(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

Presented to the 
LIBRARY oj the 

UNIVERSITY OF TORONTO 

by 
Estate of the late 
JOHN B. C. WATKINS 



ORDBOG 

OVER 

DET DANSKE SPROG 



ORDBOG 



OVER 

DET DANSKE SPROG 

GRUNDLAGT AF 

VERNER DAHLERUP 

MED UNDERSTØTTELSE AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET 

UDGIVET AF 

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB 



TREDJE BIND 
BRÆ — DØ 




V V 



KØBENHAVN 1921 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 
TRYKT HOS H. H. THIELE 



Bræ— dagældende redigeret af Kr. Sandfeld, Daimon — Damvej red. af Holger Sand- 
vad, Dan — daværende red, af Jørgen Glahder, De— derværende red. af Paul V. Rubow, 
De's — desværre red. af Kr. Sandfeld, det red. af Paul V. Rubow, Detachement— devovere 
red. af Kr. Sandfeld, Dl — Dims red. af Lis Jacobsen, din — Dowlas red. af Aage Hansen, 
Draab — Drabssted red. af Paul V. Rubow, Drag — Draisine red. af Aage Hansen, Drak — 
Dravle red. af Paul V. Rubow, Drej — Drikting red. af Aage Hansen, Dril — Driltøj red. af 
Morten Borup, Drip— Drivværk red. af Aage Hansen, Drog — Drottensviger red. af H. Juul- 
Jensen, Dru — drusig red. af Aage Hansen, Dryade — dræwom red. af Jørgen Glahder, 
Drøb — Drømpel red. af Holger Sandvad, Drøn — Drøvtygning red. af Jørgen Glahder, 
dn — Dydædelhed red. af Holger Sandvad, Dyffel — dylle red. af Aage Hansen, Dymling — 
Dyprør red. af H. Juul-Jensen, Dyr — Dækværk red. af Aage Hansen, Dæl-^ævles red. 
af Morten Borup, dø red. af Kr. Sandfeld. 



Gennemlæsningen (se indledningen, I, bind s. L) af nærværende bind er udført af JoHS. 
Brøndum-Nielsen, Jørgen Glahder, H. Juul-Jensen og Holger Sandvad. 
Om Verner Dahlerup's deltagelse i arbejdet se nedenstaaende forord. 




AUG 4T96S 



996804 



FORORD 

I, Forordet" til første bind gjorde jeg udførligt rede for, hvorledes ordbogs- 
arbejdet var begyndt, og hvorledes min stilling til det var (se især side ix) ; 
ligeledes blev det baade i „Forordet" og i „Indledningen" forklaret, hvorledes 
det nu bliver udført; saaledes omtaltes det, at ordbogsartiklerne, efter at 
være udarbejdede af redaktørerne, bliver omhyggelig granskede af „gennem- 
læsere" (I. s.l), som selv har redigeret et større antal artikler. Denne fordeling 
af arbejdet har medført nogen forandring i min stilling til det. Efterhaanden 
som der er blevet uddannet en større stab af redaktører, som ogsaa kan 
udføre gennemlæsningsarbejde, har mit arbejde nemlig kunnet indskrænkes 
noget: 1. og 2. bind har jeg gennemset fuldstændigt baade i korrektur og i 
manuskript, og det samme gælder begyndelsen af 3. bind (til ordet detns); 
derimod har jeg desværre været forhindret i at gennemse resten af bindet 
undtagen afsnittene Draab— Drabssted, Drak — Dravle, Dril — Driltøj, Drog — 
Drotten, som jeg har gennemset i manuskript. 

Det er mit haab, at mit arbejde for fremtiden vil kunne bestaa i gennem- 
læsning af nogle særlige afsnit og i udarbejdelsen af enkelte artikler af lig- 
nende art som tidligere. (Hidtil har jeg skrevet artiklerne om præpositionerne 
ad; af, bag, blandt, efter, for, fra, se I. s. ix). Endvidere vil jeg, for saa vidt 
min tid og mine øvrige forhold tillader det, læse en korrektur paa alle 
ordbogsartiklerne og staa redaktørerne bi med oplysninger og raad. Derimod 
vil jeg, efter at alle hovedspørgsmaal vedkommende ordbogens indretning nu 
er afgjorte, indtil videre ikke tage del i ordbogsraadets møder (se I. s. lii). 

Maj 1921 

VERNER DAHLERUP 



I tilknytning til ovenstaaende forord skal vi meddele, at, da det har 
vist sig i høj grad ønskeligt for at sikre ordbogens ensartethed og korrekthed, 
at samtlige artikler gennemses af en enkelt, har ordbogsraadet overdraget 
H. Jdtjl-Jensen at foretage et gennemsyn af hele manuskriptet, inden dette 
leveres til trykkeriet. 

Medens H. Juul-Jensen i øvrigt varetager de faglige, indre forhold ved ord- 
bogsarbejdet, forestaar Lis Jacobsen, der som omtalt i 1. bind leder ordbogens 



udgivelse sammen med H. Juul-Jensen, stadig ordbogens — efterhaanden 
meget omfattende — administration. 

Ordbogens øverste myndighed er som hidtil ordbogsraadet. Dette bestaar 
af samtlige redaktører og gennemlæsere samt ordbogens faglige og administra- 
tive ledere, for tiden følgende: cand. mag. Morten Borup, docent, dr. phil. 
JoHS. Brøndum-Nielsen, cand. mag. Jørgen Glahder, cand. mag. Aage Hansen, 
dr. phil. Lis Jacobsen, underbibliotekar, cand. mag. H. Juul-Jensen, dr. phil. 
Paul V. Rubow, prof., dr. phil. Kr. Sandfeld og mag. art. Holger Sandvad. 

Hvad citatsamlingen angaar, saa er denne — dels ved udskrivning 
af litteraturværker fra omraader, hvor dette var særlig paakrævet, dels ved 
en udvidet supplering efter videnskabelige værker og andre fagværker, dels 
endelig ved indlemmelse af nye citatsamlinger og talrige bidrag fra det store 
interesserede publikum, — blevet øget i saa stor maalestok, at der i meget 
væsentlig grad er raadet bod paa den ufuldstændighed i dateringen af ordenes 
første forekomst, i nuanceringen af ordenes betydninger o. s. v., der fandtes 
i ordbogens første partier (jfr. indledningen i 1. bind s. xlv f.) 

Vi bringer herved enhver, der paa den ene eller anden maade har ydet 
bidrag til dette gode resultat, en hjertelig tak. En særlig tak bringer vi — 
foruden til de i indledningen til 1. bind og forordet til 2. bind nævnte institu- 
tioner og enkeltpersoner, fra hvem vi stadig har den glæde at modtage hjælp 
og bidrag — til følgende: forfatteren Henning Brøchner, lærer Balthasar 
Christensen^ Storehedinge, prof. dr. Gering, Kiel, lektor Sv. Gundel, Aarhus, 
stud. mag. Aage Hansen, adjunkt Chr. Hein Nielsen, Esbjerg, stud. theol. Svend 
Jacobsen, kontorchef i min. f. off. arb. T. F. Krarup, stud. mag. K. F, Plesner, 
adjunkt Erik Rehling, lektor Johan Repstogk, Hillerød, auditør Erik Sghaffer, 
forfatteren S. Tvermose Thyregod, Bagsværd, landstingsmand, cand. phil. Her- 
man Trier. 

Desuden sender vi en tak til redaktionen af Svenska Akademiens Ordbok, 
Lund, der med sine mere omfattende sprogvidenskabelige samlinger har kun- 
net yde os værdifuld hjælp paa forskellig maade. Endelig maa vi nævne, 
at vi fra afd. lektor Axel Sørensen har modtaget en samling af litteratur- 
citater paa slangudtryk olgn., der giver et godt supplement til „Ordbog over 
Gadesproget". 

København, i maj 1921 

Paa ordbogens vegne 
LIS JACOBSEN H. JUUL-JENSEN 



Bræ 



Bræ, en. [bræ'] flt -er. {fra no. bræ, 
af no. brede, jf. oldn. breåaf^nn, stor bræ; 
oprindelse usikker; fagl. ell. O) „evige" sne- 
di. ismasser i bjergegne; jøkel; gletscher, 
(jf. :lishræ, SneehTæ.vAph.Nath.IV.55. den 
kaldes og Sneebreede, Iisbreede.sms^.^. 
Schouw.N.14. *Du, Grønland med din Bræ, 
omsqvulpet af fraadende Brænding.J.are- 
str.269. *de hvide Bræer skinne | fra de 
mørke Fjeldes Tmåe.Ploug.I.9S. De korte lo 
Somre kunde ikke tære noget videre paa 
Bræen. JFJews-^r. 73. 

Bræd(d)e, en. flt. -r ['brBSar, gldgs. 
'bræ-åar] {glda. d.s., sv. bråde, brada, no. 
bræde, lag af fjæle, bræda, kort fjæl; besl. m. 
Bræt II i rigsspr. nu kun i flt., idet ent. erstattes 
af Bræt) 1) (nu kun dial.) i ent: d.s.s.Brætl. 
vAph.(1759). „Bruges helst i plur.''780. der 
var en tommebred Aabning mellem hver 
BTæåde.AndNx.PE.I.51. Esp.éO. Thorsen. 20 
137. II (sdjy.) den ene side af et bogbind 
(der tidligere ofte lavedes af træplader). 
Feilb. 2) som flt. til Bræt 1. han lod ud- 
kaste med tomme Tønder Bredder og Ki- 
ster de Danske Fanger, som vare paa 
S\abene.Holb.DH.I.168. *det simple, land- 
lige Træbord, | Som af to Pæle be- 
staaer og tvende høvlede BTæåer.OehlSE. 
57. han lagde Tag paa Huset med Bjæl- 
ker og Bræder af Cedertræ (Chr.VI: ce- 30 
deT-åæler).lKg.6.9. Planker og Bræder 
fremkomme ved Gennemskæring af en 
Træstamme paalangs . . Benævnelsen Plan- 
ker eller Bræder afhænger af, om Tyk- 
kelsen er større eller mmåre.Gnudtzm. 
Husb.116. jf PEMillUSll. \\ (i best. stil- 
ling) om bræddegulv. *naar jeg betræder | 
Dandsebodens glatte Bræder.JSei6.Z7.7. især 
om scenegulv og i videre bet. scene (tea- 
ter) i alm. : han skal endog være en større ao 
Kunstner i Faget, naar han kommer uden- 
for Scenen, end paa Bræderne.irei&.Pros. 
X.271. *hvilken er da Brædernes Bestem- 
melse? I Hvad er Theatrets Maal den 
Dag i T)ag?FalM.V.393. hvor ømt end 
Skuespilleren og Skuespillerinden omfavne 
hinanden og kjertegne hinanden paa Bræd- 
derne.Xierfe.ZIF.i08. Er vi ikke alle paa 
Brædderne ? spiller vi ikke alle Komedie ? 
Drachm.F.1.396. dette stykke er gaaet 50 
mange gange over brædderne j Gadeordb.^ 
de skraa brædder, d.s. ChKjerulf.OTJ. 
245. Thaliæ Tempel . . Mine skraa BvbsA- 
deT.OBenzon.FE.31. jf.: de Brædder, der 
forestiller Verden (citat fra Schiller). Ar- 
laud.344. Bræd(d)e-, i ssgr. ['brB9a-; 
gldgs. 'bræ'da-] egl. gen. flt. af Bræd(d)e. 
-feber, en. (dagl.; 1. br.) angst for at op- 
træde paa scenen ; lampefeber. S&B. -gavl, 
en. Brand-OrdningV6l749.§3. LovL.Tl.794. 60 
-gnlv, et. VSO. Font.LP.VIIL153. -helt, 
en. (1. br.) teaterhelt. Ing.EF.III.218. -hus, 
et. (nu 1. br.) PEMull.^512. Hauch.L482. 
•Er Hald et Brædehuus? Gives der i Lan- 
det I En stærkere, bedre befæstet Gaard? 
Hrz.XL42. -loft, et. Schand.IF.6L Landb 



bræge 



O. III. 401. -skur, et. et lille Brædeskur 
til YogteTpigen.Ing.EF.XIII.189. Schand. 
0. 11.301. -stabel, en. et enkelt Bræt 
ragede ud fra Brædestablen. GroZdscAm.IJ. 
42. TroelsL.II.80. -tag, et. Gnudtzm. 
Husb.212. Bist.EB.22. -teater, et. (1. br.) 
om en primitiv scene (jf. FjæUebod^. Ing. 
EF.XIII.3. -væg, en. et Pulterkammer, 
der kun ved en tynd Brædevæg var ad- 
skilt frahendes Værelse./S'i66.1.77. Gnudtzm. 
Husb.146. -værk, et. (nu 1. br.) de dele 
i et bygningsværk, der er udført af brædder. 
Broernes Bjælkeværk (var) lagt paa de 
mægtige Colonner, og Skinnerne slaaet 
paa, men for Øiet var det, da al Bræde- 
værk manglede, som foer vi hen ad et Bro- 
GelændeTJSCAnd.XII.213. MG. 

bræde, v. [ibræ'Sa] (f bråde. Moth. 
B357 (i bet. 2).) -te ell. (sj.) -ede. (ænvd. 
d. s., oldn. bræåa, besl. m. II. brad) t) (nu 
kun dial.) gøre flydende vedvarm^; smelte. 
bræde smør, voks.Mdth.B365. Rokken 
smurtes i Reglen med „brædt" (smeltet) 
'H0nseiedt.FrGrundtv.LK.l8O. en af „de 
dejlige Peblinge", Peder Palladius taler 
om, som Lærdommen løb i som brædet 
(Palladius: bræd^ Smør. VilhAnd.Erasm.I. 
136. jf. MDL. Esp.40. Feilb.1.115. 2) 
J, (nu næppe br.) bestryge (naaderne i skibs- 
bunden) med smeltet beg ell. tjære; bege; 
tjære (jf. Bradebænkj. Moth.B357. VSO. 
MO. S&B. 

bræe, v. se bræge. 

Bræg, et. [bræ'q] Høysg.AG.34. flt. d.s. 
(ænyd. d.s.; 1. br.) brægende lyd; brægen. 
HoU).Metam.90. *(vi hører) ængstlige Bræg, | 
Naar et forvildet Lam i Skovene søger sin 
ModeT.JHSmidth. (ForSandhed.I.161). Faa- 
rets BrægJVJens.NG.255. jf Kierk.1.110. 
bræge, v. f'bræ-qa] (f bræe. FrHom.PM. 
116). (glda. d. s., fsv. bråkja, no. bræk(j)a; jf. 
no. brækta, oldn. brækta; maaske besl. w.Brag) 
1) om faar, geder olgn.: lade sin stemme 
høre. (da kiddet) kom til mig, begyndte 
det at bræge.To6.^.i7. Holb.MTkr.120. 
*De spæde Kid, og unge Lam | I Dalen 
glade hTæge.Bagges.8V.15. *Ved Hækken 
Lammet hræged.Oehl.XXIX.lOe. *Derseer 
du . . mine Lam, | (som) bræge Mæh og 
Bæh af lutter Glæde J'alM.Dryad.14. (sj.n 
(æslets) glade BTægen.Brandes.V.323. 2) 
(overf.) om mennesker: have en røst, der 
minder om et dyrs brægen; især: synge paa 
en drævende og langtrukken maade. *Mads 
Cantor . . siunger som een geed . . i Vor 
Bisp, Skolmester, ja af Hørerne enhver, | 
Naar han ej bræger selv, med ham for- 
nøjet eT.Holb.Paars.239. (degnens) bræ- 
gende 'Psaimesa.ng.Schand.TF.1.57. jf.: 
disse stille Drømmere, der bræge vemo- 
digen mod en svunden Tids . . Idealer. 
JPJacJI.76. II m. obj. Hånd bræger san- 
gen ud, som et itr.Moth.B42 6. (han) staar 
og bræger noget hen i \e\rei.Holb.Masc. 
11.4. (han) brægede hende bestandig sine 
Komplimenter ind i Øret.Drachm.T.140. 



ni. Rentrykt »/e 1920 



Brseger 



Bræser, en. (spøg.; 1. br.) om et faar. 
Tode.L318. || Som dansk Digter fremtraadte 
(Storm) med Bræger 1774, et komisk Helte- 
digt, hvori en Degn tager ud for at ind- 
kræve Paaskeæg.NMPet.V2.319. 

Bræk, en, et, [hr^,g] Høysg.AG.35. flt. 
d.s. (ænyd. d. s.; fra mnt. breke, jf. ty. 
brech; egl. vbs. til brække; jf. Bræk(k)age) 

1) (sj. i rigsspr.) som vbs. til bræKke. 
1.1) tU brække l.i og 2. || (dial.) pløjning 
(jf. II. Brak;, Feilb. \\ (vulg.) indbrud. 
at gaa ud paa „Bræk", hvilket i det lavere 
highlife betyder Inåhmå.Pol.'"'/! 1911.8. 
NatTid.^y*1920.Aft.5.sp.2. t.2) til brække 
2.2, *(noget uklart) Der volder Lyset Bræk. 
Bagges.IILlé6. (jf. bet 2.3). 

2) om resultatet af handlingen at brække 
ell. bryde. 2.1) (nu 1. br. uden for dial. (jf. 
Feilb.) ell. fagl. spr.) beskadigelse; brud. 
*0I du Rør -Stilk har et Knæk, | Skiønt 
du synes uden BTæls..Stub.52. forvare Træer 
for allehaande Bræk og Sygdommc^ffave 
D.(1762).137. Ew.Y.133. I dette Stof, Lær- 
red, finaes mange Bræk, YSO. her slaar 
vi Hovedet i Bræk paa den, som tal' om 
Fredelighed.JPJac.J:46, *Et Bræk | Paa 
Lovens Pergament kan siden bødes.Éecfee, 
KL.9. for det Tilfælde, han skulde . . 
faa Brud eller Bræk paa Seler og Vogn, 
Bregend.DN.110. (jf. bet. 3:^ *saa fort da 
bøded (kongerne) Voldens (o: Danevirkes) 
Bræls..Ploug.I.278. (jf. brække 1,2:^ skyde 
Bræk paa en Muur. F/SO. || om brud ell. 
beskadigelse paa legemsdele, en Mand, som 
haver Bræk paa Fod eller Bræk jpaa Haand, 
3Mos.21.19. Bræk for Bræk, Øie for Øie, 
Tand for Tand.snist.24.20. *(kæmperne lo- 
vede før tvekampen) Hinanden Bræk at 
høde.Qrundtv.PS.lV.14. \\ i forb. m. Brøst 
(jf. ndf. u. 8). (tøjet) har lidt stor Brøst 
og Bræk.0ehl.AG.126. Grundtv.PS.V.394. 
*tag den bedste Baad , . | Hvad Brøst og 
Bræk den faaer, betaler ieg.Hauch.8D.II. 
114. II nu især (fagl.) i udtr. bræk paa 
maskinen, maskinskade. TeknMarO.20. 
jf. : *Maskinen | Faaer hist og her en Brøst 
og BTæk.Winth.X.32. *Maskinmester, gik 
der paa Damprøret Bræk, | saa lap i en 
Fait.Bich.II.8. 2.2) (foræld.) afbrydelse; 
afbræk, at den . . Bitterhed, som jeg 
ikke kan frikiænde . . mit Skrift for, i 
samtlige vore . , Forhold ikke har giort 
ringeste Bræk eller Sksia.T.Rahb.E.V.58. 
hverken klager jeg over Bræk paa Næ- 
ring eller Forlis af Fenge.JPJac.1.52. 2.3) 
(1. br.) sted, hvor noget er brækket ell. kan 
højes om. liee i Hængslets BTæk.Haand- 
gem.401. 2.4) f koll: beskadigede varer; 
vraggods; udskud. E:andelsO.(1807).27. 

3) (nu 1. br.) overf.: skade; fejl; man- 
gel; ufuldkommenhed, (jeg kaster ride- 
fogeden) en halv snees Dder i Næsen (0: 
for at slippe for soldatertjenesten), hvilcken 
Bræck eller Sygdom jeg da vil ha, den 
faaer jeg strax.Ho?6.MeLJ.i, (han skal) 
melde, hvad Mangel, eller Bræk, der ved 



Brækkage 



Skibet . . kan ioTetalde.SøkrigsA.(1752).§ 
193. 1 ønskede, at Klæderne paa nogen 
Maade kunde skiule Naturens Brek.Spec- 
tator.456. Ridderloven siger . . at Ingen, 
som . . har noget legemligt Bræk, kan 
optages i den ædle Ridderstand.In^'.FS. 
I1.2O. II især om aandelige ell. moralske fejl 
ell. mangler. Brors.281. *Kilder til vor 
Daddels Elv | Er overalt , . om ei just 

10 egne Brøder, | Dog egne Biddk.Bagges.IIL 
26. vi har jo alle vores smaa Bræk og 
Skrøbeligheder,JP Jac.1,16^, || i forb. m. 
Brøst (jf. ovf. u. 2,1^, *Saa snart I bliver 
g-ift min kiære lille Pigel | Saa finder det 
sig nok med eders Brek og Brøst.Wadsk. 
76. Bahb.E.1.262. *al vor Brøst og Bræk, 
den kom fra Slangen.Oehl.T.225. *alle 
Tidens Brøst og Bræk.PalM.IV.33. *hæf- 
ted ved ham Brøst og Bræk, | de skæm- 

20 med dog ej Aandens Trask.Ploug. 11.81. 
jf.: Polakker, Russere osv. , . tog ringe 
Anstød af Brist eller Bræk i (Balzaes) 
FormgivmD.g.Brandes. VI.l 77. 

4) « MO.; til brække 3.2 og 4.1 ; vulg.) 
konkr.: det opkastede maveindhold; opkast- 
ning. AKohl.MP.III.320. \\ (vulg.) mislyk- 
ket frembringelse (jf. 2,4J. det er noget 
værre bræk, du har lavet; kast det hel- 
lere væk i 

30 Braek-, i ssgr. ['br^g-] af brække, jf. 
ty. brech- || ogs. (sjældnere) Brække-, se 
Bræk-greb, -hammer, -jærn oft. 
Brækage, en, se Brækkage, 
Bræk-benne, en, 1) (til brække I.1; 
gart, kog.) d. s. s. Brydbønne, 8al.III.1046. 
2) (til brække 3.2 og 4,1^ T frø af det in- 
diske træ Strychnos multiflora Benth., der 
menes at fremkalde opkastninger ; ignatius- 
bønne. VareL.^334. -drik, en, (til brække 

40 3,2 og 4,1; nu næppe br.) vAph.(1759). VS O. 
-greb, en, (til brække I.3; landbr.) svær 
greb, der bruges til at brække jord (mergel 
osv.) løs med. Priskurant.(1910). Brække - 
greb. Feilb. f -hammer, en, (til brække 
1,3; mur.) hammer til at brække murværk 
ned med; spidshammer. vAph.(1764). VS O. 
Brækkehammer, MO, -jærn, et, (nu 
næppe br.: Brækkejærn. OeM.VII.81. Ing. 
LB.I.78. MO.). {til brække 1.3 ; jf. ty. 

50 brecheisen; især fagl.) kraftig jærnstang til 
at bryde noget op med. vAph.(1764). TU 
at faae Laasen fra, udfordredes Brækjern 
og IiammeT.Blich.(1846).V.30. Recke.KL. 
179. Drachm.STL.218. (billedl.:) (han) 
kunde ikke faa anbragt Brækjærn eller 
Vædder gennem Sangerens faste Mur af 
lystig Alvor og alvorlig Lystighed,sa,Z^Tr. 
152. II (sj.; spøg.) overf., om en person, der 
baner sig vej paa voldsom maade; jf.: det 

60 var et af disse Bondebrækjern fra neden 
af, der tager alle Eksaminer ved Univer- 
sitetet.KLars.SA.5. 

Bræk(k)age, en, [br^'ka-Ja] uden flt. 
(efter eng. breakage, vbs. til break, brække) 
^l, d.s. S. Bræk 2,i, Dampskibet (fik) ud- 
for Hveen Brækage paa Maskinen,I)a^6i. 



brække 



brække 



^^/6l887.2.sp.4. II T vareheskadigelse ved brud. 
Harboe.MarO. BerlTid.^yi,1907.AfU.sp.2. 

brsekke, v. ['br^ga] præt. -ede ell. (nu 
især vulg. ell. dial.) brak [brB^^]; part. -et 
-eZi. (nu især vulg. ell. dial.) brakket ['bro- 
gaf] ell. (nu kun dial.) brækt (Bagges.III.6. 
Esp. §187, d). vbs. -ning (s. d.) ell. f -else 
('Leinmernis Brekkelse. Klevenf. RJ. 112. 
d.s.s. Brækning. 3: Tode.ST.I.25.110), jf. 
Bræk. {ænyd. d. s.; fra mnt. breken ell. ty. 
brechen, jf. eng. break, got. brikan; besl. 
m. lat. frango, bryde; sml. II. Brak, Breche, 
Brik, V. Brok, Brøk || ordet, som i ænyd. 
er lidet anvendt, har nu i talespr. i egl. bet. 
fortrængt III. bryde) 

1) trans, i egl. bet. 1.1) faa noget (haardt 
ell. stift) til at briste (pludselig), især ved 
voldsom bøjning ell. stærkt tryk; knække; 
bryde (itu), (de) tragtede at holde Kon- 
gen (fra overgangen over Storebælt), fore- 
stillende ham, hvor snart . . lisen kunde 
brækkes (nu: bryde op).Holb.DII.IIL256. 
det kunde skee ved den stærke Trækning 
af disse mægtige Planeter paa hinanden 
at Jorden kunde brækkes (nu: briste). 
Kraft.(KSelskSkr.III.270). brække Brød i 
€n Suppe. 7S0. *den kan bryde Senesnor, 
I Som tykke Kobberlænker hrak.Oehl.NG. 
250. (hun havd^) brukket nogle Zirater 



spalter, (hun) tilbød sig at gjennemsee 
mine Digte . . men hun maatte have dem 
tilsendt paa brækket Fa.pir.HCA7id.I.323. 
AD Jørg. 111.76. (ansøgninger) skal skrives 
paa „brækket" Fa.Tpir.SaVI.802. (betænk- 
ningen blev) indført paa den blanke, venstre 
Spalte af brækkede Blade, hvor Ekstrakter 
af vedkommende Sag udfyldte den højre 
Sipalte.AFriis.BD. 11.86. jj f m. h. t. hør: 

10 d. s. s. IV. brage 2. Y80. || (møl.) knuse 
(sæd) til gryn (jf. Brækkværn, Brækning 
1.2J. Byggen kom til Møllen og blev skallet 
paa Skalkværnen, derpaa brækket i Kvær- 
iien.AarbFrborg.1918.49. \\ (dial; jf. bet. 1.2) 
om pløjning af jord, der tkke før har været 
bearbejdet ell. har hvilet i længere tid; bryde 
(i.i). SjællBond.lOl. Feilb. 1.2) frembringe 
aabning i noget, der danner et lukke ell. et sam- 
menhængende hele; sprænge; ogs.: lukke 

20 op; aabne. (nu kun i udtr. brække et brev, 
lastenj. *Stands Strømmen i sit Løb, den 
brækker Dæmninger. Fasiin^'. ÆT. 50. Be- 

fierlighed tU Guld havde ikke endnu 
rækket Jordens Overflade for at trænge 
sig ind i dens lnåvold.e.Schytte.IB.II.451. 
\\ bryde op. (de) truede at brække Dørre- 
ne til Fængse\et.Holb.Hh.I.105. to Bønder 
(havde) listet sig ind i Stalden, brækket 
Havreloftet, og stjaalet af Havren.PAflei6. 



i Stykker paa Ringen.sa.7(S.55. Yeå Vd- 30 Sk. IL 26. *Templer knuuses! Fængsler 



farten . . brækkedes i en svær Søgang 
RoretMynst.BlS.III.217. *(maanen) stod i 
Luften som en Lampe svag, | En brukken 
Ring da syntes ham dens huQ.Hauch.SD. 
11.51. „Fra hvem mon er dette Brev, her 
ligger tU mig?" afbrød jeg ham og brak 
Seglet.Bagger.I.131. *hans Sabel er bruk- 
ls.en.Hostr.DS.119. i faldet brækkede han 
sin stok i jf. : Naar saa Kornet er groet sam- 



brækkes. J?aafles.lV. i 96. brække et S&iin, 
en Kiste. VSO. \\ tage hul paa. brække en 
Flaske, en Smørtønde. FÅO. || brække 
et brev, (nu 1. br.) aabne det (egl.: ved at 
brække seglet itu, jf. u. III. bryde 1.2J. jeg 
har megen Grund at formode at man . . 
brækker mine BTeYe.Ew.VIII.178. Hrz. 
VIII.308. *Han brækker, læser, skriver 
tusind Breve.PalM.V.254. KLars.GV.82. 



men i en fast Kage (ved brygning), „bry- 40 || brække lasten, ^ begynde udlosning ell. 



des" eller „brækkes" Støbet (o: maltet), 
arbejdes, gnides mellem Hænder, indtil 
de enkelte Kjærner er fuldstændig løsnede. 
Feilb.BL.77. brække isen, d.s.s.hryåe 
isen (se u. III. bryde l.i;. Moth.B413. VSO. 
II t m. h. t. brød, som man bryder for at spise 
ell. give andre at spise deraf (jf. III. bryde 
1.1^. *Jesus Kristus ..II den Nat han blev 
forraadt, | Brødet hTak.6rundtv.SS.IV.233, 



optage ballasten (jf. bryde lasten m. III. 
bryde I.2;. SøkrigsA.(1752).§683. IdrætsB. 
1.360. 1.3) løsne noget fra noget andet paa 
en voldsom maade; skille noget (helt ell. 
delvis) fra noget andet (jf. u. bet. b). brække 
en Arm af Led.FSO. *Dine Ribbeen skal 
man brække | FradixiRy g.Oehl.Begn.( 1849). 
162. han gik og brækkede grene af træ- 
erne i jf.: *Jeg finder (rosen) igen, men 



II m.h.t. legemsdele, (i skafottet) er skaaren 50 grusomt hTvikket.PM0ll.L86. || brække an 



adskillige Huller, bequemme til Lemmer 
nis Brekkelse ved Executionen. ^even/". 
JSJ.112. Enten skal jeg brække din Hals, 
eller du m.iR.PAHeib.Sk.L212. især: paa- 
drage sig brud paa. *(hans) Lemmer 
brukne va.TiFaldet.TBruun.IV.208. *Korsl 
hvor du faar Prygl af Fatter, | Hvis du 
brækker dine Ben.PMøll.I.109. Sin venstre 
Haand havde han brukket. Æa^'^'er. J. 65. 
(troldmanden) kogte Urter for Tandp 
lagde brukne Ben i SkmiieT.GSchUtte.HH. 
194. jf: Under Veis brækkede vi den ene 
Vognaxel. F/SO. brække halsen, se Hals. 
Hm. h. t. papir olgn.: give en ombøjning. 
VSO. især i udtr. brækket papir, et 
Mad papir, der ved ombøjning er delt i to 



keret af grunden, ^ faa det til at slippe 
grunden. Scheller.MarO.\(hT 3dkke tobak, 
(fagl.) afhøste tobaksbladene. JBasmussen. 
Tobaksavl.(1911).13. J| f m. h. t. mineraler: 
bryde. Brunnich.M.i60. \\ brække kan- 
ten: „Siges af Snedkere, naar de med et 
Huggejern eUer Høvl afstøde Kanten af et 
Bret." kSO. 1.4) frembringe ved at bræk- 
ke. Vinden brækkede Hul paa Taget. At 
ine, 60 brække Hul paa en Kage.F50. MO. 

2) trans, i mer ell. mindre billedl. ell. overf. 
bet. 2.1) i al olm. *Rettens Spiir det alt er 
hT2ekket.Kingo.162. Det stærke Bryst kan 
ikke rumme Sorgen, det vil brækkes (nu: 
spTænges)J'acobi.(Bahb.LB.IL33). || (især 
mal.) overf., halvere den sum, der er køber 



brække 



brække 



og sælger imellem (if. u. 5.iij. han mindede 
om . . hvad Søren havde forlangt, og hvad 
Per havde budt; hvad Søren havde slået 
af, og hvad de var enedes om at brække. 
Hjortø. IV. 151. 2.2) (nu næppe br.) m. h. t. rette 
linier ell. hvad der følger en ret linie: give 
en anden retning (jf. III. bryde 2.2^. 
De ujævne Gader synes brolagte Høie, 
idet man i brækkede Linier vandrer snart 
op, snart neå.HCAnd.III.32. \\ f m. h. t 
lysstraaler. Enhver Straale kan ved et 
Prisma brækkes.SM^»j.J2.9^. Hallager.BB. 
41. II brække bugt, ^ bøje et stift tov om 
(jf. bet. 1.4;. Funch.MarO.IL22. Schellcr. 
MarO. brække trompet, forkorte et tov 
ved at naje et par bugter sammen. Harboe. 
MarO. IarætsB.I.360. 2.3) f trænge gen- 
nem hvad der danner en spærring ell. 
hindring; sprænge (jf. III. bryde 2.3^. 
Jeg seer Skyerne brekkes, den hendun- 
stende Taage fordele sig i Luften.J/Swee(i. 
11.128. EwJ.69. den Skioldborg var bræk- 
ket, som bedækkede ham.GSchøning.Norges 
Historie.IIL(l?81).228. 2.4) f m. h. t. noget 
stærkt ell. kraftigt olgn.: overvinde; faa 
bugt med (jf. III. bryde 2.i). *ey nogen 
Magt hans Løve-Hierte hrékkeT.Falst.Ovid. 
128. Magten af Bølgerne brækkes altiid, 
førend de kommer ind i Havnen.Overs.af 
HolbLevned. 81. brække Vindens Magt. 
Fleischer.S.609. brække de onde Vaner. 
0Guldb.AT.311. jeg veed, hvor let Men- 
neskets stærkeste Kraft kan brækkes, og 
hans Forsæt opløses. Mynst. Betr. II. 189. 
2^) m. h. t. hvad der danner noget ordnet, 
ensartet ell. regelmæssigt: forstyrre; bringe 
afveksling i (jf. III. bryde 2.5^. f brække 
Slagtordenen.v^^^.('i 759). \\fi forb. bræk- 
ket proportion {efter lat. proportio dis- 
creta) proportion, hvis tredje led er forskel- 
ligt fra det andet (fx. ^/g = Vn); ubundet 
proportion (mods. sammenhængende p.j. 
Cramer.(1762).21. || nu kun (mal.): ændre 
en grundfarve (især: hvidt) ved tilsætning 
af en anden farve, naar kalk brækkes med 
kønrøg, faar den et let gulligt skær \ 

2.6) (dagl.; jf. u. bet. 3.i^ m. h. t. sprog: 
udtale mangelfuldt; (ud)tale gebrok- 
kent, (styrmanden) kunde brække lidt 
malebarisk.i)rac^w. 71.387. Han brækkede 
jysk med de Yeiiaxenåe.CHans.S.142. jf.: 
enhver, der kan brække lidt Tysk af sig, 
udgives for at være fuldstændig hjemme 
i det tyske S]pTog.FlensbA.^yiil905.2.sp.6. 

2.7) t m. h. t. overenskomst, løfte olgn.: gøre 
brud paa; overtræde (jf. III, bryde 2.8 
samt Skruebrækker^. *(han) fanged an 
Freden at hTékke.Sort.HS.Hlr. (ægteskaber) 
brekkes . . ofte ligesaa let, som de ere 
blevne heYilgede.Kraft.VF.150. En Fred, 
som havde . . været sluttet . . blev bræk- 
}s.et.0Guldb.VH.II.181. *Ham frister intet 
Haab eedsvoren Pagt at hTæls.ke.Bull.(Sk 

3) intr. 3.1) (nu 1. br.) bane sig vej 
ved at rydde en hindring til side (jf. ndf. 



u. bet. 5: brække an, frem, igennem osv.). 
brække igennem en fjendtlig LiDie.Scheller. 
MarO. om (dags)lys olgn. (nu sj.) : *Nordens 
Soel skal snart igiennem Skyen brække. 
Storm.SD.28. \\ (fagl.:) Indjaget sammen 
med andre Jageduer viser den mindre 
Tendens til at bryde ud eller som det 
hedder i Duesproget, at „brække". C6rram. 
Husduen.(1910).61. \\ m. præp. paa, 1. f 

10 gøre angreb paa (jf. III. bryde 3.2^, *Hand 
vilde som Kiempe med fremmerste Trop, | 
Paa Staden saa vældeligt hTekke.Sort.MS. 
H8v. 2. (dagl.; jf. bet. 2,6 samt III. bryde 
3.2J tale gebrokkent. *Da brækker paa 
tysk man dér hele Dagen.Grundtv.PS.VII. 
310. vi kan aUe sammen brække lidt paa 
det engelske.Hostr.KG.1.8. Hørup.III.31. 
3.2) d. s. s. brække sig 1 (bet. Li), man 
giver Patienten hver ide Dag at brække. 

20 Tode.ST.I.109. smst.II.46. nu kun (1. br.) 
i udtr. som tage ind at brække paa: Lad 
mig see hans Tunge, han maa have ind 
at brække vaa.Heib.Poet.I.129. S&B. 3.3) f 
d. s. s. brække sig 2 (bet. é.2). Sygdommen 
brækker, der indtræder en krise. Leth.(1800). 
3a) (jf. bet. i.i og 2) briste; gaa i stykker 
(jf. lll, bryde 3.i). vi haabede inden den 
Tiid, at lisen enten skulde brække eller 
hæTe.Overs.afHolbLevned.57. *Bræk, Af- 

io grund 1 og opslug min Synå. Eiv.1.73. 
*Masten splintredes. Roret hrak.Oehl.Digte. 
(1803). 116. *Her spiser jeg Nødden, da 
SkaUen hTakHeib.Poet.X.350. *Tag Ham- 
mer og Tang og beslaa min Hest, | En 
Sko er hxvi)&eu.Schaldem.CN.81. pas paa, 
at grenen ikke brækker! i (billedl.:) *Jeg 
gjerne saae, at Verdens Hals den brak. 
PalM.IV.207. (overf.:) *Naar Lykken brek- 
ker først, alt andet siden hrekkes. Falst. 

40 Ovid.32. il (< MO.; jf. eng. break og Bræk- 
ker 4; især ^) om bølger: d. s. s. III. bryde 
3.4. *hen over Vraget Søerne da brækked. 
Drachm.DJ.L125. Sal.UV.158.\\ (1. br.) om 
stemmen: svigte; knække. D&U. jf.: *Med 
brækket (nu: brudt j Røst han sagde til sig 
selv: I . . i Mindets Have nu (min ung- 
doms rose) hrB.vavci.ex\PMøll.I.86. 

4) refl. 4.1) {jf. nt. sik bråken, ty. sich 
erbrechen; egentlig om legemets sammen- 

50 bøjning under opkastning; jf. bet. 3.2; dagl., 
næsten vulg.} udtømme maveindholdet gennem 
munden som følge af ildebefindende olgn.; 
kaste op. *Jeg, som min Principal, laar 
Ont, maa mig og hTekke.Holb.Paars.l6. 
Somme kan ikke taale Løg, men brække 
sig efter åem.Høysg.S.107. han fornam som 
et Spark i Maven og brækkede sig vold- 
sojxit jyJens.H.300. det er til at brække sig 
over (o: modbydeligt) \ talem.: naar lasten 

60 brækker sig, gaar dyden til bords i |j (vulg.) 
røbe sig; gaa til bekendelse. Muusm.F. 
124. 4.2) {efter ty. sich brechen; jf. bet. 3.3) 
t forlade sin hidtidige tilstand; skifte ka- 
rakter II om sygdom: stilne af ell. indtræde 
i en krise. Feberen har endnu ikke brækket 
sig. y SO. II om vædsker: skilles ad; sætte 



brække 



brækkelig 



10 



bundfald. Nu begynder den Syges Vand 
at brække sig.smst. 

5) i forb. m. adv. (kun de vigtigste anv. 
anføres). 5.1) brække af. 1. løsne noget ved 
at brække; brække løs. VSO. han aabnede 
kassen ved at brække laaget af i 2. f d. 
s. s. brække over: brække en Stok af, for 
at vise Prøve paa sin Styrke. F/S'0.1.60. 
brække sit Been af ved et Falå.smst. 3. f 
(pludselig) bringe til ophør; afbryde. Juule- 
Stuen . . er saa lystig, at . . det var neppe, 
at Comoedianterne selv kunde bare sig, 
saa at man nær havde maattet brække den 
af paa H.a\vveyen.Overs.afHolbLevned.l35. 
4. (intr.) gaa løs ved at (noget) brækkes. 
Spidsen (af et brændehaar) brækker skævt 
hi.Warm.Bot.l2i. ogs. (overf.): holde op; 
bryde af; kun i udtr. brække af i agter- 
haanden, J, holde op at hale i enden af et 
tov for at tage fat længere fremme. Scheller. 
MarO. 5.2) f brække an. 1. d.s.s. anb række 
1. TFess.Gr.55. 2. d. s. s. anbrække 2. Høysg. 
S.221. VS0.I.152. 5.3) brække fra, d. s. s. 
brække af 1; især: med vold fjerne, hvad der 
er fastgjort til noget, laasen var brækket fra i 
VSO. MO. 5.4) t brække frem, bryde frem. 
Barnets Tænder begynde at brække frem. 
VSO. (uegl.:) Fienden brækkede frem af 
Bagholdet.swsf. || om dagslys olgn. (han) 
ventede paa, at Dagen sKulde brække 
trem.Overs.afHolbLevned.lO. 5.5) brække 
igennem, (nu 1. br.) bane sig vej gennem no- 
get; ogs. ^ J, foretage gennembrud. VSO. jf. 
u. 3.1. 5.6) brække ind. 1. (nu næppe br.) 
trans., i egl. bet. brække Vinduer og Døre 
må.VSO. 2. (nu 1. br.) intr.: tiltvinge sig 
adgang med vold; bryde ind. De Scotter be- 

fynte . . at bræcke ind i Engelanå.Holb. 
ntr.1.558. Storm.SD.23. *Uhindret Stormen 
brække (Oehl.BG.180: bryde; skal i Sko- 
ven må.0ehl.(1841).1.25. || især: begaa ind- 
brud, naar han har sine Penge Memme, 
frygter han at (tyve skal) brække ind og 
stiæle åem.JSneed.III.10. Storm.FF.142. 
MO. 3. brække en hest ind {efter eng. 
break in; rid.) tilride en hest. PoV*/6l918.11. 
5.7) brække løs. 1. (trans.) faa til at løsne 
sig. brække en Steen, en Tand løs. F/SO. 
MO. 2. f (intr.) løsne sig ved sprængning 
ell. bristning; briste; sprænges. I Tøveir 
brækker Isen 1øs.FjS0. (uegl.) komme til 
udbrud; brvde løs. *Naar Liun-Ild brekker 
løs, og Torden -Skraldet slaar. JFms.53. 
f bræKke løs med, afbryde forbindelse 
med; bryde med. VSO. f brække løs paa, 
gaa løs paa; angribe, smst. 5.8) brække ned, 
nedbryde; bryde om. brække en Muur ned. 
VSO. MO. 5.9) brække om, (bogtr.) skille 
en sats ad og flytte om paa enkelte dele deraf. 
Schand.F.823. 5.10) brække op. 1. optage 
ell. aabne ved at brække, brække en Steen- 
bro op. F/SO. brække en Dør op.lfO. Ka- 
ster og Kasser . . brækkes op og under- 
8øges.Pont.F.I.60. 2. brække op i et fyr, 
(fagl.) skille sammenbrændte dele ad v. hj. 
af en brækstang. Scheller. MarO. 8. (jæg.) 



tage indvoldene ud af et stykke nedlagt stor- 
vildt, (han) fulgte med . . efter dog først 
at have brækket Dyret op og taget det 
paa N&kken.Baud.AB.312. sa.GK.113. 4. 
(især dagl.) give fra sig ved opkastning. 
VSO. den gamle Hanløve (sætter) sig paa 
Hug for at brække Blodet op . . hvor yp- 
perlig er ikke . . den vomerende Bevægelse 
. . gengr7et.JLange.II.193. B. f brække en 

10 kanon op, ^ ved hjælp af haandspager rette 
en kanon opefter med mundingen. ÉxercArtil. 
(180é).72. MilTeknO.41. 6. (nu sj.) intr.: 
aabne sig ved bristning. Under Brøndgrav- 
ningen brækkede en Kilde op (nu hellere : 
brød frem;. F/SO. om saar olgn.: aabne sig 
paa ny. smst. såa brækker Styrmands Vun- 
der op paany. Feberen griber ha.m.Etlar. 
SB.207. om is (jf. brække løs^; VSO. *I 
Marts, da Isen just var brækket opJDrachm. 

20 PT.37. II (nu næsten kun spøg.) drage bort 
fra et sted; bryde op. alle dreve kun paa 
at brække (183å : bryde; op og reise.iliaK. 
SgH.269. I Begyndelsen ai Maaneden Ki- 
lian lod jeg I&igshæren brække op.Bag- 
ges.NK.338. paa Odinsdag brække vi op 
og søge vore Skibe i Fjorden.BMcA.II.544. 
5.11) brække over, dele(s) i to (ell. flere) dele 
ved at brække. VSO. Ofte seer man, at den, 
som skiærer eller brækker en Kiep over, 

30 derefter spytter paa Stykkerne. TAieZ«./!!. 
71. Damperen er brækket midt over./ScAei- 
ler.MarO. \\ (især dial.) overf, halvere den 
sum, som er køber og sælger imellem (jf. u. 
2.1;.- Enken vilde i det Høieste give 1500 
Rd. og Søren forlangte 1600. (endelig blev 
de) enige om, at brække det Hundrede 
midt oveT.AntNiels.FL.IL173. Feilb. 5.12) 
t brække paa, (intr.) bestræbe sig for at 
bryde ell. ødelægge noget. Han brækker paa 

40 af alle Kræfter. F/SO. ogs.: være ved at bry- 
des ell. sprænges. Isen brækker paa. sm^. 
5.13) brække sammen {efter ty. zusammen- 
brechen; jæg.) om et anskudt dyr: falde; 
styrte. VigMøll.HJ.190. 5.14) brække ud. 
1. (trans.) faa ud ved at brække; bryde løs. 
VSO. den (o : en slange) er ikke giftig, de 
hule Tænder ere brukne uå.Oehl.HrS.229. 
MO. (nu 1. br.) bryde itu; sønderbryde. Aaen 
har brækket Dæmningen ud. F/SO. 2. (intr.; 

50 dagl.) med vold bane sig vej ud; bryde ud. 
det var en Røver, der var dømt fra Li- 
vet, og var brækket ud af Arresten.PJ. 
Heib.SK.1.39. det er . . ikke at fortænke et 
Folk i, der behandles som Slaver . . at de 
ved Leilighed brækker nå.Orundtv.Dansk. 
1.215. (han) brækkede ud fra Tugt- og 
RasphvLset.JVJens.NH.83. || brække ud i 
en ende, ^ hale i et tov, hvorpaa der er stærk 
spænding, ved at hale paa tværs af tovets 

60 retning. Scheller. MarO. brække ud i klyve- 
ren, ^ hale luv klyverskøde for at faa kly- 
veren bak. smst. \\ f d. s. s. brække frem, 
løs. Ilden, Krigsluen, Fiendskabet bræk- 
kede ud. F/SO. 

brækkeligr, adj. ['bregali] {ænyd. bræk- 
(ke)lig; efter mnt. breklik; nu 1. 6r.) sowt 



11 



Brækkemiddel 



Bræmme 



12 



(let)kan Irækkes; skrøbelig; skør. vAph. 
(1764). en Murmesters Pande var ligesaa 
brækkelig som nogen anden Mands.PJ. 
Heil. V 8.12. *Da skal ikke Storme sønder- 
bryde I det saa svage, brækkelige Siv. 
Lundbye.B.6. Denne Axe (Bul) (o : ved akset 
hos græsserne) er enten brækkelig (fragi- 
lis) i det hvert Led falder af for sig; eller 
fast (tenax).Drejer.BotTerm.55. en sprød og 
let brækkelig eller smuldrende Beig.Vort 
Hj.III4.45. jf. f: (vi maa) beklage, at 
om Villen end kan være saa ferdig som 
Peders, band ville gaa i Døden med Jesu, 
saa bliver dog Gierningen ligesaa breckelig 
som FedeTs.Sort.Tr.40. Brække-mid- 
del, et. se Brækmiddel. Brækker, en. 
fit. -e. 1) (bornh.) til brække l.l: person, 
der kan brække noget i stykker; kraftkarl. 
Esp. 419. 2) {^il brække 2.7; forkortelse af 
Skruebrækker; vulg) strejkebryder. A. 
Gnudtzm.SB.31. FolketsAvis.''yel911.1. 3) (til 
brække 2.4; nu næppe br.) ^ bølgebryder. 
HarbocMarO. 4) (efter eng. breaker; jf. 
brække 3.4) ^ brodsø (jf. Bryder 3^. 
Skjoldb.S.68. Brække-stange, en. se 
Brækstang. 

Bræk- kværn, en. (til brække l.i; 
møl.) kværn, hvori kornet brækkes til gryn. 
KglBesoUyBl828. Sal.III.771. jf. Feilb.: 
brækkekværn. -mejsel, en. (til brække 
1.3; fagl.) mejseldannet brækjærn. Prisku- 
rant.(19iq). -middel, et. (f Brække- 
middel. Tode.8T. 1.110). til brække 3.2 og 
4j: lægemiddel, der bevirker opkastning; vo- 
mitiv. JSneed.III.114. naar En gaaer og 
har ilde Smag i Munden, belagt Tunge, 
lidt Kulde-Gysen . . saa siger Lægen til 
ham: tag et Biæk-Uiddel.Kierk.XIV.llS. 
udtømme Maven ved et Brækmiddel (o: 
i forgiftningstilfælde). VortHj,Il2.230. 

Brækning, en. flt. -er. vbs. til brække. 
1) til brække l.i. 1.1) (nu næppe br.) i al alm. 
ved Benets Brækning fik han en Feber. 
YSO. (jf. brække 3.4 :j Isens Brækning. MO. 
1.2) (møl.) om knuming af sæd til gryn. WiU 
kens.MT.376. 2) f til brække 2. 2.1) til bræk- 
ke 2.2. (lysets) Brækninger .^ircJtwer.IJJ. 70. 
MO. 2.2) til brække 2.5. denne Brækning i 
Stedets Eenhed (o: i „Tronfølgen i Sidon"). 
PdBosenstG.DramatiskJournal.(1771).6. 3) 
til brække 3.i, om dagens frembrud; kun 
i ssgr. Dag-, Morgenbrækning. 4) til 
brække 3.2 og 4.i: det at kaste op; op- 
kastningsan fald. en sød Drik . . be- 
fordrer Væmmelse og Brækning. ToÆe.Sr. 
1.110. Bagges. NK. 190. hun kastede sig 
forover i voldsomme Brækninger: Slim 
og Blod.Børd.KK.210. KPont. Betsmed. I. 
155. jf: Allevegne, indtil Væmmelse og 
Brækning, hører man raabe paa et got 
Hierte.rode. F.85. 

Bræk-ned, en. (til brække 3.2 og 4.i; 
bot ell. T) især i flt, om de giftige frø af 
det indiske træ Strychnos nux vomica L.; 
rævekager. 8chaldem.HB.II.416. Panum. 
112. Sal.XV.398. -pulver, et. (til brække 



3,2 0^ 4.i;. vAph.(1759). Ina.EF.YII.66, 
AndNx.MS.117. -rod, en. (til brække 3.a 
og 4.1; med., bot.) rod af den sydamerikanske 
plante Cepha'élis ipecacuanha, der bruges som 
brækmiddel. Apot.(1791).27. Panum.lll. 
]\(^j') ^ Triosteum perfoliatum. Kjærbøll. 
FB.443. -stang, en. (\ Brækkestang. 
MO.). stang til at brække noget løs ell. løfte 
svære byrder med; svært og langt brækjærn. 

10 VSO. Begl.yd818.§39. LandbO.1.399. ij 
(fagl.) redskab til at brække op i et fyr med. 
Scheller.MarO. -s«, en. (til brælie 3.4; 
især .^) brodsø. *Blæsten den tuder og 
Bræksøen '\ixviSQr.Blich.IY.143. (der kom) 
en svær Bræksø over Skibet, som bort- 
tog Kompasset og slukkede Lyset.Cit.1835. 
(HistTidsskr.6B.I.539). Scheller.MarO. Feilb. 
-vand, et. (til brække 3.2 og 4.i; især 
dagl.) vand, hvori der er opløst et brækmid- 

20 del. MO. hun gav ham Hyldete, og hun 
gav ham Brækvand, og han blev daar- 
ligere og daaT]lgeTe.SvGrundtv.FÆ.I.223, 
II (spøg.) overf. vort belletristiske Bræk- 
vajid.Heib.Pros.IX.15. YortLand.*yil906. 
3.sp.2. -vin, en. (til brække 3.2 og 4a; 
med.) brækmiddel bestaaende af brækvinsten 
opløst i vin. MO. Panum.111. -vinsten, 
en. (med.; kern.) vinsur antimonilte-kali. 
vAph.Chym.I.207 . Panum.111. 

30 Bræm, en. se I. Bræmme. Bræna- 
fælding, en. (zool.) fældning af fjer- 
spidser og fjerbræmmer. Kjærbøll.295. L 
Bræmme, en. ['brBmaJ (ogs. Bræm 
[brBm']^. flt. bræmmer, (cenyd. bremme; fra 
mni. brem(e), rand, kant, jf. II. Bram;^ 
vist besl. m. II. Barm og Berme || formen 
Bræm (jf. sv. bråm^ kendes ikke af YSO. 
og MO. og er 1. br. i talespr. \\ bet. 1 fore- 
kommer næppe før 19. aarh. og er vel ud- 

40 viklet paa da. grund af bet. 2) 1) (især iD) 
den yderste kant ell. rand af noget. *Hior- 
ten staaer ved Skovens Br æm.Winth.!. 
56. *Åk . . bygge mig et Hus ved Havets 
Bxdsm.Jørg.B.44. *Bølgen gaar frem, | 
buer sin vældige Pande, | breder sin Bræm. 
Aakj.BS.58. Husene (staar) nede paa den 
yderste Bræmme af Bredden. JPJacJI. 
353. *Der står en fattig blomst ved klit- 
tens hr3&iJxme.NMøll.E.7. 2) kant af et 

50 klædningsstykke olgn.; især: kantning af 
anden farve ell. andet stof; bort; garne- 
ring, (farisæerne) giøre deres tegnede 
bremmer fi819.Tankeremmerj hvede.Mat- 
th.23.5(Chr.YI). *Hvi er dit Slør om Bræm- 
men vaadt, I Som drivende af Vandet. 
Winth.IY.208. *med gyldne Bræmmer | 
Om Kaaben (helten) stolt sig (støtter) til 
sit Sværd. PalM.AdamH.II. 170. *Sorgen 
i en sort Brem bestaaer.T5rMMn.JI.Jf7. 

60 *Han bar en Graafels Kappe | Med ud- 
syet Bræm og QwsistWinth.IV.lS. 'un- 
der Kjolens Mare Bræm | Hun strakte 
ud .. de to I Smaabitte . . Sko.sa.(Fædrel. 
'"'/iil849.2.sp.3). »Silkekappen, som du 
bær, I har Bræm af S\anefier.Ploug.L120. 
EBrand.VB.26. jf. (sj.): Der sidder en 



13 



bræmme 



brænde 



14 



Bræmme af Skam paa hendes Skiørt. 
YSO. II (overf., til dets m. overgang til i). 
blegrøde Vandrølliker dannede en . . bro- 
get Bræmme i Skællet, hvor Skraaningen 
. . faldt af mod Yandet JPJac.I.123. Lin- 
denes Grene har høje, hvide Bræmmer 
(af me)Jørg.YD.52. *Mælkehvide Sky 
med den graaladne Bræm.Hr2;.XZF.595. 
*om Halsens Sne flød Lokkers brune Bræm. 
Drachm.DJ.I.211. IL bræmme, v. ['brB- 
ma] -ede. {ænyd. d. s.; fra mnt. bremen) 
forsyne med bræmme (2); garnere. Her- 
melin (hvormed klæderne) vare bræmede. 
Eolb.Ep.II.407. (kongen) skienkede sin 
bræmmede Skarlagens Kiortel til Præsten. 
Molb.DHJI.120. jf: (et) Himmelbrev, 
bremmet med prægtige Kaaber Kniplin- 
ger, er . . nedfalden udi vores Tiå.Holb. 
Paars.293. \\ (overf.) *l Natten Maanen 
bræmmer Sølverskyens K.a.ntOehl.BG.186. 
Klippeøer, der bræmme den hele Kyst. 
IBondesen.Jordenrundt.(1891).50. 

IIL bræmme, v. [ibr^ma] (f bramme, 
se ndf). -ede. (vistnok sa. ord som ænht. 
brademen, dampe, afl. af bradem, ty. bro- 
dem, damp; besl. m. eng. breath, aande, og 
IL brad; landbr. ell. dial.) 1) (inir.) om 
kom og hø: blive varmt, naar det i ikke 
helt tørret tilstand er sat i stak ell. lade; gaa 
i forraadnelse; brænde sammen. MDL. 
Byggen maatte de køre ud af Laden igen, 
fordi den bræmmede. Den endte paa 
Møddingen. JakKnu. S. 38. MøllH. 1. 301. 
Feilb. 2) (trans.) lade (hø) tørre ved 
at sætte det i stak; vejre. MDL. MøllH. 
1.801. jf: Høet (bliver ofte) elendig ilde 
bierget . . efterdi de ey vil give sig Tiid 
med at rive, indtil Græsset er fuldkommen 
veyxet, og med at indage, indtil det f eede 
Mersk-Høe i Stakkene noget er udbram- 
me t.0ecilfa^.7.<249. VSO.I.487. 

Brænd-, i ssgr. ['br^n-] (jf. Brænde- 
samt ty. brenn-) -alder, en. ^Brændealder. 
Danm Rig Hist. 1.46). (jf. II. brænde 5.i; 
som gengivelse af oldn. bruna-9ld) foræld, 
betegnelse for det ældste tidsrum i Nordens 
forhistorie, hvor begravelsesmaaden mentes at 
være ligbrænding (jf. Høj alder samt Brand-, 
Brænd-oldj.IIndledningentilHeimskringla 
siges der, at Høialderen, i hvilken Ligene 
begravedes ubrændte, fulgte efter Brænd- 
alderen. Dette stemmer saa temmelig med 
de virkelige Forhold i 3ernaldeTen.Soph 
MUll.VO.327. -bar, adj. (efter ty. brenn- 
bar; jf. -bar 2.i) som kan brænde; især 
(jf. II. brænde é.i): som let kan antændes; 
letfængelig. Brandere fulde af Beeg, 
Harpix, Svovel og andre brændbare Ma- 
terier. Bagges. NK.359. de brændbare og 
ildnærende Stoffer . . have en stor ind- 
byrdes chemisk Tiltrækning. lØrs^. II. i 70. 
Tougværk og andre brændbare Sager. 
CBernh.VII.244. jf: Ingen af disse Mahne 
lader sig trække af Magneten, førend den 
ved Udglødning har faaet et brændbart 
Yæseix.Ériinnich.MN.39. alt Affald af brænd- 



bar Art hørte til de Sportler, der tilkom 
Forvalteren. Tops. III. 355. || brændbar 
luft, (kem., foræld.) d. s. s. Brint (jf. Brænd- 
stof 2). *(luftskippeme) som med brændbar 
Luft Maskiner fylde. Wess.^56. AW Hauch. 
(17 99). 433. Hrz.D. 11.104. Sal.III.637. jf: 
Vandet har to Bestanddele, en brændbar 
og en ildnærende, som hver for sig er en 
Luftart.Ørsf.FJZI.7. || overf.: Da blussede 

10 Skam, Vrede, — Skinsyge — ja, en Ild 
af mange brændbare Stoffer helt op i hans 
¥Jiiåer.Schand.AE.214. O -bar-hed, en. 
modsatte chemiske Virksomheder, som 
Brændbarhed og ildnærende Virksomhed. 
0rst.III.133. MO. 

\. Brænde, et. ['brBua] Høysg.AG.37. 
flt. (kun i bet. 2 og 3) -f. (ænyd. d. s., sv. 
(dial.) brånne, brændejærn ; ajl. af II. brænde ; 
jf. jy. brænde, det at brænde (8.i), brænding 

20 (Feilb.IV.xxxiii), bornh. brånna, f., stykke 
brænde, brand (Ésp.40), sv. brånna, oldn. 
brenna, /., brænden, egl. vbs. til IL brænde) 
1) (jf. IL brænde 6) koll.: hvad der bruges 
som opvarmningsmiddel. 1.1) (nu kun dial.) 
i alm.: d. s. s. Brændsel (2). Moth. B 852. 
VSO. Feilb. 1.2) ved, der bruges til op- 
varmning olgn. ; brændeved. Der er 2 Sol- 
dater i Gaarden, som hugge Brenåe.Holb. 
Mase. III. 9. *Det store Træ man jo anseer | 

io Af Brændet kun ai\ene.Falst.80. 'Spar ei 
dit Brænde 1 Fyr i Ovnen brav IBagges. Ungd. 
11.154. *Et langt Farvel man sige maa | 
Til Kakkelovn, til Tørv og Brænde. Wm^Æ. 
11.75. vort Brænde (Chr.VI: vore træer) 
kommer til os for Betaling.^e^^r.S.^. Ofte 
brugte man ikke Brænde, men Trækul, 
der var et mere behageligt Brændsel. 
Frem.DN.279. *Save, save Brænde! | Vi er' 
raske ^\ende\SctngB.34. jf.: Den Legems- 

40 del, som er højest, naar man hugger 
Brænde (alm. : sanker spaaner), var i uaf- 
ladelig Bevægelse hos Hr. Borgmesteren, 
naar han holdt TaIe.Bang.SE.93. \\ (forst.) 
favnsat ved. Sal.III.773. 2) (jf II. brænde 
9.1; nu kun landbr. ell. dial.) redskab til at 
brænde mærker med; brændejærn. Til 
Mærkning af Smørtræer bruges gjærne 
et støbt Brænde.MøllH.I.301. LandbO.I. 
399. Feilb. 3) f mærke, der indbrændes 

50 med et brænde (2); brændetegn. Moth.B352. 
hver Bødker (skal) med 2de kiendelige 
Brænder, det ene med Stedets Navn, han 
boer paa, det andet med hans eget Navn, 
brænde alle sine Fustager paa den nederste 
'Bund.Anordn.^U1719.§3. sætte Brænde paa 
Sviin.ySO. MO. \\ (jf II. brænde 9.2) 
brændemærke (paa forbrydere), da straf- 
fis den det giort haver til Kagen uden 
BrændcDi.e— 6— iO. 

60 n. breende, v. [ibr^na] præs. -er ['br^n'- 
ar] Høysg.AG.88; præi. -te ell. (som intr.; 
især poet, jf. dog Feilb.) brandt [brBn'cfl 
(Drachm.DJ.II.86. AntAnd.Fyen.(1901).12. 
24. Børup.LN.71. AKohl.MP.II.311), hvortil 
(poet, foræld.) flt. bninde [ibrona] (DFU.nr. 
25.5); part. -i [brsn'd] (Høysg.AG.88) ell. 



15 



brænde 



brænde 



16 



(især som intr. ; nu kun dial.) brundet ['bronai] 
(Feilb.). vbs. -ing (s. d.), jf. Brænderi, 
Brændsel og I. Brænde. (gUa. æda. brænnæ ; 
egl, ligesom ty. brennen og eng. burn, af 
to forsk, verber, i. intr.: jy. brinne (præt. 
bran^, glda. brænne, brinne (præt. bran^, 
æda. brænnæ (præt. flt. brunnu. SkLov.(Schly- 
ter).200), sv., oldn. brinna, oeng. beornan, 
bieman, oht, got. brinnan, besl. m. I. Brand, 
Brynde. 2. trans.: æda. brænnæ, oldn. lo 
brenna (præt. brenda^, oeng. bærnan, oht. 
brennen, got. gabrannjan, egl. kausativ til 
brinnan) 
A. intr. 

1) om selve ildens tilstedeværelse og virk- 
somhed, vi vide . . at Eden brænder, at 
Jern synker i Vandet, at Træ svømmer, 
JSneed.1.385. Paa det ene (alter) brænder 
en lld.Ew.V.60. *Da brændte Ilden midt i 
Giestestuen. Oe^Z.A 7.80. * Arnens Lue for 20 
den Trætte hrsdnåeT.IIauch.SD.lI.71. |J 
(billedl.) Oehl.L.II.116. *Kiærlighed til 
denne Jord | Seer du, ak, er saare stor, | 
Vildt dens Lue hTænåer.Grundtv.SS.1.625. 
*brænder Hadets Lue. Ing. BSE.VII. 46. 

II upers., især i forb. det brænder, der 
er ild. det brender vel i otnen.Moth.B350. 
*i Baalets Grund endnu det brænder.Pai 
M.II.282. jf.: De lade da brænde, til Ilden 
slukker sig se\\.SkYid.YI.67. ogs.: der er 30 
ildløs. I hvilken Gade brænder det?VSO. 
*en tysk Soldat, som var et Asen, | Skreg, 
at endnu det ikke brændte nok (0: at ilde- 
branden ikke var stor nok).Heib.Poet.I.471. 
Det har brændt i Nat paa to Steder.MO. 
(overf.) : (han) saae forbavset efter hende, 
og . . mod den Kant af Haven, hvor Pa- 
stor G. nylig var forsvunden. „Det var som 
Pokker 1 . . Brænder det nu der! (0: er 
hun nu forelsket i ham)".Pont.DR.II.191 40 
67.3.3;. 

2) være ell. blive antændt af tid. 2a) være 
antændt af ild; staa i lue. Tornebusken 
brændte i Ilden, dog blev Tornebusken 
ikke fortæret.^ilf os.5.5. Bjerget brændte 
med lld.5Mos.9.15. *Der saae man Skibet 
brænde ; vildt rased Ildens Harm. Oehl. 
Begn.(1849).25. For at bringe Gløden til 
at brænde i Flamme maa der TT3sk.Kierk. 
X.82. billedl. (jf bet. B): Evropa har altid 50 
Interesse for noget, som brænder, selv 
om det kun er Gløder. Drachm. DG. 21. 

8 i udtr. som j orden ff stedet. Moth.BSSl) 
rænder under ham, han er utaalmodig 
efter at komme af sted; han er i stadig uro 
(jf u. bet. IO.1J. VS0.L481. da kassereren 
mærkede jorden brænde under sine fødder, 
tog han billetten til Amerika i jf: (han) 
stod som Jorden brændte under ham. 
Ing.EF.VI.26. \\ tampen brænder! ud- 60 
raab, hvorved man i gemmeleg tilkendegiver, 
at den søgende nærmer sig den gemte gen- 
stand (,,tampen"); ogs. navn paa denne leg. 
VSO.VII.40. Der blev leget „Tampen 
brænder.« HCAnd. VII. 37. Gymn. IL 11. 
Feilb.III.769. i videre bet: der ligger faren; 



dette er hovedsagen olgn. Mau.1.97. Kanda- 
rius.LP.132. 52 Aar, Hjerteforkalkning, 
Nyreskavanker 1 Nu begyndte Tampen jo 
at hvænde.KnudPouls.TJ.147.jf.: Man hører 
paa Ordet „ufejlbar", at den katolske Kirke 
ikke er fjern. Det brænder allerede.JSmw 
des.V.234. 2.2) m. henblik paa det fra ilden 
udgaaende skin (især om lys, lampe olgn.): 
give lys frasig; skinne; lyse. *saae du ei 
vor Lampe, | Hvor mat, hvor bleeg, hvor 
dødelig den hTændte.Ew.V.97. *De Voxlys 
de brænde i svovelblaae Lne.Bahb.PoetF. 
1.203. Den natlige Lampe brændte i Viden- 
skabsdyrkerens HahMynst. Mall.6. *Fak- 
1erne selv brænde saa blegt, brænde saa 
dødningblaat.J3ei6.Ps?/c^e.88. e. alm. \\ (poet.) 
om solen (jf. u. lO.i). Før Solen brændte, og 
Verdener omvæltede sig, og Aander tænkte, 
var (gud) alt.JSneed.III.101. *Naar Solen 
brænder i stærkest Glands | . . da visner 
Løvet. OehLRegn.( 1849). 72. \\ (især poet.) 
om andre ting. *Glødende Nat! | Langsomt 
brænder du hen over 3oTden.JPJac.I.341. 
jf. (billedl.): *Guds Vredes Straaler bræn- 
der over Horeb; | Og Soelen skiuler sig 
for Herrens lld.Eiv.(1914).I.128. 2.3) for- 
tæres ell. ødelægges af ild. Han puttede 
Brevet i Kakkelovnen, og lod det brænde. 
VS O. *hans Sjæl skal brænde j I en evig 
Skjærsilds 'Pme.Hrz.D.II.68. || især om øde- 
læggelse ved ildebrand: AUarm . . af en 
Skorsten, som hrændte.Cit.l705.(KbhDipl. 
V.797). (han forklarede) at ( præsteg aarden) 
nylig havde (nu: vax) brændt og var 
gjenop bygget af den nye FræstGold- 
schm.Hjl. III. 148. Ved Byens Brand i 
Okt. 1728 brændte Kirkens Tag og Over- 
del. Tra^.J, 45. 2.4) blive antændt af ild; 
komme i brand; fænge. Straae brænder 
strax. Vaadt Træ brænder ikke gierne. 
VSO. MO. e. br. jf. : kakkelovnen vil ikke 
brænde i 

3) i uegl. ell. overf. bet. 3.1) CP (jf. bet. i) 
ytre sig stærkt; være levende; „flamme" ; 
„blusse". Herre . . skal din Nidkjærhed 
brænde som en Ild?Ps.79.5. hans Vrede 
brænder, og mægtig hæver den sig.Es. 
30.27. Skulde . . ikke Kierligheden brænde 
i Dig til at være Din Faders Støtte.Mynst. 
Præd.40. Paa den Tid brændte i Littera- 
turen den bekj endte Strid mellem Bagge- 
sen og OehlenschlægeT. Mart. Levnet. I.IO. 
Spørgsmaalet om at blive Præst havde i 
flere Aar brændt hos ham og havde . . 
voldt ham mange pinlige Overvejelser. 
HBegtr.JK26. 3.2) til bet. 2.1 og 2; (poet.) om 
stærk glans ell. lysen : *Læben dirred' harm- 
fuldt, I Og Øiet brændte vildt.jffoZsLl.i48. 
Kornvange, i hvis rige Fylde . . den røde 
Valmue hTændeT.FrPouhen.OD.42. \\ om 
stærk indre hede: være hed; især om (dele 
af) ansigtet: være blussende rød. kinderne 
brender på 'b.mn.Moth.B3Sl. *Hendes Rosen- 
kind hTænder.Oehl.L.1.23. *bankende min 
Tinding hTændeT.Winth.NDigtn.6. han 
kunde føle . . hvor Mandens Læber brænd- 



17 



brænde 



brænde 



18 



te.HCAnd.V.365. nu brænder mig Saaret 
ikke længeT.Etlar.GH:.IL282. hun (kunde) 
føle sit Blod brænde, saa hun selv blev 
bange deTtor.Schand.BS.108. han brænder 
(o : han har feber) \ jf. : *En hidsig Feber 
brænder i mit Bloa.OeRC.550. \[(dagl.; 
1. br.) være tosset; være „varm". „Saa maa 
jeg vel nedsætte mig som Homøopath 
ligesom Du." — „Nu brænder Dn.^EBrand. 
L.76. II (nu næppe br.) om kom, gødning lo 
olgn.: brænde sammen (jf. III. bræmme 1). 
brendt Heste-Giødsel. JNWilse. Spydeberg 
Præstegield. (1779). 219. jf. bunkebrændt. 
3.3) (jf. bet. 2.x) være optændt af en fø- 
lelse ell. lidenskab; i forb. m. af for at 
betegne følelsens art: (hun) brændte af 
Kjærlighed til sine Bo\qxq.Ez.23.5. mit 
heele Legeme brender af Begierlighed 
til Hewn.Holb.HP.II.e. jeg brænder af 
lengsel efter at vide (min skæbne). Kom 20 
Grønneg. 1.222. Hialte brænder af Venskab 
til din Mand.JBw.IJI.i6i. *(dit hjerte) bræn- 
der I Af en uteerlig Ild, som Ærens Love 
skiænder . . | Og slukkes ud, saasnart man 
nævner Ægteskab. W^ess.i 7. * Valdemar kun 
brændte | Af Lyst til ærlig Færå.Ing.VSt. 
101. Elskværdigste Abigaell Jeg brænder 
af \Jt&almodished.CKMolb.Amb.l20. Jeg 
har brændt af Lyst efter at se Dem igen. 
EBrand.Bes.62. || i forb. m. efter styrende 30 
en inf. ell. (sjældnere) etsubst.: hige efter; 
længes efter. Jeg havde . . Ingen fundet, 
hvis Hierte saa heftig brændte efter 
Sch.weitz.Bagges.DV.IX.l79. Mangen Gang 
brændte Hiertet i ham efter større Idræt- 
ter.Mynst.Heger.é. det vil ei skee saaledes, 
saa hurtig som min Sjæl brænder derefter. 
HCAnd.Breve.1.18. Man brænder efter at 
faa dette Spørgsmaal besvaret.JBrandes.F. 
113. Mine Fingerspidser formelig brænder 40 
efter at tage i3Lt.Pont.LP.IV.18. f uden 
præp.: *din glade Gunver brænder, | At 
aabne dig et Bryst, som du saa lidet kien- 
der.Eio.V.190. || uden angivelse af følelsens 
art. (Josefs) Hjerte brændte imod hans Bro- 
der, og han søgte et Sted, hvor han kunde 
gTæde.lMos.43.29. brændte ikke vore Hier- 
ter i os, der han talede til os paa Veien? 
Luc.24.32. Gi'undtv.SS.IV.231 (se u. besinde 
1.2 j. upers. : Hos den . . forreste Kriger (er) so 
Laarmusklen . . endog udarbejdet paa 
Indersiden, der vender mod Relief grunaen 
og som intet menneskeligt Øje kunde 
eUer kan se. Saadan har det brændt i 
denne Kunstners Hænder !i^rPowtee»i.OX>. 
122. dep. (dial.): *Hvor i Gaar mit Hjærte 
brændtes: | Du med voksne Piger gik. 
PMøll.1.113. (jf KoH.174). "brændefor 
(en ell. noget), være opfyldt af kærlighed til 
ell. hengivenhed for. Moth.BSSl. *den, han 60 
brændte for, Cupido lispiil sendte. TFess. 
174. *Jeg før for andre SKiønne brændte. 
Bahb.PoetF.II.150. *For hans Konge høit 
hans Hjerte hTændte.Lund.ED.114. (han) 
brænder hemmelig for et aldrig mødt 
Ideal. Brandes. VI. 37. hendes Inderste 



brændte for (Chr. VI: hendes indvolde 
brændte overj hendes Søn.lKg.3.26. 3.4) 
(jf. bet. 2.1; 1. br.) om bølger: bryde med 
voldsomhed; danne brænding. Moth.B 
351. *Hun svømmed dristigt ud og ind | 
Hvor Havet brød og brændte. Winth.(Fæd' 
reUU1850.1.sp.3). *Jeg frygter kun Skæ- 
rene: I nær maa vi være dem — se, hvor 
det brænder.J)racAm.fl"F.54. 

4) part. brændende anv. som adj. ell. adv. 
(jf 10.4;. 4.1) i egl. bet, til bet. 1 og 2. 
*Røgen af den brændende Kronik . . | 
Dem begge to stak ondskabsfuld i Næsen. 
Bagges.L179. Flammerne fra den bræn- 
dende Fabrik, JPJac.IJ.597. (billedl. :) Eders 
Lys (være) brændende.L'Mc.i5.55. (nidkær- 
hedens) Gløder ere brændende (Chr.VI: 
gloende^ Gløder, en Herrens hne.Højs.S.d. 
\\ f i udtr. et brændende lys, om et 
menneske, som udmærker sig ved særlige ev- 
ner olgn.; „lys." VSO. 4.2) til bet. 3.1. (Crom- 
wells) brændende Iver for Presbyterianer- 
nes lniQvessQ.Holb.Ep.lv. 196. en Mand 
fuld af brændende Enthusiasme.JTorreft. 
11.297. Til ham maa Topsøe have næret 
et brændende H.ad.Schand.O.II.167. Herrens 
brændende (Chr.VI: grumme^ Vrede.4Mos. 
25.4. (der) var en brændendes Fejde mel- 
lem Holland og Eng[and.JPJac.I.220. (en) 
brændende Iver for SsLgen.CSPet.Litt.I.618. 
II som adv. (han havde lyst) til at forære 
ham noget af alt det, han saa brændende 
ønskede sig.KnudPouls.U.144. \\ (sj.) i forb. 
m. ord som Hast olgn. som betegnelse for en 
meget høj grad af hastighed (jf. no. brenn- 
hastj. *I brændende Hast | Ved Bulldog- 
gens Halsbaand | Hun knytted Sedlen fast. 
Winth.VI.35. jf. bet. 4.5: Strømmen løb en 
brændende Fart her ude paa det aabne 
Strøg.Drachm.SS.lll. || brændende kær- 
lighed, S( jerusalemsblomst, Lychnis chal- 
cedonia L. JTusch.136. IIavebrL.^491. Sjæll 
Bond. 43. \\ brændende spørgsmaal, 
emne olgn., (især &) spørgsmaal, emne, 
som vækker (stærk) diskussion ell. i høj grad 
paatrænger sig til løsning. *Blandt Tidens 
Spørgsmaal er der eet, | Der hører med 
til dem, man kalder | De brændende paa 
Forskningens Gebeet. Hrz. D. IV. 69. de 
Spørgsmaal, der var brændende i Venstre, 
interesserede ham kun f\ærnt. Hørup. II. 
279. et brændende Emne at komme ind 
p3La...IVJens.Intr.l9. 4.3) til bet. 3.2. *Du 
rekker mig kun din sneehvide Arm | Paa 
Søemands Troe; | Saa trykker jeg den til 
min brændende Barm, | Saa faaer jeg Roe. 
Ew.V.162. han lagde sin Haand paa Fol- 
qvards brændende Hoved. Ing.PO.II.157. 
•Hvor Nilen vander Ægypternes Jord | 
I Africas brændende Lande.BrCAnd.X507. 
*Længselens brændende, dybe Saar | Det 
lukker sig ikke.Winth.V.159. Hans For- 
fængelighed følte et dybt, brændende 
Saar, der opirrede hele hans Yæsen.Schand. 
SB.178. jf.: (Qoya) malede . . snart med 
kølige graa, snart med brændende brune 



m. Rentrykt >/| 1920 



2 



19 



brænde 



brænde 



20 



Farver. E Hannover. (VerdenskuU. VIII. 26). 
om UiJcket: VSO.I.483. brændende, hekti- 
ske 0ine.Schand.AE.365. || som adv. den 
unge Pige . . blev brændende Tød.Pont. 
LP. VII. 32. hans pande er brændende 
hed i Moth.B355. 4.4) til bet. 3.3. *hvor var 
han brændende tU Bøn! | Hvor gjorde 
med sit Hjertes rene Flamme | Han tidt 
for Herrens Aasyn os til Skamme \PalM. 
VII.63. Det Første de ,. . havde at gjøre, 
var at udsende brænderide Proklamationer 
til alle Rigets LsLnåskaher.Allen.I.194. han 
var brændende i Asindeu.ApG. 18.25. 
*Hr. Ole holdt sin Præken om, | Saa 
brændende i AaTiden.Grundtv.PS.III.237. 
Monrad.BV.84. 4.5) (1. hr.) til bet. 3.4. Paa 
det Sted gaar der en brændende Sø.VSO. 
Mau.1.97. 
B. trans. 

5) foraarsage, at noget bliver fortæ- 
ret ell. ødelagt ved ild. 5.1) (isærm. tings- 
obj.) i al alm. (de falske penge) skal ej 
meere udgivis, men enten brændis, eller 
huggis i sønder. Di. 6 — 18 — 5. hånd vil 
hevne sig, om I brænder hans Bøger. 
Holb.UHH.III.4. *Naar jeg er død, da skal 
et Siæle-off er hTændes.Falst.Ovid.58. Thiele. 
III.58 (se u. begive 5^. *Dette Hjerte . . lad 
det I Brændes til Kul og til Aske.PalM. 
VI.202. (talem.:) brænde sine skibe, 
afskære sig ethvert tilbagetog; kaste broen af 
efter sig. Arlaud.521. || uden obj. (nu kun i 
forb. skænde og brænde, se skænde^ ; bræn- 
de huse og byer af; hærge ved brand. (Val- 
demar Sejr) plyndrede og brændte stren- 

felig i Pfalzgreve Henriks ha.nd.Ing.VS. 
11^1. Il m. person-obj.; især om ligbrænding, 
(i brændalderen) var det Skik at brænde 
de Døde. Grundtv. Snorre. 1.2. Saxo lader 
Harald (Hildetand) blive brændt paa Baalet 
med sit Skih.SophMull.VO.327. JVJens.NG. 
287. (spec.) om ligbrænding i krematorium: 
Etatsraadinde N. N.'s Lig blev igaar brændt. 
Baalfærden overværedes kun af den . . nær- 
meste Familie.PoU/sl916. || (sj.) indebrænde. 
det (var) eUers ingen Merite . . at brænde 
sit lieTsksLb.Holb.DB.V.8. || m. tings-subj. 
Denne By er een Gang brændt af Lynild, 
VSO. da skiltes Baalet i to Luer, og Ilden 
brændte til begge Sider Folk, der stod. 
Jørg.BH.78. 5.2) (foræld.) henrette ved 
opbrænding; straffe med baalet. vorder 
hånd tagen (ved mordbrand), have forgiort 
sin Hals, og enten brændis, eller stæglis. 
DL.6 — 19 — 1. fører (horkvinden) ud, og 
hun skal hxændes-lMos. 38.24. Holb.Hex. 
IV.7 (se u. Baal, sp. 993^^). Hun skal bræn- 
des i de røde LneT.HCAnd.V.184. 

6) anvende til belysning, opvarm- 
ning olgn. Hånd brender meget ved. 
Moth.B350. Brænder, Madamen, Voxlius 
eller tælle Lius om l^a.tten.Holb.Bars.III.3. 
I denne Egn brændes meest Tørv. VSO. 
*Hvadl Du brænder Lys! | Og Solen staaer 
alt længe høit paa Bimlen.Holst.VI.48. i 
videre bet. om elektrisk lys: vi har brændt 



30 



meget lys i den sidste maaned j || ogs. m, 
tings-subj.: bruge, denne lampe, denne 
(elektriske) pære brænder for fire øre i 
timen j || have at bide og brænde, se 
L bide 1.8. I| f brænde tobak, ryge (to- 
bak). Phømxb.FM.1726.Nr.6.5. 

7) frembringe ved brænden. Brænder 
en Pige et rundt Hul i sin Kiole, er det 
et Tegn paa, at hun bliver gift, inden 

10 Aaret er ude.Thiele.III.46. ilden har brændt 
et stort hul i gulvet j 

8) udsætte for paavirkning af ild; be- 
handle med ild. 8.1) gøre skikket til brug, 
tilberede v. hj. af ild. lader os stryge 
Tegl og brænde dem ve\.lMos.ll.8. seigt 
Jern kan med største Fordeel brændes 
til (det) beste Staal. TM^m. III. 35. 'Han 
skulde . . danne Leer, | Og brænde det 
til Krukker ogFade.Oe^Z.FII.6. Kvinderne 

20 lavede nu Potter af Ler og brændte dem 
i l\den.JVJens.Br.l66.V^ brænde bønner 
ell. kaffe, tilberede kaffebønner ved ristning^ 
tætved sidder (han) og brænder sine Bøn- 
ner i en cylinderformig Maskine.Holst.TJH.. 
213. VareL.''371. SjællBond.33. \\ At bræn- 
de Kalk.7-S0. VareL.^384. M At brænde 
EUepæle, Pølsepinde, svie dem i den ene 
ende.VSO. MO. brænde et skib(s bund), 
A, afsvide bunden af et skib under kølhaling 
for at rense den. SøLex.(1808). Scheller. 
MarO. II brænde planker, ^ (nu næppe 
br.) ved hjælp af ild og vand give klædnings- 
planker bøjning. Funch.MarO.II.22.\\ bræn- 
de haaret, skægget, (nu sj.) give aet krus- 
ning V. hj. af et varmt jærn (jf. Brændejærn 
1). VSO. MO. II brænde sølv, (fagl, nu 
næppe br.) ved smeltning rense sølv for frem- 
mede bestanddele. VSO. MO. 8.2) behandle 
(et saar olgn.) ved udbrænding. VSO. 

408.3) udvinde noget v. hj. af ild. han ru- 
skede Tidsler og Ranker op for at brænde 
Aske af det GTønne.HCAnd.V 1.213. bræn- 
de kul, fremstille kul ved at brænde træ. 
Moth.B351. Levin, brænde tjære, (nu 
næppe br.) udvinde tjære ved at brænde træ, 
Moth.B351. MO. brænde tran, (nu næppe 
br.) udvinde tran ved afsmeltning. Moth.B 
351. Schytte.IB.II.354. brænde brænde- 
vin, fremstille brændevin ved destillation. 

éo Stampe.II.261. VSO. AarbFrborg. 1918.10. 
(ogs.) abs. i sa. bet: Moth.B351. Schan- 
drup.Q4v. Hver Gang vi saa bryggede, 
skulde vi gjærne brænde med det samme. 
Feilb.BL.85. jf.: derefter er givet en ud- 
førlig Anvisning til „at brænde" (destil- 
lere) Urtevand.Brand!i ChrPeder sen. (1882).. 
262. 

9) forsyne med et mærke v. hj. af et glø- 
dende jærn; mærke med brændejærn. 

60 9.1) i al alm.; nu især landbr.: Setter nogen 
Svin i anden Mands Skov, naar Olden er, 
og de ikke ere brænte med tilbørligt Merke. 
DL.5—10 — 22. (svinene blev) — som det 
endnu hedder — brændte paa Skoven, det 
er: indbrændte Ejerens Bomærke.jBZic7».IF. 
293. TU Heste eller Kreaturer, som skulle 



21 



brænde 



brænde 



22 



^brændes" (i. Ex. paa Dyrskuerne), bruges 
i Reglen smedede BTænde\æTn.MøllH.I. 
801. il brænde et skib, (nu næppe br.) for- 
syne et skib med mærke, der angiver dets 
drægtighed. Moth.B350. MO. brænde maale- 
redskaber olgn., (emb., nu næppe br.) for- 
syne m. indbrændt mærke, der angiver det 
som godkendt. Moth.B350. En brændt (ju- 
steret) Tønde, Skieppe.MO. 9.2) (foræld.) 
gøre en forbryder kendelig ved et indbrændt 
mærke; brændemærke, da strygis han 
til Kagen, og brændis paa sin 'Panåe.DL. 
6 — 17 — 34. med tyvs merke i hendis pande 
hTende.Cit.l701.(KbhDipl.VII. 631). VSO. 
MO. (overf. :) *I)og er med dette Jern ey 
alle Bøger brendte (o: er ikke stemplede 
som forbryderiske). Falst.0vid.38. jf.44. 

10) volde beskadigelse, smerte olgn. 
ved paavirkning af ild ell. stærk varme. 
lO.l) i egl. bet; om ild ell. noget hedt (ofte 
uden obj.J: der er i Kjødet, i Huden der- 
paa, et Sted, der er brændt af l\å..3Mos. 
13.24. Magnus . . kylede Pidsken hen ad 
Veien, som den havde brændt ham i Haan- 
den.Ing.LB.III.171. Det nytter ikke selv 
at smage, for at konstatere, at Vællingen 
ikke hrænåer. I PMUller. Mit System.* (1 904). 
30. II om solstraalernes virkning (jf. sol- 
brændt^, jeg er sort, thi Solen haver 
brændt mig.Højs.1.6. Dagen brænder heed 
over deres møisomme Vandring-ilf^/ws*- 
Afsk.l3. *Heden brændte fra den stille 
Himmel.Srz.D.JJ.5. Solen brændte saa 
hedt, at Løvtræerne visnede.Æ^CAnd.7.^4i. 
*(solskinnet) brænder paa min Ryg igen- 
nem Frakken.^oZstem.D.2^9. || (jf. IQ.2) 
om taarer. *Taaren paa Kinden brænder. 
Winth.IV.20. da vi gik, græd jeg, saa 
Taarerne brændte mine Kmder.Stuck.FO. 
114. om røg : Røgen brændte ham i Øjne 
og Hals og var ved at kvæle ham.AndNx. 
PFj.III.345. II (talem.) jorden brænder 
mig under fødderne olgn., jegerutaal- 
modig efter at komme afsted (jf. u. bet. 2a). 
*Kom lad os vandre 1 Jorden | Mig bræn- 
der under mit Fied.Winth.HF.193. *Af- 
stedl Mig brænder Jorden under Foden. 
PalM.VI.132. det brænder mig paa 
tungen olgn., jeg kan ikke huske det, men 
er lige ved at komme paa det; ogs. : jeg føler 
en Jieftig tilskyndelse til at sige det. *Hvor 
første Gang jeg sammen med Hr, Løjt- 
nanten kom, I det lige paa Tungen mig 
brænder.Hosfr. G. 25. Schand. TF. II. 218. 
Der brændte mig en Erklæring paa Læ- 
ben; men jeg tay. KLars.AH.124. f pen- 
gene brænder ham paa laaret, han 
er utaalmodig efter at give dem ud. Moth. 
B351. Klevenf.BJ.44. Ew.VI.161. VSO. 
II m. person-subj.; især (kog.): svide ell. øde- 
lægge ved bagning ell. stegning. *Da brændte 
de Brødene fast til Kul.Oehl.BL.47. Høn- 
sene maa snart være paa Spid, og det var 
Synd, om de skulde blive hiændte.Schand. 
BS. 47. da han tændte en cigaret, kom 
han tU at brænde sit overskæg {brænde 



10.2 :j barnet har brændt sig paa en nælc 
Moth.B351. t (talem.) han brænder sig 



fingrene (sine fingre), (overf) d. s. s. 
brænde sig 2 (se u. IO.3). Moth.B350. 
NatTid.yil920.Aft.2.sp.l. 10.2) (overf anv. 
af bet. IO.1J frembringe virkning (paa 
noget) som af ild ell. hede. peberet brender 
på tungen.ilf o</i.jB55i. hæftigKulde brænder 
ikke mindre end hæftig B.eede.Holb.MTkr. 
103. Nelderne brænde. MO. den lang- 
traadede Brændegople . . fremkalder en 

10 hæftig Svie, „brænder", naar den berøres. 
BMøll.DyL.III.326. Den svenske Sne var 
særlig brændt eller udpint af Frost.e7F 
Jens.SS.9. jf: Han brændte sin Modstan- 
der i Øjnene med sit BUk.Drachm.STL. 
35. 10.3) brænde sig ell. (nu næppe br.) 
blive brændt (Stampe. IV. 6 20. VSO.). 
1. paadrage sig brandsaar ell. en smer- 
telig fornemmelse ved berøring med ild 
ell. noget hedt. Moth.B350. „Av!" sagde 

20 Kællingen, hun brændte sig paa VæUin- 
gen.Mau.1023. (jf. Festskr.Krist.l77f[.). Vi 
brænde os paa Ilden, saasnart vi ikke 
forstaae ret at omgaaes med dGu.Tullin. 
III. 252. i sammenligninger: *du selv, som 
om du brændte | Dig paa mig, afsted nu 
T&udie.PalM.II.205. Schand. TF. 1. 164. (jf. 

paa en nælae i 

ikke saa hedt, han under staar sig ikke, 

30 gaar ikke saa vidt. VSO. det har vist 
ingen Nød, at Kong Svend skulle brænde 
sig saa heedt, nu med den Danske Flaade 
alene at komme til dig.6rundtv.Snorre.I. 
308. smst.II.60. 2. (dagl.) overf.: komme 
galt af sted; lide skade. Falst.0vid.29. 
(verdens børn) var polerede nok tU at und- 
lade meget Ont for ikke at brænde sig. 
Ew.VI.252. et (emne) man lettelig kunde 
brænde sig psia..Rahb.Tilsk.l796.113. Jy- 

4D derne . . var bange for at brænde sig, 
og rykkede kun langsomt trem.Grundtv. 
Saxo.III.176. HFEw.ChL.30. DSt.1919.101. 
1 0.4) part. brændende som adj. (jf. 4j , især 
tillb.v. Men brændende Sommerdag-ScAawi. 
SD.88. brændende sol(hede) j om kys: 
et langt, brændende Kys.Schand.TF.II.225. 
(sj.:) Met stedse brændendere Kys, I 
Blev ei denne Gang en flygtig Klæben | Ai 
etNektarbladpaaLæben.i5a5'^es.DF.*J.595. 

50 il om fornemmelser, der minder om (stærk) 
hede (jf. IO.2J. Disse (salte) adskille sig 
fra alle andre Legemer . . ved deres bi- 
dende, brændende og skarpe Smag.J5r«n- 
nich.M.122. brændende tørst i jf. (som 
adv.): *Som Tantalus ved Vand han bræn- 
dend tørstig stod.Holb.Metam.SO. *(de) 
Som brændende tørste | Efter Livets Liv. 
Oehl.L.1.25. \\ f Da sendte Herren bræn- 
dende (1871: giftige^ slanger iblant folket 

60 4Mos.21.6(Chr.VI). jf Brændeslange. 

11) part. brændt brugt som adj. II.1) tU 
6.1 ell. 10: fortæret ell. ødelagt ell. be- 
skadiget af ild ell. hede. (han) var kom- 
men hjem, som en Fugl med brændte 
Ymger.Ing.LB.IV.174. græsset i plænen 
er helt brændt af solen i || (ordspr.) brændt 



23 



brænde 



brænde 



24 



barn skyr ilden ell. (nu 1. hrj ræddes 
ior Ud(en) olgn. (Moth.B356. Høy sg. S. 27. 
VSO.), hvad man een gang er kommen galt 
af sted med, undgaar man at indlade sig 
paa. Mau.1018. jf.: som brændt Barn, 
skyede (Knud) Ilden.Grundtv.Saxo.III.148. 
11.2) til 7: foraarsaget af ild ell. hede. 
En brændt Skade (o: brandsaar). Moth. 
B356. VSO. Et brændt Saar. VSO. \\ 
fremkommen ved, at noget er brændt, da 
han kom ind i huset, mærkede han en 
brændt lugt i Moth.B356. ogs. som adv.: 
det lugter brændt her (o: det lugter, som 
om noget er brændt) j VSO. 11.3) til 8.1 : 
behandlet ell. tilvirket v. hj. af ild ell. 
hede. Naar (gips) ophedes henved 160 
Grader, udskiller Vandet sig i Dampform, 
og det tilbageværende kalder man da, 
skønt temmelig uegentlig, „brændt" Gips. 
Haandgern.454. Skorstenspiben var som 
Regel af brændte Sten.AarbFrborg.1918.21. 
brændte Bønner (o: kaffebønner).Holb. 
Bars.1.6. kaffe sælges nu i reglen brændt ■ 
jf. : *Den brændte Caff ee-Smag fordærver 
kun vorMave.J^rm.i06. brændtemand- 
ler, mandler ristede i sukker. Huusm.(179S). 
386. Oehl.C.201. Mangor.FoHs. af Kogeb. 
(18S7).131. 

C i særlige forb. m. adv. og trykstærk 
jpræp. 

12) brænde af. 12.i) intr.; (jf. 2.z)d.s.s. 
afbrænde I.2: omendskiønt der ofte er 
Ildebrand hvert Aar, saa er det dog rart, 
at et heelt Huus brænder af.Overs.afHolb 
Levned.212. Suhm.(Rahb.LB.I.35). e.br. 
Il ødelægges ved indvirkning af ild ell. varme. 
For at . . forebygge, at Polituren „brænder 
s.V^ .Wagn.Tekn.548. || om skydevaaben olgn.: 
gaa af. VS0.I.61. raketten brændte for 
tidligt af i (dagl.) overf: Nationalhymnen 
brænder af mod Himlen i en mangfoldigt 
skingrende Salye.KLars.LF.88. ingen har 
rigtig vidst . . hvor (turneen) blev diri- 
geret hen, man hørte kun, at den skulde 
til Udlandet . . og saa brænder den aller- 
først af paa Marienlyst alligeveLPoZ.'^/s 
1904. II t d. s. s. brænde for (1). Funch. 
MarO.IL22. 12.2) trans.; (jf 5.i) d. s. s. af- 
brænde 1.1: han saae ud, som han havde, 
efter Ordsproget, brændt Falster af og 
vilde flye over til Laalana.Holb.Abrac.IIL5. 
(jf.saJean.1.2). Man fældede Træerne ved 
at brænde dem af ved Roåen.Kraft.VF. 
154. e. br. || m. h. t. letfængelige stoffer olgn. : 
d. s. s. afbrænde 3. Vi brænder Skud- 
dene atBønnelycke. Sp. 165. fyrværkeriet 
skulde brændes af kl. 11 I (overf.:) Drachm. 
DJ.L.83. de brændte Vittigheder af og 
gav IiaandtTyk.Bang.S.12. CMøll.PF.264. 
II m.h.t. Staal: d.s.s. afbrænde 4.i. Mil 
Tehn0.41. || (dagl.) m.h.t. vin olgn.: d.s.s. 
afbrænde 4.2. Bollen (o: punchen deri) 
blev brændt af", saa de blaa Luer knit- 
trende flammede i YeiTet.ChKjerulf.GU.83. 
\\ (vulg.) undlade at udføre; udeblive fra 
(arbejde olgn.). „nu maa jeg op paa min 



Redaktionsvagt". . . „Hvis jeg var Dem, 
brændte jeg den Redaktionsvagt af. ""JMag- 
nus.HF.52. især i udtr. brænde den af, 
unddrage sig sin pligt; skulke fra noget; 
udeblive. Dania.IH.63.72.78. AGnudizm. 
BT.191. hun hade brændt den a hjemme- 
fra uden videre.Ziars.Ci.86. m. person- 
obj. (jf. u. afbrænde 2): narre (en) for 
noget (især: for et møde). En Aften, da 

10 han som saa ofte før ventede paa hende ved 
Varietéens Kunstner -Indgang, „brændte 
hun ham af" — som det hed i hendes 
Savgon.Maaneds-Mag?^ In 1913. 1009. især i 
udtr. (være, blive) brændt af, (være, blive) 
narret. De er blevet brændt af. Højst- 
ærede 1 — Brændt af? Hvad vU det sige? 

— Tja . . det er saadan et Ord brændt 

af! Der er ogsaa nogle, der siger tørret 
eller hvidtet! Viola og ham den anden er 

20 stukket af ienBil.Tandr.Gillekop.( 1911 ).147. 

13) t brænde an (jf. anbrændej. 13.i) 
brænde paa; svides. Moth.B352. Kagen 
brænder an.VS0.I.152. 13.2) d.s.s. brænde 
sammen. Rug, Meel . . brænder an, naar 
man ei undertiden rører åen.VS0.I.152. 

14) brænde efter, ^ om skud: gaa af, 
efter at fængkrudtet er afbrændt. Funch. 
Mar0.II.22. Scheller.MarO. 

15) brænde fast. \5.\)intr.: blive fast ved 
30 forbrænding, slaggerne er brændt fast i 

kakkelovnen | 15.2) refl.; især overf: komme 
til at sidde fast, som om det var indbrændt. 
den lille (scene) havde brændt sig fast i 
hendes Minåe.0MMøll.0.7L 

16) brænde for. I6.1) (^ og jæg.) intr.; i 
forb. krudtet brænder for olgn., fængkrud- 
tet brænder uden at antænde ladningen. 
Krudtet brændte for, uden at noget Skud 
fulgte Tpaa.PMøll.1.372. Drachm. KW. 63. 

40 Skuddet er brændt foT.Scheller.MarO. om 
selve skydevaabnet: klikke. Det er, som naar 
Bøssen brænder foT.Blich.lII.526. Ka- 
nonen er brændt foT.Sclieller.Mar O. Feilb. 
upers.: Da det brændte for, fløi Fuglen 
bort. F/SO. 16.2) f trans.: svide (træ, der 
skal holde sig i jorden). Moth.B352. 

17) brænde i, (dagl. ell. vulg.) med kraft 
drive noget ind i noget andet, brænde et 
søm i i overf. : „Du har det vist heller ikke 

50 godt her?" . . Han nikkede blot — ingen 
skulde komme og brænde dét i ham (0: be- 
brejde ham, „lade ham høre^) igen at han 
havde klaget. AndNx.PE. 1.170. brænde 
noget i en, bilde en noget ind (jf. 26.3^. 
II ^ Icegge et afgørende kort til; „sætte i" ; 
„brokke i". Har jeg derimod ingen Forcer 
og heller ikke nogen stærk Farve . . saa 
kaster jeg et Par Gange af . . forinden 
jeg brænder Esset i.Spillebog.(1900).5. 

60 18) brænde ind. I8.1) (1. br.) frembringe 
hul ved at brænde. Gløden . . brændte ind 
i hans Haand. VSO. I8.2) paatrykke (et 
mærke) v. hj. af et brændejærn. der blev 
brændt mærker ind paa svinene j VSO. 
II ogs. (nu næppe br.) d. s. s. 9.i. brende 
svin iad.Moth.B351. jf: brænde Qvæget 



25 



brænde 



brænde 



26 



ind paa Fælleden (o : mærke det ved brænde- 
mærker til optagelse paa fælleden). VSO. || 
(sj.) overf.: Utopisternes Tanker brænde 
sig efterhaanden rad i S']ælene.SchandÆ. 
184. 

19) brænde inde. 19.1) intr.: omkomme 
ved ildebrand. Moth.B352. VSO. *(bamet) 
Var nær brændt inde. Ilden var alt ud- 
bredt I Paa alle Sider af den Lilles Kam- 
mer. Hrz.IX.2 74. H overf.: *Naar Besyven 
brænder inde , | Man Stik paa Stik kan 
sagtens \inåe. Grundtv.PS.ly.53(jf. m. Be- 
syv 1). især i udtr. brænde inde med 
noget, ikke naa i rette tid at faa noget an- 
vendt, afsat, udtalt osv. Grundtv.BrS.288. 
(vi) brændte inde med et betydeligt Partie 
. . Olie, og tabte i dette Aar 2000 Rdlr. 
Drewsen.S.130. Ing.LB.IV.202. Jeg er en 
gammel Kxæmmer, og jeg er endnu al- 
drig brændt inde med en Artikel, der 
duede noget.Holst.III.137. jeg risikerer 
da, hvis jeg ikke har andre Kaart, hvor- 
paa jeg kan komme ind, at brænde inde 
med mine Yorcev. Spillebog.( 1900). 5. 19.2) 
(1. br.) trans.: lade omkomme ved brand. 
Moth.B352. VSO. NMPet.IslFærd.III.148. 

20) brænde løs. 20.1 ) (intr.) om skud, 
skydevaaben : g a a af. VSO. de lørste Skud 
brændte løs tidt i farlig Nærhed af Straa- 
tag.TroelsL.XI.M. (overf.:) nu brænder det 
løs (o: nu gaar det løs) \ Gadeordb.^ 20.2) 
(trans.) a ffy r e (slmd ell. skydevaaben).*Slyiig 
Skjoldet op i Masten, hejs det sorte, | 
Krudtsprængte Flag, og brænd Kanonen 
løs.Drachm.I).126. (overf.:) Hans Vittig- 
heder var . . sjælden søgte; han var ikke 
kræsen, men brændte il-ejdig løs, hvad 
der først faldt ham md.Hørup.I.167. \\ især 
uden obj.: af fyre et skud; give fyr. Saa 
snart dette Dyr kom mig ret for Skud, 
brændte jeg løs og ramte det lige i Ho- 
veåetBobinson.1.48. *Her sigted han med 
eet mod Træets Top | Og brændte løs. 
PalM.V.44. for at bekæmpe Krigen maa 
alle Mandfolk i alle Lande kunne ekser- 
cere og skyde Mennesker og brænde løs 
paa Kommando. Hørup. I I 1. 4. |j brænde 
tøs ]paa, skyde paa. VSO. overf.: antaste; 
anfalde; gaa løs paa. Moth.B351. saa snart 
han fik øje paa ham, brændte han løs paa 
ham med sit spørgsmaal \ jf. : vi ere nogle 
stakkels skrøbelige Mennesker, som ikke 
kunne værge os mod en eneste Fristelse, 
naar Djævelen rigtig brænder løs paa os. 
VBeck.LK.L274. 

21) brænde ned. 21.i) brænde lige til 
grunden ell. til det nederste. Byer og 
Huse lod (han) brænde ned til Grunden. 
Molb.DH.IL149. Laden brændte ned. Il- 
den i Grunden blev slukket.JP Jac.I.^55. 
et osende Lys, der brænder ned i Stagen. 
Pont.LP.VI1.175. 21.2) (jæg.) skyde ned paa 
ujægermæssig maade. VigMøll.HJ.133. Da- 
nia.III.231. 

22) brænde op. 22.1) intr.: fortæres helt 
af ild. VSO. bogen faldt i ilden og 



brændte op j 22.2) (trans.) om ild: fortære 
helt; om personer: lade ilden fortære 
helt. Du skal brænde mig op alle mine 
politiske Bøger.Holb.Eandst.V.S. *Den Ild, 
jeg tændte for | At varme mig, nu bræn- 
der Huset OTp.Hauch.DV.I.210. \\ (til 6) 
forbruge fuldstændigt til brændsel. 
VSO. vi har brændt vore tørv op ■ 

23) brænde over. 23.1) intr.: briste itu 
10 under paavirkning af ild ell. hede (gløden). 

Moth.B351. kobbertraaden brændte over, 
fordi strømmen var for stærk j 23.2) trans.: 
faa til at briste ved brænden ell. gløden. 
brænde en Traad over i Lyset. FSO. en 
elektrisk sikring bestaar i en sølvtraad, 
som strømmen brænder over, naar den 
bliver for stærk \ 

24) brænde paa. 24.1) (kog.) intr.: klæbe 
fast under bagning, kogning ell. stegnina 

20 paa grund af for stærk varme paa eet sieå,; 
ogs. : svides. Kyllingerne brænder vist paa, 
Ane er jo ikke i 'Kø^kenQt.Bergs.FM.32. 
Under Kogningen maa der jævnlig røres 
i Saucen, for at den ikke skal brænde paa. 
FrkJ.Kogeb.175. 24.2) (trans.) d.s. s. brænde 
løs 2. *Din Fiende brænte paa, fra hver 
en Kant og Side.JjPrm.57. Den, der først 
kom til at brænde paa, vilde ufejlbarligt 
sende sin Modstander ind i Evigheden. 

30 Blich.IV.27. JJPaludan.Er.l87. Scheller. 
MarO. II brænde paa en, give ild paa en ; 
nu især (vulg.) overf.: antaste; anfalde. 
hun bestemte sig til at gaa ud at trække 
paa Gaden . . Den første, der brændte paa 
hende, var en radmager, tuberkuløs Vex- 
e\\eTeT.RudLange.Drømme.(1910).74. 

25) brænde sammen. 25.1) intr.: danne 
en sammenhængende masse ved forbrænding. 
slaggerne brændte sammen i ovnen til en 

40 stor kage \ || (overf.) komme i gæring, gaa 
i forraadnelse paa grund af varme (jf. 26.1, 
III. bræmme l). Fleischer.S.183. altfor frisk 
Hø i Stak, der brændte sammen.TroelsL. 
XII. 36. MøllH.1.301. For ikke at brænde 
sammen maa Sæden (i et pakhus) luftes. 
Sal.XIII.1084. (jæg.) om fuglevildt, der 
gaar i forraadnelse ved at pakkes tæt sam- 
men: Sal.III.510. jf.: Olietøj, meget let, 
fylder kun lidt, brænder ikke sammen 

50 ved Opbevaring.PoZ.-V6jf910.8. 25.2) trans, 
(jf. 8.1^. brænde Sølv og Kobber sam- 
men. FÅO. en revnet Potte, der brister 
paa samme Sted, hvor den nu paa Skrømt 
er brændt sammen.Hørup.IIl.94. overf.: 
Det var denne Stilling, der brændte Flor 
og P. Hiort Lorenzen sajnmen.PLaurid8. 
S.III.136. 

26) brænde ud. 26.1) intr.: brænde til 
ende. VSO. *01ien brænder ud i Nattens 

60 Lampe.Bredahl.V.193. Lampen paa Bor- 
det var ved at brænde ua.HCAnd.V.56. 
Lysene brændte uå.SvGrundtv.FÆ.I.210. 
II (fagl.) om gødning olgn., d.s. s. brænde 
sammen 1. VSO. MHans.H.53. 26.2) 
trans., til bet. 8: behandle ved ild || (jf. 8.i) 
brænde (noget) for at udvinde noget deraf. 



27 



Brænde- 



Brændeevn 



28 



jeg har skaaret Sølv-Galunerne af, for at 
brænde dem ud, og i Nødsfald giøre dem 
i Fenge.Pamela.I.181. MO. \\ rense v. hj. 
af ild. Moth.B351. At brænde en Skor- 
sten nå.VSO. Arbeide med at feie Skor- 
stene og brænde Kakkelovne nd.Winth. 
VIII.249. Han agtede ikke videre paa 
Saaret, ætsede det istedenfor at brænde 
det VLd.Brandes.XI.327. || (jf. 8.2) udvinde 
V. hj. af ild ell. hede. brænde Guld ud af 
Galoner .JJf O. (nu næppe br. :) brænde Bræn- 
deviin ud. F/SO, 26.3) (vulg.) komme med; 
„stikke ud" (jf. u. 11). Damer, der er 
dumme nok til at høre paa alt det Vrøvl, 
jeg brænder dem ud (o: ved kort-oplægning). 
Pol.^*hl920.2.sp.5. 

27) t brænde ved, d.s.s. brænde paa 1. 
Moth.B352. VSO. 

Brænde-, i ssgr. ['brBna-] af I. Brænde 
(1) og II. brænde; j/". Brænd-, -alder, en. 
se Brændalder. d -baal, et. [I.I.2] VSO. 
*Har Bøddelens stærke Svende glemt hvad 
de skulde bære? | Hvi staar de der og 
skulker ved BrændebaaletsGløder?X)racAm. 
DM.94. (i ovnen) knitrede hyggelige Bræn- 
éehaai.Jørg.LT.173. Frem.DN.219. -bob- 
le, en. [II.IO.2] (nu kun dial.) d. s. s. -gople. 
Moth.B352. VSO. Thorsen.127. -brev, 
et. [II.9.1I (foræld.) øvrighedsbevis for, at et 
skib er behørig forsynet med indbrændt mærke, 
der angiver dets drægtighed; maalebrev. (Kalk. 
V.134). Hvert Skib (skal) forsyne sig 
med behørige Maale- og Brænde -Breve. 
Forordn.^^hl756.§6. smst.§12d. -bærer, en. 
n.l.2l VSO. Hos os fungerede han som 
Støvlepudser, Brændebærer og deslige. 
Schand.F.453. -beriste, en. [II.IO.2] (bot) 
d.s.s. -haar. Drejer.BotTerm.130. -slas(, 
et. se Brændglas, -g^ople, en. [n.lO.2] 
(ogs. Brxndgople. Sal. Vil. 896). (zool.) rød 
vandmand, Cyanea capillata (der fremkalder 
en heftig svie ved berøring; jf. -boble, 
-vable 2). BMøll.DyL.lII.326. -baar, 
et. [II.IO.2] (bot.) børstehaar, der indeholder 
en gift, som udtømmes, naar spidsen bræk- 
kes af (jf. -børste^, (nældens) med Brænde- 
haar forsynede . . Bla.de.Bostr.Flora.1.108. 
Warm.Bot.123. -hob, en. [I.I.2] (1. br.) 
dynge af brænde || (jf. ty. scheiterhauf e(n) 
sa,mt II. brænde 5.i) f om baal til ligbræn- 
ding olgn. *(den) hvide Dragt, | Hvori de 
blev som Liig til Brændehoben bragt.Æw;. 
IV. 36. -hugfger, en. [I.I.2] især: mand, der 
fælder træer % skoven til brænde. vAph.(1759). 
Brændehuggerne . . fældede nogle af de 
største TTæeT.IICAnd.V.311. Schand.BS.238. 
(Millets maleri) „Døden og Brændehugge- 
ren". Sai.ZJI.Si^. S -hnsger-vers, et. 
daarligt vers. han har havt Hjerte til at over- 
sætte Delavignes mesterlige Poesie i de 
meest fordømte Brændehuggervers.BTeife. 
Pros.V.183. -hus, et. ri.l.2T Ams ell. rum 
til opbevaring af brænde. VSO. e. olm. 
t -hætte, en. [II.IO.2] ^ d. s. s. -nælde. 
VSO. -iæm, et. 1) [II.8.1] redskab til at 
„brænde^' haar ell. skæg med; krøllejærn. 



Oehl.Øen.(1824).II.104. (hun) lavede sig 
kruset Pandehaar med et Brændejern. 
Gjel.M.102. VVed.R.52. 2) [II.8.2] (med., 
foræld.) redskab til at udbrænde saar m^a. 
Moth.B352. SaUIV.160. 3) [II.9.1] red- 
skab til at indbrænde mærker med (jf. I. 
Brænde 2). VSO. MO. LandbO.1.399. || 
(sj.) overf.: *hans Tunge var et Brænde- 
\ærn.Crru/ndtv.PS.IV.202. -klover, en. 

10 [I.I.2] 1) (nu 1. br.) d. s. s. -hugger. vAph. 
(1759). PalM.VII.250. 2) redskab til at 
kløve brænde med. jeg har anskaffet mig 
en brændekløver \ -knnde, en. [I.l.^ 
knudret, knastet stykke brænde; ogs.: større, 
ukløvet træstykke. Oehl.HK.llO. Brænde- 
knuderne knitrede i Kakke\oyn.en.Sehand. 
VV.203. Drachm.VD.lOO. -kube, en. 
[I.I.2] (sj.) kubef ormet stak af (kløvet) brænde. 
Gjel.R.'ll2. -k«elder, en. [I.I.2] kælder 

20 til opbevaring af brænde ell. brændsel. VSO. 
MO. 

brændelig, adj. ['brBnali] (f brænd- 
\\g.Brwnnich.M.184). (ænyd. d. s., oldn. bren- 
nSigr, jf. ty. breimlich; nu næppe br.) d. 
8. s. brændbar. Brænlige Legemer. jBriin- 
nich.M.167. Stenen mister det brænlige 
Væsen (i ilden). smst.ll. VSO. 

Brænde-loft, et. [I.I.2] loft(srum) tU 
opbevaring af brænde ell. brændsel. VSO. 

30 Draehm.E0.225. I. -mærke, et. 1) [II.Q.il 
(1. br.) d. s. s. -tegn. MøllH.I.301. jf. (sj.) 
om spor af ildebrand: *Ei Torv, ei Gade 
fast der var, | Som jo et Brændemærke 
bar, I Det Ildens Hænder havde SditWinth. 
V.211. 2) [II.9.2] (foræld.) mærke, indbrændt 
paa en forbryder; tyvsmærke. han havde 
et Brændemærke i Pa.nden..IIolb.MTkr.303. 
de Tyve, der have faaet Brændemerke, 
skulde . . hensendes til SlsLverietStampe. 

40 11.270. Olufs.GD.123. CBernh.VIII.200. 
II (overf.) vanærende mærke ell. tegn; skam- 
plet, (straffen var) et Brændemærke paa 
hans Ambition, hvoraf han . . strax følte 
hele SviQii.Ew.VI.205. Oehl.IIY.193. *0m 
Løgnens Brænde-Mærke | Man vil paa 
eder s\3ia..Qrundtv.SS. 1.315. 3) d.s.s. -jærn 3. 
MøllII.1.301. Feilb.IV.69. II. -mærke, 
V. [II.9.2] vbs. -ning (SaUIV.160). (foræld.) 
indbrænde et mærke paa en forbryder. (Kalk. 

éo V.134). Bagges. NK. 175. Olufs. GD. 102. 
Fororan. af ^Vii 1751 om Kagstrøgne og 
Brændemærkede (bortfalder).Lov^V2l866.§ 
309. II (overf.) stemple som uhæderlig ell. 
æreløs; sætte skamplet paa. (de) som 
tale Løgn, brændemærkede i deres egen 
Samvittighed.irm.4.^. Oehl.XXVIIL374. 
brændemærke hans Minde med Navnet: 
TyTa.n.Grundtv.Saxo.III.45. et Forræderi, 
der vilde brændemærke ham, som en f eig 

60 BedrsiseT.Ing.KE.II.123. Hostr.KG.IIL7. 
-nælde, en. [II.IO.2] ^ Urtica L., især 
JJrtica urens L. JTusch.253. Moth.B353. 
saa brændte han sig, og fra den Tid tør 
han aldrig røre ved en Brændenelde.J3"C 
And.V.32. Gylb.X.63. Bostr.Flora.I.108. 
-old, en. se Brændold. -ovn, en. (i bet. 



29 



Brændepenge 



Brændevin 



30 



2 ogs. Brændovn^. 1) [I.I.2I ovn indrettet til 
fyring m. brænde. CBernh.XI.166. de gamle 
Brændeovne . . slugte langt mere Brændsel 
end de moderne Magasinovne til Kul og 
Kokes.Frem.DN.332. 2) [IL8.1] ovn, hvori 
der foretages brænding (af kalk, porcelæn 
olgn.). Moth.B353. (malmen) indsættes i 
tilsluttede Brændo\ne.Brunnich.M.211. In- 

fen Pottemager kan med mere spændt 
orventning af Brændeovnen fremtage en 
smuk Yase.Winth.IX.80. -peng^e, pi. 1) 
[I.I.2] (1. br.) penge, der (fx. i skoler) betales til 
brændsel; brændselspenge. vAph.(1764). Gold- 
schm.III.181. Alle Børnene har endnu ikke 
betalt Brændepengene. Breum.nH.107. 2) 
[11.9.1] (foræld.) afgift for at lade kvæg mærke 
(med brændetegn) til græsning paa fælleden 
(jf Kalk.V.134). VSO. MO. -pnnkt, et. 
se Brændpunkt. 

Brsender, en. flt. -e. {ænyd. (i ssgr.) 
brændere; af II. brænde; jf. Brander, 
Brændert) 1) til II. brænde 8; om personer 
(især til 8.1^; det var (porcelænsfabrikkens) 
utroe Brændere, som nu maatte arbeide 
ved Nattetid.5er^s. GF.II.289. Arbejdsgive- 
ren.'^^ lu 1919. 456. if. Brændevins-, Kalk-, 
Teglbrænder ofl. (| (med.) om apparater til 
udbrænding af saar; især i ssgr. som Kniv-, 
Kugle-, Spidsbrænder. 2) (jf. II. brænde 2) 
den del af en la mp e ell. et kogeapparat olgn., 
hvor forbrændingen foregaar.Drachm. 
LK.70. VortHj.IV2.127. 3) f skib fyUt m. 
brændbare sager; brander. Moth. B 363. 
SøLex.(1808). 4) f lunte bestaaende af et 
papirrør med krudtsats. Harboe.MarO. Funch. 
MarO.II.86. 5) (sjæll.) brandstorm. Vi 
faar en Brænder af NoTdhglGravl.Øen.51. 

Brænderi, et. [breha'ri-; i ssgr. brB- 
118 'ri-] flt. (i bet. 2) -er. (ænyd. d. s. (i ssgr.'); 
vbs. til II. brænde 8) 1) som vbs. VSO. 
Il især om tilvirkning af brændevin. 
Polk, som dreve Brænderi.Ørst.L112. de 
ovennævnte til Brænderi væsentlig nød- 
vendige Redskaber. Forordn, "/s 1845. § 6. 
Feilb. 2) sted (virksomhed), hvor noget til- 
virkes ved brænding. Brænderier eller Steen- 
Fabriqver. OecMag. VII. 35. Værkføreren 
. . vendte tilbage til Brænderiet (o: om 
teglbrænderi). Tops. III. 37. de (forsvandt) 
begge i Brænderiet (o: paa porcelænsfa- 
brikken). Bergs.QF. 1.14. II iscerd. s. s. Brænde- 
vinsbrænderi. Goldschm.II.82. hertil: Bræn- 
deri-afgift, -karl mfl. 

Brændert, en. ['brBu'arcf] flt. -er. {side- 
form til Brænder; jf. Brandert; vulg) rus. 
Han har en Brænnert paa . . han var nok 
temmelig beskænket. JKJens.('PoZ.*Vul 907. 
5). AKohl.MP.1.294. CEans.S.179. 

t Brænde-saar, et. [II.IO.1] brandsaar. 
Apot.(1791).406. -sav, en. [I.I.2] Sal.XV. 
688. -saver, en. [I.I.2] (1. br., jf. -skæ- 
rer;. vAph.(1759). VortHj.IV4.20. -sknr, 
et. [I.I.2] Wess.152. Schand.IF.233. -skæ- 
rer, en. [1.1.2] (1. br.) d. s. s. -saver. VSO. 
Tops.I.102. -skærm, en. [II.IO.2] ^ Cni- 
dium, især C. venosum (Hofm.) Koch. Lan- 



ge. Flora.555. SaUV.83. t -slange, en. 
{jf. ty. brandschlange samt brændende 
slanger u. II. brænde IO.4) hugorm"? „rød- 
brun Slange med en savtandet og rust- 
farvet Stræg langs med Ryggen." VSO. 
jf. Moth.B3S3. -snnde, en. [II.lO.i] (nu 
kun bornh.) salt suppe med terninger af 
røget kød, gryn osv. Brendesnude . . Skal 
ædes vel hedt, hvoraf det har sit nafn, 

10 fordi mand ofte brender snuden eUer mun- 
den deTpa.Moth.B353. VSO. Esp.40. -spejl, 
et. se Brændspejl. -spor, et. [I.I.2] nødvej 
(i en skov), brugt til brændekørsel. Drachm. 
VT.271. -stabel, en. [I.I.2] vAph.(1759). 
Schand.BS.235. GyrLemche.SJ.32. -stak, 
en. [I.I.2] stak af savet og kløvet brænde (jf. 
-kube;. *Sneen griner. Vold ved Vold, | 
mens Brændestakken tømm.es.Rich.II.293. 
-stempel, et. [II.9.1] (fagl.) d. s. s. ^jærn 3. 

20 Landbo. 1.399. -stykke, et. [I.I.2] (han) 
lagde Brændestykkerne til Rette i Ovnen. 
Bang. TJdv.255. Budde.TreSmaafortællinger. 
(1881). 133. Il (dagl. ell. vulg.) i udtr. som 
nu falder aer brændestykker, nu ramler 
det; nu gaar det løs; (ogs.) som trusel: nu 
faar du klø. hvis du ikke snart holder op 
med det drilleri, saa falder der brænde- 
stykker i -te&n, et. [II.9.i] indbrændt tegn 
ell. m^rke. Mom.B353. nu især om indbrændt 

30 mærke paa husdyr (jf. -mærke \): Landb 
0.1.400. SalIII.773. -terv, en. se Brænd- 
tørv. t -urt, en. [11.10.2] {ænyd. d. s.; if. 
æda. brænyrt (IIarp.Kr.116), svaleurt, Che- 
lidonium majus L.; sml. ty. brenn-, brand- 
kraut) 2( navn paa forsk, planter af ra- 
nunkelfamilien, hvis blade ihdeholder skarpe 
ell. giftige stoffer, dels om kærranunkel, 
Banunculus Flammula L. (Moth.B.354), dels 
om skovranke, Clematis erecta L. (Schuma- 

40 cher. (1808). 10). -vable, en. (ogs. (jy.) 
Brændvable. Drachm. LK 61). 1) [II.IO.1] 
(jy.) vable fremkommen ved, at man har 
brændt sig. Feilb. 2) [II.IO.2] (nu især dial.) 
d. s. s. -gople, lige saa vanskeligt (som) at 
fange en Brændevable med en Baadshage. 
Brøchner. Br. 89. Drachm.LK.61. Feilb. Thor- 
sen.127. -ved, et. [II.6] (nu 1. br.) d. s. s. 
I. Brænde 1.2. Sort.(SamlDanskeVers.WII. 
223). man havde kastet for meget Brende- 

50 ved paa Ilden, saa at den kunde ikke 
hlasse.IIolb.IIeltind.II.84. Sallager. 32. Sv 
Grundtv.FÆ.II.187. Drachm.FÆ.179. 

Brændevin, en ell. (især O, gldgs. 
ell. dial.) et (Æréboe.171. Eøy8g.AG.37. 
Beib. Pros.V. 57. JPJac.1.277. Esp. 269). 
['brBna,vi-'w] Høysg. AG. 37. flt. (1. br.) -e 
(OeconT. 111.99). {glda.d.s. og brænt wrn 
(Brandt.LB.316); efter mnt. bernewin (ty. 
branntwein;, jf. ænht. gebrannter wein 

60 samt eng. brandy; af II. brænde 8.3; egl.: 
destilleret vin; sml. Akvavit) alkoholisk 
drik fremstillet ved destillation af forsk, 
stoffer (korn, kartofler mfl.). Brænae-Viin 
er dog en ypperlig Ting, naar det blrr 
brugt til m^dÅe.Holb.llJ.V.9. Brendevinen 
staar hende af Halsen, som Røg af en 



81 



Brændevins- 



Brænding 



32 



SkoTsteen.sa.Masc.1.5. (jf. Brendeviinet.sa. 
Hex.II.2). Postillionen forbedrede sinRuus 
med et Glas Brændeviiii.-Fr(S'need.I.o46. til 
Trods for det muntrende Brændevin, ned- 
dyssede (søvnen) ham i en lethæisk Ro- 
^g\iedi.PAHeil).uS.13. saa smed han sine 
Tanker, og sig selv med, hen i Brænde- 
\inet.ECAnd.VI.127. en Brændevin, hvor- 

?aa vi selv havde sat Perikum. 6roMsc/iw. 
1.112. Brændevinet det er det fineste og 
kraftigste af KoTiiet.Eostr.SpT.II.12. det 
Brændevin er ogsaa noget Skab.Schand. 
F.84. *Det Livsens Vand, det ædelige 
Brændevin !DracÆw.ZJI.550. (han) drikker 
aldrig andet end som den bare Brændevin. 
CEw.F.91. den fulde mand græd, saa den 
klare brændevin trillede ham ned ad kin- 
derne (jf. Brændevins-graad , -taarerj \ 
brænde brændevin, se u. II. brænde 8.3. 
jj ordspr. (1. br.): Ordsproget (siger), at 
Gudsfrygt og Brændeviin følge sammen. 
Eolb.Ep.III.201 (jf. Mau.449). Naar Bræn- 
devinen (alm.: Øllet) gaar ind, gaar For- 
standen ud.ilfaM.JI.6i5. II (sj.:) Ved Bræn- 
deviin i denne Lov forstaaes ikke blot 
Korn- og Kartoffelbrændeviin, men alle 
Slags destillerede stærke Drikke. iov'^^/i« 
1857.§79. II fransk brændevin, (fagl.) 
alkofwl, fremstillet af vin; kognak; ogs. 
(dagl.) om alm. alkohol brugt til haarvask 
olgn. Holb.GW.II.4. Eeib.Poet.V.288. Vare 
L?429. Brændevins-, i ssgr. ['brBna- 
vins-] -aande, en. Naar jeg lugter hans 
Brændevinsaande, er det, som En bød mig 
Forgift at drikke. Blich.L6 9. -afgift, en. 
afgift for retten til at forhandle ell. udskænke 
brændevin. Lov^^ 1 1^1857. §86. LandbO.I.401. 
-anker, et, (af II. Anker;. Blich.( 1905-07). 
1.51. Pont.LF.VI.149. \\ (overf.) om en dran- 
ker: hvis Du rører mig . . sprætter jeg Dig 
levende op med Kniven, Dit Brænde- 
vinsanker. Sc/ia«d. i^. 334. -bimpel, en. 
(nu 1. br.) lille tønde ell. trædunk til brænde- 
vin; (overf.) om en dranker: den gamle 
Brændeviinsbtmpel har begyndt at sove sin 
Ruus Må.Bagger.I.157. -brænder, en. 
person, der fabrikerer ( „brænder" ) brændevin. 
(Kalk. V.134). Eolb.DE.Il.692. Olufs.NyOec. 
1.116. Goldschm.IlI.446. Feilb. -bræn- 
deri, et. 1) d. s. s. -brænding. Cit.1700. 
(KbhDipl.VII.579). VSO. Lov L. 1.803. 
2) fabrik for tilvirkning af brændevin. vAph. 
(1759). LovL.I.80S. -brænding, en. fa- 
brikation af brændevin. MO. OpfB?III.308. 
-dnnk, en. Aakj.VF.91. |j (overf.) om en 
fordrukken person. Gadeordh.^ -fla«ke, en. 
Schandrup.Sl «. JEelms.NV.78. -graad, en. 
(dagl., foragt.) om drukne personers tilbøje- 
lighed til at græde, -liandel, en. 1) han- 
del m. brændevin. Lov^hl870.§l. SaUIV. 
164: 2) (jy.) handel sluttet i fuldskab. Feilb. 
-hat, en. (foræld.) laag paa en brændevins- 
kedel. Moth.B354. Il filtpose til klaring af 
brændevin. Feilb.BL.88. || f overf, om en 
dranker (jf Blyhat olgn.). Schandrup.N4r. 
-kedel, en. (foræld.) kedel, hvori man 



(ved hjemmebrænding) kogte mæsken og der- 
efter klarede den udvundne spiritus. Moth.B 
354.Schandrup.R3r. Tolderl.F.I.126. -kæl- 
der, en. 1) kælder, hvor der findes brænde- 
vinsudskænkning. vAph.(1764). Riget.*/ 71913. 
6.sp.5. 2) 4, lille lastrum, hvor brændevin, 
rom olgn. gemmes. SøLex.(1808). Earboe. 
MarO. -mand, en. 1) (foræld.) d. s. s. 
-brænder. Moth.B354. AarbFrborg.1918.8. 

10 2) (nu næppe br.; især foragt.) person, der 
har et brændevinsudsalg ; værtshusholder. Cit. 
1705.(KbhDipl.V.796). MO. Schand.SD.62, 
3) (jy.) dranker. Feilb. 4) (foræld.) tjeneste- 
mand, der undersøgte gaardene for at opdage, 
om der i smug brændtes brændevin. smst.IV. 70. 
-næise, en. (dagl.) næse, der ved overdreven 
nydelse af spiritus er bleven rød og tyk. Moth. 
B354. Tilsk.1908.268. -pande, en. (foræld.) 
d. s. s. -kedel. Moth.B354. Schandrup.S2*: 

io OpfB.UIL314. II ogs. d. s. s. -hat. VSO. jf. 
Feilb. -prever, en. redskab til bestem- 
melse af brændevins alkoholindhold; alkoholo- 
meter. Paulsen.I.124. -stemme, en. en 
fuld mands ell. en drankers stemme. CBernh. 
NF.IIL102. -taare, en, (foragt.) især i 
flt., d. s. s. -graad. -te|, et. (foræld, ell. 
dial.) redskaber til fremstilling af brændevin. 
VSO. Forordn.^*ltl845.§6. Feilb.IV.70. Aarb 
Frborg.1918.13. -værk, et. 1) f d. s. s. 

30 -brænderi 2. VSO. MO. 2) (nu hin dial.) 
d. s. s. -tøj. Feilb. 

Brænde-ekse, en. [I.l.j] VSO. MO. 
Aakj.VB.146. 

Brænd-flade, en. (fys.) flade, hvori 
tilbagekastede lysstraaler (fx. i et hulspejl) 
skærer hinanden. SaUIV. 164. -glas, et. 
(ogs. Brændeglas;, glas(linse), der samler 
solstraalerne i et brændpunkt, hvorved man 
kan antænde forsk, stoffer. Brændeglas: 

40 Eolb.Ep.IL360. PAEeib.Sk.IL331. ECAnd. 
IV. 312. smst.V.357. (han) stod med et 
Brændeglas i Haanden og forsøgte at 
tænde sin Pibe ved Midnatssolens Straaler. 
Pont.EK.159. Brændglas: Eeitm.Physik. 
32. KLars.LF.59. jf: et leret Vandløb, 
der er blevet sejgt under Solens Brænd- 
glsLS.Drachm.LK.21. -gople, en. se Bræn- 
degpple. -griffel, en. (jf. II. brænde 9.i; 
fagl ) glødende stift, hvormed der frembringes 

50 figurer paa træ olgn. JLange.Il.383. -ked, 
adj. (nu 1. br.) brændende hed. vAph.(1764). 
VSO. MO. -hede, en. (nu næppe br.) vAph. 
(1764). MO. 

Brænding, en. [ibreneiilf'tBrændning 
(i bet. 1). EalTager.164). flt. -er. 1) som 
vbs. til II. brænde ; især: 1 .i) til II, brænde 5: 
imidlertid blev der gjort Anstalter tU Bræn- 
dingen (af prinsesserne). Et højt Baal blev 
rejst ude paa Ma.Yken.SvGrundtvJFÆ.1.22. 

60 Brændingen (af lig) skal ske i et aner- 
kendt Krematorium. 7or<5}',JiJS.iJf O, 1.2> 
(jf. I. Brand 2.3; til II. brænde 8.1 : Svovel- 
jorde stinke i 'BnendÅngen.Schytte.IR.II.96. 
Drives Brændingen for stærk, dødgiøres 
(jv^sen.Brunnich.M.17. Brænding af Sukker 
til Caramel. Const Kogeb. 308. vasen har 



33 



Brændingiskiiltiir 



Brændselsmiiie 



34 



taget skade i brændingen j 1.3) (1. br.) 
til IL brænde 8.3: d. s. s. Brændevinsbræn- 
ding. Det sidste (af det destillerede brænde- 
vin) blev sat paa en „Skjæggemand" til 
næste Brænding og blandedes da i Dran- 
ken.Feilb.BL.84. 1.4) til II. brænde 9.1 ell. 
2: VSO. Torturmidler, som Brænding med 
glødende JeTn. Brandes. IX. 445. 2) hvad 
der er tilvirket ell. fremstillet ved brænden 
(især: paa een gang). 2.1) (især fagl.) til 
II. brænde 8.i: (et) Teglbrænderie, hvori 
kan rummes en Brænding af benved 3000 
Tagsteen og l%(mMviViVS,tQQn.Mall.8gH.508. 
MO. 2.2) (nu 1. br.) til II. brænde 8.2: VSO. 
Af Brændingen (0: af brændevin) fik . . 
hver af Karlene en Flaske iu\di.Feitb.BL.84. 
3) 07- II- brænde 6 samt glda. Udbrending 
(KaXk.lApO) i sa. bet.; jy.) brændsel. Feilb. 
IY.XXXJI1. 4) {jf. nt. holl. branding, ty. 
brandung; jf. I. Branding, II. brænde 3.4) 
bølgers voldsomme brydning mod kyst ell. 
skær (revle); ogs.: stedet, hvor bølger brydes. 
*hør Havet, hvor det brøler! | Hør Bræn- 
dingen.jEw. F.95. *Sælhund paa Sandet, | 
Vælt dig fra Brændingen atter i Vandet. 
Oehl.HE.107. *(hun) af Brændingen kastes | 
I^en fra sikkre Ky st.Winth.HF.?l. SaU 
IV.41. II ogs. om den enkelte brydende bølge. 
Brændingerne og Havets Skum (gik) saa 
tykt og nøyt over (skibet), at jeg kunde 
neppe see ået.Bobinson.I.7S. *de mang- 
foldige Skiær, sneehvide Brændingers 
'RieTa.Sauch.Lyr.2. \\ overf. *jeg (vil) i 
Livets Brænding | Mig tænke dit Raad, 
dit Bxid.Winth.HF.380. »Ekstasens Bræn- 
ding I over mig sin Bølge slzar. Schand. 
SD.121. sa.SB.79. BrændiiiiSfS-kiiltiår, 
en. [1] (landbr.) d. s. s. Brændkultur. Landb 
0.1.401. 

Brænd-kraft, en. {jf. ty. heisskraft; 
især forst.) varmeevne. Kvasbrændet og 
de tynde Stammer af Eg vinder meget i 
Brændkraft ved at 2Sbz.^QS.Frem.DN.336. 
ForstO. -kaltnr, en. (landbr.) behandling 
af mosejord ved afbrænding af det øverste 
lag og nedpløjning af asken i den ny over- 
flade. LandmB.1.378. brændlig, adj. se 
brændelig. Br ænd-linie , en. (fys.) 
skæring slinien ml. et plan gennem et hul- 
spejls ell. en samlelinses akse og brændfladen. 
Paulsen.1.546. -offer, et. (jf. II. brænde 
5.1; især bibl.) ofringsmaade, hvorved hele 
offerdyret kom paa alteret og opbrændtes; 
ogs. om offerdyret, (tag din søn) Isaak, og 
gak du til Moria Land, og offre ham der 
til et Brænd-Oner. lMos.22.2. at elske sin 
Næste ligesom sig selv, er mere end alle 
Brænd-Offere og Slagtoffere.iJfarc.i-2.35. 
Phoenicierne bragte Solen og Ilden . . 
regelmæssige Brændofre, navnlig af ny- 
fødte BøTn.SophMiill.VO.326. -offer-al- 
ter, et. (bibl.) det alter, hvorpaa brændofferet 
brændtes, (jf. Kalk.1.266). lMakk.1.62. Sal. 
XVII.258. -old, en. (ogs. Brændeold. VSO. 
MO.). (jf. n. brænde 5.i og Brandold ; for- 
æU.) d. 8. 8. -alder. (jf.Moth.B353). Grundtv. 



PS.VII.371. -OTn, en. se Brændeovn. 
-plade, en. plade paa en fyrdør, der 
forhindrer denne i at blive glødende. Tekn 
Mar0.20. SaUV.861. -pnnkt, et ell. f 
en (Rahb.Fort.L276. Grundtv. BrS. 187). 
('t Brændepunkt. Eilsch.Term.23. VSO. MO.). 
1) (fys.) det punkt, hvori et hulspejl ell. 
en samlelinse forener parallelt indfal- 
dende lysstraaler, som derved frembrin- 

10 ger stærk varme. Ildens Formation udi 
Glassets Brænde-Punct. Holb. Ep. II. 361. 
Sal.V.954.XI.868. 2) overf. 2a) GJ (i alalm.) 
samlingspunkt; midtpunkt. Palais roi- 
al, som den Tid allerede var Brænd- 
punkten, hvor aUe de adspredte Straaler 
samledes for at tænde. Rahb. Fort. 1.276. 
Korstogene . . er Brændpunkten i Middel- 
alderens Storværk. 6rrttndfv.J5rS.i87. Alt 
hvad der findes adspredt i hans andre . . 

20 Skrifter, er her ligesom samlet i eet Brænd- 
punct.IIeib.Pros.III.112. Holberg . . søgte 
til Brændpunkterne for Tidens Kultur, tn 
Holland og OxfoTd.Brandes.I.15. CSPet. 
Litt.I.6oO. II ogs. om stedet, hvorfra noget 
udgaar. Fra dette Brændpunkt skal Kund- 
skab sprede sit Lys. MNClaus. Højsk. 9. 
Kierk.L124. 2.2) (mat.) punkt, der har en 
vigtig geometrisk egenskab for en kurve. 
Kraft.(KSelskSkr.III.220). Ellipsen har . . 

30 to Hovedpunkter, som man kalder Brænd- 
punkter, og som have en saadan Stilling, 
at to Linier, dragne fra et Punkt i Om- 
kredsen hen til dem, gjøre ligestore Vink- 
ler med den Tangent, der lader sig drage 
til dette Punkt.0rsiJJJ.i57. Sal.UV.165. 
2.3) t (fys.) sted, hvor lysstraaleme gennem 
et forstørrelsesglas frembringer et billede (jf. 
Billedpunkt;. ESelskSkr.IX.548. 
Brændsel, et, f en. [ibrBu'sal] uden 

40 flt. {ænyd. d. s., sv. bransle ; afl. af II. brænde) 
1) (egl. som vbs. til II. brænde 3; dial.) 
halsbrynde. MDL. Kvæmd. 2) (jf. II. 
brænde 6) alt hvad der bruges til at 
brænde for at give varme (jf. I. Brænde 
1.1 j; især om brænde, tørv, kul olgn. (fast 
brændsel), men ogs. (fagl.) om olier og 
sprit (flydende brændsel) ell. gas. man be- 
tiener sig (i Ægypten) af Kamelernes og 
Qvægets Ureenlighed til BrændseL^rm- 

50 nich.M.162. *Har Marken tabt Grøden . . | 
Da modnes til Brændsel kun Straa..Grundtv. 
PS.V.224. (hun) hvilede sig med et Knippe 
Brændsel, hun havde samlet sig i Skoven. 
HCAnd.VIL24. en skovbar 0, som ikke 
engang kan yde sine Beboere den for- 
nødne Brændsel. CBernh. III. 242. I den 
senere Tid har man . . begyndt at anvende 
Petroleum og Stenkulsgas som Brændsel. 
OpfB.WI.343. kunstigt brændsel, om bri- 

60 ketter af kulsmul, tørv, lyng osv. Sal.LLL. 
630. brændselis-besparende, adj. [2] 
brændselsbesparende Oyn.LandbO. 1. 404. 
-mine, en. [2] (foræld.) mine, bestaaende 
af brændbare sager, der kan bringes til at 
flamme op. *Ruller Fjenden sit Stormtaarn 
frem . . | Brændselsminen opspræng med 



III. Rentrykt ^k 1920 



8 



86 



Brændselsolie 



Bræt 



36 



EQem, | Og lad ham i Flammen skrige! 
Ing.ySt.99. -olie, en. [21 (fagl.) Krak. 
1917.1555. -pengre, pi [2] (især emb.) 
især om penge, der t skoler betales af eleverne 
til brændsel (jf. Brændepenge i;. LovL.I. 
811. 

Brænd-jspejl, et. CfBrændespejl. Eilsch. 
Term.43. VSO. MO.). (jf. Brandspejl samt 
iy. brennspiegel; fys) (stort) hulspejl, der 
tilbagekaster lys- ell varmestraaler og derved 
frembringer stærk varme omkring brændpunk- 
tet. JSneed.IIIJ.90. Suhm.II.91. Paulsen.II. 
103. -Staal, et. staal fremstillet ved op- 
glødning i lufttætte rum; cementstaal OpfB.^ 
III.155. SalIV.160. -stof, et. 1) brændbart 
stof OpfB.'^VI.SOS. Sal.IlI.779. || (overf.:) 
Til Verdenspolitikkens øvrige Brændstof 
var nu kommet den nordamerikanske Bor- 
geTkng.DanmBigHist.VI2. 98. 2) f (kem.) 
formodet grundstof, hvis tilstedeværelse an- 
toges at betinge legemers brændbarhed (jf. 
-væsen, Brint), et meget f iint enkelt Væsen, 
som man giver Navn af Phlogiston (Brænd- 
sUif).Funke.(1801).III.193. -straale, en. 
(mat.) ret linie, der forbinder et punkt af en 
ellipses periferi med et af brændpunkterne. 
Sal.V.954. -t-ler, et. (jf. II. brænde 8.i; 
fagl, I br.) koloreret og glaseret Brændtler. 
JLange.BM.I.128. jf. : store og prægtige, 
farvede og glaserede Brændt lers-De- 
korationer . . fra den gamle persiske 
Kongestad Snsa. JLange.II.158. -torv, en. 
(f Brændetørv. Moth.B353. VSO.). (nu I br.) 
tørv, der bruges til brændsel; mosetørv. der 
var Brændtørv i Præstegaardsengen.Powl 
LP.VIII.138. -Table, en. se Brændevable. 
-vidde, en. (fys.) brændpunktets afstand 
fra hulspejl ell. linse. Haandgem.391. Sal. 
XI. 86 8. II (overf.) et lidet Vindpust kan 
fremkalde Krigsluen, og vi tør iUie ansee 
os for at være udenfor Brændvidden.Z)a^6Z. 
^Na859.1.sp.l. -værdi, en. (fagl) Det 
af 1 Kg. Brændsel udviklede Antal Ka- 
lorier kaldes dette Brændsels Brændværdi 
eller absolute Varmeævne. VareL.^129. Sal. 
III.778. t -væsen, et. d. s. s. -stof 2. 
vAph. Chym.I.218. 

Bræt, et. [brpd] E:øysg.AG.3å. flt. (i 
bet. 2) -ter (som ftt. til bet. 1 bruges alm. 
Brædder (se Bræddej; jf Arkiv.XI.190). 
{ænyd. d. s., fra mnt. bret, ty. brett; besl. 
m. 1. Bord) 

t) fladtogtyndt stykke tømmer frem- 
bragt ved savning (jf. Bræddej. af et 
heelt Træ fik (jeg) kun et eeneste Bret. 
Robinson. 1. 108. *Man surrer selv til Skibs | 
I Nødsfald kun den Døde til et Bræt, | 
Og kaster ham for Vind og salte Bølger. 
Oehl.EA.293. *vi (vil) sætte os ned om det 
simple, landlige Træbord, | Som af to 
Pæle bestaaer og tvende høvlede Bræ- 
der . . I Paa den rolige Bænk, som ogsaa 
bestaaer af to Pæle, | Men kun et eneste 
Bræt, et Bræt altsaa mindre, end Bordet. 
sa.SH.57. (et) Bræt kan være skaaret paa 
alle 4 Sider og kaldes da fuldkantet, eU. 



kun paa de 2 Sider . . det kaldes da van- 
kantet. SaU IV. 169. \\ i sammenligninger: 
Flipperne . . vare stive som et BrætSchand. 
TF.1J225. Sejlet staar som et Bræt (o: 
stramt udspilet).Scheller.MarO. jj (talem., nu 
næppe br.) redde sig ved et bræt af gal- 
gen, redde sig ved uhæderlige midler. CBemh. 
VI.83. II m. overgang til bet. 2: (Ewald) 
skrev paa et Bret i Sengen sine mester- 

10 lige brutale 'Kldi^T^Qxe.NyerupBahb.VI.2å5. 
*er en Fjæl din Seng, | Din Pude dette 
Bvddi?PalM.4Bom.l5. ]| (sj.) koll i st. f. 
Brædder (jf. u. Brædae 2). *Hver Gang 
hun viste sig paa Scenens Bræt. PaiM. 
I.é3. 

2) (kortere) stykke af et bræt tildan- 
net til forsk, brug; genstand lavet af 
et bræt (1). 2.1) i al alm. Gaa af Vejen 1 
hedder det . . naar man ser en Tyr med 

20 et Bræt for V2inåen.PAHeib.TJS.562. (jf. 
Pont.LP.VII.9). snart stod Liigkisten fær- 
dig, slet og ret af beidset Fyrretræ . .: fire 
Bræder og to Brætter (o : de to korte ende- 
stykker).0ehl.XXVIII.289. *Der staar paa 
idrkegaarden | et gammelt frønnet Bræt; | 
det hælder slemt til Siden, ( og Malingen 
er slet.Aakj .RS.122. \\ om rendestensbræt ell. 
gangbræt. *Naar hjemme man paa Gadens 
Bræt I Faaer Saugspaan blæst i Øiet . . | 

30 Saa er man misf ornøiet.jH'CAw(i.Z.505. Kiø- 
benhavns Herrer (o: unge kbh. herrer) gaae 
paa Bretterne, naar de vandre ned ad 
ØsteTgaåe.PEMull.''512. jf. : naar man som 
jeg er kommen til at træde lidt udenfor 
Brættet (o: begaa et fejltrin).Aakj.VB.137. 
Il især i ssgr., jf. Hakke-, Smøre-, Spække-, 
Stryge-, Tegnebræt mfl. 2.2) (træ) plade 
forsynet m. felter til dam- og skakspil olgn. 
(især i faste forb. ell. i ssgr., jf. Dam-, Skak-, 

40 Tavlebræt;, at slåe en af brettet.ilfoiA.P568. 
II {efter ty. bei jemandem einen (guten) stein 
im brette haben; sj.) jeg havde ved denne 
LeUighed vundet en Steen (o : brik) i Bret- 
tet hos Skuespillerne (o: gjort mig yndet af 
dem).0ehlEr.I.121. \\ først af brættet, 
sidst af brættet, slags damspil, hvorved 
det gælder om henholdsvis først ell. sidst at 
faa sine brikker slaaet af modparten. Bloch 
Suhr.ÆS.II.211. jeg mistede den ene af 

å) mine Officerer eiter den anden (i skak). 
„De troer nok, at vi spiller „Først af 
Brættet,"" sagde Præsten — „Ma.tl" Schar- 
ling.N.177. (overf :) Ploug.IL123. \\ f spille 
i brættet (jf. sv. f spela i brådet), om 
brætspil m. terninger („forkering" olgn.). Lad 
os spiUe i Brettet . . det er et got gam- 
melt Spp..JSneed.II.264. Man sMemtede, 
fiorde Vers . . spilte noget Kort, saa og 
chach og i BTettet.Suhm.(Rahb.LB.I.34). 

60 PAHeib.Sk.I.40. \\ spillebræt, (sj.) spille 
brætspil. I Baggrunden (af hallen) danses 
der, ved Siderne spilles der Bræt og 
drikkes. Droc^im. F. II. 85. jf Moth.B367. 
2.3) (især foræld.) tavle til at skrive ell. 
regne paa (jf. Kegnebræt/ *Han for at 
læse dennem (o : tiuerne) ret | Med orato- 



37 



Brætkniv 



risk Gaver, | Som Børn paa deres første 

Bræt I Til hver en Tøddel staver. Fakf. 

83. jf.: man (fandt) paa at bruge Blytavler 

«ller og Træbretter overdragne med Vox, 

hvori man ridsede med Prenne, Naale &c. 

Schytte.IR.II.377. spec. om tavle, hvorpaa 

regnskabsposter, fordringer olgn. opførtes: 

*aldrig stod de paa hinandens Bret (o : den 

«ne kom ikke til at skylde den anden noget, de 

stod lige højt). TBruun.L371. jf. : „(har du) ib MDJC. og Feilb.) 

Lyst til at tælle Kirker! de staae som Kridt 



Br«d 



Bræt-træ, et. [1 ell. 2.i] S? tropetræet 
Heritiera fornes Buch., som har brætformede 
støtterødder. Sal.YIII.817. 

I. Bred, et. [brø-'a] Høysg.AG.34. flt. 
(i bet. 1.2 og z) d. s. {æda. brøth (AM.), oldn. 
brau9, eng. bread, ty. brot || i det ældre 
sprog brugtes ordet især om stoffet, medens 
det enkelte brød kaldtes Lev; i nogle egne 
af Jylland bruges i denne bet. Kage, se 



Srikker nede paa det grønne Bræt." Det var 
[arker og Enge, han (o : østenvinden) kaldte 
det grønne BTæt.HCAnd.V.196. (overf.:) 
Men hvad der engang staaer paa Brættet, 
maa opfyldes, jeg maajo gaae min Skjæbne 
i Møae.HCAnd.Breve.1.323. om tavle, hvor- 
paa regnskab for kortspil, billard olgn. føres 
{jf. u. I. Bet 2): Stambéterne sættes i 
Mi" 



1) fødemiddel, bestaaende af mel, 
der æltes i vand ell. mælk og bages i 
en ovn. 1.1) om stoffet i al olm. ell. dele 
(skiver, stumper osv.) deraf. I dit Ansigts 
Sved skal du æde dit Bvøå.lMo8.3.19. (jf. 
Sauch.VI.147). (han) Trækker et gammelt 
Tørklæde op af Lommen, hvormed følger 
et tørt Stykke skimlet BTøå.Holb.DB.1.2. 
dersom der var kommen Ild i Krudet, 



idten af Brædtet.Spillebog.(1900).57. jf.: 20 saa. havde jeg ikke meere ædt Brød (o 



*Men hvem har da I med jer Ungdom 
belet I Og skrevet paa Brættet saa grov en 
Bet ?I)rachm.IV.29o. \\(nu næppe br.) opslags- 
tavle, at opslaae (bekendtgørelser om forelæs- 
ninger) paa Brettet i Studiigaarden-^yerw;?. 
TJnivA.81. || f i talem. staa højt paa brættet 
(hos en) olgn. (jf. u. 2.2 ), være vel anskreven 
(hos en). Moth.B367. VSO. || det sorte 
bræt, se sort. 2.4) i udtr. paa eet bræt 



havde det været ude med mig).Bobinson.I.96. 
De Franske (ved,) at de som oftest ikke 
have Brød nok til deres Indvaanere.Oecow 
T.III.65. *Der er Kræfter ved det danske 
BTøå.PMøll.1.97. *Du er som Brød, det 
grove — fine, | Hvoraf man aldrig bliver 
}!i\ed.Winth. 111.205. Det ældste Brød i 
iNorden har uden Tvivl været Byg- og 
Havrebrød. TroelsL.V. 9. jf. (poet): *Paa 



ell. (sj.) over eet bræt (Drachm.DJ.1.322), 30 Agren voxer Menneskenes Brød.Ing.BSE, 



(opr. om et bræt, hvorpaa ved udbetalinger 
penge lagdes til eftertælling) paa een gang. 
der har vi alt 7 Rixdaler paa et Bredt. 
Holb.Bars.1.7. Ew.VI.247. *Alt betales paa 
eet Bret! | Fienden faaer sin fulde Ret, | 
Folket dobbelt l:iaade.Grundtv.SS.I.293. 
Bønderne syndes, at det var en urimelig 
stor Udgift paa eet Bret. sa.Snorre.I.105. 
(aldrig) har Danmark paa ét Brædt set en 



Vll.164. bryde brødet, se u. IIL bryde 
1,1. bart brød, se IIL bar 2. blødt brød, 
se u. III. blød 1.1. haardt brød, se haard. 
tørt brød, se tør. salt og brød, se Salt. 
vand og brød, se Vand. smør og brød, se 
Smør(rebrød). H om alterbrød.^ Hvor noget 
vist er lagt til vin og Brød at holde, skal 
Sognepræsten det for nogen anden nyde. 
DL.2 — 22 — 57. det paahviler (kirkesangeren) 



saadan Samling af betydelige og repræ- 40 at bringe Vin og Brød fra Præstegaarden 



sentative Mænd i smFo\itik.Hørup.Ilf.320. 
t Bræt-kniv, en. [2.i] kniv m. to 
korte skafter, som brugtes af sadelmagere 
til at skære læderet ud med (paa „brættet" 
ell. skæreplanken). VSO. -stpil, et. [2.2] 
1) spil, der spilles m. brikker paa et i felter 
inddelt bræt. Falst.Ovid.46. Kortspil og 
Bræts]^il.PalMJ.236. || f om en særhg slags 
brætspil (dam?), hun spillede Brætspil og 



til Kirken.Skr.^ysl879. jf. : »Paradisets Viin 
og Brød I Styrker os i Liv ogDød.Grundtv. 
SS.II.395. II som forkortelse af Wienerbrød, 
han bestilte en kop kaffe med (tre stykker) 
brød i vi har ikke mere brød, men De kan 
faa kager \ \\ ordspr. og talem. krummer 
er ogsaa brød, sagde fanden, han slugte 
skræderen (o: smaatmg er ogs. værd at tage 
med). Mau. 1049. jf. Oehl.XIII.16. have 



Skak.Ing.EM.I.177. 2) om selve spillebrættet. 50 rent brød i posen, se ren. gaa af som 



Moth.B368. *Et gyldent Brætspil, og med 
gyldne Brikker.0ehl.NG.312: Ing.VS.1.75. 
brætte, v. ['breda] -ede. vbs. -(n)ing; 
(MDL.57. Feilb.). (no., oldn. bretta, bøje 
opad, rejse i vejret; afl. af brat, jf. sv. 
bratte, hatteskygge \\ dial. ell., i rigsspr., ved 
paavirkning fra no.) næsten kun i forb. 
brætte op, bøje opad; rulle op; smøge 
op. MDL.57. smid Træsko og Hoser og 



varmtbrød, finde en let og hurtig afsætning. 
Billetter til en Theaterloge gaa ikke altid af 
som varmt Brød. Goldschm. VIII.403. Davids. 
KK.319. EkstrabUViol919.2.sp.6. jf.: Som 
varmt Brød gik det med Salg og med 
Bortleie.J5ana.)S.47. det gaar i ham som 
varmt brød, (1. br.) han spiser det hurtigt 
ell. (overf.) han tilegner sig det hurtigt. 
Gadeordb.^ tage brødet af munden paa 



bret Buxerne op og kil af ud ad Vejen 60 en olgn., (jf. bet. 2) berøve en hans levebrød; 



af alle Livsens Kræfter I ZakNiels.TF.^ 7 
(hun) strikkede paa en Strømpe, som alle- 
rede var lang og brættet op i en tyk 
Rulle.JFJens.iVH.i85. han brættede Ærmet 
op og flænsede sig i sin egen Arm.AKohl. 
MP.III.206. Feilb. 



gaa en t næringen; ogs.: komme en anden i 
forkøbet med at gøre ell. (især) sige noget 
(som vedk. egl. var nærmest til). At tage 
Brødet af Munden paa de gamle Borgere, 
som i saa mange Aar have svaret Byens 
Skatter, og give det til en forløben To- 



39 



Bred 



Bred 



40 



haksspmåeTjSneed.1.48. disse Mennesker 
. . stiele contrebande Vare ind i Landet, 
og Brødet af Munden paa deres flittige 
og arbeidende Næste.OeconT.IL49. San- 
gernes Tal var saa stort, at de tog hinan- 
den Brødet af Munden. PMøll.II. 89. den 
ærede sidste taler tog mig egentlig brødet 
ud af munden j Mau.1.99. villigt barn har 
brød i munden, se villig, give stene 
for brød, (efter Matth.7.9, Luc.11.11; jf. 
bet. 1.2J give noget værdiløst i st. f. noget 
værdifuldt. *0g Raabet var altid det samme : 
Brød! I Og Svaret det samme: Stene! 
Drachm.DM.123. *Jeg er den golde Natur, 
det udyrkede Øde, | som giver Stene for 
Brød, og som nægter at iøde.SophClauss. 
Danske Vers.(1912).113. hvorfor engagerer 
man da ikke (sangerinden) til et Par Mo- 
zart'ske Roller, men giver os . . Stene 
som „Rosenkavaleren" i Stedet for Brød? 
PoUhl920.2.sp.5. jf: I Steden for Brød 
tU at stille deres Hunger med faar de det 
Raad at kysse et StenbiUeds undergøren- 
de Føåd.eT.Jørg.Liv.III.155. brødet er 
tyndt skaaret for ham, (nu 1. hr.) han 
har kun lidt at leve af. VSO. vUle æde 
brød, (næppe hr. i rigsspr.) lade sig bestikke. 
Thyreg.( Husvennen. 1885-86. 185). (dagl.) i 
udtr. som (det) spiser (ell. æder) ikke 
brød, især om ting: medfører ikke omkost- 
ninger (ud over anskaffelsen), dend ny 
Titul . . aad dog intet Bxøå.Phønixb.FM. 
1726.Nr.ll.3. D&E.II.609. 1.2) mængde 
af dette stof formet paa en bestemt 
maade. han gjorde dem et Gjestebud og 
bagede usyrede Brød, og de aadeJilfos. 
19.3. vi have her ikke uden fem Brød og 
to Fiske.MaUh.14.17. Oehl.L.II.115. PalM. 
11.109. Pigen, som traadte paa Brødet, 
for ikke at smudske sine Skoe. H C And.VII. 
23. De Brød, som Jøderne brugte, lignede 
ikke de store, langagtige Brød, vi kender. 
De var smaa, runde og haaxåe.CKoch.JL.9. 
II t talem. se til, hvem du legger dine brød 
i pose med (o: hvem du indlader dig med). 
Moth.B428. CBernh.III.34. \\ ogs. om den 
formede klump dejg før bagningen, at slaa 
et brød op, forme dejgen til bagning; (overf.) 
gøre forberedelser til noget, især i udtr. slaa 
for stort et brød op olgn., begynde paa 
en ting, som man ikke kan gennemføre i det 
omfang; begynde for stort. *I slog for store 
Brød op, gode Ven! | Og derfor kom de 
ogsaa raae af Ovnen. Blich. Joh Gray. 81. 
Vi slaar for store Brød op i for smaa Ovne. 
Bang.B.116. CRoos.TyskLitt.(1914).120. 

2) overf. anv. af bet. l.i. 2.1) brugt som 
symbol paa alt, hvad der er nødvendigt 
til opholdelse af livet, dels om føden, 
dels om livs for nødenheder i videre for- 
stand (jf. lMos.3.19, se u. bet. l.ij. Mennesket 
lever ikke alene af Brød, men ved hvert 
Ord, som udgaaer igiennem Guds Mund. 
Matth.4.4. Hvor mange Daglønnere hos min 
Fader have overflødigtBrød?iÆc.:Z5.i7. Jeg 
troer før, hånd bliver Staader og kommer 



til at betle sit Brød, end hånd blir Bot^ 
mester JIolb.Kandst.L5. Staten . . betroede 
mig en Stilling, der skjænker Brødet og 
Medborgeres Agtelse. FJlTaws. PS. II. 142^ 
(proprietærfamilien) var (o: betød) jo Brø- 
det for saa mange. Forsynet baade i ondt 
og godt.AndNx.PE.1.249. hans modstandere 
søger at ramme ham paa brødet (o: skade 
ham økonomisk) > ofte % udtr. det daglige 

10 b r d : Giv os i Dag vort daglige Brød \Matth, 
6.11. (jf.Katek.§101). (hjulmageriet) gav nxia 
Salig Fader sit dsLgligBTød.IIolb.Kandst.1.5. 
Utak og Prygl vanker her nu som dagligt 
Brød (o: hører til dagens orden). Ing.P0!i.21. 
Studier er mig lige saa nødvendige som 
det daglige BTød.Schand.AE.243. jf.: faste 
Midtpunkter, urokkelige Grundsætninger^ 
bestemte Formaal høre i Aandens Verden 
til de første Fornødenheder, det daglige 

20 Brød.RasmNiels.G.I.xi. i udtr. som tjene 
(for) brødet, tjene til sit eget ophold. 
En Handverksmand kan ikke ligge paa 
den lade Side, om han ellers skal fortjene 
Brødet.Høysg.S.260. (hun) kom ud at tjene 
for sit Brød.Ing.LB.II.156. HCAnd.VL240. 
naar Folk er udlærte, skal de selv tjene 
deres BTød.Schand.TF.1.255. || (relig.; oftest 
m. hentydning til den kristne nadver) om 
hvad der er nærende og styrkende for det 

30 aandelige liv. Jesus sagde til dem: jeg er 
det Livsens Brød. Joh. 6. 35. *Af Ordets 
Brød og søde Saft | Vor Salighed lad 
iTemmes.SalmIIus.266. 2. *Mæt vor Sjæl,^ 
o Jesus sød! | Med dit Legem, Livets 
Brød\Grundtv. SS. 1.114. || O om hvad der 
er nødvendigt for at holde en virksomhed i 
gang. Kul er Fabrikkernes Bvød.Mau.1.99^ 
\\ (ordspr.) den enes død (er) den an- 
dens brød olgn., den ene giver ved sin død 

40 plads og udkomme for en anden; ogs. i videre 
bet.: hvad der er til skade for den ene, er 
(ofte) til gavn for en anden. Mau.1564. 
Pamela.1.346. Hrz.VI.134. Kidde.AE.L205. 
(sj.:) Børn uden Brød, det er en stor 
Nød.CBernh.II1.70. jf Mau.7029. 2.2) ydel- 
se af underhold som vederlag for arbejde; i 
udtr. som spise andres brød, være i en af- 
hængig stilling. D&H. han blev aldrig 
selvstændig, men spiste andres brød hele 

50 sit liv i ordspr.: dens brød jeg æder, 
dens vise jeg kvæder (o: man retter sig 
efter den, i hvis tjeneste man staar).Mau.l047, 
CBemh.III.116. || især i udtr. som: være i 
ens brød, staa i tjenesteforhold til en. Jeg 
vil ikke tale Ude om hende, efterdi jeg 
er i hendes BTød.Holb.Vgs.(1731).III.4. 
jeg vil aldrig have Andre end Mandfolk 
i mit BTød.Blich.I.135. *Jeg veed at De 
Dem ønsker i mit BYød.PalM.V.267. jeg 

60 er kun en . . Tjener i Deres Hr. Broders 
Brød.JPJac.II.42. AndNx.DM.III.37. jf. 
(spøg): Principalen . . var hj ærteløs nok 
til at afskedige en Mand, der havde været 
fuld i hans Brød i fjorten Aai.Esm.I.127. 
t tjene i brød (sammien) med en, være ens 
medtjener, vi (kommer) til at tiene i Brød 



41 



brød 



Broderskab 



42 



sa.mmen.Holb.DB.V.1. een, der har tient 
i Brød med samme Kocke-Piges Sødskende 
Bani.sa.Bars.II.8. 2.3) (nu 1. br.) stilling, der 
giver en hans underhold; erhverv; embede; 
levebrød. * (bogen) kunde med et Stød | 
Slaa to Pedeller om, og hielpe dem fra 
Brød (o: gøre det af med dem).H.olb.Paars.55. 
^holder I det raadeligt, at disse 2 unge 
Mennisker komme sammen førend hånd 
faar Brød." . . „Jeg kand nok underholde 
dem; men det var dog bedre, at hånd fik 
Brød først." — „Faar hånd snart Brød da?" 
8a.Er.L5. Wadsk.42. En Handel, som sætter 
mange tusind i BTød..Tode. V.208. At sidde 
i et godt, ringe, Brød. F/SO. (naar) jeg 
kommer i Brød (o: faar præstekald). Pmøll. 
1.397. *0g hvad er Lønnen? . . | En ringe 
Bolig og et fattigt Bvøå.PalM.Y.16. Du 
har 10 lovet Line at vente, tU Peter faar 
'BTøÅet.8chand.F.586.\ iudtr. brød eller 
død: mit Forsæt at vilde søge at gaa 
som Skibs Præst til Ostindien for endten 
at faa Brød eller 'Død.Æreboe.67. Blich.L64. 
II t isabet. et stykke brød: Moth.BéSO. 
*(de som har store venner) have ey den 
allermindste Nød, | At de jo komme til 
et mægtigt støkke Brøå.Frnorn.PM.154. 
Suhm.V.19. II (nu kun jy., jf Ealk.L293) 
om giftermaal som forsørgelse for kvinder. 
Feilb. hun hvisker om sin Datter, der er 
kommet til Brødet, jo hun er endda, hun 
er blevet gift med en Skrædder paa Mors. 
ThitJens.G.34. 

3) (overf. anv. af 1.2J hvad der ligner et 
brød. Hver Spiller (o: i paradisspil) faar 
en flad Sten, som kaldes „Brødet.'* Legeb. 
I.a.39. jf. Asfaltbrød (o: blok af asfalt). 
SaUII.204. 

II. bred, præt. af bryde. 

Brød-, i ssgr. [ibrø9-} i de fleste til- 
fælde af I. Brød l.i ell. 1.2; jf. Brøds-bry- 
delse. CP -arbejde, et. [I.2.i] (1. br.) ar- 
bejde for udkommet, de faae Timer, han 
kan stiæle fra Brødarbeidet.jBa^'^'es.i.J.fiS. 
Brandes.XVIII.503. -bakke, en. bakke, 
hvori afskaaret brød sættes paa bordet. MO. 
Goldschm.II.150. Const.GH.10. -bille, en. 
(zool.) borebille, der lever i gammelt brød 
olgn., Anobium panicium. Sal.III.789. -bol- 
le, en. (kog.) (suppe)bolle lavet af brød. 
Oxekjødsuppe med Brødbolle eller Kløser. 
PAHeib.Sk.fl.ll9. FrkJ.Kogeb.lll. 

bredden, part. adj., se brøden. 

Bred -disk, en. (glda. d. s.; foræld.) 
rundt, fladt brød ell. brødstykke, der brugtes 
i st. f. tallerken. TroelsL.V. 124. Sal.VIII. 
217. jf.: Det Barn giver Lidet, (som) sin 
egen Brøddisk gn2cvev.Mau.2843. 

I. Brede, en. ['brø-Sa] flt. (sj.) -r. {æda. 
brøtæ, besl. m. IV. Brud ; i bet. 2 paavirket 
af mnt. broke, forbrydelse, pengestraf) \) 
Gf handling, hvorved man forser sig 
alvorligt; overtrædelse; skyld. (Mark 
Aurel) eftergav alleene Brøder mod hans 
egen PeTSon.Holb.Herod.125. *Den Skiøn- 
nes Taarer . . | Med alle hendes Brøder 



ham ioTSone.Bagges.I.128. *han (o: Niels 
Juel) paa Land steg, | Knælende ned for 
sin Drot, fuldvel sin Brøde bevidst. OeM. 
L.I.151. *vask min Pande reen for hver 
eh Brøåe.PalM.II.62. Eierk.I.122. Bliver 
et Tyende uden egen Brøde ude af Stand 
til at tiltræde Tlenesten.Tyendelov^V5l854. 
§19. Skyldneren (er kun) pligtig at til- 
svare Opfyldelsesinteressen, naar Umulig- 

10 heden skyldes hans BTøåe.Lassen.A0.401. 
jf.: At Loven ikke indeholder egentlige 
Definitioner, kan neppe regnes samme til 
Brøde (nu: LaLSt).ASØrsted.Haandb.I.31. || 
ogs. (højtid., især relig.) om hele den synde- 
fulde titstand ; (synde)skyld. *0 glem min 
Ungdoms Brøde, | Og tryk ej Syndens 
Byld! SalmHus.782.3. *Brøster for din 
Brøde | Din Lykke, Bonde I | Gak tU høie 
GuåeT.Oehl.HJ.105. *Krist stod op af Døde, 

20 I Afsonet er vor BTøåe.Grundtv.SS.II1.220. 
II i forb. skyld og brøde: Kingo.165. 
saadanne, som uden deres Skyld og Brøde 
lide Aimoå.Holb.Plut.III.3. 2) (nu kun 
sdjy.) pengestraf; bøde. med mindre de 
selv ville straffis derfor som for Hellig- 
brøde og med anden Brøde til de Fattige. 
DL.6—3—10. MDL. Feilb. 

II. Brede, en. [ibrø-Qa] flt. -r. {besl. m. 
HL bryde, I. Brøde; i bet. 4 besl. m. ell. 

30 paavirket af I. Brude ; dial.) 1) d. s. s. I. 
Braade 3, IL Bryde. VSO. Feilb. 1. 134. 
IV. 75. AarbFrborg.1918.63. 2) frosset 
snesjap olgn., der ikke er stærkt nok til at 
bære (jf. I. Braade 2, Brudføre ). Feilb. jf. 
Moth.É418. 3) (afbrudt) stykke; stump. 
vi har ei en brøde træ mere. Moth.B417. 
MDL.55. Feilb. 1. 134. IV. 75. A) d. s. s. 1. 
Braade 4, 1. Brude (jf. I. Brode, Brønning^. 
En brøde hør. Moth.B417. SjællBond.35. \\ 

40 t Imippe (af afskaame rør). Moth.B417. 
IIL brede, v. ['brø-Sa] 1) (sdjy.) til L 
Brøde 2: idømme bøde; mulktere. Feilb. 
2) (dial.) til II. Brøde 1: bryde (hør) (jf. 
II. braaae, II. brode, II. brude, III. bryde 
l.i;. Feilb.I.134.IV.75. 

ta brede-betynset, part. adj. [1.1] 
(jf. -tung, -tynget j. Den unge Mand bøj- 
eae brødebetynget B.oyeået.Biget.^^/8l913. 
6.sp.2. 03 -beTidst, part. adj. [1.1] Saaby.'' 

50 jf. : (der var) en Syndens Nervøsitet over 
hende, en Brødebevidsthedens Blu- 
færdighed, en daarende Skamfuldhed.JP 
Jac.II.98. CP -fri, adj. [I.l] Oehl.EA.290. lad 
ikke Sorgen faae en utilladelig Magt over 
din brødefri S\æl.Heib.Poet.X.59. O -fold, 
adj. [I.l] MO. -jord, en. se Brudiord. 
O -los, adj. [LI] (nu 1. br.) Oehl.XVIII. 
160. *Samvittigheden | Er altid fri, naar 
du er brødeløs.sa.F.^65. 

60 bred(d)en, part. adj. (nu kun dial.) 
d. s. s. brodaen. den, som f aaer løn, faaer løn 
i en brøden penge-knude (1871: en hul- 
let Fung).Hagg.l.6(Chr.VI). »Forgjældet 
gaar han ofte da | Med brødden Pung og 
Lomme.Falst.4. Feilb.IJ.19. 
Broderskab, et. se Broderskab. 



43 



Bradeskyld 



Brødknrv 



44 



O Brede-skyld, en. [I.l] (sj.) synde- 
skyld. FBFibiger. (MO.). O -smittet, 
part. adj. [I.l] (sj.) besmittet ved brøde. Rahb. 
(MO.). S&É. GI -tuns? adj. [I.l] d.s.s. 
-betynget. Blkh.(1846)jy.225. *du, som 
nu er let og ung, | Bliv, om end gammel, 
aldrig brødetung.PaiM.FII.ii5. GJ -tyn- 
get, part. adj. [LI] (1. br.) d. s. s. -betynget. 
*A1 hendes Færd -og Tale [ Tyder ei paa 
brødetynget Sinå.Becke. Det lukkede Land. 
(1901).132. 

Bred-fabrik, en. Krak.1911.1182. 
-fag, et. [1.2.1] (1. br.) fag (videnskab), der 
er genstand for et brødstudium, de saa- 
kaldte Brødfag ere lukkede for mig.B^C 
And.Breve.I.280. -flov, adj. (især dagl.) 
som føler trang til noget at spise uden egl. at 
være sulten; „flov". Skal vi gaa ud og se dem 
spise — det bliver man saa rart brødflov 
efter Waud.E.154. Nyborg-Posten.VaOOS.l. 
sp.3. -former, en. (bag.) maskine, hvori 
den i æltemaskinen æltede dejg formes til 
brød. OpfB.UII.269. -frugt, en. !) (poet.) 
afgrøde af brødkorn, vore Enge (være) 
grønne, vore Agre belæssede med Brød- 
fmgt.Haste.(Iris.l793.I.167). 2) frugt af 
brødfrugttræet. Funke.(1801).III.597. Warm. 
Frøpl.184. *Som Barn plukked jeg Brød- 
frugten I hvor Isbjærge nu bry des. JFJens. 
Br.l39. 3) (sj.) d. s. s. Brødfrugttræ. OeJd. 
AQ.170. -£r'ngt-trse, et. ^ træ af mor- 
bærfamilien, især hjemmehørende paa syd- 
havsøerne (hvis næringsrige frugt minder 
om (et) brød); Artocarpus incisa Forst. 
Funke.(1801).11.263. Goldschm.IV.37. JV 
Jens.Br.9. Warm.Frøpl.184. I. -føde, en. 
(nu næppe br.) 1) den del af føden, der be- 
staar af brød. (Kalk.IV. 479). MO. 2) 
(overf.) livsophold; udkomme. Man kan ved 
denne Håndtering neppe have Brødføde. 
VSO. MO. II. CP -fode, V. [-,fø?88] 1) 
forsyne m. (tilstrækkeligt) brødkorn. MO. 
Forvalteren faaer aarlig 8 Tdr. Rug til at 
brødføde sig.ievm. Er det da til at undre 
over, at . . et saa frugtbart Land som Dan- 
mark tidt ikke engang kan brødføde sig 
se\v\FrHamm.Adel.IV.195. 2) (overf; nu 
1. br.) skaffe føden ;give underhold. Moth.B429. 
VSO. Lønnen var saa ussel, at den neppe 
kunde brødføde ]iam.Brandes.V.81. Et ungt, 
kraftigt Folk formerer sig udover, hvad 
Landet kan brødføde. FFed.Ær.38. -fere, 
et. se Brudføre. -giver, en. (nu 1. br.) 
især (overf.) om den, der har folk i sit 
brød; husbond, at være Gaardens Herre 
og Brødgiver for mange Mennesker. 
Goldschm.VI.106. jf: Han er en god 
Brødgiver (o: under gerne folk mad).Mau. 
1.99. -herre, en. [1.2.2] (1. br.) person, 
der har folk i sit brød; principal. Digteren 
er død, mens Brødherren (o: den, der for 
penge lod ham digte for sig) har overlevet 
ha.m.Brandes.VlII.103. smst.383. -]i|ælp, 
en. (emb.; 1. br.) fattighjælp bestaaende i 
udlevering af brød. InstrDislr.113. -hum- 
pel, en. stort og tykt stykke brød. med 



sin rustne Foldekniv skar (han) en Strim- 
mel af sin Brødhumpel.PontiS.ijfg, And' 
Nx.PE.II.250. -hæk(ke), en. (foræld.) 
indretning af tremmeværk til opbevaring af 
brød (som regel ophængt under hanebjæU 
keme). Moth.B431. MO. Kvæmd. -hevl, 
en. (nu 1. br.) brødskæremaskine, der min- 
der om en høvl. D&H. 
t bredig, adj. (ænyd. d. s.; afl. af I. 

10 Brøde) som har begaaet en brøde; skyldig.. 
den, som brødig findis, skal igiengive 
hvis (o: hvad) hånd haver annammet.Di. 
4—1—9. 

Bred-jord, en. se Brudjord. -kage, 
en. I) (kog.) kage lavet af bagt brød behand- 
let paa forsk, maade. Moth.B431. Kogéb, 
(1731).115. Huusm.( 1793 1262. FrkJ.Ko- 
geb.268. 2) (nu næppe br.) brød bagt i form 
af en kage; (lille) brød (I.2). han uddeelte 

20 til alt Folket . . til hver een Brødkage. 
2Sam.6.19. (afghanernes) Bordduge ere 
smaa Brødkager, hvqrpaa de spiise deres 
(kød).Holb.m.II.170. Hauch.II. 365. -kam- 
mer, et. (især J,; nu næppe br.) opbevar 
ringsrum for brød. Moth.B431. SøLex. 
(1808). MO. II (overf) om stedet, hvorfra 
man faar brødkorn. Dantzig . . var Hollands 
Brødkammer.lfoZ&. DE.III.209. -kamp, 
en. [I.2.1] (sj.) den Brødkamp, som „PoTi- 

30 tiken" har ført . . mod „Dagbladet".PeW 
Tid.yiol892.Aft.l.sp.5. -kniv, en. kniv 
(ell. maskine) til at skære brød med. vAph. 
(1759). Goldschm.III.44. AndNx.DM.29. 
Il (soldat.) om knivbajonet, DSt.1918.54. 
-kone, en. kone, som gaar omkring og 
forhandler brød. Ing. EF. II. 141. (hun) 
kjøbte Honningkager hos Brødkonen i 
ToTten.Bergs.GF.L58. Esm.I.192. -kom, 
et. korn, der benyttes til tilberedning af 

40 brød. Es.28.28. E Pont. Atlas. 1. 538. Hos 
os . . kommer Hveden som Brødkorn 
i anden Række efter Rngen.LandmB. 
III.66. SkjoUb.KH.113. -kort, et. kort 
som betingelse (fx. under brødrationering) 
for udlevering af en vis mængde brød 
(jf. -mærke^. SvGrundtv.21. Fra idag 
intet Brød uden Br0dkort.PeWrid.V4iW 7. 
M.5.sp.4. Rode.KA.39. -krnmme, en. 
t) d. s. s. -smule. vAph.(1759). den Lille 

50 Guldfisk, som han strøede Brødkrummer 
ned til i Glasset.Ing.EF.VI.57. ECAnd. 
V.29. 2) (nu næppe br.) den del af brødet, 
som er inden for skorpen; „krummen". Moth. 
B431. VSO. -kngle, en. Kandidat Jen- 
sen var distrait og saa og rullede Brød- 
kugler mellem Fingr ene. Dmc/iw. T. 137. 
Bang.Udv.373. -knl, et, (fagl.) forkullet 
brød, der bruges til tilberedning af tand- 
pulver. VareL?131. -knrv, en. kurv, 

60 hvori der bæres brød, ell. hvori brød sættes 
frem paa bordet; ogs. om kurv til opsamling 
af brødrester. *0 lad os ei vor Brødkurv 
hen I Bag Laas og Lukke sætte, | Før at 
den hungrig' Jesu Ven | Sit Stykke faaer 
af åe\Xe.Kingo.460. Holb.Ep.V.137. e. br. 
(billedl. :) naar man er forlibt, tænker man 



45 



Brødknsk 



Brødskrift 



46 



ikke paa Brød-Kurven (d: hvor man skal 
faa føden fra).Tullin.IL181. || f * ''^dtr. som 
hænge brødkurven for højt (for en), ikke 
unde en nok at spise; ikke unde en udkom- 
met. NordBrun.D.55. VSO. brødkurven 
er hængt højt for somme, nogle mennesker 
har kun lidt at leve af. smst. -kiis(k, en. 
person, der kører en brødvogn. NatTid.^^/s 
1911.M.3.sp.4. -Ingt, en. spec. i talem.: 
kan man ikke taale brødlugten, maa man 
gaa ud af bageriet, se Bageri 2. -løs, 
adj. 1) (I hr?} som er uden brød; hvor 
der ikke findes brød ell. fødemidler. *Fi- 
skeren iiler fra brødløse Hytte.Zetiite. 
BS.12. I brødløs Ørk vansmægte hans 
Skaier.Hrz.(MO.). 2) [1.2.3] overf. 2.1) 
som er uden erhverv, uden levebrød. VSO. 
*Møllen staaer, | Og Mølleren er brødløs 
og toTtviwlet.OeM.(1841).VIII.70. relege- 
rede Studenter, fredløse Politikere, brød- 
løse (nu: arbejdsløse) Haandværkere.G^oW- 
8chm.II.140. Handelens og Søfartens Af- 
tagende har gjort en Mængde Mennesker 
hTød\øse.Kierk.II.109. Brandes.X.127. 2.2) 
som ikke yder en udkommet; som ikke fører 
til noget levebrød. Moth.BåSl. (et) bråd- 
lås æmhed.Eøysg.AG.53. *brødløs Viis- 
dom blier den Løn, han vinåer. FGruldb. 
(Bahb.Tilsk.1796.98). (han) holdt ikke af 
den Skavank hos Drengen, at han skulde 
ligge og sætte Tegninger op . . alle Vegne 
. . Det var brødløse Tossestreger.J.ndi\ræ. 
PE.I.265. især i forb, brødløs kunst, 
brødløst studium: *(poeter) besidde ey 
den Gave, | At de af Vind og Luft al- 
leene leve kand, | En Egenskab, som var 
heel ønskelig at have | I een saa Brød- 
løs Konst.Wadsk.98. Bagges.V.112. Guld- 
mageriet var en brødløs 'Kunst.Hauch.III. 
70. Brandes.IV.390. studiet af japansk 
er her i landet et brødløst studium | || f 
i videre bet.: unyttig; hensigtsløs. At Tæn- 
derne faaer Rifter (kommer) ogsaa af brød- 
løse Konster, f. E. at man sønderbider 
Pfirskensteene for at lade see sin Styrke. 
Tode.ST.1.57. -maskine, en. d. s. s. -skæ- 
remaskine. Const.Kogeb.23. Feilb.IY.75. 
-mærke, et. 1) mcerke, som bageren sæt- 
ter paa brød. Moth.B431. MO. e. br. 2) 
kort ell. mærke brugt (under brødrationering) 
som betingelse for udlevering af en vis mængde 
brød (jf. -kortj. han har brugt alle sine 
brødmærker j -nid, et. [L2.i] misundelse 
(især ml. folk af sa. levevej) over anden 
mands indkomster. Heib.Pros.X.480. Davids. 
KK.330. JPJac.1.89. min evindelige Util- 
fredshed med andre Folks Bøger kunde 
betragtes som „Brødnid".sa.£r.97. 

Bredning, en. se Brønning. 

Bred-pense, pi. (især ii j penge til at 
købe brød for, eU. penge, som udbetales til er- 
statning for uddeling af brød. VSO. MO. I 
visse Tilfælde kan (soldaten) faa Brødpenge 
i Stedet for BTød.Læreb.f. Hærens Menige. 
(1903).1.40. -plante, en. (1. br.) plante, der 
afgiver brødkorn. MentzO.Pl.26. -pose, en. 



VSO. to smaa Tiggerbørn . . med deres 
Brødposer i IiændeTne.Ing.EF.XIIIJ79. 
Bist.EB.29. 

Bredre, flt. af Broder. Bradre-, 
i ssgr., til Broder; om tilfælde, hvor Brød- 
re- findes ved siden af Broder-, s. d, 
-lins, et. (af Broder 2.4^ hus indrettet 
af en religiøs sammenslutning til bolig for 
dens medlemmer; spec. om den fællesbolig 

10 for ugifte mænd, som findes i brødre- 
menigheden i Christiansfeld, at gaa til 
Christiansfeld, se at komme i Brødrehuset 
og blive heihg.Blich.IV.155. \\ ogs. om de 
anstalter, hvor unge mænd uddannes til syge- 
pleje og indre missionsgeming. SalJII.789. 
-menighed, en. (af Broder 2.4^ spec, 
om den hermhutiske menighed, den reli- 
gieuse Idee begeistrer en Brødre-Menig- 
hed, saa den udtrykker Ligheden ved det 

20 at være Brødre og SøstTe.Kierk.VIII.62. 
HBegtr.DF.II.13. & bredres, v. ['brød- 
ras] -edes. (si.) forene sig broderligt; 
ogs.: slutte broderskab; fraternisere. 
*vore mange Bække smaa | skal brødres 
til en mægtig Aa..Bich.I.108. Franskmænd, 
Italienere, Spaniere, Portugisere mødes 
og brødres ikke, har ingen Sammenkom- 
ster.Brandes.XVIII.450. 
Bred -rind, en. (nu kun dial.) d. s. s. 

30 -skorpe. Moth.B432. Aakj.FJ.41. Thorsen. 
127. -rins(e), en. (sa. ord som -rind; 
nu hm dial) Moth.B432. den her i Lan- 
det saa kaldte Skorpe (Brødringen) . . 
gaaer Bonden meget nødig til at spise. 
Junge.119. Feilb. -rist, en. (kog.) Brø- 
det skæres i . . Skiver, som lægges paa 
Brødristen og ristes . . over rask lld.Frk 
J.Kogeb.80. -ms, en. (landbr.) rug tU at 
bage brød af, moas. Sædenig. VSO. MO. 

40 -sag, en. [I.2.i] (nu 1. br.) sag, der kun 
vedrører udkommet, (vi maa ikke) behandle 
(undervisningen) blot som en Brødsag.Bahb. 
Min.l7 95. 11.221. MO. f -s-brydelse, en. 
(sj.) om den kristne nadvertjeneste (jf. u. 
I. Brød 1.1^. de vare varagtige i apost- 
lemes lærdom, og samfunden, og brøds- 
brydelsen (1819: Brødets Brydelsej, og 
bønneme-^ij G. 2. 42 (Chr. VI). -serviet, 
en. serviet, der lægges under brødet i en 

50 brødbakke. Const.GH.140. -side, en. 1) 
(1. br.) i egl. bet. jf. : En afskaaren Brød- 
side paa Bordet maa ikke vende mod Ud- 
gangsdøren. TAiefe. III. 4^. 2) (kirk.; sj.) 
den side af alteret, hvor alterbrødet staar. 
Nordsiden, naar Altret stod mod Øst — 
kaldtes Evangeliesiden eller Brødsiden; 
den anden Epistelsiden eller Kalksiden.i^r 
NieU.KB. 11.437. -skive, en. vAph.(1759). 
Etlar.DV.119. Skjom.KH.67. -skorpe, 

60 en. den ydre, haarde del af brødet elT. et 
stykke deraf. Moth.B432. Høy sg. S. 341. Sv 
Grundtv.FÆ.1.37. en Bliktallerken med 
nogle gnavede Brødskorper. AndNx.PE. 
III.59. -skrift, en. [I.2.i] (efter ty. brot- 
schrift, opr.: skrift, hvorved typograferne 
væsentlig tjente deres brød; bogtr.) navn paa 



47 



Br«dskæreinaskine 



Brøkdel 



48 



de alm. skriftarter, hvormed høger og blade 
sættes (mods. Accidens 3/ i Løbet af 16. 
Aarh. (fortrængte frakturskriften) Schwa- 
bacheren som fornemste Brødskrift./SaL 
VI.1001. SelmarMT. -»kære-maskine, 
en. Sal.III.791. Krak.1911.1183. -smule, 
eii.Moth.B433. MO. Saaby.'' -smække, 
en. læderstykke, der bindes for brystet, og 
mod hvilket man skærer brød m. en brød- 
kniv. Feilb. Madammen gik med Vox- 
dugsforklæde og Brødsmække af Heste- 
læder.KMich.HE.103. -serg:, en. [I.2.i] (nu 
næppe br.) bekymring for udkommet; nærings- 
sorg. Ew.V. 111. Bahb.Sandsig.641. -stræv, 
et. [1.2.1 ell. 2.3] (1. br.) madstræv. TBier- 
freund. Ira. (1897). 372. -studerende, 
part. adj. [1.2.1 ell. 2.3] (sj.) som subst. : i^er- 
son, der blot studerer for at opnaa et leve- 
brød. Gjel.W.113. -stndinm, et. [I.2.i 
ell. 2.8] studium, som man driver for at op- 
naa et levebrød, ell. som er særlig egnet til 
at skaffe sin dyrker et levebrød (jf. -fag, 
-videnskab^. Poesien var hans Hoved- 
og Liv- Studering; Lovkyndighed havde 
anden Rang, og var hans Brødstudium, 
saa at sige.Suhm.(Rahb.LB.I.35). Blich.IV. 
502. Hostr.SpT.1.2. Saa begyndte han at 
studere Jus som Brødstudium.Brawdes.JF. 
556. -snppe, en. suppe, der koges paa 
rugbrød m. forsk, tilsætninger. VSO. Frk 
J.Kogeb.ll4. -sæd, en. (nu næppe br.) 
sæd til brødkorn. OecMag.IV.llO. -takst, 
en. (nu næppe br.) brødpriser, der er fast- 
sat af det offentlige. Skr.ViolSSl. -trse, 
et. 2( (sj.) d. s. s. -frugttræ. Oehl.XXVIII. 
125. OpfB.^1.33. -tyv, en. 1) i egl. bet. 
du Brød-Tyv I du tog mit Brød, som laae 
paa Skorstenen.HbZfe.DÆ. J.5. 2) (nu 1. br.) 
overf. 2.1) person, der faar kost og løn uden 
at gøre fyldest derfor. Holb.Kh.519. MO. 
2.2) person, der tager næringen fra andre. 
jeg siger, at du er en Brødtyv, som søger 
at tage Næringen fra andre got Folk.Holb. 
Pants.11.2. JSneed.1.47. Ew.VI.77. MO. 
il ogs. : fusker. S&B. f -urt, en. d. s. s. 
Brudurt. VSO.V.P102. -vand, et. (med.; 
foræld.) afkog af brød(skorper) olgn. brugt 
bl. at som feberstillende middel. Apot.(1791). 
29. II ogs. om en læskedrik lavet ved at 
hælde kogende vand paa brød, citronskiver 
olgn. Hun laver hans Brødvand og hans 
Limonade, rode. F.70. MO. jf: Af Bræn- 
deviin, destilleret med Brødskorper, faaer 
man det kraftige Brødva.nd..Funke.(1801). 
11.623. -videnskab, en. [L2.i ell. 2.3] 
(1. br.) videnskab, der især er genstand for 
brødstudium (jf. -tag). FrSneed.L17. Molb. 
NTidskr.II.134. -vog^n, en. vogn, hvori brød 
køres (til forbrugerne). Moth.B432. MO. 
Jørg.VF.172. 
Brek, en. [brø-'^r, hro-g] B:øysg.A0.137. 
s. Brøken. Holb.Stu.I.ll. Sylvius.Geom.9. 
VSO. nu kun jy. i ssg. hovedbrøken, se 
ndf u. i), flt. -er ell. f d. s. (Oehl.F.138). 
(ænyd. brøken ell. brøk (AOlsen.Begnebog. 
(1.560).H2r); fra nt. brok, brok, holl. breuk. 



sa. ord som V. Brok, jf. tv. bruch || i ænyd. 
brugtes i bet. 2 alm. brua, jf. IV. Brud 6) 
1) det at bryde ell. være brudt. U\) bryderi. 
Høysg.AG.138. nu kun jy. i ssg. hoved- 
brøken, fortrædelighed. Feilb.1.656. !.2) 
t det at være brækket ell. brudt i stykker; 
ogs. konkr.: brudstykke; stump. Kier- 
lingens Tænder . . var i saa stor een Brøck, 
at de icke vel vilde til at samle sig (^: 

10 hos tandlæg en ).Phønixb. FM. 1726. Nr. 9. 5. 
hun (vidste ikke) hvor mange Tænder hun 
havde, saasom de bestoed af lutter Brø- 
cken.smst.Nr.8.6. 2) om tal. 2.1) (regn.) 
tal, der bestemmer en samling af dele af en 
enhed, og som i reglen bestaar af en „tæller", 
der angiver delenes antal, og en „nævner", 
der angiver, hvor mange af delene der gaar 
paa en enhed; brudent tal. {ogs. om De- 
cimalbrøk, s. d.). Høysg.AG.137. VSO. I 

20 denne Brøk er (tælleren) meget mindre 
end Nævneren.J3ei6.Pros.IF.54. *hvordan 
kan vi, vi Tretten, | Disse to Hyrdinder 
dele, I Saa ei Brøk det gier, men Hele. 
PalM.III.33. *Hvem jeg elske vil, hun 
skal I Ei min Sjæl med Andre dele; | 
Ingen Brøk og brudne Tal, | Men hun 
eie skal det Hele.Bagger. 11.292. Saavel i 
de specielle Afgiftsberegninger . . som i 
Endesummer, bortkastes Brøk, som er 

30 under V« (skilling).Lov^hl863.§62. Ettallet 
ligger akkurat midtvejs mellem de uende- 
ligt store Tal og de uendeligt smaa Btø- 
'keT.TroelsL.XIII.187. ægte brøk, brøk, 
hvis tæller er mindre end nævneren, uægte 
brøk, brøk, hvis tæller er større end næv- 
neren, uegentlig brøk, uægte brøk, hvis 
tæller er delelig m. nævneren. Sal.III.792. 
en brøks benævnelse, se Benævnelse 2. 
ensbenævnte brøker, se ensbenævnt. 
jl (talem., nu 1. br.) Der er ingen Brøk i 
(o: det er ikke vanskeligt; „det er der ingen 
ben i"). VSO. brøk i regningen, se Reg- 
ning. II gaa ell. falde (VSO.) i brøk 
{efter ty. in die briiche gehen; nu 1. 6r.) 
1, om lidregning: nødvendiggøre anvendelse 
af brøk; ogs.: blive indviklet. Med de van- 
skeligste Regninger, om de end gaae nok 
saa meget i Brøk . . kan jeg blive færdig. 
Oehl.XXVIII.419. 2. (jf. gaa i brok m. 

50 VI. Brok; dagl.) gaa i skuddermudder; blive 
til intet. *Arven den gik nok i Brøk.Bant- 
zau.D.Nr.24. 2.2) regning m. brøk. (en 
mand) Der udi Brøcken og Regnekonsten 
er den anden Alexander m?ignns.JIolb.Stu. 
1.11. *Man uden Algebra og Brøken, | 
Hvad Facit blev, udregne k2Ln.Wess.116. 
Dette kan ikke udregnes uden Brøk.FSO. 
han har endnu ikke lært brøk i 2.3) d.s.s. 
Brøkdel. At bestemme Sol-Aarets Længde 

60 . . indtil Brøken af en Seeund.Hei6.Pros.IJ. 
384. smst.X.391. Brek- del, en. [2] 
(<. MO.). (lille) del af et hele; brudstykke 
(jf. Brøksdel/ SvGrundtv. (af) Køben- 
havns Indbyggere er jeg vea ikke hvor 
stor en Brøkdel født paa hsmåetVilhAnd. 
AD.179. (konen) fik et vist snedigt Liv i 



40 



49 



brakdele 



brale 



50 



den Brøkdel af Ansigtet, der kunde ses 
under K\sedetJVJens.HF.92. Deres Blikke 
krydsede hinanden en Brøkdel (alm, : en b. 
af etj Sekund.PDmcAw.Ki8, -dele, v. 
[2] (si.) dele i brøkfer), (overf. :) (polakkerne 
bestod) kun af strittende Enere, der ikke 
vUde lade sig føje i Tal. Regnekyndige 
Naboer gennemhuggede Knuden ved med 
Vold at brøkdele LsindetTroelsL.HF.VII. 
108. Braken, en. se Brøk. Brak- 
regnins, en. d. s. s. Brøk 2.2. VSO. Lede- 
traad vea Underviisningen i Brøkregning. 
Hommel.(bogtitel.l858). f -s-del, en. d. s. s. 
Brøkdel. Kierk.VI.60. -istreg, en. ^stregen 
ml. tæller og nævner. Sal.III.792. -vis, adj. 
(1. br.) som kan udtrykkes ved en brøk; pro- 
centvis, (oppositionen kunde) udtrykke sin 
brøkvise Andel i den offentlige Mening i 
Tal, som intet ydmygende havde ved sig. 
Hørup.I.164. 

Bral, et. [bro-'f] Høy sg. AG. 34. flt. d. s. 
ell. t -e (FrHo7-n.PM.h6). (ænyd. d. s.; 
til brøle; jf. ty. gebriill) 1) dyb og meget 
kraftig lyd. 1.1) om lyd, der uddødes af 
større dyr (fx. løver og okser). *(tigerens) 
Brøl gientoner i Fieldenes Skyev.Sander. 
Harp.53. Løvens Brøl (Chr.VI: brølen j og 
den grumme Løves Røst hører OTp.Job.4. 
10. Drachm.IV.189. || (ordspr.) man kan 
ikke forlange (ell. venteø mere af en okse 
(ell. stud) end et brøl, o: af et ubehøvlet 
(dumt osv.) menneske kan man kun vente en 
ubehøvlet (dum osv.) optræden. Mau.7308. 
Feilb. 1.2) m. h. t. mennesker: dybt, stærkt 
(ofte uartikuleret) raab ell. skrig. VSO. MO. 
saa satte (hun) i et Skrig, ja der siges 
ligefrem et BTøl.Schand.SF.60. Herren skal 
lade et Brøl lyde (Chr.VI: skal brøl ej fra 
det UøieJer.25.30. .JVJens.HH.38. \\ ogs. 
(spøg.) om meget kraftig stemme. Det er et 
fordømt Brøl, der sidder paa den Karl. 
CBernh.IV.68. e. alm. (jf. bet. 2:) Zola er 
død, han havde ellers et kraftigt Brøl (o : 
kunde sige sin mening, saa at der blev lagt 
mærke deHil). Tilsk.1915.1.532. 2) overf. 
2.1) i al alm. Det gaar . . stadig tilbage 
med Latiniteten i vor Tid, hvor al Slags 
„servum pecus" løfter sit uartikulerede 
Brø\.Schand.F.43. 2.2) (jf brøle 2.2) hef- 
tig ell. voldsom ytring; ogs.: udtalelse, 
som er bestemt til at vække opmærksomhed, 
gøre reklame, virke som agitation osv. Om- 
raader, hvor Debatten ikke afgøres af det 
højeste Brøl og det største Stemmetal. 
VVed.(Tilsk.l904.87). BerlTid.^Vi,1906.Aft. 
l.sp.3. denne udtalelse bør vist nærmest 
opfattes som et af bladets sædvanlige brøl 
før kvartalskiftet: „kvartalsbrøl" i Bral-, 
i ssgr. [ibro'l-l til Brøl ell. brøle (l.i ell. 
1.2 j. Bral(e}-abe, en. 1) (zool.) ameri- 
kansk abeslægt (Mycetes Ulig.), der udmær- 
ker sig ved sine høje brøl. Brøleabe: BMøll. 
DyL.1.23. BøvP.III.13. 2) (overf.) person, der 
raaber, skriger ell. græder stærkt; skraalhals. 
dersom hun kommer igj en, saa kald paa mig ! 
Skrige kan du da, og en Brølabe har og- 



saa sin YæTdi.Bergs.PP.617. \\ ogs. (jf. brø- 
le 2.2J; person, der udtaler sig paa en høj- 
røstet og voldsom maade. denne politiker er 
en farlig brøleabe j jf.JakKnu.LTJ.25. 

brale, v. [ibro'la] (f brøUe. Holb.Abrac. 
III.l). præs. -er ['bro'lar] Høysg.AGr.140; 
præt. -ede ell. (1. br.) -te (Eiv.(1914).1.167. 
Blich.(1846).IV.58, jf Saaby.''); paH.-etell. 
(1. br.) -t [bro'ld] vbs. jf. Brølen og Brøl. 

10 (ænyd. d. s.; vel fra ty. brullen, i form dog 
paavirket af bøle, jf. ogs. bøge ; sml. no. dial. 
braula, shetlandsk brøl) 

1) frembringe en dyb, meget kraf- 
tig lyd. 1.1) om visse større dyr (fx. løver 
ell. okser): lade stemmen lyde stærkt; 
udstøde et brøl (l.i). da kom en ung 
Løve brølende imod ham.Dom.14.5. Holb. 
Paars.47. (vilde) Dyr, som brumlede, giøe- 
de, tudede og brølede.Eo6mson.I.5P. Jeg 

20 hørte Dyrene brøle, | Naar de gik ud paa 
'Roy.Heib.Poet.il. 68. inde over Landet brø- 
lede Kvæget og svarede fra Stald til Stald. 
AndNx.DB.141. || Diævelen gaaer omkring 
som en brølende Løve, søgende, hvem 
han kan opsluge.iPeio.8. jf.: I nylig hjem- 
komne Cnirurger, I gaae som brølende 
Løver paa Spor efter Fraxis.Heib.Poet.VI. 
262. Arlaud.37. \\ talem. (jf. bet.2): godt 
brøl(e)t,løvel (egl. citat fra Shakespeares 

30 Skærsommematsdrøm) iron. bemærkning til 
en, der har udtalt sig paa en voldsom ell. 
kraftig maade. Arlaud.312. 1.2) om menne- 
sker (jf. Brøl i. i). Han (o: Henrich som 
spøgelse) tar Pengene og gaaer bort brøl- 
lenåe.Holb.AbracJII.l. *Graaden hvinede 
og Sukket brøltes nd.Ew.(1914).I.176. (hun) 
kastede sig læslangs og brølede af Latter. 
Aakj.VB.130.\\(dagl.) græde stærkt (især 
om børns højrøstede graad) ; „tude"; „skraa- 

40 le". Jeg brølede frygtelig, da jeg fik den 
første Undervisning i Skviymng.Schand.O. 
1.9. Oehlenschlåger døde brølende over 
sin egen Sokrates, som ingen gad læse. 
Bang. GH. 14. næst efter at brøle var det 
at blive forpustet den værste Skam der 
kunde overgaa én.AndNx.PE.I.281. rød og 
ophovnet i Ansigtet af at hvøle.Ott. Grethes 
Dagbog. (1913).24. Feilb. || om meget stærk 
og gennemtrængende raaben (af ord ell. sæt- 

50 ninger): „tordne". Herren skal brøle fra 
Zion og lade sin Røst lyde fra Jerusalem. 
Joel.3.21. *It1, hørte jeg en Røst, høy som 
Eloahs Torden | lil Fredens kiælne Aand, 
iil brølte den til JoTden\Ew.(1914).L155. 
en fortvarende Klappen og Skrigen, eller 
rettere Brølen af Bravo og Hurra.Fr/Sneeci. 
1.300. Brand-Majoren . . siger eller rettere 
han brøler det ud: „aah, reis ad hele Hel- 
vede til'^.Kierk.XIV.231. naar (han) kom 

(G drukken hjem, havde han ofte brølet efter 
Pen os PapiF.Schand.BS.444. Drachm.STL. 
243.}\ leder: (fanden) brøle mig. Cit.1859. 
(Studenterkom.195). Hjortø.OS.99.jf. brand- 
brøle. 1.3) om ttng ell. naturforhold, især 
elementer t oprør. *Buldrende brøle | Na- 
stronds ¥\dLmmQV.Ew.V.60. *Stormen brø- 



m. Rentrykt «■/« 1820 



51 



Brflileabe 



Brend 



52 



ler I Og Tordner 'kmUre.smst.dS. *Der sad 
jeg da i Mulmet | Ved det brølende Hav. 
Winth. HF. 92. ThomLa. EL. 43. Scheller. 
MarO. 

2) overf. 2.1) i al olm. *0g Slægten voksed 
. . I dens Pinsler brøled, hvor kun før blev 
skiegetJ)rachm.UD.268. 2.2) (jf. Brøl 2.2; 
ytre sig med heftighed ell. voldsomhed; frem- 
komme med udtalelser, der er bestemt til at 
vække opmærksomhed, gøre reklame, virke som 
agitation osv. Aviserne har jo ikke brølet 
om andet.Bergstedt.A.235. bladets politiske 
redaktør brøler op ved alle lejligheder • 

Br«le-abe, en. se Brølabe. -lials, 
en. se Brølhals. Braler, en. 1) (1. hr.; 
især poet.) i egl. bet. *Ivar paa sin Helte- 
vinge I Lod til Brøleren (o: tyren) sig 
}3Tinge.Oehl.XXXII.201. Brølerens (o: løv- 
indens) Unger spTedes.Monrad.Ps.lO. 2) 
(<C MO.; især skol.) alvorlig (grammati- 
kalsk) fejl (især i skriftligt arbejde, stil 
olgn.); bommert, læse en StUekladde igen- 
nem, for at der ikke skulde være altfor 
slemme Brølere i åen.VRiegels.FrøkenDik. 
(1914).125. at adskillige Ting, der nu i en 
Skolestil regnes for „Brølere", for blot et 
Hundrede Aar siden var god Latin.Poi.*VT 
1911.7. \\i videre bet. (dagl.): alvorligt fejl- 
greb; dumhed, her havde „Dannebrog" 
Saany begaaet, hvad man med et jævnt 
ansk Udtryk kalder en Brøler.PoU/ioWOé. 
Der blev en lidt pinlig Tavshed, som jeg 
ikke forstod, lidet anende hvilken Brøler 
jeg havde hega.a.et.BerlTid.'^/slOOd.Aft. om 
fejl i fodboldspil: PoU''kl907.6. Breleri, 
et. (dagl., især spot.) vbs. til brøle ; om (høj- 
røstet) graad: Schand.IF.263. Br«le- 
»yge, en. [1] (vet.) d. s. s. Brummesyge. 
8al.in.793. Brøl-hals, en. (ogs. Brøle-. 
Y80.) (dagl.) person, som brøler; især om 
barn, som græder let; skraalhals. Gadeordb.^ 
Feilb. 

brølle, V. se brøle. 

Brønd, en. [bron', ogs. brøn'] læses 
som (i) BrøndL.HøysgAnh.23. flt. -e. {glda. 
brynd, æda. brun(n), oldn. brunnr, ty. 
brunn(en), eng. bourn, bæk, got. brunna; 
besl. m. n. brænde ; grundbet. : noget sydende, 
i/". Væld) 

1) vand, der vælder frem af jorden; kilde. 
1.1) t i al alm. En liden brønd (1871: 
Kilde; blev til en nod.St.t.Esth.10.6 (Chr. 
VI). *Der var en Brønd . . | Den sprang 
i Leireskovens dunkle Jiygge.Oehl.HE.98. 
i.2) (nu især i faste forb., sendf.) mineralsk 
kilde; sundhedsbrønd. Jeg er . , skuffet 
i min Forventning af denne berømte Brønds 
Behageligheder .Sa^'^res. D V. VIII. 324. at 
giøre en liden Excursion til Brønden i Sver- 
Tig.Rahb.LB.1.483. 0Bung.P.215. \\ (overf.) 
*Lær mig, hvad Kunst du bruger for at 
leve? I Hvor er den Brønd, hvorfra du 
Styrke henteT.Heib.Poet.III.29d. *Der er 
en Brønd, en Sundhedskilde | For alle 
Hjerter, i dit Sinå.Aarestr.48. PalM.IV. 
234. II bruge brønd(en), gennemgaa en 



brøndkur. Kongen skal hafve begyndt afe 
bruge 'BTønden.Gram.Breve.243. Klevenf. 
BJ.9. hun bruger Brønd i Carlsbad.CMøH. 
M.III.78. jf.: (Valdemar Atterdag brugte) 
kaalde Brønde, som han holdt sine Fød- 
der udi (mod podagra). Holb.DH.1. 462. 
drikke brønd(en), d. s. (man) drikker 
Brønden (i Pyrmont), skuddrer af Kuld, 
og kieder sig.Bagges.L.I.330. om Foraaret 

10 drak han og Fru M. samme Brønd i Ro- 
senborg. Bang.S.21. Bogan.II.158. denne 
evindeSge Drikken Brønd er ikke til at 
holde nd.Hom^S. GL.221. jf. : Igaar saa man 
i Kongens Have en Del morgenduelige 
Damer og Herrer . . „tage" den ene Gang- 
sti efter den anden. Det var Kjøbenhav- 
nere, der „gaar Brønd" (0: spadserer ef- 
ter at have drukket mineralvand i brøndkur- 
anslalten).Pol?U1911.10. 

20 2) fordybning i jorden, hvorider sam- 
ler sig vand. 2.1) (nu kun dial.) i al alm. 
Om (svalerne) aUe om Høsten synke sig 
ned i morastige Brynde (o: sumphuller) 
og deslige . . kand jeg ey sige med Vis- 
hed.RugeJ'T.272. vAph.NathJ.460. Feilb. 
2.2) gravet (ell. boret) hul (i reglen: cylin- 
derformet, stensat, lodret skakt), der fra jord- 
overfladen fører ned til et vandførende 
lag. Der Jesus da var træt af Reisen, 

30 satte han sig ved Brønden.Jo/i.4.6. Holb. 
Paars.141. Naar man graver i Jorden . , 
finder man stedse . . paa en større eller 
mindre Dybde Vand, hvilket Erfaring 
lærer os ved vore Brønde. AWHauch. 
(17 99). 7 55. denne saakaldte Brønd var 
ikke andet end et Hul, gravet i Jorden, 
der aldeles ikke var sieens2it.Hauch.I.130. 
(hun) kom . . med en Spand og skulde 
til Brønds.Bang.T.88. Grav din Brønd om 

40 Sommeren og din Kælder om Vinteren, 
saa faar du god Brønd og god Kælder. 
SjællBond.189. (overf.:) *Jeg skulde føle 
Tiden kort | fra Høst til Træ'r blev grøn- 
ne I og genne megen Uro bort | ved 
klare Øjnes Brønde. H Ahlmann. (BerlTid, 
'^/iil919.Aft.5.sp.4). II (1. br.) om vandmæng- 
den i en brønd. *ved Sommertid, naar Brøn- 
den sli]^per.Oehl.A.146. \\ artesisk brønd, 
se artesisk. || falde i brønden, pante- 

50 legsdom, hvorved en foregives at falde i en 
brønd og hjælpes op af en anden ved lige 
saa mange kys, som han angiver at være 
faldet alen. Blich.II.204. Bødt.SD.37. (de) 
gik ind til Pantelegen. De var ved at 
falde i Brønden.Bang.SE.235. || (ordspr.) 
(det er for sent at) kaste brønden til, naar 
barnet er druknet olgn., o : (det nytter ikke 
at) fjerne anledningen til en ulykke, naar 
denne er sket. Moth.B434. vAph.(1764), 

60 CBernh.VIII.30. Mau.1413. 

3) overf. 3.1) i al alm. om et dybt hul. 
jeg saae en Stierne, nedfalden ira Him- 
melen paa Jorden, og den blev Nørfen 
given til Afgrundens Brønd.Aab.9.1. Der 
var intet, som kunde gøre (ham) saa me- 
lankolsk som en Lirekasse nede i Bunden 



53 



Brflnd- 



Brendstotte 



54 



af saadan en Brønd (o: snævert gaardsrum 
omgivet af høje huse ).PLevin.FamilieniDanin. 
(1911).16é. jf.: I Isen danner (graasælen) 
sig dels Aandehuller, dels større Huller 
eller „Brønde", gjennem hvilke den kan 
dykke ned og stige op.BMøll.DyL.I.134. 
3.2) skaktformet hul i jorden bestemt til 
andet end fremskaffelse af drikke- 
vand, fx. til udvinding af petroleum (Sal.'' 
IV. 180), til understøttelse af kloakkers funk- 
tion (Sal.III.794) osv.; jf. Brøndkule 2 || 
^ udgravning til en sprængmine. MilConv. 
1.745. Sal.UV.180. 3.3) ^ hul i dækket 
til ankerkæder ell. til opløftning af skibs- 
skruen olgn. Funch.MarO.I.118. OpfB.^L 
175. Sal.XI.229. TeknMarO. || ogs. {efter 
eng. well) rum ml. to opbygninger (fx. 
bakken (1. Bak 2) og kommandobro osv.) paa 
et skib (jf. Brønddamper;. Sal.UV.180. Ha- 
ge.^926. Scheller.MarO. \\ f vandbeholder til 
fisk indrettet i et skib; dam (jf. Brøndskibj. 
3.4) rum i en dampmaskine, fyldt m. 
koldt vand til fortætning af den forbrugte 
damp. OpfB.UII.573. 

Brena-, i ssgr. ['bron-, ogs. 'brøn-] i 
reglen af Brønd 2.2; jf. ogs. Brønde- u. 
Brønd-kur, -tid. -aare, en. (nu I, br.) 
vandaare, der giver vand til en brønd. Moth. 
B434. EPont.Atlas.1.526. MO. -anstalt, 
en. [1.2] d. s. s. -kuranstalt. Sal.III.796. Ro- 
senborg BTøndsinstalt.Erak.1918.1634. -bo- 
rer, en. person, der borer ell. graver brønde. 
Panum.373. Krak.1918.1633. -boring, en. 
Kierk.X.102. LandbO.I.408. -damper, 
en. [3.3] ^ fragtdamper, som forude er for- 
synet m. en „brønd" ml. broen og bakken. 
SaUIV.180. Hage.^926. CP -dyb, adj. 
HCAnd.YIII.107. Schand.SD.117. ude paa 
det jævne, danske Bondeland, hvor ingen 
sidder i brønddybe Gaarde.Skjoldb.EH.35. 
-dæk(ke), et. YortHj. 111.71. JakKnu.F. 
291. -dæksel, et. (løst) laag over en brønd. 
Krak.1915.1451. 

t brende, v. -ede. {afl. af Brønd 3.2; 
garv) lægge (huder) i kalkvandsbad i en 
dertil indrettet grube ell. „brønd." Hallager. 
150. 

Brende-knr, -tid, se Brønd-kur, 
-tid. 

Brend-forg;iftning, en. forgiftning 
ved indaanding af kulsyre i (bunden af) en 
brønd. Sal.III.796. -graver, en. Moth.B 
434. MO. JakKnu.LF:i33. -gæst, en. [1.2] 
(nu 1. br.). Denne Dyrhed af Levnetsmidler 
er i Pyrmont . . ubehagelig, især for Brønd- 
giesteme.Bagges.L.I.330. -hage, en. (nu 
1. br.) d. s. s. -krog. Moth.B434. MO. -bjnl, 
et. (især foræld.) hjul ell. trisse, hvorom der 
bevæger sig en kæde ell. et reb, som i hver 
ende er forsynet m. en brøndspand. Moth.B 
434. MO. -has, et. [I.2] (nu næppe br.) 
bygning, som er opført over en sundhedsbrønd. 
Bagges.L.1.329. -karm, en. indfatning 
om det øverste af en brønd. MO. Pont.F. 
1.54. AndNx.PE.ILl91. -karse, en. jff 
Brun(d)karse. Begtr.SjæU.II.479. OehlXXI. 



327. egl. sjælU, jf. JTusch.321). [l.i] {efter 
ty. brunnenkresse) ^ slægt af de kors- 
blomstrede, Nasturtium R. Br. Moth.Conv. 
B267. vAph.Nath.IY.287. *Lædske Du (0: 
kilden) skal baade Brøndkars og Flæg. 
Winth.X.72. Bogan.I.19. || ogs. om Carda- 
mine amara L. JTusch.50. Feilb. -krans, 
en. (fagl.) jærn- ell. trækrans, hvorover brøn- 
dens indvendige beklædning opføres. Levin, 

10 Sal.III.794. -krog, en. (nu 1. br.) slang m. 
krog til at trække brøndspanden op med (jf. -ha- 
ge, -stang;. Holb.DH.III.404. MO. -knle, 
en. 1) [I.2] (nu næppe br.) om dyb sænk- 
ning, hvori der findes en mineralsk kilde. 
en yderst møisommelig Sneglevei op 
igiennem den østlige Krog af Brøndkulen 
(t Pyrmont). Bagges.DY. Yin. 403. 2) [3.2] 
t (garv.) brøndformet grube til behandling 
af huder oq skind (jf. brønde^, derefter 

20 blive Skindene brøndede i Brøndkulen. 
Hallager. 150. -knr, en. [I.2] fit. -e ell. f 
brøndekurer (Tode.ST.II.l). kur bestaaende 
i nydelsen af (naturlige ell. kunstige) mine- 
ralvande. vAph. (1759). Jeg skulde vist 
hellere have brugt en Brøndkur i Sommer 
end gjort den dumme Udenlandsrejse. 
Tops. II. 406. -knr-anstalt, en. Krak. 
1911.1183. -legeme, et. (fagl). En 
Brønds Indfatning, det saakaldte Brønd- 

30 legeme, maa (være) uigennemtrængeligt 
for Yand.YortHj.II1.71. -læge, en. [I.2] 
(1. br.) læge ved en sundhedsbrønd. MO. 
S&B. -mine, en. [8.2] ii (nu 1. br.) mine 
anbragt i en lodret udgravning. S&B. -orm, 
en. (zool.) børsteorm, der bl. a. findes i dybe 
brønde, Phreoryktes menkeanus. Frem.t>N. 
504. BøvP.1.576. -patron, en. (fagl.) 
sprængpatron til brug ved brøndboring. Krak. 
1918.1634. -ramme, en. [8.2] spec. ^ ramme 

40 af stærkt krydstømmer om en minebrønd. 
MilTeknO.43. S&B. -ræk, et (D&H.) ell. 
-række, en. (nu 1. br.) rækværk om en 
brønd. Moth.B435. YSO. MO. 



Brøndsel, en. ['bron'sal, ogs. 'brøn'sall 
te kurvblomstrede, Bidens L., især : B. tripar- 



(ænyd. brønsel; afl. af Brønd) ^ slægt 



titus L. JTusch.36. vAph.Nath.I.460. Warm. 
Frøpl.444. Tilsk.l918.II.203. 
t Brend-skib, et. [3.8] skib, hvori der 

50 er'Andrettet en dam ell. „brønd" til transport 
af levende fisk. KbhSkild.1813.347. -spand, 
en. Moth.B435. MO. Aaki.YB.57. -stage, 
en. d. s. s. -stang 1. Moth.'B435. MO. Esp.37. 
-stang, en. (nu 1. br.) 1) d. s. s. -krog. 
vAph.(1764). MO. 2) d. s. s. -vippe. Hane- 
kyllinger, som gale paa Brøndstangen. 
Ing.PO.1.42. MøllH.1.327. -sted, et. (1. br.) 
sted, hvor der er en brønd (2.i); om et sted, 
hvor en brønd er styrtet sammen: Schand. 

60 UM.273. II om et kursted ved en mineralsk 
brønd (I.2). Leop.PC.364. -sten, en. (fagl.) 
kileformet mursten, hvormed en (rund) brønds 
indvendige beklædning opmures. Levin. SaU 
IY.183. Hage.^633. -stopper, en. [3.3] 
^ stoppeindretning ved brønden til en anker- 
kæde. Funch.MarO. 1. 118. Sal.XI.229. -stot- 



55 



Br«ndsætter 



Brest 



56 



te, en. (landbr. ell. dial.) opstander, hvor- 
paa brøndvippen hviler. MO. Esp. 37. S jodl 
Bond.41. -ssetter, en. person, der forsyner 
en brønd med indvendig (sten)beMædning. 
KancSkr.^VslSSl. MO. -tid, en. [I.2] (nu 
1. br.) tid (sæson), da man søger kur ved en 
mineralsk kilde. S&B. f Brøndetid: Tode. 
ST.II.2. -traad, en. 2( bakterieslægt, der 
optræder i brønde, vandrør olgn., Crenothrix 
Kuhniana Babenh. Warm.SystB.66. Sal.IV. 10 
682. -trisise, en. d. s. s. -hjul. Moth.B436. 
Ing.EF.VII.112. -truff, et. vandtrug ved 
en brønd. VSO. Schade. 37. ved Brønd- 
Truget vandede (han) et Par smaa strid- 
maimede Fonyer. Gjel.M.181. -Tand, et. 

1) [I.2I (nu næppe br.) mineralvand. Oecon 
T. VIL24. Tode.Sundheds-Journal.1794.1.73. 

2) [2.2] vand i ell. fra en brønd. HesteL. 
(1703).A5r. EPont.Atlas.1.524. IIrz.III.93. 
Tøjet bliver . . lidt gulligt, fordi de bru- i) 
ger Brøndvand. H^iea./S.^35. -Tinde, en. 
(f -vind. Moth.B436). (gldgs.) vinde, hvormed 
brøndspanden drages op. MO. Gjel.M.363. 
-Tippe, en. (gldgs.) lang toarmet vægtstang 
paa en opstander, forsynet i den ene ende m. 
en vægt, i den anden m. et reb (lænke) ell. 
en stang, hvormed brøndspanden drages op. 
Moth.B436. Bagges.DV.IX.456. Han satte 
sig ned paa den gamle Brønds Rækværk 
med den høje Brøndvippe over sit Hoved. 30 
Schand.F.241. Aakj.RS.129. SjællBond.41. 
-Taerk, et. (nu 1. br. i rigsspr.) træ- (ell. 
mur-)værk, der danner afstivning i ell. (nu 
især) overbygning over (indfatning af) en 
brønd. Moth.B436. VSO. AntNiels.FL.II.16. 
(han) slog med den knyttede Næve mod 
Brøndværkets B,2Lndi.Schand.F.241. Sjæll 
Bond.41. 

Branning, en. ogs. Brynnin^:, Bred- 
ning, Brønge (MDL.55), Brønne (Moth.B 40 
436), Brynge (smst.422. MDL.55), Brodding 
(Thorsen.127) ofl., jf. Feilb.I.119 (u. brod- 
ning^, IV.63. (jf. no. brygding, bundt hør, 
afl. af brugda, se I. Brude, ;/. H. Brøde 
sanit I. Braade 4, H. Brodde; dial.) et 
knippe ell. bundt (favnfuld) halm (ofte 
spec: langhalm) ell. hø. Moth.B436. MDL. 
55. Thorsen.127. der stod én og bad om 
Hø til sin Trækstud, blot en eneste lille 
BTønn\ng.FrPoulsen.Under helleniskHimmel. 50 
(1908).210. 

brøste, V. ['brø-sa] -ede. {afl. af brøsig 
ell. fra nt. brosen, egl.: bruse; nu næppe 
br.) refl.: optræde paa en vigtig, hov- 
modig maade. *man kan som Confemant 
(0: konfirmand) sig brøse, | Stikke paa 
Varer og ryge Tohak.Oversk.I.13. S&B. 
brøsig, a4/. pbrø-si] « VSO. 1793; fra nt. 
brosig, bråsig; maaske besl. m. II. bruse, 
jf. nt. bråsig bir, stærkt øl) som er ud- &i 
fordrende og stor paa det; hoven; nu 
især: som er af et vredladent væsen; 
barsk; bister. Grundtv.Saxo.II.267. Hun 
var endeel brøsig . . og I veed jo nok. 
Hovmod gaaer for F&lå.Meisling.SE.35. 
skuUe vi ikke høre, hvorlunde disse brø- 



sige Karle ville belægge deres OTd?Blich. 
(1846).IV.ll. Jeg synes, du seer saa brø- 
sig ud. Er der Noget iveien for dig'iHeih. 
Poet.VII.279. Folk ere her (0: i Berlin) 
saa brøsige, at man nødvendigviis maa 
lægge sig derefter.Brøchner.Br.20. De be- 
høver da ikke at see saa brøsig ud, fordi 
jeg kjæler for min lille Guddatter .ITosir. 
Int. 42. et studst og brøsigt Væsen. Tojps. 
III.49. Han -Svanen holder sig blot i 
Nærheden (af reden) og viser sig brøsig 
mod enhver Fredsforstyrrer. 5o^fl».JJ.99. 
en Sergeant, som den første Tid var tem- 
melig brøsig mod de unge Rekrutter. 
JakKnu.S.46. Feilb. -hed, en. hun vil 
. . fortryde sin Brøsighed (o : sit hovmod). 
Chievitz. J.I.6 3. den Brøsighed, som danske 
Regeringer . . har vist overfor (islænderne). 
Brandes^II.185. Drachm.KK.196. 

Brøst, en. [brøsd] Høysg.Anh.23. flt. 
d.s. ell. t -e (Ps.l9.13(Chr.Vi)). (glda.d.s. 
(Kalk.II. 7 65); side form til Brist, jf. Kort. 
64. II i rigsspr. nu 1. br. uden for bet. 2.1 og 
især poet. ell. relig.) t) (jf. Brist 2) be- 
skadiget sted; skade, samme Skib fik 
. . Brøst og Skade paa sin Re']se.DL.4 — 3 
— 12. *(traaden) sidder uforstyrret, uden 
Brøst.Oehl.A.264. Dette Forlig blev paa 
begge Sider besvoret, for at Rigerne frem- 
deles skulde giøre Eet, og Brøst ei Baand 
spilde. Grundtv.Saxo.n.329. *et Blokskib, 
fuldt af Brøst, | Kan stride med Orlogs- 
fregatter.Ifrz.£).I.i77. HCAnd.IX.181. de 
skulle istandsætte Husets Brøst (Chr.VI: 
hvad brudt er i huset^, nemlig alt det, 
som findes derbrøstfældigt.^^^r.i^.J. Becke. 
SD.193. Feilb. 2) overf 2.1) (jf. Brist 3.i; 
ufuldkommenhed ved noget; fejl; man- 
gel; skrøbelighed; ofte om moralsk skrøbe- 
lighed, dersom den Brøst (o : impotens) kom 
efter Brylluppet, da skulle de bære det 
som et . . KasLTS.DL.3—16—15—3. *(han) 
Verdens Bryst og Fejl heel nøye efter- 
søger .jHoZ6.(Saf.Z.JB^ «. *Du, Gud-Faders een- 
baarne Søn . . | Kom paa vor Brøst at 
raade Bod.Grundtv.SS.1.344. stræb at rense 
dit Hierte fra aUe dets lønlige Brøst.Mynst. 
Præd.(1852).184. (hun) tilstod, at der fand- 
tes nogen Brøst ved den gamle Lære. 
Hauch. V. 323. *Ungdommens Fortrin og 
Ungdommens Brøst. Hostr. DS. 98. hans 
største Brøst som Politiker var hans mang- 
lende psykologiske Sans.Schand.O.II.75. 
Næstens Skavanker, Brøst og Laster. FFedf. 
BB.295. HVClaus.H.194. || ofte i forb. m. 
ord af sa. bet: brøst og bræk, se Bræk 3. 
*godt jeg kj ender mine Feil og Brøst. 
Holst.D.II.167. man (gør) sit Folk en slet 
Tjeneste, naar man . . tier om dets Brøst 
og Skrøbelighed. Monrad. BV. 99. Trods 
alle Brøst og Brist . . har mit Liv dog 
haft et ædelt Maal.Jørg.YD.lSl. 2.2) f 
skade, der tilføjes nogen; forurettelse. 
der (skal) granskis, om den, der klager, 
haver slig Brøst, at der bør at gange Reeb. 
DL.1—18—1. 2.3) t forseelse; brøde; 



57 



brøste 



brestholden 



58 



forbrydelse, da skal den Egtemand, hvis 
Brøst saa findis, miste sit Hovet.Di.6 — 
13 — 24. smst.2 — 14—5. *Hytten, som hælder, 
I Som raver og synker i Grus, 1 Sin Brøst 
vel med Rette unågimlåeT (SalmSus.981.6: 
I Grav vel sin Brøde undgælder^. Gn*»dfv. 
SS.IV.407. 3) (jf. Brist 2.2 samt brøste 3; 
nu kun dial.) m. præp. paa ell. f for: det 
forhold, at noget savnes ell. ikke er til stede; 
mangel, de have brøst for mad (1871: io 
Fødemidlerne ere slupne op for demj. 
Jud.ll.l3(Chr.VI). *Paa Bøger er der sjel- 
den Brøst, | Har Du ei andre, tag saa 
deime.Winth.il. 81. Feilb. breste, v. 
[•brøsda] præt. -ede; part. -et ell. f -en (Holb. 
JH.I.18). vbs. -ning (s. d.). {æda. brystæ, 
side form til briste; jf. Brøst) 1) f briste 
(1); gaa i stykker. Bryster Vindtakelet 
og Godset faar Skade, da svare Skipperen 
alleene til den Skaåe.DL.4 — 2 — 18. Ach io 
mit Hierte vil bryste af denne ulyckeUge 
lieiiåelse.Solb.KB.1.5. Jordens Skorpe er 
brøsten udi mange Stykker, sa. J^ff. J. i8. 

2) (nu næppe br.) slaa fejl; svigte; mis- 
lykkes (jf. briste 5). Tager man Tyv, 
med Koster i Hænde . . og ham bryster 
Hiemmel (o: han ikke kan føre bevis for 
ejendomsret), da maa hånd bindis.Di.6 — 
17 — 1. *Kom, naar Hjertestyrken brøster, 
I Himmeldue (o: helligaanden) from og 30 
hliå\SalmHus.276.5. *Hvor glemt er (gud), 
I For Folk og Land | Det bedste vil dog 
hiøste. smst.824.4. for dem (kan) ingen 
Undskyldning . , være, uden de Christnes 
Beviisligheder om Revelationen brøstede. 
Holb.Ep.II.133. *Brøster for din Brøde 
I Din Lykke, Bonde. Oehl. HJ. 105. jf: 
*Danmarks Kirke var nær sit Fald: | Det 
brøsted hos Lave og Høie (o : der var fuldt 
af brøst (2.1) og mangler). Ing. VSt. 248. 40 

3) (især poet.) udeblive; mangle; fattes 
(jf. briste 5). *Min Glæde er at trøste | 
Betrængte Folk, og see, at intet maa dem 
brøste. Holb.Paars.42. *vent ej Hjælp fra 
deml I Den Ventende vU Hjælpen ofte 
hTøste.Blich.D.II.33. *nu intet Mer i hen- 
des Lykke brøster; | nu har hun Mand 
og Børn, et prægtigt t{\eva.Schand.UD.212. 
\\ofteiforb. det brøster (en) paa noget, 
det skorter (en) paa noget. *Paa Heltemodet 50 
det ei ham hiøster. Ing.VSt.272. *Mon os 

gaa hjemmefødt Forstand | I vore Dale 
Tøster ?PMøll.I.35. det brøstede mig baade 
paa Lyst og paa Kundskaber (til at blive 
købmand).Bagger.I.ll. 

brest- falden, adj. [-ifar(9)n] (sj.) 
d. s. s. -fældig 1. Moth. B 418. (bien) Kan 
have nok (af voks) til at udbedre sine 
ved en eller anden LeUighed brøstfaldne 
blevne Celler. Fleischer.B. 156. den gamle 60 
Bygning . . var meget brøstfalden og 
skæmmet ved Om- ogTilbygninger .JJessen. 
ØV.151. Ca -fri, adj. [2.i] (sj.) fejlfri. Du 
har for dig en Mand med brøstfri Kund- 
skab. Mo«ra(?.Ps. i 0^. -fæld, et. [-.fæl'] 
{dannet af brøstfældig; nu næppe fer.) a. s. s. 



-fældighed. Forvalteren brugte mig til at 
vurdere Brøstfæld i Bøndernes Stervboer. 
Olufs.GD.71. Napoleon vilde reparere paa 
dette Brøstfæld.^Zic;i.iltfT.53. -fældig, adj. 
[brøsd'fæl'di] (ænyd. d.s.; af Brøst 1; jf, 
nt. brokfållig) 1) (nu især om bygnings- 
værk:) som truer med at falde sammen (af 
ælde)i; forfalden; skrøbelig. Falder gam- 
melt brøstfældigt Hus paa nogen Mand 
til Døde.-Di.6 — 11 — 12. (han macdte) begive 
sig med Floden (o: flaaden) til Holland . , 
for at reparere det, som var brøstfældigt. 
Holb.DH.II.854. dette Tempel (var) saa 
brøstfældigt, at en maadelig Nordenvind 
kunde rive det overende.£w. VI.4. *Hække 
I Af gamle brøstfældige FWe.Faye.Lit 
Arb.1.49. *Ei sømmer det sig, at bede til 
Gud I I sligt brøstfældigt Skuur.Oehl.L.I. 
293. *(gud) med Aand og med Ord | For- 
nyer den gamle, brøstfældige Jord.Grundtv. 
SS.IV.378. *Mit Fødeland er et brøstfældigt 
Vrag, I Der tumles knust blandt Klipper. 
Ing. DD. 1. 169. Stole og Borde . . vare 
noget brøstfældige af Alderdom. Hauch. 
V1I.428. *en Hytte . . | brystfældig, vind- 
skjæv og lille. Kaalund.21. Feilb. J| (sj.) om 
hvad der af naturen er skrøbeligt; skør. 
det brøstfældige GlsLS.NordBrun.Fast.Alr. 
2) (nu 1. br.) overf: Efter at denne Krig 
. . havde taget en Ende, beflittede Hans 
Majestæt sig . . paa at forbedre alt det, 
som var brøstfældigt . . udi Dannemark. 
Holb. DH. II. 87 6. denne store Fordom (maa) 
blive yderig brøstfældig ved sin egen 
Yægt.Ew.Vl.257. (han) tilstod ogsaa, at 
den hedenske Lære i mange Maader var 
hrøstfældig. Hauch. V. 188. O -fældig- 
bed, en. flt. -er. til brøstfældig 1 (ell. 2) : 
DL.3 — 13 — 7. Hvis det som med Huuse 
og Bygninger var brugelig at tage aarlig 
Syn paa en Jomfrues Skiønhed, vude man 
hvert Aar finde Brystfældighed-Jffoife-lfei^ 
ind.1.366. (skibet blev) formedelst Leckage 
og Brøstfældighed nødet til at søge Landet 
igien.Ghram.Breve.248. (de, som) reise for- 
medelst l^emlig eller aandelig Brøst- 
fældighed.^a^'^'es.L.J.^. den gamle Borg, 
der dog endnu stod, trods d sin Brøst- 
i3dldig]xed.Hauch.I.413. Hørup.1.233. || (nu 
1. br.) mere konkr. (i flt.) om de enkelte 
skrøbeligheder ell. mangler, (man) erkj ender 
Rigtigheden af de opdagede Mangler, 
Brøst-f ældigheder og Uordener .P^JTeife.ZJ 
S. 217. at gaae omknng i Krogene for at 
søge efter Brøstfældigheder.Mt/nstjBi/S.I. 
338. CP -h«lde, V. [-ihmra] (dannet af 
-holden; sj.) behandle uretfærdigt, i strid 
med (udtrykkelig ell. stiltiende) overenskomst 
olgn. (vasallen) „rejser Retsklage" mod 
(lensbesiddersken), naar han brøstholdes. 
VVed.B.136. Larsen, -belden, part. adj. 
[-|h(nr(8)n] (ænyd. d. s.) 1) [1] (nu næppe 
br. i rigsspr.) d. s. s. -fældig 1. de skal 
istandsætte hvad der er brystholden i 
Huset. 2 Kg. 12.5 (Lindberg), en gammel 
Gaard med brøstholdne Længer JEriksholm.. 



59 



brøstlasi 



Bud 



60 



S.69. 2) [2,2] O som behandles uretfærdigt 
ell. ubilligt; især: som behandles daarligere, 
end vedk. ( i f. udtrykkelig ell. stiltiende over- 
enskomst olgn.) mener at have ret til ell. 
grund til at vente; kun i udtr. som: føle 
sig (t finde sig, sj.: anse sig for) brøst- 
holden. Naar nogen Lodsejer i nogen 
Bye finder sig at være brøstholden, enten 
i Mark, Skov, eller Eienåom.DL.1—18—1. 
{Norge) havde Grund til at føle sig brøst- 
holdent ved Forbindelsen med Danmark. 
Allen.IV2.193. Klager fra Folk, som ansaae 
sig for hrøstholånQ. I ledige Timer. 187 9. II. 
300. Arvinger, der føler sig brøstholdne 
af Testa.toT.Wied.LO.166. H., der følte sig 
brøstholden ved denne Afgørelse, indgav 
Besværing til Indenrigsministeriet.JSerZri^i. 
^^/iil904.M.3.sp.l. t -las, adj. [2.i] som er 
uden skrøbelighed; stærk; sund. •brøstløs 
Alder skyer en Læges blotte NsLvn.Bull. 
(Bahb.LB.1.559). VSO.MO.f Brastning:, 
en. vbs. til brøste; (med.) konkr., om foster- 
hinden (jf. Bristning^: (fødselsveerne) paa- 
staaer og udspender den saa kaldet Bryst- 
miig.Buehw.J8.(l 725).12. 

ba(h), interj. [bu-] {jf. ty. bu, eng. boo, 
pyt) gengivelse af dyrs (især køers) brøl 
(jf. Bvtko). *Hvad siger Fedeko? | Buh, 
buh, h\ih.SangB.30. *Koen raaber. Mu Bul 

I Kalven svarer: Mø Bø. Børnerim. III. 3. 

II stange bu(h), (bamespr.) gøre en stan- 
gende bevægelse m. hovedet og samtidigt efter- 
ligne koens stemme, naar hun har (barnet) 
paa sit Skød, eUer løfter det i sine Arme 
og lærer det at „stange Buh," JTMods-Mar- 
strand.339. || (dagl., især foragt.) i udtr. 
hverken sige bu eller bæ olgn., ikke 
sige et (tydeligt ell. fornuftigt) ord; vedlige- 
holde en tavshed, der vidner om tværhed, 
taabelighed, uvidenhed osv. Moth.B436. Du 
siger jo hverken Buh eller Bæh i Dag. 
Oversk.I.18. Kaalund.144. *dér laa han rolig 
I og mæled ikke Bu og ikke BsL.Drachm. 
BJ. 1.324. (han) humpede forbi uden hver- 
ken at mæle Buh eller Bøh.Bregend.PG.81. 
Feilb. jf.: Den indtil Skælven forsigtige 
Thiele . . siger om disse Forhold i Grunden 
hverken Bæ eller Bu. Brandes. XV. 133. 
|l lyd, der frembringes for at skræmme (jf. 
Bumand;. VSO. jf. Lemb. Shak. XVI. 183. 

BacKstkin, et. se Bukskind. 

Bud, et. [bua] Høysg.AG.34. best. f. -et 
[ibu-'38i ell. ibuå'af] budet. smsU45, flt. d. s. 
ell. (i bet. 5) -e [ibu-88] best. f. -ene ['bu-'- 
Qona ell. 'buQ'ana] budene, sms^., i bet. 5: 
X'bu-aana] (æda. buth, both, oldn. bo5, oeng. 
gebod, ty. gebot, besl. m. byde) 

1) meddelelse om noget. 1.i) CP i al alm.: 
tidende; efterretning. *Nu kom her Bud 
fi-a Engle-Chor, | At Gud vil nederstige. 
Kingo.24. de finge det sørgelige Bud om 
Kronborgs Erobring. Holb. DU. III. 329. 
*Mon han forkyndte Kiød sit Bud (o: sit 
evangelium), \ Og Ormen sine Himle ?jBm;. 
1.76. * Julen har bragt velsignet Bud.Jw^. 
BSE.VII.231. hver Menneskeskikkelse, 



der bragte Bud fra en virksommere Til- 
værelse end den, han førte, vilde han 
blive glad o\er. Schand.BS.316. det fore- 
liggende Emne har Bud til enhver (o: 
vem-ører, interesserer alle).Sovedst.^'' Ib1913.3. 
sp.2. jf: (afhandlinger) dels af streng vi- 
denskabelig Karakter, dels med Bud tU 
videre 'Kiedse.Tilsk.1903.205. 1.2) (oftem. 
overgang til bet. 5) meddelelse, som man paa- 

10 lægger en anden at bringe til tredjemand; 
besked; ærinde, (ofte i forb. sende budj. 
Og Jakob sendte Bud for sig til Esau. 
lMos.32.3. *For alle Sjæle beder han (o: 
Kristus) I Og beder dem med Bud om 
Land | Ej at forsmaa hans KxonQ.Grundtv. 
SS.III.301. *Jeg har saa travlt, du skal 
faa Bud, | Naar jeg faar bedre Stunder. 
sa.PS.III.236. Hertugen, min Herre, lader 
Eder vide Bud . . at han skal indfinde sig. 

20 Hrz.VI.178. *Naar Alt er rede, her jeg 
Bud dig sender. PalM.TreD.172. bringe 
dem til det Sted, som du sender mig Bud 
om (Chr.VI: sender til mig om). 1 Kg. 5. 9. 
Der har to Gange været Bud paa Kon- 
toret, om jeg vilde komme hjem.£sm.Jr. 
82. jeg skal til byen i morgen, vil du 
have bud med? i || i udtr. som have, sen- 
de bud efter olgn., lade en faa meddelelse 
om, at hans nærværelse ønskes; lade (en) 

3Q hente. vU I have Bud efter min Hustrue, 
skal I faa det at høTe.IIolb.Jep.II.2. Der 
er Ingen, som har havt Bud efter jer, 
E.eib.Poet.XI.171. Hvor tør Han understaa 
sig at komme herind, uden at der har 
været Bud efter Ham ? Goldschm. II. 88. 
Smeden bor i Nærheden; vi skal straks 
faa Bud efter ham..Drachm.T.48. spec. i udtr. 
der er bud efter en, man svæver i livsfare. 
den liUe Bjørneunge, der anede, at der 

40 var Bud efter den (o : at en hanbjørn vilde 
dræbe den), laa stønnende og ubevægelig. 
KnudBasm.D0.196. ogs. i tilfælde som, naar 
en (kroket)kugle var lige ved at ramme maa- 
let, olgn.: der var bud efter den! | || m. 
h. t. ting: sende meddelelse om, at noget øn- 
skes, vi maa have bud efter en vogn j 
ogs. (jf. bet. 5): lade afhente ved et bud. 
vi vil sende Bud efter Varerne i Morgen. 
Ludv.jf.: mk der Bud efter Doctorerne? 

50 Solb.Jep.II.2. Der gik nu Bud efter en 
Broske.Pont.LP.VIIL28. \\ gaa et bud 
olgn. (ogs. alm. gaa 'bud^, gaa med besked 
ell. ærinde (jf. w. Budskab 1.2 slutn.). *Guds 
hellige Engle op og ned | Paa Himmel- 
stigen vandre . . | Som Lynild fare de 
hans Bviå.Grundtv.SS.III.177. Den, som 
vilde prøve paa at gaae det Bud, han 
skulde være om sin tLals.CBernh.III.340. 
Jeg gaaer Bud fra Ridefogden til mit 

60'Rerskah.Etlar.GH.II.102. *Saa fik han 
Plads som Tjener • • I og rendte Bud og 
Ærind i Reside ntsens Gaåer.Drachm.PT. 
22. (overf.:) *Toner ..II gaa Bud mel- 
lem Himmel og 3ovå.BichJ.35. 1.3) (nu 
1. br.) forudsigelse; bebudelse (1). Kon- 
gens vrede er Dødens Bviå.Ords.16.14, 



61 



Bad 



Bnddike 



62 



*Det var maaskee et Tegn og Bud at 
vende omJFriis.39. 

2) (nu næppe br.) det hverv at bringe 
bud; sendelse; ærinde (jf. Budskab 2). 
*Herr Henning var ei hjemme, han red i 
Kongens Buå.Hauch.II.247. 

3) tilkendegivelse af vilje; befaling; paa- 
bud. 3.1) Gi i al alm. *Nu kand jeg let be- 

§ribe | Aarsagen til de strenge Bud, | 
om holde os i "SiiabQ.Holb.SKiemtFlv. 
Ew.(1914).1.108. *Saa sværger da paa den- 
ne blanke Glavind . . | At I vil trolig rette 
ud mit BuålOehlSJ^S. *For Een, der 
skyder sikkert, saa som du, ( Var dette 
Bud ei nogen haard Befaling..sa.P.^59. *Et 
Skib jeg (o: stormen) splintret har paa 
Oudens B\xå.PalM.II.8. Efter min Faders 
Bud var jeg den Eneste, der assisterede 
/ved hans jordefærd). Bergs.PP.74.\\ *Trods 
Lovens Bud og Rettens strænge Krav. 
Bagges.Ep.64. (han) maatte lystre Lovens 
Bud og sende Drengen i Skole.SchandJ'. 
270. 3.2) (hibl. og relig.) om guds paa- 
bud til menneskene; moralbud. Derfor 
skulle I holde mine Bud og gjøre dem. 
3Mos.22.31. hvo som holder den ganske 
Lov, men støder an i eet Bud (1907: 
Stykke), er bleven skyldig i 3X\ieJac.2.10. 
*Kiærlighed fra Gud | Er det store Bud. 
SalmEus.803.3. *Naar fra (guds) Ord og 
rene Bud | Du vil med Ondskab vige. 
Kingo.283. *God i Gaver 1 God i Budl | 
Evig, evig gode Guål Ew.III.52. *Hans 
(o: Kristi) Bøn er stærk, hans Bud er godt. 
Grundtv.SS.III.301. || de ti bud, mose- 
loven (se 2Mos.20.2-17) ; jf. Budord. de saa- 
kaldte ti Guds Bviå.VSO.1.527. Guds hel- 
lige Lov er indbefattet i de ti Bud, som 
iørst ble ve høitideligen kundgjorte for Is- 
raels Folk, men som ere gjeldende for 
^le Mennesker til alle Tider.Za^e/c.^7. "det 
sjette Bud, J Det er saa tungt at lære. 
Grundtv.PS.III.236. jf: Du veed Budene: 
du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke 
slaae ihie\.Luc.l8.20. det ellevte bud, 
8e ellevte. 

4) tilbud om en købesum for noget 
(især ved auktion) ell. om udførelse af et 
arbejde for en vis sum. Det var bruge- 
ligt paa Auctioner udi Rom, at den som 
bød paa de auctionerede Sager, gav sit 
Bud tilkiende ved et l:iik.Holb.MTkr.216. 
Joseph . . gav nøye agt paa deres Tale; 
hvoraf han merkede, hvad Bud de vilde 

fiøre paa Forpagtningen.sa.JIf.1.659. by- 
er mand i det samme et halft Bud, saa 
selger mand glat væk og faar Vahrene 

Eaa Halsen. Klevenf.BJ. 68. Hjulmanden 
avde ikke villet sælge sin lUle Eiendom, 
skjønt Buddet var goåtSibb. 11.220. Auc- 
tionarius fik neppe Tid til at nævne Bu- 
det, før et høiere blev giort.Grylb.XII.235. 
Schand.SF.279. Udgaar Tilbudet ikke fra 
Sælgeren, men fra Køberen, kaldes det i 
Almindelighed „Bud", „Ordre", „Bestil- 
)iag'*.Eage.^352. vi (anmoder) Dem om at 



forlange telegrafisk Tilbud fra os eller 
endnu bedre at gøre os et Bud af samme 
Størrelse som det foreliggende Konkur- 
rencetilbud. JJCEtis. Tysk Handelskorrespon- 
dance.(l 915 ).l 74. høj ereBud.I^dw.CJf.O ver-. 
Underbud j. jf.: Skal jeg have første Bud 
(o: forkøbsret) paa FøUet, naar det røde Øg 
foler? NSvends.H.132. 
5) {ved omtydning af udtr. som sende 

10 bud; jf. oldn. boåi, oeng. boda, ty. bote) 
om personer. 5.1) i al alm.: budbringer; 
sendebud, hun skjulte Budene, som Josva 
havde udsendt. Jos.6.2 5. Men der Johannis 
Bud (1907: Sendebud^ gik bort, begyndte 
han at tale.Lu^.7.24. Budded, som førte 
disse Tidender, blev kasted i Fængsel. 
Holb.DH.III.329. *Et Brev til Herren . . 
Hvad skal jeg svare Buddet, som venter. 
PAHeib.Sk.I.147. *Ved Aften tren i Sal et 

20 Bud I Og talede saa i2Lge.Grundtv.PSJ. 
134. Der gik da strax et ridende Bud op 
til (gaarden). Bergs. BR. 95. JPJac. 1. 12. 
(kan) Forsendelse ved Bud ikke undgaas, 
bliver denne at udføre ved direkte af ved- 
kommende Retsbetjent lejet 'Bud.LovNr. 
115"/d883. gaa bud, se ovf.u. bet. 1.2. 
(poet.) overf. : *Lynet han tvinger at vorde 
Tankens Bvid.Hauch.SD.I.191. *Her er det 
lette Bud (o: en pil), som du mig sendte. 

30 PalM.II.8. 5.2) person, hvis erhverv det 
er at gøre budtjeneste. Ved gaaende og 
løbenae Bud befordres Breve og Smaa- 
T^afåi.er.Schytte.IB.II.381. Den samlede Ma- 
gistrat vælger . . Magistratens Budde.Yedt. 
*°liil857.§21. Han stødte næsten mod et 
Bud, der gik med nogle Aviser i sin Ta- 
ske.Scftand.rF.7J.568. bude henvisestil køk- 
kentrappen \jf. Avis-, By-, Postbud mf,. 5.3) 
(jur.; L br.) person, der optræder som be- 

40 fuldmægtiget paa en andens vegne. Las- 
sen.A0.137. i udtr. (sende) sit visse bud, 
se vis. 5.4) ijf. ty. dienstbote) f tyende. 
*vel er jeg (o: en kælderpige) kun et Bud, | 
Jeg skienker kun for ¥olk.Ew.IV.15. 

G) Bad -bringer, en. [l.i ell. I.2] 
[-ibreii'ar] Stafetten red hurtigere, end den 
Slags Budbringere ellers plejede.Scftawd. 
F.321. Drachm.VS.196. Pont.LP.VIII.55. 
(overf. :) den svale, friske, kvægende Regn- 

50 luft, denne Budbringer fra den høje og 
rene Æter.sa.GA.33 G) -bærer, en. [I.1 
ell. 1.2] (1. br.) MO. Musiken . . den bed- 
ste Budbærer mellem det enkelte Men- 
neske og den uendelige 'Hia.tar. Brandes. 
IV.60. 
Baddel, en. se Buttel. 
badden, part. se II. byde.! 
Baddike, en. [ibu^'i.^'a, ^hod'iga] (f 
Buddik: VSO. nu l.br.: Bod(d)ik(e). Ew. 

eo 11.88. Oehl.A.324. Winth.HF.223. MO.). 
flt. -r. {ænyd. d. s., vist fra mnt. bodik, jf. 
ty. bottichi; sml. Bødker; glda. har forman 
budk, oldn. bu9kr (jf. jy. bork, sv. burk, 
krukke)) 1) (nu kun dial. ell. foræld.) lille 
(rund) trææske med laag. VSO. *0g 
Folmer kom og viiste | En Boddik (med 



63 



Budding 



Budskab 



64 



et uglehkrte i), som han hax.Winth.HF.223. 
nye regalier: krone, scepter, sværd, æble og 
salvingsbuddik e.AJDJørg.III.212. Feilb. 
jf. (spøg.) om ligkiste: *Gak, Læser, bort, 
og rod ikke | Ved hendes Legems Bod- 
dike.Eio. 11.88. 2) (bot.) frøkapsel, der 
a åbner sig ved et la ag. Drejer. BotTerm. 

110. Lange.Flora.xxxiii. MentzO.Bill.83. 
Budding:, en. ['buQeii] flt. -er. {fra eng. 

pudding, muligvis gennem fr. pouding; jf. 
Bøtting, Pudding) ret tilberedt af en dej g 
m,. forsk, tilsætninger og kogt i en lukket 
form; ogs. om lignende retter lavet af fars 
og om fromage ell. gelé, der bringes til at 
stivne i en form. Moth.B437. Kogeb.(1710). 

111. Oeeon.n.(1784).I.211. Ved Tilbered- 
ning af varme Buddinger maa Maal og 
Væg^. .nøiefølges.FrkJ.Kogeb.262. (overf.:) 
(barnet) lavede Buddinger af Sandet i Spyt- 
tebakken med et YmgQxbø\.Muusm.LK.9. 
Il t d. s. s. Buddingsten. vAph.Nath.1.472. 
JBudding-pulver, et. (ogs. Buddinge-j. 
(kog.) pulver, hvoraf der kan tilberedes bud- 
ding. YareL.HSl. SaUIV.208. -sten, 
en. (efter eng. puddingstone ; mineral; 1. br.) 
brunligt konglomerat af flint- og hornsten- 
knolde. Brunnich.M.lU. SaUIV.208. 

Bud-dreng, en. [l.i éll. B.i] dreng, der 
benyttes som bud. PoVklQOT.S.sp.é. 

bude, V. ['bu'8e] -ede. vbs. -ning. {glda. 
budhe, bodhe, oldn. bo9a, afl. af Bud; nu 
kun dial.; jf. bebude) 1) f bringe bud om; 
bebude; varsle. *Du drømte, du var i 
Himmerig, | det buder, du skal vinde den 
Mø.DFU.nr.1.4. Moth.B479. 2) sende bud 
til; især: (ved bud) give ordre til at indfinde 
sig et bestemt sted; tilsige. Ridefogden .. 
blev befalet . . at bude en Bondevogn til 
at følge TogetBlich.1.285. MDL. Feilb. 

buden, part. se IL byde. 

Bud-fald, et. [I.2] (jur.; foræld.) for- 
sømmelse af budstikkens viderebesørgelse ; ogs. 
om bøde for denne forseelse. Moth.B477. 
Nørreg.Privatr.Y .360. Baden JurO.1.77. -fo- 
ged, en. [I.2] (foræld, ell. dial.) person an- 
sat som hjælper for en sognefoged (ell. herre- 
gaardsforvalter) til at besørge forkyndelser 
og tilsigelser. From.'^*/il792. De hidtilvæ- 
rende Bestillinger som Budfoged eller 
Hjælpefoged hoTtialde.Lov*/3l857. Feilb.I. 
137.IV.76. \ -gaa, v. [I.2 ell. 5.i] gaa 
som bud; besørge (noget) som bud. *han 
bøjer sig ej for St. Peders Hat | og føler 
sig ej udstødt og forladt, | om ej han 
Nøgle-Mandens Æriud budgik (od udgik). 
Drachm.SB.16. \ -gaffel, en. (omdan- 
nelse af SV. budka(f)vel) d. s. s. -stikke, da 
kom Budgaffelen med Bispens Banlys- 
nmg.ECAnd.IX.174. 

Budget, et, f en (Eeib.Pros.X.299). 
[by 'JædJ flt. -ter. (fra fr. budget af eng. 
budget, der igen er laant fra oldfr. bou- 
gette , (penge)pose) især m. h. t. det offent- 
liges ell. store virksomheders regnskab: over- 
slag over paaregnede indtægter og 
udgifter i en vis kommende periode; fi- 



nansoverslag. JBaden.FrO. en betyde- 
lig Forøgelse af Universitetets norme- 
rede Budget, hvorved . . en forbedret 
Gagering af dets Personale . . blev mulig. 
FoedreUynl844.3.sp.l. en Beregning, hvis 
Udfald viste, at der endnu var Raad tU 
. . et godt Middagsmaaltid og Tivoli om 
Aftenen. Jeg maa vist have Teet fornøie- 
ligt over dette brillante BudgetChievitz. 
10 FG.31. spec. om statens finansoverslag : 
Flyveposten (har) leveret et Par Artikler 
om Budgettet.2reife.Pros.X3i6. || i videre 
bet. om peng eforhold i al alm. han havde 

fiftet sig meget tidlig. Som en Følge 
eraf kneb det stundom med Budgettet. 
Tops.III.475. Du har de allersmukkeste 
Forsætter om at ville spare og overholde 
dit knappe BudgetNans.FR.158. mit bud- 
get tUlader mig ikke at gøre mange sel- 
20 skaber I || (overf; sj.) m. h. t. andet end 
pengeforhold. For at styrke mig saa meget 
som mulig gjorde (nu hellere: lagde^ jeg 
hver Morgen mit Budget for Dagen (o: 
om anvendelse af tiden).Schack.304. bud- 
gettere, v. [byjæ'te-'ra] -ede. (efter fr. 
budgéter; især emb. ell. polit.) anslaa (en 
udgift ell. indtægt). S&B. det budgette- 
rede Beløb for Lønforhøjelser (paa kom- 
munens budget) har maattet forhøj es.Æro- 
30 vedst.yil920.3.sp.4. 

Bud-Ieie, et. [5] (nu næppe br.) beta- 
ling til et bud. Moth.B478. KancCirk.^'/t 
1819.§3. 

t Budlung, en. (genopt. af Oehl. fra 
oldn. buQlungr) fyrste; konge. Oehl.HK. 
52. *Ei skal en fremmed Budlung tvinge 
svenske Mænd.smst65. 

Bud -ord, et. [2] (nu 1. br.) ord, som 
indeholder et paabud ell. befaling; især om 
40 de ti bud. Israeliterne . . havde kun de 
10 BudoTd.Holb.JS.1.22. Klevenf.IiJ.180. 
Forklaring . . over de ti Bud 0rd.Ing.V8. 
1.10. 

buds, interj. se bus. 

O bud-sende, v. [-isæn'a] vbs. -else ell. 
(1. br.) -ing (HFEw.KT.I.219). [I.1 ell. 6.1] 
« MO.; jf. -skikke) Godaften, Doktori 
De kommer, som De var hudsendtPont. 
DB. V. 12 3. Engang har R. ikke hurtig 
50 nok givet Møde, da Kongen har budsendt 
hsim.VVed.H.388. Kidde.H.152. \\ især som 
vbs.: hun berettede de nærmere Omstæn- 
digheder med Maren og Budsendelsen 
(til jordemoder en). Bang. L. 89. Postvæsenet 
drager Omsorg for (at) Tjenestebreve til 
Sognefogden, som bære Paategning om, 
at deres Besørgelse haster, ved særlig 
Budsendelse tilsendes dQniiQ.LovNr.ll5^''U 
1883. 

Budskab, et. ['bua,sga'fe] flt. -er ell. 
(sj.) d. s. (SMich.P.133). (æda. bothæscap 
(Cambr.), oldn bo8skai)r; af Bud) i) d.s.s. 
Bud 1. 1.1) (især højtid.) d. s. s. Bud l.i. 
Hvor deilige . . ere dens Fødder, som bæ- 
rer glædeligt Bxidsk.ah.Es.52. 7. *Fra Him- 
len høit kom Budskab heT.SalmHus.144.1 



60 



66 



Bndskabsdue 



Bne 



66 



Det er jo et skiønt Budskab: Glæd dig; 
thi du skal hengis.Holb.UlIII.2. *Døerl 
kiæmper og døer! | Er det Budskab, de 
(o : valkyrierne) brmser.Ew. V.23. hvert Aar 
(bragte J nye smertefulde BuåskaherMynst 
FrBr.l2. *Med Sorgens Budskab skrevet 
I I sine mørke Miner | Dragonen bragte 
'BxBvet.Aareslr.193. jeg tænker ikke, der 
er vigtige Budskaber (i brevet).Goldschm. 
III.499. (talem.:) Ondt Budskab kommer 
tids n6k..Mau.I.100. || (relig.) i udtr. som det 
glade budskab oign. som gengivelse af 
evangelium, ofte spec. om julens evangelium, 
(præsten) synger Evangelium . , Choret sva- 
rer: „Gud være lovet for sit gi adelige ('w«; 
glædeUgej Budskab."^tVfcc -Ritual. (1685). 
17. Derpaa befoel Han sine Lærlinge, Apost- 
lene, at , . forkynde det glade Budskab 
om Guds masiåe.Grundtv.VK.Sl. smst.73. 
sa.(SalmHus.863.4). Luc.4.18(Lindberg). i 
Nattens Stilhed (lød) det glade Budskab: 
Eder er i Dag en Frelser fød.Mart.Prædike- 
ner.II.(1849).134. ADJørg.Brorson.(1887). 
41. Il (polit, især om amerikanske forJiold) 
udtalelse fra den øverste statsmyndighed til 
undersaatteme ell. den lovgivende forsamling. 
Levin. Sal.1.66. præsident Wilsons bua- 
skab til kongressen har vakt stor opsigt j 
1.2) (nu 1. br.) d.s.s. Bud 1.2. Men aer de 
søgte at ihielslaae ham, kom et Budskab 
(1907: Meldingj til Øversten for Roden, 
at hele JerusSem var i Forvirrrng.id^6r. 
21.31. han havde sendt Budskab, om det 
ikke maatte være Israeliterne tilladt, at 
tage Veien igiennem hans L,a.nå.Balle.Bib. 
1.25. *0, spring af sted, | Tag Budskab 
med I Til henåe.Winth.SS.41. *lette Pil! 
Mit (o: Amors) Budskab du ham bringe. 
FalM.II.7. II gaa budskab, (nu næppe 
br.) gaa bud (se u. Bud 1.2 slutn.). *han 

Sik saa tidt til Dvergene Budskab.OeftZ. 
10.213. 2) t d. s. s. Bud 2. gåe i bud- 
skBh.Moth.B480. VSO. Han var i Kon- 

Sens Budskab.MO. 3) (1. br ) d. s. s. 
iud 3. dette er det Budskab, som I have 
hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske 
hveTanåTe.lJoh.3.11. *„byd ham at heise 
Flag og Vimpel op." . . „Dit Budskab skal 
skee.''PalM.II.219. 4) f d. s. s. Bud 5.i; 
ogs. koll., om flere, der overbringer en besked; 
sendefærd. Dankongen skikkede nu et 
stadseligt Budskab (orig.: Gesandtskab j 
op til Norge, som ogsaa blev modtaget 
med al Æresbevisning. 6rrMnd<v.Sworre.*i57. 
at fratvinge det falske Budskab Slotsher- 
rens Breve.C Bemh. III. 326. f Bnd- 
skabs-dne, en. [1] % brevdue. Raff. 
(1784). 344. 

QP bud-skikke, v. vbs. -else. (nu 1. br.) 
d. s. 8. -sende, j^ er ingen Træl, som du 
kan \)\iåsk]kke.EBrand.A.167. især som 
vbs.: PU^U1771. VSO. MO. -stikke, 
en. (poet. Badstik. Ing.VSt.18S. Rich.I.102). 
I) (især foræld.) kort stok af jæm ell. træ 
(forsynet m. visse mærker og undertiden m. 
en kløft, hvori en meddelelse hunde indsæt- 



tes), der (især i Norges landdistrikter) send- 
tes rundt for at sammenkalde folk til ting- 
møder ell. til landets forsvar (jf. -gaffel). 
Holb.DHJ.240. *Baunen lyste og Bud- 
stikken løb I Fra Grande til nærmeste 
Grande.iSform.SD.i44. Budstikken var i 
Omløb, og sammenkaldte den oprørske 
Ahnvie.Orundtv.Saxo.III. 394. (deres) Be- 
retning fløj som en Budstikke fra Hus 
10 til ilus.Blich.I V.224. han afrev og læste 
en Men Budstikke, som var bunden til 
Sadelknappen med en Silketraad./n^.FjS. 
IIIJ40. FeilbJV.76. \\ om islandske for- 
hold: Anordn.^^/8l832.§2. Repsstyrerne ere 
pligtige til med tilstrækkeligt Varsel at 
sammenkalde Repsthinget ved en Bud- 
stikke.LovNr.l3"/7l8?8.\\ (mer ell. mindre 
overf. ell. billedl.) om meddelelse i alm. ell. 
om hvad der bringer en meddelelse. HCAnd. 
io IV.127. 'Tordenkilen greb den (o: men- 
neskeaanden) I og smedded den om til en 
Budstik (o: om telegrafen). Rich.I.102. 
*Lydt igjennem Skovenes Lønkamre gaar | 
Kukkerens Budstik, | melder om Løv- 
spring og svulmende Ysiai.smst.III.73. Nu 
lader vi Budstikken gaa — til Folkene i 
det gamle Apothek — til Købmanden i 
Aalsgaard.-DracAm.jErJ.69. Paa Gaarden 
blev alle Husmandskonerne stævnet sam- 
so men til om Eftermiddagen . . PeUe løb 
fra Hytte til Hytte med Budstikken.J.n<2 
NxJ>E.I.191. Ude fra Havet kom der . . 
et underligt vildfarende Pust . . Uvejrets 
Bxidstikke.Skovrøy.Fort.41. || Budstikken, 
navn paa et tidsskrift (1852 — 79). -stue, 
en. [5.2] opholdsrum for bude, fx. i et mi- 
nisterielt kontor. Pont.LP.III.113. 
bodt, perf. part. af byde. 
Bnd-Tej, en. [l.i ell. 5.i] (foræld.) stræk- 
40 ning, ad hvilken en budstikke sendtes. Nør- 
regJPrivatr.V.360. MO. 

I. Bue, en. ["bu-©] Høysg.AG.144. ftt. 
-r. {glda. bughe (Mariagerleg. 107), bue 
(Rimkr.), æda. boghæ (Cambr.28), oldn. 
bogi, eng. bow, ty. bogen; besl. m. bøje; 
jf. Albue; grundbet.: bøjning ell. noget bøjet; 
bet. 2 muligvis den opnndeligste) 

1) krum linie; krumning, l.l) i al 
alm. *som bange Duer, | Naar de for Hø- 
so gen svæve om 1 1 Kredse og i BxLQX.Winth. 
(Fædrel.ysl850.3.sp.2). *Klippen sænket 
var i Bue, | Som Dalene sig sænke her 
paa 3oTde.CKMolb.Dante.II.50. De gik i 
en lang Bue om to af Gaardens Længer. 
Schand.IF.285. (han slaar) en stor Bue 
hen over Gulvet.Bang.HS.39. Af og til 
førte han i en stor Bue et Stykke Grise- 
sylte til sin Mund JakKnu.GP.34. skyde i 
bue, ^ skyde bueskud (1). S&B. 1.2) (mat.) 
60 stykke af en kurve. Sal.III.840. spec. 
om et stykke af en cirkel (i alm. ikke over 
halvdelen; jf. Cirkelbue): 8ylvius.Geom.22. 
periferivinkler, der spænder over samme 
bue, er lige store j jf.: *Som Granskeren, 
der grublende anstrenger | Sin Tanke, 
for at maale Cirklens Bue.CKMolb.DaMte. 



m, Rratr7kt«/(1»2« 



67 



Bne 



III.272. 1.3) cT i^9i^ * nodeskrift, hvorved 
der angives en nærmere forbindelse ml. to 
til. flere noder ; bindebue; sløjfebue. Mu- 
sikL.(1801).35. Sal.III.840. 1.4) (fys.) ly- 
sende rum frembragt af en elektrisk 
strøm ml. to kulspidser. Wolfh.MarO. SaU 
IV. 215. VUSelskSkr.Nat.8B.II.4.233. 1.5) 
(sj.) d. s. s. Regnbue, Jeg (o : gud) haver 
sat min Bue i Skjen.lMos.9.13. *Smiler 
da Himmelens Bue paa flygtende Regn- 
sky.Blich.(1920).III.143. VorTid.II.(1918). 
207. 

2) skydevaaben bestaaende af en ela- 
stisk stang, der krummes v. hj. af en til 
enderne fastgjort streng, og som ved sin 
spændkraft udslynger en pil, der lægges paa 
strengen; flitsbue; ogs. om armbrøst. *Han 
spændte Buen for sit Knæ, | saa skød 
han den Hind alt til (o: mens den stod op 
ad) et TTse.DFU.nr.12.5. De Stærkes Bue 
er hmåt.lSam.2.4. *Piil vi har og bue. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). *Du (o : Cu- 
pido) maa til Kierlighed bevege hendis 
»ind, I Brug al din Kunst og Magt, mod 
hende spend dinBue.lfoi6.Poars.104. *Meer 
iilende fløy Piilen ey | I Luften hen fra 
Buens stramme Seene.PHFrim.(PoetSaml. 
1.13). *Vil du gaae med og spænde Buen 
tU I Mit Gavn og Forsvar og din egen 
ÆTe?Oehl.IIJ.60. *Her hænger Buen med 
den gyldne Streng, | og der ved Siden 
ligger Pilekog'ret.PaZil(f.iJ.59. Gymn.II. 
137. II i sammenligninger: der er iUi;e een 
seene i mit Hoved, der staar jo spendt 
som een B\ie.Holb.Didr.7sc. han knytted 
sine Hænder om Hændernes Nagler og 
drog dem ud, saa Korsets Arme spændtes 
som en Bue.JPJac.IL386. jf: *0! Ver- 
den, kom at skue | Dit Liv paa Korsets 
Bue I I Døden synket nea.Brors.34. || 
(billedl.) Aandens Bue kan ikke altid være 
stramt spse:nåt.Schand.AE.92. |j (1. br.) i 
st. /".Bueskytte. TaUet af Buerne (Chr.Vl: 
bue-skyttere^, som blive tilbage . . skal 
foTmmdskes.És.21.17. || talem.: have flere 
strenge paa sin bue, have flere udveje, 
virkemidler, planer osv. (jf. fr. avoir plu- 
sieurs cordes å son arcj. Har Kunsten 
flere Strænge paa sin Bue? har den flere 
Midler at virke med?CLange.NF.135. EF 
Ew.LeonoraKristina. (1895). 220. Beacons- 
field havde . . ved Siden af disse Forhand- 
linger en anden Streng paa sin Bue.Fn- 
derieia. Polit. Hist. fra 1848. II. (1 906). 69. A 
Friis.(HistTidsskr.9R.L32 7). Jesp.Nut.249. 
jf. : *End hans Bue har klangfulde Strænge, 
I Og hans Bue slaar aldrig tilhage.Grundtv. 
PS.VII.44. spænde ens bue, (1. br.) 
maale sig, hamle op med en. Ottos efter- 
følgere kunde ikke spænde hans bue-ÆD 
Jørg.NK.226. Holbergs efterladte Bue 
mægtede Ingen at spsenåe.HSchwanen- 
flugelPÅMeiberg.(1891).72. spænde buen 
højt olgn. 1. stille store krav. *De Lærde 
selv jo krige . . | Een spender Buen hart | 
Om Christi Kors at bære, | En anden veed 



Bue 



at lære | En mildre Leve-Art.J5rors.i65. 
for at ikke hans Creditorer skulde spænde 
Buen høieTQ.Meib.Pros.IV.336. *og bor ej 
Sandhed just paa deres Tunge, | at „spænde 
Buen højt" — det véd de Unge.Dracfem. 
DJ.II.409. 2. (nu næppe br.) sætte sagen 
paa spidsen; tage munden fuld. (jeg vil) 
spende Buen paa det stærkeste, og antage 
den Meening, som af alle holdes for mindst 

10 taa\é\is.Kraft. (KSelsk Skr. III. 235). jf. : 
Hvor høit jeg end spendte Buen (o: hvor 
vidt jeg end strakte mig), var han ikke for- 
nøiet.JSneed.L105. spænde buen for 
højt, stille overdrevne krav; bevirke, at no- 
get brister ell. gaar galt. dend ovenmeldte 
. . Person, som Dagen tUforn med at be- 
giere Løn og andet hafde spendt Buen 
forhøyt.Ære&oe.70. Heib.Poet.XI.107. (hans 
helbred) havde maaske ikke kunnet ud- 

20 holde . . det anstrængende Arbejde . . eller 
maaske var det ogsaa nye Udskejelser, 
der havde spændt Buen for høitJPJac. 
1.74. jf.: I spænder Buen saa stramt, at 
den hristeT.Ing.EM.III.184. 

3) navn paa forsk, redskaber, der minder 
om en bue (2). 3.\) redskab (opr. af form 
som en flitsbue), hvormed strengene paa 
et strygeinstrument bringes til at klinge. 
Hallager.132. ligesaa afmægtig som en 

30 Sanger uden Stemme, og en Violinist uden 
Bvie.Hauch.VII.36. Violinen klang af sig 
selv. Buen spillede af sig selv. HC Ana. 
VII.68. *som naar Orchestrets Chef med 
Stokkens Slag | befaler Buen hen ad 
Strængen åa.nse.Schand.SD.xxxii. naar 
buen ikke bruges, bør hestehaarene slap- 
pes i 3.2) om andre redskaber: indret- 
ning til at dreje et drilbor med; dreje- 
bue. TeknMarO. \\ (dial.) indretning til at 

40 bære hø ell. halm i. MDL. flt. i sa. bet.: 
Feilb. II t „Kiep paa en Hakkelsekiste, 
som med sin Federkraft fører Skærekni- 
ven i Veiret.« VSO. 

4) bygningsværk, der i krum linie 
dækker over et rum; spec. (bygn.) om 
buedannet forbindelse ml. to støttepunkter 
(fx. ml. to piller; mods. Hvælving^. VSO. 
^Leires Buer | Kan i Luer | Synke ned 
for Hjartvars Fod.Grundtv.DV.IIL93. Un- 

50 der Domkirkernes ærværdige Buer hvile 
Kongerne.Mynst. Wilh. 15. *Slottet jeg 
skuer: | Søiler og Buer | Stolte sig hæve. 
PalM.II.22. *Forlængst var Nichen mu- 
ret, I Under hvis Bue graa I Snart Værket 
skulde synligt | For tusind Øine staae. 
Becke.BD.169. Gnudtzm.Husb.49. \\ bro- 
hvælving; brobue. *En Bro med hvælvet 
Bue sig over Vandet s\asieT.Winth.D.272. 
Bich.1.2. II om triumfbue, æreport olgn. 

60 (indkørselen var) prydet med en Bue af 
Grankviste . . som en Slags Æreport.Iw^. 
LB.II.23. Jeg rejste mig og gflf ud af 
Buen (o: Titusbuen) tilbage mod Kapito- 
\mm.Goldschm.FV. 11.27. 

5) (især poet.) hvad der minder om ell. 
sammenlignes med en bue (4) ell. hvælving i 



69 



bue 



BnehammerklaTer 



70 



tn bygning. *0g som han træder frem i 
Maanens Skjær, | En Yngling nærmer sig 
bag Lindens BneT.Hauch.SD.II.71. *Over 
disse (o: de lange øjenhaar), stolt at skue, | 
Pandens marmorhvide Bue.PalM.II.6. jf. : 
*0m din Skulders hvide Buer | Hænger 
jeg et SløT.CKMolb.SB.107. || især om him- 
melhvælvingen. VSO. *Skinfaxe traver | 
I straalende Lue | Paa Himlens Bue.OeR 
L.I.23. *Men med eet der blev at skue | 
En (stjerne) saa klar paa Himlens Bue. 
Grundtv.SS.III.105. *en Stad, der strakte 
sine Taame | I Luften frit mod Firma- 
mentets Bne. Hauch. DV. 1. 105. *Maanen 
straaled klart fra skyfri Bvie.Boye.PS.IV. 
134. Bagger. 11.326. (l.br.) abs., i best. f.: 
•Omaliel (har) mig lært at kjende | Alle 
Sole, som paa Buen brænde./Sawder,ffar^. 
22. *Pragtstjerner i Eng ser mod Stjer- 
ner i Sky, I og Agermaanen mod Maanen 20 lavetsvansen 
paa BvLen.ThøgLars.ST.41. 

6) om forsk, krumme, bueformede (dele 
af) ting. 6.1) bøjle, som kuglen drives igennem 
ved kroketspil. Eosenkrantz.RH.98. 6.2) 
(nu næppe br.) skærm (af papir) til at 
skygge for flyvehullet paa en bikube. Flei- 
scher.B.610. 6.3) (sj.) den forreste krumme 
del af en sadel ; sadelbue; „forsvisel". *længe 
sad jeg i^ Tanker, [ bøjet mod Sadlens 



ud sig hued.CKMolb.Dante.lJ218. 3) intr.: 
d. 8. s. bue sig. hans tynde, hvidgule Øjen- 
bryn buede højt op over hans . . lysgraa 
0\ne.JPJac.I.175. Da (skjoldet) buede bag- 
ud gled Modstanderens Lanse let af det. 
TroelsL.VI.97. (slag fronten gaar) fra Øster- 
søen ned til russisk Polen, buer der mod 
Yest.Pol.Viol914.5. || bue ud, staa ud i 
bue(r); bule ud. Bambusrøret har kun be- 
lo holdt tre Sideskud, som bue ud i afveks- 
lende Retninger. VortHjJII4.6 5. Dersom 
en Daases Laag buer ud under Kognin- 
gen. Const.Kogeb.2 70. 

Bue-bcTaegelse, en. [LI] Man skel- 
ner . . mellem Sakse med Buebevægelse 
og Sakse med Parallelbevægelse af Kæ- 
berne. Hannover. Tekn. 195. -brisik, en. 
[I.I.1] ^ brisk med cirkulær bane (af jærn), 
hvorpaa skytsunderlagets hjul (ell. ruller) ell. 
bevæger sig under sideretning. 
MilTeknO. e. br. -bro , en. [L4] en Bue- 
bro . . var slaaet over Landeveien for at 
forbinde den egentlige Slotshauge med 
den . . smukke Paik.Winth.IX.161. Jørg. 
BB.33. SalJII.676. -cirkel, en. [1.6] 
(nu næppe br.) d. s. s. -passer. VSO. -fil, 
en. [I.3.2] sav (til bearbejdning af me- 
tal) indspændt i en bueformet savstilling; 
jærnsav. vAph.(1764). Værkt.43. Hannover. 
Bue.'Gjel.Br.l51. 6.4) (fisk., dial.) krumt 30 Tekn.247. -fl;^g:el, et. [L3.i] (foræld.; jf. 



u\ 



stykke træ forrest i det „bælte'', som fiskerne 
spænder om sig under dragning af sildevod. 
Feilb.I.152. 

IL bue, V. [ibu'a] -ede. vbs. -ning (s. d.). 
(glda. bue, bøje sig, oldn. buga; besl. m. bøje, 
LBue osv.) 1) trans.: faa til at danne 
bue; bøje i bue. *i Spænd over Skovlbla- 
det bues hans YTistJ)rachm.GG.40. Gjen- 
nem de aabne Vinduer . . strøg Lufttræk 



klaver;. MusikL.(i801)'35. ' Sal.III.842. 
-formet (Panum.662) ell. (nu 1. br.) -for- 
miff, adj. [LI ell. 2] en bueformig Dør af 
Jernplader .irrz.X-350. Selmar.^347. -fri- 
se, en. [Lé] (bygn.) løbende række af smua 
huer under en gesims. Sal.III.842. -to- 
ring, en. [l.S.i\ J^ maade, hvorpaa buen 
føres paa strygeinstrumenter. MusikL.III. 
26. -g^alleri, et. [1.4] (bygn.) smal, paa 



ket ind, buende det tynde hvide Gardin. 40 den ene side aaben og m. søjler olgn. for- 



Gjel.Gi).3. *0g aldrig buer Himlen | et 
Loft saa lyst og vidt | som det, jeg her 
kærmindeblaat saa svcn}ie.Børup.Nakjælen. 
(1919). lå. II især perf. part. som adj.: dan- 
nende en bue (1.1 ell.å); bueformet. *(skaa- 
len) er buet til hver Jomfrues Mund.OeM. 
DM.9. *Over Grøften . . | Var lagt en 
lille, buet | . . Bro.Winth.X.179. naar en 
Steen stryger Overfladen (o: af vandet) 



synet gang, hvis loft bestaar'af buer. Stil- 
art. 2 16. -gang, en. 1) [I.l.il (især gym.) 
gang ell. løb, hvorved der beskrives en bue. 
At løbe i BvLegsing.Gymm,.(1828).27. 2) 
[I.l.i] (anat.) om de tre halvcirkelformede 
benrør, der findes i ørets labyrint (jf. -rør ). 
Anat.( 1840). 11.312. Panum.662. 3) [1.41 
(bygn.) række buer, der hviler paa søjler ell. 
piller og danner en overdækket gang; arka- 



saaledes, at den flere Gange gjør buede 50 de(r). der er en Dam i Jerusalem (som) 



Sprmg.CBemh.VI.257. de kraftig buede, 
mosrosef arvede Læber. Sc^wd. TF. 11.19. 
ogs. (sj.): hvælvet. 'Hans Skjold var buet, 
blankt og runåt.HrzJ).III.264.jf.: *det 
buede Loft i Kiiken.Bagger.ØÉ.103. 2) 
(især QJ) refl.: danne bue(r) ("LI ell. 4j. 
*Hvor Stenen høit sig bued | Udi en Sal 
saastor.OeRXZJZ.46. *KlippensHvælving 
sort sig bued | Over Floden, lig et Loft 



haver fem Buegange (1907: Søjlegange). 
Joh.5.2. forestil Dig endelig, at Buegangen 
om Ridebanen havde Etager og Messani- 
ner over sig.FrSneed.1.335. HCAnd.XI.151. 
Schand.BS.223. Buegangene ved Christi- 
ansborg. Tra^.J.i^S. II (overf.; nu næppe 
br.) overskygget gang dannet ved plantning 
af træer ell. buske. Moth.B438. Af Lind og 
Hassel eller Nødde -Træer faaes skiønne 



PalM.TlI.266. Bagger.II.281. *gothiskYin- 60 Bue-Gange.HaveD.(1762).131. *Seer du de 



duet sig hneå'. Kaalund.SD.163. *Munden 
let sig buer, | Og et Smil omkring den 
g]iåer.Becke.SB.156. Brombærranker . . 
buede sig langt op i Luften.Eørd.PåjHiø[;- 
skole.(1898).26. \\ bue sig ud, (sj.l staa 
ud i bue. *under hvert (mved) to Vinger 



mange Lamper mellem Løvet | I Bue- 
ga.ngen.Heib.Poet.III.354. *0, du gamle 
Kongens Have | Med din Buegang saa 
hred.Aarestr.257. -hammerklaTer, et. 

[I,3.i] (foræld.) klaver, hvis indretning er en 
forbindelse af bue- og hammerklaver. Musik 



5« 



71 



BnebvælTing 



Buffer 



72 



L.(1801).36. SalIIL842. -hTælvfng, en. 
[1.4] (bygn., 1. hr.) hvælving bestaaende af en 
forlænget bue; tøndehvælving. MO. (overf.:) 
Oehl.VS.25. 'hæng, et. [I.i.i](gym.) hæn- 
gende stilling, hvorved legemet danner en bue 
m. forsiden nedad. GymnJ.204. Buehæng 
med Benløftning. AmMøll. Sundhedsl. 408. 
-hængende, part. adj. (gytn.) i udtr. 
buehængende stilling, d. s. s. -hæng. Gymn. 
1.138. -instriiinent, et. [I.8.1] (I br.) 
strygeinstrument. . MusikL. (1801). 36. Sal. 
XVI.835. -klaver, et. [I.3.i] (foræld.) 
klaver, hvis strenge stryges af buer ell. brin- 
ges til at klinge paa lign. maade. Sal.111. 
842. t -kogger, et. [1.2] pilekogger. Moth. 
B438. Falst.0vid.125. -krum, adj. [I.I.1] 
(1. br.) VSO. MO. -krnrnmet, part. adj. 
[I.I.1] (1. br.) Hornene (hos faaret) ere kan- 
tede, simpelt bueknimmede (hos Hundyr) 
eller vindelsnoede (hos ældre Handyr). 
LandmB.Il.296. -lan^e, en. [I.I.4] lampe 
med buelys. Christians.Fys.217. Rode.Dg.72. 
JVJens.D.129. -lys, et. [1.1.4] lys (i en 
bue) frembragt af en elektrisk strøm ml. to 
kulspidser. Sal.V.908. OpfB.nVl.Ul. -mi- 
nut, et. [I.I.2] (mat.) Veo af en grad. Sal. 
XII. 850. -nervet, adj. [1.1 .1] (bot.) om 
blad: hvis nerver danner en bue ml. blad- 
grunden og bladspidsen. Drejer.BotTerm.28. 
31. Lange.Flora.xxxiii. MentzO.Bill.97. 

Bnening, en. se Buning. 

Bue-passer, en. [1.6] (fagl.) passer, 
hvis ene oen er forsynet m. en bøjle ell. bue, 
som gaar gennem en aabning i det andet 
passerben, og som kan fastholdes der ved en 
klemskrue (jf. -cirkel j. 'Wagn.Tekn.31. Sal. 
XIV. 86. -port, en. [1.4] (1. br.) port m. 
(mur)bue over. Gjennem en forfalden Bue- 

Sort . . holder Man sit Indtog paa Sletten. 
'mvel.Br.478. -ribbet, adj. [I.I.1] (bot.) 
d. s. s. -nervet. Sal.III.87. f -ror, et. [I.l.i] 
(anat.) d. s. s. -gang 2. Anat.(1840).II.318. 
-saks, en. [I.I.1] saks m. buebevægelse 
af kæberne. IIannover.Tekn.195. -sats, en. 
[1.1.1] (bogtr.) sats m. bueformigt stillede li- 
nier. Selmar.^354. -saT, en. [1.6] sav, 
hvis blad er fastspændt i en buedannet sav- 
stilUng. MO. Wagn.Tekn.495. ForstO. Sal. 
XV.688. II (1. br. i rigsspr.) om den almk 
snedkersav. Feilb. Haandgern. 29. -se- 
kund, et. [I.I.2] (mat.) Veo af et buemi- 
nut, -seng, en. [1.5] (nu kun dial.) him- 
melseng m. buedannet overdække. MO. Feilb. 
IV. 76. -skruestikke, en. [I.I.1] 
skruestikke, hvis kæbe bevæges i en cirkelbue 
omkring et fast omdrejningspunkt. Wagn. 
Tekn.34. Hannover. Tekn. 270. -skud, et. 
1) [1.1. 1] kS( skud, hvorved projektilets bane 
er meget krummet. Moth.B439. Funch.MarO. 
11.22. en Tid, hvor man kun brugte at 
skyde lige ud med Kanonerne og aldrig 
Bueskud.TroeZsi.JJJ.-gi. Sal.XII.1085. 2) 
[1.2] 2.1) skud med en bue. Holb.Metam.8. 

Saa et Bueskuds Afstand bøjer (vejen) sig. 
nich.(1846).IV.62. 2.2) O saa lang en 
strækning, som man kan skyde med en bue. 



(hospitalet) laae nogle faa Bueskud fra 
Kongsgaarden. Ing. KE. II. 1 76. CKMolh, 
Dante.I.198. -skydning, en. [1.2] Oehl. 
VM.119. -skytte, en. [1.2] Cf -skytter. Es, 

21.17 (Chr.Vl). Bolb.Ep.III.269. Falsen.L 
453). Einar kaldet Tambeskiælver . . var 
en Bueskytte uden ]ige.IIolb.DII.I.98. Oehl. 
EJ.59. Ing.PO.I.156. Sal.III.844. -slag, 
et. [1.4] (bygn.) bue ml. to piller ell. søjler. 

10 JLange.MF.208. to doriske Koronamen- 
ter, overmalede med en graa, fedtet Olie- 
farve. Det skulde lade, som de bar et 
Bueslag over IioyeMøTen.Schand.AE.75. 
Stilart.74. FortNut.IL180. -spindel, en. 
[I.3.2] (nu næppe br.) lille bor m. paasat 
trisse, som drejes v. hj. af en drejebue. Guts 
Muths.(1802).296. -stik, et. [1.4] (bygn.) 
muret bue i en murflade. Af et Buestik paa 
Kirkens Sydside ses, at her har der været 

20 rejst et anseligt KapehBeckettHerlufsholm 
Klrke.(1915).82. -stilling, en. 1) [I.I.1J 
(især gym.) Legemet i Buestilling skraat- 
hængende med Forsiden nedad. Gt/wn.J. 
133. 2) konkr. 2.1) [I.l.i] bueformet stil- 
ling til en sav olgn. Wagn.Tekn.495. 2.2) 
[1.4] (mur.) trækonstruktion, hvorover en bue 
opføres. Gnudtzm.IIusb.50. -stok, en. 1) 
[1.2] træet i en (flits)bue. Gymn.II.138. 2) 
[I.3.1] J" træet i en violinbue. SalJII.840. 

30 t -stol, en. [I.3.1] J** indretning paa den 
nederste ende af en violinbue, hvortil haarene 
er fæstede, og som tjener til at stramme 
dem; „frosch". Moth.B439. VSO. -streng, 
en. t) [1.2] Ps.21.13. Giv mig to Lokker 
af dit Haar, og sno I mig dem . . til en 
B\iestTeng.NMPet.IslFærd.III.148. Winth. 
11.21. For hver Gang Pilen skal fare 
frem, maa Buestrengen strammes.Zier/c. 
IX.177. 2) [L3.i] t om haarene paa en 

40 violinbue. Moth.B439. -strog, et. [L3.i] 
strøg med en violinbue; ogs. om den derved 
frembragte tone. Bolb.Sat.I.B4^. VSO. *Det 
raske Buestrøg end klang, | Sødt blandet 
med Hoboens ^ang.Winth.VI.158. PalM. 
VIII.55. Schand.F.432. || spec. om maaden 
at føre buen paa, d. s. s. -føring, (han) ud- 
mærkede sig mere ved et kraftigt Bue- 
strøg end ved Ynde i Foredraget. .B/icA. 
11.203. MusikL.III.26. -tag, et. [I.I.1 ell. 

50 4] (bygn.) tag, hvis tværsnit danner en bue, 
ell. som bæres af (tømmer)buer. OpfB.^1.268. 
Sal.XVII.128. Gnudtzm.Husb.157. -tæp- 
pe, et. [I.l.i] (teat.) gennemskaaret tæppe, 
der anvendes i for- og mellemgrunden. Te- 
ater-Bogen.(1901).54. -vindue, et. [1.4] 
(poet. -vindve/ vindue m. (murjbue over. 
Ing.KE.I.137. *Gjennem Buevinavet glim- 
re | De forgyldte Instrumenter; | Hvide 
Skyggehænder jage | Over støvede Tan- 

60 genter.-4aresfr.545. AndNx.S.201. 

Buifer, en. [ibofar] (dagl, 1. br. Puffer 
['pofar] PoV 1^1908.1). flt. -e (Wagn.Tekn. 
41. OpfB.n.22. DSB.Matr.I.15) ell. (dagl, 
1. br.) d. s. (Pol.'y 61908.1). (fra eng. buffer 
(jf. ty. puffer^, af f buff, v., egl. gengivelse 
af den lyd, der fremkommer ved slag ell. 



73 



Baffet 



Bus 



74 



stød mod et blødt legeme) 1) (især jæmb.) 
fjedrende indretning for enderne af 
joembanevogne, lokomotiver olgn. til at op- 
tage stød ell. tryk, der virker i vognenes 
længderetning. 0pfB?I.22. DSB.Matr.Ll5. 
Bufferne tørner voldsomt sammen, idet 
Vognene kohles JVJens.NV.159. han svin- 
ger sig ind under Bufferne og kobler, 
Buchh.UH.178. \\ hertil: Baffer-fje(de)r, -hyl- 
ster, -høide, -kurv, -planke, -skive, -stan? lo 
ofl., se SaViy.218. 2) stødpude ml. 
hærekæde og byrde paa en kran. Wagn. 
TehnAl. 

Buffet, en, f et (JBaden.FrO. BøghJT. 
437). [by 'fe, ogs. by "fe?, vulg. bi-, bu-, be'f e(0] 
best. f -'en [-'fe-'an] flt. -'er [-'fe-'ar] (fra fr. 
buffet) 1) spisestuemøbel, hvori man 
gemmer, hvad der hører til bordets dækning 
olgn. Spisestue med Bord . . et Buffet, 
der skjuler en hel Væg . . og et stort 20 
Biørneskab. Bøgh. JT. 437. Hvert Øjeblik 

fik han hen til Buffeten og tog sig en 
lurk Yia.AndNx.DB.63. *( jomfru) Prehn 
sætter Morbær frem, når man kommer, | 
van Straten har Ingefær gemt i Befféen. 
Børd. Købstad-Idyller. (1918). 42. 2) skænke- 
bord; anretterbord. JBaden.FrO. nu: disk i 
en restauration, hvorfra varerne udleveres 
tU opvarterne, de hørte Opvarternes Stem- 
mer bestille ved Bufetten. Stuck. 1. 251. 30 
Wied.Thum.106. 3) {jf fr. buffet, bord ell. 
disk, hvorpaa der fx. ved aftenselskaber er 
fremsat retter og forfriskninger til gæsterne) 
om mad, der er fremsat paa en buffet, borde 
olgn.; anretning, i alm. bestaaende af 
kolde retter, forfriskninger olgn., som nydes 
staaende. Selskabet samledes derefter ved 
et Glas Champagne og en koldBuffet 
i S][>isesa\en.Kbh.'N7l918.2.8p.6. Nans.LL. 
190. Baft et- jomfru, en. [2] kvindelig io 
buffist, født i en Kælderhals af en Buffet- 
jomfru i I)ølgsmaal.ORung.P.160. -skab, 
et. [1 ell. 2] Buffetskabets Karaffer Yo; i 
en beværtning). Schand.SB. 251. Bumst, 
en. [by'fisd] flt. -er. (uregelmæssig afl. af 
Buffet) person, der i en restauration fore- 
staar varernes udlevering ved buf- 
fefen. Tandr.R.31. 

Bug^, en. [bu'q] bug. Høysg.AG.138. 
flt. -e. (æda. bue (AM.), legeme, oldn. biikr, 50 
bug, legeme, ty. bauch; grundbet. muligvis: 
krumning, jf. bøje) 

1) den dei af kroppen, der indeslutter 
fordøjelsesorganerne; underliv; „mave". 
1.1) i al alm., især om dyr. Jonas var tre 
Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug. 
Matth.12.40. du (0: slangen) skal gaae paa 
din Bug og æde Støv. 1 Mos. 3. 14. Maure 
Heste rid icke dybere i Vandet naar du 
vilt vande dem, end til Bugen. HesteL. 60 
(1703).A3*: (han krøb) under Elephanten, 
og stak sin Lantze ind udi dens Bug. 
Holb.JH.I.691. *Slangen . . kryber paa sin 
'Bug.Oehl.T.225. Bugen (er) tyk og frem- 
staaende (hos orangutangen). BMølLDyLJ. 
15. en sort hundehvalp, som er hvid ander 



bugen i n (især fagl.; nu sj.) om underliv 
paa mennesker, din Bug er en Hvededynge, 
omhegnet med Lilier.jHiø[/s.7.5, BuchwJS. 
(1725). 77. Underlivet, Bugen, abdomen, 
venter, er Kroppens midterste BeehAnat. 
(1840).1.47. Panum.611. i talespr. især (nu 
1. br.) i nedsættende bet. om en tyk mave; 
vom. Men Mand hvis Bug som Tromme 
staar, | Jeg aldrig troer, han goed i Digte- 
Kunsten yax.Holb.Paars.291. En tyk, ud- 
staaende, hængende, Bug.VSO. f talem.: 
Hun gaaer med en trind Bug o : er frugt- 
sommelig, smst. jf. 1.8 II slaa bug (jf. nt. 
buukslagen, om hest, der bevæger underlivet 
op og ned) 1. (nu kun dial.) puste ud; holde 
hvil. Moth.B441. paa Sejerø: lufte sig elL 
dovne efter et bedre maaliid. OrdbS.jf. Feilb. 
11.565 (slaa mave). 2. (sj.) udtømme ekskre- 
menterne (jf. 1.2^. naar . . Hesten har faaet 
udpustet, og naar den . . som man siger, 
har „slaaet Bug", d. v. s. udtømt Gødnin- 
sen.LandmB.II.221. 1.2) CP om under- 
livet som organ for fordøjelsen. Maden 
er for Bugen, og Bugen for Maden.i Cor. 
6.13. *Som Sviin vi Bugen føye.Beenb.I. 
122. All deres Attraae er ikkun til Bugens 
Fy\de.Holb.DB.IlJL. fuld Bug (d: paa heste) 
ej ør kort Galop.Grundtv.Saxo.iII.194. *Min 
(o : en rævs) Bug er slunken, min Hals er 
tør. Rich. 1.49. j| (mange) hvis Gud er 
B\igen.Phil.3.19. *Hans Bug den er hans 
(0: den gerriges) Gud, hans Skat hans Him- 
merig, i^ate«. i i 9. PalM.I.109. II (ordspr.) 
Var ikke (Bug og) Bugs Fylde, da kunde 
vi vor Bag forgylde.ifaM.i059. PalM.IL. 
1.281. FeiW. (jf Bugfyldej. || (bibl.) i udtr. 
lade buge, mennesker, der tkke gider andet 
end fylde deres bug. Creter ere stedse Løg- 
nere, onde Dyr, lade B\ige.Tit.l.l2. PalM. 
III.39. f.3) (sj.) om underlivet som fo- 
sterets leje. hver eneste Nat gaar mit 
Hjærte i sig selv, det fødes paany fuld- 
baarent ud af min Moders Bug.4JBLoAZ.i1fP. 
III.78. jf. f: Hun har småe ben i bugen 
o: er frugtsommelig. Moth.B441. (jf. Feilb. 
1.376). 1.4) t (bibl.) om underlivet som 
sæde for tanker og følelser, deres bug 
(1871: Inderste j bereder sviig.Jb&.i5.55 
(Chr.VI). dersom du bevarer (de vises ord) 
i din bug (1871: i dit Indre ).0rds.22. 18 
(Chr.VI). jf.smst.18.8. 1.5) CP (overf.) side 
(af noget), der opfattes som svarende til 
bugen paa mennesker ell. dyr. *Baaden laae 
paa Bugen (o: med kølen, „ryggen" opad) 
nok saa net.Heib.Poet.I.40. en uhyre Jern- 
ovn med Syttenhundredetallet paa sin Bug. 
ORung.P.39 (jf 2.x). \\ (bot.) den side af 
en frugt (et frø olgn.), der vender ind mod 
frugtaksen (jf. Bug-blad, -flade, -side, -søm^. 
Drejer.Botferm.123. 1.6) f (overf.) svælg; 
afgrund, (gud) haver forløst mig . . Af 
helvedes dybe bug (1871: fra Dybet af 
Dødsrigets Syælg)^ir.51.8(Chr. VI). 

2) udbugning; udbuet, hvælvet del 
af noget. 2.1) (1. br.) i al alm. Bugen paa 
et Skiold. FSO. Huset giør (eller har) Bug, 



75 



Bng- 



Bngrlylde 



76 



(nu næppe br.) har vægge, der buer udad 
o: truer m. at styrte sammen, smst. 2.2) (især 
fagl.) om rundingen paa et drikkekar, 
en beholder olgn. Alle Bødkere . . skal 

giøre alle Silde- . . Tønder, Fierdinger og 
ttmger paa een Maade af Længde, Halse 
og Bng.Anordn.^/el719. *I slebne Flaskers 
runde Bug | Rød Druesaften hhnked.Winth. 
VI.138. *Tangs Bægrets Bug sig Bærmen 
lilæheT.£)rachm.BK.l 02. SophMull. V0.462. 
Ankeret (o: med frugtvin) lægges saa høit, 
at der under dets Bug kan sættes en 
S\zB]..Lomh.H.60. 2.3) (nu næppe br.) om 
kassen paa en violin olgn. vAph.(1759). 
DécH. 2.4) den videste del af en 
højovn; „kulsæk". Wagn.Tekn.330. SallX. 
263. 2.5) {efter holl. boeg, ty. bug, bov) 
t boven af et skib (jf. Bug-anker, -baand 
1, -line, -spryd;. SøkrigsA.(1752).§698. 
2.6) <^ dels i al alm. om et (raa)sejl8 
runding for vinden, dels spec. om mid- 
ten af sejlet(s underlig). SøLex.(1808). 
*Men Børen, som fra Landet bar, | Stor- 
seUets Bug udspændte. Winth. VI. 147. 
Skuden krængede voldsomt over, saa at 
Bugen af Storsejlet slæbte i Vandet. 
Drachm. VT.164. ligge i bugen, ligge paa 
midten af raaen ved sejlets beslaaning. 
Sarboe.MarO. Scheller.MarO. 2.7) f om den 
rundede del af et bogstav, fx. a..vAph.( 1759). 

Bue-? i ssgr. ['bu()q-] i reglen af Bug l.i. 
-aanaedræt, et. (fagl.) aandedræt, hvor- 
ved underlivet skydes frem (mods. Bryst- 
aandedrætj. Sal.1.31. f -anker, et. [2.6] 
^ d. s. s. Bovanker. YSO. MO. -baand, 
et. 1) [2.5] t d. s. 8. Bovbaand. VSO. 
2) [2.6] 4, d. s. 8. -streg. CollO. f -bid, et. 
(ænyd. d. s.; efter mnt. bukbet) mavepine; 
kun (overf.) i talem. blive til bugbid olgn., 
blive til skade, til fortræd. (Darius) skulde 
komme (Alexander) til Bugbid og Under- 
gang. Wm^'.CMr^.S^^. Dette bliver dem selv 
til Bugh\d.Høysg.S.125. -blad, et. [1.5] 
(bot.) Ulle blad paa undersiden af et skud 
(hos visse mosser). Warm.Bot.21. SaUIV. 
221. -broder, en. {ænyd. d. s., no., f sv. 
bukbroder; nu kun dial.) person, der staar 
i forhold til en kvinde sammen med en anden; 
medboler (jf. -søster^. Moth.B442. der ym- 
tedes (om), at han skulde være Fader til 
Kristine . . De skal i alt Fald have været 
Bugbrødre, han og Jens Nielsen, lige til 
den Stund, hun drak Bryllup med den 
sidste. NFilskov. Skæbnens Koglespil. (1909). 
107. jf. Feilb. -bng^linnet, adj. (zool. be- 
tegnelse for fisk) hvis bugfinner sidder langt 
bag ved brystfinnerne. Sal.III.847. 

bage, V. ['bu-qa] -ede. (ænyd. d. s., sv. 
buka; aft. af Bng; jf. buget) 1) (fagl.) trans. : 
gøre udbuet og trind; faa til at svulme 
op. Moth.B443. ved behændig Hamring kan 
aennes (o : et kars hulnings) Grundform ud- 
vikles, bugesr louldes.Sal.Vin.127. jf. 
(poet): *De slanke Minareter staar Vagt 
lig lange Lanser | om hver Moské-Pavlun, 
der tunge Kupler loviger.8Mich.P.70. 2) C9 



refl.: bøje sig i bue; bøje sig rundt; 
smyge sig. *en Stol, hvis Arm | sig som 
en Øgle lavigeå.Stuck.II.138. han sasi(skoen8) 
Skind buge sig blødt ind om Tæerne paa 
hendes Fod.SMich.Æb.82.^ \ bevæge sig 
ell. krybe af sted paa bugen (jf. mave sig^. 
med . . en nervøs Sitren i Snudehaarene 
buger den (o: en fed rotte) sig op over 
(hans) 'Knæ.Aakj.VB.2. 3) (nu næppe br.) 

10 intr.: svulme op. Det syntes, som Bier- 
gene bugede (o: var frugtsommelige) med 
en Elefant, men Fosteret blev en Muus. 
Langebek.SA.8. \\ om gærende øl. Moth.B443. 
bnget, adj. ['bu-qaf] {ænyd. d. s., afl. af 
Bug; især GJ samt dial., jf. Feilb. Thorsen. 
12. Kort.40; jf. bøvet) 1) til Bug 1. l.i) 
som har en stor og tyk mave (især m, 
bibet. af forædthed). *Oxen kom . . | Saa 
buged, fyldig, tyk og feeå.Reenb.II.216. 

20 Høysg.S.158. *Du Egennyttens bugede Apo- 
stel! Bredahl.I.126. (han) blev meget mave- 
før . . Fruen blev ogsaa statelig og buget. 
JVJens.EE.13. dumme, bugede, penge- 
stolte Storbønder .PTMs^.P.iO. 1.2) som har 
en bug af en vis beskaffenhed; kun i ssgr. 
[-|bu-(')qa<] som bar-, bred-, fladbuget o/?. 
2) (til Bug 2, til dels med indblanding af 
1) som danner en bue udad; udspilet; 
trind. *Eet Batterie stilles hos andet, 

30 hvorpaa | De bugede Mørser opføris./Sor^. 
E:S.H2v. *de bugede ^nelikQT.Bagges.mW. 
53. (jf.PMøll.(1848).I.153. Grundtv.P8.IV. 
358). *slaa saa paa bugede Skiolde.OeR 
XIX.5. hans Skindpunge ere saa bugede 
. . at de gabe og Tæhe.Bredahl.III.34. *Vin- 
den, der suser i bugede Sei\.Hrz.D.I.175. 
*Da trivedes rask hans (o : hvalpens) krøl- 
lede Krop, I Og Alt blev buget og rundt. 
Winth.lV.96. de bugede, stenløvede Bal- 

40 koner. JPJae.II.6. (han) trak den lille bu- 
gede Flaske ojp.Schand.SB.47. *Saa fylder 
mig nu den bugede Skaal, | som Sanger- 
nes Drot lod mig skikke.I)rachm.M.i. det 
er mindre let at lave buget Arbejde, som 
Fjerdinger og Tønder o. Bgn., der er tyk- 
kest paa Midten og spidser af mod begge 
EnåeT.Haandgem.128. 

Bng^-finne, en. (zool.) en af de finner, 
der hos fiskene svarer til pattedyrenes bag- 

50 lemmer. (Kalk.V.149). VSO. Frem.DN.522. 
-finne -fii$»k., en. (zool.) bug finnet fisk. 
BMøll.DyL.III.135. -finnet, adj. (zool.) 
som har bugfinnerne siddende midt paa bu- 
gen (jf. bnghng^xmet).Sal.VI.612. -flade, 
en. [1.5] (bot.) den mod aksen indadvendte 
fiade ml. den yderste ribbe paa hver side 
af skærmplanternes smaaf rugter. DrejerSBot 
Term.115. Lange. Flor axxxiii. f -flaske, 
en. [2.2] flaske m. lang hals. vAph.Chym.I. 

60 256. -red, en. (zool.) fod ell. bevægelseslem, 
der sidder under bugen (jf. -føddet^. MO. 
t -fo(de)r, et. f pelsværk af bugskind (især 
af egern). Moth.B442. VSO. den elegante 
Bugfoders Kaabe.CBernh.X.53. -fylde, 
en. 1) (fagl.) Hingsten mangler Bugfylde 
(o : har ingen fyldig bug).Stambog over Heste 



77 



bnsfoddet 



bugne 



78 



af lettere Bace.YI.(1906). 24. 2) [Lsl/nw 
næppe hr.) umaadelighed m. mad og drikke ; 
ogs.: hvad der fylder i hugen; mad; foder 
(jf. Buffsfylde og ordspr, u. Bug 1.2^. Moth. 
B442. denne Ganger forlanger vist ikke 
meget B\igtylåe.PMøllI.178. -feddet, 
adj. (zool.) som er forsynet m. bevægelseslem 
under bugen (jf. -fodet^. Snegle (Gastropo- 
da eUerBugføddede).;Sai.ZFI.^88. -gaar- 
ding, en. [2.6] ^ tov, hvormed bugen af et 
raasejl hales op u/nder raaens midte. Moth. 
Conv.B273. SøLex.(1808). Sal.VII.385. 

Bngg:e(8)-blod, en. [•buga(s)|blo-'9] 
2( ved Middelfart navn paa alm. hestehov 
(Petasites offieinalis Mænch), der efter sag- 
net spirede frem der, hvor Niels Bugge til 
Hald blev myrdet (1359). JTusch.347. jf 
250. *Dybt inde under Bakkens Fod, | bag 
Skræppeblad og Buggeblod | . . opvælder 
der enKi\åe.Fønss.Ad slyngede Stier. (1885). 
35. 

fing-gjord, en. rem, der spændes under 
hestens bug (egl. bryst) for at fastholde sele- 
tøjet ell. sadelen. vAph.(1759). *Buggiorden 
sprang, den Rytter fsilåtWess.lOO. Winth. 
VIII.62. Bergs.PP.4. fM»; havde det Uheld, 
at Buffgjorden øjeblikkelig brast, Sadelen 
drejede sig.Schand.O.II.150. LandbO.IV. 
196. -hinde, en. (anat.) hinde, der be- 
klæder væggene i bughulen (Peritonæum). 
V SO. (om fisk). Anat.(1840).II.485. Panum. 
114. II heraf: Bughinde-betændelse, -sæk, 
-vædske mfl. f -nold, en. [I.2] forstop- 
pelse. *Ved dend (0: tobakken) skal Colica, 
den Tarme-Diefvel vige | Dend tætte Bug- 
hold af Naturens Bag-Dør stige.Lucoppi- 
dan. TobacksBerømmelse.(l 714).A4 f . -hnle, 
en. (anat.) underlivets hulhed. AmMølLSund- 
hedsl.42. -hnle-svangerskab, et. (med.) 
svangerskab, hvorved fosteret udvikles uden 
for livmoderen. Panum.115. -koTS, en. 
[2.6] X ring, hvori en bugophaler anbringes. 
SaUTV.220. 

I. Bn(g)le, en. ['bu'la] flt. -r. {fra mnt. 
bokele, sa. ord som Bukkel; jf. I. Bule 2; 
1. br.) d. s. s. Bukkel 1 (jf Skjoldbu(g)le;. 
vAph.(1759). Et i Bugler udarbeidet Sølv- 
kar. 7S0. '^Lad Puntsel hule, | Lad Grav- 
stik nage . . | Høin Krans og Bule (o: 
paa en kongekrone).Recke.KS.14. jf. : *(bæge- 
rets) gyldne Bugle | Dig skiænker ædel 
Ynn.Oehl.Oberon.ll. II. ba(g)le, v. [ibu-la] 
-ede. {afl. af I. Bu(g)le; jf. III. bule; sj.) 
forsynem. ou(g)le(r); tildanne i bu(g)- 
leform. vAph.(1759).\\ perf. part. som adj. 
VSO. Hent mig (hans) buglede Jern- 
s^\o\å.Blich.0.I.55. *Rasmus med sin 
Pande, bugletaf Fornuft.^ares<r.86. bn{s)- 
le-bladet, adj. [I] (bot, nu næppe or.) 
hvis blade har konveks form. Hornemann. 
(MO.). -hem, et. (fra eng. bugle-horn, 
egl.: bøffelhom, af lat. buculus, dimin. til 
bos, okse; jf. Bygelhorn) ^ trompetagtigt 
messinginstrument; jagt- ell. signalhorn. 
MusikL.1.103. Sal.in.853. -rand, adj. 
[I] (nu næppe br.) konveks. vAph.Nath.1. 



441. KSelskSkr.XII.399. Saaby.' t bng- 
lig, adj. (efter ty. buck(e)lig) bulet. Dryp- 
steen med buglig OyeÆade.Briinnich.M.lO. 
Bag-line ell. (nu 1. br.) Bovline, en. 
(ænyd. bovline; efter holl. hoegli\n ell. eng. 
bowline, egl.: forstavnsline , jf. Bov 2.1, 
Bug 2.5) ^ tov, hvormed et raasejls sidelig 
strækkes og bringes fremefter paa den luv 
side, især ved bidevindssejlads. Bugline: 
10 VSO. SøLex.(1808). Funch.MarO.II.23. 
StBille.GalJ.76. Drachm.UB.123. Scheller. 
MarO. Bovline: Moth.Conv.B199. jf. 
Saaby.'64. jj heraf Bugline- ell. Buglins- 
løjert, -spryd (om tove, der forbinder bug- 
linerne m. løjerterne, og hvorved buglinemes 
træk fordeles paa et større stykke af sejlene. 
Harboe.MarO. TeknMarO.) ofl. -løb, et, 
t en (Moth.B442). (f -lob. HesteL.(1703). 
B5^). [I.2] {ænyd. d. s.; jf. hall. buikloop; 
20 nu kun (især dial. ell. landbr.) om dyr) di- 
arré, den Syge plages i lang Tiid med 
etveåholåendeBng\øh.Tode.ST.n.46.Apot. 
(17 91). 2 20. Grundtv.Saxo.il. 256. Som 
andre Sygdomme (hos jagtfalke) kan jeg 
blot nævne . . Bugløb, Forstoppelse . . 
jn.m.PVJac.F.324. hyppig kan der (hos 
kalve) opstaa ligefremt BugløbXandm^. 
11.112. Biavl.155. Feilb. -lejert, en. 
[2.6] ^ øje af tov paa midten af et under- 
id sejls underlig. SøLex.(1808). SaUIV.228. 
-mesi^iing, et. {fra ty. bugmessing, af 
bug, bøjning, bov; fagl.) tyndt messingblik, 
der bringes i handelen ombøjet og lagt fladt 
samman. VareL.^91. -mnskel, en. (isasr 
anat.) Saxtorph.F.67. Monrad.Ps.ll6. Pa- 
num.115. 

bngne, v. [ibuqna, 'bu'na] -ede. vbs. -ing 
(s. d.). {glda. d. s., oMn. bogna, afl. a/"boginn, 
bøjet, besl. m. bøje; jf. bovne) 
40 \) bøje sig , især under vægten af noget. 
1.1) (nu 1. br.) i egl. bet. Træet bugner til 
Jorden af FTMgt.Høysg.S.106. *Sex Menne- 
sker har klynget sig ved Masten, | Som 
bugner ved sin jammerlige ByTåe.Ew.V. 
113. *0g Urten bugner under Aftendug- 

gen.0ehl.HJ.13. *Hør Storme brage, | 
g Granestammer | Bugnende kna.ge.sa.L. 
1.30. Kong Olav . . gav deres Fylking 
saa vældig et Stød, at den gik bugnende 
50 tilh&ge.Grundtv. Snorre. II. 339. de tykke 
Planker bugnede ved de stærke Stød, 
Søen gjorde ind mod Skihet.HCAnd.Y.91. 
hun bugnede næsten under Vægten af Dia- 
manter, Kjæder og Ringe. Goldschm.II.89. 
Isen bugnede saa stærkt under Løbet, saa 
der blev en flyttende Isbue foran Karl J''afc 
Knu.G.185. JVJens.EE.188. m. overgang 
til 2.1: *det Træe, hvis spæde Grene | Af 
Frugter bugnende med Lilier sig forene. 
60 Eic.III.86. Grenene bugnede af Frugt. 
HCAnd.V.171. || talem.: (det maa) bugne 
eller briste, se w. briste 1. jf.: *Så vildt 
som Tursen tog påvej, | brast Brynjen ej 
og bugned ei.Rørd.B.95. 1.2) f (overf.) 
ikke taale trykket ell. vægten af noget; 
segne; give efter; vige. *Slige kiekke 



79 



bnsne 



Bosser- 



so 



Hierter Dyden altid skiænker, | Som ei 
bugne under nogen hast.Tullin.(Bahb.LB. 
I1J211). den gamle Cheruskaskov, hvor 
Sydens Styrke førstegang bugnede under 
Nordens KrsLft.Bagges.L.1.383. Hvorledes 
lever han . .? Bugner han endnu under 
Forretninger ?OeAZ. (Ørst Br. 1. 187). *(jeg 
vil) vænne | Mit Mod til ei at bugne feigt 
i vanheld.so.I>ilf J5. *Lad mig fatte mig, | 
Jeg bugner ellers under Følelsen.sa.SO. 
54. Ingen skal see, at de bugner og bleg- 
ner for Inge og Gregers.Grundtv.Snorre. 
IIL317. Heib.Poet.X.32. 
|f?,2) (ved omtydning af udir. som grenen 
bugner af (opr.: paa grund afj frugt, se 
«. l.\) være rigt besat ell. forsynet (med 
noget). 2.1) (m. bihet. af bøjning). Æble- 
og Pæretræerne bugne i Høst ved den 
modne Velsignelse.^ C4wd.FJi.i40. || m. 
overgang til 2.2. de mange bugnende Frugt- 
træeT.Bagges.L.I.270. over Kreaturerne 
bugnede Høstænget af Foder.Ing.PO.II. 
90. 2.2) (uden bibet) *snart Aaret bugner 
med Træefrugt. JE^awpm. Overs, af Vxrgil. 
Landbrug (17 97 ).7 9. den yndige med frugt- 
bare Høie bugnende ^\e\Xe.Bagges.DV.IX. 
317. *Haverne bugne med | Frodige Ur- 
teT.Blich.D.I.14. *af politiske Vers bug- 
ner hver tydsk Alma.nak.Aarestr.292. sjel- 
den indkjøbte (hun) nogen Artikel førend 
Torv og Slagterhuus bugnede deraf.Srz. 
ST.402. bugnende Borde (lokkede) til Drik 
og PokulatsJTtJac. I. iS6. *Saa bugner 
Bordet af Sul og Maå.Aakj.BS.37. (sj.:) et 
Smil, der bugnede af Forstaaelse.Ban^^.S.-?^. 
\\ (upers.) TU begge Sider bugner det paa 
Grøftekanten af BTombæT.QoMschm.Vl.52. 
hos ham bugner (det) af Udtryk, der rø- 
ber Mundartens sproglige Frodighed.5ran- 
des.(PoUViol902.1.sp.3). 

3) (især (S) staa ud i en bue ell. run- 
ding; svulme. 3.1) i al alm. *Paa den 
Elfenbeens Mast | Af hvidblaa Asbest 
hænge bugnende Seil.Pram.(Bahb.LB.I. 
311). *De gule SUkeseil, som Vinden 
fylder, | Hiemlede bugnende den lette 
Snekke.0eW.L.I.(5i. Drachm.PT.174. JV 
Jens.IM.8. *Men med upuklet Hvælving | 
Bugner Pandsret, som toThen.Oehl.BG.193. 
Balder, som har den Særhed ved sig, at 
snartbugne de ganske umaadelig og sprøite 
høit op i Yeiret.Grundtv.Saxo.1.9. *hvor 
Bølgerne bar det bugnende Dannebrog. 
Rørd.GK.156. Søen bugnede om Færgen. 
JVJens.SS.136. || i forb. bugne ud. De 
silkebløde frynsede Bøgeblade bugnede 
ud i al deres Vngåomsglæde.Sehand.BS. 
97. Ærmerne bugner viå.VVed.BB.288. 
Gardinet for Vinduerne bugner ud og fal- 
der samm.en.Børd.KK.185. spec. (nu T. br.) 
om hvad der udvider sig af fugtighed: VSO. 
S&B. jf ECAnd.IV.ll. || (1. br.) perf 
part. som adj.: buet; hvælvet; udspilet (if. 
oet. 4:). Her strømmede (floden) over breae, 
bugnede, uhyre store Stene.Bagges.DV.X. 
28. bugnede Sejl. 8Mich.HB.122. 3.2) 



være yppig og svulmende paa gr. af 
frodighed. Vi fulgtes ad gjennem den 
skyggefulde Hauge, hvor Alting blom- 
strede og bugnede. TTm/^.iZ.T'S; jf. bet. 2. 
Leerne klang og den hvidgule Sæd laa 
i lange, bugnende Rader paa Skaaren. 
Goldschm.II.99. Kinden bugner frodig. 
JLange.BM.I.119. (vi saa) Kvæget i den 
udmærkede Stald bugne af Fedme.ScAand. 

10 O.II.286. sa.SD.165. *I Somrens Stund | 
jeg kommer jo, hvor Alting bugner væg- 
tigt.Drachm.uD.172. Vinen bugnede (o: 
strakte sig yppig) grøn og gylden op ad 
alle Høider.SMich.Æb.220. 3.3) (overf) 
*da . . Rubens og Titian maled, | da bug- 
nede LrvetlKaalund.367. de Skikkelser, 
Situationer, Repliker, der snart i Kome- 
dierne skulde fremtræde lyslevende . . 
ligger sammentrængte her (o: i Peder 

20 Paars) i bugnende Fylde. Brandes. 1. 66. 
Vort Bryst bugnede af Stolthed.J7Je»8. 
D.114. 

4) (l.br.) trans.: faa til at bøje sig; bøje. 
Hesten bugnede Ryggen op under ham. 
JVJens.FD.113. 

5) (1. br.) refl. 5.1) d. s. s. l.i. *Blodblok- 
ken bugnede sig under Byrden.OeM.XiX 
61. 5.2) d. s. s. 3.1. *Da bugne sig de hvide 
Seil, og Snekken tager FaTt.Winth.VI.237. 

30 bugne-fnld, adj. [1 ell. 2] (1. br.) bug- 
nende fuld (jf. bovnfuldj. Frugterne paa 
de bugnefuide Dværgtræer.Powf.JP'.I.ii. 

I. Bagning;, en. (afl. af Bug; dial.) 
uld, som sidder paa bugen (af faar). 
Begtr.Sjæll.II.440. Feilb. 

il. Bagning, en. flt. -er. (egl. vbs. til 
bugne 3 (ell. buge^; 1. br.) hvad der danner 
en krum linie; runding; udbuning. blan- 
ke convexe Steenbrokker, hvis vandede 

40 Bugninger Solen hestraaler.Bagges.DV.IX. 
455. Panden og den vældige Bugning af 
0iehbTynene.Oehl.DB.275. *Vasens Fod 
og Bvignmg.Bich.II.201. lKg.7.20(Chr.VI 
afvig.). 

Bag-ophaler, en. [2.6] ^ talje, hvor- 
med bugen af et sejl løftes, naar sejlet be- 
slaas. Wolfh.MarO.338. f -orm, en. ind- 
voldsorm. VSO. MO. -plade, en. [2] 
(fagl.; nu 1. br.) jæmbeslag paa den øverste 

50 del af den koniske akselarm, der ved træ- 
akselvogne gaar ind i hjulnavet. MilTekn 
0.43. -presse, en. (fagl.) sammentræk- 
ning af bugmusklerne ved afføring ell. fødsel. 
Kaarsb.Kv.32. LandmB.II.72. -palsaare, 
en. (anat.) den del af legem^eU hovedpuls- 
aare (Aorta), som ligger i bughulen. Anat. 
( 1840). L 603. Sal.in.853. -ring, en. 
(anat., nu kun om dyr) lyskekanalens ydre 
ell. indre aabning. Anat.(1840).1.387. Landm 

60 B.IL352. t -rand, adj. [2.i] d. s. s. bug- 
lerund. KSelskNyeSkr.L76. -sejsing, 
en. [2.6] J, reb, hvormed bugen af et sejl 
fastholdes under raaens midte. Sal.III.847. 
Bagser-, i ssgr. [bug'se'r- ell. buq- 
'se?r-] ^ af bugsere; bl. a. Bugser-baad, 
-damper, -fartøj, -jolle, -line, -peage, -tjene- 



81 



baskere 



Bagt 



82 



ste, -tov, -trosse mfl. baskere, v. [bug- 
'se'ra dl. buq'se'ra] -ede. vos. -ing. {fra hm. 
boegseeren, af uvis opr., maaske af port. 
puxar, skebe, sa. ord som fr. pousser, støde, 
af lat. pulsåre) J, si æh e (et skib ell. en fly- 
dende genstand) frem i vandet, især v. hj. 
af et ell. flere mindre fartøjer; tage paa 
slæbetov. Moth.B454. Baaden buxeres . . 
af een, eller fleere ChalovLr)eT.SøkrigsA. 
(1752).§975. Da han mod Aften kom tU- 
bage, bugserede han en fældet Sælhund 
i Land.Ing.EF.IV.152. Et Dampskib, der 
bugserer et andet Skib, skal . . føre 2 klare, 
hvide Lys.LovNrA''yil897.§3. refl.: (den 
fjendtlige flaade) blev nød til at opholde 
med Bombarderingen, og i Dag -Vagten 
at buxere sig hort.Holb.Intr.I.708. Hauch. 
VII.484. II (overf.; især spøg.) føre; lede; 
transportere, hun selv (ønsker ikke) andet, 



mærssejl (jf. -baand^. Harboe.MarO. Funch. 
MarO.II.23. -sivamp, en, [1.3] S^ en slags 
svampe (GaMeromyceUs), hvis sporeleje er 
indesluttet i et lukket frugtlegeme. Drejer. 
BotTerm.244. Bostr.Flora.II.145. -»iran- 
SBr»k.ahf et. (med.) d. s. s. -hulesvanger- 
skab. Sal.III.854.V.861. -sem, et. [Iji] 
(bat.) frugtbladenes sammenvoksede rande (% 
støvvejen og frugten). Drejer.BotTerm.100. 
10 Lange. Flora. LIV. Sal.in.171. 854. -»»• 
8ter, en. iænyd. d. s., sv. f buksyster; 
nu kun dial.) frille. Moth.B443. MDL. 
Levin. Feilb. \\ ogs.: medf rille ; medbejlerske 
(jf. -broder j. Wing.Gurt.85. 

Bag^, en. [bogd] Høysg.AG.36. sa.Anh. 
22. flt. -er, f -e (vAph.Nath.IIL337). (glda. 
d. s. (Bimkr.; kun i bet. 4:); fra mnt. bucht, 
jf. ty. bucht, eng. bight, besl. m. bøje; den 
nordiske form af ordet findes bl. a. i oldn. 



end at du skal kappe dine Ankere, forcere 20 knésbot, hulhed ml. knæhaserne) 



dine Seil, tage hende og bogsere hende 
til Brudesengen. Tode. 5. i 5. Bagger. 1. 231. 
Han følte sig ikke i sit eget Ærinde, men 
var bugseret af Justitsraaden. G^oWscfem.F. 
444. (lian blev) af et Glas endnu bugseret 
ind i en saadan Glædestilstand, at han 
ligefrem følte Forfatterstolthed over samme 
Artikel (o: en andens).Schand.VV.302. de 
kraftige Mandfolk . . bugserede Klaveret 
op ad TTappeii.Bang.SG.145. 

t Bags-fylde, en. d. s. s. Bugfylde 2. 
alt hvad som ophidser B esterne er bugs- 
fylde og Løsagtighed.Holb.NF.L29. 

Bug-side, en. 1) undersiden af et dyrs 
krop. Boas.Zool.58. Frem.DN.553. 2) (overf, 
jf. Bug 1.5^ nedadvendt side af noget, (bue- 
stokken er) i Reglen dog noget fladere paa 
Rygsiden end paa den mod Strengen ven- 
dende Bngside.Gymn.II.138. || (bot.) d.s.s 



t) krumning; bøjning. I.1) krum li- 
nie, der dannes af noget, der bøjer ell. 
snor sig. 'alle disse Frugter, | Hvor- 
under Greenene maa siunke ned i Bug- 
tQv.Helt.Poet.l7. saa veed min Herre . . 
hvor uskikked min Ryg er til at slaaes i 
de Bugter, som paa høye Steder udkræ- 
ves.Holb.Ep.L309. Jeg . . giorde Tusinde 
svickter og bugter paa mig for at advare 
30 Jer om at tage Jer i Agt.Mol.E.(1723). 
Dlv. *Slangen . . | Snoer sig f orgieves 
om i store BugXGT.Eio.1.27. lng.EF.III. 
107. *Tæt besat med Brusk og Knokkel- 
ringe I Kan han (0: midgaardsormen) dog 
ei Bugten tvinge (0: rette sig ud).OeM. 
NG.112. *sorte Lokker | . . flød i Bugter 
ned om Hals og Skulder.PaiM.il. i7^. 
*trods Nakkens Duvning og Ryggens Bugt. 
Schand.SD.231. (kattene kommer) løbende, 



-flade. LandmB.III.45. f -smække, 40 sleske, med Ryggen i kjælne Bugter.sa 
en. [2.2] {ænyd. d.s.; navnet p. gr. af den TF. II. 358. slaa bugter, bugte sig. MO. 
tøndeformede frugt, der med et knald ud- --"■■" 
slynger frøene) ^ spring frø, Impatiens L. 
JTusch.113. vAph.Nath.VII.553. -smæk- 
ker, en. se Busmækker. -snit, et. (med.) 
operation, hvorved underlivshulen aabnes; 
laparatomi. MO. Panum.115. f -spr*g, 
et. d. s. s. -taleri. Tullin.II.73. Lægen. reg. 
MO. -spryd, et. se Bovspryd, -spyt, 
et. [I.2] (fagl.) fordøj elsesvædske, der 
sondres i bugspytkirtelen. AmMøll.Sund 
hedsl.51. LandmB.II.^1. -spyt-kirtel, 
en. Anatn840).II.429. ArnMøll.Sundhedsl. 
51. -stiK, et. (med.) operation, hvorved 
der frembringes et lille hul i bugvæggen (for 
at udtømme vædskeansamling i bughulen). 
Panum.116. -stilk, en. [I.5] (bot.) det 
stykke af smaaaksets akse, som hos nogle 
græssers a/faldne, avneklædte korn bliver hæn 



TF.II.358. 

S&B. Il ^ spec. om krumningen af et tov, 
der ikke er stivhalet (jf. 2.3 j. Vores Under- 
vant og Stag maatte sættes, da de hang 
formelig løse og i Bugt..IJPaludan.Er.ll7. 
Scheller.MarO. brække bugt, se brække 
2.2. II J^ om mast, tømmer olgn., der ikke er 
lige. han (skal) have nøje Indseende med, 
at ikke Master, eller Stænger, faae Bugt. 
ud- 50 SøkrigsA.(1752).§662. SøLex.(1808). Schel- 
ler.MarO. II (sj.) i ent. om bugtende bevæ- 
gelse; bugtning. *Sig Kroppen (o: slan- 
gernes) vandt i den skiønneste B\igt.Oehl. 
XXX1I.2I8. *Som den smidigste Slange | 
Gik de Bølger (o: bækkens) iBugtWinth. 
III.183. 1.2) drejning til siden, hvorved 
der under bevægelse fremad beskrives en 
krum linie, hun løb ikke lige paa, men 
i sælsomme, usikre BugteT.JPJac.I.168. 



gende i forbladeis (0: øvre inder avnes) hul- 60 at gøre Sidespring og Bugter. 6r«/wn.JJ.50 



hed. 8al.yiII.14. -stillet, paH. adj. [I.5] 
(hot.) Hos faa (planter) forekomme ogsaa 
Ribber paa Bugfladen: bugstillede Rib- 
ber (costæ \entraL\Qs).Drejer.BotTerm.ll5. 
-streg, en. [2.6] ^ sejldugsstrimmel syet 
til forstærkning tværs over et undersejl ell. 



(overf.:) *\eg véa, at jeg kan fare vild 
og tage fejl og Bugter s\aa.Drachm.JJV. 
170. Ij t (talem.) springe i bugter, være 
snar t vendingen. Moth.B448. VSO. || m. 
overgang til l.i. Veien . . slyngede sig i 
. . mange Bugter og Krumninger.Iw^.yS. 



III. Rentrykt u/( 1920 



6 



83 



Bngt 



hugte 



84 



11.78. jeg veed hvor Aaen gaaer i Bug- 
ter, snart her, snart deT.HCAnd.V.25. Mel- 
lem Byerne . . gjør Dalen en Bugt, bøier 
sig som en Alhue.smst.VIUOO. Klitlinien 
. . bør gaae parallel med Havet, og saa- 
vidt muligt undgaae Bugter. Andres.Klitf. 
282. jf.: *Naar Vind og Vand ham føye 
vil, I Og Farten ey har Bugter./Sittfe.Si. 
*Hist, hvor Veien slaaer en Bugt, | 
Ligger der et Huus saa smxikt.H.CAnd.X. 
528. ADJørg.IY.243. Bogan.1.48. 

2) hvad der danner en krumning; 
krummet del af noget, (ofte m. overgang 
til bet. 1). 2.1) i al alm. (Hannibal) begaf 
sig tU den yderste Buckt af Italien-HoZfe. 
Intr.1.67. de Bugter og Folder som Sind 
og Legeme ere satte udi, maa efterhaan- 
den igien iæxnes.sa.Ep.IV.486. Graamaa- 

fen (har) en rød Plet i Bugten af Neb- 
etsunderste Kashe.vAph.Nath. ¥.189. *Vort 
Dannebrog er smukt, | Det vifter hen 
ad Havet | Med Flagets røde Bugt (o: 
fold).Oehl.L.II.102. "(trolden) frem sig sky- 
der I Af Klippens Bugter.sm8<.1.55. *Da 
fulgte han langs Bækkens krumme Bugt | 
Den Hemmeliges ¥\ugt.Winth.lV.50. Den, 
som ikke . . tydeligt mindes endogsaa den 
ringeste Bugt af den snoede Vei, hans 
Elskov har betraadt, har aldrig elsket.C 
Bemh.IX.233. (haaret) lagde sig med en 
lille blød, kruset Bugt ned over Panden. 
Drachm.F.1.66. naar Egens Grene ernøgne, 
kan man ret se deres ejendommelige É-af- 
tige BugteT.Frem.DN.321. 2.2) f frem- 
springende del; (lille) pukkel. Moth.B 
448. Han har en Bugt paa Næsen. VSO. 
2.^ ^ ombøjet del af et tov; især: kreds 
af et opskudt tov. Naar Ankeret skal 
falde, skal han . . indhente Ordre, hvor 
meget Toug, eUer Bugt, han skal have 
paa Dækket.Sø/cH^'s^/i 752).§455. en Mand 
fik sit Been i Bugten af læ Storskjøde. 
JJ Paludan. Er. 106. Harboe.MarO. lade 
Trossen løbe ud Bugt for Bugt.Scheller. 
MarO. gøre Bugten af en Trosse fast i 
en Bøie.smst. At lægge et Toug i regel- 
mæssige Kredse paa Dækket kaldes at 
skyde det op i klare BxigteT.IdrætsB.I.360. 
]\ midten af et tov (mods. enderne). Idræts 
B.1.360. Sal.V.1005. || (sj.) talem. : ville have 
bugten og begge enderne, ville være 
eneraadende. Moth.B448. VSO. GadsMag. 
1915-1916.200. 2.4) ^ den midterste del af 
den svingning slinie, som et punkt i et 
skib beskriver under slingring éll. duvning. 
Scheller.MarO. 2.5) f ^ d. s. s. Bug 2.6. 
Harboe.MarO. 

3) om indskæring i en rand olgn. 3.i) 
del af et hav éll. en sø, som skærer sig 
ind i landet; større og (især) bred ind- 
skæring i kysten; større vig; havbugt. 
(Bergen ligger) omkring Bredden af den 
store Bugt, som Indbyggerne kalde Waa- 
gen.Holb.Berg.27. *(de) skiule Baaden i 
en lønlig Bugt.Sander.Harp.51. Havet 
danner Fiorde og Bugter i LanåetMolb. 



DH.I1.61. I smukke Bugter mellem de 
høie Banker med høie Bøge strækker sig 
lnå&øeTL.HCAnd.XII.97 . cUm. i navne som 
Køge bugt. Jammerbugten ofl. \\ (overf.) 
*lette Pil! Mit (o: Arners) Budskab du ham 
bringe | Paa Farten gjennem Luftens klare 
Bvig^.PalM.II.8. II (sj.) om land, der ligger 
ved en bugt. *Bebygged blev og ørked | 
Heel snarlig Bugt ved Bugt (o: af nybyg- 

10 gerne paa Island). BlicKD. ^1.16 5. jf.: den 
rige . . Raia af Acham, hvis Lande laae 
udi Bugten af Beng2Åen.Holb.Hh.II.277. 
3.2) (bot.) bred (afrundet) indskæring i 
et blad. Drejer.BotTerm.33.35. 

4) i udtr. faa bugt med {af ænyd. glda. 
faa bugt paa (Kalk.1.298. Rimkr); grund- 
bet, rimeligvis „kunne bøje, tvinge", jf. bugte 
1.2 ; om andre forklaringer se FalkT.EtymO. 
Festskr.VilhThoms.272. TfF.4B.V.137) faa 

20 magt med; overvinde, som (Judas) ingen 
Bugt kunde f aae (nu : ikke kunde faa bugt^ 
med (Jesus), lod han, som han vilde være 
hans Discipel.froi6.Jir.7J.555. *Mit Kiempe- 
Hierte bugt med al Ulempe fils..Falst.Ovid 
108. *Naar . . Ærgrelser og Bryderier | 
Bugt med mit gode Lune fsiSie.Bagges.SkB. 
253. ikke de kraftigste Lægemidler . . 
have kunnet f aae Bugt med (feberen). Winth. 
VIII.198. En af dine Kammerater slog 

30 jeg til Jorden, og Greven fik Bugt med 
den Anden.irrz.XFJ. 559. L Bruun. SK. 9. 
jf.: efterhaanden vandt jeg dog saa no- 
genlunde Bugt med min ÆngstelscEh- 
r ener Kidde. S. 10 2. || (spøg.) om mad, der 
sættes til livs. Berqs.FM122. 



*(han) fik 

Bugt med en heel Postei | Med et Par 

Ænder til Fylding J'Helms.NV.7 6. han har 

faaet bugt med alle pandekagerne j 

bng^-tale, v. (1. or.) tale som en bug- 

40 taler, (kragen) bugtaler med dæmpede, 
lokkende ToneT.Bogan.lI.138. Han uddelte 
sine Ordrer med en lidt forceret Kom- 
mandostemme, der nu og da bugtalede 
inde i iisisindklædet.Nathans.F.50. -talen, 
en. d. s. s. -taleri. hans Tale bliver en Art 
Bugtalen af uendelig comisk Virkning. 
Kierk.EE.1.254. SaVIV.231. -taler, en. 
« VSO. 17 93; efter lat. ventriloquus, af 
venter, bug, og loqui, tak) person, der uden 

50 synlig bevægeUe af munden kan frembringe 
ord og toner, saa de synes at komme fra et 
fjernere sted. Ing.KEJ^.119. at kunne tale 
med Maven, det kalaes at være Bugtaler. 
HCAnd.VIII.248. -taleri, et. en bugta- 
lers kunst ell. tale. SaUIV.231. \\ (overf.) 
om tale, der skal forestille at være en andens. 
Kierk.Gjent.152. Ægtemanden her . . er en 
opdigtet Person og det, han siger, Bug- 
taleri af en Ungkarl (o: af Kierkegaard). 

60 Brandes. II. 346. -tang:, en. [2.2] tang, 
der er indrettet til at fatte en smeltedigel. 
SaUIV.231. 

bii£te, v. ['bog^a] -ede. vbs. -ning (s. d.). 
{ænya.d. s. ; aft. af Bugt) 

1) trans. 1.1) faa til at danne en krum- 
ning. Moth.B448. (fuglen) bugtede sin Fart. 



85 



BngthøTl 



Bnk 



86 



Bahb.E.1.392. *Hvad ret og lige er, hvi 
vilde man det hngte?Oehl.Er.lV. 16. *Hun 
begge Sider (af buen) \)Vigted.PalM.Tr 
Jamb.36. (træbaandet) bøjes rundt . , idet 
man bugter det fra Ende tU anden med 
Tommemngeren stemt imod Fladen.Haand- 
aem.134. (I bevæge i bugter. *Hesten . . 
Kneiste, | Bugtende sin hvide Kiop.Bag- 

f er. 11.425. I| perf. part. brugt som adj.: 
rummet. Moth.B448. nu især: som slaar lo 
bugter, gaar ud og ind. Boye.Brødr.133. 
Schand.SD.77. dem, hvis Stier ere krogede, 
og hvis Veie ere bugtede ('CAr.FI afvig.). 
Ords.2.15. de bleve ødelagte af bugtede 
(Chr.Vl: krogede; Slangers Bid.Visd.16.5. 
(bot.) om blade m. korte og brede indskærin- 
ger i randen (sinuatus): Træearter.(1799). 
310. Lange.FloraJCxxiii. (bot.) om stængel, 
der flere gange forandrer sin retning : Drejer. 
BotTerm.148. iJ2) (nu kun dial.) faa bugt 20 
med; magte. Fienden . . vilde torænge il- 
somt frem i adspredte Hobe som Lidt 
kunde hugte.Grundtv.Saxo.IlI.176. Feilb. 

2) refl.: danne krumning(er); især om 
hvad der bevæger sig ell. tænkes at bevæge 
sig skiftevis til en af siderne (ell. op 
og ned). Strømmen . . bugtede sig i mange 
underlige BømmgeT.Rahb. Tilsk.1798. 754. 
*(Danmark) bugter sig i Bakke, Dal.Oe^Z. 
L.IL102. ham, der . . har bugtet sig . . i 30 
Støvet for min Yod.BredaU.III. 6. Olie- 
træet ligner meest Pilen, men Grenene 
skyde \Ske frem i stive Vidier, de bugte 
sig meeT.HCAnd.IX.52. Røgen bugtede sig 
langsomt ud af Skorstenene J^PJacU.S^i. 
en vandrig Aa bugtede sig mellem grønne 
Enge.Pont.FL.320. (jaguaren) forfølger sit 
Bytte, idet den som en Slange bugter sig 
hen ad JoTden.BMøll.DyL.1.63. \\ (vi ser) 
Hydra atter bugte sig frem imod os. 40 
Dagbl.^yil859.1.sp.l. JPJac.II.6. jf: Styr- 
manden, der med Loddet i Haanden og 
Øiet paa Roret og Seilene bugter sig frem 
imellem Grunde og SkiæT.Mall.SgH.348. 
(overf.:) De andre havde alle kun det Maal 
at bevare deres egen Magt ved at bugte 
sig frem mellem de forskellige Partier. 
Fridericia.NH.I.115. 

3) intr. 3.1) O d. s. s. bugte sig (bet. 2). 
•Bækken bugted surrende toT\)i!Blich.D.I. 50 
35. *det Sølv ervæld, der bugter | Om 
Kundskabs eviggrønne TTæ.Winth.1.45. 
*hvor Veien bugter | Fra Skoven ned mod 
grønne Ya.ng.smst.V.126. I stærke ind- og 
udad bugtende Linier snoede (skovstræk- 
ningen) sig hen ad det frugtbare Plateau. 
Schand.AE.306. Bang.SE.109. 3.2) (nu især 
jæg.) bevæge sig i en bugtet linie (jf. 
Bugt 1.2;. 8chyUe.IB.IV.214. »Forbi mig 
bugter muntre Flaggermuus 1 1 vante Flugt. 60 
JMSmidt.Haver.239. I Stedet for at løbe 
helt bort, lade (de fleste vildtarter) sig da 
drive rundt i større eller mindre Kredse, 
Bugter — de bugte for Hxinden.VigMøll. 
HJ.48. 

. Bns^t-herl, en. [I.1 ell. 2.i] høvl af 



særegen form til høvling af krumme ell. hule 
flader. Haandgern.35. Haandv.149. f bog- 
tig, adj. (jf. ty. buchtig) bugtet. HPAn- 
chersen.Hert}iedal.( 1745).375. 

t Bug- tjener, en. [I.2] [ænyd. d. s., 
efter ty. bauchdiener) fraadser. Spectator. 
237.433. 

Bugtning, en. flt -er. t) som vbs. til 
bugte, (odderen) svømmer mest ved Hielp 
af Bugtninger af Krop og liale.Frem.DN. 
465. 2) d. s. s. Bugt l.i. som en uhyre 
Orm . . der i sine Bugtninger sammen- 
knuger Alt.Mynst.Betr.I.280. Hvor den Vej 
er dumt anlagt! . . se, hvilken vid Bugt- 
ning den giøT.Goldschm.III.329. JPJacJI. 
364. Baronessen hvilede . . i en indta- 
gende Bugtning paa en slangeformet Ka- 
napé. Wtea.S.i 05. Slangen løsner nu sin- 
digt sine Bugtninger og begynder strax 
at sluge Bjttet.BM0ll.DyL.in.54. 

Bugt-side, en. [I.1] (fagl.) især i flt, 
om de to krumme flader, som findes paa til- 
hugget ell. savet træ, der tillige har to plane 
flader. ForstO. Opperm.Træ- og andre Skov- 
produkter. (1911-16). 307. 

Bug-vandsot, en. (1. br.) d. s. s. -vat- 
tersot. VareL.(1807).I.512. MøllH.1.329. 
-vattersot, en. (med. og vet.) Lægen.reg. 
OLBang.Haandb.iTherapi.(1852).360. Sal. 
III.855. t -ve, en. mavesmerter. Møy- 
sommelig vaagen, og galde, og bug-vee 
(1871 : Bugvrid; ere hos en ufyldelig Mand. 
Sir.31.23(Chr.VI). -vrid, et. (f -vred. 
Sir.37.35( Chr.Vl). Apot.(1791).365). (ænyd. 
d. s.; nu 1. br^ underlivssmerter ; kolik. Oecon 
H.(1784).III.lll. Grundtv.DV.IV.63. Bar- 
net i Vuggen skreg af Bugyrid.PilføM.I. 
246. Winth.XI.108. Schand.F.467. Sir.31. 
23 r Chr.Vl afvig.; se u. -ve). Sal.III.855. 
II (overf.) *Joraen fik Bugvrid af Tørke. 
Drachm.DS.50. -væg, en. (anat.) Anat 
(18401382. Panum.116. 

bun, interj., se bu. 

L Buli, en. [bo^] HøysgAG.48. flt. -ke 
ell. t -ker (Holb.Berg.109. Bobinson.1.248). 
(æda. d. s., oldn. bokkr, bukkr, eng. buck, 
ty. bock) 

1) navn paa hannen af forsk. dyr. 
1.1) hannen hos gederne; gedebuk, han stal 
slagte Syndofferets Buk, som er for Fol- 
ket.3Mos.l6.15 (jf. Syndebuk;. Kiød-Vahre 
af Øxen . . Bukker, GiedeT.Holb.Berg.109. 
Hvilken Vederstyggelighed at see 600000 
Mænd . . at løbe i Brunsten som Hiorte eller 
BvL^e.Buge.FT.112. *De Bukke rundt kan 
kiøre | Kring Jorden Asa-Thor.Oe^Z.iV6r.9. 
*Saa greeb han fat en Ungmø | Og sprang 
som en Buk (i dansen ).Winth.HF. 167. Buk- 
ken er alvorligere og værdigere end Ge- 
den; den er ogsaa jnodxgeTe.BMøUJ)yL. 
1.230. II (1. br.) i best. f, om stjernebilledet 
stenbukken. *Nu høiere (solens) Krop paa 
Horizonten brænder, | Og veltes funklende 
fra Bukkens 'Rimxne\tegn.EColb.(Bahb.LB. 
1.200). II t rende buk, slaa hovederne 
sammen under brydning ell. slagsmaal (jf. 



6* 



87 



Buk 



Buk 



88 



I. bukke 1). VSO.n (foræld.) ordspr.: Man 
skal ikke tage Bukken efter Haarene (o: 
man skal ikke skue hunden paa haarene). 
smst. 1.2) (nu kun hihl. og sdjy.) hannen 
hos faarene; væder. Moth.B444. KSelsk 
Skr.I.20. Feilb. især iudtr. skille faare- 
ne fra bukkene, (efter Matth.25.32) skille 
de gode fra de onde. *Jeg bringer de Døde 
til Himlens Port, | Der pleier man Buk 
fra Faar at skme.JB:eib.Poet.X.249. Arlaud. 
24. 1.3) (jæg.) hannen hos raavildt; raa- 
huk. De maa . . kun skyde Bukke, ialfald 
ingen gammel R&SL.Baud.JS.224. VigMøll. 
HJ.190. ForstO. || (nu næppe br.) talem.: 
Den Karl er saa dum, han kj ender ikke 
Bukken fra Eaaen.Blich.III.297. 

2) overf, om mennesker ell. dyr. 2.1) {jf. 
lat. hircus, eng. buck, ty. bock osv.; dagl.) 
udsvævende, liderlig (ældre) mands- 
person. Moth.B444. VSO " _ 
maal vil dig læse, | Gamle Satyr, gamle 
B\xk.PalM.III.S8. *Ovid, den Buk, til 
Hælvten er gemen, | og værre er Ana- 
creons Sædelære.Z)racAm.i>J.J.57. AndNx. 



PE.I.267. 2.2) (jæg.) V enkelt bekkasin. 
Ejærbøll.544. VigMøll.ÉJ.196. 2.3) i ssgr., om 
forsk, biller m. lange følehorn, jf. Aspe-, 
Træbuk mfl. 
3) (jf. ty. bock; især fagl.) overf. om forsk. 



naar man springer Buk: Først staar jeg, 
og De sprmger, saa staar De, og jeg 
springer. Goldschm. V. 235. Brandes. X. 3 79. 
jf.: længere tilbage springer man Buk 
over Verdens Besværligheder. ^er^s.PP. 
51. II spec. (gym.): gymnastikredskab med 
kort, overalt Uge tyk, vandret krop til at 
springe buk over; lille „hest". Gymn.1.54. 
3.3) « vAph.(1764); fra ty. bock; jf: Buk 
10 . . Kaldes opstanderne for og bag på en 
karm, hvori fadingen hengeT.Moth.B445) 
ophøjet kuskesæde paa en vogn. FrSneed, 
1.506. (han) sad for den frie Udsigts Skyld 
paa Bukken hos Kadsken.Bahb.Fort.1 1.171. 
*En Postillon i Frakke rød | Paa Bukken 
saå.Heib.Poet.VII.366. *Høit paa Bukkene 
stramme Lakaj er. JSode.I>.i8. om chaufførens 
plads paa en automobil: 0Bung.SS.52. 3.4) 
hejseredskab bestaaende af tre oprette, 
Jeg dit Skuds- å) foroven forbundne stolper. Sall V.233. \\ ^ 
skraastøtte dannet af to foroven sammen- 
bundne rundholter (til indsætning af master 
olgnj. VSO. SøLex.(1808). Scheller.MarO. 
jf. Funch.MarO.II.23. 3.5) (mur.) nedram- 
met pæl med paasømmede lægter til 
brug ved afmærkningen af en bygnings yder- 
linier. Gnudtzm.Husb.65. 3.6) (tøm.; nu 
næppe br.) skraat stykke tømmer, der for- 
binder „bjælken" og „stolpen" i bindings- 



redskaber ell. indretninger, der har (ell. opr. joværk; skraabaand (jf. Stribaand^. VSO 
har haft) en vis lighed med en buk l.i. (jf. " -^ • " ' ' • '' ' ' ^ ^ " ^ 

Afviser-, Apporter-, Ild-, Savbuk ofl.). 3.1) 
redskab til at støde med; især (foræld.) : red- 
skab til at ødelægge mure olgn. med; storm- 
buk; væder, du skal stille leyre imod 
(Jerusalem), og sette bukke (1871 : Storm- 
bukkej imod den trindt omkring.Æ^.^.^ 
(Chr.VI). sette bukke fiSZi; Muurbræk- 
kere^ imod jtortene.smst. 21. 22 (Chr.VI). 



3.7) i forb. den polske buk, (foræld.) en 
art torturredskab. Beskr.^^/il711. detSlags 
piinlige Forhør, som . . har været i Brug 
i Militair-Etaten under Navn af den pol- 
ske Buk . , Afskaffes nn.Beskr.^y3l790. 

II. Buk, en. [hog] (f Bo(c)k, se ndf., 
jf u. Blok 7). flt. (1. br.) d. s. (PLaurids. 
S.I.80) ell. (spøg., 1. br.) -ke. (efter ty. ei- 
nen bock schiessen, skyde forbi, begaa en 



Schytte.IB.IV.312. || (nu næppe br.) d. s. s. 40 fejl; oprindelse usikker; dagl.) fejl ell. for- 



Rambuk. Moth.B444. MO. 3.2) (jf.ital. ca 
pra, fr. chévre) redskab, oftest bestaaende 
af et vandret træstykke med fire ben, der 
især anvendes til støtte og underlag for 
noget; stilladsbuk. Igiennem hullerne 
lagde jeg de syv Musqvetter . . ret lige- 
som Canoner, paa stærke Bukker, i Ste- 
den for LaYeteT.Bobinson.1.248. en hvid- 
malet Buk . . hvorover der hængte Seler 



seelse (især m. h. t. optræden); brøler; dum- 
hed; fadæse; næsten kun i forb. som be- 
gaa ell. (nu sj.) gøre en buk. vAph. 
(1764). Sal: Herr Brandtmayor . . begig 
en Bock, eller en stoer Forseelse. CF 
Beiser. Beskr. over den fyrgterlige Ildebrand. 
(1784).35. (jfHeib.Poet.L471). *Men giør 
De mindste Bok i Deres Ritual, | De sva- 
rer mig en lige Kapital.Wess.196. *Han 



og Hovedtøj til Hestene.ScAan3.il7M. 44. 50 græd af Ærgrelse, som rigtig nok | Han 



En langagtig Bordplade paa to Bukke 
Drachm.UB.34. Gnudtzm.Husb.51. || staa 
buk. 1. staa i foroverbøjet stilling for at 
lade en anden stige op paa ryggen, jeg kan 
naa kanten af muren, hvis en vil staa buk 
for mig I (overf.:) vi skulde selv staae 
Buk for Olav, saa han kunde komme til at 
see os oyeTBxi\eået.Grundtv.Snorre.II.101. 
2. staa i foroverbøjet stilling for at lade en 



havde Aarsag til ved slig en Bokl^a^'^es. 
1.21. Heib.Poet.IX.418. Retsdommen, hvori 
den store Buk var begaaet, at i en Livs- 
sag Eed sattes mod Eeå.PalM.IL.1.98. 
(ieg vil) tilskrive dit hypokondriske Lune 
denne Bock mod Sandh.eaen.PVJ ae. Breve. 
110. Schand.TF.1.28. 

III. Buk, et. [bo^] flt. d. s. (ænyd. d. s. 
(Bor ding. 1. 51); egl. vbs. til II. bukke) (let- 



sprxnge over sig. vil du staa buk, saa skal 60 tere)foroverbøjning af (over)kroppen (ell. 



jeg springe over dig ■ Gymn.II.25.jf. Feilb 
8ml.: (han var) saa naadig at tilbyde sig 
selv som „Buk", naar vi Andre vilde 
spTinge.Drachm.UB.108. \\ springe buk, 
leg, der bestaar i at springe over en, der 
siaar buk. Ew.VI.64. Det er jo, ligesom 



hovedet), hvorved (især) mænd hilser ell. 
viser ærbødighed. Beenb.1.55. *Rang og Magt 
1 Et skyldigt Buk han yder.Zetlitz.Poes.248. 
det Buk, hvormed Skuespillerne ende et- 
hvert Sty\ske.Heib.Pros.VI.81. *Han fier- 
ned sig med høfligt Bnii.Winth.(Fæarel. 



89 



Buket 



bnkke 



90 



*Viil849.sp.ll83). (han) modtog de Indtræ- 
dende med et kort Bu^.Gylb.Novel.II.162. 
•Med Tak og Buk de tvende Herrer gik. 
FalM.IV.136. han gjorde i sin befippelse 
saa dybt et buk, at han nær var faldet 
paa hovedet j || (sj.) om kvinder: (han) 
tog sin Hat af; Grevinden gjorde et høf- 
li^og alvorligt Buk.iScAowo.C7MJ 77. 

JBnket, en. [bu'kæd] flt. -ter. {fra fr. 
bouquet; sa. ord som Busket || ordet har 
/br<rcen^< Urtekost) \) af plukkede blomster, 
bundet sammen og sammenstillet paa forsk, 
vis. \.\)iegl.bet.Moth.B276. smucke Blom- 
ster, hvoraf hun selv afbrød en Bouquet 
og forærede Tci\g.Seidelin.7 . et halvt Hun- 
drede deilige Bouquetter.B^CM.nd.Breve.JJ. 
605. ERode.GK.10. \\ binde en buket, 
pantelegsdom, hvorved nogle af selskabet faar 
natm efter en blomst, medens en er baandet, 
hvorpaa den dømte kaldes ind og spørges om, 
hvad han vil gøre med disse blomster. Legeb. 
I.b.54. Feilb.lV.77. 1.2) (overf.) hvad der 
ligner en buket (l.i). Vil De . . uddele en 
Bouquet af Hilsener til alle kjære Venner. 
HCAnd.Breve.II.702. Pistoler affyredes, og 
en Buket af Raketter . . kastedes iveiret. 
Holst.IV.222. Røræg med Blomkaal. Blom- 
kaalen pilles i smaa Buketter og koges. 
Den kommes i de piskede Æg.FrkJ.Ko- 
geb.27. Der kan samles en hel lille Bou- 
ket af lignende Udtalelser rundt omkring 
i Udgaven af Danmarks gamle Folkeviser. 
Tilsk.1917. 11.161. || (spec.) om en figur i 
dans. en Opstilling, som kaldes en lukket 
Buket.PoMfPef.Dons.36. 2) (især fagl.) fin 
duft ell. aroma hos god vin; blomst (2.e). 
2.1) i egl. bet. Goldschm.III.346. Brandes. 
VIII.212. Efter med Kendermine at have 
indsnuset Vinens Buket tømte Herrerne 
Glassene.Ponf.iP.FJJJ. i 78. Leop. GH.19. 
jf. (sj\) : (hun) drak Buketten af en Carls- 
herg.Bang.S.20. 2.2) (især G)) overf. de 
berøve . . deres Kjærlighed den Bouquet 
. . som er dens bedste Smykke. CPemfe.J. 
93. En ypperlig Vin, som Brudens Fader 
selv havde ladet hidbringe, satte den sid- 
ste, fuldendte Buket paa Stemningen. GoM- 
schm.VIII.116. det er saare vanskeligt at 
føre de Indtryk, man har modtaget i det 
frie, ind i Atelierets lukkede Rum . . uden 
at de tabe noget af deres BuketJion^c. 
11.360. \\ især i forb. som buketten af 
ell. paa noget, det fineste og bedste ved no- 
get; „prikken over i'et". Hjemkomstens før- 
ste Øieblik er dog Bouquetten af den hele 
B.eise.HCAnd.IX.157. (iron.:) Skraldeman- 
dens Vogn, hvor den drivvaade . . Karl 
hjælper den smudsige Pige med Fjerdin- 

fen, det er Bouquetten paa en saadan 
jøbenhavnsk Novemberdag, smst. IV. 65. 
jf.: *Sanct-Hans-Dag med Ret | Er Fe- 
stens Bouquet. JJci6.Poef.FJJJ.i5i. Bu- 
ket-gren, en. [l.i] (gart.) dværggren, der 
bærer frugtblomster. J Jenssen. Frugttrædyrk- 
ning. (1902 ).98. -riff, adj. [2.i] (fagl.)'Be- 
tegnelsen Medicinflvine . . benyttes om 



Vine, der ere . . buketrige. jSoLZJJ.56i. 
-rose, en. [l.i] (gart.) rose, aer sætter mange 
smaa blomster i klynge. OrdbS. -saks, en. 
[l.i] (gart.) saks, der er indrettet til at fast- 
holde blomsten efter afklipningen. Havebr 
L.^358. -Tin, en. [2.i] (1. br.) fin vin. (han) 
smagte paa (snapsen) som paa en Bouket- 
Ym.Schand.F.263. 
Bukkar, en. [<bukBr] (ogs. Bok(k)ar. 

10 [ibokBr] JTusch.29. HCAnd.XII.43. Bosfr. 
Flora.1.382). flt. d. s. (Winth.I.122) ell. (sj.) 
-er (Saaby.''), jf. Bukkaer (Fleuron.lN.35). 
(ænyd. d. s. og bockare (Kalk.I.240), æda. 
bukarue (Harp.Kr.l59, jf. 302); egl. smsat, 
se II. Bog og I. Arve; jf. Bogager) Sjr mw- 
sike; skovmærke; Asperula odorata L. 
JTusch.29. *I Vaarens lysegrønne Lund, | 
Hvor Bukkar staaer i Klynge. TFinfA-FJ. 
186. i den nys udsprungne Bøgeskov, hvor 

20 den grønne Bukkar duftede for deres Fød- 
åGr.HCAnd.V.370. Stuck.AT.6. MentzO. 
Bill.53. 

I. bukke, V. ['boga] -ede. vbs. (sj.) -ning 
(Cit.l759.(HistMKbh.l.625)). {ænyd. d. s.; 
afl. afl. Buk) 1) (til I. Buk 1; nu kun dial.) 
stange; støde. Væderen bukkede ham 
med Homene.F/SO. „Du er jo tyk i den 
ene Side af Hovedet." „Ja, det er den 
engelske Vædder, der har bukket mig." 

30 JakKnu.GP.2. SkjoUb.NM.222. \\ f dep. 
bakkes, stange hinanden; støde panderne 
sammen. Moth.B446. Vædrene bukkedes 
saalænge, indtil den ene maatte give tabt. 
VSO. jf.: Man siger . . at bukkes Pande 
med een; men det er kun Ammesnak for 
BøTn.Høysg.S.229. \\ f (overf.) komme buk- 
kende paa en, komme uforvarende bag paa 
een. VSO. jf.: Jeg er alt bange at der 
nogen skal komme overbuckenes paa os. 

40 KomGrønneg.1.259. 2) (til 1. Buk 3.1 ; for- 
æld.) i forb. m.neå: nedramme (pæle olgn.) 
med en rambuk. Moth.B446. VSO. man 
„bukkede" Pæle ned i Grunden ved Malmø- 
hus, da Porthuset skulde ombygges. TroeZ« 
L.III.10. 

II. bukke, V. [iboga] Høysg.2Pr.20. 
-ede ell. (nu kun dial.) -le (Helt.Poet.22. 
Thorsen.108). vbs. -ning (s. d.), jf. III. Buk. 
(ænyd. d. s. ell. bykke, fsv. bukka; fra mnt. 

50 bucken, jf. ty. biicken; besl. m. bøje) 

t) (trans.) gøre krum; bøje. 1.1) (nu 1. 
br.) i al alm. *Gid ædrue vi være kan, | 
Naar vore Knæe vi hvLkke.Kingo.275. *end- 
skiønt (gud) bukker | Mig dybt i Støvet 
ned.Storm.SD.220. 'Grenen knækkes maa, 
som ei vil hvLkkes.Ing.RSE.X.9. *de gik 
meer og mindre bukket (o: foroverbøjede), | 
Som deres Byrder færre vare og flere. 
CKMolb.Dante.II.75. (overf.:) *mange stive 

60 Knubbe , | Der ej til Dyd ved Prygl og 
Trusler lar sig hxikke.FrHom.PMJ35. n 
t (talem.) bukke halsen paa en, betvinge 
hans halsstarrighed ell. overmod. *De agter 
at gribe med mandige Arm | Paa Fiinden, 
og Halsen ham hvi&e.Sort.HS.Dli>. VSO. 
jf. : vi vil f aae at see, om ikke denne stolte 



91 



bukke 



bukke 



92 



Nakke kan h}xkkes.PAHeib.Sk.II.274. || i 
forb. m. ned. At bukke en Green ned, 
VSO. 1.2) give noget saa stærk bøjning, at 
der enten fremkommer en kant, fold (ell. et 
knæk), ell. at dets ender ell. sideflader tvin- 
ges mod hinanden; give en ombøjning; 
bøje om. Et Stykke Pergament kan bøies 
uden at faa et Knæk, men ikke bukkes 
uden dette.PEMull.^285. \\ især i faste forb. 
m. adv. ell. trykstærk jyræp.: bukke ind, 
(især haandarb.) give en ombøjning ind ad. 
VSO. MO. Feilb. kanten maa bukkes be- 
dre ind j bukke om (især haandarb.). 
bukke en Green om.VSO. sømmen skal 
bukkes om 1 bukke sammen. VSO. (gig- 
ten) bukker off bøjer Benene ganske sam- 
men paa mig.NormanHan8.MA.115. pladen 
er blevet bukket helt sammen j talem.: 
(kunne) bukke begge ender sammen 

Eaa (en), se Ende. || bukke varmt, buk- 
e koldt, ^ give en (omjbøjning henholds- 
vis V. hj. af ell. uden ophedning. TeknMarO. 
i.3)iudtr. bukke hovedet ell. sit hoved, 
ved bøjning af halsen give hovedet en lavere 
og (især: forover) hældende stilling. Han hel- 
sede igien og bukkede sit KoYeå.Pamela. 
1.240. *Medjmksom Kakaduen | Det gule 
Hoved h\ikkeT.Aarestr.l94. PalM.AdamH. 
1.271. buk hovedet, ellers støder du dig! j 
jf. (overf.): *Dybt bukker Træet susende 
sin Kxone.PalM.II.175. Hrz.IX.310. || ord- 
spr.: Bedre er at bukke Hovedet, end at 
støde Panden.ilfaM.1074. 

2) refl. 2.1) f til l.i. naar jeg lænede mig 
til et Træe, faldt jeg i Søvn og vaagnede 
kun ved, at Knæerne bukkede sig under 
jnig.Drewsen.8.102. 2.2) bøje kroppen (for- 
over); bøje sig. (Moses) bukkede (1871: 
bøiedej sig til jorden, og tilhBiå.2Mos.34.8 
(Chr.VI). *jeg bedre kunde bukke | Mig 
under Byrden, om jeg mig ey merke lod. 
Falst.Ovid.lll. De buckede sig, de strackte 
sig. De Bøyede hverandre need til Jor- 
den, de reiste sig op igien.Dumetius.III. 
94. jf. : *Mangt et Øie har sig lukket . . | 
Mangen sig til Graven hukkeå.SalmHus. 
55.2. II nu især: bøje kroppen for at gaa 
under noget ell. for at naa, hvad der befin- 
der sig lavere. Jesus bukkede (1907: bøje- 
dej sig ned, og skrev med Fingeren paa 
Jorden.JbA.8.6. en tog sig selv umage at 
hugge sit brænde, men . . ikke gad bukke 
sig for at lægge det i kakkelovnen.Holb. 
DNB.182. hun bukkede s^ for at tage 
(blomsterne) O]^. Bagges. L. IL 174. *Guldet 
det ligger dig for din Fod, | Du bukker 
dig kun for at faae 'et.Winth.IV.43. hulens 
indgang var saa lav, at vi maatte bukke 
os for at komme ind i jf. bet. 3.3: *da kun 
bukke I Man kan sig under Aaget ned og 
s\i\ske.PalM.IV.194. 2.3) (nu næppe br.) d. 
s. s. 3.2. *han sin Hat | Toog tit af Hove- 
det, sig buckte for sin Kat.flbZ6.Paars.5i5. 
Tillader at jeg bukker mig I Soldaten bør 
krumme sig for Kjønnet (o: kvinderne). 
Heib.Poet.XI.129. Hauch.II.57. Lærde Folk 



bukke dem undertiden for dybt, ej af 
Ydmyghed, men af Mangel paa Færdig- 
hed i at beregne Inklinationsvinkelen. 
PMøll.II.327. II (jfbet.S.s; overf.) f give 
efter; „neje sig". *Tamperretten bukker 
sig, I dømmer: Konge I gift kuns dig | 
med din Marskalks Kone.PAHeib.TJS.612. 
2.4) t (jf. bet. 1.2) bøje sig samman; krumme 
sig. vAph.(1759). 

10 3) (jf. bet. \.i) intr.: bøje sig. 3.1) (nu 1. 
br.) t al alm. naar man engang haver 
stødt sig paa en lav Dør, bukker man 
siden med Gaasen igiennem høye Porte. 
Holb.MTkr.192 (jf.sa.Ep.L70). (de ledte 
efter) Smaasten til Sænkning af deres 
Flyndergarn. Bøjede og stadig bukkende 
gik de og famlede om..Gravl.J.80. 3.2) 
bøje kroppen (ell. hovedet) forover som 
hilsen ell. tegn paa ærbødighed; gøre 

20 et buk. *Paars dricker hannem til, hånd 
bucker siger tsick.Holb.Paars.327. *(de) 
Ilede ind og hilste med megen Bukken 
og Skiaben.Biber.II.185. *Min Søn, om 
Du vU i Verden frem, | Saa h\ilsi.Abrah. 
(Bahb.Min.l 790.1.285). „Jeg adlyder punkt- 
lig. Herre Konge! . ." — svarede Junker 
Strange og hukkede.Ing.VS. 1.134. Han 
bukker og gasieT.Heib.Poet.1.464. han trak 
sig bukkende ud af ministerens værelse \ 

^ II t * /o»"6. bukke af, liste sig bort; stikke 
af. folk bukker af effter hknåen. Moth. 
É446. overf.: dø. (han) bukkede dog en- 
deligen af i sit 88de Aax. Ghram. Breve. 202. 
„i gemeen Tale.'' VSO. 1. 61. 3.3) overf. 
brug af 3.1 : Samniterne maatte bukke 
under det Romerske Herredom.fl^oZft.fle- 
rod.62. du maatte ellers bukke (o: segne) 
under Byrden. Suhm. I. L38. *en kraftløs 
Olding bukker | Under Kronens Vægt. 

40 Oehl.L.I.105. \\ især: give efter for og un- 
derkaste sig en mægtigere; give fortabt; 
bøje sig; „neje sig". *Hvert land har 
sit eget lukke, | Alt maa Jylland bukke. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). *I maa for 
Døden bukke, | Naar Tiden kommen er. 
Holb.Paars.l3. (Ibrahims) Fiender maatte 
derfore tage Hoffets Fruentimmer til Hielp, 
og maatte da Ibrahim bukke.sa.fl^.1.468. 
Engang maatte han bukke for Overmag- 

50 ten, og give sig fangen.Wand.Mindesmd. 
416. *Naturen bukke skal for Siælens 
Magt.0ehl.A.115. (fred) fik hver som bad, 
og bukkede for ham.Qrundtv.Snorre.1.74. 
Feilb. ordspr. (foræld.): Ofte maa Egen 
bukke, naar Vidien staar.ikfaM.i079. i| nu 
(uden for dial.) kun i forb. bukke 'un- 
der, give efter (for noget); ikke kunne mod- 
staa (noget), naar man ikke vil bukke 
under for de mange Fristelser, hvoraf 

60 man omxmges.Heib.KM.35. han bukkede 
under for søvnen j ogs.: gaa til grunde 
paa gr. af manglende modstandskraft over 
for noget. Tusinder (har) maattet bukke 
under for Savn og Sxi\t.Qoldschm.BlS.III. 
319. især abs.: give fortabt; gaa til grunde. 
VSO. Byens Uafhængighed bukker under 



93 



Bnkke- 



Biikkesprins 



94 



udadtil. Fred.BB.4. fjenden maatte til sidst 
bukke under j 

Bakke-, * ssgr. ['boga-l dels af I. Buk, 
især i bet. 1.1, dels (sj.) af II. bukke (jf. 
Bukkemaskine). -ben, et. i alm.: ben af 
en buk. MO. \\ (vet., landbr.) overf., i flt: 
om fremad krummede forben hos hesten. 
Hag.II.183. -benet, adj. som har bukke- 
ben. MO. den bukkebenede FunJLange. 
11.403. II især (vet, landbr.) overf., om hest 
m. fremad krummede forben. Levin. IdrætsB. 
11.818. -blad, en ell. (i bet. 2) et. {ænyd. 
d. s.; efter lat. caprifolium) 1) ^ om forsk, 
planter af slægten Menyanthes L., især 
om almindelig bukkeblad, M. tri- 
foliata L. JTusch.146. rundt om groede 
og groe Muskedonnere , Bukkeblade og 
gule Jiis.HCAnd.VIII.254. Rich.II.13?. 
Jørg.HV.59. MentzO.Bill.59. \\ ogs. urigtigt 
brugt (som gengivelse af Kaprifolium^ om 
gedeblad, Lonicera caprifolium L. Moth.B 
445. jf.Harp.Kr.310. 2) (med., bot.) især 
i flt., om bladene af M. trifoliata L., anv. 
som lægemiddel olgn. (Folia menyanthis). 
Olufs.NyOec.I.155. Bukkeblade . . høre til 
de bitre MidleT.Panum.116. YareL.^132. 
Il hertil: Bukkeblade-draaber. yareL.^132. 
>bre, en. (af I. Buk 3.2; især ^) (felt-) 
bro, hvis strækbjælker hviler paa bukke (jf. 
Brobuk;. MilTeknO.43. SaUlV.235. -bær, 
en ell. (i bet. 2) et. 1) 2( (nu 1. br.) d.s.s. 
Benværkurt. J Tusch. 63. vAph.Nath.III. 
623. VSO. MO. 2) bær af kransbladet 
konval (Convallaria Polygonatum verticilla- 
tum (L.) All). Sal.X.896. -fad, en. Men 
store Pan . . med sine Bukkefødder.ITeift. 
Poet.III.6. -fodet, adj. fløjtespillende, 
bukkefodede Satyrer, brandes. VII. 676. 
•féiddet, adj. (nu 1. br.) d. s. Birch.II.22. 
64. -haar, et. I) haar af en buk. vAph. 
Nath.1.477. VSO. 2) (overf.) haar, som 
hos mænd findes i næse og øre. Panum.116. 
-horn, et ell. (i bet. 2) en. t) (glda. d.s.; 
jf. Bukshorn) horn af en buk. VSO. Hauch. 
11.65. Der blev blæst i Bukkehom og 
paa Y\ø\tex.GoUschm.VII.154. \\ (foræld. ^) 
overf.: „bukshorn", hagebolt paa kanonlavet, 
der anvendtes ved baksning olgn. ExercAr- 
til.(1804).63. 2) (ænyd. d. s.) 2f om forsk, 
planter af slægten Trigonella L., især om T. 
Foenum graecum L. og fugleklo-bukkehorn, 
T. omithopodioides L. MotJi.B445. Warm. 
Frøpl.323. Rostr.Flora.1.229. -hom(8)- 
ir«, et. frø af Trigonella Foenum græ- 
cum L. Warm.SystB.433. VareL.U32. 
•homs-hænssel, et. (foræld.) hængsel, 
der danner et sU/nget jcembeslag paa en dør. 
Sal.V.705. -kid, et. ung mk. Gideon 
kom, og tilredde et bukke-kid (1871 : Ge- 
åeMå).Dom.6.19(Chr. VI). Dom.13.15. 

Bukkel, en. ['bogal] (ogs.BukU ['bogla] 
Moth.B447. Feilb.). flt. bukler, (fra ty. bu- 
ckel; af oldfr. boucle, skjoldbugle, spænde, 
ring, lok, af lat. buccula, egl.: lille (rund) 
kind; Jf. I. Bu(g)le, Buklar og Pukkel) 1) 
ophøjet, indvendig hul runding dannet 



af metal ell. frembragt i metal ell. andet 
stof. Moth.B447. *hans blanke Skjold | 
Med sine Bukler hTede.Grundtv.PS.IV.18. 
(skjoldet) er forsynet med Bukler eUer 
runde Ophøininger.Jn^'.-DJf.^OS. Wor8.DO. 
41. (vinduer) med en Bukkel i det grønne 
Glas som Bunden paa en Flaske. TVoetei. 
11.92. Pokaler, hvis Sider udhamredes i 
Bukler — efterlignende Druer eller Majs- 

iokolheT.VVed.BB.164. jf.: *Seer Du Klin- 
gen blank og hvas ! | Stik Din Klo i Hæf- 
tets Bxikkel.I)rachm.DM.146. \\ ogs.: pose 
ell. fold paa tøj. Feilb. hans benklæder 
sidder i bukler j 2) ha ar I ok, der (ved at 
vikles om en finger olgn.) har faaet form af 
en rulle (især: som del af en paryk). Holb. 
MTkr.567. tillad mig at rette lidet paa 
denne Bukkel, som er kommet i Uorden. 
PAHeib.Sk.II.270. Wiwet.D.8. bruge løse 

20 Bukler. FSO. en stiv Paryk (med fo^ pu- 
drede Bukler ved hver Side, og i Nak- 
ken en respektabel F\ing.I)rewsen.S.28. 
Haaret ganske glat over den kløgtige 
Pande, ikke en Bukkel eller Kirølle. Winth. 
VIII.126. sorte Haar, som (hang i to) 
flettede Bukler ned over QvQneJPont.LP. 
11.111. 

Bukke -Ic^e, et. (af I. Buk 8.2; 
hje, hvorved akselen kan løftes fra sit under- 

30 lag. Sal.XI.657. 

Bukkel -haar, et. [2] (1. br.) haar, 
der er sat op i bukler. *i Falbeladernes og 
Bukkelhaarets J)a.ge.Drachm.PT.78. -pa- 
ryk, en. [2] (foræld.) paryk m. haaret sat 
i bukler. Han var iført . . Knæbeenklæder 
og BukkelpdLTyk.CBemh.I.184. Schand.IF. 
81. -plade, en. [1] jæmplade presset 
i skaalform. Sal.IIl.807. -søm, et. [1] 
(fagl.) søm m. skaalformet messvnghoved ; 

4b „guldsøm". VareL.H31. 

Bukke-maskine, en. [II.1.2] ma- 
skine til at blikke metalplader i vinkelform; 
bøjemaskine. TeknMarO. -ntælk, en. 
(med.) mælkeagtig vædske, som undertiden 
findes i brystkirtlerne hos mænd. Panum,. 
106. -skmd, et. især om tilberedt skind 
af bukke (jf. Bukskindj. (Kalk.V.lSO). 
Holb.JH.I.614. Birch.II.57. Guldsporerne 
klirrede paa de Bukkeskinds Halvstøvler. 

50 Ing.VS.1.136. Heib. Poet.III.6. VareL.U33. 
-skæg, et (i bet. 3 vel en). 1) haardusk 
under underkæben paa bukke og geder. (Kalk. 
V.150). VSO. MO. 2) (overQ langt ned- 
hængende hageskæg. Holb.Ul.V.2. PAHeib. 
Sk.II.298. Oehl.VII.23. han halede yderst 
veltilfreds i sit Bukkeskjæg.To^JS.Ji.^l. 
Brandes.XI.50. 3) (ænyd. d. s. , sv. bock- 
skågg) t ^ gedeskæg, Tragopogon pratensis 
og porrifolius L. Moth.B445. vAph.Nath. 

60 111.67. -sprins, et. 1) (af I. Buk I.1; 
især om spring eU. kort hop, der minder om 
en buk; kapriol. (Kalk.V.150). Oehl.PT. 
250. *Med sine Syvmils-Støvler paa . . | 
Vil Tyskland over Skrævet gaa, | Gjør 
Bukkespring i 'Lviiken.Grundtv.PS.VII.38. 
*Her en &abat ved Bukkespring | Itu 



96 



Bukkestillads 



Bokse 



96 



sin Trøie TiveT.Wil8t.DJ.59. Bagger. 1.74. 
Schand.TJD.173. jf.: (en huk, en seles-ender) 

fjorde et Par korte Hop — Bukkespring. 
hgan.II.150. || spec. (rid.): spring, hvormed 
hesten m. ryggen i vejret og hovedet nedad 
springer opad uden at komme (synderlig) 
fremad. Kandarius.LP.160. Vædløb.9. \\ 
(nu 1. br.) overf., om udskejelser, galskaber 
olgn. naar han bliver saa eammel, at man 
ikke kan vente sig synderlig flere ge- 
niale Bukkespring af ha.m.Hauch.VI.272. 
Hrz.XIII.315. 2) (af I. Buk 3.2; legen at 
springe buk. Legeb.I.a.23. -stilladsi, et. 
(af I. Buk 3,2; (fagl.) stillads af løse bukke, 
hvorover der lægges brædder. Gnudtzm.IIusb. 
270. -tjøm, en. se -torn. -torn, en. 
(sj. Bukket jøm: J?C4n(Z.II.^50.— Buktom: 
BFEw.JF.1.378). ^ i) slægt af natskygge- 
familien, Lycium L. (de) skjeve Lervægge 
vare beklædte med Bukketorn og vild 
Yl\im\e.Ing.EF.Vni.34. Andres. Klit f. 245. 
Warm.Frøpl.379. 2) f astragel, Astraga- 
lusT. Moth.B445. vAph.Nath.L480. f-vik- 
ker, pi. 3( læge-stregbælg , Galega offici- 
nalis L. Moth.É446. IDJust.Havevæsenet. 
(1774)JL139. 

Buk-kran, en. [1.3.2] rullekran med 
ben. Wagn.Tekn.39. 

Bnklar, en. (ogs. Bukler. Aarb.1867. 
88). flt. -er. {ænyd. bukler, glda. buglere, 
oldn. buklari; fra fr. bouclier, af boucle, 
8€ Bukkel; foræld., sj.) lille, rundt skjold, 
(jf: det slags skiolde blev kaldet Buk- 
lara af de gamle I>a.nske.Holb.DNB.619). 
*(de) kløved de Tyreskinds runde | Bryst- 
beskjermende Skjolde og smaae fjærlette 
Buklarer. Wilst.Il.L83. 

I. Bukle, en. se Bukkel. II. bnkle, 
V. ['bogla] -ede. (afl. af Bukkel) 1) (især 
fagl.) til Bukkel 1: forsyne med bukkel 
ell. bukler, ved behændfig Hamring kan 
(karrets form) udvikles, buges, bukles.iSai. 
Y 111.127. II bukle sig, om tøj: danne poser 
ell. folder, undgaa, at Kjortlen slog de 
stygge Folder paa Ryggen eller buklede 
sig sammen toTneåen.TroelsL.IV.26. " 



\\perf. 
bl 



part. anv. som adj.: 1. forsynet m. bukkel 
ell. bukler. *Naar Sværdene lød paa det 
buklede Sk\o\å.6rundtvJ'S.L31. 2. hvis 
overflade frembyder (mange) runde ophøjnin- 
ger ell. udbugmnger. (i det 16. aarh.) havde 
en Glasrude, selv om den var baade grøn 
og buklet, været en Fiyåélse.TroelsL.IL 
94. Den fælles Maade at skaffe sig (be- 
t^yffffelse) paa var ved at lade Muren eller 
Volden være buklet (0: lade den gaa ud 
og ind).smst.IIL16. Bøgens buklede Krone. 
JPJac.I.115. et sælsomt krammet og 
buklet BTev.Gjel.Mi.481. den høje, buk- 
lede Kalesche med de fede Heste-Pont. 
F.IL310. Den buklede Skaldepande be- 
gyndte at gro til med Haar for anden 
Gang JVJens.FD.81. 2) til Bukkel 2: forme 
(haar et) i bukler; ogs.: forsyne (paryk) med 
hukler. Moth.B447. Kammertieneren buk- 
ler hans Allongeparyk.OeAi.2'.i55. Bran- 



des.XIIL344. (han) buklede Sidelokkerne 
med et rask Tsig.Tolderl.F.IIL29. hendes 
tunge, blonde Hår, der buklede sig om 
Pande og 'Naikke.Kidde.B.17. \\ perf. part. 
som adj. : en stor og meget rigt og siirligt 
buklet AUongep2iryK.Winth.VIII.176. hans 
bløde . . buklede Haar .JPJac.2. 74, (en 
herre med) et buklet Haar.Poni.Jlf.i,25. 

Bukler, en. se Buklar. 
10 Bukling^, en. se Bøkling. 

t Buk-miolle, en. [1.3.2] {efter ty. 
bockmiihle) stubmølle. Hallager.68. 

I. Bukning, en. se I. bukke. 

II. Bukning^, en. flt. (kun i bet. 2) -er. 
t) som vbs. til ti. bukke 1: Moth.É447. 
VSO. II (især i^f) tH H. bukke I.2: Wagn. 
Tekn.149. Hannover. Tekn.170. 2) (nu 1. br.) 
til II. bukke 3.2: d. s. s. III. Buk. jeg gjorde 
en Bukning for Komplimenten.-6Zic/i./J. 77. 

20 Han rejste sig op med en Del forlegne Buk- 
mngeT.PMøll.L330. Hrz.XVIL115. 

Bu-k«, en. (af bu; jf. nt. buko, ty. 
bukuh; barnespr.) navn paa koen (jf. I. Bos 
og Bussekoj. Cit.l859.(StudenterkomJ92). 
Dania.L213. Baud.AB.76. Feilb. 
Bukis, en. se I. Bukse. 
Buksbom, en. ['bogS|b(om', 'bogsbmm] 
(fBnsbom.Es.41.19(Chr.VI).HesteL.(1703). 
A8v. jf JTusch.43. — nu kun dial.: Bosbom. 

30 VareL.(1807).L147. JTusch.291. Feilb.). 
flt. d. s. ell. (sj.) -mer (Dreier.BotTerm.285). 
{ænyd. d. s. og busbom ; fra mnt. bussbom, 
nt. holl. buksbom, jf. ty. buchsbaum; egl. 
smsat. af lat. buxus (jf. I. Bøssej og mnt. 
bom (se I. Bomj) 1) S( stedsegrøn, busket 
plante, Buxus sempervirens L. Moth.B451. 
Warm.Frøpl.287. HavebrL?106. i| især koll. 
paa Siderne er plantet Buxbom og anden 
Buskværk op til Mxivene.FrSneed.1.473. 

40 Buxbom og Vintergrønt, som hun havde 
opsamlet paa Gaden, hvor Ligtoget var 
draget ioThi.Ing.YS.L56. *rundt om Sto- 
len staaer | Pioner, Tulipaner og Bux- 
bom, KTUsemYni.Winth.Yl.l97. havegan- 
gene er indfattede af buksbom j 2) (især 
fagl.) ved af buksbom (1). YareL.^132. 
Haqe.^658. Buksbom -kæk, en. (sj. 
Buksboms-. MO. Davids.KK.92). [1] Gold- 
schm.YL93. klippede Buksbomhække.JjP 

50 J ae. 1.3. 

I. Bukse, en. ['bogsa] ^uks. Etlar.SB. 
52. jf. Bangebuks, Strambuks^, flt. -r (se 
Bukserj. (glda. d s. (Skraaer. 11.127); fra 
mnt. buxe, boxe, egl.: „buk-hose" o: ben- 
klæder af bukkeskind) 1) (uden for dial. næ- 
sten kun spøg.) d. s. s. Bukser 1. vAph.(1759). 
*Har De sagt A, saa maa De sige B, | 
Og Buxen over følger Buxen under (o: 
underbukserne)SPalM.YL312. Buksen sid- 

60 der stram om hans Laar som Barken paa 
et Træ.Esm.L153(jf.2). *Den ædle Greve | 
BU' er tynd're og tynd're i Buxen.Blækspr. 
1898.9. FeilbJ.140.IY.77. || bære buk- 
sen, (1. br) d.s.s. bære bukserne. Aakj. 
RS.88. 2) (især dial.) d. s. s. Bukseben. 
Jeg skal have sat en Lap paa min ene 



97 



bnkse 



Bxix.Etlar.SB.52. slæbende det venstre 
Ben lidt magert og slattent i den vide 
Bxikse.Nans.LL.175. Feilb. Esp.31. 

II. t bukste, V. {jf. bakse, bokse samt 
mht. buxen, prygle) give en dragt prygl; 
„banke". Moth.B452. „kun i gemeen Tale". 
YSO. 

Bukse-, i ssgr. (sj. Bukser-, se u. -lin- 
ning, -smække, jf. Buksersøm. Aakj.VF. 



Bukser 



ordet i forh. m. Par: et (to) par bukser. 
Moth.B451; (sj.:) en bukse (s. d.)). l.i) om 
mandsdragt, om det var paa sin Parisk 
at gaa lyse Dagen paa Gaden uden Buxer 
. . saa giorde hånd det og.Holb.Jean.II.3. 
(Henrick) løfter op Skiørtet og tar i Lom- 
men efter Saxen.) Pernille: „Hvad pok- 
ker er dette? Hun har Buxer paa (o: er 
et mandfolk)."sa.LSk.III.10. Wess.3. *! 



163). af I. Bukse 1 ell. Bukser; jf. Benklæ- lo Buxer og med Kofte (o: klædt som mand- 



de-. -bag, en. bagdel i bukser. Schand. 
O.II.314. -ben, et. den del af bukserne, 
der dækker benene (jf. I. Ben 4.1 j. Bergs. 
PP.216. AndNx.MS.34. -feber, en. (dagl) 
tilstand af angst ell. stærk nervøsitet (især 
under en kamp, eksamen m. m.), hvorved 
man „ryster i bukserne". Blich.I V.136. han 
følte Angstens og Buxefeberens klem- 
mende Tryk i Mellemgulvet.Eisf.i^'T.^^8 



folk) her | Man unge Tøse sasLe.Winth. 
HF.156. *Han var en Tøs i Bukser, | og 
jeg SoraiieT-Tk.Rørd.GD.103. han gaar 
endnu i korte bukser (o: knæbukser), men 
skal snart have lange I (billedl.:) *Der min 
Skiemt ta'r Buxer ei paa (o: tilhyller ikke 
det anstødelige) — | Som den er, jeg la- 
der den ^a.a.e.Bagges.V.167 (jf. u. Benklæ- 
der^. || i forsk, (dagl.) talem. og lign. udtr.: 



Rode.SF.84. -fikke, en. (foræld, og dial.) 20 løse bukser(ne), (nu især dial.) forrette 

'^ T-rw^- gi^ nødtørft. Levin. Feilb. kunne knappe 

(ell. binde, se u. binde 2.ij sine buK- 
ser, være ude over den første barndom, 
(især i udtr. m. nægtende mening), en Kjøb- 
mand, der havde holdt Folk, før Lange, 
med Respekt at sige, kunde knappe sine 
Buxer. Goldschm. II. 88. PalM. VIII. 187. 
Feilb. det at bede er jo noget høist een- 
foldigt, man skulde troe det var lige saa 
1) 30 let som at knappe sine Buxer.^ierfe. 
VI1.134. have ell. bære bukserne, 
(dagl.) især om konen : have magten, være herre 
i huset (jf. u. Benklæder og Bukse/ (Kalk. 
V.154). Feilb. jf.: »kand hun ikkun først 
faa Buxerne at eje, | Hun meener, alting 
da skal have gode Yeie.Helt.Poet.50. (hen- 
des) Moder vUde saa have det, og dend 
fode Kone havde Buxerne fra mig.Ji2 
'aulli.N.44. hånd (skal) tie, og vil nand 



d. s. s. -lomme. Wadsk.48. Bagges.II.152 
CBernh.V.76. Baud.KK.85. Feilb. 1. 140.1 V. 
77. -klap, en. (foræld., jf. dog Feilb.) klap 
til at lukke) foran paa bukser (jf. -smæk- 
ej. Schand.AE.7. Bist.ER.44. -knap, 
en. Moth.B453. *En Buxeknap fandt man 
i Polen, I Men det var nok inte hans.J 
Helms.NV.80. AndNx.PE.1.75. \\ der røg 
den bukseknap, (dagl.) der brast den for 
haabning. AndNx.FF.62. -knæ, et 
den del af bukserne, som dækker knæet 
Moth.B453. Pont.LP.IV.20. 2) J, V- formet 
stykke tømmer, der anvendes i mindre træ- 
skibe paa særlig skarpe steder af skroget i 
st. f. bundstok og spanter. Funch.MarO.II. 
24. -laar, et. den del af buksebenet, som 
dækker laaret. Thiele.III.61. Aakj.VB.242. 
-linning^, en. (f Bukserlinning. EPont. 
Atlas.II.219). Moth.B453. Ing.LB. 111.241 



Drachm.STL.il. -lomme, en. (jf. -fikke j. 40 icke, saa giver jeg ham paa Fielen , . det 



Eolb.Kandst.V .1. Eio.IV.237. (han) stod 
skrævende med begge Hænderne i Buxe- 
\oramQTnQ.Schand.TF.I.lI7. || kende noget 
somsin(egen)bukselommeoi5'«., ('Æa^Z.j 
kende det ud og ind. Bogan.I.143. -los, 
adj. som er uden bukser. Moth.B453. MO. 
II de bukseløse, (jf. udtr. som bære buk- 
serne; spøg., 1. br.) kvindfolk. D&H. sml. 
kong Bukseløs (efter fsv. konung broka 



kalder jeg at have Regimentet og Bux- 
erne.Phømxb.TC.II.Nr.7.3. hjefrtet sid- 
der i (synker ned i) bukserne paa 
ham olgn., han er (bliver) dødelig angst. 
mit Hierte sidder mig i Buxerne.H^oi&. 
Vgs.(1731).III.2. *Hans Hierte længe stoed, 
som Muur, paa Rætte-stæd, i Til det (som 
Skib i Grund) i Buxerne sank ned.sa.Paars. 
143. see I ikke, at Hjertet er sjunket ham 



loss; jf. u. brogeløs) haansnavn for dron- 50 i Buxerne.CBemhJV.312. Kierk.XIV.360. 



ning Margrete. Thrige.Danm.Norges og Sve 
rigesHist.*( 1881). 117. -mand, en. 1) Moth. 
B453. Il nu især (spøg.): d. s. s. -trold. 
•Mange Piger . . | Kan med voksne Her- 
rer gaa . . I Mens jeg Tosse gaar og ven- 
ter I Paa en snavset Buksemand.PlføW.J. 
114. Feilb. 2) (jy.) ^ Primula L. Feilb. 
Bukser, pi. [ibogsar] IIøysg.AG.42. 
(bamespr. ell. spøg. Busser ['bosarl Nans. 



hans Hjerte var krøbet ned i hans Buk- 
ser under denne vilde KøTseLSkovrøy.Fort. 
42. jf.: deres Hierte sidder i det høire 
Laar; saa at man med Rette kan sige om 
dem, at de bære Hiertet i Buxerne. JSa^^- 
ges.NK.182. ryste i bukserne, d. s.; jf. 
Feilb. det var et andet par bukser, 
det var en anden sag. D&H. i udtr. som saa 
meget (blaa) himmel som (ell. himmel 



BM.51. Blækspr. 1899.16. jf. Feilb.). (egl. 60 nok; til et par (blaa) bukser olgn. Naax 



flt. af Bukse || alm. regnet for mindre fint 
end Benklæder, jf.Wadsk.Brudev.VIII.3. 
TBruun.S.216. TBruun.III.7. PEMiiU.^ 
223) 

1) d.s. s. Benklæder (om det enkelte klæd- 
ningsstykke og i reglen ved tælling bruges 



man kan see saameget blaa Himmel, som til 
et Par Buxer, siger Bonden, saa bliver det 
goåtYeii.ThieleJII.22. jf: et lille Stykke 
blaa Himmel, „akkurat nok til et Par Solda- 
terhnxeT''.[Bille.]Skoledrenge.(1886).l 70. du 
skal nok have blaa bukser og en kost. 



IlL Rentrykt s/t 1920 



99 



Bukser- 



Bul 



100 



(dagh, især kbh.) du er moden til Ladegaar- 
den, du fortjener ikke bedre end at gaa med 
blaa bukser og feje gade som (tidligere) lade- 
gaardsUmmeme. have vaadebukser olgn., 
se vaad. nu har jeg mine bukser ful- 
de, (dagl. ell. vulg.) det var en ordentlig, slem 
overraskelse; nu har jeg nok af det. Pont.VF. 
21. „Jeg spiser aldrig", sagde Natsom- 
merfuglen . . „Nu har jeg miae Bukser 
fulde I" raabte Fmås\iaet.CEiv.Æ. 111.96. 
der bliver ingen bukser af det skind, 
der bliver intet deraf; den plan ell. dette 
forehavende slaar fejl. KLars.UB,.24. Pol. 
^•'/a891.2.sp.3. Feilb. SjællBond.72. kende 
noget som sine egne bukser, (dagl, 
1. br.) kende ud og ind (jf. u. Bukselomme^, 
han kendte Vejen som sine egne Bukser. 
Nathans.HD.1.53. skræve længere end 
bukserne kan holde, se skræve. 1.2) 
om kvindedragten. Bagges.I.271. Ploug. (Stu- 
denterkom.56). Nans.BM.51. Det begynder 
at lette — som hun sa' Kællingen, hun tabte 
BvikseTne.AndNx.DM.III.218. 

2) overf. 2.1) (zool.) fjerklædning paa 
forsk, fugles ben. Kjærbøll.8. BMøll.DyL.II. 
27. 2.2) (dagl.) torskens rognsække. Cit. 
1871. (Studenterkom. 280). BMøll. DyL. III. 
179. Feilb. 2.3) (især dial.) bunker af blom- 
sterstøv paa benene af bier. Brehm.DL. 
III.346. Feilb. 

Bukiser-, i ssgr. se Bukse-. 

Bukste-rem, en. rem til at holde buk- 
serne fast om livet. Moth.B453. Ing.PO.II. 
166. Pont.F.1.238. Her var jo intet som 
helst at gøre mer andet end snøre Bukse- 
remmen strammere og strammere, alt som 
Maven svandt ind, og rolig oppebie den 
Dag, da Sulten gav sig i Lag med selve 
Ta.Tmene.AndNx.MS.59. -rer, et. (dagl.) 
knærør (fra en kakkelovn). VortRj.IV2.161. 
-skrædder, en. (nu 1. br.) vAph.(1759). 
PAHeib.E.67. MO. \\ (jy.; foragt.) om en 
daarlig skrædder. Feilb. -skort, et. buk- 
ser, der er saa vide og folderige, at de lig- 
ner et skørt; „delt skørt". KvBl.^^UWll.l. 
sp.4. -smække, en. (jy. Buksersmække. 
Aakj.VF.96). (især dial.) d. s. s. -klap. Aakj. 
VB.266. -smæk: Gravl.0en.147. Esp.314. 
-trold, en. (spøg.) betegnelse for en lille 
dreng, der nylig er begyndt at gaa med buk- 
ser. Bich.II.165. OBung.P.297. jf.: Da 
løses Baand og Hægter; Korset og Skørter 
glide ned. Den sødeste Buksetrold gem- 
mer sig ind til mit Bryst. iV^aws. M. ^4. 
-Tand, et. (skol.) straf blandt drenge, be- 
staaende i, at den, der skal straffes, løftes 
i vejret ved benene, hvorpaa der hældes et 
glas vand i hvert bukseben. Bang.SE.313. 
VorJJngdom.1911.111. 

Buks-horn, et. (glda. d. s. i bet. : buk- 
kehorn; af I. Buk l.i; jf. Bukkehorn 1) 
^ bolt, hvis ene ende danner en krog; hage- 
bolt. SøLex.(1808). Scheller.MarO. 

Buk-skm(d), et. [I.I.1] t) (ænyd. d. s., 
oldn. bukkskinn) f d. s. s. Bukkeskind. 
SesteL.(1703).B2r. 2) {alm. skrevet -skin 



[-isgen]; fra eng. buckskin, egl. hjorteskind) 
klædelignende uldent stof. Bukskins Bukser. 
Schand.O.II.223. VareL.HSl. 3) {oprindelse 
ukendt; nu næppe br.) ^ ni og otte i trumf 
i styrvoltspil. „Og saa Bukskin", vedblev 
Jens og spillede ud.JPJac.1.289. -stil- 
lings, en. [I.3.2] (gym.) foroverbøjet stilling 
til bukspringning. Gymn.I.145. -tom, en. 
se Bukketorn. 

I. Bul, en. [bol', bul', i ssgr. 'bol-, 'bul-] 
hn\.Høysg.AG.138. (ogs. skrevet Bol. Bahb. 
M.in.1 795.1.1 61 . J Baden. Gram.25. — sjæll. : 
Bulle. MDL. Winth.IX.282. Thorsen'.128). 
flt. -ler ell. -le (Begtr.Sjæll.II.32. LandmB. 
1.425). {glda. d. s., oldn. bulr, bok, eng. bole, 
træstamme (nordisk laaneord); besl. m. ty. 
bohle, planke; grundbet.: noget trindt) 

t) (nu især fagl.) den tykkeste del af et 
træ fra roden til toppen; træstamme. Moth. 

å) B454. Hogge Grenene fra Bul\en.Høysg.S. 
90. *Som Ranken omslynger den runkne 
Bnl.Oehl.NG.243. *sank end baade Bul og 
Top, I Af Stubben gro igjen de op.Crrundtv. 
PS.V.437. *0p sprang hun sødt henryk- 
ket I Fra Bullen (0: en falden egestamme), 
hvoT h.\m ssLå.Winth.HF.298. (lynet) havde 
splintret Egen og kun en Bul var bleven 
leynet.Drachm.VD.170. nye Slægter . . skød 
frem af de henfarnes Grave som Padde- 

30 hatte af den rådnende Bxi\.Kidde.AE.I.205. 
ForstO. II (bilkdl.) denne uægte Omstæn- 
delighed (o : i brevstil) . . hvor der paa det 
korte Udtryks Bul kun skyder en Mængde 
svampede Omskrivninger op.TroelsL^F. 
1.231. 

2) tilhugget træstykke. 2.1) (nu kun dial.) 
planke; bjælke; fjæl. JBaden.Gram.25. 
Feilb. 2.2) (dial. ell. landbr.) træstykke 
paa en harve ell. rive, hvori tænderne er 

4Q fæstede. Af Brakharver gives her i Lan- 
det fire Slags. Nogle med stive Bolle, og 
almindelige Jærntænder; andre med sam- 
mensatte Bol\e.Begtr.Sjæll.II.32. MDL. 
Landbo. II. 530. Feilb. Esp.32. 

3) (overf.) hvad der ligner en stamme ell. 
udgør en hovedbestanddel af noget. 3.1) (poet.) 
i al alm. *til Korsets Bul | Mit Hoved jeg 
(o : den kristne menighed) maa hælde. Grundtv. 
SS. 1.21. smst.III.209. *Han kryster i Fav- 

50 nen sin Harpes Bul i og tvinger den ta- 
lende StTeng.I)rachm.VS.ll. sa.HV.84.*DeT 
blev mig med et saa snevert | I Baadens 
hulede B\i\.sa.SH.12L sa.UD.302. 3.2) f 
(bygn.) søjle skaft. VSO. MO. 3.3) (nu 
næppe br.) om kroppen (fraregnet hoved 
og lemmer). vAph.Nath.I.194 (se u. Benrad 
1). jf.: *Et Billed dig svæved for Øie, | 
Dets Been var af Jern og af Kobber dets 
Bul, I Af Sølv var dets Brjst.Grundtv.SS. 

60 11.176. 3.4) (bot.; nu næppe br.) gren ell. 
stilk, der bærer sidegrene ell. blomsterstand. 
Drejer.BotTerm.145.54. jf. Moth.B454. 

4) overf. brug af 3.3 (jf. Liv^. 4.1) den del 
af et klædningsstykke, som dækker kroppen; 
nu især (skræd.) om selve kroppen af en 
skjorte ell. c hemise, mods. ærmer og lin- 



101 



Bal 



Buldog 



102 



ninger. VSO. Haandv.99. VortHj.IIIl.93. 
II ogs. (strygerispr.) om alt det paa en man- 
chetskjorte, som ikke er stivet. 4.2) (dial.) 
kort trøje uden ærmer; livstykke, (unge 
piger) med de saakaldte Buller af Gyl- 
denstykke eller Brokade Jng. Levnet. 1. 98. 
PMøll.11.18. *Jeg saae kun hendes Bulle 
med Sølverlænken psia.Winth.VI.188. Ma- 
ria . . med den Stofies Bul og det grønne 
Skiørtæ:CAnd.III.10. Aakj.VB.28. Esp.32. 
Kværnd. jf.: Han er uden Vest, kun iført 
Bukser og en hvid Vadmelsbul med strik- 
kede Æi:m.ev.Skjoldh.A.75. 

II. Bul ell. Bulle, en. [bolO, 'bola; ogs. 
bulC), 'bule] (ogs.lio\{\t). MøllH.L367. Feilb. 
— (dial.) Bøl. [bølO] (Høysg.AG.138). Moth. 
BUS. VSO. Drachm.LK.22. Kalk.L326 
(Kbh:samt). Aakj.GK.277. — Bøllt. ['bøla] 
Levin. Sal.XVL849). flt. -(Ie)r ell. f bølle. 
lopnyd. bul, oldn. boli, eng. bull, ty. bulle ; jf. 
IV. bolle) 1) (nu kun dial.) tyr. *Da mig Bul- 
len bange Kaar | Gjorde med sin Stangen. 
Grundtv.Krøn.103. FeilhJ.103. 2) (dial. og 
fagl.) tyr, der (mods. Stud^ er kastreret 
som voksen. Moth.BééS. Man foretrækker 
(til pløjning) BøUe, det er skaarne Tyre . . 
thi de ere taaligere og stærkere til Ar- 
heiåe.BegtrJyll.n.499. Skjoldb.A.32. Pol. 
^yiol906. 

Bul-bider, en. [n.i] ['bul-] (f Bullen- 
bider. Eio.VI.261.301). (frant. buUenbiter; 
egl.: som bider tyre; jf. Buldog og Bider) 
1) bidsk hund. I.l) (dagl.; gldgs. ell. dial.) 
stor, bidsk hund. Etv.VI.301. (han) hav- 
de en Stemme, som en virkelig Bulbider. 
FAHeib.E.17. HCAnd.V.350. Tops.L120. 
Feilb. 1.2) (1. br.) d. s. s. Buldog 1. LandbO. 
IL361. yortHj.IIl4.11. 2) (overf.) person 
af arrigt og bidsk væsen ell. udseende. 
JSneed.1.103. man titulerer (nævekamp) en 
noble Kunst, og i det mindste skiælder 
De Hrr. Bull-Bidere sig self for Profes- 
sorer. ^feven/".iiJ.i 6 9. EW.VL261. De to 
Bulbidere, hun rider imellem, er . . et Par 
vendiske Fyrster. Ing.VS.L164. Oversk.1. 
169. Schand.F.18.Jf: Bogholder K. saa op 
med sit bidske Bulbideransigt.Tanclr. 
R.17. med sin hele solide Bulbider-Na- 
turs Vrede faldt han over Filosof en.^raw- 
des.IL421. -bro, en. [I.l ell. 2] (nu næppe 
br.) bro af træstammer; plankebro. Moth.B 
454. MO.jfFeilb.Ll41.IV.78. 

Bulde, en. se Byld. 

Bulder, et ell. (nu 1. br.) en (EolbJH. 
1.360. PAEeib.Sk.III.413. Hørup.I.184). 
['bul'ar] Høysg.Anh.22. flt. f d. s. (2Krøn.l5.5 
(Chr.VI). Holb.Plut.LI.4). (glda. d. s.; fra 
mnt. bulder, jf. ty. gepolter; besl. m. Balder, 
larm) 1) stærk lyd; larm; spektakel; nu 
især om hult rullende ell. rumlende lyd. 
1.1) i egl. bet. om Fogden for Bulder, Tumult, 
eller Gevalt skyld, maa staa op fra Ret- 
ten.DL.l — 7 — 4. Folkene buldre som store 
Vandes Bulder. Es.l7. 13. (Paulus) sagde: 
giører intet bulder (1819: Larmj; thi hans 
siel er i hsim,ApG.20.10( Chr.VI). *Man 



kunde ey for Skrig og Bulder noget høre. 
Solb.Paars.51. Fanden . . kom med saadan 
Bulder og Allarm ligesom Verden skulde 
forgaae.sa.jHea;.J.5. (det er) under Bulde- 
ren af krigerske Tilberedelser, at Forfat- 
teren skriver disse faa himer.PAHeib.Sk. 
IIL413. Med huult henrullende Bulder 
syntes dette Tordenskrald at tabe sig.-Ba^- 
gesJDV.XI.389. *med langt større Bulder 

10 rumled Broen huul I . . under Hestens otte 
llover.Oehl.ND.196. *Sus høit i Kampens 
Bulder | Om Juul, din (o : Dannebrogs) Kæm- 
pe holdlIng.BSE.II.188. *Hvor Elven ned- 
styrter fra høje Fjæld | Med Bulder i Fos- 
sen sit fraadende \æld.Bøgh.D.II.173. han 
hørte nogen flygte, en Kjoles bløde Bvd- 
der JVJens.FD.57. (overf.:) *Udryd af min 
Sang I Al tankeløs Bvilder.Pram.Stærk.4. 
Bulderet af de lidenskabelige litterære 

20 Kampe . . er forstummet.-BtoKm.Sfe.5i. || 
lave bulder, (soldat.) lave spektakel ell. sjov 
(Jf buldre I.3;. DSt.1918.60. 1.2) (jf bul- 
dre i.2;l. br.) højrøstet ytring af vrede ell. mis- 
fornøjelse; knurren; skænden. Vi savner 
. . den gamle hyggelige Bulder (o : i Plougs 
væsen), som vi holdt af, ligesom man hol- 
der af, at det buldrer i Kakkelovnen en 
Vinteraften.Hømi).I.i84. 2) (jf buldre 2; 
nu kun bibl.) uro; forvirring; forstyr- 

30 relse. han stiller Havets Brusen, dets Bøl- 

fers Brusen derudi og Folkenes Bulder. 
's.65.8. et stort Bulder gik over alle Ind- 
byggerne i Landene. 5 Arø?i.i5.5. Derfor 
skal et bulder (1871: Krigsbulder^ op- 
komme iblant dine folk, og alle dine 
fæstninger forstyrres.flbs.io.i2('C^r.FI). || 
oprørskhed; opsætsighed. Efterdi .. dit 
bulder (1871 : Sorgløshed^ er kommen op 
for mine ørne (o: øren); saa vil jeg legge 

40 min krog i din næse.2Kg.l9.28(Chr.Vl). 
jf.: Pharao, Kongen af Ægypten, er et 
Bulder (o: en oprører mod gua).J,er.46.17. 
Bulder-, i ssgr. ['bulOar-] især af Bulder 
1.1. -basste, en. (f Bulderbas: Ing.LB.I. 
54. 1. br. Buldrebasse: Brandes.I.521. P 
Drachm.K.15). (dagl.) 1) [l.i] person, som 
gør støj ell. larm; spektakelmager, en Cingi- 
skan, Tamerlan og andre deslige Bulder- 
basser, der intet arbeidede paa, uden at 

50 giøre Verden til et C\iSLOS.Holb.Rh.II.300. 
Brandes.I.521. Feilb. 2) [I.2] person, som 
farer op og brummer over alting; opfarende 
ell. knarvorn person. Holb.Ep.llI.445. Der- 
som nu saadan en Bulderbasse vilde viise 
meere Fornuft, saa blev hans Ægteskab 
intet }ielvede.Riis.ÆD.A4*: Sigurd Bisp 
var en opfarende Bulder-Basse. Qrundtv. 
Snorre.II.332. Ing.LB.L56. PDrachm.K.15. 
-koffning, en. (kog.) stærk kogning. Vort 

60 Hj.IIl.88. -roman, en. (1. br.) knaldro- 
man. Wied.Kna.219. -vom, adj. (nu kun 
dial.) støjende; larmende. (Kalk.V.52). Moth. 
B445. MO. Thorsen.128. Kværnd. || [l.t] 
som gerne vil yppe klammeri; knarvorn. VSO. 
Buldog, en. ['buldcf)^] (1. br. Buldogge. 
VotiHj.III4.12). flt. -ger (Sal.IX.118) eU. 



103 



Ibnldre 



Bule 



104 



s. s. 



-ge (Holb.HelUnd.IL248). (fra eng. bull- 
dog; egl: tyrehund, .//.Bulbider) t) navn 
paa en (særlig i England opdrættet) bidsk 
hund (m. kort og bredt hoved og fladtrykt 
snudeparti), de Engelske Bulldo^ge, hvil- 
ke saaledes afrettes, at de indtil yderste 
Aande holde ved deres første Greeb. 
HolbMTkr.320. VortBj.IIU.12.\\ (I br.) d. 
Bulbider 1. Winth.VI.35. 2) (l.br.) d. 
Bulbider 2. Admiral S., der populært 
kaldes „den russiske Flaades Buldog". 
BerlTid.Vtl904.Aft.3.sp.6. \\ (spøg., sj.) De 
var en hel Buldog (o: „hund") eiteiEaxi- 
teterl Wied.BSt.4?. 

buldre, v. ['bulra] IIøysg.Anh.22. -ede. 
vbs.jf. Bulder, (ænyd. d. s.; fra mnt. bulde- 
ren, jf. ty. poltern; besl. m. baldre) I) 
frembringe stærk støj; larme; nu især 
om hult rullende ell. rumlende lyd. 1.1) 
i egl. bet. DL.l — 12 — 2. Jesus kom i den 
Øverstes Huus, og saae Piberne, og Fol- 
ket, som buldrede (1907: IsixmQÅe). Matth. 
9.23. *Buldrende brøle | Nastronds Flam- 
mer.Ew.V.eO. *En buldrende Torden | Sit 
Lyn har nedsendt. Oehl.A.109. Tordenen 
buldrede hørligere, heftigere.^Mc^/iS^S/ 
1.52. *I Borggaarden buldred Vaabnenes 
Elang.Ing.DM.98. *En Flok af vilde Jæ- 
gere med buldrende Trav | Sig skynder 
over Mark, over Grøft, over Grav.Winth. 
VI.198. Holst. 1. 149. Røgen . . væltede ud 
af første Sals aabne Vinduer; derinde bul- 
drede og knitrede l\dQn.JPJac.II.297. den 
klaverspillende unge Dame . . havde buld- 
ret . . voldsomt løs med nogle nye un- 
garske MaYchQV.CMøll.PF.444. Vogn efter 
Vogn buldrede nu ind fra Nonneporten. 
Wied.LO.8. (du) maa ikke buldre saadan 
af Sted! Din Fader sover inde paa Kon- 
torets«. S-i^ 7. (gryden) kommer til at koge, 
saa at det hnldieT.Const.Kogeb.315. || bul- 
dre paa en dør olgn. ell. buldre 'paa, 
banke stærkt paa en dør. VSO. den Tanke 
(for) igennem hende at buldre løs paa 
PoTten.Pont.F.1.49. nu buldrede det paa 
Gangdøren. JakKnu.S.225. || buldrende 
mørk, mørke, (dagl.) bælgmørk, bælg- 
mørke. Bhoden.FrøkenVildkat.(1911).110. || 
ordspr.: tomme tønder buldrer mest, 
se Tønde. 1.2) tale højt og larmende; raabe 
op; især: ytre vrede ell. misfornøjelse paa en 
højrøstet maade; „tordne'^. Moth.B455. Haare- 
mændl hvor vilhandh\xldTe.Mol.E.(1723). 
A2^. de omtalte Separatistiske Principia 
(stod ikke) til at dempe ved Buldren paa 
Prædikestolen. EPont. Men. III. 421. *Aa, 
hvad han buldrer! hvad han er vied.Hrz. 
XVII.168. Det er jo skrækkeligt som den 
Kjælling kan buldre op ! sa.Sr.558. (han) 
havde buldret ud og skaffet sin Vrede 
Afløb i en Strøm af OTd.CBemh.IV.402. 
Husholdersken skændtes han saa jevnlig 
med paa sin buldrende Maade.Drachm.PV. 
34. 1.3) fjf. lave bulder u. Bulder l.i; 1. br.) 
deltage i larmende gilde; svire, (han) pleje- 
de at buldre paa Kroen hver Aften.CE 



Sim.59. Feilb.IV.78. 2) (nu kun bibl.) overf.: 
gøre uro; være i oprørsk bevægelse; 
„rumle". Dødsriget (skal) udvide sit Svælff 
(at) den, som buldrer . . skal fare der nedl 
Es.5.14. (de tyske kejsere lod) Paverne buld- 
re (1728: regiære^ i Italien, som de selv 
\ystede.Solb.Intr.I.309. (de skaanske oprø- 
rere mod Knud VI.) buldrede skarpt.swsf. 
631. Buldre- baseie, en. se Bulderbasse. 

10 1. Buldrian, en. ['bur(d)rian] flt. -er. 
(dannet af buldre (l.i) efter Dumrian, Klo- 
drian; nu især dial.) kluntet, ubehjælp- 
som mandsperson; ogs.: ubehøvlet fyr; tøl- 
per. Hans Udseendfe var iøvrigt som en 
tyk Amagers, hans Væsen ligesaa but, og 
han var det, man kalder en Buldrian. GMde. 
0.93. Thor, den Buldrian, kom raabende. 
Grundtv.Myth.502. Blich.III.385. Kværnd. 
II. t Bnldrian, en. (ænyd. d. s. om „katte- 

20 urt", Nepeta cataria L., og boldrian; se Bal- 
drian) ^ d. s. s. Baldrian. Moth.B456. 

I. Bule, en. ['bula] flt. -r. (fra mnt. 
bule, jf. ty. beule, eng. f bile ; besl. m. oldn. 
bola og bøje; jf. III. bule || i bet. 2 er or- 
det blandet sammen m. I. Bu(g)le, der ogs. 
ofte har paavirket skrivemaaden) 1) rund- 
agtig ophøjning paa legemets overflade, 
fremkaldt ved stød ell. slag. (skoledi- 
sciplenes) stribede Rygge, deres Buler udi 

30 Panden, og deres hovne Kinde gave til- 
kiende, at hver Skole var som et Lace- 
dæmonisk Gymnasium. jffo?6. Ep. III. 203. 
*Da kom der fra Fjenden en Kugle, | 
Den gav baade Rifter og Bule.BlichjD.II. 
130. *Der vanked Buler, der vanked Stød. 
Kaalund.249. bo i en saadan Hytte, saa 
jeg hele Sommeren maa gaa med Buler 
i 'Panden.FruHeib.EtLiv.II.268. \\ (sj.) om 
ophovninger p. gr. af insektstik. Myggene 

40 stak dem , saa Herluf havde Buler over 
hele Kioj^jpen.Bang.S.72. 2) ophøjet ell. ned- 
trykt (nu især: ved slag ell. stød fremkom- 
men) runding, der danner en ujævn- 
hed i en overflade. vAph.(1759). Halla- 
ger.358. *See her mit Pandsers dybe Skaar 
og BnleT.Oehl.HS.180. *Mangen flyer med 
Buler i sit Sk\old.PMøll.(1848).L96. Etlar. 
GH.II.247. den spækkede Bindingsværks 
Mur med Buglen paa M.aven.Schand.F.398. 

K) *Han slog en Bule harmfuld sig i Hatten. 
Drachm.PT.41. Udglatningen eller Fjernel- 
sen af alle Bugler og andre Ujevnheder 
(i blikket). OpfB.WII. 236. Scheller.MarO. 
II buler i blikspanden, se Blikspand. 

II. Bule, en. [ibu-le] flt. -r. « VSO. 
1793; fra nt. bul, af mnt. bodel; besl. m. 
ty. bude samt I. Bod, II. Bol; dagl. ell. vulg.) 
simpel beværtning ell. forlystelsessted 
(jf. Danse-, Spillebule^, vise sig i Glans 

60 for Kammeraterne i . . Fønix, Kjæden 
og de smaa Buler. Goldschm. 11.332. Chie- 
vitz.FG.56. en gemytlig lille Snask, som 
det jo er blevet moderne at kalde saa- 
danne Smaakroer i Kjøbenhavn — før 
kaldte man dem Bnler.Schand.AE.329. (ka- 
feen) er virkelig en hyggelig, Ulle Bule, 



105 



bule 



Bulle 



106 



KLars.GV.34. Hun holdt Bule for ledige 
Søto\k.AndNx.PE.II.338. J| (ogs.) lille virk- 
somhed ell. forretning af forsk, art; „biks''. 
„det gaar ad Helvede til" . . „Med Bulen 
derinde".— „Bulen?" — „Thaliæ Tempel, 
ia. Mine skraa Brædåer'^. OBenzon.FÉ.31. 
Il rydde bulen, kaste alle de forsamlede 
paa døren. ZakNiels.K.62. Sødb.QD.89. 
Feilb. jf. JVJens.Br.150. ogs. : gøre i stand ; 
rydde op. hvor her dog flyder med papir, lo 
vi maa se at faa ryddet bulen j 

Ill.bnle, V. [ibula] -ede. (afl. a/T. Bule; 
jf. bulet samt II. bugle) til I. Bule 2: give 
ell. faa udbugning. nede over Stikkels- 
bærbuskene bulede Blæsten et hvidt La- 
gen.Kidde.B.122. Børd.QD.23. jf: til Slut 
bulede han sig endnu længere frem over 
BoTdk2LntQn.AKohl.MP.I.207. \\ især i forb. 
bule ud. (han) bulede sin højre Kind ud 
med Tungen, naar han havde sagt noget. 20 
JVJens.FD.19. daasen buler ud • 

Bnie-dans, en. [II] (især foragt.) dans 
(paa ell.) saadan som den udføres paa en 
dansebule; simpel dans. Pol.^^hlBOO.ll. -hat, 
en. [1.2] (dagl.) blød, bredskygget hat, i hvis 
pul der er trykket buler; ofte (foragt.) om 
en (gammel) slidt ell. afstikkende hat. Bøgh. 
III.255. (skolelæreren) med en gammel, 
fedtet, graa Bulehat paa HoveåetSchand. 
TF.I.5. JakEnu.LF.87. \\ (overf.) *det tyk- 30 
ke Borgtårn | med Bulehat af Kobber. 
Rørd.GD.287. 

bulet, adj. ['bu'la^] {afl. af I. Bule) 
som har en ell. flere buler. 1) til I. Bule 1. 
de buglede, blodige og sønderslagne Pan- 
der og ^ddSQV.PAHeib.TJS.36. e. br. 2) til 
I. Bule 2. et gammelt, bulet Fuglebuur. 
HCAnd.VI.265. et Par bulede Valdhorn. 
Ko foed- Hansen. KA.1. 340. en bulet graa Hat. 
8chand.AE.82. *Skioldene var buled', Pan- 40 
sersærken smidt.DracAm.I7D.565. (de) tøm- 
te de bulede Bægre ssimmen.sa.KW.81. 

Bale-tang, en. [I] (.//". no. boletang, 
isl. b61u|)ång) 3( brunalge m. bulet løv, Asco- 
phyllum nodosum (L.). Bostr.Flora.II.310. 
KoldBo.Sporepl.116. 

Bnlevard, en. [bula'va'r^i, -ivBr'tZ; ogs. 
-'va-V] flt. -er. (fra fr. boulevard; egl. sa. 
ord som Bolværk) bred gade med træ- 
plantninger (opr. anlagt, hvor en fæst- 50 
ningsvold er sløjfet). HCAnd.VIII.150. *0 
ja dejlig er vist Boulevarden? . . ( Og les 
Chavnps-Elysées? Hostr.SpT.IIL6. *Boule- 
varder faar Du som i Paris, | hvor vi kan 
os sole I og nyde i Mag vor Konditor-Is | 

f»aa Fortovets Stole. Kaalund.323. *ad Bou- 
evarder, hvor for hvert et Skridt | Ka- 
stanjeblomster som smaa Snefnug ligge. 
Stuck.IL.316. 

Bal-Qæl, en. [I.2.1] (nu 1. br.) planke. 60 
(Kalk.1.299). MO. LandmB.IIL340.jf.(jy.) 
Bulfjælshus. Feilb.IV.78. -harve, en. 
[1.2.8] (landbr. ell. dial.) harve, hvor tæn- 
derne sidder i en træbul; foldharve; dansk- 
harve. AarbFrborg. 1918.7 3. -has, et. [I.2.i] 
(foræld.) hus bygget af tømmerstokke; blok- 



hus. (Kalk.1.299). TroelsL.ILI.52. Baud.H. 
172. Bønderne sidde paa deres Gaarde i 
Bulhuse af svært Tømmer.JVJens.NQ.235. 
-hej de, en. [I.1] (forst.) træstammes højde. 
ForstO. 

Bulk, en. [boYg; hnVg] (ogs. Bolk. 
Skjoldb.B.29. jf Feilb. L.40). flt. -er ell. -e. 
(glda. d. s.; sv. dial. bulk, no. bulk, bolk, 
eng. bulk; jf. oldn. bulki, skibslast; sml. ogs. 
I. Bolk II i bet. 2 er ordet paavirket af Balk) 
I) fremstaaende ujævnhed; forhøjning, l.l) 
t knude; pukkel. Moth.B456. En Bulk 
paa Næsen, Ryggen. F-SO. I.2) (især dial.) 
hvad der hæver sig i en klump; pølsélignende 
forhøjning (især i huden ell. i tøj); fold. 
Halsklædet var bundet saa stramt, at Nak- 
ke- og Hagekødet laa i runde Bulke ud 
over aet.ZakNiels.K.102. den gamle Kones 
fedtglinsende Kjole og den runde Bulk, 
der laa ud over Forklædebaandetsa.Maa- 
gen.26. Kvæmd. Feilb.L41. ogs. (jf. bet. 2.i) 
om forhøjninger i ell. paa jordoverfladen: 
naar den tilbagegaaende Bølge . . møder 
en fremgaaende, som derved standses, op- 
staar en Kambølge, hvorved det opslem- 
mede Sand bundfældes og danner en kj en- 
delig Bulk.Anire«.^:«^/".^ 7. De hvide Bulke 
(af sne), som hang ud over (bækkens si- 
der ).ZakNiels.NT. 107. jf.: Blussende varm 
satte hun sig paa en Tangbulk og lod 
Havluften køle sit Knsigt.sa.Ki.l44. 1.3) 
(nu 1. br.) udbugning i støbt metal; bule 
(2). MilTeknO.305. 2) (især dial.) d. s. s. 
Balk 2 ell. 3. 2.1) d. s. s. Balk 2.1. Moth.B 
456. MDL. Esp.45. Feilb.L41. 2.2) d. s. s. 
Balk 2.2. (en) Skovdam, fuld af Vidier, Elle 
og Siv, der staar paa de gamle Bulke fra 
Tørveskærstiden.J'/eMron.SA.l?^. Aakj. VF. 
171. 2.3) d.s.s. Balk 3.1. Fleischer.S.603. 
MDL. Feilb.L41. man afskræller (til saa- 
ning af skovtræer) Grønsværen paa 4 Fod 
brede Bede med 4 Fods Mellemrute (Bulk). 
LandmB.nL218. SjællBond.105. 2.4) d. s. s. 
Balk 3.2. ZakNiels.NT.146. (han vrikker) 
afsted paa den Bolk, der er fremkommen 
mellem de dybt optraadte Spov.Skjoldb.B. 
29. Kvæmd. Feilb.1.41. balke, v. ['bol^a ; 
'bul^'al -ede. {afl. af Bulk; 1. br. i rigsspr.) 1) 
<ii Bulk 1.2: danne folder; ligge ujævnt. 
Vi har ikke set pænere False (paa bøger); 
der var jo ogsaa nogle slemme nogle, der 
bulkede nd.PoU^/il908.3. Esp.420. 2) (jf. 
Bulk 2) samle i klumper; refl. (overf): 
Erindringer fra Æventyret nede ved Bræn- 
det . . fra Drømmen . . Alt det bulkede 
sig sammen til en haard Klump inden i 
ha.m.Schand.BS.287. bulket, adj. ['bol- 
gdt; ibul^^afl {ænyd. d. s.; af Bulk) som har 
en ell. flere bulker; ujævn; knudret. Moth. 
B456. MO. den haarde Pensionatssengs 
bulkede M.st.dxassev.EJuelHans.TK.29. Esp. 
420. Kvæmd. 

I. Bulle, en. ['bula] flt. -r. {glda. d. s., 
„knop, segl"; aflat. buUa, blære, knop, kap- 
sel; opr. om det til et dokument fæstede me- 
talsegl; jf. Bulletin samt Billet) fyrstelig 



107 



BnUe 



Bnlning 



108 



skrivelse med vedhængende segl; især: pa- 
velig forordning. Moih.B456. Acter og 
Protocoller af de gamle Kirkemoder, Hel- 
genes Bedrifter, pavelige Buller^/Snced. 
(Bahh.LBJ.495). ae fleste middelalderlige 
Universiteter søgte deres Stadfæstelse i 
en pavelig Bulle.Brandes.F.209. *En Ju- 
bel som Tordnen høres rulle: | „Nu brænd- 
te Martin Luther den pavelige Bulle". 
Drachm.DM.94. DanmBigHist.II.151. 

II. BnUe, en. Pbula] flt. -r. {fra fr. 
boule; sa. ord som I. Bulle; fagl.) perle 
paa en frynse af blød uld og uden fast 
kerne. Sal.VII.200. || heHil: Bulle-frynse. 

SfHSt 

III. Bnlle, en. se I. Bul. 

IV. Bulle, en. se II. Bul. 

V. bulle, V. Pbola] (ogs. bolle^. -ede. {af 
I. Bul 2.1; dial!) beklæde med planker; 
forsyne (især en brønd) med en indvendig 
plankebeklædning, (brøndene) maae graves 
— og ovenfra med stor Bekostning bol- 
les— til en Dybde fra 82 tn U Alen.Blich. 
VA.33. bulle. Feilb.I.141.IV.78. OrdbS. 

bullen, adj. (ogs. bollen, se ndf.) ['bo- 
l(8)n; ogs. (især jy.) 'b(ol(8)n] intk. -t ell. 
(nu kun dial.) bulleit (Thorsen.71. Esp.§151a. 
jf.Kalk.I.301). {æda. bulæn (AM.), bolæn 
'(Harp.Kr.67), oldn. bolginn, egl. perf. part. 
af et verbum, jf. oht. oeng. belgan, svulme; 
besl. m. Bælg) I) (1. br.) i al alm.: opsvul- 
met; ophovnet; opdunset. Moth.B288. 
Paa én Gang vaagner han op. Hans An- 
sigt er bleven bullent og rødskjoldet. 
Skjoldb.A.23. jf.: den bulne Fægtemester 
med det rødblaa Å3isigt.JPJac.I.48. (jf. 
bet. 2:) svære buldne SkyeT.JVJens.TL.'54. 
2) angrebet (og o;phovnet) af betæn- 
delse med afsondring af materie; be- 
tændt. Naar en Hest haver . . et bollen 
'Rovet.nesteL.(1703).A4». Raad mod bulne 
Finger, eller Eåder.OeconH.(l?84J.III.55. 
En bullen Sk&de. VS 0. 1. 441. MO. Hun skul- 
de have snittet en bolden Finger,PoniX)JB. 
1.91. 

Bullen-bider, en. se Bulbider. 

Bnllen-hed, en. [2] (nu 1. br.) Moth. 
B288. MO. -skab, en ell. f et (Grundtv. 
Saxo.^400). [2] 1) det at være bullen; ogs.: 
bullent sted; bullen skade. Moth.B288. faa 
en slem Bullenskab i sin Foå.Thiele.III. 
109. OBloch.D.U.32. 2) selve materien 
i et bullent sted. VSO.1.441. strax tryk- 
kede den Gamle Bullenskabet ud, hvor- 
næst der kom Roe paa Saaret. (?ntndfv. 
Saxo.^400. Han lod Jørgen synge og snak- 
ke. Det var kanske nok noget, der skulde 
ha' Luft, mente han, ligesom Materie og 
anden Bxillenskah.Skjoldb.KH.93. 

CJ Bulletin, en. [byla'tæii] best. f -en 
[-'tæii'(9)n] flt. -er [-'tæi|,'ar] {fra fr. buUe- 
tin; opr. ital, egl. dim. til I. Bulle) skreven 
ell. trykt meddelelse, hvorved noget officielt 
bringes til almenhedens kundskab. JBaden. 
FrO. de Spydigheder, hvormed Napoleon 
i sine Bulletiner vedblivende forfulgte 



Dronning Lnise.MPont.A13.33. || især om 
(lægens daglige) meddelelse om en fornem 
patients tilstand. JBaden.FrO. *I)et 
bedste Haab hans Doctor næred end, | 
Og Bulletiner daglig blev udstedte, | Hvor- 
ved sig Byen og hans Venner glædte.PaZ 
M.V.320. Tilsk.1918.II.226. 

1. Bulme, en. ['bolma, 'bulma] (f 
Bulm. Moth.B456). flt. -r. {ænyd. d. s. og 

10 bølme (Kalk.1.326), æda. bymæ (Harp.Kr. 
83), ty. (dial.) bilme, oeng. beolone; vist 
opr. keltisk || nu kun poet. ell. dial.) 2( d. s. s. 
Bulmeurt. VSO. Kt Bulmer og andre 
giftige Urter tillavede Medea en Drik. 
Heib.Pros.IX.300. »Du har med giftig 
Bulme I Vakt i mig det vilde Mod.Eosen- 
ho/f.Bissekræmmeren.(1848).66. *saa at, efter 
Star og Bulme, | Blomst og Korn kan 
svnlme.Ploug.II.189. J Tusch. 111. Feilb. 

20 II. bulme, v. se bulne. 

\ Bulme -snoe, en. [I] giftslange; 
giftigt kryb; som foragt, betegnelse for en 
kvinde: Oehl.KG.369. -urt, enjl] ^ gift- 
plante af natskyggefamilien, Myoscyamus 
nigerL. (Kalk.1.326). vAph.(1759). Aarestr. 
164. *denne Plet, hvor Bulmeurten groede 
I og svangred Natten med sin stærke Duft. 
Drachm.GG.71. MentzO.Bill.83. 
Bul-moder, en. se Byldemoder. 

30 bulne, v. ['bolna; ogs. (især jy.) 'bolna] 
(gldgs. ell. vulg. bulme ['boLma] KLars.SA. 
77). -ede. vbs. -mg (s. d.). {æda. bulnæ, oldn. 
bolgna; af bullen) 1) (jf. bullen 1) ud- 
vide sig; svulme op. Moth.B288. I Uden 
smelter og koger (allun), hvorefter det 
skummer og bulner stærkt.vAph.Nath.1.94. 
(overf.:) Der var ingen Penge til at re- 
staurere (gaarden) for, men Administra- 
torerne bulnede af Vellevned.^TFmdmflr. 

40 IngeborgJarU 1913 ).98. || især i forb. bul- 
ne ud. VSO. Man tager Hampefrø, ko- 
ger dem, til de buldne ud og briste. T'Ter- 
felJ'iskerb.66. her og der vare Murste- 
nene bolnede ud og havde afstødt store 
Flader af Hvidtningen. Goldschm.VII.18. 
(modellen lakeres) for at gjøre den mindre 
tilbøjelig til at suge Fu^ighed og derved 
bulne ud og kaste sig.Wagn.Tekn.61. 2) 
(jf. bullen 2) blive angrebet (og opsvul- 

50 met) af en betændelse, hvorved der afson- 
dres materie. Om en Hestis Øre bolner. 
HesteL.(1703).Clr. dette Vand maae giøre 
Skade i boldnede, hentærende Lunger. 
Tode.ST.II.4. *Den syge Fod er bolnet, 
Benet hovnet.PalM.Vf.ll. jf.: *(sygdon\r 
men) havde ædt sig . . buldnende fast i 
mit Indre.ThBar fod. Spot og Spe. (1919 ).81. 
\\ (overf.) Naar jeg tænker paa dig, bol- 
ner mit inderste af Bedrøvelse. TMZim.JJI. 

60 263. II bulne af, (1. br.) gaa af p. gr. af 
bullenskab. Moth.B288. Næglen vU bul- 
ne sitVSO.1.61. MO. bulne op, (1. br.) 
hæve sig p. gr. af bullenskab. VSO. 1.441, 
bulne ud, (1. br.) gaa ud p. gr. af bullen- 
skab, (øjet) bolner ud inden tre Dage. 
HesUL.(1703).A5'>. VSO.1.441. Bulning:, 



109 



balpe 



Bnmand 



110 



en. ilt. -er. {egl. vbs. til bulne; 1. br. uden 
for dial.) til bulne 2: bullenskab; be- 
tændelse; ogs.: bullent, betændt sted. I en- 
hver Svindsot er der en Boldning eller 
Saar i Lungerne.Tode.ST.II.S. *E engang 
hovned | Min Faders Haand; Kræft var i 
Buldningen.0e^Z.<S0.55. hans venstre Fod 
fik en Bulniag.Moltesen.M.182. 

bnlpe, V. ['bolfea; ibul&a] -ede. {lyd- 
efterlignende ord, jf. bilpe olgn. ord; jy.) 
om vand: skvulpe; boble. Vandet bul- 
pede Hiorddrengene op mellem Tæerne 
ude i Engene.Aakj.VÉ.133. Feilb.I.108. 
jf. : (latteren begyndte) at bulpe frem nede 
i hans Me\lemg\i\y.Aakj.FJ.44. 

Bnlsiter, et. se Bolster. 

bnlte, V. se bultre. 

bulter, adv. se hulter. 

Bulteri, et. [bulda'ri'J (ogs. (mulig ved 
paavirkning af I. Butleri^ Butleri [bud- 
la 'ri'] j. (egl. vbs. til bultre; dagl. ell. vulg., 
især kbh.) uorden; roderi. Enten rejser 
de Skillerum tværs over de store gode 
Stuer, eller ogsaa fordeler de sig familje- 
vis efter Hjørnerne. Det er det reneste 
BulteTi.ChrEngelst.(Tilsk.l912.II.?5). Her 
var et slemt Butleri . . med den russiske 
FamUie. De forrettede alt muligt omkriU; 
i Krogene, saa det stdink.OBung.P.63. 
ogs.: Mie, daarligt værelse, hvor der hersker 
uorden; „biks"; „bule". Di holler mere a' 
og spise deres Mad unner Linnetræerne, 
end hjemme i Bulteriet, mellem di skumle 
Stejihnse.VillHans.NT.36. (de havde) deres 
eget Butleri i en Baghuskælder paa Eng- 
havevej. Cff ans. -S. 50. t bnlter-Tom, 
adj. d.s.s. bultret (se u. bultre 1). Denne 
Trøie seer saa bultervoren uå.VSO. „Bru- 
ges i daglig Tale.^smst. bnltre. v. ['bul- 
drQ] (ogs. bulte. [ibuWa] AKohl.MF.II.301). 
-ede. vbs. jf. Bulteri, {sideform til bolt(r)e, 
jf. ogs. bylte, byltre j 1) rulle (tøj) sam- 
men i en bylt; lægge sammen i en uor- 
dentlig klump, hendes Haar var . . en 
askefarvet Tjavs, bultret op i en lillebitte 
Knude.^ Gnudtzm. (Riget.Vs 1912.4.sp.l). \\ 
part. bultret brugt som adj. 1. (nu 1. br.) 
om tøj olgn.: som sidder i poser og folder; 
bulket. VSO. 2. (især dial.) om vej olgn. : 
ujævn; knudret. vAph.(1764). MDL.678 
(Lolland). || reft. ; jf. : Hans Bryst hev sig 
sammen og boblede . . Hans Hjærne bul- 
tede sig til Bylåer.AKohl.MP.II.301. især 
i forb. bultre sig ind, pakke sig tykt ind; 
byltre sig ind. Gadeordb.^ 2) (nu 1. br.) 
d. s. s. boltre || d. s. s. boltre 2.1 : Cit.ca.l700. 
(NkS4'>821.38). Fruen bultrede ned af Øget. 
Olufs.RK17. (hun) faldt, bultrede og trim- 
lede lige ned til Foden af SkræTiten.Blich. 
(1846)y 11.95. jf. : *med bultrende Kredse | 
Hvirvler sig Y\\ien.sa.D.I.161. 

Bul-virk(e), et. se Bolværk. -TOgn, 
en. [1.2.1] (dial. (Lolland-Falster); nu næppe 
br.) vogn m. store, klodsede træhjul uden 
jæmringe. (Kalk.I*.44). MDL. FrGrundtv. 
LE.156. -Tægf en. [I.2.i] (dial.) væg af 



planker. Moth.B454. MDL. Feilb. -værk, 
et. se Bolværk, -ekse, en. [LI] {glda. 
d. s.; oldn. bol-, buløx) stor økse (til træfæld- 
ning); skovøkse. Moth.B455. Blich.IIi.498. 
JVJens.IM.89. LandbO.L413. \\ (foræld.) 
ordspr.: Hvo som kaster Buløxe ad Vor- 
herre, ham vender han Skaftet igien (o: 
man spotter ikke ustraffet det hellige). Mau. 
3262. jf.: Du skulde vel vogte dig for 

10 at kaste Buløxe til Vorherre, thi han kan 
let vende det Skarpe igjen.CjOfoZ6.JLm6. 
131. II t talem. : saa stor en Løgn, at mand 
i den kand hænge en Bvl-sds.e.Nysied. 
Bhetor.26. (jf Kalk.I.300). 

1. Bum, en, et. [bom] {ænyd. d. s. (Kalk. 
1.245); af IL bum) 1) (jf H. bum 1 ; 1. br.) 
hul, dump lyd. Moth.B297. (tordenen) 
døde hen i et enkelt lille BuTaJ)rachm.EO. 
69. 2) (jf II. bum 2; 1. br.) fejlskud; 

20 forbier; bommer (3). Det første Skud 
var en Bum, men det andet tr ætter. Zeppe- 
lin.Fu.44. jf. : skyde Bum paa Bum.Bogan. 
11.192. 3) (kog.) navn paa en ret af kød- 
fars og kaal. FrkJ.Kogeb.58. IL bum, 
interj. og adv. 1) interj. {sv. bom; ly def ter- 
lignende ord, jf. eng. boom, holl. bommen, 
drøne, I. Bombe samt bim; sml. bumme- 
lum) efterligning af en hul, dump lyd 
som af slag paa en tromme, kanonskud olgn. 

30 (jf. bumsj. det store Blylod løb lige ned 
til Gulvet, Bum ! og saa stod ogsaa Uhret 
si\}le.IICAnd.VI.103. Skibene seilede forbi 
og hilsede: „Buml buml" og fra Klron- 
borg svarede det: „Bum! bum l"sms<.55, 
nu høre vi Trommens hule Boml Bom! 
. . nu se vi Teltene (o: paa Dyrehavsbak- 
ken). Davids. KK. 115. *Tingelingelaterl | 
Tinsoldater 1 | Blymatroser 1 | Bom, bom, 
homlBørnerim.IL4. \\ ofte i forb. bum- 

40 bummelum, (især bamespr.) om lyden af 
en tromme (jf. bummelum/ tra-fra-tera 
og bum-bummelum 1 Hornet kalder. Trom- 
men slår Takt og Fanerne vajer.i2ørd. 
Hjemme i Sønderjylland.(1919).129. sml: 
Venstre tumlede sig med en Bravur, der 
var paaskønnelsesværdig, i Fæstningsbe- 
villinger, forloren Patriotisme og Bum- 
bummelum i Kongens Ha.ve.Vagten.1899/ 
1900.404. II bim-bam-bum, se bim. 2) 

50 adv.; kun i faste forb. 2.1) slaa bum 
{ænyd.d.s.(Kalk.L245); jf bornh. slaa bomp 
(Esp.32) samt Bommer(t), bomre ; nu næppe 
br.) gøre fejlslag (med keglekugle olgn., 
saa den slaar mod væggen med et bum). 
VS0.L443. II (overf.) gøre fejl. Moth.B 
298. II slaa fejl; mislykkes; svigte, det 
slog bom for liam.Moth.B298. *Hvad hiel- 

§er det jeg saae, udi Planete-Bog. | Thi 
end slog ogsaa bom, og hialp aldeelis 
60 mtet.Schandrup.T4r. 2.2) skyde bum, 
(dagl.) skyde forbi; bomre (3). S&B. (jf. I. 
Bum 2:) jeg skød Bum paa en PaafugLJF 
Jens.M.L140. 
Bmn-, i ssgr. ['bom-] jf. Bom-. 
Bn-mand, en. {af hu; jf. nt. bumann; 
bamespr.) d.s.s. Bømand. Saaiy.^ 



111 



Bmnbaad 



bmnpe 



112 



Bnm-baad, en. ("Bombaad. Sal.II.384). 
(fra eng. bumboat) ^ baad, som bringer 
varer ell. forfriskninger til et skib; kadrejer- 
baad. (vi havde) neppe kastet Anker . . 
da vi allerede vare saa godt som belei- 
rede af Bombaade, fyldte lige tU Randen 
med en os ubekjendt Rigdom af Frugter. 
StBille.Gal.L94. Scheller.MarO. 

bmni-buinmelain, interj., se u. II. 
bum 1. 

Bmnerang, en. [buraairBii, boma-] 
flt. -er. (fra eng. boomerang; opr. australsk 
ord) kastevaaben bestaaende af et krum- 
bøjet, fladt træstykke, der kastet paa en be- 
stemt maade vender tilbage til udgangspunk- 
tet. OpfB.UV3.8. VortLand.^Viol904.1.sp.5. 

I. bnmle, v. ['bomla] -ede. (ænyd. d. s., 
jf. SV. (dial.) bumla, nt. bummeln; af II. 
bum 1; ,jf. bomre samt bamle, bimle) 1) 
f om lyden af tromme, klokke olgn. Moth. 
B297. 2) (især dial.) frembringe en hul 
lyd (især ved ujævn bevægelse); rumle; 
skumple; ogs.: bumse; klapre. *Moder, 
hvad er det, der saadan mumler? | Der 
er Nogen oppe i Himlen, der bumler. 
Becke.SB.31. en stiv Vogn . . bumlede 
ind over Vestergaards ujævne Stenbro. 
Aakj.VF.46. Tøfler o^ Slæber bumlede ned 
ad TreLpperne.NKKrist.DD.l?. Kvæmd. 

II. bumle, v. ['bomla] -ede. vbs. -eri 
(Saaby.''), jf. Bummel. (fra ty. bummeln, 
drive, svire, opr. : slentre, af lign. oprindelse 
som I, bumle; jf. II. bumre; bet. 3 nydann. 
efter Bumletog; dagl.) 1) f bevæges frem 
og tilbage; svaje; dingle. Tode.VI.86. 2) 
gaa paa svir og sværm; „solde". Gade- 
ordb.^ han var flittig (og gik ikke) og 
bumlede som de to Sina.VQ.8chand.VV.85. 
Byen . . som det Sted, hvor man ikke 
bestiller andet end at hvira\e.AndNx.(Pol.^*^li 
1906.7). 3) køre med bumletog, (hun sad) 
i en anden Klasses Kupe, og bumlede, 
med Sneglefart ad L. til. JBé^oZstL.g^. Bum- 
ler, en. flt -e. I) (til IL bumle 2; 1. br.) 
person, der bumler. Meyer. 2) (jf. II. bumle 
3; dagl.) d. s. s. Bumletog, han er taget med 
bumleren | Bnmle-tog, et. (ogs. Bum- 
tneltog. Drachm.E0.410). (efter ty. bum- 
melzug; dagl.) langsomt kørende tog, der 
holder ved alle stationer. De ligger her og 
rakker med Bumletog for at spare et Par 
KxoneT.Bode.SF.91. I otte Timer var han 
bleven skumplet i et Bumletog. CJETaws.S. 
122. Buchh.TJH.173. Bummel, subst. 
[ibom'al] (fra ty. bummel; dagl.) svir; 
sold. Hvorfor fod han sig drive ud paa 
Bummel af Vennerne og indlod sig med 
. . 'PigeT.Schand.BS.117. vi vil ud paa 
^Bummel" ssLmraen.Drachm.F.1.271. Dania. 
111.61. Bnmmel-tog, et. se Bumletog. 

I. Bummelum, et. [boms 'lom] uden 
flt. (af II. bummelum; sj.) larm; rabal- 
der. *de Potter slog paa Døren | med 
Brag og Bommelom.Kbh.yil920.7.sp.l. || 
ogs.: indholdsløs snak; bavl; lirumlarum. 
nogle Citater, der alle siger det samme. 



og noget Bummelum, der ogsaa siger det 
saLmme.Bode.(BerlTid.''yiil916.Aft.5.S2).2). 
II. bummelum, interj. [boma'lom] (jf. 
Kalk.I.301 samt mht. bumblebum, bimme- 
lim olgn.; af II. bum 1) efterligning af ly- 
den af en klokke, tromme olgn. (jf. bum- 
bummelum ). (en af Niels Ebbesens sønner) 

freb en lUle Øxe fra Bordet — „og med 
en vil vi saa hugge hans Hoved af — 

10 sagde Drengen — „saa det skal trille hen 
ad Gulvet og sige: bommelom ["In^'.PO. 
11.193. da Overskou havde oversat Om- 
kvædet i Soldaterkoret i „Regimentets 
Datter" ved „Bummelum", udbrød Bour- 
nonville: „Nej, nej! Hvad er det? Man 
kan ikke sige Bummelum 1 Bummelum! 
Det hedder Rataplan 1 Rataplan ["PoZ.^Vi* 
1919. 8. sp. 6. I! ogs. bummelummelum, 
fx. anv. som betegnelse for en udeladelse (af 

20 noget ligegyldigt) i oplæsning: i anledning 
af ministeriets skrivelse af . . (bummelum- 
melum) . . skal man meddele (osv.) \ 

Bump, et. [bom'6] (ogs. skrevet Bomp. 
VSO. MO.}. flt. d. s. (egl. lydefterlignende 
ord, jf. II. bum samt Esp.32; sml. I. Bums, 
II. bums og eng. bump) 1) (hul) lyd af 
(et tungt) fald, slag ell. stød. tilsidst 
kom det Bump, hvormed (tøjrekøllen) blev 
slængt hen i GTæsset.Schack.452. Hove- 

30 det faldt om paa Siden og slog med et 
svagt Bump mod Vognfaadingen.JP,7ac. 
11.342. (hun) kom ind i Salen med fire 
Vinflasker, og satte dem med et Bump 

gaa en Sto\.Bang.SG.82. Grusets tre hule 
ump paa det tynde Kistelaag.Ponti^.J. 
102. et let Bump, som om een sprang 
ned paa Gnlvet.Stuck.F0.10. 2) om selve 
faldet, slaget ell. stødet, der giver denne 
lyd. Moth.B451. Han fik rigtig et godt 

40 Bump, da han faldt i Steenhroen.H C And. 
11.328. Saa smider de Kisten og tager 
tU Bens. Men ved det Bump springer 
Laaget af Kisten. SvGrundtv. FÆ. 1. 225. 
Dronningen . . maatte ligge udstrakt i 
Karmen som i en Seng . . udsat for Bak- 
kernes Bump paa den lange, lange Vej 
fra Akershus til Helsingborg. TroefeL.Z.50. 
det, jeg har i Lommen, kan ulykkeligvis 
ikke taale det allermindste lille Bump.»S 

50 Mich.L.79. || (sj.:) Det er Løgn i din Hals 
og Bump i din fede Nakke (o: en „dun- 
drende" løgn).AndNx.PE.I.206. 3) (jf. Stød 
olgn.) t (kort) stykke tid. (hun) var alle- 
rede et godt Bump henne i de tredive. 
Rahb.TiM.1797. 819. (han) er etgodtBumb 
over de FyrTetyve.Ing.EF.VIL63. bum- 
pe, V. ['bom&a] (ogs. bombe, bompe, se 
ndf.). -ede. (afl. a/Éump; jf. bumpie) 1) 
frembringe en hul lyd ved slag, fald, 

60 gang olgn. jeg hørte hans Træben bumpe 
op ad den stejle TTapi)e.ChKjerulf.GU.46. 
(han) hørte Skomagerens tunge Klumpfod 
bumpe ned over Loftstrappen.Aafe/.KjB.9. 
KMtch.HE.81. Esp.32. 2) m. h. t. selve sla- 
get ell. bevægelsen. 2.1) (nu især dial.) slaa, 
saa det giver en hul lyd; dunke. Moth. 



113 



Bmnper 



Bnnd 



114 



B457. bompe een i Ryggen med knytte 
Næver. 7S0. Feilb. 2.^ falde med et 
bump; dumpe. Moth. B 457. Han bom- 
pedenedpaa sit Hoved. 7-SO. Feilb.IV.78. 
Il i udtr. bumpe ud med, (1. br.) komme 
pludselig med (en ytring olgn.); buse ud 
med. ("Æaw) bombede ud: „Du er en liderlig 
DvengV^K Rosenstand. Jørgen Fang. (1902). 
170. 2.3) (ofte m. overgang til bet. 1) be- 
væge sig frem paa en ujævn maade ; s ku mp le. 
Han travede i jævnt Luntetrav hen ad 
den hvide, faste Landevej, Kanen skump- 
lede og bumpede bag efter ham.Kidde. 
AE.I.40. Bilen bumper videre som en 
Elefant i Sls.oven.JVJens.NV.8. f Bmn- 

g>er, en. (ogs. Bompert, se ndf.) (fra eng. 
umper; afl. af bump) stort drikkeglas. 
*Ved Bordenden gamle Geert Londemann 
sad, I Med bredfulde Bompert ihænde! 
Bahb. VL. \\ om indholdet. Skjænk en 20 
Bumper til lleTTenlDorph.(TR.nr. 126.17). 
bample, v. ['bom&fø] -ede. {side form til 
bumpe; 1. br.) bevæg e( s) ujævnt, i stød; 
skumple. Slæden bumpledes op og ned 
på den ujævne Vej som på en Rutschbane. 
Pont.(Tilsk.l910.I.408). 

I. bumre, v. se bomre. 

IL bamre, v. Pbomra] -ede. (sj.) d. s. s. 
II. bumle 1. Gadeordb."- S&B. 

1. Boms, et. [bom's] flt. d. s. (af H. 30 
bums; dagl.) \) d. s. s. Bump 1. Strax efter 
to Bums, som af to Fald ned paa Gaden 
uden for det andet Yind\ie.Schand.AE.206. 
(han) hørte Skraben som af en Stol og 
derefter et Bums, som om den væltede. 
AndNx.M.93. Med et Bums faldt de paa 
Enden ned fra deres fordums stive Stade. 
AKohl.MP.I.218. Rørd.KK.114. 2) d. s. s. 
Bump 2. (hun) blev kastet ned paa Bun- 
den af Vognen og fik et dygtigt Bums 40 
(o: slag) i Nakken.Sr2.Æ;F.^59. Et stærkt 
Bums (o : stød) efterfulgt af en to-tre min- 
dre Stød kastede os . . agter over paa 
Tofterne.Drac;im. SS. 53. Cyclehb. 38. jf. : 
„Flux i Rustningens Plader til Jord ned- 
sprang han af Stridsvogn". Den sidste 
Linie giver et helt Bums i Fortællingen. 
Wanscher.Æ.81. 3) (jf. Bumsak^ tyk og 
fed person. Feilb.I.104. IL bums, inferj. 
og adv. [bom's] (jf. sv., nt. bums; ly de f ter- 50 
lignende ord, sml. 11. bum, Bump; dagl^ 
1) interj.; som efterligning af lyden af et 
(tungt) fald, et (haardt) stød olgn. *bumps, 
saa ligger han igien aeTneåe.Bagges.1.33. 
bums, saa blev den Ene efter den Anden 
puffet ud af Reåen.HCAnd.VI.56. „Bums!" 
aer sloge de en Potte paa Døren, „Pjaf !" 
der skøde de Nytaar inå.smstVII.146. 
bums! der løb han mod en Træstamme. 
Drachm.VD.71. Bums — der laa den æld- 60 
ste Dreng, pladaus i den vaade Eng.^an^'. 
HH.105. II (spøg.) Bums, Kakkelovn! 
Engang, for nogle Aar tilbage, kom der 
et anonymt Brev til min Kone.KLars.GV. 
81. 2) adv.; kun i forb. som gaa bums 
paa, (1. br) gaa lige løs paa; buse ind paa. 



Konen gik bums til Sagen, de snakkede 
dæmpet op og iieå..IVJens.nF.92. 

Bumsak, en. ['bomsa^] flt. -ker. (vel 
af 1. Bums 8 (ell. til bumsetj i lighed m. 
Tyksak; dagl., sj.) trivelig, fed person; tyk- 
sak. Sine Børn pakkede hun ikke ind i 
Bylter af Klæder og gjorde Bomsakker 
af åem.JohsSteenstr.KH.I.166. 

I. Bamse, en. ['bomsaj flt. -r. (vist af 
Filipens m. tilknytning til bumset; jf.Fih- 
bums for Filipens; spøg. ell. barnespr.) 
d. s. s. Filipens. *fri for Overgangens Bum- 
ser, YoTter.Marton.nB.171. 

II. bamse, v. ['bomsa] -ede. (afl. Bums; 
jf. ty. bumsen; dagl.) falde m. et bump; 
falde ell. støde klodset mod noget. Efter 
at være stødt mod Bordet i Spisestuen, 
bumsede han (0: en beruset) imod Daglig- 
stuedøren. C Bemh. XI. 128. Rich. IL 3 72. 
•Skarnbassen bumser med Smæld mod 
hans N3ikke.Aakj.RS.44. II om en vogns 
skumpien. BerLiisb.GD.173. bantset, 
adj. [ibomsaf] (afl. af II. bums, jf. I. Bums 
3; dagl.) tyk; klodset, (han) gik med sin 
bumsede Paraply højt under Armen, i sit 
gamle, slidte Tøi.Pol."/ul913. Feilb.I.104. 

L Band, en. [bonM nøysg.Anh.21. (f 
Bond. 2Makk.l.l9(Chr.Vl). Hørn.Morall. 
35. jf. Baandgarnj. flt. -e ell. (kun i bet. 
„bundstykke i fodtøj") -er. gi. dat. ent. og 
gen. flt. -e bevaret i forsk. forb. m. præp., 
se ti. bet. 3, 4 og 7. (ænyd. d. s. og bond, 
æda. bon, botn (AM.), olan. botn, eng. bot- 
tom, ty. boden; besl. m. lat. fundus; jf. 
Bodmeri, Botn) 

1) den underste del ell. flade af en ting. 
1.1) den nederste ell. aabningen mod- 
satte del af en hul ting. det var gal Mands 
Arbeide, at lægge Penge i en Skuffe som 
der ingen Bund er i.PAIIeib.Sk.III.93. 
*Baaden laae paa Sandet, | Mod llimlen 
med sLq B\niå.Oehl.IIE.136. *den Bødker 
har været en rigtig Hund, | Thi han ma- 
ged, at Karret (0: Danaidernes kar) blev 
uden Bnnd. Heib.Poet.X.259. *Skrinet er 
ei tømt. I Du langt til Bunden har.PalM. 
VI.107. Som det sindrige Gjemmes Laag, 
netop for ganske at skjule Gj emmet, seer 
ud som BxmåQU.Kierk.IX.M. (i dragkistens) 
Læddike var der et hemmeligt Rum (idet 
der var to Bunde i den); her gemte Fader 
sine Fenge.SjællBond.27. En Mand staar 
(i baaden, naar garnet sættes ud) ved Gar- 
nets Bund og sætter Smaasten i Løkkerne. 
AndNx.BN.186. paraplyen laa i bunden af 
vognen j hele bunden af kakkelovnen var 
fuld af slagger \ \\ m. h. t. fade, glas, tal- 
lerkener olgn. Da vi nu havde naaet Bun- 
den paa (o : havde tømt) den første Flaske, 
begyndte jeg at udøse mit hele Hierte. 
Ew.VI.77. (Thor) havde anstrænget sig til 
det Yderste, ud.en at naae Bunden (af 
hornet). Grundtv.Myth.433. ethvert Glædes- 
bæger har sin Bund, der aldrig maae vorde 
sy^ig.Blich.(1846).VIL82. Lemb.D.76. jeg 
troer nok at her er et par Kopper (o: 



III. Rentrykt s/v 1920 



8 



116 



Bond 



Bnnd 



116 



Icaffe) til overs, om dem behager; det 
beste er vQåBunåGTa.Molh.Kandst.IY.9. 
Mau.1083. jf.: *Paa Bunden, skal jeg sige 
Dem, I Der exB,osmQTneMeib.PoetVi.l62. 
II om tønder olgn.: det ene af de to ende- 
stykker. *(han) en gammel Tønde tog | 
Og den med saadan Kraft mod Vertens 
Hoved slog, I At bunden gick i tu.Holb. 
Paar8.299. Sildene lægges . . i en Smør- 
fjerding . . og Krydderierne fordeles imel- 
lem Lagene. Den løse Bund dækkes over 
Sildene.FrkJ.Kogeh.78. || (fagl.) den un- 
derste del af fodtøj; især om træstykket i 
træsko m. overlæder; bundstykke (jf. bunde 
i). *Poeter | selv med Støvler uaen Bun- 
der . . I vinder fremad nuomstunder.JBøwwe- 
lycke.IU.8. Feilb. \\ ^ den del af et lastet 
skib, der er under vandlinien. Harboe.MarO. 
II ^ den ende af en (damp)cylinder, der 
vender fra krumtappen. Stemplet er i Bund. 
Scheller.MarO. || om den del af en kanon, 
der er modsat mundingen. *Cigaren, han 
havde i Munden, | Til Lunte benyttede 
han, I Thi da han var kommen til Bun- 
den, I Den tændte Kanonen a.n JHelms. 
NV. 79. (nu næppe br.J H om bundstykket 
af en ( forlade )kanon (jf. Stødbund ). S&B. 
II dobbelt bund, bund bestaaende af to 
(fra hinanden adskilte) lag (fx. til beskyt- 
telse ell. til skjul for noget), hvad de store 
Tønder angaaer, da var der dobbelt Bund 
i åejn.Grundtv.Snorre.II.226. Skibet har 
en dobbelt Bund til YanåhaMsLStScheller. 
MarO. (overf.:) jeg vred mig for at finde 
Udtryk med dobbelt Bund (o: som kan 
forstaas paa to maader).Brandes.X.79. (hans 
ord) havde altid dobbelt Bxmd.AndNx.PE. 
111.159. II lade bunden gaa, leg, der 
bestaar i, at en i en rundkreds af personer 
lader et bundstykke, et laag ell. lign. snurre 
rundt paa højkant og samtidig nævner en af 
deltagerne, der maa springe til og gribe det, 
inden det falder. Legeb.I.b.32. \\ (talem.) 
der er ingen bund i ham. i. han er 
umættelig, ell. han er en ødeland. Moth.£457. 
S&B. Feilb. 2. (1. br.) han er uudgrundelig, 
ikke let at blive klog paa; ogs.: han er upaa- 
lidelig. „Det er et farligt Fruentimmer," 
sagde han. — „Hvorfor?" — „Hun gjør 
Nar ad Jer begge To. Der er ingen Bund 
i hende.'' Schand.F.464. man kan ikke slaa 
bund i ham olgn., (nu kun dial.) d. s. Mau. 
1.103. Kværnd. Feilb. jf. (u. 3 slutn.) finde 
bund. sml.: hans Venlighed havde Bund. 
E Erichs. TM. 122. \\ (ordspr.) det er for 
silde at spare paa bunden (o: naar 
man har brugt det meste).Mau.9377. bedre 
at spare paa bredden end paa bunden, se 
I. Bred 2.i. || skrabe bunden, se u. bet. 
3 slutn. 1.2) om det nederste af en massiv 
genstand, en bunke olgn. flygtningen havde 
skjult sig i bunden af en høstak \ jeg 
maatte rode hele bunken igennem lige 
til bunden, inden jeg fandt, hvad jeg 
søgte i lænestolen væltede og vendte 
bunden i vejret i || ogs. (jf. 3) om det ne- 



derste af vand olgn. baaden ligger paa 
bunden af vandet j ell. om det nederste af 
hvad der rummes i en beholder: *Jeg druk- 
ned min Sorg . . | Paa Bunden af S&go- 
suppen.WmfA.JF.45. 1.3) (overf.) især i 
forb. paa bunden (af noget), paa Bunden 
af hans Sjæl var (der) Foesi.Goldschm.Hjl. 
11.735. nendes Faamælthed (havde) en 
vindende Egenskab paa sin Bnnd.Drachm. 
10 TJB.286. paa bunden er han et godt men- 
neske i 

2) den nederste del af en fordybning, 
(man) kastede dem . . i Løvekulen; og dfe 
kom ikke til Bunden i Kulen, førend Lø- 
verne bemægtigede sig dem.Dan.6.25. 
en huul Brønd, som ikke havde Vand, 
men fast Bw.nd.2Makk.l.l9. Festpladsen: 
en Grønning i Bunden af en prægtig 
Skovkedel.Pow<.iP.7IJJ03. aaen bugter 

20 sig frem i bunden af dalen i (overf. :) *et 
Godheds Svælg, umaalt, og uden Bund. 
Ew.IlI.128. 

3) grunden under vandet i have, 
søer, vandløb olgn. om de skjule sig for 
mine Øine paa Havets Bund, skal jeg dog 
derfra befale Slangen, at den skal bide 
dem.^m.9.5. *Den Bølge var saa sølvklar, | 
Og Bunden var saa hlasi\Bagges.ND.167. 
*Saadan laae i . . jeg rugende paa Havets 

i) Bund.OeR-F.5iO. *Ormen laae paa salten 
Bund i liaYet.sa.NG.112. Pludselig mær- 
kede jeg, at jeg ingen Bund havde under 
mig, uagtet Vandet et Skridt derfra neppe 
naaede mig til Midten af BrystetHauch. 
MfB.122. ^Styr da din Fart over „sort- 
ladne Hav," I lyt til det lønlige Suk fra 
dets Bvinde.Schand.SD.129. Gaae eller 
synke i\\Y{a.\sB\!inde.Høysg.S.209. *Stor- 
men svandt, | Ingen fandt | Døden hist 

40 paa Bunde. Heib.Poet.II.104. blandet 
bund, se L blande 1.5. || ^ lade et Lod 
gaa i Bund.Scheller.MarO. Ankeret er i 
Bund.smst. Har (fiskeren) forberedt Alt, 
faaet Snøren i Bund, taget „Bundskud" 
. . sidder han rolig og \uxev.Fiskeriredsk.. 
(1872).14. II (poet.) om (hav)dyb. *Synker 
(solen) i Qveld bag Herthas Lunde . . [ 
Dog i Østen fra de vaade Bunde | Maanen 
stiger ei.Heib.Poet.IX.139. \\ finde bund 

50 (i), (overf, jf. bet. l.i slutn.) udgrunde; 
blive klog paa. Moth.B457. den jeg tilforn 
ikke har kundet fundet Bond udi ved al- 
vorlig Venlighed, har jeg mangen Gang 
faaet til at blotte sig ved skiemtefuld 
Stridighed. Høm. Mora 1. 1. 35. PAHeib. Sk. 
III.20. *Var det i hendes Følelser en 
Vending? — | Ak, ingensteds hans Gis- 
ninger fandt Bund.PalM.IV.391. Feilb. 
I! (jf ^9^- ^^i- 1-1^ skrabe bunden (jf. 

60 bundskrabe j, især overf.: tage alt med; gøre 
rent bord. Confiscationen og den denne 
ledsagende Theologi (o: ved reformationen) 
skrabede Bunden, så der ingen Eftervæxt 
\Aev.JPJacobs.Manes.1. 7. DSt.1 91 9.163. 

4) i forb. til bunds (poet. ell. dial.: til 
bunde. — s/.; til bund. Wilst.D.1.63 (co 



117 



Bund 



Bnnd 



118 



Hundjj. 4.1) til bet. 1 : drikke ud til bunds 
til bunde (o: saaledes at intet levnes).Moth. 
B4S7. Ew.VI.152. *tømmer for den ædle 
Drot I Et Bæger ud tilBvinåe\Winth.SS.2. 
(han) greb med begge Hænder om Øl- 
kanden, og tømte den . . tUhnnds. Etlar. 
GH.I.274. 4.2) til bet. 2 og 3: intet Toug (er) 
befundet langt nok til at naae til Bunds i 
den BTønd.Rahb.Tilsk.1796.538. Man øvede 
sig . . i at gaae til Bunds og holde længe 
ud under \andet.Engelst.L.20. *Jeg øser 
Havet ud til Bunde.0ehl.L.ILl2. *lig en 
Dykker, der til Bunds skal stikke, | At 
faae hver Perle op.PalM.IV.281. skibet 
er gaaet til bunds (o: er sunket, forlist) ] 
(overf.:) Hundreder af Mennesker gik til 
Bunds (o : til grunde) paa den Yis.EErichs. 
TM.121. 4.3) overf. brug af 4.1 og 2; især 
i forb. som se, gaa, trænge til bunds i 
noget olgn., naa fuldstændig indsigt i; trænge 
grundigt ind i; blive helt færdig med. *(gud) 
saa grundig alting veed, | At selv til Bunds 
i Kjærlighed | Ser klart hans Forsyns-Øje. 
Grundtv.SS.III.431. *Hver Mand, som med 
Kløgt gik i Lærdom til Bund, | Latin paa 
Papiret kun malte. Wilst.D. 1. 63. det er 
forholdsvis sjælden, at (kunstneren) naar 
helt til Bunds i sand Opfattelse af Virke- 
ligheden. Jian^-e.J. 55. maaske var han, 
hvis han havde kunnet . . gaa til Bunds i 
sig, slet ikke foTnøiet.Schand.TF.1.276. 
han forstaar at tænke til bunds i en sag | 
den sag er ikke let at komme til bunds i i 
II grundigt; helt igennem; fuldt ud. Svire- 
gaster og liderlige Fugle var de tilbunds. 
Grundtv. Saxo. 1.218. *tilbunds de blevne 
var hékienåt.PalM.IV.139. I er alvorlig 
forelsket, I er tilbunds forelsket. GoMsc/iwt. 
SU. 22. *Landvæsnet — tænk Dem dog 
kunsl — I kj ender han ogsaa til Bunds. 
Hostr.EF.II.7. *snart under Skjær af Stjer- 
nen I vi nyde Glæden tilbunds./Sc^and.SD. 
90. føre et Stød til B\m.ås.Scheller.MarO. 
han undersøgte sagen til bunds i 

5) (overf. anv. af bet 1 (og %)) den in- 
derste ell. længst tilbage liggende del 
af noget. De seilede lige ind i Fiordens 
Bund.FSO. *Kindens Rosenglands forhøier 
I Straalen dybt i Øiets Bxind.PalMJI.6. 
*Det bruser som et Bølgekor | fra Skovens 
dybe BundeJørg.B.39. Trap.*II.346. 

6) hvad der danner ell. kan danne under- 
lag for noget. 6.1) i al alm. (jf. Frugtbund j. 
Butterdejg . . udrulles i en Plade af Vs 
Tommes Tykkelse (o: til butterdejgsrand) ; 
heraf udskæres en Bund saa stor som 
Fadet, hvorpaa den skal anrettes. Fr/cJ. 
Kogeb.l4. Artiskokkerne tømmes ud i en 
Kasserolle, for at Bundene (o : frugtbundene 
af artiskok) kunne varmes i Suppen.smsl 
162. II lægge (ell. sættej bund, (dagl, 
spøg.) stille den første og stærkeste sult. han 
lagde bund med fire tykke stykker smørre- 
brød i 6.2) t farve, som paastryges før den 
egentlige maling; grunding. Moth.B457. 
6.3) stof (væv) ell. farve, hvorpaa figurer 



og mønstre fremtræder. Moth.B457. Tøiet 
er grønt i Bunden med røde Blommer. 
VS O. OpfB}VII.538. (han rejste) tvivl om, 
hvorvidt bunden i den oprindelige fane 
havde været rød.ADJørg.II.88. (striberne 
viser) sig ligesom at ligge ovenpaa Tøjet, 
ophævede, nøjere end Bunden. KCEver5.85. 
et blaat kors paa hvid bund \ || ogs. om 
den farve ell. det udseende, som (især: hvidt) 

10 tøj olgn. faar, naar pletter ell. snavs er 
fjernet. Gangvinduet paa anden Sal var 
der rigtignok faaet anderledes Bund i 
end nedenunder.Ziars.6ry.5. linnedet er 
saa snavset, at det ikke er til at faa 
bund i i 6.4) (overf.) det egentlige væsen 
af noget. De er ingen Engelskmand 1 De 
har talt Dansk før Engelski Deres Sprog 
er dansk i BvindQn..Goldschm.VIII.172. 
Den londonske Vinhandlersøn Chancer, 

20 hvis borgerlige Bund stadig skinner gen- 
nem hans hofaiæssige . . Uddannelse. FFcti. 
BB.96. det æ' en dejlig Pige . . lidt bru- 
tal — men fin i Bunden. StormP.T. 33. 
jf. : Selv om det væsentlig var de samme 
Ord som ved den verdslige Bortfæstning, 
saa fik de nu ligesom en dybere Bund 
(o: ved præstens medvirkning j.TroelsL. IX. 
175. 
7) (uden for faste forb. især i ssgr., jf. 

i) Ager-, Eng-, Jord-, Mose-, Stenbund ofl.) 
jordsmon; grund. Moth.B457. plante 
(træer) paa høi Bund.Fleischer.S.150. En- 
nver Bund har sine Blanter. Estrup.Hist 
Bl.79. *de søde | Piger over Græssets 
bløde I Bund som unge Daadyr fare. 
PalM.III.31. *fattigt Bunden (o: skovbun- 
den) skyder: | ét Skud, som visner, ét, 
som ranglet grov.LCNiels.ML.13. Feilb. 
jf- (^j-)- *Ben over Jorden byder, | som 

40 maaler Jordens Bund, | som ei Bekymring 
bryder, | dybt i den lune Grund (o: om 
bjergmanden).Oehl.Digte.(1803).201. (overf.:) 
(bemærkningen) var faldet i god Bund (nu: 
JoTd).PVJac.Éreve.88. || (nu næppe br.) om 
det en stat ell. nation tilhørende omraade. at 
slippe vel, og ugrebet af mine Forældre, 
paa den tydske Bund.Ew.VIII.50. den Tid 
(kommer) vel ogsaa, da man paa tydsk 
Grund og Bund tør træde slig en Lap 

50 (o: et brev fra paven) under Fødder .Jw^r. 
VS. III. 195. II paa bar bund, (overf.) 
uden noget at støtte sig til; uden hjælpekilder ; 
paa bar bakke, „man skal tvivle om alt!** 
Idet man saaledes begynder paa bar Bund 
i Tankens Verden, er jo Traditionens 
Magt hTndt.Paludan.Fransk-eng.Indflydelse. 
(1913).467. Maaske han ikke burde have ta- 
get fat paa bar Bund her uden en Øre paa 
Lommen.Skjoldb.SM.19. ogs.: uden forarbej- 

60 der. han har begyndt sit arbejde paa bar 
bund \ jf-: Vi staar hverken paa Grund- 
lovens Grund eller paa Lovens Grund eller 
noget af den Slags. Vi staar paa bar Bund 
(o: paa grund af provi8oriet).Mørup.II.51. \\ i 
bund og grund, {efter ty. in grund und 
boden) helt igennem; fuldstændigt. Staden 



119 



Bnnd 



bnnde 



120 



blev ødelagt i Bund og i Grunå.Nysted.Rhe- 
tor.48. det Vestlige Romerske Keyserdom, 
som for nogle 100 Aar siden i Bund og 
Grand havde været øåelagt.Holb.Ep.II.162. 
EW.VL89. Heib.Poet.VlII.237. dette uhyg- 
gelige, i Bund og Grund ødelagte Men- 
neske.Pont.LP.Vin.S42. jf.: Det store 
Havs Beskaffenhed i Bund og Grund (er 
ikke) Menneskene ret hékienåt.Buge.FT.50. 
II slaa i bunde olgn., (dial.) slaa til jorden; 
slaa ned. Feilb. Han blev aldrig kjed af 
at kaste en Dreng i Bunden, saa han tril- 
lede hen ad Lyngen.Budde.JF.161. deres 
Tilværelse holdt dem til at besinde sig 
længe og slaa i Bunde naar det var Tid. 
JVJens.Br.150. jf.: (han) knugede Hove- 
det (paa hesten) i Bunde (o: ned) med sin 
svære Overkrop.sa.ffF.5^. 

II. t Band, en, et. (fra ty. bund; egl. 
sa. ord som Bundt; jf. Bundsforvant) for- 
bund. Krigens Sæde blev . . forflyttet til 
Tydskland for at uddrive de Svenske af 
denTyåskeB\inå.nolb.Intr.(1728).681. \\ om 
den mellem gud og mennesket sluttede pagt. 
Eiv.II.169. 

Bund-, i ssgr. [ibon-] af I. Bund || til 
bet. 4 kan der i stort omfang dannes ssgr., 
hvor bund- betyder „helt igennem, i bund og 
grund" (nu oftest om aandelige egenskaber 
til. forhold); af saadanne ssgr. er kun en- 
kelte medtagne i det følgende (se -fattig, -for- 
dærvet, -sulten^; som eksempler kan i øv- 
rigt anføres: *(jeg) tvivler paa, at Methu- 
salem | Fik nær et Tusinde lagt tilbage, | 
Før han omsider bundmæt af Dage, | Gav 
sig paa Reisen til Orme-Hiem.rjBritMn./SÅ;r. 
15. Ja det nytter nu ikke, alt hvad man 
siger til dig, for du er saa bundaffekteert. 
Hostr.ML.50. Provstefamilien . . bestod af 
grundskikkelige men bundkedelige Men- 
nesker .J?ø5rA.jr.J.i^9. en Folkeaand, der 
er bundforskjellig fra min.Tops.II.258. en 
bundskikkelig Mand — hjælpsom, god- 
giørenåe.Schand.VV.130. Tror De ikke . . 
at den Stemning, der den Aften ledte Dem, 
var bundfalsk? Falsk imod Dem selv, falsk 
over for mig? ESkram.HV.69. det Ord (er) 
saa bundraat og gement, at det formelig 
vamler én at tage det i Mxxnåen.GyrLem- 
che.FS.45. Man mærker i hver Tone, Fruen 
synger, hvor bundmusikalsk hun er.ChKje- 
rulf.(PoUysl908.4). -art, en. [1.3] (fagl.) 
dels om havbundens beskaffenhed, dels om det 
stof, hvoraf havbunden bestaar. Scheller. 
MarO. Bundartens Beskaffenhed veksler 
navnlig med Dybdeforholdene, Sa?. FIJI. 
590. -baand, et. [I.l.i] (bødk.) det neder- 
ste (og mindste) baand om et kar, en spand 
olgn. Haandgern.127 . -binding, en. [1.6.8] 
(væv.) binding (2.2) i bunden af tøj olgn. I 
plettede Tøjer er jo altid en Bundfbinding, 
en af de enkelte Bindinger imellem Ylet- 
teTne.VæverB.17. -bor, et. [Ll.i] (for- 
æld.) bor, hvormed en forladekanons bund 
afrundes. MilTeknO. -brandrar, et. [I.l.i] 
)^ brandrør anbragt i den bageste del af et 



f projektil. Scheller. MarO. -brædder, pi. 
I.l.i] (han) plyndrede Huset . . indtil Bund- 
bræderne i Sengene.Pont.FJ.104. Haandv. 
175. II ^ brædder ell. tremmeværk, der er 
lagt som gulv i bunden af en baad. Drachm. 
KK.85. -bræt, et. [I.l.i] (især ^) Bund- 
bræt (i et Fartø]).Scheller.MarO. Udenfor 
Kahytsdøren laa der . . et Slags Bund- 
brædt, forsynet med firkantede Huller. 

10 CMøll.LM.5. -dækker, en. [I.l.i] (dagl; 
spøg.) saa meget (kaffe, vin osv.) i et glas 
ell. en kop, at (kun) bunden skjules deraf 
(jf. -skjuler^, (han) skjænkede et Glas 
halvt fuldt til hende og gav et andet en 
lille Bunddækker til (sig) selv.Gjel.M.117. 
JakKnu.LS.13. 

bnnde, v. [ibona] -ede. « VS0.1793; 
jf. SV. bottna; af I. Bund) 1) (til I. Bund 
1.1^ forsyne m. bund] sætte bund i; især 

20 (sko.): sætte bund i fodtøj. AndNx.PE. 
11.161. 2) (især til I. Bund 3) naa bun- 
den; finde bund. 2.1) ID i al olm. *Paa 
Kattegattets Vande, hvor intet Lod bun- 
der, I Driver jeg eensomt om. Hrz.DJ. 149. 
*Ankeret kastes ] og bunder imag.Eic^. 
11.107. jf.: *Den Muldvarp kravler i dy- 
ben Muld, j Hvor Snuden den kan bunde 
(o : hvor den med snuden kan naa faste lag). 
PMøll.I.17. |! (billedl. ell. overf). *Hj ærtet, 

30 det er et Rigdoms-Dyb, | Hvor Klogskab 
aldrig hunåQV. Qrundtv.PS. VI. 205. *Jeg 
Kundskabens Lod udkaster med Kløgt; | 
Ret aldrig dog vil det hvinÅe.Inq.RSE.VI. 
22. PalM.IV.391. \\ (sj.) m. obj. Forstanden 
bunder ikke de Byhder. Sønder jydenMikael 
8teffensen.(1918).86. 2.2) \ gaa til bunds; 
omkomme. *Pharao bunded i Bølgerne 
hla.a..Grundtv.SS.I.639. 2.3) naa bunden 
med fødderne uden at faa hovedet un- 

40 der vandet. *Foran Havet er dybt, og ei 
med Fødderne baade | Nogensteds jeg at 
bunde formaLSLer.PMøll.ES.1.325. *han vaded 
ud, saa langt han mægted hnnåe.Drachm. 
PT.42. II ogs.: naa til bunden af vand ell. 
sne olgn. uden at faa noget deraf ovenind i 
sko ell. støvler, naar det var allerværst Føre 
og det ikke var til at bunde i den hele 
Ga.2Lrd.Bang.HH.10. Kværnd. jf.: (grønjor- 
den blev) mange Steder pløjet to Gange, 

50 den ene Gang ligesaa snart man kunde 
\mnde.AarbFrborg.l918.68. || (overf.) *Han 
mægted i sin Stemning ei at bunde (o: 
den gik ham over hovedet), | Hans Harme 
selv gik reent i den til Grnnde.PalM.V. 
78. *Saa dybt har jeg dukket mig ned i 
Livets Strøm, | saa dybt, at knap min 
Sjæl kunde hvinde.Kaalund.201. Begiven- 
hedernes Hvirvel rev ham længere ud paa 
Agitationens Strøm end hans Natur kunde 

60 hunde.EHenrichs.MF.II.240. 3) til I. Bund 
7. 3.1) S gøre fast til grunden; befæste. 
*(øen) skulde bundes pillende fast | I Ha- 
vets evige Skød.Gj el. Kampen med Muserne. 
(1887). 42. 3.2) (jf. slaa i bunde(n), se u. 
I. Bund 7 slutn.; sjæll.) kaste til jorden; 
faa bugt med; bakse. Saae du, jeg kun- 



121 



Bnndende 



bundfælde 



122 



de bunde ham? Levin.( G.). 3.3) egl: trænge 
ned i grunden; (overf.) være rodfæstet. 
Hvor dybt Uviljen meUem de to bundede. 
TroelsL.YIII.152. || især i forb. m. i: bero 
paa; have sin grund i; have sin rod i. 
min Faders tunge Sind . . bundede i, at 
han ikke kunde naae det Maal, han havde 
sat sig JFibiger.MitLiv.( 1898 ).ll 7. den gam- 
le Slægt, hvis hele Liv bunder dybt i For- 
tidens Tax^kQ&ddt.Feilh.BL.lI.210. den Fø- 
lelse, som i sin Tid . . drev mig bort fra 
Hovedstadslivet, bunder dybt i min msi- 
tm.Pont.LP.VIIL209. 4) {overf. anv. af 
bet. 2? jf SV. det bottnar icke; 1. br.) stræhke 
til; forslaa; batte. MDL.24. Meningen 
er den samme, enten de siger Socialde- 
mokrater eller Husmænd eUer Arbejdere, 
men de siger helst Socialdemokrater, for 
det ligesom bunder \iedTe.Hørup.III.113. 
jf. Feilb. u. bundte. 

Bund- ende, en. [I.l.i] (fagl.) blind- 
tarm (især om blindtarmen hos okser, der 
bruges til pølser; jf. -tarm^. Feilb.lV.78. 
Eøiesteretstid.191 9.144. 

Dundet, perf. part. af binde. 19 Bnn- 
det-hed, en. tilstanden at være bunden; 
især overf. || (jf. binde 6.2^ omufrihed m.h.t. 
bevægelse, istedenfor at sætte sig i Liliens 
Sted . . vilde Fuglen gjøre sig vigtig, ved 
at føle sin Frihed, og ved at lade Lilien 
føle dens B\indetheå.Kierk.VIII.256. Liv- 
egenskabet kan opstaa . . ved Overgang 
fra personlig Slavestilling til Bundet- 
hed ved 3orden.Høffd.E.307. \\ (jf binde 
6.3) om regelmæssighed, lovbundethed 
m. h. t. regler olgn. Derved tilvejebringes 
stor Fasthed og Bundethed i visse Ting, 
men tillige stor Frihed i andre Ting.swsf. 
64. II (jf. binde Q.i) om afhængighed i 
synsmaade olgn., ufrihed p. gr. af pligier, 
hensyn olgn. Friheden er (det betydelige 
menneskes) Livsluft, Stækketheden og Bun- 
detheden de andres. J5randes.FJI.J(89. For- 
holdet til en Myndighed, som . . overgaar 
hans egen Magt og Evne, vækker en Fø- 
lelse af BvinåeihQd.Høffd.E.190. Ægyp- 
ternes historiske Sans og Bundethed 
af Fortiden.rroetei.ZJIJ.49. jf: Lassal- 
les Bundethed til den Hegelske Dialek- 
iik.Brandes.yiI.428. -stil, en. (sj.) d.s.s. 
bunden stil (se u. binde 6.3^. (han) skaber 
Stemning om de mest dagligdags Ting 
ved Bundetstilens Rytme og Melodi. Forf 
Land.yiil904.1.sp.8. 

Bnnd-fald, et ell. (sj.) en (Oehl.L.1. 
262). [I.l.i ell. 3] {ænyd. d. s.; jf. -sats) 
1) fast stof, som udskiller sig af en vædske 
og aflejrer sig paa bunden (jf. Bærme), det 
faste Land paa vores Jord er et Bund- 
fald af Ea.vetKraft.VF.16. Olufs.NyOecI. 
130. Oehl.SO.93. Heib.Pros.V.381. (ældre 
vine maa) hældes forsigtigt af Flasken, 
da Bundfaldet ikke maa grumse Vinen. 
VortHj.IVl.82. SMJørg.Chem.325. (billedl.:) 
*Et Nag, der giver Glædens klare Viin | 
Et bittert Bundfald.irrz.ZJJ.5^. || (mine- 



ral; foræld.) mineralske aflejringer i grotter, 
huler olgn. vAph.Nath.II.74. 2) overf. Bran- 
des.VI.162. det Bundfald, som bliver til- 
bage i os, naar vi har glemt alt det, som 
vi har \æxt.KvBU*hl913.1.sp.4. jf: *den 
haanende Klaffer | Gjør ham hans Bund- 
fald af Dage saa haaxd.Zetlitz.BS.^44. \\ 
især: det ringeste af noget; udskud; bærme. 
det skidne Bundfald af Folket, der boer 

10 i de forpestede Huler under vore Fødder. 
Hauch. VII. 22. jer Daimelse her hjemme 
. . kan neppe kaldes Bundfaldet af Pari- 
serdannelsen.P«/i¥.FJJJ.545. f -falde, 
v. [I.l.i] t) bundfælde sig. Leeret og San- 
det hxindf alåe.Briinnich.M.2 5. \\ refl. tung, 
ubevægelig, sammenpresset som Stivelse, 
naar den bundfalder sig.Blich.lII.423. 2) 
afsætte bundfald, (druerne maa) dunste . . 
og bundfalde, for at klaxQS. Oehl.Tale. 

20 (1822).6. -farve , en. [L6.3] grundfarve. 
paa aen rødgule Bundfarve (i jaguarens 
pels) findes større og mindre mørke Plet- 
ter og Riage.BMøll.DyL.1.63. AndNx.M. 
195. -fattig^, adj. [L4:] (dagl.) yderst fat- 
tig; ludfattig. RSchmidt.MD.88. AndNx. 
DB.98. (overf.:) De islandske sagaer er 
fattige, bundfattige på skurke. Grøn&.iiV. 
120. -fisk, en. [L3] (zool.) fisk, der op- 
holder sig paa bunden af vandet. Som Bund- 

30 fiske i Almindelighed er (suderen) meget 
seig\ivet.Krøyer.IIL365. Pont.N.19. BMøll. 
DyL.III.296. -fordærve, v. {nydann. af 
-fordærvet; 1. 6r.) ødelægge i bund og grund. 
At . . Staten lønnede et Menneske for i 
Kirken at bundfordærve sine Borgere med 
den Slags Ta\e.Jal{Knu.LU.299. -for- 
dærvet, part. adj. [L4] helt igennem for- 
dærvet; i bund og grund slet. Der ser man, 
hvor bundfordærvede alle disse Kjøben- 

40 havner e eT.CMøll.PF.475. et saa bundfor- 
dærvet Styre som det, der i mange Aar har 
ødelagt Neapel.jBrawdes.ZJ.iJ5. Drachm.H 
1.146. -frossen, part. adj. [Ll.i ell. 3] fros- 
sen lige til bunden. (Kalk.I.260). noget nær- 
mere inde var Isen ganske sikker og bund- 
f rossen.^terfc. FJJJ.68. en bundfrossen Sø. 
Kaalund.411. BMøll.DyL.II.313. \\ (overf.) 
det aandelig bundfrosne Island.Grundtv. 
HV.II.307. 1. S -fryse, s«&8?.(a/" II. -fryse) 

50 saa stærk kulde, at den faar vand til at bund- 
fryse. TroelsL.HF.VIII.288. IL -fryse, v. 
[1.1.1 ell. 3] fryse til is lige til bunden. Moth. 
B458. at (vandet) ikke kan . . bundfryse 
ved Vinterens Kulde.Schytte.IR.II.361. 
Schand.SB.40. \\ det bundfryser, (1. brJ det 
er saa koldt, at vandet bundfryser. Ruge. 
FT.272. Naar det rigtig bundfrøs omkring 
ham, kunde han binde sit . . Bomulds- 
lommetørklæde om Yia\sen.Pont.F. 1.144. 

60 -fælde, V. [I.I.1 ell. 3] vbs. -ning (s. d.). 
1) (især refl. ell. i pass.) faa (et stof) til at 
synke til bunds (i en vædske); afsætte som 
bundfald (jf. -styrte j. Ved (denne) Stil- 
stand i Vandmassen, faaer det Sand, som 
indeholdes deri, Tid til tildeels at bund- 
f ældes. Andres.Klitf.2 5. der opstod en Stil- 



123 



Bnndfældnins 



Bundleslied 



124 



stand af Vandet paa dette Sted, som til- 
lod det opslemmede Sand at bundfælde 
sig.8mst.233. Ilden udstraalede Damp, der 
afkøledes og blev til Vand, som bund- 
fældede Jord, og lidt efter lidt dannedes 
saa hele YeTden.TroelsL.XIIL88. \\ (kern.) 
udskille bundfald ved kemisk opløsning (jf. 
fælde^. Brimnich.M.1?. Ammoniak bund- 
fælder ikkun en Deel af Manganforiltet af 
dets S3ilte.GForchh.SC.379. SMJørg.Chem. 
182. II (overf.) Hun vidste . . hvor mange 
stakkels Skibbrudne (menneskehavet) dagSg 
bundfældede og begravede i sit Slam.PonL 
LP.VI1.196. (han var den eneste af ven- 
neme) som var bleven rigtig bundfældet 
(o: var blevet en regelmæssig gæst) i hans 
og hendes ll\em.KLars.MH.64. Harmen 
mod Uretten havde bundfældet sig (o : sat 
sig dybt fast) i Småene.AndNx.PE.III.199. 
2) (1. br.) d. s. s. -falde (1). (overf.:) Fra 
disse Prækner bundfældede (o: fæstnede 
sig) Indtryk baade hos det menige Folk 
og hos den stedlige Øvrighed. Troetei.XIJ. 
130. -fældnine, en. (sj. -fælding. SM 
Jørg.Chem.61). 1) som vbs. til -fælde 1. 
Olufs.NyOec.1.237. Landb0.1.413. 2) (1. br.) 
d.s.s. -fald (1). Andres.Klitf.lll. (overf.:) 
i Aarhundredernes Løb havde her dannet 
sig en Bundfældning af Skikke. TroefeL. 
X1.15. 'gankj et. (f (i bet. 1) Baandgam. 
DL.5—10—45). 1) [1.3] (fisk.) stort fiske- 
garn udspændt paa havbunden v. hj. af pæle 
olgn. (Kalk.Y.131). Eic.V.94. JPJac.I. 
122. Frem. DN. 118. jf. Hrz.D.1.98. 2) 
[1.6.3] (væv^ garn, der danner bunden i væ- 
vet stof. VæverB.4. -£^ræis, et. [I.I.2 ell. 
7] (dial. og landbr.) lav, bladrig plantevækst 
i bunden af græsbevoksning. LandmB.III. 
163. Feilb. -gær, en. [I.I.1] (bryg.) gær, 
der samler sig paa gærkarrets bund; under- 
gær. Forordn.'-y6l755.§l. MøllH.II.877. 
-baar, et. [I.6.3] (fagl.) (gedens) Krop 
bærer foruden lange, stride Dækhaar et 
tæt Lag bløde Bundhaar.ia«(lwiJ5. 12. .W4. 
-hjul, et. [1.5] (ur.) i forb. det store 
bundhjul, urets midterste hjul, hvorpaa 
minutviseren er fæstet, minuthjul, det lille 
bundhjul, hjul, der driver sekundhjulet. 
D&H. Lundb. -jæm, et. [I.I.1] red- 
skab, der tidligere brugtes ved flaskefabrika- 
tion til at gøre bunden lige med, men nu 
anvendes til at skille flaskehalsen fra piben. 
Bille-Top.26. -klædninff, en. [I.l.i] ^ 
de udvendige planker i bunden af et fartøj. 
MilTeknO.137. Scheller.MarO. -krog, en. 
1) [1.1.1]^ (foræld.) værktøj til at løfte 
bundventilen op i skibslastepumper. TeknMar 
O. 2) [1.3] (fisk.) især i flt, om kroge, der ud- 
sættes paa bunden afvandet (jf, -line, -snøre^. 
Krøyer. III. 775. Frem.DN.532. -line, 
en. [1.3] (flsk.) d. s. s. -snøre. S&B. -læ- 
der, et. [I.l.i] ('sifco.^ Bundlæderet bestaar 
af følgende Dele: Bindsaalen (Bensaalen), 
Ydersaalen, Mellemsaalen, Kappen, Hælen 
og GQ\adJisQi.Skomagb.31. -leber, en. [1.3] 
\ toppet lappedykker, Podiceps cristatus L. 



Kjærbøll.716. -les», adj. {ænyd. d. s. og 
bodnløs) 1) [1.1] 1.1) i egl. bet. en bund- 
løs KnTv.Éiv.Vl.9. FraUiens Lomme var 
befunden bundløs og dens Foder iturevet. 
Kierk.XIII.468. de bundløse Træsko, hul- 
lede Sko . . mange Børn møder i paa 
Kommnneskoleme J'ol.^^/9l909.2. et b u ud- 
løst kar, (overf.) om hvad der ikke lader 
sig fylde; et danaidernes kar. Schand.IF. 

10 321. 1.2) overf. En bundløs Mave. FSO. 
(svenskerne kaldte Chr. I) „den bundløse 
Fving''.Ottosen.VH.II.62. 2) [1.2 ell. 3] saa 
dyb, at man ikke kan naa bunden. 2.1) i 
egl. bet. Moth.B458. *Hvad er . . en Draabe 
i bundløse YsLnåe?Lous.(JSneed.II.161). 
*Jeg stod paa Pynten af en bundløs Af- 
gmnå.EwJII141. *Bundløse Revner dog 
bristende Sovå..Grundtv.SS.lI.189. Fenris- 
Ulven . . hvis Gab, naar den blev fuld- 

20 voxen, vilde . . være et bundløst Svælg. 
sa.BrS.129. Wettern, den efter Folke- 
troen bundløse Sø.HCAnd.IX.170. (jf. Feilb. 
IV.78). Tidens og Rummets dobbelte Hav, 
det Endeløse og det Bunåløse.Brandes.VI. 
87. I) om opblødt jord olgn. Molb.(Bahb. 
LB.1.100). *En Egn saa flad som en Pande- 
kage I med et bundløst Føre som Sylte- 
tøj ]^SLSi.Kaalund.403. Oversvømmede Mar- 
ker, dybe Grøfter paa Siderne, bundløse 

30 Yeie.Drachm.VT.382. \\ i billedl. udtr. *vor 
Gud, Godheds bundløse miåe.Ew.III.133. 
jf: *mon vor Skaber | Er ikke mere god? 
mon den Bundløse taber, | Om han til- 
giver os?8mst. 2.2) (overf.) som der ingen 
ende er paa; grænseløs; uendelig. *Jeg seer 
en bundløs KierlLghed (hos gud).Brors.67. 
Denne Qvindes haardn^skede Taushed og 
bond-løse Forstilling . . giver mig Anled- 
ning til at befrygte det Verste .PameZaJT. 

40 589. han er selv i en bundløs Gield. 
Eiv.VII.89. *En saadan bundløs Ufor- 
skammenhed | Tilgiver jeg dig aldrig. 
Oehl.XII.14. (altsammen saa var det) bund- 
løs Hverdag. JPJac.7.2 00. *En Stemme . . 
I i Nattens bundløse Stilhed | hæst ham 
imøde klang.Sc/iand./SjD.SS. I, som have 
løbet Jer fast i bundløse Spekulationer 
over Menneskets Skæbne her og hisset. 
Drachm.DG.45. jf. (sj.): Den Ræv! den 

50 bundløse Ræv \IIrz. V.31 7. jj som adv. : *hj erte 
Gud . . I Dit bundløs gode Hjerte, | Saae 
til os der vi ilde led.Kingo.222. *(han) 
bundløs rig og stedse takfuld blev. Tode. 
(Bahb.LB.1.242). *Homo's Tid var bund- 
løs s\et.PalM.V.436. *Jeg er så rent utro- 
ligt I så bundløst ie\g.Rørd.GD.110. \\ (nu 
næppe br.) som ikke let lader sig gennemskue ; 
uransagelig; uudgrundelig, (de) have til- 
skrevet (Sullas) Ustadighed det, som var 

60 en Virkning af hans dybe og bundløse 
Pdm^(\ye.B:olb.Rh.II.370. Et Menneskes 
Hierte er bundløst. FSO. -losie, et. {af 
bundløs; vist kun hos Grundtv) bundløshed; 
bundløst dyb. *Svælgets Bundløse og Klip- 
pens Top I Mellem dem Skibet foer ned og 
op.Grundtv.SS.IV.87. smst.L573. GJ -1«»- 



125 



Bnndmaling 



bmtdsætte 



126 



lied, en. (overf.:) han følte i sig Bund- 
løsheden af den hele faldne Menneske- 
heds Sv!igheå.Sibb.(DLitTid.l827.355). 

Band-malme, en. [I.l.i] A^ maling 
Ul (ell. paa) bunden af skibe. ScheUer.MarO. 
•mine, en. [1.3] ^ OpfB.U.190. Scheller. 
MarO. -moræne, en. [I.I.2] (geol.) af- 
lejring af grus, sand, ler olgn. under en 
gletscher. Uss.AlmGeol.51. Frem. DN. 37. 
•pind, en. [I.I.1] (kurv.) en af de pinde, hvor- 
over bunden flettes i en kurv olgn. Haandgem. 
177. -re^^, en. [1.7] regn, der trænger 
dybt ned % jorden; bløde. LandmB.1.581. 
G) -r«re, et. [1.4] (1. br.) dybtgaaende be- 
vægelse, (reformationen) var intet socialt 
Bundrøre, der satte hele Folket i Bevæ- 
gelse.TroelsL.X.172. smst.XII.20. f -sats, 
en. [I.l.i] {efter ty. bodensatz; jf. -sæt, 
-sætte) d. s. s. -fald (1). vAph.Nath.II.74. 
VSO. 

Bnnds-forvant, en. ['bon'sf(or|van'<fl 
(sj., som adj. i best. f, -forvante j. flt. -e ell. 
t -ere. {ænyd. d. s. (H Mogens.); fra ty. bun- 
desverwandt(er) ; jf. II. Bund; nu 1. br.) 
forbundsfælle; allieret. Alle 4 (hær- 
førere) raadførede sig med deres Venner 
og Bnndsiorva.xiteTe.Holb.Hh.1.101. deres 
Venner og Bundsforvandte i Stæderne. 
Ing.EF.III.131. Lybek og dets nærmeste 
Bundsforvante stode med Sværdet draget. 
CPalM.0.420. || overf: Troels L. XIII. 148. 
Novembertykningens tro Bundsforvante, 
Stormen.DmcAm. VT.372. Bnnds-for- 
vantskab, et. (nu 1. br.) det at være for- 
bundsfæller; forbund. vAph.(1764). (han 
vilde) vise sig værdig til at blive i Bunds- 
forvandtskab med Romerne.Engelst.Forsv. 
316. Goldschm.II.342. \\ (sj.) Da det ædle 
Bundsforvandtskab (o: de to ædle bunds- 
forvante) var kommet os af Syne.Winth. 
IX.80. -fælle, en. (sj.) d. s. s. -forvant. 
Scharling.Jøvik.(l 901).12. 

Bond-skalle, en. [1.3] Jf stæmskalle, 
Leuciscus grislagine. Frem. DN. 515. 517. 
-skjuler, en. (I.I.1] (dagl.) d. s. s. -dækker. 
CMøll. LM. 37. Hjemmet. 1912. 1027. sp. 1. 
-skrab, et. [I.I.1I hvad der skrabes af bun- 
den (af en beholder). Moth.B458. VSO. 
MO. -skrabe, v. [I.l.i ell. 3] (han) satte 
andre (folk) til at bundskrabe Aaen og 
alle MosehuUer deromkring.P(m<.ZP.FJjf. 
163. II (overf.) tage alt med af noget, (da 
han) maatte genoptage sine Betalinger . . 
bundskrabedes alle Kasser for at betale. 
Tietgen.(1895).51. hvor denne historiker 
har arbejdet, er der bundskrabet (o: er 
alle kilder udtømte) \ -skraber, en. 1) [1.7] 
(nu næppe br.) Rigtignok er hun (o: en 
hest) ikke Krybbider, men saa er hun det, 
som værre er: hun er Bundskraber.BKcft. 
IV. 506. 2) [I.I.1] (spøg., 1. br.) om drik, som 
„skraber", kradser i maven; kradser, „faar 
vi saa snart de to Hvidtøl med Bundskra- 
bere?" . . „Hvad er en Bundskraber for 
noget?" . . „Det er en Sammensætning af 
Kina og Malurt og forskellige Kryderier." 



AndNx.DM. -skrue, en. [1.1.1] (fagl.) 
Bundskrue i Jærnskibets Bund. TefcnMar O. 
II tabe bundskruen, (spøg., især soldat.) 
fjærte. DSt.1918.61. -skud, et. 1) [1.31 
(fisk.) i forb. tage bundskud, tage prøve af 
(hav)bundens beskaffenhed. Har (fiskeren) 
forberedt Alt, faaet Snøren i Bund, taget 
„Bundskud", anstillet Betragtninger over 
Strømmen, Dybden osv. sidder han rolig 

10 og lvireT.Fiskeriredsk.(1872).14. 2) [1.6,3] 
(væv.) traad (af islætten), der indskydes 
som del af bunden i tøjet, der indlægges 
i (almindelige plettøjer) bestandig et Bund- 
skud >^m ellem hvert Fletsknd.VæverB.40. 
t -slaa, V. [1.3] naa bunden. Linen bund- 
slaaer ikJce; den er for kort.FSO. -slæ- 
bevod, et. [1.3] (fiskJ stort garn, der 
skraber bunden; „traivl". LovNr.35^/nl872.§l. 
Lov^°lxi.l894. -snore, en. [1.3] (fisk.) snøre, 

å) hvorpaa bundkroge (2) anbringes (jf. III. 
Bakke/ Levin. Frem.DN.531. -spor, et. 
[I.I.1] leje, hvori den nederste del af ak- 
selen (fx. i en centrifuge) bevæger sig. Landm 
B.II.446. -stase, en. [1.3] (nu 1. br.) pæl 
til fastgørelse af bundgarn olgn. (jf. -stok). 
VSO. MO. -stes, en. [I.I.2] (bo^r.) den 
del af papirbredden i et ark, der hgger ml. 
to kolunmer, og hvori arket sammenfoldes; in- 
dre papirrand. Selmar.^139. -sten, en. 1) 

30 [I.I.1] Skorstenen var oprindeligt Arneildens 
Bundsten, paa hvilken Veddet lagdes og 
Ilden antændtes. Troefei.Ii .i 7. SophMiltl. 
V 0.369. II især (fagl.), i flt. : sten, der dan- 
ner det underste lag i en vejbane. LandniB. 
III.219. 2) [1.1.1 ell. 3] (fisk.) sten, der bin- 
des i bundgarn olgn. for at holde det nede. 
Pol."/9l907.7.sp.l. -stok, en. 1) [I.l.i] ^ 
den underste og midterste, svære del af span- 
tet, hvor dette er boltet fast til kølen. (Kalk. 

40 V.131). Æreboe.204. Funch.MarO. 11.56. 
Sal.XVI.464. 2) [1.3] f d. s. s. -stage. Moth. 
B458. -stykke, et. [1.1 .1] (selvstændigt) 
stykke, der udgør ell. lukker for bunden af 
noget. vAph.(1759). Sal.II.968. (sj.) overf.: 
Bundstykket i vort Væsen er IJ videnhed. 
TroelsL.XIII.195. || ^ dels om bagstykket 
af en forladekanon. VSO. Kanonens Bund- 
stykke eller Drue. ExercArtil.( 1804). 159. 
Sal.III.876. dels om den del af mekanismen 

50 ved et bagladevaaben, der lukker løbet bagtil, 
naarvaabneterladt. Skyderegl.14. f-styrte, 
V. [I.I.1] d. s. s. -fælde (1). MO. -sulten, 
adj. [1.4] (nu 1. br. i rigsspr.) i højeste grad 
sulten; skrupsulten, i sær vare vi alle bund- 
sultene.5o&msow.I.3^. MO. Feilb. -svelle, 
en. [I.I.1] \) (bjergv.) tømmerstykke nederst 
i udbygningen i en grubegang. OpfB.^III. 
86. 2) (fagl.) rigel, som forener underbom- 
mene paa en vognfading (paa ladvogne og 

60 trækvogne). MilTeknO. e. br. f -sæt, subst. 
[1.1.1 ell. 3] bundfald (jf -satsj. vAph.Nath. 
1.485. -sætte, V. vbs. -ning. 1) [I.I.1 ell. 3] 
(nu næppe br.) bundfælde. Bundsætning, det, 
at noget bundfældes. MO. 2) [1.3] (fisk.) 
anbringe (garn) paa bunden. (Kalk.I.260). 
Fiskeriredsk.(1872).24. 



127 



Bandt 



Bunke 



128 



Bnndt, et. [bon'd] bunt. Høysg.AG.36. 
flt. -er ['bondar] (fra mnt. bunt, jf. ty. bund; 
sa. ord som II. Bund ; besl. m. binde og II. 
Bonne, jf. Byntel) 1) mængde af noget, 
der er sammenbundet. Moth.BlSO. Som 
Æslet mellem to lige Bundter Køe.Bag- 
ges.DV.IX.48. Et Bundt Nøgler, Perler. 
VSO. *det tykke Bundt | Af Krøniker fra 
Island, gamle Digte | Fra Danmark. Oe AL 
A.73. paa Væggen hænge store Bundter 
af spundet GBxn.Sauch.SK.5. (hun) bandt 
Nelderne, hun havde samlet . . i et Bundt. 
E:CAnd.V.179. (et) Bundt Ræddiker./Sc/iawd. 
BS.325.\\om sejlgarn olgn., d. s. s. Nøgle. Har- 
bocMarO. Scheller.MarO.\\ om tændstikker i 

fapirhylster. Holb.DB.IIl.4. i et gammelt 
orklæde holdt hun en Mængde Svovlstik- 
ker og eet Bundt gik hun med i Haanden. 
HCAnd.VI.36. efter at han har knækket 
en Mængde Svovlstikker stryger han hele 
Bundtet a.n.Bøgh.III.223. \\ (dagl, spøg.) 
overf, om en samling personer, som optræ- 
der i flok. de lavede en voldsom haUøj; 
men til slut kastede værten dem ud, hele 
bundtet i DSt.1918.52. 2) (mat.) samling 
afrette linier, der gaar gennem samme faste 
punkt; samling af cirkler, der gaar gen- 
nem de samme to faste punkter; samling 
af planer, der indeholder samme rette linie. 
ÉaUIV.256. ogs. (fys.) om samling af lys- 
straaler, jf. Straalebundt. 3) J^ især i flt, 
d. s. s. Baand 5.2. MusikL.ni.26. 4) ("Jai for- 
æld.) belægning af fletværk paa krigsfyrvær- 
keriiegemer; besnøring. MilTeknO. 

Bond-tarm, en. [I.l.i] (nu kun dial.) 
blindtarm (jf -endej. (Kalk.I.260). Moth. 
B458. Feilb. jf.VSO. 

bundte, v. ['bonda] -ede. (afl. a/ Bundt) 
samle, binde sammen i bundt(er). Moth. 
B180. Blich.III.476. et Chatol (som inde- 
holdt) Rum ved Rum med gulnede, bund- 
tede BTe\e.Baud.JB.106. Den Silke, som 
skal sælges, bundtes, presses og passes i 
den Form og den Vægt, Garnet skal have. 
Ejemmet.1905.322. \\ (1. br.) d. s. s. baande 
1.2. (pigerne) have travlt med at samle og 
bundte (komet).Tolderl.F.I.153. \\ ofte i forb. 
m. sammen (sj. op. Haandgern.544). Hans 
faar da det hele bundtet sammen, hænger 
det over Nakken paa sin gode Stok og 
traver aisted.SvGrundtv.FÆ.11.63. Haand- 
gern.170. VortHj.IV3.244. (over f :) fru den 
Stund, man har opdaget Døgnet, falder 
det naturligt at tælle Dagene og bundte 
dem sajnmen.TroelsL.XIII.13. 

Bund-tel(je), en. se -tilje. 

bundt(e)-Tis, adv. i bundter. Pinde, 
som bundteviis ere føjede sammen, og 
nedsatte i JoTden.Tullin.II.178. (stikved) 
solgtes ved det 16de Aarhundredes Slut- 
ning bundtvis til Udt over 1 Mark for 
iOO.TroelsL.VI.6. || (overf.) alle elendige 
Karle i Verden ere lykkelige, dem træf- 
fer man h\mdtYis.Goldschm.V.98. aUe de 
bundtvis rygende Skorstene virker . . som 
Masteskove i en ilsi\n.KLars.LF.7. 



Bund-tirie, en. (ogs. -telje. IdrætsB.L 
360; jf. -tel. Feilb.). [I.I.1] 1) J, (især i flt.) 
bundbræt (i en baad). (HMogens.). Harboe. 
MarO.32. man tog Skodlugerne fra og let- 
tede op i Buixatilierne.Drachm.PV.39. 
Scheller.MarO. Esp.33. 2) (dial ) bundbræt 
i en seng. MDL. Feilb. (u. bundtel). -tryk, 
et. [I.l.i] (fys.) tryk, som en vædske udøver 
paa bunden af et kar. Paulsen.I.103. -trse, 

10 et. (dial.-form for Baandtræ; forst.) træ, der 
egner sig til at lave tøndebaand af. ForstO. 
bundt-Tis, adv. se bundtevis. 
Bnnd-tflj, et. [I.l.i] J, koll: d. s. s. 
-brædder 2. OrdbS. -Tand, et. [I.l.i] (især 
.^) Bundvandet i Baaden begyndte at 
trænge igjennem mine Klæder.^er^s.PP. 
517. Bundvand (i en Kedé\).Scheller.MarO. 
II [1.3] (sj.) saa har han ikke vidst bedre 
Raad tilsidst end at smage paa Bund- 

20 vandet (o: springe overbord). Pont. LP.VI. 
167. 

Buning, en. ['bu'nei],] flt. -er. {egl. vbs. 
til II. bue; 1. br.) buet form; ogs.: sted, 
hvor noget er buet. Bueningen af Næsen. 
Drachm.E0.104. netop nu havde (hendes 
mund) sin gamle, uimodstaaelige Buning. 
sa.T.255. (hun) lod sin Haand kærtegnende 
følge hans Pandes Buninger. smst.244. 
I. Bunk, en. se I. Bunke. 

30 II. Bunk, et. (af IV. bunke; egl. sa. 
ord som I. Bank; nu kun jy.) slag; stød; 
puf. give een et Bunk i Ryggen. VSO. 
Feilb. 1. 106. 
Bunk-aare, en. se Bunkeaare. 
I. Bunke, en. [ibori^ra] (\ Bunk. VSO. 
Ing.VSt.159). flt. -r. {æda. d s. (i bet. 2), 
oldn. bunki, skibsladning; besl. m. mnt. bun- 
ge, oht. bungo, knold, klump, samt I. Banke, 
Bing, Bunker, Bænk) t) sammenhobet 

^mængde af noget (jf. Dynge, Hob, samt 
PEMull.^510). 1.1) i egl. bet. Moth.B27. (et 
barn) laae paa en Bunke Løv, og sov. 
Heib.TB.nr.10.5. i Klrogen laae en stor 
Bunke Hø og B.a\m.Gylb.TT.108. *Høie 
Bunker og jeg skued | Her af Kalk og 
Jord og L.eev.PalM.Poes.II.403. naar Du 
om Vinteren har seet en Bunke Kul uden- 
for en Hørkræmmers 'K.\e\der.Goldschm. 
NSU.VIL187. en Bunke Stilebøger .-Sc/ian^l. 

50 TF. II. 74. II m. overgang til I.2: Fader . . 
forærede mig en heel Bunke Bancosedler. 
Gylb.Novel.11.135. i Amerika kan man tje- 
ne Bunker af Penge.Schand.BS.337. \\ 
(forst.) dynge af (ris)brænde (jf. Bunke- 
brænde^. ForstO. II samle til bunke, 
samle sammen; samle forraad. Kierk.XII. 
402. jeg har sanket sammen og samlet 
til Bunke, og saa snyder saadant noget 
Bonderak mig.Schand.BS.336. man tænkte 

60 ikke paa den Dag i Morgen . . Du var 
klogere end vi andre. Du samlede tU 
Bunke.CarlSør.S.II.210. slaa i bunke 
med, (nu 1. br.) regne lig med (om nedsæt- 
tende vurdering), (han) søgte at gjøre (disse 
forslag) latterlige og slog dem i Bunke 
med de mange andre Abekatterier, Godt- 



129 



Bunke 



bnnt 



130 



folk hos os ere saa tilbøielige til^rz.ST. 
214. jf.: jeg slaaer dem alle i een Bunke, 
jeg kalder enhver Ting ved sit rette Navn. 
Heib.Poet.VI.421. vende bunken, gen- 
tage et arbejde, begynde forfra olgn. MRu- 
bin.Er.l95. 1.2) (overf.) hvad der er til 
stede i stort antal ell. omfang; mængde; 
masse. Et enkelt stort Digt om Arion ud- 
mærker sig blandt Bunken (af udvandede 



faa kjøbt sig en I>ia.majitTing.8chand.B8 . 
124. smstl72. 

IV. bnnke, v. [iboi\^8] -ede. vbs. jf. II. 
Bunk. {egl. sa. ord som II. banke; jy.) 1) 
d. s. s. II. banke 2. bunke een med Næ- 
veme.VSO. Feilb.I.106. 2) støde; puffe. 
de skar Grimacer afsides og bunkede nin- 
anden i Siden.Aakj.VF.163. sa.VB.19. 



. . Bunke-aare, en. [1.2] ('Bunkaare. -Sø 

lyriske digte).Brandes.IV.312. da der i Man- lo Lex. (1808). Funch.MarO.II.5). ^ stor og 



fel af Geni gives en Bunke Talenter. 
>rachm.F. 11.75. (hun) kunde ikke begribe, 
at Herrerne kunde drikke saadan noget 
stærkt Stads (o : sodavand med kognak) uden 
Bunker af Sukker. CMøll.PF.59. (han) kunde 
en farlig Bunke Naturhistorie. (IEt».Æ.IZJ. 
74. IJ m. foragt. bibet.(ofte uden udpræget fore- 
stilhng om „mængde", jf. l.i j ; en Bunke Sam- 
fundsbevarere — Katoliker og Protestan 



svær aare, der ros af flere mand, (især tid- 
ligere) brugt til fremdrift af (større) skibe. 
Drachm.STL.142. Scheller.MarO. -bryl- 
lup, et. [1.1.2] (dagl.) samtidig vielse af flere 
ægtepar (jf. -giit).BerlTid.yiil908.Aft.5.8p.2. 
Blækspr.1914.8. -brænde, et. [I.I.1] (forst.) 
grene olgn., der ikke stables op som favne- 
brænde, men lægges i bunker. VareL?128. 
-brændt, part. adj. [I.I.1] (landbr. og dial.) 



ter. Prælater og Fyrster JP Jacobs Af h.l40. 20 om kom : som er brændt sammen (jf. II, 



en Bunke ligegyldig Fa.ssmr.Nans.JD.160 
(en) Bunke Fraser.VortLand.^^/sl905.1.sp.l. 
2) skibslast; skibsdæk. 2.1) f (jf. dog Fetlb.: 
bonnik^ den sammenstuvede skibslast i 
ældre tiders aabne fartøjer. *Det da svared 
den Styremand, | han stod paa Bunken 
hin l)reåe.DFU.nr.9.3. Moth.B27. 2.2) (poet.; 
foræld.) det aabne lastrum (i ældre skibe); 
ogs.: bunden afskibet. Moth.B27. *Skjold- 



brænde 3.i) ved at ligge i dynge. Feilb. 
Kværnd. -éift, part. adj. [1.1.2] (spøg., sj.) 
der er jo dog saamange, der bn'er bunke- 
gift (0: gift ved bunkebryllup). Wied. Erotik. 
(1896).162. -hanrej, en. [I.l.i] <jk d. s. s. 
-rakker. D&H. jf: jeg (gør) ham en stor 
Tjeneste ved at forhindre hans Giftermaal, 
da han ellers ufejlbarlig vilde blive Bun- 
kehanrej .Hostr. (Studenterkom.l2 9). -lati- 



ung-Stammen I Ved en Snekke lignes maa, I 30 ner, en. {forvanskning af fr. bon-chré 



Hvor i Bunken flyder sammen | Alt hvad 
Skarn der findes ^aa.Grundtv.Saxo.IL74. 
*Skjøn Huldfrid græder ved de Ord; | 
Paa Bunken mod hun siååer.Ing.VSt.8S. 
smst.159. 2.3) (egl. om skibslastens øverste del, 
som man kunde gaa paa som paa et dæk, jf. 
Kalk.I.302; poet. foræld.) skibsdæk. VSO. 
*Selv Kongen (o: Chr.IV) slog Nakken 
mod Bonken.Blich.D.IL130. 

II. Bnnke, en. [iboij^a] flt. -r. (maaske « 
sa. ord som I. Bunke; jf Bynke) 2( slægt 
af fleraarige, tuedannende græsser, Aira L. 
JTusch.lO. Lange.Flora.73. Warm.Frøpl. 
120. 

III. bnnke, v. ['boix^'a] -ede. (af I. Bun- 
ke 1) lægge i bunke; ophobe. Hyldebu- 
skene, hvis bunkede Masser ludede som 
Svampe. 6r7eZ.Gri.94. ovenpaa dette (tag) 
var der bunket et flere Fod tykt Lag Jord 



tien, egl.: god kristen; l.br.) navn paa en 
slags pære. D&H. jf. Feilb. 

Bnnker, en. [i honorar] flt. -e. {fra eng. 
bunker, stor kulkasse; besl. m. I. Bunke) ^ 
kulrum i et dampskib. Naar saa KuUene 
endelig var bragt ombord og ruslet paa 
Plads i deres B\inkere.AKohl.MP.I.47. 
TeknMarO. \\ hertil Bunker-kul. Scheller. 
MarO. 

Bnnke-rakker, en. [I.I.1] <^ -navn 
paa et kortspil (jf. -hanrej). Feilb. D&H. 
-Tis, adv., adj., subst. [1.1] 1) som adv. 
han lagde pengene bunkevis paa bordet j 
vi har bunkevis (0: massevis) af æbler i 
aar j 2) (sj.) som adj. bunkevise, forbitrede 
Opsigelser af B\a.detTroelsL.HF.Vin.279. 
3) som subst; kun i forb. i bunkevis: Gul- 
vet (i balsalen) var bleven bonet, og Her- 
rer og Damer faldt i Bunkeviis.^sfr.T. 



Ri8t.ER.186. „Jo mere, jo bedre" synes at 50 70. han lagde penge i bunkevis (0: i stor 



være Løsenet (0: ved juleudstillinger), og 
Vinduerne bunkes fa.låe.Pol." /iil910.4.sp.7. 
(billedl.:) *Barmen, hvor før Sundheds- 
sneen bunked sig.Oehl.Aml.200. \\ især i 
forb. m. sammen, samle i en bunke ell. 
(overf.) samle i stor mængde ell. flok. Hatte, 
Stokke, Parapluier, Gummigaloscher og 
Pelse . . var bunket sammen i (hans) Kor- 
riåor.Bergs.GF.IL18. Enhver maatte i Tide 



mængde) paa bordet \ i aar har vi i bunke- 
vis af æbler j 

Bnns, en. (ogs. skrevet Bonsj. flt. -er. 
{sv. dial. bons, noget rundt, tykt, nt. bunn- 
jes, tyk fyr, jf. no. bunsa, buse paa, nt. 
bunsen, bumse, samt bønse; maaske besl. m. 
II. bumse; dial.) tyk, undersætsig person; 
klodset menneske (jf. bumset j. MDL.46, 
jf 67 (Bøns). Feilb.1.106 (bonnis), jf. 160 



sikre sig og eje sin egen Kiste. Det var« (bøns), jf.: betænke I vel, hvor meget I 



Livets lyse Drøm . .: efter Døden ikke at 
skulle bunkes sammen med alskens Jan- 
hagel.rroetei.XJ7.il5. de unge Piger bun- 
kede sig sammen ved Vinduerne. CilføM. 
PF.258. II (sj.) i sa. bet: bunke op. hun 
(vilde) spare og bunke op, til hun Kunde 



skylde hine foragtede og uphilosophiske 
Bønderbonzer? Tode.V.283. 

t bnnt, adj. {ænyd. d. s.; fra ty. bunt; 
jf. buntet og Buntmager) broget. *Det 
bunte, det med Guld isprængte Skierf. 
Ew. 11.184. (overf.:) vilde vi beholde de 



in. Rentrykt '/? 1920 



9 



131 



Bnnterad 



Bnr 



132 



Bogstaver latinske, som ere af Latinen, 
saa maatte vi beholde de danske, som ere 
af Dansken . . hvilket dog giver Stilen et 
alt for bundt Udseende. JBaden.Qram.77. 
*Livets bunte Glæder | Jeg mig frasagde. 
MarskStig.(1834).l. Bunte-rad, en. (ef- 
ter ty. bunte reihe, jf. u. buntet 2.i; gldgs.) 
kun iforb.i bunterad, i afveksknde ræk- 
kefølge. *Majen grøn og Lyng hin brune | 
Kranse den i BvLnter&d. Grundtv.PS.VII. 
262. *i Bunterad, | mens Dampene tættes 
og skilles ad, | staa Enge og Minder og 
SKOve.Drachm.tJD.249. Blaum.O.10.\\ især 
om afvekslende række af parvis ordnede mænd 
og kvinder. *Da samler helst til Leg og 
Dands | I Bunterad | Sig nu vort Selskabs 
KxsLnds.0ehl.XX.88. det var jo aldrig Vi- 
kingesæd at sidde og drikke med Piger 
i'BunteTsid.Grrundtv.Snorre.1.49. Strax efter 
steg Gjæsterne op. Par om Par, og satte 
(sig) i Bunterad omkring Bordet.-BiicA.JIJ. 
592. *i Bunterad | staar Pigerne, de kjære. 
Bergs.SandhedensMænd.(1894).44. Sal. VIII. 
217. -rads-taffel, et. (gldgs.) taffel ell. 
selskab, hvor mænd og kvinder sidder ordnede 
parvis, der var SeUtur og Bunterads Taf- 
fel hos Høyers med hele den Bredahlske 
Familie. Cit. 1810. (Soransk Tidsskr.VI. 112). 
PEMulU248. D&H. bnntet, adj. ['bon- 
do^] U læses som u (i) hunted.Høysg.Anh. 
22. (ænyd. d. s.; omdannet af bunt efter 
broget, spættet olgn. || nu næppe br. uden 
for dial., jf.Feilb.1.106; sml.: „dette . . nu 
sielden hørte tydske Ord."MO.) ofte i forb. 
broget og buntet. 1) d. s. s. broget 1. 
Sort.HS.Clr. en ung Borger-Søn . . med 
en bunted Lakej udi liælene.nolb.Ep.III. 
20. *Saa tager Sørge-Flor og lader af at 
bramme | Med Eders buntet Flag, I stærke 
Orlogs-Pramme. J^FrMs.86. stolte af de bun- 
tede Klæder . . troede de, at alle . . be- 
undrede deres Fragt. JSneed.III.18. det 
buntede Skiold, som min Hialte forærte 
mig.Ew.III.235. De udslagne og sønder- 
brudte Faner . . giøre den hele allerede 
altfor figurrige Gruppe saa buntet, at Øiet 
. . mattes.Bagges.DV.IX.294. Feilb.I.106. 
2) overf. 2.1) d. s. s. broget 2.1. Lyststeder 
og Bønderhuse (ligger) i bimtet Blanding. 
Estrup.HistBl.7. et buntet Register paa de 
mange skjønne Rariteter. O^M/TForm. Overs. 
afJuvenal.(1838).19. \\ i forb. en buntet 
rad, d.s.s. Bunterad. *Jeg saae en bun- 
ted Rad af Hyrder og Hyrdinder.J]Sweec?. 
1.157. Engelst.Qvindekj.57. *vort Liv skal 
være | Af sort og hvidt en snurrig bund- 
tet Rad.TBruun.I.192. *Her sidder man i 
buntet Rad. | Paa Døren med Hver den, 
som tier | Og ikke synger glad.Bagger.il. 
521. 2.2) d. s. s. broget 2.2. det gik meget 
buntet til udi denne Konges Mindreaarig- 
hed.Holb.DH.II.534. „jeg har aldrig seet 
saa heftig Bryden (o: brækning) paa een- 
gang.« — „Hvorledes seer det ud?" — 
„Det seer saa buntet, saa politisk, og saa 
dievleblændt ud, at ethvert eenfoldigtMen- 



neske maa grues ved at ansee det.'*sa.Rpb. 
III.8. *At komme forbi denne buntede 
Hob, I Tobaksrøg, Støv og forvirrede Raab. 
Blich.D.I.183. gøre en det buntet og 
broget olgn., se u. broget 2.8. Siden maatte 
de . . giøre det saa braaget og buntet, 
som de ville og kunde.Ifersi.Prcea.5. VSO. 
1.511. 
Bnntmag^er, en. [ibond|ma-(')(q)8r] flt. 

10 -e. {glda. buntmagere; fra mnt. buntma- 
ker; af mnt. (mht.) bunt, pelsværk, sa. ord 
som bunt) person, der tilbereder og 
handler med pelsvarer, til de Indianske 
Reyser trenger mand icke saa meget til 
Bundtmageren, som tU de Nordiske Rey- 
ser. Holb. Kandst. II. 1 . Krak. 1 920. II. 233. 
Bnntmag^er-lofii;, et. loft, hvor en bunt- 
mager opbevarer pelsvarer \\ (jf. talem. det 
ligger paa buntmagerens loft o: det er 

20 hengemt, „nedsyltet" (fx. om lovforslag). 
D&H.) i hest. f., egl. navn paa et værelse 
paa det gamle Christiansborg (opr. brugt til 
opbevaring af pelsværk olgn.), hvor partiet 
Venstre holdt møder; senere ogs. (foragt., 
spøg.; nu sj.) om Venstres mødeværelse ell. 
partimøder. DagsTelegr.^/9l877. VortLand. 
^°/il905.1.sp.2. II (jf. talem. ses vi ikke før, 
saa ses vi paa buntmagerens loft (siger 
ræven til sin kammerat).Feilb.IV.79) *Seent 

30 eller tidligt vi sees, | Hist oppe paa Bundt- 
magerloftet (o: i himlen) | Der atter skal 
spøges og lees.Bagger.II.510. 

Bunt-papir, et. (fra ty. buntpapier; 
fagl.) papir, der er mønstret ell. farvet ved 
paastrygning ell. trykning. Hage.^704. Bi- 
bliotH.^395. 

1. 1 Bar, en. flt. -er. (ænyd. d. s.; fra nt. 
bur, i/, ty. bauer; besl. m. H. Bur; j/". bursk, 
Bur-knob, -sprog) bonde. Bahb.Min.1795. 

40 J.i65.*Fuldkry er MarskensBur er. Grundtv. 
PS.VI.89. 

II. Bnr, et. [bu-V] Høysg.AG.37. (foræld.) 
gi. dat. ent. -e (Becke.SB.79. JVJens.NG. 
315). flt. -e. (glda. d. s., oldn. biir, eng. bo- 
wer, ty. bauer; besl. m. V. bo, I. Bur, jf. I. 
Bure) t) (foræld, og dial.) lille hus ell. 
især: mindre værelse i et hus. 1.1) i al 
alm. Moth.B460. *Vor Nabo ejer selv en 
Gaard | medsexogtredveBure.PZoM^^.J.ii?. 

50 *Herre, vend dit nådes øje | tU den gamle 
borg (o: Frederiksborg) på ny | . . fæst 
dens grund og smyk dens h\iTe.Hostr.SD.I. 
275. (ved storstuen i en dansk bondegaard 
aar 1800) kunde der . . være mindre Rum, 
Bure, Kamre ell. „Kle ver«. Sai.'JJJ.eSS. jf. 
MDL.61. Feilb. 1.2) opholdsrum for 
(ugifte) kvinder (jf. Jomfrubur^. *tredive 
af de Kongens Mænd | for Signelils Bur 
laa døde.DFU.nr.1.42. Ing.RSE.VI.191. 

60 Han gik da til hendes Bur, og det kom 
til en lang Samtale mellem de to. Gjel.Br. 
10. jf.: Paa første Sal er der Værelser, 
Kamre og Bure for Overforvalteren, Lade- 
fogden, Lærlinger, Husbestyrerinde, Mej- 
ersker, Stiie'pige.Skjoldb.G.21. paa Fyn om 
døtrenes rum: MM.1910.60. 1.3) forraads- 



133 



borde 



borde 



134 



kammer ell. -hus olgn. (jf. Fadebur^. Moth. 
B460. *(katten) Qvindens Skinker i Buret 
kom for næT.Oehl.NG.278. MDL. TroelsL. 
IIM. Feilb.BL.39. 2) helt ell. delvis af 
tremme- ell. gitterværk bestaaeride rum 
til at holde dyr indelukkede i. (pape- 
gøjen) spisede udi Buret, som han plejer. 
B.olb.Masc.1.2. saadanne Følelser, som de, 
der bevæge Fuglene til at flyve mod 



Kvinde og M.2inA.8almEu8.7é8.2. Stuh.llS. 
*En Hest sin Havre bør, en Strider bør 
sin ^o\di.CFrim.AS.14. *Men ingen os mel- 
der den Saliges Navn . . | Skiøndt Menne- 
sket bør en uvisnelig Krands.r5rMMn.7ir. 
280. (sj.) refl. : *Min Fader Alting skuer, | 
Ham bør sig største Friis. Oehl. NG. 7. 
II ordspr. ære den, som ære (nu alm.: 
æresj hør.Mau.llOSl. \\ m. følgende vnf. 
Staaltraadene af deres Buure. JSweei.JI. lo det burde de Skriftens Ord at (1907: 



det Skriftens Ord burde^ fuldkommes. 
ApG.1.16. *Dig (o: gud) bør at raade | 
For Legem og for Siæl. SalmHus. 30.2. 
1.2) (nu næsten kun foræld., jf. dog ndf.) 
være passende ell. tilbørligt (for en); være 
pligt ell. skyldighed (for en); sømme sig; 
være nødvendigt. Derfor bør det at 
een af disse Mænd . . skal vorde et 
Vidne (1907: bør en af de Mænd . . blive 
anv. af 2. 3.1) i al alm. om hvad der hol- 20 Yidiie).ApG.1.21. *I Christne . . seer al- 
der nogen ell. noget fangen. *(jeg) sidder vorlig til I At I Gud Faders Villie gjør, 
fast i mit snævre Bur, | Der allevegne | Og lever som det Eder hør. Kingo. 328. 
mig tvinger. Blich.D. 1.56. *Rom er et for- *Urokkelig | Er Herren, liig en Jaspis- 
tryllet Buur, I Og ingen Fugl paa hele steen, saa bør | Os og paa tford, hvor vi 
Kloden, | Som holdtes fangen eengang hans Scepter iøre.Hauch.BV.III.23. (m. 
blot deri, | Sig føler siden ganske fri. overgang til 2.2 :j ingen skal paasige mig 
Bødt.109. jf: *Slipper løs omsider nu | andet, end at i eg har giort hvad en tapper 
Aanden fra sin Fængselsmuur, j Fuglen Mand hør.SkVid.X.21. især m. følgende mf. 



190. hun flettede Bure til Fuglene. Oehl, 
08.223. Han saae ud som en Tiger, saa- 
ledes som jeg har seet dem i deres Bure. 
Hauch.VII.189. *Mig hued ingensinde | 
Smaafu^lene i Bnur.Winth.HF.211. Bang. 
SF.59. jf: Jeg skal lade dig sette i et 
Buur til Spectacle for alle Mennisker, og 
lade mine Tieniste-Folk tage Penge for 
at lade dig see.Holb.HP.IIl.10. 3) overf 



fra sit trange Bu\irlSalmHus.554.1. Det er 



(der nu opfattes som subj.): saaledes bør 



just Tvangen, som formeerer Begierlig- 30 det os (Chr. VI: bør os; 1907: sømmer det 



heden (o: efter at komme ud) . . I saadan 
fald ere ingen verre end de, som kommer 
ud af et F\mr.Holb.KR.III.7. 3.2) aflukke 
olgn., der minder om et bur. Degnen trium- 
ferede i sit Bur oppe i Kor etSchand.TF. 
1.56. (jfEsp.41). 

borde, v. ['borda, ogs. 'bo'ra] præs. 
bør [bør] H0y8g.AG.88; præt. burde ell. f 
bur(d)te (Holb.Kandst.L4. sa.JH.ILl2); 



sig for os^ at fuldkomme Alt, hvad Ret er. 
M.atth.3.15. vidste I ikke, at mig bør at 
være (1907: jeg bør være^ i min Faders 
Gierning?I>Mc.^.49. *Han var ei ærlig, 
saadan, som det bør | En Røver dog at 
være mod den 2inåen.Hauch.DV.II.201. 
det bør ethvert Menneske at åøe.Kierk. 
III.289. (m. overgang til 2.2-.) han har lært 
hvad en retskaffen Chirurgus bør at vide. 



paH. -et ell. f bar(d)t (Holb.Vgs.(1731).Ll, 40 Tode.ST.IL87. \\ (især foræld., poet.) refl.: 



jf Aarb.1867.372). (ænyd. børe, inf (HMo 
gens.), glda. bør, præs., sv. bora, oldn. byrja, 
mnt. boren, jf. ty. gebiihren (sml. Gebyrj; 
egl. sa. ord som glda. æda. byriæ(s), sv. 
borja, oldn. byrja, begynde, egl.: løfte; besl. 
m. bære, grundbet.: bære til, lade blive til 
del II inf. burde, der egl. er præt. (jf. turde, 
maattej, erklæres for manglende af Moth.B 
524 og Høysg.AG.78, findes ikke i VSO. og 



(de) forhaanede <Judæ folk, og bespottede 
derta, og talede det, sig i^e burde (1871 : 
usømm eUge Ting;. 2Makk. 12.14( Chr. VI). 
*Jeg derved Sejer vinder, | I Troen, som 
sig hør. SalmHus. 641. 5. Det bør sig en 
Nordboe i mine Tanker at reise mod 
Syåen.Bagges.L.1.392. *Det bør sig Norges 
første Mand at tænke | Paa Alt i Tide. 
Oehl.ND.295. *Er ei Korset overalt? 



MO. og synes først at forekomme i 19. aarh. 50 See det, som sig bør en Sanger, | I din 



(fx. Mynst.Præd.I.28l)) 

1) upers. 1.1) (foræld.) tilkomme if. ret 
og billighed ell. efter fortjeneste; oftest m. 
overgang til personlig konstruktion (hvor- 
ved det opr. obj. bliver subj). Mødis Mands 
Skov og anden Mands Mark, da bør (0: 
tilkommer der som ejendom) den, der Skov 
ejer, saa langt som Grenene lude og 
Roden rmder.DL.5 — 10 — 20. hånd giør 



stille Tankes Læ.Heib.Poet.X.179. (sj.) m. 
inf. uden at: *Som I siger, min ædelig 
Herre 1 | Saa bør det vel sig være.OeM.L. 
1.293. i talespr. nu kun i udtr. som (det) 
sig hør og bør PhøV co 'bøV, 'hør <o 'bør, 
ogs. 'hø-'r m 'bør] (^fter nt. as't sik hort un 
bort, ty. wie es sich gehort und gebiihrt; 
paa passende, behørig maade. *De meldtes 
begge to, som det sig hør og bør, | Og 



Falsk, og Kongen bør hans Haand (o: Aan w traadte ind for Husets Directeur .Aaresfn 



har forbrudt sin haand til kongen, bør miste 
sin haand).DL.6—18—l. Et asen bør foder, 
og kiep, og byrder (1871 : Foder og Kjep 
og Byrder ere for et Asen).Sir.33.28(Chr. 
Vi). *Gud give mig det at lære . . | 
Hvor højlig Hæder og Ære | Dig bør af 



189. PalM.VI.315. vi (giver) som det sig 
hør og bør, en Spøg tilbage for et spøge- 
fuldt 'Kx2LX.Brandes.VlI.29. (sj.:) som det 
sig hørte og hnrAe.Ew.VI.84. jf.: som det 
sig en Christen sømmede og hnråe. smst.81. 
*Der Eng og Ager, Haandværksmand og 



9« 



185 



borde 



BnreaiLkrat 



136 



Handel | Er, som sig bør og skal (o: om 
Solland).HCAnd.X.l 74. 

2) (ved omtydning af tilfælde som hvad 
en tapper mand bør (at g[øre), hvor mand 
er blevet opfattet som subj., hvorefter mig 
bør (at) er blevet ændret til jeg bør, hvad 
der allr. er olm. i 16. aarh. (Rævebog. 382^'^ 
HMogens.II.42^\ jf. DGrammat.U.334); at 
foran en følgende %nf. er efterhaanden ude- 
ladt i lighed m. forholdet ved turde, kunne 
osv., jf. FalkT.Synt.195.197 samt II. at 1.2 ; 
allr. alm. i slutn. af 18. aarh. (jf. VSO.), 
men først gennemført i skriftspr. omkring 
midten af 19. aarh.; burde at er nu enten 
gldgs. (poet.) ell. dial.) ikke at kunne undlade 
ell. undgaa noget uden at begaa ell. uden at 
der begaas en fejl. 2.1 ) i al alm. til beteg- 
nelse af, at en handling er paakrævet 
som billig, retfærdig, passende osv. 
her see I den, over hvilken hele Jødernes 
Mængde haver besværet sig . . raabende 

faa, at han ingenlunde bør leve.ApG.25.24. 
burde være noget andet (end kandestø- 
ber ).Holb.Kandst.L4. *mon hånd vel torde 
sige I Jeg bør, for hånd er Degn, et Fods- 
bred for ham vige. sa.Paflrs.68. (jøderne) 
burte udrøddes, som det menneskelige 
Kiøns erklærede Fiend.er.sa.JIT. II. 12. fordi 
en Ting bør ske, derfor sker den just ikke. 
PAIIeU).VS.505. Der burde have været 
Roser . . Og de burde have hængt ud 
over Havemuren i en overdaadig Klynge. 
JPJac.II.363. (han) var Fynbo . . og burde 
derfor have været et lykkeligt Menneske ; 
men han var det ikke. CarlSør.8.II. 100. 
(kan ogs. høre til 2.2^. || m. at foran inf. 
du haver gjort imod mig de Ting, som 
ikke burde at skee.lMos.20.9. hvis I ikke 
er Hanreeder, saa burde I at være det. 
Holb.Bars.V.2. det er, som det bør at være. 
Gylb.XI.85. *Thi du bør at vorde lykkelig. 
Thaar.ES.448. *Hvor ingen Plov kan gaa, 

I og ingen Le kan slaa, | der bør et Træ 
at staa. fyndsprog, der tillægges Dalgas. 

II uden inf. *Der laa hun, som hun ej 
burde, | død paa en Aliarevei.IIostr.VV.97. 
II (nu kun btbl. og emb.) om hvad der er 
paakrævet if. befaling ell. lovbud: skulle. 
den Sigtede . . bør Sagen ved sin egen 
Eed sig at fralegge.D£.i — 14 — 6. da hør 
hånd (o: tyven) at kagstrygis, og brændis 
med Tyvsmerke. SOTst 6 — 17 — 35. dersom 
Nogen ikke vil arbeide, han bør (1907: 
skal; ikke heller æåe.2Thes.3.10. 2.2) til 
betegnelse af, at den handlende person 
er (moralsk) forpligtet til ikke at und- 
lade noget, haver (en rig) talet, som han 
ikke burde tale, saa give de ham dog Ret. 
Sir.13.26. Det er en Sag, som Bormester 
og Raad nock burdte hetencke.Holb.Kandst. 
II. 1. *A1 Verden nu burde sig fryde, | 
Med Psalmer mangfoldig udhrjde.Brors.il. 
*Man bør ei altid troe, hvad Drømme os ind- 
give. TFess.5. om det indvortes kan og bør 
in^en dømme. Suhm.V.l 5. *En Mand bør al- 
drig ømmes ved etnaandtag.0ehl.ND.249. 



*Jeg veed, Hr. Peder, man bør ikke stjæle. 
Heib.Poet.X.197. 'Gode Raad bør man al- 
tid høre! JK^aa?tt«df.^iO. man bør adlyde Gud 
mere end Menneskene. ApG.5.29. \\ m. at 
foran inf. Jeg agter icke lenge at blive 
ved Kandstøberiet, jeg burdte for lei^e 
siden at have forladt detHolb.Kandst.1.4. 
*Ej den bør at krybe, som lærte at gaa. 
Grundtv.PS. 1. 401. En Konge bør at være 

10 véltalende.Molb.DH.II.69. Hvorlænge har 
saa dether Væsen (o: et kærlighedsforhold) 
staaet paa . . Du burde jo at skamme Dig. 
JakKnu.LS.44. {| m. et neutralt pron. som 
obj. skulde du da ikke kunne, ikke burde 
det Samme?Mynst.Præd.I.281. Skal jeg tale 
med ham derom? — Ja, det bør du ab- 
solut i II t w*' subst. som obj.: være skyldig; 
skylde (jf. Kalk.1.328). Derfor burdte man 
ham disstørre TakHolb.DH.L620. 

20 burdns, adv. [boridu's] {jf. sv. burdus j 
sj.) d. 8. s. III. bardus. S&É. 

I. Bure, en. ['bura] (omdannelse af II. 
Bur; poet, foræld.) d. s. s. II. Bur 1.2. *Dron- 
ning Tyre lod af grunde | Rejse, som (o: 
hvor) mand kiør | Giennem volden sig en 
bure, I Paa det verk (o: Dannevirke) at 
have kure. LKok. (PSyv. Viser. (1695). 585), 
Oehl.EA.192. 

II. bure, V. [ibuT9] -ede. (afl. af II. Bur j 
30 sj.) sætte i bur; (overf.) sætte i fangenskab^ 

indespærre. *Du (o: friheden) blev buret i 
Klosteret inde.Rich.I.20. 

Bureau, et ell. f en (Klevenf.RJ.80), 
[by'ro] best. f. -et [by'ro'a^] flt. -er [by'ro'ar] 
(fra fr. bureau, vadmel, bord beklædt m, 
vadmelsstof, skrivebord, kontor) 1) sted, hvor 
en (især: offentlig) administration har 
sit sæde; (offentligt) kontor. Baden JurO. 
1.78. Under Navn af Verdenspostforenin- 

40 gens internationale Bureau . . vedbliver 
der at bestaa et Centralkontor, som er 
underlagt den schweiziske Postbestyrelses 
Overopsyn. Bek.Nr.l72^yi2l898.Art.22. Paa 
Universitetet var oprettet et Bureau, som 
holdtes aabent under Mødet. Filologmødet. 
1892.6. rigsdagens bureau, kontor for de 
rigsdagen vedkommende løbende forretninger. 
2) kontor, der paatager sig udfør else ell.b e- 
sørgelse af noget. Ritzaus bureau, central- 

50 kontor, hvorfra telegrammer, officielle ell. pri- 
vate meddelelser olgn. rundsendes til pressen. 
Bureau for Maskinskrivning. TeZe/lB. i 9i8. 
2665. Hans Kuffert var klar og et fint nyt 
Rejsepas besørget fra gode Venner i et eller 
andet obskurt Bureau for den ^lags.ORung^ 
P.209. Bureau-chef, en. [1] Bureauche- 
fen (har) at bestyre alle under Rigsdagsbu- 
reauet henlagte Forretninger.Till.tilLands- 
thingetsForretningsorden?^lul866.§2. CJ Bu- 

60 reaukrat, en. [byroikra'd] fit. -er. (fra 
fr. bureaucrate) person, "der misbruger ell. 
stærkt hævder den magt, som han har if. 
sin stilling i en (offentlig) administration ;~ 
tilhænger afembedsmandsvælde. denne 
Mand bevarede endnu Noget af den ægte 
Bureaukrat, og det vil i Grunden i sin 



137 



Bureaukrati 



Bursch 



138 



yderste Conseqvents sige: kongelig Em- 
bedsmand contra Publicum. WSc^m.Fra 
gamleSkuffer.(1906).77. NSvend8.H.138. Bu- 
reaukrater. ieop.ffco^^ifeZ. i. 9i 6^. O Bu- 
reaukrati, et. [byrokrBiti-] (fra fr. bu- 
reaucratie, egl. kontorherredømme, dannet 
(1764) efter Aristokrati) 1) (overdreven ell. 
uhjemlet) magt, der udøves af dem, der har 
m. den offentlige administration at gøre; 
embedsmandsvcelde.JBaden.FrO.II. hele 
Kongeligheden trues med at blive Fapade 
for et Bureaukrati. FFed.B.i6. 2) de per- 
soner, som beklæder (især: højere) poster i 
administrationen. Under en enevældig Sty- 
relse opstaar . . let et mægtigt Bureau- 
lirsiti.SaUIV.266. GJ bureaukratisk, 
adj. [byroikra'iis^'] adj. til Bureaukrat(i). 
Bureaukratiske Omsvøb er i Frankrig Reg- 
len.Brandes.F.436. 

Bure-brand, en. (af II. Bur 1 ; foræld.) 
DFU.nr.6.25(se u. II. Brand l.ij. 

Burgis, subst. ['bor-, 'burgis] (fra ty. 
borgis, burgis, af fr. bourgeois; bogtr.) 
d. s. s. Bourgeois 2. S&B. 

Burgunder, en. [bur'gon'dar, bor-] 
(f Burgundler. Holb.Intr.L165). flt. -e ell. 
(i bet. i) d. s. (ænyd. d. s. (MMogens.III. 
318); jf. oldn. (flt.) Borgundar, lat. Bur- 
gundli, -diones; oprindelse usikker) t) især 
% flt., om en (nu forsvunden) germansk folke- 
stamme, efter hvilken Burgund (Bourgogne) 
har navn. Solb.Intr.I.164. JohsSteenstr.DS. 
53. 2) (efter ty. burgunder, jf. Bourgogne; 
nu 1. br.) vin fra det franske landskab Bour- 
gogne (Burgund). Champagnier og Burgun- 
åier.JSneed.II.411. Hag. 11.194. Burgun- 
der-næse, en. [2] (dagl.; 1. br,) rød, op- 
svulmet næse m. mange til dels materiefyldte 
knuder; drankemæse. Panum.l5. -viu, en. 
(L br.) d. s. s. Burgunder 2. Lægen.reg.AaQv. 
VareL.nw. 

burisk, adj., se bursk. Bur-knob, 
en. ['bu*r-] [I] (egl. „bondeknude") J, alm. 
(enkelt ell. dobbelt) knude ; halvknob m. rund- 
tøm. SøLex.(1808). Harboe.MarO. e. br. 

burlesk, adj. [byr'læs^', bur'læs^] (fra 
/V. burlesque ell. tt. burlesco ; afit. burla, spøg; 
æstet.) som, er af en overdreven komik; 
lavkomisk. Burlesqve YeTS.Holb.Paars.)( 
)(1 ". Knudsen var en ypperlig Skuespiller, 
ikke blot i det Burleske, men ogsaa i det 
RøTenåe.Oehl.Er.I.126. han tillod sig ofte 
Gestus af saa burlesk Natur, at Ingen 
uden han ustraffet vilde have kunnet 
vove ået.FruHeib.EtLiv. 1.228. VilhAnd. 
PMii.I.lll. Burleske, en. [byr'læsg(8), 
bur'læsg(8)] flt. -r. (æstet.) lavkomisk skue- 
spil; burlesk dans. Heib.Pros.III. 243. Meyer. 

Burnus, en. ['bor-, 'burnus] flt. -ser 
ell. (sj.) d. s. (ThitJens.G.75). (egl. et arab. 
ord) i) stor, ulden overklædning, forsynet 
m.hovedhætte, der bruges af araberne i Afrika. 
Beduiner i de hvide flagrende Burnus- 
ser. Ooldschm. 1. 340. Svedstrup. De Danskes 
Vej. (1902). 48. 2) (nu 1. br.) overstykke, 
kappe olgn., der minder om en burnus (1). 



han er iført en sort ulden Burnus med 
Hætte over Hovedet.jffCAwd.X55i. (hun 
greb) sin Burnus, hyllede sig deri og trak 
dens hvide Hætte op over Hovedet^er^s. 
OF. 11.89. ved Konfirmationen, hvor vi 
alle (o: pigerrie) var i hvide Burnusser. 
Bang.L.26. 
burr, interj., se brr. 
Burre, en. ['bora] (ogs. skrevet Borre^. 

10 flt. -r. (ænyd. d. s. (JTusch.121) , sv. borre, 
eng. bur, jf. eng. burr, pigget skal; besl. m. 
II. Bar og Børste) 1) især i flt., om de med 
fine modhager forsynede blomster hov eder 
af forsk, planter, især Arctium Lappa L. 
Moth.B461. VSO. HCAnd.III.99 (seu.he- 
sætte l.ij. *(hun) skjelmsk mig Burrer | paa 
Frakken slaav. Kaalimd.51. jf.: *Han lader 
Borrer voxe frem paa Skræpper, | Hvad 
selv Naturen ikke iiiin.HCAnd.( BStampe. 

20 HC Andersen og hansnærmesteOmgang.(1918). 
^9)' II (ff^gW o»» blomsterhovederne af en 
art orodfrø, Xanthium spinosum. VareL.* 
121. || i sammenligninger, især om en ube- 
hagelig person, man ikke kan ryste af sig. 
*Jeg, som en Borre, henger | Ved Jesum 
med mit Smd.Brors.275. Klister er da i 
Sandhed ligesom en Borre.Heib.Poet.VI. 
435. han er en Moskovit, og de Karle 
hænge sammen som BoTTer.Hauch.I.174. 

30 Leop.B.172. || (overf.) paatrængende per- 
son. Det fordømte Menneske, den Borre 1 
hvad skal jeg g\øre.Oversk.I.127. *Næsvise 
Burrer i dit Skjørt sig kurre, | Maa jeg 
ei hjælpe dig at slippe fra dem? | „Saa 
gaa du selvl du er den værste Burre." 
Aarestr.362. Markman.S.17. 2) ^ 2.\) navn 
paa en slægt af de kurvblomstrede, Arctium 
Lappa L. Burrens Rod holdes for et yp- 
perligt Middel til at drive Sveeå.vAph. 

40 Nath.L485. *hist man hørte Bien Uvis 
surre | Ved Grøvten om en stille, støvet 
Burre.firz.D.II..5. den dunede Løvetand 
eller den rødbrune BoTre.Goldschm.ILl.72. 
Warm.Frøpl.442. 2.2) (især dial.) overf., 
som navn dels paa forsk, skræppearter, Ru- 
mexL. (JTusch.209.336. vAph.Nath.L.185. 
jf.Moth.É461), dels jjaaBurresnerre (JTusch. 
96. jf.Festskr.Feilb.47). Burre-rod, en. 
[2.i] rødderne af unge burreplanter, der an- 

50 vendes til medicin. VareL.^133. LandmB. 
LII.252. -skærm, en. [1] ^ Turgenia 
latifolia (L.) Hoffm. Baunkiær.Flora.^214. 
-snerre, en. [i] ^ Galium Aparine L. 
JTusch.96. LandmB. L.57 5. -Tand, et. 
[2.1] afkog af burrerod. VareL.^133. 

Burs, en. se Bursch. f bursal(i)sk, 
adj. (jf. mlat. bursalis, studerende, aer bor 
i fælleshjem; af Burs) 1) selskabelig; om- 
gængelig. Moth.B461. 2) d. s. s. burschikos. 

60 Gøttingen (var ikke) saa opfyldt med vild 
og ubændig Ungdom, og Bursalisk "Væ- 
sen, som Jdalle og 3ena.Gram.Breve.119. 
Bursch, en. [borj, bur/] (f Burs, se ndf.). 
flt. -er. (ænyd. burs fra ni. burs ; bursch fra 
ty. bursch(e); af mlat. bursa, egl.: pung 
(se Børsj, selskab, skare (af unge folk); jf. 



139 



barschikos 



bnge 



140 



g-.- 



IL Bos) 1) t ung, ugift mand; 
knøs. *En unger Burs, med sin Flu 
mads, I Og Cavalleerske MmeT.Reenb.IL 
447. *Hvor unge Burser haver Kands | 
Til Tiden at toTarixeJ'alst.63. 2) (nu 1. br.) 
ung (haandv(Brks)svend. Burs: MothÉ 
461. VSO. 'Det er vel Burscher, der 
render og tigge.Hostr.EF.I.ll. Skolde og 
rette Løddegryden (o : farvekedlen) til, det 
kan hver en BurschJ^P/acJ^.57. 3) ung stu- 
dent. BvLTs: Klevenf.RJ.15. (han) haa ham 
skaffe denne Burs (o; LSmith) tU at informere 
2 SømieTXSmith.S.I.13. || nu kun (1. br.) 
om tyske studenter: (en) Flok af de aller- 
yngste, mest ustyrlige „Burscher".J«5'. 
LÉ.I11.3. jf.: Studenter med . . de smaa 
flade Burschhuer paa tre }iaax.smst. bnr- 
scblkos, adj. [borjiiko's, bur-] (fra ty. 
burschikos, opr. adv., dannet (i ty. studenter- 
sprog) m. græsk endelse af bursch(e); jf. 
bursal(i)sk) studenteragtig flot og uge- 
nert. Skiøndt man altid mærkede, at han 
følte sig som en fyrstelig Person, var der 
dog noget studentikost, burschikost i hans 
Yæsen.Oehl.Er.IV.136. et ikke ubekjendt 
Genies burschikose og ølnordiske Over- 
sættelse af et Bihelsteå.Kierk. IV. 269. 
Schand.O.II.149. (han havde) ingen Sans 
for korrekt Repræsentation. Han lod det 
gaa paa burschikos Studenterforenings- 
\is.lNans.P.122. Biirischikoseri , et. 
[borjikosa'ri'] (nu næppe br.) burschikos op- 
træden. Oehl.Er.III.U. 

t barsk, adj. fburisk. Schandrup.I3r). 
(fra mnt. bur(e)sch; af I. Bur) bonde- 
agtig; plump. Moth.É459. *Hver lum- 
pen Lands-Bye-Hund vil lyske i mit Skind, 
I Og klappe paa sin Buursk min Æble- 
runae Kmå.JFriis.lO. *Verden alt for 
buursk og ubehøvlet var, | At kunde fatte 
det, man Politesse kalder. TFadsfc.P^. alt 
dette er dog kun . . en bursk Halvdan- 
nelses plumpe Sandhedsfordreielser.B}oH. 
NBl.44. t -ned, en. udannethed; udannet 
optræden. Moth.B460. (han havde) gjort 
sig skyldig i smaa Uhøfligheder . . som i 
at undlade at række sine Naboer, hvad 
der skulde gaae rundt, og lade det staae, 
saasnart han havde forsynet sig selv, og 
lignende smaa BuTslshed.eT.CBernh.XI.386. 
Sur- sprog, et. ['bu-r-J 1) (glda. d. s.; 
fra mnt. bursprake, egl. „bondemøde" ; for- 
æld.) møde af borgere; vedtægt ell. akt 
kundgjort paa et saadant møde. Moth.B459. 
Sal.IlI.903. Meyer. 2) [I] % kendelse af- 
sagt af bønder. Bønderne skulle afsige et 
ret Bursprog (o: over Torben OxeJ.CBernh. 
IV.177. smst.201. f -el, et. (ænyd. d. s.; op- 
rindelse usikker) stærkt øl; især i forb. Ran- 
ders burøl. Høysg.S.171. Randers-Buur-01 
(er berømt) i vore TideT.Wadsk.Skuepl.63. 

I. Bus, en. se III. Bos. 

II. Bus, en. se H. Busse. 

III. Bas, en. [bus] flt. -ser. (forkortet af 
Omnibus ; jf. Autobus og eng. bus) d. s. s. 
Omnibus. Blækspr.1897.27. Rørd.BH.211. 



IV. Bas, et. [bus] (jf. no. hus, jy. bos 
(Feilb. u. 3. bos), bomh. bossm (Ésp.34), 
t busme, bøsme ( Moth. B 464); oprindelse 
uvis; fisk. ell. dial.) 1) den del af et garn, 
der udgøres af maskerne i nettet; selve 
nettet undt. reblinerne. I Morgenstunden 
skal Garnene op. Bedstemanden haler^ 
Skipperen „tager Bus" (o: drager garnene 
ind % baaden), Drengen „skyder Rebene", 

10 Gravl.0en.5O. jf. MDL. 2) masker, der for- 
binder „omgamet" med selve nettet. Olavius. 
Skagen.(l 787 ).l 73. BerlTid."/7l879.M.2TilL 
4.sp.2. 

V. bas, interj., adv. og adj. [bu's] (f buds. 
Moth.B437. Mol.E.(1723).C7r. Gram.Breve. 
95. YSO.I.527). (ænyd. d. s.; jf sv. bus, 
buss, ty. bauz, butsch; egl. lydefterlignende; 
sml. II. bums og VI. bas) 1) (nu næppe br.) 
som interj. : d. s. s. II. bums. Buus ! der lig- 

20 ger han. F/SO. MO. 2) som adv.: paa en 
hovedkulds maade; uden at se sig for 
ell. tænke sig om; blindt hen; lige løs. 
*Han løber Staver i Liv sig huus.Ing. 
VSt.87. at en fattig Karl skulde kunne 
rende buus ud i den store Menneskevrim- 
mel og strax faae 6000 Gylden; jo vist. 
Oversk.II.331. nu springer vi bus afsted 
ind imeUem Stammerne. Vi vil naa hende. 
Drachm.T.150. || især i forb. som løbe fgaa 

2aosv.) bus paa ell. (nu 1. br.) til (Gram. 
Breve.287. JPJac.I.182). VSO. Lad Sno- 
gen krybe og vride sig . . Biørnen sprin- 
ger buus ]^aa.0ehl.HrS.352. naar de ikke 
t'ust saae Overmagten for dem, løb de 
)uus i>aa.Grundtv.Snorre.III.366. *I gik ( 
Buus paa Danmarks Rige, | Kun fordi I 
Landsens Skik | Kiendte ei saa lige.sa. 
Bjow.24. han løb stadig bus paa Folk. 
CMøll.PF.98. Jeg løb med Tasken bus 

40 paaDørkarmen..Bfl«^.i.6. ('over/'. .-^Engelsk- 
manden . . gaaer buus paa det for Haan- 
den viTls.é\ige.Grundtv.jDansk.IV.103. I 
tror, I saadan en to tre kan rende Bus 
paa enhver 0-pgave.ZakNiels.NT.lOO. \\ 
(sj.) Han kommer saa buus ud med alt 
hvad han siger. FSO. || (nu kun dial.) i 
forb. bus bas (jf. Yl. bas^. de Engelske 
. . troede sig istand til Alt, og foer, buus, 
bas, paa Normannerne. Grundtv.Saxo.III.ll. 

50 sa. Snorre. II. 83. Feilb. 3) (muligvis ved 

paavirkning fra bøs; jf. V. bas; jy., 1. br.) 

barsk; bøs. „Da vil jeg ikke tage Ører 

af dig", sagde Ingvar noget bus og skød 

Toøren frem. „Saa kan du skylde mig 

en.^JVJens.IIF.156. *Dyster og bus skred 

han ind paa FahT}kken.Bergstedt.EE.219. 

Basbom, en. se Buksbom. 

I. Base, en. se I. Busse. 

n. base, V. ['bu-s9] (f budse. MotkB 

60 437). -ede ell. (1. br.) -te (JakSchmidt.SP. 
144). (jf. SV. busa; muligvis egl. to forsk, 
ord: 1. (i bet. 1 og 2) en afl. afSf. bus, jf. 
ty. butzen. 2. fris. busen, storme frem, besL 
m. oldn. bysja, strømme frem) 

1) (nukun dial.) falde hovedkulds (om) ; 
dratte. Moth.B437. *Min Kiøbstæddulle 



141 



bnse 



Busk 



142 



(o : Icøbstadmuse) vilde sikkert buuse, | Hvis 
din (landsbymuse) et Øieblik den slap. 
BaggesJI.Sl. Feilb. jf.: *thi min Aand . . 

I Hvergang noget mig beruser, | Hvis 
den gaaer allene — hvLseT.Bagges.II.115. 

2) slaa; støde. 2.1) (nu kun dial.) slaa 
(haardt); støde; banke. Moth.B437. Feilb. 

II buse en bagkurv, se Bagkurv. 2.2) 
^ om skib: sætte voldsomt m. boven ned i 
vandet; duve. SøLex.(1808). HarbocMarO. 
476. Scheller.MarO. 

3) fare af sted m. stor fart og kraft; 
fare hovedkulds ell. ubetænksomt af- 
sted. 3.1) i egl. bet. VSO. da de maa 
have anvendt for mange Kræfter dertil 
(o: til at aabne en tung dør), busede de 
nogle Skridt fremeid.Élich.III.365. *En 
Bølge, som buser | Paa Dseikket.smst.IV. 
143. Han kunde jo dog ikke komme bu- 
sende ind i sit Hjem sammen med Pigen. 
Schand.VV.154. uden at banke paa buser 
han lige ind i Salen.VVed.H.303. derude- 
fra busede ellers Nordvesten slemt ind. 
Skjoldb.NM.45. (toget) busede vrinskende 
frem for Stationen.JTJens.JM.5. || især i 
forb. m. paa ell. (nu 1. br.) til (Moth.B437. 
VSO.). „Alle Mand, en, to, tre! bus paa!" 
Dermed løftede han sin Stok og løb paa 
(o: imod fjenden). Goldschm.VII.433. Bogan. 
11.192. (overf.) gaa hovedkulds ell. ube- 
tænksomt til værks: de Unge, de buse paa 
og bære sig forkeert ad.HFEw.SF.163. 
Jeg kunde se paa hendes Øjne, at der laa 
en Gave i dem. Men Bedstemoder hører 
ikke til dem, der buser lige paa..Nans.JI). 
169. Det kan da ikke gaa saadan at buse 
paa over for sine foTesatte.NSvends.H.66. 
(m. overgang til bet. 8ja:) Han er saa ridder- 
lig og saa sød — Han siger alt hvad han 
tænker, han buser lige pAa.JMagnus.B.30. 
3.2) (overf.) om ytringer: fare ubetænk- 
somt ud af munden paa en. midt mel- 
lem de konventionefle Sukke for den 
Skønne kunde det buse ud af ham: „Sig 
nu Ja! eller Nej! om I vil elske mig eller 
ikke.''VVed.BB.373. Nans.P.U2. 3.3) i 
faste forb. som buse ud (jf. 3,2^ olgn., 
komme pludselig med en ytring; bryde 
pludselig ud (i latter olgn.). (han) bu- 
sede ud: „Det er en fejl Familie, der har 
faaet Legatet." GroMscAm.yjJ.56 7. han bu- 
sede nu ud i en Række Forklaringer.To^JS. 
11.154. (han) busede ud i . . Latter-CMøll. 
PF.28. Herud med sig. Dreng! busede 
Eskimoen \øs.Wied.L0.264. \\ buse ud 
ell. (1. br.) frem med noget, komme ube- 
tænksomt ell. uforsigtigt til at sige noget. 
VSO. (de var) uforsigtige nok til at buse 
ud med deres egen Misgieming.Grttni/t;. 
Saxo.II.308. Man behøver da heller ikke 
strax at buse ud . . med enhver lille Ting, 
der angaaer En.Goldschm.Hjl.II.524. Pont. 
LP.VIl.141. Det skriver De nok om . . 
en Gang ved Lejlighed; jeg mener ikke, 
at De saadan skal buse frem med? det. 
Schand.TF.II.245. 



JBnse-mand, en. se Bussemand. 

Bask, en. [bos^, 1. br. hnsg] flt. -e ell. 
(nu kun dial.) 'tT(Holb.DH.II.176.jf. Feilb.). 
(glda. d. s. (Brandt.LB.259), eng. bush, ty. 
husch; fra romansk, jf.ital.hosco, fr.hois;jf. 
Buskads, Busket || æda. har træ i bet. „busk" 
(Harp.Kr.42)ligesom endnu vestjy. (Feilb.I. 
144)) 1) lavt krat; underskov. Moth.B463. 
nu kun (poet.) i forb. som busk og krat olgn. 
10 *Han gik til Ludlams Hule | I mørke Mi- 
dienat, I Mens Maanen hist, den gule, | 
Saae giennem Busk og YLvsit.Oehl.XIV.6. 
Hauch.SD.II.38. PalM.II.3. »End toner 
det i Skovens Sale | Fra Busk og Træer. 
sni8t.III.231. 2) plante (især m. træagtige 
grene), der grener sig nær ved Jorden 
og ikke naar nogen stor højde, en Vædder 
bag (Abraham) var indviklet i Busken 
ved sine 'Roxn.lMos.22. 13. Fuglene paa 
20 Marken og Dyrene i Skoven have jo hver 
sin Busk at skjule sig i.PAHeib.Sk.III.79. 
*Det (o: Jylland) lysner mest kun Udt i 
Vaar, | Og Buskene er la.ye.Grundtv.PS. 
IV.4. *I Sne staaer Urt og Busk i Skjul. 
Ing.EF.III.148. Kamelier, Myrther, Nerier 
ere her ikke Buske, men kraftige Træer. 
Bille. Italien.1. 87. Bøgen . . former sig 

fjerne under Dyrenes Tænder som en 
urre eller Busk med korte Grene eller 

30 Kviste.CVaupell. S. 16. talem.: f noget, 
som man ikke finder under enhver 
busk, noget sjældent. Moth.B463. Monsr. 
Tartuf . . er icke en Karl, som man finder 
under enhver Busk (o: det første det bed- 
stested).Mol.T.(1724).B8r. (nul.br.:) ski ule 
sig ell. krybe bag busken(e). 1. krybe 
i skjul. *hand ej holder stand | I noget 
Feldt Slag, men bag Busken smi^ sig 
skm\eT.HolbJPaars.281. sa.Philos.IIL2. at 

4» de som mest prædike mod Riigdoni . . 
ikke krybe bag Buskene (o: ikke holder 
sig tilbage), naar en Riig' vil giøre dem 
til Arvmg.sa.MTkr.30. VSO. 2. forstille 
sig; hykle. Anna Bollena er ikke den 
eeneste, som er kommen til Høyhed ved 
at skiule sig bag Buskene.Holb.Heltind.I. 
202. stikke hovedet i busken, (efter 
fabelen om strudsen, der mente at være skjult, 
naar dens hoved var gemt i busken) med 

50 forsæt afskære sig fra forbindelse m. om- 
verdenen; ogs.: gøre sig blind over for et vist 
forhold, at stikke Hovedet i Busken og 
ikke ville se Guds store Gerninger. iM 
Pont.A13.v. KnudPouls.U.44. j| (nu især 
dial.) om urteagtige planter, som vokser i 
klynger. Raigræs groer i Buske.Begtr.Sjæll. 
11.240. Busk bruges i Vesteregnen kun 
om Græstotter: Hestebusk, Kobusk, Tot- 
ter levnede af Hest og Ko.Feilb.BL.61. 
3) (nu 1. br.) overf, om hvad der bestaar af 
flere bestanddele (plantedele, fjer ell. iscer 
haar), der er sammenvokset, sammenbundet 
ell. paa anden maade sammenhængende i 
den ene ende, mens de frie ender strutter 
fra hinanden; (større) dusk. (avnbøgen blom- 
strer) i smaa, tæt ved hinanden hængende 



60 



143 



Boskab 



Baetkplantning: 



144 



grønne BnskcFleischer. S. 83. en Busk 
smukt grønt Mos.Ing.VSJ.85. En Busk af 
lange og stive Haar bedekkede Hovedet 
(o: paa et fantasidyr). JSneed.III.23. Lø- 
ven har en Busk (nu hellere: Dusk^ yderst 
i Halen. 7S0. en fremtrædende Vorte, 
som ikke lod sig rage, hvorfor der i Ti- 
dens Længde var groet en lille Busk Skæg 
omkring åeD..Etlar.SB.256. et hurtigt glimt 
skød ud under de graa buske over hans 
øine.Hørlyk.GP.167. spec. d. s. s. Hjælm- 
busk: Eiv. 11.185. *der skød jeg Busken af 
hans Jiie]m.Oehl.HJ.57. \\ (fagl.) (større) 
bundt af hørknipper, som sammenbindes før 
bragningen. MøllH.I.260. 

JBusikab, et. se Boskab. 

Biiskadis, et, f en (VSO.). [boisga^s, 
bu'sga-'s] (f Buskase, en. Moth.B464. Flei- 
scher.VIII.903. jf. best. f. Buska(d)sen: 
Bagges.1.60. Hrz.1.255). flt. -er. (ænvd. 
buskatie, buskatz; fra nt. buschkascne, 
holl. boschaadje, af oldfr. boscage (jf. fr. 
bocagey; afl. af Busk; jf. Busket) bevoks- 
ning af buske; kratskov; (tæt) under- 
skov; ogs. om (større) gruppe plantede buske 
i en have olgn. *(han) hugged Brændsel 
i Buskasen.-Ba^^'es.J.eO. Jeg satte mig paa 
en Bænk i et afsides Buskaås.Gylb.KV. 
229. Goldschm.VII.159. Her var ingen 
Underskov, intet Buskads: han kunde sé 
langt frem for sig.Drachm.T.50. Buskad- 
sernes Grønt . . staar paa Springet til at 
bryde fTem.Dannebrog.^'/al907.1.sp.8. 

t Bns-kamp, en. (efter fi/.busskampf ; 
vist kun hos Holbi) bodskamp. Holb.Phitos. 
III.2. deslige Folk kalde Galde Nidkier- 
hed og hypocondriaske Affecter Striid 
med Diævelen eller Buskampe.8a.MTfer. 
600. sa.Ep.IL328. 

Buskase, en. se Buskads. 

buske, v. ['bosga, 1. br. 'busga] -ede. 
vbs. -ning (Landb 0.1.415). (asnyd. (pass.) 
buskes; ,//. ty. buschen; afl. af Busk; jf. 
busket) om planter: skyde flere skud ved 
siden af hinanden; forme sig som en busk; 
danne busk. vU man . . kappe dette Skud 
af med, busker den nok fra Eoåen.Fki- 
8cher.S.151. nu især refl.: Schouw. N. 170. 
mellem selve Klippeblokkene buskede 
store løvprægtige Planter sig højt og fyl- 
(iigt.SMich.HB.290. Vintersæd busker sig 
stærkere end Vaarsæd af samme Art. 
LandmB.III.52. Hvidgran, der . . ikke 
busker sig saa stærkt som Bjærgfyrren. 
Frem. DN. 344. || (nu 1. br.) pass. i sa. bet. 
Moth.B464. *at buskes og grønnes og 
svulmende staa | i Knop. Gjel.Bø.208. \\ f 
buske ud. Vil vi . . kappe Greenene 
(paa elletræet), da maa dette ikke skee for 
neden paa Træet, men heller i Toppen, 
det busker da derefter siden desto meere 
nå.Flei8cher.S.169. 

Baske-, i ssgr. (nu næppe br.) af Busk 
(2). -gang, en. fodsti kantet m. buske. 
Bagges.IX.381. -krat, et. *En Ørn i 
Buskekrat og Skov | Opsøger Raa'r og 



lLsiTeT.FaUt.194. Schand.AE.334. -nel- 
like, en. se Busknellike. -skoT, en. se 

Buskskov. 

I. Basket, et, f en. [bo'sgæi, bu- 
'sgæd] (ogs. Bosketj. flt. -ter ell. f -s. ^ra 
fr. bosquet, af ital. boschetto, lille skov, 
egl. dim. til Busk; jf. Buket) gruppe af 
plantede buske (t haver og parkanlæg). 
den store Kongelige Lyst -Have . . med 

10 sine mange Bosquets og mellem løbende 
A\\eeT.EPont.Atlas.II.224. *I ingen engelsk 
Slange | Den (o: haven) skyder sin Bos- 
quet.0ehl.L.I.153. En Bosquet af Mosroser 
sluttede sig i en Halvmaane om de præg- 
tigste Levkøier.ir(7J.nd!.JII.J[6. Bag Bo- 
sketterne i de bugtede Gange steg nu 
og da Tenor- og Diskantkaskader til v ejrs. 
ESkram.GC.20. (stien) forsvinder bag Bu- 
sketteT.Gjel.HV.1. 

20 II. basket, adj. ['bosgaf, 1. br. 'busgaf] 
{afl. af Busk 2) 1) (nu næppe br.) bevok- 
set m. buske. Moth. B 464. *Hvor Ydun 
ved en busket Høi | Sad yndig bag sit 
Æb\etTæ.Oehl.NG.150. Det aabne Hav, 
den brune Hede og det buskede Mose- 
\B.iid..HCAnd.II.18. *Ingen Sommerfugl 
mere omflagrer de buskede Yo\åe.Aarestr. 
278. *Egnen var busket | Med Krat og 
med Skov. Kaalund.HS. 12. 2) som dan- 

30 ner en busk ell. har form af en busk. I 
Sandgrund (bliver asketræet) kun nedrig 
og hvisket.Fleischer.S.76. En busket Urt, 
VSO. Ved stadig at studse Skuddene 
giver Man Planten en mere busket Form. 
Bentz.Stg.43. || især (overf.) om haarvækst. 
Oehl.XI.130. de store buskede Øienbryn. 
Ing.EM.1.39. *Med høire Haand han holdt 
I Om sit buskede Sk]æg.Winth.HF.257. 
Jeppe Revl med . . det tætte, buskede, 

40 graalige HeLar.Goldschm.V 11.20. Bjørn ry- 
stede paa sit buskede iio-ved.Drachm.STL. 
145. (ulvens hale) er middellang og noget 
hnsket.BMøll.DyL.L77. jf.: *I malerisk 
vild Uorden | Groede Skæggets buskede 
Kxa.tCKMolb.SD.148. 
baske-Tis, adv. se buskvis. 
busk-gællet, adj. [3] (zool.) som har 
buskede gæller; især: de buskgællede, >f 
navn paa tangnaalslægten (Siphostoma Baf.). 

50 Krøver.III.672. Sal.XIILl20. -S»8? en. 
[2] ^ navn paa en underfamilie (Zanclo- 
stomtnæ) af gøgefamilien. Sal.VIII.226. 
-høg, en. [2] ^ stor tornskade, Lanius 
excmitor L. Kjærbøll.205. -lys, et. [3] 
(fys.) elektrisk tidladning af form som en 
busk. Frem. DN. 193. -mand, en. (af 
holl. boschesman, egl. : skovmand) især i flt, 
som navn paa en sydafrikansk dværgagtig 
negerstamme. PAHeib.US.131. Sal.UV.290. 

60 -mus, en. [2] d. s. s. Btrkemus, Sal.XII. 
1133. -nellike, en. [3] ('f Baskenellike. 
Have D. (1762). 206). S( studenternellike, 
Dianthus barbatus L. HCAnd.III.95. Ha- 
vebrL.H96. -plantning, en. [2J (fagl.) 
plantning af flere planter i samme plante- 
hul. Andres.Klitf.275. ForstO. LandbO. 



145 



Bnskrng: 



Bntsseronne 



146 



111.244. -rng, en. [3] 2( rug m. stærk 
forgrening fra roden, Secale cereale niulti- 
caule. MøllH.1.336. -r«r, en. [3] ^ Calam- 
agrostis lanceolata. Lange&Éostr. De dan- 
ske FoderuHer. (1877). 60. -rer-smatte, 
en. [2] \- Sylvia locustella Penn. (jf. -san- 
ger^. Ejærbøll.387. -saks, en. [2] (forst.) 
langarmet saks m. korte kæber til af klip- 
ning af buske, mindre svære grene olgn. 
ForstO. LandmB.III.233. -isanser, en. lo 
[2] \ d.s.s. -rørsmutte. Kjærbøll.287. Sal. 
XV.430. -skov, en. [2] (f Buskeskov. 
VSq^ (nu 1. br.) kratskov. Moth.B463. MO. 
D&H. -træ, et. [2] (nu 1. br.) busk ell. 
lavt, busklignende træ. Moth.B464. Bagges. 
DV.X.57. Molb.(Rahb.LB.I.26). -vis, adv. 
[2] (ogs. (nu næppe br.) i bet. 2: baskevis. 
VSO.). 1) (nu næppe br.) i form af en 
busk. En buskviis voxende Urt. VSO.1.538. 
2) m. h. t. flere planter: i buske; klyngevis. 20 
(tag og klittag) sættes hvLS^viis.Andres.Klitf. 
270. -T«ekst, en. [2] (plante, der vokser 
i) busk. vAph.Nath.VI.296. HaUager.34. 
Alt blinkede lysegrønt af de mere eller 
mindre udsprungne Bnskvæxter.Schand. 
SF.241. ForstO. \\ (1. br.) koll. *Krat og 
Buskvækst øder Muldens KrattLCNiels. 
ML.13. -værk, et, f en (FrSneed.1.473). 
[2] 1) (nu 1. br.) bevoksning af buske; bu- 
skads. B ag g es. L. II. 42. Med de nordiske 30 
Ege- og Bøgeskoves grønne Friskhed kan 
Italiens Buskværk ikke maale sig.Oehl.Er. 
11.202. Gylb.IX.297. (en) Gravhøj, der 
prydedes med Buskværk og Blomster./ 
Jessen.ØV.12. 2) f (forst.) træ, der efter 
af kapning skyder flere skud fra roden. Flei- 
8cher.S.58. 

basle, V. se bosle. 

Bnsm9ekke(r), en. (ogs. (i bet. i) Bug- 
smække(r). JTusch.113. CGRafn.Flora.lI. 40 
111). (ænyd. bugsmække, fsv. buksmåcke; op- 
rindelse uvis, vel af smække, p. gr. af spring- 
balsaminens udslyngning af frøet) ^ 1) (nu 
næppe br.) springbalsamin, Impatiens 
noli tangere L. JTusch.113. CGBafn. Flora. 
11.111. B:ornemann.OP.^I.248. 2) skval- 
der ka al, Ægopodium podagraria L. J 
Tusch.5. Bostr.Flora.1.256. 

I. Busse, en. [ibusa] (f Buse. Moth. 
B461. VSO.). flt. -r. (ænyd. d.s., jf. no. 50 
SV. buss, skraatobak, no. dial. buss, Ulle af- 
skaaret stykke, ty. (dial.) butz(e), butzen, 
klump, bussemand; jf. Bussemand) 1) (i sø- 
mandssprog) lille skraa. OrdbS. 2) (jy.) 
fa ar af tyk, rund skabning. Feilb. 3) (nu 
kun dial.) d. s. s. Bussemand 1. Moth.B461. 
VSO. Feilb.(u. bussi;. 4) (dagl.) d. s. s. 
Bussemand 2.2. 

II. t Basse, en. fBus. Moth.B498). (jf 
no. buss; fra rit. busse, sa. ord som Bøsse; 60 
jf. IV. Bos) 1) bøsning (i hjulnav). Moth. 
B498. VSO. 2) d. s. s. IV. Bos. Moth.B498. 
VSO. 

III. busse, V. se III. bosse. 
Basse-ko, en. (jf. I. Bos og Buko 

samt SV. dial. kossa, sossa som kælenavne 



for ko og so; jf. Bøssekalv) kælenavn til 
en ko. Jeg vUde haft Dig med til Mar- 
ked i Dag. Jeg mangler et Par Busse- 
'k.øQX. Egeberg. DødensPort. (1899).26. Gade- 
ordb.^56. Feilb.(u. bossekoj. 

Bassel, en. se Bossel. 

I. Basse-mand, en. [I] (■\ Busemand. 
Holb.Kh.499. VSO.). (ænyd. d. s.; fra nt. 
bus(e)mann, butzemann, jf. ty. butzen- 
mann; grundbet. muligvis „tyk skikkelse" 
(jf. I. Busse 1), maaske dog ogs. besl. m. ty. 
butzen (se II. buse^ og den opr. bet. „lar- 
mende husaand"(?); dagl.) t) opdigtet væ- 
sen, som man skræmmer børn med (jf. -tosse, 
-troldj. at true (paverne) med et Concilio, 
var det samme, som at true Børn med 
Bussemænd, og at vise dem al U-lykke. 
Holb.Kh.b3v. De ere ikke alle Bussemænd, 
som ere sovte.Ew.VI.71. Ing.VSt.23. *ieg 
(0: et barn) syntes. Bussemanden I Stod 
ved Sengen | Eller rokkede paa Gangen. 
Hrz.D.1.49. Drachm.STL.7. \\ f spøgelse. 
*Nat-Ravne, Buse -mænd, og andet Spø- 
geri, I U- fejlbar have her besat os vej 
og Sti.LThura.Poet.288. 2) overf. 2.\) per- 
son, der indjager folk skræk. Den store Eu- 
ropæiske Busemand Oliver Cromwel.Holb. 
DH. III. 606. Gram. (KSelsk Skr. IV. 1 75). 
*Pave Leo blev en Bussemand og Skrek 
I For dem, som intet gav i Helligdom- 
mens Sek.JFriis.69. (byfogden havde) væ- 
ret Gadedrengenes Bussemand og Land- 
løbernes Skr3sk.PalM.IL.I.92. Brandes.X. 
498. II ogs. i al olm. om hvad der indjager 
skræk; skræmsel; skræmmebillede. *saa mø- 
der ham, til hans Ulykke, | En Busse- 
mand . . I Det var en stærk Orkan. IFess. 
109. Præstemagten var . . dengang en 
frygtelig Bussemand.J5Kc/i. IV. 655. Jeg 
tror, at de almen erkj endte Sandheder for 
det meste er Usandheder — ja, om De vil. 
Bussemænd, man fortæller uartige Børn. 
Schand.TF. 11.183. 2.2) (jf Bømand, Trold 
og eng. dial. bug; sml. dog ty. butz(en), 
klump i næsen, samt Bobbe; bamespr) 
klump af størknet slim m. m. i næsen. Sech 
Leth.BP.59. Gadeordb.^ jf. ThitJens.G.21. 

Basser, pi. se Bukser. 

Basseronne ell. Basseronne, en. 
[busairona] (■^ Busserulle. Levin.), flt. -r. 
(< VSO. 1793; jf. wo. busseruU, sv. bussa- 
rong; fra nt. bus(s)erun, af fr. bourgeron) 
overtræksbluse af lærred; arbejdskit- 
tel; stort barne forklæde m. ærmer. Gold- 
schm.II.126. Drachm.S.216. til daglig Brug 
dækkedes Blusen af en „Busserunde" af 
Yadsketøi.NicHolm.GA.16. Vilhelm var . . 
trukket i Matrosdragten . . Da han første 
Gang kom hjem i Hue og Busserunne 
brast vi alle som én i hjærtelig Latter. 
ChKierulf.GTJ.310. Læderbæltet, der holdt 
hendes skotsktærnede Bosseronde sammen 
om \A\et.Christmas.SH.19. Arbejdsmænd 
i Busseronner, skorpede af Dynd, stod til 
Anklerne i S\siva..OÉung.P.40. Han havde 
en nyvasket blaa Busserunne under Ve- 



III. Rentrykt V, 1920 



10 



147 



Busseiskib 



Bntik 



148 



sten, den saas i Halsen og ved Haandled- 
dene og gjorde det af for Kia\etø\.And 
NxæEJ.230. jf. MDL. Feilb. SablV. 
292. II (spøg.) om en præstekjole. PontDB. 
IV.19. 

\ Bnfitse-skib, et. (ænyd. busse, bysse ; 
efter mnt. buse ell. oldn. biizuskip, biiza; 
se Worter und Sachen.IV.(1912).110; jf. 
Byse) en slags stort og bredt (krigsjskib. 
et stort Busse-Skib, af Høide som Ormen 
hin La.nge.Grundtv.Snorre.III.99. -tosse, 
en. (nu næppe br.) d. s. s. -trold, (vi har) 
en Levning af (ordet thurs^ i Ordene 
„Tosse" og „Busse-Tosse" som Man plei- 
ede at kyse Børn meå.Grundtv.Myth.261. 
8ni8t.201. -trold, en. (nu næppe br. i 
rigsspr.) d.s.s. -mand. Det er sikkert en 
Gienganger! . . Eller en Bussetrold.OeAZ. 
PSkr.1.86. MDL. 

Bnste, en. ['bysda] flt. -r. {fra fr. bu- 
ste, af ital. busto, lat. bustum; ikke før 
midten af 18. (bet. 1 ) ell. 19. (bet. 2) aarh.) 
1) billedhuggerarbejde, der (i reglen som 
portræt) forestiller et menneskeligt hoved m. 
en del af overkroppen (oftest uden arme); 
plastisk brystbillede. Ved den ene Ende af 
Salen staaer en antike Biiste af Alexan- 
der den Store.FrSneed.1.526. *Homo's Bu- 
ste, floromvunden. Pa?ilf.F.55i. i Haven 
stode dækkede Borde, og min Buste var 
opreist. SCAnd. Breve. II. 642. EJSannover. 
SvK.34. II (fagl.) model af en overkrop til 
udstilling af beklædningsgenstande olgn. Krak. 
1918.1938. 2) brystparti hos en kvinde; 
barm f2.i^. En Dame . . i rig, nedringet 
Dragt, der viste en smuk, kraftig Buste. 
Goldschm.VI.36. Ringspillet gik over den 
store (plæne). Smidige Buster af unge Pi- 
ger . . saås vridende sig til Siden, bøjende 
sig tilhage.Schand.GA.20. en høi Blondine 
med bredt rundede Skuldre og en fyldig 
Buste.Gjel.B.17. Nans.KV.142. 

1. 1 But, en. {jf. ty. bott, fra fr. bout, 
ende) J^ „den Længde af Ankertov, som 
et Skib har udstukket, naar Skibet ligger 
for eet Anker." F/SO. Naar Skibet ligger 
for eet Anker, skal han paa-agte, naar det 

fjøres nødig, enten at stikke Toug, eller 
orte B\ittSøkrigsA.(1752).§350. At stikke 
But, o: at udfire eller udstikke Ankertov, 
alt som Kulingen tiltager. F/SO. 

II. but, adj. [bud\ Eøysg.Anh.22. {ænyd. 
d. s.; fra nt. butt, klumpet, plump, besl. m. 
oldn. butr, kort stykke af en træstamme, sv. 
but, klump, ty. hutz (jf.u.Bussejna.nå2.i); 
jf. buttet) 1) (især fagl.) som ikke er spids; 
afstumpet. En Hund, en Fisk, med et 
but Hoved. 7S0. *0m Næsen | Er spidset 
eller but . . | Hvad siger det? Oehl.XlV.335. 
Disse (smaadyr) vise sig nu at være lidt 
sammentrykte fra Siden, og den ene Ende 
af dem er altid lidt budtere end den an- 
den.JapSteenstr.F.3. Æggets butte Ende. 
BMøll.l)yL.II.?9. II om vaaben olgn. : stump. 
(Ejnar Tambeskælver) kunde gierne skyde 
med en but Piil lukt igiennem en raa 



Kohxxå. Grundtv.Snorre.il. 20. Der har . . 
været brugt glatte Benspidser . . fine 
eller med bred og but Enae.SophMull.VO. 
144. || (bot.) om plantedele, der har afstum- 
pet spids. Drejer. BotTerm.161. LangcFlora. 
XXXIII. Nødder, som udmærker sig ved 
deres butte Form og dybe Længdefurer. 
Frem.DN.218. || som adv. En Pram, som 

faaer but ud foran. F/SO. billedl. (sj.): *But 
u afrunder det spydige Ord, | Svøber i 
Kjærlighed Tanken om MoTd.Grundtv.PS. 
VI.66. 2) (1. br.) d. s. s. buttet 1. (barnets) 
butte ATme.VVed.S.196. *Stumpen paa | 
bare og butte Fødder spanker.^ar«e-iw 
iVersogBilled.(1903).22. 3) (nu 1. br. i rigs- 
spr.) overf.: som er lidet indladende ell. 
forekommende af væsen; mut; tvær. Tag 
dig vare, at du hverken skikker dig for 
but ikke heller for •venlig.Hørn.Moral.1.51. 
20 HvilckenBotKarl.ZbmGrønne^.71.45. (eng- 
lænderens) Carakteer er at være but, lige- 
frem, ja vel endog plump og gxo\.PAMeib. 
1.163. Jeg besøge Fichte. Han var først 
noget but imod mig, men vi bleve snart 

fode Yenner.Oehl.Er. 11.49. *(han) Loe al- 
rig, men var stedse but, | Kaldte mig 
dog sin søde Simt.sa.SH.24. han (var) ikke 
egenlig ordknap, omend lidt hut.Pont.LP. 
VIII.252. Feilb. \\ om optræden, udtalelser 

30 olgn. (han er) af et budt Yæsen.Buge.FT. 
238. Éahb.Tilsk.1792.647. (han) sagde dem 
et but Farvel. -BHc7i.il. ^83. %God Nat 
igjenl" ham svarer kort | En but, vred- 
agtig Stemme.Holst.IV.50. Aakj.VF.25. || 
som adv.: Det lyder mere but at sige saa- 
ledes (o: „lad den bog ligge!"), end at sige: 
Lad Bogen \igge\Høysg.S.24. Moderen 
vilde kysse Odd; men han sagde but: 
„Lad os bie med det.'' Oehl.ØS.184. hun fik 

40 Øje paa de unge . . hilste but og krøb 
derefter op paa GæTdet.Fønss.UA.39. bnt- 
blomstret, adj. [ILl] (bot.) som har butte 
bioster- ell. dækblade. Butblomstret Sødgræs 
(Glyceria plicata).iawdfeO.IF.555. -hed, 
en. (nu 1. br.) til IL but, især i bet. 3. Jeg 
haver (i Paris) ogsaa blandt Middelstands 
Folk fundet Buthed, som jeg ofte har stø- 
det mig oveT.Holb.Ep.V.132. Pram.II.353. 
hans tause, ofte forstemte Væsen, der let 

50 gik over til Misfornøielse og Buthed.OcAZ. 
(Eeumert.C0.157). -hOTedet, adj. [H.l] 
(zool.) de buthovedede delfiner, Phocæninæ. 
Salv. 86. 

Butik, en. [bu'ti^r, vulg. bo'te^] flt. -ker. 
{fra fr. boutique, afgr. apothéke, jf. Apotek) 
\) rum, hvor en handlende udsælger 
sine varer (jf. L Bod 2). en complet Boti- 
que af Thee, Porcelain og andre cninesiske 
Vahre. Cit. 1754. ( Hauch- Fausbøll. Slægten 

60 BrownsHistorie.(1918).97). Husene ere an- 
seelige og Boutikerne prægtige. jPrSneed. 
1.569. de Sprog kan komme hende til 
Nytte, naar hun skal handle o^ kjøbslaa 
med Fremmede i Boutiken.Heib.Poet.VI. 
53. Aarestr.217. *Ham, der staar i Hun- 
drede aa Atten | Paa Østergade i den ny 



149 



Batikis- 



Bntterdej 



150 



Boték.Bøgh.Vi.ll8. disse borgerlige Damer 
. . i deres Silke og Fløjl og Sm^ker lig- 
nede levende Boutik er .ScAand.7F.-240. Fru 
von E. . . skulde i Butiker (o: ud at gøre 
indkøb) med Villielmine.5fln^.i.557. || luk- 
ke butikken. 1. afslutte udsalget ell. (især:) 
ophøre m. forretningen. Jeg siger at S. gaaer 
fallit . . laften lukker han Butikken.Sbs<r. 
ÆS.87. 2. (m. overgang til bet. 2; dagl.) 
standse sin virksomhed; ogs.: opgive ævret. 
det (kunde) ende med, at . . Talen ikke blev 
om at lukke Kirkens Dørre for mig, men 
det blev Præsten, der kom til at lukke 
Boutiqnen.Kierk.XIV.68. 2) (dagl.) overf, 
i udtr. som hele butikken, det hele. PE 
Benzon.SB.32. en køn (ell. netj butik, 
„en net redelighed"; „noget slemt roderi" olgn. 
Gadeordb.^ klare butikken. 1. klare sa- 
gen; klare for sig. *Øxen iveiret og Høv- 
len parat! | Viis, Du kan klare Butikken. 
Drachm.DM.17. „og saa er der Gæld paa 
Møblerne og Regninger baade her og der, 
som Hr. Finck altsammen stod inde for 
— hvis nu Hr. H. kunde komme tU at 
klare Butikken — " — „Ja, hvad saa?" 
Esm.I1.281. Det er dog vel . . mig der 
bestemmer her! — Du skal ikke gøre dig 
Bekymringer. Jeg skal nok klare den Bu- 
tik.Pont.LP.V.144. 2. gøre rent bord; „rydde 
bulen". Drachm.STL. 77. jf. : Københavnere I 
Vi har været med en Gang før til at 
rydde Butiken, da vi gik over fra Ab- 
solutismen til FoTfatningen.Hørup.III.390. 
3) æske (m. glaslaag), hvori flere forsk, 
slags godter ligger i forsk. rum. hun ønsker 
sig en butik til sin fødselsdag i Butiks-, 
i ssgr., ogs. (nu 1. br.) Butik-, se -dreng, 
-folk, -svend, -vindue, -drenge, en. han- 
delslærling. JakKnu.S.48. Boutikdreng. 
Gylb.VI.23. -folk, pi. personale, der pas- 
ser udsalget i en butik. Frost i Hænderne . . 
det har de fleste BntiksMk.Schand.TF.I. 
63. Bnti'kfolk.Goldschm.in.148. -fra- 
ken, en. d. s. s. -iomfTn.BerlTid."/il912. 
M.2.sp.4. -handel, en. Brandes.VIII.115. 
Torvehandelen . . fortrængtes af Butiks- 
handelen. Vort Hj. III 2. 7. - J omfrn , en . 
(ugift) dame, der er ansat i en butik; eks- 
peditrice (jf. -frøken j. TJngdGl.1.329. Wied. 
8.41. -STend, en. (nu 1. br.) handelsmed- 
hjælper; kommis; ekspedient. Ur z. XV III. 41 5. 
Éage.^316. Butiksvend. Goldschm.II. 76. 
Schand.VV.231. -TJndne, et. (han) havde 
den Vane . . at holde Øje med sit Spejl- 
billede i de Butiksvinduer, han kom forbi. 
Tandr.R.8. Boutikvindue.B^C^nd.FJ.S?. 

bnt-kantet, adj. [H.l] (fagl.) som har 
afstumpet kant. LandmB.1. 428.435. 

I. Bntleri, et. [bod-, budlsiri-'] (^Betleri. 
Moth.B327. Drachm.PT.134. Meyer.), fit. 
-er. {ænyd. bottel(er)i, butteli; fra holl. 
bottelarij, af fr. bouteUlerie, afl. af bou- 
teillier, kældermester, jf. Buttel, Butteler(er)) 
^ proviantkammer paa et skib. Etlar. 
SB.52. Betleriet, hvor Rumfadet gemmes. 
Drachm.DJJ.191. Scheller.MarO. || (overf.) 



lager af spise- ell. drikkevarer. *la' Manden 
fortælle! | hej Krofa'r, det skal Betleriet 
gælde! | paa Bordet med Flasken.JDracAm. 
PT.134. 

II. Butleri, et. se Bulteri. 

but-nakket, adj. [H.l] (arkæol.) om 
stenøkser fra oldtiden: som har en bred, af- 
rundet nakke (jf. tyknakket ofl.). SophMull. 
V0.47. 

t Butskop, en. {fra holl. butskop, 
bootskop; jf. ty. butzkopf; besl. m. II. but 
og buttet, jf. Pot-fisk, -hval; zool) navn 
paa forsk, hvalarter (døgling, grindehval ofl.) 
m. højt hvælvet pande. Egede.Grønl.41. Raff. 
(1784).553. 

but-snndet, adj. [II.l] (zool.) (polar- 
ræven er) mere lavbenet, kortøret og but- 
snudet (end vor alm. røde ræv).BøvP.I.110. 
den butsnudede f r ø , græsfrø (Rana pla- 
20 tyrhina). BøvP. 1.624. Frem. DN. 548. \\ 
(overf.) (den) gamle, butsnudede Damper. 
Pont.LP.Vni.l2. 

I. Bntte, en. (afl. af II. but; nu kun 
dial.) lille tyk person. VSO. Feilb. 

II. Butte, en. se Botte. 

t Bntte-rorædt, en. (spøg.) d. s. s. I. 
Butte. VSO. 

Bottel, en. [ibudel, ibodal] (ogs. Botttl). 
(ænyd. bottel, flaske; fra nt. buttel, affr. bou- 
i) teille ell. eng. bottel; jf. Bouteille, I. Butleri, 
Butteler, Bøtte; nu kun dial.) flaske; ogs.: 
trædunk; lejle. *Da Pungen tillige med 
Botlen blev tømt, | Smal-Hanse hos Bør- 
nene giesteT.Reenb.1.256. 'den blinde Ol- 
ding . . I Tog runden Buddel frem og 
drak en TaaT.TodeJ.157. EjælpeO.263.585. 
FeilbJ.145.IV.79. 

Bnttelerfer), en. [bud9'le-'r(9r)] CBot- 
itUT(tr).MothJB327. Tode.S.76. JBaden.FrO. 
40 Meyer.). (Ænwd.bottel(i)er; fra AoH.bottelier, 
af fr. bouteillier, kældermester; jf. Bouteille, 
I. Butleri, Buttel; foræld.) J, proviant- 
forvalter paa et skib. Folk, som ikke for- 
staaer meere af Statssager, end en Botel- 
lerer af SøekoTt.Tode.S.76. PAEeib.Sk.II. 
305. Harboe.MarO. 

Bnttelur, en. [buda'lu-'r] fBottelur. 
SøLex.(1808). Funch.MarO. 11.16. Sal.UII. 
748). (fra holl. botteloef, af fr. boute-lof, 
50 af bouter, drive, og lof, vindside, jf. Luv) 
^ kort bom, der gaar skraat ud fra hver 
side af boven (paa sejlskibe), og hvorved 
fokken strækkes bedre. Harboe.MarO. || ogs. : 
jærnudligger paa kranbjælken tjenende tU at 
faa større spredning paa klyverbardunerne. 
TeknMarO. 

Batter-de|, en. ['bodar-] (efter ty. 
butterteig, egl. „smørdej") dej, som inde- 
holder meget smør, og som ved bagningen 
60 faar en bladet beskaffenhed (jf. Bladdej^; 
ogs. om det færdige bagværk. Saa hen og 
rulder Butter-Dey | Og bager Mandel- 
ToTtelWadsk.R.B3. Huusm.(1793).55. al- 
drig skal De høre mig sige „Klein er" 
eller „Butterdeig", jeg siger Fedtkager 
og B\addeig.HCAnd.VIIL29. FrkJ.Kogeb.9. 



10" 



151 



buttet 



By 



152 



II hertil: Butterdejs-kage, -kringle, -rand, 
-snitte, -tærte ofl. 

buttet, adj. ['budafl (ænyd. d. s.; ud- 
videt form af II. but, jf. bunt og buntet) 
1) (nu 1. br. % rigsspi'.) d. s. s. II. but 1. VSO. 
Piker med . . lange Skafter og en buttet 
Spyåsod.KLars.MK.69. Feilb. \\ om plante- 
dele m. af stumpet spids. Træearter. ( 1799 ).310. 
buttet hvede, 2( engelsk hvede (Triticum 
turgidum). LandmB.IlI.66. 2) som er rund- 
agtig og uden skarpe hjørner ell. kan- 
ter, de franske Bastioner vare buttede 
Udvækster paa Volden. rroefeL.IJI.-20. *de 
røde roser vinker, | duggede, friske, but- 
tede og ^kåe.NMøll.E.7. \\ især om per- 
soner, legemsdele osv.: fyldig; trivelig; 
trind, en lille buttet Kokkepige. £w.F/. 
244. *Nei, hvor Haanden dog er buttet 
T\in.d.HCAnd.X.531. *Den (o: en hundehvalp) 
var saa buttet, saa trind og hløå. Kaalund. 
223. *(hun var) vever som en Lærke | Og 
buttet som en AsLl.Winth.HF.206. Hun 
havde da strøget sin lille bløde, buttede 
Kind mod Vilhelms magre. Schand.VV. 69. 

By, en. [by-'] Søysg.AQ.Sl. flt. -er. gi. 
gen. i hest. f. (især foræld, ell. dial.) bysens 
\^hY{})sQns\(Bang.Sa.l7. Aakj.B.93. Gravl. 
Øen.25. Feilb.). (æda. d. s., sv. by, landsby, 
oldn. byr, gaard, by, besl. m. V. bo ; grund- 
bet: bosted) 

1) bebyggelse bestaaende af et større ell. 
mindre antal g a ar de ell. huse. 1.i) samling 
af gaarde ell. huse paa landet; landsby, (i 
nutidsspr. især, hvor sammenhængen viser, 
at der er tale om landet; desuden alm. i dial. 
undt. bornh. (jf. Feilb. Esp.41); i stednavne 
betegner -by som regel landsbyer: Broby, 
Lundby, Viby osv.; Rødby og Sæby er opr. 
landsbynavne; undt. er bornh. Aakirkeby; 
se JoMSteenstr.DS.23). Kom, min Kiere- 
stel lad os gaae ud paa marken; lad os 
blive natten over i byerne (1871: Lands- 
byerne j.Ifø/s.7.ii (Chr.VI). Bondestanden 
(bor) i Byer eller enkelte GsLaxåe.Hallager. 
42. *Kirkeklokkel ej til Hovedstæder | 
Skabtes du, men til den lille By. Grundtv. 
PS.V1.580. *Lidt udenfor vor By ved det 
røde Ya.ngeleå.Winth.VI.191. *Jeg mente 
at kjende Hyrden i ham, | Den gamle, fra 
Bysens Maxk.Becke.ND.144. Gravl.0en.25. 
Aakj.RS.36. Det er ingen By . . det er 
kun nogle Udflytterhuse.Sfeovrøy.Forf.fii. 
i officielt sprog olgn.: I Sognet ligge By- 
erne: Tikjøb . . Jonstrup. Lille Esbønde- 
rup, GnTTe.Trap.II.52. i. 2) stad; købstad. 
i Kiøbenhavns Bye.Nysted.BJietor.15. Det 
er dog icke saa liden en Bye som jeg 
tenkte.Holb.GW.II.4. *( solen) Gaaer over 
Hav og Bjergetop, | Gaaer over Land og 
By.Ing.BSE.VlI.237. der skal endnu være 
flere Mennesker i den ene By (o: Lon- 
don) end i Kjøbenhavn og Christianshavn 
tiisammen.Heib.Poet.VI.50. om Bom: Winth. 
HF.185. *Alt Sommerlærken synger over 
Vordingborg By. Winth.VL197. saa blev sel- 
ve Byen nedlagt, mistede sine Kjøbstad- 



pri vilegier og blev til en Landsby. GroM- 
schm.II.14. Raadhusklokken (vækker) i det 
mindste hver Time . . Bysens Børn.Vilh 
And.(Tilsk.l911.I.85). || undertiden i ud- 
trykkelig modsætn. til Stad om den mindre 
købstad. Hun har seet pragtfulde Stæder 
og stille ByeT.Mynst.FrBr.6. En liUe By. 
— For i de store Stæder har det pulse- 
rende Liv revet saa meget ned i sine 

10 Malstrømme.Gjei.6r-D.7. jf.: intet . . virke- 
de saa stærkt paa min Fantasi som denne 
lille By (o : Nyboder) for sig, der slet ikke 
lignede den øvrige Stdid..KLars.Ci.79. I| 
kongens by, om Kbh. i ældre tid (i skaansK 
ofte om Kbh. i nutiden; se Letterst. tidskr. 
1913.285). Bispens By er nu (o: under 
Erik af Pommern) Kongens By. HCAnd. 
VIILlOl. *og nu skal jeg (o: Tordenskjold) 
kaldes til Kongens By. Drachm.PT. 111. Be- 

20 cke.T.6. II byen, spec. (kbh., dagl.) om den 
indre (gamle) del af Kbh. man (kan) give 
et Begreb om denne Bydel eller „Byen", 
som den endnu kaldes af gamle Folk, 
ved at betegne den som H. C. Andersens 
København. KiZMwd.Filf. i 70. tage til byen 
(fx. fra Vesterbro) for at gøre indkøb j 
jf. Byen som (telef.) betegnelse for et af de 
indre distrikter under Kbh.' s telefon-kreds. 
TelefB.1919.L3. || begrave(de) byer, 

30 se begrave 3.i. || (overf.) *Ja, os hisset | 
Er forvisset | Evig Fred i Himlens By. 
SalmHus.541.5. 

2) i særlige forb. 2.1) i faste forb. m. 
præp.: ad by, (nu næppe uden for dial.) 
bort fra hjemmet (paa besøg ell. i ærinde). 
som Børn, man skikker ad (orig.: afj By, 
at komme hjem med uforrettet Sag. Grundtv. 
Saxo. ^161 (jf. ndf. u. i hyen). Mau.L43. 
Feilb. II af by, (foræld.) i forb. drage, rejse, 

40 være af by olgn., drage bort, være borte (fra 
byen). Moth.B465. FrHom.PM.71. *Naar 
under Sang, med dit vingede Ord, | Sjæ- 
len af by (o: bort fra jorden) over Stjer- 
nerne foeT.Grundtv.SS.I.141. „vil I give 
fem Daler, saa lad gaa!" . . „Nei Tak, min 
Bro' er 1 vi har voren af By førend idag." 
(o: er ikke lette at narre; jf. i by. Feilb.). 
AntNiels.FL.II.101. Som et Festoptog drog 
Forsvaret af By. SMich.BB. 147. \\ f by fra 

50 by, fra den ene by til den anden. Moth.B 
465. VSO. II i byen ell. (nu især dial.) i 
by. 1. inden for byens omraade. *Hver Mand 
i Byen om Indtoget taler, | om Transpa- 
renter og Danserens Gang.PAHeib.US.577. 
han var ikke i Byen (o: Kbh.); de sagde 
endog at han var taget i Dyrehaven.I?ei6. 
Poet.VI.179. 2. uden for hjemmet. *Mandens 
Folk i Byen \ax'.Wess.86. Hun havde . . 
travlt, men bestandigt med at rende i 

60 Byen.Chievitz.FG.79. jeg skal (et ærinde, 
en tur) i byen \ vi skal i byen i aften (o : 
ud at besøge andre) \ ordspr.: naar man 
skikker (sender) børn i by, kan man selv 
gaa bagefter (o: man kan ikke stole paa, 
at børn udfører et ærinde ordentligt). Mau. 
458. Feilb. (u. bam^. jf. ovf. u. ad by. 



163 



By- 



byde 



154 



gaa i 'byen. 1. besørge byærinder, han 
gaar i byen for folk | 2. gaa ud for at be- 
søge folk ell. for at more sig. Moth.B466. 
nu især (dagh; if. Levin ■< 1850): gaa paa 
mir; føre et uordentligt liv. *Dér han træf- 
fer paa en Ven fra Fyen: | „Er Du med, 
saa gaa vi Udti Byen?« Pi^'afeen 77. 7 7. han 
var forfærdelig til at gaa i Byen.ScAond!. 
YY.97. VillHans.NT.U. jf.: Grunden til 
hans Gadespektakler var, at han havde 
været formeget „i Byen" den Aftenstund. 
DagsTelegr.Viol864.2.sp.5. gaa galt ell. 
fejl (HFEw.JF.II.249) i byen, bære sig 
dumt ad; komme uheldigt af sted. *den Hob, 
der Syn ej fik, | som altid galt i Byen 

fik.Ploug.II.4. ogs.: komme til den urette, 
'eilb. GadeordbJ' hvis De tror, jeg vil 
finde mig i den slags, saa er De gaaet 
galt i byen | ride sommer i by, se Som- 
mer II t om by, i forb. gaa om by, gaa 
rundt i byen. Wadsk.85. føre om by, bag- 
tak. Moth.B465. VS O. || til bys (især for- 
æld, og dial.). i. til byen. Klevenf.BJ.148. 
*Glæde og Lys med dem (o: dem, som gud 
salver og sender) komme tilby es (o: til men- 
neskene). Grundtv.SS.1.638. *han skal tU Byes 
op over Bakken | med Kurven paa Nak- 
'ken.Bich.1.6,^. Bøndervognene fra Landet 
og Sejlerne i Sundet ligesom bragte ham 
(o: Grundtvig) alle hans Barndomsminder 
til Bys.VilhAnd.FM.174. Feilb. 2. i byen. 
her tU Byes er ellers ingen Nyheder. 
NWGade.OB.67. 2.2) i andre forb. || by- 
ens folk. 1. beboere af en stad ell. landsby. 
Feilb. byens folk gloede paa den frem- 
mede i 2. (foræld.) bysvende; politi. Jeg 
skal strax have Bud efter Byens Folk at 
trække dig i krr QstSolb.Masc.il. 7. || hele 
byen, alle mennesker i byen. den heele 
Bye vU glæde sig.Eolb.GW.y.2. *I Stub- 
berup, i Fyen . . | Alt slumrer hele Byen. 
Winth.IV.69. Hele Byen talte om den 
mærkværdige Fugl. SC^nd. 7. ^8 7. Rode. 
Dg.l45. Jf.: Hils Byen fra mig, dem jeg 
'kQndiev.SvLa.FruG.9. 

By-, i ssgr. ['by-] i reglen af By 1.2 (jf. 
Bys-j. -befolkning:, en. 1) indbyggerne 
i en stad. Han omgikkes ikke meget med 
den fine Byhefo\kmng.Schand.Fort.l85. 2) 
den del af landets befolkning, der lever i 
købstæderne. Fridericta. 1 7&18Aarh. II. 296 
i 1890-1901 forøgedes Bybefolkningen . 
med 110000 MenneskeT.LandbO.1.225. -be- 
kendt, adj. (nu næppe br.) alm. bekendt. 
det er byebekiendt at han har behandlet . 
Børn . . som spartanske Drenge.Ew.VI.Sl 
-blæst, en. kun i forb. gøre byblæst af 
ell. over noget {opr. vist om oldermanden, 
der blæste bymændene sammen; nu kun dial.) 
1) gøre noget bekendt over hele byen. Moth. 
B467. VSO. MG. jf. Feilb. 2) gøre ophævel- 
ser, kvalm over noget. Feilb. -bo(er), en. 
(især CPj person, der bor i staden, mods. 
Landbo (jf. H. Bo l.i, Boer 1). Bybo: 
S&B. VilhAnd.AD.18. MRubin.Er.53. ent. 
-boer: S&B. MRubin.Er.l41. flt. -boer: 



VVed.BB.348. flt. -boere: D&H. -bnd, 

et. {efter ty. stadtbote, indført omtr. 1860; 
jf. TfF.V.107) bud, der paatager sig at be- 
sørge byærinder olgn.Vedt.Nr.l2^^/6l883.§ll. 
Inde paa Kajen stod Dragere og Bybude. 
JVJens.D.33. jf.: Ingen maa søge Erhverv 
som Bybud, medmindre han henhører til 
enbestaaendeBybuddeforretning.Ee^'L 
^^kl869.§l. 

10 I. Byde, mbst. (i Byd. Spillebog.(1786). 
157). {af II. byde; nu kun jy.) A kortspil, 
hvor man byder paa det sidste stik, saa højt 
man vil (jf. Bydespil^. MDL. Feilb. 

II. byde, v. JT'byaa] præs. -er ['by'5ar] 
b^der. Høysg.AG.88 ; præt. bød [bø'S] (smst.) 
ell. (dial. og vulg.) bod [bo'9] (Thorsen.98. 
Dania.III.59); part. budt [hud] ell. (foræld., 
bibl.) budet ['bu-aaf] (5Mos.26.14. Suhm.II. 
88. Mynst.Præd.1.66. JPJac.1.99) ell. (nu 

20 1. br., især dial, prov.) buden ['bu*9(9)n, ogs. 
'bu9(8)n] (somfk.: Gylb.1.66. ogs. efter have, 
ell. efter være styret af ord i intk. ell. flt: 
huden. Høysg.AG.58. Schand.TF.1.238. Jak 
Knu.LTJ.135. LBruun.LT.234. jf. ubudeuA 
(sj.) skrevet budden (Moth.B478. Holb.Vgs. 
(1731). 1. 6), t bøden (Moth.B471), f bødet 
(5M0S.2.37 (Chr.VI). smst.4.23 (Chr.VI)), 
t bydet (Holb.Mel.V.7). vbs. jf. Bydende, 
Bud. {æda. biuthæ, oldn. bjoda, oeng. beo- 

30 dan, ty. bieten, got. (ana)Diudan, besl. rn. 
gr. peiithomai, erfarer; germ. grundbet.: til- 
kendegive, meddele, jf. oldn. bj68a kristni, 
forkynde kristendom) 

1) CP (t kraft af myndighed) tilkendegive 
som sin vilje, at noget skal finde sted; be- 
fale (2); paabyde; foreskrive; paa- 
lægge; give befaling ell. ordre til. 1.1) 
m. person-obj., der betegner den, til hvem be- 
falingen rettes, og tings-obj., der angiver, hvad 

40 befalingen gaar ud paa (især en inf., en 
sætn. ell. et pron. i intk.). jeg haver gjort 
alt det, som du haver budfet mig.5Mos.26. 
14. jeg byder dig, far ud af ha.ni.Marc.9. 
25. *en uhældig Stømper, | Som Æren 
byder et, et andet Elskovs Gnå.Wess.l8. 
Han har . . aldrig budet mig Andet, end 
hvad jeg med frelst Sjæl kunde adlyde 
ham i.Ing.PO.1.34. *derfor bød han mig 
en evig T&ushed.J'alM.II.49. han bød ham 

50 komme nærmere j || (sj.) i pass. m. per- 
son-subj., der betegner den, til hvem befa- 
lingen rettes : faa befaling til. hun bydes 
at skye den, som hun elsker . . hun befales 
at elske den hun skyeT.Holb.Heltind.1.365. 
|i (især bibl.) m. et subst., der betegner be- 
falingen selv (dens ordlyd osv.), som obj.: 
udsige som befaling, hør alle disse Ord, 
som jeg byder dig.5Mo8.i-2 .^8. efter alle 
dine Bud, som du haver budet mig.smsf. 

60 26.13. »Ledet sagde Dronning Tyre, | Har 
vi hengt. Gud vangen hyrde, | At dend 
ingen n-emmed bryder, | Eller hofbud by- 
åcT.LKok.(PSyv.Viser.(1695).586). \\ m. af- 
svækket bet: rette opfordring til (nogen); 
formane. *(det sted) Hvor Eensommes 
Lise, I Venskabelig lindrende Slummer, | 



155 



byde 



byde 



166 



Tit bød en Lovise | Forglemme sin kiær- 
lige KvimmeT.Ew.II.54. han bød dem være 
ved godt mod j 1.2) uden (direkte) angi' 
velse af hvem befalingen er rettet til, men 
m. obj. (især en sætn. ell. et pron. i intk.), 
der angiver, hvad befalingen gaar ud paa. 
*giv, at vi lyde, hvad du høå..SalmHu8. 
315.1. Kongen bød Stavnsbaandet skal op- 
høre. Thaar. (Indskrift paa Frihedsstøtten i 
Kbh.1792). Il (emb., i aktstykker, der inde- lo 
holder en fra kongen udgaaet befaling; i 
egentlige love ikke efter 1849; nu især i 
aabne breve om udskrivning af rigsdagsvalg 
olgn ) i forb. byde og befale (jf. u. bet. 
2.2). i saa Landsfaderligt et Øiemeed byde 
og befale (vi): Det skal . . agtes som en 
nødvendig Egenskab til at faae (embeder) 
at Personen er fød i Vore Stater.Forordn. 
^/il776.Indl. VSO.VII.80. PEMull.HSO. 
Efter at et . . Udkast til en ny Farma- 20 
kopé . . har modtaget Vor allerhøjeste 
Stadfæstelse, byde og befale Vi herved 
som tø\geT.Anordn.Nr.l40^^lil907. (spøg.:) 

I og hun skulle spise ved mit Taffel, saa 
byde og befale xi.BlochSuhr.ÆS.III.259. 

II (nu næppe br.) m. et subst. som obj.: paa- 
byde; paalægge. Lovens Skik, som Her- 
ren haver budet.4Mos.J!9.5. Efterat Vola i 
sin høitidelige Indgang har budet Taus- 
hed . . begynder hun szalQåes.Grundtv. 30 
TJdv.I.270. en buden helligdag, en (af 
kirken) paabudt festdag; især i udtr. være 
som en buden helligdag, (nu 1. br.) være 
genstand for ærbødighed, hyldest olgn. Moth. 
B478. Paa Vestfold var Olav for Mange 
som en buden Helligdag. GrrMwdfv.Snorre. 
11.30. sa.Saxo.III.113. \\ (nu næppe br.) m. 
en inf. som obj. (de) hænge ved . . Diæv- 
les Lærdomme . . som byde ikke at gifte 
sig (Chr.VI: forbyde at giftes; 1907: byde, 40 
at man ikke maa gifte sig).lTim.4.3. || 
(1. br.) m. et subst., der betegner befalingen 
selv, som obj. (jf. u. bet. l.i/ *Men Herre, 
du som styrer Alt, | Du bød et Ord, og 
Havet faldtSalmHj. 123.1. I.3) m. person- 
obj. alene, ofte m. overgang til bet. 2.1. *Du 
byder Ringens Asmå.0ehl.A.118. *det hav- 
de jeg ei tænkt, | Da jeg dig vuggede, 
at du engang | Mig skulde byde som din 
Tiener. Søtoft.KII.56. spec. (foræld.) i forb. 50 
byde til leding, opfordre til at møde til 
krigstog. *Til Leding bydes alt, hvad Svær- 
det føre kand..Biehl.(PoetSaml.L123). 1.4) 
uden obj. David bød, og (gudebillederne) 
bleve opbrændte med llå.lKrøn.14.12. Is- 
raels Børn gjorde saaledes, som Josva bød. 
Jos.4.8. *Herre! du byder, | Din er min 
Magt.0ehl.A.118. *De gik i Krigen sam- 
men, da Dannerkongen høå.Aarestr.9. *Jeg 
har nu bedt for Jyllands brune Hede; | 60 
der burde bydes, hvor jeg kun kan bede. 
Aakj.RS.64. jjm. tings-subj.: give forskrift 
ell. stille krav om noget. Mon de Love . . 
som ere givne i denne Henseende, ikke 
have budet TetHorreb.II.262. [dyrene) spi- 
se, naar Maven hj&eT.PAHeib.tfS.126. *Til- 



giver, kiære Venner! at jeg ei, | Som 
Giestfriheden byder, møder eåeT.OehLF. 
257. *kongelig og frit, | Som Dandsen 
bød, de vandred tTem.PalM..VIII.54. 1.5) 
part. bydende brugt som adj.: som ud- 
trykker ell. vidner om magt og vilje til at 
befale; myndig. VS O. bydende som en 
Dronning sagde den otteaarige Pige . .: 
„Artig, vær stille". Goldschm.I I 1. 5. han ta- 
ler altid i en bydende tone i hans by- 
dende mine indgød respekt \ \\ om ting: 
som tvinger til lydighed, (bladet holdt) det 
for sin bydende PUgt at hæve Sløret og 
drage hans Optræden . . iiem.Pol.''U1920. 
6.sp.3. det var en bydende nødvendighed 
for ham at være sparsommelig | || (nu 
næppe br.) som gør et overvældende indtryk; 
imponerende, (bjergkæden er) ved sin Be- 
liggenhed af bydende Virkning.JSZicA.IF. 
291. II bydende maade, (gram.) bvde- 
maade; imperativ. Bask.FS.Fort.32. Miltkels. 
SproglS.59. jf.: bydende Sætninger, i 
hvilke Omsagnet staar i den bydende 
Masiåe.smst.112. 

2) QP have magt ell. myndighed (over); 
herske ell. raaae (over). 2.1) (nu næppe 
br.) trans, han byder (1907: byder overj 
. . de urene AandeT.Marc.1.27. *Odin by- 
der os alle.Oehl.NG.202. 2.2) intr. *Jeg nød, 
hvad Jordens bedste Konger nyde, | Den 
Fryd, blandt Venner som en Ven at byde. 
Wess.241. (ordspr.:) Den, som ikke har 
lært at lyde, lærer heller aldrig at byde. 
Mau.1.635. || spec. (foræld.): føre komman- 
doen; kommandere, (under hærens fører) 
bøde . . Æskil Gøye (og) Jørgen Rud. 
Barfod.DH.II.31. *I Herrer, som byder | 
bag Mure og (jTB.ve.Drachm.BB.22. \\ især 
i forb. byde over, herske over. *har Ju- 
piter vel sagt, I At hånd har over dig at 
byde og heiale.Holb.Paars.ll (jf. u. bet. 1.2). 
Ligemænd har intet at byde over hver- 
andre. rMWm.JJ.257. *En Gang du Herre 
var i hele Norden, | Bød over England — 
nu Du kaldes svag.HCAnd.X.506. en hem- 
melighedsfuld Skæbne . . bød over mine 
Tanker og styrede mit lAv.Nathans.S.133. 
\ i sa. bet: byde for. *Se, han byder for 
min vil\e.NMøll.B.2. || (nu næppe br.) part. 
bydende brugt som adj. At være een af 
de bydende Herrer i Landet. FSO. 

3) tP tilsige en noget. * (Jesus) Bød dem 
Guds Fred og gav Trøst dem i Vaanden. 
SalmHj. 251.1. *Da byder (Grundtv.SS.I. 
402 : sigeT) vor Herre selv Guds Fred | Til 
dem, den efteThige.SalmIIj.144.6. || ved hil- 
sen: udtale ønsket om noget for en (jf. ty. 
einem guten tag bietenj. *Jeg byder 
Eder nu og altid fare \el.Falst.0vid.l2. 
PalM.II.26. Karlen strækker Haanden ud 
og siger: — Ja, saa byder jeg Farvel. 
Schand.TF.I.105. at byde en goddag i 
Feilb. i rigsspr. nu næsten kun i udtr. by- 
de velkommen, hvo som byder ham 
velkommen (Chr.VI: hvo ham hilser j, bli- 
ver deelagtig i hans onde Gierninger. 



157 



byde 



byde 



158 



2Joh.ll. saa maa vi dog . . tillade os at 
byde Dem velkommen her. Pont.FL. 22. 
*Han blev budt et glad Velkommen | af 
en længst berømt Ko\lega.ThBarfod.SK.44. 
formanden aabnede mødet med at byde 
forsamlingen velkommen j 

4) stille (andre) forslag om at mod- 
tage noget; tilbyde. 4.1) (nu 1. br.) i al 
alm. byde sin Tieneste.Holb.LSk.III.4. 
*Skiæbnen bød mig først Johan, | Nu mig 
giver Mads til M.anå.Wess.10. han veed, | 
Ei om han skal byde dem Krig eller Fred. 
Pram.Stærk.183. Kierk.IX.123. \\ tak som 
byder (f den, som hyåer.OehlSH.SS), egl.: 
tak til den som byder; tak for tilbudet. 
Holb.Pants.1.3. Drachm.KW.161. han (bad) 
mig . . om at tage til Takke hos ham og 
ligge der. Jeg sagde Tak, som byder. 
Baud.GK.7. 4.^ tilbyde penge ell. pen- 
geværd som vederlag ell. belønning. In- 
gen, som noget Præstekald begærer, maa 
derfor nogen Gave byde, eUer give.D-L. 
2 — 3 — 7. *Forgiæves byder Croesus Mil- 
lioner (o: for at undgaa døden); \ I Guld 
nedgravet er hans Kiød kun H.øe.Eiv.(1914). 
1.137. *Hvad byder du | Paa dette Sø\\- 
fsiå?0ehl.A.12?. *Hvad byder Du, hvis jeg 
forlader Henrik.Hawc;i.D7.IJJ.i08. han bød 
mig 20 kroner for bogen j |] om forslag af 
pris ved en auktion. En grøn Fløj els Læne- 
stol! — 10 Daler er hviåen.Schand.TF.1.238. 
II uden obj.: foreslaa en pris (især ved auk- 
tion), vil der nogen byde høiexe? Moth.B 
472. den som bød paa de auctionerede 
Sager, gav sit Bud tilkiende ved et Nik. 
Holb.MTkr.216. den Bydende ansaaes 
ikke vederhæftig.sa.Jir.J.640. Schand.TF. 
1.238. byde 'over en, se u. bet. 8.7. 4.3) f 
udbyde til salg; falbyde. *Til Døren kom 
en tydsk Soldat; | Man kiøber let, hvad 
Armod hyåer.Oehl.L.I.160. byde f al, se fal. 

5) fremkomme med; række frem. 5.1) 
i al alm. *( sneglen )åe lange Horn dig al- 
tid hy åer. Palm. I V. 45. \\ nu især i nogle 
faste udtr.som byde (en) haanden {efter 
ty. einem die hånd bieten) *lær dem at 
byde hjælpsom Haand.fSaimfiws.597.^. nu 
oftest om at række en haanden til hilsen : han 
bød ham haanden til farvel \ f om at 
række en kvinde haanden til ægteskab :VSO. 
byde en armen {efter ty. einem den 
arm bieten) række en sin arm til ledsagelse. 
Maa jeg byde Frøkenen min Arm? Oehl. 
Xin.102. Bang.II.67. takm.: byde (en) 
spidsen ell. (nu næppe br.) brodden (se 
I. Brod Li), {efter ty. einem die spitze bie- 
ten, egl.: række spidsen af sværd ell. lanse 
frem mod en) træde (kæmpende) op imod 
(en); tage kampen op med (en). Staten . . 
blev saa formidabel til Søes, at den kunde 
byde Spitzen til de Mægtigste Potentater. 
Holb.Anh.283. byde sineFiender offentligen 
Spidsen.sa.DH.II.115. *En levende Bandi- 
terflok I Han meget heller Spidsen bød, | 
End een, som, nok saa tam, var død.^a^'^es. 
1.171. (det er) langt klogere . . at læmpe 



sig efter Verden end at byde den Spidsen. 
G^ndtv.Udv.IV.433. Rousseau bød daTids- 
aanden Spidsen.Brandes.IV.31. SkjoldbSM. 
85. II (med.; nu næppe br.) om fosteret under 
fødselen (jf. u. 8.3 og 8.8^. (fosteret) byder een 
eller begge Fødderne til Moder-Munden. 
BuchwJS.(1725).71. 5.2) række (stille, vise) 
noget frem for at give det bort ell. stille 
det til fri raadighed. Fruen gjorde Mine 

10 til at rejse sig og byde ham enStoLSchand. 
SF.41. alle Markens og Skovens Dyr bød 
jeg dig (o: Adam) til Selskab og Glæde. 
Pont.GA.70.90. han bød mig en cigar j || 
især om spiselige ting. hånd bød ham 
hverken vådt eller tørt.Moth.B472. *Naar 
dig nogen Karper byder, | Og du faaer 
kun tørre Jyder. TFess.iO. den hedeste Viin 
bydes (o: serveres) afkølet med lis.^ierfe. 
VI.330. *(naar jeg) byder dig Thee og lis 

20 og andet jneer.Hostr.SpT.II.15. Hvaa alt 
det var, som paa Sølvasietter blev buden 
hende til Risene . . kunde Helen ikke af- 
gøre.LBruun.LT.234. der blev budt for- 
friskninger i jf. : Med hvUken Plastik bød 
(tjeneren) ikke Faåene.Esm.I.141. byde 
bagerbørn hvedebrød, se Bagerbarn. 
byde om, se u. bet. 8.5. (uden obj.:) Mine 
(byder Ravn). „Vær saa artig . . en lille 
Kop Theevanål'' Hostr.SpT.III.7. 5.3) {jf. 

30 oldn. bj69a e-m ofri3, ty. einem schlage 
bieten) overf.: lade noget komme overen, 
blive en til del; tilføje en noget (uven- 
ligt, ubehageligt, ondt olgn.). *de bød hende 
Trældom i hendes egen Borg.Lem&.DS. 
73. der (var) bleven budet hende Hug. 
JPJac.1.99. (man) havde budt ham en 
Krænkelse JVJens.Br.l72. byde skak, se 
Skak. byde trods, se Trods. || m. af- 
bleget bet: tillade sig noget (mindre pas- 

40 sende, venligt osv.) over for en. VSO. (han 
fik) Beviser paa, hvor udygtig Folkecom- 
missionen var, og paa, hvor meget han 
kunde byde den, uden at den mærkede 
det.Hauch.VII.277. jeg kan ikke begribe, 
at de ikke kom og tog imod os ved Damp- 
skibet. Det er der aldrig nogen, der har 
budt mig før.Hostr.FG.2sc. det var nu 
meget rigtigt, at Charlotte havde sagt op 
. . for man skulde ikke lade sig byde No- 

50 get.Schand.SB.199. der er grænser for, 
hvad man kan byde sine nerver I 

6) opfordre til at komme (især : som gæst) ; 
indbyde. 6.1) i al alm. (i rigsspr. mest i 
forb. m. adv.). der var et Menneske, som 
giorde en stor Nadvere, og bød (1907: 
indbød^ mange.Luc.14.16. han udsendte 
sin Tiener . . at sige til de B\idne.Luc.l4. 
17. jeg veed en Steds, hvor hun er bud- 
den i ¥orm\ddsig.Holb.Vgs.(1731).1.6. Her 

60 blev ieg budden til Fadder . . med den for- 
nemmeste Jomfrue der i Byen.Æreboe.183. 
Ørst.Br.1.297. (han har) været flere Gange 
buden i vort Hvtxis.Gylb.1.66. (han sagde 
det) til Birgitte, som han havde budet til 
Sæde i Soia.en.Schand.BS.423. (de var begge) 
buden til Aftensmad hos Bentsens.<7afc£'ww. 



159 



byde 



byde 



160 



LV.135. *At byde Gæster mange | den 
Hane skulde gaa.SangB.15. || m. adv. *en 
trættet Vandringsmand | Jeg byder op at 
a.ge.Heib.Poet.VlII.248. *Maaske jeg mine 
Herrer ind tør byde, | For nu lidt Varmt 
. . at njde.PalM.IV.137. jeg bød ham in- 
denfor i vi er budt ud til middag | |) byde 
sig selv, (sj.) komme selvbuden; indfinde 
sig uden indbydelse, (man maa) holde alle 
Sprekker tilklinede, at ikke den mindste 
Aabning skal være, hvorigiennem de andre 
Bier kan lugte Honningen, da de ellers 
vilde byde sig selv til Giest vaedL-Fleischer. 
B.709. 6.2) (især dagl.) i udir. byde paa 
noget, indbyde til at nyde noget, hun kom- 
mer til Borger-Folk, saa tit de har noget 
at byde hende ]aaa..Holb.Bars.III.2. (hun) 
bød os ind . . i Dagligstuen paa „en Kop 
Thee og et tarvelig Stykke Smørrebrød." 
CBernh.NF.II.36. hun bød mig paa Is, 
Chokolade og Maisala.vin.Schand.O.II.338. 
Bang.TJdv.227. || ('Mdew oJy'.j Professorinden 
bød paa. et lille Stykke Melon til et Glas 
Ym.Bang.S.29. „at faa Folk til at komme 
tU sig — aa Gud, det kan man saamænd 
sagtens." — „Ja, naar man har noget at 
byde ^Sia.'^KLars.KÆ.ld. \\ overf., m. tings- 
subj.: give mulighed for at opnaa; siille i 
udsigt. *Dagen bød paa Stokfisk.iJrac^m. 
PHK.1. De deltog . . i de Glæder, Sel- 
skabslivet havde at byde jpaa. Markman. 
PB.242. alle Gammeltorvs Herligheder, al 
den Øjnenes og Mavens Lyst, som dets 
Grøntsager og Frugter byder paa.FFc(i. 
BB.239. 

7) refl. 7.1) (nu 1. br. i rigsspr.) frem- 
byde sig; vise sig. *Her byder sig en 
Leilighed, som kaldet. Oehl. AV. 15. (han) 
gik ud for at . . jage, hvis der bød sig 
YMt.Goldschm.SF.199. JakKnu.A.166. byde 
sig frem, se u. bet. 8.3. || (iy.) upers.: træffe 
sig. Dette . . byder sig heldigere, end jeg 
kunde vente. Blich.PW. 25. Feilb. 7.2) (nu 
kun i forb. byde sig til, se u. bet. 8.8J om 
personer: tilbyde sig til (noget); foreslaa 
ell. indvillige i at udføre noget. *Doctoren . . 
bød sig føle Puls.Tress.iS5. At byde sig i 
Kamp med een.VSO. I det personlige 
Møde med Kongen bød Ærkebiskoppen 
sig i Rette (o: tilbød at indanke sin sag) 
for Paven eller Keiseren.CPaiilf. 0.599. 

8) i faste forb. m. adv. ell. trykstærk præp. 

8.1) byde an (jf. anbydej, (nu sj.) opfor- 
dre (til noget). Byde an .. Er at eske til 
ls:amp.Moth.B473. *(han) byder saa med 
Gammen | Mø til Hilsen an, | støder sagte 
sammen | de Pokalers Eand.Stuck.II.241. 

8.2) t bydes for, (jf. oldn. mér byar e-t fy- 
Txr) tilkendegives. Denne Ulykke . . bø- 
des mig for (o: jeg anede den). Høy sg. S. 78. 

8.3) byde frem. 1. (nu 1. br.) række ell. vise 
noget frem for at tilbyde det byde sine vare 
iiem.Moth.B47 2. At byde Haanden, Mun- 
den frem.TSO. 2. (nu næppe br.) vende 
noget fremefter (jf. ovf. u. bet. 5.1 slutn.). 
(fostre), som ligger ilde, og byder noget 



andet Lem frem, end Jiovedet.Buchw.J8. 
(17 25). 87. 3. refi.; dels (nu 1. br.): vise sig. 
hvad gyseligt Syn byder sig frem for mit 
Øie\Mall.IIG.48. dels: tilbyde sig. Ogsaa 
min svage Arm skulde byde sig frem til 
at deele Byrde . . med saa mange værdige 
MedhoTgeTe.smst.lO. nu især: melde sig ukal- 
det ell. vise mangel paa tilbørlig tilbage- 
holdenhed, (han) byder sig frem ved aUe 

10 Leiligheder. 7S0. MO. Du har en Skavank 
i din Karakter, Du er ikke stolt. Du byder 
Dig selv iTem.ÉSkram.UB.3. 8.4) byde imod 
(jf. SV. bjuda emotj. 1. (dial.)gøre modstand. 
hvorfor by'er du en altid imod vedrørende 
GKSiTdeu\Wied.L0.15. 2. (1. br.) vække ens 
ulyst og modstand (jf. modbydelig/ Moth. 
B472. Maden byder imod. Naar det be- 
gynder at byde imod, bør man holde op 
at spise. F/SO. det bød hende saa uvil- 

20 kaarligt imod, det hele. KLars.MH. 182. 
JakKnu.In.l88. Synet af alle de mere 
eller mindre forhutlede Almuekvinder bød 
mig imod. AndNx. DB. 117. NMøll.(Tilsk. 
1920.1.119). 3. (nu 1. br.) gøre modbud (ved 
auktion olgn.). Moth.B473. Der var kun een 
paa Au etionen, som bød imod mig.FSO. 
8.5) byde om(kring), lade (mad- og drikke- 
varer olgn.) gaa rundt (til aæsterne). *dej- 
lige Møer byde Hornet omKring.Hos^r.7K. 

^ 38. der blev budt champagne om i || uden 
obj.: d. s. s. varte op. jeg hjælper (damerne) 
med at dække Bord og byde om.Hostr.ML. 
131. 8.6) byde op. 1. opfordre til at rejse sig 
til dans. VSO. *atter op til Vals man Alma 
hød.PalM.IV.245. 2. (især foræld.) opfordre 
til at rejse sig til kamp; kalde under vaaben 
(jf. Opbudj. Herreds-Folket, som Erling 
bød op til FoTSva.T.Grundtv.Snorre.III.348. 
3. t udraabe noget til bortsalg. Moth.B473. 

^ Opraaberen bød Bogen alt for høit op 
første Gang.FSO. 4. gøre overbud paa noget 
(især ved auktion) og derved tvinge en anden 
til højere bud. Den ene Liebhaver bød det 
op for den anden. FSO. ogs.: jeg fik bogen, 
men den blev dyr, da der var en, som 
hele tiden bød mig op (^: nødte mig til 
at byde mere) | ^ gøre overbud i auktions- 
bridge. 8.7) byde over, gøre overbud (især 
ved auktion). Moth.B473. Da ingen vilde 

50 byde over, blev Bogen mig tiislagen. FSO. 
byde 'over en (ell. byde en 'overj, gøre 
højere bud end en anden. Høysg.S.221. VSO. 
Bestandig bød den Ene den Anden over 
med fire ^'kxllmg.Schand.TF.1.245. 8.8) by- 
de til. 1. (bibl.) række frem; vende til. Hvo 
som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd 
ham og det andet til.Luc.6.29. 2. (nu 1. br.) 
foreslaa; tilbyde. Magnus bød ham strax 
til (at han vilde) levere det gantske Land 

60 udi hans Hænder.Holb.Intr. 11.17. 3. (nu 
kun jy.) forsøge paa. Man kand byde til 
(under fødslen) at tage (barnets hoved) ud 
med bare Iiiiandeji.Buchtv.JS.(1725).80. 
Feilb. II refl.: 1. (1. br.) vende frem (imod 
noget). Fostrene fødes . . enten forlængs 
eller baglængs, eftersom For- eU. Bagpart 



161 



Bydel 



By« 



162 



byder sig m.Hag.IV.358. jf.: (de) fLyUede 
omkring fra den ene vilde Have til den 
anden, eftersom Frugten modnede og bød 
siff til.JVJens.TL.27. 2. om personer: vise 
vUlighed til noget; stille sig til tjeneste. Jeg 
bød mig til at fornøye hende i Aften . . 
med en sagte Mvisiqye.Holb.Vgs.(1731).II. 
17. Ew.VI.206. han skal have været en af 
de første, som bød ^ tU (o: meldte sig 
som frivillig ).VilhAnd.K.II. 17 5. disse Kvin- 
ders udfordrende Byden-sig-til.-L^rMMw. 
UG. 195. ogs. (nu næppe br.): driste sig til. 
vee hver den. Menneske eller Dyr, der 
vilde byde sig til at standse (hunden) p&a. 
dens Yei.Bahb.Fort.1.454. En Haandfuld 
Folk byder sig nok ikke til at angribe 
en heel Armee.VSO. f Han byder sig vel 
nok til (o: han lover godt nok). „Siges i 
daglig Tale." FSO. Moth.B473. 8.9) byde ud. 
1. (foræld.) kalde under vadben. i Feidetid 
kunde (friserne) bydes ud til Leding.ilfoift. 
DH.II.257. 2. (nu kun dial.) udfordre til 
kamp. VSO. saa bød han ham ud, og ned- 
lagde ham i Tyekamp.Grundtv.Saxo.1.25. 
MDL. Feilb. Kvcernd. 3. tilkendegive om 
noget, at man agter at afhænde det. Moth. 
B437. Faderen byder sin Datter ud. 7-SO. 
gaarden er budt ud til salg j 

By-del, en. Tops.III.434. de nye By- 
dele og de . . ombyggede Kvarterer i den 
indre By. Pont.LP.VIII.205. 

Byde-maade, en. [II.l] (ænyd. d. s. 
(DGrammat.II.377); gram.) bydende maade 
(se u. II. byde 1.5); imperativ. Lyngby. UB. 
114. Wiwel.144. Sal. IX. 365. -mand, 
en. [II.6] (nu kun dial.) person, der udsen- 
des for at indbyde folk til gilde; bedemand. 
Levin. Bregend.PG.90. Feilb. AarbFrborg. 
1918.92. 

m Bydende, et, f en. uden flt. vbs. 
til II. byde 1 (og 2): befaling. Undseelse 
og Frygt for Foragt lægge større Baand 
paa Mennesket end al borgerlig Bydende. 
Kraft.VF.126. || nu i reglen kun efter en gen. 
at følge Fornuftens 'ByåQnåe.JSneed.1.56. 
Mynst.Tale.(1843).17. ifølge Testamentets 
ByåenåQ.Heib.Poet.VII.325. Dyveke vidste 
at gjendrive (indvendingerne) med Nødven- 
dighedens 'ÉyåenåQ.CBemh.III.319. en 
Følge af . . Lovgivningens 'Byåenåe.Hørup. 
11.132. EHenrichs.MF.II.105. QP Byder, 
en. flt. -e. {af II. byde; 1. br.) 1) (til II. byde 
log2) person, dér optræder m. myndighed. 
Hvor bliver han af, den geniale Byder, 
som skal lære os Lydighed under et stort 
Maal?Rørd.(Kbh.^^U1913.2.sp.5). 2) (til II. 
byde 4j person, som gør et bud. Gram. 
Breve.ll. 

t Byde-spil, et. [11.41 ^ navn paa et 
kortspil (jf. I. Byde;. VSO. f -staT, en. 
[II.l og 2] herskerstav. Rothe.KF.242. 

t bydle, v. -ede. {no. bydla, oldn. bu91a; 
fra mnt. budelen (af budel, pose), jf. ty. 
beuteln samt Vindbøjtel) sigte (mel), byd- 
let Meel, flormel. vAph.(l759). f Bydle- 
mel, et. flormel. vAph.(1764). f -pose, 



en. melsiqte. smst. f -tøj, et. (jf. ty. beu- 
teltuch) 'sigtedug. Fun1ce.(1801).L618. 

By-dreng, en. [2.i] dreng, der gaar by- 
ærinder (især for en forretning). Skomagb. 
15. -erhTerT, et. erhverv, der drives i 
en købstad. Englands Velstand hvilede 
. . paa dets By erhverv. Fridericia. 17 & 18 
Aarh.II.312. Vort Land. ^*/2 1 904. 1 . sp.4. f 
-falden, part. adj. „byfalden Jord, Jord, 

10 som ligger nær ved Byen, og ligger altsaa 
beleilig til Dyrkning". FSO. -foged, en. 
(indtil retsreformens indførelse 1919) under- 
dommer i købstæderne, tillige politimester, by- 
skriver og ofte ogsaa borgmester. DL.6 — 8 — 11. 
at forlige en Sag, det er jo at stiæle fra 
By eiosåen.Holb.GWJV. 2. Han skal strax 
til Byiogden (o: arresteres). Goldschm.II.50. 
Trap.ll.229. SaVIV.303. || (sj.:) snorke 
som en Byfoged. Wied.HCAnd.85A[( foræld.) 

20 om dommeren paa bytinget i Kbh. (indtil 
1771). EHolm.DH.1660-1720.1.69. SaVIV. 
304. II i Kbh. 1902-1919: den embedsmand, 
der besørgede fogedforretningerne i civile 
sager (eksekutioner, udpantninger m. m.) 
(d. s. s. tidligere kongens foged;. LovNr. 
80''/sl902.§3. -foged- fuldmægtig, 
en. Schand. Fort. 140. -foged -inde, en. 
(sj., mest spøg.) en byfogeds hustru. Wied. 
S.19L -folk, pi. e'll. (sj.) et (NatTid.^y^ 

30 1878.M.Till.l.sp.l. Dangaard.Kultur.(1905). 
20). i) [l.i] (sj.) beboere af en landsby. 
PMøll.I.303. 2) [1.2] beboere af en købstad, 
mods. Landboer. Bahb.Tilsk.1791.391. Hø- 
rup.1.69. Bang.L.73. -forsamling, en. 
[l.i] (i Dragør) forsamling af bymændene. 
Reskripter osv. for 1855, udg. afAlgreen- Us- 
sing.(1861).124. -forstander, en. [l.i] 
i Dragør: person, hvem ledelsen af forsk, 
offentlige anliggender er overdraget, smst. 

40 II * Sønderjylland: kommuneforstander. Trap. 
Slesvig. (1864). 1. 73. MMackeprang. Nord- 
slesvig. (1910). 68. S -forvise, v. (dan- 
net efter landsforvise) (kongen) Kan lands- 
forvise; jeg (o: stodderkongen) kan byfor- 
Yise.Blich.IV.380. -fred, en. (æda. byfrith; 
foræld.) den særlige fred, som skulde herske 
i købstæderne; brud paa denne fred; om- 
raade, inden for hvilket denne fred gjaldt 
(en stads jurisdiktion). ADJørg. IV. 241. 

50 SaUlV.304. -faldmægtig, en. (sj.) by- 
fogedfuldmægtig. LovL.T.819. CP -fælle, 
en. (1. br.) indbygger i samme by. Fride- 
ricia. A.41 9. FFalkenstjeme. Overs. afHero- 
dot.I.(1897).90. -foring, en. (næppe br. 
i rigsspr.) købstadagtig optræden. AndNx. 
PE.II.23. 

I. Byg, en ell. et. [by^ hyg.IIøysg.Anh. 
22. (nu kun dial. Biug. Æreboe.24. E8p.24; 
jf.Kort.51). uden flt. (æda. biug, oldn. bygg, 

60 oew5'. beow, korn; besl.m. II. hygge; grund- 
bet: det dyrkede korn, jf. Korn i bet. „byg" \\ 
ordet er intk. i æda. og glda.; fk. (ved ind- 
bydelse fra Havre og Rug) vtser sig først 
i ænyd. og bliver i 19. aarh. det olm. i rigs- 
sp/-;jf- Høysg.AG.38 og: „Ogsaa af Fælles- 
kjøn . . men vel sjeldnere".ievm., sml. 



m. Reatrykt "/, 1920 



11 



163 



Byg 



Bygde- 



164 



20 



Levin.Gr.1.44 ; nu især intk. i dial. (Sjæll 
Bond.93. Esp.24), jf.KortlSS) I) ^ korn- 
sorten Hordeum L., især H. vulgare L. og 
dennes underafdelinger: toradet bvg, H. 
V. distichum, og seksradet byg, H. v. po- 
lystichum. Bygget var skudft i Ax.2Mos. 
9.31. Bygget var færdig at meyes.Rolb. 
Kh.l023. see engang hvor tyk Byggen 
staaT.sa.Jep.L8. Byg er den almindelige 
Sæd, dog allermeest i Siæland.E Pont. Atlas, lo 
1.539. man veed, hvorvidt Byggets Nord- 
grændse strækker sig.Ørst.VL166. *Solen 
den glimter i Mælk og i Spand, | og Byg- 
gen den skyder en Alen. Aakj.BS.8 5. naar 
Rugen dræer og Byggen skrider.i''feMr(m. 
IN. 98. II gold byg, vildtvoksende bygart, 
Hordeum murinum L. (jf. Byggræs^. J 
Tusch.108. SaUIV.304. || (især dial.) talem. 
og ordspr.: ros ikke byggen i blade (jf. 
Bladbyg), før du har den i lade. Moth.B481. 
Frem.DN.258. Feilb. Man skal høste Byg 
i røde Rader, og Havren i sin grønne 
Trøje, da faar man baade Straa og Kjærne. 
Mau.3528. Frem.DN.258. Feilb. 1. 147. III. 3. 
2) (koll.) om (de af tær skede) frøkorn af 
byg (1). 2Krøn.2.15. Af Bygget brygger 
man 01, man giør alle Slags Byggryn 
åerat.Baff.(178^.52. Den danske Byg 
nyder paa alle Handelspladse den største 
Anseelse. CFaM^eW./S.^. (hun) strøede sin 30 
Byg paa den nøgne JoTd.JVJens.Br.221. 
mange Duer, som elske Ærter, (sulter 
hellere) end æde ByggetCGram.Husduen. 
(1910).133. 

II. Byg, en. [by-'q] {egl. vbs. til III. 
byge, jf. nt. buke) t) f som vbs.; især i 
foro. to til bygs, vasketøj, der skal byges. 
Moth.B484. Møysg.S.206. 2) (nu 1. br.) 
lud, hvori tøj byges; især i forb. lægge tøj 
i byg olgn. VSO. Saaby.'' 

Byg-, i ssgr. ['byg-] især af I. Byg; 
hertil kan dannes en stor mængde ssgr., 
hvoraf kun de vigtigste er medtaget ndf. 
II af anden oprindelse (dels som gengivelse 
af ty. bau-, dels som sideform til Bygge-) 
er: byg-fældig, -herre, -maade, -mester, 
-værdig, -værk, -væsen, -aal, en. [1.1] 
(zool.) dværgrundorm, der angriber byggens 
rodtrævler, Tylenchus Hordei. Sal.VlI.440. 

By-gade, en. [1.^ (dial.) gade ell. vej 50 
gennem en landsby. Feilb.BL.61. JVJens. 
SS.128. 

Byg-and, en. [I] (dial.) V elm. vild- 
and; Anas boscas L.; graaand. Moth.^B632. 
Kjærbøll.656(Thy). Feilh.L147. 

By -gang, en. [2.i] (1. br.) det at gaa 
(meget) i byen. Moth.B467. VSO. Feilb. 
Il om at gaa byærinder: VortHj.IV4.17. 

Byg-brand, en. [1.1] ^ brandsvamp, 
der angriber byggen, Ustilago Hordei (Pers.) 60 
ell. Ustilago Jensenii Rostr. Bostr.Flora.Il. 
27. LandbO.1.435. -bred, et. [1.2] (æda. 
d. s. (AM.), oldn. byggbrauo) brød, bagt af 
bygmel. Her er en liden Dreng, som ha- 
ver fem Bygbrød, og to smaa FiskcJo^. 
6.9. Holb.Hh.I.144. Det ældste Brød i 



40 



Norden har . . været Byg- og Havrebrød. 
TroelsL.W.12 JVJens.NG.258. 

Bygd, en. [byq'd, bygd] (f Bygde. 
Moth.B483. — ogs. (m. no. form, især i bet. 
2.1;; Bøj(g)d [bmi'fi] Suhm.I.213. Hauch. 
V.47. t Bøj(g)de: Moth.B483. Oehl.Lf. 
136). (æda. d. s., oldn. byg5, afl. af II. 
bygge ; i ny da. ved no. paavirkning ell. gen- 
opt. fra æda. ell. glda.) 1) (især foræld.) 
d. s. s. Bebyggelse (1 og 2). (nybyggerne) 
begyndte at „bryde Bygd" i Urskovene. 
Wors.DanmarksKulturiVikingetiden.(1873). 
6. Fast og sammenhængende Bygd har i 
Stenalderen ikke strakt sig længer mod 
Nord end til de store svenske Søer.iio- 
senb.1.7. jf.: Gentofte Kommune er . . 
en mægtig YiWahygå.Nystrøm. Gentofte. 
(1916).7. 2) bebygget omraade; beboet egn. 
2.1) (efter no.) mindre bebyggelse uden 
landsbymæssigt præg; ofte mods.: ødemark. 
Pirups Hvarre er ikke blot et geografisk 
Mærke eller en geologisk Tradition, men 
ogsaa en Bygd.Goldschm.VIII.274. Da- 
nernes Hær var oppe at brænde Byg- 
den.J0lr.SD.IV.43. || især om norske for- 
hold: mindre, beboet distrikt ell. kom- 
mune. Bygder og Gaarde. Holb.Søhist.92. 
*Længe var | Han kiendt i Bygden.Zet- 
litz.NH.34. der var langt til alle Bygder. 
Hauch. II. 316. 2.2) (genopt. fra glda. ell. 
laant fra no. i nyere tid; især brugt af 
sprogrensere) beboet egn; landdistrikt 
(især mods. : Byj. En Linie nordfor Flens- 
borg vilde have overgivet disse Bygder 
til Tyslsland.Hejmdal.N8l869.1.sp.l. Blikket 
faldt paa ham, naar der var Tillidsposter 
at besætte i Bygden.Thyreg.S.2S0. Efter 
1870 . . er Avislæsning (i Japan) bleven 
en sand Lidenskab saavel i By som i 
Bygd. IBondesen. Jorden rundt. (1891). 370. 
2.3) (genopt. fra glda. æda. byga; især for- 
æld.) større landomraade, der (admini- 
strativt) udgør en helhed for sig; del af et 
landskab (ofte d. s. s. Syssel; jf. V Dahle- 
rup .JyskeLov. (1919). 89). Finved, Værend 
o. fl. Bygder, som med Tiden fik Fælles- 
navnet „de smaa hande.^ Ottosen.VH.1.46. 
JohsSteenstr.DS.54. (Nordsjællands) bygd 
er begrænset af Sælands Nordstrand, Ros- 
kildefjord og Øresundskoven. IT yCZates. 
(Aarb.1916.12). Dansk Bygd. Gravl.(bogtitel. 
1917). jf.: *Kong Harald hilsed venlig, | 
og spurgte Bygd og Navn. | Sig nævnede 
han Audun og Øfjord sin Stavn.Ploug.1.342. 
samt: Briigge . . der i det fjortende Aar- 
hundrede var de frie flamske Bygders 
HoYedstad.Brandes.XI.208. 2.4) (poet, 1. br.) 
landsby (sml.Moth.B483). *Selv vandrea 
hun dog flittigt | I Bygderne om.Winth. 
HF.41. (jf 2.1;. Bygde-, i ssgr. ["bygda-, 
'byqda-] (kun i skr^tspr. (især hos sprog- 
rensere) ell. brugt om ældre tiders ell. norske 
forhold) af Bygd, især af Bygd 2.i og 2; 
hertil kan dannes en stor mængde ssgr. m. bet. : 
landskabs-, landkommune- (mods. By-^; kun 
de vigtigste er medtaget ndf, som eks. an- 



165 



Bygdeborg 



Bygfr« 



166 



føres i øvrigt: Bygde-Patriotismen er Hjem- 
mefødninff (i Bajern). FrNiels. R. II. 333. 
(den) nordgermaniske Folkeæt med samme 
Tungemaal . . Sæder og Skikke, selvfølge- 
lig med BygdeforskelSgheder.CFiVvAoiw. 
Danmarks Statsforfatning.(1891).l. (ae rus- 
siske frisindede) attraar og haaber Selv- 
styre under Bygdevælde. J5rawÆes.X 577. 
Bygde- og Stammehøvdinger siger Lov 
og stiUer Trætte (hos germanerne). Ottosen. 
VH.I.21. -borg, en. [2.i] (foræld.; især 
om no. forhold) d. s. s. Bondeborg. HOlr. 
Absalon.(1908).1.141. 8aUIV.307. -lage«. 
-lav, et. [2.i] (ænyd. d. s. (PClaussøn.Snorre. 
(1633). 73), oldn. byg9a(r)lag; efter no.; 
foræld., 1. br.) om norske forh.: sammenslut- 
ning af indbyggerne i en bygd (ell. flere 
bygder); ogs.: bygd f2.ij. VSO. Ingolf blev 
. . som en Høvding i Bygdelaget og fo- 
restod den fælles Gudstj eneste. iJJ^ffoim. 
DanmarksHistorie. (1884). 25. Bøjgdelag. 
Moth.B483. Oehl.HK.123. -maal, et. (1. br.) 
landskabsmaal ; dialekt, (kongen) var Tolk, 
naar hans Biskop prædikede paa et Byg- 
demaal, som Tilhørerne ikke helt forstod. 
FrNiels.EH.II.119. Selmar.^TS. -politik, 
en. (1. br.) politik, der kun har en enkelt 
landsdels tarv for øje; snæversynet politik. 
Tops. III. 96. -ting, et. (ogs. (i bet. 1) 
Bøjgde-. Moth.B483. Baden.JurO.I.80). (for- 
æld.) I) [2.i] om norske forhold: herredsting. 
VSO. MO. 2) [2.8] (glda. d. s.) Syslet hed 
ogsaa Bygd og Sysseltinget Bygdeting. 
JohsSteenstr.DS.54. 

I. Byge, en. [^hyQ,højtid.ell.prov.:^hy(ia] 
hf e.Uøysg. AG. 144. (^ Boje, Bøje. vAph. 
(1759). V'SO.I.427.438.). flt. -r. {jf. holl. hui 
(buie), nt. b6(je); oprindelse usikker) 1) (nu 
især ^) heftigt vindstød (ofte m. paaføl- 
gende regn); kastevind, (da vi) seylede 
langs Langeland, kom een Bye, som ka- 
stede vores aabne lagt paa Siden, saa den 
blev mesten fuld af Ysiii6..Æreboe.40. Ar- 
chivSøvæsen.1.85. Weilbach.NS.13. Scheller. 
MarO. II hvide byger {efter eng. white 
squalls) meget hurtig optrækkende byger. Sal. 
111.923. stille byger, (især spøg.) mellem- 
rummene (pavserne) ml. paa hinanden føl- 
gende byger, smst.924. 2) kortvarig nedbør 
(især: regn), ofte af uvejrslignende karakter, 
ledsaget af stærke vindstød (jf. Regn-, Tor- 
denbyge^. Høysg. A G. 144. Bagges. V. 269. 
han ansaa Uvejret for en blot forbigaa- 
ende By ge.Blich. 1. 448. *en Byge velgø- 
rende Regn.PMøll.1.118. *Her kun en Byge 
listig overfalder, | Tordnen kun knalder. 
Bødt.205. Eftersommerens Byger har ikke 
kunnet bøde paa den lange Regnløshed.So- 
gan.II.12. || (overf.) (en) forrygende Storm 
. . kommer fygende med Byger af Sten og 
Sand.ZnMdEasm.Dj0.77. der er faldet en hel 
byge af ordener i anledning af jubilæet j om 
en udskældning : IIjortø.ITJ.145. (sj.:) en Byge 
af FoTa.Tgelse.Schand.BS.393. 3) sky, der 
giver en byge (2). *Stormen jog en Byge ad 
Himmelen fiem.Ploug.1.332. der sidder by- 



ger rundt om j II. byge, v. ['by(q)8] 
-ede. «M0; af 1. Byge) 1) GJ (1. br.) til 
1. Byge 2: regne i byger; falde som en 
byge. da Vinterens Tid endelig var omme, 
og Blæst havde blæst og Bygerne byget. 
JVJens.NG.198. (overf.:) den milde Sorg 
. . der byger som ffimlens Regn, hvor og 
naar den xil. PEBenzon.H.283. fra Maj og 
til hen i August byger det ind over Klip- 

10 perne med smaa delikate SøkongeT.Knud 
jRasm.MB.19. || (jf. bet. 2; s/J en bygende 
Septemberdag. Rose Bruhn. Vnder Hjemmets 
Tag. ( 1905 ).85. 2) (sj.) til I. Byge 3; upers.: 
trække op med byger, det bygede op i 
Syd.Tolderl.F.II.206. 

III. byge, v. ['by(q)8] (ogs. bøge. vAph. 
(1759). ECAnd.VIII.176. Kværnd.). -ede. 
vbs. -niril; (AThomsen.TechniskChemi.(1883). 
557. Vare L.'' 136. Kværnd.), jf II. Byg. 

20 (ænyd. d. s. og høge ; fra mnt. buken, jf. ty. 
bauchen, båuchen, eng. buck; nu kun dial. 
(foræld.) og fagl.) behandle ( vaske- )tøj, garn 
olgn. m. hed lud (især af bøgeaske), (der 
stod) en Balle med Aske, der skulde ble- 
ven brugt til at byge Klæder laed.Tode. 
(Iris.l792.II.280). Hallager.lOO. der blev 
vasket og byget Tøi.CBemh.VII.169. jeg 
bøgede Garn deT.HCAnd.II.324. Det gro- 
vere Tøj som Folkelagen og sligt „byges" 

å) endnu gerne paa hajidet.VortHj.IV4. 24. 
Sal.III.92o. II t overf: bagvaske. *man- 
gen Sladder-Taske, | Som nok paa andre 
har at bøge og at ya.ske.Helt.Poet.170. 

Byge-, i ssgr., dels til I. Byge, dels 
(nu I br. ell. foræld., jf Kalk.I.310) til IH. 
byge. -aske, en. [III] (Kalk.I.*45). Feilb. 
-balje, en. [III] balje olgn. til at skylle tøj 
i efter bygningen. (Kalk.I.310). VSO. -kar, 
et. [III] d. s. s. -saa. (Kalk.1.310). VSO. MO, 

40 Bøgekar./fvcemd. -kast, et. [I.l] ABecke. 
44. Drachm.STL.267. 

Bygel-hom, et. ['byqal-, 'by-'qal-] 
(efter ty. biigelhorn, jf. fr. bugle ; foræld.) 
d. s. s. Buglehorn. (man) hørte Bygelhor- 
nenes Marsch nede i GaaTden.Rist.S.268. 
SMich.Æb.l68. 

Byge-lnd, en. [III] Moth.B483. MO. 
-saa, en. [III] stor tønde ell. kar til byg- 
ning af tøj. Moth.B484. Høysg.S.206. MO. 

50 -toiide, en. [III] d. s. s. -sak. (Kalk.I.310). 
VSO. D&H. -vejr, et. [1.2] »Matroserne 
iblant | Ved Byé-Veir en Eed opspandt. 
Carst.Verv.144. Det havde været Bygevejr 
med ruskende Regnskyl.Schand.TF. 1.261. 
VilhAnd.AD.108. jf. : Hvor er en saadan By- 
gevejrs-Aften stemningsfuld. Drachm. 
HI. 27 5. 

Byg-flne, en. [I.l] (zool.) insekt, hvis 
larve angriber byggens blomster, Chlorops tæ- 

60 niopus. Frem.DN.716. -fra, et. [I.l] (dial.) 
i flt., om frøene af forsk, (ukrudts)planter 
blandt sæden, fx. om frø af agerkaal, Bras- 
sica campestris L. (J Tusch. 290), af ager- 
sennep, Sinapis arvensis L. (smst.227.341), 
samt spergel, Spergula arvensis L. (smst. 
234) ; jf. Kornfrø. Høysg. S. 342 (se u. Ager- 



Il* 



167 



Byg^fng:! 



bygge 



168 



Jynx 
subst 



kaal^, -fagl, en. [I] \ vendehals, 
torquilla L. KjærbøU.113. -fæld, 
(til bygfældig; jur., foræld.) 1) m.h. t. byg- 
ningsværk: det at være bygfældig. Baden. 
JurO.1.78. MO. 2) bøde for at lade en byg- 
ning forfalde. OecMag.V.33. Stampe.II.313. 
CP -fældig, adj. {amyd. d. s.; efter ty. bau- 
fållig; 1. &r!) om bygninger: forfalden; brøst- 
fældig. Hvor Kirken Bygfældig er, der 
skal alle Veje søges Tienden paa det høje- 
ste at opsette.DL.2—33—20. ÉFlindt.Qlimt. 
(1903).25. Omsider blev Gammel Vartov 
saa bygfældig, at Hospitalet ikke saa sin 
Fordel ved at beholde den.Nystrøm.Gen- 
tofte.(1916).272. 

I. Bysée? subst. {æda., oldn. byggi; egl. 
vbs. til 1.1. hygge; nu kun dial.) i) bebyg - 

Selse; bygning, om de have Vce Aars 
iævd paa deris Bygge. DL. 5 — 10 — 54( efter 
JyLov.1.47). Feilb ^' - • - - 

Feilb.IV.80. 

II. bygge, V. ['byga, l.br.^høQQ]Høysg.AG. 
108. pr æt. -ede ell. (nu kun dial.) -de (Ruth.4. 
ll(Chr.VI). Thorsen.109. KoH.102) ell. (poet.) 
-te (SalmHj.433.1. Eio.(1914).I.179.); part. 
-et ell. (nu kun poet. ell. dial.) -t (DL.3 — 13 — 
35. Ew.(1914).1.64. Ho8tr.Q.192. Feilb. 
Thorsen.109). vbs. (næsten kun i ssgr.) -else 
(BMøller.Livius.1.432. AOlr.(Dania.l.260)) 



ris Tofte, der bygte eve.DL.3—13—35. (de) 
byggede sig de Steder, som nu ere øde. 
Job S. 14. 2.2) (foræld.) bosætte sig i ell. paa; 
befolke; opdyrke. Helgeland .. maa an- 
tages at være blevet bygget søndenfra. 
Rosenb.LSS. Mange af dem drog op over 
Fjeldene.. og byggede Norge. JV Jens. Br. 
281. jf: (man har) i de historiske under- 
søgelser af folkeminderne arbejdet sig 
10 frem i hidtil ubetrådte egne, og . . la^ 
god grund til deres fremtidige byggelse. 
AOlr.(Dania.I.260). 2.3) f i udtr. bygge 
søen {efter ty. die see bauen) færdes paa 
havet; holde søen. vores Fahrtøys Uskikke- 
lighed til at holde eller bygge Søen i 
haardt \eiY.Æreboe.l92. 2.4) {efter ty. ein 
bergwerk bauen) m. h. t. bjergværk ell. 
grube: drive; udnytte (jf. bygværdig, 
^ , Bjergbygning 2^. FSO. 2.5) bringe orden 

) beboet egn; bygd. 20 i (styrelsen af et land); indrette (samfunds- 
mæssigt). *Landet han mon bygge hver 
Dag med Lov og Eet.Oehl.HK.97. sa.VM. 
21. *(hun) Som Heder rydded, og som 
Landet hyggeå.Grundtv.PS.II.127. nu kun 
iordspr.: med lov skal man land bygge 
(efter begyndelsesordene af JyLov.; se VDah- 
lerupJyskeLov.(1919).42f.). Mau.5561. Ar- 
laud.259. 
3) opføre fra grunden af. 3.1) opføre 



ell. -ning (s. d.), jf. L Bygge, Byggeri, {æda. 30 (huse, mure osv.) af mur- ell. tømmerværk 



byggiæ, oldn. byggja, byggva, bo paa et 
sted, bebygge, befolke; egl. afl. af V, bo) 

1) (især poet. og højtid.) have sin bolig, 
bo paa et sted (jf. Indbygger j. I.1) i egl. 
bet., om levende væsener. *Landet fyldes 
(o : gid landet maa fyldes) op med Fromme, 
I Som bygge under ChTistiaii.Ew. (1914). 
1.108. *Guds Fred! hvor I bygge, | Paa 
Mark og i)HSiF\æld.Grundtv.PS.V.162. *Min 



olgn. da byggede Abraham der et Alter. 
lMos.22.9. de gode Mennesker, som bygge 
Villa ved ll&yet.HCAnd.Breve.II.617. *I 
Stæderne hersker den travle Kløgt, | dér 
blive de store Fabrikker hygt.Kaalund.llO. 
den første (hængebro) byggedes i 1796 i 
Nordamerika.Oo/lB.i-Zi.97. bygge luft- 
kasteller ell. kasteller i luften, se (Luft)- 
kastel. II m.h.t. byer: grunde; anlægge. 



Borg den staaer forladt, | Der Uglen ro- 40 han byggede en Stad.iilfos.4.i7. førend 



lig bygger | Ved Dag og ved Nat.TFinfA 
KF.148. *i den store Stad, bag trygge | 
skjærmende Volde, er godt at by gge.Æaa- 
lund.84. 8chand.SD.18. *Skoven, | hvor 
Vilddyret hyggev.Drachm.RR.22. *( folkets) 
bedste Mænd er borte, men fra Gravene, 
hvor de bygger, | kommer de til os.Rørd. 
GK.^II.104. Om Dværgfolkene end ikke 
bo i Huler, bygge de dog i lave Hytter. 



Hamborg blev hygt.nolb.Kand8t.V.2. det 
302 Aar efter Roms By ggélse.RMøller. Li- 
vius.1.432. nu næsten kun i ordspr.: Rom 
blev ikke bygget paa een dag (o: der skal 
tid til velgjort arbejde). Mau.1105. Oehl. 
XVI. 57. FalM.IL.II.517. jf.: Rom blev 
ikke bygt paa en 'Y:\me.Rolb.LSk.IV.2. 
II (bibl.) d. H. 8. bygge op (igen), jf. u. bet. 
6.1. (staden) skal være en Dynge evin- 



JohsSteenstr.Etnografien.(1902).7. || især i 50 delig, den skal ikke bygges ydermere 



forb. m. bo. aUe og een hver . . som bygge 
og boe udj vort Rige I)ajimaik.DL.Fort. 
*Under dine Vingers Skygge, | Herre, lad 
mig bo og hygge.SalmHj.618.1. Qrundtv. 
SS. 1.70. paa den lille Gaard byggede og 
boede Herman og E]isaheth.HCAnd.lV. 
325. 1.2) (overf.) om andre ting end levende 
væsener: være til stede; have sin plads; 
forefindes.^Laå Kraft og Held i Landet 



5Mo8.13.16. Neh.2.5(Chr.VI; se u.bet. e.ij. 
I) (nu 1. br.) m. h. t. arbejder, der udføres af 
jord ell. i jorden. Da byggede Salomo en 
Høi.lKg.11.7. de bygde (1871: opførte; 
sig ogsaa høye, og støtter og lunde.smsf. 
14.23 (Chr. VI). (han) byggede Volde og 
FoTska.iiåsmnger.Mynst.Kronb.12. jf. Byg- 
ningsingeniør, Vej-, Vandbygning. 3.2) 
om dyrs forfærdigelse af boliger. *(træet) 
hy gge.SalmHu8.481.5. *i denne Lund, hvor eo Hvorunder ingen Fugl sin trygge Rede 



Skiønhed hy ggeT.Bagges.V. 178. *Hvor Li 
vet boer idag, I Imorgen Døden bygger. 
Ing.RSE.VII 132. ^ ^ 

2) egl: bringe i beboelig stand. 2.1) (nu 
kun bibl.) forsyne med bygning(er); be- 
bygge. Alle Mænd skulle gierde for de- 



hyggeT\Ew.(1914).I.151. *Er det kun Drift 
hos Bæveren, at bygge | Sig Hytte, Bien 
Celle, Fuglen Rede?0ehl.XII.23. *Lærken 
blandt Gravene bygger sin B,ede.Blich.D. 
1.126. Himmelens Fugle byggede (1819: 
giorde^ Rede i (træets) Giene.Luc.13. 19 



169 



bygge 



bygge 



170 



(1907). (bierne) begynder straks med at 
bygge Celler fra oven af i Kuben ned 
eneT.Brehm.DL.IIL348. Biavl.92. 3.3) uden 
obj.: bygge hus ell. bolig. *Lidt det kun 
baader, at Mesteren Huset opbygger, | 
Bygger ej Herren med ham og dets 
Grundvold betrygger. SalmHj. 44.1. *En 
bygger for at rive ned. Hoib.Stu.III. 5. 
*( fuglene) kappes daglig, to og to, ) At 
bygge, hvor de best Tkan hoe. Stub. 68. 
*Hvor Sangersken bygger, | Og qvidrende 
røber sin Reåe.Etv.II.53. *„Det er et fa- 
gert Slot." I „Ja," svared en Dannerkæmpe, 
„Kong Volmer bygger goåfHauch.SD.Il. 
318. han tænker paa at bygge (o: lade op- 
føre et hus) I || bygge paa, være i færd 
m. at bygge. Salomo byggede paa sit eget 
Huus tretten Aa.r.lKg.7.1. *I Lunden, hvor 
din Ven paa Palmehytten hygger. Ew. III. 
10. talem.: bygge paa helvede, se Hel- 
vede. 3.4) i forb. m. paa: op/iørc et bygnings- 
værk paa et vist grundlag; oprejse (noget) 
paa (noget), en forstandig Mand, som 
byggede sit Huus paa en Kiippe.Matth.7. 
24. Stampe.I.133. bygge (sit hus) paa 
sand, se Sand. || (overf.) støtte ell. grunde 
noget paa noget andet, de tilforladelige Me- 
moires, han har bygget sin Historie paa. 
Holb.DH.III.al «. Jeg veed ikke, paa hvad 
Grund de bygge denne Sætning, som ikke 
kan bevises af Fororåningen. Stampe. II. 
343. min uafhængige Overbevisning, byg- 
get paa de Grunde, som jeg paa vedkom- 
mende Steder har fremsa.t.Engel8t.Phil. riii. 
Kierk.V.21. netop derpaa bygger jeg det 
bedste Haab om at faa Dem paa ret Køl 
igen.SvLa.FruG.53. \\ uden obj.; dels: have 
til forudsætning; gaa ud fra. Den 
etiske Dom om min Handling bygger paa, 
at Handlingen virkeligt er min Handling. 
Høffd.E.94. dels: stole paa; regne med. 
*Ingen paa sin Styrke bygge, | Mens han 
gode Dage har. S almHj. 2 01.1. ellers er intet 
mindre at bygge paa end Vind og Vejr- 
hgt.Eolb.Vgs.(1731).I.6. Mandfolck er icke 
at bygge psia..sa.Tyb.IV.10. Stub.43. *Saa 
skal jeg aldrig skue | Det Haab opfyldt, 
hvorpaa jeg byggede saa tryg.l4^ess.3. 
Grundtv.SS.IIL130. *Paa ham Du bygge 
kan med sikker Tillid. Hauch. DV. 1.193. 
Hvem kan bygge paa, hvad hun siger i 
den Tilstand hun er.Hrz.VI.129. 3.5) (I br.) 
overf.: indrette; foranstalte (jf. ndf. 
u. bet. 6.1: bygge opj. Han giorae i sin 
Tid mange gode Anstalter, og man seer 
endnu alt det at staae ved Magt, som han 
byggede. F(SO. hiin Tid . . var saa uerfaren 
og uhjælpsom, naar noget Nyt skulde 
bygges og ordnes.Allen.1.8. || (bibl.) m. h. t. 
personer: give trivsel og lykke, dersom 
de lære mit Folks Veie . . da skulle de 
bygges midt iblandt mit Fo\k.Jer.l2.16. 
Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal 
bygges, du Israels tiomfml smst.31.4. 



igien (1871 : skal blive dig en Opreisning^ 
imod dine synder (o : i st. f. synden skal 
du faa lykke).Sir.3.13(Chr.VI). samt: *En 
værdig Hyrde (o: om en j)ræ8t)\ — Gud 
hans Hytte byggeri — | Hans Hiord! — 
hans Chloris! — hans Lyksalighed lÆw. 
(1914).1.135. 

4) forfærdige ell. tildanne noget (ved sam- 
menføjning af enkelte dele). 4.1) (især fagl.) 

10 i egl. bet. i Noahs Dage, der Arken byg- 
gedes (Chr. VI: hereddes).lPet.3.20. *Hvo 
bygger det Skib, der fra Verdens | 
Kan seile til Himmerigs Forte?IIauch.SD. 
1.54. Baaden, hvorpaa der byggedes, og 
hvorunder man havde sat Stivere. Hauch. 
VI.260. *I skulde | Bygt denne Sarkophag 
af rød 'Por^yr.Recke.BB.56. Flere meget 
bekj endte Orgeler bleve byggede i denne 
Feriode.OpfB.UII.534. gode Violiner, han 

2» selv byggede og ombyggede. BiogrLex. 
XVIII.374. den mægtige Armstol, den 
gamle Straffedommer i sin Tid havde 
ladet bygge tU sit vældige Korpus-OSww^'. 
SS.81. (han) har bygget Buster af J. B. og 
Etatsraadinde M.FoU°/3l919.8.sp.4. det var 
en vanskelig Sag at bygge et godt og virk- 
somt Mikroskop.GadsMag.1918/19.590. jf. 
spøg.): hvilken skrædder har bygget det 



Thi barmhiertighed imod en fader skal 
ikke glemmes, og det skal bygges dig 



jolesæt? i hans tøi er altid elegant byg- 

30 get I II bygget aksel, bygget krum- 
tap, aksel, krumtap, som er sammensat 
af flere stykker. Scheller.MarO. 4.2) (overf.) 
udtænke; konstruere; komponere. *hvor 
dristig, højt og stolt | End vi vore Planer 
hygge.SalmHj.458.2. Af alle Heibergs 
VauaevUler er De Uadskillelige den bedst 
hyggede.Brandes.I.470. et digterværk, der 
er bygget over middelalderens folkeviser i 
4.3) skabe, (bibl.:) Gud Herren byggede 

ii af det Ribbeen, som han havde taget af 
Mennesket, en Ma.ndmde.lMos.2.22. "Frem- 
deeles siger (gud), min Stemme bygte 
5orden.Ew. (1914). 1.174. i| nu kun i part. 
bygget brugt som adj., især i forb. som 
godt fdaarligt osv.) bygget: som har en 
god (osv.) legemsbygning; som er godt (osv.) 
skabt, uagtet hun endnu seer ganske smuk 
ud, saa er hun dog i Grunden slet bygget. 
Hauch.IV.437. Han var . . slank og flint 

50 bygget, meget mørklad en.jKtcr/c.FI.55. Et 
superbt bygget Fmentvmmer.Schand.TF. 
11.126. Drachm.DG.67. jf. (sj.): dette alle- 
rede byggede (o: udviklede) Bryst (o: paa 
et nyfødt oam).SMich.HB.13. (overf.) m. h. t. 
aandsbeskaff enhed : (han) var udentvivl selv 
af Naturen nærmest bygget som Kjøbmand. 
Barfod.(IllTid.^^liil872.1.sp.3). Hun var., 
bygget af det Stof, som man særlig finder 
der, hvor Livets Krav kæmper en daglig 

60 Kamp mod den haarde Natur.DrocAm.S/S'.S. 
5) opretholde; holde ved magt. 5.1) (nu 
kun bibl. og relig.) opretholde i samme til- 
stand; holde ved lige. at hånd (gaarden) 
aarligen bygger og forbedrer.Di.^ — 12 — 
4 — 5. Jeg vil . . bygge (1871 : har bygget^ 
din (o : Davids) throne fra slægt til slægt. 



171 



Bygge- 



Byggeri 



172 



Fs.89.5(Ghr.VI). *Bygge Guds Kirke, op- 
lyse hans Folk, | Det er din (o-.Mlligaan- 
dens) Genung-SalmHj. 408.1. 5.2) (bibl.) op- 
retholde en slægt olgn.; formere; forplante 
(jf. u. bet. 6.1: bygge op). Sarai sagde til 
Åbram . .: Kjære, gak til min Pige, maa- 
skee jeg kunde bygges ved hendeJMos. 
16.2. 

6) særlige forb. m. adv. 6.1) bygge op. 1. 
opføre (en bygning olgn.). Kong Frid. IV. 
bygde mange nye Landsbyskoler op. F/SO. 
(jf. bet. 4.1 :J Skal man bygge en Motor 
op, maa man have Jern, Staal.GadsMag. 
1918-19.171. nu især (mest i forb. m. igenj 
om genopførelse af ødelagte bygværker: da 
sende du mig . . til mine Fædres Begra- 
velsers Stad, at jeg maa bygge den op 
(Chr.VI: bygge åen).Neh.2.5. Kristians- 
borg slot er nu endelig bygget op igen \ 
2. (overf.) bringe i stand; stille paa benene. 
Jeg tager til Afrika og prøver at bygge 
en Forretning op igen.Éjemniet.1913.467. 
sp.l. hans eftermand ødelagde alt, hvad 
han i mange aar havde bygget op (o : frug- 
terne af hans arbejde) \ 3. (bibl.) give triv- 
sel og fremgang (jf. u. bet. S.i). de agte 
ikke paa Herrens værk . . han skal ned- 
bryde dem og ikke bygge dem op (Chr. 
VI: bygge dem). Ps.28.5. 4. (bibl.) for- 
plante; give afkom (jf. bet. 5.2). gak ind til 
hende, at hun maa føde over mine Knæ, 
at ogsaa jeg maa bygges op ved (Chr.VI: 
opbygges td) hende. lMos.30. 3. 6.2) bygge 
til. 1. bygge (noget) som tilbygning til noget 
andet. Moih.B487. denne fløj er først se- 
nere bygget til j 2. (uden obj.) udvide et hus 
ved tilbygning, (naar) en Mand bygger en 
Fløi til sit Huus, saa siger man ikke, han 
opbygger en Fløi, men han bygger til. 
- Kierk.IX.202. 

Bygge-, i ssgr., i reglen af II. bygge 
3.1, i mange tilfælde vekslende m. Bygnings-, 
jf. Bygge-emne, -fag, -fare, -fond osv.; jf. 
Byg- 1] til II. bygge 3.i kan dannes en stor 
mængde ssgr.; udeladt er fx.: Bygge -ar- 
bejde, -hjælp, -materiale, -parcel, -raseri, 
-sagfører, -selskab, -servitut, -sum, -svin- 
del, -udvalg, -virksomhed, -bank, en. 
bank, der giver laan til byggeforetagender. 
Sal.II.5U. -bedding, en. [II.4.i] ^ bed- 
ding til at bygge skibe paa. TeknMarO.lO. 
GJ -enine, et. (jf. Bygningsemne^. Troels 
L.II.83. Cement er blevet et almindelig 
benyttet 'Byggeæmne.Gnudtzm.IIusb.68. || 
(overf.) et Utal af meget smaa Kugler, 
Byggeæmnet, hvorfra den lille Fiskekrop 
frem.ga.aT.Freni.DN.541. -fag, et. (fagl.; 
jf. Bygningsfag^. Dannebrog.^^121907 .l.sp.4. 
arbejdet i byggefagene ligger stille for 
tiden p. gr. af strejken I -fare, en. (jur.) 
d. s. s. Bygningsfare. Goos.III.206. -fond, 
et. fond til at bekoste opførelsen af en byg- 
ning (jf. Bygningsfondj. der er samlet et 
byggefond ved frivillige bidrag \ -for- 
ening, en. forening til opførelse af be- 
boelseshuse. SaUIV.308. JVJens.D.101. jf. 



Bygge forenings hu s.' DagNyh.^^/sl909. 
Till.l.sp.4. O -foretagende, et. Davids. 
KK.9. TroelsL.lI.84. -grnbe, en. (bygn.) 
udgravning til fundament for en bygning. 
SaUIV.309. -grnnd, en. jordareal bestemt 
til opførelse af en bygning (jf. -plads i). 
Kaalund.322. et Hus, der laa alene . . mel- 
lem Tømmerpladser og Byggegrunde. 
Drachm.E0.246. \\ (jf. II. bygge 3.4; overf. : 

10 *Du er dog til min sidste Stund | Mig 
Livets faste 'Byggegrund.Winth.ED.94. 
-gseld, en. penge, der skyldes for opførel- 
sen af en bygning. Schand.SD.ni. Bang. 
L.73. -liTeps, en. [II.8.2] (zool.) d. s. s. 
Gravehveps. Aller. 1. 564. -It^Iods, en. 
især i flt., om træ- ell. stenklodser, hvormed 
børn kan „bygge" forsk. ting. FIsraelsen. 
Ragna.f 1900). 117. Du er et Barn, Theodor, 
du sidder jo og leger med Byggeklodser. 

20 JMagnus. (Pol. Vu 1917.10). -kontrakt, 
en. (især jur.) kontrakt ml. bygherre og en- 
treprenør ell. haandværksmester om udførelse 
af byggearbejde. LandbO 1.437. -knnst, 
en. (nu 1. br.) d. s. s. Bygningskunst. Moth. 
B488. OGuldb.(MO.). -laan, et. laan til 
opførelse af en bygning. IstedMøller. Ilsebil. 
(1904).174. Dannebrog.^y9l907.1.sp.2. -lov, 
en. lov, der indeholder forskrifter vedrørende 
bygningers opførelse (jf. Bygningslov^. MO. 

io Hag.II.206. -lyst, en. VSO. Molb.Arch.59. 
Goldschm.Hjl.II.418. (Gustav IITs) Penge- 
midler svarede ikke til hans Byggelyst. 
EHannover.SvK.32. -maade, en. (1. br.) 
d. s. s. Bygningsmaade (jf. Bygmaadej. O 
Guldb.(MO.). OpfB.'I.272. -plads, en. 1) 
d. s. s. -grund (jf. Bygningspladsj; nu især 
om plads, hvor en bygning er under opførelse. 
Moth.B488. en sid Grund, den skulde fyldes 
og blive Byggeip\ads.HCAnd.IV.337. Gold- 

40 schm.NSU.VII.183. overf.: Brandes.II.91. \\ 
(jf. II. bygge 3.2) sted, hvor dyr bygger rede. 
For Bysvalen er Klippe- Vægge den natur- 
lige Byggeplads. Frem. DiV. 4^6. 2) tomt, 
hvorpaa en bygning har staaet. (kirken) ned- 
reves midt i det 13. Aarhundrede, og paa 
By^epladsen holdtes Kornmarked.5ran- 
des.XI.5. Feilb. 3) (jf. II. bygge 4.1^ om 
skibsværft olgn. EPont.Atlas.il. 2 10. (Ful- 
ton havde) tilbragt den hele Dag paa Bygge- 

é(i-p\adsen.Rauch.VI.260. -plan, en. \) plan 
om at bygge. Onkel . . lagde nye Bygge- 
planer. GoWscAm.JJ.99. 2) (bygn.) tegning, 
hvorefter en bygning opføres (jf. Bygnings- 
plan;. Schand.UM.194. SaUIV.310. 

Bygger, en. flt. -e. {ænyd. byggere, 
fsv. byggiare; af II. bygge; sj. uden for 
ssgr.) 1) til II. bygge 1; kun i ssgr. som 
Indbygger. 2) til II. bygge 3.i og 4:.i: per- 
son, der udfører byggearbejde. Holb-Heltind. 

60 1.323. *Meer betænkeligt ei flytter | Byg- 
geren sin Kampesteen.Oehl.RL.97. || nu 
kun i ssgr. som Mølle-, Orgel-, Skibsbyg- 
ger ofl. Byggeri, et. flt. (i bet. 2) -er. 
1) som vbs. til II. bygge 3.1 (og å.i). Moth. 
B490. VSO. trods bolignøden er der ikke 
kommet fart i byggeriet j || (m. nedsæt- 



173 



Byffsererrer 



Bygnins 



174 



tende bet.) megen og idelig byggen. At det 
er en egen Sag med dette Byggeri, og 
at der paa de seneste Aar er bygget meer 
end noK.Rahb.(MO.). e. br. 2) ded, hvor 
noget bygges; kmi i ssgr. som Baade-, Mølle-, 
Skibsbyggeri ofl. 

Bygee-rerer, en. (dagL foragt.) byg- 
ningsspekulant. Pol.Vitl907.6. smst.VeWlO.T. 
CP -skik, en. (nydann.) byggemaade (jf. 
-sæt, Bygningsskikj. Landsforeningen 
Bedre Byggeskik, stiftet 27. Juni 1915. 
Krak.1920J.178. -spant, et. [II.4.i] ^ 
især i flt. , om spanter, som indbygges i et 
skib for at afstive skibssiderne (jf. Byg- 
ningsspant^. OrdbS. -sted, et. (glda. d.s.) 
1) (nu især dial.) d.s. s. -plads 1 (jf. Byg- 
ningssted;. Moth. B 488. Feilb. jf: *Saa 
der i Tiden Byggested | Fandtes for Evig- 
heds Taarne.Grundtv.SS.III.ea. \\ (jf II. 
bygge 3.2^ *(fuglen) faaer Lyst at skifte 
ByggQsieå.Bull.(SkVid.IX.lM). 2) (dial.) 
d. s. s. -plads 2. Feilb. CP -sæt, et. bygge- 
maade; bygningsstil (jf. -skSn). DagNyh. 
^^/iil911.1.sp.5. Byggesættet paa Landet 
følger nu engang hverken Herreds- eller 
Amtsgr ænser. Architekten.XIV. 53 8. -tem- 
mer, et. (nu næppe br.) d. s. s. Bygnings- 
tømmer. VSO. -vært , et, (sj.) d. s. s. 
Bygværk. (Kalk.V.156). et Sted (har vi) 
fundet Spor af . . fortiiikatoriske Anlæg, 
ikke netop Byggeværk, men Rester af 
dybe Yo\agTa.ye.DagNyh.^^/7l911.1.sp.4. 

Byg-gryn, et. [I.2J (ænyd. biuggryn) 
Raff.(1784).52. Const.Kogeb.28. j| hertil: 
Byggryns-grød, -suppe, -vælling, -gryns- 
drejl, et. (væv.) en slags drejl m. pletter 
(jf. Byghaandklæde, Bygkornsdrejl^. Feilb. 
-græs, et. [1.1] S( d. s. s. gold byg (se u. 
I. Byg 1). JTusch.108. -grød, en. [1.2] 
grød af byggryn. Moth.B482. Æreboe.24. 
EBrand.M.62. -gnlv, et. [LI] (nu kun 
dial.) lade til byg. Moth.B482. VSO. Feilb. 
-haandklæde , et. haandklæde af byg- 
grynsdrejl. VortHj.IV2.207. -herre, en. 
(ænyd. a. s.; jf. ty. bauherr; af II. bygge 
3) person, der foranlediger og bekoster en 
bygnings opførelse (jf. Bygningsherre^. 
Høysg.S.341. Winth.Vni.262. denne Tids- 
alder frembragte Bygherrer som . . Fre- 
derik II og Christian lV.TroelsL.III.7. jf. 
117. -hest, en. [LI] indhøstning af byg 
og tiden, da den foregaar. ( Kalk. V. 102). 
Ruth.1.22. byghøsten er begyndt j || m. 
mere konkr. bet. 1 endeel Provintser er 
Byghøsten saa vigtig, at man dyrker Byg- 
get med næsten ligesaa megen Fliid som 
B.veåen.vAph.Nath.1.492. -kaffe, en. [1.2] 
kaffesurrogat lavet af byg. VareL. ^ 137. 
-kage, en. [1.2] Ez.4.12. MøllH.1.343. jf. 
Feilb.IV.81. -korn, et. [1.1] 1) kerne af 
byg. mange betienede sig^ . . af brændte 
Bygkorn . . for Ca.ité.HolbJEp. 11.62. Const. 
Kogeb.26. 2) {jf. ty. gerstenkorn, fr. or- 
geolet, lat. hordeoluni) overf. : lille byld paa 
øjelaaget. Moth.Conv.É301. Bagges.DV.XI. 
200. VortHj. 113.174. 3) (forkortelse af 



Bygkornsdrejl olgn.; væv^ nopret lærred. 
Hallager.86. VæverB.75. -korns-drejl, 
et. (væv.) d. s. s. Byggrynsdrejl. Moth.B 
482. MO. -korns-t« j, et. (væv. ell. dial.) 
d.s. De vævede . . Plettehvergarn, et Slags 
Drejl — samt Bygkornstøj, ogsaa et Slags 
Drejl, men med ophøjede Traade, som 
brugtes til 'Duge.AarbFrborg.1918.65. -la- 
de, en. [LI] (landbr. ell. dial.) AarbFrborg. 

10 1918.27. SjællBond.39 (jf. -gulv), f -land, 
et. [LI] jord, hvori der dyrkes byg. VSO. 
-lo, en. [LI] (landbr. ell. dial.). AarbFr- 
borg. 1918. 27. -maade, en. (af II. bygge 
3; l.bri) d.s. s. Byggemaade. Grundtv.SS. 
III.456. -malt, et. [1.2] (bryg.) (Kalk. 
1.210). VSO. MO. -mark, en. [LI] 
Moth.B482. Markman.S.55. MøllH.1.345. 
-mel, et. [1.2] (æda. hiugmiæl. Harp. Kr. 
32) 4M0S.5.I5. *et Brød af groveste Byg- 

20 mee\.VThist.Digte.(1862).63. Feilb. BL. 80. 
-mester, en. f Bygmestere. Hebr. 11.10 
(Chr.VI). (ænyd. byg(ge)mestere , jf. ty. 
baumeister; af II. bygge 3) person, der 
giver tegning til en bygning og leder opfø- 
relsen deraf; arkitekt (jf. By gningsm ester j. 
Jeg lagde Grundvolden som en viis Byg- 
mester, i Cor.5.iO. JSneed.I.401. Oehl.ØS. 
302. HCAnd.VI.333. den danske Byg- 
mester Nic. Eigtved.JLange.1.23. Slottets 

^ Bygmester gav de italienske Forbilleder 
FoTtTmet.EHannover.SvK.16. \\ ogs. : haand- 
værksmester, der forestaar opførelsen af en 
bygning. Troel8L.III.117. Hag. II. 206. \\ 
(overf.) Hebr. 11.10. Kirkens Forsvar (maa) 
overlades til den selv, eller rettere til dens 
usynlige Konge og Byg-Mester. Grwwdto. 
'Udv.IV.401. Napoleon . . vil blive regnet 
blandt Historiens Bygmestre.Ærøyer .jBr.i5 7. 
-minerflue, en. p.l] (zool.) kombladflue, 

40 Hydrellia griseola Fall. (hvis larve lever i 
bladene af byg, havre olgn.). LandbO.III.577. 
L Bygning, en. [ibygnen, 1. br. 'bøgnei],] 
flt. (kun X bet. 2) -er. (glda. (pallatzæ oc storæ) 
bygninghe (Mariagerleg.53), jf. oldn. byg- 
ging; egl. vbs. til II. bygge) 

1) som vbs. 1.1) til IL bygge 3 og 4.1: 
det at bygge ell. at blive bygget; byggear- 
bejde, (om huse nu hellere: Opførelse^. Naar 
Bygning forretagis, som noget paa sig ha- 

50 ver. DL. 2 — 22 — 60. Bygningens Anled- 
ning (0: anledningen til at slottet blev byg- 
get).EPont.Atlas.I1.96. mægtige Egebjæl- 
ker, der kunde anvendes til Bygning. 
Hauch.V.35. \\i forb. m. af ell. gen. Børn, 
og en Stads Bygning give En et varigt 
'Nkvn.Sir.40. 21. Barkens Bygning (er) 
endnu ikke . . fulåendtMynst. Jubel f. 12. 
Bygning af en dobbelt Havnedam.JJfbZft. 
BfS.I.128. Bygningen af Uranienborg blev 

60 begyndt Aar 1676.Heib.Pros.IX.179. ud- 
finde nye Principer for Bygningen af 
yiolineT.OpfB.UII. 511. JakKnu. F. 308. 
(overf.:) *Det var hans Ære og hans Kir- 
kes Bygning, I Hvorpaa jeg grunded baade 
Dag og liia.t.Grundtv.PS.iI.529. \\ være 
ell. (nu næppe br.) staa under bygning 



175 



Bygning 



Bygning 



176 



(f i bygning. Moth.B490. EPontAtlas.il. 
146. Grundtv.PS.V.434), være ved at blive 
bygget. St. Sebastians Kirke, der staar 
under Bygnmg.Klevenf.BJ.104. nær den 
Plads, hvor lians Baad havde staaet under 
Bygning. Hauch. VI. 288. HCAnd. II. 322. 
Jeg fandt . . en Bogfinkerede, der var 
under Bjmnng.Bogan.II.98. der er mange 
skibe under bygning for øjeblikket | || 
ligge i ell. under bygning, (nu næppe 
br.) være ifærd m. et byggearbejde. Han 
ligger nu i Bygning og RoåerLGoldschm. 
V.320. (overf. :) Vi ligger rigtignok endnu 
i Bygning, Systemet er endnu ikke gan- 
ske fæTåigt.Eierk.VII.87. jf.: Endnu havde 
han Intet færdigt, men laa ganske under 
Bygning (o: om konstruktion af instrumen- 
ter ).Ørst.Br.1. 12 7. 1.2) (1. br.) overf., til II. 
bygge 4.2: indretning; konstruktion. 
End een vigtig Fordring ved Periodens 
Bygning er Gradationen, eller at man 
gaaer fra det Mindre til det StøTie.Rahb. 
Stiil.88. 1.3) t til II. bygge 5: vedlige- 
holdelse, saa længe hånd holder (sin 
gaard) ved Hævd ogBygning.Z)Zr.5 — 13 — 1. 
2) konkr.: hvad der er bygget. 2.1) 
(1. br.) i al alm. Man siger Døren . . paa 
Huuset eUer paa Gaarden, naar der er 
Bygning over Døren (o: naar døren er ind- 
bygget i huset).IIøysg.S.203. en Bies kon- 
stige og mathematiske Bygning. JFZeisc^r.B. 
92. Det ny Stade maa indeholde saa megen 
Bygning (o : om tavler olgn.), at denne baade 
kan optage alle Bierne og det fornødne 
Vinterforraad.Smvi.47. \\især om den murede 
(tømrede osv.) del af et bygværk (mods. for- 
siringer, tag olgn.). hvis (o: hvad) Mangel 
. . paa (kirkens) Bygning, eller Ornamen- 
ter, findes.Di./2 — 22 — 6. taget styrtede 
ned; men selve bygningen forblev uskadt 
efter branden j 2.2) hvad der er bygget for 
at tjene til bolig, gemme olgn.; hus olgn. 
Ingen maa paa anden Mands Jord uden 
hans Villie Huus eller nogen Bygning 
sette.DL.5—10—49. Bindingsværk af Træ, 
der er sammenføiet til en Bygning.Sir. 
22.19. et Raadhuus eller anden publique 
Bygnmg.IIolb.m.II.2. FrSneed.1.459. (sta- 
den) har smukke Bygninger i temmelig 
lige GådeT.Bagges.L.I.280. Dengang laae 
Skolens Bygning paa andet Steå.HNClaus. 
Tale.(1843).6. foran laae en Kirke eller 
et Kloster, det vidste hun ikke ret, men 
en Bygning var det.HCAnd.V.92. \\ f koll: 
All den Bygning som er Børsen, Pro- 
viant -Huuset, Bryggersed (o: Kongens 
Bryghus) og Bagersed, og Tøjhuuset etc. 
er af (Chr. IV) anlagt udi SøeT.Holb.DH. 
11.904. II spec. om den del af en ejendom 
olgn., der bestaar af bygværk. Bøndergaar- 
ders og Vandmøllers Bygninger følge den, 
som Grunden og Jorden tilfalder.I)Iy.5— 
2 — 66. bygningerne er assurerede for 
50.000 kroner j || (1. br.) til II. bygge 4.1. 
Det er en almindelig Bemærkning, at 
Skibe, der fare meget paa Saltfragter, 



ere varige By gmngeT.ArchivSøvæsen.1. 160 
(jf. Nybygning^. 2.3) O (mer ell. mindre) 
billedl. ell. overf. anv. af bet. 2.2: Splid lø- 
ser en Stats og et Riges Bygning.Hoift. 
IIex.IV.4. Skulde da Verden, denne vi- 
seste Bygning, skylde en Hændelse sin 
O^xm&éisQ? OGuldb.NT.34. (han) trak en 
stor Maatte hen over den hele Bygning 
(o: af rejsegods paa en vogn).HCAndJ.152. 
10 il især om hvad der er bygget op ved arbejde 
ell. tænkning; resultatet af en virksomft^d; 
(snildt) udtænkt plan ell. system, man be- 
tage dem kun denne upaalidelige Grund, 
saa skal strax deres falske Bygning være 
kast over Ende.0ecMag.VIL245. Et helt 
Livs møjsommelig opførte Bygning har 
hun faaet til at styrte sa.inixien.Schand.F. 
471. 

3) maaden, hvor paa noget er bygget, ind- 
20 rettet ell. formet; bygningsmaade; struk- 
tur; konstruktion. 3.1) (Gi ell. fagl.) om 
bygværk. *dine ringe Hytter, | Hvis lave 
Bygning dem mod Avinds Storm beskytter. 
Wess.222. Molb.(Rahb.LB.I.31). et Hjørne- 
sted . . af gammeldags Bygmng.KLars.AII. 
39. jf. : Mønchen, hvis Bygning er zierlig 
og Slottet eet af de skiønneste i Tydsk- 
land.EPont.Men.II.7. 3.2) (jf II. bygge é) 
om andre ting. *det, j Som meer end alt 

30 andet Beundring udkræver, | Er Kiølens 
dens kunstige Bygning.Pram.(Bahb.LB.I. 
311). *Et Instrument | Af kunstig Bygning. 
IIrz.IX.322. et fremmed Skib af ukendt 
Bygning. Dmc/im. VD.249. jf.: et Lands Byg- 
ning og Figur (vil) indeholde Vilkaar og 
Betingelser af stor Betydning for, om en 
Stat her let vil opstaa eller kunne holde sig. 
JohsSteenstr. Kundskaben om Jorden. (1910). 
16. II m.h.t. levende væsener (jf. H. bygge 

40 4.3J. Menneskelegemet (har) strax fra Be- 
gyndelsen af . • havt den samme Bygning 
som nu.0rst.II. 58. hvad var det dog, det 
mindede ham om, de Øjne og den Byg- 
ning af Fanåen.Bang.DuF.210. især d. s. s. 
Legemsbygning: en undersedsig, breed- 
skuldret, korthalset, storhovedet Mand, en 
Morten Luthers Bygning.Tode.V.WO. Ing. 
EM.I.26. *Rank og tynd og fiin af Byg- 
ning I . . frem han skriåeT.PalM.VI.210. 

50 Min Bygning, min Helbred, min hele Con- 
stitution egner sig ikke for Mediationen. 
Kierk.V.48. Nær til Insektæderne slutte 
Flagermusene sig i Bygmng.Frem.DN.451. 
II om planter og dele deraf. Veddets Byg- 
ning.-Fors^O. et blads bygning | 3.3) (overf.) 
om aandelige frembringelser : komposition. 
Dette er saa kort en Oversigt som mulig 
over Bygningen af Stykket (o : skuespillet). 
Kierk.XIII.228. der er en Indvending at 

60 gøre mod Romanens Bygning.5yancfes.TJjr. 
442. Becke.( Ploug. II.xxxvii). 

4) t det, hvoraf noget er bygget; mate- 
riale, (stadens) muurs bygning var jaspis 
(1819: dens Muur var fra Grunden op- 
bygt af JsLS]^is).Aab.21.18(Chr.VI). 

II. Bygning, en. vbs. til III. byge (s. d.). 



177 



Byg:]ilns8- 



BygningSTserk 



178 



Bygnings-, i ssgr., af I. Bygning, 

især 1.1 ; hertil kan dannes et stort antal 
ssgr., udeladt er fx.: Bygnings-anordning, 
-arbejde, -foretagende, -hjælp, -kyndig, 
-lovgivning, -materiale, -overslag, -stS, 
-teknik, -virksomhed ;j/". Bygge-, -afgift, 
en. [1.2.2] skat, der (især i købstæder) tidligere 
paahvilede bebyggede arealer (jf. -skatj. MO. 
1.280. Sal.UV.311. -anker, et. [1.2] (bygn.) 
d. s. s. I. Anker 2.1. PU^Iiol826. SaUI.773. 
-attest, en. t) skriftlig bevidnelse af, at en 
bygning er opført efter byggelovtens forskrif- 
ter. Sal.Uy.311. 2) ^ d. s. s. Bilbrev 2. Lov 
L.I.844. 19 -emne, et. d. s. s. Bygge- 
emne. Bygnings-ÆmnetvarLeerogTøm- 
meT.AllenJV.6. JLange.1.8. TroelsL.II.77. 
-entreprenør, en. person, der overtager 
udførelsen af alle arbejder ved en bygning. 
SaVIY.311. -fag, et. \)d.s. s. Byggefag. 
2) (1. br.) undervisningsfag, hvis emne er 
bygningskunsten. Jeg vandt siden ogsaa et 
Par MedaUler paa Akademiet, som Elev 
i Bygningsfaget.7n(7.jE;^.7JJ.i56. -fare, 
en. (jur.) almenfare hidrørende fra bygnings- 
væsen (jf.Byg^efare). Goos.L613. -nngt, 
en. (fagl.) lime, hvorefter en bygning skal 
opføres mod gaden ell. mod nabogrundene. 
SaUIV.311. -folk, pi. (nu 1. br.) haand- 
værkere, der arbejder paa en bygning. Moth. 
B490. MO. Esr.3J0(Buhl). -fond, et. 
d. s. s. Byggefond. PAHeib.US.537. -grns, 
et. (nu 1. or.) affald fra byggearbejde ell. 
nedrevne mure. vAph.(l 759). MO. -kaand- 
vierker, en. (fagl.) haandværker, der del- 
tager i arbejdet med en bygnings opførelse 
og udsmykning. OpfB.U.273. Sal.III.926. 
t -kerre, en. d. s. s. Bygherre. Høysg.S. 
341. -korisont, en. (^, foræld.) over- 
fladen af det terræn, hvorpaa en fæstning 
olgn. bygges; projektion af bygningsværket 
linier paa denne overflade; bygaeplan; kon- 
struktionsplan. MilTeknO.44. -ingenior, 
en. ingeniør, der giver sig af med vej- og 
vandbygning. LovL.1.846. SaUiy.311. -in- 
spektor, en. person, der paa det offent- 
liges vegne fører tilsyn med byggeforetagen- 
der. vAph..(1764). (han var) kommen til 
Kundskab om Borgemesterens Underslæb, 
som BygningsLQspecteur. Ing.EF. VII.109. 
SaVIV.311. -kommission, en. (især 
emb.) myndighed, der for en by ell. et di- 
strikt afgør spørgsmaal vedrørende bygge- 
loven. EPont.Atlas.II.97. Sal.U V.346. -kon- 
d.aktor, en. (fagl.) person, der under ar- 
kitektens overopsyn leder det daglige arbejde 
ved en bygnings opførelse. Jeg kommer . . 
ikke som Mursvend i Dag, men som Byg- 
nings-Conducteur.Iw^'. JJF. VIL 1 01 . Troels 
L.III.118. II ogs. om underordnet leder af et 
ingeniørarbejde olgn. Sal.III.926. -krans, 
en. (nu næppe br.) krans, der hejses ved 
rejsegilde paa en bygning. Schytte.IB.1.46. 
-knnst, en. fj/". ByggekunstJ. 1) (1. br.) 
færdighed i at bygge, (overf.:) Skaberens 
Arbeide og Bygnings-Konst.Holb.Ep.III. 
11. 2) (især fagl. ell. æstet.) kunsten at op- 



føre bygninger; ogs.: lære ell. kundskab om 
opførelse af bygninger; arkitektur, (især i 
best. f.). Moth.B490. JSneed.n.478. Male- 
rie, BUledhuggerie og Bygnings Konst 
ere tree Søstre der udspiire af een Stam- 
me, som er Tegnmg.Wiedewelt.T.28. Oold- 
schm.BlS.IV.63. Kunsten i dens betyd- 
ningsfuldere og ledende Arter, Bygnings- 
kunst og Billedkunst.Jian^e.J..2. 4£.ars, 

10 en. .^ retningen af et skibs køl under byg- 
ningen. Scheller.MarO. -led, et. Søjler 
eller andre rigt smykkede Bygningsled. 
Schand. TF. IL 227. EHannover. SvK. 70. 
-ler, et. (nu næppe br.) ler til mursten 
(mods.TegMQT). Funke.(1801).III.63. -loT, 
en. (jur.) d. s. s. Byggelov. Lov^ysl856.§l. 
Torp.179. -lære, en. [1.3.2] (vet.) læren 
om husdyrenes bygning. LandbO. 1.440. 
-maade, en. [I.l ell. 3] maade at bygge 

20 paa ell. maade, hvorpaa noget er bygget (jf. 
Byg(ge)maade). Den Gothiske Bygnings- 
Maade eller Orden.Holb.Ep.I.302. Eilsch. 
Term.32. Schand.SB.3. -mand, en. (nu 
især bibl.) haandværker, der arbejder paa en 
bygning (jf. -folkj. DL.2—22—68. Byg- 
ningsmændene, som arbeidede paa Her- 
rens H\ins.2Kg.l2.11. *Den Kirke-Sten 
grundfaste, | Den Herre Jesus Krist, | De 
Bygningsmænd forkaste. SalmHj. 267. 3. 

30 Holb.Hh.1.277. *Freidigt til sin Idræt træ- 
der I Danneflaadens Bygningsmand.T^aar. 
ES.361. t -mester, en. d. s. s. Bygmester. 
(overf.) om gud: Holb.Ep.II.268. -mæs- 
sig, adj. (1. br.) arkitektonisk. Sit bygnings- 
mæssige Udtryk fandt Skolastikens Blom- 
string i den . . gotiske Stil.TroelsL.HF. 
Vll.n. TroelsL.lLl6. f -plads, en. d. 
s. s. Byggeplads 1. (Kalk.V.156). vAph. 
(1764). VSO. -plan, en. (nu næppe br.) 

40 d. s. s. Byggeplan 2. EPont.Atlas.il. 119. 
-skat, en. d. s. s. -afgift. MO. SaUIV.311. 
-skik, en. (1. br.) d. s. s. Byggeskik. MO. 
HjælpeO. -snedker, en. (fagl.) snedker, 
der udfører snedkerarbejde til en bygning 
(vinduer, døre olgn.). AndNx.PE.III.354. 
-spant, et. ^ d.s.s. Byggespant. Funch. 
MnrO.II.24. -sted, et. (1. br.) d. s. s. Byg- 
gested 1. VSO. -sten, en. granit olgn. til 
anvendelse ved bygning (jf. Brudsten^. vAph. 

50 (1764). TJss.DanmGeoV35. jf.: I Danmark 
er Bygningsstenindustrien ubetyde- 
lig. Farei.'i56. -tegning, en. (fagl.) teg- 
ning, hvorefter en bygning opføres. OpfB.^ 
1.503. NatTid.yi,1911.M.Till.l.sp.2. -træ, 
et. (forst.) tømmer, der kan bruges til bygge- 
arbejde. (Kalk.V.156). ForstO. -tomnier, 
et. (bygn.) d. s. (jf. Byggetømmerj. (Kalk. 
1.312). Hallager.32. TroelsL.II.83. -ved- 
tægt, en. (emb.) LovL. 1.854. -Tiden- 

60 skab, en. indbegrebet af alle de teoretiske 
og praktiske kundskaber, der spiller en rolle 
ved byggearbejder. Sal.III.957. -TOgn, en. 
(jærnb.) jærnbanevogn, der indeliolder red- 
skaber olgn. til arbejder paa linien; „rul- 
lende værksted". DSB.Tjen.1.63. O -Tærk, 
et. stor ell. (paa anden maade) fremragende 



III. Rentrykt^"/, 1920 



12 



179 



BygninssTæsen 



Bylar 



180 



bygning (jf. Bygværkj. •Soldaterne for- 
baustes tidt | Ved Synet af de store Byg- 
nmgs\ievkevJ*alM.TreD.19. I architekto- 
nisk Henseende er Bibliotheket et af de 
skjønneste Bygningsværker.Hofe^.JF.i94. 
Bille. Italien. II. 212. EBannover. SvK. 73. 
-Tæsen, et. alt hvad der hører til byg- 
ningsarbejde (jf. Bygvæsenj. VSO. Goos. 
1.616. Sal.III.957. 

Byg-rust, en. [1.1] ^ svamp, der an- 
griber byggen, Puccinia anomala Rostr. 
Bo8tr.Flora.II.40. I. -saad, en. [1.1] (jf. 
oldn. så5, avne; nu 1. br.) især i flt., om av- 
ner af byg. Moth.B482. D&H. II. -saad, 
en, et. [l.l] {jf. oldn. så9, udsæd; nu kun 
dial.) tiden, da byggen (bør) saas (jf. -sæd 2). 
Moth.B482. VSO. Thorsen.128. 

Bygsel, en. ['bygsal] (ogs. Bøksel. 
Stampe.II. 599. LovL.1.938). {fra no. byg- 
sel, oldn. bygsla; af oldn. byggja, leje, 
fæste, sa. ord som eng. buy, got. bugjan, 
købe; kun om no. ell. (nu især) isl. (og fær- 
øiske) forhold; jf. bygsle) 1) bortkje af 
jord; fæste. Moth.B491. (ejeren skal) inden 
14 Dages Forløb ved Auction udbyde 
(jorden) til Bjgse\.LovNr.l^yil884.§l. 2) 
f d. s. s. Bygselsret. en Mand . . som ingen 
Bøxel eller Livsfæste havde, men lod Hu- 
sene forfalde.iStowpe.JJ.599. 3J f d. s. s. 
Bygselpenge. Stampe.V.179. Byg^sel-. i 
ssgr., især af Bygsel 1 ; kun om no. ell. (nu 
især) isl. (og færøiske) forhold, -brev, et. 
kontrakt om leje af jord. Moth.B491. Lov 
Nr.l^Vil884.§2. -fri, adj. [3] fri for at be- 
tale bygselpenge. Mall.SgH.529. -mand, 
en. mand, som har lejet et stykke jord; „fæ- 
stebonde" (jf. no. leilænding^. Moth.B491. 
Grundtv.Snorre.I.114. -penge, pi. afgift 
ved overtagelse af fæste. Stampe.V.179. -ret, 
en. ret til at fæste (jord) bort ell. have noget 
i fæste (jf Bygselsret;. Moth.B491. VSO. 
LovNr.Pyil884.§2. f -seddel, en. d. s. s. 
-brev. Moth.B491. VSO. Bygsels-ret, 
en. den ret til jorden, som man har som 
fæstebonde (jf. Bygselretj. VSO. MO. 

Byg-skæg, et. [I.l] (landhr. ell. dial.) 
akseskæg, „stoK^, paa bygaks. DécH. Feilb. 

bygsle, V. [ibygslo] (ogs. bøksle. Falsen. 
1.25). -ede. vbs. -ing (LovL.1.875). (fra no. 
bygsla; afl. af Bygsel; kun om no. ell. (nu 
især) isl. (og færøiske) forhold) 1) leje jord 
(af en anden); fæste. Moth.B491. Abrah. 
(Alm.DanskBibl.Dec.1778.282). *(jeg) glad 
min Jente ægted', | Og bygsled' Pladsen, 
og blev Ma,nd.Zetlitz.I.325. 2) overlade (en 
anden) jord til leje ; bortbygsle. Moth.B491 . 
VSO. 

Byg-stak, en. [I.l] 1) (nu 1. br.) af- 
mejet byg, der er sat i hæs. Moth.B482. VSO. 
2) d. s. s. -skæg. HFEw.ChL.45. -stnb, 
en. [I.l] (især landbr.) t) især i flt., om 
stubbene af afmejet byg. Feilb. 2) stub- 
mark efter byghøst. Gæssene gik . . om paa 
Bygstnhhen.Schack.452. JakKnu.F.139. C 
Ferdinandsen. Ukruds for mationer. (1 918). 263. 
-sokker, et. [1.2] {jf. ty. gerstenzucker, 



eng. barley sugar, fr. sucre d'orge) sukker 
kogt i bygvand. VareL.(1807).I.172. || nu 
(fagl.): rørsukker, der er smeltet og derpaa 
stivnet ved afkøling (anv. til bolsjer olgn.). 
VareL.''137. Christ.Kemi.180. -snppe, en. 
[1.2] afkog af byggryn ell. -mel. Éuchw.JS. 
(17 2 5). 26. Panum.200. -sæd, en. [I] 1) 
(nu 1. br.) sædekorn af byg ell. afgrøden der- 
af. DL.2—13—1. 3Mos.27.16. Holb.DNB. 

10 32. 2) (nu kun dial.) d. s. s. II. -saad. DL. 
2—13—2. Feilb. -Tand, et. [1.2] afkog af 
byggryn ell. -mel, med ell. uden tilsætning 
af andre ting (anv. som husraad). Moth.B 
483. vAph.Nath.1.493. Apot.(1791).32. c. br. 
-vælling, en. [1.2] (Kalk.V.102). VSO. 
Feilb. t -værdig, adj. {efter ty. bau- 
wiirdig, jf. II. bygge 2.4) om grube : som det 
betaler sig at drive; værd at drive, en byg- 
værdig gTnhe.Holb.DNB.51. KSelskSkr.XI. 

20 106. VSO. O -værk, et. « MO.; jf ty. 
bauwerk ; af II. bygge 3) hvad der er byg- 
get; især: d. s: s. Bygning 2.2 (jf. Bygge-, 
Bygningsværk;. S&B. de Stenhuggertegn, 
hvormed (haandværkerne) signerede deres 
BygvæTk.VVed.BB.153. Kiøge Kag (var) 
et ret ærefrygtindgydende Bygværk. H 
Matthiess.DK.52. der skabes . . Hovedsta- 
den et nyt og stilfuldt Bygværk.Biget.yi 
1913.1. -væsen, et. (af II. bygge 3.i; 

30 nu 1. br.) d. s. s. Bygningsvæsen. VSO. MO. 
By -gænger, en. [2.i] (dagl.) svirebro- 
der; udhaler. Levin. AGnudtzm.BT.144. 
-Ignler, en. [l.i] (foræld.) hjulmanden i 
en landsby i fællesskabets tid. Feilb.BL.186. 
-horn, et. [l.i] (foræld.) tudehorn, hvor- 
med bymændene sammenkaldtes. Forordn.'^^/t 
1792.§21. Feilb.BL.172. Kværnd. Gade- 
stævnet, hvortil Oldermanden kaldte By- 
mændene sammen ved at tude i Byhor- 

40 net.AarbFrborg.1918.11. Musikkat.34. -hyr- 
de, en. [I.l] (foræld.) landsbyens fælles hyrde. 
Feilb.BL.174. -hene, en. [2.i] (nu kun dial.) 
kvinde, der løber om i byen (og fører sladder). 
Moth.B467. Feilb. hans Mor, den bitte pyn- 
tesyge Byhøne, hun vaT.Bregend.PG.128. 
-jord, en. især i flt, om en landsbys ell. 
købstads jordtilliggende. MO. OpfB.UII.7. 
Bykling, en. se Bøkling. 
By-knægt, en. (foræld.) d. s. s. -svend 

50 1. Holb.Intr.T.87. Ew.VL187. mine Bevog- 
tere . . hvilke jeg, formedelst Øxerne, de 
bare, holdt for Byeknægtene.^Sa^'^'es.iV^jff. 
2L 

Byks-flint, en. ['bygs-] {fra ty. biichs- 
flinte afbiichse, se Bøsse; jæg., 1. br.) bøsse 
m. to løb, hvoraf det ene er riflet (til kugle), 
det andet glat (til hagl); riffelbøsse. VigMøll. 
HJ.187. 
By-kær, et. [l.i] gadekær i en landsby. 

60 *naar Vinden drev mine Skibe bort | For 
langt fra Bykjærets B,anå.Winth.IV.97. 
-lag ell. -lav, et. [l.i] (nu kun dial.) for- 
ening af bosatte mænd i en landsby ell. et 
sogn (jf. Eierlav). By lag: MDL. der var 
et stort Brudefølge: (brudens) Søstre og 
Svogre og hele Bylaget var Jo med./Si; 



181 



Byld 



Bylt 



182 



Grundtv.FÆ.I1.179. Bylav: Feilb.BL.173. 
RasmHansen.PaulBang.(1901)J96. Heden 
Bylav vælger Allermand ved Novembers- 
tid. Gmt;Z.DF^.3i. 

Byld, en. [byl', i ssgr. ibyl-] Høysg.AG. 
48. (f Bylde. Holb.GW.IV.B. Brors.130. — 
nu kun diai.Bulde. 3Mos.9.9(Chr.VI). Thor- 
sen.l3. Kort.179). fit-ir ['bylar], {æda.d.s. 
og buldæ (AM.), sv. bold, bolde, no. (dial.) 
bolde; besl. m. bullen; grundbet.: noget svul- 
mende) samling af materie i muskelvævet 
og deraf følgende hævelse. (Satan) slog 
eH)b med en ond bulde (1871: onde Byl- 
derj fra hans fod-sole, og indtil hans ho- 
\eå-is^Q.Job.2.7(Chr.VI). Jeg har faat en 
slem Byld bag mit Qve.Holb.GW.iy.9. 
Apot.(1791).193. Krigen (er) at betragte .. 
som det naturlige Opbrud af en ondartet 
Byld. HNClaus. (DTidsskr.1849.390). ♦spe- 
dalske Mænd, | som Mesteren rensed for 
Bylder. Drachm.STL. 152. \\ i sammenlig- 
ninger: naar man skal udtrykke, at et Sted 
er saa ømt, at det ikke er til at røre ved, 
saa siger man, at det er som en Byld. 
Hjemmet.l908.744.sp.l. \\ (billedl.) *Da bov- 
ner Havet brat med sorte Bylder.Oehl.L. 
1.62. II (især bibl.) overf, om noget ondt ell. 
smertefuldt, jeg haver slaget en Mand ihjel, 
mig til et Saar, og en Dreng, mig til en 
Byld (Chr.VI: h\ilde).lMos.4.23. Ob.7. *(dig- 
tet) til min Roe er giort . . | At Tanke- 
Smerten lit kand gaa fra Sindets Byld. 
Falst.Ovid.83. *( Jesus) bar al Verdens Syn- 
deskyld, I Usmittet selv af Syndens Byld. 
Grundtv.SS.V.379. || (talem.) trykke (paa), 
røre (ved), rippe op i en byld olgn., 
omtale noget, som det (især: for en anden) 
er smerteligt ell. ubehageligt at komme nær- 
mere ind paa; røre ved et ømt sted (jf. oldn. 
mi greipt Jjii å kyhnu. Wim.OldnLæseb.^ 
238). *paa Trines egen Feyl, paa hendes 
Byld at tTyk]s.e.H€lt!Poet.l71. *Hvo saadan 
Bylde rør (o: angriber videnskaben), den jo 
forhadet h]xveT.Holb.Sat.I.B2r. *Manneppe 
finde skal en høy Bestillings Mand, | Der 
har saa liden Magt (som jeg) . . oprip- 
per ey min Byld (o: tal ikke om detj.sa. 
Paars.ll. *Men trykker jeg dig maaskee 
her en Byld (o: opfrisker smertelige min- 
der)? Bagges.V.lll. Oehl.SH.27. jeg rører 
ved en øm Byld, naar jeg omtaler dette 
Skuespil.jffei6,Pros,JF.9. *Træd Kjærling 
ei paa Taaen, | Og rør ei Mandens Byld. 
Wmth.HF.173. (han) fandt en stille For- 
nøjelse i at . . pirre ved Skinsygens Byld. 
M.uusm.FP.41. jf.: *glem min Ungdoms 
Brøde, | Og tryk ej Syndens By\d.\Salm 
Ej. 589.3. *Hvo vil mig beskylde? | Syn- 
dens lægte Bylde ( Kradse op paa nye? 
Brors.130. *Tilgiv os. Fader, al vor Skyld, | 
Og tryk ej paa den ømme Byld, | Naar 
vore Skyldnere og vi | Vil lade mildt gaa 
Ram foThi.Grundtv.SS.IlI.289. der gaar 
(f bryder: Holb.DH.IIL464j. f brister: 
VS 0. 1. 503) hul paa bylden, (dagl.) om 
noget, der pludselig kommer til udførelse 



efter længe at have været forberedt; øgs. om 
hemmelighed olgn., der pludselig kommer frem. 
Endelig gik der Hul paa Bylden. Han 
tilstood mig omsider, at han hidindtil 
havde opholdt Sandhed i Uretfærdighed. 
EPont.Men.II.290. Hørup.III.67. Omsider 
er der gaaet Hul paa Bylden. Den Sværm 
af . . Bohemer, der oversvømmer vor Litte- 
ratur . . er nu endelig bleven opdaget og 

10 afsløret i hele sin hæslige Nøgenhed.ÆTftfe. 
^Ib1890.1.sp.1. jf: Naa, lille Mor, er det 
saa ikke bedst, at vi faar Hul paa Bylden? 
EJuelHans.He7iriksMor.(l 91 7). 22 3. 

byld-blaa, adj. {vist kun hos Bredahl) 
blaa af bylder. *en Pest sit byldblaa Ho- 
ved Teiser. Bredahl.V. 64. smst.Vl.255. 

Bylde-, i ssgr. ['byla-] af Byld. -mø- 
der, en. (ogs. (dial., i bet. 2) : Bulde-. Moth. 
B455 (jf Rietz.64). — Bul-. MO.). (ænyd. 

20 buldemoder (i bet. 1); betegnelsen, fordi byl- 
der tidligere antoges at stamme fra bylde- 
moderen) 1) (dagl.) prop af ødelagt bindevæv 
inden i (i midten af) en byld. vAph.(1764). 
Mansa. Overs, af Cheliu^. Chirurgi. I. (1 834). 6. 
Thornam.781. Esp.41. 2) (dial.) resterne af 
blomsterbladene paa frugt. Junge. VSO. Esp. 
41. -pest, en. (med.) orientalsk pest; bubon- 
pest. Panum.113. VortLand.'"'hl904.3.sp.3. 
-slnsd^y en. (omdannelse af -suger; sol- 

30 dat.) d. s. s. -suger. DSt.1918.52. -set, en. 
(nu 1. br.) d. s. s. -pest. Suhm.Hist.XIV.80. 
D&H. -sager, en. (soldat.) foragt, beteg- 
nelse for en militærsygepasser. DSt.1918.52. 
byld-frossen, part. adj. (sj.) angrebet 
af frostbylder. *hans Nabo halter | med de 
byldfrosne Fødder klemt ned i stive Støv- 
ler. Rørd.GK.45. -slag:en, part. adj. (sj.) 
befængt m. bylder, elendig som den byld- 
slagne Job navde han stønnet til Gud. 

4D Bang.P.20. 

By-led, et. [l.i ell. 2] (foræld, og dial.) 
led ved indkørselen til en (lands)by. Moth.B 
468. HCAnd.VIl.24. Esp.203. jf Byl eds- 
gade i R0nne.HMatthiess.Gaaer.34. -leT- 
ned, et. (1. br.) d. s. s. -liv. Handelen og 
Bylevnet raffinerer Sindet Holb.Anh.22 9. 
Suhm.I1.195. MO. -liv, et. det at leve i en 
stad ell. maaden, hvorpaa livet leves i en stad, 
Pram.(Rahb.LB.1.132). *0g, mens et land- 

50 ligt Liv man har for Øie, | Sig med det 
gamle Byliv at ioTnøie.PalM.U.239. Bergs. 
PP.316. -lov, en. [I.1 ell. i] (glda. hylogh; 
foræld.) lov ell. vedtægt for en stad (nu hel- 
lere: Stadsretj ell. for en landsby (landsby- 
vedtægt, vide). Moth.B468. Ing.EM.I.81. 
Flensborg Bylov. Lyngby. Sdjy. Sproglære. 
(1858 ).17. Feilb.BL.172. PJJørg.R.138. 

t Bylov-foffl, en. [Jf. ty. vogel Bu- 
low, Schulze Biilow; if. Kjærbøll. 142 efter 

60 parringsraabet, der lyder omtr. som „bylo") 
\guldpirol, OriolusgalbulaL. Funke.(1801). 
1.231. t -pirol, en. d. s. s. -fugl. Kjærbøll. 
142. 

Bylt, en. [hyVd] flt. -er ['byyar] ell. f 
-e (Holb.Hh.1.516). (ænyd. bylte; fra mnt. 
bulte, hob, bundt; besl. m. bullen, jf. II. 



12* 



183 



bylte 



Byntel 



184 



Bolt) forsk, løse genstande (især om tøj, 
klæder), der er rullet ell. pakket (ell. bun- 
det) løst (og uordentlig) sammen, en stor 
Bylt paa Ryggen.Holb.LSk.II.2. der blev 
kastet Noget ind til hende, der faldt blødt 
som en ByltIng.LB.I.13. han bandt alle 
sine Penge ind i hendes Forklæde, tog 
det som en Bylt paa 'Ryggen.HCAnd.V.4. 
saasnart jeg kunde gjøre mig fri, havde 
jeg . . snøret min Bylt og faaet en Billet 
til Bagvognen. CBemh.X. 95. \\ om bisse- 
kræmmeres varepakker. Foragt du derfor 
ikke dem . . som gaae med Bylter paa 
^akken.Hauch.III.200. I| (overf.) om hvad 
der ligner en bylt tøj. Hun lagde sig plat 
ned paa Jorden og krummede sig sam- 
men til en uformelig Bylt.Schand.BS.157. 
*saa vandrer (stensamlersken) hen til Dyn- 
gen dér I og slipper sin trælse ByltAakj. 
kS.20. jf.: Befindes han at være i Be- 
siddelse af noget Saadant (forfatterskab), 
da faaer han ikke Lov til at lægge det 
fra sig, nei det pakkes sammen i en Bylt 
og gives ham med.Kierk.XIII.554. || (sj.) 
som mængdebetegnelse. En heel Byldt Fore- 
stillinger af Syndicns.IIolb.Kandst.V.6 (jf.: 
en stoor Packe Fa.jpui.8mst.V.S). bylte, 
V. [ibyWa] (sj. byltre. CarlSør.FF.77). (ænyd. 
d. s.; afl. af Éylt; jf. I. bolte, bult(r)e; 
især dagl.) i) samle i en bylt. Moth.B493. 
FEMUll.'SlO. II nu især: lægge (noget) sam- 
men paa en uordentlig maade. byldtende 
alt omkring sig, Klæder og Tæpper.^an^, 
T.191. han byltede det hele sammen i 
een stor pakke j Feilb. (overf.:) (de) byl- 
tede sig . . saa nær ind til hverandre, som 
deii\inae.Bregend.DN.?l. || (sj.) per f. part. 
som ad j.: fuld af ujævnheder ; buMet. (hans) 
Stil er saa knortet og knudret, saa filtret 
og byltet som selve det tyske Sprogma- 
teriale. F7e(i.E.4^8. II i udtr. bylte ind, 
pakke ind (egl. som t en bylt). *FoIk . . | 
der mod Blæsten ind sig bylter | i de 
mærkeligste Skiud.Rich.Il.37?'. Hoved og 
Hals var byltede ind i et tykt strikket 
Tørklæde.Rørd.KK.147. Kvinderne var byl- 
trede ind i Tæpper og Kaaher.CarlSør.FF. 
77. 2) i forb. bylte (noget) paa (en), lægge 
(noget tyngende) paa; overf.: belæsse, besvære 
(med). *De Byrder, som Du (o: verden) 
mig har byltet oppaa, | Dem hvister (o: 
kaster) jeg fra mig.Kingo.252. *Den ikke 
Juno self og tusind-haande Farer | Har 
tvunget, lole sit Aag har byltet paa.jBose. 



Ovid.1.89. det, som byltes mig paa, er saa 

_ ""' "" .8.176. je 

bylter dig intet Ansvar paa.PEBenzon.GB. 



n\ide]igen.JPJac.I.202. Wied. S. 176. jeg 



75. byltre, v. se bylte. 

By -Lokke, en. [l.i] (foræld.) indhegnet 
fællesjord. Bylylsken.Aarb.1903.16. jf Feilb. 
IV.82. -mand, en. {æda. byman, oldn. 
by(jar)-, bæjarma9r (i bet. 2)) 1) [l.i] (for- 
æld, og dial.) bosiddende mand i en landsby. 
Dog at Bonden efter Byemændenis Ved- 
tægt sig tilbørligen . . forholder.DX.5— 
23—5. Bagges.1.97. Vi er her, alle By- 



mænd, og alle Byens Karle. (roMsc^m. 17. 
108. Feilb.BL.84. Gravl.DB.1.63. 2) [I.2] 
(fortrængt af Borger; nu især foræld.) køb- 
stadboer; borger (1). NordBrun.t).37. Hauch. 
11.290. Landboerne (i Svejts) staae ved 
Siden af Bymændene i Oplysning. Goldschm. 
NSM.I.117. JJessen.ØV.7. 3) f medbeboer 
af en by ell. landsby; bysbarn. JSneed.1.23. 
Wess.168. min Faaer (var ikke) som saa 

10 mange af hans Bymænd . . forarmet.iVt/e- 
rup.Levnet.4. -mark, en. [l.i ell. 2] {æda. 
d. s.; foræld, og dial.) jord, som hører til en 
landsby (ell. en købstad), der sees ofte heele 
bye-marke, som med idel boghvede ere 
saaede.Holb.DNB.33. Ina. PO. 1.45. (en) 
Voldgrøft . . dannede Grænsen mellem 
Overdrevet og de egentlige Bymarker. 
Pont.F.I.ll. Skjoldb.A.43. Sal.UV.354. \\ f 
som længdemaal. (de) vare endnu ikkun en 

20 by-mark (1871: et Stykke Vei; fra Eph- 
rath. IM08. 35.16 (Chr. VI). -menii^hed, 
en. [1.1 ell. a] 1) (sj.) samfund af borgere i 
en stad ell. af bønder i en landsby. MO. 2) 
(1. br.) menighed, som hører hjemme i en 
stad. -mserke, et. (1. br.) kendingsmærke, 
som findes ved indgangen til en by; vartegn. 
PEdvarsenFriis.Schielschiør.(l 759 ).l 76. Ij om 
kendingsmærke i en bys vaaben (segl otgn). 
Sal.XVI.14. C9 -mæisisig, adj. [I.2] „de 

ab bymæssige Bebyggelser" — Stationsbyer- 
nes officielle 'Ra\n.FortNut.II.114. 

I. Bvnke, en. [ibøzi^a] fit. -r ell. (sj.) 
d. s. (Éregend.HB.154). {æda. bynkæ, graa- 
bynke (Harp.Kr.ll), fsv. bynke, sv. dial. 
og no. bunke; besl. m. Bingel og Bækbung; 
jf. n. Bunke) 2( om slægten Artemisia L.; 
ogs. om forsk, arter af Artemisia L., især 
graabynke, A. vulgaris L. (og markbynke, 
A. campestris L.). JTusch.26f. Apot.(1791). 

40 33. mellem aUe disse spraglede Riddere 
(0: blomster) stod Bynke og Røllike som 
Bønder „paltuge og graa"* .Schand.BS. 111. 
Man kunde fylde en Gaas med Æbler og 
Svesker, eller paa gammel Vis stege den 
blot med Bynke i.TroelsL.V.80. AndNx. 
M.43. 

II. bynke, v., se bønke. 
Bynke-, i ssgr., af I. Bynke, -a^tig:, 

adj. især i forb. bynkeagtig ambrosie, 
50 Sf Ambrosia artemisiæfolia L. SaUI.620. 
-bladet, adj. især i forb. bynkebladet 
ambrosie, d. s. Frem.DN.269. -fng^l, en. 
V brunstrubet digesmutte, Praticolarubetra L. 
Frem.DN.399. 

Bynne, en. (fra mnt. bune, fiskegærde, 
jf. ty. buhne; sml. holt. bun, beun; maaske 
sa. ord som ty. biihne, sml. Bønhas; dial. 
ell." fisk) dam i en fiskerkvase. VS O. Bøne: 
Feilb. 
60 Byntel, en. ['bøn' dal] {fra nt., ty. biin- 
del, besl. m. Bundt) 1) (dial.) bundt; 
knippe. Feilb. 2) i talem. give, faa paa 
byntelen {efter nt. enen wat up den 
blind el gewen, „give paa pukkelen"; dagl., 
nu næppe br.) prygle, faa prygl. *Naar ret 
man troer at Maalet naa, | Man let paa 



185 



Bymyt 



Byrde 



186 



Byntelen kan taae.PEPetersen.Digte.(1854). 
59. 

By-nyt, et. [2.i] efterretning om, hvad 
der nylig er sket i byen; ogs.: by sladder. 
Ørst.1.69. Goldschm.III.235. andre fik sig 
en hyggelig Passiar om Bynyt.Tops.III.175. 
Drachm.TJD.67. -orne, en. [l.i] (foræld.) 
orne, der (i fællesskabets tid) ejedes af hele 
landsbyen. Feilb.BL.212. LandmB. 1.204. 
SjællBond.84. -patriot, en. [I.2] person, 
der (kun) er ivrig for sin bys vel og anse- 
else; lokalpatriot. Bypatrioter skriver de- 
res Bys Historie. LKrahbe. Middelalderens 
Hist. (1918). 118. -patriotisk, adj. til 
-patriot. PoUViiWOe.S. Man behøver ikke 
en Gang at være en bypatriotisk Ind- 
vaaner af Oodeypor for at kunne se, at 
den er en af de mest maleriske . . af Jor- 
dens Byer.VoreHerrer.*/3l920.19.sp.l. -pa- 
triotisme, en. (jf. -patriot^. smst.^/*1920. 
14. -pige, en. [2.i] pige, der gaar by- 
ærinder. Høm. Foraarshistorier. (1909). 189. 
En flink, stor Bypige kan faa Flsids.Nat 
Tid.^V9l912.M.Till.4.sp.5. -plads, en. [2.i] 
plads som bydreng ell. -pige. GHans.S.Sl. 
NatTid.ysl913.M.Till.l.sp.2. -port, en. 
(især foræld.) port i stadsmuren ell. volden. 
lng.LB.I.149. Drachm.F.L192. TroelsL. 
11.72. -post, en. (post.) indenbys post. 
Fra 1. Januar 1861 er der bleven indrettet 
Byposter i de Byer, der ved Folketæl- 
lingen i 1860 havde over 6000 Indbyg- 
gere.OpfB.^II.174. I. -raad, en. (vedtaget 
af rigsdagen i købstadkommunalloven *®/6 
1868, men ikke trængt igennem; nu kun 
spøg.) medlem af en kommunalbestyrelse. Man 
kan smile ad Byraadernes Loyalitetsrus. 
Pol.^yiil908.4. II. -raad, et. (indført ved 
Lov '^6 1868) kommunalbestyrelse i en køb- 
stad. ThHansen. GræskeForJiold.II.(1869). 77. 
Byraadet (i Danzig udstedte) et Forbud til 
StadensBorgere.4Ken.//Ii.550. Byraadet (i 
Roskilde) bestaar . . af 18 . . Medlemmer. 
Trap.II.197. Sal.X.803. || hertil: Byraads- 
formand, -medlem, -møde, -valg ofl. 

Byrd, en ell. \ et (KomGrønneg.I.149). 
[hyhd ell. hyr'd] hfrå. Høysg.AG.179. (nu- 
værende udtale er litterær, tidligere udtalt 
uden d, fæ. c\d Dyr: Grundtv.PS.IV.117. 
V.183. jf.Feilb.). (æda. byrth, burth, oldn. 
byr9, fødsel, stand, bur8r, bæren, fødsel, fo- 
ster, eng. birth, jf. ty. geburt, got. gabaur|)s; 
besl. m. bære, jf. Bør; grundbet. „bæren" 
bevaret i ssgr. som Jærnbyrd, Vidnesbyrd, 
jf. Adbyrd) 

1) som vbs. 1.1) t det at føde. Hun er 
svag efter sin hfTå.Moth.B511. i.2) (poet, 
nu 1. br.) det at blive født; fødsel, (du) 
Navnløse Væsen 1 uden Byrd og Ende I 
Thaar.E8.216. *dit Moderhjærte, | Som 
os elsked før vor ByTå.Grundtv.PS.VI.548. 
*Skyer hvidne, Stjærner blegne, | Bud om 
Morgenrødens ByTd.sa.SS.IV.178.jf. MDL. 
Ij ofte i forb. aar efter guds byrd olgn., 
(foræld.) aar efter Kristi fødsel. VSO. det 
1788nde Aar efter Christ-Byrd.^a^'^'es.L.I. 



110. OeM.Er.IV.197. da man skrev Aar 
efter Herrens Byrd 1366.Jørg.Den yndigste 
Rose.(1907).7. 

2) (Gi; især højtid.) afstamning; herkomst 
(jf. Adels-, Afbyrdj. 2.i) i al alm. Mener 
De maaskee at min Byrd, min Familie, 
min Herkomst ikke er lige saa god som 
Deres. PAHeib. Sk.II.207. Bagges. V. 18. 
*Ki endeligt af Art og Byrd | Er da Men- 

10 neske fra Dyr. Grundtv. SS. V. 2 57. Ing.EM. 
1.50. CKMolb.Dante.II.59. *Glemt var al 
Forsk] el, Byrd og Stanå.Reeke.ND.71. || i 
forb. m. Blod. de opregner hin andens 
Genealogier, Byrd og Blod.Holb.Ul.II.9. 
Falst.Ovid.93. Oehl.Aml.216. *Min eneste 
Søster af Byrd og sitBloå.Grundtv.PS.VI. 
545. II i forb. m. adj., der angiver afstam- 
ningens art. (han har) ved sin høye Byrd 
og Fødsel . . været een af de anseeligste 

20 iøåeY.HolbJH.II.355. *dersom du dig ei 
ved nedrig Byrd bør skamme, | Saa knæl 
kun ei saa dyht.NordBrun.(Rahb.LB.II. 
604). (Ilendes) adelige og Hans borgerlige 
Byrd befæstede et svælgende Dyb imel- 
lem dem.Rahb.Fort.1.279. en meget fornem 
Mand, af høi ByTd.HCAnd.VI.164. *ædel 
Byxd.PalM.II.166. Ømtaalighed med Hen- 
syn til hans jødiske Byrd.Brandes.VI.382. 
2.2) d. s. s. høj ell. ædel byrd. (kreditorer) 

30 har ingen Respect for Folk af Byrd og 
St2Lnd.HQlb.Pants.I.2. *Byrd i hans Skiold, 
Byrd i hans Aasyn stoed.PHFrim.(Poet 
Saml.1.6). den fornemmere Klasse (havde) 
den daarlige Indbildning, at deres Stand 
og Byrd gav dem noget virkeligt Fortrin. 
Rahb.Tilsk.1793.391. der er ikke en Dame 
af Byrd, der vover at gaae min Boutique 
torhi.Kierk.VI.66. Blomsten af Autoritet, 
Intelligens og Byrd.Drachm.F.1.358. Der- 

40 som I havde været af Byrd, vilde jeg for- 
lange eders Ære i Paint.Holstein.T.7. 

3) det at have fælles afstamning; slægt- 
skab. Er (farbroder) ej, da er Morbroder 
(nærmest til at være værge). Er ingen af 
dennem til, da skal næste i Byrd 7o: den 
nærmeste slægtning) være Yærge.DL.3 — 
17 — 2. de er i b;^d og blod sammen. 
Moth.B511. II nu kun (jyT) i talem.: de er 
hverken slægt eUer byrd, de er ganske 

50 ubeslægtede. Feilb. 

4) (nu næsten kun bibl.) hvad der fødes; 
afkom (jf. Efterbyrd j. (ægypterne havde) 
utallige Døde . . fordi deres ædleste Byrd 
h: deres førstefødte) i et Øieblik blev til- 
intetgiort.Visd.18.12. *Hun vil ei som et 
unaturligt Dyr | Fortære egen Byrd.Oehl. 
H8.213. 

Byrd-adel, -dag:, se Byrds-adel, -dag. 

I. Byrde, en, \ et (Holb.Ep. 11.134). 
60 lhyrdQ]Høysg.Anh.23. flt.-r. (glda.hyr(th)e, 
æda. byrthæ, byrjji (SkLov.8.1), oldn. byrSr, 
f., ty. biirde, got. baurj)ei; besl. m. bære, 
jf. Byrd, Børing || nuværende udtale er lit- 
terær, jf. glda. byre samt MDL.63 og Thor- 
sen.23. || ordet tilhører især (jf. dog bet. I.2) 
det højere skriftspr.) 



187 



Byrde 



byrdefald 



188 



1) hvad der bæres. 1.1) hvad der bæ- 
res af mennesker ell. dyr; nu især om tunge 
genstande. Foder og Kjep og Byrder ere 
for et Asen.Sir.33.28. (han) kastede sig 
under Byrden (o: en egeblok) for at hielpe 
åem.Æreboe.l7. •Kamelerne ret skabte 
ere j Til store Byrder frem at bære.^fcc. 
(1770).ll. *De pusted og stønned med 
Byrden svsa:.Oeht.NG.299. *Vi Kræfterne 
vil prøve I Ved Byrder op at lette.smst. 
68. Naar vi tale om at bære Byrder, da 
gjør Sproget i daglig Tale en Forskiel 
mellem en let Byrde og en tung Byrde. 
Kierk.VIII.320. \\ (nu næppe br.) saa me- 
get som (kan) bæres paa een gang; dragt. 
En byrde strå.Moth.BSlS. En Mands Byrde. 
En Hests Byrde. FSO. j| (talem.) segne ell. 
t falde (Moth.B512) under byrden, 
ikke kunne bære noget ell. (overf.) ikke kunne 
udholde noget. Kierk.VlII.320. Pont. SM. 
10. vælte byrden fra sine skuldre, 
unddrage sig en forpligtelse. Mau.1.107. 
lægge byrde paa byrde, (nu 1. br.) 
forøge besværlighederne for en. Jeg har 
Sorg nok ligevel, uden at han legger Byrde 
paa ByTåe.Holb.Masc.lIl.é. Mau.1123. i 
sa. bet.ogs.: lægge sten paa hjTd.e(Mau. 
1118) ell. lægge byrde paa sten. Ære- 
boe.l7. Mau.1118. \\ (ordspr.) Liden Byrde 
er lang Vej (o: langvejs) tung.Mau.1112. 
TroelsL.XII.107. jf.Feilb. 1.161. Kjær Byrde 
er \et.Mau.ll20. 1.2) (nu især fys.) hvad 
der hviler tyngende paa noget andet; vægt. 
VSO. Grunden var for svag tO at bære 
Husets Byrde.MO. (en vægtstang paavir- 
kes af to kræfter:) den som stræber at til- 
vejebringe Bevægelse, kalde vi slet og 
ret Kraften, og . . den som gjør Modstand 
mod Bevægelsen, kalde vi Byråen.OpfB.^ 
III.52.\\ (talem.) være en unyttig jor- 
dens byrde (om den, der ikke duer til 
noget). Holb.NF.1.38. Mau.1123. 

2) overf. brug af bet. 1. 2.1) d. s. s. Be- 
svær 2.1. Et evigt Liv, der tillige er et 
elendigt Liv, er en ulidelig Byrde.Buge. 
FT.69. *Skal vi af Tidens svare Byrde 
tynges, | Og vandre snart med bøiet Ryg 
mod Graven.Paiilf.II.44. *Han skal lette 
dig dit Hjertes Byrde.smsf.7^. 2.2) d. s. s. 
Besvær 2.2 og s. Aid Byrden i Huuset 
ligger paa mig.Holb.Stu.II.l. De har saa- 
mænd havt Byrde nok af os i de Dage vi 
har boet hos J)em.Heib.Poet.II.240. PalM. 
11.125. CKMolb.Sn.9. det er den Hellig 
Aands Beslutning, og vores, ingen videre 
Byrde (Chr. VI: besværing^ at paalægge 
Eder, uden disse nødvendige Tmg.ApG.15. 
28. II du haver giort dem lige med os, som 
have baaret Dagens Byrde og Hede. 
Matth.20.12. Arlaud.23. jf/.; troende Men- 
nesker . . som have baaret det hele lange 
Troslivs Byrde og Hede.VBeck.LK.L262. 

!| bære byrden med hinanden, være til fæl- 
es hjælp. VSO. dette ægtepar har tro- 
fast baaret livets byrder med hinanden | 
II være (falde) til byrde, volde besvær; 



ulejlige. Kan saa mange u- nødvendige 
figurer af bdgståve ikke regnes for at 
være til en byrde for h^Tn.Høysg.AG.112. 
vi kunde have været Eder til Byrde (Chr. 
VI: til besværing^ som Christi Apostler. 
lTJies.2.6. især: volde andre økonomisk be- 
svær, de var bange, at Drengen skulde 
falde dem til ByTåe.Sv(xrundtv.FÆ.II.l. 
(da jeg) kom i Trang, faldt jeg ingen til 

10 Byrde (1819: besværede jeg Ingen^.^Cor. 
11.8(1907). at være sig selv til byrde (om 
gamle ell. skrøbelige folk, der ikke kan hjælpe 
sig selv). VSO. Mau.1123. 2.3) (bibl.) 
paalagt arbejde, gaaer hen til Eders 
Byrder (Buhl: Hoveriarbejde^.^ Mos. 5.4. 
der Salomo saae den unge karl, at hånd 
udrettede gierningen vel, da beskikkede 
hånd ham over alt Josephs huses byrde 
(1871 : ATheide).lKg.ll.28(Chr.VI). |J (bibl.) 

20 som urigtig oversættelse af hebr. massa, (pro- 
fetisk) udsagn; byrde. En byrde over (1871 : 
Propheti imod^ Babel; som Esaias (saa). 
Es.l3.1(Chr.VI). Hab.l.l(Chr.VI). jf: Og 
naar dette Folk eller Propheten . . spør- 
ger dig og siger: hvad er Herrens Byrde 
(anm, i overs.: d. e. hvad Byrdefuldt har 
du igjen at forkynde os)?Jer.23.33. 2.4) 
paalagt forpligtelse ell. hverv. I kand 
jo sætte mig af (o: fra embedet), saa blir 

30 jeg reddet fra denne ByTåe.Holb.Kandst. 
V.4. Tilskriver jeg (adelsstanden) nogle 
Fortrin, saa paalegger jeg den og store 
Byrder. J-Sneed.J. 84. OeconT.II.104. De 
Ting, som (man) paa Grund af Traktat 
skal præstere, kalder man Traktatens Byr- 
åeT.Nørreg.Naturr.462. 2.5) (isærjur.) tvun- 
gen afgift ell. omkostning; skattepaa- 
læg. Byrden er stegen til en saadan Høide, 
at Palliativer ikke længer kan hielpe imod 

40 den.FrSneed.1.434. den, som har Nytten 
af Vejen, bør ogsaa bære Byrden af dens 
Indretning og Vedligeholdelse.-Forordw."/!« 
1793.§25. Om Byrder, der ved Kontrak- 
tens Afslutning hvile paa det Solgte . . 
gjælde lignende Regler som om Frugter. 
Lassen.SO.39. Sal.UV.357. befolkningen 
har mange byrder at bære i 

II. byrde, v. ['byrda] -ede. vbs. -else 
(Moth.B514). (ænyd. d. s.; af I. Byrde, jf. 

50 ty. biirden samt bebyrde, paabyrde; sj.) 
lægge byrde ell. last paa. b^rde en hest, 
YOgn.Moth.B513. \\ (poet.) perf. part. som 
adj.: *Bamet dær | er det, jeg bar på byr- 
det Fod.Rørd.VM.78. \\ overf.: *Jeg maa 
bekiende, det en skiøn P'orretning er, | 
Som hånd mig byrder paa, den gode Jn- 
'piter\KomGrøntieg.I.164. Det var en 
stor Hemmelighed, der blev byrdet paa 
hans Hj ærte./" GBetzonich].DanskSoldaterliv. 

60 (1860).9. 

Byrde-, i ssgr., især af I. Byrde l.i. 
-brudt, part. adj. (sj.) ødelagt af at bære 
byrder, (overf. :) (en) trællesindet Slægt, kuet 
og byrdebrudt af Døgnets idéløse Travl- 
hed. JP/acJLli. S -dyr, et. om en ka- 
mel: Bagger. II. 50. -fold, adj. 1) [Ll.i] 



189 



byrdelet 



Bysnak 



190 



(sj.) tyngende; tung. disse Rustninger . . 
fandtes byrdefulde.jØrsf. II. i59. 2) [1.2.2] 
GJ Et byrdefuldt Embed.T/SO. en lang, 
byrdefuld Fodvandring.!*?«;'. EF. III. 147. 
At være Autoritet er aJtfor byrdefuld en 
Existents for en HmnoTist.Kierk.VII.538. 
Et lyst Toilette vækker i Milano en højst 
byrdefuld Opsigt.Bille.Italien.1.47. Brandes. 
VII.18. -let, adj. (poet.; sj.) let at bære. 
Den byrdelette Skiønhedstvang-Bo^r^res. 
Danf.I.162. 

byrdes, v. ['byrdas, 'byrdas] (af Byrd 
1; poet, sj.) fødes. *Kundskab s blomster- 
rige Vaar | Byrdes med hver Tidens Aar. 
Thaar.ES.278. 

byrde -Tant, adj. (1. Ir.) *(en hest) 
som er Byrde-vant og åiefven.8ort.Poet.72. 
*det byrdevante Dyr | Kan bære Meget. 
Ing.DD.I.144. 

byrdis, adj. ['byrdi, 'bi/rdi] (f (i bet. 4; 
byrig. Moth.BSlS). {glda. byrdhigh, byr- 
dhugh, oldn. burSugr; a/"Byrd) S) i til Byrd 
1: som er fødtpaaell. stammer fra et sted. 
Hånd er b^dig i danmark.ikfofA.j55i4. 2) 
til Byrd 2. 2.1) til Byrd 2.1 : som er af en 
vis afstamning ell. herkomst; kun i ssgr. som 
høj-, van-, velbyrdig. 2.2) (c/enopt. fra glda. 
(folkeviserne); især poet.) til Byrd 2.2: som 
er af høj byrd; fornem. *Saa byrdig 
Herre i sin G\sLnds.Bødt.l79. *0s er hun 
byrdig nok.JSecfcc.JrO.47. 2.3) (dial.) om 
dyr: som er af en god stamme. MDL. 3) 
(poet.) berettiget (til noget) ved fødsel. 
^Til Haandkys lad indtræde | Hvo byrdig 
er deTtil.Ing.VSt.51. 4) (Jf. sv. bordig; nu 
kun dial.) frugtbar. Moth.BSlS. MDL. 
i Jordens lumre, byrdige Skød opklække- 
des alt det Kram som Snogeæg.itts/.J,585. 

I. Byrdlns, en. ['byrderi] flt. -er. (genopt. 
fra oldn. byroingr, jf. æda. byxthing samt 
Bording; aft. af I. Bord 8, egl.: skib m. 
høje siokr (mods. Langskib^; foræld.) han- 
delsskib. Bahb.NF.II.141. *Den stærke 
Snekke, som den rige Byrding | Blev 
Røverfolkets Ro\.Sander.Knud.l9. *Tyn- 

fede Byrdinger styred fra Land.GVwwdfv. 
'S.III.129. 

IL Byrding:, en. se Børing. 
t Byrd-penge, pi. {jf. sv. bordepen- 
ning, indløsningssum for odelsjord, og ænyd. 
byrd, ydelse til præsterne, oldn. bur9r, hvad 
noget giver i udbytte) de saakaldte Byrd- 
penge . . ere en Godtgjørelse for Mid- 
sommers Rente, og denne . . svares i For- 
hold til Hartkornet.JrancSfcr.VioiS^8. 

Byrds-adel, en. (ogs. Byrdadel. Sal. 
II 1.966). (af Byrd; jf ty. geburtsadel; 
foræld.) fra fædrene nedarvet adel; slægts- 
adel. HtstTidsskr.2B.III.469. f -dag, en. 
("Byrddag. Bagges.NbW.255). (efter ty. ge- 
burtstag; jf. oldn. buråardagr) fødselsdag. 
*den gladeste Fest, din Byrdsdag.Sa^'^'es. 
IV. 213. Bahb.E.V.202. Grundtv.PS.VI.495. 
By-rend, et, f en (Moth.B468). [2.1] 
(dagl.) det at gaa meget i byen. Skjoldb.NM. 
178. -renden, en. d. s. Moth.B468. VSO. 



hun spilder megen tid med tedrikken og 
byrenden ■ -ret, en. t) (æda. byræt (Flen^ 
St.43); foræld.) d. s. s. Bylov. Moth.B468. 
PJJørg.B.104. 2) (jur.) domstol i en køb- 
stad; byting. VSO. || nu (efter retsplejeloven 
1916) betegnelse for den københavnske under- 
ret. LovNr.90^y*1916.§lS. SaUIV.3S7. 
3) (glda. d. s.; foræld.) afgift, som betales i 
ell. til byen. Sal.UV.357. 

10 byrig, adj. se byrdig. 
byrje, v. se børje. 

By-rygte, et. (nu 1. br.) Ew.VIII.204. 
intet er utilforladeligere, end Byerygter. 
Falsen.SF.18. Kostr.ML.3. 

Bys-, i ssgr. ['bys-, iby-'s-] af By; jf. By-. 
-barn, et. 1) (i ent. kun i forb. m. gen., 
ejendomspron. ell. præp. sd) person, der bor i 
ell. (især) er født i samme by som en anden 
(jf. Bysfolk, Bymand S). *mand f aa Exemp- 

20 ler har, | At een paa fremmet Stæd sit 
Bys-Barn gunstig YaT.IIolb.Paars.149. der 
kommer et Bysbarn af Dem hertil i Af- 
ten . . for Benjamin Franklin er nok født 
i Boston ligesom De selv. Hauch.VI. 16. 
Goethe og Borne var Byesbørn.jBra«des. 
VI.376. Pont.LP.VIII.98. 2) (1. br.) per- 
son, der er hjemmehørende i en stad; byboer. 
IICAnd.XII.lS3. De allerfleste Mennesker 
er blottede for Stedsands, ikke alene Bys- 

i) børn, ogsaa lianåhoeTe.Bogan.1.144. VVed. 
BB.442. -broder, en. (1. br.) mandligt 
bysbarn (1). Moth.B470. HCAnd.XI.203. 
Pont.F.I.178. 

t Byse, en. (BfQ.Moth.B496). flt. -r. 
(ænyd. bysse, busse, no. bysa; fra mnt. 
buse, ty. biise, jf. eng. buss; sml. Busse- 
skib) mindre fartøj til sildefiskeri (jf. Silde - 
bysej. Belangendé Silde-Fiskerie, da tog 
det udi een kort Tid saa meget til at de 

40 Hollendere . . holdte 1500 Byser for be- 
melte FiskeTie.Holb.Anh.276. sa.Berg.ll6. 
VSO. 

By- segl, et. en stads segl (m. dens vaa- 
ben i). VSO. e. br. 

Bys -folk, pi. (1. br.) folk fra samme 
by; bysbørn (1). kj endte han sine Bysfolk 
ret, saa kunde endnu større Ting ske uden 
at (aflede deres opmærksomhedJ.Goldschm. 
VII.410. CP -fælle, en. d. s. s. Byfælle. 

50 Aftenp."/d907.4.sp.2. 

By- skat, en, (foræld.) t) skat, som køb- 
stæderne maatte yde kongen. (Kalk.V.155). 
Sal?IV.362. 2) kommunalskat i en købstad. 
Moth.B468. EPont.Atlas.II.b3^. Prom.^'U 
1811. Sal.UV.362. -skraa, en. [l.i] (ænyd. 
d. s; foræld.) (skreven) vedtægt for en lands- 
by. VSO. E Holm. DH. 1660- 1720. LIOL 
-skriver, en. retsskriver ved et byting (jf. 
Bytingsskriver^. Holb.Paars.305. Byens 

60 Øvrighed bestaar af en Borgmester, der 
tillige er Byfoged og Byskriver.Trop.F. 
282. jf ApG. 19.35 (1907)( 1819: Stads- 
Kantsleren). -skræppe, en. S( Bumex 
domesticusHartm. Bostr. Flor a.1. 111. -slad- 
der, en. [2.1] (jf. -snak). Moth.B468. HC 
And.VlI.284. Brandes.II.295. -snak, en. 



191 



Bysse 



Bytte 



192 



[2.1] d. 8. s. -sladder. vAph.(1759). PAHeib. 
US.498. Kierk.VL149. Schand.AE.19L 

I. Bysse, en. ['bysa] Eøysg.Anh.22. {af 
II. bysse; jf. Bysselov; barnespr., især jy.) 
(barne)seng ell. vugge. Feilb. nu skal 
du snart i din bysse! j II. bysse, v. [ibysa] 
-ede. {lydefterlign. ord, side form til visse, 
jf. SV. og no. dial. byssa, nt. bussen; især 



J 



. SV. og 
.) t) h 



ysse et barn i søvn ved at synge 
éll. nynne for det. den lille By, hvor det lo 



høres over hele Gaden, naar et Barn bli- 
ver hysset.YilhAnd.FM.lW. *dér kysses 
og bysses om mørkrædde Smaa.4afc;.E)S. 
17. Feilb. 2) (barnespr.) sove. Feilb.IV.82. 
BysseloT, en. [bysa'lwu*] (af IL bysse; 
jf. Bislulu og Visselulle; jy., især barnespr^ 
d. s. 8. I. Bysse. bitte Fruen har ikke godt 
af det her. De maa komme ind i Deres 
varme Bysselow.Hostr.U8.II.10. lad os 
komme i vor Bysselow . . For Dagen kom- 
mer sgu selvbuden.Aafcj.FF.54. Feilb. 

Bys-stævne, et. se Bystævne. 

CP By-stat, en. stat, der kun bestaar af 
en enkelt stad (kommune). Madv.0.20. PA 
Bosenberg.Romeraanden.(1905).44. 

Bys -tjener, en. se By tjener, -tyr, 
en. se Bytyr. 

G3 By-styre, et. ledelse af en stads an- 
liggender. BerlTidM/al904.Aft.l.sp.2. By- 
styret (har) rimeligvis . . været som Sty- 
ret i de almindelige Landsbyer.JFCAris/en- 
sen.MidtsjællandsHist.II.(l 910). S8. -stæv- 
ne, et ell. (sj.) en (Gravl.DFF.21). (f 
Bys-. Moth.B470). [l.i] t) (foræld.) for- 
samling af bymændene til behandling af 
fælles anliggender. EHolm.DII.1660- 1720. 
1.103. Sal.UV.363. 2) pladsen, hvor denne 
forsamling holdtes. Moth.B470. GravlDFF. 
22. -svale, en. %. Hirundo ( Chelidonaria) 
urbica L. VS O. Kjærbøll.194. Bogan.l. 

128. -svend, en. t) (foræld.) væbnet tje- 
ner for byøvrigheden; politibetjent (jf. -knægt, 
-tjener)! DL.6—2 — 2. Nørreg.Privatr.IV. 

129. Ing.KE.II.94. *Paa Flugt var ei at 
tænke; | Bysvenden tog dem tat.Winth. 
HF.188. TroelsL.^ 11.137. 2) f *^ t han- 
rejspil: et kort, der uden at passe til udspil- 
let, alligevel kan gives med; „følgesvend". 
Levin. 3) [2.i] (vulg.) bygænger; udhaler; 
svirebroder, baade Julius og Povl er blevne 
nogle rigtige Bysvende. Schand.VV. 138. 
PScavenius.TilSøs.(1896).117. -taske, en. 
[2.i] 1) haandtaske til brug ved byærinder. 
DagNyh.^yj.911.4. 2) (spøg., 1. br.) letsindigt 
pigebarn, hun er en rigtig bytaske i -ting, 
et. {glda. d. s.;jur.) underret i en købstad. 
DL.1—3—1. Holb.llJ.V.6. Nørreg.Privatr. 
V.125. SaVIV.363 \\ (overf.) det litterære 
Byting (o: kritikken). Qrundtv.PS. III. 47 4. 
t -tings-ret, en. (jur.) d. s. Moth.B 
469. Stampe.I.18. Nørreg.Privatr.VII.33. 
t -tings-skriver, en. (jur.) d. s. s. By- 
skriver. Moth.B469. VSO. -dener, en. 
(f Bys-. Moth.B471). (foræld.) dl s. s. -svend 1. 
Winth.IX.289. TroelsL.V.35. jf: Byens 
Tienere. DL.1—24—44. 



Byt-mester, en. (af II. Bytte 1 ell. 3 
ell. III. bytte 1; foræld.) person, der fore- 
staar byttets deling (jf. Bjnttemester^. VSO. 

Bytnings-, t ssgr., af Bytning, vbs. til 
II. bytte, t -handel, en. d.s.s. Bytte- 
handel. Sibb.Aa.1.86. -kommissionær, 
en. ('-kommissær. LovL.I.900). (emb.) per- 
son, der er autoriseret til at ordne nummer- 
bytning for soldater. Sal?IV.363. 

By-told, en, (1. br.) afgift af fødevarer, 
der bringes fra landet tU staden; accise. 
Brandes.XL108. 

I. Bytte, en. se II. Bøtte. 

II. Bytte, et, f en (Moth.B500). Pbyda] 
Høy sg. AG. 40. flt. næppe h: (glda. d. s. (D 
Mag. II. 45); fra nmt. bute, hvorfra ogs. oldn. 
byti, fsv. (sv.) byte, ty. beute er laant; jf. 
II. bytte) 

1) t skifte; deling. Moth.B499. Alt 
20 hvad der vindes, skal gaa til Byttes. VSO. 

2) handlingen at omskifte ell. bytte (2.i); 
ombytning; spec.(mr.): retshandel, hvor- 
ved to personer skifter ejendomsret over løs- 
øregenstande (mods. Mageskifte, der gælder 
fast ejendom; jf. Nørreg.Naturr.241. Sal. 
III.973). Eilsch.Term.38. Greven (vandt) 
ved dette Bytte, at alle hans Lande laae 
tæt hos hina.nd.en.Wand.(Bahb.LB.I.69). 
nu er der Marked i Kjøbstaden, rid Du 

30 derind, faa Penge for Hesten eller gjør et 
ffodtBytte IHCAnd. VII.161. Kierk. VII.368. 
Og hvis Hr. N. nu vil brutalisere Hr. S. 
bort, skulde han dog betænke, at en stor 
Del af det ældre Publikum neppe vil 
være glad ved Byttet.VortLand.^Vsl905.1. 
sp.8. jf.: Forbittret over dette Bytte (o: 
forbytning af to heste) stod han alt i Be- 
greb med at . . kræve Staldkarlen til Regn- 
skah.Ing.VS.I.166. (l.br.:) „Hvad vil De 

40 ha' for den Mønt?" „Den er ikke til Salg." 
. . „Ikke til Salg . . men mulig til Bytte, 
hvad?" Bergs.FM.56. talem.:By tie er (ofte) 

§jort paa B e dr a. s- Mau.1124. Grundtv. 
axo.1.226. jf.u.Bedragi. || i udtr. give, 
faa, tage (noget) i bytte (f til bytte. 
Moth.B500), give ell. (mod)tage noget i ste- 
det for noget andet. *Saa fage skulde | Du 
Fængslet faae i Bytte for en Tronel Blich. 
JohGray.119. hvorfor har man givet mig 
50 hende i Bytte mod min Formue ?JBei&. 
(TB.nr. 40.12). I Bytte for det højt skat- 
tede Rav fik Nordboerne Vaaben og Smyk- 
k.ev.Frem.DN.30. brugte klæder tages i 
bytte I 

3) (opr. om krigsrov, der deles ml. krigerne) 
hvad der røves ell. tages m. magt, især fra 
en fjende; erobret gods; erobring. 3.1) i 
egl. bet. *hver fremmed Løbeskytte, | Os 
giester for hytte.LEok.(PSyv.Viser.(1695). 

60 584). naar Byttet nu deeles, saa glemmer 
mand vel ikke mig.Holb.llJ.V.lO. *Lad 
Bytte muntre troe Soldater./S'^M6,85. Wess. 
153. *Langt mere af Malmen saa hvid og 
saa rød | Fik andre i Bjærg og i Bytte. 
Grundtv.PS.V.64. *kæmpe vil jeg (o: en 
kvinde), mens jeg Kræfter eier, | Og alt 



193 



bytte 



bytte 



194 



dit Bytte vorde skal et Lug.PalM.II.18. 
ved fæstningens erobring blev der gjort 
et rigt bytte j 3.2) jagtudbytte; fangst. 
*Tavse Fugl de brede Vinger løfter | Med 
sit Bytte fra den vaade da.gt.PMøU.1.96. 
*Jægeren viser sit Bytte | Frem for sin 
lille 'Dreng.Winth.1.346. jf. (m. overgang til 
bet. Sa): *Dyret døde, snart et Rov for 
Sygdom, | Og snart et Bytte for en Jæ- 
gers Fiil.PalAI.Dryad.l2. 3.3) (nu næppe lo 
br.) hvad der er fordelagtigt ell. værdi- 
fuldt; fordel; værdifuld ting; skat. 
*Det er et deiligt Lykkens Bytte : | At eye 
Guld og leve vel.Beenb.IL222. de holdt 
det for et stort b^te, at frelse livet.Moth. 
B500. *Bestandig Sundhed — I det er sandt, 
I Den er et kostbart BytiQ.Tullin.1.72. MO. 
ttspec: belønning. Mange vove sig paa 
Banen, men een løber af med Byttet. 7S0. 
MO. jf.: *Efter Striden faaer jeg tit | Jesu 20 
Kys til Bjtte.Brors.189. 3.4) hvad der er 
værgeløst prisgivet (en ell. noget); som vilje- 
løst er i en a ti dens magt. ved en frivil- 
lig Fattigdom at svække et Societet saa- 
ledes, at det vilde blive onde Mennesker 
til Bytte.Holb.Ep.I.120. engang skal og mit 
Legeme være et Bytte for Ormen og For- 
iaadnelsen.Basth.Tale.(1792).13. vor svage 
Siel , . mangen Gang er et Bytte for piin- 
lige Tvivl.Mynst.Betr. 1.272. *Han kæmped, 30 
IndtU han omsider drev | For Stormen et 
værgeløst Bytte.Blich.D.II.114. min Reise- 
kammerat syntes at være et Bytte for den 
samme Søvnløshed som jeg selv. Holst.III. 
116. Hænder dette ham, da er han For- 
tvivlelsens Bytte.Kierk.IV.145. den Man- 
gel paa . . Energi, der lod ham blive et 
Bytte for Enhver, der tog ham med fast 
.. liasLnd.Schand.AE.328. (1. br.:) hun er 
altid et stort Bytte for sine Stemninger. 40 
Esm.ni..353. 

III. bytte, V. ['byda] Høysg.Anh.22. præt. 
-ede; part. -et ell. (nu kun dial.) byt (DL. 
5—3—38. Feilb.). vbs. -ning, jf. II. Bytte, 
Bytteri. (glda. d. s.; fra mnt. huten, hvorfra 
ogs. oldn. byta, fsv. (sv.) byta, ty. beuten 
er laant; dannet m. præfikset be- af et m. 
ud og yde besl. ord; grundbet.: give ud) 

1) (nu kun dial., jf. ndf. u. bet. 5.3 og 5) 
uddele; fordele. Fienden sagde: jeg vil 50 
forfølge, gribe, bytte (1871: dele^ rovet. 
2Mos.l5.9(Chr.VI). *vandre for den Herres 
Dør, I Som Brødet har at hytte.Reenb.il. 
143. *Kongen selv . . Arbeidslønnen byt- 
teå.CFrim.Poet.9. *Gyldig er den gamle 
Lov: I Hvo, som bundet har den stærke, 
I Bytter, deler alt hans B.ov.Grundtv.SS.V. 
560. MDL. Feilb. Kvæmd. jf bet. 2.3, 

2) (især ved overenskomst ml. to ell. flere 
personer) give fra sig mod at faa noget (^ 
andet i stedet. 2.1) i al alm. Haver no- 
gen i Fejdetid byt med Fiendens Ryttere 
. . noget Gods, eller Qvæg, som fra rette 
Ejermand røvet eller staalet er.DL.5 — 5— 
38. *For (nu hellere : mod ell. med^ et Glas 
Brende-viin den heele Bog han bytter. 



Holb.Skiemt.C5f'. *Den største Ros, som 
Verden kan opfinde, | Jeg bytter gjerne 
for enYah]ixikTanås.B:auch.SD.II.299. Det 
kunde ret fornøie mig, dersom De vUde 
bytte (smaragden) med mig, mod det Par 
forgyldte Theekopper, De eier.Gylb.I. 
101. spørge ham, om han ikke vil bytte 
ham hiint Stykke Legetøi og give ham 
Bogen isteåen.Eierk.IV.186. bytte sig til 
noget, erhverve ved bytning; jf. bytte sig 
noget til ndf. u. bet. 5.4, det kan byttes 
(o: den købte vare kan leveres tilbage og 
noget andet faas i stedet) \ || i forb. m. 
aiiikelløst obj. om udveksling af noget af 
samme art. Kunde jeg have det heele Aar 
igiennem slige Dage, som jeg har haft i 
disse 8 Dage i Rad, byttede jeg ikke Stand 
med en ChuY-YyTSte.E:olb.Ygs.(1731).lI.2. 
(de) byttede Klæder og Vaaben til Tegn 
paa indgaaet BxQåexs^ab.Molb.DS.I.402. 
Kierk.y 1.306. Stuck.SD.151. de har byttet 
hatte I man ser undertiden folk bytte 
koner i bytte gaarde, se Gaard. bytte 
ringe, se Ring. || uden obj. VeedDu hvad. 
Du med Koen! . . en Hest, troer jeg nok, 
koster mere end en Ko, men det er det 
Sammel jeg har mere Gavn af Koen; skal 
vi hytte?HCAnd.VII.162. især om at over- 
tage en andens stilling ell. vilkaar: *Mangen 
en, som bærer Kroner, | Bytted hierte- 
glad med mig.BahbJPoetF.1.110. "jeg vil 
ikke bytte | Med nogen Mand paa Jord. 
MHans.S.77. spec. ^ om mellemhaanden og 
baghaanden fx. i bridge: skifte plads ved 
afslutningen af en rubbert || bytte og 
kytte, se kytte. 2.2) (nu 1. or. i rigsspr.) 
m. h. t. tanker, ord olgn.: meddele hinanden; 
udveksle. Oehl.Tale.(1819).12. da bytter 
eg gjerne Tanker og Følelser med en 

en.Blich.III.7. *lad os bytte vor Sorg og 
vort Iiaah.Lemb.DS.132. Der blev ikke 
byttet et Ord mere den Dag.Aakj.VF.146. 
2.3) m. h. t. penge: give mindre mønt til 
samme beløb i st. f. et større pengestykke ell. 
en seddel; veksle (jf. bet. 1). jeg skulde 
bytte den ene (dukat) for at han kunde 
have nogle Sraaapenge.Ew.VI.156. Bed 
vor Pige gaae over til Conditorens for 
at faae denne Seddel hyttet.Gylb.IX.68. 
Bang.L.287. 

3) lade noget træde i stedet for noget andet; 
ombytte. *Han bytter ei den Vises Ro | 
Mod gyldne Lænker og mod Hovmods 
Glæder. Lund.ED.145. *Jeg bytter dig (0: 
Island) med sydligt Løv og Blomsterpragt. 
Oehl.Lf.l57. *han Spaden bytted | Med 
Sværdet paa hans tleTrehud.Winth.V.13. 
*Den grønne Dragt de (0: bladene) bytted 
for den gxile.PalM.II.257. *1 Grupper delt 
gaar Folk fra Kirken hjem . . ] mens lang- 
somt byttes Biblens Billedriger | for Ri- 
sengrøden, der hvor Røgen stiger. Aakj. 
RSJ27. II uden angivelse af, hvad der kom- 
mer i stedet (nu bruges i reglen skifte^. *Alt 
hvad han havde lært os, det var at bytte 
(o: skifte) Nayn.0ehl.IIK.152. *ei med no- 



V 



III. Rentrykt "/s 1920 



13 



195 



Bytte- 



Bytting 



196 



gen Mand | Hun vilde skifte Gods | Eller 
bytte (o: opgive) Jomfrustand.Winth.VI. 
171. *Navn, Slægt og Fædreland jeg byttet 
haiT.PalM.IL161. jf.: Man skal ikke bytte 
det, 



(Buhl: ombytte j 



og ei vexle det, et 



godt (dyr) for et slet, eller et slet for et 
godt.3Mos.27.10. 

4) t gøre til bytte; erobre i krig. at 
bytte (1871 : giøre) bytte, og røve tov.Es. 
10.6(Chr.VI). II plyndre, byen blef by- 
tedt af sold&terne.Moth.B499. 

5) særlige forb. m. adv. 5.1) bytte bort, 
afhænde ved at bytte (2). Moth.É499. *Ei 
vil jeg bytte, | Gud, i din Hytte, | Tig- 
gerens Plads I Bort for det Sæde, | Stolte 
hek\æåe.Grundtv.SS.I.141. *vi vil vort 
Hjem ei bytte bort for nogen Friis.Hauch. 
SD.I.19å. Jeg har byttet Hesten bort for 
en Ko.HCAnd.VII.165. AntNiels.FL.ILll. 
5.2) bytte ind. 1. f erhverve ved at bytte (2.3). 
Moth.B499. At bytte Croner, Ducater, ind. 
VSO. 2. (refl.) skaffe sig ind i noget ved at 
bytte (2.1) m. en anden, han havde (ved 
nummerbytning) byttet sig ind i et Regi- 
ment, der gik til \estinåien.Riget.^^/6l913. 
8.sp.l. 5.3) bytte om. 1. (nu 1. br.) d. s. s. 
III. bytte 2.1. PAHeib.Sk.II.211. Hvorfor 
bragte du mig ikke Flasken strax tilbage ? 
saa havde jeg byttet dig den om.IIeib. 
Poet.V.337. 2. lade skifte plads indbyrdes. 
Moth.B499. navnene er blevet byttet om 
paa listen i han har byttet tallene om, saa 
at der staar 72 i st. f. 27 i 3. (nu 1. br.) 
d. s. s. III. bytte 3. behold det Navn, I har, 
og byt det aldrig om.PAHeib.US.486. 4. 
(sj.) gøre en bytning om; lade en byttehandel 
gaa tilbage. Koml skal vi bytte om igien? 
YSO. 5. (nu kun dial.) omdele. Moth.B499. 
Feilb. 5.4) bytte sig (noget) til, erhverve ved 
at bytte (2). Moth.B499. denne bog har jeg 
byttet mig til j 5.5) bytte ud. 1. (nu kun 
dial.: „endnu iyåsk.*^ Levin.) uddele. Moth. 
B499. At bytte Rovet nd.VSO. 2. (nu 
næppe br.) udveksle. Moth.B499. At bytte 
Fanger \id.VSO. 

Bytte-, i ssgr., især af II. Bytte 2 ell. 
III. bytte 2. -forbindelse, en. VidSelsk 
Oversigt.1916.99. biblioteker og lærde sel- 
skaber staar ofte i bytteforbindelse med 
hinanden (o: til udveksling af skrifter) J 
G) -s:raadig:, adj. [II.3.i] (poet.) FGuldb.1. 
75. omstrejfende, byttegraadige Marodører. 
B,ist.LM.31. to -gridsk, adj. [II.3.1] Dag 
Nyh.^U1911.1.sp.2. -handel, en. handel, 
der (helt ell. delvis uden anv. af penge) fore- 
gaar ved udveksling af varer; tuskhandel. 
Schytte.(MO). vi kan slutte en Byttehandel. 
JLange.III.241. -kasse, en. 1) [11.3.1] 
(foræld.) kasse, hvortil krigsherren indbetalte 
visse summer for byttet, og hvoraf der atter 
udbetaltes andele til soldaterne. MilConv.I. 
780. 2) [ni.2.3] (penge)kasse med byttepenge 
(2). -kent«r, et. [III.2.3] kontor, hvor større 
pengestykker ell. sedler veksles i smaamønt. 
De kan faa sedlen vekslet i byttekontoret I 
-kontrakt, en, (især jur. ell. f) kontrakt 



om byttehandel. Byttekontrakter (som) an- 
gaa fast Ejendom, Skib, LøsøTe.nage.*711. 
-kort, et. {indført ved fødemiddelratione- 
ringen 1917) ernæringskort lydende paa min- 
dre rationer til ombytning m. et mærke, der 
lyder paa en større ration. BerlTid.^/d.917. 
M.5.sp.4. -keb, et. (sj.) d. s. s. -handel. 
KlBemtsen.Æ.I.136. -lej lighed, en. (be- 
boelses)lejlighed, der ønskes byttet m. en an- 

10 den. (især (som overskr.) i annoncer). Berl 
Tid.^'/al920.M.18.sp.5. GJ -lyst, en. [II.3.1] 
Drachm.DJ.II.38. *Byttelystens voxende 
Flod I Alt Skarernes Krigstugt rokked. 
Recke.BD.164. O -lysten, adj. [II.3.i] 
HGreensteen. Udv. Digte. (1898). 82. -me- 
ster, en. [II.3.1] (foræld.) d. s. s. Bytmester. 
Molb.DK.192.201. -middel, et. værdi, der 
anvendes ved handelsomsætning. Metaller 
afløste Qvæg som Byttemiddel. Jo/w-Sowe. 

20 (MO.). spec. om mindre værdienheder : under 
verdenskrigen har sedlen næsten ganske 
fortrængt metallet som byttemiddel i 
-penge, pi. 1) [II.3.i] (nu 1. br.) (penge 
for solgt) krigsbytte. FrIYsSiøe- Artikler. 136. 
Moth.B500. 2) [III.2.8] penge til at veksle 
med. Bang.S.316. han anmodede . . om, at 
Budet maatte faa Penge med tU at give 
tilbage paa (en) 50 Kr-Seddel. Naar Bu- 
det saa kom med Varerne og Byttepen- 

30 gene, stod Bedrageren paa Trappen.PoL 
'^»1906.6. 

Bytteri, et. (især dagl.) som vbs. til 
III. bytte (2.1). Moth.B501. VSO. det maa 
tit være utaaleligt for de handlende med 
alt det bytteri efter juledagene j 

Bytte-stang, en. [II.3.i] (foræld.) Alt 
(krigsbytte) skulde (hos jomsvikingeme) hæ- 
res sammen tU den opreiste Byttestang, 
og der xxdsidftes.Molb.DH.L327. -sted, 

40 et. (1. br.) om sted, hvor udveksling af varer 
foregaar. Øresund, et stort Byttested mel- 
lem Østen og Yesten.Allen.IL270. -værd, 
et. d. s. s. -værdi 1. Olufs.(MO.). -værdi, 
en. 1) værdi, som en ting har som byttemid- 
del ell. salgsvare. Brandes.VII.516. Hage.^ 
118. VoHHj.III3.153. 2) (1. br.) d. s. s. -mid- 
del, (overf.:) de mindre Folkeslag . . op- 
sluges . . eller bruges som Bytteværdier. 
Brandes.XILUS. 

50 Bytting, en. ['byJeix] fit. -er. (jf.no. 
SV. byting; af III. bytte 3; nu især dial.) 
barn, som if. folketroen af overnaturlige væ- 
sener (især: underjordiske) er lagt i vuggen 
i st. f. et udøbt barn, og som deU antoges at 
blive vantrevent ell. vanskabt, dels (sjældnere) 
mentes at udmærke sig ved skønhed; skif- 
ting. Buge.FT.190. Himlen bevare mig 
fra at blive hans, naar han lignede en af 
disse 'ByttmgeTlWess.Anno.85. Feilb. Jul. 

60 (1904).II.50. Som Barn var hun saa lys 
og spædlemmet, at Konerne i Byen talte 
om Byttinger og 'Ei\\e\iøvn.Rist.LM.42. 
Feilb.lV.83. E8p.42. Thorsen.128. || (sj.) om 
menneskebarn, der opfostres hos overnaturlige 
væsener. *Oberon er vred og saare streng, 
I fordi hun om sig har en dejlig Dreng, 



197 



Bytynffe 



Bæg;er 



198 



j en indisk Prins, som ranedes i Løn, | 
og ingen Bytting har hun haft saa skøn. 
V0sterberg.Sha1c.L12. 

By-tynge, en. (foræld.) skat ell. afgift, 
der hviler paa en købstad.VSO. MO. -tyr, en. 
{f Bys-. Moth.B471). [l.i] 1) (især foræld.) 
tyr, som bymændene holder i fællesskab. VSO. 
lng.EM.lI.200. Feilb.BL.212. Drachm.DD. 
100. 2) (dagl.) overf.: mandsperson, der efter- 
stræber (mange) kvinder. Moth.B471. Schand. 
AE. 141. Bergstedt.HE.179. jf.: (faderen) 
hade selv i sine bedste dage haft meget 
iraftige bytyrs-aspirasioner, og der 
blev ikke skredet ind mod drengens for- 
hold til tjenestepigerne.fi)or<ø.iJ.7i. -Tast, 
■en. (foræld.) vagten i en stad. TrotULFlI. 
135. LBruun.SK.52. -vant, part. adj. 
(nu 1. br.) som er vant til at bo i en stad 
og er kendt m. forholdene der. Moth.B469. 
Oehl.VM.46. -vedtægt, en. [l.i] (foræld.) 
vedtægt gældende for en landsby. Moth.B471. 
SaUlV.364. -V€j, en. [l.i] vej, der fører 
gennem landsbyen ell. fra en landsby til en 
anden (mods. Markvej). MO. Drachm.STL. 
181. JakKnu.S.4. -vis, adv. 1) (nu 1. br.) 
paa saadan maade, at der fremkommer byer 
ell. landsbyer; „i byer". Bønderne i Dan- 
mark boe . . byviis samlede. F/SO. 2) paa 
saadan maade, at hver by tages for sig; by 
for by. (lægerne skal) aarligen omreise i 
deres Districter, for Byeviis at vaccinere 
dem, som dertil frivilligen melde sig. 
Forordn.* U1810. §4. e. br. -væsen, et. 1) 
/n« 1. br.) en bys ell. landsbys anliggender. 
VSO. MO. 2) forhold, levemaade, manerer 
olgn., som er ejendommelige for staden ; køb- 
stadvæsen. MO. Ingensteds en grøn, skyg- 
Sefuld Plet med Hvile for Sind og Øje. 
et giver Lede til alt Byvæsen.DracAm. 
F.I.37. -ærinde, et. [2.i] ærinde ude i 
hyen. HCAnd.V.232. han kan bruges til at 
jrende Byærinder for \QV.Kostr.KQ.IIL5. 
Brandes.X.418. 

1. Bæ, et. [bæ-'] {af IV. bæ; bamespr.) 
snavs; skarn; især : ekskrementer. Qade- 
ordb.^ træd ikke i detBæ!Gradeori6.^ naar 
Smaabørnene skal „lave Bæ". Sundhedstid. 
1917.15L Feilb.IV.83. IL bæ, adj. [bæ-'] 
intk. og adv. d. s. (af I. Bæ ell. IV. bæ; 
bamespr.) væmmelig; styg. Den bæ Hund, 
som bed søde, lille PeteT.CEtc.DV.76. det 
var da noget bæ noget i || som adv. det 
var bæ gjort. Gadeordb.^ amerikansk olie 
smager bæ ■ III. bæ, v. [bæ-] -ede. {af 
I. Bæ; bamespr^ forrette sin nødtørft. 
den lille dreng har bæet i sin seng j IV. 
bæ, in^erj. [bæ-] (bamespr.) udtryk for 
væmmelse. S&B. bæ, bæ (o: fy, det er 
grimt) [ \ 

V. bæ, interj., se bæh. bæe, v. ['bæ'a] 
-ede. {ænyd. d. s.; af bæh; jf. bebæ(e); nu 
næppe br.) sige bæh; bræge. Moth.B50l. 
JBaden.Gram.25. VSO. 

bæfTe, v. se bjæffe. 

Bæger, et. ['bæ-qar] hægger. Eøysg. 
.AG.40. (f Bægger: Tode.ST.II.76. VSO. 



t Bæg(g)ere: Matth.l0.42(Chr.VI). Holb.D 
H.LllO). ilt. -e ell. bægre. {æda. bechæræ 
(AM.), oldn. bikarr, fra osax. bikeri, jf. ty. 
becher, af sen lat. bicarium; jf. II. Bakke) 
1) rundt drikkekar uden hank olgn., og 
af større højde end vidde, smalnende af nedad 
og med ell. uden fod. jeg tog Druerne 
og trykkede dem i Pharaos Bæger (Ghr. 
Vi: heggere).lMos.40.11. Apollo siges at 
10 skienke fulde Bægere for Poeter.Holb.M 
Tkr.422. E10.IILI6O. *I Haanden hun bar 
et Bæger af puurt Guld, | Fyldt med be- 
ruusende Gut.Bagges.NblD.315. Et Beg- 

ger af . . Tm.VSO. *Han løfter det gyldne 
æger \ Og drikker Vinen Tød.Winth. 
Haandt.39. *Du har vel og | En Herre 
riig og stor, | Der fylde kan dit Bæger | 
Og dække Dig dit Bord (o: kan give dig 
mad og drikke). sa.HF. 55. ved sit jubilæum 

20 fik han overrakt et smukt bæger inde- 
holdende en større sum i guld j |i i forsk, 
billedl. udtr. (jf. u. bet. 2). *Skænk kyssets 
drik af dine læbers bægeT.JØstrup.Høj- 
sangen.(1900).27 . især som betegnelse for det 
maal af glæde, sorg osv., som tilfalder et 
menneske ved en bestemt lejlighed eller i til- 
værelsen overhovedet (jf. Kalk^; man skal 
ikke . . give dem at drikke af Trøstens 
Bæger (Chr. VI: heggeTe).Jer.l6.7. *Skal 

30 ingen Honning-Draabe mig | Udi mit Bæ- 
ger falåe.Kingo.248. *Tages maa og tøm- 
mes ud I Lidelsernes Bæger.Grrundtv.SS. 
1.496. *Af Haabets Bæger lad os Begge 
dTikke.PalM.IV.298. den Bitterhed, som 
Livet kan gemme paa Bunden af sit Bæ- 

feT.KMads.BB.86. \\ (talem.) tømme et 
æger, drikke et glas. *Lad os . . | Et 
Bæger tømme først paa vort Bekjendt- 
skab.flrz.IXl 77. (han) tømte Løftets Bæ- 

40 ger paa snart at ville invitere de her til- 
stedeværende Gentlemen til en dinner. 
Schand.F.222. isa.bet. (spøg.): svinge et 
bæger (jf. Bægersvinger}, om de ikke 
vUde gjøre ham den Fornøjelse at svinge 
et Bæger med ham.CMøll.PF.393. naar 
Arbejdet er endt, svinger han Bægrene, 
og han gaar aldrig ædru i Seng.PCVHan- 
sen. Den helligeLidenskab. (1919). 14. bæge- 
ret er fuldt, en tilstand ell. et forhold er 

50 efterhaanden blevet saa utaalelig(t), at man 
ikke mere kan finde sig deri. AKohl.MP.IL 
89. GadsMag.1918119.221. bægeret fly- 
der 'over olgn., en enkelt begivenhed faar 
en tilstand ell. et forhold til pludselig at for- 
andre sig, især om en i forvejen prøvet taal- 
modighed ell. selvbeherskelse, der pludselig 
brister, (han) fik Rigsraadet til at afvise 
Kongens Klage over Torbern Oxe, og . . 
dette bragte det bredfulde Baeger til at 

60 løbe oveT.CPalM.0.394. Schand.F.295. Tro- 
elsL.XIII.129. De danske Aktørers ud- 
fordrende Adfærd . . var Draaben, der 
bragte Bægeret til at flyde oxeT.Nystrøm. 
KO.120. jf.: *Omtaaffe Sandserne Forstan- 
den, I Vil Bægret skumme over Randen, 
Bødt.5. 



18* 



199 



Bægerapparat 



B æger 8vms:er 



200 



2) (ikke altid tydelig forsk, fra bet. 1) om 
indholdet af et bæger (1), især (ofte spøg.) 
om stærke drikke; „glas". *Naar det skum- 
mende Bæger kun blinker, | Smeltes an- 
dre som Riimfrost i So\en.EwJI.93. en 
Mand, som ikke siger Nei tn et godt Bord 
og et godt BægeT.Recke.BB.^(1872).63. 
unge Mennesker, som . . muntrer sig ved 
et mie BægeT.CMøll.FF.64. Kom her og 
faa et rigtigt BægerlBistED.lS.n (over f.) 
*Saa er Bægeret (SalmHus.466.4:DTikken) 
iskjænket 1 1 mit Levnets Omgangs Skaal. 
Kingo.495. (Jeg var) fast bestemt (paa) at 
tømme til Bunden det Bæger, jeg selv 
har iskjænket mig.Gylb.X.274. *dele Dø- 
dens Bæger | Med hende, kan kuns jeg. 
Winth.HF.255. Det er ikke nogen taknem- 
melig Opgave at blande Malurt i Festens 
Bæger.SundSans. VIL(1920).nr.3. 

3) (overf.) hvad der ligner, har form af 
et bælger (1) (jf. Agern-, Aske-, Æggebæ- 
ger ofl.; sml. ogs. bet. i). 3.1) i al alm. *Af 
begge Hænders blide, | Blegrøde Alabast, 
I Tæt føied' Side ved Side | Hun danned 
et Bæger (o : til at drikke vand af) i Hast. 
Winth.VI.89. 3.2) beholder til at ryste ter- 
ninger i; terningebæger. Moth.B502. PA 
Heib.Sk.II.215. HSeedorf.H.61. \\ redskab, 
som taskenspillere bruger ved forsvindings- 
kunster; tryllebæger. Levin. 3.3) (fys.; 
foræld.) beholder til galvaniske elementer. 
Wolfh.MarO.242. 3.4) f lille træmaal til 
tjære. Tiære . . i Beggere, og Tran . . i 
'PottQmsi2i\.Laugs-Arf^''Uf,1722.§9. At sælge 
en Bonde et Par Beggere Tiære. y>SO. 3.5) 
(zool.) betegnelse for dels en fordybning i 
kalkskelettet hos koraller, i hvilken legemets 
bløde dele kan trækkes mere ell. mindre til- 
bage (Sal.IX.13), dels (jf. å) den bægerfor- 
mede del af den faste kropvæg hos visse 
goplepolypper, i hvilken polyppen kan trække 
sin armkreds ind (jf. Bægergople j, dels (jf. 
4:) den del af kroppen hos sølilier, hvorfra 
armene udgaar (Sal.XVII.66). 

4) om plantedele. 4.1) (især poet.) d. s. s. 
Blomsterbæger 1. Oehl.B.E.145. *hver liUe 
Blomsterknop | Lukker og et Bæger op | 
Som med gyldne Farver hxQx.PalM.T.W?. 
(solen) syntes en Purpur-Blomst, fra hvis 
Bæger det hele Lys udstraalede.JTC4n(?. 
V.84. 2Mos.25.31(Chr.VI: skaaler/ 4.2) {ef- 
ter lat. calix, af gr. kålyx, hylster, sammen- 
blandet m. calix, bæger (jf. Kalk); sml. fr. 
calice og ty. kelch ; bot.) den ydre, som oftest 
grønne kreds af blade, der omgiver kronbla- 
dene; blomsterbæger (2). Træearter.(1799). 
308. Rostr.Flora.1.422. 

Bseger-apparat, et. [3.3] (fys., for- 
æld.) galvanisk batteri bestaaende af en række 
fritstaaende beholdere (jf. -element^. Opf 
B.UII.363. Sal.III.980. -blad, et. [4.2] 
(bot.) Drejer.BotTerm.83. Schand.TF. 1.132. 
-blomst, en. [3] ^ (nu næppe br.) kanel- 
busk, Calycanthus L. StueGart.(1810).30. 
Kjærbøll.FB.131. -bold, en. [3] (1. br.) et 
bilboquet (jf. -spil^. Legeb.I.a.36. 



-bregne, en. [3] 2( bregneart m. halvt 
bægerformet slør, Cystopteris Bernh. Eostr. 
Flora.II.462. Sal.IV.763. f -bælg, en. 
[4.2] (bot.) „Blomsterbægeret hos Græsar- 
terne. (Gluma)."ilfO. -celle, en. [3] (fy- 
siol.) navn paa slimafsondrende, bægerfor- 
mede celler i fordøjelseskanalen og luftvejen. 
LandbO.1.447. Boas.Zool.*10. -element, 
et. [3.s] (fys., foræld.) galvanisk element an- 
id bragt i en beholder (jf. -apparat^. Volta's 
Bægerelement./SaZ. 721.460. -frngt, en. 
[3] (bot.) bægerformet frugtlegeme (paa bæ- 
gersvamp). Landbo. 1. 447. -glas, et. [3] 
(især fagl.) bægerformet glas, navnlig til ke- 
misk brug. Levin, -gople, en. [3.5] (zool.) 
lille tragt- ell. bægerformet gople, der ved en 
stilk er fæstet til tangblade olgn. Sal. III. 
980. BøvP.III.367. -grenlav, en. [3] (nu 
næppe br.) 2( grenlav, Mamalina (Acharius). 
20 Andres.Klitf.142 . -hannet, adj. [4.2] (bot.) 
(om plante, som hører til Linnés 12. klasse, 
Icosandria,) hvis støvdragere sidder paa det 
udvidede „underbæger" (den skaalformede 
blomsterbund); omkringsædig (blomst). 
Hornemann. OP. 74. Træearter. (1 799). 308. 
Drejer. BotTerm. 197. Lange. Flora, ex riii, 
-jærn, et. [1] guldsmedeambolt af form 
som et lat. T med to mere ell. mindre runde 
ell. flade arme, der er af spidsede mod en- 
30 dcrne; spærhorn. Hallager.350. e. br. -ka- 
pitæil, en. [3] (bygn.) bægerformet søjle- 
hoved. JLange.1.332. G) -klang, en. [IJ 
Blich.(1846).ILiv. *I Drikkehallen lød Bæ- 
gerklaiig.Ing.DM.82. *0m dette Bord saa- 
mangen Gang | Vi samledes ved Bæger- 
Maug.Holst.I.10. Schand.IF.251. -koral^ 
en. [3.5] (zool.) bægerformet sijernekoral. Sal. 
111.980. -krone, en. [3] S( Calycanthus 
floridus. NRMøller. Lysthaven. (1892). 64. 
40 -kronet, adj. [3] (bot, nu næppe br.) de 
bægerkronede, Calycanthinæ. Drejer,Bof 
Term.230. -lav, en. [3] S( navn paa en 
gruppe lavarter, Cladonia Hill. Bostr.Flora, 
11.231. Frem.DN.244. || f om naalelav, Ca- 
licium. Drejer. BotTerm.245. -løfte, et. [1] 
(sj.) løfte afgivet ved et drikkelag (jf. u. 
Bragebæger^. For at opfylde sit Bæger- 
løfte, nedrev han den gamle Trækirke.. 
LBruun.A.49. -mand, en. [1] (sj.) del- 
50 tager i et drikkelag; svirebroder (jf. -svin- 
ger).TroelsL.XII.51.XIV.160. -mos, et. [3] 
S( Lichen pyxidaius L. JTusch.129. -spil, 
et. [3] d. s. s. -bold. D&H. -svamp, en. [3] 
2( svamp ( af familien Pezizaceæ) m. bægerfor- 
mede frugtlegemer. Rostr. Flora. 11.202. rod- 
frugternes bægersvamp, Sclerotinia Liber- 
tayita. LandbO. 1.448. kløverens bæger- 
svamp, Sclerotinia trifoliorum Erikss.Landm 
B.I.594. -svinger, en. [1] (dagl, især spøg.)- 
60 deltager i et drikkelag; svirebroder (jf. -mand^. 
Schand.O.II.242. KLars.DM.44. Vinstuer- 
nes Stamgæster, de gamle Bægersvingere,^ 
for hvem Spiritus er det eneste.PoU/sl917.5.. 
TJgensTilskuer. 1919 1 20.136. if. : Under .. høj- 
tidelig Bægersvingen fornyede de det 
gamle Bekendtskab.Powf.i:P.y.85. 



201 



bægre 



Bækken 



202 



bægre, v. [ibæCOqra] -ede. (af Bæger 1; 
Jf. ty. bechern; dagl, sjjøg., 1. br.) svinge 
bægrene; svire. D&H. 

Bægt, en. [bægrf] flt -er ell. f -e 
(Gnmdtv.SS.1.224). {ænyd. d. s.; af I. bage; 
jf. mnt. beckede; nu 1. br. uden for dial.) 
1) handlingen at bage; bagning (1). VSO. 
*Hun gik med Sorg i Sinde | Og laved 
til sin sidste Bægt. Grundtv.SS.II.l 71. *Bryg 
og Bægt jeg nøie | Maa holde Orden i. 
Winth.IV.224. Naar man skulde bage, 
skulde man først lægge til Bægt (o : lægge 
dej). AarbFrborg.1918. 46. CKoch.(HøjskBl. 
1920.sp.645). 2) saa meget brød, som 
bages paa een gang. Saa vilde Hans da 
have Rejsekost: to Bægter Brød, to Fjer- 
dinger Smør.SvGrundtv.FÆ.II.65. Feilb. 
BL.73. II (overf.) saa megen Surdei er nok 
til at bringe den hele Bægt i Giering.A6ra/i. 
TG.19. tilraade de nye Mænd ikke at bage 
den Bægt, de har slaaet op.For^iawd.'Vs 
1906.1.sp.2. 

bæ(li), interj. [bæ*] 1) gengivelse af 
faarets, gedens ell. (sj.) kalvens stem- 
me (jf. Bælam^. Moth.BSOl. *(lammene) 
bræge Mæh og Bæh af lutter Glæde.Pai 
M.Dryad.l4. *Kalven . . sagde ikke andet 
einåBdi.Kaalund.207. Feilb. *Faaret siger: 
Mæ Bæ! | Lammet svarer: Me Be.-Bøme- 
rim.III.3. talem. (nu næppe br.): Han er 
saa modig som en Løve, der siger bæ (o : 
bange som et faar).VSO. hverken sige 
buh eller bæh, se buh. 2) vrængelyd, der 
udtrykker ha an ell. foragt (jf. bøhj. *(bon- 
den) af sin Roe og vante Orden | Blev 
bragt ved større Knald end det af Tor- 
den. I Soldaten brølte ham i Øret: Bæe! 
Wess.84. Bæ ! der stod han, den Tale hav- 
de han ikke yentet.HCAnd.VI.252. (han) 
siger Bæh I til mangen Indvending, der 
maaske dog fortjente et Sya.r.Brandes.11. 
353. „Jeg føder Kone og Børn; men du 
er bare en almindelig Bandit. Æh bæh!" 
Vrænger 'iiiæse.Rode.I)g.208. forstærkende: 
„Interesse! jo, æ bæ Bollemælk!" sagde 
Læreren og STpyttede.VilhMalling.EnFri- 
villig.(1889).82. 

Bæk, en. [bæ^] Høysg.AG.48. flt. -ke 
dl. t -ker (JSneed.II.126). (æda. d. s., oldn. 
bekkr (laant til eng. beck), ty. bach) 1) 
lille vandløb, mindre end en aa. *lad flyde 
Blod som Bec^e.Kolb.MeLII.S. det Vand, 
man henter af Kilden selv, er altid renere 
og sundere, end det, man tager af Bek- 
'kene.Langebek.SA.36. *stille rislende skal 
Bækken rinåel Eid.(1914).1.135. *Den Bek, 
som sagte flød, | Før den en Demning 
bød I Ei røre sig af Flekken.TTess.i^. 
*Lidt er det vel, vi har af Jorden. | Bakke 
for Bjærg, som Bæk for Ehr.Grundtv.PS. 
¥.490. *i grønne Enge gaaer Bækken tavs 
og m\\åt.Blich.D.I.34. Kilden blev ikke til 
rindende Bæk, men til staaende Mose. 
HCAnd.VI.377. *Af Kilderne smaa | kan 
blive en Aa, | af Bækkene mægtige Strøm- 
m.e.Kaalund.319. \\ (bibl.) om vandløb i alm. 



Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver 
ikke tn\dt.Bræd.l.7. \\ billedl, især om hvad 
der bringer kvægelse, styrkelse olgn. *Du lod 
Livets Bække flyde I Atter ned fra Sand- 
heds \æ\å.SalmHj.330.2. *Delt i mange 
Bække smaa | Voxer Daabens store Aa. 
Grundtv.SS.IV.29. *Din Tanke er en stille 
Bæk, I Nys født af Kilåey ældet. WintkX. 
97. II (overf.) om vædske, der flyder i rige- 

10 lig mængde, især i forb. i bække olgn. Van- 
det rislede i Bække ud gennem Tælle- 
apparaterne (ved Tivoli).Esm.I.137. Sveden 
randt i Bække ud af alle hans Porer. 
Buchh.KK.161. vinen flød i en rød bæk 
ud over dugen | || (ordspr.) mange bæk- 
ke smaa gør en stor aa, se u. II. Aa 3. 
det er bedre at stæmme bæk end aa 
olgn., se smst. gaa over bækken efter vand, 
se smst. (sj.:) *Den, som kommer først | 

20 Til Bækken, faaer først \a.ndet.Oehl.VM. 
7. (nu næppe br.:) Mand vil altid over 
bekken hvor den er smallest.Moth.B121. 
Bæk-arve, en. Sf navn paa en slægt 
af vandplanter, Elatine L., spec. om vand- 
peber, E. hydropiper L.; ogs. om familien 
Elatinaceæ. Bostr.Flora.I.179. SaUIV.374. 
-bang: ell. BækkebnngCe) , en. ('f 
Bækpung. Moth.B122). {fra nt. beckbunge, 
jf. ty. bach-bunge, -punge; maaske besl. m. 

30 1. Bynke, jf. I. Bone; nu kun dial. (jy.J) 
^ tykbladet ærenpris, Veronica beccabunga 
L. J Tusch. 260. VareL.(1807).1.73. \\ ogs. 
brugt om lancetbladet ærenpris, Veronica 
anagallis L. Moth.B122. jf. JTusch.260. 
-drag, et. se Bækkedrag. -forel, en. 
(efter ty. bachforelle) > d. s. s. -ørred. Bo- 
gan.1.59. 

Bække-, i ssgr., af Bæk; i nogle til- 
fælde vekslende m. Bæk-, -bang, se Bæk- 

40 bung. -drag, et. (^ækdrag. Moth.B121). 
(nu 1. br.) en bæks løb og sænkningen, hvori 
den flyder. VSO. -l»b, et. ('Bækløb. SLind. 
Brydninqer.(1891).8. HavebrL.^ 107). (et) 
halvt udtørret Bækkeløb.P(mf.i^2y.370. Vilh 
And. HS. 366. ethvert Bækløb, Dalstrøg 
og Engdrag er befolket med hemme- 
lighedsfulde Væsener. SLind. Brydninger. 
(1891). 8. 
Bækken, et. [ibæg(a)n] Høysg.AG.40. 

å) flt. -er ell. (nu 1. br.) bækner (Oehl.NG.162. 
Lemb.D.51), jf. ogs. best. f. beknene. IKg. 
7.50(Chr.VI). {ænyd. d. s., fsv. d. s. (sv. 
backen j; fra mnt. becken, af sen lat. bac- 
cinum; sa. ord som Bassin; jf. II. Bakke) 
1) rund ell. aflang beholder (opr. altid af 
metal. VSO.). l.l) (1. br.) i al alm. ell. spec. til 
brug ved haandvask oZ^n.f^/.Barberbækken^. 
Derefter slog han Vand i et Bækken (1907: 
i Vadskefadet;.Jo^.i3.5. Hun har grædt 

60 et helt bekken fuld for h-dm.Moth.B122. 
*er Fadet solgt, | Saa skal man ogsaa 
sælge Bækkenet.Oehl.A.140. Sigyn staaer 
. . hos (Loke) med et Bækken, hvor Ed- 
deren falder i.Grundtv.Myth.525. (hun) 
holder Bækkenet under det udrindende 
Blod.Brandes.Vin.37. 1.2) (foræld.) tU ind- 



203 



Bækken- 



Bælg 



204 



samling af penge i kirken. VSO. KierhXIV. 
41. sætte bækken for kirkedøren, 
henvende sig til menigheden (ell. offentlig- 
heden) om pengehjælp (jf. WerlHolb.^135). 
Eolb.Paar8.245. sa.Bars.1.7. *For Kirke- 
døren Bækken | Udsatte vakkre Præst. | 
Det vared ikke længe, | Saa hialp dem 
Næsten alt. Oehl.L.II. 152. PUViol822. vil 
ikke Du undsætte mig med et Par Mark, 
saa lader jeg stille Bækken for Kirkedøren. 
Baud.KK.84. 1.3) d. s. s. Stikbækken. Rende 
med Bækkener og Madbakker, rede Senge, 
sidde Yagt.PLevin.Hjem.(1919).180. den 
syge maatte stadig bruge bækken ! 1.4) 
(nu især dial.) d. s. s. Fyrbækken. Feilb. 
2) overf. 2.1) (opr. asiatisk) musikinstru- 
ment, bestaaende af to runde metalplader, 
(m. fordybninger i midten), der slaas mod 
hinanden. Holb. Berg. 254. *Lysteligt de 
Bækner slog.0ehl.NG.162. Tyrkisk Musik 
havde de dertil, med BdekkenerlHCAnd, 
11.297. Winth.y 1.186. »Fløjter og Bæk- 
ner klinge | til Trommernes lystige Skrald. 
Lemb.D.51. Orchesterinstr.22. 2.2) (skaal- 
formet) fordybning i jordsmon ell. hav- 
bund, (om en søs bassin:) Bagges.DV IX. 
245. de vandfyldte Lavninger eller Bæk- 
kener, hvori Tørven dannede siQ.Jap 
8teenstr.T.5, (vandet styrter) over KHtten, 
og . . der dannes et . . rundagtigt eller 
ovalt Bæliken.Andres.Klitf.301. Brandes. 
11.108. II (geogr.) om større, ofte vandfyldt 
terrænsænkning; ogs. om det tilgrænsende 
opland, den kaspiske Søs Bækken.Brandes. 
±303. SaUIV.376. jf: Oldtidskulturens 
oprindelige Opland, Middelhavsbæk- 
kenet.Brandes.IX.278. 2.3) (anat.) hul- 
heden ml. hoftebenene, pelvis. Buchw. 
JS.(1725).4. Saxtorph.F.34. Et af de Or- 
ganer, hvor Forskellen i de sekundære 
Kønskarakterer træder særlig stærkt frem, 
er Bækkenet.KPont.Retsmed.1.77. SaUIV. 
374. Bækken-, i ssgr.; de talrige anat. 
udtr. (til Bækken 2.8^ som fx. Bækken- 
aabning, -ben, -hvirvel, -knogle, -muskel, 
-pulsaare osv. forbigaas i det følgende. 
-brev, et. [1.2] (foræld.) bevilling til at 
samle almisse ved kirkedøren. PU" I i 17 17. 
MO. -forsnæTring^, en. (med.) snæver- 
hed af det kvindelige bækken, som volder 
fødselsvanskeligheder. Panum.118. Sal.111. 
983. -kag^e, en. {vel efter ænht. becken-, 
bager- fbecken-brot, bager-brød, -werk, bag- 
værk ofl.); kog.) en kage, der indeholder om- 
trent samme bestanddele som sandkage, men 
inden bagningen belægges m. skaarne mand- 
ler. Backenkage. Mangor. Kogeb. 208. Bæ- 
ckenkage.sa.Kogeb.'^^266. -maaling^, en. 
(med.) maaling af det kvindelige bækken (ved 
bækkenforsnævring). SaUIV. 377. -penge, 
pil. [LiUforæld.) MO. -slager, en. ('-slaaer. 
Moth.Bl22). [I.1] (/"oræM.; Bækkenslqgeren 
eller Blikslageren forener Blikkenslageren 
ogKobbersmeden i sig.IIallager.291. Troels 
L.W.189. 
Bæk-leb, et. se Bækkeløb. -pung, 



en. se Bækbung. -springer, en. (nu- 
kun dial.) landstryger; ogs. som spottenavn- 
for en lakaj. Moth.B122. \\ (sdjy.) urolig, 
ustyrlig person. Feilb.IV.83. -erred, en. 
^ forel, Salmo Fario L. (jf. -forel^. Krøyer. 
11.625. Fedders.FF.72. Frem.DN.151. 

Bæ-lam, et. (a/bæh) 1) (bamespr. ell. 
spøg.) lam; faar. Gadeordb.^ Feilb. den 
længst svundne Rokokotid med Hyrderne 

10 og Hyrdinderne og de besløjfede Bæ- 
\am.PoWlnl904.2.sp.5. 2) overf 2.1) (spøg. 
ell. spot.) uerfarent, troskyldigt ell. from- 
ladent menneske. Schatid.TF. 11.195. Bran- 
des.XVIII.56. Se ham, Bælammet dér, 
'Proysten.Drachm.F.1.364. denne unge Pige 
var ikke det lille uskyldshvide Bælam, 
som Forfatteren fremstiller./Svia.('Po?.*V6 
1914.7). 2.2) \ kvindebryst (mamma). (hun) 
bøjede sig . . forover, saa de smaa Bælam 

20 tittede ud over Viovsettet.Nathans.F.24. 
Bæld-dnn, et. se Bælgdun. 
bældende, adj., se bælgende. 

I. t bældet, adj. {ænyd. d. s., afl. af 
glda. bælde, magt, overmod (fsv. bælde, 
oldn. ofbeldij; af H. bold) overmodig; 
stor paa det. *Mael af een modig Præst; 
mael af een heldet Pa\e\Helt.Poet.l68. 

II. bældet, adj. [ibælaif] (ogs. bældenj. 
{ænyd. d.s., sv. dial. bålloter, vist besl. m. 

30 eng. bald, skaldet, meng. balled, jf. dog ogs. 
jy. bal(le) u. V. Balle; sj. i rigsspr.) sovri 
er uden haar- ell. fjerbeklædning (især 
om nyfødte fugleunger); skaldet; bar. *at 
ei glente-klo skal hendte belded gæsling 
hoTt.LThura.Poet.234. MDL. Esp. 42. Feilb. 
Thorsen.128. om træ, der er udgaaet i top- 
pen: din rige kostbare Krone (er bleven) 
en ynkelig bælden Top.NMøll.Shalc.33. \\ 
(overf.) barnagtig umoden; uforstandig; 

40 „grøn", da man selv var en bællet Tøs. 
Schand.IIelga.(1900).115. OrdbS. (som over- 
sættelse af eng. bald:^ *Den bældne ledde- 
løse S\uådeT.NMøll.Shalc.l4. 

Bæld-skvat(ting),en.seBælgskvat- 
(tin^. 

I. Bælg, en. [hæY(q),issgr. 'bæl(q)-] (nu 
kun dial. ell. vulg.: Bælle. Beenb.1.47. Træe- 
arter.(1799).308. Andres. Klit f 196. Feilb. 
Thorsen.58. Kort.132). ft. -e ell. f -er (Wer- 

50 fel.Fiskerb.34). {glda. bælgh (æda. bæl(gh)- 
barthær, jf. u. I. bælge 2), oldn. belgr, 
eng. belly, ty. balg, got. balgs ; besl. m. bul- 
len, grundbet. : det opsvulmede (vel opr. om 
opblæst dyrehud); jf. 1. Balg) 

1) (især fagl. og dial.) hud; skind; spec. 
om skind, der bruges til pelsværk, især 
saadanne, som aftages hele (uopskaarne). 
*Som Rævens Bælg mit Hoved | Strid- 
haaret var og Tødt.Winth.IIF.142. en hæs- 

60 lig Troldqvind, ridende paa en Ulv, hvis 
haartætte Bælg slog Funker i Mørket. 
Bagger.1.190. (indianerne) svøbte sig i 
(bøflens) laadne Bæ\g.Bogan.II.200. Od- 
derens Bælg er . . god baade Vinter og 
SommeT.VigMøll.IIJ.178. (en ulv) med Ra- 
den stikkende ud af den skabede graa 



205 



Bælg 



bælge 



206 



'Bælg.JVJens.NG.137. || ordspr. (nu 1. br.): 
man skal ikke sælge bælgen, før ræven 
er dræbt (o: ikke gøre sikker regning paa 
hvad man endnu ikke har) j (sml. u. Bjørn 
sp.738^^). jf. Moth.Bl24. han solgde Bæl- 

?en, før han saae Ræven.Grundtv.Saxo. 
11.159. Man faar ej Mere af Ræven, end 
Bælgen (o: man kan ikke faa mere af en 
fattig skyldner, end han har). Mau.8187. 
jf. Feilh. II (især dial.) om menneskers skind, lo 
Feilb. (m. overgang til bet. 5.2:) man tog 
det ikke saa nøje med at lade en Protegé 
i Stikken, naar aet gjaldt at hytte sin egen 
Bæls.JohsDam.FS.18. (hun) nænner (ikke) 
at skælde mig Bælgen t\ild.AKohl.MP. 
11.218. EkstrabUViol918.3.sp.6. 

2) sæk ell. pose (opr.: dannet af hud ell. 
læder). 2.1) (sj.) i al alm. (det var) mørkt 
som i en Bælg.JFJens.SS.S^ (jf. bælg- 
mørk j. 2.2) redskab til at føre en stærk 20 
luftstrøm til et ildsted; blæsebælg. Moth. 
B124. *I Essen blæser Bælgen nu, | Der 
banker liden Hammer.OeR XXIV. 350. 
•Drag Bælgen, Svartalf; | Ilden slukner 
e\\eTS.Drachm.VS.77. Wagn.Tekn.45. jf.: 
Naa, der er stadig Vejr i Bælgen (o: fart 
i virksomheden, liv i tingene) her paa Værk- 
stedet (o: et handelskontor).Schand.BS.133. 
II ogs. om blæseværk til orgeler. VSO. Som 
oftest drives Bælgen . , ved at trædes med 30 
FøddeTne.Sal.UV.378. 2.3) (fagl.) hvad der 
ligner en blæsebælg, fx. om den midterste 
del af et fotografisk kamera, som bestaar af 
sammenfoldet læder ell. lærred (jf. Bælg- 
kamera). Sal.VI.967. 2.4) (skræd.) fold ved 
lommer i uforede frakker, hvorved lommen 
kan blive rummeligere. Lundb. 

3) t skede tir sværd ell. andre blanke 
vaaben (jf. I. Balg 1). Træk fra Bælgen 
(o: træk blank), BagyaskeTlIng.VS.II.162 . 4d 

4) (bot.) enrummet frøkapsel, der aab- 
ner sig baade i ryg- og bugsøm. Moth.B124. 
vAph.Nath.VI.289. Werfel.Fiskerb.34. Bæl- 
gen voxte, og Ærterne voxte, de indret- 
tede sig efter Huusleiligheden.Jff CJ.n(i.yJ. 
206. en enkelt forpjudsket Gyvelbusk 
med de sorte Bælge raslende i Vinden. 
Bergs.BR.23. Rostr.Flora.1.422. (ærterne) 
gaaer i Bælg (0: faar bælge).VS0.I.224. 

5) (især dial. og vulg.) mave; bug; i vi- 50 
dere bet. ogs. om menneskers ell. (sjældnere) 
dyrs krop; „liv", (de enkelte bet. lader sig 
ikke holde skarpt ude fra hinandeti). 5.1) 
mave. *naar jeg faaer | To Potter i min 
Bælle. Beenb. 1. 47. skal jeg aabne din Bælg 
med min Stingendal.JPJac.J.i^8. *Han 
vil . . I ikke fuld i Kroen staa | og tylle 
01 i Bælgen.Aakj.RS.88. Feilb. 5.2) krop 
(jf. bet. 1 slutn.). *(han lod) Saugen glide 
I Igiennem deres Kietter Bæl.TBruun.II. m 
245. der lød undertiden Stønnen og dumpe 
Slag som af en pryglet Bælg bag Buskene. 
JVJens.TL.138. Feilb. i rigsspr. nu næppe 
uden for talem.: CP (slide) ud af den 
karske bælg olgn., af alle livsens kræfter ; 
ufortrødent (jf. I. Balg 1). vi slider ret udaf 



den karske Bælg.JPJac.1.299. EBrand. 
Bes.l2. *for Resten sled han af sin karske 
Bælg I og tjente Penge ved sit Haand- 
væT^.JakKnu.Va.l24. Jens rendte ud af 
karske Bælg.Aakj.B.22. (ud) af karsken 
bælg: Pol.Vil918.5. jf.: Disse Dagbogs- 
optegnelser , . er skrevet lige ud af kar- 
sken Bælg, uden Forsøg paa at lave Lite- 
TataT.Ekstrabl.^/2l920.3.sp.5. 5.3) i udtr., 
hvor ordet synes at være betegnelse for lun- 
gerne (jf. bet. 2ji). jeg skar (ham) ned, 
mens der endnu var Vejr i Bælgen paa 
h.a.va..Schand.F.492. man hørte Aandepu- 
stet gaa i Bælgen paa dem (o : urokser) 
med dybe Støå.JVJens.NG.133. (børnene) 
sang for fulde Bælge (o: for fuld kraft, 
af fuld hals).EmilRasm.DL.59. jf.: saa 
gaar de med Bælgen fuld af Henrykkelse 
syngende hoTt.JohsDam.FS.40. 

6) (nu kun dial.) drenge- ell. pigebarn; 
knægt; tøs (jf. BælsJ. Moth.B123. MDL. 
('Bælle). Feilb. Esp.42.420. Kvæmd. jf. : 
Did stunder Bælg, som baaren er.VSO. 
Mau.3691. did tyer Bælg, som han er 
b aaren. Grundtv.Dansk.1.54 7. 

7) (fagl. ell. dial.) om forsk, ting, som 
danner en udbugning. 7.1) J^ udbugning 
af skibsskroget paa midten; den midterste 
del af skroget. Moth.B30. (baaden) kunde 
gerne haft . . lidt mindre Bælg.Drachm. 
FV.39. TeknMarO.22. 7.2) (især dial.) 
den udbugede del af en tønde olgn.; bug 
(2.2). D&H. Esp.42. 7.3) (fagl.) betegnelse 
for en del af hjulnavet. Moth.B30. VSO. 
MO. 7.4) (efter oldn. belgr; fagl.) om „øjet" 
i visse runetegn. Det må . . antages, at R- 
runens bælg er slidt hort.Brøndum-Niel8en. 
(Aarb.1917.188). 

II. t JBælg:, pi. (af I. bælge 2) prygl; 
bank. Moth.Bl24. Han fik saa mange 
Bælg, som han kunde taale.VSO. 

Bælg-blæser, en. [I.2.2] ("Bælle-. Moth. 
B125). (smed., nu næppe br.) person, der 
træder ell. trækker blæsebælgen. VSO. MO. 
D&H. -berd, et. [I.2.2] (fagl.) en af de 
to aflange, firkantede, m. lædervægge for- 
bundne træplader, hvoraf den enkelte bælg i 
et orgels blæseværk bestaar. Sal.^IV.378. 
t -dun, et. ("Bæld-. Moth.B124). (vel besl. 
m. n. bældet) især i flt., om de første dun 
paa fugleunger, inden de faar fjer. VSO. 

I. bælge, V. [ibæl(q)8] -ede. vbs. -ning. 
(afl. af I. Bælg) 1) (til I. Bælg 1; sj.) 
krænge (huden) af; flaa. *0g da han havde 
bælget af | Det lille Dyr dets bløde Skind. 
Winth.lII.225. 2) (til I. Bælg 1 ell. 5; 
jf. æda. bæl(gh)barthær, som er bleven slaaet 
paa „bælgen"; sml. ty. balgen og H. Bælg; 
„i gemeen Tale".ytfO.) f slaa; prygle. 
Moth.Bl25. Han bælgede paa ham, saa 
det havde Skik.FSO. 3) till.Bælgé. 3.i) 
befri (ærter olgn.) fra bælgen; tage ud af 
bælgen. TJngdGl.III.245. gamle Kj æl- 
linger, der bælger Ærter. Schand.TF. 11.17 3. 
FrkJ.Kogeb.160. jf.: *I Herrens Hænder 
den bælgede Skal (o : som kernerne er taget 



207 



bælge 



Bselg^plante 



208 



ud af) I saavelsom Kærnerne tiener. Drachm. 
PHK.37. il (nu 1. hr.) bælge af i sa. bet. 
VSO. 2.2) (1. hr.) pass., om ærteplanter: 
sætte bælge. Moth.B125. Nu begynder 
Erterne at bælges. F/SO. MO. 

II. bselge ell. bselle, v. ['bæla] -ede. 
{ænyd. d. s. (Kalk.I.148), sv. dial. balja, no. 
belg(j)a, oldn. belgja, bringe til at svulme) 
1) fylde sig med drikke. 1.1) (dagl.) refi. 
Moth.B31. VSO. (de) begyndte strax at 
bælge sig, saa allerede i Mørkningen var 
de heskiænkeåe.Grundtv.8norre.II.230. St 
Bille.Gal.1.8. *(vi) bælled os med grum- 
set Drank | paa Mageligheds Fviåe.Ploug. 
11.191. (hesten) bælgede sig med det fri- 
ske Yanå..FruElisabeth.Alle Vegne fra.(1891). 
41. 1.2) bælge 'i sig, (dagl.) drikke noget 
i store mængder og paa en forslugen maade. 
belle Viin, 01 i sig.JBaden.Gram.25. „hun 
er saa grov ringe i Dag." — „Ja men saa 
kan hun jo saa meget mindre bælle alt det 
(o: portvin) i sig."'Hostr.TJ8.IV.5. JVJens. 
EE.S8. 1.3) t bælge en til, drikke en fuld; 
drikke paa pelsen. VSO. 1 .4) \ (intr.) om 
drik: glide ned i store mængder, en Masse 
daarlige Taler . . og Skaal, Skaal, saa Vi- 
nen bæller ned i a.eva.PLevin.SG.83. 2) 
{vel egl.: lade øjnene træde frem; jf. bælg- 
øjet; dial.) se stift paa noget; glo. Moth. 
B31. At staae og bælge paa een.VSO. 
OrdbS.(sjæll.). 

Bælge -blæser, en. se Bælgblæser. 
-bærende, part. adj. (nu 1. hr.; hot.) af 
I. Bælg 4. bælgebærende planter, bælg- 
planter. Andres.Klitf.193. -frugt, en. se 
Bælgfrugt, -kapsel, en. se Bælgkapsel. 

bælgende, adj. og adv. ['bælana] (ogs. 
skrevet hældende, bællene, bælnej. {dannet 
af bælg- i bælgmørk, Bælgmørke i lig- 
hed m. isnende kold v. s. af iskold olgn.; 
jf. kuliende sort og sv. beckande mork 
(sml. Feilb.1.59 u. begmørk^) 1) (nu 1. br. 
i rigsspr.) som forstærkende adj. til Mørke 
olgn.: „kulsort". *(han) Hang over Raaen 
i det bælne MøTls.e.Oehl.T.187. *Graven, 
hvis hældende Mulm ham forskrækker. 
Oehl.XX.266. *Nattens bælne Mørke | 
Har stjaalet Sti og Veispoer fra mit Øie. 
Boye.Erik.154. alle Lysene slukkedes, og 
vi omgaves af et bælne Mørke.-Ba^'^rer.J, 
128. *Himlens Genskær paa Dæmonens 
Vinge I udslukkes i det bælne MulmlE 
Schmidt.FK.73. Feilb. 2) (især i talespr.) 
adv., som forstærkelse af mørk, sort. *Sko- 
ven var bællene mørk. Aarestr.2 5. der var 
helt bælgende mørkt åernde. Schand.TF. 
11.385. *naar Nætterne er bællene sorte. 
SophClauss.D.196. 

Bælge -plante, en. se Bælgplante, 
t -torn, en. {efter ty. schotendorn) navn 
paa (forsk, arter af) akacie. Funke.(1801). 
11.178. -træder, en. fBælg-. Hauch.VI. 
421. LovL.I.901). (til I. Bælg 2.2) person, 
der træder bælgen ved et orgel dl. (sjældnere) 
■i en smedje (JLange.III.124). Moth.B125. 
jeg kan sige ligesom Bælgtræderen . . vi 



har spillet meget smukt paa Orgelværket 
i Bag.Hauch. VI. 421. Blaum.Sk.235. (overf :) 
*(stormen er) Organisten uden Mage, | med 
Syd -Ost til Bælgetræder.£>rac/im.FT.576. 
II (^j-) ow en person, der ikke selvstændigt 
frembringer noget, fordi han anbragte et 
Ord, som ethvert Fæ kan sige, altsaa fordi 
han ikke var Taler, men Bælgetræder. 
Kierk.VII.119. 

10 Bælg-frngt, en. ^f Bælge-. vAph. 
Nath.I.160) [1.4] VSO. Bønner og Lindser 
og tørrede Bælgfmgter. 2Sam.l7.28(Chr.VI 
afvig.). MentzO.Pl.l57. -fuld, adj. {til 
II. bælge 1 ell. dannet i lighed m. bælg- 
mørk; nu kun dial.) fuld lige til randen; 
propfuld; om personer: stærkt heruset; „ka- 
nonfuld". Moth.B123. At drikke sig bælg- 
fuld. 7S0. MDL. Feilb. Esp.43. -g.iord, 
en. (fagl., 1. br.) d.s.s. -ring. Moth.B30. 

20 VSO. MO. t -glnt, en. {af I. Bælg 6 
ell. maaske snarere til II. bældet) spædt barn. 
Moth.B123. „Bruges kun i gemeen Tale 
og med et Slags Foragt." F*SO. f -hals, 
en. (til II. bælge 1) svirebroder; fyldebøtte. 
Moth.B30. VSO. -handske, en. [1.2] 
(nu kun dial.) skindhandske, hvori kun tom- 
melfingeren er fri (jf. -vante j. Moth.B125. 
Grundtv.Saxo.II.299. MDL. Kværnd. -ho- 
ved, et. [1.2.2] (fagl., sj.) aabningen paa 

30 en blæsebælg. D&H. -hnnd, en. {jf. sv. 
bålghund, egl. grovæder, sml. II. bælge 1; 
nu kun hornh. („Sjelåent^. Esp.43)) grohrian; 
tølper. VSO. -hns, et. [1.2.2] (fagl.) rum, 
hvori bælgen til et orgel er anbragt. MO. SaU 
IV.378. -kamera, et. [1.2.3] (1. br.) foto- 
grafisk kamera, der kan klappes sammen; 
klapkamera. Sal.VI.967. -kapsel, en. 
(nu næppe br. Bælle-. Drejer.BotTerm.108). 
[1.4] (hot.) enrummet frugt, der kun springer 

40 op i hugsømmen, langs hvilken frøene sidder. 
Lange.Flora.xxxir. SaUlV.379. -kirtel, 
en. [1.2] (anat.) sækf ormet (follikulær) kirtel 
af meget enkel bygning. Panum.604. -korn, 
et. [1.4] (1. br.) d. s. s. -sæd. Moth.B125. 
Forordn.^liil799.§19. MO. -merk, adj. 
['bælimør^f] (ogs. bæl-.^ {^gl-- mørk som i en 
bælg (2.i),° jf. ty. sackdunkel; sml. bælgende 
og bælgravende) som er aldeles uden lys. 
*0m min Lykke skrider brat | Ind udi 

50 en bælgmørk (Kingo.299: forvirret^ Nat. 
SalmRus.43.4. det er bel vaørkt. Moth.B 
123. *det bælmørkt var (Oehl.XX.196: 
Sildig paa Natten det var^, Maanen bag 
Skyen var skm\tOehl.(1844).XV.122. (jeg) 
følte mig frem paa den bælgmørke Trappe. 
Mynst. Levnet. 130. *En dunkel Taage . . 
skjuler Stjernen i en bælmørk NatPalM. 
11.17. Am.5.20(Chr.VI afvig.), -morke, 
et. fuldstændigt mørke (jf. -mørk^. VSO. 

60 Oehl.P.328. hvor agter clu dig hen i Bælg- 
mørke midt om 'Natteii?PMøll.L298. Han 
laa for lukkede Skodder i Bælgmørke. 
Schand.IF.122. -orm, en. [1.4] (zool.) lar- 
ven af JSeliothis armigera. BøvP.III.328. 
-plante, en, (nu næppe br. Bælle-. Drejer. 
BotTerm.229). [1.4] (hot.) navn paa en or- 



209 



b ælg^raTende 



Bælt 



210 



den af tokimbladede og frikronede planter, 
Leguminales. Warm.Syst.B426. SaUIV. 
379. -ravende, adj. og adv. ['bælira*- 
vana, -'ra'vana] {udvidet form af bælg- i 
bælgmørk, dannet under indflydelse af til- 
fælde som ravende gal v. s. af ravgal, til- 
lige m. indblanding af rave (og Ravne- 
mørke ?j; jf. ty. kohlrabenschwarz ; sml. 
bælgende; dagl.) 1) (adj.) som forstærkende 
tillæg til Mørke. De havde slukket alle 
Lysene, og dér sad de saa i bælravende 
MørkelSvLa.UB.eS. 2) (adv.) som forstær- 
helse af mørk, sort. derefter blev det Hele 
Eaa eengang bælgravende mørkt omkring 
am.AKohl.MP.III.42. Bønnelycke.Sp.l57. 
-ring;, en. [1.7.3] (fagl.) ring om bælgen 
paa et hjul. Moth.BSO. MO. Sal. VIII. 
1004. -iskvat, en. fBæKd)-. Moth.B128. 
MDL.) (vist besl. m. II. bældet, jf. dog I. 
Bælg 6 ; nu næppe br.) nylig udruget fugle- 
unge. VSO. II (dial.) lille barn. MDL. 
-sltvatting, en. (Bæ\(d)-: KomGrønneg. 
1.88. MDL. -skvatning: Moth.B124.) (sv. 
dial. bålgskvatting, uvornt barn; vist besl. 
m. II. bældet, jf. dog I. Bælg 6; nu næppe 
br.) ung person uden skæg paa hagen; grøn- 
skolling. KomGrønneg. 1. 88. VSO. MDL. 
-sort, adj. (svart. AKohl.MP.1.228). {dan- 
net efter bælgmørk; sj.) fuldstændig sort; 
kulsort. Rode. Dg. 57. A Kohl. MP. 1. 68. 
-svnlst, en. {efter ty. balggeschwulst; 
med., 1. br.) svulst, dannet af en hinde af 
bindevæv og indeholdende en blød ell. fly- 
dende masse; sæksvulst (atheroma). Sal.XVII. 
81. FlensbA.^yiol903.1.sp.l. -sæd, en. 
(1.4] (landbr.) sæd bestaaende af bælgplanter 
(jf -korn;. Olufs.NyOec.I.184. LandmB. 
1.233. Hage.^677. -træder, én. se Bæl- 
getræder. -vante, en. [1.2] 1) strikket 
handske, hvori kun tommelfingeren er fri. 
Bonden, med store Bælgvanter paa, sad 
i sin S\æde.nCAnd.VI.142. Drachm.SS.84. 
VortHj. 111.109. II talem.: tage paa (noget) 
med bælgvanter, tage plumpt paa (en 
sag). TBierfreund.Ira.( 1897). 165. 2) ('„blot 
Dial,"iemn.; d. s. s. -handske. Moth.B125. 
VSO. -værk, et. [1.2.2] (I br.) blæsebæl- 
gene ved et orgel. vAph.( 1759). D&H. -leiet, 
adj. ['bæl-] {til II. bælge i bet. „svulme", 
jf. bal(d)øjet; dagl.) som har udstaaende 
øjne; nu ogs. om lettere grad af skeløjethed 
ell. om andre (synlige) mangler ved øjnene. 
Moth.B29. VSO. Madam Graff er inte vind- 
øjet, hun er barestens hælgøiet.Schand. 
AE. 72. (hesten) var bæløjet (eng. wall- 
ey edj. Goldsmith.Præstenfra Wakeflelå.(overs. 
1910).47. BiidLange.Drømme.( 19101117. 

I. Bælle, en. se I. Bælg. II. bælle, 
V., se II. bælge, bællene, adj. og adv., 
se bælgende, bællet, adj. se II. bældet. 
bælntjørk, se bælgmørk, bælne, adj. 
og adv., se bælgende. 

Bæls, en. [bæl's] flt. -er. {besl. m. I. Bælg; 
især jy.) 1) f barn, som kan passe sig selv. 
Moth.B123. 2) halvvoksen dreng; knægt. 
«n Hyrdedreng, saadan en „Bæls", en 



„Sta3iTnsknægt''.Blich.ni.642. MDL. Feilb. 
I.152.IV.83. en Bæls paa 11-12 Aar og en 
Pog paa kuns 9-iO. Éørd.FraG^-ænseøerne. 
(1913). 107. II brugt spøg. ell. nedsættende om 
voksne. Det var da godt, at den lange Bæls 
der engang fik hans Mund paa Gled (til 
frieri).Hostr.T.78. Rørd.B.61. 3) kraftigt, 
velnæret menneske ell. dyr. MDL. Feilb. 
D&H. *Vædderen, den tykke Bels, | vil 

10 Smaadrenge stange.Aakj.SE.59. ThitJens. 
JydskeHistorier.(1916).19. bælse, v. {besl. 
m. I. bælge; dial.) 1) (fynsk) tumle og vælte 
sig i noget og rive op i det. Kværnd. jf. : 
Han rev sprydstagen af smakken (o : i en 
baad) og bælsede sejlet til sig (o: rev det 
ind til sig ved at favne om det).NMøll.H.36. 
2) (jf.l.hæ\ge2;jy.)prygle. MDL. Feilb. 
Bæl-8kvat(iting;), en. se Bælgskvat- 
(ting). 

20 Bælt, et ell. f en (Moth.Conv.B60). 
[hæVd] Høysg.AG.21 Bæ\t.smst.37. ('f Bælte. 
Klevenf.RJ.l. Oehl.Digtn.1.6. i forb. over 
bælte: Holb.Abrac.II.6. Grundtv.PS.V. 
250). flt. -er ell. f -e (Grundtv.PS.III.126. 
448). (æda. d. s. (1288:KrErsl.Rep.nr.558. 
1306 : Huitfeldt.Danm.RigisKrønicke.(1652). 
330); af usikker opr., muligvis opr. vendisk 
ord m. bet. „hav", besl. m. oldslavisk blato, 
sø, se TJnivBl.1.327. Arkiv.XIX.330; efter 

30 andre besl. m. I. Bælte, egl. om indsnævret 
farvand ligesom et bæltested (?), se SoS.VII. 
Iff., jf EPont.Atlas.1.495 ; sml. eng. the Bal- 
tic og ty. Belt som (poet.) navn paa Øster- 
søen, der hos Adam af Bremen kaldes mare 
balticum; jf. Bæltsø som navn paa hele 
farvandet ml. Kattegat og en linie, der for- 
binder Gedser m. Darsserort i Pommern (Sal. 
XVIII.960), samt baltisk; se i øvrigt Hist 
Tidsskr.9B.I.410/f.) 1) propr. \.^) f navn 

40 paa Kattegat, især den sydlige del deraf, 
Samsøbælt, m. forlængelsen Storebælt og 
Langelandsbælt (og maaske Femernbælt). 
hånd har aldrig været paa den anden 
Siide af Belt. Holh.Tyb. 1.9. sa.Abrac.II.6. 
*smakker svømme paa en kold og doven 
beldt (ved overfart fra Aarhus til Ka- 
lundborg).LThura.Poet.41. *Nu er Algier 
i Nord I Thi Belt er fuldt af Tyrkens Ka- 
per-Gaster. Stub. 107. jf: Bælt (det Dan- 

50 ske hav).Høysg.AG.37. \\ som navn paa 
Østersøen. Moth.Conv.B60. jf. HistTidsskr. 
9R.I.413. 1.2) (fra 17. aarh.) navn paa 
Samsøbælts fortsættelse mod syd, farvandet 
ml. Sjælland og Fyn (jf. ssgr. som Bælt- 
fiskeri osv.), der tidligere benævnedes Bælte- 
sund (1329: Dipl.Svecanum.(ed.Hildebrand). 
nr.2750. 1332: Suhm.Hist.XII. 384. jf Belt- 
ensis transitus hos Saxo og oMn. Beltissundj. 
kongen af Danmark (har) allene rettighed 

60 at oppebære told af alle de skibe som 
gåer igennem øresund eller helt.Moth.Conv. 
B60. Det er Projecter, som har bragt alle 
Verdens Ender til at sætte og tolde i Øre- 
sund og Belåt.OeconT.1.87. jf Mall.SgH. 
314, hvor dette farvand synes at være ment 
(mods. Kattegat; m. udtr. det lille Belt || 



III. Rentrykt '»/b 1920 



14 



211 



Bælte 



Bælte 



212 



dernæst ogs. om farvandet ml. Jylland 
og Fyn, der tidligere benævnedes Middel-, 
Medeffarsund (1333: Suhm.Hi8t.XII.414), 
saa at de to farvande betegnes som Bæl- 
ter(ne) og (fra sidste halvdel af 17. aarh.) 
adskilles som henholdsvis det store og det 
lille Bælt ell. (nu især) Store- og Lille- 
bælt. Moih.Conv.B60. (de havde) naaet 
Siæland igiennem, ja hen over det store 
Belt til Fyen. Gram.(KSelskSkr.III.297). 
Det lille Belt fandt vi saa tilfrossen, at vi 
trygt kunde gaae over til Middelfart i 
Fy en.Overs.afHolbLevned.57. (Fyn) saavel 
som de øvrige med Beltene omgivne 
Danske Øer, er fuld af lystige Egne, 
frugtbare Marker og smaa Skoye.EPont. 
Men.III.283. PAHeib.Sk.III.318. fe«; usæd- 
vanlig Storm oprørte det lille urolige Bælt. 
Ing.EM.1.3. Korsør, en lille Stad . . ved 
det store Belt.Ifei6.Poef. 7.^76. vore Bug- 
ter og Fjorde og Bælter.Bogan.1.22. Aakj. 
RS.63. ved sund og bælt, (poet.) over 
hele Danmark. *0g sunget der blev om 
Jyllands Sorg | Ved Sund og'Bælt.Grundtv. 
PS.VI.237. *Jeg vil sjunge om en Helt, | 
vidt berømt ved Sund og Bælt.GRode. 
(SangB.22). \\ (sj.; jf. bet. 2.2 j om Øresund. 
den Række af engelske Skibe, som laa i 
Beltet langs ned mod Kjøbenhavns Rhed. 
Gude.0.172. 2) (poet.) som fællesnavn. 2.1) 
f hav (jf. ænyd. belte-bugt, havbugt, -vand, 
havvand, ofl.' Kalk.V.159). *Belt af Guds 
forsiun her hegner, | Værger fleeste land 
(o : landsdele, provinser), | Hvad man under 
Danmark regner, | Nyder værn af vand. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). 2.2) snævert 
farvand; sund. *Folket paa begge Sider 

I af Øresunds snevre Bæ\t.Drachm.PT.177. 

II (overf.) *Sammen boe vi (o: de levende 
og de døde) i Guds-Haven, | Skildt kun 
ved det lille Belt.Grundtv.SS.I.641. 

I. Bælte, et. ['bæMa] Høysg.AG.40. flt. 
-r ell. t d. s. (Ordspr.31.24(Chr.VI)). (æda. 
bæltæ (AM.), oldn. belti, eng. belt, oht. balz, 
af lat. balteus, balteum) 

1) langt (og smalt) stykke læder ell. tøj, 
der anbringes om midjen, l.l) livrem ell. 
livbaand, der tjener til at holde klæderne 
sammen ell. hindre dem i at falde, ell. som 
bruges til pynt ell. for at give varme (jf. 
Mavebælte^, han ombandt ham med Liv- 
kjortelens Belte og spændte den om ham 
med åQt.3Mos.8.7. *om det deiUge Liv | 
Vandt du et kosteligt Be\tQ.Oehl.(1844). 
XV.121. *Rundt om Livet den foldede 
Dragt blev holdt af et Bæ\te.Hrz.D.I.84. 
*I Purpur er hun hyllet; Bæltet holder, | 
..om det smékkre Lvv.PalM.U.190. *Dan- 
marks Ungdom skulderbred, | slankest 
under Bss\te.Drachm.(SangB.128). (billedl.:) 
at have om Lænderne Sandheds Belte. 
Tychon.AB.161. I| (bibl.) som gemmested for 
penge olgn. I skulle ikke have Guld, ei 
Sølv, ei Kobber i Eders Be\ter.Matth.l0.9. 
II gemme bælte(t), en selskabsleg. Bag- 
ges.V.35. Oehl.L.I.231. se Feilb. \l talem. 



løse ens bælte, {efter gr. zonen lyein^ 
jf. Wilst.0d.ll,v.245 ; især jwet.) have sam- 
leje med en kvinde; spec.: fratage en jomfru- 
dommen, her gik jo Alt, som det skulde.. 
Pigen blev ført hjem i sin blomstrende 
Alder, og i Aften bliver hendes Bælte 
løst.Mariager.F.II.323. *Du er min Brud- 
gom — som løser mit Bælte.Dra<;hm.XII^ 
589. SophClauss.N.63. Det drejede sig om> 

10 hvem der i tre Timer kunde ride S) en- 
gelske Mil, tømme tre Flasker Vin og 
løse tre Pigers Bælte. Karikaturalbum. I. 
(1906).156. Saa løste han hendes Bælte 
— hendes ^omfrxihælte.PLauritsen.Lykkens 
Alter. (1905).60. \\ have barn under 
bælte, (nu 1. br.) være frugtsommelig. Moth. 
B126. VSO. 1.2) liv7-em til at bære side- 
vaaben i; gehæng^ den, som ombinder 
Beltet, skal ikke rose sig som den, der 

^ løser det (o: lægger sværdet bort). IKg. 2 0.11. 
(jf.: (gud) løser de Stærkes B?e\ie.Job.l2. 
21). *Her gav han ham sit Sværd og 
spændte det i Belte. NordBrun. Jon. 98. 
*Helte I Opstege af Jord | Med Klinger 
i Bdå.te.Grundtv.PS.V.170. *frisk fra Belte 

I Drog stærke Mænd de brede Sværd. 
Winth.1.47. *Med Dolken i mit Belte i 
Jeg trodsed' Død og Fare.FJHans.BD.162. 

II Orions bælte, {efter lat. zona (Orionis)) 
30 navn paa de tre midterste stjerner i stjerne- 
billedet Orion. Wadsk.l8. Scheller.MarO. \\ 
spænde bælte. 1. (poet.) iføre sig sine 
vaaben; væbne sig. *Vaagner, vaagner, dan- 
ske Helte ! | Springer op og spænder Bælte. 
Grundtv.PS.IV.464. (overf.-!) *at spænde 
Bælte tU den store Strid | for disse \die- 
aleT.Schand.SD.xxriT. 2. (foræld.) kæmpe i 
bæltespænding (m. en). Moth.Bl26. Høysg. 
S.Aa2v. *(han) Faldt for en Vennehaand, 

40 begrædt af alle Helte, | Der havde havt 
det Held med ham at spænde Belte.^Ba^'- 
ges.III.101. (jf. 303). 1.3) (nu især bibl.) 
klædningsstykke, der dækker underkrop- 
pen; kort skørt olgn. de heftede Figen- 
blade sammen og gjorde sig Belter.iilfos. 
3.7. *(jeg) afriver hver Lap, du har om 
dig I Kiortel og Kappe, ja Beltet endog, 
som hyller din Blvisel.Bagges.NblD.163 
(overs, af Iliaden. 11.262). 1.4) (fisk.) red- 

50 skab, som fiskerne spænder om sig under 
dragningen af sildevoddet. Feilb. 

2) (1. br.) den del af legemet, der omgives 
af bæltet; bæltested. *0 ventil en deUig 
Qvinde, | Er fra Bæltet hun en Fisk.PalM. 
4Rom.7. jf. (m. overgang til bet. l.\): *Den 
fremmede Person til Beltet gick i Vandet. 
Holb.Paars.30. Hauch.SD.II.147. 

3) (overf.) hvad der ligner et bælte (1). 
3.1) hvad der gaar rundt om ell. fast- 

60 holder noget som et bælte. *( solen) løser 
ud den fangne Jord | Af Isens haarde 
Bælte.Grundtv.PS.1.289. *det grønne Bælte, 
som kranser din (o: Kbh.'s) Lænd: | dine 
gamle Yolåe.Kaalund.321. Midt paa Krop- 
pen ere Benpladerne ordnede i flere eller 
færre . . Tværrækker eller Bælter. Liltken. 



213 



Bælte 



Bæltespænding 



214 



Dyr.125. \\ især om en række af omgivende 
ting. byen er omgivet af et bælte af fæst- 
ningsværker i II ^ metalhaand om et 
projektil. Scheller.MarO. 3.2) hvad der dan- 
ner en bæltelignende stribe olgn. vAph.Nath. 
1.202. *Hvor Melkeveiens hvide Bælte 
\)hiiker.Eauch.TB.51. Drejer.BotTerm.177. 
(en indsø) med Bælter, der vare blanke, 
og Bælter, der vare krusede. JPJac.II.^ 78. 
*Et lidet Belte Skov tilbage stod | op ad 
et 'H.øiåeårdLg.Schand.lJD.225. det sidste 
Bælte Brosten ramlede under Hjulene, og 
blødt og dæmpet rullede de hen ad Lan- 
åQYQ\Qn.Kidde.AE.I.29. et bælte af søer 
snor sig ^gennem hele landskabet j 3.3) 
{efter gr. zone; geogr., astr.;jf. bet. 3.4) en af 
ae fem dele, som jordklodens overflade ell. 
(nu 1. br.) himmelkuglen er delt i ved tænkte 
linier, der løber parallelt m. ækvator; zone. 
Stiernekyndige regne almindeligen fem 
Belter eller Omkredse paa Himmelen. 
vAph.Nath.I.202. EdErslev.PlanterigetsNa- 
turhist.(1873).U2. Sal.XVIlI.757 \\ ogs. om 
strækninger m. ensartede klimatiske forhold; 
jord- ell. himmelstrøg. De Farvande, 
der . . fortrinsviis opsøges af Hvalfangere, 
ere de stille Belter, omtrent i en Brede 
af 300 engelske Miil paa begge Sider af 
30°'s FaTalle\eii.StBille.Gal.lfl.91. Bælte 
med variable Ymå.e.Wolfh.MarO.444. jf: 
*Der (o: i himlen), under det yndigste 
Bælte, I Hvor Foraar og Høst sammen- 
smelte. Grttwd^v.S/S.JF.^OS. 3.4) (mat; jf. 
bet. 3.8^ stykke af en kugleflade, som 
afskæres af to parallelt planer (jf. Kugle- 
bælte). SaUIV.379. 

II. Bælte, et. se Bælt. 

III. bælte, V. [ibælde] -ede. (afl. af J. 
Bælte). 1) (nu 1. br.) fastgøre ell. fast- 
holde V. hj. af et bælte (l.i og I.2). *ulyk- 
saligste Søstre blandt alle Piger, | som 
belte Klæder om Miåie IDorph.ÆschylosS. 
37. jf: *(han) bælter sit Sværd (0: an- 
bringer det i bæltet).Meisling.Theocrit.(1825). 
144. II bælte op, kilte klæderne op v. hj. 
af et bælte. *Bælt op om dine Lænder. 
Grundtv. SS. 11.296. hun bælter sin kjole op, 
som piger der går i køkkenet-iUZristCl) 
St.1919.95). jf: At bælte sig op-YSO. 2) 
(^.) omgive (m. et bælte). Moth.B126. 
•Ringen, som bælter (melonens) Krop.Bag- 
ges.rV.164. (overf.:) *Heel mangen Ungmø 
saae jeg (med) Midien bæltet skjønt af 
Uskylds Giorå.Bagger.II.280. \\ (sj.) an- 
bringe som et bælte, med Hænderne bæltede 
om Livet sang hviii.Kidde.J.276. 3) (jf. I. 
Bælte 3.2; 1. br.) inddele i bælter ell. striber; 
stribe. De lette Skyer .. beltede Himlen. 
VThist.TVJ.9. 4) t9 refl.: vinde sig (som 
et bælte). *om Slætten bælter sig en Blom- 
steT\iiands.FGuldb.SS.II.41. »Det Land 
endnu er skiønt, | Thi blaa sig Søen bæl- 
ter. OeALL.JJ.iO^. dette brede Bassin, der 
ligesom en Flod bælter sig igjennem La- 
gVinestaåen.Holst.TJH.79. Havet . . bugter 
og belter sig ud og ind ved vore Kyster. 



BElmgaard.Hjemstavns -Billeder. (1888). 134. 
Rørd.KK.96. 5) perf. part. brugt som adj. 
5.1) (1. br.) som har bælte (l.i) paa. Moth. 
B127. II (dial.) overf, om kvæg: som har en 
bæltelignende aftegning paa kroppen. Moth. 
B127. VSO. jf Esp.43. 5.2) (til I. Bælte 
3.2^ som er inddelt i bælter ell. striber; stri- 
bet. Vandet (var) irgrønt af Sandbunden 
og bæltet af brune Tangstrækninger.JF 

10 Jens.EE.151. \\ om tøj, der er stribet, fordi 
islætten ikke har været ens i farven. Feilb. \\ 
(bot., nu sj.) om plantedele: forsynet m. en 
ell. flere tværstriber. Drejer.BotTerm.177. 

Bælte-billet, en. [1.3,8] (jærnb.; 1. br.) 
billet, der gælder til flere stationer inden for 
en bestemt zone. Sal.IX.1085. -dyr, et. 
[L3.1] (jf ty. giirteltier; < ¥80.1793; zool.) 
pattedyr( familie) (af gumlernes orden), hvis 
krop er dækket af et panser af benringe, 

20 Dasypodidæ ; spec. om underfamilien Dasy- 
podinæ (de egentlige bæltedyr). Krøyer. Grund- 
træk ved naturhist. Underviisning. (1833). 71. 
Liitken.Dyr.125. SaUIV.397. -finke, en. 
[L3.2] \. lille græsfinke m. sort baand over 
ryggen, Poephila chida Gould. Sal.VIII.14. 
-fornemmelse, en. [I.3.i] (med.) smerte, 
der fra hvirvelsøjlen strækker sig omkring 
underlivet. Panum.119. -hage, en. [LI] 
(især foræld.) metalkrog i den ene ende af 

30 et bælte (jf -krog). Moth.B126. MO. Soph 
Miill.VO.448. -hæng, et. [LI] (foræld.; 
1. br.) livrem ell. akselgehæng til et sværd. 
HOlr.Absalon.(1908).I.57. -krog, en. [LI] 
(især foræld.) d.s.s. -hage. Moth.B126. MO. 
SophMull. Danmarks Oldsager. Bronzeald. 
(1891).9. -maaler, en. [L3.2] (zool.) som- 
merfuglen Biston zonarius og dens larve. 
Sommer fugle. 53. -mnis, en. [I.3.i] (zool.) 
underfamilie af bæltedyrene, Chlamydopho- 

4i) rinæ. BøvP.III.78. SaUIV.381. -panser, 
et. [I.3.1] ^ ^ række af lodret stulede pan- 
serplader, der strækker sig langs vandlinien 
paa et skib og gaar et stykke over og under 
denne. Scheller.MarO. -plade, en. [LI] 
(arkæol.) (stor, rund) bronzeplade, der an- 
bragtes i bæltet foran paa underlivet. Soph 
Mull.VO.249. -rem, en. [LI] (1. br.) smalt 
(læder )bælte. vAph.(1759). PalM.VI.234. 
-ring, en. [LI] (især foræld.) ring, hvori 

50 bæltekrogen hægtes. vAph.(1764). MO. D&H. 
-skydning, en. [1.3.8] ^ ^ skydning 
(mod hurtigt foranderlige maal), ved hvilken 
projektilnedslagene kommer til at ligge i 
bælter. Scheller.MarO. -spænde, et. [LI] 
vAph.(1764). Riget.yi,1911.5.sp.7. -spæn- 
der, en. [1.1] (foræld.) person, der kæmper 
i bæltespænding. Som to Bæltespændere, 
der snart strammer, snart løsner Bæltet, 
saaledes stod Estrup og Folketinget med 

60 hinanden om Livet.EHenrichs.MF.1.36. 
(overf.:) Samtidig med Bæltespænderne 
Jacobsen-Drachmann og Berg-Hørup er i 
Filosofien Modsætningen mellem Ludvig 
Feilberg og Harald Høifåing.VilhAnd.N. 
103. -spænding, en. [LI] (foræld.) kamp- 
maade (i Norge og Sverige brugt til ind i 



U* 



215 



Bæltested 



Bænk 



216 



det 19. aarh.), hvorved de kæmpende stilledes 
med ryggen mod hinanden, omspændtes m. et 
bælte og huggede løs paa hinanden m. knive. 
FrHamtn.Vald.I.é. SaUIV.SSl. -isted, et. 
[I.l] det sted paa det menneskelige legeme, 
hvor bæltet sidder; midje. Moth.B126. PA 
Heib.US.622. en Havfrue, der til Bælte- 
stedet var at see til som en deilig . . 
Qvmåe.Oehl.VS.S?. (han vadede) lige til 
Bæltestedet ud i ^&en.Hauch.V.51. Rørd. 
GK.162. II ogs. om det tilsvarende sted paa 
dragten, den nye Kvindedragt var fast- 
slaaet 1796. Snørlivet forsvandt, og Bælte- 
stedet flyttedes saa højt som muligt op 
under Armene. FoHIZ}'. 115. 55. bæltet, 
fart. adj., se II. bælte 5. 

Bselt-fart, en. (nu 1. br.) især om over- 
farten over Storebælt. Bahb.E.III.344. Troels 
L.I.100. -fiskeri, et. især om fiskeri i 
Storebælt. Frem.DN.133. -s-baad, en. fi- 
skerbaad til sildefiskeri i Storebælt. Sal.VI. 
627. -sild, en. sild fra Storebælt. Gravl. 
Øen.138. -s-længde, en. (fisk.) en længde 
garn til bæltfiskeri. Gravl.0en.145. -smak- 
ke, en. (foræld.) fartøj, der besørgede over- 
farten over Storebælt. EHannover.E.227. 
Leop.HT.74. -s-mand, en, (1. br.) person, 
der driver fiskeri i Storebælt. Gravl.0en.126. 
232. -told, en. (foræld.) afgift for sejlads 
gennem bælterne. Sal.VII.618. LovL.I.531. 

bæl-ajet, adj., se bælgøjet. 

bænde, v. -ede. {sa. ord som glda. 
bendæ, oldn. benda, eng. bend, bøje; afl. af 
Baand; jf. baandej 1) f ,1, fastgøre (et 
tov) m. bændsler; især: fastgøre ankertovet 
i ankerringen. SøkrigsA.(1752).§434. VSO. 
MO. II bænde ind, fastgøre trisseblokken 
i dens strop. VSO. 2) (bornh.) lægge baand 
om (tønder, kar olgn.); baande (l.i). Esp.43. 

Bændel, et. [ibæn'(8)l] Høysg.AG.40. 
('t Bindel. Gram.Nucleus.760. VSO.). ftt. 
bændler ell. f -er (Sir.6.32(Chr.VI)). (ænyd. 
d.s. og bindel, oldn. bendill, ty. båndel; 
dim. til Baand) smalt baand af lærred 
olgn., især til at binde (klædningsstykker) 
fast med. dens baand ere som fiolblaa 
bændeler (1871: af violblaa Vævj.Sir.e.S^ 
(Chr.VI). Nu KJQappenaale, nu Hovedvand, 
nu B2enå\Qv.Ew.lV.204. *I lange hvide 
Klæder med brogede Bændler, staaer, | 
Odins FTæst.Oehl.HK.(1828).107. *Ind 
med Jeres Skjørter, | Og Bændler, Baand 
og Florl og pas Jert Arbeid.iIrz.yjJJ.49. 
*Søvn drukken (kan hun) \ Ei finde Skjør- 
tets Bændel ret.Winth.V.140. \\ billedl. og 
overf: (tangens) smalle bændler bugtede 
sig ganske lindt ligesom i lokkende vel- 
være.NMøll.H.21. Langt ude fra kom 
(landevejen) sneglende som et hvidt Bæn- 
del.AndNx.M.lO. Bændel -jede, en. 
(1. br.) (jødisk) bissekræmmer, der sælger 
baand og bændler. Bergs.PP.299. -lakrids, 
en, et. (dagl.) lakrids i bændelform. børn 
er henrykte for et stykke bændellakrids I 
-maal, et.(l.br.) d.s.s. Baandmaal. -orm, 
en. (zool.) indvoldsorm (Tænia), hvis mange 



le 

I 



fiade led danner ligesom et bændel (jf. Baand- 
orm;. VSO. Fruent.(1799).IV.254. Lutken. 
Dyr.520. paa Bakkegaarden spiste man 
aldrig Fisk. Man troede, man fik Bændel- 
orm af den.AndNx.DM.III.12. \\ i sammen- 
ligninger, en Erindring, som en nagende 
Bsendelovm.Hauch.IL49. (han) huggede 
i sig som en Bænde\oTia.Pont.FL.89. |" 
(overf.) (en) lang Bændelorm (o: række^ 
10 af unødvendige Embedsmænd. Jfawc^.F." 
20. en Bændelorm af en Linje . . paa en 
tredive StavelseT.AdHansen. Den. eng. Litte- 
ratursHist.( 1902). 189. -tang^, en. % slægt 
af vandaksfamilien m. meget lange og smalle 
blade, Zostera L., især om hav -bændeltang, 
Z. marina L. J Tusch. 267. Andres. Klit f. 
39. Recke.Digte.VIL(1911).81. den frodige, 
grønne Bændeltang, som i uhyre Masser 
bedækker Bunden i vore mindre . . Far- 
20 vande.J'rem.J)iV.8o. 

t Bænder, x>l. (fra ty. bander, flt. af 
band, baand) „de Hængsler hvormed Dæk- 
kelrammen i en Bogtrykkerpresse forbin- 
des med Presserammen." VSO. 

Bændike, en. se Bindike. 

Bændsel, et. ['bæn'sal] fl.t. bændsler. 
(fra ty. bendsel, bindsel; j/. I. Bindsel; ^) 

1) sammenføjning af to tove v. hj. af om- 
vikling m. linegods; surring. SøLex.(1808). 

30 ved det allerførste Skud med den forreste 
Kanon sprang Bændselet om Braagbøilen. 
HBDhlp.L158. Scheller.MarO. SaUIV.385. 

2) tynd line til at surre med; skibsmands- 
garn. Moth.B179. Sømanden løste Bænd- 
selet op (paa sækken).BerLiisb.S.17. Tekn 
MarO.22. Bændsel-gods, et. ^surre- 
line. Scheller.MarO. bændsle, v. ['bæns- 
la] -ede. vhs. -ing (s. d.). (fra ty. bindseln; 
jf. bindsle) J^ binde (tov) sammen v. hj. 

AH af bændsel. Wolfh.MarO.348. Sal.VI L1030. 
Bændsling, en. ^ 1) som vbs. til bænds- 
le. 2) sted, hvor 7ioget er omviklet m. bænd- 
sel; surring. TeknMarO.22. 

Bænk, en. [bæriVl fl'^- "^ «^^- T'^« kun 
dial.)-er(Hørn.Moral.il.4L Stub.llO. Feilb. 
Thorscn.74). (glda. d.s., oldn. bekkr, eng. 
bench, ty. bank, besl. m. 1. Bakke, II. og 
III. Bank, I. Banke) 

1) sæde for flere j)ersoner, i sin sim- 

50 pleste form bestaaende af et vandret bræt m. 
fødder under, med ell. uden arme og ryg- 
stød; ogs. om en lign. forhøjning til at ligge 
paa ell. i (jf. Løj-, Slagbænk^, l.i) i al alm. 
der vare Bænke (Buhl: Divaner) af Guld 
og Sø\v.Esth.l.6. den Stoel er for god for 
jer; Vil I sidde, saa kand I sidde paa 
Benken.Holb.Vgs.(1731).I.6. *paa Bænken 
I Under skyggefulde Træ | Den Gamle 
sa.d.Winth.HF.124. han satte sig paa en 

60 bænk i anlægget j || (gldgs.) møbel af lign. 
form m. rum til opbevaring af forsk, ting 
(jf. Bænkekiste, Gaasebænk). Sølv og 
Penge ligger . . langt sikkere . . naar det 
boer hos sig selv, end naar det logerer i 
Border og BenkeT.Hørn.Moral.IL41. (i) 
Bænken var der GsLaseredeT.SjællBond.29. 



217 



JBænk 



bænke 



218 



II springe paa (ell. over) borde og 
bænke olgn., se u. I. Bord 2. || sidde 
til bænks, (1. br.) være bænket; have sæ- 
de. *(han) reiste nys til Lysets Land | 
Og sidder glad tUbænks hos drukne Fæ- 
åre.Bagger.II.471. \\ f sætte til bænks 
ell. i bænken, egl.: overvinde i brydning; 
slaa af marken; sætte til vægs. du hører 
jo, at han allereede er sat i Bænken. 
Holb.Philos.V.7. Den Qvinde kan sætte sin i"o 
Mand til Benks.Høysg.S.206. nu-, da vi 
har sat Fienden til Bænks. Gh-undtv. Saxo. III. 
302. Hrz.XIV.116. f drikke til bænks, 
drikke under bordet. Syngcsp.V7.90. || ræk- 
ke bænke, se u. række. || varme 'bæn- 
ke, (dagl.) sidde længe paa en plads; især 
om baldamer, der sidder over. PFaber.SK. 
47. Gadeordb.^ \\ f kaste under ell. bag 
bænken, vrage; kassere. *1 Callundborg 
man nu slig Tapperhed kun laster, | Og 20 
slig PhUosophie kun under Bencken ka- 
ster. Holb. Paars. 224. *snart hvert andet 
Ord (af vort sprog) bag Benken kastes. 
FrBorn.PM.123. jf PalM.IL.I.281. f ka- 
ste bogen under bænken, o^^'ive stit- 
dierne. Moth.B133. VSO.\\ f skyde noget 
paa den lange bænk (efter ty. etwas 
auf die lange bank schieben, opr. retsudtr., 
muligvis om ikke behandlede sager, hvis ak- 
ter blev anbragt paa en sidebænk) opsætte 30 
noget til senere; trække noget i langdrag. 
Mol.T.(1724).A6>: VSO. 1.2) om siddeplad- 
ser (for tilhørere) i kh-ker, teatre olgn. ste- 
der. Moth.B132. (de) satte hinanden Stevne 
i den første Benk (nu: første række^ af 
'Pa.TtevTet.JSneed.1.235. 1 en Loge lige- 
overfor mig sad en ung Pige paa tredie 
Bænk.Kierk.III.205. Brud og Brudgom 
tog Plads i de øverste Kirkestole (Bænke). 
SjællBond.147. nu især i udtr.: tale (spille) 40 
for tomme bænke 0: for ubesatte til- 
hørerpladser, i adskillige af Byens store 
Kirker prækedes for halvtomme Bænke. 
Pont.LP.YIII.24. skuespillerne spillede 
for tomme bænke j || de anklagedes 
bænk, se II. anklage (jf. Anklagebænk^. 
II (nu 1. br.) om skolebænken; i udtr. som 
sætte sig (sidde) paa bænken: Æreboe. 
27. *Min Ungdom sad sig træt paa de la- 
tinske Bexskex. Stub. 110. Mynst.Tale.(1843). 50 
13. Disciplene (var) forsørgede, saa længe 
de var ved Skolen, og formedelst sin store 
Fattigdom sled han Bænken i elleve . . 
Aai.CSPet.Litt.I.631. 

2) forhøjning, hvorved forsk, ar- 
bejder foretages, jf. Dreje-, Høvle-, Va- 
skebænk ofl. 

3) del af et redskab, hvortil de øvrige 
dele er fastgjorte. Moth.Bl32. VSO. nu 
næsten kun i ssgr. som Ege-, Rokkebænk. 60 

4) forhøjning ell. afsats af jord olgn. 4.1) 
(sj.) drivbænk. *Bag Glas i Bænke: 
brede | de grønne Græskar laa.SophClauss. 
P.48. 4.2) ^ jordvold; brystværn; kun 
i udtr. skyde over bænk, skyde (m. ka- 
noner) ud over brystværnet og ikke gennem 



skydeskaar (jf. III. Bank 2). MilTeknO.44. 
EBDhlp.III.137. Sal.III.99o. 4.3) ;^ for- 
højning af jord bag brystværnet til 
anbringelse af kanoner. Moth.B132. Mil 
Conv.I.780. Sal.III.995. 4.4) (Uign.; dial.) 
stykke jord, der bliver staaende ved ud- 
gravning; balk (2.2). OecMag.VI.373. 
Man bør ikke tage Materialet (Sandet) 
(til en kunstig klit) tæt ved dens Fod, men 
lade en Bænk staae urørt af 20 Alens 
Brede.Andres.Klitf.289. BerlTid.^yd900.M. 
2.sp.l. Feilb. j| (dial.) afsats i mergel- og 
tørvegrave. Aakj.VF.164. Feilb. Kværnd. 
II (sjæll.) tørvejord, der lægges i et lag paa 
jorden til udskæring, (tørven blev) paa En- 
gen (bredt ud) i Bænke, disse var saa 
brede, at der kunde blive 5—6 Tørv i 
Breååen.SjællBond.122. 4.5) (geol.) om lag 
(-deling) i stenarter. Hvor der findes 
et udpræget vandret Sprækkesystem, siges 
dette at dele Stenarter i Bsenke.V ss.Alm 
Geol. 19. jf. VilhRasm.VU.96. 4.6) (mur.) 
fremspringende murkant under et vin- 
due (jf. Solbænk, Vinduesbænk^. Arbejds- 
løn.6. LandmB.IIL3.50. 

5) t (jf- dog Esp.42) forhøjning i hav- 
bunden; sandbanke; banke (2). Moth.B 
132. Det forbydes aldeles at sanke Østers 
ved lavt Vand eller Ebbe . . paa Bæn- 
kene.MandatJyil 720.§5. 

6) (jf. I. Banke 4; jy.) skybanke (i ho- 
risonten), da viser sig i Kimingen mod 
Nordvest en mørkblaa Bænk (o: havgusen), 
der snart udbreder sig til begge Sider. 
Blich.lII.321. en graa Bænk . . skød sig 
op over Himmelranden i Yest.IRaunkiær. 
ID.48. Feilb. 

Bænk, i ssgr. ['bærig-] jf. Bænke-. 
-agtiSy o.dj. [1] (1. br.) som ligner en bænk. 
II jf. Bænk 4: Strandbredden gaaer op i 
bænkagtige Forhøielser. 76*0. -ambolt, 
en. [2] (smed.) lille smedeambolt, der benyt- 
tes ved arbejde paa skruestikbænken. Tekn 
MarO.22. -batteri, et. [4.2] ii batteri, 
der skyder over brystværnet. MilTeknO.44. 
-dup, en. [2] flytteligt jærnstykke i en 
høvlebænks plade og bagtang, som tjener til 
at fastholde træet under bearbejdelsen. Larsen. 
-dørslag, et. [2] (jf. ty. bankdurchschlag; 
smed^ værktøj, der (ved arbejde paa skrue- 
stikbænken) benyttes til lokning olgn. Wagn. 
Tekn.193. 

bænke, v. ['bæii^a] -ede. (ænyd. d. s.; 
a/Bænk) 1) (især poet. ell. dial.) tilBærik. 
1.1: anbringe paa en bænk; bringe til sæde 
(paa en bænk); anvise plads. Moth.Bl33. 
*Brage i Valhal selv Adelsten bænker. 
Grundtv.PS.V.104. Ing.VSt.115. *Man si- 
ger, jeg (o: ravnen) faaer kun Aadsel i 
Arv, I Og bænkes ved Galgens Kroppe. 
Winth.IV.81. *Glæden kommer, hvor vort 
Lag er hænket.Ploug.VV.11.42. *da længes 
hun at bænkes i det lysgrønne Mos.Rich. 
III.ll. saa blev jeg da bænket og maatte 
drikke Vin og spise Konfekt.jBrandes.J. 
537. *viltert Barn er vanskeligt at bænke. 



219 



Bænke- 



Bsenkevælling: 



220 



Drachm.PT.157. *Nu har jeg siddet bæn- 
ket I Og læst en Evighed.Becke.SB.13?. 
Klokken 3 . . var man bænket ved tre 
lange Borde inde i selve Forsamlingssalen. 
JakKnu.GB.177. Feilb. (overf.:) *Lad Ver- 
den kun . . Bøgerne bænke | I Glemselens 
Sk\ød.Grundtv.PS.V.315. smst.VILU?. \\ 
refl.: tage plads; sætte sig. *i Vennering 
I Hver Ædling bænke sig vel til Mode. 
smst.V.77. Blich.(1846).II.v. *I lange Vin- 
teraftner har jeg bænket mig tidt | i 
Lænestolen.Schand.D.115. *Du dig her i 
Stavnen bænke, | At jeg ser dig, mens 
jeg TOTjPJac.DU.34. Drachm.DJ. 11.130. 
ogs. (sjælL): gaa i seng. MDL. || talem.: 
(yel) bænket og (vel) s'kæni.et (o: gæst- 
frit modtaget). Moth.B133. Feilb. Nu ere vi 
bænkede, vare vi kun saa vel skienkede 
(o: nu sidder vi godt, nu mangler vi kun 
maden). VSO. „Mundheld hos Landalmuen." 
Levin, jf.: (Hamlet) havde skjænket som 
en ærlig Mand, men bænket som en Skjelm 
(o: drukket gæsterne under bordet).Grundtv. 
Saxo.I.177. II \ m. obj. og hensobj.: *hun 
bænkede ham Plads, | kredensed ham sin 
Yin.SophClauss.M.12. 2) (dial.) til Bænk 
4.4: bænke op, bringe (ler, mergel olgn.) 
op af en grav ved at kaste det fra en afsats 
(bænk) til en anden. LandmB.1.535. Feilb. 
Bænke-, i ssgr. [^hæriga-] egl. gi. gen. 
af Bænk; i reglen af Bænk 1; jf. Bænk-. 
-oider, en. 1) (zool.) landkrebsdyr (af iso- 
podernes orden), der lever paa fugtige steder. 
EPont.Atlas.I.700. Lutken.Dyr.454. Store, 
fede Bænkebidere spaserede idelig hen- 
over Gnlvet.Pont.KS.125. *Den sure Bænke- 
bider gør I Forsøg paa snildt at skjule | 
sin grimme Krop ved pludseligt | at blive 
til en K.ug\e.KWiinstedt.Bi/ger.(1918).38. 2) 
(spøg.) person, der ikke viger fra sin plads 
(paa en bænk); bænkevarmer (jf. -hest samt 
Briksebider^. Da reiste En af Bænke-Bi- 
derne . . sig paa Alhnen.Grundtv.Snorre. 
IL239. EBrand.GG.lO. Kun Adjunkten 
og Doktoren og et Par andre Bænkebidere 
. . var det hende ikke muligt at mande 
op (til at danse).EErichs.N.120. || ogs. (skol): 
elev, som bliver endnu et aar i samme klasse; 
oversidder. Gadeordb? -brev, et. {ænyd. 
d. s.; foræld.) egl.: dokument, som er udstedt 
hjemme (paa bænken i stuen) i st. f. paa 
tinge; ikke-retsgyldigt dokument. VSO. SaV 
IV. 386. -dyne, en. {glda. d. s.; foræld.) 
bænkehynde. Moth.B133. Bænkene (var) til 
Hædersprydede med de saakaldte Bænke- 
J)yneT.EPont.Men.III.545. HFEw.SF.226. 
TroelsL.II.150. -gave, en. {efter oldn. bek- 
kjargJQf; foræld.) gave fra brudgommen til 
den paa brudebænken siddende brud (jf. Fæ- 
stens-, Morgengave^. Moth.B133. TroelsL.^ 
XL129.XII.11. -gemme, et. (især foræld.) 
gemms anbragt under sædet paa en bænk. 
TroelsL.II.145. -hage, en. se Bænkhage. 
-halm, en ell. \ et (Oehl.Aml.233). (især 
foræld.) halm lagt paa en bænk i st. f. hynde. 
■(Kalk.Y.160). især i udtr. som dø paa 



bænkehalmen, dø straadøden. *„ei din 
tappre Fader faldt i Kamp." | — „Da sør- 
ger jeg først, hvis han sank paa Bænke- 
halm." OeW.4wZ.lW. Hauch.V.180. Kaalund. 
HS.50. ordspr. (nu kun dial.) : Man kan saa 
Snart dø hjemme paa Bænkehalmen, som 
i Krigen. Mau. 1521. Grundtv.SS.IV.380. 
Feilb. t -hest, en. d. s. s. -bider 2. Moth. 
B133. -hynde, et. VSO. *I jer skynde 

10 . . I At brede Bænkehynde, | Og dække 
breden Borål Grundtv.PS. I I L461. Breum. 
HH.129. -kis(te, en. (foræld, og dial.) bænk, 
hvori der er anbragt et gemme; kiste, der til- 
lige bruges som bænk. Moth.B133. MDL. 
TroelsL.^11.298. -krog, en. (dial.) hjørnet 
af den faststaaende bænk ved bordet i en 
bondestue (jf. Bænkkrogj. Feilb. Skjoldb.A. 
86. Bregend.HB.194. \ -pryde, subst. 
d. s. s. -pryder. *(kvinden) vil heller hvirv- 

20 les forpustet-varm, | end sidde som Bæn- 
ken ryae.Drac/im.Pr. i 75. -pryder, en. 
{efter oldn. (Bragi) bekkskrautuor (jf. Bæn- 
keskrud), om den, som „pynter bænken", 
men ellers intet formaar, jf: *Djærv er du 
i Sædet . . | Brage Bænkepryder!ff6rMøZfer. 
Den ældre Edda.L( 187 0)146. \\ spøg., 1. br.) 
baldame, der sidder over; bænkevarmer. Ant 
Niels. S.55. -rad, en. Drachm.F. 11.196. 
Der sad (o: i kirken) Hoved ved Hoved i 

30 de lange Bænkerader. Wted.S.56 7. -ræk- 
ke, en. 1) række af bænke; bænkerad. 
(jeg) fik Plads paa den forreste Bænke- 
Tæ)ske.Schand.0.n.l36. 2) f flt. -rækker, 
om rygstød paa en bænk. Moth.Bl33. -skri- 
ver, en. (foræld.) person, der affatter bæn- 
kebreve; vinkelskriver. VSO. \ -skrnd, en, 
et. (jf. -pryder^. (Loke kaldte) ham Brage 
Bænke-Skrud. Grundtv.Myth.461. -slider, 
en. (spøg.) om en flittig skoledreng. HCAnd. 

40 1.96. -sæde, et. I) (sj.) det at sidde paa 
en bænk. *jeg kjedtes . . | Ved Bænkesæde. 
Grundtv.PS.II.66. 2) en bænks sæde. MO. 
Pont.LP.VII.36. 3) (sj.) sæde indrettet som 
en bænk. MO. -tnr, en. (skol. og soldat.) 
afstraffelse, der bestaar i at lægge en person 
over en bænk og banke ham paa den stram- 
mede bagdel. Rist. FT. 158. Hjortø. GU. 12. 
Feilb. -varmer, en. (dagl.) person, der 
sidder længe paa en bænk ell. en plads og 

50 venter; især om baldamer, der sidder over 
(jf. -pryderj. alle Snobber og Hofsnoge 
og Bænkevarmere i Forgemakker.flørM^. 
III.57. Bænkevarmere blandt Pigerne . . 
benyttede selvfølgelig Lejligheden til at 
svinge de modvillige Ka,Tle.8jællBond.l56. 
-vogn, en. 1) {jf. ty. bankwagen; som 
gengivelse af Charabanc; 1. br.) aaben vogn 
med sæder anbragt i vognens længderetning ; 
charabanc. DagsTelegr.^^hl875.2.sp.4. 2) 

60 (jærnb.) godsvogn, hvori der er anbragt bænke 
til personbefordring. DSB.Tjen.1.57. Myl 
Erich.DenjydskeHede.(1903).397. til udflug- 
ten lejede foreningen et par bænkevogne i 
-vælling, en. {ænyd. d. s., sv. bånk- 
vålling; nu især spøg.) opr. en lørdagsret 
bestaaende af ugens levninger, der gemtes i 



221 



Bænkbage 



bære 



222 



bænkekisten; (daarlig) sammenjasket mad; 
ruskomsnusk. MDL. Feilb. Esp.420. BOls. 
DFM.5. II (overf.) uheldig blanding af 
forsk, ting; sammensurium, en Bænke væl- 
ling af Mistænkeliggørelse og Skadefryd. 
Drachm.F. 11.281. GSchutte.HH.18. Kværnd. 

Bænk-hage, en. [2] (ogs. Bænkehage. 
MO.). (efter ty. bankhacken) vinkelfor- 
met værktøj (af jæm), der anbringes i en 
høvlebænk for at fastholde det træ, der skal lo 
høvles. Bergs. Hvh. 171. Wagn.Tekn.492. 
-hammer, en. [2] {efter <t/. bankhammer; 
smed) smedehammer, der bruges paa filebæn- 
ken; koldhammer. Drachm.PV.20. Haandv. 
261. -hevl, en. [2] {efter ty. bankhobel; 
foræld.) „Høvl, som staaer paa fire Fød- 
åer.^'MilTeknO.éé. -knægt, en. [2] {efter 
ty. bankknecht; nu 1. br.) redskab til at un- 
derstøtte træ, der spændes vandret i høvle- 
bænken og er længere end denne; „lærekamme- 20 
rat". Wagn.Telm.491. -krog, en. (dial.) d. 
8. s. Bænkekrog. Aakj.VF.126. sa.FB.88. 
-lad, et. [2] høvlebænkens plade. OrdbS. 
-mejsel, en. [2] {efter ty. bankmeissel) 
mejsel, der anvendes ved arbejde paa file- 
bænken i kolde metaller; koldm^jsel. Wagn. 
Tekn.196. 

Bænkning, en. {efter eng. banking, 
dæmning; jf. Bænk 4; sport.) jordens stig- 
ning i svingene paa en bane til cykleløb 30 
olqn. Bænkningen . . bliver 40 Grader. 
PoU^hl902.2.sp.7. 

bænk-om, adv. [1] (poet, sj.) bænken(e) 
rundt. Miødhornene vare vandret lyste- 
ligt bænkom adskillige Gange.0ehl.VS.45. 
-saks, en. [2] {efter ty. bankschere) 
ældre benævnelse paa en olm. mindre plade- 
saks; stoksaks. TeknMarO. 22. -skrue- 
stikke, en. [2] {efter ty. bankschraub- 
stock) mindre skruestikke, der Mirtig kan 40 
fastspændes paa et bord ell. en arbejdsbænk. 
TeknMarO.22. 

Bær, et. [hvtr] Høy sg. AG. 3. best. f. -ret 
['bBr'afl flt. d. s., best. f. -rene ['bBr'ana] 
{æda. d. s. (AM.), oldn. ber, eng. berry, ty. 
beere, got. basi) 1) om saftige frugter af 
forsk, planter; spec. (bot.): kødfuld, uop- 
springende frugt med flere frø. Drejer. 
BotTerm.111. CVaupell.S.112. Bostr.Flora. 
1.422. ogs. (uden for fagspr.) om andre kø- 50 
dede og saftrige frugter som Kirsebær (sten- 
frugt). Hindbær (flerfoldsfrugt), Jordbær 
(fler folds frugt m. kødet blomsterbund) nifl. 
(jf: I daglig Tale kaldes Rønnens og 
Hvidtjørnens Frugter efter deres Udseen- 
de Bær, skjøndt de ere Kjærnefrugter 
ligesom Æhlet.CVaupell.S.112). Klaserne 
(paa vintræet) fik modne 'BæT.lMos.40.10. 
*jeg gad ej j)lukket Bær ] Af Træet fra 
min Næste.Falst. 90. *Drengen plukker 60 
af de røde Bær. PMøll.1.96. 'Der hang 
saa runde Bær paa alle GTene.Aarestr. 
168. det Slags Bær, som i Syden kal- 
des I>raeT.Hauch.V.409. *Bærret staaer 
rødt paa den sorte lleåe.HCAnd.X.522. 
*Ak, intet Bær endnu er født | Paa Him- 



bærbusk i Lunåen.Winth.ND.33. JPJacI. 
244. 2) overf. 2.1) (jæg.) stort hagl. (give et 
dyr) et ordentligt Bær. Dania.IlI.230. 2.2) 
{muligvis udviklet af 2.1, se Dania.III.230; 
jf. Stikkelsbær; dagl. ell. vulg.) i udtr. som 
faa sig et ordentligt bær, tage sig et lille 
bær, tage dygtigt til sig af drUckevarer; tage 
sig et bæger, en snaps osv. man skulde ind 
i Kroen for at tage sig et „Bær", d. v. s. 
en Snaps K.umm.el.Thorsøe.DetdanskeHof. 
(1897 ).58. 2.3) {jf. udtr. som Løg, Plante,Ribs 
i lign. bet.; vulg) om personer: „fyr"; ogs.: 
fjols. Gadeordb? (de) satte sig. — Hvad 
er det for to Bær? spurgte en lille mørk, 
skægløs en, der sad og saa uartig Viå..Stuck. 
1.84. Bær-, i ssgr., af Bær 1; af de 
mange ssgr. er kun de vigtigste medtaget, 
udeladt er fx. bær-dannet, -formig, -klase, 
-klynge, -lignende, -plukning, -saft. f 
•barlind, en. 3r ^- *• s« Barlind. Funke. 
(1801).II.xxxv. -dmemunke, en. S( 
Actæa spicata L. JTusch.5. Funke.(1801). 
11.428. 

I. t Bære, en. {fra ty. bar; af ukendt 
oprindelse) dæmning over en fæstningsgrav 
olgn.; bjørn (5.2). Der var en Kam eller 
saa kaldet Bære . . hvilken udelukte det 
salte Yanå.EPont.OH.251 (jf. HistMKbh. 
IL 198 f.). 

II. bære, v. ['bæra] præs. -er ['bæ-Orar] 
(H0ysg.AG.88) ell. (nu 1. br. i skrift) bær 
[bæ-V] (smst. jf. hésr. smst.) ; præt. bar [ba'r] 
bar. smst. ell. (nu kun dial.) baar (Holb.JH.l. 
58. Feilb. Thorsen.89); part. baaret [ibå-ra<] 
(H0ysg.AG.88) ell. (sj.) baarent (Leop.SE. 
36. se u. i.ij, (nu kun dial.:) baaren som 
intk. ell. flt. ell. efter have (KomGrønneg. 
1.270. Feilb.). vbs. (nu især i ssgr.) -ing (Fr 
VKrigsArt.§725) ell. f -cise (Moth.B509). 
{æda. bæræ, oldn. bera, eng. bear, got. bai- 
ran, jf. ty. gebåren, lat. fero, gr. phéro, 
sanskr. bhårami; besl. m. I. og II. Baare, 
I. Barm, Barn, Byrd, Byrde, Bærende, 
Bør) 

1) holde noget (tungt) løftet fra jor- 
den (i hænderne, i armene, paa ryggen osv.), 
idet man samtidig bevæger sig (jf. 
holdej; være belæsset med (en byrde). 
1.1) i al alm. (leviteme) skulle bære Taber- 
na.Klet.4Mos.l.50. de tvang . . Simon fra 
Cyrene . . til at bære (Jesu) Kors.Marc. 
15.21. Jacob kand bære Kappen efter jer. 
Holb.Er.II.3. 'Kamelerne ret skabte ere | 
Til store Byrder frem at hæTe.Abc.ll. 
bære Lns.VSO. *I Stol hun maatte bæ- 
res, kunde meer ei g!iSie.Oehl.HK.(1828). 
91. *Den Hest, som mig har baaret, skal 
Ingen siåå.enaa.Winth.Vl.200. de uregle- 
menterede Fakler, Selskabet hær. V Ved. 
BB.363. maa jeg ikke bære den pakke 
for Dem? \ det barn skal dog altid bæ- 
res! j II ogs. (jf. 4.1^ om den del af lege- 
met, hvorpaa byrden hviler, hestens ryg er 
for svag til at bære saa tung en rytter j 
II bære (en) paa hænder(ne) (ell. paa 
armene, se u. i. Arm l.i^, (efter Ps.91.12. 



223 



bære 



bære 



224 



MaUh.4.6) vise kærliff omhu for (en); spare 
(en) for al modgang; forkæle. Gylh.TT.216. 
han skulde bære hende paa Hænder og 
holde hvert giftigt Pust borte fra hende. 
JPJac.1.120. jf.: (de hykkelske skribenter) 
bæres ligesom paa Hænder til Høyhed og 
Yelstmd.Holb.Flut.III.é. \\ ikke bære 
vand imod en ell. noget, se Vand. bære 
sit kors, se Kors. bære last og brast 
sammen, se Brast, bære i guldstol, se i'o 
Guldstol, bære sin sæk til mølle, se 
Mølle. II uden ohj. jeg har baaret pakken 
længe nok, nu er det din tur tU at bære j 
jf.: (hun) sprængte af sted, alt hvad He- 
sten bære lL\måQ.JPJac.I.125. (rid.) om 
maaden, hvorpaa en hest hærer sin rytter: 
(han har) en smuk Skimmel, en rigtig Ga- 
lophest . . Den bærer meget let (o: er be- 
hagelig at ride paa, ved at ryggen giver 
efter )lGjel.R.132. (hesten) bar høit, og for 20 
et uøvet Blik syntes Sergeanten at støde 
en Smule Peber i Sadlen.sins^J. bære 
paa noget, være ifærd m. at bære no- 
get; hære noget i længere tid ell. jævnligt. 
*Hun segned fast i Knæer, | Som paa en 
Vægt hun har.Winth.HF.SS. hun gaar al- 
tid og bærer paa det barn i I.2) m. angi- 
velse af bevægelsens maal ell. retning, (nu 
uden for dial. i reglen kun om noget for- 
holdsvis tungt, ellers hellere: bringe, komme 30 
(gaa) med olgn.). Bærer ikke mere for- 
fængeligt Madoffer ixeva..Es.l.l3. (Judas) 
bar (1907: bragte^ de tredive Sølv-Pen- 
ninge til de Ypperste-Præster og Ældste 
igiQn.Matth.27. 3. de bare og smaa Børn 
tfl ham, at han skulde røre ved dem.iwc. 
18.15. *(han) bød dem alle ting i hast om 
Bord at hæTe.Holb.Paars.243. *Da bar hun 
frem et Horn af Guld | Og holdt det for 
min MvLnå.Winth.Haandt.lS. *Til Sovekam- 40 
ret ind Dione bær' | Et Ljs.PalM.1.28. 
*Saa bar han hende paa sin Arm | TU 
Stranden neå.Kaalund.VG.97. han bar to 
sække kartofler ned i kælderen j mæn- 
dene har baaret brændet op paa loftet j 
man bar borde og stole ud i haven j || 
(sj.) *Hun til Panden bar (nu : f ørte^ | Sin 
Haand, for Mindet at samle.Winth.VI.121. 
jf.: Han bar i Vejret med Kæppen (o: 
løftede den), som han vilde sla.a.Kværnd. 50 
II uden ohj. *Jeg duger Bord, og bærer 
rrem.ZetUtz.Poes.321. naar hun bar ud og 
ind fra Køkkenet.Pont.FL.152. (hun) bar 
om ved BoTået.JakEnu.G.126. || (nu kun 
dial.) m. hensohj. (de) bare (Chr.VI: frem- 
bragte; 1819: rakte j ham æddike.Luc.23. 
36(1728). *vil du bære ham den stærke 
Drik . . I Da skal han vorde din.Grundtv. 
Optr.II.113. Levin. (Jylland), jf.: (han) bæ- 
rer ham strax Brevet ti\.Holb.IIh.I.425. 60 
Gartner drengen bar dem Breve imellem. 
Blich.(1846).VI.34. \\ i udtr. bære (et 
barn) over daaben, om den person (gud- 
moderen), der bringer barnet til kirken og 
holder det i sine arme under daabshandlingen. 
VortHj.IVl.l2. ofte: bære barnet olgn. 



Moth.B502. Aarestr.208. Den første Dreng, 
vi havde, den bar Karen. Gravl.Øen. 19. 
Feilh. II bære prisen hjem, bære prisen 
for, se u. Pris. bære ugler til Athen, 
se Athen. || (overf.) m. abstr. obj.: bringe. 
*Gamle Fader 1 paa Din Høitidsdag | Maa 
jeg Dig en SønnehUsen bære (nu: frem- 
bære j.GrMwrfto.ZvcetZi.JSi. bære ..bud. Mo^A. 
B502. Esp.43. bære sladder i hy.Feilh. 
bære hilsen.Esp.43. (uden for dial.) nu 
kun CJ i udtr. som bære sejr(en) hjem olgn. 
VSO. (han) bar sit Laud hjem fra Atte- 
stats.Pont.FL.206. bære vidne, se Vidne, 
bære julen ud, se Jul. 1.3) (jf. å.i) £9 
m. tings-subj.: føre; bringe. Maaskee bæ- 
rer Floden mig hen til lille Kay.HC 
And.V.333. Vinden bar Musik og Sang 
bort fra det egentlige Centrum.swsf.ZJi. 
97. jf: Naar der synges, bæres Stemmerne 
udover hele TeatTet.BerlTid.''^/d919.Aft.5. 
II (poet.) m. Jiensobj. *nu velter frem den 
Bølge . . som os Døden hær. Falst.Ovid.8. 
*Deres Ømhed bar Dem Sorg og Frygt. 
Rahb.PoetF. 11.104. *en Tidende saa ond | 
Ham bar den aarle M.orgenstnnd.Grundtv. 
P8.III.197. 1.4) {efter ital. portare (bene) 
la voce, egl. bære stemmen (godt)) J^ i part. 
baaren, om tone føring, især om en rolig, 
som oftest langsom forbindelse af flere toner. 
en Flod af Toner . . noget langt baarent. 
Leop.SE.36. smst.345. heller ikke i dette 
Stykke slap man for de utidige og tilmed 
daarligt baarne „crescendoer'*. BerlTid.yn 
1907.Aft.l.sp.6. baarne toner, forbindelse 
af toner, der trækkes over i hinanden ved en 
hurtig gliden over de mellemliggende toner 
(portamento; mods. staccato j. (det) var gan- 
ske umuligt at skelne Trillerne fra de 
baarne Toner.BerlTid.yiil907.Aft.l.sp.6. 

2) (især f9) have paa ell. ved sig (til 
stadighed); være forsynet med. (i tale- 
spr. som oftest: gaa medj. 2.1) i al olm. 
Han bærer altid en Bog i Lommen, en 
Stok i Haanden, en Rose i Munden. 7S0. 
et Exemplar (af en bog), jeg dengang ofte 
baer hos mig.Sibb.1.37. 2.2) m. h. t. klæde- 
dragt, vaahen, prydelser olgn. (øvrigheden) 
bærer ikke Sværdet toTg\eves.Bom.l3.4. 
han bar et rødt Baand (o: ordensbaand). 
Ew.VIII.30. Hallager. 45 (se u. Baand 2.2;. 
*Den bære Kronen, som er Kronen vdxeni 
Oehl.HJ.34. *Skarnagere passer jeg (o: 
fluen) lidet paa, | De bære saa sværtede 
Klæder lPMøll.1.12. *Saalænge i mit Øre 
I Den gyldne Snog jeg hær.Winth.HF. 
230. den sorte Figurmantille, hun bar 
over sin skotskttærnede SUkekj ole. JPJac. 
IL. 12 3. *Jeg bærer den Hat, som jeg vil. 
Drachm.BR.58. *lad blot én Gang den 
Alvorsmaske falde, | I bær med stor Umag 
og liden Het.sa.GG.53. jf: (han er) ikke 
moderne, siden han endnu bærer den . . 
Mode.Heib.Pros.I.80. bære bukserne, 
se M. Bukser 1.1. bære kappen paa begge 
skuldre, efter vinden, se Kappe, bære 
vaaben, se Vaaben. || i faste forb. m. 



226 



bære 



bære 



226 



mbst. uden art. *de bær Sverd og egget 
Staal.Sort.HS.A4v. De ere ikke aUe gode 
Kokke, der bær lange Knive. Buchw.JS. 
(1725).)(4r. bære Scepter, Ridderbaand, 
Portepee, Langkiole.ywO. Om han bærer 
Briller, kan flkke bestemt angives.B^ei6. 
Pros.VII.44. *Du bære herefter adeligt 
Skjold, I Med en halvfuld Flaske til Vaa- 
\)en\Hrz.D.II.121. *Ja Vadmel vil jeg 
bære, og det røde Fløielskrud | Paa Her- lo 
rens høie Altar jeg breder ydmygt udi 
Winth.VI.200. bære Uniform, fremmede 
Ordner. Scheller.MarO. bære avind- 
skjold, se Avindskjold, bære sorg, se 
Sorg. (overf.:) jeg kand bære mine Horn 
med Respect og lade dem forgylde tH.Holb. 
HP.I.2. *Jeg har baaret Lærkens Vinge. 
MBosing.Sniaadigte.(1875).14. || m. h. t. haar- 
og skægvækst, bære , . ldkkeT.Moth.B503. En 
Philosophus bærer . , et langt Skiæg.Holb. 20 
Philos.lI.l. (han) bærer sit eget Haar (0: 
gaar ikke m. paryk).Klevenf.RJ .69. Han bar 
et glindsende sort Ho vedhaar.Jn^'.-E-F. 7 JJ. 
97. nu bar hun sit Haar opflettet.Ba^'^cr.J. 
71. CKMolb.Dante.II.9. 2.3) være udmærket 
ell. betegnet ved et vist mærke; være indehaver 
af (navn, titel olgn.). ligesom vi have 
baaret den Jordiskes Billede, saa skulle 
vi og bære den Himmelskes Billede.^ Con 
15.49. SalmHj.445.8. *en halv afbladet 30 
Rose Efteraarets Billed h2ev.HCAnd.X.524. 
hendes Ansigt bar (mi: bar præg ai) den 
friske Sundhed.sms^.IIJ.68. *vidt du (0: 
Danmark) Ry for Manddom bar.i2ec/ce.P 
D.I. II især i udtr. som bære navn (af) 
olgn., mærke ell. præg af, pris (for), 
titel (af), vidne om (se de paagældende 
subst). jf.: Christian Andreas Leopold 
Mantzius . . Af Fornavnene blev det første 
det, han kom til at }3ære.Mantzius.MF.l. 40 
2.4) (overf. anv. af bet. 2.i) have ell. gemme 
(noget) i sit indre. *Forsøger eder selv, 
om I . . i Hiertet Jesum hære.Brors.125. 
m. overgang til bet. 4: *Syg hun alt paa 
Døden haT.Haste.BD.73. Jeg bærer paa en 
svær Sy^domlHCAnd.VIII.233. || have 
(noget) i sin tanke ell. bevidsthed; gemme 
paa (noget), kom dine Tjeneres Forsmæ- 
delse ihu, som jeg bærer i min Barm.Ps. 
89.51. *mangen gaaer med Suk, og klager 50 
. . I Og bærer Sorgen i sit Bryst.5rors.8J. 
Han veed godt (0: forstaar) at bære en 
Ting hos sig (o: holde den hemmelig ).V SO. 
•En Hemmelighed bar hun, | Som end 
aldrig kom iTem.Winth.HF.37. *han bærer 
derinde, | gjemt i en trofast Sjæl, | Bil- 
ledet af en ]^\måe.Ploug. 1.247. uden obj. 
(jf.Li): *Omendskiønt (guds tjenere) ikke 
bære | Paa en ond Samvittighed, | Rene 
kan de ikke være.Grundtv.SS.I.Sl?. (han 60 
frygtede) at hun en Aften i et svagt Øje- 
blik skulde briste ud med alt det, som 
han godt vidste, at hun gik og bar paa. 
KnudPouls.TJ.54. || m. h. t. tanker, følelser: 
nære; føle. (især i faste forb.). Bær ikke 
Jalousie over andres 'Lykke.Hørn.Moral.I. 



46. vi bare ingen Tvil om hendes Ær- 
lighed.Holb.Pern.III.5. den Affection som 
jeg bær til hans Person.sa.jB;j&. J.5. de bare 
en inderlig Fortrydelse over denne Af- 
staaelse.sa.Heltind.II.213. *(du) Medynk 
over mig med blege Taarer haT.Falst. 
Ovid.61. *Den Omhu glemmes ej hun 
stedse for mig har. JFriis.l 2. (de) have 
forringet de høie Tanker, man ellers bar 
for dette ypperlige Skriit.Suhm.IL187. Jeg 
troer det . , at De bærer nogen Godhed 
for iaig.Ew.IV.256. (han) bær megen Ag- 
telse for vor Landsmand Dr. M.FrSneed. 
1.422. *For Ingen bar jeg Frygt, undtagen 
J)erme.Heib.Poet.XI.102. *Prinasessen i Bar 
Had til \iara..smst.IV.321. de bar stor Kær- 
lighed til hinanden. JP/ac.IJ.i 08. jf.: Den 
Fortrydelse, som Esau . . havde fattet . . 
foraarsagede, at han intet got, Hierte baar 
tjl sin BToåeT.Holb.JH. 1.62. bære avind, 
se u. Avind 1. nu især i udtr. bære nag, 
se u. Nag. jf. (m. overgang til 2.2^) udtr. 
bære (sorg, anger olgn.) til skue, se Skue. 
II i forb. bære i sig (selv) olgn., inde- 
holde. Gilderne . . bare hos sig Materien 
til deres \JndeTgajig.KofodA.D&.91. deres 
Commissorium er derved til Ende, i Følge 
den stiltiende Condition, det bar i sig. 
Stampe.1.99. en gassky vældede frem, som 
bar døden i sig I en god gerning bærer 
sin løn i sig selv I 

3) (videre udvikling af bet. 2.ij O i udtr. 
som bære (et barn) under sit hjerte, 
være svanger, frugtsommelig med. hun haver 
havt mange Farer for dig, da hun bar 
dig i sit hiv. Tob.4.4. Grundtv.PS.I.134. jeg 
bærer et Foster under mit Hjerte.^ao^-er. 
1.134. bære (noget) i sit skød, se Skød 
II (nu især poet. og højtid.) abs. : (hun) hav- 
de baaret Fosteret 3 Maaneder, førend 
hun ægtede (ham).Holb.Hh.I.448. hendes 
yngste, lille Barn . . baaret i Velstand, 
født i Elendighed.HCAnd.VI.248. *mig . . 
der bar og fødte Foraarsguden.ÆJRode. 
Digte.(1920).34. (fagl.:) Raaen sætter sine 
Lam om Foraaret . . og det vilde være en 
urimelig Antagelse, at den bar dem læn- 
gere end (daaerne).Bogan.I.33. || (landbr., 
dial.) uden obj.: være drægtig. *Synger, 
og beder: trives maatte Faaret, | Ungkoen 
bære, Ungekalven iedes.CFrim.(Rahb.LB. 
11.319). Tidlig modne Racer bære gerne 
noget kortere end sildig modne Racer, 
LandmB.II.72. (sj.) om mennesker: Da kom 
det Ane for, at hun atter var begyndt at 
hæTe.Pont.F.I.16. 

4) tjene til støtte for ell. taale væg- 
ten af (noget); være belæsset med (en 
byrde); understøtte; holde oppe. 4.1) t al 
alm. *Mine Been | Knap bare mig; Hier- 
tet af Angest blev SteenMagges.V.lSl. hvad 
bærer alle disse store Kloder, som ikke 
have nogen synlig Støtte ?JØrsf.JJJ. 7. *Som 
baaret af en Vinge | Sprang Strange til 
i Yiast.Winth.HF.305. HCAnd.V.254. Søen 
var ikke frossen nok til, at den kunde 



in. Rentrykt w/g 1920 



15 



227 



bære 



bære 



228 



bære hende.smst.VI.104. *Jeg seer de ranke 
SøUer, som (loftet) hæTe.PalM.ILl89. Baa- 
den bærer ikke flere end Fire.Etlar.DV. 
143. Hun kom til at ryste, hendes Kjiæ 
kunde ikke bære hende længer./PJac.IJ. 
225. tro kun ikke, at Vandet er blevet 
ferskere . . hvor det før bar tyve, bærer 
det nu Tusinde.IførMj9.JJ.557. fundamentet 
er for svagt til at bære huset | tovet 
kunde ikke bære ham, men brast under 
hans vægt I jf. 2.4: Skibet bærer (o: rum- 
mer, laster )^ saa og saa mange Læster.VSO. 
II uden obj. (hans sindsstemninger) var nu 
ikke Fugle med Vinger, der kunde bære. 
JPJac.Il.93. det fordømte ferske Vand, 
der slet ikke vil bære (o: en svømmende). 
Drachm.E0.27. især: taale vægten af 
noget uden at briste. Isen bær ei 
endnu. Moth. B503. Grtmdtv. Saxo. II. 106. 
JakKnu.LU.94. jf.: *„Hæng dig fast ved 
denne (klippe),"' \ Han sagde da, „men 
prøv først, om den hærerl'* CKMolb.Dante. 
1.148 samt: Dampkraften stiller Fordring 
til temmelig jævne . . stenfri Marker, til 
bærende (o: ikke blød) Jord og farbare 
MsLTkve']e.LandmB.I.439. J^ om. trosser olgn.: 
være stivhalet paa gr. af det træk, der virker 
paa dem. SaUIV.387. bære sammen ell. 
over eet, paavirkes af lige stærkt træk. 
Funch.MarO.II.24. Scheller.MarO. talem. : 
det maa (enten) bære eller briste (ell. 
brække^, se u. briste 1, brække 3.4. 4.2) 
holde legemet oppe (jf. u. 4.1 j. han kan 
knap nok bære sin tunge krop i jf. : bære 
paa et sygt legeme. <SÆS. især (m. tilføjet 
adv.): holde legemet ell. dele deraf (jf. 2.2) 
paa en vis maade. Hesten bær sit hoved 
\e\.Moth.B503. Jeg lærte dem, at bære 
deres KJrop vel, at gaae og bevæge dem 
paa en naturlig Maade. JSweed.F.iS.?. Hal- 
sen (o: hos en hest) er godt baaren (o: frit 
knejsende). LandmB.II.185. Man siger om 
(heste med hjortehals), at de have en stærk 
„rejst", men slet „baaren" eller daarlig 
„ansat" Eals.8al.VIII.1002. han bærer ho- 
vedet højt i (overf.:) *Viser I (o: skibe) 
Fienden, hvor stolt I bær | De egeplan- 
kede Bryster ?Winth.IV.21. jf.: *let mod 
Skyerne baarne | Sees Lunds de luftige 
TsiSirne.Heib.Foet.VIII.194. 4.3) (især qp; 
overf.: være (den vigtigste) støtte for noget; 
give støtte; holde oppe. Det var Mant- 
zius, der . . bar de to Opførelser af Hol- 
bergske Stykker.Hostr.Er.73. den Skue- 
spillerinde, der først bar det finske Teater 
i Helsingfors.5raTOcZes.ZI.30-2. Dorine skal 
netop bære i Stykket (o: Tartuffe), indtil 
Tartuf f e komm er. Ugens Tilskuer. 1918/1 9. 
272. en kunstnerisk anset Skuespiller . . 
den saakaldte bærende Kraft, som næ- 
sten altid spillede Hovedrollerne. TiZsfc. 
1907.666. Lidt efter lidt blev Jordbruget 
Bakkeboernes bærende Erhværv. Nu var 
de Bønder med Hud og UsiSir.AndNx.DM. 
III.5. Il (mal.) give baggrund (i et maleri). 
Træer bærer ikke saa godt som lys Arki- 



tekter. JoakSkovgaard.VD.72. II give a an- 
delig støtte ell. løftelse, (han) følte sig 
baaret af en stærk B^ej string flere Timer 
efter dette Optrm.JakKnu.LU.235. Tro 
paa Livets sande, bærende Magter.Powf. 
FL. 103. den fortrinlige Lov . . vil blive 
en bærende Magt i hivet. Dannebrog.^'/» 
1905.1.sp.6. II ogs.: afgive et aandeligt grund- 
lag for noget. Den Stemning, af hvilken 

10 disse Bøger bæres, det er den politiske 
hidensk3Lh.Brandes.III.369. *Alt det nye 
mangler noget, | noget bærende^ Idéen. 
Ax.Iuel.VS. 18. Forudb estemm elsestanken .. 
er ogsaa en bærende Grundtanke hos Jo- 
hannes.Krarup.L.235. 4.4) O overf.: være 
belæsset ell. besværet med en (ulegemlig, 
aandelig) byrde, (jeg vil) bære Skyld for 
dig alle Dage JiWbs.43.8. see det Guds Lam, 
som bærer Verdens Sy nå. Joh. 1.2 9. *Min 

^ Isse bærer hundred Aar. Winth.IV.29. saa 
omtrent et halvt Seculum bærer jeg da 
imidlertid paa mit tynde KasLr.Gylb.XII. 
157. bære et ansvar, se u. Ansvar 3.1. han 
læsser mere paa mine skuldre, end de 
kan bære (o: paalægger mig mere, end jeg 
kan yde) \ (spøg.:) saa mange Hug som 
vor Ryg kand bære (o: som der kan 
ligge derpaa).KomGrønneg. 1.242. e.alm. || 
(bibl.) undgælde for. hvosomhelst der 

30 bander sin Gud, han skal bære sin Synd. 
3Mos.24.15. en Søn skal ikke bære Fade- 
rens Misgierning va.eå.Ez.18.20. 4.5) mod- 
staa virkningen af (noget); taale. som 
de ikke kunne bære gode Dage, under- 
staae de sig at optænke Svig.St.tEsth.16.2. 
Var jeg bleven stille i denne min Stand, 
saa havde jeg endda vel kundet bære all 
den Lykke, som tilfaldt mig.Bobinson.L60. 
*Ingen Pandeskal kan bære (o: modstaa 

40 slaget af) \ Dette frygtelige yia\m.Bødt.29. 
*Salig Lassen var en | Mand, som bar en 
I Sviir uåenM.øie.Wengel.1.31. ordspr.: der 
skal stærke ben til at bære gode dage, 
se u. I. Ben 3.3. || m. h. t. stærke drikke. 
*Jens Sognefogd, skiønt han var største 
Drancker, | Ej kunde bære meer end 3 
til 4 KrnviS.Holb.Paars.244. Ing.KE.1.22. 
jf.: Indtil Slutningen af Aaret 50 havde 
Kongen baaren sin Flaske, som man den 

50 Tid sagde , uden at man kunde mærke 
ham det af.Biehl.Int.40. \\ bære sin alder 
(godt olgn.), holde sig legemlig frisk trods 
aarene. Moth.012. Paul Heyse bærer sin 
Alder som iaa.Brandes.VII.356. jf.: Møller 
. . bar sine 60 Aar med AixstandJ akSchmidt 
SP.75. II ogs., m. h. t. økonomiske byrder: 
svare til noget; bestride; holde til. hvis vi 
giftede os, og der kom Flere til i Huset, 
saa kunde Bedriften ikke bære det.Schand. 

60 F.529. „Hvormeget drejer det sig om?" 
— „50 Kr. — det kan Kassen nok bære." 
JMagnus.su. 16. jf.: det Land . . kunde 
ikke bære dem for deres Kvægs Skyld. 
lMos.36.7. 4.6) (især tD) udholde noget smer- 
teligt ell. ubehageligt; lide; taale; finde 
sig i. Da sagde Cain til Herren: min Mis- 



229 



bære 



bære 



230 



gjerning er større, end jeg kan hæie.lMos. 
4.13. Hvorledes kan jeg ene bære Eders 
Besvær og Eders Byrde? 5Mos.l.l2 (jf. 
ndtr. bære dagens byrde og hede u. I. 
Byrde j. Om I vil plage mig, saa vær saa 
god at sætte det op til den anden Dag; 
thi i Dag kand jeg ikke bære meere.-ffo/6. 
Stu.IlI.l. hun bar . . sit Barns Tab, som 
man bærer sine første Smeiter.Rahb.OS. 
39. *Skjæld du mig kun for grum og kold, 
I Det faaer jeg vel at hære.Winth.Vl.l42. 
*kan du bære denne Skjændsel ?PaiJf.IJ. 
44. Der er de, der kan tage deres Sorg 
op og bære åen.JPJac.II.50. de kunde 
ikke bære (1819: de fordroge ikke^ det, 
som blev ^diBbvidit.Hehr.l2.20(1907). \\ f 
bære straf, lide straf. Den, som har for 
stor hastighed, skal bære (1871: håe) 
Str3ii.Ords.l9.19(Chr. VI). 

5) (udviklet af bet. B) bringe til verden; 
føde. 5.1) (nu kun poet.) om mennesker. Hånd 
er båren af smukke (o: pæne) loYk.Moth.B 
S04. *Jeg ey den ældste var, men næst den 
ældste hsLaret.Falst.Ovid.lOo. *Et lidet Barn 
saa lysteligt | Blev af en Jomfru baaret. 
Grundtv.SS.III.45. *min Moder bar mig 
med Sm.3drte.Draehm.PHK.118. (overf. :) 
*Hvis tit om Aaret | En Dag som denne 
os havde baaret (o: været fødselsdag for) | 
En Dannemanå.Grundtv.PS.V.76. nu især 
i udtr. født og baaren (jf. fri-, høj -, ædel- 
baaren^. *I Danmark er jeg fød og baaren, 
I og der er alle mine Hovklæder skaaren. 
DFU.II.nr.6.24. *„En født og baaren 
Træl?" — „Født var han ei, | Han var 
en Kongesøn.'' Oehl.HJ. 6. *Den vel finder 
til Æren Vei, | Som dertil er fød og 
'baa.ren.Ing.VSt.98. jf.: Danmark er født 
og baaren med Skaane.JohsSteenstr.FN.6 
^amt: *hvor er I fostret og haar et? Holstein. 
D.^70. talem.: det er ham i kødet baaret 
og ej i klæder skaaret (o : det er ham med- 
født). Mau.4861. CBemh.I.13. Feilb. jf.: 
*kun i Klæder skaaret | Hos eder er, hvad 
mig i Kjødet haar et.Heib.Poet.1. 47 3. samt: 
slig Høimodighed var Fruen i Kiødet 
baaren. Grundtv.Snorre.III.305. Schand.IF. 
245. ordspr. (foræld.) : før svig(t)e de svorne 
end de baarne (o: ens slægt). Mau.9829. 
Grundtv.Saxo.III.230. CBernh.V.52. jf.: 
*Ey styggere Budskab de nylig har haft, 
I Der veener sig soorne og haame.Sort. 
HS.E3*: 5.2) (nu kun dial.) om dyr. koen 
skal snart hære.Moth.B503. *Koen kiendes 
vel, I Som Kaiven bar (o : æblet falder ikke 
langt fra stammen ).0ehLA.155. Feilb. (kun 
om køer). Esp.43 (ogs. om heste). 

6) (videre udvikling af bet. 4:) frem- 
bringe frugt, afgrøde olgn. 6.1) om 
planter (ell. dele deraf). Træerne bære 
Blomster, Blade. F/SO. (i Slaraffenland) er 
Tagene af Boller . . Grantræerne bær 
Æh\esMYer.VVed.BB.231. bære frugt, se 
Frugt II uden obj. : frembringe frugt. *(her) 
jeg stakkels Hassel er plantet; | fra jeg i 
spædeste Aar baer, de mishandlede mig. 



FGuldb.Den store Stad.(1818).ll. HCAnd.X. 
334. Din Hustru er som den bærende 
Viinstok. Monrad. Ps.400. i Forældrenes 
Have voksede gamle, rigt bærende Æble- 
træer.HomoS.F.166. 6.2) om jord. Den 
Ager, som før bar 1. Tønde Korn, den 
bær nu 3. til 4:.OeconT.I.32. Vestindien . . 
hvor den gule Mark istedenfor Korn bar 
S\i}ikerrør.Goldschm.Hjl.L112. i/".4.i: *Gold 

10 er den Jord, som Lyngen bær, | Guldhøst 
ikke der y anker. Hostr.T. 150. \\ uden obj.: 
frembringe afgrøde, der var en riig Mand, 
hvis Land havde baaret Yel.Luc.12.16. 
Monrad.Ps.ll7. 6.3) (dagl.) om mælk (jf. 
4.1^. mælken er i denne tid saa tynd, at 
den ikke bærer (o: sætter) fløde | 6.4) 
overf. (aaret) skal bære Grøde for de tre 
Aar.3Mos.25.21. *Tiden uventede Torne 
har haaret.Heib.Poet.IX.279. j| (spec.) om 

20 værdipapir: give i udbytte (jf. rentebæ- 
rendej. Hvis Papiret bærer en lavere 
Rente, kan man kun give en lavere Kurs. 
VortHj.IIl2.114. 

7) (intr.; videre udvikling af bet. 1.3) gaa 
ell. vise i en vis retning, (m. præp., der 
betegner retningen). 7.1) (især ^) om vind, 
strøm olgn. VSO. Vinden bar fra Kirken 
ud over Søen.Ing.EM.III.179. Vinden bæ- 
rer paa Lajiå.Blich.IV.264. Winth.( Fædrel. 

30 ^/al850.3.sp.2). Strømmen bar imod os. 
CBernh.VlIl.56. Søen bærer paa Land. 
Scheller.MarO. (sj.) m. person -subj.: naar 
man herved er ført igiennem Snevringen 
kan man bære ret paa (kirken). Den danske 
Lods.(1850).52. \\ bære 'fra, 'paa, se u. 
bet. 9. 7.2) ^ ^ om kanoner: være rettet 
(mod maalet). Kanonerne bærer ikke paa 
Maalet. faa Kanonerne til at hddre.Schetler. 
MarO. 7.3) O om vej olgn. Forsynet sty- 

49 rer os paa de Veie, der bære til vort Vel. 
Rahb.ProsF.III.103. (han) véd ikke mere, 
hvor han er, eller hvor Vejen bærer hen. 
SvGrundtv.FÆ.II.124. Drachm.BR.37. || om 
andre ting. *din Frihed bærer mod Forlis 
(o: nu er du snart ægtemand). Drachm.HV. 
84. en Sygdom, der syntes at bære mod 
Døåen.CSPet.Litt.I.640. \\ ^ bære fri, 
(om skibe olgn.) sejle i en retning, der gaar 
fri af grunde, andre skibe olgn. Sal.IIl.996. 

50 Kursen bærer fri af Land (o: viser klar af 
land). Scheller.MarO. \\ (især (9) upers., i 
udtr., der betegner, at en fart ell. (overf.) 
en udvikling tager en vis retning, det bar 
nok Fanden i Yolå.CBemh.ILlOO. JPJac. 
11.67. *jeg synger om Vaar, mens det 
bærer mod 'Røst.Drachm.M.iii. "Ilden i 
Saar-Randen ulmerl | Mod Døden det 
hadrer.sa.HV.149. Du maa endelig hilse 
Løjtnant H. Jeg mærker nok paa dine 

60 Breve, hvor det „bærer hen" med dig og 
ham.ZakNiels.Ki.78. Saasnart Signe saae, 
hvor det bar hen (o: med en syg), sendte 
hun Ilbud efter os andre.Pont.LP.VL136. 
Hvert Øjeblik var Pelle træt . . nu det 
bar hjemad var Lasse den udholdende. 
AndNx.PE.I.291. 



15* 



231 



bære 



bære 



232 



8) ref,. 8.1) (jf. 4.ij kunne taale sin egen 
vægt; holde sig oprejst; f i forb. (kunne) 
bære sig selv: vorder mand trælbaaren 
(o: gennempryglet), saa at hånd ikke kand 
bære sig selv af det Stæå.DL.6—?—9. 
Skibet er saa rankt, at det uden Ballast 
ei kan bære sig selv. F/SO. || nu kun (især 
tpj m. tilføjet adv.: føre sig (paa en vis 
maade). han kiendte intet Fruentimmer, 



hvordan i Herrens Navn skulde de dog 
bære sig til? Men ingen vidste Raad. 
Bregend.DN.63. Feilb. OrdbS.( Falster), ogs. 
(i sa. bet.): bære sig til det. VSO. Feilb. 
8.3) (jf. u. bet. 4.5 slutn.) svare sig; betale 
sig. (godset er) endnu i saa god Stand, at det 
med de fornødne Hjelpemidler kan bære 
s\g.Gylb.(1849).V .273. magre Agerjorder, 
hvis Drift ikke kunde bære sig.Frem.DN. 



som bar sig heåTe.JSneed.V.165. Denne lo 297. 8.4) (jf. bet. 1.3 samt u. bet. 9.ii; nu kun 



Dame bar sig meget Tank.Gylb.V.113. 
Brandes.Y 11.338. I „Gyngende Grund" 
var Kvinderne bedst lykkede, i hvert Fald 
„bar de sig" bedst paa Scenen.J?ør«^.7, 
201. (overf.:) en velskabt Sætning, en 
Sætning, der bar sig smukt.J5randes.FJJ. 
81. vi forestillede Kristendommen, at den 
i sine første 1800 Aar havde baaret sig 
højt uden Estrup. JTøytt^j.JJ.^ 7. (1. br.) om 
skibe: VSO. *End bærer den danske Kon- 

fejagt I sig kjækt i de Bølger høie.Ploug. 
.242. II om klædningsstykker: beholde sin 
form ell. stivhed; ikke falde (slapt) ned 
ell. sammen, (kniplingen point de Venise) 
bærer sig superbt som hel Kiole.VortHj. 
113.130. II (mal.) hævde sig; virke. Bronce 
bærer sig selv meget bedre (end marmor). 
JoakSkovgaard.VD^S. 8.2) opføre sig; te 
sig. *Vræng Munden, vrie din Krop, bær 
dig som du var gal.TFess.5i. da han kom io paa 
hjem igjen, bar han sig som én, der kun 
havde halv Raadighed over sit Sind.JP Jac. 
DU.104. (sj.:) det Væsen hun bar sig med, 
jeg be'r J)em.Kidde.B.74. \\ (nu især dial.) 
m. tilføjet adj. ell. adv.: Moderen . . bar 
sig liat fornemt. TFinfJ^.JX^^. Pelle vidste 
vel, at det med (Annas frugtsommelighed) 
betragtedes som en stor Skam, og begreb 
ikke at Farbror . . kunde bære sig saa 



dial.) upers.: det bærer sig ('saaledes osv.) 
til, det hændes ell. indtræffer (saaledes). 
Moth.B503. det kan bære sig til, at brave 
Folk anseer dig for nærig.CDorph.Overs. 
afKongespejlet.(1892).74. Feilb. 8.5) bringe 
sig i en vis tilstand ved at bære noget 
(m. tilføjet adj.). VSO. han har baaret sig 
træt paa kufferten \ 

9) særlige forb. m. adv. og (trykstærk) 
20 præp. (kun de vigtigste anv. er anført ndf.). 
9.1) bære af, (til bet. 7) ^ dreje bort fra 
vinden; falde af; sejle rumskøds. Archiv 
Søvæsen.1.368. (jeg antog) mig saaledes 
klar af Cap Finisterre, at jeg lod bære- 
af tU Plat og satte Cours lige paa Ma- 
deiia..StBille.Gal.l.76. Jeg havde nær glemt 
at passe Skjøderne og bære af for det lUle 
Yindstød.Goldschm.Fortællinger. (1846). 301. 
Sejleren har set os; den bærer af herned 
os.Drachm.PV.142. Sal.IX.769. 9.2> 
bære for (f fore. VSO.). 1. f fremføre 
(som undskyldning). Han har altid noget 
at bære fore, naar han forseer sig.FSO, 
2. i pass. : fremstille, vise sig for tanken som 
noget, der muligvis (er hændet ell.) vil hænde; 
anes. Denne Ulykke . . bares eller bødes 
mig iov.Høysg.S.78. (jeg var) saa trist, 
som om mig bares en uhyre Ulykke for. 
Sibb. 1.107. nu kun (især højtid, ell. dial.) 



glad. AndNx.FE. 1.114. (den syge hund) 4.0 upers. : det bæres (f bær. Moth.B504) 



havde stygge Krampetrækninger og bar 
sig ilde med Ans\giQ%.AchtonFriis.84. || i 
rigsspr. nu næsten kun i forb. bære sig ad 
(jf. ad B. 2.1, adbære sigj. 1. opføre sig; 
te sig. I bærer jer jo ad ligesom nogle 
Tingstuude.Æro^6. UlProl sa. G W.(l 724).21 
se. andre støiede . . og bar sig ad som 
halv afsindige Mennesker .JEt<?.FJ.8. *trods 
det franske Navn, saa dansk den (o: vaude- 
villen) bar sig ad.Heib.Poet.lX.207. Han so 
bær sig saamænd ganske pænt ad, for 
saadan en Fusentast. CBem^.ZJJ.14 7. (de) 
bar sig ad som gamle Mæiid.VVed.BB.132. 
2. forholde sig paa en vis maade; gaa til 
værks, bære sig ræt eller galt ad ined det, 
man g\ør.IIøysg.S.63. lær mig hvorledes 
man bærer sig ad for at overvinde sit 
eget gjenstridige liierte.Gylb.B.85. hvor- 
dan skal man bære sig adf med at fange 



mig for, det aner mig; det forekommer mig. 
Det bares mig for, som om Flodguden 
smilede. Bagges. L. 11. 320. Oehl EA. 302, 
Grundtv.Optr.il. 185. *Mig bæres for, som 
ret snart i Kvæld | At Gitterværket vU 
briste.J5Zic/j.X>.J.57. Det bæres mig for, at 
der har været en ^cenQ.Gylb.Vl.94. Thor^ 
sen.129. Feilb. 9.3) bære fra. 1. i egl. bet. 
Folkene i Laden — de, der „læsser af", 
,bærer fra" og „sætter Høet hen" i „Gvl- 
vet".JakKnu.GP.83. 2. (jf. bet. 7.1 ; især ^; 
om vinden : blæse bort fra et sted. Moth.B504. 
Han havde opsøgt et Sted til hende, hvor 
Vinden bar ira.lng.LB.111.200. Blich. 
(1846).1V.57. han hørte den udæmpede 
Samtale . . aftage og tiltage, eftersom 
Vinden bar fra eller jpaa.JakEnu.A.296. 
9.4) bære frem. 1. i egl. bet, se ovf. u. 1.2. 
2. G) skaffe fremgang, de Personligheder, 



krebs? j || bære sig til, (nu kun dial.) eo der bar Bevægelsen (o: den frie tanke) 



d. s. „Bruges undertiden i daglig Tale." 
VSO. denne Bedsteborgerlighed, som paa- 
beraabte sig de udødelige Guder og bar 
sig til, som det i det mindste var Verdens- 
ordenen, den ioTsvarede.PEBenzon.II.82. 
hvad skulde de gøre? Nej, det var jo det, 



trem.Schand.AE.267. CSPet.Litt.1.626. 3. 
(1. br. i rigsspr.) give mundtligt ridtryk (for); 
fremføre. Skal Frieriet bæres frem, er 
Paaskuddet gjærne en lÅandel.Feilb.BL. 
291. 4. t frembringe (frugt, afgrøde); bære 
(6). VSO. 9.5) bære med, (til bet. l.i) om: 



233 



bære 



Bærel>«r 



234 



vind og strøm: være med. Moth.B505. Bogan. 
11.160. Vinden bar med, og Jakob stod 
selv ved RoTet.AndNx.MS.64. (overf. :) blot 
(strømmen) ikke bar med, var han mod- 
løs. JPJac.1.91. 9.6) bære ned. 1. i egl. bet.; 
se ovf. u. bet. 1.2. 2. (nu kun dial.) upers.: 
give (stærk ell. vedholdende) nedbør. Moth. 
B505. I Dag bærer det stærkt ned. 7S0. 
Feilb. Esp.420. 3. i udtr. bære ned paa, 
(jf. bet. l.i) ^ falde af fra vinåen og styre 
ind imod (et skib ell. et sted). Etlar.SB.304. 
saa kommer der et stort Fartøj ud af 
Mørket, bærende lige ned paa os.Drachm. 
SS.98. 9.7) bære op. 1. i egl. bet.; se ovf. 
u. bet. 1.2. 2. (til bet. 4.1 j holde fra at falde 
ell. synke; holde i vejret; holde oppe. Vinden 
oppustede Kjolen (o: paa peblingen, der 
faldt ned fra Gaasetaarnet) og bar ham 
op, saa han ikke faldt saa hurtig ned. 
Winth.YIII.243. ^ (intr.) have tilstrækkelig 
opdrift til at holde sig i vandfladen: *saa 
snart man saae, at Træe bar op paa 
StTømmen..Tullin.Søf.l3. Sal.III.996. 3. (nu 
kun dial.) begynde at fremføre i tale, sang 
olgn. *Han bar op en Vise og kvad.DFZJ. 
nr. 30.15. Feilb. jf. : hele Menigheden bar 
Sangen op under Kirkens Hvælvinger. 
Boeck.TJH.114. 9.8) bære oppe. 1. holde fra 
at falde ell. synke; især om vand ell. fly- 
dende genstande: have saa megen opdrift, 
<it en person kan flyde v. hj. deraf. SaUIV. 
387. 2. (overf; jf. bet. 4.3; støtte; skaffe 
hævd. Der er Børn, som Frankrigs Konger 
kun kan give Titler, men ikke Godser og 
Rigdomme til at bære disse Titler oppe 
og skaffe dem G\2cns.Schand.IF.92. Men 
disse store evner og egenskaber (hos 
Chr. II) var ikke bårne oppe af en til- 
svarende personlighed. ADJørg. III. 218. 
9.9) bære over. 1. (sj.) udholde; taale. Jeg 
kan ikke bære det over, at se paa al den 
^ammev.Drachm.STL.30. 2. i udtr. bære 
over sit hjerte, sit sind olgn. {jf. ty. 
nicht iiber's herz bringen konnen) faa sig 
selv til; nænne. Kand du bære det over 
dit Hierte Henrich ?ffoZ6.Pem.II.i. HCAnd. 
IV.465. der skal (vægtige) grunde til, før 
man bærer det over sit sind at udslette 
€n så stor begivenhed af sit fædrelands 
. . YiistOTie.ADførg.1.39. jeg kan ikke bære 
over mit Hjerte at sige Dem, hvor han 
var mishandlet af Skæhnen.Schand.BS.343. 
Feilb. 3. i udtr. bære over med {jf. 
oldn. bera um me9, mnt. overdragen mit, 
eng. to bear with) vise taalmodighed over- 
for; være eftergivende, overbærende over for; 
finde sig i. (gud) skal ikke bære over 
med Eders Overtrædelse./os.24.i9. (man 
havde) derfor baaret over med hans Lun- 
ls.enhed.Holb.Hh.II.208. *I er from og god, 
og bærer | Over med en stakkels Synder. 
Hrz.D.II.68. Venner maae smukt bære 
over med hinanden.irCAnd.JJ.49. Pont.L 
P.VII.64. (sj.) uden styrelse: *I lang Tid 
Aristoteles bar over, ( Men endelig en 
Dag var Maalet iu\dt.PalM.YL69. 9.10) 



bære paa. 1. (nu kun dial.) læsse paa; sætte 
paa. Moth.B507. Feilb. (overf.) tildele (en 
noget): Hånd véd aldrig det gode hånd vil 
bære på ha.m.Moth.B505. VSO. ogs. (abs.): 
tildele skældsord, prygl olgn. At bære paa 
een af en slem Mund, med et Par Næver. 
VSO. Feilb. || i udtr. bære vaaben paa 
olgn. (genopt. fra oldn. bera våpn å; foræld.) 
angribe. Jublende gik ( Vøgg) i Døden . . 

10 da Hjarvards Mænd bare Vaaben paa ham. 

" NMPet.DH.I.218. jf: Vikingen Vitte, der 
bar hidsig paa ham med en Regn af Pile. 
Bar fod.F. 1.50. 2. (jf. bet. 7.1 ; især ^) om 
vind (strøm osv.): staa paa. I Storm, naar 
Vinden bærer paa, slaaer Brændingen op 
mod de yderste BMse.HCAnd.II.58. 9.1 f) 
bære til. 1. i egl. bet.: bære ell. bringe noget 
til et sted. Bær meget Træ tU, optænd 
\\den.Ez.24.10. for at holde sprøjten i 

20 gang maatte alle hjælpe med at bære 
vand til j spec. (dial.): medbringe fødevarer 
til et gilde. Gjæsterne skulde selv have det, 
man kaldte „Føring", med, de skulde selv 
bære til.VBeck.LK.II.97. 2. (til bet. Li; nu 
næppe br.) have bærekraft; kunne bære. For- 
underligt at da Frost i nogle Dage hafde 
ophørt, det dog næsten allevegne bar 
til, saa vi næsten kunde fare ofver Moser 
og Kiær. KlevenfIW.35. 3. (1. br.) d. s. s. 

30 bære paa 2. naar Vinden bar til, kunde 
man høre K.irkeklokkerne.Bang.F.49. jf. 
(?): hvor Kabliauen bærer bedst til og 
hvor Silden og Hvillingen sætter størst 
Stime.Etlar.SB.311. 4. (til bet.Q; nu næppe 
br.) tegne til at give frugt ell. afgrøde. 
Ageren bær vel til i kc.Moth.B506. VSO. 
5. (jf. bære sig til ovf. u. bet. 8.4; foræld, ell. 
dial.) upers.: det bærer fsaaledes osv.) til, 
det hændes ell. indtræffer (saaledes); det føjer 

40 sig (saaledes). Moth.B506. „Høres nu siel- 
den.^VSO. *Afsted til Jagten! | Det maa 
nu bære tU, at Lykken føier | Os meer énd 
hidtil.Hrz.XI.76. ogs. i pass.: MDL. Q.(dial., 
nu næppe br.) bæres tU, faa sig selv til; 
bekvemme sig til. MDL. 7. (dial.; jf. bære 
sig til ovf. u. bet. 8.2^ bære siff ad. Feilb. 
IV.xxxin. 9.12) bære ud. 1. i egl. bet. se 
ovf. u. bet. 1.2. 2. t faa (klæder) til at staa 
ud. Et Fiskebeensskiørt bærer Klæderne 

50 ud neden tn.VSO. 3. f fylde ud. Hånd 
bær ikke ud i den 'klædning.Moth.B506. 
Bære-aksel, en. [II.4.i] (^, foræld.) 
„en Axelarm bagpaa Ammunitionsvognen, 
bestemt til at bære Reservehjulet. "iUi^TeÅjn 
0.44. -alter, et. [H.Li] lille, transportabelt 
alter ; re jsealter. VSO. PKierkegaard.Vitals 
Kirkehist. (1889). 1.422. -baar(e), en. 
[H.l.i] 1) (nu kun dial.) d. s. s. -bør 1. Moth. 
B508. Feilb. 2) f d. s. s. -bør 2. Moth. 

60 B508. -bælte, et. [n.4.i] korsetlignende 
bælte til støtte for bryst og ryg (ved dame- 
dragt). VortHj. 113.114. -b«r, en. [II.l.i] 
1) redskab til at bære byrder olgn. paa; baare. 
Moth. B 508. et Par Dragere . . med en 
Del Gods paa en B2evébar.PAHeib.US.346. 
Den Døde blev nu taget op af Vandet og 



235 



Bærecylinder 



Bærelen 



236 



lagt paa en BæTehøT.Haiich.IlI.297. Aakj. 
TF.205. 2) (1. hr.) hærestol; portechaise. 
VVed.B£.157. 3) (overf.; nu 1. hr.) daar- 
lig hat; hør. altid skal (malerne) gaa med 
saadanne skrækkelige BærébøvQ.Bergs.FM. 
16. -cylinder, en. [II.4.i] (ved større 
opretstaaende dampmaskine}') lodretstaaende 
cylinder oven paa gliderkassens fordæksel, for- 
synet m. et stempel, der er fastgjort paa den 
forlængede gliderstang og tjener til at hære 
gliderens vægt. Scheller.MarO. -dygtig, 
adj. især [II.6.1] : (dværg frugttræer) er bære- 
dygtige i en meget ung Alder. Hjemmet. 
1907.231. -evne, en. [II.4.i] evne til at 
holde noget oppe ell. taale vægten af noget 
(jf. -kraft^. (han) prøvede med Baads- 
hagen Isens Bæreevne. MylErich.VJ. 111. 
Vognene maa ikke læsses udover deres 
'Bæ.reevne.DSB.Godsregl.12. Broens Bære- 
evne er nøjagtigt heregnet.HverSDag.^"/! 
1907.316. spec. (fagl.) om (hygge)materialers 
evne til at modstaa tryk ell. træk: Wagn.Tekn. 
20. II om skibe: evne til at indtage en vis 
last. TeknMarO. en Damper med 5000 Tons 
Bæreevne.Scheller.MarO. \\ overf: Provin- 
sen (fik) paalagt en Bøde . . 2000 Talenter. 
Det forstaar sig, at dette overgik Befolk- 
ningens 'Bsereevne.JLUss.Pergamos.(1897). 
78. i Tillid til den matematisk-deduktive 
Metodes Bæreævne . . rejste (Descartes) 
det første moderne filosofiske Verdens- 
system.CSPet.Litt.1.624. -flade, en. [II.4.i] 
(fagl.) 1) berøringsfladen ml. en genstand 
og dens understøtning (fx. ml. en maskine 
og dens fundament). TeknMarO. 2) plan 
flade, der tjener til at holde en flyvemaskine 
oppe (jf. -planj. Scheller.MarO. -gi(e), 
en. [II.4.1] J, især i flt, om de gier, der er 
nærmest ved tyngdepunktet af den genstand, 
der skal hejses. Funch.MarO.II.24. -gren, 
en. [II.6.1] (gart.) gren, som ansætter fruqt- 
hlomster; frugtgren. Moth.BdOS. VSO. FJC 
Jensen.Den lille Gartner.(1873).52. -gnlv, 
et. [II.l.i] (1. br.). Siddende i en Tronstol, 
som er anbragt paa et rummeligt Bære- 
gulv, føres Pave Leo langsomt frem gen- 
nem Salen.jBode. J^. 6i. -himmel, en. 
[II.l.i] {efter ty. traghimmel; nu 1. br.) bal- 
dakin. vAph.(1764). MO. ('<iej føres i en 
prægtig Procession hver under sin Bære- 
Himmel . . gennem Byens Gaåer.VilhAnd. 
L.II.6. -lynl, et. [ll.4:.i] (jærnb.) loko- 
motivhjul, der kun tjener til understøttelse 
(mods. Drivhjul^. Sal.XI.955. -jolle, en. 
[II.4.1] J, tyfd tov, som kun gaar gennem 
een blok og bruges til at opsætte stænger og 
ræer under tiltaklingen. VSO. e. br. -kaa- 
be, en. [II.l.i] (lang) kaahe til spæde børn, 
som bæres paa armen (jf. -kjole^. FruEli- 
sabeth.AlleVegnefra.(1891).ll. -kar, et. 
[II.I.1] (nu især dial.) kar m. ører til at 
bære det i; ørebalje. Moth.B508. VSO. MDL. 
Hver8Dag.^*/6l905.525. Feilb. \\ ogs. (for- 
æld.): bryggerkar, hvor maltet staar i „støb" ; 
støbekar. MDL. Feilb. -karm, en. [II.I.1] 
(foræld.) stor bærestol (baaret af mennesker 



ell. heste ; jf -vogn). VSO. Ing.PO.1.95. 
-kjole, en. [II.l.i] d. s. s. -kaabe. TroelsL. 
IV. 31. -klods, en. [II.4.i] (ved lig- 
gende dampmaskiner m. fjederbelastede stem- 
pelringe) klods, der anbringes ml. stempel- 
legeme og stempelring paa stemplets underside 
for at optage trykket fra stemplets egenvægt, 
Scheller.MarO. -knogle, en. [II.4.i] (ny- 
dann.; zool.) knogle, der hos fuglene støtter 

10 ell. bærer bughuden; skamhen (os puhis). 
OrnitholForeningsTidsskr.VII. (1912/13). 71. 
-knægt, en. [II.4.i] (snedk.) træstykke, 
der anbringes som støtte under hylder olgn. 
Arbejdsløn. 34. f -ko, en. [II.5.2] ko, der 
har kælvet. *Hvad Tid din Bærekoe igien 
du vente s\dl.CFrim.AS.17 . -kraft, en, 
[II.4.1] d. s. s. -evne. (en) feilagtig Bereg- 
ning af ^ø)lernesB?ereKX?dt.Molb.Arch.64. 
hans Forklaringer om Faldhastighed, Luf- 

20 tens Bærekraft og anden halvvidenskabe- 
lig Plukkemad.Drac/im.i7JB.8. Paulsen.II. 
212. II (overf; jf II. bære å.n). Min Skul- 
der har for ringe Bærekraft | til Stordaads 
Tyngsel. C Gandrup. Savonarola. (1877). 15. 
*Saadan gj emmes der i Sorgen . . | dog 
en Bærekraft forhorgen.Rich.III.5. Bran- 
des.III.274. Pont.LP.VIII.164. || m. mere 
konkr. bet: (gejstligheden var) Statens vig- 
tigste Embedsstand, dens aandelige Bære- 

30 kraft. TroelsL. XII. 1 76. -kraftig , adj. 
[II.4.1] (især O, 1. hr.) som er i stand til at 
taale vægten af noget ell. holde noget oppe. 
de bærekraftige Sku\åre.JVJens.SS.65. || 
overf.: Denne Grundvold for den „vigtige 
Theori" er kun i ringe Grad bærekraftig. 
FrNiels.R.II.44. mere bærekraftige Ideer, 
der kan tage den unge . . Slægt i sin 
Tieneste.Tilsk.1914.II.323. -krans, en. 
[II.l.i] (nu 1. br.) krans af tøj olgn., som 

40 lægges paa hovedet, for at man kan bære 
byrder derpaa (jf. -pudej. Moth.B508. VSO, 
D&H. -krave, en. [II.4.i] (især skræd.) 
kravelignende øverste del af en kjole, chemise 
olgn. Haandv.75. Kjolen faldt lige a 
l'Empire fra en bred Kniplings-Bærekrave. 
PoU^hil901.2.sp.4. en Bluse med klarBære- 
kra.ve.Hjemmet.1906.462. -knrv, en. [II.I.1] 
(nu 1. br.) 1) kurv til at bære paa ryggen. 
Moth.B509. VSO. 2) hankekurv. MO. Ps. 

50 81.7(Chr.VI afvig.), -leje, et. [II.4.i] 
tapleje til understøttelse af en aksel. Tekn 
MarO. 

bærelig, adj. [ibæTali] {af II. bære;^ 
1. br.) som kan bæres. vAph.(1764). „Bruges 
kun sielden."F/SO. (jf. II. bære Li) overf: 
Datteren havde bragt et . . neppe bære- 
ligt Offer, for at sikkre sin Families Lykke, 
IliaFibiger.Magdalene.(1862).73. 
Bære -linning, en. [II.4.i] (skræd.) 

60 smalt stykke for oven paa benklæder olgn. 
Haandv.90. -liste, en. [II.4.i] (snedk.) 1) 
liste i en tallerkenrække olgn., som hindrer 
tallerkenerne i at falde ud. Arbejdsløn. 34. 
2) stang, der bærer rullerne paa en skydedør. 
smst.27. t -Ion, en. [II.l.i og 2] betaling 
for at bære ell. bringe noget (jf. -pengeø. 



237 



Bærende 



Bærestykke 



288 



vAph.(1764). VSO. MO. (overf.:) betal 
mig Bæreløn for min gode Tidende. Biehl. 
Cerv.LF.II.233. 

Bærende, et. (æda. bærændæ (Harp. 
M.168), livmoder, sv. dial. baran(n)e, fsv. 
bærande; vist egl. part. til II. bære 5 (se 
MKrist.Fr.58); 3 f.jy. bær el, bærild (MDL. 
Feilb.), sjæll. (et) bærme (SjællBond.81), 
oldn. berendi, (fødende) hundyr, samt I, 
Barm (3); nu kun dial.) 1) fosterlejet hos 
koen; livmoder; bør. Moth.(VSO.). Esp. 
44. 2) de udvendige fødselsdele hos 
hundyr, især hos koen. Viborg.(MO.). MDL. 
65.679. Feilb. 1. 156. IV. 84. Kværnd. 

Baere-net, et. [II.I.1] net (befæstet til 
to træstokke), hvori forsk, ting bekvemt kan 
bæres. Pol."/6l90?.3. Dannebrog. ''^ I a907. 
3.sp.2. 

Bærenkejter, en. (-hy ter. Moth.B516). 
(ænyd. bærenhyter; efter nt. ell. ty. baren- 
håuter, a/"bårenhaut, bjørneskind (jf. I.Bæve 
og Bjørn); egl.: person, der ligger (og driver) 
paa en bjørnehud, jf.Kalk.V.104 u.BjøTne- 
imd; nu næppe br.) dagdriver; ringe men- 
neske, skulde da nogen Skvaldrer, eller 
Bærenhøiter skjælde Dig ud for en Suurfitte. 
HGvSchmidten.(Heib.Pros.X.43 2, parodi paa 
JBaden.Horatius.). Meyer. 

t Bære-penge, pi [II.l.i og 2] d. s. s. 
-løn (især om betaling for brevbesørgelse). 
Bahb.ProsF.IV.168. Ing.LB.1.55. MO. 
•pille, en. [II.4.i] (især bygn.) to Bære- 
piUer . . bar Trappeafsatsen til første Sal. 
AKohl.MP.II.73. VortHj.IV2.64. jf.: Paa 
hvad nedsænkedes (jordens) Bærepiller? 
Monrad.Ps.l08. -pind, en. [II.I.1] lille 
træpind, der bindes i snoren om en pakke, 
saa at den bliver bekvemmere at bære. Pol. 
ysl907.1L -plan, et. [II.4.i] (fagl.) d. s. s. 
-flade 2. BerlTid.'^Vi 1915.M.l.sp.2. Vore 
Herrer'^^lil920.31.sp.l. -pude, en. [II.l.i] 
(1. br.) d. s. s. -krans, D&B. -punkt, et. 
[II.4.1] (1. br.) støttepunkt. Cydehb.32. 

Bærer, en. [ibæ'rar ell. 'bæ(r)i] flt. -e. 
(ænyd. bærer(e) i ssgr.; af 11. bære) i) per- 
son, som bærer noget. 1.1) (til II. bærel.i^ 
i al olm. om lastdragere, lig-, syge-, portechai- 
sebærere olgn. Holb.Berg.80. Frank. A.15. 
Liget . . blev baaret igjennem mange Ga- 
der, indtil endelig Bærerne standsede 
foran et ilvins.Hauch.III.298. Fra Bag- 
grunden kommer en Del Portechaisebæ- 
rere . . et Par af Bærerne har særlig fint Li- 
heTi.Drachm.BK.26. sa.T.261. VortHj.IV2. 
17. 1.2) CP til II. bære 2, især 2.2: person, 
som bærer ell. er forsynet med noget. *Pur- 

Eur-Kaaben, tit opf arvet | I sin Bærers 
[jerte - Blod. Grundtv. SS. II. 306. Hævnen 
er . . „en Dolk, der er spids til begge En- 
der", — den ene saarer Fienden, den an- 
den Bæreren.J5Mc;i.Mr.35. Drachm.T.119. \\ 
(sj.) person, der er udstyret m. en ordre ell. 
instruks. Det kommer ofte mindre an paa 
Indholdet af en Instrux end paa dens 
Bærers Karakter. Goldschm.VII. 576. || til 
II. bære 2.3; i forb. som navnets bærer. 



CEw.KPU.36. Bærer af et berømt Navn 
og Arving tU store Rigdomme. PoV^ Id 920. 
2.sp.4. 1 .3) (til II. bære 4) den, der holder 
noget oppe; især overf. (til II. bære 4.3J; 
Skrive Text og Musik til en Opera, og 
selv være Bæreren for den paa Scenen. 
HCAnd.lV.423. en af Bærerne af det mu- 
sikalske Liv i Hovedstaden. To^s.I7.5^4, 
ADJørg.1.45. Disse vandrende Svende 

10 hører til Folkevisernes Bærere og Dig- 
teTe.VVed.BB.148. 2) (til II. bære 4.1 j 
genstand, som bærer noget. Jorden, 
som han indbildte sig at være den faste 
Bærer for Alt, (er kun) et bevæget Led i 
en større Yerden.0rst.VII.148. *hurtigt 
bjergedes Baaden — den stærke Bærer 
over AtgTnnden.Blich.(1846).VI.240. (pil- 
lerne) ere bestemte til Bærere af Hvæl- 
•vingeT.JLange.1.295. en skaaldannet Bæ- 

20 rer til en flad Blomsterskaal.ifaand^'er«. 
326. II (overf.) de nyere Opdagelser, alle 
disse mægtige Aandens materielle Bærere 
i vor Tid.HCAnd.XII.314. O Bærer- 
inde, en. (1. br.) til Bærer 1 || [I.2] Bæ- 
rerinde af et elegant . . SpaseretoUette. 
PoU^liil919.12.sp.6. \\ [1.8] Damerne (be- 
gynder) at indse, at det er dem, der ere 
Bærerinder af Selskabslivets Skønhed. 
VortHj.II3.109. 

30 Bære -sele, en. [ILl.i] VSO. Barth. 
Overs, af Manzoni.DeTrolovede.I.(1874).223. 
-seng, en. [II.l.i] (nu 1. br.) sygebaare. 
VSO. MO. -skjold, et. [II.4.i] ^ ii 
den yderste del af et udskydningsrør til tor- 
pedoer, som tjener til at bære torpedoen oppe, 
saa den faar et fladt fald. Scheller.MarO. 
t -stakkel, en. [II.I.1] „Stakkel, som 
maa bæres fra Sted til andet for at søge 
Almisse." VSO. -stang, en. 1) [II.I.1] 

40 stang, som bruges til at bære noget paa (jf. 
-træ;. Moth.B509. MO. Feilb. 2) [II.4.i] 
(fagl.) stang, som bærer vægten ell. trjykket 
af noget. Gnudtzm.Husb.179.185. -sten, 
en. [II.4.1] (arkæol.) især i flt., om stene, 
der bærer overliggeren (dækstenen) i en sten- 
dysse; sidesten. Wors.DO.63. SophMilll. 
V0.53. -stok, en. 1) [II.l.i] d. s. s. -stang 
1. TroelsL.XIV.158. 2) [II.6.1] f kaalstok, 
som skal bære frø. Moth.B509. VSO. -stol, 

50 en. [II.I.1] (især foræld.) lukket og overdæk- 
ket stol, hvori man bæres (af to dragere); 
portechaise. Moth. B 509. Holb.Hh.1.556. 
Gamle Ridder Jon var paa en Bærestol 
bragt tn Slottet.Ing.EM.n.l96. PalM.VII. 
4. Goldschm.VI.385. Kong Salomo lod sig 
gjøre en Bærestol (Chr. VI: brude -seng^ 
af Træ fra Libanon.J5rø;s.5.9. || ogs. om tron- 
sæde olgn., hvori en person bæres i proces- 
sion (jf. -gulvj. Baaret højt paa sin Bære- 

60 stol har Paven vist sig i Kirkens ene 
'Einde.Brandes.XI.87. smst.V.29. -strop, 
en. [II.4.1] spec. : J, strop til ophængning af 
opskudt tov olgn. TeknMarO. -stykke, 
et. [II.4.1] genstand, som tjener til at bære 
noget andet. Hensigten (med et dolslag) 
var at tjene som Bærestykke for Prydel- 



239 



Bæretap 



Bæsisinj": 



240 



ser. TroelsL.X.1 36. (bordbenene) forsynes for- 
oven med Bærestykker til Pladen.Eaand- 
gem.152. || spec. (skræd.) d.s.s. -krave. For^ 
Land.^y9l904.1.sp.4. Legeb.II.ll?. -tap, 
en. [II.4.1] A^ tap, der bærer roret. Scheller. 
MarO. -tid, en. [II.3] (nu 1. br.) hundyrs 
drægtighedstid. VSO. MO. -traad, en. 
[II.4.1] spec: (fagl.) metaltraad, som bærer et 
elektrisk luftkabel. PoU'l2l903.2.sp.5. Telegr 
Telef.278. -træ, et. [II.l.i] d.s.s. -stang 
1. VSO. Med Bæretræer og Haandspa- 
ger baksede de et mægtigt gulmalet Jern- 
skab ojp.ORung.P.41. -vidde, en. [II.4.i] 
(fagl.) afstanden ml. en (vandret) bjælkes 
to under støttelsespunkter. MilTeknO. -vogn, 
en. [II.l.i] (foræld.) d. s. s. -karm. (hun) 
lod sig føre udi samme Bærevogn med 
hSim.Holb. Heltind. 1. 145. Bagges. NK. 235. 
jf. Abrah.(LEft.l790.362). 

Bær-frugt, en. Olufs.(MO.). Pont.LP. 
VIII.167. -k.ain, en. (gart.) kamformet 
træredskab, hvormed frugtbuske afkæmmes 
for bær. MøllH.1.367. -karse, en. 2( na- 
sturtie,Tropæolum majusL. Drejer. BotTerm. 
287. Warm.SystB.382. -kogle, en. (bat.) 
navn paa den bærlignende, af sammenvolcsede 
kogleskæl dannede frugt hos enebær olgn. plan- 
ter (galbulus). Drejer. BotTerm.117 . Lange. 
Flora.xxxiv. 

I. Bærme, en. ['bBrma] flt. f -r (Jer. 
48.11(Chr.VI).). (ænyd. d. s. og barm; fra 
mnt. barm, berm, gær, jf. holl. berm, eng. 
barm; besl. m. lat. fermentum, gær; i bet. 1 
bruges nu hellere Bundfald) 1) bundfald i 
gærede drikkevarer, længe giemt viin, 
som er aftappet fra hævmen.Es.25.6( Chr. 
VI). *Den allerbeste Viin den og sin Bær- 
me hsir.Helt.Poet.186. LThura.( Falst.Ovid. 
aS*"). *Vor Noa skenker Vinen klar, | Som 
Kraft og ingen Bærme har.Brors.49. han 
skal tappe (øllet) af Fustagen, paa det ikke 
Bærmen skal komme i 0\\et.SøkrigsA.(l 752). 
§449. VSO. Sal.III.998. Feilb. || talem. og 
ordspr. de ugudelige skulle drikke 
ell. have bærmen, siges spøg. (efter Ps. 
75.9), fx. naar man skænker det sidste af 
en flaske for nogen. Moth.B517. Arlaud.ll. 
drikke en bitter skaal ell. kalk ud med 
bærmen, se u. Kalk, Skaal. f spilde sin 
bærme på en (o: lade sin fuldskab gaa ud 
over en).Moth.B517. man maa spilde sin 
bærme, hvor man har drukket sit 
øl, (foræld.) man maa ikke lade sin fuld- 
skab (ell. fortrydelse) gaa ud over uskyldige. 
hvor du har drucket dit 011, der maa du 
spille åinBærme.Holb.Jep.V.4. Grundtv.PS. 
1V.539. jf: de faldt under Bordet, og spildte 
deres Bærme, hvor de havde drukket de- 
res 0\.sa.Saxo.I.177. ligge stille paa sin 
bærme, (bibl.) tilbringe tiden i uforstyr- 
ret ro (som vin, der ikke hældes om). Moab 
har boet trygt fra sin Ungdom af og lig- 
get stille paa sin Bærme (Chr.VI: sine 
hsermer). Jer. 48.11. Zeph.1.12. 2) affalds- 
pi'odukt ved brændevinsbrænding; mask, der 
er befriet for alkohol; s pøl. VSO. Christ. 



Kemi.165. 3) (overf. anv. af 1 og 2) det 
ringeste, mindst værdifulde af noget; 
ogs.: smuds; uhumskhed. Tydsklands 
Smaasiæle, fulde af Nasionalismens urene 
Bærme. Grundtv.TJdv. 1.252. PMøll.II.330. 
*der er flere Kræfter i hans (o: Oehlen- 
schlågers) Bærme | End i de andres Før- 
ste-Draaber.^aresfn2i3. *Urørt af Verdens 
Smuds og Bærme.Winth.III.109. Schand. 
10 VV.284. II især om mennesker: udskud; kra- 
pyl. Bærmen af det Menneskelige Kiøn. 
Spectator.367. (xrundtv.Saxo.II.251. Man 
faar det Indtryk, at Europas Bærme . . har 
sat Stevne (i Port Said) med Orientens vær- 
ste Elementer. BalthMunter. Erindringer. I. 
(19151143. Pont.F.II.16. 

II. Bærme, en. se Berme. 

III. bærme, v. [ib^rma] -ede. {af 1. 
Bærme; sj.) afsætte bundfald; danne 

20 bærme. *Saligheds-Rus | skummed om 
Randen, | bærmed paa Bnnåen.Gjel.Br. 
239. \\ part. b ærmet brugt som adj.: fuld 
af bærme. *Stank af bærmet Kafie.Bønne- 
lycke.GadensLegende.(1920).48. jf. : "bærmet 
Elskov.smsf.40. O bærme-besk, ad[j.[I.i] 
(1. br.) (livsens drik er) aldrig bærmebedsk, 
doven og forfulet.JPJac.J.i76. -hov, en. 
[1.2] i brændevinsbrænderier : beholder i jorden, 
hvori bærmen opbevares (jf. -sumpj. MO.I. 
30 970. e. br. f -so, en. [1.2] egl. : so, der fodres 
m. bærme; overf. om en drikfældig kvinde. 
Moth.B517. *En skiden Bærme-So, som 
Flasken veed at tøravae. Helt. Poet. 169. 
-stald, en. [1.2] (fagl.) stald, hvor der fo- 
dres m. bærme. LandmB.II.114. -sump, 
en. [1.2] (foræld.) d. s. s. -hov. Levin, -utt- 
slæt, et. [1.2] (vet.) blæreformet udslæt hos 
køer, der fodres m. kartoffelbærme. LandbO. 
1.464. -valle, en. [1.2] (sj.) væk! det er 
40 mig som Drank det og Bærmevalle.JPJoc. 
1.129. -vo^n, en. [1.2] tmgn indrettet til 
transport af bærme. Bærmevogne (med) 
bævrende lnåho\å.CMøll.PF.162. en dam- 
pende Bærmeyogn.ORung.P.275. 

Bær-mispel, en. 2( prydbusk, Ame- 
lanchier ovalis Borkhausen ell. Medicus. 
LandmB.III.200. 

bærret, adj. ['bsrai] (a/Bær 2.3; vulg., 
1. br.) fjollet. Gadeordb.^ 
50 Bær-suppe, en. Moth.B508. VSO. 
c. br. -sur, adj. (1. br.) sur som et (umo- 
dent) bær. Moth.B508. VSO. 

Bærsærk, en. se Bersærk. 

bært, adj., se bjært. 

Bær-tang, en. 2( brunalge m. stilkede, 
bærlignende luftblærer, Sargassum baccife- 
rum (Turn.) Ag. Sal.III.998. -tæge, en. 
(zool.) især i flt., om tæger, der ofte findes 
paa bær(buske); spec. (nu næppe br.) om stink- 
60 tæge, Dolycuris baccarum. Funke. (1801). I. 
392. -vin, en. OpfB.Un.307. 

Bæssing, en. (ogs. Bæsning, Bæsling. 
Moth.B75. Feilb.) flt. -er. (ænyd. bæsning, 
fsv. bæsingær(?); afl. af Baas; nu kun 
landbr. og dial.) 1) skillerum ml. baase ell. 
spiltov; spiltovsvæg; spilbom. (hesten) 



241 



B æs^stingbj selke 



bæve 



242 



havde været saa simpels, at (den) maatte 
hænge i Rebe, der var udspændte mellem 
Bessingerne.Aafe/.FJ^..99. 2) den række sten, 
som køernes bagben staar paa i stalden ; til- 
je(sten). Feilb.\\ogs.: rummet ml. grebnin- 
gerne ell. fodergangen foran baasene. smst. 
IV.84. Bæ8sing;-bj£elke, en. (landbr., 
dial.) d. s. s. Bæssing 1. bejslingbjælken. 
■DanmarksFolkeminder.I.(1908).38. -sten, 
en. (landbr., dial.) d. s. s. Bæssing 2. Feilb. 
-træ, et. (landbr., dial.) d. s. s. Bæssing 1. 
Aakj.VB.98. sa.PA.28. 

Bæst, et. [bæ'sÆ] hest. IIøysg.AG.33. 
hébst for bést er grovt-lydende Jydsk. 
smst. 122. Beest . . udtales gemeenligen 
som Bæst.VSO. jf. Feilb. flt.-cr. (ænyd. best; 
gennem mnt. best fra oldfr. beste, lat. be- 
stia; jf. bestialsk, Bestie, I. Bet) 

1) dyr. 1.1) i al alm. ('mofis. Menneske^. 
Talen er jo det, hvorudi vi kiendes fra 
Besterne.Holb.GW.1.2. sa.Jep.IV.6. *Jeg 
siunger . . | Om Besters Dannelse til store 
Mennesker.sa.ilfe^am.i. *Hvor vilde det os 
gaae, om Bester kunde feide | Om Rangen 
med os.FrHorn.PM.132. PAHeib.US.UO. 
*hvert et Kreatur, | Selv nok saa lille 
Bæst kan føle sin Natur.B'et6.PoetJ.5.9. i| 
nu især (dagl.) i sammenligninger til beteg- 
nelse af dyr som lavere væsener end menne- 
sket. Hvorfor blive vi agtede, som et bæst 
(1871: som Fæ).Job.l8.3(Chr.VI). disse 
Karle ere dumme som Beester.Holb.Kandst. 
V.l. *fuld han blev som et BæstSchand. 
SD.139. II leve ell. dø som et bæst, 
(nu næppe br.) udelukkende bekymre sig om 
det materielle. VS O. 1.2) (vildt) dyr, som 
vækker skræk, afsky p. gr. af sin størrelse, 
glubskhed osv.; bestie, (især m. tilføjet adj.). 
Ach det var et Beest af en Drage. Jeg 
er saa bange, at hånd kommer igien.Ifoio. 
Ul.IV.8. jeg har ofvervundet saa mange 
stolte u-venner, og glubende Beester.Dw- 
metius.III.65d. af (dyrets) Fnysen og Snor- 
ten kunde vi vel fornemme, at det var 
et Uhyre, et vildt og grumt Beest.Eofem- 
son.1.39. Tyren, et forskrækkelig fælt og 
grumt Beest.Pamela.LSdd. (grævlingen er) 
et ækelt Bæst.Bogan.1.7. Hvad var dog 
dette for et Dyr? Stod vi overfor et af 
de mange mærkelige Bæster, som de eski- 
moiske Sagn er saa fulde af? KnudBasm. 
D0.50. i nedsættende bet, m. overgang til 
bet. 3: Saa giver jeg (moppen) et lille Slag 
over dens . . Snude, saa skriger det for- 
kjælede Bæst.Gylb.TT.26. det er jo en 
Hanhund — lad saa Bæstet h\ive.Schand. 
BS. 181. 1.3) (nu kun dial.) især i flt., om 
større husdyr, alle førstefødte i Ægypti 
land, baade af mennisker og bæster (1871 : 
Kvæg).2Mos.l2.12(Chr.VI). Feilb. (sdjy.). 
II især om heste. Lejer mand anden enten 
Bester, eller Stude tilPløjning.DL.S— 8— 9. 
Holb.Ep.II.147. deres Qvæg og Beester 
(er) større, federe og stærkere. Ba^'^es.X. 
1.40. „Gamle troe Best!" . . sagde Martin 
og klappede den urolige Hingst.Iw^. FS. 



III.172 (jf. B). (folk) skillingede sammen 
baade til Wienervogn og Bæster (o: til 
præsten).Pont.LP.VII.101. et spattet Bæst. 
NSvends.H.10. SjællBond.79. Feilb. Kvæmd. 
jf. Esp.22. II (dagl., ogs. i rigsspr.) i udtr. 
arbejde, slide som et bæst olgn. jeg 
har stoor Arbeide, og slæber som et Bæst 
her i B.usei.Holb.Kandst.IV.7. han har 
slidt som et Bæst de sex Dage i Ugen. 
10 Schand.BS.312. Børd.GK.105. Jeg har ar- 
beidet som et Bæst.Bang.Va.l32. jf: Jeg 
sveder allerede som et Bæst.Heib.Poet.T. 
395. *En bli'er gjennemblæst, | Staaer og 
fryser som et Bæst ARecke.P.2 2. 

2) overf 2.1) menneske uden (højere) 
aandelig udvikling; fæ. Bonden har 
saa tit . . hørt Themaet: „Bønder og Bæ- 
ster" varieret i alle mulige Tonearter.FeiZ6. 
BL. 131 (jf. Bondebæst 2). jeg skulde være 

20 Candidatus phUosophiæ. Det kan ethvert 
Bæst blive. Derfor blev jeg det ogsaa. 
Schand.IF.986. At man ogsaa er saadan 
et uvidende Bæst, der hverken kan snakke 
op om Literatur eller Kunst.sa.jP.500. 2.2) 
(nu 1. br.) person, der opfører sig paa en 
raa og dyrisk maade. Moth.B136. Han er 
et Beest og ikke et Menneske. F/SO. 

3) som skældsord, der by-uges om alt (baade 
personer, dyr, ting osv.), hvad der vækker 

30 uvilje ell. virker irriterende; asen (2). Bre- 
menfeld (til Henrich). „Holt op igien dit 
BQest."'IIolb.Kandst.V.3. Bæst af en Hest, 
vil du stsiaQ.Hrz.XI.248. *Det lille Bæst 
(o: en fugl) — den ^kx\gQ\ia\s.Kaalund.279. 
Hvad er det for et forbandet Bæst, der 
har sludret til Manden ?/Sc/iand.F.548. dit 
bæst, at du ikke kunde holde din mund! \ 
II om ting, især for at betegne dem som 
svære, tunge ell. uhandelige; tamp; asen. 

40 et Beest af en Kmv.Høysg.S.177. tyve 
Skibe . . svære Bæster allesammen. Gt-wndfø. 
Snorre.III.339. Det Bæst (o: en bog) er 
saa tvingt.Drachm.BK.32. i tre dundrende 
Hop faldt Bæstet (o: en kanon) neå.AKoM. 
MP.II.179. 

bæst-afftig:, adj. [1] (nu næppe br.) dy- 
risk. Moth.Bl.36. især overf.: Et beestagtigt 
Menneske.VSO.1.279. -agtij»:-hed, en. 
(nu næppe br.). 1) dyriskhed. smst. 2) bestialsk 

50 handling, smst. Bæstie, et. se Bestie. 
bæstisk, adj. ['bæ'sdis^] (ænyd. d. s.; af 
Bæst 1; nu 1. br.) dyrisk; især overf. (jf. 
bestialsk^. Det er en bæstisk Galenskab 
at glæde sig ved Blod og Ssia.r.Eilsch.P.40. 
de beestiske Vilde Mennesker.Eo&msow.J. 
253. bestisk Levemaade (o: fylderi).MO. 
troskyldig og bæstisk sidder dette Folk, 
som har beseiret Europa, og griner ad 
Dumheder, som i København Galleriet 

60 vilde udhysse. Bang.Va.l67. JVJens.H.164. 
bæve, V. ['bæ'va] -ede. vbs. -else (s. d.) 
ell. (sj.) -ning (Pont.LP.VI.169). (ænyd. 
beve (glda. vbs. bewelsæj, fsv. beva, oldn. 
bifa, ty. beben; jf. bævre) 

1) gøre en række hastige bevægelser; ryste; 
skælve, l.i) (jf. ty. erdbeben, jordskælv; 



III. Rentrykt »8/g 1920 



16 



243 



bæve 



Bæver 



244 



„siges om store tine som røres.'^ Moth.Bl 38 ; 
nu næsten kun bibl^ om livløse ting: blive 
rystet ell. rokket ved stærke stød (jordskælv 
olgn.). der opgik en Røg af (Sinai bjerg), 
og hele Bjerget bævede saaTe.2Mos.l9.18. 
Jorden bævede og rystede. 2Sam.22. 8. 
*Thronen bæver under Evigheders Fader. 
Ew.(1914).1.163. de mere overfladiske 
Bævninger, der bebuder et kommende 
Jordskælv.Ponf.iP.yJJ69. jf.: *Man saae 
den heele Sael af Syllogismer \ne\e.Holb. 
Paars.ol. 1.2) ('CP, især poet.) gøre en række 
smaa, hastige bevægelser; være i en 
stadig, svag bevægelse; skælve, (især 
om løv olgn., der bevæges af vinden). *Lun- 
den hæyer.Ew.(1914).I.143. Luften har 
en fri Fart igiennem alle Vinduer . . saa 
at den puster i hver en Krog . . og kom- 
mer de fiærede Fruentimmerhatte til at 
hseve.Tode.ST.II.13. *Løvet, som skiælver 
og bæver, | Saasnart som det Vinden he- 
Yæger.Oehl.SS.Sl. *Magnetens Tunge bæ- 
ver, svæver mellem Syd og l^orå.Hauch. 
SD.I.10. *Morgendug, der sagte bæver i 
den lune Vmd.smst.194. en Taare bæver 
i hendes 0ie.Kierk.II.48. *Nu svinger han 
om Skovens Pynt, | hvor Ax for Vinden 
hæYe.Rich.I.50. jf. : *Luunt bæved Vinden 
i de grønne StTaae.Oehl.L.I.165. (billedl.:) 
en dejlig Kvinde eller . . andet, som bragte 
Hjærtets Strenge til at bæve i vemodige, 
længselsfulde ToneT.Rist.EB.73. |j om lyd 
(toner). „Følg mig, følg mig!" lød de bæ- 
vende Toiier.HCAnd.V.203. jf: Navnet 
Camilla bævede paa mine hæher.Ing.EF. 
111.95. *Savnet bæver paa hans Tunge, 
Heib.Poet.X.236. || om lysstraaler olgn.: 
sitre. *Maanens Straaler bæve | Paa Søens 
lette\oveT.Sander.Earp.41. *gjennem Aab- 
ningen en Lysning bæver | Af Himlens 
Blaae.Winth.Haandt.?. *Skyggens Bæven 
paa Blad.Schand.SD.61. \\ (sj.) om flag- 
rende flugt olgn. *Lad os (o : alferne) bæve 
let om hende.HCAnd.X.392. 

2) (næsten kun O og poet.) især om per- 
soner: komme ell. være i (stærk, indre) be- 
vægelse; ryste; skælve. 2.1) (sj.) om rent 
legemlig skælven. *I den køle Morgenluft 
hun bæver, | Tynget af det vaade Klæde- 
hon.PalM. 11.70. 2.2) om skælven p. gr. af 
(stærk) sindsbevægelse, især frygt. *Af slige 
haarde Ord mit Legeme maae bæve.ifoT&. 
Mel.1.6. *Sielen bæved, | Hiertet zittred. 
Bagges.SV.8. *(hun) rødmer, og bæver, | 
Og zittrende hæver . . | Det røde Guld. 
Oehl.L.1.24. Heib.Poet.IV.149. (hendes) 
Knæe hæyede.Hauch.1.268. *Alles Hjerter 
af Beundring hæ'veT.PalM.II.46. (han) bæ- 
vede af Sindsbevægelse. GoMsc^m.7F.i 95. 
jf. : *al Naturen bæver, | Og Herrens Ræd- 
sel hviler over Jorden.Ew.(1914).I.129. 
(overf. :) Sof okles's Elektra . . bæver af Li- 
denskah.Brandes.XVIII.d8. || m. mer ell. 
mindre afbleget bet.: være betaget af 
(stærk) frygt; frygte. Dit kiække Hierte 
aldrig bæved for nogen Uvens Overmod. 



Tullin.(MO.). *troer du, at din Emma bæ- 
ver I For sig? nei kun for dig, min Ven I 
Bagges.I.210. *Du (o: gud) bjerger den 
bævende D\ie.Ing.RSE.VIL167. Holstein. 
D.^14. II i (faste) forb. m. ord af lign. bet. 
(jf. u. Bævelse/ Qvinden frygtede og 
bævede, da hun vidste, hvad hende var 
skeei.Marc.5.33. I Tienere! lyder Eders 
Herrer efter Kiødet, med Frygt og Bæ- 

10 ven.Ephes.6.5. Phil.2.12. Frygt og Bæven. 
Kierk. (bogtitel. 1843). Angst og Bæven. 
IIauch.DV.ni.96. \\ bæve tilbage (for),. 
{jf. ty. vor etwas zuriickbeben; 1. br.) træ- 
de skælvende tilbage (for); vige tilbage (for 
noget) af frygt. Leth.(1800). hun havde et 
varmt og stort Hjerte, der ikke bævede 
tilbage for nogen Opofrelse.Sc/iand.0.J.7. 
sa.IF.128. 
3) S trans.: frembringe under skæl- 

20 ven ell. sitren. *Guldharpens rørte Stræng 
din Lovsang hæver.Oehl.XX.88. 

O Bævelste, en, f et (Helt.Poet.236). 
(glda. bewelse; vbs. til bæve) 1) (nu næppe 
br.) til bæve l.i. Moth.Bl38. *den Bævelse 
det gav, I Da Jorden først (o: ved jord- 
skælv) oplod sin Mund som bondløs Grav. 
Brors.318. 2) (nu 1. br.) til bæve 2.2: rysten, 
der er fremkaldt af frygt; angst; skræk. 
Syndere i Zion ere forskrækkede. Bævelse 

30 haver betaget de Vanhellige.^s.55.i4. med 
hvad indvortes Bævelse maa han ikke 
møde for de Retskafnes Øyene?Spectator. 
125. (der) overfaldt mig en grufuld Bæ- 
yelse.Bagger.1.146. han var bange deroppe 
(o: i storstuen). Han gennemgS: adskillig 
Bævelse, inden han faldt i Søvn.JFJens. 
HF.82. II især i (faste) forb. m. ord af lign. 
bet. da kom Frygt og Bævelse paa mig. 
Job.4.14. Holb.MTkr.142. Balle.Bib.1.106. 

40 Med Frygt og Bævelse gik jeg nu ned til 
Augusta. (??/Z6.J. 90. Kierk.IV.280. jf. (sj.): 
*Sligt B eveise og Frygt i mangen Siæl ind- 
drev. ITei^.Poef. .256. sjældnere: Angst og 
Bævelse.JPJac.J.77 (jf. Grundtv.SS.V. 
449). Gru og Bæye\se.Ing.VS.III.18. 
Frygten for at sætte det i Værk (indiog) 
ham denne Rædsel og Bævelse. Oehl. 
VS.28. Hånd kaste sig need med Ski el- 
ven og Befvelse for Hegesippi fødder. 

50 Dumetius.III.42. 

Bæver, en. ['bæ-var] béver. Høysg. 
Anh.l9. flt. -e ell. f d. s. (Holb.Berg.109). 
{ænyd. bever (vist i form paavirket af mnt. 
beverj, glda. biæver, æda. (som tilnavn) 
biauer (ValdJord.85; jf. stednavnet Bjever- 
skov, æda. byaverscog. Lunde Domkapitels 
Gavebøger. (1884I89).71), oldn. bjorr, eng. 
beaver, ty. biber, lat. fiber, jf. sanskr. 
babhru-, brun, ogs.: stor ichneumon; vist 

60 besl. m. Bjørn, brun) 1) pattedyr af gna- 
vernes, orden, Castor L. Holb.MFbl.114. 
EPont.Atlas.I.610. *Er det kun Drift hos 
Bæveren, at bygge | Sig Hytte ? Oehl.XII. 
23. Hauch.II.313. vi see Bæveren bygge 
sig Huse i Vandet og anlægge kunstige 
Dæmninger for at sikkre dem.Drejer.(Da 



245 



BsBTer- 



Bævrernst 



246 



Folkekal.1841.141). inde mellem de sam- 
menhobede Træer byggede hele Flokke 
af Bævere Byer.JVJens.Br.83. 2) (især 
fagl.) skind ell. pelsværk af bæver (1); 
bæverskind, en muffe af bæver j 

Bæver-, i ssgr.; især af Bæver 1 ['bæ'- 
var-]; sjældnere, udtalt ['bæu'r-], d. s. s. 
Bævre-, se Bæver-asp, -esk, -naal. -aisp, 
en. se Bævreasp. -esk, en. se Bævreesk. 
-esp, en. se Bævreasp. -jgejl, en. (ogs. lo 
•gél). (ænyd. beffuergel; efter mnt. bever- 
ge(i)l, ty. bibergeil; -gejl af mnt. ty. geile, 
testikel, jf. gejl) stærkt lugtende stof (casto- 
reum), der findes hos bæveren i særlige punge 
ml. kønsorganerne og endetarmen; ogs. be- 
tegnelse for disse punge m. deres indhold. 
B æ V e r g e j 1 : Moth.BSl 7. BMøll.DyLJ.1 61 . 
VareL.^137. man kom Dyvelsdræk, Bæver- 
gejl og Svineto (Svinehaar) i en Gryde 
. . og over denne Gryde skulde . . den 20 
syge sætte sig med den nøgne Bag.Aarb 
Frborg.1918.106. Bæv er gel: Bævergæl 
. . Bruges indvortes for Modersyge, og 
udvortes for Øresnsen.Apot.(1791).33. Wer- 
fel.Fiskerb.20. Brehm.DLJ.304. -bale, en. 
1) halen af en bæver. 2) (overf.; fagl.) be- 
tegnelse for en slags smalle teglsten. Sal.^IV. 
391. -hat, en. (nu sj.) hat af bæverens 
uld; kastorhat. Moth.BSl 7. MO. -hytte, en. 
MO. BMøll.DyL.I.162. -naal, en. se Bæv- 30 
renaal. -elie, en. tinktur af bævergejl (tinc- 
tura castorei). VortHj.III4.30. -rotte, en. 
(zool.) navn paa to gnaveratier: sydameri- 
kansk bæverrotte, Myopotamus coypu (Bøv 
P.III.62), og kanadisk bæverrotte, bisam- 
rotte, Fiber zibethicus (SaUIV.391 ). -skind, 
et. V80. VareL.(1807).L176. en blaa Kappe, 
fodret med Bæverskmå.Hauch.V.220. jf: 
(hun) satte sin lille Bæverskindshue 
paa Hovedet. Vollquartz.P.118. -stok, en. 40 
(fagl.) afgnavet trægren, som ofte findes i 
tørvemoser, og som stammer fra bæverens 
boliger. BMøll.DyLJ.161. Frem.DN.363. 

Bævr, subst. [bæuV] fit. d. s. {vbs. til 
bævre; 1. br. i rigsspr.) 1) som vbs. til bævre: 
rystende, sitrende bevægelse. De lem- 
læstedes Støn (0: ved at flyttes) følte de 
kun . . som smaa sitrende Bævr i deres 
egne Hænder og Arme.AKohl.MP.III.385. 
II ogs. om kulderystninger. Feilb. (u. bæv- 50 
ver^. jf. Esp. 44. 2) (dial.) gelé (ved fisk 
olgn.). Feilb. (u. bævverj. 

bævre, v. ['bæurs] -ede. vbs. (1. br.) -ing 
(Eidde.B.309), jf Bævr. {ænyd. beffre, bif- 
fre, no. bivra, tv. bebern; sideform til bæve, 
jf. blade, bladfre osv. \\ egl.: være i stadig 
bævende bevægelse, smaabæve (jf. VSO. Leth. 
(1800)); nu især dial. ell. spøg. for bæve, 
især i bet. I.2 og 2.i) 

1) d. s. s. bæve 1. I.1) (sj.) d. s. s. bæve 60 
1.1. *Fjeldbunden under dig (o: Norge) 
hævreå.Ploug.IL20. 1.2) d. s. s. bæve 1.2. 
*Hist paa Vandet bævrer Maanens Skin. 
Lundbye.R.60. *Bævrer Flammen end og 
blegner, | Blusser op den atter prud. Grundtv. 
PS.V.52. 'Om Munden ham bævre de 



Muskler iine.Ing.DM.63. (papiret) dalede 
med langsom Bævr en.Goldschm.VIIL113. 
*Dværg- Aspen bævrer ved flammedøbt 
Vand . . I mens det lyner. Aakj.RS.2 8. den 
tunge Luft . . bævrede af tiede. Skjoldb. 
SM.7. II især om fede ell. geléagtige ting 
(hvor bæve ikke er brugeligt). Kiødet er 
saa fedt, at det bævrer. 750. rigtig bæv- 
rende fedt Flæsk.Schand.TF.IL45. CMøll. 
PF.162 (se u. Bærmevogn;. VVed.B:.ll. 
II (mods. bæve, m. nedsættende bet.) om lyd, 
især om stemme, der er bevæget af rørelse. 
Moth.B138. (han) sang kønt — med lidt 
for megen Bævren i Stemmen.AndNx.M. 
173. to bævrende forliebte Rørfløjter. 
EmilRasm.S.24. jf. : Jeg havde sunget saa 
mange bævrende Sange (0: sange f tilde af 
rørelse ).Schand.F. 498 samt: Der ødsles i 
Filmen med Sukker og Syltetøj for at 
frembringe en bævrende Følsomhed. Z7 
Gad.Filmen.(1919).14. \\ (sj.) om hurtige be- 
vægelser af mange smaadyr. de sorte My- 
rer vimse og bævre sammen fra alle Si- 
der. GoMsc/jw. 7.^3^. 

2) d. 8. s. bæve 2. 2.1) d. s. s. bæve 2.1. 
mine Lemmer de bævrede af 'Kniå.e.Etlar. 
GH.II.53. han ser mere sølle ud; han 
staar jo ligefrem og bævrer af Kuld'.Pom^. 
K.23. Feilb. jf.: *(jeg sommerfuglen) hæf- 
ter paa Papirets Flade, | hvor bævren- 
de af Liv endnu den siååer. Ploug. 1. 17 6. 
t den bevrende syge (0: epilepsi). Moth.B 
138. sml.Esp.44. 2.2) d. s. s. bæve 2.2; om 
skælven p. gr. af sindsbevægelse. Moth.B138. 
*hver Nerve bævrer af \el\yst.MCBruun. 
PF.I.138. Mine Ben bævrer under mig. 
PontF. 1.261. II om skælven p. gr. af frygt. 
•Der bebrer hvert Hierte, der ryster hvert 
Lem.Sort.HS.El^. de vilde allesammen 
ryste og bævre, hvis de , . skulde prøve 
det, vi har staaet for.Etlar.SB.395. (rov- 
dyrets) Tænder slide i det bævrende Bytte. 
JPJacJ.176. VilhAnd.AOJ.178. 

Bævre-, i ssgr., af bævre I.2; jf. Bæ- 
ver-, -alge, en. (bot., foræld.) alge af 
gruppen Oscillatorineæ. Drejer. Bot Term. 
246. -asp, en. (ogs. -esp. JTusch.181.328. 
CVaupell^.66. — nu især dial.: Bæverasp. 
JTusch.181. Goldschm.VIII.207. Feilb. 
-esp: JTusch.181. Hauch.MfB.131. Feilb. 
IV. 85). 2( asp, Populus tremula L. JTusch. 
181. Kaalund.SD.39. Bævreaspen rystede 
sine Blade som af et indre Gys.Tolderl.H. 
123. Lange. Flora. 264. -esk, en. (ogs. 
Bæveresk;. {ænyd. biffueræsk; nu kun dial.) 
S( d.s.s. -asp. JTusch.181. Feilb. -esp, 
en. se -asp. -græs, et. ^ hjertegræs, 
Briza media L. JTusch.41.291. Lange. 
Flora.83. -naal, en. (nu 1. br. Bævernaal. 
vAph.(1759). Winth.VI.45. Bist.S.72). naal 
m. lang, elastisk stilk, besat m. sten, glas- 
perler olgn. (jf. -smykke;. Her er en Bævre- 
naal til at sætte i Haaret. Den koster 5 
Øre. Svedstrup. De Danskes Vej. (1902). 349. 
-poppel, en. 2f (L br.) d. s. s. -asp. CVau- 
pell.S.49. -rust, en. S( rustsvamp, hvis 



16« 



247 



B æ vr esmy kke 



bede 



248 



i' 



sporer er samlede i store gule, geléagtige mas- 
ser, Gymnosporangium Sabinæ Dicks. Bostr. 
Flora.II.SO. Warm.SystB.112. -smyk- 
ke, et. (1. hr.) smykke anbragt paa en elastisk 
stilk (jf. -naalj. Becke.SD.161. -svamp, 
en. 2( navn paa en svampefamilie (Tremelli- 
nacece) m. geléagtig bævrende frugtlegemer. 
Bostr. Flor a.II. 56. Warm.SystB.lis. 

bar, interj., se bøh. 

bad, præt. af byde. 

Bøddel, en. [ibø3'(8)l] flt. bødler, (glda. 
bødel; fra mnt. bod(d)el, jf. ty. biittel, 
oeng. bydel, bud, retsbetjent (eng. beadle j; 
besl. m. Bud, byde; grundbet.: (rets)bud, 
f. glda. : byssæns both (o : bysvend) ællær 
ødæl (UnivBl.I.156); sml. Pedel) 1) (især 
foræld.) person, hvis bestilling det er at af- 
live forbrydere ell. underkaste dem tortur; 
skarpretter; mestermand. Misdædere 
(skal) i Bødelens Haand antvordis.DL.jf — 
24 — 55. I maa hænge ham selv. Jeg er 
ingen Bøåel.Holb.Pem.III.7. *dø, min Sønl 
I Saa sparer du derved de danske Bødler 
I Uleiligheden, at henrette åig.Oehl.DM. 
108. (hans herre) overantvordede ham til 
Bødlerne (Chr. VI: dem, som pinej, indtil 
han betalte alt det, han var ham skyldig. 
Matth.18.34. Han var, som Raffael kaldte 
ham, ensom som Bøddelen./jCan^'e.f^ra«- 
des.XIV.473). Omtrent samtidig med Ene- 
vældens Indførelse i Danmark 1660 op- 
hørte den gamle, hjemlige Bøddels Saga; 
hans Person afløstes af en faglært, tysk- 
født Sk3irpvetter.HMatthiess.BG:122. jf.: 
(Christus) antvorder mig Helvedis Bødel 
i Vold at pinis 2&vmå.Q\ig.DL.Vidneed. 2) 
overf. 2.1) (især CPj brutal og haardhæn- 
det person; grum plageaand; tyran, 
(han) var vederstyggelig, som sit Fædrene- 
lands og sine Borgeres Bøddel.^ MaA:fc.5.8. 
Din Bøddel og din Sk.ielmlKom(Trønneg.I. 
277. *Hvi fordre I (o: proletarerne) ikke 
med tusinde Stemmer | Af Guldkalven, 
som vore Bødler dyrke, | Et saftigt Stykke. 
Drachm.D.36. Bosendal.D.II.65. han er 
en bøddel mod sine heste | Feilb. 2.2) 
^ (foræld.; i lanter ell. bøddelspil) den spil- 
ler, der sætter en frivillig bet og derved tvin- 
ger de medspillende til ikke at passe. Moth. 
B518. VSO. Boddel-, i ssgr., især til 
Bøddel 1. -karl, en. (foræld.; sj.) d.s.s. 
-knægt. Drachm.UB.114. -karre, en. 
(foræld.) karre, hvorpaa en forbryder brin- 
ges til retterstedet. Ing.P0.II.22. f -kna- 
be, en. d. s. s. -knægt, (overf.:) *Alder- 
dom I Den haarde Bøddel-Knabe.Seewfe.I. 
308. -knæst, en. (foræld.) bødlens med- 
hjælper (jf. -karl, -knabe, -svend j. Helt. 
Poet.180. Han blev . . hængt, parteret, og 
hans Adelsmærke sønderbrudt af en rød 
Bøddelknegt paa et sort Skafot.JSer^^s.PP. 
236. HMatthiess.Ba.21. (uegl.:) Brors.129. 
Det er et tungt Kald . . at maatte være 
en saadan Blodhund og Bøddelknegt mod 
en stakkels Fange.Ing.KE.I.17. -mærke, 
et. (foræld.) mærke, der indbrændtes paa en 



dødsdømt forbryder, der fik sin straf efter- 
givet mod at blive bøddel. (Kalk.1.325). B. 
Matthiess.BG.63. f -pas, et. vistnok om- 
skrivning for brændemærke og kagstrygning. 
(OrdbS.). *Han (o: Plato) vilde (den hyk- 
lerske poet) forbande, | Og med et Bødel- 
Pas forviise sine LB.nde. FrRorn.PM.34. 
-penge, pi. (foræld.) betaling ell. afgift 
til en bøddel. Baden.JurO.1.86. jf. HMat- 

iothiess.BG.30ff. (overf.:) *Vi skylde Kong 
Frode Bøddelpenge, | Fordi han lod os 
vor Fader hænge.Oehl.HF.83. f -skab, 
et. til Bøddel 2.i; brutal optræden, en 
Skole -Tyran (kan) ikke . . forsvare sit 
Bødelskab med de Ord: Ris og Straf giver 
Yusåom.Eilsch.Brev.21. -spil, et. (fiZ Bød- 
del 2.2; jf. bødle 2; foræld.) ^ et kortspil; 
lanter. VSO. de mindre Fornemme støi- 
ede og trumfede i Bordpladen ved Lan- 

20 ter eller BøååelspiWet.ÉlochSuhr.ÆS.II. 
211. -sted, et, (foræld.) en. (sj.) retter- 
sted. JPJac.1.82. t -straf, en. henret- 
telse. Moth.B518. VSO. -svend, en. (for- 
æld.) d. s. s. -knægt. (Ealk.L325.V.162). MO. 
G) -sværd, et. Moth.B518. Mall.(Bahb.LB. 
11.40). *Menneskeligheden vaander sig, 
I Fordi den ei har bedre . . Bøddelsværd; 
thi ene det | Formaaer at holde Morder- 
kniv i Skeåen.Oehl.XII.ll. Ing.VS.II.53. 

30 Brandes.XIII.381. -tegn, et. [2.2] (foræld.) 
^ kridtmærke paa bordet til tegn paa, at 
ingen af spillerne i bøddelspil maa passe, 
førend omgangen er ude. VSO. O -okse, 
en. *Du skiælver ikke for en Bøddeløxe. 
Oehl.D.120. Ing.EM.1.54. Schand.SD.102. 

I. Bede, en. ['bø'Qa] flt. -r. (dannet i 
17. aarh., til dels under indflydelse af H. 
bøde, som ent. til ænyd. bøder, æda. bøtær, 
oldn. boetr, flt. af II. Bod (s. d.); endnu 

40 vAph.( 1759) anfører ordet som pi. (Bøder); 
især jur.) idømt erstatning i penge; penge- 
straf; mulkt (jf. II. Bod 2). Vil nogen 
ej • • legge ud den Bøde, som vedtagen 
eT.DL.3 — 13 — 39. at betale Leiermaals 
'Bøåer.Stampe.1.190. enhver Voldsgierning 
. . kunde afsones ved Bøder til den Kræn- 
]!ieåe.Molb.DH.I.186. han blev herefter 
idømt en Bøde paa 30 Kx.BerlTid.^l8l904. 
Aft.3.sp.2. lægge i en bøde, (sj.) idøm- 

50 me en bøde. hver Styresmand lagde han i 
en Bøde af 40 Mark Sølv.JOlr.SD.III.67. 

II. bede, v. ['bø'åa] præt. -ede ell. -te 
['bø'tZa] part. -et ell. -t [hø-d] (formerne -te 
og -t nu især dial.; VSO. har kun disse 
former), vbs. (især i bet. l.ij -ning (Grundtv. 
Saxo.1.254. Børd.KK.21. AndNx.PE.II. 
73); jf. II. Bod, Bøde. {æda. bøtæ, oldn. 
bæta, ty. blissen, got. botjan, oeng. betan; 
afl. af II. Bod) 

60 1) bringe noget mangelfuldt i en bedre til- 
stand. 1.1) ('G) og dial. ell. fisk.) gøre helt 
ell. udbedre, hvad der har faaet rift, brud, 
hul osv.; istandsætte; reparere; lappe; 
stoppe (især om fiskergarn, sejl, beklæd- 
ningsgenstande olgn.); dels m. tingen, dels 
m. riften osv. som obj. gamle sønderrevne 



249 



bede 



bede 



250 



og bødede (Chr.VI: bødtej Læderflasker. 
Jos.9.4. de bødte (1907: (var) i Færd 
med at bødej deres Gain.Matth.4^21. *Mand 
bøder de Bragge (o: revner, brud), mand 
heeler deBrudd ("o; i skibene). Sori.ÉS.Dév. 
et stykke Seyldug, som man . . brugte til 
at bøde Seyl m.eå.Robinson.1.88. (det var) 
hans første Sorg (o: omsorg) at faae de 
Skibe bødt, han havde hividt G rundtv. S aæo. 
111.191. *Lad mig, Søde! ] Beholde Smyk- 
ket end; | En Guldsmed skal det bøde. 
Winth.HF.307. Fiskeriredsk.(18?2).26. (hun) 
eftersaae (deres) Klæder, bødede deres Lin- 
neå.Font.F.1.23. Et Hul paa hans ene 
Træsko var bødet med en Lap af et gam- 
melt Støvleskaft.Skjoldb.SM.14. (en) Seng 
med umalede Fjæle og bødte Vaar. Grav/!. 
Øen.62. Feilb. Thorsen.106. Esp.420. bil- 
ledl.: *Jeg byder dig (o: den bortførte fæ- 
stemø) Guldkrone, | Jeg selv er kongefødt, 

I Ej brast det Baand i Verden, | Som jo 
med Guld er høåt.Grundtv.PS.VIL2?4. 
ordspr.: man kunde meget nyt øde, vilde 
man ej det gamle høde.Mau.900. jf. Feilb. 
Ilbøde paa (noget), udbedre (især: delvis). 
De sidde omkring et Fiskergarn, som de 
bøde paa.Ew.V.89. en Møller kjøbte (te- 
aterdekorationerne) og bødede dermed paa 
sine Veirmøllevinger.B^(Ll«d.IJ.56. Gold- 
schm.VII.273. billedl. (jf. bet. i.i): Den 
samme Saxo har bødet meget paa det La- 
tinske Sprog med Danske OYå.Holb.Er.1.4. 

II bøde om en, (nu 1. br.) holde ens tøj i 
stand med stopning og lapning. Ingen . . 
kimde enten sy e eller bøde om dfem. Grundtv. 
SaxoJ.219. II (1. br.;jf. udbøde; bøde 'ud, 
bøde. det (blev) ham en Pligt . . at bøde 
Avisredskaberne \xå.KMich.EE.20. || f 
bøde (en klud) paa noget, sætte paa til 
udbedring, ingen bøder en klud af nyt 
klæde paa et gammelt klædebon (1819: 
bøder et gammelt Klædebon med en Klud 
af njt'K\3iåQ).Marc.2.21(Chr.VI). Grundtv. 
FS .1.282. II (sj., især poet.) om saar olgn.: 
pleje; læge. *han søgte sig Fristed, | 
bøded sine Vunder | det bedste, han or- 
'keå.Drachm.YS.76. (overf.:) Uvenskabet 
. . fik hun vel ikke Held til at høåe.Rørd. 
KK.19. II (sdjy.) bøde paa ilden, i ovnen 
olgn. Feilb. jf. Fyrbøder. 1.2) (abstr.) m. 
h. t. skade, tab, mangel olgn.: afhjælpe; 
raade bod paa; ogs.: opveje. *Jeg læn- 
ges at bøde min (SalmHus.482.9: at trø- 
stes for^ Sorrig og Nød | I Abrahams 
Skiød. Kingo. 255. *0g var hans Arm ei 
stærk og vild, | Det bøded, han var 
myg og sm\å.Winth.V.102. *dit (o: linie- 
skibets) Savn saa fort vi bøde kan, | men 
aldrig din Skæbne ioT\mde.Ploug.I.240. 
*De giver Råd, De hersker, | bøder Dum- 
hed, stUler Trætte.Rørd.GD.31. || i talespr. 
kun i forb. bøde paa noget, (især: delvis) 
raade bod paa; hjælpe paa. JSneed.1.34. 
*(han) søgte ved Flid at bøde paa Mang- 
len I Af høi 'Fødsé[.Bagges.SkR.7 . *For- 
barm dig over Støvets Kaar! | Viis, du 



paa alt kan hødelGrundtv.SS.III.317. Thor- 
dis's Kløgt og Lykke bødede paa den 
Vanskjæbne, der tidligere fulgte ham. 
Hauch.V.45. *Paa Tidens Korthed skal 
Bedrifter bøde, | Der skaffe Tidens Søn 
et evigt Navn.PaZM.7J.i85. *det kneb 
med Arithmetik, | og du (o: moderen) 
inaatte bøde paa Modet.Schand.SD.19. om 
ting osv. afultge godhed: det ene maa bøde 

10 paa det andet (o: opveje det andets mang- 
ler) i VSO. Feilb. jf. (sj.): (en sum, hvis 
rente) kun bøder paa (o: dækker) en ube- 
tydelig Deel af de . . nødvendige Omkost- 
nmger.FrSneed.1.557. *En Harpe maa 
gielde for rislende Bæk, | Og Viinf lasken 
bøder paa (o: træder i stedd, for) Bærret 
i Yi2iik.0ehl.L.I.231. 

2) om følgerne af (straf for) en forbry- 
delse, forseelse, ubetænksomhed olgn. 2.1) ('O 

20 dl. jur.) dels (jf. bet. i) m. skaden som obj.: 
yde vederlag for; give bod (bøde) for. 
Hvo som forsetligen dræber anden Mands 
Qvæg, eUer Bæster, bøde Skaden og trende 
fyrretyve Lod Sø\v.DL.6—20—2. dels m. 
forseelsen som obj. (jf. 2.2): sone. *Bødt er 
Brøden, død er Døden, | Død er Døden i 
Faradis.Grundtv.SS.ni.221. dels intr., i 
udtr. sorn bøde (for noget) med noget, 
lide en vis straf (penge-, legemsstraf) ; især: 

30 udrede bøder (jf. bet. 2.z). Haver mand 
ikke Formue at bøde med, da straffis paa 
Kroppen.J)i.i — 24—11. hvad en bedriver 
i Druckenskab, skal hånd bøde for, naar 
hånd blir ?iidruQ.Holb.Jep.IY.6. 'For hans 
Forbrydelse vi alt for grusomt bøde, I 
Om han ei hielpes 'ka.n.Wess.137 . at bøde 
med livet (ell., nu sj.: kroppen^ for en 
forbrydelse. YSO. D&H. jf.: *Jeg (o: 
Aristophanes) vUde bøde for ham (o: den 

40 dødsdømte Sokrates) \ Med Fenge.0ehl.X.217. 
Il (sj.) m. boden som subj.: tjene som fyl- 
destgørende bod for. Gjaldt det et Slags- 
maal i en Bondes Hus — da bøded vel 
Gods og Gaver den BTæhte.Drachm.HV. 
71. 2.2) (uegl.) bøde ell. nu næsten kun 
bøde for (en handling), lide en vis straf 
for ell. finde sig i visse ubehagelige følger 
af en urigtig ell. uforsigtig handling, en op- 
naaet (tilsyneladende) fordel olgn. (især: 

50 imod naturens orden, skæbnens bestemmelse 
osv.); undgælde for; sone (jf. afbøde 1). 
*Jeg bøde vil med Graad, det jeg har før 
hedreYed.PoulPed.DP.12. (de) har maattet 
bøde denne Fornøielse med Livet.Biehl. 
Cerv.LF.1.56. *Hvis du har syndet, har 
du bødet for det.OeRiV^D.4^2^. *Hver Gjæst 
blev hed af Mjød og Vin, | Det bøded 
mangen Ridder im.Grundtv.P8.III. 197, 
Du har feilet . . men haardt har du ogsaa 

fjQ\iødGt.Gylb.Novel.II.20. *Det bødes derfor 
i lange Aar, | Som kun var en stakket 
G\z&de.JPJac.I.359. *Walther v. d. Vogel- 
weide | bøded, med sig selv i Fejde, | 
for sin dyre Sangergave.i)racAm.J2JÉ.66. 
*Jeg beded mit Vildt — den barnlige Viv^ 
I hun var mig til Vilje — det bøder mit 



251 



Badedom 



bedle 



252 



Liv.sa.M.26. hvad gavner det et Menne- 
ske, om han vinder den hele Verden, 
men maa bøde med (1819: tager Skade 
paa; sin Siæl?MaUh.l6.26(1907). som (spøg.) 
tritsel: det skal du komme til at bøde for I 
ogs. : lide for en andens skyld, paa en andens 
vegne : S&B. den uskyldige maa ofte bøde 
for den skyldige j 2.3) m. boden som obj.: 
give som erstatning ell. vederlag. Hvo 
som dræber anden . . bøde Liv for Liv. 
DL.6—6—1. Wess.137. *Han bøded Livet 
for sin frække Skuen.jBø(ii.9i. || i talespr. 
nu kun om penge, der betales som straf efter 
lovmæssig ell. vedtagen bestemmelse, han 
(havde) eengang . . bødet 4 Rdlr. for sin 
'Miunå.Holb.MTkr.430. han maatte bøde 
100 kroner til det offentlige \ han kan 
næppe undgaa at komme til at bøde j 

3) (især ^) afværge; afparere; af- 
bøde (2). *Troens Skjold, der bøder 
Tvivlens St\k.PalM.V.214. \\ især uden obj.: 
afværge hug, stik ell. slag. Moth.B519. 
*Med Sværdet jeg hødte, | Med Skjoldet 
jeg høåte.Grundtv.PS.V.236. *Jeg bøded 
med Skjolderanden./w^'.JSiS'Æ.'F'J.^^^. ogs. 
bøde af (jf. afbøde^; en Fægtemester, 
som forstod sin Kunst, enten det saa kom 
an paa at hugge til, eller bøde at Grundtv. 
Saxo. 1. 17. II især i udtr. bøde (af) for (no- 
get). 1. beskytte mod slag, hug osv. Høysg. 
S.83. Hiartvar bøder for hende med sit 
SMo\å.Ew.III.210. Valdemar . . svøbde 
sin Haand i sin Kappe, bødede dermed 
af for Hovedet mod de krydsende Sværd. 
Grundtv. Saxo. III. 187. Halvtumlende greb 
han en Stol og bødede af for sig.Drachm. 
STL.178. Gjel.M.465. (overf.:) han be- 
tiener sig af den Lærdom, som af et Skiold, 
for at bøde for sig.Holb.Ep.I.199. 2. hin- 
dre (et slag olgn.) i at faa sin virkning. 
*for slige Hug forstaaer jeg læt at bøde. 
NordBrun.ET.54. *Men Danerkongen bø- 
ded for Hugget med sit Skiolå.OehLIIE. 
121. jf. FeiW. (overf.:) *(den rige) kan 
bøde af I For meget Ondt.Storm.(Bahb. 
LB.1.603). 

4) (dial.) gilde (et hundyr) (jf. 1. Bede, 
X. bede;. At bøde en So, en Qvie.FSO. 
S&B. især i forb. bøde ud. Levin. Feilb. 

Bede -dom, en. [I] (jur.) LovNr.53 
''y8l909.§976. O -domme, v. [I] (ny- 
dann.; sj.; jf. -fælde) idømme en bøde. 
han tillod (kirken) at bødedømme dem, 
der blev overbeviste om kirkebrøde.-H"OZr. 
KP. 1.217. -forelæg:, et. [I] (jur.) en 
ved retsplejeloven 1916 (§ 931) indført af- 
gørelsesmaade i politisager, bestaaende i, at 
politimesteren lader anklageskriftet forkynde 
for den sigtede m. paategning om, at er- 
læggelse af en bøde kan træde i st. f. dom. 
O -fælde, v. [I] vbs. -else (Bosenb.III.358). 
(nydann.; sj.) d. s. s. -dømme. Det er . . 
ikke muligt at tælle Skoledage op og 
bødefælde („mulktere") Forældrene for 
hver Dag, der er ioTSømtDa.Ugebl.*/i2l874. 
2.sp.3. -færdig, adj. [n.l.i] (nu næppe 



br.) som trænger til at bødes; forslidt. At 
gaae i en gammel og bødefærdig Eaol. 
VSO. -fæstning, en. [I] (sj.) fastsæt- 
telse af bøde(r). ADJørg.II.156. -horn, 
et. [II.2.1] (foræld.) den, som forsømte 
Messen, skulde . . tømme et stort Horn 
med Mjød, som kaldtes BøåehornetHauch. 
11.294. -kind, en. [n.l.i] (nu især dial.) 
lap. VSO. Thyreg.UdvFort.L271. Der blev 

10 . . større og større Bødeklude paa hans 
Arheidstø\.Aakj.7B.179. jf Feilb. Thorsen. 
129. -kone, en. [H.l.i] (nu kun dial.) 
kvinde, hvis virksomhed det er at istandsætte 
gamle klæder. VSO. Feilb. -kvinde, 
en. [H.Li] (nu kun dial.) d.s. Moth.B278. 
Antmels.FL.LI.10. ZakNiels.FoPt.165. Sjæll 
Bond.46. -lap, en. [H.l.i] (især dial) d.s. s. 
-klud. VSO. Feilb. -maal, subst. (ænyd. 
d.s. (æda. botæmal^; af IL Bod (omdannet 

20 efter flt.- formen); jur.; foræld.) retssag, der 
kan afgøres ved bøde (mods. bodløs maal^. 
Matzen.O.III.lO. -maali^-sag, en. (jur., 
foræld.) d. s. VSO. -straf, en. [I] Sal. 
111.1005. 
bodet, part., se II. byde. 
Bodker, en. [^hø-(d)gBT] hødker.Høysg. 
AG.50. (i Bødiker. Holb.DHJ.754). flt. -e. 
{glda. bødiker (Skraaer.II.288); fra mnt. 
bodiker, jf. ty. bottcher og slægtnavnene 

30 Bodecker, Bødtcher; afl. af mnt. bodik, 
A;ar ; j/". Buddike) haandværker, der laver 
tønder, kar, spande olgn. af træstaver. 
DL.3—13—23. *Nu der een Bødker boer, 
der selger tomme Faåe.Holb.Paars.271. 
SøkrigsA.(1752).§324. Hallager. 128. *den 
Bødker har været en rigtig Hund, | Thi 
han maged, at Karret blev uden Bund. 
Heib.Poet.X.259. Drachm.DM.115. Krak. 
1920.11.252. t talem.: Hvem véd ikke Per 

40 høkers lykke, først bléf hånd borgmester, 
siden skkrnager.Moth.B521. Bodker- 
bænk, en. (bødk.) skærebænk, hvorpaa 
bødkeren sidder og tildanner sine staver m. 
kniv. SaUIV.396 -gods, et. (især ^) 

fenstande, der laves af bødkeren; bødkerar- 
ejde. SøkrigsA.(1752).§518. OrdbS. -hovl, 
en. (bødk.) stor omvendt rubank (paa to ben); 
strygehøvl. Scheller.MarO. -klov, subst. 
(fagl.; nu 1. br.) koll.: træ, der er egnet til 

50 at kløve staver af. ForstO. -kniv, en. 
d. s. s. Baandkniv. D&H. -tommer, et. 
(nu næppe br.) træ til bødker arbejde. VSO. 
badkre, v. ['hø'(6)gr3] -ede. (afl. af Bød- 
ker (jf. snedkre olgn.); 1. br. i rigsspr.) 
udføre bødkerarbejde. Moth.B521. VSO. 
MO. Feilb. 

badle, v. [ibøåla] -ede. (afl. af Bøddel 
(2)) 1) (især dial.) handle som en bøddel 
(2.1); handle paa en brutal og grusom 

(^maade (med mennesker ell. dyr); tumle 
hensynsløst med. med saadanne fangede 
Leguaner bødles der modbydeligt.jBøvP. 
111.144. ikke sjældent bødler (bisontyrene) 
med (køerne), til de ligger døde paa Plet- 
ten.smst.1.227. de bødlede omkring med 
ham.JVJens.H.315. Feilb. j| arbejde m. 



253 



Bef 



Beg- 



261 



plump kraft (m. noget); tumle; bakse (jf. 
II. bøle, bøvl ej. (han) havde bødlet saa- 
længe med Støvlerne, at han kunde rette 
Ryggen og træde frem paa de hvide Ho- 
sesokker. Aakj.VF. 130. Under megen Bød- 
len og Baxeu fik de omsider det uhande- 
lige Møbel transporteret hen til Indgangs- 
døren.smsi.50. sa.PA.113. jf.: han bødler 
(o: maser) frem i Kammeret, som han 
skulde bryde igennem al Tmg.Skjoldb.G. 
47. 2) -^ (foræld.) være bøddel (2.2). Moth. 
B519. VSO. 

Bøf, en. [bøf] flt. (i restaurationsspr.) 
d. s. dl. (dagl.) -fer (JakSchmidt.SP.31. 
StormP.P.17). (i bet. 1 forkortelse af Bøf- 
steg, i bet. 2 direkte laant fra fr.) \) skive 
af okse- (ell. heste)kød stegt i smør (med 
løg). Jomfruen til Opvarteren: „Tre Boeuf 
i Nr. 12.'' Fritz Jur g. nr. 33. Naar blot Bøf 
hang paa Træerne. Penge vil jeg slet 
ikke tale om.Bang.Va.259. fransk bøf 
(FrkJ.Kogeb.198), engelsk bøf ell. bøf 
med løg (Sal.Uy.398), hakket bøf (se 
Hakkebøf, jf. Bøfkarbonadej. 2) (kog.) i 
udtr. boeuf å la mode, stuvet ell. under 
lukket laag kogt oksekød. *Det var min egen 
Ret, det var boeuf å la mode.Wess.65. 
Tode.Y.217. Huusm.(1793).106. FrkJ.Ko- 
geb.194. 

Beflel, en. [ibøf(8)l] Høysg.Anh.23. ('f 
Byffel. Moth.B481. vAph.Nath.1.488. VSO.I. 
542). flt. bøfler, ell. (nu næppe br.) bøffeler 
(MO.). {glda. buffel (Dyrerim.76), ænyd. 
ogs. byffel, bøffel; fra mnt. buffel og hty. 
biiffel, af fr. buffle, lat. bufalus, bubalus) 

1) (zool.) pattedyr af okseslægten, Bos 
bubalus. 5M0S.14.5. Ra/f.(1784).471. Hauch. 
DV. 1.139. Huer det Bøffelen at træUe f or 
åig?Monrad.Ps.ll2. Boas.Zool.612. 2) {dagl; 
jf. ty. biiffel) overf: grov, klodset og især 
ubehøvlet person (jf PEMillU390). Moth. 
B481. *mod dig han var en Bøtiel.Oehl. 
XXIV.308. Blich.III.332. Men hvad er du 
for en Bøffel? Er det at tale til ¥o\k?Hrz. 
VIII.155. Rich.1.98. Pont.M.39. Det er en 
af mine bedste Venner — han er en stor 
Bøifel.JVJens.EE.59. jf Feilb. Bejfel-, 
i ssgr. (f Bøffels-, se u. -okse; jf. Kalk.I. 
295) især af Bøffel 1. -agtig, adj. især 
(til Bøffel 2; nu 1. br.): ubehøvlet; plump. 
Moth.B481. et Svar, der mildest talt var 
bøffelagtigt. Hrz. III. 249. smst. XV. 322. 
-fdgl, en. \. fugl (af stærfamilien), der 
lever af de insekter, som sætter sig fast paa 
bøflens hud, Buphaga africana L. BMøll. 
DyL.I.213. -ko, en. (zool.) bøflens hun. 
MO. (hun) brølede som ensaaretBøffelko. 
Schand.PR.333. -køllert, en. (foræld.) 
køllert af bøffellæder. AUe Gardisterne skal 

flimre i splinternye Bøffelkøllerter./Sc/Mwd. 
F.146. -læder, et. 1) læder tilvirket af 
bøffelhud. VSO. *En undersætsig Værts- 
huus-Potentat, | Med Handsker, gjort' af 
Bøffellæ'r, paa liændeTne.Hrz.D.III.131. 

2) (overf.) benævnelse paa al slags tyndt ud- 
spaltet læder. VareL.^138. -okse, en. (zool.; 



nu næppe br.) 1) d. s. s. Bøffel 1. vAph. 
Nath.I.490. Raff.(1784).471. (overf:) *En 
Bøffels-Oxe tit for Herrens Alter (j: som 
præst) tjener, | Som sin betroed Hjord 
det ikke bedre mener | End Lejesvenden. 
Falst.124. 2) d. s. s. -tyr. MO. -ribis, en. 
{efter amerikansk buffalo currant) Sf navn 
paa den fra Kalifomien stammende Ribes 
aureum; guldribs. Haveselsk.1917.20. -tyr, 

10 en. (zool.) bøflens han. Schack.42. 

Bef-hammer, en. [1] (kog.) træham- 
mer, hvormed bøf bankes inden stegningen. 
FrkJ.Kogeb.244. -karbonade, en. [1] 
(kog.) hakkebøf. FrkJ.Kogeb.198. 

bafle, V. ['bøfla] -ede. {jf. ty. biiffeln; 
afl. af Bøffel; sj.) arbejde med anstrengelse ; 
slide; plages (af besvær), alle Kamme- 
raterne (sidder) endnu og bøfler paa Sko- 
lebænken i Sacré CoeurlEmilRasm.GM.59. 

20 Bof-sovs, en. [1] (kog.) FrkJ.Kogeb. 
146. -steg, en. {efter eng. beefsteak (egl.: 
skive af oksekød) under indflydelse af fr. 
bæuf, okse(kød), jf. Bøf 2; gldgs.) d. s. s. Bøf 1. 
Huusm.(1793).105. Duften af varm Beuf- 
steg kom os imøåe.Ing.EF.IlI.24. •Koge- 
koner staae i Røg | Og deres Boeufsteeg 
banke.4aresir.iOi. *en Skorsteen uden Røg 
(er) I som en Beufsteg uden høg.Rantzau. 
D.Nr.lO. Drachm.DJ.I.162. KLars.UR.192. 

30 t befte, V. {dial. for bugte, jf. bøvet 
og jy. bøgt, bugt) gøre krum. Moth.B448. 
Il især perf. part. bøftet som adj.: krum; 
bugtet. Leviathan, som er en bøftet (1871 : 
den bugtede; sl&nge. Es.27.1(Chr.VI). En 
bøfted lé.Moth.B448. 

Bøg, en. [bø'q] nu dial. ell. vulg. : [bwil 
jf Moth.Conv.B30(Bøy). HDahl.AM.95. 
SjællBond.l9. flt. -e ell. f -er (TBruun.III. 
52.86). {glda. hogh, bøgh, oldn. båk_, ty. 

40 buche, eng. beecn, lat. lagus, gr. phego^, 
spiseeg, besl. m. gr. phagein, æde; grundbet.: 
træ m. spiselig frugt; jf. I. og II. Bog) 1) 
(iscer GJ og fagl.; i talespr. bruges hellere 
Bøgetræ; S( træ af skaalfrugtfami- 
lien, Fagus silvatica L. JTusch.87.302. 
Østen for den store Bøg (i Bergen).Holb. 
Berg. 16 7. *Skingrer I Sorøe omzinglende 
Skove, I Eegen med Bøgen antræde en 
Dands. Wadsk.133. *Der er et yndigt Land, 

50 I Det staaer med brede Bøge.Oehl.L.Il. 
101. *Dansken har hjemme, hvor Bøgene 
gro I Ved Strand med den fagre Kj ær- 
minde. (jrrMwd<v.P/S.F.64. *Under lyse Bøg 
den danske Bejler | Med sin herligt- 
voksne Pige gaar.PMøll.1.98. Vi skare 
vore Navne i en glat Bøg.Sibb.1.4. *Hvor 
Bølgen larmer høit fra Søe | Om Dan- 
marks gamle Rige, | Hvor Bøgen krandser 
Land og Øe, | Som Uskyld Slettens Pige. 

60 Wilst.D.I.30. *Hvor Syren flokkes om 
Bøgens Fod | i Skoven dybest iade.Rich. 
1.49. Rostr.Flora.1.98. 2) veddet af dette 
træ. Bøg, Birk og El bruges især til at 
\iradnde.Hallager.33. Haandgern.^^288. Feilb. 
Bøg-, i ssgr. [ibø(')q-] af Bøg (i); især 
zool. (spec. i ordet Bøghjortj ell. poet. (se 



255 



Beg^drossel 



beh 



256 



bøgomkransetj, jf. Bøgholm (Grundtv.PS. 
V 1.195) samt u. Bøge olden; ellers bruges 
Bøge-, -drossel, en. \ (1. br.) sang- 
drossel, Turdus musicus L. (jf. Bøgedrosselj. 
Kjærbøll.219. 

I. bege, V. [ibø-qa] (foræld, bøve. DFU. 
nr.8.22). -ede. (ænyd. glda. bøge, bøffue; 
lydefterlignende ord, jf. bøh og I. bøle; sml. 
ty. bioken) 1) (nu 1. br. i rigsspr.) om krea- 
turer: brøle (især: mindre stærkt); smaa- 
brøle. mon Oxen bøger, naar den har 
Foåer?Job.6.5. NordBrun.D.Séé. adskillige 
Slags Dyr . . som brølede, tudede, bøgede, 
skrydede, brægede og hvislede imellem 
hin&nden.Bagges.NK.SSS. *en Hiord de 
skued, I talrig bøgende, | dybt i Dalen. 
Oehl.EB.161. ^Brølen og Bøgen af Kvæg. 
GrundtvæS.III.124. HCAnd.III.U6. et vel- 
rettet Slag mod et Horn kunde faa de 
store Stude tU at bøge af Smærte.^wt?iVx. 
PE.I.58. sa.SD.32. 2) f give en hul ell. 
dundrende lyd; drøne. *A1 Marken under 
Folk og gyldne Skiolde høgeT.SkVid.X.193. 

II. bege, V. se III. byge. 

Bege-, i ssgr. ['bø'qa-, nu dial. ell. vulg. 
^hmiQ-] (jf.HDahl.AM.95). af Bøg (især i). 
-aske, en. [2] MO. Til Vask af Linned 
brugte man Bøgeaskelud, idet man 
brugte Bøgekvas til Bagning og derved 
skaffede sigBøgesiske.AarbFrborg.1918.164. 
-blad, et. 1) i egl. bet. Biber.II.77. Frem. 
DN.577. 2) t d. s. s. -spaan 2. Fleischer.S.117. 
-brænde, et. VSO. NMøll.H.40. -dros- 
sel, en. \ (1. br.) d. s. s. Bøgdrossel. 
D&H. -gren, en. Goldschm.VI.481. Bis- 
sens Landsoldat sætter Foden paa den 
erobrede Mørser, svinger sin Bøgegren 
. . og raaber sit H\ixxB.JLange.(BiogrLex. 
11.315). -hang, et. (poet.) egl.: bøgenes 
hængende løvværk; bøgeskov. *Jeg . . læn- 
ges efter Danmarks Bøgehang.Bødt.135. 
-negn, et. især (poet.) om (hegnende) bø- 

geskov. *en deilig Have | Med Bøgehegn, 
vor Nattergale hoe.Boye.PS.IV.151. Hostr. 
SD. 1.269. -hjort, en. se Bøghjort. -ker- 
ne-olie, en. (fagl.) fed olie, der udvindes 
af bøgeolden. YareL.^99. -knnde, en. [2] 
stykke (knudret) bøgebrænde. De svære Bø- 
geknuder . . i Kaminen, opfyldte Krogen 
med en kvælende lieåe.Etlar.GH.1.269. 
VortHj.IV2.195. -kræft, en. (bot, forst.) 
kræft paa bøgetræer, Nectria ditissima. 
HauchOpperm.Haandb.2 18.262. -knl, et. 
[2] kul af bøgeved. Warm.P.51. 
Begel, en. se 1. Bøjle. 
Bege-loppe, en. (zool.) insekt, der øde- 
lægger de friske bøgeblade, Orchestes fagi. 
BøvP.1.423. -Ind, en. [2] lud af bøgeaske 
(jf. Bøgeaskelud w. Bøgeaske^. -Innd, en. 
lille bøgeskov; (poet.) om bøgeskov i al olm. 
Oehl.SH.3. Grundtv.PS.VL259. *Løvet i 
Charlottes Bøgelund (o: Charlottenlund skov). 
PMøll.L97. CP-lev, et. Grundtv.PS. VI. 389. 
Krandse af Bøgeløv og Fioler.Ing.PO.il. 
315. Bøgeløvet duftede stærkt. JFJews.X). 7. 
II (^3-) d. s. s. -blad 1. De gule Bøgeløv 



hvirvlede hen gjennem Skoyen.Ing.EF.I. 
199. -mor, en. (fagl.) tørvelignende jordlag, 
der danner sig i bøgeskove. NaturvTidsskr. 
5B.V.396. LandmB.III.216 -mnld, en. 
(fagl.) muldlag, der danner sig i bøgeskove. 
NaturvTidsskr. 5B. V. 396. Frem. DN. 250. 
-nonne, en. (zool.) d. s. s. -spinder. Frem. 
DN.671. -ned, en. (jf. sv. boknot, no. bo- 
kenot; jf. -olden; især dagl.) d. s. s. II. Bog. 

10 børnene samlede bøgenødder og knækkede 
dem med tænderne j -ned-kage, en. 
(fagl.) foderkage dannet af affaldet fra ud- 
presning af bøgekerneolie. LandbO.1.466. 
-olden , en , et ell. (især) pi. fBøg-olden. 
vAph.(1759)) (bot.) d. s. s. II. Bog (jf. -nød;. 
EPont.Atlas.I.602. Grundtv.PS.VI.312. Bø- 
geolden spire og voxe ikke saa frodig i 
en Bøgeskov som i «n Fyrreskov.CFaw^e/i. 
S.91. Den hele Frugtstand kaldes Bog; 

20 Nødderne Bøgeolåen.MentzO.Bill.III.301. 
-opvækst, en. (især fagl.) ung bøgeskov. 
Gjel.M.183. LandmB.III.228. -purre, en. 
VigMøll.HJ.2L 

Beger, flt. af I. Bog. f Beger-, i ssgr. 
(efter ty. biicher-) d. s. s. Bog- (se u. Bog- 
køb, -titel;. 

Bege -skjoldlus, en. (zool.) Coccus 
fagi. ForstO. -skov, en. Holb.DNB.32. 
*Saa huldt til den hellige Bøgeskov | Det 

30 vinkte mig.0ehl.L.I.161. Grundtv.SS.1.24. 
Frem.DN.331. -skrække, en. \ (paa 
Falster) navn paa den store skallesluger, 
Mergus merganser L. (der bygger rede i 
hule bøgetræer). Kiærbøll.696f'. Sal.XVI.20. 
-spaan, en. [2] 1) i al alm. VSO. MO. 
2) t tynd plade af bøgetræ (fx. til bogbind; 
jf. -blad 2). VSO. -spinder, en. (zool.) 
sommerfugl af spindernes familie, Dasychira 
pudibunda (jf.-nonne). SaUIV.403. -sten, 

40 en. [2] (fagl.) (slibe)sten af glimmerskifer, 
hvis udseende minder om bøgens ved. Værkt. 
45. -træ, et. 1) (især talespr.) d. s. s. Bøg 1. 
Høysg.S.49. *0g er der lidt Mageligt ved 
Svendene her: | det kommer af de skyg- 
gefulde BøgetTæ'T\Bich.I.6. Frem.DN.647. 
2) d. s. s. Bøg 2. Bøgetræ (er) et ypper- 
ligt BTændsel.Frem.DN.332. en stol af 
bøgetræ ell. en bøgetræs stol j 
Beg-hjort, en. (1. br.: Bøgehjort. Bøv 

50 P.I.415). (dannet efter Eghjort; første gang 
brugt Bergs.MS.I.21 ; zool.) bille af eghjor- 
tenes familie (lever især i stubbe af bøge- 
træer), Dorcus parallelepipedus. Sal.V.779. 
Frem.DN.575. 

I. Begle, en. se I. Bøjle. 

II. begle, V. se bøvle. 

Beg-olden, se Bøgeolden. G) -om- 
kranset, part. adj. (især poet.) omgivet 
af bøgeskov(e). *ved bøgomkrandste Havn 

60 I Reiste nu sig StædeT.0ehl.XX.214. *en 
græsklædt bøgomkrandset Slette.^ei&.Pocf. 
III.95. Sibb.I.112. 

be(h), interj. [bo'] (lydefterlignende ord, 
jf. bæ(h)) 1) gengivelse af køers (kalves) 
brøl olgn. (jf. jy. bøkalv, kælenavn til en 
kalv. Feilb.). Slige Spørgsmaal standser 



257 



Bøhland 



bflje 



258 



dem ikke. De staar ikke engang stille 
og siger Bøh som Okserne ved Bjerget. 
Mørup. III. 67. talem. (dagl.): sige hverken 
bu eller bø, se bu. 2) lyd, der bruges til 
at skræmme (børn) med (jf. Bømand 1^. 
Moth.B518. Feilb. han gjorde drengen 
bange ved at raabe bøh j som subst.: „For- 
skrækkelse!" Hun sagde det som et stort 
Bøh! der gør Smaabørn hange.Nathans. 
F.36. Jl ogs. (foragt.) sagt til en, der har i"o 
taget fejl, baaret sig dumt ad olgn. (jf. Bø- 
landj. JBeh-land, -mand, se Bø-land, 
-mand. 

I. B^je, en. (ogs. skrevet Bojej. ['booial 
Ht. -r. iæda. boiæ (Cambr.28) i bet. 1; ænyd. 
ogs. i bet. 2); fra mnt. boie, holl. boei, af 
oldfr. buie, lat. boja, halslænke; i bet. 2 fore- 
ligger vist opr. et andet ord, oldfr. boie, fr. 
bouée, der er besl. m. Baake og Bavn) 1) 
(især t^) fangelænke m. bøjle til at spænde 20 
om hals, arm ell. ben; især i udtr. som sidde, 
sætte, slutte, spænde i bøjen olgn. han 
havde været bunden med Lænker og 
Bøier.ittc.8.59. (han skal) i 3 Dage ban- 
kes for Canonen hver Dag med 27 Slag 
af de smaa Tampe, og sluttes i Bojen. 
SøkrigsA. (1 752). § 564. Ing. EM. II. 124. 
*stærk maa Boien laves, | Som denne 
Hals skal hære.Aarestr.127. *naar Stormen 
var stiv og Kulingen slem, 1 saa hed det 30 
blot: Per! | og han raabte: her! | — hvis 
ikke han netop sad spændt i Bøjen (for 
optøjer).Drachm.STL.86. *(han stod) Fast- 
groet, som en Bøie | Var smedet ham om 
Fod.Recke.BD.154. Scheller.MarO. (billedl.:) 
Wadsk.l4. *Jeg lænker samme Stund | 
Min Kummer med Bøien og Laasen.Winth. 
1.253. II arrest i bøjen, Jai straf, hvor- 
ved man lænkes til gulvet m. det ene ben 
(simpel arrest i bøjen) ell. m. begge ben 40 
(streng arrest i bøjen). LovNr.68yBl881. 
§18. Sal.UV.416. \\ f om det sted i et skib, 
hvor bøjestraf afsones. 8økrigsA.(1752).§§ 
204.481. MO. 2) ^ tønde ell. jærnbehol- 
der, der flyder paa vandet og er forankret 
i havbunden; søtønde. 2.1) for at af mærke 
pladsen for et anker, fiskegarn olgn. (jf. 
Ankerbøje^. der var Boje paa samme 
Anker, den Tid hånd lod det sist falde. 
DL.4—3—8. Bobinson.I.19. LovNr.42^ys 50 
1885.§3. Scheller.MarO. Feilb. 2.2) for at 
betegne farlige steder, grunde olgn. Harboe. 
MarO. Et Stykke udenfor Havnen laa 
dengang en Bøie til Vartegn for to Koral- 
lslipTper.Etlar.SB.213. Scheller.MarO. 2.3) 
til at fortøje skibe ved uden for havnen; for- 
tøjningsbøje. Harboe.MarO. (vi) fortøjede 
ved en af de ydre Bøier.Drachm.KK.63. 
Scheller.MarO. jf. Drachm.T.18. 3) overf. 
anv. af bet. 2. 3.1) en m. sejldug omsyet kork- 60 
krans (undertiden forsynet m. vager) til at 
holde sig oppe ved i vandet; redningsbælte; 
r]edningsbøje. *En Redningsbøje blev 
straks hevet ud | (men der var) ombord 
knap et eneste Øje, | som kunde faa Kig 
paa den drivende Bøje | med samt sin 



Stang og sin Klud.DracfeOT.STi.88. (paa 
broen) brændte en Lygte oven over et 
Par Kxanse og Bøjer tfl Druknedes Red- 
nmg.KLars.Ci.43. jf.: Matroserne . . kom 
os saa nær, at vore Folk fra Bagstavnen 
af Skibet kastede et Tov med en Boye 
til dem (fodnote: Her . . tiener Boyen til 
at holde det udslengte Reeb oven Vandet, 
indtil de andre i Baaden have faaet fat 
åeTpaa.).Bobinson.I.19. 3.2) (fisk.) redskab 
til geadef angst bestaaende af et stykke 
træ, som er forankret v. hj. af en sten, og 
hvortil der er fastgjort en snøre. Fedders. 
FF.114. Frem.DN.532. 

II. Beje, en. se I. Byge. 

III. bøje, V. [ibmia] -ede. vbs. -else (s. d.), 
-ning (s. d.). (glda. bøghe, oldn. beygja, ty. 
beugen, oeng. biegan; besl. m. Bue og 
bugne) : 

1) bringe noget (mer ell. mindre stift) fra 
at være ret ell. lige uden at bryde det; faa 
til at danne bue (jf. krumme, der i reg- 
len betegner en stærkere ell. en mindre regel- 
mæssig runding) ell. faa til at danne en 
(mer ell. mindre skarp) vinkel (jf. II. buk- 
ke, der i reglen betegner den skarpere vinkel), 
(i forb. m. adv. tilbage (se ndf.) og under- 
tiden m. adj. lige ogs. om den modsatte be- 
vægelse fra krum til lige form: At bøie en 
Stok lige.MO. jf.: Naar en Stok er ble- 
ven bøjet til én Side, gør man den ret 
ved at bøje den til den anden Side.Bran- 
des.IV.4). 1.1) i egl. bet. Aag og Sele ville 
bøie en lials.Sir.33.30(jf. ndf,: bøje ens 
nakke j. saa bøier man Grenen . . hen 
mod Stammen af TTæet.Fleischer.B.767. 
IIauch.SGr.l6. At hænge i bøiede Arme 

Eaa T\æTStsaisen.Gymn.(1828).20. Man 
ar en kroget Stok og bøier dermed Gre- 
nene til sig.Goldschm.IIjl.I.60. (han) bøj-'' 
ede sine store Manchetter om og lod de 
vældige Næver spille i Luften.Schand.TF. 
1.222. at bøje en jærnstang, et stykke 
staaltraad, en kæp j ordspr.: Bøi vidien, 
mens den er gTøn.Moth.B449. jf. Feilb. 
samt Mau.10237. talem.: kunne bøje en 
om en finger, se Finger || om legemet 
især: bringe til at lude ell. hælde forover, 
(især om (varig) følge af alderdom, syg- 
dom, sorg olgn.). *Jeg bøies ned, saa 
træt og tung, | Mod Støvets Moder, Jor- 
den.SalmSus.101.1. *alt som Aar og Tab 
os høie.Wilst.D.III.49. *Nynnende sid- 
der hun bøiet (nu hellere: foroverbøjet^ og 
sthJikeT.Hrz.D.1.98. PalM.II.55. Kirsten 
ældedes . . Hun var bleven bøjet i ^yg- 
gen.JVJens.IIF. 24. hun sad bøjet over 
sit arbejde | || bøje sit knæ ell. (især 
overf.) bøje knæ (for en), knæle ned (for); 
overf: vise ærbødighed (for); ydmyge sig 
(for); underkaste sig. lader os bøie Knæ 
for Herren, vor Skabers Ansigt IPs. 95. 6. 
syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet 
Knæ for Baal.Ilom.11.4. en studerende 
Person har nok, naar han kun ve ed søm- 
melig at bøye Knæe, gaae i Processionen 



m. Rentrykt »/s 1920 



17 



259 



baje 



beje 



260 



med Hostien, og mumle noget, naar han 
forretter Messen.Overs. af RolhLe.vned.165. 
Boye.Erik.87. (han) løftede Blomsten i 
Vejret, bøjede sit ene Knæ (o: for en dame). 
Schand.IF.31. \\ bøje ens nakke ('hals. 
VSO.), bryde ens halsstarrighed ell. hovmod ; 
tvinge ell. vænne til lydighed (jf. bet. 2l.\). 
Haver du Børn, da . , bøi deres Nakke 
(Chr.VI: hals^ fra Ungdommen af. Sir. 7. 
24. jf: *Havde Du levet i Tider, | Hvor 
det gjaldt | Med ubøiet Sind | At bøie 
sin Nakke for Stsia\et.Eauch.SD.I.94. || 
bøje halsen under aaget, (nul.br.) 
underkaste sig trældom. VSO. jf.: *Vil du 
i Eet dig efter Verden føie, | Maa du i 
Alt dig under Aaget høie.SalmHus.483.3. 
il bøje tilbage. 1. tvinge noget tilbage 
ell. bagover ved at krumme det. VSO. en 
af stængerne i gitteret springer for langt 
frem og maa bøjes noget tilbage j 2, bringe 
noget krummet tilbage til dets opr. lige form. 
nu har jeg bøjet denne jæmstang, kan 
du bøje den tilbage igen? | 1.2) uegl.: giUe 
en linie, en bane olgn. en anden retning. 
da maatte Planeternes Hvirveler hvor de 
stødte sammen med Cometernes, bøyes, 
hvorved de fik en uordentlig Bevægelse. 
Kraft.(KSelskSkr. 111.268). jf. Bøjning 1.3. 
II t bøje hvælvinger o: danne dem i hue. 
SkVid.VI.86. 

2) overf. anv. af bet. i. 2.1) m. h. t. per- 
soner: faa til at give efter; røre; ^øre 
myg og føjelig; betvinge. *(Kristus) 
har sin Fiende bøiet, | Han løste Dødens 
BdiB.nå.SalmHus.283.1. Eiv.(1914).1.95. Min 
Verdens haarde Skiebne har nok bøiet 
mig til at have Medlidenhed med andre 
Forulykkede.Oecowr.IJ.55. *Han kun de 
Gjenstridige bøjer, | De Blysomme giver 
han Moå.Blich.I).II.84. drengen er meget 
vanskelig at bøje i || CP bøje ens hjerte, 
sind olgn. 1. formilde. *I store Gruder, 
saa Augusti Hierte bøyer, | At Naso ikke 
faar et evig Fængsel heT.Falst.Ovid.78. 
2. knække ens overmod; ydmyge. *Bøi selv 
vort Hjerte, bøi vort Sinå.SalmHus.317.2. 
*ei kan Du bøie | Med Trudsler min Hu. 
Grundtv.Kvædl.72. 3. gøre nedbøjet; for- 
knytte, en Gigt . , der nedslaar Humeuret, 
som ikke vel kunde taale at bøjes mere. 
FVJac.Breve.186. Schack.146. (en mand) 
hvis muntre Sind Slid og trange Kaar 
ikke havde mægtet at hø\e.Schand.O.L187. 
Il bøje ens vilje, overvinde den. *Kun 
Fruens milde Moderblik | Hans stærke 
VUHe høieT.Winth.V.86. PalM.II.61. (nu 
næppe br. :) aldrig skulde Nogen ved Gunst 
eller Gave bøie ham fra en retfærdig Dom. 
Molb.DH.II.86. II (sj.) part. bøjet brugt 
som adj.: nedbøjet; forknyt; tungsindig. Hø- 
stens aybe, bøjede Tungsind (drog) gen- 
nem hans B.iærte.JVJens.D.67. 2.2) CP for- 
andre, hvad der er bestemt af skæbnen, 
staar fast if. lov og ret olgn. *Graad og 
Klage I Ei bøier Skjebnens hemmelige 
lÅSiSLå.Holst.D.II.66. *Han (o: Suenson) 



kunde ei bøie vor Skjæbne haard; | Det 
laa ei i Menneskers Eyne.Recke.BD.142. 
II bøje loven, vige fra lovens bestemmelser. 
Hauch.VII.336. Det maa siges til hans 
Fordel, at han ikke som Kongens senere 
Yndlinge søgte at bøje Lov en.Br åndes. 
1X.30.\\ bøje retten, vige fra retfærdig- 
heden; fælde en partisk dom. Du skal ikke 
bøie Betten.5Mos.l6.19. MG Bruun. PF. 1. 19. 

\o Drachm.VD.339. || bøje et stykke, (teat.; 
nu næppe br.) foretage ændringer i et teater- 
stykke. De maa altsaa forandi-e det og det 
i Stykket, det kaldes i Theatersproget 
„at bøie det''.HCAnd.I.131. 2.3) (1. br.) (ved 
bøjning) danne ell. forme (til noget). *Jeg 
lider disse muntre, kaade Børn, | Som 
endnu bøies kan til Alt.Holst.G.51. jeg 
har set ham (o: Garhorg) bøje Sproget til 
Udtryk for det rent AhstTdj^te.Schand.O. 

20 11.164. 

3) føre i en vis retning (enten: i en 
ved adv. ell. præp. angiven retning, ell. (uden 
nogen betegnelse): i nedadgaaende retning). 
3.1) bringe noget i en vis stilling ved bøj- 
ning af noget, som staar i forbindelse der- 
med (som vedk. ting sidder fast paa olgn.). 
man (fører) (o : ved en barnefødsel) to Fingre 
. . udi Barnets Mund, for at bøge Hagen 
neå.Buchiv.JS.(1725).79. (man) bøier (en- 

30 den af grenen) ind i Ridsen af Træet.i^fei- 
scher.B.767. stormen var saa stærk, at 
den bøjede toppen af de unge træer til 
jorden | (sj.:) bøi ( „hæld" ) nvi.din Kxn^e 
ned og lad mig drikke.lMos.24. 14. \\ om 
personer: ved bøjning af kroppen bringe en 
legemsdel i en vis stilling, (han) bøiede 
Ansigtet til JoTden.lMos.19.1. *Bøi, o bøi 
Dit Hoved ned | Til mig udi Dødens Sved. 
Kingo.178. *Ned bøied hun sin rosenrøde 

40 Mund I Og rørte som en Blomst ved mine 
LæheT.PalM.II.7. De fire bøjede Hove- 
derne sammen, naar de talte. Schand.BS. 
408. Hoved fremad — bøj! . . Hoved 
bagud — hø\\Gymn.I.159. || bøje sit øre 
til, (bibl. og poet.) vende sit øre til; skænke 
opmærksomhed, bøi dit Øre til min Tale. 
Ords.4.20. *Bøi, du Livets milde Fader, 

I Bøi dit Øre til vort ^kv\g\Ew.V.147. 
*høie Herskerinde! . . | O, bøi dit Øre 

50 naadigt til min Bøn.PalM.II.93. Vor kjær- 
lige Konge . . vU ikke bøie Øre tU Ma- 
chinationer som den roeskildske Forsam- 
]ings.Fædrel.l844.sp.l3906. jf 3.2: *Bøi 
hendes Barm tU Elskovs Lyst, | Bøi hen- 
des Øre til Guitarrens Tone.Oehl.XIII.4. 

II bøje hovedet, lade hovedet hælde ned 
mod brystet ved bøjning af halsen, især som 
udtr. for træthed, sorg, ydmyghed olgn. (Je- 
sus) bøiede Hovedet, og opgav Aanden. 

60 Joh.19.30. *Træt af Kummer . . | Bøied' 
han sit Hoved ned.Lund.ED.127. *Vil Du 
ej dit Hoved bøje | under Livets strenge 
Tugt?Kaalund.336. jf.: *I Blomster, bøyer 
eders Pragt, | At ære med mig Herrens 
Magt.5rors.i69. 3.2) (især hihl.) bringe til 
at gaa ell. vende i en vis retning; dreje; 



261 



bøje 



b€rje 



262 



vende. Bileam slog Aseninden for at bøie 
den ind paa Veien (Chr.VI: høje den i 
veyen igien). 4 Mos.2 2.2 3. f bøje hovedet 
om paa en, dreje halsen om paa en. VSO. 
II (overf.) den Tid Salomo var gammel, 
bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter 
andre G\ideT.lKg.ll.4. Du bøiede dit 
Hjerte til KyuiåeT.Sir.47.26. *Bøi du vor 
Hu I Til din LæTe.SalmHus.271.3. jf.: 
Herren var med Joseph, og bøiede Mis- 
kundhed til liam.lMos.39.21. hånd haver 
bøyet miskundhed til os (1871: tilvendt 
os Miskundhed). Esr.9.9( Chr.VI). 

4) {efter lat. declinare; gram.) foretage 
en formændring af et ord til angivelse 
nf dets stilling (og opgave) i sætningen; de- 
klinere ell. konjugere. Den ubestemte 
Artikel bøies eller declineres ikke^Sa- 



4en.Gram.80. Rask.(Hermod.l825/26.100). 

.(grammatikken) lærer os at bøie, danne og 20 krum form; bukke sig 
forbinde Ordene rigtigen.Molb.NTidsskr. 
IV.610. Adskillige Verber bøies ikke 
fuldstændig i alle de Former, som de 
efter Betydningen kunde ha.Ye.Madv.Lat 
Sprogl.162. Mikkels.SproglS.6o. jjl ogs. (skol): 
opregne (et ords) bøjningsformer, bøj 
(det lat. V.) scribo ! j jf ': Ordspillet, at i Æg- 
teskabet skulde Hustruen kun bøje (0: 
praktisere) Udsagnsordene: parere og pa- 

" ia( 



rup.III.187. II (abs.) om vej olgn. (jf. u. bet. 
6.i). Med Eet bøier Yeien.HCAnd.II.116. 
6) refl. 6.1) ialalm.: antage krum form. 
(bladene) rulle eller bøie (nu hellere: krum- 
mer^ sig indad med den øverste Side. 
Fleischer.S.42. *Krumt Grenen bøier sig 
a.tFTUgt.Wilst.D.II.85. Winth.Lyr.91. jærn- 
stangen har bøjet sig \ (overf.:) *Atter det 
Skilte I bøjer sig sammen; | engang i Ti- 
10 den I vorder det EtPloug.1.3. || (jf. u. bet. 
1: bøje (sit) knæ^. i Jesu Navn skal hvert 
Knæ bøie sig.Phil.2.10. Ing.BSE.VIL38. \\ 
(jf. bet. Q.3:) den fordum saa blomstrende 
Skabning bøiede sig nu stærkt imod Gra- 
Yen.Hauch.IV.42 9. \\ (jf. bet. 2.3:; *naar 
om Vaaren hver Fugl | over Mark, under 
Strand | lader Stemmen til hilsende Tril- 
ler sighø'ie.Drachm.DVE.147. B.2) om per- 
soner: give legemet en mer ell. mindre 

hånd bøyede 
sig (1871: segnede ned/ i sin vogn.^jK'^r. 
9.24( Chr.VI). (jf. Ew.(1914).1.129). *(kæm' 
perne) maatte dybt sig bøie | For Husets 
lave lioit.Oehl.NG.9. med glad Hengiven- 
hed bøier Deres Brud sig til Dem.Mynst. 
Tale.(1828).ll. Hrz.D.II.119. hendes tyste 
Bøjen sig over Sytøiet.Stuck.lII.67. Efter 
mig (o: Johannes) kommer den . . hvis 
Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje 



jeg iRKe er væraig at 
(at føde og at lystre) og Manden 30 ("^8^9. ■ bukke J mig ned og ljdse.Marc.1.7 



Udsagnsordet p arare (at skaffe til Veje). 
TroelsL.XI.40. 

5) (intr.) foretage en drejning ell. 
svingning (især om færdselsretning, m. 
adv. ell. præp. til at betegne bevægelsens ret- 
ning). Israel bøiede af Veien for ham 
(Chr.VI: fra ha.m).4Mos.20.21. Skyggen 
(paa soluret) bøier ti Streger frem ad 
(Chr.VI: ned Sid). 2 Kg. 2 0.10. Biergstræk- 
ningen . . bøier . . ind ad i Landet. FSO. 40 bøye 
*Jeg bøier ud af (nu hellere: ud traolgn.) 
Veien for at stige | I Skoven ai.Hrz.KV. 
25. *gjennem Sidegangen . . de bøied. 
FalM.IV.45. De blev ved at raabe, lige 
til (han) var bøjet om Hiørnet.Bang.DiiF. 
47. Lyset (forplanter) sig ud fra Lyskilden 
i rette Linjer, — „Straaler" — , medens 
Lyden kan bøje meget uden om Gen- 
stande, som standser den.HHolst.Elektr.1. 



(1907). II især: foretage en bøjning forover 
af legemet som tegn paa hyldest ell. ærbødig- 
hed. lMos.18.2. *Dybt sig bøier i Støv din 
Tiener. Winth.D. 62. Mose . . bøiede sig 
(Chr.VI: bukkede sig) til Jorden, og til- 
hdid.2Mos.34.8. || (overf.) opgive stand- 
haftighed ell. modstand; vise sig føje- 
lig; give efter; underkaste sig; ydmyge 
sig. *Peer kand ey med Paul til Fred sig 
lade.Holb.Paars.150. de er haarde, 
halse begge to; ingen af dem vil bøje 
sig I jf.: *Moders-Maalet dybt sig bøier (o: 
føjer sig let til gengivelse af evangeliets ord). 
Gfrundtv.S8.I.76. |j bøje sig for. 1. vise 
sin ærbødighed ved at bøje legemet. Huus- 
karlene bøiede sig ærbødig for deres 
ulykkelige Frue. Ing.EM.II.79. jf. iMos. 
37.9. 2. (overf.) bevidne sin ærbødighed ell. 
sin anerkendelse. Jeg bøier mig med Ære 



275. overf.: dem, som bøie ind (Chr.VI: 50 og megen Underdanighed fbr alle dem, 



henvende sigj paa deres Krogveie, skal 
Herren lade fare bort.Ps.j?^5.5. || bøje 
af. 1. gaa ell. dreje til siden, viger bort 
fra Veien, bøier af fra ^tien.Es.30.11. Han 
bøiede varsomt af for de sorte Skovsnegle. 
Drachm.E0.24. JakKnu.A.216. overf.: bøje 
af fra de vante S^por. VortHj.I.Indl.10. 2. 
gøre en undvigende bevægelse; bøje sig til 
siden for at undgaa noget. Oversk.II.370. 
(han) bøjede . . af for ' 
VII.104. 3. (overf.) undgaa at komme ind 
paa et vist emne, spørgsmaal olgn. (han) 
stræbte . . at faa (W.Scott) tU at tUstaa 
Forfatterskabet til Waverley-Romanerne. 
Scott bøjede behændigt a.tBrandes.V.376. 
ogs.: opgive at forfølge et formaal olgn. Hø- 



som Gud og Kongen har giort Store i 
B,iget.OeconT.II.90. Gud bevares, jeg bøjer 
mig for Vandyck, men Enhver har sine 
Fortrija.FritzJiirg.nr.35. der (er) i Anar- 
kisternes personlige Trang til Selvopof- 
relse . . noget ideelt, som jeg bøjer mig 
tor. Pont. A.104. 3. (overf.) give efter for; 
føje sig efter, han er forhadt af din Mo- 
der, fordi han ei nok bøier sig for hende. 
^IdLgei.Goldschm. 60 SkVid.X.16. *Jeg vil bøie | Mig for Bøn- 
nen i dit me.PalM.II.207. *Min ViUie 
dybt har bøiet sig for din.smst.232. naar 
han udtaler sig, bøjer alle sig for hans 
Dom.Cavling.AJ.205. || bøje sig over, 
(bibl.) have samleje med (en kvinde). Job. 
31.10. jf. SalmHus.138.4. \\ O bøje sig 



17* 



263 



baje 



Bjerjelse 



264 



under, indordne sig under; underkaste sig. 
(de) maatte bøie sig under h&m.Job.9.13. 
Svendborgerne havde givet efter for Over- 
magten og bøiet sig under Fiendens Aag. 
Mcdl.SgH.98. IIauch.IV.323. (han var) uden 
Spor af Vilje til at bøje sig under anden- 
steds gjældende FomxeT.Schand.O.I.164. 
6.3) (jf. bet. B.i) indtage en hældende 
ell. ludende stilling. *Naar mit Hoved 
sig skal bøie (o: i døden).SalmEus.552.1. 
t overf.: de tøvede indtil dagen bøyede 
sig (1871: he\d.ede).Dom.l9.8(Chr.VI). 6.4) 
(jf. bet. 3.2; nu 1. br.) vende ell. dreje sig 
i en vis retning. Bøy dig ikke (1871: Bøi 
ikke af j til høyre eller venstre haand. 
Ords.4.27(Chr.YI). *Hver Flod fra Havet 
til sin Kilde sig skal høye.Falst.0vid.21. 
i Menneskets Si el er der en Kraft, som 
kan bøie sig til den ene Side eller den 



41. II t tilbøjelig, henrykkende Bevægelser 
i Hiertet, som giøre det mere bøieligt til 
at følge Fornuftens Bydende.JSweedJ.56. 
2.2) (til HI. bøje 2.2 ell. S) som let lader 
sig forme ell. forandre (nuancere). De 
gamle Skialdre . . giorde (sproget) bøieligt 
til at forestille Pligterne paa en behagelig 
Maa.de J^Sneed.1.209. || m. h. t. stemme: som 
let gaar over fra en tone til en anden. YSO. 
10 snart maatte hun glimre ved med sin 
bøjelige Stemme .. at fremsige en Fabel af 
Lafontaine.Sc/iawd.Z7ilf. i 60. Bønnelycke.Sp. 
255. II (vet.) m. h. t. dyreraces tillempnings- 
evne: ikke alle Individfer ere lige let bøje- 
]ige.LandmB.II.60. 3) (til HI. bøje 4; 
gram.) som kan bøjes (deklineres ell. konju- 
geres). Navneord, Kendeord, Tillægsord^ 
Talord, HenvisningSord og Udsagnsord (er) 
i Almindelighed^ bøjelige.ilfifefceZs.Spro^'Z/S. 



andeii.Mynst.Tale.(1843).15. (overf.:) Salig 20 38. f Et bøjeligt Sprog, bøjningssprog.VSO^ 



den Mand, som . . ikke vender sig til 
dem, som bøie sig til Løgn.Ps.40.5. (hen- 
des tanke kunde) afvexlende bøje sig til 
og fra det Læste.Schand.F.301. || (nu 
næppe br.; jf. bet. 5 slutn.) Veien bøier sig 
til Høire.iliO. || f bøje sig af, d. s. s. 
bøje af (1) (se u. bet. 6). overf.: jeg bøyede 
mig (1871: bøiede^ ikke af fra din lov. 
Ps.ll9.51(Chr.VI) 



hed, en. 1) [1] '(især fagl): Moth.B451. 
Sal.III.1025. jf. Bøjelighedsprøve,. 
prøve til undersøgelse af metallers sejghed^ 
SaUIY.416. 2) [2] overf Villiens Bøielig- 
hed er Hovedsagen af Opdragelsen.J/Sneed. 
VI. 524. Med den elskværdigste Bøielighed 
vidste hun at lempe sig efter (ham) i alle 
hans hxLnGV.Rahb.Fort.1.123. Olufs.NyOec. 
1.9. den Herskesyge . . mangler Bøielig- 



IV. t baje, V. ['booia] -ede. {afl. af I. 30 hed, og han mangler Føielighed til at 



Bøje 2) ^ i udtr. bøje ankertovet op, holde 
ankertovet oppe v. hj. af en bøje, fx. for at 
det ikke skal skamfiles af grunden. Funch. 
MarO.II.24. 

Boje-fiskeri, et. [I.3.2] (fisk.;jf. Brik- 
kefiskerij. Frem.I)N.532. -bammer, en. 
[III.l] 1) t hammer, hvormed en metal- 
plade bøjes sammen til et geværløb. MilTeknO. 
2) hammer, der anvendes til at rette geværløb 
med, som har bøjet sig under udboringen. 
-jærn, et. [III.l] (kurv.) redskab til at 
bøje tykt træ med. D&H. 

Bejel, en. se I. Bøjle, bfliel-benet, 
adj. {ænyd. d. s.; nu kun dial^ krumbenet; 
hjulbenet (jf. bøvlet^. Gram.Nucleus.1987. 
MDL. Feilb.(u.høg\henet). 

bejelis, adj. pbmiali] (glda. bøgh(e)- 
ligh;' afl. af III. bøje) 1) (til III. bøje 1) 
som (let) lader sig bøje (og let retter sig 



opfatte AndrQ.Kierk.IX.258. Hans tilsyne- 
ladende ubehjælpsomme Væsen indeholdt 
en ikke ringe Tilsætning af Smidighed 
og Bøjelighed.roi9s.iJJ.i2i. || (jf. u. bøje- 
Lig 2.2J. Individer, hvis Tillempningsevne 
(Bøjelighed) er særlig stor. LandmB.II. 60^ 
Tumlingracens store Bøjelighed og Ævne 
til at danne Lokalvarieteter. CGram.irMS- 
duen.(1910J.36. 
40 B«rje-liiie, en. [1.2] ^ d. s. s. -reb. 
DL.4—3—8. Moth.B285. 

Bejelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s.; vbs. 
til III. bøje) 1) (nu næppe br.) som vbs. til 
III. bøje 1. Moth.B451. (overf:) Sindets 
Bøielse er nødvendig hos unge Børn.FSO. 
2) f bøjende bevægelse ell. bøjet form. 
Er der nogen af alle Legemets Lemmer, 
som vi ikke ved Øvelse og Konst kunne 
give utroelige Færdigheder, Bevægelser 



ud igen); smidig. *Den bøielige ^\i\.Holb. 50 og Bøielser?JSweed.I.i^4. Flint-Steene 



Metam.6. *Lilien Hig, der bøielig | Hist i 
Vaarvinden sk\a{\.Winth.I.264. *Hun er 
bøielig I Og føielig | Og rank som et Siv, 
smst.200. Han, der var saa bøjelig i Ryg- 
gen (0: bukkende).Schand.IF.204. 2) overf. 
2.1) (til III. bøje 2.1 j som let lader sig be- 
væge; føjelig; medgørlig, (nu 1. br. om 
personer), (han) besad en overmaade ube- 
stemt og en overmaade bøielig Tænke- 



Uggende deels gandske horizontale, deel& 
i en krum Bøyelse eller Bølgeviis.JJPon^. 
Atlas.I.440. II især om bøjning af legemet 
til hilsen olgn. de fleeste Bøyelser og 
Æres Beviisninger ere intet uden Hykle- 
rier.8pectator.318. Hans Bøielser vare alle 
rigtigen afmaalte efter enhvers Stand og 
Eang.JSneed.III.44. 3) \ (overf; til III. 
bøje 2.1^ nedbøjethed. hans Bøjeise og 



maade.Ew.VIII.28. bøielige Tyender er 60 Tungsind var nhegrændset.Birkedal.O.I, 



sjeldne at iaae.Olufs.NyOec.1.9. han synes 
. . dog af et bøieligere Sind, end hans 
Broder. Ing.KE.II.15. (hans) dalende Lykke 
havde begyndt at giøre ham . . mere bøie- 
\ig.Molh.DH.n.370. jf: *vi smaa og svage, 
j vi fødtes bøjelige af Naturen./Sød!6.GD. 



230. smst.244. 4) f (til III. bøje 4=; gram.) d. 
s. s. Bøjning 2. Eøysg.AG.30. dette Sprog 
er et af de rigeste baade paa Ord og Bøi- 
elser .JSweed./.^^^. nogle Stedets Adver- 
bier paa Stedet dannes af dem til Stedet,, 
ved en virkelig Flexion eller Bøielse. 



265 



Be j emaskine 



B«Jlesko 



266 



JBaden.Gram.147. 5) f til III. bøje 6.4: 
tilbøjelighed. Siælens Bøielser.MO. 

Bej e-maskine, en. [III.l] (1. br.) 
d. s. s. Bukkemaskine. TeknMarO. -ma- 
skel, en. [III.l] (anat.) muskel, der nær- 
mer enderne af ledforbundne knogler til 
hinanden (flexor). Panum.119. -penge, pi. 
[1.2.3] ^ (1. br.) afgift for at fortøje ved en 
bøje. Larsen, -reb, et. [I.2.i] ^ reb, hvor- 



lerne klæber Sk.abraLlsiken.Drachm.DM.151. 
(i sluttet orden) holde Rytterne Bølle ved 
^øile.ExercRytt.S. \\ ^ (metal)bue paa fæ- 
stet af en kaarde, huggert olgn.; ka arde- 
bøjle. Moth.B450. Rallager. 3 56. Gymn.II. 
163. jf: (klinger med) prangende Hæfter, 
hvor stolte Deviser slyngede sig op ad 
Bøjlefæstet.jK'Lars.MÆr.7i. || bøjet (me- 
tal)stykke, der beskytter aftrækkeren paa et 



med ankerbøjen er fastgjort til ankerkrydset lo sky devaaben ; aftrækkerbøjle; geværbøj 



(jf-line). Moth.B285. SøkrigsA.(1752).§435 
Funch.MarO.II.24. Sal.1.854. 

Btfjert, en. ['boi'ari] flt. -er. (ænyd. 
4. s.; fra mnt. bojert, holl. boeier, egl.: 
fartøj m. høj for- og bagstavn, af holl. 
(op)boeien, gøre rælingen høj ved anbringelse 
af planker; jf. Bording, Byrding samf Børt; 
foræld.) _^ mindre fartøj af jagtform. VSO. 
PVJac.Trold.32. Sal.III.288'. 



le. VSO. D&H. jf Skyderegl.6. \\ (ur.) rin- 
gen paa et (lomme) tir (jf. Bøjleknop j. Ur- 
mageri.175. || J^ rørstykke, der anbringes 
paa et blæseinstrument for at forandre 
tonehøjden. OpfBM.517. Orchesterinstr.l4.\\ 
^ beslag med et øje til fastgørelse af et 
tov ell. en hage. IdrætsB.I.361. || (fisk.) ring 
(af spanskrør), der tjener til at udspile en 
fiskeruse (jf. Bøjlerum^. SaUVIII u. Fi- 
Beje-sene, en. [III.l] (anat.) sene i en 20 skereåskaher (tavlen fig. 4). n( foræld.) bøjet 



bøjemuskel, spec. om senerne af taaens over- 
fladiske og dybe bøjemuskel hos hesten og 
kvæget. LandbO.1.466. -straf, en. [1.1] ^ 
8aUIV.416. -strop, en. [1.2] J, strop, der 
lægges om en bøje, for at man deri kan fast- 
gøre bøjerebet. -stToppe.Funch.MarO.il. 
24. -tani«;, en. [111.1] tang til at bøje me- 
tal med. Moth.B450. VSO. FBFriis.KA.149. 
O Bøjet-hed, en. (af part. bøjet, til 



haandgreb paa skjold. B.auch.V.202. I) 
(fagl.) halvcirkel formet hjulfælg. Sal.VIIi. 
1005. II buet (skulder formet) træstykke olgn. 
til at hænge klæder paa; galge. Hjemmet. 
1906. 542. sp.3. ORung.P.6. 2) (jy.) aflukke 
i ell. uden for stalden til gæs, kalve ell. 
grise (jf. Kalve-, Lammebøjel. Moth.K19. 
L23). VSO. Når en kalv er født, skal den 
. . bæres baglænds ind i sin høvhSkatte- 



III. bøje; sj.) den tilstand at være bøjet (i). 30 graveren.l885.IV.61. Kalvene døde af Sult 



det kneisende Ukrudts Farve-Pragt i Mod 
sætning til det velsignede Korns ydmyge 
Bøiethed.iiTterfe. VIII.59. 

Boje-trae, et. [III.l] (kurv.) planke m. 
huller i til bøjning af tykke grene. D&H. 
-valse, en. [III.l] (i et valseværk er 
der) tre Valser, nemlig to Fødevalser, som 
trække Pladen frem, og en Bøjevalse. 
Wagn.Tekn.258. 

Be>|gd, en. se Bygd. 

I. Bfljle, en. [ibcoila] (f Bajel. Moth.B 
450. VSO. jf bøjelbenet. — jy.: Bøg(e)l, 
Bøvl. MDL.66. FeilbJ.158. Kort.62. Jf. u. 
bet. 2 samt bøvlet), (ænyd. glda. bøgel, bøiel, 
sy. bogel, no. bøygjel, jf. oldn. bygUl (sv. 
bygel, no. bygjel^, ty. biigel; afl. af III. 
bøje) 1) bueformet (bøjet) metal- ell. 
træstykke, (især fagl. i mange mere ell. 
mindre faste anv., hvoraf kun de vigtigste 



i Bm\evRe.Aakj.VF.217. sa.VB.88. \\ (ved 
omtydning af udtr. være af samme bøvl 
0: høre til samme sti, være af samme kuld) 
\ kuld (grise). Der gaar to store Grise- 
Søer inde paa Tærske-Loen med deres 
Bøvl. JakKnu.S.61. II. bejle, v. ["bcoila] 
-ede. (afl. af I. Bøjle; sj.) lægge i bøjle; 
lænke; overf: (livet) skulde forgå igen, 
lukkes ude bag sorte Døre, og han bøj- 
40 les fast i det ene, ene: Døåen.Kidde.AÉ. 
11.322. Bejle-, i ssgr., af 1. Bøjle 1. 
-bremse, en. J^ bøjle, som anbringes over 
en kæde og tjener til at bremse den, naar 
ankeret tager ud. Scheller.MarO. -g^arn, 
et. (fisk.) laksegam (brugt i Randers fjord), 
i hvilket overligets kork er erstattet m. bøj- 
ler af pilekviste og underligets sten ell. bly 
m. bøjler afjærntraad. Neckelmann. Rander s. 
(1833).Spec.Deel.46. OrdbS. -hestegang. 



anføres; se videre VSO. Feilb.). I| (nu især 50 en. (fagl.) en slags liggende Jiestegang. Hagiy. 
CP) redskab, hvormed en lænke fastgørestil 
en fanges ben, arm ell. hals; ogs. (især overf.) 
d. s. s. I. Bøje 1. (de) førde ham . . fangen 
til Byes, hvor han strax fik Bøilen om 
Benet.Grrundtv.Saxo.III.135. i Kjøbenhavn 
saae (jeg) Slaverne med deres Bøile om 
Benet.Sibb.lI.229. Kierk.XIV.347. Bøjler- 
ne (paa haandjærn) have Form af Hænge- 
\aase.Sal.VIII.258. overf: CBernh.II.234. 
*Tro ej, Aanden er i Bøjle lagt (o:lænke- 
bunden).Ploug.I.22. *Flyv ud, flyv udi , . | 
Hvi vil Du spænde saa Dig selv i Bøjlen? 
Kaalund.265. || om stigbøjle. *Han holdt 
hende Bøilen, | Naar hun steeg paa sin 
Ilest.Winth.HF.61. Bergs.PP.529. *Han løf- 
ter i Bøilen sin Tre- Alens Krop; | Til Støv- 



299. -knep, en. (ur.) den knop, hvori rin- 
gen paa et lommeur er fastgjort. Urmageri. 
175. -naal, en. (især arkæol.) naal, der i 
alm. bestaar af en tynd metalstang, der er 
bøjet aflangt sammen, saaledes at der i den 
ene ende dannes en elastisk spiral, i den an- 
den en aaben skede for naalens spids. Soph 
Mull.V0.231. DanmRigHistI.58. SaUIV. 
416. II af H.Dahl foreslaaet anvendt i st. f. 
60 Sikkerhedsnaal. KvBl.^/6l907.3.sp.l. -rum, 
et. (fisk.) om mellemrummene ml. bøjlerne i 
en fiskeruse. LovNr.56^U1888.§26. -sko, 
en. (fagl.) om sygebeslag, dels (tidligere): 
hestesko, som der er smedet en bøjle under 
(MilTeknO.), dels: hestesko m. en paa taa- 
stykket anbragt bøjle, der støtter mod hoven. 



267 



Bøjning: 



Beland 



268 



Bøjning;, en. [ibcoinen,] flt. -er. {ænyd. 
d. s.; vbs. til III. bøje) 1) som vbs. l.l) til 
III. bøje 1.1. VSO. *Mens Grenen den er 
ung, man skal den bøie. | Men ei med 
Bøining blot jeg vil mig nøie.PalM.IV.31. 
Jævn Bøjning af en Stang . . sker sæd- 
vanlig over AmbolthoTnet.Hannover.Tehn. 
156. 1.2) (fys.; jf. III. bøje I.2) lysstraalers 
afvigelse fra den efter de optiske love ven- 
tede retning; diffraktion. Christians.Fys.389. 
SaUlV.418. 1.3) til III. bøje 3.1. Hun hil- 
sede mig med en skjødesløs Bøining med 
Y{o\eåQt.Gylh.KV.44. med en svag Bøj- 
ning af Hovedet havde (baronessen) mod- 
taget de to Herrers 'B\ik.Drachm.T.86. || 
til III. bøje 6.2. purpurrøde Aal, der skøde 
blaae Ildgnister ved hver 'BQinmg.HCAnd. 
V.198. ved en hurtig Bøining undgik (han) 
S&mTnenstøået.PalM.IL.I.384. især om bøj- 
ning forover som hilsen ell. ærbødighedstegn : 
„Det glæder mig høibaarne Herre!" — 
sa^de han med en artig Bøining.Jn^'.PO. 
11.106. GoldschmJIjl.I.141. (hun rejste sig) 
og gik ud med en lille Bøining for os. 
Schack.133. 2) (til III. bøje 4; gram.) æn- 
dring af et ords form til betegnelse af 
dets forhold i sætningsbygningen; ogs. 
om maaden, hvorpaa denne ændring fore- 
tages, ell. (sj.) om den saaledes dannede form. 
Bask.NSO.35. Den slaviske Bøjning 



af 30 



Gjerningsordene eller Konjugering. 
1.35. det er Ordenes Bøininger som tid- 
ligst ioTæ\åes.Molb.NTidsshr.IV.612. Madv. 
GB.I.56. Thomas læste op, oversatte, gjor- 
de Rede for Substantivers og Adjektivers 
Bøinmg.Schand. TF. 1.40. Udsagnsordene 
har to Bøjninger: 1) den stærke . . 2) den 
SYSLge. Mikkels.SproglS.61. 3) bøjet form 
ell. figur; bøjet ell. krum del af noget. 
Moth.B451. en Hjelm med to forgyldte 
Oxehorn, paa hvis yderste Bøininger tven- 
de Paafuglehaler vare hefteåe.Ing.EM.11. 
202. *i hver Form og Bøining | det blin- 
kende Metal (o: i en krone) | Skal præges 
af og mane | om Kongers Pligt og Kald. 
Recke.KS.6. || % bøjet forbindelsesstykke til 
gasrør olgn. Sal.VI.640. || om en linie, vej 
olgn. (jf. III. bøje 5 og 6.1 j. Strømmen . . 
bugtede sig i mange underlige Bøininger. 
Rahb.Tilsk.1798.754. CBernh.XI.ll. *Der 
staaer en Fjende ved Veiens Bøining. 
Drachm.D.9. Bejnings-endelse, en. 
[2] (gram.) Madv.LatSprogl.173. Mikkels. 
SproglS.38. -fastlied, en. [l.i] et ma- 
teriales evne til at modstaa bøjning (jf. 
-styrke^. Warm.Bot.453. -form, en. [2] 
(gram.) MO. SandfeldJens.S.150. -forseg, 
et. [I.1] prøve, der anstilles for at bestem- 
me et materiales bøjningsfasthed (jf. -prøve j. 
SaUIY.422. -lære, en. [2] (gram.) Madv. 
LatSprogl.^17. -maade, en. [2] (gram.) 
især om nominers og verbers forsk, deklina- 
tioner og konjugationer. Rask.FS.Fort.30. e. 
olm. t -maskine, en. [l.i] ^ apparat 
til at prøve klingers og ladestokkes elasticitet. 
MilTeknO. -niodstand, en, [l.i] mod- 



stand, som et legeme gør mod at blive bøjet, 
Warm.Bot.253. -mærke, et. [2] (gram.; 
1. br.) den del af et ord, der angiver dets 
bøjning. MO. -mønster, et. [2] ord, hvis 
bøjningsformer anføres som mønstergivende 
eksempel; paradigma. Rask. FS. Fort. 30. 
HjælpeO. Mikkels.Sprogl.215. -pil, en. 
[l.ij en belastet bjælkes største afvigelse 
fra den i ubelastet tilstand indtagne stilling^ 
10 Sal.III.1025. -prøre, en. [l.i] d. s. s. 
-forsøg. TeknMarO. -spro^, et. [2] 
(sprogv.) sprog, der har grammatisk bøjning; 
især om de indoeuropæiske og semitiske sprog 
i modsætn. til andre. Madv.GB.II.78. Sand- 
feldJens.S.243. -styrke, en. [l.i] d. 
s. s. -fasthed. Warm.Bot.253. Sal.UV.422. 

bflisom, adj. ['bmi|S(om', ibcoismm] 
{ænyd. d. s.; efter ty. biegsam; sj.) bøje- 
lig, (jf. bøjelig i:) *(han) snart det bøi- 
20 som Træ med konstig Kniv tilsnidder. 
Bull.(Rahb.LB.I.561). (jf. bøjelig 2.i:> 
klangfuldt, vidunderligt bøjsomt Fransk. 
PoW6l919.3.sp.5. 

Bøjten-, i ssgr. [ib(nid(8)n-] {af holl. 
buiten, udenfor, yderside, jf. nt. buten, eng. 
but; besl. m. uden; jf. binnen-, boven-) 
-fald, et. ^ (nu 1. br.) yderfald paa (un- 
der)læsejl. Scheller.MarO. -skøde, et. J, 
(nu 1. br.) yderskøde paa (under )læsejl. smst. 

t Bøkling, en. (ogs. Bykling: VSO, 
Bukling: MothÆ451). {ænyd. d. s. (ogs. buk- 
ling, bøkkingj, sv. bockling; fra ty. biick- 
0)ing (t bucMing, bocks-hering); oprindelse 
usikker) røget sild. Moth.B451. \\ saltet 
og vindtørret sild (y,tørre jyder"). VSO. 
\\ ansjos, Engraulis encrasicholus L. EPont. 
AtlasJ.653. VSO. (jf. dog Krøyer.III.222). 

Bøksel, en. se Bygsel. bøksle, v. 
se bygsle. 

I. Bøl, en. se II. Bul. 

II. Bøl, en. (ogs. Bølle. MDL. Levin.), 
{vistnok egl. Bølge, sammenblandet m. Pølle; 
jf. ænyd. bølle (Kalk.L326.312) og Feilb, 
(u. bølge^; nu kun dial.) rundt, pølse- 
agtigt læg paa kvindeklæder; ogs. om valk 
i haaret; pølle. MDL. Jeg straaler selv 
med Bukler og med Bølle. Meib.SD. 5. 

III. Bøl, et. (ogs. BøUe). {jf MotL^B 
652: bøle, hytte, ænyd. svinebøl, svinehus, 

50 oldn. boeli, bolig; besl. m. II. Bol; jf. IL 
bøle) (lille) hus, bolig olgn.; nu kun som 
sidste led i ssgr. (se Fingerbøl, Vikingsbølj, 
især i stednavne [-bøl(a)]: Randbøl, Hav- 
bølle, Tullebølle osv. JohsSteenstr.DS.35. 
jf. : Langeland har femten Bøller (o : Byer, 
som ende sig paa Bølle) og femten Møller 
og femten Kirkesogne.3faM.67^4. 

IV. Bøl, en. {bornh. (kun i best. f.) 
(Esp.44); jf. SV., no. bovel, onidannet form 

60 (efter Bøddel?^ af Djævel) mildere udtryk 
for Fanden, Djævelen; pokker. „Hvad 
Bølen var det?" spurgte en Bonde . . og 
tog forskrækket i TømmeTne.AndNx.PE. 
1.5. Bølen maa vide hvor han har det 
iTa.smst.III.166. 
BøCh>-land, et. {af bøh 1(?) ell. 2 



40 



269 



b«le 



bølge 



270 



slutn.; kbh., spøg. ell. foragt.) d. s. s. Bondeland 
2. FrSkousboe.EnSamfundsfjende.(l 911). 1 02. 
komme en lille Tur ud paa Bøhlandet. 
VoreHerrer.^Vil 920. 48. sp. 3. 

I. bele, V. -ede. (ænyd. d. s., sv. bola; 
lydefterlignende ord, jf. I. bøge; nu kun 
dial.) brøle. Moth.BåSS. MDL. Feilb. 
de hørte jævne Folk . . vrinske og bøle 
som løse l)yT.JVJens.Vi.l4. 

II. bøle , V. -ede. {af III, Bøl, jf. oldn. 
bælask, danne sig et leje, samt 1. bale, sv. 
dial. båla; muligvis sammenblandet m. bødle; 
8jæll.)ligge og tumle ell. boltre sig; stræk- 
ke sig dovent, skamme maa du dig, din 
store Tøs, at ligge og bøle paa Gulvet, 
saa lang som du erlAntNiels.LL.63. det 
ligner ikke Noget at ligge og bøle i Sen- 
gen helt op ad Formiddagen.Sc^and.S-F. 
211. Gravl.0en.24. Thorsen.129. jf: Ude 
over de sorte Pløjemarker laa Taagerne 
og hølede i tykke, metalgraa BnveT.Zak 
Nieh.Fort.177. || m. obj.; især i forb. bøle 
ne,d, bringe (noget) i uorden (ved at vælte 
sig i det), bøle sæden ned paa ageren. 
OrdbS. II (jf.høåle) bøle løs paa, hugge 
ind, slaa løs paa (m. en kæp olgn.). MDL. 

I. Bølge, en. ['bølqa] flt. -r. {glda. bylje, 
oldn. bylgja, mnt. bulge, bølge, lædersæk, 
besl. m. Bælg og bullen; grundbet.: noget 
svulmende; jf. II. Bøl) 

1) synkende og stigende vandmasse 
i overfladen af vand. l.l) i egl. bet. (i sø- 
mandsspr. bruges oftest Sø). Skibet skiul- 
tes af Bølgerne.ilfa^^/i.8.^4. ulycksalig 
den Bølge, som foraarsagede det Skibbrud. 
Holb.Ul.IV.6. Uden Roer, uden Master . . 
førtes Skroget hvorhen Bølgerne vilde. 
Bagges.NK.290. *Det blæste en Storm 
udi Kattegat, | De Bølger de ginge saa 
hø\e.Blich.D.II.113. *Hvor Bølgen larmer 
høit fra Søe | Om Danmarks gamle Rige. 
Wilst.D.L30. PalM.11.4. \\ f være paa 
(en) bølge, (overf.) være ovenpaa; blive 
holdt oppe. jeg var paa en Bølge, jeg var 
Stuåent.B:CAnd.XI.101. sa.Breve.L301. jf: 
„Agnete" vinder vel nogle Hjerter og 
„holder mig paa Bølge", et Udtryk, jeg 
veed, man har brugt om mig, da man lod 
mig reiselsmst.151. || bølgerne gaar højt. 
1. der er stærk søgang. 2. (overf.) der er 
stor ophidselse, voldsom debat olgn. bølgerne 
gik højt paa generalforsamlingen | jf. (m 
overgang til 2.2): De politiske Bølger gik 
. . høit.Schand.O.II.25. Brandes.VII.598. 
1.2) (poet.; især i best. f.) om vandet i et 
hav, en sø, et vandløb olgn. *Danmark dei- 
ligst vang og vænge, | Lukt med bølgen 
h\aa.LKok.(FSyv. Viser.(1695).584). *Hand 
hærske paa Bølger og Strømme.Sort.HS. 
Dlv. Grundtv.P8.VLl86 (se tt. II. blaane 
2.2j. *Vift stolt paa Codans Bølge (o: 
Østersøen)] \ Blodrøde Dannebrog Iln^'.ESjB. 
IL188. (jf Arlaud.101). *I Bølgen svøm- 
mer med Dødens Mod | Den Fisk, der 
med Angelen leger.IIauch.SD.L54. *hun 
ved Kilden sad og saae i Bø\gen.PalM. 



11.11. *gennem Bølgen dyb og kold | 
svømmed Peder Tordenskjold.San^'^.^S. 
2) (især GJj overf. 2.1) hvad der minder 
om en bølge (l.i) ved sin bevægelse ell. 
form (især om bølgende kornmark, loklier 
osv). ThaarÆS.494. *Høi og Dal, der skred 
I I smaa, i mindre Bølger | Mod flade 
Slette nQå.Winth.E:F.235. *Fagert Belte 
til at tvinge | Jomfrubarmens Bølger i. 

10 Aarestr.211. Det ovale Ansigt var lige- 
som indfattet i Bølger af et kastaniebrunt 
Haar. Goldschm.II. 229. Drachm. VD. 342. 
Hveden blev høj og lav i tunge Bølger 
(o: i blæsten) JPJacJI. 310. (bølgeblik kan 
være) af tyndere Blik og med mindre dybe 
'Bø\gQT.Chfiudtzm.Husb.204. man knipser 
til den ene Ende (o: af en slapt udspændt 
snor) . . og en Bølge vil da løbe hen ad 
åen.Sal.lIL1029. (jf bet. 2.2:) hvert 

20 Kvarter gaar der en Forventningens Bølge 
(o: en urolig bevægelse af forventning ) gen- 
nem Mængden.Brandes.XI.86. jf. Varme- 
bølge. II spec. (fys.) om de svingninger, 
hvorigennem lyd, lys olgn. forplanter sig (jf. 
Lyd-, Lys-, Æterbølge^. elektriske Bølger. 
HHolst.Elektr.n.207. \\ (geol.) bølgende 
bevægelse i jordskorpen ell. i vand- 
masser p. gr. af jordskælv ('Jord-, Hav- 
bølgej. Sal. IX. 980. 2.2) (billedl.) om sti- 

30 g ende (og faldende) lyd (brusen), (udtryk 
for) frembrydende stemning, (pludselig) 
tiltagende følelse olgn. (jf. Bølgegang 2.2, 
Latter-, Stemningsbølge^, for Tiden gik 
en fransk Bølge (o: en stærk interesse for 
alt fransk) over Landet.BalthMiinter.Erin- 
dringer.I.(1915).102. *De stærke Bølger 
anes ei, | Som i hans Hjerte gaae.Winth. 
VL37. Efter den højtideUge Tale steg 
Passiarens Bølger højere og høj er e.Sc/iana. 

40 VV.248. Han satte sig, og Haanlatterens 
Bølger lukkede sig over liam.Brandes.IX. 
394. en Bølge af uendelig Fryd og Jubel 
svulmed til i hans 'B.\?erte.JPJac.II.175. 
Forudsætningen for at (magthaverne) kan 
beholde Magten er den, at de sørger for 
at svømme oven paa Folkehavets Bølger 
(o: rette sig efter folkestemningen).Kbh.*/* 
1919.1.sp.5. en bølge af jubel slog tale- 
ren i møde i 

50 II. bølge, V. ['bølqa] -ede. vbs. -ning 
(s. d.), j/. Bølgende, (afl. afl. Bølge; Moth. 
B493 har kun bet. „gøre i bølger. Undu- 
lare". VSO. har kun part. bølgende og 
bølget) 

1) (intr.) bevæge sig i bølger; være 
fuld af bølger, l.l) (især poet.) i egl. bet. 
*Mit Land | Begrændser aleene de bøl- 
gende B.ave.Pram.Stærk.187. *Der maa 
Fisken svømme, der Voverne maae bølge. 

60 Oehl.HK.88. *Fædreneland! | Ved den 
bølgende StTand.Grundtv.PS.VI.521. *Med 
Haand og Fod jeg stræbte | Gjennem bøl- 
gende Vand.Winth.HF.91. 1.2) (især m) 
overf: bevæge sig som bølger; have 
form som bølger; om kornmark, trækro- 
ner olgn.: *Græsset bølger i den friske 



271 



Belge- 



Belgedans 



272 



Lvift.Oehl.SH.3. *Hvor Marken bølged nys 
som Guld I Med Ax og Vipper bolde. 
Grundtv.SS.IIL446. Winth.Morsk.2. om 
luft, røg olgn.: *Den milde, friske Vind 
bølger frem gjennem Koni.Winth.VI.197. 
Hrz.D. 1.182. *den bølgende, | Zittrende 
L\iit.PalM.II.21. Pont. LP.VII. 149. om 
flag, slør, haar olgn.: Blich.(1846).IV.51. 
•luftigt bølger | Det tynde Slør omkring 
den blanke Sk\ildeT.PalM.II.198. *om Hals 
og Skulder bølger Haaret.sms^.I.iS. JHelms. 
Soldaterliv. (1883). 2. jf. Winth.HF.328. 
om et Itvinåehryst: *Mer skjøn (o: end Ti- 
beren) var dog Jomfruens bølgende Barm. 
Ing.BSE.VI.203. *Barmen af retfærdig 
Vrede hølseT.Heib.Dv.l49. om urolig men- 
neskemængde: en utallig Mængde Menne- 
sker bølgede giennem Gaderne. Mynst.Lev- 
net.263. *Den glade Stimmel bølged i 
Og larmed som et Rav.Winth.HF.213. 
Mængden og hans Bevogtere bølgede af- 
sted jneåham.Drachm.VT.280. jf.: slaget 
bølgede frem og tilbage over sletten j 
II om lyd: en højtidsfuld Snorken bølger 
som dæmpet Orgelbrus gennem Rummet. 
Esm.1.76. jf: Melodierne til de svenske 
Viser . . er bølgende, til de norske liv- 
fuldt springende, tU de danske glidende. 
VilhAnd.N.12. \\ Livet begyndte at bølge 
(o: pulsere) i mig igen.Bergstrøm.Karen 
jBorneman. (1907). 137. naar Tiden byder 
Skuffelser og Sorger, stiger Dødens Ak- 
tier, Tanken og Fantasien følger ikke den 
lige Linje, de hø\ger.PLevin.(Tilsk.l915.II. 
437). jf. : (hun havde tænkt paa ham) med 
mange bølgende ¥ø\e\seY.Schand.SB.81. 

2) (nu 1. br.) refl., især d. s. s. 1.2. Den- 
ne Ebbe og Flod af begge Kiøn, som i 
Morgendragt bølge sig frem og tilbage 
under de majestætiske Lindetræer.Ba^^'cs. 
L.I.351. *naar axfyldt Mark, Hig Havet, 
bølger sig.F (^Idb. (Bahb. Tilsk. 1 796. 67). 
*See, hvor (teltet) bølger sig skjønt, sagte 
af Vinden hevøTtinolst.II.153. *thi op og 
ned sig Folkets Mening hølger.Ploug.I. 
237. smst.226. Sagtelig bølgede Tonerne 
sig om det lille B.ViS.Tops.II.55. jf: Re- 
plikerne bølgede sig lettere i hinanden. 
Bagges.DV.X.65. 

3) (trans.; 1. br.; jf bølget^ faa til at 
bevæge sig som (ell. danne) bølger. *Vin- 
den bølger tætte Ax paa Agren.Thaar.PB. 
59. JHSmidth.Poes.7. Vafnøddebladenes 
Duft stod om hende fra den vældige Løv- 
skærm over hendes Hoved, dens Skygge 
hvilede over Vejens Sand . . ikke et Vind- 
pust bølgede den.Kidde.B.423. (sj.:) (hun) 
kunde slet ikke sove, og . . tog ikke efter 
sin Vane en Roman for at bølge Tankerne 
tU Ro.KLars.Ix.69. uden obj. : * Vinden bøl- 
gede med Haaret (o: fik haaret til at bølge). 
SCAnd.X.413. J| give (haaret) bølgeform; 
gøre bølget, aet (er), særlig i Nakken, 
ikke helt let at „bølge" Haaret, som det 
hedder. VortHj.II3.182. 

Beige-, i ssgr., i reglen af I. Bølge l.i. 



-bad, et. (jf ty. wellenbad; sj.) Panum. 
42. -banK.e, en. (nu 1. br.) meget stor 
bølge (jf. -bjerg 1^. Falst.0vid.l4. Bagger. 
11.318. -bevæg^else, en. dels om'^van- 
dets op- og nedadgaaende bevægelse, dels 
(fys.) om enhver bevægelse, der forplanter 
sig gennem et ell. flere legemer og efterlader 
de dele, den har ramt, i deres oprindelige 
tilstand og omtrent paa samme sted. Ørst. 

10 111.113. Andres.Klitf.l3. SaUlV.422. -bid, 
et. [L2.i] (fagl.) tandfejl hos hesten, hvorved 
kindtændernes samlede tyggeflade antager 
bølget form. MøllHI.366. -bjerg:, et. 1) 
(nu 1. br.) overmaade stor bølge (jf. -banke). 
JFriis.214. VSO. MO. 2) den opadgaaende 
del af en bølge (mods. -dal t). 0rst.III.112. 
Andres.Klitf.l3. jf.: (han) lo, saa hans 
tykke Mave aftegnede Bølgebjerge og 
Bølgedale.Schand.F.366. || overf. : (aandelig) 

20 opgangsperiode, arbejde frem mod et nyt 
Bølgebjærg i vort Yoiks "Udv'iklmg.Hovedst. 
^yél919.6.sp.2. -blaa, adj. [I.I.2] (ænyd. 
d.s. (MPors.De nomenclaturisRomanis.( 1594). 
290) ; nu næj)pe br.) vandblaa ; havblaa. Moth. 
B492. VSO. -bladet, adj. [I.2.i] bølge- 
bladet pil, ^ Salix undulata Ehrh. LandbO. 
III.796. -blik, et. [I.2.i] blik, der er val- 
set ell. presset saaledes, at det danner en række 
ensformede og parallelle ophøjninger og for- 

30 dybninger ell. „bølger"; kanneleret blik. 
Gnudtzm.Husb.175. Bergstrøm.L.84. skøn- 
hedsforladte huse af brædder og hø\ge- 
hlik. JohsPoulsen.GFB.173. -bly, et. [L2.i] 
et i flere bugtninger sammenbøjet stykke bly, 
der bruges i blomstervaser olgn. til at holde 
blomsterne i en passende stilling. Danne- 
brog.^kl909.4.sp.l. -bredde, en. [Ll.i og 
2.1] (fys.) d. s. s. -længde. Paulsen.827. 
Sal.UV.424. m.h.t. lysbølger: 0rst.III.183. 

40 O -brud, et. brænding; søgang. vAph. 
(1759). *I Havblik og i Bølgehrvid.Blich. 
D.I.91. (overf.:) *Smertens vilde Bølge- 
brud.smsi.55. jf.: (hun) kæmpede . . med 
Graadens 'Bø\gébvvid.Schand.AE.374. -bry- 
der, en. dæmning olgn. udenfor en havn, 
en red osv. til at bryde bølgeslaget og skaffe 
smult vande indenfor. BerlTid.^'^kl871.M. 
Till.6.sp.3. Pol.^hl910.5. (overf:) Bich.II. 
119. II J, planke forude paa et skibsdæk til 

50 at forhindre søen i at bryde ind over dækket. 
TeknMarO. -dal, en. 1) mellemrummet 
ml. to bølgebjerge (jf. -fure). 0rst.III.112. 
Andres.Klitf.l7. (maagerne) seilede hen 
langs Havets Overflade . . ned i Bølge- 
dalen og op ig\en.Bogan.I.106. (jf. u. -bjerg^. 
II overf. : (foreløbig) nedgangsperiode. Bran- 
des.XII.291. Tiden efter Holberg havde, 
hvad Originalitet angaar, været en Bølge- 
dal. Nu gik det opad igen.Høffd.DF.42. 

60 2) (jf. I. Bølge 1.2; poet., sj.) havdyb (jf. 
-dyb 2). Oehl.NG.112. -dannet, part. 
adj. (nu 1. br.) bølgeformet. Mod Norden 
begrændses Dalen af bølgedannede . . 
BakkeT.Blich.(1846).IV.259. MO. QP -dans, 
en. (især poet.) om bølgers vuggende bevæ- 
gelse; søgang. *rask og prøvet Skipper 



273 



Belgedrag 



Beigeslag; 



274 



seer udover | Den vilde Bølgedands med 
rolig Trods.JHSmidth. Haver. 290. Oehl. 
(MO.). li uegl (jf. I. Bølge 2.i). *(taagen) 
monne rundtom fare | Udi en Bølgedands. 
Oehl.NG.48. Grundtv.PS.VI.437. hele sit Liv 
igennem omtumledes (han) i Stemninger- 
nes Bølgedans fra himmelblaat til afgrunds- 
soTt.PLaurids.S.1.73. GJ -drag, et. (1. hr.) 
lang, rullende bølge, de store hvidskum- 
mende, piUsnare Bølgedrag (o: iTrollhåttan). 
Schouw.(DaFolkekal.l842.135). Drachm.PT. 
53. -dyb, et. (poet.) d. s. s. -dal 2. Hauch.SD. 
1.190. Rørd.KK.7. (jf. -dal 1:) Hauch.SD. 
1.9. -dæmper, en. ^ pose fyldt m. løst 
pakket tvist (olgn.) og olie, som anbringes 
saaledes paa skibssiden, at den rører vandet, 
hvorved olien breder sig over vandfladen og 
formindsker bølgeslaget. TeknMarO. SaUIV. 
425. -dæmpning, en. J, smst. -flade, 
en. 1) (især poet.) (bølgende) hav- ell. vand- 
flade. Ørst.(MO.). Lemb.BS.S. 2) [I.2.i] 
(fys.) flade, hvori alle punkter befinder sig 
t samme svingningstilstand. Paulsen. 1.82 7. 
-form, en. Skyer, der i Bølgeformer . . 
løftede sig høiere og høiere.HCAnd. VI.146. 
Andres.KlitfU. -formet, adj. SaUV.535. 
bølgeformede og bakkede Jorder. Tra^.*IJ. 
323. G) -formig, adj. (nu 1. br.) Lyden 
frembringes . . ved Luftens bølgeformige 
Bevægelse.LSmith.DN.o2. derfra hæve sig 
høje, bølgeformige, skovgroede Bakker. 
Blich.(1846).IIL201. Drachm.UB.190. -fa- 
re, en. 1) t d. s. s. -dal 1. MO. 2) (især 
fagl.) d. s. s. Bølgeslagslinie. SaUIV.425. 
-gang, en. (oldn. bylgjugangr) t) vands 
bevægelse i (kraftige) bølger; søgang (jf. 
-løb;. VSO. *Da risled Kildens Vover | I 
større Bølgegang.Oehl.L.I.Ol. *hun laa saa 
stille lidende | Og saae paa Bæltets Bølge- 
gang med Skr3eik.PalM.IV.322. || m. mere 
konkr. bet. (jf. Bølgende/ (fiskerbaadene 
saa ud) som store Biller, der benede af- 
sted over Bølgegangen..JFJm8.jBfiJ5i. (sj.) 
om en enkelt bølge: En ny Bølgegang naa- 
ede Vraget (og) væltede sig brølende og 
fraadende heelt hen over ået.Blich.(1846). 
VI.243. II billedl. (jf bet. 2). *Vist din 
Kirke var en Klint | Imod Verdens Bøl- 
gegang.Grundtv.PS.II1.210. 2) (især &) 
overf. medens Vestenvinden . . neppe havde 
Kraft nok til at slaae Bølgegang i det 
høie Græs.CBernh.VIII.237. Mægtige To- 
ner af de dybe Klokker begyndte (at 
runge; først) tre afmaalte Slag, og derpaa 
i en fortsat Bø\gegsing.smst.III.205. især 
om urolig (skiftende) sindstilstand: Lidt ef- 
ter lidt lagde sig hans Hjertes stærke 
Bø\gQg2i\ig.PalM.VIII.233. (han) havde 
iagttaget betydelige Bølgegange i dennes 
Sindsstemning. T/wmLa.jP.iSi. Schand.TF. 
11.265. 3) \ (poet.) fart hen over bølgerne; 
sejlads. *Med bugede Seil fra sin Bølge- 

fang I Den Riddersmand kommer.^reda/i?. 
1.173. -hastighed, en. [Ll.i og 2.i] 
(især fys.) Scheller.MarO. SaVIV.424. m. 
h. t. ekktriske bølger: P O Peder sen. Tele fon- 



ledningernes Teori. (1 914). 7. -hoj de , en. 
[1.1.1 og 2.i] (især fys.) den lodrette af- 
stand fra bølgetop til bølgedal. SaUIV.424. 
GJ -kam, en. den øverste skarpe kant af en 
bølge. JPJac.1.191. AKohl. MP. 1.111. \\ 
(overf.) hans Mods Bølgekam bruste i 
YeiTetSchand.TF.II.227. Træernes bløde 
Bølgekamme.Blaum.Sk.l93. \ -karm, en. 
(poet.) skib. Oehl.L.1.75. GJ -kast, et. (nu 

10 1. br.) d. s. s. -slag. 0ehl.HK.152. *Skummet 
fløi ved hvert et Bølgekast.Paii¥.I7.^95. 
Drachm.VD.230. (billedl.:) Stub.58. -linet, 
adj. se -liniet. -linie, en. 1) (fagl.) græn- 
selinie for en paa strandbredden opskydende 
bølge (jf -slagsliniej. Andres.Klitf.25. 2) 
bølgeformet linie; især vm linie, der danner 
(en række) regelmæssige bugter, Goldschm. 
VT.35. i Horizonten bugtede Kullens Ryg 
sig i blaagraa BølgelimeT.Schand.F.481. de 

^ klogtsluttende Læbers Bølgelinje. -Brandes. 
VI.211. Armene (o: paa en dansende pige) 
. . bevægede sig i bløde Bølgelinier op 
og neå.AndNx.S.154. jj (overf.) *Vor Jord 
— den bløde, side Grund, | hvor vi er 
rundne af | og som i Spøg og Alvorsstund 
I vor Sjæl sin Bølgelinje gav.Drachm.F. 
11.304. -liniet, adj. (sj. -linet: Schand.O. 
1.35). som danner en bølgelinie (2); bølget. 
Drachm.VD.236. -længde, en. [Ll.i og 

30 2.i] (fys.) afstand ml. to bølgetoppe (jf. 
-bredde^. Paulsen.1.827. m. h. t. elektriske 
bølger : POPedersen.TelefonledningemesTeori. 
(1914). 7. -maaler, en. [L2.ii (fys.) ap- 
parat til maaling af elektriske bølgers længde 
(ved radiotelegrafi). Scheller.MarO. -mod- 
stand, en. J, bølgers modstand mod skibets 
fart. Scheller.MarO. G) -mæssig, adj. (sj.) 
bølgeagtig (skiftende olgn.). Eiv.VIII.220. 
\ Uolgende, et. {vbs. til IL bølge) 

4obølgning; bølgende bevægelse || m. konkr. bet. 
(jf. Bølgegang 1 slutn.): *Paa Barmens 
Bølgende | De brune Lokker rulle hen 
for Ymåeu..Bredahl.I.47. 

Balge-periode, en. ^ tiden ml. to 
paa hinanden følgende bølgetoppes passage 
forbi iagttageren. Scheller.MarO. \ -pige, 
en. om et til vandet (bølgerne) knyttet nym- 
feagtigt væsen ; undine. Kierk.X.341. -ran- 
det, adj. (bot.) nu: bølget, bølgerandet 

50 (undulatus), Randen bølgeagtig foldet. 
Drejer.BotTerm.151. -ryg, en. (især poet.) 
bølgetop. FGuldb. 11.101. 0rst.III.136. De 
nordiske Nybyggere kunde aldrig ganske 
vanslægte fra de Fædre, som glade havde 
„redet Bølgerygge". Wors. Danske i Engl. 
(1851).149. Drachm.PV.55. -skum, et. 
Hauch.Lyr.^239. || (især poet.) skummende 
bølger. Hrz.D.II.122. Schand.F.486. *Hans 
Lyst var Sol og Bølgeskum og Havets 

60 friske Vind.EecA;e.r.4. -skærm, en. 
en langs ydersiden af en havnemole opført 
væg olgn. til værn mod bølgesprøjtet. Sal.^ 
IV. 425. Trap.*n.63. -slag, et. I) slag, som 
en bølge giver (imod noget); ogs.: den enkelte 
bølges bevægelse (jf. -kastj ; ofte ogs. om bøl- 
gen selv. Falst.0vid.l4. *Det ene Bølgeslag 



III. Rentrykt »/9I92 o 



18 



275 



Belgeslag^slinie 



B«lle 



276 



det andet iog.OehlL.IJ25. HCAnd.VlI.109. 
det lave Vand, der i lange, flade Bølge- 
slag ruller op imod Kysten.Høyen.Moltke. 
51. I Vesterhavet gjøres i Storm omtrent 
5 å 6 Bølgeslag i MmvitGt.Andres.Klitf.20. 
Drachni.DM.60. \\ (overf.) Ethvert ende- 
ligt Fornuftvæsen bliver . . kun et for- 
svindende Bølgeslag i Tænkningens Ocean. 
PMøll.11.245. Kaaben gik op og ned un- 
der Brystets korte og stærke Bølgeslag. 
Sehand.AE.154. De evropæiske Hoved- 
strømningers Bølgeslag er nok naaede 
ned til 'Dem.smst.355. AndNx.M.143. 2) koll. 

2.1) bølgernes bevægelse ell. slaaen imod noget, 
(han) paalagde ham . . at sætte lige ind, 
ikke lade Skibet vende Siden til Bølge- 
slaget. Goldschm. VII1.378. Andres.Klitf.28. 
Søndervig . . er et meget yndet Badested, 
godt 'Bølgesla.g.Danmark.Haandb.f.Rejsen- 
de.IL(1914).123. || (konkr.) om stedet, hvor 
bølgerne skyller mod land. (strandbredden 
var) bræmmet i Bølgeslaget med lutter 
brogede og runde Smaasten.JKrews.JBr.588. 

2.2) (især Q)) d.s. s. -gang. *Stormens Hvin 
og Bølgeslaget | Drev os paa det lumske 
Sanå.Aarestr.3?. et Par store (malerier) fra 
Vesterhavet med et vældigt Bølgeslag i. 
Pont.LP.IV.9. -8lag:is-liiiie, en. (fagl.) 
især i flt., om riflede mærker efter bølgeslaget 
i havstokkens sandbund (jf. -fure 2, -linie 1^. 
SaUIV.425. \\ om lign. mærker i jordaflej- 
ringers lag flader. Uss.AlmGeol.71. -slags- 
mærke, et. (fagl.) d. s. Hag. II. 233. 
-slik, et. (sj.) om bølgetunge(r), der slikker 
op ad strandbredden. AndNx.PE.I.l. -spejl, 
et. (jf. Bølge 1.2; poet.) glat havflade; vand- 
spejl (hari) saae fjerne Skibe henglide 
over det blinkende Bølgespeil.Jw^'./OJ.JJ. 
185. Lemb.DS.45. -spor, et. [I.I.2] (poet.; 
sj.) kølvand. PalM..v.298. -straale, en. 
[1.1.1 og 2.1] (fys.) linie, langs hvilken en 
bølgebevægelse skrider frem. Sal.III.1029. 
-stribe, en. 1) stribe, der dannes af bry- 
dende bølgers toppe. Goldschm.VT.236. 2) 
(jf. Bølge 2.1J bølgeformet stribe. BMøll. 
DyL.lI.164. -strefij^, et. (nu næppe br.) 
bølgernes retning. VsO. MO. -styrt, et 
(JVJens.EE.94) ell. -styrtning, en. (sj.) 
styrtning af en bølge(kam); styrtesø. MO. 
-stænglet, adj. [I.2.i] (bot.) som har bøl- 
gede smaaaksstilke ; vist kun i forb. 2f bøl- 
gestænglet bunke, Aira flexuosa L. (jf. u. 
bølget j. Lange.Flora.73. Raunkiær. Flor a.^ 
51. -sug, et. (1. br.) vandets tilbageløben i 
havstokken efter et bølgeslag. Jørg.F.55. De 
løb med Bølgesuget ud til de større 
Stene ude i Yandet.AndNx.PE.I.150. 

belget, adj. ['bølqaf] {afl. af I. Bølge) 
som har form som, bølger; bugtet; bølge- 
formet. Moth.B493. Den rene Luft, hvis 
sølvhvide Glands . . alt har udøst sine 
bølgede, og stribede Flammer. J/Sneec^.IJ. 
129. (den kgl. porcelænsfabriks) Fabrik- 
mærke skulde være tre blaae, bølgede 
Str eger. Bergs.GF. 1. 3. Paa Stubmarkerne 
var der bølgede Mønstre efter Leens 



SkaaT.JVJens.EE.179. det var netop det 
bølgede, sølvgraa Haar, hun allerførst 
havde forelsket sig i.Vollquartz. Hvor der 
er Kærlighed — .(1916). 120. en bølget 
Fyriianal.TeknMarO. jf. Thorsen.129 (om 
tøj: rynket). || (bot.) om blad, hvis flade 
ell. rand bugter sig op og ned. Træearter, 
(17 99). 3 10. Lange. Flora.xxxiv. bølget 
bunke, ^ d. s. s. bølgestænglet bunke. 

10 LandbO.I.414. 

Beige-teori, en. [L2.i] især (fys.) om 
Huggens teori om svingninger i æteren som 
kilde til lyset. Paulsen. 1.827. -top, en. 
(jf -bjerg/ Bagges.DV.IX.135. enkelteBøl- 
getoppe spillede i Morgensolens Straaler. 
Goldschm.Hjl.III.5. Schand.VV.207. Sal. 
111.1028. CP -tunge, en. flad bølge, der gli- 
der op ad havstokken (jf. -slikj. Pont.KS. 
79. (overf.:) Schand.TF.II.287. -vis, adv. 

20 (nu sj.) ligesom (i) bølger. Moth.B492. *(de) 
tætte Ax for Vind sig bølgeviis bevæger. 
Steners.(Rahb.LB.I.189). VSO. MO. 

Bølgning, en. flt. -er. (1. br.) vbs. til 
n. bølge (1). Andres.Klitf.3.14. I| (overf.) 
Bølgningerne i hans private hiv. V Ved. 
D..57. II mere konkr.: (hvad der har) bølge- 
agtig form. Paa Gulvet laae i store Bølg- 
ninger Hobe af Snavs.Oversk.L.99. i svage 
Bølgninger synker Terrainet . . ned imod 

30 lioTsens-FioTd.Trap.^II.693. jf. Bjergbølg- 
ning. 

I. Belle, en. [ibøla] flt. -r. {ænyd. d. s., 
SV. dial. boljon, jf. ty. boU-, buUbeeren; 
besl. m. L Bold; grundbet.: rundt bær) 1) 
(nu 1. br. i rigsspr.) bær af forsk, arter af 
Vaccinium, især V. myrtillus L. (blaabær) 
og V.uliginosumL. JBaden.Gram.27. Apot. 
(1791).25. Ditte plukkede Bøller, som blev 
solgt paa Torvet.AndNx.DM.151. jf. Feilb. 

40 1.149 (hjWi). 2) 2( slægtsnavn for Vacci- 
nium L. JTusch.255.257. Funke.(1801).II. 
90. StBille.Gal.III.191. Rostr.Flora.1.273. 

II. Belle, en. ['bøla] flt.-r. {dannet 1885; 
en flok af læredrenge olgn., der vakte op- 
mærksomhed ved deres uvornhed, kaldte sig 
efter deres søndagstilholdssted, Bøllemosen 
(af 1. BøUe^ ved Skodsborg, for BøUe- 
siakket (0: Bøllemoseforeningen), hvilket ord 
af andre opfattedes som: forening af „bøl- 

50 ler", hvorved ordets begyndelse snart løsreves 
som betegnelse for et enkelt medlem af ban- 
den; se Dania.III.64. Arlaud.526) person, 
der overfalder sagesløse mennesker; 
ondsindet voldsmand; i videre bet. ogs.: 
raa, ubehøvlet og uvorn person. Berl 
Tid.^*/sl885.Aft.l.sp.4. Er Du en Gentleman 
eller en Bø\\e?Schand.VV.36. *„din Pung 
eller dit Liv!" | Disse fribaarne Lyd hid- 
rørte fra I en to-tre Bøller, som fra Grøfte- 

60 lejet I længst havde set (ham).Drachm.DJ. 
11.196. Landets Udskud, Bøllerne. JakKnu. 
LF.18. KLars.Ci.l37. Rørd.GK194. jeg 
kan ikke gaa fra Dem som en uopdragen, 
jeg kan ikke lide. De skal tro, at jeg er 
en B0lle.JVJens.EE.44. den dreng er en 
rigtig lille bølle I 



277 



Balle 



Bemderinder 



278 



III. Belle, en. se II. Bul. 

IV. Belle, en. se II. Bøl. 

V. Belle, et. se III. Bøl. 
Belle-busk, en. [I] (1. br.) PontF.I. 

162. -bær, et. (især hot.) 1) d. s. s. I. 
BøUe 1. Sort.(SamlDanskeVers.'^yn.221). 
VSO. MO. Esp.4o.419. 2) S( d. s. s. I. 
Bølle 2. Funke.(1801).IL90. JTusch.2o5. 
-fre, et. [II] (dagl.) vordende bølle; uvorn 
knægt. Gadeordh."" Riget. ^Vb 1 912. 2. sp. 6. 
-bat, en. [II] (nu 1. br.) blød filthat (til 
børn) m. foran opfæstet skygge (jf. Ballade- 
hat j. en højrød „Bøllehat" sad hende bag 
ad Nakken. Wte(?.S.i57. Høm.HT.54. -lev, 
en. [II] (dagl.) navn paa lov (af ^Vs 1897) 
om straf for vold mod sagesløs person, (især 
i best. f.). LovL.VI.558. JakKnu.LF.18. 
Blækspr.1897.47. -^ak ell. -iMap, et. {jf. 
u. II. Bølle; vulg) slæng af bøller. Dania. 
III.64. modvirke Tilgang til Bøllesjakket. 
Kbh.^liil903.2.sp.l. \\ som koll. personsbeteg- 
nelse: krapyl, det meste af Flokken var 
noget slemt Bøl\esiap.Kbh.^/il903.2.sp.5. 

bellet, adj. [^hølat] (afl. af II. Bølle) 
som har en bølles væsen, ordentlige Arbej- 
derfamilier, hvis Børn voxede op blandt 
de bøllede og forraaede Omgivelser.J\raf 
Tid.^'>/il905.M.l.sp.6. Paa os Drenge lagde 
Pigernes Tilstedeværelse en Dæmper paa 
vore „bøllede" Tilhø\e\igheåer.Titsk.l919. 
11.62. 

Be(h)-inand, en. {af bøh) 1) (dagl, 
især barnespr.) opdigtet væsen, som man 
skræmmer børn med; bussemand (jf. Bu- 
mand j. Feilb. hun var bange for Bømænd 
paa Trapperne! ThitJens.(BerlTid.^'>/iil918. 
M.Till.2.sp.l).jf.: „Vil du ta' dig i Agt, din 
lille Klør, ellers ska' jeg komme efter dig I" 
sagde Lars Peter medBømandsstemme. 
AndNx.DM.II.103. 2)overf. 2.1) (spøg.)d.s.s. 
Bussemand 2.1. den Barskhed hos H. N. 
Hansen, der gjorde ham til „Bø-mand", 
„den store Bastian" osv., og der kunde 
jage Andragerinder om Legater i et Muse- 
im\.MRubin.Er.l26. hvis Ministeren ikke 
havde været bange for den store „Bøh- 
mand" — La.ndstmget.PoUyil909.2. 2.2) 
(dagl., 1. br.) d. s. s. Bussemand 2.2. 2.3) 
(vulg., kbh.) stærk rus. PoUlil919.9.sp.4. 
*Han havde Bøhmand paa.. AaHermann. 
S.2S. 

Ben, en. [bon'] Høysg.AG.48. flt. -ner 
['boner] {æda.^ d. s., oldn. bæn, oeng. ben, 
besl. m. gr. foné, stemme (jf. Fonetik, Tele- 
fon osv.); grundbet.: ytring, anraabelse) 

1) CP (mundtlig ell. skriftlig) anmodning 
(om noget) ell. opfordring (til noget), der 
rettes til en paa en bedende maade; ogs. 
om ordene, hvormed man beder (jf. bet. 
2.2^. dersom det synes Kongen godt at til- 
ståae (Chr.VI: give) mig min Bøn.Esth. 
5.8. Her hielper ingen Bøn. Hånd skal 
døe.Holb.Tyb.V.ll. *Ei hjælper Bøn eller 
Klage.Eauch.SD.I.291. *Har du en Bøn . . 
jeg den opfylder. PalM.II.2 9. *med varme 
Bønner | Den hulde Nymphe daglig jeg 



bestormed.swst85. jeg har en bøn til Dem | 
i] t gaa i bøn for (en), gaa i forbøn. 
Moth.BllS. VSO. II talem. (nu l.br.): her 
hjælper hverken løn eller bøn, o: 
hverken betaling ell. gode ord. Overs.afHolh 
Levned.102. Grundtv.Snorre.1.95. Blich.D. 
11.144.179. 

2) (relig.) om menneskets henvendelse 
til gud. 2.1) handlingen at bede til 

10 gud. *J8g i Aand og Bøn vil møde | Her- 
ren fra min I{Yi\estaYn.SalmHj.61.1. en 
Retfærdigs Bøn formaaer MegetJ^ac.5.16. 
Bønnen er en umiddelbar Omgang imel- 
lem Gud og Sie\en.JSneed.I.250. naar der 
lydes (o: ringes) til Bøn med Klokken. 
SøkrigsA.(1752).§473. *Hør Herre Zebaoth, 
hør Myriaders Bønner. Eiv.( 19 14 ).1.9 7. (Je- 
sus) søgte Eensomhedens Ro til Andagt og 
Bøn.Mynst.Betr.IL191. *Da bad hun tfl. 

20 Himlen saamangen ivrig Bøn.Hauch.LDB. 
198. *paa min Bøn gav Guden dette Svar. 
PalM.II.14. man har sagt, at det var en 
Moder ved sit Barns Sygeleie, der opfandt 
Bønnen.Kierk.VI.377. jf.: Tro ikke, at jeg 
ønsker at slippe for Lidelser, det er ikke 
min Bøn (o: ikke det, jeg beder om, ønsker 
mig).smst.219. || i udtr. holde (sin) bøn ell. 
(bibl.) gøre (en ell. sin) bøn. Isaak var ud- 
gangen til at giøre Bøn paa Marken.iJfos. 

30 24.63. naar de vil duellere . . giør de de- 
res Bøn først.Holb.Vgs.(1731).in.3. *Guds 
Børn skal holde med Engle Bøn.Ing.BSE. 
VII.235. I Hamlet gjør rigtignok Kongen 
en lang stille Bøn.Heib.Pros.IILl89. *Af- 
dækket blev saa Skiven (o: bordet), \ Saa 
holdt de deres Bøn.Winth.HF.202. *Til 
Høien Adam gik, at holde Bøn.PalM.VII. 
54. jf.: Bispens Chapellain holder Bøn- 
nen. AZerew/'.i^J.i 76. II fhave i bøn, ind- 

40 flette i sine bønner; bede for. *Jeg have 
skal i Bøn min naadige Hr. FogetHolb. 
Paars.39. || (spøg.) forbandelse; ed. Den, 
der stjæler Erter at saae, faaer Bønner . . 
\g\en.Høysg.8.17 (ordspil), jf. Feilb.IV.85. 
sml. Heib.Poet.I.20. samt: (jeg) bad med 
lukkede Øjne en kort, zig-zag'et Bøn til 
Satan.JVJens.M.I.70. 2.2) om fast ordfor- 
bindelse (formel), hvori der bedes til gud. 
Bønner for syge og døende. SalmHj. 11.296. 

50 *Med barnlig Andagt bad min unge Læbe | 
Den Bøn, min fromme Moder lærte mig. 
Bagges.Ungd.II.136. Drachm.X.219. || her- 
rens bøn, fadervor. VSO. SaUVII.667. 
Ben-, i ssgr. [ibon-] især til Bøn 2.1. 
Bender, flt. af Bonde. Bender-, i 
ssgr. {ænyd. d. s.) om forholdet ml. Bonde- 
og Bønder- i ssgr. se Bonde-. Bender- 
bryllnp, et. (nu næppe br.; jf. u. Bonde- 
brylluD). Oehl.XIII.48. -folk, pi, f et 

60 (Moth.É306). personer af bondestand. Høysg. 
AG.106. Schand.AE.248. -gilde, et. (nu 
næppe br.) Moth.B306. Grundtv. PS. V 1.383. 
-g^ods, et. (især emb.) jordegods, bestaaende 
af bøndersteder. Sædegaarden med tillig- 
gendisBøndergods.Di.5 — 3 — 19. Trap.^II. 
232. \ -inder, pi kvinder af bonde- 



18" 



279 



Benderklæder 



bienlig; 



280 



stand. LThura.Poet.234. -klæder, pi. 

' („bruges (helst) i denne Form." MO.; nu 
1. br.) hondeklæåer. VSO. -krig, en. (nu 
næppe br.) bondekrig. Tychon.AB.al^. f 
-majkat, en. % mjødurt, Spiræa filipen- 
dula L. JTusch.235. VSO. -smør, et. 
(foræld.) smør fra bøndergaarde ell. mindre 
mejerier, mods. Herregaardssmør (jf. Bøtte- 
smør;. Goldschm.IV.121. LandmB.lI.470. 
-steder, j^l- (jur.) fællesbetegnelse for land- 
ejendomme bestaaende af bondejord. Sal.III. 
1046. -istae, en. (nu 1. br.) stue i en køb- 
mandsgaard, hvor tilrejsende bønder beværtes. 
Butiken, der tillige med Bønderstuen, 
Kontoret og Folkestuen dannede en lidt 
skummel Verden for sig selv JPJac.II. 
158. 

Bene, en. se Bynne. 
. f Ben-fald, et. {ænyd. d. s.; vel dannet 
af bønfalde ell. af ænyd. bønfalden, ivrig 
til at bede) bøn faldelse. vAph.(1764). -fal- 
de, V. [ibonifal'Q] m-æt. -faldt; pa7~t. (1. br.) 
-faldet, vbs. -else, jf. Bønfald, (fsv. bonfalla, 
ænyd. bønfalden, ivrig til at bede; jf. oldn. 
fella bæn at, rette bøn til (en), bønfalde) bede 
ydmygt og indtrængende. Moth.BllS. 
*med jamrende Skrig han ydmygelig bøn- 
ia\åt.Bagges.Gieng.Till.52. jeg kunde kaste 
mig for dine Fødder og bønfalde dig om 
Ti\givelse.Gylb.TT.159. PalM.II.86. „Lad 
mig gaal" sagde hun hæst, — og der var 
. . Rædsel og Bønfaldelse i hendes Røst. 
Pont.FL.124. || præs. part. som adj. Moth. 
B115. VSO. hun sendte ham et bønfal- 
dende blik i 

Benhais, en. ['boniha's] (nu sj.: Bøn- 
hase. BadenJ urO.1.80). flt. -er. {ænyd. bøn- 
hase; fra nt. bonhase, mnt. bonehase, egl. 
„lofthare"' (jf. ty. biihne, sml. Bynne^, øge- 
navn til katten og brugt overf. om ikke- 
lavsmæssige haandværkere, der arbejdede i 
smug paa loftskamre, hvor oldermanden lod 
dem „jage") 1) (især foræld.) person, der 
(uberettiget) optræder i andres lovlige 
næringsvej; person der fusker i et 
ha andværk ell. fag (jf PEMull.^389). 
Moth.B522. i Tydskland er intet mere 
gemeent paa hvert et Sted, end at finde 
Bønhaser en grand nombre i den Wolfi- 
anske Yiisåom..Gram.Breve.ll3. Laugs-Art. 
'^kl718.§3. de mange Fuskere og Bønhaser, 
som findes i dette Lav (o: skribentlavet). 
PAHeib.US.81. *Den Bønhas, som smaa- 
f usker i vort 'iisiSinåværk.Oehl.C.245. *jeg 
har just for Kunsten | Den rette Respect, 
— I Bønhaser kun jeg h2LåeT.Winth.X.278. 
CNyrop.(Mmeum.l892.II.19). 2) (nu 1. br.) 
overf: person, der i sin optræden og virk- 
somhed røber uduelighed (og som regel ogs. 
ubeskedenhed); vind has. Wiwet.EL.25. Fu- 
skere . . og Bønhaser de tale altid helst 
om dem selv.PAHeib.Sk.L275 (jf bet. i). 
*Saa slap man mere nemt i Polemik, | 
Naar en og anden Bønhas skal bekriges. 
Srz.D.III.62. en Pialt, en Bønhas, en 
Skakkerjøde, som ingen fribaaren Sjel 



indlader sig vcLedi.Kierk.VI.106. (de) saa 
med Dannelsens Foragt ned paa Venstres 
Bønder og Bønhaser.Høntjxi.i56'. Stuck. 
III.320. I. Benhaise, en. se Bønhas. IL 
t benhasie, v. vbs. jf. Bønhaseri. {ænyd. 
d. s.; fra mnt. bonhasen; til Bønhas 1) 
optræde som fusker i et fag. VSO. Folk 
skulde troe, jeg nu vilde fuske i Deres 
Næringsvei, for det De bestandig her lig- 

10 ger, og bønhaser i mm.Bahb.Tilsk.1805.654. 
t Benhaser, en. {ænyd. d. s., afl. af IL 
bønhase) d. s. s. Bønhas 1. Helt.Poet.186. 
VSO. Benhaseri, et. [bonha(')sairi'] {vbs. 
til II. bønhase) 1) (nu næppe br.) daar- 
ligt, fuskeragtigt arbejde. *med Bøn- 
haseri er Konsten til Fora.gt.Helt.Poet.180. 
for at kunne sælge Publikum, som Kunst- 
værk, hvad der kun var fuskeragtigt Bøn- 
)iaseri.Rahb.E.IIL289. 2) (1. br.) optræden 

20 og virksomhed, der røber uduelighed (og ofte 
ogs. ubeskedenhed); „vindmageri". jeg 
hader al den Nederdrægtighed, Umoralsk- 
hed, Oprørskhed og alt dermed følgende 
og derfra udgaaende BønhaserLSchand.F. 
340. 

t3 ben -kere, v. ['bonihø'ra ell. bon- 
'hø'ra] vba. -else ell. (nu 1. br.) -ing (Holb. 
UI.L5. VSO. Staffeldt.D.L5). {ænyd. d. s., 
/sy. bonhora) opfylde en bøn (foren). 1) 

30 m. person-obj. Hvis eders Begiering er 
muelig . . skal I nock blive hønhørdt.Holb. 
TJl.1.5. „De vil alligevel ikke bønhøre 
ham (o: modtage hans frieri)'^"' — „Hvor- 
for skulde jeg det? Jeg kan jo ikke lide 
ha.m.'' Schand.F.438. han havde slæbt sig 
paa sine Knæ hen for Tronens Fod . . mo- 
dig paa at trygle sig Bønhørelse til. JPJac. 
11.51. II især om bøn til gud. (hedningerne) 
mene, at de blive bønhørte for deres 

40 mange Orå.Matth.6.7. *Himlen . . | Bøn- 
høre vil saa fromt et Hjertes Ønske.Heib. 
Poet.IV.253. Den, der lever i Bønnen, er 
forvisset om, at den ikke er magtesløs, og 
at der er Bønhørelse.Monrai.jBF.i.56. And 
Nx.S.75. 2) (nu næppe br.) m. obj., der be- 
tegner bøn, ønske olgn. *Du vore Ønsker bøn- 
høre.SalmHj.44.2. Eiv.(1914).L185. *Min 
Bøn har Himlens Gud høahørt.PAHeib. 
Sk.II.296. t benherlig, adj. som lader 

50 sig bevæge af bøn(ner) (jf. ubønhørlig/ 
('Kalk.1.327). *Jeg er en bønhørlig Mand. 
Grundtv. Snorre. 11.45. Levin, („sjeld."). f 
benke, v. -ede. vbs. -else (Moth.BllS). 
{ænyd. bynke, glda. d. s. (Kalk.V.157), sv. 
(dial.) bonka; afl. af Bøn) bede indstændigt; 
trygle. Hånd indflyer med bynken og 
klynken til eders hielp og barmhiertighed. 
Moth.BllS. *Jeg maa jo byncke, bede, 
taae (o: tigge), | Hvor jeg har ey at byde. 

60 Sort.Poet.8. heinlig^ adj. ['bonli] adv.d.s. 
ell. -t ell. (t) -en (VSO.). {ænyd. d. s.; afl. 
af Bøn) som beder ydmygt og indtræn- 
gende; især om ord, blik olgn. En bønlig 
Begiering, Klage. 7S0. Kun een Bøn, een 
bønlig Beg\æring.Kierk.V.48. \\ (poet.) om 
personer: *Først er man bønlig efter Hyr- 



281 



Benne 



Benneistage 



282 



ders Skik.PalM.U.288. jf.: *I denne Nat, 
hvor din bønlige Mund er mig ganske 
næT.HSeedorf.DI).12. || oftest som adv. 
Moth.B116. Høy sg. S. 99. *Da skiælved hende 
Læberne; hun talte bønlig hMå.Oehl.HE. 
141. *til hvert Bryllup kom, | Hvor du 
(o: Jesus) bønlig kaldes paa.Grundtv.SS. 
IV. 351. Da bad de ham saa bønlig, at 
han vilde lade dem faa Slørene igjen.-Sv 
Grundtv.FÆ.II.24. Feilb. 

I. Benne, en. [ibona] (der) siges og 
skrives u-rigtig en bønne Jd. v. s. bønne^ 
i stéden for bøne (d. v. s. hhne). Høysg.AQ. 
120. jf. Feilb. Kort.55. ftt. -r. (æda. bøøn, 
oldn. baun, eng. bean; jf. 8v. bona, no. bau- 
na, ty. bohne) 

i) plante af slægten Phaseolus L. (især 
P. vulgaris L., almindelig bønne, havebønne) 
ell. frugten heraf, l.i) ^ Tyrkiske Bønner. 
.Hat;eZ).fi76^;.56.HverkenÆrterellerBøn- 
ner hxges.Olufs.NyOec.1.54. Lange. Flora. 
854. *Bønner paa Stang | blandt Kartof- 
lerne hang. Aahj.RS. 124. i haverne dyrkes 
baade lave bønner (krybbønner) og 
høje bønner (stangbønner) I \.2) om frug- 
ten, dels bælgene, dels (især) de aflange 
kerner, (de) ristede Ax og Bønner og 
Lindser.^jS'awJ7.^8. Brune Bønner (som 
supperet). FrkJ.Kogeb.107. stuvede bønner \ 
1.3) om kernerne som betegnelse for noget 
ringe og ubetydeligt. *Naar Dyd eller 
Viisdom sin Yndling skal lønne, | Da eier 
dens Skatkammer neppe en Bønne.Trq/e/. 
(Rahb.LB.I1.201). || især i faste forb. som 
udtryk for vurdering: (ikke) regne for, 
du (for) en bønne olgn. ej agtende . . 
deres Liv ved (o: saa meget som) en Bønne. 
Holb.Ev.III.388. *al den hele Stads (o: 
skuespillet) ei duede for en Bønne.JJM'.JF. 
11. *Den, der agter for en Bønne | Livet, 
er ei værd sin ¥øåe.PMøll.l.202. *(du) 
Har til Ideer ingen Tro, | Og agter Kun- 
sten lig QnBønne.Heib.Poet.yiII.182. *Vi 
agter den Snak og de Andres Dom | Værd 
med en 'RQimie.Drachm.T.29. ikke et ene- 
ste agtværdigt Menneske regner ham for 
saa meget som en Bønne.Leop.B.230. 
ikke en bønne værd (j/. oW«. ekki ein- 
nar baunar ver9r, ty. keiner bohne wert) 
uden nogen som helst værdi. Gram.Breve. 
162. Grundtv.PS.V.287. PalM.V.45. Hø- 
rup.II.124. (ved indflydelse fra ikke en 
sur sild værd; sj.:) højtklingende Sym- 
pathi-Udtalelser, som ikke vare en Pibe 
Tobak, ja ikke en sur Bønne værd.i^n^- 
sche.Tietgen.(1902).15. 

2) om andre planter ell. frugter. 2.1) om 
y (frugten af) den til vikke planterne hørende 
hestebønne; Vicia faba L. (jf. Bønne- 
■ vikke). Bønner, forstaae Heste -Bønner, 
saaes af Bønderne paa nogle Stæder.ÆJ 
Pont. Atlas.1. 541. jf.JTusch.335. 2.2) om 
frugterne af kafeplanten: kaffebønner 
(ogs. i brændt og malet tilstand). Mon der 
kand være naturlig god Smag udi Vand 
og brendte BøiineT?Holb.Jean.III.4. Jeg 



skal have lidt kaffe, let kaffe og af de 
allerfriskeste bønner. NMøll.H. 7. Her var 
saamænd ikke saa mange Bønner, En 
kunde lave en Kop ordentlig Kaffe af. 
Skjoldb.SM.33. JVJens.Intr.124. jf. u. 
H. brænde 8.1 og 11.3. 

3) om forsk, ting, der har en vis lighed 
m. bønner (1.2). 3.1) blaa bønne (jf.ty. 
blaue bohnen; soldat., spøg.) geværkugle 

10 (jf. Blaabær 2 og blaa ærter u. III. blaa 3.4^. 
(faa) en blaa Bønne i Kiop-pen.Sam.Fra 
Herodes til Pilatus.( 1892). 154. 3.2) (jf. ty. 
bohnen; jæg.) ekskrementer af vildt. 
VigMøll.HJ.189. jf.: (hans) Tæer .. var 
sorte og blanke som de Bønner, der tril- 
ler fra Faarene.Buchh.(Pol.yi2l917.7). 3.3) 
(fagl.) en m. tandkit delvis udfyldt grube 
i hestens fortænder. MilTeknO. Landm 
B. II. 197. Sal.VIII.887. 

20 II. Benne, en. se Bynne. 

Benne- , i ssgr., af Bøn (egl. gen. flt., 
oldn. boena-) ell. (oftest) af I. Bønne; af 
de mange herhen hørende ssgr. forbigaas i 
det følgende de fleste af dem, der betegner 
plantens forskellige dele ell. hvad der hører 
til dens dyrkning olgn., som Bønne-ager, 
-bed, -blomst, -bælg, -drivning, -halm, 
-mark osv. -ar, et. [1.3.3] (fagl., 1. br.) den af 
tandkit udfyldte del af ,.oønnen" i hestens for- 

30 tænder. Prosch.HestensBygningslære.(1869). 
141. -bille, en. [I.I.2] (zool.) navn paa 
en billefamilie (Bruchidæ), hvis larver især 
gnaver bælgplanternes frø (jf. -frøbillej. 
Sal.UV.429. -bog, en. (af Bøn 2.2) Holb. 
Bars.V.3. Ew.VI.17. Gamle Stier. En 
Bønnebog for eenfoldige 'Kristne.MPont. 
(bogtitel.1917). f -bænk, en. (af Bøn2.i) 
bedeskammel. Bagges.DV.IX.117. -erts, en. 
[I.I.2] (mineral.) d. s. s. -malm. Sal.IX.1134. 

40 -fre-bille, en. [1.1.2] (zool.) d. s. s. -bille. 
LandbO.II.289. -hnle, en. [I.S.s] (fagl.) 
den af tandkit ikke udfyldte del af „bønnen" 
i hestens tænder. LandmB.II.197. f -hufit, 
et. [I.I.2] bælgen af en bønne. Moth.B523. 
VSO. -jærnsten, en. [I.I.2] (mineral.} 
d. s. s. -malm. Wagn. Tekn. 317. -kage, 
en. [I.I.2] (fagl.; 1. br.) foderkage fremstil- 
let af sojabønner; sojakage. LandbO.1.467. 
-malm, en, et. [I.I.2] (mineral.) brun- 

SGJærnsten, der forekommer i bønnetignende 
kugler (jf. Bønne -erts, -jærnstenj. VSO. 
Wagn. Tekn. 317. VareL:'138. -mel, et. 
[I.I.2] {glda. bønæ miel) VSO. MO. VareL.^ 
139. -mnsling, en. [I.I.2] (zool.) lille, glat- 
skallet ferskvandsmusling, der i form minder 
om en bønne. SalJ'IV.429. -meide, et. (af 
Bøn 2.\) opbyggeligt møde, hvor bøn spuler 
en overvejende rolle. KLars.AH.190. Leop, 
EB.1. jf.: *Lad os gøre det til en bi- 

60 dende Leg, | et skrapt Bønnemøde, | for 
de berømte to Millioner Indbyggere | i 
Kongeriget 'DanvcLaik.JVJens.Di.74. -sta-^ 
ge, en. [I.l.i] 1) støttestang til høje bønner 
}\om tynde, opløbne træer (jf. bet. 2): C 
Vaupell.S.6. || især i sammenligninger. Du 
er ogsaa saa tynd som en Bønnestage, 



288 



Bennestang: 



Bor 



284 



Lise; naar man ingen Figur har, maa 
man hjælpe paa den med KunstC Bernh. 
IX.25. (hun var) lang og stiv som en 
Børme&i?ige.Schand.IF.2é3. Bang. SE. 153. 
2) (dagl.) overf.: lang, mager, opløben per- 
son. Gadeordb.^. han er en ren bønne- 
stage i -stange, en. [I.I.1] d. s. s. -stage 1. 
MO. -snk, et. (af Bøn 2.i; 1. br.) bønligt 
suk. Kingo. 2 92. VSO. -syge, en. [I.l.i] 
(fagl.) svampeangreb (af Gloeosporicum Lin- 
demuthianum) paa havebønner. HavebrL.^ 
109. -træ, et. [I.I.1] ^ (nu kun dial.) 
guldregn, Cytisus Laburnum L. HaveD. 
(1762).229. JHSmidth.Haver.187. JTusch. 
70.297. Feilb. -Tikke, en. 2( hestebønne, 
Vicia faba L. (jf. u. I. Bønne 2.ij. Bønne- 
vikke . . dyrkes i Haverne og benyttes 
til Føde for MenneskeT.VareL.(1807).III. 
339. Bostr.Flora.1.239. LandmB.III.91. 
-Toks, et. [I.I.2] plantevoks fremstillet af 
bønner. Sal.IILl047. 

JBen-offer, et. [2.i\ (nu næppe br.) 1) 
offer med bøn. Moth.B116. 2) andægtig 
bøn. smst. VSO. -sang, en. [2.i] (foræld.) 
daglig korsang af skolebørn i kirken i for- 
bindelse m. bøn. Reskr."/nl797. jf.HjælpeO. 

bfirnse, v. -ede. (jf. ænyd. (og dial.) 
bonde, udvide sig (se Kalk.1.248); vel besl. 
m. jy. bøns, tyk person, sv. dial. bons, stor 
rund ting, se Buns; nu kun dial.) 1) ud- 
vide. 1.1) t faa til at udvide sig. alle 
slags træ bønses i vsLiiå. Moth.B523. 1.2) 
tætte et utæt kar ved at lægge det i ell. 
fylde det m. vand (ell. paa anden maade). 
VSO. MDL. Feilb. 2) om voldsomme ell. 
klodsede, tunge bevægelser olgn.; om bukkens 
angreb: buse paa. Feilb. || slaa; dunke; 
prygle. VSO. MDL. Feilb.IV.86. jf. 
jy. bønsle, tumle med noget, prygle. MDL. 
679. Feilb. 

Ben -skammel, en. [2.i] (nu næppe 
br.) bedeskammel. Ing.VS.1.10. sa.LB.III. 
107. -s-kraft, en. [2.i] (sj.) evne til at bede. 
Jeg kan (ikke bede) mere, min Bønskraft 
blev opslidt i de unge AsLT.SvLa.FruG. 30. 
-skrift, et ell. f en (HCAnd.XI.214. Hrz. 
IV. é). [1] skriftlig bøn om noget, især om 
hjælp, han læser og besvarer dog hvert 
Bønskrift, der rækkes ham.Dichm.(Bahb. 
LB.II.115). Kierk.XII.322. Hørup. L14. 
-slag, et. [2.1] (nu næppe br.) bedeslag, 
(aftenklokkens) tre Gange tre Bønslag til 
den hellige Trefoldigheds ÆTe.Ing.PO.1.5. 
G) -soge, V. vbs. -ning. [1] (sj.) henvende 
sig til en m. en bøn; bede; bønfalde. Moth. 
B116. VSO. Marius tog temmelig koldt 
mod deres Bønsøgiwig.Schutte.Bojerik. 
(1913).68. 

I. O Bar, en, f et (Beenb.L113. Moth. 
B515). [bø'r] uden flt. {glda. d. s., oldn. 
byrr, fris. bur, vind, besl. m. II. bære, 
grundbet.: befordring) vind, der blæser i 
gunstig retning for sejladsen; medvind. 
*Er her noget under Vandet, | som Ski- 
bet holde maa, | jeg giver dig baade 
Guld og Sølv, I du lader mig Børen faa. 



DFU.nr.6.2. *Ald Rygen blev vunden 
med lykkelig Bør.Sort.HS.G3r. *0I at 
den Bøør, som vi os ønsker, vorder sendt! 
Falst.Ovid.lO. et Skib i Børrens fnysende 
FaTt.Bagges.L.1.28. *Ælvesnækken, rar at 
finde, | Som har Bør med alle Vinde. 
Grundtv.PS.VI.27. *Bag Næs sig skjuler 
hans Vikingssnekke . . | Paa Vind og Bør 
han ved Skj enken hieT.Ing.VSt.30. *Uhyre 

10 Længsel drev ham | Som Skibet en Bør. 
Winth.HF.244. en Skipper spejder efter 
den Vind, der kan give hans Skude den 
bedste Bør for SeildLåsen.EHenrichs.(Tilsk. 
1904.246). blid(en) bør, se blid 1.4. jf. 
(billedl.; 1. br.): *Du var min Fryd i Bør 
(0: medgang), min Trøst i Uvejr.T^aar, 
PB.21. samt: *Lykkens Bør mig føied. 
Winth.HF.129. || (l.br.) om vind i al alm. 
Leth.(1800). *Da aabned ganske stUle, | 

20 Som ved en Luftnings Bør, | I Væggen 
sig en lille, | Tapetbedækket Bør.Winth. 
X.335. jf: Der blæste over England en 
Bør, som var . . Medbør for Manchester- 
skolen.Brandes.IX.463. || talem. (nu 1. br.): 
sejle, naar børen blæser, benytte sig 
af en gunstig lejlighed; smede, mens jærnet 
er varmt. Moth.BSlS. Grundtv. Saxo. III. 
211. Man skal hejse Sejlene, mens man 
har 'Børen.SjællBond.187. (ordspr.:) biende 

30 mand fanger bør. Mau.811. 

IL Bor, en. [bø'r] flt. (1. br.) -e. {besl. m. 
II. bære, jf. Bærende 1, jy. børend, bærel, 
no. burar; især fagl. og landbr.) organ hos 
hunpattedyr, der indeslutter fosteret un- 
der drægtigheden; livmoder (uterus). MO. 
Levin.(G.). MøllH.1.368. LandmB.II.44. 
II ogs. om den del af hunfuglenes kønsorga- 
ner, hvori ægget forsynes m. skal. Landm 
B.II.45. II (sj.) om livmoderen hos kvinder. 

40 Moth.BSlh. Panum.119. \\ f om støvvejen 
hos planter, se Frugtbør. 

in. Ber, en. [bø'r] flt. -e. (glda. d. s.; 
fra mnt. bore, nt. bore, bor, af boren, 
løfte, besl. m. 1. Baare og II. bære) 1) redskab 
til at transportere noget paa. l.l) (nu l.br.) 
indretning, hvor paa to personer bærer en 
byrde; bærebør. Moth.BSlS. VSO. I For- 
grunden staaer . . paa en Stillads eller en 
Bør en stor . . Perspectivkasse.-Brrz. F.555, 

50 *Paa Kirkegulvet Børen (0: ligbaaren) \ 
Er sat i Fakkelskin. Winth.lV.71. 1.2) trans- 
portredskab, hvis ene ende hviler paa et hjul, 
og hvis anden ende løftes v. hj. af to haand- 
tag; hjulbør; trillebør. Graastenene og 
Børene, som Brolæggerne havde ladet 
staa midt i den opgravede 3ord.Bang.S. 
106. (kragen) kj ender Hønsepigens Kurv 
og Røgterens Bør og veed hvad de inde- 
ho\åer.Bogan.II.105. Vandvognen er en 

60 Bør med et enkelt stort Træhj ul. JFJms. 
Intr.291. 2) overf. 2.1) (1. br.) daarlig 
vogn. * (hestene) trampe saa for Børen, | 
at Skidtet staar om deres Øren.Grundtv. 
PS.IV.158. Jeg skulde lade min Kjæreste 
sidde hos en Kudsk paa saadan en Bør? 
Oversk.Com.V.llS. 2.2) ^ sletsejlende 



285 



bar 



Barnedaab 



286 



skib. Scheller.MarO. 2.3) (dagl.) gammel, 
slidt ell. tarvelig hat; ogs. i al alm. som 
nedsættende ell. spøg. betegnelse for en hat 
(jf. Bærebør S). FlinchsAlmanak.1866.76. 
værre Bør end den, Du havde, da jeg 
sidst saå Dig, har jeg aldrig i mit Liv 
set.Schand.F.65. Esm.II.210. *(hun er) 
mødt, I Med en mægtig Bør, | Flere Alen 
Slør, I Som forresten klæder hende sødt. 
Blækspr.1907.24. 

IV. bar, præs. af burde. 

Bar-, i ssgr. ['bø-Or-] især af II. Bør; 
af de mange vet. udtr., der betegner børens 
sygdomme som Bør-betændelse, -blødning, 
-brok, -fremfald, -krængning osv. forbigaas 
de fleste i det følgende, -dag, en. se Børt- 
dag. -fast, adj. [I.l] 1) (nu 1. br.) hindret 
i at sejle p. gr. af manglende medbør. (Kalk. 
1.329). VSO. MO. S&B. 2) f om luften: 
stadig m. h. t. vindretningen. Leth.(1800). 
-fold, en. [III.1.2] Der kom en Dreng ud 
fra Stalden med en Børfuld Gjødning.J'afc 
Knu.GP.l. -halis, en. [II] (anat., vet.) 
børens smalle endeparti. LandmB.II.45. 
-horn, et. [II] (anat., vet.) den ene af de 
to dele, hvori børen er delt fortil (jf. -le- 
geme^. LandmB.II.45. 

Baring, en. (ogs. Byrding, Børring, Bør- 
ren, Borrenj. ftt. -er. (æda. byrthæn, oeng. 
burden ; jf. Moth.B515: b^n; afl. af I. Byr- 
de ; især jy.) saa meget, som man kan bære 
paa een gang; dragt; byrde, saa gav hun 
ham en god Byrding Fødevarer hjem med. 
SvGrundtv.FÆ.II.107. (hun var) helt sam- 
menbøjet af en tung Børing Brænde.Pon^. 
F.I.51. CHans.S.142. Brændsels-Børrin- 
ger saa store og tunge, saa der var ikke 
mange Mandfolk, der vilde binde dem 
sa.ada.nlJakKnu.ML.7. (der) laa en Borren 
tørrede Dyrehuder og JJlåsække.Aakj.VB. 
87. (han) var krøbet tilvejrs for at ride 
en Borren Hø ned til Geden.sms^.8. Feilb. 
I.161.IV.86. 

barje, v. ['børja] (ogs. byrje. Barfod. 
DH.I.104). {ænyd. børje, glda. byrje, æda. 
byriæs, oldn. byrja; grundbet.: løfte op, se 
burde || genopt. fra (ældre dansk og) sv. 
borja; sj. og kun i skriftspr., jf. dog fynsk 
børre op til et j)ar hoser, slaa de første 
masker op paa strikkepindene. Kværnd. jf. 
MHans.(Hermod.l876.355)) begynde. Da 
hendes Slægtninge, som børjede at holde 
hende for vanvittig, gjorde Modforestil- 
linger . . svarede hun: „Hverken har jeg 
børjet eller vil jeg høre op dermed for 
eders Skyld." LCMuller. Danm Hist. III. 
(1870). 327. *årle børjer (Rørd. DT.'^ 86: 
kommer; Dagen i Småfolks li\em..Børd.DT. 
(1901).99. 

Bar-kag:e, en. [II] (^anat, vet.) den del 
af moderkagen (placenta) hos pattedyr, som 
dannes af børshmhindens kirtler. LandmB. 
11.71. jf. Feilb.I.561 (u. harvekalv;, -knu- 
de, en. [II] (anat, vet.) især x flt, om 
smaa vorteformede knuder paa børens slim- 
hinde hos drøvtyggerne. LandmB.II.45. -le- 



geme, et. [II] (anat., vet.) det udelte parti 
af børen (jf. -hovn). LandmB.II.45. 

t barlig, adj. {ænyd. d. s., fra mnt. 
borlik; jf. tUbørlig) som hører sig til; pas- 
sende; tilbørlig. *Du vil ei finde meer, 
end børlig, jomfrustolt | . . den rødmende 
'Kdim^ene.Bagges.III.149. 

Bar -mund, en. [II] (anat, vet.) bør- 
halsens aabning bagtil. Moth.B515. Landm 

10 B.II.45. -mælk , en. [II] (fagl.) mælke- 
lignende foster-næringsvædske hos hovdyrene. 
LandmB.II.71. 

Barn, flt af Barn. Bårne-, i ssgr. 
['boTna- ell. 'børna-] om forholdet ml. Barne- 
og Børne se u. Bårne-, -aar, pi. f) barne- 
alderens aar; barndomstid (jf. Barneaarj. 
Holb.Ep.I1.209. FrHorn.PM.157. de før- 
ste skiønne Børneaar, der uskyldig hen- 
leves i memmet.0ehl.Øen.(1824).II.165. 

20 De kj endte hinanden fra Børneaarene. 
Tops.1.265. 2) (nu især dial.) de aar, i 
hvilke en kvinde kan føde børn (jf. -dag 3j. 
hun var langt over sine Børne Aar.Éolb. 
JH. 1. 50. VSO. Ploug. (Studenterkom. 53). 
Kværnd. Feilb. -alder, en. (nu 1. br. i 
rigsspr.) d. s. s. Barnealder. VSO. Mynst. 
Frb.6. Naturvidenskaberne . . bør læres 
i Børnealderen og den første Ungdoms- 
3i[åer.E:eib.Pros.X.182. Tops.II.174. Feilb. 

30 -astma, en. (med.) krampe i stemmerid- 
sen (laryngospasmiis) ; strubekrampe. Panum. 
555. CP -avl, en. handlingen at avle børn. 
TroelsL.XII.87. GJ -avlen, en. (l.br.) d.s. 
Bagges.NK.78. den officielle Christendom 
(har) af nogle Sætninger i det nye Testa- 
mente . . taget Anledning til frit digterisk 
at componere en nydelig Idyl med Børne- 
Avlen og Hopsasa, hvor Alt er saa glade- 
\igt.Kierk.XlV.191. jf.: hele det muntre, 

40 børne-avlende, carrieregj ørende Præ- 
ste- Langs livslystige 'YT2iim.smst.226. O 
-avling, en. d. s. Menneskene skulle 
holdes ved lige ved Børne-Avling.Æw^'e. 
FT.245. Kierk.XIV.226. Brandes.VI.542. 
-bal, et. bal, hvori deltagerne er børn. 
Børneballet. CBernh. (bogtitel. 1836). MO. 
D&H. -bibel, en. bog, der indeholder bi- 
belsprog, bibelske fortællinger olgn. i en for 
børn afpasset skikkelse. Børne -Bibel eller 

50 Bibelske Sprog med korte Opmuntringer 
for opmærksomme 'Bøni..(bogtitel.l802). Il- 
lustreret BøTnehihel.(bogtitel.l888). -bi- 
drag, et. (emb., 1. br.) alimentationsbidrag. 
SorøAmtstid."/iol908.3.sp.l. -billet, en. 
billet, der (til en lavere pris) gælder for 
børn. han er over 10 aar og kan ikke 
mere rejse paa børnebillet j -blad, et. 
blad ell. tidsskrift, der udgives for børn. 
Nordisk illustreret BøTneh\ad.(tidsskrifttitel. 

60 1873ff.). AndNx.S.69. -bog, en. bog, der 
egner sig for børn. JVahl.Bogfortegnelse.1869- 
80.(1881/82 ).266. SaUIV.440. der findes 
i vore dage en stor mængde børnebøger i 
jf.: han er en yndet børnebogsfor- 
fatter i -barn, flt. a/"Barnebarn. -daab, 
en. (nu næppe br.) d. s. s. Barnedaab. Holb. 



287 



Børnedag: 



JBeTneleg 



288 



Paars.26. Forordn.^Vi^lTSe. Engelst.Nat 
219. VSO. -dag, en. 1) (efter ty. kindel- 
tag, jf. ænyd. de uskyldige børns dag(Chr 
Ped.1.105); 1. br.) navn paa 4. juledag (til 
minde om barnemordet i Bethlehem). Alma- 
nakken. 2) (i flt.) om barndomstiden, fra 
Børnedagene. Pont. StækkedeVinger. (1881). 
86 (ændret til: fra deres Barnedage.sa.jKS.P^. 
3) (jy.) i flt, om den tid, i hvilken en kvinde 
kan føde børn (jf. -aar 2). Feilb. -dom- 
litol, en. (sj.) særlig domstol for børnefor- 
brydelser. SaUIV.441. O -dedeliglied, 
en. VortHj.I1.81. den voksende Børne- 
dødelighed . . vil føre til Øens Affolkning. 
JSjemmet.l913.302.sp.l. f -fans, et. (med.) 
besvimelsesanfald (som indleder krampe) hos 
børn (jf. -slag). Apot.(1791).231. -flok, 
en. Rein.234. *Der leged en Børneflok i 
Hulvejens Spor.DracAw.Z7F.95. || spec. om 
børnene i et hjem. NordBrun.LS.307. Oehl. 
T.252. Børneflokken (er) talrig i de smaa 
Hiem.EmmaKraft.Sommer og Vinter.(1893). 
154. jf. (billedl): *Aand er Brudgom, 
Hjærtet Brud, | Tak er BørnefloHten. 
Grundtv. SS. III. 16. -forbrydelse, 
en. forbrydelse begaaet af børn. Hjemmet. 
1913.188.sp.3. tJJ -forfatter, en. (1. 
br.) forfatter, der skriver for børn (jf. 
u. -bog). Drachm.TJB.56. -forlovelse, 
en. d. s. s. Barneforlovelse. Nans.FR.20. 
-forsikring, en. (fagl.) især om livsfor- 
sikring af børn. Lassen.S0.534. SaUIV.441. 
-forsorg, en. (fagl.) hjælpende virksomhed 
over for ulykkeligt stillede børn. SaUIV.442. 
-forsorgelse, en. handlingen at sørge 
for (sine) børns fremtid ved pengeanbringelse. 
banken har en afdeling, der modtager 
indskud til børneforsørgelse I jf.: at ind- 
skrive Barnet i en Børnef orsørgelses- 
'k.asse.VortHj.IVl.12. -fodsel, en. (nu 
1. br.; jf. Barnefødsel), (kvinden) skal 
frelses ved Børnefødsel (1907: Barnefød- 
sel;.^ Tm.5.i5. Holb.Ep.IV.362. VSO. De 
var . . rynkede og lidt hulkindede, for- 
modenlig paa Grund af Arbejde og Bør- 
nef ødsler.Æo(?e.J^.i 5. t -gods, et. (jur.) 
umyndige børns ejendom. DL. 3 — 17 — 2. 
-gudstjeneste, en. der holdes Søndags- 
skoler med Børnegudstjeneste for de smaa. 
VortHj.I1.30. -have, en. 1) (sj.) d. s. s. 
Barnehave. Smaadrengene havde deres 
egen lille BørnehaYe.Ing.Levnet.I.40. (om 
en ganske lille have:) sa. EF. XIII. 120. 2) 
{optaget ca. 1870 efter ty. kindergarten) 
forskole, hvor smaabørn i 3-6-aars alderen 
sysselsættes m. forsk, lettere arbejde, ordnede 
lege olgn. Den Frøbel'ske Børnehave.iVJMei 
Hansen. (hogtitel.1871). VortHj.l2.23. \\ overf. 
Ægypten var . . en Naturens Børnehave 
med let fattelig Undervisning. TroeZsi. 
XIII.47. -kjem, et. opdragelsesanstalt for 
(fattige) forældreløse ell. vanrøgtede børn 
(jf.BaTnehiem).HjælpeO. LovL.1.964. And 
Nx.S.169. -hjælps-dag, en. aarligt til- 
bagevendende dag, da der indsamles penge 
til fordel for børneforsorgen; første gang 



afholdt 6. maj 1904. VilhAnd.HS.375. Riget, 
^^Isl913.1.sp.l. -hospital, et. sygehus for 
børn. LovL.1.965. SaUIV.445. -hus, et, 
(jf. Barnehus/ 1) f d. s. s. -hjem. Moth, 
B70. Holb.DH.II.682. 2) som propr. (især 
i best. f.): navn paa en kbh. straffeanstalt, 
opr. indrettet som opdragelsesanstalt for van- 
artede børn. EPontAtlas 11.206. man (ser) 
undertiden Betlere at slæbes bort til 

10 Børnehuset af en Flok Stodderkonger. 
PAHeib.US.36. Olufs.GD.59. Grundtv. PS. 
VI. 104. ^Drachm.EO.220. Krak. 1920. 1. 
120. f -jord, en. (jur.) jord, som umyn- 
dige børn har arvet. Moth.B70. VSO. MO. 
O -kaar, pi. (jf. Barnekaarj. *det hjemad 
gaar | Did, hvor de rette Børnekaar | Saa 
liflig er til Steåe.SalmHj. 651.2. Grundtv. 
SS.III.432. -kammer, et. (jf. Barne- 
kammer j. (han er) et Individ med hundred 

20 Besynderligheder, indtil den, at have Bør- 
nekamre, skønt han ikke har Bøvn.Bran- 
des.XVIIl.120. Drachm.GG.120. Nans.FR. 
23. -kolera, en. (med.) sommerdiarrhé 
(cholera nostras). Panum.139. FlensbA.^yn 
1903. -kopper, pi. (med., nu 1. br.) de 
„rigtige" kopper, variolæ (natmet, fordi syg- 
dommen henregnedes til børnesygdommene ; jf, 
Skaal-, Smaakopper;. Holb.fntr.(1728).483. 
sa.Ep.II.98. Æreboe.14. Frøken Sophie har 

30 faaet Børnekopperne. Ak! hvor jeg skjæl- 
ver for hendes Liv I Blich.1.5 5. Sal.X.905. 
jf. (overf.): Er da hele Historien (o: ung- 
domsforelskelser) ikke stort andet end Bør- 
nekopper, hvis Ar kun den nøiagtigste 
Undersøgelse kan op'åage?Drachm.E0^69. 
-kreds, en. (jf. Barnekredsj. Børnekred- 
sen flokkede sig om mig. „Og nu fortæller 
De etEventjr.''HCAnd.XII.105. O -kuld, 
et. *Dannekvinden | Med de mange Bøme- 

40 kuld. Grundtv.S8.V.206. Draehm. DM.156. 
-kær, adj. (1. br.) d. s. s. barnekær. Lemb. 
Shak.XIV.5. Thyreg.BB.IV.25. -kærlig- 
hed, en. (sj.) d. s. s. Barnekærlighed. 
vAph.(1764). Il kærlighed til børn. Heib. 
Pros.X.531. -lamhed, en. «M0.; efter 
ty. kinderlåhmung; med., nu 1. br.) epide- 
misk sygdom (poliomyelitis), der især angriber 
børn (jf. -lawL-melse). BiblLæg.l860.I.261. 
Panum.121. DagNyh.^l2l911.2.sp.4. -lam- 

sbmelse, en. {næppe før ca. 1900; jf. sv. 
barnforlamning; med.) d. s. Riget.^^/al913.1. 
sp.4. SaUIV.447. -leg, en, f et (Holb.Kh. 
698). 1) leg, som børn øver (jf. -spil 1 og 
Barnelegj. Reenb.1.265. *Jeg dandser paa 
min egen lille Fod, | I overgivne Børne- 
lege. Bagges. Ep. 265. Heib. Poet. III. 1 70. 
Schand.O.I.15.VortHj. 13.88. 2) (overf.) dels: 
handling ell. foretagende, der ikke kan tages 
for alvor; narreværk; dels: hvad der er let 

60 at overkomme; ubetydelighed; smaating (jf. 
-spil 2). det er ikke Børne-Leeg, at lade 
arrestere en Manå.Holb.LSk.V.3. *Døden 
(er) en Børneleg og blot en Søvn.Oehl.X. 
140. Hrz.1.88. *haardest Modvind er ham 
BøTneleg.Hostr.DD.24. en Frihedstilstand, 
mod hvilken Alt, hvad vi hidtil har kendt 



289 



Bernely 



Bflnrnestemme 



290 



af Frihed paa Jorden, er Børneleg-Brandes. 
VIA38. Ren Børneleg vilde en Krig mod 
Danmark ikke være for Rusland.AFHis. 
BDJI.165. -ly, et. flt. d. s. (sj.) asyl (2). 
Tang.Fædrelandshist. (1869).136(orig. (1859). 
138: Asyler^. HjælpeO. -lærdom',, en. 
hvad man lærer som barn, især om religions- 
kundskab, nu, da I kiende Gud . . hvor- 
ledes vende I da atter tilbage til den 
svage og fattige Børne-Lærdom (Chr.VI: 
elementer^, hvoraf I atter . . ville giøre 
Eder til TTæ\\e?Gal.4.9. Jo, naturligvis 
gik man til Helvede, naar ikke man havde 
omvendt sig retteligt, før man døde . . 
Hun vidste det jo saa godt fra sin Børne- 
lærdom, £re5rewd.D^.i 55. II spec. (nu 1. br.) 
om (hvad der læres i) Luthers lille katekis- 
mus. De skulle ikke tilstæde de Unge at 
komme til Sacramentet, før end de have 
vel fattet deris Børnelærdom.Di.^ — 5 — 11. 
smst.2—4—14. de ere eenfoldige Folk, og 
veed neppe andet end deres Børne-Lær- 
dom.HolbJEr.II.l. Grundtv.SS.V.638. Kierk. 
Y.198. jf.: Luthers Katekismus indeholder 
den kristelige Børnelærdom (1850: 
Lære i kort BegTeh).Katek.(1905).§6. || 
(talem.) høre til ens børnelærdom, 
være en særdeles vel bekendt. HCAnd.VI.82. 
jf. PalM.VII.213. -læsninff, en. d. s. s. 
Barnelæsning. Brandes.V.2467VortHj.I3..51. 
t -los, adj. ('børnløs. VSO. Abrah.(Bahb. 
Tilsk.1794.110). Grundtv.TJdv.1.32). d. s. s. 
barnløs. NKBred.Luc.54. FrSchmidt.D.114. 
-mel, et. kunstigt næringsmiddel til spæde 
børn. VortHj.IIl.161. Sal.UV.448. -mid- 
ler, pi. (jur., nu næppe br.) umyndige børns 
midler (jf. -pengeø. VSO. Baden.JurO.I.81. 
-mord, et. (nu 1. br.) især om mord paa 
flere børn (jf.BainemoTd).Holb.Kh.7. Tullin. 
11.88. NordBrun.Jon.67. det bethlehemiti- 
ske Børnemord.lforre&.JJ.366. O -mnnd, 
en. især koll. i udtr. som sligt lyder ikke 
godt i børnemund j jf. Barnemund samt 
u. Bårne- sp.ll63^^. -mselk, en. særlig 
udsøgt mælk (til ernæring af spæde børn). 
Bang.L.253. LandmB.I1.241. Under Be- 
tegnelsen Børnemælk maa kun falholdes 
Sødmælk, der indeholder mindst 3 pCt. 
naturligt 'M.zsi)ikQiQåt.Anordn.Nr.l42^^kl916. 
A.2. -opdragelse, en. NKBred.TT.29. 
Kierk.XlV.264. -orm, en. (zool.) indvolds- 
orm hos børn, Oxyuris vermicularis. Lutken. 
Dyr.H42. ArnMøll.Sundhedsl.799. -penge, 
pi. (nu kun dial.) d. s. s. -midler. DL.5 — 
2—8.3. Cit.l707.(Nyerup.TJnivA.228). Høysg. 
S.290. Feilb. -pulver, et. d. s. s. Barne- 

S ulver. Moth.B71. Bergs.PP.27. ZakNiels. 
Iaagen.135. SaUlV.448. -remse, en. 
Kierk.IV.304. JakKnu.GP.151. -ret, en. 
d. s. s. Barneret. vAph.(1764). \\ især (relig.) 
overf., om menneskets forhold til gud som 
fader. Brors.59. *Du os gjenfødte i vor 
Daab, | Til Børneret ogBarnehaab.Grwwdfø. 
PS.V.468. Ing.RSE.VI.261. PalM.Vn.225. 
t Bemeri, et. flt. -er. {afl. af Børn) 
børneværk; børneleg; ubetydelighed. 



det jeg har sagt er Smaaeting og BøxTiQ- 
rier. BMl.Cerv.LF.L34. smst.II.79. sa.Br. 
18. 

Bome-saar, pi. (1. br.) folkeligt navn 
paa en sygdom i overhuden, der ofte findes 
hos børn; impetigo. OrdbS. -sang, en. 1) 
m børns sang (jf.Baxnesajig). *Børnesangen 
(stiger) \ Fugle vinget lukt i Sky.Grundtv. 
PS. VI. 525. 2) sang, hvis ord og melodi egner 

10 sig forbørn.VortHj.I3.88. Sal.UV.448. -sel- 
skab, et. 1) det at være sammen med ell. om- 
gaas børn. han befinder sig godt i børnesel- 
skab j jf: der ere meget faa gamle Folk, i 
hvis Omgiengelse j eg finder den Fornøielse, 
som i Børneselskaber.JjS'need.J.3^4. 2) d. 
s. s. Barneselskab, hos Grossererens var 
stort Børneselskab.If(Mnd. FJJ.55. Hus og 
Hjem.l912.598.sp.l. -sko, flt. af Barne- 
sko. Ing.Levnet.1.10. \\ (overf.) i udtr., der 

20 betegner barnealderen. *eders første Mester | 
Har eders Ungdoms Børnesko | Jo sy't 
paa franske Læster (o: opdraget jer paa 
fransk).Falst.25. *Bogen . . | Som han nem- 
mede i Bøniesko.Grundtv.PS.IV.471. Din 
Fader har saa svært ved at forstaa, at I 
Børn vokser ud af Børneskoene.iV"ans.i''i2. 
104. især: have traadt (f aftraadt, se af- 
træde 3; t \iåtraiiåt.Bagges.DV.IX.342) 
sine børnesko, være ude over barnealde- 

io ren. Holb.HP.1.6. da Ingen af dem havde 
endnu traadt sine Børneskoe, satte Ha- 
kon . . forstandige Mænd til deres For- 
myndere. Grwwdfø.S'norre.J.i^^. en Mand 
der har traadt ikke blot sine Børneskoe, 
men sine Ynglingsstøvler.6ri/i!6.J5.i7. JLan- 
ge.II.212. Feilb. jf. (1. br.) beslægtede udtr. 
som: 'Tanker samle først begyndes, | Naar 
vor Børne-Skoe er tTaad.Stub.135. *medens 
sine Børnesko han træder, | Han spiser, 

40 drikker, synger, leer og græder.PaZM.JF. 
42. sml. smst.68. *Kun den kan sine Børne- 
skoe udtræde, | Som kraftfuld Villie hos 
sig selv fornemmer. Witei.D.J.40. -skole, 
en. (nu 1. br.) d. s. s. Barneskole. DL.2 — 
17—10. VSO. MO. -skraal, et. Skal vi 
have det Børneskraal at trækkes med 
inat? Gylb.TT.105. Schand.SF.292. Jesp. 
Nut.1. (om et barns sang:) Leop.HT.30. 
t -slag, et. (med.) d. s. s. -fang. OeconH. 

50 (1784).IIL11. -snak, en. d. s. s. Bame- 
snak. vAph.(1759). VSO. HCAnd.Vn.55. 
\ -snik, subst. (dannet efter foreg., jf. 
Sniksnak) *paa Kys og Klap kom Kiv og 
Kævl, I og Børnesnik og Ammesnak | paa 
Amen fra vor Præst.-DracÆ»w.M.jf 85. t -spil, 
et. 1) d. s. s. -leg 1. Holb.Kh.36 7. Falst. 
Ovid.46. FGuldb.I.156. PalM.IV.43. 2) 
(overf.) d. s. s. -leg 2. *Denne Sag er intet 
BøTnespil.Holb.Paars.65. *Silentium! mit 

60 Værk er intet BøTnesTpi[\Etc.IV.124. Bag- 
ges.Ep.325. -sprog, et. (jf. Barnespiog). 
Jesp.Nut.3. t -stand, en. den tilstand af 
være barn (2). *en Poetisk Mand | Vil 
laane Ord af dem, som er i Børne-Stand. 
FrHorn.PM.68. -stemme, en. især i flt. 
(jf. Barnestemme^. vAph.(1759). HCAnd, 



IIL Rentrykt «/io 1020 



19 



291 



Bemestres: 



Børs 



292 



VI.14. *De klare Børnestemmer synge | 
Derinde deres Aftensang. Holst.UH. 207. 
Drachm.UV.92. -streg. en. (især i flt.) 
d. s. s. Barnestreg. vA2)h.(1759). vi vare jo 
dengang Børn, og Børnestreger glemmer 
mansnart.Heib.Poet.X.98. Hrz.X.241. Feilb. 
(om en barneforelskelse:) Schand.UM.209. 
-stne, en. (Jf. Barnestuej. Ing.PO.II 177. 
Heib.Pros.IV.279. Brandes.XI.34. -syg- 
dom, en. sygdom, som især angriber men- 
nesket i barnealderen (jf. Barnesygdom^. 
Apot.(1791).196. Gylb.(1849).IX.14. VoH 
Ej.IIl.4. mange epidemiske Sygdomme 
optræde ofte kun som „Børnesygdomme". 
Sal.VI.12. II (overf.) dels om en forbigaaende 
tilstand, tilbøjelighed olgn., der især i ung- 
dommen findes hos mennesket. „Giver du dig 
af med Anelser?" — „Ak ja! Det er en 
Børne-Sygdom, som først gaaer over med 
AlåeTen.''Heib.Poet.VI.21. Kjærlighed er 
en Børnesygdom ligesom Kopperne.-ffaMc7i. 
111.304. Fritænkeriet er en Børnesygdom, 
der gaar over med Aar ene. Schand.AJE. 18. 
Det er heldigst, naar man i Tide over- 
staar sine Børnesygdomme (her: det at 
skrive digte).sa.F.411. dels om ulemper, der 
er forbundne m. en sag ell. virksomhed i 
dens første begyndelse: Landet gennemgik 
sine konstitutionelle Børnesygdomme. E 
Henrichs.MF. 11.151. Sættemaskinen var .. 
ikke ude over Børnesygdommene.J.arfeo^' 
f.Bogvenner.l 91 7.94. 

barnet, adj. ['boTnai, 'børnai] (afl. af 
Børn; egl. jy.) t) (sj.) som har (mange) 
børn. (spaakonen sagde, at) jeg skulde 
nok faa no'en (børn), Ruder 7 betød rige- 
lig børnet. Thit Jens. Ørkenvandring. (1 907). 
83. 2) (jy.) barnagtig (jf. barnetj. Feilb. 

Berne-tand, en. {æda. (flt.) børnæ 
tændær (AM.95); nu næppe br.) mælketand. 
Levin, -tillæg, et. (1. br.) en families for- 
øgelse m. børn. TroelsL.XII.125. -top, en. 
(nu næppe br.) legetøjstop. Solb.Paars.315. 
FrHorn.PM.32. f -tro, en. d. s. s. Barne- 
tro. PalM.VL295. MO. GJ -trolovelse, 
en. d. s. s. Barnetrolovelse. Ing.KE.II.72. 
TroelsL.^IX.37. -tngt, en. (nu næppe br.) 
børneopdragelse. Moth.B71. Brors.l7. han 
søgte og at forbedre Tænkemaaden, Huus- 
holdningen og Børnetugten i alle Fami- 
Uer. JSneed. IlL 382. Grundtv. SS. III. 80. 
-tække, et. indbegrebet af de egenska- 
ber hos en person, der faar ham til at falde 
i børns smag; evne til at vinde børn. *For 
mig stod altid hun (o: moderen) i første 
Række | og Far, der afgjort mangled 
Børnetække, | blev mulig forurettet ved 
mit Skøn.Blaum.Sk.34. -toj, et. 1) d. s. s. 
Barnetøj 1. Holb.MFbl.200. PAHeib.Sk.I. 
142. VortHj.IV4.23. 2) f legetøj (jf Barne- 
tøj 2). vAph.(1759). O -ndsættelse, en. 
den handling (hos primitive folkeslag) at 
skille sig af m. spæde børn ved at lægge 
dem paa et sted, hvor de omkommer af sult 
ell. kulde ell. fortæres af vilde dyr. NMPet. 
IslFærd.II.329. Høffd.E.286. NatTid."/e 



1913.Till.2.sp.l. -ven, en. d. s. s. Barne- 
ven. JSneed. I. 324. Grundtv. SS. IV. 157. 
*Guds Søn har os saa kjær; han er Børne- 
vennen stoT.Ing.BSE.VII.240. EBrand. 
Bes.55. II (overf.) Børnevennen, navn paa 
et børneblad (1867 ff.). -vis, en. kun i forb. 
paa børnevis: 1) (1. br.) saadan som børn 
gør (jf. Barnevis^. Høysg.S.128. NKBred. 
Metam.338. *Regnar ham en Ring forære 

10 vil . , I Da vendte Drengen trodsig Ryg- 
gen til, I Og greb paa Børneviis ei efter 
Glandsen.Oehl.BL.65. 2) (nu næppe br.) saa- 
dan som man gør med børn. *Bær os paa 
Børnevis^l Ind i Faradisl Grundtv.SS.lII. 
47. -visitats, en. (nu næppe br.) visitats 
i børneskolen. DL.2 — 16 — 12. VSO. -vogn, 
en. (1. br.) især i flt.: d. s. s. Barnevogn. 
vAph.(1759). latterlig udmajede kolossale 
Ammer promenerede med Børnevogne, 

20 Gjel.Mi.392. CMøll.PF.299. -vogter, en. 
BMøll.DyL.I.104. \\ f (overf.) apparat til 
at anbringe spæde børn i for at beskytte 
dem mod kvælning ell. mod at blive ligget 
ihjel. Saxtorph.(MO.). -værelse, et. (jf. 
Barneværelse;. Tops.1.42. VortHj.IV2.84. 
-værk, et. d. s. s. Bårne værk. Holb.Ep. 
IV. 214. *Armen var som vissen, | Hans 
Kamp var Børne'værk.Grundtv.SS.II.155. 
*Det samme Børneværk vi alle øve, | Vi 

30 støie, larme, sukke og f or gaae.Aarestr. 20 2. 
II (1. br.) ringe sag; ubetydelighed (jf. -leg 2 
og -spil 2). Moth.B71. *Naar blev det Bør- 
neværk at lære Nationer | Der' YeXlEw. 
IV.82. Bein.(Bahb.LB.I.537). Grundtv.SS. 
V.543. 

t bomlig, adj. (af Børn) d. s. s. barn- 
lig 1. saalænge (den kristne) bliver i en 
børnlig og uforrykt Omgang med . . sin 
lgien\øsere.HGemer.VitaogFata.(1772).56. 

40 børnlig Kierlighed. T^rwww. Pr. ,9. Blandt 
vore børnlige Leege vare ofte Ridderspil. 
Bahb.ProsF.1.33. jf: ifald de begik en 
eller anden Drengestreg efter at de vare 
blevne Mænd, (skulde) selv det Navn af 
Papa ikke . . fritage dem fra den børn- 
lige T\igt.Ew.VILl47. 

Bern-lille, pi. se Barnlille, -les, adj. 
se børneløs. 
berre, v. se u. børje. 

50 Berren, Berring, en. se Børing, 
I. Bors, en. [bø'rs, ogs. bør's] flt. -e(r). 
(fra nt. bors, holl. beurs (jf. ty. borsej, af 
fr. bourse ell. mlat. bursa (jf. Bursch); af 
gr. byrsa, bælg, læderbeholder; sa. ord som II. 
Børs; foræld, og spøg., jf.: „bruges meest 
i det sammensatte Ord: Guldbørs." F/SO.) 
pengepung. vAph.(1759). *en Børs, spæk- 
ket fuld I Med en Stump vægtig Guld.A^iT 
Bred.TvG.8. *hans fulde Børs for os er 

60 tom.Oehl.XVI.109. en Røver . . styrter mod 
den Reisende, griber ham i Brystet og 
raaber: I)ereslBøTS.Kierk.VII.536. *Desaa' 
i Aanden Rubel-Regnen, som | faldt i hans 
Børs. Drachm.DJ.II.139. ømme Frierhjær- 
ter og tomme Børse, de følges aå.Leop. 
HT. 52. Sødb.GD.86. 



293 



Bars 



Berst 



294 



II. Børs, en. [bø'rs, ogs. bør's] Høysg-AG. 
137. flt -er ell f -e (Holh.Anh.285). {ænyd. 
d. s.; fra holl. beurs; sa. ord som I. Børs, opr. 
navn paa et handelshus i Briigge tilhørende 
familien van der Burse, der førte tre penge- 
punge i sit vaaben) 1) sted, hvor køb- 
mænd, mæglere, bankierer osv. (daglig) 
mødes for at afslutte vareforretnin- 
ger, pengetransaktioner olgn. (jeg har) 



Børs-effekter, pi. T d. s. s. -papirer. 

SaVIV.455. 

Bflrrsel, en. ['børs(8)l] (ænyd. børsel, 
byrsel; besl. m. Byrd,°II. bære) 1) f hand- 
lingen at bære. Moth.B516. 2) handlin- 
gen at modtage, oppebære noget (nu kun 
i Oppebørsel^. sm^t. || ogs. i konkr. bet: 
indkomst, smst. (dial.) om. pengebøder, som 
ejeren af et løst kreatur maa betale til den, 



været tre gange i rad paa Børsen, i for- lo der har optaget det: MDL.679( Falster). 3) 



haabning at faae Fenge.Holb.llJ.I.l. *Ald 
Børsens Kram med Fløyl og Taft. TTadsfc. 
35. E Pont. Atlas. II. 15 2. Der var et Menne- 
skemylder som paa en BøTS.Ing.LB.II.102. 
*Kan man paa Børsen og i Klubben gaae, 
I Kan man spise, drikke, sin L'Hombre 
spille? IIeib.Poet.X.222. Etatsraaden kom 
hjem fra Børsen. roj)s.I.6^. || (overf.) *Jo 
Dyrehaven passe kan | Til Børs for slig 
enHandelsmand.H^ei6.Poei.FJ.^04. Kirkens 20 
og Religionens Aktier (havde) ikke i mange 
Tider . . staaet i saa høj Kurs paa den 
aandelige Børs som mi.Schand.AÉ.159. || 
om sted, hvor mange (især af samme stilling) 
jævnlig forsamles (jf. Amme-, Sladderbørs^. 
Apoteket var Byens Børs, hvor man traf 
hverandre, og hvor Dagens faa Begiven- 
heder dTøtteåes.Brandes.F.239. *Salen lug- 
ter af Mad og Vin, I Hér holder Dum- 



t byrde. Moth.B516. 

Bars-j ebber, en.C/bra^'f.^. Børsj obbere 
(spekulerer) i Pengegriskhedens Lettroen- 
hed hos uvidende FeTsoneT.Schand.VV.124. 
EkstrabU/6l906.1.sp.5. -jobberi, et. (for- 
agt.) Schand.TF.Il.243. Brandes.XVIlI.ll. 

Ber-skede, en. [II] (anat, vet.) kanal 
(hos hundyrene), der fører fra den ydre 
kønsaabning til børhalsen. MøllH.I.371. 

Bors-konge, en. (1. br.) d. s. s. -ma- 
tador. Brandes. VI. 9. -Kars, en. den paa 
børsen fastsatte kurs for værdipapirer. Fæ- 
drel.l844.sp.l3976. LovL.I.970. -latin, 
en. (spøg., 1. br.) handelssproget paa børsen. 
Kll2.^^/tl905.1.sp.3. -likvidation, en. 
(jur.) afvikling (ved en børsbestyrelses mel- 
lemkomst) af de til opfyldelse i faste termi- 
ner bestemte børsforretninger. Lassen.S0.109. 
-liste, en. kursliste. Børslisten giver An- 



heden BøTS.KaiHolb.VV.58. sml: Her ('o ; 30 visning paa Køb af . . Aktier og Partial- 



paa en kafé) var en saare karakteristisk 
Skuespiller- og Journalist-Børs.C/iJryer«^/". 
GH.258. 2) forsamlingen af dem, der 
driver forretninger paa børsen. SaUIV.451. 
II (overf.) den nye lutherske Lære bød 

faa Prædiken og Salmesang ved Sygeleje. 
Forening skabte de en ny Skik, hvor 
Gæster fra alle Sider føg sammen i Hob, 
dannende en Børs af Folk uden Ner- 



obligationer i Aktieselskaber o. s. y.Yort 
Hj.lll2.108. 

Bor-slynsning, en. [II] (vet.) unor- 
mal stilling af børen, hvorved den er m^er 
ell. mindre slynget om sin akse. MøUHJI. 
320. 

Bors-mand, en. person, der driver 
børsforretninger. Tops.1.79. ÉErichs.S.44. 
matador, en. person, der indtager en 



veT.TroelsL.XIV.21. 3) (især X) hånde- 40 fremragende stilling i børsverdenen; ledende 



len paa børsen (jf. Efterbørs^. Der kom 
Bureautelegram ved Børsens Slutning. 
Aktierne faldt øjeblikkelig. Æsm.JI. ^56". 
Børsens Tendens var roligere, men fastere. 
YoHLand?^lil905.2.sp.8. Børsen (blev) i 
Gaar meget uregelmæssig i sit Forløb. 
Kbh.^y9l919.6.sp.5. || (overf.) Wiens be- 
rømte Natsværmerinder . . havde forlagt 
deres Kvarter . . herhen, hvor de mente 



børsmand (jf. -baron, -kongej. EBrand.U 
B.205. Drachm.F.1.325. -notering;, en. 

kursnotering paa børsen. Hage.^1287. 

Bor-spalte, en. [II] (anat., vet.) køns- 
aabningen hos hunpattedyr (jf. -sprække^. 
LandmB.II.45. 

Bors-papir, et. (især i flt.) værdipapir 
(aktie, obligation), der er genstand for kurs- 
notering og omsætning paa børsen. VortHj. 



i Aften var bedre Børs (0: „marked" ).Gh 50 III2.113. IstedMøller.Ilsebil.(1904).193. 



Bor-sprække, en. [II] (anat, vet) 
d. s. s. -spalte. MilTeknO.45. 

Bors-skat, en. skat, der paahviler børs- 
forretninger. Sal.UV.455. -spekulant, 

en. person, der driver børsspekulationer. 
-spOKUlation, en. spekulationsforretning 
indgaaet paa en børs ell. saaledes, at udfal- 
det skal afhænge af børsnoteringen. Sal.'IV. 
456. -spil, et. især om vovede børsspekula- 
len af Handlende . . er over al Sammen- 60 tioner: børsjobberi. Schand.TF. 11.270. Las 



Kjerulf.GH.136. sml: Der er i London 
hver Dag et Marked — hvad skal jeg 
sige: en Slags Børs for gamle Klæder. 
Goldschm.Vin.250. Bors-, i ssgr.; af IL 
Børs 1. -baron, en. egl. : rig handelsmand, 
som har tilkøbt sig titel af baron; nu (især 
nedsættende) d. s. s. -matador. Ministre og 
Amtmænd, BøTshaxoner JBogan.1.11. AFriis. 
BD.II.60. -da&r, en. (nu 1. br.) Vrimme- 



i£, en 

ode . . 



ligning med den, vore Børsdage opvise 
Bagges.L.I.203. MO. 

Borse-fad, et. (ænyd. børsfad; af 1 
Børs ; foræld.) ^ ^ krudtbeholder, hvis øver- 
ste del bestaar af en sammentrækkelig læder- 
pose. Funch.MarO.II.24. 



sew.SO.iiO. -svindel, en. bedragerisk børs- 
forretning. SaUIV.456. 

I. Borst, subst [børsd] (nu kun dial. 
og vulg.: Bøst [bøscfj "VSO. Gadeordb.^^ 
Feilb.). (af V. børste) 1) (jf. V. børste 1; 
jy.) slag. Feilb. 2) (jf. V. børste 2; dagl. 



W 



295 



Berett 



beriste 



296 



ell. vulg.) især pi.: bank; hug; prygl. 
*Han kunde jaget bort min Hund med 
nogle Børst. Wess.8^. *Riis, og Smæk, og 
Skrup, og Prygl, og BøTst.Bagges.IV.208. 
Han fik saa mange Bøst, som han kunde 
taale.VSO.1.434. M0.I.295. Etlar.SB.289. 
i forb. som bank og børst: Tode.V.166. 
PalM.VIII.241. *Der hjalp hverken Børst 
eller Bank (paa hunden).Winth.IV.98. 



som hos mosserne bærer sporehuset. SaUIY.. 
458. 3) (overf.) om korte stykker af metaU 
traad, der er fæstede til noget m. den ene 
ende; jf. Børsteskive. 

II. Beriste, en. ['børsda] (nu kun dial. 
ell. vulg. Bøste [^høsd^Y Feilb. Thorsen. 61). 
fit. -r. (ænyd. d. s., ty. biirste; afl. af I. Bør- 
ste; egl.: kost af børster) \) redskab til at 
rense, pudse ell. fjerne noget med, be- 



(overf.) Børst skal de have, gennembore lo staaende af et (fladt) træstykke, paa hvis 



dem skal jeg med Sagas Vxen.PMøll.II. 
76. især om nederlag, der tilføjes en fjende : 
Ing.KE.II.28. *han skal ha'e Børst | Af 
vor lille Roflotille.^jKecA;e.4. Rantzau.D. 
Nr.ll. 

II. Børst, et. [børsd] flt. d. s. {af VII. 
børste) strøg med "en børste, lad mig 
give din frakke et børst > 

I. B«rste, en. ['børsda] Høy8g.Anh.23. 



ene side bundter af svinebørster (hestehaar, 
plantefibre olgn.) er anbragt tæt ved hin- 
anden. Buchw.JS.(l?25).102. Vi Herrer 
af Børsten (o: vi tjenere) ere ret Lykkens 
BøTn.Wand.Stedm.35. VSO. MO. fløjl 
skal behandles med en blød børste i jf.: 
det Blomsterstøv, som (bierne) feje sam- 
men i Blomsterne med den „Børste", som 
dannes af de stive Haar paa det øverste 



(nu kun dial. ell. vulg. Bøste [ibøsda] Ew. 20 Fodleds indvendige Siåe.Biavl.9. 2) overf. 



11.76. Feilb. — sj. (m. jy. form) Børst. 
Wadsk.l5 cv f ørst^. flt. -r. {ænyd. d. s., oldn. 
bu(r)st, ty. borste, oeng. byrst; grundbet.: 
noget strittende, jf. II. Bar, Bart, Borst) I) 
(især zool.) fremstaaende, stift haar 
hos dyr (fx. paa ryggen af svin, paa kat- 
tens hoved osv.). *hans Haar stod stridigt 
op som BøsteT.Ew.II.76. Bagges.NK.12. 
*Grisens Børster hæver | sig bange én 



2.1) børstelignende indretning af kulspidser 
(ell. kobbertraad olgn.) til overførelse af strøm 
i en elektrisk maskine. Sal.- IV. 928. 2.2)> 
(fagl.) i best. f: retningen vinkelret paa en 
stenarts naturlige spalteretning. OrdbS. 

III. Berste, en. se I. Bøste. 

IV. Berste, en. ['børsdo] (vulg. og dial.. 
Bøste [ibøsda] Gadeordb>^ Feilb.). flt. -r. 
{vel opr. sa. ord som Bøste, omdannet efter 



ioT éjx.Aakj.SE.54. Haarlaget (hos vildsvin) 30 1- og II. Børste; jf. sv. dial. ditt bostet 



bestaar af lange Børster.Brehm.DL.1.469. 
II (1. br.) koll., om svinets børster paa ryg- 
gen; jf: *Igelkatten (0: en krigsmaskine) 
paa Skrænten staaer | Med Børsten af 
Bgejpigge.Ing.VSt.98. || (spøg.) om (skæg-) 
haar hos mennesker. *De Børster i hans 
Skiæg de vare alt for stride, | See! sagde 
hun hvordan han mig paa Hagen stak. 
Wadsk.112. de bløde, glindsende Lokker 



som skældsord; dagl. ell. vulg.) ubehøvlet 
person; raa, frastødende, simpel fyr. 
Jeg troede ikke, at en ung Pige kunde 
forelske sig i en ganske almindelig — 
BøTste.Hostr.DT.50. *jeg er bleven til en 
fugtig BøTste.Schand.IJD.l?2. (han) er en^ 
Børste, — halv studeret Rø\eT.Gjel.B.23. 
Thyborøn , . er Høfdearbejdernes, de saa- 
kaldte „Børster"s Land.MylErich.VJ.34. 



vare forvandlede til udtørrede Børster. 40 \\ (spøg.) m. afbleget bet. (især i forb. m. et 



CBernh.IX.275. det er nogle slemme bør- 
ster, han gaar med > || staa, rejse sig 
i børster (sj. i børste. Oehl.NQ.78), om 
haar: stritte; staa ud. *See, hvor (haaret) 
uredt strutter, i Børster det staaer.Oehl.H 
K.9. Dyret skjalv af Skræk, Haar ene reiste 
sig i Børster om dets Iio\eå.Eauch.I.408. 
(overf.:) *See, Skoven staaer i tørre Bør- 
steT.0ehl.L.II.153. [| rejse ell. (l.br.) vise 



nærmere karakteriserende adj.): fyr; tamp. 
min Broder det er en løierlig Børste.Oversk. 
1.142. de Fruentimmer er dog nogle løjer- 
lige BøTSteT.Eostr.G.23. nu er det da ble- 
vet mørkt, og de Børster (0: studenter) 
er ikke komne endnu.s»ns^.50. 

V. berrste, v. [ibørsda] (nu kun dial. 
ell. vulg. bøste ['bøsda] VSO. Gadeordb.^ 
Feilb.). -ede. vbs. jf. I. Børst. {glda. bøste 



børster(ne). 1. opr. om vildsvinet: rejse 50 (i bet. i), oldn. beysta; vist besl. m. Bauta- 



børsterne paa ryggen ; dernæst om dyr i alm. : 
rejse haarene som tegn paa kamplyst. *(bam- 
sen) reiste Børster, og blev saare glubsk. 
Oehl.XI.38. Kaalund.312. (katten) krum- 
mede Ryg og viste Børster.Gjel.M.262. 
2. (overf.) indtage en truende holdning. 
*Naar blaa Svensker (0: havet) reyser 
BøTSt.Wadsk.l5. Om saa alle Bisper og 
Adelsmænd reiste Børsterne derfor og 



sten; i form er ordet paavirket a/" VII. bør- 
ste) 1) (nu kun dial.) slaa; banke; støde,. 
VSO.I.434. Esp.45. Feilb.I.162. \\ f bør- 
ste op, m. h. t. vasketøj: banke (l.i). VSO.- 
1.434. 2) (dagl.) give bank; prygle. 
Moth.B496. toe af mine Folck . . der 
kand Børste dine Lænder. KomGrønneg. 
11.63. Han børstede ham dygtigen med 
sin Stok.FiSO. bøste een tæt. smst. 1.434. 



viste TændeT.CBernh.IV.170. (undermaa- 60 (jeg vil) ikke vise mig paa Slottet som 



lerne) skumlede i Krogene med rejste 
Børster, han skrev for godt og tjente for 
meget fandt de.KnudPouls.TJ.18. 2) (bot.) 
stift, uigennemsigtigt, ved grunden ofte 
noget udvidet plant eha ar (seta). Træearter. 
(1799).310. Lange. Flor a.xxxiv. || den stilk, 



en hørstet Hane Jng. EM. 1.7 2. *fire stærke 
Karle (skal) holde dig, | Imens den femte 
børste kan din Ryg.HeibPoet.1.92. Gold- 
schm.VII.102. de bar væk med (pigerne),. 
efter at have raget Jomfruburene ned . .. 
og børstet dem der skulde passe paa. 



297 



berste 



Børstenbinder 



298 



dem. JVJens.NG.253. (overf.) tilføje ne- 
derlag: *(svenskerne) fordum toge Sværd 
i Haand | Og børsted Russeren og — Jy- 
den.Winth.II.lOO. *Nu maae vi da stræ- 
be ham rigtig at børste (o: i Vhombre). 
Hostr.Int.45. || i forb. m. adv.: børste af, 
ffive en af bankning. Moth.B496. lad os 
børste denne Skielm af Tverds og Ende- 
langs.EomGrønneg.1.316. VSO.I.60. Feilb. 



den olgn. Holb. Kandst.I.l. han børstede 
støvet af sin frakke med haanden j 3) 
{overf; jf. ty. biirsten i sa. bet. samt du- 
ske olgn. udtr.; vulg.) have samleje med 
(en kvinde). 

Berste- aftræk, et. [II.l] (efter ty. 
biirstenabzug; bogtr.) prøveaftryk, der tages 
.ved afklaskning. SaUIV.456. -agtig;, adj. 
(1. br.). 1) [I. ell. II.l] som ligner en børste. 



1.162. (overf.:) for at vi her strax kan lo 2) [IV] (forvalteren) forekom ham lovlig 



lave os istand til at børste dem (o: sørø- 
verne) ai.Hostr.DD.lO. (Rusland) er en af 
de faa Stormagter, vi endnu ikke har 
børstet af i dette Aarhundrede.BørMp.IJ. 
159. børste igennem, gennempryqle. 
Moth.B496. VSO. || (l.br.) intr.: børste 
'paa en, give sig til at slaa løs paa. Da 
han kom sin Modstander nær,, høstede 
han strax paa ha.m.VSO.1.434. 



høTstesLStig.Pont.LP.VII.131. -beg:, et. 
[II.l] (fagl.) beg til fastholdelse af børsterne 
i børstetræet. TelefB.1920.sp.2904. -bin- 
der, en. se Børstenbinder, -bladet, adj. 
[1.2] (bot.) som har børsteformede blade; især 
i navne som børstebladet siv, Juncus squar- 
rosus L. (jf. -sivj. Andres.Klitf.169. -bor, 
et. [II.l] (fagl.) bor, hvormed man borer 



huller i et børstetræ. Haandgern.528. -Qer, 
VI. beréte, v. ['børsda] -ede. {af I. Bør- 20 en. [1.1] (zool.) børsteagtig fjer. BMøll.Dy 



ste) 1) (poet; sj.) rejse i børster. *Ha, 
grønspraglede Slange! jeg seer, | Hvor 
du børster den eddrede Mos-Ry g.Oehl.B G. 
186. 2) (sj.) refl. 2.1) (poet.) rejse sig i 
børster. *Mit Haar sig børster /o.- af 
rædsel). Oehl.SS. 56. 2.2) rejse børster. 
Vildsvinet børstede sig. D&H. 3) (1. br.) 
intr.: antage form af børste(r); komme til 
at ligne børster; blive børstet. Huden 
bliver haard og fastliggende , Haarlaget 30 S&B. 



høTstende.LandmB.II.361. 

VII. berste, v. ['børsda] (nu kun dial. 
ell. vulg. bøste ['bøs(fa] Holb. Kandst.I.l. 
Ew.Yr.327. Feilb. Thorsen.45). -ede. vbs. 
-ning, jf. II. Børst. {glda. bø(r)ste, ty. biir- 
sten; af II. Børste) 1) behandle m. en 
børste; rense, pudse ell. fjerne v. hj. af 
en børste. *(lakajeme) Nu Børster Støv- 
ler, Skoe, nu staaer paa Ærens Top. 



L.II.113. -fod, en. [1.1] (zool.) fremstad- 
ende knude m. børster, der hos visse orme 
tjener til bevægelsesredskab. BMøll.DyL.III. 
297. -formet, adj. [LI ell. 2] spec. (bot.) 
om blade, der minder om haar ell. børster 
(setaceus). Drejer.BotTerm.37. Lange.Flora. 
XXXIV. II børstef ormet kogleaks, ^ Scir- 
pus setaceus L.smst.l08. -formig:, adj. 
(l.br.) d.s.s. -formet. Drejer. BotTerm.37f. 
~"~ ■ " "' ift, 



-haar, et. 1) [I.l] (især zool.) 



tykt haar; børste, en Manke af længere 
Børstehaar (paa hyænens nakke).BM.øU.Dy 
L.I.99. 2) [II.l] haar i en børste, børste- 
haarene be§;ynder at falde af [ -bolder, 
en. 1) [II.l] indretning til at anbringe (klæde-) 
børster i. 2) [II.2.1] indretning, der fast- 
holder børsterne i en elektrisk maskine. Tekn 
MarO. -kost, en. [I.l] (kalke)kost afsvid 
nebørster. Haandgem.544. -læder, et. 



Holb.Metam.83. *(han) blank og børstet 40 [VII.l] (sko.) d. s. s. Blanklæder. VortHj. 



atter staaer | Hos sin Hiert-elskte Brud, 
Wadsk.99. Klæderne skal . . børstes . . rene. 
Høysg.S.47. den blodige Børstning (hvor- 
ved) de fine hvasse Spidser af Bygax om- 
vendes og bruges til at børste Randen 
af Øielaagene i disse Deeles Betændelse. 
Tode.ST.L3. (han) var rædsom længe om 
at børste TændeT.Sehand.BS.285. børste 
haaret I børste støv ned af væggen i det 



113.150. -magrer, en, [II.l] (1. br.) børsten- 
binder. VSO. MO. -maskine, en. [VII.l] 

1) maskine til børstning af tøj efter over- 
skæringen for at fjerne løse traadender og 
ordne luven. SaUIV.456. 2) (lanåbr.) ma- 
skine til afpudsning af gulerodsfrø. smst. 
Borsten-binder, en, ['børsdaniben'- 
ar] (nu 1. br. Børstebinder. lltIoth.B495. 
Haandgern.528.__ — nu kun vulg. ell. dial. 



kan 'børstes af (o: der behøves ikke ^røs/c 50 Bøstenbinder. Holb.Kandst.1.6. Feilb.). flt. 



olgn. for at fjerne det) \ \\ (sj.) Alt . . bør 
stede (maleren) paa. Lærredet med en egen 
brændende Energi.E Hannover. (Verdens- 
kult.VIII.92). II uden obj. man har (efter 
et barns fødsel) ved Haanden , . en Byrste, 
for at Byrste under Barnets Fødder.Buchw. 
JS.(1725).102. II børste sig, børste sit tøj 
(medens man har det paa). *hand sig bør- 
ster ey, sig aldrig Haaret ^isemmer.Holb. 
Paars.122. e. br. [I børste (noget) af sig, 60 Børd.BrP.318 
(især overf.) befri sig for (noget); ryste af 
sig. (han) slaar sig ned hos mig . . men 
jeg børster ham af m.ig.CEw.F.63. ogs. 
tage sig (en fornærmelse olgn.) let. Siesbye. 
(NkS.8'>591.34). 2) (uegl.) rense ell. fjer- 
ne noget ved strøg ell. lette slag m. haan- 



-e. {ænyd. børstebindere; jf. ty. biirsten- 
binder) 1) person, der forfærdiger børster; 
børstemager. Richart Børstenbinder.ffoZft. 
Kand8t.II.3. Hallager.138. din Fader . . var 
Børstenbinder i Antoniestræde.ScAani.SjB. 
220. II i talem. drikke som en børsten- 
binder {jf. ty. saufen wie ein biirsten- 
binder samt biirsten, svire) drikke meget; 
være forfalden til drik. Goldschm.II.368. 
Feilb. i andre talem. (ved 
indflydelse fra IV. Børste? jf. sv. Ijuga, 
svåra som en borstbindare ; 1. br.): bande 
som en Børstenbinder . , være grov som 
en 'B&xsiQnh\ndex.Fest8kr.VilhThoms.299. || 
(nu næppe br.) som nedsættende betegnelse: 
grov, dum person. Moth.B495. *Saa man- 



299 



Berstenbinderi 



B«8 



300 



gen Plumprian, saa mangen Børstenbinder 
I Som og vil snakke Tned.Eelt.Poet.159. 
Du voterer som en Børstenbinder (o: ufor- 
standigt).Holh.Kandst.Il.l. \\ (jf. VII. børste 
3; vulg.) liderlig, udsvævende person; ogs.: 
alfons. 2) {jf. ty. biirstenspinner; zool^ 
navn paa en sommerfugl: slaaenspinder, 
Orgyia antiqua. Sommerfugle. 43. -bin- 
deri, et. (efter ty. biirstenbinderei) t) 



het. 1.2J; fra nt. bort ell. hall. beurt; besL 
m. burde || bet. 2 er opstaaet dels ved for- 
kortelse af Børtsmakke olgn. (ell. omtydning 
af Børtdag olgn.), dels ved sammenblanding 
m. Bøjert, idet bøjerter brugtes i færgefar- 
ten over Storebælt, jf. SaUIV.58?) 1) række- 
følge, hvori det tilfalder ell. tilkommer en 
at gøre noget; tur. 1.1) f i egl. bet. nu 
er det min h^rt. Moth. B526. hånd ståer 



handlingen at forfærdige børster; virksomhed lo for børten.swsi. 1 .2) (foræld.) om den be 



som børstenbinder. 2) børstenbinderværksted 
TeUfB.1920.sp.2902. -binding:, en. (l.br.) 
d. s. s. -binderi 1. LandbO.1.473. 

B«>rste-orm, en. [I.l] (zool.) især i flt, 
om ledorme m. børster paa leddene (Chaeto- 
poda). Lutken.Dyr.484. Brehm.DL.II1.516. 
-pensel, en. [I.l] (fagl.) mellemstor rund 
pensel af børstehaar. Haandgern.450. Legeb. 
11.68. -raadnen, en. [I.l] (vet.) sygdom 
hos svinet. MøllH.I.371. 

Bors -terminsforretning:, en. T 
terminsforretning indgaaet paa en børs ell. 
i henhold til de paa en saadan gældende 
regler. Hage.^o99. 

Berste-siT, et. [1.2] 2( d.s.s. børste- 
bladet siv. Larsen, -skive, en. [1.3] 
cirkelrund roterende skive, der paa kanten er 
forsynet m. messing- ell. staaltraadsbørster, 
og som bruges til rensning ell. slibning af 



stemte orden, hvori smakkerne skulde sejle 
(over Storebælt). RegU''U1728.§2. (hvis der 
ikke) kan loves Smakke i anden Børt . . 
kan Magistraten i Aarhus . . tillade de Rei- 
sende at tage Coffardiefartøier. CAr^rors. 
3DL.I.258. 2) (foræld.) smakke, der gaar 
i regelmæssig færgefart (spec. over Store- 
bælt); færgefartøj, ved vore Færgestæ- 
der (hedder) Reisen over Vandet eller Bel- 
2D tene: at gaae med BøTten.Baden.JurO.I.81. 
*Iaftes satte jeg mig mutters ene | Paa 
Børten, og saa gik det over Bæltet.Hrz. 
IV. 28. havde vi havt Vind, var jeg gaaet 
med Børten, ikke med Pjaskemalene, som 
Søfolkene kalde Dam-pskihetHCAnd.II.eO. 
smst.234. jf.: *Charons Børt.Bagges.V.254. 
Bert-das, en. ('Børtsdag: VSO. MO. 
Børdag: VS0.L432). [I.2] (foræld.) dag, da 
der var færgeforbindelse (især: over Store- 



metalgenstande. FRFriis.KA.212. -stiv, 30 bælt). (Kalk.V.164). Børtdagene ere 



adj. [I.l] (nu 1. br.) stiv som en børste ell. 
'bestaaende af stive børster. *(hestens) Bør- 
ste -stifve Skind, og orme-stucken Hud. 
Sort.Poet.73. et Par børstestive tæt sam- 
mengroede &iejihryn.Ing.KE.II.13. -svin, 
et. [I.l] (zool.) pindsvinelignende pattedyr 
(paa Madagaskar) af insektædernes orden 
(Centetidæ). Brehm.DL.1.279. 
børstet , adj. ['børsdag] {af I. Børste) 



Tirsdag og Fredag.ChrBrors.3DL.I.257. 
KBokkenh.( VoHLand.*/sl906.2.sp.4). -far- 
tej, et. [1.2] (foræld.) d. s. s. Børt 2. EC 
And.Yn.62. 

bertle, v. [^hørdlo] (ogs. bertle {^hv^dl<d\). 
-ede. vbs. -ing. {fra ty. bortein, bofdeln; 
af borte, kant, jf. I. Bort) forsyne et 
stykke blik olgn. m. en ombøjet kant ell. 
en ophøjet rand. Paa denne Maskine 



1) som er besat m. børster. Et børstet In- 40 kan der ogsaa bertles Rande paa Sarger. 



sect.FSO. *et børstet Svine- Skind. Grttndfv. 
Saxo.L22. Bredahl.II. 117. Drachm.LK.16. 
Dyret stak sin brede, børstede Snude i 
YeiTet.Pont.F.Ll65. jf.: *Junker Bugge, 
I Dette børstede Svim.Winth.EF.162. 2) 
som bestaar af ell. ligner børster; bør- 
stef ormet. *Hans Skæg var langt og bør- 
stet.Bøgh.D.1.5. (ornens! Ryg med de bør- 
stede Tigge.Brandes.VlII.69. børstede, bu- 
skede ØienhTyn.EI{aarsb.Mennesker.(1892). 50 
51. II (til I. Børste 2; bot.) Haarbeklædning 
(hos planten er) børstet (setosus), besat 
med BørsteT.Drejer.BotTerm.172. 

Berste-traad, en. [1.2] ^ Chætomor- 
pha Linum. Mostr.Fhra.II.286. -træ, et. 
[II.l] træet i en børste. Eaandgern.528. 
-valse, en. [II.l] valseformigt anbragte 
børster. OrdbS. 

Bers-tid, en. den tid paa dagen, da 



Eannovcr.Tekn.173. OpfB.HIIl.l.U. børt- 
le: Sal.IIL1067. TeknMarO.23. Bertle- 
jcern, et. (ogs. Berteljæm. — Bertlejæm. 
Sal?III.86). % redskab til at foretage børt- 
ling med. Brugen af Blikkenslagerens Om- 
slagjærn og Bevte\']!efa.Eannover.Tekn. 
173. BøTt\eiærn.SaUIV.459. -maslii- 
ne, en. <!. s. s. Afkantemaskine. Wagn, 
Tekn.259. 

Bert -rejse, en, [I.2 ell. 2] ( foræld.} 
færgefart (over Storebælt). (Kalk.V.164), 
ChrBrors.3DL.L258. -s-dag:, en. se Børt- 
dag. -skipper, en. [I.2 ell. 2] (foræld.) 
JPJac.I.141. -smakke, en. [I.2] (foræld.) 
fartøj, der gaar i regelmæssig færgefart: 
bøH (2). (Kalk.V.164). ChrBrors.SDL.I. 
257. MO. 

Ber-tving:e, en. [II] (vet.) redskab til 
hindring af børkrængning. LandmB.II.307. 



børsen er aaben^ (jf. -time^. Eolb.llJ.III.6. 60 -vandsot, en. [II] (vet.) MøllE. 1.371. d.s.s. 

vattersot, en. [II] (vet.) for rigelig af- 



Æreboe.180. LovL.1.968. f -time, en 
d. s. s. -tid. PAEeib.US.65. -verden, en. 

(især i best. f.) fællesbetegnelse for dem, der 
driver forretninger paa børsen. Rigef/n 
1912.4.sp.2. 
Bert, en. [bø?rd; børd] {ænyd. d. s. (i 



sondring af frugtvand i fosterets frugthinde. 
Landbo. L474. 

I. Bes, en. (ogs. Bøsse;. ['bøs(8)] flt. -ser. 
(dial.) kælenavn til en ko ell. (især) til en 
kalv (jf. I. Bos, Bøssekalv j. Kvæmd. OrdbS. 



301 



hø» 



hø»»e 



302 



II. bøs, adj. [bø's] (ænyd. d.s.; fra ty. 
bose, egl.: „værdiløs, unyttig"; oprindelse 
usikker, mulig besl. m. jy. bøs, tyk, fed og 
Bavs; jf. Besyv; dagl., især gldgs. og dial.) 
som er fuld af vrede ell. strenghed; barsk; 
bister. *Juno hun fløy op og meer, end 
det vil sømme | For Skiemt og Giekkerie, 
blev EUe-vild og høs.Wadsk.Brudev.III. 
B2r. Hrz.YIII.153. jeg har skudt den 
Buk, men hvorfor er Du saa bøs for 
ået?Etlar.GH.(1876).5. Hvor Justitsraa- 
den seer bøs ud i AfteTi.Eostr.ML.211. 
han var saa haard og bøs mod hende.JP 
Jac.1.228. det bøse Ansigtsudtryk.P(m<. 
FL.470. „Pas Dem selv, DoKtor!" svarede 
(han) høstKandarius.LP.160. Bønnelycke. 
Sp.94. II (overf.) *nu blir (striden) bøs. 
Drachm.DJ.il. 88. smaa klare Bølger . . 
plaskede op mod Trekroner som en Op- 
fordring tU ikke at ligge der saa alvorlig 
ogbøs.ClføiZ.PJ^.95.Ba8-lied, en. ['bø-Os-] 
(1. br.) (man kan) se den embedsmæssige 
Bøshed smelte af hans Ansigt og Væsen. 
PoWil908.5.sp.l. 

Bosnlng, en. ['bøsnen] (nu kun dial. 
Bøssing. Moth.B498. Feilb.). flt. -er. (ænyd. 
bøssing, jf. SV. bussning, ty. biichse; egl. 
vbs. til III. bøsse 1) 1) (1. br.) som vbs. til 
III. bøsse 1. VSO. 2) kort rørstykke (i 
reglen af metal), der anbringes som paa- 
sætning ell. især som udforing af et hul 
(tap- ell. akselleje; jf Bøile). Moth.B498. 
GutsMuths.(1802).10. Funch. MarO. IL 24. 
Langjernet (i en møllekvæm) gaar gjennem 
et Hul i Liggeren, som er forsynet med 
en saakaldet Bøsning.O^/'J5.^yj.^6. Luns- 
stikkernes Stilke filede sig ind i Bøsning- 
eTnesEande.ZakNiels.FS.110. P Alsted. Qam- 
melKærlighed.(1905).9 (se u. Akselb ryst^. 

I. JBøseie, en. ['bøsa] flt. -r. (ænyd. d. s. 
og bykse, glda. busse, bysse (Bimkr.J, oldn. 
byssa; fra mnt. busse (ty. biichse, j'/. Byks- 
flintj, af gr.-lat. ipyxis, egl.: „daase af buks- 
bom" ; jf. Boks, Buksbom, Busse) 

t) rund, som oftest cylindrisk beholder. 
t.l) (foræld.) aflang daase i al alm., især 
til opbevaring af salve ell. vellugtende sa- 
ger olgn. (jf. Balsambøsse^. KSelskSkr. 
1.299. (hun) tog nu og da lidt tørre- 
de Blomster og Kanelbark af en Bøsse, 
hun holdt paa Skødet. JPJac.1.6 7. 1.2) be- 
holder m. huller foroven til at strø peber, 
sukker olgn. med (jf. Peber-, Sukkerbøssej. 
VSO.I.550. *Strøsukker fylder hun af et 
Glas I i en rummelig, gjennemhuUet Bøsse. 
Rich.II.315. 1.3) beholder m. spalteformet 
aabning foroven til at samle penge i (jf. 
\ Bombe-, Kirke-, Sparebøsse ofl.). EPont. 
Atlas.II.140. Toldbetjenten . . rakte ham 
en Bøsse i Møde, hvori (han) kastede en 
lille Kobbermynt.HattcA.J.6. overalt staaer 
Bøsser, hvori man kan lægge Penge (til 
de fattige). Kierk.1.259. || spytte (ell. f 
blæse. Holb.DNB.261. Oversk.1.30^) i 
bøssen (ænyd. blæse i bøssen (Kalk.I. 
232); efter nt. in de busse blasen, ty. in 



die biichse blasen, jf. fr. cracher au bas- 
sin; dagl.) betale en bøde; (maatte) rykke 
ud med (mange) penge; (maatte) punge ud. 
Grundtv.Saxo.III.55. hun skulde rende til 
Politiaksistensen og spytte i Bøssen for 
at være en Rendemaske !Oversfe.Com.IF.88. 
Kierk.XIV.148. Religionen (var) indrettet 
saadan, at det var de Andre, som maatte 
spytte i Bøssen, og Præsterne, som fik 

10 Posen iu\å.Bergs.BR.126. Drachm.BB.59. 
han var Kammerraad. Det blev disse 
større Proprietærer i ældre Tider, naar 
de havde snobbet og spyttet lidt tilstrække- 
ligt i BøsseTne.KLars.SA.100. 1.4) (kog.) 
form til at koge, bage ell. forme noget i; 
nu især i ssgr. som Fryse-, Isbøsse olgn. 
Bøsse Backelse. V* pund fiint Meel, ti Eg 
og en half pot sød Flød, kom det i Bøs- 
sen og kog det i Yand.Kogeb.(1731).120. 

20 Isbøssen sættes til Frysning, Cremen hel- 
des i og fryses, medens Bøssen drejes 
h\iTtigt.Const.Kogeb.203. 1.5) ("mt kun dial.) 
en slags patteflaske; pattebøsse. VSO. 
1.550. Feilb.IV.86 (Læsø). 1.6) Jai beholder 
i en kartæske, hvor sprængladning og kugler 
ligger; kartæskbøsse (jf. Bøssekartæsk^. 
Sal.X.266. 

2) skydevaaben, opr. bestaaende af et 
kort jærnrør, der fyldtes m. krudtladning og 

io skraa (jf Aarb.1872.230. DanmRigHist.IL 
709). 2.1) kanon. (Kalk.I.305). nu kun i 
ssgr., se Bøsse-bænk, -mester, -skytte 1. 
2.2) (især dagl. og jæg.) større haand- 
skydevaaben; gevær, (har afløst ænyd. 
ha'andbøsse;. *Spiud, Bysse, Knævelbart 
al Ild af Europpen årev.Holb.Paars.299. 
(han) befalede mig at holde tre Bøsser 
færdige med Krud og Hagel.Bobinson.I. 
33. *Med Bøssen har jeg Mange skudt 

40 i Kamp.OeRX^^. saa tog han sin Bøsse 
og gik paa Jagt igjennem Skoven.H^ei6. 
KD.6. *Hver af dem greb til sit Gevær, | 
Men begges Hænder sank igjen, | Thi 
Bøssen var for syæT.CKMolb.SD.294. man 
skal ikke kaste Bøssen til Kinden, før 
man ser Bjørnen.Pont.FL.236. TroelsL.^ 
IV.240ff. Jægerens Skydevaaben hedder 
aldrig Geværet, men altid Bøssen.Dania. 
III.230. II (1. br.) Doktor T., en af de bed- 

50 ste Bøsser (o: skytter) i den ganske Kan- 
ton.KvBVkl907.2.sp.l. 

II. Basse, en. se I. Bøs. 

III. basse, V. [>bøs3] -ede. vbs. -ning 
(s. d.). {af I. Bøsse) 1) {til I. Bøsse i den 
ældre bet. „jærnrør"; jf. nt. bussen, ty. 
biichsen) forsyne en hulhed med en ud- 
foring (især af metal); sætte bøsning (2) 
paa. Moth.B498. bøsse Render, Hiulnave. 
VSO. S&B. II i forb. w. op, forsyne med 

60 (ny) bøsning. Feilb. (overf.:) *Saa snart 
blot Tanken bøsses op med ^foget, | Hvor- 
med vor Phantasi kan drive SpU, | Saa 
vænner Følelsen sig snart dertil.PaZif.7J. 
306. 2) {til I. Bøsse 1.3; jf ty. buchsen, 
punge ud, og blissen, bøde; drnl.) betale 
(som) bøde; spytte i bøssen, han ryd- 



303 



Bøgsebakkelise 



Bette 



304 



dede en Gang, ene Mand, en hel Stue, 
men saa bøssede han bag efter 40 Franks 
for detFeilb.BL.22. Endnu bruges Ud- 
trykket at „bøsse til Tyvetønden".s>nsi 
194. Katalog over landbohist. Udstill.Odense. 
(1900).40. 

'^- t Besse-bakkelse, en. (kog.) se u. 
I. Bøsse 1.4. -bænk, en. [I.2.i] ^^under- 
karmen i en kanonport. (Kalk.1.305). Funch. 
MarO.II.24. Scheller.MarO. -dag, en. lo 
[1.1.3] (foræld.) dag, da svendene i et lav 
betalte deres kvartalskontingent. Adr.^^/il849. 
2.sp.l. -flint, en. [1.2.2] (foræld.) flintesten 
til en bøsselaas. SophMull. V0.169. -hane, 
en. [1.2.2] Moth.B497. ¥80.1.550. Han 
traadte frem fra sit Skjul og spændte 
Bøssehanen ned.Gjel.M.374. -hjul, et. 
[1.2.2] (foræld.) hjul i laasen paa en hjul- 
bøsse. Moth.B497. VSO.I.550. -kalv, en. 
[II] (dial.) kælenavn til kalven (jf. I. Bos, 20 
Buko, Bussekoj. OrdbS. f -kartæske, 
en. [1.1.6] ^ kartæske, hvori kuglerne er sam- 
lede i en metalbøsse. Bøssekardætsk.Mii 
Conv.1.782. -kolbe, en. (f -kolv. vAph. 
1759).). [I.2.2] MO. Biget.y2l912.1.sp.5. 
-kradser, en. [I.2.2] (foræld.) redskab til 
at udtage ladningen af en bøsse. VSO. || 
(bomh.) redskab til at rense en bøsse med. 
Esp.191. -krudt, et. (i -krud. vAph. 
(1759). MO. jf. Feilb.). [1.2] (glda. byss- 30 
krud; fra mnt. bussenkrut; Krudt er egl. 
en forkortelse af dette ord; nu næppe br. i 
rigsspr.) krudt. KSelskSkr.I.214. MO. Feilb. 
-kugle, en. [I.2.2] VS 0. 1.550. JPJac.I. 
106. -laas, en. [I.2.2] Moth.B497. VSO.I. 
550. Thiele.n.161. Feilb. f -lod, et. [I.2.2] 
ladning (kugle ell. hagl) til en bøsse. Moth. 
B497. VSO.I.550. -lob, et. [1.2.2] (jf 
-pibe, -rør;. Moth.B497. JLange.II.368. 
TroelsL.IU.30. -maser, en. [I.2.2] 1) 40 
^nyd. d. s. (Skraaer. 11.336)) person, der 
fabrikerer ell. (nu især) forhandler og repa- 
rerer haandskydevaaben (jf -smed/ Moth. 
B497. Hallager.247. TelefB.1920.sp.2904. 
Feilb. 2) Jji haandværker m. underofficers 
grad, der har det hverv at holde en afdelings 
(skyde)vaaben i tjenstdygtig stand. Éist.EB. 
14. Scheller.MarO. -meister, en. [I.2.i] 
(foræld.) artillerist. (Kalk.I.305). MilConv. 
1.782. SaVIV.459. -penge, pi. [I.I.3] 50 
(foræld.) betegnelse for almisser, som fattige 
skoleelever indsamlede i bøsser ved at synge 
for folks døre. Sal.III.1068. -pibe, en. 
[I.2.2] (nu 1. br. i rigsspr.) d. s. s. -løb. Moth. 
B497. (han) satte Bøsse-Piben ret for 
hans Øre, og skiød ham . . igiennem Ho- 
Yeået.Bobinson.L45. Ing.EF.IV.125. HG 
And.Vn.6. JVJens.HF.103. -rem, en. 
[I.2.2] Moth.B497. kun Søndagsjægere hol- 
der B0sserejn.Bogan.il. 126. -ror, et. 60 
[I.2.2] (nu næppe br.) d. s. s. -løb. (Kalk.I. 
805). VSO.1.551. -sigte, et. [I.2.2] (nu 
næppe br.) sigtekorn; visér. vAph.(1759). 
-skaft, et. [I.2.2] (nu næppe br.) d. s. s. 
-skæfte. VSO.1.551. -skud, et. [I.2.2] 
1) skudlaf en bøsse. vAph.(1759). der hør- 



tes et bøsseskud | 2) (jf. ænyd. bysseskjrt 
i sa. bet.) ved (omtrentlige) afstandsopgivel- 
ser: saa lang strækning, som et bøsseskud 
rækker; nu især om en ret kort afstand. Holb. 
Paars.228. Mall.SgH.49. da Hug vendte 
sig ved Maalet, var der et godt Bøsse- 
Skud mellem ham og Thialte. Grundtv. 
Myth.432. Kirken ligger kun et kort 
Bøsseskud syden for By en.Blich.( 1846). 
III.210. Winth.NDigtn.143. Drachm.UÉ. 
27. Børd.aD.^54. -skytte, en. (f -skyt- 
ter. Moth.B498. VSO.1.551). 1) [I.2.i] 
(foræld.) artillerist; især om konstablerne paa 
et orlogsskib. DL.5 — 3 — 37. EPont. Atlas. 
11.149. 2) [1.2.2] (især foræld.) soldat, der 
er bevæbnet m. bøsse, (en) Udbygning, 
hvorfra Bueskytter og Bøsseskytter kunde 
beskyde BToen.CBemh.III. 224. Drachm. 
VD.180. -sksefte, et. (nu kun dial.: 
-skæft. VSO. Feilb.). [I.2.2] træværket, 
hvori bøssens løb oq laas er anbragt. Moth. 
B497. MO. OpfB.UL123. -skæfter, 
en. [I.2.2] (i^, foræld.) person, som ved 
haandarbejde forfærdiger ell. paasætter skæf- 
ter paa haandskydevaaben; skæfter. Hal- 
lager. 131. MilTeknO.45. -smed, en. 
[I.2.2] (nu 1. br.) d. s. s. -mager 1. (Kalk.I. 
306). SøkrigsA.(1752).§504. Scheller.MarO. 
t -spyd, et. [I.2.2] bajonet. MO. -spæn- 
der, en. [I.2.2] (foræld.) nøgle, hvormed 
hjulet i en hjullaas blev drejet, saa at slag- 
fjederen spændtes. vAph.(1759). -staal, 
et. [I.2.2] (foræld.) staalplade, som stenen i 
en flintebøsse slog imod. vAph.(1759). MO. 
-sten, en. [I.2.2] (foræld.) flintesten, der i 
de ældre flintebøsser frembragte ild ved at 
slaa mod bøssestaalet. VSO.1.551. Bøsse- 
stenene (var) s\øve.Blich.I.235. SophMull. 
V0.165. 

Bossing, en. se Bøsning. 

Bost, subst. se I. Børst. 

Boste, et ell. en ( Nysted. Bhetor. 43 
VSO. Feilb. PCB Bondesen. Degnekaar. 
(1896).41). ['bøsda] høste. Høy sg.A'G.40. jf 
Feilb. Thorsen.130. (ogs. skrevet Børste. VSO 
Cit.l825(JySaml.3B.I.450).). flt. -r. (ænyd 
bø(r)ste, glda. bøste, sv. boste, bov, olan 
beysti, n., skinke; vist besl. m. Bavs; nu 
kun dial.) om forsk, dele af svinet, især i 
røget tilstand, dels om flæskeside (Thor- 
sen.130), dels om boven (Esp.45. jf. Moth. 
B526 samt Forbøste^, dels (nu især) om 
skinken (VSO. Feilb. jf. Bagbøste^; flæ- 
skebøste. *Biergene vare Boteller med 
Viin, I Og Stæder Westphaliske Bøster. 
Beenb. 1.256. det minste Bøste, der ligger 
i MiLltet.KomGrønneg.1.98. *Tæt Skiven 
var bedækket i Med Bøste, Brød og Kjød. 
Winth.IV.74. smst.II.88. De gav os Bøster 
Flæsk og Vrimpler Smør.Feilb.BL.249. 

Boste, en, boste, v. se Børste, børste. 

Bosten-binder, en. se Børstenbinder. 

I. Botte, en. ['bøda] Høysg.Anh.23. flt. 
-r. (ænyd. d. s., æda. bythæ (Småstykker. 
(18841 91). 27), oldn. bytta, ty. butte, butte; 
vistnok fra senere lat. buttis) 



305 



Bette 



bevet 



306 



1) lille rundt trækar. 1.1) i al olm. 
Bøtter og Vaiidspaiide.IiroZ6.^er^.278. *af 
sød Melk Bøtterne fyldt staa.e.Bagges.Nbl 
D.189. Saa har Fisken alt bidt paa Kro- 
gen, og I behøver kun at giøre et Ryk, 
saa sprætter den i Bøtteii..0ehl.0en.(1834). 
IV. 6. en Bøtte Honnxag.Grundtv. Snorre. 
III.271. en god Bøtte Tjk.mad\k.Rostr.FG. 
34sc. Pont.F.L319. Smørret blev kærnet i 
en Stavkærne. Selve Kærnen var en høj, 
smal Bøtte.SjællBond.Ql. || i sammenlig- 
ninger (jf. bet. 2): det er en Bøtte til at 
sejle (o: om et sletsejlende skib).Scheller. 
MarO.206. || (sj.) overf. : saa tidt de . . har 
været troskyldige eller uegennyttige nok 
tU at sige et Par Ord tU Genmæle, har 
de faaet Bøtterne (o: skambøtterne) fra 
alle det herskende Systems Haandlangere 
over sig. Brandes. XIII. 467. || i talem. 
vende bøtten, lade det nederste af dens 
indhold komme øverst; (overf.) begynde for- 
fra igen paa det samme. Schand.TF .11.147 . 
især om en præst, foredragsholder olgn., der 
efter en tids forløb paa ny holder sine gamle 
prædikener ell. foredrag: TroelsL.VI.57. ogs.: 
vende forholdet om. *Denne Dom | Histo- 
riens er; den maa vi respektere; | den 
vender alletider Bøtten om.Schand.UI).133. 
jeg søgte at vende Bøtten og stege de 
Nationalliberale i deres eget Fedt.Hørup. 
1.6. BerlTid.^*/d919.Aft.3.sp.3. saa er den 
bøtte ude, (1. br.) d. s. s. saa er den 
potte ude (se Potte^. Gadeordb.^ Tolstoj.I 
Kamp for Lykken, (over 8.1888). 330. (det er) 
bøtten som laaget, (nu hm dial.) de 
er lige gode, to alen af et stykke. Moth.BSOl. 
Mau.I.620. VS0.III.L3. Feilb. 1.2) ^ kar, 
hvorfra haandformning af papir fore- 
gaar, ell. beholder i papirmaskinen, 
hvorfra papirmassen løber ud. BibliotR.^384. 
Sal.XIV.14. 1.3) (landbr.; foræld.) fladt 
kar af træ ell. zink, hvor mælken i bøtte- 
mejerier stod til flødeaf sætning. LandbO. 
1.474. 1.4) (fisk. og dial.) tønde, hvortil 
voddet fæstes; bøje (jf. Bøtte vod). Feilb. 
IV.87.^ 

2) billedl. ell. overf. anv. af 1. 2.1) (dagl.) 
daarlig hat; bør. Der har De Deres for- 
dømte gamle Bøtte ig\en[FlinchsAlmanak. 
1866.77. jf. Dania.III.69. 2.2) (dagl.) i udtr. 
holde (sin) bøtte, holde bøtten, holde 
(sin) mund; tie stille. Hold din Bøtte.Hrz. 
V.340. *en Dumrian . . | Der mellem an- 
dre Folk er nødt | Til kjønt at holde Bøt- 
ten.nolst.IV.68. det maa De holde Bøtte 
med, for det er en Hemmelighed.Hosfr. 
FG.34SC. Schand.0.n.l87. Hold du din 
Bøtte i . . og vent med at snakke, til du 
faar noget at snakke om.CEw.Æ.^1.35. Jeg 
holdt min lille Bøtte.KMich.LM.148. jf.: 
(han) forstaaer at sætte Laas for Bøtten. 
Bergs.BB.223 samt: *Løndommen bli'r op- 
daget. I Han røber den for sin Jomfru. | 
Saa holder ej han Bøtten mer, | men ven- 
der i Vejret Bvindien.Hostr.SD.ILl27. 2.3) 
(spøg.) om hjemeskallen. *( visse gyldne leve- 



regler) gjemtes i min Hjernes Bøtte.PalM. 
1.116. han slog ham oven i bøtten j || især 
i udtr. være tom i bøtten, (vulg.) være 
halv sanseløs; være tom i hovedet; være dum. 
Skjoldb.A.25. 2.4) (vulg.) fængsel; kachot. 
Dania.IIL 72. CGjerløv.Synd.(l 915). 89, 

3) (sj.) som forkortelse af Kolbøtte. Vi 
bad ham . . om at „slaa en BøUq'* .ChKje- 
rulf.GU.82. 

II. t Botte, en. fit. -r. {jf. ænyd. butte ; 
fra nt. butte, biitte, mnt. but; sa. ord som 
Botte; besl. m. but) d. s. s. Botte; i forb. 
Rigske Bøtter (o : tørrede flyndere fra Riga). 
VS0.I.538. MO. II pighvarre, Bhombris 
maximus. Moth.Conv.B301. 

Bette-bonefr), en. [I.l.i] rund børste 
til rengøring af kar olgn. IIaandgem.531. 
-hat, en. [I.l.i] (dagl, 1. br.) (dame)hat, 
der i form minder om en (omvendt) bøtte. 

wKvBl.^y*1913.2.sp.4. -kalv, en. [I.l.il 
(landbr.; gldgs.) kalv, som opdrættes med 
mælk; mælkekalv; ogs.: drikkekalv (mods. Die- 
kalv;. LandbO.1.474. -kælder, en. [1.1.3] 
(landbr.; foræld.) mælkekælder i et bøtte- 
mejeri. Bøggild. Mælkeribruget. (1896). 301. 
-mager, en. p.l.i] (1. br.) D&H. -meje- 
ri, et. [1.1.3] (landbr., foræld.) mejeridrift 
(efter det holstenske system), hvorved mælken 
henstilledes i bøtter for at trække fløde; ogs. 

30 om de enkelte virksomheder, der anvendte 
dette system. LandbO.1.474. VortHj.IV4.29. 
-mælk, en. [I.l.i] (nu næppe br.) mælk, 
der er sat op i bøtter. MO. )| spec. om tyk- 
mælk. VSO. MO. -mælkeri, et. [1.1.3] 
(foræld.) d. s. s. -mejeri. Bøggild.Mælkeri- 
bruget.(1896).160. -pap, et. [I.I.2] haand- 
gjortpap. IIaandgern.364. Legeb.II.68. -pa- 

?lr, et. [LI.2] haandgjort papir. Pont.F. 
256. BtbliotH.'' 383. ' -»møv, et. [I.l.i] 
40 især (foræld.) om smør (fra bøndergaarde, 
mindre mejerier), der gemtes i bøtter og 
solgtes paa en gang; bøndersmør. LandmB. 
11.470. Hertel.A.114. -system, et. [I.I.3] 
(landbr., foræld.) mejeridrift efter bøttemeje- 
ri-systemet. MøllH.1.372. -adstilling^, en. 
[I.l.i] (landbr.) især i flt., om mindre smør- 
udstillinger, afholdt flere gange aarlig (i 
amtskredse) for at prøve smørret. LandbO. 
1.474. -valle, en. [I.l.i] (nu kun dial.) 
50 valle, der samler sig i en mælkebøtte. Moth. 
B501. Feilb.IV.87. -vod, et. [1.1.4] (fisk. 
ell. dial.) en slags aalevod. Feilb. I V. 87. 
B 1 V a a d. LovNr. 56^1*1888. §31. 

t BettinjB^, en. {efter eng. pudding, 
se Budding) d. s. s. Budding. Engelsk Bøt- 
t\ng.Kogeb.(1710).104. 

Bet-vod, et. se Bøttevod. 

bove, V. se I. bøge. 

bovet, adj. ['bøugf, 'bouaf] {sa. ord som 
60 buget; især sjæll., jf. Kort.40; spøg., foragt.; 
jf. bøvse) opsvulmet af mad (og drikke); tyk- 
mavet;trivelig; forædt. AntNiels.FL.tll. 
46. den bøvede Hans FeteT.Schand.BS.210. 
sa.UM.192. Pont.F.II.275. saadan noffen 
rige, fornærige, bøvede Bønderto'ske.iia^Z 
Pet.F.II.20. II (spøg.:) Juleaften, Nytaars- 



III. Rentrykt »/lo 1920 



20 



807 



Bøvl 



aften og Helligtrekongers- Aften blev kaldt 
de tre bøvede . . Aftener (o : hvor der vanker 
meget mad).AarbFrborg.l918.101. jf.: denne 
bøvede Juletiå.Schand.F.179. 

Bøvl, en. se I. Bøjle. 

bøvle, V. (ogs. bøgle. Feilb.) -ede. {op- 
rindelse usikker; jf. bødle; jy.) 1) arbejde 
med besvær, uden at arbejdet fremmes. 
MDL. Feilb.I.158. 2) bevæge krop og lem- 
mer uroligt; „rokke", (hun) blev stadig ge- 
neret af (barnet), som hele Tiden stod og 
bøvlede opad henåe J^akKnu.LU.79. Kø- 
erne (er) urolige . . De bøvler i Baasen 



bøvse 



og løfter Hovedet og brøler. IRaunkiær. I 
D.217. II bevæge sig tungt og klodset; 
„sjokke", (han) gjorde stift omkring og 
bøvlede over Gaarden.^afej.B.i60. 

bøvlet, adj. (ænyd. bøglet, buet; afl. 
af I. Bøjle; jy.) krum; skæv. (hans) bøv- 
lede Ben. Aakj.B. 154 (jf. bøjelbenet). 

bøvse, V. ['bousa] -ede. {vel lydef ter- 
lignende, ell. afl. af bøvet, forædt, jf. sjæll. 
10 bøvsak, tyk dreng ell. kalv; sml. ogs.l. Bavs, 

III. bavs; dagl., især barnespr.) støde op; 
ræbe. (overf.:) Han bøvsede af lutter Selv- 
hehage]ighed.Rode.EM.107. 



c 



Ord, der ikke findes under C, maa søges under K 



C, et. [se-'] Høy sg. AG. 2. flt. -'er. 1) navn 
paa bogstav. Eolb.Ep.III.300.IV.401. C. 
c. kaldes sé, og læses som k forved h, 
a, o, u, men ellers som s.Høysg.AG.2. et 
stort C, et lille c j || som nummerbeteg- 
nelse, han ligger paa hospitalets afdeling 
C (o: tredje afdeling) j 2) J^ navn paa node 
ell. tone. MusikL.(1801).87. MusikL.I.110. 
Han havde en ualmindelig lys . . og ud- 
holdende Tenor — med Glans og Sikker- 
hed tog han det berygtede høje CNat 
Tid.^/iol919.Aft.4.sp.3. \\ om tonarten, en 
symfoni i C j jf.: hvis Paradiset staaer i 
C Dur — den kjedsommeligste af alle 
Tonarter — og Helvede i EDur, saa hol- 
dermanubetingetpaaEDur'en !5aMi.0I.55. 
II betegnelse for et rytmisk fortegn. SaUIV. 
462. Z) (zool.) navn paa forsk, sommer fugle, 
som paa vingerne har en tegning, der ligner 
bogstavet C. Polygonia C album L. Det 
hvide C.FrJSeide.Sommerf ugle- Atlas.( 1913). 
4. Agrotis C nigrum L. Det sorte C.smst.8. 
Plusia C aureum Knoch. Det gyldne C. 
smst.ll. 

Cadeau, en. [ka'do] flt. (1. br.) -er [ka- 
■do'ar] (fra fr. cadeau, gave) 1) (nu næppe 
br.) gave; foræring. JBadenJFrO. Meyer. 
2) (overf.) opmærksomhed, der vises en i 
ord ell. gerning; venlighed; imødekom- 
menhed. Hrz.Breve.l5. Jeg (er) smigret, 
ved at se mig selv fremstillet i en saa in- 
teressant Belysning . . Til Gjengjæld for 
denne Cadeau vil jeg . . sige: Der er noget 
Sandt i Dine Ovå.Tops.1.326. Sporvognene 
holdt i Kø . . for at Processionen (af maj- 
demonstranter) kunde komme frem ubrudt. 
Det var de upriviligeredes Cadeau til de 
ipTi\iligeTede.Kbh.'^/6l919.1.sp.l. det var en 
cadeau til ham, at professoren tog ham 
op i det spørgsmaal > 

Café, en. se Kafé. 

Calvinisme, en. [kalvi'nisma] (fra fr. 
calvinisme; jf. Chauvinisme) den af den 
franske reformator Calvin udformede kirke- 
lære. Rosenb. II 1.227. Calvinist, en. 
[kalvi'nisd] flt. -er. (fra fr. calviniste; jf. 
Chauvinist) person, der er tilhænger af Cal- 
vins lære; fransk-reformert. *D et sagde 
først og sidst | Min Fader over Bord, var 
dog ey Calvinist (o : troede ikke paa en for- 
udbestemt skæbne ).Holb.Paars.l3. Rosenb.IIl. 
231. calvlnistisk, adj. [kalviinisdis^'j 
DanmRigHist.IIl2.75. d. s. s. calvinsk, 
adj. [kal'vi'ns^] som hører til ell. vedrører 
Calvins lære; som bekender sig til Calvins 
lære; fransk-reformert, hånd vilde paa 
sikasten icke gaae i Dansk Kircke meere, 
men holdt sig til den Calvinske Meenig- 



hed udi AabeJixaa.IIolb.Jean.1.4. den kal- 
vinske Nadyerlære.Bosenb.III.237. 

Camonflase, en. [kamuifla*J(9)] (fra 
fr. camouflage) Ja« vbs. til camouflere, jf. 
MilTidsskr. 1917. 416. \\ O overf., om hand- 
linger (ytringer), der tilsigter at bibringe 
en urigtige forestillinger, besmykke ell. 
skjule noget. Ruslands Fredsforslag til 
Polen synes at være Camouflage.PoL^Vs 
10 1920.1. Kendsgerningen uden Camouflagel 
smst?'^lil920.1.sp.4. camouflere, v. [ka- 
mu'fle'ra] -ede. vbs. -mg, jf. Camouflage. 
{laant (under verdenskrigen 1914-18) fra fr. 
camoufler, egl.: maskere ansigtet, vist besl. 
m. fr. mufle, snude, fjæs, fra ty. muffel 
(jf. mufle j; ell. besl. m. fr. moufle, bælg- 
vante, jf. ital. muffare, eng. muffle, tilhylle) 
^ gøre (en ting) ukendelig ell. tilsløre 
dens virkelige karakter for at narre fjenden; 
20 maskere, det mærkelige Udseende, som 
alle „camouflerede" Genstande har, hvad 
enten det er Lokomotiver . . Kanoner eller 
Ammunitionsvogne ; grønt veksler med 
Okker i mange Nuancer til henimod det 
sorte, saaledes at de set af en Flyver lig- 
ner en utydelig Masse.MilTidsskr. 1917. 417. 
\\ O overf.: maskere; tilsløre. En tysk 
Spion har, camoufleret som Elsasser, ind- 
sneget sig i en fransk Opfinders Hjem. 
30 Friis-Møll.(PoV/8l919.9.sp.l). En Fjende, 
der er saa meget vanskeligere at faa Ram 
paa, som den oftest camouflerer sine Bat- 
terier med en bekymret Patriotismes ¥ai- 
ver.Kbh.^Vsl920.3.sp.5. 

Cancan, en. se Kankan. 

cand., Candidatns, se Kandidat. 

Cape, en. [kæOfe] flt. -s. (fra eng. cape, 
sa. ord som Kaabe og Kappe) kvindeligt 
ov erbeklædning sstykke uden ærmer, alm. 
40 kun dækkende hals og skuldre, de smaa, vide 
Slag, de saakaldte Capes . . ere nemme 
at kaste om sig.VortHj.Il3.114. 

Carrean, en. ['k^ro, nu 1. br. ka'ro] 
(fra fr. carreau, rude, ruder) ^ ruder. 
Jesp.Fon.570. Saaby.'' 

Carte blanche, subst. [kBrd'blaiiJ"] 
(fra fr. carte blanche) t) (nu næppe br.) 
kort ell. papir, hvorpaa der ikke er skrevet 
(ell. trykt) noget; blanket, (man) holder 
50 for . . at Gud haver givet (jomfru Maria) 
blinde Sedler eller Cartes blanches, for at 
antegne de SoUicitanter, som hun meest 
ynder.Holb.Ep.IV.509. JBaden.FrO. Meyer. 
2) iudtr. give carte hlanche olgn. (egl.: 
underskrive en blanket, som en anden kan 
udfylde efter behag, jf. Blanko-^. 2.1) give 
uindskrænket fuldmagt; give friraa- 
dighed; give frie hænder. Christian har 



311 



causere 



celebrere 



312 



givet mig Carte Blanche (o: lov til at 
bruge saa meget, jeg^ vil), som han siger, 
han har tjent goat i den sidste Tiå.SvLa. 
FruG.25. Tropperne paavirkes af Folk. 
De besvarer disses Hurraraab, anført af 
Delingsførerne, der har faaet carte blan- 
che til at sknge.Bønnelycke.Sp.2S0. 2.2) f 
underkaste sig alle betingelser; gaa 
ind paa alt paa forhaand. Jupiter . . 
maatte give Carte blanche, og indgaae i'o 
en skammelig Freds -Tractat med disse 
Fu^le.Holb.Ep.III.125. (man) var færdig til 
at levere Carte blanche for at redde Riget 
fra . . 'UnåeTgang.smst.1.217. sa.MTkr.297. 

C3 causere, v. [ko'se'ra, kå'se'ra] -ede. 
(fra fr. causer) samtale; snakke; især: 
skrive paa en let og underholdende 
maade. Meyer.^ i Villons Vers (er human 
byaand). Den er helt selskabelig, kaa- 
serer og konverserer hele Tiden. 7 Fed. 20 
BB.376. de emner, han skriver om, be- 
handler han uden grundighed, i en let 
causerende stil I GJ Causeri, et. [ko-, kå- 
sairi'] flt. -er. {fra fr. causerie, vbs. til cau- 
ser) samtale; passiar; især om smaa- 
af handlinger, feuilletoner olgn. skrevet 
i en causerende stil. Meyer.^ (Charlotte 
Biehl) skrev litterære Kauserier og mo- 
ralske Fortællinger.-Bo&é.E.SO. Bogen var 
et Causeri, halvtvidende, halvtstjaalet, let- 30 
tæTåigt.MRubin.Er.86. (artiklen) er nær- 
mest at betegne som et fornøjeligt cause- 
Tie.Letterst.tidskr.1919.222. O Causeur, 
en. [ko'sø-V, kå'sø'r, -'so*r] flt. -er. (fra fr. 
causeur) person, der samtaler ell. (især) 
skriver i en causerende tone. RSchmidt. 
Ad egne Veje. (1884). 296. Edda. VI. (1916). 
284. Kejser Wilhelm var en underholdende, 
interessant Causeur.Ti/s/c.iSSO.IJ.i^. Cau- 
seuse, en. [ko'sø'sa, kå'sø*s9, -is6's(8)] flt. 40 
-r. {fra fr. causeuse, af causer, samtale, 
snakke; 1. br.) en slags sofa indrettet til to 
personer, saaledes at de sætter sig ind fra 
modsatte sider m. ansigtet mod hinanden; 
sladresofa; dobbelt-stol. Meyer.^ Emily og 
Elise sidder og smaahvisker paa Causeu- 
sen.Esm.IL175. KLars.KÆ.3. 

Ceder, en. ['se-'Qar, 'se'dar] flt. -e ell. 
cedre (Saaby.'') [ise-'6(8)ra, ise'd(a)r9, ise(')- 
ara, ise(-)dr9] eW.f cedrer (Ew.(1914).1.158) 50 
ell. t d. s. (Buge.FT.352). (ænyd. d. s. (Kalk. 
III.694.V.888); af gr. kédros) 1) 2( naa- 
letræslægt af granfamilien. Gedrus Laud., 
især (bibl.) om Libanonscederen, Cedrus Li- 
bani Barrel. Ligesom Bække udbrede de 
sig . . som Cedrene (Chr.VI: cederne^ ved 
Yanået.4Mos.24.6. jeg vil afhugge (Liba- 
nons) høie Cedere, dens udvalgte Fyrre. 
2Kg.l9.23. Holb.Metam.6. *Du deylig Nor- 
ske Fyrr, som bør blant Ceder regnes. 60 
Buge.FT.352. Warm.Frøpl.77. \\ symbolsk: 
*Friheds ædle Ceder | Blev plantet dybt i 
Kirkens Grnnå.Heib.Poet.IX.118. \\ (overf.) 
om andre naaletrær, der minder om cederen. 
hvid ceder, Cupressus thyoides L. Kjærbøll. 
FB.438. 2) om veddet af Ceder 1. (Liba- 



nons skovhus) var tækket med Ceder oven- 
til over B'iælkerne. 1 Kg. 7. 3. 

cedere, v. [seide-'ra] -ede. {af lat. ce- 
dere, vige, jf. Procession, successiv) 1) (nu 
næppe br.) give efter for (en); vige plad- 
sen for (en), sidste gang jeg disputerede, 
viskede hånd mig i Øret: Jam sumus ergo 
Pares. Men jeg vil dog altid cedere ham. 
IIolb.Er.V.2. Meyer. 2) (jur.) overdrage 
(en fordring til en). HandelsO.(1807).32. 
Fund.^lil813.§ll. Fordringer efter Bank- 
hæftelsesobligationer, som, efter at være 
cederede Skyldneren, af ham ere bort- 
tvdiXis^ortQVQåQ.LovNr.36-^lil873.§1.10e. 

Ceder-træ, et. 1)2^ d. s. s. Ceder 1. 
Den Retfærdige . . skal voxe som et Ce- 
dertræ paa lÅb?Lnon.Ps.92 .13. Holb.Metam. 
62. saa rank som et Cedertræe — det skal 
være meget højt, siger man.PAHeib.Sk.L 
26. II billedl: Oehl.L.II.14. 2) d. s. s. Ce- 
der 2. at kjøbe mig en Seng af Ceder- 
træ og . . at slumre paa Edderfuglens 
'D\i\ia.Hauch.III.184. han lagde Tag paa 
Huset med Bjælker og Bræder af Cfeder- 
træ (Chr.VI: og med rader af ceder-dæ- 
ler).lKg.6.9. \\ nu især (overf; fagl.) om 
forsk, træsorter, der har en om cedertræ min- 
dende lugt og en mer ell. mindre rødlig farve, 
fx. veddet af Juniperus virginiana („blyants- 
træ"), af Cedrela odorata ( „cigarkassetræ" ). 
Sal.UV.677. MentzO.Pl.363. 

Cedille, en. [se'dilja] flt. -r. {fra fr. 
cédille, af sp. cedilla, egl „lille z", dim. af 
gr., lat. zeta, z; gram.) Ulle tegn under 
bogstavet c (især i fransk) til betegnelse 
af, at det skal udtales som s (foran a, o og 
u). (q) Ce med Svans . . eller Sedilje. 
Bask. III . 306. CF Jung. Fransk Grammatik. 
(1895).7. 

CP celeber ell. (sj.) celebre, adj. 
[se'le'bar] {fra fr. celebre, af lat. celeber; 
nu især let spøg. ell. iron.) som er alm. kendt 
og omtalt; som dergaarryaf; berømt. 
JBaden.FrO. den svenske Adel er . . no- 
get ganske Andet end den danske, som 
jo næsten ikke har et eneste celebert 
Navn at byde paa..Schack.228. jeg føler 
Trang til ved denne celebre Lejlighed 
(o: et jubilæum) . . at bevidne Rektoren 
min absolute H.øia.gtelse.Pont.A.40. Om de 
celebreste Skandaler i det fornemme Sel- 
skab (blev der) nedskrevet udførlige Be- 
retninger. FFea.^.58. „Generalens Neveu", 
den celebre 'BoTetyv.OBung.SS.19. ce- 
lebrere, V. [sele-, sela'bre'ra] -ede. vbs. 
-ing ell. (nu næppe br.) Celebration (v.Aph. 
(1759). Meyer.), {fra fr. celebrer, af lat 
celebrare; nu 1. br.) højtideligholde; fej- 
re. Sylla . . lod (sin hustrus) Liigbegien- 
gelse celebrere med yderste Pragt.iEfo/fe. 
Hh.II.364. nogle forsømte Søndagen og 
celebrerede heller Jødernes Sabbath.8a. 
Kh.493. BrøUops-Festen . . blev celebreret. 
Wadsk.3. Jeg vil celebrere denne glade 
Dag ved at give et Ba.\.Heib.Poet.V.267. 
Kierk.XIV.257. Bode.KA.27. || udføre ell. 



313 



Celebritet 



Celledeling: 



314 



holde (messe olgn.). under Celebreringen 
af Messen havde (Loyola) Syner af Guds- 
moderen. FFed.JB .^,55. de sene Messer, som 
man ofte kan træffe paa i Rom, hvor der 
er mange gamle Præster, som staar sil- 
de op og celebrerer sent. Jørg. Liv. V. 167. 
CP Celebritet, en. [selebri'te-'d] ftt. (i bet. 
2 og 3) -er. {fra fr. célébrité, lat. celebri- 
tas) 1) (nu 1. br.) det at være celeber; be- 
rømmelse. PAHeib.E. viii. som Italiener . . 
havde det været (Canova) langt lettere 
end Thorvaldsen at vinde Celebritet.OeR 
Er.IV.185. 2) (nu især let spøg. ell. iron.) 
celeber personlighed; berømthed; no- 
tabilitet. Faaer man et Besøg af en saa- 
dan Celebritet, kan man altid være vis 
paa, at han er adspredt . . til han har . . 
seet sine Bøger . . paa vor Hylde. In g. EF. 
YIII.18. Svendsen, der hele sit Liv igjen- 
nem havde været en temmelig daarlig 
Skomager, (hlev) med eet . . til en Cele- 
britet; hans Arbeide blev almindelig ef- 
terspurgt.JToZsf.JJJ.65. Blandt Damerne var 
ogsaa en af Hovedstadens Celebriteter, en 
af de saakaldte Skjønheder. jSc/iacfe. 555. 
Esm.I.126. 3) {ved indflydelse fra cele- 
brere; 1. &r.) højtidelighed; fest. Meyer. 
SaUIV.679. 

Celle, en. ['sælo] flt. -r. {glda. selle 
(Kalk.III.701.V.891), jf. mnt. selle, ty. 
zelle; fra lat. cella, aflukke, forraadskammer ; 
jf. Kælder) 

I) lille rum m. plads til en enkelt 
beboer; især om mer ell. mindre ens rum i 
en bygning, der uden at staa i indbyrdes 
forbindelse har døre ud til en fælles gang. 
1.1) (1. br.) eremitbolig. *Heel hyggelig 
var Cellen | Med Bord og med Stol, 
'Winth.HF.12 3. 1.2) i et kloster: rum, der 
tjener til bolig for en munk ell. nonne. 
MothSlU. *Stille skal jeg sidde i | Min 
lille Celle, virke Guld i Silke. OeR^F. 
68. *Der sad en Munk paa Antvorskov | 
Alt i sin dunkle Ce\le.Ing.ESE.VII.192. 
Han førte dem . . tU en Celle, et temme- 
lig stort, hvidtet Værelse med tilgitret 
"Vindu, med en Seng . . et Bord og et 
Par Stole. Goldschm.V.41. *Hvor her er 
koldt og trist i Klostrets CellelStuck.D.7. 
Il billedl. *Din Celle redes i den mørke 
Jord; I Du før saa Fagre tager Slør der- 
inde, I Og i det store Kloster eensom 
hoer.Heib.Poet.VIII.SBl. 1.3) mindre syge- 
værelse i et hospital. Indretningen er den 
samme i begge (hospitalsbygninger): store, 
lyse, luftige Gange med Celler paa begge 
Sider.jPr/Sweed.J.505. || nu kun om rum (i 
sindssygehospitaler), hvori sindssyge isoleres. 
Gulvet (i stalden) var dækket med et 
alenhøit Lag af Halm. Nogle gamle Gym- 
nastikmadradser vare stillede paa langs 
ved Væggene. Det saae ud som en Deli- 
rants Celle. Gjel.R.183. 1.4) fængselsrum, 
hvori en enkelt fange indespærres. Blandt 
de Pinsler, som den straffende Skarp- 
sindighed har opfundet i vore Dage, er 



Cellen den gvTimmeste.Mørup.II.62. || ogs. 
om rum i en vogn til fangetransport, jf. 
Cellevogn. 1.5) (bibl.) om mindre rum i 
en tempelbygning. Og de øverste Celler 
(Chr.VI: kamrej vare snevrere ; thi Om- 
gangene toge noget bort fra dem, saa at 
de vare mindre end de neåeTste.Ez.42.5. 

2) (især arkæol.) den del af et antikt 
tempel, hvori gudebilledet stod opstillet; ka- 

lopel Bagved Træet staar Templet, lukket 
og stumt; thi Sangen i Cellen er hørt op. 
Gjel.GG.86. 

3) lille sekskantet rum i en bikage; ogs. 
om lign. rum i hvepse- og humleboer olgn. 
vAph.(1759). *Bien bygger | En Celle sig, 
og Bæveren en Hytte.Oehl.C.lBl. Hauch. 
IV. 259. *Sur, sur, sur, lille Bi, omkringl 
I Flyv saa med dit rige Bytte | hjem til 
Cellen i din lijtte.SangB.21. Frem.DN.649. 

20 jf. bet. 1: *Oppe fra Kvist til den dybe 
Kjælder | bor man som Bier i trange 
Celler, | faar kun lidt Solskin i Næ og 
'Ny.Kaalund.84. f., 

4) (overf. anv. af 1 ell. 3; især fagl.) 
mindre (især: fra andre lignende af skilt) 
hulrum. 4.1) i al alm. (vandhjulet var) for- 
synet med et Slags Celler, paa hvilke 
Vandet kunde falde ned fra en betydelig 
¥{øiå.e.Hauch.VI.lll. Rateauturbinen har 

30 et stort Antal C eller. Scheller.Mar O. 4.2) ^ 
en af de mindre afdelinger, hvori hulrum- 
met ml. den ydre og indre bund i et fartøj 
er delt. Scheller.MarO. 4.3) (beholder 
med) element til opsamling af elek- 
tricitet (i et akkumulatorbatteri) ; akkumu- 
latorcelle. OpfB.UIl.209. SaUI.368. 4.4> 
(anat.; foræld.) lille hulrum i organisk væv; 
alveol (jf. Celle-stof 1, -væv i;. Anat.(1840). 
11.181. Meyer. 

40 5) (overf. anv. af 3, idet visse planteceller 
under mikroskopet viser lighed m. cellerne i en 
bikage; biol. og anat.) yderst lille, i reglen 
mikroskopisk grundbestanddel i levende 
organismer (dyr og planter). Drejer. Bot 
Term.4. Først vil jeg skildre Kaos . . Og 
midt i dette et svagt fosforlysende lille 
Punkt, den første Celle, det første uende- 
lig svage Gran af organisk Ur stof. Toj9s. 
111.159. efter aandelig Overanstrængelse 

50 • . trættes de Celler og Baner, der tjene 
de intensive Iagttagelser, det kraftige 
Forestillingsliv og de logiske Slutninger. 
KPont.Psychiatr.1.76. Alle Dyrs og Plan- 
ters Legemer er opbygget af CelleT.Landb 
0.1.476. II billedl. *'Du (o : komponisten Gade), 
som opelsked fra simpleste Celle | op til 
en Løvpragt af svulmende Vælde | Skove 
af ToiieT.Eich.III.94. 

Celle-, i ssgr., især (biol. og anat.) til 

60 Celle 5. -afisnoring;, en. (jf. u. afsnøre 
i). Warm.Bot.152. -blodleder, en. [4] 
(anat.; 1. br.) en paa hjernens underside 
liggende venestamme, hvorigennem hjernens 
største pulsaare gaar ind til hjernen. Sal. 
XV.1126. -deling^, en. en Cellekjærne, 
der spiller en fremtrædende Rolle ved 



315 



celledelt 



Cement 



316 



Cellens Formering, idet Celledelingen som 
oftest udgaar fra deTi.Panum.130. LandbO. 
1.480. -delt, part. adj. spec. (hot.) om 
planter, der bestaar af mere end een celle. 
Warm.Bot.15. -fange, en. [1.4] S&B. 
-fængsel, et. [1.4] 1) fængselsstraf, som 
afsones i en celle, han blev dømt til seks 
maaneders cellefængsel | 2) fængselsbyg- 
ning indrettet efter cellesystemet. Brandes. 
VI.220. Sal.VIl.329. -hinde, en. Schand. 
SD.xxxir. Medens Cellerne i Planteriget 
som Regel ere omgivne af en Cellehinde, 
er dette som Regel ikke Tilfældet i Dyre- 
Tiget.Panum.130. -lijnl, et. [4] (fagl.) 1) 
vandhjul, hvis omkreds dannes af en række 
celleformede hulheder ell. beholdere. S&B. 2) 
et paa lign. maade indrettet hjul paa en 
saamaskine, v. hj. af hvilket frøkomene an- 
bringes i jorden med regelmæssige mellemrum. 
Landbo. IV. 142. -kerne, en. Schand.SD. 
XXXIV. Inde i Cellemassen findes som 
Regel en Cellekjærne. Pawi*m.j?30. -le- 
geme, et. (cellen) bestaar (paa første ud- 
viklingstrin) af et Cellelegeme . . med een 
eller flere Kerner (Cellekerne).iand60. 
1.476. -plante, en, (bot.) plante, der kun 
bestaar af celler (fx. svampe, alger og lav), 
mods. Karplante. Drejer. BotTerm.22 5. Aller. 
1.631. -iSKifter, en. [4.3] ^ apparat, som 
tjener til at ind- ell. udskyde celler af et 
elektrisk akkumulatorbatteri. SaUIV.688. 
-slim, en. den del af cellen, der omgi- 
ver cellekernen; cytoplasma. Warm.Bot.693. 
-stof, et. 1) [4.4] f (anat.) d. s. s. -væv 1. 
Anat.(1840).11.181. 2) stoffet, hvoraf celle- 
væggen (hos planterne) er dannet; cellulose. 
Warm.Bot.145. Christ.Kemi.183. 

cellet, adj. ['sælaf] (fagl.) især til Celle 
5: som bestaar af celler. Stinksvampen . , 
udsprungen: med en grubet, olivengrøn 
og toppet Hue paa den lange, vokshvide 
og cellede Kiop.IRaunkiær.ID.lOS. \\ of- 
test i ssgr. som en-, fler-, mange-, storcel- 
let ofl. 

Celle-vogn, en. [1.4] lukket vogn af- 
delt i smaa rum, hvori fanger transporteres; 
„salatfad". Pol.Vsl908.1. DagNyh.'*U1913. 
l.sp.2. -væv, et. 1) [4.4] f (anat.) binde- 
væv (jf. -stof i;. Anat.(1840).II.181. 2) 
samling af organisk forbundne celler. Drejer. 
BotTerm.4. Sal.XVIlI.454. ForstO. -vævs- 
spat, en. [4.4] (vet.) hævelse paa indersiden 
af hestens hase (tidligere opfattet som svulst 
i bindevævet). LandbO.1.482. 

Cellist, en. [(t)J"æ'lisd, sæilisti] flt. -er. 
(Jf. ty., SV. cellist, afl. af Cello) J^ violon- 
cellist; violoncelspiller. Lundb. Bang.DuF. 
137. 1. Kl.s Cellist og Pianist . . søges til 
12 Mands Ovc\iestev.PoU^U1920.13.sp.6. 
Cello, en. ['(t)J'ælo, isælo] p. -er. (jf. ty., 
eng. cello, forkortelse af ital. violoncello) 
J^ violoncel. MusikL.(1801).42.Sal.XVIII. 
327. *Til Deres Pris jeg stemme gad | 
en Cellos dybe, bløde Strenge.EChristians. 
MM.112. Frederik spiller Cel\o.PLevin. 
Hjem.(1919).57. (overf.:) det luftige Løv- 



værks hviskende Violiner, de slanke Bam- 
bus' dirrende Ce\lo.LBruun.LT.26. 

Celluloid, en, ogs. et. [sæluloii'9, dagl. 
ogs. sælu'i-'9] (fra eng. celluloid, dannet 
1869 m. gr. endelse af ordet cellulose, celk- 
stof) hornagtigt, elastisk, i varmen pla- 
stisk stof, dannet af skydebomuld og kamfer. 
Damerne holder store Fabriker i Arbejde 
. . køber Gipsting og Blikting, Varer af Cel- 
lo l\ilmå.JVJens.EE.167. Aakj.VB.73.jf.:SYe- 
den drev ham ned over Ansigtet, og hans 
Celloluidflip var Texnet.Wied.LII.33. 
Karlen . . tog sit Uhr frem, lukkede C ellu- 
loidkassen op ogsyaTede.Breum.HH.186. 
Cellulose, en. [sælu'lo'sa] (f m. lat. form: 
Cellulosa. Meyer.^). (egl. fem. til lat. cellulo- 
sus, fuld af celler, afl. a/"cellula, dim. til cella 
(se Celle^) 1) f (naturv.) d. s. s. CeUevæv 1 
og 2. Meyer.^ 2) (bot.) d. s. s. Cellestof 2. 
20 Warm.Bot.145. Cellulose (Træstof) udgjør 
en væsentlig Bestanddel i Planterne .Pa- 
num.130. || en af dette stof (især: ad 
kemisk vej) fremstillet masse, der bruges som 
raastof ved fremstilling af papir m. m.; 
(kemisk) træmasse. Papiret, paa hvilket 
disse Linier skrives, er maaske lavet af 
dansk Grantræ, der koges til Cellulose 
eller slibes til Træmasse.i^rem.DiS^,3^8. 
OpfB.UIl2.50. 
30 Celt, en. [sæl'tfj flt. -er. (af senere lat. 
celtis, stenhuggermejsel; arkæol.) navn paa 
en slags økse fra bronzealderen, bagtil 
endende i en rørformet aabning, hvori et 
krumbøjet skaft indpassedes. Annal.18S3.125. 
128. Vedel.Arkæol.l7. SophMull.VO.225. 
Cembalo, en. se Cymbal. 
Cement, en, (sj.) et (LandbO. IV. 637. 
jf. Holb.Staat.541). [se'mæn'd] (f CimenL 
EPont.Men.II.411). flt. (i bet. „forsk, slags 
40 cement") -er. (ænyd. cement, simente (Kalk. 
III. 7 24); af lat. cæmentum, senere lat. ci- 
mentum, hugget sten, af cædere, hugge; 
jf. Cæsur) 1) (opr. om kalkm^rtel blandet 
m. knuste mursten) navn paa et byggeemne 
ell. bindemiddel, der under (indflydelse af) 
vand danner en særlig haard og fast masse. 

1.1) mørtel, som har den egenskab at 
hærdne under (indflydelse af) vand. 
Moth.S116. Cisterner eller store Vand- 
so Kamme, murede med Ciment.E Pont.Men. 

11.411. Mær ligger i det gule Ler | ret 
ud for Skansens Plads omtrent | en 
sprængt og sværtet Blok Cement | blandt 
Brombærranker hnndet. Børd. GK.103. \\ 
ogs. om en overflade (gulv, belægning af en 
gaardsplads olgn.) dannet af dette materiale. 
han faldt og slog sit hoved mod cementen i 

1.2) pulver, der faas ved brænding og 
finmaling af kalk- og lerholdige stof- 

60 fer, og som anvendes til fremstilling af Ce- 
ment 1.1. Paa Boriogholm er giort en 
Begyndelse 1741 med et Steen-Kul og 
Cæment-Verk, der lykkes Cæmenten best. 
Holb.Staat.541. VareL.(1807).I.214. I Slut- 
ningen af forrige Aarhundrede begyndte 
man Forsøgene paa kunstigt at eftergjøre 



317 



cementere 



Censur 



318 



de naturlige Cemeiiter.0pfB}V.423. Uss. 
DanmGeol?145. || i videre bet. om forsk, 
andre stoffer, der hærdner til en stenhaard 
masse, og som bl. a. bruges til formning af 
genstande ell. som bindemiddel olgn. Sag.II. 
314. Den omhandlede „Cement" (o: binde- 
middel ved „usynlige" lapper) er en Opløs- 
ning i Svovlkulstof af baade Kautsjuk og 
GvittapeTka.Haandv.57. 2)overf. 2.i)(anat.) 
bruskagtigt stof, som beklæder tandro- lo 
den. Panum.583. Cementet er ægte Ben- 
væv, der omgiver Tandroden som et tyndt 
Lag og ved Tandhalsen griber et Stykke 
op om Emaillen.jLawd60.iF.65 7. 2.2) (kern. 
og 0; nu 1. br.) pulveriseret blanding af 
forsk, stoffer, hvori man opheder et me- 
tal for at befri det for fremmede bestand- 
dele ell. give det visse egenskaber (jf. cemen- 
tere 2, Cementstaal^; cementeringspulver. 
vAph.Chym.1.262. JBaden.FrO. 2.3) i nogle io 
ssgr. om metal, der i findelt form er ud- 
fældet af en opløsning, se Cement-kob- 
ber, -vand; jf. cementere 8. 

cementere, v. [semæn- ell. sem(a)n- 
'te're] (f cimentere. vAph.(1759)). -ede. 
vbs. -ing ell. Cementation (Meyer. SaVIV. 
698). (jf. ty. cementieren; afl. af Cement) 
1) (til Cement l.i ell. t) belægge m. 
cement. TeknMarO. gaardspladsen er ce- 
menteret I 2) (til Cement 2.2J ophede io 
metal i et pulver, som det bestrøs med 
ell. omgives med; især om jærns forvand- 
ling til Staal ved glødning i kulpulver. vAph. 
Chym.1.263. OpfB.Ul2.105. 3) (til Cement 
2.S) lade metal i en metalholdig opløsning 
udfælde sig paa et andet metal. En an- 
den . . Methode til Indvinding af Kobber 
er den saakaldte Cementering (o: ved at 
lægge jærnstykker i kobberholdigt vand). 
OpfB.^V.183. Meyer. Cementeringis- 40 

Snlver, et. igj d. s. s. Cement 2.2 (jf. 
ementerpulver;. OpfB.UII.155. Sal.UV. 
698. Cementer-OTn, en. (efter ty. ce- 
mentirofen; til cementere 2) Hannover. 
Tekn.^23. -pnlver, et. (efter ty. cemen- 
trrpulver; til cementere 2) (i s. s. Ce- 
menteringspulver (jf. Cementpulver^. Sal. 
17.158. 

Cement -kobber, et. [2.3] (fagl.) 
kobber, som udfældes af en kobberopløsning 50 
(cementvand) paa jæm, der nedlægges deri. 
BrUnnich.M.223. VareL.^427. -marmor, 
et. [I.2] (fagl.) efterligning af marmor 
fremstillet af cement olgn. VareL.^ 149. 
-mursten, en. [l.i] (mur.) SaVIV. 699. 
-molle, en. [I.2] i^ fabrik( afdeling) ell. 
maskine til formaling af cement. Kaper. 
-martel, en. [I.2] (mur.) OpfB.U.338. 
Sal.UV.699. -OTU, en. [I.2] ovn til 
brænding af cement. Kaper, -pulver, et. 60 
(nu næppe br.) d. s. s. Cement 2.2. VSO. 
-staal, et. [2.2] (fagl.) staal tilvirket af 
jæm ved glødning i kulpulver; brændstaal. 
OpfB.UII.155. Hage.^639. -sten, en. 1) 
[1.1 ell. 2] (mur)sten dannet af cementmørtel. 
OpfB.UVl.74. II ogs. om stenefterligninger, 



der V. hj. af et bindemiddel er fremstillede 
af smaastykker af den stenart, aer skal ef- 
terlignes. Sal.IX.483. 2) [I.2] (geol.) lerholdig 
kalksten, hvoraf der kan laves cement. Uss. 
DanmGeol.^53. -vand, et. [2.3] (fagl.) se 
u. -kobber. AWHauch.(1799).759. Sal.UV. 
700. 

03 cendré, adj. [saix'dre] (fra fr. cen- 
dré, afl. af cendre, aske) som har en om 
aske mindende graa farve, især om haar 
(ell. skæg); askegraa; askeblond. JBaden. 
FrO. *Cendrée og lille, | Frisk og fin | 
Som nys udsprungne Blade . . | Saadan 
staar | Hun lænet op mod Karmen. JP 
Jac.I.350. HavebrL.''230. jf u. askeblond. 
t cendrert, adj. d. s. sorte Øienbryn tU 
dette cendreerte Haar. Gylb.VIII.41. 

Censor, en. ['sænsmr] i best. stilling 
ogs. uden efterhængt art. flt. -er [sæn'so'rar, 
-'so*(r)i] (\ m. lat. bøjning : -es. Holb.Ep.I.18. 
Forordn.^liol792.§3). (af lat. censor, afl. af 
censere, vurdere, bedømme, jf. recensere) 
I) (foræld.) benævnelse paa to embedsmænd 
i det gamle Bom, der skulde varetage 
folketælling og skatteudskrivning olgn., føre 
tilsyn med den offentlige moral og have op- 
sigt med offentlige bygninger og deres ved- 
ligeholdelse olgn. Madv.BS.1.322. FolkHist. 
11.49. 2) overf. 2.1) embedsmand, der 
er sat til at øve censur (2). Holb.Ep.I.18. 
*Borgmestren var, som han er nys be- 
skreven; I Som Censor kiender man hans 
Dygtighed.JSa^'^'es. 1. 180. *Journalistens 
Pen, I Der trodser Censors Streg i Poli- 
tiken.PalM.IV.292. \\ (i Danmark) nu især 
om personer, der dels paa det offentliges vegne 
fører tilsyn med, at teaterstykker, films olgn. 
ikke indeholder noget, der strider mod landets 
love ell. mod orden og velanstændighed, dels 
(ved det kgl. teater) bedømmer indleverede 
teaterstykkers brugbarhed for scenen. Biogr 
Le.x.Xl.361. (teaterchefen rejste) til Wies- 
baden og Stykket gik til Censor.OBenzon. 
Sp.iii. MinCirk.Nr.75^Va899. 2.2) (især 
skol.) person, der ved siden af den eksami- 
nerende (lærer) deltager i bedømmelsen af 
eksamenskandidater ; meddommer. For- 
ordn.^/iol792.§3. Den afsluttende Prøve 
afholdes under Samvirken af Seminariets 
Lærere og faste Censorer, der ere be- 
skikkede af MimsteTiet.LovNr.3P''/Bl894.§6. 
2.3) (nu 1. br.) i al olm. om person, der um- 
derkaster noget en kritisk vurdering; (streng) 
kritiker; recensent. Folk udi Fleng 
foretage sig . . at censurere alle udkomne 
Skrifter . . man maa slutte, at deslige 
Censores . . ikke kand have Tiid til at 
examinere den tiende Deel Bøger, som 
de censnTeTe.Holb.Ep.IV.390. jf. : Nu spør- 
ger min strænge Censorinde: Og da I 
havde udlet, I Grinebidere, gik I vel pænt 
hver til sit?Nans.M.80. censorere, v. 
se censurere. Censur, en. [sæn'su-V] 
flt. -er. (af lat. censura) 1) (foræld.) en 
censors (i) embede ell. virksomhed. Madv. 
RS.I.323. FolkHist.II.49. 2) kritisk gen- 



319 



Censur 



Centimeter 



320 



nemsyn, som en offentlig myndighed 
(af politiske ell. moralske grunde) under- 
kaster et skrift olgn., inden det maa of- 
fentliggøres, ell. et teaterstykke olgn., in- 
den det maa opføres; ogs. om det forhold, at 
noget skal underkastes prøvelse af en myn- 
dighed, inden det faar lov at komme frem 
for offentligheden. De publiqve Censurer, 
som ere indførte udi adskillige Lande, 
foraarsage og at en Ting ikke skrives, 
som den er, men hvorledes en Stat vU 
have, at den skal ^?æTe.JSolb.MTkr.52?. 
KaUundborgs Krønike, eller Censurens 
OpTmd.e\se.Bagges.L161. Censur og andre 
forebyggende Forholdsregler kunne ingen- 
sinde paany måføYes.Grundl.(1849).§91. 
(Grundtvig skulde) betale Sagsomkostning- 
er og i sit øvrige Liv være under Cen- 
snT.Bosendal.Grundtvig.(1909).158. \\ogs. om 
en af myndighederne foretagen undersøgelse 
af breve og telegrammer, under verdens- 
krigen har ikke blot pressen i de krigs- 
førende lande været under censur, men 
der er ogsaa bleven øvet streng censur 
med breve og telegrammer ■ || i mere 
konkr. bet,, om den myndighed, der udøver 
censur. Censuren, der tilforn stod til An- 
svar for Forfatterens lovstridige Hand- 
]inger.Birckner.Tr.21. *Naturen digter nu, 
og seel Censuren | Kan ei ved Huller 
gjøre Digtet kortBagger. 11.367. den stren- 
ge Censur undertrykte Alt, endog de uskyl- 
digste Meddelelser fra det øvrige Italien. 
Bergs.FM.129. Censuren for Lysbilleder. 
Krak.1918.102. || ogs. om kendelse, der er 
forfattet af en censurerende myndighed. Det 
er Skade, at Hr. Bøghs Censurer ikke kan 
blive Offentlighedens 'E\Q.OBenzon.Sp.xi. 
Z) prøvende og kontrolerende virksom- 
hed af anden art. 3.1) kritisk prøvelse, der til- 
sigter at hindre, at noget mindre værdifuldt 
(noget, der ønskes hemmeligholdt osv.) bliver 
trykt. Jeg underkastede dem (o: komedierne) 
i Førstningen mine Venners Censur, og var 
endnu i Tvivl, om jeg vilde lade dem 
komme for Lyset. Oi;ers. af HolbLevned.129 
(jf. 4:). redaktionen af regeringsbladet 
havde i høj grad underkastet hans ind- 
sendte artikel censur j 3.2) kritisk bedøm- 
melse af kunstværker, der ønskes optagne 
paa en udstilling, saa at de mindre værdi- 
fulde udskydes, denne kunstner er uden 
for censur i Charlottenb. 1901.1. 3.3) (især 
skol.) bedømmelse af en eksamenspræ- 
station (ell. af en elevs standpunkt i det 
hele taget), en Kandidat, der just kom fra 
det grønne Bord og nu . . ventede paa, 
at Censuren over hans Præstationer skulde 
sluttes.Birkedal.0.I.192. der (findes) i Pro- 
tokollen 59 Censurer, i hvilke Elevernes 
„Natureaver" er skildrede. For ZJw^'dow .i 5i8. 
305. ^ (nu næppe br.) bedømmelse af an- 
dres arbejder ell. virksomhed i al olm.; kri- 
tik; dom. at felde skarp Censur over 
Bøger, kand kaldes en Medicin paa visse 
Steder, men en Gift paa andre.lfoifc./Sfciemf. 



)(6v. den strenge Censur, som kritiske 
Tunger . . pleie at ^xåø\e.Hauch.I'V.56. 
censurere, v. [sænsu're'ra] (dagl. ogs. 
censorere. Sal.IV.164). -ede. vbs. -ing, jf. 
Censur, {efter ty. censurieren, a/Z. af Cen- 
sur; formen censorere ved indflydelse af 
Censor) 1) underkaste censur (2). MO. 
Sal.IV.164. II ogs. : foretage ændringer i no- 
get som følge af en saadan prøvelse, tele- 

10 grammet var blevet censureret af rege- 
ringen, saa at den fulde sandhed ikke 
kom frem i 2) underkaste censur (3); 
især (skol.) til Censur 3.8, om bedømmelse 
af eksamenspræstationer, rektor censurerede 
selv de tyske stile ■ 3) (nu næppe br.) ud- 
øve kritik (mod noget); fælde dom (om 
noget). 3.1) give en kritisk vurdering af et 
skrift ell. en forfatter; recensere. At cen- 
surere et eeneste stort Skrift er et Arbejde 

20 af stor Yægt.Holb.Ep.IV.390. den For- 
skiel, der burde agtes ved at censurere 
en Original- Skribent og en anden.ian^'e- 
bek.SA.33. S&B. 3.2) øve skarp og ned- 
sættende kritik mod nogen ell. noget; dadle; 
laste. *Meer det vitløftig blev en hver 
at criticere, | Og alles Daarlighed i sær 
at censxireTe.Holb.Sat.I.B4^. De behager 
at . . eftertænke, om den (mening) kand 
forkastes, og om dens Tilhengere fortiener 

:osaa haardt at censviTeYes.Buge.FT.319. 
Meyer. Censns, en. ['sænsus] uden flt. 
{af lat. census, taksering af en borgers ejen- 
domme og dermed forenet ansættelse i mand- 
talslisterne; jf. Censor 1; polit.) formue, 
der kræves som betingelse for valgret ell. 
valgbarhed til lovgivende forsamlinger. 
DanmRigHist.V 11.424. Vi kender ingen 
Grænser opad; men vi kender endnu min- 
dre nogen Grænse nedad. Den, der sæt- 

« ter en Census og en Bom . . han vil ikke 
et T)emokTati.Eørup.III.18. 
Centanr, en. se Kentaur. 
Center, et. se Centrum. Center- 
bor, et. d. s. s. Centrumsbor. SaabyL 
-bord, et. {fra eng. centre -board, egl.: 
midterbræt) ^ løs ell. bevægelig køl, som 
kan hæves ell. sænkes. SaUIII.676. -vin- 
kel , en. (mat.) vinkel ml. to radier i en 
cirkel (jf. Centrumsvinkel^. Urmageri.237. 

50 SaUlV.705. 

Centi-, i ssgr. [sænti-, ogs. 'sænti-; 
nu især vulg. : (')saiiti-] {lat. centi-, af cen- 
tum, hundrede; jf. Centner) betegner foran 
benævnelserne paa enhederne i metersystemet 
en hundrededel af disse, -gram, et. Vioo 
gram. Hage^.465. -liter, en. Vioo liter. smst. 
\ Centillion, en. [sæntiliio'w] flt. -er. 
{dannet (af Bagges. ?) af lat. centum, hun- 
drede, i lighed m. Billion, Trillion osv.) en 

60 million opløftet til potensen hundrede 
(skrives med et ettal fulgt af 600 nuller). 
Centillioner spirende, sig efterhaanden i 
Rummets uendelige Skiød udviklende 
Y evåener. Bagges.L.1.88. sa.DV.X.ll. 

Centi-meter, en. Vioo meter (alm. skre- 
vet cm^. Hage.^465. 



321 



Centner 



Centralbygning; 



322 



Centner, et, f en (Holb.DH.IL818). 
[isæn'dnar] flt. d. s. (ænyd. sintener, sente- 
ner (Kalk.III.729), fra ty. centner, zente- 
ner, af senere lat. centenarius, afl. af cen- 
tum, hundrede || nu foræld, efter indførelsen 
af metersystemet) \)vægtenhed af 100 pund. 
VSO. MO. Sal. IV. 969. 2) saa meget 
(af en vare), som vejer 100 pund. der 
var hundrede Centner Sølv tU at støbe 
Fødderne af til lle\ligdommen.2Mos.38.27. 
(der) blev . . til Told aflagt . . 14 Rdlr. 
af hver Centener Salpeter.Holb.DH.II.818. 
Nogle Centner Krad.Høysg.S.l?. 3) f 
(bibl.) som møntbetegnelse (egl. 1 centner 
sølv), (der) blev een fremiørt til ham, 
som var ti tusinde centner (1819: Talen- 
ter; sky\åig.Matth.l8.24(Chr.VI). Cent- 
ner-græskar, et, 2( en. (frugten af) 
Cucurbita maxima Duch. MentzO.Pl.l09. 
O -SV »er, adj. d. s. s. -tung. 
Lænkerne, de centner s være, | Som Aan- 
den selv sig smeded i sin l^ød.PalM.IV. 
194. smst.292. d -tnng^, adj. (især overf.) 
VSO. Og en stor Hagel, centnertung 
(Chr.VI: som et centner svarj, faldt ned 
fra Himmelen paa Menneskene.^a6.i6.^i. 
*Sorgen . . klynger centnertung sig til | 
Den gamle og den trætte.E:olst.rV.16. *Ti- 
dens Hjul gaar centnertungt I over Verden 



Jupiter, som velter sig saa hastig om sin 
Axin, maa være huul, eller befatte en cen- 
tral Ild udi sig.Holb.Ep.1.234. (jf. Central- 
ild 2). II (anat.) som angaar den del af 
nervesystemet, der udgøres af hjernen og 
rygmarven. Aarsagen (til lamhed) kan være 
en sygelig Tilstand i Hjerne eller Ryg- 
marv, man taler da om en central Lamhed. 
Panum.422. 2) (overf.) dels (især i ssgr.) 
10 om hvad der samler ell. koncentrerer 
noget paa et sted, har den højeste ledelse 
af ell. kontrol med noget ell. udgør en 
højere sammenfattende enhed; dels om 
hvad der udgør kernepunktet af noget 
(en sag, en anskuelse, en lære osv.); øverst; 
vigtigst; dominerende; hoved-. Reli- 
gionen . . er Menneskets centrale Bestem- 
melse.Mart.Dogm.lO. I dette nye Guds- 
begreb laa det ejendommelige og cen- 
*brudt er 20 trale i Mose Læie.TroelsL.XIII.57. Mange 
mener, at det centrale i Kunsten er den 
korrekte Naturgengivelse; andre, at det 
er den techniske ¥mhed.Wanscher.Æ.l. 
^7. ; Hvad udgj ør da C entr al -Interessen 
i Væringerne ?IIeib.Pro8.III.l 74. 

Central-, i ssgr. af II. central 1 ell. 
(især) 2 ; saadanne ssgr., der først bliver alm. 
i 19. aarh., kan dannes i stort antal, fx. 
Central-bibliotek, -bureau, -forening, -kas- 



hlodigt.Drachm.(SangB.129). G) -tyngde, 30 se, -komité (Centralcommitteen for vore 



en. d. s. 8. -vægt. *Med Centnértyngde 
knuger | Stenkæmpens Legem (o: pyra- 
miden) Gravens snevre Hytte.Drachm.JJ.90. 
O -vægt, en. (især overf.) lærerige . . Be- 
tragtninger, som jeg . . foresatte mig, næ- 
ste Dag at lægge ham med Centnervægt 
paaJiierte.Rahb.E.1.354. bort fra mit Bryst 
med den gruelige Hemmeligheds Nøgle 1 
den knuger mig med Centnervægt. Jw^'.ÆM, 



Ysindhdte.HCAnd.Breve.IL 658), -myndig- 
hed, -organ, -regering, -station, -styrel- 
se, -system ofl.; kun de vigtigste anføres 
ndf. -administration, en. [2] spec. 
(emb.) om de myndigheder, som har den for 
hele landet fælles overledelse af de enkelte 
forvaltningsgrene, jeg ansaa det for lige 
forargeligt, om en Embedsmand i Central- 
administrationen optraadte som Støtte for 



11.74. Kterk.X.307. de lette Hop (paa danse- 40 eller modarbejdede Ministeren paa Thinge 



skolen) contrasterede med deri Centner 
vægt, som hvilede paa mit Bryst og i 
min Siæl.FruHeib.EtLiv.1.36. Schand.SD. 
222. 

I. Central, en. [sæn'tra-'fj flt. -er. {for- 
kortelse af Centralstation °olgn) sted, der 
er midtpunktet for en virksomhed; 
centralstation. PoU*lul907.3. vi maa have 
Centraler . . hvorfra der ydes daglig Hjælp 
(o: til husgerning ).IIovedst.^°kl919. 5. sp.5. \\ 
tsær om telefoncentral. Hvad er Numret? 
. . Vi skal først ha'e Centralen, sagde 
Gerda og Joan ringede. Bang. DuF. 271. 
„Klar", mumlede det avtomatisk fra Cen- 
tralen. JFJens. M. II. 1 7. HHolst. Elektr. II. 
179. IL central, adj. [sæn'tra-'l] (af lat. 
centralis, afl. af Centrum; j/f centralsk) 
1) som hører til ell. angaar midtpunk- 
tet af noget; som findes i ell. omkring 



MRubin.Er.l98. SaUIV.706.' -aflaas- 

ning, en. [2] (jærnb.) aflaasning af spor- 
skifter (indstilling af sianaler m. m.) v. hj. 
af haandtag, der er samlede i et enkelt appa- 
rat, centralapparatet, jf. Sal.XVI.534 samt: 
For centralaflaasede Sporskifters Ved- 
kommende kan det . . befalede Eftersyn . . 
bortfalde.DS^.To^rre^rZ.^^. -antændelse, 
en. [1] Jai antændelse, der finder sted i mid- 
50 ten af en patrons endestykke, mods. Rand- 
antændelse (jf. -tænding 1). Patroner 
med Centralantændelse. G?/mn.iI.i4^. Sky- 
deregl.159. -apparat, et. [2] apparat, 
hvormed noget udføres fra eet sted, ell. hvor- 
fra noget ledes ud til forsk, steder, fx. (jærnb.) 
om apparat til centralaflaasning af skifte- 
spor osv. Sal.XVI.534. || apparat til cen- 
tralopvarmning; centralvarmeapparat. Pa- 
num.88. -banegaard, en. [2] Sal. II. 



ell. udgaar fra midtpunktet af noget, éo 523. -betjent, part. adj. [2] spec. (jærnb.) : 



JBaden.FrO. Drejer.BotTerm.124. hotel 
let har en central beliggenhed \ jf. bet. 2 : 
Lassalle . . tilbragte de centrale Aar af 
sit Liv med Kamp fra Domstol til Dom- 
stol.MRubin.Er 162. || ogs. om hvad der be- 
finder sig i det indre af noget, (planeten) 



Sporskifter, der omstilles fra et Central- 
apparat . . er „centralbetjente".J>SS.r/cw. 
1.28. -bevægelse, en. [1] (fys.) bevæ- 
gelse, som et legeme udfører omkr. et midt- 
punkt under indflydelse af en centralkraft.Ørst. 
1.129. SaUIV.707. -bygning, en. [1] spec. 



III. Rentrykt 5/io 1920 



21 



323 



Centralcylinder 



centrifiis^al 



324 



(hygn.): bygning, som ikhe er langstrakt, 
men (symmetrisk) grupperet omkr. et midt- 
punkt (jf. -kirke^. cirkelrunde Central- 
hygningev.Stilart.89. -cylinder, en. [1] 
(bot.) det væv, der i plantens akseorganer 
findes inden for barkens inderste lag. Warm. 
Bot.277. -dame, en. [I] (dagl.) telefonist- 
vnde. NatTid?*kl919.M.Till.8.sp.4. -ild, 
en. [1] 1) (filos.J ild, som efter pytagoræer- 
nes mening udgjorde verdensaltets midtpunkt. 
TroelsL.XIII.75. 2) (nu 1. br.) den glø- 
dende masse, som jordens indre alm. antages 
at bestaa af. AWHauch.(1799).741. SaU 
IV.708. 

Centralisation, en. [sæntrBlisa'Jo-'w] 
vbs.til centralisere; især om det" forhold, at 
ledelsen af et samfund, en virksomhed er 
samlet paa et enkelt sted (paa bekostning af 
det lokale selvstyre). JBaden.FrO.II. For 
Napoleon . . gjaldt det om Centralisation 
af al Statsmagt.jBrawdes.iVGr.55. TroelsL.I. 
59. centralisere, v. [sæntrBliise'ra] 
-ede. vbs. -ing; jf. Centralisation ° {fra fr. 
centraliser, afl. af II. central) samle i et 
fælles midtpunkt ell. paa eet sted; især 
om at bringe forvaltningsgrene, insti- 
tutioner olgn. ind under en fælles over- 
ledelse. JBaden.FrO.II. Gud er Person- 
lighed, d. V. s. han er det i sig centrali- 
serede Absolute, det evige Grundvæsen, 
der veed sig selv som Midtpunct, som 
Jeg i sin uendelige Herlighed.il/ariDo^'m. 
96. en Plan . . tu at centralisere de vel- 
gjørende Associationer, som ere i Kjøben- 
}iavn.Fædrel.l846.sp.513. YilhThoms.Afh.I. 
330. 

Central-kirke, en. [1] spec. (bygn.) 
om kirke bygget som en centralbygning. 
Stilart.92. -kraft, en. [1] (fys.) kraft, 
som virker ved et legemes bevægelse om et 
centrum. JBaden.FrO. Sal.UV.707. -kek- 
ken, et. [2] køkken, der leverer færdiglavet 
mad til private husholdninger, (jeg) faar 
Mad i en Spand fra et Centralkøkken.O 
Rung. P. 303. -magt, en. 1) [1] (i flt.) 
under verdenskrigen betegnelse for Tyskland 
og Østerrig -Ungarn (samt de dermed for- 
bundne stater), krigens udfald var øde- 
læggende for centralmagterne ■ 2) [2] 
Staten (kan) med sin tvingende Central- 
magt gribe ind og fastslaa en Ordning. 
Høffd.E.333. -nervesystem, et. [1] 
(anat.) fællesbetegnelse for hjerne og ryg- 
marv. Panum.131. -epTarmnins^, en. 
[2] opvarmning v. hj. af centralovn. VortHj. 
IV3.168. -ovn, en. [2] ovn, der opvarmer 
flere ell. alle værelser i en lejlighed ell. byg- 
ning. Landbo. III. 7 50. -pnnkt, et. især 
[2] om sted, hvor noget har sit hovedsæde, ell. 
hvorfra noget fortrinsvis udgaar; midtpunkt, 
(i hovedstaden) findes Culturens Central- 
punkt, hvis Straaler gaae ud til alle Si- 
deT.Hrz.IL62. Gylb.II.158. Vesterbro (var) 
efterhaanden saa at sige . . bleven Central- 
punktet for det glade Kjøbenhavn.i>auiÆs. 
KK.62. JLangeJ.222. 



t centralsk, adj. {efter ty. zentralisch) 
d. s. s. II. central, (jordens) Centralske 
Ild . . vil omsider frembryde, og fortære 
den heele J ord-Klode. Holb.Ep. 111.13. (jf. 
Centralild 2). 

Central-skole, en. [2] hovedskole for 
et distrikt ell. et fag. JBaden.FrO. Han 
meldte sig ogsaa paa Centralskolen, exer- 
cerede, fornam et krigersk Kammeratliv. 

10 Goldschm.VII.437. smst.V.323. \\ spec. om 
en skole paa landet, hvortil børn fra to ell. 
flere hidtil selvstændige skoledistrikter hen- 
vises. Trap.*II.109.334. -sol, en. [1] (astr.) 
stort himmellegeme, som man tidligere antog 
som midtpunktet i stjernesystemet. *For een 
Centralsol kun hver Sol sig neier. Ing. RSE. 
VII.263. (Kant) antog, at (mælkevejen) i 
sit Midtpunkt maatte besidde en Central- 
sol, maaske Sirins.Paulsen.Overs. af Guille- 

20 min.Universet.(1882 ).574. -tsending;, en. 
\)[i]^ d.s.s. -antændelse. i/". OpfB.'^VIII. 
562. 2) [2] tænding af flere blus, som ud- 
føres fra eet og samme sted. man (har) 
mange Steder indført „Centraltændtng" og 
automatisk Tænding af Gadelygterne.O^/" 
B.^IV2.112. -ur, et. [2] ur, hvorfra andre 
ures gang reguleres. OpfB.WIII.539. -var- 
me, en. [2] varme fra et centralvarmeap- 
parat; centralopvarmning. Beboelseslejlig- 

30 heder med Centralvarme, elektrisk Lys. 
KLars.SA.61. \\ heraf: Centralvarme-anlæg, 
-apparat, -system ofl. 

centre, v. [^sændro] -ede. vbs. -ing. 1) 
{fra eng. centre; sport.) i fodbold: sparke 
bolden ind mod banens midte fra en af 
fløjene. ACMeyer.Idr.Il7.33. mesterlige 
CentTingeT.PoU^/sl919.10.sp.4. 2) \ refl.: 
danne sig som centrum. *Sole skal cen- 
tre sig midterst i liyiTvlen.Bergstedt.Bre- 

40 dereVinger.(1919).49. 

centrere, v. [sæn'tre'ra] -ede. vbs. -ing. 
{fra ty. zentrieren, af fr. centrer; fagl.) 
1) anbringe et legemes ell. en flades cen- 
trum i det rigtige punkt. Urmageri.l6. 
TeknMarO. 2) bringe et legemes akse i 
den rigtige stilling. Næsten alle de 
Linsesystemer, der anvendes, ere centre- 
rede o: de forskellige Linser ere opstil- 
lede saaledes, at de have fælles Akse.Sal. 

50 XI.869. II især: faa noget til at dreje 
sig nøjagtigt om sin akse. Vævekonst. 
13. naar Drejestolen af en eller anden 
Aarsag ikke centrerer godt som f. Ex. 
naar Spidsen ikke gaar sikkert i Spinde- 
len. ZJrwa^'eH.iOr. Spindelen (paa en skrue- 
skæremaskine) bærer en Patron, der ved 
Hjælp af tredelte Spændebakker samtidig 
centrerer og fastholder Materialet. Fær^ 
Mask.48. 

60 centrifugal, adj. [sæntrifuiga'Z] {fra 
eng. centrifugal, dannet af lal. centrum og 
fugere, flygte; jf. centripetal) som stræber 
at fjerne noget (ell. sig) fra midtpunktet; 
midtpunkt flyende; (fys.) i al alm.: Kierk. 
XIII.383. II t3P overf en Bonde, der vilde 
vende sig fra det centrifugale i Tiden og 



325 



Centrifag^alkraft 



Centrumsbonde 



326 



oprejse }iiem\i\et.Skjoldb.NM.303. \\ (fy- 
stol.:) Nervetraadene ere enten centripe- 
tale, hvorved forstaas, at de lede Indtryk 
ind til det centrale Nervesystem (f. Eks. 
Følenerverne), eller de ere centrifugale, 
lede Impulser fra det centrale N, til de 
øvrige Dele af Legemet (f. Eks. Bevæge- 
neTveT).Sal.XIII.287. || (bot) om blomster- 
stand: hvis indre blomster udvikles før de 



trummer ['sæuitrom'ar] (af lat. centrum, 
fra gr. kéntron, °ferod, pig, midtpunkt (egl.: 
pig ell. pløk, hvorom en cirkel drages)) I) 
midtpunkt, l.l) (mat.) punkt i en cirkel 
ell. en kugle beliggende lige langt fra 
alle punkter i omkredsen ell. overfla- 
den; ogs. om midtpunktet i polygoner, po- 
lyedre olgn. Moth.Conv.S134. Hvorledes fin- 
des Centrum i en given Circnl? Sylvius 



re.Drejer.BotTerm.54.Lange.Flora.xxxir. lo Geom.25. Jordens Center.Høysg.S.292. Sal. 



jf Drejer. BotTerm. 123. 127.' Centrif a- 
g^al-kraft, en. (fys.) kraft, som man fore- 
stiller sig virker paa et legeme, der bevæger 
sig i en cirkel, og som faar det til at fjerne 
sig ell. stræbe bort fra centrum; midtpunkt- 
flyende kraft. AWHauch.(1799).89. Fædrel. 
1844.sp.l3932. Warm.Bot.477. Centri- 
fiig^e, en. [sæntri'fu*qa] flt. -r. {fra ty. zen- 
trifuge ell. eng. centrifuge) apparat ell. ma- 



IV.415. 1.2) midtpunktet ell. midterpar- 
tiet af noget i al alm. et lille Bjerg, der 
ligesom er Centret for en heel Bjergring, 
som omgiver Dalgrunden./Si&&.IJ.^68. mid- 
testillet (er) hvad der befinder sig i Cen- 
trum af et Orgsin.Drejer.BotTerm.140. han 
bor i byens centrum j jf: Et stort Væ- 
relse i Centrum søgQS.BerlTid.^°lil919.M.10. 
sp.6.(jf. l.i:) ramme Centrum (i en skive). 



skine, som med anvendelse af centrifugalkraf- TQ Scheller.MarO. jf. Biehl.DQ.IV.164. || ^ 



ten udskiller faste stoffer fra flydende og 
vædsker m. forsk, vægtfylde fra hinanden. 
SaUIV.713. II især om apparat til ad- 
skillelse af mælk og fløde. *de hørte 
Centrifugen sviTre.Bich.III.99. det Frem- 
tids-Udkig, han gav, til rygende Damp- 
skorstene, svingende Centrifuger og mæg- 
tige Stabler af tunge Smørdxitler£kjoldb. 
KH.190. LandmB.n.446. Centrifnge- 



den midterste del af en troppeopstilling. Det 
venstre Fløi betroede han til Ibrahim . . 
selv forbeholdt han sig Commandoen over 
CQnivvimmei.Engelst.(Rahb.LB.I.110). SaU 
1 V.715. ogs. ^ om det midterste skib ell. den 
midterste afdeling af en flaade. Harboe. 
MarO. 2) over-f. 2.1) i al alm. om hvad der 
indtager en vigtig stilling inden for 
noget; sted, hvor en virksomhed er kon- 



mselk, en. mælk, der er berøvet sit fløde- 30 centreret ell. hvorfra noget udgaar; 



indhold v. hj. af en centrifuge. Bek?^hl893 
§52. ArnM0U.Sundhedsl.74. ceatrifa- 

!fere, v. [sæntrifaige'ra] -ede. vbs. -ing. 
afl. af Centrifuge; fagl.) behandle noget 
især mælk) v. hj. af en centrifuge. Warm. 
Bot.477. Landbo. 11.115. \\ (sj.) overf. det 
Samfundsarbejde, du altid snakker om, det 
vil a slet ikke ha' med at bestille. A skal 
ikke centrifugeres ud i alt det Væsen. 
Skjoldb.NM.99. 

centripetal, adj. [sæntripe'ta-^ (fra 
eng. centripetal, dannet af lal. centrum og 
petere, søge, stræbe, jf. Appetit, repetere 
ofl.) (fys.) som søger at nærme sig midt- 
punktet; midtpunktsøgende (mods. cen- 
trifugal;. Kierk.Xin.383. \\ (fysiol.) se u. 
centrifugal || (bot.) om blomsterstand: hvis 
ydre blomster udvikles før de indre. Drejer. 
BotTerm.53. Lange.Flora.xxxir. Centri 



„brændpunkt" ; person, der indtager 
en førende stilling olgn. Fruentimmer 
. . have især en egen Tilbøielighed til at 
ville gjøre sig selv til Centrum og Brænd- 
punct for hele Vniversnm.POBrøndst.BD. 
129. *Ud fra et Centrum Livet jeg opfatter, 
I Og hviler med en næsten salig Ro | I 
dette Centrum — Centrum er min Tro. 
PalM.IV.319. Endskjønt Krog ikke kan 
40 kaldes Helten i denne . . Historie . . hæ- 
ver han sig dog fortrinsvis frem og bliver 
Centret, hvorom de ved Begivenhederne 
skilte Personer alle samle sig.Goldschm. 
VII.485. Hun var virkelig Centret for 
denne besynderlig sammensatte Kalv- 
ls.red.s.Drachm.T.139. Sovekammeret var 
Husets næstrummeligste Stue . . Og her 
var afgjort Centrum for Familielivet paa 
Stavn, ja man kunde til en vis Grad sige: 



petal-kraft, en. (fys.) tænkt kraft, der 50 for hele den „gamle Faxnilie'^J'akKnu.S. 



virker modsat centrifugalkraften; midipunkt 
søgende kraft. AWRauch.(1799).89. OpfB.'- 
III.92. jf.: *naar man er fuld, | Saa er 
man saa genegen til at falde omkuld. | 
Det kommer af Druesaften, | Og af Cen- 
tre-pedalkraften (o: tyngdekraften).Oehl. 
SH..50. 

C/entram, et. ['sæntrom] (nu sj. Cen- 
ter. ['sænOiar] Moth.Cqnv.S134. Røysg.S. 



140. de nordiske Lande (har) i Middelal- 
deren haft to Centra for Folkevisedigt- 
ning: Færøerne og Danmark. CSPe^.LiW.J. 
128. 2.2) (anat. og fysiol.) hovedsæde (i 
hjerne ell. rygmarv) for sansning ell. bevæ- 
gelse; nervecentrum, „det sindssyge Tem- 
Serament" . . røber sig hos de Paagjæl- 
ende ved bestemte Ejendommeligheder 
de nervøse Centrers Function. ff'Ponf. 



292. alm. i ssgr. som Avlscenter samt Cen- 60 Psychiatr.1.9. SaUI V.715. 2.3) (fagl.) midt- 



ter-hor, -bord, -vinkel;, best. f. centret ell 
(sj.) centrummet [isæUjtrom'a^] (Engelst. 
/Bahb.LB.I.110)); Centrum ofte i best. stil- 
ling uden efterhængt art. flt. centrer (KPont. 
P8ychiatr.I.9. Arup.H.14) ell. tfl centra (Jul 
Pet.L.252. ^GSPet.Litt.I.128) ell. (sj.) cen- 



punkt for en storm olgn.; punkt, hvorfra et 
jordskælv udgaar. S al. IX. 980. XV III. 300. 
2.4) (polit.) betegnelse for et mellemparti 
(i en parlamentarisk forsamling); især som 
propr., om det tyske katolske ell. ultramontane 
parti. SaUIV.716. Oentrams-bondey 



21* 



327 



Centrnmsbor 



Ceremoniel 



32S 



en. [1.2] (i skak). Centrumsbønder kaldes 
de to Bønder paa Konge- og Dronninge- 
linien, saasnart de naar op midt paa Bræt- 
tet.ABondesen.Skakspil.(1916).63. -bor, et. 
[1] (Centrumbor. Meyer. Wagn.Tekn.241. jf. 
Centerbor), (fagl.) bor(staal) m. to skærende 
flige og en midtertap, der styrer horet. Drachm. 
PV.38. Haandgern.42. Tandr.R.23. -mand, 
en. [2.4] (polit.) Saaby.'' -parti, et. [2.4] 
(polit.) smst. -rive, en. [1] (fagl.) rive 
m. cirkelrundt rivejærn , der kan dreje sig 
om sit centrum. ForstO. -vinkel, en. [l.i] 
(mat.) d. s. s. Centervinkel. Saaby.'' 

Cercle, en. se Cirkel. 

Ceremoni, en. [seramo'ni-, i ssgr. se- 
ramo'ni-] flt. -er. {ænyd. d. s. (Kalk.III.709. 
V.893); fra fr. cérémonie, af lat. cærimo- 
nia, hellighed, hellig handling) 1) handling 
af højtidelig ell. formel art. l.i) handling 
(ofte m. symbolsk bet.), der udføres paa 
en bestemt maade (efter visse vedtægter 
ell. sædvaner) som led af en gudstjene- 
ste, en fest olgn. Trolovelsen og Sammen- 
vielsen skulle (præsterne) forrette med de 
sædvanlige Ceremonier,jDjL.5 — 8 — 2. Pro- 
testantismen . . behøver ingen udvortes 
Ceremonier. 6roWsc/im.F.45. *Sammen ned 
vi knæled | foran Kirkens Alter. | . . mig 
var det | en tom Ceremoni.OAf ads.D.4 7. 
II ogs. om handling, der foretages paa en be- 
stemt maade i den hensigt at give den ma- 
gisk virkning olgn. Konsten (at gøre guld) 
bestaar kun i en ringe Videnskab, og nogle 
smaa Cermonier, som mand maa i agt tage. 
Holb.Arab.2sc. jf.: en skikkelig gammel 
Kone, der . . kunde mer end sit Fadervor 
. . aabenbarede for den unge, videbegjær- 
lige Frue, at man ved Hjelp af visse 
Ceremonier kunde bevare sit jomfruelige 
YåTe.Gjel.EV.42. \\ (spøg.) om dagligdags 
handling, der udføres paa en højtidelig ell. 
omstændelig maade. Tops.III.238. 1.2) skik 
ell. formalitet, der kræves af etiketten 
i omgang m. mennesker; handling ell. ge- 
stus, der udføres som tegn paa ærbødig- 
hed ell. høflighed. „Lad os efter de gamle 
Heldtes Exempel falde ned og kysse paa 
vor Fæderne-Jord." . . „Jeg veed icke, 
hvad slige Ceremonier skal iil.^Holb.TJl. 
V.l. „jeg maa lave mig paa, hvorledes jeg 
første gang skal begegne mine Collegu- 
ser, og at jeg ikke støder mod de sæd- 
vanlige Ceremonier." — „Ej lapperi, Herr 
Bormester, ingen brav Mand binder sig 
til visse CeTemonxer.''sa.Kandst.(1731).III. 
5. Cardinal-Statssecretairen raadte mig . . 
at tage Audients hos Hs. Hellighed Pa- 
ven . . og Cardinalen havde den Godlied 
at orientere mig i de Ceremonier, som 
pleie at iagttages.POBrøndst.RD.94. Ingen 
Ceremonier, jeg hører jo til Familien. 
Oversk.II.248. det kunde jo ikke være min 
Onkel, som de faa Gange, han havde væ- 
ret paa mit Værelse, aldrig havde iagt- 
taget denne Ceremoni (o: at banke paa 
døren).Schand.F.421. Wied.S.63. \\ ogs. koll. 



i ent. : etikette; (overdreven) høflighed; „form".^ 
*Hand bankede ey paa, men brød i Stuen 
ind, I Hans Vrede, Hidsighed ham giorde 
da saa blind, | At hånd tilside sat all Cer- 
monie og OTden.Holb.Paars.180. Barsel- 
qvinden: „Ach, jeg beder dog, hun sæt- 
ter sig ned." Hun (o: Engelke Hattema- 
gers) giør atter Compliment. Barselqvin- 
den: „Ach, Madame, hvortil tiener dog 

10 dend Ceremonie."sa.5ars.J7.9. Er dit Huus 
dette Hiem for Tvang, Ceremonie, og For- 
stillelse ?Pram.('Æa/i.6.i5.J.i5,9;. Iris hed- 
der jeg for Dem, og mine Hænder maa 
De kysse saa tit De vil I Ikke en Skygge 
af Ceremoni maa der komme mellem os 
tol SvLa.Iris.150. 1.3) (nu næppe hr.) om 
skik i al olm. Venteligen henfører Hr. M. 
saa vel som alle andre denne her i Lan- 
det brugelige Sædvane, at sætte Korn- 

20 Neeg ud for Fuglene om Jule-Aften, til 
Ceremonier eller ^\ikkQ.Ruge.FT.256. 2) 
(nu 1. br.) (hvad der foregaar under) iagt- 
tagelse ell. anvendelse af ceremonier ell. for- 
maliteter ; højtidelighed, hendes Øinesaae 
ikke den hellige Ceremonie (o: en brude- 
vielse ).HCAnd.V. 107. Jeg kom hjem paa 
selve Begravelsesdagen, for sent til at< 
kunne overvære Ceremonien.X)racAw.jEO. 
355. II især i fm-b. med (stor) ceremoni, 

30 uden (al) ceremoni olgn. Vi skulde lade 
Præsten udi nogle faae Venners Nærvæ- 
relse vie os sammen, og derpaa uden vi- 
dere Ceremonie smukt gaa til Sengs.flbi&. 
VgsJI.l. Kejserinden, gelejdet af Dron- 
ninger, begav sig i Ceremonie til Haugen. 
sa.Ep.lII.246. Luther . . udgav et Svar 
paa Kongen af Engelands Bog, hvori han, 
at jeg skal bruge Rapins Udtryk, ikke 
brugte mindste Ceremonie. FrSneed.1.36. 

40 uden Klokkeklang og stor Ceremonie be- 
grov (man) Henneke Brydes . . hig.Ing. 
PO.I.140. I kan hænge ham uden al Cere- 
monie Ismsf.ZJ.^O. de Bøger, han med stor 
Ceremoni havde brændt ved Afskedsgil- 
det, inden han tog til Indien.ro^s.JZ'.^7i. 
t Ceremonialier, pi. {af lat. cærimo- 
nialia) forskrifter vedrørende iagttagelse 
af ceremonier; etikette. Vi tenckte. Her 
Bormester bedre forstod Jus publicum og 

50 CeTemonialier.Holb.Kandst.V.4. 1. O Ce- 
remoniel, et. [seramoniiæl'] flt. (1. br.} 
-ler. (fra fw. zeremoniell, a/" ^r. cérémonial 
under indflydelse af adj. ceremoniel) ind- 
begrebet af skikke og formaliteter, der 
iagttages ved en gudstjeneste, en festlig- 
hed ell. overhovedet ved mere formel om- 
gang ml. mennesker; bestemmelser vedrørende 
rækkefølgen og udførelsen af ceremo- 
nierne ved en højtidelighed osv.; ogs. om 

60 skrift, der indeholder saadanne bestemmel- 
ser. FrSneed.1.288. (hun) havde talt om det; 
Ceremoniel og den stive Tone, som her- 
sker paa Landet mellem en Mængde Fa- 
milier og især mellem Damerne. Goldschm^ 
111.414. Garderkaptejnen . . bøjede sig 
dybt for Anne Marie Louise af Orleans.. 



329 



ceremoniel 



Cervelatpelse 



330 



Hun besvarede Hilsenen efter Ceremoni- 
éilet.Schand.IF.29. Berøvet religiøst Ind- 
hold, men udvortes godkendt fremdeles, 
bredte sig nu et meningsløst Ceremoniel 
(o: ved en barselseng ).TroelsL.VIII.98. Hvil- 
ken majestætisk Sikkerhed er der ikke 
over Ceremoniellet ved Esbens Modta- 
gelse i Cæcilies Hjem i „Hosekræmme- 
ren". FiiMn<i.L.IJ5i. Affattelse af et kir- 
keligt Ceremoniel for det mosaiske Tros- lo 
samfund. Lovi.JJ.5. II. GJ ceremoniel, 
<idj. [seramoni'æl'] (fra fr. ceremoniel) adj. 
til Ceremoni; især: som strengt overhol- 
der, ell. (om handling, optræden) som vid- 
ner om streng overholdelse af de alm. 
vedtagne anstandsf ormer (etiketten). Leth. 
(1800). med et ceremonielt Buk for Vil- 
helm var (han) gaaet iforveien.CAievite.FGr. 
169. Under Forspillet komplimenterer (de) 
hinanden yderst ceremonielt.Bø^A.JJ.i97. m 
Han var klædt som til en meget ceremo- 
niel Visit og beholdt hele Tiden sin Hat 
i Haanden.rops.III.i48. (Kong-tse) der ind- 
skærpede ikke mindre end 3000 Anstands- 
regler, ja endog i Ensomhed var ceremo- 
niel mod sig selv.TroelsL.XIII.44. han (tog) 
den Beslutning . . at behandle hende koldt 
og ceremonielt.JPJac.J.i57. Wied.S.37. 
Ceremoni-mester, en. [l.i] person, der 
(især ved et hof) har det hverv at ordne og 30 
føre tilsyn m. iagttagelsen af ceremonierne 
ved en fest olgn. DL.6 — 1 — 6. de modtagen- 
de Ceremonimestre og Marskaller (o: ved 
et hofbal).Tops.IIL268. Schand.IF.6. 

eemere, v. [sprne-ra] -ede. vhs. -ing. 
{fra fr. cerner, af lat. circinare, afl. af 
circinus, kreds, besl. m. Cirkus; jf. Cirkel) 
t& indeslutte (en fæstning ell. befæstet lejr) 
som. indledning til en belejring. JBaden.FrO. 
IL der var Øjeblikke, hvor han tænkte 40 
paa Flugt; men Byen var allerede cerne- 
ret, og at blive skudt som Desertør, var 
jo heller ikke heha.ge\igt.Bergs.FM.133. 
Jeg . . var altsaa i Fredericia under hele 
Beleiringen. I Begyndelsen, da Tyskerne 
nøledes med at cemere Fæstningen . . 
saa var det jo en forholdsvis fredeug Til- 
væTelse.Baud.GK.116. Sal.IX.378. \\(overf) 
disse grimme Huse, hvormed Kjøbenhavns 
Kjærne synes at vende et Bolværk af stil- 50 
løs Forældelse ud imod alt det vigtige 
Nymodens, der har klasket sig op uden- 
for og cernerer den.Gjel.B.40. 

Certeparti, et. ['sBrdapBriti' ell. sbt- 
dapBr'ti'] flt. -er. (fra Kolt. c(h)ertepartij 
ell. ty. certepartie (chartepartie), af fr. 
charte-partie, egl. „delt papir", opr. om to 
enslydende kontrakter olgn., som man skrev 
paa samme stykke papir, og som man der- 
paa skilte ad paa en saadan maade, at ihæn- (o 
dehaveren af det ene eksemplar kunde prøve 
ægtheden af det andet ved at sammenpasse 
kanterne af dem) TvL kontrakt (udfær- 
diget i to ell. flere eksemplarer) ml. reder 
(ell. skipper) og befragter indeholdende 
befragtningsvilkaarene ; søbefragtningskon- 



trakt. DL.4—2—2. PAHeib.US.252. SøLex. 
(1808). Lassen.S0.788. 

t certere, v. -ede. (af lat. certare) 
kæmpe i væddestrid; kappes; stræbe om 
kap (med). Holb.Paars.317. Kongen af Per- 
gamo fik i Sinde at anrette et Bibliotek, 
som skulde certere med det Alexandrin- 
ske.sa.JH.I.614. Elskere af Skytterie pleye 
at certere om visse aarligen opsatte Præ- 
mier.EPont.Atlas.II.118. JBaden.FrO. 

Certifikat, et. [sBrdifiika-'d] (f Certi- 
fikats. Moth.Conv.S143. Forordn.yil802. 
§70). flt. -er. (af senere lat. certificatum, 
perf. part. af certificare, gøre sikker, be- 
kræfte; formen Certifikats fra holl. f certi- 
ficatie, af lat. certificatio; især CP ell. emb.) 
et (af myndighederne ell. rette vedkommende 
udfærdiget) skriftligt bevis ell. vidnes- 
byrd; attest. Naar (styrmanden) da har 
beviist sin Dygtighed, maae ham af Ses- 
sionen . . meddeles Certificatz som Skip- 
per.Forordn.^/il802.§70. uden Penge faaer 
man Intet i denne Verden, ikke engang 
et Certificat for at man bliver evig salig 
i den anden YeTåen.Kierk.XIV.121. han 
har certifikat som flyver, som chauffør •' 
om de mere spec. anv. se Sal? IV. 7 27. 

I. Certosa, en. [sBr'to'sa] (jarg.; nu 
næppe br.) forkortelse af Certosaherre. *I 
Spidsen (for cyklisterne) kørte en smæk- 
fed En, ( saa kom en Certosa med Reje- 
\)en.Blækspr.l891.16. IL certeisa, adj. 
[sBr'to'sa] (vilkaarlig dannet af dagbladet 
København (se Kbh.''lsl890.1.sp.l) efter ital. 
certosa, navn paa en likør, jf. fr. chartreuse, 
egl. likør tilberedt af karteusermunke; jarg., 
nu næppe br.) moderne; fin. Lord Chur- 
chill viser sig . . ikke paa Gaden uden at 
have en Ridepisk i Haanden. Alle unge 
Mænd i London, som gør Krav paa at 
være Certosa, har allerede fulgt hans 
Eksempe\.Kbh.^/Bl890.1.sp.L Det er ikke 
længer certosa at anrette Jordbær i Skaale. 
smst.^*hl890.2.sp.l. Qadeordb.^ Certosa- 
herre, en. [II] (jarg., nu næppe br.) flot, 
lapset paaklædt person; modeherre. Blækspr. 
1890.26. (hofjunkerne paa Moliéres tid) kan 
. . nærmest betegnes som den tids „certosa- 
herrer". SandfeldJens. Moliere og hans mod- 
standere. (1893 ).l 6. Oadeordb? 

Cerut, en. [se'ruÆ] flt. -ter. (fra eng. 
cheroot, opr. tamulisk ord m. bet. „rør") en 
som oftest lille ell. tynd cigar, som er af- 
skaaret i begge ender. Cigaren — Ma- 
nila-Cherutten — tændes.StÉille.Gal.IL51. 
han . . røg en af de smaa Cerutter . . 
som udbreder en . . fin Vellugt i hele 
Stvien.Schack.222. „Der har Du en Cigar . .!" 
Han kastede en Cerut hen til mig.lJrachm. 
E0.185. 

t Cervelat, en. (fra fr. f cervelat 
(moderne fr. cervelasj, af ital. f cervellato, 
egl.: pølse m. (svine )hjerne i, af cervello, 
hjerne) JBaden.FrO. II. d. s. s. Cerrelat- 
polse, en, [sBrva'la'd-] (efter ty. cerve- 
lat-, zervelatwurst, dannet af fr. f cerve- 



331 



Chablon 



Champagne 



382 



lat (se u. Cervelatj) hjernepølse; nu: saltet 
og røget pølse af fint hakket svine- 
kød. Cervelatpølse bør kun nydes i kogt 
Tilstand.Pa«MwJ5^. Sal?lY.731. 
Chablon, en. se Skabelon. 

I. Chagrin, en. [Ja'grBii] {fra fr. cha- 
grin; nu næppe 6r.) sorg; bekymring. 
Skulde jeg have ladet mig bevæge af 
Snak, saa havde jeg lenge siden været 
opædet af Chagrin.flo?fe.Pa«/s,JI.^. sa.DH. 
U.920. JBaden.FrO. Meyer. 

II. Chagrin, et. [Ja'giBii] (fra fr. cha- 
grin; opr. tyrk.) Y en slags nopret orien- 
talsk læder. VareL.(1807).I.215. Eage.^ 
705. jf ogs. SaUIV.743. 

Cnaise, en. ['Jæ'sCa)] (nu kun dial. 
Skæse: Moth. B 589. S431. *Da iustement 
forbi en Skæse \\Qiie.TBruun.V 1.390. „i 
det daglige Sprog Skæse." JPaden.JF'rO. 
Skejse: Cit.l825.(Jy Saml. 3R. 1.412). jf 
Feilb.III.350). fit. -r. (fra fr. chaise (chai- 
re), stol, af lat.-gr. cathedra, se Kateder; 
jf. Portechaise) 1) (foræld.) bærestol. 
Moth.S431. Klevenf.BJ.26. icke i nogen 
Karet, men i en Art af en liden aaben 
Chaise, som blev baaren af 2de Heste. 
Seidelin.l3. 2) (nu kun dial.) let enspæn- 
dervogn; tohjulet kalechevogn til to 
personer. Moth.S431. Laver jer strax til, 
og lar baade Vognen og Chaisen spende 
ioT.Eolb.EB.1.8. med mindre Podraga . . 
bandt mig til min Chaise.Bagges.L.1.249. 
*Oppe paa Veien der kommer i Trav | 
Holsteenske Vogne og Clxa\seT.Erz.I).I. 
183. Hrz.XVin.354. Sal.UV.744. Feilb. 
111.350. 

ChaiselongCne), en. [Jæsa'lmi^] best. 
f -(e)n [-il(r)ii'(8)n] flt. -(e)r [-ilwn'or] « 
JBaden.FrO.; fra fr. chaise longue, lang 
stol) en slags sofa m. eet sidelæn og skævt 
ryglæn. Meyer.^ Gjel.B.14. (han) faar 
hende* til at sætte sig paa Chaiselongen 
og stopper et broget Silketæppe om hende. 
Stuck.1.468. jeg har ikke Lyst til andet 
end at ligge Time efter Time paa min 
Qhai&QlotigVLe.SvLa.FruG.Sl. 

Chakot ell. 8jako, en. [Ja'koC-')] best. 
f. -en [Jaiko-'(8)n] p. er [Ja'ko-'ar] ell. (sj.) 
m. fr. bøjning: -s [Jaiko]. {fra fr. chakot, 
s(c)hako, af magyarisk csåko) militær 
hovedbeklædning (af filt, klæde ell. læder, 
dels formet som en cylinder, dels smallere 
opad ell. nedad). JBaden.FrO. (u. Czakoj. 
*Paa Præstekjolen Uniformen følger, | 
Paa Hat og Hjelm Chakoens røde Top. 
PalM.V.351. Han hilste med Haanden til 
Chacoten.Holst.III.43. Officerernes trekan- 
tede Hatte (blev) afløste af Chakots.Davidfs. 
KK.236. østerrigske Tropper med deres 
hvide Uniformer og høje Chako'ev.Bran- 
des.NG.31. *Chakoen den sidder som før 

Saaskraa, | Og hans (o: en husars) Klæder 
e slutter saa stramme.Drachm.DM.98. 
Chalotte ell. Skalotte, en. [Ja-, 
sga>l(nd9] ('Charlotte. Reenb.I.132. VareL."" 
153. jf u. Chalotteløg;, flt. -r. {fra ty. scha- 



lotte, af fr. échalote, oldfr. eschalogne,. 
af lat. ascalonia, egl. løg fra byen Askalon 
i Palæstina; formen Charlotte ved sam- 
menblanding m. navnet Charlotte) S( navn 
paa en alm. dyrket løgplante, Allium as- 
calonium L., og løget deraf. Reenb.I.132, 
Til Saucen bruges 2 fint hakkede Ska- 
lotter. FrkJ.Kogeb.31. Chalotte- e^L Ska- 
lotte-log^, et. Aller.V.724. SjællBond.43. 

10 ogs. Skalotløg: Lange.Flora.182. jf. Sal.XII. 
87. Charlotteløg: HaveD.(1762).35. ConsL 
Kogeb.161. 

Chalup, en. [Ja"lu&, -ilo6] ftt. -per. {fra 
fr. chaloupe, af holl. sloep, sa. ord som Slup) 
^ baad af mellemstørrelse i et orlogs- 
skib (større end Jolle, mindre end Barkasse^. 
Kong Carl (fik) Leilighed til at undflye 
udi en Chaloupe.Holb.DH.ni.339. de flee- 
ste af Søefolcket løbe op i Mærset, ud 

20 paa Raaerne, Bugsprydet, i Jollen og Chal- 
luppen. Æ>-efcoe.i 71. SøkrigsA. (1 752). §184. 
Tordenskiold krydsede i sin Chaluppe 
omkring dette SMær.Mall.SgH.236. Kapi- 
tajnens Chalup kommer med en fremmed 
Oiiicer. Goldschm.Vn.261. SaUIV.750. \\ 
(nu næppe br.) lille, kutterlignende sejl- 
skib (jf. Slup^. Chaloupper med Reisende. 
Anordn.^ 1 1^1767. §2. Hallager. 52. HandelsO, 
(1S07).33. Chalnp-roer, en. ^ sluproer, 

30 SøLex.(1808). Harboe.MarO.34. 

Chamade, en. [Ja'ma-Qa] {fra fr. cha- 
made, af port. chamada, raab, kalden, af 
chamar, raabe, lat. clamare, jf. deklamere, 
reklamere; foræld.) ^ tilkendegivelse 
ved trommeslag (ell. trompetstød) af, at 
en fæstning vil overgive sig. MilConv, 
11.205. især i udtr. slaa chamade, over- 
give sig. (overf.:) det strider mod Ærbar- 
hed af en Dame af min Qvalité at slaa 

40 Chamade ved første Anfald.Holb.Usynl. 
ni.4. Wadsk.4. hendes Hjerte . . vilde 
slaae Chamade og overgive sig paa Naade 
og Vnaade.Winth.Vni.42. 

Chambriere, en. [Jar\,briiæ-r8] flt. -r, 
{fra fr. chambriere, egl.: kammerpige, hjæl- 
perske, af chamhie, rærelse; rid.) pisk med 
kort skaft og lang snert, brugt (fx. i cir- 
kus) ved hestedressur og rideøvelser. Meyer.^ 
Gjel.R.120. nu kommer den dejlige Tid, 

50 hvor vi atter kan komme i Manegen. Paa 
Onsdag slaar vi det første Knald med 
ChamhnéTen.Pol.y6l920.6.sp.4. 

Champagne, en. [Jam'panjo] (ogs. 
(nu næppe br.) Champagner. — (spøg., jarg. :) 
Champus, Sjampus [jam'pu's] NThThomsen. 
Kvinder. (1906). 11 7. Muusm. Kbh. 's Nøgler. 
(1912).177. J Anker. Skriget.(1918).6). ftt. (i 
bet. „forsk, slags champagne" ; 1. br.) -r 
(VareL.^152). {fra fr. champagne, forkor- 

60 telse af vin de Champagne ]| Champag- 
ner fra ty. champagner, afl. af fr. Cham- 
pagne; Champus fra ty. schampus (Bay- 
ern, Østrig); spøg., vel egl. studenterspr. ; jf. 
SV. (jarg.) champis) vin fra det fr. land- 
skab Champagne; i videre bet.: skum- 
mende vin (fra Champagne ell. andre 



333 



champagnef arvet 



Cbangement 



334 



steder). *den ædle Drik, | . . der skal sødt 
i Sorgens Øieblik, | Lig Frankernes 
Champagne, liieTtetfrjåe.FGuldb.(Bahb. 
LB.L614). Champagnen knaldede.ÆrC4wd. 
IV.3. Saaledes er hans Liv, skummende 
som Champagne.Z*erA;.JJj?^. De fleste nyde 
en ung Pige, som de nyde et Glas Cham- 

Sagne i et skummende 0ieblik.smsi.5i5. 
et var sikkert det festlige ved Cham- 
pagnen, der gjorde denne Vin til (Bjørn- 
sons) LivdTik.Nans.P.42. Champagner: 
JSneed.II.411. den begeistrende Cham- 
pagner.^a^'^es.DF. JX576. PAHeib. US.591. 
de Omstaaende drak mit Gravøl . . i skum- 
mende ChamTpagner.Blich.III.44. *Rask da 
lad Champagneren knalde, | Proppen høit 
mod Loftet slaae.Oversk.1.98. Drachm.PR 
K.117. JHLorck.75Aar.(1885).87. (overf.:) 
Der kom to unge Knøse jagende til Hest. 
Her er Ungdom og Champagner (o: bru- 
sende livsmod) i Blodet, tænkte \eg.HCAnd. 
IV.442. champag;ne-f arvet, adj. af 
en bleg, gul farve, en Opstoppernæse og 
et champagnefarvet Haar. SMich. T. 144. 
-Imrv, en. firkantet, m. laag forsynet kurv 
af pil, til forsendelse af (12 ell. flere flasker) 
champagne. Frøken Irene Holm . . stod af 
i Kroen med sin Bagage, en gammel 
Champagnekurv, der var bundet sammen 
med et Reb.-Baw5r.JJ.544. -prop, en. Cham- 
pagneproppernes muntre Knalden./Sc^acÅ;. 
169. (han røg) op som en løssluppen 
Champagnepvop.Schand.BS.279. NansJD. 
8. Champagner, en. se Champagne. 
cbampasnere, v. [Jampanije-'ra] (sj.) 
drikke champagne, de rigtig gamle 
„Probenreuteres" Tid var forbi — den 
Tid, da der champagneredes mellem op- 
trækkende Handelsrejsende og optrukne 
Kjøbmænd. Schand.Frøken Gram.(1897).135. 
Cnampagne-vin , en. (nu især fagl., 
i flt.). vAph.(1759). De og Deres Følsom- 
hedskoUeger bedømmer Hierte og Følel- 
ser som Champagneviin: jo meere skum- 
mende og brusende, jo hedre.Tode.S.lO. 
Bagges.DV.X.324. Heib.Poet.IX.417. PFa- 
ber.8K.13. VareL.HSl. 

Champig^non, en. [Jampin'jooii,, 'J"am- 
pin,j(j)rt] ft Champion: Kogeb.(1731).126. 
jTusch.6. t Skampion: Bagges.lV.il. Oehl. 
F.99. MO.II.737. JTusch.6. f Skampignon: 
vAph.Nath.VII. 678). flt. -er [Jampinijmii'ar, 
'Jampinijcfin^'ar] ell. (m. fransk boning) -s 
[udtale som ent.] (Buge.FT.219. Lægen.reg. 
JVJens.OM.llOJ. {fra fr. champignon, afl. 
af champ, mark) 3? O t svamp ell. pad- 
dehat i al alm. *For nogen Tid blant os 
den kaldtes Padde-Hat; | Men nu vort 
Maal er glemt, gaaer ud paa fremmed 
Toner, | Deslige LFrter man gir Navn af 
Champignoner.JJoi6.-3Jeiam. 77. Lægen.reg. 
YareL.(1807).II.552. || især i udtr. gro, 
vokse op som champignoner olgn., 
skyde op som paddehatte ; opstaa saa at sige af 
intet; fremkomme pludseligt ell. i mængde, de 
Mennisker som af intet voxe saa hastig op. 



som Champinjoner, i dem har Hoffærdig- 
hed som sit rette ^?eåe.Holb.Kandst.IV.6. 
Ruge.FT.219. *Groe Statsmænd da, som 
vilde Schamp\oner?Ew.(1914).II.212. VSO. 
VI.288. jf. : (en hofmand) er som en Cham- 
pignon, der opvoxer paa en Nat, og for- 
gaaer Hge saa snart igien som den voxer. 
Holb.MTkr.569. || f overf.: opkomling; 
par ve nu (jf. Paddehat^, naar den heese 

10 Vægter ikke mere tør ralle, for ikke at 
forstyrre den forædte Champignon i sin 
første Søvn. roc?e.F.7i. 2) spiselig svamp, 
især om slægten Psalliota Fr. Kogeb.(1731). 
126. Skampignonerne (er) en Ret hvorefter 
de Gamle vare lige saa begierlige som vore 
Tiders K.T^sne.vAph.Nath.VII.678. *For 
Østers og for Skampioner, | Som andre 
fordøie saa trygt . . | Jeg har en besyn- 
derlig Yvsfgt.Bagge.s.IV.ll. Oehl.F.99. Der 

20 var en let, fugtig Smag som af Cham- 
pignons i den rene hvift.0Rimg.Y.131. 
Bostr.Flora.II.137. 
Champns, en. se Champagne. 
Chance, en. ['Jaixsa] flt. -r. (< JBaden. 
FrO.; fra fr. chance, fald, terningekast, 
udfald; sa. ord er Kadence samt (m. lign. 
bet. som ChanceJ Kans, Skans(e), Tjans) 
udsigt (til at opnaa noget); mulighed 
(for held ell. uheld). Skulde der imidlertid 

30 vise sig bedre Chancer siden hen for 
Deres Fag, skal jeg saa vist ikke holde 
mig tHhage. Hørup. TI. 144. der var Mulig- 
hed for Gevinst . . men der var langt 
mere Chance for et betydeligt Tah.MBic- 
bin.Er.ll7. Tror du . . der er Chancer for 
at Far bliver Minister? JMagnu8.HF.23. 
han beregnede chancerne for og imod I 
II abs.: udsigt til fremgang; mulighed 
for at opnaa fordel(e). den hæsblæsende 

40 Kamp, den rasende Jagen efter Chancer. ' 
LBruun.UG.310. Dine Chancer er ikke 
forringede.AHenningsen.E.43. Om Totali- 
satoren bliver der Trængsel, nu er der 
Chance. Hurdle og Grøfter kan give an- 
selige Odås.Esm.L84. Jeg tager min Chan- 
ce, hvor jeg finder den.EHenrichs.MF.II. 
173. *jeg ved hun (o: en tøjte) engang 
har haft sin Chance, | da fordum hun 
svang sig i Yaisen.VillHans.NT.5. 

50 chancere, v. se changere. 

1. Changeant, et. U'ariijaix] 'flt. -er 
[Jaix'Jari^'ar] ell. (m. fransk bøjning) -s [Jan- 
^S&ii] (fra fr. changeant (subst.), af II. 
changeant) T (silke) tø j , som skifter i 
forsk, farver. VareL.(1807).L217. Vare 
L.H53. IL changeant, adj. [Jaii'Jan] 
(fra fr. changeant, præs. part. af changer, 
jf. changere 2.2) om tøj: som skifter i 
forsk, farver (efter som lyset kommer fra 

60 den ene ell. den anden side). JBaden.FrO. 
hun var iført en pragtfuld changeant sil- 
kekjole i Changement, et. [JaiiJCa)- 
'maii] (fra fr. changement, vbs. til chan- 
ger, se changere) 1) (nu 1. br.) omskiftelse 
ell. forandring i al alm. *Nu ere vi alle 
til Staden draget. | Stykkets Eenhed er 



335 



changere 



chargere 



336 



just ei iagttaget; | Men de, som ei lider 
Changement, | Kan blive, naar vi flytte 
næste Ga.ng.Oehl.SH. 7. Meyer. 2) (rid.) 
som vbs. til changere 2.3. 3) (teat.) Ul 
changere 2.4: dekorationsforandring. 
changement for aabent tæppe j chan- 

æere, v. [Jaii'Je'ra] (f chancere. Hørn. 
^.oral.II.55). -ede ell. (sj.J -te. vbs. -ing 
(S&B.), jf. Changement, (fra fr. changer) 
1) (nu 1. br.) trans.: forandre ; omdanne;io 
ændre. Changer . . hvad skammeligt der 
findes hos dig.Hørn.Moral.II.26. *Som mo- 
den udi dragt (mennesket) sind, humeur 
changerer.Hoi6.SaiJ.jB 7'-. *Til Exerceer- 

?lads blev min Orangelund changeert.ITeife. 
'oet.VIIl.160. 2)intr. 2.1) (1. br.) forandre 
sig i al alm. Hendes Ansigt changerede 
saa hastig efter Sindets Bevægelser, at 
hun fra et Øjeblik til et andet var u-kien- 
delig.Holb.DH.II.873. hans ydre Væsen . . 20 
changerede imellem Seminaristen . . og 
den næsten altfor komplette Gentleman. 
JakKnu.GP.57. en changerende Sprogtone, 
der skulde gengive Luftfartens Lethed, 
Ballonens Flugt og Vindens Susen. Fii)^ 
And.PMu.II.8. 2.2) (fagl; jf II. change- 
ant^ om tøj: vise forskellig farve (især: 
ved forsk, belysning), de saa kaldede chan- 
gerende Tøier. Hallager.96. 2.3) (rid.) un- 
der volteridning bringe hesten fra en 30 
sidebøjning over i bøjning til den 
mods. side; bringe en hest (i galop) til 
at gaa over fra højre galop til venstre 
og omvendt. ExercRytt.106. Venstre-omkring 
og chsingeTlGjell.R.4. IdrætsB.II.SlS. 2.4) 
(teat.) foretage forandring af dekora- 
tioner, jf.: „Changerpladen", en Træ- 
flage, som hviler paa Ruller og ved Hjælp 
af Touge kan trækkes ud i Kulissen. Te- 
ater-Bogen.(l 901 ).58. 40 

Chapean, en. [Ja'po] flt. -er [/aipo'ar] 
ell. (m. fr. bøjning, nu næppe br.) -x (Tode. 
STJ.122). (fra fr. chapeau, hat, herre, aft. 
af chape, kappe; nu sj.) mandsperson, der 
fører ell. ledsager en dame (ved dans olgn.); 
herre; kavaler. Falsen.(Éahb.LB.II.444). 
Bahb.E.II121. der var færre Damer end 
Chapeauer og blandt de Første nogle 
daarlige DånåseTmdeT.Blich.III.lSS. Heib. 
Pros.YIII.414. gid Deres Liv gik hen i 50 
en Dands og jeg var Deres Chapeau ved 
hver Jidinds\Hrz.XI.319. Drachm.F.II.180. 
de unge Chapeauer, som stod og konver- 
serede hinanden ugenert langs Salens 
Yægge. GyrLemche. VK. 34. Cnapean- 
hB», en. [Japo'ba] (fra fr. chapeau bas, 
med hatten t haanden, med blottet hoved) 
hat, der kan klappes sammen og bæres un- 
der armen; klaphat. JBaden.FrO. den 
unge Mand . . holdt sin Hue under Ar- 60 
men som en Cha.pe2mbas.PalM.IL.II.4i2. 
Af Hahn laante jeg en Chapeaubas, og 
saaledes i alle Maader vel udstyret holdt 
jeg mit Indtog i det Svane'ske Ras.Nans. 
FB.45. ogs. (dagl.): Chapeaubas-hat. 

t Ohar, en. (fra fr. char, af lat. car- 



rus, jf. Karet, Karre, Karriol, Karrosse, 
Kærre) antik tohjulet, bagtil aaben vogn. 
AchiUes . . bandt ham bag til sin Char. 
Wiedewelt.T.48. Charabanc, en. [Jvrs- 
'baii] best. f. -'en [-'bai),'(8)n] flt. -'er [-ibaii'9r] 
ell. (m. fr. bøjning) -s [-'ban], if'*'^ f'"'- char- 
å-bancs, egl.: vogn m. bænke, paa fr. om 
vogn med flere bænke ell. sæder bag ved 
hinanden; jf. Bænkevogn) vogn, der bag 
ved kuskesædet har to (lange) sæder langs 
m. vognens sider. Meyer^. er man et Sel- 
skab, der vil være sammen, kan man 
ogsaa komme i Char-a-banc.£sw.J.85. 3-4 
kongelige Char- å- banes ruller hurtigt 
torhi.smst.67 . 

Charge, en. ['jBrJ(8)] flt. -r ell. (m. fr. 
bøjning, nu næppe br.) -s (Holb.DH.II.887). 
(fra fr. charge, egl. vbs. til chargere) 1) 
(nu næppe br.) Y skibsladning. Handels 
O.(1807).33. Meyer. 2) embede; post; stil- 
ling, (nu især om stillinger ved hoffet ell. 
Jiæren). „du est et liderligt Menniske, en 
Horkarl, en Voldsmand, een Strattenrø- 
ver." — „Hvad Nød har hånd da, naar 
hånd har 4 anseelige Charger, hvoraf 
eenhver føder sin Mand.^ Holb.Didr.5sc. 
Klevenf.BJ.36. Buge. FT., 334. alle, som 
havde erhvervet sig en Charge i Rangen. 
ASØrsted.Haandb.1.12. han (o: en løjtnant) 
har . . vovet sin Charge og sin Frihed. 
Blich.IV.181. Baden JurO. 1.88. en gammel 
Hofmand . . han beklæder en mig ube- 
gribelig ChaTge.Drachm.XII.99. 3) ^ til 
chargere 2: kavaleriets angreb m. blanke 
vaaben. SaUIV.777. 4) (æstet., 1. br.) til 
chargere 4: overlæsselse; overdrivelse. 
Sal.UV.777. chargere, v. [jBr'Je'ra] -ede. 
vbs. -ing. (fra fr. charger, belæsse, af lat. 
caricare, læsse paa en vogn, sa. ord som 
karikere; jf. Char) 1) (nu næppe br.) be- 
læsse (med noget). En Hollænder, der 
kommer fra Paris, chargered med Fran- 
ske Maneerer og Ziii\ighedeT.Holb.Ep.II. 
426. II især: overdrage (en) et hverv, 
en forretning olgn. jeg . . er chargered 
med Universitetets Oeeonorciie.smst.IV .519. 
smst.II.338. JBaden.FrO. 2) (egl: anfalde 
m. hele sin vægt) ^^ gøre angreb. MilConv. 
11.210. II nu kun om kavaleriangreb. SaU 
IV.777. 3) ^ (nu 1. br.) foretage ladning 
og (især) affyring af skydevaaben. 
Naar der commanderes: Holdt inde med 
Ladningen! ophører Chargeringen paa 
eengang.ExercArtil.(1804).141 . Blich.1.338. 
*Der faldes ned, chargeres, | I Stormløb 
Jægerne gaae paa.Holst.IV.27. MilTeknO. 
MilConv. II. 2 10. || ogs. om selve skydevaab- 
nene. *„Er' vi saa klare, Manne?" — | „Ja 
vel, Hr. Lieutnant!" — „Brænd saa paa!" | 
Kanonerne chaTgeTe.Holst.IV.71. 4) (æstet.; 
l.br.) overlæssse; overdrive. SaUIV.777. 
De rørende Skikkelser (paa folkelivsbille- 
do-ne) gav man for Tydeligheds Skyld 
en bleg og billig Idealisering, de mor- 
somme en plump Chargering.fi-ffonnover. 
NA.178. 



337 



Charivari 



charmere 



338 



Charivari, et. [jBri'vBri, (nu si.) jBri- 
va'ri] uden flt. (fra fr. charivari, af usikker 
oprindelse; nu 1. br.) 1) forvirret støj af 
mange forsk, lyde; „kattemusik", et usæd- 
vanligt stærkt dharivari af mange sladren- 
de, leende og syngende Kvindestemmer. 
Blieh.III.549. *Da blev der en støiende 
Mumlen derom, | Et formeligt Charivari. 
Heib.Poet.VIII.174. 2) vedhæng paa ur- 
kæder; dingeldangel; smaanips. Tode.SU. 
216. den lille Guldkapsel, som hængte mel- 
lem andet Charivari i den Uhrkjæde. 6ry?6. 
1.110. GyrLemche.VK.125. 3) (brugt af 
Goldschm., efter det fr. blad Le Charivari) 
betegnelse for vittige (især: satiriske) smaa 
artikler i et blad. Corsaren.Nr.27. (1841). 
jf.Borchsen.FF.II.257. 4) <^ alle fire da- 
mer paa een haand. Meyer. 

Charlatan, en. [iJÉrlatan, 1. h: -|ta'n] 
/f Charletan, Skarletan). flt. -er. (fra fr. char- 
latan, af ital. ciarlatano, til ciarlare, snak- 
ke, sludre; opr. om omrejsende person, der 
med tungefærdighed falbyder varer, spec. 
lægemidler, ell. foreviser mærkværdigheder) 
person, der giver sig udseende af at være 
kyndig ell. dygtig paa et ell. andet omraade 
uden i virkeligheden at forstaa sig derpaa; 
markskriger; reklamemager; vind- 
bøjtel; humbugsmager. *Der var vel 
aldrig før saa grov en Charletan | For 
Lyset kommet frem paa denne høie Plan 
(o: Parnas).Stub.l01. min gode Herre . . 
skal blive rungeneret af en Skarletan og 
en FTOsektma.geTe.PAHeib.Sk.1.249. denne 
Konst (o : dansekunsten), ligesaavel som en- 
hver anden, har sine Charlataner.Dandsefe. 
(1801).8. en Charlatan, en saakaldet Doc- 
tor i Mågien.neib.Poet.I.189. (dannelsen) 
sætter Skellet . . mellem Dygtigheden og 
Fuskeren . . mellem Profeten og Charla- 
tdinen.nørup.I.153. Brandes.XIII.ll. || spec. 
om person uden medicinsk uddannelse, der 
giver sig ud for læge; kvaksalver. Lægen, 
reg. Stakkels Paracelsus! han kaldtes en 
ChaiTlatan.HCAnd.XI.211. „Ak Kinder! I 
vide ikke hvad I sige", yttrede Lægen, 
idet han med en Charlatans Vigtighed ud- 
bredte sin Forbindtaske paa Boraet.Etlar. 
GH.II.287. CP Charlatanerl, et. Cf^rla- 
tana'ri'] flt. -er. (fra fr. charlatanerie) en 
charlatans optræden ell. handlemaade; hum- 
bug, nogle har holdet det for et Charle- 
tanerie . . at love en udførlig Historie af 
de sidste Konger, hvorom intet tilforn har 
været sintegnet.Éolb.DH.III.b2v. et Rab- 
binsk Charlatanerie.sa. J^ff.JZ.485. Gram. 
Breve.271. Det er Charlatanerie at ville 
ansees for Det man ikke eT.Heib.Pros.1.459. 
Hørup.I.154. han talte om Ting, han ikke 
forstod. Charlataneri var ham ikke frem- 
meå.Brandes.Xl V.386. 

Charlotte, en. se Chalotte. 

charmant, adj. [fnr'man'i ell. (kunstlet 
og vulg.) jBrimai\,'(f] (fra fr. charmant, præs. 
jaart. til charmer, se charmere; nu især spøg.) 
indtagende; fortryllende; fortræffe- 



lig; udmæ.rket. Achl Charmante Jomfrue, 
maa jeg røre kun med den lille Finger 
paa hendes 'BTyst?Holb.Vgs.II.4. smst.III.3. 
Det er ypperligt, ganske charmant I Jfeifc. 
Poet.X.219. *Hans Høihed gaaer omkring 
og er charmant; | Ved hvert et Ord man 
drages og man try\les.PalM.IV.379. Hostr. 
SpT.III.l. den officielle Christendom (er) 
en ganske charmant og smagfuld Opfin- 

10 delse i Retning af . . at gjøre dette Liv 
saa nydelsesrigt som muligt.jKierfe.XIF. 
190. et Grundtræk i den charmante Kon- 
ges (o : Gustav IIFs) Karakter. E Hannover. 
SvK.33. II som adv. *Jo, det gik galant; | 
Det er vist og sandt, | Den (o : halskluden) 
sidder høist charmant.Ifei6.Poe<.FJ7.^65. 
Charme, en. [ijBrma; 'Jærma] (fra fr. 
charme, fortryllelse, ynde, af lat. carmen, 
( trylle )sang ; især GJ) det at virke tiltræk- 

20 kende ell. fængslende; indtagende ell. 
fængslende egenskab (ved nogen ell. no- 
get); trylleri; tillokkelse; tiltrækning. 
Meyer} Vi savner malerisk Charme i hans 
(o: en malers) Kolorit.EHannover.NA.168. 
Det blev mellem vore Festdage en af de 
smukkeste. Netop den mørke Baggrund 
og den alvorlige Begyndelse gav den en 
særegen Charm.e.NansJ'D.224. den som- 
merlige, lette, legende Forelskelse, som 

30 var Charmen i deres Ægteskab nn.Breum. 
HH.35. Med alle sine Laster har han sit 
Liv igennem udøvet en ikke ringe Charme. 
Tilsk.1919.IL3. charmere, v. [jBr'me'ra] 
-ede. (fra fr. charmer, fortrylle, afl. af char- 
me; især CD) fortrylle; bedaare; gøre 
indtaget i (nogen ell. noget). Det skader 
ikke . . om han inclinerer til jalousie, thi 
det er Tegn til at min Skabning char- 
merer ham.Holb.Forv.5sc. (operaen) Er ca- 

40 pable at charmere, om ey ganske ind- 
tage den, der ey har seet sUgt før.Klevenf. 
BJ.85. (han) skilte sig af med (gobeli- 
nerne), charmeret af amerikanske Rig- 
mænds smukke Ti\bnå.Pol."/9l919.10.sp.6. 
Saaledes udrustet styrer han ud i Til- 
værelsen — og hans Aands særegne Tryl- 
leri og hans blonde Munterhed charmerer 
denh\irtigtSvLa.(PoU'^/nl919.9.sp.5).\\paH. 
charmerende brugt som adj. : d. s. s. char- 

50 mant. hendes Skikkelse (var) saa char- 
merende yndefuld, at man straks overgav 
sig til hende, naar hun kom ind paa Sce- 
nen.PJernd.Minder.(1918 ).21 . \\ i pass. m. 
præp. i: Selskabet og Tractamenterne vare 
saadanne indrettede, at mand maatte char- 
meris i begge Bele. Klevenf.RL.18. oftest i 
part. charmeret brugt (mer ell. mindre) 
som adj. : „hun har en Figur som Juno og 
et Ansigt som Hebe." „Ha hahl mon amil 

60 De er dog bleven lidt charmeret?" Blich. 
IV.180. Jeg har altid været saa charmeret 
i Theatret.Hostr.Li,t.32. Karen var meget 
charmeret i sin Beåstemoåer.Wied.S.139. 
Il t refl.: blive indtaget (i); forelske sig (i). 
Strax efter sin Ankomst . . charmerede 
han sig i Generalinde G.CBernh.L63. smst. 



III. Rentrykt »/lo 1920 



389 



Cbarmenr 



chaiiTmistisk 



340 



IX.30. CP diarmenr, en. [jBr'moT, 
-■mø-V] flt. -er. (fra fr. chaxmeur) person, 
som ved udseende, væsen ell. personlighed 
virker charmerende paa andre. En stor 
Charmeur var han med sin kække Mou- 
stache, sit godmodige, buldrende Væsen 
. . og sin martialske lioldnmg.AHhChrist. 
KH.14. disse kyndige Charmører! Hvor 
de kom, søgte Kvinder hen: de var Frem- 
mede, de var sælsomme.ORung.P.154. lo 
Charmense, en, (i bet. 2 ogs.) et. [Jer- 
'm6*s(9^, -'mø's(9)] flt. -r. 1) O (1. Ir.) som 
fem. til Charmeur: indtagende, charmeren- 
de kvinde, der har vi vor lille Erna, vor 
lille Q,hBxnxQUSQ.OBenzon.ML.93. 2) Y en 
slagssvært. Mødt silkestof. PoU^hl920.7.sp.5. 

CJharpi, et ell. (1. br.) en (JBaden.FrO. 
SMich.D.108). [Juripi-'] (f Karpi. OeconH. 
(1784).III.35). (fra fr. charpie, til charpir, 
jplukke, aflatcaxperé) 1) optrævlet linned, 20 
især brugt ved forbinding af saar.Leth.(1800). 
VareL^.lSS. Paa dette Lag Mos bygger 
(kanariefuglene) selv videre af tommelangt 
Charpi, som gives dem i dette Øjemed. 
BMøll.DyL.II.128. || især i forb. plukke 
ell. pille charpi: hun er en Danneqvinde ! 
Jeg er vis paa at hun har plukket Charpi 
den hele Bagi 8chaldem.CN.167. *I hvert 
et Hus blev plukt Charpi | Af Piger og 
af Koner. Holst.IV.61. Hun pillede Charpi, 30 
syede Bind og gik Sygeplejerskerne til 
lia.a.nåe.AndNx.MS.93. jf: Det er . . en 
sen Død at se en Nathue blive pillet til 
Cha.rpi.Brandes.II.460. 2) (fagl.) navn paa 
løst vævet (bomulds)flonel, der anvendes 
ved saarbehandling ell. hudlidelse. Panum. 
182. VareL.HoS. 

Chaissé, et, en. [fa'se] flt. chasseer 
[fa'se'ar] (fra fr. chassé, egl. perf. part. af 
chasser, se chassere; dans.) dansetrin, ved 40 
hvis udførelse den foranstillede fod hurtig 
rykkes frem, hvorpaa den efterstillede fod ind- 
tager dens plads („jager" den bort). Dandsek. 
(1801).26. PaulPet.Dans.l4. chassere, 
V. [Ja'se'ra] -ede. vbs. -ing. (fra fr. chasser, 
egl.: jage; dans., 1. &n) gøre chassé; danse 
med chassé. Meyer. ^ der chasseres frem, 
gjøres omkring og chasseres i modsat Ret- 
Jime.PaulPet.Dans.l2. 

Chatol ell. (nu 1. br. i rigsspr.) JSkatol, 50 
et. [jfaitcoi', sga'tml'] ;^f.-ler. (fra ty. schatulle, 
af ital. scatola, skrin, mlat. castula, besl. 
m. ty. kasten) I) (især foræld.) penge- 
skrin; spec. cZ. s. s. Chatolkasse. JBaden.FrO. 
Sag.VIII.494. jf. bet. 2: I overgaar brød 
jeg op min Herres Chatoll, og toog 4 Rdlr. 
åeraf.Holb.UHH.II.6. han havde . . 30000 
Rubler i rede Penge og Obligationer udi 
sit Chatol.PAHeib.US.190. 2) møbel, for- 
neden bestaaende af et dragkistelignende un- 60 
derstel, foroven indeholdende forsk, mindre 
rum og gemmer og ofte forsynet m. en klap, 
der lukker for disse, og som kan slaas ned 
og benyttes til at skrive ved. et Bord, et 
Chatol og nogle Stole.FrSneed.1.232. Kir- 
sebærvinen . . blev hentet frem af Cha- 



tonet.Jørg.HV.32. Bang. GH. 15. || et Ska- 
tol i Kanten af YdbXGlsQt.Bagges.DV.IX. 
325. Bøgh.JT.422. JakEnu.GP.135. Feilb. 
III.237. II (spøg.:) (et) gammelt Chatol af 
en Bondekone.J"FJews.ilf.J7.8i. jf. Sludre- 
chatol. Chatol- ell. Nkatol-kasse, 
en. [1] (foræld.) en enevældig regents kasse 
ell. penge til hofhold og personlig brug. Par- 
tikulær- og Skatol- Kassens Indkomster. 
PAHeib. 118.509. et lille Gratiale fra den 
kgl. Q,\\a.io\kasse.Thorsøe.EM.112. Hørup. 
III. 49. -klap, en. [2] Ing. LB. III. 48. 
(han) sad og skrev ved sin Skatol-Klap. 
JakKnu.F.214. Aakj.VF.137. 

ChanfTor, en. [Jøifø-V, vulg. Jaifø-V] flt. 
-er. (fra fr. chauffeur, egl.: fyrbøder, af 
chauffer, fyre, ophede; jf. echauffere. Kom- 
fur) fører af et automobil. Chauffeu- 
ren sad . . med de behandskede Hænder 
hvilende paa Automobilets Styreapparat. 
Wied.CM.21. Tandr.B.16. jf. VoreHerrer.y* 
1920.29. ChatøT.BobLHans.EP.205. 

Chanssé, en. [Joise-] flt. chausseer. 
(fra fr. chaussée, vist egl: vej belagt m. 
kalksten, afl. af chaux, kalk) stor og bred 
landevej med makadamiseret ell. brolagt 
kørebane og grøfter ved siderne; hoved- 
landevej. FrSneed.1.118. *Hvilken Veil 
den saa bred er som tre! | Ganske vist en 
mac'adamsk Chaussée! Heib. Poet. X. 217. 
de forskrækkede Heste trak med Besvær- 
lighed Køretøjet fra Chausseen opad den 
lille Vej , der førte til det hvidkalkede 
Bedested.i)rac/im.r.48. LandbO.IV.767. 

ChauTinisme, en. [Joviinismaj uden 
flt. (fra fr. chauvinisme, afl. a/Chauvin (sa. 
ord som Calvin, jf. Calvinisme^, navn paa en 
nationalbeg ejstr et, stortalende soldat i brødrene 
Cogniards vaudeville „La cocarde tricolore" 
(1831), desuden ogs. navn paa en af Napoleons 
soldater og beundrere, jf. SaUIV.806) over- 
dreven nationalfølelse, der ytrer sig i 
blind beundring for fædrelandets ære og især 
dets militære storhed; naiv og skrydende 
patriotisme; „fædrelanderi". det Fædre- 
landeri, der i Frankrig kaldes Chauvinis- 
me, i England (imgoisine.Brandes.IX.505. 
at hidse Nationalfølelsen op til Chauvinis- 
me og Militarisme. (r-Baw^r.gJ 7. Tilsk.1918. 
1. 10. Chauvinist, en. [Jovi'nisrf] flt. 
-er. (fra fr. chauviniste, til Chauvinisme) 
person, der viser tilbøjelighed til ell. ud- 
mærker sig ved chauvinisme. Meyer, 
Rygterne om Landeafstaaelse . . bragte 
Gemytterne stærkt i Bevægelse og gav 
Chauvinisterne Vind i Se]lene.MSM6m. 
TysklandsHist. fra 1848.(1912).295. AFriis, 
(HistTidsskr.8B.VI.498). (han erj en ufor- 
bederlig Sjovinist, som man si'r. Da vi 
kom til Kognak'en, holdt han en Tale,, 
hvori han krævede Landet udelt til Ajde- 
Teji.Ekstrabl.'^^hl920.1.sp.5. chanvimi- 
stisk, adj. [Joviinisdis^] adj. til Chauvi- 
nist. Neergaard.!. 1. 321. den chauvinistiske - 
Krigsstemning, der er ved fuldstændig afc | 
omforme AmeTika.Pol.*/il920.2.sp.6. 



341 



Check 



Clienille 



342 



Check, en. [Jæg, 1. hr. tjæ^'] fit. -s ell. 
(1. hr.) -er (VillHans.NT.7). {fra eng. che- 
que, check, af oldfr. eschec, sa. ord som 
Skak; ordet er paavirhet af verbet check, 
Jcontrolere (jf. „holde i skak") og betyder opr. 
den kontrolerende talon, som anvisningen ri- 
ves fra) en ved fremvisningen betalbar an- 
visning, som en person udsteder paa 
sit tilgodehavende i en bank olgn. Lov 
om Checks og andre Sigtanvisninger.Zov 
Nr.58^y4l897. Lassen. S 0. 381. Udbetalin- 
ger paa Finanshovedkassen . . kunne finde 
Sted ved en af Finanshovedkassen paa Na- 
tionalbanken trukken Check, lydende paa 
den vedkommendes 'iiiavii.Bek.Nr.l43'^°/io 
1899. en krydset (ell. crossede check, 
(efter eng. crossed check) T en m. to pa- 
rallelle streger tværs over forsiden forsynet 
check, der kun maa udbetales til et bank- 
firma. Ludv. jf Sal.UV.809ff. Check- 
Des, en. hefte ell. mindre bog, som bestaar 
af blanketter til checks; anvisningsbog. Mil- 
lionæren har sin Ch.eckhog.Rode.lt.20. 

Chef, en. [Jæ-'f] fit. -er. (fra fr. chef, 
egl.: hoved, af lat. caput, jf. da capo. Kap- 
tajn ofi^ 1) i al alm. om den, der staar i spid- 
sen for noget; overhoved; leder; fører, 
(bispen af Slesvig) var her Chef for denne 
Legation angaaende (Chr. IFs) Giftermaal 
Eolb.DE.n.l8. Jeg er Chef og I andre 
Subalterne, som ikke maa raisonnere.sa. 
Stu.II.3. Én Chef eller en Herre kan, 
tænkte jeg, i det mindste ikke saaledes 
genere dine . . Handlinger, som de (o: 
mine forældre og lcerere).Ew.VlII.50. alle 
Cheferne for CoUegierne in corpore, med 
Vicekanzleren i Spidsen, og fire Pedeller 
med deres Sceptre foran, kom ind ad Dø- 
Ten.FrSneed.I.520. Selve den glimrende 
Æras Chef Thomas Bartholin døde 1680. 
JulPet.L.3. statsministeren er regeringens 
chef j 2) ^ officer, der har overkomman- 
doen over en større ell. mindre del af en hær 
ell. fiaade. 2.1) øverstkommanderende 
over en hærafdeling (jf. Bataillons-, 
Brigade-, Kompagni-, Regimentschef ofi.). 
FrSneed.1.150. (de bragte) deres Tak til 
Chefen (for det preussiske gardekorps).Lilje- 
falk&Liitken.Vor sidste Kamp for Sønder jyll. 
(1904).532. Naar der foretages Forsvars- 
øvelser fra virkelig udførte eller suppo- 
nerede Skyttegrave eller Befæstningsan- 
læg, skal der forud for Skydningen op- 
gives Cheferne de nødvendige Afstande 
i TeTTamet.Skyderegl.48. Chef for 2. sjæl- 
landske Brigade.KraksBlaaBog. 1916. 559. 
II spec. cm regimentschef. Leth.(lSOO). 2.2) 
øverstkommanderende for en flaade- 
afdeling ell. (især) for et orlogsskib. 
8øLex.(1808). 'Saa faaer jeg Lov at gaae 
agter ud | Til Chefens Kahyt, den høie. 
Winth.IV.22. *0g Chefen han gik paa 
Skansen og saa' | og saa' i sin Kikkert. 
Drachm.STL.89. Kaptajn N. N., Chef for 
Krydseren 'Diana.Scheller.MarO. Admira- 
len er Chef for Øvelseseskadren.sws^. 3) 



(civil ell. militær) embedsmand, der har 
ledelsen af en institution, en administration 
ell. del deraf (jf. Afdelings-, Brand-, Depar- 
tements-, Kontorchef ofl.). Chefen for 
dette Departement har Titel af Admiral. 
FrSneed.1.185. Chef for Københavns Brand- 
Yæsen.KraksBlaaBog. 1916.407. Chef for 
Skydeskolen, for Officerskolen, smst 57. 
Chef for Orlogsværftet, for Kadetskolen. 

10 Scheller.AIarO. 4) person, som har over- 
ledelsen af en større forretning olgn. 
ell. del deraf, det blev snart nødvendigt 
for hver købmand, der som chef for en 
større forretning nu kun vanskeligt selv 
kunde rejse bort, at antage handelsmed- 
hjælpere, der kunde sendes afsteå.Arup. 
H.18. chefen er ikke til stede i øjeblik- 
ket I Chef-, i ssgr., se Chefs-. Chef- 
redaktar, en. [1] hovedredaktør (af en 

20 avis).Schand.O.II.109. Eode.Dg.9. Chels-, 
i ssgr., af Chef i de forsk, bet., fx. Chefs- 
chalup, -kahyt, -kommando, -post ofl. ogs. 
Chef- (især foran s), fx. Chef-slup (Scheller. 
MarO.), -stilling (Hørup. 11.67), jf. -re- 
daktør. 

Chemise, en. [Je'mi-sa ell. især (dagl.) 
Je'misa] fit. -r. (ikke fer slutn. af 18. aarh.; 
fra fr. chemise, skjorte) beklædnings- 
stykke, især til kvinder, (har i rigsspr. 

30 nu næsten fortrængt ordet Særk^. Chemi- 
ser og Frakker og Diables å quatre og 
de øvrige M^oåeT.Tode.V .48. TBruun.Blan- 
dinger.(1795).9. Blich.in.327. begge be- 
gyndte de at klæde sig af . . Saa stod 
hun dér for ham, i en hvid, stumpet Che- 
mise.Drachm.Vag.119. Nans.M.24. En be- 
drøvelig Ende fik Sidse, | Hun . , tog en 
Ende Nøglegarn | og hang sig | i sin Che- 
mise lAntonMelbye.Smaaviser.ll896].7. *0g 

40 Fanden fløj bort med de to, | Skjorten 
paa Greven af Guise | og Pigens hvide 
Chemise | flagred som Sejl for en Brise. 
HSeedorfDD.116. se ogs. u. HL bar 5.1 
(I.sp.ll28^^). II (sj.) om beklædningsstykke 
til mand; skjorte. (Johs.Poulsen som „Tor- 
denskjold") iført Kniplingschemise og med 
langt Haar ned ad 1^akken.PoV^/ul919.8. 
sp.l. jf. JBaden.FrO. Chemisette, en. 
[Jemi'sæif] fit. -r. (fra fr. chemisette, dim. 

50 til chemise) hæklet ell. broderet bærestykke 
til en chemise; ogs. (lys) hals- ell. bryst- 
indsats i en kjole. E.CLund.Samler.11 (1804). 
32. IJohansen.Den rødeVilla.(1917).19. 

Chenille, en. [Je'nilja] fit. -r. (fra fr. 
chenille, egl. sommerfuglelarve ; bet. 1 p. gr. 
af ligheden m. en laadden larve, til bet. 2 
jf. ældre fr. chenille, morgendragt, der bæ- 
res før den egl. paaklædning, muligvis af et 
spøg. étre en chenille, være i larvetilstand) 

60 1) (fagl.) blød, laadden traad ell. snor 
(til possement arbejde olgn.) m. lang luv, der 
stritter ud til alle sider. Et Landskab, syet 
med Chem\\eT.CharlGttenb.l794.18. VareL. 
(1807).1.217. Hendes hvide Kjole . . havde 
en tvunden Kant af graa og orange Che- 
nille. JPJac.JJ. 59. VareL.U53. 2) (især 



22* 



343 



Chenillefrynse 



Chik 



344 



foræld.) sid og vid overklædning m. bred 
opslagskrave og stort skulderslag (elL 
flere skulderslag i voksende størrelse fra oven 
nedad). JBaden.FrO. Bagger. 11.328. *Tid 
er det, hvor Galoscher og Chenille . . | 
Og hvad i Kulden glæder Godtfolks Hjer- 
ter, I Er Maalet for den vakte Folkevillie. 
PalM.1.4. Kusken er . . for Kuldens Skyld 
iført den store Chenille. (roidsc^m./J.^ii. 



om Skiven (paa en talisman, der lignede 
et urværk) i Kreås.nauch.DV.II.91. 3) 
(nu 1. br.) navnemærke bestaaende af (sam- 
menslyngede) forbogstaver af et navn olgn.; 
navnetræk; monogram, om det konge- 
lige Ciffer eller Vaaben skulde anbringes 
paa B\nåQi.Werl.Bibl.27. Ciselere Skyt- 
set; . . udarbejde Chiffret, o. s. v. paa 
Skytset.Mt;re/m0.49. jf. : Tugthusportens 



den i en tyk blaa Vadmels Chenille med lo umaadelige Flade . . med Gavlfronten kro 



12 Slag indhyllede Kusks veirslagne An- 
sigt.Davids.KK. 111. Kidde. J. 125. Feilb. 
AarbFrborg.1918.60. jf. SjællBond.73. 
Chenille-frynse, en. [1] (fagl.) Sal. 
V1I.200. -kappe, en. (nu 1. br.) d. s. s. 
Chenille 2. Pont.F.1.297. -slag, et. [2] 
(nu l.br.) Med Chenilleslag over Hovedet 
sad jeg paa den aabne Yogn.Schand.O.I. 
130. 

> oAi- _ 

{fra fr. chevaleresque , afl. af chevalier, 
ridder; jf. kavalersk) ridderlig; kavaler- 
mæssig. Ploug. (8tudenterkom.83). Vandel 
— pyh — det Hængehoved! Som om du, 
med dit elegante chevalereske Væsen ikke 
skulde have let ved at stille ham i Skygge. 
G3el.HV.2O. et Par af Herrerne bød Da- 
mer op til Dans. Grev Scheele bukkede 
chevaleresk for Enkebaronessen. TTied. S. 
179. KLars.KÆ.34. 

Cheviot, en ell. et. [^Sev'md] {fra eng. 
cheviot, opr. om uld a/Cheviotfaar (LandbO. 
11.25), o: fra Cheviothøjderne paa grænsen 
af England og Skotland) navn paa (som 
oftest mørktfarvede) kiprede uldne stof- 
fer, der bruges baade til herre- og dame- 
klæder. Meyer. YareL?153. 

Chic, cnic, se Chik, chik. 

I. Chiffer, et. (nu alm. Ciffer^, ['/ifar, 



net af Kongens Navnecipher i Sand- 
sten.ORung.SS.ll. II. Chiffer, et. se I. 
Ciffer. Chiffer-bog:, en. [I.l ell. 2] (sj.) 
bog skrevet m. lønskrift (jf. Cif f erbog^. (overf. :) 
*Halv Olding var han, halv galen Pog, | 
Halv — Gud veed hvad; | For hver Be- 
tragter en Cifferbog | Med tvetydigt Blad. 
Bagger.1.30. -nogle, en. [I.l ell. 2] for- 
tegnelse over betydningen af tegnene i en 

'" Mei 
en. [I.l ell. 2] hemmelig skrift bestaaende 
dels af særlige tegn, dels af alm. bogstaver 
ell. taltegn med vilkaarlig tillagt betydning 
ell. anbragte i en bestemt orden. Moth.Sl78. 
MO. Naar Chifferskrift er god, lader den 
sig ikke tyde af JJveål^ommenåe.SMich. 
L.15. OpfB.mi2.28. (overf:) nu først 
troede han at forstaae den betydnii^s- 
fulde Zifferskrift i dette Ansigt.nauch.IlI. 
30 174. -telegrram, et. telegram i chiffer- 
skrift. S&B. AKohl.MP.III.337. 

Chiffon, en, et. [fiifcoi],] {fra fr. chif- 
fon, klud, chiffon, afl. af chiffe, tyndt og 
daarligt tøj) Y en slags let, tyndt silke- 
stof. VareL.^lS4. Min Tante lavede Scene 
før vi gik, fordi jeg ikke trak i nedringet 
Ch.\iton\OBung.P.219. jf Meyer. Chif- 
fonniere, en. l^ifcDni'æTa, Jifo-] flt. -r. 
{fra fr. chiffonniere, afl. af chiffon, klud 



Sif ar] (f Ziffer, se ndf). flt. -fre ell. (nu 1. br.) 40 (se Chiffon^, i flt.: damepynt, stads) møbel 



-fere (Bergs.FM.16) ell. f d. s. (Oehl.SH.53) 
ell. t -ffrer (FrSneed.I.168. Oehl.A.319) 
ell.f(m. fr. bøjning) -ffres (Gylb.VII.245). 
{ænyd. ciffer (Kalk.V.896), jf ty. chiffer 
(ziffer), fra fr. chiffre, sa. ord som I. Cif- 
fer (s. d.)) 1) skrifttegn; især om ufor- 
staaelige ell. hemmeligt aftalte skrift- 
tegn. *Der er jo hugget nogle Ziffrer i 
den (0: en kampesten).0ehl.A.319. en Mæng 



(af form som en høj kommode) til opbe- 
varing af damepynt olgn. (jf. Dragkiste). 
Gylb.III.168. *Kopperne staa | Og smykke 
min Chiffonniere.P^a6er. FF.iii. TroelsL. 
11.147. Han stod foran Chiff o nieren og 
og rodede i Skufferne efter et Spil Kort. 
Pont.DR.IV.7. Sal.XVI.35.jf JBaden.FrO. 
chifrere, v. [fiifre-'ra] -ede. vbs. -mg. 
{fra fr. chiff rer, jf. åechifrere) 1) (fagl.) 



de opslagne Skrifter med røde Bogstaver 50 til I. Chiffer 1 ell. 2: skrive med hemme- 



og fremmede Ziiive.Ing.VS.1.77. skrive 
Breve i hemmelige ZittTe.Hauch.II.226. 
Gylb.VII.245. Marianne (sender) Goethe 
et Brev i Cifre, som de havde aftalt at 
hrnge.Brandes.Goe.II.253. (overf.:) Ogsaa 
hos hende arbejdede Tanketelegrafen og 
tegnede sine Cifere paa den let rynkede 
Pa.nde.Bergs.FM.16. jf: disse Ord vare 
Chiffrer, allegoriske Udtryk; de havde en 



lige tegn. JBaden.FrO. at dechiffrere 
og chiffrere 'Depeeh.eT.Brandes.XVIlI.221. 
AFriis.BD.II.305. 2) (nu 1. br.) til (II. 
Chiffer) I. Ciffer: skrive (noget med) tal. 
JBaden.FrO. Sal.IV.299. 

Chignon, en. [fin'jmix] best. f. -en 
[-'j(nii,'(9)n] flt. -er [-'j[(ni^'9r] {fra fr. chi- 
gnon, egl. afl. af chaine, kæde; foræld, ell. 
gldgs.) en i nakken op fæstet knudj af 



anden 'Betyån\ng.FrSneed.I.168. || (sj.) om m (eget ell. løst) haar; haarpung. HCLund. 



skrifttegn (bogstav) i alm. Bønnelycke.Sp 
147. 2) f af de enkelte tegn sammensat 
skrift (ell. alfabet); især om hemmelig 
skrift; lønskrift, et Chiffre kand ikke 
læses, uden man haver Nøglen dertil.JIo/6. 
MTkr.565. *et uforstaaeligt Ziffer | Løb 



Samler.II.(1804).144. Frøken Jensen var i 
en ny Chignon, hun havde foræret sig 
selv til Jul. Hun bar nu Haar af tre Nu- 
anceT.Bang.SE.210. SaUIV.843. 

I. Chik, en. \Sig] {fra fr. chic, mulig- 
vis forkoHelse »/"chicane, jf. Chikane; Lfer.) 



345 



chik 



Chok 



346 



det at være chik (se II. chik^. JakSchmidt. 
SP.81. Hun har forfærdelig megen Chik 
og Smag. MBøhme. Fortabt, (overs. 1906). 50. 
Med lidt Fikshed er det utroligt, hvor 
meget man kan hjælpe paa en Dragts 
ChS: ved lidt vel anbragt Haandbrode- 
xmg.PoU^l6l919.12.sp.5. || i malerkunst: ef- 
fektfuld fremstilling med rask, flot og 
sikker udførelse. Sal.UV.839. II. chik, 
adj. [i\g\ (fra fr. chic, af I. Chik; fcm- 
ges mest som præd.) elegant, flot i væ- 
sen og optræden; fiks, moderne i paa- 
klædning olgn. (især om. damer). Hvad hjæl- 
per saa alle min Svogers Penge ham? 
Der kommer aldrig noget „Chic" over 
ham. Han har vel ikke engang Tjener i 
Livrée til at varte op? Schand.FrøkenGram. 
(1897).36. hun var smuk og saa' uden- 
landsk ud, understreget chic i alting.Sv 
La.FruG.36. naar man skal være parat 
til . . at skrælle Kartofler . . kan man 
ikke være chic.KvBUyd908.4.sp.2. „Jule- 
rosesmagen" blomstrede frodigt med sine 
„chike" Illustrationsarrangementer i Form 
af uregelmæssige Autotypier, der brød 
Teksten i Stumper og Stykker og koket 
bredte sig ud i Maxginen-Aarbog f. Bogven- 
ner. 191 7. 94. 

Chikane, en. [/iika-na] flt. -r. {fra fr. 
chicane, af usikker opr.) 1) (jur.; nu 1. br.) 
vanskelighed, der gøres for at forplumre en 
retssag; lovtrækkeri; kneb; rænke, alle 
de Chikaner . . og de uhyre Omkostnin- 
ger, som Rettergangsmaaden, paa de fle- 
ste Steder i Europa medfører.^irc/cwer. 
Tr.l28. (Faldsmaal) er en Mand, som Ar- 
mod allene har giort lastefuld. Giv ham 
sit Udkomme, saa faaer . . Bedragerie og 
Chicane en Slave mindie.Olufs.Gp.205. 
2) overf. 2.1) O (især i flt.) vanskelighed, 
fortrædelighed, som man med forsæt 
volder andre; ondskabsfuld streg; smaa- 
lig forfølgelse; trakasseri; drilleri. 
Mod den magtesløse Charthago . . have 
(romerne) betient sig af onde og utillade- 
lige Midler, som Vold, List og de hæs- 
ligste Chicaner.Holb.Herod.SS. EPont.Men. 
111.507. alle de Chikaner, jeg var udsat 
for, naar mine Stykker spilledes.Oe/iZ.ÆJr. 
IV. 6. Motivet (til at bringe nogen i gælds- 
fængsel) kunde ogsaa være Hævnlyst og 
Ch^anQ.Davids.KK.287. Voltaires Pirre- 
lighed i Smaating og hans Ømtaalighed 
overfor Ærgrelser og Chicaner.Srawdes. 
Volt.II.176. En og anden har døjet per- 
sonlige Ulæmper af offenlig Forfølgelse 
eUer privat Chikane.Hørup.II.400. 2.2) f 
spidsfindighed; fif. De Roman-Cathol- 
ske døbe Klokker . . Man søger vel, at 
undskylde saadant, sigende, at det er in- 

fen Daab, men ikkun et Tegn af Daab; 
vilket dog er ikkun en Chicane.Holb.Ep. 
11.82. HandelsO.(1807).34. 3) f betegnelse 
for det forhold i bridge, at en spiller mang- 
ler den farve, der er trumf, hvilket 
godtgøres ham i regnskabet. CBrorson.Bridge.^ 



(1911).15. jeg er, har chikane | chika- 
nere, v. [jika'ne'ra] -ede. vbs. jf. Chika- 
neri, (fra fr. chicaner) 1) (især jur.; nu 
næppe br.) inir., til Chikane 1: anvende 
kneb og rænker, man begyndte paa nye 
at chicanere, og holde hans Bekiendelse 
mistænkt.Holb.Kh.896. for Vindings skyld, 
eller af en Tilbøyelighed til at chicanere. 
FrHorn.Proc.B2». 2) til Chikane 2.1: volde 

10 fortrædelighed; drille; trakassere. Stam- 
pe.II.351. *Har Fanden Lyst at chikanere 
I En Digter ret, | La'er han en Fusker 
massakrere | Et godt Sujet.Hrz.D.IV.Sl. 
Schand.TJM.107. Svenskerne . . gjorde os 
al den Fortræd ved at borttage vore Red- 
skaber og paa anden Maade chikanere os. 
Drachm.STL.99. de uvidende Brødre i 
Klostret chikanerede ham . . skinsygt i 
hans StndieT.VVed.BK.336. || (nu næppe 

20 br.) spec: volde fortrædelighed ved for store 
krav; stille generende krav (til), (jeg 
maa omtale,) at man her, ikke saa meget 
som andensteds, chicannerer hverandre i 
Skibsbygningens Accuratesse.£Pon<.Jlfen. 
III. 5. (kongens interesse udfordrer) at man 
ei alt for meget chicanerer i Beviset, men 
efter Omstændighederne, lader sig nøie 
med en stor Grad af Probabilitet.S/awjse. 
1.95. Chikaneri, et. [Jikana'ri-'] flt. -er. 

30 {fra fr. chicanerie) vbs. til chikanere. JBa- 
den.FrO. Meyer. || i mere konkr. bet. (især 
i flt.), d. s. s. Chikane 2.i. smaalig Etikette- 
strid og personlige Chikanerier udvikledes 
som intetsteds.^i^ms.jBD.7.77. Perserne 
finder jo undertiden paa ved alskens Chi- 
kaneri at hævne sig for den forskellige 
Tort, de maa døje fra Europæeres Side. 
ArthChrist.KH.203. CO chikanes, adj. 
[Jika'nø's] {dannet m. fr. endelse af Chi- 

40 kane) som anvender chikane(r) ; drilsk; som 
indeholder chikane(r); som foretages i den 
hensigt at chikanere (2). JBaden.FrO. Det 
er . . chikanøst at ville have Folk til at 
skrive Nytaarsvers til Fastelavn. -ETosfr. 
(Siudenterkom.94). den chicanøse Ubillig- 
hed, som jeg fandt heri, tirrede mig. 
Schack.270. (han) gjør . . sig skyldig i 
svigagtig eller chikanøs Procedure, der 
vilpaadrage ham Straf. CrOOS.JI.506. 

50 Chimpanse, en. [Jim'pansa, 1. br. 
Jimpan'se'] flt. -r. {fra eng. chimpanzee; 
opr. afrikansk ord) afrikansk abe art, An- 
thropopithecus niger. ÉMøll.DyL.I.10. BøvP. 
11.258. 

Chok, et, t en (JBaden.FrO.II. Mit 
Conv.II.237). [Jrng] flt. d. s. {fra fr. choc, 
stød; jf. chokere) 1) stød; rystelse, det 
Choque, man har faaet (ved at køre paa 
en ujævn vej), den Rystelse, man har 

60 gj ennemgaaet./Si66. JJ.55. ('overf. ."j hans Hel- 
bred har ved dette Tilfælde lidt en hæf- 
tig Choc.JBaden.FrO.II. || nu næsten kun 
om voldsomt indtryk paa nerverne 
fremkaldt ved overraskelse, høj og uventet 
larm olgn.; nervechok. Isen brast under 
ham. Det kolde Chok var ved at kvæle 



347 



chokere 



Cider 



348 



'iia.m.Schand.AE.234. Det var uventet, vi 
to mødtes . . Det gav virkelig et Choc i 
mig, da jeg saa' Deres nydelige Ansigt 
igen.EBrand.Bes.59. Wied.Thum.26. den 
unge Hustru kan faa et Choque, som hun 
har vanskelig ved at toTvinde.8vLa.FruG. 
55. jeg hvilede trygt i Morfevs' Arme. 
Saa vaagner jeg med et Sjok ved, at en 
af mine Venner kommer styrtende ind . . 
og raaber: Branål AndNx.M.119. 2) egl.: 
sammenstød; spec. (iii, nu 1. br.) om sammen- 
stødet med modstanderen under rytteriets an- 
greb m. blanke vaaben; (rytter) an g reb; 
indhug; attak. Det svære Cavalleri ud- 
fører ofte Chocen i Galop.MiiCony.IZ.^57. 
SaUIV.S63. II (overf.) de forestiller sig, 
at (kunst og videnskab) er noget . , som 
særlig tilhører dem, og som det er smukt 
af dem at forsvare mod andre, der tæn- 
kes at ville gøre et Schok derimod.flørwp. 
1.95. *Vi trænger, vor Tid, til et dygtigt 
Choc, I Som kaster i Støvet de ældgam- 
le Byråer.Drachm.III.110. OMads.VV.9. 
m chokere, v. [Joike'ra] -ede. {fra fr. cho- 
quer, støde, a/l. af Chok; nu 1. br.) vække 
mishag (hos en); støde; virke anstøde- 
ligt (paa en), jeg (er) bleven meget for- 
undret, og sandt at sige choqueret over, 
at De (o: en avis) har villet indrykke det 
Brev fra Lieutenanten.6ryZ&.7.65. Naaden 
. . konstaterede med Forfærdelse, at hen- 
des Kavaler snorkede, og rejste sig cho- 
keret.EmilRasm.PB.l 72. 

Chokolade, en. [J'og'o'la'da] (vulg.: 
Sokkelade (Moth.S592) ell. Sukkerlade. Rolb. 
Vgs.(1731).1.5. Thaar.ES.26. Etlar.SB.63. 
jf. Feilb.III.651. Esp.482). flt. (i bet. i) -r 
ell. (i bet. 2; restaurationsspr.) d. s. (ænyd. 
(aar 1669) sukkerlade (Kalk.IV.35); fra 
sp. chocolate, opr. meksikansk ord \\ formen 
Sukkerlade ved omtydning efter Sukker, 
jf. UnivBl.1.35) 1) en af kakaobønner, i 
reglen m. tilsætning af sukker og krydderi, 
fremstillet masse. „Det er et Stykke 
Chocolade, Madame." — „Neyl det er jo 
grovt skimlet Brøå."" Holb.DR.1.2. *Bryst- 
sukkre du som Tvebakker seer, | Som 
Rugbrød Chocol&åe.Winth.IV.éé. Kron- 
prinsen . . delte noget tør Chokolade med 
sin Aåiuåsint.DagNyh.yiol907.1.sp.5. \\ om 
et enkelt stykke (bonbon, lavet af) chokolade. 
tag og spis nogen af de Chokolader, jeg 
havde til é\g.KLars.GV.59. Fru K. , . tager 
igen en Chocolade (af konfektposen). Pol. 
"/iil907.3.sp.3. 2) drik, som tillaves af dette 
stof. Vil hun have en Koppe Chocolade, 
min Engel! eller Thee?Holb.UHH.I.2. *En 
Time for Middag, Madamen opstaaer, | 
Saa drikker hun først Sukkerlade. TAaar. 
ES.26. Chocolade er ogsaa en fornem 
Drik. Kaffe derimod, den er de simple 
Folks Trøst.Gylb.X.193. Etlar.SB.63. naar 
man kommer til Fødselsdag, skal man 
drikke Chokolade — det hører sig da til, 
Esm.II.12. (tjeneren) henkaster paa Til- 
bagefarten . .: Gæster til dig, Jeppesen, 



to Chokolade op paa Skrænten !smsf. 1. 78. 
hun skal til chokolade (o: chokoladeselskab) 
hos en veninde, som holder fødselsdag j 
3) (overf.; spøg.) om menneskelige ekskre- 
menter; latrin (j/. Chokoladevogn j. cho- 
kolade-brun, adj. [1] En chokolade- 
brun 'H.ønseh.unå.Goldschm.VI.494. JVJens. 
D.33. -cigar, en. [1] chokolade i form af 
en cigar. Bergs.GF. 1.134. -farvet, adj. 

10 [1] Schand.0.il.S04. HavebrL.^230. -kage, 
en. [1] 1) chokolade i form af en kage. Jeg 
skulde lave Chocolade til, og den Skielm 
Pedro stak nogle Chocolade Kager i sin 
Lomme. Holb. DR. 1. 3. giv mig .. et Par af de 
smaa Chokoladekager; ellers kommer min 
Hoste iglen.Hrz.II.149. Schand.BS.323. 2) 
bagværk, hvortil der er anvendt chokolade. 
OeconH.(1784).in.267. e. br. -kande, en. 
[2] Moth.S592. Schand.F.30. -krudt, et. 

20 [1] Ja« brunt krudt. Sal.II.79. Scheller.MarO. 
-mand, en. [1] 1) figur af chokolade, fore- 
stillende en mand \\ (sj.) overf.: modeherre; 
indholdsløs person. De er igrunden en flink 
Fyr, og jeg havde altid antaget Dem for 
saadan en rigtig friseret Chokolademand. 
Kostr.T.152. 2) (dagl.) chokoladesælger (paa 
banegaard olgn.). -mester, en. [i] le- 
deren af arbejdet i en chokoladefabrik. Dag 
Nyh.^U1911.A.2.8p.5. -selskab, et. [2] 

30 Const.GH.60. -suppe, en. [1] FrkJ.Kogeb. 
120. -TOgn, en. [3] (spøg.) natrenovations- 
vogn; latrinvogn. Gadeordb.^ 

d Cicerone, en. [sisa'ro'na] flt. -r. 
{fra ital. cicerone, opr. spøg. anv. af den 
romerske taler Ciceros navn m. henblik paa 
fremmedførernes veltalenhed) person, der har 
til levevej at vise fremmede rundt og forklare 
dem seværdighederne; fremmedfører; ogs. 
(overf.) om person, der i al alm. optræder 

40 som vejviser ell. vejleder. Leth.(1800). 
(vor fører) begyndte med en Cicerones 
Rundtalenhed (o: tungefærdighed) at ud- 
pege og benævne alle de Kirker, som . . 
kan ses (fra Himmelbjerget). Blich.(1905- 
07).in.281. (jeg gjorde) BekienåtsksLh med 
en østerrigsk Hr. v. S., som med megen 
Forekommenhed blev min Cicerone. fn^'. 
RSÉ.IV.60. naar man hændelsesviis ka- 
ster et Blik paa en Kirke, er der strax 

50 en paatrængende Cicerone, som tilbyder 
sin Veileåning. Hostr. (Breve fra og tilHostr. 
(1897). 181). Uden nogensinde at ville ned- 
lade sig til at være Cicerone, underviste 
(Zoega) jævnlig de rejsende i oldkyndig- 
hed. ADJørg. Zoega. (1881). 91. ArthChrist. 
KR.217. 

Cicisbeo, en. [sisis'be-o] {fra ital. ci- 
cisbeo, af uvis opr.; egl. om ældre ital. for- 
hold; nu 1. br.) en gift dames fortrolige ven 

éo og ledsager; husven. JBaden.FrO. *(han) 
Fruens Sti paa tusind Maader jævner, | 
Saa hun sin Cicisbeo ham benævner.PaZ 
M. (1909). II. 32 7. EAugier. Giboyers Søn. 
(overs.l876).95. SaUIV.943. 

Cider, en. ['si-'åar, isi'dar] (i Cidre. 
vAph.Nath.1.529). flt. -e. {fra fr. cidre) 



349 



cif 



Cikade 



850 



vinlignende drik, som fremstilles af den 
gærede saft af forsk, frugter; frugtvin; 
spec. om (fransk) æblevin; æblemost. 
Moth.Conv.Sl58. VSO. MentzO.Bill.225. Opf 
B.UII.307. 

cif, adv. [sif] (< MO; fra eng. cif, egl. 
beg. -bogstaverne af ordene cost, omkostning, 
Insurance, assurance og freight, fragt; jf. 
fob) T iberegnet (alle m. forsendelsen for- 
enede) omkostninger, asstirance og 
fragt. Hage. '^ 356. at sælge en vare cif j 

I. Ciffer, et. [isifar] Høysg.AG.40. (nu 
1. br. Chifferj. flt. cifre ell. (nu 1. br.) -e 
(Heib.Pros.IX.134) ell. f d. s. (DL.5—U 
—8). (ænyd. d. s. (Kalk.III.716); fra oldfr. 
cifre, nul, senere : taltegn, af arab. cifr, tom, 
nul; jf. I. Chiffer, hvis adskillelse fra Cif- 
fer er rent moderne og ikke. gennemført) 
taltegn. Summen (skal) to Gange skrivis, 
een Gang med Bogstaver og een Gang 
med Cipher.DL.5 — 14 — 8. Christianus 3 
var den første som lod sætte Chifr til sit 
l^Sivn.ELolb.DH.1.728. Himlen er Jordens 
Uhr, og det kommer da blot an paa at 
kjende dens Ziffere og Viser e.JEfez6.Pros. 
IX.134. Chiffret ^\i\.Westergaard.S.39. ara- 
biske cifre, seu. arabisk. II. Ciffer, et. 
se I. Chiffer. Ciffer-bog, en. [I] 1) (for- 
æld.) bog, hvori regnestykker skrives ind. 
Moth.Sl78. VSO. MO. JoakLars.Denda.Fol- 
keskolesHist.(1918).45. 2) (dial; gldgs.) fa- 
citbog. Feilb. (u. sifferbogj. cifret, adj. 
[^sitrst] {afl. af I. Ciffer) som bestaar af 
taltegn; kun som sidste led i ssgr. som fem-, 
fler-, tocifret osv. 

Cigar, en. [siiga'r] (f Cigarre: PAHeib. 
E.199. t Cigarro: JÉaden.FrO. PMøllII. 
106). flt. -er. « VSO. 1793, jf: Folk af en 
finere Smag røge sammenrullede finere To- 
baksblade, Zigaros fra Havanna.HCaHisew. 
Phys.-med. Betragtninger over Kbh. I. (1807). 
502; jf. ty. zigarre, eng. cigar, fr. cigare, 
af sp. cigarro, maaske af cigarra, cUcade, 
idet benævnelsen skulde hidrøre fra en vis 
lighed m. cikadens krop) rulle af tørrede 
blade af tobak (eller andet), som ryges 
paa den maade, at den ene, tilspidsede ende 
stikkes i munden, og den anden antændes. 
VareL.(1807).I.226. (han) gjorde hver 
Dag, naar Veyret tillod det, en Spadsere- 
tur, røgende sin Cigarre. PAIIeib.E.199. 
*(han) Ryger Cigarer og fæster sit Blik 
I Taus paa de høie KastanieT.Hrz.D.I.lS5. 
*Man spytter paa Gulvet, hvor man vil, | 
Og lader Cigarerne hTænåe.Winth.IV.44. 
•Ansigtsfarven bruun som en Cigar.PaZJJf . 
1.52. Cigaren er jo nu Københavnernes 
Hovedforlystelse, — den bruges næsten 
af Barnet i Moders hiv.Cit.l859.(Studen- 
terkom.195). Efter Bordet fik jeg en Cigar 
og Plads i Sotaen.JakKnu..7y.I.103. (han) 
tændte sig en frisk cigar. NMøll.H. 14. 
nogle foretrækker lette, andre stærke ci- 
garer i Cigar-aske, en. Tops.II.124. 
NMøllH.14. -bntik, en. Schand.SF.280. 
JVJen8.IM.ll. -bæger, et. bægerformet 



cigarholder. Schand. SF. 184. Haandgern. 
325. 

Cigaret, en. [siga'rBd] (f Cigarrito. 
Goldschm.II.294). flt. -ter. (fra fr. cigarette, 
jf. sp. cigarrito, egl.: lille cigar) cylinder- 
formet rulle af finskaaren tobak om- 
givet med tyndt papir. S&B. (han) røg 
langsomt og drømmende af en fintduf- 
tende CigavBi.Wied.S.102. Inden jeg gik, 

10 bød jeg (ham) CigaTet.JVJens.IM.43. Hun 
havde tændt sig en Cigaret og saa for- 
nærmet ud.Leop.B.19. Nogle Damer ryger 
nærmest af etisk-æstetiske Grunde, fordi 
Sigaretten i Litteraturen er bleven et af 
den moderne Kvindes Attributer.^rJBTaZ- 
lager.Hysteri.(1901).122. jf.: *0g jeg er 
ene. Alle Stjærner falder. | Udbrændt og 
slukt min Ungdoms Cigaretter.Jørg'.I).^5. 
II hertil Cigaret-etui, -papir, -rør ofl. 

20 Cigar-foderal, et. (han) stak . . 
Haanden i Lommen, tog et Cigarfoderal 
frem.Kierk.VI.27. Drachm.E0.321. -hand- 
ler, en. Krak.1918.1666. -holder, en. 
beholder, hvori et mindre antal cigarer an- 
bringes paa et rygebord olgn. Haandgern.324. 
-kasse, en. især om (reldangulær) trææske,^ 
hvori cigarer bringes i handelen (i reglen i 
et antal af 25, 50, 100 ell. 1000). „Hr. Løjt- 
nant I De har kastet en Kasse Cigarer her- 

30 ned." — „Det var ingen Kasse Cigarer 
— det var en Cigarkasse. Den var tom." 
Bøgh.1.78. husholdersken kom med kaffe 
og hentede cigarkasserne. NMøll. H. 40. 
-kasse-træ, et. især (fagl.) om det brune 
vellugtende ved af vestindisk ceder, Cedrela 
odorata L. (jf. Cedertræ 2). VareL?146. 
MentzO.Pl.370. -kniv, en. kniv til at skære 
spidsen af en cigar med (jf. -saks^. Larsen. 
-kop, en, (sj.) askebæger. Schand.F.423. 

40 -mager, en. S&B. -rog, en. Fabrikanten 
(lod nogle) Ringe af blaa Cigarrøg stige 
tilveirs.RSchmidt.SS.124. Stuens tætte Ci- 
garrøg, der ingenlunde var et Produkt af 
liawanna.Gjel.M.119. -ror, et. /'Mn^ tændte 
Ild paa Stumpen (o: cigarstumpen) i et 
Cigarrør. Schand. VV.l 73. Haandgern. 337. 
-saks, en. (jf. -kniv^. -slukker, en. 
aflangt metalhylster, hvori man kan lægge 
en tændt cigar og fx. stikke den i en lomme. 

50 S&B. -spids, en. 1) spidsen af en cigar. 
han skar omhyggeligt cigarspidsen af i 
2) (kort) cigarrør. Krak.1918.103. -stump, 
en. især om den tilbageværende del af en 
næsten helt udrøget cigar. Bagger.1.266. 
(bordet) flød med Bøger, Papirer, Kridt- 
piber og Cigarstumper. Drac/im.J'.JJ. 65. 
(tiggeren) røg en Cigarstump, han havde 
faTLået.AndNx.S.170. -tænder, en. 1) (nu 
næppe br.) stormtændstik, jeg har nogle Ci- 

60 gartændere med, som ikke slukkes af 
B\?est.Schand.SF.197. 2) apparat til at 
tænde cigarer ved. NatTid.^Viil911.M.Till. 
l.sp.l. 

Cikade, en. [si'ka-da] flt. -r. {af lat. 
cicada; jf. Cigar; zool) plantesugende in- 
sekt af slægten Cicada L. af de næb- 



861 



Cikerie 



cirka 



352 



mundedes orden; især om de i de sydlige 
lande levende sangcikader (Cicadidæ). 
Cuvier.Dgrehist. II. (overs.l803).350. Solen 
var ved at gaa ned; Cikadernes klingre 
Glassummen begyndte at opfylde Luften. 
JPJac.II.354. Udenfor synger Cikaderne 
TistandseligtiMiddagsheden.Jør^.Ziv.I7J.8. 
BøvP.II.621. 

Cikorie, en. [si'ko-'ria, ogs. -'kå-'-] (nu 
kun dial: Cikori. Moth.S194. JTusch.60. lo 
393). flt. -r. {ænyd. cichoree (Kalk.III.720); 
aflat.-gr. cichoreum, cichorium) 1) ^ (navn 
paa den dyrkede cifart af) planten Cicho- 
rium Intybus L. JTusch.60. Lange.Flora. 
374. MentzO.Bill.33. || ogs. om den til samme 
slægt hørende endivie (Cichorium Endivia 
L.). SaUV.l. 2) kaffe-surrogat ell -til- 
sætning fremstillet af roden af Cichorium 
Intybus L. JBaden.FrO. *Jeg var kon- 
fus, o vee! | Den, der sku' ha Cichorie, | 20 
Gav jeg et halvt Pund Thee.Rantzau.D. 
Nr.20. Const.GH.12. AarbFrborg.1918.10. 
3) drik lavet af cikorie ell. en blanding 
af cikorie og kaffe, (i) Tydskland er (man) 
bleven saa vant til Cichorie, at man ikke 
længere finder Smag i den virkelige Kaffe. 
Heib.Pros.V.llO. snart efter duftede . . 
den Drik, som Ingeborg kaldte „mer Ci- 
korie end Kaffe" paa et Bord ude i Ha- 
ven. Gr;ei.y6r. 505. II (overf.) surrogat, jeg 30 
er mig bevidst . . ikke at have skjenket 
tydsk Cichorie for ægte Kaffe.Iirei6.Pros. 
VI.24. *uden Helt er Livet bar Cikorie. 
Bergstedt.A.7. 

Cimbal, et. se Cymbal. Cimbel, 
en. se Cymbel. 

Cimbrer, en. Psem'brar] (i nyere tid 
ogs. Kimbrer ['kern brar] DanmRigHist.I. 
66. FolkHist.III.5. sj. Cimber: Leth.(1800). 
t Cimbrier: Holb.Intr.1.83). flt. d. s. ell. (sj.) 40 
-e (Saaby.'') ell. f m. lat. bøjning: et Slags 
Folk kaldet Cimbri, nu éyder.Holb.Intr. 
1.82). (af lat. Cimber, flt. Cimbri; rime- 
ligvis har Himmerland i Jylland navn efter 
dette folk) 1) individ af en opr. paa den 
jyske halvø bosat (germansk) folkestamme, 
aer i slutn. af det 2. aarh. før Kr. foretog 
et tog til Gallien og andre lande og blev til- 
intetgjort af romerne (aar 101). Holb.DH. 
1.1. de saa navnkundige Cimbrer. Suhm. 50 
Hist. 1. 14. SaUV.3. 2) (poet., nu 1. br.) 
beboer af den jyske halvø; jyde. *Cimbrers 
Lys og Jyllands klare 0ye.Holb.MpS.265. 
Leth.(1800). jf: *I ædle Cimber-Land 
(o: Jylland) alt smilede og loe.Holb.MpS. 
263. Il i videre bet.: indbygger i Danmark; 
dansker, de giestfrie Cimbrer ere ikke 
vante til at agte nogen blot for Lands- 
mandsskab ^\y\å.Ew. VIII. 194. »Nordens 
Fryd og Cimbrers Glæde (0: Frederik V). 60 
Ew.(1914).1.100. Lund.(Bahb.LB.I.185). 
jf.: *Vort gode gamle Cimber-Sprog 
(o: det danske sprog). JFriis. 112. cim- 
brisk, ['sem'bris^n (i nyere tid ogs. kim- 
brisk ['kem'bris^'] FolkHist.III.5. Hag. VI. 
261). {ænyd. d. s., jf. : Nogle betenkninger 



om det Cimbriske (0: germanske) Sprog, 
PSyv.(bogtitel.l663)) adj. til Cimbrer. 1) til 
Cimbrer 1. den Cimbriske Krig, som 
truede den Romerske Republiqve med 
een fuldkommen Undergang.jffo/&.In^r.jr. 
82. Suhm. Hist. 1. 14. \\ især i udtr. cim- 
brisk hyl, hyl som af vilde barbarer; vildt 
hyl. JVJens.M.1.108. jf: den „cimbriske 
Rædsel" (terror cimbricus) (blev) siden 
til et Ordsprog (i Rom).SaUV.3. 2) (poet.y 
nu 1. br.) til Cimbrer 2: jysk. *Jeg siun- 
ger om en Krig (0: den jyske fejde), som 
en retfærdig Iver | I Norden tændte op, 
et Cimbrisk (Holb.MpS.: bittert; Had be- 
skri\er.Holb.MpS.(Lieb.).241. Vestlig Pro- 
fil af den Cimbriske Halvø e (0: Jyl- 
land).Blich.(bogtitel.l839). Drachm.D G. 49. 

Ciment, cimentere, se Cement, 
cementere. 

Cinderis, pi. ['sen'dars] {fra eng. cin- 
ders, flt. af cinder, sa. ord som Sinder) 
navn paa en slags meget tætte, lidet svovl- 
holdige koks. (damperne) fyrede med 
Cinders og ikke med almindelige Kul. 
Drachm.1.3. VareL.^434. 

L Cinnober, et (Moth.S205. MO. 
Saaby.') ell. en (VSO. jf YareL.U57). [si- 
'no-'bsr] {ænyd. d. s. (Kalk.V.901); fra ty. 
zinnober af lat. cinnabaris, gr. kinnåbari; 
vist opr. orientalsk ord) 1) forening af 
kviksølv og svovl, der dels forekommer 
som mineral (cinnabarit), dels fremstilles ad 
kunstig vej, og som p. gr. af sin smukke 
røde farve især anvendes som malerfarve. 
Moth.S205. Cinobret er nogenledes den 
meest bekiendte Qv éksølv-Erts.v ApLNath. 
1.529. Christ.Kemi.150. \\ grøn cinnober 
{jf. fr. sinople, grøn farve i vaabenskjold; 
fagl.) om kromgrønt og enkelte andre grønne 
farver. yareL.^158. 2) den røde farve 
(-nuance), der er karakteristisk for cinno- 
ber (1). en Bekkasins Klædning . . pranger 
i Brandgult, Indigo, Zinober og Spinat- 
grønt. -Bo^'arø.JJ. i 5. IL cinnober, adj. 
[si'no'bar] {af I. Cinnober) cinnoberrød. 
HavebrL.^230. cinnober-rod, adj. [LI] 
Moth.S205. Etlar.SB.8. kanariegule, cin- 
noberrøde og Skarlagens Farver.IÆawn- 
kiær.ID.104. -rodt, et. [LI] (fagl.) vAph. 
Chym.1.268. MO. 

cirka, adv. ['sirka] (nu 1. br., spøg. 
cirkum [isirkom] Vagten.1899/1900.150. cir- 
kus ['sirkus] Tandr.Gillekop.(1911).149).{af 
lat. circ°a (circum), omkring, jf. Cirkel, Cir- 
kus) som bestemmelsesord til et (især: rundt) 
tal: omtrent, (ofte skrevet c. ell. ca.j. Ha/n- 
delsO.(1807).34. cirka 40 Rigsdaler. Hr^;. 
VII.159. cirka syv Hundrede Fluer sum- 
mede op i et vældigt Kor, da Gæsterne 
traadte md.Esm.I.127. Om circa otte Dage 
rejser \eg.0Rung.P.171. Er Betegnelsen 
„cirka" benyttet, er Spillerummet 10 pCt. 
op eller ned for Ladning og ellers 5 pCt. 
LovNr. 102^ 1*1906. §66. fra Kbh. til Roskilde 
er der 4 mil cirka j jf.: efter et foreløbigt 
Skøn . . vilde en fuldstændig Afstivning 



353 



Cirkel 



Cirkel 



854 



m. m. komme paa circa omtrent et 
Par tusind KToner.KGBrøndst.Borretaarn. 
(1€98).6. ikke forb. (direkte) m. et talord: 
„Det kommer, det kommer. Jeg har talt 
med Ministeren, Det skal nok gaa i Orden." 
— „Cirka hvornaar?" — „Ja, De maa have 
lidt Taalmodighed." OBenzon.Frie Hænder. 
(1908).?5. (spøg.:) Herren og Fruen . . 
springer omlo-ing i circa Paradiskostume. 
tfakSchmidt.SP.41. lO 

Cirkel, en. ['sir^fal] E.øysg.AG.11. ('f 
Cirkul. Bolb.Metam.lOO. FrSneed.I.146. 
JBaden.FrO. — nu 1. hr. (i bet. 1.8^ Cercle. 
JBaden.FrO. MRubin.Er.l67). best. f. -klen 
ell. (nu 1. br.) -en (PAHeib.Sk.I.123. HCAnd. 
Breve.II.698). flt. -kler ell. f (m. lat. bøj- 
ning) Circuli (Eilsch.Term.38). (ænyd. d. s. 
(Kalk.III.?30.V.902), glda. (flt.) cirkillæ 
(2Mos.25.12(GldaBib.)); af lat. circulus, 
dim. af circus, kreds, jf. Cirkus; bet. 2, der jq 
stemmer m. ty. zlrkel, beror muligvis paa 
forveksling af lat. circulus og circinus, pas- 
ser, jf. cernere) 

1) kreds; ring. l.l) (mat.) lukket, plan, 
krum linie, hvis punkter alle har samme 
afstand fra et fast punkt (centrum); ogs. 
om den flade, der begrænses af denne linie. 
Hvorledes findes Centrum i en given Civ- 
kn]? Sylvius.Geom.25. den lodrette Linie, 
hvori jeg hidindtil havde tumlet, gik over 30 
til enCiTke\.Bagges.NK.8(jf.l.6). Macholts 
Bog om Sirkelens Qv3iåTa.tUT.PAHeib.Sk.I. 
123. 0rst.III.157. Cirklen, Uendelighedens 
og Evighedens Tegn.VilhAnd.AD.163. Lad 
være at forstyrre mine Cirkler! . . skal 
(Arkimedes) have tilraabt den romerske 
Soldat, der ved Syrakus' Erobring trængte 
ind i hans Værelse for at plyndre .^Wawd. 
374. beskrive en cirkel, i/, i*. beskrive 4. 
II (astr. og geogr.) om de linier paa jordens 40 
overflade ell. paa himmelhvælvingen, der 
tænkes fremkomne ved, at jorden og himmel- 
rummet skæres af forsk, planer. Harboe. 
MarO. især i ssgr. som Bredde-, Længde- 
cirkel ofl. 1.2) (1. br.) ringformet flade 
olgn., der (mer ell. mindre nøjagtigt) be- 

frænses af to koncentriske cirkler (I.1). (regn- 
uen) omringer himmelen med en herlig 
cirkel (1871: Kreds).Sir.43.14(Chr.VI). 
Cirkel eller Magisk Ring . . er et Slags 50 
Runddeel, som Pøbelen tilforne holdte 
for at være ridset af Hexer i deres 
Dandse (0: en heksering ).vAph.Nath.I.531. 

1.3) om ting, der har form af ell. danner 
en cirkel (I.1 og I.2). Damer . . nejede 
dybt i Skjørtemes uhyre Ciiiiel.Schand.I 
F.9. II især (fys. og astr.) om instrument 
til maaling af vinkler. *Hvo kand 
med Cirkel og Kompas | Planeters Høyde 
tSLge?Reenb.I.124. SøLex.(1808). Harboe. 60 
MarO. SaVY.13. || (poet.) om ringen i 
en krone. *To Kroner havde Du, to Ri- 
gers Dronning 1 | Een Cirkel for dit sven- 
ske Arveland . . | Den anden Krone var 
for Aandens B,ige.Bagger.II.53. smst.158. 

1.4) (nu 1. br.) kreds ell. ring, der dannes 



af et antal (opstillede) genstande, (staa- 
ende ell. siddende) personer osv.; rund" 
kreds, (han) havde en stor Cirkel om- 
kring sig, hvem han . . forsikrede, han 
vidste intet.Rahb.E.IlI.251. Processionen 
stillede sig op i en Cirkel foran Huset. 
Gylb.IV.261. 1.5) (nu næppe br.) kreds ell, 
ring, der tænkes at begrænse et vist 
omraade; omkreds; ogs. om det saaledes 
afgrænsede omraade. Hånd er den, som 
sidder over jordens cirkel (1871: Kreds^, 
Es.40.22(Chr.VI). (gud) vandrer omkring 
himlenes cirkel (1871: Kreås).Job.22.14 
(Chr.VI). der var intet beboet Land . . før- 
end vi komme til Circulen af de Caribiske 
Øer.Robinson.1.66. || f (overf.) omraade for 
en virksomhed; virkekreds. *Din (0: Lis- 
sabons) Circul (0: handelsforretninger) gik 
omkring paa heele Jordens Klode.^rors. 
322. Leth.(1800). 1.6) kredsf ormet bane, 
hvori noget bevæger sig, ell. som beskrives af 
noget under dets bevægelse. *Da hun kom 
uden for, begyndte hun at løbe i Omkring 
i Cirkul, som en Top forpiskt af Svøbe. 
FrHorn.PM.141. (i marken) slog den frygt- 
somme Hare sin Cirkel JSneed.iI.137. Naar 
saaledes svæver i din Arm (o : paa et 



om) 



ml), i hurtigere og hurtigere Cirkler, saa 
kommer det mig for, som om jeg fløi 
mod liim\en.Gylb.IV.172. \l (overf.) om 
regelmæssigt tilbagevendende faser i en læn- 
gere udvikling; kredsløb, hånd haver gi- 
vet mie en sand kundskab paa alle ting 
. . Soelhververs forandringer, og tiders 
omskiftelser, aars cirkel (1871: Aarenes 
Kredsløb^, og stierners sk^k.Yisd.7 .19(Chr. 
VI), nu xsær (fagl.) d. s. s. Cyklus 1. Sal.^ 
V.373. 1.7) (filos.) om det forhold, at man 
ved definition af et begreb ell. bevis 
af en sætning anvender det begreb ell. 
den sætning, der skal defineres ell. 
bevises; ogs. om selve definitionen ell. be- 
viset af denne art. Ew.VIII.46. han har 
citeret galt og sluttet i en Cirkel.Fr/Sneeci. 
1.536. Naar man lever, er ogsaa et vig- 
tigt Spørgsmaal, og i hvis Besvarelse, jeg 
frygter, man ikke ganske har vogtet sig 
for at beeaae en Cirkel.Rahb.LB. 1.484. 
Heib.Pros.llI.220. Goldschm.1.275. naar vi 
nu, for at bevise en Philosophies Sand- 
hed, maae beraabe os paa den sande Phi- 
losopheren, og for at godtgjøre Philoso- 
pheringens Sandhed, igjen beraabe os paa 
den sande Philosophie, saa bevæge vi os 
jo i en Ch:lsie\.RasmNiels.G.I.rii. Schand. 
UM.72. 1.8) gruppe af personer || (nu 
1. br.) i al alm. *Graad blir Latter i Cirk- 
len af sorgløse 'DsiaxQV.Bagges.IV.63. den 
Sahl, hvor jeg har fordrevet saa mange 
glade Aftener i en Sirkel af lutter ret- 
skafne 'iAenvLQskex.PAHeib.Sk.1.8. maaskee 
han kan gavne Religionen i en mindre 
Cviké\..FrSneed.I.51. Ritmesteren og hans 
Kone i Cirklen af deres vakre Børn ere 
. . lykkelige.jffffaws.PD,^55. I| om menne- 
sker, der hører sammen p. gr. af fællesskab 



III. Rentrykt S/jo 1920 



28 



355 



Cirkel- 



cirkle 



356 



i beskæftigelse ell. i anskuelser og in- 
teresser. *han var ret bekjendt | i disse 
grundtvigianske Cirkler. Jak Knu. Ya.l76. 
Leop.B.145. || om mennesker, der hører til 
hinandens daglige ell. selskabelige omgang; 
omgangskreds; (højere) selskabskreds. 
Jeg (kunde være blevet) en Mand af Ind- 
fald og Lune, maaskee selv min daglige 
CirkelsBeundring.Ew.FJJJJSO.Denaleene 
elsker (fædrelandet), der tænker, vaager 
og arbeider til Nytte i den Cirkel (1834: 
Kreds^, hvor han er sat.Mall.SgH.80. Hof- 
fet og de høiere Cirkler. Heib.Pros.VI.71. 
*Især jeg nævne maa en Frøken Jette, | 
Som i den hele Cirkel fører an.PalM.IV. 
97. i den Tid, jeg havde været her, 
(havde jeg) daglig . . freqventeret dannede 
Cirkler. Chievitz. FG.24. 1 de kjøbenhavnske 
Cirkler læses der maaske ikke meget 
svensk? Drachm.SS.68. \\ (nu 1. br.) selskabe- 
lig sammenkomst, fortroligere videnskabe- 
lige Cirkler som de, der ofte have fundet 
Sted hos det Londonner Videnskabernes 
Selskabs Præsid enter.Ørsf. VIII. 63. han gj ør 
Cirkler om Aftenen og skal have stor Gol- 
iats til Midd3ig.0versk.II.283. *man ikke 
meer ham skuer | I Byens Cirkler, Sta- 
dens Assembleer, | I Kreds af smukke 
Frøkener og Fruer. PalM. 1.81. naar (fyr- 
stelige personer) i en Cercle taler med en. 
MRubin.Er.l67. 

2) (nu kun dagl.) redskab til at slaa cirk- 
ler med; passer. Tømmermanden ud- 
strækker en Maalesnor over Træet, mær- 
ker det af med Rødkridt . . og afridser 
det med Cirke\en.Es.44.13. Moth.S206. Han 
skjærer Stykkerne til med Vinkelmaalet 
og Sirkelen. JTaWa^'er .^8 7. Haandgem.44. 
Feilb.III.209. 

Cirkel-, i ssgr., i reglen af Cirkel l.i. 
-afsnit, et. (mat.) den del af en cirkel 
(-flade), der begrænses af en korde og dennes 
bue (jf. -udsnit;. SaUV.13. -bevis, et. 
[1.7] (fllos.) Meyer. SaUV.13. -bue, en. 
(mat.) del af en cirkels periferi. vAph.(1759). 
0rst.III.157. *I Cirkelbue, | Uden at grue, 
I Paa den smalle Snor | Høit fra Jord! 
Oehl.SH.18. CEMolb.SD.10. -bænk, en. 
ringformet bænk. Jørg.S.67. -divan, en. 
divan af form som en cirkelbcenk. Gjel.B.73. 
-flade, en. (mat.) den af cirklens periferi 
afgrænsede flade. MO. ForstO. -gang^, en. 
(nu 1. br.) bevægelse, der foregaar i en cir- 
kel; kredsløb. Moth.S206. alting kommer i 
en Cirkelgang tilbage tU det Slags igien, 
som det var iørst.Suhm.IL68. Blich.D. 
(1847).1.109. Heib.Pros.IL322. *En evig 
Cirkelgang er Livets Vandring, | Gj en- 
tagende sig selv i sin Forandring.Pa/M. 
IV. 252. jf.: Den stille, gamle Jomfru, 
som Aar ud og ind kun havde bevæget 
sig langsomt i Cirkelgang der hjemme. 
HCAnd.IV.447. -kanon, en. [-ika-nmn] 
J^ firstemmig kanon, der gennemløber alle 
tonearter. Geb.MusK.86. -leb, et, (7iu 1. 
br.) kredsløb. Blodets CirkeUøb.FSO. MO. 



-naal, en. cirkelformig bøjet naal (i en 
symaskine). OpfB.WlI.553. -periferi, en. 
(mat.) Hostr.SpT.IV.12. -pnnkt, et. (mat.) 
1) t centrum i en cirkel. VS O. 2) om de to 
imaginære, uendelig fjerne punkter, hvorigen- 
nem enhver cirkel gaar. JulPetersen.Analyt. 
Plangeometri.II.(1877).58. -rokke, en. ^ 
rokkeart m. cirkelrund krop, Baja circularis. 
Sal.XV.lll. -rnnd, adj. *Som . . Maanen 
10 i sig selv foranderl^ mand finder, | Nu 
half, nu Circul-rund.J^rMS.i7. Høysg.S.340. 
Ing.KE.I.137. de gamle Hebræere . . be- 
tragtede Jordens Overflade som cirkel- 
rund.JBrandes.XI.363. Wied.S.156. -saks, 
en. maskine til afskæring af runde me- 
talplader; rundskæringsmaskme. OpfB.WII. 
237. -sav, en. rundsav. Haandv.136. 
•slag^, et. (især fagl.) egl. om handlingen 
at slaa en cirkel: (billede ell. tegning af en) 
20 cirkel ell. (større ell. mindre) del deraf; cir- 
kellinie. Moth.S207. *en Staalring, | Tre- 
leddet, trindt om Slottet her har slaget | 
Sit Cixke\s\aglBredahl.VI.129. hans Blom- 
sterbede var indfattede med Buksbom- 
hække efter Cirkelsl3ig.Bøgh.JT.283. Lof- 
tet, hvor Cirkelslaget fra Lampeglassets 
Lys-Cylinder legende flimrede.I)rac/iOT.^. 
1.167. Man gaar ud fra en lige Linie og 
slaar med Passeren en Række halve 
30 Cirkelslag.JTaan^i^^erw.^^^. Antikvaskriften 
(er) opbygget . . af rette Linier og Cirkel- 
slag. Aarbog f. Bogvenner. 1 91 9. 240. -slut- 
ning, en. [1.7] (fllos.) JLange.BM.1.44. 
Høffd.DF.10. -smed, en. [2] (foræld.) 
smed, der lavede finere værktøj (jmssere, bor 
osv.). LPrip.Erindringer.(1911).5. -svar, 
et. [1.7] (1. br.) svar, der indeholder en cir- 
kelslutning. Brandes.XII.lll. -tur, en. 
(med.) især i flt, om kredsformige vindinger 
40 af en forbinding (fx. omkring en arm). 
Sal.VI.82 9. -udsnit, et. (mat.) den del 
af en cirkel(flade), der begrænses af to ra- 
dier og en bue (jf. -af snit J. SaUV.13. 

cirkle, v. [^sirglo] -ede. (ænyd. d. s. 
(Kalk.III.730); jf."sv. cirkla, ty. zirkeln; 
afl. af Cirkel) 1) (især poet.) til Cirkel 1.6; 
bevæge sig i kreds formet bane; gaa 
rundt; kredse. *Hist, hvor Solen cirkler 
som et Bælte, | Mat og bleg, langs Hori- 
so sentens RsLJid.Staff'eldt.146. *Elskede snart 
jeg svæver i Dandsen, | Ene med dig i 
cirklende Flok.Heib.Poet.V.269. *( alfeska- 
ren) cirkler nærmere det Sted, | Hvor 
Pigen stasier. Winth.VI.8. i forb. m. adv. 
om: *man ej Sommer, Høst, samt Vinter, 
Foraar regner, | Ej Aarets Løbe-Ring med 
4re Mærker tegner, | Hvor Sol end cirk- 
ler om, i hvilken Luftens Egn.Holb.Metam. 
36. (i vandskorpen) cirklede en hel Flok 
60 Hvirvlere som blanke Kærner om imel- 
lem hverandre.. IV Jens.HF.7 2. || (overf.) 
Veien cirklede og Huuset løb rundt og 
Vinduet skiulede sig bag et nyt frem- 
kommende mørne. HHans.PD. 204. 2) til 
Cirkel 2. 2.1) (nu 1. br.) tegne cirkler 
(v. hj. af en passer), et Par gule raslende 



857 



Cirknlare 



Cirkulære 



858 



Straa . . stod og cirklede i Sandet, lige- 
som man cirkler med et Passerben, frem 
og tilha.ge.Drachm.PV. 3. jf. (overf.): (gud) 
haver cirklet med en vis skik oven over 
vandet (1871: haver draget en Grændse 
oven over Ysinåene).J(W.26.10(Chr.Vl). 
m. overgang til bet. 1: Damen satte sig op 
paa en Fortøjningspæl og dinglede med 
Benene . . Saaledes gik nogen Tid. Da- 
men cirklede med sine hvide Ben.Buchh. 
KK.149. II cirkle ind, (nu 1. br.) omgive 
m. en (fremhævende) cirkellinie (v. hj. af 
passer ell. paa anden maade). Moth.o207. 
VSO. Meyer. 2.2) f maale med en passer. 
Moth.S207. VSO. II gøre (noget) rundt 
V. hj. af en passer. Moth.S207. især perf. 
part. brugt som adj.: cirkelrund. *Jeg 
seer det vidt udstrakte Rum, | Den cirk- 
let H.immel-Bue.Stub.39. *Hver Klodes 
Omkreds sirklet va.T.PHFrim.(PoetSaml. 
1.571. 

Cirknlare, et. se Cirkulære. Cir- 
kulation, en. [sirkula'Jo'w] (fra fr. cir- 
culation; især O) vbs. til cirkulere. 1) til 
cirkulere 1. Blodets Ciic\i\a.tion.Holb.Sgan. 
5sc.(jf. Blodcirkulation;. Buge.FT.273. Pa- 
num.142. Paa denne Maade fremkommer 
der en uafbrudt Cirkulation af Luften i 
Værelset. Ojj/S.i 71.548. 2) til cirkulere 2.1 
og 2.2. (til 2.V.) Denne Afslutning (p: af 
desserten) foregik . . under Cirkulationen 
af de nneste, hede Yine.Drachm.T.160. 
(en bog) som lige er gaaet ud af Cirkula- 
tion (o: i en læsekreds). KLars.QV. 116. || til 
2.2: Trykkefriheden og den ved den frem- 
bragte Tankernes frie Circulation.Btrcfener. 
Tr.8. HandelsO.(1807).34. Bom- og Bro- 
penge (spærrede) for Producternes frie 
Ciic\x\dition.Fædrel.l8é4.sp.l3949. Q især i 
ndtr. være, sætte ell. (nu 1. br.) komme 
i cirkulation olgn. Staten .. setter Pen- 

fene i Circulation og Gang.OecowT. 71.50. 
'AHeib.US.282. hans Brandere kom i 
Cirkulation og gik fra Mund til Mund. 
Davids. KK.430. man ventede et langt 
større Antal Underskrifter ved at sætte 
(adressen) i Cirk\i\a.tion.Tops.III.311. \\ (nu 
næppe br.) i best. f. spec. om pengenes cir- 
kulation, der . . kan være for faa eller for 
mange Penge i Circulationen. OecowT.UJ.5. 
Guld, Sølv, Kobber forsvandt af Circula- 
iionen.FrSneed.I.419. cirkulere, v. [sir- 
ku'le-'ra] -ede. vbs. -ing (VSO. Drachm.LK. 
11) ell. Cirkulation (s. d.). (fra fr. circuler, 
af lat. circulari, bevæge sig i rundkreds, jf. 
Cirkel, cirkle, cirkulær. Cirkulære; især CP) 
1) bevæge sig i kredsformet ell. sluttet 
bane. VSO. MO. PoVhl919.11.sp.4 (se u. 
brokket;, ved opvarmning bringes luften 
i et værelse til at cirkulere j |j især om 
vædske ell. luft olgn., der gennem ledninger 
føres rundt til f&rsk. steder. Varmeapparatet 
. . bestaar af et Ildsted samt et Antal 
Kanaler, hvori Forbrændingsprodukterne 
cirkulere og afgive deres Varme.0j9/!B.^ 
VI.357. Betændelse kan foraarsage „Blod- 



forgiftning", d. V. s,, at Bakterier, optagne 
i Blodet, cirkulere med dette.OBtoch.D.* 
1.32. jf.: (ved jordens obstruktion ell. for- 
stoppelse) foraarsages, at dens indvortes 
Saft . . ikke kand ciTculeTe.IIolb.Rpb.11.2. 
2) om ting olgn., egl.: gaa fra mand til 
mand (og til sidst vende tilbage til udgangs- 
punktet). 2.1) om hvad der efterhaanden naar 
rundt til hver enkelt i en gruppe af personer 

10 (en sluttet kreds, en forening, en korporation 
osv.); gaa fra den ene til den anden; 
gaa fra haand til haand; vandre 
rundt, (jeg lader) mine breve circulere 
om tU alle gode venner som ieg har reg- 
ninger med.IIolb.Br.(BottenHans.nr.5). „En 
smuk, fast Haandskrift," gjentog han, me- 
dens Brevet cirkulerede under et Øjebliks 
Tavsheå.Top8.I.371. Kognak og Vand cir- 
kulerer ivrigt (blandt søfolkene).Drachm. 

20 KK.IO. Han sørgede for, at Fadene cir- 
kulerede, bad Herrerne skænke i Glassene. 
Pont.FL.87. bogmapperne cirkulerer blandt 
læsekredsens medlemmer i m. overgang 
til 2.2: (i klubben) circulerede Byens, Col- 
legiernes, endog Hoffets Anecdoter.i2aW. 
E.III.126. Hauch.IV.287. 2.2) om hvad der 
efterhaanden naar rundt til et ubegrænset 
antal personer: være i omløb, den circu- 
lerende Fapurmynt.FrSneed.1.352. adskil- 

30 lige nye (ord) maae circulere mange Aar, 
førend de komme til den gemeene Mand. 
Basth.GT.271. Et Rygte, som angaaer nær- 
værende Blads Udgiver, har allerede i 
længere Tid circuleret i Hovedstaden. 
Schack.218. der cirkulerede Adresser mel- 
lem Borgerne for at faa mig afsat som 
O^TøxeT.Pont.A.62. „Pengene skal cirku- 
lere," siger man, og man foragter den 
ferrige og beundrer den ødis\e.Tilsk.l912 . 
.. 1.522. cirkulær, adj. [sirku'læ-V] (fra 
fr. circulaire; jf. Cirkulære; især fagl.) 
cirkelformet; cirkelrund; ogs.: som be- 
væger sig i en cirkel ell. rundkreds; kreds- 
løbende, (kometen) haver forandret Jordens 
circulaire Gang, og givet den en skev 
eller elliptisk Fart.HolbJH.1.27. de runde 
Stænger (af jæm), der forekommer mere 
eller mindre nøjagtig cirkulære i Gennem- 
smttetHaandv.215. Saadanne Svingninger 

50 kaldes cirkulære.PaMteen.J.5^6. overf. (jf. 
Cirkelslutning; ; Konen . . tager slet ikke 
imod Ræson, men bliver haardnakket ved 
at fortabe sig med sin rappe Svada i cir- 
kulære Ræsonnementer. KPont. Psychiatr. 
III.9. Cirkulær-brev, et. (emb.; nu 
næppe br.) d. s. s. Cirkulære, (især om of- 
ficielle skrivelser, kundgørelser olgn.). Æreboe. 
124 (se u. blandt 6^. Reskr. ^1^1785. LovL. 
11.10. Cirkulære, et ell f en (HCAnd. 

60 XII.355. Kierk.VII.204). [sirku'læra] (f 
Cirkulare. JBaden.FrO.). flt. -r. (jf. ty. cir- 
kular, cirkulår; fra fr. circulaire, opr. 
lettre circulaire, brev, der rum,dsende8; jf. 
cirkulær og Cirkulærbrev) skreven ell. trykt 
meddelelse, der rundsendes til flere per- 
soner; rundskrivelse. Leth.(1800). jf.: 



28* 



860 



cirknm 



CiistemeTOgn 



360 



Sandheden (er ikke) som en Circulaire, 
paa hvilken der samles Underskrifter. 
Kierk.VII.204. \\ nu især om en skrivelse, 
der i flere eksemplarer samtidigt sendes rundt 
til flere; (emb.) om officielle meddelelser, 
kundgørelser olgn.: Samtidig gik (ministe- 
riet) frem med Advarsler og Cirkulærer. 
Éørup.11.45. det ministerielle Cirkulære 
imod Lærernes Deltagelse i den poli- 



rundt med en cirkus i provinsen I cir- 
kns-agtig, adj. (vandingspladsen) var 
en lille cirkusagtig Rundkreds, kranset af 
Elle- og Filetræer.Schand.AE.149. EKorne- 
ruj). Araher. (19 13). 47. -dal, en. (geogr.) 
mer ell. mindre regelmæssig gry de formet dal; 
botn. SaUY.14. -foreistillins:, en. BMøU. 
DyL.1.284. -hest, en. [2] Bang.L.211. 
Han galopperede rundt ude i Græsset 



tiske kgi.iB.i\on.JakKnu.A.328. || Y I den lo som en C\xkviS)iQS,t.AndNx.M.81. -pladis, 



større Handel indfører man sig ved For 
retningens Stiftelse og senere Forandrin- 

?er gennem Cirkulærer.iZ^a^e.^565. ORung. 
'.301. II (bogtr.) betegnelse for tryksager, 
der i hovedsagen følger den for det skrevne 
brev fastslaaede form. Selmar.^333. 
cirknm, adv. se cirka. 
I. Cirknmfleks, en. [strkom 'flægs] 
fit. (sj.) -er. (aflat. (accentus) circumflex- 



en. [2] II (soldat.) overf. : eksercerplads. DSt. 
1918.55. 

II. cirknis, se cirka. 

Cise, cise, se Sise, sise. 

ciselere, v. [sisa'le'ro] præt. -ede ell. 
(sj.) -te (Drachm.SB.68). vbs. -ing. (fra fr. 
ciseler, afl. af ciseau (oldfr. cisel^, mejsel) 
^ dels: v. hj. af mejsel, fil, gravstikke osv. 
give støbte ell. drevne arbejder den 



us, omdrejet (accent)) 1) (sprogv.) 1.1) beteg- 20 sidste afpudsning, dels (spec): v. hj. af 



nelse for en ejendommelig, sammensat ell 
„totoppet" musikalsk accent(tone) i en 
ell. flere stavelser af et ord. SaUV.13. 1.2) 
læsetegn (oftest '^), der dels angiver en 
saadan accent, dels bruges til at betegne 
vokallængde olgn. JBaden.FrO. Sal? Y. 13. 
jf. Holb.KR.1.8. 2) t (overf. anv. af bet. 
i.2) skramme i huden; ogs.: sabelhug; 
smøre. JBaden.FrO. II. eirknmfleks, 



punsler fremstille ophøjet, drevet ar- 
bejde, tsær i tynde metalplader. Hallager. 
319. MilTeknO.49. en ciseleret Sølvvasei 
Schand.TF.II.394. de store Waldeckske 
Sølvkandelabre — de med det ciselerede 
\aahen.Bang.SE.48. Wagn. Tekn. 264. \\ 
(overf.) *hun var et ædelt ciselért Metal 
I udhamret lødigt „ad den kolde Vej". 
Drachm.SB.68. Ciseler, en. [sisa'løV} 



adj. [sirkom'flægs] (sprogv.; 1. hr.) som 30 flt. .^r. (fra fr. cisele\ir)_ person, hvis haand 
udtales med „cirkumfleks" (o: hos Høys- 



gaard: lang vokal m. stød). Circumflexe i 
den første (stavelse) er geménligst Præ- 
sens Indicativi Activi i de fleste af de 
Verba, som hår kun én Consonant i mit- 
ten . . jeg tåler, mener, iTfser.Høysg.AG. 
139. 

I. Cirkns, en ell. (1. br.) et. ['sirkus] i 
hest. anv. ofte uden art; flt. (1. br.) -'er. 



værk det er at ciselere. Tennyson (mejslede) 
som en fantasirig Ciselør . . sine Syner 
ud i sin Digtnings kobberblandede Guld. 
AdHansen. Den eng. Litteraturs Hist. (1902). 
157. Krak.1918.1672. jf.: *(jeg) dækker 
hendes Mangler . . | hver Smaafejl bæ- 
rer jeg til Ciseløren, | at i sin Kunst han 
kan forsire dem.Drachm.SB.60. 
Cisterne, en. [si'sdBrna] flt. -r. (ænyd. 



(af lat. circus, kreds, cirkus; jf. cirka, Cir- 40 d. s. (H Mogens.); af lat. cisterna, under- 



jordisk vandbeholder, afl. af cista, jf. Kiste) 
1) muret ell. i sten udhugget beholder til 
opsamling af regnvand. *ikke læskede 
Cisternens Vand, | Det kølige, hans Læ- 
heT.CKMolb.SD.28. Selv saa stærkt et 
Slot som Wartburg havde ingen Brønd, 
men kun Cisterner. rroe/si.Ii2.55. I Bag- 
grunden den store Ørkenflade. Tilvenstre 
nogle Palmetræer om en CisterncDrac^m. 



kel, cirkulere osv. samt cernere) 1) (for- 
æld.) hos de gamle romere: aaben (aflang 
ell. rund) skueplads omgivet af trinvis 
opstigende tilskuerpladser og bestemt til væd- 
dekørsler, dyrefægtninger olgn. JBa- 
den.FrO. Madv.RS.J1.570. Ligesom Ro- 
merne i Oldtiden benyttede Løver og 
Tigre ved Forestillingerne i Cirkus, saa- 
ledes brugte de ogsaa Tanthere-BMøll. 

DyL.1.66. II (sj.) rendebane. Midt paa so 100lN.126.VVed.BK.179. jf. (overf.) :j^Mæl 
Sletten var en stor Circus, indsluttet af 
smaa Pæle . . Indenfor denne Skranke 
havde man opstillet en Deel af de til Rid- 
derlegen henhørende Ting. 6ylb.IV. 263. 
2) i nutiden: (cirkel)rund bygning ell. 
telt indeholdende en skueplads omgivet af 
(trinvis opstigende) tilskuerpladser, til brug 
for forestillinger af kunstberidere, akro- 
bater olgn.; ogs. om selskab, der giver 



kehvide Sky med den graaladne Bræm I 
. . I Send os et Regnbad herned fra det 
Fjerne! | Gyd i mit Hjerte din Kjølighed 
ind, I Skyluftens fyldte CisteTne.Hrz.D. 
IV.39. 2) (fagl.) beholder af metalpla- 
der olgn. til opbevaring af vand (fx. paa 
et skib) ell. til transport af olier olgn. Schel- 
ler.MarO. 3) (efter fr. citerne (flottante)) 
^ baad, der bringer drikkevand til skibe; 



saadanne forestillinger, naar hun .. forfulgt 60 vand&aad. Scheller. MarO. Cisterne- 



af en stormende Jubel, neiende og buk- 
kende forlod C'ircViS.Winth.IX.265. Set 
saadan oppe fra kunde (haven) ligne et 
Cirkus, der skraanede ned mod Midten 
fra alle Midier. AndNx.M.14. skal vi gaa i 
cirkus i aften? • han har i flere aar rejst 



damper, en. [2] ^£, dampskib, hvis last- 
rum er indrettet som en stor beholder til 
transport af olie olgn.; tankdamper. OpfB.^ 
III. 111. Scheller. MarO. -vogn, en. [2}; 
(fagl.) især om jærnbanevogn indrettet tit 
transport af olie. OpfB.^1.24. 



361 



Citadel 



citere 



362 



Citadel, et. [sita'dær] (f Citadelle, 

en, et^. flt. -ler. (fra ital. cittadella, Ulk by, 
lille fæstning, af cittå, stad) 1) (især ^) 
mindre, lukket fæstningsværk, der tid- 
ligere anlagdes især inden (ell. uden) for en 
større fæstning for at være et sidste tilflugts- 
sted for besætningen; kastel. Moth.Conv.S 
184. det var fornødent, at saadan vigtig 
Grændse-Stad var forsyned med en Ci