenet.  IdrætsB.II.818.  SaUVI.557. 
om  laar,  hvis  muskler  strækker  sig  langt  ned 
paa  underlaaret,  saa  at  (under)laaret  er  bredt, 
set  fra  siden:  Væddeløbshesten,  men  især 
Skolehesten,  har  dybe  haax.LandmB.II, 
181.  jf.  Sal.XVIII.688.    1.2)  som  danner  et 


n* 


1169 


dyb 


dyb 


1160 


gennemtrængeligt  lag  ell.  masse,  der  har  en 
stor  ell.  ved  maalangivelse  nærmere  bestemt 
udstrækning  i  lodret  retning.  Jeg  er  slun- 
ken i  dybt  og  skidet  dynd  (1871:  i  Dy- 
bets I)ynd).Fs.69.3(Chr.  VI).  (kornet)  voxte 
snart  op,  fordi  det  ikke  havde  dyb  Jord. 
Matth.13.5.  *Ved  hvert  et  Skridt  den  lille 
Fod  i  I  dybe  Løv  han  via.nteT.Winth.IV. 
54.  Dyb  Sne  allevegne,  lidt  borte  en  sort 
Plet.  JPJac.II.299.  Gravl.Herredet.(1919). 
14.  ofte  om  vand  (jf.  bet.  l.ij ;  de  sank  ned 
i  de  dybe  Vande  som  en  Steen.2Mos. 
15.5.  *Snart  saae  hun  mod  det  Høie,  | 
Snart  i  den  dybe  Bølge.  Thiele.Rosenbl.74. 
•Snart  er  de  lyse  Nætters  Tid  forbi,  |  Og 
Mørket  stiger  bag  de  dybe  Yanåe.Drachm. 
1.320.  1^)  om  bevægelse:  som  foregaar 
(væsentlig)  i  lodret,  nedadgaaende  retning 
(især:  ned  i  noget  ell.  ned  mod  jorden),  og 
som  er  af  en  betydelig  ell.  ved  maalangivelse 
nærmere  bestemt  udstrækning.  Et  dybt  Fald. 
VSO.  Hælhævning  og  dyb  Knæbøjning. 
Gymn.I.118.  spec.  om  bevægelse  (buk,  hilsen 
osv.),  der  er  udtryk  for  ærbødighed  ell. 
høflighed  (jf.  dyb  respekt  olgn.  u.  bet.  1.x). 
Dyb  Hilsen.  7-SO.  At  giøre  et  dybt  Buk. 
MO.  II  oftest  som  adv.  Han  sank  dybere  i 
end  leg.F/S'O.  *  (hatten)  sank  sid  |  Dybt 
over  Panden  og  Qiei.OehlXXXII.ieO.  (jf 
Eolst.I.144).  *(lad  os)  Knæle  dybt  i  Jesu 
'Sa.Yn.Grundfv.SS.1.439.  billedl.  ell.  overf: 
Stenderne  (maatte)  gribe  meget  dybere 
udi  Tnngen.Holb.Anh.74.  (jf.  Lieb.Dq.II. 
219).  *Dybt  hælder  Aaret  i  dets  Gang. 
Boye.AD.1.88.  (ordspr.:)  Højt  at  klyve,  dybt 
at  ialåe.SjællBond.189.  ||  i  udtr.  som:  se 
dybt  i  (noget),  i  egl.  bet:  man  kunde  se 
dybt  ned  i  vandet  >  overf.:  have  (indtræn- 
gende) forstaaelse  af  og  indsigt  i  noget,  som 
ikke  er  let  at  fatte,  du  est  endnu  en  ung 
Mand,  og  derfor  icke  kand  see  saa  dybt 
udi  en  Ting  endnu,  som  vi  andre. JSolb. 
Kandst.II.3.  *Du  dig  kun  lidt  forstaaer 
paa  slige  Ting;  |  Jeg  seer  en  Smule  dy- 
bere; jeg  veed  |  Som  Dommer,  som  Ju- 
rist, om  sligt  B eske ed.  ^a^'^'es.J.i  78.  For 
at  forklare  dette,  maa  man  see  lidt  dybere 
i  dette  Ordsprogs  Menmg.sa.L.I.174.  e.  br. 
tdlem.  (især  spøg.):  se  (kikke)  for  dybt  i 
bægeret,  glasset  osv.,  drikke  mere,  end 
man  kan  taale;  tage  sig  en  taar  over  tørsten. 
vi  (drak)  alle  tre  kun  .  .  af  Høflighed 
og  kigede  slet  ikke  dybt  i  Flasken. 
Grundtv.E.49.  FalM.IL.1.87.  naar  man  har 
seet  alt  for  dybt  i  Kruset  den  ene  Dag, 
nipper  man  gierne  kun  til  det  den  næste. 
Grundtv.Snorre.I.242.Ing.EM.II.109.*(han) 
Har  i  sin  Harme  seet  for  dybt  i  Bægret,  | 
Og  bringer  her  os  Frugten  af  sin  Ruus. 
PalM.VLl26.  Hostr.DD.44.  KNyrop.OL.35. 
1.4)  som  ligger  (strækker  sig,  bevæger  sig 
osv.)  langt  nede  (især:  langt  under  over- 
fladen af  noget);  uden  for  faste  forb.  kun 
som  adv.  (se  ndf.)  ell.  substantivisk  i  udtr. 
(af)  det  dybe,  (bibl.,  jf.  lat.  de  profundis 
samt  I.  Dyb  I.2).  Af  det  Dybe  raaber  jeg 


til  dig,  Kerrel Ps.l30.1(jf.  af  dybsens  nød 
u.  I.  Dyb^.  *Eliel,  som  synger  Herrens 
Sange,  |  Og  taler  om  de  underlige  (o :  un- 
derfulde) Ting,  I  Og  om  det  Høye  og  det 
T)jhe.Ew.(1914).I.132.  Af  det  Dybe.  Jør^. 
(bogtitel.1909).  ||  som  adv.  mand  finder  2 
Sko  dyb  under  Jorden  (o:  ved  Ostende) 
intet  uden  Yand.Holb.Intr.L490.  *Dybt  i 
Havet,  som  med  stærke  Bølger  |  Skum- 

10  mer  mod  Stevens  hvide  Field.Heib.Poet. 
LLI.448.  *I  Jordens  Midtpunkt  dybest 
inde,  |  Hvor  Bjergets  Rødder  dybt  sig 
snoe,  I  Hvor  Sol  og  Maane  aldrig  skinne. 
CEMolb.SD.279.  m.  h.  t.  spejlbillede:  *hans 
eget  Billed  |  Vil  dybt  i  Sølvspeilet  staae. 
Ing.RSE.VII.230.  *paa  Søernes  Flade  | 
Glimrer  Maanen  dybt  i  det  krusede  Vand. 
jffrz.D.J.i8i.||gaa,  ligge  eW.  stikke  dybt, 
(især  ^)  om  fartøj:  have  en  stor  ell.  en  ved 

20  maalangivelse  nærmere  bestemt  afstand  fra 
vandspejlets  plan  til  skibets  nederste  punkt. 
Skipperen  (skal)  give  (lodsen)  tilkiende,  hvor 
mange  Føder  dybt  hans  Skib  gaaT.DL.4 — 3 
— ^4.Damperen  ligger  dyhtScheller.MarO. 
Skibet  stikker  for  dy\it.Moth.Dl86.  Søkrigs 
A.(1752}.§678.  VSO.  e.alm.  stikke  dybt, 
overf.  (xsær  i  nægtende  forb.) :  have  grundig, 
dybtgaaende  viden  ell.  indsigt  i  alm.  ell.  paa 
et   bestemt  punkt.    *min  Historie   og  min 

30  Geographie,  |  Saa  sagte  mellem  os,  i  eg 
dybt  ei  stikker  i.Wess.ll3.  *Han  stikker 
just  1  Ei  dybt  i  Skarpsind.0e/i/.J'.^i5.  han 
stak  ikke  dybt,  dog  var  (han)  en  klog 
Karl  i  sine  egne  Tanker. Grundtv.Saxo.I. 
169.  Han  er  at  see  til  en  mild,  jævn  og 
velvillig  Mand,  men  som  Man  vil  sige 
stikker  ikke  dyht.sa.E.107.  Professoren 
i  Tamulisk,  en  Indfødt,  der  . .  ikke  stak 
dybt  som  Yidenskahsmand.Brandes.IL522. 

40  II  dybt  hug,  ^  i  hugning:  hug,  der  føres 
nedenfra  opefter.  Gymn.I1.166.  dybt  stød, 
1.  (sport.)  i  boksning:  stød,  som  rammer  lege- 
mets forflade  (lige)  oven  for  bæltestedet.  Berl 
Tid.^^U1921.M.8.sp.2.  2.  (billard.)  stød,  som 
rammer  billardkuglen  paa  den  nederste  halv- 
del.   Billardb.l5. 

2)  m.  h.  t.  udstrækning,  bevægelse,  belig- 
genhed, der  maales  ell.  angives  fra  et  bestemt 
sted  (især:  overfladen  ell.  yderkanten  af  no- 

50  get),  uden  at  der  (nødvendigt)  er  tale  om 
nedadgaaende  retning.  2.1)  som  haren  stor 
ell.  ved  maalangivelse  nærmere  bestemt  ud- 
strækning indad  ell.  tilbage  (fra  en  over- 
flade, yderkant,  forside  olgn.).  Et  dybt  Saar. 
VSO.  *  Jesus  I  dine  dybe  Vunder  |  Og  din 
smertefulde  Død  . .  |  Trøster  os  i  al  vor 
'Nød.Grundtv.SS.1.494.  han  havde  en  dyb 
rynke  mellem  øjenbrynene  \  øksehugget 
er  omtrent  2  em.  dybt  |  (som  adv.:)   de 

60  dybt  og  kraftig  indhuggede  linjer.TFtw. 
Run.l2.9.  II  om  bygning,  værelse  olgn.:  som 
har  en  stor  udstrækning  vinkelret  paa  en  li- 
nie fra  gavl  til  gavl  ell.  fra  vinduerne  indad. 
Dybe  Værelser. F-SO.  Huset  er  tyve  Alen 
dybt.MO.  II  ^  om  troppe- formationer,  i 
hvilke  mange  led  staar  bag  ved  hinanden  (jf. 


1161 


dyb 


dyb 


1162 


-M.  Dybde  2.iJ.  2.2)  om  bevægelse : som  for e- 
gaar  i  indadgaaende  retning,  bort 
fra  overfladen  ell.  ydersiden  ell.  yder- 
kanten af  noget  (især  m.  bet.:  ind  i  noget 
i<Bt  omsluttende  ell.  skjulende  ell.  noget  van- 
skelig gennemtrængeligt).  Søm,  der  trænge 
dybt  ind.Præd.12.11.  Forsigtighed  forbød 
ham  . .  at  vove  sig  alt  for  dybt  (nu  alm. : 
langt^  ind  i  hw[ia.et.Wand.Mindesm.I.84. 
(jfJEauch.III.2å7).  »Satte  den  Herre  Guld- 
kringlen I  Dybt  udi  sin  Gangers  Side.Oe/iL 
L.I.295.  (han)  lagde  (nøglen)  dybt  ind  i 
sit  QhsAo\.Heib.Poet.X.37.  han  gik  ufor- 
trøden dybere  og  dybere  ind  i  Skoven. 
HCAnd.V.383.  fjorden  gaar  dybt  ind  i 
landet  •  talem. :  ro  (sig  for)  dybt  ud,  se  ro. 
2.3)  som  er  langt  fjernet  fra  overfla- 
den, ydersiden  ell.  forsiden  af  noget,  et 
Bjerg  • .  optager  hele  den  dybeste  Bag- 
grund (paa  teatret).Heib.Poet.II.5.  især  som 
adv.:  David . .  traf  Philisteren  i  hans  Pande, 
saa  at  Stenen  fæstedes  dybt  i  hans  Pande. 
lSam.17.49.  VSO.  Grundtv.E.165.  *Dybt 
inde  i  den  dunkle,  |  Den  sommergrønne 
Skoy.Winth.VL28.  *Hvor  Syren  flokkes 
om  Bøgens  Fod  |  i  Skoven  dybest  inde,  | 
der  sidder  Hr.  Mikkel.Rich.1.49. 

3)  (især  Q))  som  (paa  grund  af  mørk 
farvetone  olgn.)  synes  at  have  stor  dybde 
(l.i)  (ligesom  vand  paa  dyb  grund  olgn.).  3.1) 
om  øje,  blik,  især  m.  bibet.:  som  vidner  om 
alvor  ell.  dybsind;  tankefuld;  sjælfuld. 
*med  tankefulde,  |  Med  dybe  B\ik.Winth. 
IV.  145.  naar  Skumringen  tændte  Util- 
regneligheden i  de  dybe  Gnuøjne  med 
brede,  skyggende  YipY^^T.  JVJens.LA.118. 
Øjnene  (var)  dybe,  store  og  falske. Jafc 
KnuJ'vJ.113.  (han)  hUste  paa  Marie  med 
et  BliK,  han  prøvede  paa  at  gøre  dybt. 
KLars.GHF.L241.  3.2)  om  farve  ell.  lys.  I| 
om  farve:  meget  mørk;  farvemættet  (jj. 
dybblaa  ofl.).  *Naar  Nattens  Maane  gli- 
der I  Over  Himlens  dybe  B\2L2i.Winth.ND.^ 
45.  *Himlen,  der  var  lys  som  en  For- 
glemmigej, I  bliver  mørk  som  den  dybe 
\iol.Ojel.Bø.53.  dybt  farvet  .  .  Maroquin. 
Aarbogf. Bogvenner. 1920.64.  hun  rødmede 
dybt  i  II  O  om  himlen:  som  har  en  stærk 
og  mørk  farve.  'Himlen  i  Norden  I  Er  dej- 
lig og  dyb.  Grundtv.PS.VILl59.  PalM.IL 
309.  Solen  skinner  fra  en  dyb,  blaa  Him- 
mel. Sfwcfc.FO.S.  jf:  Natten  kom,  stjerne- 
klar, vidunderlig  dyb  og  tSLys.Etlar.SB.17. 
II  om  mørke,  nat  osv.:  som  er  vanskelig  for 
synet  at  trænge  igennem;  mørk;  tæt.  kun 
tre  til  fire  Timer  i  den  dybeste  Nat  tie 
(fuglene)  stille.  Hauch.  V.133.  du  skal  min 
Salighed  sætte  dig  hos  mig,  før  gaaer  jeg 
ikke  fra  Stedet,  om  Jeg  saa  skal  blive  tu 
den  dybe  Nat.  Hrz.IV.260.  efter  en  Stunds 
Forløb  var  han  fuldstændig  forvildet  imel- 
lem lutter  Lyng,  i  dybt  Mørke  og  gjennem- 
vzsiå.Goldschm.VlL192.  skyggerne  bliver 
længere  og  dybere  I 

4)  om  lyd  ell.  klang.  4.1)  om  tone:  som 
ligger   lavt   paa   toneskalaen.    *(han) 


spurgte  med  en  kraftig, J  Dybt  dundrende 
B&s.Winth.HF.119.  et  Tordenskrald,  saa 
dybt  og  skrækkeligt,  som  Ingen  har  hørt 
det  tøT.HCAnd.V.204.  Man  kalder  den  dy- 
beste Halvdel  (af  klaviaturets  tonerække): 
Bås.Geb.MusK.4.  det  dybe  B.ThLaub. Musik 
og  kirke.(1920).40.  Celloens  skønne,  dybe 
ToneT.NatTid.'yul920.Aft.4.sp.5.  ||  ofte  m. 
overgang  til  bet.  5:  *Tonerne   dybe   .  .   | 

10  Røre  selv  Hjertet,  saa  haardt  som  Fjeld! 
G^-undtv.SS.1.638.  *naar  Jorden  paa  min 
Kiste  tynger,  I  Syng  da  med  den  dybe 
Yugsesangl  H(jAnd.X.532.  A.2)  (sprogv.,  nu 
1.  br.)  om  sproglyd:  som  udtales  m.  sænkning 
af  underkæben  (nu  alm.  aaben  (1.6),  sæn- 
ket ell.  Isiv).  Undertiden  bliver  Lyden  (e) 
saa  dyb,  at  den  udtales  som  æ.  JBaden. 
Gram.6.  ogs.  om  bagtungelyd:  de  dybe  (vo- 
kaler i  finsk)  a,  o,  u,  og  de  høje  å,  6,  y. 

M  VilhThoms.Afh.IL42. 

5)  C9  som  er  vanskelig  at  trænge  ind  i  ell. 
til  bunds  i  med  forstanden;  vanskelig  at 
forstaa  ell.  forklare.  Han  aabenbarer  de 
dybe  Ting  af  Mørket.  Job.12.22.  Hvor  dybt 
. .  hvor  uudgrundeligt  er  dog  Menneskets 
Væsen  I  Mynst.Betr.II.383.  *du,  som  skabte 
Hjærte  mit,  |  Det  dybe,  underfulde. 6rrMndfr. 
SS.III.384.  Undersøgelser,  der  ere  for 
dybe  til  en  flygtig  S&mtale.Gylb.(1849). 

30 1X.44.  *Ei  dannet  i  den  dybe  Statskunsts 
Skole,  I  Prindsessen  aldrig  var  bestemt  for 
ThxonQn.Heib.Poet.IV.198.  jf:  At  Verden 
var  dyb  —  den  Følelse  var  det,  som  skilte 
os,  der  var  tyve  Aar  omkring  1890,  fra 
to  forudgaaende  Slægtled  . .  Verden  var 
for  dem  mer  eller  mindre  flad  —  ofte 
særdeles  flad  —  sikkert  nok  var  der  altid 
Bund  i  åen.Jørg.Liv.IL20. 

6)  (isa^  m)  om  person  (aandspræg,  ka- 
40  raider,  tankegang  osv.):  som  er  i  stand  til  at 

trænge  til  bunds  i  en  (vanskelig)  sag;  som 
ikke  bliver  staaende  ved  overfladen,  men  ind- 
trængende søger  at  fatte  tingenes  kærne;  dyb- 
sindig; ogs.  (jf.  bet.  5):  hvis  inderste  væsen 
ikke  let  gennemskues;  som  det  er  vanskeligt 
at  trænge  til  bunds  i.  *Forstand  |  Saa  dyb, 
som  Havets  Vand.Brors.184.  Zetlitz.(Bahb. 
LB.L607).  Rahbeks  Aand  var  ikke  dyb, 
hans  Phantasie  ikke  flammende,  hans  For- 
so  stand  ikke  skarp.  Oehl.Er.IV.62.  Kierk.V. 
45.  *Vel  er  ieg  ikke  dyb  som  Du  (o:  Æsop) 
og  vis.  Kaalund.254.  (Sibbern)  er  et  af  de 
sundeste  og  tillige  dybeste  Mennesker, 
som  har  levet  her  hiemme.Høffd.(Sibb.II. 
II).  en  ung,  elskværaig,  dybt  anlagt  Ber- 
neTåa.me.Blaum.Sk.52.  ofte  i  udtr.  dy  h  na- 
tur: Kierk.IV.384.  hun  er  en  dybere  Na- 
tur; jeg  gjder  ikke  tænke. Schand.TF. 11.182. 
TroelsLXlIL163.  |l  (jf.  bet.  h)  om  (en  saa- 
60  dan  persons)  udtalelse,  litterær  frembringelse 
olgn.:  som  vidner  om  ell.  er  udsprunget  af 
dybsind,  to  af  de,  antager  jeg,  dybeste  af 
alle  mine  EyentyT.HCAnd.Breve.IL602. 
Ogsaa  paa  mig  saae  hun  da  fuld  af  Glæde 
og  Tilhd,  naar  hun  sagde  et  eller  andet 
Dybt  eller  Aandfuldt.St66.I.iO^.  det  mærk- 


1163 


dyb 


dyb- 


1164 


værdige  og  dybe  Skuespil  „Gengangere". 
Brandes.III.323.  ||  især  (ogs.  talespr.)  i  udtr. 
dybe  tanker,  tanker,  som  angaar  vanske- 
ligt ell.  vigtige  ting;  ogs.  og  oftest  (jf.  udtr. 
som  dyb  søvn  u.  het.  7.3 j;  tanker,  som  op- 
tager en  stærkt,  og  som  man  er  (fuldstæn- 
digt) hensunken  i.  Moth.D185.  Han  sidder 
i  dybe  Tanker,  indtil  Choret  af  de  salige 
Aander  oven  paa  Bierget  .  .  giver  ham 
sin  sæåYan]igeMxLnteThed.Ew.(1914).I.184. 
VSO.  e.  alm.  jf.  (nu  næppe  hr.):  (han)  gik 
saa  dybt  udi  Tanker,  at  han  ikke  kiendte 
mig.Holh.Masc.II.d. 

T^  nærmende  sig  til  kun  at  udtrykke  for- 
stærkelse. 7.1)  (især  CPj  om  tilstand,  for- 
hold olgn.:  som  man  vanskelig  kan  se  bund 
i,  gennemskue,  maale;  meget  stor;  bund- 
løs; grænseløs;  (som  adv.:)  i  høj  grad. 
Vender  om  til  ham,  som  Israels  Børn  ere 
dybt  af  faldne  fr&l  Es.31.6.  dyb  Glemsomhed. 
Visd.16.11.  Dyb  Gield.VSO.  Hans  Fader  . . 
var  dybt  indviklet  i  den  uheldige  Sam- 
mensværgelse.J5ZM;^.J2.30^.  „Jeg  trænger 
til  at  tale  med  dig  om  det,  som  angaar 
mig  dybest."  —  „Men  netop  dette  —  det, 
som  inderst  er  ens  eget,  kan  man  ikke 
tale  om  med  en  anden.'^EBrand.A.TS.  ar- 
tiklen røber  dyb  uvidenhed  om  disse  for- 
hold I  jf.  (sj.):  Denne  Søn  . .  er  dyb  Idiot. 
FlensbÅ.^yiol905.Till.840.sp.3.  om.  ærbødig- 
hed olgn.  (jf  bet.  ±.s):  *Nu  er  Tulte  01de- 
mo'r,  I  og  hver  en  artig  Kylling  |  viser 
hende  dyb  Respekt  |  og  kaglende  Hylding. 
Rich.1.34.  II  dyb  (ell.  dybeste j  hemme- 
lighed, inkognito,  negligé,  se  Hem- 
melighed osv.  7.2)  (især  (D)  om  følelse,  sinds- 
stemning olgn.:  som  føles  inderligt  ell.  hører 
sammen  med  menneskets  inderste  væsen;  som 
er  til  stede  i  høj  grad;  stærk;  ogs.:  inder- 
lig; oprigtig,  (vi)  Føle  dybt,  at  uden 
Dig  I  Tomt  er  alt  paa  JoTåeng.Grundtv. 
SS. 1.622.  Han  betragtede  den  hellige 
Handling  (o:  en  daab)  med  dyb  Opmærk- 
somhQå.Ing.EF.IV.136.  et  dybt  forelsket 
ungt  Menneske  er  noget  . .  skj  ønt. JTterA;. 
III  176.  falde  i  den  dybeste  Forundring. 
8mst.XII.199.  aandløs  Passiar,  som  jeg 
nærer  den  dybeste  Foragt  for.  Schand.AE. 
90.  den  stjaalne  Lykkes  særegent  dybe 
'tiydélse.Pont.LP.VII.25.  jf.:  Al  stor  Skue- 
spilkunst spirer  frem  af  et  Menneskesinds 
dybeste  GT\ind.PoU*/iol920.11.sp.l.  ||  ofte 
om  smertelige  sindstilstande.  *Her  trine  flere 
irem,  som  sørge  dybt  og  sukke.  JFriis.15. 
I  det  dybe  Veemod  . .  er  der  ogsaa  den 
dybeste  . .  Tak  til  Livets  og  Dødens  Herre. 
Mynst.Mall.l2.  *Hvad  dybt  jeg  savner,  in- 
gensteds mig  mødeT.Heib.PoetdI.313.  *dybt 
mig  smerted  Menneskets  Q,yal.Hauch.SD. 
1.106.  husk  paa:  Jo  stærkere  Lidenskab, 
des  dybere  ^sig.PalM.IL.II.736.  (jeg)  kun- 
de krænke  ham  paa  det  T>yheste.Kierk.III. 
216.  hun  var  saa  dybt  fortvivlet.Se/taw^. 
BS. 160.  (hun  var)  dybt  skuffet.  Pcmf.iP. 
VII.158.  *En  røvet  Datter  (o: Sønderjylland), 
^dybt  begrædt,  er  kommet  frelst  tilbage. 


sa.(FædrelSange.l68).  spec.  i  udtr.  dy  b  sorg. 
1.  i  egl.  bet.  *Den  dybe  Sorg,  den  mørke 
Grav  . .  I  For  alt  hos  Gud  er  gode  Raad. 
Grundtv.SS.lII.431.  smst.IV.81.  Religionens 
dybe  Sorg  og  dybe  G\æde.Kierk.I.124.  2. 
(jf.  dyb(t)  negligé  u.  Negligé^  sørgedragt, 
aer  er  holdt  helt  i  sort.  Hun  klædte  sig 
derpaa  i  dyb  Sorg.  Mall.SgH.371.  de  saae 
(kong  Christian  VII)  i  sin  dybe  Sorg  og 

10  sort  overtrokken  Vogn  at  kiøre  Byen 
igiennem.Biehl.Br.lO.  Hun  var  i  dyb  Sorg, 
som  hun  bar  tU  sin  Død,  følgelig  maatte 
hun  vel  være  blevet  Enke.  E\v.VI.229. 
e.  alm.  jf.:  en  dyb  Sørgedragt  (bør)  til 
Gadebrug  ikke  være  for  indsnævret  og 
stiSLm.VortIIj.II3.113.  7.3)  om  stilhed,  fred, 
ro  osv.:  som  ikke  forstyrres  ell.  afbry- 
des af  noget.  Ew.I.40.  den  dybe  Fred  .  . 
som  (Knud  den  store)  skienkede  England. 

20  Molb.DII.I.411.  *Jeg  er  i  dybest  Fred  be- 
tænkt paa  Strid.Hrz.(Holst.D.II.134).  *0g 
over  Valen  fjernt  og  nær  |  Sank  Nattens 
dybe  'Ro.CKMolb.SD.292.  En  dyb  Taushed. 
MO.  begravelsen  foregaar  i  dybeste  stil- 
hed i  dyb  søvn,  fast,  tung  søvn,  som  man 
ikke  let  kan  vækkes  af.  (gud  lod)  falde  en  dyb 
Søvn  paa  A.dsLm.lMos.2.21.  PVJacBreve. 
185.  jf. :  *Min  (o :  Holger  Danskes)  Aand  med 
Folkets  Slægter  foer  hen;  |  Dybt  slum- 

30  red   den  mange   Gange. Ing.RSE.VI. 178. 

7.4)  om  aandedræt,  suk  olgn.:  som  hentes 
langt  nede  fra.  Susanna  sukkede  dybt.  Sus. 
13.22.  drage  dybe  Suk.  Høysg.S.52.  *friest 
er  dit  Aandefang,  |  Naar  dybt  du  drager 
det  i  SsLng.6rundtv.SS.III.l.  (moderen)  saae 
paa  sit  syge  Barn,  der  trak  Veiret  saa 
dyht.  HCAnd.VI.103.  Dyb  Aanding  med 
Armføring  udad.Gymn.I.196.  jf.  (m.  over- 
gang til  bet.  1.3):  *Det  var,  som  drak  jeg 

40  længe   |   Og  dybt  paa  E.e]ikon.Bødt.l01. 

7.5)  om  forhold  som  (aarsags)sammenhæng, 
lighed,  forskel  osv.:  som  (ikke  let  ell.  umid- 
delbart erkendes,  men  dog  skjult  findes  og) 
spiller  en  væsentlig  ell.  afgørende  rolle. 
*kun  du  (o:  Jesus)  i  mine  Tanker  |  Er 
den  dybe  Sammenhæng. Grundtv.SS.1.455. 
der  var  en  ægte  Sødskendelighed  af  langt 
dybere  Art  end  hin  iøinefaldende,  som 
ogsaa  kan  findes  mellem  Fremmede,  — 

50  denne  Enshed  i  Udtryk  og  uvilkaarlige 
Bevægelser. Gr/e?.6rD.-27.  den  dybeste  aar- 
sag  til  krigen  var  nationalhadet  i  m.  over- 
gang til  bet.  7.1 :  den  dybe  Forskel  mellem 
Fritænkeriet  og  Kristendommen.iV^an8.2i^£. 
174.  Saaledes  var  de  indbyrdes  dybt  for- 
skellige, men  de  havde  straks  syntes  om 
. .  hinanden.JBsm.J.j!.  i  dyb  (ere)  forstand, 
se  Forstand. 
dyb-,  i  ssgr.  ['dy()b-]  (jf.  dog  dybsindig^ 

60  til  III.  dyb  (se  dog  Dybham  m  er j.  ||  især  i 
mere  tilfældige  ssgr.,  hvor  sidste  led  er  et 
adj.  ell.  part.,  forekommer  ogs.  dybt-,  ofte 
m.  næsten  sa.  bet.  som  usammensat  forb.  m. 
dybt  som  adv.,  fx. :  det  (var)  et  dybttænkt 
Ord.Goldschm.VI.98.  hendes  Øjne  (var) 
dybtgraa.  Brandes.  XIII.  .535  (jf.    dybblaa  j. 


1166 


I^yfe^Jcgai** 


Dybdebilled(e) 


1166 


dybtskuende,  blaa  Øine.sinst.VII.3.  *dybt- 
opkørte  Ye}e.Drachm,GG.63.  se  spec.  I.  Dyb- 
gaaende ,  II.  dybgaaende  og  dybsørgende. 
I>yb-bjergart,  en.  [III.I.4]  (geol.)  bjerg- 
art, hvis  størkning  har  fundet  sted  langt  un- 
der overfladen  (mods.  Dagbjergart^.  Uss.Alm 
Geol.36.  03  -blaa,  adj.  [III.3.2]  mørkeblaa. 
*Havets  dybblaa  Yande.Drachm.GG.Sl.  en 
dybblaa  . .  Y2c&e.DagNyhPU1911.1.sp.3. 

Dybde,  en.  ['dybda  ell. (sjældnere)  idy'b- 
da  (Arkiv.XXIX.20)]  flt.  -r.  (oldn.  dypt,  no. 
dial.  dypt,  eng.  depth,  holl.  diepte,  got.  diu- 
pij)a  II  i  da.  synes  ordet  nydannet  til  III. 
dyb  ca.  1700  efter  ord  som  Højde,  Bredde 
osv.;  endnu  i  18.  aarh.  er  det  sj.  i  skriftspr.; 
tidligere  brugtes  Dybhed  (jf.  ogs.  I.  Dyb  i. 3)) 
det  at  være  dyb;  især: 

1)  til  III.  dyb  1.  1.1)  til  III.  dyb  l.i  (og 
1.2):  udstrækning  i  lodret  (vertikal)  ret- 
ning, oftest  set  ell.  maalt  ovenfra  nedad. 
Moth.Dl87.  fra  Broen  til  Vandet  var  (der) 
en  Dybde  af  over  6  Favne.  Ing.EM.I.164. 
Himlen  i  Høihed  og  Jorden  i  Dybde  (Chr. 
VI:  dybhed )  og  Kongers  Hjerte  ere  uran- 
saffelige.Oms.55.5.  muldlaget  har  her  en 
dybde  paa  omtrent  1  alen  >  ForstO.  J,  m. 
h.  t.  et  skib  (ell.  lasten  i  et  skib):  den  lod- 
rette afstand  fra  kølens  (henholdsvis  bund- 
stokkens) overkant  til  midtskibs  overkant  af 
hoveddæksbjælken.  SøLex.(1808).  IdrætsB.1. 
362.  SaU  y  1.563.  \\  ofte  m.  h.  t.  vand.  Sø 
Lex.(1808).  Havets  lorskiellige  Dybder. 
MO.  e.  olm.  ||  spec.  .^  m.  h.  t.  sejl,  spanter 
olgn.:  højde.  SøLex.(1808).  Scheller.MarO. 
IdrætsB.1.362.  (fagl.)  m.h.t.  heste:  afstanden 
fra  manken  til  brystbenet.  LandmB.Il.52.  ogs. 
om  laarets  sidebredde  (se  u.  III.  dyb  l.i^; 
smst.II.180.  Sal.XVIII.688.  \\  ©  merekonkr.: 
sted  (dal,  kløft  osv.),  som  haren  betydelig 
udstrækning  ovenfra  nedad,  (hesten) 
gjorde  dristige  Spring  over  Skrænter  og 
DyhdeT.HCAnd.IX.361.  »Hver  Top  (o:paa 
klipperne),  hver  Spids  jeg  kj ender  —  hver 
en  Dybde,  |  Som  lokker  Øiet  med  sin 
mørke  Kløft!PalM.I.255.  'Jeg  har  vandret 
paa  min  Fod,  |  Hvor  de  stejle  Dybder 
lude.  Drachm.SH.144.  1.2)  (især  Qp;  til  III. 
dyb  1.4:  beliggenhed,  angivet  i  forhold  til 
noget  højereliggende;  ofte:  beliggenhed  (langt) 
under  overfladen  af  noget.  Gnudtzm.Husb.63. 
en  Torpedos  Dybde  i  Ysinået  Scheller.MarO. 
bygningens  fundament  er  lagt  i  4  meters 
dybde  I  ||  (astr.,  nu  næ^pe  br.)  buen  af  so- 
lens højdectrkel  fra  Jiorisonten  til  solcentret, 
naar  solen  er  under  horisonten.  Heitm.Phy- 
sik.24.  II  mere  konkr.:  sted,  som  ligger 
langt  nede  (i  forhold  til  noget  andet).  Mar- 
moret maa  brydes  ud  af  Biergets  Dybder. 
Mynst.Tale.(1838).8.  (havet)  rørte  sig  i  sine 
Dybder  og  Bølge  skyllede  paa  Bølgcsa. 
Betr.1.36.  han  fortalte  om  Oceanerne,  hvis 
Dybder  ingen  keiiåte.Bang.DuF.63. 

2)  G)  til  III.  dyb  2.  2.1)  til  III.  dyb  2.i: 
udstrækning,  der  maales  ell.  angives  bort  fra 
overfladen  af  ell.  tværs  igennem  noget.  At 
maale  .  .   et  Huses,  Dybde,  Længde  og 


Brede.  y50.  Dette  Huus  har  langt  mere  i 
Dybden,  end  i  Breden.MO.  hulens  dybde 
er  meget  betydelig  \  det  udstrømmende 
blod  gjorde  det  vanskeligt  at  konstatere 
saarets  dybde  ■  ||  iS«  m.  h.  t.  troppe-forma- 
tioner, i  hvilke  (mange)  led  staar  bag  ved 
hinanden.  MilTekn0.61.  Kampens  opsli- 
dende Karakter  nødvendiggør  en  stærk 
Formering  i  Dybden  af  Angrebsfodfolket. 

10  Fægtningsinstr.Till.(1920).105.  1)  (sj.)  mere 
konkr.:  fordybning,  fordi  Krumningen 
af  Vasens  Overflade  . .  ikke  bør  forstyr- 
res ved  Indtrykket  af  Dybder  og  Frem- 
spring. JLange.BM.1.256.  2.2)  (jf.  III.  dyb 
2,2  og  3  samt  I.  Dyb  2,)  sted,  som  ligger  langt 
inde  i  noget,  fjernt  fra  overfladen,  ydersiden 
ell.  forsiden  deraf.  *Køkkenet  var  nok  i 
Baggrundens  Dybde,  |  Loftet  var  hvælvet. 
Drachm.D.114.   Lyden   af  raslende  Blade 

20  og  knækkende  Kviste  tabte  sig  i  Skovens 
J)yhåGr.Pont.LP.VIII.226.  *0,  lad  min 
mørke  Jubels  Pragt  |  til  Himlens  Dybder 
stige,  I  Og  slutte  der  med  Stjerner  Pagt. 
Rode.D.57.  Europas  Dybder  i  Øsi.Tilsk. 
1921.1.2. 

3)  G3  til  III.  dyb  3.  Øjnene,  der  var  mør- 
keblaa, havde  en  Dybde  som  Havet  en 
klarEfteraarsdag.iScAanrf.-F.17.  de  blaa  Øjne 
.  .  havde   mere   Dybde   end  Blik.  XLars. 

io  GHF.I.6. 

4)  G)  til  III.  dyb  5:  hvad  der  er  van- 
skeligt ell.  umuligt  at  forstaa,  for- 
klare, komme  til  bunds  i,  gennemskue 
osv.  *Han,  som  alle  Dyhder  veeål  Grundtv. 
SS.I.641.  vi  maae  kiende  (guds)  Haand  og 
tilbede  Dybden  i  Hans  Viisdom  og  God- 
hed !8a.£.95.  Sielen  . .  kunde  skue  ind  i 
Guds  Væsens  forborgne  Dybder.  Mt/nsf. 
Betr.I.ll.    at  have  Vingerne   spredte   til 

40  Flugt  gennem  alle  Stemningens  Himle  og 
alle  Tankens  Dybder.  JPJac.II.8. 

5)  CJ  (jf  III.  dyb  6  og  7,  I.  Dyb  2  slutn., 
Dybhed  3)  alvorlig,  ikke  overfladisk  tan- 
kegang, livsbetragtning  osv.  Sigrid  er 
ung,  smuk,  munter  og  begavet;  men  alt 
dette  ligger  kun  paa  Overfladen  og  der 
er  ingen  Dybde  derunder.  JSer^'s.PP.jf 80. 
Folk,  der  hverken  have  Dannelse  eller 
Dybde  i  Sindet,  falde  let  paa  at  søge  Trøst 

50  i  en  eller  anden  Form  af  Afladshandel. 
Schand.SF.50.  jf.:  hvad  hendes  Overfla- 
diskhed angaar,  saa  kender  jeg  hende  be- 
dre end  Du.  Hun  har  ogsaa  sine  Dybder, 
og  dem  har  jeg  set  ned  i.  Hun  er  ikke 
lykkelig  gift.  Drachm.T.80. 

6)  13  /il  III.  dyb  7.2:  styrke,  inderlig- 
hed osv.  m.  h.  t.  en  følelse  ell.  sindsstemning. 
*Min  Lykkes  Dybde  ei  Sproget  |  Mægter 
at  faae  \ididlt.Winth.III.84. 

60  Dybde-,  i  ss^'n  især  a/"  Dybde  1.1.  -be- 
handlings, en.  (landbr.)  behandling  af  det 
jordlag,  der  ikke  ligger  lige  under  overfladen 
(jf.  -kultur;.  Landbo.  1.616.  CP  -bille- 
a(e),  et.  [2.i]  (1.  br.)  perspektivbillede  (jf. 
-tegmiig).I>yhde\ii]ledeT.EEFlindt.(bogtitel. 
1897).  (overf.:)  (du  vil)  ane  Drengens  Frem- 


1167 


Dybdedras: 


Dybhed 


1168 


tid  i  et  „DyhåehUleå''. KBo]{kenh.(Hol8t.Den 
lilleHombkBser.(1905).102).  -drag,  et.  {dan- 
net som  modsætn.  til  Højdedrag;  sj.)  større 
terrænsænkning.  Nede  i  Dybdedraget  var 
der  nogen  fed,  men  ogsaa  megen  sur 
Jord.  Schand.BS.12.  -kort,  et.  ^  kort  over 
havdybder.  Som  det  fremgaar  af  Dybde- 
kortet  . .  strækker  Skageraks  store  Dyb- 
der over . .  60  Meter  sig  kun  et  lille  Stykke 
ind  i  det  østlige  Kattegat.  i^rewi.Dii^,  8^.  i'o 
-lod,  et.  ^  tungt  lod  til  maaling  af  større 
havdybder  (jf.  Dyb(s)lod;.  Sal.XI.935.  jf.: 
Dybdelodningerne  i  Atlanterhavet.O;)/' 
B.^IV.466.  -maal,  et.  0  apparat,  hvor- 
med man  kan  maale  et  boret  huls  dybde. 
Hannover. Tekn. 6.  -maaling^,  en.  (især 
^;.  OpfB.^II.381.  Kaptejnen  lod  foretage 
Dybdemaalinger  i  Indløbet.  AndNx.MS.65. 
-springe,  et.  (gym.)  spring  nedad  fra  større 
højde  (mods.  Højde-,  Længdespring j.  Gymn.  20 
(1828).é8.  Gynm.I.172.  -te£:niii£,  en. 
[2.1]  (1.  br.)  perspektivtegning  (jf.  -bulede^. 
Det  er  først  i  det  16.  Aarhundrede,  at 
Sansen  for  den  rigtige  Dybdetegning  vaag- 
ner  i  ltSLl.ien.HEFlindt.Dybdebilleder.(1897). 

dybe,  v.  ['dyba]  -ede.  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(ænyd.  d.  s.,  ty.  tiefen;  afl.  af  HI.  dyb)  1) 
(nu  næppe  br.  i  fagspr.ijf.  HI.  dyb  2)  frem- 
bringe en  fordybning  i  noget,  mørkt  Pa- 30 
nel  (med)  stærkt  dybede  Midtfyldinger. 
JPJac.1.75.  spec.  m.  h.  t.  metalarbejde:  lave 
(halvkugle  for  mede)  fordybninger  i.  At  dybe 
Knappe.  FiSO.  Hinnerup.Haandb.forJuvekre. 
(1889 ).U5.  2)  G)  til  III.  dyb  I.1:  gm-e  (en 
fordybning,  et  hul,  en  rende  osv.)  dybere; 
uddybe.  *Tid  gjør  kun  Følelsen  meer 
stærk,  I  Som  Floden  dybes  af  sin  Strøm. 
Aarestr.ED.206.  *Hvor  før  var  en  Ørken 
med  Had  til  Sand,  |  har  Broderskab  dybet  « 
et  farbart  Ysinå.Rich.  1.314.  JPJac.1.35. 
TroelsL.BS.I.19.  Rynkerne  dybedes  om  den 
tavse  Mvinå.Aakj.VF.186.  \\  (billedl.:)  den 
Rift,  der  adskilte  os  (o :  to  ægtefolk),  (maat- 
te)  endnu  daglig  meere  og  meere  udvides, 
den  Afgrund,  der  laae  imellem  os,  dybes. 
Rahb.Fort.I.414.  (ordene  har)  ikke  dybet 
sig  Leje  i  blød  Jord,  men  (er)  stødt  paa 
Modstand. TroelsL.X.150.  3) dybeploven, 
(landbr.,  nu  næppe  br.)  indstille  plovjær-  S9 
net  til  at  frembringe  dybere  furer.  Moth. 
D185.  VSO.  4)  (poet,  1.  br.)  til  HI.  dyb  4; 
i  pass.  (om  farve):  blive  dybere.  Aften- 
røden dybedes  i  Yest.JVJens.SS.73.  5) 
(poet,  1.  br.)  til  III.  dybe  7.2:  gøre  (følelse 
olgn.)  dybere.  *den  (0:  sjælen)  dybed  Sorg 
og  Savn,  den  højned  Lyst. Ploug.II.261. 
!Dybe-hammer,  en.  se  Dybhammer. 

Dybel,  en.  [idy'b(8)l]  (ogs.  Dyvel  ['dyu'- 
(8)1]:  Gnudtzm.Husb.124.  SaVV  1.564).  flt  m 
dyb(e)ler,  dyv(e)ler  samt  (nu  næppe  br.) 
dyber  (Wagn.Tekn.533).  (fra  ty.  diibel;  besl. 
m.  Dup,  I.  Dumling  osv.;  sa.  ord  er  maaske 
Døhél;  fagl.)  tap  (i  regelen  af  rwidt  tvær- 
mit) af  træ  ell.  metal,  som  inddrives  halvt 
i  hvert  af  de  to  stykker,  der  skal  forbindes 


(jf.  Dumling  samt  Spiraldybelj.  ForklTøm- 
rere.l7.  Wagn.Tekn.533. 

I.  Dybsaaende,  et,  \  en  (AndNx. 
FF.103).  [III.I.4  (ogs.  Dybtgaaende:  Pol.ye 
1910.1.  AndNx.FF.103).  flt  (sj.)  -r  (Archiv 
Søvæsen.1.56).  J,  den  lodrette  afstand  fra  vand- 
linien til  underkanten  af  et  skibs  køl.  PGHin- 
thelberg.  Søe-KrigsHaand-Bog.  I.  (1 768).  bl  »*. 
Gaiathea  var  i  de  Dage  paa  sit  ufordeel- 
agtigste  Dybgaaende:  den  var  efter  min 
Overbeviisning  sat  mere  til  Vands,  end 
dens  Seilevner  kunde  staae  sig  imod.Sf 
Bille.Gal.I.106.  IdrætsB.1.362.  \\  (billedl. :) 
sikken  en  Dybtgaaende  (konen  har)  agter. 
AndNx.FF.103.[\  d  overf.:  (Paludan-Mul- 
ler var)  meget  opsat  paa  en  Art  af  „Kunst- 
præstationer", som  Personligheder  af  hans 
aandelige  Dybtgaaende  . .  i  Reglen  vrage. 
JLange.III.249.  II.  -saaende,  part.  adj. 
[III.I.4]  (ogs.  dybt-.  JakKnu.A.53).  (en)  dyb- 
gaaende Boå.Fleischer.S.61.  den  jydske  Fi- 
losof . .  havde  taget  en  dybtgaaende  Slurk 
af  sit  Glas.  JakKnu.A.53.  En  Samfundssag 
af  dybtgaaende  Betydning.PoZ.*Vioi  9^0.7. 
sp.l.  især  ^  om  fartøjer  (jf.  T.  Dybgaaende j  ; 
Skiibet  var  saa  dybgaaende,  at  det  ej  kun- 
de flyde  over  grunaene.JJweZ.58.  dybgaa- 
ende Skibe.MO.  Scheller.MarO.  -gangfi- 
mærke,  et.  [III.I.4]  .^  d.  s.  s.  Amnings- 
mærke  (jf.  I.  Dybgaaende  og  ty.  tiefgangs- 
marke).  TeknMarO.  -gravering,  en. 
[III.2.1J  (fagl.)  gravering,  hvorved  tegningen 
kommer  til  at  staa  fordybet  (mods.  ophøjet 
gravering^.  OpfB.^II.266.  -Krmidet,  adj. 
[III.I.2]  (forst.)  Bøgen  og  Fyrren  fordrer 
en  mere  dybgrundet  Jord  end  Granen, 
hvis  Rødder  breder  sig  fladt  \iLdt..FremJ)N . 
315.  ForstO.  CP  -gran,  adj.  [III.3.2]  mørke- 
grøn. Kransens  ^bgrønne,  friske  Farve. 
KarlChristensen.Hverdagsbilleder.(1902).109. 
MOttosen.RuthsFar.(l  907).l .  -hammer, 
en.  ^Dybe-.  Hinnerup.Haandb.forJuvekre. 
(1839).480).  {af  dybe  1;  jf  ty.  austiefham- 
mer;  nu  næppe  br.)  0  hammer,  hvormed  fi- 
nere smedearbejde  dybes  (1).  Moth.D186.  (sølv- 
smeden) driver  . .  med  Dybhammeren  (kan- 
dens bund)  videre  \iå.Hallager.351.  -havs-, 
i  ssgr.  [III.I.2]  (især  fagl.,  zool.  geol.  osv.), 
som  betegner  noget  som  forekommende  paa  ell. 
knyttet  til  store  navdybder  (jf. -vands-).  Dyb- 
havsdannelser. tfss. Alm Geol.58.  Frøken 
A.  havde  meget  store  Øjne.  Som  en  Dyb- 
havsfisk, naar  den  er  bleven  bragt  op 
til  Overfladen.  JFJens.jE:Æ;.ii8.  Sal.V1.616. 
Dennyere  Tids  Dybhavs-Undersøgel- 
ser har  først  ret  bragt  Klarhed  til  veje 
om  Maaden,  hvorpaa  Kridtet  er  dannet. 
Frem.DN.8.  CP  -hed,  en.  flt.  -er.  (glda. 
dyphet;  af  III.  dyb;  brugtes  tidligere  i  ste- 
det for  Dybde;  nu  1.  br.,  især  højtid.)  1)  (nu 
næppe  br.)  til  III.  dyb  1 :  d.  s.  s.  Dybde  1 
(især  l.ij.  Himlens  høyhed,  og  jordens  dyb- 
hed (1871:  Dybdej;  og  kongers  hierte,  ere 
urandsagelige.  Ords.  25. 3  (Chr.  VI).  forme- 
delst Grubernes  Dybhed  udfodres  store 
Omkostninger  paa  Be\egningen.Holb.Staat. 


1169 


Dybhjem 


dybsindig 


1170 


31.  Der  (o: paa  Nyholm)  er  den  rette  Fa- 
brik-Plads eller  Orlogs- Skibenes  Skibs- 
byggerie,  som  for  Vandets  Dybhed  og  mee- 
re  Kum,  agtes  beqvemmere  end  Gammel 
Yio\mÆPontAtlas.II.212.  (et)  Jordlag  .  . 
paa  nogle  Alnes  Dybhed,  smsf.J.  595.  *et 
Fad,  j  Som  ved  sin  vide  Kreds  og  Dyb- 
hed sig  udmerker.  Wess.45.  ||  f  (astr.,  jf.u. 
Dybde  1.8J.  Tusmørket . .  hensvinder  med 
det  samme,  at  Solen  kommer  til  de  18 
Graders  Dybhed  under  Horizonten.Hei^w. 
Physik.34.  \\  til  dyb  1.4:  d.  s.  s.  Dybde  1.2. 
(konkr.:)  den,  som  gjorde  Havets  Dybhe- 
der til  en  Vei,  at  de  Igjenløste  gik  igj  en- 
nem. jBs.Si. i  0.  'Dig  vilde  du,  som  Gud,  for 
den  umaalelige  |  Og  øde  tause  Dybhed 
tee.Storm.SD.234.  2)  til  III.  dyb  5:  d.  s.  s. 
Dybde  4.  (især  i  fit.).  Vi  frygte  .  .  at,  i 
fald  vi  roede  os  ind  i  Dybheder,  vi  maatte 
blive  lige  saa  uforstaaelige  for  Skriben- 
ten, som  han  for  os.Langebek.SA.17.  Hvil- 
ken en  Almagts  Dybhed,  hvo  kan  ud- 
grunde ^en? Basth.AaT.9.  Indgangen  til 
Philosophiens  Dybheder  aabnes  for  ham. 
Ørst.11.129.  'Faaer  vi  til  Leder  af  ham 
Guds  Aand,  |  Som  Dybheder  alle  rand- 
sager. Grundtv.SS.II.213.  Joh.ll.7(Chr.VI 
afvig.).  3)  (jf.  III.  dyb  6  og  7)  om  den  egen- 
skab ikke  at  være  overfladisk  i  sit  tanke- 
og  følelsesliv  (at  være  en  „dyb  natur"  olgn.; 
jf.  Dybde  5^;  ogs.  om  den  dybeste,  mest 
personlige  del  af  det  menneskelige  sind 
(jf.  I.  Dyb  2  slutn.).  han  aUene,  der  prøver 
Hjertet,  og  gjennemskuer  dets  Dybheder. 
Birckner.Tr.l65.  randsage  Hiertets  Dybhe- 
der. 6rntndfv.I7dt7.I/.16.  det  hele  franske 
Folk  har  intet  Organ  for  Religiøsitet  saa 
vist  som  det  ingen  Dybhed  i  Sindet  har. 
POBrøndst.RD.23.  Damerne  har  tidt  me- 
^et  klare  Motiver,  men  de  vil  nødig  frem 
med  dem  . .  af  et  Slags  Koketteri,  der  vil 
have,  at  vi  skal  gjætte  de  forborgne 
Dybheder.  Schand.TF.II.163.  en  hemmelig 
Hjælp  . .  vældede  ud  af  hans  Sjæls  Dyb- 
hed. Jør^.i25.85.  4)  til  III.  dyb  7.2:  d.  s.  s. 
Dybde  7.  *festlig  Pragt  |  Maa  Sorgens 
Dybhed  lære.Lund.ED.68.  jf  bet.  3:  Skri- 
benter, der  have  mere  Phantasie,  Klygt, 
og  Aand  end  Dybhed  af  Følelse  og  af 
i:ænksomhed.Bahb.E.IV.389.  -hjem,  et. 
{111.1.4]  (kun  hos  sprogrensere)  de  underjor- 
diske boliger  (jf.  I.  Dyb  I.2).  *(dværgene) 
havde  prøvet  den  rigeste  Kærligheds  Gam- 
men, I  Nogen  har  hidtil  kjendt  til  i  Dyb- 
hjems kiølige  Siuev. JFibiger.(Diod.) Den 
^vigeStrid.(1878).91.  Meyer.  1012.  •kul- 
tur, en.  [III.I.2]  (landbr.)  d.  s.  s.  -behand- 
ling. MøllH.1.492. 

dyble,  v.  (ogs.  dyvle.  Feilb.  jf.  dylc. 
Moth.D188).  ['dybla,  fdyula]  -ede.  {af  Dy- 
bel;  jf.  ty.  dubeln;  fagl^  samle  ved  dyb- 
ler. Moth.D188.  OrdbS.  jfD&H.  \\  at  dyle 
hiul.  Er  en  Jule  leg.  Moth.' D182.  jf.  Feilb. 
1.224. 

Dyb-lod,  et.  p.l.i  ell.  lILUUogs.  Dybs- 
lod.  Moth.D186.   Funch. MarO.  11.87).  (nu 


næppe  br.)  J,  d.  s.  s.  Dybdelod.  Dybloddet 
gik  hvert  Qvarteer,  Haandloddet  efter  Om- 
stændighederne, og  ligesom  man  føler  sig 
for  i  Mørke  med  Haand  eller  Stok,  saa- 
ledes  ogsaa  her  med  Loåået. StBille.Gal. 
11.28.   Harboe.MarO.    OpfB.'IL380. 

dybne,  v.  -ede.  (Jf.  sv.  djupna;  afl.  aflll. 
dyb;  nu  kun  dial.)  1)  intr.:  tiltage  i  dybde; 
blive  dybere.  *som  de  nu  der  i  Bugtens 

io  dybnende  Fiord  kom,  |  Sloge  de  Seilene 
fra,  dem  stuvende  sammen  i  Rummet. 
Bagges.  NblD.  105.  sønderefter  dybner  .  . 
Vandet  atter.  Den  danske  Lods.  (1850).  1 71. 
brugt  upers.:  MO.  2)  (landbr.,  nu  næ^pe 
br.)  trans. :  d.  s.  s.  dybe  (ploven)  3.  NCner- 
sing.Landoeconomien.I.(1825).430.  Dyb- 
ning^,  en.  (nu  næppe  br)  vbs.  til  dybe. 
I)  som  vbs.  til  dybe  1.  Hinnerup. Haandb. 
forJuvelere.(1839).445.  2)  mere  konkr.:  for- 

20  dybning;  hulning.  Ved  den  begyndende 
Vaartøe  var  han  (o:  en  død  mand)  siden 
tillige  med  den  heele  Sneemasse,  hvori 
han  var  begravet,  skredet  ned  i  den  Dyb- 
ning, hvori  han  nu  fandtes.  Bahb.Fort.II. 
400. 

åjh-rodende,  part.  adj.  [III.1.8]  [-|ro'- 
dana]  (fagl.,  1.  br.)  om  plante:  hvis  rødder 
vokser  dybt  ned  i  jorden.  Næringsstoffer, 
der  ved  deres   Synken  i  Jorden  .  .  ere 

30  komne  uden  for  de  fladrodende  Planters 
Omraade,  kunne  udnyttes  af  dybrodende 
Fl!uater.LandmB.III.40.  smst.1.38.  O  -r«d, 
adj.  [III.3.2]  mørkerød.  Skrin  af  dybrød  Lak. 
Leop.EB.209.  En  lille  fin,  gylden  (ring) 
med  en  dejlig,  dybrød  Rubin  i.EEric'hs. 
IKnibe.(1908).24. 

Dybs-,  t  ssgr.  ['dybs-]  til  I.  Dyb  l.i 
(„dybt  vand"),  -»gn^  en.  (fisk.)  Til  Tor- 
skefiskeriet benyttes  Dybsagn,  en  simpel 

40  Haandsnøre,  i  Almindelighed  agnet  med 
Sild,  der  er  skaarne  i  Stykker. BMølLDyL. 
III.183. 

GJ  Dyb-sind,  et.  «  VS0.1793;  efter 
ty.  tiefsinn  af  dybsindig  (1^;  jf.  Afsind) 
evne  til  at  forstaa  tingenes  inderste  væsen; 
ogs.:  tanke  ell.  tankegang,  der  bærer  vidnes- 
byrd om  denne  evne.  hine  (poesier)  udspringe 
af  Genie  og  Dybsind.  Sibb.1.159.  Hrz.D.I. 
106.   skarpsindige  og  træffende  Bemærk- 

50  ninger,  blandede  med  Dybsind  og  store 

{)oetiske  AnelseT.Hauch.MfU.185.  adskil- 
ige  under  Skinnet  af  Dybsind  sig  skju- 
lende Fordomme  ere  fjernede.ilfady.JE.Jf06. 
Kierk.XII.79.  ikke  et  Ord  vilde  fødes  paa 
hans  Tunge,  og  han  saa'  frem  for  sig  med 
et  dumpt  Udtryk  af  lammet  Dybsind.  JP 
Jac.II.41.  jf.:  *Jeg  saae,  det  fulde  Dyb- 
sind I  Kun  findes  i  det  Brum,  |  Som  01- 
denborren  surrer,  I  Der  sværmer  om  en 
60  Lilieknop.4are«<r.£D.330.  -sindet,  adj. 
{jf.  SV.  djupsint;  sj.)  d.  s.  s.  -sindig  1.  den 
smukke,  dybsindede  Tora  Gudmundsdatter. 
JBoesen.  Snorre  Sturlesøn.  (1879).  14.  -sin- 
dig, adj.  [dyb'sen'di,  sj.  'dybisen'di]  jf.: 
„udt.  alm.  med  Hovedaccenten  paa  mel- 
lemste Stavelse."  Levin.  sml.  ogs.  Ing.BSE. 


III.    Rentrykt  »/j  1921 


74 


1171 


Dybsindig^hed 


»yd 


1172 


VI.81(8e  ndf.).  (ænyd.  d.s.;  efter  ty.  tief- 
sinnig)  1)  (især  tpj  som  forstaar  tingenes 
inderste  væsen  og  ikke  bliver  staaende  ved 
overfladen;  som  har  et  stort  tankeindhold  og 
en  dyb  forstaaelse  (Jf.  III.  dyb  6^.  Holb. 
MTJcr.144.  een  af  disse  uafhængige  og 
dybsindige  Engeismænd,  der  .  .  indsee 
Feilene  i  sit  og  andre  Landes  Forfatning. 
FrSneed.L437.  MO.  PMøll.L39.  Schand. 
TF.II.188.  Kandidaten  . .  var  sin  dybsin- 
dige Faders  dybsindige  Søn.  Leop.HT.5. 
II  om  tanke,  udtalelse  osv.:  som  vidner  om, 
bærer  præg  af  dybsindighed,  et  dybsindigt 
Spørsmaal.-Hoi&.S'rtmf.iP.  *Glad  saa  til  Pul- 
ten jeg  gik,  stirred  i  dybsindig  Bog.  Ing. 
RSÉ.VLSl.  Schand.0.II.21.  jf.:  *Skjelner 
imellem  |  Den  Forsagtes  Kummer  |  Og  et 
ædelt  Hjertes  |  Dybsindige  Sorg.Hrz.D.n. 
10.  2)  (nu  næppe  br.)  som  (i  et  vist  øje- 
blik) er  stærkt  optaget  af  sine  tanker;  som 
gaar  i  dybe  tanker  (jf.  III.  dyb  6  slutn.); 
fordybet  i  overvejelser;  tankefuld.  Mand- 
inden  kommer  overmaade  dybsindig  ind 
paa  Skuepladsen.ÆJ?«  .117.94.  Sander.NEbb. 
47.  dybsindig  og  langsomt  gik  (han)  ned 
af  Trappen.OeRAZFJ.50o.  hun  maa  have 
havt  et  Syn,  hvorved  hun  har  mistet  Ta- 
len; derfor  gaaer  hun  . .  saa  dybsindig  og 
alvorlig  omki\ng.IIeib.Poet.lI.17.  -sin- 
dig-bed,  en.  1)  (især  Oj  den  egenskab  at 
være  dybsindig  (1);  ogs.:  dybsindig  tanke,  yt- 
ring olgn.  lutter  Viisdom  og  Dybsindighed. 
Holb.MTkr.566.  Eilsch.Term.l5.  en  Siel, 
som  i  Ungdommen  forenede  Newtons 
Dybsindighed  med  .  .  Homers  Indbild- 
ningskraft. JSneed  .1. 125.  Sorø  Saml.  1. 11 7. 
•Skarpsindighed  er  Tyskens  Brodd  |  Den 
vil  hans  Liv  fortære  |  Dybsindighed  er 
Nordens  Lodd,  |  Gjør  Folke-Hjærtet  Ære. 
Qrundtv.(Kirketid.l87 1.621).  raad vilde  Per- 
soner tumles  om,  fordi  de  ikke  have  fast 
Tro  paa  Aabenbaring  og  ikke  have  Dyb- 
sindighed til  at  danne  dem  en  Filosofi. 
PMøll.II.316.  sige  . .  Dybsindigheder.  To^js. 
11.328.  der  er  en  Dybsindighed,  som  be- 
staar  i  at  lade  en  Baggrund  eller  Afgrund 
ane.  Brandes.II.451.  2)  (nu  næppe  br.)  til 
dybsindig  2:  tankefuldhed.  *den  Dybsindig- 
hed, i  hvflken  (de  ugifte  kvinder)  fremtriner. 
Wad8k.74.   Fr Horn. PM. 149. 

Dybs-lod,  et.  se  Dyblod. 

GJ  dyb-sort,  adj.  [III.3.2]  den  dybsorte 
I)Tagt.Pont.LP.II.74.  *det  blev  Nat,  en 
dybsort  Stanå.FIsraelsen.Bagna.(1900).93. 
-stikker,  en,  [III.I.4]  (1.  br.)  skib  med  stort 
dybgaaende.  (jeg)  veed  hvor  Dybet  er, 
som  I  med  Eders  Dybstikkere  kan  høit 
trænge  til.Grundtv.Snorre.L308.  med  en 
Havn  en  Milsvej  fra  Havet,  dog  ikke  just 
for  Dybstikkere,  kommer  man  ikke  langt 
nu  om  I)eLge.DTidsskr.l898.644. 

Dybs-vod,  et.  (fisk.)  vod,  som  sættes 
paa  dybt  vand(jf.  Dybvod^.  OecMag.V.357. 
JLybecker. Fiskene  ogFiskerierne. (1792). 297. 
Feilb. 

dyb-sor8:ende,  part.  adj.  [III.7.2]  nu 


vist  kun :  dybt  sørgende  (ell.  sjældnere  dybt- 
sørgenåe.Mynst.Tale.(1830).3).  Døden  .  . 
bortrev  vores  eeneste  . .  Broder  fra  sine 
dybsørgende      Søstre.  PAHeib.  Sk.  III.  180. 

vso. 

dybt-,  i  ssgr.  se  dyb-.    I.  -gaaende, 

et.  se  I.  Dybgaaende.  II.  -g^aaende,  part. 
adj.  se  II.  dybgaaende. 
Dyb-tryk,    et.   [III.2.1]   (fagl.)   billed- 

10  fremstilling  (fx.  kobberstik),  hvorved  tryk- 
formen er  forsynet  m.  fordybede  linier,  hvori 
der  er  fyldt  sværte.  OpfB.mi3.66.  Sal.X. 
704.  -tænksomhed,  en.  [III.6]  (nu  næp- 
pe br.)  d.  s.  s.  -sindighed  1.  *Den  phUoso- 
phiske  Dybtænksomhed  . .  |  Man  seer  paa 
Dalens  fede  Konges  (0:  en  tyrs)  Pande,  | 
Naar  han  . .  |  Med  vigtig  Taushed  tygger 
DrøY.Bagges.1.166.  Sibb.Moralphilosophie. 
(1878).42.    -Tands-,  i  ssgr.  [III.I.2]  (især 

20  fagl;  zool.  geol.  osv.),  som  betegner  noget  som 
forekommende  paa  ell.  vedrørende  dybt  (ferskt 
ell.  især  salt)  vand  (jf.  -havs-j.  For  en  Men- 
neskealder siden  kendte  man  saa  godt  som 
Intet  til  Dybvandsfiske  eller  i  det  Hele 
til  Dybvandsdyr.  Fedders.H.13.  Dyb- 
vandskanal  kaldes  ved  Inddæmnings- 
og  Udtørringsforetagender  den  Kanal,  der 
fører  Vandet  fra  de  laveste  Arealer  til  Ud- 
pumpningsapparaterne.iaw(ZfeO.I.6i 7.    den 

ao  tørste,  danske,  systematiske  Dybvands- 
und  er  s  øgelse.Fedders.jy.94.  -vod,  et,  t 
en.  (fiskJ  d.  s.  s.  Dybsvod.  En  Dybvod  til  at 
drage  Kuller  og  Makrel  med,  den  er  40 
FavnejpaahveTATm.KAagaard.Thye.(1802). 
47.    Fiskerilov  Nil888.§39. 

Dyd,  en.  [dy'8]  Eøysg.AG.W.  flt.  -er 
['dySar]  (æda.djg(t)h(Harp.Kr.l74.  AM.), 
oldn.  dygo;  afl.  af  II.  du,  besl.  m.  dygtig 
osv.;  grundbet.:  det  at  du  til  noget) 

40  i)  m.  h.  t.  ting  ell.  (sjældnere)  dyr:  god, 
værdifuld  egenskab,  som  betinger  brug- 
barheden, anvendeligheden,  nytten  osv.  af 
noget,  et  Spyd,  naar  man  bryder  Spidsen 
deraf,  taber  det  all  sin  Dy å.Holb.Hh.II. 
564.  deslige  Skrifter  tabe  aU  deres  Dyd 
udi  fremmed  Klæåmng.sa.Ep.V.15.  (svær- 
dets) Dyd  bestaaer  jo  netop  i  at  det  er 
sksirjpt.Oehl.0S.288.  Den  Hund  har  mange 
Dyder.lfO.    den   Skarphed  og  Finhed  i 

50  Ornamenterne,  som  er  (de  gamle  rammers) 
Dy å.Vortnj. I V2. 43.  i  rigsspr.  nu  næsten 
kun  i  udtr.  som:  (tøjet)  er  saa  let,  som 
Spindelvæv  1  man  skulde  troe,  man  havde 
ingen  Ting  paa  Kroppen,  men  det  er  just 
Dyden  ved  detlHCAnd.V.116.  det  er  just 
Dyden  ved  dette  Mønster,  at  det  har  denne 
(form).Haandv.92.  \\  spec.  (nu  kun  dial.)  om 
kraft,  velsmag  osv.  ved  noget  spiseligt 
ell.  drikkeligt.    Nogle  tUlegge  (kaffebøn- 

60  ner)  stor  Dyd,  andre  igien  holde  dem  heel 
skaåehge.Holb.Ep.II.63.  Al  Dyden  driver 
af  Viin,  01,  Eddike,  &c.  naar  det  ei  er  til- 
proppet. F<SO.  Det  er  en  besønderlig  Dyd 
ved  den  Urt,  det  Vand.sws^.  MDL.90.680. 
Feilb.  II  (nu  næppe  br.)  om  overnaturlig 
kraft,    (kildens)  Kraft  og  Dyd  (maa  du) 


1173 


»yd 


Dyd 


1174 


afmale  paa  det  heste.Holb.KRJ.2.  hvo 
skulde  tænke  at  det  Pulver  havde  saadan 
Byd? sa.Arab.8sc.  ingen  drog  dens  (o:  en 
smertestillende  stens)  Dyd  i  Tvivl.Tode.V. 
288.  *Sig  ej,  som  den  spedalske  Mand  | 
Om  Bad  i  Jordans  Bølger:  |  Hvad  Dyd 
er  der  ved  Daabens  Yanå.Ch-undtv.SS.V. 
409.  en  Daase,  som  havde  den  Dyd,  at 
naar  man  blot  pikkede  paa  den,  kunde 
man  faa  alt,  hvad  man  ønskede  sig.Sv 
Grundtv.FÆ.II.35. 

2)  m.  h.  t.  fornuftvæsen:  god,  værdifuld 
egenskab.  2.1)  f  dygtighed  i  en  bestemt 
retning,  alle  de,  som  formedelst  deris  Dyd 
og  Dygtighed  af  Os  til  noget  Embede, 
eller  Forretning  . .  vorde  bestilte  og  an- 
tagne.DL.Fort.  *Dyd  Veltalenhed  |  I  dit 
ny  Legeme  skal  boe  og  blive  xed.Holb. 
Metam.33.  *0g  hvad  dernæst  en  Smule 
Dyd  angaaer,  |  Da  tør  jeg  uden  Tvivl  be- 
kiende  . .  |  Jeg  er  en  Mester  i  at  rende. 
Tode.1.26.  II  spec:  tapperhed,  (førerens) 
gode  ord  . .  kunde  tilskynde  dem  til  dyd 
7l871 :    TappeThed).2Makk.l5.17(Chr.VI). 

(at)  siunge,  |  Om  Kongens  Fromhed  og 
hans  brave  Kiempers  Byd.  Sort.HS.B4»: 
*Det  er  ey  Tal,  men  Dyd  som  Seyren  følge 
høT.Holb.Paars.4S.  2.2)  egenskab,  som  er 
værdifuld  i  moralsk  henseende,  stem- 
mer overens  m.  pligten  osv.;  ogs.  om  moralsk 
fortjenstfuld  ell.  prisværdig  optræden. 
Visd.5.14  Kingo.188.  Taalmodighed  er  den 
Dyd,  som  herefter  meest  vil  tiene  os  beg- 
ge.Holb.Ul.V.3.  jeg  veed  ikke,  om  det  just 
er  en  Dyd  at  være  saa  meget  koldsindig. 
sa.llJ.IV.7.  det  er  en  Dyd  at  efterfølge 
de  gamle  Forfædres  Sæder,  men  en  Daar- 
lighed  at  ville  tale  ligesom  Kong  Dans 
OTde-Moder.sa.Mr/cr.5i  0.  Bluf  ærdigned  var 
dog  da  neppe  en  Dyd,  i  det  mindste  ei 
en  Fortieneste,  saasom  alle  Fruentimmer 
vsirQ\i\viiddvd\ge.Suhm.(Rahb.LB.I.119).*M- 
holdenhed  er  en  deilig  Dyd,  |  Men  Uaf- 
holdenhed gi' er  større  YTyd.Wess.252.  *I 
famle  Dage  |  Var  Hævnen  Dyd . .  hvorfor  er 
et  I  Nu  Dyd  at  bøje  Nakken  under  Aaget? 
BlichJohQray.41.  jeg  tier  ogsaa  stille,  og 
det  er  just  min  Byd.Heib.Poet.III.410.  huus- 
hge  Dyder.Jf  O.  Det  var  en  stor  Dyd  hos 
Peter  Larsen,  at  han  altid  var  helt  optaget 
af  det,  som  han  havde  med  at  gøre,  (^ 
ikke  blev  træt  paa  llåi\ye\en.IIBegtr.DF. 
11.42.  (jf  bet.  U)  *Dog  tabte  Dyret  ej 
med  maaled  (o:  taleevnen)  ald  sin  Dyd.  | 
Man  Ædelhiertighed  hos  Løven  endnu 
&:xdeT.Holb.Metam.4.\\  ofte  (især  i  flt.)  i  ud- 
trykkelig modsætn.  til  Lyde(r):  Hørn.Moral. 
1.63.  Holb.Ep.1.3.  Enhver  har  sine  Dyder 
og  Lyder. F/SO.  ||  spec.  om  renhed  i  kønslig 
henseende  (især  hos  den  uberørte  kvinde). 
du  skal  betale  ham  det  med  at  opoffre 
ham  din  By d.Pamela.1. 8.  *(den,  som)  Ven- 
skab ikke  mellem  Mand  og  Viv  |  Kan 
tænke  muligt,  uden  anden  Fryd,  |  End 
den,  der  kiøbes  med  den  tabte  Byd.Oehl. 
DM.13.    *0g  Huldrekonen  |  Han  gav  sin 


Byd.sa.HF.91.  *Jeg  redeligt  deelte  Hal- 
men I  Og  redte  mig  en  Seng  |  Fra  hendes 
fjernt;  thi,  vil  jeg,  |  Min  Dyd  kan  være 
stTeng.Winth.HF.191.  ||  {som  gengivelse  af 
gr.  areté;  relig.,  især  bibl.)  m.  h.  t.  gud. 
(han)  som  os  kaldte  ved  herlighed  og  dyd 
(1819:  KTåft).2Pet.l.3(Chr.VI).  I  skulle 
forkynde  hans  Dyder,  som  kaldte  Eder 
fra  Mørket  til  sit  .  .  Lys.lPet.2.9.    *(vor 

10  kærlighed)  følger  fromt  Hans  lyse  Spor  | 
Og  i  Hans  Dyd  sig  øver!  Grundtv.SS. 1.219. 
*Saligheds  Fryd,  for  Gienløserens  Dyd,  | 
Times  lad  Mennesker  alle  1  smst.638.  \\  (nu 
næppe  br.)  om  enkelt  handling,  som  udsprin- 
ger af  en  moralsk  værdifuld  egenskab.  Den 
er  ikke  dydig,  der  begaaer  een  eller  en 
anden  Byd.Basth.AaT.280.  ||  ordspr.ogtalem. 
Hedningernes  Dyder  er  glimrende 
Laster.  Arlaud.  124.  (jf  Ing.  EF.  VIII.  16. 

20  Børd.KK.60).  gøre  en  dyd  af  nødven- 
dighed en/ntt  nccpipe  br.:  af  fornødenhed. 
Holb.Plut.III.12),  søge  at  bringe  det  bedst 
mulige  (for  en  selv  mest  gavnlige,  tilfreds- 
stillende osv.)  ud  af  noget,  som  man  er  tvun- 
get til;  ogs.:  give  det  udseende  af,  at  man 
frivilligt  (og  med  glæde)  gør  noget,  som  man 
i  virkeligheden  er'  tvunget  til.  af  Nødven- 
dighed en  Dyd  at  giøre,  |  Og  ved  uhel- 
digt Spil  urørt  at  lee,  |  Den  Konst  .  . 

30  Olymp  lod  see.Tode.1.279.  driver  vi  Ar- 
konenserne  til  det  Yderste,  da  vil  de  .  . 
gjøre  en  Dyd  af  en  (2.udg.:  afj  Nødven- 
dighed og  værge  sig  haardnakket  af  For- 
U\v\e\%Q.GrunMv.Saxo.III.303.  de  der  nød- 
sages til  at  være  (nøjsomme),  de  gjøre  jo 
en  Dyd  af  Nødvendighed.^terfe.JJ.5o4.  Og 
saa  havde  han  (o:  en  mand,  der  under  en 
istransport  tager  kraftigt  del  i  arbejdet)  in- 
gen Pels  . .  Han  gjorde  en  Dyd  af  Nød- 

40  vendigheden.Dracftw.7r.4^7.  jf.KomGrøn- 
neg.II.20  samt:  'Roes  mig  ikke,  |  Det  var 
Nødvendighed  og  ingen  BydJPalM.VI.13. 
At  beflitte  sig  paa  Dyd  og  gode  Sæ- 
deT.MO.  beskedenhed  er  en  ynglings 
skønneste  dyd,  se  u.  Beskedenhed  2. 
dyd  er  dannekvinders  (-koners)  kaa- 
be,  se  w.  Danne-kvinde  1,  -kone  1. 

3)  (uden  for  talem.  nu  især  filos.;  ofte  m. 
best.  artikel)  indbegrebet  af  menneskets 

50  moralsk  gode  og  værdifulde  egenska- 
ber; dydighed.  Dyden  ..  bestaaer  i  en 
Færdighed  at  indrætte  sine  Gierninger 
efter  Guds  Lov. Eilsch.BF. 6.  Religionens 
Lærere  inddele  Dyden  i  Maadelighed,  Ret- 
skaffenhed og  Gudsfrygt.  JSneed.III.251. 
*Min  Heltl  for  aUe  Ting  mod  Dyd  lad  El- 
skov stride  lWess.30.  *Til  Ziir  for  Dig,  til 
Ære  for  sin  Skaber,  |  Til  Dyden  og  til 
Døden  var  hun  skaht.Ew.(1914).I.137.  *Da- 

60  gens  Forhæng  segner.  Egnen  hviler  |  stor, 
som  Dyden:  underskiøn  og  frLOehlBidr. 
1.256.  *0,  Menneske!  du  reent  er  beet,  | 
Hvis  du  slipper  din  Dyd  og  din  Moralitet. 
sa.SH.32.  *fristes  |  Maa  Dyden,  for  at 
vorde  Byd.Oehl.XXIV.341.  (rationalismen) 
endte  . .  med  at  bestemme  Dyden  som  en 


74' 


1175 


»yd- 


djåis 


1176 


Drifternes  Økonomi,  som  den  Bestyrelse 
af  de  naturgivne  Drifter,  hvorved  den  stør- 
ste Tilfredsstillelse,  altsaa  den  største  Lyk- 
salighed blev  mu\ig.ClPeL0.168.  HøffdÆ* 
156.  Det  eneste,  (den  hellige  Antonius) 
reener  paa,  er  Dyden,  ikke  en  Række  af 
enkelte  Dyder  . .  men  Dyden  som  saadan 
. .  Hjertets  Renselse,  hele  Personlighedens 
HeUigelse.Moltesen.M.SO.  ofte  i  uatr.  som: 
At  vandre  (paa)  Dydens  Vei.FSO.  (jf.  i'o 
Holb.LSk.I.l.  Schand.SD.57).  skønhed 
(ell.  livet^  forgaar,  men  dyden  he- 
st aar,  se  u.  bestaa  2.4.  ||  om  2^e7-sonifikation 
heraf.   *Men  Dyden  tørrer  selv  sit  Øye  — 

I  Religionen  sukkeT.Ew.(1914).I.95.  hvor 
Misundelse  hersker,  kan  Dyden  ikke  boe. 
Biehl.DQ.II. 361.  talem.:  sted(er),  hvor  dy- 
den græder,  om  bordel(ler)  olgn.  Wess.148. 
Arlaud.166.  (ofte  iron.)  om  væsen,  som  er 
en  legemliggørelse  af  dyden  ell.  alle  dyder:  io 
Hun  er  Dyden  selv. Holb.HP.IIl.4.  „saa 
snart  en  braf  Mand  har  forhvervet  sig  en 
Skilling,  søger  (øvrigheden)  at  skille  ham 
der  ved  igien."  —  „Dyden  er  allevegne 
forfult."sa.3.ro&.isc.  ||  talem.  (se  ogs.  ii.  bræk- 
ke 4t.\):  dyden  i  midten,  sagde  fanden, 
han  sad  mellem  to  prokuratorer.  PalM.IL. 
III.522.  Mau.1470.  sandt  for  dyden, 
brugt  som  bekræftelse  (ofte  af  folk,  der  ikke 
vil  anvende  nogen  virkelig  ed,  se  u.  H.  Band^.  io 
„vil  Hr.  Kakkadue  ikke  spise  et  Stykke 
Æggekage  endnu?"  —  „Nei  hellens  Tak, 
lille  Madam,  skjøndt  den  er  sandt  for  Dy- 
den ellers  delikat."  Oi;ersA;.J.^5.  nu  skal  vi 
sandt  for  Dyden  . .  til  Klubbal  i  Maribo  i 
Aften.Brande8.IL500.  Drachm.VD.322.  Jak 
Knu.LU.16. 

Dyd-  ['dy(;8-]  ell.  Dyde-,  ['dy8a-] 
(Høysg.AG.76)  i  ssgr.,  især  til  Dyd  2.2  (og 
S)  (Jf.  Dyds-^.  Dyde-fignr,  en.  (sj.)  bil-  40 
ledhg  fremstilling  af  en  dyd.  Alterbord  fra 
(ca.  1600)  med  malede  Dydefigurer.Trop.* 
11.527.  -fold,  adi.  1)  (dial.)  til  Dyd  1 : 
værdifuld  (om  korn).  Feilb.  2)  (nu  spøg.  ell. 
foræla.)  d.  s.  s.  dydig  2.  Høm.Moral.1.53. 
at  beviise  en  dydefuld  Mand  den  Ære, 
som  han  toTtieneT.Holb.NF.II.114.  især  om 
kvinde :  *Saa  smuk  en  Dame  og  saa  dyde- 
fuld tmige.Heib.Poet.L36.  CEw.SH.45.  jf.: 
den  krænkede  Dydefuldheds  (o:  dydige  m 
kvindes)  majestætiskeTavshed.  JPJae.1.1 70. 

II  At  føre  et  dydefuldt  Levnet.  7S0.  dy- 
delig,  adj.  ['dydali]  {^glda.  dy(g)delig; 
af,,  af  Dyd;  foræld)  d.  s.  s.  dydig  2.  YSO. 
Alt,  hvad  der  var  pent  og  dydeUgt,  holdt 
han  af,  baade  i  Bøger  og  Omgængelse. 
Ing.LB.IV.14.  *For  Qvinden  er  dydelig 
Vandel  |  Det  bedste  Adelskjold.HaMcft.SD. 
11.159.  *På  engang  at  holde  sit  Forhold 
(o :  at  to  ugifte  lever  sammen)  frit  |  og  dy-  m 
delig  vogte  på  hvert  et  Skridt,  |  det  var 
i  Sandhed  at  drive  |  Spøgen  en  Smule 
for  \idt.Blaum.AH.224.  jf:  Rygtet  (farer 
ikke)  med  Tant  i  hvad  det  melder  om  hen- 
des Dy  delighed  og  elskelige  Skikkelse. 
Ing.V8.L138.  dyd-el«ikende,  part.  adj. 


(„aliene  i  Brevstiil."  75^0.;  nu  kun  foræld.) 
min  Dyd-elskende  Ma.tTone.Holb.Tyb.III.4. 
paa  fromme  og  dydelskende  Qvinder  (har) 
det  ligesaa  lidet  . .  manglet  i  vore  som  i 
de  fremfarne  TuåeT.Spectator.254.  Et  ær- 
ligt og  Dydelskende  Fruentimmer  giør 
aldrig  sligt.Suhm.II.210.  VSO.  Oy de- 
lære, en.  (nu  næppe  br.)  lære  om  det  rig- 
tige og  tilbørlige;  sædelære;  etik  (jf.  Dyds- 
lære).  Dydelære  for  Børn  i  Tankevers  og 
bibelske  Sprog. Birch,  (bogtitel.  1788).  Han 
forstaaer  med  megen  Behagelighed  at  an- 
bringe Dydelæren  i  sine  Prædikener.  F/SO. 
Jeg  har  ikkun  berørt  to  saadanne  Syste- 
mer for  T)ydelærexi.Ørst.VI.89.  Sibb.Moral- 
philosophie.(1878 ).20.  -rig,  adj.  (foræld.) 
saadan  dyderig  og  fornemme  Jomfrue. 
Holb.Stu.IL2.  *Lev  ævig,  ævig  vel,  min 
dyderige  Kone.Stub.128.  „En  dyderig  Dat- 
ter og  tvende  haabefulde  Sønner  begræde 
(den)  opofrende  Moder  . ."  Saaledes  stod 
at  læse  i  Aftenposten  (i  1807).GyrLemche. 
VK.177.  \  dyd-haftig,  adj.  (jf  ty. 
tugendhaft(lich) ;  spøg.)  d.  s.  s.  dydig  2.  jeg 
gaar  ikke  først  til  Kbhvn.,  men  til  Thisted, 
hvor  jeg  i  Stilhed  og  dydhaftig  Flid  vil 
gøre  min  Bog  færdig. JPJac.(Tilsk.l886. 
754). 

dydig,  adj.  ['dySi]  Høysg.AG.19.  adv. 
-t  ell.  (nu  kun  spøg.)  -en  (0M.atthies.SS.14). 
1)  t  ftZDydl:  god;  brugbar,  dydigt  Tøi. 
VSO.  jf.:  Kattene  i  Frankrig  maa  have 
andre  Sentimens  og  anden  Gout  end  de 
danske  Katte;  eller  og  at  de  maa  være 
dydigere,  siden  mand  allevegne  beviser 
dem  stor  Ære.Klevenf.BJ.96.  2)  (nu  næsten 
kun  spot,  jf.Hjortø.OS.58)  som  besidder 
dyd  (2.2)  ell.  moralsk  værdifulde  egenskaber; 
moralsk;  sædelig.  Den  er  ikke  dydig, 
der  begaaer  een  eller  en  anden  Byå.Bas^. 
AaT.280.  den  dydige,  nyttige  og  retskafne 
Borger. PAHeib.V S. 490.  „Tante  Bine  er  saa 
kjed  af  det  (0:  drengenes  drillerier )['*  ind- 
vendte Kaj  lidt  nølende  . .  „Er  Du  dydig?" 
spurgte  Fætter  Frits,  rejste  sig  op  i  Sen- 
gen og  saae  forskende  paa  ham.  „Nej!" 
svarede  Kaj  kort,  rejste  sig  ligeledes  op 
i  Sengen  og  vendte  et  fast  Blik  imod 
ham.  Dydig,  det  skulde  han  dog  vise,  han 
ikke  \ar.Budde.Historier.(  1892).  132.  han 
lader  altid  saa  dydig  j  især  om  kvinder: 
Jeg  fik  . .  stor  Lyst  at  see  samme  dydige 
hucretisi.Holb.  Vgs.(l  731  ).IL14.  guddomme- 
lige Arendse  1  . .  hvad  tænker  du  nu  om 
mig,  du  Dydigste? Ew.VIII.81.  *en  uskyl- 
dig, dydig  Kone  |  Miskiendes  af  en  nedrig 
Ma.nd.Bagges.Ungd.IL156.  Skulde  den  ube- 
kj  endte  Skønne  virkelig  være  en  dydig 
Susanne,  saa  var  min  Stilling  jo  rigtignok 
fatsti.Hrz.nL153.  Esm.IL247.  \\  om  op- 
træden, mine  osv.  En  dydig  Opførsel.  FSO. 
•Kiød  er  Hø!  |  Som  min  salig  Mand  skal 
I  alle  døe.  |  Fører  eder  derfor  dydigt  op! 
Oehl.SH.24.  en  dydig  og  Gud  velbehagelig 
Kjærlighed. T7infA.IZ.55.  „lister  I  herop  paa 
denne  silde  Aftenstid  for  at  gantes  lidt 


1177 


Dydiglied 


dysse 


1178 


med  mig  . ."  „Jeg  kommer  for  at  forrette 
mit  Ærende  til  Herr  Oluf",  svarede  Hus- 
holdersken med  en  dydig  HaTme.Etlar. 
QH.I.224.  hans  optræden  vakte  den  lille 
bys  dydige  indignation  \  -bed,  en.  (im 
næppe  br!)  VSO.  dyd-krenet,  part.  adj. 
(1.  hr.;  jf.  -siret),  det  Dydkronede  (brude- 
par).Holb.LSk.lII.3. 

Dyds-,  i  ssgr.,  især  til  Dyd  2.2  (og  S) 
(jf.  Dyd-  og  Dyde-).  -belennins,  en. 
(1.  br.)  skiøndt  Bedrifter  bleve  hædrede 
med  Dydsbelønninger,  som  stode  uende- 
lig langt  tilbage  for  hans,  saa  var  og 
blev  han  dog  ubekj  endt.  ITaMC^.  717.54  7. 
-drase,  en.  (efter  fr.  dragon  de  vertu, 
jf.  -dragon,  II.  Drage  7.2  samt  dydens  dra- 
ger u.  II.  Drage  1 ;  s?'.)  d.  s.  s.  -dragon.  S&B. 
mit  Hus,  hvor  endnu  ingen  Kvinde  har 
sovet  —  ingen  uden  min  Dydsdrage,  min 
(gamle  husholderske).Drachm.F.I.254.  -dra- 
SOn,  en.  (ved  urigtig  gengivelse  af  fr.  dra- 
gon de  vertu,  jf.  I.  Dragon  1  slutn.;  især 
spot.)  person  (især:  kvinde),  som  viser  over- 
drevent dydig  tænkemaade  ell.  optræden;  ogs.: 
(ivrig)  vogter  ell.  forsvarer  af  dyden  (jf. 
-drage,  -gendarm,  -grenaderj.  Schand.SD. 
152.  Saadan  en  Dydsdragon  som  Eggert 
er  han  vel  ikke.  Han  lever  Livet  som  det 
eT.EBrand.L.67.  (han  kunde)  være  noget 
bitter  over  de  selvbestaltede  Dommere  og 
Dydsdragoner,  som  angreb  ham  saa  vold- 
somtHBegtr.JK.174.  jf.:  Vagtmestre  ved 
Dydsdragonerne  og  Tamburmajorer  ved 
den  renlivede  Borgervæbning.£)racA»j.JTJ. 
216.  \  -gendarm,  en.  {dannet  efter  -dra- 
gon; spøg.)  d.  s.  (folk)  gik  rundt  . .  som 
brægende  Asketer  og  lyseblaa  Dydsgen- 
darm  er.  Ipsen.  Under  KorsetsTegn.(l  903).182. 
\  -erenader,  en.  (dannet  c/'fer -dragon; 
spøg?)  d.  s.  (poplerne)  strakte  truende  deres 
lange  store  Kroppe  op  i  Mørket  som  Dyds- 
grenaderer,  der  holdt  Vagt  foran  Regel- 
rethedens Tempel.  Schand.F.443.  GJ  -helt, 
en.  (især  spot.)  Jeg  gad  ogsaa  nok  seet 
den  Dydshelt,  der  ikke  her  havde  glemt 
Damen  over  Hexen  paa  Kosteskaftet./«^. 
EF.XIII.99.  Degnen  var  ganske  vist  ikke 
nogen  stoisk  Dydshelt,  men  han  var  heller 
ingen  "K^ddliTmg.Schand.TF.I.HO.  (han) 
bliver  en  Dydshelt  uden  Temperament, 
uden  Lidenskaber  og  uden  Skyld  i,  hvad 
han  anklages  og  dør  for.Brande8.XIII.383. 

dyd-siret,  part.  adj.  [-|Si"(')re<]  (nu  kun 
foræld.,  spot.  ell.  spøg.)  især  om  kvinder:  som 
udmærker  sig  ved  dyd;  ærbar,  hendes  Dyd- 
ziirede  Jomfrue  'DsitteT.nolb.Tyb.III.4. 
Prindsesse  Margaretha  er  .  .  den  meest 
dydsirede  og  elskelige  Dame,  jeg  kj ender. 
Ino.VS.I.114.  dette  dydsirede,  af  kyske  ju- 
ridiske Kandidater  ordnede  Land.Schand. 
O. II. 27.  Drachm.VD.124.  aflange  Grav- 
stene med  næsten  udviskede  Indskrifter, 
som  fortalte  om,  at  de  dækkede  Støvet  af 
dydsirede  Jomfruer  og  Matroner,  velædle 
Gaardmænd  og  Sognefogåer. NSvends.H. 
194.  jf.BibliotH.^250.  ||  deres  Dy dzir en- 


hed (o:  som  tiltale  til  en  dame).Holb.LSk. 
I.o. 

(9  Dyds-lære,  en.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
Dydelære.  den  christelige  Dyåslære.Ew. 
V  11.180.  Kierk.VII.350.  at  bibringe  Men- 
nesker god  Moral  og  Dydslære.Sra«des. 

1.148.  -menneske,  et.  (sj.)  dydigt  men- 
neske. Engang  blev  der  født  et  Dydsmen- 
nesk.e.ECAnd.III.108.  -manster,  et.  Jesu 

10  Liv  (er)  det  fuldkomneste  Dydsmønster. 
Rahb.  Sandsig.  181 .  Orundtv.  PS.  1. 300.  nu 
næsten  kun  (især  spot.):  menneske,  der  ud- 
mærker sig  ved  dyder.  Kronid  erne:  Zeus, 
Poseidon  og  Pluto,  var  nu  vel,  efter  My- 
then,  ingen  Byås-Mønstre. Grundtv.BrS.40. 
Hrz.XYlII.307.  Digteren  (skal  ikke)  frem- 
stille disse  abstrakte  Dydsmønstere  eller 
Djævle-Mennesker.  Kierk. VII.  365.    Bogan. 

1.149.  -prædikant,  en.  (spot.)  person, 
20  der  „præker"  moral.  S&B.  jf. :  -]præst,  en. 

(spot,  sj.)  d.  s.  EnKvindehistorie.(1875).84. 
\  -trompet,  en.  (spot.)  person,  der  paa 
en  højrøstet,  ivrig  maade  forkynder  moral. 
*Hyldf  Jer  Mester,  unge  danske  Skjalde  1  | 
lad  til  Dydstrompeters  Harme  gjalde  | 
Hurra  for  Jer  Doktor  (o:  Brandes)hist  ved 
Spree.  Schand.SD.100.  \ -trompeter,  en. 
(spot.)  d.  s.  Schand.TJM.163.  -TOgter,  en. 
(sj.)  en  Bonne  sad  som  Dydsvogter  for 

30  de  unge  Piger.  Schand.0. 1.206.  sa.SF.243. 
dyd-ædel,  adj.  (nu  kun  foræld.)  som 
udmærker  sig  ved  dyder.  Høysg.S.336.  især 
i  tiltale  til  (fornem)  kvinde:  min  . .  Dyd- 
ædle Frvie.Holb.LSk.1.5.  Dydædle  Jomfrue. 
smst.IV.6.  -ædel-hed,  en.  (nu  næppe  br.) 
Eders  Dydædelhed  . .  giør  allene  min  . . 
ringe  skialdre  Geist,  Frugtbar.Jffoi6.ZSfe. 
1.5.  vAph.(1764).  H  som  tiltale-  (ell.  omtale-) 
form  for  en  dydig  kvinde,  hendes  Jomfrue- 

40  lige  Dydædelhed  scilicet  hendes  kiære 
T)j>.tteT.nolb.Tyb.III.4. 

Dyffel,  et,  o^s.  en.  [idøf(a)l,  'dyf(9)lj 
flt.  (i  bet.  forsk,  slags  dyfel)  dyf(fe)ler.  (ænyd. 
d.  s.,  SV.  doffel;  gennem  nt.  diiffel,  duffel 
laant  fra  holl.  duffel;  vistnok  opr.  bynavnet 
Duffel  i  Brabant;  især  Y)  betegnelse  for  et 
tæt,  langhaaret  uldstof,  som  især  bruges 
til  vinterovertøj.  Der  saa's  meget  mere  blaat 
Dyifel,  og  mange  flere  . .  „amerikanske" 

50  Hatte  end  tiå\igeTe.Drachm.STL.14.  (en 
kasket)  af  blaa  T)yfte\AndNx.PE.I.73.  Vare 
L.^184.  il  gen.  dyffels  brugt  som  adj.  (ell. 
første  led  af  ssgr.)  i  bet.:  (lavet)  af  dyfel. 
en  grøn  Duffels-Frakke.irri;.ZI.553.  PalM. 
V.230.  Han  var  i  sorte  Benklæder,  blaa, 
kortDyffelsjakke.-DracAw.FT.i^^.  de  skød 
Hul  i  hans  Dyffels  Kavaj  .JPJac.J.i  06.  (hati) 
var  klædt  i  et  . .  fint,  blaat  Diiffels  Sæt. 
SkjoUb.PerHolt.(1912).154.    han  vilde   ind 

60  til  Skrædderen  og  bestille  nyt  Tøj  . .  Ikke 
blaat  Tvistes,   nej   ægte  Dyffels !^wdi\/as. 
MS.40. 
dyse,  V.  se  II.  dy. 

I.  dy sso  9  ^-  (c^nyd.  d.  s.,  fsv.  dyggia; 
afl.  af  I.  Dug;  jf.  I.  dugge,  dygvaad  og  m. 
h.  t.  bet.  I.  dynke ;  nu  kun  dial.)  stænke  vand 


1179 


åjsse 


dygtig 


1180 


olgn.  paa  noget;  besfænhe;  bedugge  (2.i). 
Moth.D171.  At  dygge  Lintøi,  førend  det 
skal  stryges.  FSO.  MDL.  Thwsen.132.  Feilb. 
if.  (spøg.) :  Vi  vare  ude  i  Regnen,  og  bleve 
ret  godt  dyggede.FSO. 


som  0  1 

dygiig.IIøysg.Anh.23.  adv.  (især  i  bet.  4.2-4) 
d.  8.  ell.  (især  i  bet.  4.i;  -t  ell.  (f)  -en  (VSO.j. 
(ænyd.  ductig,  dyctig,  døgtig;  fra  mnt. 
ducntig,  diicntig  (jf.  ty.  tiichtig^,  adj.  til 
mnt.  ducht,  dygtighed,  afl.  af  dogen,  se  II. 
du;  besl.  m.  Dyd) 

1)  (især  om  personer:)  som  duer  ell.  eg- 
ner sig  til  noget,  t.l)  (nu  især  i  ssgr.  som 
arbejds-,  avle-,  beslutnings-,  krigs-,  sø- 
dygtigj  som  er  i  stand  til  ell.  formaar 
noget;  duelig  ell.  egnet  til  noget;  i  forb. 
m.  til  (oftest  m.  flg.  inf.):  Hånd  haver  in- 
gen giort  dygtig  (1871:  givet  Magtj  til  at 
forkynde  hans  gierninger./Sir.i8.5('CAr.FJj. 
Holb.Skiemt.D3  V  (se  u.  Dygtighed  1).  *Gud 
til  vor  Forløsnings  Verk  |  Har  eene  (Je- 
sus) dygtig  fnnåen.  Brors.28.  Mennesket 
allene  blant  alle  bekiendte  jordiske  Crea- 
ture  er  dygtig  til  Religion  (o:  i  stand  til 
at  danne  sig  en  religion).Eilsch.Philhist.33. 
jf. :  *Ei  til  Bedrift  var  Tiden  længer  dyg- 
tig.6rundtv.(M0.).  (m.  overgang  til  bet.  1.2:) 
Han  er.  ikke  dygtig  til  det  Embed.VSO. 
overf:  De  Narrerier,  som  andre  kunne 
glæde  sig  over,  ere  ikke  dygtige  at  for- 
nøye  ( filosoffen ).Eilsch.F.171.  (nogle)  xnene, 
at  Modersmaalet  ikke  skulde  være  dygtigt 
til  at  udtrykke  vanskelige  Tanker.^crfc. 
VI.45å.  (I  t  styrende  en  inf.  uden  foreg, 
præp.:  Ikke  at  vi  ere  dygtige  af  os  selv 
(1907:  af  os  selv  ere  dygtige  iiX)  at  ud- 
tænke Noget . .  men  vor  Dygtighed  er  af 
Gvid.2Cor.3.5.  |i  (jf.  bet.  3^  f  om  ting: 
skikket,  egnet  ell.  anvendelig  (til).  Gafn- 
tymmer  . .  kaldes  det  træ,  som  er  dygtig 
til  bygning  eller  andet. Af o<7t.6r63.  1.2)  som 
p.  gr.  af  duelighed  ell.  gode  evner  kan  ud- 
føre sit  arbejde,  bestride  sin  gerning  tilfreds- 
stillende; ogs.:  som  er  i  besiddelse  af  gode 
evner,  kundskaber,  færdigheder;  flink,  vi 
finder  nok  dygtige  Mænd  end  ogsaa  blant 
lla.ndtveTks-Fo\k.Holb.Kandst.II.3.  *I  er  en 
dygtig  Præstemand,  |  Og  præked,  som  I 
h\irde.Orundtv.PS.IlL238.  En  dygtig  Kone 
i  sit  Huus.MO.  han  er  et  dygtigt  hoved  I 
ofte  i  forb.  m.  i  ell.  (jf.  l.ij  til:  I  Sprog 
var  jeg  flink  og  letnem,  i  Religion  var 
jeg  ligefrem  dygtig.Schand.0.1.108.  han  er 
dygtig  til  sit  arbejde  ■  han  er  dygtig  i 
matematik  (o:  har  gode  kundskaber  i  mate- 
matik) i  han  er  dygtig  til  matematik  (o: 
har  gode  evner  m.  h.  t.  matematik)  \  \\  O 
som  vidner  om  stor  duelighed  ell.  frem- 
ragende evner.  *Dig  og  de  Andre  med 
Ungdommens  Mod,  |  med  de  dygtige  Evner. 
Kaalund.371.  hendes  Stemme  er  stor  og 
dygtig,  mestrer  selv  de  nyeste  Sangkom- 
ponisters FoTdnngeT.PLevin.njem.(1919). 
59.  en  dygtig  præstation  ■ 


2)  (nu  kun  dial.)  af  sund  natur;  kraf- 
tig; stærk;  ogs.m. h. t. helbredstilstand: rask. 
Beethoven  har  jeg  seet  . .  Han  har  sorte 
Haar,  røde  Kinder,  og  seer  ret  dygtig  ud. 
Men  han  er  meget  døv,  stakkels  Mand! 
Oehl.Er.III.165.  Ing.PO.II.194.  Feilb.  jf.: 
*(lægen)  priser  Charles'  dygtige  'iia.tur.Pal 
M.I.70.  Il  t  om  dyr:  kraftig;  rask.  Den, 
som  . .  er  indskreven  for  at  kjøre  i  Rei- 

10  ser,  skal  for  Magistraten  beviisliggjøre,  at 
han  haver  i  det  ringeste  to  dygtige  Heste. 
Konfirm."/iil701.p. 

3)  (især  om  tvng:)  god,  tilfredsstil- 
lende m.h.t,  beskaffenhed  ell.  størrelse  (om- 
fang, mængde).  3.1)  (nu  1.  br.)  af  god  be- 
skaffenhed. Proviant-Forvalterne  (skal) 
forsyne  alting  saaledes,  at  der  altid  le- 
veres got  dygtigt  Proviant  . .  og  at  der 
omgaaes  reenligen  med  (brødets)  Bagning. 

20  ChrV8KrigsArt.§166.  ||  overf.:  *(det  at  kunne 
mange  sprog  er)  en  dygtig  Grund  |  At 
bygge  YtSLSi.Oehl.D.é.  m.  overgang  til  bet.  3.2: 
*Tak  for  hvert  dygtigt  Ord,  i3u  har  mig 
sast.  Kaalund.  369.  3.2)  som  udmærker  sig 
ved  (usædvanlig)  kraft  ell.  styrke;  kraftig; 
stærk;  solid.  *et  dygtigt  Ris  af  Birke- 
Træ.FrHorn.PM..58.  Dydige  Spanskflue- 
plastre  maae  da  komme  den  Gigtbrudne 
til  melp.Tode.ST.II.71.    (jeg)  har  (aldrig) 

30  hørt  Nogen  (skælde  og  brumme)  med  saa 
dygtig  en  Røst  som  vor  GsLva\e.Ing.LB.I. 
58.  *der  skal  en  dygtig  Lugekniv  til,  | 
Det  Ukrud  i  Vexten  at  kne.Wilst.D.I.eé. 
*Der  vil  jeg  bygge  mig  en  dygtig  båd  | 
med  last  i  bund  og  brød  til  langvejs  rejse. 
NMøll.E.5.  II  om  tøj:  stærk;  solid,  gode 
og  dygtige  (klædevarers)  forarbeidelse. Ct7. 
1705.(KbhDipl.VII.747).  *Men  Kaaben  hiin 
røde  jeg  aldrig  skue  vil,  |  En  dygtig  Vad- 

40  melskofte  maa  I  lægge  jer  ti\.Winth.VI. 
200.  Hun  saae  . .  net  og  reenlig  ud  i  sin 
dygtige  Bomuldstøis  Kiole.Levetzoiv.Tre 
Fort.246.  ||  (m.  overgang  til  bet.  3.8j  om  slag 
olgn.:  Jeg  skal  .  .  give  ham  et  dygtig 
Siag  for  sin  B,umpe.Holb.UHH.III.2.  sa. 
Vgs.(1731).in.l.  man  (tager)  et  langt  Styk- 
ke Træ  . .  og  giver  dermed  saa  dygtigt 
og  stærkt  et  Slag  . .  som  man  er  i  Stand 
til.Werfel.Fiskerb.31. 3.3)  tilfredsstillende 

50  m.  h.  t.  størrelse  (mængde,  omfang);  tilpas 
stor.  han  udsendte  Jonathan  (med)  en  dyg- 
tig Hær  til  3oppe.lMakk.l.3.11.  Moth.D169. 
II  nu  næsten  kun  (især  dagl.)  m.  udvidet  bet. : 
af  en  saadan  størrelse,  mængde,  grad,  saa 
det  kan  forslaa  noget;  stor;  „rigtig";  „or- 
dentlig", en  dygtig  Hoben  Penge.Tode.S.68. 
Jeg  fik  mig  ellers  en  dygtig  Latter.1«^. 
EF.VII1.182.  min  Husbond  giver  jer  Lov 
til  at  gaa  hen  i  Kroen  og  drikke  jer  en 

60  dygtig  Rus  paa  hans  ILegmng.PMøll.T.303. 
•gid  en  dygtig  Krig  vi  fik.PalM.V.175. 
(vi  besluttede)  at  gaa  den  Snes  engelske 
Mil.  Vi  holde  i  Skotland  meget  af  at  møre 
saadanne  dygtige  T\iTe.Goldschm.V1.19^ 
*Mads  Yæder  (gjorde)  et  dygtigt  Spring. 
Kaalund.214.  *Et  dygtigt  Stykke  af  Bagen  | 


1181 


dygtiggere 


Dykke 


1182 


Neddumped  i  Øresnnd  JHelms.NVJO.  \\  m. 
h.  t.  (8tyrke)grad :  heftig,  nogle  dygtige 
Tordenbyger  (havde)  afkølet  Lnften.PMøll 
1.293.  jf.:  *der  kom  Bud  fra  Kongens 
Gaard.  |  (Nu  gjælder  det,  Hr.  Ole!  |  Et 
dygtigt  Tak-for-sidst  I  faar  |  Nok  fra  de 
høje  Stole.).Grundtv.PS.III.237. 

4)  som  adv.  4.1)  til  bet.  1.2:  Han  kan 
dygtigen  tale  og  svare  for  sig.VSO.  det 
er  en  dygtigt  skrevet  afhandling  «  4.2)  til 
bet.  3.2:  paa  en  kraftig  ell.  eftertrvkke- 
lig  maade;  stærkt,  (jeg  skal)  prygle  jer 
døgtig  &f.KomGrønneg.l.l03.  Gid  der  dog 
var  Nogen,  som  vilde  ruske  mig  dygtig, 
for  at  f aae  Liv  og  Levnet  i  mig.Ueib.Poet. 
11.30.  4.3)  (især  dagl.)  til  bet.  3.3:  i  (tem- 
melig) høj  grad;  til  gavns;  tilpas;  ogs.  m. 
rent  forstærkende  bet.:  meget;  godt;  „or- 
dentligt", (han)  gik  ned  og  skiendte 
Verten  dygtig  Huden  hilå.Overs.afHolb 
Levned.83.  Det  regner,  tordner,  dygtigen. 
VSO.  *Ei  lyder  Sangen  lifligt,  naar  Hal- 
sen er  for  tør,  |  Og  dygtigt  maa  den  skyl- 
les, det  har  jeg  mærket  før!  Winth.VI.201. 
•Han  kj  endte  Intet  over  det  . .  |  At  sove 
dygtig  ud,  naar  han  var  tTæt.Holst.D.II.5. 
Min  gamle  Flamme.  Jeg  sværmede  barn- 
ligt for  hende  for  et  Par  Aar  siden  og 
skabede  mig  dygtigt.Bode.Dg.l6.  jf.  bet. 
4.4:  Foreløbig  d:;^ig  med  Solskin  (o:  i  et 


maleri). Schand.TF. 11.17 5.  |l  foran  adj.  ell. 
adv.  FrHom.PM.lO?.  Gaderne  er  dygtig 
skidne.  FSO.  hun  var  dygtig  forskruet. 
Hrz.XIV.45.  en  smuk,  glat  Guldring  .  . 
dygtig  hred.CBemh.XI.67.  jeg  maa  have 
Brevet  af  sted;  det  er  allerede  blevet  dyg- 
tig \singt.Schand.F.88.  Rummene  var  dyg- 
tig høie.KLars.PT.86.  det  varede  dygtig 
længe,  før  han  kom  i  nu  især  foran  adj., 
der  betegner  en  legemlig  fornemmelse:  da 
han  var  dygtig  træt,  falat  han  . .  snart  i 
Søvn.SvGrundtv.FÆ.II.125.  Tops.III.507. 
De  var  dygtig  su\tne.AndNx.M.71.  Esm.I. 
10.  4.4)  (nu  T.  br.)  som  mængdebestemmelse 
ved  et  subst.:  i  rigelig  grad;  rigeligt 
med;  bravt  (2.3).  Hånd  fik  dygtig  hug. 
Moth.D169.  denne  Gentleman  har  trav elt 
med  sine  600  Kiøer,  som  idelig  maa  om- 
byttes, for  at  give  dygtig  Melk.Orundtv. 
E.44.  *Nu  har  Viben  Æg,  |  Pilen  dygtig 
Skæg.PMøU.1.33.    PalM.VI.91. 

C3  dysti8:-geTe,  v.  [-igo'ra]  vbs.  -elsc. 
{<VSO.Tl793);  „sield." Levin.)  1)  [l.i]  i 
forb.  m.  til.  det  Guds  Menneske  maa 
vorde  fuldkomment,  dygtiggiort  (Chr.VI: 
tilberedetj  til  al  god  Gierning.^rm.5.i7. 
(han  var)  dygtiggjort  til  . .  at  arbeide  i 
Aandens  Tieneste. IINClaus.Leil.28.  det, 
de  arbejder  på,  er  . .  at  dygtiggøre  sig 
til  fri  menneskelig  Virksomhed. JSør(?.Pa 
Højskole.  (1898).  38.  hvert  enkelt  Stats- 
samfund skulde  dygtiggøre  sig  selv  til 
økonomisk  at  staa  paa  egne  Ben.AFriis. 
BD.II.232.  II  (sj.)  gøre  berettiget  ell.  i  stand 
til  at  opnaa  noget;  skaffe  ret  til  noget,  de 
kunde  . .  takke  Gud  for  Mange,  som  vare 


blevne  dygtiggiorte  til  de  Helliges  Arve- 
dee\.Mynst.Betr.L263.  2)  [I.2]  Paa  legem- 
ligt som  paa  aandeligt  Omraade  gælder 
det,  at  et  Organ,  en  Evne  dygtiggøres  ved 
passende  Øvelse.Gymn.Ll.  At  lære  den 
unge  den  Kunst  at  leve  Livet,  er  jo  at  dyg- 
tiggøre ham  eller  hende  som  Menneske. 
VoHHj.l2.43.  -hed,  en.  flt.  (i  bet.  2.2  og  i) 
•er.  (ænyd.  d.  s.)  1)  [I.1]  (nu  næsten  kun  i 

10  ssgr.  som  Arbejds-,  Avle-,  Beslutningsdyg- 
tighed^ evne  (til  at  gøi-e  noget);  formaaen; 
egnethed.  2Cor.3.5(seu.  dygtig  l.i).  m.  over- 
gang til  bet.  2.1:  *I  dygtighed  hun  fik  ej 
bedre  Egte-Mage,  |  Han  fast  til  Tvillin- 
ger at  giøre  dygtig  eT.Holb.Skiemt.D3v. 
Ved  Embeders  Besættelse  maa  især  sees 
paa  Personernes  Dygtighed. FSO.  2)  [1.2] 
det  at  være  i  besidddse  af  duelighed  tit  sit 
arbejde,  af  gode  evner,  kundskaber  osv.    2.1) 

20  i  alm.  Om  en  anden  ærlig  Mand  giver 
et  Ørefigen  udi  Tancker;  Træcker  man 
ham  til  Daare-Kisten;  Men  hos  (poeterne) 
er  saadant  Tegn  til  Lærdom  og  Bygtig- 
hed.Holb.Tyb.L9.  mænd,  der  .  .  var  af 
fremragenae  intelligens  og  dygtighed.Edv 
Lehm.Lig1iedenslana.(1917).54.  han  ledede 
ekspeditionen  med  stor  dygtighed  ■  ofte 
i  forb.  m.  i  ell.  til:  man  siger:  . .  Dygtig- 
hed . .  i  det,  man  har  lært;  men  Dygtig- 

30  hed  til  det,  man  skal  lære  eller  forestaae. 
Høysg.S.328.  En  Embedsmand  . .  af  prø- 
vet Dygtighed  i  sit  Kald.MO.  han  viste 
stor  dygtighed  i  skolefagene  |  2.2)  (1.  br.) 
mere  konkr.,  om  en  enkelt  færdighed  ell.  evne. 
Pigebarnet  havde  iøvrigt  flere  Dygtig- 
heder.HC4nd.7I7I.S84.  2^)  (især  m)  dyg- 
tig personliglied.  HNClaus.Leil.49.  Efter 
V.  Pedersens  Død  var  det  om  at  gjøre, 
at  finde  en  lignende  Dygtighed  til  at  il- 

40  lustrere  de  senere  (eventyr).HCAnd.VIII. 
327.  alle  vore  store  Dygtigheder  ere 
flygtede  til  den  inderste  Krog  af  deres 
Studere  værelser.Levin.ÆJw  Appel.  (1850).  16. 
Gymn.I.61.  3)  [3.i  ell.  2]  (nu  næppe  br.)  god 
beskaffenhed;  godhed;  styrke.  (3  mænd,  som) 
om  de  ulden  vares  dygtighed  skulle  døm- 
me. Cit.  1705.  (KbhDipl.Vn.747).  Der  be- 
høves . .  Natur-Kundskab  til  at  dømme  om 
Huders  Qualitet  og  Dygtighed.flbZ6.£'jp.III. 

50  457. 

t  dy^-Taad,  adj.  {vist  egl.  af  I.  Dy 
(Jf-  ^«  jy-  former  for  dyndvaad.  Feilb.I. 
222),  men  m.  tilknytning  til  1.  dy gge)  d.s.s. 
dyngvaad.  De  vare  ude  i  den  stærke  Regn, 
og  kom  dygvaade  hiem.FSO. 

Dyk-and,  en.  (ogs.  Dukand.  VSO.). 
{ænyd.  d.  s.;  af  H.  dykke)  V  oftest  i  fit., 
om  forsk,  andefugle  (især  FuUgula  og  Clan- 
gula),    der  søger   deres  føde    ved    dykning. 

60  Moth.D174.  "den  Andens  Blik  |  skar  hid- 
sig som  en  Dykand  efter  Bytte  |  den  øvre 
Flade  (0:  af  havet). Drachm.VD. 167.  BMøll. 
DyL.I1.350.  Edderfugle  og  andre  Dyk- 
ænder. Frem.DN.142.  BøvP.L193. 1,  f  Dyk- 
ke, en,  flt.  -r.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  holl.  duik, 
and  (i  vaabenskjold),  mht.  tuchk  (Diefen- 


1188 


dykke 


Dykker 


1184 


bach.Glo8sarium.(  Franco  f. 185?  ).358  (u.  Mer- 
gulus^j;  af  II.  dykke)  V  betegnelse  for  en 
dykkende  fugleart  (jf.  I.  Dykker  2).  falken, 
og  dykken  (1871:  Dykkeren^,  og  horn- 
uglen.5MosJJf. i  7^  CAr.F/^.  rørdrummen,  og 
pelicanen,  og  ayken  (1871:  Dykkeren^. 
5Mos.l4.1?(Chr.VI).  \\om  en  slags  lom:  top- 
pet og  halskravet  Dy]ske.Ki€lsen.Læreb.  i 
Naturhist.L(1802).l  06. 

II.  dykke,  v.  ['døga,  l.br,  ^^.  ,^, 
Eøysg.Anh.23.  Kort.4?)]  -ede.  vbs.  -ning,  jf. 
Dykkeri.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  dyka;  fra  nt.  dii- 
cken,  siwiform  til  duken,  se  II.  dukke  J| 
har  egl.  sa.  bet.  som  II.  dukke  (jf.  VSO. 
MO.),  men  bruges  nu  næsten  kun  om  ned- 
sankning under  vand) 

1)  (intr.)  bevæge  sig  ned  ad;  dukke  sig  (jf. 
II.  aukke  B).  l.l)  (nu  kun  dial.)  i  egl.  bet: 
d.  8.  s.  II.  dukke  3.i.    Feilb.1.222.  ||  m.  over- 

aang  til  bet.  1.2 :  *Hist  lette  Baad  nu  dyk-  20  dette  Væld,  f^ænk  selv  hver  større  Sorg 
ker,  nu  sig  hæver.Pr-aw.Æ-Br.56.  \. i)  bevæge 
sig  ned  under  vand;  især  m.  h.  t.  svømning: 
lade  sig  synke  ned  under  vandets  overflade; 
dukke  (II.3.2);  ofte  i  forb.  m.  under  ell. 
ned.  Moth.D174.  ("dlyrene^  dykkede  under 
Vandet  og  svømmede  omkring,  ret  lige- 
som de  vude  leege  og  forlyste  sig.Robin- 
son.1.48.  Den  som  besad  stor  Færdighed 
i  at  dykke  og  holde  længe  ud  under  Van- 


ham dykke  frem  af  mængden  ■  ||  (sj.)  i 
forb.  m.  præp.-led:  *Solen  klarere  opstaaer,  | 
Og  Maanen  rødere  af  Havet  åykker.Blich. 
D.II.31. 

2)  trans.:  sænke  (noget)  ned  under  over- 
fladen af  vand  (vædske  otgn.);  dukke  (II.  1). 
2.1)  især  m.  h.  t.  personer:  tvinge  ned  under 
vandet,  naar  vi  var  ude  at  svømme,  kunde 
jeg  dygge  dig,  naar  jeg  xHde.Grundtv. 
'dyga  (jf  io  Snorre.iII.219.  (|  (poet.)  billedl.:  Du,  som 
rejser  Solen  af  det  glødende  Sandhav  — 
og  dykker  den  atter  bag  de  blaanende 
iiøie.Drachm.lOOlN.130.  et  graat  Sejl  vug- 

fet  og  kastet,  svindende  dykket,  kommen- 
e  MtetJPJac.DU.183.  \\  O  overf,  især  i 
forb.  m.  ned:  (i  „Guldmageren"  lykkedes 
det  Hauch)  ligesom  at  dykke  det  hele  Raa- 
stof  ned  i  den  personlige  Stemning.jBran- 
des.I.404.     *Dyk  hvert  et  Mismod  ned  i 


i  disse  Ba\ge:X.Drachm.SB.25.  (fortællingen) 
er  saa  eiendommelig,  saa  dykket  i  Stem- 
ning. (ri'eZ.T.^^^.  Ingemann  har  dykket  disse 
Fortællinger  (o :  de  historiske  romaner)  i  sin 
Fædrelandsfølelse,  saa  de  straaler  deralJ 
Borup.LitteræreUdkast.(1910).68.  2.2)  (fagl.) 
m.  h.  t.  ting :  sænke  ell.  føre  ned  under  vand 
osv.;  især  i  forb.  som  dykket  kanal,  d.s.s. 
Dykkerkanal.  iand60.I.6i  7.  Ildykket  led- 


ået.Engelst.L.21.  *hvo  drister  sig  til  |  At  30  ning,  d.s.s.  I.  Dykker  4.   Eag.IlI.292.  || 


dykke  til  Malstrømmens  BvLnd.Blich.(1920) 
111.112.  (svømmefuglene)  dykker  ikke  alene 
efter  Føde,  men  ogsaa  for  at  undgaa  deres 
FienåeT.BMøll.DyL.II..309.  Dykning  er  en 
Axt  Undervandssvømning  og  er  enten  Dyk- 
ning i  Dybden  eller  i  Længden. 6ri/*wn.JJ. 
204.  (billedl. :)  *Tit  gaaer  til  Hove  det  op 
og  ned,  I  Der  Naaden  har  hundrede  Nyk- 
ker, I  Om  Hofmand  sunket  Man  sjelden 


(nu  næppe  br.)  dyppe  i  en  vædske.  Først 
tager  man  reent  Vand  og  dykker  Tøyet 
deTXidx.CVarg.Farve-Bog.(l?73).26.  2.3)  i 
forb.  dykke  et  søm,  (især  snedk.)  slaa  ell. 
bøje  et  søm  ind  under  træets  overflade  (jf. 
II.  Dykker,  Dyknagle j.  Vil  du  dykke  alle 
Sømhovederne  lidt  neålKværnd.  B&H.  2.4) 
(1.  br.)  refl.:  d.  s.  s.  II.  dukke  2.i( især  billedl. 
ell.  overf).  De  skjønneste  Erindringer  fore 
veed,  I  Om  druknet  han  er  eller  dykker.  40  gjøglende  omkring  mig.,  flagrede  henover 

det  udstrakte  Hav,  og  dykkede  sig  i  den 
blaalige  Taagedunst.Si&6.I.4^.  en  Drøm- 
mer og  Tvivler,  der  dykker  sig  i  Musik 
for  at  holde  Livet  \id.Drachm.VT.251.  *Dyk 
jer  (0:  bierne)  dybt  i  Blomsterkrus !£^oZ- 
stein.D.^42. 

III.  Dykke,  en.  se  II.  Dykker. 

Dykke-fngl«  en.  [II.I.2]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
I.  Dykker  2  (j/T  Dykkerfugl j.    Ænder   og 


Grundtv.SS.II.68.  \\  O  overf,  i  forb.  dykke 
ned  i  (noget),  blive  fuldstændig  optaget  af 
arbejde  ell.  interesse  for  (noget);  fordybe 
sig  i  (noget),  (man  ser)  hivad  J.  kunde 
få  ud  af  det,  når  han  rigtig  dykkede  ned 
i  stoffet  og  øste  af  sin  rige  detailviden. 
ABDrachm.  (Letterst.  tidskr.  1919. 558).  Cle- 
mens dykker  ned  i  Dokumenterne.  Titefc. 
1918 JI. 3 35.  II  om  ting:  (skibet)   gik  over 


paa  den  ene  Side.   Mast  og  Seil  dykkede  50  Gjæs  . .  dertil  mangfoldige  andre  Sø-  og 


ned  i'Vsindet.ECAnd.II.348.  jf:  den  syn 
kende  Sol,  der  dykkede  under  Synskre- 
sens .  .  KsiiitTilsk.l920.I.341.  ||  ^  lade  en 
undervandsbaad  sænke  sig  ned  under  hav- 
fladen. OpfB.^13.125.  Dykning  med  en 
JJndeTvaindsbasLd.Scheller.MarO.  t.3)  (især 
W)  i  forb.  m.  et  adv.  som  frem,  op:  kom- 
me til  syne  (igen  efter  at  have  været  skjult 
af  noget);  dukke  (II.4.2)  frem,   op.     Mit 


Dykkefugle.^aMc;i.IZ.559.  I.  Dykker, 
en.  ['døgar,  1.  br.  'dygar]  flt.  -e.  (ænyd. 
dykker(e)  i  bet.  1  og  2;  fra  nt.  ducker  (ty. 
du(c)ker;;  jf  Dukker,  II.  Dykker)  1)  til 
II.  dykke  I.2:  person,  som  er  i  stand  til 
at  dykke  ell.  svømme  under  vandet  (sml. 
Dukker^;  nu  især  (spec):  person,  som  v.  hj. 
af  dykkerapparater,  dykkerklokke  ol^n.  er  i 
stand  til  at  opholde  sig  og  arbejde  paa 


Liv  i  de  Dage  dykker  endnu  i  Erindrin-  60  havbunden.   Moth.Dl?4.    *ned  i  Svælget 


gen  frem  i  fæle  I>Tømme.HCAnd.XI.89 
at  sejle  i  tropiske  Have  . .  at  se  Flyve- 
fisk dykke  op  i  det  Fjærne,  som  en  Flok 
Spurve  flyver  op  af  en  Kornmark.iV^orman- 
Mans.SB.47.  han  faldt  i  vandet,  men  snart 
dykkede  han  op  igen  j  endelig  saa  jeg 


Du  vove  Dig,  |  Du  dristige  Dykker  lÆZtcA. 
D.(1847).1.26.  *lig  en  Dykker,  der  til 
Bunds  skal  stikke,  i  At  faae  hver  Perle  op. 
PalM.IV.281.  *naar  som  Dykker  kjækt 
Du  stiger  ned,  |  Kan  mangen  Perle  Du 
for  Lyset  hTmge.Holst.UH.156.  SaUVI.569. 


1185 


Dykker 


Dynamo 


1186 


jf.  bet.  2:  *See  hist  bredfoded  Lom  paa 
(vandet)  svemmer  . .  |  Den  dunet  Dykker 
kun  beundrer  selv  sin  Fa.Tt.Stockf.(Rahb.L 
B.I.171).  2)  \  især  i  flt,  som  betegnelse  for 
forsk,  grupper  af  svømmefugle,  hvis  evne  til 
at  dykke  er  særligt  udviJdet  (Urinatores, 
Urinatrices),  spec.  om  lappedykkere  og 
lommer  opfattet  som  een  gruppe,  Pygopodes 
(Brehm.DL.II.358;  jf.  SaVV  1.570).  Moth. 
D174.    vAph.Nath.II.84.    3Mos.ll.l7  (se  u. 

I.  Dykke;.  BMøll.DyL.II.315.  Sal?VI.570. 
li  t  om  forsk,  slags  maager:  vAph.(1759).  || 
•f  om  skalleslugerne,  især  toppet  skalleslu- 
ger, Mergus  serrator  L.  VSO.  ||  f  hvinand, 
Clangula  glaucion  L.  smst.  3)  (jf.  II.  dyk- 
ke 1.1 ;  zool.)  d.  s.  s.  Dukker  2.  BøvP.II. 
322.  4)  (fagl.)  ledning,  som  ved  et  hæ- 
vertsystem fører  vand  olgn.  under  en  kanal, 
vej,  et  vandløb  olgn.  (jf.  dykket  ledning  u. 

II.  dykke  2.2;.  SaVYl.569.  II.  Dykker, 
pi.  [idøgar]  ogs.  Dykkerter  (jf.  Brændert, 
Dukkert,  Kæfert  osv.):  VSO.  S&B.  —  Dyk- 
kerser  (vel  egl.  efter  nt.  flt):  Hallager.231. 
—  Dykkere:  Moth.D174.  Wagn.Tekn.538.\\ 
(sj.)  brugt  i  ent,  vist  oftest  i  formen  Dykke; 
desuden  opføres  Dykker  af  Moth.D174.  D&H, 
Dykkert  af  VSO.  Levin,  (fra  nt.  diiker  (ty. 
diiker^;  jf.  II.  dykke  2.3;  snedk.)  søm  m. 
meget  smaa  hoveder,  som  kan  „dykkes" 
under  træets  overflade.  Moth.D174.  Wagn. 
Tekn.538.  jeg  laver  alle  Slags  (sørn)  lige 
fra  Døkker  til  Firtommers.roWcri.ii'.Jjri.^O. 
Gnudtzm.Husb.149.  Dykker-,  i  ssgr.  især 
(fagl.)  afl.  Dykker  1.  -baad,  en.  1)  baad, 
hvorfra  dykningen  foregaar  (jf.  -damper, 
-fartøj;.  AndNx.PE.III.258.  Schiller. Mar O. 
2)  (nu  1.  br.)  fartøj,  der  kan  dykke  ned  og  sejle 
under  vandets  overflade;  undervandsbaad.  Et 
Fartøj  af  ganske  ejendommelig  Art  er  Dyk- 
kerbaaden  eUer  tfndervandsbaaden.ZaCowr 
écHHolsLMenneskeaandens  Sejre.  (1 904).  2  78. 
Sal.XVn.1026.  -bnr,  et.  (1.  br.)  d.s.  s.  -klok- 
ke. NatTid:hl912.M.3Till.3.sp.4.  -dam- 
per, en.  damper,  hvorfra  dykning  (og  løftning 
af  ting  fra  havbunden)  foregaar;  ogs.:  bjærg- 
ningsdamper  (jf.  -baaa  i).  Scheller.MarO. 
-dragt,  en.7jf  -harnisk;.  OpfB.U3.110. 
SaU  ¥1.569.  Dykkere,  pi  se  II.  Dykker. 
Dvkker-edderkop ,  en.  (zool.)  vand- 
edderkop, Argyroneta  aquatica  (der  under 
vandet  aander  v.  hj.  af  en  luftblære,  „dykker- 
klokken"). Si&B.  -fartøj,  et.  I)  fartøj,  hvor- 
fra dykningen  foregaar  (jf.  -baad  1,  -dam- 
per;. SaVVL569.  2)  (1. br.;jf. -baad  2).  Øje- 
medet med  Undervandsbaade  er  et  dobbelt, 
een  Type  er  bestemt  til  at  virke  som  Dyk- 
kerfartøj, andre  til  undervands  Angreb  paa 
fjendtlige  S\d\)e.Sal.XVII.1026.  -Aigl,  en. 
(Ibr.)  d.s.s.  I.  Dykker  2  (jf.By]iketvig\).E:auch. 
SD.I.245.  Jo  nærmere  vi  kom  til  Havet, 
desflere  Skarver  og  andre  Dykkerfugle 
saae  vi  sidde  paa  Skærene.sa.iW7!B.i37. 
-harnisk,  et.  d.  s.  s.  -dragt.  SaUVL569. 
-hjælm,  en.  den  del  af  dykkerdragten,  der 
omslutter  dykkerens  hoved.  OpfB.^II.449. 
TelefB.1920.sp.3033.    Dykkeri,    et.  flt. 


-er.  (1.  br.)  vbs.  til  II.  dykke  I.2:  kunsten  ell. 
haandteringen  at  dykke  ell.  udføre  dykker- 
arbejde.  VSO.  MO.  Dykker-kanal, 
en.  [1.4]  kanal,  der  i  lukket  ledning  føres  un- 
dervandløb, vej  olgn.  LandbOJ.617.  -klok- 
ke, en.  lukket  beholder  m.  lufttilførsel,  opr. 
af  form  som  en  klokke,  i  hvilken  en  person 
kan  gaa  ned  for  at  udføre  arbejde  under 
vandet.  AV¥Hauch.(1799).16.  OpfB.U3.110. 
10  112.  billedl. :  *Glasset  det  er  vor  dykker- 
klokke, I  dermed  vi  synker  i  den  dybe 
fxms.Hostr.SD.1.3.  ||  spec.  (zool.)  om  den  luft- 
lære, hvori  dykker-edderkoppen  opholder  sig 
under  vandet.  Brehm.DL.III.499.  -pan- 
ser, et.  d.  s.  8.  -dragt  (jf.  -harnisk;.  OpfB.* 
13.119.  -ror,  et.  [1.4]  rør,  hvorigennem 
man  leder  vand  under  et  vandløb  okfn.  (jf. 
-kanal;.  OpfB.^L304.  -selskab,  et.  sel- 
skab ell.  forretning,  hvis  virksomhed  bestaar  i 
20  at  bjærge  ting,  skibe  olgn.  op  fra  havbunden. 
OpfB.UI.450.  SaU  VL  572.  Dykker- 
ser,  pi.  se  II.  Dykker.  Dykker-skib, 
et.  d.  s.  s.  -damper  ell.  -fartøj.  TeknMarO. 
SaWI.572.  -stempel,  et.  0  stempel,  be- 
staaende  af  en  lige,  tyk  stang,  som  bevæger 
sig  frem  og  tilbage  i  en  bøsning  og  fortræn- 
ger mere  ell.  mindre  vand.  OpfÉ.^IV2.23. 
-stormfugl,  en.  [1.2]  \.  betegnelse  for  en 
ny-zeelandsk  fugl,  Pelecanoides  urinatrix. 
30  BøvP.IL585.  Dykkert(er),  se  II.  Dyk- 
ker. Dyk-najafle,  en.  (af  II.  dykke  2.3; 
snedk.)  staalnagle,  hvormed  søm  dykkes  (jf. 
Dørslag;.     WagnTekn.539.     Værkt.48. 

Dyl,  subst.  se  Dølg. 

dyle,  V.  se  dyble. 

dylge,  dylle,  v.  se  dølge. 

Dymlin&r,  en.  se  I.  Dumling. 

Dynamm,  en.  [dyna'mio']  (af  ar.  dy- 
namikos,  egl.  adj.  til  dynamis,  kraft)  t )  (fys.) 
40  læren  om  legemernes  bevægelser  og  <w 
bevægende  kræfter.  A WH:auch.(l 7 99). 92. 
SaUVL573.  jf:  *Chemien  level  thi  den 
fatter  Tanken  |  I  Verdens  Dynamik.Sct6. 
Poet.IX.346.  2)  J"  anvendelsen  af  og  læ- 
ren om  de  forsk,  afskygninger  i  tone- 
styrken. Sal.''VI.573.  dynamisk,  adj. 
[dy'na'mis^]  (fagl.,  især  fys.)  adj.  til  Dyna- 
mik; især:  som  skyldes  ell.  er  ejendommelig 
ved  bevægelse,  bevægende  kræfter.  JBaden. 
50  FrO.IL  Sandhed  er  et  dynamisk  Be^eb, 
idet  den  laegger  sig  for  Dagen  i  vort  Tan- 
kearbejde. Bø/fd.3fA.  III.  ^5.  smst.II.33.  II 
dynamisk  elektricitet,  elektricitet  i  bevæ- 
gelse. Meyer.   SaUVL573. 

Dynamit,  en,  (sj.)  et.  [dynaimid]  {dan- 
net ca.  1867  af  svenskeren  Alfr.  Nobel;  af  gr. 
dynamis,  kraft)  kraftigt  sprængstof,  væ- 
sentlig bestaaende  af  nitroglycerin.  *Blev  Sjæ- 
lens glatte  Atomer  splittet  |  som  Benenes 
60  Splinter  af  Dynamittet?  Gjel.Rø.82.  OpfB.^ 
V.587.  Sal?VL573.  \\  ssgr.  bl.  a.  Dynamit- 
attentat,  -bombe,  -kanon,  -patron,  -spræng- 
ning ofl. 

Dynamo,  en.  [dy'na'mo]  best.  f.  -en 
[-imo-'an]  flt.  -er  [-imo-'or]  (jf.  ty.  eng.  dy- 
namo, forkortet  for  dynamo(elektrisk)-ma- 


m.    Rentrykt  »/j  1921 


75 


1187 


Dynamo- 


dyndet 


1188 


skine)  0  maskine,  der  omsætter  meka- 
nisk arbejde  til  elektrisk  energi,  jeg 
(vil)  ud  og  se  paa  Verden,  føle,  at  jeg 
lever,  ikke  blot  præsterer  som  en  Dyna- 
mo af  saa  og  saa  mange  Hestekræfter. 
LBruun.TJQ.74.  den  store  Centralhal,  hvor 
de  ti  Dynamoer  fremstiller  Fabrikkens 
HT\\kiSLit.0Rung.Y.29.  I  et  Hjørne  stod  en 
Dynamo  fredeligt  summende,  med  blanke 
Messingdele,  ren  og  sirlig  som  et  Symbol 
paa  Elektricitetens  Properhed.Pi)rac7iTO. 
K.49.  OpfB.UII.383.  Dynamo-,  i  ssgr. 
{af  gr.  dynamis,  kraft,  jf.  Dynamik,  Dyna- 
mit) -elektrisk,  adj.  dynamoelektrisk 
maskine,  0  d.  s.  s.  Dynamo.  OpfB.^III. 
510,  -maskine,  en.  0  d.  s.  s.  Dynamo. 
OpfB.UII.384. 

Dynasti,  et.  [dyna'sdi-']  flt.  -er.  (af  gr. 
dynasteia;  især  polit.)  række  arvelige  regen- 
ter af  samm,e  slægt;  fyrstehus  (med  arve- 
lig regeringsret).  JBaden.FrO.  *et  Dynastie  | 
Du  kunde  stiftet,  første  Mand  i  Stammen. 
Bagger.II.34.  Dynastiets  Interesser  og  det 
franske  Folks  Vel  . .  bliver  ét  for  Napo- 
leoii.Brandes.NG.14.  de  tyske  Konger  af 
det  frankiske  BynRstlV Ved.BK.347.  dy- 
nastisk, adj.  [dy'nasdis^']  (især  polit.) 
adj.  til  Dynasti.  Hertugen  af  Augusten- 
borg, der  kun  vilde  bruge  (slesvigholste- 
neme)  til  at  fremme  sine  dynastiske  Pla- 
ner.Bosendal.D.I.ieS.  dynastiske  Interesser 
,  .  spiller  ikke  længer  nogen  betydelig 
Bo\le.Tilsk.l91 7. 11.102. 

Dynd,  et  ell.  (nu  sj.)  en  (Holb.DH.II. 
87.  Stuh.25.  Rist.EB.22.jf.Esp.l45).  [døn'] 
dynd.Høysg.AG.37.  {ænyd.  dy(e)nde,  dynd, 
æda.  dynde,  afl.  af  I.  Dy;  jf.  djung)  1) 
(især  GJ  ell.  dial.)  som  stof  betegnelse:  tyk- 
flydende masse,  dannet  af  jord  og  vand 
(ofte  med  bibetydning  af  urenliglied,  snavs). 
han  (spyttede)  paa  Jorden,  og  giorde  Dynd 
af  Spyttet.<7o^.9.6.  som  Dynd  paa  Gader 
feier  jeg  dem  hoTt.Ps.18. 43.  lutter  Morads 
og  Dynd,  som  Regnen  havde  foraarsaget. 
Holb.Hh.II.278.  Bagges.V.62.  Dynd  findes 
paa  Landeveien,  naar  det . .  har  regnet.PE 
MulU526.  (han)  havde  stor  Lyst  tU  at  staa 
stille  og  skrabe  den  fede  Dynd  af  Støvler- 
ne.Rist.ER.22.  \\  spec.  (især  fagl.) :  bundfald 
(i  ferske  vande)  bestaaende  af  organiske  re- 
ster (blade  osv.);  mudder  i  moser  olgn.: 
slam  fj/".  Hænge-,  Tørvedynd^.  (han)  Sdink 
ned  i  Dyndet. Jer.58.6.  Den  ligger  under 
Lotusbuske,  i  Skjul  af  Rør  og  Dynd.Job. 
40.16.  Adr.^yil762.sp.l.  *Saa  studser  en 
Bonde,  I  Naar  i  en  muddret  Grøft  med 
sin  Skovl  han  graver  i  Dyndet,  |  .  .  og 
han  finder  et  Gu\dhoTn.Oehl.NG.233.  (ved 
at)  drage  nogle  Rør  til  Side  fik  Frits  .  . 
Øje  paa  (de  to,  som)  lige  til  Hagen  (var) 
sunkne  ned  i  I)yndet.PMøll.I.376.  Mosens 
I)ynd.HCAnd.VI.384.  SaUVI.579.  \\  overf; 
især  som  billede  paa  aandelig  urenJied  ell. 
slethed.  *I  Verdens  Trældom,  Dynd  og 
Leer,  |  (er  jeg)  Vidt  fra  Din  Himmel 
dreven!  Jun^o.  55.    *Man  haabede   at  see 


all  Sæd  af  Tvede-Dragt  |  Qvalt  i  sit  eget 
T)ynd.Holb.Metam.41.  *0p  af  Synden,  |  Op 
af  'Dynden.Stub.25.  Den  der  elsker  Dyndet, 
lad  den  blive  i  T>yndet.Biehl.DQ.I.206.  At 
vælte  sig  i  Lasters  Dynd.VSO.  Det  nagede 
hende  . .  at  hun  havde  været  med  at  lee 
haanlig  over  den  Fraværende,  at  hun  hav- 
de traadt  dette  Billede  i  Byndet.Goldschm. 
Hjl.II.792.  *vi  træder  hverandre  i  Dyndet 

10  ned.Aakj.LivogSang.(1916).94.  Trække  en 
op  af  I>yndet.D&H.(jfPs.40.3).  2)  (nu  kun 
dial.,  fx.  bornh.)  sted  fuldt  af  dynd  (1); 
sump;  morads;  søle.  hans  Hæst  plum- 
pede med  ham  udi  en  Dynd.Holb.DH.II. 
87.  det  døde  Legeme  (blev)  liggende  .  . 
udi  et  Dynd.sa.Hh.1.427.  ||  trække  i 
dynd,  (jy.)  en  tavleleg.  det  sindrige  Spil, 
som  man  kalder  „at  trække  i  Dynd'^.Bhch. 
1.97.  Feilb.1.96. 

20  Dynd-,  i  ssgr.  [idøn-]  af  Dynd  i.  -aal, 
en.  1)  aal,  der  lever  i  dyndet  paa  havbunden. 
Han  gaar  hen  over  forskellige  Dybvands- 
passer,  hvor  han  nede  i  det  rugende  Bund- 
mørke skimter  Halen  af  tykke  Dyndaal 
der  bringer  sig  i  SikkeThed.JVJens.Br. 133. 
2)  (zool.)  en  aalelignende,  amerikansk  pad- 
deart, Siren  lacertina.  BøvP.111.312.  -ag- 
tig,  adj.  1)  som  ligner  dynd.  Moth.DWl. 
ForstO.   dyndagtig  jord(bund)  j  2)  f  fuld 

30  af  dynd;  sølet,  en  skiden  eller  dyndagtig 
lj2indshye.Holb.DH.I.181.  -bad,  et.  (med.; 
nu  1.  br.)  sundhedsbad  fremstillet  ved  at  tør- 
vejord ell.  gytje  er  rørt  ud  i  det  varme  mine- 
ralvand fra  badekilder;  gytjebad;  slambad. 
Mit  Raad  er,  at  De  endnu  i  dette  Efteraar 
besøger  Acqui  og  bruger  Dyndbadene  der. 
Hauch.MfU.64.  HjælpeO. 

dynde,  v.  [idøna]  -ede.  (ænyd.  d.  s.;  afl. 
af  Dynd;  1.  br.)  t)  komme  dynd  paa;  gøre 

40  dyndet.  Moth.bl91.  kun  den  smalle  Stribe 
Land,  der  kan  vindes  ved  at  Nilen  væder 
Sandet  og  dynder  det.E  Kornerup. Hede  Zo- 
ner. (1909).  57.  2)  (intr.)  aflejre  dynd. 
(floden)  kan  vel  dynde  i  Krogene.  Cx)a«- 
gaard.Frisind.(l  906).135. 

Dynd-eng,  en.  (landh:)  en  „Eng", 
som  er  meget  fugtig,  og  hvis  Jordbund  er 
Dynd  (kan)  bedst  betegnes  som  Dyndeng. 
Landbo. III. 590.    smst.1.686.    -e-pn(d)s, 

50  en.  se  Dyndpu(d)s. 

dyndet,  adj.  [^døn^t]  (adj.  til  Dynd  1, 
jf  dyndig;  især  C3  ell.  dial,  jf.FeilhJ.222. 
IV.115)  som  indeholder  ell.  bestaar  af 
dynd;  om  jordbund  (jf.  Dyndjord^;  den 
dyndede  Jord  midt  i  Skoven.HCAnd.VI. 
211.  om  vand,  jf.  (billedl.):  *De  grøngule 
Vande,  |  som  stille  smiskende  |  kyssede 
Runernes  tavse  Læber,  |  de  var  Livets 
dyndede  'Kilde.Rode.D.27.  \\  om  vej  olgn.: 

60  opblødt;  sølet;  „æltet",  han  gik  paa  en 
dyndet  og  slibrig  Vei,  hvor  han  neppe 
kunde  komme  frem.Molb.DH.1.247.  Det 
var  ægte  kjøbenhavnske  Novemberdage 
. .  dyndede  Gader,  saa  at  Galosker  og  Pa- 
raplyer blive  en  nødvendig  Deel  af  Le- 
gemet.HCAnd.IV.65.    Havegangens    dyn- 


1189 


Dyndfisk 


Dyne 


1190 


dede  GT\is.Schand.AE.297.  Drachm.VD.3S4. 
II  overtrukket  ell.  besudlet  med  dynd:  Moth. 
D191.  VSO.  saa  var  den  ingen  Trunte  meer, 
der  stak  op  lange,  dyndede  Grene.HCAnd. 
VI.355.  Lyt  efter  Vindens  Tuden  og  Reg- 
nens Slag,  se  de  vaade,  dyndede  Stene 
(o:  brostenene). Drachm.LK.70.  j]  m.  h.  t. 
smag :  karusser  har  ofte  en  dyndet  smag  j 

Dynd-fisk,  en.  1)  (1.  br.)  fisk,  der  især 
opholder  sig  i  dyndet  paa  bunden  af  vandet. 
Hun  havde  det  som  visse  Dyndfisk,  der 
har  gaaet  saa  længe  mellem  Mørke,  Mud- 
der og  sure  Snuder,  at  det  er  bleven  dem 
en  kær  Vane  at  gaa  og  være  halvdød  af 
Savn  og  YovkoraxaevAieå.Bergstedt.A.29.  2) 
Jf  som  artsnavn.  2.1)  mudderfisk,  Amia  calva. 
BøvP.III.319. 2.2)  afrikansklungefisk,Protop- 
terus  annectens.  BMøll.DyL.III.219.  -flue, 
en.  (zool.)  navn  paa  den  til  blomsterfluerne 
hørende  slægt  Eristalis  (hvis  larve  lever  i 
dynd).  Breikm.DL.III.449.  -g^æn^  et.  S( 
d.  s.  s.  -tæppegræs.  LandbO.L619. 

dyndig^,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.) 
d.  s.  s.  dyndet.  *fra  dyndigt  Kiær  de  hæse 
Frøer  qvække.Stener8. (Bahb. Min.  1 786. IV. 
476).  VSO. 

Dynd-jord,  en.  (især  landbr.)  1)  jord, 
hvoraf  dynd  udgør  hovedbestanddelen.  Have 
D.(1762).8.  Dyrevennen.l905.56.sp.l.  2)  are- 
al bestaaende  af  denne  jordbund,  frugtbare 
Djnåiovåer.LandmB.I.lOl.  -kilde,  en. 
vulkansk  kilde  (gejser),  der  i  stedet  for  vand 
er  fyldt  med  kogende  dynd  (jf.  -vulkan/ 
KKålund.Island.11172.  -kntjfingr,  en.  Jf 
Periophthalmus  (jf.  -springer/  Sal.XI.125. 
-lober,  en.  (nu  næppe  br.)  \.  ryle  (Tringa). 
Brehm.FL.503.  -mnisling;,  en.  (zool.) 
Dyndmuslinger  (Scrobiculariidæ  ).Ha^.III. 
293.  -padderokke,  en.  ^  Eqvisetum 
limosum  L.  Lange.Flora.7.  Frem.DN.237. 
-pn(d}8,  en.  (penyd.  og  glda.  (KbhDipl.lI. 
175)  d.  s.;  af  pu(d)s,  pøl,  pyt;  nu  kun  dial., 
se  Feilb.1.222,  jf.IV.115  samt  Esp.423)  pyt 
fuld  af  dynd,  pløre;  mudderpøl,  dynde -put- 
sene (1871 :  Sumpene^  . .  og  grøfterne  . . 
de  skal  ikke  læges  (1871:  blive  friske/ 
de  skal  gives  tU  salt.Ez.47.11(Chr.VI). 
Dyndpuds  . .  Er  et  hul  på  veien,  som  er 
fuldt  af  dynå.Moth.D191.  -skildpadde, 
en.  (zool).  Flodskildpadder  eller  Dyndskild- 
padder (Trionychidae). /Sa?. 71. 709.  -sko, 
en.  (fagl.)  tildannet  bræt,  som  fastgøres  un- 
der foden  paa  mennesker  ell.  heste,  der  skal 
færdes  paa  dyndbund.  LandmB.1.346.  Ved 
første  Pløjning  (af  forsumpet  søbund)  maa 
man  . .  ty  til  Anvendelse  af  Dyndsko  for 
Hestene  . .  for  paa  denne  Maade  at  sætte 
dem  i  Stand  til  at  trække  Redskaberne 
uden  at  synke  i.smst.348.  LandbO.I.619. 
'Skræppe,  en.  ^  Rumex  hippolapathum 
Fr.  Rostr.Flora.Llll.  -»merlings,  en.  /f 
Cobitis  fossilis  L.  Krøyer.III.553.  Brehm. 
DL.III.145.  -snekke,  en.  (zool.)  mose- 
megULimnaea).  Krøyer.  Cfrundtrækvednatur- 
hist.'Underviisning.(183S).xv.  S&B.  -sprin- 
g^er,  en.  Jf  d.  s.  s.  -kutling  ell.  spec.  om  Pe- 


riophthalmus koelreuteri.BøvP.II.228.  Sal.XI. 
125.  -star,  en.  2(  Carex  limosa  L.  Lange. 
Flora.136.  MentzO.Bill.363.  -torsk,  en.  (jf- 
-fisk/  \)  som  skældsord :  doven,  dorsk  person. 
Mer  i  Glassene,  Du  Dyndtorsk  (det  var  den 
paany  oprejst  sovende  Opvarter,  der  fik  den 
Tite\).Schand.TF.n.3n.  sa.VV.337.  Pont. 
OA.79.  2)  (sj.)  som  billedl.  betegnelse  for  no- 
get, der  er  uden  virkelig  værdi.  *Lad  nu  blot 

10  være  |  at  prøve  paa  med  denne  Tungsinds 
Agn  I  at  fiske  denne  Dyndtorsk,  dette  Ry. 
VØsterberg.Overs.af Shakespeare. Købmandeni 
Venezia.(1913).43.  -tæppegraes,  et.  2( 
Catabrosa  aquatica  (jf.  -græs/  Andres.Klitf. 
162.  Landbo. IV. 642.  -torv,  en.  (1.  br.)  tørv 
af  æltet  tørvedynd;  æltetørv.  MO.  -urt,  en. 
2f  Limosella  aquatica  L.  Frem.DN.238. 
Bostr.Flora.1.294.  -Taad,  adj.  (Jf.  dygvaad 
samt  jy.  dyvaad  (Feilb.1.222),  no.  dyvaat, 

20  SV.  dyvåt,  af  I.  Dy;  dagl.,  især  dial,  (jf. 
Feilb.J)  d.  s.  s.  dyngvaad.  vAph.(1759).  *jeg 
er  ilde  sølet  til,  |  Og  dyndvaad.i2aA6.Synf. 
57.  (vejret)  falder  ikke  blot  i  det  Fugtige 
men  i  detI)yndvaade.Gntnd/v.JEJ.9^.  Dynd- 
vaade  opholdt  man  sig  her,  tU  Uvejret 
var  trukket  oveT.Blich.I.xxri.  Aage  (følte) 
sin  Hals  kvælende  omklamret  ai  et  Par 
dyndvaade  .  .  Arme.Ing.KE.I.194.  I  høit 
Græs,  dyndvaadt  fra  den  forrige  Nats  Regn, 

30  vandrede  de  sdsteå.HCAnd.IV.32.  den  Stak- 
kel .  .  var  jo  dynåvaaå. FalkRønne.Naar 
Kvinder  styrer. (1 918). 64.  Bønnélycke.Sp.271 . 
-vulkan,  en.  lav  høj  med  en  krateragtig 
fordybning,  fyldt  med  vand  og  dynd,  hvor- 
igennem luftarter  bobler  op,  undertiden  i  saa 
stor  mængde,  at  der  forekommer  vulkanagtige 
udbrud  (jf.  -kilde/  Jord  og  Smaasten  slyn- 

fedes   tilvejrs  som   fra   en  Dyndvulkan. 
'ont.LPJV.13.    Sal.WI.579.    -æder,   en. 

40  (zool.).  De  fleste  Fisk  er  Rovdyr,  kun  faa 
er  Plante-  eller  Byndæåere.  BMøll.  Dy L. 
III.107. 

I.  Dyne,  en.  ['dyna]  flt.  -r.  (æda.  dynæ, 
oldn.  dyna;  afl.  a/Dun)  X)  sækformigt  syet, 
vævet  stof  (vaar),  hvori  er  fyldt  dun,  fjer 
ell.  lign.  l.l)  om  større  sengeklæder  til  at 
dække  sig  med  (overdyne)  ell.  til  at  hvile 
paa  (underdyne).  *Mon  du  dig  bilder  ind 
en  Pige   er  en  Dyne?   |  Der  bruges  ik- 

50  kun  til  at  giøre  Sengen  va.Tm.IIolb.Skiemt. 
D4r.  (jf.saJeanJI.4).  Buchw.JS.(1725).29. 
*(hun)  tør  vove,  |  At  deele  Dyne  med  en 
MsLnd.Wadsk.33.  Dersom  der  i  den  Seng, 
hvori  den  Døende  hviler,  er  Fiæder  af 
vilde  Fugle  i  Dynerne,  saa  drager  det 
Tiden  ud  for  den,  som  skal  sove  hen. 
Thiele.III.170.  PMøll.I.416.  *Men  Trine 
stod  for  Sengen  med  et  uroligt  Sind,  ( 
Hun  vilde  glemme  Veiret,  i  Dynen  hyllet 

60  ind.Aarestr.21.  Dunene  staar  omkring  som 
af  en  revnet  Dyne.Bogan.I.21.  Hun  kom 
til  at  hoste,  krøb  ned  under  Dynen  igen. 
JVJens.HF.6.  H  fit.  ofte  spøg.  brugt  forseng. 
*Lars  maae  vække  1  De  andre,  som  endnu 
i  Dynerne  sig  s,ivzdkkQ.Bagges.I.12.  Jeg 
havde  nu  allermest  Lyst  til  at  komme  i  Dy- 


75* 


1191 


Dyne 


dynge 


1192 


neTne.Hostr.SpTJV.5.  ||  O  overf.;  (spøg.)  om 
»kyer:  *Her  har  vi  en  Dag  af  den  slemme 
Slags,  I  Hvor  Solen  i  Dynerne  ligger;  |  Den 
vil  ikke  op.DrachmJII.80.  Luften  (o:paa 
et  maleri)  er  en  urolig  graa  Luft  . .  med  et 
svagt  rødligt  Skær  tilvenstre  nede  over 
Horisonten,  hvor  den  nysopstandne  Sol  et 
Øjeblik  titter  halvt  frem  bag  de  graa  Dy- 
neT.EMad8.L.60.  \\  talem.:  komme  fbringe 
osv.)  fra  dynen  i  halmen,  fra  en  daar- 
lig  stilling  i  en  endnu  værre;  „fra  asken  i 
ilden."  (underlaget  i  sengene  var  opr.  halm, 
og  kun  rige  folk  havde  en  dyne  oven  paa 
halmen  at  hvile  paa;  se  TroetsL.^II.246/f.). 
Moth.D192.  Holh.DB.1.456.  Ing.EF.YlII. 
38.  "Fra  Scylla  i  Charybdis  dog  man  fal- 
der —  I  Fra  Dynen  ned  i  Halmen,  man  i 
Nord  I  Slig  Falden  i  Charybdis  ogsaa 
ls.alåeTj*alM.IV.4.  smst.V.443.  naarhansaa 
sender  Bud  efter  det  Ethiske  —  ja,  saa 
hjælper  det  ham  først  af  Dynen  i  Halmen, 
saa  han  tilgavns  faaer  Noget  at  skrige 
ioT.Kierk.Ylt.372.  (spøg.)  i  udir.  som  der 
laa  jeg  den  nat  uden  dyne,  egl.:  der 
blev  jeg  narret  for  min  varme  seng;  der  blev 
jeg  godt  narret,  snydt.  Blich.IV.608.  MSkov- 
bo.  Juli  Skovhytten. (1915).123.  1.2)  f  pude; 
hovedpude;  jf.  Hoveddyne  samt  (?):  bli- 
ver (horkarlen)  dræbt  i  Horeseng,  da  skal 
Husbonden  føre  til  Tinget  Dyne  og  Lagen 
blodige,  som  hånd  dræbte  hannem  paa.I)L. 
6—12—4.  (efter  JyLov.3.37).  1.3)  hynde; 
især  i  ssgr.  som  Age-,  Bænkedyne.  2)  (nu 
næppe  br.)  hængedynd;  hængesæk.  VSO. 
jf.  Præstedynen,  navn  paa  en  lille  mose  paa 
Bornholm. 

IL  I>yne,  en.  ['dyna]  (nu  1.  br.  Dune. 
Moth.Dl80.  se  ogs.  ndf.).  flt.  -r.  (laant  fra 
nt.  ell.  fris.  diine,  jf.  holl.  duin,  eng.  down) 
banke  af  (flyve)sand;  klit.  (især  brugt  om 
klitterne  ved  Vesterhavet  fra  de  frisiske  øer 
til  Kanalen).  Moth.D180.  Gapeaufloden  dan- 
nede forhen  Duner  ved  dens  TJåløh.Estrup. 
HistBlW.  mellem  Dynerne  blomstrede  den 
smukkeste  Ljng.HCAnd.IV.153.  Oppe  paa 
Dynerne  er  anlagt  en  god  og  bekvem  Pro- 
menade for  dem,  der  ikke  ville  trave  i 
det  dybe  S&nå.BerlTid."/9l904.Aft.5.sp.4. 
j/.."  Stranddynerne.  Reskr.^^/iil?01.  Han 
prøvede  atløbepaaSanddunerne,^wjewj 
Sandbankerne  var  overtrukne  af  et  tyndt 
Lag  ls.EMikkels.N.116. 

Dyne-,  i  ssgr.,  afl.  Dyne  l.i.  -betrsek, 
et.  tøj,  hvormed  en  dyne  betrækkes  (uden  om 
vaaret).  vAph.(l?64).  For  Renlighedens 
Skyld  forsynes  Sengen  med  . .  Lagener, 
Dyne-  og  TuåébetTæk.Panum.534.  -bjerg, 
et.  (spøg.)  om  seng  med  mange  (og  svære) 
dyner.  *Hans  Frue  bag  Dynebjerget  |  ham 
hilste  med  SnoTken.Schand.SD.64.  (han) 
fik  væltet  (sit  legeme)  ud  af  Dynebjerget. 
VilhAnd.AI).20.  -fyld,  subst.  det  materiale 
(dun,  fjer  olgn.),  hvormed  dyner  fyldes.  Moth. 
D192.  Maagedun  var  .  .  ligesaa  godt  til 
Dynefyld  som  Gaasedun,  sagde  han.Tolderl. 
JI.35.   -hav,  et.  (spøg.;  jf.  -bjergj.   man 


(plejede)  samtidigt  at  rede  Sengen  . .  med 
alt,  hvad  Huset  ejede  af  Sengeklæder,  et 
Dynehay  helt  op  under  Loftet.  Troetei.  F/J. 
18.  -t^j,  et.  tøj,  der  anvendes  til  dynevaar, 
Feilb.  -vaar,  et.  1)  det  tøj,  som  med  fylden 
i  udgør  dynen.  Moth.Dl92.  Bødt.47.  Font. 
F.I.134.  Hans  (hoved)  tegned  sig  skarpt 
mod  det  snavsede  J)ynexaaT.Aakj.VB.101. 
2)  tykt,  vævet  stof,  som  især  bruges  til  dyner 

10  (jf.  Bolster  S),  har  du  seet  Mage  til  Dy- 
nevaar? sagde  Hr.  Sandholts  husholderiske 
Husmoder,  og  bar  et  stort  Stykke  Dyne- 
vaar hen  til  ham.Ing.EF.XIII.54.  VareL.* 
127.  der  (blev)  lavet  ikke  saa  lidt  Dyne- 
vaar; i  dem  var  der  flere  FaT\eT.SjællBond. 
67.  jf.:  den  grønstribede  Dynevaars- 
TTøie.Ing.LB.1.45.  Hun  var  i  stribet  Dy- 
nevaarsk  øTt.AndNxJPE.(l  914). 1. 332. 
dyng,  adj.  se  djung. 

20  I.  Dynge,  en.  [idøi|,a]  Høysg.AG.33.  flt. 
-r.  (jf.  ænyd.  dynge,  djunge,  dung  og  (m. 
bet.  „gødning")  dyng,  samt  no.  dunge,  dyn- 
gja,  SV.  dynga,  gødning,  sv.  dial.  dong,  dyn- 
ge, gødning,  oldn.  dyngja,  dynge,  (kvinde)- 
stue  (til  dels  underjordisk  og  opr.  dækket  m. 
gødning),  eng.  ty.  dung,  gødning)  mængde 
af  ting,  der  uden  orden  er  lagt  ell.  ka- 
stet oven  paa  hinanden  (jf.  1.  Bunke  1, 
Hob  samt  PEMulU509).    (en)  stor  Dynge 

2rø  Sieen.2Sam.l8.17.  en  Dynge  udaf  Greene 
og  Rus.Holb.Staat.89.  en  Dynge  af  døde 
Kroppe.sms^.  (han)  sank  død  ned  . .  paa 
en  Dynge  af  slagne  FiendeT.Molb.DE.II. 
208.  meget  fremtrædende  i  Dyngerne  (o: 
skaldynger,  „køkkenmøddinger" )  ere  Knogler- 
ne af  FattedjT.SophMiill.V0.11.  \\  (især  bibl.) 
om  en  ødelagt  by  (ødelagte  bygninger);  ruin- 
hob, (staden)  skal  være  en  Dynge  evinde- 
lig, den  skal  ikke  bygges  ydermere.5ilfos. 

40  13.16.  Josva  afbrændte  Ai,  og  han  gjorde 
af  den  en  stedsevarende  Dynge,  en  øde 
'P\adsJos.8.28.  Blich.(1920).III.126.  \\  m. 
særligt  henblik  paa  massen,  mængden  af 
noget  (jf.  i  dyngetal,  dyngevisj.  *Gjør 
dit  Guld  I  Dig  frydefuld?  |  Daare,  o  den 

fyldne  Dynge  |  VU  dit  Sind  betynge! 
almHus.485.3.  *Bring  i  en  dynge  frem 
de  mange  lærde  BøgeT.Holb.Sat.I.Bl*:  at 
legge  Dynge   til  Dynge   (o:  af  penge ).sa. 

50  Plut.V.8.  sa.MTkr.28.  *Hvor  Meieren  syn- 
ger I  Blant  gyldene  DyngeT.Ew.II.53.  Dag 
for  Dag  modtager  (vi)  stedse  flere  Svar. 
Bunken  er  forlængst  blevet  til  en  Dynge. 
Pol}^hl921.5.sp.4.  jf.:  *skumklædte  Dyn- 
ger (o :  store  bølger)  paa  Forstavnen  slaae. 
Oehl.L.I.147.  (overf.:)  KomGrønneg. 11.251. 
(i  astronomien  er)  ikke  Spørgsmaal  om  Mi- 
nutter, men  om  Dynger  af  AaT.Heib.Pros. 
IX.38.  IL  dynge,  v.  ['døi^a]  -ede.  (ænyd. 

60  d.  s.  ( Kingo. Psalmebog.(  168 9).515);  afl.  af  I. 
Dynge)  1)  kaste  sammen  i  en  dynge; 
sammenhobe,  (ofte  i  forb.  dynge  op  ell. 
sammen.  VSO.  Feilb J.  Dynge,  eller 
dunge.ilfo^/i.  Dl  92.  PHFrim.  (Rahb.  LB.  I. 
162).  Paa  Baalet  dynge  de  hverken  Klæ- 
der eller  vellugtende  'Røgelse.Molb.DH.I^ 


1193 


Dyngc- 


dynneke 


1194 


77.    Møbler  flyttes  ud,  Trækvogne  dyn- 

fes  oven  paa  til  Barrikader  i  Gaden. 
'ol.''U1921.11.sp.3.  Il  m.  resultatet  som  ohj.: 
frembringe  ved  sammenhohning.  'Dage- 
ne paa  Tidens  Bund,  |  da  Sagnfolk  gik 
og  dynged  disse  Høie.Bergstedt. Bredere 
Vinger. (1919).12.  |j  m.  særligt  henblik  paa 
massen  ell.  mængden,  (guldet  og  sølvet) 
dynges  sammen  hos  rige  Particuliers. 
FrSneed.I.351.  'Regning  paa  Regning  | 
dynger  sig  op.LollFVenstrebWil921.1.sp.3. 
overf. :  Naturvidenskaberne  . .  forsyne  os 
ret  dygtigt  med  Stof,  og  dynge  Erfa- 
ringer paa  Erf aTmgeT.Heib!Poet.X277.  hun 
har  dynget  Skjændsel  paa  mine  graae 
HaeiT.Hauch.III.SlO.  KierTc.XII.251.  den 
stakkels  Forbryder,  der  af  Omstændighe- 
derne bliver  tvungen  til  at  dynge  Synd 
paa  Synå.Hostr.EFT[II.9.  istedenfor  at  søge 
Dom  over  sine  Modstandere,  forfulgte  han 
dem  koldblodig  ved  at  dynge  stadig  højere 
Skattepaalæg  paa  dem.VVed.BB.2U.  \\ 
læsse  paa  i  mængde.  Der  dynges  saameget 
paa  Vognen,  at  . .  VSO.  overf.:  Fordi  han 
er  en  arbeidsom  og  duelig  Mand,  saa  vil 
de  dynge  Alting  paa  ham. smsi,  e.br.  2)  f 
tilføre  (jorden)  gødning;  gøde.  Bon- 
den tænker  . .  at  naar  han  faaer  dynget 
og  dyrket  sin  Jord,  saadan  som  hans  Fa- 
der dyrkede  den,  saa  er  der  intet  mere 
ved  at  gvøXQ.OeconT.I.30.  vAph.(1764).  || 
(poet.)  om  blodsudgydelse.  *(Odin)  har  be- 
trygget Jorden  |  Og  dynget  den  med  Blod 
af  grumme  J etter. Ew.V. 46.  Hvor  er  en 
Mark,  som  ikke  er  dynget  med  latinsk 
Blod  JBaden.Horatius.I.139.Bagges.IV.265. 
M  m.  tings-subj.:  gøde;  frugtbargøre.  At 
føre  Krig  har  dog  sin  Nytte;  de  Ihiel- 
slagnes  Blod  dynger  Jorden ;  Vinen  voxer 
herlig  paa  Vah)ladsen,Swftw.JF.89.  Dyn- 

?;e;  i  ssgr.  afl.  Dynge,  -danner,  en. 
arkæol.)  i  flt,  om  de  folk,  som  har  dannet 
de  store  skaldynger  („køkkenmøddingerne"). 
Worsaae  mente,  at  de  yngre  Stenalders- 
folk  havde  haft  flere  Husdyr,  mens  Dynge- 
dannerne  kun  havde  haft  Hunden.DTidss/cr. 
1901.366.  DanmBigHist.L32.  -sky,  en. 
(sj.)  skysamling;  skybanke.  Seer  man  i 
Novbr.  eller  Decbr.  Dyngeskyer  i  Øst  og 
Nord,  der  have  antaget  en  mørk  metal- 
lisk Farve,  saa  kan  der  ventes  Frost 
og  Snee.Mundheld  om  Landvæsen. (18å0). 37. 
smst.36.  t  -tal,  et.  kun  i  forb.  i  dyngetal, 
i  masse,  de  døde  vare  . .  faldne  i  dynge- 
tal (1871:  Hobetal^  over  hverandre.  Fts^i. 
18.33(Ghr.VI).  *Sank  Guld  i  Dyngetal! 
Mall.BH.U.  -vis,  adv.  1)  (1.  br.)  i  adskilte 
dynger,  hobe.  Møget  ligger  dyngeviis  paa 
Agrene.  FSO.  *En  Falk  (saa)  en  Muld- 
varp . .  dyngeviis  at  vælte  Jorden  op.i2em. 
ND.192.  2)  t  dynge;  i  masse;  massevis.  Moth. 
D192.  *Sig  Bierge  dyngeviis  for  hvert  et 
Skrit  oi^skiøde.8torm.SD.23.  Landet  bar  i 
de  syv  Overflødigheds  Aar  dyngevis.23fos. 
41.é7(  Wolff).  De  udgaaede  Palmestammer 
. .  brød  sammen  dyngevis  i  Skoven  under 


det  susende  Pres  af  YB.na.JYJens.Br. 27. 
II  som  subst.,  efter  præp.  i:  (Kalk.V.177). 
lMos.41 .4  7( Lindberg). 

dynff-vaad,  adj.  ['dønivå'd  ell.  'døii- 
•vå'o]  (jf.  SV.  dyngvåt,  no.  dyngvaat  (og 
dyngjende  vaat);  af  dyng,  fugtig,  vaad  (se 
djungj,  ell.  omdannet  af  dynd  vaad;  sml. 
dygvaad,  dyndvaad  samt  dungvaad  (Moth. 
D171;  smst.  ogs.  dyngvaadj,  Hy.)  dun  vaad 

10  (Feilb.J;  dagl.)  gennemvaad;  drivvaad. 
Moth.Dl  71.  *Dyngvaadt  var  mit  Skarlagens- 
s)smd.OeU.Aml.l89.  PMøll.n.55.  *Dyng- 
vaad  du  (o:  vintervejret)  mig  ofte  sendte  | 
Hjem  fra  Legens  muntre  La.Tm.Aarestr.65. 
*Nu  skinner  Maanen  saa  klar  og  rund,  | 
Med  Blink  ad  de  dyngvaade  Veje-DracAm. 
T.127.  Hun  havde  igen  været  ude  at  søge 
efter  sit  Barn.  Hendes  lappede  Kjole- 
skørt var  dyngvaadt  af  de  Kær  og  Mose- 

20  huller,  hun  havde  gennemsøgt.PoniSilf.34. 
Alle  Lejets  Drenge  løb  derude  i  Havstok- 
ken . .  og  halede  Drivtømmer  i  Land  . . 
de  fleste  af  Drengene  var  dyngvaade.4nc? 
Nx.PE.L212. 

I.  dynke,  v.  ['døix^'a]  -ede.  {jf.  no.  dyn- 
ka,  væde,  fugte,  dyimja,  mugne;  besl.  m. 
djung,  II.  dunkel;  dial^  væde;  fugte,  bed- 
ske Taarer  . .  have  dynket  disse  nydelige 
Strimler  (o:  kniplinger ).Blich.IV. 266.  *Mit 

30  Hjærte  sKjælver  af  Glæde,  |  blot  Duggen 
dynker  et  ^tvsi&.Aakj.RS.94.  \\  stænke  va- 
sketøj med  vand,  før  det  stryges.  MDL. 
Feilb. 

II.  dynke,  v.  se  II.  dynneke.  L  f  Dyn- 
neke  ell.  Donnike,  et.  {ænyd.  d.  s. ;  jf. 
II.  dynneke)  kalkpuds.  (loftet)  ietnis,  klii- 
nes  og  siden  kalckis,  paa  det  at  Dønni- 
cket  skal  være  dis  lættere JJuel.l6.  II. 
dynneke  ell.  dennike,  v.  -ede.  (ænyd. 

40  d.  8.;  fra  nt.  donneken,  denneken,  jf.  hty. 
tiinchen;  vist  af  lat.  tunicare,  beklæde,  af 
tunica,  kappe)  I)  (foræld.)  bestryge  (en 
flade)  med  kalk  ell.  gips.  I  den  samme 
time  gik  fingre  frem,  som  af  et  menni- 
skes  haand,  og  skreve  . .  paa  det  dynne- 
kede  (1871:  paa  Kalkenj  paa  væggen  i 
det  kongelige  pallads.Dan.5.5('CAr.  FIj. 
Man  begyndte  . .  at  smykke  (loftet)  paa 
egen  Haand  . .  Man  kunde  . .  skjule  Bjæl- 

50  kelaget  ved  Hjælp  af  Gibs  —  „dønnike" 
det,  som  det  kaldtes  —  og  derpaa  ved 
Stukkatur -Arbejde  søge  at  bringe  Liv  i 
denne  store,  hvide  ¥\side.TroelsL.I1.165.  || 
t  i  udvidet  anv.  Førend  der  støbes  (i  forme 
til  kar),  blive  de  bestrøgne  med  . .  Forme- 
sand og  Vand  . .  Er  Formen  af  Steen,  saa 
skeer  Dynkningen  med  Bolus  og  Vand 
.  .  Alle  Dynkninger  maae  igjen  bUve 
tørre,  førend  de  bruges,  efterdi  det  fly- 

60  dende  Tin  ikke  taaler  noget  vaadt.HaKa- 
ger.271.  2)  (foræld.)  udføre  stukkatur- 
arbejde;  dekorere  med  stuk.  Dynneke 
.  .  Er  at  gøre  figurer  under  loft  og  på 
yegge,  med  gjps.Moth.D193.  Riddersalen 
med  det  kunstfærdig  dønnikede  hoft.Baud. 
KK.36.  Fladen  over  Listerne  var  dekore- 


1195 


»yp 


dyppe 


1196 


ret  med  Vægmaleri  eller  dønneket . .  med 
Gibsrelief  (SUi\iksitaT).VortBj.lV2.14.  3) 
t  mure  til;  reparere  murværk.  Anden 
Dagen  lagde  (Alexander)  Flaaden  for  Mu- 
ren (o:  omkring  Tyrus)  og  .  .  med  bucker 
stødte  an  paa  dennem:  men  de  Tyrier 
dønickede  i  en  hast  Murene  iglen,  huor 
de  finge  Skade.  W%.CMr/.50fi>.  4)  (jy.) 
glatte  en  klinet  væg  ved  med  en  kalkbørste 
at  overstryge  den  med  en  tynd  leropløsning. 
Feilh.I.223(u.  dynke^. 

»yp»  et.  [døfe]  vhs.  til  II.  dyppe.  Moth. 
D194.  Feilb.  SjælWond.59.  uden  for  dial. 
nu  især  (fisk.)  til  II.  dyppe  2:  Ved  Fiskeri 
med  kunstig  Flue  —  oftest  ogsaa  ved 
„Dyp"  —  er  Linen  rullet  op  paa  et  paa 
Stangen  anbragt  HiuhLandbO. 111.453.  at 
fange  paa  Dyp.OrdbS.  Dyp-and,  en. 
(jf.  II.  dyppe  1.2  samt  Dyping,  II.  Dyp- 
IUD&>  Dypper;  dial.)  V  lappedykker,  Po- 
diceps.  Th)rsenJ.32.  -fiskeri,  et.  se  Dyppe 


1909.60),  SV.  dopping,  lappedykker,  ogs.: 
hvinand;  dial^  \  (vist)  d.  s.  s.  Dypper  (jf. 
Dypand;.  Feilb.IV.115.  |l  f  Dyping  .  . 
Er  et  slags  vUde  endeT.Motn.I)194.  i.  Dyp- 
pe, en  ell.  et.  ['døba]  (til  II.  dyppe;  jf. 
SV.  doppa,  no.  duppa  samt  jy.  dup  i  sa.  bet. ; 
dial.)  d.  8.  s.  Dyppelse  2  (jf.  Meldyppej. 
Thorsen.132.    Esp.61. 

II.  dyppe,  V.  [>døba]  IIøysg.Anh.23.  (dial. 
ogs.  dippe.  Moth.D194.  Bergstedt.J.71.  jf. 
FeiU).I.223.IV.115.  Kort.63).  -ede.  vbs.  -eisc 
(s.  d.)  ell.  -ning,  jf.  Dyp.  (ænyd.  dyppe,  døp- 

Se,  dippe;  fra  nt.  diippen;  jf.  sv.  doppa 
"sv.  duppa,  doppa; ,  no.  duppa  samt  eng. 
dip;  besl.  m.  IV.  duppe,  III.  oyb,  døbe) 

1)  for  kortere  tid  sænke  noget  helt  ell. 
delvis  ned  i  vædske  ell.  lign.;  i  alm.  m. 
hibet.  af,  at  noget  af  vædsken  hænger  ved. 
1.1)  føre  noget  ned  i  vædske,  især  for  at  væde, 
bløde,  farve  det  olgn.  de  toge  Josephs  Kjor- 
tel og  slagtede  en  Gedebuk  og  dyppede 
Kjortelen  i  Blodet.i3fos.37.51.  Præsten 
skal  dyppe  sin  . .  Finger  i  01ien.5Mos.i4. 
16.  jeg  troer,  at,  om  man  dyppede  Pin- 
der i  Herrens  Blod  blev  de  strax  til  Svo- 
vel-Sticker.H^oZ6. T?/6.JJ.^.  somme  Tøiter 
kan  være  hvide  og  fine,  der  aldrig  maae 
dyppe  Haanden  i  vand,  og  som  Vinden 
aldrig  faaer  blæse  jpSLSi.FABeib.Sk.IL16.  i 
Forenden  af  Egen  sidder  Gæst  med  brede 
Skuldre  og  dypper  Dobbeltaaren,  dybe 
langelige  Tag  som  giver  Baaden  et  Sæt 
fremefter  hver  GsingJVJens.NG.201.  Sid- 
sel Mari  dypped  sin  Øse  i  den  store  Grube- 
}i.\edélAakj.vF.19.  dyppe  krogen,  se 
Krog.  II  billedl.  ell.  uegt.  *Nu  gaaer  jeg- 
hen  .  .  at  dyppe  Sverd  udi  min  Søsters 
'B\oå.Holb.Mel.lV.4.  Pensel,  som  helligedes 
i  Himmelens  paa  Jorden  neddryppende 
Farver,  som,  rød  endnu  af  Dypningen  i 
Ziiricheregnens  Morgenrøde,  zittrer  i  min 
Ji&a3id.Bagges.DV.Xf.84.    *dyppet  i  selv- 


behagelig Sal\e\se.Beib.Poet.X.225.  (jf.  Ar- 
laud.201).  II  f  bl a ane  (vasketøj).  Lintøiet 
er  blevet  alt  for  blaat  i  Dypningen.  F/SO. 
li  dyppe  en  pen  (o:  i  blæk):  Dypper  jere 
Fenner.Bolb.Stu.II.l.  *(pennen)  klæber  end 
med  Blækket  |  Af  Dypningen  fra  sidst. 
Oehl.F.284.  „Hvor  er  nu  Pennen?"  — 
„Heri"  —  sagde  Fuldmægtigen —  og  rakte 
ham  en  dyppet  Fen.Ing.LB.I.51.    Da  jeg 

10  først  dyppede  Pennen  for  at  skrive  disse 
Lmier.Beib.Pros.II.442.  (han)  taler  om  at 
anskaffe  sig  Fyldepen  .  .  Det  sparer  at 
dyppe,  siger  han.OBung.P.202.  (I  m.h.t. 
mad  (jf,  I.  Dyppe,  Dyppelse  2;.  dyppe  kø- 
det i  sovs  i  dyppe  grøden  i  (smeltet) 
smør  i  jf.:  Han  har  dyppet  alt  Smørret 
af  Grøden. ySO.  ||  (især  kog.)  m.  h.  t.  andet 
end  vædsker.  han  udrakte  det  Yderste  af 
Kjeppen  . .  og  dyppede  den  i  en  Honning- 

M  \2ige.lSam.l4.27 .  (han)  kastede  nogle  Haar 
som  vare  dypped  i  Hvedemeel  paa  mit 
liovet.Bolb.Pants.III.5.  (sildene)  dyppes 
enten  i  Mel  alene  eller  først  i  Mel,  derpaa 
i  pisket  Æg  og  tilsidst  i  stødt  Rasp.Cons/. 
Kogeb.52.  ^  (dagl.,  1.  br.)  intr.:  for  kortere 
tid  sænkes  helt  ell.  delvis  nedunder  vand- 
fladen (ell.  overhovedet  i  en  vædske).  De 
(vadende  kvinder)  hviner  og  tér  sig,  kitler 
bestandig  højere  op  og  dypper  alligevel 

30  (o :  bliver  vaade  paa  klæderne ).AndNx.(PoL 
^^1^1911.8).  1.2)  m.  person-obj.:  bringe  (en) 
for  kortere  tid  ned  under  vandets  over- 
flade (ell.  i  andre  vædsker);  give  en  duk- 
kert. *(hans)  anden  Daab  var  Dypning 
i  det  lia.\.Bagges.II.37.  De  toge  fat  paa 
ham,  og  dyppede  ham  ned  i  Søen.F§0. 
De  sku'  ha  dippet  hende  i  Kilden..Ber^- 
stedt.J.71.  refl.:  (Naaman)  dyppede  sig  i 
Jordanen  syv  GdLiige.2Kg.5.14.  ||  nu  især 

40  (dagl.,  spøg.)  overf.:  ydmyge;  ha  ane;  „duk- 
ke"; „aale".  Grundtv.PS.IV.369.  etSogne- 
raadsmøde,  hvor  to  af  Medlemmerne  kom 
for  sent.  De  havde  staaet  og  „skrugget" 
for  en  Tordenbyge  i  en  Port  i  Borup,  men 
var  de  ikke  blevne  vaade  af  Regnen,  saa 
blev  de  dyppede  i  SogneT&&det.Børup.I.12. 
(han)  plejede  at  dyppe  Præsten,  naar  han 
gav  sit  Besyv  med  i  Landbrugsspørgsmaal. 
EmilRasm.DL.267.   ||   dyppe   en  i  hans 

50  eget  fedt,  se  Fedt.  1.3)  (foræld,  ell.  dial.) 
fremstille  (lys)  ved  gentagen  dypning  (af 
en  væge  i  smeltet  tælle;  jf.  Dyppelys).  Mo'er 
Søren  tændte . .  et  Helligtrekonger  Lys;  det 
vil  sige  tre  Tællepraase,  hun  selv  havde 
dyip^QtBCAnd.Yni.178.   SjællBond.59. 

2)  (fisk.;  jf.  eng.  dip;  fiske  ved  at  lade 
agnen  bevæge  sig  op  og  ned  i  vandet.  I 
Vandløb  dypper  man  helst  med  Strømmen 
og  fører  Agnfisken  over  de  Pladser,  hvor 

60  Ørreden  mest  ynder  at  holde  sig;  man 
maa  kun  passe,  at  Dypningen  sker  saa 
lydløst  som  mvil\gtFedders.FF.88.  jf. :  Dyp- 
fiskeriet, hvor  en  paa  en  blybelastet  Krog 
anbragt  Agnfisk  „dyppes"  op  og  ned  i 
Vandet  for  at  efterligne  en  svømmende 
Fisk.LandbO.III.453. 


1197 


i^ypp©- 


»yr 


1198 


3)  sænke  (og  atter  hæve)  dele  af  legemet; 
især:  neje;  refl.  (1.  br.):  Magnille  dyppede 
sig  torviTret.JPJac.I.162.  sml.  vulg.  kbh. 
dyppe  med  røven  i  sa.  bet.  OrdbS.  \\  (l.br.:) 
De  . .  var  meget  gamle  Vølver,  rokkede 
ved  Stav  og  dyppede  med  Næsen  af  Ælde 
(o:  gik  stærkt  foroverbøjede).JVJens.NG.84. 

4)  (dagl.;  især  i  pass.)  gøre  vaad  ved  at 
overgyde  med  vand;  gennembløde.  Matro- 
ser, som  ei  før  have  været  under  Linien, 
maa  der  udstaae  en  Dypning,  FSO.  *vi  er 
ej  bange  for  |  At  dyppes  af  en  Bølge. 
Grundtv.PS.II.98.  *Nu  laaer  jeg  vente  her, 
I  Hvor  en  Tordenregn  mig  dypper  Jeifc. 
Poei.VI.449.  Feilb.    Gadeordb.'' 

5)  (fagl.)  have  sin  nederste  del  under 
en  vædskes  overflade.  Hydraulikken  er 
til  en  vis  Højde  fyldt  med  en  Vædske, 
hvori  Dyprørene  fra  Retorterne  dyppe,  for 
at  Gassen  ikke  skal  slaa  tilbage,  naar  Re- 
torterne aabnes.Sal.VII.524. 

6)  (spøg.,  1.  br.)  nyde  (for)  meget  af  al- 
koholiske drikke;  drikke  (sig  fuld),  en 
Del  Bagersvende,  som  havde  „dyppet"  lidt 
Tigé\igt.PoU/i2l888.2.sp.6.  i  pass.  m.  sa.  bet: 
ogsaa  jeg  hører  til  dem,  der  er  bleven 
dyppeue  igaar. Gertz.Symp.l2. 

Dyppe-,  i  ssgr.  af  II.  dyppe,  -bred, 
et.  [l.ij  (1.  br.)  hvedebrød  til  at  dyppe  i  kaffe 
ell.  te.  D&H.  jf.  Moth.D194.  -fiskeri, 
et.  [2]  (Dyp-.  LandbO.III.453.  SaUVI.580). 
(fisk.),  aet  saakaldte  Dyppefiskeri,  hvis 
Navn  skriver  sig  derfra,  at  man  hist  og 
her  sænker  eller  dypper  den  paa  en  eller 
to  eller  flere  Kjoge  fæstede  Agnfisk  i 
Vandet  og  bringer  denne  til  at  fare  eller 
skyde  gennem  åette  JFrem.DN.535.  Fedders. 
FF.86.  Dyppelse,  en.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
2^)  O  (nu  næppe  br.)  som  vbs.  til  H.  dyppe. 
VSO.  II  til  II.  dyppe  4;  (spøg.)  om  regnvejr: 
Rejsen  med  tilhørende  Jagen  og  Dyg- 
Tpeise.Ing.(Grundtv.Breve.232).  2)  (nu  især 
dial.,  jf.  Feilb.  Thorsen.133)  hvad  man  ved 
spisningen  dypper  maden  i  for  at  forhøje 
velsmagen;  især  om  sovs  (jf.  Meldyppelse j. 
vAph.(1759).  jeg  steger  (urhønsene)  uden 
Dyppelse.BiicÆ.iT309.  Det  er  til  et  heelt 
Maaltid! . .  men  hvor  faae  vi  Dyppelse  fra? 
HCAnd.VI.253.  Denne  Dyppelse  blev  . . 
lavet  af  Mælk  og  Mel.Goldschm.FVJ.332. 
kogt  Kød,  svømmende  i  Dyppelse,  forekom 
(i  middelalderen)  kun  paa  de  Rigeres  Bord. 
TroelsL.V.12.  KlBemtsen.Æ.1.24.  Anton 
turde  ikke  række  frem  til  Dyppelsen,  han 
spiste  lydløst  sine  Kartofler  og  sit  Flæsk 
foruden.JFJews.HF.9i.  Dyppe-lys,  et. 
[1.3]  (foræld,  ell.  dial.)  tællelys  fremstillet  ved 
gentagen  dypning  af  en  væge  i  smeltet  tælle. 
Moer  Trine  pirrede  i  ByppelysetRisLLM. 
40.  et  stort  Dyppelys,  gjort  som  det  syn- 
tes af  Talg  med  en  Væge  af  Siv.jyjms. 
NG.89.  Dypper,  en.  {til  II.  dyppe  1.2 ; 
jf.  Dypand,  II.  Dypning;  dial.)  \  blaateme, 
Sterna  nigra  L.  Feilb.  Dyppe-skaal, 
en.  [l.i]  (1.  br.)  lille  skaal  med  vand  til  at 
skylle  fingrene  i  efter  middagen   (især   ved 


selskaber);  skylleskaal.  hun  indførte  Brugen 
af  Dyppeskaale  til  åaglig.CMøll.M.IIL25. 
Dyp-rer,  et.  0  se  u.  II.  dyppe  5. 

I.  Dyr,  et.  [dy-'H  Høysg.AG.34.  (f  Djur. 
Holb.llJ.I.l.  KomGrønneg.II.314.  jf.  Kort. 
52).  flt.  d.  s.  ell.  (nu  kun  dial.)  -er  (Hum- 
mer.JS. 127.  Feilb).  {æda.  diur,  diyr,  run. 
diiir,  oldn.  dyr,  især  om  vilde  dyr,  eng.  deer, 
hjortedyr,  ty.  tier,  got.  dius,  vildt  dyr) 

10  1)  levende  væsen,  som  ikke  tilhører 
planteriget.  1.1)  m.  udelukkelse  af  (ofte  i 
udtrykkelig  modsætn.  til)  mennesket  (jf.  Bæst 
l.ij.  hvad  enten  det  er  et  Dyr  eller  et 
Menneske,  da  skal  det  ikke  leve.2Mos.l9. 
13.  *jeg  ey  dræber  |  Ey  Jomfru  eller  Helt 
end  icke  mindste  T>jT.HQlb.Paars.248.  *En 
Abekat  blandt  Dyrene  |  Meest  findes  liig 
et  Menneske.J.&c.S.  Den  lille  røde  Sprin- 
ger, Loppen,  er  . .  ligesaavel  et  Dyr  som 

20  den  store  Oxe.Raff.(1784).79.  Tommeliden 
drager  paa  Eventyr,  |  Han  vog  en  Flue, 
det  frygtelig  I)yT.Oehl.XIV.30.  (den)  grøn- 
landske Hval  er  det  største  af  alle  be- 
kjendte  Djx.Funke.(1801).I.113.  *Selv  Dy- 
ret sig  glæder  ved  Høstlivets  Lyst.In^'. 
BSE.VIl.171.  Er  et  Insect  ikke  et  Dyr? 
Har  De  lært  Naturhistorie  ?fi^ei6.Poe<.FJ. 
221.  *Uforskammede  Kræ  (om  et  egem)\  \ 
Umælende  Fæ!  |  Kaste  Skaller  paa  Dyre- 

30  nes  Herre  (o :  mennesket).smst.X.350.  *„Den 
Stærkeste  har  Retl"  |  Vor  Morallov,  den 
har  vi  fra  Byieiie. Kaalund  360.  (han)  af- 
søgte Kjøbstadens  Beværtninger,  smaalo 
ad  gamle  Stamgjæster,  som  nan  kunde 
huske  fra  sin  Barndom,  og  som  havde 
bevaret  sig  akkurat  som  Dyr,  der  er  satte 
i  SmTitxis.Schand.BSj296.  *Som  i  Oldtidens 
By  r  I  tilbad  man  Stude  og  alle  Slags  Dyr. 
SophClauss.D.134.   ofte  i  forb.  m.  adj.  som 

4^  betegnelse  for  en  bestemt  gruppe:  højere, 
lavere,  vilde,  tamme  dyr  osv.,  se  høj, 
lav  osv.  t  talem.:  Han  føder  et  Dyr,  som 
fortærer  ham  selv,  siges  om  den  misunde- 
lige.FSO.  II  ogs.  om  fantasiskabninger. 
der  opstege  nre  store  Dyr  af  Havet.^a«. 
7.3.  jeg  saae  et  Dyr  stige  op  af  Havet, 
som  havde  syv  Hoveder  og  ti  YLotn.Aab. 
13.1.  1.2)  GJ  indbefattende  mennesket.  Holb. 
Skiemt.C3r.   (se   u.   definere^.      Som  Dyr 

50  staaer  Mennesket  i  Forbindelse  med  Luf- 
ten.Schytte.IB.II.370.  Ogsaa  Mennesket 
er  et  Dyr,  men  visselig  og  det  beste,  det 
klogeste  blandt  alle  Ujr.Baff.(1784).79. 
Menneskeslægten  henhører  .  .  til  de  se- 
nest fremkomne  Dyr  paa  Jorden.Ørs^JJJ. 
20.  *Af  alle  større  Dyr  |  Er  Mennesket 
det  flinkeste  til  A.\\.0e}a.EA.204.  Funke. 
(1801).  1. 5.  m.  overgang  til  bet.  8.2:  Hvis 
jeg  gik  over  til  Islam   .  .  vilde  (de  ind- 

60  fødte)  ikke  længere  anse  mig  for  et  in- 
kommensurabelt  Dyr  men  vilde  basune 
mig  ud  som  Stammens  brølende  Vidun- 
der. JFJens.Sfc.Si . 

2)  brugt  som  betegnelse  for  enkelte 
grupper  inden  for  dyreriget.  2.1)  om 
landdyr  (især:  st&rre  pattedyr)  i  al  alm.  i 


1199 


»yr 


dyr 


1200 


modsætning  til  luftens  og  vandets  dyr,  fugle, 
fisk  osv.  han  talede  om  Dyrene  og  om 
Fuglene  og  om  krybende  Dyr  og  om  Fi- 
skene.i  Ær^'.^.SS.  Jorden,  istedetfor  at  avle 
Dyr,  frembragte  Myg.Visd.19.10.  der  var 
Forraad  i  Kroen  paa  Luftens  Fugle,  Jor- 
dens Dyr  og  Havets  Fiske.Biehl.-DQ.IV. 
239.  *Frit  Dyr  og  Fugl  har  Klæder.Jn^'. 
BSE.VIL173.  *Jeg  hørte  Dyrene  brøle,  | 
Naar  de  gik  ud  paa  Rov.jHei6.Poef.ir.68. 
•Dyr  og  Fugl  med  eet  forstummer  |  Med 
ængstet  BTystPalM.III.246.  Gud  Herren 
havde  dannet  af  Jorden  alle  Markens  Dyr 
og  Himlens  F\igle.lMo8.2.19( Lindberg).  Lø- 
ven er  Dyrenes  Konge.  Grundtv. Da.Ord- 
8prog.(1845).67.  2^)  (nu  især  dial.  ell.  jæg.) 
dyr,  som  der  gøres  jagt  paa;  især  om 
hjortevildt.  Hvo  som  rejser  Dyr,  om  end 
skiønt  hånd  saarer  det  paa  sin  egen  Grund, 
saa  haver  hånd  dog  ingen  Rettighed  der- 
til, dersom  det  falder  paa  een  andens 
Grund.DL.5— j(0— ^7.  (sælge)  Hunde  og 
Katte,  for  Dyr  og  lla.Ter.Beenb.II.271.  *Hver 
Fugl  har  spendt  |  Sit  Instrument,  |  De 
raske  Dyr  vil  dandse  net  |  Og  let.  Stub.69. 
•Bemærk  det  stolte  Dyr,  |  Som  hist  i  høye 
Spring  igiennem  Busken  flyer  I  —  |  Han 
reiser  TakkeTne.Ew.(1914).I.178.  *1  Løk- 
ken I  Et  prægtigt  Dyr  der  staaer  |  Og 
fræsser  i  den  unge  lÅvig.Winth.HF.112. 
'eilb.n  t  spec.  om  daadyr.  Hiorte,  Hinder, 
Dyr,  Raadyr.I>i.5— iO— 55.  ||  smaa  dyr, 
(iæg.)  raadyr.  Dania.III.232.  ||  f  talem. 
Ofte  beder  man  Dyr,  hvor  man  mindst 
venter  iået).Mau.l488.  VSO.  2.3)  især  efter 

fen.  ell.  ejendoms-pron. :  (større)  husdyr  (jf. 
{æst  1.8).  Etlar.Skrifter.NvSaml.VI.(1879). 
102.  ingen  Bonde,  men  alene  Herremæn- 
dene og  Klronen,  maatte  eie  Skov.  Bøn- 
derne havde  alene  Ret  til  at  sende  deres 
Dyr  paa  Olden  og  Græs  i  Fællesskoven. 
CVaupell.S.9.  ||  træk-  ell.  lastdyr,  belæs- 
ser Eders  Dyr  og  gaaer,  at  I  maae  kom- 
me til  Canaans  lj&nd.lMos.45.17.  hvorfor 
førte  I  Herrens  Menighed  ind  i  denne  Ørk, 
at  vi  skulle  døe  der,  vi  og  vore  I>yT?4Mos. 
20.4.  2.4)  (dial.)  om  mus  og  rotter.  Feilb. 
2.5)  (dagl.)  om  ubehagvækkende  ell.  skadelige 
sniaadyr  (især  insekter);  utøj;  „kryb"  (jf. 
Bjørnedyrj.  *Dyrene  (o:  ørentviste)  løb  paa 
hans  Mo'r,  |  som  naar  man  letter  en  Fjæl,  i 
der  længe  har  ligget  mod  JoTå.ThøgLars. 
Dagene.(1905).34.  pigebarnet  blev  renset 
for  utøj,  men  et  par  dage  efter  fandt  de 
igen  25  dyr  i  hendes  h.?i2iT.Værgeraadsrap- 
port.l921.(OrdbS.).  (om  bakterier:)  Da  de 
havde  været  gift  nogle  Aar,  fik  han  Tæ- 
ring . .  hun  købte  Konjak  og  sød  Punsj  til 
ham  for  at  han  skulde  faa  Magt  med  Dy- 
Tene.AndNx.DM.III.35. 

3)  overf.  3.1)  CD  indbegrebet  af  de  la- 
vere (dyriske)  instinkter,  drifter  osv.  hos 
metmesket.  Dyret  i  Mennesket. bran- 
des. 711.^04.  JPJac.L230.  dyret  kom  op  i 
ham  i  slaa  dyret  løs,  (nu  1.  br.)  lade  de 
dyriske  drifter,  lyster  olgn.  faa  frit  spil;  ogs.: 


være  kaad,  lystig,  livslysten  olgn.;  slaa  sig 
løs.  at  extravagere  eller,  hvad  man  saa 
smukt  kalder  det,  at  slaae  Dyret  løs.BDodt. 
Bideknægten.(1859).97.  3.2)  menneske,  som 
beherskes  af  sine  lavere  instinkter,  opfører 
sig  paa  en  raa  og  dyrisk  niaade;  ogs.  (nu 
dog  kun  nedsæt,  ell.  spøg.)  m.  afsvækket  bet. : 
skabning;  „fyr".  Creter  ere  stedse  Løg- 
nere, ondfe  Dyr,  lade  B\ige.Tit.l.l2.  *Slaar, 

10  knuser  Skibet  smaa,  det  vanskabt  Dyr  for- 
følger, I  Achl  lad  ham  aldrig  naae  den 
høy-forlangte  Ilavn.IIolb.Paars.246.  Det  er 
dog  nogle  underlige  Dyr  disse  Fruentim- 
meT.sa.Pem.1.8.  Hvorfor  jage  vi  ikke  det 
fordrukne  Dyr  bort?  Det  er  jo  en  Skan- 
dal  med  det  Menneske.nrz.XV.269.  nu  skal 
hun  (o:  en  dukke)  have  sin  Hue  paa,  det 
lille,  søde  Byr.CBemh.IX.lO.  Det  Dyr  af 
en  Syjomfru  faar  vel  ikke  en  Gang  min 

20  Kjole  iæTåig.Schand.SF.58.  (Vilh.  Thomsen) 
forklarede  professorerne,  at  jeg  havde  fået 
tilbud  om  en  professorpost  i  udlandet,  og 
så  vilde  alle  se  dyret,  og  jeg  blev  præsen- 
teret for  en  hél  dél.  Verner. xliji.  det  var  et 
Lig,  Dyret  derhenne  holdt  i  sine  Arme. 
EmilBasm.GM.296.  f  (han  vilde  vise)  hvil- 
ket stort  Dyr  (o :  vigtig  person)  han  var  ble- 
ven.Holb.Staat.324.\\som  skældsord:  „Hvor- 
for kalder  Du  Barnet  for  Pjanke  ?"  —  »Dyr ! 

30  Hvem  siger  Pjanke?  Kan  du  inte  høre 
jeg  siger  Be-jan-ga  (o:  Bianca).^ Fritz 
Jurg.nr.27.  ||  kryster;  kujon.  Feilb.  3.3) 
(dagl.)  som  betegnelse  for  en  (især  større  ell. 
tungere)  ting  (jf.  Bæst  3  slutn.).  (fx.  om  en 
(stor)  bog:)  nu  har  jeg  endelig  faaet  dyret 
slæbt  hjem  fra  biblioteket  j  vil  du  hjælpe 
mig  at  sætte  dyret  (fx.  en  kuffert)  ud  paa 
gangen  i  især  om  en  cykel:  Der  er  vel 
ingen,    der    render    med  Dyret  dernede 

40  i  Gangen ?  Wied.  Banke  Viljer.  (1 906).  144. 
Hjortø.Kv.74.  *end  knækker  det  sundt  i 
Kranken  paa  det  tro,  gamle  T>yr.Børup. 
LN.67. 

IL  dyr,  adj.  [dy-V]  (sj.)  best.  f.  brugt  i 
ubest.  stilling  (jf.  FalkT.8ynt.85f.):  Lange- 
bek.Breve.3.  Blich.D.II.179.  adv.  -t  ell.  (nu 
kun  foræld,  ell.  dial.)  dyre  (DL.2—22—28. 
Holb.IntrJ.275.  Blich.D.II.138.  VilhAnd.L. 
11.5)  ell.  t  dyr  (Holb.Hex.II.2.    sa.Hh.II. 

90  246).  (æda.  dyr,  run.  dyra  (best.  f.  akk.  m. 
sing),  oldn.  dyrr,  eng.  dear,  kær,  ty.  teuer) 
i)  som  medfører,  foraarsager  ell.  er 
ensbetydende  med  stor  pengeudgift. 
1.1)  om  noget  (vare,  arbejde  osv.),  som  gøres 
til  genstand  for  køb  ell.  salg:  som  der  maa 
betales  meget  for  ell.  mere,  end  man  kunde 
vente  ell.  forlange;  som  kun  kan  faas  for  en 
høj  pris ;  som  koster  meget  (mods.  billig 
2.2 j.  alting  bliver  åyTeTe.Moth.D195.  Ru- 

M  gen  er  dyr  i  A&T.IIøysg.S.22.  jeg  vil  vædde 
om  en  Pibe  Fransk  Brændeviin,  som  fal- 
der nu  temmelig  åyTe.Tullin.II.82.  giøre 
det  i  Penge,  det  dyreste  skee  k&n.Stam2)e. 
1.231.  *(hun)  Paa  Veien  lader  sig  vel  un- 
derrette om,  I  Hvor  dyr  hver  Alen  kom. 
Wess.148.  Murenen  . .  udgjorde  den  væ- 


1201 


dyr 


dyr 


1202 


sentligste  og  dyreste  Bestanddeel  af  Ro- 
mernes MåaltideT.Hol8t.UH.223.  Det  vil 
blive  dig  en  dyr  Reise.MO.  brændselet 
er  dyrt  i  aar  I  det  er  en  dyr  billet,  du 
har  købt  •  jf. :  Ikke  den  (o :  blomsten)  spin- 
der, ej  den  syr,  |  Dronning  er  dog  åens 
Dragt  for  dyr.Ch-undtv.SS.III.441.  spec.  om 
penge:  som  der  maa  betales  høj  rente  af, 
han  maatte  gjøre  Udveie,  —  men  hvor- 
ledes? Det  var  dyre  Penge,  der  skulde 
bringes  tilveie.CBemh.XL364.  de  Penge 
blive  ham  nok  de  dyreste,  han  nogen- 
sinde har  faaet  (o:  af  en  pengeudlaaner). 
Goldschm.1.429.  ||  som  adv.  især  i  forb.  m. 
betale, købe,  sælge.  Det,  som  bekommis 
af  Kirkens  Skove,  være  sig  Oldengield, 
Vindfælder,  eller  fornet  (o:  frønnede)  Træer, 
skal  specificeris  til  hvem  og  hvor  dyre  det 
sæ\gis.DL.2—22 — 28.  siig  mig,  om  I  soldte 
ageren  saa  dyre  (1819:  tU  den  Frus)?  Ap 
G.5.8(Chr.VI).  (tilskuerne)  maatte  betale 
deres  Plads  dyie.Seidelin.164.  ordspr.:  man 
kan  ogsaa  købe  guld  for  dyrt,  selv  om  no- 
get er  meget  værdifuldt  ell.  attraaværdigt, 
kan  ofrene,  der  maa  bringes  for  at  opnaa 
det,  dog  blive  for  store.  Mau.1495.  Wess. 
Anno.55.  OeM.A.128.  Kierk.V.151.  se  end- 
videre Mau.I.145f.  1.2)  (nu  kun  dagl.)  om 
betaling,  pris:  høj.  overladende  for  dyr 
Betaling  de  bedre  Værelser  tU  Gjæsterne. 
Blich.IlI.346.  det  var  en  dyr  pris,  han 
forlangte  j  |i  dyr(t)  køb,  (nu  1.  br.)  høj 
betaling  (for  noget);  ogs.  i  mere  olm.  bet.: 
dyrtid  (jf.  Dyrkøb),  d^t  kSb  på  noget. 
Moth.D195.  hvi  vil  de  . .  at  Poutien  skal 
raade  Bod  paa  dyr  Kiøb,  dersom  mar^e 
Penge  ikke  giør  dyr  'Kløb?OtconT.II1.9. 
jf.:  Paa  sidste  Sted  opholdt  jeg  mig  kun 
fire  Dage  . .  fordi  jeg  paa  alting  kunde 
skiønne  der  var  dyrt  m.&dls.iøh.Grundtv.E. 
126.  li  i  dyre  domme,  se  I.  Dom  6.  1.3)  om 
person:  som  koster  (en)  mange  penge, 
volder  (en)  store  udgifter.  *Bam,  Du 
bli'er  mig  alt  for  dyr;  |  Men  da  Du  saa 
propert  sy'r,  |  Spare  vi  det  atter,  |  Ikke 
sandt,  min  Utittev? PFaber.YV.117.  De 
vilde  snart  blive  kjed  af  mig,  og  jeg 
vilde  blive  en  forskrækkelig  dyr  Kone. 
Schand.F.481.  1.4)  om  person  ell.  foiretning, 
forretningsdrivende  olgn.:  som  forlanger 
høj  pris  for  sine  varer,  kræmeren  er 
dfT.Moth.D195.  (han)  lader  sig  betale, 
skiønt  hånd  er  ej  saa  dyr  som  andre 
(værtshusholdere).Holb.llJ.II.l.  Han  er  me- 
get dyr  med  sit  Klæde.MO.  (lægerne)  var 
meget  dyrere  end  den  lokale  „kloge  mand". 
JySaml.4B.III.426.  *de  er  alt  for  dyre  med 
deres  Løg\Bømerim.III.6.  det  er  en  af  de 
dyreste  forretninger  i  byen  ■  1.5)  om  tid 
ell.  sted:  som  p.  gr.  af  høje  pi'iser  nødven- 
diggør store  udgifter.  Et  dyrt  Levested. 
MO.  New  York  er  en  meget  dyr  by  at 
leve  i  i  om  tid  (jf.  Dyrtid^;  det  har  væ- 
redt  et  d^  år  i  ai.Moth.D19 5.  Hænder 
det  sig  i  en  dyr  Tid,  at  en  Grønlænder 
fanger  en  Hvafiisk,  tilegner  han  sig  den 


dog  ikke  som  en  'Eiendom..! Sneed.(Rahb. 
LB.I.364).  han  opdynger  Korn,  for  at  til- 
veiebringe  en  konstig  dyr  TxdBirckner. 
Tr.l51.  *Troer  I,  min  Pung  kan  til  Sligt 
forslaae  1 1  disse  Tider,  som  er  saa  dyre? 
Heib.Poet.IV. 25.  ofte  i  forb.  dyr  tid  paa 
noget,  knaphed,  mangel  paa  noget,  d^r  tid 
på  penge.Moth.D195.  Frygter  han  maaskee 
for,   at  der  skal  blive   dyr  Tid  paa  de 

ioYAhTe?FAHeib.Sk.I.150.  overf.:  Mer  vil 
komme  dyr  Tid  paa  |  Forstand  i  Landet. 
Hauch.DV.1.78.  ialem.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.): 
se  ud  som  ell.  til  den  dyre  tid,  se  daar- 
lig  ell.  bedrøvet  ud.  Sort.Poet.73.  Det  er  den 
Kone,  som  boede  i  Herrens  mørke  Kiel- 
der,  og  er  skyldig  for  Huusleie.  Hun  seer 
ud  som  den  dyre  Tid.Wiwet.D.67.  Grundtv. 
Da.Ordsprog.(1845).16.  (han)  traf  sine  Fæl- 
ler med  Haand  under  Kind,  og  de  saa  ud 

20  til  den  dyre  Tid.  Forgjæves  foreholdt  han 
dem  det  taabelige  i  saadan  at  lade  Modet 
synke.  KlBemtsen.  Æ.  1. 24.  Egeberg.  Rellig- 
brøde.(1900).166. 

2)  m.  mere  ell.  mindre  afsvækket  ell. 
overf.  bet.,  uden  (bestemt)  forestilling 
om  pengeværdi  ell.  bekostning.  2.1)  som 
man  maa  yde  stort  vederlag,  stor  er- 
statning, gengæld  ell.  bod  for.  det  skal 
blive  dig  dyre  ØTefigen.nolb.Kandst.IV.2. 

30  *Men  dyr  var  Kampen  Vøggur,  den  ko- 
sted ham  hans  FsideT.Oehl.HK.60.  det  blev 
ham  en  dyr  spøg  |  ||  som  adv.;  ofte  i  forb. 
m.  købe  og  sælge  (jf.  dyrekøbt^;  I  ere 
dyre  kiøbte  (1819:  dyrekiøbte;  1907:  I 
bleve  købte  djTt).lCor.6.20(Chr.VI).  (kon- 
gen) kiøbte  denne  Fred  . .  dyTe.Holb.Intr. 
1.275.  *Gud,  som  dyre  lod  |  Os  Helved- 
Slaver  kiøbe  I  Med  Jesu  eget  Blood.i5rors. 
77.  *Man  kiøber  alt  for  dyrt  en  myndig 

40  Konges  GvLnstNordBrun.ET.18.  *Livsalige 
Land  . .  |  Hvor  dyrt  ikke  kjøbes  til  Krone 

?aa  Baar  |  De  snehvide  Rsiax  I  Grundtv. SS. 
V.322.  *ogsaa  Freden  kan  kjøbes  for  dyrt. 
Hrz.XI.122.  *Tydsken  maatte  kjøbe  |  hel 
dyrt  hvert  Fjed,  han  Ya.ndt.Ploua.1.104.  i 
faste  forb.:  sælge  livet  dyrt,  tilføje  mod- 
standeren saa  megen  skade  som  mulig,  før 
man  falder  (især  p.  gr.  af  overmagt  olgn.); 
kæmpe   til  sidste   blodsdraabe;  forsvare  sig 

50  tappert.  *Vi  dennem  Liv  og  Gods  fuld 
dyre  ville  sæ\ge.Holb.Paars.44.  Vogelius.(Sk 
Vid.IX.53).  *De  fægted  ud  det  haarde 
Slag  I  Og  solgte  Livet  dyTe.Blich.D. 11.138. 
Skulde  vi  blive  overraskede,  saa  sæ^er 
vi  Livet  saa  dyrt  som  muligt.DracAm.Fi). 
36.  jf.:  Bjørnen  havde  solgt  sig  dyrt;  den 
havde  taget  et  Par  af  hans  bedste  Hunde 
med  sig  i  Døden. KnudBasm. DØ. 21.  be- 
tale ell.  (nu  næppe  br.)  gælde  noget  dyrt, 

60  bøde  ell.  undgælde  haardt  for  noget.  *Hugger 
du  neder  min  fædrene  Skov  . .  |  jeg  lover 
dig,  Nilus  Erlandsøn:  |  saa  dyre  skal  du 
det  Sds\de.DFU.nr.l3.8.  (I  skal)  dyre  nock 
betale  det  Slsig.Holb.Tifb.1.8.  KomGrørmeg. 
1.277.  Jeg  betalte  min  Curiositet  dyre. 
Klevenf.BJ.115.   VSO.  1.660.    den   uover- 


III.     Rentrykt  »/j  1921 


76 


1203 


dyr 


dyr 


1204 


vejede  udtalelse  maatte  han  senere  be- 
tale dyrt  i  faa  noget  dyrt  betalt,  kom- 
me til  at  undgælde  ell.  bøde  haardt  for  noget. 
*I)et  skal  de  Alle  faae  dyrt  betalt,  |  Som 
mig  denne  Tort  forvolåe.Winth.IV.42. 
koste  (en)  dyrt,  (nu  især  Oj  være  for- 
bundet m.  store  ofre;  komme  dyrt  at  staa. 
det  kostede  ham  dyTe.Moth.D195.  Sverig 
havde  (Chr.  II)  erobret  to  Gange  med 
Sværdet,  det  havde  kostet  ham  dyrt  og 
uopretteligt  i  mange  Henseender. JTJews. 
SS.142.  (det  skal)  ikke  glemmes,  at  (Bran- 
des) i  de  Aar,  hvor  det  baade  herhjemme 
og  ude  kostede  ham  dyrt,  utrættelig  .  . 
drev  sin  Agitation  for  ( Sønderjylland). Tilsk. 
1919.1.551.  komme  (en)  dyrt  at  staa, 
egl.:  blive  til  stor  udgift  for  en;  nu  næsten 
kun:  blive  til  stor  skade  for  en  ell.  foraar- 
sage  gengældelse,  hævn  olgn.  De  Ord  vil 
komme  jer  dyr  at  stsiae.Holb.Hex.II.2.  sa. 
Hh.II.246.  vel  dig,  at  du  er  Qvinde,  thi 
ellers  skulde  din  kaade  Mund  komme  dig 
dyrt  at  stasLe.Suhm.I.152.  et  Slag,  som  kom 
de  Danske  dyrt  at  staae,  thi  de  faldt  i 
Hobetal.  Grundtv.  Saxo.  1. 49.  Winth.  VIII. 
302.  JulPet.L.33.  en  Afvigelse  (paa  det  reli- 
giøse omraade)  kunde  komme  ham  dyre  nok 
at  sta.a..VilhAnd.L.II.5.  2.2)  (ikke  altid  tyde- 
ligt forsk,  fra  bet.  2.8 j  som  p.  gr.  af  sjælden- 
hed ell.  særlige  omstændigheder  er  af 
stor  værdi  ell.  betydning  \\  (nu  kun  poet.) 
om  ting:  dyrebar;  værdifuld;  kostbar. 
*CoralIer,  |  Dyre  som  det  dyre  Gnld.Heib. 
Poet.II.128.  *den  dyre  Perle,  |  Hvis  rette 
Værd  ei  Andre  vilde  skatte.smsf.i54.  *Jeg 
binder  dyre  Stene  om  din  Hals  og  din 
Årm.Winth.VI.199.  Hrz.Svh.23.  billedl.:*Je- 
su!  Troens  dyre  Skat.J5rors.i54.  *Modets 
Skjold  mod  Dødens  Pile  |  Værne  Friheds 
dyre  Ska.t.PalM.VIII.11.  ||  som  er  vanskelig 
at  faa  fat  i;  sjælden.  Herrens  Ord  var 
dyrt  i  de  samme  Dage;  der  udbrød  intet 
Syii.lSam.3.1.  en  af  det  18.  Aarhundredes 
Sønner,  i  hvis  Hjerte  Guds  Ord  fandt  et 
Gemmested,  da  det  var  ved  at  blive  dyrt 
i  LaJOidet.HBegtr.DF.II.9.  uden  for  bibl.  kun 
italem.:  her  (ell.  nu  osv.)  er  gode  raad 
dyre,  det  er  en  meget  vanskelig  situation, 
saa  at  man  ikke  (rigtig)  ved,  hvad  man  skal 
gøre  for  at  komme  ud  af  den.  Nysted.Rhetor. 
61.  Holb.Rpb.1.7.  gode  Raad  vare  her  dyre, 
efterdi  Fienden  havde  Kiøbenhavn,  og  til- 
lige de  bedste  Kongelige  Orlogs-Skibe  i 
smYold.EPont.(KSelskSkr.II.122).  „sæt  nu, 
at  han  har  det  i  Hænde,  som  han  truede 
med  . ."  —  Ja,  saa  ere  sandelig  gode  Raad 
dyre.  PAHeib.  Sk.  II.  267.  Grundtv.  LSk.  23. 
jf.:  Nu  var  gode  Raad  dyre,  ja  slet  ikke 
til  at  faa  for  Penge.KlBerntsen.Æ.1.2?.  (sj.) 
i  ent:  *maaskee  jeg  bøier  hendes  Stiv- 
sind. I  Men,  hvis  nu  ikke?  Her  er  godt 
Raad  dyrt.Hrz.VIII.2?.  ||  om  penge,  løn 
osv.:  haardt  ell.  vanskeligt  fortjent.  Ja, 
det  var  en  smuk  Bog.  Mange  dyre  Penge 
maatte  hans  Hustru  have  givet  for  denJørg. 
HI. 14.  (han  følte  trang)  til  i  overført  For- 


stand at  lukke  Vindvet  op  og  lade  sine  dyre 
Penge  flyve  ud  deraf:  Rubelseddel,  flyv, 
ilyv.KLars.LF.135.  \\  som  adv.  i  forb.  m. 
f  ortj  ene:  under  stor  anstrengelse,  meget  ar- 
bejde olgn.;  haardt;  surt.  at  betage  Un- 
derrettens Betiente  det  Salarium,  som  de 
desuden  dyrt  nok  iortiene.Stampe.I.312. 
*De  lækkre  Smuler  jeg  dyrt  fortiener  nok. 
Oehl.NG.279.  *Rachel,  hun  hans  (o:  Jakobs) 

10  dyrt  (orig.1.23:  suurtj  fortjente  Lykke. 
CKMolb.Dante.UI.(1865).23.  j|  (sj.)  vove- 
lig; farlig.  *Thi  den,  der  gjør  et  saa 
dyre  Skud,  |  Bør  Ingen  i  Sigtet  forvilde, 
Blich.D.II.179.  2.3)  (tkke  altid  tydelig  forsk, 
fra  bet.  2.2)  O  som  man  sætter  stor  pris 
paa;  som  holdes  højt  i  værd,  agtelse  olgn.; 
dyrebar.  *Genfødelsens  det  dyre  Bad  (o: 
daaben).SalmHj. 177.5.  *Vor  dyre  Norden 
var  med  Fred  og  Velstand  kronet.  Ifoi&. 

20  MpS.263.  *Tænk,  at  det  gielder  om  |  Men- 
neskers dyre  hiv.  Eiv.V. 119.  *Man  for  et 
Æventyr  |  Skal  fristes  til  at  tage,  |  Hvad 
dog  er  Sandhed  dyr. Grundtv. PS.VI.  13. 
*Vederkvæg  mig,  Frelser  min!  |  Med  dit 
Blods  den  dyre  Yinl  sa.SS.IV.236.  *I  Skjol- 
det springe  Løver,  og  Hjerter  staae  i 
Branal  |  Hvor  kunde  jeg  vel  bryde  den 
dyre  8k\o\deTmd?Winth.VI.201.  *Danmark 
er  vor  Mo'r,  |  vor  egen  dyre  Jord!JBic/». 

30  1.6.  *i  åndens  ledingsfærd  de  (o:  menne- 
skene) skulde  prøves,  |  at  livets  dyre  lyst 
de  måtte  e\e.NMøll.E.47.  \\  om  person: 
kær.*voT  Indnimlede  Dyre  Monarch.  Wadsk. 
134.  For  Guds  Villie,  allerdyreste,  unge 
Mand!  forlad  mig  ikke  sasLledes.Gylb.V.82. 
det  bliver  en  besk  Pille  for  mig  at  sluge: 
at  vide  dig  i  en  andens  Arme,  saa  dyr 
som  du  er  mig.EFlindt.Glimt.(1903).91. 
3)  hellig  (sml.  bedyre j.    dyre  vor  frue 

4a  (o:  jomfru  Maria).Moth.D194.  De  koldeste 
Hierter  . .  brændte  af  Nidkierhed  for  de 
dyreste  FhgteT.JSneed.VIII.533.  *Vil  Sjæl- 
land med  Fyen  og  Øerne  bøie  |  Nakken 
under  Aaget;  vi  jydske  Mænd,  |  Saa  hjælpe 
os  Gud  og  Sancte  Drotten  dyre !  |  Vi  gjøre 
det  ikke.Hrz.XI.84.  nu  kun  i  forb.  m.  ord 
som  Ed,  Forsikring:  Moth.D194.  (han) 
beseiglede  saadant  med  en  dyr  Eed.Holb. 
Ep.IV.188.  (historien)  gik  lange  Tider  om 

50  paa  Egnen  ledsaget  af  dyre  Forsikrin- 
ger om  dens  Troværdighed.<S'cAand.J5/S'.iO. 
Bergs.GF.II.288.  ||  som  adv.  i  forb.  m. 
sværge,  forsikre  olgn.;  nu  næsten  kun  i 
forb.  m.  ensbetydende  ord  som  højt,  helligt 
olgn.  Reenb.II.125.  Jeg  kand  sværge  dyrt 
paa.  Herre,  at  (jeg)  umueligt  kunde  kiende 
jer  igien.Holb.Usynl.I.l.  De  skal  høyt  og 
dyrt  have  bekræftet  ( det). Gram.  Breve.58. 
*nu  jeg  holder  hvad  dyrt  jeg  svoer.Jw^'. 

60  SR.75.  Spøgelsehistorier  og  Sagn  . .  hvis 
Sandfærdighed  hun  dyrt  og  helligt  for- 
sikkTede.sa.EM.I.145.  de  lovede  hverandre 
højt  og  dyrt,  at  ingen  af  dem  skulde 
mæle  noget  andet  Ord,  end  det  Mundheld, 
der  hørte  ham  til.SvGrundtv.FÆ.II.223. 
Jeg  har  lovet  Manden  dyrt  og  helligt,  at 


1206 


Oyr- 


Dyregaard 


1206 


jeg  ikke  vil  aabenbare  til  noget  Menneske. 
Schand.FAd9. 

Dyr-,  i  ssgr.  ['dy()r-]  1)  til  I.  Dyr,  især 
bet.  1.1 ;  bortset  fra  enkelte  ssgr.  (se  fx.  Dyr- 
læge, -plager,  -skue,  jf.  ogs.  Dyr(e)maler^ 
nu  fortrængt  af  Dyre-.  2)  til  II.  dyr;  hun 
i  faa  ssgr.,  se  Dyr-hed,  -køb,  -tid.  -art,  en. 
se  Dyreart. 

I.  dyre,  v.  ['dyra]  -ede.  {jf.  no.  dial. 
dyra  (seg),  ty.  teuern  i  sa.  bet;  af  II.  dyr 
3,  jf.  bedyre;  sj.)  i  forb.  dyre  paa,  for- 
sikre højt  og  helligt;  sværge  dyrt  paa; 
bedyre.  Handelsmanden  dyrede  paa,  at 
det  var  den  rigtige  liest.SorøAmtstid.''^/a 
1909. 2. sp. 3.    IL  dyre,  adv.  se  IL  dyr. 

Dyre-,  i  ssgr.  ['dyra-]  (jf.  Dyr-).  1) 
af  I.  Dyr,  især  bet.  l.i.  2)  afU.  dyr  (dyre); 
kun  i  dyre-bar,  -købt.  -art,  en.  (nu  næppe 
br.  Dyrart.  Funke.(1801).1.19.  Heib-ProsJX. 
107).  t)  (især  zool.,  jf.  u.  Art  5.1 )  afdeling 
eU.  art  inden  for  dyreverdenen.  Heib.Pros. 
IX.107.  alle  vi  som  høre  til  den  Dyreart, 
hvilken  kaldes  Mennesket.  iKerfc. 771.485. 
2)  t  dyrisk  natur;  (vild)dyrnatur  (jf.  Art 
2.1J.  *plante  Dyre-Art  blant  ædle  Menne- 
skeT.Éolb.MpS.112.    Uagtet  Hiorten  .  .  er 

fiort  tam,  stikker  dog  Dyrearten  i  den, 
SO.  -bad,  et.  (foræld.)  betegnelse  for  en 
kur,  hvorved  patienten  enten  badede  den  syge 
legemsdel  i  friskt  dyreblod  ell.  blev  indsvøbt  i 
et  nyslagtet  dyrs  hud  olgn.  (jf.  Blodbad  2). 
Panum.177.  Sal?VL582. 

03  dyrebar,  adj.  ['dyraiba-V]  {glda.  d.  s. 
(Th.aKempis.(udg.l885).109);  jf.  sv.  dyrbar; 
fra  mnt.  durbar;  af  II.  dyr  og  -bar)  1)  om 
ting:  værdifuld;  kostbar;  nu  altid:  som 
man  p.  gr.  af  sjældenhed,  kostbarhed 
olgn.  skatter  højt.  Jeg  vil  giøre  et  men- 
niske  dyrebarere  (1871:  sjeldnere)  end 
fiint  ^\å.Es.l3.12(Chr.yi).  hendes  Moder 
gav  han  dyrebar  Skj  enk.llf os.^4.55.  *Tidt 
ere  Bryst'  under  dyrebar  Smykke  i  Fulde 
af  Sorrig.^in^o.^65.  Eolb.Kh.661.  en  Vel- 
lugt, der  forekom  mig  langt  sødere  end 
Dunsterne  af  den  dyrebareste  Røgelse.Ew. 
VIII. 73.  *(en)  Alabaster-Krukke,  |  Fuld 
af  Salve  dyTeDar.Grundtv.S8.I.431.  Retter, 
der  vare  tilberedte  med  dyrebare  Urter. 
CBernh.y.353.  jeg  vil  gjøre  . .  dine  Porte 
af  Karbunkelstene,  og  hele  din  Ringmuur 
af  dyrebare  (Chr.VI:  behagelige^  Stene. 
Es.54.12.  Atter  er  de  engelske  Kulmine- 
arbejdere begyndt  at  bryde  de  dyrebare 
K\i\.Folket.^/iil920.1.sp.4.  (en  digtsamling) 
i  dyrebart  '[JdstyT.Aarbogf.Bogvenner.1920. 
140.  m.  overgang  til  bet.  2:  *(himmeriges 
perle)  er  som  Intet  dyrebar,  |  thi  Jesu 
Blod  den  kostet  hai.Rich.III.238.  2)  i  vi- 
dere anvendelse:  som  man  sætter  stor  pris 
paa,  skatter  højt;  dyr  (II.2.3).  lovet  er  dit 
nellige  og  dyrebare  Navn  til  evig  Tid !  Tob. 
3.14.  Gud  1  hvor  dyrebar  er  din  Miskundhed. 
P8.36.8.  denne  dyrebare  (o:  udmærkede) 
Mand  (o:  Cicero).Holb.Intr.I.108.  *Naadens 
dyrebare  J)ag.Brors.9.  et  Fosters  Liv  (er) 
lige  saa  dyrebart  som  et  fuldvoxent  Men- 


neskes.JSneed.I.404.  Man  kan  ikke  igien- 
kiøbe  den  dyrebare  Tiå.VSO.  *Fredriks- 
borg,  saa  rigt  paa  gamle  Minder,  |  Og 
med  et  nyt,  et  dyrebart,  toTøget.Heib.Poet. 
11.232.  Kristendommen  . .  lærer,  at  hver 
enkelt  Sjæl  er  dyrebar  i  Guds  Øine.Mon- 
rad.BV.95.  Han  talte  som  den,  der  har  en 
vanskelig,  men  dyrebar  Sag,  ret  en  Hjær- 
tesag,  at  foTtægte.Drachm.Pv.l57.  ||  (især 

10  i  forb.  m.  hensobj.)  kær.  (er)  Ephraim  mig 
en  dyrebar  Søn?Jer.31.20.  *Den  Stund  du 
kiender  det  og  kommer  mig  ihu,  |  Skal 
ingen  være  stor  og  dyrebar,  som  d\i.Ew. 
(1914).1.174.  *Du  er  mig  mere  dyrebar 
end  Lrvet.0ehl.SS.54.  •Blandt  de  mange 
Rariteter,  |  al  den  Stads,  som  her  man 
har,  I  er  dog  du,  min  egen  Peter,  |  mig 
alene  dyTehar.Hostr.8pT.III.10.  det  skæ- 
rer mig  i  Hj  ærtet . .  at  skulle  give  Afkald 

20  paa  hendes  mig  saa  dyrebare  Selskab. 
Holstein.T.8.  jf.:  K.  for  hvem  en  Fami- 
lieforbindelse med  Obersten  paany  blev 
dyrebar  (o:  kærkommen)  i  det  Øjeblik, 
da  hans  egen  Familie  truedes  med  en 
Skandale.  GoWscAm.  7 JJ.56  7.  -hed,  en.  1) 
(nu  næppe  br.)  til  dyrebar  1:  Moth.D196. 
VSO.  MO.  II  mere  konkr.:  rigdom;  pragt. 
veel  veel  det  er  den  store  stad  (o:  Ba- 
bylon), i  hvilken  de  ere  alle  blevne  rige, 

30  som  havde  skibe  i  havet,  af  dens  dyre- 
barhed (1819:  PTagt).Aab.l8.19 (Chr.VI).  i 
flt:  kostbarheder.  VSO.  2)  GJ  til  dyrebar  2: 
man  beviser  meget  bedre  . .  sin  Følelse 
af  Menneske-Livets  Dyrebarhed  ved  at 
henrette  Mordere  end  ved  at  benaade  dem. 
Grundtv.Dan8k.III. 600.  Jesu  Dyrebarhed. 
(bogtitel.1874). 

Dyre-beskyttelse,  en.  beskyttelse  af 
dyr,  især  mod  overlast  fra  menneskers  side. 

40  Jagt  og  Dyrebeskyttelse.  DedenrothBerg. 
(bogtitel.1913).  Krak.1918.7.  SaWI.582.  \\ 
ogs.  (dagl.)  i  best.  f.:  forening  til  dyrenes  be- 
skyttelse. Som  Medlem  af  Dyrebeskyttelsen 
var  jeg  nødt  til  at  gaa  til  en  Middag,  som 
den  Karl  gav. Schand.SB. 235.  (kampen  mod 
lystjagten  maa)  tages  op  fra  Dyrebeskyttel- 
sens Side. DedenrothBerg.  Jagt  og  Dyrebeskyt- 
telse.(1913).4.  -bOT,  en.  [1.2.2]  (kog.)  bov  af 
hjortevildt,  raadyr  olgn.   Moth.D197.    FrkJ. 

so  Kogeb.244.  -domme,  se  I.  Dom  6.  -fabel, 
en.  (æstet.;  jf.  -rimj.  Danske  Dyrefabler  og 
Kjæderemser.  Krist.(bogtitel.l896).  SaU  VI. 
595.  -lilt,  et,  en.  (nu  næppe  br.)  filt  afdyre- 
haar.  VSO.  -forseg,  et.  (fagl.)  forsøg  m. 
(levende)  dyr  i  videnskabeligt  øjemed.  Hag. III. 
295.  -fægtning:,  en.  [I.2.i]  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  -kamp.  Det  krigeriske  Rom  elskede 
.  .  Dyrefægtninger. J§«eed.JJJ.54i.  *Jeg 
saae  idag  i  Byen  |  En  Dyrefægtning.  | 

60  Der  kjæmped  Tigre,  Bjørne  . .  |  Mod  Ryt- 
tere, mod  Fodfolk. ITrz.D.IJ.i^O.  Kierk. 
XIV. 2 23.  -gaard,  en.  (ogs.  Dyrgaard. 
NCBom.Læsebog.UI.(1888).230).  (1.  br.)  ind- 
hegnet plads,  skov  olgn.,  hvor  vilde  dyr  (især 
jagtvildt  som  hjorte)  var  fredet;  dyrehave. 
(Kalk.1.364).  Moih.D197.  MO.   Kong  Val- 


76' 


1207 


Dyregam 


Dyrekemi 


1208 


demar  (har)  ladet  indrette  en  af  de  i  Mid- 
delalderen ofte  omtalte  Dyregaarde  paa 
denne  0.  JohsSteenstr.  CPalM.  og  Valdemars 
Jordebog.(1874).404.  om  zoologisk  have:  NC 
Rom. Læsebog.UL(  1888). 230.  -garn,  et. 
[1.2.1]  (f  Dyrgam).  (foræld.)  garn  ell.  net  til 
fangst  af  vilae  dyr.  en  qvinde,  hvis  hierte 
var  som  dyr-garn  (1871 :  Snarer^,  og  som 
fisker-garn.Prced.  ?.26(  Chr.  VI).  Moth.Dl  97. 
MO.  'geogra&j  en.  (zool.)  videnskaben 
om  dyrenes  udbredelse  paa  jordkloden.  Sal.^ 
VI.583.  -j^ransker,  en.  (kun  hos  sprog- 
rensere) zoolog.  Som  Læger  kom  da  Læ- 
gerne ikke,  men  som  Menneskegranskere, 
Dyre-  og  Plantegranskere.  Sibb.  Aa.  I.  94. 
D&H.  -grav,  en.  [I.2.i]  (1.  br.)  grav  til 
farigst  af  vilde  dyr.  Moth.W188.  MO.  Hag. 
111.296.  -hagl,  et.  [L2.2]  (jæg.)  en  slags 
hagl  til  brug  ved  jagt  paa  hjortevildt.  Larsen. 
-ham,  en.  (især  poet.  ell.  foræld.)  et  dyrs 
ham  ell.  skikkelse.  Den  Sjæl,  som  i  Dyre- 
ham j  lider  og  længes,  |  mon  den  skal 
fra  Livet  |  i  Evighed  stænges?Rich.HD. 
134.  II  især  om  dyreskikkelse,  som  visse  men- 
nesker ell.  overnaturlige  væsner  ifølge  over- 
troen kunde  paatage  sig.  Rosenb.1.49.  AD 
Jørg.Fort.8.  *Min  Vei  herind  har  budt 
mig  nok  af  Kamp  |  Mod  . .  Vætter,  Trold 
i  Dyreham. Eecfce.x)ef  lukkedeLand(1901  ).69. 
Feilb. 

Dyrehave,  en.  ['dyraihava]  (f  Dyr- 
have.  JJuel.13).  (ænyd.  diur(e)have ;  af  I. 
Dyr  2.2  og  Have  i  bet.  „indhegnet  omraade", 
jf.  -gaard  samt  sv.  djurgård,  ty.  tiergarten) 
indhegnet  omraade  af  mark  ell.  (især) 
skov  til  fredning  og  opdrætning  af  vilde 
dyr,  især  hjortevildt.  Holb.Staat.33.  Adskil- 
lige Græver  og  andre  af  Adelstand,  have 
til  det  store  Vildts  Handthævelse,  ind- 
hegnet Dyre-Hauger  ved  deres  Herre- 
gadLråe.EPont.Atlas.I.606.  I  Dyrehaven  ved 
Versailles  . .  har  man  havt  Strudser,  der 
vel  have  lagt  Æg,  men  ikke  udruget  dem. 
Kielsen.NaturhistJL(1809).44.  *I  Dyrehau- 
gen  (spiller)  Hinden  |  Med  Lænden,  trind 
og  tea.Winth.L160.  MinSkr.^VaSSl.adS. 
billedl.:  Hjorten  er  en  ret  fornem  Rangs- 
person i  Gudernes  I>yTeha.ve.GSchUtte.HH. 
120.  II  som  jrropr.  Dyrehaven  til.  Jæ- 
gersborg Dyrehave,  navn  paa  en  indhegnet 
skov  m.  fredet  vildt  nord  for  Kbh.  (jf.  Dy- 
rehavs-bakke, -tid  of,.).  Nyerup.KB.676. 
Oehl.1.15.  hun  er  taget  i  Dyrehaven  med  sin 
Kiæreste. Heib.Poet.VIL323.  Hrz.Breve.l2. 
Dyrehaven  beskrevet  af  danske  Forfattere. 
(bogtitel.1920).  de  fattiges  dyrehave, 
navn  paa  et  forlystelsessted,  der  laa  ved  Gamle 
Kalkbrænderi  nord  for  Kbh.  Hrz.I.141( vaude- 
villetitel). HistMKbh.VL.56ff.  \  Oyreha- 
ve-spil,  et.  skuespil,  hvis  Jiandling  foregaar 
i  dyrehaven  (jf.  Dyrehavsspil^.  *Han  førte 
vel  en  lang  Conferents  |  Om  Composition 
og  en  høi  Tendents.  |  En  høi  Tendents  i  et 
Dyrehavespil  I  Oehl.1.7.  -tid,  en.  se  Dyre- 
havstid.  Dyrehavet-,  i  ssgr.  ['dyrahaus-] 
af  Dyrehave,  især  (jf.  dog  -høg)  om  Dyre- 


haven ved  Kbh.  -bakke,  en.  i  best.  f.:  be- 
tegnelse for  en  bakke  i  Jægersborg  dyrehave, 
som  om  sommeren  er  et  folkeligt  forlystelses- 
sted m.  markedsgøgl  (jf.  Bakken  u.  I.  Bak- 
ke i;.  Trap. 11.27 2.  Fornøjelser  var  der 
ikke  Raad  til.  En  Tur  paa  Dyrehavsbak- 
ken én  Gang  om  Aaret  —  det  var  alt.^ni 
Nx.DB.87.  fl  overf.,  om  sted,  der  er  fuldt 
af  larm,  gøgl,  broget  folkeliv  olgn. :  Paa  de 
10  to  Markedsdage  forvandledes  Torvet . .  til 
en  broget  Dyrehavsbakke,  hvor  Bønder  og 
Borgere  tumlede  sig  i  lystige  Skarer.^er^s. 
FM.12.  Drachm.IX.398  (se  u.  I.  Bakke  1). 
i  det  stille  Hjem  . .  lever  han  sit  Liv  . . 
fjærnt  fra  Verdens  Dyrehavsbakke. Bt^ref. 
^^/6l913.3.sp.l.  'høg,  en.  (forst.)  (fritstaa- 
ende)  bøg  m.  meget  fyldig  krone,  som  er  ej- 
endommelig for  dyrehaver.  CVaupell.S.17. 
-rejse,  en.  (nu  næppe  br.)  udflugt  til  dy- 
20  rehaven  (og  dyrehavsbakken).  en  halv  Snes 
Dyrehavs-Rejser  hver  Sommer.PAflci&.ZJ 
S.59.  -spil,  et.  (1.  br.)  skuespil,  der  opføres 
paa  friluftsteatret  i  Dyrehaven  (j f. Dyrehav e- 
^ilj.  Friluftsteatret  i  Ulvedalene  ejes  og 
drives  af  Komitéen  for  DyrehavsspiLiCrafc. 
1918.123.  -tid,  en.  (nu  næppe  br.  Dyrehave*. 
Hrz.Breve.l2).  den  tid  om  sommeren,  i  hvil- 
ken dyrehavsbakken  holdes  aaben.  Den  saa 
kaldte  Dyrehavstid  fra  St.  Hans-Dag  til  Ma- 
30  Tie-Besøge\ses-dag.Nyerup.KB.676.  Hrz. 
VIIL346.  om  en  Maanedstid  er  Lise  paa 
Benene,  og  vi  kunne  endnu  giøre  denne  Dy- 
rehavstid meå..CBernh.NF.in.277.  Krøyer. 
Er.l94.  II  taUm.  (efter  Heib.Poet.IL154) : 
har  det  varet  saa  længe,  kan  det  vare 
dyrehavstiden  med,  o:  endnu  et  (lille) 
stykke  tid.  har  jeg  (o:  en  rugende  and)  nu 
ligget  saalænge,  saa  kan  jeg  ligge  Dyre- 
havstiden mea.HCAnd.V.300.  Har  åen  (o: 
40  en  vogn)  staaet  her  saa  længe ,  kan  den 
vel  staa  Dyrehavstiden  meå.Muusm.F.98. 
Oyre-hnd,  en.  [I.2.i]  (f  Dyrhad.  Ro- 
binson.L235).  (især  03 j  hud  af  større  dyr, 
især  hjortevildt  (jf.  -skindj.  Moth.D197. 
Holb.Kh.67.  Den  menneskelige  Dragt  be- 
stod i  en  Dyre-Hud,  som  man  ei  engang 
havde  skaaren  Halen  og  Hovedet  tr&.Kraft. 
(Rahb.LB.L16).  Hauch. IL 319.  Drachm.V 
S.28.  -hund,  en.  [1.2.2]  (fagl,  1.  br.)  hunde- 
so  race  (lille,  langhaaret  spids),  der  anvendes 
til  at  jage  hjortevildt  (især  elsdyr)  med.  Den 
skotske  Dyrehunå.Sal.IX.115.  -hns,  et. 
spec.  om  hus  i  dyrehaver,  hvor  hjortevildtet 
kan  søge  ly  og  foder.  Schytte.IR.II.310. 
Schand.SB.236.  -jord,  en.  (fagl.,  nu  næppe 
br.)jord,  som  indeholder  forraadnede  dyrelege- 
mer (jf. -mnlå).  HaveD.(1762).12.  -kalv, 
en.  [1.2.2]  (jæg.)  kalv  af  hjortevildt.  Drachm. 
VD.76.  -kamp,  en.  [I.2.i]  (om  ældre  ell. 
60  fremmede  forhold:)  skuespil  bestaaende  i  kamp 
ml.  (vilde)  dyr  og  mennesker  ell.  ml.  (vilde) 
dyr  indbyrdes  (jf.  -fægtning j.  vAph.(1764). 
VSO.  hele  Selskabet  var  taget  hen  til  et 
andet  kongeligt  Slot,  hvor  der  blev  holdt 
Dystløb  og  Dyrékamp.SvQrundtv.FÆ.II. 
158.  TroelsL.VI.114.  SaVVI.585.  -kemi. 


1209 


Byrekid 


JDyrendal 


1210 


en.  (Tcem.)  den  del  af  kemien,  som  beskæftiger 
sig  m.  de  kemiske  processer  hos  dyr.  Larsen. 
-Kid,  et.  [1.2.2]  (jæg.)  kid  af  hjortevildt, 
(de)  forsvandt  saa  spofløst  som  Dyrekid 
i  Skoven-Drac/im.  72).  99.  Troels  L.l.  40. 
»klasse,  en.  (nu  næppe  br.  Dyrklasse. 
Kielsen.Naturhist.II.(1809).140.JapSteenstr. 
F.27).  (zool.)  betegnelse  for  en  større  indde- 
lings-enhed inden  for  dyreverdenen  (omfat- 


åyri).lCor.6.20.  *Kommer  Sjæle,  dyrekiøb- 
te.Grundtv.S8.L474.  som  tiltale  i  prædiken 
olgn.  (nu  næppe  br.):  VSO.  Dyrekiøbte  Til- 
hørere !lf  O.  -k«lle,  en.  [I.2.2]  kølle  af 
hjortevildt.  De  aade  med  . .  Graadighed  af 
denne  I)yTékøUe.Holb.HAmb.lI.l.  FrkJ. 
Kogeb.244.  -lam,  et.  [1.2.2]  (jæg.)  lam  af 
hjortevildt.  Drachm.HI.50. 
dyrelig:,  adj.  ['dyrali]  (afl.  af  I.  Dyr; 


tende  flere  „ordener" ;  jf.  Boas.Zool.77).  Om  \ojf.  fsv.  diurliker,  sv.  djurlig,  mnt.  derlik; 


Forplantning  og  Udvikling  gjennem  de 
vexlende  Generationsrækker,  en  særegen 
Form  for  Opfostringen  i  de  lavere  Dyr- 
klasser. Ja^S/censfr.  (bogtitel.1842).  MO.  jf. 
(spøg.):  Man  har  . .  haft  en  uhyggelig  . .  fø- 
lelse af,  at  studenter  tilhørte  en  umælende 
djTék\iiSse.AkadUgeblad.l913.103.  -kreds, 
en.  (astr.)  i  best.  f. :  betegnelse  for  den  himmel- 
zone paa  begge  sider  af  ekliptika,  inden  for 


sj.)  som  hører  til,  er  almindelig  for  ell.  stam- 
mer fra  dyr  (I.1).  D&H.  (nedsæt.:)  en  dyre- 
lig Raahed,  der  gjorde  hans  Slag  brutale 
og  uden  FoTnnit.EErichs.S.205. 

Dyre-liv,  et.  (nu  næppe  br.  Dyrliv. 
MO.).  (især  zool.)  dyrs  liv  ell.  levemaade; 
ogs.  (konkr.):  dyreverden;  fauna.  Norges 
Dyreliv  overgik  Danmarks,  ikke  saa  me- 
get ved  Stykkernes  som  ved  Arternes  An- 


hvilken  solen,  maanen  og  de  store  planeter  20  tal.TroelsL.I.41.     Hjemmets   Uyreliv. (tids- 


bevæger  sig,  og  som  er  inddelt  i  12  tegn, 
hvoraf  de  fleste  har  navn  efter  forsk,  dyr; 
zodiakus.  Moth.D197.  Eilsch.Term.23.  *Dyre- 
kredsen  paa  Himlens  Blaa  ]  End  er  So- 
lens Bane.GrundtvJ'S.VI.540.  Heib.Pros. 
IX.53.  Kan  du  lade  Dyrekredsens  Stjer- 
ner (Chr.VI:  planeterne j  komme  frem? 
Job.38.32.  Gjel.GG.216.  Solen  stod  i  et  af 
Dyrekredsens  Mennesketegn  (Tvillinger 


skrifttitel.1895-97).  jf.:  Liljefors,  den  store 
Dyrelivsskildrer  . .  er  et  stort  Stykke 
af  en  DokorsiiøT.EHannover.SvK.ee.  -lære, 
en.  (ogs.HyrXdtTt).  (1.  br.)  zoologi,  den  Forbin- 
delse, hvori  Geologien  er  traadt  deels  med 
Jordbeskrivelsen  deels  med  Dyr-  ogPlante- 
]æren.Ør8i.J.57.  D<feH.  Docent  iDy  relæ  re 
ved  den  kongelige  Veterinær-  og  Landbo- 
\iø\s\io\Q.DagU.^kl883.3.sp.2.   -maler,  en. 


ne,  Jomfruen,  Skytten  eller  Vandmanden).  30  (ogs.  Dyrmaler/  (kunst)maler,  som  behandler 


TroelsL.XIII.167:  SaVYI.586.  -kreds 
lys,  et.  (astr.,  1.  br.)  zodiakallys.  SaUVI. 
586.  -knl,  et.  (ogs.  Dyrkul.  Christ.Kemi. 
107).  (fagl.)  kul,  som  fremstilles  ved  forkul- 
ning af  dyriske  stoffer  (jf.  Blod-,  Kødkulj. 
Panum.413.  VareL.^78.  -kæmper,  en. 
[I.2.1]  (om  ældre  ell.  fremmede  forhold:)  per- 
son, som  deltager  i  en  dyrekamp.  S&B.  SaU 
¥1.586.    -kebe,  v.  (vist  dannet  af  dyre- 


emner  fra  dyreverdenen.  Dyrmaler:  Ørst. 
Br.I.172.  (hestenes)  raske  Stillinger,  kaade 
Spring  og  Boltren  kunde  være  et  Studium 
for  en  T)YimdX&T.HCAnd.I.204:  JLange.II. 
238.  SaUVI.606.  Først  mente  han,  at  han 
var  Landskabsmaler,  saa,  at  han  var  Dyre  - 
msileT.Tops.III.45.  Saaby.''  -maske,  en. 
t)  [I.l.i]  maske  forestillende  et  dyreansigt.  Ul- 
ven (i  en  børnekomedie)  fremstilles  ved  at 


købt;  1.  br.)  købe  ell.  erhverve  dyrt  ell.  m.  store  40  man  tager  en  laadden  Kaabe  over  sig  og 


ofre  olgn.  *Erf åringer,  som  dyrekiøbtes 
her,  I  En  sikker  Rigdoms  Kilde  hisset  er. 
Rein.228.  især  (kirk.)  m.  h.  i.  menneskenes 
genløsning  ved  Kristus:  *Dele  vi  skal  med 
Jesus  Kaar,  I  Dertil  vi  dyrékiøhtes.Grundtv. 
SS.V.110.  *Dyrekjøbt  har  han  (o:  Jesus) 
med  sit  Blod  I  Alle,  som  hans  ville  være. 
smst.III.445.  O  -kebt,  part.  adj.  (1.  br. 
dyrkøbt.  Eeib.Poet.IV. 174.  Kandarius.Gar 


en  Dyremaske  for  Ansigtet. ie^^efe.  li.  57. 
2)  [1.2.8]  (fagl.)  (læder) apparat,  som  fast- 
bindes for  øjnene  af  dyr,  saa  at  de  ikke  kan 
se.  SaVYI.586.  -menneske,  et.  (især 
fagl.)  betegnelse  for  mennesket  paa  det  ældste 
udviklingstrin.  Han  rutsjede  i  et  øjeblik 
tilbage  gennem  udviklingen  helt  ned  til 
det  ældre  dyremenneske,  hos  hvem  den 
begyndende  sjæl  sloges  brutalt  med  den 


nisonsliv.(1900).39).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  sv.  dyr-  50  oprindelige,  dyriske  vMskab.Hjortø.F.46. 


-mnld,  en.  (geol,  nu  næppe  br.)  betegnelse 
dels  for  en  slags  muld,  som  er  opstaaet  ved 
dyrs  fuldstændige  forraadnelse  (jf.  -jord^,  dels 
for  en  slags  fint  kalksand,  opstaaet  ved  ko- 
rallers ell.  skaldyrs  hensmuldren.  Brilnnieh. 
M.117. 

Dyrendal,  en.  ['dy(')r(8)n,da'q/tDyr- 
nedal.  Holb.Ul.1.6).  flt.  (1.  br.)  -er  (Saaby.'). 

_ ,^ (ænyd.  d.  s.,  glda.  dørendal,  dorendal;  fra 

niiger.Mynst.Frb.8.    *Siumrer  sødt  i  Sies-  w  fr.  Durandal,  navn  paa  Rolands  sværd;  nu 


kopt;  til  dyre,  adv.  (se  u.  II.  dyrj)  som  er 
købt  dyrt.  Ufornøden  (o:  hvad  man  ikke 
har  brug  for)  er  dyrekøbt  for  en  hvid  (o: 
selv  om  man  kun  giver  lidt  for  det).Moth. 
(GkS770.IY.70).  H  især  overf.:  som  er  er- 
hvervet m.  store  ofre,  stort  besvær  olgn.  det 
store  Søeslag,  hvori  Harald  (Haarderaade) 
vandt  en  dyrekiøbt  SejeT.Carst.(Edda.l920. 
11.153).    Grundtv.E.131.    dyrekiøbte  Erfa 


vigs  Jora,  |  Dyrekjøbt  den  blev  ved  Eder! 
Holst.1.5.  han  (vidste)  af  egen,  dyrkjøbte 
Erfaring,  at  der  gik  det  ikke  an  at  komme 
bag  efter.Kandarius.Garnisonsliv.(1900).39. 
spec.  (kirk.)  m.  h.  t.  menneskenes  genløsning 
ved  Kristus:  1  ere  dyrekiøbte  (1907:  købte 


kun  spøg.)  betegnelse  for  et  (stort)  sværd, 
en  kaar  de  olgn.;  „slire".  det  er  ilde,  jeg 
har  icke  taged  min  Dyrendal  paa;  Aahl 
Lad  der  komme  hvem  der  vil,  jeg  har  et 
Par  gode  'PistdleT.KomGrønneg.I.SOO.  *En 
Sverm  af  unge  Helte,  |  Der  havde  Dyren- 


1211 


Oyrendom 


dyreTenlig 


1212 


dal  \eåLaaT.WadshBrudev.VII.A3*:  *Lad 
hævde  da  din  Dyrendal  |  Det  Sted,  du 
pløie  skal  og  harve.GFrim.AS.134.  dersom 
(enden)  ikke  bli'er  god,  saa  maae  Du,  Capi- 
tain,  lave  Finker  af  mig  med  din  lange 
J)yrendal.Blich.(1920).VL74. .  *jeg  hænger 
gjerne  min  Dyrendal  paa  ^fæg.Winth.VI. 
200.  *Han  bar  en  Dyrendal  ved  Hoften 
surret. Paiilf.J. 55.  som  propr.:  Mit  med 
Drage -Blod  besmurdte  Sværd  Dyrnedal. 
Holo.Ul.1.6.  smst.11.7.  ||  (sj.)  i  videre  anv.: 
*Hand  til  Caminen  løb,  en  mægtig  Brand 
der  tog,  I  Og  med  den  samme  paa  Skibs- 
folcket  heftig  slog  .  .  |  Men  icke  kom 
ihu  i  saadan  Hidsighed,  |  I  eene  ende  at 
hans  Dyrendal  var  heed.Holb.Paar8.298. 

I>yren-doni,  se  I.  Dom  6. 

CP  Dyre-oflFer,  et.  offer  bestaaende  af 
dyr  (mods.  Drik-,  Menneske-,  Røgoffer  osv.). 
Brandes.II.3M.  -olie,  en.  [1.2.1  og  2]  (fagl.) 
olie,  fremstillet  ved  destillation  af  dyreben, 
hjortetakker  olgn.  SaUVI.587.  -ornamen- 
tik, en.  (især  arkæol.)  ornamentik  m.  mo- 
tiver fra  dyreverdenen,  vingede  Drager  fore- 
kommer kun  meget  sjældent  og  sent  i  Dy- 
reornamentikken. Stilart.  112.  Sal?  VI.  587. 
t  -pander,  pi.  [I.2.1  og  2]  (ogs.  Dyrpander. 
Høy sg. AG. 422.  ^-  ®-  *'  S^^^-  (Kalk.1.365). 
Moth.D198.  Høysg.AG.42.  -park,  en.  zoolo- 
gisk have,  hvor  dyrene  ikke  lever  i  bure,  men 
kan  færdes  frit  omkring  inden  for  bestemte, 
afspærrede  omraader.  (Hagenbecks)  store 
Dyrepark  i  ^ie\\mgexi.JVJens.NA.81.  Nat 
Tid.^yBl913.M.Till.4.sp.l.  -passer,  en.  per- 
son, som  passer  dyrene  i  en  zoologisk  have, 
cirkus  olgn.  Hjemmet.  1904. 388.  Riget.^/n 
1912.9.sp.7.  -plager,  en.  se  Dyrplager. 
-plante,  en.  se  Dyrplante,  -plok,  en. 
[I.2.2]  (jæg.)  især  i  flt. :  store  dyrehagl  (6  mm. 
i  diameter).  Wagn.Tekn.79.  -proces,  en. 
(foræld.)  proces  anlagt  mod  (en  hel  art  af) 
skadelige  dyr  for  at  faa  dem  fjernet  ell.  ud- 
ryddet. SaWVI.596.  -præs,  et.  (mine- 
ral., nu  næppe  br.)  sten  m.  c^tryk  af  et  dyr, 
dele  af  dyr  osv.  vAph.Nath.II.94.  f  -rid, 
et.  [I.2.2]  hjortevildtets  parrings(tid).  Moth. 
D198.  VSO.  -rise,  et.  (f  Dyrrige.  EPont. 
Atlas.  1. 593.  HaUager.l).  (zool.)  i  best.  /.; 
indbegrebet  af  alle  (levende  ell.  uddøde)  dy- 
reformer (mods.  Mineral-  og  Planteriget^. 
vAph.(1759).  Alle  Fødemidler  af  Dyrriget, 
Melk  undtagen.rode.Sr.II.65.  Bagges.L.I. 
395.  SaVyi.594.  -rim,  et.  (æsUt.)  rim 
ell.  digt  om  dyr;  især:  fortællende  digt,  hvor 
dyrene  optræder  som  talende  (jf.  -fabel^. 
De  gamle  danske  dyrerim  udg. . .  af  Brøn- 
dum-Niel8en.(bogtitel.l908).  \\  (1.  br.)  i  ent. 
om  samling  afsaadanne  digte:  Paludan.Dan- 
marksLitt.iMiddelald.(1896).122.  -ryg,  en. 
(f  Dyr-.  Sort.(SamlDanskeVers.WI.205)). 
spec.  (til  I.  Dyr  2.2;  især  kog.):  del  af  ryg- 
partiet paa  hjortevildt,  som  anvendes  til  steg. 
Moth.D198.  *Geden  smagte  mig  |  Saa  læk- 
ker, som  den  bedste  J)yTeryg.Oehl.X.99. 
Citaterne  sprutte  paa  Dem  ligesom  Spæk- 
ket paa   en   'DyTeTyg.Goldschm.Hjl.lL780. 


Gjel.M.105.  (9  -skikkelse,  en.  ff  Dyr- 
skikkelse.  Basth.(MO.)).  *Endeel  i  Dyre- 
skikkelser gaaer  over  (o :  ved  sjælevandring). 
PalM.TreD.92.  de  Dyreskikkelser,  Ele- 
fanter, Rensdyr  o.  s.  v.,  hvormed  (menne- 
skene) i  den  saakaldte  Rensdyrtid  smykke- 
de deres  Redskaber.«SaZ.^  FI.597.  -skind, 
et.  [1.2.2]  skind  ell.  hud  af  dyr,  især  hjorte- 
dyr. Moth.D198.  VSO.  *Et  Dyreskind 
10  det  var  vor  første  Dragt  |  Til  Kroppens 
Varme  i  de  kolde  Egne.(jrrundtv.SS.V.611. 
MO.  Il  gen.  brugt  som  adj.:  Dyreskinds 
Handsker.  F/SO.  MO.  -skne,  et.  se  Dyr- 
skue, -slægt,  en.  ^f  Dyrslægt.  Funke. 
(1801).1.32).  t)  (zool,  1.  br.)  en  afdeling 
inden  for  dyreriget,  som  er  mindre  end  -klasr 
se,  større  end  -art.  vAph.(1759).  Forbau- 
selsen  over  hvor  stor  Naturen  er  og  hvor 
utallige  Dyreslægter  der  ev.Kierk.Vll.208. 
20  MO.  jf. :  *Blant  Dyre  Slægt  een  Art  er 
elsked  udi  sdeT.Holb.Metam.34.  2)  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  -rige.  Planten  kunde  ikke  være 
til  uden  den  Jord,  hvori  den  voxer,  Dyre- 
slægten  ikke  uden  Planteverdenen.Ørsf. 
VII.lOl.  -spring,  et.  [I.2.2]  (jæg.)  ind- 
retning, bestaaende  af  en  rampe  og  en  lille 
platform,  som  er  anbragt  uden  for  hegnet 
om  en  vildtbane  og  ligger  i  højde  med  dettes 
overkant,  og  som  gør  det  muligt  for  hjorte- 
so  vildtet  at  springe  ind  paa  vildtbanen;  ind- 
spring; vildtspring.  VigMøll.HJ.182.  -sta- 
de, et.  [I.2.2]  (jæg.)  tilholdssted  for  vildt. 
Moth.D198.  Lolland,  hvis  Herregaarde  før 
vare  stolte  af  deres  Ellemoser  som  de  bed- 
ste Dyrestader. CFatt^eH.S.5.  -steg,  en. 
[1.2. 2]  (kog.)  steg  af  hjortevildt.  Motn.I>198. 
PAHeib.E.137.  Huusm.(1793).197.  Schand. 
TF.II.63.  -straf,  en.  (foræld.)  (døds)straf 
over  dyr,  som  havde  lemlæstet  ell.  dræbt  men- 
40  nesker.  SaWI.595.  -træk,  et.  [1.2.2]  (jæg., 
l.br.)  (regelmæssig)  færdsel  af  hjotievildt  paa 
bestemte  strøg  i  skove  olgn.  Paa  den  Side 
(af  Dyrehaven)  hvor  det  bedste  Dyretræk 
er,  anlægges  (vildtspring).  Schytte.  (MO.). 
-tvinger,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -tæmmer.  Ing. 
Levnet A.58.  -tæmmer,  en.  (nu  1.  br. 
Dyr-.  Goldschm.III.317.  Bang. Udv. 127). 
person,  som  tæmmer  ell.  dresserer  vilde  dyr 
(fx.  i  en  cirkus).  Moth.D198.  Goldschm.III. 
50  317.  en  Dyretæmmer,  der  glædede  s^ 
over  sit  Menageries  Atfodring.SchandJF. 
13.  Bang.Udv.127.  j/". :  hendes  store,  sorte 
Øine  . .  holdt  Kromandens  glubske  Dyre- 
tæmmerblik Stangen.  Jw^r.  EF. XIII. 202. 
-veksel,  en.  [I.2.2]  (jæg.)  spor  ell.  lille  sti, 
ad  hvilken  vildtet  plejer  at  gaa.  LBruun. 
A.I.Ul.  -ven,  en.  KLars.Ci.53.  „Dyre- 
ven" og  „Lystjæger"  (er)  ikke  .  .  kongru- 
ente Begreber. DedenrothBerg.Jagt  og  Dyre- 
60  beskyttelse.(1913).5.  Dyrevennernes  Agita- 
tionsforening.Érak.1918 106.  \\  Dyrevennen. 
(tidsskrifttitd.l880ff.).  CP  -venlig,  adj.  til 
Dyreven,  det  dyrevenlige  Ønske  .  .  at 
kunne  skænke  Æslet  en  fredelig  Græs- 
gang.Brandes.V.323.  Tyskerne  (er)  en  i 
høj  Grad  dyrevenlig 'N&tion.AGimdtzm. (Bi- 


1213 


Dyreverden 


dyrke 


1214 


geiMtWllA.sp.l).  -verden,  en.  (især  i 
hest.  f.)  dels  betegnelse  for  alle  de  dyr,  der 
findes  paa  et  bestemt  omraade  (fauna),  dels 
d.  s.  s.  -rige.  ved  ingen  Fortsættelse  af  sin 
Selvudvikling  vil  Dyreverdenen  nogensin- 
de føde  et  Menneske  af  sis.Mart.Dogm.151. 
Brandes.X.330.  Dyreverdenen  i  Sibirien 
har  hovedsageligt  det  mellemeuropæiske 
Fræg.Løffler.Haandb.  i  Geographien.(1876). 
78.  &  -værn,  et.  (1.  br  )  d.  s.  s.  -beskyt- 
telse. Eiget.*U1911.4.sp.3.  Fædrelandet.1911. 
371.sp.2. 

]>yr-gaard,  -garn,  -have,  se  Dyre- 
gaard,  -garn,  -have.  -hed,  en,  (1.  br.)  til 
II.  dyr  1.1 :  De  beklagede  sig  over  Levnets- 
Midlers  'Dyrhed.OeconT.V.99.  Bagges.L.I. 
330.  MO.  II  (1.  br.)  d.  s.  s.  Dyrtid  (jf  II. 
dyr  1.5).  der  var  en  langvarig  dyrhéd. 
Moth.D196.  Dyrheden  i  Kiøbenhavn  . .  til- 
lod ham  (ikke)  at  leve  der  med  Familie. 
Molb.Anth.II.371.    -hnd,  en.  se  Dyrehud. 

t  Dyring,  en.  (ænyd.  d.  s,  (jf.  sv.  dial. 
dyring,  person,  som  sælger  dyrt,  dyr,  kostbar 
vare;  fra  mnt.  duringe,  dyrhed  (ty.  teue- 
rung^)  dyrhed;  dyrtid,  der  er  en  stor  dy- 
ring  på  \ovn.Moth.D196.  Naar  Dyring  paa- 
kommer. FS  O. 

dyrisk,  adj.  ['dy'ris^r]  {jf.  sv.  djurisk, 
ty.  tierisch;  af  I.  Dyr)  t)  (tsær  fagl.)  som 
hører  til  ell.  stammer  fra  dyreriget 
(mods.  mineralsk,  vegetabilsk  osv.);  ofte  om 
stoffer,  produkter  osv.,  der  stammer  fra  dyr: 
animalsk.  Den  dyriske  Sved,  som  for- 
bliver i  Ulden,  naar  denne  afklippes  før- 
end Afvaskningen,  tørrer  ind  i  samme. 
Gi-een.UB.54.  enhver  levende  dyrisk  Celle 
kan  arbejde  syntetisk.SaWI.580.  Den 
Gren  af  den  dyriske  Produktion,  som  . . 
særlig  hendrog  Opmærksomheden  paa  sig, 
var  Mæ\keTiåTiiten.Hertel.A.lll.  en  dyrisk 
organisme  j  jf.  (sj.):  de  omfavnede  til 
Afsked  de  dyriske  Halse  (o :  hestenes  halse). 
Hauch.1.485.  ||  ofte  i  faste  forb.:  Galvanis- 
me  eller  den  dyriske  Electricitet.^TT 
Hauch.(1799).626.  SaUIX.382.  Mennesket 
maa  fremtidigt  leve  ikke  blot  af  Planter, 
men  ogsaa  af  dyrisk  F øde.TroelsL.XIII. 
64.  jf.  (nu  1.  br.) :  de  planteagtige  og  de  dy- 
riske Spiser. Tode.V  1.91.  dyrisk  lim,  lim, 
som  fremstilles  af  dyriske  stoffer.  Olufs.Ny 
0ee.I.122.  PharmacopoeaDanica.(1893).l  70. 
dyrisk  magnetisme,  (foræld.)  den  ejen- 
dommelighed ved  dyrets  ell.  menneskets  legeme, 
som  mentes  at  gøre  det  modtageligt  for  ind- 
virkning fra  himmellegemer  ell.  beslægtede 
kræfter  hos  andre  væsener.  Oehl.Er. 111.17 9. 
*man  kjender  foruden  naturlig  Magi  |  jo 
høist  den  dyriske  Magnetisme.Schana.US.8. 
SaUVI.600.  jf:  Han  lod  til  . .  at  befinde 
sig  i  en  mærkelig  Sjælstilstand  af  dyrisk- 
magnetisk Natur.Iw5'.£F.IF.68.  f  dyrisk 
syre,  syre,  fremstillet  af  dyriske  stoffer. 
AWHauch.(1799).186.  dyrisk  varme,  be- 
tegnelse for  den  varme,  der  dannes  og  findes 
hos  alle  levende  dyr.  LandbO. 1.621.  Sal.'' VI. 
600.    2)  ca  som  ligner  et  dyr  ell.  er  i 


overensstemmelse  m.  et  dyrs  natur, 
levevis  osv.;  især  (jf.  I.  Dyr  l.i^  m.  frem- 
hævelse af  egenskaber,  som  særligt  udmærker 
dyr  i  modsætn.  til  mennesker,  ell.  som  regnes 
med  til  menneskets  lavere  natur :  vildhed,  san- 
selighed osv.  Denne  Evne,  til  at  forbinde 
og  sammenligne  de  tre  Dele  af  Tiden, 
som  vore  Siele  have  fremfor  Dyrene,  hvor 
meget  misbruge  vi  den  ikke  til  at  giøre 

10  os  det  fornuftige  Liv  mere  ubehageligt 
end  det  dyTisk.e.JSneed.III.4.  Naar  du  fore- 
trækker den  dyriske  Deel  af  dit  Væsen 
for  den  æåLeTe.Mynst.(MO.).  Menneskene 
(var)  ikke  . .  ganske  nedsunkne  i  dyrisk 
Følesløshed.sa.Betr.L364.  Endelig  fik  han 
standset  Hesten.  Han  skammede  sig  ved 
at  dele  dens  dyriske  Frygt.Ing.LB.Il.39. 
Ytringer  af  dyrisk  VelbefiadendcPMøW. 
1.416.  (man)  finder  Exempler  paa,  at  det 

20  Dyriske  har  faaet  en  saadan  Magt  over 
et  Menneske,  at  dette  næsten  forkynder 
sig  ved  en  dyrisk  uarticuleret  Lyd,  eller 
ved  en  dyrisk  Mimik  og  et  dyrisk  Blik. 
Kierk.IV.386.  Andersens  Dyr,  hvad  de  end 
forresten  er,  (er)  aldrig  . .  dyriske,  aldrig 
raa..BrandesJI.lll.  Brouwers  dyrisk  lykke- 
lige Bønder. KLars.AR.37.  Jeg  har  aldrig 
kunnet . .  fatte  den  Tone  af  Afsky,  hvor- 
med de  fleste  nævner  „de  dyriske  For- 

30  nødenheder"  . .  Er  Trangen  tU  at  opret- 
holde sit  Legeme  ved  Mad  og  sin  Stam- 
tavle ved  Forplantning  dyrisk  ?AndNx.DB. 
158.  dyriske  drifter  <  jf:  en  Idiot,  en 
aldeles  dyriskdum  Breng.nCAnd.XI.86. 
G3  -hed,  en.  [2]  Denne  forføriske,  Sand- 
serne  kildrende  Dyriskhed  . .  tager  baade 
Fornuft  og  Religion  til  Fange.NBlich.SL. 
56.  Mynst.Betr.L267.  det  afskyeligste  Ud- 
tryk af  Dyriskhed,   Sløvhed   og  opblæst 

49  hovmodig  J)umhed.Ing.EF.XIIL72.  Kierk. 
IV.386. 

Dyrk,  en.  se  Dørk. 

dyrk-bar,  adj.  (af  II.  dyrke ;  j/.  -bar  2.i ; 
sj.)  om  jord:  som  kan  dyrkes;  dyrkelig.  pløjet 
op  og  gjort  til  dyrkbar  Jord,  til  Kultur- 
land. Jiør^.FF.iSS.  Kun  langs  Øststranden 
findes  et  smalt  Bælte  med  dyrkbar  Jord. 
Sdjyll.156. 

jf.  Dyrke,  en.  (ogs.  Dyrken.  Feilb.).  uden 

50  flt.  {ænyd.  dyrke(n),  sv.  dial.  dyrkje;  vist 
vbs.  til  IL  dyrke  1;  nu  kun  dial.)  dyr  hed; 
dyrtid  (jf.  Dyringj.  mand  (kan)  fra  Le- 
vante  intet  Korn  .  .  faae  tUkiøbs,  aller- 
heldst  der  paa  udi  Levante  er  lige  saa 
stor  Dyrke,  som  i  Frovence.ExtrMeU*/^ 
1722.7.  MDL.  Feilb.  overf  (if.  Dyrtid;  ; 
der  (har)  i  de  Dage  ey  . .  saaledes  vrim- 
let Stuer  og  Gader  fulde  med  dette  slags 
Nøgle-bun(fiie  Svenne  (o:  kammerherrer), 

60  men  været  temmelig  Dyrke  paa  dem.Gram. 
Breve.295. 

II.  dyrke,  v.  [^dyrgo]  -ede;  vbs.  -eisc  (nu 
især  i  bet.  2)  ell.  -ning  (nu  næsten  kun  i  bet 
3  og  6),  jf.  1.  Dyrke.  {glda.  dyrkæ  (Bimkr.), 
oldn.  dyrka,  gøre  dyr,  holde  i  ære,  lovprise, 
sv.  dyrka  (ogs.  i  bet:  drive  (prisen)  op;  afl. 


1216 


dyrke 


dyrke 


1216 


af  II.  dyr  ||  het.  2,  3  o^  5  tilhører  fortrinsvis 
skriftspr.  og  det  køjere  takspr.) 

1)  (jf.  I,  Dyrke^  gøre  dyr;  drive  priserne  i 
vejret;  fordyre.  Moth.D196.  nu  kun  (hornh.) 
intr.:  stige  i  pris.  Esp. 55. 

2)  ære  ell.  tilbede  (en  eU.  noget)  som 
guddommelig(t)  ell.  hellig(t).  de  fore 
vild  og  dyrkede  ufornuftigt  Kryb.  Visd.ll. 
16.  de  udskaarne  Billeder  bleve  dyrkede 
efter  Herskeres  Forordninger,  swsiii.  i  6. 
hver  den,  som  ihielslaaer  Eder,  skal  mene, 
han  viser  Gud  en  Dyrkelse.  Joh.16.2  (jf. 
Kierk.XII.110).  *(jea)  Min  Gud  og  Fader 
kan  I  Tilbørlig  dyrke.^m^ro.SPS.  *Det  ey 
Gebærder  er,  hvormed  man  Gud  skal  dyr- 
cke. Holb.Paars.40.  Religion  er  en  vis  Maa- 
de  at  dyrke  Gud  paa.  Man  siges  at  dyrke 
dette  høye  Væsen,  naar  man  lever  over- 
eensstemmende  med  sammes  Fuldkom- 
inenhedeT.Eilsch.Philhist.34.  Grundtv.SS.1. 
431.  Vi  skulle  dyrke  Gud  i  Aand  og  Sand- 
hed, saa  at  vi  over  alle  Ting  frygte,  elske 
og  forlade  os  paa  hsim.Katek.§16.  jf:  *En 
Aristophanes  Athenen  derfor  dyrket,  |  Thi 
den  holdt  fore,  at  hånd  Staden  havde  styr- 
ket I ..  medComoeaier.Holb.NP.A4''.  talem.: 
dyrke  fremmede  guder  (ell.  gudin- 
der j,  se  fremmed.  ||  f  uden  angivelse  af 
obj.  (vist  kun  som  vbs.):  hver  af  vigede  fra 
sine  fædres  dyrkelse  (1871 :  Gudsdyrkelse j. 
lMakk.2.19(Chr.VI).  endskiønt  der  kand 
være  Vildfarelse  i  Dyrkningens  Maade, 
saa  er  der  dog  ingen  udi  Dyrkningen  i 
sig  selv. Holb.Ep.II.139.  Denne  Sect  for- 
kastede de  fleste  Lærdomme,  Skikke  og 
Dyrkeiser,  som  de  andre  Bramaner  havde 
inåtøTtJSneed.III.143.  ||  (især  talespr.)  m. 
mere  ell.  mindre  afsvækket  bet:  vise  (et  men- 
neske) stor  ærbødighed,  hengivenhed 
osv.;  ogs.:  (ivrigt)  pleje  bekendtskabet 
med  (en)  (jf.  bet.  5.4  slutn.  og  5.5).  hvis 
ikke  det  kunde  have  sin  Nytte  at  dyrke 
den  gamle  Herre  lidt,  saa  skulde  Pokker 
sidde  der  og  høre  paa  hans  sentimentalt- 
gnavne  FaxaåoxeT.Schand.SB.104.  denne 
Dames  Følelser  for  Digteren  og  Dyrkelse 
af  hajn.Brandes.X.407.  For  at  styrke  sin 
Stilling  , .  havde  hun . .  foresat  sig  at  dyrke 
saadanne  fine  gamle  Damer,  som  hun  traf 
i  Sé[ska.her.EBrand.UB.101.  Saa  du  dyr- 
ker din  gamle  Flamme?  —  Hvad  er  det 
nu,  hun  heådeT.Bode.Dg.l5. 

3)  bearbejde  jord  olgn.  m.  (plante)avl 
for  øje.  (gud  satte  mennesket)  i  Edens  Have, 
at  dyrke  åen.lMos.2.15.  Cain  dyrkede  Jor- 
den.smst.4.2.  Jeg  studerer  paa  Avling,  og 
Jordens  I)yrkning.Holb.Er.IV.4.  til  Dyr- 
kelsen beqvemme  Grunde  i  Dannemark. 
EPont.Atlas.I.404.  *Naturens  Søn,  |  . .  som 
sine  Fædre  |  K^raftig  og  stor,  |  Dyrkende 
sin  3 or d.Oehl.L. 1.2 5.  Hans  Tienere  . .  dyr- 
kede Haven,  Nogle  med  Fliid,  Andre  efter- 
lsident.Mynst.BlS.I.301.  *Saa  var  han  steget 
derned  ii  Læ,  |  hvor  Fjældets  Dyrkning 
begynder.  Drachm.  FÆ.  17.  billedl.:  *Dyrk 
(gud!)    selv  mit  Hjertes  Agerl Kingo.15. 


*I,  som  stille  med  Kærlighed  dyrke  |  Aan- 
dens  Vingaard  og  Skønhedens  Have.icmfe. 
DS. 20.  Il  dyrke  jord  olgn.  op,  d.s.s.  op- 
dyrke. *Alt  dyrket  op  at  see,  den  Vellyst 
eiterstvindes.Bull.(Sk  Vid.IX.153).  (jarlerne) 
stammede  ned  ira  Slægter  som  tidligt 
havde  lagt  Beslag  paa  meget  Jord  og 
dyrket  store  Gaarde  op.JVJens.NG.293. 
jf. :  (kongen)  blev  lys  tilmode  ved  Tanken 
10  om  Købstæderne,  der  skulde  dyrkes  i 
Ye\ret.sa.SS.140. 

4)  t  holde  et  bjergværk  i  gang  eU. 
drift;  drive.  Vil  Regenten  dyrke  Bierg- 
verker,  da  antager  han  sig  fornemmeligen 
deres  Dyrkning,  som  ikke  kan  dyrkes  af 
Fartik\ilaiie.Schytte.IR.ILl  73. 

5)  passe  ell.  pleje  udviklingen  af  no- 
get. 5.1)  bringe  jorden  til  at  udvikle  planter 
olgn.;  avle.   Anstalter  til  tienliee  Urters 

20  nøyere  Kundskab  og  deres  Dyrkelse. EPonf. 
Atlas.II.199.  *Han  veed  at  pode  Træer  og 
dyrke  Urter. TAaar.P5.iO.  De  seer  her  en 
anden  Diocletian,  som  dyrker  sin  Kaal  og 
forglemmer  Yerden.PalM.IL.II.247.  (gum- 
mien) dyrkes  i  kolossal  Stil  i  tropisk  Jn- 
dien.JVJens.Intr.109.  (tobak  er)  en  af  Jor- 
dens mest  dyrkede  FlBJiter.MentzO.Pl.248. 
disse  Bladmasser  udgøre  ikke  selv  My- 
rernes Næring,  men  paa  dem  dyrke  de 

30  en  Svamp  Rozites  gongylophora.S'ai.ZIJZ. 
53.  5.2)  (sj.)  bringe  en  dyrebestand  til  højere 
udvikling,  tiltagen  i  tal  olgn.  ved  at  forbedre 
betingelserne  herfor.  Vildftet  maa  dyrkes. 
Og  Danmark  egner  sig  ganske  udmærket 
for  Dyrkning  af  Graaænder.JBo^'aw.I.^P. 
5.3)  m.  obj.,  som  betegner  evne,  færdighed 
olgn.:  (ud) danne;  udvikle.  Forstandige 
Forældre  . .  kunde  derfor  ofte  ved  dag- 
lige og  jevne  Samtaler  giøre  mere  tU  at 

40  dyrke  deres  Børns  Forstand,  end  lærde 
Fo\k.JSneed.III.411.  deres  Forstands  ved- 
børlige  Dyrkelse.Rothe.KB.15.  *Derfor  har 
jeg  bestandig  holdt  for  Pligt  |  At  dyrke 
Øiet,  til  at  see  Guds  Almagt.Oehl.A.338. 
*han  dyrked  grundig  sin  Forstand,  |  Ved 
Læsning.  PalM.  IV.  234.  alle  mine  jævn- 
aldrende (o:  unge  piger)  —  de  uddanner 
sig  til  et  eller  andet.  De  „dyrker"  deres 
Legeme,  og  de  „dyrker"  deres  Aand.  En 

50  gaar  paa  Conservatoriet,  én  læser  til  Trans- 
la.trice.EdgHøyer.BH.51.  ||  fperf.part.  brugt 
som  adj.:  dannet;  kultiveret,  (man)  finder 
(ofte)  det  meest  fordærvede  Hierte  . .  for- 
enet med  den  . .  meest  dyrkede  Forstand. 
Etv.VI.132.  Rahb.Tilsk.1794.437.  Jeg  kan 
meget  got  begribe,  at  den  raae  og  ukyn- 
dige Bonde  . .  kan  gaae  den  samme  Vel 
.  .  uden  at  nyde  mindste  Gran  af  den 
Øienslyst,   som  paa   samme  kildrer  den 

60  dyrkede  Vandrer.  Pa^'^'cs.L.  II. i5.  jf:  et 
Menneske  af  megen  Dyrkelse  (o :  dannelse). 
Leth.(1800).  5.4)  m.  obj.  som  betegner  et  fag, 
en  kunst,  en  videnskab  osv.:  udvikle  ved 
studium  ell.  øvelse;  nu  især  m.  afsvækket 
bet.:  give  sig  af  med.  de  Begyndelser, 
som  i  vore  Tider  ere  giorte  til  at  dyrke 


1217 


dyrkelig 


Dyrtid 


1218 


Sproget  og  Yeltalenheden.JSneed.il. 410. 
med  andre  (ord)  foretager  i  de  dyrkede 
Sprog  den  forfinende  Smag  nogle  Foran- 
dringer (efter  som  de  bruges  egl.  ell.  overf.) 
saasom  at  opdrage  og  drage  op,  oversætte 
og  sætte  over. Bahb.Stiil.l3.  Videnskabs- 
manden . .  maa  ansee  Videnskabens  Dyr- 
kelse som  en  Religionssag.Ør8t.I.181.  (hun) 
var  de  6  Maaneder  i  Kjøbenhavn,  blandt 
Andet  for  at  dyrke  sit  Spil  og  sin  Sang. 
8ihh.II.115.  *Ak,  den  Kunst  er  tung  at  lære,  | 
dyrkes  kun  af  saare  Faa.Kaalund.336.  Den 
Kunst  at  opvarme  Kupéerne  synes  I  ikke  at 
dyrke  her  paa  Fyn.EBrand.Be8.28.  der  vil 
slet  ikke  blive  givet  Dig  Adgang  til  at  dyr- 
ke Klaveret  (o :  klaverspil). IstedMøller. Ande- 
aaarden.(1905).31.  som  ganske  ung  dyr- 
Kede(han)  Zoologi  ogBotanik.SaUVI.423. 
jf.:  *Éen  dyrker,  een  foragter  Roe.jBw JJ. 
111.  II  m.  overgang  til  bet.  2  slutn.  Hegel, 
hvem  han  med  Lidenskab  dyrkede.£ran- 
des.VI.444.  for  Tiden  dyrker  (teatret)  Oscar 
Wilde  (o:  spiller  hans  stykker ).PoU I xil920. 
9.8p.2.  5.5)  vedligeholde  venskab,  for- 
hindelse,  selskabelighed  olgn.  Den  Tid  stif- 
tede man  snart  Bekendtskaber,  dyrkede 
dem  iyTigt.Drachm.EO.38.  Vi  tog  gensidigt 
Hensyn  til  hinandens  Tilbageholdenhed  og 
dyrkede  et  eget,  stilfærdigt  Venskab. .a 
Lar8.AH.42.  Professoren  .  .  tog  mindre 
og  mindre  Del  i  al  den  Selskabelighed, 
hans  Frue  djTkede.sm8t.56. 

O  dyrkelig;,  adj.  [^dyrgoli]  som  kan 
dyrkes  (jf.  dyrkbar^.  1)  til  ti.  dyrke  3:  ^/s 
Kvadratmil  dyrkeligt  Land.Blich.IV.221. 
den  eneste  dyrkelige  Plet  på  Øen  stod 
under  Yand.Kidde.H.ll.  Pol.Viol920.7.8p.l. 
2)  (1.  hr.)  til  IL  dyrke  5.1 :  Græs  og  andre 
(i  klitten)  dyrkelige  Planter.  Andres.  Klit f. 
349. 

Dyrk  en,  en.  se  I.  Dyrke.  O  Dyrker, 
en.  (f  Dyrkere,  se  Afgudsdyrker/  person, 
som  dyrker  noget.  1)  til  IL  dyrke  2:  til- 
hænger af  en  religion  olgn.;  tilbeder  (jf.  Af- 
fudsdyrker j.  ingen  af  denne  Afguds  Dyr- 
ere, fra  den  største  Erobrer  af  indtil  den 
usleste  Poet.JSneed.(Rahb.LB.II.346).  *\og 
man  end  Mahomets  Dyrkere  væk,  |  blev 
der  dog  nok  af  Tyrker  tilhage.PAHeib.US. 
582.  Baade  Bjørn  og  hans  Datter  vare  iv- 
rige Dyrkere  af  de  gamle  Gnder.Hauch. 
V.60.  Lader  os  . .  som  andægtige  Dyrkere 
samles  om  hans  (o:  Bacchus's)  Alter. Hrz. 
ST.303.  PalM.III.6.  m.  overgang  til  bet.  4.2: 
*Stor  er  den  Magt,  som  jeg  (o:  Thalia) 
min  Dyrker  giveT.neib.Poet.L475.  \\  jf.  IL 
dyrke  2  slutn.  Han  skal  have  været  en 
1  stor  Dyrker  af  det  smukke  K\øn.Schand.O. 
J.120.  2)  til  II.  dyrke  3:  Africa  i  Henseende 
til  dens  Frugtbarhed  haver  mange  J)jt- 
iiere.Holb.Eerod.349.  *hist  Gaarde  ligge 
øde  I  Og  sukke  efter  Dyrkers  Haand.jStorw. 
SD.160.  den  fede  Jord  . .  danner  sine  Dyr- 
kere i  sit  eget  Billede:  velnærede,  godmo- 
dige.AndNx.M.5.  Hedens  Dyrker,  Dalgas. 
BerlTid.yul903.Aft.2.sp.5.  3)  til  IL  dyrke  4; 


vist  kun  i  ssg.  Bjergdyrker.  4)  til  II.  dyrke 
5.  4.1)  (1.  br.)  til  II.  dyrke  6.1.  indianerne  er 
de  ældste  dyrkere  af  kartofler  i  4.2)  til  IL 
dyrke  5.4.  Videnskabernes  Dyrkere.<7Sneed. 
1.55.  *Hvor  store  Siele  boe  i  Folk  af  ringe 
Stand,  I  Hvor  Kunst  og  Hændighed  har 
Dyrker  i  hver  Mand.Storm.(Rahb.LB  1.575). 
der  er  et  høiere  Kald  for  Videnskabernes 
unge  Dyrkere  end  at  studere  for  Leve- 

10  hrød.Mall.SgH.613.  Meteorologiens  viden- 
skabelige T>yTker.Ing.RSE.VIL288.  *jeg 
højt  dens  (o:  politikkens)  Dyrker  skatter. 
Schand.SD.xi.  en  Dyrker  af  Horats  og 
YeTgil.Brandes.X.192.  m.  overgang  til  bet.  1: 
•Naturens  ædle  Dyrker  (o :  naturforskeren) 
begjerer  ei  den  Krands,  I  Der  falmer  i 
Tidernes  Yande.Hauch.SD.1.190. 

Dyr-klasse,  -kul,  se  Dyre-klasse, 
-kul. 

20  t  dyrk-v«erdig,  adj.  spec.  til  IL  dyr- 
ke 4:  værd  at  drive,  hvilke  Bierge  ere  dyrk- 
værdige? Schytte.IB.IL156.  8mst.149.171. 

Dyr-keb,  et.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  „dyr  vare, 
dyrtid";  jf.  dyr(t)  køb  u.  II.  dyr  I.2)  (nu  kun 
dtal.)  dyrt  køb;  dyrtid.  Feilb.  ||  navn  paa 
en  gade  i  Kbh.  (opkaldt  efter  en  vinstue  „Det 
glædelige  Dyrkjøh".  HMatthiess.Gader.82). 
-kabt,  -liv,  se  dyre-købt,  -liv.  -læse, 
en.  [-ilæ'qa,  s/.- ilæ-'qa  (Ferner.i 78 j]  (fuy- 

30  relæge.  BadenJurO.I.122).  person,  hvis  be- 
skæftigelse bestaar  i  helbredelse  ell.  pleje  af 
dur;  veterinær.  Baden.JurO.I.122.  Goldschm. 
VII.190.  De  er  Dyrlæge  —  meget  respec- 
tabeltl  men  jeg  . .  maa  bede  Dem  afholde 
Deres  Patienter  fra  at  bide  mine  naar  de 
mødes  paa  Trappen.Fn<zJitr^.«r.70.  SaU 
VI.601.  uegl. :  naar  min  Hund  f  eiler  Noget, 
er  jeg  J)yTlæge.Bogan.II.90.  -maler,  en. 
se  Dyremaler. 

40     Dyrnedal,  en.  se  Dyrendal. 

Dyr-pander,  pi.  se  Dyrepander,  -pla- 
ger, en.  (f  Dyre-.  Ing.EF.XIIL198).  per- 
son, som  mishandler  dyr  (jf.  -plageri/  So- 
cialdem.^^/ul904.1.sp.5.  -plagen,  et.  (jf. 
-plager/  min  Afsky  for  Jagten  og  Dyr- 
plageriet. Ing.  EF.  VLIL  20.  MøllH.  1. 499. 
aaUVL606.  ||  (spøg.)  m.  h.  t.  mennesker: 
„Jeg  maa  arbejde  ti  timer  om  dagen."  — 
„Det  er  dyrplageri."  i  -plante,  en.  (ogs. 

50  Dyre-.  D&E).  (nu  næppe  br.)  betegnelse  for 
lavere  havdyr,  især  saadanne,  der  synes  at 
danne  et  mellemtrin  ml.  planter  og  dyr  (zo- 
ophyter;  jf.  Plantedyr/  vAph.Kath.II.94. 
LSmith.DN.262.  MO.  -rige,-skikkelste, 
se  Dyre-rige,  -skikkelse,  -skue,  et.  [1.2.8] 
(sjældnere  UYTe-.  Schand.TF.1.9).  (landbr.) 
offentlig  udstilling  af  husdyr.  Loi^'^lzl852.§4. 
hans  Køer  tog  Præmie  ved  Dyrskuerne. 
Schand.BS.6.  Bergs.FM.18.  han  er  Dommer 

60  ved  alle  Dyrskuer  JakKnu.GP.26.  SaUVI. 
606.  -slægt,  en.  se  Dyreslægt,  -sten,  en. 
(nu  næppe  br.)  stendannelse  i  dyrs  indre, 
som  tidligere  tillagdes  overnaturlig  helbredende 
kraft.  Senge  af  Saphir,  tækkede  med  Dyr- 
steen, som  fordriver  al  Sygdom.HCJ.nd. 
IV.287.  -tid,  en.  (ænyd.  d.  s.  (jf.  dyyr  tiidh. 


IIL    Rentrykt  ao/s  1921 


77 


1219 


Dyrtidskontor 


dysse 


1220 


Rimkr.108),  egl.  sammenskrivning  af  dyr  tid, 
se  u.  IL  dyr  1.5;  jf.  Dyring,  I.  Dyrke,  Dyr- 
køb)  tid,  hvor  der  er  usædvanlig  høje  priser 
paa  livsfornødenJieder.  Holb.Staat.42  7.  (Fr. 
IV)  forebyggede  Dyr-Tiid  i  denne  Elen- 
dighed (o:  Københavns  ildebrand).  Overs. af 
HolbLevned.217.  Eio.IV.74.  Mall.SgH.121. 
Naar  Giøgen  holder  ved  med  at  kukke 
længer  end  til  St.  Hansdag,  saa  bliver  der 
Bynid.Thiele.III.8.  Dyrtid  og  Nød  satte  i'o 
Wales  i  fuldt  O^^r ør. Brandes.iX.427.  Alter- 
bog.428.  SaU  V1.608.  jf :  *Dage  du  prøvede, 
trange  og  mørke,  |  aandelig  Dyrtid  og  Tan- 
kernes Tørke. Ploug. II. 17 O.  ||  dyrtid  paa 
noget,  mangel  ell.  knapJied  paa  noget,  om 
der  var  Dyrtid  eller  Overflod  i  Landet  paa 
den  Yaxe. Kierk.V.150.  især  overf.:  'der  Dyr- 
tid var  paa  Glæde  h\eyet.PalM.V.108.  Ho- 
str.DD.20.  *nu  vil  her  blive  Dyrtid  paa 
Mænd,  |  hvis  Fødder  har  Fæste.  Kaalund.  ») 
386.  han  er  din  Boler . .  Dem  er  der  ikke 
Dyrtid  paa,  du  finder  dem  jo  paa  Lande- 
vejen. (xjel.En  arkadisk  Legende.  (1887).  127. 
-tids-lcontor,  et.  kontor,  som  leder  eks- 
traordinære foranstaltninger  i  anledning  af 
dyrtid.  Krak.1918.121.  -tids-tillæg,  et. 
lønningstillæg  i  anl.  af  dyrtid.  Lov^^U1875. 
§26.  EBrand.Bes.l6.  SaOVI.608.  -tæm- 
mer, en.  se  Dyretæmmer. 

L  J>ys,  en.  se  I.  Dysse.  30 

IL  Dys,  Dysa,  L  Dyse,  en.  se  II.  Dis. 

n.  Dyse,  en.  ['dysa]  flt.  -r.  (fra  ty.  diise; 
fagl.)  mundstykke,  hvorigennem  fly- 
dende ell.  luftformige  stoffer  strøm- 
mer ud  (under  tryk);  især  om  den  øverste 
munding  af  gasrøret  i  en  gasglødebrænder. 
Hag.III.302.    SaUVI.610. 

Dysenteri,  en.  [dysæniairi-',  dys(o)n-] 
uden  flt.  (fra  gr.  dysenteria,  smsat.  af  præ- 
fiks dys-,  som  betegner  noget  mangelfuldt,  40 
sygeligt  olgn.  (jf.  Dysmorfismej,  og  énteron, 
tarm;  med.)  a.  s.  s.  Blodgang  l.i  (jf.  Blod- 
sot;.   Tode.ST.II.43.    OBloch.D.U.108. 

t  Dyslaln,  en.  ("Dysselilu.  Moth.T329). 
(jf.  ænyd.  (synge)  dysselov  (Kalk.V.195), 
dusseluUe  (smst.II.434)  samt  (at)  dysse  lilu 
(Moth.T229),  ænyd.  dysse  i  lu  (PJColding. 
Etymologicum.(1622).623);  af  III.  dysse; 
jf.  Bislulu,  Bysselov)  sang,  hvormed  et  barn 
dysses  i  søvn;  visselulle.  *Da  bliver  vist  50 
min  Sang  omsidder  'Dysla.lu.Cit.l700.(NkS 
4^821.68). 

Dysmorfisme,  en.  [dysmmr'fisms] 
(dannet  1919  (af  CJSalomonsen)  af  gr.  dys- 
morphos,  vanskabt,  hæslig,  smsat.  af  dys- 
(se  Dysenteri)  og  morphé,  skikkelse,  form; 
æstet,  1.  br.)  (nedsæt.)  betegnelse  for  en 
nyere  kunstretning,  der  menes  (ud  fra  be- 
stemte kunstneriske  teorier)  at  tilstræbe  for- 
vrængede og  naturstridige,  oftest  tiskønne  frem-  éo 
stillinger.  CJSalomonsen.  Smitsomme  Sindsli- 
delser.(1919).4.  Dysmorphisme  og  Sinds- 
snndheå.sa.(bogtitel.l919).  Dysniorlist, 
en.  [dysmmr'fisÆ]  (æstet.,  1.  br.)  kunstner,  der 
er  tilhænger  af  dysmorfismen.  dysmorfi- 
stisk,  adj.  [dysmror'fisdis^]  (æstet,  1.  br.) 


adj.  til  Dysmorfisme.  „Maler  I  stadig  dys- 
morfistisk?"  spurgte  \eg.V Cavling. Denlyk- 
keligeMand.(1919).167. 

I.  Dysse,  en.  ['dysa]  (nu  kun  dial.  Dys. 
Moth.D200.  VSO.  AarbKult.1894.103.  Fetlb. 
(u.  dojs;;.  fit.  -r.  (ænyd.  i  ssg.  (som  best.  f., 
n.)  stendysset,  fsv.  dys,  kornstak  (sv.  dos, 
dial.  ogs.  dos(s)e;,  oldn.  (og  no.)  dys;  besl. 
m.  1.  Dos;  jf.  II.  dysse  ||  formen  Dysse  vel 
fra  flt  ell.  best.  f.)  t)  (nu  kun  dial.)  (uord^ 
net)  bunke  ell.  dynge  af  noget,  især  sten. 
Dyfi  eller  dysse.  Moth. D2 00.  store  runde 
Kampe -steene  (paa  agrene)  henkastes  af- 
sides udi  Dysser  eller  Iiohe.PJuel.GB.6. 
•Hist  i  Northumberlandet  |  Lumskt  ei  Snek- 
kerne stranded.  |  Ligene  laae  i  en  Dysse,  | 
Føde  for  Odins  RsLvne.Oehl.XXXII.220. 
m.  flg.  subst,  der  betegner  arten :  'Hans  Vink 
giør  Eng  og  Ager  reen  |  Fra  hele  Dysser 
moesgroet  Steen.Storm.SI).160.  •Gravkam- 
ret .  .  I  En  Dysse  Steen  nu  ligner  kun. 
PalM.TreD.3l5.  jf:  en  korn  dy\<>.Moth.D 
200.  om  tørvestak:  JySaml.III.120.  2)  (især 
arkæol.)  stengrav  fra  oldtiden,  tidligere 
ogs.  opfattet  som  offer-  og  tingsted;  kæmpehøj; 
nu  især  om  de  ikke-jorddækkede  gravkamre 
fra  stenalderen,  i  alm.  bestaaende  af  4 — 7 
svære  sten  og  en  overligger;  ogs.  om  hele  det 
af  gravkammer,  høj,  stenkreds  osv.  bestaaende 
mindesmærke  (jf.  Lang-,  Runddysse^.  Moth. 
D200.  Oehl.i.314.  »Dysser  fylde  |  Dune- 
heden, I  Dér  er  Kongers  |  Kæmpehøje. 
Grundtv.PS. 1. 48 9.  (papirerne)  ligge  under 
Overliggeren  paa  den  store  Dysse  i  MøUe- 
skoyen.ing.LÉ.I.40.  *Høstvinde  drysser  | 
Blade  paa  Dysser  |  Hisset,  hvor  Oldkjæm- 
per  sove.Winth.I.220.  Wors.DO.62.  Soph 
Mull.VO.54.73.  Dyssen  blev  så  udbredt  i 
Danmark,  at  den  for  senere  Tider  kom 
til  at  stå  som  Landets  Vartegn.  (tScM^^c. 
HH. 33.  II  (sj.)  i  videre  bet:  grav.  hans 
Sjæl  vil  nedfare  til  de  stille  Søer.  Jeg 
vil  græde  ved  hans  I>ysseJng.EF.IV.34. 
II.  dysse,  v.  ['dysa]  -ede.  (afl.  Dysse  efter 
oWn.  dysja;  arkæol.,  sj.)  opsætte  en  (sten)- 
dysse  over  en  afdød,  (hun  skulde  der) 
have  ladet  dysse  nogle  danske,  som  hun 
havde  ladet  dræhe. KKålund.Island.II.113. 
Ugerningsmænd  og  Troldmænd  (o:  paa 
Island)  blev  brændte,  eller  tiere  „dyssede" 
ned,  idet  der  dyngedes  en  Stendysse  over 
dem.Ottosen.  VH.I.104. 

III.  dysse,  v.  ['dysa]  Høysg.Anh.22.  -ede. 
(ænyd.  d.  s.,  jf.  sv.  dial.  dussa,  faa  til  at 
sove,  skaansk  dyssa,  hvile  sig,  „bysse"  (1), 
oldn.  (no.)  dusa,  hvile,  sv.  dusa,  slumre 
(skaansk  dusa  ogs.  subst. :  vugge),  samt  ænyd. 
(over)dyst,  adv.,  (meget)  stilk,  tyst;  besl.  m. 
døse;  delvis  (se  bet.  3)  sammenblandet  m. 
tysse  (jf.  ogs.  bysse,  hysse,  vissej;  jf.  Dys- 
lalu;  især  O) 

1)  ved  ensformig  og  dæmpet  sansepaavirk- 
ning  (sang  olgn.)  faa  en  til  at  falde  i  søvn; 
lulle  i  søvn;  især  i  forb.  dysse  i  søvn 
(jf.  søvndysse;  ell.  (højtid.)  dysse  i  slum- 
mer (Mynst.Betr.II.388),  dysse  hen  (Bag- 


1221 


dysse 


»yst 


1222 


ges.Ungd.L12),  ind  (Brandes.XI.193)  olgn. 
ijf.  hen-,  inddysse/  *De  Fandens  Paren- 
theser  I  Dig  gandske  drucken  giør  og 
mig  i  Søfn  snart  dysser. Holb.Paars.224. 
*Hvor  sprudlende  Bække  |  Snart  dysse, 
snart  vække  |  Camoenernes  YndlingÆuj. 
11.53.  Oehl.A.116.  *Lukøje  snarlig  komme 
vil,  I  Min  lille  Stump  han  dysser,PilføH. 
1.106.  de  luftige  Melodier,  hvormed  vore 
Børn  dysses  i  Søvn.Hauch.I.194.  Guden 
mærker,  at  Argus,  den  gamle  Røgter,  er 
faldet  i  Søvn  over  hans  dyssende  Fløjte- 
spil. JXanye.JJI.i^^.  II  (1.  br.)  gøre  døsig; 
sløve.  Søvnen  begynder  allerede  stærk  at 
dysse  mig.Bagges.DV.X.423.  Han  var  i  den 
Tilstand,  hvori  hver  Sans  og  Evne  dysses 
og  døves  for  alt  Uvedkommende,  men  til 
Gjengjæld  samler  sig  til  krampagtig  Vir- 
ken  ud  mod  et  eneste  Maal.  Sc/tand.Æ. 
233. 

2)  overf.  2.1)  sløve  ens  tanke,  kritik,  op- 
mærksomJied  olgn.  (især  m.  nedsæt,  bet). 
*(skuespil)  Som  intet  andet  tienner  til  | 
End  dysse  Folk  i  dvsi\e.Holb.NP.A2v.  disse 
forud  fattede  Meeninger  . .  giør  saa  megen 
Skade  og  dysser  saa  mange  Mennesker  i 
en  Søvnagtighed  og  Ligegyldighed.Oecon 
T.VII.51.  Oehl.HJ.4.  *En  blodrød  Valmu- 
rose  hun  (oiVenus)  plukked  af  sin  Krands,  | 
—  Den  dysser  hver  en  Tanke,  den  døver 
hver  en  ^3inds.Winth.VI.255.  *Ved  Skø- 
gens søde  Tale  |  og  ved  hendes  hvide 
Barm  |  jeg  dyssedes  i  Dvale.jLem6.DSf.49, 
Il  spec.  (nu  næppe  br.):  dysse  i  søvn,  faa 
ens  mistanke  til  at  forsvinde;  gøre  tryg;  føre 
bag  lyset.  Moth.T229.  For  at  dysse  de  En- 
gelske udi  Søvn  gik  han  til  Seyls,  ladende 
som  han  vilde  begive  sig  med  Floden  (o: 
fiaaden)  til  Dannemark  igien.Holb.DH.1.119. 
Uden  Tvivl  har  han  i  det  mindste  haabet 
at  dysse  mig  i  Søvn,  til  jeg  blev  fanget 
i  Reden.Eiv.VlII.33.  2.2)  bringe  ens  sind  i 
(døsig)  ro  og  hvile;  berolige;  dulme,  lyk- 
kelig Kierlighed,  og  rolig  Søvn  syntes  at 
. .  dysse  hans  unge  Siel  i  den  sødeste  Til- 
fredshed. 5a9.9e8.Z.J.^68.  Underveis  vilde 
jeg  søge  et  Sted  op,  hvor  jeg  i  forrige 
Tider  ofte  dyssede  mig  ind  i  alleslags 
eensomme  'Drømme.Sibb.1.5.  Skovens  dys- 
sende Sti\hed.Kierk.III.l?8.  Det  er  en  mo- 
derlig Kjærlighed,  der  dysser  den  Be- 
kymTede.sa.EE.I.138.  Da  jeg  ikke  turde 
bede,  og  dog  maatte  have  Noget  at  dysse 
mig  med,  søgte  jeg  at  faae  fat  paa  nogle 
Bibelsprog  eller  FssLlmeT.Schack.261.  ||  (jf. 
bet.  2.3^  m.  h.  t.  sorg,  bekymring,  lidenskab 
olgn.:  bringe  til  ro;  faa  til  at  ophøre,  at 
dysse  en  frygtsom,  og  bidende  Samvittig- 
hed i  Søyn.Ruge.FT.132.  *Ved  Druens  Saft 
I  dysse  Grillér  ned.Pram.PE.161.  *hine,  | 
Hvis  hele  Viisdom  blot  bestaaer  i  Dys- 
sen I  Af  Eders  VT0.£agges.V.13.  *Cithar, 
lad  min  Bøn  dig  røre  . .  |  Sødt  i  Slummer 
skal  du  dysse  |  Al  min  Fry gt.Oehl.1.223. 
I  Raadskammeret  forstod  han  baade  at 
vække  og  dysse  Lidenskaber .-4Z/ew.I.i 8^. 


2.3)  (1.  br.)  faa  strid,  uro  olgn.  til  at  ophøre; 
standse;  stille;  dæmpe.  Saaledes  blev 
den  U-roelighed  nogenledes  dyssed  udi 
Søvn,  mens  icke  aldeles  demped.Holb.Intr. 
11.145.  han  dømmer  og  dysser  Trætter, 
han  giver  hellige  og  ubrødelige  Love. 
Allen.Haandb.9.  poet.  (jf.  bet.  2.2):  *vil  du 
nu  gange  til  ham  i  Høj,  (  At  dysse  (o: 
„standse")  den  blodige  Tdia.vefGrundtv.PS. 

10  11.368. 

3)  søge  at  faa  lyd  olgn.  til  at  ophøre.  3.1) 
(1.  br.)  søge  at  bringe  en  (helt  ell.  delvis)  til 
tavshed;  tysse  (paa).  afbryder  mig  dog 
ikke,  dysser  ikke  paa  mig,  fordi  I  ikke 
ville  høre  Forklaringen. ffier&.FJ.ST'.  „Tror 
Du,  at  nogen  i  denne  Ende  af  Salen  véd, 
hvad  Literatur  er.  Ha,  ha,  ha!"  Hofposse- 
mentmageren  mumlede  nogle  uforstaaelige 
Ord;  Stemmens  Klang  syntes  at  tyde  paa 

20  et  dyssende  og  tyssende  Samtykke.ScAani. 
SF, 114.  billedl.  (jf  bet.  2.2);  *når  ingen  kær- 
tegn sorgens  stemme  dysser. NMøll.E.?5. 
II  (jf.  bet.  S.ft)  dysse  ned,  (sj.)  dæmpe. 
*jamrer  eder  ikke  saa  I  |  Dæmper,  dysser 
ned  de  høie  Klager.Grundtv.SS.1.48.  3.2) 
m.  Sag  olgn.  som  obj.,  i  forb.  dysse  ned, 
sørge  for,  at  en  sag  ikke  bliver  omtalt  (og 
olm.  bekendt);  bringe  i  forglemmelse;  holde 
nede   (jf  neddysse;.  VSO.    Hrz.XIILiei. 

30  saa  arvede  jeg  min  Svigerfader  og  fik 
(kassemanglen)  Klaret,  og  Sagen  blev  dys- 
set ned.Hostr.ML.141.  *Af  Familiehensyn 
Sagen  dysses  ned;  —  |  See,  det  er  hvad 
man  kalder  nutildags  —  Retfærdighed. 
Rantzau.D.Nr.19.  „det  kan  jo  blive  en 
væmmelig  Skandale."  —  „Det  er  bedst,  at 
den  bliver  dysset  ned.''Bode.Dg.l61. 

Dysse -kammer,  et.  [1.2]  (arkæol.) 
gravkammer  i  en  dysse.  Sal?Vl.612.  -Hin, 

40  en.  se  Dyslalu.  -tid,  en.  [L2]  (arkæol.)  det 
tidsrum  af  den  yngre  stenalder,  i  hvilket  dys- 
serne anvendtes  som  gravpladser.  HV Claus. 
H.16. 

1.  Dyst,  en.  [dysd\  ogs.  Dust  (Feilb.), 
Døst  (LandbO.III.105).  flt.  (i  bet.  2;  sj.)  d.  s. 
(Moth.D200).  (ænyd.  (mel)dyst  og  dyst- 
(regn),  glda.  dyst(kage),  oldn.  dust  (n), 
støv,  no.  SV.  dial.  dust,  ty.  dust,  d.  s.;  besl. 
m.  dusk  i  no.  duskregn,  sv.  regndusk  samt 

50  m.  Duft,  Dun,  Dunst;  formen  Dyst  (Døst) 
skyldes  vel  paavirkning  fra  I.  dyste;  især 
dial.)  1)  fint  melstøv  (jf.  Duft  1,  Dunst  3/ 
*At  banke  Dyst  af  fremmed  Sæk  |  Og  kom- 
me i  sin  egen.Falst.35.  VSO.  Junge.376. 
MDL.  MO.  Feilb.  (u.  meldyst).  ||  ogs.  om  en 
slags  fint  mel(jf.  Dystmel^.  MO.  ||  bygklid. 
Sal.VL762.  LandbO.IIL105.  2)  kortvarig 
nedbør  afregn;  regnbyge,  det  reiner  i  dyst. 
Moth.D200.   der  kom  en  sterk  dyst  i  dag. 

60  smst.  *Da  først  (o:  da  en  fest  var  forbi)  en 
mild  dyst  Regn  mand  gjennem  Skyen  fik. 
LThura.Poet.2.  Vi  fik  en  god  Dyst  Regn 
underveis.  FiSO.  MO.  Feilb.  jf:  den  mind- 
ste Regndyst  jager  (goplerne)  dybt  un- 
der Oyerfladen.JapSteenstr.F.l.  i  sammen- 
ligning: *Armod  er  ham  (o:  sømanden)  som 


77* 


1223 


»yst 


Dysteknl 


1224 


en  Dyst,  |  Der  ei  kan  vare  længe. Ew.V. 
109,  (jf.  Sanders  ty.  overs.  DieFi8cher.(  1786). 
26:  Schauer;. 

II.  ]>T8t,  en.  [dys<Z]  p.  (1.  br.)  -er  (Rahb. 
Tilsk.1801.221.  Grundtv.SS.I.172.  Blkh.D. 
11.42.  Ing.EF.YIII.236).  (ænyd.  glda.  åyst 
(cenyd.  ogs.  dustj,  oldn.  dust,  sv.  dust  (fsv. 
ogs.  diost);  gennem  mnt.  dust,  diost  fra  oldfr. 
juste,  joste  (fr.  joute^;  gaar  tilbage  tU  mlat. 
juxtare,  egl.:  nærme  sig  (af  Zaf.  juxta,  nær 
ved),  derefter  ogs.:  turnere  (hvoraf  fr.  jouter, 
mnt.  dusteren,  diosteren,  diusteren,  oldn. 
dustera,  glda.  dysterej;  opr.  bet.  altsaa:  nær- 
kamp; if.  II.  dyste)  1)  (foræld.)  ridderspil 
ml.  to  (lansebevæbnede)  mænd  (især  til  hest); 
turnering;  ogs.  om  et  enkelt  sammenstød  i 
turnering.  *Er  her  nogen  Kæmpe  god,  | 
som  Dysten  vil  med  mig  rende.P^L^nr. 
4.17.  *Den  første  Dyst,  de  sammen  red 
. .  I  Hr.  Laves  Hest  den  gik  i  Knæ.smst. 
nr.37.15.  'Den  første  berendende  Dyst,  de 
nu  Teed.Bagges.V.123.  jf.:  *Før  hun  (o: 
Sønderjylland)  skal  rives  fra  hans  Side,  | 
end  en  Dyst  tør  vel  Dansken  ridell«em6. 
D.108.  2)  G)  (vaaben)strid  ell.  kamp  i 
al  alm.  (ml.  to  ell.  flere),  at  holde  en  dyst 
med  eii.Moth.D200.  saaledes  have  I  stridet 
(2.  april  1801),  at  det  stolte  Engellands  stol- 
teste Søehelt  har  tabt  Lysten  til  flere  saa- 
danne  Dyster.Rahb.Tilsk.l801.221.*Ofte  øn- 
sked  jeg  en  Dyst  |  Med  saa  drabelig  en 
RiååeT.0ehl.VI.71.  *Mod  Himlen  op  jeg 
Dannebrog  vil  hæve,  |  Hvor  Dysten  vil- 
dest staaer.  Winth.  (Fædrel.  ^^11864. 1.  sp.  1). 
*Et  Flinteløb  han  følte  |  Presset  mod  sit 
Bryst,  —  I  Det,  syntes  den  gjæve  Bonde,  | 
Var  en  ulige  'Dyst.Holst.I.ldS.  *Paaske- 
klokken  kimed  mildt  |  fra  den  danske 
Kyst,  I  meldte  over  Lande  |  dog  om  saa 
haard  en  J)jst.Ploug.I.103.  3)  (nu  især  spøg.) 
væddekamp  (uden  vaaben);  kappestrid. 
*vi  Dysten  prøve  maae,  |  Hvo  af  os  kan 
Stenen  længst  i  Luften  slsiae.OehLXXX. 
112.  spiller  De  skak?  Skal  vi  tage  en  dyst 
sammen?  \  jf.  Feilb.  (u.  dystes^,  ride  dyst 
(med  en),  (nu  næppe  br.)  ride  om  kap  (m. 
en).  *Til  mit  Fangetaarn  med  Gammen  | 
Red  jeg  rask  med  Solen  Dyst.Ing.BSE.VI. 
208.  jf.  Junge.376.  4)  (nu  ofte  spøg.,  dagl.) 
om  besværlige  forhold,  modgang,  haard  prøve, 
som  kræver  anspændelse,  udholdenhed  osv.; 
(heftig)  ordstrid;  „kamp";  „(bryde)tag".  *(jeg 
er)  af  din  Kraft  omhegnet  |  I  denne  sid- 
ste Dyst  (o:  døden). SalmHus.557.2.  efter 
Bordet  taaler  man  en  Dyst  (med  kulden). 
Grundtv.PS.IV.583.  Jeg  har  havt  en  svær 
Dyst  med  min  Moder  ida.g.Gylb.(1849). 
VIII.92.  *Hos  sin  Forsvarer  Offret  (o: 
Adam  Homo)  søgte  Trøst . .  I  Hvorpaa  sin 
sidste  Smule  Mod  han  sanked,  |  Og  sig 
beredte  tU  den  haarde  Dyst  (o:  rettergan- 
gen). PalM.(1909).II.511.  Feilb.  han  maa 
tage  en  haard  dyst  med  sin  fader,  hver 
gang  han  skal  have  penge  i  højtid,  (m. 
overgang  til  bet.  2):  *(ms  Lorentzen)  har 
staaet  (o:  udholdt)  mangen  Dyst  |  stærk 


og  stolt,  med  oprejst  Pande.icm6.DS.79. 
Dyst-bane«  en.  [II.l]  (foræld.)  tume- 
ringsplads.  CBemh.IlI.397. 

I.  dyste,  V.  ['dysda]  (jy.  ogs.  daste.  MDL. 
88).  -ede.  {ænyd.  d.  s.,  no.  dusta,  drysse,  jf. 
no.  dysja,  drysse  fint,  smaaregne,  skaansk 
dusta,  dosta,  støve,  ryge  (om  mel),  jy.  du- 
ste,  stænke  (tøj);  afl.  af  I.  Dyst;  nu  kun 
dial.)  stænke  (vand  olgn.);   drysse,  strø 

10  (mel  olgn.)  paa  noget.  Moth.D201.  At  dyste 
Meel,  Sukker,  paa  noget.VSO.  Feilb.  ||  ogs. 
m.  tingen  som  obj.,  især  i  forb.  dyste  over 
(med  vand).FSO.  MDL.88.  Feilb.  Han  dy- 
stede Strømperne  over  med  lyet  (o:  kuld- 
slaaet)  Yajiå.Aakj.FJ.53. 

II.  dyste,  V.  ['dysda]  -ede.  {ænyd.  glda. 
d.  s.,  jf.  glda.  dystere;  af  II.  Dyst)  1)  (for- 
æld.) til  II.  Dyst  1:  Jturnere  (jf.  dystren- 
dej.   *Jeg  vil  dyste  med  Dig  idag  |  For 

20  alle  Jomfruers  Ære.AbrahNyerRahb.I.164. 
Damen  skjænkede  Ædelstenen  til  den,  som 
næst  efter  Bayard  havde  dystet  bedst. 
Cantu.ni.67 6.  2)  O  til  II.  Dyst  2:  deltage 
i  kamp  ell.  krig;  kæmpe;  stride.  *Det  dog 
lærde  Grændel  brat:  |  Gothen  bedre  dy- 
sted,  I  Thi  til  Vægs  han  saa  blev  sat,  | 
At  hans  Kallun  rysteå.Grundtv.Bjow.72. 
*Landet  har  Fred;  |  kun  lidet  Du  dysted. 
Drachm.VS.144.  (billedl.:)  *Langt  heUer  dy- 

30  ste  ryg  mod  ryg  |  og  fælles  skib  bevare  | 
end  sejle  ene  txyg.NMøll.R.14.  3)  (især  O 
ell.  dial.)  til  II.  Dyst  3:  deltage  i  en  vædde- 
kamp, leg  olgn.;  kappes.  *Tredie  Dagen 
de  dysted  i  Løh.JFibiger.(Diod.)Den  evige 
Strid.(1878).116.  Stenbjerggaardens  gamle 
og  Stenbæk  Møllegaards  nye  Proprietær 
. .  dystede  (o :  kørte  om  kap)  paa  den  nylig 
med  skarpt  Grus  forbedrede  Yei.Schana. 
BS. 46.  II  dystes,  (især  dial.)  kappes  (kæm- 

40  pe)  i  dystløb  (2).  man  stjal  hinandens  Flæ- 
skeskinker Fastelavnsmandag,  man  stak 
til  Straamanden  . .  dystedes  fra  to  Baade 
paa  Yandet.Feilb.BL.267.  om  en  drengeleg 
paa  land:  Feilb.  4)  O  til  II.  Dyst  4:  arbejde 
ell.  (i  ord  ell.  gerning)  kæmpe  for  en  sag; 
kæmpe;  stride.  Overfor  de  dystende  (o: 
disputerende)  Kæmper  hang  et  stort  Pille- 
speil.Schand.UM.74.  stærke,  med  Kraft  la- 
dede  Mennesker,    hvis   Lyst   det   er   at 

50  handle  og  dyste.Brandes.  VIL621.  Han  dy- 
stede for,  at  man  i  sprogundervisningen 
skulde  lægge  vægt  pa  de  levende  sprog. 
NMøll.(PoU^hl920.7.sp.2).  ||  især  om  kamp 
mod  besværligheder,  lidelser  olgn.  *Med  Rhi- 
nen vel  dyste  vi  t\xxde.Grundtv.PS.Y.409. 
*Jeg  døjed  og  jeg  dysted  |  I  Kulde,  Regn 
og  \vnd.Drachm.D.81.  Endnu  maatte  han 
.  .  dyste  med  Forstandens  Anfægtelser. 
Pont.FL.480.  som  Gymnasiast  dystede  (jeg) 

60  med  Kødet  om  Na.tten.VilhAnd.AD.22. 
(han)  stammede  ned  fra  slig  en  Hede- 
bondeæt,  der  havde  dystet  og  stridt  og 
sejret  for  til  sidst  at  sidde  som  brede 
Herskere  dér  ude  på  (gaarden).Kidde.AE. 
L281. 
Dyste-kul,  pi.  {om  første  led  se  Dyste- 


1226 


dyster 


Dyvelsabid 


1226 


træ ;  1.  br.)  fine  trækul  (af  dystetræ),  som  an- 
vendes ved  krudt  fabrikation.  VortForsvar}*/i2 
1884.3.sp.4. 

GJ  dyster,  adj.  ['dysdar]  best  f.  og  flt. 
dystre,  (ænyd.  d.  s.;  ligesom  sv.  dyster  fra 
nt.  hty.  diister  (osax.  thiustre,  oeng.  J)ystre^; 
af  uvis  oprindelse;  i  da.  genopt.  (fra  sv.  ell. 
ty.)  efter  midten  af  19.  aarh.  (ikke  i  VSO. 
éll.  MO.),  jf. :  „dystert"  . .  et  svenskt  Ord, 
som  jeg  havde  Lyst  til,  at  vi  skulde  eie.  lo 
Molb.(CKMolb.Breve.l44))  1)  uden  (stærkt) 
lys  ell.  glans;  mørk  af  udseende  (især  m. 
bibet.  af  tristhed  ell.  uhygge,  jf.  bet.  2);  skum- 
mel (og  øde).  Fjordene  (i  Norge)  laa  dy- 
stre, graablaa.  Sc/iawd.  O.  II.  i43.  Levende 
skildres  Vildgæssenes  Flugt  sydpaa  over 
en  dyster  Slette.Brandes.VlI.189.  en  dy- 
ster Granskov.  Pon<.i^.I.554.  denne  Stad 
(er)  tilrøget  og  dysteT.KLars.MK.l.  dy- 
stert MøTke.Fleuron.SK.160.  jf.:  *Den  dy-  20 
stervingede  Dødens  Fugi.fhøgLars.Vilde 
Roser. (1895). 10.  2)  om  lyd,  ansigtsudtryk, 
stemning  olgn. :  fuld  af  tristhed,  uhygge, 
tungsindighed  olgn.  Hans  Ansigt  er  op- 
vakt, hans  Udseende  er  kuet,  hans  Stem- 
mes Farve  er  mørk  eller  dyster,  dens  Lyd 
klagende  og  forknyt.JBrandes.ZIII.54  7,* Af- 
tenen kommer,  den  sorte  Nat  I  1 1  Skoven 
mumler  saa  dystre  Lyde,  |  Sus,  som  sluk- 
kes saa  underligt  brat,  |  Stemmer,  som  3« 
ingen  kan  tyåe.Stuck.II.WS.  den  dybe, 
næsten  dystre  Alvor. Pont.FL. 70.  dystre 
YeTS.PLevin.(DetnyAarh.l907.195). 

Dyste-træ,  et.  (vistnok  omdannelse  af 
Tyste-,  Tørstetræ  (s.  d.),  jf.  Dystekul;  fcu/l.) 
3(  vrietorn,  Rhamnus  frangula.  VHOMad- 
sen.Krudt.(1881).4.  Wagn.Tekn.457. 

Dyst-herre,  en.  [ILl]  (foræld.)  leder 
af  en  turnering.  Man  appellerede  til  Dyst- 
herren og  Kongen  afsagde  den  Dom. « 
CBemh.in.378.  -l»b,  et.  [II]  1)  (foræld.) 
om  riddertidens  turneringskamp  til  hest;  dyst 
(II.l).  hele  Selskabet  var  taget  hen  til  et 
andet  kongeligt  Slot,  hvor  der  blev  holdt 
Dystløb  og  Dyréksimp.SvGrundtv.FÆ.II. 
158.  Allen  JVl. 154.  alle  Ridderne  .  .  der 
skal  udfægte  det  store  Dystløb,  staar  paa 
deres  Foster. Brandes.V.9.  Cantu.III.673. 
Hag.IX.372.  2)  en  (ogs.  fra  middelalderen 
kendt)  legekamp  til  vands,  hvor  to  med  lange  so 
stager  forsynede  mænd,  staaende  i  hver  sin 
baad,  forsøger  at  puffe  hinanden  i  vandet, 
idet  baadene  ros  imod  hinanden  (nu  især 
kendt  som  fastelavnsleg  i  kystbyerne  ved  Store- 
bælt). MO.  DagbUlil866.2.sp.5.  Levin.  HjæU 
peO.  Morgenbladet.^/al883.3.sp.l.  TroelsL.' 
VII.118.  S)  (til  II.  Dyst  S;  sj.)  kampleg;  kap- 
løb. *ikke  kommer  med  unyttig  Sejr  du 
hjem  I  Fra  Rendebanens  Dystløb,  nej,  din 
Fjende  du  |  Har  dræht.ChristensenSchmidt.  60 
Overs.afEuripides.II.(1875).210.  -leben, 
en.  [II]  (nu  næppe  br.)  1)  d.s.  s.  -løb  1.  lade 
anstille  en  Dystløben.C^emA.III.^97.  2) 
d.  8.  s.  -løb  2.  MO.  -l«ber,  en.  [II]  (foræld.) 
1)  deltager  i  dystløb  (1).  Hvergang  en  Dyst- 
løber  faldt  i  Sandet,  løde  Trompeterne  til 


Seierherrens  Vriis.Ing.KE.II.229.  2)  hest, 
som  deltager  i  en  turnering,  (kongen  sad) 
paa  sin  stolte  Dystløber.  smsf.  1. 56.  hertil 
Dystløber-hingst:  sa.VS.II.ll.  -mel, 
et.  [I.l]  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  I.  Dyst  1. 
Moth.D201.  VSO.  MO.  -rende,  v.  [II.l] 
(foræld.)  d.  s.  s.  II.  dyste  1.  længe  lod  det, 
som  ingen  af  det  runde  Bords  Riddere 
vilde  vove  at  dystrende  med  ham  (0:  en 
fremmed  kæmpe ).Bahb.Tilsk.l796. 181.  j|  især 
som  vbs.:  -renden,  d.  s.  s.  -løb  1.  Moth.D201. 
De  følgende  Dage  tilbragtes  . .  med  Dands 
og  Ridderspil,  Dystrenden,  Stikken  til 
Ringen.4Z/en.I.358.  jf. :  langs  med  Muren . . 
var  en  Plads  til  at  holde  Caroussel  (0:  en 
slags  krigsfest)  eUer  Dyst-Renden.  Adr." Vi 
1762. sp.5.  -render,  en.  [II.l]  (foræld.)  d. 
s.  s.  -løber  1.  VSO.  kongen  (maatte)  hele 
middelalderen  igennem  . .  hævde  sig  rent 
udvortes  ved  altid  at  være  den  ypperste 
dystrender.  6rrøn 6.  iiV^.i 57.  -ridder,  en. 
[II.l]  (foræld.)  ridder,  som  deltager  i  dystløb 
(jf.  -rider;.  Ing.VS.III.8.  sa.KE.II.228. 
-rider,  en.  [II.l]  (foræld.)  person,  som  rider 
dyst(løb);  dystløber  (1)  (jf.  -ridder,  -render^, 
dhristian  den  Tredie  . .  vilde,  at  hans  Adel 
skulde  gøre  ham  Ære  som  flinke  Dyst- 
ridere.  Troeisi.FI.  i  04.  -ridt,  et.  [II.l] 
(foræld.)  d.  s.  s.  -løb  1.  Grundtv.Saxo.IIl.193. 
de  unge  Riddere  . .  begave  sig  bort,  for 
at  .  .  ride  et  Dystridt  .  .  i  Slotsgaarden. 
Ing.  VS. 11.18.  HFEw.KT. 1.314.  TroelsL.  VI. 
104.  overf.:  Ideerne  red  Dystridt  gjennem 
Luften  paa  Hippogryfer  som  Ariosts  Helte. 
Schand.TF.n.66. 

I>ytken,  en.  (ogs.  Døtken^.  flt.  -er  ell. 
t  -s.  {ænyd.  døtken;  fra  ty.  diitchen,  maa- 
ske  dim.  til  deut,  se  Døjt;  nu  kun  foræld, 
ell.  dial.)  lille  tysk  sølvmønt,  som  i  Dan- 
mark gjaldt  6  skilling,  de  saa  kaldte  Døt- 
kens  eller  Bøtkener. Holb.Staat.387.  *Jeg 
veed  du  derfor  ey  en  Hvid  og  Døtgen 
hød.Wadsk.Skuepl.279.  Feilb. 

dytte,  V.  se  døtte. 

Dy  tting,  en.  (ogs.  Døt(t)ing;.  flt.  -er.  {lige- 
som ældre  sv.  dytting  laarit  fra  ænht.  duting, 
vistnok  afl.  af  deut,  se  Døjt;  jf.  Dytken;  nu 
kun  foræld,  ell.  dial.)  d.  s.  s.  Dytken.  *Dend 
anden  Cito  (o :  straks)  vide  vil  |  Hvem  hver 
i  sær  mon  være  |  Een  Døting  vil  hånd 
give  til  I  At  hånd  det  strax  maa  lære. 
Schandrup.H2v.  *naar  een  Dreng  skal  løbe,  | 
Og  for  tu  Døttingers  Værdi  |  Mig  Klum- 
pe-Guld  tilkiøbe.Sor<.PoeUO.  VSO.  (han) 
betalte  sin  Kone  en  Dytting  daglig  for 
Kost  os  Tæring.VilhAnd.HS. 170.  Fetlb.(u. 
dytkenj.  f  Dytting^-klipper,  en.  per- 
son, som  beskærer  mønter;  gerrig  person; 
gnier.  KomQrønneg.I.102. 

I.  Dyr  el,  en.  se  Djævel  (jf.  Dyvels-). 

II.  Dyvel,  en.  se  Dybel. 
Dyvels-,  i  ssgr.  ['dy-'v(8)ls-,  'dyu'als-] 

af  I.  Dyvel,  -abid,  en.  (f  Dyvelabbis.  He- 
steL.(1703).C8r).  {efter  ty.  teufelsabbiss, 
gengivelse  af  lat.  morsus  diaboU;  nu  kun 


li) 


dial.)  2(  d.  8.  s.  Djævelsbid.  FolkLægemJ. 


1227 


Dyvelsdraek 


dægge 


1228 


19.  -dræk,  et  (VSO.)  ell  (sj.)  en  (MO.). 
(f  Dævelsdræk.  Moth.D205.  især  dial.  (m. 
tilknytning  til  Drikj;  Dyvelsdrik.  KNyrop. 
SVS.34.  jf.  Feilb.).  (fra  nt.  duwelsdreck, 
smsat  af  diiwel  (se  Djævel j  og  dreck,  skarn 
(se  Dræk  i);  jf.  ænyd.  dieffuels  møg  i  sa, 
bet.;  især  fagl.  ell.  dial!)  betegnelse  for  en 
gummiharpiks,  der  udvindes  af  en  asia- 
tisk skærmplante  (Ferula  L.,  især  F.  Asa  foe- 
tida  L.),  og  som  har  en  meget  ubehagelig 
lugt  og  smag  (især  tidligere  meget  brugt  i 
lægekunsten).  *Som  Qverke-syge  Hest  med 
veldig  Aande  pruster,  |  Naar  Smedden  Dy- 
velsdreck  udi  hans  Næsepuster.iMco/^^.T^. 
Br.  vAph.Nath.I1.100.  Bagges.Danf.I.551. 
Apot.(1791).34.  *Hospitalets  sorte  Gitter  1  | 
Ha,  en  Stank  af  I)yvelsdTæklAarestr.2o7. 
Bergs.PP.462.  Panum.178.  Han  havde  købt 
. .  Dyvelsdræk  til  at  smøre  sine  Vunder  med. 
JVJens.SN.34.  AarbFrborg. 1918. 106.  \\(især 
spøg.)  overf.,  om  hvad  der  smager  modbyde- 
ligt („djævelskab",  „gift"),  (han)  destille- 
rede (spritten)  med  Vand,  en  Smule  Kog- 
nak,  lidt  Sukker,  Urter  og  andet  Dyvels- 
åiæk.Kehler.BK.31.  \  den  arrige  lille  Dy- 
velsdræk af  et  Kvindfolk.rAiWcns.Jlf.577. 
-klo,  en.  (oftest  som  pi:  -kløer j.  ogs.  De- 
vils-  ('^Ij,  i  bet.  2.i.  Lundb.57),  Djævels-  (smst. 
62),  Djævle-  (Hannover.Tekn.31),  Dævels- 
(Moth.D205).  (efter  ty.  teufelsklaue(n),  jf. 
eng.  devU's  claw,  holl.  duivelsklauw)  1)  f 
2(  alm.  ulvefod,  Lycopodium  clavatum  L. 
(hvis  blade  kan  minde  om  kløer).  Dævels 
M0eT.Moth.Conv.D97.  2)  om  redskaber.  2.1) 
(^  ell.  0)  redskab  bestaaende  af  store  jærn- 
hager,  som  kan  gribe  fat  om  tunge  genstande, 
der  derefter  v.  hj.  af  et  spil,  en  kran  olgn.  kan 
hæves  i  vejret.  Moth.D205.  VSO.  Benæv- 
nelse paa  forsk.  Dele  af  Skib.  (1848).  18.  Berl 
Tid.^Vd888.Aft.2.sp.6.  de  begede  Søfolk 
gik  til  Losse-Spillet,  Trodsen  rutsjede  ned 
i  Lastrummet,  og  Dyvelskløerne  spændte 
ta.tiTøndeTne.Skjoldb.S.192.  Scheller.MarO. 
Il  ogs.  om  en  dobbelt  jærnkrog,  hvis  enkelte 
kroge  fra  hver  sin  side  griber  ind  i  en  ring. 
Lundb.57.  2.2)  0  en  slags  tang,  bærende  en 
tung  kugle,  som  i  en  vis  højde  kan  slippes  og 
falde  ned  paa  og  knuse  noget.  Hannover.Tekn. 
31.  t  -urt,  en.  (ogs.  Dævelsurt.  Moth.D 
205).  2(  betegnelse  dels  for  djævelsbid,  dels 
for  bulmeurt.  Tag  Dyf vels-Urt,  stød  det, 
tryck  Saften  der  sd.HesteL.(1703).C3v. 

I.  dyvle,  V.  se  djævle. 

II.  dy  vie,  V.  se  dyble. 

f  \  DædijB^-hed,  en.  (i  tilslutning  til 
god-,  veldædig  efter  ty.  tåtigkeit,  af  tåtig, 
virksom)  det  at  være  (travlt)  beskæftiget; 
virksomhed.  Tode.I.219. 

Dæg  ell.  I.  Dægge,  en.  [dæ^',*  'dætOga] 
d«ég.  Søysg.AG.136.  flt.  -(ge)r.  (ænyd.  d.  s., 
SV.  dial.  dågge;  af  II.  dægge;  jf.  Kæle- 
dægge; nu  kun  dial.;  sml.:  „i  det  foræld. 
Talespr."iem'».)  1)  (et  dyrs)  unge,  som 
ikke  opfødes  ved  moderens  mælk  (alene),  men 
„disgges"  (jf.  Dæggelam^;  ogs.  blot  som 
kiæU-  ell.  kaldenavn  til  lam  osv.  Dægge: 


Moth.D49.  Feilb.  Dæg:  Kvæmd.(om  lam 
ell.  føl).  jf.Esp.55(dægges).  2)  overf.:  per- 
son, især  barn,  som  der  kæles,  „dægges"  for; 
kæledægge.  Dæg:  VSO.  jeg  har  været 
min  Faders  Søn,  min  Moders  Dæg  og 
'Eneste.Ords.4.3(Lindbej-g).  Dægge:  Moth. 
D49.  VSO.  jf.Esp.55  (dægges).  II.  dægge, 
V.  ['dæ()g9]  ('„udtales  =  dæke."ievin;  jf. 
Kort.105).  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  dågga  (jf. 

10  dåggdjur,  pattedyr),  fsv.  dæggia,  got.  dadd- 
\an,  give  die;  besl.m.  (kausaiiv  til)  die)  i)(land' 
br.)  give  et  dyrs  unge,  især  lam  ell.  føl  (tidli- 
gere ogs.  børn.  TroelsL.VIIl.116)  mælk  at 
drikke  v.  hj.  af  dæggehorn,  patteflaske 
olgn.;  ogs.,  især  i  forb.  dægge  op,  op  føde 
paa  denne  maade.  *Pokker  nuske  maa  det 
alt,  I  Som  (præstekonen)  har  i  sin  Pande:  | 
Angaaende  det  brune  FøU,  |  Den  hvide 
Kalv,  som  degges.Wadsk.Brudev.VI.B3f. 

20  jeg  (turde)  kun  opføde  eller  degge  nogle 
Stykker  af  disse  vilde  Geeder.Robinson.1. 
226.  Pigen  gik  ud  for  at  dægge  Lam- 
mene. FSO.  Kvæmd.  dægge  op:  Robinson. 
1.249.  VSO.  et  Lam,  der  skal  dægges  op 
med  Mælk  inden  Døre,  fordi  Moderen  er 
død.Feilb.BL.310.  billedl:  *Saa  var  da  dy- 
ret (o:  paven)  skabt,  som  satan  havde 
dækket,  |  Og  til  et  grusomt  bæst  op  af 
een     unge     'k[2e\^s.ei.Lucopp.(SamlDanske 

30  Vers.^IX.365).  2)  vise  (megen)  omhu  ell. 
ømhed  over  for;  tage  sig  kærligt  af;  kæle 
for.  *udi  Skiødet  (hunden)  til  Hviile  dæg- 
ges sksii.Holb.Mel.II.2.  *Var  det  for  lidet 
til  et  kræsent  Barn  at  degge.Brors.324.  nu 
næsten  kun  i  forb.  dægge  for  ell.  (sjæld- 
nere) om;  ofte  i  forb.  m.  kæle  (sml.  kæle- 
dægge j.  BahbJPoetF.I.204.  to  gamle  Søstre, 
Jomfruer,  de  ordentlig  dægge  for  mig. 
HCAnd.Breve.L139.    *Fru   H.  for  Datter- 

40  Sønnen  kjærligt  dægger  (PalM.IV.23: 
'k.\?e\ed?egger).PalM.AdamH.I.21.  Hele  Hu- 
set dæggede  og  pyllede  om  Fruen.^on^'. 
S.303.  „Ja  Mo'er,  nu  har  Du  da  faaet  Num- 
mer Tre  at  kjæle  og  dægge  for,"  sagde 
PvddSien.Scharling.N.34.  jeg  vilde  elske 
denne  syge  Fod  . .  kæle  for  den  . .  som 
man  dægger  for  et  hjælpeløst  Barn.Ponf. 
GA.52.  ^(især  spøg.)  vise  (overdreven)  øm- 
hed ved  kærtegn  olgn.;  kærtegne.  *Forf atter 

50  og  Forlægger  |  de  er  et  Ægtepar,  |  som 
for  hinanden  dægger  |  og  mangen  Løn- 
dom hsiT.RichJI.388.  'Grosserer  Sørensen  | 
Vilde  i  Cirkus  for  Damerne  dægge,  |  Han 
var  forlibt  i  de  himmelske  Lægge.Rantzau. 
D.Nr.51.  *(i  ægteskabet)  kan  man,  når  bare 
man  holder  Trop,  |  næbbes  i  Smug  og 
dægges  i  KTOge.Blaum.AH.98.  jf.:  „Min 
egen  lille  Mand!"  dæggede  hun  og  tog 
ham  . .  kælen  om  HoveaetJakSchmidt.SP. 

60  35.  II  (især  03 J  overf.:  han,  hvis  Luner  man 
nylig  havde  kjælet  og  dægget  ioT.Hauch. 
A.I.377.  (en)  Blomst  i  fed  Jord,  med  Mos 
rundt  om  og  dægget  og  pleiet./rC4M(i.FJ, 
107.  At  dægge  og  kæle  rolig  for  et  Ar- 
bejde, at  meddele  det  den  kunstneriske 
Kærligheds   varme   AandepustJian^e.J. 


1229 


dæg:g;e- 


Dæk 


1280 


162.  nu  har  vi  selv  overtaget  (fæstningen) 
og  lovet  at  pleje  og  dægge  for  den  og 
holde  den  veålige.Hørup.lTl.103.  JVJens. 
Br.49.  dægge-,  iss^'r.  (især  dial.  ell.  landbr., 
jf.  dog  -lam,  -navn^  af  II.  dægge  (1) ;  ude- 
ladt er  bl.  a.  Dægge-føl,  -gris,  -plag.  -barn, 
et.  (nu  1.  br,  i  rigsspr.)  barn,  som  opammes 
1).  hj.  af  dæggehom,  patte  flaske  olgn.;  flaske- 
lam. Moth.i)49.  TroelsL.VIII.116.  \\  overf. 
(jf.  II.  dægge  2):  forkælet  barn;  kælebarn. 
han  er  et  Dæggebarn  i  Sammenligning 
med  den  Opvakte,  der  gaaer  freidigt  Mar- 
tyriet imøde.Kierk.VlI.441.  (spøg.)  om  ka- 
noner: (artilleristerne)  var  skudt  væk  alle- 
sammen, og  vi  Infanterister  maatte  lade 
og  fyre  de  store  Dæggebørn  a.f.Drachm. 
DG.93.  -horn,  et.  (ko)hom  med  en  slags 
sut  paa  spidsen,  brugt  til  dyr  (tidligere  ogs. 
høm),  der  dægges  (1).  Moth.D49.  VSO. 
Grundtv.PS.IV.537.  TroelsL.VIII.116.  Feilb. 
^lam,  et.  1)  (dial.  ell.  landbr.)  lam,  der 
dægges  (1)  ('mods.  Dielam^.  Moth.D49.  JSneed. 
1.151.  Oehl.Digtn.L38.  *et  Dæggelam,  der 
. .  slikker  hver  en  mødende  paa  Haanden. 
Grundtv.PS.IV.416.  *Kain  offrede  sin  Neg,  | 
Abel  Dæggelammet.sa.S/S.iJ.^6.  Bich.III. 
222.  Feilb.  ||  i  sammenligninger  (jf.  bet.  2). 
•Kiælen  var  hun,  venlig,  som  hvide  Dæg- 
g%\2Lm.Oehl.HK.94.  (han)  ser  saa  from  som 
et  Dæggelam  ud  af  0}nene.ThitJens.( Berl 
Tid.^yul918.M.Till.22.sp.l).  2)  (især  dagl.) 
forkælet  person;  kæledægge  (jf.  u.  -barnj. 
(han  sang)  en  Mængde  smaa  Romancer, 
og  var  næsten  alle  de  unge  Pigers  Hs^g- 
ge\2im.Winth.lX.141.  *De  kaade  Pigers 
Dæggelam  — !  |  Hvor  lo  hans  Øjne  blaa,  | 
naar  søde  Hænder  pynted  ham  |  med  Da- 
mehatten paa!  Bergstedt.III.40.  -navn,  et. 
(jf.  II.  dægge  2;  1.  br.)  kælenavn.  Et  saa- 
dant  Ord  eller  en  saadan  Tanke  er  lige- 
som et  Diminutivum  i  Forhold  til  Sorgens 
Vidtløftighed,  den  er  ligesom  et  Dægge- 
Navn,  man  til  daglig  Brug  betjener  sig 
zi.Kierk.L.176.  Den,  der  lurer,  hører  sjel- 
den  Dæggenavne  om  sig  sQ\v,Drachm.PV. 
69. 

I.  Dtek,  et.  [dæ^']  flt.  d.  s.,  f  -ke  (Ro- 
binson. 1.14)  ell.  t  "ker  (VSO.  som  rim: 
Grundtv.PS.1.352.  Ploug. 1.36;  jf.  dog  I. Dæk- 
ke, l.i  slutn.).  poet.  (i  bet.  2)  efter  præp.  (som 
en  gi.  dat.  sg.)  dække  (jf.  dog  I.  Dække  l.i 
siutn.) :  *At  Fjorden  gaaer  en  Snekke,  |  . . 
Kongen  staaer  paa  Dsekke.Staffe.ldt.55.  *Da 
seiled  et  Skib  fra  Bergens  Fjord,  !  En 
kostelig  ladet  Snekke;  |  Thi  Ludvig  Hol- 
berg var  der  ombord,  |  Han  stirred  saa 
vide  fra  Baékke. Wilst.D.L64.  (ænyd.  d.  s.  (i 
bet.  i);  fra  nt.  ell.  hall.  dek,  hty.  deck;  afl. 
(f,f  det  u.  II.  dække  nætmfe  verbum;  jf.  I. 
Dække) 

■  1)  d.  8.  s.  I.  Dække  l.i  i  al  alm.  (nu  vist 
kun  i  ssgr.  som  fx.  Bro-,  Brønddæk).  Moth. 
1)55.  *Da  hun  før  sig  bukked  |  Over  Brøn- 
dens Dæk,  I  . .  til  Bunden  let  |  Hendes 
Biljed  drog  vi  1 1  det  vaade  ^etPalMJI. 
118 


2)  (især  .^)  (gulv) flade  (bestaaende  af 
jærnplader  ell.  træplanker),  som  er  anbragt 
i  forsk,  højde  fra  skibsside  til  skibsside 
og  inddeler  skibet  i  etager.  Moth.D55.  der 
findes  . .  Skibe  som  have  2.  3.  ja  4  Dække. 
Robinson. L. 14.  Naar  Skibet  er  i  Søen  .  , 
skal  (den  vagthavende  lieutenant)  som  oftest 
gaae  ned  imellem  Dækkene,  for  at  see, 
om  Skiltvagterne  ere  aarvaagne.Søfcri^^sJ.. 

10  (1752).§248(jf.  Mellemdæk;.  Jeg  sprang  i 
en  Hast  i  Klæderne  og  ud  paa  andet  Dæk. 
PMøll.II.37.  Aldrig  saa  snart  havde  jeg 
sat  Foden  paa  øverste  Dæk,  før  der  kom 
en  Slingring,  som  kastede  mig  fra  Bag- 
bord til  Styrbord.smsf.  Ploug.1.296.  Sal.^ 
VL.616.  II  især  (mest  i  best.  f.)  om  den  øver- 
ste flade,  der  ligesom  danner  skibets  tag;  det 
øverste  dæk.  'Det  mørkt  blev  som  en  Nat, 
man  kunde  ey  paa  Dekket  |  Hin  anden 

20  meere  see.Holb.Paars.l7.  disse  store  Jagte 
eller  Skibe  . .  ere  aabne  uden  I)ék..sa.Berg. 
112.  nogle  stærke  Bølger  sloge  ind  over 
heele  BékketRobinsonJ.M.  *De  Sømænd 
de  tumle  paa  D3sikke.Blich.D.II.130.  Far- 
tøjet var  lastet  op  til  BsekketNorman-Hans. 
SB.44.  En  hel  Nat  igennem  sad  hun  paa 
Dækket  af  den  lille  Damper  . .  Dæksplads 
var  jo  det  himgste.KMich.HE.12.  I|  ^  i 
særlige  forb.  *Flink  ombord,  ogalleMand 

30  paa  Dækl  |  Og  hvor  I  møder  Fjenden, 
lei  ham  væk!  Hurra!  Ai2ec&e.58.  til  dæks, 
ned  paa  dækket.  I  en  Søfægtning  kan  intet 
beregnes  med  Sikkerhed,  Kuglen  tager 
Vennens,  saa  godt  som  Fjendens  Master 
og  Ræer  til  åiek.s.ArchivSøvæsen.1.388.  (tøn- 
den) kom  op  igjen  over  Reilingen,  hvor 
jeg  greb  den  og  oragte  den  tildæks.X)rac/im. 
KK.68.  sa..STL.259.  slaa  (en)  til  dæks 
(Drachm.VT.103),    i   dæk   (FrBon.Hjem- 

40  stavns-Billeder.  (1892).  141.  EMikkels.N.  37) 
ell.  i  dækket,  slaa  (en)  omkuld  paa  dæk- 
ket (jf.  dækslagenj.  Han  kunde  slaa  en 
Mand  i  Dækket  ved  den  mindste  Mukken. 
AndNx.TJ.131.  Norman-Hans.SB.74.  gøre 
klart  dæk,  rydde  dækket,  spec.  (paa  orlogs- 
skibe) for  alt  hvad  der  kan  være  i  vejen  for 
kanonerne.  Folckene  vare  fordeelte,  og 
Alting  var  paa  reede  Hender,  klart  Deck. 
Æreboe.85.   de  gjorde  klart  Dæk  paa  hans 

50  Skib,  toge  ham  selv  til  Fange,  og  hængde 
ham.  Grundtv.  Snorre.  1. 30.  (overf.,  spøg. :) 
(pigen)  meldte  en  Gentleman,  som  stod 
nedenfor.  For  i  en  Hast  at  giøre  klart 
Dæk  slog  jeg  Sukker-Glasset  itn.sa.E.32. 

3)  (forkortet  af  Cykeldæk)  dække  af 
gummi  olgn.,  som  omslutter  og  værner  luft- 
slangen paa  et  cykel-,  automobilhjul 
olgn.  Bagringen  eksploderet  naturligvis, 
Dækket  slasker  paa  Fælgen.JVJens.A.IL. 

60  143.  „Luftringen"  med  Slange  og  Dæk. 
SaUV.367. 

4)  (som  gengivelse  af  fr.  couvert;  jf.  II. 
dække  2,  I.  Dække  2,  Dækning  2;  1.  br.) 
kuvert.  Paa  Gulvet  var  tU  hver  Side  an- 
bragt et  Bord  med  12  Dæk,  hvorved  12 
gamle  Mænd  og  12  gamle  Koner  bleve  satte. 


1231 


Oæk 


Oække 


1232 


AFTseheming.  Efterladte  Papirer.  II.  (1877). 
63.   D&H.    OrdbS.(jy.). 

II.  Dæk,  subst.  [åæg]  {egl.  imp.  af  II. 
dække  (se  u.  bet.  1.6)  ell.  forkortet  for  Dæk- 
stilling olgn.;  Jji,  især  i  talespr.)  kun  i  enkelte 
særlige  udtr.:  staaidæk,  staa  i  dækstilling, 
(billedl.:)  *(du)  gennemskærer  Tankens  mø- 
re Baand,  |  og  staar  i  Dæk  mod  hele  Svær- 
merhadet.Gjel.Bø.llO.  jf.:st&a  dæk,  dan- 
ne dækning  (for  en);  dække,  jeg  er  dobbelt 
saa  stor  og  dobbelt  saa  bred  som  De.  Saa 
staar  jeg  dæk,  og  De  skyder  under  Ar- 
mene paa  mig.SophClau8S.A.80.  gøre  dæk 
for,  (sj.)  søge  ly  ell.  dækning  mod;  overf.: 
være  bange  for;  frygte.  *Mas  Bæstet  (o: 
en  flue),  når  du  kan!  |  Kun  Døden  gør  han 
Dæk  foT.Rørd.RH.178. 

Dæk-,  i  ssgr.  af  1.  Dæk  (se  fx.  -planke, 
-ribbe,  -støtte;  jf.  Dæks-j  ell.  i  ahn.  (hvor 
ikke  andet  er  angivet)  af  II.  dække  1. 
-adresisie,  en.  (1.  br.)  han  lader  sig  sine 
Breve  sende  under  Dæk-Adresser  til  Be- 
kendte, hvem  han  besøger:  („Skriv  til  mig 
under  Kuvert  M.  de  Liwri''). Brandes.Volt. 
1.266.  -blad,  et.  1)  (nu  1.  br.)  især  i  flt., 
om  de  yderste,  beskyttende  blade  paa  kaal- 
hoveder  olgn.  VSO.  2)  (bot.)  et  (i  alm.  lille, 
ofte  skæl-  ell.  hindeagtigt)  blad,  i  hvis  hjørne 
blomsten  fremkommer  (bractea)  (jf.  Høj-, 
Støttebladj.  Fleischer.S.45.  Lange.Flora. 
XXXIV.  Warm.Bot.694.  3)  (især  fagl.,  nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  Dæksblad.  OecMag.VI.72.  han 
dreiede  sin  Cigar  rundt  i  Munden  og  slik- 
kede paa  I>dekh\adet.Gjel.M.436.  Mark- 
man.Fort.182.  Hage.^687.  4)  (anat.)  mem- 
bran i  det  indre  øre,  som  (delvis)  dækker  det 
CortVske  organ  (membrana  tectoria).  Sal. 
XVIII.906.  -farre,  en.  (jf.  II.  dække  1.5; 
fagl.)  farve(stof),  der  i  forholdsvis  tynde  lag 
er  dækkende,  d.  v.  s.  forhindrer  den  under- 
liggende grund  i  at  skinne  igennem.  Wagn. 
Tekn.285.jf.M0.  -fje(de)r,  en.  (zool.)især 
i  flt,  om  en  fugls  yderfjer,  som  dækker  dunene 
og  de  mindre  fjer.  Lutken.Dyr.l  78.  SaU  VIII. 
185.  II  ogs.  (nu  næppe  br.)  om  de  smaa  fjer, 
som  dækker  svingfjerene  paa  en  fugls  vinge. 
VSO.  Eielsen.Naturhist.  11.(1809).  6.  MO. 
-frngt,  en.  (landbr.)  plantebestand,  som 
vokser  sammen  m.  en  anden  (langsommere 
voksende)  bestand  og  dækker  denne  i  opvæk- 
sten; overfrugt  (jf.  Dæksæd^.  LandmB.I. 
505.III.146.  -freet,  adj.  (bot.)  især  som 
subst.  i  flt.:  (de)  dækfrøede,  betegnelse  for 
de  blomsterplanter,  hvis  æg  er  indesluttede  i 
en  frugtknude  (mods.  de  nøgenfrøede^;  An- 
giospermæ.  Warm.Frøpl.43.  -g^las,  et. 
(fagl.)  spec. :  lille,  tynd  glasplade  til  at  lægge 
over  mikroskopiske  præparater  olgn.  OpfB.^ 
III.466.  -g^rnnd,  en.  (fagl.)  lag  af  voks 
olgn.,  der  ved  fremstilling  af  klicheer  dækker 
de  dele  af  metalpladen,  der  ikke  skal  ætses. 
Sal.*VI.617.  -haar,  et.  (især  i  flt.)  I) 
(zool.)  om  et  dyrs  (grovere)  yderhaar,  som 
dækker  de  underliggende  bløde  uldhaar.  BMøll. 
DyL.1.2.  LandmB.II.30.  2)  (bot.)  haar 
paa  visse  planters  hud,  smn  skærmer  denne 


mod  brat  varmeskifte,  stærkt  sollys  olgn. 
Warm.Bot.233.  Sal.VIII.278.  -hammer, 
en.  (fagl.)  gennemgaaende  bræt  ell.  planke, 
som  dækker  beklædning  og  stolper  paa  et 
plankeværk  og  stiver  dette  af.  Gnudtzm.Husb. 
171. 

I.  Dække,  et.  ['dæg8]  Høysg.AG.40. 
flt.  (1.  br.)  -r  (Brors.103.  MO.  Saaby.'), 
(ænyd.  d.s.;  fra  nt.  dekke,  ty.  decke;  afl. 

10  af  det  u.  II.  dække  nævnte  verbum;  jf.  I. 
Dæk,  Dækken,  Tække) 

1)  lag  ell.  ting,  som  dækker  noget,  og 
som  i  alm.  mere  ell.  mindre  let  kan  fjernes. 
l.l)  (især  O  (jf.  dog  Feilb.)  og  i  ssgr.  som 
Blomster-,  Brønd-,  Gips-,  Mur-,  Strube- 
dække^  svarende  til  II.  dække  l.i  (jf.  I.  Dæk 
1,  Dækkel,  Dækselj.  At  lægge  ét  Dække 
af  Halm  over  et  Urtebed.  FSO.  Malning 
tiener  til  et  Dække  for  Træværk.smsf.  *det 

20  stolte  Zions-Slot . .  har  Himlen  til  sit  Dæk- 
ke (o:  tag).Grundtv.SS.I.51.  Noah  (tog) 
Dækket  (Chr.VI:  tækket;  af  Arken.iMos. 
8.13.  Taagen  var  stegen  tilvejrs  og  laa 
i  et  tæt,  graat  Dække  oppe  i  h\itten.Bist. 
EB.34.  Kisten  (o:  en  jærnalderbegravelse) 
blev  atter  ved  Undersøgelsens  Slutning 
forsynet  med  sit  I>ække.BerlTid.^yal919. 
Aft.5.sp.4.  Vistnok  har  Dækket  (i  graven) 
været  Plank.eT.smst.4.sp.3.   om  puppehylster : 

30  Det  var  Sommerfuglen,  som  vilde  . .  bryde 
sit  Dække,  og  haste  ud  i  Frihed.Mwns^. 
Wilh.8.  (poet.)  om  jord  flade,  grønsvær  olgn. : 
*Øxnene  trsekke  \  Den  tunge  Plov  |  Clver 
sorten  Dæ}±e.0ehl.L.I.26.  jf.:  *Hist  i  Blom- 
sterdække I  Jordens  lange  Sprække  |  Ga- 
ber soTt.Oehl.XIX.57.  i  sammenligninger  (m. 
overgang  til  bet.  1.2):  *over  Kind  og  Bryst 
og  Arm  sig  lægge  |  De  dunkelbrune  Lok- 
ker, lig  et  J)ække.PalM.I.71.     Arbejdet, 

40  der  optog  det  meste  af  hans  Tid,  lagde 
sig  som  et  Dække  over  hans  Tanker.A^a- 
than8.S.58.  \\  (sj.)  om  loft  i  en  stue  olgn.  VSO. 
jf:  *„Mit  Navn  vil  jeg  paa  Loftet  eder 
skrive,  |  Min  Hilsen  med!"  . .  |  Han  steg 
.  .  op  paa  Bordets  Skive,  |  Og  lod  sin 
Haand  henover  Kalken  svæve  —  |  „Mene, 
mene,  tekel,  upharsin!"  vare  |  De  Ord, 
som  han  paa  Husets  Dække  tegned.Aarestr. 
306.  II  \  om  overdækket  gang  ell.  rum 

50  (jf.  Dækning  3.1^.  sabbatens-dække  (1871 : 
den  bedækkede  Sabbats-Gang^,  som  de 
havde  bygt  hos  huset.2Kg.l6.18( Chr.VI). 
II  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  I.  Dæk  2.  Wadsk. 
104.  *Fru  Sigrid  sidder  paa  det  høie  Dæk- 
ls.e.Oehl.L.1.61.  *han  laae  saaret  i  Slaget.  | 
Henad  Skibets  Dække  strømmede  hans 
Bloå.Hrz.VI.108.  i  flere  Dage  . .  kun  at 
have  vandret  op  og  ned  ad  Skibets  Dæk- 
ke.HCAnd.IX.135.    1.2)  (nu  næsten   kun   i 

60  fast  forb.  m.  overgang  til  bet.  4;  „findes 
endnu  undertiden  brugt,  men  lyder  ilde." 
Levin.)  svarende  til  II.  dække  1.3:  tæppe 
ell.  klæde,  hvormed  noget  (kan)  tilhylles 
(jf.  Dækken/  „kandst  du  icke  hielpe  at 
skiule  mig?"  .  .  „Jeg  har  et  Decke  her 
ved  Haanden,  om  Maansøren  vil  lade  sig 


1233 


Dække 


dække 


1234 


svøbe  der  viåi.'^Holb.Jean.V.2.  Mose  lod 
af  at  tale  med  dem,  og  han  lagde  et  Dæk- 
ke (Chr.VI:  et  skiulj  over  sit  Ansigt.^Mos. 
34.33.  (han)  tog  forsigtig  Dækket  af  Læne- 
stolen og  satte  sig  i  den.KLars.GV.102. 
om  liglagen:  *stive  som  af  Kuld  er  dine 
Lemmer.  |  Saa  lad  mig  svøbe  fast  dig  i 
dit  l)æ\ike.PalMJL272.  KLars.GV.124.  || 
om  (senge)tæppe  olgn.  til  at  dække  over  sig 
under  søvnen.  *Eva  drager  bort  det  uldne 
Dække,  |  For  af  den  dybe  Søvn  sin  Søn  at 
vsekke.PalM.VII.56.  ordspr.  (nu  1.  br.):  man 
maa  strække  sig  efter  dækket  olgn.  (ef- 
ter ty.  sich  nach  der  decke  strecken)  indrette 
sig  efter  forholdene;  sætte  tæring  efter  næring 
(jf.  u.  Dækken  1^.  det  er  taabeligt,  at  vilde 
strække  sig  længere  end  Dækket  er.Biehl. 
DQ.IIL40.  VSO.  Mau.I.181.  nu  næsten 
kun  m.  overgang  til  bet.  4  i  taletn.:  O  spille 
under  dække  ('s/,  dækket.  CPalM.0.441) 
med  en,  {efter  ty.  mit  jemand  unter  einer 
(ell.  der)  decke  spielen  (ældre  stecken, 
liegen^)  være  i  hemmelig  forstaaelse  med  en 
(jf  u.  Dækken  i;.  Holb.Dn.1.645.  Lands- 
Forrædere,  der  spillede  under  Dække  med 
Slaverne,  og  røbede  dem  alle  Kongens 
Anslag.  Grundtv. Saxo. III. 204.  Heib.Poet.II. 
316.  han  spillede  under  Dække  med  Her- 
tug Albrecht  . .  men  de  politiske  Forhold 
forhindrede,  at  dette  Rænkespil  fik  Frem- 
ga.ng.KrErsl.DM.38.  sj.:  Det  klæder  .  . 
bedre,  at  gaae  aabenbar  til  Værks,  end  at 
spille  under  Dsekke.Grundtv. Saxo. 11.28. 
smst.258.  1.3)  (nu  næppe  br.)  nedhængende 
tæppe;  forhæng.  "Med  disse  Ord  han 
drog  et  Dække  bort,  |  Som  deelte  Stuen. 
PalM.VIII.104.  II  fortæppe  (paa  teater); 
„tæppe"  (jf.  Bagdække^.  Saa  snart  Dek- 
ket  trækkes  op,  indkommer  Apollo,  Æscu- 
lapius,  Mercurius.lZoi6.iVP.i4ii'.  Wess.227. 
Dækket  gaaer  op.  Skuepladsen  forestiller 
et . .  YæTelse.Oehl.SH.23.  PalM.I.20.  Dæk- 
ket vaTneåe.UngdGl.I.240.  overf:  JSneed. 
VI.573.  Nu  rullede  Dækket  op  for  Napo- 
leonstidens  store  VerdensskuespiLIn^r.iyev- 
net.I.105.  lad  Dækket  falde  for  det  Forbi- 
gangne! Gylb.Sk.l52.    PVJac.Breve.6. 

2)  (sj.)  d.  s.  s.  I.  Dæk  4.  Trine  . .  fik 
travlt  iBed  at  . .  sætte  et  nyt  Dække  frem 
og  hente  en  varm  Tallerken  i  Køkkenet. 
Pont.LP.U.53. 

3)  (l.br.)  til  IL  dække  4:  beskyttelse; 
værn;  ly.  Pilen,  Birken  og  Poplen  ere 
gode  Exempler  paa  lysbehøvende  Træer; 
man  finder  der  hverken  Skygge  eller 
Dække  for  Regn.CVaupell.S.79. 

4)  O  til  IL  dække  5:  noget  tilsløren- 
de, skjulende  olgn.  *naar  Jesus  Sielen 
vækker,  |  Syndens  Dækker  |  Allesammen 
strax  maae  fort.Brors.103.  *skiønne  Melo- 
die!  . .  I  Du  fierner  Hiertet  høit  fra  Jor- 
dens Laster,  |  Og  over  Kummer  yndigt 
Dække  kaster. OeRZIX5.  *Du  Sol  under 
Dække,  |  Lysbilled  af  ham,  |  Der  sig  lod 
paalægge  |  Vort  Aag  og  vor  Skam.Grundtv. 
PS.V.165.  II  især  (m.  gen.  ell.  præp.  for^  om 


noget  (en  vis  maade  at  optræde,  tale  paa  osv.), 
der  tjener  til  at  dække  (tilsløre)  onde  hen- 
sigter, handlinger  osv.:  skalkeskjul  olgn. 
(jf.  Dækmantel  og  spille  under  dække  med 
ovf.  u.  bet.  1.2j.  de  ugudeligste  Mennesker 
.  .  betiene  sig  af  Religionen,  for  under 
dens  Dekke  at  øve  de  grummeste  Mis- 
giermnger. nolbJn.II.316.  dette  hansFore- 

givende  er  et  blot  og  bart  Uvidenheds 
^ek'ke.Høysg.Anh.24.  de  Maskerader,  som 
Henrik  VIII  stadig  afholdt  .  .  afgav  det 
bedste  Dække  for  hans  Udsvævelser.^ran- 
des.NG.104.  Pont.LP.VII.129.  om  person 
(„skærmbræt"  olgn.):  skal  jeg  være  hans 
Skiul  og  Be]ike?Holb.Phihs.V.7. 

IL  dække,  v.  ['dæga]  præt.  -ede  ell. 
(nu  sj.,  poet.)  -te  (Oehl.lII.231);  part.  -et 
ell.  (nu  sj.,  poet.)  -i  (SalmHus.569.1.  Moth. 
D54.  Kaalund.141.  Becke.SB.26);  vbs.  -else 

20  (s.  d.),  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.;  fra  nt. 
dekken  ell.  hty.  decken;  egl.  sa.  ord  som 
tække,  se  UnivBl.1.44;  jf.  bedække,  I  og  II. 
Dæk,  I.  Dække,  Dækkel,  Dækken,  Dæksel) 
1)  anbringe  noget  ell.  (m.  tings-subj.)  være 
anbragt  (især  som  et  udbredt  lag)  umiddel- 
bart ved  ell.  i  ringe  afstand  fra  noget  andet 
(især  over  ell.  om  det),  saaledes  at  dette  (næ- 
sten) skjules ;  bedække  (1);  skjule,  t.i)  *Den 
store  hvide  Flok,  vi  see,  |  Som  tusind  Bjer- 

30  ge,  dækt  med  (Brors.304:  fuld  a.i)  Snee. 
SalmHus.569.1.  *(jeg)  ønsker  kun,  at  Gra- 
vens Muld  I  Mit  Legem  maatte  dække. 
Kingo.261.  *naar  atter  Vaaren  vækker  | 
Til  Liv  . .  da  dækker  |  Den  simple  Grav- 
høi  mig.Lund.ED.138.  *Mosset  dækker  den 
gamle  Steen.Oehl.L.1.296.  *Dækker  Gra- 
ven, grønne  Urter  smaae  I  sms<.55i.  'Sneen 
dækker  Mark  og  Mose. Winth.D.5 8.  Gra- 
nitten (er)  lige  til  Kysten  dækket  af  Ler. 

40 1  Bondesen  J^orden  rundt. ( 1891  ).2  6.  Det  dæk- 
kende Stenlag  (i  en  oldtidsgrav).BerlTid.^^l» 
1919.Aft.4.sp.3.  billedl:  *Had,  Vrede  og 
Misundelse  |  Har  dekket  Verden,  som  en 
Snee.-6rors.i85.  *Alderens  Snee  |  Dækker 
min  Isse.OeRXrX75.  ||  m.  overgang  til  bet. 
1.6:  'Blomsterne  dækkes,  |  . .  jo  meer  det 
sneev. Brors.295.  *¥Lun(o:en  fugl)  dækker 
ømt  (o:  lægger  sig  over)  de  nøgne  Smaa,  | 
som  nys  krøb  ud  af  Ægget.Kaalund.2S0. 

50  spec.  (gart.):  beskytte  buske  olgn.  (mod  vinter- 
kulden) ved  ophyppet  jord,  granris  olgn.  (if. 
HavebrL.^210).  Bang. 1.27.  ||  m.  det  skju- 
lende lag  olgn.  som  obj.  (i  forb.  m.  præp. 
over  ell.  paa^.  dække  Jord  paa  (ell.  over> 
et  Træes  nøgne  Rødder.  VSO.  e.  br.  I|  om 
taage,  mørke  olgn.  *Tykt  Mørke  dækked 
Skov  og  mot.Winth.ND.185.  'Støvskyen 
dækker  hele  Landeveien.-Boye.-Erifc.9.  *en 
Taage   dækker  Staden,   |   Som  Sørgeflor 

60  den  over  Byen  hænger. i)racA»n.D.5i.  jf. 
bet.  1.8:  *End  dækked  Nattens  Teppe  |  Den 
drømmende  hviTidL.Winth.HF.7.  i  uegl.anv.: 
'Dødens  Bleghed  i  dækker  de  ædle  Træk. 
Ploug J. 316.  11  dækket  (orgel) stemme, 
J^  orgelstemme,  hvis  pibe  er  lukket  i  den 
øverste  ende;  gedakt.   MusikL.1. 264.11. 350. 


IIL    Rentrykt  »/s  1921 


78 


1235 


dække 


dække 


1236 


IJ  dække  for  (noget),  anbringe  noget  elL 
(især)  være  anbragt  saaledes,  at  noget  ikke 
kan  ses.  At  dække  for  Sengen  med  et 
Skiermbret.F/SO.  de  store  træer  dækker 
forudsigten  j  dække  over  noget  (jf.  bet. 
1.6):  over  den  ærværdige  Skikkelse  dæk- 
ker nu  Kistens  faste  Laag.Mgnst.Mall.3. 
dække  (noget)  til,  overdække  ell.  skjule 
(fuldstændigt).  *Skatten,  som  den  Gamle 
ruged  paa,  |  Og  dækked  til,  saa  intet  Blik 
den  ssLae.PalM.IV.250.  (roserne)  havde 
saamænd  blomstret  trofast  iaar  . .  Men  nu 
maatte  de  snart  dækkes  ti\.Bang.I.18.  Sjæll 
Bond.96.  hullet  er  blevet  dækket  til  (o: 
opfyldt)  i  1.2)  (sj.;  jf.  bedække  1.2  samt 
Tagdækning  ofl.)  bygge  ell.  lægge  (tag  paa 
en  bygning);  tække.  *Taget  du  dække  med 
røde  Tegl,  |  Af  Steen  du  føre  den  Muur. 
Oehl.L.1.293.  1.3)  tilhylle  (en  del  af)  le- 
gemet med  klæder,  tæppe  olgn.  Wess.237. 
*en  Moder  dækker  |  Ømt  sit  spæde  Noer. 
Meisling.(Molb.Athene.  II.  371).  Winth.HF. 
290.  *hver  Sang,  som  Folket  kender  og 
lytter  til  med  Lyst,  |  den  blev  en  Ring  i 
Brynjen,  som  dækker  hendes  Bryst.Lem6. 
D.106.  Overkroppen  . .  dækkes  af  et  svovl- 
gTilt  Skærf  JVJe7is.Sk.l24.  ofte  i  forb.  m. 
til:  han  tog  ind  til  hende  i  Teltet,  og  hun 
dækkede  ham  til  med  et  Ry  (o:  tæppe  af 
aroft  tøj).Dom.4.18.  PalM.VII.55.  Stik- 
kende Øjne  . .  saå  bestandig  paa  hende, 
hvor  meget  hun  end  dækkede  sig  til  (o: 
slog  forklædet  over  hovedet).Schand.IF.334. 
il  m.  Tæppe  olgn.  som  obj.  (i  forb.  m.  præp. 
over  ell.  sjældnere  paa^.  dække  Dynen, 
Lagenet  paa  sig.VSO.  dække  noget  over, 
eller  paa  Een.MO.  (han)  løste  hendes  Sko 
og  dækkede  Rejsetæppet  over  hende.iVor- 
man-Hans.SB.91.  overf.  (m.  overgang  til 
bet.  6) :  (han  holdt  det)  for  det  klogeste,  at 
dække  et  helligt  .  .  Slør  over  den  hele 
Tildragelse.jBaA6.FortJ.585. 1.4)  anbringe 
noget  dl.  (især)  være  anbragt  (ell.  til  stede) 
i  stor  mængde  (paa  en  flade),  saa  at  det 
underliggende  næsten  skjules  (jf.  bedække 
1.6^.  Træet  er  dekt  med  \Qi.Moth.D54.  alle 
Marker,  hvilke  Herskesygen  dækkede  med 
lAis.MynsLBetr. 1.244.  *(  kokosnødden  )  fæ- 
sted Rod,  I  og  Øen  stod  |  snart  dækt  med 
Kokosskove.JiaaZttnfi.i4i.  Væggene  vare 
dækkede  af  store  Søkort  og  Billeder  af 
Skihe.Norman-IIan8.SB.23.  1.5)  (mal.)  om 
farve:  danne  et  tæt  lag,  saa  at  grunden 
(de  underliggende  farver  olgn.)  skjules  (jf. 
Dækfarve j.  Denne  Farve  dækker  goat. 
VSO.  Eet  Anstrøg  er  ikke  nok  til  at  dække. 
smst.  Haandgem.557.  1.6)  m.  forestillingen 
om  at  beskytte  (det  dækkede)  mod  noget 
farligt  ell.  ubehageligt  (jf.  bet.  i).  *For  Stø- 
det dækker  han  (sin  krop  olgn.)  med  sine 
Klæder.PalM.AdamH.1.227.  (han)  stillede 
sig  frem  for  at  dække  hende  med  sit  Bryst. 
Qoldschm.Hjl.1.93.  (v.  Manteuffel  erklærede) 
at  haa  med  sit  Legeme  vilde  dække  hver 
syv  Fod  slesvigsk  Jord,  førend  de  afstødes. 
Arlaud.505.    Rosendal.!). II. 4.    (uegl.:)  •Je- 


sus vil  min  Siel  |  Med  Naadens  Vinger 
dekke.-Brors.Jf58.  ||  dække  over  (noget): 
naar  min  (o :  herrens)  Herlighed  gaaer  forbi, 
da  vil  jeg  . .  dække  (Chr.VI:  skiulej  med 
min  Haand  over  dis. 2 Mos.33.2 2.  Jens  Nat- 
mand stod  og  dæliede  med  Armene  over 
sin  Datter  uden  at  turde  røre  hende.Se/ianfi. 
IF. 348.  m.  den  skjulende  ting  som  obj.:  jeg 
vil  dække  min  Haand  over  dig.2Mos.33.22. 

io  (Wolff).  II  dækket  vej,  ^  d!s.  s.  bedæk- 
ket vej  (se  u.  bedække  2.2j.  *men  Uden- 
værk —  nej  dertil  stod  ej  Kravet  . .  |  ej 
„dækket  Vej"  mod  Fjendens  Bly  og  Krudt. 
Drachm.DJ.II.20.  den  dækkede  Vej,  hvor- 
af nu  Amagerboulevarden  tildels  er  lavet. 
FHendriksen.Mennesker  og  Oplevelser. (1910). 
13.  II  refl.  dække  sig,  søge  skjul  (og  værn) 
bag  noget  dækkende;  skjule  sig;  krybe  i  skjul. 
Han  var  blussende  rød  og  dækkede  sig 

io  bag  Farbroren.DracAm.  VD.149.  overf.  (jf 
bet.  4.5 j;  Han  havde  .  .  en  Følelse  af,  at 
Henrik  dækkede  sig  for  ha.m.ThomLa.AH. 
160.  især  ^ :  søge  ly  ell.  dækning,  (folkene) 
forsvandt  i  Mørket  bag  Bunker  og  Hul- 
ler .  .  „Lad  dem  blot  dække  sig,"  sagde 
(kompagnichefen).Rist.ER.153.  som  varsko- 
raab  (kommandoraab) :  dækl  dæk  dig  (ell. 
jer);  søg  dækning  (jf.  bet.  4.1  og  II.  Dækj. 
Han  fulgte  medf  Øjnene  en  Granat  . .  og 

30  da  der  blev  raabt  „Dæk" ,  og  de  andre 
kastede  sig  ned  bag  Volden,  blev  han 
staaende.smsi.i46.  *dæk,  dæk,  Broager 
dæk  fo:  dæk  jer  for  den  granat,  der  kom- 
mer fra  B.)\  I  op  igen,  granaten  er  væk  I 
soldatervers  fra  Dybbølforsvaretl864.  jfBang. 
T.211.  1.7)  (fagl.)  m.  h.  t.  sukkerkrystaller: 
rense  (for  vedhængende  sirup  olgn.)  v.  hj. 
af  ren  sukkeropløsning,  hvormed  krystallerne 
overhældes  (jf.  DæksirupJ.  VareLJ^740. 

40  2)  (spec.  anv.  af  bet.  1)  egl.:  tildække 
(bordet)  med  en  dug;  sætte  service,  spi- 
seredskaber osv.  (undertiden  ogs.:  selve 
maden)  frem  paa  bordet;  rette  (et  maal- 
tid)  an;  om  forb.  dække  bord  se  I.  Bord 
8.1.  jf.:  Bordet  er  dækket,  forsaavidt  det 
kan  være  dækket  uden  Dug,  med  Brød, 
Smør  i  en  ELrukke,  Ost,  samt  Brændeviin 
i  en  'M.Qdicmsi\2iske.AntNiels.FL.II.52.  \\ 
obs.  *vi  dækker  |  til  MtQnsmad.F  Guldb.A.17. 

50  *En  Krukke  Vand  vi  havde,  |  Dertil  lidt 
daarligt  Brød,  |  Naar  saa  vi  drak  og  spiste,  | 
Hun  dækked  paa  sit  Sk\Qd.Winth.RF.192. 
Bang.L.157.  \\  (talespr.,  1.  br.)  m.  tings-subj.: 
tage  sig  (godt)  ud  paa  bordet;  pynte. 
vores  Porcelæn  dækker  nu  ogsaa  usæd- 
vanlig pænt  (o :  paa  et  middagsbord).Pol.^/a 
1907.3.sp.3.  II  dække  af  bordet  eH.  dæk- 
ke af  ell.  (nu  1.  br.)  dække  bordet  af, 
tage  service,  mad  osv.  af  bordet;  tage  af  bor- 

60  det  (jf.  afdække  i).  Lad  Tieneren  komme 
ind  og  dække  a.f.VSO.1.62.  *Naar  Bordet 
dækkes  af,  og  Du  gaaer  iTSi.Blich.D.IL201. 
Rich.ll.371.  (hun)  giver  sig  til  at  dække 
af  BovdQt.EChristians.MV.93.  dække  op, 
sætte  mad,  drikke  osv.  paa  bordet;  rette  an 
(især:  m.  mad  osv.  i  rigelig  mængde).   Han 


1237 


dække 


dække 


1238 


har  Selskab  hos  sig  som  oftest  . .  og  saa 
dekker  han  op  for  10.  og  for  12.,  som  det 
var  for  20.  og  for  30.  OeconT .11.15.  Ina. 
YSUS.  Goldschm.VII.55.  (hun)  dækkede 
op  med  The  og  SvaøYTehTød.Breuni.IIH.15. 

3)  t  om  handyr:  bedække  (3).  vAph. 
(1759).  Hingsten  dekker  Hoppen,  besprin- 
ger aen  .  .  lade  en  Hoppe  dekkes.v42'^' 
(17?2).1.308.  VSO. 

4)  beskytte.  4.1)  beskytte  mod  angreb; 
tjene  til  forsvar;  forsvare.  ||  ^  *i  Dag 

faaer  jeg  med  mine  Skibe  |  At  dække 
en  sydvestre  Kyst  af  Landet  |  Imod  en 
.  .  farlig  Fiende.OehlHJ.eO.  MilConv.II. 
649.  Kierk.X.80.  *vi  skulde  dække  Retrai- 
ten.Bich.I.194.  de  øvrige  Ryttere  stillede 
de  .  .  paa  begge  Fløie  .  .  for  at  dække 
Hærafdelingerne.  IMakk.  6. 38  (Chr.Vl.  af- 
vig.), overf.  (jf.  bet.  é.i):  Han  kunde  nu 
forstaa,  at  0.  kunde  føle  sig  dækket  (over 
for  angreb  paa  sin  patriotisme).Schand.TF. 
11.286.  II  (fægt.:)  dække  sig,  indtage  dæk- 
gtilling.  MilConv.II.549.  dæKl  indtag  dæk- 
stilling  (jf.  bet.  1.6  og  II.  Dæk).  Scheller.MarO. 
Il  sport.  (jf.  Dækker^:  F.  spillede  brillant 
to:  i  tennis)  . .  dækkede  sin  Partner,  hvor 
han  k\inde.Sportsbladet.l91?.126.  4.2)  (skak.) 
forsvare  en  brik  (v.  hj.  af  andre  brikker) 
paa  en  saadan  maade,  at  man,  hvis  mod- 
standeren slaar  brikken,  til  gengæld  kan  slaa 
modstanderens;  gardere.  Skak. (17 7 3). 27. 
•Kongen  maa  I  dække,  flrz.y/.  58.  Skak. 
(1916).54.  4.3)  (jærnb.)  ved  et  bestemt  signal 
(se  DækningssignaL)  sikre  et  punkt  paa 
en  banelinie  imod  i  utide  at  blive  passeret 
af  et  tog;  sikre  et  togs  forbikørsel  paa  nævnte 
maade.  Toget  (skal),  naar  det  af  Hjælpe- 
maskinen bringes  frem  eller  tilbage,  dæk- 
kes ved  Signsåer.DSB.TogreglSO.  Sal.^VI. 
619.  4.4)  (især  13)  forsvare  mod  anklage, 
mistanke  olgn.  Érandes.V.98.  du  lyver  dig 
Skyld  paa,  for  at  dække  dit  Baxnl Berg- 
strøm. ÉarenBorneman.(  1907).  126.  for  at 
dække  Esterhazy  (havde  Henry)  fremsat 
Beskyldningen  mod  I>reyfviS.Sal.''VI.423. 
jf.  f:  'Basunens  Røst  |  Den  gjør  mig  ei 
forskrækket  |  Paa  Dommedag,  |  Fordi  min 
Sag  I  Er  alt  med  Naade  dækket.Kingo.287. 
4js)  refl.:  sikre  sig  (mod  noget  ubehageligt). 
dække  sig  . .  for  Tab-JtfO.  ||  (især  soldat.) 
slippe  fri;  snyde  sig  fri.  I)ania.III.72. 
nogle  forbandede  Negere  . .  vilde  dække 
sig  for  ATheidet.KLars.HPE.148.  m.  sa.  bet. : 
dække  den  ( i f.  den.  sp.607,l.47ff'.):  For 
mindre  Forseelser  dømmes  man  (o:  sol- 
dater) til  at  stille  om,  hvis  man  da  ikke 
forstaar  at  fri  sig  derfor,  dælike  den.DSt. 
1918.56. 

5)  tS)  forhindre,  at  noget  bliver  røbet  ell. 
bemærket;  holde  skjult;  dølge;  skjule, 
han  (vidste)  saaledes  at  dække  sit  Anslag, 
at  ingen  mærkede  det.MaU.SgH. 110.  Dette 
bemærker  jeg  . .  ingenlunde  for  at  ville 
dække  eller  undskylde  .  .  Mangler. Molb. 
F.UI.  keitet  Nonchalance,  der  sagtens  . . 
skulde  dække  en  vis  Forlegenhed.  Winf^. 


IX.26.  (hun)  dækkede  med  utrolig  Op- 
findsomhed, hvordan  hans  Tilstand  var. 
RSehmidt.MD.78.  jf.  (sj.):  selv  deres  lidet 
anstændige  Tale  ved  Bordet  syntes  han 
om.  Fransk  „esprit"  dækkede  AltSchand. 
SB.188.  nu  især  i  forb.  m.  over:  en  Hob 
forloren  literær  og  kunstnerisk  Enthusi- 
asme,  daarlig  dækkende  over  det  spids- 
borgerligste  Livssyn. sa.0.J.i55.    i  hvert 

10  Fald  maatte  han  have  gjort  noget,  som 
baade  Selskabet  og  han  selv  helst  vilde 
dække  over. Norman-Han8.SB.75. 

6)  m.  h.  t.  overensstemmelse  ml.  to  ell. 
flere  tings  (osv.)  omfang,  værdi  olgn.  6.1) 
(mat.)  om  figurer:  svare  fuldstændig  til 
hinanden,  saa  at  omridsene  falder  nøjag- 
tig sammen  (hvis  de  lægges  oven  paa  hin- 
anden); være  kongruente.  Levin,  to  Fi- 
gurer (kaldes)  kongruente,  naar  de  kan 

20  bringes  til  at  dække  hinanden,  altsaa  maa 
de  to  Figurer  i  enhver  Henseende  være 
ens.Hag.VI.342.  \\  overf,  om  begreber  olgn.: 
være  lig  ell.  identisk  med;  være  (fuld- 
stændig) ens  ell.  ensbetydende  med.  den 
Fordom,  at  Statskirkelighed  og  Kristen- 
dom var  hinanden  dæ&ende  Begreber. 
Brandes.III.620.  Ordene:  Lyrik,  Poesi  og 
Stemning  (er  næsten)  kommet  til  at  dække 
\nminden.HarNiels.VS.99.  Gud  er  Kærlig- 

30  hed  .  .  Det  ligger  i  Ordene,  at  Gud  og 
Kærligheden  dækker  hinanden  fuldkom- 
men. ArarM;).i.554.  jf.:  efterhaanden  ind- 
snævres Begrebsindholdet,  saaledes  at 
hvert  af  Udtrykkene  kun  kommer  til  at 
dække  over  en  Del  af  det,  som  tidligere 
laa  i  dem  hegge.PJJørg.R.14.  6.2)  (især  r) 
om  to  størreUer,  forhold  olgn.  af  modsat 
værdi:  opveje;  erstatte  olgn.  Dette  Fo- 
retagende  dækker  .  .  neppe  Omkostnin- 

40  gerne.ilfO.  Aktiva  og  Passiva  dækkede 
nogenlunde  hina.nden.Schand.SB.100.  Sko- 
magerne arbejdede  ikke  ved  Lys,  der  var 
ikke  Arbejde  nok  til  at  dække  Forbruget 
af  FetTo\eum.AndNx.PE.IL208.  ved  sin 
egen  bedrift  dækkede  den  (enkelte  hus- 
holdning) alle  sine  fornødenheder.ilrM;).-ff. 
10.  refl.(nu  næppe  br.):  Dette  Foretagende 
. .  vil  neppe  dække  sig  (a:  dække  omkost- 
ningerne).MO.  \\  ogs.:  udligne  (en  fordring 

50  olgn.);  betale  (ved  kontanter,  anvisninger, 
varesendinger  olgn.).  (hans  gæld)  blev  dog 
nu  ved  hans  Venners  Hjælp  nogenlunde 
dsékket.Hauch.VI.361.  Huusleien  tillige- 
med Betaling  for  Klæder  . .  kunde  dæk- 
kes med  Renterne  af  min  lille  Kapital. 
smst.VII.422.  dække  en  Vexel  til  Fort aldsr 
tiden.Leuin.  Assurancen  er  dækket  her  hos 
T)ansls.e\Aoyd.OKaalundJørgensen&HCBii». 
Eng.Handelskorrespondence.(  1915).127 .  Dis- 

60  kontoen  er  6  **/o,  og  Provision  og  Stempel 
dækkes  med  V«  %.  RegnebKøbm.II.67.  m. 
person-obj.:  holde  (en  kreditor)  skadesløs; 
betale.  En  svigagtig  Skyldner  dækker 
undertiden  nogle  Gieldnere  til  de  øvriges 
Fornærmelse.ySO.  Schand.BS.294.  Herre- 
gaarden  blev  solgt.  Kreditorerne  lige  dæk- 

78* 


1239 


Dække- 


Dækket  ej 


1240 


keåeJakSchmidtSP.TS.  ||  dække  sig,  Y 
skaffe  sig  en  vare,  som  man  har  solgt  uden 
i  øjeblilcket  at  have  den,  for  at  kunne  op- 
fylde sin  leveringspligt  (jf.  Dækningskøbj. 
Hage.^796. 

7)  {efter  tg.  decken,  prygle;  vel  egl.:  dæk- 
ke en  til  med  skrammer  olgn.;  jf.  dog  dænge 
(en  til);  „meest  i  daglig  Tale." F/SO.;  nu 
næppe  br.,  jf.  dog  jy.  dække,  slaa  en  til  jor- 
den i  nævekamp  olgn.)  dækketiH  den  spec. 
bet.:  prygle  (en)  igennem;  mørbanke; 
dænge  til.  „Han  gjør  jo  sine  Hoser  grønne 
hos  Petrea."  —  „Langhalm?  Skulde  han? 
—  Ja,  naar  jeg  vidste  det,  jeg  skulde 
dække  ham  til.'^ Hrz.X.8 O .  Jeg  greb  ham, 
fortalte,  hvem  jeg  var,  og  dæl^ede  ham 
saaledes  til  i  mit  Raseri,  at  han  . .  endnu 
den  Dag  i  Dag  føler  Syien.Bagger.1.263. 

Dække-,  i  ssgr.  af  II.  dække  (jf.  Dæk-^ 
og  t  af  I.  Dække  1.2  (^se  -handler,  -mager, 
-væverj.  -fad,  et.  (foræld.)  i)  [II.l]  laag 
til  et  (mad) fad.  MO.  TroelsL.V.129.  2)  [II.2] 
stort  fad,  især  af  kobber,  hvorpaa  dækketøjet 
blev  baaret  frem  (jf.  -kurv^.  Moth.D55.  VSO. 
-garn,  et.  [H.!]  (nu  næppe  br.)  net  ell. 
garn  til  fangst  af  fugle.  vAph.(1764).  MO. 
t  -handler,  en.  [I.I.2]  person,  som  sælger 
(senge )tæpper  olgn.  vAph.(1759).  -kraft, 
en.  [II.l. 5]  (fagl.)  d.  s.  s.  Dækkraft.  Green. 
UR.272.  -kurr,  en.  [II.2]  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
Bordkurv  (jf.  Dækkefad^;  ogs.  d.  s.  s.  Dæk- 
ketøjskurv. Moth.D55.  PAHeib.Sk.IIl.d3. 
(en)  ung  Pige  . .  kom  nu  ind  med  en  Dæk- 
kekurv  og  bredte  Dug  paa  BoTået.Ing.EF. 
VII.188.  Heib.Foet.YII.21.  CBemh.NF. 
XlV.r.  Bolst.III.8.  D&H. 

Dækkel,  en,  ogs.  (i  bet.  \)  et  (VSO. 
Harboe.MarO.).  ['dæg (8)11  flt.  dæk(ke)Ier. 
{ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  deckel,  afl.  af  decken, 
se  II.  dække)  !)  f  d.  s.  s.  Dæksel.  Taj 
Koeskarn  . .  fylde  en  Pott  der  med,  luck 
den  vel  til  med  en  god  Deckel. -HesfeZ. 
(1703).B8v.  Fkischer.B.lS6.  \\  Jai  paa  gam- 
meldags gevær:  dæksel  over  panden  paa  laa- 
sen.  Harboe.MarO.144.  \\  om  skorpen  paa  en 
postej,  en  Masipan  forgylt  paa  Kanterne, 
og  Dekkel  som  smelter  under  Tanden. 
KomGrønneg.  11.378.  2)  (bogtr.)  en  med 
lærred  overspændt  ramme  (i  en  haand- 
presse),  hvorpaa  trykningspapiret  anbringes, 
og  som  derefter  (som  en  slags  laag)  lukkes 
ned  over  trykformen.  vAph.(1759).?4. 
Hallager.121.  Sal.mi.566. 

Dække-lem,  en.  [II.l]  (gart.)  lem, 
hvormed  varmebede  olgn.  tildækkes  (især  om 
natten).  Havebr.'^210. 

Dækkelse,  en.  1)  (sj.)  vbs.  til  II. 
dække:  dækning  (1).  VSO.  2)  (dagl,  1.  br.) 
til  II.  dække  2:  det,  hvormed  der  dækkes  op; 
mad;  kost.  *Sød  Suppe  er  vor  Dækkelse 
her  i  Makketutten.I>anwar/cs  syngendeMand. 
Nr.2.(1890).226.  3)  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  I. 
Dække  l.i.   Gram.Nucleus.1750.  Feilb. 

Dække-maatte,  en.  [II.l]  (gart.)  en 
slags  (rughalms)maatte,  som  anvendes  til  dæk- 
ning af  varmebede  olgn.(under  dækkelemmen). 


HavebrL.^210.  f  -mager,  en.  [I.I.2]  d.  s. ». 
-væver.  vAph.(1759). 

Dækken,  et.  ['dæg(8)n]  Høysg.AG.40. 
flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.;  fra  nt.  dek(k)en,  af  nt. 
dekken  (v.),  se  II.  dække)  d.  s.  s.  I.  Dække 
1.2.  1)  (nu  sj.)  i  al  olm.;  især  om  (groft) 
sengetæppe.  Skibs  Chefen  . .  lader  ham  an- 
vise Pladsen,  hvor  Folkene  skal  ligge,  og 
de  behøvende  Dækkener. Sø/m^'s.^Ci  75^/ 

10  §238.  *Sine  kridhvide  Dækner  og  sorte 
Lagn  I  Themisto  udbreder  paa  Børnenes 
Seng.Søtoft.Panth.265.  hun  sad  i  lutter 
hvidt,  stivet  Tøj  i  hvide  Puder  i  en  Kur- 
vevogn med  blåt  'Dsekken.Kidde.B.105. 
billedl.  (maaske  til  bet.  2):  *Taagen  hylder 
om  Hækken  |  sit  Dækken  af  dungraa  Silke. 
INalbandiun. Dønninger. (1919). 81.  \\  (nu 
næppe  br.)  om  bordtæppe.  VSO.  jf. :  du  skalt 
gaae  hen  . .  i  Daglig  Stuen,  og  tage  mig 

20  det,  som  ligger  paa  Bordet  indsvøbt  i  et 
Tyrckisk  Borddecken. JBPaulli. JM. 57. 
Il  (dial.)  om  gulvtæppe.  Feilb.  (u.  kludedæk- 
ken^.  Il  ordspr.  og  talem.  (nu  næppe  br.:) 
man  sKal  ikke  strække  sig  længere,  end 
dækkenet  er  olgn.  (jf.  u.  I.  Dække  I.2). 
Moth.D56.  Biehl.DQ.IV.191.  f  spille  un- 
der et  dækken,  <Z.  s.  s.  spille  under  dække 
(med)  (jf.  u.  I.  Dække  I.2;.  Moth.D55.  2) 
tæppe  til  at  lægge  over  husdyr  (især 

30  Aesfe/j/".  Hestedækken^  som  værn  mod  kulde, 
insekter  olgn.  ell.  (jf.  Ridedækken^  til  at 
anbringe  (under  sadelen)  paa  rideJieste.  VSO. 
Elefanterne  staae  sadlede  med  Guldmors 
I>ækkeneT.Goldschm.NSU.VlI.157.  (en  hest) 
prydet  med  det  skjønneste  Dækken  (Ch,r. 
VI:  tække).2Makk.3.25.  LandbO.I.640.  J| 
hertil:  Dækken-gjord  (VSO.  MO.  LandbO. 
1.640),  -tøj  (groft  vævet  uldtøj  til  hestedæk- 
kener olgn.   VareL?185)  ofl. 

40  t  Dække-pande,  en.  [II.l]  hvælvet 
tagsten,  hvormea  to  tagstens  sammenstødende 
rande  dækkes.  Moth.D55.  VSO.  -pige,  en. 
[II.2]  (dial.)  pige,  som  ved  bryllupsgilde  med- 
bringer dækketøj  og  lagner,  hvormed  hun  dæk- 
ker bordene  og  klæder  gildesrummet  (loen). 
Feilb.BL.294. 

Dækker,  en.  spec.  (spoi-t.,  1.  br.)  til  II. 
dække  4.i:  en  af  de  to  personer,  som  dan- 
ner anden  linie  i  forsvaret  i  fodbold  og  ho- 

50  ckey;  bagmand;  back.  ACMeyer.Idr.Il2. 89. 
SabVIII.314. 

Dække-tflj,  et.  [II.2]  O/.  <ii/.  deckzeug) 
det  til  borddækning  brugelige  lintøj  (duge,  ser- 
vietter olgn.;  undertiden  ogs.  om  haandklæder, 
lagener  olgn.,  som  opbevares  i  dækketøjsskabet); 
bordlinned;  tidligere  ogs.  d. s. s.  Bordtøj  (  VSO.). 
(jeg)  lod  mig  gifve  fra  Logementet  en 
Suppe,  hvorfor  samt  Decke-Tøy  siden  blev 
fordret  20  souls.Klevenf.BJ.86.  *Pigen  bar 

60  Dækketøi  ind  af  det  fineste  Dreiel.i2i6en 
11.53.  (det)  med  sølvfryndset  Dækketøj 
beklædte  ÉgehoTå.Blich.II.455.  Ligesaa 
tarveligt  udstyrede  som  Kaféerne  vare 
Restaurationerne  . .  Til  Dækketøi  kj endte 
man  ikke,  man  spiste  i  Reglen  ved  smaa 
Borde,  bedækkede  med  \oxåug.Davids.K 


1241 


DækkeTsever 


Dæks 


1242 


K.38.  Const.GH.UO.  \\  hertU:  Dækketøjs- 
karv (stor  kurv  til  at  bære  dækketøj  olgn. 
(spec.  vasketøj)  i;  klædekurv;  jf.Bsdkkeknrv), 
-skab  (NatTW^/i3l913.M.4.sp.3)  ofl.  f  -væ- 
Ter,  en.  [I.I.2]  person,  som  væver  tæpper 
olgn.;  tæppevæver  (jf,  -mager j.  vAph.(1759). 

JDsek-knogle,  en,  (anal.)  betegnelse  for 
en  del  af  hjemekassens  ben,  der  udvikler  sig 
uden  at  være  anlagt  som  brusk  (bindevævs- 
præformerede  knogler).  Sal.IX.48.  LandbO. 
11.172.  -kraft,  en.  (af  II.  dække  I.5; 
fagl.)  malerfarvers  evne  til  at  dække  under- 
laget (jf.  Dækkekraf t^.  Haandgem.552.  SaU 
VII.761.  -kultur,  en.  (landbr.)  en  slags 
mosekultur,  hvorved  overfladen  dækkes  med 
et  (mods.  tørven)  særlig  vægtfyldigt  jordlag. 
LandmB.I.370.  -Ii8t(e),  en.  (fagl.)  frem- 
springende liste,  som  danner  overkanten  paa 
et  fodpanel,  et  plankeværk  olgn.  -liste: 
Gnudtzm.Husb  171.244.  -list:  Arbejdsløn  30. 
t  -mantel,  en.  {ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  deck- 
mantel;  jf.  II.  dække  5)  dække  (1.4);  skal- 
keskjul; „skærmbræt".  *l  mange  andre  Feil 
de  (0:  kvinderne)  til  Deck-mantel  tiene,  | 
Vi  selv  os  Hænder  toe,  og  ville  være  reene. 
Solb.Skiemt.E2v.  (han  havde)  satt  sig  for 
, .  at  bruge  Religionen  til  Dækmantel  for 
saadant  \QTk.sa.Hh.II.175.  vAph.(1759). 

dækne,  v.  ['dægna]  -ede.  {afl.  af  Dæk- 
ken (2);  især  dial^  lægge  dækken  paa 
(en  hest),  (han  strigler)  Hestene  og  dæk- 
ner dem.KSkytteJB.200.  Feilb. 

JOækning:,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  II.  dække. 
I)  O  til  II.  dække  1:  VSO.  Dækningen  af 
Benene  (er)  foregaaet  lidt  efter  lidt.Soph 
Miill.VO.96.  m.  h.  t.  planter :  Dækning  an- 
vendes i  Reglen  for  at  skærme  kælnere 
Planter  mod  Vinterkulden. ifave6ri.''^iO. 

(mal.)  til  II.  dække  1.6:  JLange.lI.168. 

(fagl.)  til  II.  dække  I.7,  om  rensning  af 
sukker.  Hag.III.304.  2)  til  II.  dække  2: 
MO.  Hvor  mange  bliver  de?  . .  Man  skul- 
de blot  vide  det  nøjagtig  for  Dækningens 
Skyld. GroMscfem.FJ7i.94.  konkr.,  om  servicet, 
hele  anretningen,  udsmykningen  osv.:  Hvor- 
dan Bordets  Dækning  . .  skal  tage  sig  ud, 
afhænger  naturligvis  af,  hvad  der  skal 
spises7VortHj.IVl.4.  \\  (sj.)  kuvert  (jf.  I. 
Dæk  4,  I.  Dække  2).  et  Bord  med  tre  Glas 
foran  hver  Dækning.P(mtiP.7IJI.i77.  |l 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Dækketøj.  *Ud  ai 
Stuen  nu  gik  den  gamle  forstandige  Hus- 
moer,  |  Tog  den  fineste  Dækning  af  Skabet. 
Biber.IL162.  3)  til  II.  dække  (1.6  og)  4.  3.1) 
(især  Ja;  j  til  II.  dække  1.6  og  4.i.  (de  saa)  hvor 
dumt  de  om  Natten  havde  søgt  Dækning, 
hvor  ingen  Dækning  var,  og  i  Dagens  Løb 
lærte  de  . .  at  væime  sig  til  Granaterne. 
Rist.EB.155.  Skyderegl.7.  overf:  (1870)  kom 
atter  de  nationalliberale  Førere  tU  Magten 
. .  En  Godsejer  . .  var  Topfigur  og  Dæk- 
nmg.EHenrichs.VH.19.  \\  (konkr.)  værn  mod 
fjendens  ild  (jordvold,  udgravning  olgn.).  Et 
Par  (soldater)  faldt  strax,  da  de  kom  ud 
af  Dækningen. 6roMscfem.FII.455.  kunstige 
Dækninger  (yder)  Forsvaret  en  betydelig 


Støtte.Feltarb.3.  spec.  om  et  i  jorden  ud- 
gravet opholdsrum :  Dækningen  er  vort  Sove- 
kammer. Den  er  saa  stor  som  en  rumme- 
lig Dragkisteskuffe.S(y  t/So  W.i^4.  3.2)  (skak.) 
tilll.  dække 4.2:  Skak.(1916).63.  3.3)  (jærnb.) 
til  II.  dække  4.3.  Sal'  VI.619.  4)  til  II.  dæk- 
ke 6.  4.1)  (mat.)  til  II.  dække  6.1.  To  Fi- 
furer  kaldes  kongruente,  naar  de  kunne 
ringes  til  Dækning,  o :  til  fuldstændig  at 

10  falde  sammen./Sai.X857.  jf.  dæknings-lig, 
-lighed.  4.2)  (især  f)  til  II.  dække  6.2.  ]| 
erdatning.  Indkaldelse  (af  værnepligtige)  til 
Dækning  af  tilfældig  Afgang.  T/enes^ere^'Z. 
12.  II  betaling,  han  fik  Svigenaderen  til . . 
at  forstrække  ham  med  en  halv  Snes  Tu- 
sind Kroner  til  Dækning  af  en  Veksel. 
Pont.LP.  VII.124.  (hustruens)  Kreditorer  fra 
før  Ægteskabet . .  kunne  søge  Dækning  i 
det  hele  ¥^\leshQ.VoHHj.llI3.28.    gen- 

20  tagne  Gange  har  (vi)  anmodet  Dem  om 
Dækning  for  Beløbet  iflg.  vor  Faktura  af 
16.  Febr.  OKaalundJørgensen&HCRiis.Eng. 
E'andelskorrespondence.(1918).145.  I>aek- 
nings-gesimis,  en.  [1]  (mur.)  gesims  over 
vinduer,  døre  olgn.  (jf.  Dæklistej.  ForklMu- 
rere.66.  -grav,  en.  [3.i]  ii  skyttegrav  til 
dækning  af  reserverne.  Feltarb.29.  -køb, 
et.  [4.2]  Y  (jf.  dække  (sig)  u.  II.  dække  6.2;. 
Lassen.AO.375.  B:age.''268.    -lig,  adj.  [4.i] 

30  (filos.;  1.  br.)  fuldstændig  lig  ell.  overensstem- 
mende; identisk,  vi  have  gjort  flere  indbyr- 
des forskellige  og  uforenelige  (ikke  dæk- 
ningslige) Iagttagelser  af  en  Genstand. 
HøffdJPsyk.187.  C9  -lighed,  en.  [4.i]  (fi- 
los., 1.  br.)  Den  højeste  Grad  af  Lighed, 
som  kan  virke  ved  Association,  er  Dæk- 
ningslighed,  ved  hvilken  en  Forestilling 
fremkalder  en  anden,  som  for  Bevidst- 
heden staar  som  identisk  med  den  (hvad 

40  enten  den  i  Virkeligheden  er  det  eller 
ikke).Hø/fd.Psyk.''189.  -nota,  en.  [4.2]  T 
nota,  som  anerkender,  at  en  assurance  er 
tegnet,  og  som  senere  efterfølges  af  policen. 
O  Kaalund  Jørgensen  &  HCRiis.  Eng.  Handels- 
korrespondence(1918).152.  -signal,  et.  [3.3] 
(jærnb.)  Sal.*VI.619.  -tropper,  pi.  [3.i] 
^  Pol.^^lsl914.5.sp.5. 

Dæk-plade,  en.  (fagl.)  dækkende  ell. 
overliggende  plade.  MilTeknO.204.  Gnudtzm. 

90  Husb.47.  Dækpladen  af  en  BøTSte.Haand- 
gern.245.  om  forsk.  spec.  anv.  se  Sal.' VI. 
620.  -planke,  en.  (af  II.  dække  1  ell. 
I.  Dæk  1^  0  spec. :  planke  i  en  træbros  øver- 
ste lag  (sliddækket).  D&H.  -ramme,  en. 
(gart.)  ramme  m.  jærntraadsnet  olgn.,  der 
bruges  til  dækning  af  frø  og  unge  planter. 
ForstO.  SaUVI.620.  -ribbe,  en.  se  Dæks- 
ribbe,  -ris,  et.  (gart.)  ris  af  (ung)  gran, 
som  anvendes  til  vinterdækning  af  planter. 

60  LandbO.I.640. 

Dæks,  et.  [dæg s]  flt.  d.  s.  (dannet  paa 
grundlag  af  Dæksblad  samt  Dæks-mager, 
-tobak  (hvor  Dæks-  vel  egl.  staar  for  Dæks- 
blad- ;  jf  SandfeldJens.S.12  7.145.149) ;  fagl.) 
d.  s.  s.  Dæksblad.  Ludv.  jf.:  En  Cigar,  vær- 
saaartig!    Brasilindlæg,    Havannadæks.  £^ 


1243 


!Dæks- 


I>æk«iribbe 


1244 


Lars,GV.55.  sætte  dæks  op  (o:  udbrede  og 
glatte  tobaksbladene)  \ 

l>æk8-,  i  ssgr.  af  I.  Dæk  (jf.  Dæk-^;  i 
olm.  (hvor  ikke  andet  bemærkes)  af  bet.  ^\  i 
Dæksblad  af  I.  Dæk  1  ell.  omdannet  (i  til- 
slutning til  de  førstnævnte)  af  det  med  II. 
dække  smsatte  Dækblad  (3)  (jf.  ty.  deck- 
blatt/;  efter  Dæksblad  er  dannet  Dæks-ma- 
ger, -tobak  (se  u.  Dæks^  ||  foruden  de  ndf. 
anførte  ^  ssgr.  findes  adskillige  andre  (jf. 
Scheller.MarO.  SaU  VI. 620)  som  fx.  Dæks- 
batteri,  -besætning,  -folk,  -kanon,  -ladning, 
-luge,  -port,  -tjeneste,  -baad,  en.  ^ 
mindre  fartøj  med  dæk  fra  for  til  agter  og 
en  mast  (mods.  aaben  baad  (se  u.  Baad  1)  og 
Halvdæksbaad ;  jf.  -fartøj^.  Funch.MarO.Ii. 
30.  Goldschm.IV.6.  en  kutterrigget  Dæks- 
hsLSid.Drachm.  VT.140.  -baand,  et.  J,  bov- 
baand,  som  ligger  umiddelbart  under  dæk- 
kene. VSO.  (u.  Dæksbiælke^.  Harboe.MarO. 
Scheller.MarO.  -bjælke,  en.  J,  bjælke  ell. 
drager,  der  anbringes  tværskibs  fra  skibsside 
til  skibsside  og  tjener  til  underlag  for  dækket. 
VSO.  Harboe.MarO.  den  lumre  Kahyt  . . 
oplystes  svagt  af  den  under  Dæksbjælken 
hængende  'L^mT^Q. Bergs. BR.247.  Seheller. 
MarO.  -blad,  et.  det  yderste  tobaksblad 
paa  en  cigar,  som  omslutter  vikkelen  (jf. 
Dækblad,  Dæks^.  Schand.UM.llO.  Draehm. 
FV.48.  W.  slikkede  paa  Dæksbladet.  „Jeg 
kender  en  ægte  Cigar,"  sagde  hsm.ORung. 
P.26.  -dreng:,  en.  ^  skibsdreng.  Draehm. 
UD.348.   Seheller. MarO. 

Dæksel,  et.  ['dægsCa)!]  flt.  dæksler. 
{ænyd.  d.s.;  fra  (m)nt.  decksel,  afl.  a/'dek- 
ken,  se  II.  aække;  især  fagl.)  dække  ell. 
laag,  hvormed  noget  tildækkes  (jf.Dsekkel). 
Et  Dæksel  er . .  giort  over  (luftrøret).Suhm. 
11.98.  Karrene  (stod)  med  Dæksel  og  Pre- 
senning psLa.Goldschm.lI.91.  store,  flade 
Gravstene  . .  hvile  som  et  tungt  Dæksel 

Eaa  de  stakkels  Hensovede.DmcAw.J7jB.i5. 
'et  faldt  . .  svært  at  faa  Lyrens  (o:  tag- 
aabningens)  Dæksel  til  ret  at  slutte. TroeZsi. 
11.11.  Dæksler  og  Bind  til  Evangelier. 
VVed.R.42.  Dækslet  (over  brandhaner)  i 
Gadens  Niveau  er  et  Jærndæksel  med  et 
indlagt  mindre  Trædæksel.  GasVand.  31. 
Lyset  falder  .  .  ind  gennem  Objektivet 
(paa  et  fotografiapparat)  ved  Aftagelsen 
af  et  'Dækse\.VortHj.III1.142.  en  stor, 
favnedyb  Ajlebrønd  med  et  hullet,  halv- 
raaddent  Dæksel  over.Fleuron.K.66.  jf. :  det 
er  et  Pibetøj,  som  kan  tale  med:  ægte 
Merskum  og  SøWdsRksel.KLars.UB.207. 

I>æk8-fartieJ,  et.  ^  fartøj,  der  er  for- 
synet m.  dæk  (jf.  -baad/  Drachm.VT.159. 
IdrætsB.1.362.  -fejer,  en.  (foræld.)  skibs- 
haubits  fra  Chr.V.s  tid,  som  anvendtes,  naar 
fjenden  entrede  dækket.  SaWI.620.  -glas, 
et.  vL  9^(^^  *  dækket,  hvorigennem  der  kom- 
mer lys  ned  i  kahytterne.  TeknMarO.  -Ims, 
et.  ^  ruf.  Scheller.MarO. 

Dæk-sirnp,  en.  (til  II.  dække  1.7;  fagl.) 
sirup,  som  fremkommer,  ved  at  sukkeret  „dæk- 
kes". Larsen. 


]>æks-knæ,  et.  ^  jæmknæ,  som  for- 
binder dæksbjælkerne  med  spanterne.  Harboe. 
MarO.   Scheller.MarO. 

JDæk-skæl,  et.  (bot.)  skæl,  som  dækker 
frøskællene  paa  naaletræemes  kogler.  SaLVII. 
967.  -skærm,  en.  spec.  (til  tl.  dække  l.ej 
ved  skydning:  den  skærm,  bag  hvilken  mar- 
køren dækker  sig.  Gymn.I1.161.  Skyderegl. 
37.  -slagen,  part.  adj.  (jf.  slaa  en  i  dæk- 

10  (ket)  u.  I.  Dæk  2;  poet.,  sj.)  slaaet  ell.  kastet 
omlmld  paa  dækket.  *faldt  en  Kanons  hele 
Mandskab,  dækslagne  af  samme  Granat,  | 
med  et  „På'en  igenl"  sprang  de  næste 
derhen,  og  Kanonen  var  atter  parat.Børd, 
GK164. 

I>æks-last,  en.  ^  last,  som  anbringes 
paa  dækket.  MO.  AndJSlx.MS.58.  Sal.XI.536. 
dækslet,  adj:  ['dægsla^]  {af  Dæksel; 
fagl.,  s/.)  forsynet  med  dæksel.  V&H. 

20  i>æks-niiaeer,  en.  (se  u.  Dæks;  fagl.) 
tobaksarbejder(ske),  som  tildanner  dæksbla^ 
dene.  BerlTid.^ytl920.M.7.sp.5.  -mand,  en. 
1)  J,  sømand,  der  tilhører  dæksbesætningen. 
Scheller.MarO.  2)  {spøg.  anv.  af  bet.  1,  brugt 
m.  betydningsindhold  fra  dække  (sig)  4.5, 
opr.  vel  om  person,  der  forstaar  at  slippe 
fri  for  en  ubehagelighed  ell.  slippe  let  til  en  be- 
hagelighed, fordel  osv.;  se  Dania.III.72;  dagl. 
(nærmest  vulg.),  især  soldat.)  fordel,  behage- 

3a  lighed,  gunstig  situation  (især:  som  tilbyder 
sig  af  sig  selv  (ved  et  held)  ell.  opnaas  og 
udnyttes  ved  frækhed  olgn.);  „tjans";  let 
og  vellønnet  arbejde  ell.  stilling.  T.s 
Beskytter  skænkede  af  Vinflasken  .  .  T. 
var  Soldat  nok  til  ikke  at  lade  nogen 
„Dæksmand"  gaa  forbi  sig.KGB7-0ndst.Fri- 
hed.(1893).298.  for  en  anden,  der  kan  gaa 
med  en  Skødefrakke,  er  det  jo  en  Dæks- 
mand at  faa  saadan  et  Stykke  (0:  en  skøde- 

40  frakke)  for  et  Par  Kroner. KLars.Ci.90.  Jeg 
søger  Pladsen  som  Graver  ved  Nikolaj. 
Den  er  fast.  Det  er  en  Dæksmand  lige 
ind  i  Evigheden.^er^rs^røm.M.^^.  Se  nu 
den  Kasse  der  (0:  intendanturbygningen)  I 
Sikken  en  Bunke,  der  har  lavet  sig  en 
Dæksmand  der  (0:  ved  at  sidde  lunt  inden 
døre  og  skrive ).BobLHans.EP.202.  -offi« 
cer,  en.  i  koffardimarinen:  benævnelse  for 
styrmændene,     lige    fra  Dæksofficerer  til 

50  Fyrbødere  og  Maivo&eT.ÅKohl.MP.I.126. 
Scheller.MarO.  om  proviantforvalteren:  PA 
Heib.Sk.IL314.  -passager,  en.  (især  ^) 
passager,  som  under  rejsen  maa  opholde  sig 
paa  dækket  (mods.  Kahytspassager/  Hu 
And.XII.187.  Pont.LP.VI.167.  LovNr.145 
^y8l920.§42.6.  -plads,  en.  (især  ^) 
plads  for  dækspassagerer.  HCAnd.DB.222. 
En  hel  Nat  igennem  sad  hun  paa  Dæk- 
ket af  den  lille  Damper   .  .  Dæksplads 

60  var  jo  det  hilligste.KMich.HE.12.  rejse 
paa,  have,  tage  dæksplads  olgn.  \  Seheller. 
MarO.  -planke,  en.  ^  især  i  flt,  om  de 
planker,  der  ligger  langskibs  hen  over  dæks- 
bjælkerne  og  danner  dækket.  SøLex.(1808). 
36.  RSchmidt.SS.34.  NMøll.H.70.  -ribbe, 
en.   (ogs.  D«k-.  Sal.XIV.1120).    ^  ribbe, 


1245 


Dæksstette 


I>æle 


1246 


der  løber  parallelt  nied  dæksbjælkeme  og  un- 
derstøtter skibsdækkene.  Harboe.MarO.  Schel- 
ler.MarO.  'Stette,  en.  (ogs.  Dæk-.  vAph. 
(1759).  M.O.).  ^  støtte  under  midten  af 
dæksbjælkeme.  Harboe.MarO.  Scheller.MarO. 

Dæk-sten,  en.  spec.  (fq.gl.):  sten,  der 
dækker  og  beskytter  den  øverste  kant  af  mure, 
murpiller  olgn.  SaUVI.621.  \\  (arkæol.)  den 
sten,  der  i  en  dysse  hviler  oven  paa  sideste- 
nene; overligger.  Wors.SlesvigsOldtidsminder.  lo 
(1865).23.  SophMiill.  V0.54.  -stilling, 
en.  (til  II.  dække  4.i;  især  ^)  ved  vaaben- 
øvelser  som  fægtning:  den  stilling,  der  bedst 
egner  sig  til  angreb  og  forsvar  (g ardstilling). 
et  af  de  hurtige  Kaardestød,  der  i  Reglen 
gør  Udslaget  i  en  Duel,  naar  den  ene 
Parts  Dækstilling  er  for  hø'].Drachm.T.94. 
Gymn.II.164.  jf.:  „Bavian!"  „Hvad  siger 
Du?"  raabte  Kurt  og  satte  sig  i  Dækstil- 
ling. i)racAw.Sri.  ^05.  overf:  AndNx.BN.  20 
111. 

Dæks-tobak,  en.  (se  u.  Dæks;  fagl.) 
tobak,  hvoraf  dæksblade  laves.  NatTid.^^h 
1919.Aft.4.sp.2. 

I>a>k-statte,  en.  se  Dæksstøtte. 

Dæks-vægrer,  en.  ^  indenbords  plan- 
ke, hvori  enderne  af  dæksbjælkeme  er  ned- 
falsede.    Harboe.MarO.    Scheller.MarO. 

Dæk-sæd,  en.  (landbr.)  d.  s.  s.  Dæk- 
frugt. Hag.III.304.  -vaaben,  et.  (til  II.  30 
dække  l.e}  ii  vaaben  (fx.  skjold,  rustning, 
hjælm),  der  tjener  til  værn  mod  hug,  kugler 
osv.  Dagbl.*hl872.3.sp.2.  TroelsL.VI.96. 
SophMiili.VO.544.  Sai:'VL621.  -vinge, 
en.  (zool.)  især  i  flt.:  et  tykkere  vingepar, 
der  hos  visse  insekter  beskytter  de  finere  un- 
derliggende vinger;  forvinger  (Elytra).  Lut- 
ken.byr.387.  Frem.DN.629.  -vinget,  adj. 
(zool.)  især  som  subst.  i  flt:  (de)  dæk- 
vingede, betegnelse  for  insekter,  der  har  ^ 
dækvinger,  især  om  billerne,  Coleoptera.  Brehm. 
DL.IIL290.  -værk,  et.  (til  II.  dække  1.6 ; 
fagl.)  bygningsværk  (bolværk,  glacis  olgn.), 
som  tjener  til  at  beskytte  flod-  og  strandbred- 
der mod  ødelæggelse  ved  strøm  og  bølgeslag. 
LandbO.I.640.  'Sal.XI.223.  jf  Amberg. 

I.  Dæl,  en.  [dæl']  åé&\.Høysg.AG.138. 
(f  Dæld.  Moth.'D2.  PoulPed.DP.54).  flt. 
-ler  ell.  f  -le  (JBaden.Gram.30).  (ænyd. 
dæld,  oldn.  dæld,  jf.  eng.  dell.  Ulk  dal,  ty.  50 
delle,  telle,  fordybning,  bule;  egl.  dim.  til 
Dal,  jf.  Dælk,  Dælken,  IV.  dælle  ||  nu  især 
(undt.  dial.)  i  flt.  i  bet.  2  0^  3;  som  ent.  bru- 
ges Dælle  [idæla]  Sal.V.675.  jf.  Esp.423) 
1)  sænkning  i  jordoverfladen;  (lille)  dal. 
Moth.D23.  *Soelen  satte  sig  bag  Vestens 
grønne  I>æ\åe.PoulPed.DP.54.  \\  nu  kun 
(dial.)  m.  afbleget  bet. :  mindre  sænkning  ell. 
fordybning,  hvori  der  samler  sig  vand.  Moth.^ 
D2.  Feilb.1.225  (dæle).  (jf  fynsk  Diil.  60 
MDL.76).  2)  (jf.  Dælk  1,  Dælken  1;  nu 
1.  br.  uden  for  dial.)  fordybning  (ell.  fold) 
i  huden  (især  omgivet  af  fedtaflejringer). 
en  Dæl  i  Kinderne,  d.  e.  et  lidet  ^u\ JBa- 
den.Gram.30. VSO.  MO.  Esp.423.  Dælle: 
Sal.V.675.    Esp.423.    3)   «   VSO.(1793); 


videre  udvikling  af  2,  jf.  bet-udviklingen  ved 
bugne  1  og  3,  I.  Bule;  dagl,  næsten  vulg.) 
fedtaflejring,  hvorved  huden  (især  i  nakken) 
lægger  sig  i  folder;  fedtpude  (jf.  Dælk  2, 
Dælken  2).  Dæl:  Kalk.  1.415 (Fyn,  Sjæl- 
land), han  har  en  hel  Dell  under  Hagen 
og  i  l^akken.OrdbS.(Sjælland).  Dælle: 
Sal.V.675.  D&H.  i|  især  i  flt:  han  skjulte 
sit  Ansigt  med  Fedme  og  satte  Deller  over 
sine  Lænder. Job.l5.27( Lindberg),  en  fed 
45årig  skønjomfru  med  dæller  alle  vegne 
på  kTopipen.ZakNiels.B.29.  (maden)  havde 
udbuget  Stamgæsternes  Former  og  be- 
gravet deres  Øjne  i  Fedtdeller.  Men  ud  af 
Dellerne  plirede  Øjnene  lystigt. AG nudtzm. 
DB.121.  jf.:  han  (havde)  i  Nakken  tre 
mørkerøde,  stærkt  solskoldede  Huddæller. 
Wied.Kna.156.  (sj.)  uegl.,  om  en  fedladen 
stemme:  det  ler,  saa  det  klukker  i  mig, 
naar  Fru  Pastorinden,  med  Deller  i  Stem- 
men, begynder  at  tale  om  min  store  'Bq- 
gavelse.ThitJens.G.108. 

II.  Dæl,  en.  se  Dæle. 

III.  Dæl,  et  ell.  (ved  sammenblanding  m. 
I.  Dæi;  en  (Moth.D23.  VSO.  OrdbS.(Sjæl- 
land)).  (ogs.  (jf.  I.  Dældj  skrevet  Dæld. 
Moth.D23.  VSO.  MO.  dæld.  Høysg.AG. 
37.  —  nu  kun  jy.  DU.  Moth.D77.  Feilb.I. 
225).  uden  flt  {ænyd.  del,  dæld,  sv.  dial. 
del,  dale,  jf.  ænyd.'  dild  (DGh-ammat.1.50), 
sv.  dial.  dile,  oeng.  delu,  brystvorte,  oht.  tila, 
gr.  thelé;  afl.  af  stammen  i  die,  dægge,  jf. 
dilke  sam^  Dalbag;  dial.)  t)  soens  mælke- 
kirtler ell  yver.  Moth.D23.  VSO.  MDL. 
81.  Feilb.  f  i  udtr.  soen  skyder  dæl 
(o:  soens  yver  svulmer  op,  den  er  nær  ved 
at  fare).  Moth.D23.  VSO.  ||  (jf  I.  Dæl  3; 
om  soens  bug(flæsk)  i  olm.  Feilb.IV.xxxir. 
OrdbS.( Sjælland).  2)  (vist  ved  paavirkning 
af  I.  Dæl  i  bet:  fordybning)  soens  ydre 
kønsdele.  Moth.D77.  ||  om  hoppens  ell.  koens 
kønsdele.    MDL.(Fyn). 

I.  Dæld,  en.  se  I.  Dæl. 

II.  Dæld,  et.  se  III.  Dæl. 

Dæle,  en.  (ogs.  Dæl.  MDL.  Levin.  jf. 
Feilb.  (u.  dælle).  —  Dælle.  Holb.DNB.468. 
Feilb.BL.35).  flt  -r  ell.  f  d.  s.  (Holb.Staat 
38).  (ænyd.  d.  s.;  fra  mnt  dele,  jf.  holl.  deel, 
eng.  deal;  besl.  m.  Tilje;  sml.  Dile,  Dælling; 
nu  kun  dial.)  bræt;  bord  (I.l);  planke. 
Nederlandske  Skippere  og  Kiøbmænd  skal 
ikke  tvinges  til  i  Norge  af  visse  Folk  at 
kiøbe  Dæler  og  andre  Træe-Yahre.Traktat 
"/si  701.§2  7.  tiære,  deller . .  og  andre  til  skibs 
bygning  fornødne  sageT.Holb.DNB.468.  de 
Gullandske  Documenter  . .  findes  skrevne 
paa  Deeler,  Bark  og  Steene  med  Runne 
Bogsta.ve.sa.DH.1.40.  naar  jeg  havde  faaet 
(træet)  hugget  tyndt,  da  (maattejeg)  giøre 
det  med  min  Høvl  til  en  slet  og  glat  Dæle. 
Robinson.I.108.  WiedeweltT.29.  MDL.  Esp. 
58.  Feilb.  jf:  hånd  betakte  huset  med 
planker  og  med  rader  af  ceder-dæler  (1871 : 
Bræder  af  Cedertræ^  . .  han  overklædde  og 
gulvet  i  huset  med  fyrre-dæler  (1871 :  Yyt- 
ieplankeT).lKg.6.9ff.(Chr.VI).     (gæsterne) 


1247 


Dælegnlv 


dæmiiie 


1248 


var  bænkede  paa  uhøvlede  „Fyrre-Dæller", 
der  hvilede  paa  Fjerdinger  eller  Træknub- 
he.FeUb.BL.35.  Dæle-gulv,  et.  (dial.) 
Moth.D202.  Esp.58.  f  -have,  en.  oplags- 
plads for  tømmer;  spec:  magasin  paa  det 
gamle  orhgsværft  (paa  Gamm^lholm),  hvor 
svært  træværktøj  opbevaredes,  (ildebranden) 
begyndte  i  den  saakaldte  Dæle-Have  eller 
Brædde-Magazin-Hus  paa  Holmen. Crwde. O. 
137.     OrdbS.  10 

Dælen,  subst.  se  Djævel. 

Dælg^,  en.  se  Dælk.  I>ælk,  en.  (ogs. 
Dilk.  vAph.(1764).120.  Feilb.  —  f  Dælg. 
vAph.(1764).  VSO.).  (ænyd.  dilk  i  bet.  2; 
jf.  jy.  dalk,  lavning  (Feilb.),  meng.  dalke, 
lille  dal,  samt  no.  dial.  dulka,  lavning;  afi. 
af  Dal,  jf.  I.  Dæl,  Dælken  ||  formen  Dilk 
skyldes  sammenblanding  m.  f  dUk,  blaa  plet 
i  huden  (Moth.D72),  der  vistnok  er  besl.  m. 
SV.  dial.  dil,  no.  dile,  oldn.  dHi,  plet,  jf.  sv.  io 
dial.  delkå,  adj.,  plettet  i  ansigtet)  i)  f  d.s.s. 
I.  Dæl  2  (jf  Dælken  i;.  vAph.(1764).lU. 
VSO.  2)  (jf  I.  Dæl  3,  Dælken  2)  ophøjet 
stribe.  vAph.(1764).114.  ||  nu  kun  (jy.)  m. 
bet:  hvad  der  poser  ud  paa  klæder  olgn.; 
fold;  bulk  (I.2).  Feilb.lV.97.  Oælken, 
et.  (ogs.  Dilken.  OrdbS.  jf  Feilb.1.225.  dil- 
ken  (d.  v.  s.  dilken j.  Høy sg. AG. 40).  {fra  nt., 
jf.  ty.  tålchen;  dim.  til  Dal;  jf  I.  Dæl, 
Dælk;  jy.)  1)  (jf  Dælk  1)  d.  s.  s.  I.  Dæl  2;  30 
om  smuehul:  Feilb.IV.117.  J|  fordybning  ell. 
bule  i  panden  olgn.,  fremkommet  ved  slag 
(jf  u.  Dælk  2).  Feilb.1.225.  \\  fordybning 
ell.  bule  i  et  bord,  en  dør  olgn.  sm^t.  OrdbS. 
2)  (jf  1.  Dæl  B)  udvækst  paa  huden  (fx.  af 
bullenskab).  Feilb.1.225.  ||  (jf  Dælk  2)  bugt- 
ning paa  en  stang  ell.  gren.    smst. 

I.  Dælle,  en.  se  III.  Delle. 

II.  Dælle,  en.  se  Dæle. 

III.  Dælle,  en.  se  I.  Dæl.  IV.  daelle,  4o 
V.  [idæla]  -ede.  (af  III.  Dælle  (I.  Dæl  3) 
ell.  dannet  efter  dællet;  jf.  ænyd.  dælde 
sig,  sænke  sig  (i  en  dal);  vulg.,  1.  br.)  især 
om  huden:  hænge  i  (fedt)dæller.  (huden) 
hang  saa  løs,  at  Doglæppen  i  to  Hudfol- 
der dællede  fra  Hagen  ned  paa  Halsen. 
Rist.LM.78.  hans  fede  Hage  dellede.jK^fc/i. 
^Vi2l903.3.sp.3. 

V.  dælle,  V.  se  IV.  delle. 

dællet,  adj.  [idælaf]  {af  III.  Dælle  (I.  50 
Dæl);  jf  IV.  dælle)  1)  (nu  kun  bornh.)  til 
I.  Dæl  2;  om  bløde  ting:  som  er  fuld  af 
fordybninger,  smaahuller  olgn.  Esp. 42 3. 
y  f  om  person:  som  har  en  indadbøjet  næse. 
Moth.D23.  2)  (dagl.  ell.  vulg.)  til  I.  Dæl 
3;  om  huden  olgn.:  som  hænger  i  dæller;  la- 
sket; ogs.  om  personer:  fed.  de  let  pøl- 
sede Fingre,  Kurmager-Læggene,  den  del- 
lede 'iiial^e.AndNæ.U.165.  (et)  overfedet, 
dellet  og  totalt  skaldet  Nakkeparti.AZbW.  60 
MP.IL129.  Opvarterens  dellede  Fingre. 
Kronstrøm.Den  mørkeBy.(1911).16.  hvor  er 
han  dog  ækel,  fed  og  dellet  og  sikken  et 
Hovede  1  KnudPouls.U.llS. 

Dælling:,  en.  ["dælen]  j^t -er.  (<ii  Dæle ; 
jf.  holl.  fris.  deUing,  fladt  liggende  planke- 


beklædning;  bødk.)  bødkernes  store  ar- 
bejdsblok,  hvormed  tingen,  der  arbejdes  paa, 
hæves  til  den  rette  højde.    D&B..II.630. 

]>ænie-8aga,  en.  [>dæ*ma-]  flt.  -er  ell. 
-sager,  {vist  kun  hos  Oehl.;  efter  isl.  dæmi- 
saga,  oldn.  doemisaga,  fortælling,  lignelse; 
af  dæmi,  forbillede,  eksempel,  afl.  af  dæma, 
dømme,  jf.  glda.  døme,  eksempel,  og  Efter- 
dømme;  poet.,  højtid.)  fortælling  om  fortidens 
eventyrlige  tildragelser ;  fabel.  *Tillader  du 
(mig)  I  Blot  at  fortælle  dig  en  Dæmesaga,  | 
Jeg  selv  har  di\gXet.0ehl.HS.239.  Dæme- 
sagen  om  Dvergene  i  Bierget.sa.HrS.55d. 
•han  troer  |  Paa  Oldtids  Dæmesager.sa.HjK'. 
105. 

Dæmling,  en.  se  I.  Dumling. 

I.  dæmme,  v.  ['dæma]  -ede.  vbs.  -(n)ing 
(s.  d.).  {æda.  dæmmæ,  oldn.  demma,  ty.  dam- 
men, jf.  got.  (faur-)dammjan;  afl.  afl.  Dam) 
1)  uden  obj.:  bygge  en  dæmning  (2.i); 
beskytte  ell.  værne  ved  dæmninger,  diger 
(1.2);  dige.  I.l)  (1.  br.)  abs.  vAph.(1759). 
VSO.  II  (poet,  højtid.)  overf:  lukke;  spærre 
(jf.2).  *(hvor)  ingen  Strøm  imod  Havet  gaar 
(0:  ved  Dannevirke),  \  der  vil  jeg  dæmme 
med  Sten  og  JoTå.Floug.1.276.  I.2)  i  forb. 
dæmme  for,  mod  ell.  (nu  især)  op  for, 
op  mod,  (søge  at)  standse  (vand  olgn.) 
ved  diger,  dæmninger,  dæmme  for  Vand. 
Høysg.S.83.  *Det  er  som  vilde  man  for 
en  Elv,  I  Hvor  den  er  stridest  i  Farten, 
dæmme.TBruun.S.195.  At  dæmme  op  for 
Vandets  Overløb.  FSO.  Feilb.IV.117.  (sj.) 
m.  tings-subj. :  Sandet  gjør  langs  Stranden 
høie  Banker,  som  dæmme  mod  Havet. 
SC And  11.15.  jf.:  *Ei  Mulm  kan  dæmme 
for  vor  Sol.Thaar.ES.350.  \\  O  overf:  brin- 
ge til  standsning,  (en)  truende  farsot, 
som  regeringen  ved  lægernes  hjælp  med 
kraft  søgte  at  dæmme  op  inoå.JySaml.4B. 
III.429.  det  er  . .  lykkedes  ham  at  dæm- 
me op  mod  Tidens  'Bø\ge.Cavling.A.I.285. 
m.  tings-subj.:  danne  en  hindring  (for). 
*Ney  Taarer  stiller  kuns  min  Smerte,  | 
Kuns  Smerte  dæmmer  for  min  Graad.Eii?. 
(1914).1.96.  (mulig  m.  paavirkn.  fra  dæmre 
2.2J  i  forb.  (noget)  dæmmer  for  ens  øje  0: 
lægger  et  slør  for  ens  øjne,  forhindrer  i  at 
se  klart  *Nu  ^eer  jeg  intet  i  det  Høie,  | 
Nu  dæmmer  Godhed  for  mit  Øie.Ew.III. 
141.  *Midnat  demmer  for  vort  Øje,  |  Him- 
len ene  seer  vort  Ye\.Thaar.H.7.  2)  m. 
obj.:  standse  ell.  spærre  (et  vandløb  olgn.) 
ved  dæmninger  osv.  hiin  rindende  Elv, 
som  dæmmet  med  behørig  Forsigtighed, 
driver  de  største  YeTli.eT.B,osenstG.(Bahb. 
LB.II.107).  Feilb.  jf.  (sj.)  m.  tings-subj.: 
hele  Wenern  var  lagt  til.  Isen  dæmmede 
Udl0bet.irCAwd.IXi 63.  billedl:  det  dæm- 
mede Livsvæld  i  (munkenes)  Sind  og  Sjæl. 
Ing.LB.III.216.  ||  især  i  forb.  m.  adv.  .dæm- 
me ind,  (1.  br.  uden  for  dial.)  omgive  med 
dæmninger;  ogs. :  indvinde  (land)  ved  tørlæg- 
ning (jf  inddæmme;.  VSO.  Feilb.1.225. 
dæmme  op,  bringe  vandet  til  at  stige  ved 
at  opføre  en  vold  imod  det  At  dæmme  Aa- 


1249 


dæmme 


Dæmon 


1250 


vandet  op  over  Engene.VSO.  uden  Hen- 
syn til  andre  . .  dæmmer  (en)  til  eget  Brug 
et  Vandløb  op  uden  at  genere  sig  for  den 
Oversvømmelse  af  Gaden,  det  foraarsager. 
VVed.BB.44.  dæmme  til,  standse  ved  en 
dæmning  (jf.  tildæmme j.  VSO.  3)  (nu  kun 
dial.)  m.  udvidet  bet. :  hæve  (en  vej)  ved  paa- 
fyldning  (jf.  Dæmning  2.2 j;  ogs.:  fylde  (en 
lavning)  med  jord.    Feilh. 1.225. 

II.  dæmme,  v.  se  I.  demme. 

III.  dæmme,  v.  {jf.  ty.  dial.  dåmmern, 
slaa,  samt  glda.  dæmpe,  falde  tungt,  bornh. 
dampa,  dumpe;  vist  besl.  m.  I.  Damp,  dum- 
pe; nu  kun  jy.)  1)  føre  et  voldsomt  og  tungt 
slag  (mod  noget);  slaa  af  al  magt.  Feilb. 
idet  han  stønnede  og  skar  Tænderne  sam- 
men, dæmmede  han  Køllen  .  .  ned  i  Tin- 
dingen paa  Bro-Bonden,  saa  han  var  væk 
med  det  sa.inme.Skjoldb.II.27.    2)  foretage 


sagte  flød,  I  Før  den  en  Demning  bød,  | 
Ei  røre  sig  af  Flekken.TFessJ/9.  *Naar 
Havets  Bølger  rulle  voldsomt  frem,  |  Ej 
Dæmning  standser  dem.Grundtv.PS.II.398. 
(Øland)  som  nu  ved  Dæmninger  og  Sluser 
er  landfast  med  Vendsyssel.Jn^'.PO.ZI.SOS. 
Trap.*II.474.  (billedl.:)  Ew.VI.149.  *Hæm 
ei  den  stærke  Strøm  med  snevre  Dæm- 
mng.0ehl.EA.233.  Det,  som  i  Tragedien 
10  meest  virker  paa  vort  Publicum ,  er  de 
Steder,  hvor  Følelsen  uden  al  Tilbagehol- 
denhed gjennembryder  sine  Dæmninger. 
Heib.Pros.III. 181.  *der  var  lagt  en  Dæm- 
ning I  for  Glædens  Strøm,  saa  den  randt 
ikke  fort,  |  slet  Ingen  kunde  komme  mer 
i  ^iemmng.Schand.TJD.ll.  jf.:  *Det  store 
Værk  (o  -.Dannevirke)  er  borte  som  enDrøm, 
i  Den  høje  Dæmning  under  Gruus  nedhyl- 
let;  LBlødagtighedens  giftiggule  Strøm 


sig  noget  paa   en   voldsom  (og  ubehændig)  20  Har  Eders  grønne  Vange  overskyllet.-BZicÆ. 


maade;  gøre  ell.  udføre  noget  med  voldsom- 
hed. Han  dæmmer  (o:  „pøser")  Glasset 
saa  fuldt  af  Yand.VSO.  jf  Feilb.  ||  dæm- 
me i  sig,  fylde  ell.  stoppe  sig  ubehersket  m. 
mad  og  drikke  (jf.  demme  sig  u.  I.  dem- 
me;.  VSO.  Feilb.  ||  f  (jf.  dænge  3;  i  forb. 
m.  over:  At  dæmme  een  over  med  Vand. 
VSO. 

\  Dæmmer,  subst.  ['dæm'ar]  (jf.  ty. 
dammer)  d.  s.  s.  Dæmring  1.2.  et  Sideka- 
binet, som  laa  i  svag  Dæmmer  fra  en 
lille  rød  Ampe\.TBierfreund.Ira.(1897).296. 
Dæmmer-,  i  ssgr.  ['dæmWar-]  (efter  ty. 
dammer-;  jf.  Dæmre-,  Dæmrings-;  poet. 
ell.  højtid.)  til  dæmre  (3).  I.  -lys,  et.  d. 
s.  s.  Dæmringslys.  *fra  hans  Ansigts  dybe 
Gaade  |  Kun  Fortids  Dæmmerlys  fremgik. 
Winth.V.12.  II.  -lys,  adj.  Enggræsset  duf- 
tede saa  tungt  i  dæmmerlyse  Nat.jyjens. 


(1920).V.4.  II  (nu  1.  br.)  overf:  hindring; 
stopper.  *bryd  den  Dæmning,  som  ind- 
skrænker I  Min  YeUyst\Etv.I.154.  hvor- 
ledes skal  der  vel  sættes  en  Dæmning  for 
denne  Fordærvelse.  PAHeib.  Sk.  III.  194. 
*Der  skal  sættes  Dæmning  |  For  denne 
lumre  Munkepest  fra  SjåenOehl.P.260.  2.2) 
jordvold,  hvorpaa  vej,  jærnbane  olgn.  føres 
over  et  vandløb,  et  sumpet  ell.  lavtliggende 
ia  sted  (jf.  u.  I.  Dam  1).  en  stoer  eng  og 
moratz  . .  hvorover  gaar  en  stor  vaasze 
eUer  Demming.  JJuel.13.  LandmB.1.273. 
gennem  en  Dalsænkning  (løber)  Ringsted 
Aa  .  .  Den  vestsjællandske  (bane)  føres 
over  Aaen  ad  en  meget  høj  Dæmning. 
Trap.* III.  122.  3)  (jf.  Inddæmning;  jy.) 
d.s.s.  I.  Dam  2.  Feilb.I.226.IV.117.  Dæm- 
nings-, i  ssgr.  (fagl.)  af  Dæmning  2. 
-brnd,  et.  D&H.   -krone,  en.  den  øver- 


NH.42.  -skær,  et.  svagt  sfcær. 'Men  Dagens  40  ste  (flade)  del  af  en  dæmning,  parallelt  med 


Lys  var  slukket  |  Og  Himlen  blevet  graa. 
Et  Dæmmerskjær  sig  bredte  |  Over  Egnen. 
Winth.IIF.288.  (uegl.:)  Et  egetDæmmer- 
skær,  ikke  klart  lysende,  men  varmt  ind- 
sugende . .  lagde  sig  over  Tiden  fra  Død 
til  Begravelse  og'  farvede  alt,  hvad  her 
foregik.  TroelsL.XIV.96. 

Dæmning,  en.  ['dæmneix]  (f  Dæm- 
ming.  JJuel.l3.  IIolb.DH.1.798)^  A  :er. 
(glda.   dæmming, 

139),  oldn.  (som  vbs.)  demning;  vbs.  til  I. 
dæmme;  har  i  bet.  2  fortrængt  I.  Dam  1) 
1)  (1.  br.  uden  for  ssgr.  som  Ind-,  Opdæm- 
ning)  som  vbs.  til  I.  dæmme.  VSO.  MO. 
D&É.  2)  konkr.  2.1)  vold  ell.  dige  (1.2) 
af  jord,  sten  olgn.,  der  standser  ell.  spær- 
rer for  et  vandløb,  havet  osv.  enhver  blev 
efter  sin  Forseelse  dømt  til  arbeyde  til 
Dæmningerne  paa  den  Bye,  han  var  udi 


(midtlinien)  afsættes  nu  Kanterne  .  .  af 
Vejbanen  eller  Dæmningskronen.I-a«(iw£. 
1.278.    -skred,  et.  LandbO.IV.251. 

CP  Dæmon,  en.  ['dæ'mcon,  (1.  br.)  dæ- 
'mo'w]  (ogs.  (i  bet.  1) .  Daimon  [idaimmn] j.  flt. 
-er  [dæimo-'nar]  (af  gr.  daimon,  gud,  aand) 
1)  (lavere)  guddom;  god  ell.  ond  aand. 
JBaden.FrO.1.84.  *naar  jeg  altsaa  paa  Dæ- 
moner troer,  |  Er  de  ei  Guder,  eller  Gude- 
dæmning (TfF.'4R.VI.  50  sønner? Oehl.S.189.  Daimon  og  gud  (theos) 
er  betegnelser,  der  tildels  dækker  hin- 
anden og  kan  omhyttes.EdvLehm.(SiSprO. 
Nr.111.25).  II  if.  Sokrates'  lære,  om  samvit- 
tigheden tænkt  som  en  aand  i  menneskets 
bryst.  *En  dyb,  en  uforklarlig  Følelse  | 
Forkynder  mig,  at  snart  min  Dæmon  kom- 
mer, I  At  give  mig  et  Vink  for  sidste 
Gang  I  I  dette  lÅ\.0ehl.S.255.  2)  ond  aand 
(ofte    tænkt    som    menne8kets_  ledsageaand) ; 


at  Floden  Nilus  ikke  skulde  overskylle  eo  djævel  (2).    *Dybt  under  Vaticanets  høie 


Stæderne  som  tiUorn.Holb.NF.II.101.  Dyt- 
marsken er  et  fast  Land,  som  strekker  sig 
langs  om  ved  Elben.  Der  er  det  forvaret 
med  høye  Demminger.sa.DIf.7.798.  Saa- 
dan  en  Hinder  er  . .  en  Dam  eller  Dæm- 
ning for  Yand.Høysg.S.84.   *Den  Bek,  som 

III.    Rentrykt  »/s  1921 


Sale  . .  I  Der  boede  Mørkets  Aander  og 
J)æmoneT.Ing.RSE.X.159.  Skinsygens  Dæ- 
mon havde  ganske  betaget  mis.CBernh. 
NF.I.181.  Plages  Du  nu  atter  af  din  gamle 
Dæmon?  af  din  overspændte  Æresfølelse? 
PalM.IL.II.133.  Vi  stirrede  Alle  paa  den 

79 


1251 


dæmonisk 


dæmpe 


1252 


unge,  djærve  Sømand,  som  stod  midt  imel- 
lem os  som  en  Hævnens  Dæmon  med  lig- 
blege Kinder  og  høit  opløftet  Haand.J5er^s, 
BB.252.  det  (mylrede)  overalt  med  Smaa- 
djævle  og  Dæmoner,  der  uden  videre  be- 
satte baade  Dyr  og  Mennesker.  TroefeL. 
XIII.69.  Hun  lignede  en  af  de  sælsomme 
Kimærer,  han  havde  set  paa  Taget  af 
Notredame,  disse  gotiske  Dæmoner.Oi?««^'. 
SS. 16.  O  dæmonisk,  adj.  [dæ'mo'nis.«/] 
især  til  Dæmon  2:  diabolisk  (2);  djæ- 
velsk (1).  Fru  Heiberg  vil  spille  en  lor- 
træffelig  Gudrun,  en  heroisk,  coquet,  dæ- 
monisk ChaTsikteeT.Oehl.Er.IV.273.  (han) 
havde  givet  sig  ind  under  Høedts  dæmo- 
niske lnåilyåelse.FruHeib.EtLiv.III.226. 
Drachm.1.9.  Han  staar  der  foran  os,  stærk 
og  dæmonisk  skøn  som  en  falden  Aand. 
EBrand.Brud.51.jf.Hjortø.OS.90(se.  u.  djæ- 
velsk 1^, 

dæmpe,  v.  ['dæm&s]  -ede.  vbs.  (nu 
næppe  Ir.)  -else  (vAph.(  1772).  1.46.  VSO. 
Bagger.I.318)  ell.  (nu  især  i  bet.  5.2)  -ning 
(vAph.(1764).  0rst.III.33.  Andres.Klitf.237. 
AarbFrborg.1918.12).  {ænyd.  dempe,  fsv. 
dåmpa;  fra  mnt.  dempen,  j/".  hty.  dåmpfen, 
eng.  damp;  besl.  m.  II.  Damp  og  dampe; 
grundbet.:  bringe  til  at  dampe) 

1)  behandle  med  damp.  t.l)  f  (kog.) 
koge  noget  ved  dets  egen  damp  (jf.  dampe  6^. 
Ved  Dæmpning  bliver  Kiød  meget  mørt 
og  saftigt.  FSO.  1.2)  (laant  i  nyere  tid  fra 
ty.  dåmpfen;  fagl.)  give  lervarer  en  graa 
og  sort  farve  ved  at  udsætte  dem  for  vand- 
dampe. Sal.V.678.  D&H. 

2)  {egl.:  bringe  til  at  udsende  røg,  jf.  II. 
Damp  1.2  slutn.;  nu  1.  br.)  m.  h.  t.  ild  olgn.: 
slukke;  kvæle.  Mose  bad  til  Herren,  saa 
blev  Ilden  åævapet.4Mos.ll.2.  det  (var) 
ved  saadant  Middel  at  Ilden  omsider  blev 
dæmped.Holb.Berg.8.  Adr.*hl762.5.  VSO. 
S&B.  jf.:  Den  Bombe,  som  fait  ind  paa 
(skibet)  Printz  Christian  .  .  dempede  en 
resolveret  Baads  Mand  . .  med  sin  Kiole 
og  Koie-Klæder.Holb.Intr. 1.707.  \\  nu  især 
m.  overgang  til  bet.  4.1 :  Nu  slog  Flammerne 
højt  i  Vejret  fra  Offerbaalet,  saa  Erik  blev 
betænkelig  over,  at  det  maaske  kunde  ses 
oppe  fra  Marken,  og  begyndte  at  dæmpe 
det  med  vædet  Tang.JPJac.II.65.  billedl: 
Blich.(1905-07).II.150. 

3)  billedl.  ell.  overf.  anv.  af  bet.  2:  bringe 
til  standsning;  kue;  kvæle.  3.1)  G3  m.  abstr. 
obj.;  m.  h.  t.  (hastig  opblussende)  strid,  syg- 
dom olgn.:  *Hvis  saadan  Lov  (o:  mod  pro- 
jektmageriet)  hos  os  i  Staden  blev  ført  ind 
. .  I  Man  skulde  dempe  da  slig  Lande  plage. 
Holb.Paars.287.  de  omtalte  Separatistiske 
Principia  (stod  ikke)  til  at  dempe  ved 
Buldren  paa  Prædikestolen.ÆPon^.Mew.IIJ. 
421.  (da  der  straks  blev)  Anstalt  derjmod 
(o :  mod  pesten)  af  Tsaren  giordt,  saa  blev 
det  åempet.Æreboe.129.  *(han  har)  Jævnet 
Trætter,  dæmpet  Kiv.Grundtv.PS.V.llS. 
nu  især  i  udtr.  som  dæmpe  et  oprør, 
Holb.Hh.1.241.  Dette  Felttog  blev  der  nu 


Intet  af  paa  Grund  af  den  uventede  Op- 
stand, til  hvis  Dæmp  else  Keiseren  maatte 
forbruge  en  stor  Deel  af  sin  ATmee.Bag- 
ger.I.318.  de  Tropper,  der  skulde  dæmpe 
OpTøret.BerlTid.^yal921.Aft.l.sp.2.  I|  (jf  bet. 
4.4;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  (udbrud  af)  fø- 
lelse, lidenskab  olgn.  De  samme  Feil,  som 
vi  har  begaaet  vor  heele  Ungdoms  Tid, 
søger  vi  at  dempe  hos  vore  Børn  ved 

10  TyTanme.Holb.Masc.III.il.  smst.II.3.  Den 
stoore  Ulysses,  som  forstyrrede  Troja, 
dempede  Kiempers  OxeTmood.sa.Ul.V.4. 
Ved  Tvang  alene  dæmpes  ikke  Begierlig- 
hedeTneJ^Bneed.VI.543.  *Jeg  vil  hans  Jh: 
Utgarde-Lokes)  Frækhed  dæmpe.0e/iZ.iV6r. 
17.  *Døves,  ej  dæmpes,  kan  Kjærligheds 
Smerte. Grrundtv.PS.i. 169.  \\  dæmpe  en 
fare  olgn.,  (sj.)  fjerne  ell.  besejre;  ogs.  (m. 
overgang  til  bet.  i)  formindske.  *ved  For- 

20  sigtighed  jeg  kan  din  Fare  dæmpe.OeW. 
F.187.  8a.HF.72.  *En  Fisker  ogsaa  strider 
. .  I  Ved  Kraft  kun  og  Raskhed  formaaer 
han  Faren  dæmpe.sa.£f^.6.  3.2)  f  m. 
mere  konkr.  obj.:  tilintetgøre;  ødelægge. 
Ukrud,  Utøi,  dæmpes  meget  ved  et  koldt 
Foraar.  VSO.  Saaledes  kan  Tiden  udslette, 
dæmpe,  tilintetgjøre  Skjønhed,  Vid  og 
MnnteThed.Blich.IL223.  \\  (sj.)  skaffe  bort; 
fjerne.    Er  Jorden  moeset  og  blød  .  .  da 

30  vil  Vandet  .  .  ledes  bort,  eller  dempis, 
saa  Pladsen  kan  blive  . .  tør,  enten  for- 
medelst udskaarne  Gryfter,  Vejter  eller 
FlougfuTer. PJuel.GB.l.  3.3)  f  m.  person- 
obj.:  knække  ens  overmod  olgn.;  besejre; 
ave.  *Gud  styre  og  dempe  vor  Fiinde. 
Sort.HS.El^.  (Erik  Ejegod)  førdte  Krig 
mod  de  Sclaver,  hvilcke  hånd  dempede, 
og  lod  sig  skrive  Danmarckes  og  Sclaves 
Konse.Holb.Intr.1.626.  *Satan  bruger  vel 

40  sin  Konst,  |  Denne  Søn  at  dæmpe,  |  Men 
hans  Brølen  er  omsonst,  |  Barnet  er  en 
Kæmpe. -Brors. i5.  *Vi  Ymer  snart  mon 
dæmpe,  |  Han  ei  vor  Kraft  modstod.OeW. 
NG.51. 

4)  betage  noget  dets  kraft  ell.  styrke;  svæk- 
ke; mindske.  4.1)  iudtr.  dæmpe  heden, 
ilden  (jf.  Dæmper  2).  VSO.  S&B.  uegl.: 
*Naar  du  Heden  dæmper,  |  Herlige  Sep- 
temheT.Oehl.L.II.129.  *Hvor  yndig  en  Af- 

50  ten!  .  .  o  Sol!  du  dæmper  din  Lue,  |  Mid- 
dagens blændende  Glands,  at  jordiske 
Øjne  I  Maae  skue  din  Skiønhed.  Blich. 
(1920).IV.132.  I)  t  m.  konkr.  obj.:  At  dæm- 
pe Gløderne  i  een  Theemaskine.  FSO. 
overf.:  den  Glød,  som  tit  dæmpes,  men 
altid  ulmer  i  de  danske  Hjerter.Jaco6i.jS/cr. 
40.  4.2)  m.  h.  t.  lyset;  især  i  perf.  part. 
Solens  Straaler,  dæmpede  af  det  grønne 
Forhæng,  flød  gjennem  de  høie  Vinduer. 

60  Winth.IX.236.  Det  dæmpede  Skær  gav 
hendes  barnehvide  Ansigt  en  matgylden 
Lød  JPJac.1.2.  (sj.:)  *Du  kommer  ved  Ti- 
den, da  Fuglene  sove,  |  ud  fra  de  dæm- 
pede Tusmørkeskove,  |  der  ligger  saa 
tyste  og  dufter  i  Ma\.FrNygaard.FD.13.  \\ 
overf.  *Satan  vældigt  kæmper,  |  Lyset  tidt 


1268 


dæmpe 


Dcempei* 


1254 


han  dæmper,  |  Men  det  dræbes  eLOehl. 
L.I.221.\\  (mal. :)  dæmpe  enFarvetone.SÆJS. 
4^)  m.  h.  t.  lyd  olgn.:  gøre  svagere.  *Krigs- 
torden  dæmper  de  Døendes  Skrig.r^aar. 
JBG.22.  Uldsokker  over  Skoene  dæmpede 
.  .  Lyden  af  deres  Yodtrin.Blich.III.95. 
*T)e  stoppede  min  Mund,  |  De  dæmpede 
mit  Skng.Winth.EF.85.  *Tysl  |  Dæmp  nu 
din  Røst.PalM.II.285.  et  Instrument . .  med 
kraftigt  forstærkende  og  let  dæmpende 
Pedaler.Brandes.III.113.  \\  J"  m.  h.  t.  instru- 
menter: At  dæmpe  en  Fiol,  Trompet. FSO. 
Trommer  og  Pauker  dæmpes  ved  et  Stykke 
Tøj  over  Skindet  eller  ved  at  berøre  dette 
med  JisL&nden.MusikL.I.205.  J,  Dæmpe 
Aarerne.  Er  at  omvikle  dem  ved  Tolle- 
gangene  . .  for  at  hindre  Lyden  ved  Ro- 
ningen. Harboe.MarO.  Sal.V.677.  II  part. 
dæmpet  som  adj.  *Hør  i  Lunden  Stor- 
men suse,  I  Dæmpet,  meer  og  meere  svagt. 
Bagges.V.240.  Da  faldt  der  et  Skud,  Hun- 
den udstødte  et  dæmpet  HyLGoldschm.!!. 
43.  *Saa  flyv  da  freidig  fra  Skrænten  ud  | 
I,  mine  dæmpede  S&nge.Drachm.DM.190. 
om  instrumenter:  dæmpede  Trommer  og 
sørgeligt  klagende  Fløiter.Oehl.HrS.238. 
*Tysl  ingen  dæmpede  |  Felttrommers  Slag. 
DrachmJV.219.  4.4)  tP  overf.;  især  m.  h.  t. 
sorg  ell.  vrede  olgn.  (jf,  u.  3.ij ;  søge  at  holde 
tilbage  ell.  skjule;  ogs.:  forhindre  i  at  komme 
til  udbrud;  lægge  en  dæmper  paa.  Endnu 
fleere  saadanne  Tanker  dæmpede  den  Frygt 
og  Mistanke,  der  var  hos  mig.  Bobinson.I. 
239.  Fraværelse  og  Tiden , .  dæmper  Kjær- 
]igheden.Blich.I.565.  (han)  dæmpede  sin 
øieblikkelige  Vrede,  og  skiltes  med  Kul- 
de fra  (vennen).Molb.DH.II.319.  *(Tycho) 
Monne  Landet  trindt  beskue,  |  Tankefuld, 
med  dæmpet  Sorg.Heib.Poet.III.124.  'Knæl 
og  bed  og  dæmp  Din  Graad,  |  Da  har 
Smerten  tabt  sin  BraiSidlHauch.SD.il. 10. 
dette  skal  . .  ikke  dæmpe  vor  Lidenskab 
eller  kjølne  vor  Iver. Kierk.I.153.  smst.257. 
II  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.:  dæmpe  'af 
paa  (jf.  af  dæmpe  j  ell.  dæmpe  paa  (no- 
get), (hun)  kom  tilbage  med  Adolf  .  . 
Præsentationen  dæmpede  lidt  af  paa  Mun- 
terlieden.Drachm.E0.150.  det  pinte  mig 
at  se  min  Hustru  faa  noget  støjende  over 
sig.  Naar  jeg  da  vilde  dæmpe  lidt  paa 
hende,  kunde  hun  pludselig  gøre  mig 
heftige  Behreidelser.KLars.AH.146.  Lars 
Peter  (kom  med  en  spøg)  for  at  dæmpe  paa 
\]ireden.AndNx.DM.IV.24.  (abs.:)  (i  na- 
turen) lykkes  det  aldrig  den  velsignede 
Civilisation  at  dæmpe  af,  at  glatte  ud. 
Schand.VV.198.  Hvor  Danskeren  dæmper 
af,  synger  den  svenske  Digter  helt  igen- 
nem. FiiA^wd.5r.iOi.  dæmpe  ned,  (nu 
næppe  br.)  søge  at  undertrykke  ell.  beherske. 
•Vreden  dæmped  |  Hun  dog  ned.Winth. 
1.169.  m.  h.  t.  rygter  olgn.:  dysse  ned.  VSO. 

8  part.  dæmpet  som  adj.:  behersket;  af- 
æmpet.  Lige  saa  lidt  kunde  det  med  hans 
fornemme  og  dæmpede  Sindelag  falde  ham 
ind  at  gøre  sig  yndet  af  Hoben  ved  et 


Brud  med  sin  Fsider.Brandes.X.250.  jf.: 
Mange  giver  sin  Mening  tilkende,  som 
Emnet  opfordrer  til,  men  med  den  Dæm- 
pethed  over  Ord  og  Lader,  som  Stedet 
og  Lejligheden  hy der. CDangaard.UligeVil- 
kaar. (1904). 228.  ||  f  m.  mere  konkr.  obj. 
(de)  suure  Deele  blive  ved  det  Olieagtige 
forblandede  ogdeiaitede.Fleischer.B.25.  jeg 
kan  stille  Syvaids  Kummer,  og  dæmpe 
10  Gunhilds  Behreidelser. SkVid.X.57. 

5)  m.  h.  t.  bevægelse  olgn. :  gøre  langsom- 
mere; sagtne;  ogs.:  standse.  5.1)  i  egl.  bet. 
*Jeg  fulgte  langsomt  efter,  |  Jeg  maatte 
Skridtet  dæm^e.Aarestr.llO.  jf.  bet.  4.4: 
*Ternerne  dæmpe  med  Haanden  forgæ- 
ves I  Barmen,  der  sælsomt  uroligen  hæ- 
ves.JPJac.I.314.  ||  (nu  især  fys.:)  Gnid- 
ningsmodstand i  Luft  og  Vædfsker  dæm- 
per Bevægelsen  lidt  efter  \\dt.Sal.Y.677. 
20  m.  konkr.  obj. :  En  Magnetnaal,  der  svinger 
i  et  Kobberhylster,  dæmpes  ved  de  indu- 
cerede Strømmes  Virkninger,  sws^.  678.  || 
spec:  dæmpe  søen  (med  olie),  ^  for- 
mindske bølgeslaget  v.  hj.  af  olie  (jf.  Bølge- 
dæmper j.  Scheller.MarO.  (man)  mener,  at 
et  Skib  i  Havsnød  har  udkastet  en  Tønde 
Tjære  for  at  dæmpe  Søen.LollFVenstrebl. 
^/al921.1.sp.2.  jf.  bet.  4.4:  *(gud)  dæmper 
alle  Bølger,  |  Som  bruse  mod  mit  Sind. 
30  Brors.127.  5.2)  i  forb.  dæmpe  sandet  olgn., 
(fagl.)  hindre  sandets  flugt  (ved  beplantning). 
Kunsten  at  dæmpe  Flye- Sanden. OecowT. 
11.81.  ved  at  dæmpe  mod  Vinden  risikerer 
(man),  at  denne  lører  det  foranliggende 
Sand  over  den  dæmpede  Flade  og  derved 
tilintetgjør  I>æm]pningen.Andres.Klitf.323. 
Ude  i  Klitterne  var  der  Travlhed  med  at 
dæmpe  de  aabne  Sande,  der  truede  Mar- 
kerne. Skjoldb.  SM.  26.  der  blev  rejst  en 
40  Mindestøtte  for  Sandflugtens  Dæmpning. 
AarbFrborg.1918.12.  Ved  Nordkysten  findes 
dæmpet  og  beplantet  Flyvesand,  Hornbæk 
Plantage.  rraj:>.*JJ.  70.  5.3)  i  forb.  dæmpe 
et  sejl,  J,  med  rebning  for  øje  hindre  det 
i  at  pose  ud  for  vinden.  VSO.  Harboe.MarO. 
Raaseilene  dæmpes  og  hales  sammen. 
Funch.MarO.II.49.  Sal.V.677. 

Dæmpe-filt,   en  ell.  et.  [4.3]  (fagl.) 
filt,  anbragt  i  et  klaver  til  at  dæmpe  tone- 
so  styrken  (jf.  DampfOt,  Dæmper  3^.  Sal.VI. 
539. 

Dæmper,  en.  ['dæmfcar]  flt.  -e.  til  dæm- 
pe; især:  1)  (nu  næppe  br.)  til  dæmpe  2: 
person,  som  hjælper  med  til  at  slukke  en  ilde- 
brand olgn.  Af  Mangel  paa  Dæmpere  tog 
nden  0verhaand.7S0.  ||  (jf  bet.  3.2;  billedl: 
(der  er  mange)  som  møde  med  Uvilje  imod 
Værket  (o:  et  skuespil)  . .  Men  da  har  man 
Venner;  de  forstaa  at  fare  om  som  Dæm- 
60  pere,  som  Slukkere. Goldschm.IV. 251.  2)  til 
dæmpe  4.i:  indretning,  hvormed  ild  i  et  fyr- 
sted olgn.  kan  sagtnes.  2.1)  (nu  næppe  br.) 
„Et  lidet  Dæksel  at  lægge  over  Ildrøret 
i  en  Theemaskine,  for  at  dæmpje  Gløderne." 
VSO.  2.2)  0  dør,  klap  ell.  spjæld  for  aske- 
faldet (2)  ell.  askegraven  paa  en  dampkedels 

79* 


1256 


Dæmperderr 


dæmre 


1256 


fyr,  hvormed  ilden  kan  reguleres  (jf.  Dæm- 
perdør;. DSB.Matr.IAl.  Scheller.MarO.  3) 
til  dæmpe  4,3.  3.i)  cT  betegnelse  for  forsk, 
indretninger  til  at  dæmpe  et  instruments  to- 
nestyrke (jf  Sordine;.  vAph.(1759).  VSO. 
Orchesterinstr.  15.  Sal.  V.  677.  MusikL.  I. 
205.  3.2)  (jf.  dæmpe  4.4^  overf:  Mathe- 
matik,  der  ansaaes  for  en  god  Dæmper 
for  den  exalterede  FsLDtasi.Ing.EF.V.103. 
den  Omstændighed  . .  at  jeg  virkelig  so- 
cialt var  hans  Lige,  uden  at  han  behø- 
vede at  løfte  mig  op  dertil,  var  upaatviv- 
lelig  en  Dæmper  paa  hans  Venskab. 
Goldschtn.VI.314.  \\  især  i  forb.  lægge 
(ell.  sætte.  JakSchmidt.SP.162.  S&B.)  en 
dæmper  paa  (noget),  lægge  tøjle,  baand 
paa.  selv  Pulcinella  . .  maatte  lægge  Dæm- 
per paa  sit  L\xne.Winth.VIII.197.  Det  var 
mig  næppe  muligt  at  lægge  en  Dæmper 
paa  den  Jubel,  der  opfyldte  mit  Indre. 
Bergs.PP.597.  Hans  Blik  løber  uafbrudt 
rundt  i  Salen  og  lægger  en  vis  Dæmper 

EaaLystigheden.5rawdes.X7^.  Hurtig  satte 
un  dog  Dæmper  paa  sin  Sindsbevægelse. 
JakSchmidt.SP.163.  hellere  end  at  saare  og 
fornærme,  maa  man  tie.  Jeg  véd  godt,  at 
Ungdommen  har  vanskeligt  ved  at  lægge 
en  saadan  Dæmper  paa  sig.Nans.FB.117. 
JOæmper-dor,  en.  [2.2]  ø  jæmdør  paa 
en  dampkedels  fyr,  hvormed  trækken  reguleres. 
Sal.II.164. 

Dæmpe-riille  ell.  -spole,  en.  [5.i] 
0  traadrulle,  der  indsættes  mellem  elektrisk 
ledning  og  tilknyttet  apparat  for  at  hindre 
hurtige  svingninger  i  ledningen  fra  at  naa 
frem  til  dette;  drosselspole.  Scheller.MarO. 
Dæmp-gaarding^,  en.  .^^  til  dæmpe  5.3: 
tov,  der  mindsker  den  af  vindtrykket  i  mærs- 
sejlet  fremkaldte  udposning.  VSO.  Harboe. 
MarO.136.  Scheller.MarO.  Sal.VII.385. 

dsemre,  v.  ['dæmra]  (nu  kun  dial.  dimre. 
StBille.Gal.III.200.  Feilb.).  -ede.  (laant  i 
slutn.  af  18.  aarh.(?)  fra  ty.  dammern;  ikke 
opt.  i  VSO.(1793),  jf.:  „Ordet  er  ganske 
nyt  i  Sproget,  og  yngre  end  Subst.  Dæm- 
riag.'^ Levin.;  vist  besl.  m.  I.  Dis;  dimre  er 
muligvis  et  andet  ord,  besl.  m.  IH.  dimle; 
grundbet. :  blive  mørk,  jf.  Dæmring  ||  bet.  4 
føles  nu  som  hovedbet.;  næppe  br.  i  dial.  (jf. 
dog  l.i;,  i  rigsspr.  næsten  kun  poet.  ell.  O) 
1)  blive  ell.  være  mørk  ell.  taaget.  1.1)  (nu 
især  dial.)  blive  mørk  ell.  uklar,  (flam- 
merne) bringe  Atmosphæren  til  at  dimre 
og  dirre  for  det  stirrende  Øie.StBille.Gal. 
111.200.  Han  havde  heUer  ikke  lagt  mærke 
til,  at  det  dæmrede  og  blev  dunkelt  i  vejret 
. .  Hen  under  himlen  drog  en  vældig  sky 
lavt  frem  over  vanået.NMøll.H.35.  \\  (jf. 
HI.  dimle  i)  overf.:  det  dimrer  for  mig, 
der  gaar  taage  for  mine  øjne.  Feilb.  1 .2)  om 
overgangen  fra  lys  til  mørke  om  aftenen: 
mørknes;  blive  (ell.  være)  skumring; 
skumre  (jf.  Dæmring  l.i^.  upers.:  (han) 
klattrede  saa  stille  .  .  at  han,  naar  det 
dæmrede  om  Aftenen,  var  nærved  at  fange 
de  stakkels  Fugle  paa  deres  Reder.Hauch. 


MfB.115.  *Nattens  Skygger  i  Øst  opsteg.  | 
Det  dæmred  alt  paa  Mark  og  Yang.sa.VS. 
128.  *Nu  Mørket  alt  har  Dalen  skjult,  | 
Det  dæmrer  kun  heroppe.  Wm^A. 71. 45. 
(han)  gav  sig  til  at  læse,  til  det  dæmrede, 
og  en  Klokke  gav  Signal  til  Folkenes 
AftenshoTå.Schand.SB.189.  jf.:  At  leve  hen 
i  en  Illusion,  hvori  det  bestandigt  dæm- 
rer, aldrig  dages,  at  reflectere  sig  ud  af 

10  al  Illusion  er  ikke  saa  vanskeligt,  som  at 
reflectere  sig  til  IUxision.Kierk.VI.19.  || 
(sj.)  m.  subj.:  ^hurtig  op  ad  Gaden  han 
sig  skyndte,  |  Just  som  at  dæmre  Dagen 
stærkt  hegyndte.PalM.V.230.  \\  især  i  part. 
dæmrende:  som  er  ved  at  skumre;  skum- 
rende ;  ogs.  (jf.  bet.  2.1^ ;  mørk  som  i  skum- 
ringen; drmkel.  *Det  er  saa  dæmrende,  det 
er  saa  silde,  |  Mat  blinker  Stiernen  fra  sin 
Melkevei.Oe/iZ.L.J.63.   *I   den   dæmrende 

20  Stund,  I  Medens  Sol  gaaer  ned.smst.II. 
24.  *Alt  ligger  Sol  bag  de  dæmrende 
Skove,  I  Dagen  den  lister  sig  hortWinth. 
1.68.  *Nattens  dæmrende  Taager  |  har  sig 
paa  Engen  lagt. Ploug.  1.247.  Schand.AE. 
283.  \.3)(l.br.)  ligge  i  halvmørke;  være 
dunkel  ell.  svagt  oplyst,  en  stærk  Lys- 
straale  (brød)  ind  i  det  dæmrende  Kam- 
mer.Schand.TF.I.182.  (solen)  skinner  dæm- 
get  gennem  Vindvets  hvide  Gardin,  og 
ovekamret  dæmrer  i  et  blegrødt  Skær 
fra  Tapetets  BlomsteT.Stuck.FO.64.  |j  (uegl.) 
om  noget,  som  ligger  skjult  i  bevidstheden 
(jf.  4.2).  Men  al  denne  Rædsel  dæmrede 
kun  i  min  Sjæl,  som  længstforglemte,  hæs- 
lige I)Tømme.Winth.IX.183.  Kierk.III.192. 
jf.:  dersom  Tilværelsens  Forhold  ere  af 
den  Beskaffenhed,  at  de  maae  bidrage  til 
at  lade  dette  dæmre  (0:  staa  lien)  i  det 
Ubestemte,  om  Du  virkeligen  er  bleven 

^  troende.smst.X.21 7. 

2)  udbrede  mørke  ell.  skumring;  mørkne; 
fordunkle.  2a)  i  egl.bet.;  kun  i  præs.  part. 
m.  overgang  til  bet.  I.2:  *han  kommer  ind 
hvor  Skovens  Grene  |  saa  tæt  og  dæm- 
rende en  Lund  indhegner,  |  hvor  der  er 
mørkt  og  s^umme\t.Oehl.Digte.(1803).33. 
som  adj.:  mørk.  *0g  hun  synger  ud  i  den 
dæmrende  Nat  (overs,  af:  die  f  instre  Nachtj. 
Oehl.SH.9.  Heib.Poet.X.284.  2.2)  m.  h.  t.  lys 

50  olgn.: gøre  svag  ell. uklar;  fordunkle;  sløre, 
(lysestumpen)  udbredte  en  dæmret  Lysning 
over  den  mørke  . .  'Bod.CBernh.V.66.  uegl.: 
*En  bitter  Taare  dæmred  |  Hendes  Øies 
klare  G\ands.Winth.Digtn.l78.  \\  (jf  \.i) 
overf.:  gøre  uklar  ell.  utydelig;  lægge  et  taage- 
slør  over.  *Hvi  spurgte  jeg  dig  (o:  en  af- 
død) ikke,  I  Hvorfor,  hvorfra  du  kom  . .  | 
Nej  —  Drømmens  Gud  behændig  |  Udfol- 
dede sit  Flor,  I  Som  dæmrede  min  Tanke  | 

60  Og  hæmmede  mit  Ord.B0dt.l6l. 

3)  udsende  et  svagt  lys;  lyse  svagt;  vise  sig 
utydeligt.  3.1)  om  lys,  hvis  skin  dæmpes  af 
en  forhindring  (rude  olgn.)  og  derfor  bliver 
svagt:  skinne  dæmpet.  Maanen  dæmrer  i 
Skyen  dog.OeR('MO.;.*Solen  dæmrer  spar- 
somt giennem   mit  tykke  Glas.sfl.lfA.89. 


1257 


dæmre 


Dæmring 


1258 


Lyset  dæmrer  gjennem  de  brogede  Ruder. 
HCAtid.Breve.I.143.  jf.:  *Dit  Øie,  reent  for- 
ladt af  Jordens  Ild,  |  Igiennemdæmres  af 
en  luftig  StT2iSile.Oehl.S0.60.  part.  dæm- 
rende som  adj.:  svagt  lysende;  dæmpet.  *da 
sluktes  ud  |  Vesthimlens  dæmrende  Ker- 
ter. TTiniA.  IF.  i  95.  det  rødmussede  Barn 
slumrede  i  Vuggen,  Natlampen  kastede 
sit  dæmrende  Lys  paa  dets  Hovedpude. 
Goldschm.1.13.  \\  (sj.)  om  andre  ting :  *Nu  er 
der  atter  oplyst . .  |  De  klare  Ruder  dæm- 
re !  Med  et  lyst  og  muntert  Skin.Hrz.D. 
11.179.  3.2)  om  ting:  være  svagt  oplyst  ell. 
skjult  af  noget,  saa  form  og  farver  ikke  træ- 
der tydeligt  frem ;  vise  sig  utydeligt;  for- 
tone sig.  *der  rinder  Helteblod  i  disse  | 
Blaae  Marmoraarer,  som  igiennemdæmre  | 
DinLiliehud.0eRS0.i05.  især  i  part.  dæm- 
rende: *Saa  svandt  hun  gjennem  Vind- 
vet  I  Liig  en  dæmrende  Sky.  Winth.IIF. 49. 
Døren  stod  aaben  og  gav  vid  Udsigt  over 
det  blanke  Vand  til  det  blaaligt  dæmrende 
Møen  JPJac.L302.  en  dæmrende  Taage. 
S&B.  II  (uegl.)  *Dog  dæmrer  Skyen  dunkel 
paa  din  Pande  Du  ligner  ei  den  Helt, 
som  Seier  vandt.Oe/i?.Fili.5.*Veemod  dæm- 
red  om  din  Munå.Winth.III.68.  naar  Tan- 
ken om  Gud  kun  skal  dæmre  over  Til- 
værelsen, som  de  blaae  Bjerge  fjernt  i 
Synskredsen.Kierk.V.lSS.  (hun)  løftede  nu 
og  da  sit  Hoved  med  et  dæmrende  Smil. 
Nathans.S.166. 

4)  {dannet  til  Dæmring  2,  jf.  dog  dæmre  3) 
om  dagslysets  første  svage  skin:  dages  (1); 
gry.  4.1)  i  egl.  bet.;  upers.:  *End  Skoven 
laae  |  Med  Slør  af  Nattens  Taage  paa;  | 
Det  dæmred  svagt.Winth.SS.128.  *nu  let- 
ter vi  vor  Krop,  |  naar  det  dæmrer  imod 
Da.s.Aakj.RS.33.  \\  m.  subj.,  som  betegner  lys- 
kilden olgn.  *Zions  Vægter  hæver  Røsten:  | 
Vaagn  op,  nu  dæmrer  Lys  i  Østen.Salm 
Hus.568.1.  *Nu  dæmrer  Dag;  de  Fugle 
smaa  |  Alt  vaagne  i  Krattets  Bnre.Winth. 
IV. 183.  CEMolb.SD.173.  Solen  dæmrer  i 
0st.CBemh.Vin.242.  jf :  *Let  Taagen  over 
Søen  laae  |  Og  Morgenhimlen  dæmred 
graa.Winth.VI.153.  ||  (billedl.:)  *Der  dæm- 
rer nu  en  Morgen,  |  Der  lysner  nu  en 
Dag;  I  Som  Natten  flygter  Sorgen.Winth. 
HF.220.  *det  unge  Gry,  |  Som  dæmred 
over  Alpetop  |  Fra  Wittenberg  og  Wart- 
burg  op.Becke.BD.91.  4.2)  overf.:  begynde 
at  vise  ell.  udvikle  sig;  spire  frem.  (Peter 
d.  store)  lod  bygge  Almueskoler,  og  med 
denne  Foranstaltning  begyndte  Civilisa- 
tionen at  dæmre  i  Rusland.HofeMF.i66. 
Hvorfor  havde  hun  aldrig  opdaget  dem 
(o:  kærlighedsspirerne)  eller  paaskjønnet 
dem,  naar  de  dæmrede  frem.  Schand.  BS. 
446.  Hos  de  unge  Piger  giver  den  dæm- 
rende Erotik  sig  (undetiiden)  Udslag  i  et 
eller  andet  usundt  religiøst  Sværmeri.iC 
Pont.Pst/chiatr.I.11.  ||  (jf.  l:i)  om  tanker, 
forestilhnger  olgn. :  komme  til  begyndende  be- 
vidsthed; gaa  op  for  en.  det  begyndte  at 
dæmre  i  hansBevidsthed.Po«f.FX.540.  For- 


skellige udtalelser  viser,  at  denne  opfat- 
telse tidligt . .  dæmrede  JÉor  ham;  men  den 
kommer  først  tydeligere  frem  omkring 
i84:0.Bmning.  G.IV2.184. 

dæmre-,  i  ssgr.  især  (poet.  ell.  &)  af 
dæmre  l;jf.  Dæmmer-,  Dæmrings-.  I.  -lys, 
et.  1)  [1.2]  Ploug. 1.237.  *(du  er)  Saa  fiin 
som  Aftnens  Taager  |  I  Dæmrelysets  Skin. 
Recke.LD.122.  2)  [1.3]  Bergs.PP.605.  Maa- 

10  neskinslamper  trindt  om  paa  Væggene 
udbredte  et  mystisk  Dæmrelys  i  Salen. 
GyrLemche.VK.32.  (overf.:)  vor  egen  nor- 
diske Oldtid  er  traadt  ud  af  upaaUdelige 
Traditioners  D æmr ely s.  Pol.^hl  919 11. sp. 4. 
II.  -lys,  adj.  Han  satte  sig  paa  en  Sten 
lige  i  Vandkanten  .  .  fortabt  i  Skuet  af 
den  dæmrelyse  Yl^iåe  (o:  søen).GyrLemche. 
DT.218. 
Dæmring^,  en.  ['dæmrei),]  ff  Dimring. 

ioMoth.D78.  Birch.  1.42.  VSO.  Leth.(1800)). 
uden  flt.  (laant  ca.  1700  fra  ty.  dåmmerung, 
men  sj.  før  beg.  af  19.  aarh.,  jf.  „nyt  i  Spro- 
get, og  Brugen  derfor  noget  vaklende." 
Levin.;  sml.  dog  Aften-,  Morgendæmring; 
egl.  vbs.  til  dæmre;  især  O  ell.  fagl.  (fys., 
astr.))  1)  (jf.  dæmre  1.2 j.  I.i)  overgangen 
fra  lys  til  mørke  i  tiden  umiddelbart,  efter 
solens  nedgang;  skumring;  tusmørke  (jf. 
Aftendæmring).    Demring  . .  Er  den  tid 

30  mod  aften,  når  det  er  tnsmørke.Moth.WSO. 
*Nu  synker  Dæmring  over  Lunden.  |  Nu 
Solen  . .  I  Har  sit  Farvel  paa  Skyen  malt. 
Beib.Poet.II.309.  *Tusmørket  elske  vi 
mest,  I  Naar  den  langsomtbesnærende 
Dæmring  |  Drager  sit  Slør  |  Over  Himlens 
rødmende  Kina.Hauch.SD.1.95.  *Dæmrin- 
gen  sneeg  sig  |  Gjennem  Busk,  gjennem 
Krat  I  Og  hviskede:  nu  kommer  |  Den 
stille,  store  l:ia.t.Winth.HF.18.    Solen  gik 

40  ned  . .  Natten  laae  over  os  uden  Dæmring, 
men  Natten,  som  den  kommer  i  Syden. 
HCAnd.DB.242.  Luften  var  klar,  med  den 
sene  Vintereftermiddags  gulagtige  Dæm- 
T'mg.Schand.F.34.  En  blaalig  Dæmring  bre- 
der sit  gennemsigtige  Mørke  over  Torve 
og  aabne  Pladser. JPJac.L240.  Sal.V.678. 
1.2)  (jf.  dæmre  l.s;  1.  br.)  mellemtilstanden 
mellem  lys  og  mørke  i  alm.;  halvlys;  halv- 
mørke, de  høie  Graner  udbredte  allerede 

50  en  Dæmring  over  Gaard  og  Haye.Blich. 
(1846).L23.  de  tæt  foretrukne  Sørge-Gar- 
diner  opfyldte  (stuerne)  med  en  sørgelig 
DæmTing.HegermL.DFortJ55.  *Midt  i  den 
grønne  Dæmring  . .  1  Er  Bøgen  spiret  og 
voxet.Recke.LD.79.  \\  (sj.)  dunkelhed;  uvis- 
hed, det  staaer  i  ubestemt  Dæmring,  hvil- 
ken den  absolute  Magt  er,  af  hvilken  jeg 
føler  mig  afhængig.  Mart.Dogm.ll.  2)  til 
dæmre  4:  overgangen  fra  mørke  til  lys  lige 

lo  før  solopgang;  daggry  (jf.  Morgendæm- 
ring j.  *Min  Morgenstjerne  klar!  |  Som  mig 
fra  Nattens  Mørke  |  Mod  Dagens  Dæm- 
ring bar.  Winth.in.ll8.  da  kom  Dæmringen 
og  Morgenrøden  steg  op  paa  Himlen.8a. 
Krum.2.  *ud  af  Østerledens  Dæmring  |  red 
han  Vædderidt  med  Solen.ThorLa.Strenge- 


1259 


Dæmiiiiss- 


dænge 


1260 


spil.(1906).12.  man  kan  i  Skumringen  eller 
Dæmringen  liste  om  ved  Engdrag,  Moser 
og  Lysninger,  skjult  af  Skoven. J5o^an.JJ. 
19.  (billedl.:)  *Paa  Nordens  Horizont  af 
Videnskab  og  Smag  |  En  Dimring  syntes 
at  bebude  Lys  og  BsLg.Storm.SD.l?.  *For- 
tids  Skumring,  Fremtids  Dæmring  svin- 
der |  ..  i  et  henrykt  ^u.Wilst.DlL28.  \\ 
(jf.  dæmre  4.2;  1.  hr.)  overf.:  spæd,  usikker 
begyndelse.  Det  var  den  franske  Renais- 
sanceliteratur  fra  dens  Dæmring  gjennem 
Fran^ois  VUlon  til  dens  Kulmination  i 
Rabelais,  Montaigne,  Ronsard  og  hans 
Skole,  som  jeg  staderede.Schand.O.I.196. 
iDæmring:«-,  i  ssgr.  (sj. Dæmring-;  se  -lys- 
ning j;  hvor  2.  led  begynder  m.  s,  er  der  vak- 
len i  skrivebrugen  (se  -skær,  -sløretj  ||  (især 
0  ell.  poet.)  a/"  Dæmring  (1);  j/.  Dæmmer-, 
Dæmre-,  -bue,  en.  (astr.)  i  forb.  som  den 


som  i  Dæmringstimen  |  Det  sidste  Skjær 
af  Dag  med  Maanens  Lysnmg.CKMolb.SD. 
367.  der  gives  ingen  Nat,  men  kun  nogle 
blide  Bæmnngstimer.  Rowel.Br.522.  2)  [21 
CKMolb.SD.257. 

1.  Dæng,  subst.  (jf.  jy.  palledænge, 
pjaltedynge  (Feilb.);  maaske  besl.  m.  I.  Dyn- 
ge; dial.)  ukrudt,  hvis  frø  sammenfiltrer 
og  forurener  kornet,  udslitte  Agre  (bærer) 
10  kun  svang  Korn,  fuld  af  Dæng  og  Ager- 
Kaal.OecMag.VII.40.  MDL.91.\\  korn,  der 
er  blandet  m.  ukrudt  (og  derfor  er  min' 
dre  værdifuldt).  Feilb.  ||  (overf.)  vrøvl; 
vaas.    smst. 

IL  Dæng,  subst.  [dæn']  (sj.)  jf.  dænge 
2:  prygl.  *„Griber  Kniplen  .  .!"  |  —  „Tro 
mig,  du  skal  faae  Dæng!"OeRX94. 

dænse,  v.  ['dæi^a]  -ede.  vbs.jf.  IL  Dæng. 
(ænyd.  a.  s.,  fsv.  dængia,  oldn.  dengja,  slaa, 


(første  og  anden)  vestlige  (østlige)  dæm-  20  hamre,  jf.  ty.  dengeln;  sa.  ord  som  II.  dinge; 


ringsbue,  betegnelse  for  grænserne  for  forsk 
farvefænomener,  der  viser  sig  i  en  cirkel  over 
den  vestlige  (østlige)  Jiorisont  ved  aften-  ell. 
morgendæmringen.  SaWI.625.  -cirkel, 
en.  (astr.)  cirkel,  parallel  m.  horisonten  i  en 
dybde  af  18°  under  denne,  der  er  den  yderste 
grænse  for  det  bælte  under  horisonten,  hvori 
solen  er  i  stand  til  at  bevirke  aften-  ell.  mor- 
gendæmring. SaWI.624.  -lys,  et.  *Lam- 


pen  udbredte  sit  Dæmringslys  ved  Leiet.  30  bane  (IIL2).  OrdbS. 


besl.   ni.  I.  dangle,   II.  Dank,   III.  dinge, 
dingle) 

1)  slaa  ell.  banke  (stærkt)  paa  noget; 
støde.  Moth.D193.  Hierne-Pølser.  Hier- 
nen  dæng  vel  smaa,  og  rør  den  igiennem 
et  Dørslag  med  sød  ¥\øå.Kogeb.(1710).127. 
\\  nu  kun  (sjæll.)  i  forb.  dænge  ud,  gøre 
{skærende  redskab,  fx.  økse,  le)  tyndere  i  æg- 
gen ved  bankning  ell.  hamring;  hamre  ud; 


0ehl.NG.211.  *Slottet,  der  i  Maanens  Dæm 
ringslys  |  Laa  som  en  Kæmpeblomst  med 
sneehvidt  Bæger  |  Og  flød  paa  Bølgen. 
CKMolb.SD.367.  hun  stod  stille  paa  Fod- 
stien . .  i  det  mystiske  DæmTiags\ys.Schand. 
F.35.  -lysnins,  en.  [I.2]  (sj.)  d.  s.  s.  -lys. 
*Naar  jeg  om  Morgenen  med  frisk  For- 
haabning  |  Betræder  dig,  min  lille  Dag- 
ligstue, I  Da  hersker  om  mig  selsom  Dæm- 


2)  (dagl.,  gldgs.)  slaa  løs  paa;  prygle; 
banke  (2).  *mea  Riiset  |  Dænged  hun 
ham  saa  længe,  til  endelig  . .  han  |  Bad 
om  FoTlsidelse.Bagges.Skudd.79.  (han)  gav 
sig  til  at  dænge  ham  af  al  Magt  med  knyt- 
tede ^æver.Oehl.XXV.139.  De  ækle  Abe- 
katte sad  oppe  i  Træerne  og  grinte  med 
alle  deres  Tænder.  „Skal  vi  dænge  haml" 
sagde  de.HCAnd.V.383.     Man  risede   det 


ringlysning.J?rz.X).I.35.  -sky,  en.  1)  [1]  40  lille  Utyske,  „dængede"  det,  spyttede  paa 


(overf.:)  *den  mørke  Dæmringssky,  |  Der 
ruger  om  dit  Asisyn.0ehl.BG.188.  2)  [2] 
*Byen,  I  der  hvidblaa  baded  sig  i  Dæm- 
ringsskyen,  |  hvoraf  først  Spir  og  Taarne 
toned  iiem.Schand.TJD.178.  -skær,  et. 
('o^s. Dæmring-:  Oehl.Digte.(1803).127).  1)  [1] 
Der  ligger  et  Dæmringsskjær  over  den 
hele  Sal,  som  endnu  forhøier  Maleriernes 
Y\rlimng.Hauch.MfU.308.  *Nattens  Dæm 


det.TroeUL.YUI.46.  AndNx.FF.166.  ||  t 
forb.  dænge  til,  (jf.  u.  bet.  3  samt  til- 
dænge^, gennemprygle.  VSO.  Winth.VIII. 
259.  (han  laa)  og  rodede  med  de  andre 
Drenge  . .  han  fandt  en  Guldring  . .  saa 
dængede  de  Andre  ham  til  og  kaldte  ham 
„Lykke-Peer".IfC4nd.77.537.  et  vældigt 
Slagsmaal  opstod;  begge  Parter  dængede 
hinanden  til  af  Hjertens  Lyst.Schand.TF. 


ringsskær  paa  Havet  spiller:  |  Evighedens  50  1.52.    Recke.SB.53.  ||  (1.  br.)  réfl.:  slaa  ar 


stille,  dybe  GTa.v.Drachm.D.23.  2)  [2]  *frem 
af  Mørket  bryder  |  Da  et  Dæmringsskjær. 
CKMolb.SD.138.  -sier,  et.  *Et  Dæmrings- 
slør  paa  hver  en  Gjenstand  hviler .PaL¥. 
U.361.  -sleret,  adj.  *( dødens)  dæmring- 
si  0  r  t  e  Land.  Hauch.  Lyr.  *  148.  -spek- 
trmn,  et.  (fys.)  betegnelse  for  solspektret, 
naar  styrken  er  saa  ringe,  at  det  kun  kan 
opfattes  af  et  i  ca.  20  minutter  i  mørke  ud' 


mene  over  kors  mod  kroppen  (for  at  holde 
varmen).  Han  gned  Fødderne  mod  hin- 
anden, han  „dængede  sig"  af  al  Kraft  med 
kxmene.Schand.F.289.  ||  (nu  næppe  br.) 
intr.:  dænge  paa  en,  slaa  løs  paa.  VSO. 
„daglig  Tale."MO. 

3)  (videre  udvikling  af  2;  især  dagl.)  m. 
person-obj.:  tilrede  (nogen)  ilde  ved  at  kaste 
ell.  slynge  noget  (over  ham);   overdænge; 


hvilet  øje.    SaWVI.626.    -tid,   en.    1)  [1]  60  overøse,   næsten  kun  i  faste  forb.  m.  (adv. 


Hauch.  R.144.  2)  [2]  *I  aarle  Dæmrings- 
tide,  I  Før  Lærkerne  de  slaae.Winth.IV. 
189.  *Daggry  var  det,  Dæmringstiden;  | 
Der  hvor  Nat  og  Dag  sig  møae..åares/r. 
144.  -time,  en.  t)  [1]  *Det  gamle  BUled 
smelted  med  et  nyt  |  Saalunde  sammen, 


og)  præp.  dænge  med:  (vi)  dængede 
ham  saadan  med  Sneebolte,  at  han  ikke 
kunde  see  ud  af  sine  Øme.OehlFreiasAl- 
ter.(  1816). 139.  jeg  dængede  ham  med  en 
Sneedrive.JSrz.ZFJJI.^8.  Saa  saare  en 
Skanse  løsnede  et  Skud,  dængede  man  den 


1261 


dærve 


d» 


1262 


saa  længe  med  Granater,  indtil  den  tav. 
Skovrøy.Fort.119.  Man  hujede  ad  ham  og 
dængede  ham  med  Snavs :  „Hu,  hvor  han 
er  grim!"  „Fy,  som  han  sidder  paa  He- 
sten." „Dæng  ham.'^AndNx.S.152.  jf.  bet. 
2:  I  Moliéres  „Les  Précieuses  ridicules" 
var  Lakajen  behandlet  som  et  Dyr  eller 
en  Ting,  der,  hvor  godt  Hoved  han  end 
er,  kan  dænges  med  Stokkeprygl.5raw(fes. 
VL330.  (uegl:)  Den  liUe  Therese  blev 
dænget  med  Kiærtegn.Schand.BS.312.  Naar 
disse  Mennesker  (o :  adjunkter)  har  dænget 
Landsbylærerne  med  den  Foragt,  som  slige 
„Skabninger  af  den  tyndeste  viden"  ior- 
tiener.Hørup.1.48.  dænge  til  (ell.  overj 
med:  (de  blev)  dængede  til  med  Pile  og 
Spyå.Grundtv.Snorre.IIL135.  han  saae  sig 
selv  dængende  hende  til  med  Slag.-Baw^'. 
Udv.190.  (uegl.:)  dænge  En  til  med  Skjælds- 
ovå.S&B.  jf.:  *Her  Romancen  ender,  og 
Dione  |  Dænges  til  af  Roes  og  Smigreri. 
FalM.1.59.  m.  udeladelse  af  præp.-led :  Jeg 
var  bange,  man  vilde  sjunget  op  og  præ- 
ket over  os  og  dænget  os  og  vore  ærlige 
Jenser  OYeT(a:  nied  ros),  som  vi  havde  gjort 
. .  Mirakler  for  åem.ing.LB.IV.30. 

4)  især  m.  tings-obj.:  kaste  ell.  slynge 
(noget  mod  nogen)  i  store  mængder  ell.  dyn- 
ger (og  med  stor  kraft);  oftest  i  forb.  m. 
præp.  over  ell.  paa,  som  betegner  retningen. 
de  kappedes  ret  om  at  dænge  Pile  og 
Spyd  paa  de  taalmodige  Kioppe.Grundtv. 
Saxo.1.141.  8a.Snorre.lTl.65.  Nogle  (brand- 
mænd) dængede  Vand  i  Flammehavet  fra 
Toppen  af  deres  Stiger.AndNx.PE.in.348. 
dænge  vand  over  en.Feilb.  jf.  bet.  2:  *at 
disse  Drenge  .  .  |  Tør  Prygl  paa  ham 
dænge,  |  Som  var  han  en  Hund.^osen/io^. 
Digte. (1842). 411.  f  uden  obj.:  at  denge  un- 
der en  hest  (o:  strø  under  den).  Moth.DlQS. 
II  (nu  1.  br.)  m.  abstr.  obj.  De  dængede  al 
Skylden  paa  ham  o :  tillagde,  paaf ørte  ham. 
Molb.(MO.).  S&B.  (jf.  II.  dynge;  sj.:)  *den- 
ne  Dreng,  |  Hvis  Tunge  dænger  Frækhed 
over  FTæ\ihed.PalM.Poes.II.89.  j|  (sj.)  refl.: 
kaste  ell.væAte  sig  (overen),  (den  berusede 
karl)  havde  Klæderne  i  Uorden,  og  dæn- 
gede sig  over  Pigen  med  et  fjollet  Grin", 
naar  hun  ffrædende  søgte  at  rette  ved  hans 
'Tø\.AndNx.PE.I.244. 

dærve,  v.  ['dBrva]  -ede.  {glda.  d.  s.;  fra 
mnt.  derven;  jf.  ty.  verderben,  samt  be-, 
fordærve;  oprindelse  usikker;  mi  kun  jy.) 
fordærve;  ødelægge,  det  paases,  at  ingen 
fremmed  ser  ind  i  den  aabne  Ovn;  han 
eller  hun  kunde  have  et  „ondt  Øjesyn", 
og  Bægten  åæTves.Feilb.BL.73.  der  er  det 
vand,  som  er  ilde  dærvet  ved  at  gøres  til 
øl  (o:  saa  slet  er  øllet).Feilb.(Dama.V.33). 

Wævel,  en.  se  Djævel.  Aævels- 
dræk,  et,  en.  se  Dyvelsdræk.  -klo,  en. 
se  Dyvelsklo.  dævelsk,  adj.  se  djævelsk. 
dsBTles,  V.  se  djævles. 

d«,  V.  [dø-]  præs.  -r  [dø-V]  Høysg.AG.89; 
præt.  -de  ['dø-Oa]  Høysg.smst.;  præs.  part. 
-ende    ['dø'ana,   1.  br.  idø-ana]    (jf.  Arkiv. 


XXIX.16);  perf.  paH.  -et  ['dø-'af,  dø-'S]  (jf 
déed.  Eøysg.AG.89)  ell.  (p.  gr.  af  lydligt 
sammenfald  m.  II.  død  nu  alm.  (m.  undta- 
gelse af  forb.  m.  trykstærkt  adv.,  se  bet.  3, 
samt  i  sammensatte  tider  dannet  m.  have,  se 
ndf.)  skrevet)  død  [dø-'9]  ell.  (nu  næsten  kun 
dial.)  dødt  [død]  FGuldb.(Rahb.LB.I.89)lse 
u.  bet.  1.2).  Oeht.AV.81  (se  u.  bet.  S.i).  MO. 
Esp.60.  jf.  (hvor  formen  dog  ogs.  kan  op- 

10  fattes  som  intk.  af  II.  død);  David  forstod, 
at  barnet  var  dødt;  og  David  sagde  til 
sine  tienere:  er  barnet  dødt  (1871:  død)? 
og  de  sagde:  det  er  dødt  (1871:  død). 
2Sam.l2.19(Chr.VI).  vbs.  -en  ["dø-'an,  1.  br. 
•dø'an]  U  de  sammensatte  tider  dannes  (undt. 
i  visse  dmh,  se  Esp.60.  Feilb.IV.117)  alm. 
m.  være:  mangen  en  af  disse  Fugle  er 
døet  af  Skræk.LSmith.DN.180.  *l  Fred- 
riks  Tid  var  i  en  Vraa  |  Ei  Ewald,  Wes- 

20  sel  døet  paa  Straa.  Oehl.XXII.257.  Det 
var  kj  endeligt,  at  det  maatte  være  nylig 
født,  og  ligesaa,  at  det  var  nyliff  åød.Blich. 
111.216.    Karens  Barn  var  død  den  fore- 

faaende  Aften.  JakKnu.LS. 96.  bøjning  m. 
ave  bruges  især  i  sætn.,  hvis  indhold  frem- 
sættes som  noget  blot  tænkt,  forudsat  ell.  øn- 
sket: gid  vi  havde  død  (1871:  vare  døde) 
iÆgypti  lsLndl4Mos.l4.2(Chr.VI).  Du  skal 
nok  see  hånd  aldrig  havde  død,  hvis  hånd 

30  havde  vildet  brende  Hellig  Tre  Konge 
hys. Holb.Jul.7sc.  i  steden  for  at  sidde 
stille  i  sin  gamle  Alder  paa  sit  Jordegods, 
(skulde  han)  have  døed  Herre  over  en 
snees  Kongeriger. sa.Hh.1.2.  jeg  (kan)  be- 
vidne, at  jeg  heller  havde  døet  ti  Gange 
af  Feberen  .  .  end  at  jeg  skulde  (taget 
denne  klædning  paa). Ew.(  1914). III. 286.  jeg 
troede,  jeg  skulde  have  døet  af  bare  Lat- 
ter.Rahb.Tilsk.1797.253.    havde   vi   døet  i 

40  den  overstaaede  Sygdom,  da  havde  vi  havt 
Ende  paa  det  paa  eengB.ngJJPaludan.Er. 
61.  (hun)  vilde  hellere  nave  døet  end 
gjort  sin  Husjomfru  til  sin  Fortrolige. 
Goldschm.VII.515.  Jeg  ventede,  at  jeg 
skulde  have  døet  nxed.KLars.KS.15.  jf. 
(m.  udeladelse  af  have) ;  mon  Åbner  skulde 
døet  (1871:  døe),  som  en  daare  døer? 
2Sam.3.33(Chr.VI).  Vilde  Du  ikke  gierne 
døet  for  ham  ?Falsen.Idda.90.  Bredahl.(Gæa. 

50  1846.78).  (du)  vilde  døet  for  mig  med 
Glæde  . .  paa  hver  Time  af  dit  Liv.Tops. 
11.183.  sjældnere  i  tilfælde  som:  have  ikke 
Dine  Forfædre  levet  og  døet  i  vor . .  Fyrste- 
stammes  Tieneste? IIeib.TB.nr.10.5.  (æda. 
dø,  run.  (præt.)  do,  oldn.  deyja  (præt.  do 
ell.  dey8i,  part.  dåinn),  osax.  doian,  oht. 
touwen;  besl.  m.  II.  daane,  jf.  Dane-arv, 
-fæ) 
1)   ophøre   at  leve.    1.1)  i  al  alm.  om 

60  mennesker  og  dyr.  om  det  Træes  Frugt, 
som  er  midt  i  Haven,  sagde  Gud:  æder 
ikke  deraf,  og  rører  ikke  derved,  at  I  ikke 
skulle  døe.lMos.3.3.  alt  Ægypternes  Kvæg 
døde. 2 Mos.9. 6.  (jeg)  drak  mig  ihiel  i  Gaar 
hos  Jacob  Skoemager,  døde,  og  kom  strax 
i  Hhnmerig.Holb.Jep.II.l.  Jeg  frygter  ikke 


1263 


da 


da 


1264 


for  at  døe,  just  fordi  jeg  er  nåøåélig.Tul- 
lin.III.260.  Det  tro  Dyr  var  nær  døet  af 
lj«ingse\.0ehl.XXVIII.354.  *Livsalige  Land 
. .  I  Hvor  Blomsten  ej  visner,  hvor  Fuglen 
ej  åøT.Gi-undtv.SS.lV.322.  *Een  Slægt  . . 
fødes  og  en  anden  døeT.Ing.SB.187.  Den 
30.  Decbr.  1876  døde  Chr.  Winther  i  Paris. 
PJIans.^II.566.  ||  m.  præd.  Ogsaa  (den  syv- 
ende broder)  døde  da  reen  (o :  uden  at  have 
besmittet  sig).2Makk.7.40.  han  døde  meget 
ung  i  han  døde  gammel  og  mæt  af  dage  \ 
t  m.  subst.  som  præd.  meener  I,  at  jeg  har 
i  Sinde  at  døe  Kandstøher? Holb.Kandst.1.4. 
*jeg  skal  døe  en  fredløs  Mand.Falst.Ovid. 
56.  II  i  forb.  m.  leve.  *Der  er  ogsaa  min 
Fæstemø,  1  med  hende  vil  jeg  baade  leve 
og  dø.DFU.II.nr.6.25.  *Han  tog  af  Dage 
den  kullede  Greve,  |  Fri  vUde  han  enten 
dø  e\\Qx\Q\Q.Grundtv.PS.YI.285.  smst.VII. 
244.  et  heelt  Aar  havde  hun  ligget  til 
Sengs  og  syntes  hverken  at  kunne  leve 
eUer  døe.HCAnd.VI.208.  Eørd.GK.218.  jf. 
bet.  1.3:  (samfundet)  havde  sultet  hans  For- 
ældre ved  en  Understøttelse,  som  de  hver- 
ken kunde  leve  eller  dø  ai.JakKnu.LU.163. 
talem.:  leve  og  dø  som  et  bæst,  se  u.  Bæst 
1.1.  ordspr. :  bedre  at  dø  med  ære  end  at 
leve  med  skam  olgn.  Mau.1506.  Grundtv. 
Saxo.1.88.  (nu  næppe  br.:)  ligesom  mand 
lever,  så  døer  mand.Moth.D208.  mand 
skal  lære  at  døe,  så  lenge  mand  lever. 
smst.  II  (især  spøg.,  1.  br.),  i  pass.,  næsten  kun 
efter  foreg aaende  leves:  Ganske  andre  Vi- 
ser har  afløst  den;  men  paa  dem  kan  der 
ikke  leves.  Der  kan  desværre  ikke  engang 
døes  paa  dejn.Drachm.III.15o.  således 
skulde  der  leves  og  således  døsl Hebo.MD. 
42.  der  døs  meget  i  dette  sørgespil  j  || 
part.  døende  brugt  som  adj.  ell.  subst.  En 
døende  Mands  Ord  bør  staae  til  Troen. 
VSO.  Den  døende  FegteT.Holst.II.151. 
Brandes.IV.458(se  u.  Benrad  2).  Justits- 
raadinden  var  døende.  Hun  lod  ikke  Ste- 
dets Præst,  men  Lægen  og  en  Sagfører 
kalde.Drachm.X.lOO.  Bønner  for  syge  o^ 
døende.SalmHj.II.296.  jf.:  (han)  rakte  (ci- 
garkassen) med  et  døende  (o:  træt,  opgiven- 
de) SmU  til  va.i^.KLars.Ci.50.  1.2)  (især  poet. 
ell.  foræld.)  miste  livet  paa  voldelig  maade; 
blive  dræbt;  lide  døden,  hun  skal  døe, 
fordi  hun  gjorde  en  Daar]ighed.5Mos.22.21. 
Naar  Nogen  haver  brudt  Mose  Lov,  døer 
han  uden  Barmhiertighed.^e&»-.J0.58.  'Je- 
sus .  .  for  alle  Syndre  døde. Brors.lll. 
*„Forsamler  eder  om  mig.  Bondemænd!  | 
Og  sværger  . .  |  Hakon  den  Ondes  Fald" 
.  .  Alle  Bønderne:  .  .  *„Hakon  Jarl  skal 
døel'^OeU.HJ.eS.  Grundtv.SS.II.400.  ofte 
i  imp.  (som  trusel):  Han  stikker  Hiartvar 
ihiel.  „Døe,Forræderl"£?<;.JJJ.567.  *„Hold 
min  Haand!  jeg  ellers  dræber  dig"  .  .  | 
„Han  ingen  Strømper  har."  —  „Saa  døe 
da  som  et  Bæst."  Wess.23.  Oehl.Digte.(1803). 
39.  „bekend  eller  dø!"  Han  satte  mig  en 
Dolk  paa  Brystet.Blich.(1905-07).III.244.  Ij 
spec.  (nu  især  i  forb.  m.  præp.  for,  se  ndf. 


u.  bet.  Lz):  omkomme  i  strid;  falde.  (Ab- 
salon) er  død  i  'Kr\gen.2Sam.l9.10.  *For 
(nu:  ai)  Frygt  at  døe  i  slag,  han  udi  Gal- 
gen døeT.Holb.Sat.I.B3>:  *Han  døer  med 
Lyst  i  Krig  for  ey  at  døe  vanæret.iV^orti 
Brun.ET.l.  Slaget  blev  tabt,  Oluf  døde 
(1834:  Mdt).Mall.SgH.284.  Spartanerne, 
saa  kiekke,  som  de  vare,  havde  dødt  med 
Kaarden   i   }iaanden.FGuldb.(Bahb.LB.I. 

10  89).  Blich.(1920).IV.167.  *Saga  (leder) 
forgjæves  om  den,  |  der  vidste  som  Huit- 
feldt  at  dø.Ploug.1.295.  1.3)  i  faste  forb. 
m.  præp.  ||  i  forb.  m.  præp.  af  til  betegnelse 
af  dødsaarsag.  (om  dyret)  døer  af  brad 
Død,  Lungesoet,  Blodsoet,  K\der.DL.5—8 
— 10.  dø  af  Pest,  af  Tørst,  Hunger,  Græm- 
melse, et  Fald  (osv.).YSO.  den  kjære  Ama- 
lia! —  Hvad  er  hun  død  ai.HCAnd.X.165. 
nu  næppe  br. :  (om  dyret)  døer  af  . .  Kalv, 

20  Føl  eller  Lam.DL.5— 8— 10.  det  dør  han 
ikke  af,  (nu  kun  spøg.  ell.  spot.)  det  kan 
han  udmærket  godt  taale.  Vægre  dig  ikke 
ved  at  tugte  den  Unge ;  thi  slaaer  du  ham 
med  Riset,  døer  han  ikke  devai.Ords.23.13. 
*selv  om  man  engang  sit  Hjerte  lod  fange,  | 
Man  døer  ei  strax  deraf,  —  min  Søster, 
vær  ei  \iaxige\Heib.Poet.YI.291.  naa,  (lad 
os  saa  bede  dem)  for  en  Gangs  Skyld !  Man 
dør  da  ikke  deraf  I  Goldschm.VIII.97.  „give 

30  til  Gud,  at  Du  aldrig  var  gaaet  ud  over 
vort  Dørtrin,  saa  vSde  ogsaa  ædle  Hr. 
Skram  idag  været  den  Sorg  foruden." 
„Aa,  hvad  Fanden!"  sagde  Herremanden, 
„den  døer  jeg  ikke  at."Etlar.TranensVar- 
sel.II.(1870).103.  være  færdig  ell.  nær 
ved  at  dø  af  noget  olgn.,  (især  dagl.)  føle 
en  overvældende,  næsten  dræbende  virkning 
af  noget,  jeg  er  færdig  at  døe  af  Harme. 
Holb.Tyb.V.2.    *Da  neied  sig  mod  Jorden 

^  den  tugtige  Mø,  |  Af  Blussel  og  Angst 
var  hun  nær  ved  at  døe.Winth.VI.198.  jeg 
er  færdig  at  døe  af  Hede  i  disse  smaa 
YærelseT.Kierk.Vl.246.  samme  Fornem- 
melse, som  man  kan  faa,  naar  man  er  lige 
ved  at  „dø  af  Latter''. JVJens.EE.187.  ogs. 
abs.:  være  lige  ved  at  forgaa  (af  noget). 
„dersom  I  giver  mig  en  Kurv,  saa  døer 
jeg  vist  nock  af  Fortrydelse  . ."  —  „Det 
er  icke  noget  at  døe  for.'' Kom Grønneg.lV. 

50  253.  *„Du  døer,  naar  Morits  om  sin  Landse 
fatter."  |  —  „Ja,  du  har  Ret,  jeg  døer  — 
jeg  døer  af  Latter !"0eR7J. 75.  jeg  dør  af 
Sult,  klynkede  J)ronnmgen.Schand.IF.58. 
Esm.1.76.  Et  Fjæs  til  at  dø  af  Grin  over. 
BobLHans.EP.lO.  jf:  „Aa  . .  det  var  ikke 
til  at  holde  ud;  jeg  dør,  jeg  dør!"  Saadan 
blev  de  ved  . .  mens  de  lo  og  lo.BHolst. 
T.19.  II  i  forb.  m.  præp.  for.  1.  blive  dræbt 
af  (noget);  især  i  udtr.  dø  for  ens  haand. 

60  Han  skal  kun  dø  for  min  Haand. StfejB. 
dø  for  (sin)  egen  haand  (o :  tage  sig  selv  af 
dage)  \  (nu  næppe  br.:)  døe  . .  for  en  Kaar- 
de.VSO.  2.  lide  døden  til  straf  ell.  so- 
ning for  (noget).  Christus  døde  for  vore 
Sjnder.lCor.15.3.  *Tre  Stemmer  dømte, 
at  hånd  skulde  være  fri,  |  Sex,  at  hånd 


1266 


å» 


d» 


1266 


skulde  døe  for  sit  FoYræderie.IIolb.Paars. 
66.  Etv.(19U).I.U3.  Han  maatte  døe  for 
sine  Misgierninger-T/SO.  3.  gaa  i  døden 
til  forsvar  for  ell.til  bedste  for  (noget). 
*For  os  du  døde  og  opstod.SalmHj.3..3. 
*En  Helt  med  Ære  døer,  som  døer  for 
Landets  Love.NordBrun.ET.23.  ||  i  forb. 
ni.  præp.  i  til  betegnelse  afmaaden,  hvorpaa 
ell.  omstændighederne,  hvorunder  livet  ophører. 
*Jeg  døer  i  Haab  til  diglSalmHus.SO.é. 
han  var  død  i  den  kristne  Tvo.Kbh.^yn 
1920.5.sp.3.  dø  i  herren  olgn.,  (relig.)  dø 
i  samfund  med  og  i  tillid  til  gud;  dø  som 
kristen.  Salige  ere  de  Døde,  som  døe  i 
Herren.^afeJ4 J5.  de  Døde  i  Christo  skulle 
opstaae  tørst.lThes.4.16.  jeg  kunde  kunfaa 
ud  af  (ligstenene),  at  vedkommende  . .  alle 
var  „døde  i  Herren". DracÆm.JJ 7.  dø  i  syn- 
den ell.  i  sin  synd,  dø  midt  i  et  syndefuldt 
levned  ell.  under  tidøvelsen  af  en  synd.  4Mos. 
27.3.  Da  sagde  Jesus  . .  jeg  gaaer  bort,  og 
I  skulle  lede  efter  mig,  og  døe  i  Eders 
Sy nd.Joh.8.21.  han  døør  udi  sine  Synder. 
Holb.NF.1.52.  Oehl.P.333.  nu  især  i  udtr. 
ikke  dø  i  synden,  ikke  slippe  for  at  blive 
straffet  for  en  misgerning;  oftest  m.  afsvækket 
bet:  ikke  undgaa  ubehagelige  følger  af  noget; 
især:  ikke  undgaa  at  høre  ilae  for  ell.  blive 
drillet  tned  noget.  *naar  Du  i  Hendes  kløer  | 
Er  faldet;  maae  Du  troe.  Du  ey  i  synden 
I)øer.Cit.beg.afl8.aarh.(NkS4'>821.125).(jeg) 
traadte  altsaa  rask  midt  ud  (i  dyndet),  men 
sank  i,  uden  at  naae  Bund,  saa  jeg  . .  havde 
meget  ondt  med  at  komme  op,  og  aldeles 
tilsølet  . .  at  naae  hiem,  hvor  jeg  naturlig- 
viis  ikke  døde  i  Synåen.Bahb.E.I.135.  *(han) 
Skal  ikke  dø  i  Synden,  at  han  aldrig  |  Har 
bragt  en  saadan  Datter  til  mit  HotHeib. 
Poet.IlI.107.  Hrz.1.53.  Seer  jeg  (ham), 
skal  han  ikke  døe  i  Synden;  jeg  skal  læse 
ham  Texten  og  det  tilgavns  IPaZilf.IL.IIJ. 
170.  Hostr.S.30sc.  Arlaud.30.  dø  ibarsel- 
seng,  se  Barselseng,  dø  i  skønhed,  se 
Skømied.  ||  (især  takspr. :)  (ville  ell.  turde) 
dø  paa  noget,  (ville  ell.  turde)  indestaa  med 
sit  liv  for  noget,  hånd  bliver  icke  ander- 
ledes, det  vil  jeg  døe  ^SLa..Holb.Jean.IV.6. 
sa.HP.III.12.  (hun)  er  her  i  Huset  eller 
her  i  Nærheden;  det  vil  jeg  døe  paa.lfrz. 
V.lo2.  Der  stikker  en  Kjærlighedshistorie 
under,  det  døer  jeg  pa.Si.Gylb.XI.192.  hun 
meente  Alt,  hvad  hun  sagde,  nu  siger  hun 
det  Modsatte,  men  "med  samme  elskelige 
Aabenhjertighed,  thi  nu  vil  hun  døe  paa 
det  Modsatte. jBrierfc.FJ.50.  Kaalund.375.  at 
ligge  . .  paa  en  Madrats,  som  —  det  vilde 
hun  dø  paa  —  var  stoppet  med  Ærteris. 
Pont.GA.5.  AaHermann.S.28.  \\  i  forb.  m. 
præp.  ved,  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  dø  for  1.  gid 
vi  vare  døde  (Chr.VI:  havde  døet)  ved 
Herrens  Haanå.2Mos.l6.3.  døe  ved  Sverd. 
VSO.  døe  ved  Bødelens  Haand.smst  MO. 
1.4)  m.  obj.  II  O  m.  indholds-obj.:  dø  døden 
olgn.  paa  hvilken  Dag  du  æder  af  (kund- 
skabens træ),  skal  du  døe  J)ødeii.lMos.2.17. 
*(om  jeg  forglemte  dig)  Da  døe  jeg  Døden  1 

m.    Rentrykt  »/s  1»21 


Etv.(1914).L180.  Kierk.I.21.  endelig  døde 
han  da  Døden,  den  vanskelige  DadJPJac. 
11.267.  ordspr.:  Man  kan  ikke  døe  uden  een 
Død.  Grundtv.  Da.  Ordsprog.  (1845).  nr.  425. 
(overf;  jf.  bet.  2.5:)  alt  det  Blomsterfine  . . 
der  hidtil  .  .  havde  slynget  sig  gennem 
hendes  Liv,  det  visned  bort  og  døde  Dø- 
åen.JPJac.L253.  m.  tilføjet  bestemmelse,  der 
angiver  dødsmaaden:  Min  Sjæl  døe  de  Op- 

10  rigtiges  I>øå.4Mos.23.10.  *Korsets  Død 
min  Jesus  døåe.SalmHus.214.1.  'Hvis  her 
et  Ord  du  taler,  |  Du  døer  din  Faders  Død. 
Ing.RSE.VI.249.  Beklag  ham  ikkel  han 
døde  en  prægtig  Død.Gylh.XIl.33.  (fug- 
len) er  død  en  hurtig  og  smertefri  Død. 
sa.Novel.II.246.  nu  skal  han  dø  den  haai- 
deste  T)ød.SvGrundtv.FÆ.I.156.  *De  faldt 
imod  Fjenden  . .  |  De  døde  en  Død  som 
SoldateT.Drachm.IIL7 9.  (overf; jf.  bet.2.5:) 

20  i  Almindelighed  døde  det  Slags  Forbin- 
delser en  sagte  Jiød.Gylb.(1849).V.80.  dø 
en  naturlig  død,  dø  straadød,  se  naturlig, 
Straadød.  fl  (jf.  dø  bort  1  u.  bet.  %)  f  *Men 
døer  hånd  (o:  en  munk)  dog  sin  Vej  og 
far  til  Pavens  Himmel,  |  Da  hører  man  en 
Rej  med  Gøgel-Verk  og  VrimeLP/jøniæfc. 
TC.I.Nr.2.9.  ^  (spøg.:)  dø  sig  ihjeL  Jeg 
er  en  rædsom  Aal  og  mener  i  mit  Aale- 
hovmod,   at  den  Pande  ikke  er  smedet 

30  endnu,  hvorpaa  jeg  kan  ligge  stille  og  dø 
mig  selv  ynkeligt  &iBi\.Stuck.(Jørg.Liv7[II. 
85).  JohsDam.H.34.  Kan  Du  huske  de 
gode,  gamle  Dage,  før  Din  Mor  døde  sig 
^\dd\.FrSkousbo.ES.139.  1.5)  C9  (I  br.)  om 
planter  (ell.  dele  deraf):  visne  ell.  raadne 
bort;  gaa  ud.  visne  Træer,  ufrugtbare, 
to  Gange  døde,  oprykte  med  Éod.Judas.l2. 
Alle  Planter  og  væxter  maa  døe  i  denne 
Hede.  7S0.    »Det  mindste  Frø  |  kan  ikke 

40  dø,  I  naar  ej  det  er  hans  Yi\ie.Kaalund.l40. 
jf.  bet.  l.s:  *Det  gamle  Træ,  o  lad  det 
staae,  |  Indtil  det  døer  af  Ælde.HCAnd.X. 
333.  især  (relig.)  om  frøkorn,  der  gaar  til 
grunde  i  jorden  for  at  give  liv  til  en  ny 
plante,  uden  Hvedekornet  falder  i  Jorden, 
og  døer,  bliver  det  eneJoh.12.24.  *Det 
gamle  Frø  |  Dog  maatte  dø,  |  Før  Marken 
fik  sin  Grøde. Boye. AD. II. 46. 
2)  overf  anv.  af  bet.  1.   2.1)  (jf  II.  død 

50  3.1  j  komme  i  en  dødlignende  tilstand;  da  ane 
(II.l)  II  (bibl):  hans  Hjerte  døde  i  ham, 
og  han  blev  som  en  Steen.i/Sam.^5.37.  || 
(dagl.,  1.  br.)  om  legemsdele:  miste  følelse  og 
bevægelighed,  (fodboldkampen  var)  saa  un- 
derholdende, at  man  glemte  at  tænke  paa 
Fødderne,  der  svandt  væk  under  En  (p. 
gr.  af  kulden),  og  Fingrene,  som  døde  i 
Handskerne.  NatTid.^^U1921.  M.  5.  sp.  5.  2.2) 
(bibl.  og  relig.)  blive  evig  fortabt  (jf.  u.  I. 

60  Død  3.2;.  hver  den,  som  lever,  og  troer 
paa  mig,  skal  ikke  døe  evindeligen.JoA. 
11.26.  dersom  I  leve  efter  Kiødet,  skulle 
I  døe.Rom.8.13.  \\  forfalde  til  synd  og 
vantro  olgn.  (synden  blev)  levende  igien; 
og  jeg  døde.Bom.7.10.  Aab.3.2.  2.3)  (bibl.) 
vende  sind  og  tanke  helt  fra  (noget); 

80 


1267 


de 


de 


1268 


sige  sig  løs  fra  (noget)  (jf.  dø  af,  dø  bort 
u.  bet  8  samt  afdø  2).  Vi,  som  ere  døde 
fra  Synden,  hvorledes  skulle  vi  endnu  leve 
i  den?Bom.6.2.  jeg  er  formedelst  Loven 
død  fra  (Chr.VI:  afdød j  Loven,  at  jeg  skal 
leve  Gnd.Gal.2.19.  2.4)  i  spil:  gaa  ud  af 
spillet  ved  overtrædelse  af  en  regel  olgn. 
(jf.  u.  II.  død  2.d).  „Nr.  6  et  Hul,  død,"  blev 
der  sagt  ved  Brædtet.  „Døde  jeg  virkelig 
(o:  i  UTlardspil)?  . .  kan  jeg  ikke  kjøbe  mig 
ind?'* Goldschm.VIII.165.  Naar  (tennisspil- 
lerne) dør  og  bliver  slaaet  ud  i  én  Ræk- 
ke, dukker  de  et  Øjeblik  efter  op  i  en 
ny  Ræ\±e.BerlTid.^y3l921.M.7.sp.2.  2.5)  GJ 
om  ting  ell.  (især)  begreber:  ophøre;  for- 
svinde; blive  til  intet,  uden  ved  Testa- 
ment  at  befale  Arvingerne  at  giøre  det 
samme,  er  saadan  Forpligtelse  personaUs, 
og  døer  med  den  Forpligtende.Holb.NF. 
(1728).I.U3.  *Du  for  din  egen  Hæder  nok 
har  levet,  |  Og  aldrig,  aldrig  døer  dit 
elskte  iisLxnlBahb.PoetF.II.119.  Den  Hem- 
melighed skal  døe  med  mig.VSO.  Det  rent 
tidsbestemte  (i  vore  fædrelandssange)  maa 
dø;  en  senere  Slægt  vil  ikke  kendes  ved 
det.HjemogSkole.1920.194.  (poet.:)  *Mens 
Stjerner  døe  og  dsLSLne\Grundtv.SS.I.689. 
*Morgen-Solen,  død  i  Kvæld.smst.IV.384. 
*Idag  al  Verdens  Sorg  er  død.  Ing.BSE. 
VII.  43.  *Aftenvinden  dør  i  sagte  Suk, 
Lemb.DS.12.  ||  om  lyd:  svinde  hen;  for- 
stumme (jf.  dø  hen  ndf.  u.  bet.  3.b).  *0r- 
dene  døe  paa  de  studsende  .  .  |  Læber. 
Bagges. SV. 81.  *Nu  døde  Sangens  sidste 
Tone.  Sander.  Harp.  20.  *Lufttonerne  døe. 
Oehl.L.1.23.  *For  Vuggen  lyde  Engle-To- 
ner, I  Lad  dem  ei  døe  paa  Gravens  Bredd! 
Grundtv.SS.1.646.  *0g  Aserne  lefled  og  lo 
over  Bord,  —  |  da  døde  paa  én  Gang  hvert 
leflende  0Td.Stuck.D.41.  \\  om  sprog:  op- 
høre at  blive  talt;  uddø  (jf.  ndf.  u.  bet.  3.4: 
dø  ud  8^.  *Saaledes  skiftes  Sprogge  om;  | 
Et  døer,  et  andet  bommer. Beenb. II. 27. 
•hvor  kan,  skiønt  Sproget  døde,  |  Eders 
(o:  Jesu  disciples)  Ord  paa  Tunger  gløde! 
Grundtv. SS. 11.273.  især  i  part.  døende: 
fiisisk  paa  Sønderjyllands  vestkyst  er  et 
døende  sprog  j  ||  om  tidsrum;  rinde  ud; 
ebbe  ud.  (det  var)  en  smuk,  næsten  blid 
Decemberdag,  (der)  saas  intet  tydeligt 
Mærke  paa,  at  Aaret  var  ved  at  dø.Goldschm. 
VII.65.^den  døende  Aften  sin  Rosenhaand  | 
har  rakt  til  den  kommende  Dagning  hen. 
Gjel.Bø.27.  II  om  tanker:  miste  deres  livs- 
kraft. *(tanker,  der)  aldrig  kan  ældes  og 
aldrig  kan  døe  |  Og  sænkes  i  Glemselens 
YsLnde.IIauch.SD.I.191.  *alle  gode  Tanker, 
de  kan  slet  ikke  dø,  |  Før  endnu  bedre 
Tanker  er  spired'  af  deres  Frø.JPJac.I. 
362.   II   dø  i  fødselen,  se  Fødsel. 

3)  særlige  forb.  m.  trykstærkt  adv.  3.1)  dø 
af.  1.  (jf.  bet.  2.3  samt  dø  bort  1  slutn.;  sj.) 
skilles  fuldstændig  fra  (noget);  afdø  (2).  Jeg 


fornemmer  det  engang  igjen  med  inderlig 
Taknemmelighed,  at  jeg  endnu  ikke  er 
døet  af  fra  disse  Føleiser.Si66.J.5.  2.  (nu 
næppe  br.)  om  vind:  løje  af;  dø  hen.  St 
BUle.Gal.1.70.  Vi  vare  da  komne  paa  48" 
Vest  Gr.  Lgd.  Her  døde  Passaten  af  til 
Stille.sm8f.irj.498.  3.2)  dø  bort  (jf.  bortdø/ 

1.  afgaa  ved  døden;  gaa  bort  (jf.  dø 
hen  1).   At  Døe  mig  saa  hastig  hort\Kom 

10  Grønneg. 1.264.  *de  døde  bort,  før  dette 
kom  mig  pa2i.Falst.Ovid.107.  en  lille  yndig 
Pige  .  .  døde  bort,  før  hun  havde  fyldt 
sit  femte  Aax.IIauch.VII.348.  nu  mest  i 
forb.  m.  præp.  fra:  *Han  dør  kun  bort  fra 
Verdens  Kiv. Grundtv.SS.IV.382.  især  i  udtr. 
som  han  døde  bort  fra  kone  og  børn  i  S&B. 

2.  (jf.  bet.  1.6;  nu  1.  br.)  om  planter:  visne 
bort;  gaa  ud  (jf.  dø  ud  2).  Fleischer.S.57. 
Roden  kunne  vi  ei  oprydde,  uden  at  hele 

20  Træet  døer  hort.Molb.F.318.  3.  (sj.)jf.  bet. 
2.8:  d.  s.  s.  dø  af  1.  *Døe  fra  K]  ødets 
Lyster  bort!  HATimm.Aftensangs-Psalmer. 
(1843).  249.  4.  (jf  bet.  2.1  samt  II.  død  2.i; 
om  kød,  væv  olgn.:  ødelægges  (af  koldbrand); 
afdø  (3).  vAph.(1759).  5.  (jf  bet.  2.6)  svinde 
bort;  for  gaa.  Hans  Minde  døer  aldrig 
bort. 76^0.1.459.  nu  især  om  lyd:  Hestenes 
Hovslag  var  døet  bort  i  det  Fj  erne. JPJac. 
1.143.  (sangen)  blev  svagere  og  den  døde 

30  hoTt.Bang.Udv.308.  3.3)  dø  hen  (jf.  hendøj. 
1.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  dø  bort  1.  *  (ordet) 
opvækker  den  igien,  |  Som  døde  før  i 
Synden  \iQn.Brors.l36.  VSO.  2.  (jf.  bet.  2.b) 
ophøre  lidt  efter  lidt;  falde  hen  af  sig 
selv  (jf.  dø  af  2).  At  lade  en  Sag  døe  hen 
uden  Faatale.FS'O.  Sagen  er  døet  hen. 
S&B.  om  lyd:  tabe  sig  lidt  efter  lidt. 
De  tunge  Trin  paa  Trappen  døde  hen. 
Schand.VV.101.  Bang.L.63.  Kraftige  Haand- 

40  klap,  der  kulminerede  i  Leveraab,  som 
endnu  ikke  var  døede  hen,  da  (fruen)  al- 
lerede sagde  sine  første  Ovd.Pol.^^liol913.8. 
om  vind :  d.  s.  s.  dø  af  2.  Scheller.MarO.  3.4) 
dø  ud  (jf.  uddøj.  1.  især  om  slægt  ell.  gruppe 
af  individer:  ophøre  at  være  til  derved, 
at  de(n)  sidste  dør.  VSO.  *De  Ædles  Æt 
dør  aldrig  ud.Grundtv.SS.IV.362.  De  Gamle 
døde  efterhaanden  ud.MO.  2.  (jf.  bet.  1.6; 
nu  1.  br.)  omplanter:  d.  s.  s.  dø  bort  2.  VSO. 

5oS.  (jf.  bet.  2.5)  ophøre  helt.  svarer  mand 
nej,  saa  har  mand  deres  Fiendskab,  som 
aldrig  døer  xid.IIolb.Vgs.IV.3.  Hans  Ros 
kan  aldrig  døe  ud  iblandt  os.VSO.  Det 
onde  Rygte  vil  ikke  letteligen  døe  ud 
blandt  Fo]k.smst.  Kunde  Sproget  døe  ud, 
og  Nationen  være  den  samme  ?Engelst.Nat. 
45.  *„Du  kommer  lige  |  Fra  Miklagaard; 
hvor  gaaer  det?  giør  I  end  |  Det  gamle 
Norden  Ære,  som  i  min  Tid?"  |  —  „Alting 

60  (^:  alle  gode,  gamle  skikke)  er  ei  dødt  ua 
med  dig,  min  Guhhel" Oehl.AV.81.  (fagl.) 
om  ild  olgn.:  brænde  ud  ell.  ned.  Lyset,  Il- 
den døer  ud.  FSO.  Scheller.MarO. 


Ca^ 


PD 
3625 
D28 
BdO 


Danske  sprog-  og  litteratur- 
selskab, Copenhagen 

Ordbog  over  det  danske 
sprog 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 


UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY