WM
aJW?
!i
i
1
1
1
1
■
Presented to the
LIBRARY oj the
UNIVERSITY OF TORONTO
by
Estate of the la te
JOHN B. C, WATKINS
ORDBOG
OVER
DET DANSKE SPROG
ORDBOG
OVER
DET DANSKE SPROG
GRUNDLAGT AF
VERNER DAHLERUP
MED UNDERSTØTTELSE AF
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET
UDGIVET AF
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
TIENDE BIND
KANT— KONGSTANKE
KØBENHAVN 1928
GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG
TRYKT HOS H. H. THIELE
Redaktionen af nærværende bind er udført af Jørgen Glahder, Aage Hansen, Paul
V.Rubow, Peter Skautrup samt (for enkelte afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-
Nielsen og Aage Rohmann.
Gennemlæsningen (se indledningen, I. bind s. L) er udført af Jørgen Glahder og Paul
V. Rubow samt (for et enkelt afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-Nielsen.
Gennemsynet umiddelbart før trykningen (se forordet i III. bind) er foretaget af H. Juul-
Jensen samt (for enkelte afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-Nielsen, Jørgen Glahder
og Paul V. Rubow.
Verner Dahlerup har gennemset bindet i korrektur (se i øvrigt forordet i III. bind).
Ordbogens udgivelse forestaas af Lis Jacobsen som administrativ leder og H. Juul-
Jensen som ledende redaktør.
^Hsi
1
Kant
Kant
I. Kant, en. [kan'ci] kant (d. v. s. kknt).
Høysg.AG.136. fit. -er ['kandar] ell. f -e
(Graah.PT.L101. Frahl.ST. 11.73). {ænyd.
d. 8.; fra mnt. kant(e) (ty. kante ^, holl. kant;
vist laant fra fr. cant, xial. sp. canto, hjørne,
spids, jf. lat. canthus, gr. kanthos, hjulring
afjærn;jf.ll.ksint, kante, Kanton, I.kantre)
1) skæringslinie mellem to (side) fla-
der af et legeme, en masse olgn.; ogs. til
uden skarpe Kanter, som man kan skære
sig ^asi. Eode.B.98. || haard i kanten,
(jarg.) om person: streng i sine fordringer,
stejl i sine anskuelser, meninger osv. *Den
gamle er Helvedes hård i Kanten; | men
passe et Postkontor kan han. Pedanten I
Rørd.Kl.53. || blive stødt i kanten,
(jarg.) blive (let) fornærmet, føle sig saaret.
3) (ret) linie, som begrænser et om-
lige om det af de to (side)flader begræn- loraade (et plan, en flade olgn.) i een ell.
sede, skarpe, kile- ell. vinkelformede
fremspring af legemet. \ .\) m. h. t. enkel,
skarpt afgrænset genstand. See her Mon-
sieur dette mærke, paa kanten skal mand
kiænde Jesper Beendreyers Terninger.
Holb.llJ.1.5. *mangen Ædelsteen, | Hvis
Glands og Kanters Spill var meere end
gemeen.Helt.Poet.69. Kanterne paa Kry-
stallerne (margines crystallorum), hvor-
flere udstrækninger; ogs. ofte tillige om
omraadets (planets osv.) yderste, smalle
del langs denne linie. 3.1) sidelinie i
flersidig figur; side. hver afsetning var
f lorten alne i længden, med f lorten alne
i breedheden, i sine fire kanter (1871:
efter sine fire Sider;. Ez.43.17(Chr.VI).
Christiansholm . . blev anlagt med en
Skandse af 6. Kanter. Holb.Berg.50. (Gur-
ved skelnes mellem Side- og Endekanter. 20 res) Voldsted (er) en Qvadrat af omtrent
VSO. den jevne Flade, de rene, skarpe
Kanter, som en smuk Høvl kan frembringe.
Høyen.S.1109.sp.l. Kant . . i et Stød. Schel-
ler.MarO. hage kant i kant, se IV. hage
1'2« Il (jf' i^t. 3.1; mat.) skæringslinie mellem
to sideflader i et polyeder. SdUXIX.373. \\
i lige kant, (sj.) i ret vinkel. Mit Skiolde-
mærke er to Biælker, en lang og en kort,
der støde sammen i lige Kant. Oehl.ØS.
50 Alne i hver K2int.EPont.Atlas.lI.253.
(edderkoppens) Væv . . hvis Streger og
Kanter ere saa lige, saa rigtige, at den
største Landmaaler ikke kunde giøre dem
heåre.JSneed.II.lOS. nu vist kun (mat.) i
ssgr. som Elleve-, Fem-, Fir(e)-, Mange-,
Otte-, Seks-, Syv-, Trekant (jf. ogs. ovf.
sp.P^) samt ^ i forb. kant i kant som
udtr. for, at to genstande ses saaledes af
233. II fin i kanten, se bet. 3.3 slutn. 1.2) 30 iagttageren, at deres kanter lige berører hin-
om fremspringende ell. fremstaaende
del af et legeme ell. en masse. || ofte m.over-
fang til bet. 3.2: spids; yderkant; rand.
skulle ikke rundskære det Yderste af
Eders Hovedhaar, ei heller skal du for-
dærve Kanten af dit Skæg. 3Mos.l9.27.
Admiral-Skibet Sophia ragede paa Kanten
af en Klippe og fik et Hul ved sin Kiøl.
Slange. ChrlV. 1308. *Maanen skiuler sig
bag Skyens Kant. OeRL./J. 79. der er svær 40 mærkede Sted og Spe
Sø paa Kanten af Bsinken. Scheller.MarO.
[I rand af en fordybning, afgrund olgn.;
bred (1.2.2); ogs.: skrænt; brink (jf. ssgr.
som Grøfte-, Vejkantj. Bag Fienden laae
en Bakke, hvis øverste Kant rakde frem
over dem. Mall.SgH.359. *Maanen . . sei-
ler I Hen over Voldens Ksint. Heib.Poet.
IX.61. *Jeg sad paa Kildens K&nt.Winth.
III.106. han (fulgte) den hellige Vej, som
anden (genstandene ses lige ved siden af hin-
anden). Kirken er Kant i Kant med Møl-
len. Scheller.MarO. 3.2) (ofte m. overgang til
bet. 1.2 beg.) yderkant; rand (jf. ssgr. som
Senge-, Stole-, Strand-, Vandkant;. Hun
satte sig paa Kanten af det bageste Sæde
i Sluppen. Bagges.L.II.181. *Hvileplads han
ta'er paa Sengens K&nt.PalM.V.dO. (han)
saaer Hvede i Rader oer By£ paa det af-
anten deraf
in
(Chr.VI afvig.). Es.28.25. jf.: Der er i bø-
ger altfor mange ord, der ingen steder
rammer eller dog ikke mer end i kanten
af meningen. Hjortø.OS.56. \\ m. overgang
til bet. 6, om lokalitet. *Sær vidste de som
boe paa Kanten (af øen) at afmale | Jens
Bloks Forræd erie. J?oZ6.Paar8.i5i. Gilleleye
ligger paa Siælands yderste Kant mod
ISoråen. EPont.Atla8.II.251. *De frygter, at
Gudinden selv engang havde vandret. Ved 5o Skibet (o: Columbus') skal nærme sig Kan
dens Kanter var nun mange Gange sun-
ket til Jorden. SMich.HB.166. Feilb.
2) billedl. ell. overf. anv. af bet. l(.i), især
m. h. t. person(s væsen, karakter): (haard-
nakket fastholdt) anskuelse, mening osv.,
som let vækker anstød, modsigelse; sær-
(egen)hed; ogs. (1. br.) om vanskeligheder
ved en saa, et forhold. Biskoppen . . raa-
dede (Kold) til at afslibe de skarpe Kan-
ten I af Jorden, hvor Havet nedstyrter
sin Sluse. JVJens.Di.21. || fra en kant af,
(jf.i sa.bet.(jy.) ind aa en kant. Feilb.;
jarg., 1. br.) fra en ende af; helt igennem.
Løgn alt sammen fra en Kant af I Riitzeb.
VF.73. 3.3) dels (m. overgang til bet. 4):
smal rand paa nøje afgrænset flade,
paa (flad og) tynd genstand ell. paa tyndt
stof (tøj olgn.), hvor den (det) ender, er
ter hos sig for bedre at komme gjennem 60 skaaret over eller bukket om; dels (m. over-
Livet. Birkedal.0. 1. 24. Den unge Student
var almindelig vel lidt; han havde ingen
Kanter, var altid mild, høflig og venlig.
Schand.TF.1.29. Unægtelig havde denne
Sag Kanter, der kunde støde imod. Jo^s
8teenstr.JLG.177. Han er selv en Mand
gang til bet. 8.2;: den yderste del af fla
den, genstanden, stoffet (osv.) langs
randen; dels ogs. om (paasat, paasvet osv.)
bort ell. bræmme langs med ett. indfatning
omkring randen, (skindet) bruges at sette
. . paa Kanterne af Kiorteler. LTid.1727.
X. Rentrykt »/«, 1927
Kant
Kant
700. Hals-Tørklæder med hvidstribede
KsLnter.Adr,'Vil762.8p.l3. Kanten af Glas-
set. 7iS0. en Prindsesse i Balklædning, med
Kanter og Kniplinger og funklende Ringe.
Hauch.III.5. Aviserne kom strax ud med
en Kant af Hjerter og Prindsessens Navne-
træk. HC^nd. 7.54^. Det tavlede Mosaik-
mønster . . samles paa Papir . . Kanterne
(skæres) rene, saa det danner en nøjagtig
vinkelret Firkant. Haandgern.313. (map-
pens) indvendige Side overtrækkes til sidst
med pænt lyst Papir, en Kant smallere
paa begge Sider saaledes, at der kommer
en Kant af Yderpapiret rundt indvendig.
Legeh.Il.73. nogle (tallerkener) med rød
Blomsterkant, andre med blaa Kant. Politi
E.KosterbL^*/iil924.2.8p.2. et Skørt (var)
blevet stødt i Kanten. Hallehy.21. i| jf. bet.
2: *(hun) Kun seer den vrange kandt, men
leg til sindet skuer. Reenh.Æ.20. || (haand-
arb.) det baand, hvorpaa frynsetraadene er
samlede; hoved (sp. 514^''). SaUIX.Sé. \\ (m.
tilknytning til bet. l(.i) og 2) i forb. (den
er) lin i kanten, overf. (jarg. ell.vulg.):
(det er) som det skal være; (den er) fin (sp.
975^). (han er) brutal, naar det gælder,
ikke just „fin i Kanten" over for For-
retningschaneer. SvLa.(PoU^l^l926.8.sp.l).
Den var jo meget fin i Kanten (o: det kla-
rede du godt), Charles, og skulde det saa
ikke være en lille Opstrammer? /Sfawn.P.
120. TomKrist.LA.1.32. den er ikke helt fin
i Kanten med Jer — vel? . . Er I stukket
hjemmefra? TGredsted. Eventyrblod.(1920).
110. (være) flosset i kanten (kanter-
ne), (dagl.) overf., m. h. t. karakter, ansku-
else olgn.: (være) holdningsløs, ubestemt, „fly-
dende". D&H. (være) ren i kanterne,
(dagl.) overf., m. h. t. anskuelse olgn. : (være)
ren i linierne, fast i sin overbevisning olgn.
D&H. Fra Udlandet indførte (Struensee) en
Række . . Reformer, men disse blev paa-
nødt en . . Befolkning af en Mand, der
ikke var helt ren i K&nten. Pol.'' /iol926. 7.
8p.6.
4) (m. overgang til bet. 3.8 j smal side-
flade paa flad og forholdsvis tynd genstand
olgn.; smalside (mods. I. Flade 1). hver
Tørv (rejses) op, og settes paa sin Kant.
JPPrahl.AC.103. *Tre flade Klipper reistes
høit paa Kanten op. Oehl.ND.224. e. br. jf.:
der lægges et nyt Gulv af . . Muursteen
i flad Kant (i modsætn. til: paa højkant j.
MB.1833.410. II (især tøm.) i videre anv.,
om sideflade i al alm. paa tilhugget træ,
bjælke olgn. vende et Stykke Træ fra en
Kant til anden. VSO.III.K43. \\ i forb. i
alle kanter, overalt; paa alle ledder. Da
(abekatten) længe havde beseet ogbesnuust
mig i alle Kanter. Ew.(1914).III.297. især
i forb. (i) alle ender og kanter, se u.
I. Ende 2. || i forb. paa kant, med den
smalle sideflade fremad (udad, nedad osv.);
sidelængs. De (o: bønderne i Ditmarsken)
gaae ikke ind af en almindelig Dør, uden
paa Kant; for jeg troer, de . . ere iførte
sex Veste og tolv Par Boxer. Blich.(1920).
XV.21. stille psL&Ksint.Scheller.MarO. Jeg
maatte ligge paa Kant i Sengen. Ordba.
(sjælL). jf. : sætte et Fad paa Kant fo : paa
højkant, paa enden). VSO. || paa halv
kant, ^ (foræld.) om træ, planke olgn., som
under forarbejdningen stilles med passende
hældning paa den smalle sideflade. Funch.
MarO.n.56. \\ paa alle kanter, (l.br.)
10 paa alle sider. (Jeppe) vender Hatten om
paa alle Ksinter.Éolb.Jep.IV.l. nu næsten
kun i forb. paa alle ender og kanter, se
I. Ende 2. || i forb. være paa kant, (nu
næppe br., jf. dog jy. kant, rus. Feilb.) være
(let) beruset; være (halv) fuld. VSO.
5) m. h. t. steds- ell. retningsforhold. ,5.1)
(jf. u. bet. 3.2; nu l.br.) sted ell. lokalitet,
som ligger i en fjernere del af et større
omraade (jf. At-, Udkant j; oftest m.nær-
20 mere retningsbestemmelse (især v. hj. af ver-
denshjørnerne), mange gange, naar jeg stic-
ker min Piibe an, er vi udi den Østre
Kandt af Verden, og inden jeg har smø-
get Piben ud, er vi udi den Vestre Kandt
d.QT2d.Holb.TJl.iy.2. naar dertil regnedes
Besætningen i Malmøe . . var den Danske
Krigsmagt paa den Kant anseelig. Slange.
ChrIV.1257. Fra Vinduerne i denne Etage
. . falder over alle Kiøbenhavns Kanter
30 og ud over Søen, et ugemeen riigt og
deyligt Syn. EPont.Atlas.il. 10 2. *Det lynte
rødt i Himlens vestre Kant. Oehl.L.II.27.
den sydvestlige Kant af Landet. PiV^Sfeov-
gaard.B.8. Han er født paa Østerkan-
ten af Norge. VSO. \\ (nu næppe br.) m.
h. t. mindre rum (værelse olgn.): hjørne;
side. et Skatol i Kanten af Værelset. Pa^r-
ges.DV.IX.325. (de) bleve jordede . . i en
Kant af VsiSiben\iuset.Molb.DH.IL128. *Der
40 var saa elegant . . | I hver en Krog og
Ksint.Winth.VI.109. lede i alle Kanter og
Kroge.VSO. 5.2) sted ell. lokalitet i al al-
mindelighed; omraade; egn; lands-, by-
del osv. *Saa kand jeg sige at enhver i
denne Kant | Ved dette gode Nyt sig ret
fornøyet fant. JFriis.155. under disse Kan-
ter af Himmelen er intet skadeligere end
Regn. Bobinson.I.231. „Det er en frygtelig
Historie I** sagde en Høne, og det omme
50 i den Kant af Byen, hvor Historien ikke
var passeret. IICAnd.VI.156. især i forb.
som paa den kant, i den egn. hånd var
ingenstæds af finde; thi naar mand søgte
om ham paa een Kandt, var hånd henne
paa en anden, og gjorde de Svenske Ai-
hraeik.Slange.ChrlV.1257. (folk) paa denne
Kant i Jylland (siger) Lerken for Taller-
ken. EaAft.Mm. i 795. J.i5P. nogen stor Ud-
sigt til Ekstrafortjeneste er der næppe paa
60 de Kanter. Pont.LP.VIII.236. om Vinteren
. . er den hamber paa disse Kanter. CGjer-
løv.Forladosvor Skyld— .'(1918 ).90. || m. nær-
mere tilføjet bestemmelse, en broe kaldet
Hesselvad ned imod Silkeborg kanten. Cit.
1757.(JySaml.3R.IV.402). en lille nydelig
Fiskerpige . . fra Gilleleiekanten. Ing.KE.
Kant
kant
11.220. Carls Moder var en Skoleholder-
Datter nede ved Vordingborg Kanten.
PAHeib.SkJL44. Onklen . . boede ude ad
Østerbrokanten. PDrachm.K.44. || overf.:
felt; omraade. (jeg) forfølger Overdaa-
digheden paa alle de Kanter, hvor jeg
kun finder og møder den. OeconT.V.37.
bogens egenlige interesse ligger på en
anden kant. NMøll(Letter8ttidskr.l920.49S).
S.3) i forb. m. præp., der angiver (bevægelse 10
i en) retning: side; hold (I.7.i); led. |j ad
den kant olgn.^ i den retning; paa det hold.
han listede sig . . hen ad den Kandt, hvor
efter hans Tykke Konge-Veien løb. Biehl.
DQ.I.131. (hun) vilde nu først Nord paa
og siden ad en anden Kant. HCAnd.V.362.
Boede der Folk ad den Ksmt. JVJens.Br.
94. II fra den kant olgn., fra den side;
fra det hold; dels i egl. stedlig bet., dels
overf. m. h. t. (kreds af) personer. *Hvad for 20
en Dievel har i denne heele Nat | Fra alle
Kanter hid forsamlet hver en kat? Worm.
Sat.49. det (vil) være let, at faae disse
ærlige Mænd til at see Tingen fra den
rette Kant. Oehl.XV.128. *Fra hver en
Kant, mens Verden staaer, | Om Hyrden
flokkes Hjordens Fa.sir.Grundtv.SS.1.33. jeg
(var) sikker paa, at vi (i krigstilfælde) in-
gen Hjælp kunde vente fra den Kant (o:
fra Frankrig). Schand.0. 1.199. DagNyh.^^/a 30
1925.2.sp.3. blæser vinden nu fra den
kant, se blæse 3.i. || (hen) imod (nu
næppe br. i. Graah.PT.I.lOl. Oehl.L.II.16.
Sauch.DV.1.75) den kant, (nu 1. br.) i
den retning; til den side. *kom | Med dine
Blods-Forvandte I | Som mueligt sig har
spredet om | I (nu: til; jf. ndf.) alle Ver-
dens Kante. Graah.PT.I.101. Planeterne
bevæges alle imod den samme Kant om-
kring Solen. Kraft. (KSelsk Skr. III. 253). 40
D&É. I| efter prre/?. paa, dels i egl. stedlig
bet, dels overf. m. h. t. (kreds af) personer,
(beskyldningerne) vakte vistnok Forbittrelse
paa mange Kanter. Hauch. MfB.290. Ja,
saa maa I forsøge Jer paa anden Kant.
For helt at undvære den Slags Folks Til-
slutning, det gaar ikke. Ponf. LP. 7.1 7. paa
alle kanter, paa alle sider; rundt om;
overf. ogs.: overalt, hånd udbredde sit Ri-
ges Grændser paa alle Kanter. Kyhn.PE.6. 50
Denne Dag saae temmelig sort ud paa
alle Kanter, men Udgangen er saaleaes,
at den ikke kunde ønskes behageligere.
Holb.Pern.III.6. Jeg er i Gield paa alle
Kanter. KomOrønneg.IlI.14. Staaen Flo-
rents ligger . . i en Dal, næsten paa alle
Kanter omgivet af Bjerge. Winth.^ov.117.
*Det bryder omkring os paa alle Kanter.
Drachm.D.36. paa een Kant olgn., (eal.
m. tilknytnina til bet. 4; nu kun aial.) fra w
^en side (af); paa een maade; ogs., især
overf: under een synsvinkel. Moth.K39. (ved
at bevare forholdet til gud) lærer vi at an-
see Verden, ikke paa den onde, men paa
<ien gode Kant. Mossin.Term.569. Erte- og
Vikke-Sæd legger sig fladt ned paa Age-
ren i Virveler . . derfor måae den meyes
ligesom adbær, nu paa een Kant, nu paa
en 2inåQn.JPPrahl.AC.68. paa hvad Kant
man anseer Sagen, blive vore Tostavel-
ses-Imperfecter en Classe for sig selv.
JBaden.Gram.a4v. Godt, godt I saa vil vi
tage hende paa en anden Kant. Blich.
(1920).IV.15. Feilb. ogs. f: paa den ene
(olgn.) side; hvad det ene (olgn.) angaar.
Don Quixote fortsatte sin Vei meget tanke-
fuld paa den eene Kandt og meget for-
nøiet paa den Anden. Biehl. DQ.IV.338.
•Læserne imidlertiid mig spørge, | Om
Doris paa sin Kant og holdte op at sørge?
Wess.126. jf: Jeg er ulyksalig, paa hvad
Kant (d : hvordan end) det gaaer. Luxd.FS.
51. II til alle kanter olgn., til alle sider;
i alle retninger. *I elskte danske Sletter i
Vise jo i lange Nætter | Himmelen til
hver en K2ca.t.IIeib.Poet.III.125. *Til alle
Kanter Adam saae sig ojxi.PalM.y 11.69.
Bud til alle Sider og Kanter efter flere
Spise- og Drikkevarer. Oversk.II.90. hun
slap Fligene af Forklædet, saa Æblerne
trillede til alle Verdens Kanter. JPJacII,
291.
6) (til bet. 1 (og 2) og 4j i visse forb., der
betegner modvillig ell.vrangvillig hand-
lemaade, uvenligt sindelag olgn.; ogs.
om vanskelige, modstridende forhold.
II sætte sig i kant, (dial.) sætte sig imod;
stride imod. EH.IIagerup.45. \\ paa kant,
(sj.) paa tværs af ell. mod det sædvan-
lige. *En Knark, som tager Alt joaa Kant
(overs, af lat. senex querulus;! | Og priser
kun den Tid, der sv2inåt.Winth.ED.141.
*Der maatte Noget staa paa Spil | og No-
get gaa paa Kant. DracAm.PT.55. if {jf
komme paa højkant med u. Højkant sp.
liggio«.- sml. holl. (zich) kanten, modsætte
sig, ty. dial. iiber eck sein, være uenige) i
forb. Ykomme, være olgn.) paa kant med
ell. (om gensidigheds forhold; især dial.) paa
kant (OrdbS.(sjæll.)), egl. : sætte kanten imod;
(komme osv.) i spændt forhold til, paa
spændt fod med, i konflikt med; (blive
osv.) uenig med. jeg er kommen lidt paa
Kant med Jer ved at snakke om Regn-
skab og Løn og saadan noget. Lieb.DQJi.
49. Min Længsel efter Jomfru O. vil al-
drig komme paa Kant med mine Solda-
terpligter. PalM.IL.III.85. i Skolen levede
vi . . paa Kant med hinanden. Thi vi vare
saare forskjellige af Art og Natur. Birke-
dal.0.1.82. Brande8.XI.314. De to Familier
(er) lidt paa Kant med hinanden. CMøll.
LM.115. jf. (sj.): Mænd, som ved . . egen
off Andres Skyld er kommen paa skæv
Kant med Tilværelsen. Drachm.KW.221.
7) {vel til bet. 4, jf. især ovf. sp.4^; sml.
Hæld(n)ing 2.1 og 3) f „I Kypersproget;
. . kaldes, hoB vintappere det fad, som
et Viinfad, som ei er fuldt." VSO. jf.: Kant
m
brages til opi^låing. Moth.K39.
n. kant, adj. [kan'rf] uden bøjning, {fra
holl. kant, færdig; af I. Kant; jf. kanter)
Kant-
kante
i) ^ om sejl: anbragt ell. stillet i den
til de givne forhold passende og mest
gunstige stilling; især i forb. som brase
kant (jf. IV. brase samt brase firkant
u. II. firkant 2). OrdbS. sætte kant (jf.
kantsætte 2). SøLex.(1808). Bramsejlene
sættes kant, hvis de have været tilsatte,
medens Rebet blev stukket uå.Bardenfl.
Søm.I.197. Kan det . . være muligt, at
som Komponist, karakteristisk nok en Kan-
tate med den betegnende Titel „Orglets
Pris" (Tekst af Oehlenschlåger).Sa/.2^.P^4.
H.ant-bæ£:er, en. [I.lj S^ art af den
til natskyggefamilien hørende slægt Nicandra
(med femkantet bæger); Nicandra physalo-
ides Gdrtn. Lange. Flor a.488. Bostr.Fhra.I.
286. -bælg:, en. [I.l] ^ slægt af ærte-
blomstrede med firkantet-vinget bælg; Tetra-
Skibet med den dobbelte Sejlkraft og al- lo gonolobus Scop. Lange.Flora.841. SaUXIII,
ting sat kant, ikke en Gang kan gøre
almindelig Fart? KuskJens.Søm.226. (1. br. :)
(han) hældede sig over til Siden for at
se, om Sejlene . . stod rigtig kant. Baud.
Klokkestøberen. (1886). 1 lo. \\ kant fori
stil forræerne efter agterræerne! Scheller.
MarO. 2) i forb. kant og klar {fra holl.
kant en klaar; især ^ ell. dial.) (\ kant
og kvit. Bagges.1.98 (oo Credit)), som er
522.
kante, v. ['kan^fa] -ede. vbs. -ning (s. d.).
(ænyd. d. s.; jf ty. holl. kanten; af I. Kant;
jf. I. kantre)
1) forsyne med kant(er). I.l) (sj.i rigs-
spr.) <iZ I. Kant l(.i): gøre kantet (Ibeg.),
Ribber (o: paa æble) smaa, dog skarpe,
løber fladt ned over Frugten uden dog
at kante Tværsnittet kendeligt. CMatthies.
bragt i den stand, det skal være i (til et 20 DF. 1. 175. || spec. (dial.): kanthugge
vist formaal, i en vis henseende osv.); fiks
og færdig; parat; især prædikativt ell.
som adv. Moth.K39. *Da Floden (o : flaaden)
kandt og klar omsider lod sig finde, |
Jeg iiligst tog min Kaas ad det Ægeisk
Hat Rose.Ovid.II.lO. *alle Ting var kant
og klar I Til Syster Trines Gilde. JFriis.77.
*„Du kommer vel i Land forinden Af-
ten ?" I — „Naar alt er kant og klart forinden
Borde." Thaar.ES.77. OehlA.191. *Som en 30 kantes. Til Kantningen benyttes almin
kante en bielke. Moth.K39. D&E. ogs. t
forb. kante op, d. s. Feilb. 1.2) til I. Kant
3.8: forsyne med en kant, bort ell.
bræmme (af et andet stof); ofte m. flg.
præp. med; ogs. spec. (haandarb., 1. br.):
sy søm paa; sømme, kante et skørt. Moth.
K39. en grøn Frakke kantet med Pelsværk.
Blich.( 1833 ).IY. 135. PalM.Y.271. Bang. SE.
186. Naar Skoen er hel færdig, skal den
Kat galant | Klattred han (o : Tordenskjold)
paa Rær og Master, | Gjorde klart og kant.
Brandt.(BoisensViser.l77). hele anstalten
(o: almueskolen) (blev) gjort kant og klar
på papiret. Kold.B.65. BerLiisb.8.110. Feilb.
OrdbS. (sjæll). \\ ogs. (dial.): afgjort; „op-
lagt". * Sagen (er) kandt og klar, | At
hun en Trold-Koone var. Tychon. Vers.25.
OrdbS. (sjæll).
delige sorte Kantebaand,(S'A;oma^6.6^. Kaffe-
dug . . Fladsyning med indlagt Knipling,
kantet med Knipling med Hulsøm. PoZt^i
E.KosterbUVa925.2.sp.l. \\ (jf bet. l.z) CP
overf.: omgive; kranse. Det evige, væl-
tende Bølgeslag kanter denne Kystlinje
med sine tre, hvide Skumrækker. ^racAtw.
LK.58. *en langstrakt Sky . . | er kantet
let med maanelyse 'Ranåe.RGandrup.Digte.
Kant-, i ssgr. ["kand-] 1) (ogs. Kante-, se 40 (1913). 12. 1.3) (jf. bet 1.2 (slutn.)) CP m.
Kante-spant, jf. u. Kant-høvl, -mal, -stenj
af I. Kant. 2) af II. kant, se kant-sætte 2.
Kantarel, en. jkanta'rBl'] flt. -ler. (fra
nylat. cantharella, dim. til" gr. kåntharos,
kop, bæger) ^ slægt af bladhatte, Cantharel-
lus; vingesvamp. Fedders.S. 1.204. Chanta-
rellerne var ægte nok, spiselige og gode.
ORung.P.246. Rostr.Flora.II.^(1925).268.
Kantate, en ell. f et (JBaden.Gram.
266. sa.Horatiii8.1.503). [kan'ta'cia] (f Kan- 50
tat. VS0.L558. — nusj. Kantata.Ew.(1914).
1.110. Meyer. H38). flt. -r ell. f kanXa\A( Pr ahl.
ST.122). {fra ital. cantata; til lat. cantatus,
perf. part. til cantare, synge; jf. Kantor;
J^ og æstet.) større (især lyrisk) sang-
komposition, bestaaende af solosange, fler-
stemmige sange, kor osv., som ved festlige
lejligheder afsynges med instrumen-
tal ledsagelse; ogs.: musikkomposi-
tionen til en saadan sangtekst. Prahl.ST. 60 kante en Biælke. F50. Feilb. || kante
tings-subj.: danne (ligesom) en kant om;
rande. *hine lyse Striber, | som kante
Skyerne, er' Dagens Budskab. FoersomJC.
41. den brune Lyng kantede det dyrkede
eller pløjede Land. Goldschm.V.342. *Dej-
lige Øresund, | kantet af Klint og Lund,
I stolte By'r og guldbesaade Agre ! Ploug,
1.16. *et Guldbaand Panden kanter. S Mich.
RF.55.
2) til I. Kant 4. 2.1) (især dial.) trans.:
anbringe (sætte, lægge osv.) paa kant;
især spec. m. h. t. (gravede, æltede) tørv: rejse
paa kant (til tørring). VSO. (hun) tog fat
på at kante tørv; der var et bestemt
stykke, hun skulde være færdig med til
aiten. Hjortø. SJ. 167. SjællBond.122. Feilb.
II (jf. I. Kant 4 sp. 3^*ff-; især tøm.) vende (en
bjælke olgn.) om fra een kant ell. side paor
en anden; ogs. m. flg. adv. om. Moth.K39.
11.122. de Cantater, som skulde opføres
ved (Fr. V's) Jordefærd. Ew.(1914).lV.245.
Jeg skrev da et Par Kantater, nogle Sange
der bleve offentligen afsjungne ved \n&-
toget. PAHeib.E.27. MusikL.I.116. Det
paafølgende Aar falder (Hartmanns) Debut
sammen, (sj.) m. h. t. to ell. fiere genstande:
anbringe ell. sammenføje m. kanterne imod
hinanden, man (nøjedes) ikke (ved bygnin-
gen af en jættestue) med at tage de raa
Blokke og kante dem sammen, saa godt
deres naturlige Former lod sig passe ind
kante-
kantet
10
i hinanden. Man tildannede Stoffet, et saa
vanskeligt Stof som Grsimt.GSchatte.FL.20.
2.2) (videre anv. af bet. 2.1 ; sml. ogs. bet. 3;
især dial.) trans., dels: bevæge ell. flytte
en (især: flad ell. bred) genstand med den
smallere sideflade i en (efter forholdene
afpasset) fra det normale afvigende
stilling; dels: bevæge ell. flytte en gen-
stand fremad ved stadig at dreje ell. vende
den over ende; m. flg. adv. angivende be-
vægelsesretningen. S&B. Mændene var kom-
met med Stigen, og havde kantet den ind
i den snævre Gaard og rejst den. AndNx.
FE. III. 344. Det er mange Hundrede
Kvadratmil Lærred, der i sammenrullet
Tilstand er blevet kantet ned ad Runde-
taarns Sneg\egång.Pol.^Vél935.3.sp.3. Feilb.
OrdbS.(sjæll.). 2.3) (især fagl.) intr.; m. tings-
subj.: vælte (dreje osv.) om paa kanten,
siden. Stenene kantede og gik til Bunds
med et Vlum^. AndNx. DL. 118. (gien skæres)
saaledes, at Løberen kommer i den mid-
terste Skive af Blokken; thi ellers er
Blokken tilbøjelig til at kante (kaje) rundt
i Stroppen, fordi den største Kraft kommer
paa Løberen. Kusk Jens. Søm. 305. || f om
baad, skib: kæntre. Baaden kantede. VSO.
3) (jf. bet. 2.2 samt I. Kant 4) re/l.: be-
væge sig med siden fremad, sidelængs;
m. adv. angivende bevægelsesretningen; ogs.
i videre anv. om bevægelse, som (med besvær)
foregaar i brudt linie, gennem kroget ell.
snæver passage olgn. IIøysg.S.225. B. kan-
tede sig da derind (o: i krogen), og den
gamle Kone begyndte at hvæse og hviske
til \i2im.JakKnu.R.222. jeg kantede mig
videre frem (o: gennem en smal løbegrav)
til de to isi\åne.Børd.RII.50. Han maatte
kante sig ind ad den smalle Stuedør for
at faa hele sin Vom med sig.Aakj.VF.93.
Damperen fra Kiel svinger om Sønderborg
Slot og ind i Aissund . . standser Farten
og kanter sig ind til Bolværket. CarlSør.
D.50. overf.: Missionen maatte i det hele
taget kante sig frem, som bedst den kunde.
Aakj.M.lO.
kante-, i ssgr. ['kanria-] 1) til kante, se
Kantebaand. 2) til I. Kant, se Kantespant
(jf. ogs. u. Kant-;, -baand, et. (fagl.,
især haandarb. ell. skræd.) baand til at
kante (1.2) tøj, sko olgn. med. brun Skøde-
frakke med sorte Kantebaand. Pon^.F.JI.
86. Skomagb.62 (se kante 8p.8^*«-). Ellen
Reumert.TolykkeligeHjem.(1919).76. 'liø\l,
en. se Kanthøvl. -mal, en. se Kantmal.
kanter, adj. (ænyd. d. s.; sml. nt. kan-
tig, en^r, cant, canty,' kraftig, frisk, livlig;
afl. af n. kant; jf. U. kantre; dial.) 1) i
forb. kanter og klar, d. s. s. kant og klar
(se n. kant 2). MDL.(jy.). 2) om person
(ell. dyr): frisk; munter; livlig; kvik;
især om den, som er i rask bedring efter
sygdom. Moth.K39. NBlich.Vium Præstekald.
(1795). 157. Han er nu gandske kanter.
VSO. MDL. hun vilde endelig selv prøve
det (o: høstarbejdet)', hun ty't, te hun var
bleven saa farlig kanter. Aakj.VB.167,
Bregend.FT.24. Feilb. Or dbS.( Sjælland, Fyn,
Falster), jf.: I Dag var alt saa fredeligt
fra Morgenstunden af, saa man ordentlig
kunde se lidt „kanter** ud og tænke paa,
at det var Helligdag. Cit 1864. (Aarb Vejle.
1923.11.29). 3) om person: hoven, stor-
agtig olgn. OrdbS. (Drejø, Ærø, Strynø).
H-ante-spant, et. (ogs. (1. br.) Kant-.
io D&H.). (^, tøm.) til 1. Kant 1: spant for
og agter, hvis plan ikke staar lodret paa
skibets diametralplan (jf. Kantre -spant;.
Funch.MarO.II.69. KuskJen8.Søm.69.
kantet, adj. ['kan^a^; som 2. led i ssgr.
(som fem-, firkantet; -ikan'da^] (ænyd. d. s.,
jf. ogs. ænyd. kantig; til I. Kant (ell. kante;)
1) som har kanter; hvis gennemsnit
ell. plan begrænses af brudte linier.
l.l) (til I. Kant 1) om legeme, masse (i mod-
20 sæt7i. til trind, glat olgn.). Andre skaare
sig en Hob smaa Pinde kantede, og lode
dem være hvide paa den ene Side og
sorte paa den anden. Kyhn.PE.24. Kantet
StengeL Træearter. (1799). 323. »kanskee
den mægtige Bølge | Knuser mig hist
paa det kantede Fjeld. PMøll.ES.1.325.
den kantede Pande (o : paa et nyfødt barn).
SMich.HB.13. Kvie . . lidt skarp eller
kantet af Bysmng.PolitiE.''y6l922.3. (ko-
30 ratkæde) med kantede KoralleT. smst.Ko-
sterbU^/8l923.3. jf. fem-, firkantet olgn.:
(tromlen) er gemeenlig af godt Egetræ, i
Runding eller sextenkantet. JPPrahl.AC.
22. Et hvert Collegii Alumni bærer en
særdeles Form af Bonnetter, runde, 8 å 4
eller meere kantede. Seidelin.155. \\ kan-
tet krudt, (fagl, nu næppe br.) om det
kornede krudt, som fremkommer ved krudt-
kagens korning og sigtning. MilTeknO.147.
40 Funch.MarO.il.69. 1.2) (til I. Kant 3 og 4)
om flade ell. flad (smal) genstand (i moa-
sætn. til rund; jf. ssgr. som bark-, bom-,
fuld-, vankantet}, et kantet Bord (o: om
bordpladen). VSO. Tværsnit (o: af et æble)
stærkt kantet. CMatthies.DF. 1.184. 1 .3) (jf. 1.
Kant 3.4 samt bet. 2.i; i videre anv., om skrift-
træk, vej olgn.: som gaar i skarpt afbrudte,
vinkelformede ell. krogede linier, en ægte
tyrkisk Gade . . deni gaaer noget kantet.
50 HCAnd.IX.113. Udskriften var med store,
kantede gothiske Bogstaver. Schand.SB.247.
(hun) er gaaet sine egne kantede Veje.
DagNyh.^V8l921.2.sp.l. 2) overf. 2.1) (til
I. Kant 2) om person ell. persons væsen, op-
førsel olgn.: som let vækker anstød, mod-
sigelse, virker frastødende, ubehage-
ligt olgn.; ogs.: kejtet; ubehændig, (man)
fremhævede og omtalte det Kantede og
det, man kunde lee af. HCAnd.IV.170.
60 Man føler sig vel ved denne ærlige Lige-
fremhed, selv om den er en Smule kantet.
CBernh.NF.XI.25. dette Tungemaal (har)
en forunderlig ubehielpelig, kantet og
eensformig Klang. StBille.0al.III.15. Ge-
heimeraaden kom ind . . med korte, kan-
tede Bevægelser — smaa Standsninger
11
Kantethed
Kantning:
12
for hver Bevægelse. JakEnu.A.62. bag det
stundum kantede Udtryk skimtes . . den
elskelige . . Fersonligheå. Krom.(BiogrL€x.
XV.559). Den kantede støder man sig på,
men der er en vis usleben ærlighed over
den, der bliver ved at holde på sine kanter.
Hjortø.OSJ06(jf.ndf.l.l0f.). 2.2) O/- kante
8, I. kantre 8.2) f listig; snild; vittig.
En kantedt karl. Moth.K39. En kantet tale.
smst. ordspr. (jf. bet. 2.1^: Hvo som kommer
til en kantedt karl, hånd støder sig. smst.
2.3) (sj.) om tal, beløb olgn.: ulige; ikke
afrundet. *Hvad er det for nye Manerer,
I At feire de kantede Tal. Heib.PoetIX.332.
de stærkt afrundede tal (o: hundreder)
kan neppe tages så nøje som de mere
k&ntede (9 : enere).ADJørg.II.312. CP Kan-
tet-hed, en. tsær til kantet 2.i. (han er)
med al sin Kantethed, en ærlig, oprigtig
Sjæl. Ing.EF. V1I.106. saadanne smaa For-
elskelsesmuligheder (er) i deres Tilbliven
ledsaget af en eller anden lille Kantethed,
et lille Anstød, som hindrer dem i at
trives hos den, hvor Sparen er ført hen.
Tops.II.87. i et parodisk Værk som „Peder
Paars** giver denne Kantethed Stilen en
— næppe Forfatteren ubevidst — Charme
mere. Skuepl.14.
Kant-nl, en. [I.l] ("0, nu næppe br.)
tre- ell. firkantet fil (i modsætn. til rund fil^.
MO. D&H. -fra, en. [I.l] % underslægt
af slægten kogleaks (Scirpus); Dichostylts.
Drejer. Flora Excursoria Hafniensis. (1838).
1 7. Skoleprogr. Aarhuus Realskole. 1841 . 10.
-hag^e, en. [1.4] (fagl.) stærk hage (I.2.i) ell.
krog, som (er anbragt paa en svær haandspage
olgn. og) anvendes til at fatte om og vende
ell. slæbe tømmer olgn. med (jf Kantrehage^.
SøLex.(1808). Funch. Mar O. IL 69. Feilb.
D&H. II t tage ved kanthagen {fra
ty. beim kanthaken fassen olgn.) tage ved
vingebenet. Herremanden tog ham (0: en
bonde) ved Kandthagen og sat ham ned
enten han vilde eller ei. Biehl.DQ.III.285.
SøLex.(1808). -hn^ge, v. [I.l] vbs. -ning
(MO. D&H.). (tøm.) m. h. t. tømmer: til-
hugge, saa det faar plane sideflader, bliver
firkantet. MO. Gnudtzm.Husb.116. (han)
gav sig ilag med at kanthugge Stammen.
Rørd.Vi.46. Scheller.MarO. -nøTl, en. (sj.
Kanie'»Green.UR.127) (tøm., snedk.) 1) høvl
til at afrunde kanter (I.l) med (Green.UR.
127), til at frembringe en fremspringende
kant (I.l) med ell. (nu vist kun) til at glat-
høvle en kant (1.4) med (D&H. OrdbS.).
2) (jf. II. Høvl 1; d. s. s. -profil. Gnudtzm.
Husb.228. -hevle, v. [1.4] (jf. -høvl 2;
tøm. og snedk.) d. s. s. II. fuge 1. Sal.^XII.159.
Kantille, en. [kan ' til j 8] (ogs. skrevet
Kantilje. Scheller.MarO. — nu næppe br.
Kannetille. JBaden.FrO.44. jf. Meyer.H38).
{ænyd. (fit.) cantilier; gennem fr. cannetille
af ttal. canatiglia; afi. af lat. canna, rør,
j/". II. Kanon osv.; fagl, især ^) især i fit,
om fine (og flade), snoede ell. flettede
traade af guld ell. sølv, som anvendes
til frynser (i epauletter) olgn. Hallager.
105. VareL.(1807).I.203. FTSiigmers(o:fran'
ger, frynser) paa disse Epauletter, maa
hverken bæres tykkere eller længere, end
som paa Prøven er anført, siden Cantilier
henhøre til Generalernes Distinctjoner.
MR.1816.360. paa Hovedet har Bruden . .
en stiv, smagløs Krands af Cantilier, Sølv-
blomster og Perler. JPaludan.M0en.il.
io(1824).277. VareL.'393. jf: Glandscan-
tiller, kaldes de Cantilier, hvortil Traaden
er pletteret. VareL.(1807).I.393. Guld-
kan t i 1 1 j e r. PNSkovgaard.B.164.
Kantine, en. [kan'ti-na, kai^'ti-na] fit.
-r. (fra fr. cantine, af ital. cantina, kælder;
oprindelse usikker) ^ 1) (nu næppe br.)
flaskefoder (1); ogs.: feltflaske. Meyer.^
80. Lundb. jf.: Sylte-Glas, Melke-Fadé og
Cantin-Flasker. Adr.^V6l762.sp.l4. 2)
20 kasse med forbindstoffer, instrumen-
ter, medicin olgn., som militærlægen
fører med sig; feltapotek. ExercArtil.
(1804).81. Lundb. SaUXIII.523. 3) (sj. om
da. forhold) marketenderi; soldaterkro.
Meyer.^ der maa (paa en filmsfabrik) være
en Kantine, hvor alle de paa Fabriken
arbejdende kan faa billig og god Mad.
UGad.Filmen.(1919).56. 01 kan vi købe
i en Kantine, som er oprettet her. Sdjy
30 Sold.58. Matroserne fik Landlov, og (han)
begav sig med sine Kammerater ind i en
Kantine, der var oprettet nær ved Havnen
for fremmede Søfolk. HHellssen. Amerika
rejser en Hær— .(1918). 189. Kantine-, i
ssgr. lii «/■ Kantine 2. -soldat, en. soldat,
der er uddannet som sygepasser og bærer
kantinetornystret. Hjælpe O. et uendeligt Tog
af Baarer, der skulderhøjt af Kantinesol-
daterne langsomt udlossedes af de sorte
40 Jernbanewaggoner. O Rung. Y. 141. SaU
XIII.523. -tornyister, et. tornyster, hvori
kantinen bæres. smst.
Kant-lag;, et. [1.4] (mur.) murskifte,
hvor stenene er anbragte paa højkant; rul-
skifte (jf. -skifte j. Gnudtzm.Husb.44. -lagpt,
part. adj. [1.8] (bot) d. s. s. klaplagt. Warm.
Bot.71. -lyng:, en. [1.1] ^ en med slæg-
ten rosmarinlyng nærbeslægtet plante; Cas-
siope tetragona D. Don. MentzO BilViy.62.
50 -mal , en. (nu næppe br. Kante-. Funch.
MarO.IL69). (^, tøm.) til I. Kant 1: vinkel
mellem et kantespants underende og opklods-
ningen (jf. Kantrem al j. OrdbS. -mnnd,
en. [I.l] (zool.) forgællesnegl af slægten Tro-
chus (hvis skal er kantet og har rudedannet
munding). Brehm.Krybd.808.
Kantning:, en. ['kan(?weii] fit. -er. (jf.
I. Kantring^. 1) vbs. til kante; især (haand-
arb.) til kante 1.2. Moth.K39. VSO. Sko-
60 magb.62. D&H. || (sj.) til kante 2.2. I et-
hvert Bur bør Døren . . være saa stor, at
Fuglens Drikke- og Badekar kan komme
ind uden Ksintmng.VortHj.III4.27. \\ f til
kante 2.3 slutn. : kæntring. Skibets Kantning.
VSO. 2) (jf. kante 1.2) konkr.: det, hvormed
noget er kantet; især: (paasyet) kant (1.3.8),
13
Kantoffel
kantre
14
bort ell. hræmme paa tøj olgn. Moth.K39.
Reiser. 11.302. Kantningen til at indfatte Sko-
tøiet og Binåneien. Skomageren.( 1832 ).40.
Schand.TF.I.110. det røde Sirtses Vindues-
gardin med den hvide Kantning. Font.SM.
153. Folkedragter. 94. \\ (sj.) i videre anv.:
ind fatning ; kant ell.hæk omkring hed olgn.
I Kantningen om Bedene løftede . . Tuli-
panstilke den pæreformede Blomsterknop.
Schand.SF.241. to Drikkehorn med Kant-
ning . . af Bronze. SophMUll.V0.490. 3)
(foræld.) ^ 3.1) naad i spant, et Spants
Kantning (dets Naad). Funch.MarO.lI.69.
3.2) vinkel, som kantespantets naad
danner med kølens midterlinie (jf. I.
Kantring 2). smst.123.
Kantoffél, en. se Kartoffel.
Kanton, en (LTid.1724.78. FrSneed.
1.359. Balle.Bib.L20.jf Glahder.Retskr.)ell.
et (Pflug.DF.302. LTid.1724.78. Saaby.').
['kantcon, kan'tcoii, sjældnere 'kantmii, kan-
'to'n] best.f.-en ['kan|t(on'(8)n,kan't(nix'(8)n,
sjældnere "kan|t(oii'(8)n, kan'to-'n(a)n] flt.
-er [-|t(nn'8r osv.] ell. (nu næppe br.) m. fr.
form cantons (LTid.1724.78. vAph.(1759).I.
170). {fra fr. canton; afital. cantone, kanton,
distrikt, hjørne, afl. a/" canto, se I. Kant; jf.
kantonnere) om udenlandske forhold: kreds
ell. distrikt inden for en større geografisk-
politisk enhed; spec, dels m. h. t. franske for-
hold om de til et arrondissement hørende
kredse, dels m. h. t. svejtsiske forhold om fri-
staterne i den svejtsiske republik. Zu-
rich: dette Canton er kommen i det Zwit-
zerske Bundt (o : forbund) Anno 1861. Pflug.
DP.302. det Canton Bern. LTid.1724.78.
Enhver Canton (o : i Ægypten) havde sine
egne hellige Dyr. Balle. Bih. 1.20. der var
stort Skyttelaug (i Interlaken). Schwei-
zerne fra alle de tydske Cantoner kom
åeT.HCAnd.Vn.21L smst.193. SaUXIU.
528.
Kantonnement, et. [kantmnø'maii]
(soldat, (spøg ) Kantussement. KLars.Soldat-
spr.l2). flt. -er [-'mar^'ar] {fra fr. cantonne-
ment; af cantonner, se kantonnere) ^
indkvartering af tropper uden for
garnisonen hos beboerne i et vist om-
raade'yogs.idetomraade, inden for hvil-
ket indkvarteringen finder sted. JBa-
den.FrO.45. de overfyldte Kantonnemen-
ter ude omkring paa Landet. Drachm.III.
33. Under Kantonnement . . ligger Sol-
daten i Svinefjerene o: Halmen. /iTZ ar«.
Soldatspr.l2. Kantonnements-, i ss^r.
^ af Kantonnement (jf. Kantonnerings-
u. Kantonnering^. -fod, en. især i forb.
paa kantonnementsfod, om tropper: i
Kantonnement. Cantonnements Tillægget
for Officererne . . udbetales i den første
Maaned, de sættes paa Felt- eller Can-
tonnemenisioå.MR.1812.515.LovL.I1.1161.
jf. : naar Corpset . . overgaaer fra Canton-
nements- til GsiTnisonsioå. MR. 1856. 83.
-kommandant, en. kommandant over
den i kantonnement værende troppeaf deling.
SaUXlIL524. -kvarter, et. Sal.XL135.
-tillæg^, et. ekstra løntillæg, som officerer
oppebærer under kantonnement. MR.1806.
211. Baud.GK.8. -vagt, en. Til Sikring
af Kantonnementet udstilles . . Kantonne-
mentsvagter. SaVXIII.524. -evelse, en.
Der var Cantonnementsøvelser i Jylland.
Baud. Fortællinger. (1905). 192. SaUXlU.
524. kantonnere, v. [kantco'ne-'rg] -ede.
10 vbs. -ing (s. d.): jf. Kantonnement, {ty. kan-
tonieren; fra fr. cantonner, af canton, se
Kanton) ^ dels intr.: ligge i kantonne-
ment; dels trans.: lægge, anbringe i
kantonnement. vAph.(1764). General L.
er her paa Slottet og har cantonneret alle
sine Tropper rundt omkring i Omegnen.
Bagger. II. 200. Den 2den Brigade og Rytte-
riet kantonnerede mere Vester ude. FHolst
écALarsen. Felttogenel848-50. IL (1888). 78.
20 det forlyder, at de i Nordsjælland kanton-
nerende Regimenter er designerede til
at udføre kombinerede Evolutioner for
Selvherskerens (d : zarens) Øjne. Esm.L62.
Kantonnering:, en. ('^, nu 1. br.) vbs.
til kantonnere. vAph.(1764). VSO. Meyer. ^
139. jf. Kantonnements-: Kongel. Resol.,
at . . det Norske Jæger-Corps . . indtil
videre maa staae paa Cantonerings-
Foå. MRJ788.213. Cantoneringsqvar-
30 teer. LTid.1736.119. M0.I.298.
I. Kantor, en. ['kantcor] flt. -er [kan-
'toTar, -'to'(r)j] ell.f m. lat. form cantores
(Adr.^^/il762.sp.5). {ænyd. cantor, canter,
glda. csintoT ( GDLove.V.261) ; fra lat. cantor,
sanger, a/^canere, synge; jf. Kantate) for-
sanger ell. leder af et større kor i skole
ell. kirke; især, dels (nu foræld.): lærer ved
(latin)skole, som ledede skolekoret og den
kirkelige korsang, dels: den kirkelige em-
40 bedsmand ved større bykirke (især —
i modsætn. til Kordegn — ved domkirke),
der er (menighedens forsanger og) le-
der af kirkekoret. *Mads Cantor i min
bye, der siunger som een geed, | Musi-
qven dog forstaar. Holb.Paars.239. Det har
været mig tilbuddet for 10 Aar siden at
være Cantor udi vor Frue Skole. sa. Er,
1.4. Biehl.DQ.lII.229(se u. intonere;.*Hver
Fugl med eget Næb maa synge, | Hver
50 Cantor og med sin Forstand. ^a^^es.DF.
V1I.288. de smukke Børnestemmer sang
og den gamle Cantor s2Lng.IICAnd.YI.14.
FrNiels.KH.IL422. Krak.l920.1.707.
II. Kantor, et. se Kontor.
Kant-perle, en. [I.l] (fagl.) kantet perle.
VareL.^766. -plante, en. [1.8.8] (gart.)
plante, der anvendes til at danne kant om
el blomsterbed olgn. SaUXIL604. -profil,
en. [I.l] (tøm. og snedk.) profil paa iildan-
60 net (høvlet, kelet osv.) kant af liste, bræt olgn.
(jf. -høvl 2). OrdbS.
' I. kantre, v. [*kanc!r9] -ede. vbs. -ing
(se I. Kantring), {fra nt. holt kanteren (ken-
teren); afl. afl. Kant; jf. kæntre) 1) (til
I. Kant ^) trans.; egl.: anbringe (lægge, sætte
osv.) paa kant. I.l) (nu kun dial.J d. 8. s.
15
kantre
kantsætte
16
i
kante 2.i. kantre et kar. OrdbS.fsjæll). jf.
r. o mk an tre (d: omordne). Feilb.IV.315.
m. h. t. tørv: sætte paa kant (til tørring).
)rdbS.( Sjælland, Falster). \\ (nu næppe br.)
m. h. t. tømmer, bjælke olgn. Kantre et
Rundholt. Harboe.MarO. Levin.{„h.os Tøm-
mere, Muurfolk og andre Arbeidsfolk").
II (jf. bet. 1.2j m. h. t. baad olgn.: vælte om
paa siden (jf. hvælve 2.i^. Man (skal) kand
ell. pass., om person ell. dyr, som har været
syg(t): komme til kræfter; komme sig.
Hånd kantrer sig bråf efter sygdommen.
Moth.K40. VSO. Feilb. OrdbS. (Fyn, Fal-
ster).
kantre-, i ssgr. ^ (nu næppe br.) 1)
til I. kantre, se Kantrehage. 2) omdannet
a/KantCe)-, se Kantre-mal, -spant. -ha{>;e,
en. (til I. kantre l.\) d. s. s. Kanthage. Har-
tre det til Dykkerkunsten bestemte Skib lo boe.MarO. Larsen, -mal, en. (^, tøm., nu
om paa Siden. KSelskSkr.IX.514. 1.2) (jf.
bet. 2.2; nu næppe br.) m. h. t. fartøj: bringe
til at kæntre, den vilde Flod havde (ofte)
kantret Baade, og druknet Hyr åer. Birch.
1.138. dit gale Asen kantrer jo Skibet. Blich.
(1920).XVIII.165. Hauch.SD.L21. overf.:
*Snart kantrer hånd (o: døden) en Lehne-
Stol, I Snart Gange- Vognens Cariol. Wadsk.
19. 2) intr. 2.1) ^ dreje sig, vælte om paa
siden (sml. kante 2.3 beg.), naar den ha-
lende Part skærer i et af de yderste Skiv-
gatter, faar Blokken en Tilbøjelighed til at
kantre noget. Kusk Jens.Søm.6 5. jf. bet. 2.2:
Disse tvende ophidsede Søemaénd, kom
tilsidst i Haaret paa hinanden, men i den
samme Forvirring, kantrede de og begge
over Borde. CPBothe.JN.87. 2.2) (jf. kan-
te 2.3 slutn.; nu 1. br. i rigsspr.; jf.: udtales
af Skibsfolk i Almindelighed kæntre. MO.
samt: kæntre (er) Sømændenes platte Ud- 30 br.J rulskifte
tale. Levin.) om fartøj: kæntre; kuldsejle;
forlise. Beiser.I.318. Ew.(1914).III.175.
da de . . satte Seil til, kantrede Skibene
med dem. Grundtv. Saxo. LIL. 341. Baaden
gyngede . . som om den hvert Øieblik
skulde kantre. CBemh. V.165. *Saa mangen
Skude kantred, | Slynget mod Klippens
Væg. RicLTexter ogToner.(1868).133. Esp.
166. OrdbS.(sjæll., gldgs.). \\ (nu næppe br.)
næppe br.) d. s. s. Kantmal. Funch.MarO.I I.
69. -spant, et. d. s. s. Kantespant. smst.
Kant-rigel, en. [1.4] 0 (snedk.) rigel,
som er anbragt (øverst ell. nederst) i kanten
af(skab8)dør, karm olgn. Paa dobbelte Døre
forsynes den ene Fløj med to Kantrigler.
Onudtzm.Husb.242. Arbejdsløn.25.
I. Kantrinjg:, en. 1) (nu 1. br.) som vbs.
til I. kantre; især til I. kantre 2.2. VSO.
20 FalM.IV.139. D&H. \\ til I. kantre 2.3. Sø
Lex.(1808). 2) ^ (nu næppe br.) d. s. s.
Kantning 3.2. Funch.MarO.II.69.
II. Kant-ring, en. [1.4] (snedk.) ring,
som anbringes (i en fordybning) i kanten
af skydedør olgn., og v. hj. af hvilken døren
kan skydes frem og tilbage. Arbejdsløn.27.
-saks, en. [1.3.3] (fagl.) saks til at klippe
kanten af en (græ8)plæne olgn. med. VortÉj.
III4.99. -skifte, et. [1.4] (mur., nu næppe
(jf. -lagy. Gnudtzm.Eusb.47.
-skære, v. [1.4] (tøm., snedk.) skære ud-
savede, fuldkantede brædder rene i kanten.
Suenson.B.II.148.
Kantsier, en. se Kansler.
Kant -spant, et. se Kante -spant.
-sten, en. (sj. Kante-. DagbUU1888.2.sp.7).
[1.3.3] sten i kanten af brolægning (i gade,
fortov olgn.). Han er faldet (i rendestenen)
paa langs mellem K2intstenene. AndNx.PE.
i forb. m. adv. olgn. (bølgen) foer frem med 40 11.44. Det store Menneske gik bagover o
saadan Heftighed, at Baaden med et Sleng
kantrede om. Robinson.1. 70. Skibet Justi-
tia er kantret over ^nåe.Langebek.Breve.
72. Man saae paa Søen den omkantrede
Sluppe uden Folk. Bagges.L.1.33. \\ billedl.
ell. overf. hans Plan skulde kantre ved
denne Mands Stivsinåeth.eå.IIrz.EF.162.
*Men først da fra Sønder det stormed
igjen, I som skulde nu Danmark kantre.
hans Hovede klaskede med et Drøn mod
Fortovets Kantsten. Tandr.R.9. GJ -stil-
let, part. adj. [1.4] stillet paa kant. der
(er) smaa Gangstier, alle regelmæssigt af-
grænsede med kantstillede Mursten. Jørg.
JF.I.122. NaturensV. 1916.19. -stjerne,
en. [I.l] (zool.) søstjerne af slægten Goniaster.
Lutken.Dyr.597. CO -stedt, part. adj. [LI,
3.3] stødt, læderet i kanten (kanterne), (disse
ich.I.i52. *de lyse Drømme laa nu bag 50 stenes) ofte kantstødte Form, vise, at de
mig kantret | som Yrsig. LCNiels.SmS.20.
jf.: *Himmelen, din Patronesse, | (har)
Dig Hr. Brudgom rakt en Haand, | Hvor-
ved du u-kantret hialpes | Over Dine
Vilkaars Alpes. Wadsk.U. 2.3) (^, nu 1. br.)
om strøm: vende (tilbage i modsat retning);
kæntre. VSO. Strømmen kantrer hver 6te
Time med stadigt Yeir.J Paludan. Møen.
IL(1824).50. MO. 3) (dial.)refl. ZA)d.s.s.
have været indkilede i Isen. LandmB.I.61.
II billedl. Hun er ikke kantstødt, hun lig-
ner Sagaernes helstøbte Kvinde, der hel-
lere var død end daadløs. Hjemmet.1912.
646.sp.l. -sætte, v. vbs. -ning (i bet. 2: Sø
Lex.(1808). Bardenfl.Søm.L188). 1) CP til
I. Kant 4: sætte paa kant. kantsætte en
Tømmerstok. MO. \\ især i perf. part. brugt
som adj. ell. som vbs. en lille Indhegning
kante sig (se kante 3). (hun begyndte at 60 af kantsatte Græstørv tæt op imod Sko
«fcrw&6e^ paa Døren igen. Jørgen trak Huen "" ' """ ...^
ned i Panden og kantrede sig forbi hende
uden et Ord. Gravl.AB.55. OrdbS.(sjæll.).
3.2) fi/'. kantet 2.2; (vide at) sno sig) for-
staa at komrne frem. OrdbS. (Møn).
II. kantre, v. {afl. af kanter; dial.) refl.
ven.Drachm.VD.99. Det store Arbejde med
Anlæget af den store Udvidelse langs Sø-
erne, Kantsætningen. BerlTid.^U1927.10.
sp.2. 2) ^ til II. kant 1 : sætte kant. Kant-
sætte et Sei\. Harboe.MarO. Under al Sej-
lads maa man sørge for, at alle Sejlene ere
17
Kanttraad
Kannt
18
vel kantsatte. Bar'denfl.Søm.I.188. -traad,
en. [I.3.3] (fagl.) metaltraad, der i tidligere
tid anbragtes i et cykledæks kanter og fast-
holdt dette ved at passe ind i en rille i kan-
ten af fælgene. OrdbS. || hertil Kaniiraads-dæk
(FolitiE.KosterbW^1924.1.sp.2), -fælg (smst.
^Vg1923.2.sp.2). -træ, et. [I.3.i] (tøm.) træ,
som er opskaaret ell. tilhugget til rektangu-
lær ell. kvadratisk form,. D&H. SaVXlII.
525.
Kantnsise, en. [kan'tusa] (i bet. 2 ogs.
(nu næppe br.) Kantusche. BWatt.Figaro.
(1869).100. — t Kont(o)uche. Holb.Paars.
240. jf. JBaden.FrO.7S. — f Kontusse.
Prahl.BJ.46. TBruun.V.207. sa.ST.139.
VSO.I.571. jf. Contuse. vAph.(1764).107.
Kontouse. Skuesp. VII.96. m. polsk form (i
bet. 1) Kontusz. Brandes.T.230). flt. -r. (fra
ty. kontousch(e), polsk kontusz, muligvis fra
gr. kåntys, kaftan, og egl. af persisk oprin-
delse; jf. IdeVirkl.l870.I.99/f. Dania.VII.
121ff. KNyrop.OL.180/f.IlL101. || m. h. t.
formen Kantusse sml. former som Kan-
tor, Kanditor for Kontor, Konditor) 1) en
slags ærmekappe, der anvendes som na-
tional overdragt i polen. Magnater i deres
Sukmaner og Kontusz'er af Fløjl og Silke
med de højrøde Benklæder og de brede
Skærf . Brandes.T.230. 2) (foræld.) lang,
folderig kvindetrøje med læg i ryg-
gen (især brugt som morgen- ell. hjemme-
dragt). *Da Venus om Per Paars af den-
nem Kundskab fik, | Hun udi største Hast
til Toilettet gik. | Tog der af sin Contou-
ehe.IIolb.Paars.240. Samtale . . imellem
Contouchen og Anånennen.(bogtitell730).
*Hvor hun i uontussen saae tryllende ud I
TBruun.ST.139. VSO. Meisling.SK.16. Nu
sætter Du Dig paa Bordet og syer en ny
Chenillie af den gamle Cantusche. S T^'^a/i.
Figaro.(1869).100. 3) (dial, foræld.) (brugt)
mandsfrakke til hjemmebrug. OrdbS.
(sjælL). 4) (forkortet af Kantussebal, -fest
olgn.; sj.) d. s. s. Kantussebal. det (var) ikke
lykkedes at lokke det danske Sodoma ind
til Artisternes Fest. Den københavnske
Kantusse er i Forfalål Ekstrabl.^ynl915.2.
sp.5. 5) {vel forkortet af Kantusseeksamen)
5.1) (foræld.; jf.: „endnu i min Ungdom
(d : 1820erne)'*. Levin.) indtil 1820 den pri-
vate eksamen, som studenterne („kakkelovns-
studenterne") kunde underkaste sig hjemme hos
professoren („kakkelovnseksamen"). Levin. 5.2)
{jf.: da nogle Studenter klagede til (Carl
Emil Fenger) som Professor (1845-59) over
den medicinske Forberedelsesexamen, sva-
rede han: hvad vil De bryde Dem om den
Kantusseexamen, hvorefter Navnet blev
hængende paa den Examen. ABock.MinFar
og hansHjem.(1914).16. samt: „Opkommet i
Chr.VIIIs Tid.** Levin.; med., j arg.) for-
beredelseseksamen til den lægeviden-
skabelige embedseksamen. Bøgh.DD.
1866.182. NicHolm.GA.81. jyjens.D.36.
Kantussen omfattede dengang (o: ca. 1880)
Zoologi, Botanik, Fysik og Kemi. Tilsk.
1922. IL 266. 6) om person. 6.1) (ned-
sæt, l.br.) daarligt paaklædt, sjusket
kvinde, jeg vil ha støvler på ligesom
andre piger . . Ja, det vil jeg . . Jeg vil
ikke gå med træsko og se ud som en
anden kdmtusse. Hjortø. UF S.l 7. jf. Dania.
VII.124. 6.2) {ved sammenblanding med Car-
touche (f 1721), navn paa en bekendt fransk
stratenrøver(?), jf. Dania. VII.124) f snedig,
10 samvittighedsløs person. Spektøren ('o;
inspektøren) er en Bedrager, en reen Kon-
tusse. PAHeib.Sk.L256. Halunker og Kan-
tvLSser. Kbh.sAften-Post.^/il 782.4.sp.l. Kan-
tnsse-bal, et {jf. Kantusse 2 og 4=; sml:
„Bal, hvortil Damerne saa at sige møde
i Kantusser . . egtl. et Bal som Værtshuus-
holdere arrangere til billig Entrée for
Tjenestefolk og simplere Haandværksfolk,
og hvor det for Resten gaaer anstændigt
20 til." -Levin.; kbh., jarg., nedsæt., nu l.br.)
bal, hvor det gaar (vel) frit ell. formløst til
(jf. -fest, -gilde^; ogs. (nu næppe br.) om
studentersang forening sbal (Dania. VI. 229).
*De var' paa et Kontusse-Bal | Først blevet
kiendt, og saa trolovet. ChrBorup.PM.501.
Tode.SJ.1.379. vore Damer . . humpede og
stumpede afsted, som de meest klodsede
Kokkepiger paa etKontussebal.i2a/i6.Ti7sfc.
1799.487. Ekstrabl.^U1905.2.sp.4. -eksa-
30 men, en. (1. br.) d. s. s. Kantusse 6. Dania.
VI. 229. Gadeordb."" -fest, en. (jf. -bal,
-gilde; 1. br.). (politidirektøren burde kunne)
gribe ind med større Kraft end nu overfor
de vitterlige Abeballer og Kantussefester.
Pol.Viol921.3.sp.2. -gilde, et. (jf.-hsi\,-fest;
1. br.). Skulde han ikke invitere Skrædde-
ren, hans Hustru og den dejlige . . Hotel-
pige til et „Kantussegilde" paa Fortunen.
Schand.SB.176.
40 Kantiisseiiient, et. se Kantonne-
ment.
Kant-ving^e, en. [1.3.8] (dueavler-spr.)
varietet afdueracen tumling. Politi E.Kosterbl.
^^l\Ql925.2.sp.2. -vinget, adj.\[.%.^'\(dueav-
ler-spr.) i forb. kantvingetdue, kantvinge.
PolitiE.KosterbUV7l923.3.sp.2. -æble, et.
ri.1.2] (gart.) om æblesorter med fremstaaende
kanler fra bægeret ned imod stilkgrunden
(kalviller ofl.). VSO. Bredsted.Pom.iLL.261.
50 CMatthies.DF.I.206.
Kanteffel, en. se Kartoffel.
Kanut, en. [ka'nu<2] (1. br. Kamut. jf.
Gadeordb.^ Feilb.). flt. -ter. {ænyd. (flt.) kor-
nuter, ka(a)rnuter, kanuter; fra mnt kor-
nute, karnute, fælle, kammerat, jf. østfris.
karniitje, ke(r)niitje, tornirisk, fælle, (lystig)
kammerat, holl. kornuit(je), sisken, fælle,
kammerat, muligvis af østfris. kniitje m. sa.
bet. (jf. holl. knuitje, kneutje, en slags finke,
60 kneuter, tornirisk, kneuteren, kvidre som en
tornirisk; opr. lydord); jf. Kornut) 1) (især
dial. ell. vulg., oftest nedsæt.) person, som
tilhører en vis (især: mindre fin) kreds, et
vist parti ell. slæng ; kammerat; ledsager;
tilhænger; ogs. i videre anv.i fyr; kum-
pan. Hånd er af hans kanftter. ilf of/i.ifiO.
X. Rentrykt »Vio 1»27
19
Kanvas
Kap
20
Tienestepigen . . holder alt for mange
Kanuter. VSO.1.572. hun er saamæn bedre
end mangen af de fornemme Damer, der
shrive Smaaballetter til deres Kanutter.
Oversk.Com.I.TO. hun kunde saamænd
gjerne komme . . den gamle Kanut . .
ham skulde hun gjenne fra sig uden mind-
ste Selvovervindelse. Schand.SB.lS7. De
kender jo vore Kanuter — Personalet
(o: skuespillerne) — det er altid sløjt, naar
vi skal spille disse hastemte Ting. JDrachm.
FJ 1.116. (I) drøfter, om I skal bisse for
at høre paa saadan noget Kjæltringepak
som B. og hansKsLniitteTlBregend.GF.23.
Feilb. OrdbS.(8Jæll.). || (I br.) i forb. m.
med. du skal rejse . . du er for god til
at være Kanut med . . saadanne Fyre.
ZakNiels.GV.154. 2) (sport., nu næppe br.)
anfører ell. hovedmand for et parti i
kroket. Ethvert Parti vælger en Hoved-
mand, ogsaa kaldet Captain eller Kanut.
Croquetspillet.(1874).l.
Kanvas, et. se Kannevas.
Kanyle, en. [ka'nyla] ftt. -r. {fra fr.
canule; af lat. cannula, dim. af canna,
rør, stok; jf. Kanal, Kanel, II. Kanon osv.;
fagl., især med.) fint, rørformet (del af)
instrument (som indlægges ell. indføres i
legemet, fx. til udtømmelse afvædsker fra hul-
rum). JournalMedChir.IV.368. Panum.377.
eninvalid, enøjet, enarmet og enbenet, fuld
af Kanyler, med en halv Lunge, en halv Le-
ver og slet ingen Milt. SMich.L.55. GSaxild.
C.39. II (sj.) billedl. Denne Trappegang
vred sig fra Fjerdesal ned i en snæver
Kanyle. ORung.P.29.
Kaneffel, en. se Karnøffel. kanøfle,
V. se karnøfle.
Kaos, et ellf en (Lodde.NT. 268.392.
Basth.GT.230). ["kacns] uden ftt. {fra gr.
chåos, gab, svælg) 1) if. græsk mytologi
det gabende rum, hvoraf verden skab-
tes; i videre anv.: skabningsmasse. en
Damp . . der er opstiget . . af den fug-
tige Qh2iOS.Lodde.NT.268. det dunkle, ufor-
mede Chaos, i hvis Skjød alle Væsener
slumre som drømmende og gj ærende Spi-
rer. Mart.Dogm.143. || personificeret: Hvoraf
ere Stiernerne komne ? — Spørg Chaos —
den kan sige dig det. Lodde.NT.392. Kaos
frydede sig, da den hørde Almagtens Vorde
(o: bliv lys). Basth.GT.230. 2) (især W) til-
stand af forvirring, uorden, sammen-
blanding; ogs., mere konkr., om hvad der
ligger i en forvirret, uordentlig ell.
sammenblandet tilstand; virvar; vil-
derede; urede. *Et Chaos! hvor mand
sætter Fod, | Af Aloe og Peberrod | Og
tusinde Fontainer. Wadsk.l9. et Chaos og
Virvar af Modsigelser. ^ircfcwer.Tr.i5. det
(var) min første Omsorg at hjelpe mine
unge Venner ud af det Chaos (2. udg.:
Virvar j (i historien ), hvori de . . befandt
sig. Grundtv.HV.I. vi. Archivet . . var et
forfærdeligt Chaos. CEHolten.0.33. Ga-
derne . . forvandlede sig til et Kaos af
Mudder. Brande8.X.312. Festen var ved at
opløses i Kaos. Nan8.P.127. kaotisk,
adj. [ka'o-'dis^] {jf. ty. chaotisch, fr. chao-
tique; adj. til Kaos) 1) O, til Kaos 1:
som minder om kaos; ogs.: som endnu
ikke har taget form. *Blæs, o Storml
Chaotisk Nat, | Dæk Jorden, og indhyl
mig i min Smerte! Oehl.F.177. Hvad? om
en høyere Aand saaledes frembragte Men-
10 nesket for at adsprede det kaotiske Mørke.
Grundtv.Udv.1.63. *Der er en Verden i
dit Indre, | En sværmerisk, chaotisk Vaar.
Aarestr.SS.IIL75. 2) (især ID) til Kaos 2:
uordentlig; forvirret; regelløs. Bog-
handel her (i London) er saa chaotisk som
man knap . . kan forestille sig. Grundtv.
E.49. en temmelig stor Masse af Kund-
skaber, men i kaotisk Vorden. Blich.IV.
500. Slaaentorn og Brombær vare ind-
20 blandede imellem ( pilebuskene ), og . . hvis
jeg vilde ud af det kaotiske Virvar, (maatte
jeg) atter gjennem Kløften. Bergs.BR.34.
en kaotisk Tid, hvor alt styrter sammen.
Tilsk.l 91 9.1.282.
L Kap, subst. (f en: Moth.K40). \kab]
i forb. om kap ell. (nu kun dial.) i kap
(Pfiug.DP.1048. Eolb.Er.1.4. Brors.218.
FGuldb.(Rahb.LB.L613). VSO. Feilb.) ell
(nu kun dial.) paa kap (Sort.Tr.l3. Chr
30 Flensb.DM.II.lo8. Lægen.1.57. jf. Feilb.),
hvortil s- former: (nu gldgs. ell. dial.) om
kaps (se ndf.) ell. (nu kun dial.) i kaps
(Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) paa kaps
(Politievennen.1800.1824). {ænyd. (p)aa kap,
SV. (i) kapp, fsv. a kap, no. i, om kapp, oldn.
(renna) i k^pp; til ænyd. kap, kappestrid
(P Claussøn. Norriges Éescriffuelse. (1632).
181), oldn. kapp, iver, nidkærhed, vist egl.
sa. ord som IV. Kamp (4), jf. dial. og ænyd.
40 i, paa kamp, om kap (Levin.(Fyn.). Bor-
ding. II. 70. 146. Ranch. Samsons Fængsel.
(1633).M4f), SV. dial. springa (i) kamp, løbe
om kap; jf. I. Kappe, kappes || m. h. t. s-
formerne, der maa være senere dannelser,
sml. ellers, kuns, medens osv.) i vædde-
kamp, kappestrid; saaledes at man
kappes, prøver kræfter med en; uegl.:
paa en maade, der er (nogenlunde) jævn-
byrdig med, kan maale sig med (noget an-
50 det), ell. som udtryk for fleres ivrige deltagen
i noget: den ene hurtigere (større, højere,
bedre osv.) end den anden, løbe om kap,
Moth.K40. kudsken, som raabte fort, ham
tiente ieg til echo, og vj begge raabte
om capp. JacBircherod.É.50. skrive om Kap
med een. Høy sg. S. 2 83. *Der vare paa Thor-
singe Riddere to | (De rede saa sielden
om Ka^). Bagges.V. 120. *Med Sælen svøm-
med han omkap, | Og rendte op den Hare
60 Tap.Winth.V.95. Rotter og Mus og Træ-
orme arbejdede omkap. AndNx.PE.III.86.
ro . . sejle om Kap. Scheller.MarO. jf.: *To
Bryster formes i fugtigt Ler | af fire Hæn-
der i flinkt Omkap. SMich.RF.43. || de
komme ofte sammen og giøre Vers og
Experimenter om Ka]^s. JRPaulli.N.41.
21
Kap
Kapacitet
22
*Een, naar letsindigt Folk paa Romas
Æresæder | Omkaps ham løfter op, sig
henrykt glæder. MCBruun.PF.1.102. Han
beder, synger og græder omkaps med en
gammel Kiærling. Oehl.Øen.(1824)JII.28.
Studenterne . . stod og ventede udenfor
Mazarinbibliotekets Dør, og naar der blev
aabnet, styrtede (de) ind omkaps. Brandts.
1.21. Skal vi køre omkaps? Bør d.LB.7 8.
I| (sj.:) mine Med-Brødre . . arbeydede i
kap om (alm.meå) hinanden udi deres
Embede. LTid.17S8.287. \\ 03 Ulledl, om Ung
ell. forhold. Cusi, der løb først, kom dog
sidst, og Achimas der løb sidst, kom dog
først, saa løber og Lykke og Vanlykke
saasom om Kap med hinanden her i Ver-
den. Hørn.Moral.I.lll. Bremerholm . . hvor
de Bremer-Kjøbmænds Pakhuse kneisede
omkap med A.^Q\\mMS.Ing.KE.II.lll. Af
alt dette følger . . at min Interesse saa-
velsom min Hengivenhed for Hr. M. om-
kaps opfordre mig til at lægge mit Ho-
ved i B\øå.Hrz.XVIII.19.
IL Kap, suhst. (\ en: Moth.Kél). (lige-
som SV. kap laant fra holl. kaap, vbs. til
kapen, se kape; nu kun dial.) kaperi;
kapertogt; ogs.: sørøveri, vikingefærd
olgn.; især i forb. fare, gaa paa kap,
gaa (fare, tage) til kaps. Moth.Kél.
(de) reede i caperi eller fare paa cap. Cit.
1719.(KhhDipl.VlII.482). saa foer dog
Somme af (Gunhildsønnerne) til Kaps, for
at blive rige. Grundtv. Snorre. 1.12 9. *Gaa
til Kaps nu Orlogsmænd. sa.PS. VI. 117. At
„gaae til Kaps" blev strax efter den en-
gelske Flaades Afseiling Løsnet for alle
raske ugifte Søfolk. Oversk.L.90. || billedl.
*en Øjentjener, | Som gaar paa Kap og
Fiskeri, I At fange Forklæd -Venner (o:
kvinder). Fal8t.l32. || lege ksL-p,(dial.) navn
paa en drengeleg. Esp.ldO. jf.: Ifølge Tids-
forholdene gjordes den almindelige Tag-
fat og Kapløben (o: af legende børn) til
en Efterligning af Kaperiet („tage til
Kaps«). Madv.E.35.
III. Kap, et ell. f en (Moth.Conv.K55.
LTid.l 743.390. jf. Nord-Kappen (o: Nordkap
i Norge). Slange.Chr.IV. 85.126). [ka-'6, oas.
(især foran geogr. navn) ka6, som sidste led
af ssgr.: -|ka(-')6] best. f. -(p)et; ft. (sj.) d.s.
(Bagges.II.261). {eng. cape, ty. kap, fr. cap
osv.; fra lat. caput, hoved (se II. tapital
osv.); m. h. t. bet.-udviklingen sml. Hoved sp.
515^^^-; især geogr. og ^) d. s. s. Forbjerg 1.
Moth.Conv.K55. SøLex.(1808). saaledes
naaede vi . . en høiere Deel af Bjerget,
der som et Kap, ragede frem i dette . .
forstenede Uav. HCAnd.1.245. Vi sejlede
om paa (o : kørte i omnibus ud paa) Boule-
varderne, og det var som at komme klar
af et Kap ud i det aabne Hav. JVJens.
IM.109. Steensby.Geogr.124. Med sin 8000
Fod høje, næsten lodrette Væg løfter
Kap'et (j: Teuf eiskap i Grønland) sig lige
foran os brat op af Havet. AchtonFrtis.AJ.
20. II især som (del af) geogr. navn; dels for-
ansat selve navnet, fx. Kap Verde, Kap
Farvel, Kap det gode haab (ell. det gode-
haabs forbjerg j. Kap Horn; jf. dial. han
er kommet (ell. gaaet^ kaporen (egL
Kap Horn) rundt, han er gaaet hele ræk-
ken rundt olgn. OrdbS.(Fyn). sml.: (søfol-
kene) turede igennem alle Nyhavns Drikke-
kældere. De kaldte det at gaa „Hornet
rundt". Grav/./. 75. dels som sidste led af
10 ssgr. , fx. Nordkap , Teuf eiskap (i Grøn-
land), dels i selvstændig anv.: Kap, om Kap
det gode haab ell. (i ssgr.) om hele Kaplan-
det. PMøll.II.40. StBille.Gal.I.115. Sved-
strup.EG.II.118. jf. Kap- 2.
IV. Kap, en. se II. Kappe.
Kap-, i ssgr. ['kab-] 1) af I. Kap; om
vekslen ml. Kap- og Kappe- se u. Kappe- 3.
2) (f Kaps-. Cai)sduer. StBille.Gal.1.115). af
III. Kap slutn.; især (jf. kapsk; geogr. ell.zooL
20 ell. Y) om dyr ell. produkter fra Kaplandet; fx^
Kap-due (stormfuglen Oena capensis. BøvP.
11.405), -hus (gart, foræld.: kapsk hus. FJO
Jensen.Blomsterg artneriet. (1844). 187) , -lilje
(% Cyanella. Schaldem.HB.II.417), -plante
(gart.: plante fra Kap og Nyholland. FJC
Jensen.Blomstergartneriet.(1844).186. Have-
brL.^II.8), -rubin (Hage.*1277), -safran
(VareL.*737), -sele (en (opr. i Kaplandet
brugt) tospands bringesele. SaVXIII.543)r
30 -svin (LandbO.III.55), -uld ( Hannover. Teks-
til.L37), -vin (VareL.'395). 3) af IV. Kap
ell. II. Kappe 3.7; om vekslen ml. Kap- og
Kappe se u. Kappe- 1. 4) af IV. kappe, se
Kap-sav; om vekslen ml. Kap- og Kappe-
se u. Kappekniv.
kapabel, adj. [ka'pa'b(8)l] (ænyd., sv.^
ty. d. s.; fra fr. capable, af lat. capabilis, til
lat. capere (se kapere j/J/". Kapacitet) 1) (nu-
næppe br.) som er tilfredsstillende, tilstrække-
40 lig m. h. t. dygtighed, evner olgn.; duelig;
dygtig; om ting: 13 Capable -Orlogs og-
Iuøbmandskibe.P/Zw^.DP.i07i. 2) (nuirigs-
spr. især arkais. ell. spøg.) m. efterfølgende
nærmere angivelse (især i form af en inf.) af
noget, man kan udføre, magte: i stand til;
deis i forb. m.til(f for. Holb.Pants.II.l ): Jeg
er capabel til at beskrive jer ham fra Top
til Tasi. sa.Hex.IL5. der maae dog være
nogen u-synlig sødhed og salighed ved
50 (kristendommen) i som er capabel til at op-
veye og overveye alt det ubehagelige, som
synes at være derved. Her sl.S.21. jeg seer,
hvor jeg savnes af Dig . . det bevæger
mig meer, end Du troer at jeg er capa-
bel til. Heib.Ungd.96. 'Til det Gode (er
geniet) sædvanlig ei capabelt. sa.Poet.X.233.
dels m. flg. inf. uden præp.: Jeg er capa-
bel, Jeppe Berg, at regne op den heele
Åurorsi.Holb.Er.1.2. *Her ligger Lieuf-
60 nant Stabel . . | Og er ei nu capabel |
At bruge meer sin Sabel. Wess.2 71. Paris
er capabel at give et ungt Menneske saa
meget at bestille, at han ikke har Tid at
erindre sin Kjæreste. Cit. 1807. (Reumert.
CO.l). Kapacitet, en. [kapasi'te^rf] (f
Capacité. Holb.MTkr.120. Adr.'Vil762.sp,
2*
23
Kapbund
Kapel
24
16. JBaden.FrOAS). flt. (især i bet 4.2) -er.
{fra fr. capacité, af lat. capacitas, a/l. af
capax, rummelig, dygtig, til capere (se ka-
pere ^' jf. kapabel) 1) (nu især med.) om,-
fang; rumfang; især: det største maal, en
beholder olgn. kati rumme; rummeligheds-
evne (jf.fx. Lungekapacitet j. Fiske-Par-
kers og andre Tings Indhold og Capacitet.
LTid.1724.472. ( Schiller- )K.T2imets Wægge^
var tykke, og dets Rumfang (Capacitet)
ikke særlig stort, 1410 c/cm. UmvProgr.
1921.28. et Kars, en Beholders Kapacitet.
SaUXni.52o. 2) (fys.) et stofs evne til
at optage noget, fx. i ss^. Varmekapa-
citet, et stofs evne til at optage varme.
Paulsen. II. 2 90. || især om evne til at optage
(lades med) elektricitet; ladninqsevne. AW
Hauch.(1799).571. HHolst.Elektr. 11.209. en
Kondensator med lille Kapacitet. Collins.
Badio-Bogen.(overs.l922).138. 3) (især tp;
evne til at kunne udføre noget; evne, der
gør en egnet, duelig, dygtig; dygtighed.
Moth.Conv.K55. Er det derfor at Fruen
vil have ham, efterdi han forstaaer sin
Kaarde? jeg troer heller at hun venter
andet slags Capacitet. Holb.Forv.lOsc. (Chr.
II) havde aqvireret een stoor Capacitet
udi Statz- og Krigs-Ssiger. sa. DÉ. II. 1.
Skrivesygen (følger) dem, som mindst
have Capacité til at skrive. sa.MTkr.l20.
hans Kapacitet som Danske Værfts Leder.
0Rung.VS.114. jf.: Fuglearternes Flugt-
kap acitet./SaZ.F/.7^8. jl (nu sj.) i flt. hvo
er beskednere? hvo er dydigere? kort
sagt, hvo eier flere Capaciteter end jeg?
Chievitz.NF.12. Bøgh. 111.19. 4) (konkr.)
^•0 (jf' ^^i' 2; fys.) om apparat til opsam-
ling af elektricitet : kondensator. SPSøren-
sen.TraadløsTelegrafi.(1922).12. 4.2) (jf. bet.
S) om dygtig personlighed, dygtighed
(2.3). Meyer. ^(1844). Pressens hensynsløse
Behandling af en saadan aandelig Kapa-
citet (o:J.L.Eeiberg). Schand.0. 1.159. N. N.,
der aldrig havde været nogen egentlig
Kapacitet og nærmest kun havde gjort
Universitetskarriere ved at være sin Fa-
ders Søn. .JwZPef.L.i. Jeg har korrespon-
deret med flere Kapaciteter baade i Ind-
og Udland åQTom.Wied.Kna.278.
Kap-band, en. (sko.) bund til kapsko
(-støvle). PolitiE.KosterbUViol925.1.sp.2.
t kape, V. -ede. vbs. jf. II. Kap, Kaperi.
{ænyd. d. s. (i frakape. Kalk.V.SU), sv. kapa;
fra mnt., jf. holl. kapen; jf. Kaper, kapre)
drive kaperi; øve fribytteri.Moth.K41.
at de, saalænge stilstanden varer . . hol-
der sig fra at cape paa de Svenske eller
nogle andre negotierende. Cit.l719.(Kbh
Dipl.VIlI.482).
I. Kapel, et. [ka'pæl'] Høysg.AG.40.
(f Kapelle, en, et. LTid. 1726. 580.1727.
712. JBaden.FrO.45). flt. -ler. (glda. ka-
pel(læ) i bet. 1, æda. kapell, sv., no. kapeli;
fra mnt, ty. kapelle, af mlat. capella, kort
kappe, dim. til capa, se II. Kappe; egl. om
de frankiske kongers kirkehus, hvori den hel-
lige Martins kappe opbevaredes; jf. II, III.
Kapel, Kapellan) 1) mindre (del' af ) byg-
ning til kirkelig brug ; spe c: dels om filial-
kirke; dels om bygning ell.rum, indrettet til
gudstjeneste paa et slot, en herregaard olgn.
(jf. Hus-, Slotskapel^; dels om (selvstændig
ell. med en kirke sammenbygget) bygning til
specielle anvendelser (daab, hensættelse af lig
inden jordfæstelsen, plads for kister, der ikke
\Q begraves, i katolske kirker: tilbedelse af en
bestemt helgen olgn.; jf.D Råbs-, Dobbelt-,
Døbe-, Grav-, Ligkapel^, der er saa meget
. . til Kirken givet, at Capellet (o: grav-
kapellet) deraf med god Forraad kand hol-
dis ved lige. DL.2—22—35. *det sixtinske
herlige Capel. Oehl.C.195. Herremanden
ihielslog en Mand . . Og formedelst det
rundne Blod blev et Kapel indrettet, hvil-
ket kaldtes Hellig- Blod Kapel. Thiele.I.220.
20 Dekoreringen af Christian IVs Kapel (o : i
Roskilde Domkirke). KMads.Marstrand.368.
Il ordspr. hvor gud har en kirke, har
fanden et kapel, se Fanden sp. 726^*.
II (nu næppe br.) om lign. bygning til he-
densk gudstjeneste, hånd var gaaen ind med
faa i omgangen til capellet (1871 : Temp-
lets OmkTeås).2Makk.l5.1(Chr.VI). man
(lod) oprette Altere og Capelier for Af-
guds-Billeder. Holb.JH.1.667. JBaden.Ho-
30 ratius.I.12. 2) {egl. om det rum, kapel (1),
hvor kirkens sangkor havde plads (Moth.K
42.HPanumB.Ill.Musikleksikon.(1924).280),
derefter om dette sangkor selv) kor af san-
gere ell. (især) samling af sammenspil-
lende musikere, orkester (egl. knyttet til
hoffer 07. Hof kap el. AarbMusik.1924.91), se-
nere ogs. til teatre, restauranter osv.). Musik
L.(1801).128. HPanumB.Ill.Musikleksikon.
(1924).281. billedl: *Høit i Bøgens Top for-
40 oven I Var et rigtbesat Capel, | Der et mæg-
tigt Tonevæld | Strømme lod igjennem
Skoven, Winth.I.180. \\ i best. f. spec. om
kongernes sangkor og orkester, senere det or-
kester, der nu er knyttet til det kgl. Teater
iKbh. 1794 (blev A.W.Hauch) Hofmarschal,
Chef for Capellet og for Theatret. Ørsi.
VIII.9. AarbMusik.1924.89.98. jf.: *( direk-
tøren) lod sig vise Vei til Scenen op. | Her
med en Sang ham hilste høit (Japellet
50 (o : teatrets musikpersonale )y | Som i Or-
chestrets Dyb forsamlet vsiT.PalM.V.287.
II. Kapel, et. [ka'pæl'] flt. -ler. (fra ital.
capello, afl. af mlat. cappa (se II.KappeJ;
^, foræld.) lille la ag ell. hat af træ, jærn-
blik olgn., der sattes over fænghullet paa
skyts under aaben himmel (for at holde regn
og snavs ude; jf. Geværkapel j. JBcccrcAriiZ.
(1804).155. HCALund.Søkadet-KorpsetsHi-
storie.(1901).57.
60 in. Kapel, en (Moth.K42. OHMynst.
Pharm.I.169. S&B. D&H.) ell. (nu oftest)
et (LTid.1738.95. VSO. SaUX.402). [ka-
'pæl'] (ogs. (nu 1. br.) Kapelle, en ell. et
(JBaden.FrO.45). [ka'pæla] vAph.Chym.I.
273. VSO. 1.558. S&B. D&H.). flt. -ler. {sv.
kapell; fra ty., mnf. kapelle; opstaaet ved
25
Kap el-
Rap erbrev
26
en sammenblanding af mlat. capella, fr. cha-
pelle, hjælm paa en destillerkolbe, og fr. cou-
pelle, lat. cupella, lille kar, dim. af cupa,
kar; fagl., især guldsm.) lille digel, dan-
net af benaske og udludet træaske, hvori sølv-
holdigt bly olgn. ophedes ved afdrivningen.
Sølf svinder' ind på kapellen. Moth.K42.
vAph.Chym.1.272. Tychsen.A.II.20. Afdriv-
ning paa Kapellet. iS'a/.2J.-909. ,//'.: kom alt
dette i en Glas-Kolm og destilleer SV« Pot- lo
ter over i en Sand-Kapel. ^9er&ec/i.F^.
1.86.
Kapel-, i ssgr. af I. og III. Kapel.
-jg:ald, et. [III] (fagl., nu 1. br.) -fint guld,
fremstillet af guldlegeringer ved afdrivning
paa et kapel; prøveguld (jf. -sølv og -prøve/
vAph.(1759). D&H.
Kapellan, en. [ka&æ-,ka68'la'n; foran
navne: ka&(a)lan] /?^.-er. {æda. capællan, cap-
lan, SV. kapian, no. kapellan, oldn. kapellån, 20
ty. kapian, kapellan; fra mlat. capellanus;
afl. af I. Kapel) 1) egl.: gejstlig, knyttet til et
kapel (I.l); nu dels om præst ved et pri-
vat kapel (paa slot, herregaard olgn.; jf.
Huskapellan I.2;; *Jeg | Er, uværdig, Ca-
pellanen | Paa jer Borg. Heib.Foet.IV.65.
jf.'BoTgcape\la.n.smst.6. dels om gejstligt
underordnet stillin g (jf.Anåen-,H\ælpe-
præstj, især: gejstlig, der er antaget
privat af en sognepræst for at bistaa 30
ham i hans gerning (officielt: personel
kapellan (se personel^;.;/. Huskapellan l.ij,
ell. gejstlig, der beklæder et embede,
som i store sogne findes ved siden af
embedet som sognepræst ffast kapellan.
LovL.III.265), og som er af mindre ell.siørre
selvstændighed (officielt : Kaldskapellan (s.d.),
residerende kapellan (se residere j; tid-
ligere ogs. kapellan pro loco: Baden.JurO.I.
84. Schand.UM.7. LovL.in.265. SaUXIII. 40
526). DL.2—3—6. En Capelian maa være
sin Sogne-Præst hørig og Ijdig.Holb.DNB.
525. *En Kapellan kan gammel blive, | Og
holder sig ved Haab Hive. Heib.Poet.IX.
356. SaUXIIl.526. \\ (hist.) m. h. t. middel-
alderlige forhold: gejstlig, knyttet til hoffet
og fungerende som sekretær for kongen (en
forløber for kansleren). SaU XIII. 489.516.
2) (nu 1. br.; jf. Huskapellan 2) gift kvin-
des elsker; galan (2); husven. Kap- 50
pellån . . den, som hielper på en mand i
egteskabs sager. Moth.K42. Vil din Hund
giøre en ærlig Mand til Hanrey? . . Jeg
skal strax baade jage dig og Capellanen
paa Døren. Riis.ÆD.C4r. Det er Synd, at
man skal bruge dette Ord (o: „elsker") i
denne Forbindelse, men vi have jo paa
Dansk intet andet, hvis man ikke vil hente
et fra Kirken, det stygge Kapellan. Fru
Heib.B.1.47. Kapellani, et. [ka&æ-, ka- 60
68la>ni-'] flt. -er, (afl. a/" Kapellan 1; emb.,
kirk.) embede, stilling som kapellan (1). Moth.
K42. Forord7i.Vil728.§7. Kan søgte da et
lille tarveligt K&peWani. HSchwanenfl.HW.
243. et lille Landsby-Kappelani. Pont.LP.
IV.69.
I. Kapelle, en. se 1. Kapel.
II. Kapelle, en. ^e III. Kapel.
Kapellist, en. [ka&æ-, ka^a'lisc!] flt.
-er. (ty. kapellist; afl. af I. Kapel 2; 1. br.)
J" medlem af et musikkapel (jf. Kapelmu-
sikus;. MusikL.(1801).128. Tiisk.l927.1.418.
Kapel-mester, en. [1.2] (cenv«/. kapei-
ra estere mfl., ty. kapellm eister) J^ dirigent
i et sangkor ell. (især) leder af et musik-
kapel (især: ved teater, restaurant osv.).
Moth.K42. Ew. (1914 ). I V.267. MusikL.
(1801).128. AarbMusik.1924.103. jf.: Pul-
sen er dend fornemste Musicus eller Ca-
pel-Mester, som holder Tacten udi en
Concert.LTid.1724. 258. -mnsiker elL
-mnsikas, en. [1.2] J^ medlem af et mu-
sikkapel (jf. Kapellist^; m. h. t. danske for-
hold kun : medlem, af det kgl. kapel. Krak.
1920. 1. 707. HPanumB. IllMusikleksikon,
(1924). 281. -prave, en. [III] (fagl.) prøve
af gulds (ell. sølvs) finhed ved afdrivning paa
et kapel; (nu oftest:) kupelprøve. Sølv, som
holder i Lod Guld, viser sig i Kapelprø-
ven sextenløåig. Brunnich.M.205. Sal.VIII,
122. -skib, et. [I.l] (I br.) skib, der an-
vendes som (lig)kapel for en flaade (jf. Kirke-
skib j. Larsen, -salv, et. [III] (foræld.)
fint sølv, fremstillet ved afdrivning paa et
kapel (jf. -guld og -prøve). Aaskow.A.20L
VS0.L558. -tane, en. [1.2] J^ (1. br.) d. s. s.
Kammertone. i)<feir. Meyer.
Kaper, en. ['ka'fiar] (f Kapper. Slange.
ChrIV.231. t Kapert. Holb.Inir.II.195. sa.
DII.III.630). flt. -e. (ænyd. kaper, kapper,
SV. kapare, no. kaper; fra holl. kaper, til
kapen, kapre (se kape/" jf. II. Kap, Kaperi,
kapre || m.h. t. formen Kapert sml. Brandert,
Koffert, Skonnert osv. || især ^) (fører
af et) privatskib, der (egl. m. en krigs-
førende stats bemyndigelse) deltager i fjendt-
lighedertilsøsog isærbeslaglægger fjendt-
lige handelsskibe; tidligere ogs. undertiden
ividereanv.: fribytter (1), sørøver(skib).
DL.4—7 — 1. en Engelsk Caper indbringer
en af ham giort Fransk eller neutral Prise.
Stampe.II.470. et Skib med dansk Flag^
øjensynlig en Kaper, ved Siden af et noget
større Skib . . med engelsk Flag, men
med dansk Flag ovenover, altsaa . . en
Prise. Goldschm.VlI.170. Drachm.PT.19. ||
billedl. Hun har været hans Lastdrager
førend han blev gift; men nu krydser hun
som Kaper paa egen Regning. Tode.S.4,
8mst.22. Kaper-, i ssgr. (især ^) fx,
(foruden de ndf. medtagne): Kaper-anfører,
-baad, -fart, -fartøj, -folk, -jolle, -krig,
-krydser, -skonnert, -tog, -udrustning, -væ-
sen. II i videre anv., om kapring af passa-
gerer til befordring, se Kaper-kane, -kusk,
-kørsel, -vogn. -brev, et. skriftlig bemyn-
digelse (fra et krigsførende lands regering)
til at udføre kaperi. SøLex.(1808). Skibet
var ikke dansk, men førte i danske Far-
vande dansk Flag, fordi Kapt. Jehan
havde dansk Kaperbrev. Qold8chm.VlI.174,
Drachm.UV.36. Scheller.MarO.
27
Kapere
Kapital
I. Kapere, flt se Kapers.
II. kapere, v. [ka"pe-'r9j -ede ell. (nu sj.)
-te (PalM.V.124). (ty. kapieren, ital. capire;
^flat capere, tage, fatte, forstaa ;jf. ksipabely
Kapacitet) 1) (sj.) tage som bytte; fange;
{uegl. :) *Der er ingen Tvivl, han (o : Har-
lekin) vil Tøsen kapere. ORode.H.72. 2)
(nu især spøg.) opfatte; begribe; for-
staa; fange (11.3.4). JBaden.FrO.IL21.
{ænyd. cappers, capres, capris, cappere,
(jf. mlat. caparis. Éarp.Kr.92), sv. kapris,
ty. kaper, fr. capre; fra lat. capparis, gr.
kåpparis) 1) ^ plante (busk, træ) af fa-
milien Capparidaceæ (kapers familien); især
om slægten Capparis L. (jf. Kapers-busk,
-plante, -træj. Tomanoigor, hvor mange
Capres og mange Slags Sempervivi voxer.
Pftug.DP.396. Tychsen. A.1. 47 3. Kapers gror
*Er Mængden først af Homo's Idealer . . lo mellem Stenene i store , mørkegrønne
inspireert, | Og har med Stof Methode
den capeert. PalM.V.124. (i) „Rigsdaler-
sedlens Hændelser" vrimler (det) af Hen-
tydninger til momentane og lokale For-
hold; dem er det os naturligvis nu umu-
ligt at kapere. H Schwanenft.H. 165. nu
kunde og vilde hans Sind ikke kapere
mere. KLars.GHF.1.36. et højtragisk Op-
^ør mellem Præsten og hans Kone, som
rundbladede Buske. Jørg. Liv. IlL. 94. 2)
(især kog.) især i flt., om blomsterknop-
perne af kapersbusken (og andre planter),
nedlagt i eddike (brugt som krydderi). Reiser.
L.403. Fruent.(1799).IV.369. Warm.Frøpl.
244. yareL.^393. \\ (1. br.) i ent. jeg kom til
at bide i en kapers, det smager egentlig
ikke godt j Kapers-bask, en. $ kryd-
derplanten Capparis spinosa L. (jf. -plante,
man havde noget vanskeligt ved at kapere. 20 -træ). MentzO.Pl.216.
Pol.^'/il921.6.sp.l.
Kaper-gast, en. (jf. Gast S) person,
■der gør tjeneste ombord i et kaperskib. Moth.
K42. *Belt er fuldt af Tyrkens Kaper-
G2iStQT.Stub.107. Etlar.SB.299. Scheller.
MarO. -hug, et. (dagl., 1. br.) let ell. hel-
dig erhvervelse af noget værdifuldt; en god
fangst, et stort udbytte olgn. Halleby.124.
Kaperi, et. (sj. Kaprer!. Drachm.DD.114).
Kaper-skib, et. (jf. Kaper/ Prahl.
ST.LSO. Med et lidet Kaperskib . . giorde
han Fienden stort Afbræk, og erobrede
tre smaa . . svenske Skibe. Mall.SgH.322.
D&H. billedl.: *Kunstens Kaperskib laa
tidt fortøjet | ved hine Øer, kendt fra
Skipper-Ender. Drachm.TJD.168.
Kapers-plante, en. ^ d. s. s. -busk.
S&B. -sauce ell. -sovs, en. (kog.) sauce.
flt. -er. (afl. af Kaper ell. vbs. til kape og 30 tilberedt med kapers (2). Huusm.(1793).96.
kapre; jf. II. Kap; især ^) handlingen at
kapre (et skib) ; det at være kaper, gaa paa
kapertogter; billedl. (1. br.; jf. kapre 2j om er-
obring, røven i al alm. Moth.K42.*(maagerne)
henter | Af Haved Bytte, ja forsynes med
Patenter | At øve Kaperi i Søe, i Flod og
Aae. Holb.Metam.47. naar han foer ud paa
Kaperie, lod han mig blive hiemme at
A^ogte hans liden Hauge. Robinson. 1. 30.
FrkJ.Kogeb.182. f -snppe, en. „Er en
suppe af vin, bagedt bråd, sukkåt og
kappers.« Moth.K44. Kogeh.(1710).42.
Kapert, en. se Kaper.
Kapers-træ, et. ^ (nu 1. br.) d. s. s.
-busk. Kapres-: vAph.Nath.IY.267.
Kaper-vogn, en. vogn, der kører kaper-
kørsel (jf. -kane, -kusk samt Kaffemølle 2 ).
Berg8.PP.261. Fra Kapervognen stod Sel-
Onkel havde Part i Kaperierne. fir^;. FJJ. 40 skabet af ved Charlottenlund. -ScAan^.T^.
190. Kaperi er, og skal vedblive at være,
af skaf f et. ^efe.^^/6l85^. kun naar den vir-
kelige Krig ophørte, kunde man haabe at
faa Bugt med det Kaperi, der strax slog
over til at blive rent Sørøveri. KrErd.
DM.190. Kaper-kane, en. (1. br.; jf.
-vogn). Tog og Sporvogne læssede stadig
nye Skarer af, og Kaperkanerne raslede
. . frem og tilbage over den frosne Vej
11.319. Paa Trianglen kom de op i en
Kapervogn og rullede ud ad Strandvejen.
AndNx.PE.IIL.28.
Kaperallik, en. se KapperøUike.
Kap-flyvning, en. [I] I søndags fore-
tog „Foreningen til Dueavlens Fremme og
Forædling" sin første Kapflyvning. iV^a^Tid.
^^U1876.Aft.3.8p.l. D&H. -gaaning, en.
[I] (sj.) d. s. 8. -gang. D&H. -gang, en. [I]
{o : til Ulvedalene). Pol.''/il907.2.8p.l. 'iLOn- 50 (især sport.) sportsøvelse , hvori det gælder
tiajn, en. kaptajn paa et kaperskib. Biehl.
(Skue8p.ILIo.4). (han fik) Patent som Kaper-
CRipitSLin. Mall.SgH.334. MO. Scheller. MarO.
-knsk, en. kusk paa en kapervogn. Gade-
ordb.^ D&H. -korsel, en. befordring af
passagerer, som man har kapret (2.2) paa
-gaden (jf. -kane, -kusk, -vogn) RegU^lil872.
Vi (droskekuske) skal jo have særlig Til-
ladelse tilKaperkørsel.PoZ.Vii907.4. Kaper-
iørsel i Dyrehaven. Tilsk.l921.II.406.
Kaperonnike, en. se KapperøUike.
Kapers-, en. ['ka-*68rs] ff Kappers.
Reenb.1.149. Adr.^^/il762.8p.l3. Huusholdn.
^1799).L256. f Kapres, Pflug.DP.130. vAph.
Nath.lV.267). flt. d. s. ell. (nu næppe br.)
-er (Reiser. L403) ell. f kapere (smst.207).
om hurtigst at tilbagelægge en vis strækning
i gang. KøgeAvis.^lzl876.1.sp.3. Kapgang
kan øves med Begyndere paa en Stræk-
ning af omtr. 200 m. Gymn.II.132. Knud
Rasm.GS.IL137. -gods, et. [IV] (<i/.kapp-
gut; til II. Kappe; guldsm.) slebne smykke-
stene, som man paa overdelen har givet een
snitform og paa underdelen en andeti. Hinne-
rup.Juv.3i4. -gænger, en. [I] (sport.)
60 idrætsmand, der driver kapgang. VortHj.IVl.
102.
Kapitain(e), en. se Kaptajn.
I. Kapital, en ell. f et (LTid.1726.
771). [ka&i'ta-'Z] Høysg.AG.147. /Z^.-er ell.i-Ut
(LTid.1738.805). {ænyd., ty. d. s., eng., fr.
capital; fra mlat. capitale, egl. neutr. af lat.
29
Kapital
Kapital-
so
capitalis (se II. kapital); grundbet: det
øverste ell. vigtigste)
1) t d. s. s. Kapitæl 1 (sml. Hoved sp.
514'^). LTid.l720.Nr.l2.5. (kuplen) bæres
af tvende Rader fristaaende Columner, med
forgyldte Capitaler, de nederste efter Ro-
mersk, de øverste efter Corintisk Orden.
EPont.AtlasJI.2é2. JBaden.FrO.46.
2) (bogb. , nu 1. br.) d. s. s. Kapitæl 2 (",//".
KapitaltøH. VS0.I.558. „Kapitalen" . . maa
være af Silke. E Hannover. (Forening f.Bog-
liaandværk.Aarsskrift.1890-91.44).
3) (sml. Hoved 8; nt* Z. br.) d. s. s. Kapital-
bogstav (jf. Kapitæl 3^. (romerne anvendte
uncialer) til Bogskrift, medens man til Ind-
skrifter vedblev at anvende Kapitaler. Johs
Steenstr.SD.29.
4) Jai d. 8. s. Kapitallinie. SaUXTII.532.
5) {grundbet.: selve summen, hovedsummen,
modsat renterne; sml. Hoved 8.2 samt II. Ho-
ved-stol, -sum 2) pengesum ell. anden for-
mue, der kan opgøres i penge; især:
pengesum (ell. andet, som kan kapitaliseres),
der udlaanes ell. anbringes i foretagender med
det formaal at give rente ell. indtægt (jf. Ak-
tie-, Anlægs-, Drifts-, Etablerings-, Fidei-
kommis-, Garantikapital;). Reenb.II.17. det
er smukt nok at reise Udenlands . . naar
mand har den Capital, at mand kand leve
af Renterne. Holb.Jean.I.l. deraf, samt af
mine andre efterladte midler kand tilveie
bringes en Capital af (nu : paa^ 12000 Rdr.
sa.Brv.l27. mange Kiøbmænd stikker store
Capitaler i Handeler og Skibe. OeconT.IlI.
22. tiltrods for alle Christians Forestillin-
ger drak han strax deres Capital (o: en
rigsdaler) op i en slet Punsch. Gylb.1.287.
Landmand 1 Der skal Kapital til . . Hvor
skal Du faa en Gaard fra? Schand.BS. 2 92.
en arbejdsdygtig Mand repræsenterer en
ikke ubetydelig Kapital. NationaløkonTids-
skr. 1.283. (arven) baandlægges, saa at
Børnene ikke kan raade over Kapitalen,
men alene oppebære Renten. Jur For mular-
bog.^117. Hvis (jærn forbruget) bliver ved
at stige efter samme Maalestok, som det
har gjort i de sidste 60 Aar, (vil) den
nævnte Jærn kapital . . være brugt op,
naar der er gaaet andre 60 Aar. UssJæm-
produktionensHi8t.(1911).6.sp.2. i sammen-
ligninger: Hadet havde han nedlagt i sin
Sjæl som en Kapital, der bar Renter.
[SHeegaard]. Dobbeltgængeren. (1871 ).7. || i
best. f., som polit. slagord, om den besiddende
klasse, kapitalisterne, ell. om kapitalismen.
proletariatets kamp mod kapitalen i ||
billedl. *En ubenyttet Capital af Vid. Hrz.
AN. 235. denne gamle Mand har en Kapital
at tære paa (et Grundfond af Sundhed).
D&H. II død kapital, se død sp. 20^^.
fast kapital, se fast sp. 794^^. flydende
kapital, se flyde 2.6. ]| slaa ell. (nu næppe
br.) gøre kapital af, egl: skaffe sig pe-
kuniær fordel ved, slaa mønt af; overf.:
drage fordel af, benytte sig af. Den Tabende
. . mente at kunne gjøre Kapital af den
modtagne Lection ved at anbringe den
(d: lektionen) hos en Tredie, som netop
kom ind aa Døren. Davids.KK.433. Ludv.
Saa prøvede et enkelt Parti paa at slaa
taktisk Kapital af Situationen. BerlTid.^^ 1 1
1922.Aft.l.sp.l.
II. kapital, adj. [ka&i'ta'fj (ænyd., ty.
d. s., eng., fr. capital; fra lat. capitalis,
afl. af caput (gen. capitis), hoved (jf. Chef,
10 II. da capo, III. Kap, I. Kapitel, Kapi-
tæl, Kapsun, Kaptajn, kaput^; jf. I. Ka-
pital og Kapital- i ssgr.) I) (nu kun i ssgr.,
se Kapital- 2.i) som- medfører livsfare, kan
koste en livet (hovedet); døds-. Moth.Conv.
K56. jf. bet.2 samt Kapitalforbrydelse: den
egentlige capitale Forbrydelse behøver..
et heelt Liv for at blive til, er just den
egentlige capitale Forbrydelse ved at være
fortsat gjennem et heelt Liv. Kierk.XIV.
20 316. den egentlige capitale Forbryder . .
ham forblinder Styrelsen. smsf. 2) CP egl:
vigtigste, fornemste olgn.; hoved- (4)
(jf.ka^ita\sk).Moih.Conv.K56. Det (o: Ja-
pan) begriber i sig 3 capitale Øer.LTid.
1731.829. II nu kun m. afsvækket bet: vig-
tig; stor; fremragende; udmærket; yp-
perlig; dels (nu sj.) om ting: Det Laur-
vigske (jærnværk) er et af de største og
capitaleste i Norge. Holb.DNB.45. du (kan)
30 icke Klage, thi du har jo at bide og brænde
. . og sidder i saa Capital een Gaard.
Phømxb.TC.ILNr.7.3. en Deel capitale
Bøger. Gram. (Werl. Bibi 138). Jeg har
faaet mig et Par kapitale Grise, som skal
blive fede til Julen. Cit.l812.(RibeAmtl919.
42). dels (nu 1. br.) om handling, virksomhed,
foreteelse: et capitalt Ørefigen bragte den
snaksomme Karls fortindede Øine til at
gnistre. BlochSuhr.ÆS.IV.142. „Det var
^0 en capital Søvn I" begyndte Smith, i det
han rystede Søvnen af sig. smst.I.90. ||
spec. om ytring, litterært arbejde olgn. *Jeg
skal fortælle | Jer en Historie, en capital,
I Der ret vil gotte Jer. Hrz.XV.44. Capi-
tainen fandt . . Visen capital. Chievitz. F G.
240. YilhAnd.LittlII.353. \\ i alm. spr.
især om forhold ell. egenskab (jf. Kapital-
i ssgr.). en capital Mislighed ved hans
YorkynåeXse. Kierk.XIV.7. (partiet) har
50 gjort en kapital Ulykke paa sig selv og
sit Land. Hørup.III.176. et Samfund, hvor
ganske vist Dannelsen er kapital, men to
Retter Middagsmad dog det almindelige.
Esm.1.91. Der fremkom en Pause af ka-
pital Betydning for Stykkets Idé. VilhAnd.
FM.202. De mange udmærkede Enkelt-
heder har kun den eneste, men ellers
kapitale Fejl, at de undlader at skabe en
Enhed. Leop.V0.130.
60 Kapital-, i ssgr. 1) «/" I. Kapital; især
(^ ell. polit.) af I. Kapital 5, fx., foruden de
ndf medtagne: Kapital-anlæg, -beskatning,
-dannelse, -ejer, -flugt (se Flugt sp. 1242^y,
-forbrug, -indtægt ; hvor intet andet angives
ndf., foreligger denne bet. 2) af II. kapital.
2.1) af II. kapital 1, se Kapitalforbrydelse,
81
Kapitalbog:
kapitalstærk
82
-straf, -synd. 2.2) af II. kapital 2 (sml.
Hoved- 4 og de der anførte jævnføringer);
ofte findes ved siden af herhenhørende ssgr.
attrib. forbindelser (se u. II. kapital 2); disse
ssgr. er i olm. ikke medtaget ndf; som eks-
empler anføres: (han) havde begået den
Kapitaldumhed at tale med Z. TomKrist.
LA.14. det (er) en Kapitalfejl, som nu
bør rettes. Pol.^VslOOr. 5. det er en Kapital-
ulykke at have en reaktionær Regering,
naar Landet er fremskredent. HørupJll.
359. min Capital-Uret giver hende den
frieste Conto. Kierk.V 1. 30 9. f -bog:, en.
[11.2] d. s. s. Hovedbog 2. KiøbmSyst.1.63
-bog:8tav, et. [II.2] (bogtr., 1. br.) om al-
fabetets store bogstaver ell. stort (udsmyk-
ket) bogstav i begyndelsen af et kapitel olgn.
(jf. I. Kapital 3;. VS 0. 1. 558. Sal.X.174.
SaUXni.531. -forbrydelse, en. [II.l]
07. /?/. kapitalverbrechen; efter /aL facinus
capitale ('e/Z. capital, n.^; nusj.) forbrydelse,
der straffes med døden (jf. -synd^. JBaden.
FrO.46. D&H. jf.: Dersom . . den gud-
dommelige Retfærdighed hurtigt greb
straffende ind, kunde jo de egentlige
Capital-Forbrydelser ikke heelt blive til.
Kierk.XIV.315. -forsikring:, en. (fagl.)
forsikring, der udbetales et bestemt antal aar
efter tegningen (uden hensyn til, om den
forsikrede da er i live eller ej). ForsikrO.
-hjort, en. [II.2] {ty.ka.^itsi\hirsch.; jæg.)
kronhjort, hvis gevir har mere end ti ender
(sml. -skuffel- hjort;. Skovdyrkn.(1865).25.
Kapitaling:, en. {jf. ty. kapitalen, paa-
sætte kapitaltøj; bogb.) paasætning af kapital-
tøj. OpfB\VlI.é27. kapitalisere, v.
[ka&itali'se'ra*] -ede ell. (sj.) -te. vbs. -ing
(Meyer.^LandbO.III.51. Sal?XIII.5S2) ell.
Kapitalisation (Hage.^154). {ty. kapitali-
sieren, fr. capitaliser; afl. af I. Kapital;
især Y ell.polit.; sml. overkapitalisere) ud-
regne det beløb, der svarer til værdien af en
periodisk tilbagevendende ydelse ell. indtægt,
ell. omhytte denne ydelse, indtægt med beta-
lingen af den udregnede værdi; omregne,
omsætte i penge (værdi) (jf. Kapital-
Y2dvåi).Meyer.^ JurFormularbog.^211. Mine-
selskaberne er kapitaliseret til over 350
yLi\\.Vå.PoUliil920.8.sp.4. I 1905 var . .
disse Skatters kapitaliserede Beløb 20 pCt.
af Ejendomsskyldværdien. smstJ^/iil926.3.
8p.3. Kapitalisme, en. [ka&ita'lisma]
{ty. kapitalismus, fr. capitalisme; afl. af
L Kapital; jf. -isme 2; især polit.) sam-
fundsordning, i hvilken kapitalen og pro-
duktionsmidlerne er i privat besiddelse (især
mods. Socialisme^. Meyer. Hage.^167. Ka-
pitalismen pisker Jer med Sultens Svøber,
med Arbejdsløshedens Knut. TomKrist.LA.
133. Kapitalist, en. [kaMta'lisfi] fit.
■er. {ty. d. s., fr. capitaliste; afl. af I. Ka-
pital; nu især polit.) ejer af en (større)
Kapital; ogs.: person, der lever af ren-
terne af sin kapital (jf. Partikulier,
Rentier^; nu især spøg. ell. som polit. slag-
ord: rig person ell. (mods. Socialist olgn.)
tilhænger af kapitalismen. Moth.Conv.K57.
Een stoer Capitalist sendte sin Søn her-
over at indfordre sine Renter. Overs, af
HolbLevned.133. *saa faaer vi lade være
(o: at gifte os)y \ Med mindre Deres Fa' er
er Capitalist. PaZilf.J. 76'. de Spørgsmaal,
som den nyere Tid har opkastet om For-
holdet mellem Capitalisten og Arbeideren.
Chievitz.FG.58. Munch.S.145. jf. (som skælds-
ioord): Op med Spionenl Kapitalistsnu-
denl SophClauss.A.49. kapitalistisk,
adj. [kaMta'lisdis^] (især polit.) adj. til Ka-
pitalist og Kapitalisme. Ifeyer. De fleste
nuværende socialistiske "teoretikere . .
erkender, at det „kapitalistiske" Produk-
tionssystem har været en Betingelse for
det voksende Udbytte. Eage.^167. det saa-
kaldte kapitalistiske Samfund (har) ikke
formaaet at løse det maaske ogsaa uløse-
20 lige Spørgsmaal om Produktionsudbyttets
rette Fordeling. Ti/sÅr.i Pi 8.1.^ii. Kapital-
konto, en. T konto (i bogholderi), der
staar krediteret for hele den sum, som virk'
somhedens ejer(e) har anbragt i denne (jf.
-regningy. Kiøbm Syst. 1. 57. Hage.^ 1225.
-linie, en. [11.2] (jf. I. Kapital 4; ^ linie,
som halverer vinklen ml. to sammenstødende
befæst7iingslinier. MilTeknO. SaUXIII.532.
-reg:ning:, en. (mi næppe br.) Y d. s. s.
30 -konto. Kiøbm Syst. 1. 67. -rente, en. Y
rente af udlaant kapital; rente. Hage.^190.
-rente-skat, en. (polit.) skat paa rente
og udbytte af kapitalanlæg (forskrivninger,
obligationer, aktier olgn.) (jf. -skat;. SalJ'
X1II.532. -reserve, en. Y beløb, der hen-
lægges til dækning af eventuelle tab ved ufor-
udsete begivenheder. SaU VIII. 506. -saldo,
en. Y forskellen ml. posterne i debet og kredit.
Hage.^1069. kapitalsk, adj. [kaM'ta-'lsi^}
40 {til II. kapital; nu næppe br.) d. s. s. II. ka-
pital 2. Randers er en kapitalsk Bye, hæ-
derligen bekjendt af sine mageløse Lax,
Handsker, Qvinder. Rud Bay. EP. III. 49.
Kapital-skat, en. (polit.) d. s. s. -rente-
skat. SfaZ.^ XI/J. 555. t -skib, et. [II.2]
{ænyd. d. s.) større krigsskib. Borrebye.TF.
322. -skrift, en. [1.3] (bogtr.) en slags
(majuskel)skrift, bestaaende af de saakaldte
„store bogstaver'' i disses simple og rene form
50 (jfKapitælskrift). SaUXVL451. -skuffel-
hjort, en. [II.2] {ty. kapitalschaufler; jf.
-hjort; jæg.) betegnelse for daahjort m. stærke
horn og brede skufler (efter det 4. aar). Skov-
dyrkn.(1865).26. -steg:, ©n- [1-2] (^ogtr.)
d. s. s. Anlæg(s-steg) (se Anlæg sp. 643^^; jf.
Kapitælsteg;. Selmar.^154. -straf, en.
[II.l] {jf.lat.^oem. capitalis; 1. br.) døds-
straf. b&E. -styrke, en. (jf. -stærk;
1. br.) styrke, grundet paa kapital. Kbh.^U
60 1922.1.sp.l. -stærk, adj. stærk i kraft af
sin kapital; i besiddelse af stor kapital;
pengestærk. En hjemvendt Norsk- Amerika-
ner paastaar at have sikret sig kapital-
stærke Interessenter for Planen. PoU^/12
1907.1. Joachim Moltken, den største og
kapitalstærkeste blandt Datidens Forlæg-
38
Kapitalsynd
kapitelfast
34
gere. CSPet.Litt.L581. -synd, en. [II.l]
(jf. -forbrydelse; 1. br.) d. s. s. Dødssynd 2.
I den middelalderlige Etik er der gjort
Forsøg paa at forklare de syv Kapital-
synder. Høfd.EJ 07. -taj, et. [1.2] (bogb.)
de baand, pergament- ell. (nu især) tøjstykker,
der paasættes ryggen af en hæftet bog for-
oven og forneden (jf. Kapitæl 2, Kapitæl-
baandj. SaVLlL.541. -værdi, en. dels:
værdi, der repræsenterer (kan omsættes til)
en kapital. Bygninger ell. . . andre Kapi-
talværdier. SaUXIlL.532. dels: den kapi-
taliserede værdi af noget. Sal.^ 1.787.
I. Kapitel, et. [ka'pid(8)l] Høysg.AG.
40. ('Kapitul. [ka"pi(!ul] Holb.Paars.52. sa.
Skiemt.DSr. Slange.ChrLV.31. nu kun i ssg.
Ordenskapitul/ flt. kapitler ell. f kapitle
(OGuldb.I.Fort.U) ell. (sj.) -er (jf. Eøysg.
AG.49). (æda. kapitæl, sv., no., ty. kapitel,
fr. chapitre, eng. chapter; fra lat. capitu-
lum, lille hoved, (hoved)afsnit af skrift olgn.,
dim. af caput, hoved (se II. kapital og sml.
Kapitæl^; jf. kapitulere)
1) om hvert af de afsnit, hvoraf et skrift,
en bog (ell. selvstændig del af skrift, bog)
bestaar. Register Over Lovens Bøger Og
hver Bogs Capitler. DL.reg. „Har du icke
hørt, at Poeter have vis Frihed ved alle
Love?" — „Udi hvilcket Capitel udi Lo-
ven staaer det?'* Holb. Ty b. 1.8. Jeg har
netop nu fuldendt et Par Kapitler i min
ny RomsLU. Hauch.IV.365. *hun (tog) Bo-
gen (d: bibelen) og læste ham for | et Ka-
pitel i St. Mathæi. Drachm.STL.152. kapi-
tel fem ell. femte kapitel i || billedl. Til
hver Blomst knyttede sig et Capitel af
'h20CLslj\v.HCAnd.yL.126. Kvinderne er et
stort Kapitel, ja en hel Bog i Garibaldis
Liv. Brandes. N G. 35. Den gamle danske
Adels Fruer har skrevet et godt Kapitel
i deres Lands økonomiske Historie. Edv
Lehm. Fremtidens Kvindesag. (1914). 46. \\
overf., om a ånde ligt omraade, gebet (2),
ell. sag, emne, punkt, den Samtale brin-
ges ikke let til Ende; den handler om
intet ringere end om Mysticismen. Det
er et vidtløftigt Kapitel. Ør8t.V.62. Jeg
veed, hvad du mener. Det er det gamle
Capitel om min Søn. Gylb.XI.247. Fra nu
af er Kapitlet om Kvindens Troløshed
blot som Kvinde et staaende Kapitel hos
TegnéT.Brande8.III.584. især styret afpræp.:
hånd veed vel hvad hånd siiger, naar hånd
kommer paa det Capitel. Kom Grønneg. III.
196. leg spurte Bønderne om Præsterne
her i Landet, og hvad der henhører til
det capitel. JacBircherod.R.28. nu navnlig
styret af præp. i: *i eet Capitel havde
længe | Hun Tidens Virkning sporet og
erkjendt: | Hun bleven var særdeles cor-
pyilent.PalM..V'.129. naar B. løj i et Ka-
pitel, saa kunde man ikke stole paa ham
1 et andet. JVJen8.D.121. oftest i forb. som
i det kapitel, i den henseende; paa det
punkt; hvad det angaar. til min Glæde
(har jeg) fundet, at du er reen i det Ca-
Eitel (o: du skriver ikke vers). Hauch.L. 348.
eldigvis steges Vildt ordeiiligt her i Nor-
den. I det Kapitel . . staar vi høit over
Franskmændene. Bogan.L114. ell. som sid-
ste led af ssgr., styrende en genitiv olgn. : din
Kjætter i Ægteskabs-Capitlet, som
du kaldte mig, overraskede sig selv ved
at ønske sig en Lykke som din. Gylb.X.
219. i Kjærlighedscapitlet viger jeg
10 for Ingen. PalM.IL.III. 390. *han er . . i
de Skønnes Kapitel (o: i forholdet til kvin-
derne) I ganske lidt af en Bengel. Drachm.
PT.144.
2) {mlat. capitulum; udviklet af bet 1 enten
m. henblik paa kannikernes oplæsning og drøf-
telse af et afsnit af biblen ved deres sammen-
komster ell. paa de i afsnit inddelte ordensreg-
ler) om samfund, forsamling ell. dettes
(dennes) mødested. 2.1) (især hist. ell. for-
20 æld.) om forsamling ell. samfund af
munke ved samme kloster, præster ved sam-
me kirke f^/. Domkapitel 1) ell. af personer,
der hører til samme (gejstlige ell. verdslige)
orden (jf. Ordenskapitulj. Slange. ChrlV.
31. En Del af Slottet . . var indrømmet
Frimurerordenens Kapitel. Davids.KK.107.
CPalM.0.404. Kapitlets (o: Ribe domkapi-
tels) Arkiv (er) endnu i Behold. RibeOl-
dem.i. PJJørg.R.91. || holde kapitel, (nu
30 1. br.) holde møde med en saadan forsamlings
medlemmer, (ærkebispen) holdt Capitel eller
Forsamling med sine Geistlige. EPontMen.
11.296. MO.L298. have stemme i ka-
pitlet, (nu næppe br.) have nogen indfly-
delse, have et ord med i laget. S&B. \\ (for-
æld.) om saadan forsamling som dømmende
myndighed i ægteskabelige sager olgn. (jf.
Kapitelsret;. Moth.K42. Holb.Skiemt.D3r.
sa. Paars. 52 (se u. Kapitelsmaal^. 2.2) (nu
40 1. br.) sæde, bolig ell. mødested for et
kapitel (2.i) (jf. Domkapitel 2). VSO.I.
558. AD Jørg.NH. 1.123.
3) {sml. lat. capitulum som spøg. ell. smig-
rende personbetegnelse samt skældsord som (dit
lange) Register; dagl, l.br.) som skælds-
ord. Vil du stå, din kule; vil du lukke
gabet op, dit kapitel, ellers skal jeg
Manden kom over gårdspladsen: . . Kule
og kapitel det kan du selv være. Hjortø.
50 IU,53. dit lange kapitel I i
n. Kapitel, en, et. se Kapitæl.
Kapitel-, i ssgr. af I. Kapitel. 1) af
I. Kapitel 1, fx. (foruden de ndf. medtagne):
Kapitel-inddeling, -overskrift. 2) (især hist.
ell. foræld.) af I. Kapitel 2 (jf. Kapitels- ).
-fasit, adj. I) [1] (jf. ty. kapitelfest og 1.
fast 3.2; 1. br.) om person: som husker indhol-
det af, er godt hjemme i et værk og kan citere
stederne (kapitlerne) for de der nævnte em-
60 ner; især d. s. s. bibelfast. Moth.K42. Wadsk.
Brudev.VI.Blr. „Det er tredie Bogs sex-
tende Kapitel" . . „Min smukke Frøken
er kapitelfast i Loven." PAHeib.Sk.IlL168.
de mest kapitelfaste Lovkyndige. Grundtv.
BrS.157. D&H. \\ (nu sj.) om forhold; dels:
som kan bevises ved henvisning til noget;
X. Rentrykt «/„ 1927
3
85
kapitel fæste
kapitulere
36
bevislig; vidne fast. ingen vidste, hvor jeg
var kommen fra, eller livem jeg tilhørte,
undtagen hvad en eller anden kunde gætte
dem til; men det var ikke kapittelfast.
Citl825.(JySaml.3R.L412). dels: ufravige-
lig; sikker. Rug og Kartofler havde afløst
hinanden paa samme kapitelfaste Maade
fjennem Aartier. Aakj.FA.30. 2) [2] f som
ar kapitelsmaal. Moth.K42. -fæste, v.
[1] (nu 1. br. i rigsspr.) understøtte ell. be-
vise noget ved henvisning til en autoritet (til
et kapitel i biblen olgn.); i videre anv.: fast-
slaa (især m. h. t. et bestemt sprogligt udtryk).
*„Herre Jesus 1" at gjentage . . | Aabner
intet Himmerig, | Om end Paver, Bisper,
Præster | Det med Fynd kapitelfæster.
Grundtv.SS.IV.107. den Tanke . . som vi
her i Bladet med eet af Højres egne Stik-
ord har kapitelfæstet i den Vending, at
Grundloven hviler paa Overenskomst.ifø-
rup.II.327. Blaum.Sk.61. Feilb. OrdbS.
(Sjæll., Fyn). \\ (dial.) knytte (sagn olgn.) til
et bestemt sted; stedfæste. Feilb. -^aard,
en. [2] (sj.) gaard, der er sæde, bokg for et
kapitel (jf. -husj. Tops.1.237. -hns, et. [2]
(cenv^. kapitelshus; //".-gaard) LTid.1738.
20.' Ing.VS.1.63. Trap.m.226.
Kapitelk, en. se Kapitælk.
Kapitels-, i ssgr. (f Kapituls-, se -køb,
-takst), (uden for ssg. Kapitelstakst især
foræld, ell. hist.) af I. Kapitel 2 (jf. Kapi-
tel- 2); undertiden veksler ssgr. m. Kapitels-
og Kapitel-, se u. Kapitelstakst.
Kapitel-sal, en. [2] samlingssal for
munkene (nonnerne) i et kloster; konvenisal.
WLubke. Kunsthistorie. I. (overs. 1897). 339.
SaVXIV.166.
Kapitels-dom, en. et kapitels dom
(i ægteskabssager). Moth.K43. VS0.I.558.
-herre, en. medlem af et (dom)kapitel.
Moth.K43. VS0.I.558. -kirke, en. kirke,
hvortil der er knyttet et kapitel. Moth.K43.
VS0.I.558. Meyer.^ -kob, et. (f Kapitul-.
ExtrRel.^yd722.1). (nu kun dial.) d. s. s.
-takst. (Forordn.^'y 81672). Veed Hosbond
ikke, hvad Capitels Kiøb blir i Aar. Holb.
Stu.1.6. Grundtv.B.II.17. Feilb. OrdbS.
(Fyn), t -maal, et. maal(estok), hvor-
med kapitlet maalte en ægtemands lem (pe-
nis), naar hans kone klagede over hans udyg-
tighed til kønsligt at tilfredsstille hende (jf.
kapitel-fast 2). Moth.K43. *Da for Capi-
tulet blev stevnet Christen Staal, | Der
havde, som blev sagt, ey ret Capitels Maal.
Holb.Paars.52. || billedl. *(en) Der Kand Ca-
pitels Maal med Deris ondskab staae. Cit.
1700.(NkS4'>821.14). -ret, en. ret, bestaaende
af kapitlets medlemmer, som dømte i ægte-
skabssager olgn. (jf. Tamperret^. har du
forloved dig med to andre Piger i Kiø-
benhavn? det kand blive en forbandet
Sag for Capitels Retten. Holb. Er. III. 1.
-takst, en. (ogs. Kapitel-. vAph.(1759).
PalM.V.30. LovNr.47'-'U1920.§2. f Kapi-
tals-. ChrFlensb.DM.II.6. OeconJourn.1758.
148). (emb. ell. landbr.) egl.: en af kapitlet
ansat takst for kornydelser olgn. til kirken
og dens embedsmænd; nu: middelpris, som
aarlig sættes paa de vigtigste kornvarer (tid-
ligere ogs. smør, flæsk olgn.) af hensyn til
udredning af tiende (jf. Kirkekøb^. LTid.
1760.218. Havren . . leveres (ikke) in na-
tura, men betales efter Capitelstaxten.
MB.1848.15. Naa, min Pige, siger Gamle
Linde (d : præsten), lad os saa idetmindste
10 være Herren taknemlige for Kapitelstaks-
ten. Bang. SE. 2 20. JurFormularbog.^194.
Kapital, et. se I. Kapitel.
Kapitnlation, en. [ka&itula'/o'w] egl.
vbs. til kapitulere. 1) til kapitulere 1: (for-
handling om) overenskomst; nu kun (hist.,
polit.) om haand fæstning (2) ell. ind-
rømmelse (beroende paa sædvane ell. trak-
tat), hvorved der i visse lande uden for
Europa gives europæiske magters undersaat-
20 ter en vis særstilling, eksterritoriale rettig-
heder olgn. mod sine giordte eedlige Ca-
pitulationer søgte (Karl V) at undertrykke
det Tydske Riges Frihed. Holb.DH.I.281.
naar de Europæiske Fyrster slutte nogen
Fred eller Capitulation med de Barbariske
Staater, skeer det paa Arstbisk. LTid.1738.
316. her blef sluttet et Fordrag, eller een
saa kaldet Capitulation, denne Persianiske
Handel angaaende, imellem Sverrige og
30 lÅo\^ten.Slange.Chriy.833. Nørreg.Naturr.
356. Ægypten (har) de saakaldte Kapi-
tulationer . . som er trufne med forskel-
lige europæiske ^2it\onev.NatTid.^^l\2l923.
Aft.6.sp.3. 2) (^, nu sj.) til kapitulere 2:
kontrakt, hvorved en soldat forpligter sig til
en vis tjenestetid (ud over den opr. aftalte ell.
lovbestemte). Reskr. (MR.)^yn 1 739. Skuesp.
VIII.7. SaUXIII.535. 3) ^ <iZ kapitulere 3 ;
dels: (forhandling om) overenskomst,
40 if. hvilken en hær (fæstning osv.) overgiver
sig til fjenden paa visse betingelser; dels: den
handling at overgive sig'; overgivelse. Mil
TeknO. Belejringen varede et helt Aar og
endte med en Kapitulation paa haarde
W]k2i2iV.Brandes.NG.172. jf. (spøg): Jeg
brød ind i et Tælt . . giorde to nye Kioe-
ler til Krigs-Fanger, og fick ved Capi-
tulation et par Fløyels Buxev. Holb.Mel.
V.3. i mer ell. mindre faste forb.: give
50 (Holb.Kh.665), paatage (MilTeknO.), tage
imod (Slange.ChrIV.1297), træde i kapi-
tulation (Holb.MTkr.113). \\ (spøg.) billedl,
til kapitulere 3 slutn. Det er . . ikke langt
fra, at Rekapitulationen (o: den polemiske
fremstilling af en sag) bliver en Kapitu-
lation (o: indrømmelse af uret, opgiven af
standpunkt) fra (bladets) ^låe.VortLand.^h
1904.3.sp.3. kapitulere, v. [kaMtu'le-'ra]
-ede ell.(nusj.) -te (Aarestr.SS.II.189). vbs.
60 Kapitulation (s. d.). {ænyd. d. s. (i bet. : un-
derhandle, irettesætte), fy. kapitulieren (jf. ty.
kapiteln, irettesætte), fr. capituler; fra mlat.
capitulare, slutte overenskomst (egl.: opstille
(overenskomst olgn.) i kapitler, afsnit), afl.
af lat. capitulum (se I. Kapitel); sml. re-
kapitulere) 1) (nu næppe br.) i al alm.:
37
Kapitnlstakst
Kaplob er
88
slutte ell. forhandle om overenskomst.
de Fattige (skal) dog efter forrige Præ-
stis Død have Magt med Efterkommeren
i Kaldet derom (d: om præstegaardens
istandsættelse) at capitulere. DZ.^ — 12 — 4.
„I vil vist nock tabe dend Sag." — „Jeg
vil raade til at capitulere om Penge." —
„Ney jeg har andet at give mine Penge
ud til end det MEPauULN. 40. Høysg.S.
295. jf. bet. 3 ; da (general Wrangel) kom
saa nær, at han kiendte den commande-
rende Oberst Jens Haderslev . . capitu-
lerede de mundtlig om Overgivelse, saa
at Gevæhret (o: vaabnene) blev nedlagt
og Landet OYeTgivet.EPont.Atlas.III.417.
2) f^, nu sj.) om soldat: kontraktmæssig
forpligte sig til at gøre tjeneste en
vis tid ud over den opr. aftalte ell. lov-
bestemte tjenestetid. MR.1759.204. at Sol-
daterne kunde faae Lyst til at capitulere,
skulde der og drages al muelig Omsorg
for gamle og udtiente Soldater. Argus.1771.
Nr.15.3. YS0.I.5o9. SaUXIII.535. 3) ^
overgive sig til fjenden paa nærmere
betingelser, hvorom der ved forhandling
ml. de to parter er opnaaet enighed; ogs. i
al alm.: overgive sig. *N. deserterer, og
opofrer Navn og Ære, | Gaar hen til Tien-
der, som alt capitulere. iroZ6./Sa<.i.^5^. De
Herrer Commanderende i Kjøbenhavn,
som havde capituleret, bleve actionerede
(d : anklagede) og dømte haardt. JJPaludan.
Er.l90. En af Tropper forsvaret Fæstning
eller en Troppestyrke i aaben Mark bør,
naar det ikke sker efter højere Befaling,
kun kapitulere i yderste Nød. SaU XIII.
534. II '(især spøg.) billedl.: overgive sig;
give (for)tabt. naadige Fruel . . Jeg
har vundet jer med Herreskiold, og . .
dersom I ikke med første slaar Chamade
og capitulerer, saa maa I vente, jeg løber
Storm til ler. Kom Grønneg. III. 94. jeg
kunde aliegeret Holbergs Comoedie, som
expres kalder Porteurer Heste, men maatte
capitulere og locke for disse med Penge
som for Hestene med Raire. Klevenf.RJ.
43. *I fire Døgn med Breve bombardeer-
tes; I Den femte Aftenstund parlemen-
teertes; | Og sjette Nat hvad saa? — ca-
pituleertes. Aarestr.SS.II.189.
Kapitnlis-takst, en. se Kapitelstakst.
Kapitæl, en (Haandgern.442. Saaby.'')
ell. et (Moth.Conv.K57. Charlottenb. 17 94.13.
Stilart.59). [kaM'tæ-'/] (nu sj. Kapitel. Moth.
Conv.K57. Charlottenb.1794.13. jf. Meyer.^).
flt. -er. {ænyd. kapitæl, -tel, ty. kapital, -tell;
fra lat. capitellum, dim. af caput, hoved
(se II. kapital^; sml. I. Kapital) 1) (bygn.)
den øverste, ofte kunstnerisk udformede, del
af en søjle; søjlehoved (jf. Blad-, Bæger-,
Foldekapitæl samt I. Kapital 1). forgyldte
corinthiske Capitæler. ÉPont.Atlas. 11.104.
•Den store Stad (o: Rom) | Hvor Capitæl
f'yffff^ns øverste og nederste kant (jf.
Hoved sp. 514^^). Haandger7i.442. dels d.'s.s.
Kapitaltøj (jf.KsLpitælbsLand).Sal.X.176. 3)
(bogtr.) type af samme form som store
(antikva) bogstaver , men omtr. paa
størrelse med smaa bogstaver (jf. I.
Kapital 3, Kapitælk 2).Selmar.^23. Kapi-
tæl-baand, et. [2] ( bogb.) d. s. s. Kapi-
taltøj. BibliotH.H71. Kapitælk, en. [ka-
10 6i<tælV] (ogs. Kapitelk;. fit. -er. (fra ty.
kapitalchen, dim. af kapital (se L Kapital))
1) (bogb., nu næppe br.) d.s.s. Kapitæl 2.
IIallager.125. 2) (bogtr.) d. s. s. Kapitæl 3.
Høysg.S.Fort.a2f. Meyer.^ Kapitæl-
iskrift, en. [3] (især bogtr.) d. s. s. Kapital-
skrift. OpfB.^II.375. -steg, en. [2] (bogtr.)
d. s. s. Kapitalsteg. Selmar?155.
Kap-kniv, en.seKappekniv. QP-kere,
V. [I] ufos.,//". -kørsel. (1. br.) køre væddekørsel ;
20 /tøre om kap. (de var) hengivne til Skue-
spil, til at kapkiøre med Vogne, til Dantz
og andet deslige. Holb.Herod.244. smst.284.
*De havde kapkørt snart i mange Timer.
Rørd.JH.II.190. CP -kersel, en. [I] (jf.
-kørej væddekørsel. Levin. Schand.BS.252.
En egen Form for Væddeløb, som mest
har været Brug i Sverige, var Kapridt og
Kapkørsel anden Juledag hjem fra Kirken.
TroelsL.VII.45.
30 Kaplak, en. ["kabla^f] (ogs. (nu 1. br.)
Kaplaken, se ndf. — f Kaplake. KancSkr.'^'' k
1834. — t Kaplage. JBaden.FrO.46. Meyer. ^
— f (som pi.) Kabelaker. vAph.(1759).210).
{ty. kaplaken; fra holl. kaplaken, smsat. af
kap, kappe, hovedbeklædning, og laken, tøj (se
hsigen); egl.: tøj til en kappe; ^ og Y) en
godtgørelse til skipperen, sombefragte-
ren betaler (betalte) ham (foruden fragten), for
at han skal varetage befragterens interesser
40 godt under rejsen, ell. procenter af skibets
fragt, som rederen betaler skipperen for-
uden hyren. Kaplak: Mever.^ (kaptajnen)
var engageret til at føre aet . . nye Damp-
skib „Pomona" mod en aarlig Gage af
1200 Kd. og 3 pCt. Kaplak af Skibets
Netto -Fortjeneste. BerlTid.^Vio 1875. M. 2.
sp.l. Sølov ^U1892. §68. Hage.*289. Kap-
laken: Nørreg.Privatr.III.264. HandelsO.
(1807).87. VSO. HBDhlp.II.36. jf DécH.
Kap-leg^, en. [I] (1. br.) leg, hvori del-
tomerne kappes (i løb, hoppen osv.).SaV
XIII.540. -leb, et. [I] det at løbe om kap;
væddeløb; især (sport.) om idrætsøvelse, sports-
konkurrence (jf. Kappeløb^. vAph.(1759).
Gymn.lI.133. Kapløb fremad paa alle fire.
FrKnu.LB.90. negl.: Kapløb mellem to
Skibe. TeknMarO. kapløb mellem et auto-
mobil og en flyvemaskine i || billedl, om
kappestrid ell. konkurrerice. *De jaged i et
60 Kapløb sig tildøde | om Rang i Flokken.
Drachm.TJD.268. de Handelsvarer, hvor-
med Danmark . . vil være i Stand til at
kunne tage Kapløbet op med Udlandet.
Kors ogStjærne.1899.34. -løbe, v. [I] vbs.
y/". -løb. (nu sj.) løbe om kap. Leth.( 1800).
VSO. Saaby.' -leber, en. [I] (1. br.) per-
so
S*
Kaplait:
Kappe
40
son, der løber om kap, deltager i hapløb;
især om idrætsmand (oftest kun: løber).
D&H. Saaby.'
Kaplag:, en. se Kabbeleje.
I. Kapning:, en. se IV. kappe.
II. Kapning:, en. se kappes.
Kapok, en (1. br. m. art.), [ka'pco^]
flt. næppe br. (egl. et malajisk ord; især
fagl.) frugtuld af forsk, planter (Cei-
ba- og Bombax- arter), der bruges som stoppe-
materiale i møbler, puder, svømmebælter
olgn. Meyer.S1878). MentzO.Pl.344. Han-
nover.Tekstil.1. 149. billedl.: *Jeg seer en
Verden blaane | om Tropens tavse Maane, |
der vælter sig i Puder af Kapok. ESeedorf.
DesyngendeFalmer.(1921).62. || hertil fx.:
Kapok-fabrik, -olie (o: olie, der faas ved
udpresning af frøene af Ceiba pentandra
Gaertn.), -pude, -træ (o: træet Ceiba pen-
tandra Gaertn.).
Kapon(e), en. se Kapun.
Kaporal, en. se Korporal.
Kaporen, subst. se u. III. Kap.
kapores, adv. [ka'po-ras] {fra jiddisch
kapores, vistnok af hebr. kappåråh, for-
soning so ff er ; jød. (ell.jarg.), nu næppe br)
færdig; kaput; især i forb. som gaa
(Meyer.^86), værekapores, gaa tilgrunde ;
være til rotterne. *Hvis jeg ej hastig Lin-
dring faaer, | Da er jeg snart capores.
Blich.(1930).y 11.169. Meyer.^
I. Kapot, en. [ka'p«)^] (ogs. Kapote, se
ndf.) flt. -ter. {fra fr. capote, dim. til cape,
hættekappe, kyse, sen. lat. capa (se Kaabe og
II. Kappe j; jf. Kaputkjole; nu sj.) d. s. s.
Kapothat. Kapot: -SÆ^. Sal.UV.555. *l
Kamret ind med Lys i Haand hun traadte. |
Paa Hovedet hun bar en graa Capote, |
Hvorfra der ned om Skuldren hang et
Slør. PalM.(1909).IL204. Meyer.n40.
II. t Kapot, subst. flt. -ter. {fra fr. ca-
pot, substantivering af capot, adj. (se ka-
jiut)) det at blive kaput i piquet. *Hans
Contra partCapotter fich. Cit.ca.l700.(NkS
4'>820b.21?).
Kapot-hat, en. [I] (foræld.) kyselig-
nende damehat m. hagebaand; kysehat. (to
stiftsdamer) holdende sig meget ranke
under deres Kapothatte, der var opbyg-
gede paa deres Hoveder som Diademer.
Bang.GIl.118. Pont.FL.346. ChrEngelst.LD.
69. I 1853 fik (damehatten) en mindre Fa-
<?on, der sluttede om Hovedet og kaldtes
Kapothat, hvis Form holdt sig omtrent
Aarhundredet ud. Folkedragter.189.
1. Kappe, en. ['kaba] flt. -r. {optaget fra
oldn. kappi (til kapp, kamp, se I.Kap^ som poet.
sideform til Kæmpe, jf. V. Kamp; nu næppe
br.) person af overnaturlig ell. usædvanlig
størrelse ell. kraft; kæmpe; helt.Moth.K40.
Forvovne I raabte Syvald, springer op alle
I mine Kapper, binder denne Formaste-
lige. Sw/im.fSffcyid.XPp;. *Hr. Koller . .
kunde det ej høre koldt, | Man roste saa
den Kappe, | Han svor saa dyrt i Hjærte
sit: I Det Heltenavn skal vorde mit.Grundtv.
PS.IV.ll.jf.(somtilnavn):Eagrnva\åKsir^T>e.
Oehl.XXXI.9.
II. Kappe, en. ['kaba] (nu næppe br.
(jf. dog Feilb.) Kap. Moth.K41. VSO. se ogs.
u. bet. 3.2^. flt. -r. (glda. kappæ (Rir^kr.), sv.
kappa, no. kappe; fra wn<. kappe ('<«/. kappe^
ell. oeng. cæppe (eng. capj, af mlat. cappa,
sideform til sen. lat. capa (se Kaabe, I. Ka-
buds og I.Kapot^; jf/. echappere, forkappet)
10 1) om beklædningsgenstand. 1.1) (nu
1. br.) hætte (I.l). kap (er) en hette, som
munke eller gøglere bær på hoved et. 3fo<A.
K41. Hætten paa Hovedet her, den kal-
der vi (d: skorstensfejerne) for „Kappe".
Drachm.DG.71. 1.2) hovedbedækning for
kvinder; dels om simpel hovedbedækning
til at beskytte haaret under arbejde ell. søvn
(jf. Dag-, Hoved-, Morgen-, Natkappe^;
dels om hovedtøj, der bæres (især: inden-
20 dørs) til pynt af ældre kvinder (tidligere
spec. gifte kvinder), og som er fremstillet af
løse stoffer som tyl og pyntet m. piber, knip-
linger, blomster, baand olgn. (jf. Blonde-,
Enkekappe^. ilfoi/i.Jr4i. ofver Coifuren en
liden Flors Kappe, som var knyttet under
Hagen. Klevenf.EJ.92. *Under den hvide
Kappe I Slumrer dit blonde Rasir.Winth.
111.82. den gifte Kones Kappe skulde im-
ponere mere end den unge Piges ube-
30 dækkede Hoved. Kierk.I.402. For Damer,
der om Morgenen gør husligt Arbejde, maa
det tilraades at have . . en Molls Kappe,
som beskytter Haaret mod Støv. EGad.TT.
49. en Sygeplejerske med hvid Kappe,
der gaar fremefter i en Spids. Buchh.UH.
26. den „jydske KsLppe*". Lønborg Friis.
Vendsyssels Nationaldragter. (1 902). 90. 1 .3)
løstsiddende, oftest ærmeløst klæd-
ningsstykke (undertiden i forbindelse med
40 en hætte til at drage over hovedet) til brug
for mænd (sjældnere kvinder, jf. Esp.160
samt Friserkappe olgn.), anvendt som over-
stykke over den egentlige dragt, især til uden-
dørs brug (jf. Kaabe j; dels om saadant klæd-
ningsstykke anvendt til beskyttelse mod regn,
kulde, støv olgn. (nu især i (ell. som forkor-
telse af) ssgr. som Køre-, Regn-, Ride-
kappe), dels om klædningsstykke baarei som
standstegn (jf. Advokat-, Fyrste-, Munke-,
50 Studenterkappej ell. ved visse lejligheder (jf.
Bede-, Sørgekappe^; spec. ^: svært over-
frakkelignende klædningsstykke, der i kulde
ell. regn bæres over uniformen (vaabenfrak-
ken), og som kan sammenrulles og bæres over
ryggen, hvo som tager Kappen fra dig,
formeen ham heller ikke Kiortelen. Zwc.
6.29. *den unge Romer Kappen slaaer |
Over Skuldren og bedækker Munden. Hi-z.
D.I.157. *Farven af hans (o: en ridders)
60 Kappe kort | Var Hælvten hvid og Hælv-
ten sort. Winth.ND.171. *Jeg svøber mig
i Kappen luunt og tæt, | Og vandrer ud.
Kaalund.FD.79. Den store Fløjmand havde
. . lagt Geværet ned foran sig, knappet
Kappen op. Rist.EB.29. Sal.-VL368ff. XIII.
541. II (foræld.) om saadant klædningsstykke
41
Kappe
Kappe
42
som standstegn, især for skoleelever, studenter,
doktorer, præster olgn. (ofte i forh. m. Krave/*
jeg er bange vi faar Regn, Jacob kand
bære Kappen efter jer. IIolb.Er.II.3. *I
gode Mænd | Med Kapper eller Krave
(d: studenter). Falst.53. *Han meener sik-
kert, at Forstand og Aandens Gave | Hos
en Student bestaaer i Kappe og i Krave.
FrHorn.PM.148. *I Kappe og sorte Klæ-
der I Han passer saa flittig sin Bog. Blich.
(1920).XIV.151. WerlHolh.''272.277. Tro-
elsL.IV.24. miste Kappe og Krave (o: blive
afsat fra sit (præste)emhede). S&B. D&H.
om forh. munken og hans kappe se Munk.
II (nu næppe br.) om lang sort kappe, baaret
som tegn paa sorg; sørgekappe. *Saa seer i
ædle Hierter Da | for Hvem J sløret Dra-
ger I For hvem J Henger kappen paa. Cit.
1708.(NkS4^820b.327).*siåenefteTkomMu-
sene | med lange sorte Kapper, | for nu er
Katten død, død. SangB.27. TroelsL.IY.24.
|| billedl. (gud) klædte mig med Retfærdig-
hedens Kappe. Es.61.10. *Alt Natten bredte
ud sin Kappe saa blaa. Winth.VI.195. *0,
Danmark, i din Kappe blaa, | den folde-
rige, bløde (o: havet )l Rich.1.13. *Den tause
Nat paa lette, bløde Vinger | Slog ud sin
Kappe over Mand og Yiv. Drachm.D. 3.
spec. i udtr. for skjul, forklædning, besmyk-
ning olgn.: de Dages Skinhellighed var
en Kappe for mange LsLster. Rahb.Tilsk.
1791.317. Justinus Martyr, en begejstret
Kristen i en græskFilosofs Kappe. IfSc/it<;a-
nen/l.M.1.87. 1.4) bet. 1.3 i særlige forb. || den
spanske kappe, se spansk. || dreje
(Moth.D123. Ing.PO.L30. Hauch.DV.I.142)
eZZ. V e n d e (Ing.PO.1.29. Hauch.D V. 1.142.
Arlaud.320), (l.br.i) bære (MO. Arlaud.
320), hængerVSO. S&B.),fskseTe(Moth.
K43. VSO. jf. Grundtv. Saxo. 1.171) kap-
pen efter vinden (nu 1. br. vejret.
Mau.L542. VSO. MO.) {lignende udtr. paa
SV. og ty.) lade sin optræden, sine meninger,
sympatier osv. rette sig efter, være afhængig
af de øjeblikkelige forhold (magthavere osv.)
for derved at høste fordel; holde med magt-
haverne, det stærkeste parti osv.; være vende-
kaabe (jf. u. Kaabe 1 samt ndf. 1. 51 f.). sml. :
*Mand sig da maa foruden Rast ( . . efter
Tidens Hvege-Kast | Sin Hat og Kappe
f øye. Sort.Poet.33. || b æ r e ell. (1. br.) hænge
(Moth.Hiei) kappen paa begge skul-
dre ell. begge aksler (se u. II. Aksel;
{lignende udtr. paa sv. og ty.; tidligere ba-
res kappen i reglen paa venstre skulder; alt-
saa egl.: beskytte sig mod regn, blæst fra
begge sider; jf. u. Kaabe 1 og ovf. 1. 35 ff.)
holde gode miner med, staa i godt forhold
til hvert især af to modsatte partier olgn.;
vise en tvetydig, upaalidelig holdning. LTid.
1741.794. Klevenf.RJ.130. Lunds Borgere
havde . . baaret Kappen paa begge SkuI-
dre, for at see Udfaldet, og saa holde med
den Stærkeste. Qrundtv.Saxo.III.420. skal
jeg være Dommer, saa vil jeg som god
Jurist bære Kappen paa begge Skuldre,
staae midt imellem Farterne. Heib. Poet,
VII.231. HFEio.FB.30. j| paa ens kappe,
paa ens ansvar, risiko, regnskab; over ens
hoved, jeg tager mig noget for til hånds
Gavn, paa min egen Kappe og for min
egen Regning. Kom Grønneg. 1.2 55. (falske
venner) aad ..hans Møderne-Arv, og be-
stial hans bedrøvede Fader paa hans
Kappe. Luxd.FS.14. I hans Navn, og paa
10 hans Kappe, vovede nu Sigurd et Søslag.
Grundtv. Saxo. III. 2 58. Store Finansmænd
. . lade ofte fem være lige, naar det gæl-
der de Tusinder, der falde paa deres egen
Kappe. VortHj.IIl2.22. især i faste forb.
m. verber: komme (f ankomme. ExtrRel.
^^121722.3) ell. (nu næppe br.) gaa (Biehl.
DQ.III.in. VS0.II.324. Ing.EM.III.77)
paa ens kappe: al den Ulykke og Elen-
dighed, som dette Klammerie kan føre til,
^ kommer paa Eders Kappe. Lieb.DQ.II.96.
At miste 5-600 Mand . . var slemt nok,
men det kom da i Grunden paa Land-
etatens Kappe ; Søfolkene havde jo hidtil
gjort deres Pligt. Drachm.STL.303. have
paa sin kappe, have ansvaret for; have
paa sin samvittighed. DagNyh.^*'l9l906.1.sp.4.
(de) har paasat 28 Brande her i Byen.
Olsen har Flertallet paa sin Kappe, nem-
lig 21. Larsen nøjes med l.PoU^ 1^1915. 4.
30 tage paa sin kappe, tage ansvaret for;
tage paa sin samvittighed. Moth.K41. alt det
Onde, der flyder af, tager jeg paa min
K.2i^^e.Biehl.DQ.IV.307. „Han skal synge
for os heroppe." — „Ja, hvis Prinsen til-
lader — " — „Jeg tager Alt paa min Kappe
iåagX'^ Drachm.FÆ.194. j| lige brødre,
lige kapper, (nu næppe br.) ligestillede
bør nyde samme ret, behandles ens. Mau.I.
620. Moth.K41. Hofte-Vee er nær beslæg-
^ 3 tet med Leede-Vee, (saa) at det med Cu-
ren fast løber ud paa et, og at man maa
give lige Brødre lige Kapper. Weisbachs
Cuur.(overs.l755).276.
2) 67- Hat 2, L Hue 2, L Hætte 2; sj.)
om person, der er klædt i kappe (l.s). jf.:
*Fast alle Logementer | Var ham betagne,
og besat | Af Kapper og Studenter. Falst.53.
3) om hvad der ved sin form ell. an-
vendelse, stilling (uden om ell. over no-
50 get) minder om en kappe (l.i og 1.8); især
i flg. anvendelser: 3.1) stykke gardin, por-
tiere olgn., hængende over vindue, dør
olgn.; spec. om det stykke af et fag gardiner,
portierer, der hænger hen over vinduet, døren
og det øverste af sidestykkerne; gardin-,
portierekappe. VSO. " ZakNiels. Maagen.
146. For Vinduerne hang . . en Kappe
af Læder med Fryndser. Rist.S.17. Gar-
dinerne . . hang i Kapper over Fagene.
60 NicIIolm.GA.74. 3.2) (zool.) hættelignende
haar- ell. fjerklædning paa ell. omkr.
hovedet hos visse dyr || haarklædning , der
dækker issen, nakken og den øverste del af
halsens bagside hos bavianer (jf. Kappe-
bavian;. BøvP.11.266. \\ om fjerklædning (af
opstaaende fjer) paa hovedet af visse fugte
48
Kappe
Kappe
44
O/.Kappedue;. Moth.Kél. VSO. Tumlingen
forekommer . . i en Mængde til Dels regel-
mæssige og konstante Tegninger, baade
med og uden Kap og Sokker. CGram.Hus-
duen.(1910).34. 3.3) (jæg., foræld.) falke-
hætte (jf. I. Hætte 4.2, I. Hue 3 samt Falke-
kappe;. PFJaci^-^l 8. 3.4) om dække, dæk-
sel, la ag over noget (jf. Hylsterkappe^.
II om overtræk af sejldug olgn., dels (^ai)
til pistoler, geværer, kanoner (kanonmundin-
ger) olgn. (Moth.Kél. ExercArtil.(1804).99.
Sal.^ XIII. 542), dels (^) til nathtiset, ned-
gange olgn. (smst.; jf. fig. gruppe), j/. Nat-
hus-, Nedgangskappe('^aZ.3Z/lJ.54^;.
dels (møl.): For at hemme Bortstøvnin-
gen bør enhver Møller have en Lap eller
Kappe ved Meeltuden, der kan kastes over
Sækkemunden medens Sækken hænger
for Tuden. ChMourier.Brød.(1821).82. jj ^
skærm ell.tag over en nedgang, luge olgn.
(jf. foregaaende gruppe). Udgangen (fra en
kahyt) var til Lasten og derfra ad en
Trappe med Kappe over op til Dækket.
BBDhlp. 1.126. TeknMarO. jf. Kahyts-
kappe samt Kabys- (BerLiisb.S.24),
Luge- (TeknMarO.), Nedgangskappe
(KusliJens.Søm.72). |j f hat (3.2) paa bi-
kube. Moth.K41. II hat (3.5) paa en skor-
sten. D&H. II (fagl.) kuppel over ovn, herd
olgn. til opfangning af dampe olgn. (jf. Em-
kappe;. for at skille Sølfvet og Qveeg-
Sølfvet fra hver andre, legges det i en Oen,
som oven til er aaben; Oven ved noget
fra det øverste henger en Kappe . . hvor
under Qveeg-Sølfvet bliver drevet. Pflug.
DP.1157. „Kappe hos Hattemagerne, et
tragtformet Laag over Urinkiedelen, som
staaer noget ud over Kiedelens Rand, og
leder Qvalmen ud ved et Rør igiennem
Taget". F^SO. 3.5) om omgivende fold ell.
hud hos dyr og planter (sml. Hjerne-
kappej. li (zool.) dels om den hudfold hos
bløddyrene (blæksprutter, snegle, muslinger),
der udgaar fra dyrenes rygside og omgiver
en større ell. mindre del af legemet. VSO.
BMøll.DyL.IIL301. Fedders.S.I.llO. BøvP.
II 1.484. dels om det læder- ell. geléagtige
hylster, som findes uden paa søpungenes
hud (jf. Hylster sp. 97 P^). Cuvier.Dyrhist.
11.14. SaUXXII.1056. \\ (bot.) om hud,
der omgiver frøet fj/*. Frøkappe^. Drejer.
BotTerm.86. 3.6) (fagl.) om den yderste
del af genstand ell. del, der omgiver,
omslutter selve genstanden, ell. ydre
indfatning af apparat, maskineri
olgn., tjenende til at isolere ell. beskytte dette.
Skjorten (o: lerlaget uden om en muret
kerneform til et større kar) overtrækkes
med Kul eller Aske, endelig lægges Yder-
formen, Kappen, paa af Ler, lagvis og
med indsat Armatur af Jærnskinner og
Jærnbaand. TTa^n. Te/m. 74. en fire, fem
Tommer bred Messingring af den Slags,
der tiener som Kappe omkring Barome-
tre eller Manometre. CarlSør. S. 11.186. Kob-
bertraadene er . . beskyttede ved at være
anbragte i et Blyrør, („Kappe"). DSB.Tjen.
1.22. Man kan . . omgive Stangens neder-
ste Del med en Kappe af tjæret Asbest,
saa den slet ikke kommer i Berøring med
Jorden. Suenson.B. 1 1. 16 8. den ydre Skaal
(paa et sølvbæger), „Kappen*". Nationalmu-
seetsBog.(1925).29. Kødhakkemaskiner, der
. . bestaar af en liggende, cylindrisk Kappe,
der indvendig er forsynet med nogle Ræk-
(o ker . . Tænder. Sal.^XV.149. \\ ^overtræk
af nikkel ell. kobber paa geværprojektiler
(jf. Blykappe;. MilTidsskr. 1891.2 5. Scheller.
MarO. II ^ det yderste lag af en opbygget
kanon, bestaaende af en udelt cylinder; trøje;
mantel. Scheller. MarO. SaU XIII. 542.
II om den yderste beklædning af skorsten,
højovn, opvarmning sovn (jf. Kappeovn^,
dampcylinder (jf. Dampkappe^ olgn. Skiøt-
nings- Stuer med en fuldkommen stor Jern-
20 Ovn udi, og frem for samme Ovns Mund
er opsat en saa kalden Kappe af Steen og
Kalk. Holb. Berg. 283. Brændeviinsbr. 1 93.
(ovnene omgives) med en Kappe af Jern-
blik . . Imellem denne Kappe og Ovnen
ophedes Luften. YortBj. III. 29. Scheller.
MarO. SaUXII.124. \\ om jord(vold), der
omgiver, dækker noget; især om den øverste
del af dige, digekronen. Kiørevei som
gaaer langs paa Havne-Digets Kappe. MB.
30 1800.1016. Andres.Klitf.264. (gravhøjen)
bestod af en indre stenkærne, hvorom der
var lagt en kappe af ler. IIVClaus.E.18.
II )8< beslag paa geværkolbens bagende.
MR.1828.154. MilTeknO. SaUX.587. || den
skraattilslebne endeflade af en gravstikke.
Wagyi.Tekn.197. || (dial.) om hammeljærn,
-kappe. Moth.K41. VSO. Feilb. \\ (fagl.)
om læderhylster, -pude i seletøj , der be-
skytter hesten mod tryk olgn. (jf.Ya.ndksqp'pe).
AO Moth.K41. VSO. Éeilb. || (nu næppe br.)
jærnplade paa lundstikke, der hindrede
snavs i at komme i hjulnavet. Moth.K41. VSO.
3.7) (især sko.) d. s. s. Bagkappe, Hæl(e)-
kappe; ogs. om hele det bageste parti af
sko, galoche olgn.; tidligere ogs. om lap,
hælstykke olgn. paa strømpe (Moth.K41.
jf. MO. u. 1. Kappe, v.). Moth.K41. Kappen
af den ene Skoe lægges med Spidsen af
den anden. MR.1823.128. Fødderne slub-
so rede i Skoene med de halv nedtraadte
Kapper. Schand.VV. 144. Eaandv.52. 3.8)
(fagl.) den lysende ydre del af en kegle-
formet flamme (omsluttende den ikke-ly-
sende kerne). SaU VIII. 218. 3.9) ^ ud-
bugning nedefter paa stag- ell. gaffel-
sejls underlig. Funch.MarO.II.69. Skibs-
bygnK.112. 3.10) (bygn.) hver af de krumme
buetrekanter, som fremkommer ved hvæl-
vingskonstruktioner, hvor de enkelte fla-
60 der støder sammen i skæring sUnier; hvæl-
vingskappe; nu ogs. om de flade tønde-
hvælvinger, der i moderne bygninger spæn-
des ml. jærnbjælker (Sal.'Xlll.542), elL om
del af loftsikringen i grubeg ange (OpfB.^
III. 86). ForklMurere.51. *Se Hvælvingens
spidsbuet-dybe Kapper. Drachm.DD.146.
45
kappe
kappe
46
Gnu(Uzm.Husb.54.Bi[ledeTne i denne Kappe
(i en kirke) er ikke saa lidt utydeligere
end i de SLndre Kapper. AarbVejle.1921.104.
jf.: danner man en flad Kuppelhvælving
paa en kvadratisk ell. rektangulær Grund-
flade, kalder man den den bøhmiske
Kappe. SaUXIL20.
III. kappe , V. ['kaba] -ede. {afl. af II.
Kappe (3.7); sml. II. afkappe) 1) (sj.) paa-
sætte hagkappe (paa fodtøj). D&H. 2)
{jf. ty. striimpfe kappen; nu næppe Ir.)
lappe (strømper olgn.); især: paasætte
nyt hælstykke. Langebek.Lex.K46c. VSO.
3) (haandarb., især skræd.) samle (to styk-
ker klæde) ved en kapsøm; sy kapsøm. VSO.
OrdbS.
IV. kappe, V. ['kaba] -ede. vbs. -ning
(VSO. ForstO. KuskJens.Søm.310). {sv. kapa
(kappa) ; fra ty. , nt. , holl. kappen, jf. eng.
chap, (bringe til at) sprække, revne; af uvis
oprindelse) over-, om hugge ell. af-, bort-
hugge; ogs.: skære, save over, om, bort
olgn.
1) i egl. bet. Moth.K44. Kapningen (af
pæle) maa af Hensyn til Varigheden ske
saa dybt nede, at Veddet altid er vand-
mættet. Sikrest er det at kappe under
laveste Vandstand, og da denne ikke al-
tid kendes med Sikkerhed, kapper man
gerne 10-30 cm under laveste kendte Vand-
stand. Suenson.B.II.166. spec. i flg. anv.: 1.1)
m. h. t. gren, træ olgn.; dels om den fuldstæn-
dige fjernelse ved hug, savning, skæring olgn.
(jf. for-, grenekappe); dels om forkortelse af
grenene, fjernelse af det yderste af grenene,
et træs yderste og øverste grene, top olgn.;
styne; stævne. *Det Træ, som Toppen
kappes af, | I Høyde siælden stiger. Reenb.
11.16. har jeg en EUe-Moose, som jeg vil
have til at gaae ud, kan jeg kun nogle
faa Aar i Rad kappe de unge Skud bort,
og det skal snart være bestilt med dem.
Fleischer.S.162. for at naae en vantreven
Green, jeg vilde kappe, kom (jeg) til at
staae høit oppe paa en Trappestige. ITrz.
XIL198. *Høstens Tid, da Leer kapped
Sæden. Ploug. 1 1.2 81. Det gaar med mig
som med Træerne, naar de bliver kap-
pede. Sidenhen skyder de des frodigere,
men i de første Aar staar de . . som nøgne
Stokke. Jørg.VF. 63. ForstO. 1.2) ^ dels m.
h. t. mast, dels m. h. t. tov (ell. hvad der er
fastgjort i tov) olgn. under Stevns -Klint
overfalt ham saa haard Storm, at hånd
maatte lade alle sine Maste Kappe. ÆJPon^.
(KSelskSkr. 11.124). Naar han (oihøjbaads-
manden) kommer uden Bommen, maae
han ikke kappe nogetTovig-YeTk.SøkrigsA.
(1752). §412. Kap Klyverfaldetl kap væk
med Kniven, Mandl Drachm.VT.165. Skø-
der til Under- og Overmærssejl, Bram-
sejl og Røjl kappes, naar Sejlene er op-
givet. Ku8kJen8.aøm.l68, jf.: vi var sam-
men indtil Slutningen; og det var ikke
mig men Døden, som kappede Traaden.
Drachm.F.I.ii. || kappe anker, overhugge.
-skære ankertovet (for hurtigt at faa skibet
i bevægelse). *Hand bange var for Krig,
han raabte: kapper Anckerl . . | Hånd
glemte udaf Frygt at Slaget var til Lands.
Bolb.Paar8.58. *Kap Anker, Hvidtfeldt,
flye til h2ind\Bahb.PoetF.I.187. Drachm.
D.28. kappe og gaa sejl ("f se\\s. SøLex.
(1808)) ell. (1. br.) kappe og gaa under
sejl (Larsen.), letningsmanøvre (for skib, der
10 ligger til ankers med paalandsstorm), be-
staaende i at sætte sejlene og kappe ankeret.
Naar Vinden nu har skaget sig saameget,
at man bestemmer sig til at kappe og gaae
Seil, hales Kabeltouget . . og kastes til.
VHansen.SømandskabJ.-(1884).158. Idræts
B.I.S66. (sj.:) *han gav tabt tilsidst og
kapped Flaget (o: „strøg flaget'^, opgav
ævred). Sødb.GD.79. || i forb. m. adv., præp.-
led, obj.-præd. olgn.: skære, hugge. Et
20 Toug, eller en Trosse, hvoraf første Gang
kappes, skal ved en Commission opmaales.
Cit.l794.(SøkrigsA.^Nnnn4v). at kappe en
Planke ud er at hugge den ud.l^unch.
MarO.II.69. Efter at Vævlinger, Trens-
ning. Klædning og Smerting er taget af
(en kasseret hamprigning )^ kappes Tov-
værket i korte Stykker. KuskJens.Søm.l.
kappe bort ell. (nu 1. br.) af (VSO.I.77;
jf. I. afkappe 1) : (det) er en gammel Praxis
30 . . i ondt Veir, at kappe gamle men brug-
bare Seil hoTt. PAHeib.n.352. jeg havde
. . fundet nogle af mine egne Næringer,
som . . var kappede bort fra Bøjen med
en Kniv, drivende ude paa Fiskegrunden.
Drachm.STL.lOO. 1.3) kappe hovedet
(af), halshugge, kappe eens Hoved af.
VSO.I.77. *(de) kappe Hoveder med deres
Sværde, | Som Løg af Stilkene med Gartner-
knive. Oehl.II.125. (jeg er) med at kappe
40 Hovedet af Alle, som . . nedværdige Gud
og den menneskelige Forstand. HC^nrf.
11.20. *Man skyder paa Fyrster og Kon-
ger, I saa kappes Ens Hoved med megen
Effekt. Kaalund.44. JakKnu.LU.171. jf.
(spøg.): „Vi skal have Hovedet kappet af
et Par Kyllinger," sagde Fru S. KBirk
Grønb.BS.303. \\ m. h. t. planter, min Stok
kappede Hovedet af hver en Blomst. Blich.
(1920). XII. 158. *liig den Pog, | Der Tids-
50 lens Hoved kapper. Winth.Il.266.
2) CP billedl. anv. af bet. l.i. Af denne
onde Rod spirede de mange fæle Skud
frem, som Bøddelen selv tilsidst skulde
kappe. CPRothe.MQ.II.284. *Jeg maa finde
mig i, som ringe Qvist | At kappes fra
Green og plantes hist. Heib. Poet. IX. 78.
sammen med Dem faar hun ikke Lov at
følge sin Natur — De vil kappe og pode
efter Deres ljyst.EBrand.Brud.95. || kapp e
60 af (jf. I. afkappe 2). (bogen) fylder vist-
nok 400 Sider, saa maaske bliver jeg nødt
til at kappe lidt af den (o: forkorte den).
Pol.^^U1921.3.sp.2. a6s.. Vilde man saaledes
kappe af og udfeie den ene (historieskriver)
efter den anden . . kunde man og sige,
at alle vore Historiske Bøger . . gierne
47
kappe
Kappemnskel
48
kunde undværes. Langebek.SA.42. at vi . .
ikke sige Ordet („krud") heelt ud, som
i gamle Dage, Bysse-Krud, er efter vores
Landsmænds sædvanlige Viis, i at kappe
Ordene &f. Qram.(KSel8kSkr.I.297). Af
deres fordømte Beskæren og Kappenaf
(o: i „Don Juan") vil jeg (o:Byron) ikke
vide iioget. Brande8.V.566.
V. kappe, V. se kappes.
Kappe-, i ssgr. 1) af II. Kappe || til
II. Kappe 1(.8) er fx. udeladt Kappe-fold,
-hægte, -krave, -lomme, -rem. || til II.
Kappe 3.4 i bet. „hylsterkappe" findes (^)
en del (ndf. udeladte) ssgr. m. formen Kap-,
fx. Kap-binderem (MB.1831.3), -spænde
(MilTeknO.169), -spænderem (smst.) || til
II. Kappe 3.5 er udeladt (zool.) ssgr. som
Kappe-bræmme, -hule, -lap, -rand, -spalte.
H til II. Kappe 3.7 findes enkelte ssgr. som
Kappe-læder, men oftest bruges Kap- i ssgr.
(se}La.p-S); om vekslen se i*. Kap-støvle, -søm.
2) a/ IV. kappe, se Kappe-kniv, -økse; jf.
Kap- 4. 3) afV. kappe (kappes) 07- Kap- 1);
undertiden findes baade ssgr. m. Kappe- og
Kap-, se Kapløb— Kappeløb, Kapstræb—
Kappestræb. -baana, et. [II.I.2] pynte-
baand ell. hagebaand til en kappe (I.2). Moth.
K43. En slank Madame med flagrende, men
noget smudsige KsLppeha.a.nå. HCAnd.III.
179. Bang.L.67. -bavian, en. [II.3.2]
(zool.) bavianen Cynocephalus hamadryas
(jf. -SLbe). BøvP.II.267. -dannet, part.
adj. [II.l] (bot.; nu 1. br.) d. s. s. -formet.
Træearter. (1799). 322. f -drageer, en.
[II.l .3] 1) tjener, der paa spadseretur bærer
sin herres kappe (for at give ham den i til-
fælde af regnvejr olgn.). Holb.Vgs.II.l. VSO.
jf. Werl.Holb.^37. 2) person, der er iført
kappe; kappeklædt person. Madame Sigbrit
. . gav Kongen det Raad, at han skulde
uddrive af Staden alle disse Kappedra-
gere (o: tiggende latinskoleelever). Holb.Helt-
tnd.I.291. *De Kappedragere, de Munke,
de i sær | Kand dygtig skiære op, og
trygle af enhver. BeynikeFosz. (1747). 343.
VSO. -dne, en. (fagl.) due, der har kappe
(3.2) paa hovedet. Moth.K41. VSO. MO.
OP -flig, en. [ILI.3] Drost Peder holdt
sin Kappeflig ud for Vinden. . . „Vinden
er sprungen over i l^ord.'* Ing.EM.I.152.
jeg er Satans bedste Kok. . . See, han har
mig alt ved Kappefligen. sa.VS.II.166.
Drachm.DM.171. -formet, (part.) adj.
[II.l] (bot.) om (spidsen af) blad, som er
sammenrullet (hvis rande er sammenvoksede),
sadledes at der dannes en hul, forneden aaben
kegle (jf. -dannet^. Baunkiær. Flor a.^ 306.
-saas, en. [jf. II.3.5] (zool.) hønsegaas,
Cereopsis novæ-hollandiæ Lath. (hvis næb
har en tyk vokshud). Brehm.FL.589. sa.DL.
11.324. -gardin, et. [IL3.i] kappe (3.i)
over vindue olgn. (uden sidestykker). Var
Leiligheden lav, anvendtes Kappegar-
åiner. Davids. EK. 60. mangerudede Vin-
duer med . . hvide Kappegardiner om.
Jørg.YD.28. -grib, en. [II.3.2] \ aadsel-
gribben Neophron pileatus. BøvP. 11.402.
-liTælving, en. [II.3.10] (bygn.) tønde-
hvælving, hvis tværsnit er fladbuet. Forkl
Murere.41. Gnudtzm.Hu8b.55. -hætte, en.
[II.I.1] {ænyd. d. s.; foræld.) hætte, som om-
slutter hovedet og kan knappes ned om hals og
skuldre (jf. I. Kabuds samt Hætte sp. 1120*^«-).
Paa dette Tog (0: til Sverrig i 1307), siger
Hvitfeld, bleve først opfundne de saa
10 kaldne Kappe-Hætter, som gaae neden
for Munden og over Skulderne med Mund-
stykke for, og som endnu bruges af Bøn-
der. Holb.DH.L383. *Med Kappehætten
om Skulder og Kind . . | Tre Gildes-
brødre mod Hulen ride. Lng.VSt.21. VSO.
MO. jf D&H. -jærn, et. [II.3] ^ tyndt
jæmbaand, anvendt til forbinding af bjæl-
ker olgn. Funch.MarO.II.69. -kamp, en.
[V] (sj.) væddekamp; sportskonkurrence (jf.
20 -stridj. Kappekamp i Gymnastik. Vejle —
Horsens. Da.LdræisBlad.^/i^l899.650. D&H.
-kanon, en. [II.3.6] ^ kanon, hvis indre
rør er omgivet af en kappe (S.e 8p.44^');
mantelkanon. OpfB.UV3.102. O -klædt,
part. adj. 1) til II. Kappe 1.2. den lille,
kappekl'ædte Stuepige. /Sc/^awd.Ti^.I.S^. 2)
til II. Kappe 1.3. *Kappeklædt var med
Guld-Bælte | Manden over alle Mænd.
Grundtv.SS.V.135. *En sortmaskeret kappe-
30 klædt Figur. PaZM. 7.45. -kniv, en. [IV]
(ogs. (i bet. 2) Kap-. CPont.HB.24). 1) 4,
knivlignende redskab, anvendt ved kapning
af tove. Funch.MarO.L154. 2) (nu næppe
br.) kniv til flensning af hvaler olgn. VSO.
-kolibri, en. [II.3.2] \ kolibrien Aithurus
polytmus.Brehm.FL.292. -knrv, en. [II.l. 2]
(foræld.) lille kurv til opbevaring af en kappe
(1-2). Tante Regine tog . . Hat og Sjal og
Taske og Paraply og Kappekurv og alle
40 sine Remedier og gik sin Vej. ChKjerulf.
GU.63.
Kappeleje, en. se Kabbeleje.
t Rappe-lig, et. [II.I.3] (fornemt) lig,
der fulgtes til graven af alle skolens elever og
hørere i sørgekapper. Moth.K43. Langebek.
Lex.K46c. -lyst, en. [V] (især CPj lyst til
at kappes, konkurrere. Lng.VS.L.139. en . .
kraftig Ansporelse var den indbyrdes
Kappelyst, som herskede blant disse Folke-
50 sangere. Blich.( 1920). 1.18. Florentinerkun-
sten (forfulgte) sin Opgave i Menneske-
fremstilling . . altid baaren af en ufor-
færdet Kappelyst med Naturen. VVed.BB.
408. -læder, et. (sko.) læder(stykke) an-
vendt til kappe (3.7) paa sko, støvle. Moth.
K41. *Vi fulgte Fienderne med spændte
Bøsser, | Og skiød dem Kappelær af Hæ-
lene. Oehl.XIV.60. MB. 1831.109. D&H.
-lob, et. [V] (sj.) (Z. s. s. Kapløb, (billedl.:)
60 *Liv i Kappe-Løb bestaaer, | Næsten da man
let kan støde. Grundtv. Krøn. 93. -mand,
en. [II.I.3] (sj.) person, som er (for)klædt i
en kappe (jf. Hættemand;. Lng.KE. 1.232.
-mnskel, en. [II.I.3] (anat.) muskel, der
udspringer i en lige linie fra samtlige bryst-
og halshvirvler og fra nakkebenet, og som
49
Kappeorm
kappes
50
sammen med den tilsvarende muskel paa den
modsatte side danner en trapezformet figur
(som den nedslaaede hætte af en munkekappe);
Musculus trapezius ell. cucullaris.Anat.(1840).
1.367. Panum.525. -orm, en. [II.3.5] (zool.)
rundormen Cucullanus elegans (jf. Hætte-
orm;. SaU XIII. 542. -ovn, en. [II.3.6]
(fagl.) stueovn (kakkelovn), der paa siderne
er omgivet med en jærnkappe (se Kappe
sp. 44^"). 0pfB.UVl.215. -prave, en. [V]
(sj.) konkurrence, der (kommer) ingen . .
kappeprøve istand mellem sprogene. Kun
meget få lærer mere end ett kunstsprog.
Jesp.(Tilsk.l905.447).
I. JKapper, en. (afl. af IV. kappe; nu
næppe br.) person, der flenser hvaler olgn.;
flenser. VSO.
II. Kapper, en. se Kaper.
t Kappe- rois, en. [V] (ænyd. d. s.)
væddekamp, -strid, den Broe, som han i
Kapperoes med Darii og Xerxis hafde
bygt. Wing.Curt.145. der vare . . mange
ypperlige Borgere i (hyen), som i deres
hellige Tornering og Kappe-roes hafde
vundet Prisen, sms^.i 77. Langebek.Lex.K46c.
sml.i kap-Ros . . kaldes den som er be-
gærlig effter rod. Moth.K40.
Kappers, en. se Kapers.
KapperoUike , en. [kabairøri^ra]
fKaperøllik. vAph.(1772).I.182. Kaprøllike.
vAph.(1759). VSO. Kapperønnike. Levin.
Kaprønnike. VSO. OrdbS.(Fyn.). Kaperon-
nike. SaUXIII.347. Kabrylleke. Tode.V.22.
Kab(e)rølleke. smst.VI.276. sa.8T.II.90).
flt. -r. {ænyd. kaprynnike, -rønnike; vel
laant fra mnt, jf. glholl. caproenkijn; egl.
dim. af Kaprun) I) (hist. ell. dial.) hætte,
der omslutter hovedet og kan trækkes (knap-
pes) ned over skuldrene; kabuds; kappe-
hætte. Hylleke . . Fyensk: Kaperyllike.
Junge.386. SaU XL 7 91. XIII. 347. OrdbS.
(Fyn). II om forsk, slags hovedtøjer for
kvinder, fx. sort kyse ell. rejsehue til at
tage over et andet hovedtøj, kyse ell. kappe
(1.2), der bedækker den største del af hovedet,
hovedtøj, overklædt med fløjl og damask olgn.
vAph.(1759).Pram.III.27'l.341. „hun kunde
gjerne qvæle en Magister i sin Dormøse."
— „Hvad for en Dormøse?" — „Ej den
famle KaprøUeke hun havde paa Hovedet."
'alsen.Frierne og Kjæresten. (1803). 85. En-
delig kom Værtinden . . et gammelt, blegt
venligt Ansigt med en Kapperøllike paa
som paa gamle Malerier, ^ø^/en.^reve. 55.
Kapperøllike, Kapperønnike . . Høres
endnu i Talespr., især med Ringeagt, om
en stor, gammeldags Kappe. Levin. Lønborg
Friis. V endsysselsNationalar agter. (1 902). 115.
Esp. 160. Feilb. || i videre anv. om enhver
slags usædvanligt hovedtøj ( OrdbS. (LolL-
Falster)), usædvanlig udstyring af kjole
(Feilb.) olgn. 2) (dial.) overf. 2.1) om hoved,
ansigt (jf. 1. Kabuds 2, Kalot 2 olgn.).
OrdbS.(Fyn). 2.2) i flt., om ophævelser,
modstand, indsigelser olgn. Feilb. 2.3)
navn paa en dans. Esp. 441.
Kapp e-ror, et. [II.3.6] 0 blyklædt tin-
rør. VareL.^733.
kappes ell. (se bet. 1) kappe, v.
['kab8(s)] præt. -ede(s) ; part. -edes (HN Claus.
UT.22. E Jessen. Gram.131. Feilb.) ell. (nu
næppe br., jf. dog Feilb.) -ets (ChrFlensb.
DM.I.191. NMFet.1.46. VSO. Allen.IV2.
284) ell. (nu næppe br.) -et (LTid.l7 31.281);
imp. (1. br.) kappes (Mikkel8.Sprogl.212).
10 vbs. -en ell. -ning (se bet. 3^. {ænyd. kappe(s),
skynde sig (Kalk.II.481) samt i nuværende
bet. (smst.476a^\ 480b^^), sv. kappas, no.
kappast; afl. af I. Kap; jf. III. kampe,
kæppe) stræbe efter at blive den første blandt
deltagerne i en vis handling, søge at overgaa,
besejre en anden (de andre deltagere); prøve
kræfter, evner osv. med; deltage i en
væddekamp, konkurrence olgn.; ofte i
videre anv., om flere, der stræber mod samme
20 maal, arbejder ivrigt i samme retning ell.
paa samme omraade.
1) i aktiv form. kappe til maXet. Moth.
K40. Samme Spejdere, da de fornumme,
at (byen) var forladt, kappede (1728:
kappedes^ de med hinanden, hvo der først
kunde komme til St&åen.Holb.NF. 1.158.
nu kun (sj.) i præs. part: *Sværme af Til-
bedere I Om hende seent og tidlig svæver, |
Med kappende Forlystelser. ChrBorup.PM.
^ 421. Supplikanten . . havde vidst at for-
blinde Øjnene paa vedkommende, der
altsaa havde overbevist Verden om, at
de . . ikke var duelige nok . . til at be-
dømme de kappendes Fortjenester.PJ.Hei6.
US.256. *Ikke formåed dets (o: Roms)
Nabo, det marsiske Folk, det at kue, |
Kapuas kappende Magt og en Spartakus
intet formåed. OKiær. Overs, af Horats' Sati-
rer.( 1863). 157. || f refl., i forb. m. adv. vises
40 Musernes Templer høitidelige . . hvor her-
ligen skulle da ikke de unge Tilbedere
kappe sig frem til at tænke som Platoner.
Mall.G.4L
2) dep.; dels(m.flt.s-subj.) abs., m. reciprok
bet.: søge at overgaa, besejre hinanden; dels
i forb. m, med, der styrer betegnelsen for
modstanderne, konkurrenterne; ofte i forb. m.
præp. om, der styrer betegnelsen for, hvad
væddekampen, konkurrencen gælder, ell. m.
50 vræp. i, der styrer betegnelsen for vædde-
ampens, konkurrencens art. de tvende
prc
kat ^
Paver (tumlede) sig lystig om med hin-
anden, saa man hørte ikke uden om Rov,
Mord og Bandsættelse, hvorudi de kap-
pedes med hinanden. Holb.Kh.846. kappes
med een i at skrive. Høysg.S.283. Leibnitz,
som i mathematiske Opdagelser kappedes
med Newton. jØrs^. 71.74. *Af sted nu farer
den (o: hesten) saa let og los; | De Kilde-
60 vogne kappes vil med os. Heib.Poet.V. 164.
Alle de Kunstnere, som havde lyttet til
Mæcenatens Tale, kappedes om at for-
haane ham. Schand. TF. II. 175. Naar du
løb med Fodgængere, og de gjorde dig
træt: hvorledes vil du da kunne kappes
(Chr.VI: vove det; med Heste? Jer. 12. 5.
X. Rentrykt */ii 1927
51
Kappeslag:
kapre
62
Fuglene søgte at efterligne hans smel-
tende Fløjtespil, men ingen kunde kappes
med ham. S Mich.HB. 34. \\ i forb. m. ord af
(onitr.) 8(1. bet. *Kudskene kappes ] Og
ndi^^es. Heib.Poet.VII.213. kippes og
kappes, se kippes. |j GJ om abstr. forhold.
*Min Agtelse og min Taknemlighed |
Maae kappes for at holde Skridt med
Eders | Fortjenester. Blich.(1920).VI.272.
Ladhed kappedes med Drukkenskab og
sandselig Vellyst. StBille.Gal.III.54.
3) CP som vbs.: væddekamp; kappe-
strid; konkurrence. Ksi]pTpen: Moth.É41.
Kierlighed eller Agt for sig selv . . ere
de bestandige Kilder til Kappen, Styrke
og Eenighed i en Stsit.Prahl.AU.IV.258.
Oversvømmelser, Orcaner, Jordskielv og
Lynslag have afvexlet med hinanden i
Kappen om at nedbryde (byens) Huse.
Bagges.L.I.308. CBernh.V 1.237. hvad var
. . Konstnerlivet uden giensidig Kappen?
Høyen.(Molb.NTidsskr.I.36?). jf.: Dette op-
vækker et ædelt Kappen imellem dem.
Ew.(1914).V.131. (sj.:J da Holberg i 1739
udsatte Præmier for sirlige og smukke
danske Vers, deltog Falster unævnet i
Kapningen. VilhAnd.Erasm.il. 54.
Kappe-slag;, et. [H.l.s] (nu næppe br.)
dels om den nedhængende del af en kappe-
krave olgn.; dels om folder ell. flige foran
paa en kappe. Moth.K43. VSO. MO. D&B.
-stikning;, en. [H.S.?] (sko.) søm paa
kappe(r) (jf.Kapsøm slutn.). OrdbS. -strid,
en. [V] (især dy det at kappes (jf. kappes S);
væddekamp; koyikurrence ; rivaliseren (jf.
-kampj. VSO. MO. Kappestrid og Menings-
forskel skilte dem . . helt fra hverandre.
Brandes.X.274. Kunsten (førtes) i sin Virke-
maade ind paa en Kappestrid med Natu-
ren. VVed.BB.408. -strimmel, en. [n.1.2]
(nu 1. br.) strimmel, brugt som pynt paa en
kappe (1.2). VSO. Schand.F.407. ZakNiels.
GV.5. Feilb. -stræb, et. [V] (hos sprog-
rensere) konkurrence (jf. Kapstræby. -FZews&l.
^/i'>1904.3.sp.4. snart lykkedes det (hertugen
af Augustenborg) at paaføre „Aabenraa
Ugeblad" et højst besværligt Kappestræb.
P Laurids. S. II. 43. den ene har søgt at
overgaa den anden, og det sunde og gode
Kappestræb har ganske naturligt frem-
kaldt Resultater. DagNyh.^V6l924.1.sp.5.
-stykke, et. [H.S] (fagl.) del af en bringe-
sele. Landbo. IV. 196. -stevle, en. se Kaja-
støvle, t -syge, en. [V] overdreven, sygelig
kappelyst. VSO. -sem, en. se Kapsøm.
kappet, adj. {afl. af 11. Kappe 1;
j/. forkappet) \j f til H. Kappe l.i: klædt
i hætte. Moth.K41. 2) til II. Kappe I.2:
kappeklædt (1) ; vist kun (1. br.) i ssgr. som :
et lille Barn, der sad paa en hvidkappet
Barnepiges Arm. KvBl.^^U1910.2.sp.l. 3)
(nu næppe br.) til II. Kappe 1.3 : kappeklædt
(2). Moth.K44. de store Flokke af . .
Kappede Brødre (o: munke). KSelskSkr.
XI.347.
Kappe-taj, et. [II.I.2] (dial.) om forsk.
hovedtøjer for kvinder, især om kappe med
kniplinaer olgn., om korsklæde, ell. som fælles-
betegnelse for et hovedtøjs forsk. dele. MDL.
(en) ældre Dame med et stort, besløjfet
Kappetøj og Hornbriller. Pont.SM.89. Feilb.
OrdbS. (Fyn), -ugle, en. [^7. 11.3.2] (zool, sj.)
natsommerfuglen CalophastalunulaHufn. Fr
IIeide.Sommerfugle-Atlas.(1913).10. f -vis,
adv. {til I. Kap) om kap. OGuldb.( SkVid.I.
10 75j.*kappeviis|De flye tilbage.^a^(7e«.J.76.
*Naar de kjæres Haand og Mund | Kappe-
vis ved Bælt og Sund | Flyve dig i Møde.
Grundtv.PS. VII. 71. Wendt.LM.33. MO.
II som subst., i forb. i kappe vis, d. s.
Gram. Nucleus. 136. -#gle, en. [II.3.6]
(zool.) den australske leguan Clamydosaurus
Kingii Gray (hvis halshud kan udbredes
som en krave); kraveøgle. Sal.^ XV. 602.
-ekse, en. [IV] ^ økse til at kappe
20 den staaende takkelage med. Funch.MarO.
11.69.
Kappus, en. se II. Kabuds.
kapre, v. ['ka-ftra] -ede. vbs. (sj.) -ing
O/. Opkapring. VS0.V.0128), j/. Kaperi.
(fra ty. kapern, afl. af kaper (se Kaper^;
jf. kape) 1) (foræld.) om kaper: erobre,
opbringe (fjendtligt handelsskib); gøre
(skib) til bytte ved kap er i. VSO. 1.559.
Kongens Krydsere opfyldte Søen, den ene
30 Blokadebryder efter den anden blev ka-
pret. CPalM.0.422. ARecke.4. D&H. \\ (nu
næppe br.) i forb. m. adv. kapre bort,
op. VSO.I.458.559. \\ (nu 1. br.) intr.: drive
kaperi. de Wendiske Søe-Røvere, der hist
og her caprede paa de Danske Strømme.
LTid.1738.593. Luxd.nogbJ.412. 2) overf.
2.1) (især dagl.) i al alm.: skaffe sig noget
ved en rask, dristig handling, ell. v. hj. af
kneb, tyveri olgn.; faa fat paa; hugge;
40 snappe; nappe. || m. h. t. ting ell. dyr. *en
Gryde Grød . . den kaprer han, | Paa egen
Skorsteen sætter den i Land. Wess. 153.
Hvor Meget, antager du, vi kan kapre
her i Huset. Hrz.Ill.272. et sky, ængste-
ligt, fredløst Dyr, man af og til er saa
heldig at kapre. Bogan.1.100. Een Gang
til skulde Negeren ikke kapre hans Tæppe.
Bergstedt.A.263. || m. h. t. mennesker. Vore
Reisende, som for nogle Aar siden ginge
50 til Arabien . . har Døden alle capret bort.
Langebek.Breve.435. (han skal) sætte en
dobbelt Hængelaas for sit Hjerte, at ikke
en Tyvinde med et Par klare Glukker
skal gøre . . Jagt paa ham og kapre ham
op. Cit.l817.(RibeAmt.l921.324). Her har
været en Jagt efter min Primadonna . .
Det ene Teater vilde heller kapre hende
fra mig, end det andet. Bøgh.III.156. (je-
suiterne) forstod at kapre fornemme Drenge
60 til deres Skoler. VVed.B.55. jf.: *Han kap-
rer alle Kvindehjerter i en Tart. Rantzau.
D.Nr.85. 2.2) spec. om kusk, chauffør: (ved
personlige anstrengelser, ved at tilbyde sig
olgn.) skaffe sig passagerer til befor-
dring (jf. Kaper -kane, -kusk, -kørsel,
-vogn^. Zarsen. Nordre Birks Chauffører
53
Kaprend
Kapriol
54
(maa) ikke kapre Passagerer paa Køben-
havns Grund. Folket!' Uol920. 3. sp.3.
Kap-rend, et. [I] (sj.; if. -renden;
Jcapløb. Det blev til Kaprend, om hvem
der kunde komme først. Schand.PE.S03.
-rende, v. [I] (sj.; jf. -rend, -renden;
løbe, rende om kap. VSO. D&H. -renden,
en. [I] (nu næppe br.; jf. -rend, -rende)
kapløb; væddeløb. Moth.KéO. (han) stod og
beskuede en Kaprenden af Heste og Vogne.
Holb.Herod.27 2. sa.Ep.II.335. VSO.
Kapreri, et. se Kaperi.
Kapres, en. se Kapers.
Kaprice, en. [ka'pri'sa] flt. -r. {fra fr.
caprice, ital. capriccio;" ?; is/?? oA; til Zai. ca-
per, buk (jf. Kaprifolium, Kaprioi;, altsaa
egl.: bukkespring olgn.; især GJ) flyve-
tanke; grille (2.s); indfald (7); i flt.:
luner; nykker. *Endeel, vi finde, plaget
er I Med særlige Capricer . . | Forkaste
det, som er gemeent, | Sig høyre ville
svinge. Reenb. II. 31. Jeg veed, at I har
haft Godhed for min Datter. Mine forrige
Capricer har hindret Jers Kierligheå. Holb.
Kandst.y.8. mand kan hævne sig over den
blinde Lykkes Cdi^ricQv. Kom Grønneg. III.
71. *At hun elsker mig . . | Er en af hen-
des Csiipricer.Aarestr.SS.II.189. Kongen,
der havde trøstet sig med tilfældige Kvin-
der . . var ked af Capricer og behøvede
en Y emnåe. Brandes.VoU.II.32. \\ J" tone-
stykke, hvori komponisten mere følger sit lune
end den strenge orden og form („Capriccio'^).
(Paganini) havde navnlig i sine Capricer
for Soloviolin en ganske egen Tone.
RBergh.M.52. CP kapricias, adj. [ka-
prisi'ø's, kapri'Jø-'s] (nu sj. m. fr. form (og
udtale) og uden bøjning: capricieux. Holb.
Arab.ésc). (fra fr. capricieux, afl. af ca-
price (se Kaprice;; nu 1. br.) som har ka-
pricer; som vidner om, er udtryk for
en kaprice; lunefuld; underlig. Moth.
Conv.KGO. alle store Konstenere ere qb.-
Tpricieux. Holb. Ar ab. 6 se. Dyrenes Giernin-
ger ere . . forstandige (og menneskenes
ofte) capricieuse og u-eftertænksomme.
LTid.1738.588. Rococoen kom og krum-
mede kapriciøst alle de rette linier ind og
ud. VVed.C.7. Beckett.(Belgien.(1916).82).
kap-ride, v. [I] (sj.) ride om kap. S&B.
D&H. -ridnine, en. [I] (1. br.; jf. -ridt;.
MO. D&H. -ridt, et. [I] (1. br.; jf. -rid-
ning; handlingen at ride om kap ell. om den
enkelte konkurrence; vædderidt. Boye.Erik.
124. JLange.BM.II.ll.
Kaprifolinm, en ell. (sj.) et (Aakj.
PL.135). [kaftriifo-'liom] (1. br. Kaprifolie
[-ifo.'lia] JVJen8.NG.22. MentzO.Bill.49. jf.
dial. Kaprifolie. JTusch.134. — nu især poet.
Kaprifol. Winth.II.33. Jørg.Liv.1.24. ThBar-
fod.Spot ogSpe.(1919).47. Trap.''111.524. jf.
88g. Kaprifololie. FolkLægem.1.16). best. f.
-ien ell. (især) d. s.; flt. -ier. {eng. caprifoil,
fr. chévrefeuille, ital. caprifoglio; fra mlat.
caprifolium, af lat. caper, (gede)buk (jf.
Kapriol;, og folium, blad (ae Folio); navnet
maaske enten fordi planten ædes af geder, ell.
fordi den klatrer som en (bjerg )ged; 1. led
dog snarest omdannelse af lat. cappari(s),
kapers; se NaturensV.1922.428f.) ^ den i
Danmark (i krat og langs gærder) alminde-
lige slyngplante Lonicera periclymenum L.
(vild kaprifolium); ogs.omL. caprifolium L.;
gedeblad (jf. Bukkeblad 1 slutn., Jeriko-
rose 2). JBaden.FrO.46. vilde Roser med
10 Kaprifolier ogBTomhærranker.NSvends.H.
20. JTusch.134. Rosir.Flora.1.337. jf.: Som-
meraftenerne med Maaneskin paa Sundet,
Nattergalesang fra Skovkrattet, Kapri-
folium s duft fra Usiven. Schand.F. 191.
Kapriol, en, [ka6ri'o'/] (ogs. Kapriole.
Leth.(1800). IdrætsB.II.822. SaUXXI.607.
Kabriol. Gjel.R.41). flt. -er. {ænyd. d. s., ty.
kapriole, fr. cabriole (jf. Kabriolet;; fra
ital. capriola, afl. af lat. caper, (gede)buk
20 (jf. Kaprice, Kaprifolium;; uden for rid.
7iu gldgs., 1. br., jf. dog Feilb.) spring, der
minder om en gedebuks maade at springe
paa; bukkespring (1); i videre anv. (især
spøg. ell. nedsæt.) om spring, hop i al alm.,
især naar de ser latterlige ud; krumspring.
t) i egl. bet. l.l) m. h. t. dyr, især heste;
spec. (rid.) om en særlig form for skole-
spring med strakte bagben og stærkt bøjede
forben (jf. Bukkespring sp. 95^). Holberg
30 . . saae en Hest under lutter Kaprioler at
stønne og puste, og at staae i fuld Skum
ved at gaae igiennem en Gade. Argus.l7 71.
Nr.6.4. IdrætsB.II.822. \\ især i forb. gøre
ell. skære kaprioler (jf. u. bet. I.2;:
*Hand strax sit gamle Øg lod Caprioler
skiære, | Hånd hug med Sporene, og
ville Hesten lære | At gaae i Trippel-
Tagt. Pflug.DP.36. *Hiorten . . | Skiær
Caprioler i Lunde og Krat. WadskJ33.
40 en Hare . . giør fem, sex Caprioler efter
]iinanåen.Ew.(1914).IV.44. han lod Hesten
gjøre smukke Kaprioler og tog Hatten af
for den Skjønne. Ing.EF.lI.103. VVed.H.
277. (jf. bet. 2-, spøg.) overf.: *Saa burde
jeg vel og til Hest med andre være | Og
lade Pegasum lidt Caprioler skiære. Graah.
PT.I.136. 1.2) m. h. t. personer; ofte om danse-
trin olgn. Holb. Jean. 1. 6. (Harlekin) søger
ved allehaande latterlige Caprioler at ud-
50 trykke sin Glæde. Ew.(1914)j:i.284. (han)
gav sig . . til at dandse med de vildeste
Spring og naragtigste Caprioler. Winth.
VIII. 118. ji især i forb. gøre ell. skære
kaprioler Cj/. u. bet. \.i): han kand giøre
smukke Caprioler i en Monnet og nogle
Complimenter. Holb.Masc.III.3. En anden
. . inviterer Folk for . . at see sin Be-
hændighed i at skiære Caprioler. sa.MTkr.
117. Det var artigt nok at see en Musicus
60 i et Øieblik at kunne tvinge en Melan-
cholicus til at skjere Caprioler. Tullin.III.
69. *Studenter i sorte Kjoler | Og Of-
ficierer i Rødt, | De gjorde Caprioler.
Winth.V.120. 2) overf., om handling, ud-
tryk olgn., der virker overraskende,
løjerlig (t), taabelig(t) olgn. (fiksfakserier,
55
kapriolere
Kapsel
56
(krum)8pring, udskejelser olgn.; J/*. Bukke-
spring 1 slutn.). *fra latinske Skoler | Let-
færdighed man jævnlig saae | I Stilens
Kaprioler. Falst.173. *mit brede jyske
Lune I holdt Tanken bort fra mangeji
Yi2L^T\o\.Schand.UD.22. opgiv han nu at
skære Caprioler, nedgrav han sit Sind i
alvorlige Tanker. Leop.EB.18. O kapri-
olere, V. [ka&rio'le'ra] (ogs. kabriolere, se
ndf.). -ede eZ^.-te.(/'m/'r.cabrioler; afl.afKa-
griol; 1. br.) gøre kaprioler (1-2). Meyer.^
iesten kabriolerede, og i strygende Fart
gik det ud af Gaarden. Schand.BS.69. hun
(o: en varietédame) kabriolerer . . baglænds
ud med berusende Slængkys til alsidig
Msked. Esm.1.140. Hans Majestæt . . skreg
og vrinskede og slog bag ud og kapri-
olerede som en rigtig Fuldblodshingst.
Leop.EB.430. f H.apriol-inas:er, en.
d. s. s. -skærev. LTid.1737.392. f -skærer,
en. person, der gør (skærer) kaprioler (I.2);
danser; badutspringer. Somme er meere
grove, og kalder Monsieur Hans Wurst.
Hans Nar . . Hans Capriolskiærer. Holb.
Jean.y.l. vAph.(1759). -spring:, et. (sj.)
d. s. s. Kapriol. „De to unge Mennesker
har allerede fra i Sommer et godt Øie til
hinanden." — „Ah I — ja, saa kan jeg for-
staae alle de Kapriolspring, han har gjort."
Hrz.Xl V.143.
kap-ro, V. [I] (sj.; jf. -roer, -roning^
ro om kap. man (ser) de Bergenske Gon-
doliers eller Fløtmænd at kaproe med
hinanden for at komme først. Holb. Berg.
79(jf.Brandes.I.12). D&H. -roer, en.
[I] (sport.) rosportsmand, der deltager i kap-
roninger. VortHj.IVl.102. Scheller.MarO.
Kapron, en. se Kaprun.
Kap-ronins? en. [I] (især sport.; jf.
-to) det at ro om kap (især som sportskonkur-
rence). Goldschm.Hjl.n.285. Drachm.KK.41.
IdrætsB.1.238. || hertil: Kapronings - baad,
-hold, -klub ofl.
Kapran, en. [kab'ru-'w, ka'pru-n] ('Kap-
ron. Moth.K44. VSO.). flt. -er. {olån. kaprun;
fra mnt. kapperon, fr. chaperon, af cape
(se II. Kappe j; jf. KapperøUike; foræld.)
hætte med skulderslag (og ofte med en lang
strud ned ad ryggen; alm. hovedbedækning
for mænd i middelalderen); kapperøllike.
Moth.K44. SaUVI.373.XL791. Folkedrag-
ter.63. Kap-rollike, -ronnike, en. se
Kapperøllike.
Kaps-, i ssgr. 1) af 1. Kap, se Kaps-
maal, -mand. 2) af HL Kap slutn., se
Kapsdue u. Kap- 2.
Kap-sav, en. (til IV. kappe) 0 rund-
sav, som bruges til at afkorte ell. overskære
brædder paa tværs; afkortersav. Suenson.
B.U.21.
Kaps-due, en. se u. Kap- 2.
Kap-sejlads, en. [I] (især ^ og sport.;
jf. -sejling^ det at sejle om kap (især som
sportskonkurrence). HjælpeO.227. IdrætsB.
1.355. Scheller.MarO. -sejle, v. [I] (sj.)
sejle om kap. Bosenkrantz.AS.69. -sejler.
en. [I] (^ ell. sport.) person ell. (især) skib,
der deltager i kapsej lads (er). Scheller.MarO.
-scjling, en. [I] {pldn. kappsigling; nu
sj.) d. s. 8. -sejlads. MO. Hejmdal.^V 71869.
2.8P.4. D&H.
kapsejse, v. [kab'saiOsa] -ede ell.-ie.
{fra eng. capsize; af ukendt oprindelse) .^
dels (nu sj.) trans.: vælte, styrte (noget)
om; i videre anv.: ødelægge; dels intr.:
10 (om skib:) vælte, kuldsejle; (om ting:)
vælte, falde om (fx. under skibets kræng-
ning); i videre anv.: gaa til grunde. *Meå
Bomber Skib og Gods og Huus kapseises.
indskrift paa bombebøssen. 1819. (se Sømands-
stiftelsenBombebøssenl819-1919.15). Harboe.
MarO. IdrætsB.1.366. *En Fortid, som kap-
sejste I i Fremskridts Hvirvelstorm, | til
Liv paany sig rejste | i en forædlet Form.
IllTid.^Viol921.47.
20 Kapsel, en ell. f et (Skuesp.XII.238).
['kabs(8)l] best. f. kaps(e)len. flt. kapsler ell.
(l.br.)'er (Huusholdn.(1799)JL30. Feilb.).
{sv., no., ty. d. s.; fra lat. capsula, dim. af
capsa, kasse (se Kasse^)
ting, der omslutter og gemmer, be-
skytter noget andet; især om hvad der har
form som (mindre) rundagtig beholder,
kasse, foderal, hus (13) olgn. Kapselen
paa en Kanonlaas. Funch.MarO.II.69. *hun
30 vogtes som Perlen i K.^.^séi.Drachm.lOOlN .
48. Man har søgt (at holde fugtighed ude)
ved at omgive Bjælkehovederne med Kaps-
ler, f. Eks. af støbt Cement eller brændt
Ler. Gnudtzm.Hu8b.133. jf. ogs. Hjulkapsel.
(især bibliot.) foderal af pap olgn. til be-
skyttelse af bogbind ell. anv. til opbevaring af
smaaskrifter, særtryk („smaatryk"). under
Acten (0: Chr. ViFs salvning) skal (jeg)
holde Souveraine Konge-Lov i den tunge
40 Capsel, indtil den skal præsenteres Hans
M2i\QStet.Langebek.Breve.432. Viser og San-
ge . . opbevares i Kapsler, der kan ud-
vides, og som beskytter godt mod Støv.
BibliotH:^520. spec. i flg. anvendelser:
1) 0 hylster af ildfast ler olgn., hvori
lerpotter ell. porcelænsgenstande an-
bringes under brændingen. Bergs.PS.
IL17. SaVXIX.415.
2) (især ur.) om lille kasse (urkasse)
50 til beskyttelse af lommeure; nu især
om den lille kasse (af sølv, guld osv.), hvori
værket er indbygget, ell. spec. om den del
heraf, der dækker forsiden (urskiven) og
kan oplukkes v. hj. af en fjeder (jf. kapslet}.
Urmageri.155. Inspecteuren tog sit Guld-
uhr med Kapsel op af Lommen. Bang.SG.
86. (urene i 16. aarh. havde) ingen Glas-
side, men skærmedes overalt af en Kap-
sel, der efter Omstændighederne var af
60 Horn, Perlemoder eller Metal. TroelsL.IV.
149.
3) lille, oplukkelig medaillon (af sølv,
guld olgn.), især baaret som smykke i hals-
kæde, urkæde olgn. Nu tager jeg Por-
trætet til mig, der har Du den tomme
Kapsel (0: hængende i en guldkæde). PA
57
Kapselbaand
Kapsun
58
JIeib.Sk.1.55. der (er i armbaandet) en skjult
Kapsel, som indeholder en Haarlok. Heib.
Poet.VL283. jf.: Vil De see, jeg bærer
Deres Moders Haar i en lille (juldkap-
sel med hendes Navn pa.a. Hrz.XV.300.
FruHeib.EtLiv.I.137.
4) (især apot) lille beholder til læge-
midler olgn. Leth. (1800). 16. Panum.377.
VareL.^265. jf.: Citronoliekapsler. Sam-
øl i flasker, der er tillukkede med kapsler.
BerlTid.'Vil921.Aft.7.sp.5.
kapsk, adj. [ka(' >bs^] (ty. kapisch ; afl.
af III. Kap slutn.) som hører hjemme i,
stammer fra Kaplandet. *jeg bringer et
nyt I Fad Viin fra de capske Ranker. Re-
cke.LD.125 (jf. Kapvin u. Kap- 2). \\ især
(fagl.) i faste forb. kap sk hus, (jf. Kap-
hus u. Kap- 2 ; gart. , nu 1. br.) tempereret
menskydeligé Stikkapsler for Vanilinta- lo væksthus til kapske (og nyhollandske) planter.
bletter o. desl. Tele fB. 19 27. sp. 3688.
5) (især bryg.) om lukke (af blik olgn.) til
flasker; spec. om lille med kork foret blik-
hætte til ølflasker (i st. f.prop); kronekork,
crown-cork (jf. Kapseløl^. Kapsler til Kaps-
ling af Parfumeflasker og alm. Flasker.
TelefBJ927.sp.3688.jf.: Alle Arter af Fla-
skekapsler, smst. Tinkapslen fra en
Vinflaske. KnudPouls.BD.91.
SavebrL.^II.5å6. oftest i betegnelser for syd-
afrikanske dyrearter, fx. ]s.2i^s\i fsia.T(Abildg.
&Viborg.F. 99) samt kap sk bøffel, jord-
svin, natugle, sneppe ofl.(se BøvF.IIL
611).
Kap-S(ko, en. [IV] (sko.) en slags fod-
tøj med træbund, men med overlæder og
læderhælekappe (jf. -træsko^. KLars.KT.18.
AndNx.BE.lII.79. 0Rung.SS.15. -skyd-
Q) (pot.) flerfrøet, opspringende frugt 20 jung, en. [I] det at skyde om kap (især
hos visse planter (jf. Bælgkapsel; snu. ogs.
Iionik3ipse\).Funke.(1801).II.9.Rostr.Flora.
1.424. *Solen den vejrer i væltede Neg, |
hør, hvor det smælder i Kapslen af Klia-
tenl Aakj.RS.40.
7) (anat.) fastere hinde, der omslutter
et organ (fx. nyren, øjet; jf. Linse-, Nyre
kapsel^ ell. et led (jf. Ledkapsel; smZ. Hov
kapsel^. Knæet (var) svullent og her føl
tes Ansamling i Csipslen. MHSaxtorph.Cli
niskChirurgi. III. (1878). 187. Panum. 377
642.
Kapsel-baand, et. [7] (anat) sær-
lig stærkt og tykt parti af en ledkapsel.
Anat.(1840).1.255. LandmB.II.14. -baro-
meter, et. (fagl.) barometer m. lukket kap-
sellignende kviksølvsbeholder, hvortil luften
kun har adgang gennem et lille hul (især
mods.Hævertbarometerj.S'a?.2/7.68^.-blæ
som sportskonkurrence). Roskilde Avis."^^ I q1865.
4.sp.l. Scheller.MarO.
kapsle, V. ['kabsla] vbs. -ing. (afl. af
Kapsel) omgive ell. forsyne med kapsel
(jf. indkapsle^; især (fagl.) m. h. t. flaske :
sætte kapsel (5) paa. (oftest som vbs.). Glahder.
Retskr. Kapsler til Kapsling af Parfume-
flasker og a\m.F\sisker.TelefB.1927.sp.3688.
[- jf Kapslin
i- 30 l| (I br.) i
7. lukke en kt
gsmaskine.Krak.l920.IL608.
forb. m. adv. som op, i: aabne,
kapsel (jf. tilkapsle^. (jeg tog uret)
frem af Vestelommen, kapslede det op
og nævnede Tiden. DagNyh.^^hl925.5.sp.2.
kapslet, adj. ['kabsla^] {afl. af Kapsel)
omgivet ell. forsynet med kapsel; især til
Kapsel 2, i ssgr. som dobbeltkapslet,
om ur: forsynet med oplukkelig kapsel foran
urskiven. DagNyh.^^hl925.5.sp.2. jf. : træk-
kende sit dobbéltguldkapslede op af Lom-
nev, eiL.^ blæser (blæsemaskine),bestaaende ^TaQTi, fortæller han beklagende, at han
af to m. vinger forsynede aksler, der er inde-
sluttede i en oval kapsel (jf. -maskine^. TTa^w.
Tekn.47. Hannover. Tekn.131. -drejer, en.
0 person, der fremstiller kapsler (1). Dag
Nyh.''/Bl911.4.sp.2. -frngt, en. (bot.) d. s. s.
Kapsel 6. DétH. -frugtet, adj. (bot.) som
har kapsel (6). D&H. -h^nl, et. 0 tand-
hjul, der arbejder i en lufttæt sluttende kap-
sel (i kapselmaskiner). SaVXIII.543. -loft.
(skal til) et Uaåe. PoU^U1922.7.sp.5. \\ til
Kapsel 6, i ssgr. som glanskapslet.
t Kaps-maal, et. [I] maal for en
kappestrid, konkurrence. Politivennen. 1801.
2580. t-mand, en. [I] (j/.oZcZn.kappsmaflr)
deltager i en kappestrid, konkurrence; kon-
kurrent. Pløjningen blev af næsten alle
Kapsmændene forrettet i den bedste Maade,
og Medallier og Penge uddelte til dem,
1801.2581.
Kapson, en. se Kapsun.
et. [1] 0 loft paa porcelænsfabrik, hvor 50 hvis Arbejd var det bedste. Politivennen.
kapslerne^ drejes (jf. -drej er^. Bergs. GF.1. 72. " " ^ ^
-maskine, en. 0 maskine, især pumpe,
blæser (jf. -blæser, -pumpe^, m. drejelige le-
gemer, indesluttede i en kapsel (jf. -hjulh
SaUXIlI.543. -nagle, en. 0 fir- ell. seks-
kantet nøgle til hjulkapsler og andre vanske-
ligt tilgængelige møtrikker. PolitiE.Kosterbl.
^^/»1925.3.sp.l. -pumpe, en. 0 en slags
kapselmaskine, der anvendes som pumpe.
Kap-stræb, et. [I] (sj.) rivaliseren
(jf.Kappestræh).D&II. -stræv: EMøller.
uldmester og hans Bog. (1909).47. -støTle,
OpfB.^VIII.324. SaUXVI33. -stær, en. 60 EE.45.
en. [IV] (1. br. Kappe-. D&H.). (foræld.)
kravestøvle. Et Tog af Ryttere drog lang-
somt ned ad Stranden til. Kapstøvler paa
Benene. Drachm.YT.345. Johs Steenstr.
[71 (med.) uklarhed, stær, i (øje)linsen8 kap-
sel. Panum.657. -ugle, en. [6] (zool.) nat-
sommerfuglen Dianthoecia capsincola Hb.
(hvis larve lever i kapslerne af forsk, planter).
Fr Heide. Sommer fugle- Atlas. (1913). 9. -øl,
et ell. (om den enkelte flaske) en. [6] (bajersk)-
Kapsun, en ell. (1. br.) et (Gjel.R.121.
VVed.B.324). [kab'su-'w] (nu næppe br.
Kapsune. RUss.ME.III.240. f Kapson. -Mo<;i.
K44). flt. -er. {fra nt. kapsun, af fr. cave-
Qon, ital. cavezzone, afl. af cavezza, grime,
til lat. caput, hoved (se II. kapital osv.) ||
59
kapstnne
Kaptajn
60
ordets 1. led er omdannet ved tilknytning til
II. Kappe, sml. ty. kappzaum (m. tilknytning
til zaum, bidsel, tømme)) 1) (især rid.) en
slags grime (med et næsehaand, hvortil
der er fastgjort en krum jærnskinne med
ringe til fastgørelse af tøjlerne (longen)),
især anvendt ved dressur af heste. Moth.Kéé.
iblandt lar jeg (klepperten) trave, iblandt
gaae, iblandt løbe i Fire-Spring; Jeg bru-
capete(i)n, capitan, capetin, capten(er), sv.
kapten, no. kaptein, nt., /loZZ. kaptein, ty.
kapitån; fra fr. capitaine, af mlat. capita-
neus, til ^a^.caput, hoved (se II. kapital osv.);
m. h. t. bet.-udviklingen sml. Høvedsmand,
Høvding samt Chef, Korporal)
1 ) (nu oftest følt som overf. anv. af bet. 2)
i al alm.: anfører; leder; overhoved; nu
^ , IC « kuni(ogsom forkortelse for) ssgr.somRøyer-
ger ey Kind-Kieden og Capsunen førend lo kaptajn. *„Jeg iler, mig at skjule." | „Jeg
een af os er træt. Kom Grønneg. V. 115. en
ung Stridsfole, der aldrig bar Trendse og
KsLpsun.Ing.VS.1.62. MilTeknO. LandbO.
11.669. 2) (især iD) i sammenligninger ell.
billedl. udtr. Sygdom . . er Villiens Cap-
sun. Holb.MTkr.409. *Det kalder jeg sin
Geist og Phantasie at give | Capzun og
Tøyle frie og Giekken løs at slaae. Wadsk.
29. ved al aandelig Virksomhed kommer
(o : en røver) til Captainen i vor Røverkule.*
Heib.Poet.iy.77. Den nyeste franske Litte-
ratur udgjør en heel stor Røverbande . .
men hvor stor Deeltagelse har ikke dette
Complot og dets Capitainer fundet. sa.Pros.
IV. 498. II (nu næppe br.) i uegl. anv., i
forb. m. præp. for, om person, der er hoved-
manden ell. den fornemste, største (værste
osv.) af en gruppe mennesker; „konge". Jeg
det utvivlsomt . . mindre an paa legemlig 20 er Capitain for dette heele Compagnie af
IntrigMQv.Holb.Stu.III.S. „er mm &øn en
Nar?" — „Ja Captain for alle Narre." sa.
Jean.1.5. Her boer ikke uden Troldmænd
i den heele Gade. Men Manden af dette
Huus er Caiptain for de andre. sa.Hex.1.5.
2) ^ chef for et kompagni ell. batteri
ell. (indtil 1772; se MR.1772.423) en eska-
dron (nu: Ritmester^; tidligere ogs. om
høj stbef ålende i en by, et distrikt ell. en hær
Kapsun, end paa Plan, Conseqvens og
vedholdende Flid. PalM.IL.1.45. Kristen-
dommen var som et Kapsun, som det
gjaldt med Varsomhed at anbringe paa
det verdslige Samfund. 7 Fe(?.^.5^4. |j især
i forb. 1 æ g g e ("sj. s æ 1 1 e. Fritz Jilr g. (N Bøgh.
FJ.95)) kapsun paa, holde nede; lægge
en dæmper paa; ave; holde i tømme, jeg
har i Sinde at legge en Capsuun paa min nøjstoejaienae i en oy, er aisiriKi eu. en nær
Søn. Holb.Masc.IIL4. han (har) besluttet 3p (Baden.JurO.1.85. SaVXIII.545; jf.Rsiv-
at lægge en Capsun paa det altfor heftige
Udbrud af Deres dramatiske Lidenskaber.
Hrz.XVIII.60. der (maa) lægges en Kap-
sun paa denne unge, extravagante Doctor.
PalM.VIII.284. Det var næppe sorg over
konen, som drev ham (til at blive gejstlig),
snarere, at han vilde lægge kapsun på sit
urolige kød. iVi¥ø//.iV.77. kapsnne, v.
[kab'su-Ona] (afl. af Kapsun; sj.) lægge
nekaptajn^. Andre Officerer her i Byen . .
titulere ham nu Hr. Captain, nu Hr. Major,
nu Rr. Oberst. Holb.Tyb. 1.1. man (ved)
endnu, hvad Høvidsmand, Landsknegt etc.
er, men . . Capitain, Soldat etc. ere meer
i 'Qrvig.FrHorn.PM.113. er det at behandle
en gammel Militær, der var Kapitain . .
førend De blev født. PAHeib.Sk.II.175.
*Fra Lieut'nant til Captain fører Ærens
kapsun paa; uegl.: tøjle; styre. \iY2i.d ^Nei.Heib.Poet.IX.72. hendes Søstersøn ..
var 4et for Karle, som ikke bedre forstod
at kapsune deres Heste? Ing. VS. 1.13 6. \\
billedl. det skal Ingen sige Kong Valdemar
paa . . at han lader sig kapsune af Mand
eller Q,vinde. smst.157. Ing.( Grundtv. Breve.
244).
Kap-styømning:, en. [I] det at svømme
om kap (især som sportskonkurrence). AC
Meyer. Idr. 119.25. NatTid.^h 1 920.M.9.sp.5.
har været Capitain i den franske Armee.
HCAnd. Breve. II. 708. Statskalender. 1927.
256. II ogs. om tilsvarende person i korps med
hærlignende organisation 07- Brandkaptajn j.
Et andet Compagnie (af borgervæbningen)
vilde ikke røre sig af Pletten, — Capi-
tainen paastod, at det var store og ikke
lille Vibenshuus, der skulde stormes. Fr
Holst.Revuen.(1880).95 (jf. Borgerkaptajn^.
(Søm, en. [IV] (nu næppe br. Kappe-, Moth. 50 kaptajn i Frelsens Hær \ SaUVlII.912.
K41.VS0. MO. D&H.).(haandarb.)søm,dan
net ved to syninger, først en alm. søm, hvorefter
det sømmede stykke ombøjes og fastsømmes;
overlagt og stukket søm. Jakkesæt . . Opslag
paa Benklæderne, K&ipsøm.PolitiE.Kosterbl.
^i9l923.1.sp.l. jf.: Vinterfrakke .. kap søm-
me t.smsf.VsiP^^.i.sp.i. II (sko., 1. br.) d.s.s.
-stikning. OrdbS.
Kaptajn, en. [kab'tai'w] som titel foran
navn : [kabtain] (nu næppe br. Kapitajn. Holb. 60 ORung. VS.58.
3) \L ^9^- chef for et orlogsskib; nu
spec: søofficer (rangerende ml. søløjtnant
og kommandør), der er chef for mindre (or-
logs) skibe ell. næst-, trediekommanderende i
større skibe (jf.Fla.g-, Orlogskaptajn j. Moth.
K45. de Svenske Admiraler og Capitainer
. . maatte anbefales sig fra slig Overvold
(o: fra at overfalde lybske koffardifarere)
at holde. Slange.ChrlV.158. Harboe.MarO.
GW.I.1. KomGrønneg.L151. PAHeib.Sk.lI.
175. Harboe.MarO. CPalM.0.303. jf Sv
Grundtv. nu næppe br. m. fr. form Capitaine.
Holb.Forv.7sc. Søkrigs A.( 17 52). §911: Gylb.
IV.183. jf Rubow.SP.238. f Kapten. Holb.
Mel.I.l(flere gange)), flt. -er. {ænyd. captein.
4) (nu ikke i officielt spr., jf. Sølov'^U
1892.kap.III) fører af et skib; skibs-
fører, -kaptajn (jf. Skipper samt bet. S).
POWalløe.Dagb.18.47. Han viiste mig en
Skipper — Kaptain, som de (i Hamborg)
kalde dem.Ew.(191é)JV.243. SøLex.(1808).
61
Kaptajn-
kapunere
62
en Skibsfører, Kapitajn Bolt. Goldschm.lII.
59. Sølovens officielle Betegnelse for en
Skibsfører er „Skipper" . . men det er
traditionel Sprogbrug at kalde Skipperen
Kaptajn, og der er i det Hele saa god
gammel Praksis for denne Sprogbrug, at
ingen Lov vil bryde åen.Pol.VaWlS.?. \\
i videre anv.; dels f^, foræld.) i forb. som
kaptajn paa for-, stortoppen, of^cer,
under hvis opsyn og ansvar vedk. mast med
sejl, stænger osv. er lagt. Scheller.MarO. dels
(dial.) om baads formand. Udkiggerne ("i
fiskerbaaden), Kapitainen og Lieutenanten,
som de kaldes (o: i Snekkersten). Fiskeri-
redsk.(1872).17.
5) se Kabeltegn.
Kaptajn-, i ssgr. (tidligere alm. Kapi-
tajn-;. især (;«;, ^l,) til Kaptajn 2 og ^ (jf.
Kaptajns-^, -inde, en. (nu næppe br.)
en kaptajns (2-4) frue. Blich.(1920).VI.112.
BlochSuhr.ÆS.VL64. -løjtnant, en. ;«;
egl.: officer , der rangerer umiddelbart efter
(og kan virke som stedfortræder for) kap-
tajn. 1) [2] (foræld.) officer, der komman-
derede det kompagni, for hvilket regiments-
kommandøren var chef (afløst af benævnelsen :
Stabskaptajn^. Moth.KéS. Capitain-Lieute-
nant ved det Nationale Infanterie. Adr.^^/i
1762. sp.8. den ældste Premier-Lieutenant
. . skal foreslaaes til Capitain-Lieutenant.
MR.178o.50. Sal.X.185. 2) [3] nu (efter
1922) : søofficer, der rådiger er ml. orlogskap-
tajn og søløjtnant; tidligere om officersgrad
svarende til kaptajn (3). Harboe.MarO. Lov
Nr.345'lsl922.§28. Kaptajns-, i ssgr.
især til Kaptajn 2-4 (jf. Kaptajn-^; fx. Kap-
tajns-chalup, -frue, -gage, -rang, -uniform.
t Kaptajn-skab, et. om omraade, der
styres af en kaptajn (2). (jf. Herredskap-
tajnrj Kongen . . deelte Landet (o: Born-
holm) udi visse Roder og Capitainskaber
og taxerede dennem for hvor mange Mand
de skulle udgiøre baade til Hest og til
Food. Slange.ChrIV.244. -vagtmester,
en. (iii, foræld.) officer, der % en mindre
fæstning (garnison) var tilforordnet kom-
mandanten for at føre overtilsyn med vag-
terne m. m. MR.1718..328.1812.'393.
Kapten, en. se Kaptajn.
Kap-træsko, en. [IV] (sko.) d. s. s.
Kapsko. om Søndagen stod (han) ude ved
Gadekæret i spejlblanke Kaptræsko. Pont.
F. T.41. PolitiE.KosterbUyiil923.1.sp.2.
Kapuciner, en. [ka&u'si'nar] flt. -e.
(ty. kapuziner, ,//■. fr. capucin; afsenlat. ca-
pucinus, afl. a/" capucium, caputium, hætte,
se I. Kabuds) 1) medlem af en streng tig-
germunkeorden (gren af franciskanerorde-
nen), stiftet 1525 i Italien (munkene bærer nu
brun kutte og en lang spids kabuds); hætte -
broder (1), -mand. Reiser. 1. 2 50. Hauch.
DV.ni.248. Wi7ith.VI.67. SaUXIII.546.
2) (zool.) d. 8. 8. Kapucinerabe. BøvP.III.
16. Kapuciner-, i ssgr. a/" Kapuciner 1.
-abe, en. (zool.) især i flt., om en gruppe
brednæsede aber, Cebus, rullehaler, sapaju'er
(med oldingeansigter, klynkende stemmer og
hovedhaar, der ofte danner skæg og aparte
frisurer); spec. om arten Cebus capucinus
(jf. Kapuciner 2). BMøll.DyL.1.26. Boas.
Zool.*673. -brun, adj. (fagl.) af en brun
farve som en kapucinerkutte, (en) Porcel-
lænsskaal, der baade udvendig og indven-
dig er dækket med kapucinerbrun Glasur.
Kunstindustrimuseets Virksomhed 1919. 22.
10 -frø, et. (fagl.) det kastaniebrune frø af
Sabadilla officinarum, brugt som middel mod
utøj; luse frø. VareL.^662. -fugl? en. V
den sydamerikanske fugl Gyynnocephalus cat-
vus Gm. (af rustbrun farve og med nøgne
kinder, pande og isse). SaUXl V.150. -inde,
en. medlem af nonneorden, der har antaget
kapucinernes konstitutioner. SaUXIlI.546.
-karse, en. ^ nasturtie, bærkarse, Tro-
pæolum majus L., hvis umodne frugter bru-
20 ges til kapers. JTusch.347. SalX.186. -klo-
ster, et. S&B. -munk , en. d. s. s. Ka-
puciner 1. vAph.(17o9). Raadhusudstill.
(1901).23. -rose, en. 2( Rosa lucida pu-
nicea, tyrkisk rose. OGPetersen. Træer og
Buske.( 1916). 240. Haven. 19 27. 56. -rod,
adj. gullig brunrød. HavebrL.'^230.
Kapun, en. [ka'pu'n] (f Kapune. Rey-
nikeFosz.(1747).133. f Kapon. i^etser./J..^5 7.
TBruun.II.301.IIL2oO. VSO. f Kapone.
30 Wadsk.93. f Chapon. FrHorn.PM.134). flt.
-er. {æda. kapun, cappun ( Harp. Kr. 320);
fra mnt. kapun, fr. chapon, ital. cappone,
af lat. capo (gen. caponis^, kapun) \) ung
hane, der er kastreret (for at den kan
blive federe, dens kød finere og mere velsma-
gende). Jeg betinger mig. .Jagt-Frihed i jer
Gaard over Høns, Kyllinger, Capuner,Giæs,
Ænder. Holb.Tyb.V.9. Rey nikeFosz.( 1747).
94. At stoppe . . Kap oner. K/SO. (jf. Kapun-
40 stopper(i)). *Otte fedede Kapuner | Hang
i Kamret. Hrz.D. 11.67. Jeg var vant til at
lade mig stoppe med Mad som en Kapun
af mine Mæcenater. Schand.F.432. FrkJ.
Kogeb.232. \\ billedl. *holbergsk Latter lun |
Over Sprænglærdoms Stor-Kapun (o: over
sprænglærde folk, der er stoppede som ka-
puner). Grundtv.PS.Vn.360. 2) (nu sj.) om
person: gilding; kastrat; person, der er
kønslig udygtig ell. (i videre anv.) fed,
50 fej som en kapun; ogs. som skældsord,
(de skulde) dræbe Kongen, som der (o: i
sit harem) havde ingen hos sig til Bistand,
uden nogle faa sorte og hvide Capuner,
som ellers ikkun ere feige Kriigsmænd.
Kyhn.PE.17. Langebek.Lex.K45a. At gjøre
een til Capun; til Skjelm. Høysg.S.126.
*( præsten var) Bleg, mager, tør . . kort,
hele hans Person | Beviiste tydeligt, at
til Kapon | Ham Spægelse for længe siden
60 giorde; | Og Syndens Braad hos ham ei
mere frygtes torde. TBruun.II.301. *Jeg
ler endnu ad min raske Dom, | da denne
Kapun mig i Vejen kom. | Jeg stak i hans
flommede Bug min Dolk I SophClauss.D.
134. jf. (dial.) Præstekapun, skældsord
til konfirmand. Feilb. kapunere, v. [ka-
68
Kapnnmeister
Kar
64
pu'ne-ra] (nu kun diah kapune, Moth.K45.
VSO. MO. Feilb.). vbs. -ing (CGram.Hus-
duen.(1910).153. SaVXIIL547). {ænyd. ka-
pune; fra ww/. kappunen ("<!/. kapaunen^,
fr. chaponner; af,, af Kapun) 1) (fagl.) til
Kapun 1: kastrere (hanekylling olgn.).
(de persiske hof gildinger) lode udgaae en
Forordning, at ingen meere maatte lade
capunere Haner, ligesom de dermed vilde
sige, at saadan Herlighed tilkom dem 2i\-
leene. IIolb.Hh.II.166. Kalkunerne pular-
deres . . i Enden af Julii, og paa samme
Tid kapuneres de unge Kalkunske Haner.
Buusholdn.(1799).IIlAO. Kapunerede Ha-
ner . . slaas ikke og mister Evnen til at
gB.le.SaUXIII.547. 2) (1. hr.) til Kapun 2:
kastrere (dreng, mand). Moth.K45. i
Napoli . . kapunerer man en 2-3000 Børn
om Aaret (o: for at uddanne dem til kastrat-
sangere). GSaxild.C.42. f Kapnn- me-
ster, en. [1] person, der kapunerer; ogs.
om person, der gilder heste og andre dyr.
VSO. t -perlise, en. [1] pølse, lavet af hak-
ket kapunkød m. m. Kogeh.(1710).127. -sten,
en. [1] (foræld.) d. s. s. Hanesten. Moth.K45.
VSO. AGarboe.Ædelstene.(1915).60. -stop-
per, en. [1] (nu næppe br.) person, der op-
feder kapuner. VSO. MO. CCChristensen.Fra
Værnedamsvejen tilJostysPavillon. (1925).20.
-stopperi, et. [1] (nu næppe br.) det at
opfede kapuner, ell. sted, hvor kapuner op-
fedes. OeconJourn.1758.395. VSO.
Kapnse, en. se I. Kabuds.
kapnt, adj. [ka'pud] nu ubøjeligt, f i
fit. : -e (JJuel.20). {ænyd. d. s., sv., ty. ka-
putt; fra fr. capot (bet. 1); af uvis oprin-
delse; maaske egl. til lat. caput, hoved, jf.
n. da esLipOy H. kapital) 1) (jf. H. Kapot;
^ om spiller i piquet: som ikke faar et
eneste stik. Gør en Spiller (i piquet) alle
12 Stik, er Modspilleren „kaput". SaVXIX.
176. gøre kaput (o: vinde alle stikkene).
Meyer? 2) (talespr.; jf. kapores^ overf.:
ødelagt; fortabt; færdig (2.8); i stilling
som obj.-præd.: Blich.(1920).VL126. *En
Sæk med Romancer du har i Behold |
Til Julens velsignede Fest . . | Din Fred
den er fløjten, og Fryden er væk, | Du
læser dig sikkert kaput (o: ødelægger dig
ved læsningen). PMøll.1.119. *Hvert Baand
er løst, hver Skranke brudt, | Og . . sig
Folket troer eaput. PalM.( 1909 ).III.165.
nu især som subj.-præd. i forb.: være kaput,
være (for)tabt, lige til rotterne; være fløjten.
ChrBorup.PM.348. *al vor Munterhed er
reent caput. Winth.I.13. *Kraft, Skjønhed,
Lykke, Ungdom er csL^ut. PalM.1.9. Tal-
lerkener kunde tabes paa Gulvet — saa
var de kaput. Buchh. G T.155. blive kaput
ell. (nu næsten kun) gaa kaput (efter gaa
fallit, fløjten, rabundus, rejekt osv.), gaa
til grunde, til spilde; gaa tabt, rabundus.
De hafde holdt sig der saa lystige, at
sandserne hos de fleeste vare blevne ca-
{ )Mte. JJuel.20. Anti-Spectator.S. *uden Reg-
erne om qvod og ut | Maa hele Verden
gaa kaput. Grundtv.PS.V.554. *Fruens In-
stitut I Og dets Renomée gik . . caput.
ChievitzARecke.D.81.
t Kaput-kjole, en. {1. led fra fr. ca-
pote, regn-, feUkappe (se I. Kapot^) kappe
(overtøj) til brug for skildvagter olgn.; skil-
derkappe, -kjole. MR.1807.83.1823.241.
Kaputs, en. se I. Kabuds.
Kar, et. [kvr]. Høy8g.AG.34.138. best.f,
10 -ret ['kBr'9<]; flt. d. s. ell. f -re (Holb.Metam.
87), best. f. -rene ['kBr'ana]. (æda. ka(a)r
(AM.), sv. kar, no. kar (dial. kjer, jf. Igel-
kær^, oldn. ker, ty. dial. kar, fad, gryde,
got. kas ; oprindelse usikker)
1) (middelstor) beholder ell. kumme til
opbevaring (transport) af vædsker ell. (if.
Fjerding-, Saltkar^ faste genstande (i fin-
delt form); nu især (uden for dial. (jf. Tlwr-
sen.150) og ssgr. som Bade-, Drikke-, Glas-,
20 Guld-, Koge-, Lerkar, sml. ogs. Kar-klud,
-skrubbe^ om en af træstaver og baand
sammensat (omtrent lige dyb og bred) be-
holder (fx.anv.i bryggeriet, garveriet ell.
(nu især) ved vask): trækar. 1.l) i al alm.
de kloge toge Olie i deres Kar. Matth.25.4.
De beste Kar til saavel saltede som sur-
syltede Sager ere Glas og Porcelain eller
godt heer-Tøy. EaveD.(1762).179. Krud-
tet maae aldrig bæres i noget Krudtmaal
30 eller andet Kar, uden at være tildækket.
ExercArtil.(1804).174. *En artig Pige Rikke
var, I Dog havde hun en Lyde I — | Hun
slikkede af hvert et Kar, | Af Potte og af
Gryde. Bastian. Nr. 8.1. de to (læger) mødte i
Skjorteærmer og med forskellige huslige
Kar. Schand.0. 11.366. I dette lunkne Vand
lægger man Tøjet (i blød), hver Bunke i
sit Kar. Const.Kogeb.318. |) som maalsbeteg-
nelse. Et kar melk. Moth.K47. VSO. Thor-
40 sen. 150. || i forb. m. præp. (nu kun med^.
*For ham to Karre stod af Salt og svov-
ligt Vand. Holb.Metam.87. et kar med sæbe-
lud i II m. tanke paa indholdet. Karret løber
over. VSO. || (jf. bet. 1.8; især bibl.) i sam-
menligninger. En Daares Indre er som et
sprukket Kar, og han kan ikke beholde
nogen Kundskab. iStV.^i.i5. Jer.51.34. det
onde (maa) først bortrøddes, paa det Dy-
den ikke skal besmittes, og iføre sig La-
so stens Natur; thi en god og kostbar Drik
kand forderves udi et u-reent Kar.Holb.
Ep.II.414. II talem. og ordspr. (ofte, jf. bet.
1.3, om upaalidelige, karaktersvage personer).
brodne kar i alle lande, se brodden,
bundløst kar, (jf. ogs. u. bundløs l.ij dels
i forb. som slaa vand i et bundløst kar,
om forgæves, unyttigt arbejde. Moth.K47.
VSO. D&H. dels om person: han er (som)
et bundløst kar (d: han kan ikke faa nok;
60 ogs.: han er ødsel). Moth.K47. D&H. fylde
danaidernes kar, se Danaide, utæt
kar olgn., om upaalidelig, sladderagtig per-
son. Mau.4508. D&H. jf.: i en liden Kjøb-
stad er der sjelden noget Kar, som hol-
der tæt. Goldschm.II.7. (iron.:) Det lagde
du i et tet kai.Moth.K47. Feilb. hvert
65
Kar
Karade
kar staar paa sin bund (o: enhver er
god for sig). Mau.1080. Moth.K47. VSO.
Feilb. karret er fuldt olgn., se fuld 1.3.
det er kommeti det kar, det skal gøres
i, se gøre l.i slutn. jf.: Testamentet er . .
i det Kar hvor det skal gi ær es (o: det
undertrykte testamente er overgivet til en
sagfører). JRFaulli.JM.48. (jf. vende bøt-
ten u. I. Bøtte 1.1 ; sj.:) de Fleste . . ansee
(anat.) om de rør, hvorigennem legemets saf-
ter (blod og lymfe) cirkulerer; aare (I.l.i)
(jf. Blod-, Haar-, Lymfekar^. Lægen.reg.
Panum.377. da jeg endnu ikke havde øde-
lagt mine Nerver og Kar ved at læse
Bøger og ryge Tobak. VilhAnd.AD.9S.
indsugende kar, (nu næppe br.) op-
sugende (resorberende) blod- ell. lymfekar.
en Chirurgus i Engelland forsikrer at dette
det (ventelig) for et halvt Underværk at lo Pulver, saafremt det er fiint nok, lige
Literatur-Tidenden og Athene, der hidtil
have overvældet mig med Grovhed, paa
eengang synes at ville vende Karret
om og drukne mig i deres Roes. Grundtv.
LSk.3. 1.2) (jf.lat.Yasa. sacra; bibl., relig.)
i flt, om de ved gudstjeneste anvendte kar;
nu især (i forb. de hellige kar^ om kal-
ken, kanden og disken; alt er kar. Hvo som
i Kirke opbryder Blok, eller Kiste, eller
ledes optages af de indsugende Kar i
Muiideii.Tode.ST.Il.92. MO. 3.2) (bot.) om
vandledningsrørene i planter(ne)s ved-
dele. Drejer.BotTerm.4. Sal.^Xni.631. Naa-
letræerne mangler Kar, men hos Løvtræ-
erne spiller de en vigtig Rolle som Led-
ningsvæv. Suenson.B.iI.6.
Kar-, i ssgr. (især dial. Kar(r)e-, se u,
Karbørste, -klud, -mærke, -vandj. || især
Skab, hvor enten Fattigis eller Kirkens 20 til Kar 1, fx. (foruden de ndf. anførte) Kar-
Penge, eller Kirkens Kar eller Ornamen
ter ere udj. Di. 6— i 6— 4 O/. Kirkekar;.
(kong Antiochus) tog de hellige Kar med
sine besmittede Hænder . . og (lod dem)
bortføre. 2Makk.5.16. *han er | En Kirke-
raner, der de gyldne Kar | I Templet gri-
ber og omsmelter dem. Hauch.DV. ^11.100.
Af Kirkens hellige Kar (kan) nævnes en
Sølvkande. Trap.*VIL80. 1.3) (ænyd. d. s.
(Falladius.IV.99); efter 2Tim.2.20ff., jf. id Traktat''>kl701.§18. forordn.^' ia774.§22).
baand, -bund, -gjord, -laag, -maal (Feilb.
11.96), -ramme (i-amme til anbringelse af
tallerkener, fade olgn. op ad væggen; Sjæll
Bond.33). || til Kar 3.1, fx. -papil (Fanum.
319), -system (£oas.Zool.*35). || til Kar 3.2,
se -bundt, -streng ofl.
Karabin, en. [kBrB'bi'w] (f Karabinen
LTid.1724.125. f Karbin. Moth.K48. LTid.
1724.10. Gude.0.34. jf. Karbin -Remmer.
. Fe
Eom.9.21ff.; sml. bet. l.i slutn.; især bibl.
ell. relig.) overf., om mennesket som et
svagt, syndefuldt væsen, (gud) taalte med
stor Langmodighed Vredens Kar, som vare
dannede til Fordærvelse. Rom.9.22. var da
Verden kommen aflave, om jeg ikke var
bleven til . . ? Et Kar til Vanære — til
Søndertrædeise! Stille, du usle heerlBlich.
(1920).XI.173. jeg, „GudsKårne", var hans
flt.-er. (æwi/<i.kar(a)bin, sv. karbin, ty. karsihi-
ner ; fra fr. carbine, afl. af fr. carbin, gevær-
bevæbnet rytter; oprindelse uvis) ^ haand-
skydevaaben, noget kortere og lettere end
fodfolksgeværet, der anvendes af rytteriet
(ingeniørtropper, artilleri), ofte forsynet med
siderembøjle og karabinhager for lettere at
kunne fastgøres (ved sadlen); ryttergevær,
LTid.1724.10. MilTeknO. Hvem førte en
ringeste Kar. Eidde.H.132. især i forb. som 40 Lanse nu til Dags? Højst Uhlan er, som
et skrøbeligt kar (efter lFet.3.7). *Jeg
faldt i Afmagt?" . . „Det kan hændes Hver, |
Vi er jo alle skrøbelige Kar." Oehl.A.354.
de er Mennesker, skrøbelige Kar af Stø-
vets og Muldets Slægt. Grundtv. Vart. 10 3.
*den hellige Petrus | Har hyllet sig i dette
Legems (o: pavens) Støv, | Og virker i det
svage Kar et \]nåer. Hauch. DV. III. 80.
Qvinden er ikke saa skrøbeligt et Kar,
red i Trup, og som desuden førte Kara-
bin eller Revolver. Brandes.F.193. ORung.
F.263. II (sj.) som forkortelse for Karabin-
hage, -krog. Sølvkaarder (som) bares i Car-
biner. Gude.0.34. Karabin-, i ss^r. '^ fx.
(foruden de ndf. anførte) Karabinhylster,
-rem (if. ovf. 1. 29), -skydning, -hage, en.
fjeder nage, egl. anv. til fastgørelse af kara-
biner. Scheller.MarO. Herreurkæde . . rund
som det behager Rygtet at melde. FalM. 50 Springfjeder i den ene og alm. Karabin
IL.II.675. HomoS.VD.
2) (jf'Oldn. ker, fiskegaard) firkantet ki-
ste, fyldt med sten, anv. som underlag, for-
stærkning ved broanlæg olgn.; udenfor dial.
(OrdbS.(bornh.)) vist kun i ssgr. som Bro-,
Stenkar.
3) (efter nylat. vas; til bet. 1) om forskel-
liae (vædskef ørende) organer i dyrs og
planters organismer (jf. Afsondringskarj.
hage i den anden Ende. FolitiE.Kosterbl.
'yid923.1.sp.l. -kros, en. d. s. Sal.^XIIL
548. -sko, en. holder (af læder), sko, paa
hestens højre side, hvori karabinen sættes med
mundingen nedad. MilTeknO.171.
Karade, en. [ka'ra'Qa] (tidligere ogs.
(skrevet) Charade. Leth.(1800).212. „(ud-
talt) Sjarade." JBaden.FrO.53. Meyer. ^).
. ^ ,^, o / flt. 'T, {fra fr.chardiåe; af provencalsk ehdiX-
Ingen af de ædle Kar er saa fast i sit60rado, til charra, snakke; især CP) gaade.
Væsen som Læveren; den er desuden
Galdens Værksted. Agerbech.FA.1.59. smst.
86. sm^. Honningkar: *Der venter os atter
en smilende Vaar | med Sødme i Blomster-
nes Kar. HSeedorf. Sfjærneskud. (1921).23.
sa.De syngendeFalmer.(1921).12. \\ spec.iZA)
hvis løsning er et flerstavelsesord, hvis en-
kelte stavelser først skal gættes; stav els e-
gaade. en Præmie . . for den, som gjæt-
tede Ordet til en meget vidtløftig og
vanskelig Charade. )Ør8f.Sr.J.i^0. H. holdt
af at gjætte de Gaader og Karader, som
X. Rentrykt 8/u 1927
67
Karaffel
Karakter
fandtes i de illustrerede og andre Blade.
Davids.KKA46. Sal.UX.294.
Karaffel, en. [ka'rBf(8)l] (især O, nu
I br. Karaffe [ka'rBfa] Adr.'V,l?62.8p.l4.
Schand.TF.I.129. SMich.T.217. jf. Meyer.
129. SaUXIII.550. — sj. Karaf. PAHeib.
E.131). flt. karafler, (sv. karaff, ty. karaffe ;
fra /*r. carafe; egl. persisk; formen Karaf-
fel er opstaaet i da. ved omdannelse efter
ord som Gaffel, Taffel, Vaffel, sml. Sand-
feld.S.^33) flaskeformet glasbeholder,
glasflaske (med ell. uden hank, ofte slebet),
der anvendes til (ved servering af) vand,
vin olgn. LTid.1756.350. *Hvor den lille
Melkekno | Griber dog vakkert Karaflen!
Aarestr.SS.III.150. Derhos var der Vin
paa Karafler, i Stedet for som i de andre
Gaarde paa Flasker. Goldschm.II.112. Ka-
raflen (d : vandkaraflen) tømmes hver Dag,
skylles og gnides blank. VortHj.IV3.2ol.
ofte som 2. led i ssgr. : (hottentotterne) gider
(gerne) havt en Taar, og (bærer derfor)
bestandigen en Brændeviins Carafel
i deres lodne Feltzer. LTid.l 7 56.306. en
tømt Brændevinskaraffe. Pont.L.54. Fro-
kostbordet var dækket på en skinnende
hvid Serviet, Kniv og Gaffel ..en Rød-
vinskaraffe, et Honningglas med en
Teske i. Rørd.KK.56. Vandkaraff e. ikfO.
11.1466. SMich.T.217.YnjicsirsLnel.VSO.
VIII.288. il m. tanke paa indholdet. Saa,
for Pokker I Nu svømmer hele Karaflen
(o : vandet fra karaflen) i Vandfadet. Recke.
ST.43. Han søgte ned i en Beværtnings-
kælder og tog sig en Gang Biksemad og
en Karaffel (o : brændevin). AndNx.DM.IV.
35. II som maalsangivelse. Moderen . . kom
ind med Kager, og en Karaffe af den
Punsch, som var et af B.s vidunderligste
Fabrikater. Gjel.R.162.
Karakter, en. [kBrBg'te-V] f skanderet
m. tryk paa 2. stavelse: Reenb.II.161. (f (m.
fr.form) C{h)aractGr q. Holb.JJBet.a7r. Kle-
venf.RJ.197. Wiedewelt.T.6.11). flt. -er ell.
t (m. fr. form) c(h)aracteres (Holb.UHH.
Prol.2sc. sa.Hex.lV.3. Langebek.Breve.346).
{ænyd. d. s. i bet. 2; gennem fr. caractére fra
gr. charaktér; af gr. charåssein, indriste,
indpræge)
1) indskaaret, paategnet tegn ell. mærke,
hvorved noget kan skelnes fra noget andet
(identificeres). 1.1) f i al alm. Karakter . .
Kaldes et Merke, kendetegn. Mo^/i.Conv.
K62. 1.2) spec. ^: et paa (et bestemt sted
paa) et sejl, rundholt olgn. anbragt mærke,
der angiver, hvor det skal anvendes. Harboe.
MarO. nu kun: et med kendemærke for-
synet sejl ell. rundholt. SaUXIII.555.
2) (nu^ næppe br.) indridset, skrevet tegn,
bestemt til meddelelse; skrifttegn; bogstav.
Ikke heller betyde (brakteatens) Charac-
terer et Boemærke. Oram.Breve.51. en Chi-
neser maae kiende 80000 Carakterer, før-
end han kan læse sit eget Sprog. JSneed.
111.299. Høysg.2Pr.4. Det almindelige K\-
idihei (o: runerne), som bestaaer af sexten
Charakterer, er følgende. TFor«.D0..95. jj
om hemmelige ell. magiske tegn. Dersom
nogen befindis med Segnen, Manen, Maa-
len, Igienvisning, visse Dagis Udvælgelse,
Characterers Misbrug, at omgaais. I)L.6 —
1—12. Nu vil hun læse, hvad jeg har
skrevet — Herefter vil jeg skrive til Dem
med Karakterer. ChBaden. (Rahb. LB. II.
358). jf. bet.i.i: *Dit (o: en læges) Ansigt
10 er alvorligt | Og lukket som din Kunst.
Jeg kan ei læse | Dets hemmelige Cha-
racterer. Hrz.IX.287. || spec, i flt, om de
enkelte bogstavers form (sving): skrifttræk.
Det var, ligesom disse Characterer, trukne
af denne . . Haand, med magisk Klraft be-
rørte min S\æl. Gylb.VII.255.
3) (jf. bet. 4:) egenskab, træk, der er ejen-
dommeligt for, særpræger noget (en gruppe),
adskiller noget (en gruppe) fra noget andet
20 (andre grupper); (særegen) beskaffenhed;
egenart; (sær)præg. 3.1) m. nærmere be-
stemmelse, denne Fremgangsmaade antager
tit Cbarakteren af Grovheå. Ør st. VI. 124.
*dette Livs Tildragelser, de være | Af
komisk eller tragisk Characteer. Hrz.D.
III.221. i Løbet af ti Aar . . skiftede (klub-
livet) Charaktér. Qvinderne kom ind i For-
samlingerne og med dem fulgte Baller,
Assembleer, Maskerader. ClPet.0.113. jeg
30 vil skildre Dem . . en historisk Bevægelse,
der ganske har et Dramas Charaktér (^Sraw-
des.lV.4: Præg) og Form. Brande s.E.l 2.
„hvor de danser vildt," sagde Byfogdens
Frue til Distriktslægens. „Ligefrem san-
selig . . og, naar Dansen faar den Karak-
ter, saa er den ikke skjøn mere." Schand.
BS.91. Temperaturen (viser), hvad man i
gamle Dage kaldte en „hektisk Karakter",
d. V. s. den stiger stærkt om Aftenen og
40 falder forholdsvis meget om Morgenen.
LeopMeyer.FP.il. Landskabets Karakter.
NaturensV. 1914.198. en meddelelse af pri-
vat karakter (o. fortrolig meddelelse) \ || (jf.
bet. 7.1; naturv.) kendetegn, typisk træk,
der kan anvendes ved klassifikation, ligesaa
lidt som de naturhistoriske Characterer
passe paa Misfostrene. Heib.Pros.X.455.
Giftliljerne . . staar Liljefamilien meget
nær og . . afviger (kun) fra den ved faa
50 Karakterer f. Eks. tre frie Grifler. MentzO.
Bill.324. II (nu næppe br.) i flt., om de en-
kelte ejendommeligheder, træk, der er afgø-
rende for helheden ; karaktertræk; jf.bet.4::
ogsaa langs med Huse og Gaarde maa
man lade Øinene glide hen . . for at see
og optage i sig Husenes forskjellige Cha-
rakterer og Physiognomier. Sibb.II.l 7. 3.2)
m. prægnant bet: ejendommelig, sær-
præget beskaffenhed, udseende, væ-
60 sen. En vild Fjeldegn vilde i deres Øine
have mere Charakteer (o: end den danske
natur). ØrstVII.62. ESkram.HG.104. At
sylte Frugter, der i sig selv hverken be-
sidder Karakter eller Aroma, for Exem-
pel ved Hjælp af Krydderier at forvandle
umodne (grønne) Tomater til Reine Clau-
Karakter
Karakter
70
der . . bliver en ren Smagssag. Lomh.II.
11. 3.3) (især æstet.) særpræg, der er re-
sultatet af bestemte (kunstneriske) bestræbel-
ser; stil. Wiedewelt.T.ll. Charakteren i den
egyptiske Konst, i et . . Maleri. MO.I.301.
(Folygnotos) har gjort Epoke ved at gen-
nemføre Kvindeskikkelsen i virkelig kvin-
lig K.2ir2i^tQT. JLange.BM.1.236. Wanscher.
Æ.Ud.jf. bet. 4: Hvad han tidligere havde
fundet for stærkt . . markeret i hendes
Træk . . tiltalte ham uden Forbehold, thi
Alt var i Karakter. iSc/jand.FF.^^i. || (sj.).
„Characteer . . egen Maade at tale eller
skrive paa." TBaden.Suppl.4.
4) (til bet. S) en persons ell. en samling
personers egenart. 4.1) (nu sj. og kun m.
overgang til bet. 4.2^ om enkelte egenskaber,
der er af betydning for en persons aands-
præg; (afgørende) karaktertræk. *Af mit
Exempel og af andres man dog seer, I
At nu omstunder det (o: ubestandighed)
er Mandfolcks Characteer. Holb.Metll.S.
Kierk.VIII.73. Til enkelte Karakterer (f.
Eks. Misundelse og Skinsyge) synes der
. . ikke at svare nogen Modsætning. SaU
XIII.553. 4.2) en persons ejendommelig-
hed m. h. t. ansigtsudtryk (mine), væsen ell.
(især) tænkemaade, sindelag, bestemt
ved visse hovedgrupper af følelser (affekter,
emotioner). Holb.Masc.II.4. „et fornuftigt
Fruentimmer." — „Som havde en sat Ka-
rakteer." Skuesp.IX.350. Jeres Graad gjør
Jeres Karakter Ære, og beviser hvor me-
get I holdt af Jeres Herre. PAHeib.Sk.III.
288. denne Elskerens Holdning maler Cha-
rakteren af (Brandes.II.29: afspejler Præ-
get i) den Elskedes Aasyn. Brandes.DD.
189. Intet er vanskeligere end at sige no-
get Rigtigt om et helt Folks Karakter.
Naar man forsøger paa at bestemme en
Folkekarakter, øjner man Faldgruber sMe-
Yegiie.Brandes.XV.64. det Drag af Stor-
hedsvanvid, der gaar gennem hele Deres
Karakter. JVJen8.H.280. jf. bet.S: jeg ffior-
de ikke aleneste'chans Rang men og hans
personlige Karacter Uret. Ew.(1914).II.79.
II m. h. t. dyr. Af Karakter er Thorshanen
tillidsfuld, livlig og fordragelig. NaturensV.
1914.268. 4.3) m. prægnant bet.: bestemt, fast
aandsbeskaff enhed ; karakterfasthed, et
Menneske uden Charakteer. Sibb.Psycho-
loqie.S1862).536. En Mand af Charakteer.
MO.I.301. Der var Karakteer i hende, saa
ung og fiin og let bevægelig hun end var.
Bowel.Høgholt.(1868).268. de tyske Frimu-
rere gør en Fangst af en eller anden Dan-
sker, der ikke har Karakter nok til at
modstaa de nye Brødre. J Jessen. A. 129.
4.4) (meton.) individ, person af et vist aande-
ligt præg; personlighed; nu oftest i forb.
som være en (fast, bestemt) karak-
ter, være karakterfast; være en personlig-
hed, en fornuftig og erfaren Officeer er
derimod i mange Betragtninger en af de
elskværdigste Caracterer i det menneske-
lige Selskab. JiSfneed./I.578. (hun) er uag-
tet al sin Blidhed en meget fast Ch2iTB.e-
teev.Hauch.IV.272. han (var) en meget
svag Characteer, som man . . let kunde
styre. Gylb.(1849).IX.189. den mandige
Resignation var (Hauchs) Styrke som Cha-
rakter (Brandes. 1. 398: Menneske^. Brandes.
DD.51. (jeg) vandrede alene til Lægen og
lod mig klippe og sy sammen. Tante
græd af Rørelse og kaldte mig en „Ka-
10 rakter". merf.C7-S.I.6^.
5) (videre anv. af bet. 4.4; nu sj.) per-
son, figur i digterværk (især sky espil), hvis
egenskaber er særligt fremliævede (if. Karak-
ter-rolle, -skuespil osv.). (I) burae hænges
alleene, efterdi I ikke har kundet bedre
jer af de mange Caracteres, I har seet
forestillet paa Comoeåien. Holb.Hex.lV.3.
Den Vægelsindede. En rar Charactere,
som icke er udførdt i nogen Comoedie.
20 sa.JJBet.a7r. hun læste daglig sine Clas-
sikere : Corneille og Racine, om disse talte
hun til mig, om deres store Tanker og
fremstillede ChsirsiGtereT.HCAnd.XI.60. jf.
f: forsøg kun selv engang at skrive en
Comoedie icke om D. Faustus eller Finke-
Ridderen men en Comoedie af Charac-
teer (o: karakterkomedie). Holb.II.535. || i
videre anv.: rolle. Frue Thomsens Charac-
teer som udføres til høi Fuldkommenhed
30 af Jfr. Jørgensen. Heib.Pros. VII.65. Chie-
vitz.FG.112. II om maske paa karneval olgn.
Spøg og Alvor . . dandsede med hver-
andre . . som de forskjellige Charakterer
paa en Maskerade. CBernh.VIII.168.
6) (vist videre udvikling af bet. 5 slutn.;
ofte m. overgang til bet. 8^ f egenskab, i
hvilken en person (ved visse lejligheder ell.
(især) stadig) optræder; stilling i samfun-
det; stand; rolle. Meener I, at en Mand
40 af min Characteer (o: en notar) lyver eller
spiller Gæk udi Sager, som angaaer mit
'Émheåe? Holb.HP.Ill.il. Embedsmanden
har en dobbelt Charakter, en offentlig,
for saavidt som han er Embedsmand, og
en privat, for saa vidt han er Borger i
SidXen. Birckner.Tr.l31. I fremstiller mig
for hende under Caracteer af (o: som) en
Kjøbmand. Blich.(1920).X.134. \\ m. over-
gang til bet. 7.1. hun havde omtalt mig
K) som en uforskammet Laps, en Characteer,
havde hun tilføiet, der klædte dobbelt slet
. . for en Mand, der dog var langt over
Flegel-Aarene. Qylb.IV.44. jeg (har) om-
talt enkelte Personer af offentlig Charac-
teer (o: kendte personligheder), som have
været af Indvirkning paa mig som Dig-
ter. Ingen har . . været det mere end
(Jenny Lind). HCAnd.XII.54.
7) vurderende beskrivelse, værdsæt-
60 teis e af en persons (sjældnere en tings) egen-
skaber; bedømmelse; karakteristik. 7.1)
(nu sj., vist kun i tilfælde, der kan opfattes
som overf. anv. af bet. 7. i) i al alm.; ofte i
forb. som give, gøre karakter paa.
Vore Comædier ere Moralske, og giver
nette Caracteres paa adskillige Lyder.
6*
71
Karakter
Karakterdanfi(
72
Eolb.UEH.Prol.28c. at give Character af
Guds Børn, salig, hellig, det kand de (o:
fræsterne) være saa resolut paa, som om
de havde hundrede Himler i deres Pose.
Eer8l.TTJ.374. *Paa Patrioter han giør
saadan Caractér I At om den holder Stik,
man gandske faa kun seer. Anti-S'pectator. 9.
Jeg skriver desuden ei en Lovtale (o : over
Luxdorph), men en Character; og Upar-
tiskhed bør styre min Fen. Suhni.(Bahb.
LB.I.42). (Strassburg Munster) er for uhyre
. . til at være stort I Det Hele er for vidt-
løftigt og Delene for smaa til denne Cha-
racteer. Bagge8.DV.IX.267. (han) gik for
at være „sær", men denne „Karakter" sa
egentlig ikke noget ufordelagtigt om hans
TeTSon.Aakj.SV. VI 11.65. || i videre anv.:
(rosende ell. nedsættende) omtale; (godt)
navn; ry; rygte. Suhm.1.301. „meener du
at jeg vilde rømme Byen som en Bedra-
ger." — „Mig synes det var bedre, end
at blive i den med samme Characteer."
Wiwet.D.14. 7.2) (især skol. ell. univ.) be-
dømmelse af en elevs, en eksaminands
standpunkt ell. flid, udtrykt ved beteg-
nelser som „udmærket godt", „godt" osv.
(jf. god 3.i;, bene (jf. 11. bene 2), lauda-
bUis osv., ell. ved tal (points), fx. fra 8 til 0.
I Distinctions-Protocollen indfører een af
Examinatorerne . . deres Navne, som (til
at lade sig høre paa Prædikestolen) ad-
mitteres, med disse Caracterer: Lauda-
bilem, haud illaudabilem og non contem-
nendum, efter enhvers Meriter disting-
verede. i^ororc^n.Vsi^O/.^i. Examen (1776)
var den første, som holdtes efter den Aaret
iforvejen udgivne Forordning, ifølge hvil-
ken vi ikke fik de saakaldte Bene, men
derimod Karakterer. Schydtz og jeg vare
derved saa heldige, at vi bleve, som det
heder, uåmæikeåe. Nyerup.Levnet.8. *give
Characterer . . | Fra den som hedder præ,
til den som rejicerer (jf. Faldekarakter^.
Eeib.Foet.IX.447. Forfængeligheden . . fik
Næring ved gode Karakterer og Ros i
Skolen. Schand.TF.II.4. \\ i forb. m. bestem-
melser, der angiver graden : første (Schand.
TF.II.20. D&E.), anden (Tops.1.239. De
Hovedkarakterer, der gives (ved skoleem-
bedseksamen), ere første Karakter, hvortil
kan føjes Tillæget: med Udmærkelse, og
anden Karakter. Anordn.Nr.34 'V$1901.§7),
tredje karakter (BerlTid.Viol927.3.sp.3),
ogs. (ikke som officielle betegnelser) bed-
ste (Eauch.MfB.221. ECAnd.VIII.207.
Drachm.GG.80. ,jf. ogs. bedst sp.69^^), næst-
bedste (Sibb.II.103) karakter osv.
8) (vist til bet. 7.1, jf. Berømmelse 1.4;
sml. ogs. bet.6; nu næsten kun foræld.) rang ;
titel; især: titel, rang i en højere klasse,
end vedkommendes charge berettiger til. jeg
(har) en honette Ambition . . og derfor,
for at bringe vort Huus udi nogen An-
seelse, har jeg i Sinde at søge om en li-
den Characteer. Eolb.HAmbJ.3. det er for
dristigt, at en Mand uden Carakteer, en
blot Candidat, modsiger en Provst. JSneed.
III.422. Han fik en Rang efter den anden,
en Karakter efter den anden, og ved hver
ny Rang og Titel maatte ny Pragt an-
skaffes. PAEeib. VS. 26. »Sergeanten . .
spurgte dem om Navn og Characteer, |
Da skreg hun høit: .. | Hof junker Homo
med Fru Gemalmåe. PalM.V.104. Ingen
Befalingsmand kan erholde nogen anden
10 Charakteer end den, som hans Grad eller
Klasse . . medfører. LovNr.69^ya880.§8. \\
i forb. m. gen. ell. præp. af. *Velbyrdigheds
Character . . hver | Begiærlig eftertragter.
Reenb.II.161. begiere sin Demission med
Oberstes Character. Gram.Breve.135. Bag-
ger.1.6. fhv. Auditør W. . . pensioneret med
Karakter af Overauditør. Jør^.iiv.IF.i 05.
Karakter-, i ssgr. (især W) \\ af de
mange ssgr. er kun en del medtaget ndf. paa
20 alfabetisk plads; endvidere kan anføres: 1)
til Karakter 3.2, i betegnelser for fauna og
flora, der er ejendommelige for, særpræger
et omraade; fx.: Et af de rigeste Dyre-
samfund er det, i hvilket den store Mus-
ling Modiola modiolus optræder som Ho-
vedbestanddel og Ka.TakteTdyT.NaturensV.
1914.32. Til den æthiopiske Regions Ka-
rakterfugle hører de ret store og anselige
Perlehøns. BøvP.II.408. Skovjordernes
30 Karakterplanter. /SaZ.7J.9i4. De hængende
Popler er ikke egentlige Karaktertræer.
EavebrL.UL241. 2) til Karakter 4.2; fx.
Karakter-anlæg, -bygning, -ejendommelig-
hed, -fejl, -fremstilling, -mærke, -præg,
-renhed, -skildring, -tegning, -bog:, eii-
[7.2] (skol.) bog (til oplysning for hjemmet),
der indeholder karakterer, vidnesbyrd om en
skoleelevs flid (og opførsel) (jf. -seddel j. Jeg
fik en „Clamamus" som vi kaldte det, i
40 min Charakteerbog. Oehl.Er.1.48. ECAnd.
V.262. Tal havde forfulgt ham fra Karak-
terbogen i Skolen til hans Lotterinumre —
der aldrig kom ud. Buchh.SP.120. || billedl.
ell. i sammenligninger. Oehl.Er.III.83. jeg
er ingen patriotisk Taler, som vil have
Plads i de Danskes Characteerbog: Stats-
calenderen. ECAnd.IlI.249. EBrand.Fra
85 til 91.(1891). 61. (dagl, spøg.:) B. er
kommet hjem fra Rom for at tilbyde sin
50 Tjeneste som Choleralæge? Det er et
ædelt Træk i hans Characteerbog (o: ka-
rakter). Bergs.PP.465. -bog^stav, et. [3]
(gram. ell. sprogv., foræld.) karakteristisk,
særegen lyd (især sidste lyd i en stamme),
hvoraf det kan ses, hvorledes et ord (især
nomen ell. verbum) deklineres; kendebogstav.
Madv.LatSprogl.^94. EjælpeO.227. D&E.
-dans, en. [5] (dans.) dans, der skal an-
skueliggøre en ejendommelighed (vane, tem-
60 perament) i en vis tidsalder, i en klasse elL
et folk (jf. -dragt, -drama, -dukke, -maske,
-rolle, -skuespil (ler), -stykke^, de to
(skøjteløbere) nærmede sig og fjernede sig
koket som i en elegant Karakterdans i
en Ballet. Schand. AE. 154. fortræffelige og
vittige Karakterdanse (Tinsoldaterne, en
73
Karakterdrag:t
karakteristisk
74
hollandsk og en kinesisk Dans). Tilsk.1927.
11.44. -draget, en. [5] klædedragt, kostume,
der skal særtegne en vis tidsalder, stand,
personlighed (jf. -dans osv.). de Masker
(paa et karneval), som ikke bære nogen
Characteerdragt. Gylh.1.33. PolMzl927.8.
sp.S. -drama, et. [6] fj/*. -skuespil, -stykke;
teat. ell æstet., 1. br.). Sal.^ 71.392. -dakke,
en. [3.3, 5] dukke, hvis ansigt er livagtigt
1.2) give en fremstilling af en tings kende-
mærker, særpræg; kendetegne; skildre,
(taterne) ere Rejsende saavel som Mungo
Park, Belzoni og Oberst Sundt; men disse
falder det Ingen ind at caracterisere som
Omløbere, fordi deres Omvandringer skeer
i det Store — deri stikker det. Blich.
(1920).XIV.205. idet (Oehlenschlåger) vil
kritisere Hauch . . charakteriserer (Bran-
karakteriséret. BerlTid.^Vi2l9i7.Aft.7. Politi io des.I.417: tegner^ (han) sig selv. ^ran
E.Kosterbl.'y7l922.2.sp.2. -fast, adj. [4.2]
af en fast, bestemt karakter; viljestærk (jf.
-stærk, -svag^. et lige saa mildt og sagt-
modigt, som charakteerfast Ansigt. in^.-L^.
IV. 15. D&H. jf.: Charakteerfasthed
og Verdenserf åring. J?awc/i.JF.^46. Schand.
0.1.178. -fald, adj. [3 o^ 4] ejendommelig;
udpræget; karakteristisk; ogs.: fuld af (ell. som
vidner om) aandelig kraft, sjælsstyrke. Alle
see tænkende, characteerf ulde og velvillige 20 |
ud. Bagges.BV.IX.416. (Hamborg var) i sine
gamle Partier karakterfuldere end vor egen
Rovedstsiå. Schand.0.1.191. CP -givende,
part. adj. spec. [3.2] : 100 Blomsterplanter (i
mosen), af hvilke de hyppigste, mest frem-
trædende og karaktergivende er tre Arter
Kæruld. Frem-. DN. 24 7. -g^ivning; , en.
især [7.2] (univ. ell. skol.). Anordn.^^lzl901.§7.
II (især spøg.) billedl. En saadan Nat . . fin-
des.DD.86. Ægypterne, som i deres Hie-
roglyfskrift anvendte mange Billeder af
Fugle, forstod at karakterisere dem ud-
mærket. CKoch.FF.14. II m. tings-subj.: give
et indtryk af. Exempler (som) kunne ca-
racterisere denne merkværdige Klub.^r
Sneed.1.298. hine Ytringer . . charakterisere
(Brandes.II.30: røber j en af gold Liden-
skab sønderreven Sjæl. Brandes.DD.191.
jl i perf. part. som adj. Den unge Mands
(0: en statues) Hals er karakteriseret som
fed . . og dette Anslag føres videre i
Legemets Karakteristik. Fr Poulsen. (Glypt.
1.5). Meyer.^156. 2) (emb., især ^ ; nu foræld.)
til Karakter 8: give en vis titel ell. vær-
dighed. JBaden.FrO.47. Meyer. ^156. [|
især i part. karakteriseret som adj.
EPont.Atlas.II.80. En karakteriseretBanke-
rottør er noget, og en ærlig Skomager,
er ingen Karaktergivning Sted i Himlen. 30 der befrier hin for at gaa barbenet, er
De smaa Engle lader Pennen staa i Blæk-
hornet og hvisker indbyrdes. Drachm.F.
11.275. Saaledes opstaar en Kritik, der
intet andet synes at være end en Karakter-
givning. A Gnudtzm. (Teater- Bogen.(1901).
142). -hest, en. [7.2] (jf.Uest 2.2; nedsæt.)
elev, som kun gaar ud paa at faa gode ka-
rakterer. Naturligvis var der under det
gamle System Charakterheste, som ikke
intet. PAHeib.US.558. karakteriseret Over-
lærer, afskediget Adjunkt ved Kjøbstadens
længst nedlagte Latinskole. Schand.BS.214.
Kontreadmiral . . 1885, Afsked og karak-
teriseret Viceadmiral 1891.^io^r.fi^aawr?Zefcs.
III.(1926).187. Karakteristik, en.
[kBrBgteri'sdi^] flt. -ker. {jf. eng. characte-
ristic, fr. caractéristique ; dannet til gr.
charakteristikos, se karakteristisk) 1) (jf
engang Kameraternes Spot kunde curere, 40 Karakter 1^ kendemærke, -tegn; især
og der var ogsaa Forældre, som lagde en
ufornuftig Vægt paa \ig'er.JLHeib.(Til8k.
1912.1.447). Pol.^Vel912.8.
CO karakterisere, v. [kBrBgteri'se'ra]
-ede ell. (nu sj.) -te (jf. EPont.Atlas.il. 80).
vbs. -ing (jf. : (denne skuespillers) store Ka-
rakteriseringskunst. Biogr. Haandleks. III.
(1926). 133)^ (gennem fr. caractériser af
gr. charakterizein; til Karakter) 1) til
(mat.): det hele tal, tallet før kommaet, i en
logaritme (jf. Fortal 1^. HjælpeO.228. Julius
Petersen.Aritmetik for Gymnasier og Realsko-
ler. (1906). 67. 2) (jf. Karakter 3 og l.i)
© skildring, fremstilling af en gen-
stands væsentlige egenskaber, af en persons
karakter m. m. Birckner.Tr.l66. (jeg) skal
derefter meddele en Beskrivelse af hine
Forbryderes Hjerneskaller med deres Lev-
Karakter 3. l.i) give karakter, sær^^ræ^; 50 netsbeskrivelse og Characteristik. COf^o.
præge, enhver Bygning bør caracterise-
res efter Naturen af det Væsen, hvortil
de ere destinerede. Wiedewelt.T.8. Meyer. ^
156. II især m. tings-subj.: være beteg-
nende for. den uindskrænkede miskun-
delige Omsorg, der karakteriserer den
danske Kongestarame. Tode.V.311. Hvad
der ved første Blik charakteriserer (Bran-
des.II.29: viser sig særegent for^ Digtene
Phrænologien.(1825).ix. den store charak-
teristik af Gerh. Hauptmanns produktion.
ABDrachm.(Letterst.tidskr.l919.554). \\ (sj.)
evne til at karakterisere; fremstillings-
evne, hans. Mangel af Charakteristik og
poetisk Opfindelseskraft viste efter mine
Tanker at han ingen sand tragisk Digter
var. Hauch. MfU. 61. karakteristisk,
a^j.[kBrBgte'risdis^](j/'.<t/.charakteristisch,
Til Een er Elskerens fuldstændige Under- 60 eng. characteristic, fr. caractéristique; efter
kastelse. Brandes. DD. 189. SaUXIII. 556.
II i perf. part. som adj. Fennimore havde
tænkt sig Niels Lyhne anseeligere, mere
udpræget i Væsen, mere bestemt karak-
teriseret, ligesom et Ord med en sort
Streg under. JPJac.IL165. Meyer.^156.
gr. charaktgristikos; til Karakter (3); jf.
Karakteristik; især CP) 1) om egenskaber:
ejendommelig (2); særegen. Næsten
hver en Stad har sit eget, sit karakteri-
stiske 01. Tode. V 1.255. Intet i deres Ud-
kast tydede paa, at de havde seet og kjendt
75
karakterløs
karambolere
76
detCharacteristiske hos mig. HCAnd.Breve.
11.729. De stigende Vande glimtede i
Maaneskinnet med det karakteristiske dir-
rende Lys. Schack.410. Meyer.^lo6. 2) om
forhold, tildragelse olgn.: betegnende (for
en vis person); kendetegnende; særteg-
nende; ejendommelig (3); typisk. Tode.
Y.131. det karakteristiske Træk, at lige-
som Nordboen udmærker sig ved sin dybe
sig ved Indsigt eller Charakteerstyrke.
Mauch.IY.358. e.hr. -stærk, adj. (jf.-iastt
-svag). HjælpeO.604. Venstre søgte af al
Magt at kapre den ikke karakterstærke
og noget venstresindede Mand. H Wulff.
Den da.Rigsdag.( 1882). 507. D&H. -svae,
adj. (jf.-iRst, -]øs). D&II. sml.: han har i
sit Drama Den ugudelige Komedie . .
peget paa den Karaktersvaghed, der
Agtelse for Qvinden, saa synes denne Åg- lo var (fantasilivets) Skyggeside. -BrawrZes.X
telse . . at have afpræget sig i hans Fabel-
lære. Grundtv.Udv.I.218. Det er charakte-
ristisk (Brandes. 1.374: betegnende^ for
Hauch . . at han aldrig off enligt har om-
talt dette. Brandes.DD.ll. som adv.: disse
saa karakteristisk kaldte Kjæltringer (o:
natmændene, taterne). Blich.(1920).V.193.
karakter-les, adj. som mangler sær-
præg. Føl, Du danske Mand, hvad Du har
i dit Lands Natur, saa vil Du ligesaa lidet 20 DD.7.
235. I)agNyh.^V9l912.1.sp.5. -trwk, et.
ejendommelig, fremherskende egenskab ell. for-
hold; især [4] om karakter anlæg. Haardhed
er et af Hr. Forvalterens Karaktertræk.
PAHeib.US.118. Til det nyere Europas
store Charakteertræk høre dets store Sø-
tog. 0rst.lX.57. Mod . . var det første op-
rindelige og positive Charaktertræk (Bran-
des.I.371 : Grundtræk^ hos ham. Brandes,
finde den charakteerløs som fattig. Ørst.
VII. 62. II især [4]: uden aandeligt særpræg;
aandløs; udtryksløs; spec: uden fast karakter;
vag; slap; holdningsløs (jf. -svag). Charakter-
løs var hun ikke: Aand og Hjerte skinnede
altid igjennem, trods Fornemhedens og
Aristokratiets Maskedragt. Ing.LB.Ill.39.
R. viser sig som en characteerløs Dreng,
der idelig klynker og græder. Heib.Pros.
Karambol, en. se Karambole. Ka-
rambolag^e, en. [kBrBmbo'la-Ja] (i bet. 2
ogs. (dagl.) Krambolage [kr^m-] jf. Feilb.).
(fra fr. carambolage, egt. vbs. til caram-
boler, se karambolere) 1) (billard.) det at
karambolere (1). Meyer.^82. Gjøres en Bal
(i spillet „Doublé-Triambole" ) ved et di-
rekte Stød, tabes 1 Point, og hvis der sam-
tidigt caramboleres, tæller Carambolagen
IV. 76. En ung Mand med et karakterløst, 30 ikke. -fii//ard6.5P. || om en form for bil
blegt Ansigt . . saa ufravendt i sit Kata-
log. FO Andersen. EnsommeFyre. (1888). 143.
D&H. II [8] (spøg., sj.) som ikke har rang
ell. titel; ubetitlet. (justitsraadinden) fandt
Betænkeligheder ved . . at henslænge sin
Datter til en karakterløs Person. Blich.lll.
625. -maske, en. [5] maske, forklædning,
som fremstiller en bestemt stand, personlighed
(jf. -dans osv.). Hauch.1.382. TroelsL.VII.
96- ' ~ : ' "
skolebørn belønnes med (af forældrene) for
gode karakterer. Legeb. 11.127. Børn bør
have Karakterpenge for at give dem Ind-
tryk af, at Flid er en Egenskab, der lønner
sig.EGad.TT.78. -rolle, en. [5] (teat.)
rolle, i hvilken en persons væsen er skarpt
og alsidigt karakteriseret. Kierk. XII. 223.
Fra den unge Elsker er han gaaet over
til . . at have spillet større Karakterroller.
lardspil (jf. Karambole 2). Billardb.39,
2) (dagl.) til karambolere 2: sammen-
stød; især i udtr. som komme i karam-
bolage med, komme i strid med; blive
fjender med. Meyer.^82. det unge Selskab,
som . . støjende drager gennem Gaderne
. . kommer i Karambolage med Politiet i
Anledning af de ureglementerede Fakler,
Selskabet bær. YYed.BB.363. det kom til
peng^e, pi. [7.2] (skol.) penge, som 40 en Karambolage mellem Socialdemokra-
''""'' " ternes Ordfører og Indenrigsminister B.
RoskildeDagblad.'Vitl908.1.sp.3. Tilsk.1919.
11.294. Karambole, en ell. (i bet. 2-, nu
næppe br.) et (VSO.Y.200). (ogs. Karambol.
Spillebog.(l 786). 180. SaUXIII.556).[kmvm-
'bo-lø, -'bål ell. m.fr. udtale] (jf: „udtales
almindeligviis Karambol''. Y S O. Y. 2 00). flt.
(i bet. 1) -r. (gennem fr. earambole af sp,
carambola, bold; oprindelse usikker; jf. Ka-
DagNyh.^^lbl911.2.sp.l. -roman, en. [4] 50 rambolage osv., Karoline; ftiZZard.) \) bal
(æstet.) roman, der især lægger vægt paa
skildring af karakterer; psykologisk roman.
SaUXX.317. -seddel, en. [7.2] (nu næppe
br.) seddel, der indeholder karakterer, vidnes-
byrd olgn.; ogs.: eksamensbevis (jf. -hog).
Ing.LB.IlI.5. Bek.Nr.63^''U1881. -skue-
spil, et. [5] (teat.) skuespil, i hvilket hoved-
vægten ligger paa skildringen af personernes
karakter (jf. -drama, -stykke^. Tops.I.192.
(i spillet karambole), som det gælder at ramme
(karambolere). Spillebog.( 1786). 180. Billardb.
40. 2) billardspil, oftest med 3 baller^
hvori det for spilleren gælder med sin bal at
ramme de to andre i eet stød (karambolere).
YSO.Y.200. BiUardb.58. Der stod mere paa
Spil mellem dem end det Parti Karambole.
JYJens.SN.68. \\ hertil Karambol-billard
(mindre billard uden huller (jf. Hulbillardj.
skuespiller, en. [b] (teat.) skuespiller,^ Sal.UII.221), -kugle (YSO.Y.200), -spil
der udfører karakterroller. D&H. Biogr.
Haandleks.IIL(1926).133. -stykke, et.
[5] (teat.) d. s. s. -skuespil. Heib.Pros.IY.39.
D&H. -styrke, en. [4] (jf -fast, -stærk;.
Oehl.XXVI.60. man (sørgede) for, at den
(læge), man valgte, hverken udmærkede
(Spillebog.(1786).180). karambolere, v.
[kBrBmbo'le-'ra] (i bet. 2 ogs. (dagl. ell. vulg.)
krambolere \krem-]Hørup.lI.243. Cavling.A.
1.418). -ede ell. (sj.) -te. vbs. jf. Karambolage.
(fra fr. caramboler; til Karambole) 1) (bil-
lard.) ramme to (ell. flere) baller i eet
77
Karamboline
Karantæne
78
stød; ogs. blot: ramme (støde sammen med)
en anden bal. Spillebog.(1786).184. *naar
han couperer, | Mærker man Routinen. |
See kun, han quarrambolererl | Han er
ude snart Hrz.D.1.190. Billardb.39. jf.:
Den ene støder til den anden, som Bil-
lardkugler, der karambolerer. Tandr.ES.
13. sawi^; Vittigheden beroer altid paa en
Idee-association, men Forskjelen er om
den carambolerer paa Spilleren (det Peri-
pheriske) ell. paa Caroline (det Centrale).
Kierk.P. 11.207. 2) (dagl.) overf.: støde
sammen med; komme i berøring med;
især om sammenstød af ubehagelig ell. (navn-
lig) fjendtlig, uvenskabelig natur. Ca-
rambolere to eller flere Andrikker paa een
And, da opstaaer . . en alvorlig Kamp . .
indtil det lykkes een af Medbeilerne at
vorde Seierherre. Blich.(1920).XVlII.104.
Ilrz.VIII.311. deres Planer (stod ikke) Fare
for at carambolere. Gylb. VIII. 64. Den
Fulde quaramb olerede med (d: stødte til)
Adskillige, inden han faldt. V S O. V. 2 00.
Oehlenschlager, med hvem Pram i sin Tid
oftere privat havde karamboleret stærkt i
Anledning af den nyere Poesi. Arentzen.
A0.364. sæt, at Hestene bliver sky for en
af Cycle-Rytterne til højre; de springer
da over til venstre og karambolerer med
Rytterne paa den Side. Cyclehb.41. For-
resten havde vi . . karamboleret i For-
eningens Læsestue i en eller anden latter-
lig Anledning. Font.DR.III.42. Karam-
boline, en og et. se Karoline.
Karamel, subst. (i bet. 1 oftest uden
art., if. S&B. og Larsen : et ; i bet. 2 : en).
[kBr^'mæl'] flt. (i bet. 2) -ler. (gennem fr.
earamel af sp. caramelo; oprindelse uvis)
t) (fagl.) sukker, opvarmet til over 200^,
hvorved det omdannes til en brun, sej
masse, en Lugt af brændt Sukker (Cara-
mel). BiblLæg.I.128. OpfB.^VI.45. Skor-
pen, det yderste af Brødet, er fast og
sprød paa Grund af sin ringe Vandholdig-
hed . . og brunlig af Karamel, der dannes
ved Sukkerets Branluning. AVincent.TJd-
nytning af Brød.(1903).14. \\ (kog., 1. br.)
sirupslignende opløsning af dette stof i
vand; karamelsovs, -sirup, (karamelbud-
ding) serveres paa et ikke alt for fladt
Fad med den Karamel, som er ved Bud-
dingen. FrkJ.Kogeb.276. \\ hertil bl. a. (især
kog.) Karamel-budding (FrkJ.Kogeb.276),
-is (Const.Kogeb.203), -sirup (FrkJ.Kogeb.
277), -sovs (Con8t.Kogeb.204). 2) bolsje,
brystsukker, fremstillet af karamel (1);
ogs. om andre brune, søde bolsjer. Meyer.^
82. Han havde købt . . Annanas og E^ara-
meller med Nøddekærner indeni. JV Jens.
SN.34. etpar indsvøbte Karameller. Bør d.
Va.l42.
karanse, v. [ka'run'sa] (dial. koranse.
Byskov.FR.117(jy.). Esp.446. OrdbS.(sjæll.).
— kuranse. Vejrup. KM. 2 19. Feilb.II.332.
jf. (sjæll.) kuransle. Dania.IX.50). -ede.
{8v. dial koransa, kur(r)aDsa (Rietz.346);
fra ty. (dial.) karanzen (koranzen, kuran-
zen); nu kun dial.) give en omgang prygl;
banke; revse; tugte; ogs.: faa magt over,
bugt med; kue; kujonere, gaae til dit Ar-
beyd, eller jeg skal karantze dine Øren.
JRPaulli.Kandest.C8r. *jeg Dig | Skal cou-
ranse gud serbarm elig. Ti^.nni8.^4^. Du skal
ett lade Dig knranse (o : skræmme) af hende.
Vejrup. KM. 2 19.
10 Karantæne, en. [kBr^n-, kBran'tæ-na,
ogs. kBrBix-] (tidligere ogs. skrevet Qua-, Qva-
rantæne (-taine). — sj. Garantaine. LTid.
1726.32. Gvarantaine. Cit.l720.(KbhDipl
VIII.504)). flt. (1. br.) -r (Lundb. Glahder.
Retskr.). (sv. karantån, ^jf- quarantåne; fra
fr. quarantaine, antal af 40 (dage); aft. af
fr. quarante, a/" Za^. quadraginta, 40; den
opr. afspærringstid var 40 dage || især emb.
(med., ^)) 1) afspærring af et lands (et
20 distrikts) grænser til lands og til vands mod
personer (og varer), der ankommer fra lande,
der er (menes at være) befængte med far-
lige, smitsomme sygdomme (pest, kolera olgn.);
ogs.: den udelukkelses frist (observation),
som saadanne personer maa underkaste sig;
ofte i udtr. som holde, ligge, være i ka-
rantæne(n). Moth. Conv.K62. ingen vahre
(maa komme) i land, førend qvarantainen
er udholdet. Cit.l713.(KbhDipl.VIII.S03).
30 alle Hollandske Skibe . . maatte indkomme
. . dog at de først maatte være tiltenkte
at holde Qnarantaine. ExtrReUVil7 2 2. 5.
*En Sundheds- Commissjon skal Adgang
den (o: pesten) formene 1 | Dog er ey hid-
til hørt af nogen Qvarantaine. ChrFlensb.
DM.III.75. Her laae (et) spansk Skib, der
mistænktes for at have Pesten ombord,
som Følge heraf skulde ogsaa de andre
Skibe, der kom ind i Havnen, lægges
40 under Quarantaine. Hauch.MfU.38. Red-
ningsfolkene maa i deres vaade Tøj op-
holde sig 24 Timer i Karantæne, da Ski-
bet var kommet fra en „smitsom Plads".
Drachm.LK.81. Goos.I.660. Scheller.MarO.
i 17. Aarh. blev Dødsstraf for at bryde
Karantæne endnu anvendt. Sal.^XIII.557.
[I i videre anv. (billedl.), om afsondring, ude-
lukkelse, ventetid olgn. LTid.1726.32. Det
kommer mest derpaa an, om man længe
50 nok har holden en diætetisk Quarantaine.
Tode.ST.II.35. 1729 var Voltaire med Myn-
dighedernes Tilladelse i Frankrig igen;
dog ikke i Paris. Efter Tidens Skik var
en Benaadning altid begrænset, altid be-
tinget. Der Wev fastsat en Prøvetid, en
Quarantaine. Brandes.Volt.1.243. spec. om
nægtelse af en tilladelse, udelukkelse fra
et gode; fx. (^) om nægtelse af landlov
(Meyer.^878) ell. (sport.) midlertidig ude-
60 lukkelse fra deltagelse i idrætskonkurrencer
(BerlTid.''hl927.M.7.sp.l). 2) {forkortet for
Karantæneanstalt olgn. ell. dannet til udtr.
som ligge, være i karantæne; 1. br) sted,
bygning, hvor nogen (noget) holdes i
karantæne. „Hvad er det for et stort
Huus?" „Quarantainen.« VSO.V.200.lJLti'
79
Karantæne-
Karavel
80
rantæne-, i ssgr. (f Karantæn-. Quaran-
tsiin-E.vi\is.vAph.(1759).350. fet gvaran-
tain sted .. et gvarantain huu s. Cit.
1720.(KbhDiplVII1.504)). (især emb.) til
Karantæne 1 ; fx. Karantæne-afgift, -anstalt
(ySO.V.200. Schdler.MarO.), -baad (o: baad
til karantænevæsenets tjeneste (jf. -skib^.
VSO.V.200. Scheller.MarO.), -bevis (o: be-
vis for personer og skibe om udstaaet ka-
rantæne (jf. -pas). LovL.III.273. Scheller.
MarO.), -bod (nu næppe br.: lille karan-
tænehus. VSO.V.200), -direktion (kollegium
(1804-48), der bestyrede karantænevæsenet.
VSO.V.200. Fl.'yil848. SaUXIIL557)A\^g
(flag (grønt ell. nu især gult), som skibe fra
smittede egne skal føre paa stortoppen, og
som skal vaje, saa længe skibet er under ka-
rantæne; ogs.: karantænevæsenets grønne ell.
(nu især) gule flag (sml. gul(t) fane, flag u.
Fane sp. 735'-' , Flag sp.ll34^^). VSO.V.200.
Mansa.(HistTidsskr.L 399). Bek.Nr.26''y%
1897.§5. Scheller.MarO.), -holm (næsten for-
æld. : holm (ø) uden for en havn, hvorpaa der
findes en karantænestation (jf. -ø). Drachm.
V.85), -hus(jf.-hoå. Cit.l711.(KbhDipl.VIIL
197). VSO.V.200. Scheller.MarO.), -kommis-
sion (VSO.V.200. SaUXlII.557), -lasaret
(VSO.V.201), -lov (SaUXin.557), -læge
(LovNr.97Vil880.§8. Scheller.MarO.), -pas
(jf. -bevis. Scheller.MarO.), -skib (jf. -baad.
S&B. D&H.), -station (Scheller.MarO.), -væ-
relse (spec. (jf. Karantæne 1 slutn.) : værelse,
hvor personer, der lider af smitsom sygdom,
isoleres. Wendt.Børnekopper.(1824).50), -væ-
sen (VSO.V.200. MR.1832.2. stille laa Ko-
lossen dér — og Baade kom paa Siden —
Havnevæsnets i)ampbarkasse — eller var
det Karantænevæsnets? Drachm.F.II.123.
Scheller.MarO.), -ø (næsten foræld, (jf. -holm).
VSO.V.200).
Karat, en. [ka'ra-'d] flt. d. s. ell. f -er
(JBaden. FrO. 47) ell. f (m. lat. f.) carati
(Pflug.DP.217). {ænyd. carras (H Mogens.
11.207); gennem fr. carat (ital. carato> fra
arab.; af gr. keråtion, johannesbrød frugt,
afl. af gr. kéras, horn (besl. m. Hjort, Horn)
II især guldsm.) t) vægtenhed ved vejning
af ædle metaller (guld) og juveler (dia-
manter); egl. om kærnen af johannesbrød,
senere om vægtenhed af noget forskellig stør-
relse (i Danmark: ^/24 mark kølnsk, å 12
gren); nu oftest om den metriske karat:
200 milligram, (diamanten) vejer 138 Ca-
TSiti.Pflug.DP.217. Juveel- og Perlekaraten.
Hinnerup. Juv. 312. Eage.H99.625. Brillan-
ternes Vægt ca. Vs Karat. PolitiE.Kosterbl.
^yt^l923.1.sp.L il hertil bl. a. Karat-lod (SaU
XIII.559), -vægt (KiøbmSyst.IL71). 2)
(nu sjældnere i fagl. spr.) betegnelse for guld-
legeringers finhed, angivet i 24-dele af
en kølnsk mark (22 karat vil sige, at der i
24 dele indeholdes 22 dele rent guld, 2 dele
indblanding), (ofte i forb. m. holde, se H.
holde b.2 slutn.). vAph.Chym.n. 137. Skibene
bragte denne^ang fire hundrede Pund og
noget mere Guld af to og tive Karat og
een Gran i Reenhed hiem med sig. Beiser.
1.256. Hinnerup. Juv. 150. *Han har været
en farlig Fjante, | Møblerne, tænk I i hans
Servante | Har den flotte Krabat I Haft
af Guld paa atten Karat. Bantzau.D.Nr.41.
Hage.^499. || billedl., som udtr. for lødig-
hed (gehalt), beskaffenhed. *En hvid
Dukat I af ren Karat | en Blomsterknop,
der folder ud | af Svøb sin kyske Fylde.
10 SMich.(&Bramsen). VilhHammer8høi.(1918).
30. vi (mindes) aldrig at have set en
Bankdirektør af lignende Karat (o: som i
en komedie) [ Man maa paa Samfundets
Vegne protestere, saa slemt er det ikke.
Levy.( Tilsk.l921.L134).jf.: Naar (Shakespea-
res) Stormen saa sjældent opføres . . skyl-
des dette sikkert, at man mener, at andre
af Brittens Arbejder . . er af et højere
indre Karatindhold. PoUyil926.10.8p.l.
20 Karavane, en. [kBr^'va'no] ("f Kara-
vanne. LTid.1731.723). flt. -r. {fra fr. ca-
ravane, ital. caravana; opr. persisk) om
orientalske (afrikanske og asiatiske) forhold:
(større) selskab ell. samling af rejsende
(udstyret med kameler olgn. lastdyr), der
tilbagelægger længere strækninger sammen
(gennem vanskeligt terræn), især i handels-
øjemed. Moth.Conv.K64. (Mahomed fik) sig
en liden Hær paa Beenene, hvormed han
30 først overfaldt og plyndrede Caravanerne.
Holb.Kh.402. en heel Caravane med alle
sine I)romeåsirier.Bagges.L.1.248. *„Prinds
Aladdin . . | Er her i Mekka?" . . „I Mor-
ges tidlig reiste han herfra | Bort med
en talrig persisk Karavane." Oehl.A.315.
Jeg kom hertil fra Astrakan med en ta-
tarisk Karavane på omtrent 100 Vogne.
Rask.I.Fort.52. Mellem Centralasien og
Rusland . . gaar Karavanerne endnu stadig
40 deres Gsing.Hage.^889. \\ i sammenligninger
ell. billedl., om et større rejseselskab, optog
olgn. JacBircherod.R.13. en heel Karavane
af amerikanske Tourister. Hauch.MfB.354.
*I Karavane Skibe gaae torhi. HCAnd.VIll.
344. *Frem drager Slægternes lange Kara-
vane, I trodsende Ørkenens Ssinå. Ploug.
IL256. Buchh.UH.55. jf.: Da Vinden blev
mere nordlig, søgte Skibskaravanen
mere sydlig p2L2i.BornholmsTidende.^^l9l922.
50 2.sp.3. KaraTan(e)-, i ssgr. [kBr^'va-n-,
-'va*na-] fx. (foruden de ndf. anførte) Ka-
ravan(e)-fører, -handel, -lejr, -vej^ -se-
rai, et. [-seirai'] flt. -er. (fra pers. karwan-
sårai; jf. Serail) om orientalske forhold:
(større) bygning til (frit) ophold for rej-
sende under lange rejser. J Baden JFrO. 47.
OpfB.^II.51. et got Carwansera eller
Herberge for Rejsende Folek. Pflug.DP.
414. II © billedl. Rom, der er som Europas
60 Karavanserai (Brandes.lV.126 : Fremmed-
heTherg).Brandes.E.172.AarbMors.l923.18.
-te, en. T te, der med karavane føres fra
orienten til Europa (fra Kina til Rusland)
for ikke at forringes af sørejsen. BMøll.DyL.
1.267.
Karavel, en. [kBrB'væl'] (nu sj. Ka-
81
Karbad
Karbnnkel
82
ravelle. Reiser J.40. VSOJ.559. HandelsO.
(1807).30. MeyerMéO. — sj. Karvel. Sal.''
XI II. 560). flt. -ler ell. (sj.) -er (JVJens.
Di.62). {fra fr. caravelle, sml. ogs. eng. mnt.
holl. carvel; af sp. carabela; dim. af sp.
caraba, lat. carabus, en slags baad, egl.
sa. ord som lat. carabus, Icrehs (af gr. kå-
rabos, krebs, en slags let fartøj); jf. Kra-
vel) 1) betegnelse for en nu forældet, især
paa middelhavet brugt skibstype; spec. (hist.)
om de paa Columbus' tid anvendte sejl-
orlogsskibe med latinersejl og højt overskib.
Da de gik igien tilbage, gav Kongen dem
tive vel besatte og bevæbnede Karavel-
ler. Reiser. 1. 35. Rich. II. 1 00. Karavelen,
der laa for sit Anker med det høje Ag-
terkastel ragende op i Mørket. JVJens.
SS.41. 8a.C.166. hans Lidenskab er Opda-
gelsesrejser. Han kender dem alle lige
fra Karavellerne til „Fram". PLevin.Hjem.
(1919). 10. 2) ^ lettere bjælke, der danner
underlag i skibsdæk; kravel. SaVXIII.560.
Kar-bad, et. [1] {glda. d. s. (Brandt.
RD.I.43), oldn. kerhad) bad (oftest: varmt),
som tages i et badekar (jf. Damp-, Styrte-
bad;. Moth.iar. ArnMøll Sundhedsl.420.
-barometer, et. [1] (fys.) barometer,
hvis aabne beholder har et stort tværsnit.
Sal.UI.682.
Karbask, en. se Krabask.
Karbeii(e)dikt, en. se Korbenedikt.
Karbid, en ell. et. [kBr'bi-'3] flt. -er.
{ty. karbid, eng. carbide ; nylat., afl. af lat.
carbo, kul, jf. Karbol, Karbonade, Kar-
bunkel; især kern.) forbindelse af metal
med kulstof. Sal.X.195. || især om kalci-
umkar bid (forbindelse af brændt kalk
(kalciumoksyd) og kulstof), der ved over-
hældning med vand danner acetylengas. Sal.
XI.57. (en dreng) havde . . faaet fat paa
en mindre Øltønde, i hvilken han fyldte
noget Karbid, hældte Vand derpaa, stak
et Rør ned i Tønden og tændte Ild til
den udstrømmende Gas. Tønden eksplo-
åeTQåQ.FlensbA.^^liil907.2.sp.6. ORode.KV.
158. II hertil bl. a. Karbid-lampe (spec. om
de i rationeringsaarene 1916 — 18 anv. lam-
per. ORode.KV.158. TomKrist.LA.258),
-lygte.
Karbin, en. se Karabin.
Karbol, en. [kBr'bo-/] {sv. d. s.; især
dagl.) forkortelse af Karbol-syre, -vand.
S&B. *(de) Forlanger Karbol til at vaske
sig med, | Og koleradræbende Draaber.
Drachm.X.259. Karbolen bider mig i mit
Svælg. Bønnelycke.Sp.212. Opkastninger,
der lugter af Karbol. SaUXIIl.562. Kar-
bol-, i ssgr. (især kem., nu 1. br. i fagl.
spr.) til Karbol ell. (især) som forkortelse
for Karbolsyre-. || som eksempler paa let-
forstaaelige ell tilfældige ssgr. kan anføres:
Karboldrama (o: selvmord v. hj. af karbol-
syre), -forgiftning, -gaze, -lu^t, -olie. -syre,
en. {efter ty. karbolsåure, jf. eng. carbolic
acid; først beskrevet 1834; 1. led er dannet
til lat. carbo, jf. Karbid osv.; kem., nu 1. br. i
fagl. spr.) syre, afledet af kulbrinten benzol,
der især findes i stenkultjære ; (kem.:) fenol.
Meyer.^(1878).118. OpfB.'-VI.332.511. én
Gang var det herhjemme Polervand, senere
blev detKarbolsyre, som var almindeligt an-
vendt (til selvmord). OBloch.D.'^ 1.252. Kar-
bolsyre er giftig . . Den anvendes som Kon-
serverings- og Desinfektionsmiddel. Christ.
Kemi. 162. Suenson.B.II.98. -vand, et.
10 (kem. ell. med.) opløsning af karbolsyre i
vand. RSchmidt.M.D.310. jeg rensede Saa-
ret, vaskede det jevnligt med Karbolvand.
Bogan.II.90. Christ.Kemi.162.
Karbonade, en. [kBrbo'na'åa; vulg.
(gldgs.) eZZ. diaZ. kaba'na'åa 07- Karbenade.
Moth.Conv.K64), kama'na'Qa (jf. Karme-,
Karminade. Kogeb.(1710).97. JBaden.FrO.
48. Hostr.SpT.II.il. FolketsNisse.''^liil862.
13. Gadeordb.''262. Feilb. u. kaminadej] fit^
20 -r. {gennem fr. carbonnade afital. carbonata;
afl. af ital. carbone, lat. carbo, kul, jf.
Karbid osv.; kog.) skive kød (af kalv ell.
svin), ristet over en kulild; nu især:
hakket ell. (oftest) mørbanket kødskive
(med vedhængende ben), paneret og stegt paa
pande (jf. Bøfkarbonade, Koteletj. *Hans
Tænder rinder, naar han seer | Ragout
og Carbonade. Falst.6. *Til Tand-løs Mund
hør Tyggemad, | Ey Been-riig Carbonade.
30 Graah. FT. 1. 124. Farceret Karbonade.
Huusm.(1793).125. HCAnd.V.273. FrkJ.
Kogeb.45. jf. (spøg.): den ene af Kæm-
perne huggede en hel Karbonade ud af
den anden. VVed.R.367. || (slagt.) den del
af et dyrs ryg, hvoraf karbonaden kan ud-
skæres; karbonadestykke; kam. Bek.Nr.
52^y7l921.§8. II hertil bl. a. Karbonade-ben
(Schand.AE.311. Drachm.T.68), -stykke
(Larsen).
40 Kar-bnndt, et. [3.2] (bot.) d. s. s.
-streng. Drejer.BotTerm.4. Warm.Bot.260.
Karbnnkel ell. (i bet. 1 ; nu hyppigst)
Karfunkel, en. [kBr 'boii,V(9)l> -' foixV(8)l]
flt. -kler ell. (sj.) -er (Pflug.DP.938). {glda.
karbunkel (i bet. 1), jf. carbunculus. Harp.
Kr.l80; af lat. carbunculus, lille, glødende
kulstykke, dim. til carbo, kul, jf. Karbid
osv. jl formen Karfunkel (<!/. karfunkel^,
der først er alm. fra romantikkens tid,
50 skyldes tilknytning til Funke, funkle) 1)
(især poet. ell. arkais.) betegnelse for forsk,
stærkt røde ædelstene (der tidligere mentes
at lyse i mørke); især om granat ell. ru-
bin. Karbunkel: 2Mos.28.18. Den siette
Himmel var af Karhunkler. Holb.Hh.II.47.
*af sin Hals tog Kongen en Kiæde, | Tung
af hiin rødeste Guld, rundt med Kar-
bunkler besat. Oehl.L.I.151. Recke.GND.91.
Diamanter, Carfuncler, Rubiner. 5?eAZ.
60 DQ.II.387. Oehl.VS.38. Recke.SD.137. Vare
L.^398. II (sj.) om andre ædelstene, den
grønne Kariunkel. Oehl.VS.15. om born-
holmske diamanter (se Diamant 2): Oehl.P.
304. *Bornholm staaer, kraftigt, med sit
Klippebryst; | Og dybt i Stenen er Kar -
tunkelklynger.Boye.PS.IV.152. \\ billedl.
X. Rentrykt «/u 1927
6
88
Karbnnkelsten
Kardebolle
84
*Det lider jævnt mod Aftenstund . . |
Snart gjemraer sig paa Havets Bund [
Dagmoders (o : solens) glimrende Karfunkel.
Winth.HF.4. *Vor Ransel var pakket.
Den struttede ^aa fuld | af Drømmenes
Karfunkler, af Haabets Sølv og Guld.
Schand.SD.194. |j (sj.) som skældsord, hans
ræverøde Haar lyste i Solen. Borgerne
. . mente, at det var vist en slemme
Karbunkel de der havde faaet i Stedet
for (den gamle tolder). Wied. LO. 62. 2)
(med.) ondartet hyld. Karbunkel . .
kaldes en T^Qsthylå. Moth.K49. || nu især:
h randhyld. Panum.92. Karbnnkel-
sten, en. {glda. d. s.; nu næsten kun hibl.)
d. s. s. Karbunkel 1. *Da blev heel svarlig
drukket | Af huul Karfunkelsteen. Oehl.
NG.56. jeg vil gjøre . . dine Porte af
Karbunkelstene (Chr.VI: rubin-stene/ £s.
54.12.
Kar -børste, en. [1] (dial. Kar(r)e-.
Feilh.— f -byrste. Moth.K48). {ænyd. kar(e)-
byrste ; nu især dial) børste, skrubbe til rens-
ning af kar, gryder olgn. (jf. -skrubbe j.
Moth.K48. VS'O. MO. Feilh. OrdbS.(Sjæll.,
Fyn).
KardamomCme), en. se Karde-
momme.
Kardas, Kardatsk, en. se Kar-
dæsk.
I. Kårde ell. Karte, en. ['ka*r(?a,
•kBrda] (dial. Kåre. MDL.261. Esp.161.
Feilb.II.97. OrdbS.(Fyn). — Kaar(d)ii. Kåre.
Moth.K50 (jf. Feilh.Il.97). jern-korder. Cit.
1 70o.(KbhDipl. VIL750). Kaarte. SjællBond.
46). flt. -r. {ænyd. kåre, sv. karda (f kårda),
no. kårde; gennem mnt.'kBxåe afmlat. car-
dus, lat. carduus, tidsel; jf. II. kårde. Kar-
don, Kardæsk; især 0) redskab til rens-
ning og udredning af uld og bomuld;
opr. om kurvene af tidsel, kardebolle olgn.,
senere om et med smaa højelige (jærn)-
tænder besat bræt; nu ogs. om tilsvarende
del af (valse paa) en kardemaskine ell.
om selve maskinen (jf. Forkarde^. Moth.K50.
OeconJourn.1758.199. LandsbyeF.v.23. (hun)
tabte Ulden og den ene Karte af Skjødet.
Ing.VS.III.172. DenMøisommelighed, det
. . fordrer, at forsyne Karten med dens . .
Staaltraadsbørster. Thiele. Breve. 165. Fra
Slagmaskinen gaar Bomulden . . til Kar-
ten, der skal løsne den dannedeVat. VareL.'^
108. jf. (billedl): Vinden, der næsten er
Storm, sætter sin Karte i de høje Træ-
kroner. DagNyh.'^°/8l922.3.sp.l. samt: (regn-
huens) flossede Rester hvirvles af Blæsten
ind over Langeland og hænger der som
Totter i en Karte fast i Baikkerne. Achton
Friis.DØ.I.70. || (sj ) om tornene ell. av-
nerne (højbladene) paa kardebolle. Natu-
rensV. 1915.333. II. kårde ell. karte, v.
['kaT<f8, 'k^r^Za] (dial. kåre. Gram.Nucleus.
111. Zetlitz.ÉS.31(sa.BS.^35: kårder;. YSO.
III.K49 („i Norge og Jylland"). MDL.261.
Esp.161. Feilb.ll.97. OrdbS.(Fyn). — kaare,
kåre. Moth.K50. Feilh. II. 97). -ede. vhs. -ning
(Funke.(1801).L6n. OpfB.^YIIJ.451. Zak
Niels.K.13. Feilb.BL.98. jf. ogs. Blændkard-
ning; ell. (nu næppe hr.) -else (VSO.), jf.
Karderi. {ænyd. kar(d)e, kaare (i ukaaret;,
jf. mnt. karden; til I. Kårde; i bet. 2 fore-
ligger vist nok et opr. forskelligt ord) 1) (især
0) behandle (uld, bomuld osv.) med kar-
de(r); uden obj.: arbejde med karde(r).
Moth.K51. Flok-Silken at kårde og spinde.
10 OeconJourn.1757.728. han (saa) en gammel
Qvinde sidde paa Tærskelen og karte Uld.
Ing.VS.III.171. Derinde sad fem Fruen-
timmer og . . kartede, spandt og syede.
Goldschm.BlS.II.28. SjællBond.63. 2) {vist
egl. et andet ord: jy. kar(r)e (MDL.260.
Feilh.II.96), sv. kara, no. kar(r)a, besl. m.
ty. kehren, feje; sml. ogs. Kardebolle; dial)
foretage bevægelser, der minder om kartning;
skrabe; kradse. 2.1) rive; kradse. MDL.
20 260. gaa til Barberen blev han ogsaa nødt
til . . han fik ikke Lov til selv at sidde
og karte sig i Ansigtet med et gammelt
Rivejærn af en Barberkniv. AndNx.PE.
III.263. (katten) karter hensynsløst sin
Modpart langs Bugskindet og over Snude
og Øjne for ramme Alvor og med de
hlotte K\øer\ Fleuron.K.61. Feilb.II.96. 2.2)
rage (sammen); skrabe (sammen); ogs.:
rode. ksLTe Uden sammen. Moth.K52. FeiXb.
30 11.96. II billedl. Hal hal jeg fik dog ved
min Stats-List karted (o: blandet) Kortet
saaledes, at jeg fik giort det til din Sag.
JPHald.Salvande.(1747).26. nu de kom til
at karte op i Tingene, var der nok endda
en lignende Historie fra længere tilbage.
Bregend.BTJ.142. || i videre anv.: skrabe til
bunds; tømme, kåre sin p\ing.Moth.K52,
2.3) bevæge sig (frem) paa en anstrengt
maade; slæbe sig frem. Feilb.II.96. jf.:
40 Der gaar man hele den lange Vinter og
karter paa Vej (o : slider i det) og ser paa
Faders Grublerier og Dittes sure Ansigt.
Rutzeh.DS.3L || refl. 780.111.^49 („i Nor-
ge"). Frk. B. kartede sig frem (o: paa cy-
kel), gloende rød af Anstrengelse. Riitzeb.
DS.89. Kårde- eZi. Karte-, i ssgr. ['ka-r-
dd-, 'kBrda-] (jf. dog Kardebolle;. (f Kar-
den-, se u. Kardestikker. dial. Kåre-, se -gil-
de), (især ø; til 1. Kårde og II. kårde (1);
so fx. (foruden de ndf. anførte) Karde-beslag,
-fabrikant, -mager, -maskine, -skaft, -tand.
-ag^nrk, en. ^ kultiveret, orientalsk art af
agurk med gulliggrønne, stærkt tornede frug-
ter; Cucumis dipsaceus Ehrenh. HavebrL.^
168. -blad, et. træplade, hvorpaa karde-
tændeme og -skaftet sidder. Feilh. D&H.
-bolle, en. [-ibcola; ogs. ka-r^a-, k-erdd-
ibcola] (dial. -burre. JTusch.360). flt. -r. {holl.
kaardebol, jf. sv. kardborre, no. kareborre;
60 1. led er vist omdannet (p. gr. af kurvenes
anvendelse ved kardning) af verbet kåre (se
II. kårde 2), m. h. t. 2. led jf. II. Bolle 5)
1) ^ slægt af kardehollefamilien (Dipsaca-
ceæ) med børste- ell. tornbesatte blade og
stængler og kurve med stive avner; Dipsa-
cusL.; især om alm. kardebolle, D. sil-
85
Kardegarn
Kardinal-
86
vestris Huds., og (navnlig) egentlig kår-
de bolle, D. fullonum L. (jf.-iiåsel). Vi-
borg.Pl(1793).32. JTusch.74. Rostr. Flora.
1.340. Af Faarets Uld og Hørrens Ta-
ver lavede man sig sine Klæder, og Far-
ven til dem fik man af Krap og Karte-
bolle. HeWeZ.^.iéÉ 7. 2) især i flt., om kur-
vene af kardebolle (1). Naar Klædet er
valket . . bliver det først ruet med de saa
kaldede Karde-Boller. OecowJowmJ7'58.^i4.
VareL.^400. -garn, et. blødt, ru og „ul-
dent" garn, der er spundet af kardeuld.
OpfB.^VIII.451. Sal.UX.439. -gilde, et.
fKare-, OrdbS. (Fyn)), (foræld.) sammen-
komst, hvor landsbyens unge piger hjalp en
husmoder med kardning og bagefter trakte-
redes (jf. Bindestue^. Landsby eP.v.2 3. *Kar-
tegildet skilles ad, | Og Pigerne gaae hiem.
Eahb. Min. 1 786. II. 798. Ing. EM. III. 1 94.
Feilb.BL.95. SjællBond.64. -kone, en.
fj/". -kvinde, -kælling, -pige; foræld.) kvinde,
som kårder (hvis beskæftigelse er kardning).
VSO. det var sande Festaftener, naar den
gamle Kartekone .. sang de gamle Kæmpe-
viser. SLind. Brydninger. (1891). 21. Aarb
Frborg.1918.19. -kvinde, en. (foræld.)
d. s. (Kalk.V.560). Moth.K50. VSO. -kæl-
ling, en. (foræld.) d. s. Feilb. AarbFrborg.
1918.19.
Kardemomme, en. [knrda-, ka'rda-
'moma, gldgs. ell. dial. -'mmmø] (nu sj. Kar-
damom(m)e. JBaden.FrO.47. Panum.124.
Warm.Frøpl.163. — f Kardamom. Tychsen.
A.I.199). flt. (nu næppe br.) -r (Moth.KSl.
LTid.1725.721. Reiser.L86). (glda. d. s. (i
bet. 2; Brandt.RD.1.323), ce^fa. kardæmomæ
(Harp.Kr.43.54) ; gennem lat. af gr. kardå-
momon) 1) oftest uden art, om kapsler og
frø af kardemommeplanten (Elettaria
cardamomum Maton), der anvendes som
krydderi; undertiden ogs. om frø af den sia-
mesiske Amomum cardamomum L.olgn. plan-
ter. LTid.1724.84. 10 Pund Cardemomme.
Adr.'^/8l762.sp.l0. 4 Pund Farin, 5 Pund
Svesker, 1 Tut KsiTåemomme. N Svends. H.
69. (hun kom) forat laane to Æg og en
Skeiu\åKsiTåemoir\me.Bergstedt.A.35.Const.
Kogeb.246. \\ (sj.; spøg.) om en lille for-
friskning. *Saa klagede hånd sig, hånd
hungrig var og træt, | Jeg spurdte: lø-
ster jer en liden Cardemumme, | Hånd
sagde: kiere Ven, giv mig en liden Krum-
me. i2e?/m"/cei^08z. ('i 74 7/581. 2) ^ (sj.)den
indiske krydderurt Elettaria cardamomum
Maton; kardemommeplante. Moth.K51.
JBaden.FrO.47. MentzO.Pl.22 2.
Karde-pige, en. især (foræld.): pige,
der bedes til kardegilde (jf. -kone osv.). VSO.
Feilb.BL.95. Kværnd.
Kårder ell. Karter, en. (sj.) person,
som kårder (som lever af at kårde). VSO.
jf.: hånd havde lært det Handverk, at
være Uld-Kartere. LTid.1732.685.
Karde-renser, en. spec. 0: redskab
til rensning af kårder. S&B.
Karderi ell. Karteri, et. flt. -er.
(l.br.) til n. kårde 1: fabrik, hvor uld
kardes. Ulden fra de mange Millioner
Faar (gaar til) tyske Renserier og Karte-
rier. NatTid.^yel911.M.l.sp.6.
t Karde-stikker, en. Naar der rues,
maa der bestandig være een ved Haanden
til at giøre Kårderne reene, hvilken kaldes
Karden- Stikker. OeconJourn. 1758. 215.
-tidsel, en. ^ (nu 1. br.) d. s. s. -bolle 1.
ip JTusch.74. Funke.( 180111. 613. Hage.^865.
-nid, en. kortere uld, der kardes og spindes
til kardegarn. Op fB.^V 11.480. Hannover.
Tekstil.1.38. -valse, en. valse i en karde-
maskine. SaUKIII.636.
Kardinal, en. [kBrdi'na-'Z] flt. -er.
(ænyd. car(di)nal, glda. cardinal, carde-
nal(e) (GldaKrøn.103.127.190. Brandt.RD.
11.106), oldn. kardinåli; fra mlat. cardina-
lis, af lat. cardinalis, adj., fornemst, afl. af
20 lat. cardo, dørhængsel, hovedpunkt (jf. Kar-
dinal- i ssgr.); egl.: præst ved en hovedkirke)
1) om (hvert af) de 70 medlemmer af kardi-
nalkollegiet, der næst paven beklæder romer-
kirkens øverste embeder og vælger paven (de
deles i kardinalbisper, -præster og -diakoner^
har rang med prinser og bærer purpur-
dragt), (der var) Cardinaler i hans (o : den
trojanske prins Paris^) Raad, hvilcke Karle
man kand bruge til alting. Holb.Mel.1.5.
30 Ragout garneret med Frikassee giør lige-
saadan en Contrast, som en Cardinal der
dandser med en Amagerkone. Tode.V.13.
De gamle Cardinaler kom i deres præg-
tige violette Fløiels Kapper, med de nvide
Hermelins Peleriner over. HCAnd.SS.II.
124. Cardinal Brienne.-Brawc7es.7oZf.7J.i88.
2) betegnelse for forsk, dyr og planter med
stærk rød farve. 2.1) ("j/". Biskop 4^ \ om
forsk., som bur fugle holdte, amerikanske
40 finker, især om Cardinalus virginianus
Briss. (sml. Kardinalfuglj. vAph.Nath.I.
513. Kardinalerne med deres ildrøde
Fjederpragt. Saint -Pierre. Paul og Virginie.
(overs.l858).42. BøvP.III.86. || ogs. om arter
med grøn ell. graa farve, som Dominikaner
(2.1), graa og grøn kardinal (se SaUXIIL
565). 2.2) (zool., sj.) en keglesnegl fra Por-
torico, Conus cardinalis Brug. Meyer. 2,3)
(g art.) navn paa en æblesort (jf. Kardi-
50 nalæblej. Meyer.^82. Flammet hvid Car-
dinal. Bredsted.Pom.il. 261. 2.4) (gart.) en
højrød tulipan art. 3) (jf. Biskop 5; nu
l.br.) blandingsdrik (af rinskvin, cham-
pagne, sukker m. m.). Oehl.Er.III.199. en
Bolle Cardinal . . hvortil min Moder havde
. . spenderet to Flasker Champagne. CBernh.
X.6L Const.GHJ52. 4) (jf. kardinalrød; en
stærkt rød farve. Kardinal-, i ssgr.
(ogs. Kardinals-, se u. -blomst, -fugl, -hat^.
60 f) til Kardinal, især til Kardinal 1; fx.
(foruden de ndf. anførte) Kardinal-biskop,
-diakon, -kollegium, -præst, -værdighed.
2) {svarende til lat. cardinalis, sml. den overf.
anv. af lat. cardo (jf. Hængsel sp.l095*^);
især O j i ssgr., hvor Kardinal- angiver ssg.'s
2. led som vigtigst, størst olgn. i forhold
6*
87
Kardinalbille
Kardus
88
i
til andre ting: grund-; hoved- (4); se
Kardinal-dyd, -punkt, -saft, -synd, -tal;
/. 008.: Denne Forret til at besætte Degne-
faldene var et Kardinalkrav, som Latin-
skolen ikke lod sig aftrætte. Aakj.HS.301.
Humanitetens Kardinaldogme: til de daar-
ligste er intet for godt.NaturensV.1916.
331. Ruslands militære Forberedelser . .
var et af Kardinalproblemerne i Krigens
Forhistorie. Fol.V9l917.3.sp.2. -bille, en.
f 1] (zool.) hille af slægten Pyrochroa. Cuvier.
J)yrMst.II.203. Frem.DN.620. Pol.^/iil920.
8.sp.3. -blomst, en. [1] (ogs. Kardinals-.
Kjærbøll.FB.263. Kardinals-blomster,
et. Moth.K51). (nu næppe br.) om forsk,
arter (med røde blomster) af lobelie, Lobe-
lia L.f især L. cardinalis L. og L. syphili-
tica L. H.empel.Flora.(1834).124. Schaldem.
EB. 11.417. CP -dyd, en. (jf. Kardinal- 2)
særlig, fremragende dyd ell. egenskab; hoved-
dyd, (if. den senere græske etik om visdom,
mandighed, selvbeherskelse og retfærdighed,
hvortil efter middelalderlig dogmatik kom de
tre kristelige hoveddyder: tro, haab og kær-
lighed). Ing.VS.I.129. Hostr.SD.1.189. den
jødiske Kardinaldyd er Lydighed — mod
Lovens Bud. ABDrachm. Christendommens
Oprindelse.(1919).21. Egede Schack besad
de danske Kardinaldyder: Uvilje mod alt
paataget Væsen og et skarpt Blik for al
forloren Aandrighed. HSchwanenfl.In.47 5.
t -fugl, en. \ d. s. s. Kardinal 2.i. Car-
dinals-: vAph.Nath.I.513. -hat, en. [1]
(ogs. Kardinals-. Moth.K51. Ew.(1914).1.75.
Ing.KE.1.76. D&H.). {ænyd. cardinalehat)
skarlagensrød silkehat som tegn paa kardinal-
værdigheden. Moth.Kdl. HCAnd.II.6. Sal^
XIII.565. jf. Hat sp. 935^^: hun vidste Det,
som mangen Munk kunde faae Cardinals-
hatten for. HCAnd.1.358. \\ om heraldisk
fremstilling. Hauch.VlI.85. PB Grandjean.
H:eraldik.(1919).211. O -punkt, et. (jf.
Kardinal- 2). 1) det vigtigste punkt i en
sag; hoved-, kærnepunkt. Meyer. ^82. „Saa-
snart Handelen er gaaet i Lave, kan jeg
flytte ind naarsomhelst — Selvfølgelig!"
gjentog han endnu engang for at fjærne
enhver Tvivl fra dette Kardinalpunkt.
Aakj.VF.38. Madspørgsmaalet er for alle
levende Skabninger et Kardinalpunkt. Na-
turensV.1916.17. 2) (1. br.) især i flt., om de
fire vigtigste punkter i horisonten : nord-, øst-,
syd- og vestpunktet. SaVXIII.565. -red,
adj. [i] af purpurfarve (jf. Kardinal 4^.
HavebrL.^230. -saft, en. (jf. Kardinal- 2;
foræld.^ med.) i forb. de fire kardinal-
safter, if. den antikke lære om menneske-
legemets vædsker betegnelse for blod, slim,
ul og sort galde. FrBremer.Lægevidenska-
ensHist.(1844).40. -synd, en. (jf Kardi-
nal- 2; sj.) hovedsynd; dødssynd, en ældre
Kirkelære . . regnede Tungsind blandt
Cardinalsynder. Kierk.II. 168. -tal, et. (jf.
Kardinal- 2) dels (mat.) helt, positivt tal;
grundtal (l.i); dels (gram.) talord, der an-
giver antal; mængdetal (mods. Ordenstal;
i
jf. Grundtal 2, Hovedtal^. JBaden.Gram.
106. SaUXIlI.565. -vind, en. (jf Kar-
dinal- 2; nu næppe br.) d. s. s. Hovedvind.
Meyer.^82. -æble, et. (jf. Kardinal 2a).
D&H.
Kardobenedikt, en. se Korbene-
dikt.
Kardon, en. [kBr'do'w] flt.-er ell.fm.fr.
form cardons (Huusm.(1793).193). {gennem
10 fr. cardon af ital. cardone ; til lat. carduus,
tidsel, jf. I. Kårde) 3f køkkenurt fra Middel-
havslandene, beslægtet m. artiskokkerne, hvis
stilke bruges som gemyse ; Cynara carduncu-
lusL. Moth.KSl. vAph.Nath.IV.276. Have-
brL.^122. Cardoner med rørt Smør. JUlrik-
sen. Grøntsager. ( 1903 ).l 7.
Karduan, et. se Korduan.
Kardus, en. [kBr'du's] (dagl. ell. dial.
(især i bet. 5) Kadus [ka'du-'s] OrdbS.(sjæll.).
20 Feilb. sml. Kadaus. KSaxild.HermanPom-
mer.(1902).71. Feilb. Kadovs. AUhrskov.
Folk.(1925).104. Kardovs. OrdbS.(Fyn).
KsindsLSis. Feilb. Kandans. smsf.^. flt. -er.
(fra ty. karduse (kardanse), mnt. karduse,
kartuse; af fr. cartouche, ital. cartoccio,
patron, papirhylster, cartoccia, grovt papir;
afl. af lat. charta, papir, jf. Karte, Karton,
Kartouche, Kartæske, Kort)
1) j^c pose af grovt, tykt papir (kar-
30 duspapir), haardug olgn., fyldt med krudt,
hvormed projektilet i et skydevaaben (især:
en kanon) affyres; (nu oftest:) ladning.
Moth. K52. sjette Mand skal anordnes
til at hente Carduser og Kugler fra de
Stæder, hvor det er placered. SøkrigsA.
(1752).§805.stk.l. Ladningen skeer efter
Kardusens Indsættelse. ÉxercArtil.(1804).
165. Blich.(1920).XIL97. Drachm.PT.52.
*Karduserne rev man itu | og bortsmed
40 Krudtet, | fornaglede sine Kanoner | og
traskede sC. Børd.GE.40. Scheller. MarO.
8aUXV.229. \\ (nu næppe br.) hylster til
fyrværkeri. En stor, uafbrændt Raket -
Kardus havde han opdaget mellem Rui-
nerne af de udslukte ^olQ.Ing.Levnet.!.
175. II (jf'(?) fr. cartouche, patron, samt
bet. 2-3; sj.) et skarpt skud olgn. *See,
Tydsken trænger just til Snuus; | Jeg
beer Jer, send ham en Karduus. Winth.
50 11.50. II (foræld.) stykke træ med udhulin-
ger, der anbragtes inden i en patrontaske
som holder for patronerne; patrontræ.
en Patrontaske med tilhørende Rem, og
. . samme Taske mangler Kardus. PNSkov-
gaard.B.160. MilTeknO.209.
2) (især gldgs. ell. dial.) papirspose, -om-
slag til indpakning af varer (sml.Feilb.),spec.
til tobak; ofte (jf. bet. S) som maalsan-
givelse. VS0.I.559. en Kardus Røgtobak.
60 PMøll.ILll. Gjel.M.12. Det var en Porce-
læns Pibe . . Eliens Julegave til ham . . Bør-
nene havde føjet en Kardus Tobak til. And
Nx.PE.III.131. en Kardus, der plejede at
kunne vare fjorten Dage, var nu forbi paa
ellevte Dag ved Middag. Skjoldb.KH.135.
jf.: samle Segl af Tob akskarduser. Hrz.
89
Kardns-
kardæiske
90
V.51. Cigarer holdt han ikke, men hvem
der vilde stoppe Pibe af hans Tobakskar-
duser — værs axtig. Schand.O.L165. Knud
Pouls.BD.87.
3) (til het.2\ dial.) om indholdet af en
kardus (2); dels om skraa-, snustobak,
(han) stoppede frisk Kardus i Munden.
Skjoldb.SM.15. En var af gammel Vane
ved at spytte (d: da den døde blev sænket i
havet), men tog sig i det og sank en halv
Fjerding Kardus uden at fortrække en
M.mQ. ASandemose.Klabavtermanden. (1927 ).
73. dels om cikorie, vi kommer kadus i
kaffen. Or db S. (Strynø). Feilb.
4) {vist forkortet af Karduspapir (jf. dog
ital. cartoecio m. sa. bet); sml. Jærnkardus;
især dagl.) karduspapir. vAph.(1759). jf.:
en forseglet, rekommanderet Pakke i Kar-
dusomslag. Drachm.F.1.289. samt Ele-
fant-, Patentkardus som navn paa forsk,
papirssorter, se Selmar.^358.
5) {vist til bet. 2, sml. Kabuds og Sinkadus;
dagl.) spøg. betegnelse for et menneskes hoved
ell. hovedhaar; især i forb. som f aa (gribe,
tage) i kardusen, gribe fat i og give en
ordentlig omgang (jf. karduske^. *i3en eene
truer Mars med TJndergang og Knuus, |
Den anden tænker, at faae Phæbum ved
Kardus. Wadsk.Skuepl.305. Du tog mig . .
ganske artigt i Kardusen . . Du fik vist
en heel Skov af Haar. Winth.IX.65. saa
kommer deres Ven . . og hiver Kager ind
af det aabne Vindue . . en af dem traf
Fru V. lige i Kardusen. Chievitz. J. 1. 66.
*Vred blev den store Bastian . . | Og da
han Karl var for sin Hat, | Han fik dem
i Kardusen fat. Bastian.nr.1.3. Nans.JD.51.
Feilb. jf.: *Vor Baase- Juncker Slends
(o: staldkarlen) tog Skoulen i Cardusen
(o: greb fat i skovlen). Schandrup.Béf. \\
i forb. m. adj. saa klædte det hende saa
brillant, da hun blev rigtig gal i Kar-
dusen. Jeg nænnede s'gu ikke at af-
bryde hende. Esm.II.224. paa Grund af
sin utrolig slette Beskaffenhed laa (maden)
og tyngede hende i Mavesækken . . „Jeg
er ør i Kadausen efter al den skræk-
kelige Gift, De . . har belemret mine
Indvolde med." ESaxild.HermanPommer.
(1902).71.
Rardnsi-, i ssgr. især ^ til Kardus 1 ;
fx. (foruden de ndf. anførte) Kardus-form,
-kasse, -kiste, -pose, -taske, -tøj.
Kardnserer, en. [kBrdu'se'rar ell.
-"se-'(r)j] flt. -e. {til Kardus 2; fagl.) arbej-
der, som pakker tobak i karduser. Socialdem.
^hl920.11.sp.5. jf.: Tobakskarduserer.
BerlTid.'yd919.M.22.sp.4.
kardniske, v. [kur-, ka'dosga] -ede.
{til Kardus 5; sml. H. kardæske2; sj.) tage
i kardusen; give en omgang. •Sandsyn-
ligvis har han forgæves lusket | omkring
til hver en Forlags-Direktør | og blevet
sjoflet, udgrint og kadusket. 2)afl'iV^t/^.
V2l926.2.sp.l.
Karda«(-kolb, en. [1] {2. led er iden-
tisk m. Kolbe; ti^, foræld.) d. s. s. -tolk. Mil
TeknO. -naal, en. [1] ;ai (foræld.) jærn-
naal, hvormed der gennem fænghullet stikkes
hul paa kardusen. MilTeknO. -papir, et.
[1] (f Kartus-. OeconH.(1784).III.319),
grovt, tykt (graat ell. brunt) papir, egl. til
fremstilling af karduser (1), nu anv. som
indpakningspapir. Moth.K52. *samme Blok
(o: hueblok) var giort af skiøn Carduus-
10 Papiir. Holb. Paars. 114. Søkrigs A. ( 1 752 ).
§683. et Bundt Viser . . vare med Naal
og Traad hæftede sammen i et Stykke
blaat Karduuspapir. HCAnd.II.248. (en)
af en Træramme, Paklærred og Kardus-
papir forfærdiget Skive. Skyderegl.92. -to-
bak, en. [2] Ci/". Rulletobak; fagl.).VSO.
1.559. Ludv. -tolk, en. [1] {2. led er holl,
tolch, dim. til tol, der er sa. ord som Told,
prop; iéi, foræld.) træcylinder m. haandtag,
20 hvorover papirskarduser formes (jf. -kolb^.
y SO. 1.559. MilTeknO. Funch.MarO.II.70.
Kardæsk, en. [knr'dæs^] (ogs. Kar-
dæske. JBaden.FrO.47. MøUH.III.372.
Larsen, jf. S&B. — f Kardas. Moth.K49,
Kardatsk. OeconT.1.22. — f (efter ty. kar-
dåtschej Kardætsch(e). Winth.Morsk.29,
JBaden.FrO.47. jf. Kardætsk. Funch.
MarO.II. 70. K a d æ s. OrdbS.( Falster). —(ved
sammenblanding m. Kartæsk(e)^ Kartæsk.
3p ArchivSøvæ8en.IV.81. IdrætsB.1.366. jf.
Karte sk. Moth.K57). flt. -er, {ænyd.ksLTåsLsk
(Intimation til en Reyse, Til Thomas Kingo.
(1694).2); gennem ty. kardåtsche, fr. car-
dasse, af ital. cardasso; til ital. cardare,
kæmme uld, af mlat. cardus, se I. Kårde) 1)
t u Idkam, anv. ved klæde fabrikation. Moth.
K57. JBaden.FrO.47. 2) stiv børste; dels
(fagl.): anvendt til børstning af heste (og
kvæg) efter striglingen. Moth.K49. Winth.
40 Mor8k.29. MøllH.III.372. derinde blev He-
stene bundet. Saa fik man Kardæsker frem
— jøsses hvor det havde støvet (paa køre-
turen). AndNx.PE.I.231. II dels (fagl): flad
haarbørste uden skaft til herrer. Frisør Kat.
21. II dels (især ^, nu l.br.): grov skure- ell.
skrubbebørste. til Linnedets Vask .. maae
(ikke) bruges Kardesker. Cit.l794.( Søkrigs
A.''Bbbbb3r). Funch.MarO.II.70. IdrætsB.
1.366.
50 KardæskCe), en. skraasæk til kano-
ner, se Kartæsk.
I. Kardæske, en. se Kardæsk. Il.kar-
dæske, v. [kcr'dæsga] ("kartætske. Hrz.
XVIII.170). {ty.ksLTåÅtschen, kæmme uld,
jf. ital. cardeggiare, gennemhegle; til Kar-
dæsk) 1) (fagl.) til Kardæsk 2: børste
(en hest) med kardæsk. EMadsen.Livs-
erindringer.(1923).83.85. 2) (nu 1. br.) spøg.
anv. af bet.l: prygle; gennemhegle (jf.
60 karduske j. Husbond har forbudt mig at
lukke nogen Mo'ers Sjæl ud. Han vil selv
komme op og kartætske Jer Allesammen.
Hrz.XVllI.170. vilde „Folket" ikke lystre,
skulde det „kardætskes", — for at bruge et
af hans (o : Lucianus Kofods) egne Udtryk.
HWulff.Den da.Bigsdag.(1882).230.
91
Kåre
Karet
92
I. Kåre, en, II. kåre, v. se I. Kårde,
II. kårde.
Kåre-, i ssgr. se Kar- og Kårde-.
kareje, v. [ka'rai'a] ("karreje. Halla-
ger. 91). -ede. vis. -ning (YareL.^52). (fra
ty. kareien, jf. eng. canroy ; vist af fr. cor-
royer, gøre i stand, tilberede, garve (jf. yro-
vengalsk conrear, sy. correar, gøre uld smi-
dig); foræld.) i^ give (kamuldtøj, musselin,
tyl olgn.) nogen fasthed og glans ved stræk-
ning og tørring i vaad tilstand over gløder,
tændt spiritus olgn., hvorefter det rulles op
paa en valse og koges paa denne i vand (jf.
svide^. Hallager. 91. JBeckmann.Technolo-
gie.(overs.l798).82. VareLj^o2.
Kare-mærke, et. se Karmærke.
Karen, propr. ['kaT(8)n] 1) i forb.
Karen giftekniv(s), se Giftekniv. 2)
(dagl.) anv. (eufem.) som 1. led i eder for
at undgaa guds ell. djævelens navn; især i
forb. som karenme, se u. fandeme, ka-
ren sparke mig ("ta' mig. Feilb.)\ skudt
no'en og tyve Hvalrosser, Karensparke-
mig ! AchtonFriis.AJ.61.
Karens, subsi, [ka'ren's] {af sen.-lat.
earentia, vbs. til carere, mangle, undvære)
det at mangle, undvære; venten. Meyer. ||
spec. (i forsikring svæsen ; 1. br.) d. s. s. Ka-
renstid. PoZ.^ Vil Pjfi.S. Forsikr O. Karens-
forsikring, en. (fagl.) livs-, sygeforsik-
ring olgn., der tegnes uden lægeundersøgelse,
kun efter lielbredsangivelse, men først træder
i kraft efter forløbet af et vist tidsrum (ka-
renstiden). Middagsp.^^U 1 904. 3. sp. 3. For-
sikrO. -tid, en. ventetid; især (fagl.) prøve-,
ventetid, inden en karensforsikring træder i
kraft, inden et nyt medlem af en arbejds-
løshedskasse, sygekasse olgn. kan faa erstat-
ning. Sal.X.199. Sdjyll341. Hage.^799.
Karesse, en. [ka'rBsa] (f Kåres. Chr
Borup. PM. 67). fit. -r. (fra fr. caresse , ital.
carezza; af mlat. caritia, afl. af lat. carus,
jf.kær; smZ. karessere; nu kun gldgs., of-
test som efterligning af ældre stil) især i flt.,
ofte i forb. gøre "ksir esser, t) klap, kær-
tegn som tegn paa kærlighed, venlighed. Holb.
Pern.IlI.2. JBPaulli.SB.34. Jeg vil nu
bringe det Argument, som Hunden giør
. .: Dersom jeg springer, faaer jeg Klap
og Caresser; Der som jeg ikke springer,
faaer jeg Hug. LTid.1741.781. (jeg) sprang
ud af Sengen; og ved den meest over-
givne Lystighed, og de kjælneste Cares-
ser tvang (jeg) min Broder, til at gjøre
det ssimme. Ew.(1914).IV.243. MO.L299.
Meyer. 2) høflighedsbeviser; kompli-
w,enter; ogs.: venlige ord; ros; smiger.
Moth.Conv.K69. en Person . . Som heele
Borgerskabet vil giøre Caresser og Ba-
selemaner til heTeUer.Holb.Kandst.IV.2.
*Caresser er det rette Frø, | Som I maa
alle Dage | For disse søde Fugle (o: da-
merne) strø, I Om I dem vil behage. Falst.
33. Karesser og Politesser dem har Fan-
den skabt. Tode.S.120. JBade7i.Fr 0. 47.
Meyer, karessere, v. [kBr^-, kBra'se-ra]
(-f karisere. Schandrup.N4*-). -ede ell. (nu
8j.) -te (Tullin.I.ll). {ænyd. d. s., ty. kares-
sieren; fra fr. caresser, ital. carezzare; til
Karesse; nu hm gldgs., ofte som efterlig-
ning af ældre stil) 1) til Karesse 1: kær-
tegne (kysse, klappe); kæle for. Moth.
Conv.K.69. Jeronimus . . caresserer sin
unge Brvid. Holb.Pern.in.6. *De (o: fug-
lene) midt i yndig Harmonie | Hinanden
10 kyste, karesserte, | Og under Kysse in-
tonerte: | See hvor vi elske, vil vil vil
Tullin.I.ll. Oehl.F.32. *en af Gæsterne nær-
mest ved Skænken | Begyndte Værtinden
at karessere | Og drog hende blideligt til
sig paa Bænken. Drachm.D.116. Wied.S.
47. jf.: (han) karesserede . . med Blik-
ket . . de skiftende russiske Piger. Kehler.
KK.27. 2) til Karesse 2: vise høflighed,
venlighed; gøre komplimenter; smi-
20 gre; rose. Moth.Conv.K69. Da Paven saa
nyligen tilforn e (i et brev) hafde saa of-
vermaade caresseret Kongen, betroet ham
sine Hemmeligheder, kaldet ham sin fi-
lium prædilectissimum. Gram.(KSelskSkr.
IV.195). FrSneed.I.19. Meyer.
Karet, en. [ka're'd] (f Kar(r)ete. Gram.
Nucleus.111. CPRothe.MQ.I.162). (ænyd.
d.s.; fra /y. karrete; afl. (men usikkert ad
hvilken vej) af gallo-lat. carrus, kærre; jf.
30 Char, Kargo, I. Karre, Karriol, Karrosse)
1) helt lukket, firhjulet (gala)vogn
(trukket af to ell. flere heste), hvis fading
er ophængt i fjedre, og som undertiden er
forsynet med trinbræt bagpaa til staaendt
lakajer (jf. Brude-, Gaia-, Glas-, Guld-
karetj. I min Ungdom levede Folk gan-
ske anderledes, i hvor vel vi hafte en-
gang saa mange Penge. Her var da ikke
over fire Carreter udi 'Byen. Holb.Masc.
40 I.4(jf.Werl.Holb.^240f.). sex Personer sidde
her inden i en Karet, fem Personer paa
Himlen af den, og fire Heste galoppere
den afsted Dag og Nat. FrSneed. 1. 506.
Bagges.ComF.127. *Kongens Kareth . . har
tre Spand Heste | og saa en Kudsk i rødt
Liberi. Kaalund.83. TroelsL.^I.178. Brandes.
Yolt.II.538. jf. (spøg.): En gammel stump-
halet Krikke for en ussel grønmalet Kasse
af en Vogn, det var (hans) Karet. Bregend.
50 MAG. 124. jl (spøg.) billedl. (en hviskende vo-
kal) er, saa at sige. Rendingen i den Klar-
lydende, da Tonen, egentligen forstaaet,
er Isletten, eller, den Hviskende er Man-
den, og Tonen Karreeten. Høysg.Anh.6. *En
gunstig Leilighed for dig (o: Baggesens
genganger), at skrive | Tilbage nok engang
med Musernes Karreet (o: et „genganger-
brev"). Reib.Poet.IX.436. 2) (især i best. anv.;
dagl.) som betegnelse for sengen, han var
60 bleven en fuldstændig Filister og . . krøb
i Karethen hver Aften paa det Klokke-
slet. CMølLPF.233. Gadeordb.^ Feilb. 3) (af
uvis oprindelse; dagl.) i forb. være vild
paa kareten ('s/, køre vildt paa kareten.
Cit.l857.(Gadeordb.^39)), køre ell. gaa vild;
være forkert underrettet (om vejen ell. i an-
93
Karet-
karikere
94
den henseende); ogs.: være forstyrret (i ho-
vedet). Ploug.II.206. Jeg troede Bøgerne
skulde føre mig frem til et Sted, hvorfra
jeg kunde samle det hele, nu er jeg bare
vild paa ^2iVQtQn. AndNx.PE.iy.l28. se-
nere opklaredes det, at Generaldirektøren
havde været vild paa Kareten, idet Be-
stemmelsen om, at Soldater ikke maa be-
fordres med Eksprestog, kun gælder for
kortere Strækninger. PoZ."/4l9i^Ji. Anker
Lars.MM.93. Karet-, i ssgr. (f Karete-.
*Csirete-henck. Cit.l716.(Thott.4''1524.43S)).
til Karet 1; fx. (foruden de ndf. anførte)
Karet-buk, -dør, -fading, -fjeder, -glas,
-himmel, -hynde, -kusk, -lygte, -sæde,
-vindue, -bom, en. (foræld.) om (hver
af) de opretstaaende jærnstøtter, hvori en ka-
rets fading tidligere var ophængt. MO.I.
1172. S&B. -heist, en. spec. (fagl.) stor,
forædlet kørehest med høje, pyntelige bevæ-
gelser. Moth.K56. Viborg. HY. 162. LandbO.
III. 56. t -kælder, en. (jf.-sWm). „Glem-
mested under Bunden af en Karreet." i/0.
1.1172. -magrer, en. person (mester ell.
svend), som fremstiller kareter og andre fi-
nere vogne (jf. Hjulmager^. Eolb.Ep.III.26.
AndNx.PE.III.854. \\ hertil bl. a. Karetma-
ger-forbund, -lav, -mester, -svend samt Ka-
retmager! (o: værksted, hvor der fremstilles
kareter. NatTid.'Vnl912.3.sp.5). -skrin,
et. (mt næppe br.) gemme under et sæde i
en karet (jf. -kælder;. MO. 1.117 2. D&H.
t -spring^er, en. „kaldes spotviis en
Tiener, fordi han staaer bag paa sin Her-
res Carreet.** F50.I.560.
Kare-vand, et. se Karvand.
Karfankel, en. se Karbunkel.
karg;, adj. se karrig.
Kargo, en. ['k^rgo, 'ka'rgo] best.f.-cn
[-igo'an]; flt. -er [-igo-ar] {af sp. cargo
(carga) ; af mlat. carricum, til lat. caricare,
læsse paa vogn, afi. af gallo-lat. carrus, jf.
Charge, chargere. Karet, karikere osv.;
Y ell. j^y nu især forsikrings-spr.) skibs-
ladning; last; fragt (jf. Superkargo^.
*Alt hvad man bierget fick (fra Paarses
skib), I Jeg vil ey tale om, endskiønt jeg
(kunde) \ Et fuldt Register paa den heele
Cargo give. Holb.Paar8.29. Harboe. MarO.
ForsikrO.
Kar -hinde, en. [3.i] (anat.) tynd
hinde, som indeholder blodkar, fx. den bløde
hinde omkring centralnervesystemet (Pia ma-
ter) ell. det mellemste blad i øjeæblets væg.
Under Hornhuden ligger den bløde Kslt-
hinåe. Funke.(1798).16. Karhinden . . føl-
ger Hjernens Overflade i alle dens Krum-
ninger. Panwm. 590. -hud, en. [3.i] (nu
næppe br.) d. s. s. -hinde. VSO.
Karikatar, en ell. (sj.) et (Bøgh.JT.
611). [ki?rika'tu'r] flt. -er. (gennem fr. cari-
cature afital. caricatura, egl. „overlæsning" ;
til i/aZ. caricare, se karikere) 1) overdre-
ven skildring ell. fremstilling (især: teg-
ning) af det karakteristiske og latterlige ved
en person ell. et forhold. Væggene i (den ro-
merske vagtstue i Pompei) vare hist og her
bemalede med Carricaturer i rødt Kridt.
PScheel.ErKbh.smittet ?(1810).54. Bergs.PP.
212. en noget dilettantmæssig udført, men
vel truffen og meget ondskabsfuld Karri-
katur af Professor P. Gjel.GL.211. Klæ-
strup, hvis Karikaturer . . blev Korsarens
bedste hokkemsiå.VilhAnd.Litt.IIL643. 2)
O overf. 2.1) (nu 1. br.) menneskeansigt
10 med grotesk, latterligt udseende. Leth.
(1800).16. jf.: Jeg var forrige Vinter paa
Maskerade; men i Domino og med Halv-
maske. Da jeg en kort Tid havde seet
mig om mellem disse Carricaturer . . op-
bød jeg en Negerinde til Dands. Blich.
(1833).VI.77. il i videre anv.: latterlig,
grotesk person. Det er jo en Markskriger,
en Caricatur af første Skuffe. Heib. Poet.
VII.23. Denne Frier maa . . ingen Car-
20 rikatur være . . det maa være ret en
respectabel ung Mand. Kierk.I.315. Blandt
de typiske Figurer paa denne æstetiske
Bys Dekadence er Ulf Brynjulfsen Spidsen
— og jeg er hans Karikatur. DracAm.IZ.
139. jf.: en liden, tyk og i det hele Kar-
vikB.tViV-V QYSon. PAIIeib.E.203. 2.2) om
ting ell. forhold: hvad der (paa baggrund
af noget andet) virker forvrænget, latterligt;
forvrængning; vrængbillede; ogs.: jo a-
30rodi. Følsomhed er ikke Medlidenhed;
det er dens Karikatur. Tode.ST.(1782).159.
Prof. Clausens . . Bibel-Tro og Skrift-For-
tolkning (er) en selvmodsigende Carricatur
af den Lutherske. Grundtv.Udv.I'V.422.
Klæder skaarne i en Rokokostiil, som var
dreven til den yderste Karrikatur. Hauch.
VII. 81. I Dag havde jeg set en Karri-
katur af et Hjem. Hjemmet. 1912. 188. sp.l.
det (maatte) ikke være saaledes, at Stats-
40 regnskabet var en Karikatur. BerlTid.^^U
1927. M.7. sp.l. Karikatur-, i ssgr. især
til Karikatur 1, fx. Karikatur-billede, -teg-
ner, -tegning. O Karikatnrist, en.
[kBrikatu'risd] flt. -er. {fra /V. caricaturiste ;
til Karikatur) person, som tegner karikaturer ;
karikaturtegner. Meyer }83. en genial
Portrætist og 'K2iT\kiit\xvist.Brandes!F.469.
Nans.P.46. (Fritz Jilrgensen) er slet ikke
Karikaturist, men „Verist". VilhAnd.( Fritz
50 JUrg. Tegninger, (udg.l 91 9).xxxix). Hl Tid.
^101922.19.
Karikel, en. se Karrik.
karikere, v. [kBri'ke-'ra] -ede ell. (sj.)
-te. {fra ital. caricare, egl. „belæsse, over-
læsse", af lat. caricare (se chargere^; afl.
af gallo-lat. ca.Trus,jf. Karet osv.; især W)
fremstille i karikatur; tegne karika-
turer (af); ogs. overf.: fordreje; for-
vrænge. Meyer. ^83. alt (o: i en skuespillers
60 fremstilling af en person) er iagttaget og
karikeret med en saa stor Elskværdighed,
at man trods alt kommer til at holde af
denne frække Kunå. DagNyh.^ /si 913.1. 8p,3.
intet morede Folk mere end at høre Ho-
vedstadens tilbedte Skuespillere gjort til
Genstand for en let karrikerende Efter-
95
Kariol
Karl
96
f
ligning. TBov8ing.(Gad8Mag.l927.274). \\
(jf. Karikatur 2.2^ hilledl. China er Euro-
pas Carricatur. Den carrikerede Conse-
quents af det absolute Monarchie . . er
at forbyde \]åvandnng.KierkP.VIII1.133.
bortset fra . . England, fungerer det par-
lamentariske System oftest kun med Be-
svær i den nærmest karikerede Form med
Mindretalsregeringer eller løse . . Koali-
tionsregeringer. Po/.^a/si 95 7J5.si)J.
Kariol, en. se Karriol.
karisere, v. se karessere.
Karjol, en. se Karriol.
Kar-klud, en. [1] (gldgs. ell dial Kåre-.
vAph.(1759). Esp.161. — især kbh. Karre-.
CLStrøm.U.14. Hostr.G.22. TomKrist.LA.
84). 1) klud, hvormed kar ell (nu især)
ryder og fade vaskes og aftørres (jf. Fade-
lud;. Cit.ca.l700.(NkS4^821.24). den ge-
skæftige Dorthe . . med en Støvekost og
en Karklud i BænåeTne. Ing. EM. 11.107.
Wied.BStl55. \\ (gldgs.) i udtr., der beteg-
ner haanlig afvisning, (man) kan gaae ind
(i køkkenerne i Frankrig) og slaae en
Sludder af, uden at man som hjemme i
Danmark risiquerer at faae et Forklæde
for, en Karklud om Halsen og kaldes for
Kjøkkenskriver. RudBay.EP.1.150. Hostr.
G.133. Stundom gav hun sin Mand baade
Karklud og Gulvskrubbe i Hovedet. Aarb
Frborg.1918.8. || (jf. bet. 2) om (hvad der
ligner) en gammel, snavset klud. Sveden
gjorde min Flip til en Karklud. Schand.
O.II.306. Han sad og krammede sin Ser-
viet, saa den lignede en Karklud. MH.11.
39. 2) (nedsæt.) i sammenligninger og billedl.
2.1) om noget ringe, værdiløst. Heibergs
elendige Karklud har jeg seet (anm.:
antagelig Heibergs „Nye A-B-C-Bog . . ."
1817;. Cit.l817.(Grundtv.B.L457). Han bli-
ver ikke mere anseet, end en gammel
Karklud. VSO. Ibald var tilmode, som om
Nogen havde rusket og rystet i ham, ind-
til Livet næsten var af ham, og sluttelig
slængt ham tilside som en Karklud. Gold-
schm.VII.442. || talem. (1. br.). „En Rose
kan man pynte med en Karklud" siger
et gammelt Ord, og det er vel det. For-
læggerne har staaende for Bevidstheden,
naar de udstyrer vor Skønlitteratur saa
karrigt og daarligt, som de i Regelen gør.
Aarbogf.Bogvenner.1920.115 (jf. Mau.8077).
2.2) om person, der falder helt sammen, bærer
sig holdningsløst ad (jf. Klud, Pjalt;. Chr
Borup.PM.205. I har været modig i Kri-
gen, men i Fredstid er I som en slatten
Kdnkluå. Schand.PR.353. kue hans Mod
og Selvfølelse, indtil han bliver en Kar-
klud, der snakker Dommeren efter Mun-
den. Hørup.III.218. Hjortø.OS.77. Feilb.
Karl, en. [ka-'Z, sj. (kunstlet) kBr7, ka-rfj
'ksirl. Høy sg. AG. 139. (tidligere ofte, især i
bet. 1.2, skrevet Kai. Moth.K53. Prahl.ST.II.
75. Thit Jens. J. 99). flt. -e. {ænyd. karl (flt.
ogs. karer, jf. Esp. 160), glda. æda. d. s., run.
(propr.) Karl, sv. no. oldn. karl, oht. karal,
jf. oeng. cearl (eng. dial. churi;, ty. kerl,
samt finsk (laant fra urnord.?) karilas;
opr. bet. vistnok „gammel mand", mulig besl.
m. gr. géron, gubbe; sml. kaalhøgen. Kæl-
ling II bet. 4(2) føles nu som hovedbet. , om
ordets bet.-udvikling i da. sml. LJac. KvM.
77.83 ff.; jf. ogs. Dreng; i bet. I.2 foreligger
paavirkmng af ty. kerl)
1) mand; mandsperson, l.l) (ofte m.
10 overgang til bet. I.2 og S; nu næsten kun
dial.) person (især: voksen) af mandkøn
(i modsætn. til Kvinde;; mandligt indi-
vid (jf. Fremmedkarl). Inderster, være
sig Karle, eller Qvinder. DL.3—19—7.
hun bedrev sit horerie . . med alle ud-
valte karle (1871: de Udvalgte; af As-
surs børn. Ez.23.7(Chr.VI). Ved hver slide
paa Choersdørren stoede to Engle, Gabriel
og Michael, i en karls størrelsze. JJuel.
20 66. Da hun opvoxte blev hun smuk, der-
hos stor og stærk, som en Karl. Suhm.
Hist.1.383. han (ligner) meer en Pige, end
en Karl. Bahb.Fort.1.98. »Nutids Novel og
vandede Fortælling, | Hvor mine Lands-
mænd, Karl saavel som Kjælling, | Sig
slikke Munden rundt omkring din Velling.
Aarestr.SS.II.212. E^.160. Feilb. Halleby.
232. Il (dial.) i flt. (i best. stilling) om alle
mænd i en gaard ell. en by (OrdbS.(Fyn).
30 jf. Feilb.), spec. om alle en bys gaard-
mænd. MDL. (Falster). OrdbS. (sjæll). \\
(jf bet. 1.2; i forb. m. adj. gammel karl,
gammel mand; ogs.: gammel ungkarl. Mau.
4517. Ja, det er nu saadan lidt gammel
Karls Tale . . I har aldrig været gift, al-
drig været forlovet. HCAnd.X.236. (fransk-
manden sang) „la Marseillaise" for os, og
hver Gang blev den gamle Karl Fyr og
Flamme, og Øinene lynede. Dreivsen.S.loO.
40 JakKnu.CD.44. Feilb. jf. bet. I.2: allerede
Romerne brugte mange af de Kilder (o:
sundhedskilder), og de gamle Karle vidste
skam nok hvad de gjorde. Gjel.yG.94.
spec: den gamle karlfo; fanden). Feilb.
fhalv karl, (jf.u. bet. 4.2; yngling. Moth.
K53. hel karl, se H. hel 3.3. ung karl,
tmg mand; ogs.: ung ell. yngre ugift mand;
ungkarl; nu kun i tilfælde, der ogs. kan
opfattes som bet. 4.2. Da skal en jomfru
50 glædes i dands, og unge karle (1871:
Unge;, og gamle tillige. Jer.31.13(Chr.VI).
(Jesus) sagde: du unge Karl fi 907 .Mand),
i* eg siger dig, staae oplLuc.7.14. Hej saa
^impernillel har du icke andet at bestille
end staa at kaage i Dørren, og see efter
hvor mange unge Karle der gaar forbi.
Holb.Jean.II.6. en ung Karl og et ungt
Fruentimmer. JafeZww. CX). 46. De unge
Karle i Keldby var ude Nytaarsaften og
60 slaa Potter paa Dørene. JVJens.NH. 95.
1.2) fortrolig ell. respektløs betegnelse for en
mandsperson, især (jf. bet. 3; for en ung
mand; menneske; rad; fyr (H.l); oftest
m. nærmere bestemmelse (hvor en saadan
ikke forefindes, især m. nedsæt, bet.; ofte
følt som videre anv. af bet. 4 ell. opfattet
97
Karl
som forkortelse af Bondekarl j. || bestemt
ved noget i det foregaaende ell. fig. (oftest
nedsæt, jf. KNyrop.OL.1.60). *Hand sendte
de Karle (o: fjenden) saa treff ende Bud, |
Ved græsselig Buldren og Skyden. /SoW.
HS.Glv. om jeg mindes ret, saa var der
ogsaa Cardinaler i hans Raad, hvilcke
Karle man kand bruge til alting. Eolb.
Mel.1.5. Synes jer icke at det er betæn-
ckeligt, at bringe saadant et Fruentim-
mer i en Karls Vold, som hånd er? Kom
Granneg. 1 1.2 20. Det er ikke noget daar-
ligt Hoved, der sidder paa den Karl (o:
Oehlenschlæger). PMøU.1.396. Det er, som
man ikke strax vidste, hvor han hørte hen.
— „Hvad er det for en Karl ?" LFeilb.
SS.184. (jf. bet. 4.4; sj. i rigsspr.) som skælds-
ord: nærensti (løjtnanten) sø: „Kaell Du
rider som en Agurk I" saa wa han ett
naade. Blich.EBindstouw.(1842).15. Hvad
siger du, Karl? VSO. \\ (nu sj.) i forb. m.
poss.pron. *Det skulde været mig I jo, jo,
min Karl. Oehl.A.102. raabe de engang
for højt . . saa er man heller ikke bange
for at vise, at en Jøde ogsaa kan slaa sin
Karl. Goldschm.1.66. \\ (jf Fyr sp. 259^' samt
Horkarl; vulg.:) Den af et offentligt Fruen-
timmer underholdte Kæreste er hendes
Jon, Ka'l, Ven. Dania.lII.56. \\ især m.
karakteriserende adj. olgn. (sml. ogs. (AUer)-
helvedeskarl samt Aager-, Hopsa-, Hor-
karl j. Hånd er en rå karl. Moth.K54. Det
var nogle Fandens Karle disse; Jeg troer
icke; de fortærer saa meget i et heelt Aar,
som jeg i en Dag. Holb.llJ.1.3. en stak-
kels Karl, paa hvem Critiken har forryk-
ket Hiernen.Ileib.Pros.VI.76. de fortræffe-
lige Karle, som vi under vort Ophold i
Kjøbenhavn have havt til fælleds Venner.
Winth.VIII.6. *Den visne Karl (o: om en
gammel mand), forsøger han paa Sligt (o:
at bejle)\ Hauch.SK.70. *Et godt Stykke
Karl, en tapper Soldat, | Af et muntert,
frimodigt Hjerte. Hrz.D.Il.llS. en kjøn
Karl var h&n. H C And.Vl 1. 207. Det er
en storsnudet Karl, den Konferensraad.
Schand.VV.139. en Mand som Victor, —
en Mand, der har sine Idealer i Behold
og som tilmed er en genial KsLiLSvLa.
FK.177. m. adj. i iron. anv.i Der er rette
karle sammen, siges om to treringer, som
tveXtes. Moth.K54. Jo, du er en kiøn Karl I
VSO. en farlig karl ! i faste forb.: brav
karl (jf. brav l.i samt Bravkarl/ det
var Moden, at en, som vilde passere for
en brav Karl, maae endelig nave Atte-
statz. JSneed.II.49. den gamle . . fordrukne
Kunstner-Zigøjner, der paa en Gang er en
brav Karl og en Pralhans. Brandes.YlI.
720. Feilb. brav karl hytter sig, se u. II.
hytte 2.1. en fed karl, se u. IV. fed 5.
en før karl, se I, før 1. go(d) karl, se
god 7.2 og 7.8. hul karl, se II. hul 4. en
varm karl bag en kakkelovn, se w. Kak-
kelovn. II (jf. u. bet. 2) i forb. m. præp. i ell.
til, til betegnelse af den henseende, hvori en
Karl
person udmærker sig. Løgtenanten . . war
en villele Kaal te aa faastoe hans Exesis.
Blich.EBindstouw.(1842).15. en dygtig Karl
i sit Fag.MO. Feilb. || i eder (maaske som
omskrivning for (hille)mænd; dial.) hille
den og karle, se hille 2.8. død og karle.
Feilb.lV.119.
2) (til bet. 1.1^ m. prægnant bet.: person,
der er i besiddelse af de egenskaber (kraft,
10 manddom, dygtighed), som man kan vente hos
en mand; rigtigt mandfolk; kraftkarl;
„svend". Der var andre Karle, som depo-
nerede i min Tid, end nu omstunder. Bolb.
Er.1.3. saadant skal det være I — tænkte
nok, der skulde blive Karl af digl — Du
har længe nok ladet dig lumpe af den
^\\x\ibert.Ing.LB.I.149. laften er her to
ypperlige Digte i den flyvende Post! det
er en Karl, den neihei g. H C And. XI. 97.
20 *en rigtig Pariser — see det er en Karl, |
han kjender sin Modejournal. Sos/r./SpT.
III.6. hvilken Karl han var at se til I Han
havde Miner og Gestus som en Adels-
mand. DmcAm.FT. 55i. jf. bet. 4.1: *de
strenge skæggede Karle (o: brolæggerne) |
leger med Klodser paa Kørebanen. JY
Jens.Di.^135. || talem. (nu kun m. overgang
til fee^. 4.2; smZ. Karle-arbejde, -gerning^;
karl er den, som gør karls gerning
30 ^arbejde. Feilb.). Mau.4514. jf.: Huusbon-
derne . . vare for magelige til . . selv at
giøre Karls Gierning. Mynst. Levnet. 180.
Paa Marken gik hans unge Søn og gjorde
Karls Gerning. Om en Snes Aar vilde
Drengen være Manden i Gaarden. Vilh
And.HS.370. |j i sammenligninger, især (jf.
staa karl ndf. 1. 48) i forb. staa sig som
en karl. Moth.K54. (jeg) har altid staaet
mig som en Karl imod Kiærlighed. iS/mes^.
40 IV. 483. *Gaa som en Karl din Lykke rask
paa Livet. PalM.V.26. Schand.F.102. D&H.
Il i faste forb. han skal finde karl for
sig, (nu næppe br.) som trusel, forsikring:
jeg (vi) giver ikke fortabt. Moth.É54. mue-
lig de haver Lyst til Klamerie, de schal
finde Karle for dennem. Cit.l703.(HUbertz.
Aktstykker vedk.Aarhus.II.( 1845). 266). VSO.
staa karl, (i rigsspr. nu næsten kun ar-
kais., jf: „hos Ældre." VSO.VI.751) vise
50 sig som et mandfolk; optræde som en mand,
paa en kæk, mandig maade. Jeg haaber
nok at skal staae Karl, undtagen nogen
fører mig selv paa snak. IIolb.GW.( 1724).
23sc. *naar jeg SKiemte maae, har jeg, hvad
jeg forlanger; | Jeg staaer da Karl, og
Vers, som en Poet, undfanger. Worm.Sat.
58. I samme Øieblik strøges alle Seilene,
og alle Stængerne bleve trukne ind med
en græsselig Allarm . . Don Quixote stod
60 selv ikke saa ganske Karl, at det jo giorde
et Skud i ham, hvorved Skuldrene bleve
trukne op og Ansigtet blegnede. Biehl.
DQ.I V.281. ForSandhed.II.167(lollandsk).
„endnu hos Landalmuen." iei;m. være
(blive) karl (igen), (især dial.) være
rask paa det; ogs. (og især): være rask igen
X. Rentrykt »/„ 1927
Karl
Karl
100
(efter sygdom, mathed olgn.). Feilb. OrdbS.
(sjælL, fynsk). || (jf. u. bet. I.2 slutn.) i forb.
m.præp. være karl for, (jf. IV. for 7.6)
være i stand til; være dygtig nok til; ogs.:
kunne magte, faa bugt med ; være mand for.
Moth.KSS. han er Karl for at giøre hvad
han siger. Luxd.(Skue8p.VII.44S). Er du
Karl for at slaaes? Grundtv. Saxo. 11.46.
Hr. Søren havde i sine Studenterdage
været Karl for (o: kunnet føre) sin Kaarde.
Blich.(1920).VII.78. *Han var Karl for at
sejle, I det lader jeg gaa; | men Skipper
skal mer, end som | bare gaa paa. Drachm.
UD.260. Feilb. nu især i forb. være karl
for sin hat, se I. Hat 1.3. — fjf.lY.i 7.i; nu
1. br. i rigsspr.) i forb. m. i. han voxde godt,
og blev en Karl baade i Vext og Kræfter.
Grundtv Snorre.1. 19 2. en Satans Karl i Phi-
losophien. Kierk. VI 1.541. jf. Feilb. — i forb.
m. til; i rigsspr. nu især styrende en inf.
Er du karl til det? Moth. K5 3. (han) roste
de Svenske, at de vare bedre Karle til
drickendes Vahre. Klevenf.R.J.9. han selv
var baade letnem og skiønsom og Karl
til at huske. Grundtv. Snorre.1. 4. Han er
en Karl til at løse Opgsiver. Hjortø.(Berl
Tid:'V8t9t6.Aft.2). Feilb. || en karl som
Ka(r)sten, se Karsten.
3) (til bet. 1.1; nu især dial.) voksen
mandsperson (i modsætn. til Dreng);
især: ung mand, der er kommet ud over
drengeaarene , men endnu er ugift; yng-
ling (ofte i forb. som blive (til), være
kari^. *Imidlertid som jeg nu kom til Aar
og Alder, | Kom Tiden, at jeg og min
Broder Karle blev. Falst.0vid.106. det eene-
ste Slag, ieg nogen Tiid har faaet i Ver-
den, siden ieg blev Karl. Æreboe.164. Jeg
veed ikke, om alle unge Mennesker . .
naar de blive det, man kalder Karle, sætte
saa stoer en Priis paa deres Karlskab, som
vi satte derpaa. Ew.(1914).IV.302. *En
Dreng . . | Som turde alt med Karle Kræf-
ter prøve. Rein.32. PMøll.1.112. Dengang
var Du endnu blandt Degnene i Mester-
Lectien, skjøndt Du allerede var Karl.
FVJac.Trold.5. som det blandt Bønder-
karle ikke ansees for en ret Karl, der ikke
har en Tobakspibe. Kierk. VI.36. Gravl.Øen.
129. Feilb. \\ spec. (dial.) om enhver ugift
mand uden hensyn til alder; ungkarl; pe-
bersvend. Feilb. OrdbS. (sjælL).
4) (yngre) mandsperson, der indiager en
underordnet, tjenende stilling (jf. Brude-,
Huskarl (1)^* især om person, der udfører
grovere legemligt arbejde; tjenestekarl.
4.1) i al alm. (i rigsspr. nu oftest i ssgr.
Arbejds-, Brygger-, Driv-, Færge-, Gaards-
(1), Gartner-, Graver-, Have-, Staldkarl,,;/.
ogs. Brand-, Bro-, Bøddel-, Foermands-,
Gang-, Husgeraads-, Huskarl (2)^. En
Karl kommer ind med nogle Masker.
Holb.Masc.T.6. Hostr.G.1.37. hvis han kunde
komme til Hovedstaden, skulde han . . faa
Ansættelse som Karl paa et Laboratorium.
JVJens.NII.194. indvendig karl, se ind-
vendig 2. || omen fiskers hjælper: OrdbS.
(Skovshoved). 4.2) {fortrænger i løbet af
18. aarh. (undt. i dial.) Dreng (3); sml:
Ingen ledig Karl, eller Inderste, som sider
til Huse paa Landsbyen, maa bortfæste siff
til Bondearbeid og Tieniste ringere end
heel eller half Asir.DL.3—19—4) mand-
ligt tyende (især: yngre, ugift person), der
paa landet som fast hjælp (oftest boende
10 paa gaarden) udfører arbejde ved avlsbrug
olgn. Blich.( 1920 ).XIV. 159. En Karl med
kroget Ryg og spinkle Ben havde været
i Stalden for at give Kreaturerne Foder.
PMøll.1.304. *Den Herremand slog sine
Bønder i Flæng, | og Bonden sin Karl,
og Karlen sin Dreng. Ho8tr.SpT.III.14.
Luc. 15.26 (1907; 1819: Drengene ;. For-
karlen er den første Karl paa Gaarden.
Landbo. 11.165. Det var ingen Sag at
^ tjene for Karl, naar man ikke skulde
skære Brød (o: forkarlen skal skære brød
og kan ikke let gøre de andre tilpas). Mau.
10287(jf. Feilb.). \\ halv karl, (jf. u. bet.
1.1; nu kun dial.) halvvoksen tjenestekarl (jf.
Halvkari;. YSO. jf. Feilb.\ie\ karl (jf. u.
bet. 1.1;, se II. hel 3.3 (sml. Helkarl;. 4.3) (nu
8j. i rigsspr.) udlært person, der arbejder for
en haandværksmester, en handlende; svend
(mods. Læredreng; jf. Haand værks- samt
30 Skriverkarl;. Holb.Stu.1.5. som en fattig
Dreng (var) han kommet i Huuset hos
(en) Kiøbmand . . meget før han havde
ventet, overraskede (hans principal) ham
med . . at giøre ham til Karl. Rahb.Fort.
11.417. Han blev Karl i Fior. VSO. MO.
OrdbS. (Falster), jf. Møller-, Smedekarl
(smst.). 4.4) (i rigsspr. nu næsten kun i ssg.
Garderkarl; sml. ogs. Frikarl 2; menig sol-
dat, rejsige Heste (o: rytterheste) med
40 Karle. DL.3—11—6. en høi, smuk Mand,
der, som J. af hans Holdning formodede,
vistnok før havde været Karl i den en-
gelske Garde eller idetmindste i et af
Linieregimenterne. Bagger.1.244. Ved at
sætte over Aaen druknede et Par Karle
og Heste. MO. Feilb. || m. overgang til bet.
1.2. Hør Karle I vi kommer at storme til
Huuset, sætter jer i to Geleeder. Jeg vil
slutte Troppen. Holb.Hex.II.2. *skulde No-
50 gen tale | Med Biilow — siig ham frit: |
Hans Fredericia- Karle, | De tænke paa
ham tidt.ARecke.22.
5) (jf. lign. anv. af Dreng (6), Fyr (II.2),
Svend; især til bet. 2; oftest spøg.) uegl. 5.1)
om kvinder (og børn), hun er aldrig raad-
vild — den Karll hun tiggede, og hun
d2insede.Blich.(1920).XIV.226. Fru P. er
er Karl til at klare en vanskelig Situa-
tion. Bjortø.(BerlTid.''^l%1916.Aft.2). hun
60 en Karl for . . at fortære sit Foder. D&E.
jf. Feilb. II i tiltale til børn: kom saa, din
lille karl! i 5.2) om dyr (jf. ogs. Havkai;.
*Saa Du vil trodse en Karl, som jeg er
(o: en gedebuk)? \ Med Horn og Skjæg
og som Styrke e\er?Winth.II.153. Studen
kom sig som en Karl (0: blev frisk og rask).
101
Karl-
Karlfolk
102
Di&H. jf.Feilb. 5.3) 2( arme karle, seu.
II. arm 2. 5.4) om ting (ell. forhold) (sml.
ogs. Fem-, Tikarlj. *Ved Paaske-tider . . |
Da stod hånd (o: pungen) Karl, da var
hånd tyck. Sort.Poet.9. *har I intet Sværd,
min Mand skal Eder laane | En Sabel,
der er Karl, og intet veed at skaane.
Anii-Spectator.5. brug og misbrug ere mæg-
tige karle, helst, naår de bliver gamle.
IIøyfig.AG.58. Tak for den Bog om Rulle- lo
stenene! de ere Karle, de kunne fortælle
^oget.HCAnd.VII.36. jeg (er) ikke Mand
for at begribe hvad en Fortale skal til,
naar det, den skal tale for, er Karl for
at tale for sig selv.Valløe.D.49. „Den cigar
er for stori" — „Ja, det er en ordentlig
(ell. vældig; karl.« 1 .//". Esp.160. Feilb. ||
(jf. Dreng 6.2^ om pæl, stiver, der anven-
des som støtte. MDL.( Samsø). || (nu næppe
br.) om det mandlige lem (penis). Moth. ^
K53.
Karl-, i ssgr. ['ka'l-, ogs. 'k^rl-, 'ka'rl-]
(jf. Karle-, Karls-) til Karl; kun i faa til'
fælde, se Karl-folk, -skab, -voksen, jf. ogs.
u. karle-agtig, -fadder, -menneske, -vom.
-afftig:, adj. se karleagtig.
Karle-, i ssgr. ['ka'la-, sj. (kunstlet)
"kBrla-, ika-rla-] (jf. Karl-, Karls-; til Karl,
især i bet. l.i og 4(2) || af de mange ssgr.
kan (foruden de ndf. anførte) nævnes ftg.; 30
til Karl l.i (nu især dial.): Karle-ansigt,
-bukser, -haand, -lader, -manér, -mod,
-næve, -røst, -skik, -styrke; til Karl 4.2:
Karle-hold, -løn. -aar, et. (i best. anv.;
nu sj.) mods. Drengeaar (2); især [3]: yng-
linge-, ungkarleaar (jf. -alder, -dag^. Moth.
K54. denne kraftfulde Olding (ryster) een
af de Hovedgreene (paa frugttræet), som
jeg i mine Karleaar knap har været istand
til 2i.tvo]!ikQ.Rahb.Fort.l.465. MO. -agftitc« 4p
adi. [1,3] (nu næppe br. karl-. Moth.Koé.
Stor m.FF. 135). som er ejendommelig for,
passer sig for en (voksen) mand; især om
kvinders udseende: mandhaftig (jf. -mæs-
sig, -vom/ Moth.K5é. (hyrdinden) var en
trind, feed, rundladen Tøs, og havde no-
get Karlagtigt ved sig, fordi hun var lidet
skiQggQt. Biehl.DQ.I.l83. en.. Dame med
et vist karleagtigt Ydre. KPont.Psychiatr.
11.86. Har du hørt Folkesnak om mig og 50
Niels? — Aa, itte saa større! svarede Dren-
gen karleagtigt (o: rask paa det). Gravl.
BB.46. -alder, en. især [3] (nu næppe
br.) d.s.s. -aar. Moth.K54. Langebek.Lex.
K51a. MO. -arbejde, et. [4.2] (dial.
Karls-. OrdbS.(sjæll., fynsk)), arbejde, som
udføres af , passer sig for karle; ofte: haardt
ell. simpelt arbejde (jf. -gerning). JVJens.
HF.144. Di&H. Feilb. -bænk, en. [4.2]
(nu næppe br.) bænk (i stuen), paa hvilken 60
tjenestefolkene sidder. VSO. MO. D&H.
-dajc, en. [3] (især dial.) i flt., d. s. s. -aar.
D&H. Feilb. -fadder, en. [1] (KarU.
Moth.^K66). (jf. Jomfrufadder; nu dial.)
mandlig fadder. Mofh.K54. VSO. Feilb. \\
ogs. [3J: ungkarl, der staar fadder. Aarb
KbhAmt.l924.32( Amager), -folk, pi. se
Karlfolk. -gal, adj. [1] ("-galen. Esp.161).
(dial.) om kvinde: lysten efter mænd; gejl;
kaad (jf. -kær, -syg). D&H. Feilb. -ger-
ning, en. [4.2] (f Karls-. Moth.K54). (jf.
karls gerning u. Karl 2; 1. br.) d. s. s. -ar-
bejde. Moth.K54. MO. Familien bestod . .
af en Søn, der gjorde Karlegerning paa
Gaarden, og to . . DqIvq. Fønss.UA.90.
-hej, adj. [1] (1. br.) især om kvinder:
mandshøj. Ing.VSt.18. den karlehøje og
føre (j2LVYev-Bo\Q\XQ. Schand.IF.294. jf.:
Det er nogen smaa Høstakke, de har ikke en
Gang Karishøj de. OrdbS.(Fyn). -kam-
mer, et. [4(.2)] tj enestekar len(e)s værelse
(paa en gaard). VSO. Vænt nu bare, til
vi faar muget tilstrækkeligt under Bøn-
derne: Rent Sengehalm, ren Luft, rent
Vand, saa der bliver Forskjel paa et Hun-
dehus og et Karlekammer. Aafe/.F5.5 75.
LandbO.III.57. -klæder, pi. [1] {ænyd.
d. s., oldn. karlklæåi; dial.) mandsklæder,
-dragt. Moth.K54. VSO. Feilb. -kær, adj.
[1] (nu dial.) d. s. s. -gal. Moth.K54. Feilb.
BL.303. -lav, et. [1, 4] (nu dial.) sammen-
slutning af, møde mellem voksne mænd. Moth.
K54. Drenge skal holde sig fra Karlelav.
VSO. Feilb. -menne»^ke, et. [1] (ogs.
Kar\'.GSchutte.(Fædrelandet.l9l3.260.sp.2)).
{jf. glda. æda. karman, oldn. karlma5r; dial)
mandsperson; mandfolk (jf. Karlfolk, Karls-
person). At se de store, stærke Karlemen-
nesker bevæge sig, naar de skulde spænde
for en Vogn . . det var helt underligt, det
kunde vare en TimQst\å.JVJens.NH.99.
Feilb. OrdbS.(Fyn). -mæssig, adj. [1]
67« -agtig; sj.). karlemæssig Kvinde. Jw.^.
Levnet.Il.il. -stol, en. [1] {ænyd. karl(e)-
stol; nu dial.) kirkestol for mænd; mands-
stol. JJuel.439. VSO. Feilb. -stue, en.
[4.2] (dial.) borge-, folkestue. (Kalk.V.561).
Moth.K54. Feilb. -utykke, et. [1] (nu
dial.) gerning, bedrift, som er en mand vær-
dig. Moth.K54. Han gjorde siden mange
Karle- Stykker, som der er gjort en heel
lang Saga om. Grundtv. Snorre. 1.6 5. smst.
111.267. Feilb. -syg, adj. [1] (nu næppe br.)
d. s. 8. -gal. Langebek.Lex. K5 le. -voksen,
adj. se karlvoksen, -vorn, adj. (ogs. karl-j.
(nu sj. i riqsspr.) d. s. s. -agtig. karle-:
VSO. jf. D&H. Sige noget, der er til at
flegre af, det er karlvornt nok . . men
der er alligevel mere Vissing ved at for-
staa en Ting. ThitJens.J.179.
Karl -fadder, en. se Karlefadder.
-folk, pi. ell. et (i bet. 1.2 ; i bet. l.i (og 2)
kun dial: Blich.(l833).VlI.27. SjællBond.
46). (sj. Karle-. lng.VS.T.163). (ænyd. d. s. i
bet. 1) 1) [1] (især dial.) mandfolk (mods.
Kvindfolk; .//. Karle menneske, Karlsper-
sonj. l.i) i flt. (ell. i ent. som kolL). Moth.k54.
Gunild (forgjorde) endeel af Kongebør-
nene, baade Karlfolk og Qvinder. PMøllI.
162. Vi havde faaet en Mængde Finner
ombord, unge Karlfolk og Piger. Holst.lV.
154. Der stod en Duft af Erotik om hende.
108
karlheeen
Karm
104
saa at alle Karlfolkene var som galne efter
at komme i hendes N ærhed. Wied.Fæd.185.
Buchh.SP.212. Feilb. || (i hest. anv.) om
alle de paa et sted (især: en gaard) boende
mænd. (paa helligdage) passer disse Øboer
Kirken (trolig). Der kom da Karlfolket
heelt i StSidsdTagt. Blich.(l 833). VI 1. 27.
mens Karlfolkene sover til Middag, maa
hun tit SLTbejde. Feilb.BL.70. kun naar der
om Aftenen blev udført visse Arbejder,
maatte Kaalfolket være med. SJællBond.46.
1.2) m. individuel bet, om enkeltperson, saa
blufærdig et Karlfolk havde de aldrig
kjendt. lng.LB.1.108. det lange Karlfolk . .
sad der med Hj ærtet i Halsen. JFJews.iT.
40. M. greb en Høtyv og gik frem efter
Karlfolket. AndNx.DM.19. jf. Karl 5.i: Der
hørtes et Spædbarns Klynk. En har og-
saa et lille Karlfolk her, sagde Konen.
Søiberg.SK.lO. \\ i flt. „Er der ikke kom-
men en Hr. Larsen i Besøg her i Dag?"
Det vidste Anders ikke, men der var da
kommen fire Karlfolk i en Vogn for lidt
siden. JakKnu.S. 34. 2) [4.2] (sj.) om tje-
nestekarlene paa en gaard. Vi kan ikke
spise til Middag, førend Karlfolket eller
Karlfolkene komme hiem af Marken. 7S0.
-hegen, adj. se kaalhøgen.
Karline, en. [k^r'li'na] flt. -r. (fr. car-
line; af mlat. carlina, til Carolus, latini-
seret form af propr. Karl; navnet, fordi
Karl den store efter sagnet befalede den dyrket
under en pestepidemi; nu 1. br.) 2f bakke-
tidsel; Carlina L. 07- Karlstidselj. Tych-
sen.A.1.592. Kjærbøll.FB.137. Meyer.^
Karl-menneske, et. se Karlemen-
neske.
Karls-, i ssgr. ['kBr'ls-, "ka'rls-] (jf.
Karl-, Karle-^ til Karl (sml. dog Karls-tid-
sel^" kun i faa tilfælde, se Karls-person,
-vogn, jf. ogs. u. Karle- arbejde, -gerning,
-høj. -gerning, en. se Karlegerning.
-liojde, en. se u. karlehøj.
Karl-skab, et. {til Karl l.i og 3; sj.,
nu næppe br.) det at være mand ell. voksen ;
manddom. Ew.(l 914).IV.302(se u. Karl 3;.
t Karls -person, en. (til Karl \)
mandsperson; mandfolk (jf. Karlemenneske,
Karlfolk i;. Begiver nogen Karls- eller
Qvindis-Person sig Ulovlig af . . Tieniste.
DL.3—19—11. Falst.Ovid.38. f -tidsel,
en. {til propr. Karl, jf. Karline) 2( den mel-
lemeuropæiske plante Carlina acaulis L. af
slægten bakketidsel, Carlina L. VSO. -vogn,
en. {ænyd. d. s., sv. karlavagn, jf. eng. (laant
fra nordisk) Charles's wain; til Karl l.i,
omdannet af oldn. vågn, karlsvogn, efter
kvennavagn, den lille bjørn; sml. ogs. jy.
drengsvogn, den lille bjørn; astr., næsten
kun i best. f.) stjærnegruppe ved himlens nord-
pol i stjærnebilledet den store bjørn (sml.
Bjørn 3), bestaaende af syv stjærner (en fir-
kant og en fra denne til venstre udgaaende
bue), der har en vis lighed med en vogn med
en knækket stang; undertiden ogs. som be-
tegnelse for Jiele stjærnebilledet den store bjørn
(Gram. Nucleus. 589. Junge. 351. Feilb.).
Falst.0vid.l4. *Det var saa mørkt derude, |
Carlsvognen helded med sin Stang. Oehl.
XXI V.299. nu staaer Karlsvognen i Nord
og vender sin brudte Stang imod Nord-
vest. Hauch.V 1.93. Han saae op mod Him-
len . . Carlsvognen kjørte hen over hans
Hoved. HCAnd.II 1.69. Skomager Hansen
sad paa sin Stol noget afsides, skraas for
10 Bordenden, altsaa omtrent i samme Stil-
ling til de Øvrige som Karlsvognens sy-
vende Stjerne til de andre sex Stjerner.
Goldschm.II.25. Heegaard.Astron.8.191. \\
den store og lille karlsvogn,('nMwæppe
br.) som navn paa henholdsvis karlsvognen
(ell. den store bjørn) og den lille bjørn (der
har en vis lighed med karlsvognen). Moth.
K53. de tvende Himmel-Tegn i Nord, (den
store og liden Karlsvogn). i^aZsf.Omrf.89.
20 *Den store Carlsvogn gaaer sin vante
G2iTLg.0ehl.VI.125. Sibb.II.223.
karl-voksen, adj. [l.i] (l.br. karle-.
Baud.HS.288). (især dial.) udviklet som en
voksen mand; fuld-, mandvoksen, en Søn . .
som artede sig godt, blev tidlig karlvoxen.
Grundtv. Snorre. III. 96. Han var et Aar
yngre end S., men ligesaa karl voksen og
muskelsvær som Broderen. EChristians.O.
1. 10. Kværnd. OrdbS.(sjæll.). -vorn, adj.
30 se karlevorn.
Karm, en. [kBr'w; ka'rrw; i ssgr.:
ikBrm-; 'ka'rm-] flt. -e ell. f -er (Cit.1701.
(HistMKbh. VII. 60). L Tid. 1 725. 602) ell.
(i forb. som to (osv.) karm vinduer^ d. s.
(se bet. 3.2 slutn.). {ænyd., glda. (i bet. 2),
SV., no. d. s,, oldn. karmr, brystværn; af uvis
ojyrindelse)
1) om forskellige ting, der danner en slags
kar, kasse olgn. 1.1) (i rigsspr. foræld., sj.)
^fading, vognkurv olgn. *Han løfted den
Lilieblomst fra Nord . . | Fra Oxevognens
plumpe Karm. Winth. VI. 80. || (bornh.)
spec. om fading af vidjefletning til en slags
stadsvogn. Esp.161. || (jy.) en af stænger ell.
risgrene dannet stor kasse til at sætte paa
vognen ved høkørsel. Feilb. 1.2) (poet.; sj.)
i anden anv. *Jeg hørte Fuglen underfuldt
at sjunge, ( Imens den vugged Liliens
Karm. Winth.1.46. |) især om skib ell. baad.
50 *(du danske strand, som) vugger paa din
aabne Barm | Vor Orlogssnekkes Karm.
Becke.BD.65. sa.LD.118. *Mens vi ud paa
Dybet gynge | I vor lille, lette Karm
(o: en baad). JPJac.DU.34.
2) {i rigsspr. foræld., oftest m. h. t. middel-
alderlige forhold; jf. allr.: *Phoebi Hof-
Forreer paa Postvogn farend kom (hvortil
iron. anmærkning:) I steden for det ge-
meene Ord Postvogn burde staaet Saffran-
60 farvede og Diamant-funklende Karm. Fr
IIorn.PM.99) stor og bekvem vogn; især:
dækket, lukket vogn; karet; ogs. (poet., især
arkais.) om vogn i alm. *De lod sadle Heste
I og rede hendes Karm (o: gøre hendes
vogn rede). DFU.nr.32. 3. (Erik af Pom-
merns) Favorite Cæcilia, som mødte (rid-
105
Karm
karmesin-
106
der en), agende i en grøn Karm. Holb.DH.
1.612. *Skal jeg (o: den rangsyge) til Fods
alene gaa | Naar andre kjør i Karmen?
Falst.71. *0p, Auka-Thorl bestig din Karm.
Oehl.L.IL155. jeg (steg) i en Karm, og
kiørte en smuk Dag til St. Denis. sa.Er.
I1I.1S8. *(solen) neddukker sin straalende
Ksirm. Blich.(1920).V.210. Ing.VS.1.39. de
skulle bringe alle Eders Brødre hjem . .
paa Heste og paa Vogne og paa Karme
(Chr.VI: betakte vogne j, og paa Muler.
Es. 66. 20. TroelsL.U. 178.188. den unge
Frue vilde komme kørende i en Karm
forspændt med 8 hvide Heste. Skovrøy.
Fort.l4. hængende karm, se hænge l4.
ii (bomh.) d. s. s. Karmvogn 2. Cit.l755T(ThoU
4'>1507.25). Esp.161.
3) ramme ell. indfatning om noget.
3.1) (1. br.) i al alm. *Hun støtted let sin
fyldige Arm \ Paa Davidsharpens gyldne
Karm. Winth.XI.ll. *hans Haand . . duk-
ked ned fra Baadens Karm (o: lønning).
Bødt.203. Paa Halvdækkene for og agter
(o: paa oldtidens galejer) var der opført
Kasteller til Mandskabets Beskyttelse, og
langs med Rælingen opsattes en Karm
af Planker i samme Hensigt. Bardenfl.Søm.
1.2. Gravkarmens Navne . . skal op-
friskes (o: om krigergraven i Fredericia).
Fædrelandet.l908.280.sp.l. \\ (poet.) m. h. t.
naturforhold, lokaliteter olgn. *Bølger, som
glimtende spille | Mod Breddens blom-
strende Ksirm. Becke. GN D. 6. ude over den
fjerne Bakkerand blaanede Havets Karm.
CFMortens.SV.169. det hvide Skum . .
slikker i Tunger op ad de stejle Fjeld-
vægge. Og derinde bag den tusindaarige
Karm strækker Landet sig i Bakker og
Dale under Hammershus' Krigerborg.
BornholmsTidende.^U1926.1.sp.3. jf.: Han,
der havde talt, aabnede igen sin nøgne,
brede Mund, der lignede et kraftfuldt
Indsnit lige oven over Hagens frodige
Skægkarm. CF Mortens. SV. 5. 3.2) ramme
(alm. af træ), der anbringes i dør-, luge-,
vinduesaabning olgn., og som omslutter
døren osv.; m. h. t. vindue ogs. spec. (dagl.)
om den nederste vandrette plade i denne
ramme. Moth. K55. *0p sprang hvert Vindve
fra sin Karm. Rahb.Synt.77. *Da traadte
liden Inger | Just under Dørens Karm.
Winth.HF.223. Gnudtzm.Hu8b.224. Vin-
duet stod aabent; Karmen var fuld af Blom-
ster. Z'jBirfe6?røw6.^5.55. II (sj.) om forsats
for en havedør. Bang. HH. 45. \\ en karm
vinduer, (jy.) et fag vinduer, kollegiets
forsamlingsrum havde ialt 10 karme vm-
åner. ADJørg.IV.291. I Husets østre Ende
. . sad en halv Karm Vinduer. Aakj. VF.
177. Feilb. undertiden ubøjet i flt.: Daglig-
stue i Spentrup Præstegaard. 2 Karm Vin-
duer i Baggrunden. Aakj.Himmelbjærgpræ-
8ten.(1917).27. der var 2 Karm Vinduer mod
Syd — hvert med 16 Ruder. HimmerlKjær.
1918.118. 3.3) i forsk. spec. (især fagl.) anv.
II indfatning om brøndaabning ; brøndkarm.
V80. MO. D&H. II (bogtr., nu næppe br.)
den del af bogtrykkerpresse, hvori for-
men og fundamentet ligger oven paa løbe-
brættet. VSO. II (gart.) ramme, der om-
slutter et varmebed. HavebrL.^ 839. ||
(møl.) træværk, der omgiver mølleste-
nene. VSO. MO. II (sj.) indfatning om
ædelsten. *En blinkende Smaragd | I sin
sølverne Karm. Winth.1.156.
10 4) (1. br.) (den øverste del af) bryst-
værn, rækværk, skranke. *Paa Rækkets
(o: rækværkets) brede Karm I Sidder Hr.
Ridder Strange. Winth.HF.321. Fra tre
store Vinduesfag sprudlede Foraarslyset
kraftigt ind over Skrankens Karm (o: i
en tingsal). Schand.BS.466. søjlebaaren
Svale med skønt udskaaren Karm. Vilh
And.HB.122. Prædikestolens Fløjlskarm.
GyrLemche.K.7.
20 t Kar-magrer, en. {ænyd. d. s.) haand-
værker, der laver trækar; bødker. Reskr.^^ /lo
1718. VSO. MO. Den 3die (del af regne-
bogen) handler om Bødker- eller Kar-
mager-Regning, som ellers henhører
til Visir-Kunsten. LTi(i.i 757.55.
Karmenade, en. se Karbonade.
I. Karmeisin [kBrma'si-n] ell. (nu alm.)
Karmoisin, et. [kBrmo(a)'si'w] (ogs.
skrevet Karmosinj. (ænyd. karmesie, kramo-
30 sin (HMogens.); af II. karmesin; især fagl.)
en mørk højrød farve med et svagt blaa-
ligt skær. Ægte Carmoisin paa Uldent.
CVarg.Farve-Bog.(177S).4. *Helt ud over
Fursøen spænder | Aftnen sit Karmoisin.
Schand.SD.89. Dersom Eders Synder end
vare som Karmesin (Chr. VI: purpuretj,
da skulle de blive hvide som Snee. Es.1.18.
*Lyngen lo i festligt Ka.Tmoism.Pol}*/8l927.
SøndTl2. II ^ gen. brugt som adj. to Laqvaier
40 . . iførte prægtige Carmosins Atlaskes
K.\OTt\eY.Biehl.DQ.ni.277. II. karmes^in
[kBrma'si'w] ell. (nu alm.) karmoisin,
adj. [kBrmo(a)'si'w] (ogs. skrevet karmosin;
t kramoisin: Reiscr. 1.405). {sv. karmosin,
ty. karmesin (f kramoisin), /loW. karmezijn,
karmozijn, ital. chermisi(no), carmesino,
cremisino, fr. cramoisi (eng. crimson^; gen-
nem mlat. carmesinus (cramesinus) fra
arab.; jf. Karmin || især fagl. og oftest
50 brugt som præd.) af farve som karmesin (I);
karmesinrød. Hans Klæder ere Carmesin
eller Fiolenbrun Fløyel og en rød Hat.
Pflug.DP.149. grøn, carmoisin og brun
Farve. JPauUi.Urte-Bog.(1761).235. 150 til
200 Pund af beste Sort Bologne Silke af
egt ponceau, egt carmosin.^fZr.^/s^ 762.sp.14.
en Karmesin Domino. Tode.V 1.149. MO.I.
299. en mægtig Seng med . . carmoisine
Spærlagen med tunge Guldfrynser, ^ørpe
60 Janssen. Christine af Milano. (1909 ).2 5. ved
Syrer bliver Farven . . lyserød, ved Al-
kalier violetrød, ved Tinsalte karmoisin
og ved Alun purpurrød. VareL.^399. kar-
mesin- ell. (nu alm.) karmoisin-, i
ssgr. (ogs. skrevet karmosin-; f kermesin-,
se M. -rød/ (især fagl.) af I. Karmesin ell.
107
Karmesinfarve
Karn arieCsæk)
108
^.
IL karmesin. -farve, en. Moth.K55. e. hr.
-farvet, adj. en Spencer af ..carmoisinf ar-
vet Stof. /Sf^i/ie. Gal Ji/.i^O. e.hr. t-orm,
en. kermesskjoldlus (hvoraf man tidligere ud-
vandt karmesin farvestoff'et). Moth. Conv.K77.
: *den smalle Fingers røde Fingertop, |
ynde Carmosin-Orm liig paa hviden Sand ?
Oehl.A.215, -red, adj. (f kermesin-. Tode.
Den Danske Læge.(l?76).163). {ænyd. cher-
mesinrød (Stephanius. Nomenclator Latino-
Danicus.(1692).185); især fagl) d.s.s. II.
karmesin. Carmosinrød Y\øyéi.LTid.l725.
582. Hvorledes man kan farve Karmosin-
rødt med Cochenille paa Bomuldstøi.
OeconH.(1784).1.112. Carmesinrødt Klæde,
Atlask. VS 0. 1.559. klædt i karmosinrødt
Tøi (Chr. VI afvig.). Ords.31.21. Lakajen i
hans lange, karmoisinrøde Skødefrakke.
JFJac.I.122.
Karm -fod, en. [3.2] (fagl.) den un-
derste del af en karm. FhysBihl.VIII. 20.
VSO. MO. D&H.
I. Karmin, en ell. (1. Ir.) et (OehlSH.
29. Schand.SD.rn. HageJ650). [kBr'mi%]
{sv., tg. d. s., eng. carmine, fr. carmin ; besl.
m, (maaske omdannet af) 1. Karmesin) 1)
(især fagl.) skarlagenrødt farvestof,
der udvindes af kochenilleskjoldlusen. Tode.
V.290. Goethe mener . . at Carminen, ud-
rørt i Vand og tørret, er det dybeste Ud-
tryk for ren Rødhed. Kunstmus A. 192 6. 3 98.
2) CP karminrød farvetone. *Hvor dine
Kinder har sødt Carmin I Oehl.SII.29.
*Denne Rosernes Carmin. Heib.Poet.III.31.
det fine, blege Karmin, der . . var steget
op i hendes Kinder. Font.M.85. IL kar-
min, adj. [kBr'mi'w] {af I. Karmin; sj.)
affarve somkarmin; karminrød.HavebrL.^
230. Karmin-, i ssgr. (især fagl.) af
I. Karmin (1).
Karminade, en. se Karbonade.
Karmin- blæk, et. blæk fremstillet
ved opløsning af karmin i fortyndet salmiak-
spiritus; „rødtblæk" .Christ.Kemi.185. -dom-
pap, en. V Pyrrhula erythrina. Kjærbøll.
375. BøvP.1.345 (se u. -rød;, -lak, en, et.
lakfarve fremstillet af karmin og alun.
Christ. Kemi. 185. Sal. X. 243. -rad, adj.
Karmindompappen (er) en prægtig, væ-
sentlig karminrød Fugl. BøvP.1.345. Dag
Nyh.y4l927.6.8p.3. -rødt, et. det farvende
stof i den af kochenillen udvundne karmin.
Christ.Kemi.185. VareL.^399. \\ om farvetone.
*Karminrødt lægger sig paa hendes Kind.
Schand.VD.16. -syre, en. en syre, der
findes hos kaktusplantens skjoldlus. Christ.
Kemi.185. Sal.X.243. -violet, et. farve-
stof fremstillet ved tilsætning af eddike og
blysukker til et kochenilleafkog. Sal.X.243.
VareL.^399.
Karmo(i)8in, karmo(i)8in, se
I. Karmesin, II. karmesin.
Karm-pnde, en. [3.2] (1. br.) aflang,
flad pude, der anbringes i vindueskarm (til
at støtte albuerne paa ell. for at lune for
træk); vinduespude. Bang.DuF.3. HSchwa-
nenfl.(CBernh.Xl 1.315). -skrin, et. [2]
(arkais.) magasin i en vogn. Jng.VS.1.44.
-slæde, en. [l.i] (foræld.; i VSO. betegnet
som no.) slæde m. særlig formet, høj ell.
overdækket fading. vAph.(1759). VSO. MO.
-sten, eh. [S.(iog)2] (fagl). den saakaldte
Limsten, som findes anvendt til Bygnings-
materiale, Karmsten og Trapper i de
famle Kirker og paa Hammershuus. FEau-
erg. Bornholm.'^ (1887). 41. -træ, et. [3.2]
(fagl.) træstykke, som danner den egl. ramme,
hvori en dør osv. lukker. D&H.I1.634.
Kar-mnskel, en. (anat.) muskel, der re-
gulerer blodkarrene. Høffd.Fsyk.302. AKrogh.
Fysiol.33.
Karm-vogn, en. [l.i] {ænyd. d. s) 1)
(foræld.) en slags karre. Langebek.Lex.K52a.
2) (jf- u. Karm 2; bornh.) en slags stads-
vogn m. kurve flettet fading. Cit.l755.(Thott
20 4^1507.25). Esp.161.
Kar-mærke, et. ("Kåre-. Tidsskr.f.
Kunstindustri. 1886. 71. Bornh. Samlinger.
XVI.(1925).121. jf. skaansk kara-mårke
(Rietz.309), bornh. karamarkje (Esp.161).
KarY: VSO.ni.K54.M0.1.1174.SaUII.318.
Karve-. MO.I.1174. D&H.). {ænyd. kar(re)-
mærke; jf. ænyd. karbrænde, brændejærn,
som kar mærkes med (Kalk.Il.483); formen
Karv(e)mærke skyldes formodet afledning
30 af karve, snitte; især dial., foræld.) d. s. s.
Bomærke. Moth.K48. Almuen . . betjente
sig dengang, naar de skulde undertegne
Noget, af de saakaldte Karmærker, som
de malede hen paa Papiret. J Paludan.
Møen. I. (1822). 267. Sal.IJL318. MDL.
(sj.:) ChristiKsiTemæTke (d:IHS). Tidsskr.
f.Kunstindusiri.1886.71.
Karn al i e, en. se Kanalje.
Karnali(e)-sek(t) , en. se Kana-
40 riesekt.
Karnap, en ell. f et (Moth.K55. Bagges.
L.1.243.Ing.PO.I.50. Winth.V.20). [kBr'nafe]
(nu næppe br. skrevet Kanap. Bagges. L.I.
243 f. t Kamappe. PUV9l795.§2). flt. -per.
{ænyd. d. s.; laant fra mnt. karnap, der maa-
ske er sa. ord som Kanapé) et med tag og
vinduer forsynet fremspringende par-
ti paa en bygning, hyppigst hvilende paa
konsoller, piller ell. søjler, i Vincklerne og
50 paa Siderne (o: af nogle huse) ere adskil-
lige Karnap er oc ziirlige Taarne. Pflug.
DP.62. Paa venstre Side i Dagligstuen
var en liden Udbygning, et Karnap med
2 Fag Vinduer til Gaarden. Tauber.Dagb.
15. M'inth.V.20. *et prægtigt Huus | Af
Steen med høie Gavle og Karnapper.
HCAnd.X.185. VortHj.IV2.163. Sal.^XIII.
619. Karnap-stne, en. stue med karnap
(jf. -værelse;. VSO. MO. A Erslev. Gamle
(^ Historier. (1895). 14. -vindue, et. VSO.
I Karnapvinduet sees Oberstens Dame
hændervridende. Drachm.BK.46. Nans.JD.
18. -værelse, et. værelse med karnap
(jf. -stue). Kongen (gik) tilbage til det
store Karnapværelse. Ing.PO.1.63. e. br.
KarnarleCsæk), se Kanariesekt.
109
Karnat
KarnefPel
110
t Karnat, en. (ænyd. d. s., sv. (bjergv.,
nu næppe hr.) karnat, en slags talje, ty.
garnat, f karnat, holl. karnaat, garnaat,
eng. garnet; af uvis oprindelse) ^ en slags
talje til at hejse gods om bord ell. fra borde
med (jf. Stagkarnat). Moth.K55. Sø Lex.
(1808). VSO.
Karnaval, en, et. se Karneval.
KarneiX^el, karnelle, se Kar-
nøffel, karnøfle. lo
I. Karneol, en. [k^rne'o'/] (f Karniol.
Moth.K65. LTid.1743.25S. Heib.Foet.VllL
820. Bagger.1.239). flt. -er. (ænyd. karneol,
korneol; af mlaf. carneolus, omdannet (m.
tilknytning til lat. caro, gen. carnis, kød) af
den ældre form corneolus (jf. IIarp.Kr.234),
maaske egl. besl. m. plantenavnet Korn el;
mineral.) en rødlig (kødfarvet) halv ædel-
sten (varietet af kalcedon). 3 skaarne Car-
nioler, som forestille 3 af Herculis Be- 20
dniter. LTid.1740.784. stundom funklede
(hans øje) som en rød Carniol, hvori Van-
viddet havde indgravet sit adelige Vaa-
ben. Baggier. 1. 239. en Karneol (Chr.VI:
en sarder;. 2Mos.28.17. *Skæret af en sun-
ken Sol I falder i de tavse Haller j blodigrødt
som Karneol. SMich.RF.8. Uss.AlmGeol.5.
II. Karneol, en. se Kornel.
Karneval, et ell. f en (Holb.GW.III.l.
LTid.1726.677. Clitau.PT.141). ['kBrnaival'; 30
'ka'rna- ; ogs. -val] (nu næppe br. Karnaval.
Holb.GW.IIl.l. LTid.1738.192. Charlottenb.
1794.28. Brandes.Goe.il. 302). best. f. -et
[-ival'a/] flt. -er [-ival'ar] (sv., ty. d.s., fr.
carnaval; fra ital. carnevale, ssg. af carney
kød (jf. inkarnere osv.), og levare, fjer-
ne/Ise), se KNyrop.OL.in.l71) 1) tiden
umiddelbart forud for fasten i de ka-
tolske lande (opr. fra helligtrekonger til
askeonsdag); ogs. (nu kun) om de f ester A^
(maskeoptog m. m.), som da finder sted.
Der haver udi Carnaval en været adskil-
lige Momme Lystigheder. Hoi&.6rT1'M/I.^.
VSO.L560. MO.I.299. »Glæden er lov-
befalet. I Piazzaen (i Venedig) bølger; et
Hav af Gas. | Spring ud — ud i Karnevalet.
Drachm.SH.109.jf.:(algieriernes)iiyeMsiane
Ramadan eller Fasten holdes som en Carna-
val for Ungdommen. LTid.1726.677. || % om
fastetiden, før Carnevalet begynder, slaaer 50
Giekken sig først ret løs. Oehl.XVII.129.
2) t fastelavnsfest. *Emdrop Bønders
CaTneval.Tychon.Ver8.343. 3) stort (især slut-
tet) maskebal, (i Dresden forestillede) ved
den sidst der holdne Carneval Hans Kongl.
Maj. af Polen . . en Bundtmager. LTid.
1730.355. Hun havde jo aldrig været til
Karneval før, ja det vil sige nok til Maske-
rade: hjemme paa Egnen havde Præstens
jo en Gang haft Kostumebal. Bang.Vdv.2 5. 60
Det store, aarlige Karneval i Aftes i Stu-
denterforeningen. iVa<Ti(i.V8iP^7.ikf.8.8j9.5.
KarneTa](>i-drag:t, en. kostume til be-
nyttelse ved et karneval (3). Saaby.'' Ele-
gante Karnevalsdragter og Dominoer nd-
le\es.NatTid.y4l927.M.Till.4.8p.3.
Karnif(f)el, karnifle, se Karnøf-
fel, karnøfle.
I. Karniol, en. se Karneol.
II. Karniol, en. se Kornel.
KarniN, en. [kBr'nis] (haandv. ell. (nu
især) dial. Kanis, Kanes, [ka'nis, -'nes] Moth.
K56. Halleby.223. jf. Feilb.). flt. -ser. (sv.
d. s.; laant fra ty. karnies; jf eng. cornice,
fr. corniche, ital. cornice; af gr. koronis,
krumning, snirkel; besl. m. Krone) 1) (især
bygn.) led af en gesims med S-formet
profil; ogs. undertiden (da gi.) om den hele
kransgesims ell. om lister m. karnisprofil.
Moth.K56. Træet . . gaaer op over Ge-
simsen af 2den Etage, og da Karnisen
oven til hænger lidet foran udover, er
Træet til Deels overskygget af Karnisen.
Kraft.(KSelskSkr.VI.238). Zirater om Vin-
duer og Dørre, Listværk og Karnisser.
OeconJourn.1758.381. *Rundt om Tallerk-
ner og Fade af Tin velskurede glimred' |
Fra Karnissen. Fram.(Riber,lI.33). Eeib.
Poet.IV.71. (de) lave Døre, som brede,
ligeledes marmorerede Karnisser omgave.
CBernh.1.77. Karnissen langs Loftet havde
. . Lakuner i den Hulstav af Stuk, der for-
hen havde prydet det. Schand.TF.J.195.
SaVXIIl.620. Feilb. \\ ^ paa kanon: metal-
massen mellem druehalsen og bunden. Mil
TeknO.129. || (foræld.) paa geværlaas: kant
omkring rundingen af panden, hvor den stø-
der til den ydre side af laaseblikket. Mil
TeknO.204. \\(dial.) om forsk, gesimslignende
led paa møbler. En Kaness var et Bræt
oven over Sengene, som Ombængskap-
pen var fastgjort i, og som dækkede en
Tækkekæp, hvorpaa selve Omhænget ved
Hjælp af Stropper hang, saa det kunde
glide frem og tilhage. Halleby.223. om ud-
skaaret træstykke, der anbringes foroven paa
chatolskab, bornholmerur olgn. OrdbS.(bornh.).
2) (nu næppe br.) d. s. s. Karnishøvl. Moth.^
K69. Ctt.l902.(OrdbS.). Karnis-, i ssgr.
(især fagl.) af Karnis 1. -formet ell,
-formig:, adj. S&B. D&H. et karnisfor-
met piano i høvle karnisformigt j -hevl,
en. (snedk.) høvl til at høvle karnisformigt
med (jf. Gesimshøvl;. Moih.K56. MO. D&R.
Feilb. -piano, et. karnis form et piano.
Larsen. D&H. -profil, en. Altrets Ge-
sims er af hvidt Marmor med Karnisprofil.
FrPoulsen.DG.120. Stilart.223. -rende,
en. (bygn.). Gnudtzm.Husb.219(8e u. Gesims-
rende;.
Karnnt, en. se Kanut.
Karnoffel, en. [kBr'nøf(8)l] (ogs. (især
i bet. 3; Kanølfel [kainøf(9)l] f Karnif(f)eK
Moth.K55. VSO. MO. f Karnef(f)el. SAJør-
gensen.Spillebog.'^(1802).2 76. CHøegh- Guld-
berg.NyesteSpUlebog.( 1868). 155. t kanif(f)el.
Mo1h.K55. VS0.I1J.K41. nu kun dial: Ka-
neffel. Feilb.). flt. -fler. (sv. (dial.) karnyffel
ofl. former; fra ty. karniffel, karniiffel, kar-
noffel; af uvis oprindelse) 1) (opr. om det
højeste kort i et i 15. og 16. aarh. meget ud-
bredt spil af 8a. navn; se SaUXlIL621; nu
111
kamafle
Karpe
112
8j.) ^ knægten i styrvolt (der er højeste
trumf). SAJørgensen.Spillehog? (1802). 276.
VSO. MO. D&H. jf.: ^Da du i spæde Aar
først blev Cavallerist, | Da holdt mand dig,
som i Styrvolt een liden Trist; | Mens da
du større blev og lignet een Carniffel, |
Dit Ære-mettet Sverd forvanlis til een
Grme\.Rostgaard.(GkS799.29). *det er Tøj
i Mellemhaanden | at stikke med i Vaan-
denl I dem knækker som en Lus | Kar-
neflen ilux. Grundtv.PS. IV.153. 2) (især
spøg.; sj. i rigsspr.; jf. Hæderskarnøffel li.
Kæders- i ssgr.) nedsæt, betegnelse for en
person. *de forhexede Kartøfler, | Som,
veed jeg hvad forhungrede Karnøfler |
Først snuste op i Syd- America. TBruun.
11.247. Aa, du er en Kanøffel. Kværnd. 3)
(talespr., især spøg.; 1. br. i rigsspr.) prygl;
knubs. „Nu skal du ordentlig faa Kanef-
fel!" med dette Udraab løber man efter
et Barn og tumler det i Spøg. Kværnd.
Jeg skal give Kanøffel. smst. D&H. Feilb.
karnøfle, v. [kBr'nøfla] (ogs. (alm.) ka-
nølle [ka'nøfla] f karnifle. Moth.E5.5. Ty-
chon.Vers.346. VSO. MO. sj.: karnefle. An^
Niels.FL.II.lOO. nu kun dial: kanifle, ka-
nefie. Moth.K55. VSO.ni.K52. Feilb. OrdbS.
(Fyn)), -ede. {ænyd.ksLrnitie; laant fra nt.
karniiffeln, hty. karniffeln; til Karnøffel;
jf. nøf le ; dagl., især spøg.) banke; prygle;
„mule"; m. svækket bet.: give en over-
haling, en haard, ubehagelig behandling
ell. medfart. Huml hvor skulde jeg Kar-
nifle dig, om jeg torde kun. Kom Grønneg.
1.229. *Hand byrstede hans Haar, hånd
barkede hans Skind, | Og digt med Smek
i Smek carniflede hans Kind. BeynikeFosz.
(1747).108. *Jeg siger traadt, men mener
ellers oversnøflet, | For Disputere -Lyst
tilstrækkelig karnøflet. Blich.(1920).III.lO.
*Her den stakkels Pave gaar, I hvor man
ham kanøfler, | Staklen han ej reddet
faaer | sine gamle Tøfler. Folkets Nisse.^^/i
1861.14. „Saa skulde dog den Onde kar-
nefle Din gamle Mærl" udbrød C; thi
Hoppen . . havde seet sit Snit til at nappe
ham i Armen. AntNiels.FL.II.lOO. Forfat-
teren . . Tilhænger af Formens Overvægt
og sikkert ogsaa Beundrer af Enevælden,
trængte til at kanøfles nu. TroelsL.BS.II.
267. Storebror . . kanøflede dem (o: de
smaa søskende), hvis de stak alle fem Fin-
gre i Mnnden. JacPaludan.F.84.
H.ar-nes^le, et. (anat.) om de af en
kapsel omgivne legemer af tæt sammenbug-
tede haarkar, der forekommer i nyrerne (Glo-
meruli). Panum.615. LandbO.lll.707.
Karo, en. se Carreau.
Karoline, en. [kBro'li'na] (-f Karam-
Iboline. VSO. V.Q200). {fra fr. caroline, sam-
mentrukket form af caramboline; jf. Ka-
rambole; 6iWari.) 1) særlig mærket bal,
der (i spillet karoline) lægges ud i bordets
midtpunkt. JBaden.FrO.48. Hrz.D. 1.190.
Billardb.8.41. jf. Bagges. IV. 146. || billedl.
Vittigheden beroer altid paa en Idee-as-
sociation, men Forskjelen er om den ca-
rambolerer paa Spilleren (det Peripheri-
ske) ell. paa Caroline (det Centrale). Kierk.
P.II.207. 2) et slags billardspil, hvortil
der bruges fem kugler. JBaden.FrO.48. Hrz.
D.I.Wb. Herredsfogden havde to Gange i
Træk vundet en ILdLroline. Drachm.UB. 4.
BiUardb.41.
Karonade, en. se Karronade.
10 Karonje eZ/. Karonie, en. [ka'rcnnja]
(f Karone. Cit.ca.l700.(Thott4H525.288).
KomGrønneg. 11.441). flt. -r, {ænyd. karon;
fra fr. carogne ell.ital. carogna, aadsel, skøge
(jf. Luder j ; nu kun arkais.) groft skældsord
til en kvinde; mær. *Hand ei Patron for
andre var | End Sine hore Koner | Og ald
den yngel de frembar | De Aabenbarl Caro-
ner. Cit.beg.afl8.aarh.(Thott4H524.450). I
Østers-Kiellingerl I Carnalierl I Caronierl
20 Holb.Kandst.V. 3. Hør I vel, I andre Ca-
rogner, hvilken Berømmelse denne Mand
lægger paa mig. Skuesp.V.198. jf.: Hør du
Kandstøber Carronie, har du ickeseet
et Liberi eller en Laqvei tilforn. Holb.
Kandst.IV.2. || brugt om en mandsperson.
Hundsvot, Caronie, Beest, Slyngel. B^oZfe.
Jep.1.6. jf.: Oppe fra Skolestuen høres
drævende, taktfaste Remser . . Derpaa
Slag og Klask og et højt Vræl . . *„Lad
30 ham bare slaa til I De Karonier skal aves.**
Bergstedt.FG.16.
Karos, en. se Karrosse.
Karosel, en. se Karrusel.
Karosse, en. se Karrosse.
Karotte, en [ka'rmda] flt.-t, {sv. karott;
laant fra fr. carotte, ital., lat. carota) 1) en
dyrket form af alm. gulerod med af-
stumpet rod. de korte (gulerødder), som andre
kalde Caroter. Fleischer.HB.134. VSO. Til
40 stuvede Gulerødder foretrækkes de smaa
Karotter. FrkJ. Kogeb. 155. HavebrL.^ 328.
2) T sammensnoet bundt af tobaks-
blade af særlig kvalitet, bestemt til snus.
Vare L.(180 7). 1. 208. Aller. II 1.85.
Kar-ovn, en. 0 bassinovn; vanne.Bille-
Top.20.
I. Karpe, en. ['kBrfea] flt. -r. (ænyd.
karp(e), sv. karp, no. k°arpe, ty. karpfen;
gennem mnt. karpe fra mlat. carpa) Jf kar-
50 pe fisk af arten Cyprinus carpio L. (der
alm. holdes i fiskedamme); ogs. (zool.) d.s.s.
Karpefisk (Hag.VI.216). (Peder Oxe) var
den første som indførte Karper og andre
usædvanlige Fiske at afles her i Riget.
IIolb.DH.II.465. et Fad Karper. sa.F^s.7/.5.
Olufs.NyOec.1.53. *I Parken spiller Kar-
pen I Og Brasen saa bred. Winth.1.160.
Krøyer III. 290. Han lignede en gammel
Karpe, der lige er trukken op af Vandet.
60 Slimet, vaad var han. Schand.IF.56. det
gamle Mundheld . . at „Karper og Gre-
ver ikke trives i Vendsyssel". Fedders.FF.
136. byde tørre jyder for karper olgn.,
se 1. Jyde 2.2. || (fisk.) om em den (rimte,
strandkarpe); maaske ogs. om havbrasen (jf.
Krøyer. 1. 2 19). I Høsten 1913 var Rimte-
113
Karpe
Karré
114
fangsten atter rigelig; Aviserne meldte
om Fangst af mindst 8.000 kg „Karper".
DanmFauna.XV.267. jf.: Odense-Karpe.
EPont.Atla8.I.656. samt karpens horeunge
t*. Horeunge 2.i.
II. Karpe, en. flt. -r. {(m)nt. karpe,
kasse, skrin af træ; af uvis oprindelse; bornh.)
trækasse, skrin (især til at bære i rem
ell. snor over skulderen), der af haandvær-
kere ell. arbejdsmænd benyttes som værk- lo
tøjskasse ell. madskrin, naar de gaar
paa arbejde (jf. Madkarpe). Konen lagde
Flasken ned til Maden og lukkede Kar-
pen. AndNx.S.58. Esp.441. OrdbS.
^ Karpe- i ssgr. (f Karp-, se u. Karperyg^.
til I. Karpe, -dam, en. dam, hvori der holdes
karper. Moth.K56. VSO. MO. LandbO.L521.
-fimk, en. (zool.) fisk af familien Cypri-
noidei ( Cyprinidæ).Brehm.Krybd.311. Frem.
DN.519. -hoved, et. spec. (efter ty. karp- 20
fenkopf; zool., sj.) navn paa sommerfuglen
Macroglossa stellatarum L. (jf. Duehale 2).
Sommer fugle.39. -karusse, en. (ogs. -ka-
rus. Moth.K56. LandbO.UI.57). ^ bastard
mellem karpe og karusse. Funke. (1801). 1.2 98.
DanmFauna.XV.244. -kolera, Qn.(med.)
forgiftningstilfælde med gastriske forstyr-
relser som følge af nydelsen af karper og
forsk, andre fisk. Sal.VI.623. -laks, en.
(zool.) fisk af den tropiske familie Chara- 30
cini (der indtager en mellemstilling mellem
karpefisk og laksefisk). BMøll.DyL.III.147.
SaUXIII.630. -leg, en ell. f et (Oecon
Journ.1757.339). (fagl.) karpens gydte (og
befrugtede) rogn. Moth.K56. VSO. MO.
D&H. \\ (sj.) om yngel. Haves Damme,
hvorudi man om Sommeren først kand
lade det unge Karpe-Leeg strekke sig,
blive Fiskene saa meget bedre til Be-
sætning. Oecon Journ.1757.339. -lus, en. 40
(zool.) navn paa en slægt af smaakrebs, der
snylter paa karpefisk; Argulus.Brehm.Krybd.
740. Frem.DN.530. -lænd, en. (vet.) op-
adkrumning af ryglinien i lændepartiet hos
heste (jf. -ryg). MilTeknO. LandbO.II.603.
-lændet, adj. (vet.) om hest: som har kar-
pelænd. Landbo. II. 603. -ryg, en. ('f Karp-.
Viborg.HY.80). (ty. karpf enrucken ; vet.)
opadkrumning af hestens ryglinie, særlig
bagtil over lænden (jf. -lænd^' ogs. om lig- 50
nende rygform hos kvæg (Landb6.III.26d).
MilTeknO. SaVXIII.631. -rvgget, adj.
(vet.) som har karperyg. Sal.XVIII.686.
-sten, en. (fagl.) hornplade i svælget hos
karpefisk (siddende paa en udvækst fra
undernakkebenet), mod hvilken de paa de
nedre svælgben siddende tænder virker. Moth.
K56. Tychsen. A.I.767. SaUXIII.626.628.
-tunge, en. 1) blød opsvulmet masse af
muskler og fedt, der findes bag ved ganen 60
hos karpe fisk (og som anses for en særlig
lækkerbidsken). Moth.K56. *Heiren . . nylig
sine Unger | Frembaaret har en Ret af
fæde Karpe Tunger. Holb.Metam.46. Sal.^
XII 1.628. 2) (tandl.) instrument til fjer-
nelse af tandrødder. Kirurg Instr. 85.
Karpi, en, et. se Charpi.
Kar-plante, en. [8.2] (bot.) (i ældre
systemer) betegnelse for en med kar udstyret
plante i modsætning til planter uden kar (jf.
Celleplante^; nu især i flt., som fællesbe-
tegnelse for frøplanter og kar sporeplanter.
Drejer.BotTerm.22 9. Alf SihetiskFortegnelse
over Danmarks Karplanter. MLMorttnsen&
CHOstenfeld.(bogtitel.l905). SaUXIII.631.
I. Karre, en. ['k^ra] flt. -r. {ænyd. d. s.;
gennem mnt. karre (jf. ty. karren j fra (m)lat.
carrus, carra; besl. m. Karet, Karriol, Kar-
rosse, Kærre, jf. endvidere Char, Chara-
banc, karikere. Karriere, Karrusel) 1) (især
fagl. (landbr. ell. ti^) ell. dial. (jy.); i alm.
spr. hyppigere Kærre^ simplere tohjulet
køretøj (ofte enspænderkøretøj), især be-
regnet til transport af grove varer, gen-
stande og materialer; tohjulet arbejds-
vogn. Moth.K56. Man havde (til mergel-
gravning) sex Karrer med fem Kiørere
og ti Stude. Olufs.NyOec.I.221. Malmen
. . føres paa Karrer, trukne af Heste, til
Minernes Yioveåmåg2Jig.Molb.LB.244. Jeg
solgte min Vogn og tog til Takke med
Karrer og de ringeste Fragtvogne. Ing.
EF.III.106. en blaamalet Karre, trukket
af to store, hvide Oxer.Jørg.A.43. Landb
O.III.57. II (fagl.) i videre anv.: den to-
hjulede forvogn, hvorpaa karreplovens aas
hviler. SaUXIII.632. 2) lettere køretøj, der
bevæges ved haandkraft, dels (nu kun dial.):
trillebør (med fading), dels (især foræld.):
skubkarre. Moth.K56(^\ Sy\\2Lnå''). Feilb.
II (foræld.) om skubkarre, hvortil fæstnings-
slaver var lænkede, naar de anvendtes til
jordarbejder, hånd skulde Brændemerkes,
og for sin Lifstid smiddes i Karren til
Festnings Arbeyde udi Rendsborg.LTtd.
1727.570. jf.: *Hist lyde deres (o: de sibi-
riske straffefangers) Hammerslag | Besva-
rede af Hulens Brag; | Hist, lænkede til
Karren fast, | De trække frem den tunge
Lsist PalM.(1909).I.213. \\ (l.br.:) nu, da
der er Fart i Tingene, da der med et
godt københavnsk Udtryk er „Skub i
Karren", gælder det om at blive ved.
Husassisten ten.l 91 9.24.sp.l. II. f k arre, v.
(jf. ty. karren; til I. Karre 2; sj.) køre
med trillebør; trille, han er sysselsat
med at skandse, grave, og ksLrre. Bahb.
Tilsk.1801.185.
III. karre, v. se IH. karve.
Karré, en. [ka're; sj. ka're'] best. f.
karreen [ka're- an] flt. karreer [-'re-'ar] (fra
/"r. carré (quarré); af /af. quadratum, fir-
kant (se Kvadrat); jf. karreret samt Kadre)
1) (nu sj.) firkant (I.l). Leth.( 1800). 134.
JBaden.FrO.48. Meyer. ^144. 2) ^ en i
fodfolket anvendt fægtningsformation i
sluttet orden med front til alle fire
sider, især tidligere anvendt mod rytteri-
angreb. Slutte en Quarre. JBaden.FrO.318.
VSO.V.Q201. (majoren) havde været med
til at danne Carré mod de fjendtlige Dra-
goner. KLars. GHF. 1. 122. SaU XIII. 632.
X. Rentrjkt »/ji 1927
8
115
Karre-
Karriere
116
jf.: Moskusokserne (stillede sig) op i deres
Slagorden, den berømte Karré, med Front
til alle Sider. KnudRasm.G.870. || overf.
ethvert af (bogens) tre Afsnit staar som
en Karré med fældede Bajonetter, beredt
til at slaa Angreb t\\h2igQ.Brandes.XllI.
434. Landets Prækestole greb sig an. Alle
gode Hjem i Landet dannede Carré'er.
;ele den velsindede Literatur gav Salut.
sm8t.XV.195. 3) bebyggelse, der udfylder
mellemrummet mellem fire gader; hus-
blok. Gaderne skærer .. hinanden nogen-
lunde under rette Vinkler og der opstaar
næsten regelrette Karréer. V Lorenz, DH.
1.57. den nye Karré af Stenhuse. Poi.*°/9
1920.7. sp.S. 4) (rid., nu næppe br.) en ma-
nøvre med en hest, hvorved den efterhaanden
føres i fire forskellige linier, som danner et
kvadrat; firkantet volte. VSO.V.Q201.
5) ^ en række af fire spil i visse kort-
spil, især piket. Han vandt alle Quarreerne
i Vic^vetV SO. y.Q201. Meyer.131. D&E.
Karre-, i ssgr. til L Karre 1 (jf. dog
Karre-klud, -vandj. \ -basi«e, en. d. s. s.
-bøsse 1. Skibene tiltakles. Blokhusene
faae Mænd, Karrebasserne knaiiåe.ECAnd.
YIII.102. -bom, en. (nu 1. br.) om (hver
af) de stænger paa en karre, hvorimellem
hesten gaar, naar den trækker (jf. -stang^.
Biehl.DQ.II.383. ExercArtil.(1804).93. VSO.
D&R. -bosse, en. (e/'/er /i/. karrenbiiehse ;
jf. Kærrebøsse) benævnelse paa forsk, slags
transportabelt skyts, der hviler paa en to-
hjulet lavet eller karre. 1) (jf. -basse; for-
æld.) en slags primitiv (feltjkanon, der an-
vendtes ved middelalderens slutning. YSO.
*Karrebøsserne vente med Skud. P^om^.JJ.
105. 2) t en slags (jagt)bøsse med flere sam-
mensatte løb, der alle gaa af ved et eneste
træk. Werfel.Jagtb.160. 3) (sj. ) en slags hur-
' ' J/skydende bagladekanon af lille kaliber. Al-
ler.III.87. -driver, en. (nu sj.) kusk, der
gaar ved siden af den belæssede karre. Moth.
E56. VSq. MO. D&H.
Karré-frakke, en. (sj.) vel efter fr.
habit carré (jf. SaVYI.384! Larousse.Dic-
tionnaire.IX.(1873).626.sp.4), om en frakke
med brede skuldre (ell. omdannelse af Kar-
rik?^. han (hjalp) mig ind i den blaa
„Carréfrakke",' og transporterede mig der-
paa op paa mit høie Stade i Agestolen.
Schack.82.
Karre-hest, en. hest, der anvendes som
trækdyr for en karre; spec. (fagl.) om en
særlig stor hesterace, der især anvendes i
England og Belgien; bryggerhest. Viborg.
HY.5. (fiskerne) gik tavse, foroverbøjede,
med Ryggen mod Havet, halende i det
lange Tov ligesom Karreheste. Drachm.
LK.38. LandmB.II.155. jf. u. Karriolhest:
*Autor agter ey, at skrive nogen Side |
For Karre-Heste, men ikkun for Menni-
sker. Graah.PT.I.231.
kar reje, v. se kareje.
Karre-klud, en. se Karklud, -knsk,
en. (nu sj.; jf. -driver j. VSO. Jeg tog Lo-
fis i samme Værtshuus, hvor min Karre-
udsk pleiede at logere. Krøyer.Er.l51.
Karren-lilts, en. se Karrigfilt.
Karre-plov, en. (landbr.) plov med
fri tohjulet forvogn (karre), hvorpaa aasen
hviler. LandbO.lII.822.
karreret, part. adj. [ka're'raf] (ogs.
karrert \)^2i^Te'Td]Meyer.l31). {efter fr. carré;
jf. Karré; 1. br.) \) firkantet; kvadratisk.
10 Meyer.^84. Man maa helst lægge Bro (o: i
hestenes baase) af karrerede Sten. LandmB,
11.218. Sal' XI 1 1.632. jf. fr. bonnet carré:
*En Hat (o: damehat) selv, der var rynket
og carreret, | Og ei saa ganske kort endda
paa Skyggen, | Har ei imindstemaade mig
generet. Aarestr.SS.il. 204. 2) om (mønster
i) tøj: ternet; rud(r)et. Meyer.^84. Sal.^
XI11.632.
Karre-stang, en. (nu 1. br.) d. s. s.
20 -bom. S&B.
Karret, en. se Karet.
Karre- vand, et. se Karvand. -vog^n,
en. (nu næppe br.) d. s. s. 1. Karre 1. Moth,
K34(se u. L Kane 2.2^.
Kar ri, en. ['kBri] (ogs. skrevet Karry^.
{fra eng. curry; oprindelig et indisk ord;
især kog.) krydderi i form af et gult pul-
ver, der er en blanding af forskellige
skarpe krydderier; ogs. om sovs tilberedt
30 med dette krydderi. Man kan lave en Ret
altfor vandet og fersk; man kan tilberede
den med altfor megen Karri og Kayenne-
peber. OehLEr.II.118. ChMourier. Brød.
(1821).211. Kødboller i K2irry.V\ied.S.72.
MentzO.Pl.221. \\ hertil bl. a. Karri-kød, -pul-
ver, -sovs /^Kød med Karysovs og Ris.
Buchh.UH.87).
Karriere, en. [km'æra] flt. -r. {fra
fr. earriére, af mlat. carraria, kørevej, vædde-
40 kørselsbane; til carrus (se I. Karrey) t) (nu
næppe br., jf. SaUXIII.633) indhegnet
bane for hestevæddeløb og væddekørs-
ler. JBaden.FrO.48. Meyer.i31. 2) (nusj.i
fagl. spr.) benævnelse paa den hurtigste
gangart, hvori en hest kan løbe (især
i (faste) forb. m. adj. ell. part.). Meyer.^84,
*frem i Carriere selv han (o: en rytter)
foer. PalM.IY.363. Hendes Højhed red saa
uens, saa Lakajen evigt maatte passe paa:
50 saa var det Karriere, og saa var det Skridt.
Bang. SE. 132. \\ i fuld karriere. JBaden.
FrO.48. staa oprejst paa Hesten i fuld Kar-
riere. J7Jews.CT.49. flyvende, strakt
karriere, se flyve 3.3, strække. 3) leve-
vej, livsstilling, især embedsstillingj
m. særligt henblik paa avancement (jf.
Løbebane^; ogs. (i alm. spr. nu hyppigst):
avancement; forfremmelse, være i en
fod Carriere. JBaden.FrO.48. har han vir-
elig noget diplomatisk Embede eller har
han været i den Carriere. Gylb.IX.8. den
officielle Christendoms Forkyndelse, be-
tjent af kongelige Embedsmænd, Rangs-
personer, hvis verdslige Carriere Forkyn-
delsen er. Kierk.XIY.27. Af en Person
uden Karriere krævede man ikke den
117
karrig:
Karrik
118
kontormæssige Takt. ORung.P.96. Chan-
cerne for den unge Læge, den unge Ju-
rist? Efter mit Skøn er de ikke saaledes,
at det er en Sag af ringe Beskaffenhed
at bryde sig en Karriere. DagNyh}^U1927.
Sønd.S.sp.l. jf.: i England betragter (man)
en ung Mands Sportskarriere som et
Maal for hans Dygtighed. Tilsk.l927.1.290.
II t gaa en karriere. Han gik en for-
nuftig, borgerlig Carriere, jeg gik bag af
J)2iiiåsen.BrzJV.263. gøre karriere ell.
især gøre en god ^glimrende olgn.)
karriere, komme godt i vej; avancere (hur-
tigt); svinge sig op til en høj og anset stil-
ling, jeg faaer et Levebrød og gjør Car-
riere. Kierk.XII.403. han vil sikkert gjøre
en glimrende Carriere. Gjel.HE.35. Han
havde gjort en meget smuk Karriere.
Bang. SF. 6. jf.: Læreren (o: præsten) er
kongelig Embedsmand, jævnt avanceren-
de, carrieregj ørende. jrterÅ;,Z2y.i45.
I. kar-rig;, adj. [3.i] (anat.) rig paa
(blod)kar. NAageNielsen.tllcus ventriculi.II.
(1919)136. UnivProgr.l925.II.51.
II. karrig;, adj. ['kBri, ogs. (især prov.
ell. dial.) "kBr'i] adv. -t ell. (f) -en (2Cor.9.6
(se ndf.). VSO.). (nu især GJ (poet., højtid.)
karg [kBr'q; ka-'rq] Moth.K52. Ploug. 11.7 9.
Gjel. PilgrimenKamanita. (1906). 210. Berl
Tid:'V8l921.Aft.4.sp.l). {ænyd. kar(i)g, glda.
karier, kar(i)gh (PLaale.nr.219B.1104),
kargh (Rimkr.), sv. karg; fra mnt. kar(i)ch,
jf. ty. karg sand eng. chary; besl. m. kære;
i rigsspr. nu næsten kun GJ)
1) meget, i alm. overdrevent spar-
sommelig ell. paaholdende (m. h.t.penge,
gods, mad olgn.); nærig; gnieragtig. En
Daare skal ikke ydermere kaldes Ædel,
off en Karrig ei kaldes Rig. Es.32.5. Holb.
Vg8.(1731).1.4. det (blev) anseet for slet
handlet, om en Mand var saa karrig, at
han ei vilde forsyne sin Kone med det
Nødvendige. Engelst. Qvindekj. 249. VSO.
D&H. Feilb. || talem. (jf. u. Fordærver 2.1,
Forøder;.- den Ødsle (adsplitter) uden Glæ-
de,hvaddenKarrigegjemmer uden Glæde.
Kierk.IV.151. Karrig Mand spaa'r Ødeland.
Kirketid.1833.192. se endvidere Mau.1.604.
II karrig mod ell. over for en, (l.br.)
paaholdende over for en. at du er karrig
imod din fattige Broder og ikke giver
ham. 5Mos.l5.9. der var Ting (o: ekstraor-
dinær arbejdsløshed), overfor hvilke man
ikke kunde være k&rng. BerlTid.^^/il905.
M.4.sp.l. II i forb. m. yræp.-led, der angiver
det, hvormed man er faaholdende ell. (for)
sparsommelig; hyppig i overf. anv. (han gi-
ver dem) noget Guld til Palme -Viin . .
mens er hånd der med karrig, raabe de
hannem . . ud for en . . karren Filtz. Pftug.
DP.1106. han (er) alt andet end karrig med
Anerkendelse af sine Kollegaer. Schand.O.
11.269. Vær ikke for karrig med Drikke-
penge. Lidt Flothed i den Henseende er
en Behagelighed for En selv. EGad.TT.58.
Dommerne bør være karrige med denne
Indgriben. Til8k.l927.1.225. I er ikke kar-
rig paa Tilnavne. Pame/a.7.45. *Den sande
Flid er paa hver Time karrig. DracTim.
DD.143. er et lille Folk karrigt paa Jord,
karrigere endnu er det paa Mænd. I^ørwp.
11.4. (nu næppe br.) i forb. m. præp. i: de
hafde været alt for karrige i at giøre Cza-
ren Bud. Slange.ChrlV. 831. min Sjæl, der
aldrig var karrig i at beundre det Store.
10 Kierk.III.100. \\ overf. *Med karrig Haand
udmaales Glædens Tiid. Rahb.PoetF 1.210.
*Jeg kunde have gjort det mere broget, |
LøstHaarets tusind skjønne Cataracter — |
Men jeg er karrig — jeg vil gjemme No-
get. Aarestr. SS. 11.205. || som adv. hvo kar-
rigen (Chr.VI: karrigligen; 1907: spar-
som t^ saaer, skal og karrigen (Chr.VI:
karrigligen; 1907: sparsomt; høste. ^Cor.
9.6. at arbeide ivrigere end Nogen og
20 omgaaes Tiden karrigere end en Pligt-
arbeider. Kierk.VIl.230.
2) som er knapt tilmaalt; fattig;
ringe, de karrige Belønninger, der i de
fleeste . . Lande tildeeles Mænd, udmær-
kede ved deres Indsigter og Arbeide i . .
Videnskaber. NTreschow. (Rahb. Min. 1787.
111.21). *Den Mundfuld den var karrig.
Winth.lV.7. Et karrigt Indhold er let nok
at ordne. IIøffd.E.123. Sand, der kun yder
30 en karrig Næring. Bogan.1.44. Gud skal
vide, at jeg tjener for en karrig Løn.jHoZ-
stein.T.79.
tKarrig:-filt, en.^filts. P/?w5'.DP.i075.
Karrenfilts. smstJ106(se ovf. sp.ll7^'>). {jf.
karrig filt (m. III. Filtj, ty.-f karger filz) meget
paaholdende, gerrig person ; gnier. Moth.K52.
Pflug.DP.1075. O -hed, en. (nu næppe
br. Karghed. Holb. NF. 1.17). {ænyd. d.s., ty.
kargheit) især til karrig 1: overdreven spar-
40 sømmelighed; gerrighed; nærighed (jf. -sk&b).
Holb.MTkr.25. Var det ikke virkelig en
Karrighed, en Tilbageholdenhed af min
Siæl, at jeg ikke drak meer? Ew.( 1914).
1V.284. Som Alle, der drive Karrighedens
Last næsten til Vanvid, paastod nan na-
turligvis, at han var en meget fattig Mand.
Davids.KK.354. Der gives den, som bliver
rig ved sin Agtpaagivenhed og Karrig-
hed (Chr.VI: sparsomhed/ Sir. 11. 22. kar-
so rigilig:, adj. (karge\\g.jf.MDL.261. Feilb.).
adv. d. 8. ell. (f) -en. {ænyd. (som adv.) d. s.
ell. kargelig; nu kun dial (jy.)) karrig;
knap. VSO. Feilb. || som adv. Moth.K52.
VSO. Feilb. karrigligen. 2Cor.9.6(Chr.
VI; se ovf. I.16f.). Da omgaaes han kar-
geligen med den Skat, han bortødslede
før. A ordBrun. (Theol. Maanedsskr. I. (1804).
695). t Karrige-puge, en. d. s. s. -filt.
VSO. t -skab, en. {ænyd. kar(ri)gskaff)
60 d. 8. 8. -hed. Naar Folk have seet mig at
nøjes dagligen med een eller to Retter
Mad . . have de tilskrevet saadant en Kar-
rig skab. Holb.Ep.I 1 1.17. Fal8tl96. VSO.
Karrik, en. [ka'ri^] (f Karlkel), flt.
-ker (Blich.(1920).XVin.53). {fra fr. car-
rick, der vistnok er et engelsk ord; jf. Karré-
8'
119
karrikere
Karrusel
120
frakke; nu næppe hr.) (køre)kappe med
(et ell. flere) slag. *Hvem er vel han i den
skotske Carrik, | Han, der spadserer saa
stolt som en Spsinier.Hrz.D.I.185. *Min
store vatterede, blaae Carrik | Jeg . . til
en Frakke forandret fik. QSieshy. Mester
Jakel.(1840).14. Meyer. 131. en lyseguul
Karikel med sex smaa Slag, skjulte til-
deels hans smukke Skikkelse og øvrige
Dragt. BlochSuhr.ÆS.1.7.
karrikere, v. se karikere.
1£arrlol, en. [kBri'o'/] (ogs. skrevet Ka-
riol; sj. Karjol: Oehl.L.lI.214). flt -er. {sv.
karrioi, no. karjol, n/. karjool (ty.ksLinolie));
fra fr. carriole, ital. carriuola; afl. af ital.
carro, karre (se I. Karre j) en slags tohju-
let enspænderkøretøj til personbefor-
dring, i alm. kun til een ell. to personer;
nu især om norske skgdskøretøjer. JJuel.22.
(jeg) satte mig Klokken halv to i en Ka-
riol, for at kiøre til (jøiimgQn. FrSneed.I.
15S.*Y\ fik en lille venlig Dreng | Til Skyds-
gut paa Karjolen. Oehl.L.II.214. Hauch.II.
191. JVJens.M.I.121. Karriol-hest,
en. hest som (til stadighed) gaar for en kar-
rioi MO. D&H. jf.: Nu er Forliebelsen
væk og jeg gaaer Livets Karriolhestgang.
Brøchner. Br. 7. || i forsk, udtryk for stivsin-
dethed, stædighed olgn. han er saa capris-
sieus som en gammel Kariol Hest. Cit.
l?61.(JySaml.4R.III.112). jeg var følelig
som en Damehest, men kunde ogsaa være
halsstarrig som en Cariolhest. Thornam.For
silde.(1858).90. Feilb. især stiv ell. stædig
som en karriolhest, i høj grad stivsin-
det, stædig. Grundtv.Snorre.II.75. den gamle
E. har altid været stædig, som en Kar-
riolhest. Gylh.y 1.129. fik Du din Elskede
forsonet? afbrød ham her Ivar. — Nei,
Herre 1 hun var stiv som en Karriolhest.
FalM.TL.III.482. Mau.I.385.413. Feilb.
karriolipik, adj. [kBri'o'ls.^] {spøgende af-
ledning af Karrioi under indflydelse af tale-
maaden: stiv som en karriolhest; nu næppe
hr.) i høj grad ubøjelig, stivsindet. *I)et
Skarn, som væk vilde løbe, | Som gjore
sig karriolsk. FolketsNisseJ^hl860.10.
Karronade, en. [kBro'na'da] (ogs.skre-
vet Karonadej. flt. -r. {fra eng. carronade;
efter jærnværket Carron i Skotland, hvor
disse kanoner først fremstilledes 1779; ^ og
^y foræld^ en slags kort skibskanon af
svær kaliber, der anvendtes paa øverste
dæk af større orlogsskibe ell. som hovedarme-
ring paa mindre orlogsmænd samt i fartøjer.
SøLex.(1808).32. Harboe.MarO. en 12 pd.
Karonade til TrsLvalliesliipipen. StBille.Gal.
1.5. (søofficeren viste) med Haanden hen
paa Skytset, sagde i Hast, af hvad Kali-
ber Kanonerne og Karonaderne vare, og
trak i Snoren paa den nærmeste. Gold-
schm.VII.S07. SaUXin.633.
Karronie, en. se Karonje.
Karrosse, en. [ka'rcosa] (ogs. skrevet
Karosse. — ??w kun dial. Ka(r)ros. Moth.Conv.
K79. LTid.1725.222. JacBircherod.R.13.
OrdhS. (Falder), jf. Feilb.). flt. -r. {ænyd.
karos(se), sv. kaross; fra fr. carrosse, ital.
carrozza; afl. af lat. earrus, se I. Karre;
foræld.) stor lukket stadsvogn; karet.
Jeg roulerede i Carosse hver Dag med
toe Tienere bag paa i Herrens beste Klæer.
Holb.HP.1.2 (jf. fr. rouler carrosse, f f aire
rouler un carrosse, holde hest og vogn, være
rig). Winth.Nov.103. Hun steg op i den
10 forgyldte Karosse, høj som et Hus, med
det buede Loft. Schand.IF.33. TroelsL.^I.
187 ff. billedl: Automobilernes slingrende
Karosser vralter ind gennem Afspærrin-
gens opblødte, moradsede Hjulspor, ^øwne-
lycke.Sp.211. Karrosse- i ssgr. (f Ka(r)-
ros-). t -bukkel, en. en slags haarop-
sætning. Jeg var hver Dag friseret og
puddret . . med Toppee — senere med
Hestesko — Carosbukler og Pung i Nak-
20 ken. Rahb.E. 1. 34. -hest, en. (foræld.).
et par Karofi-heste. Ree7ib.Æ.67. Kar-
rosseri, et [kBrcosa'ri-'] (ogs. skrevet Ka-
rosseri j. flt. -er. {fra fr. carrosserie; fagl)
overdel, overbygning tilen motorvogn;
vognkasse. Vognens (o: automobilets) Re-
ster blev igaar . . fjernet fra Ulykkes-
stedet. Karosseriet er fuldstændig knust
. . men Motoren har ikke taget større
Skade. Berl Tid.'^*/a920. M. 6. sp. 4. *(han)
30 Åndede befriet | ved Rattets Modstand
og ved Fartens Skælv [ i Kraftmaskinen
og Karosseriet. Rørd.JH. 11.102. || hertil
bl. a. Karrosseri-fabrik, -mager (haandværker,
arbejder, der laver karrosserier. Pol.^/i2l926.
20.sp.l), -værksted (TelefB.1927.sp.2690).
Karrunkel, en. se Karunkel.
Karrusel, en ell.(i bet.l; nu sj.) et (Biehl.
Interiører fra Chr.VIIs Hof.(udg.l919).59.
MO. 1. 299. MHenckel. Væbnersholm. (1 902).
40 78). [k^ru'sæl'] (ogs. skrevet Karu(s)sel; f
Karosel: VS 0.1.560). flt. -ler. {fra fr. car-
rousel, ital. carosella; vist til Karrosse)
1) (foræld.) om forsk, ridderspil, der af-
holdtes ved fyrstehoffer ved festlige lejligheder;
især om ringrenden, „stikken til ringen",
der udøvedes af kavalerer til hest og under-
tiden af damer til vogns; ogs. om stedet
(banen), hvor et saadant ridderspil udøvedes.
Ved Kroningen blev holdt et stort Giæste-
50 bud med en Carousel, som varede udi
8 Dage. Holb.DHJ.665. langs med Muren
. . var en Plads til at holde Caroussel
eller Dyst-Renden. Adr.^Vil762.sp.5. Jeg
faldt ogsaa af Hesten i Paris ved et præg-
tigt Væddeløb, da jeg i en Carusel vilde
tage Hovedet med KsLSLvåen. Skuesp.VIII.
420. HCAnd. VIII. 108. DanmHavebr. 214.
om lign. festligheder som folkelig forlystelse:
saa kan du sætte mig i en Tønde, som
60 en Kat, og lade Bønderne paa Amager
ride Carousel omkring mig en Fastelavns
Mandag. PAHeib.Sk.11.6. jf: Lindal havde
længe tænkt paa at forbinde denne aar-
lige Fest (o: pinse festen) med et Slags
landligt Ridderspil eller Carrousel. Gyfb.
IV. 250. 2) forlystelsesapparat (paa
121
Karrusel-
karsk
122
markeder olgn.) med sæder til publikum i
form af træheste ell. andre dyr, vogne, baade
osv., der drejes rundt (paa et plan) om ap-
paratets lodrette midterakse (jf. Karrusel-
gynge;. Meyer? (1844).91. CirkVU1861. Saa
tør De maaske heller ikke kjøre rundt i
den nye Karoussel med Baadene. CMøll.
PF.329. midt i det hele (o: paa en mar-
kedsplads) ragede Skelettet af to Karus-
seller op som to kæmpestore Paraplyer
uden BetT?e]!i.AndNx.M.241. En Affødning
af den (i Chr. IV's tid) brugte Stikken
efter Ringen var den, som endnu for ikke
mange Aar siden anvendtes f. Eks. paa
Karrusellerne paa Dyrehavsbakken, hvor
de, som fo'r rundt i Karrussellen, kunde
stikke med en Dolk efter en lille Jernring,
der skød sig frem fra et Jernhylster paa
Karrussellens udvendige Side. Hist MKbh.
IV. 347. Baronesse Alvilda stod oppe paa
Torvet . . og saa paa, at Karen og Kani-
nen kørte i Karrusel. Wied.S.190. 3)
overf. anv. af bet. 2. 3.1) {L br.) om gen-
stand, der (ved sin omdrejende bevægelse)
minder om en karrusel. I ^e . . uformelige
Øreflipper hænger der Karuseller med
Perlekvaster og Guldduske helt ned til
Halsen. DagNyh.'ysl913.Till.4.sp.l. 3.2) i
forsk, udtryk som betegnelse for en (virkelig
ell. forestillet) omhvirvlende bevægelse. Bor-
gerskabets Damer, der halvnøgne og flir-
tende snurrede rundt i den erotiske Ka-
rusel. HomoS.YD.142. Til sidst løb det
Hele i Karrusel for ham. Det blev alt-
sammen til en Taage, der surrede og
suste og flimrede. EErichs.N.124. Efter
frokosten vendte strømmen (o: i en flod),
og alt det flydende gik først langsomt
rundt i karuseller og senere . . tilbage.
EKornerup.Ecuador.(1919).20. 3.3) navn
paa en leg. Otte eller tolv Deltagere stil-
ler sig i Kreds og tager hinanden i Hæn-
derne, hvorefter der deles ind til to. Le-
gen begynder med, at Etterne samtidig,
idet de holder sig godt fast i Sidemæn-
denes Hænder, kaster begge Ben ind imod
Kredsens Midte, saaledes at de, hælstøt-
tede, kommer til at hænge i Armene. Nu
begynder Karusselien, idet Kredsen løber
Tundt. FrKnu.LB.103. Karrusel- i ssgi-.
nu især til Karrusel 2, fx. (foruden de ndf.
anførte) Karrusel-ejer, -holder, -tur. -ap-
parat, et. [1] (foræld.) især i flt, om red-
skaber anv. ved (rekvisitter til) karrusel-
ridning. HistMKbh.IV.347. -bane, en.
O [1] (foræld.) plads, hvor en karrusel af-
holdes, en stor Carrouselbane, til Ridder-
spil og Dystrenden. CBemh.lII.352. 2) [2]
(nu 1. br.) plads, hvor en karrusel er opstillet.
Davids.KK.85. CMøll.PF.330. -(dreje)-
bænk, en. 0 drejebænk til metal, hvor
arbejdsstykket hviler paa et drejebord, som
roterer om en lodret aksel (jf. -høvlema-
skine;. OpfB.UITl.34. Hannover. Tekn.2 33.
"Syng:©* en. [2J (nu næppe br.) d. s. 8.
Karrusel 2. GVteth.Physikalsk Børneven. I.
(over3.1800).153. -liøTlemaskine, en.
0 d. s. 8. -drejebænk. SaUXILlOl. -rid-
ning:, en. [IJ (foræld.). HistMKbh.IV.347.
-ridt, et. [1] (foræld.). PalM.IL.lI.381,
SaVXL389.
Karry, en. se Karri.
Karse, en. ['k^rsa] (■\ Kers, Kærs. Ager-
bech.FA.I.15. 8a.FÅH.121. f Krasse. Oehl.
Fostbrødrene.(iei7).77(jf. OehLVlI.356). f
10 Kresse, se I*. Karsefrø;. {æda.ksirsæ( AM.139.
Harp.iKr.306), sv. krasse, no. karse; fra mnt.
karse (kerse), jf. eng. cress, holl. kers, ty.
kresse; uvis oprindelse) 2f t) benævnelse paa
forsk, korsblomstrede planter med spi-
selige (stængler og) blade af en skarp
krydret smag, sand hermed nærbeslægtede
arter; uden for ssgr. nu vist kun om arter
af slægten Lepidium L., især om havekarse,
L. sativum L.; tidligere ogs. om arter af
20 slægterne Nasturtium og Cardamine (jf.
Funke.(1801).I1.353. MO.); alm. som sidste
led i navne paa forsk, arter korsblomstrede,
fx. Bitter-, Brønd-, Eng-, Fjæld-, Guld-,
Vand-, Vinterkarse. Karsen saaes i Rade-
viis oven paa et tillavet BQQd.Fleischer.
HB.227. VSO. Vinduet, hvor der hele
Sommeren stod smukke Blomster og om
Vinteren deilig Karse paa en Top af Hatte-
filt. HCAnd.IV.446. Lange.Flora.616. || bit-
30 ter karse, <i. s. s. Bitterkarse. MO. vild
karse. 1. engkarse, Cardamine pr atensis L,
JTusch.50. VSO. MO. 2. f liggende ravne-
fod, Coronopus Ruellii Gilib. EPont. Atlas.
1.572. 3. f kær- guldkarse, Radicula islandica
Druce. VSO. \\ talem. jeg kender nok kar-
se(n), sagde bonden, han aad skarntyde,
om selvkloghed parret med dumhed. Mau.911.
PalM.IL.II.717. 2) indisk e/Z. indiansk
k arse (^0 ; bærkarse, Tropæolum), se indiansk
40 1.2, indisk 1. Karse-, i ssgr. (f Kresse-).
til Karse 1. -fr«, et. ("f Kresse-. HesteL.
(1703).C8f). om frøene af forsk, slags karse,
der i tidligere tid benyttedes i medicinen; nu
vist kun om frøene af Lepidium sativum L.
Moth.K57. HaveD.(1762).42. FolkLægem.
11.10. -somnierfn^l, en. vistnok (jf. ty.
bergkressfalter, kressweissling; sj.) om
aurorasommerfuglen, Euchloé cardamines,
hvis larver lever paa engkarse og andre kors-
to blomstrede. *Nu svinger Karsesommerfug-
len I Sig freidigt ud af Puppens Gjem.
Bagger.Tl.430.
karsk, adj. [k^rs.^] intk. d. s. (Soph
Clauss.L.207. jf. Miklieis.Sprogl.176) ell. (nu
1 br. i talespr.) -t (3Mos.l3.10(Chr.VI). Cli-
fau.IR.48. Oehl.AM.228). \\ gi. bøjningsform
(egl. akk. sing. m.; nu kun arkais.) -en (Salm
Hj.635.5. jf. ogs. af karsken bælg u. I. Bælg
5.2;. {glda. d. s. (Kalk. II. 488. AarsberGe-
d^ heim.V.64. Rimkr. jf. Mand.Lv), sv. no.
d. 8., oldn. karskr, kerskr, mnt. mht. karsch;
næsten kun i skriftspr., jf. dog OrdbS.(Fal-
ster) samt Feilb.) 1) stærk; kraftig. I.1)
(nu næppe br.) i al alm. en karsk hest.
Moth.K57. *Det karske Danske Folk, hans
Majestet lod lære | At drage Sverd og
123
Karskede
Karte
124
Dolk, ja Resolverit være i Imod Invasion.
Schandrup.El*: *En Haand, saa karsk, som
min, saa stærk, saa haardføer, | Kan den
da være tom? Ew.( 19 14). I II. 166. 1.2) iforh.
af den karske bælg ell. af karsken
bælg, af alle kræfter^ se I. Bælg 6.2. 2) om
person (m. h. t helbredstilstand): som ikke
lider af sygdom; ogs.: som er helbredet efter
en sygdom; sund; rask. der de vare fær-
dige med at omskære alt Folket, da bleve
de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve
karske. Jos.5.8. de Karske (1907: raske^
have ikke Lægen behov, men de, som
lide i\de. Matth.9.12. et karskt og friskt
Våseenåe. Rahb.Tilsk.1794.398. *Den Kar-
skeste bør steds | Erindre sig sit Ende-
ligt. Oehl.EA.229. „Du er syg, Muham-
medl" — «Nej, jeg er ganske karsk."
EBrand.M.l?2. || m. h. t sjælelig tilstand.
Moth.K57. *Du, som har Sorg i Sinde, |
Gak ud i Mark og Lund, | Og lad de
svale Vinde | Dig vifte karsk og sund.
Winth.HF.210. Han plages idelig af Syg-
dom; men ikke desto mindre er han karsk
klar i sine Beregninger. J3Sc^i(;awen^.
H.304. S) om sindsstemning, optræden,
meningstilkendegivelser olgn.: som vid-
ner om friskhed, sundhed i personligheden.
En Ven af karsk Fritænkeri er jeg og-
saa. SophClauss.L.207. en høj og karsk
Stemning. HarNiels.VS.63. *( Holbergs )'ksiT-
ske Vid. KHansen.Eftermæle.(1922).51. 4)
(sj.) gavnlig for helbredet; frisk; sund.
Saa klar som Glas er den karske Luft.
ThBarfod.(BerlTid.'y5l920.M.3.sp.3).
I$Lar-skede, en. [3.i] (anat.) bindevævs-
hinde, der omgiver (oftest) en puls- og en
blodaare, som følges ad. ABornemann.Ope-
rafionsøvelser.( 1897).7. O Wanscher.Operativ
Kirurgi. (1898). 187. || f om bindevæv, der
udgør den yderste del af karrets væg. Anat.
(1840). II. 187.
13 Kar$4k-hed, en. især til karsk 2
ell. 3. Sundhed og Karskhed ere bedre end
alt Guld. Sir.30.16. VSO. MO. D&H.
Kar-8krabbe, en. (alm. skrevet -skrup-
pej. en slags børste af stive plantedele, der
anvendes ved opvask af køkkenkar som gry-
der olgn. (jf. -børstey. Tolderl.H.16. (han)
bandt Karskrupper.Aa/y.F^.i80. Med en
Karskruppe løsner man, hvad der sidder
i Bunden (af en gryde). Const.Kogeb.308.
-skyl, et. (nu kun dial.) skyllevand fra op-
vask af køkkenkar (jf -spøl;. VSO. Feilb. \\
spec. om det mælkeholdige vand, som frem-
kommerved skylning af mælkekar, og som gi-
ves kalve ell. svin. VSO. At føde Grise med
Karskyl. MO. -sporeplante, en. [3.2]
(bnt.) især i flt., om planter, der tilhører en
afdeling af sporeplanter, som i bygning nær-
mer sig stærkt til blomsterplanterne; kar-
kry ptogam( er); Pteridophyta, Cryptogamæ
vasculares. KoldRo.SporepL310. f -spul le,
en. hul i bunden af et kar, hvorigennem
vædsken i karret kan løbe ud. (et) over-
sauget Halvanker med nogle KarspuUer i
Bunden. Oluf8.0ec.IX.154. VSO. f -spol,
et d. 8. 8. -skyl. -spyl: Moth.'K60. VSO.
Karsten, propr. ["kBrsd(9)n] (ogs. Ka-
sten/ (fra nt. Karsten, lideform til Kri-
stian) i forb. en karl (ell. mand^ som
Ka(r)sten (holl. een kerel (ell. man^ als
Karsten, en flink karl, mand (ofte m. til-
føjelsen en Karsten was een kerel als een
onderdeur/ nt. dats en keerl as Kassen
10 ell. Krischan, en brav, dygtig karl; nu kun
dial.) en flink, dygtig, energisk mand. Moth.
K54. *Hand (d : en mand ved navn Gasten-
sen) kand ey større Ære faae | End denne,
at man siger saa: | Hånd er en Mand som
Gasten. Graah.PT.I.201. \\ m. forsk. spøg.
ell. nedsæt, tilføjelser. Hånd er en Karl som
Carsten. Hvad var Carsten for en Karl?
B.2inåvB.v etc.LTid.l7 38.355. Han er Karl
som Karsten, og det er en Hundsvot.
20 Mau.L504. Feilb.
Kar-stol, en. (nu kun dial.) høj tre-
benet skammel, hvorpaa bryggekar (rostekar)
ell. vaskebalje anbringes, naar der brygges ell.
vaskes. Moih.K48. VSO. MO. ZakNiels.Ki.
74. Ølkarret stod paa sin „Karstol", en tve-
get Kævle paa tre Ben. Gravl.( Jubelbryg.
(1923).7). AarbFrborg. 1918.45. Kvæmd.
Feilb. OrdbS.(Loll.-F aister), -streng:, en.
[3.2] (bot.) benævnelse paa de hos de højere-
30 staaende planter (karplanter) forekommende
ledningsstrenge bestaaende af kar og sirør;
fibrovasalstreng (jf. -bundt/ Warm.Bot.260.
SaVXIII.636. -svulst, en. [3.i] (med.)
svulst, som væsentlig bestaar af nydannede
blodkar; angiom. Panum.379. SaU 1.753.
I. Kart, en. [k^rrZ] (Kort. VSO. jf (?)
lollandsk kort, kernelius i æble og pære (For
Sandhed.II.l 74)). flt. -er. {sv. kart, fsv. -kar-
ter (i ekekarter, birkekarter, ege-, birke-
^ bark); maaske besl. m. Kirtel; jf. Kartnegl;
no., nu 1. br. i da.) frugtknop, -øje ell.
ikke fuldtudviklet (umoden) frugt.
OecMag.II.179. HaveD.(1762).146. *trindt-
om til Liv der bliver kaldt, | til Knop og
Kart og Kime. Rich.II.345. Ser vi paa et
Æble, som det vokser frem fra Kart til
moden Frugt, da kan vi der følge en dob-
belt Vækst (o: en indre og en ydre). Højsk
Bl.1892.271. billedl.: lad den (o: refleksi-
50 onen) ikke komme for tidligt, lad den
ikke forvandle Knoppen og Blomsten
straks til Frugt, ti da bliver Resultatet
en umoden Ka.Tt. STopelius.MinTankesBog.
(overs.l898).88.
IL Kart, et. se Kort.
Kartaa(ne), en. se Kartove.
I. Karte, et. ['kBrda] flt. -r. {fra fr.
carte; egl. sa. ord som Kort; jf. kartere;
post.) følgedokument, der ledsager en
60 postforsendelse og indeholder en forteg-
nelse over postsækkenes antal og alle værdi-
forsendelser (tidligere indeholdende alle adres-
saternes navne). Reglement for indenrigskPost-
tjeneste.(1912).14. NatTid.^Vnl926.M.5.sp.5.
i'f. Intetkarte (s. d.) samt Brevkarte, Pak-
:epostkarte (o: fortegnelse over alk brev-
125
Karte
Kartoffel
126
forsendelser, henholdsvis pakker, pengebreve,
postopkrævninger). Sal.X.259.
II. Karte, en. se I. Kårde. III. karte,
V. se II. kårde.
Karte-, i ssgr. se Kårde-.
Kartel, et ell. f en (Moth.Conv.K85.
jf. aaben Cartel. DL.6—8—3. ingen Car-
tel. J ae Bircher od.R.37). [kBr'tæi'] flt. -ler.
{ænyd. d. s., ty. kartell ; fra fr. cartel, ital.
cartello, mlat. cartellus, seddel, til lat. charta,
se Kort) 1) (foræld.) skriftlig udfor-
dring til duel. DL.6 — 8—3. Jeg troer
nok, hånd har faat mit Cartel, er der nu
en ærlig Blods-Draabe i ham, saa møder
hånd mig til bestemte Tid. Éolb.Vgs.V.3.
Oehl.T.234. MilConv.IV.207. 2) om (skrift-
lig) overenskomst, kontrakt af forsk,
art. LTid.l7 26.743. Karmin bruges nu kun
i Miniaturmaling, og man laaner nu ingen
Puder mere til hvad Gud har skabt; man
har giort Cartel med vort Kiøn; disse
ingen falske Lægge og hine ingen Cul
postiche. Tode.SJ.206. Junge.374. Vædde-
løbsforeninger i Udlandet, med hvilke
Foreningen har indgaaet Kartel. Vædde-
løbsreglement.( 1920).16. nu især i flg. spec.
anv.: 2.1) (polit., i^) gensidig overens-
komst mellem to stater, dels omordning
af forsk, forhold under krig (udveksling af
fanger, begravelse af de faldne olgn.), dels
om ordning af enkelte forhold i fredstid
(især: udlevering af desertører). MR.1736.
627. (desertørers udlevering kan ikke) for-
dres som en Ret, medmindre Reklama-
tionen desangaaende grunder sig paa et
imellem vedkommende Stater oprettet
K.2iVtQ\.Skr.Niil814. MilTeknO. SaUXIII.
638. 2.2) (polit.) aftale ell. sammenslut-
ning mellem politiske partier, gaaende
ud paa at samvirke ved valget af fælles-
kandidater til de repræsentative forsamlinger
ved en bestemt lejlighed. KNyrop.OL.il 1.162.
især i (ell. som forkortelse for) ssg. Valg-
k art el. Fridericia. Polit. Hist. fra 1848.^
(1915). 286. Sal.^XIII.638. 2.3) Y over-
enskomst mellem konkurrerende indu-
strielle bedrifter, gaaende ud paa fast-
sættelse af minimalpriser, begrænsning af
produktionen, deling af markedet olgn.,
hvormed den indbyrdes konkurrence mildnes
ell. ophæves; ogs. om den saaledes dannede
sammenslutning. QBang.S.41. Hage.^53.
PDrachm.K116.
kartere, v. [kBr'te-'ra] -ede ell. (sj.) -te.
(a/l. af I. Karte) opføre, optegne paa en
liste olgn.; nu kun (post.): opføre paa et
karte, jeg ønsker . . at du vil gjøre mig
bekjendt med (brevets) Indhold, for at er-
fare om det ogsaa er karteret paa den
cypriske Gudindes (d: Afrodites) Postkon-
tor. Blich.(1920).XTir.l99. alle (paa post-
huset) indkomne Breve . . bleve karterede.
P Worm.DeFornuftige.n.(1857).29. Sal.X.
259.
karteMlannk, adj. [kBrtesi'a'ns^] egl.
(filos.) : hørende til, ejendommelig for Cartesius
ell. hans lære. en Middelvej imellem den
Scholastiske og Cartesianske Lærdom.Holb.
Ep.I.174. Den kartesianske Filosoii. Høffd.
FH.H.237. li spee. (fys.) i forb. kartesi-
ansk djævel, navn paa et fysisk legetøj,
bestaaende af en hul glasfigur, der flyder i et
tillukket glas med vand og kan bringes i be-
vægelse ved tryk, smaa slag olgn. paa den stram-
me hinde ell. bløde prop, der tillukker glasset.
io De Cartesianske Diævle synke i Vandet
ved Luftens Sammentrykning, og stige
igien ved Luftens UåviidniDg. AW Hauch.
(1799).383. en Republik, med en Skygge-
konge, med Ministre, der dukke op og ned
lig de kartesianske Djævle. Blich.(1920).
XIX. 157. HO G Ellinger. Physik. (1887). 58.
II \ kartesiansk dukke, om lille dukke
ell. kegle af hyldemarv, celluloid, gummi olgn.,
m. en blyklump i den ene ende ; tyngdepunkts-
20 dukke; „troldkælling". Kierk.IV.210.
Kart-nej;:!, en. {ænyd. d. s., glda. kort-
negl, SU. kartnagel, oW«. kartriagl; af 1.
Kart; nu kun no.) vanskabt negl. VSO. MO.
jf. Kattenegl.
Kartoffel, en. [kBr't(nf(8)l, dagl. ogs.
ka't(of(8)l] (nu kun dial. Kartøffel. Eaf.
(1784).44. TBruun.L407. PAHeib.Sk.III.
232. Blich.(1920).IV.114. jfKaiøiieLFeilb.
Thorsen.63. dial. Kantoffel. Drachm.STL.279.
30JTusch.229(jy.). dial. ell. vulg. Kantøffel.
PFaber.SK.d. Punch. 1888.38. jf. Esp.138.
JTusch.342. Feilb. se ogs. u. bet. 2.2. f Kar-
tuf f el. JPaulli.Urte-Bog.(176l).155. Adr.^Vi
176 2. sp. 15. WestenhoJz.A.94. f Tartuffel.
vAph.Nath.VIII.4L fTariøiiel Raf.(1784).
45). best. f. kartof(fe)len; flt. kartofler, {gen-
nem ty. kartoffel (f tartuffel), nt. kantiif-
fel, /"ra ital. tartufolo, af tartufo, trøffel;
besl. m. (maaske egl. sa. ord som) Trøffel;
Ap sml. Jord-pære, -æble 1 samt Patet, Po-
tato ofl.)
1) om plante ell. plantedel, l.l) spiselig
knold, der danner sig paa rodskud af kar-
toffelplanten (se bet. 1.3^. Om Kartoflers
Avl og Brug. JKTrojel.(bogtiteL1766). Raf.
(1784). 44. Kartoflen . . naaede . . Danmark
1719, da den indførtes af Hugenotterne
til Egnen om Fredericia. jP'rem.DiV. ^^5.
*glemte blot Kokken Kartofler til Mid-
50 dag, I saa foer han i YMnt. LCNiels.RR.
41. i forsk, faste forb.: hyppe, pille,
skrælle kartofler, se I. hyppe 2.2, pille,
skrælle, lægge ( G oldschm.V 11.101. MO.
Halleby.52. jf. Læggekartoffel^, plante
(Eiv.(i914).ilI.162. VSO.) ell.sætte ( VSO.
Feilb. jf. Sættekartoffel^ kartofler, høste
(MO. D&H.), optage (MO.) kartofler
ell. (i talespr. især) grave, tage kartof-
ler op. VSO. franske kartofler, ('fco^.j
60 skrællede kartofler, skaaret i tynde skiver og
bagt i klaret, indtil skiverne er lysebrune.
Const.Kogeb.158. brunede, stuvede kar-
tofler, se II. brune 1.2, stuve, hvide kar-
tofler, (kog.) kogte kartofler uden skræl
(især mods. brune(de) kartofler^, i.2) spi-
selig rodknold ell. rodstok af forsk.
127
Kartoifel-
Kartoffeliufi
128
andre planter; især (fagl.) i faste forh.
indisk kartoffel, se indisk 2. kinesi-
ske kartofler, rodknolde (ell. -stokke) af
forsk. Dioscorea- arter ; yamsrødder. MentzO.
Pl.184. Sal.V.282. søde kartofler, knold-
formede rødder af planten Batatas edulis;
batater. Warm.SystB.477. MentzO. FL 182.
1.3) Sf den til natskyggefamilien hørende
plante Solanum tuber osum L.; kartoffel-
plante (jf. bet. 1.1). Rostr.Flora.l. 284. Ha- lo
vebrL.H29. 1.4) bet. l.i i faste billedl. udtr.
grave kartofler, (nu 1. br.) pille sig i
næsen; „grave guld". Gadeordb? hyppe
sine egne kartofler, se hyppe sp. 980^^.
svale kartofler, (dagl, næsten vulg.)
have munden (til stadighed) staaende halv-
aaben. Gadeordb.^ lade kartoflen gaa,
^ (jarg.) navn paa en leg (paa orlogsskibe),
hvorunder en tamp (ell. en sveske) gaar fra
deltager til deltager, medens en person i mid- 20
ten af kredsen søger at faa fat paa den.
KLars.Soldatspr.38.
2) overf. 2.1) (vulg., 1. br.) om hovedet
ell. hjernen, i forb. som have pletter
paa kartoflen, ikke være vel forvaret;
have en skrue løs. KNyrop.OL.1.22. 2.2)
(dagl.) som nedsæt, ell. spøg. personbeteg-
nelse (i rigsspr. nu næsten kun i formen
kantøffel;, din ksLtøifel. Feilb. en sær
katøffel. swsf. jf.: jeg er et nogenlunde ao
ordentligt Menneske og De en Svinekan-
tøffell AGnudtzm.EnSelskabsmand.(1911).
82. II især i forb. en heldig kartoffel
(kantøffel). Hidtil havde jeg holdt mig
selv for en heldig Kartoffel. RSchmidt.SS.
24. Her er nok din Lykke gjort . . Ja,
Du er en heldig Kantoff el. Drac/im.(STL.
279(3.opl.(1886).28S: Kantøffel;. Du er
spilleme en heldig K.dintQiiQ\.Rørd.SF.48.
jf.: Du er en lykkelig Kartoffel du, der 40
kan være med til alle de Maskinværker.
CFMortens.SY.26.
KartofTel-, i ssgr. især af Kartoffel
1.1, fx. (foruden de ndf. nævnte ssgr.) Kar-
toffel-aar, -afgrøde, -ager, -avl, -dyrker,
-dyrkning, -handler, -høst, -knold, -kule,
-mark, -skræl, -skrælling; desuden en del
(især kog.) betegnelser for retter, bagværk
olgn., hvortil der er anvendt kartofler, fx.
Kartoffel-bolle, -brød, -budding, -frikadelle, 50
-ost, -tærte, -vælling, -bacille ell. -bak-
terie, en. (fagl.) stavformet bakterie med
sporer, ofte optrædende paa utilstrækkeligt
steriliserede kartoffelskiver; især om Bacillus
mesentericus [Flugge] Trev. LandbO.III.71.
Sal.X.264. -bille, en. (især zool.) blad-
billen Chrysomela decemlineata L., hvis larve
ødelægger kartoffelplanlerne; koloradobille.
Brehm.Krybd.519. LandbO.1.294. -bonde,
en. (soldat.) skældsord til person (soldat) fra 60
landet. KLars.Soldatspr.19. -borer, en.
(zool., landbr.) sommerfuglen Hydroecia mi-
cacea Esp., hvis larve borer sig ind i kar-
tofelstængler.SRostr.LS.157.LandbO.III.72.
-brok, et, en. (landbr.) sygdom hos kar-
tofler, fremkaldt ved angreb af svampen
Synchytrium endobioticum. FlensbA.''^l»1924,
6.sp.2. Haven.l927.16.sp.2. -brændevin,
en. (især fagl.) brændevin, til hvis frem-
stilling der er anvendt kartofler olgn. VSO.
MO. Fanum.379. Feilb. *alle (de kartofler)
der har en Fejl | Bli'er præparert til Fla-
sken I Og som Katøffelbrændeviin |
Serveret rundt i Snsisken.Rantzau.D.Nr.53,
t -bng:, en. man kalder hos os unge Folk,
som have en tyk Vom og megen Begiær-
lighed til at æde, og almindeligen ere op-
dragne ved slet Føde, spotviis Kartoffel-
buge. Tode.KD.321. -bærme, en. (fagl.)
affaldsprodukt ved fremstilling af alkoJwlf
hvortil der er anvendt kartofler. LandbO.I.
463. -damper, en. (fagl; nu næppe br.)
apparat, hvori kartofler koges ved damp
(ved alkoholfabrikation). Brændeviinsbr.201.
-farsot, en. (landbr.) d. s. s. -sygdom.
Rostr.Sygdomme hos deiMarkendyrkedePlan-
ter.(1871).78. MøllB.IlI.404. -ferie, en.
(skol., især prov.) efter aar s ferie (som fal-
der paa den tid, da kartoflerne graves op).
Kaper. Kan Du nu ikke komme ud og
holde Kartoffel- eller Kakkelovnsferie, som
man vel kalder det i Byen? JohanneLund.
MinModersBreve.(1917).122. jf: Landstin-
get tog igaar Efteraarsferie. I Folketin-
get kalder de den Kartoffelferie, i Lands-
tinget Jagtferie eller Skiftedagsferie. Po^
^^/iol905.6.sp.l. -fine, en. (zool.) flue, hvis
larve udhuler kartoffelplantens stængler. Den
maaneplettede Kartoffelflue (Eumerus lu-
nulatus Meig.). SRostr.LS.189. -forraad-
nelse, en. (landbr.) d. s. s. -sygdom. MøllH.
III. 404. -graver, en. (landbr.) en slags
kartoffeloptager (2). MøllH.V.399. -gryn,
et. (nu 1. br.) om kartoffelsago. VSO. Green.
TJR.177. -grad, en. (nu kun dial.) grød,
kogt af kartofler og mælk. MO. Feilb. Ordb
S.(sjæll.). -hakke, en. (landbr.) hakke til at
hakke kartoffelbuskene op med.Olufs.Oec. VIII.
84. Landbo. III. 67. -harve, en. (landbr.)
harve til harvning paa langs ad kartoffelkam-
me; kamharve. LandbO.II.535. -hæver,
en. (nu næppe br.) d. s. s. -optager 2. VSO,
-Jærn, et. (kog.) jæm(redskah), hvormed
man af store kartofler kan udstikke stykker af
form som smaa kartofter. FrkJ.Kogeb.153.
Const.Kogeb.27 9. -kage, en. (bag.) en slags
formkage, lavet af kogte kartofler, æg og hak-
kede mandler. VSO. J Sødring. E. 1.2 2. ISuhr.
Mad.'' (1919). 348. -kam, en. se u. I. Kam
5.4. -kniv, en. (kog.) lille kort kniv til at
skrælle kartofler med. Riget.^litl911.5.sp.7.
-knnse- maskine ell. -knnser, en.
(fagl.) apparat til knusning af kartofler
(ved alkoholfremstilling ; jf. -mølle). Brænde-
viinsbr. 209.2 11. -koger, en. (fagl.) større
kogeindretning { kogemaskine) til kogning (ved
damp) af kartofler og andre grøntsager. SaU
XIV. 2 70. -kælder, en. kælder til op-
bevaring af kartofler. Recke.ST.91. Bang.
L.74. Feilb. -lus, en. (zool.) bladlus, der
angriber bladene og de unge skud af kar-
toffelplanten; Aphis solani Kalt. SRostr.LS*
129 KartoffelIæg:fi:eina8kine
Karton
180
60. -Iæ8:fi:e-ina8kine ell. -lægg^er,
en. (landbr.) maskine, som op fur er marken,
lægger kartoflerne i passende dybde og til-
dækker dem med jord. LandhO.Il 1.7 2. -IjOg^,
et. (gart.) en slags løg, der er nærbeslægtet
med skalotteløg. Funke.(1801).II.325. Have-
brL.^462. -mel, et. egl.: et ved maling af
kartofler fremstillet mel; nu især d. s. s. -sti-
velse. FiSO. Skr.yiil844. YareL.HOl. -mos,
en. (kog.) kogte og masede kartofler, der er
tilsat mælk, smør m. m. Olufs.Oec.VII.316.
ChMourier. Brød. (1821). 188. MO. FrkJ.
Kogeb.150. -mæsk, en. (fagl.) mæsk af
kartofler (ved alkoholfremstilling). Brænde-
viinsbr.313. Sal.VII.275. -malle, en.
(fagl.) d. s. s. -knuser. Brændeviinsbr.209.
t -natskygge, en. 2f karto/felplante; kar-
toffel (1.8). Funke.(1801).IL314. -nudel,
en. (især i flt.; 1. br.) nudel fremstillet af
kartoffelstivelse (jf. -gryn, -sago). Green.UB.
177. -næse, en. (dagl.) rundagtig ell.
klumpet næse. Schand.UM.79. Biget.^/el913.
6.sp.3. jf. (meton.): vi (danske) er . . skikke-
lige Kartoffelnæser og Braksnuder alle-
sammen . . vi kan rolig grine lidt ad
Krumsnablerne og Fladbenene (o: jøderne).
KLars.GV.38. -optager, en. 1) (1. br.)
person, der tager kartofler op. Kartoffel-
optagerne sad . . og ventede paa Kætte-
ren, ^a/cj. 7^.50^. jf.: den lemmestærke,
mandagtige Galop-Sofi . . var den skrap-
peste Kartoffeloptagerske i mange
Sogne, smst.188. 2) (jf. -graver, -hæver;
landbr.) redskab ell. maskine til optagning af
kartofler. LandbO.III.73. -plante, en.
^ d. s. s. Kartoffel 1.8 (jf. -natskygge j.
Warm.Frøpl.379. LandbO.III.59. -plov,
en. (landbr.) dels : kartoffeloptager af form
som en plov. LandbO.III.73. dels: plov til
hypning af kartofler. Olufs.Oec. VII.IO. MO.
Feilb. -rand, en. (kog.) rand af kartoffel-
mos, der er smurt med æg, bestrøet med brød
og bagt i ovn. FrkJ.Kogeb.62. -rose, en.
1) (kog.) kartoffelmos i form af en rose, bagt
ved svag varme, til den er lysebrun. ISuhr.
Mad.-'(1917).177. 2) ^ tøffelblomst, Calceo-
laria L. Feilb.BL.55. -sago, en. (fagl.)
sago(gryn), fremstillet af kartoffelstivelse (jf.
-gryn). MentzO.Pl.56. -salat, en. (kog.)
tynde skiver af kogte kartofler, tilberedt
med løg, smør, salt, peber og eddike. Huus-
holdn.(1799).I.82. FrkJ.Kogeb.71. -sirup,
en. (fagl.) glykosesirup, fremstillet af kar-
toffelstivelse. Green.UB. 199. VareL.HOl.
-skimmel, en. 2f bladskimmelsvampen
Phytophthora in festans, der angriber kar-
toffelplanten; kartoffelsvamp (jf. -sygdom^.
KoldBo.Sporepl.144. BavebrLH31. -skovl
(LandbO.III.75) ell. -skuffe, en. (landbr.)
skuffe (skovl), der bruges ved læsning af kar-
tofler. HavebrL.^430. -skurv, en. (landbr.)
sygdom (fremkaldt af bakterier), der viser
sig som flade vorter med en rynket ell. knud-
ret overflade paa kartoffelknolde. DanmHa-
vebr.760. LandbO.III.75. -skærer, en.
(nu næppe br.) redskab til ituskæring af
kartofler. Olufs. 0ec.VII.112. MO. -sti-
velse, en. (fagl.) stivelse, fremstillet af
kartofler; spec. om fint pulver af denne tør-
rede stivelse : kartoffelmel. Olufs.NyOec.I.110.
(han dansede med) sine smaa beskjørtede
Skolekamerater, der struttede af Blonder
og Kartoffelstivelse. Aakj. VB.153. MentzO.
Pl.56. VareL.HOL -sukker, et. (fagl.)
druesukker (glykose), fremstillet af kar-
10 toffelstivelse. Green. UB. 196. VareL.'' 401.
-suppe, en. (kog.) suppe af kartofler, kogt
med salt, peber, smør og porrer. VSO. MO.
FrkJ. Kogeb. 105. -svaler, en. {jf. svale
kartofler w. Kartoffel 1.4; dagl., l.br.) per-
son, som (til stadighed) har munden staa-
ende halvaaben. Gadeordb.^263. -svamp,
en. ^ d. s. s. -skimmel. Warm.SystB.92.
-sygdom, en. (landbr.) sygdomsangreb
paa kartoffelplanten; især om angreb af
20 kartoffelskimmel (jf. -farsot, -forraadnelse).
Brandes JX.442. LandbO.in.83. -syge,
en. (landbr.) d. s. Levin. LandbO. 111.59.
-top, en. [1.3] kartoffelplantens top (stæng-
ler og blade). Løvtræerne stode dybt nede,
som vare de kun Kartoffeltoppe. IfCAwtZ.
VII.238. Aakj.VB.190. \\ koll. LandbO.III.
83. i forb. m. attrib. ord afintk.: en Dynge
vissent Kartoffeltop. ^a/cj. 7^.^84.,//'. Feilb.
-tysker, en. (foræld, ell. dial.) om (efter-
30 kommerne af) de tyske kolonister, der 1759-
60 indkaldtes til opdyrkning af heden i Vi-
borg amt, og som indførte kartoffelavl. JV Jens.
A.il.204. Aakj.EV.16. Feilb. -tæge, en.
(zooL, landbr.) tægen Calocoris bipunctatus,
der angriber kartoffelplanten. SBostr.LS.65.
-vaCd)ske-maskine (LandbO. III. 83)
ell. (nu 1. br.) -va(d)sker, en. (landbr.)
redskab, maskine tu renvaskning af kartof-
ler. 0lufs.0ec.VII.112. MO. -æble, et.
'■ o (især dial.) kartoffelplantens frugt. JTusch.
342. JVJens.A.II.204. jf. OrdbS.(sjæll.).
L Karton, en (SaabyJ ; se ogs. ndf.)
ell. et (Eaandgern.364. VVed.HB.21. SaV
XIII.648). \kvT^tmT[] best. f. -en, -et [kBr-
't(i)ix'(8)n, -'twn'ai] flt. -er [kBr'tcoix'ar] ell.
(1. br.) -s (Brandes.MB.76. jf. TBaden.Suppl.
110). (ty. d.s.; fra fr. carton, ital. cartone,
afl. af fat. charta (se Kortj) 1) en
fint pap (især fremstillet ved sammenlim-
50 ning af færdige papirark). Meyer.^ Haand-
gem.364. Det var en blændende hvid For-
aarsdag, og alle Ting ombord stod skarpt
og spinkelt som skaaret i Karton. OBung.
VS.94. VareL.^401. 2) (bogtr.) omtrykt
blad, der klæbes ind i en bog oven paa
ell. i st. f. et makuleret blad. Meyer.^ SaU
XIII. 648. 3) (bogb.) pap ell. karton (1),
hvori en (hæftet) bog indhæftes ; stiv hæft-
ning; kartonnag e.SaVXIII.648. 4) (fagl.)
^ fortegning paa stærkt papir (og afså.
størrelse som maleriet), udført i kridt, kul,
blyant olgn., hvis linier overføres paa den
flade, der skal bemales, (jea) skal nu for
Alvor tage fat paa mit Stykke (d: maleri),
hvortil jeg snart kan have Kartonen færdig.
JThLundbye.D.22. de store Kartoner (o: af
X. Rentrykt »/u 1927
9
181
Karton
Kartufspapir
132
Frølich)j „Klogskaben" og „Modet", der
har deres Plads i Børsen. Sig MiilLB. 136.
Karton til dekorativt Vægmaleri i Fresko.
EH annover. SvK.60. 5) (sj.; jf. dog Karton-
fabrik^ æske af karton (i) ell.pap. Meyer.^
en elegant Karton med Kort og Konvo-
luter. KLars.Ix.113. Hver enkelt Soldat
bar paa sin Vej til Døden de faa person-
lige Ejendele, han vilde have med —
altsaa for ham hele Hjemmet — i en flad,
brun Karton. HHellssen. Amerika rejser en
Hær—.(1918).9.
II. Karton, et. se Katun.
ILartoTk-rahriU.(Funke.fl801).II.665.
TelefB.1927.sp.3690), -fabrikation, en.
(fagl.) (fabrik til) fabrikation af forsk, ting
af pap (karton), især papæsker olgn. (jf. I.
Karton 5 og Kartonnage;. Op fB."^ VIII. 47 3.
Kartonnag^e, en. [kBrtm'na'Ja, knrto-]
flt.-r (TelefB.1927.sp.4193). {fra fr. carton-
nage, til eartonner (se kartonnere; fagl.))
fællesbetegnelse for forsk, ting, især æsker
olgn., af pap, karton olgn. /,//". I. Karton
5, Kartonfabrik(ation);. Meyer.^ Krak.1921.
11.617. VareL.^401. jf.: enkelte Ruller
(papyrus) er fundet i Grave, andet er som
Makulatur brugt til Mumiekartonnage.
StSprO.Nr.119.5. || (bogb.) d.s.s. I. Karton 3.
Meyer.^ SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere. (1 91 9).
59. kartonnere, v. [kBrtco'ne'ra, k^rto-]
-ede. (fra fr. eartonner; afl. af I. Karton;
bogb.) indhæfte i karton (3); indhæfte
stift; forsyne med kartonnage. Meyer.^
næppe alle Bøgerne (har) været indbund-
ne, en Del sikkert kun kartonerede. Aar-
bog f. Bogvenner. 1920. 87. SaU XIII. 648.
Karton -papir, et. [I.l] (fagl.) tyndt
karton. SaUXIIL648. ■
Kartotek, et. [kBrto'te'.^] flt. -er. {ny-
dann. til fr. carte osv. (se Kort; efter ord
som Bibliotek, Glyptotek ; især fagl) (skuf-
fe ell. skuffemøbel til opbevaring af) en
række alfabetisk ordnede (staaende) kort,
hvor paa man kan optegne (registrere)
noget (fx. en bogsamling, en kundekreds).
Til Opbevaring af Seddelmaterialet (o:
katalogsedler) har man Katalogskuffer (Kar-
toteker). BibliotH.^555. Kartoteket bestaar
af en Samling Noteringskort, der kan ind-
rettes med Liniering og Trykning næsten
passende til ethvert Formsial. Hage.'^1194.
Karton, en. se Kartove.
Kartonche, en. [k^r'tuj] flt. -r. {lige-
som ty. kartusche fra fr. cartouche, ital.
cartoccio, cartuccia; egl. sa. ord som Kar-
dus og Kartæske) 1) f d. s. s. Kardus 1.
Enten har Canonen været aaben eller
lukt i den bagerste Ende, da Ilden paa-
kom. Har den været lukt, saa kunde
ingen Ild, mindre Cartouchen, og aller-
mindst Kuglen fare bag ud. LTid.1750.361.
JBaden.FrO. || om gemme til patroner
olgn. Isteden for en Patron-Taske erholde
Under -Officererne en liden Cartouche
foran, for at kunne gjemme deri nogle
skarpe Patroner. ilfi2.i 789.^^^. MilTeknO.
208. Træcartoucher til Patrontaskeme
. . ere udborde til 30 Huller. MR.1807.23.
2) (fagl-) udfliget, rammeagtigt or-
nament; spec. om et under renæssancen
udviklet ornament, bestaaende af en tavle
m. meget kunstfærdig (m. masker, figurer,
blomster, frugter dekoreret) indramning, dan-
net af to udtungede, i hinanden flettede
rammer: kartoucheværk. FrPoulsen.ME.I.
10 54. Bogens Titel findes som Regel an-
bragt paa begge Permer over Ovalen og
ofte indfattet i en KsLituche.Aarbogf. Bog-
venner. 1922.104. II t om lille indram-
met felt forneden paa landkort olgn., inde-
holdende maalestok osv. Paa en reen Car-
tousche (paa landkortet) ere benevnte 4
Provintzers Vaaben udarbeydede, og en
Maale-Stav af Ungerske og Tydske Miile
derhos føyet. LTid.1738.203. Karton-
20 che-skjold, et. [2] (herald.). Senere
(o: end renæssancetiden) er selve Skjoldet
enklere, ofte ovalt, men til Gengæld om-
givet af en ornamental Ramme, det saa-
kaldte Kartoucheskjold. FB Grand jean.He-
raldik.(1919).53. -værk, et. [2] (fagl.)
d. s. 8. Kartouche 2. Stilart.225. SaUXIII.
648.
KartoTe, en. [k^r'to'va, -'tå'va] (f
Kartov, Kartou, Kartau. Moth.K57. Holb.
30 DH.II.193. Ew.(1914).IV.309. MilConv.IV.
207.VII.456. MO. f Kartoue. Leth.(1800).
t Kartaune. Reiser. 11.540. Frank.SM.1806.
399. JBaden.FrO. 48). flt. -r. {ænyd. kar-
tov(e), -tou(e), -to, -tu; fra mnt. kar-
touwe, holl. kartouw (jf. ty. kartaunej, af
ital., mlat. quartana, egl.: 25-pundig kanon
C^U i forhold til de største (100-pundige)
kanoner), til lat. quartus, fjerde (se Kvart; ;
jf. Kattehoved; foræld.) egl. om en i 16.
40 aarh. (og senere) brugt kortere metalka-
non (mods. Slange; af forsk, kaliber, især
om de større fra 20-pundige og opefter; ogs.
(især poet.) i videre anv., om kanon i al
alm. *Nu vore Cartouers det brummende
Vraal I Skal ryste de Pommerske Biærge.
Sort. HS. Dir. Holb.DH.1.794. »Pludselig
dundred Kartoverne dumpt i den svul-
mende Havbugt. Oehl.L.1.150. *Kartoven |
Sin Torden sendte høit mod Sky. Winth.
50 V.l. *I vor Barndom vi hørte Kartovernes
Brsig. MHans.S.20. OpfB.UL126. *Byen
faldt han over | med skramlende Kartover.
TomKrist.F.81. halve, hele (ell. dob-
belte; kartover, om mindre og større
kartove-typer. Pflug.DP.345. (de søgte) ved
idelig Skyden af heele og halve Cartover
at bemægtige sig Slottet. Eolb.DH.II.465.
Mod Haf-Siden ere Bastionerne med grovt
Skyt forsynte, endogsaa med dobbelte
f^C2iri2iVLeY.EPont.Atlas.II.276. MO. OpfB.^
11.126. II hertil ssgr. som Kartove- ell. (nu
sj.) Kartov-krudt (MilTeknO. 147), -skud
(Pflug.DP.557), -type (OpfB.^VII.98).
Kartnffel, en. se Kartoffel.
Kartnn, et. se Katun.
Kartus-papir, et. se Karduspapir.
133
Kartæsk
karve
134
Kartæsk, en. se Kardæsk.
Kartæske, en. [kBr'tæsga, -idæsg(8)
£lL (nu alm.) -'dæ's^] (nu ogs. alm. skrevet
Kardæsk. OpfB? 11.166. Scheller.MarO. nu
I br. Kardætsk(e). Funch.MarO.II.70. Bar-
denfl.Søm.II.186. SvLa.HS.131. tidligere ogs.
Kartætske (vAph.(1759). Hallager. 48), Kar-
tætsche (Goldschm. V 1.256), Kartæsche (JBa-
•den.FrO.48. Aarestr.SS.Not.II.51f.)).flt.-r.
{ligesom sv. kartesch laant fra ty. kartåtsche lo
(ældre ty. kartutschej, af ital. cartoccio
(ell. cartuccia;, groft papir, omslag, hylster;
£gl. sa. ord som Kardus og Kartouche)
^ projektil til svært skyts, hestaaende
af en med kugler fyldt beholder (bøsse
{1.1.6)), der sprænges, naar den forlader
mundingen (jf. Bøsse-, Granat-, Haubits-
kartæske^. Høvedsmanden . . befalede
Konstablerne at lade Kanonerne med
Stang- og Lenkekugler og med Kartesker. 20
.Beiser. 1. 329. ExercArtil.(1804).72. SaU
XIII.649. koll: Skytset lades (Kanonerne
med Granat -Kardætsk eller Kardætsk).
Bardenfl.S0m.il. 186. II hertil Kartæske-
{ Saaby.'') ell. (alm.) Kartæsk-bøsse (d. s. s.
I. Bøsse 1.6^, -ild, -kugle, -skud ofi. I. Kar-
tætske, en. se Kartæske.
II. kartætske, v. se II. kardæske.
Kartaffel, en. se Kartoffel.
Karudse, en. se Karusse. 30
Karunkel,en.('tKaruntel.F/SO.^.(maa-
ske omdannelse af konkel olgn. dial. for-
mer af Korngulv (se Feilb. u. korngulv j;
dial.) faldefærdig ell. ussel bygning; rønne,
(knald )hytte olgn. Jeg veed ikke den
Time, Karuntelen falder over mig. VSO.
desuden var der en „Karrunkel", som vi
kaldte den, en temmelig stor Kornlade
uden Undervægge og vistnok med to
Længder Spær over hmsmden. Aarb Vejle. 40
1926.4. Feilb.
Karasel, en. se Karrusel.
Karusse, en. [ka'rusa] (nu især dial.
Karu(d)s. Moth.K57. Krøyer.1 11.294. Landb
0.111.80. DanmFauna.XV.237. Thorsen.63.
jf VSO. MO. Feilb.). flt. -r. {ænyd. d. s.;
gennem mnt. karusse (jf. ty. karausche^ fra
baltisk'Slavisk) Jt karpefisken Cyprinus
carassius (alm. i damme og søer i Danmark;
jf. Dam-, Hav-, Søkarusse samt Karpe- 50
karusse/ et Fad Karusser. H^oZ6.7^8.fi75i/
II. 2. Wadsk.133. de gamle, mosgroede
KsLTudser. HC And. VIII. 137. *Ro, ro til
Fiskeskær I | Hvilke Fiske fanger vi der? |
. . Karussen med Flødesovs paa. Børnerim.
1.9. BMøll.DyL.IIl.140. || talem. være
som karussen i pæretræet, være i en
usædvanlig, prekær, fortvivlet stilling. Han
er rent fra'et ligesom Karudsen i Pære-
træet. Flen8bA.^Vi2l904.1.sp.3. Krist.Ordspr. 60
nr.4049. D&H. KnudPouls.B.25. doven
som en karusse, (1. br.) meget doven.
Flen8bA.^Vi2l904.1.8p.3. Karusse-, i ssgr.
(ogs. Karus-y. -dam, en. dam, hvori der
lever (holdes) karusser (jf. -park/ VSO. MO.
Drachm.E0.40. Karus-: LandbO.IIL84.
Karussel, en. se Karrusel.
Karusse-mund, en. spec. (nu næppe
br.) overf.: lille, nydelig mund. VSO. Ka-
rus-: Moth.K57. -park, en. (nu næppe
br.;jf.'d&m).LTid.l748.315. VSO. -skalle,
en. /f enkelte steder benævnelse for rudskalle,
Leuciscuserythrophthalmus. Karus-: Krøyer.
Karv, en. se I. Karve. Karv-, i ssgr.
se Karve-.
Kar-vand, et. (^Kar(r)e-. vAph.(1764).
OrdbS.(sjæll.)). (nu kun dial.) opvaskervand
(hvori kogekar, tallerkener osv. er vaskede).
VSO. Feilb. IIalleby.215. Kaffen var saa
tynd som Karrevand. OrdbS.(sjæll.). slaa
fedt i karvand, se Fedt 8p.852^^«.
I. Karve, en. ['k^rva, 'ka'rva] ("Karv.
SaVXIlI.650. se ogs. u. bet. 2). flt. -r. {jf.
ty. kerbe sam< Kær v; <iZ III. karve ; nusj^
1) fure, skure, rille olgn., indskaaret v.
hj. af en kniv olgn. Paa Siderne af denne
firekantede Pæl skar jeg med min Kniv
en Karve, og altid var den syvende Karve
atter engang saa lang som de øvrige.
Robinson. 1. 101. Leth.(1800). Det ældste
Regnskab i Pengesager førtes paa en fir-
kantet Stok ved at sætte Skurer (Karve)
i den med en Kniv, og hver af dem stod
for en aftalt YddråLSal.^XIII.650. 2) d. s. s.
Karvestok 1. *Saa kunde jeg hver Dag dog
i min Karve | Indskjære Tal og Summer,
som var sande. Winth.XI.49. biiledl.: *Ja,
vel er Du lidet, mit Fædrenehjem, | Blev
du maalt efter Fattigmands Karv. Bergs.
PP.682.
II. Karve, en. {ænyd. karbe, jf. æda.
carui ( Harp. Kr. 119), no. dial. karvi, sv.
dial. karv(e); fra mnt. karwe, ty. karbe,
holl. karwij, fr., ital., sp. carvi, egl. et arab.
ord; (nu kun) no.) 2( krydderiplanten kom-
men, Carum carvi L. Moth.K57. Agerbech.
FAH.25. vAph.Nath.IV.542. Apot.(1791).74.
III. karve, v. ['kBrva; 'ka'rva] (dial.
karre, se u. bet. 2). -ede. {ænyd. karve, sv.
karva, no. karve, nt. karven, mnt. kerven,
ty. kerben, eng. carve ; besl. m. gr. gråphein,
indridse, skrive (jf. hektografere osv.); jf.
kærve, I. Karv samt kirre) 1) (&f 1. br.)
lave et indsnit ell. en række indsnit,
furer i. Moth.K57. karve Myndt paa Ran-
den eller Kanten. vAph.(1759). Karudser.
Man tager Skiællene af dem, giør dem
rene, men de maae blive hele og man kan
karve dem paa et Par Steder. Huusholdn.
(17 99). 1.183. Leth.(1800). VSO.\\part.kaT-
vet brugt som adj. Moth.K58. Leth.n800).
*Fra Barnsben kendt med de karvede Sten
(o: runestenene). R0rd.GK.49. jf.: Tungen
('er j opsvolnet, sort, og som overkarvet.
Agerbech.FL.98. spec. f om blad: indskaaren.
nogle (planter) med glatte, andre med
karvede, taggede og dybrandede (blade).
LTid.1759.348. i navne paa planter (m. ind-
skaarne blade): karvedt brende-urt. Moth.
K58. karvedt husløg.sms^. 2) (nu kun dial.)
skære i smaa stykker, smalle strimler
9-
135
Karve-
Kasdeisorder
13»
olgn.; især m. h. t. tobak(8-rulle): skære smaat
(til røgtobak). *Hand tykte det var nok,
den (o: et fabeldyr) gik med Nebbet fuld
I Og karved ey saa just hver Torve Kra-
ffis Uld. I Saa fløy da Fuglen bort. Schan-
drup.Név. al spunden og Blade Tobak,
item karvet og Snuf-Tobak. Pl.(Kvartudg.)
Vil701. Eenhver maae tage sig vare, at
han ej . . karver Tobak paa Stænger, Rund-
holter, eller paa noget, som derved kan
beskadiges. SøkrigsA. (1 752). § 593. (man)
kommer nogle af disse Blade (o: bukke-
blade) tørrede og hakkede eller karvede
paa Thee-Potten. Garboe.TA.4. Med stive,
mekaniske Bevægelser „karrede" han Rug-
brødsskorpen med sin bredbladede Folde-
kniv. CFMortens.SV.63. Or dbS.( Falster). 3)
(sj.)ialalm.: skære; snitte. fAan^ karvede
en god Luns af Fisken over paa sin Tal-
lerken. Chri8tmas.SvendSpejder.(l 911 ).36.
Karve-, i ssgr. (ogs. Karv-, se u. Karve-
snitj. dels (nu kun no.) af II. Karve; dels
af III. karve. -bræt, et. [III.2] (nu næppe
br.) bræt, hvorpaa noget (især: tobak) skæres
i stykker. Moth.K58. VSO. -dyr, et. [III.l]
(efter ty. kerbtier; sj.) som overs, af Insekt
(jf Indsnitsdyr;. S<S;B. f sræs, et. [II]
a.'s. s. II. Karve. OecMa^. rJ.i6'. f-kage, en.
[II] kommenskage. Forordn.^^/iol778.XVI.§2.
-kniv, en. [IIL2] (nu næppe br.) kniv til
at skære noget (især: tobak) i stykker med.
VSO. MO. S&B.
Karvel, en. se Karavel.
Karvel (le), en. se Kai ville.
Karve -mærke, et. se Karmærke.
-pind, en. [III.l] (foræld.) mindre karve-
stok, tidligere brugt til opnotering af hver
bymands forseelser. VSO. MDL. -skure,
en. [III.1] (jf. I. Karve 1; sj.). De simpleste
og vistnok ældste Ornamenter er blot
ensformige Rækker af korte Karveskurer.
Stilart.U. -snit, et. [III.l] (ogs. Karv-.
BOls. (Tidsskr. f. Kunstindustri. 1898. 142)).
{efter ty. kerbschnitt; jf. Kærvsnit; fagl.)
snitværk, skaaret i et træstykke som vekslende
systemer af fordybede kilesnit (i reglen tre-
sidede, men ofte indordnede i cirkelstjerner ;
„ almuestil" ).Stilart.306. FrPoulsen.MH.1.44.
-stok, en. [III.l] {jf. nt. karfstok samt
Kærv(e)stok; foræld^ 1) stok til indskæring
af mærker, skurer, hvorved der holdtes regn-
skab over noget (ofte forekommende i to ens
eksemplarer (en til debitor, en til kreditor), som
sammenlagte udgjorde en firkantet stok, hvor-
paa mærkerne afsattes); i videre anv., om
regnskab, konto olgn. (jf. -pind j. betale efter
Bog, eller Karvestok, som Creditor frem-
viser. DL.5—14—50. *En Kroemand (har)
alt et X for U paa Karvestocken skrevet
(o : fordoblet regningen). Holb.Paars.253. en
Karvestok, saadan som vore Bryggere og
Kroersker bruger, til at holde Regning
med hinanden. Gram.D0.194. *En Olding
hist med Karvestok i Haand | Beregner
glad sit Arbeids gyldne Renter. Storm.SD.
85. For alle Forsømmelser ikj endtes (by-
mændene) Bøder . . og Regnskabet blev
holdt paa hver Mands JPind", „Talliestok",
„Videstav", „Karvestok** . . ved Skurer.
Feilb. BL. 172 (jf -pind;. Sal' XIII. 650.
Feilb. II billedl. *Hvad er vort Liv dog ey
et ringe Tal af Dage? | Som Himlene
Forsyn har paa Livets Karve- Stok | Til
os afmaaled. Graah.PT.1.28. *Men havde
ej da i din Karvestok du (o: Norge) | den
10 syttende Maj ladet skæres, | hvor var mon
den Femte i Juni da nu? Ploug. 11.21. \\
skrive paa karvestok(ken), opnotere
(gæld olgn.); debitere; „skrive". Leth.(1800)^
MO. Levin, skrive paa ens karvestok,
kreditere en for noget; regne en noget til
gode. saadan Profit (skal) skrives paa
(fangens) Karvestok, hvilken Tugtemeste-
ren skal give ham. Anordn.'^/iol708.§25.
Alt dette bør skrives mig paa Karve-
20 stokken, allerhelst da jeg allene har be-
fiert Løn for at f øie min Kone. Biehl.DQ,
11.58. faa, tage (Leth. (1800). Levin.)
paa karvestokken, faa, tage paa kredit
(regning), jf.: *Hos Kræmmer, Handværks-
Mand, hos Bager, Brygger, Kok, | En
Stræg ey meere var at faae paa Karve-
stok. Holb. Ligbeg. 5sc. sætte paa karve-
stokken, mærke sig; huske, vi ville dog
sige Vedkommende, at vi have sat den
30 Sag paa Karvestokken. Hjort.NBl.48. 2)
(sj.) om stav m. indskaarne mærker for
aarets tidsinddeling : primstav. *Nu længes-
hun ved Rokken, | Og spørger Veir og
Vind, I Og seer paa Karvestokken | Med
Taarer paa sin Kind. Winth.IV.15.
Karvil(le), en. se Kalville.
Kar-visk, en. (nu næppe br.) halm-
ell. høvisk, brugt til rengøring af kogekar
olgn. VSO.
40 Karv-mærke, et. se Karmærke.
Kar- vod, et. (fisk., foræld.) d. s. s.
Bøttevod. Fiskeri- TJdv. (1874). Bilag. II. 6.
Drechsel.Saltvfisk.53.
Karv-snit, et. se Karvesnit.
Karyatide, en. [kBrya'ti-Sa] fit. -r.
{fra gr. (fit.) karyatides, til Karyai, by i
Lakonien; bygn. ell. arkæol.) kvindefigur,
anvendt som støtte for (bærer af) tag,
bjælkeværk osv. JBaden.FrO.48. Stilart.81.
50 SaUXIII.650. || i videre anv. Udskaaren
Altertavle med Evangelisterne som Kary-
atider. Trap.^IV.522. \\ billedl. Martha og
Maria er to Søstre . . og de er denne
Gang Karyatiderne, som bærer (forfatte-
rens) Moral. TomKrist.(PoUViol925.9.sp.l).
Karejser, en. [ka'rcoi'sar] {vist om-
dannelse af Galrøjser (se Galerøjsj; jf.
Røjser samt jy. kaXøiter, lystig, kaad (Feilb.);
sj ., nu næppe br.) lystig, kaad, forsoren
60 (mands) per son. jæ har en ganske lille
Storm paa, ser De. Jæ er en rigtig Ka-
reuserl JakSchmidt.SP.66.
KasamatCte), en. se Kasemat.
Kaschelot, en. se Kaskelot.
Kasdesorder, en. [kasda'swr'dar]
ogs. m. fr. form Cache-désordre samt (dagl.,
137
Kase
Kasernearrest
138
dial.) m. forsk, fordrejede ell. omtydede for-
mer, /æ.Kasorder, Kassesaa(r)der, Kas(t)esoje
(FeilbJLlOé), Kast(e)rone (smst.102) 0%
(se OrdbS.). (fra fr. cache-désordre, af
cacher, skjule, og désordre, uorden; 1. led
ofte opfattet som ell. sat i forb. m. II. kaste;
nu sj. og gldgs. i rigsspr. (jf. Feilb.II.102.
104.iV.254)) en paa væggen ophængt
(pap) æske ell. kurv (alm. m. halvcirkel-
fortnet bundflade) til (foreløbig) anbringelse
af klude, papir olgn. Cachedésordre: Meyer.^
(1844).82. CStampe.Thorv.57. Meyer.HSl.
Kase, en. (ogs. undertiden Kasse. VSO.
se ogs. u. Kokasse, nu næppe br. Kas. VSO.
jf. SvendbAmt.1923.266). flt. -r. {ænyd. i ssg.
kokase, -kasse, sv. i ssg. vårdkas(e), bavn,
varde, no. kas, kos, oldn. k^s; besl. m. I. Kast,
II. kaste, (Is)kosse og maaske Kar; jf. ka-
set, bekasse; sml. ogs. dial. kassen, kasing
(Feilb.); dial.) dynge, hob, især af noget
værdiløst ell. urenligt; spec. om køers ekskre-
menter: koka§(s)e. Moth.K59. VSO. MO.
Feilb. Esp.162:
Kaseking^, en. [kas8'kei|] ogs. skrevet
Kasseking; (nu 1. br.) m. fr. form: Casaquin
(JBaden.FrO.48. Folkedragter. 196. jf. Casa-
keng. VSO.I.560), Cas(s)equin (BiehlDQ.
III.l. FrSneed.1.95. jf. Kassekæng. vAph.
(1759)). best. f. -en [-ikeii'(8)n] flt. (1. br.)
-er [-'keii'ar] (PAHeib.Sk.IV.156. Saaby.').
(Jf. nt. kaskeng; fra fr. casaquin, dim. til
casaque, kittel, jockeyjakke, vid overkjole
(jf. ænyd. kas (i) ak, overklædning, kappe, jy.
kasiak, (stor)trøje) ; sm^. oZdn. k^sungr, sv.
dial. kasung; foræld.) egl. om hjemme-
frakke, slaabrok olgn.; senere ogs. om
lang overfrakke, kappe olgn. *Orgon
. . var en Mand derefter, | Der føelte lige
med hans gamle Kasseking, | Var gam-
mel vranten Knark, for Resten ingen Ting.
ChrBorup.FM.359. (konen) børstede sin
Mands Hat og Kiole, naar han gik ud, og
bragte ham Kassekingen varmet, naar han
kom hiem. Gynæol.V 11.90. Paa Theatret
havde jeg . . ofte seet (Baggesen) som ad-
ministrerende Direkteur gaae omkring i
sin store gule Kaseking, Oehl.Er.I.155. en
Semliner-Handlende i grøn Kasseking og
med sort Filthsit. HCAnd.IX.143. PalM.
VI.342. *Brud og Brudgom (skal) løbe
Spidsrod | mellem Snerper og Snøbler |
til Degnens Svalehale | og Præstens Kasse-
king. Rørd.GD.210. „Naa, men vil Du ikke
lægge den Kasseking?" Antonius Hansen
lægder Kappen. 0-Bew2:on.FÆ7.i 69. jf.Aarb
Turi8t.1926.138. || talem. (egl. en gammel
vise ell. remse. VBSange.124): alverden gaar
omkring i en grøn (sj. gul. JJPaludan.Er.
108) kaseking, i en grøn kaseking gaar
alverden omkring. Ing.LB.II.85. Mau.
11426. Valløe.D.137.
KaNemat, en. [kasa'ma^ (nu 1. br.
Kasematte. VSO.I.560. MilTeknO.47. MO.
1.300. jf. Saaby', f Ka8amat(te). Skuesp.
VIII.6i). flt. -ter. (ænyd. d. s., sv. kasematt,
ty. kasematte, fr. casémate; fra ital. casa-
matta, hvis 1. led er casa, hus (2. led af
uvis oprindelse), jf. Kaserne, Kasino) 1) ki
bombesikkert rum i en permanent befæst-
ning, bestemt til ophold for mandskabet, op-
bevaring af ammunition osv., ell. indrettet
til opstilling af skyts, da den (o: en fæst-
ning) var bygt paa en Klippe, saa havde
de ikke giort Kasematter, men anlagt
blotte Skydeskaar paa Spidsen. Reiser J[.
10 1 66. Bagges. L. 1. 31 7. Drachm. DJ. IL 21 .
Jeg gik efter Kasematternes Stendyb,
efter Fangetaarnenes levende Begravel-
ser. SMich.L.47. 2) ^ stærkt pansret
rum midtskibs paa panserskibe, i hvilket
skytset er anbragt (jf. Citadel 2). Bardenfl.
Søm.II.255. Scheller.MarO. Kasemat-,
i ssgr. ^ (og ^) »/"Kasemat 1-2, fx. Kase-
mat-bygning (spec: flere ved siden af hin-
anden liggende kasematter), -kanon, -skib
20 (panserskib, hvis skyts er anbragt i en ka-
semat (2). OpfB.m.308. SaU'XIIL654),
-skyts ofl.
kasen, adj. se kaset.
Kaserne, en. [ka's^rna] flt. -r. (gen-
nem ty. kaserne fra fr. caserne) 1) byg-
ning (samling bygninger), bestemt til
stadig indkvartering af soldater; tid-
ligere ogs. om værelse i en saadan byg-
ning (Leth.(1800).16; jf.: Caserner, n. s.
30 pi. . . Et Huus med mange smaa Værel-
ser, almindeligst ved Volden i en Fæst-
ning, til Indqvartering for Soldater. VSO.
1.560). De andre (slaver) ere indlogerte
enten i Cazernerne for at opvarte de Tyr-
kiske soldater eller og i de store Slave-
RvLuse. LTid.1726.679. MilTeknO. Schand.
IF.33. ofte i ssgr. som Artilleri-, Gar-
der-, Husar-, Ingeniørkaserne osv.
II (spøg., foræld.) i best. f, om den indtil
40 1918 til rigsdagsbygning anvendte tidligere
kaserne i Fredericiagade i Kbh. Hørup.II.
200.III.156. 2) (talespr.; nedsæt.) stor be-
boelsesbygning med mange smaalej-
li g hed er (jf. VSO. 1.560, se ovf. u. bet. \).
(han købte) en Kaserne i Borgergade . .
og betalte det meste af Købesummen.
JakSchmidt.SP.75. Selv i langt større Byer
har nogenlunde velstaaende Familier deres
eget Hus. Her klumper man sig gladeligt
50 sammen i disse grimme KsLserner. EBrand.
Brud.38. Til de ca. 22,000 Lejligheder, som
Frederiksbergs Kasernebebyggelse rum-
mede, fandtes der . . 1134 Ejere eller ca.
6 pCt. af Lejlighedernes Tal. Hvor mange
af dem, der selv boede i Kasernerne, er
ikke oplyst. ØkonomiskFrigørelse.(1920).38.
ofte i ssgr., jf. Arbejder-, Fattigfolks-, Leje-
kaserne samt Fattig- (SvGrundtv.Till.il),
Fjerdesalskaserne (Hostr.SD.IIJ34). Ka-
60 serne-, i ssgr. især (^) af Kaserne 1,
fx. (foruden de ndf. medtagne) Kaserne-
bygning, -gaard, -hue, -kommandant, -liv,
-plads, -port(ner), -reglement, -sergent,
-tjeneste, -ur, -vagt. -arrest, en. militær
straf (en slags „simpel arrest"), bestaaende
i, at delinkventen ikke maa forlade sin ka-
189
H-asemearrestant
Kaskade
140
seme, sit kvarter (ikke faar landlov osv.) i
den tid, strå fen varer; kvarter arrest. MR.
1844.349. Scheller.MarO. -arrestant, en.
(jf. -arrest;. S&B. -fader, en. (soldat.)
om den ledende underofficer paa en kaserne
(kasernesergenten). KLars.Soldatspr.5. ka-
sernere, V. [kasar'ne-'ra, kasBr-] -ede ell.
(sj.) -te. vhs. -ing (SvGrundtv.Till.23. Sal.
X.271). (fr. caserner; afl. af Kaserne) ^2^
1) anbringe, indkvartere paa en ka-
serne (ell. kaserneskib olgn.). Meyer.^ I Til-
fælde, der kræve hurtig Indskriden, saa-
som Tumult (har kasernekommandanten)
Kommando over samtlige Kasernerede.
Tjenesteregl.158. Troppestyrker . . er blevet
transporteret til Kjøbenhavn og kaserne-
rede i Kastellet. Fol.'/4l920.8.sp.l. Vi (o:
eleverne paa den militære højskole) var
ikke kasernerede, havde vor Udrustning
i vore private Hjem. E Madsen. Livserin-
dringer.(1923).55. jf.: de indkaserne-
rede Afdelinger. /S'a/.2X7JI.655. hans Kam-
merater var indkasernerede paa Skolen.
BerlTid.Vsl922.Aft.5.sp.2. || billedl. Birke-
dommer . . O. (sagde), „at det ikke kunde
nytte, hun vilde kasernere Lasten i et saa-
dant Hjem". ESkram.BegitzeBarner.(1919).
47. Bordellerne (er) de fleste Steder . .
Resultatet af en af Sædelighedspolitiet an-
ordnet Kasernering, hvis Formaal det er
at lette en . . sanitær KoJitroX. SLomholt.
MandensSexualliv.(1920).70. 2) (nu sj.) bo
paa kaserne olgn. de 6 ældste Cad etter
. . kasernerede paa Ak2iåem\et. BMilnter.
E.I.3. Kaserne-skib, et. skib (i reglen
ældre orlogsskib uden rigning), hvori det
nyindkaldte mandskab indkvarteres for at
faa sin første militære uddannelse. Scheller.
MarO. -skole, en. (foræld.) skole paa en
kaserne, især: for børn af de til kasernen
knyttede militære (underofficerer og hver-
vede menige). ResoV^U1815. MB.1825.48.
Kasesoje, en. se Kasdesorder.
kaset, adj. (ogs. kaseti. jf. Kasenhed.
Olavius.Skagen.(1787).205. sml. Feilb. kas-
sig. Moth.K59. kaaset. smst. jf. Feilb.). {no.
dial. kasen, kaset, ufrisk, jf. oldn. kasaQr,
egl.: begravet (nedgravet), og 6esZ. m. Kase;
jf. ogs. n. kaste 10; dial.) om fisk: halv-
raadden. blive (flynderne) længere lig-
gende (end seks dage) om Sommerdage,
da blive (de) ksisede.Olavius.Skagen.(1787).
196. kaset Sild. VSO. Feilb.
Kashmir ell. Kasimir, en ell. (Ubr.)
et (jf. Schand.yV.85). [ikas(i),mi(.>, 'kaj-
imi(')»", nu 1. br. kas(i)'mi-V, kaJ'mi-V] {ty.
kaschmir (kasimir), eng. cashmere, cassi-
mere, fra fr. cachemire (casimir); a/'Kash-
mir, stat paa nordgrænsen af Forindien; især
T) et fra Orienten stammende, af kashmiruld
vævet, fint, blødt, kipret stof; ogs. om lignende
i Europa fremstillet vare. Kasimir: VareL.
(1807).II.35. JBaden.FrO.48. VareL.n40.
KsishmiT:smst.K2Lchemir:Winth.VI.154.
Schand.VV.85. VareL.U40. || ofte i gen. brugt
som adj. ell. 1. led af ssgr. hans blaae Kassi-
mirs Knæfrakke. Ina. EF. II. 252. *Mama
havde skjændt for et lille Hul | Paa de Casi-
mirs FeTm\ssioneT.Winth.IV.41. Hun toe
sin Hat paa og kastede et Kachemirs Sjdj
over sine Skuldre. EChristians.O.I.143(jf,
Kashmirsjal;. Kashmir-g^ed, en. (fagl.}
ged af en race, som lever i Kashmir (jf,
-uld;. Sal.'XIIL658. -sjal, et. (fagl.) et
med blomstermotiver gennemvævet sjal af
io kashmir. SaUXIII.658. -nid, en. (fagl.}
uld af kashmirgeden. SaUXIll.658.
Kasino, et. [ka'si-no] best. f. -et [ka-
'si-|no-'9<] flt. -er [ka'si-iuo-'ar] {fra ital. ca-
sino, dim. til casa, hus; jf. Kasemat) 1>
om forlystelsesetablissement, selskab^
klub olgn. JBaden.FrO.49.Il.23. nu uden
for anv. som propr. (fx. navn paa et teater
i Kbh.) kun: s pille hu s, hvor der drives
autoriseret hasardspil. Jeg saa, at alle de
20 andre allerede var paa Vej mod Casinoet,
ORung.Y.206. Monte Carlo er bekendt
for sit pragtfuldt udstyrede Kasino. SaZ.*"
XVII.241. 2) ^ dels: navn paa et kort-
spil; dels i forb. lille og store kasino,
navn paa spar to og ruder ti i dette spil.
JBaden.FrO.II.23. GlSpil.24ff. jf. Ellen
Reumert.TolykkeligeHjem.(1919).9.
Kasjaj, en. [ka'/ai'] {vist egl. et slavisk
ord, jf. polsk kosa, russ. kocå, haartop, ogs. :
30 rus, kæfert; sml. bet-udviklingen ved Haar-
pung (3), Pisk samt ty. zopf || især kbh,
jarg. (haandværkerspr.) , nu sj. og gldgs.y
rus; kæfert. OrdbS.
Kasjot, en. se Kachot.
Kaskade, en. [ka'sga-da, kas'ka'doj
flt. -r. {fra fr. cascade, itcd. cascata, til cas-
care, falde) 1) i egl. bet.: sted i flod olgn.,.
hvor vandet styrter mer ell. mindre brat ned;
vandfald, adskillige Cascader eller Vand-
40 fald . . falde ned af Biergene i Søen. Isl
Kyst.69. romantiske Udsigter overalt, hvor
Cascader, Bierge og Dale afvexle med hisi-
anåeii.FrSneed.1.543. Vandfald . . har (sjæl-
dent) udpræget Faldform; tiere er de lang-
strakte Kaskader eller Strøm snævringer,
Steensby.Geogr.166. )| nu især (gart.) om
kunstigt vandfald i haver. Mad. Har-
tongs (have) med Grotte og Cascade samt
tamme Carper i en I)am.Ltixd.I)agb.I.94.
50 OpfB.UIleO. DanmHavebr.234. 2) O i
sammenligning ell. overf. anv., om hvad der
falder, strømmer, vælder frem med
stor kraft, i stor mængde olgn. *Mens
Solens Lys i Bøgene sig bader, | daler
den hvide Ahorns blege Sne | fra Gre-
nene i brusende Kaskader. AMatthison-
Eansen.Sange ogSonetter.(1894).12. Rodin
stod længe hensunken i Betagelse, med
det hvide Skæg som en Kaskade ud
60 over Brystet. BerlTid.^Vsl920.Aft.l.sp.2,
alle Slags Roser . . hænger ned i Kas-
kader. Fol.^^/iQl922.Sønd.7.sp.2. II om en slags
fyrværkeri, glimrende Sole og Kaskader
. . højtstigende Raketter og Sværmere.
Thorsøe.EM.16. jf.: Et prægtigt Fyrværk,
i sær den sidste Aet, som forestillede ens
141 Kaskadeomformer
Kasket-
142
Cascade. Luxd.Dagb. 1.373. (| om (stærkt)
lys, (stor) farvepragt olgn. (jf. Ildkas-
kadej. *Beti enten trasker med jærnslaaet
Hæl I — ellers ikke en levende Sjæl |
under Maanelysets Kaskade. OMads.VY.
103. sagte vugger de store Bladvifter over
ens Hoved og sender ved hver Bevæ-
gelse Kaskader af Sol ned over den sorte
Jord . FrPoulsen . Ægyptens Kunst. ( 1 924 ). 5.
jf. : *Farverne sitred | i Straalekaskaden. lo sen. £uchh.K.42.
O Mads. D. 8. \\ om (brus, væld af) toner,
Stuen. PalM.IL.L389. DanmFauna.Y.240.
Jf-- jeg (kaldte) hende Kaskelotten, fordi
hun var lige saa tyk, som hun var lang.
CBernh.NB\XI.14. \\ {vist dannet af K2is\Qt
og Kalot; dagl., spøg.) i forb. give (en) en
paa kaskelotten, slaa (en) i hovedet.
Det er nemmere at fange Kaskelothvaler
end Sild . . Man gir dem bare en paa
Kaskelotten, lisom den jeg gav ham, Jan-
lyde. *Busken ryster sig, og en Kaskade
af Perletoner triller over Gruset. Drachm.
SB.3. *der bølged | en Klang-Kaskade
fra de ramte Strænge. Gjel.Rø.32. især om
lattersalve: Kaskader af klingrende Latter.
JPJac.1.49. *Latterens Kaskade | løsner
det glatte Lag. SMich.P.80. jf.: En indlagt
Sang indbragte hende en Kaskade af Klap-
Ka^skenade, en. flt.-r. {fra holl.ksi-
skenade, om voldsom bevægelse, tumult, spek-
takler, ophævelser olgn., affr. gasconnade, afl.
af gascon, person fra (xascogne, hvis ind-
byggere har ord for at være stortalende; nu
kun dial.) egl.: praleri ell. pralende historie,
usandsynlig bedrift olgn.; nu især (oftest i
ftt.) om uheldige bedrifter, gale stre-
ger, spektakler, dumheder olgn. *(jeg)
salver. PoV^lil921.6.sp.l. || om diktionen i 20 tvivler meget, om i et Digt, | Der nu o
litterære arbejder. (Bornes) Prosas sydende
og blinkende Kaskader. Brandes.VI.407.
jf.: *lad nu perle smukt dit Digts Cas-
cade I ^ares<r.iS'5.J7.65. 3) 0 om trinvis
omformning af elektrisk strøm (jf.
Kaskadeomformer;. SaUYI.936. Kas-
kade-omformer, en. [3] 0 maskine
(omformer) til trinvis omformning af vek-
selstrøm til jævnstrøm. SaUYI.936.
førtes de Kaskenader, | Som han (0: no-
mer) Acteurerne giøre lader, | At grum-
me mange fandt Smag i sWigt.TBruun.
IY.117. OrdbS.(bornh.).
kajskere, v. [ka'sge'ra] -ede ell. (sj.)
-te, {afl. af II. Kaske; ^f nu 1. br.) d. s. s.
III. kaske. SpiUebog.(1786).34. MCBech.U.
32. Meyer.^145.
BLasket, en ell. f et (Moth.Conv.E89).
I. Kaske, en. ["kasga] flt. -r. (fra fr. 30 [ka'sgæd] (f Cachet. Holb.MetamMO. Ådr
casque, af ital. casco, sp. casco, hovedskal,
til cascar, sønderslaa; egl. sa. ord som I.
Kasko; jf. Kasket) \) (^, foræld.) hjælm,
brugt af rytteriet. EPont.Atlas.II.268. en
meget høi og med stærk sort Fiæderbusk
besat Casqve.Agre.BK.54. MR.1809.17.*FTa.
Kasken nedvifter et Svæv af Hestehaar.
Winth. YI. 206. PalM. AdamH. 11. (1851).
178. Drachm. £>.10. 2) se I. Kasko.
^^Ixl762.sp.l3. MR.1793.580). flt. -ter ell.
(dial.) -te (JPJac.II.68. Feilb.). {fra fr. cas-
quette, dim. <t7 casque, se I. Kaske) 1) lav-
puldet hovedbeklædning , især for mænd
(og drenge), i alm. m. en fast skygge foran^
V. hj. af hvilken den tages af og paa. *Nu
Fruentimmeret Kasketter har optaget, |
Og baade for og bag stafferer deres Top.
Sort.HS.B2v. Det giør vel intet til Sagen,
II. Kaske, en. ['kasga] (1. br. Kasko. 40 enten man . . med Cachetter eller brede
JBaden.FrO.II.23. SaUXY.758). flt. -r. {fra
ital. casco, sp. casco; af uvis oprindelse; se
pania.lll.28) é^ i Vhombre: det, at man
i st. f. sine egne kort tager de 8 ell. 9
øverste kort af talonen og deraf søger
at danne sig et spil (jf. Skydekaske j. Spil-
lebog.(1786).33. MCBech.U.32. Baud.Klok-
kestøberen.(1886).121. Spillebog.(1900).40.
Hatte, hører Guds Ord forklares. Holb.Ep.
1.305. (Peter den Store havde) en liden
Fløyels Cachet paa Hovedet. Seidelin.l3.
den nye Hat . . klædte Knud saa godt,
før havde han altid gaaet med Kasket.
HCAnd.Y 1.192. Drenge . . i Alderen fra
10 til 16 Aar . . ere henviste til Kasket-
ter, der om Sommeren kunne være syede
III. kaske, v. ['kasga] -ede. {afl. af II. af ganske lette Sto f fer. YortHj. I 1 3.151. jf.:
' asfee. S;)iZ- 50 Chaufførkasket med Remmen liggende
over Pulden. PolitiE.^VT 1925.3. \\ (dagl.)
som (overflødig) tilføjelse til visse udraab,
især i forb. halløj(sa) kasketl og god
morgen kasketl »Sehesteds Kabinet — |
Aa, Godmor'n Kasketl | Der ku' bankes
Døre — til den ny Tid — ind med det.
Blækspr. 1901.13. 2) (fagl.) om skærm paa
maskiner olgn. „Kasketten", en lille Skærm,
ved hvis Hjælp en Del af den Luft, Lo-
Kaske; j/. kaskere) ^ spille kasKe. sp
lebog.(1900).82. SaUXY.758. billedl: (Na-
poleon) havde spillet det uheldige store
Lhombrespil med Bliicher og Wellington,
havde casquet paa Spadille (o: sat alt ind
paa ét kort). Oehl.Er. 111.83.
IV. kaske, adv. se kanske.
Kaskelot, en. [kasga'lwrf] (f Kasche-
lot. vAph.Nath.IlI.606. f Cachalot, Cache-
lot. LTid.1746.175. Lægen.X.253). flt. -ter.
{fra fr. cachelot, cachalot, af sp. cacha- 60 komotivet uncfer Farten møder, hjælper
lote; zool.) den store tandhval Physeter
macrocephalus L.; spermacethval; pothval (jf.
II. Døglingj; tidligere om tandhvaler i al
alm. vAph.Nath.IJI.606. Funke. (1801). I.
117. Monas i sin Kaskelot | Haver det ei
nær saa godt, | Som jeg selv nu her i
med til at presse Røgen ud gennem ^kov-
stenen. I)agNyh.'yBl924.5.sp.l. 3) (dagl.)
om hovedet; kun i faste forb. som gal i
kasketten (MH. 11.130) ell. (nu især) faa
paa kasketten (0: faa klø ell. blive skældt
ud). Kasket-, i ssgr. af Kasket 1, fx.
148
KasketdreniKr
Kasse
144
(foruden de ndf. medtagne) Kasket-handler,
-puld, -skygge, -syer. -dreng:, en. (især
avis-spr.) yngre kbh. bølle, sjover, drivert
(alm. klædt i (cykel)kasket, „sixpence"). Ka-
sketdrenge og syndikalistisk Bærme træng-
te ind paa Amalienborg Slotsplads. NatTid.
*U1920.Aft.5.sp.3. Det er Forretningsfører
Lyngsie, der har Æren af at have skabt
Udtrykket: Kasketdrengene. BibeStifts-Ti-
dende.'^lxol920.1.sp.l. TomKrist.LA.40. Rørd.
JH.II.328. sjældnere om forhold uden for
Kbh.: det Befolkningselement, hvoraf Al-
fonsernes og Kasketdrengenes i Berlin
saa talrige Klasse rekruteres. iVaiTi^i.^Vn
1921.Aft.l.sp.l. -mag:er, en. Hrz. 1.152.
PLevin.LM.12. Feilb.
I. Kasko, en. ['kas^o] (fKaske.JBaden.
FrO.II.23). uden bøjning, (gennem holl. casco
fra sp. casco; egl. sa. ord som I. Kaske;
især ^ ell. forsikringsspr.) skibsskroget,
selve skibet, med tilbehør, især betragtet
som forsikringsobjekt. JBaden.FrO.II.
23. Harboe.MarO. Scheller.MarO. ForsikrO.
II hertil ssgr. som Kasko-assurandør, -forsik-
ring, -havari, -police.
II. Kasko, en. se IL Kaske.
Kasmarok ell. Kasmerok, en.
[kasma-, kasma'ro)^] (sj. Kasmarot Nathans.
F.330). flt. -ker. (af ukendt oprindelse; sml.
I. Kasse 3.3 og 3.5; dagl., især spøg.) 1) seng.
*Men naar det frøs otte Grader, lød ei
Klokken, | Saa blev vi liggendes ja pænt
i CsLsmero^en. Bantzau.D.Nr.1. Puh, ha!
op Klokken fem og i Kasmarokken Klok-
ken ni; og ingen Mad og ingen Sprut
(o: i Karlsbad)\ Wied. Kna. 161. Nå, så
skulde man vel se at komme i kasme-
rokken. Hjortø.IU.52. Feilb. OrdbS.(sjæll.).
2) (1. br.) nedsæt, betegnelse for større (især:
offentlig) bygning, hellere end at smides
paa Kasmarokken (o : fattighuset), vil a . .
bo i Bakkerne ved Ræv og Hare. Skjoldb.
A.23. om fængsel (arrest), stor, klodset byg-
ning: Gadeordb.^ 3) (1. br.) i videre anv.,
i forb. hele kasmarokken, hele historien;
hele molevitten, (han har) forlangt Penge
for at støtte „Prometheus" (o: et selskab).
Han vilde ha' 1000 Kroner . . ellers vilde
han rakke hele Kasmerokken Hæder og
Ære fra. JohsDam. AIS Frometheus. (1913).
118. jf. bet. 2: naar der gaar Svamp i et
Hus . . nytter (det) ikke at lappe paa det.
Hele Kasmarokken maa rives ned til
Grunden; ikke en Flis af det gamle maa
blive tilbage. Pont.F.II.233.
Kasoar, en. se Kasuar.
Kasorder, en. se Kasdesorder.
kaspisk, adj. ['kas&is^] i forb. det
kaspiske Hav, se I. Hav 1.3.
Kassa, en. se I. Kasse.
kassabel, adj. [ka'sa-'b(a)l] (jf. fr. cas-
ssble, skrøbelig ; <i/ 1, kassere; især GJ) som
fortjener at blive kasseret. *Frihedens
. . Gudinde | Den lod jeg lime sammen i
Ryggen med Pinde, | Den var saa mole-
steret, nu er den rent kassabel. Drac^m.
D.96. Herved paases . . at de til Kassa-
tion udsatte Sager virkelig ere kassable.
Tjenesteregl.132. Barnekamre, Badeværel-
ser og Gæsteværelser udstyres som Regel
med mere eller mindre kassable Ting.
yortHj.IV2.114.
Kassation, en. [kasa'/o-'n] flt. -er.
{fra fr. cassation; GJ ell. fagl.) vbs. til I.
kassere. 1) til I. kassere 1; m. h. t. ting ell.
10 forhold, (kongen) anholdt hos (paven) om
de Friheders Cassation, som han havde
været tvungen til at udgive. IIolb.Kh.701.
Tjenesteregi. 132 (se u. kassabel^. || (jur.)
en højere domstols ophævelse af en under-
ordnet domstols dom, fordi den findes at vasre
bygget paa urigtig retsopfattelse (jf. Kassa-
tionsret/ Advokaten Mariette . . indgav
en Ansøgning til Conseil'et om Dommens
Cassation. Brandes. Volt. II. 349. smst. 512.
7Q SaUXIII.663. || (fagl.) det at gøre et sUm-
pelmærke uanvendeligt til fremtidig brug
(se u. I. kassere 1). Hylling.HJ.415. Rage.*^
757. 2) til I. kassere 2; m. h. t. person. \\
(især ^) en Værnepligtig fremstilles til
Kassation blot paa Grund af Undermaal.
Anordn.^' hl869. §12. Scheller.MarO. \\ (jur.,
^) om straf bestaaende i, at en person mister
cfiarge ell. embede; især m. h. t. officerer
(foræld, dels simpel kassation, dels in-
3ofam kassation, hvilken sidste medførte
fuldstændig æresfortabelse , idet den dom-
fældtes navn opsloges paa gaden, ell. hans
kaarde sønderbrødes af bøddelen. SaVXIII.
663). ingen Præst (maa) under Straf af
Cassation . . understaae sig meere et frisk
Menniske . . det (o: sakramentet) at admini-
strere, i ri(i.J[75i. 7 7i. Skulde det befindes,
at nogen (politibetjent) forlader sin Post
eller ikke efterkommer den givne Befaling,
40 skal han straffes med Kassazion. Politi-
vennen.1801.2621. MilTeknO. SaUXIII.663.
Kassations-attest, en. [2] ^ (foræld.)
bevis for, at en (ved session fremstillet) per-
son er fundet udygtig til krigstjeneste; ( tje-
neste )udygtighedspas(jf. -pas). Cirk?°U1822.
Anordn.^y 91869. §12. -kommission, en.
spec. [2] ^aj: kommission til bedømmelse af
de værnepligtiges tjenstdygtighed. Anordn.^'^l^
1869. §12. Scheller.MarO. -pas, et. [2]
50 Jai d.s. s. -attest. LovL.III.302. -proto-
kol, en. [2] ^ protokol, der føres ved ses-
sioner. Prom?^l9l797. LovL.V 1.546. -ret,
en. [1] (jur.) især om franske forhold: øver-
ste domstol til ophævelse af domme, som fin-
des at hvile paa en retsvildfarelse olgn. Fr
Sneed.I.360. Brandes.XVI.173.
I. Kasse, en. ['kasa] (T i bet. 2 ogs.
Kassa^. flt. -r. {ænyd. d. s., sv. kassa, no.
kasse, ty. kasse; fra ital. cassa, af lat. capsa,
60 beholder, kasse, kapsel (jf. Kapsel j, til capere,
(ind-, op-)tage, rumme; jf. II. kassere, Kas-
sette)
1 ) (jf. Kiste^ beholder af jærn, blik, træ,
pap osv. til beskyttelse ell. opbevaring
af noget; i alm. sprog (uden for de spec.
anv., se ndf.) især om firkantet, af bræd-
146
Kaisse
Kasse
146
der sammentømret beholder (ofte brugt
som emballage), l.l) i al alm. En Casse
Thee, Bøger. VSO.L560. *I Kisterne var
Linned, | I Kasserne var Guld. Winth.VI.
170. 10 Kasser friske Æg. O Kaalund Jør-
gensen écHChrRiis. Eng. Handelskorrespon-
dence.(1915).40. 1.2) om (mindre) behol-
der, hvori man kan medføre noget (jf.
Ammunitions-, Botaniser-, Forbind(ings)-,
Mad-, Malerkasse^, ell. hvori et parti af lo
visse varer kommer i handelen (jf.Ciga.T-,
Ølkasse^; ogs. om saadanne kassers indhold.
Han er . . paa lidt nær min største Kunde.
Han nøjes ikke med ti (o: cigarer) til atten
Øre, han køber i Kasser. ORung.(BerlTid.
^^hl925.Sønd.2.sp.4). de drak en hel kasse
bajere I købe en hel (en halv) kasse (cigarer) j
1.3) (foræld.) om beholder, skuffe uden
for hittebørnshospitaler til optagelse af
spædbørn (jf. Kassebarn j. Vi haver her i 20
Kiøbenhavn de skiønne Anstalter: Accou-
chementhuuset og CsLSseii.Argus.l771.Nr.
41.4. 1.4) om brev-, postkasse. Nu maa
jeg altsaa, hvis Brevet skal komme i
Kassen i Dag, galopere nogle Linier af
til Dem. FruHeib.B. 11.304. *Couverten
lukket, — et Kys derpaa, | Og saa ned
til den røde Kasse. Recke.GND. 113. 1.5)
om kasse til plantning, drivning af
planter, ell. om mindre, ensidigt vækst- 30
hus f,//". Altan-, Driv-, Ferskenkasse j. i)awm
Havebr.138. RavebrL.H32. 1.6) om bade-
kasse. Petersen (lod) sig kjøre ned til
Ryssensten, hvor han forlangte „en Kasse".
Bergs.GF.II.391. hun holdt sig fra Bas-
sinet og blev inde i Badehusets lukkede
og ugenerte „Kasse". FoUVslOll.S. 1.7)
(nu næppe br.) om skrin til opbevaring af
relikvier olgn. jf.: Helligdoms Casse.
vAph.(1759).66. 1.8) (bogtr.) om flad træ- 40
skuffe m. rum bestemt til opbevaring af ty-
perne; skrift-, sættekasse /',//'. Kassereolj.
vAph.(1759).66. Hallager. 120. SaVIII.563.
1.9) om hvad der omslutter en maskine,
en maskindel olgn. (jf. fx. Glider-, Hjul-,
Kædekassej, ell. beskytter, opbevarer
instrument, apparat (jf. Ur-, Violin-
kasse; sml. Lirekasse j. *Et Claveer be-
staaer af 4 Hoveddele, nemlig Kassen . .
Resonnans-Bunden, (jlaviaturen og Be- 5p
tTækket.Hallager.133. et fransk Dame-Uhr,
i en fiin Kasse, besat med Ædelstene.
Heib.Poet.X.79. *en kostbar Talisman, der
ligned et Uhrværk. | Viseren kun var af
Guld, men Kassen hlasi. Hauch.DV.II.91.
Han nappede Violinen op af Kassen, stem-
mede og spi\leåe.Wied.CM.165. jf.: Guld-
kasse .. til Herreur, uden Yærk.PolitiE.
Kosterbl.^l&1922.1.sp.l. I.IO) om beholder,
der er del af en genstand, fx. af violin, 60
violoncel olgn., af vogne olgn. (jf. Fjæl(le)-,
\ogn\i2iSsé).Sal.XyiII.326. Trækvogn . .
Kassen grønmalet og Undertøjet rødmalet.
PolitiE. KosterbUUl923.1.sp.2. Barnevogn
. . Kassen hænger i Remme. smst.Kosterbl.
^Via924.2.8p.l. 1.11) (guldsm.) den hule
del af metallet (indfatningen), der
omslutter og fastholder en (ædel) sten (jf.
Kassefatning;. Hallager. 354. SécÉ. jf. Sal.""
XIL269. 1.12) Cjf' bet. S.7) om skelet del,
der omslutter et organ olgn.; i ssgr. som
Bryst-, Hjernekasse.
2) egl. om beholder, kasse (1), til op-
bevaring af penge. 2.1) gemme, især af
form som en kasse (1), hvori penge op-
bevares; pengekasse, -kiste; ofte (jf.
bet. 2.3-4^ m. særligt henblik paa indholdet,
pengene; m. h. t. private forhold nu især
spøg. (og uden tanke paa nogen pengekasse)
i forb. m. præp. som have penge i kassen,
staa for kassen olgn. jeg har commision
at legge ud 20000. Rixdaler for en god
ven i Morgen; men der er ej saa mange
Penge i Gassen. Holb.llJ.1.4. *Thi slig
Betalings-Mynt (o: kys og klap) bør ikke
gaae forfulde, | Da samme saare lidt i
Gassen fylder op. Wadsk.85. *man (o: en
ven) Kassen vilde sprænge, | Hvis man
saa stor en Sum trak ud i Hast (o: ydede
et laan). PalM.IV.200. Han gør sig ikke
. . Sorger over Pengenes Svinden i hans
Ka.sse.Brandes.IX.107. den husmoderlige
Begavelse, der taalmodigt besørger den
daglige Dont, staar for Kassen. EHenrichs.
(Tilsk. 1907.707). „Min kiære Madame
Staabie! jeg havde vel et tusinde Rix-
daler nøaig." — „Ehl Monsieur. Min
Cassa er jer altid a.a.hen.'* Kom Grønneg.
111.54. En stor Deel publique Penge op-
siges for at gaae ind i Kongens Cassa.
Luxd.Dagb.1.79. f holde kassen, føre
regnskab over udgift og indtægt. Moth.K59.
højvande i kassen, se Højvande 2. ||
spec. m. h. t. forhold i en forretning; ogs.
om det sted, hvor ind- og udbetaling
foreg aar. løbe bort med Kassen. S&É.
Jeg kom ind hernede i Boden og dér
stod hun off havde talt Kassen op. Bang.
DuF.313. hun havde god Løn, hun sad
ved Kassen hos Brødrene Yick.EGad.S.58.
Kassen stemmer ikke. Ludv. gøre Kassen
op. sms^. Det var jo hans Datter, der var
saameget Vrøvl med . . vedrørende en
Kassa, som hun sad ved i en Mode-
ioTieirimg.Leop.FL.I.116. 2.2) egl. om penge-
kasse for en institution, en sammenslutning,
forening olgn.; især: pengekasse (ind- og
udbetalingssted) for fond, hvis mid-
ler tjener et ell. andet offentligt ell. al-
mennyttigt formaal, ell. den hermed for-
bundne virksomhed, selve i^istitutionen
ell. dens kontor, bygning olgn. (jf. Amts-,
Arbejdsløsheds-, Begravelse(s)-, Brand-,
Chatol-, Diskonto-, Enke-, Fattig-, Felt-,
Forsørgelses-, Guldhus- (1), Havne-, Her-
reds-, Hjælpe-, Hof-, Hoved-, Krigs-,
Laane-, Pensions-, Spare-, Stats-, Syge-
kasse^, (han) blef saa arm, at de Romere
efter hans Død af den gemeene kasse
maatte forsørge hans Døttre. Pflug.DP.289.
Blev af . . Conference-Raad S. CJassen ef-
terseet udi Hof-Retten. Luxd.Dagb.L16. I
X. Rentrykt M/u 1827
10
147
Kafiise
Kastse
148
monika^. *han (vil) gjælde for en ægte
Kremoneserviolin, | det kjendes dog fra
Kvinten indtil Bassen, | at der er noget
Braaddent ved Kassen. Kaalund.364. S&B.
(om piano). || især om (som forkortelse for}
lirekasse. Vi kan ikke blive ved at leve
Eaa disse Finanslovsskænderier; vi maa
ave et nyt Nummer paa Kassen. Gyr
Lemche.NB.277. Lirekassemanden . . havde
10 indfundet sig med sin nye „Kasse". Tihk,
1921.1.390. 3.2) (dagl, nedsæt.) om (daar-
ligt, ringe) køretøj (egl. om kassevogn; jf.
Gumpe-, Jumpe-, Rumlekasse^. S&B,
Hjælp saa Mama ud af Kassen (o: bilen).
Rosenkrantz.AG.124. jf.i Der er ikke værre
Skurebør til i hele Herredet end hans
gamle Kartoffelkasse^'o: en w^'wj.EC/in-
stians.MH.lOO. en spatbenet Vallak for en
Mergelkasse. Schand. TF. II. 381. 3.3)
hver tydsk Kiøbstæd af Betydenhed har
hvert Laug en Kasse, hvoraf den reisende
Svend faaer sin Contingent. FrSneed.1. 50.
at besvige Statens Kasse, og eludere Lo-
Tene. Birckner.Tr. 147. de Hum Bønder ..
danner uafhængige Laanekasser, Brand-
kasser og endnu flere Kasser. Font.F.IlS.
en Arbejdsløshedskasse (maa) have mindst
100 Medlemmer. Under særlige Omstæn-
digheder kan Indenrigsministeren dog og-
saa meddele Anerkendelse til Kasser med
et mindre Medlemstal. Lov Nr. 52 9^yi2l 921.
§11. de fattiges kasse, se t«. fattig l.i.
2.3) (jf. bet. 2.1 ; nu næppe br.) om persons
pengebeholdning, midler; penge, jeg
betienner mig af Paltz-Grevens Enfoldig-
hed, og anvender Gassen til min egen For-
deel. Holb.Pant8.II.2. Rabners Satirer skal
jeg og have, hvad de og koste, men saa
vit strekker min Gasse sig icke for nær- 20 (dagl.) om seng (jf. Kasmarok \). Schand^
værende T:\di.Ew.(l 914). I V.342. j eg (maaite)
træde op med Tjener, kort sagt, vise
mig lidt rigere, end min Kasse tillod det.
ECAnd.XII.229. *Sin Kasses nære Død
med Skræk han sporer, | Just som der
Liv kom i hans Greditorer.PaZM.1 7.^80.
2A)(især^) rede penge; kontante penge;
kontanter; ogs. i udir. for kontant be-
taling. IIandelsO.(1807).30. kontant Køb,
F.538. Nu ruller jeg hjem og gaar i Kas-
sen. ZakNiel8.B.201. Han . . rev brutalt
Sengeklæderne af Konen. „Saa Du troede^
Du kunde slippe fra det ved at krybe i
KsLSsenl'' AndNx.S.92. 3.4) (^, især ned-
sæt.) om skib (jf. Druknekasse^. Ubegribe-
ligt at denne umaadelige Kasse (o: en
kæmpedamper) der ligner et Bjerg kan
flytte sig.JVJens.OM.47. I Maskinen (o:
Købpr.kontant,pr. Kasse. -Ha5'e.^558. netto 30 ^aa et dampskib) har de travlt med at
Kasse. Xwfit?. Du har vel „Kasse" med, for
det er vel Meningen, at vi skal ud at
more os. NatTid.^''U1927.Aft.3.sp.4. \\ have
penge per kasse olgn., (nu l.br.) have
rede penge, nu er ingen Penge per Gassa.
Solb.Abrac.I.l. 20,000 Pjastre . . laantes,
da de ikke havdes ^Y.C2iSS2i.StBille.Gal.
III.140. II være per kasse (sj. ved kasse.
ADJørg.JE.139. S&B. ved kassen. D&H.),
(nu ofte spøg.) være i besiddelse af (kon-
tante) penge; have penge paa lommen. *Naar
bare Fatter . . er tilstrækkeligt per Kasse, |
At skaffe hvert et Modens Stykke an.
TBruun.1.312. Tode.S.21. jeg er just saa-
ledes per Gasse, at jeg kan flye Dem 40
Fredrichsd'orer. Blich.(1833).VI.117. Jeg
er ikke per Kasse idag . . i Øjeblikket
flyder mine Indtægtskilder svagt. EBrand.
HH. 2. være svagt pr. Kasse. Ludv. 2.5)
dreje og file nyt til de Huller, Tid og^
Slid gnaver i den gamle Kasse. AndNx.
TJ.125. Kongen af Benin — det er Kas-
sen. Den er fire Tusinde Tons drægtig.
OscJens.IN.3. 3.5) (dagl., især nedsæt. elL
8P09') om bygning; i best. anv. ofte om en
ell. anden kendt (offentlig) bygning. *hele
den gamle Kasse (o : skuespilhuset). Heib^
Foet.VIII.176. *Der (o : paa Regensen) fol-
40 ded Kraften skjult sig ud | i Læ for Storme
hvasse, | og Aandens Frø skjød stærke
Skud I udi den lune Kasse. Hostr.G.51.
sætte en Prioritet i Kassen (o: gaarden)
kunde leg. Rosenkrantz.AG.52. \\ (dial.) om
fattighus. Pont. F. 1. 3. || (nu næppe br.) om
fængsel, kachot. *Da nu alt blev klart i
Kassen | Førte man mig op til Madsen
(0: politiinspektøren). Visebog. I. (1847 ).58. *Et
Aar i Kassen nu skal han | Og der for-
(teat.) om et teaters pengekasse, blot at 50 bedres h2inno}sL.FolketsNisse.^^lQl861.4. 3.6)
fylde Kassen ved hvilketsomhelst Middel,
kan . . en Theater-Bestyrelse ikke iov-
sv2iie.Heib.Pros.VI.61. || i videre anv. om
en aftens spilleindtægt. en Forfatters
Navn . . er afgørende for, hvor tidligt
Huset bliver udsolgt til Premiereaftenen
og altsaa ogsaa for, hvor stor Kassen \Ai-
veT.PoUlnl908.5. 2400 Tilskuere vil der
kunne rummes i Gentralteatret. Det er
(nu næppe br.) om simpel beværtning ; knejpe;
kippe, (i Kbh.'s) vildeste, sorteste Kipper
(skulde jeg) oplede min Broder. Jeg skal
netop i dette Kapitel betræde en saadan
„Kasse"*. Bagger. 1.111. 3.7) (dagl.) om hjer-
nen (jf. Hjerne-, Hukommelseskasse^ elL
(især) hovedet. Jeg kæmpede jo ikke
som I blot med blanke Vaaben men med
slebne Tanker, og Kassen her er so-
— med fuldt Hus — en god Kasse. smst. 60 lid. (Han prikkede sig paa Panden). Bran-
^^M911.4.
3) brugt som betegnelse for forsk, ting,
der kan minde om (ell. til dels bestaar af)
en kasse (1). 3.i) (dagl, nedsæt.) om visse
(daarlige) musikinstrumenter (pianoer,
lirekasser olgn.; sml. Harmonikasse u. Hår-
des. F. 198. (hun) kaldte ham det lille
Regnegeni, og bare Kassen holder, for
undertiden er det ligesom der er en Bi-
sværm inde i den, hun mente Hovedet.
PLevin.HL.126. \\ næsten hm i udtr. for lus-
singer, prygl, klø, oftest i forb. faa, give
149
Kasse
Kassekommission
150
osv. (en (jf. en sp. 349'^^) ell. et par) paa
kassen. *I mit Raseri jeg slog | min Ty-
ran paa K&ssen. Schand.[fi).199. hvis hun
gjorde Vrøvl, kunde hun faa sig en paa
Kassen. ÅndNx.FE.IL251. han havde givet
en drukken Tysker et Par på Kassen. Zey-
'pelm.Fr.113. i Retning af at stikke hin-
anden paa Kassen var de ingenlunde T>i-
lettSLTiter. Bønnelycke.Sp.256. i videre anv.,
om tab (i forretning, spil olgn.): (faa en)
lussing, (han) har Kontanterne i Orden,
det maa han have, for det kan jo hænde,
at han faar „en ordentlig en paa Kassen",
jævnfør Bookmakeren, som tabte 13,000 Kr.
I)agNyh.V9l922.2.sp.l. 3.8) Ja; (foræld.) be-
tegnelse for forsk, dele af et jordbrystværn
(hele brystværnet, stykket ml. to skydeskaar
(merlon) ell. brystværnets knæstykke). Mil
TeknO. 3.9) (mat., l.br.) om stereometrisk
legeme af rektangulær kasse form (ret-
vinklet retstaaende parallelepipedum). laCour.
Hist.Mathematik.(1888).221.
4) brugt nedsæt, om levende væsner (af
hunkøn). 4.1) (især dial.) om (svær, klodset)
kvinde. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 4.2) om hun-
dyr, il (dial.) om stor, klodset ko. Feilb. \\
2 æg.) om hundyr af hjorteslægten, naar
it har haft kalv mange gange, er ved at
blive affældigt. OrdbS.
II. Kasse, en. se Kase.
Kasse-, i ssgr. (T ogs. undertiden Kassa-,
se u. Kasse-forretning, -konto, -mangel,
-regning, -vægt) af I. Kasse. -anTis-
ning^, en. [2] T anvisning paa et beløb,
der udbetales ved kassen i en forretning.
S&B. -apparat, et. [2] (især Y) d. s. s.
-kontrolapparat. FrFoulsen.MD.106. -ar-
tikel, en. [2] T artikel, som giver god for-
tjeneste; indbringende artikel. Kolonialvarer,
Kaffe, Te, Sukker, Petroleum (de, som
Toldobjekter betragtede, saakaldte „Kasse-
artikler"). SaZ.X7Ii.5i 9. -barn, et. [1.8]
(foræld.) egl.: barn, (af moderen) anbragt
i den kasse ell. skuffe, der fandtes uden for
hittebømshospifaler; „skuffebarn" ; hittebarn.
Argus.l771.Nr.41.4. *Der er et Land, hvor
Armod agtes | En Lyde, om ey reent en
Synd; | Ja, som et Kasse-Barn betragtes, |
Hvis Lykke er som oftest tynd. TBruun.
VII. 88. Levin, -bedrøvelse, en. [2]
(spøg., sj.;jf. -bedrøver J kassesvig. han maa
opfinde Historier for at dække over Kasse-
bedrøvelsen. IIjemmet.1912.927 .sp.3. -be-
drøver, en. [2] {2. led omdannelse afBe-
drager; jf. bedrøve 3; især spøg.) person,
der har begaaet kassesvig (jf. -tyv/ NMøll.
(Tilsk.1903.95). en magelig Nydelseslyst
(som ogsaa kan gøre Familiefædre til Kas-
seibQåiøYQTé).VilhAnd.(8mst.l911.I.88). de
Kassebedrøvere, der stikker af fra det
hele med en eller anden dejlig „Variété-
dame". PDrachm.K.79. f -behold, subst.
[2] d. 8. 8. -beholdning. Direktionen fore-
slaaer hvilke Bøger af Bibliothekets Kasse-
behold der skulle anskaffes. MR.1818. 54.
-beholdning, en. [2] (især X) en per-
sons ell. (især) en forretnings beholdning af
rede penge. En Ordre blev givet til at
efterse (de to oppebørselsbetjentes) Kasse-
Beholdning. Der fandtes Mangel hos dem
begge. FAIIeib.US.26. Vækkerselskabets
(j: paa Regensen) Kassebeholdning . . er
stegen til . . fjorten Rigsdaler og to Skil-
ling.-ETos^r.G.^^S. Hage.m78. -besvigel-
se , en. [2] (1. br.) d. s. s. -svig. Oversk.L.
io416. -betjent, en. [2] (emb., nu l.br.)
embedsmand, der (som kasserer, oppebørsels-
betjent olgn.) forvalter en offentlig kasse. For-
ordn.^hl840.§52. en Kjøbmand reiser in-
cognito for at fremskynde en Speculations
heldige Udfald, en Konge for at overraske
Kassebetjente. Kierk.XlII.327. Oppebør-
selsbetjente (Kasse-, Regnskabsbetjente).
LovL.IV.372. SaUXIIl.724. -bjælke,
en. [1] (jf. -drager; fagl.; 1. br.) hul jærn-
20 bjælke, hvis hulrum har et rektangulært tvær-
snit. TeknMar0.13. Scheller.MarO. -blæ-
ser, en. [1] 0 d. s. s. -bælg. Larsen, -bog^,
en. [2] Y regnskabsbog, hvori alle (kontante)
ind- og udbetalinger indføres (jf. Journal
1.2;. Wiivet.EL.71. Skr.''^hl842. Hage.^1160.
-bælg;, en. [1] 0 firkantet, kasseformet
blæsebælg (jf. -blæser). Wagn.Tekn.45. -dra-
g:er, en. [1] (jf. -bjælke; fagl.) hul drager
(2), hvis hulrum har et rektangulært tvær-
30 snit. Sal.UV.52. -eftersyn, et. [2] (især
emb.) eftersyn af en (tjenestemands) kasse.
Cirk.Nr.82^y6l883. Tjenesteregl.199. -em-
bede, et. [2] (emb., foræld.) en kassebetjents
embede. Forordn.^hl840.§52. -fatning:,
en. [l.ii] (guldsm.). Folieindfatningerne
(o: af smykkestene) ere . . at betragte som
Ringe, der ere forsynede med en Bund
. . og kaldes derfor Kassefatninger eller
Bundfatninger. Hinnerup.Juv.401. -form-
40 ning;, en. [1] 0 i jærnstøberi: formning
V. hj. af formkasse (mods. Herdformning;
jf. Kassestøbmug).É annover. Tekn.l 8. -for-
ordning:, en. [2] (emb., foræld.) forord-
ning om regulering af statens kasse- og regn-
skabsvæsen. SaUXIII.664. -forretning:,
en. [2] (i bet. 2 ogs. Kassa-. Hage.*738). 1)
(emb., foræld.) om undersøgelse af kasse,
kasseeftersyn. En Officeer, der . . indtræ-
der i en Kassecommission, (er) ansvarlig
50 for de Kasseforretninger, hvori han deel-
tager. MR.1829.34. 2) T forretning, der gø-
res per kontant; kontantforretning. Hage.^
736. SaVXIII.662. -glider, en. [1] 0
navn paa en slags flade glidere; lokomotiv-
glider. TeknMarO. Scheller.MarO. -hns,
et. [2] (dial.) huslod uden hartkorn, som be-
taler afgift til sognekassen, jordløse- og
Gade eller saa kaldede Gasse - Huse. i?e-
8kr.^hl782. Feilb. -inspektor, en. [2]
60 (emb.) rejsende embedsmand, der udfører
kasseeftersyn (jf. -kom missær j. Cirk.Nr.82
^V6l883. -journal, en. [2] T (regnskabs)-
bog, der baade er kassebog og journal. Hage.*
1153.
Kasseking:, en. se Kaseking.
Kasse-kommission , en. [2] (emb.^
10*
161
H-astsekommissær
kasiaiere
152
foræld.) kommission, der foretog kasseeftersyn
olgn. Beskr.'VslSOé. For ordn.Vi 1840. §1.
KundgHær.Nr.36^^/7l863. -kommissær,
en. [21 (emh., foræld.) medlem af en kasse-
kommission (jf -inspektør;. MB.1828.110.
Forordn.^hl840.§46. -konto, en. [2] (nu
næppe br. Kassa-. KiøhmSystJ.GS). konto over
alle kontante ind- og udbetalinger; ogs. om
kassebogen. Sylling.HJ.466. H:age.^ll22.
opbevaredes. MB.1829.103. 2) T regnskabs-
post paa kassekonto, i kassebog. Hage.*1128.
-presse, en. [1] (fagl.) gldgs. ostepresse,
hvor presset frembragtes af en m. sten fyldt
kasse. LandbO.III.757. -rabat, en. [2]
Y rabat for kontant betaling; kontantrabat.
Hage.*1129.
I. kassere, v. [ka'se-'ra] -ede ell. (si. i
rigsspr.) -te (Schand.UD.161). vbs.(l. br.)'mg
-kontor, et. [2] Y ind- og udbetalings- lo (vAph.(1759).67) ell.Kiiss&iion(8.d.).{ænyd.
kontor for større virksomhed. ForklMurere.
45. LovNr.52'^^lzl898.§2. -kontrolappa-
rat, et. [2] Y apparat, der bruges som
pengekasse i forretning, og som (paa en pa-
pirrulle) opnoterer de indkomne beløb og ofte
samtidig v. hj. af opspringende tal viser den
enkelte indbetalings størrelse (jf. -apparat^.
Krak.l921.II.619. Deres Blik sprang ud
mod Scenen som Klapper i et Kassekon-
d.s., ty. kassieren; fra fr. casser) erklære
for ugyldig ell. ubrugelig; afvise, for-
kaste, bortkaste, tilintetgøre noget som
ugyldigt, ubrugeligt, i) m.tings-obj. Li-
sterne paa casserede Jomfniedomme have
da været lige saa store som nu. Holb.MTkr.
458. det saa ofte omtalte Elb-Privilegium
. . maatte casseres gandske og afskaffes.
Slange.ChrIV.712. (gærder af jord og græs-
trolapparat: Nøjagtig Valuta for Pengene! 20 tørv) kan snart nedregne og ofte af Krea
ORung.P.88. -kontrol(l)or, en.[2] (emb.)
embedsmand, der ved større offentlige kasser
har den øverste kontrol med ind- og udbeta-
lingerne og det derved ansatte personale. For-
ordn.Vil840.§21.LovNr.52^VBl898.§2.-Kre-
dit, en. [2] Y bankkredit, hvorved det til-
lades kunden at hæve penge efter sit behov
inden for en vis fastsat grænse. National-
økonTidsskr. 1.116. en Kassekredit kan man
ture omkastes . . derfore ere de og meest
kasserede. JPPrahl.AC.96. Folk læste altid
Enden først, og naar den ikke var god,
saa kasserede de hele Bogen. Hostr.ÆS.
1.7. det var hans politiske Mesterstykke,
og det er tungt at faa sit Mesterstykke
ksLSseret. Hørup.I.125. i vort Hus repare-
res Tingene ti Gange, før de kasseres.
Nans.JD.33. || (jur.) ophæve en under-
bo altid foreløbig aabne Dem. Bang.S.206. 30 ordnet domstols dom. HandelsO.(1807).
HageJ*'702. -laas, en. [1] (fagl.) en paa
dørens udvendige side paasat laas. Gnudtzm.
E:usb.238. TeknMarO. -malteri, et. [1]
(fagl) malteri, hvor det udblødte korn an-
bringes i høje kasser m. gennemhullet bund;
pneumatiskmalteri.LandbO.III.502.-m&Æi'
gel, en. [2] (nu næppe br. Kassa-. Kiøbm
Byst.I.112). det forhold, at der mangler penge
i en kasse (især p. gr. af kassererens (em
31. Tilsidst casserede Conseil'et (o: stats-
raadet) enstemmigt med 72 Stemmer Dom-
men (o: den franske parlamentsdom) over
li2i\\j.Brandes.yolt.II.512. || m. h.t. værdi-
papir olgn.: gøre ubrugelig, ugyldig,
(jeg) gav en Forskrivning derfor, hvilken
Hr. Cancelli Raaden vel er saa god at see
casseret, naar Documenterne komme i^ien
i deres behold. Langebek. Breve. 135. især
bedsmandens) bedrageri olgn.). VSO.I.560. 40 (fagl): gøre et paa et dokument klæbet stem-
Den sidste Amtsforvalter . . skal være død
i Fængsel, i hvilket han tredie Gang for
Cassemangel var hensat. Blich.(1920).XI.
166. Lov^V2l866.§135. man har konstateret
Kassemangel hos Dein.Buchh.UH.98.-nke-
ster, en. [2] (mt især dagl. ell. spøg.) per-
son, der forestaar en kasse, er kasserer olgn.
MO. han var Kassemester og ingen Ud-
gift blev bestemt uden hans Samtykke.
pelmærke uanvendeligt til ny brug ved at
forsyne det med en paategning af dato og
navn. Hylling.EJ.413. Hage.'*- 7 57. 2) m.
person-obj. *det var ingen Anden | end hans
kasserte Ungdomskj ærlighed | — Louise.
Schand.UD.161. hun har allerede kasseret
sin nye tjenestepige \ j| m. h. t. værneplig-
tig: (især: ved sessionen) erklære for
udygtig til krigstjeneste (tjenstudygtig).
Levetzow.ToFort.7. Pengekyndig blev den- 50 Soldaten blev fremstillet ved Mønstringen,
ne senere Kassemester (o: Judas Iskariot).
Troel8L.XIII.104. han (gav) sig til at lov-
prise hendes . . Dygtighed som Husmoder
og Kassemester. PZrevm.J2jP.iiI. -mur,
en. [1] (bygn., arkæol.) tyk mur, bestaaende
af to mure m. sten, brokker, kalk osv. imel-
lem. ArkivMus. I. 336. VLorenz. DH. 1.5.
•mobel, et. [1] (fagl.) om møbel afkasselig-
nende form. Kassemøblerne: Skrin, Kister
men casseret. VSO.I.561. Scheller.MarO. J|
(jur., ^) dømme (militær person, især) of-
ficer ell. civilmilitær embedsmand til tab af
charge ell. embede. I (o: en flok bevæb-
nede folk) underkaster jer Øvrighedens
Vrede og bliver uden Pafi og Afskeed
casseret. Rolb.Hex.II.2. om han er Offi-
cier, da enten degraderes han paa Vores
Naade, beafskediges i Unaade, eller cas-
og Skabe. Fr Poulsen. MH. 1.3 3. -obliga- 60 seres. SøkrigsA.(l?52).§538. Leth(1800).16.
tion, en. [2] (fagl.) obligation, udstedt af
en kreditforening, kreditkasse. Hage.*213.
-ponton, en. [1] ^ (foræld.) langagtig
m. kork foret kasse, brugt som- ponton. Mil
TeknO. -post, en. [2] i) ^ (foræld.) vagt-
post ved det sted, hvor korpsets pengekasse
hertil egl. (jf. u. Kassation 2) udtr. blive
infamt kasseret, nu kun (dagl, især
spøg.) i videre anv.: blive vraget, erklæret
for uantagelig ell. uanvendelig, især paa en
utvetydig ell krænkende maade. StenDrewsen.
Bødt eller Sort.( 1905). 64. han vilde .. tage
153
kassere
Kassetteværk
154
Ydmygelsen, det blev, at vende hjem
som infamt kasseret. EagnaSparre.(1913).7.
MPontDK.125.
II. kassere, v. [ka'se'ra] -ede ell. (sj.)
-te. (ty. kassieren; vistnok dannet til ind-
kassere ell. Kasserer) indkræve ell. modtage
penge; indkassere, kassere . . Er at legge
i kassen. ilfo^A. ^59. HandelsO.(1807).31.
næsten kun (talespr.) i forh. kassere ind:
Moth.K59. „Hvor vil du hen?" — „Til
Frankfurt, for at kassere min Onkels
Penge ind." Heib.Foet.VII.26. || f kas-
sere ud, udbetale, udgive penge. Moth.K59.
I£asse-reg:iiiiig:, en. [2] ("T, nu næppe
br.) d. s. s. -konto. Kassa-: KiøbmSyst.1.65.
-regnskab, et. [2] T en kasses regnskab
ell. regnskab over kontante indtægter og ud-
gifter. MB.1813.236. Chefen fører et Kasse-
regnskab efter bestemt Formular. ^ar^^ew/?.
Søm.II.227. Landbo. III. 84. -reol, en.
[1.8] (bogtr.) skraa pult, hvorpaa den skrift-
kasse, som sætteren arbejder med, staar, og
hvis underdel er forsynet med hylder til op-
bevaring af andre skriftkasser; reol. Bogtr.
(17 81). 17. OpfB. ^1.437.
Kasserer, en. [ka'se-'rar, ka'se'(r)j]
fit. -e. {ty. kassierer, kassier; efter ital. cas-
siere, afl. af cassa (se I. Kasse^) person,
der passer ell. forestaar en kasse (2.1-2;
jf.KsiSsemesteT).Moth.K59. (jeg) kand (hel-
lere) ansees som en Regnskabs Mand eller
Casserer for Publico, end som en Ejer af
min egen Formue. Holb.Ep.V. 3. Kasse-
reren ved Magistratens 3die Afdeling be-
sørger de under denne Afdeling hørende
Branchers specielle Ind- og Udbetalinger.
Vedt.^yxil857.§12. Hage.*186. bestyrelsen
for foreningen bestaar kun af en formand
og en kasserer j Kassererske, en. kvin-
delig kasserer (især i forretning). SvGrundtv.
(1882).Till.23. S&B.
Kasserolle, en. Ik^LSQ^rvnlQ] (nu næppe
br. i rigsspr. Kasseroh vAph.(1764). HCLund.
Samler. I.( 1803 ).301. nu dial. ell. vulg. Kast-
rol(le). [kasd(8)ir(ola] FSchulz.DS.105. Adr.
^Vb 1 762. sp. 16. FEBenzon. GB. 86. Feilb.
OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Falster osv.).j f.KsLStrolie.
RobLHans.EF.40. se o^.s.Kasdesorder j. Ht.-T.
(sv. kastruU, ty. kasserolle (kastroU), /loZi.ka-
strol; fra fr. casserolle, fr. dial. castrole, til
fr.ca.sse, metalgryde, itaLcsLZza, digel) mindi'e
kogekar (af metal) med skaft ell. haandtag.
♦mellem Fade, Potter, Kasseroller, | En-
hver med Bæven Husets Frue lød. Bagges.
NK.150. En slog paa Kasserolle, der skulde
tjene istedenfor Tromme. H.auch.IV.406.
Vi raslede rundt som Kasseroller ved Ha-
len af en }i{\xnå.Børd.RH.213. talem.: Bon
fricasséel sae Franskmanden, han skeed i
Kasserollen! BudBay.EF.lI.82. Krist.Ord-
spr.648. Kasserolie-bojning:, en.(skol.,
spøg.) om den „svage" bøjning af tyske ad-
jektiver (fordi de former, der ikke ender paa
-n (nom. mase, nom.-akk. fem. og nom.-akk.
neutr.), i den skematiske opstilling kan inde-
sluttes i en figur, der minder om en kas-
serolle). Fr Nygaard. Knægten skal paa Kost-
8kole.(1925).46.
Kassesaa(r)der, en. se Kasdesorder.
Kasse-saldo, en. [2] T differencen mL
kassebogens debetside og kreditside, der skal
stemme overens med kassebeholdningen. SaU
XIII.665. -seddel, en. [2] Y seddel, hvor-
paa en (butiks)kasses opgørelse hver aften
indføres. Hage.'^1129. -seng;, en. [1] (fagl;
10 sml. I. Kasse 3.3 j. den fritstaaende Alkove^
Kassesengen, der i Bjærglandets haarde
Vinter gav et lunt Tilflugtssted. FrFoul-
sen.MH.1.47. -skade, en. [2] (forsikrings-
spr.) skade, i anledning af hvilken reassu-
randøren skal præstere en kontant udbetaling
til assurandøren. Forsikr O. -stne, en. [2J
spec. 06): stue, hvor en (penge)kasse opbe-
vares. MB. 1829. 34. -stykke, et. [2.6]
(teat.) teaterstykke, der trækker godt hus
20 (giver god spilleindiægt). Casinos nyeste
Kassestykke. Heib.Fros.VI.454. FalM.IL.
11.71. Brandes.F.463. -stebning, et. [1]
0 (jf -formning;. OpfB.^II.407. -svig,
en. [2] svig mod (tilegnelse af penge, til-
hørende) en kasse, der er i ens varetægt (jf.
-bedrøvelse, -besvigelse, -mangel, -tyveri),
jeg begik Kassesvig og var paa Veien til
Amerika. Bergs. FF. 228. Skovrøy. Fort. 53.
-syn, et. [2] (1. br.) d. s. s. -eftersyn. Ida
30 såa ud som en Toldbetjent ved Kassesyn.
Ban^.L.85.
Kasset, en. se Kassette.
Kasse-tab, et. [2] (nu næppe br.) un-
derskud ell. pengemangel i en kasse (jf. -man-
gel). S&B.
Kasset(te), en. [ka"sæd(a)] fit. -(te)r.
{fra fr. cassette, ital. cassetta, dim. af cassa
fsel.Kasse;) \) om lille kasse olgn. 1.1) (sj.}
om rejsekiste, -koffert. (dumaa) seiletil
40 Kolding med din Kasset, som jeg eller
Eiler saa henter . . Du maa og sende Kas-
setten alene over Søen og marschere . .
hertil. Cit.l814.(BibeAmt.l921.320). i. 2) (nu
1. br.) lille skrin, gemme til opbeva-
ring af kostbarheder, penge olgn. (hun)
ønskede at se ham hos sig før sin Død og
at overgive ham en Cassette med hemme-
lige Papirer. Brandes.TJ.75. en Del Nips-
genstande . . hvoriblandt en lille Kassette
50 af Sandeltræ. TAorsøe.J5;ilf.i56. jf: Penge-
kaset med Indssits. BerlTid.''U1927.M.17.
1.3) (fot.) lille flad lystæt kasse, hvori
den lysfølsomme plade er anbragt.
OpfB.^Vl.589. Stochholm.Foto.5. 2) (bygn.}
lille fordybet (egl.: firkantet) felt i et
loft ell. en hvælving. Gnudtzm.Musb.244.
Stilart.65. Kassette-loft, et. (ogs. Kas-
set-. Gnudtzm.IIusb.244). [2] (bygn.) loft,
forsynet med kassetter. Stilart.178. Trap.*"
60 III.74. kassettere, v. [kasæ'te-'r9,kas8-]
-ede ell. (sj.) -te. {afi. af Kassette 2; bygn.)
forsyne (loft) med kassetter; især i perf.
part. brugt som adj. Meyer, antikt kasset-
terede Lofter. 7 Fed.i2F.i80. Jørg.Liv.V.31.
Kassette-Tærk , et. [2] (bygn.) orna-
ment, egl. bestaaende af kassetter, senere ogs.
155
Kassetyv
Kast
156
af kantede ell. rundede baand, som indfatter
rosetter, kvadre olgn. StilaH.229. Sal.'XIII.
€65.
Kasse-tyv, en. [2] (nu næppe br.) d.
s. 8. -bedrøver; ogs. om ( indbruds )tyv, der
bortfører et firmas ell. en institutions penge-
kasse. En Kjøbmands Kone er en Kasse-
tyv . . og den allerværste af alle Kasse-
tyve. Oversk. Com. 1. 1 65. Kierk. XIII. 220.
BøghJT.533. D&H. -tyveri, et. [2] (nu
næppe br.) spec. : d. s. s. -svl^. S&B. -ud-
valg;, et. [2] især (emb.) i forb. kasse-
og regnskabsudvalg, udvalg i en kom-
mune, hvorunder dennes regnskabsvæsen sorte-
rer. Skr.Nr.325'ydl893. -undersøgelse,
€n. [2] (emb. ) d. s. s. -eftersyn. Forordn.^h
1840. §46. (bataillonschefen) foretager til
ubestemte Tider summarisk Kasseunder-
søgelse. Tjenesteregl.223. -ur, et. [1] (1. br.)
cm bornholmerure olgn. stueure i høje kas-
ser. J VJens.M.I.S. Rørd. Overs, af Mac Gill :
FåKant medSamfundet.(1917).52. -vogn,
en. [1] (især fagl.) (arbejds)vogn med vogn-
kasse (jf. I. Kasse l.io og 3.2 samt Have-
vogn^. Han havde endnu den samme sære
Kassevogn med Fjere under hver Age-
stol, som han havde kjøbt af Militæret i
1864. JakKnu.F.lS. Udstrøningen (af mer-
gel) kan udføres med Skovle eller Træ-
skuffer fra en Kassevogn. LandmB.1.534.
Kassevogn med stor, aftagelig Kasse, skal
sælges.NatTid.^y6l909.M.Till.4.sp.l. K. var
nøjsom og paapassende. Han kørte til
Vejle i Kassevogn. AarbVejle. 1922. 168.
Feilb. II om trækvogn af lign. art. Politi
E.Kosterbl.^lsl922.2.sp.2. \\ om jærnbane-
(gods)vogn af lign. art. OpfB.^I.80. -vægt,
■en. [1] (nu næppe br.) vægt m. lodder, der
er indsatte i kasser ell. æsker. Kassa-:
KiøbmSyst.II.73. -væsen, et. [2] (emb.)
hvad der hører til (bestyrelsen af) en kasse
olgn. MR.1828.110. CoUegiets Cassevæsen
bestyres . . af en Casserer, der besty-
rer Forretningerne ved Sportel -Gassen,
Krigs-Hospitals-Cassen og Gassen for Le-
gater. ME.1842.691. \\ nu næsten kun i forb.
kasse- og regnskabsvæsen, om hvad
der hører til (ledelsen, ordningen af) en kom-
munes regnskaber og kasser, (regnskabet)
burde have været forsynet med Attesta-
tion af Byraadets Udvalg for Kasse- og
Regnska.hsvæsenet.Skr.Nr.325^y9l893.Lov
L.IIL302.
kassig, adj. se kaset.
I. Kast, en. (ogs. Kaast. ChrFlensb.DM.
11.171. Kaast eller Kost. VS0.IILK8. jf
SjællBond.42). flt. -e ell. d. s. (se ndf). {æda.
kast (i ui{)kast^, sv. kast (fsv. kaster^, no.
kost, oldn. k9str, dynge, jf. ty. (dial.) kaste,
stabel af træ, hob af neg; til stammen i II.
kaste, jf. Kase) \) bunke, dynge af sam-
menkastede ell. opstablede ting; især: bræn-
debunke. Omkommer Nogen i Skoven
eller udenfor . . da byder christelig Pligt
at hver Vandrer . . kaster enten en Steen
derpaa eller og et Riis, for at den Dræbte
ikke skal gaae igjen . . i Dronninglund
Storskov findes endnu Spor af flere „Ka-
ste", der dog ere af Grene. Orion. II. (1851).
312.' jf. VSO.III.K8(no.). nu især (dial.) i
ssgr.: Øst i Gaarden var Brændekasten
. . det var Brænde, som var kørt hjem fra
Skoven, Kvas. SjællBond.42. Paa Gaarden
Sneverholts Mark i Helium Sogn (Hjøring
amt) vare tvende saakaldte Steenkast,
10 som nu ere bortryddede. Orion.II.(1851).
312.' se ogs. Vedkast. 2) {sml. dial. og ænyd.
kaste, korndynge, som paa een gang kastes
og renses (Kværnd. OrdbS.(sjæll.). Kalk.Y.
563), SV. dial. kast(a) (Rietz.313), no. kasta ;
jf. ogs. Kastning 4.i samt VS O. (u. Kast S);
nu næppe br.) mængde, der kan bæres, tran-
sporteres; byrde; dragt. En utaalmodig
Matros . . faldt igiennem Broen, og som
han havde sin Kaast Rug paa Ryggen
20 fastbunden, trak samme ham til Bonds.
ChrFlensb.DM.II.171. jf(?): en Kast Rug.
JBaden. Gram.l 77.
II. Kast, et. [kasd] Høy sg. AG. 34. flt.
d. s. ell. t -er (se u. Engkast^. {æda. cast (i
ssg. wathæ castj, sv. no. oldn. kast; vbs. til
II. kaste; jf. Kastning)
1) som vbs. til kaste 1.1-4. I.i) til kaste
1.1 (og 2); især om den enkelte handling.
Moth.'K68. *Gadedrenge (har) slaaet Næ-
30 sen af mig | Ved deres Kast med Steen.
Meisling.DE.126. *atter kan man sig til
Legen vende | med Løben, Bryden, Kast
og Grøftespring. Aa/y'.i2/S.jf 5 7. Spilles Bol-
den ud over Maallinien af en Angriber,
bringes den i Spil igen ved et Kast fra
'M.2idi\et.FrKnu.LB.46. (nu næppe br.:) Kast
i Kast, siges om idelig Kasten. YSO. || med
tanken paa det, der ka^es. Idetsamme kom
der en stor Sten flyvende tversover Grøn-
40 ningen . . Alles Øjne vendte sig henimod
det Sted, hvorfra Kastet var kommet.
Drachm.STL.45. B. greb en afbrækket
Skovl . . og kylede den efter Broderens
Hoved . . N. undveg Kastet, smst.148. \\ ved
angivelse af afstand; i ssgr. som Stenkast,
jf. ogs. Haandkast 2. || om kortgivning, hvor-
ved der gives flere kort ad gangen. Hver
Spiller (i bezique) faar 8 Kort i 3 Kast:
3, 2 og 3 Kort. YortHj. 171.69. GlSpil.39.
2 0 1.2) til II. kaste 1.3, om terningkast olgn.
Den Dievels Huk jeg tog, den kostede
mig paa et Kast tolv Marquer i en Trek.
KomGrønneg.II1.13. Kast af iue.vAph.
(1759). skal vi slaa et Kast om (pengenej?
Den, der faaer høiest Øine, skal stikke
dem i Lommen. Ing.KE.1.28. Goldschm.
YI.208. H talem. (nu 1. br.): sætte alt paa
eet kast olgn., vove alt paa een gang; vove
det yderste. Oehl.HY.194. *Du veed det
60 godt, at helst jeg sætter | Min Lykke paa
et enkelt Kast. Hrz.IX.2 00. *Min Kraft
mod hansi Min Aand imod Kong Hen-
riks I I Alt, hvad jeg har paa dette ene
Kast I I Mit Hoved har jeg sat som Spil-
lets Inåssits. Recke.BB.'^( 1872 ).99. OAHov-
gård.Overs.afFolybios.(1890-93).231. \\ (sj.)
157
Kast
Kast
158
om udfaldet, resultatet. *Livet er ikke saa
Tegelret | Som adskillige Folk vil vide, |
Lykken er lagt paa et Spillebræt, | Tær-
ningen viser sin sorte Plet, | Kastet er:
lee eller lide. Draehm.DM.180. 1.3) (^ ell.
fisk.) til II. kaste 1.4. Kast med et Fisker-
vod. vAph.(17o9). (vi) holdt ind for at
ankre . . men fik i flere Kast ingen Bund
paa 20 Fv. Nu fik vi 18 Fv., bjergede
Seil for at ankre, men næste Kast gav os
9Fv.StBille.Gal.I.279. Fiskerne udførte
4 Kast for os i mindre end 1 Time (o:
om fiskeri med pulsvod). Fiskeriudv.(1874).
Bilag.IV.22. Kast med lioåået. Scheller.
MarO. 1.4) 07- kaste sp.l62^^; landbr. ell.
dial.) om udsaaning af sæd (jf. Saakastj;
spec: saa bredt et stykke af ageren,
som saas ad gangen. EB.Hagerup.e5.
Feilb. Kværnd. SjællBond.106. 1.5)07.11.
kaste 1.1 slutn., 15.i, 22.i, 25.1 ; egl. anv.ved
optælling af sild, idet der kastedes fire sild
ad gangen i en balje; jf. sv. no. kast, eng.
cast, warp, nt. worp i lign. anv.; sml. Aarb.
1885. 296 f.; nu kun dial.) som antalsbeteg-
nelse ifire (sjældnere : fe m. OrdbS.( Dragør)).
Moth.K68. 4) Tabeli om specie Rixdalers
Udregning i Tolden, imod anden Mønt.
5) Kast-Regning paa 6 Styver-stykker, a
4 paa Kastet . . 7) Dito Halv-Styver, a 4
paa Kastet. 8) Dito paa Rundstykkerne,
a 4 paa Kastet. 9) Dito paa gamle Halv-
erer, a 4 ^SiSL Kastet. LTid.1727.675. Tolv
Kast i Toskillinger giør en Rigsdaler.
VSO. Dania.IL189. Esp.441. Feilb. OrdbS.
(Skovshoved).
2) til II. kaste 1.5-6, om vindens ell. bøl-
gernes bevægelser; især: pludseligt, stærkt
vindstød; kastevind; vindkast (sml. ogs.
Kastregn^. (Mjøsen) er meget farlig at
sejle over, for de store Hvirvel- Vinde og
Kast, der falder af Biergene. Pflug.DP.33.
*et Græsstraa, som et Pust kan rokke, |
Som bøier sig for Vindens mindste Kast.
Heib.Poet.XL68. imellem kom et Kast,
som skulde Huset rystes i sin Grund. HC
And.VII.94. det blæser med Kast. ScM^er.
MarO. jf.: (stormen) tog saa voldsomme
Kast i Husene, at Døre og Vinduer klap-
prede. HCAnd.IV.191. \\ (jf. Bølgekast samt
Kastning l.s; især poet.). *Saa slipper Klein-
modighed Roeret i hast, | Naar Forstav-
nen dukker for Bølgernes K2ist. Stub.41.
Ploug. 1. 10 2.
3) til II. kaste 2, om handling, hvorved
noget (især: pludseligt, hurtigt ell. voldsomt)
bringes i en ny stilling, føres i en vis ret-
ning. 3.1) (1. br.) til II. kaste 2.i. *den fangne
Havets Datter | Roe, med sagte Kast (o:
aarekast) , vi frem. Aarestr.SS.III.60. af-
vexlende drager man (ved fiskefangst) med
et Kast (d: ryk) i Linen og giver efter.
Bogan.1.27. || ^ om et fartøjs stød mod
bunden, faa Kast (Slag) af en Banke. Schel-
ler.MarO. 3.2) (1. br.) m.h.t. klæder; ogs.
om den maade, hvorpaa et klædningsstykke
bevæges ell. anbringes, ell. den form, det her-
ved antager (jf. Foldekast^, 'jeg det Sving
dig lærer, | Hvormed Togaflippen kastes |
Over Skuldren, naar man hilser. — | Seer
du, saadan gjør man Kastet. PaZili.FI.^55.
Hun har et flot Kast med Nederdelen —
det er naturligvis Koketteri. Schand.TF.II.
125. jf. bet. 8.3: *Nu med fiffigt Kast | Jeg
min Sløife (o: paa halstørklædet) gjør fast.
Heib. Poet. VII. 262. \\ overf, om udtryks-
10 maade. Hos ham var Intet tilfældigt. Ord-
valget, Sætningsbygningen, det hele sprog-
lige Greb og Kast var i bedste Forstand
udsøgt og personligt. Hørup.ni.76. 3,3) til
II. kaste 2.5, om bevægelse (af dele) af
legemet. Denne Danses ejendommelige
Ynde bestod i lange Hop og kraftige Kast
med Benet. Blich.(1920).XlII.132. *Et for-
nemt Kast med Hovdet, | Et nobelt Snit
paa Næsen. Aarestr.SS.III.188. (han) gjor-
20 de et lille Kast med Hovedet i den Ret-
ning, og sagde dæmpet: Det var Enken.
Drachm.F.1.98. nu sprang han med en
dygtig Voltigørs sikre Kast over Gærdet.
Rist.S.289. Den Fremmede rettede sin Ryg
med et Kast. SMich.Dø.98. \\ i videre anv.,
om kortvarig, hurtig bevægelse, hurtig ven-
ding olgn. Fuglen gjorde et Kast i Luften
og seilede med stive, spilede Vinger ud
over Yi2Lvet.Bogan.I.107. lavt over det
30 skumrende Vand strøg skumle Flagger-
mus i sære Kast. Jørg.LT.24. om persons
bevægelse (jf. ogs. flg. gruppe): Niels var
standset i sin Fart (o: paa skøjter) . . og
kom med tøvende, undersøgende Kast
langsomt imod Land. JPJac.II.229. Einar
gik et Kast („vending", „slag") over Dæk-
ket, han var urolig. JVJens.EE.140. ogs.
(jf. II. kaste 9.2; sj.) om vending, krydsning
med et fartøj: „slag". *End de giøre maae
40 et Kast, | For Zephiren at bedrage. Oehl.
L.I.174. sa.NG.lll. 3.4) (jf. II. kaste 2.6,
Øjekast; nu l.br.) om blikket; især om
øjets udtryk. Mette Kast | Med Øiet,
som saa høit af Rygtet prises, | Og som
har daaret alt saamangen Jomfru. fi^awcA.
MS.9. en ganske velklædt Herre med . .
et Par stilkede Øjne med et vindt Kast.
GyrLemche.DT.53. \\ (jf. II. kaste 2.6 slutn.
samt lign. anv. af eng. cast; sj.) om ansig-
50 tets udtryk: drag; præg. min skjønne Mo-
ders Portrait . . forekom mig netop paa
den Dag at have et særeget sørgmodigt
Kast; hun havde forandret sin smilende
Mine til veemodige Træk. Bagger. 1.3.
4) (1. br.) til kaste 4. B. maatte møde hos
Byfogden i Anledning af de Børn, han
havde beskadiget ved sit Kast (o: ved at
kaste dem til jorden). Goldschm.Ll9. || (nu
næppe br.) til' II. kaste 4 slutn. (jf. dog ogs.
60 I. Kast 2): „Det, som slaaes eller meies med
Leen paa eengang. Et Kast Græs, Rug."
VSO.
5) (landbr. ell. dial., nu næppe br.) til II.
kaste 5.5, om fødselen hos husdyrene; ogs.:
kuld af unger, en Soe . . som i det ellevte
Aar havde født 356 Grise i 20 Kast. Vi-
159
Kast-
Kastanie
160
borg.S.29. Et Kast Grise, Hvalpe, Killin-
ger. VSO. MO.
6) (jf. II. kaste 7.2 slutn. samt ty. (ent)-
wurf) f udkast. *Der har du min Con-
cept i første Kast, | Som den blev jasket
ud i Hast. Bagges.III.173.
7) {ænyd. d. s., oldn. koma i kast vi9; vist
til ænyd. kast, anfald (jf. DSt.1907.91) ell
sammenstød (AarbThisted. 1919.75) ; vel til
II. kaste 1.1 (egl. om spydkast olgn.); sml.
give sig i haandkast (u. Haandkast 8^/ jf.
ogs. t komme en i kastet, i kast for en,
komme en i vejen, møde, støde paa (Skuesp.
y 111.77. VSO.), ty. einem in den wurf
kommen, egl. et jæger-udtr.) i forh. komme,
give sig i kast med olgn., komme i lag
med; give sig af med; tidligere især om kamp
ell. strid, nu ofte m. h. t. noget besværligt ell.
vanskeligt, hvis Romerne ikke havde føret
Kriig med Carthago, saa havde de kom-
met i Kast med andre Nationer. lfoZ&.Jffe-
rod.73. den, der giver sig i Kast med
Narre, maae tage hvad der følger paa.
Biehl.Dq.III.106. bær dig snildt ad . . hos
vor forlorne Borgemester, hvis du endelig
endnu engang vil i Kast med ham. Ing.
EF. y 11.93. ikke . . nogen Boghandler i
Danmark . . følte Lyst til at komme i Kast
med det voluminøse Værk. CSPet.Litt.I.
617. II (sj.). *Du Skipper, som tumler med
Havet ikast Drachm.PV.161.
8) (dial.) i forsk, konkr. anv. 8,1) (jf. no.
kast i sa. bet.; vel til II. kaste 1.2, 2.i) ind-
retning (hylde med rundstok under olgn.)
til ophængning af haandklæde. Tidsskr.
fKunstindustri.1898.84. yortHj.III1.15. 8.2)
til II. kaste 6.8. || om dige ell. grøft. MDL.
Feilb. som (led af) stednavn, se fx. Svendb
Amt.1923.266. Trap.^y.ålS. \\ ind di g et ell.
indgrøftet stykke jord (jf. Engkast^.
Moth.K68. Langebek.Lex.K58c. Feilb. 8.3)
(jf. IL kaste 2.i slutn. ell. 9.i^ slyngning;
løkke; knude. Moth.K68. En Løkke om
en Pæl kaldes et Kast eller ét Slag.Mil
TeknO.173. Læssetræet blev trukket bag
af Vognen, og med Bagrebet blev der
slaaet to Kast om det, saa det slæbte bag
efter Vognen, naar der kørtes frem. Sjæll
Bond.114. Feilb. \\ (jf. II. kaste ^.z)'[ knast,
knude i træ. Moth.K68. 8.4) (vist til IL
kaste 9.2-8, jf. dog JSO.) den del af et le
blad, hvor krumningen er størst (jf.: „det
yderste af en le." Moth.E68). MDL. Feilb.
Kværnd.
Kast-, i ssgr. se Kaste- 2.
Kastag^ne, en. se Kastanie.
Kastagnet, en. [kasdan'jæ^] (f Ka-
stanet. Moth.K60). p. -ter. {gennem fr. ca-
stagnette fra sp. castaneta; egl. dim. til Ka-
stanie; især ^) oftest i flt., om klapr e-
instrument, bestaaende af to (som en
gennemskaaret kastanieskal formede) træ-
stykker, der sammenholdes af et baand, som
kan befæstes til den spillendes tommelfinger.
Moth.K60. Reiser. IIL200. Bauch.DV.U.
92. *Sin Fod hun løfter — Castagnettens
Klang I Ledsager hendes Skridt, som To-
nen i6sing.PalM.Ll7. Tarantel med Tam-
bourin og Kastagnetter. Ofiwn.^.P.i .95. jf.:
Hun slog Kastagnetter med Fingrene og
nynnede. Houmark.BB.72.
Kastanie ell. Kastanje, en. [ka-
'sdanOja; ogs. ka'sda'nia] jf.: Fru Heiberg
sagde, at jeg fortjente megen Roes (for
„Posthuset i Mirschholm"; se Brz.D. 1.185)
10 . . at „Spanier" og „Kastanier" var et bril-
lant Rim. H:rz.(Jule-Boser.(1905).28.sp.2).
(tidligere ogs. skrevet Kastagne. Holb.DH.II.
750. KomGrønneg.1.299. vAph.Nath.iy.299,
— dial. Kastandei. LThura.Poet.50. jf. Feilb,
samt (kbh. og dial.) krestanje, krestandeL
JTusch.a^79. E8P.192. Feilb. OrdbS.(Fal-
ster)). flt.-T. (æw«/d. kastanie, kastan(n)e,
kastandel, jf. æda. castanee barch (AM.);
ty. kastanie, fr. chåtaigne, eng. chestnut,
M ital. castagna; gennem lat. castanea af gr.
kastanéa, vist egl. et lilleasiatisk ord || for-
men Kastandel skyldes muligvis omdan-
nelse efter Mandel)
1) om (frugten) af Castanea. l.l) frug-
ten af ægte kastanietræ (se bet. I.2).
Pflug.DP.491. *en fortræffelig Dyresteg,
ledsaget af Ribssaft | Og med Castanier,
stegte i Smør og i Sukker. Weyse.(APBerg-
green. Weyse'sBiographie. (1876).139). *Min
30 Drik er Druens Blod, min bedste Mad
KsLSta.men. PalM.y.l82. Ristede Kastanier.
Const.Kogeb.171. \\ talem. rage (sj. tage.
CBernh.lX.137) kastanierne ud af il-
den for en olgn. (lign. udtr. i fiere euro-
pæiske sprog; efter den gamle fabel om aben,
der lod en kat skrabe de ristede kastanier ud
af ilden og spiste dem selv) udføre et ubehage-
ligt arbejde, som andre høster lønnen for,
Gram.Breve.79. der (falder) ingen Mis-
40 tanke paa os, men vi kand sidde i vores
gode Roelighed og see alting an, det kal-
der jeg at kante (o: rage) Castagner af
Emmerne med Kattens Poote.Zbm(Trønnf^»
L.299. (jeg) lod ham vide, at jeg, paa ingen
Maade, vilde tiUade ham at bruge mine
Fingre til at rage sine Kastanier ud af
Ilden. PAB:eib.E.377. Italienerne . . har for-
staaet at lade Franskmændene rage Ka-
stanjerne af Ilden for sig. Brandes.X.29.
50 GyrLemche.NA.217. 1.2) (især bot.) træ af
slægten Castanea Tourn.; især (ofte i forb.
ægte kastanie. MentzO.Pl.71. ForstO.) om
arten C. vulgaris Lam. Kæppe af grønt
Poppeltræ og Hassel og Kastanie (Buhl:
Plataner;. 1 Mos. 30. 37. Bostr. Flora. L 98.
EavebrL.U25.
2) d. s. s. Hestekastanie, (undertiden i
forb. vild(e) k2ist&meiT).Argus.l771.Nr.22.4.
JTusch.6. MO.). 2.1) om frugten. LTid.
60 1734.716. Drengebørn . . samlede Kasta-
nier . . under Apothekerens Kastanie-
træer. Sc/iawd.^5f.i7i. LFeilb.SS.170. 2.2)
(nu ikke i fagl. spr.) om træet. JTusch.6.
Hrz.D.L185. kastanien, med de store, fing-
rede Blade, den er Skyggetræet . . I Naar
den tænder sine straalende Blomsterkan-
161
Kastanie-
kaste
162
delabre, er der som Illumination i Alleen.
Baud.GK.154.
3) (især dagl.) d. 8. s. Kastaniekartoffel.
SaU XIII. 645. jf.: formedelst Frostens
skyld har ikke kundet sendes andre Slags
Potatos end CsLStsmie-Sorten. Adr.^VA
17 62. sp. 11.
4) (vet.) vorteagtig horndannélse paa den
indvendige side af hestens lemmer; horn-
vorte. LandmB.II.29. LandhO.IlI.84. lo
Kastanie- ell. Kastanje-, i ssgr.
[ka'sdanWja-] (tidligere ogs. Kastagne- : v^j^A.
Nath.I.516.IV.295. Flei8cher.B.49. dial.iKa-
standel- mfl., se JTusch.6.279. Feilb. f Ka-
stanier-: Castanier Kierne. Pflug.DP.491.
CastsLmeT-TTæe.LTid.l725.428).især til Ka-
stanie 2(2) ; fx. (foruden de ndf. anførte) Ka-
stanie-allé, -bark, -blad, -blomst,-lund,-skov.
-brun, adj. af en rødligbrun farve. (Éalk.V.
563). Holb.Hh.1.352. tykke kastaniebruune 2p
Lokker, som beskyggede en sneeviid Hals.
Ew.(1914).iy.291. Øjnene var runde og
kastaniebrune. t7aA;jKnw.6rP.^t^. || i intk. som
subst. Vil man have Castaniebruunt, saa
tager man 6 Lod Krap til Farven selv,
og lader det koge en halv Time. CVarg.
Farve- Bog.( 1778 ).&. SaUX.615. -eks-
trakt, en. [1.2] (fagl.) ekstrakt af veddet
af ægte kastanie (der anvendes til garvning).
YareL.H02. -kartoffel, en. (jf. Kasta- 3o
nie 3; især gart.) lille, rund kartoffel. Høegh.
AJ.336. e.br. -spinder, en. (zool.) den
japanske spinder (sommerfugl) Caligula ja-
ponica. Sal?XIL818. -træ, et. 1) ^ dels
om ægte kastanie (jf. Kastanie 1.2), dels (nu
ikke i fagl. spr.) om hestekastanie (jf. Ka-
stanie 2.2 j. Ez.31.8(Buhl: Plataner j. Lange.
Flora.244. Rørd.AfroditesBoldspil.(1920).24
(se u. Haand 8.2J. || f indiansk kasta-
nietræ, (jf. indiansk l.ij hestekastanie. 40
LTid.1734.716. vAph.Nath.IV.299. 2) om
veddet af kastanietræ (1). CGBafn. Flora.
11.539. VareL?402.
I. Kaste, en. ['kasda] flt. -r. {gennem
fr. ell. eng. caste fra port. casta, egl. „ublan-
det race" ; til lat. castus, ren; sml. Halv-
kaste; især O) en fra andre klasser skarpt
afgrænset arvelig stand ell. samfunds-
klasse; i egl. bet. især om indiske samfunds-
forhold; uegl., om eksklusiv stand ell. 50
kreds. JBaden.FrO.49. *En Mand af Stø-
vets Caste (o: et menneske) \ Med Kjole
og Frisur. Winth.V.68. hver menneskelig
Forretning repræsenteres af sin egen Ka-
ste, og at blive udstødt af den („at tabe
sin Kaste" . .) er den største Forbandelse,
der kan ramme Hinduen. StBille.Gal.I.212.
I studerede Folk saå han en højere Kaste.
Schand.0.1.18. SMich.S.38.
II. kaste, V. ['kasda] Høysg.AG.28. præt. 60
-ede ell. (nu kun dial.) kaste (FrHorn.PM.
100. Dumetiu8.IlI.42.63.jf.Esp.l62. Feilb.);
part. -et ell. (nu kun dial.) kast (Marc.7.30
(Chr. VI). Holb.Intr.I.700. Gram.(KSelsk
Skr.IV.280). LTid.1729.166. OeconT.II.72.
jf.Esp.l62. Feilb. Thor8en.l09). vbs.-nlng
(8.d.)ell. f-e\8e(Moth.K69. Holb.DH.IL502.
LTid.l720.Nr.6.5. Høy sg. AG. 33. VSO.), jf.
IL Kast. (æda. kastæ, sv. no. oldn. kasta
(eng. cast laant fra nordisk); besl. m. lat.
gestare, bære; jf. I. Kast samt Kase)
A. trans. ell. (se spec. bet. 1.6, 2.2 og 9.2)
intr., uden for særlige forb. m. adv. og præp.
(se B).
1) flytte, bevæge noget fra et sted til
et andet, saaledes at (en del af) bevægelsen
foreg aar i luf ten ; give fart gennem luf-
ten (ved en vis kraftudfoldelse, egl. og især
ved hjælp af haanden). l.l) m. særligt hen-
blik paa et punkt, hvorefter der sig-
tes; ofte uden obj., især i forb. m. præp. -led
og oftest om en fortsat række kast. Hånd
kastede ham et bæger i hovedet, ilfo^^.
K63. *Mon hun en Rose tør kaste til
dig I Paa Veien over Gierdet? Oehl.IX.
242. Andre . . kastede efter ham med
Stene, Horn og Oxéknogler. Molb.DH. I.
380. kaste Æde for Hønsene. VSO. *han
..hjalp at kaste Rugen I Fra Vognen ind paa
Loftet gjennem Lugen. PrtZM.2F.55. kaste
en hvid kæp efter, se hvid sp.852^^. ka-
ste jord paa, se Jord 6.2. kaste runer
(paa), se Rune. talem.: kaste den før-
ste sten, (efter Joh.8.7) se I. først 1. her-
efter udtr. som kaste med sten, angribe
(med haarde, nedsættende ord); kritisere.
Verden kastede Sten paa vore ædleste
Tanker og fineste Følelser. Schand.F. 17 7.
var det værd han gav sig til at kaste med
Sten, havde han ikke selv følt den brave
Spidsborgerligheds magnetiske Dragen?
JPJac.II.136. ESkram.HV.43. man skal
ikke kaste med sten, naar man selv bor
i et glashus, se Glashus. || (jf. bet. 2.6 slutn.
samt KastekysJ uegl., m. h. t. (finger) kys.
*Naar jeg skal døe, til Solens Lys . . | Jeg
kaste vil et Afskedskys. Winth.III.19. ka-
ste Slængkys. n&H.II.287. jf.: hun har
kysset paa Fingeren og kast 2 a 3 gange
til mig. Holb.HP.1.3. \\ (jf. IL Kast 1.4; især
bibl.) om udsæd (af sædekorn), naar et
Menneske kaster (1907: har lagt) Sæd i
Jorden. Marc.4.26. Luc.l3.19(Chr.VI). bil-
ledl.: *Jeg kaster Klint i Hveden; | For-
styrrer denne Fest. Oehl.NG.264. *Kast
ikke Frøet, før du har en Jordbund, |
Hvor det kan trives. Recke.KL.66. || m. h. t.
bolde og andre genstande i forsk, lege, hvor
det gælder at ramme et maal. han var kom-
met for at prøve alle slags Idretter med
ham . . svømme, kaste til Maals, figte,
tornere. Suhm.Hist.I.451. De to udenfor
kaster skiftevis Bolden efter Flokken. Den,
der rammes, skal ud og kaste i Steden for
den, der ramte ham. Krist.BRL.574. man
kaster (i forsk, lege) efter et bestemt Maal
med Ringe (osv.).'SaUXIII.668. spec.( sport)
i kriket: søge at bringe det modstaaende gærde
til fald ved (fortsatte) kast med bolden, efter
^/a times spil satte anføreren andre folk
til at kaste i kaste med kegler, se
Kegle. II m. h. t. kasteskyts; især ^ m. h. t.
X. Rentrykt «o/m 4927
11
163
kaste
kaste
164
projektiler med krum bane. kaste skudstén.
Moth.K61. Bombarderen (gaar) til den
paa Batteriet commanderende Officeer, og
spørger paa hvilket Maal han skal kaste.
ÉxercArtiL( 1804). 190. Kaste en Raket.
Scheller.MarO. \\ (jf. bet. 29.i, 81.i; 8J.) m.
obj., der betegner det, der rammes: over-
dænge; bekaste. De kastede ham (o: en
beruset) med Sne og væltede hinanden over
mod liSim.AndNx.S.82. \\ (jf. II. Kast U)
m. h. t. penge, varer olgn.: tælle (ved at
flytte dem med raske kast); kun i forb. ka-
ste efter, igennem, om, se bet. 15.i, 22,i,
25.1. sml ogs. kaste ens lade u. bet 6.i slutn.
1.2) uden (særlig) tanke paa maalet: lade no-
get falde (ud af hænderne); slippe; lægge
fra sig; især: bortkaste, smide noget
(til side) hensigts- og hensynsløst ell. for
at blive af med det; slænge. (Judas) ka-
stede Sølv-Penningerne i (1907: ind i)
Templet, veeg bort, og gik hen og hængte
sig. Matth.27.5. kaste våbnene (o: over-
give sig). Moth.Kdl. Fortifications Ver-
ckerne sampt Stycker og Ammunition
ble ve kaste udi Grsiyerne. Holb.Intr. 1. 700.
Saadan Tørv bør ikke kastes hverken paa
eller af Vognen, thi derved hensmulles
den kiendelig; men den bør ordentlig
legges paa Vognen (og) forsigtig aftages
igien.JPPrahl.AC.104. *Han kastede sin
Lee, og kom springende saa tlink.Winth.
D.233. I Frostvejr maa imod Ejerens For-
bud Vand ikke kastes i Vasken, men skal
nedbæres til Kloaken. JurFormularbog.^329.
jf. : Jeg kan endnu ikke kaste Pennen (nu :
lægge pennen bort^, uden at tale et Par
Ord (derom). PAHeib.US.500. || i særlige
forb., især i udtr., der angiver skødesløs bort-
ell. henkasten, kaste sine bøger, klæder ilde.
Moth.K61. kaste sit Tøi her og der. VSO.
jf.: en Samling af Bud, der ere kastede
uordentlig mellem hverandre. ÆTorreft. 77.
209. kaste i flæng, i grams, for hun-
dene, til side, af vejen, se Flæng (2.2-3)
osv. (nu næppe &r.;j kaste i dy nge (vAph.
(1759)), i (en) hob (smst. VSO.). kaste
paa (i) ilden, se I. Ild 4.6. kaste olie i
ilden, se Olie. kaste vand i havet, se
I. Hav 1.1. bide og kaste, se I. bide 1.4.
II m. h. t. skibslast: Kommer et Skib (i) Nød,
saa at Skipperen maa lade kaste af God-
set. DL.4— 3— 10. Moth.K62. nu kun m.
nærmere bestemmelse, især i forb. kaste
over bord (se I. Bord 8 j. en Normands
hele Ladning Sild blev i Dantzig vraget,
og . . kast i Søen. OeconT.II.72. 1.3) om
spil med terninger, lodkastning olgn.
kaste terninger (nu oftest: kaste med ter-
ninger). Moth. K61. Jeg har aldrig kunnet
kaste Sexer alle min Livs Tiid tilforn, og
nu skulle jeg just træffe dem. H.olb.TJl.11.7.
talem.: terningerne ere kastede, se Ter-
ning, kaste es (om noget), se III. Es 2.2.
kaste kæp, lod, se Kæp, Lod. || uden
obj.; ofte i forb. som kaste om (f paa
Moth.K65) noget: Imidlertid gaaer Spillet
i!;
(o : triktrak) fort, Commandeuren og hans
Søsterdotter kaste vexelviis og nævne Øi-
nene.Skuesp. V.216. Kongen af Babel staaer
paa Veiskjellet, hvor de to Veie begynde,
for at lade sig spaae; han kaster med
(Chr.VI: lader nvæssej Pilene, han spør-
ger Yinnsgnderne. Ez.21.21. Der kaste-
des med tre Tærninger; Doktor Peder og
unge Jan Beck Slagter fik højest Øjne.
10 TroelsL.^Y 1.154. jf.: *gaae og skrant, og
spil kun, indtil Døden | Med sorte Tær-
ning kaster om dit hiv \ Riber. 1. 2 14. 1.4)
m. h. t. forsk, søfarts- ell. fiskeredskaber: lade
falde; sænke i vandet. }\ ^ i udtr. som
kaste anker, lod, se I.Anker 1.2, Lod.
II m. h. t. fiskeredskaber. Ak mit Garn, jeg
vil ikke kaste dig meere i Vandet, men
eg vil kaste mig selv deri. JSneed.IX.7 9.
ad os kaste Voddet, Nættet, for at drage.
20 VSO. „ro vækl" „kast Linerne (o: paa
voddet)!"" Fiskeriredsk.(1872).17. jf. ogs. u.
Garn 2. kaste garn ell. kroge, (fisk.)
fiske (med garn ell. kroge). Alle, som kaste
Krog i 'Nilen. Es.19.8. to Brødre . . som
kastede Garn i Søen; (thi de vare Fi-
skere). Matth.4.18. Esp.162. OrdbS.(sjæll.).
1.5) om søen, vinden olgn.: slynge; bevæge
voldsomt ell. hurtigt. Hvad som en Flod
river fra en andens Ager og kaster til
y din, det bliver dit. Eolb.Kandst. V.2. den,
som tvivler, ligner en Havets Bølge, der
drives og kastes (1819: røres og drives^
af Yinden. Jac.l.6(1907). 1.6) {til bet. U;
jf. oldn. kastar vindi innan af firQinum)
^ intr., om vinden: blæse i stød; komme
i kast. Situationen tillader, at kunne lette,
naar Vinden kaster ret fra Øster, eller
nogle Stræger Nordlig igiennem Øster.
IslKyst.67. Vinden kaster. SøLex.(1808).
^ Larsen. 1.7) m. resultats-obj., især m. h. t.
lys ell. skygge: udsende; give fra sig;
lade falde. VSO. Derover kastede endnu
Bjerget sin vældige Slagskygge. SMich.
HB.291. (han) ser Glassene over nogle
Skilderier kaste Flunk i Væggenes Mørke.
JVJens.EE.138. den mørkerøde Flamme
fra Baalene . . kaster et mystisk Skær
over Ruien. NatTid.^*/iol920.M.3.sp.6. *et
fjendtligt Lys, | Der kaster kvalfuld Klar-
50 hed der, hvor du I Tigger om Mørke. Sand-
vad.TegniSkyen.(1927).90. jf. bet. 2.6: saa
snart (judernes Monarch kaster sine Øynes
naadige Straaler paa en Nymphe eller
Hyrdinde, blir min Frue (o : Juno) strax al-
larmeeret. Holb.Ul.Prol. især i forb. som ka-
ste lys, skygge (over), se Lys, Skygge.
II uegl. Sejerherrerne, der har kastet Ære
over Universitetet, er Genstand for deres
Kammeraters Kærlighed og varmeste Hyl-
fip destOav^m^.^. 7. ^04. kaste klarhed over
en sag i kaste glans over olgn., se Glans
3.2. II (jf. bet. 6.4, 11.2, 18.2; nu sj.) i anden
anv. kaste Bø\ger.vAph.(1759). De skal,
som andre Børn, kaste Sæbe-Bobler, ^r-
gus.l771.Nr.31.4.
2) uden (tydelig) forestilling om bevægelse
165
kaste
kaste
166
gennem luften: føre i en vis retning ell.
anbringe i en vis (ny) stilling, især ved
en pludselig, voldsom bevægelse, med
anvendelse af kraft ell. magt. 2.1) i aZ
alm. Jeg kastede min Kikkert til Øjet.
Drachm.lJB.123. (havmanden) kastede sin
Krog i dem, men kunde ikke drage Kal-
vene ned i Havet til sig.JKamp.Da.Fol-
keminder.(18?7).19. jf.: Dette siger jeg til
Eders egen Nytte; ikke for at kaste en
Snare om Eder (Chr. VI: kaste eder en
snare paa). i Cor. 7. 55. uden obj.: Somme
bruge ved Anslag det saakaldte „Kaste-
skud", det er, de kaste ikke til Kinden,
før . . de viUe trække af. Blich.(1920).
XV1I.60. II m.h.t. klæder, som man hur-
tigt ell. skødesløst ifører sig ell. bliver iført.
kast din Kiortel om dig, og følg mig.ApG.
12.8. Vi kommer til at kaste nogle af jere
Klæder paa Henrich, indtil vi kand faa
kiøbt Liberi. IIolb.Kandst.III.3. Hans Tur-
ban, som han havde løst op, kastede
han . . som et Draperie skjøns over Bry-
stet og den ene Skulder. StBille.Gal.1.133.
Grevinden (var) kun iført en Negligée,
hun i største Skynding havde kastet om
sig.EmilBasm.PB.190. \\ ^J^, især m.h.t.
( fortøjnings )tov. alle Mand hielpe til at
tallie og bringe Canonen saa langt ind,
at der kan lades, da Bugten kastes for
Blokken. Cit.l771.(SøkrigsA.Woo4v). kaste
en Ende til Spils. Scheller.MarO. kaste
fra bed(d)ing, til bed(d)ings, se Bed-
ding 1. kaste noget i (ell. ud af^ ind-
greb, bringe en maskindel i (ud af) for-
bindelse med en anden. Scheller.MarO. ka-
ste los, se los. 2.2) (nu kun dial.) m. h. t.
blade i en bog: vende hurtigt; blade (S).
kaste i en bog. Moth.K63. kaste forbi ved
at søge efter Noget i en Bog. VSO. Feilb.
især i faste forb. m. adv., se bet. 16.2, 22.2, 25.2,
27.1, 28.3. 2.3) (jf. Kastebro; tU m. h. t. bro:
^ygg^ (hurtigt); lægge; slaa. Moth.KSO.
en af Bjælker dannet smal Bro var ka-
stet over Gabet (i en jordvold). PalM. VIII.
210. Broer kastedes over Floden. JBo^'an.
1.77. 2.4) m.h.t. hest: dreje (hurtigt) til
siden; ogs. : vende, (nu især i forb. kaste om-
(kring), se bet. 25.3, 27.2;. Moth.K61. Han
kastede til den anden Side. VSO. Svenden
kastede Hesten, for at undvige. CBernh.V.
291. jf.: *Heelt let han kaster (o: „tum-
ler") sin Abildgraa; | Saa dannis Hertug
Valdemar rider. Ing.VSt.49. 2.5) m. h. t.
dele af legemet; især: (som med et kast)
føre rask fremad ell. vende, dreje til
siden, hånd kaster (o: lægger) sin Haand
i hendis Skiød. KomGrømieg. 11.245. Ida
kastede Hovedet tilsiden, saa jeg saa hen-
des fine skarpskaarne Profil. Hendes lange
Fletninger dansede. Buchh.U 11.23. om ben-
bevægelser, hvorved man tilsigter at vælte en
anden: kaste ben (for), (dial.) spænde
ben (for). Feilb.1.62. Han gik forbi Ole
i Dag, bagom, han stod paa en høj Klit-
skrænt. Saa skubbede han til ham, til-
fældigt skulde det være, men han kastede
Ben, og Ole fløj paa Hovedet ned. Olesen
Løkken. Klavs Bjerg ogBodil. (1 923). 76. k a -
ste kroff, krogfod, se Krog, Krogfod.
II uden obj. (jf. ogs. ndf. 1. 22); især i udtr.
som kaste med hovedet, slaa med ho-
vedet; især som udtr. for overmod, uvilje
olgn. den stakkel kaster med hovedet ad
folk, og har ei det hånd kand kaste over
10 sig. Moth.K61. „I skulle nok høre Bestem-
melsen I" sagde den gamle Kone og ka-
stede med Hoyedet. H C And.IV. 32 2. Ved
De, hvad Far saa sagde til hende? Ikke
et Ord. Ikke en Stavelse. Han kastede
bare med Hovedet hen i den Retning.
Sasidsin. Buchh.U 11.59. (han) „kaster" med
Hovedet (St.Vejts Dans). PolitiE.^hl 924.1.
kaste med (ell.psLa.) nakken, næsen,
se Nakke, Næse. \\ om heste. Hesten kaster
20 sine fødder vel. Moth.KSl. jf.: „siges om
en Hest, som har en rask og stolt Gang.**
VSO. uden obj.: kaste (— slaa ud) med
Forbenene. D&B. hesten kaster. Feilb.
spec. (vet. ell. landbr.): nikke med hovedet
under bevægelsen (p. gr. af halthed) (jf. Kast-
ning 2). sml.: Hovedet . . kastende. 7i-
borg&Neerg.HB.ei. 2.6) m. h. t. blikket:
hurtigt rette (det mod noget); især i forb.
som kaste et blik paa ell. (nu 1. br. i alm.
30 spr.) kaste et øje (øjnene) paa. Lader
os kaste Øjene videre om. Lader os exa-
minere Kirkehistorier. Holb.MTkr.278. ka-
ste et Øie i hosfølgende Piece. Gram.Breve.
30. *Søren sprang op paa den nærmer
Hest, I Og kaster et Øje til Fa'eren. J5/ic^.
(1833).Suppl.l63. *foragtelig kaster han
Blikket | Paa den umandige Slægt. Holst.
11.154. At kaste Øjnene i Retning af Gy-
velgaarden, det var da ogsaa altid det
40 samme, som at faa en isnende Gussen
gennem Kroppen. Bregend.MAG. 31. || i
udtr., der angiver, at man ser med en vis
interesse, velvilje paa noget: kaste sine
øjne paa noget oZ^n., m.h.t. noget, man
faar lyst til, søger at opnaa. Moth.K65. Han
er en ganske udmærket Balcavalleer. Det
er nok værdt, min Pige, at du kaster dine
Øine paa hsLm.Hrz.XlV.23. det hændte
sig derefter, at (Josephs) Herres Hustru
50 kastede sine Øine paa (Chr. VI: til; Jo-
seph og sagde: lig hos mig. IMos. 39.7.
SchandJF.142. f kaste sine øjne til
olgn., se med velvilje paa; fatte interesse for.
Moth.K66. *Maa skee Monarchen saa, naar
Tiden lader til, I Et Øye kaste tør til disse
Skue-spiW. Holb.NP.Blr. \\ i udtr., der an-
giver, at man ved blikkets hjælp søger at
paavirke en, meddele en noget; nu især m.
erotisk bibet, i udtr. som kaste øjne til,
60 kaste forelskede blikke til (Hostr.G.
134. D&H.). kaste øien til hinsmden. Moth.
K66. Staar hun ikke der i Døren endnu
og kaster Øjne til mig. Koketterer lige-
frem. SchandSB. 136. D&H. (nu sj.) m.
nærmere angivelse af ens sindsstemning : ka-
ste et ont, got øie til en. Moth.K66. ved
11*
167
kaste
kaste
168
hvert et Ord, Hr. M. talede, kastede Mama
et par Øine til ham, som om hun vilde
æde ham. Biehl.(Skue8p.VI.433). hvad gaaer
der af det Fruentimmer, der forfølger os,
og kaster saa fæle Øine paa os. Luxd.FS.
46. VSO. II (jf. u. bet. l.i samt II. Kast 3.4
slutn.; 1. br.J om minespil, kaste en stir
mine en vred næse til en. Moth.K66. sml. :
*Natten kaster | mod mig sine spinkle
stede sig hurtigt igen. Achton Friis. DØ. 1.
52. 3.2) til bet. 2(.7), om pludselig, hurtig
bevægelse. Kongen (gaar) gandske for-
skrækked . . ud, kaster sig paa den første
Hest han møder, og ilyster.Holb.Hh.II.263.
At kaste sig i en Baad. VSO. Jeg klagede
over Hovedsvimmel, og kastede mig i en
Stol. Gylb.(1849).IX.179. (hestenej stejlede
og kastede sig voldsomt efter Siåen.JFJa<;.
StleTnesmil. Levy. DanskForaar. (1906 ). 12. lo 1.254. i (mer ell. mindre) faste forb.; dels
2.7) m. person-obj.; ogs. uegh: bringe i en
(beklagelig, ulykkelig) tilstand, (de) kastede
ham i Løveku\en.Dan.6.17. hånd (blev) er-
klæret for Kiætter, ofvergifven til Verds-
lig Øf righed, og efter dennes Dom kast
paa et Baal, og til Aske forbrendt. Gram.
(KSelskSkr.IV.280). kaste nogle under
Fodfolket. VSO. Ind ad Døren bragte de
en hellensk klædt Mand, som de kastede
i udtr. for venlighed, (overdreven) hengiven-
hed: kaste sig om ens hals, om halsen
paa en (jf. I. Hals l.i;. Moth.K64. skønt
det lille Pigebarn ikke . . henrykt kastede
sig om hans Hals. Vor Ungdom. 1915. 234.
kaste sig i ens arme, se I. Arm 1.3.
dels i udtr. for ærbødighed, underkastelse
olgn.: kaste sig for ens fødder olgn.
(jf. Fod l.s;. Moth.K62. *0 at min Ære
fremover, saa han faldt næsegrus foran 20 dog mig ei i Veien stod, | Jeg skulde
Xerxes. SMich.HB.269. kaste paa døren
olgn., jage ud af huset. Moth.K65. Hostr.
G.15(se Dør sp.72^). D&H. jf. f: kaste
Børn for Dørre (o: udsætte dem).vAph.
(1759). kaste paa lejet (sygesengen
olgn.). jeg (o: gud) kaster hende paa Leiet
(Chr.VI: i en seng; 1907: paa Sygelejet^.
Aab.2.22. især m. tings-subj., om sygdom
olgn.: hun gik bort til sit huus, og fandt.
kaste mig for den Gruesommes Fod. Wess.
27. D&H.I.192. kaste sig paa knæ, se
Knæ. kaste sig paa sit aasyn (jf. An-
sigt sp. 689^; højtid., poet). SMich.HB.lOl.
Il om en sygs, en sovendes urolige bevægelser
paa lejet. Moth.K63. Som den Syge i sin
Smerte snart kaster sig paa den ene Side,
snart paa den anden. Kierk.1.148. AndNx.
FE. 11.234. jf: Hans Genius kan ikke
at dievelen var udfaren, og daatteren kast 3o komme til Ro, den kaster sig som et sygt
(1819: laae; 1907: liggende^ paa sengen.
Marc.7.30(Chr.VI). den gamle lidelse ka-
stede ham atter paa sygelejet < VSO.VI.
993. D&H.II.384. kaste i fængsel, paa
gaden, i hullet, for hundene, i ka-
chotten, af sadlen osv., se Fængsel (2)
osv. II (jf. bet. 3.2; især ^) m.h. t. tropper:
lade udføre hurtige bevægelser, føre hurtigt
fra et sted til et andet. Siden satte Kon-
og uroligt Bsirn.Brandes.Iir.246. \\ (nu 1.
br., jf.: „Talespr." Xevm.j m.h.t. klæder:
kaste sig i, iføre sig hurtigt. Jeg ka-
stede mig i Klæderne, greb mine Pistoler
og min Kaarde, og ilede ud. Blich.(1920).X.
176. Hrz.ST.17. \\ (jf. bet. 9.3) m. tings-subj.;
om en dragts foldekast: Dragten samler sig
om deres Form . . den kaster sig under
deres Gang. JFJac.Il.368. 3.3) (til bet. 3.2;
gen sig med dend øfrige Flode for In- 40 i /"orfc. kaste sig over (ell. (nu sj.) -psiSi).
sulen Usedom, hvor hånd kastede 5000
Mand i La.nd.. Slange. Chr IV. 636. kaste
Tropper og Levnetsmidler i en beleiret
Fæstning. MilTeknO. Becke.KM.193. \\(jf
bet. 4; især yi^) m. h. t. modstander: drive,
slaa tilbage. VSO. kaste Fienden. MiZ
TeknO. Den 5. September kastede Na-
poleon den russiske Fortræfning. iV^PJen-
sen.Napoleon.(1904).165.
Paulus gik ned og kastede sig over (Chr.
VI: faldt paa^ ham (o: en nedstyrtet) og
omfavnede ham. ApG.20.10. \\ især: an-
gribe (en); bemægtige sig (noget). Han
lod Rytteriet kaste sig paa Fiendens høire
Fløi. MO. en Lindorm, der rejser sin For-
krop for at kaste sig over sit Bytte. Buchh.
TJH.26. jf.: hans Smaabørn kastede sig
graadigt over deres Morgenmad. VortHj.
3) refl. anv. af bet. 1 og 2. 3.1) til bet. 1. 50 12.11. \\ ' "
kast dig i Havet. Matth.21.21. (da) han
var omringet allevegne, saa kastede han
sig i sit Sværd (Chr. VI: satte hånd sver-
det under sig selvj. 2Makk. 14.41. (sj.:)
Størene . . stige i stor Mængde op i Flo-
derne, især i dem, som kaste sig i (o: løbe
ud i) det kaspiske og sorte Hav. Cuvier.
Dy rhist. 1.345. || (især jæg.) abs., om fugle-
vildt: flyve ned til jorden ell. vandet („sætte
overf.: give sig i lag med, (be-
gynde at) beskæftige sig med, studere
noget (især: paa en ivrig, stærkt optaget
maade). Prof. Heiberg har kastet sig paa
Astronomien. jK^j'erA;. F.^9. FalM.IV.77. Sø-
ren (bestemte) sig til at kaste sig over
Hestehandelen. JPJac.7.5P7. Det var Va-
rer som disse (o: smør og flæsk), det dan-
ske Landbrug kastede sig over. Wester-
gaard. Økon. Udvikl, i 19. Aarh. (1926). 65. ||
sig"). Nogle Krager fløi op med et hæst 60 (nu sj.) om sygdom, skadelig paavirkning
Skrig, kredsede et Par Gange rundt og
kastede sig ig\en.Bergs.GF. 1.151. de fleste
(edderfugle) dykkede, nogle flaksede et
Stykke bort henad Vandet, og mange
nøjedes med at svømme hurtigt et Stykke
bort fra Baaden. De faa, der lettede, ka-
olgn.: „slaa sig paa"; angribe. Jalaprod
(bruges) hvor Blodet har den Vane at
kaste sig paa Tarmene, som ved den
gyldne Asire. Aaskoiv.A.50. Efter Lægens
Formodning kastede Melken sig paa hen-
des Hjerne (efter det nyfødte barns død).
169
kaste
kasite
170
Eauch.IV.398. S&B. 3.4) (1. br.) overf. anv.
af bet. 3.2, i forb. m. præp.: indlade sig
paa visse (farlige) foretagender; under-
kaste sig visse forhold, kaste sig i fare.
Moth.K63. kaste sig i trette. smst. hun var
nu huusvild og eiendomsløs, og der syntes
ingen anden Udvei tænkelig, end at hun
maatte kaste sig paa Fattigvæsenet. TAyre^.
(Folkelæsning. Smaastykker.il. (1868). 16 2). \\
kaste sig under nogen ell. noget, (nu
næppe br.) overgive sig til; underkaste sig.
Jeg vil og ingen andres Dom kaste mig
under end Deres egen. Gram. Breve. 97.
(jæmtelænderne blev) e enige om at kaste
sig under den norske Regiermg.Mall.SgH.
353. MO.
4) (til bet. 2) bringe til at falde; vælte
(omkuld); m. h. t. dyr (især heste): Heste,
tyre, stort kvég, skal kastes, når de skal
bindes eller skæres. Moth.K61. Grunth.Besl.
68. II (sport.) m. h. t. person: strække til
jorden i brydekamp olgn.; besejre, tilsidst
Kom Kvinden ind (paa manegen) og ud-
lovede 50 Kroner til den Kvinde, der
kunde kaste hende. AndNx.M.248. NatTid.
^Vil921.Aft.6.sp.l. (1. br.) i videre anv.:
styrte, vælte (ved valg olgn.). Senere
har der været gjort store Anstrængelser
for at ksLSte B.øgshro. BWuljf. Den da.Rigs-
dag. (1882). 1 75. Landmandsforsamlingen
kastede sin Formand. EBrand.(PoUVBl920.
8.sp.l). II i alni. spr. især i forb. m. adv. ell.
præp.-led. kaste over ende, omkuld,
se I. Ende 1.3, omkuld, kaste i grund,
i gulvet, til jorden, se I. Grund 6.i osv.
t kaste under fod, under sig, især fj/.
Fod sp. 66^'' samt bet. 3.4 j overf. : underkaste
sig; overvinde, hånd overvandt den øde-
legger, ikke med legemets styrke . . men
med ord kastede (1871: lagdej hånd den
plagere under sig. Visd. 18. 22 (Chr. VI).
*fordum har det Danske Mod | Kast store
Riger under Fod. Brors.313. \\ (nu næppe
br.) hugge om; m. h. t. træer: fælde; m.
h. t. korn: slaa. Moth.K61. VSO. MO. Sko-
ven har al Tid været Excellencens Øje-
sten, han har jo knap nænnet at hugge
til Gaardens eget Brug, og nu kaster han
de største og bedste Ege, her findes.
PRMøll.BL.18. nu vist kun i forb. som
kaste fra, se bet. 17.i.
5) (til bet. 1.2) skille sig af med; bort-
fjerne fra sig; slippe. 5.1) i al alm.
klæder og tøy, som de Syrer havde kast
(1871: kastet fra sigj, der de hastede.
2Kg.7.15(Chr.VI). Landgangen var kastet
(o: taget væk), Skibets Forstavn svingede
ud fra Kaien. AndNx.S. 2 24. \\ (jf. Kaste-
skud; jæg.) m.h.t. skud: affyre hurtigt.
Jægeren maa ikke være karrig med sit
Skud, men kaste det, saasnart der er Mu-
lighed. ^o.^an.JI.i^<5. Dania.III.231. \\ i
alm. spr. især m. h. t. klædedragt, klæd-
ningsstykke: afføre sig; ogs.: holde op
at gaa med. Moth.K61. (jeg) havde faaet
Støvler paa begge Been, ] Og kastet min
B\ovi8e-K]o\e.Winth.IV.41. Hurtig kastede
han sine Klæder og nedsteg nøgen i de
klare Yover. PalM. VIII. 182. kaste . .
Undertøiet. Levin. Buchh.TJH.113. f kaste
sine børnesko, ^j/. Børnesko sp. -990" j
ophøre at være barn. Moth.K60. VSO. kaste
masken, se Maske. j| (nu sj.) m. h. t. skik
olgn.: aflægge; forkaste; opgive, nu
skal de kaste deres horerie (1871: fjerne
10 deres Bolenj og deres kongers døde kroppe
langt bort fra mig. Ez.43.9(Chr.VI). *man-
gen Drot nu kaster gamle Sæd, | For hvi-
den Krist at tjene. Grundtv.PS.II.54. 5.2)
^ lægge (et kort) fra sig; dels: lægge
(et kort.) til efter et udspil (især i forb.
kaste af ell. til, se bet. 11.3, 31.3 j; dels m. h. t.
kort, der lægges bort (erstattes) ved „køb"
af andre kort. spiller han Solo, saa kaster
han ingen, men den paa høire Side kaster
20 først. Spillebog.(1786).13. Blich.(1920).XII.
180. VortHj.IVl.53. kaste sig renonce,
se renonce. || kaste kortene ell. spillet,
spec: lægge sine kort (aabenlyst) fra sig,
fordi m,an anser et spils udfald for givet;
især om spilleren i Vhombre : opgive at vinde
spillet. En Nolo kan ikke kastes paa Remis.
Spillebog.(1900).40. Ingen af Modspillerne
maa kaste Kaartene, fordi han mener, at
Spilleren ikke kan tabe sit Spil. sms<. 55.
30 5.3) (især fagl.) miste, tabe som følge af
en naturlig (organisk) proces || m. h. t.
løv, frugter, som falder af (især: før
tiden). Job.15.33. Træet kaster sit Løv i
Høsten. Mynst.Betr.I.90. de Olden, som
Grenene havde kastet. SMich.HB.32. (dette
æbletræ) er tilbøjeligt til at kaste Frugten
lovlig tidligt. C Matthies.DF. II. 169. \\ m.h.t.
dyrs beklædning olgn. Føllet kaster . .
føltenderne. Moth.Kél. kaste Haarene,
40 Fedrene. VSO. Umiddelbart efter Fejnin-
gen „kastes" Takkerne (o: hos raadyret).
NaturensV. 1914.353. kaste ham, se I. Ham
1.1. uden obj., om hjortevildt: tabe geviret
(opsatsen). Hjorten kaster. Larsen. Frem.
^ysl927.omslag.3. 5.4) (jf. bet 1.7, I8.2; nu
sj.) om naturlige udtømmelser; i forb.
som kaste sit vand, lade sit vand. Der
har en nyelig kastet sit Vand paa den
Sted kand jeg smage. Holb. ULV. 1. dine
50 Tjenestefolk (har), tvært imod alle et
godt Naboskabs Regler, ofte kastet sit
Vand i min Port. PAHeib.US.403. VSO.
D&H.II.533. især i forb. kaste fra sig,
se bet. 18.2. 5.5) (fagl.) om dyr: føde; nu
især (jæg.) om rovvildt. Hoppen kaster
føllet, koen kalven, fåret lammet, soen
sine grise.Moth.K60. Rævinden (er) 9 Uger
drægtig og kaster 3 å 4 \Jnger.Blich.(1920).
XVI. 68. Et Faar kaster kun eet, højst to
60 Lam. Goldschm.1.47. et Kuld af levende
Unger, som en Snog kastede i sin Rædsel.
SMich.HB.35. kaste hvalpe, se Hvalp
1.1. |[ (nu sj.) m. h. t. æg: lægge; „verpe".
LTid.1729.166. han skulde . . ud til Fugle-
holmen og se efter, om Maagerne var be-
gyndt at kaste deres Æg. Buchh.SP.217.
171
kaste
kaste
172
II spec. (landbr.): føde i utide; abortere;
Især om køer. CU.ca.l710.(NkS4''820.25).
nogle Køer . . løbe over, eller kaste Kal-
vene formedelst slet Foder. Olufs.NyOec.
1.78. uden obj.: hun læste over Kvæget,
naar det kastede eller Mælken ikke gav
SmøT.AndNx.FF.75. LandbO.IlI.87. billedl.:
(hele grundlovsordningen) er undfangen i
Uovertænksomhed og kastet i Forhastelse.
Sibb. Bør ikke Grundloven gjenoprettes? II.
(1865). 33. 5.6) (til bet. 6.1) lade i stikken;
støde fra sig. || (dial.) om hundyr: for-
lade (sine unger); overlade til sig selv;
især m. h. t. kyllinger. Moth.KOl. Hønen
har kastet sine Kyllinger, Gaasen sine
Gæslinger, Hoppen sit Føl. VSO. jf. Feilb.
Il (nu sj.) m. h. t. person. Din moder har
kastet (forkastet) dig, som hønen kaster
kyllingerne. 7irmf.0rrfspr.wr.4055. jf. bet.
7.3: Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv
af; du er min Gud fra min Moders Skjød.
Ps.22.11.
6) (jf. bet. 1) om arbejde med skovl ell.
spade; egl.: føre, bevæge gennem luften
med skovl, spade. 6.1) (fagl., især landbr.)
m. h. t. korn olgn. : bevæge det hurtigt fra et
sted til et andet for at lufte det; sprede ell.
(især) skovle om. Een hver Skipper skal
have . . Agt paa, at Styrtegods, helst Korn,
eller andet, som det behøver, jevnlig un-
dervejs bliver kastet, saa det ikke bli-
ver muet, eller fordærvet DL.4— 2— 11.
Olufs.NyOec.I.143. Ved . . at brede Hve-
den tyndere ud og kaste den, vil den
. . være fuldt tilstrækkelig tør til Udsæd.
LandmB.III.70. SjællBond. 116. || spec.
om lign. behandling for at rense kornet,
skille kornet fra avnerne, han kaster
Byg i Nat paa Loen. Buth.3. 2. Den, som
kaster, sidder paa en liden Skammel, og
med en liden Kaste-Skovl . . med Fær-
dighed udkaster Sæden. JPPrahl.AC.82.
den . . Nytte, som man gør ved at kaste
Hveden: Skaller og Avner blæses bort,
men den rene Kærne udskilles. Jiaw^e.
BM.I.183. Rensningen (af kløver var) bryd-
som; man havde ikke Rensemaskine. Den
blev derfor først „kastet" og derefter „sol-
det" 10-20 Gange. AarbThisted.1919.45. jf.:
*Kastet og renset og harpet er Himme-
rigs-Sæden. Grundfv.SS.III.448. \\ i videre
anv., i forb. som kaste ens lade, (jf. bet.
1.1 slutn.; foræld.) om tiendeejer: lade ne-
gene i en tiendepligtig bondes lade flytte (ud)
for at tælle dem og kontrollere, om der er
svaret rigtig tiende (jf.DL.2—23—7). Moth.
K61. Kirke-Eieren (har) uden at give
(bønderne) Sag for Tiendesvig . . foretaget
sig at lade deres Lade kaste, og derved
tvunget dem til at betale endeel Penge.
Stampe.IV.208. 6.2) (jf. bet. I.2; fjerne
med en skovl, kaste møget fra kvég. Moth.
K63. jf. bet. 6.1: kaste åuner fra korn. smst.
\\især m. h. t. sne. kaste Sneen fra Døren.
VSO. Rich.I.138. Sneen laa tykt . . paa
alle Veje skulde der „kastes" før Kørende
kunde komme frem. Bregend.AS.99. OrdbS.
(sjæll.). Feilb. 6.3) (især fagl.) om bearbejd-
ning af jorden (jordoverfladen) : grave; m.
h. t. den fremkomne fordybning: kaste en
hrønå. Moth.K60. Man kaster en Grøft,
2 a 3 Qvarteer breed, og ligesaa dyb i
det ringeste. JPPrahl.AC.96. •Mens Gra-
ven kastes. Vuggen gynger, | Og Liv ud-
sletter Dødens Spor. Grundtv.SS.IV.362.
10 Pol.'Vil903.3.8p.l. O m.h.t.vej:baneim.U);
især (jf. bet. 6.2): rydde (en vej) for sne.
VSO. Føret er vel nogenlunde fremkom-
meligt nu? Er Sognevejen kastet ?Pori<.
FL.16.\\opkaste ell. opføre ved gravning.
kaste en vold. Moth.K61. *Hvor . . Fien-
den faldt, | Skal Høien kastes, Askekruk-
ken sættes neål OehlSO.93. Saa kastede
Narkissos sin Faders Tue ved Siden af
sin Moders. SMich.HB.121. \\ (nu sj.) uden
20 obj. kaste omkring en plats. Moth.K65. For
Bordenden (i jordstuen) stod en lille rød-
haaret Mand, klædt i Skind . . hvem Vær-
ten forestillede . . som sin gode Ven Mik-
kel Rævehale. „Vi kastede engang her . .
efter hans Halvbroer (o: ræven), og saa
fandt vi dette Lukaf." Blich.(1920).X.105.
kaste i en Høi efter Skatte. 750. kaste
igiennem et Bierg.smst.
7) (især til bet. 1 og 2) i forsk, billedl. og
30 overf. anv. (jf. ogs. u. bet. 3.3-4, 4 og 6.1).
7.1) til bet. 1.1; i forsk. udtr. m. billedl. bet.:
kaste handsken (til en), se Handske 1.
kaste perler for svin, se Perle, kaste
en noget i øjnene, (sj.) vise ell. tilkende-
give en noget paa en fremtrædende, anmas-
sende maade. Jeg mener ingenlunde, at
Mennesket skal bære sin Dyd til Skue
og ved enhver Leilighed kaste Folk i
Øinene, at han er et godt Menneske. Kierk.
4p 11.204. kaste en blaar, sand, støv i
øjnene (0: narre, forblinde), se Blaar osv.
II m. h. t. noget ubehageligt, kaste ondt
or en, se ond. kaste en noget i vejen
olgn., (nu næppe br.) lægge hindringer i
vejen for en. Eders Stifmoders Misgunst
kand ikke giøre andet, end kaste os nogle
smaa Steene i Veyen, som kand aliene
hindre os, ikke at komme saa hastig til
vor ønskes MsLal.Eolb.LSk.1.1. Gud kaster
50 og somme Tider noget i Veien, som in-
gen kunde vente eller foresee; Hindrin-
ger som ingen Kunst eller Viisdom kan ^
raade Bod p&a.. OeconT.V.49. abs.: kaste i
vejen, d. s. Moth.K63. VSO. \\ m. h. t. bebrej-
delser, fornærmelser, kaste en noget i an-
sigtet, jf Ansigt sp.689*^. kaste i næ-
sen, se Næse. || (jf. bet. 7.4; nu næppe br.)
m. h. t. fjendtlige følelser olgn.: ud saa. ka-
ste had imellem nogen. Moth.K64. kaste
60 lede imellem nogen. smst. 7.2) (til bet. I.2;
nu sj.) om skødesløs, ligegyldig adfærd ell.
behandling. „Han forærer mig den I Hvil-
ken ædelmodig Mandl" — „Ædelmodig —
fordi han kaster (d: ødsler) med Pengene I"
Hrz.lV.208. Havde jeg (0: en tjenestepige)
forstaaet min Fordeel rigtig i mine . .
178
kaste
kaste
174
Conditioner, saa kunde jeg nu eie mangt
godt Stykke, som der alligevel blev ka-
stet med. 8a.EF.226. (jf. bet. 2.7) m. h. t.
person: *(hun) fortjener | Et bedre Held
end blindt at kastes til | En Mand, som
Ingen af os hidtil kiender. Hrz.I.21. \\ ka-
ste (bogen) under ell. bag bænten,
se Bænk l.t. kaste ba^ sin ryg olgn.,
(bibl.) ikke tage hensyn til; især: foragte; kaste
vrag paa. du (o: gud) kastede alle mine lo
Synder bag din Ryg (o : tilgav dem). Es.38.
17. (du) haver gjort dig andre Guder . . og
haver kastet (Chr.VI: kast^ mig bag din
Ryg (o: foragtet mig). lKg.14.9. Moliere
tillige med vore Originaler . . bleve ka-
stede bag YiyggGi\.Holb.Ep.Y.26. \\ (jf.
bet. 7.5 samt II. Kast 6; nu næppe br.) ned-
skrive løseligt; gøre udkast til. Naa-
dige Herre . . befalede mig, ikke at bie
for længe, inden jeg publicerede de ringe 20
og crudas cogitationes, som jeg derom
hafde kastet paa Papir. Gram..Breve.302.
7.3) (jf.bet.2) anbringe; give; tildele;
især i forb. m. paa. alt, hvad (husmanden)
kunde skrabe sammen, kastede han i Bru-
get og Driften. Skjoldb.SM.22. Ved Afstem-
ningen om 1. Mindretalsforslag opnaaede
Gruppen, ved at kaste alle sine Stemmer
over paa dette, at det blev vedtaget. Kbh^s
Kommuneskole. 19 27. 288. sp. 2. || m. h. t. noget 30
ubehageligt: paa føre. kaste spot til en.
Moth.K66. kaste Skarn paa En (0: bag-
vadske).VSO. de fortalte Kongen, hvad
Jonathan havde gjort, for at kaste Dad-
del paa (Chr.VI: beskylde^ hsim.lMakk.
11.5. kaste haan paa, se I. Haan 1. ka-
ste ondt paa en, se ond. || (især bibl. ell.
højtid.) skyde fra sig, over paa en an-
den; lade en anden bære. Kast din Sag
paa Herren, og han skal forsørge dig. Ps. 40
55.23. *Saa kast da al din Smerte | Paa
Herrens stærke Magt. SalmHj. 31.4. kaste
skylden paa, se Skyld. 7.4) i forb. m.
paa (sj. imod. DagNyh.^/iol921.3.sp.2), m.
h.t. følelser (nu især venlige følelser, kær-
lighed): kaste (sid. kærlighed osv.) paa en,
gøre en til genstand for (sin kærlighed osv.).
Moth.K65. *Paa Jesus al vor Lid vi ka-
stel FrHamm.(SalmHj. 289.2). paa mig . .
kastede hun al den Kjærligheo, hun ikke so
kunde faa Brug for andensteds. Goldschm.
VI.54. en Privatmand, der har kastet sin
Beundring paa Corfitz Ulfeids trofaste
Ægtefælle, har besluttet for egne Midler
at rejse hende et Monument. Forskønnelsen.
1920.33. \\(D m.h.t. uvenlige, fjendtlige føl-
elser, ringeagt olgn. Kaste tfnaade paa.
Leth.(1800). (geden) syntes især at have
kastet sin Vrede paa visse Mennesker.
Hauch.II.64. man kunde nok kaste ringe- 60
agt på den originale helligdom. ^Z)Jør^.
11.108. kaste foragt paa, se II. Foragt 1.
kaste had paa: VSO. Paa Thordis havde
Grimr kastet et stort Had. Hauch.V.40.
JPJac.IJ.186. B. blev rasende og syntes
særlig at kaste sit Had imod mig. DagNyh.
^/iol921.3.8p.2. kaste vrag paa, se Vrag.
m. overgang til bet. 7.8, i forb. som kaste
mistanke paa, se Mistanke. 7.5) (l.br.)
m. h. t. bemærkning : fremsætte tilfældigt;
henkaste, hånd kastede nogle fåe ord
imellem. Moth.K64. (han) rynkede Panden
et kort Sekund for at fremtrylle en virke-
lig monumental Bemærkning, der kunde
kastes tværs over Bordet. ThBarfod.Jul i
Præ8tegaarden.(1920).58, || som ytringsver-
bum. „Men Karen dog," kastede hun til
Figen. ZakNiels.Ki.^7. „Javel, det kender
vi," kastede Tode spottende over til ham
fra den anden Side Bordet. SvLa. AB. 11 9.
8) (til bet. 2; haandarb.) sy (noget til no-
get andet); især: sy med vandrette sting
over kanten af tøj, for at det ikke skal
trævle; ogs. : sy to stykker tøj sammen ved at
lægge dem æg mod æg og sy med smaa, vand-
rette sting over æggen, kaste ermer til en
trøie. Moth.K66. kaste Ærmerne i . . en
Kiole. VSO. *hvad langt han (o: skrædder-
drengen) skulde kaste, han rimpede kun
kort, I og hvad han skulde øge, han klip-
ped ganske bort. Drachm.PT.21. Ærmets
udvendige Kant (sømmes) med en smal Søm,
og til denne kastes Kniplingen. Haandv.79.
kastede Hulsømme paa hagenevne.VortHj.
1111.21. der kastes over Trevlerne (paa
sømmene). Hjemmet.l904.138.sp.2.
9) (til bet. 2; fagl.) dreje, bøje tilsiden;
især: (faa til at) afvige fra en given li-
nie, bringe ud af ei givet plan. 9.1) (ofte
m. overgang til bet. 2.1 ; især ^ j trans. Ka-
nonen er kastet langskibs. H Fisker. Da-Fr.
Sø-Ordbog.(1839).61. „velroetl" „skodtill"
„kast Baaden (0: sving den hurtig rundt )['*
Fiskeriredsk.(1872).17. „Vel roet." Aarerne
svippes op af Aaregangene, kastes lang-
skibs og lægges ind i Fartø\et. Bar denfl.
Søm.I.140. om skib: Kaste Reelingen i
Vandet. SøLex.(1808). || m. h. t. jærnbaand,
-ring olgn.: give den en saadan form (ved
bankning), at den er videre i den ene side
end i den anden og derfor kan slutte om
noget kegleformigt (fx. en tønde), kaste en
g\oTd.Feilb. || (bjergv.:) Naar den gjen-
nemsættende Gang har forrykket den æl-
dre Gang, og bøjet den tilligemed et Stykke
af Bjerget til Siden, saa siges den nye
Gang at kaste den ældre. SkandLittSkr.
1806.1.16. 9.2) {egl. upers., jf. oldn. skip-
farmi kastar, ladningen forskubber sig) intr.
II ^ om fartøi (sml. ogs. II. Kast 3.3 sluin.).
*Da løb det (o: skibet), som i Aaen, | Da
trængtes ei til Kasten (o : krydsning). Oehl.
NG.260. Kaste (over den samme Boug
som et andet Skib eller som man selv gik
over før, over den anden Boug, over Styr-
bord, over Bagbord). Ere Udtryk for at
forandre Cours. Harboe. Mar O. nu især i
forb.ksiste over stag, gaa over stag. Sal.
X.284. II 0 om drejestykke, hvis omdrej-
ningsakse ikke falder sammen med dets geo-
metriske akse. hvis stykket ikke centreres
ved indspændingen paa drejebænken, ka-
175
kaste
kaste
176
ster (ell slaar^ det under omdrejningen i
Il (f^ff^-) ^'^ vognhjul, hvis øverste halvdel
aanner en vinkel med et lodret plan gennem
navet, forhjulene kaster 10 tommer (q: er
10 tommer længere fra hinanden i overkan-
ten end i underkanten) \ Feilb. Kværnd.
9.3) refl.: komme ud af den rette stil-
ling ell. tilstand. Om Natten, naar man
ikke kan se Søerne, er det endnu van-
skeligere end om Dagen at holde Skibet
fra at kaste sig tværs i Søen. Bardenfl.
Søm.II.8. om ladning: forskubbe sig. S&B.
11 især om træ, jærn m. m. (anv. som byg-
ningsmateriale olgn.): forandre form ved
sammentrækning; trække sig skævt ell.
krumt; slaa sig (jf.: træet kaster sig. o:
vokser skéft. Moth. K61). Karrene kunne
ikke udsættes umiddelbar for Ilden, da
de ellers skulde kaste sig. IIallager.167.
Da Jærndørene let ville kaste sig, naar
de blive varme, og derved komme til at
slutte mindre tæt. Gnudtzm.Husb.193. (han)
puffede . . Døren i efter sig, men den
havde kastet sig og sprang op igen. Buchh.
GT.45. m. præd.i Træets under Udarbej-
delsen plane Flade kaster sig krum, i
Reglen vindskjæv. Wagn.Tekn.434.
10) (vist til bet. 5, sml. no. kaste smaken,
tabe sin smag (sml. dog ogs. bet. 9.3 og for-
kaste 5 slutn.) ell. hørende sammen m. ka-
set (s. d.), jf. jy. kasten(s), sur (Feilb.BL.
81. Feilb.n.l03^^), shetlandsk kasten; dial.)
om mad- ell. drikkevarer (især øl): miste
smagen; fordærves; blive sur. lO.l) re^.
Moth.K61. Det hænder sig undertiden om
Sommeren . . at Svellbeitserne fordærves
eller, som man pleier at kalde det, kaste
sig. JF Bergs. G. 183. hendes 01 vil kaste
sig.Blich.(1920).X.77. VSO. Feilb. OrdbS.
(sjælL, fynsk, falstersk). 10.2) i pass. Mad-
den er ^Sist. Moth.K61. vi (kunde) neppe
brygge engang, uden det jo blev kast for
os og ilde forandret. Cit.l711.(Luxdorphi-
ana.l.(1791).141). Feilb.
B. i særlige forb. m. adv. og trykstærk
præp. (kun de vigtigste anv. medtages).
1 1) kaste af (ænyd. d. s.; jf. afkaste) 1 1.i)
til bet. 1.1. kaste et Læs Brænde af. VSO.
1.77. II især om hest: slynge (rytteren) af.
Moth.K62. hans Hest . . blev sky . . og
kastede Kongen af. Molb.DH.1.456. D&H.
11.2) (til bet. 1.7; jf. afkaste 4) f d. s. s. bet.
12.2. Det kaster noget af at være i hans
Tieneste. VSO. 11.3) (til bet. 6) skille sig
af med; befri sig for. \\ m.h.t. bro: af-
bryde; ødelægge; afkaste (l.s). Moth.
K62. VSO. 1. 77. se endvidere u. I. Bro 1.
II (nu sj.) m. h. t. (gamle) klæder, kaste
gamle klæder af. Moth.K62. VSO. \\ f m.
h. t. byrder, tvang olgn.: afkaste (2.2). Ka-
ste Aaget af. VSO. || (til bet. 6.2) <^ m. h. t.
(værdiløse) kort: lægge til; afkaste (I.2).
I Nolo (0: i Vhombre) skulle Modspillerne
først spille deres Singleton ud . . for at
være renonce . . og for derved at faa
Lejlighed til at kaste sine andre høje
Kort af. VoHHj.IVl.59. SpiUebog.(1900).5.
II (jf. bet. 5.6 j t m. h. t. person: ja ae bort;
afskedige. Tieneren er kast af. Moth.K62.
1 1 .4) (jf. bet. 6.8 samt afkaste 6) f m. h. t.
vej: afgrænse ell. spærre ved en grøft,
grav. kaste veien af. Moth.K62. 1 1.6) f intr.
(jf. bet. 2.5 og 9.2^ || ^ fjerne sig, lægge
bort (fra et andet fartøj). Han kunde ikke
komme til at kaste af fra det fiendtlige
10 Skib, som han havde entret. 7/80.7.77.
II (dans.) om en figur i engelskdans: „Naar
eet Par gaaer ud af Linien, og, efter et
baglængs Sving om næste Par, træder ind
i Linien igien." VSO 1. 77 (sml. falde af (se
falde sp. 680^*) samt bet. 28.9;. Laurent.Eng.
Danse.I.(1780).2. føre op og kaste af. 750.
jf.: *Tyske Luftspring, skotske Ture | Er
dog ej i Sællands Smag, | Gjøre Kjæde,
kaste af, | Rundenom i Spring og Trav, |
20 Det er Sællands Gammen. Grundtv. PS.
VII.511.
12) i forb. kaste af sig. 12.1) til bet. 2, i al
alm., især m. h. t. sengeklæder, kaste dynen,
klæderne af sig. Moth.K62. D&H. uden
obj.: dække (børnene) til om Natten, naar
de kaste af sig. VortHj.IV4.22. KMich.K.
261. 12.2) (jf. bet. 1.7, 11.2 sam< afkaste 4)
om ejendom, foretagende olgn.: give (en vis)
indtægty udbytte; indbringe. Hande-
io len var ikke af saadant Slags, hvor mand
hafde fornøden at betænke sig paa en
Tønde Guld, meere eller mindre, at spen-
dere: Naar den kunde kaste Millioner af
sig, saa maatte sagte nogle Tønder Guld
gifves til Czaren, for Toldrettighed. Slange.
ChrIV.831. Embedet kaster en Deel af
sig.Heib.Poet.I.152. Det har De Raad til I
Det kaster nok Noget af sig at være
Journalist. Goldschm.III.454. (i middelalde-
40 ren) kastede lidt heldige Spekulationer
oftest 40-80 p. C. af sig. VVed.BB.440. \\ (1.
br.) uden obj. Det blev drevet som en
anden Handel; og den kastede af sig.
Hrz. III. 200. Økonomisk Frigørelse. (1 920).
125.
13) ^ kaste bak, til bet. 2. 13.1) m. h. t.
sejl, se n. bak l.i. 13.2) m. h. t. maskine:
lade bakke, gaa baglæns. Med et Hjulskib
standses Farten meget hurtigt, saa snart
50 Maskinen kastes hak.BardenJl.Søm.1.256.
14) kaste bort (især til bet. I.2; jf. bort-
kaste samt kaste hen, væk^. 14.l) slænge
fra sig, smide væk (som unyttigt, værdi-
løst). VSO.I.464. D&H. ofte uegl. : Kaster
derfor ikke Eders Frimodighed bort. Hebr.
10.35. *Kast Byrden bortl Kast Vægten
af din Sjæll PalM.U.300. talem.: man skal
ikke kaste det skidne vand bort, før man
har det rene; se ren; jf. ogs. Mau.2243.
60 2745. II (gram., nu 1. br.) om udskydelse af
lyd ell. stavelser, foruden de gemene Båg-
åfgninger, maa undertiden endnu kastes
en Consonånt bort. Høy sg.AG.2 8. JBaden.
Gram.82. || (jf. bet. b.i) 'm. h. t. klæder. *Bort
kaster hun sin Camisol. Winth.1.259. || ♦
(nu sj.) d. 8. 8. bet. 5.2. Svare de andre nu
177
kante
kaiste
178
Ja, eller sige Pas; saa siger jeg (o: spil-
leren i Vhombre): jeg spiller i Spaer; og
kaster de Kort bort, jeg ikke vil beholde.
Spillebog.(1786).4. \\m. overgang til bet. 14.2,
m. h. t. penge olgn.: bortødsle. Der er For-
skiel paa at kaste Penge bort, og give
Almisse. Bahb.(Skuesp.lX.124). Heib.Poet.
V.239. D&H. II (jf. bet 5.6; nu sj.) m. h. t.
person. Hvorledes kan Krigsraaden . . som
burde staae dig i Faders Sted, saaledes lo
ville kaste dig bort (o: tvinge dig til et
uværdigt ægteskab) ? IIeib.Poet. VII. 23. (jeg)
spurgte hende, om hun virkelig kunde
bringe det over sit Hjerte at kaste sin
eneste Datter bort til et saadant Menneske.
Iiauch.ND.297. refl. : forspilde sin egen lykke,
sine chancer, især ved et daarligt ægteskab.
Moth.K62. „i daglig Tale.'* VSO.L464. 14.2)
lade noget gaa tabt, blive borte; miste ved
skødesløshed. Der er en Vægter som har 20
drukket sig fuld og kasted sin Morgen-
stierne bort. Holb.llJ.V.9. det har jeg til-
givet Dig, ligesom ogsaa, at Du har ka-
stet begge Brevene bort. HCAnd.Breve.I.
62. D&H. Thorsen.150.
15) kaste efter (æda. kastæ æftær, oldn.
kasta aptr; sml. efterkaste) 15.l) (jf. bet. l.i
slutn.) t tælle efter. Jeg har ikke kastet
Pengene efter. 75^0. 15.2) (til bet. 2.2; nu
kun spøg.) søge efter ved at slaa op i en bog; 30
slaa efter. Endeel for at vide om deres
Forsæt skal lykkes dem, gaae til en af
deres Alcorans Udlæggere, og bede han-
nem, at hånd vil kaste efter i Alcoran,
om det eller det skal gaa vel af eller ej.
Kyhn.PE.25. han kaster efter udi Lov-
Bogen, om der er nogen Straf dicteret
for dem, der dræber Folk med Snak. Holb.
GW.V.2. VSO.I.672. 15.3) (til bet. 6.3; nu
kun dial.) m. h. t. fordybning, hul olgn. i 40
jorden: fylde; lukke til; kaste til. Moth.
K62. Feilb. se endvidere u. efter 18. || i
videre anv.: ødelægge; sløjfe, kaste en
mur efter. Moth.K62.
16) t kaste for {ænyd.ksLSte for(e); if.
forekaste 3) m. obj. og hensobj.: bebrejde;
rive i næsen. Moth.K62. (dronning Elisa-
beth) kastede Grefven . . siden for, at (her-
ren-jStaterne hafde ladet see udi Skotland
saa stor en Ødselhed udi deres Fadder- 50
Gsive.Slange.ChrIV.76. smst.87. VSO.
17) kaste fra. 17.1) trans. || (jf bet. 4 slutn.;
dial). Foraarssæden blev kastet fra (me-
jet bort fra det staaende) og lagt paa
Ska&r. SjællBond.lll. 17.2) (jf.bet. tU) ^
intr.: lægge bort; støde fra. HFisker.
Da.-Fr.Sø-Ordbog.(1839).61. Larsen.
18) kaste fra sig. 18.l) (især til bet. 1.2
og 5.1J i egl. bet. dersom dit høire Øie
forarger dig, saa riv det ud, og kast det 60
fra dig. Matth.5.29. Kaste Fortøinings-
Touge fra sig. SøLex.( 1808). han kastede
Buen fra sig, lamslaaet af Skræk. S Mich.
HB.248. 18.2) (nu næppe br.) overf. \\ (jf.
bet. 1.7) om ting. kaste Bubler fra sig.
vAph.(1759). Anstillede Prøver vise det,
at Vandene, naar de blive ved en Glas-
Kolbe aftrækte, enten kaste noget fra sig,
eller lade noget blive tilbage. JCLange.
NV. 3. II (jf. bet. b.i) m. h. t. legemets affalds-
stoffer, kaste Skarn, Møg fra sig (o: om
dyr). vAph.( 1759). især i forb. kaste sit
vand fra sig (o: lade vandet). Moth.K63.
Holb.Jep.II.3. VSO. \\ (jf bet. l.h) m. h. t.
bemærkning olgn. kaste onde ord fra sig.
Moth.K63.
19) kaste hen (jf. henkaste;. 19.i) (jf.
n. hen 1) i al alm. Han kastede Brevet
hen paa Bordet. VS0.II.553. \\ (jf. bet. 2.6;
m. h. t. blikket. *Han kasted' Øiet paa Val-
E ladsen hen, | Paa de Saarede, paa de
^øåe.Hrz.D.II.118. VSO.IV.0.21. \9,2)(nu
1. br. i alm. spr.) fjerne ved et kast; slænge,
smide (ligegyldigt, hensigtsløst) til side (jf.
bet. 14.i;. Kast Papiret hen, det duer ikke.
Levin, hans Lig skal kastes hen til Heden
om Dagen og Kulden om Natten. Jer.36.
30(Buhl). uegl: *0 Jesu, lad mig aldrig
gaae | Fra dette Bord, hvor Du est paa, |
Jeg kaster jo al Verden hen, | Og læn-
ges altid did igjen! Kingo.316. OeconT.V.
72. II m. h. t. penge: bortødsle, hun vil
aldrig have en Skilling af dem. Jeg synes
rigtignok, at det er lovlig mange Penge
at kaste hen, især da vi trænge saa haardt
til dem. AntNiels.FL.II.29. \\ m. h. t. skrift-
lig udarbejdelse olgn.: henkaste {S.2).Bran-
des.I.416(se u. II. hen 5;. || (jf bet. 7.5; dinl.)
m. h. t. ytring: henkaste (3.2). „Naa, saa
man skal paa Højskolen," kastede hun lidt
efter hen til ham. ZakNiels.NT.18. || m. h. t
person. *Giv i Jesu Favn dig ind, | Han
skal ej dig kaste (Brors.180 : slenge; hen.
SalmÉj.595.5. Kj ender Du ikke den Mand,
som Du er saa begjærlig efter at kaste
hende hen til, saa burde Du skaffet Dig
Underretning om ham. HFEw.JF. 1. 159.
refl.: du vil ikke lade din Datter kaste
sig saaledes hen, naar det staaer til hende,
at giøre et langt bedre Psirtie. Rahb. Pr os
F.IV.30. man . . kan kaste sig selv hen,
kan tage Skade paa sin Sjæl, uden at det
kommer Nogen ved. Kierk.II.113. D&H.
19.3) (nu kun dial.) d. s. s. bet. 14.2. 'Er
Griflen kastet hen (Oehl.XX.63: bort;? Er
Meislen rusten? Oehl.Digin.I.207. VSO.
Kast nu ikke det Lommetørklæde hen.
Levin. Feilb.
20) kaste i (især til bet. 2 og HL i 16;
1. br. i alm. spr.). Jeg tog altsaa min Hat,'
kastede (alm.: slog) Døren i efter mig og
gik. CPRothe.JN.208. katten kastede klø-
erne i. Feilb. \\ (jf. bet. 2.5; vet., sj.) om
hest: slaa bagsko mod forsko under gangen;
„smede". Larsen. D&H.II.291. || (haandarb.)
til bet. 8. Kilen (paa chemisen) maa helst
kastes i. Vortnj.IIIl.94.
21) kaste igen, spec. (til bet. 6.8; jf. gen-
kaste u. gen- sp. 774^"^; dial) d. s. s. bet. 15.8.
kaste en brønd igen. Moth.K63. VSO.
Feilb.
22) kaste igennem. 22.i) (jf bet. l.i slutn.
X. lUntrjkt »/u 1927
12
179
kaste
kaste
180
samt betlb.i) f tælle efter, kaste penge
igennem. Moth.K64. VSO. 22.2) (jf. bet 1i.2
og 16.2J t blade (en bog) igennem, ka-
ste en boff igennem. Moth.K64. VSO. 22.3)
(1. br.) til bet. 6.2: bane vej (for noget) gen-
nem snemasser. Omsider blev Diligen-
cen kastet igjennem, men Frosten blev
yed.Baud.G.S02.
23) kaste ind (jf. indkastej. 23.l) i al
alm. Han kastede en Steen ind. VSO. de
frygtede for at kastes ind paa en Sand-
banke (Chr.VI: udfalde i syrten; 1907:
blive kastede ned i Syrten). ^^ G. ^7. i 7.
fjenden kastede mange bomber ind i byen i
\\ (jf.bet.2.T, især ii^) om troppebevæg eiser
olgn. kaste Folk og Fetalie ind i en be-
leiret Bye. VSO. D&H. || overf. (E. havde)
pludselig kastet Talen ind paa Øjeblik-
kets . . Strid. Pont. FL. 32 9. større Mæng-
der af amerikanske Landbrugsprodukter
kunde aarlig kastes ind paa Verdensmar-
kedet. Westergaard. Økon. Udvikl.i 19.Aarh.
(1926). 63. II (jf. ind 2.2 slutn.; nu næppe
br.) bringe til at aabne sig ell. briste ved et
kast ell. stød. Kaste Vindver og Døre ind.
Leth.(1800). 23.2) (til bet. 6.3; dial.) omgive,
afgrænse med grøft olgn. ; indgrøfte; ind-
kaste (3). Moth.K64. kaste en Ager, en
Eng ind. VSO. Feilb. 23.3) refl. \\ (jf. bet.
2.7; især 3IÅ) om troppebevægelser. Moth.K64.
(de) kastede sig med deres Krigsfolk ind
i faste Slotte og Borge, for der at finde
Sikkerhed. Wand.Mindesm.I.189. en Deel
af dem, som vare til Hest, reddede sig
ved Flugten og ved at kaste sig ind i en
Skov. Molb.DH.I1.318. Allen.I.149. D&H.
II (jf- ^^i' 6-3 j t føre, grave løbegrave ind
(mod en belejret by), kaste sig ind under
en festning. Moth.K64. VSO.
24) kaste ned (æda. kastæ nithær, oldn.
kasta ni9r; jf. nedkaste) 24.1) i al alm.
kaste en hovedkulds ned. Moth.K64. ka-
ste En ned af Hesten, Broen. VSO. ka-
ste ned ad trapperne, se Trappe.
II overf. Omgivelserne kaster saa mange
sære Ting ned i en syg Mands Hjerne.
JJurg.Opfylder Jorden !(1910).37. jf. bet. 7.2
slutn.: Bjørnsons Brev er, hvad Skriften
viser, kastet ned paa Papiret i rasende
Hast. ORode.(Tilsk.l921.1I.146). 24.2) (jf.
bet. 3; især bibl. ell. højtid.) refl. kaste sig
ned af et høit sted. Moth.K64. VSO. kaste
sig ned i Græsset. D&H. jf. : (djævelen)
satte ham paa Tindingen af Templet, og
sagde til ham: Er du Guds Søn, da kast
dig selv (1907: kast dig^ herned. Matth.
4.6. II især i udtr. for underkastelse, dyb
ærbødighed olgn. Moth.K64. alt Folket . .
kastede sig ned (Chr.VI: neyede sig) og
bøiede sig ned for Herren. Neh.8.6. kaste
sig ned i Støvet for en. D&H. kaste sig
ned for ens fødder olgn. (jf. Fod I.5;.
Moth.K64. Dumetius.III.42. *Én Ulyksalig
for din Fod sig kaster need. NordBrun.
Zar. 52. VSO. 24.3) (til bet. 6.3; dial.) grave
ned; lægge i kule; kule ned. kaste kar-
toflerne ned. Feilb. om begravelse: Blich.
EBindstouw.(1842J.49.
25) kaste om (jf. omkaste samt bet. 21).
25.1) gentage et kast; især til bet. 1.8:
Moth.K64. Rører Kortpinden (o: i pind-
spillet) under Indkastet Stenene eller Lang-
pinden, saa denne bevæger sig, maa Ka-
steren tage et Skridt frem og kaste om.
DSt.1920.127. II (jf. bet. l.i slutn., I6.1, 22.1^
ip i tælle om. Moth.K65. 25.2) (til bet. 2.2;
dial.) blade om (i en bog), kaste om i en
hbg.Moth.K64. VSO. Feilb. 25.3) foran-
dre retningen for en bevægelse; især (til
bet. 2.i) m. h. t. hest: O. kastede sin Hest
om og jog i Karriere mod Grøften. Gold-
schm.III.330. Tops.IIl.27. \\ (0 ell. ^)
m. h. t. maskine. Skal Skibet standses fra
Fart, kan man enten stoppe Maskinen
eller kaste den om til h&k. Bardenfl.Søm.
20 1.231. Larsen. 25.4) (til bet. 4) vælte (om-
kuld); bringe til at falde. Moth.K64.
*Vor Baad blev kastet om af Søen, og |
Med den vort YoTSddt.Heib. Poet. 1.45. D&H.
II t overf.: omstyrte; kuldkaste. *Saa
skal dog Satans Rige | Aldeles kastes om.
Kingo.291. kaste om, det som var slutet
(0: en overenskomst). Moth.K64. 25.5) (nu
næppe br.) refl.: dreje, vende sig (om).
*Naar hånd indkommer, jeg mig kaster
30 om saa kort. | Jeg lucker Øjnen, og til
Skalcke-Søvn mig vender. Rose.Ovid.lI.78.
25.6) intr. || ^ til bet. 1.6, om vinden: si aa
om. Larsen. || (til bet. 9.2; nu næppe br.)
vælte (om), jeg havde først giort det
Forslag, at vi skulde stige af Vognen, da
Kusken havde sagt, at han befrygtede
vi skulde kaste om. CFRothe.JN.178. Mahb.
Tilsk.1804.690.
26) kaste om sig ^omkring sig. Hus og
40 Hjem.l912.214.sp.l). 26.1) se u. bet. 2.1 slutn.
26.2) (jf. bet. 7.6) i forb. m. med: stadig og
paa en højrøstet, ubehagelig maade føre
noget i munden; (nu oftest:) si aa om sig
med. Jeg taler paa denne Maade med Dig,
Søn, paa det Du skal see, at jeg kan ka-
ste om mig med Ordsprog saa godt som
J)n.Biehl.DQ.III.56. I, som i de offent-
lige Blade bider og kaster om Jer med
^kields-Oid. Ar gus.l7 7 l.Nr. 31. 4. han kunde
50 i en glimrende Eruption kaste om sig med
stærke Ord som med Projektiler. jZaw^e.
L103.
27) kaste omkring (om kaste omkring
sig se bet. 2Q). 27.1) (til bet. 2.2) f d. s. s.
bd. 26.2. kaste omkring paa den anden
Side. VSO. 27.2) d. s. s. bet. 25.3; især (jf.
bet. 2.4; m. h. t. hest: DFU. nr. 29. 26. Winth.
VI.202. Damen i den blaa Kjole kastede
Hesten rask omkring. Det saa' næsten ud,
60 som om hun vilde vise sin Ridefærdig-
hed. i^racAm.T.67. II i anden anv. *Skibet
i Havsnød | Kastes omkring. Holst.D.II.
18. billedl.: Hun . . kastes omkring fra den
ene stærke Stemning i den anden. Zafe
Niels.Ei.^284. 27.3) (nu næppe br.) d. s. s.
bet. 25.4; uegl: hånd . . overfaldt Polak-
181
kaste
kaste
182
kerne om Nattea u -forvarendes . . og
giorde et skrekkeligt Blod-Bad, kastede
deres Leyer omkring og stak Ild derpaa.
Slange.ChrIV.170.
28) kaste op (æda. castæ up (AM. Harp.
Kr.45), oldn. kasta upp; jf. opkaste) 28.i)
føre op i vejret, op til et højereliggende
sted ved et kast olgn. JPFrahl.AC.68. Alt
Kornet er kastet op paa Loftet. MO. kaste
en bold op i luften i || (jf. bet. 1.5 og i.i)
m. tings-suoj. Moth.K65. Bjerget udstøder
ofte Aske . . og kaster Sten op, naar
Dampen presser for stærkt paa. StSprO.
Nr.117.20. liget blev af søen kastet op
paa stranden I 28.2) m. h. t. maveindhold:
udstøde gennem, halsen; brække op.
Det var jo Fandens eget Sprog, faar jeg
end een saadan Phrase til Livs, kommer
jeg til at kaste min heele Frokost op.
Holb.LSk.1.6. Forsøgte jeg saa at spise,
kastede jeg straks Maden op. Brandes.XI.
22. II abs. for Guds skyld, sid ikke og
slik dend Hund, jeg er færdig at kaste
op derover. Holb.Éars.II.2. (man) fik ham
til at kaste op, saa den Mængde Vand
han havde slugt, kom ud. Grwndtv.Saxo.I.
252. LBirke.LiUeFruJensen.(1914).131. 28.3)
(til bet. 2.2; uden for dial. nu kun spøg.)
blade i en bog for at finde noget ; slaa op.
Beenb.I.169. nu kastede de op i Bøger,
nu kiigede de udi Landkorte. Holb.Kandst.
1.6. *har Du Latinen glemt, | Saa kast kun
op i Badens Lexiconl Jw^.O^s^.7. D&H.\\
m. obj.: opsøge, finde ell. efterse ved
b ladning. Moth. K 65. Blich.II.339. Du
oplyste Kjøbstedsmand veed maaske ikke
engang hvad en Varulv er, og kaster i
din Nød Ordet op i Ordbogen. Ing.EF.
III.171. Feilb. kaste salmer op, spec:
slaa salmer op (for sig selv ell. andre), især
ved nytaarsny, oq tage varsel af, hvad de
bebuder. Blich.( 1833). ¥.185. OrdbS.(Fyn).
jf.Feilb.II.710. 28.4) (til bet. 5.2; 4^, nu
næppe br.) lægge (sine kort) op. Dersom
nogen . . taler til sin Makker angaaende
Melden, og denne svarer; begge Mod-
spillerne derpaa kaste deres Kort op.
Spillebog.( 1786). 151. 26.5) (nul.br.) til bet.
6(3). *Ved Herren fordriver vi Fiinden |
Deels kaster op Jorden, og borer sig need |
Ved krumme Kanine-løbs Gange; | Deels
tapper ud Vandet af GTSiven.Sort.HS.H2i>.
kaste Jord op om Træerne. 750. jf: Chri-
stopher Valkendorf (var) dend første, som
vidste at kaste og kratte op med dem
(o: hansestæderne) udi deres Privilegier
(d: underkaste deres privilegier en nøjere
undersøgelse). Slange. ChrIV.61. \\ isærm.h.t.
vold, fæstningsværk olgn. dine Fjender skulle
kaste en Vold op omkring dig (o: Jeru-
salem). Lud 9. 43. Gram.(KSelskSkr. 1.291).
VSO. D&H. 28.6) {sml. slaa op i lign. anv.;
jf. ogs. bet. 8 samt Thorsen. 150; nu især dial.)
begynde paa strikningen (af en strømpe
olgn.). VSO. D&H. Feilb. OrdbS.(fynsk,
mønsk), jf.: kaste op til et garn. OrdbS.
(Skovshoved). 28.7) {jf. opkaste samt ty.
aufwerfen; vist til bet.2S.v, spøg., sj.) bringe
paa bane; fremsætte. *Hr. Doktori —
De har kastet op | et Spørgsmaal, som er
højst tip-top. DagNyh.''yiol925.2.sp.l. 28.8)
{jf. ænyd. opkaste, vælge (til konge), ty.
aufwerfen; egl: løfte op, se FalkT.Etym
Wb.1.796; 1. br.) refi.: tiltage sig en vis magt
ell. myndighed uopfordret ell. uberettiget; op-
10 kaste sig (til). S. fortryder paa det hef-
tigste (o: bliver meget vred over) denne
Gierning og kaster sig op som Anfører
for det Parti, der vil hævne Zopires Død.
LTid.1743.689. kaste sig op til Dommer
over nogen. D&H. (nu næppe br.:) kaste
sig op (o: sætte sig op) mod Øvrigheden.
VSO. 28.9) (jf. bet. 11.5; dans.) f intr.
1ste Monsieur balancerer med sin Dame,
hun gaaer til Toppen og kaster af om
20 2den D., Msr. gaaer ned og kaster op om
3die Msr. (o : gaar bag om kæden og vender
tilbage paa sin plads). Laurent. Eng. Danse.
1.(17 80). 2.
29) kaste over. 29.l) (jf. bet. l.i slutn.)
overdænge. VSO. Den Ene kastede den
Anden over med Conietti.HC And. Breve.
1.194. Brandes.XI.262. 29.2) f (til bet. 2.i)
om hest: „Siges . . om Hesten, naar den
under Gangen sætter sine Bagbeen frem
30 over Forbenenes Spor." VSO. 29.3) (til
bet.Q.i; ^, foræld.) flytte lasten (ballasten)
for at efterse og rense skibsbunden m. m.
SøkrigsA. (1752). § 683(se u. indgrave i;.
29.4) (til bet. 8; haandarb.) sy med lange
sting over en kant af tøjet for at hindre
det i at trævle op. D&H. Feilb. 29.5) (især
^) til bet.Q II trans.: bringe til at hælde,
krænge, (man lader) binde sig fast (i slæ-
den), at mand ej skal blive efter, om
4p Slæden paa glat lis eller stelle Bjerge
skulle kastes over. LTid.1727.650. Larsen.
II intr.: krænge (pludselig) over som følge
af et vindkast. Harboe. MarO. Sal. X. 284.
ogs.: kaste over stag. StBille.Gal.III.175.
t om en vogn: Vognen slingrede skrække-
ligt, og var alle Øieblikke færdig at kaste
reent over. Frank.SM. 1808.231.
30) kaste sammen. SO.l) (jf.bet. I.2) slæn-
ge, anbringe (forsk, ting) ml. hinanden i
50 en bunke, kaste Bøgerne sammen i en
Krog. VSO. D&H. 30.2) (til bet. 2.i; if.
bet. 33.5; landbr.) pløje (en ager) fra midt-
linien og stadig fra begge sider lægge fu-
rerne ind mod denne. Adr.1761.166. VSO.
SaUXIX.275. Feilb. OrdbS. (sjæll). 30.3)
(til bet. 8; haandarb.) sy sammen med
kastesting. vAph.(1759). (vævesømmen er)
med store Sting af grov Uldtraad . . kastet
sammen med den afskaarne Ende af Tøiet.
60 SophMiill.VO.246.
31) kaste til. 31.1) (jf bet.l.i slutn.; 1. br.)
d. 8. s. bet. 29.1. kaste en til . . med Skarn.
D&H. 31.2) (til bet. 2.i; ^ m. h. t. tov:
fastgøre. SøLex.(1808). Barden fl.Søm.L91.
kaste Slæberen til om Pullerten. Scheller.
MarO. 31.3) (til bet. 6.2) f m. h. t. kort:
12*
183
kafi(te
Kastebold
184
lægge til. A. spiller Kløver ud, C. kaster
Spader til, B. sætter Kløver-Konge paa,
off D. giver Kløver til Spillebog,{ 1786 ).15L
kaste Smaat til. S&B. VortHj.IVl.47, 3U)
(til bet. 6.8^ fylde (en grav olgn.) med jord.
Moth.K66. Han strøer Løv i Graven, læg-
ger Liget deri, kaster Graven til, danner
en GrsLvhøi. Bredahl.1.90. PalM.(1909).IL
467. D&H. Feilb. ordspr.: kaste brønden
til, naar barnet er druknet, se Brønd 2.2.
31.5) (til bet. 9) .^ dreje bidevind (for
storm). OpfB.^II.524. Idræt8B.I.366.
32) kaste tilbage. 32.1) til bet. 1. vAph.
(1759).1.877. M0.II.1182. VSO.VII.106. \\
m. tings-subj. *Kattegat bruser mod Sver-
riges Strand, | Kullen det kaster mod Dan-
mark tilbage. Hauch.SD.I.192. især m. h. t.
lyd, lys: vAph.( 1759 ).L910. Tordenbulderet
kastedes tilbage fra Bjergene. D&II.II.420.
32.2) (til bet. 2.7; især ^) m. h. t. angriber:
drive tilbage. PalM.VIII.210. De kaste-
des med et umaadeligt Tab tilbage til
^tdiåen. Allen.1.151. D&H.IL420. jf: Flere
hæftige Storme bleve kastede tilbage med
stort Tab, og først da Voldene og Taar-
nene vare blevne nedskudte . . overgav
Straale . . Fæstningen. Fabricius.D.II.245.
33) kaste ud. 33.1) (især til bet. 1) slynge
(smide) ud (fra et sted), bort (fra sig).
Bet blev kastet ud igiennem Vinduet.
VSO. D&H. jf.: (ved medicinen) kand op-
vækkes en Hoste, og denne Ureenlighed
(o: slimen) altsaa blive kastet ud igiennem
Munden. WeisbachsCuur.(overs.l755).307. ||
(jf. bet. 1.4^ m. h. t. tove, fiskeredskaber olgn.
de frygtede, at de skulde støde paa Skiær,
og kastede fire Ankere ud fra (Chr.VI:
a.t) Ba.gstsLvnen. ApG.27.29. kaster Eders
Garn ud til en Dræt. Luc. 5.4. At have
Lidenskab som en Fisker, at vide hvor
det vil bide, og ikke turde kaste ud. Kierk.
VI.207. jf: kast en Bemærkning ud i
Retning af den Paagældendes Hoved-
lnteTesse.Pol.^y9l915.13. \\ udsprede; for-
dele; især negl. kaste en skandskrift ud.
Moth.K66. Cit.l705.(Thott4n524.557 ; se u.
Gøvn 2). Smykker, som kastes ud paa
VeTåensm2ivkeået.NaturensV.1912.92. 33.2)
(jf.bet.1.2) slænge fra sig, smide lige-
gyldigt tilside, de raadne (jfisk) kaste de
ud. Matth.13.48. kaste éns gods ud på
gaden. Moth. K67. D&H. jf.: *Rens den
(o: sjælen) gandske, og kast ud, | Hvad
af Verden er tilbage. J5rors.57. talem.: man
maa ikke kaste det skidne vand ud, før
man har det rene, se ren. || (jf. bet. 2.i)
m. h. t. person; især: bortjage, -vise paa
en voldsom maade. kaster den udygtige
Tiener ud i det yderste Mørke. Matth.25.
30. Han maatte lade ham kaste ud (alm.:
sætte ud; ved Rettens Middel. If O. værten
lod de værste urostiftere kaste ud j jf.:
om føje Tid skulde (hun) kastes ud i en
Fremtid, der stillede sig for hende som
en uvej bar Ørk. Schand.F.143. f kaste
ud paa døren olgn., (jf. u. bet. 2.7 samt
I. Dør 3.8^ jage paa døren. vAph.(1759).
CPBotheJN.208. \ refl. han kastede sig
ud i Pariserlivet. ^er^«.PP.40. 33.3) (bygn.)
give (et loft, en væg) det første lag kalk,
aer med murskeen „kastes" paa, saa kalken
trænger ind mellem rørene. VSO. Gnudtzm.
Husb.94. 33.4) (ved et kast, slag) bringe
ud af sin (sædvanlige) stilling. I Tilfælde
af Braadsøer over Agterenden er det af
10 stor Vigtighed, at Rormanden bevarer
Aandsnærværelsen og holder godt fast
paa Rorpinden, da denne let kan kastes
ud af Hænderne paa ham. Bardenfi.Søm.I.
282. II ^ m.h.t. sejl: give los; løsne. Kaste
ud et Stag-Seil. SøLex.(1808). HFisker.Da.-
Fr.Sø-Ordbog.(1839).62. || spec. (efter eng.
bowl out; jf. bet. l.i slutn.) i kriket: tvinge
en gærdespiller til at forlade gærdet ved at
ramme dette i et kast. Gymn.II.46. HjLegeb.
20 30. 33.5) (til bet. 2.i; jf. bet. 30.2; landbr.)
i forb. som kaste en ager ud ('udad.
OrdbS.), begynde pløjningen i agerens ud-
sider og stadig lægge furerne udad mod disse.
VSO. SaUXIX.275. 33.6) (til bet. 6.3; nu
især dial.) grave ud; m. h. t. vandsamling:
bortlede ved gravning, kaste Vandet ud
af en Dam. VSO. kaste en Sø ud. smst.
MO. II m. h. t. dyr, spec. ræve: grave ud
(af hulen). Jens var bleven i Skoven for
30 at kaste Tax (o : grævlingehunden) ud, som
sad fast i en Grav. Blich.(1920).VII.27.
Det seer jo ud, som om Man her havde
kastet Ræve udi smst. X. 104. Feilb. 33.7)
(jf. bet. 7.2 slutn.) f gøre udkast til;
skitsere, kaste et bréf ud. Moth.K66.
Gram.Nucleus.1583. kaste en Tegning til
en Bygning, en Syning ud paa Papiret.
VSO.
34) kaste væk, (daql.) d. s. s. bet. 14(^1 ell.2).
40 D&H. Esp.163. Feilb. || (jf. bet. S.ij m. h. t.
klæder. *Grøn er Vaarens Hæk, | Kaaben
kastes væk, | Jomfruer sig alt paa Volden
sole. PMøllI.35.
Kaste-, i ssgr. 1) (især tUj til L Kaste;
se Kaste-aand, -løs, -væsen; endvidere kan
nævnes: Kaste-fordom, -forskel, -inddeling,
-stolthed. 2) (sj. Kast-, se Kaste-vaaben,
-vind, jf. ogs. Kast-regn, -regning, -visj ttl
n. kaste, m -aand, en. [I] snæversynet
50 stands- ell. klassefølelse, den samme Kaste-
aand, der tidligere havde gjort sig gjel-
dende hos de overmodige Aristokrater.
Hauch.MfB.196. Drachm.KK.51. Meyer.
-bevægelse, en. [H.l.i] (fys.) et kastet
legemes bevægelse. Kastebevægelsens Love.
Ørst.1.48. Paulsen.1.6. -blok, en. [n.2.i]
^ (lille) blok, hvis hus kan lukkes op, saa
at en bugt af tovet let kan lægges om ski-
ven; o^s. [n.1.2]: blok, som intet bestemt sted
60 har. men anbringes, hvor der tilfældig er
brug for den. Moth.K67. SøLex.(1808). Kusk
Jens.Søm.61.64. -bold, en. [H.l.i] (ænyd.
d. s.; sml. ogs. ænyd. kasebold (Kalk.II.489))
1) bold, som kastes fra haand til haand.
Moth.K67. VSO. \\ nu kun (CP) overf. ere
de Dødelige ikke en bestandig Kastebold
185
Kastebro
Kastel
186
for Haab og Ønsker? Biehl. Brev. IL 159.
*blød, forsagt, | Lunets Kastebold kun
være. Oehl.XX.287. ♦at ikke Kronen | Skal
blive Kastebold for Hvermands Luner.
Recke.KL. 72. LCmel8.(Tilsk.l927. 11.198).
2) t boldspil, hvor bolden kastes fra haand
til haand. Moth.K67. VSO. -bro, en. [IL2.3]
(nu sj.) bro (bestaaende af pontoner), der
let kan slaas over et vand (jf. Feltbro^.
Moth.K67. Sex prægtige Skimler . . trak
den store Kastebro, som skulde lægges
over Graven foran Volden (o : ved stormen
paa Kbh. 1659). BerLiisb. (Dannebrog.^^/12
1906.1.sp.6). -bul, en. [n.2.i] (jf. 1. Bul
4.2; nu næppe br.). 1) livstykke uden ærmer,
sædvanlig aabent fortil (jf. -trøje^. VSO.
2) d. s. s. -klæde. Moth.K67. -beje, en.
[II.I.4] (nu næppe br.) ^ ankerbøje. VSO.
-dræg^, et. [II.l.i] ^ dræglignende redskab,
der bruges for at opnaa forbindelse mellem
en redningsbaad og et vrag (jf. -\oå). Bar-
denfl.Søm.I.280. -ende, en. [ILl.i] (jf.
-Kne, -tov 1) ^ smækker line (med en sand-
fyldt sejldugspose i den ene ende), som ka-
stes i land ved tillægning til bolværk m. m.
Bardenfl.Søm.1.132. Scheller.MarO. -fo-
ister, et. [IL5.5] (nu næppe br.) foster af
husdyr, som fødes i utide. VSO. -garn,
et. [ILI.4] (jf. -ruse, -vod; fisk., nu næppe
br.) d. s. s. -net 1. Moth.K67. Man fanger
ogsaa Fisk med Kastegarn eller Sænke-
vod. TFer/*eZ.FtsÅ;er6.4. VSO. D&H. t-g:e-
vær, et. [ILl.i] d. s. s. -vaaben 1. Job.
41.17(Chr.VI; 1871: Kastevaabenj. VSO.
-gilde, et. [ILI.3] ("-gildes. Dania.IlI.369.
OrdbS.(sjæll.)). (dial. (sjælL), foræld.) gilde,
sammenkomst, hvor der kastedes terninger om
en (hvede)kage; spillegilde (jf. Doblegilde/
VSO. DaniaJII.369. -gynge, en. [n.1.2]
gynge, der sættes i bevægelse ved hjælp af
et tov. Levin, faae sig en Tur i Kastegyn-
gerne (paa Dyrehavsbakken). Davids.KK.
49. AndNx.M.247. -hjul, et. [II.6.2] (fagl.)
en slags skovlhjul, der anvendes ved afvan-
dingsanlæg. S Borch. Maskinlære. II. (1885).
238. Teller. Vandbygning. IV. (1903). 164.
-hold, et. [IL 1.1] (jf. L Hold 7.8 samt
-vidde; /. br.) afstand, inden for hvilken
man kan ramme med et kast. *En der gaar |
mod Vinden for at komme Skovens Sprin-
fer nær | paa Kastehold. Gjel.Br.l8. Aalbs.
\111. -haj de, en. [ILl.i] især (fys. ell.
^): den største højde, der naas under en
kastebevægelse. MUTeknO. SaUXIII. 667.
-ild, en. [ILI.1] ^ skydning med krumbane-
skyts. Scheller.MarO. 'SaUVL619. -kappe,
en. [II.2.1] (1. br.) en slags vid kappe ; slæng-
kappe. „En Kappe, som har den Vide, at
dens ene Flig kan kastes over Skuldrene."
VSO. de lange Kastekapper, som blev
baaret af alle (i Spanien), Gentlemen,
Smaafolk, Bønder og Tiggere. KLars.MK.
40. D&H. -Iklæde, et. [II.2.i] klædnings-
stykke, som man hurtig kan kaste over sig.
M.O. II især (dial.) om større tørklæde ell. sjal
til at lægge over hovedet ell. overkroppen
(if. -bul 2, -sjal, -tørklæde;. VSO. Kvinde-
skikkelser med lyse Hovedtøjer og Ka-
steklæder. Brandes.XI.258. FalkRønne.De
vogdem—.(1914).23. Feilb. Kværnd. Folke-
dragter.116. -kort, et. [IL6.2] ^ kort, der
kastes (især efter køb). Blich.III.613. Der
afkastes (i Vhombre) lige saa mange Kort
som der købes; den oversiddende samler
Kastekortene. For<£j.I7i.55. -krog, en.
10 I) [ILI.4] (ænyd. d. s.; fisk., især bornh.) krog,
som udsættes til fiskefangst (jf. Angel-, Bund-
krog 2). Handels- ogIndustrie-Tid.1803.361.
Rawert&SQarlieb.Bomholm.(1819).263.Esp.
163. 2) [ILl.i] (nu næppe br.) krog til at
kaste ringe paa ved ringspil olgn. MO.
-kys, et. [ILl.i] (sj., nu næppe br.) til-
kastet fingerkys; slængkys. BDiderichsøn.Fri-
derichs-Berg.(1705).Civ. -kæp, en. 1) i
egl. bet. l.l) [ILl.i] (1. br.) kæp ell. stok, der
20 bruges som kastevaaben. Grundtv. Saxo. III.
316. Grækerne har haandteret deres Lago-
bolon som Australfolkene deres Bumerang,
og ingen Hyrde har kunnet undvære denne
Kastekæp. FrPoulsen. ( Glypt. II. 99). 1 .2)
[II. 1.2] (nu især dial.) værdiløs kæp; kæp,
som kastes bort. Moth.K67. VSO. jf.: I En-
gelskmænd, som bruger Konge-Hoveder
til Bosseler, som spiller Bold med Kro-
ner, og handler med Sceptere, som de
30 vare KsiSte-Kleppe. LTid.1751.39. || overf.;
dels om ringe, værdiløs ting: VSO. A har
aldrig gjort kastekjæp ad (d: vraget) no-
gen slags mad. Krist.Ordspr.nr.4054. dels
(og især) om ringeagtet, ubetydelig person.
I bilder jer nok ind, at min Datter er en
Kastekiep Monsieur Leander, troe mig, at
her er Lands Lov og Ret. Holb.MascJL4.
Frederik var en Stymper i Jødelæsning,
uagtet Krarup — der ei var nogen Kaste-
40 kjep i Herrens Tungemaal (0: hebraisk)^
havde gjort sin Flid med ham. Grundtv.
Udv.L20. hun vilde ikke være Kastekæp
for Mads eller nogen B.nåen. Hus ogHjem.
1916.786.sp.2. Feilb. OrdbS.(Fyn). 2) (dial.)
om et mønster i vævede tøjer. Moth.K67.
Feilb. j/.; Kastekieps-Mynster. MO. -kol-
le, en. [ILl.i] (l.or.) køUelignende kaste-
vaaben. Moth.K67. den lette Kastekølle af
Træ, Bumerangen. l?Z/æn 70.18.
50 Kastel, et. [ka'sdæl'] Høysg.AG.40.
(tidligere ogs. skrevet Ksisteel. Ffiug.DP.36.
LTid.l724.'l7. Kastel. Moth.K69. jf. Feilb.).
fit. -ler. {glda. kastel(læ) (Brandt.RD.1.97.
Postil.3), fsv. kaste(e)l, kastelle, kastale,
oldn. kastali, eng. castle, ty. kasteli (mnt.
kastglj; fra lat. castellum, dim. til castrum,
lej^l jf' Kastelian)
1) fæstningsværk; især (^, foræld.)
mindre, lukket fæstningsværk i ell. ved
60 en større fæstning; citadel (1). Waldemar
. . lod bygge det Castell, som man endnu
kalder Dantziffs Citååell Holb.DH.1.242.
*Seer du Castellets Mure? | De grønne Ba-
stioner? Aarestr.SS.IL79. Sal.^V.18. \\ spec.
(dagl.) i best. anv. om citadellet Frederiks-
havn ml. Kbh.'s gamle vold og Øresund (jf.
187
Kastel eg
Kaster
188
TrapMI.69). Min Herre forlanger at vide,
om (John Norcross) endnu sidder indslut-
tet udi C&steWet Holb.Ep.V.U24. BistM
Kbh.II.220ff. II i videre anv., om (befæstet)
borg, fæstning i olm. Pflug.DP.146. Slot-
tet i Windsor kaldes Windsor- Castle; det
seer og fuldkommen ud som et Castel.
FrSneed.I.507. Leth.(1800).16. JBaden.FrO.
49. jf: *Verdens Rige, | Du Daarligheds
Castel (o: „faste borg").Brors.302. || (jy.;
spøg. ell. nedsæt.) om stort hus. (de be-
gyndte) strax at slaa store Brød op og
sætte de høje Hjul æfor og byggede det
Fandens Kastel der (o : Jens Bangs stenhus
i Aalborg). Blich.IV. 8. Feilb. || (jf. bet 2;
især poet, nu næppe br.) om krigsskib, i
forb. som flydende kastel (jf. ogs. flyde
6j. *See deri der seer jeg fieer af fly-
dende Casteller. | Skal de forkynde Krig?
Fred jeg dog ønsket h^Wer. Argus.1771.
Nr.44.3. Stockf.(Rahb.LBJI.518). jf : »Fly-
de-Casteller. J^FmsJ 05. sml. ogs. Søkastel.
II (herald.) om skjoldemærke. LTid.l7 24.17.
PBGrandjean.Heraldik.(1919).160. || talem.
(nu 1. br.): (bygge) kasteller i luften
olgn. (jf. ænyd. spanske casteler (Kalk.IV.
52), eng. castles in the air, fr. faire des
chåteaux en Espagne; sml. ogs. Luftkastel-
ler) udklække fantastiske planer, naar hånd
er hiemme, bygger hånd Casteller i Luf-
ten, saa at hånd har ingen Tancke til Ar-
bejd. ^oi6.-5'an<isf.J.5. Meener han da at
alle disse Raad og Forslag ere Casteller
i Luften? sa.Rpb.II.3. Ew.(1914).IV.249.
MO. 1.1439. m. præp. paa: de store Gevin-
ster . . hvilke vare dennem (o: Hansestæ-
derne) blefne saa søde forestillede, at de
siuntes derpaa deres Casteller snart at
ville hygge. Slange.ChrIV.625. Clitau.IB.
23. jf.: jeg blev udnævnt til Lemvigs før-
ste Fritænker. Det gjorde noget til, at
Fantasiens Kasteller antog eventyrlige
Former. Thuborg.KV.97.
2) (foræld.) opbygning (taarn) paa æl-
dre tiders krigsskibe (jf. Agter-, Bagka-
stel samt Citadel 2). OpfB.^II.271. Roms
Galejer . . krigsrustede, sorte lange Kas-
ser med Kasteller for og bag. Balister og
Valslynger paa øverste Stokværk. JFJens,
CT.234. jf.: Vogne, store, grofttømrede
Kærrer med Kasteller oven paa, hvori
Kvinder og Børn blev fragtet. sa.('PoZ. Ve
1917.9.sp.5).
3) t taarn i skakspil, udi Skakspil!
(er) en Springer eller et Castel . . af større
importance og Styrke, end alle Bønder i
Spillet. Holb.MTkr.161.
Ka§(te-leg:, en. [n.l.i] (fagl). Almin-
delig Kasteleg . . Idet man kaster Lomme-
tørklædet, siger man den første Halvdel
af et Ord, og Modtageren maa da svare
med Slutningen. Eksempel: Bord-ben,
Stege-pande. Legeb.I.b.30. Offentlighedens
Interesse hopper rundt som i en Kaste-
leg. Lambek. Dagligdagen. (1914). 60. SaU
XII1.668. -line, en. ^ (jf -ende, -tov 1).
VSO. Kasteline (til et Raketapparat j. Schel-
ler.MarO. Kasteliner anvendes meget om
Bord, især ved Forhaling til at faa For-
bindelse mellem Skib og Land eller mel-
lem Skib og Skib. KuskJens.Søm.ll. -li-
nie, en. [Il.l.i] (fys.) linie, som et legeme
følger under en kastebevægelse. D&H. Sal.^
XI 11.667.
Kastellan, en. [kasdæ-, kasda'la'n]
10 flt -er. {ty. kastellan, fr. chatelain; fra mlat.
castellanus, til lat castellum, se Kastel;
især om udenl. forhold (i ældre tid)) borg-
foged; slotskommandant. JJuel.428.
SaU XIII. 668. jf.: Undertiden om Søn-
dagene bad Slotskastellanen Hendes
Højhed om speciel Tilladelse til at maatte
vise nogle Besøgende Billederne. Bang.
SE.68.
Kaste-lo, en. [II.6.1] (landbr.) del af
20 loen. hvor kornet renses („kastes"). MO.
LandbO.III.321. -lod, et. [II.l.i] ^ lod-
lignende redskab, som en redningsbaads mand-
skab anvender for at faa forbindelse med et
vrag (jf. -dræg^. Bardenft.Søm.I.281.
Kastels-^seger, en. [1] (foræld.) sol-
dat af de(t) i kastellet i Kbh. liggende jæger-
korps. Hrz.XI.307. guld- og messinggule
Gardere, grønne Liv- og Castelsjægere.
Schack.88. ESkram.HG.113. Verden ogVi.
30 ^yi2l915.3.
kaste-les, adj. [I] især om indiske for-
hold: person, som staar uden for kasterne
(er udstødt af en kaste); paria. Mæteren
er en Kasteløs („outcast"), det Europæ-
erne kalde en Fsirisi. StBille.Gal.1. 2 14. Kv
Bl.^yiil912.2.sp.2. -maskine, en. t)
[II.I.1] (foræld.) indretning (blide olgn.),
hvormed (store) sten kan slynges mod en
fjende. Kierk.XI.43. OpfB.UV3.12. 2)
40 [IL6.1] (landbr.) maskine, i hvilken avner
og emter skilles fra sæden. LandmB.1.648.
Anker Lars.MM.38.
Kasten, propr. se Karsten.
Kaste-net, et. [II.I.4] 1) (jf. -garn,
-vod; 1. br.) mindre (kegleformet) fiskegarn
(der trækkes op med en i redskabets top be-
fæstet line). OpfB.^VIII..S72. CKoch.JL.
287. Scheller.MarO. 2) (fagl.) garn eU. net,
som man kaster over noget for at fange ell.
50 dække det. Langebek.Lex.K59a. MO. CWesen-
berg-Lund. Insektlivet i ferskeVande. (1915).
XVII. -pil, en. fll.l.i] (nu sj.) pil (lille spyd),
der kastes med haanden ell. med et kastetræ
(jf. Haandpil^; især om visse grønlandske
jagtredskaber: fuglepil. Eolb.DNB.583. PO
Walløe.Dagb.96. VSO. D&H. -pos, en.
gl.l] ^ pøs, som udkastes i et reb (mods.
tangpøs;. VSO. D&H.
Kaster, en. ['kasdar] flt -e. 1) person,
60 som kaster. I.l) /iZ II. kaste l.i; især: per-
son, som kaster et vaaben, en bold olgn. (jf.
Bold- (1), Diskos-, Hammer-, Harpun-,
Spydkaster;. Afstanden fra Skiven (o: ved
spydkastning) retter sig efter Kasterens
Dygtighed. Gymn.II.136. FrKnu.LB.46. \\
spec. (sport.) i kriket Kasteren har den Op-
189
Kasterolle
Kastevaaben
190
gave at kaste Bolden mod det modstaa-
ende Gærde. Gymn.II.45. HjLegeb.29. 1.2)
(især fagl) til II. kaste 6 (,jf. fx. Grøfte-,
Snekaster^ || især til II. kaste 6.i: person,
som kaster kom. Jer.51.2(Chr.VI og Buhl).
JPPrahl.AC.82. VSO. 2) (landbr.) til II.
kaste 6.5: ko, som kaster. LandmB. 11.275.
BerlTid.^/il925.Sønd.S.sp.l. j/. Kast er ko.
LandbO.III.84. 3) (fagl.) til II. kaste 3.2:
due, der har evne til at kaste sig bagover
i flugten (jf. Tumler j. CGram. Husduen.
(19ld).32. 4) (jf. II. kaste l.i) om planter,
redskaber osv.; i ssgr. som Bold- (2), Bom-
be- (2), Flammekaster.
Kasterolle, en. se Kasserolle og Kas-
desorder.
H.a$«te-rn8e, en. [II.I.4] (jf. -garn, -net,
-vod ; fisk.) mindre ruse (der kastes ind mel-
lem vandplanter olgn.); ogs.: ruse, der „sæt-
tes løst" (uden forbindelse med land). VSO.
MO. Drechsel. Saltv fisk. 50. Frem.DN.533.
-sjal, et. [II.2.1] (jf. -klæde; dial). Kvin-
der med hullede Kastesjaler. Bist.J.33.
OrdbS.(sjæll.). -skive, en. [II.l.i] (1. pr.)
skive ell. plade, brugt ved kasteøvelser; især
om diskos. VSO. Spillet med Kasteskiven.
2Makk. 4. 14 (Chr. VI afvig.). Sal.^ VI. 220.
-skovl, en. (dial. m. former som -sko(e)l,
-sku(e)l, jf. OrdbS.( Falster) samt Kort.
107; sml.: *hans Kaste-skulle-skee (o:
foderskuffe). Sort.Poet.78). fit. -e ell. (nu
kun dial.) -er (ForklTømrere.127). 1) [II.6.1]
{æda. d. s. (jf. scastæscul. Småstykker. (1884-
91).30); landbr.) skovl til at rense (kaste)
korn med (jf. -skuff e^. Es.30.24. Begtr.Sjæll.
11.484. S'kjoldb.KH.136. \\ (især bibl.) bil-
ledl. ell. i sammenligninger, i udtr. for, at
noget vrages, forkastes. Hans (o: Kristus )
Kasteskovl er i hans Haand, og han skal
igiennemrense sin Lo, og samle sin Hvede
i Laden. Matth.3.12(jf.Bich.III.30). jeg
vil sende Fremmede til Babel, og de
skulle kaste den som med Kasteskovl, og
gjøre dens Land tomt. Jer. 51. 2. Blich.
(1920).V.134. D&H. 2) [U.6. 2] (fagl.) skovl-
lignende øse. Naar (grundvandet i en gra-
vet byggegrund) kun skal opøses i 2 til
3 Fods Høide, kan man betjene sig af
Kasteskovler, som bruges hver for sig af
en enkelt Arheiåer. ForklTømrere.127. jf.:
Baadøser, Haandkasteskovle. Aalborg
og Hjørring Amters Vejviser. 1914-1918. 564.
-skiid, et. 1) [ILJ.il Ja; (foræld.). „Skud,
der gjøres med en Kanon, som er eleve-
ret mere end 4 Grsider.** Funch.MarO.II.
70. jf. D&H. 2) [II.6.1] (jæg.) skud, der af-
fyres hurtigt, uden nøjagtigt sigte. Til Snep-
per . . ere vistnok Kasteskud de bedste;
thi disse Fugles snelle og uregelmæssige
Flugt give sjeldent en Secunds Tid til
Sigtning. Blich/ 1920).XVII.61. Bogan.II.
12. Frem.^^/sl927.omslag.3. -skuffe, en.
[II.6] (især landbr.) sku/fe ell. skovl til kast-
ning af forsk, ting (sne, sand: VSO.), især
korn (jf. -skovl i). MO. LandbO. 111.85.
-sky^^e, en. [ILI.7] (nu næppe br.) slag-
skygge (i perspektivtegning olgn.). VSO. MO.
-skyts, et. [ILl.i] ff-skyt. MO.). t) skyts,
vaaben, hvormed projektiler udslynges (jf,
-vaaben 2); spec. ^: krumbaneskyts (som
haubitser, morterer). Funch. MarO. II. 70.
Projektiler, der udskydes af Kasteskyts
eller indirekte skydende Feltartilleri. Felt-
arb.36. 2) ting (vaaben), der slynges mod en
fjende (jf. -vaaben 1); ofte uegl. disse Dig-
10 tere . . bestorme og bombardere deres
Hjem med alt Spottens og Harmens l^a-
steskyts. Brandes.V. 286. livlige Kampe,
hvor Stikkelsbærskaller, Æble- og Pære-
skrog røg gjennem Luften som Kaste-
skyts under Hvin og La.Uer. Schand.SB.5.
Aakj.PA.31. -soje, en. se Kasdesorder.
-spyd, et. [n.1.1] (f -spiud. Holb.NF.I.
158). flt.d.s.ell.'f-Q (LTid.1742.483. Grundtv.
Saxo.II.170). (nu næsten kun foræld, ell. i
20 etnografisk fagspr.). Morer, som vare be-
væbnede saavel med Kaste-Spyd som Buer.
Holb.Herod.343. Oehl.HE.140. SMich.HB.
25. -sten, en. [II.l.i] (nu sj.) sten, anv.
som kastevaaben; især: slyngesten. Moth.K68.
VSO. MO. -stise, en. [II.2.i] (nu næppe
br.) rebstige. VSO. -sting:, et. [II.8] (jf.
-søm; haandarb.). S&B. Lægget forbindes
med Sømmen ved store, skraa Kastesting,
der ikke ses paa Vrangen. Haandv.lOO.
30 -stok, en. [II.l.i] (1. br.) i ringspil: stok
til at kaste og gribe ringene med. Legeb.I.a.
41. -stol, en. [II.6.1] (landbr.) lille lav
stol, hvorpaa den, der „kaster" komet, sid-
der. VSO. Feilb. -stopper, en. [ILI.4]
^ d. s. s. Fastestopper. Funch.MarO.II.70.
Scheller.MarO. jf. VSO. -som, en. [II.81
(haandarb.) søm, syet med kastesting (jf.
Kastning 5;. vAph.(1759). D&H. jf.: Naar
dette er forrettet, saa syer man den giorte
40 Aabning paa Konens Bug til igien med
en Kaste-søm eller saa kaldet Suture du
pelletier. Mesnard. Jordemoder-Skole, (overs.
1749).256. -tov, et. 1) [II.1.4] (jf.-enåe,
-line; ^, nu næppe br.). „et Reeb, hvor-
med Skibe hales længere frem, eller stand-
ses i deres Fart." FSO. 2) [II.4] (fagl.) reb,
hvormed en hest kastes (jf. -tQ\). VSO. Jør-
genHansen. Fæng sling. Kastning . . af Heste og
Kvæg.(1925).9. -træ, et. [II.l.i] (især i
50 etnografisk fagspr.) træredskab til udslyng-
ning af fuglepile, harpuner olgn. VidSelskSkr.
V2.139. knudBasm.MS.IlL230. -troje,
en. [IL2.1] 07- -bul 1; dial, foræld.). „En
Trøie uden Ærmer, som Bønderkarlene
bruge, og som under Arbeidet kastes af,
naar det bliver for varmt." F/SO. -taj, et.
[II.4] (vet.) gjord m. tilhørende tove og reb,
hvormed en hest kastes (jf. -tov 2). VSO.
MR. 1832. 186. Jørgen Hansen. Fængsling,
60 Kastning . . af Heste ogKvæg.(1925).9. -tor-
klæde, et. [II.2.1] (især dial.) d.s.s. -klæde.
Bahb.Fort.II.323. et Kastetørklæde tildæk-
kede Hals og Barm. Blich.(]833).IV.178.
ZakNiels.K.151. OrdbS.(sjæll., loll- falstersk).
-vaaben, et. [II.I.1] (fKast-). 1) vaaben,
der (med haanden) kastes mod en fjende
191
KasteTidde
Kastor
192
(mods. Haandvaaben; jf. -gevær, -kæp l.i,
-kølle, -skyts 2, -spyd, -sten, -værgej. (de)
vare de første til med Steene og alle
Slags Kastvaaben at modtage ham. Bahb.
Fort.L314. Gjel.M.387. 2) (1. hr.) vaaben,
hvormed man udkaster projektiler (jf. -ma-
skinel,-skyts 1,-træ^. Til (angrebsvaabnene)
høre alle Kastevaaben, lige fra den simple
Slynge. OpfB.-'I.Sl. jf. MO. -vidde, en.
[II.l.i] (især fys.) afstanden fra et udkastet
legemes udgangspunkt til det punkt, hvor det
atter træffer horisontalplanet (jf. -hold).
Funch.MarOJLTO. SaVXlIIM?. -vind,
en. [II.1.6] (sj. i rigsspr. Kast-. E Pont. At-
las.1.374. Kierk.VIII.215). (især ^) plud-
seligt vindstød; kast (II.1.8). Holb.Ep. 1.290.
*en lille Kaste -Vind | Slog Skibet tit om-
kuld, naar Skipperen sov inå. Ew.(1914).
11.207. Saadanne Indsøer ere forbandet
lumske med Kastevinde. CBernh.XI.178.
Scheller.MarO. \\ i sammenligninger ell. bil-
ledl. *Tryg for Verdens Kastevind | Er du
hos den fuldtro Ven. SalmHj. 595.4. Gaars-
dagens . . Tildragelser fore som Kaste-
vinde igjennem hendes Hoveå.Wilst.D.I.
153. EdvLehm.BY.7. -Tinde, en. [II.I.2]
4/ lille, letflyttelig vinde til snoning af skib-
mandsgarn. SøLex.(1808). Scheller.MarO.
-vod, et ell. f en (Wilse.B.V.201). [II.1.4]
(jf. -garn, -net 1 ; fisk., nu næppe br.). Moth.
K68. Sildevaad eller Kastevaad, er et stort
og kostbart Garn bundet af godt tvundet
Hampegarn. Det bestaar af 2 Arme, hvor-
imellem er ligesom en Pose, eller saakal-
det Hov, hvori Fiskene samles. KAagaard.
Thye.(1802).226. VSO. MO. f -værge,
et. pi.l.i] d. s. s. -vaaben 1. „Det samme,
som Kastespyd." 7S0. MO. -væsen, et.
[I] især om mdiske forhold. Læren om Ka-
stevæsenet . . denne første Spire til Hin-
duens FoTneårelse. StBille.Gal.I.211. Hag.
VI.226.
H-astning, en. ['kasdneii] flt. -er. vbs.
til II. kaste (jf. II. Kast^; især i flg. anv. :
\) til n. kaste 1. Moth.K69. D&H. l.i)
til II. kaste l.i; især m. h. t. kastevaaben,
-redskaber olgn. Vanskeligere gik det med
Kastningen. E. ejede kun et gammelt ru-
stent Spyd, der ikke var skabt til Kaste-
spyd. SMich.EB.25. (sport.) i kriket: Gymn.
11.30. da Holdet senere kom i Marken,
svigtede Kastningen tot3L\t.BerlTid.^^/al927.
M.2.sp.3. II t om udkastning af skibsladning
olgn. al den Skade, som Skib og Gods . .
ved Kastningen, eller Afhuggen af Mast,
eller Redskab, er tilføjet. DL.4—3—11.
smst.l3. 1.2) (jjf. II. Kast I.2; nu næppe br.)
til II. kaste 1.3. *I Dresden ingen maae i
Skienke-Huse mere . . | Opsætte nogen
Ting paa Kastning eller ^m\. Prahl.ST.
11.87. 1.3) (jf. IL Kast 2) f til IL kaste 1.5,
om bølgekast. Havets stærke Kastninger
ind mod Stranden. Eo&mson.J.^i4.
2) (vet.) til II. kaste 2.5, om nikken med
hovedet hos hesten. LandbO.II.608.
3) til IL kaste 6. 3.i) (jæg.) til IL kaste
5.8. efter en tidlig Fejning (hos raadyret)
følger en tiålig'KdiSinmg. NaturensV. 1914.
355. 3.2) (vet. ell. landbr.) til IL kaste 6.5:
for tidlig fødsel (abort) hos husdyr, især
hos køer (jf. Kalvekastning^. Lawdm-B,J/.7<2.
4) til II. kaste 6. 4.1) til IL kaste 6.1.
Flytning af Jorden kan, hvis Afstanden
er meget ringe, udføres ved Kastning.
Landbo. II. 837. [^ især (landbr.): flytning,
[q rensning af sæd. (byg og ærter) skilles
ved Kastningen formedelst Erternes større
Tyngde let fra hinanden. Fleischer.AK.lOl.
LandbO.III.197. || (jf. I. Kast 2; dial.)
konkr.: bunke af kastet korn. Naar Sæ-
den kastes, maa . . med en Birkekost af-
fejes de Stubbe og Straaer, som endnu
kan være iblant Sæden og falder iblant
Kastningen. JPPrahl.AC.82. jf. Feilb. Or db
S.(sjæll.). 4.2) (nu næppe br.) til II. kaste
20 6.3. Dette Monument blev fundet . . ved
en Kelders KdiSinmg. LTid.l7 20. Nr. 31.7.
OeconJourn.l 757.218.
5) (haandarb.) til IL kaste 8. Kastning
af Undertøj. VortIIj.IIl.106. \\ konkr.: ka-
ste søm. vAph.(1759). først vil vi dele
Skjortelængden, langs Æggen, i 4 lige
store Dele og forbinde Ryg- med For-
stykke ved en KsLStning. Haandv.lOl.
6) (fagl) til II. kaste 9. 6.1) til II. kaste
30 9.1-2. Større Vanskelighed opstaar ved Tan-
gens Kastning. Herved forstaas, at de to
Tangskeer ikke ligger ved Enderne af
samme Diameter, enten begge fejlt eller
kun den ene. LeopMeyer.FP.293. || mere
konkr.: vending; drejning, endelig var
det Brug at give Hovedraden en liden
„Kastning" ind i nærmeste Staderum for
derved at bringe Mundingen af Bund-
garnet i den fordelagtigste Stilling mod
40 StTømm.en.Fiskeriudv.(1874).Bilag.I1.5. Lov
Nr.56^U1888.§23. 6.2) til II. kaste 9.3, om
formforandring i træ, metal. Wagn.
Tekn.433. Suenson.B. 11.29.
7) (dial.) til II. kaste 10. hvis (gæren)
kom for tidligt (paa øllet), kunde der
komme en Kastning i det, og den vilde
give tyndt 0\. Hedebo.47.
Kantor, en. (i bet. 2 oftest uden art.).
[ka'sdO'V] flt. (i bet. 1) -er. (ty. kastor, fr.
50 castor; af lat. castor, gr. kåstor, bæver)
1) t bæver (1). Bier, Castorer og andre
Dyr. Holb.Ep. 1. 172. Suhm. 11.85. 2) som
stofbetegnelse. 2.1) (jf. Bæver 2) f om bæ-
verhaar ell. -skind, et Slags Klæde, som
de lade væve af Castor. Holb.Kandst.V.3.
Disse Skind (som de vilde har brugt til
pels), som saaledes ere igiennemtrukne
af de Vildes Sveed, ere det, man kalder
den feede Castor. vAph.Nath. 1.171. 2.2)
60 (fagl.) om forsk, vævede stoffer, der
opr. til dels var fremstillede af bæver-
haar; nu om forsk, bløde, langhaarede
stoffer som felpel, plys. *To Hatte af
Castoor. Holb.Paars.32. *Skræderne de syer
paa Mahognibord | med Tæpper af ægte
Kastor. Hostr.SpT.IIL6. VareL.'402. 3) f
193
Kastor-
KasQS
194
hæver-, kastorhat. Moth.KTO. Kastor-,
i ssgr. (f Kastors-, se u. Kastor-hat^. især
(fagl.) til Kastor 2. -boime, en. (jf. -olie;
frugt af kristpalme, Ricinus communis L.
VareL*?16. -garik, et. Hag. VI. 226.
-haar, et. hæverhaar. vAph. (1764). 102.
D&H. -handske, en. undertiden om en
slags bløde, ru handsker. VareLM02. -hat,
en. ft Kastors-. Holb.Kandst.V.3). (jf. Ka-
stor 3; nu sj.) bæverhat. Holb.Kandst.V.3.
Han bar en graa KsLStorhsit Ing. EF. VI I.
79. TroelsL.nV.145. -olie, en. {jf. eng.
castor oil; navnet vist, fordi denne olie i
nogle tilfælde har fortrængt bævergejl, ca-
storeum; jf. Bæverolie; fagl.) olie afkastor-
bønner; amerikansk olie; Oleum ricini. Tych-
sen.A.II.507. SaUXX.151. -strempe, en.
Holb.Kandst. V.3. Funke.(1801).1.621.
Kastrat, en. [ka'sdra-d] flt. -er. {fra
ital. castrato ell. mlat. castratus; egl. perf.
part. til kastrere; C3 ell. fagl.) kastreret
individ; især: kastreret mandsperson;
eunuk; gilding. vAph.(1759). B. udbry-
der, at han taler som en lumpen Castrat,
saasom alle Castrater ere naturlige Hadere
af Ægteskab. Meisling.MK.130. kvindelige
Kastrater blive mandhaftige, fede og dva-
ske. Panwm. 579. II kastratsanger. Ele-
ven f.BJ. 2 07. (han) erklærede mig . . at
han straks vilde ned til Syden, blive Ka-
tolik og ansættes i det pavelige Kapel.
Jeg spurgte ham, om det skulde være
som Kastrat. Drachm.II.162. Aarb Musik.
1923.99. II om (hus)dyr. SaU XIII. 672.
II (nedsæt, ell. foragt.) billedl., især om per-
son uden prodiiktiv evne. *Gjør dog ikke,
som Copisten, | Dig til litterær Castrat.
Heib.Poet.lX.416. AndNx.MD.79. Ka-
strat-sangøer, en. især om udenl. for-
hold (i ældre tid): sanger, der er kastreret
som barn og derfor har bevaret drengestem-
mens klang og højde. SaUXIII.673.
Kast-regøn, en. [II.2] (sj.) regn i forbin-
delse med stærke vindstød. Det havde regnet
i Byger næsten hele Dagen; af den Slags
Kastregn, hvor det slet ikke kan nytte at
slaa Paraply op, naar man sidder paa en
Yogn.BerlTid.^yd921.Sønd.l.sp.l. f -reg-
ning:, en. LTid.l727.675(se u. H. Kast 1.5;.
kastrere, v. [ka'sdre'ra] -ede ell. (nu
sj.) -te. vbs.Ang (vAph.(1764). SaUXIII.
671) ell. Kastration [kasdrB'Jo-'w] (LTid.1738.
307. Fanum.379. LandbO.III.89). {fra ital.
ell. lat. castrare; y/". Kastrat) 1) (især med.
ell. vet.) berøve et levende væsen (især: en
mand ell. et handyr) forplantningsevnen
ved Jiel ell. (især) delvis fjernelse af køns-
organerne (testiklerne); gilde (HI), udi det
Pallats hvor Kongens Fruentimmer er,
bliver intet Mandfolk tilstæd at komme
ind, uden Kongen selv, og de sorte Gil-
dinger, som ere glat hen castrerede. Kyhn.
FE. 38. Holb.Sat.I.A5r. Den kastrerede
Hest (Vallakken). iaw^Z60.7JI.8P. jf.: saa-
dant (o: cølibat) er ikke andet end at cast-
rere sig selv. Holb.Ep.V. 92. 2) (især ned-
sæt.; nu 1. br.) © overf.: berøve noget sine
naturlige egenskaber^ sine vigtigste ejendom-
meligheder; ødelægge; forvanske, at be-
tage en Spise sin naturlige Smag, det er
at kastrere åen. Tode.V 1.174. Lægedoms-
midler, som siges at svække, castrere og
reent tilintetgiøre Koppeforgiften. sa.ST.
1.13. (jeg) har hørt Dem pippe op om den
kastrerede Grundlov af 66 som den bed-
10 ste af alle FoTfsitmngeT. SvLa.FK.203.
I| spec. m. h. t. bøger: forkorte, tilrette-
lægge (paa en uheldig maade); beskære.
TBaden.Suppl.58.ksiStreTet\JågsiYe.SvDahl.
Ordbog f.Bogsamlere.(1919).59. jf.: Bocca-
cio. Decameron. I-H. 1873 . . Eneste eksi-
sterende fuldstændige (u kastrer ede) Ud-
gave, antikvar-katalog. 1921.
I£astrol(Ie}, en. se Kasserolle og Kas-
desorder.
20 Kast-vaaben, -vind, se Kaste-vaa-
ben, -vind. f -vis, adv. (og subst.). [Il]
{jf. ty. wurfweise) i kast; til H. Kast 2:
stødvis, den Luft som kommer giennem
Dørene eller Vindverne, maa ikke falde
Kastvis paa Ansigtet eller paa nogen an-
den Deel af Legemet. vAph.B0.161. \\ som
subst, i forb. i kastvis; til H. Kast 1.5:
i det øvrige er i samme (regnebog) anført
16 Tabeller, hvorudi der kan sees alle-
30 haande slags Mynts Værdie, hvad de be-
løber udi Kastviis (o: naar man tæller i
„kast"). LTid.l7 59.352.
Kasnar, en. [kasu'a'r] ('f Kasoar. vAph.
Nath.I.515). flt. -er. {egl. et malajisk ord)
\ (individ af) en i Australien og nærlig-
gende øer levende gruppe strudsfugle, hvis
hoved er prydet med en kam ell. hjælm (L2.4);
Casuarius; især om hjælmkasuar, C. ga-
leatus. vAph.Nath.I.515. BøvF.II.587.
40 Kasns, en. ['ka*sus] Høysg.AG.42. best,
f. (sj.) -en (SBloch.Sprogl.xij); flt. d. s. (tid-
ligere ogs. m. lat. bøjn.: akk. casum. vAph.
(1772).1.191. dat.-ablativ casu. Hørn.Moral.
11.60. Holb.Mel.III.6). {fra lat. casus; til
lat. cadere, falde, jf. Kadence osv.) 1) (nu
kun CP og især spøg.) fald (L6.i); hæn-
delse; forhold; tilfælde, (han ved) hvoT-
ledes hånd skal skikke sig i hver en Casu
der møder hsmnem. HørnMoral.II.60. til
50 hvilken Classe (o: af tyveri) kand hen-
føres denne Casus? Holb.GW.IV. 2. Naar
man lader en Professor tiene 10 å 12 Aar
for 100 Gylden aarlig, som Casus er med
flere iHeidelherg. FrSneed.I.182. jeg seer
ikke, at jeg da som constitutionel Mini-
ster kan undgaae at tage min Afsked;
hvilket ogsaa vilde være en forbandet
CsLSus.Schack.201. det er de Kasus, der
kommer igen for alle og til alle Tider,
60 som hans Digtning holder sig til. VVed.
B.21. II stilling; tilstand. Holb.MTkr.
532. (min broder) var i samme Kasus som
jeg, havde forladt Handelen og var be-
gyndt at læse. Wied.US. 1. 93. 2) (gram.)
form, som substantiver, adjektiver og prono-
miner antager (optræder med) i forsk, bøj-
X. Rentrykt »Vm 1W7
18
196
Kat
Kat
196
ningssprog efter deres forsk, anvendelse i
sætningen; o^r. kun om de bøjede former
(casus ohliqui) i modsætn. til grundformen,
nominativ (casus redus); fald(l.b.2); for-
holds form. (dansken) naver alleneste 2 Ca-
8^s. PSchulz.DS.59. alle danske Substan-
tiver have ingen anden Casus end Geni-
tivet, hvilken man paa Dansk kunde kalde
Eiendoms- Endelsen. J Baden. Gram. 93. I
Deklinationen møder vi (i finsk) et stort lo
Antal Kasus. VilhThom8.Afh.II.44. \\ hertil
bl. a. Kasus-bøjning, -endelse, -form, -regel.
Kat, en. [kad] flt. -te ell. (nu kun dial.)
-ter (Rolb.Paars.129. Kom Grønneg. V. 127.
LTid.1761.37. Thorsen.72. Feilb. Kort.151.
159) ell. (i bet. 8.2; l.br.) d. s. (Thaar.ES.
511). (glda. d. s., æda. d. s. i ssgr. (se u. Kat-
ostj, SV., no. katt, oldn. k^ttr; hertil side-
former : mnt. katte, oht. kazza (ty. katze ; jf.
Kammerkisken^, oeng. catte (eng. catj, og 20
afledninger: bornh., ænyd., glda.k}é.ttsi, kætte,
hunkat (Esp.170. Moth.K74. Kalk. 11.493.
PLaale.nr.842), sv. dial. kåtta, no. kjette,
oldn. ketta, og ty., mw<. kater, hankat, oht.
kataro; fra sen.lat. CRttus, catta; oprindelse
usikker; jf. Killing, Kitser, (Kammer)kisken
samt katte)
1) navn paa det, især til udryddelse af
rotter og mus holdte, alm. husdyr Felis (ma-
niculata) domestica (huskatten, tamkatten); 30
ogs. (zool.), især i flt., om (dyr af) rovdyr-
slægten Felis (hvortil foruden huskatten bl. a.
hører tiger og løve) samt i videre anv. om
(dyr af) kattefamilien, Felidæ. Bar. 6. 21.
Sid nu stille Får, til jeg kommer tilbage,
jeg (o: spaakonen) maa lidt til sidde først
og tale med min Kat. Holb.Bars.V.3. vi
ere fastende, uden den sorte Kat, som
nærer sig af Jagten, sa. DR. 1II.4. *De
kiere Katte er' slet ikke mine Folk. Bag- 40
ges.1.327. Om Katten hedder det, at den
har ni Liv. Thiele. III. 54. *En Kat med
sorte Striber bag ved en Solbærhæk |
Højt skyder op sin Ryg. Winth.VI.198.
*Katten staaer og krummer Ryg. HCAnd.
X.529. *Katten . . | Med sagte Knurren
Kroppen dovent strækker. PalM. IV. 14.
den store Kat (o: tigren). JVJens.Sk.29.
Jaguaren . . og Leoparden . . er store plet-
tede K.2itxe. Boas.Zool.''656. 50
2) særlige anvendelser af bet. 1. 2.1) i
sammenligninger. *Der findes ogsaa
de, der klavre kand som Katter. JH^oZ6.
Paars.129. Jeg er saa søvnig som een
Katt. JRPaulli.JM.8. *ned sprang Tyven,
lig en Kat, | Der lang Tid har i Tønden sat.
Bagges.l.l71(jf.sp.l98^'^«). hun er endnu
bestandig saa syg som en Hund, men al-
Knevel saa seiglivet som en Kat. CBernh.
XJl.37. *Let som en Kat hun smutted ind 60
i Kanen. PaiM. 7.85. *(Horats) Var som
Katten bange for Vandet. Drachm.SH.139.
han er jo saa væk i hende som en Kat i
en Rødspætte (o: meget forelsket). Wied.S.
153. Leonardo da Vincis Mona Lisa . .
smiler som en Kat i Maaneskin. Wanscher.
( Kunstmus A.19 15. 145). || kat efter mus,
han er efter det, som katten efter
musene, lege med en som katten med
musen olgn., se Mus. || forliges som
hund og kat, se forlige 2. leve sam-
mensomhundogkat, 8e Hund sp.659^^^.
II knejse som en kat med et aale-
hoved. Lucopp. TB. B2 ». CBernh. 1. 186.
PalM.IL.1.284. se ogs. Aalehoved 1. ||gaa
uden om noget som katten om den
varme grød olgn., se Grød 1. || (led og)
ked af noget, som kat af (sur. Kalk.
III.703) sennep, (dagl.) meget ked af (led
ved) noget, af det slags Drik er jeg saa
leed og kæd, som Kat af Sennep. Nysted.
Rhetor.50. Jeg læste da nu ufortrøden
snart Correggio, snart Axel og Valborg
saa ofte op i disse Selskaber, at jeg til-
sidst blev selv saa kied deraf, som Kat
af Senop. Oehl.Er.III.14. Grundtv.Saxo.
III. 81. JPJac.(Brande8.III.66). ChKjerulf.
GU.183. Feilb.\\se ud som en (gal) kat
i blæst ell. (sj.) som en overkørt kat
(Mau.II.229) olgn., (dagl.) se forstyrret, for-
virret, ophidset ell. latterlig ud. Levin. Mau.
1.509. D&H. Krist.Ordspr.nr.4066. være
(se ud osv.) som en (lam) kat i torden-
(vejr), (dagl.) d. s. (kusken) lignede en
Kat i Tordenvejr saa visser (o: spændt agt-
paagivende) var han. „Hold Kæft," sagde
han skarpt, naar nogen paa Vognen aab-
nede Munden. AndNx.PE.I.231. Stlørgen.
(1904). 182. Feilb.II.105.III.824. jf.: (han)
var saa bange i Tordenvejr som en Kat.
Skovrøy.Fort.40. || lyde, som om man
trak en kat i halen olgn., lyde dishar-
monisk, skurrende, fælt. Det (o: spillet) var
ligesom man kneb nogle Katte i Rum-
pen, saa skreg en, saa skreg en anden,
saa alle tillige. IIolb.PantsJIl. 5. hør dog
. . hvor han klager sig derinde ved Kla-
veret, det lyder jo, ligesom man trak en
Kat i Halen. StJørgen.(1904).114. j| (saa
klog ell. ulykkelig) som (kong) Sa-
lomons kat, se Salomon. || ligesom
smedens kat, se Smed. 2.2) i (andre) fa-
ste forb. og talem. den bestøvlede kat,
se bestøvlet, hænge bjælden paa kat-
ten, bjælde katten, se u. I. Bjælde og
HL bjælde 1. loppe ens kat, se loppe,
af snak og mange tak døde sme-
dens kat olgn., se Smed. jf.: *Vi brugte
ei forhaling | At sige megen tack | Og
det var Vor betaling | Vor mund var
fuld af pral | paa Tungen laae vor skatt |
Men der af døde bort | Den fattig Skre-
ders Kat. Cit.l716.(Thott4^1524.429). \\ en
gammel kat, (især dial.) som betegnelse
for noget ringe, værdiløst, du skal have en
gammel kat. Moth. G7 8. Der er aldrig et
menneske, der taler med mig (o: en søn-
derjysk krigsfange) mere, for jeg kunde
ikke holde snut med min danskhed. Al-
lerede den første dag gik det galt, og nu
er det kun „overløber" og „fædrelands-
forræder"; men I kan tro, de kan have
197
Kat
Kat
198
en gammel ka.t.NAJensen.Ventetider.(1926).
166. især i afvisende svar olgn.: „Maa jeg
faa et æble?" — „Du maa faa en gam-
mel kati" j II ikke kunne taale, at
man siger kis ell. pus til ens kat, se
Kis, Pus. II det har katten gjort ell.
taget olgn., brugt som udtryk for (ell. som
undskyldtiing for), at noget er slaaet i styk-
ker, blevet borte olgn. Mau.971. Det har
den forbandede Kat gjort, siger Tjeneste-
pigen, naar en Tallerken er slaaet i Styk-
ker. PAHeib.US.558. Slog han en Kop itu,
kneb han et lille Æble . . aldrig var han
den, der skulde hjelpe sig ud af Sagen
med . .: „Kjære Mamal Det var Katten —
det var Barnepigen — det var Busse-
manden." Meisling. MK. 58. I ødelægger
Melet Mor skulde bage dem af og Æg-
get med, men Pandekagerne forlanger I
alligevel. Nej, dem har Katten t2i et. And
Nx.DM.V.52. D&H. Feilb.II.105. jf.: man
maa . . stadig maale sig frem, naar der
skal laves Rigning, „ellers løber Katten
med Maalet", som der siges, naar det er
blevet forkert. KuskJens.Søm.154. jf. bet.
4.2: har Katten taget Kongen af Norge,
eller krøb han i Skjul? Grundtv. Snorre. I.
150. II ikke være for katten {jf.ty. das
ist fiir die katze, egl.: saa daarligt, at det
fives til katten; nu især dial.) ikke være
ange, forknyt; ikke være let at narre; ikke
være tabt bag af en vogn. Hun er stor og
stærk og ikke for Katten, som man siger.
BDodf.Rideknægten.(1859).267. Der skal
gode Øjne til at sé noget i Aften . . Mine
(o: musens) er ikke for Katten, men jeg
vilde dog ikke give mig til at bygge
Rede i den Belysning. CEw.Æ.IX.23. *hele
Natten i . . laa (han) og stønned . . | Om
Morgnen var han ikke Spor for Katten, |
men smilte roligt, da han bød Farvel.
Marton.HB.45. Feilb.1. 334.11. 105. hver-
ken være for katten eller den lille
hund, (dial.) d. s. Feilb.n.l05. OrdbS.
(sjælL). II en kat maa se paa en konge
(ofte m. tilføjelsen: maa jeg saa ikke se
paa dig, din iordunge. Mau.1. 508. Moth.J
97. VSO. 111.173. Grundtv. Da. Ordsprog.
(1845).nr.U04. Feilb.II.105) (jf. eng. a cat
may look at a king, ty. darf doch die
katze den kaiser ansehen; nu især dial.)
brugt som (undskyldende) udtryk for, at
man tillader sig (vil have lov til) at se paa,
betragte en. Jeg spørg, hvorfor see du
saa paa mig? Hånd svarer: Maa jeg icke
see paa dig . . En Kat maa jo see paa en
Konge. Holb.Mel.II 1.4. Høysg.S.19. S&B.
Krist.Ordspr.nr.4071. || af en kat blive
til en konge, (nu næppe br.) naa frem
til rigdom, fornemhed olgn.; komme paa
den grønne gren. (han) slumpede til at
faae den bemidlede Enke, og derved i en
Hast af en Kat blev forvandlet til en
Konge. Holb.Ep.1 11.229. enhver, som af
Naturen er saaledes dannet, at han kand
skikke sig i Alting . . kand aldrig mangle
at giøre stor Lykke i Verden, og af en
Kat blive til en Konge. sm8t.391. tage
sin hat af for en kat, af frygt for at
den engang skal blive konge olgn.
{efter Holb.Paars.313; sj.) være overdreven
forsigtig, det var sandelig ikke for — som
man dengang sagde — at tage min Hat
af for en Kat, af Frygt, at den engang
skulde blive en Konge, jeg roste nans
10 SB.t\ve.Rahb.E.IV.390. ||hanskalholde
mig en kat i solen derfor {sml. ty.
katz aushalten, die katze aushalten, være
i knibe; oprindelse ukendt; nu næppe 6r.)
han skal ikke gøre det ustraffet, skal komme
til at bøde for det. Mau.I.509. Langebek.
Lex.K71a. MG. jf. (dial.): jeg skal holde
dig kat ud at sole, jeg skal nok holde dig
stangen. OrdbS. (Ærø). j|købe katten i
sækken {tilsvarende udtr.paa ty., fr., ital.;
20 vist egl. om handel, hvorved køberen bedra-
ges ved i en sæk at faa udleveret en kat i
st. for et værdifuldere dyr (hare olgn.); sml.
Arlaud.565. Feilb.ll.108) købe noget ubeset;
faa, erhverve noget, som man ikke i for-
vejen har undersøgt værdien af (saa at man
staar fare for at blive snydt); blive taget
ved næsen i en handel olgn. Moth.K437.
„alle vil see paa mine Varer, men den
mindste Deel kiøber noget deraf." — „Herre
30 Gudl min hierte Madam! mand kiøber jo
icke Katten i Sæcken.** Holb.Vgs.l. 6. Det
var ikke din Siæl, jeg forgabede mig i;
thi den var usynlig, og jeg kiøber ikke
Katten i Sækken. Oehl.XI V.255. for mig
og mine er det næste Liv det samme som
at købe Katten i Sækken. Leo p. Goethes Kat.
(1906).45. man (gav) vist for Favnen af
Tørvejorden; men det var jo mere at
købe Katten i Sækken. Det var . . ikke
40 godt at vide , hvor dybt der var med
Tørv. Halleby.77. Feilb.II.105. spec: blive
gift med en, som man ikke kender tilstræk-
keligt, det gaaer dog underligt til . . med
disse . . Fyrsters Frieri; de . . maae kjøbe
Katten i Sækken, og lade det komme an
paa et Træi.Ing.VSJ.156. Oppe i Luften
er det eneste Sted, hvor der ingen nøgne
Mandfolk skimtes. En ung Pige, der gif-
ter sig her (o: i Venedig), køber sandelig
50 ikke Katten i Sækken. Brandes. XI. 84.
Schand.US.36. du skal ikke faa den
kat i min sæk olgn., (nu sj.) du skal ikke
narre mig. Moth.k70. VSO. D&H. jf.:
mand skal altid lokke for Katten, indtil
mand faar dend udi Sekken. JRPaulli.
SB.20. have katten i sækken, men
glemme at binde for den, (1. br.) lade
en gunstig lejlighed slippe sig af hænde.
Mau.1.509. II kan du komme ned af
60 kommoden, katl se Kommode. || slaa
katten af tønden, fastelavnsleg, hvoride
med knipler forsynede deltagere slaar til en
ophængt tønde, der opr. indeholdt en levende
kat (den, der slaar hul paa tønden (saa kat-
ten slipper ud), bliver kattekonge). *Idyllisk
følger han (o: amageren) sin gamle Kaas: |
13'
199
Kat
Kat
200
Ved Fastelavn han Katten slaaer af Tønde.
Eeib.PoeUX.887. David8.KK.25. TroelsL.
VU . 91. Legeb. I.a.9. Gymn. Tidsskr.l 923.
19ff. jf.: du (kan) sætte mig i en Tønde,
som en Kat, og lade Bønderne paa Ama-
ger ride Carousel omkring mig. PAHeib.
Sk.11.6. billedl: Heib.Poet.VlI.335. disse
betragtninger . . skal vise os, hvorledes
man i „videnskabens verden" kan slå selv
de killinger (se gøre 8p.502^^) ell. bli-
ver der unger af. Mau.4554. Blich.
(1833).1V.127. VSO. Kri8t.Ord8pr.nr.4090.
jlkattenvil vel have fisken, menej
væde kloen olgn., hvis man vil opnaa
noget, maa man ikke lade sig afskrække af
de dermed forbundne vanskeligheder olgn.
Mau.4535. Ing.EM.lII.181. TroelsL.Xll.
J[i4. II gamle katte laber ogsaa mælk,
den latinske kat af tønden. AD Jørg. 1.196. lo (nu især dial.) brugt som (undsk
^^i børnerim, viser, sanglege olgn. kat-
ten og kællingen ell. killingen (TroelsL.^
Vil. 78. Krist.BRL.87. Feilb.11.109), de
sloges om vællingen. Holb.Paar8.177. Bør-
nertm.1.8. jf. u. Killing samt Festskr.Krist.
177 ff. *Forgangen Dag vor sluen Kat, |
en ung og lekker Muus fik fat. ThielosArier.
11.36. *Katten er mit (o: uglens) Sødskend
Barn, | Han har gode D&ge. DSkæmiev.
forklaring paa letfærdighed hos ældre men-
nesker. Mau.2664. Moth.G76. VSO. Troels
L.X11.108. Krisi.Ordspr.nr.4058. jf.: gamle
Katte vil ogsaa helst have nymalket Mælk.
Schand.SBJSO. || katten slægter paa
kønnet olgn., (1. br.) brugt som udtr. for
de menneskelige tilbøjeligheders uforander-
lighed. Mau.4551. Jeg seer Katten slegte
paa Kiønnet. Qvindfolk nu omstunder ere.
1.51. Kbh.s Aften-Postal 1782. 7. sp.l. Rahb. 20 som de vare i mine unge Adir. Kom G rønne g.
Tilsk.l7 97.365. Blich.(1920).XV11.21. Krist
Skjæmteviser.(1901).84.*Ksitten ligger under
Kakkelovnen, | Sørger han for sine Unger.
DSkæmtev.1.4 7.jf.Krist.Skjæmteviser.(l 901 ).
84 f. lirumlarum, katten gør æg, se Lirum-
larum. se ogs. gøre sp. 516*^ og 518^^. 2.3)
i ordspr. (kun de vigtigste er medtaget; jf.
i øvrigt Mau.4535ff. Feilb. ; se endvidere dri-
stig sp.975^^. Flæsk sp.29^^, sp.30^, Hus
sp.714^^). gale katte faar revet skind, 3o være værd? Blich.lV.1 5. jf.: en duknakket
V.143.
3) overf., om andre dyr ell. om levende
væsen i al alm. 3.1) om dyr (jf. ogs. ssgr.
som Abe-, Bjørne-, Desmer-, Haa-, Hav-,
Læ-, Marekat;). || (jf. isl. kottur, ty. katze,
(nedsæt.) om gammel hest; dial., spøg.) om
hest. „Det er en kjøn lille Kat" sagde
han og gik rundt om Hesten. Blich.(1920).
XI11.154. hvad tykkes Han, den Kat kan
se gal sp.60P^. den, der gemmer til
natten, gemmer til katten, se gemme
sp.765-^^. naar katten er borte, spil-
ler musene paa bordet olgn., se Mus.
I] katten falder altid paa benene
(jf. Ben sp. 295*^), især om mennesker, der
forstaar at klare sig i en vanskelig situation,
„sno sig". Mau.I.191. *Han falder som en
Kat I Bestandig ned paa Benene. OehLP.
Husmand gik og stred med en lille Kat
af en Hest, der lagde sig frem i Selen og
strittede med sine gamle krumme Ben.
Pont.L.123. II (jæg.) om hare. Dania.lll.
232. 3.2) (især dagl.) om levende væsen
overhovedet; især i forb. m. en nægtelse: ikke
en sjæl; ingen. Paa to Baadsmænd og
en Dreng nær, var der ingen Kat om-
bord, som jeg jo 'k\enåteJ^ng.EMJ^.39.
270. Kapitalen'^fedede* sig . . den var som 4o *Portner, Huusfolk, "
Katten, der altid kommer ned paa Po
terne. A7idNx.PE.lV.185. || i mørke er
alle katte graa (f sorte. Moth.K70.
VSO.) {lign. udtr. paa ty.) i mørke for-
svinder mange forskelle; ofte som udtr. for,
at mørket tilslører uskønhed ell. andre mang-
ler, ell. at forskelle p. gr. af omstændighederne
ikke bemærkes. Skuesp. 1111.90. „Er han
blond eller brunet?" . . „Tingen er, at
Hver Kat har Ordre
til at passe paa åig.Hrz.XV.12. Hun er
den bedste Pige paa Jorden . . Der er
ikke en Kat, der er kommet hende for
nær. Drachm.EO.398. saadan at faa et
Hjul til at gaa rundt og rundt og gøre
Arbejde uden Umage for nogen Verdens
Ksit. JVJens.CT.213. Der var ikke en Kat
at Q\ne.ORung.SS.147. (nu næppe br.:)
Vil du tilbage, siger jeg . . her kommer
det var mørkt, og i Mørke ere alle Katte 50 ingen ind i Byen uden Pas, icke en
graae-. Heib. Poet. XI. 184. Kierk. XII. 49.
Mau.6729{.„hr\xges skjæmtevis som et Slags
Trøst for den, der har giftet sig med en
Person, som er styg af Ansigt"). Frem.
DN.555. II man træder katten saa
længe paa halen (ell. rumpen. Mau.
4537. SjællBond.188), at den (ell.han,hvLn)
vender kløerne til (ell. (foræld.) igen.
Moth.K71. Grundtv.Saxo.111.162. D&H.)
graa Kat. Holb.Ul.llL5. (1. br.:) Døren
var lukket, og der var ikke saa meget
som en Kat, der sagde Kis. Bergs.GF.
11.67. (spøg.:) Han malede i en sommer-
ferietom Kommuneskole . . og sang, saa
det klang, bare for at blive lagt Mærke
til. Der var ikke en Kat, som gøede.
ChrEngeUt.(Tilsk.l 910.1. 535). ||ikke gøre
en kat fortræd, se Fortræd 4. jf: jeg
olgn., selv et roligt væsen kan til sidst brin- 60 er forvisset om. De vil ikke gjøre en Kat,
ges til raseri. Mau.4537. træd ikke Katten
paa Halen, thi ellers kommer Kloen i Vei-
ret. Biehl.Dq.11.14. CBernh.111.189. Feilb.
jf.: *Thi dril os ei saa. Du Tydske Mand, |
Som Katten man træder paa HsHelGrundtv.
Vdv.V.16. II naar kattene rives, gør
endsige en af Deres Ungdoms Venner den
mindste \]ret.Hrz.lV.240. samt: en skik-
kelig Karl, som aldrig skulde fortørne en
Kat. Ew.(1914).lV.268. j| hverken hund
eller kat, (nu 1. br.) ikke en sjæl; ingen.
Moth.HSlO. „Hvad Tiid kom de (o: da-
201
Kat
Kat
merne) hiem i Aftes?" — „Der er hver-
cken Hund eller Kat kommen tilbage
endnu''. Eolb.KRJILl. VSO.lI.659.
4) i eufemistiske udtryk. 4.1) i forh. den
enørede kat, se enøret. 4.2) (i de fleste
tilfælde vistnok brugt eufem. for Satan; om
disse udtr., der ogs. er almindelige paa sv.,
se især Studier i modem språkvetenskap. II.
(1901).72ff. og Arkiv.XXyiI.373ff.; talespr.)
brugt som en meget mild ed, et meget mildt
kraftudtryk. Gid Katten havde saadant
Jnksl Blich.(1920).IX.74. Katten rive mig I
StJørgen.(1904).64. Så skal og katten
sparke dig I Krist.Ordspr.nr.4085. ,jf. Fanden
8p.727^*: Ikke en Draabe Vand kom der
jErem (o: ved brøndboring) og Selskabet
begyndte saa smaat at tale om at give
Katten i det fjollede Stads. Hjemmet.1907.
391.sp.l. i forsikringer i indirekte form:
følgende Efterretninger, for hvis Paalide-
lighed han Katten sprælle sig vilde inde-
staae. RUss.ME.II.213. af samme Forme-
ning erklærede Prangeren, at han Katten
purre sig vsir.smst.214. || (fy) forkatteni
(jf.lY.torll). For at forhindre, at de
Herrer kommer herud, før hun vel er
borte, gaar jeg derind (d: ind til herrerne).
Syv — elleve — atten — forstaar Du det
forKsitten.Esm.III.222. Fy for Katten.Thit
Jens.FS.247. av for katten. Hjortø.OS.54.
II m. forstærkende bet; ved spørgende pron.:
Eroblemet, hvad katten det kunde genere
ende, om mor nægtede at vise de bøger
til Dsihl. AnkerLars.VS.141. forstærkende en
^nægtelse: Det veed jeg Katten ikke. BUss.
ME.I.36. i gen.: fandens (3.8); satans.
Saa De har selv seet Fjenden i Nat . .
Kattens godt gjort, af Dem, i den Dunkel-
hed. AKohl.MP.1.130. det er ogsaa kattens,
at han ikke kommer j (dial.:) en kattens
unge. Esp.163. \\ m. nægtende bet. Han brød
sig Katten om hvad Folk ssigde. AndNx.
PE.I.49. Katten maa vide, hvilken Sports-
fren du ikke er Mester i. Borregaard.VL.
11.337. (sj.:) hvor det Spundne er bleven
af, det veed min Kat (o: det maa guderne
vide). KierkJII.229.
5) ^ 5.1) i gnavspil om en brik (ell. et kort)
med billedet af en kat. Spillebog.(1786).
242. Dania.lII.373. billedl: Blich.(1920).
XII.136. 5.2) (især dial.) i forsk, kortspil:
kortbunke (talon), hvoraf deltagerne efter
visse regler kan trække kort til ombytning med
kort, de har paa haanden olgn. For en af
de Spillere (o: i spillet „mis"), der har
meldt „Spiller ikke", er Katten en Chance.
Den, der sidder først for, har første Ret
til Katten. GlSpil.l2. 6 Kort til hver (o: i
polskpas) og 4 Kort i en Kat. smst.lS. Feilb.
11.464.
6) (især gldgs. ell. dial.) om katte skind,
ell. pelsværk af katteskind. pelsværk af
kat i II nm halskrave (egl. af katteskind).
Vadmelskaaben med Pufærmerne sad
stramt om hendes Liv under Spændebæl-
tet. Om Halsen havde hun en gammel-
dags saakaldet „Kat". HolmHansen.Karen
Hav. (1887). 13. Feilb.
7) {jf. SV. dial. katt, pengepung (af katte-
skind), nt. katte, htv. katze; især foræld.)
pengepung; især: læderpung, der som et
bælte kan spændes om livet (jf. Pengekat^.
Moth.K70. Biehl.DQJV.218. *Saa længe I
(o: prokuratorerne) \ Kun skaane vor fattige
Kat, I Saa klemmer de rige Patronerl |
io Saa leve hver brav AdvocatI Bagges.IV.12.
HandelsO.(1807).88. den lille Kat, Knip-
lings-Manskj etterne og to Staaluhrkjæder
ud af Lommerne, gjorde mig til en tout-
å-fait Kavalleer. CBernh. V1I.190. Mens han
vandrede alene gennem en stor Skov,
fik han paa een Gang Lyst til at tælle
sine Penge. Han havde dem i en „Kat"
inderst paa Kroppen. HBegtr.DF.lI.il.
Feilb. ofte i ssgr. som: *Uif Svartskjæg
20 sølvknappet Skind vams knapper; | Sin
Guldkat spænder han fast om Liv. Ina.
VSt.31. Efter Handelens Afslutning (fik
morbroder) sine Penge fordelt i to Læder-
katte. J C Christensen. Fra min Barndom.
(1925).63.
8) {jf. eng. cat (o' nine tails); foræld.)
om strafferedskab ell. afstraffelse med et
saadant. 8.1) pisk, svøbe af tovværk med
flere (ofte: 9) ender, hvorpaa der er slaaet
30 knuder (især brugt som strafferedskab til søs).
at kattes med visse Slag af de smaa Katte.
SøkrigsA. (1752). §204. (drenge) straffes
med Tampe, med Ris, eller med de fine
Katte. Fr VsKrigsArt.§712. *han slæbte sig
tildøde I Under Slavefogdens Kat I VThist.
B.30. Nistrænget K&t. Wolfh. MarO. 510.
\\ i (spøg.) udtr. for afstraffelse (jf. bet. 8.2^.
nalet paaskrævs over en Kanon, barberet
med en god Kat, der river og skamfiler
40 som en Hegle. Etlar.SB.318. (de paagrebne
slaver) kom til, som de indbyrdes kaldte
det, „at msilkeKsitten"*. O Lund.Smaabilleder
fra Helsingørl800-30.(udg.l900).22. 8.2)
slag af en kat (8.i). %, Hvor var han?—"
— „Sandt at sige, | Paa Holmen — " — „Fik
han Kat?" Ew.(1914).IL215. »Ingenting
hjalp. Arrest eller Kat. | Han dirkede op
hver eneste Laas, | og saa var han borte
den 'Nsit. Drachm.STL.85. Den legemlige
50 Revselse skal bestaa i Kat, Tamp eller
Rotting, ikke under 10 . . Slag. Rigsdagst.
A. 19041 05. 1907 (jf.smst.B.558f.). billedl:
*Før gav Fru Critica saa mangen dum
Krabat | De velfortjente Kat (alm.: slag
kat;. Thaar.ES.511.
9) {ænyd. d. s., ty., mht. katze, mlat. cattus,
catta ; vel egl. givet som navn paa tag, hvor-
under minører kan arbejde, og andre bevæ-
gelige belejringsapparater m. henblik paa
60 kattens evne til uset, lydløs at snige sig frem;
foræld.) om visse krigsredskaber ell. -indret-
ninger (jf. Aarb. 1867.104 samt Igelkat^.
9.1) en slags kanon (mortér), især anv. som
belejringsskyts (til udkastning af stenkugler).
LTid.1724.492. 9.2) egl: stillads, forhøjning,
hvorpaa belejringsmaskiner anbragtes; senere :
203
Kat-
katalofi^isere
204
liøjt værk, anlagt i en bastion ell. midt paa
en kurtine, ragende op over ildlinien og tje-
nende til opsiilling af skyts; kavaler (6).
Muuren er sterk, hvor paa er en høy Kat
med store Stycker forsynet P/lug. DF.543.
De Belejrede havde paa Voldene ladet
bygge adskillige Katte. Holh.DH.II.181.
MUTeknO.48. OLund. Livet i enProvindsby.
(udg.l899).92.
10) ^ (foræld.) d. s. s. Grubesøger. Mil
TeknO. HistTidsskr.5R.IV. 438.
11) 0 et af (lige lange) stænger af
svejsejærn( navnlig ra askinner) ell.( svejse )-
staal ved sammenlægning dannet legeme,
der holdes sammen med jærn- ell. staaltraad
for efter opvarmning at kunne svejses og
udvalses til en stang. H annover. Tekn. 10 3.
12) ^ d.s.s. Ankerkat. Sø Lex. (1808).
Funch.MarO. 11.70. Naar Katten er tot,
varskos forfra: „Katten er hugget!" hvor-
paa der agterfra kommanderes: „Til Kat-
ten I" og „Kat opl"" Bardenfl.Søm.1.310.
af skage, hugge katten, se afskage,
II. hugge.
Kat-, i ssgr. 1) af Kat 1; uden for ssg.
Katost nu især dial. (se u. de tilsvarende
ssgr. m. Katte-;. 2) ^ af Kat 12; se Kat-
blok, -david, -hage, -krog, -løber, -skive,
-talje. 3) uden tilknytning til da. betydnin-
ger af Kat i ssgr. kat-halse, -skib; sml.
Katanker.
Katafalk, en. [kata'fal'^'] ftt. -er. {fra
fr. catafalque, af ital. catafalco; egl. sa.
or(i som Skafot) stillads ell. forhøjning,
hvorpaa en kiste hensættes under de
kirkelige ceremonier; især om kunstne-
risk udstyret forhøjning (undertiden forsynet
med overbygning, himmel), brugt ved høj-
tidelige begravelser af højtstaaende personer.
Luxd.DagbJ.273. ChrFlensb.DM.I.18. Præ-
ster løftede Kisten ned fra Katafalken.
Pont. LP. IV. 68. Midt i Underkirken stod
en sort Katafalk med brændende Kærter
x\måtom.Jørg.Liv.IV.154. \\ ogs.om grav-
sted, gravminde af form som en katafalk.
Leth.(1800). jf. SaUXIII.676.
kat-agtig:, adj. se katteagtig.
Katakombe, en. [kata'kombs] (1. br.
Katakomb. [kata'kom'6] Bønnelycke.(PoW^l4.
1923.Sønd.3.sp.3)). ftt. -r. [kata'kom'bar,
1. br. kata'kombar] {fra fr. catacombe, ital.
catacomba, lat. catacumba) især i ftt, om
underjordiske, i fast klippegrund udhug-
gede, ofte stærkt forgrenede gange med
begravelser i væggene (især m. h. t. for-
hold i Rom, Neapel og Paris; jf. Gx2i\-
gSLng2). Moth.Conv.KlOl. Wi7ith.VL72. E
Schwanenfl. Oldtidens Kulturhist. (1884). 593.
Mariager.F.n.233. SaUXIII.677. || (1. br.)
uegh, om underjordisk rum. de øverste Lag
Jord, hvormed den hele Katakombe (o:
rummet i en oldtidshøj) befandtes fyldt . .
var uddraget. JPaludan.Møen.I.(1822).61.
jeg tager Alt hernede (o: i den hemmelige
kælder) i Besiddelse — Huuslejen er dyr.
Liv og Ære! Og saa tør jeg nok gjøre
mig Catacomben saa nyttig som muligt.
Blich.(1920).XI.185.
Katalofsr, en (FrSneed. L107. Gylh.
XII. 225. VilhAnd.FM.19) ell. et (ChrBo-
rup.PM.183. PalM.1.29. Schand.TF.I.
225). [kata'lo'q] (f m. lat. form: Catalogus,
et ell. en (Franeed.1.369). undertiden m.
lat. bøjning : forfatte Catalogum. Longebek.
Breve'.117. af Catalogo. smst.145. ^/.catalogi
ip(\ eatsLlogus. Adr.^^/il762.sp.9)). fit. -er,
{ty. katalog, fr. catalogue, af lat. catalogus,
gr. katålogos, til kata-légein, optegne, be-
rette) fortegnelse; liste. Forgangen Dag
fandt jeg Herrens Catalogus over sine
Lin-Klæder i Kiøkkenet. Holb.Stu. II. 4.
skulde alle Tieniste-Piiger, der af Devo-
tion er reyst til Kilden i Aftes, trues
med Piine-Benken, vilde deres Navne . .
fiøre et temmelig tyck Catalogus. sa.A''Ii!.
II.7. *Cataloget efter bedste Evne | Paa
Inder-, Ydertøiet da jeg gav: | Corset,
Blansket, Baand, Lidser, Strømper, Sokker.
PalM.1.29. *de skjæbnefulde Vink . . |
Hvorpaa man finde kan en Catalog | Hos
Overtroen, sws;^. F.55. || i alm.spr.nuisær:
skreven ell. trykt fortegnelse over en
samling bøger, haandskrifter, kunst-
genstande olgn. ell. over ting, der sælges
paa auktion (Auktionskatalog), i en forret-
30 ning olgn.; ogs. om fortegnelser af anden art,
fx. over stjerner i et vist parti af himmelen
(Fixstjerne-Catalog. Heib.Pros.IX.253. jf.
Stjernekatalog), over forelæsninger ved et
t*nii;ersi^e<(ForelæsniDgs-,Lektionskatalog)
olgn. Kiendere af Penge kand finde deres
Fornøjelse i mange Ting, som dette Ca-
talog: har besynderlig frem for andre.
LTid.1735.118. I hvert af de anseelige
CoUegiers Bibliotheker . . findes Catalo-
40 gus af (nu: over^ de trykte Bøger . .
igiennemskudt med rene Blade, hvorpaa
de Bøgertitler ere skrevne, som haves i
CoWegiet. FrSneed. 1. 517. Cataloger, som
trykkes i Anledning af Auctioner i Khavn
over Kiøhmandsgods. PU^/il81 2. illustre-
rede Kataloger til Foraarsud stillin gen.
Brandes. XII 1.51 3. en Katalog over Jena-
Universitetets Forelæsninger. VUhAnd.FM.
19. Fabrikker og Grossister udsender Ka-
^ taloger og Prislister. H^a^e.'*55 7. || hertil:
Katalog-seddel (kartotekseddel, der indgaar
i et (kartotek)katalog), -værelse (værelse i
et bibliotek, hvor katalogerne findes. BibliotE.^
132.546) ofl. katalog^isere, v. [katalo-
gi'se'ra] (f katalogere. Meyer.^) -ede ell.
(sj.) -te; vbs. -mg (Buchh.SP.131. SaUXIII.
682). {fra ty. katalogisieren (æriht. kata-
logieren^, /"r. cataloguiser; fagl) forfatte
en katalog over; ogs.: indføre, optegne
60 (en enkelt ting) i en katalog. Meyer. ^(1878).
Alle mine Patienter . . har jeg betragtet
alene ud fra et erotisk Synspunkt . . og
katalogiseret dem derefter. SvLa. KN. 6.
Wied.S.102. Her er . . et Bibliothek, som
gerne skulde ordnes og katalogiseres.
Rode.GB.108. BibliotH.H25.
205
Katanker
Kateder
206
Kat-anker, et. (fra holl. katanker;
jf. katte 5) <^ mindre anker, som fastgøres
(kaites) til et andet, for at ankrene skal
holde bedre fast i bunden. Konow. Matros.
154.
Katapult, en. [kata'pul'd] p. -er. {fra
lat. catapulta, gr. katapéltes, af gr. katå,
ned, og pållein, kaste, slynge; foræld.) krigs-
maskine (kastemaskine) til udslyngning
af pile, spyd ell. stene, metalstykker
olgn. (sml. Ballist, II. Blide j. Suhm.Rist.il.
386. TBruun.V.54. MilConv.IV.219. et Nu
efter er Flokken borte, vildt spredt som
et Knippe Pile fra en Katapult. JFJews.
M.I.150.
Katarakt, en. [kata'rBgd] flt. -er. (fra
lat. cataracta, gr. katarråktés, af kat-arås-
sein, styrte ned; især geogr.) vandfald;
især: vandfald, der styrter sig brat ned fra en
lodret klippevæg uden afsatser. JBaden.FrO.
49. det Højdedrag, som har skabt den før-
ste rigtige Mississippikatarakt. Tilsk.1920.
1.241. De mest kendte Katarakter er Ni-
lens. SaUXlII.685. \\ GJ billedl. *Jeg kunde
have gjort det mere broget, | løst Haa-
rets tusind skjønne Cataracter. ^ares^r.S/S.
11.205. medens man langsomt glider henad
Hverdagslivets Bæk, tager man ikke de
Beslutninger, som høre til en Katarakt.
Goldschm.V 11.466. *i Strømbruddets Ka-
tarakter — I dér kaster vi alting, der tyn-
ger vor Fart. OMads.VV.68.
Katarine(ni08), se Katrine(mos).
Katarr, en. [ka'ta-V, ogs. undertiden ka-
'tBr(')] flt. -er. (fra gr.-lat. catarrhus, gr. ka-
tårrtis, til katar-rein, flyde ned; jf. Diarré;
især med.) slimhindebetændelse medrige-
lig afsondring af slim; tidligere spec. om
snue. Moth.Conv.K102. *Naar Hiernen dø-
sig er af Snue og Cathar. Tychon. Vers.385.
Catarrher, Rheumathismer . . og andre
Følger af Forkiølelse. Tode.V.324. Bron-
chitis, en Katarrh af Luftrørets Forgre-
ninger i Lungen. OBloch.D.^I.80. russisk
katarr, se russisk.
katastrofal, adj. [katasdro'fa'r| (laant
i beg. af 20. aarh. fra ty. katastrophal, jf
eng. catastrophal ; især CP) som medfører ell.
har karakter af en katastrofe (2); katastro-
fisk. katastrofale Tilstande. LollF Vmstrebl.
*/i^l920.3.sp.2. boxerbevægelsen (var),
trods sine katastrofale følger for Kina
også . . et kraftigt memento for vesten.
GadsMag. 1927.483. Katastrofe, en.
[kata'sdrofa] (f Katastrof. Bagges.DV.IX.
292.XI.4). flt. -r. {fra gr. katastrophé, ven-
ding, vendepunkt, a/'katå, ned, omkring, og
strophé, \vending) 1) CP afgørende ven-
ding ell. vendepunkt i en udvikling, en
persons (et folks) liv olgn.; vigtig begi-
venhed (der hidfører en stor forandring);
ogs.: afsluttende begivenhed, denne
Catastrophe (o: en forelskelse), som jeg
altid skal ansee for den vigtigste i min
heele l.eve-T\å.Ew.(1914).IV.313. saasnart
den forventede Catastrophe (o: nedkom-
sten) var lykkelig overstaaet . . vilde han
indtræffe. Oylb. V 1.191. den vigtige Kata-
strofe i enhver fin Diner — det Øjeblik,
da den frapperede Champagne skummede
i G\2iSSQnQ.Schand.TJM.241. || nu især (æstet.):
den vending i handlingen i et litterært værk
(især et drama), hvorved knuden løses. Bag-
ges.L.1.374. Romanens blomstrende Sprog,
overraskende Lignelser, frapperende feom-
10 binasjoner og Katastrofer. Grundtv.Udv.L
56. Da Stykkets oprindelige . . Catastrophe,
hvor den tragiske Forvikling viser sig som
blotte Følger af en Mystification . . mis-
hagede flere af Digterens Venner . . skrev
han en ganske ny.Lieb.(Oehl.VI1.345). SaU
XI11.686. II 7ned overgang til bet. 2, i forb.
m. adj., der angiver vendingen som ulykke-
lig olgn. hiin sørgelige Catastrophe (o: ta-
bet af flaaden), der af Alle betragtedes
20 som et Nationaltab. l/ei6.Pros.F.4.9. (han
tilgav) hende af ganske Hjerte den Uret,
at have brudt sit helligt givne Løfte og
derved selv hidført den ulykkelige Cata-
strophe. Gylb.V 1.179. ADJørg.lV.93. 2)
pludselig indtrædende ulykkelig vending
ell. begivenhed; (ulylckeligt) sammen-
brud; (stor) ulykke (især: fremkaldt ved
en indretnings, et systems svigten). Det
nordiske Monarchie blev da kuldkasted
30 . . og han selv (o: Chr.ll) af een mægtig
Konge . . blev een landflygtig og fengs-
led Herre. Aarsagen til denne Catastrophe
var meest hans alt for store Lykke og
Yeistand. Holb.DH.11.2. F.s Liv var al-
lerede længst undergravet, og dette Saar
fremskyndte kun en Katastrophé, der
sandsynligviis dog ikke længe vilde være
udebleven. Eauch.lll.423. *De (o: frøerne)
sluges af den Grumme (o: storken), \ Man
40 skulde tro, forskrækket | Ved denne Ca-
tastrophe I Ophørte Foraarsqvækket. ^are-
str.SS.11.178. Rømer blev skilt fra sin
Kone, fordi hun var ham utro. Det var
en tre, fire Maaneder efter Katastrofen,
at jeg traf ham. ESkram.AV.35. en tord-
nende finansiel Katastrofe. EG ad. TT.27.
jærn banekatastrofen ved Vigerslev j
O katastrofisk, adj. [kata'sdro-'fis^]
(1. br.) d. 8. s. katastrofal. Kierk.Xlll.607.
50 en Sjat Petroleum flød ud og slog op i
en grel Flamme, der i et Nu som ved en
Lyssprængning kastede et klart, et kata-
strofisk klart »kær over den faldne Bror-
mand, over Dunkene, Gasapparatet, Hal-
men, Kasserne. Tom,Krist.LA.62.
Kat-blok, en. [12] J, svær 2- ell. 3-ski-
vet blok med stor hage til at hugge i røriyi-
gen. SøLex.(1808). kuskJens.Søm.61. -da-
vid, en. [12] ^ kranbjælke, hvorunder an-
60 keret hejses op (v. hj. af en kat (12)/ Scheller.
MarO.
Kateder, et. [ka'te'dar] (tidligere ogs.
m. lat. form: Cathedra. Ilolb.Kandst.(1724).
111.5. Overs.afHolbLevned.52. vAph.(1759).
67. t Cathedre. Holb.Sat.l.B4r). flt. katedre
ell. (1. br.) -e. {fra lat. cathedra, stol, lære-
207
Kateder-
kates^orisere
208
stol, hiskopssæde, ^rr. kathédra, af gr.ksitéi,
ned, og (h)édra, stol; egl. sa. ord som Chaise;
j/. Katedral) i skoleværelse, auditorium olgn.:
forhøjning, forsynet med pult og stol,
afgivende plads for læreren; ofte spec. om
pulten; ogs. undertiden om talerstol, lære-
stol olgn.; ofte uegl. ell. hilledl., om sted, hvor-
fra en person kan fremsætte, gøre propaganda
for sine meninger olgn. jeg (vilde) brav
slaae i Cathedra, medens Orationen hol- lo
des, saa de nok skulde merke af min In-
troductions Tale, at jeg ikke var at skiemte
med. Holb.Kandst.(1724).III.5. Her blev for
nogen Tid under den berømte Hr. Inspect.
Walthers præsidio en kort Undersøgning
bragt til CsitheåTet.LTid.1737.503. *Jeg
søgte Toldbod sidst, nu søger jeg Cathe-
der (o: professorat i SorøJ.Wadsk.iii. et
eget Krage -Maal, der duede til ingen
Ting, uden at giøre Vind med paa et 20
CaXheåer. Grundtv.Udv.V.404. I Blade, i
Bøger, paa Prædikestole, fra Kathedere,
i Forsamlinger er der en Høitidelighed
. . og en Vigtighed, som dreiede Alt sig
om Aand, om Sandhed, om Tanke. Kierk.
XII.402. Præsten indretter sig i Kirken
efter sin Bekvemmelighed og gør Præ-
kestolen til Kateder for sine Privatme-
ninger. Pont. Kirken og densMænd.(1914).8. ||
styret af præp. paa ell. (nu næppe hr.) i 30
(Holb. Sat. I. B4 r. Overs. afHolbLevned.64).
*Den salte Sveede af de lærde Pander
rand, | Sær strømmeviis paa en bedaget
gammel Mand, | Som paa Cathedra stod.
llolb.Paars.51. *Der sidder paa sit Kathe-
der, I Blandt Peblinges skjælvende Flok, |
Monarchen, som Rector hedder. Blich.
(1920).XIV.151. Tops.IIL479. \\ spec. (som
gengivelse af lat. cathedra (Petri); 1. br.)
om pavestolen. Vatikanerkonciliet . . fast- 40
slog (1870) Pavens Ufejlbarhed, naar han
taler „fra Katedret" (efter lat. ex cathedraj.
SaUXIII.705. Kateder-, i ssgr., spec.
(nedsæt.) for at betegne noget som skole-
mæssigt, skolemesteragtigt ell. (til dels efter
-socialisme, -socialist, se ndf.) som præget
af teori (teoretiseren), abstraktion, uden for-
hindelse med det praktiske liv, fx.: Kristi
Efterfølgere, den hedenske Filosof og den
moderne Kateder-Anarkist. Pont.F.II. 5o
326. i et betydeligt tidsrum beherskede
(de Wolf ske tekstbøger) hele Mellem evro-
pas katheder-fiiosofi. OHans.Fil.1.22.
til at være en god praktisk Læge, udfor-
dres langt mere end at have indsuget
noget Kathederpræk. Frankenau.Sund-
hedspolitie.(1801).176. de tydske Profes-
sorers formelle Cathedertone. CKMolb.
(Brøchner.Br.l56).KsiteåerYisdom.D&H.
-socialisme, en. {efter ty. kathederso- 60
zialismus; ordet dannet af politikeren H. B.
Oppenheim 1871; isærpolit.) den af en række
universitetslærere repræsenterede etisk-reali-
stiske socialreformatoriske retning i nyere tysk
nationaløkonomi; i videre anv. undertiden om
ren teoretisk socialisme. Meyer. Hage.*7.
-socialist, en. ^j/. -socialisme; isærpolit).
Sibbern er . . i stor Stil, hvad man nu
vilde kalde Kathedersocialist. JSorc/wen.Fi^.
1.361. Starcke.VK.81.
Katedral, en. [kada'dra'Z] flt -er. {af
mlat. (ecclesia) cathedralis, til cathedra,
bispestol, -sæde, se Kateder) næsten kun om
udenl. forhold: (hoved)kirke, ved hvilken
en (ærke)biskop har sæde; katedral-
kirke (jf. Hovedkirke slutn.). *Hisset . . !
Hæver sig en Cathedral | Med sit Spiir
det \10ie.Winth.IV.4. de ærværdige Kate-
draler i Køln og StrsLSshurg. Brandes.VI.
93. *Er det Helvedes Garde, der kom-
mer I for at storme en blaa Cathedral?
HSeedorf.Mod fremmede Sfjærner. (1 91 9). 36.
Katedral-g^las, et. (fagl.) en slags gul-
ligt ell. grønligt ( vindues )glas m. ru overflade
tU dæmpning af lyset. Bille-Top.l7. VortHj.
IV2.175. -kirke, en. (nu sj.) d. s. s. Kate-
dral. Holb.Kh.445. Bagges.L.II.325. Meyer.^
-skole, en. egl.: skole, knyttet til en dom-
ell. katedralkirke; domskole; m. h. t. danske
forhold nu kun (især i navne) om højere
skole i stiftsbyerne. LTid.1723.39. ved Ca-
thedralskolen (i Aarhus) indrettes en sær-
lig Realunderviisning. Bek.'^^U1853. Det var
i franske Abbedier, Katedralskoler, Bis-
peresidenser, at man allerede i det 12. Aarh.
begyndte at opdage Platons Tankeverden.
yVed.EF.17.
Kateg^ori, en. [ka^Zago'ri-'] flt. -er. {af
gr. kategoria, egenskab (tillagt person ell.
sag), prædikat, til kategorein, anklage, tale
imod, af katå, imod, og agoreiiein, at tale;
især d ell. filos.) egl. (filos.) om de grund-
elementer, hvorpaa al erkendelse forment-
lig hviler (jf. Høffd.MT.135. Sal' XIII. 688);
i videre anv.: forestilling (forestillings-
gruppe), der af tanken anvendes som ramme
om sanselige iagttagelser; klasse; rubrik;
undertiden ogs. (især i forb. m. præp. af^:
art (2.2); slags. Ved Categorier forstaaes
de Former, under hvilke Fornuften be-
tragter Gjenstandene, saasom Tilværen,
Qualitet, Quantitet, Forhold. Heib.Pros.I.
115. han tog . . heftig fat paa de rationa-
listiske Præster og theologiske Professo-
rer af samme Kategorie. Cit.l822.( Grundtv.
B.II.53). hun kj endte kun to Kategorier
af Forlovelse, den hemmelige og den of-
f enlige. Goldschm.IV .117 . Jeg vil forsøge
at tænke Qvinden kategorisk. Under hvil-
ken Kategori maa hun opfattes? JTieWcJ.
397. jeg finder ingen Nødvendighed for
at opretholde Kategorien Acuter Wahn-
sinn i det psychiatriske System. KPont.
Psychiatr. 1.174. || ^ (foræld.) om de klasser,
hvori oplagte krigsskibe inddeltes m. h. t. sejl-
klarhed og krigsberedskab, et Skib oplagt i
l«te Kategori. Scheller.MarO. GJ kate-
g:orisere, v. [kariagori'se'ra] (1. br.) op-
stille, danne en kategori; indordne i katego-
rier; klassificere. Meyer.^ For Nemheds
Skyld eller af Lyst til at kategorisere har
man . . stemplet Lundbye som særlig Dyre-
kateg^oriisk
Katekismns
210
maler. JVJens.MJV.92. GJ kateg:ori8k,
adj. [karZa 'go-ris^] intk. og adv. d. s. ell. (nu
næppe hr.) -i (SlangeXJhrl V.1205). {ty. kate-
gorisch , af gr. kategorikos ; til Kategori)
som udsiger noget bestemt, henfører noget til
en bestemt kategori; nu især om udtryk: som
fremsættes med bestemthed og tydelighed; be-
stemt; tydelig; udtrykkelig; afgøren-
de; ubetinget. Lovis ae Geerhafde skref-
vet dem udi Regeringen til det Staterne
i Nederland . . intet Cathegoriskt hafde
erklæret paa Hendes Majests. Skrifvelse,
angaaende Bistand og Cooperation i Kxi-
gen.Slange.Chrl V.1205. Jeg fordrer her-
paa et categorisk Svar, siges undertiden
i et juridisk Dokument, ^a^en.Jwr 0.1.8^.
Frøken B. havde kategorisk nægtet at
være meå. KLars.GHF.1.235. Dommen er
kategorisk; desværre . . Præmisserne er
i allerhøjeste Grad bristende. Hist Tidsskr.
9E.V.191. det kategoriske imperativ,
se Imperativ 2.
Katekett, en. [ka^ia'ke'd] flt. -er. {fra
gr. katechétés, lærer; jf. katekisere. Kate-
kismus; især kirk.) person, der kateki-
serer; i forsk. spec. anv., fx. m. h. t. oldkirke-
lige forhold: person, der forberedte de per-
soner, der skulde døbes, i den kristelige børne-
lærdom; m. h. t. danske forhold (nu næsten
foræld.): person (i en række købstæder: første-
læreren ved borgerskolen; jf. MO. 1.300), der
visse ugedage skal katekisere skolebørnene i
kirken og bistaa sognepræsten med forsk.kirke-
lige forretninger; ogs.: hjælpepræst ved
større kirke; m. h. t. forhold i Grønland og
andre missionsmarker : indfødt person, der
er missionærens medhjælper. IIolb.Kh.171.
Catechet ved Nicolai Kirke. Luxd.Dagb. I.
48. Der blev paa Friderichshaab (d: i Syd-
grønland) en Missionair, en Katechet, en
Assistent og 2 Msitroser. POWalløe.Dagb.
46. Paa Landet catechiseres gemeenlig ef-
ter Prædiken. Det er en Lyst at komme i
saadan en Meenighed, hvor Præsten er
en god CsLtechet. Argus.l?71.Nr.30.4. selv
i Christenheden har den catechetiskeKonst
dannet sig efter (Sokrates); men aldrig har
nogen Catechet kunnet spørge som han.
Kierk.X.218. Det stadigere Tilsyn med
Stiftelsens (o: Vartovs) Lemmer betroedes
en Kateket. TroelsL.BS.II.78. uegl: Det er
artigt at høre Jeronimus med saadan Iver
prædike mod sin Søns Ødselhed og sin
Dotters Pragt; thi midt i sine Moraler er
Catecheten større Nar, end de han vil
reformere. Tullin.II.268. kateketisk,
adj. [kadQ^ke-disg] {ty. katechetisch ; a/l. af
Kateket; kirk.) som hører til katekisationen ;
om undervisni7ig (især i religion): som fore-
gaar i spørgsmaal og svar, spørg smaalsvis.
enhver theologisk Kandidat . . melder sig
. . hos Biskoppen for at underkaste sig den
katechetiske Prøve. Resol.^/nl817. Kierk.X.
218(se u. Kateket^, et populært Skrift, for-
fattet i kateketisk Form med Spørgsmaal
og Svsir.JulPet.L.286. (spøg.:) hendes (o:
Terentias, der ellers holder straffeprædikener)
Ansigt seer ikke saa Catechetisk ud som
tilforn og hendes Øyen spiller i Hovedet
ligesom hun kunde være slagen med El-
skov. Holb.Forv. Ise. kateketisk skole,
skole, hvori der lægges særlig vægt paa under-
visning (v. hj. af kateketer) i børnelærdom
O/. Katekismusskole j. de catechetiske Sko-
ler i Odense. Prom.^^U1802.§l3. De tre kate-
10 ketiske Skoler (o: i Odense) og Mulernes
Legatskole. THertel.(bogtitel.l899). kate-
kisere, V. [kar^Qki'se-'ra] -ede ell. (nu sj.)
-te; vbs. Katekisation (Holb.MTkr.48. Mart.
Levnet. 111.124. VVed.BK.254) ell. (1. br.)
Katekisering (VSO. MO. 1.300). {ty. kate-
chisieren; fra sen. lat. catechizare, gr. katS-
chizein, undervise; jf. Kateket, 3featekis-
mus; især kirk.) undervise (især i religion)
gennem spørgsmaal og svar; spec. om
20 overhøring af menigheden, der forhen fandt
sted i kirken efter gudstjenesten; uegl. (nu
sj.): holde moral-, straffeprædiken
olgn. Intet er forargeligere end at høre
en Person, hvis Levnet er en Kiede af
Uordentligheder, at catechisere. Roib.Brv.
197. Tiennesten var til ende, og Præsten
Cathechisered i C\ioret. JacBircherod.R.27 .
jeg undrede mig . . over, at Monfrere
Oldfux vil paatage sig at catechisere over
30 Redelighed. TFiifje^.ÆJL. 15. (den teologiske
kandidat) har øvet sig i at prædike og
kditeahisere.Resol.^ 1 1x1817. (kateketen) holdt
meget af at læse Digte op i Borgerskolen
i Stedet for at katekisere efter Balles
'L?ere\iOg.Schand.F.134. jf.: de saa kad-
dede devote Folk og Catechiseer Sø-
stre ere gemeenligen meest Rang-Syge.
Holb.Forv.3sc. || (1. br.) m. (person-)obj. Man
vilde dog ikke risikere at sidde ved et
40 Bord (o: ved en „hellig" middag) og blive
katekiserede, som om man for anden Gang
var oppe til Konfirmation. Zeoj9.i<^L./.i58.
Hver Student blev katekiseret i den kom-
munistiske Trosbekendelse.lfoZsfetn.Ts.iiP.
Katekismus, en. [kada'kismus, ogs.
(især kbh. ell. prov.) -'kesmus] (ogs. Kate-
kisme [ka^a'kisma, ogs. -'kesma] Meyer. ^
(1878). MPont.M0.189. SaUXIIL689).
best. f. katekismen (Mart.Dogm.5. Bergs.
i o BR.274. Saaby.'') ell. (dagl.) katekismus(s)en
(om ubest. f. i best. anv. se ndf.); flt. kate-
kismer (LTid.1729.10. VS0.I.561. Saaby.'')
ell. (dagl.) katekismus(s)er (Prahl.ST.I.157.
Blich.(1920).XVL66). \\ tidligere ogs. m. lat.
bøjning: med . . Lutheri liden Catechismo.
DL.2—1. indtil Catechismum. Holb.Jean.
I.l. de lære (ungdommen) Catechismos.
sa.MTkr.50. Wadsk.39. {ænyd. cathechis-
mus; fra lat. catechismus, gr. katechismos,
60 undervisning, til katechizein (se katekisere^)
en i spørgsmaal og svar affattet kort
fremstilling af hovedstykkerne i den
kristne børvielærdom; især om bog, inde-
holdende en saadan fremstilling; næsten kun
om den ene (for det jævne folk beregnede)
af de to fremstillinger af denne art, som
X. Rentrykt »Vu 1927
14
211
Kateki^muis
Katl«ber
212
Luther udarbejdede (Luthers lille Katekis-
mus), ell. bearbejdelser af dette værk (jf.
Lærebog), (det) bleev vedtaget, at binde
dem, som forlangte Geistlig Brød til . .
begge Lutheri CdLtQC>h\smeT.LTid.l729.10.
*vel bekjendt som Luthers Catechismus |
Er Snue, Hoste, Gigt og Rheumatismus.
PalM.Lé. Katek.§6. Marie . . trak den lille
Katechismus frem og gav sig ivrigt til at
læse . . „Hvad for Noget, Marie? Jeg
troede forlængst, du var voxet fra Kate-
chismen." Bergs.BR.274. det var den ab-
strakt-metafysiske Æsthetik, der sad i
Højsædet — og jeg troede paa den som
en Bondedreng paa sinKatekismus.6W^awcZ.
0.1.144. II (nu 1. br.) formen katekismus
i best. anv. Den Bog er jo stor nok til at
være Bibelen. Jeg kand nok see, at det
er hverken Evangeli-Bog eller Catechis-
mus. lfoZ&.^r.IJ,.2. Catechismi Forklaring,
eller Forklaring over Catechismus. Høysg.
S.198. Hvad er det Du der læser? Det
ligner hverken Catechismus eller Forkla-
ring. BZidi.fiSS.?;. FJ7.i45. Om Bønnen læ-
res videre i det tredie Hovedstykke af
Catechismus. ÆTa^efe.^^^. II om lærebogens
indhold som genstand for undervisning^
Til alle Tolvprædikener . . skal prædikis
Catechismus. DL.2—4—16, (jf. Katekis-
musprædiken^. nu især skol.: vi har kate-
kismus (til) i morgen 1 1| (nu 1. br.) om lære-
bog af anden art, affattet ispørgsmaal
og svar. Provintse-Agerdyrknings Cate-
chismusser. JPPrahlAC.Fort. (jagten) do-
ceres i Katechismusser og Lærebøger.
Blich.(1920).XVL66. (Ciceros Partitiones
oratoriæ er) en Katechismus i Rhetorik
for hans Søn, som repeterer det, han af
Faderen har lært herom paa Græsk, ved
at spørge og faae Svar paa Latin. MHamm.
FK.21. i sfigr. som: Have-Katekismus.
JLMansa. (bogtitel. 1787). Hvad forstaaes
ved en Stierne-Catechismus? En li-
den Bog, som ved Spørsmaale og Giensvar
meddeler fornuftige Begreber om Him-
melen og de himmelske Legemer. PSøe-
borg.SC.xxviii. jf.: Aristokraternes Cate-
Q,\n.smMS.MCBruun.(bogtitel.l 796). jj (især CP )
billedl. (næsten kun i forb. m. gen. ell. poss.
pron.); dels om værk, der indeholder den vig-
tigste, fundamentale viden, de bærende (or-
todokse) ideer inden for et vist fag, et vist
(aandeligt) omraade, ell. om indbegrebet af
en saadan viden, saadanne ideer; dels om
indbegrebet af en persons overbevisninger,
meninger, ideer (jf.: Hvad er Æren? Et
Ord . . den skal jeg ikke have noget af.
Æren er bare et Vaabenskjold i en Kirke.
Og saadan ender min Katekisme. iVilføZZ.
Shak.62). Holb.DR.III.4. det Studium, at
vinde en stor Herres eller hans Dome-
stiqvers Yndest, bliver et Hoved-Studium
og Solicitanternes store Catechismus. sa.
MTkr.471. den aristoteliske Afhandling
om Tragødien. Jeg søgte stedse at ind-
præge mig denne sunde Menneskefor-
stands Katechismus vel i Hukommelsen.
Oehl.Er.l 1.110. „Coquetterie kan ofte være
en Dyd." . . „Ja, ja I Enhver har sin Cate-
chismus." Gylb.XlI.172. Det er i Grunden
meget lidt, som man efter hans (o: Kaa-
lunds) Katekismus har Lov til at . . gøre,
hvis man vil kaldes sxmå. Brandes.! 1.444.
i min Katekismus staar der at den er
Skruebrækker, som gaar i Arbejde hvor
10 Tilgang er frabedt. AndNx. PE. 111.297.
Il (8pø9') overf.; dels (1. br.) om tegnebog,
(jeg vil) rive et Par Blade af Prangerens
t.2Lt\ie\iismus.Blich.(1920).YI.142. dein (især
dial.) om spillekort(ene). Feilb.IV.276.
fandens katekismus. «m8/.i54. Holm blads
katekismus, se Holm blad. Katekis-
mus-, i ssgr. (f m. lat. gen.- form: Cate-
chismi-. Catechismi -Forklaring. Reskr.^^/s
1742. Catechismi -Prædikener. Eeskr.^ys
20 1803.§3,B). (i alm. spr. oftest m. nedsæt, bet.)
om hvad der henhører til undervisningen i
den kristelige børnelærdom. Mindst een Gang
om Maaneden skulde hver Bys Ungdom
have Undervisning (i katekismus af degnen).
Undervisningen endte altid med et lille
Gilde .. Katekismusgilder. PC-B^onde-
sen.Degnekaar.(1896).28. (de) 5 C at ech is-
musprædikener, som bør holdes5Dage
efter hinanden efter Catechismi 5 Parter,
30 (skal) i fire dertil udnævnte Uger aarlig
. . forvandles i Catechisation, og ellers
vedblive. Reskr.y5l739.D,l. den sædvan-
lige jammerlige Catechismus-Ramsen.
Birckner.Tr.l23. hvis Horsens Skole (blev)
reduceret til en Dansk Catechismus-
Skole (o: nedsæt, betegnelse for en dansk
(HLS) skole; jf. kateketisk skole u. kate-
ketisk^. Gram.Breve.156. || spec. i (nedsæt.)
betegnelser for personer, der (som lærer ell.
40 elev) har med denne undervisning at gøre.
det forholder sig saaledes, ved ethvert Ka-
tekismusbarn. G P Brammer. (Skat Rørd.
Forsvar imodBiskopBrammer.( 1869 ).21). det
blev (præsten) sagt, hvor skinbarlig den
leede Djævel gik der henne i Moesen
og kaldte ham en Katekismus -Dreng.
NBlich. ViumPræstekald. (1 795). 210. Blev
Fritteren afvist, så hed det hånligt, at
her var en som bildte sig noget ind, en
50 KsLteMsmusdreng. Rø7'd.KK.23. Feilb.
Kat-gald, et. se Katteguld. -hag^e,
en. [12] ^ katblokkens hage, der hugges i
røringen (jf. -krog^. Sø Lex. (1808). Kusk
Jens.Søm.'229. -halse, v. {fra holl. kat-
halzen, gøre forgæves anstrengelser, trættes,
kives; vist egl. om den u. Kattestrud omtalte
leg; nu næppe br.) ]) ^ om skib: vende
(for vinden) hyppigt og uden grund. Harboe.
MarO.477. 2) 'strides; kives; trættes. Hvilken
60 falsk Politik af Belgien at taale længer al
den Kathalsen om Luxembourg.i4i^Téic7ier-
ning.EfterladtePapirer.IL(1877).160. -is,
se iKatteis. -krog:, en. [12] ^ d. s. s.
-hage. Saaby. ^ -leber, en. [12] ^ løber
(tov), der vises mellem katblokkens skiver og
tre lignende paa enden af kranbjælken, og
213
Katning
Katost
214
hvormed ankeret hejses op. Sø Lex. (1808).
KuskJens.Søm.228.
I. Katning, en. flt. -er. ^ egl.: hand-
lingen at katte (3); konkr.: kattet ende.
SøLex.(1808). Funch.MarO.II.70. Tampen
(forsynes) med en smuk K&tning. KuskJ ens.
Søm.27.
II. Katning:, en. se katte.
H.atoiicisnie, en. [katoli'sisma] (nu
næppe br. Kaio\\cismus.PMøll.II.23.Meyer.^).
(fra ty. katholizismus ell. fr. catholicisme;
/i/ Katolik) indbegrebet af den katolske
kirkes lærebygning, ritus osv. ^.//".Papis-
rae^. Maren, den gamle papistiske Satan,
var hemmelig gaaet over til Katolicismen,
og dyrkede . . en Helgen ved Navn St.Knud.
FMølLlI.23. Catholicismens og Protestan-
tismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.
HNClaus.(bogtitel.l825). Naar én Gang den
danske Katholicismes Historie skal skrives,
maa et nyt Afsnit begyndes med Mogens
BaWin. Jørg. Liv. 11.79. Katolik, en.
[kato'li^] ftt. -ker. (<z/. katholik, /V. eatholi-
que, af mlat. catholicus, gr. katholikos, se
katolsk) 1) egl. (m. h. t. oldkristelige forhold)
om person, der tilhører den almindelige (udelte)
kristne kirke, har den rette tro, er ortodoks (jf.
Holb.Kh.lOO samt u. katolsk 2); nu næsten
kun (mods. Protestant olgn.) om person,
der tilhører den katolske kirke, er til-
hænger af katolicismen ( j f. F apist ). Cit.
1700.(KbhDipl.VII.580). en nidkier Catho-
liqve. Holb.DR.IV.7. et Egteskab imellem
Katholik og Lutheraner. /Si66.77.i 05. hun
er en ivrig Katholik og besøger Messen
langt tiere end jeg. Hauch.IV.. 3.39. Schand.
IF.3S. II (sjældnere) om tilhængere af den
græsk-katolske kirke; især i forb. græsk-
katolik. SaUXIII.706. 2) (cigarmager-
jarg.) støvle. Dania. III. 54. Katolik-
inde, en. [1] (1. br.) kvindelig katolik.
Ing.EF.V.138. Schack.432. KLars.AE.119.
katolsk, adj. [ka'to'ls^] ^f katolisk.
Holb.DR.IV.7. Seidelin.89. OehlDigtn .1.159.
jf. JPJac.1.176). (ænyd. katholisk og ka-
tholsk (KbhDipl. VI. 563), ty. katholisch;
gennem lat. catholicus af gr. katholikos,
egl.: almindelig, universel, af katholu, adv.:
i al almindelighed, af katå, med hensyn til,
og halos, hel)
1) almindelig; almengyldig; kun i
visse faste forb. som: de ti katolske be-
greber, (filos.) om de ti aristoteliske kate-
gorier. Meyer.^ de katolske breve, (teol.)
betegnelse for syv nytestamentlige breve, der
ikke er rettede til bestemte enkeltpersoner ell.
menigheder (jf. almindelig sp.467^^). SaV
X1II.703.
2) egl. tilhørende den almindelige
kristentro; rettroende, ortodoks olgn.
(jf. Katolik 1 beg.); nu næsten kun: som
tilhører, henhører til katolicismen
(jf. græsk-, romersk -katolsk^, naaer en
Første blir Catholsk, saa blir og Hofmæn-
dene C2Aho\s\iQ. Holb.TJHH.11.8. Ingen
Borger kan i Bern givte sig med et Ka-
tholsk Fruentimm er.JFr5wee<^.J.4?4i. *skiønt
mig mored de catholske Fagter, | Blev
jeg en Protestant. Oehl.L.I.307. Faderen
. . var catholsk Christen. Ing. EF. XI II. 205.
Hvor Biskopperne var (o: i oldtiden og
middelalderen) i dér var Kirken, og hvad
de enedes om, var kditols^. Sal:^XIII.703.
jf.: hans Fader, som er orthodox, ja end-
ogsaa catholsk i Politiken, frygter vist,
10 at hans Søn . . er død i et politisk Kjæt-
tQT\.Gylb.V.168. I| den katolske kirke,
de afdelinger af aen kristne kirke, hvis over-
hoved er paven. FrSneed.1.392. J ør g. Liv TI.
79. jf. bet. 1 : den ene almindelige Kirke,
som ogsaa Reformatorerne kaldte catholsk.
Ing.EF.V.165. katolsk majestæt, kon-.
ge, titel for de spanske konger. Sal.^XIII)
706. paa sin katolsk, (nu næppe br.
efter katolsk skik og brug. Maaitidet va''
20 ret paa sin Catholsk, alting Fisk og lige
dermed priviligeret. Eleven f.RJ. 44. Høysg.
S. 128. II talem. (især dial.). Han drikker
for dem Alle ligesom den katolske Præst.
Mau.I.134. Feilb. || substantivisk: (de) ka-
tolske, katolikker (ne). IIolb.Kh.27 2. nu
næsten kun i ssgr. (de) græsk-, romersk-
katolske (jf. ogs, u. romankatolsk^.
3) (dagl.) overf. anv. af bet. 2; nu kun
om personer og dyr (jf.: Vi Danske sige
30 om hvad vi ikke kunne hitte Rede i eller
finde ud af, at det er, som det var catholsk.
Bagges.DV.IX.121) ; dels: forvirret; for-
styrret; tosset; gal (1(2)); dels: meget vred;
arrig; ophidset; gal (2(i)). Moth.K74.
*Rynket, vigtig, melankolisk, | Som en
f am mel Abekat, | Blier hans Hoved fast
atolisk, I Han veed ei hvor det er fat?
Oehl.Digtn.I.159. *Jeg blier af Veemod
halv Q2^\io\sk.Blich.(1920).IV.204. Karlen
40 skulde vande (to øg) i Dammen, og saa
blev de katolske — bremsgale velsagtens.
JVJens.IIF.58. alle de nymodens Kunster
de var til at gøre Folk helt katolske med.
AUhrskov.Folk.(1925).110. Esp.441. Feilb.
II ofte i forb. katolsk i hovedet i sa.
bet. lad os tale om noget andet, det er
noget forstyrret Tøy, man kand blive
Catolsk i Hovedet deraf. Holb.Er.III.2.
Rahb.(Skue8p.XI 1.358). Tyren begyndte
50 at blive katholsk i Hovedet. Hostr.ML.95.
Feilb.BL.346.
Katon, et. se Katun.
Kat -ost, en. (nu kun dial. Katte-.
Cit.1705 (se u. bet. 1). JTuscIi.345 (sjæ.ll).
OrdbS.(Ærø)). flt. (1. br.) d. s. ell.-Q (Job. 30. 4
(Chr.VI)) ell. -er ( Drejer. Bot Term. 287.
OrdbS.(Fyn)). (glda. katost (Harp.Kr.304),
æda. kattæost (smst.), ty. katzenkase) ^
1) (egl. m. henblik paa ell. om (endnu dial.,
60 se Feilb.) plantens frugt, der minder om en
ost) Malva L.; især om de i Danmark al-
mindeligste arter M. silvestris L. (almindelig
katost), M. neglecta Wallr. (rundbladet kat-
ost) og M. rotundifolia L. (liden ell. smaa-
kronet katost) (jf. Katte-stol 1, -tarm 2.4,
-urt 6;. JTusch.140.318. Rostr. Flor a.1. 190.
14'
216
Katost(e)blad
Kattefritte
216
jf.: de oprykke Katost (Chr.VI: kat-oste^
ved Buskene. Job.30.4. || (især foræld.) m.
henblik paa plantens (knoppernes ell. de unge
skuds, blades) anv. som en slags krydderi
ell. som lægemiddel (jf. Katost(e)blady. *Du
bæske Bær og Katte -Ost | med ømme
Tænder tygger. Cit.l705.(Thott4^1525.Nr.
34.8). Tilforne var Kat-Osten meget bru-
gelig i M2iå.vAph.Nath.IV.309. J Baden.
JIoratius.1.113. 2) (nu næppe br.; jf. dog
Apotekerkatost) stokrose, Althæa L. (af
katost familien). Moth.R114. 3) (dial.) atm.
rejnfan, Tanacetum vulgare L. JTusch.345
(sjæll.). 4) (dial.) gul snerre, Galium verum
L. (jf. Katteurt 5). JTusch.98(jy.). Kat-
ost(e)-blad, et. [1] spec. (især apot.) i
flt, om blade af alm. katost, Malva silve-
stris L., der p. gr. af deres indhold af
planteslim finder anvendelse som folkelæge-
middel. Katost-: Panum.380. Katoste-:
VareL.'403.
Katrine, propr. [ka'tri'na] undertiden
i spøg. ell. nedsæt, betegnelser som Pimpe-
katrine (Ing.LB.II.61), jf. ogs. Feilb. samt
Rendekatrine. H.atrine-bloniine, en.
{efter fr. prune de Sainte-Catherine; især
T) fransk tørret blomme (sveske) med lang,
spids sten. Moth.K74. Cathrineblommer en
compot. Klevenf.RJ.133. kogte Katrine-
blommer. Fr/[J'.Zo^c&.^56. II og8.(gart.)om
selve denne blommesort. Rød eller blaa Ca-
tharineblomme. Bredsted. Pom. III. 313.
-mos, en, et. S( Catharinæa undulata (L.).
den paa aaben Mark almindelige Kata-
rine-Mos. Fedders.S.1.190.
kat-ry j^S^et, -safir, se katte-ry gget,
-safir, -skib, et. {efter eng. f cat, mlat. cat-
ta; grunden til benævnelsen ukendt; foræld.)
koffardiskib, tidligere anv. til iransport af
kul ell. tømmer. OeconJourn.1757.910. VSO.
-skive, en. [12] ^ skive i katblokken. Lar-
sen, -slkseg;, -spor, -sten, -selv, se
Katte-skæg, II. -spor osv. -taije, en. [12]
^ d. s. s. Kat 12. TeknMarO.
katte, v. ['kada] -ede. vbs. -ning (i
bet. 2: MR. 1785. 32. Drachm.DJ.1.279. i
bet. 3: se I. Katning. i bet. 4: SøLex.(1808).
Scheller.MarO.). {afl. af Kat) 1) (,sml. ty.
katzbalgen; til Kat 1) f slaa, rive som
en kat. jf. Blich.(1920).XII.136. reciprokt:
slaas; kæmpe; strides. At kattes om
Noget. VSO. li (jf. bet. 2 samt Feilb.)
skænde paa; revse. Moth.K73. 2) {jf.
eng. cat; til Kat 8; foræld) straffe med
slag af en kat (8). om han er Gemeen,
kattes med 8de Gange 27 Slag i 3 Dage,
og arbejde i lem. Søkrigs A.(1752).§ 538.
Ingen . . maa tampes eller kattes for Ka-
nonen. Resol.^^/sl793.§6. Grundtv. Saxo. III.
290. Svinebunden paa Gulvet kattes han,
i Skrævet. JVJens.CT..303. 3) {vel egl. til
Kat 8 ell. videre anv. af katte 2) ^ m. h. t.
tov(ende): flettede yderste ender af de
enkelte garn, hvoraf tovet besfaar, sam-
men paa en særegen maade, saa at enden
ikke flosser, lettere kan vises gennem en blok
olgn.VSO. Funch.MarO.1.49. KuskJemSøm.
30. 4) {jf. eng. cat, holl. katten; afl. af
Kat 12) ^ v.hj. af katten hejse anke-
ret fra klysset op under kranbjælken.
SøLex.(1808). Funch.MarO.L78. kat op I
Scheller.MarO. jf.: *Fregatten hun gired
. . I Dobbelt Betjening agter ved Rattet,
I og Alting surret og skalket og kattet.
Drachm.STL.87. 5) katte to ankre sam-
10 men olgn. {jf. Katanker samt holl. katten)
^ fastgøre to ankre til hinanden v. hj. af
en svær tovstrop (for at ankrene skal holde
bedre fast i bunden). l8lKy8t.44. Bardenfl.
Søm.I.147.
Katte-, i ssgr. ['kada-] (jf. dog Katte-
rapé^. af Kat 1 (jf. Kat- 1). '-a8:tig:, adj.
(■f kat-. Oehl.Tieck.6). Ingen havde be-
mærket den lette Italieners katteagtige
Fjed. Bergs. PP. 393. katteagtig Tilbage-
20 holdenhed. -Brawdes.7Z.456. katteagtige
rovdyr, (zool.) fællesbetegnelse for fami-
lierne katte (Felidæ), desmerdyr, dværghy-
æner og hyæner. SaVXIII.709. -ang^st,
adj. (sj.; jf. II. hundeangst^ meget angst,
bange. JD&H.IL634. -bjarn, en. (zool.)
halvbjørnen Ailurus fulgens F. Cuv. (der
minder om en kat); panda. Af tenp.^/ 41910.
4.sp.4. SaUXIIL709. -bov, en. (vet.) be-
tegnelse for hestens bov, naar underarmen er
30 meget kort og staar næsten lige. Viborg.HT.
59. -byld, en. {ænyd.ksittehiuld, ty.ksLtzen-
beule; dial.) om en slags smaa bylder, især
paa fingrene (jf. Fingerbyld^, if. folketroen
fremkaldt af kattesten. Moth.K72. Apot.
(1791).238. Thiele.IIL117. Dania.I.281.
OrdbS.(sjæU.). -byld(e)-art, en. ^ (nu
næppe br.) vaar-gæslingeblomst, Draba vema
L. (vel brugt som middel mod kattebylder).
VSO. JTusch.74. -byld-sten, en. (nu
40 kun dial.) d. s. s. Kattesten. Moth.K72. VSO.
Feilb. -dag:, en. (især dial.) i flt. betegnelse
for et vist antal (oftest: 8 ell. 9) dage, der
følger efter hundedagene (i slutn. af august).
Levin, (sjæll.). FrGrundtv. LK. 135. Sjæll
Bond.16. Feilb. -drne, en. 2( (nu næppe br.)
bidende stenurt, Sedum acre L. Moth.K72.
VSO. -dyr, et. (I br.) om kat (ell. andre
dyr af kattenes familie). JPJac.I.153. Wied.
S. 129. CP -Ijed, et. lydløst, listende trin
50 (jf. u. -fod 1 , -klo 1 , -pote 1). Han sov
haardt og mærkede ikke, at Noget nær-
mede sig ham med Kattefjed. Thyreg.BB.
11.37. Schand.TF.1.237. D&H. -fod, en.
1) (1. br.) i egl. bet.; spec. i udtr. for lydløs
gang (jf.-i\eå, -klo 1, -pote 1^- Nysgjer-
righeden drog mig — paa Kattefødder
skred jeg derhen. Blich.( 1833). IV. 158. 2)
^ 2.1) Antennaria Grtn. (om grunden til
benævnelsen jf.vAph.Nath.II.252; sm/.Hare-
60fod3.i;. JTusch.103. Rostr. Flora. 1. 374.
2.2) (nu næppe br.) d. s. s. -urt 1. JTusch.
152. Moth.K72. VSO. 2.3) rundbælg, Anthyl-
lis vulneraria L. (jf. -klo 4.i, -kløver^. VSO.
nu kun (dial.) i ftt.: JTusch.22 (bornh.).
-fritte, en. (zool.) halvbjørnen Bassaris
astuta Lichtst. (af størrelse som en kat); ca-
217
Kattefngl
H-attemynte
218
camisli. SaUXIlI.709. -fugl, en. V O
den nordamerikanske drosselfugl Galeoscop-
tes carolinensis L. (der har et kattelignende
skrig). SaUXIII.709. 2) den australske
spurvefugl Ælurædus maculosus. BøvF.II.
550. -fede, en. MO. Feilb. talem. (nu
1. br.): mus og mælk er katteføde. VSO.
-fflimmer, et. (sj.) d. s. s. -guld. billedl.:
VVed.FF.166. -glæde, en. % (nu næppe
br.) 1) d.s. s. -urt 1 (jf. -lyst;. JTusch.152.
VSO. BerlTid.'''hl922.Aft.2.sp.8. 2) læge-
baldrian, Valeriana officinalis L. (jf. -roåj
-urt 8;. VSO. 3) stærktlugtende kortlæbe,
Teucrium marum L. (jf. -plante, -urt 7).
VSO. -græs, et. ^ (nu næppe br.) eng-
rævehale, Alopecurus pratensis L. (jf Kavle-
græs; VSO. Drejer. Foderurter. (1837). 99.
-guld, et. (1. br. Kat-. BerlTid.Kv.yiil920.
l.sp.é). (mineral.) gult (guldlignende) skæl-
let glimmer (2) (jf. -glimmer, -sølv samt
Krageguld;. vAph.Nath.III.109. VareL.^
403. -haj, en. Jf storplettet rødhaj, Scyl-
lium stellare L. Brehm.Krybd.419. BMøll.
Dy L. III. 205. -hale, en. 1) i egl bet. (jf.
-rumpe 1, -stjært i;. VSO. D&H. || (dial.)
talem. (jf. u. Kat 2.2). Å, vil du ikke ha'
en kattehalel . . Til det madvragende barn,
eller når noget forlanges, man ikke vil
give. Krist.0rdspr.nr.4110. 2) ^ 2.1) Ly-
thrum L., især L. salicaria L. (pilebladet
kattehale; j/". -rumpe 8.1). JTusch.140. An-
dres.Klitf. 2 66. Uostr. Flor a.1. 243. \i fit., om
hele familien Lythraceæ. Lange.Flora.745.
jf. Drejer. BotTerm.2 78. 2.2) (nu kun dial.)
ulvefod, Lycopodium L. JTusch.138. VSO.
2.3) (dial.) slangehoved, Echium vulgare L.
(jf.-Tumpe S.2 ).JTusch.298(jy.). 2.4) (dial.)
eng-troldurt, Pedicularis palustris L. smst.
163(jy.). 2.5) (dial.) harekløver, Trifolium
arvense L. (jf. -rumpe 3.3 samt Harerumpe;.
sm8t.346(jy.). 3) (dial.) d. s. s. -rumpe 4.
VSO. (Thy), -hoved, et. spec. ;ai (maaske
omdannelse af Kartove; om en slags smaa
morterer, især brugt til salutering. Levin.
Baud.G.259. -hul, et. (dial.) et især i
porte ell. døre udskaaret hul, hvorigennem
katten kan slippe ud og ind. vAph.(1759).
Biehl.Cerv.LF.II.231.233. D&H. Feilb. -is,
en. (dial.) tynd hvid is, hvorunder vandet
er svundet bort; skrogis; i8(e)skrog. Kat-:
NJeppesen.HT.8. Feilb. -jag, et, (sj.) en.
(dagl, især dial.) stærkt hastværk; kissejag (jf.
Jag s;; oftest (efter udtalen) skrevet Katte-
jav: det Katte- Jav, som Højre har med at
rive Ministeriets Medlemmer ned af Ta-
buretterne. PoU^ 1 51894.1. sp.5. det er græs-
seligt at tænke paa . . Og saa har det en
forbandet Kattejav med det hele. Johs
PalM.TV.35. Esp.441. Feilb. -Jammer,
en. (sj.) som overs, af Katzenjammer. Vilh
And.ÉT.205. -killing, en. kattens unge
(killing) (jf Katungej. Moth.K72. Katte-
killinger og Hundehvalpe. jffawc/i.J7.55i.
BMølLDyLJ.69. jf.: (tigerungerne) er, naar
de kommer til Verden, halvt saa store
som en Huskat, og, som alle Kattekillin-
?er, henrivende SmsLSLvæsner. Brehm.DL.
.128. II ofte i sammenligninger, et lille, ny-
deligt Huldrebarn . . det var ikke meget
større, end en Kattekilling. Ing.EF.III.lO.
Hun var . . levende og væver som en
Kattekillin g. EErichs. S. 151. Krist. Ordspr.
nr.4112. -klever, en. se -kløver, -klo,
en. I) i egl. bet. vAph.(1764). VSO. MO.
II billedl. *frygt hendes (o: kvindens) Pan-
lothervrede, men mest hendes Katteklo.
Drachm.DD.17. jf.: Havde han ikke idag
vist, at han kunde besejre en obstrenasig,
kattekloet Satansyngel af et Kvindfolk
ved sin Manddomskraft alene? SvLa.AB.
65. II gaa paa kattekløer olgn., liste,
snige sig; gaa forsigtigt, stille til værks (jf.
-fjed, -fod 1, -pote 1). Levin. Larsen. 2) f
højhælet sko. Moth.K72. Langebek.Lex.K72c.
3) (nu næppe br.) i fit, om daarlig skrift:
20 kragetæer. Kom med det (o: brevet) .. jeg
kender hans Kattekløer. Blich.( 1920). VI.
110. 4) 2f (dial.) i fit. 4.1) rundbælg, An-
thyllis vulneraria L. (jf. -fod 2.3, -kløver;.
JTusch.284(sjæll., jy.). 4.2) blæresmælde, Si-
lene inflata Sm. JTusch.341(sjæll.). 4.3) alm.
kællingetand. Lotus corniculatus L. Feilb.
-klover, en. (nu ikke i rigsspr. -klever.
JTusch.22. vAph.Nath.IV.371. VSO.). ^
rundbælg, Anthyllis vulneraria L. (jf. -fod
30 2.3, -klo 4.i;. JTusch.22. SaUXIII.711.
-knur, et ell. (nu næppe br.) en (VSO.
MO.). (nu 1. br.) knurrende lyd fra en kat^
der „spinder''. VSO. MO. S&B. \\ (sj.) d. s. s.
-snurren. S&B. Larsen, -koncert, en.
(nedsæt.) om den mjaven, der ledsager katte-
nes parring; overf., om daarlig musik olgn.
(jf. -musik;. S&B. VortHj. 1114.18. -kon-
ge, en. titel, der gives til den person, som
ved tøndeslagning slaar hul paa tønden (slaar
40 katten af tønden). EPont.Atlas.II.221. Da-
vids.KK.86. Feilb.BL.261. -lyst, en. ^
(nu næppe br.) d. s. s. -urt 1 (jf. -glæde i;.
Viborg.Pl.(1793).119. Tychsen. A.I.518. MO.
-musik, en. egl. om musik af dresserede
katte (vAph.Nath.IV.303) ell. om kattenes
mjaven under parringen; nu næsten kun
(dagl.): lyde, frembragt paa forsk, ting af
børn, der leger, personer, der demonstrerer
olgn.; daarlig, ildelydende musik; støj, larm,
50 spektakel (af mange raabende, skrigende per-
soner) (jf. -koncert;. Ing.EM.II.127. Has-
lund har malet Børnenes overmodige Hor-
de, der i de stores Fraværelse har taget
Atelieret i Besiddelse og dyrke Katte-
musik. JLaw^-e. I. ^49. Værre Kattemusik
end den, en Avislæser under Krigen har
hørt, kan intet Kor af virkelige Hankatte
iTemhrmge.Brandes.TD.34. da en yngre
Lærer . . søgte at appellere til vor Søm-
60 melighedsfølelse som „voxne, dannede
Mennesker", blev han modtaget med en
Kattemusik, der skyndsomst fik ham til
at fjerne sig. Drachm.E0.229. Legeb.I.b.4.
-mynte, en. {glda. d. s. (Harp.Kr.297))
3f d. s. 8. -urt 1. JTusch.152. vAph.Nath.
IV. 312. Wilse.B.V.193. BerlTid.^Vi 1922.
219
Kattcnesl
Kattespas
220
Aft.2.sp.3. t -neifl, en. (maaske omdan-
nelse af Kartnegl) d. s. s. Kartnegl. Moth.
K72. VSO. -ost, en. se Katost. -pine,
en. (dagl.) slem knibe, forlegenhed. Gid han
da var her for at hjelpe os ud af vor
Kattepine. Heift.Poef.r.i 76. allermeest var
et Skib i Kattepiine (under stormen)^ som
laae lidt udenfor Mouillen (o: molen) for
Anker. BudBay. EP. 1. 196. Han er i en
slem Kattepine. FSO. FalM.IV.410. Hørup.
TI. 33 3. Feilb. -pjas, et. se u. -pus. -plad-
der, et ell. (nu næppe hr.) en (VSO.). (nu
kun dial.) taabelig snak; sludder; vrøvl. VSO.
Feilb. -plante, en. ^ (1. br.) d. s. s.
-glæde 3. Haveselsk.1916.Till.Febr. 8. -pote,
en. 1) i egl. bet. *Under det stive Skjørt
stak frem koket | en lille Fod, der saa
behændig krummed | sig som en Katte-
pote, smidig, let. Schand.Ul).39. || gaa paa
kattepoter olgn., d. s. s. gaa paa katte-
kløer (se u. -klo 1). En ensformig, søvn-
dyssende Hvisken sniger sig om Huset,
Ildens Knitren gaar paa Kattepoter, dan-
ser foran de Sovendes Senge. Goldschm.V.
494. *I vor Angst for tyske Noter | gik
vi om paa Kattepoter | i vort eget dan-
ske Land. Font. ( UgensTilskuer. III. (19121
13). 155). II (sj.) meton., om person, der i
sin optræden minder om en kat. Forlaget . .
havde gjort klogest i ikke at give de
to skrivende Kattepoter alt for frit Spil.
FoVI\il925.3.sp.4. 2) {efter eng. cat'spaw)
^ krusning, der fremkommer paa havets
glatte overflade, naar en let brise tager til-
løb efter vindstille (jf. I. -spor 2). DagNyh.
^Viol922.11.sp.3. Hundreder af Øjenpar
spejdede Horisonten rundt efter den mind-
ste Krusning, og virkeligt viser der sig
mod Middag nogle langstrakte „Katte-
goter" henover det før saa spejlblanke
und. smst.^Vel924.3.sp.l. 3) ^ (dial.) gul
evighedsblomst, Gnaphalium arenarium L.
J tusch.. 307 (Sjæll., Falster). -pns, en.
kælende benævnelse for en kat (jf. Pusj; i
børnerimet: *ride, ride ranke til møllerens
hus. I Der var ingen hjemme uden (en)
lille kattepus (HCAnd.VII.211: et lille
Kattepjus;. Krist.BRL.46. Halleby.234.
Feilb. -pære, en. {vel dannet efter Heste-
pære 2; sj.) et af kattens ekskrementer (jf.
-skidt^. *Du (o: ræven) gav mig (o: ulven)
til en Skienk en Drek, en Katte-Pære |
Om jeg nu slap dig løs og lod dig sikker
gsiSie.lieynikeFosz.(1747).541. f -rad, en.
skældsord (til en person). Du Hundesteilel
du Katteradl du GsHgeiugU Rahb.(Skuesp.
IX.181). VSO. -rapé, en. [kadarB'pe.']
{om 2. led se Rapé; 1. led er maaske Ka-
rotte 2; kbh. (gldgs.)) overhaling; prygl;
skænd. OrdbS. -rod, en. % (nu næppe
br.) om (roden af) læge-baldrian, Valeriana
officinalis L. (jf. -glæde 2, -urt 8;. VSO.
-rnmpe, en. 1) (især dial.) om en kats
hale ell.rumpé (jf.-hale 1, -stjært 1, -svans 1^.
(de) har en Rem om Livet, derpaa hen-
ger Refve- og Katte - Rumper. P^w^^.X^P.
820. Beiser. 1.273. VSO. 2) f rakle (af has-
sel ell pil olgn.). vAph.Nath.VI.291. VSO.
3) ^ 3.t) (dial.) d. s. s. -hale 2.1. JTusch.
140. VSO. Feilb. 3.2) (dial) d. s. s. -hale 2:8.
VSO. JTusch.75(bornh.). 3.d)(nu næpjpe br.)
d. s. s. -hale 2.6. Moth.Conv.KlOo. JTusch.
245. 3.4) (nu næppe br.) kæruld, Eriopho-
rum polystachyum L. JTusch.83. OecMag.
V 1.334. VSO.' 3.5) (nu næppe br.) fredløs,
10 Lysimachia L. Moth.Conv.K105. vAph.Nath.
11.487. 3.6) (nu næppe br.) navn paa den
tropiske planteslægt Acalypha L. (hvoraf flere
arter har haleformet blomsterstand). VSO.
4) (^, I br.) i flt., om fjerskyer (cirrus; jf.
-hale 3, -stjært 4;. Weilbach.NS.6. -ry|f,
en. spec. i forb. gøre katteryg for {jf.
ty. einen katzenbuckel machen ; /. br.) krybe,
sleske for (en); bukke og skrabe for. D&H.
jf.: *Spraderen med sin Katteryg | Kan
20 plumre Lauget lidt for os andre. Bahb.
FoetF.1.14 6. -rygget, adj. (ogs. kat-. VSO.
MO.). (^, nu I br.) om skib: hvis dæk er
buet; om dæk: buet. SøLex.(1808). -safir,
en. (nu næppe br. Kat-. Hinnerup.Juv.325).
(guldsm.) sorteblaa ell. grønligblaa safir (jf.
-øje 3;. SaUXIV.551. -skidt, et. (dagl,
især dial) kattens ekskrementer (jf. -pære^.
}\talem.: skinne som katteskidt i maa-
neskin, (spøg.) skinne stærkt; falde stærkt
30 i øjnene. Krist.0rdspr.nr.4113. Hvorfor er
du saa glad? . . Dine Øjne skinner jo som
Katteskidt i Masineskin. AndNx.FE. 1.92.
Feilb. OrdbS. (sjæll). -skind, et. skind af
kat, især brugt til pelsværk. BDiderichsøn.
Friderichs-Berg. (1 705). C3 r. Goldschm.III.
101. VareLH03. en graa og hvid Katte -
skinds Uniie. Adr.^^U1762.sp.l6. || talem.
(I br.). Jeg kan ikke taale at se dig saa
sorgfuld som et pisket Katteskind. FrFoul-
40 sen.MD.llO. -skæg, (i bet.l:) et, (i bet.2:)
en ell et (Moth.K72. VSO. Andres.Klitf.
164). (dial Kat-. Cit.l757.(JySaml.3B.IV.
405). Aakj.VB.126. Feilb.). 1) (nu Ibr.)
de lange stive haar omkr. kattens mund:
knurhaar. VSO. MO. D&H. 2) ^ om forsk,
græs- og sivarter. Moth.K72. Feilb. især:
2.1) Nardus stricta L. (jf. Kalkkost 2).
JTusch.150.320. Andres.Klitf. 164. Rostr.
Flora. 1. 12. 2.2) (dial.) sandskæg, Coryne-
50 phorus canescens Beauv. JTusch. 67 (jy.).
Feilb. 2.3) (dial.) børstebladet siv, Juncus
squarrosus L. JTusch. 118. 311 (jy.). Feilb.
GJ -smidig, adj. Drengen (lægger sig)
med kattesmidige Vridninger . . op mod
Moderen. ZakNiels. Ki.^175. Børd. KK.146.
Gjel.M.82. (danserindens) kattesmidige Le-
geme. Tilsk. 1927. 11.43. -snnrren, en.
spec. (med.) : mislyd ved klappe fejl, der min-
der om en kats spinden (fré misse ment ca-
60 taire; jf. -knurj. Meyer. ^388. -spas, en.
(dagl, gldgs.) i fit.: egl springen omkring,
kaad opførsel olgn. (som. en kat); kunststyk-
ker; hundekunster; løjer; spas; narrestreger
(jf. -stveg). hånd har faaet de Kattespat-
zer i Hodet (o: at fri til en ung pige).
KomGrønneg.I.71. Hvad kand en Linie-
221
kattespase
Kattetunge
222
Dandsere ikke giøre for Kate -Spadser
med sin Maskine (o: legeme)? Agerbech.
FL.26. *Mit Lune . . | Giør Kattespaser
af og til. Bagges.Il.282. unge Killingers
Spring og Kattespaser. RUss.ME.III.278.
VilhAnd.FM.Il.23. || sjældnere i anden anv.,
fx. om kneb, udflugter: Han brugte alle-
haande Kattespadser for at slippe. VSO.
om uærlig optræden: *vi Usselrygge lover |
Iblandt en Ting, ei altid bliver holdt; |
Langt fra jeg slige Kattespaser hover, |
Men ofte Nød lidt Glemsomhed har voldt.
TBruu7i.(Bahb.LB. 1.219). om genvordig-
heder, bryderi: *Det Pigebarn, mig Him-
len gav til Mage, | Er af en saare føle-
lig Natur, I Hun giør mig grumme sielden
Kattespaser. TBruun. Udv.Digte.(1834).24.
S -spase, V. gøre, udføre kattespaser. *Med
en Spring -Dands Kattespatze \ Udi Tov
og Takkeladse. Wadsk.l5. I, -spor, et.
(jf. II. -spor/ 1) (^ br.) spor af kattens fød-
der. Levin. 2) {efter eng. eat'spaw; nu næppe
br.) ^ d. s. s. -pote 2. Levin. IL -spor, et.
(KsLt: Funch.MarO.n.70. Wolfh.MarO.164.
t Kattespore, en. Moth.Conv.K105). (fra
holl. kattespoor (ty. kattspuren, -sporen,
pi.); egl. sa. ord som I. -spor; jf. Sandspor;
^, foræld.) buet tømmer, som for at styrke
skibsbunden lægges over inderklædningen tværs
over kølsvinet; vistnok og s. undertiden om
mellemrummet ml. to saadanne stykker tøm-
mer, man kan stue Steen endogsaa i det
allerforreste Kattespor. PGiinthelberg.Søe-
KrigsHaand-Bog.Lfl 768).20. SøLex.(1808).
OpfB.'II.524. Sal.X.315. -spring, et.
(let) spring, der minder om en kats. (en)
fremtrinnér i en Fransk Minuet, (en anden)
paa Ungersk giør et krumt Kattespring.
LTid.1725.815. Med et Par lette Katte-
spring var Hr. S. i Skjul bag Markeds-
teltene. In^.LB.1.68. (bispen gav) et Vink
til Kapellan Ruffgaard, der stod som paa
Kattespring ved Siden af Alteret. Pow^.F.
1.197. II (gym.) spring over hesten (ell. en
plint, bænk), hvoricnder man indtager en
flygtig hugstilling (paa alle fire) paa hestens
lænd og derefter foretager nedspringet ved
at kaste legemet forover, sætte hænderne paa
hestens forreste del og svinge benene uden
om armene. Gymn.I.182. Folkeskolen. 1927 .
509.sp.l. jf.: (soldaterne) kan gøre en hel
Del Sjov, brydes, gøre Kattespring og
more sig paa mange Maader. Rist.FT.150.
•sten, en. ("Kat-. Thorsen. 150. Kværnd.
Feilb.). (dial.) lille hvidlig rullesten af kvarts
(naar de gnides mod hinanden i mørke, skal
de kunne frembringe lys, og leg med dem
fremkalder if. folketroen kattebylder; jf. Kat-
tebyldsten;.ilfo//i.7i:75. Thiele. III. 117. VSO.
Feilb. OrdhS.(sjæll.). || tidligere ogs. om mørk
uren kalksten, der ved slag med hammer gi-
ver en stinkende lugt fra sig ; stinksten ; an-
trakonit. VSO. -stfært, en. 1) (nu næppe
br.) kattens hale '(jf. -hale 1 osv.). VSO.
D&H. 2) ^ om kort tov, fx. i den ende af
en bøje, der er over vanaet: Funch.MarO.
11.24. II især: sejsing, hvormed raasejl un-
derslaas. SøLex.(1808). Funch.MarO. 1.6 5.
Sal.X.315. S) ^ (nu næppe br.) agermaane,
Agrimonia L. J Tusch. 7. vAph.Nath.1.66.
JFBergs.G.84. 4) (nu næppe br.) om sky
(jf. -rumpe 4=). *Jeg seer paa . . den lodne
Sky, I Den vrede Kattestjert, som truer
os. Søtoft.KH.112. -stol, en. ^ 1) (nu
næppe br.) almindelig katost, Malva silve-
10 stris L. JTusch.140. VSO. 2) (dial.) skærm-
grenet vortemælk, Euphorbia helioscopia L.
(j f -urt 4). JTusch.355(jy.). Feilb. f -streg,
en. snyderi; puds (jf. -spas/ *Gid ingen
Katte-Streger | I Aar Dig Lykken spille!
TBruun. V 1.335. -strnd, subst. {ænyd. d. s.,
jf. no. (dra) kattestrupa, ty. katzenstrebel,
-striegel, ænyd. stræbekat, ty. strebkatze og
u. kathalse; sml. strittes klove u. Klov; nu
kun dial.) navn paa en kraftprøve, en slags
20 tovtrækning, ml. to personer, der liggende
paa alle fire og med fødderne mod hinanden
er sammenbundne med et reb (den, der kan
trække den anden bort, har vundet); især i
forb. trækkes (i) ell. (tidligere) drage
kattestrud. Historie omTiile Ugelspegel.[c.
1700].nr.8. Moth.K73. VSO. Feilb. -svans,
en. 1) (1. br.) kattens hale (jf. -hale 1,
-rumpe 1, -stjært 1/ VSO. her blev hen-
des Stemme lind og logrende som en
30 Kattesvans. Wied.S.259. 2) ^ (nu næppe
br.). 2.1) alm. vandspir, Hippuris vulgaris L.
(jf Hestehale 3.i;. VSO. 2.2) (skov-)padde-
rokke, Equisetum (silvaticum) L. (jf. Heste-
hale 3.2;. JTusch.81. VSO. -solv, et. (1. br.
Kat-. LTid.1727.824). (mineral.) sølvglin-
sende skællet glimmer; kragesølv (jf. -guld).
Moth.K73. ÉPont.Atlas.III.171. *„Seer Du,
hvor . . Sølvet her | I Stenen blinker?"
— „Det er jo kun Glimmer." | . . „Ja, det
40 er Kattesølv, som Cæsars Tale." Hauch.
DV.I.171. SaUXin.712. -tarm, en. 1) i
egl. bet.; især om streng olgn., lavet af kat-
tes (ell. andre dyrs) tarme. VSO. Katte-
tarme var det eneste Anvendelige til Flits-
buestrenge.Bergs.GF.II.199. en Fiskebens-
Ridepidsk, overflettet med Kattetarm. Gjel.
R.104. II (spøg.) om violinstreng. Spille-
mændene oppe paa Bordet maatte slide
lidt stærkere paa Kattetarmene. i)rac/i»w.
50 VT.339. sa.T.22. 2) ^ 2.t) (nu kun dial.)
agersnerle, Convolvulus arvensis L. Moth.
K73. VSO. JTusch.64(bornh.,sjæll.). 2.2)
(nu næppe br.) snerle- pileurt , Polygonum
convolvulus L. VSO. 2.3) (nu næppe br.)
en slags vandaks, Potamogeton fili formis
Pers. VSO. 2.4) (dial.) almindelig katost (1),
Malva silvestris L. JTusch.l41(sjæll.). 2.5)
(nu næppe br.) femfingerurt, Potentilla rep-
tans L. JTusch.182. VSO. 2.6) (nu næppe
60 br.) busken ægte alkanna (af kaitehalefami-
lien), Lawsonia alba L. VSO. -trappe, en.
(bygn.) aftrappet gavl (som paa landsby-
kirketaarne) ; trappegavl. SaU XIII. 712.
-tnnge, en. spec: 1) stykke (spise )choko-
lade af form som en lille tunge. KMich.Don
Juan.(1919).48. 2) 2f (nu næppe br.) sirand-
223
BLattennge
Katnn
224
vejbred, Plantago maritima L. VSO. -unge,
en. se Katunge. -urt, en. (nu kun dial.
Kat-. He8teL.(1703).Blv. JTusch.124.301.
S05.318(jy.). Thorsen. 151). ^ \) slægten Ne-
peta L. af de læbeblomstrede , især N. cata-
ria L. (alm. katteurt) (jf. -fod 2.2, -glæde 1,
-lyst, -mynte). JTusch.152. Drejer. BotTerm.
263. Rostr.Flora.I.320. jf.: den Forkærlig-
hed, Katten har for Lugten af visse Plan-
ter, f . Eks. Baldrian, Katteurt o. a. VortHj. i'o
III4.17. 2) (dial.) løvetand, Leontodon Tara-
xacum L. JTusch.l24( Samsø). 3) (nu kun
dial.) kattehale (2.i), Lythrum Salicaria L.
JTusch.140. smst.318(jy.). 4) (dial.) (skærm-
grenet) vortemælk, Éuphorbia (helioscopia)
L. (jf. -stol 2;. JTusch.301(jy.). 6) (dial)
gul snerre, Galium verum L. (jf. Katost 4^.
JTusch.303(jy.). 6) (dial.) katost (1), Malva
L. Thorsen.151. 7) (dial. ell. apot.) stærkt-
lugtende kortlæbe, Teucrium marutn L. (jf. 20
-glæde 3, -plante^. Hempel. Flora. (1836).
323. II om den tørrede overjordiske del af
denne plante (ell. af katteurt 1), brugt som
folkeligt lægemiddel og som tilsætning til snus-
tobak. HesteL.(l?03).Blv. FolkLægem.1.37.
11.10. VareL.''403. 8) (nu næppe br.) bal-
drian, Valeriana L. (jf. -glæde 2, -rod/
vAph.Nath.IV.312. -va(d)sk, en. (dagl.)
det at vaske s^ig ganske flygtigt (i ansigtet).
han (kom) næste Morgen op i sidste Øje- 3o
blik og drev det kun til en rent forsvin-
dende Kattevask om Næsen, før han styr-
tede ned i Klassen. ChKjerulf GU. 202.
Han vaskede sig en Smule; men det var
den rene Kattevask, lidt Slikkeri om Øj-
nene og Mundvigene. TomKrist.LA.83.
-velsig^nelse, en. i talem. se u. Hunde-
bøn, -venlig, adj. forstilt (overstrøm-
mende) venlig. Levin. F. (kattevenlig). Træd
nærmere, unge Herre 1 — Det er mig uen- 40
deligt kært at modtage Deres Besøg! Bøgh.
1.232. du kan tro, jeg faar hende revet i
Næsen af Nabokonerne — hun dér har jo
ikke sin Fars Øjne! siger de og ser saa
kattevenlige uå.AndNæ.PE.II.106. (hun)
søgte ved kattevenlige Kærtegn at bringe
det foregaaende Optrin i Glemme. Emil
Rasm.FB.20. -Tenlighed, en. forstilt,
uægte (overstrømmende) venlighed. Tante
forsikrede mig med den mest drillende 50
Kattevenlighed, at . . hun ikke (vilde)
have beskyldt mig for Indbildninger. Bøgh.
JT.458. Østrup. (Tilsk. 1903. 467). -eje,
et. (nu især dial. Kat-. VSO. Feilb. i bet.
S:mnnerup.Juv.343. VortHj. 11 3. 145). flt.
-øjne ell. (nu ikke i rigsspr.) -øjen (Moth.
K73), i bet. 2 ogs. -øjer (DagNyh.^hl924.7.
sp.3. NatTid.y8l924.Aft.l.sp.l). 1) i egl. bet:
kattens øje, ell. øje, der minder om en kats,
fx. om smaa graalige øjne (hos mennesker), 60
om skarptseende øjne olgn. (j/. katøjet/ Hånd
har katteøien. siges om den der kand sée
i mørke. Moth.K73(jf. Krist. Ordspr.nr.411 7).
*Hvi bruger han | én Blind til Hvad der . . |
just hørte Katteøine til at kiende? FGuldb.
SS.111.386. guulgrønne, gnistrende Katte-
øine. Jn^.ÆJii^./.iO. et Par Brilleglas, der
lyste som et Par Katteøjne ved Gj en-
skinnet fra Kakkelovnsilden. ScAand. Ti^.
11.69. 2) lille rund linse, der i en indfat-
ning er skruet bag paa cykler og motor-
cykler, og som skinner ved belysning fra
bagfra kommende automobiler olgn.; baglys.
OpjfB.^ 12.120. Alle Motorcykler . . skal
bagpaa være forsynede med et Spejlappa-
rat {Yi^.ttQø\e).Bek.Nr.320''U1921.§4. Vilh
And. S. 71. 3) (mineral.) dels: varietet af
brunlig ell. grønlig kvarts, gennemsat af fine,
silkeglinsende asbesttraade , hvorved stenen
faar et ejendommeligt skær; katteøjesten;
dels: en slags halvklar og blaaligmælket opal,
der ved belysning giver et rødligt skær; gira-
sol. LTid.1725.722. vAph.Nath.l.56.V1.32.
Her har jeg de deiligste Ædelstene . .
Katteøine, SaphlreT. Etlar.SB.173. VareL.^
403. 4) % (ofte i flt. m. bet. af ent). 4.1)
(især dial.) forglemmigej, Myosotis L. (især
om de smaablomstrede arter). JTu8ch.l48.
VSO. Hag.Vl.233. JTusch. 148. 320. 356
(bornh.,jy., fynsk). Feilb. Or dbS.(Loll.- Fal-
ster). 4.2) (1. br.) vaar- forglemmigej, Om-
phalodes verna Moench. NRMøller. Lysthaven.
(1892).83. 4.3) (dial.) (tveskægget) ærenpris,
Veronica (chamædrys) L. JTusch. 260. 350
(fynsk, jy.). Feilb. 4.4) (dial.) stedmoder-
blomst, Viola tricolor L. JTusch.351(jy.).
4.5) (nu næppe br.) liden tvetand, Lamium
ampleæicaule L. JTusch.120. VSO. -aje-
fyr, et. (jf. -øje 2) ^ d. s. s. forlorent fyr
(se forloren 3.i;. OpfB.H2.120. -ej e-opal,
en. (mineral., nu 1. br.) girasol (se -øje S).
Brunnich.M.44. Tychsen.A.1.18. VSO. -eje-
§»teii, en. (mineral.) d. s. s. -øje 3. Funke.
(1801).11L14L VSO. Hage.*837. -ajet,
adj. se katøjet. -are, et. spec. (med.): med-
født misdannelse af det ydre øre, idet hele
øret er slaaet fremefter. EliniskOrdbog.( 1921).
125.
Kattnn, et. se Katun.
Kat-ngle, en. {ænyd. d. s.; zool. ell.
dial.) \ natugle, Symium aluco L.; tid-
ligere ogs. om spurveugle, Athene passerina L.
*Een fæl Katt-ugle man paa Taget ogsaa
saae. Holb. Paars. 347. EPont. Atlas. I. 617.
Kjærbøll.71. Brehm.DL.lI.199. Esp.163.
Feilb.
Katnn, et ell. (om arten, slagsen) en
(åen trykkede Kattun. Funke. (1801). 11.
671). [ka'tu-'n, sj. 'ka|tu-'n, 'katun] (nu ikke
i rigsspr. : Katon olgn. Pflug.DP.440. Kiøbm
Syst.llll.169. jf. Feilb. nu kun dial.: Kar-
tun (-ton). Pflug.DP.397. Holb.DH. 111.675.
PW10I754. OeconT.VlI.20. HCAnd.L.93.
Esp.162. — nu næppe br. : Kottun. OeconT.ll.
35. VareL.( 1807 ).l. 241). flt. (om forsk, slags
ell. stykker) -er (Holb.DNB.564. EPont.At-
las.lV.135. OeconH.(1784).L14. Sal.lll.
,317). (ænyd. d. s.; fra ty. kattun, holl. ka-
toen (t cot(t)oen), bomuld, katun, fr. co-
ton (jjf. eng. cottonj, ital. cotone; egl. et
arab.ord) 1) f bomuld (j/". Katun-plante,
-træ/ Pfiug.DP.483. de smaae Træer,
I
225
Katnn-
kanderrælsk
226
hvorpaa Cattun \oxeT.LTid.l725.58. 2)
(især foræld.) navn paa lærredsagtige,
temmelig tæt vævede bomuldstøjer,
ofte med paatryMe farvemønstre; ogs. under-
tiden om stoffer som shirting, nankin, dow-
las. Kisten (var) uden til . . overklæd
med Bay, inden til med hvidt Kartun.
Holb.DHJII.675. blommet Kattun. ^a^^es.
L.I.291. et (tørklæde) af blaat Kattun med
store røde og gule Blomster. HCAnd.IIl.
76. *Åi tyndt Kattun var Morgenkjolen
giort. Drachm.DJ.1. 17. Hage.*901. Folke-
dragter. 103. trykte catuner. Cit.1716.
(KbhDipl.VIII.374). Man udmærker de
trykkede Katuner under forskjellige Be-
nævnelser, saasom almindelig Kattun, Sirts-
kattun og Sirts. Hallager. 101. \\ klinge
(klingre. Feilb.) som katun, (nu næppe
i rigsspr.) lyde klangløst, svagt. Feilb. jf.:
*da som Kattun klinger al den Sang, I Der
før lød i Sky over Danevang. Grundtv.PS.
VII.309. istedetfor at det er Guds Stemme,
Du skal høre; saaledes hørte Fædrene det,
denne Guds forfærdende Stemme, nu klin-
ger det Objektivt som Kattun. Kierk.XII.
327. II billedl *Vort Livs Kattun overalt
er broget. Bagges.IV. 145. jeg er en Traad
med, der skal spindes ind i Livets Kat-
tun. iKer fe. 7.^5. II gen. katun s brugt som
adj. ell. 1. led af ssgr. en Cattuns Slap-
B.6k.Pamela.I.180. en Seng med Kattuns
Omhæng. Goldschm.VII. 276. den gamle
Madam Stub . . i sin blommede Kattuns-
kjole. Schand.F.509. Katnn-, i ssgr. især
af Katun 2 (jf. Katuns-^, fx. (foruden de
ndf. medtagne) Katun-fabrik, -mønster, -væ-
v(er). -blomst, en. ^ navn paa den chi-
lensiske 2)rydplante Schizanthus pinnatusRuiz
et Pav. Jager. Blomsterhaven, (overs. 1878).
176.
H.at-nng;e, en. (1. br. Katte-. vAph.
(1764). JVJens.EE.105). (nu kun dial; jf:
„Norsk." VSO.) katfens unge; killing, en
Kat-unge er een af de naragtigste Crea-
ture paa Jorden. Holb. Ep. II. 173. MO.
KMich.LM.114. Hjortø.SJ.24. Feilb. (u.ksit-
teunge^. Festskr.Krist.185. || som kælenavn
til en kvinde. JPJac.1.128.
Katnn-lærred, et. (■\ Katuns-. Pflug.
DP. 619). (fagl.) katun med paatrykt farve-
mønster. Larsen, -papir, et. (fagl.) en slags
buntpapir med bestemte mønstre paa hvid ell.
farvet bund, fremstillet ved trykning. VareL.^
133. -plante, en. [1] 2( '(foræld.) bom-
uldsplanten, Gossypium L. (jf. -træj. Warm.
Frø2)l.280. Katnnis-, i ssgr. se u. Katun 2
slutn. (og u. Katunlærred j. JÉlatnn-tryk-
ker, en. (fagl.) person, der trykker katun.
Cit.l 716.(KbhDipl. VIII.374). Oversk. Com.
IV.93. Lov^''U1854.§1.4. -trykkeri, et.
(fagl.) fremstilling af katun med paatrykte
mønstre (jf. -trykning^ ; konkr., om sted, fa-
brik, hvor saadan virksomhed foregaar. Cit.
1712.(KbhDipl. VIII.267). Holb.bNB.59L
OpfB.WL.528. -tryknine, en. (I br.; jf
-tryWeri). Funke.(1801).lL67L -træ, et.
[1] ^ (nu næppe br.) d. s. s. -plante. Pflug.
DP.815.
Kat-nrt, en. se Katteurt.
Katzen-j animer, en. i alm. uden
art. ['kads(a)n|jam(')8r ell. m. ty. udtale^ {fra
ty. ( studenter spr.) katzenjammer, egl.: kat-
tenes jamren under parringen; jf. Katte-
jammer; nu lidt gldgs.) om efterveerne efter
en rus: tømmermænd. Det eneste Reelle,
10 man har af den Slags Historier (o: solde-
rier )f er en myrderlig Katzenjammer.^er^8.
PP.339. Panum.22. || billedl; dels om an-
fægtelser, ubehageligheder; dels om jamren,
klagen over noget ubetydeligt olgn. *en Læ-
gebog I med Husraad imod Livets Kat-
zenjammer. Drac/im.jDJ'.JJ..?. han (parodi-
erer) Elskovslyrikens Guldhaar og Perle-
øjne og evindelige Katzenjammer. YVed.
B.115. en yngre Digter af Katzenjammer-
20 Slagsen. EErichs.N.60. moralsk „Kat-
zen j a m m e r"^ .EHenrichs.MF.II.295, Rode.
B.115. II (sj.) om daarlig musik (j/". Katte-
koncert, -musik^. Wied.BSt.85.
Kataffel, en. se Kartoffel.
H.at-aje, et. se Katteøje, -øjet, adj.
(katte-. D&H.). {ænyd.d.s.; nu især dial.)
som har kattelignende øjne (graalige øjne,
ell. meget opmærksomme, skarpiseende øjne).
Moth.'K72. En snavs Karl . . skaldet, ryn-
30 ket, katøiet, huulkiæftet. /SA;Mes;7.IJJi.55.
VSO. MO. Feilb.(u. keitteøle).
I. Kander-Tæl sk, et.['kau(')d8r , væl's^,
'k(nu('.d8r|Værs(9'] uden flt. {fra ty. kauder-
welsch; se IL kaudervælsk; nedsæt., især
talespr.) tale(sprog), som er en blan-
ding af (ord fra) to ell. flere sprog;
underligt lydende ell. uforstaaeligt
sprog (især: fuldt af ord fra andre sprog);
pluddervælsk (jf. Rotvælsk^. Hun har
40 aldrig villet snakke med andet Tunge-
maal end hendes Kjeltringesprqg og det
italienske Kaudervelsk. Ing.EF.XII1.202.
mit Tydsk var et Kaudervælsk, som jeg
selv opfandt. HCAnd.XL18. (salmernes)
knudrede og hemmelighedsfulde Sætnin-
ger, der danner en Art kirkelig Kauder-
vælsk. jE^rawrZ./S./J. Mage til Kaudervelsk
(o: om finsk) havde de aldrig i deres
Livs skabte Dage hørt. VRiegels.FrøkenDik.
50 (1914).182. IL -vælsk, adj. ['kauOdar-
ivæl's^', 'kcnuOdarivæl's^] (nu kun dial. ko-
der-. 'Rietz.362 (skaansk) ). {fra ty. kauder-
welsch (ældre: kuder-); første led vistnok
af ty. kaudern, drive mellemhandel, aagre,
prange, kauderer, pranger, og egl. om det
sprog, som de fremmede (vælske) kræmmere
talte i Sydtyskland; jf. I. -vælsk; nedsæt.,
især talespr., 1. br.) om tale, sprog olgn.: be-
staaende af ord fra forskellige sprog;
60 uforstaaelig. dette kodervelske Navn
her stSLSier. Agerbech. FA.I.60. Hun sagde
Intet, men lod sig bedøve af sin Moders
kaudervelske Pludren. Schand. V V.93. den
Original, som han (o: Oehlenschlågers fader)
med ... sit kaudervælske Sprog alle Dage
var og hley. Reumert.SØ.7.
X. Rentrykt w/l 1828
16
227
kanscher
Kantionsforeninfi:
228
kanscher, adj. se koscher.
t kaut, adj. adv. d. s. ell. (m. lat. form)
-e (se u. bet. 2). (fra lat. cautus, forsigtig;
jf. Kautel, Kaution) forsigtig (2); be-
tænksom. 1) som adj. Moth. Conv. K108.
Han var heel spidsfindig, eftertænksom i
sin Tale og caut i sine Svslt. Holb.DH.l.
706. ChrFlensb.DM.1.40. Bagges. 11.263.
jf: Hans (o: Herodots) Kautified (gaar)
kaution: da jeg lover, at stille Caution,
svarer de, at neele Verden ikke kand ca-
vere for mig. Holb.Hex.V..5. en anden . .
kunde stille vedbørlig Caution for de ham
betroede Oppebørseler. Stampe.I.305. Pal
M.IL.II.S3. gaa i kaution, være katt-
tionist; kavere; kautionere; gaa i borgen
(forløfte) (jf. ndf.1.27). Jeg skulde dog
tænke, at om det kom dertil, at nogen
saa vidt, at skiøndt han gierne gad vidst, lo skulde forbarme sig over mig og gaae i
hvor Rav og Tin . . kom fra, tier han dog Caution for 60 Rdlr. Holb.Hex.lI.l. He
bomstille. Grundtv.HV.I.167. 2) som adv.
Hun skulde . . være ærbar og sparsom,
tale lidt og giøre alting meget caut og
forsigtig. Holb.Vgs.II.S. Hvor caute ogfor-
sigtigen man vil skrive en Comædie, saa
undgaar man dog aldrig saadanne Cen-
sures. sa.Skiemt.)(2^. sa.Kh.488. *Af samme
Aarsag har jeg kaut | Indblandet i mit
Brev lidt Fi2LVit. Bagge8.IL262.
Kautel, en. [k(»)u-, kau"te-'Z] flt. -er.
{fra lat. cautela, til lat. cautus, forsigtig (se
kautj; især emb.) foranstaltning, for-
holdsregel, fremkaldt af sikkerheds-
hensyn; forsigtighedsregel; spec. om
klausul i kontrakt, der tager sigte paa at
forebygge uklarhed ell. strid i fremtiden.
de Cauteler, som en Skrifteforvalter og
Overformynder efter Omstændighederne
S.98. Drachm.E0.257. Ludv. \\ (1. br.fom
person, der yder sikkerhed (kaution); kau-
tionist, han vilde modtage Sikkerhed
for Summen hos en Præst der i Egnen,
som havde tilbudt sig at være min Mands
KBNtion. PAHeib.US.155. \\ H«ed^. Gustavl
i Dine Hænder nedlægger jeg min Rig-
dom. Min Forskrift er: Brug Din Klog-
20 skab I Dit Caution er: Din Samvittighed.
Oversk.1.397. Hvorfor har Eskimoerne al-
drig (kunnet) søge deres Støtte i Kampen
for Tilværelsen gennem den Kaution, der
altid ligger i at være msmge? KnudRasm.
G.578. „Paa hendes Dyd og Sædelighed
var der Intet . . at sige." — „Ja, saadan
Noget gaaer jeg aldrig i Caution for."
Hrz. VIl.64. ved sin Haandbevægelse lige-
som gaar (personen) i Kavtion for sig selv.
bør isigttsige.Stampe.II.189. Leth.( 1800 ).17. 30 tilbyder sin egen Borgen for, at han er
Det er med stor Betænkelighed, at man
, . imødeser Opgivelsen af den dobbelte
Vælgerklasse. Man taler om Kauteler,
men jeg har forgæves speidet efter, af
hvad Art disse skulde være, dersom Min-
dretallets Ret ikke ganske skal tilside-
sættes. VortLand.^y il 904.1. sp.2. vi (o: ar-
kivet) (vil) gerne paatage os alle Kauteler
med Hensyn til Adgang til Papirerne.
FoVVa927.7.sp.l.
Kaation, en ell. (sj.) et (Oversk.1.397).
[k(i)u-, kau'Jo'w] flt. -er. {fra lat. cautio, egl.i
forsigtighed, af cautum, supinum af cavere
(se kavere^; y/". kaut, Kautel) 1) det for-
hold, at en person gaar i borgen for
en anden, især: indestaar for, at en vis
ydelse i rette tid erlægges af denne; for-
løfte (I); i videre anv., om sikkerhed, der
stilles for en persons forhold, især sikker-
en Mand med Hjertet paa det rette Sted.
J Lange. II. 45. ThGraae. Alberti. (1908).71.
2) ^ dels (foræld.): surring, hvormed
skraastøtternes underender fasthol-
des ved kølhaling af (svære) skibe. Funch.
MarO.II.25. dels: surring, hvormed den
nederste ende af hjælpespir til masten
fastsurres til skibssiden. OrdbS. kau-
tionere, V. [kcnu-, kaujo'ne-ra] -ede ell.
40 (sj.)-ie. vbs. (sj.) -mg(KvBl.^Vxl913.2.sp.2).
{af,, af Kaution 1; især jur.) gaa i bor-
gen; yde kaution; gaa i kaution; ka-
vere. Høysg.S.98. ikke Enhver, der til-
byder sig at cautionere . . har dermed
beviist, at han er en vederhæftig Mand.
Kierk.IV.280. (han) har ladet sig forlede
at kautionere med nogle tusind Kroner
for (N.N.).BerlTid.''Viil903.Aft.l.sp.3. || bil-
ledl. *for mine Ord jeg dog ej kautione-
hed, bestaaende i depositum af penge, værdi- 50 rer. Drachm.DJ .1.30. Kautionist, en.
papirer olgn. (ydet af denne person selv ell.
en anden). Moth.Conv.K107. naar Monsr.
skaffer Pant, Caution eller Endossement,
skal hånd gierne faae, om det var end
2000. Holb.llJ.III.3. Skipper S. er løsladt
mod CsiVition. Luxd.Dagb.I.187. PalM.IV.
201. det var altid en højtidelig Ting for
den uakademiske Læser at gaa (paa de
offentlige biblioteker). Man skulde have
[k(ou-, kauJo'nisÆ] gen. -s ell. (nu næppe
br.) -es (Stampe.I.135. Nørreg.Privatr.III.
385). flt. -er. {afl. af Kaution 1 ; især jur.)
person, der kautionerer, gaar i kau-
tion; forlover (1); borgen (2). Moth.
Conv.K107. Holb.NF.I.219. Nørreg.Naturr.
254. Lassen. S 0. 42 6. simpel kautionist
(jf. simpel kaution u. Kaution 1): Lassen.
^0.358. BerlTid.V6l927.Aft.l0.sp.6. \\ billedl.
Kaution af en Grundejer. PLevin.(Tilsk. 60 Som juridisk Kautionist for Estrupiatet
1920.11.425). Lassen.SO.367. simpel kau
tion, (især jur.) kaution, hvorefter kau-
tionisten kun er pligtig til at betale, hvad
kreditor ikke kan erholde hos hovedskyldne-
ren (mods. Selvskyldnerkaution^. Lassen.
SO.403. BerlTid.VBl927.Aft.l0.sp.6. stille
var (Nellemann) mere udsat end de andre
Deltagere. EHenrichs. MF. 1. 270. Kau-
tions-, i ssgr. (især jur.) af Kaution 1,
fx. (foruden de ndf. nævnte) Kautions-for-
pligtelse, -krav, -løfte, -stillelse. -for-
ening, en. forening, hvis formaal er at
Kantionsforsikring:
Kavaler
230
yde kaution for medlemmerne. LovNr.SVi
1898. §1. -forsikring;, en. forsikring,
tegnet af en arbejdsgiver ell. funktionær, til
at imødegaa eventuelle tab, foraarsaget ved
en funktionærs uredelighed. Sal.X.328. For-
sikrO.
Kantsjak, en ell. et (SaVXIII.728.
jf. MentzO.Pl.324). ['kaudju^'; ogs. kcnu-,
Kau'Ju^] flt. næppe br. (fra fr. caoutchouc;
egl. et sydamerikansk ord; især fagl.) ela-
stisk stof, der fremstilles af mælkesaften
af forsk, planter (fx. gummiplanten, Ficus
elastica Roxb.) og finder en udstrakt anven-
delse til gummislanger, viskelæder, galocher,
vandtætte tøjer, cykel-, automobilring e olgn.
(jf. Gummi 2, Gummielastikum samt Fje-
derharpiks; sml.: Det kaldes . . i Amerika
i Mainas Caoutchouc, eller kort efter vor
Udtale Kutschuk. Tode.SJ.259). Meyer."- I
den senere Tid ere Skoe af Caoutschouc
(Gummi elasticum) komne meget i Brug.
Green.UR.94. en Mand i Kautschuks Regn-
kappe. Schand.F.399. Warm.SystB.321.395.
BLaatsJak-, i ssgr. (især fagl) fx. -fer-
nis (opløsning af kautsjuk i forsk, tjæreolier,
ogs. brugt som klæbemiddel (solution)), -mand
(sj.; om elastisk, spændstig person. S&B. jf.
KliniskOrdbog.(1921).125 samt Gummi- sp.
37 !P^), -plante, -træ (plante, træ, hvoraf der
udvindes kautsjuk. MentzO.Pl.32 1.32 5); især
i betegnelser for ting af kautsjuk, fx. Kaut-
sjuk-bold,-(hæf te)plaster,-ring, -skive, -slange.
I. Kav, en. se Kag.
II. kaT, adj. {vel til no. kav, møje , an-
strengelse (se I. Kave^, jf. ogs. no. keiv, skæv,
forkert, keiv-, kjevhendt, kejthaandet, sv.
dial. kevhendt; sml. kej samt kavet; dial.)
forkert; bagvendt; akavet; kejtet; ogs.:
venstre (om haand ell. fod; jf. Kav-fod,
-haand(et);. Moth.K74. MDL. Feilb.
Kavaj, en. [ka'vai'] flt. -er. {fra nt.
kawaj, holl. kabaai, maaske af polsk kabat,
trøje; nu i rigsspr. lidt gldgs.) (lang) kappe
(overtøj) med slag ell. stor krave (brugt
til søs, til rejse-, kørebrug olgn.). 1 Seildugs
Kavai. MR.1810.434. Sibb.U.132. *Hans
Klædedragt: Kavaien, Frakken, Vesten, |
Er gT2i2i.PalM.IV.ll. Schand.0.1.183. Bar-
den fl. Søm. II. 143. Folkedragter.47f. || stikke
under kavajen, (nu næppe br.) sætte no-
get (især: drikkevarer) til livs; stikke under
vesten. CollO. Gadeordb.^
Kaval , en. [ka'vai'] flt. -ler. {af itdl.
cavallo, rytter, egl.: hest, til Za<. caballus,
.//".Kavaler) ^ navn paa et kort i tarok-
spil, som rangerer ml. dame og knægt: rid-
der (jf Kavaler 4.2;. Spillebog.(1786).116.
Spillebog.(1900).61.
Kavaler, en. [kava'le-V] (nu næppe br.
Kaveler. Rolb. Jean. 1.1. sa.Arab.l3sc. nu kun
arkais.: Kavalier ell. (oftest) Cavalier. Rolb.
Vgs.V.l. Prahl.BJ.46. Blich.(1920).VII.21.
Schack.415. JPJac.1.27. flt. -er (Holb.Forv.
Ise.) ell. -s (sa.Tyb.III.5. JPJac.1.27). nu
kun arkais., sj.: Kavaliere, Cavaliere. Aare-
str.SS.II.174. JPJac.I.302. j f Meyer. ^47.
t Cavail(l)er. EPont.Atlas.II.265. Eilsch.Phil
Brev. 379. flt. -er ell. -s (KomGrønneg.III.
395). t Kab(b)eler. Moth.Kl. Holb.Bars,
IV. 3. sa.Vgs.V.2. f Kabaler. 8a.Rpb.I.3).
flt. -er. {ænyd. cavaler, cavalier, cavallerer;
fra nt. kavaler, ty. kavalier, fr. cavalier elL
ital. cavaliere, af lat. caballarius, hestepas-
ser (i mlat. ogs.: ridder), afl. af caballus,
hest; jf. Kaval, Kavaleri, Kavalet, Kaval-
10 kåde samt chevaleresk)
1) adelig person, især i hoftjeneste:
ogs. om overordnet hof funktionær (jf.
Hof kavaler;. Moth.Kl. (Ulfeld) blef opført
til Audientz hos Kæyseren, med stor Pragt
. . og et stort Antal Herrer og fornemme
Cavallerer frem og tilbage ledsaget. SZan^e.
ChrlV.lOoO. nogle af Cavaillererne (ved
hoffet paa Fredensborg) logere . . i det saa
kaldte Cavailler-Huus. EPont.Atlas.II.265.
20 Hoffets Kavallerer og Damer. Davids.KK.
52. Hr. Victor von Marwitz, tjenstgø-
rende Cavaleer hos Kongens Datter.
Hauch.III.61. Schack.415. || (efter eng. cava-
lier; hist.) om kongens tilhængere under den
eng. borgerkrig 1642-49. Over for Karl's
Kavalerer stillede (Cromivell) sin Hjem-
stavns djærve Forpagtere og Fribønder.
/SaZ.27.5i5. II paa kavalers parol(e)o;^n.,
(nu næppe br.) egl. : paa en adelsmands ord
30 (løfte, forsikring); paa æresord; paa tro og
love. Holb.Mel.lII.2. Besætningen blefve
Krigsfanger: Og Axel Urop paa hans
Cavalliers Ord og Løfte frigifven. SZan^e.
ChrIV.1199. *Jeg svær ved Cavalleers
Parole, | Du skal dem (o: pengene) faae.
ChrBorup.PM.351. VSO.I.561. jf: et Dou-
sin eller to Cavalleers Eeder og Paroler
(hvormed) hun (vil) beviise hånd elsker
lienåe.JRPaulli.N.7. samt Rubow. SP. 139.
40 2) (nul.br.) om fornem (yngre) herre
i al alm., især (m. overgang til bet. S) m.
henblik paa hans flothed (i paaklædning, leve-
vis olgn.) ell. dannelse, belevenhed, ærekær-
hed, ridderlighed olgn. (jf. Gentleman), in-
gen Cavalier i Paris knæpper sin Kiole
meer for ti]. IIolb.Jean.lV.4. Est du en
honnet Cavalier, saa møder du mig Kloc-
ken 8 i Aften paa Grønland, hvis du icke
møder, holder jeg dig for en Coujon. sa.
50 Vgs.V.l. Til Goslar har en lærd Cavalier
. . i dette Aar atter igien ladet et lærdt
Verk for Lyset komme. LTid. 1731. 730.
*Hist gik en pyntelig nymodens Cavalier, |
Her kom et Compagnie af unge Gratier.
Prahl.BJ.46. Heib.Poet.X.lll(8e u. I. Herre
3.i;. Han har et stort Bekjendtskab blandt
Byens Cavallerer og kunde skade os ved
ond EftertaXe. Hrz.X.171.
3) om (især: yngre) mandlig person
60 uden hensyn til stand , men m. henblik paa
hans (ydre) egenskaber; herre (S). 3.1) om
person, der er meget velklædt, optræ-
der fornemt, lever flot olgn. (soldaten)
var nu rig, havde pæne Klæder og fiK
da saa mange Venner, der Alle sagde,
han var en rar Een, en rigtig Cavaleer,
16'
281
Kavaler-
KavalerperspektiT
og det kunde Soldaten godt hdel HCAnd.
V.5. spis Lidt, hvis De ikke har mange
Penge, men giv rigelige Drikkepenge 1
Vær genereux, vær Kavaler. GoldscnmJII.
87. (jeg) var hvad man kalder en net Ca-
valleer, og . . ikke . . ganske uvant til at
blive lagt Mærke til. Chievitz. F G. 141. Flor
selv var ikke saa lidt af en Kavaler, der
kunde ride en Hest og styre en Vogn.
FLaurids.S.VII.41. 3.2) om person, der
er dannet, høflig, beleven i sin op-
førsel, især over for damer. Det har al-
deles ikke været min Hensigt at anklage
ham. Han er i enhver Henseende en Ca-
valeer. PalM.IL.II.734. Naar man behand-
ler øverste Klasses Disciple som Kaval-
lerer, og de viser sig at være nogle Flabe,
saa skal de for Fremtiden behandles som
S\u.hheTter.Schand.AE.197. (drengen) gav
Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop
Te (til stiftsfrøknerne). Bang.SE.38. jf. bet.
3.8: Sommerfuglen nærmer sig sin Ud-
kaarne med lette dansende Sving, en fuld-
endt Kavaler. FoU/ul920.8.sp.3. 3.3) d. s. s.
I. Herre 3.2 (jf. Bal-, Bordkavaler;. Da . .
den tilbedte Gjenstand valgte sig en tre-
die Cavaleer (o : tilbeder ), bleve de to For-
smaaede siden hinandens . . Fjender. Blich.
(1833).VI.6. der (var) næsten ingen Ca-
valerer; jeg maatte altid dandse med en
af de andre unge Piger. Heib.Foet.VII.361.
*Den unge Frøken, yndig, | Skjøn som en
Bajadere, | Slap pludselig i Dandsen | Sin
sorte Cayalieie. Aarestr.SS.IL174. *Danse,
danse Dukke min | Jomfruen hun er saa
fin, I Kavaleren ligesaa, | han har pæne
Klæder paa. Børnerim. III. 8. Jeg er . . godt
fornøjet med Moder (o: naar jeg rider)
skønt du dog altid er en Kavaler; det
tager sig anderledes ud at ride med en
Herre. EBrand.UnderL.il. 3.4) (nedsæt. elL
spøg-) fyr (H.l) (jf. Herre sp. 6^^^-). (han
var) hvad man . . kunde kalde en gammel
Kavalleer, thi han var over halvtreds-
sindstyve Aar. CBernh.I.112. At jeg nu
med denne anonyme Kavaler skulde ind-
lade mig paa Drøftelse af saadanne Sa-
ger som hvad han benævner „Gudsfor-
holdet", „Idéforholdet" osv., vilde være
for meget forlangt. Brandes.XIII.413. Er
han ikke en noget vidtløftig Kavaler?
Kandariu8.LF.12 9. jf. Dania.ni.60. \\ i vi-
dere anv. Det maa være en gammel Ka-
valeer, den Karpe, en 4-600 ÅSir.Bogan.
1.84.
4) t navn paa brik ell. kort. 4.1) sprin-
ger i skakspil. Skak. (1773). 8. Spillebog.
(1786). 188. 4.2) d. s. s. Kaval. Spillebog.
(1786). 116.
, 5) i^ (foræld.) et inden for hovedvolden
liggende dominerende værk: kat (9.2). Mil
Conv. 11.191. Af Bastionerne (omkring Fre-
dericia) have de fire den saakaldte „Ka-
valeer", der i daglig Tale kaldes „Kat".
OLund.LivetienFrovindsby.(udg.l899).92.
Kavaler-, i ssgr. (nu sj. Kavalier-, Ca-
valler-, se u. -mæssig, -perspektiv, nu næppe
br.: Kaveler-y se u. -mæssig. f Cavailer-, se
u. -perspektiv;, af Kavaler (se ogs. u. Ka-
valer 1 slutn.).
Kavaleri, et. [kavala'ri-'] flt.-tr, (ænyd,
d. s. (DGrammat.I.147); fra fr. cavalerie^
ital. cavalleria, af cavallo, hest, laf. cabal-
lus; jf. Kavaler) 1) samling af beredne;
selskab af ryttere. Leth.(1800).17. || nu
io kun i videre anv., i forb. fuldt ell. helt
kavaleri, ^ i tarokspil om en serie af
konge, dame, ridder (jf. Kavaler 4.2; og
knægt i samme farve paa een haand. Spille-
bog.(17 86). 117. Spillebog.(1900).64. 2) ^ (i
Danmark vedLov Vi 1867. §1 erstattet af Ryt-
teri) den vaabenart, der kæmper til hest;
rytteri (jf. Hestf olkj. Moth. Conv.Kl 08. Da
Cavalleriet saaledes var adspreedet, gik
man løs paa Fodfolket. IIolb.Eh.II.405. Cor-
20 nets af Cavalleriet. SøkrigsA.( 1752). §904.
ingen Murat (kunde) hurtigere og tapprere
hugge ind med sit Kavallerie, end hun
(0: Kamma Rahbek) med sine bevingede
Vittigheder faldt os i Flanken. OehlJEr.1.
215. MilConv.IL184. || let, svært kava-
leri, se let, svær. || russisk kavaleri, se
russisk. Kavaleri-, i ssgr. [kavala'ri-}
(især ^) a/Kavaleri 2, /"æ. Kavaleri-hest,
-korps, -regiment, -sadel, -skole.
30 Kavalerist, en. [kavala'risd] flt.-tr. {ty,
kavallerist; o^. a/ Kavaleri) ^ soldat til
hest; soldat, der gør tjeneste ved ka-
valeriet. Rostgaard.(GkS7 99.29; sew. Kar-
nøffel 1;. VSO.L56L MilConv.II.191. Aller.
111.109. jf.: Castor, der især i det Ar-
gonautiske Tog giorde god Tieneste som
C2i\d\\erist. JBaden.Horcdius.1.48.
Kavaler-kæde, en. (ur.) lang, tynd
urkæde, der gaar fra den venstre vestelomme .
40 til den højre. FolitiE.KosterbVViol923.1.sp.l.
-mæssig:, «^i- r*^w næppe br. cavalier-, se
ndf. kaveler-. Scharling. N.327 ). som Iwrer
til, passer sig for en kavaler; nu især (til
Kavaler %): flot, fin, fornem ell. høflig, be-
leven (især over for damer). En Cavalier
maae ogsaa have en Cavaliermæssig Med-
gift. Skuesp.Y 11.265. Han var i den Alder,^
hvor det forekommer En kavalermæssigt
at vise sig til Hest. Bergs.FM.28. hun
50 (o: en halvprostitueret) smilte og rødmede
undseeligt flere Gange ved Karls høfligt
kavalermæssige Opmærksomhed overfor
hende. JakKnu.A.174. -perspektiv, et.
(ogs. Kavalier-. SaUYI.57. f Cavailler-, se
ndf.). {efter ty. kavalierperspektive, fr. per-
spective cavaliére; fagl.) perspektivisk af-
bildning, som viser noget fra et synspunkt,
der ligger noget højere end den afbildede
genstand (egl. saaledes, som det viser sig fra
60 et højt fæstningsværk, en kavaler 6); skraa
afbildning; militærperspektiv; ogs.: fugle-
perspektiv, (bygningerne) forestilles her i
de saa kaldte Cavailler Perspectiver, a vue
d'oisseau, eller fra høyere Syns-Punkt saa-
ledes, at man med eet Øyekast, overseer
alle Bygningernes Hoved -Deele. EFont.
233
Kavalersadel
kave
234
Atlas.II.97. Heih.Pros.II.296. SaVVI.57.
-sadel, en. [3] (fagl.) en slags cyklesadel.
PolitiE. Kosterbl. Vs 1925. 2. sp. 1. kava-
lersk, adj. [kava'le'rs^] (nu næppe br.
kavaliersk, cavaliersk. Holb.Kh.7o5. Høysg.
S. 128. t kab(b)elersk. Moth. Kl), (aft. af
Kavaler; jf. chevaleresk; nu næppe br.)
egl. d. s. s. kavalermæssig; dernæst: stolt;
hovmodig; fræk. *Imidlertid fremtriner |
ter og Cavalcader veksler med Koncerter
og Teaterforestillinger. VVed.B.31. || (især
spøg.) uegl. en vild Dreng (for) om i Stuen,
løb mod Bordet . . og under denne Ca-
valcade rev han den smukke Silkekjole
og al øvrig Herlighed af. Gylb.I.142. Ka-
valkaden (o: „flokken, toget") af Mester-
lektianere, der efter Skik og Brug havde
fulgt Dimittenderne ad Landevejen, vendte
En unger Burs, med sin Plumads, | Og lo om med et rungende Hurraraab. Tt7sfe.i9i8.
I
Cavallerske Miner. Reenb. II. 447. denne
Alphonsus (var) saa Cavaliersk udi Reli-
gionen, at han undsaae sig ikke ved at
mynstre Guds Gierninger selv. Holb. Kh.
755. Han gav et cavalleerskt Svar. VS O.
1.561. Han gaaer saa cavalleersk paa Ga-
den, sms^. li paa (sin) kavalersk, paa
en kavalermæssig , flot, utvungen ell. stolt,
hovmodig maade. *Her seer man Prakke-
11.152.
KaTaller(i), Kavallet, se Kava-
ler(i), Kavalet.
I. Kave, en. (ogs. skrevet Kage, se u.
Iskavej. flt. -r. {ænyd. i ssgr. kave vær,
vindstød, vindkave, veyrkafve, vindstød,
-pust, no. kave, regnbyge, snedrive, oldn.
kafi, tyk røg, færøisk kavi, sne, jf. no. sne-
kav samt kov, regn-, snebyge, oldn. kof,
ren paa Cavaliersk at studse | Og for Cre- 20 røg, damp; til no. kav, møje, anstrengelser,
ditens Skyld sin Tilstand høit oppudse.
Tychon.Vers.233. Høysg. S. 12 8. Alt, hvad
jeg skriver, er frit, og paa sin kavaleersk;
det smager aldeles ikke pedantisk. i^aAft.
(Skuesp.X.450). \\ jf. paa kavalers parole
u. Kavaler 1: „Troe mig paa min Ære."
— „Hiertelig gierne, naar der er Pant
hos." — „Paa min Cavalliersk parole."IfoZ6.
11J.I.4. Kavaler-sko, en. [3.3] ud-
oldn. kaf, egl.: dyb i havet olgn. (se HI. kave^;
grundbet.: noget kvælende; i visse da. dial.
er ordet sammenfaldet og sammenblandet med
I. Kage; dial.) 1) byge (med sne, hagl, regn
olgn.), især ledsaget af pludselig blæst og
mørke; ogs.: vindpust, -stød. Moth.K75.
En Kave Vind (o: ganske lidt vind). OrdbS.
(Ærø), især i ssgr. som Sne-, Vejr-, Vind-
kave. II om røgsky. Da vi fik Skorstenen
ringet herrelaksko (balsko). PolitiE. Kosterbl. 30 renset, saa kom der ikke en Kave Røg
^^Iil924.2.sp.2. -ur, et. [3] (ur.) meget fladt
herre-lommeur. PolitiE. Kosterbl.^'' fi 1922. 1.
sp.l. -vogn, en. [3] temmelig høj luksus-
vogn med to lige høje (to personers) sæder,
der vender front fremefter. BT.^yiil927.11.
sp.4.
Kavalet, en. [kava'læci] flt. -ter. {fra
ital. cavalletto, egl.: lille hest, dim. af ca-
vallo, se Kavaler; fagl.) drejeligt fod-
mere. OrdbS. (Fyn.). 2) om store fnug af
sne olgn. Feilb. i ssgr. som Snekave (s. d.),
J/". sæbekave, fnug fra sæbeskum (Feilb.).
3) om isstykke, tyk isflage olgn. (jf.
Iskave j. (han) stillede sig midt paa Kaven.
Blich.IV. 546. jf. JySaml.VIII.178.
II. Kave, se Kåbe.
III. kave, v. ['ka'va] -ede. {no. kava,
anstrenge sig, dykke, bevæge hænderne olgn.,
stykke, hvorpaa billedhuggeren opbygger ^ oldn. ^SLta.f dykke ned, svømme under vandet,
og udarbejder sin figur i ler. *Det gule
Leer fra Tiberflodens Strøm | Har rejst
sig op paa Cavallettens Bræder. Bødt.132.
JPJac.II.68. Drachm.UB.132. (Thorvald-
sen) har haft for Vane at stille sig foran
Kavaletten med Lyset ind fra højTe.JVJens.
TB.20.
Kavalier, en. se Kavaler. Kava-
liere, en. se Kavaler, kavaliersk,
adj. se kavalersk.
Kavalkade, en. [kaval'ka-åa] flt. -r.
{fra fr. cavalcade, ital. cavalcata, af,, af
cavallo, hest, se Kavaler; især CO) dels:
handlingen at ride, især i selskab
med flere; lystridt; dels (nu især): op-
tog af ryttere. Den 16 Jan. 1612. rykte
han efter Ordre med Hof-Fanen ind i
Sverrig, og blev giordt med nogle fleere
en Cavalcade, som udplyndrede og af
aft. af glda. caff ( GldaKrøn.164), oldn. kaf,
dyb (i havet; jf. u. I. Kave); jf. kavte)
1) (nu næppe br.) dykke (n.l.2). Moth.K75.
(lommen) kaver eller dukker idelig under
YsLnd.vAph.Nath.IV.313. VSO. 2) (7m kun
dial.) d. s. s. kavte. kave i Sneen. VSO.
kave i Mørket, sms^. „Aanej dog," sagde
den blide Bodil D. og kavede ligesom af-
værgende med Haanden hen mod Bedste-
' 3 moderen. Bregend. BN. 185. hun kavede
efter (hundens) højre Forpote for at gøre
den forstaaeligt, at det var Meningen, den
skulde takke. Thuborg.A.12. hun kavede
i Søvne med den ene Arm og gjorde
kejtet Forsøg paa at komme til at ligge
bedre. ENoach. Rektors Elev. (1924). 148,
Feilb.
IV. kave, v. {ænyd. d. s; vistnok lydord;
sml. I. Kaa, IH. kaje samt eng. caw, skrige
brendte Wexøe, Kiøpinge og andre Stæ- 60 (om krage og ravn); nu næppe br.) om den
der. CPRothe.MQ.I.120. Vore Cavalkader
og Promenader ere under Fordoms, Eti-
quettens, Levemaadens Jernaag. Tode.Mus.
107. Da jeg red den bedste, eller mindst
slette Hest var jeg altid i Spidsen af vor
hele CsLVSilcside. StBille.Gal.IIL190. Jag-
iyd, der frembringes af ravnen (JBa-
den.Gram.198), kalkunen (Moth.K75) ell.
ræven (Gram.Nucleus.518. vAph.Nath.VI.
466. Leth.(1800)). \\ i videre anv.: tale li-
stigt, falsk. Leth.(1800).
V. kave, v. vbs. -ing (LTid.1786.507).
286
KaTear
Kaviarkort
236
{fra ty. kauen; nu kun dial.) tygge; gnave.
Feilh. *Det Gumme-kaued Tøy (o: om
en amerikansk ølsort, fremstillet af majs, som
gamle koner tygger). Sort.Poet.83.
KaTear, en. se Kaviar.
t Kave-fln^, et. (til I. Kave ell. dial.
kave, fyge (Feilb.)) fy gen, fog (af sne).
•Fnøsesneens Kave-flug. Sort.FSkan.l.
KaTel, en. se Kalville.
KaTeJer, en. se Kavaler.
KaTeHe, en. se Kalville.
Kavelot, en. se Kabbeleje.
KaTent, en (Moth.K?6) ell. et (Ager-
hech.FL.112. VSO.I.561); i alm. uden art.
[ka'væn'd] (nu næppe Ir. Kovent. Agerbech.
FL.112. OeconH.(1784).II.160. Meyer.^ (u.
Conventjj. uden flt {ænyd. kovent(e), ca-
vente, glda. kowenthe; fra mnt. kovent
(ty. kofent^, af mlat. co(n)ventus, kloster
(se Konvent^; egl: (ringere) øl, der blev
drukket af klosterbrødrene (til forskel fra
det, der blev drukket af de overordnede,
patres); jf. Konventøl; se Studier tillegn.
ETegnér.(1918).356/f.; nu kun bryg.) (øl,
fremstillet af) den sidste og svageste del af
„urten''; svagt, tyndt øl (jf. Efterølj.
Tychon.Vers.190. ÉTid.1729.573. Af det
Overblevne af Mæskningen og Humlen
brygger man . . Spise -01 eller Kovent,
idet man slaaer kogt Vand derpaa, og
lader det løbe igiennem Rosten. OeconH.
(1784). II. 160. Politievennen. 1798/99. 734.
OrdbS.
kavere, v. [ka've'rø] -ede ell. (sj.) -te.
{fra lat. cavere, tage sig i agt, sikre; jf.
Kaut, Kautel, Kaution) 1) tage sig i agt,
bringe sig i sikkerhed olgn. 1.1) (nu
næppe br.) parere (i fægtning). Meyer.^
|| m. obj. først støtte hånd i en Secund
hvilken jeg caverede, og gav ham en igien
udi en Ters. Holb.Bars.lV .3. 1 .2) (nu 1. br.)
refl.: tage sig i agt; sikre, dække sig.
han forstaar altid at kavere sig i SaVXIlI.
731. 2) d. s. s. kautionere; især i forb. m.
præp. for || (især jur.) i egl. bet. Moth.
Conv.K109. Caverér du for een anden,
da er Skaden dig nær. Eolb. Intr. 1. 10.
Chefferne, der saaledes have caveret, maa
af Officierernes Gage indeholde saa meget,
som behøves til at holde dem og deres
Arvinger sk&åesløse. Forordn.^y2l734. Min
Fader . . havde laant og caveret for en
Jøde den Summa Titusinde Rigsdaler;-
Jøden bedrog ham, og reiste bort. Wiwet.
D.58. Flere, der kaverer i Forening, kaldes
Samkautionister. SaUXni.725. \\ (nu I br.)
i videre anv.: indestaa, garantere i al
alm. „(jeg) forsikrer og lover . . at legge
ald min Tid an paa at regne og skrive, for
at gaae ham til Haande udi hans Forret-
ninger." — „Ja det vil jeg (o: Pernille)
cavere for, at han giør Ueirel'* Holb.Stu.
III. 5. jeg (tør) cavere for hans Hierte.
Jeg kand forsikkre, at det altid brænder
af en oprigtig og bestandig Kierlighed
ta \eT. Kom Grønneg. III. 87. De spurgte
mig, om jeg vilde cavere for hendes Dyd
og Sædelighed, og dertil svarede jeg NeL
Mrz.VII.94. For denne Fortællings ob-
jektive Rigtighed synes (forfatteren) ikke
at ville kavere. Arup. (Mist Tidsskr. 8B. V,
109).
kaTet, adj. {dannet af akavet ell. afl,
af II. kav; dial.) d. s. s. II. kav. Moth.K75,
VSO. *naar du sagled af Kruus i den
lokavede B2itJiåom.yVilst.Il.lX.v.491. Feilb,
u. 1. kav slutn.
t Kave-Tind, en. [I.l] vindstød, -pust,
BDiderichsøn. Friderichs-Berg. (1705). C Ir,
dend mindste kave Vind . . kunde kaste
Huuset over enåe. AlbThura.Cold.Clf.
H.aT-fod, en. [II] (dial.) venstre fod.
VSO. MDL. Feilb. -haand, en. [II)
(dial.) dels om haandryggen (mods. haand-
fladen), baghaanden (1). give én en dask
20 med kåuhånden. Moth.E75. dels om venstre
haand, kejten (jf Kejthaand;. VSO. MDL,
Feilb. hertil: -haandet, adj. [II] (nu kun
dial.) kejthaandet. VSO. MDL. Feilb.
KaTiar, en. [kavi'a'r, ogs. 'kavi|a'r}
(f Kavtar, PvMaven.EB.273. Lægen.V.173).
uden flt. {ænyd. d. s., ty. d. s., fr. caviar,
ital. caviaro, caviale; vist egl. et tyrk. ord)
rogn af forsk, arter stør, især fra russiske
floder (her i landet brugt som en fin og
30 kostbar delikatesse); ogs. undertiden om til-
beredt rogn af torsk olgn., brugt som efter-
ligning af ovennævnte ret (VSO. jf. SaU
XIII. 731). Moth.Conv.E109. Cavearen
nærer mere end nogen anden Mad, og
ekler ikke læt, skiønt man daglig nyder
åen.PvEaven.ÉR.273. De kom tillige frem
med en bruunagtig Føde, som de sagde
kaldtes Caviar, der tillaves af Fiskeravn
og er en stærk Vækkere af Sulten. Biehl.
40 DQ.IV.195. *Caviar med det ristede Brød
og med friske Citroner. Weyse. (APBerg-
green. Weyse's Biographie. (1876). 138). Vi
spiste, hvad Sæsonen bød paa: De første
Østers, den første K&visiT. AWinding.Vag.
39. FrkJ.Eogeb.81. \\ kaviar for den
store hob olgn. {efter Shakespeare.Mamlet.
11.2: caviare to the general; især O) 7ioget,
som den store hob, almindelige mennesker,
ikke forstaar sig paa ell. kan værdsætte, nyde.
50 Filosofiske er disse Fortællinger . . Det
er Kaviar for den store Hob, men Læs-
ningen bereder den finere og skønsom-
mere Læser en Nydelse. Bra7ides.XI.308.
For det til alle Tider talrige Publikum,
der finder Carlo Dolci og Angelica Kauf-
mann yndige og beundrer van der Werff,
er (Rembrandts) Kunst usmagelig Kaviar.
EMads.MM.24. Det er kun fagmænd, der
rigtig kan nyde og værdsætte (Otto Jes-
60 persens) fonetik . . for mængden er (den)
\L2iVi2iT.NMøll(PoU^hl920.7.sp.5).jf : Gjem
saa Deres Idealer og den Slags Kaviar
bag Deres Uldskjorte. Schand. AE. 122.
KaTiar-kort, et. (1. br.) (land)kort,
hvor forsk, fænomeners udbredelse er frem-
stillet grafisk gennem prikker (mindende om
237
KaTU(le)
kaTte
288
kaviar). Muusm. Eohenzollernes sidste Dage.
(1919).107.
Kavil(le), en. se Kalville.
KaTl, en. [kau'Z] (dial.Yitiahti. se ndf.
u. bet. 6. jf. Feilb. Kobbel. Moth.K228. Kovl,
se u. bet. 4 og 5 samt Feilb.II.282.322.1 V.256).
(no. kavl, oldn. kafl, fiydholt af træ, mnt.
kavele, lod, andel, egl: træstykke, brugtved
lodtrækning, holl. kavel, ty. dial. kabel; jf.
Kavle, Kævle) 1) (sj.) om mindre træ-
stykke i al alm. Runerne staar skarpt og
tydeligt ridsede i den flade Trækavl.
Norman-Hans. IJøklensFavn. (1912). 95. 2)
(fisk.) d. s. s. F\jdho]t. JySaml.VlII.272.
jf. Glaskavl. 3) (dial.) d. s. s. Kag 2. Feilb.
4) {vist udviklet af bet. 2 ; dial.) om (hvert
af) den række huller, der ved vinterfiskeri
hugges paa isen, saa at man kan føre
garnet under isen (v. hj. af en lang lægte
og et reb) fra hul iil hul. jf/'. Kovl -række
samt -lægte, -reb. JySaml.VIII.lT9. 5)
(vistnok udviklet af bet. 2; dial.) luftblære,
der undertiden kan iagttages under isen, og
som menes at hidrøre fra i bunden skjulte aal.
Moth.K228. gaaer (man) ud for at stange
Aal . . medtager man gjerne een å to Mand
for at søge efter Kaablene og hugge Huller.
LLindholm. Fiskeren.(1859).25. Naturen og
Mennesket. VU. (1892). 186. Kovl. SaU VIII.
153. Feilb. (u. kavl og 1. kubbei;. Kavle,
en. [ikaula] flt. -r. {glda. kaulle, jf. glda.
bodh kafflæ, budstikke, oldn. kafli (i me9al-
kafli, del af haandgreb paa et sværd); side-
form til Kavl og Kævle) 1) om træstykke,
træstok olgn. || (nu næppe br.) om træ-
stykke, -stok m. indridsede tegn, bogstaver
olgn.; i ssgr. som Budkavle, budstikke
(Langebek.Lex.K75a), Runekavle (Moth.
B138). II (dial.) afbarket træpind, der
anbringes som et mundbid paa gedekid for
at hindre dem i at patte. MøllH.II.352.
2) (nu kun no.) d.s.s. Fiydholt (jf. Kavl 2).
Amberg. KaTle-græs, et. (vist a/Kavl 1
ell. Kavle 1, jf. Holkegræs, Kattegræs; nu
næppe br.; egl.no.) ^ (eng)rævehale, Alope-
curus (pratensis) L. JTusch.l5. vAph.Nath.
IV.204. CGRafn.Flora.L514.
KaTling;, en. se Kabbeleje.
KaT-mand, en. se Kagmand.
t kavre, v. (no. kaura, kaara, skære
spaaner, krølle, ogs.: blæse svagt, saa vandet
kruser sig, sv. dial. kåra, bornh. kura, gøre
indsnit i; til no. kaar, fintkruset uld, jf.
oldn. kårr, krølle, se I. Kaare) gennem-
skære, -hugge; kløve; flække. *Kongen
. . I Og hans Luft-vandte Mænd, paa Elen-
dens Hoved kauret (anm.: flagte og klø-
vet dem ad, som mand kaurer Brød etc.^. |
Saa mangen Hierne-Skal med store Steene.
BDiderichsøn.Friderichs-Berg. (1 705).B3^.
liavring:, en. ['kaureix] (sj. skrevet
Kovring. Feitb.BL.229). flt. -er. (ænyd. d. s.
og kagring (se u. Kavringbrødj, no. (laant
fra da.) kavring; vistnok egl. smsat. af I.
Kage og Ring, brødskorpe; sml. sv. skorpa,
(brød)8korpe, kavring; nu kun dial.) navn
paa forsk, slags smaa runde brød (især
om hvad der er bagt to gange o : først bagt,
saa skaaret vandret igennem og bagt igen),
fx. tvebakker, smaa runde sigte- ell.
hvedebrød, store hjemmebagte boller
olgn. Dekgl.Laugs-Artiklertill730.I.476. de
Lybske Kavringer og Strømper, som man
kaldte hine lange Hveede-Brød, ere ey
endnu gandske ubekiendte, skiønt de sees
10 nu sielden. EFont.Men.IIL521. Det første,
jeg savnede, næst mit Blæk, var mit Brød,
nemlig de Kavringer (o: beskøjter) jeg
havde berget fra Skibet. Robinson. 1. 207.
CBernh. 111.50. MøllH.III.417. paa en
gammel Præsenterbakke laa der hjemme-
bagte Kavringer og . . Stabler af afskaa-
ret Rugbrød. Bregend. DN. 6. Junge. 340.
MDL. Feilb. Thorsen. 151. Brenderup.§80.
Rietz.315 (skaansk, hallandsk, blekingsk).
20 OrdbS. (LolL- Falster, Møen mfl.). || i en
vuggevise. *Bisselovl Min Lavring, | Jeg
vugger dig for en Kavring, | Kand jeg
ikke den Kavring faa | Saa skal jeg lade
den Vugge staa, | Og lade det lilde Barn
græde. LTid.1738.388. SjællBo7id.l57. Feilb.
Il (1. br.) billedl. ell. i sammenligninger, det
larmende Gespenst (o: tærskeværket), der
tyggede Halm og spyttede den ud i sam-
menhængende Kavringer som Savl fra en
3«) syg Mule. CFMortens.SV.47. (jf. I. Kave 1)
om skydannelser: Sky-, Snekavringer.
smst.82.169. Kavring-bred, et. {ænyd.
kavring(e)brød, kagringe brødh; nu kun
dial., 1. br.) om kavringer ell. brød, bagt paa
lign. maade som kavringer. *Saa hafde vi
og med I Got Suul og Kauring brød. Cif.
1716.(Thott4H524.389). VSO. MO. MøllE.
IIL417(Læsø).
kaTte, V. ['kauc?8] -ede. (afl. aflll. kave;
40 især dial.) bevæge lemmerne paa en
maade, der minder om en druknendes
armbevægelser ell. en legende katte-
killings bevægelser med poterne olgn.;
bevæge (forlemmerne olgn.) paa en fam-
lende, lidt klodset ell. ubehjælpsom
maade; ogs.: fægte med hænderne olgn.,
famle, rode olgn. (jf. HL kave 2). „Er
at vifte med henderne af glæde . . eller
med forfødderne, som hunde, som ståer
50 på bagbenene og vifter fra sig med for-
lødderne." 3/o/^.a75. „At kaute som en
Hund," siges (paa Lolland) om den, der
svømmer paa Hundenes Maade. MDL.
som Bobler, der triller op fra Munden af
en spæd Kattekilling, naar den hjælpe-
løst kavtende synker. JVJens.HF.6. Man
kunde dog ikke lade (smaabørnene) ligge
hjemme og kavte efter Patte og Flaske.
HKaarsb. Trange Stier. (1899). 242. (isbjør-
60 nen) staar dér og kavter frem og tilbage
med Hovedet. AchtonFriis.45. Thorsen.151.
Kværnd. Brenderup. §79. hesten kanter
(o: spjætfer, sparker lidt). OrdbS. (Møen). \\
(1. br.) refl. (billedl. :) Jeg blev født nøgen,
gjorde jeg — je^ maatte kavte mig frem
(o: arbejde mig frem i verden). Gravl.Øen.
239
ked
Kede
240
143. II (nu næppe br.) m.tings-obj.: rage,
rode olgn. der (falder) ingen Mistancke
gaa os, men vi kand sidde i vores gode
oelighed og see alting an, det kalder
jeg at kaute Castagner af Emmerne med
Kattens Poote. KomGrønneg.1.299.
ked, adj.lke^d] ('fkæd. Holb.Vg8.(1731).
LI. Gram.Breve.169. LTid.1740.595. —
dial. m. former som kev (AnkerLars.VS.347),
kiv (Baden. Danmarks Riges Hist. V. (1832).
243), ke, ki, kyv, køv ofl. se MDL.264.
EHHageruf.53. Esp. 441. Feilb. Brende-
rup.§17). intk. d. s. ell. (nu kun sdjy., i
bet. 3) -t (Moth.K76. EHHagerup.53. Feilb.).
gradbøjning (nu foretrækkes omskrivning m.
mere, mestj: komp. -ere (Moth.K76), superl.
-est (smst.). {glda. k(i)eed (Mariagerleg. 416.
PLaale.nr.385), sv. dial. ke, kjoj mfi. for-
mer, no. dial. (fra da.) keid, kjei, kje, træt,
udmattet, nt. keef , nordfris. kief jj formen
ked har muligvis faaet sit d fra led i forb.
led og ked, se led || jf. I. Kede, II. kede,
kedsom(melig))
1) som ikke længere føler glæde ell. til-
fredsstillelse ved noget ; træt; ogs.: som føler
ulyst til ell. uvilje mod noget; led; misfor-
nøjet; nu vist kun brugt prædikativt og
uden for dial. (se EHHagerup.53) kun i
forb. m. fig. præp.; i forb. som være ^b live,
gøre olgn.) ked af ell. (sj.) ad (se ad
A.Q.s) ell. (dial.) i ( Baden. DanmarksRiges
Hist.V.(1832).243. MDL. Feilb. OrdbS.
(Fyn, Baagø, Lolland, Falster)) ell. (sj. ) o v e r
^Kongen (var) blefven kæed og førtryde-
lig ofver den Ophold, som det Østerrig-
ske Huus u-ophørligen giorde i den Pfalt-
ziske Sa,g. Slange. ChrlV. 952) ell. (især i
forb. led og ked ved, se led) ved ('Han
haabede . . at Nationen eengang vilde
blive kied ved at see sig regieres af en
simpel B.eTTemsinå.Holb.DH.1.775. Heib.
M.215), være (blive, gøre) træt af ell. mis-
fornøjet over (noget tilvant olgn.); føle ulyst
ell. uvilje til (at fortsætte med ell. begynde
^aa noget); være ubehagelig berørt af ell.
ilde til mode ved; ikke være for; ikke synes
om. Lad din Fod sjeldent komme i din
Vens Huus, at han ei skal blive kjed af
dig, og hade dig. Ords.25.17. Min siel ha-
der . . eders bestemte høytider, jeg er
kied af dem (1871: de ere blevne mig til
Byrde). Es.l.l4(Chr.VI). Mand kand og
blive ked af alt for meget got. Moth.K76.
Torben falder med Bordet (o: tebordet):
„AchI achi jeg elendige Menniskel'* . .
Lucretia. „Tie kun still, lille Torben, det
vil intet sige, jeg var dog klæd af de
gammeldags Kopper, jeg har Penge at
kiøbe andre igien for.'* Holb.Vgs.1.3. de
mange Opvartninger Jeg har, giør mig
næsten kied åerai. KomGrønneg. III. 93.
Stænderne i Bremen . . vare længe siden
kæede af de Svenske Besætninger. ^SZaw.^'e.
ChrIV.804. jeg blev tungsindig og til-
sidst virkelig kied af Livet. JSneed.II.56.
at være Supplicant, er en Stilling, som
man tilsidst bliver kjed 2if.Heib.Poet.VII.
335. ofte (daal.) i høfiighedsudiryk: vilde
De være kea af at række mig det j || i
udtr. som han er ikke ked af det, spec.
(iron.; dagl.,jarg.): han har (trods modgang,
genvordigheder) ikke mistet humøret ell. lyden
til noget, er (stadig) ufortrøden, optimistisk,
ved godt mod (ofte m. nedsæt, bibet.: ufor-
bederlig ell. paagaaende, fræk), han gik fal-
10 lit i gaar, og i dag sidder han i 1. parket
— han er ikke ked af det I jf.: De er
ikke kede af det (o: meget oprømte), hvi
sker hedt og faar sig dejligt et Efter
maaltid midt om Natten. JVJen8.C.262. jj
talem. og ordspr. saa ked (ell. led og kedj
af noget som (en) kat af (sur) sennep (ell.
(nu næppe br.) som en kælling af sur ost.
Moth.K76. VSO.), se Kat 2.i. man vorder
og ked af een haande mad, se II. Haande.
20 II t attrib. Overlad disse smaa Kielen-
skaber til ledige og kede Fruentimmer.
vAph.B0.194.
2) som føler sorg, bekymring, anger ell.
fortrydelse over noget; bedrøvet; bekym-
ret; sørgmodig; ogs. (dial.): tungsindig;
kun i prædikativ stilling \\ i forb. som være
(olgn.) ked af ell. over ell. (dial.) i (HC
And. VIII. 249. MDL. Fabricius. Drejø.
(1882). 100. OrdbS. (Fyn, Langeland, Lol-
30 land)) ell. (især dial.) ved (Schand.VV.70.
OrdbS.(sjæll.)), være bedrøvet, bekymret (osv.)
over; sørge over. (hun) vidste ikke, om hun
var glad eller ked over, at han kom. Schand.
VV.5. Han saa' op fra Brevet, ked over
at blive forstyrret. Homo-S\6rL.5. hvis han
havde vidst, hvor kev jeg blev over det.
AnkerLars.VS.347. jeg er ked af . . at jeg
skræmmede åig.D&H. OrdbS. (jy.,sjæll.).
se ked ud af det, (dagl.) se bedrøvet,
40 modfalden ud. \\ (dial.) uden flg. præp. FC
Lund. Thorseng. (1823). 104. Hubertz. Ærø.
(1834).248. Feilb.(sdjy.). jf.: „Jamen kære,
jeg sang jo med," Stemmen var forurettet
og ked. KNordent.JL.II.275.
3) (nu kun dial.) om forhold, sag olgn.:
kedsommelig; kedelig; ogs.: besværlig.
* Vej en lang og keed for Vandrings- Man-
den bliver. L Thura. Overs, af Hugo : Sjælens
Attraa.(1738).164. *En Mand, som (er) hær-
50 det af det Tunge, Bittre, Kiede | I et be-
sværligt Liv. Ew.(1914).V.209. *Her i Sko-
vens . . Skygger, | Langt fra kiede Stæ-
ders vilde harm. Bagges.Ungd.II.114. EH
Hagerup^3. Feilb.
I. CP JBLede, en. ['ke-Qa] flt. (sj.) -r (i
bet. 2; Hrz.D.III.124). {ænyd. d. s., glda.
keed (Suso.44); til ked; jf. II. kede; nu
1. br., sml. „Usædvanligt". MO. samt: „hø-
res i Talespr." Levin^ 1) til ked 1: det
60 a< være ked af noget; mangel paa
glæde ell. tilfredsstillelse (ved noget);
ulyst; uvilje; lede. Moth.K76. \\ m. flg.
præp. styrende betegnelsen for det, som er
genstand for følelsen. Eders Tapperhed er
derfore virkelig Raseri og Keede til Li-
vet, o I Spartaner. Suhm.(Rahb.LB.IL376).
241
kede
kede
242
en rig, blaseret Lord, der . . kunde af
Kede over sin Riffdom have Lyst til at
hænge sig.Ing.EF.Vin.74. hans Træt-
hed maa ikke ansees for identisk med
Kjede til Livet Kierk.IL217. Du meente,
Din Kjede ved Livet maatte indynde Dig
hos ham. Kierk. V.247. \\ (undertiden m.
overgang til bet. 2) uden nærmere bestem-
melse, den allerdeyligste Kone skal ilde
kunde hindre, at, naar Heeden er over,
der jo følger Kieede og Kaaldsindighed
paa. KomGrønneg.1.313. *Jeg sønderbryder
dig, forhadte, haante Lyre! | Du har mig
Keede nok ioTYolåt. Bagge8.IV.23L mørk
og bitter, hvilket det Slags Folk (o : skue-
spillere) oftest blive af Træthed, Kiede.
Oehl.E.244. da den første Tids Tagen og
Given i Hede var svunden, blev hans
Heftighed hende imod, han selv hende
legemligt til Kede. EBrand.UB. 94. 2) (m.
overgang fra bet. 1 slutn.; nu næppe br.) ked-
somhed. 2.1) d. s. s. Kedsomhed 1. NvHa-
ven.Orth.93. da æddrede Keede og Tomhed
daglig . . vore Saar. Rahb.(Sams.I.xxxiv) .
Jeg erindrer ikke, at have kedet mig
meer i mit hele Liv. Jeg . . var næsten
død af Kede. Bagges.Dy.X.117. *Mig dri-
ver Et, jeg veed ei hvad, | En Uro, Hvile-
løshed, Hede, | Et Slags Forlangen efter
fremmed Mad, | Og — skjøndt jeg seer.
Du undres allerede — | En Smule — Kjede.
Hrz.D.III.27. denne Tanke . . klager over
Taalmodigheden, som vil den gjøre Livet
til idel Kjede. Kierk.IV.86. 2.2) d. s. s. Ked-
somhed 2. *(et) sikkert Tilflugtssted, |
Hvis ei mod Nattens Kuld, saa dog mod
Dagens Keede. Bagges.III.121. den mo-
rende Keede, eller rettere det keedende
Moerskab. sa.L.I.400. *Tilgiver I, om over-
fuldt mit Hjerte | End ikke her, i him-
melsk Fred | Og fri for Endeligheds Kjeder,
lærte | At holde Maade med sin Vellyst
og sin Smerte. TIrz.D.III.124. *Thi dvæle
vi ved Marchen ei, | Dens Træthed og
dens Kleåe.Holst.IV.W.
IL kede, v.["ke-98]Hø_y8^.AGr.9i.('t kæde.
FrHorn.PM.118. Slang'e.ChrlV. 1016. 1328.
Biehl.DQ.III.182). -ede ell. (nu især poet.
ell dial.) -te ( Sort. HS. Fir. Bagges.II.44.
V.216. Thorsen.106). vbs. -else (s. d.). (ænyd.
(dep.) ki(ed)es, kædes, ænyd. glda. (upers.)
mik kedes; til ked; jf. I. Kede)
1) dep. \A)(i rigsspr. nu især GJ, 1. br.) oftest
m. jig. præp. ved ell. (sjældnere) over : d. s. s.
bet.2.2. Skulde jeg ikke . . kjedes (Lindberg:
ledes j ved dem, som reise sig imod dig (o:
gud)?Ps.l39.21. *Far Verden, far vell I Jeg
kjedes nu længer at være Din Træl. Kingo.
252. De forsvarede . . Staden med saadan
Bestandighed, saa at Saladin omsider kie-
dedes ved den lange Beleiring. Holb.Hh.
1.173. *Da længes du, og ved de lange
Nætter kiedes. Falst.0vid.91. Herudofver
kædedes omsider Anhalterne og ginge ud
af dette Spil. Gram.(KSelskSkr.IV.67). Man
siger, at Jorden kjedes ved at bære en
Slags Sæd ofte i Rad, og at den elsker
Forandring. Fleischer.AK.89. *Naar kiedtes
Tossen vel ved hivet? Bag g es. 1. 3. *Ler-
stampede Gulv, hvor med Skjorte paa |
Jeg lærte krybe, jeg lærte gaal | Nu ke-
des jeg plat ved saa stakket Gang. PMøll.
1.93. Jeg kiedes ved hans Vidtløftighed.
MO. EHRagerup.53. Feilb. 1.2) (nu næppe
br. i rigsspr.) d.s.s. bet. 2.1. jeg saae dig
10 gaae, og kiedes derude. Rahb.Fort.I.107.
*De dumme Jetter kiedes i bælmørke Nat.
Oehl.NG.277. *Formiddagen er | Den vær-
ste Tid at kiedes i.sa.T.151. Feilb.
2) {synes først at forekomme i slutn. af
18. aarh., jf. IIøz/sg.S.223) refl. 2.1) føle
kedsomhed; ikke kunne afvinde for-
holdenej omgivelserne, ens arbejde olgn.
interesse; ogs. i videre anv.: ikke kunne
faa ende paa tiden. *naar jeg kjeder
20 mig, da maa jeg smile, | Og naar jeg sør-
ger, glad jeg synes maa. Hauch.IV.312.
Adam kjedede sig, fordi han var alene,
derfor skabtes Eva. Kierk.1.258. Jeg lige-
frem fryser, saadan keder jeg mig.Esm.
11.170. II m. adv.olgn. til at angive tilstan-
dens følge. *de keedte dem (o: sig) tildøde.
Bagges.V.216. *jeg (faar) vel | Mig at
kjede halv ihjel | I Don Pedros Selskab.
Heib.Poet.IV.32. *(jeg) keder mig fordær-
30 vet.JVJens.Di.61. || (jf. glæde sig til; sj.)
m. præp. til, for at angive ubehagelig for-
ventning. Han kedede sig forud til sit
eensomme Sygeleie derude. CBernh.VIII.
181. II {vel ved paavirkn. fra kere (sig om),
jf. Feilb.II.141b*^ ; dagl.)iudtr. som du skal
ikke kede dig, brugt som afvisende svar :
du kan tro nej. OrdbS.(sjæll.). jf. Festskr.
VilhThoms.285. 2.2) m. flg. præp. ved ell.
over: være ell. blive ked (1) (af); træt-
40 tes (af)j ledes (ved), kiede sig ved en
Forretning, ilf O. kede sig ved de idelige
Gentagelser. i)Ælf. jeg keder mig over
hans moralprædikener !
3) {synes først at forekomme i slutn. af
18. aarh., jf. Høysg.S.223) trans.: volde ell.
foraarsage kedsomhed hos (en). *0g
du vil ei med Haan foragte, | Naar Ti-
den kieder dig engang, | Den ubetyde-
lige Sa.ng. Bagges. 1.187. Jeg vil gierne
50 vide, om der er nogen Lov, som forbin-
der Folk til at lade sig kiede af kiedsom-
melige Naboer. Rahb.(MO.). Meget vil det
ikke gavne, at enkelte Præster et Par
Gange om Aaret underholde eller kiede
hveTSindTe.Molb.Dagb.122. Han ønskede
mig langt bort. Jeg kedede hsLvn. Buchh.
TJH.48. II (sj.) m. adv.-led. Ebbe forsvin-
der — to talende Kvinder kan hurtig
kede en lille Dreng ud. ThitJens.EH.22.
60 II (1. br.) præs. part. brugt som adj.: ked-
sommelig; kedelig (2). hvor ville I da
ikke finde denne Person, der forhen mo-
rede jer, at være yderlig \i\edeTide.PAHeib.
TIS. 386. med kedende Omstændelighed
har (aktor) anført . . dem alle (o: bedrif-
terne). Blich. (1920). VIII. 142. Gjentagel-
X. Rentrykt w/j 1928
16
243
kedefnld
Kedelflikker
244
sens kjedende Indtryk. Heib.Pro8.IX.65,
En kiedende Samtale. JiO.
kede-fold, adj. (til I. Kede (2);8j.) ked-
sommelig; kedelig, hans møisomme, kiede-
fulde, utaknemmelige Post. Bagge8.L.I.l?0.
I. Kedel, en. ['ke8(a)l; kbh. (gldgs.) ell.
dial. 'ke-la] ]!L\eMQ\.Høy8g.AG.U2. flt. ke-
d(e)ler ell. (nu kun dial.) ked(e)le (Holb.Ep.
V.175. LTid.1741.446. jf. E8p.§122.1a).
(æda. kiæthæl, 8v. kittel, oldn. ketill, oeng.
cietel (eng. kettle laant fra nord.), ty. kes-
sel, got. katils, laant i germ. fra lai. catil-
lus, dim. til catinus, flad ell. dyb 8kaal; jf.
Kedsel)
t) metalkar ell. metalbeholder, 8om
anvendes til opvarmning ell. kogning af
en vædske. l.l) mindre, rund og dyb
(oftest: foroven lukket) metalbeholder, der
anvendes som kogekar; i talespr. især
om vandkedel (jf. ssgr. som Brygffe(r)-,
Brændevins-, Enmands-, Fløjte-, &rue-.
Kaffe-, Kobber-, Sving-, Tekedel^. du skal
og gjøre en Kjedel af Kobber og dens
Fod af Kobber. 2Mos.30.18. Kiedlen er
aldrig af Ilden, thi een vil have Caffee,
en anden grøn Thee. Holb. Bars. 1.6. et
Bord med Thetøi paa, og en Kjedel ved
Siden. PAEeib.Sk.lII.3. *I denne Kiedel
koger jeg en Grød | Af Løg og stærke
Urter. Oehl.XI.119. *Furet og bulet er dit
Ansigt, I forslaaet som en gammel Ked-
del. O Gelsted. De evige Ting. (1 920). 32. som
maalsbestemmelse : der skal en kedel vand
i karret j jf. (m. overgang til ssg.): Frisk
Vand skal „laves til" for hver Kedel fuld
Tøj (o: ved vask). IngebMøll.KB. 209. \\ 03
billedl.: sted, hvor alt er i bevægelse ell. for-
virring; „heksekedel"; hvirvel. *Tropenattens
sydende Keddel | fraader over mod Mor-
gen — I Regn, Regn fra ZenithUFJews.
Vi.63. Sletten var en Kedel af fraadende
Strømme. FrPoulsen.HH.209. || talem. „tvi
dig, hvor sort du er", sagde gryden til
kedelen, se Gryde sp. 212^'^«- 1.2) 0 om
større, cylindrisk metalbeholder, hvori udvik-
les vanddamp i forsk, teknisk øjemed; damp-
kedel. HFisker. Da.-Fr. Sø - Ordbog. (1839).
Tilliv. OpfB.UII.367. Til Kedler med
meget lavt Tryk . . anvendes endnu un-
dertiden Støheiern. Sal.^V. 47 7. cylindrisk
Kedel, se cylindrisk sp.373^^.
2) overf., om hvad der i form minder om en
kedel (l.l). (han) troede at se et hulkindet
Dødningehoved grine frem af Hjelmens
sorte, dybe Kedel SMich.Dø.38(jf. Kedel-
hatj. spec: 2.1) (fagl.) om cylinderen i en
tromme; trommekedel. Musikkat.114. 2.2)
^ halvkugleformet overgang ml. kammer og
løb i haubits og mortér til forladning (jf. Ked-
sel). ExercArtil.(1804).98. VSO. Sal.'^XIII.
737. 2.3) (fagl., 1. br.) om slusekammer i
kedelsluse. D&H. 2.4) om rund (kedel- ell.
gry de formet) hulning i jorden, især om-
sluttet af højt terræn, fjælde olgn.; gryde
(2.1); kedeldal. I denne Kiedel — thi
uagtet Dalen har Udgange mod Syden
og Norden, er den dog . . aldeles tilslut-
tet — er man . . afsondret fra den hele
øvrige Verden. Bagges. L. 1. 359. SMich.
HB.9. jf.: (ved Delfi) er Luften lukket
inde i I) alkedlen. FrPoul8en.DG.ll. den
Klippekedel, i hvis Bund Bergen lig-
frer. Pont.E V.ll. Han lod sig glide bag-
ængs ned i en Klitkedel. Mørd.KE.125^
Festpladsen: en Grønning i Bunden af en
10 prægtig Skovkedel. Pont.LP. VI 1. 103. i
marknavne: Nedenfor Aasen . . laa et lille
Kær de kaldte for Helvedes Kedel. GravL
E.77. II (sj.) om vulkankrater. D&H. jf,
KKålund.l8l.II.173. 2^) (jæg.) om det egent-
lige leje (i modsætn. til Gang(ene), Rø-
r(ene)j i forsk, vilde dyrs, som fx. vild-
svins (Viborg.S.25. VSO.), næbdyrs (BøvP.
11.539) ell. (nu især) ræves ell. grævlingers
underjordiske bolig ell. grav; gryde (2.2).
20 VigMøll.EJ.193. BMølLDyL.1.126. (hun-
den) laa i et blindt Rør lige over Ked-
len. Fleuron.J.57. Frem.'V3l927.om8lag.3.
II. Kedel, en. se Kilde.
Kedel-, i ssgr. (ogs. Kedels-, se Kedel-
krog, -lænke. Kedle-, se Kedelflikker. Kel-,,
se Kedelske^. af I. Kedel; af de talrige
(0) ssgr. til I. Kedel 1.2 kan (foruden de
ndf. medtagne) nævnes: Kedel-anlæg, -ar-
bejder, -besigt(ig)else, -beslag, -damp^
30 -dæksel, -dør, -eftersyn, -eksplosion, -fa-
brik(ant), -fundament, -havari, -lampe,-lap,.
-naad, -prøve, -pumpe, -rensning, -repa-
ration, -rum, -skod, -sprængniDg, -spæn-
ding, -tryk, -vand, -væg, -værksted, -værk-
tøj, -arbejde, et. [l.i] spec. (hat.) om
arbejdet med valkningen af hattefilt, der dyp-
pes i kogende vand i en stor kedel. OrdbS.
-arne, en. (nu næppe br.) d. s. s. -grue;:
ogs.: komfur. Moth.K77. VSO. D&H. -blik,
40 et. [l.l] 0 blik, hvoraf kedler forarbejdes
(jf. -kobber;. VareL.^91. -bund, en.' [I}
{ænyd. kielsbund) VSO. TeknMarO. D&H.
Feilb. II (nu 1. br.) talem.: saa sort som en
kedelbund. VSO. MO. -beder, en. [l.i]
{ænyd. kelde bødere; nu næppe br.) d. s. s.
-flikker. Moth.K77. MO. jf. skaansk kela-
boder (Rietz.48). -dal, en. [2.4] (geol).
D&H. SaUXIlI.737. -fang, et. [l.i] {efter
<?/. kesselfang; foræld) gudsdom, der bestod
50 i, at den anklagede kvinde med blottet arm
skulde optage en ring ell. en sten af en ke-
del med kogende vand (jf. -greb 2, -tagj.
SaUX.351. -farve-tryk, et. [l.i] (farv.)
farvning, hvorved de med bejdse trykkede
hvide tøjer ud farves i kedlen. OpfB.^VI.
537. SaUXIII.737. -flikker, en. [l.il
(•\ Kedle-. Holb.Pants.1.2). {ænyd. d. s.; nu
1. br.) haandværker (tidligere især omrej-
sende, ofte til natmandsfolket hørende per-
60 son), som udbedrer ell. bøder gamle (kobber-
ell. messing- )kedler. „Jeg vil heller omgaaes
med Grovsmeede." — „Heller med Kiedle-
flikkere." Holb. Pants. 1. 2. *en gemeen 1
Skjerslip og Kjedelflikker. i^aZsUS^. Ing.
EM.IL106. Hrz.D.lI.158. D&H. \\ billcdL
den hele Skare af Erfarne og Forstan-
245
Kedeiform
Kedel sko
246
dige, af Lappeskræddere og Kjedelflik-
kere, der ved Hjælp af Sandsynlighed og
Trøstegrunde klinke Stumperne eller holde
Pjalterne sammen. JCierfc.Kii.585. -form,
en. [l.i] spec. (gart.; nu næppe Ir.) om den
form, som et Jcedeliræs krone har; kurveform.
Sal.X.337. -forer, en. [l.i] {ænyd. d. s.
(VASech.FR.V.589); foræld.) omrejsende
(hollandsk) handelsmand, der paa landet for-
handlede kedler og andre kobber- og messing-
genstande. Argus.l771.Er.20.3. TSO. Feilb.
BL.83. JySaml.3R.V.lff. CReimer.NB.92.
Halleby.éy. AarbFrborg.1918.22. -greb,
et. [1.1] (ænyd. kjedels greff i bet. 1) 1) (1.
br.) hank ell. greb paa en kedel. YSO. MO.
2) (foræld., 1. br.) d. s. s. -fang {jf. -tag).
D&H. t -g^rim, en. [l.i] {ænyd. d. s., jf.
u. I. Grim) sod, der har afsat sig udvendig
paa (bunden af) kedelen. MothE77. YSO.
-grue, en. (ogs. skrevet -grube. VSO. MO.)
{ænyd. d. s.; nu kun dial.) muret Udsled i
ell. ved skorsten, hvor der i en rund aabning
kan anbringes en kedel ell. gryde til kogning
(jf. -arne;. Moth.K77. YSO. Feilb. -hage,
en. [1.1] (foræld.; jf. -krog;. MO. D&H.
-hammer, en. [I.2] 0 hammer, som an-
vendes til at udhamre kedelsten af dampkedler.
Eaandv.262. -hat, en. [l.i] (jf. æda. kætæl-
hod, stormhat, hjælm, mnt. ketelhot; /. br.)
kedelformet hovedbeklædning. D&H. (de bel-
giske soldater) har en enkel, brunlig dragt
med kedelhat af lignende farve, ^^Jew-
sen.Yentetider.( 1926). 100. -hue, en. [l.i]
(jf. -hat; foræld.). D&H. om middelalderlig
hjælm: Aller.IlI.110. Sal.XY.362. -hngist,
en. [2] (forst., nu næppe br.) gruppevis na-
turlig foryngelse af en bevoksning i smaa
cirkulære hugster. D&H. -hus, et. [I.2] 0
bygning, som rummer et dampkedelanlæg.
^ 'ordsjælland^^Viil 903. 2. sp. 6. SaUXIII. 73 7.
'i
-hvælving, en. [l.i] {efter ty. kessel-
gewolbe; bygn., nu næppe br.) kuglehvæl-
ving. MO. D&H.
kedelig, adj. ['ke-Qali] (til II. kede;
næppe før ca.lSOO) 1) (jf. II. kede l.i; sj.)
ked af noget; fortrædelig ell. gnaven
over noget. Kjedelig over det hæslige
Veir og uden at vide hvad jeg skulde
foretage mig, saae jeg mig om i Stuen.
Hrz.ST.146. 2) h'HI.kede 3: som foraar-
sager kedsomhed, virker trættende;
ked8om(melig) (2.i) (jf. ssgr. som brand-,
bund- (se m. Bund- s;?, i i. 9^°), dødkedelig^.
MO.^ at giøre . . et halsbrækkende Spring fra
det Kiedelige til det Morsomme. Grundtv.
BrS.69. Det kjedelige Drama, eller: Hvad
der behager Publicum. Kjedeligt Drama
i tre Acter. Chievitz.(bogtitel.l854). I Ste-
det for den kjedelige kogte Mælk . . i de
afskyelige Tinskaaler, blev der bragt Vand
gaa Maskine. 5c/iawd.0.i.9i. et kedeligt
egn vejr. DÆiZ. (spøg.:) alle genrer er
tilladte, undtagen den kedelige I (efter
Yoltaire, se Arlaud.289). || (især dagl.) i
videre anv.: pinlig; ubehagelig; uhel-
dig, det (var) nu en kjedelig Scene, den,
De blev "Vidne til med Byfogden forleden
Aften. Schand.AE.326. som adv.: der var
rigtignok kedeligt mange, som . . mest
gjorde det for Øvelsens Skyld. JPJacJ*
117.
Kedel -jagt, en. [2] (efter ty. kessel-
jagen, -treiben; jæg.) kædejagt, hvor skytte-
kæden stadig mindskes ved, at jægerne nær-
mer sig midtpunktet. YigMøll.HJ.184. D&H,
10 -kobber, et. [l.i] (ænyd. kelle kober, kiel-
kober) ^ udhamret Jcobber, hvoraf kedler
forarbejdes (jf. -blik;. Moth.E77. YSO.
D&H. -krog, en. [l.i] (ogs. Kedels-. Ordh
S.(Falsier, Fejø)), (jf. -hage, -lænke, -ske-
(de); især om ældre tiders forhold) en i
skorstenen over ildstedet anbragt krog (i
lænke (se -lænke; ell. kedelske), hvori ked-
len ell. gryden hænges; grydekrog. Holb.
Faars.45. Fra en Lampe, hængt paa en
20 Kjedelkrog oppe i Skorstenen, faldt Ly-
set ned paa det gammeldags I\åsted.Schand,
F.400. Feilb. || (herald.) om skjoldmærkcy
som ligner en kedelkrog. FBGrandjean.He-
raldik.( 1919). 156. -Iwnke, en. [l.i] (jf.
-krog osv.; om ældre tiders forhold) lænke,
hvori kedelkrogen var anbragt. Kedels-.
Cit.l756.(AarbLollF.1927.Hjemst.41).'ipwi»'
ser, en. [I.2] (den) særlige Prøve for Ke-
delpassere for Kedler paa Landjorden
30 (eksaminerede Kedelpassere). LovNr.39^U
1S96.§2. OpfB.^ni.109. jf.Kedelpasser-
prøve. LovL.IlI.320. -panke, en. [l.i]
J" (1. br.) d. s. 8. -tromme. D&H. -pik-
ker, en. [l.i] (nu næppe br.) d. s. s. -flik-
ker; ogs. d. s. s. -smed 1. Moth.K77. YSO.
jf.skaansk kelapikkare('iEfe<z.584;. -plade,
en. [1.2] 0 især i flt, om de metalplader,
hvoraf dampkedler bygges. Sal.^ XIII. 738.
-ring, en. [l.i] (glda. d. s.; foræld.) ring
40 (fastgjort i sodstangen) over ildstedet i skor-
stenen, hvori kedler ell. gryder kunde an-
bringes. Feilb. D&H. -ror, et. [I.2] 0 rør
i dampkedel, gennem hvis vægge varmen af-
gives fra gasarterne til kedelvandet. Tekn
MorO.155. SaUY.477.
Hedels-, i ssgr., se Kedel-.
t liedelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s.) vbs.
til II. kede (1); ogs. mere konkr., om hvad
der gør en ked ell. led af noget, enhver,
50 der har Menneskesamfundet kjær . . og
alvorlig ønsker, at formindske dets Kje-
delser og Plager, (maa) bestræbe sig for,
at see (kopperne) udryddet. Politievennen.
1798199.305.
Kedel-ske(de), en. [l.i] (ogs. Kelske.
Moth.K77. Feilb. BL. 44. Hedebogen.(1909).
34). (cewt/fZ. kedelske(d); dial., om ældre ti-
ders forhold) redskab, bestaaende af 2 i for-
hold til hinanden forskydelige jærnstænger,
60 der endte i en krog, af hvilke kroge den
øverste skulde gribe om sodstangen i skor-
stenen, medens den nederste skulde bære ked-
len ell. gryden (jf. -krog), -ske: Moth.K77.
MDL. MO. -skede: Feilb. -sko, en.
[2] (fagl.) hestesko med hvælvet underflade
(som anvendes ved heste med fuldhov). West-
16*
247
Kedelslnste
kedsommelifi:
248
ring, Beslaglære.i 1869). 95. -sluse, en. [2.4]
(fagl.) kammersluse, indrettet saaledes, at 2
■ell. flere skibe kan ligge i slusekammeret (ked-
len) ved siden af hinanden, idet slusepor-
tene er saaledes anbragt, at det skib, der
kommer først ind, ogsaa kommer først ud.
OrdbS. -smed, en. {glda. kellesmed) 1)
[l.i] (foræld.) (omrejsende) haandværker, som
forarbejder (og sælger) ( kobber )kedler; kob-
bersmed. Moth.K77. VSO. MO. 2) [I.2] 0 10
arbejder paa kedelsmedje. Scheller. MarO.
SaVXIII.738. jf: Ked'elsmedemester
(o: mand, som leder arbejdet i en kedel-
smedje). Krak.l921.1.712. -jsmedje, en.
[1.2] 0 værksted, hvor kedelplader forarbej-
des og samles til dampkedler. D&H. Sal.^
XIIL738. -sten, en. [1(.2)] fast masse (be-
staaende af forskellige salte), som afsætter
sig i kedler olgn., hvor vand fordampes ell.
koges. KSelskNyeSkr.IV.15. en Kedelham- 20
mer . . til at udhamre Kedelsten af I>B.mp-
kedler. Haandv.262. Christ.Kemi.8. -strå,
en. [1.2] 0 især i flt, om de plade- ell. vin-
kelopbygninger fra skibsbunden, som bærer
kedlen (kedlerne). Scheller. MarO. Skibsbygn
K.117. -tag, et. [l.i] (foræld.) d. s. s. -fang
(jf. -greb). Sal-X.351. -tromme, en. [2]
(foræld.) J^ slaginstrument, bestaaende af
en halvkugle formet kobberkedel, hvorover et
trommeskind er spændt (jf. -pauke); (hær)- 39
pauke. Nogle Trompettere og Pauqueere
med deris spil og kiedeltrommer. JJweZ.
135. Æreboe.96. HCAnd.YIII.166. Bran-
des.YIII.456. Drachm.DJ.II.22. \\ (meton.)
paukeslager. FrHamm.Adel.I.208. -trom-
me-slajo^er, en. (ænyd. d. s.; foræld.) J"
paukeslager. YSO. -træ, et. [l.i] (jf. -form;
gart; nu næppe br.) frugttræ, hvis krone
gøres hul ved beskæring; kugletræ. Olufs.
Landoecon. 361. -vogn, en. [I.2] spec. ^
(jærnb.) om person- ell. rejsegodsvogn, hvori
findes dampkedel til opvarmning af toget.
DSB.Tjen.I.70.
t Kedert, en. {fra ty. keder, koder,
koder; sko.) smal læderstrimmel, som ind-
sættes i sammenføjningen ml. to læder styk-
ker for at gøre sømmen stærkere; bes. Mil
TeknO.
CO K.ed-hed, en. ['ke-9-] {glda. d. s.;
nu sj.) til ked 1: kede (1.1). Moth.K?6. der 50
siges, at han af Kiedhed til Livet, tog Gift
ind. Holb.Hh.1.59. Langebek.Lex.K90c. Op-
holdet paa Landet vilde blive ham til Ked-
hed og Plage. KSaxild. Herman Pommer.
(1902).35.
Kedle-, i ssgr., se Kedel-.
t Kedsel, en. {fra ty. kessel, se 1. Ke-
del) d. s. s. I. Kedel 2.3. Harboe.MarO.289.
Funch.MarO.IL71.
kedsom, adj. ['ke5|S(om', -scnm] (dial. 60
ogs. kivsom (Lunde.HG.87. Bregend.HS.lO.
Breum.HH.31), kyvsom (PEBenzon.S.6) ofl.,
jf. u. ked samt MDL. 264. Esp. 164. 290.
Feilb.). {glda. d. s. (Mariagerleg. 214); til
ked; j/". kedsommelig) 1) (nu kun dial.)
d. s. s. kedelig 1; ogs.: som keder sig. *fra
et dunkelt, svækket Øie | Til kiedsom
Aand kun Ulyst flød. Wess.213. *(jeg) vaa-
fed kiedsom paa et eenli^t Leie.Heib.
*oet.IV.20. FeUb.\\ sørgmodig; bedrøvet.
Esp.164. 2) (i rigsspr. nu især C3 og 1. br., i
talespr. oftest erstattet af kedsommelig (2)
ell. (navnlig) kedelig (2), sml: „nu kun i
Talespr." Levin.) d. s. s. kedelig 2. Moth.
K76. *Den kiedsom Vinter gik sin Gang.
Stub.67. Bath . . er det kiedsomste (sted)
i hele Verden. Bagges.L.1.326. *Skaan mig
for kiedsomme Betragtninger. Oehl.C.210.
*de lange Vingaardsmure, | lange som en
kjedsom Time. Rich.II.226. Adskilligt i
Tidsskriftet var kedsomt eller dog uden
almen Interesse. Brandes. Goe.lI.80. Kvind-
folkene fandt selvfølgelig, at det blev ked-
somt at sidde ene h\emme. Børd.Yi.l26.
FDyrlund.Uds.51. Feilb. || (især dial.) i ud-
videt anv.: sørgelig; trist, det var jo for-
færdeligt kjedsomt, at min Kone gik væk:
men nu skulde det jo saadan være. Magi
Pet.F. 1.116. „Den unge Krage og den gamle
ligner ikke rigtig hinanden paa Næbet 1"
. . „Ja det er kedsomt for en ordentlig
Mand som Anders Krage." Skjoldb.KH.53.
det var alligevelle kivsom for bitte Jens
Peter, at han skulde faa saadan en stram-
tandet Stedmor. Bregend.HS.lO. MDL. Esp.
164. Feilb. OrdbS. (Sjælland, Fyn, Lolland,
Falster), -hed, en. flt. (i mere konkr. bet.)
-er. {ænyd. d. s.; især CO) 1) (jf. kedsom l)
det at kede sig, ell. den sindstilstand,
man er i, naar man keder sig. Moth.K76.
dersom det opvækker Fortrydelse, saa for-
jager det dog i det mindste Keedsomheden.
Biehl.(Skuesp.IY.363 ). *Alt hvad som morer
mig, det kan jeg taale, | Alene Kjedsom-
heden gjør mig syg. Heib.Poet.IY.220. ikke
behøver hun at frygte Kjedsomhed, hun
har jo Beskjeftigelse. Kierk.I.160. en næ-
sten vred Misfornøjelse eller Kjedsomhed
(qled) fra den rynkede Pande lige ned til
Hagen. Schand.TF.il. 112. den tykke, kval-
mende, morderiske Kedsomhed, brandes.
XYIII.209. II (1. br.) efterfulgt af præp. (jf.
w. Kedsommelighed l);<rcEi^ed!,le(Ze. Næ-
ringssorg, Kedsomhed ved Redaktørstil-
lingen . . havde tæret paa hans (o : Carl
Baggers) . . Talent. Brandes.II.144. 2) (jf.
kedsom 2; /. br.) den egenskab at kede;
ogs. mere konkr., om hvad der fremkal-
der ell. bevirker kedsomhed (1). *Enhver
. . et Fristed søge sig, | Hvor Vintrens
Keedsomhed han Trods kan byde.i^a^&.
PoetF.II.56. (i den ældre alder) komme . .
de mange Besværligheder, Tryk, Kjed-
somheder. Sibb.II.129.
kedsommeliiC, adj. [keQ'smm'ali] adv.
-t eU.d.s.(Tops.IL342.345) ell.i-f)-en(YSO.).
{ænyd. d. s.; til kedsom) 1) (nu næppe br.
i rigsspr.; jf: Det Ord: kjedsommelig kan
ligésaa godt betegne et Menneske, der
kjeder Andre, som et, der kjeder sig selv.
Kierk. 1.260) d. s. s. kedelig 1; ogs.: som
keder sig. *Usles Graad, | Kiedsomme-
249
Kedsommelislied
Ke£?le
25a
liges Gaben. Ew.(1914).ILll6. *Først ny-
der (han) den ny Hat, lyksalig er med
den, I Og snart keedsommelig den kaster
hen. Tode.I.145. FAHeib.Sk.III.15. VSO.
II især i forb. blive ell. gøre kedsom-
melig, paa det du ej skalgiøre ham kied-
sommelig over dig. Hørn.Moral.II.SO. jeg
giør Deres Excellence kædsommelig med
min lange Skrifven. Gram.Breve.153. (de)
giøre Folk kiedsommelige (og) melankol-
ske. JSneed.VIII.271. (han) blev keedsom-
melig over, at de fordrede Kiøbmands-
bøger af ham, da han dog aldrig . . havde
ført nogen. Bahb. (For Sandhed.II. 259). ||
(dial.) sørgmodig. MDL.(Fyn). 2) d. s. s.
kedelig 2. *naar han (o : poeten) os fortæller |
Hvert Ord, han er keedsommelig, | Og
vores Andagt qvæler. Beenb.II.5. urimelig,
lang og kiedsommelig Snak. Eolb.GW.IV.
10. Vinteren blev ham under disse Forret-
ninger hverken lang eller kiedsommelig.
Mall.SgH.272. et Konst-Sprog (d: et billed-
sprog), ligesaa livligt og lysteligt, som det
Tydske og Skolastiske er dødt og kied-
sommeligt. Grundtv.BrS.9. (den gamle pr æ-
stegaard) er revet ned og bleven afløst af
en kedsommelig \\\\2i.AarbMors.l922.99.
II (nu næppe br.) i videre anv.: sørgelig,
jf.: vort liv er stakket og kiedsommeligt
(1871: sørgeligt).Visd.2.1(Chr.VI). -hed,
en. (ænyd. d. s.) flt. -er (se bet. 2 slutn.). 1)
(nu 1. br.) d. s. s. Kedsomhed 1. jo meere
Vid man har, jo mindre Udveie har man
til at forjage Keedsommelighed. Biehl.
(Skuesp.lV.363). en qvælende Kiedsom-
melighed søger forgieves Lise i Adspre-
delser. Engelst.Nat.157. tre Aar efter at han
fik sin Dom, (gjorde han) af Kjedsomme-
lighed . . Ende paa sit 'L\Y.Holst.V.89. for
ham (er det) Kjedsommelighed, for mig
Fryd og Gammen. Kierk.1.42. || (nu næppe
br.) efterfulgt af præp. over ell. af ell. ved
ell. (sj.) til. Kiedsommelighed over dag-
lige Besværinger, som følge det Menne-
skelige Liv. Holb.NF.L40. Eilsch.PhilBrev.
78. en stor Deel (lod) sig overtale . . som
Kædsommelighed af Krigen, eller og een
og anden Staats-Aarsage dennem dertil
bevægede. Slange.ChrlV.819. De have . .
snart faaet Kiedsommelighed til Arbey-
det.OeconJourn.1758.78. En lang Critik
over dette Stykke er overflødig, efterat
Publicum ved den første Forestilling har
yttret sin Kjedsommelighed derved. Heib.
Pros.III.285. II (dial.) sørgmodighed; bedrø-
velse. MDL.( fynsk). 2) d. s. s. Kedsomhed 2.
hun (følte) Dagdriveriets Keedsommelig-
hed, og Keedsomhedens Tyngde. Bahb.
Tilsk.1797.563. Selskabets Kiedsommelig-
hed. MO. der er altid den Kedsommelig-
hed ved (Brilsselertæpper) , at Mønstrene
uforanderlig gentages over det hele.Vort
Hj.IV2.30. II mere konkr.: kedelig hæn-
delse, ting, person olgn. han (blev) nu
efter udstandne mangfoldige Besværlig-
heder og Kiedsommeligheder . . træt og
mødig af Reysen. CPBothe.MQ.1.459. Men-
neskene (var), med meget faa Undtagelser
. . en Samling af Carricaturer og Kjed-
sommeligheder. HCAnd.IV.73. Endelig op-
læste han da en eller anden Kedsomme-
lighed, der ledsagedes af en ligesaa triviel
religiøs Bemærkning. HSchivanenfl.M.I.12.
Lige fra den første Dag, da Overlæge
N. N. blev ansat, har der været Kedsom-
lomeligheder med ham. BerlTid.^^/n 1920.
Aft.S.sp.l.
keg;, præt. af kige.
Kegel, en. se 1. Kegle.
keset, perf. part. af kige.
L iTegle, en. ["kaila] (f Kegcl. Bogtr.
(1781).16. Hallager.329. nu kun dial: Kegl.
NvHaven.Orth.93. DSt.1921.113. jf. Feilb.).
flt. -r ell. t d. s. (keglene. LTid.1727.476).
(glda. keylæ, sv. kagel, kågla, no. kegel,
20 kjegle; fra mnt. kegel, jf. oht. kegil (ty.
kegelj, pæl, pløk; egl. dim.. til et ord sva-
rende til SV. dial. kage, træstub, no. dial. kage,
lav busk, ty. dial. kag, kaalstilk, stub, eng.
dial. cag, kvist olgn.; besl. m. Kag)
1) (mat.) legeme, der begrænses af
en (cirkelrund) plan og en krum flade
(keglefladen), fremkommen ved at en ret linie
(frembringeren) bevæger sig saaledes, at den
stadig gaar gennem et fast punkt (toppunk-
30 tet) og skærer grundplanens periferi (lede-
kurven) (Conus). Moth.K78. Paulsen. 1. 50 9.
SaUXIII.742. ret (ret cirkulær. SaU
XIII. 7 42) (ell. skævj kegle, kegle, hvor
den rette linie fra toppunktet til grundfladens
midtpunkt danner (ell. ikke danner) en ret
vinkel med grundfladen. D&H. || (jf. bet. 2
og Q) i sammenligning. Dette Fernglasz
seer nu ud, som 2 Kegler. LTid.1727.476.
Den (tysker), som jeg stod ved Siden af,
40 var en liden tyk Prop, og rund som en
Kegle. Prahl.AH.IV.133.
2) (jf. ogs. bet. 3j om hvad der har form
som en kegle (1) (o: har en rund grundflade,
mindre omfang opefter, endende spidst for-
oven). 2.1) i al alm. (jf. ssgr. som Drive-,
Lys-, Straalekegle^. *en himmelsk China-
Datter . . | Hvis dunkle Haar var samlet
til en Kegle, | Der paa det spidse Hoved
yndigt nikked. PalM.VIII.104. (én) Kegle
50 med Spidsen opad betyder Storm fra NV.
Kusk fens. Søm. 351 (jf. Keglesignalj. 2.2)
keqleformig bjerg- ell. vulkantop (jf.
Askekegle;. HCAnd.XI.197. *Paa Vesuv,
fra Keglens Skraaning, du lo satirisk ned |
ad mig, der stolpred op under Stønnen
og Sved. Schand.SV.174. jf. Steensby.Geogr.
126. 2.3) (ja7'g. ; sj.) hoved; „top'' ; „knold".
„Det (o: et oksehoved) har jeg selv," sagde
han. „Oven i Keglen." Børd.BH.153. 2.4)
^ (j(«ff-) ^ forb. gøre (VigMøll.HJ.193) ell.
lave kegle, om hare: rejse ell. sætte sig
paa bagbenene; kegle (ILl.s). Pludselig
standsede den (o: en hare) og lavede Kegle
. . idet den anspændt lyttede. HHLUttichau.
Drengeliv. (1919). 6.
3) om (hvert af) de ni keglelignende
251
ILegJe
Keg^lebossel
252
træstyUlitr i keglespil. Moth.K78. Spil-
lehog.( 1786). 247. Feilb. SaUXlII.743. \\
især i flt, i forb. som spille elL f kaste
med (Suhm.Hi8tI.264) kegler, deltage i
keglespil. Jeg og den lange Hans var neere
ved Vandet og spilte Keller. Lodde.(Skue8p.
IV. 281). Reih.PoetV.159. *Spilled vi Keg-
ler, saa Kuglerne | sprang og splintrede
B^g^ddggen? JVJen8.Di.32. jf.: Vildt og
overgivent have Cykloperne her spillet
Kegler i deres Fritimer med Fieldstyk-
kerne. OeU.Er.II.188. — slaa (nu 1. br. i
rigsspr.) (Tode.S.86. IIrz.XI.339. Drachm.
UB.107. Bang.T.47. Feilb.) eU. f stikke
(BiehlDQ.III.168) eU.f skyde kegler
(jf. ty. kegeln schiessen, schieben^ brin,ge
kegler til at vælte i keglespil; og s. d. s. s.
spille kegler, jf.: Basilios Bueskud og
Kegleskyden.5ieRZ)§.m.i76.— rejse
kegler, stille de væltede kegler paa plads
igen (jf. Keglerejser;. VSO. D&H. — et
spil ell. (dagl.) et slag ell. en pot(te)
(se Pot; kegler, et parti keglespil, hvor
der spilles fra (ell. til) et forud bestemt points-
antal. MO. Han prøvede at slaa et Slag
Kegler — det havde han aldrig været
med til før. AndNx. PE. III. 157. D&H.
Feilb. talem.: som en hund i (sj. blandt.
Tolderl.F.III.25) etspilkegler,8e Hund
8p.660^^- II tage kegler, egl. vel om kegle-
spiller: vinde points ved at vælte kegler med
kuglen; overf. (dagl.): vinde bifald; gøre
lykke; ofte m. flg. præp. paa. en stor, spæn-
dende Roman, der hedder „Skriftestolen
eller Religion og Erotik" — den skal nok
tage Kegierl Baud.H.293. JVJens.EE.48.
Man fristes til at tage Kegler paa det, som
Folk vil høre. PEBenzon.H.215. PDrachm.
K.251. II om lign. træstykke i spillet „munk".
Legen (o: „munk") kaldes, naar Maalet der
kastes efter er en tvejet Stok eller en
Kegle af Træ: Slaa Munk. DStl921.113.
SaU XIII. 743. II (billard.) om lign. smaa
kegleformige træstykker, der i et antal af 5
anvendes i et slags billardspil („kegler").
SaUIII.221. gøre en kegle, omstøde en
kegle (med modspillerens bal). Billardb.54.
4) (bogtr.) typelegemets udstrækning
i bogstavets højderetning. Bogtr.(1781).
16. Hallager. 329. Selmar.U6.
5) f (væv.) indretning paa en haand-
væv til mønstervævede varer (jf. Keglestolj.
Sampelstolen . . har, istædét for Keglen,
en Sampel, som bestaaer af lodrette ud-
spendte Sampelsnorer. Hallager.97.
6) (m. h. t. bet- udvikling sml. Bengel,
Dreng, Knippel olgn.; muligvis opr. især
om lille, tyk ell. buttet person, jf. ty. kegel,
lille tyksak) som (spøg.) personbetegnelse (m.
karakteriserende adj. olgn.): fyr. Jeppe paa
Bjergetl hvad er det for en Kegle. PA
Heib.Sk.III.311. „I er den theologiske Can-
didat?" Sagte. „En naragtig Kegle l^OeR
XVII.247. hvorfra i al Verden kjender du
den gamle Kegle (o: Trop). Heib.PoetVI.
141. Adolf: *„Hvilken mopset gammel
Hegle I" Henriette: *„Hvilken ubehøvlet
Kegle I" A L Arnesen. Adolf og Henriette, (udg.
1891 ).9. Det er overhovedet en af de syn-
derligste Kegler, jeg kender, den Rask.
PVJac.Breve.lOl. JVJens.D.123. Feilb.
II. kejtrle? V. ['kaila] -ede. {Jf. ty. ke-
geln (i bet. 2); til I. Kegle) t) (nu kun
dial.) til I. Kegle (1 og) 2. 1.l) trans.: an-
bringe ell. stable op i kegleform, at
10 keile tørf. Moth.K79. D&H. 1.2) intr. ell.
refl.; især om dyr: rejse sig paa bagbe-
nene (for at se sig om); stejle, „siges om
vildgåsen når hun rekker halsen i veiret,
og seer sig nøie om." Moth.K79. MDL.
(Lolland). OrdbS.( Falster). \\ part k egl et
brugt som adj.: oprejst; ret op. MDL.( Lol-
land). Or dbS.( Lolland, Falster). || ogs. i vi-
dere anv.: rette sig; strække paa sig;
overf: vise overmod. OrdbS. (Falster).
20 jf. j". „lignelse vifi, at sée nøie til og
tage sig vare." Moth.K79. 2) (sj.) til I.
Kegle 3: spille kegler. Moth.K79. Lange-
bek.Lex.K77a. En Dag . . spurgte Redak-
tøren Vera, om hun ikke vilde „kegle"
med os . . Men hvad Keglespillet angaar,
saa var dets Guldalder forbi. Gjel.Va.160.-
3) (pj-) i forb. som kegle over (ende),
(bringe til at) falde omkuld, vælte om.
*dette Bos | Hvis Rullen kegler uden
30 Ende | Hvert Lam og hvert Rhinoceros,
I Hver Ertekiep og hver Kolos | Paa hele
Jorden ovQTen&Q.Bagges.V.270. de kunde
. . kegle baglænds over. Es. 28. 13 (Lind-
berg).
IIL keg^le, v. se kævle.
Kegle-, i ssgr. (f Kegel-, se Kegle-bane,
-bjerg, -dannet, -formig, -snit, -spil, -stol).
af 1. Kegle, -bane, en. [L3] (f Kegel-.
Cit.l7 53. ( Holberg Aarbog. 1921.29)). dels om
40 den 12-20 m. lange, jævne og vandrette træ-
bane, hen ad hvilken kuglen trilles; dels om
hele det til keglespillet hørende anlæg (jf.
-plads;. Moth.K78. Han gaaer hver Søn-
dag paa Keglebanen. VSO. En lukket
Keglebane. MO. en Have med Keglebane.
Schand. TF. II. 103. Jur Formularbog. ^ 570.
billedl.: Hørup. III.73. \\ talem. paa livets
keglebane, (dagl.) i livet; paa livets vej.
naar jeg er ude paa Livets Keglebane,
50 saa er min Opførsel ikke den alleranstæn-
digste. Chievitz.FG.96. smst239. ja I har
nok mødtes paa Livets Keglebane. Schand.
SF.142. have keglebane i bevært-
ningen, (vulg.; 1. br.) ikke være rigtig klog.
D&H. KNyro'p.OL.1.22. -bjerg, et. [1.2.2]
(sj.). Kegel-: Ørst.VI.170. -bold, en.
[1.3] (sport.) spil, som spilles med smaa keg-
ler, der stilles op i nærheden af en væg, og
en tennisbold, som deltagerne i rækkefølge
60 kaster mod væggen, saaledes at den i tilbage-
slaget træffer keglerne og vælter dem. Hj
Legeb.l6. -bord, et. [1.3] (1. br.) bord, ind-
rettet til at spille paa med smaa kegler. VSO.
MO. D&H. -bossel, en ell. (sj.) et. [L3]
(nu næppe br.) d. s. s. -kugle. vAph.(1764).
han (havde) faaet en stor Bule i Panden
263
Keg^lebræt
kej
254
af Keglebodslet. Ing. Levnet. 1. 42. MO. i
sammenligning: Winth. 11.125 (se Bossel
sp.lOe?^'*). -bræt, et. [1.3] (l.br.) bræt,
hvorpaa keglerne opstilles for enden af kegle-
banen. Moth.K78. VSO. D&H. -dannet,
adj. [I.l] (f kegel-. HaUager.260). (nu 1.
br.) d. s. s. -formet. Kegledannet Blomster-
bund. Traearter.(1799).323. Kegle- eller
Tappedannet (rod). Tychsen.A.1.77. Fugle
med kegledannet Næb.Sa/.^F.i?^. -flade,
en. [I.l] (mat.; se u. I. Kegle 1). S&B. SaU
XII 1. 742. jf. f: Laarknoklen (hos hesten)
bestaaer af: . . 2) Den nederste Ende,
paa denne iagttages: . . Keglefladen. Fi-
borg&Neerg.HB.24. -form, en. [I.l] VSO.
D&H. -formet, adj. [I.l] konisk (jf.
-dannet, -formigj. HCAnd.1.311. Drejer.
BotTerm.165. Warm.Bot.697. -formig:,
<idj. [I.l] (f kegel-. 0rst.III.175). (nu 1.
br.) d. s. LTid.1748.603. I Kurdistan . .
opfører de fattige sig smaa kegleformige
eller kubeformige Lerhytter. GHowardy.
DegamleØsterlande.I.(1907).81. f -fort-
«ætnins;, en. [1.2] (vet.) d. s. s. -ud-
vækst. Viborg i&Neerg.HB. 20.24. GCWith.
Haandbog i Veterinairvidenskaben. 1. (1836).
120. -Il ave, en. [1.3] (nu næppe br.) have
(forlystelsessted) med keglebane. Moth.K79.
VSO. MO. -herd, en. [I.l] 0 rundherd m.
svagt kegleformet flade. OpfB.^V.64. -hjul,
et. [I.l] 0 om, tandhjul, hvis aksler danner en
vinkel; konisk tandhjul. S&B. TeknMarO.
-kon^e, en. [1.3] den midterste og stør-
ste af keglerne; nikonge. Moth.K79. Brandes.
111.486. Drachm.STL.45. -kugle, en.
(1.3] (se u. -spil; jf. -bossei;. Bagger. 11.38.
Brande8.II.365. -næb, et. [I.l] (zool.; 1.
br.) kegleformet næb. D&H. -næbbet,
adj. [I.l] (zool; nu 1. br.) som har kegle-
formet næb; især i forb. de keglenæb-
bede, en familie af spurvefugle, Conirostres;
Latken. Dyr.'' (1860). 162. Aller. III. 112.
-plads, en. [1.3] (nu næppe br.) plads,
hvor man spillerkegler; keglebane. Moth.K79.
Cit.l733.(AarbSorø.l924.il8). -rejser, en.
(1.3] den, som rejser kegler paa keglebanen
(jf ovf sp. 25P^i-; swi. -sætter;. VSO. (hun)
var bleven benyttet som Keglerejser i en
Beværtning. KvSamf.l907.73.8p.2. Legeb.
Keg^leri, et. se Kævleri.
Keg:! e-signal, et. [I.l] (fagl.) kegle-
formet figur, som anvendes ved signalisering.
Larsen, -snegl, en. [I.l] (jf. -snekke;
zool.) for gællesnegl (m. kegleformet skal) af
slægten Conus. Liitken.Dyr.554. Sal? XIII.
742. -snekke, en. [I.l] (zool.; nu 1. br.)
d.s. vAph.Nath.IV.315. Cuvier.Dyrhist.il.
47. BøvP. 1 11.458. -snit, et. flt d. s. ell.
-ter (LTid.1729.359.1739.460). [I.l] (mat.)
fælles betegnelse for de kurver (ellipser,
hyperbler og parabler) ^ hvortil alle plane
snit i cirkulære kegleflader hører. Kegel-:
LTid.1729.358.359. Kegle-: smst. 17 39.460.
Hauch.MfB.304.SaUXtn.742. \\ hertil fx.
Keglesnits-flade (flade, hvis plane snit er et
keglesnit. 8mst.743). -spejl, et. [I.l] (fagl.)
spejl, hvor billedet dannes paa en kegleflade.
Sab XI 11.743. -spil, et. [1.3] (f Kegel-.
Holb.Hh.1.6. sa.Heltind.I.182). spil, der
spilles med 9 kegler, som det gælder om at
vælte V. hj. af en kugle, der trilles hen ad
keglebanen (ogs. om spillet „munk" olgn.);
ogs. om de til spillet hørende kegler og kugler.
Moth.K79. en anseelig Deel af Menneskets
10 Liv kand lignes ved Kegle-Spill, hvorudi
man nedslaaer for at opsætte, og igien
opsætter for at nedslaae. Holb.Ep. V.^154.
Spillebog.(1786).247. Hrz.IV.95. MO. Legeb.
I.a.35. -spiller, en. [1.3] (jf. -spil;. Moth.
K79. VSO. En god . . Keglespiller. MO.
D&H. t -stol, en. [1.5] en slags haandvæv
til mønstervævede varer. Kegel-: Hallager.
97. -stnb, en. [I.l] (mat.) den del af en
kegle, som ligger ml. grundfladen og et m.
20 denne parallelt, plant snit. D&H. SaUXIII.
742. t -sætter, en. [1.3] d. s. s. -rejser.
Moth.K79. VSO. -taarn, et. [I.l] (1. br.)
taarn med kegleformet spir. Moth.K79. VSO.
D&H. -tag, et. [I.l] (bygn.) taget paa et
kegletaarn. OpfB."- 1.267. Trap." IX. 254.
-udvækst, en. [1.2] (vet.; jf. -ioitsddtnmg).
(hestens knærulle begrænses) indad af en
bred, afrundet Forhøjning, der opad bre-
der sig ud til et stort, knudeformigt,
30 bruskbeklædt Parti, Kegleudvæksten. iS
Paulli. Huspattedyrenes Anatomi. (1914). 84.
-ventil, en. [I.l] 0 ventil (paa damp-
kedel olgn.) af form som en afstumpet kegle.
S&B. Scheller.MarO.
Kehl, kehle, se Kel, kele.
Kehraus, en. [ke'rau^')s, ke'rcDuOs]
(dial. ogs. Køraus(t). Feilb.II.117.164. OrdbS.
(sjælL, mønsk)), (fra ty. kehraus, af keh-
ren, feje, og aus, ud, egl. „fej-ud"; jf.
4p Reisaus ; nu især CO (i billedl. anv.) og
dial.) slutdans, oftest noget langvarig og
danset i et meget hurtigt tempo, en Stol,
der var brugt for to Timer siden i Kehr-
aus. PMøi^. 1. 4i8. *Jeg er engagert | Af
Greven til Kehrauss'en. Drachm.D.88. H
OriinerNielsen.Vore ældste folkedanse.(1917).
31. jf.Feilb.II.164. \\ CP billedl. *vidstejeg
end, at mit Liv gik i Kehraus, | Jeg
troer knap, jeg modstod Musiken af min
50 StrsiVLSS.Iieib.Poet.VII.363. Han synes, at
Livet mere og mere former sig som en
Kehraus til stumt Orkester. VilhAnd.HP.
170. han elsker de brogede Optrin, Livets
vilde Kehraus med Larm og Spil. Tilsk.
1923.11.391. \\ (dial.) uorden; urede. Feilb.
11.117.164. OrdbS.(sjæll.).
keJ, adj. (nord fris. kei, kejtet, jf. u. Kejte,
kejthaandet samt II. kav og ke jt- ; sml. sv. dial.
kjep, venstre haand, kjephåndt, kejthaandet,
60 no. dial. keiv, skæv, keivhendt, kejthaandet;
dial.) om haand (lem): venstre (som mod-
sætn. til højre i tilfælde, hvor normalt højre
haand anvendes). Moth.K75. Langebek.Lex.
K77a. Den keie Haand. MDL.(8djy.). Kok.
DFspr.L319. Feilb. \\ ogs.: kejthaandet.
MDL.
266
Keje
Kejser
256
Keje, en. se I. Kaje.
kej-liaandet, adj. (ænyd. d. s.; jy.)
kejthaandet. Feilb.
Kcji, en. 86 Kel.
t Kejle, en. flt. -r. (no. dial. keila,
smalt stmd, lille rende ell. kanal; jf. mnt.
kel; hesl. m. Kil) lille bugt ell. havn; ogs.:
vandpyt. vAph.(1759). De Blødskallede
opholde sig hos Landet, i salte Kejler,
hos Elvemundinger, paa mudrige Steder.
sa.Nath.VII.227. VSO.
I. Kejs, en. {ænyd. d. s., glda. kex,
hage, krog, sv. dial. kaks, baadshage, harpun,
kaksi, baadshage, fsv. kækse, (baads)hage,
krog, wo. kjeks, krog m. skaft, ogs.: øsekurv;
jf. finsk keksi, baadshage; sml. ogs. Hunde-
keks (-kejs); oprindelse usikker; nu kun
dial.) spidst redskab med en modhage,
hvormed fisk gribes, i st. f. at man tager dem
med hænderne; fiskerhæg; hæg (II). Moth.
K79. MDL. Feilb.
II. Kejs, en. se Ketsjer.
I. kejse, V. ['kaisa] præt. -te (Moth.K
SO. Tychon.Vers.256. Blich.(1920).IV.169.
SaabyJ) ell. -ede (Moth.KSO. Grundtv.Saxo.
III.184);part. -t [kai'srf] ( Moth.KSO. SMich.
SB.79) ell. -et (Moth.KSO. Grundtv. Snorre.
1.108. MDL. Brandes.V 11.662). vbs. -ning
(Moth.KSO. VSO. Zahrtmann.M.66). {glda.
kesæ (Mand.S2), keysæ (Bimkr.), sv. dial.
kesa; fra mnt. kesen, keisen; sa. ord som
oldn. kjosa, oeng. ceosan (eng. choose), oht.
kiosan, got. kiusan; jf. kyse, IV. kaare;
uden for dial. nu kun arkais.) vælge; især
m. h. t. leder, overhoved (konge osv.), efter-
følger olgn.: kaare; hylde; udnævne;
ofte i forb. som kejse og kaare, kejse og
krone olgn. *Frem da traad den søllige
Krage . . | „Kejser vi os den gamle Ørn
(o: til fuglekonge)l \ jeg haaber, han vor-
der os huld.'' DFU. nr. 3 1.3. hver Aar den
28 Janv. keyser (raadmændene) andre i de
afgangnis Sted. LTid.1726.2S0. *Slaaer nu
paa eders Skiolde, Bondemænd 1 | Og
Keiser ham (o: til konge). Oehl.HJ.152.
*kom og lad os keise | En bedre Høveds-
mand. Grundtv. SS. II. 10 3. (Nietzsche maa)
have stemt overens med meget af det,
som gærer i Tiden. Ellers havde den ikke
kejset ham, som den har. Brandes.VII.662.
*Som en Konge, der er kejst og kaaret.
SMich.SB.79. Feilb. m.flg.præp. t^ styrende
betegnelsen for værdigheden, embedet osv.:
Sit Sæde havde han keiset Erik til efter
sin Død. Grundtv.Snorre.I.lOS. *Den Brud,
som din Lyra dig vandt . . | Til vor Dron-
ning vi keise og krone. PalM.III.222. jf. :
(vi) har kejset den genneste den bedste
Tanke, vi traf at træffe paa, til den eneste
sandfærdige Forklaring. JPJac.I.lS2. ||
(især dial.) udvælge (sig) ell. foretrække
blandt flere valgbare ting osv.; bestemme
(sig) for. *Hel sære og bange dog ere
de Kaar, | Som de have mellem at kejse.
Grundtv. PS. 1. 3SS. *I kejse maa af Sølv
og gyldne Ringe . . | Hvad eders Hjærte
lyster at hegjære. smst.1 1. 410. m. flg. til:
•Enhver . . vil | Sig keise self det beste
til. Sort.PSkan.39. Du skal ikke æde, hvad
der er keiset til Hundene. MDL. (sjælL).
J/*. tilkejse |i i forb. kejse val(en) {efter
oldn. kjosa val; om forestillinger i nordisk
mytologi) bestemme, hvem der skal falde i
kampen; ogs.: vælge (en del af) de faldne
(som sit eje). *(Freja) Keiser hver en Dag
10 I Den halve Val. Grundtv.Udv.L279. Odin
. . bød sine Møer keise YsL[.sm8t.32S. ved
misforstaaelse : vælge valplads(en). *Marsk
Erik skal keise Val til Slag. Ing.DM.95.
smst.104.
II. kejse, V. se II. ketse.
I. Kejser, en. ['kaisar] flt. -e. {glda.
keysær(æ) (Rimkr.)y æda. keysær (Harp.
Kr.l74), SV. kejsare, no. keiser, oldn. kei-
sari; fra mnt. keiser, jf. oht. keisar (ty. kai-
20 ser^, got. kaisar, laant i germ. fra lat. Cae-
sar, efter Cajus Julius Cæsar (f 44 f. Kr.)
tilnavn til de romerske eneherskere; jf. Zar)
1) benævnelse for regenten ell. statsover-
hovedet i visse større stater (kejserdøm-
mer); saaledes tidligere i Europa om regen-
terne i Romerriget, Frankrig, Tyskland,
Østrig og Rusland; for tiden kun om regen-
ter uden for Europa (fx. i Japan, Indien).
Pilatus sagde til dem: skal jeg korsfæste
30 Eders Konge? De Ypperste-Præster sva-
rede: vi have ingen Konge, uden Keise-
ren. Joh.19.15. jeg hørdte nock, at de (o:
i den politiske diskussion) satte Keysere,
Konger og Chuur-Førster af. Holb.Kandst.
1.6. I China veed Du jo nok er Keiseren
en Chineser. ECAnd.V.2S2. *0g Kejseren
boer paa det høje Slot . . | Hans højrøde
Kjole den klæ'r ham saa godt. Hostr.SpT.
111.14. *Der bode en Keiser i Franken-
40 land . . I Og Karl den Store saa héd den
M2ind.PFaher.VV.41. *En borgerlig Konge
(o : Thiers) . . | I Vikariat for en afdanket
Keiser (o: Napoleon III). Drachm.D.4S.
*Keiseren i Kinesiens Land | Er en umaa-
delig mægtig Mand. Folke-Visebog.(lS73).
50. i forb. m. flg. personnavn: en Befaling
udgik fra Keiser Augustus, at al Verden
skulde skrives i Mandtal. Luc.2.1. (det har)
stedse været saaledes practiseret siden
M Kejser Augusti tiider. Holb. G W.( 1724).
lOsc. Kejser Frans og Metternich . . slut-
tede en Traktat med Napoleon. Frideri-
cia.NH.I.205. \\ i talem. ("strides, spille
om olgn.) kejserens skæg, se Skæg.
give kejseren, hvad kejserens er
olgn., (efter Matth. 22.21, jf. Marc.12.17)
yde en, hvad der tilkommer ham; vise skyl-
dig hensyntagen. Fleuron.J.24. DSt.1923.
129. hvor intet er, har kejseren tabt
60 ell. forloret (se forlore 3 slutn.) sin ret olgn.
Mau.4391. det var altsaa meget bedre,
at . . lade mig blive i en roelig Besiddelse
af dem (o: fundne penge), indtil deres
Eiere . . kom for Dagen, hvilket maaskee
ikke skeete, førend jeg havde forbrugt
dem, og saa havde Keiseren tabt sin Ret.
257
Kejser
Kejserling:
268
Lieb.DQ.I.lSS. \\ bejle til kejserens
datter, (dial.) om en frierleg. Halleby. 145.
HjLegeb.89. 2) f som zool. betegnelse. 2.1)
d.s.s. Ke\sQTk2i2^de.EPont.Atla8.1.685. vAph.
NathJV.316. VSO. 2,2) konge slange, Boa
constrictor. vAph.Nath.IV.316. 2.3) i forb.
den japanske kejser ell. kejseren fra
Japan, Jf d. s. s. Kejserfisk. Cuvier.Dyr-
hist.1.388. VSO.
II. Kejser, en. se Ketsjer.
Kejser-, i ssgr. af I. Kejser 1; af de
talrige ssgr. kan foruden de ndf. anførte
nævnes Kejser-barn, -emne, -flag, -grav,
-hof, -kroning, -magt, -møde, -navn, -slot,
-sæde, -tid, -titel, -trone, -valg, -vær-
dighed, -æt; desuden spec: 1. (fagl.) en
del farvebetegnelser: Kejser-blaat, -graa,
-grønt, -gult, -rødt, -skarlagen, -sort, -vio-
let. 2. (gart. ell. landbr.) betegnelser for
frugt- ell. kornsorter: Kejser-blomme, -byg,
-pære, -(taffel) æble. -dom, et. (glda.d.s.
(HellKv.60); nu kun arkais.) d. s. s. -dømme.
Mahomed den Anden . . giorde gandske
Ende paa det Græske Keiserdom. Holb.
Hh.1.457. Kongeriger og Keiserdomme.
Biehl.DQ.II.52. Blich.(1920).V.17. billedl.:
*den, der selv tør tage | sin Skæbne i sin
Hånd, I hersker i Sjælens Kejserdom | og
Legemets Kongerige. Rørd.GD.7. -dron-
ning:, en. (sj.; jf. -konge^. Keiserdron-
ningen Maria Theresia. MO. D&H. -dne,
en. \ frugtdue af slægten Carpophaga.
BøvP.II.179. -damme, et. (ænyd. d. s.
(H.Mogens.); jf. -dom) magt ell. værdighed
som kejser; kejserværdighed; ogs.: kejserrige.
Jeg har givet ham Forlov at lade Trom-
merne røre over det heele Kejserdømme.
Eolb. Ul. 1. 12. VSO. det er Frankrigs
svundne Glands, Keiserdømmets Hæder,
der endnu spøge i Maurices Erindring.
Hauch.IV.252. Tribunalet, den lovgivende
Forsamling og Senatet vedtog derefter
Kejserdømmets Oprettelse. Verdenshist.IV.
402. -fisk, en. >r skælfinnefisk af slægten
Holacanthus, især om arten H. imperator
(jf. u. Kejser 2.3;. Brehm.Krybd.254. BøvP.
III.518. -gylden, en. navn paa en ældre,
tysk mønt. PAHeib.US.535. VSO. MO.
-hat, en. spec. 2( d. s. s. -svamp. SaUXIII.
746. -hummer, en. (zool.) d. s. s. Bog-
stavhummer. DanmFauna.IX.68. -hus,
et. (jf. Hus 5.4; en kejsers slægt; kejserligt
dynasti. D&H. -inde, en. {glaa. d. s. i bet. :
herskerinde) 1) en kejsers gemalinde; ogs.:
regentinde i et kejserdømme, (han) hafde
. . faaet saadan Afskye til sin Kejserinde
Zoe for sin Ugudelighed, at hånd vilde
icke see hende for sine Øyne. Holb. Intr.
1.194. Kæyseren i egen Høye Person, saa-
velsom Kæyserinden bivaanede denne
Rigsdsig. Slange.ChrlV.lOlO. *fagre Kei-
serinde I Med gyldne Septer sad. Oehl.
Øen. (1824). IV. 335. Fridericia. NH. 1. 187.
2) (gart.) d. s. s. Kejserindepære. Moth.KSl.
Fleischer.HB.408. fortræffelige Keiserinder
og GT2iwensiejieY.0ehl.Er.L26. Winth.VIII.
276. Haven.1926.98. -inde-pære, en.
(gart.) navn paa en pæresort. Funke.(1801).
11.46. Schand.F.542. CMatthies.DF.il. 321.
-inde-træ, et. ("j/. -pære; gart.).Rahb.E.I.
107. Esm.I.194. -kaabe, en. 8i?ec.f^/. Kej-
ser 2.1 ; zool.): perlemor sommer f uglen Argynnis
?aphia L. Brehm.Krybd.583. DanmFauna.
V.66. -kong^e, en. (jf. -dronning; sj.)
konge, som tillige er kejser. 'Ned paaKeiser-
10 kongens (o : Karl den stores) Kinder | En
Fader-Taare langsom Tinder. Bagges.Ungd.
11.62. -krone, en. 1) GJ en kejsers krone;
ogs. meton.: kejserværdighed; kejsertitel. Baa-
ges.DV.X.413. *for fem Aar siden bøae
mig (0: Erik Plovpenning) | Kurfyrsterne
den tydske Keiserkrone (Oehl.EA.232 : den
keiserlige Kronej. Oehl.(1841).V.153. *Skal
Keiserkronen snart hans Tinding pryde?
Bredahl.VI.74. SMich.Dø.59. 2) ^ om forsk.
20 til liljefamilien hørende sirplanter, spec. dels:
Fritillaria imperialis L. (CGRafn.Flora,
11.439. JTusch.90.303. Warm.Frøpl.139.
Haven.l927.6.sp.2), dels (især dial.) : brand-
lilje, Lilium bulbiferum L. (J Tusch. 130.
Feilb.), dels (dial.): kransbladet lilje, Li-
lium Martagon L. (JTusch.315). Moth.K81.
HaveD.(1762).191. Keiserkronen var blandt
alle Lilier anseet for den skjønneste.^ier/c.
VIII.257. brandgule Kejserkroner. 5c7iawd.
30 77.555. Gjel.GD.6. SjællBond.43. S) (zool;
nu sj.) keglesneglen Conus imperialis. vAph.
Nath.IV.318. Cuvier.Dyrhist.il. 48.
kejserlig, adj. ['kaisarli] {ænyd. d. s.;
jf. kejsersk) adj. til Kejser 1. en Keyser-
lig Residentz Stad som Wien. Holb.Ka7idst.
II. 1. Jeg laante Eders Keyserlige Maje-
stæt min Sabel. sa. Tyb. II. 1. den store
Grumhed, som de Keyserlige Krigsfolk
forøvede i denne Stad. Borrebye.TF.287.
40 Keiseren . . stod der i sin keiserlige Dragt.
HCAnd.V.294. en Høvedsmand ved Navn
Julius af den kejserlige Afdeling (1819:
af Keiserens Rode). ApG.27.1.(1907). \\ sub-
stantivisk: de kejserlige, spec. om en
kejsers tropper ell. tilhængere. vAph.(1759).
Ved Skindrup Bro laa der . . en Hob Bøn-
der og et Parti af de Keiserlige. Thiele.1.
103. ue Kejserlige marscherede bort og
overlod Valpladsen til dens Skæbne. SMich.
K) Dø. 12 3. II O m. prægnant bet. (jf. konge-
lig^; som er en kejser værdig; storartet;
pragtfuld, et keiserligt Ord af Napoleon
den 3dje. Hørup.II.39. Han var overtroisk
som en Kejser Augustus . . hans Egoisme
var ogsaa kejserlig. Wanscher.KN.7. kej-
serligs-sindet, adj. (1. br.) om en kejsers
tilhængere. VSO.
Kejser-lilje, en. ^ den i væksthuse
dyrkede plante Datura arborea (af slægten
60 pigæble). Kejserliljens søde stærke Duft
laa i Stuen som en Os. SMich.S.136. Haven.
1926.179.sp.2.
Keiserling:, en. ['kaisarilert] {fra ty.
kaiserling; afl. af 1. Kejser; sj.) ubetyde-
lig, magtsvag kejser, de sidste Romerske
Keiserlinger. Bagge8.DV.IX.89.
X. Rentrykt «/i 1928
17
Kejserlysi
kejtet
260
Kejser-lys, en. 2( prydplanten Aspho-
delus luteus L. (m. gule blomster i et langt
aksj. Haveselsk. 1916. Febr. TUL'), -memt,
en. (fagl.) især i ftt, om mønter prægede af
romerske kejsere. SaUXlII.747. -pibe, en.
(foræld.) om en slags lange tobakspiber af
pibeler. Hollandske Keyserpiber. Adr.^U
1762.sp.l4. *Min allerlængste beste Kei-
serpib e. J5a^^6S. Li 5. VSO. -prins, en.
(efter ty. kaiserprinz, fr. prince imperial;
1. br.) prins af et kejserhus; især om tron-
følger i et kejserdømme. D&H. Aar 6 efter
Kristi Fødsel kuede Kejserprinsen Tibe-
rius hele Nordvesttyskland. GSchiltte.FL.
47. II spec. (i best. anv.) om Napoleon III's
søn. Morgenbladet.''V6l879.3.sp.l. Jørg.OF.
110. -ret, en. {ænyd. d. s., jf. ogs. ænyd.
keyserlow) i ældre dansk dels om romer-
retten, dels om en samling retsbestemmelser,
der bestaar i udtog af Jodocus Damhouders
værk „Praxis rerum criminalium" fra 1554.
Moth.KSl. *Romerretten hun er snild, |
Kejserretten haard at døje. Grundtv.PS.
VI.124. Baden.JurOJ.258. SaUXIII.748.
-rige, et. (glda. keysæræ rigæ (Mand.
113); jf. -dømme) Moth.K81. VSO. D&H.
-salat, en. 2( (l.br.) d. s.s.Esårsigon(jf.
Kongesalat;. vAph.(1759). D&H.
t Icejsersk, adj. {ænyd. d. s.; jf. ty.
kaiserisch, holl. keizersch) d. s. s. kejserlig;
ogs. '.kejserligsindet. Moth.K81. Slange.ChrlV.
1428. Han er god ^Q]SQTs\L.vAvh.(1764).
Kejser- snit, et. {efter mlat. sectio
cæsarea; med.) operation ved vanskelig ell.
abnorm fødsel, hvorved fosteret udtages af
livmoderen gennem et i dennes væg anbragt
snitsaar (jf. : Simons Undersøgelse om det
Kæysers Snitet LTid.1744.324). smst.1752.
95. Tode.ST.1.27. Panum.380. Hans præg-
tige Buldog nedkom med fem Hvalpe,
men Moderen maatte lade Livet ved et
Kelsersmt.Pol.^yAl926.8.sp.5. || billedl. *Kei-
sersnittet, | Hvorved de græske Stater,
svangre med | En længe baaren Friheds-
Søn, kom ned. Hrz.D.ni.30. Kejsersnit-
tet, der forkorter Tidens smertelige Veer
og fremskynder den vanskelige Fødsel af
et nyt Tidehvervs låea\. Brandes.VII.419.
II overf.: voldsomt indgreb. I Correggio vilde
Baggesen ganske bortskære de to sidste
Akter, hvad der maaskee vil forekomme
Mange et altfor voldsomt Keisersnit. PL
MølLAO.56. Kierk.VI.79. HBrix.(NatTid.
^hl921.Aft.5.sp.4). CP -stad, en. {glda.laey-
særæ stad (Mand.20)) en kejsers residensby ;
spec. (i best. anv.) om Wien. den mage-
løse Tenorist og Fløitenist, som har sat
hele Keiserstaden (o: Wien) i Forbau-
selse. Ing. LB. III. 102. *Skynder Eder,
Luftens Aander . . hen til Keiserstaden,
hen tU V>on2iVi.Hrz.XIII.264. VSO. D&H.
-stil, en. (1. br.) empirestil. OpfB.^VII.
359. -svamp, en. Sf en til fluesvampene
hørende spiselig svamp, Amanita caesarea
Pers. (jf. -hat;. 8aUIX.688. -te, en. Y en
slags fin, kinesisk te. Keiser-Thee vilde
blive agtet som Høe. Holb.MTkr.559. Vare
L.(1807). III. 203. OpfB.^ VI. 88. VareL?
767. -nrt, en. ^ (nu næppe br.) mester-
rod, Imperatoria ostruthium L. Moth.KSl.
Hornemann. OP. ^1.335. -vaaben, (i bet. 1)
et, (i bet. 2) en. 1) kejserligt vaaben( skjold),
spec. vel: som fører en flakt ørn (jf. Dob-
beltørn, flakt ørn (u. flække sp. 22^^«) samt
bet. 2 og -ørn 1). VSO. 2) (jf. bet. 1 samt
10 Flaktørn og flakt ørn u. flække sp. 22*^-;
nu 1. br.) 2( ørnebregne, Pteridium aquilinum
(L.)Kuhn. JTusch.l88.JFBergs.G.87. Gart-
ner-Tidende.19 2 5.189. sp.l. -ørn, en.\)(l. br.)
om den flakte ørn i et kejservaaben (jf. -vaa-
ben ly. jf.: *Rask med Trommer og Stan-
darter I Kom de plumpe Drengebørn (o:
Napoleons soldater), \ Som med sorte Kne-
belsbarter I Havde gjort saamange Farter |
Med den gridske Keiserørn. Bagger. II.
20 425. 2) \. ørnen Aquila imperialis Bechst.
Kjærbøll.ll. Brehm.DL.II.168.
kejt-, i ssgr. ['kaid-] {ænyd. d. s., se
kejthaandet; afl. af kej (jf.: „kei (ell.)
keit". Moth.K75) ell. et dermed besl. ord sva-
rende til no. dial. keik, tilbagebøjet, oldn.
keikr, med tilbagebøjet overkrop) i ssgr., som
(egl.) betegner (brug af) et venstre lem i
st. f. ell. som modsætn. til det normalt brugte,
tilsvarende højre lem. -benet, adj. (jf.
30 -fodet; spøg., sj.) som bruger venstre ben i
st. f. højre, da hun slog paa den første
Stræng, løftede Alle det venstre Been,
for Troldfolk ere keitheneåe. ECAnd.VI.
10. jf.: Einar kom kejtbenet (o: forkert)
op ad Trappen — hun havde ikke set
hKm. JVJens.EE.134. Kejte, en. ['kairZa]
flt.'T. {ænyd. d. s., jf. sv. dial. kaja, kajtu
(Rietz.301); afl. af kej ell. kejt-) 1) om
den venstre haand i tilfælde, hvor nor-
40 malt højre haand anvendes (jf. Kejthaand 1).
Moth.K75. *Kan De sligt Arbeid da med
Keiten ene giøre? Jacobi.Skr.244. een af
de bedste Fægtere, saavel med høire
Haand, som med Keiten. 0ehl.0en.(1824).
II.4. Grundtv.Snorre.1.287. Lars derhjem-
me han sla'r ogsaa med Kejten, naar han
skal banke Kjedler ud. Hostr.G.32. Bran-
des.VII.582. AndNx.PE.III.191. Feilb.
OrdbS.(Sjæll., Fyn, Falster). \\ (sj.) i ubest. f
50 Nu skulde han, saaledes som man havde
for Skik, budt sin venstre Arm frem (til
kraftprøve) — og hans kejte var den stær-
keste. KnudRasm. MS. 11.60. 2) (jf Kejt-
haand 2; sj.) kejthaandet ell. kejtet per-
son, (de) vare gode Kæmper, endskiøndt
man oversaae dem som nogle Kelter og
Drøssere. Grundtv. DV. 1.385. smst.284.
kejtet, adj. ['kaido^] {afl. af Kejte)
egl.: kejthaandet; nu kun, om person ell.
6^ (især) væsen, adfærd: ubehændig; klod-
set. Kroemanden (kaldtes) den keitede
Juan Palomæque. Biehl.DQ. 1.155. *Kun-
sten raa, som det tegner til, | Lidt kejtet
fjorde Naturen efter. Grundtv. SS. V. 169. en
æger, der bar sig keitet ad og ikke for-
stod sin Kunst. Hauch.MfU.94. Har et Barn
261
Kejtethed
Kelner
262
maaskee lidt keitede Manerer, saa leer
maa dersit Kierk.VI.13 2. jeg (d: en herre)
fjør et kejtet Forsøg paa at strikke eller
ækle. Hostr.ML.13L det er mærkeligt,
tvad der kaa være skjult i et Menneske
. . Saa stilfærdig og forlegen, næsten kej-
tet. JPJac.LL.302. Hendes Knæ stødte mod
hinanden i det kejtede Løb. Bønnelycke.
MM. 15. -hed, en. det at være kejtet; ogs.
mere konkr., om ubehændig adfærd, handling
08V. en provisorisk Finanslov er . . som en
Plet paa Dugen, som en Støvlehæl i en
Dames Slæb, en Kejtethed, lad os ikke
tale mere om det. Rørup.I.127. D&H.
kejt-fingrret, adj. (sj.) ubehændig.
Hauch var som Verskunstner . . en kejt-
fingret Tekniker. H Brix. Danmarks Digtere.
{192o).207. -fodet, adj. (jf. -benet; sj.).
bjørne der i folketroen anses for at være
kejtfodede.Jesp.MJ42. -haand, Q\i.{dan-
net til -haandet; ;/. Kavhaand; 1. br. i rigs-
8pr.) 1) d.s.s.Ke'ite 1. MO. Feilb. 2) kejt-
haandet ell. kejtet person (jf. Kejte 2). *Hans
Fader . . vilde | Til Billedhugger danne
ham, endskiøndt | Der ingen Keithaand
findes i Athen, | Som overgaaer vor vise
Sokrates. Oehl.S.132. Min venstre Haand
(jeg er Kejthaand) har fattet om Træskaf-
tet paa en Haandgranat. Bønnelycke.Sp.18.
-haandet, adj. (\ -hændet. 'Dom.20.16
(Chr.VI og senere; fra 1842: keithaandetj.
F/lug.DP.546. Holb.JH.L246. vAph.(1759)).
(ænyd. keithændet, -haandet, skaansk kaj-
håndt ("22 ie^2;..90ij ;,//". kavhaandet) som bru-
ger ell.kun kan bruge venstre haand, hvor
man i alm. anvender højre (mods. højre-, ret-
haandet^. De have . . en Degen paa den
højre Side, fordi de ere keithendede. Pflug.
DP.546. med deres Slynger kunde (de)
treffe paa et Haar, skiønt de vare keit-
hændede. Holb.JII.1.246. han varkejthaan-
det. Det var mærkværdigt med den Mand,
for han førte Kaarden med den venstre
Haand. Ho.9fr.G.5^. jf. Kejthaandethed.
Sal:'XnL749. \\ (sj.) i videre anv.: kejtet;
klodset. Jeg var keithaandet nok til at prise
ham lykkelig. Hrz.ST.36 2. -ejet, adj. (sj.).
Han var „kejtøjet", og det var eri Fryd
at se ham med højre Haand klemme Sky-
deren ind mod venstre Skulder. AchtonFriis.
ALIOO.
I. Keks, en. se Kiks.
II. Keks, en. i ssg. Hundekeks, s. d.
(jf I. Kejs;.
Kel, en. [keU] (ogs. Kele ['ke'la] se u.
Hulkel. t Kejl. Moth.K78. jf. u. Hulkel j.
flt.'t (Lundb. D&E.). {ænyd.keel^ hals-
stykke af et skind (jf. morke(e)l, -kiæl, hals-
stykke af et maar'skind); fra mnt. kele, ty.
kehle, strube, kel, jf. holl. keel; besl. m.
Kælke, Køl) 1) {efter fr. gorge) f den smalle
indgang til en skanse; strube. Sort.
(Saml Danske Vers.^VL 195). 2) (tøm. ell.
snedk.; 1. br ) rendeformet indhulning
(fx. i liste paa dørfylding); fure; hul kel.
S&B. Feilb. Sal.^XIlL75L jf.: „keil . . Er
en stribe." Moth.K78. 3) (bygn.) skærings-
linie ell. rende ml. to tagflader, som skærer
hinanden i en indadgaaende vinkel; skot-
rende; ogs. om det stykke tømmer („kelspær"),
der danner underlaget for skotrenden, og hvori
spærene fra begge sider samles. Lundb. D&H.
SaUXlIL75L Kel-, i ssgr. [ike'l-] (f
Kejl-, se u. Kelhøvl), af Kel. -bjælke,
en. [3] (bygn.) den bjælke i tagbjælkelaget,
10 hvorpaa kelen hviler forneden. MøllH.1.185.
Keld(e), en. se I. Kilde,
t Kel-dyvel, en. {efter ty. (^) kehl-
teufel, ogs. keldiivel (Roding. 1.826) (af
kehle, strube (se Kel^, og teufel, djævel),
som gengivelse af eng. (opr. i Vestindien)
kill-devil (af killj dræbe, og devil, djævel))
(en slags) rom. (i tidligere dansk Vestindien)
kunde en fornemme JHandel drivis af Salt,
Sukker, Sirup og Kiel-Dyvel, som er en
20 Art af Brende-Viin, hvor af Sukker be-
redis.Pflug.DP.1172. Denne skadeligeVirk-
ning af ung Rum taber sig først, naar den
bliver ældre. Man pleier derfor at kalde
den unge Rum Keldyvel. Callisen.BK.1.464.
I. Kele, en. se Kel.
II. kele, V. ['ke-lo] -ede. vbs. -ing (s. d.).
{fra ty. kehlen; til Kel; jf. udkele; tøm. og
snedk.) forsyne (lister olgn.) med kel (2).
der skal kehles med løse Røvle. Arbejds-
30 løn.5. SaUXIIL.751.jf.:F\igemørte\enind-
sættes med en smal Fugeske glat med
Stenenes Kanter, hvorefter Fugerne keh-
les. LandbO. II. 322. II især i part. kelet
brugt som adj. Dørene kunne . . have Høvl paa
RammestyWserne (kelede Døre). Gnudtzm.
Husb.232. Arbejdsløn.l3. keledeLister.i)c$:H.
II hertil: Kele -maskine ( Wagn. Tekn. 518.
Arb. forsikr. 1907. Bilagl. 80). Kel-høvl,
en. (i Kejl-. Moth.K78). [2] (tøm. og snedk.;
40 nu 1. br.) høvl, hvormed lister olgn. keles.
Wagn. Tekn.499. PolitiE.KosterbU^l9l925.3.
sp.2. Kelin^B;, en. (tøm. og snedk.) vbs.
til H. kele; ogs. mere konkr.: profil paa kan-
ten af kelet bræt, liste olgn.; høvl (II); hul-
kel. OpfB.Uin.60. Stilart. 326.
Kelner, en. ['kælWnar] fit. -e. {fra ty.
kellner, mht. kelnære (oht. kelnari j og kel-
lære, af lat. cellarius, kældermester, afi. af
cella, se Celle; jf. Kælder; nu mindre alm.
50 end Tjener, i/.: for nogle Aar siden (for-
fremmedes) Opvarteren til Kelner; nu be-
tragtes dette Navn som simpelt og for-
trænges af . . l!\ener. KNyrop.OL.1.4) op-
varter (i restauration); tjener. Kellneren
kom strax med en Yl2iske. Bagges.DV. IX.
136. En anden lang opløbet „Kellner" (o:
i Wien) værdigede endeligen at see paa
os. NyeHygæa.n.(1823).347. *Dér har vi
Diligencen I . . | den holder for Hotellets
60 FaQade; | Kellner og Værtinde, Portier
o^ Mamsel | stiller i en Fart til Parade.
Bich.III.lO. *Kafeen skal være velsignet
. . I Jeg omfatter min Kellner med Sym-
pati. .7 K'./ens.Di..55. *Kelner, sæt Vin paa
Bordl Bergstedt.A.261. \\ hertil bl. a. Kelner-
frakke (PolitiE.^^U1925.4), -sko (Haandv,
17*
M8
Kelnerinde
keltrin|^(e)as:tig:
264
66). Kelner-lnde, en. (efter ty. kell-
nerin; s/.) opvartningsjomfru i restau-
ration; kvindelig tjener. *hvad Gæsterne
ønsker, bli'r bragt | af smaa Kellnerinder.
Drachm.XII.351. i Éestavrationslokalerne,
hvor geskæftige Kelnerinder vimser rundt
med halve Punscher.PoZ."/ioI906.^.
Kelp, en ell. f et (VSO.). [kæl'6] {fra
«w^. kelp; fagl.) kalium- og jodholdig aske,
som faas ved forbrændina af tang; tang-
aske. Sand blandet i Kelpen forøger dens
Vægt, men forringer dens Yæidie. Phys
Bibl.XIX.307. VareL.(1807).II.41. Handels-
ogIndustrie-Tid.1811.87. VSO. JTusch.304.
SaVXIII.757. || hertil bl. a. Kelp-brænding
(Handels-ogIndu8trie-Tid.l806.89.MB.1818.
27. VSO.), -grube, -ovn, -tang ofl. (jf.VSO.
samt PhysBibl.XIX.295ff.).
Kelske, se Kedelske.
Kel-S(pær, et. (se u. Kel 3; bygn.)
skotspær. Gnudtzm.Husb.155. LandbOJU.
92. -stempel, et. 0 en slags sænker
(sæthammer ell. sætambolt m. hvælvet bane i
st. f. Had, brugt fx. ved udsmedning af halse
paa stænger). Hannover. Tekn. 148. -stød,
et. [2] (tøm. og snedk.) kelet (kant paa) liste,
ramme olgn. Kelhøvlenes Blok er saavel-
som Æggen nøjagtig formet efter de „Kel-
stød" (Rundstave, Hulkele o. s. v. i pas-
sende Kombinationer), som de skulle danne.
Wagn.Tekn.499. Arbejdsløn.60. FrPoulsen.
MH.I.72.
'K.élter,en.[^kæVd9T]flt.d.s.(LTid.l740.
501. Sandfeld.S.^236) ell.(l.br.) -é (Glah-
der.Retskr. Meyer.^). (ænyd. d. s. (D Gram-
mat. 1.105), ty. kelte, eng. celt, fr. celte;
fra lat. (flt.) celtæ, gr. (flt.) keltoi i| of-
test i flt. II især hist. og sprogv.) om et in-
doeuropæisk oldtidsfolk i Vesteuropa;
ogs. om folk, hvis modersmaal er et keltisk
sprog. (Sperling) vil derivere det Dan-
ske Ord Keltring af de CelteT.LTid.1740.
501. Celterne . . bleve først berømte i
Romernes Tider. Millot.Verdens-Historie.1.
(overs. 1781). 126. Den samme Stamme,
som udgjorde den største Del af Oldfol-
ket i Frankrig, nemlig Kelterne, har i sin
Tid udelukkende beboet de britiske Øer.
EdErslev.Geografi.Nr.l.^(1881).223.Medens
Kelterne i Bretagne er underkastet stærk
Sprogtvang, stiller Englænderne sig libe-
ralt overfor Kelterne. Hag.VI.244. kel-
tisk, adj. ['kæl'tis^] (hist. og sprogv.) adj.
til Kelter. Næsten alle Folkeslag i Eu-
ropa synes at have været af celtisk Her-
'komst.Millot. Verdens-Historie.I.(overs.l 781).
126. Rask.II.268. Keltisk Kultur har stærkt
præget Mellem-, Nord- og Vesteuropa.
GSchiltte. Vor Folkegruppe. I. (1926). 103. ||
spec. substantivisk, om det for kelterne fæl-
les oldsprog ell. som sammenfattende beteg-
nelse for de af dette opstaaede enkeltsprog
ell. dialekter (skotsk-gælisk, irsk, kymrisk, bre-
tonsk o/l.). HolgPed.S.45. I vore dage tales
keltisk af ca. 3 mill. mennesker. Sandfeld.
S.^236.
Keltring:, en. ['kærren] ftt. -er. (ænyd.
d.s., 817. kåltring; /Va /"m. keltring, land-
stryger, til (sik) keltern, bruge grove ord,
jf. ænyd. k(i)eltre, trygle, betle, fynsk kel-
tre, snyde, bedrage, skaansk kåltra, være
uforskammet, no. dial. kjeltra, snyde, bedrage,
fuske, w<.keltem,^raZe, oldfris.kaltisi, snakke,
mht. kaizen, kelzen, prale, skryde, besl. m.
kalde) 1) om personer, l.i) (især foræld.)
io omstrejfende (fattig) person, som er-
nærer sig ved tiggeri ell. et ell. andet, oftest
nedværdigende ell. foragtet arbejde; især om
de navnlig i Jylland tidligere omstrejfende
natmands folk (der fandt beskæftigelse som
hesteflaaere , glarmestere, kedelflikkere osv.);
natmand; stodder; landstryger; ogs.
om tater, zigeuner.Moth.K83. en Koene
. . for hvis Dør en stakkels Tigger-Qvinde
kom og bad om noget til hendes smaa
20 Børn, men blev afviist med de Ord, paa
Døren du Yi\e\trmg.Holb.Bars.II.8(jf.bet.
1.2). Kjeltring er en Benævnelse, som af
Almuen tillægges de omvandrende Nat-
mændsfolk i Særdeleshed; men som disse
ikke selv vedkjende sig. Det involverer
i Bondens Mund, og brugt i denne sær-
egne Betydning, ingen Forbrydelser; saa
at det Adjectiv skikkelig gjerne kan for-
bindes med Substantivet Kjeltring. 5Z?c/i.
30 (1920).X1V.205. FDyrlund.TN.72.74. paa
Stierne færdes Tatere og Kæltringer —
der falder man i deres Vold, som netop
udtrykkeligt kaldes Stimænd. Jør^.^.iO.
Feilb. Natmændsfolk og Kjæltringer. HP
Hansen. (bogtitel.1921). t.2) bedragerisk,
slet (mands)person; snyder; ogs. anv.
som skældsord: slyngel; skurk. Moth.K83,
*Hun raabte Kiæltringl Hund I Hånd Pul-
ver-Hexel Mærl Holb.Paars.184. Du giver
4p Fortrøstning som en Kieltring; mener du,
at jeg vil rømme Byen som en Bedrager.
Wmet.(Eahb.LB.IL399). *En slet og ned-
rig Karl, ja ret en Kjeltring. Hauch.DV.II.
19. Nej sikken en Kjeltring! — jeg synes^
han griinte af mig. Hostr.G.15. Det er ikke
første Gang, jeg stjæler, jeg er en gam-
mel. gammelKjæltring. sa.EF. 111.9. han er
en Kjæltring, han har forført hende. Bran-
des.III.471. han udtalte, at Sagsøgeren
50 havde snydt ham ved en Handel om en
rød Ko og derfor var en Kæltring og
Bedrager. JurFormularbog.^ 752. || talem.
forliges som keltringer, se forlige 2. 2)
(bag.) især i flt., om en slags smaa kryd-
dertvebakker; „kammerjunkere". VSO.
D&H. OrdbS.(Loll.-Falster). 3) ^ navn paa
et kortspil (og den spiller, der har de fleste
kort, naar spillet slutter). GlSpil.76.78. 4)
(billard.) bal, der (i asperto) bringes til at
60 forløbe, ved at man i stødet lader billard-
køen følge lidt med spilleballen. Billardb.52.
Keltriii&:(e)-, i ssgr. af Keltring 1 (se
især, foruden de ndf. medtagne, VSO. og
Feilb.) II formen Keltringe- først truffet
i 19. aarh.; Moth og VSO. har Keltring-.
-agtig, adj. [I.2] (jf. -vornj. Moth.K83,
265 Keltring:(e)dæiig:(e)
kemisk
266
YSO. til en Anden leier De Værelserne
paa samme Tid De staaer i Accord med
mig. Og det kalder De ikke kjeltring-
Si^tigt.B:rz.III.173. Schand.TF.ILU9. f
-dæng(e), suhst. [l.i] slagsmaal ml. kel-
tringer; i talem.: keltringdænge varer
ikke længe (sml. -gænge). Mau.5975.
Langebek.Lex.K80a. VSO. Levin. („Novb.
1847 hørt paa Gaden af en Arbeidskarl").
Snak og Kieltring-vurne Fagter. Rey nike
Fosz.(l?47).513. VSO. Feilb.
Kembris, et. se Kammerdug.
Kemech, en. Hke-mar] (ogs. Kerner.
Wied. TK. 40). fit. d. s. {fra hebr.) jødisk
betegnelse for en kristen. „Kemech ere
dog i Grunden morsomme Folk," sagde
Isak Bamberger. Goldschm.1.9. „For Gud
i Himlens Skyld, Far, hvad er der?" (Den
g^æng^e, en. [1] (dial.) omflakkende til- lo gamle Levin løfter Hovedet, ser fra den
værelse som keltrina; i talem.: keltring-
dænge varer ikke længe (men stod-
derstrid (o : stodderens kamp for udkommet)
varer til evig tid) (sml. -dænge j. MDL.
266. Feilb. -kag^e, en. [1] (dial.) om
æggekage (med flæskeskiver i) (jf. jy. kel-
tringpandekage, d.s., Feilb.); opr. vel om
en saadan, som tilberedtes til ell. lavedes af
keltringer ell. natmandsfolk. VSO. MDL.
ene til den anden) — „Ikke andet, end
at jeres Søster har forlovet sig med en
Kemech.*' Nathans.IM. 85. Det manglede
endnu — Esther vies af en Kemech-
præst i Frue Kirke! smst.119. || ogs. om
en uvidende ell. dum person. Hr. Kroff,
De er . . en stor Kemech. Goldschm. Vil.
475. smst.VIII.49. Meyer.
Kemi, en. [ke'mi'] ("fKymi (alm.skrevet
266. OrdbS. (Lolland), -latin, en, et. [l.i] 20 Chymie;. Moth.Conv.K256. Kom Grønneg.
.^. _,. ^ , _ - T^xr ,,T.. .... 111,147. vAph.Chym.L263. FrSneed.L478.
(foræld.) d. s. s. -sprog. JCHald.Ringkjøbing
Amt.(1833).25L MDL. MylErich.Den jyd-
skeHede.( 1903). 435. Feilb. Festskr.Krist71.
-pak, et. [1(2)] (nedsæt.) som skældsord:
rakkerpak; tyvepak olgn. Moth.K84. Det er
et Kiæltring Pak, som jeg er iblant, hvem
Fanden skulle tage sig vare for ået.JR
Paulli.SB.54. Kjæltringpak har jeg fundet
nok af; men Banditter og Røverbander .
VSO. L 564. jf.MO.L303. f Giml Moth.
Conv.G187). fit. (om lærebøger i kemi) -er.
{ty. chemie (ældre chymiej, fr. chimie, af
gr. chemeia med sideformen chymeia (til
chymos, saft, vædske, afl. af chéein, gyde
(s. d.)); jf. Alkemi, -kymi) læren om
grundstofferne, deres
og funktioner, samt om
forbindelser
forbindelser-
hsiT jeg Intet seet til. Hrz.XII.211. PalM. 30 n es dannelse og sønderdeling. Kom
YII.252. Feilb. -pandekage, en. se u.
-kage. H.eltring:eri, et. [kældreiio'ri']
{til^é\.tvixig',sj.)keltringstreg(er);slyn-
gelagtighed. det er vanskeligt at sige,
om Van videt el. Kjeltringeriet er størst i
hele denne sl.-holst. Historie. Cit.1842.
{PLaurids.S.IV.366). BorresKeltringeri var
af saa høj Kultur, at det ikke hørte hjemme
i et groft Fængsels Ramme. AGnudtzm.DB.
Gi'ønneg.III.147. Disteleer-Ovne til den
Videnskab Chemie. Slange.ChrlV. 15. *naar
man tager Støv af Gravens fæle Vraae, |
Man ved Chæmiens Hielp kand skue Folk
opstaae. Ruge.FT.33. A WHauch.(l 799). 147.
Det er et mageløst Studium, dette Chemi.
Bergs. PP. 345. la Cour & HHolst. Menneske-
aandensSejre.( 1904). 109. organisk, uor-
ganisk kemi o^., se organisk osv. ||('iscer
88. KeItring(e)-i9pros:, et. [l.i] (jf. omskol.) lærebog i kemi. Glahder. Retskr.
-latin ; foræld.) om det sprog, som (de jyske)
natmandsfolk talte; skejer sprog; ogs. i videre
unv., om taternes ell. zigeunernes sprog; ta-
tersprog; rotvælsk; prævelikvant. Ing.EF.
XIII.201. Goldschm.Hjl.il. 115. MDL. Fest-
8kr.Krist.70. -istreg, en. [I.2] (dagl.) om
bedragerisk handling (navnlig i berigelses-
øjemed) ell. om ufin, lyssky ell. moralsk for-
kastelig handling, især: som ikke kan ram-
Kemikalie, et. [kemi'ka'lia] fit. -r, {fra
ty. (fit.) chemiksMeii; kern.) stof, som an-
vendes ved kemiske arbejder; især i
ftt. Lundb. (luftflaaden) kunde medføre
300 Bomber, ladede med dette Kemikalie
(o : trottyl). Jørg. Breve fra Assisi. (1 924 ). 65.
Krak.l921.IL62L Kemiker, en. ['ke?-
mi^ar] ^fKymiker (alm.skrevet Chymiker^.
FrSneed.I.3ll. — f m. lat. form: Chemicus.
mes af loven; slyngelstreg; skurkestreg; be- 50 Instr.Val818.Chymicus.Leth.(1800).Meyer.'^).
■drageri; snyderi; rævestreg. Gylb.Sk.l27. at
saadant et Menneskebarn . . kaster sin
hele Personlighed hen paa Spillebordet
og bagefter ikke kan og maaske heller
ikke vil indløse den. Det er det Uhon-
nette, det er Kæltringestreger. Goldschm.
111.324. Nej det havde han ikke tro't om
Klavsen. Det var dog den laveste Kæl-
flt. -e. {fra ty. ctiemiker, nylat. chemicus; til
Kemi; jf. Kemist) person, som dyrker
kemi (spec. om studerende paa den polytek-
niske læreanstalt i Kbh., der forbereder sia
til afgangseksamen som fabriksingeniør).
den berømte Chymiker Lavoisier vilde
læse over Dyrenes Transspiration.FrSnectl.
1.311. den som Kemiker ved Søminekorp-
sets Depot ansatte Otiicer. Bardenfl. Søm.
tringstreg I bringe den Mand i Ulejlighed, ^ ,„_
der havde hjulpet og hjulpet ham atter 60 11.150. 'kemisk, adj. ["ke-'mis^] Vf ky-
og atter. JPJac.IL.348. naar Birkedomme- misk (alm. skrevet chymisk). Moth.Conv.K
ren fik . . et Par fede Ænder, saa tog han
det ikke saa nøje med et Par Kæltringe-
streger. Pont.Nattevagt.(1905).112. -vom,
Mi' fl.2] (dial.) d. s. 8. -agtig. Moth.K84.
*jeg hende ikke agter, | Ey heller hendes
256. Slange.Chr.IV.1476. Skuesp. VIII. 418.
Mall.SgH.660. VSO.I.564. jf. MO.I.303. f
gimisk. Moth.Conv.G188). {ænyd. chymisk,
fra ty. chemisch, nylat. chemicus; til Kemi)
adj. til Kemi. Chemiske Ovne og Glas.
267
Kemist
Kende
268
8lange.Chriy.123. Om Brødproducternes
chemiske Behandling. Ch Mourier. Brød.
(1821). 113. »Vandet, | Som ved Ildens
Magt nu blev I Kemisk skilt og kemisk
\A&n^et.PalM.VlII.29. Jordbundens ke-
miske Sammensætning. C Faw;?eZ/.S.6 7. *So-
len som en vis og glødende Professor |
. . udfælder Vaarens Guld af kemiske
Frocesser. KWiinsi€dt.SologSorg.(1926).42.
(8j.:) *jeg navner | Kammerraadens fine
Lintøi I Med en Smule chemisk Blæk
(o: mærkehlæk). Erz.D.II.174. kemisk
forbindelse, forvitring, fyr stik (ke),
harmonika osv., se Forbindelse (3.2), For-
vitring (sp. 1108^^), Fyrstik(ke) (1), Har-
monika (l.i) 08V. II i foi'b. kemisk rense
(ogs. som ssg.: en gammel Dame er i Færd
med at kemiskrense et Kjoleliv. NatTid.
^Viol922.Aft.8.sp.2) , m.h.t.tøj: rense ved
behandling m. forsk, kemikalier ell. kemiske
præparater, tøjet skal kemisk renses \
jf.: Kemisk Tøjrensning. CHøegh- Guldberg.
Selverhverv.*(1888).lll. overf. (jf. forb. ke-
misk ren ndf.): han var . kemisk renset
for Skinsyge. DagNyh.'Vil912. Till3.sp.3.
H i forb. som kemisk ren ell. fri (FrLa.
FM. 230. AaEermann.S.23) for, (dagl.)
overf.: absolut fri ell. blottet for; helt uden.
hans danske Sindelag var kemisk rent
for Nationalhad. Brandes. XV. 185. *Den
Andedam, I freder om, | den har I gjort
saa fersk, saa from, | saa ganske kemisk
ren for Salt. Drachm.UV.1 5. Som de fleste
virkelig betydelige Mænd syntes han „che-
misk ren" for Hovmod og Vigtighed.
HKaarsb. M. 198. f Kemist, en. (ogs.
Kymist (alm. skrevet Chymist). Moth.Conv.
K257. LTid.17 25.570. vAph.Chym.lI.164.
VSO.L564. Gimist Moth.Conv.G188). flt.-er.
{ty. (t) chemist, eng. chemist (chymist),
fra fr. chimiste ; til Kemi) d. s. s. Kemiker.
Borax er et Salt som kommer ei allene
. . Chemisterne, men ogsaa den praktiske
Læge til stor Nytte. Tode.ST.1.226. Ørst.
Br.1.105. YareL.(1807).II.503.
kendbar, adj. ['kæn|ba'r] (ænyd. d. s.,
SV. kannbar, no. kjennbar ; afl. af III. kende
(2); l.br.) som (med lethed) kan opfat-
tes, mærkes; hørlig,
haandgribelig
osv.; kendelig. vAph.(1764). Himlen . . havde
ikke alene hindret deres onde Raad, men
endog ladet dem blive kiendbare for Val-
demar. JacoM.Sfer.^^. Gud er et virkeligt
og for os . . kienåhsLTtYæsen.Horreb.II.184.
Leth.(1800). en uhyre Smærte blev kend-
bar overalt. Drachm. El. 281. \\ som adv.:
Dagens Varme og Sollys begyndte kend-
bart at gaa over i Skumringens fugtig-
milde Vemod. sa.JP.J.485. selve Væsenets
Linje er kendbart dyrket frem af Landets
Jord. Gravl.DB.I.137.
I. Kende, en, (dial. ogs.) et (Moth.K
88. Junge. VSO. Esp.168. især foran subst.
af intk. : det Kiende Lune (jeg) har i min
Tieneste. Bagges.Reisen til sifEiem.( 1818 ).8.
jf. Levin.Gr. 11.76. Dania.IIL122.124). {til
III. kende (jf. II. KendeJ*, egl. : saa meget,
at det kendes, mærkes, jf. no. dial. kjent,.
smule; dagl.) T) i al alm.: en smule;
(ganske) lidt. *En Kiende Suul til
Brødet, | Det faaer I, om I maae. Oehl.
EF.78. at være en lille Kjende paa Moden.
Eeib.Fros.1.457. Munden (var) en Kende
aaben. JPJac.II.69. \\ (sj.) uden tilknytning
til subst, adj., adv.-led olgn. *Solen har
10 dukket sig, dvælende. Kende for Kende.
E Ahlmann. A. 47. \\ bestemmende komp. olgn.
sammenlignings-udtr. Hånd er et kende
større. Moth.K88. VSO. et Halmstraa, der
var en Kjende lysere end de andre. Sv
Grundtv.FÆ.II.12. Skobeleff var . . en
^endie ior\iy2iS.AKohl.MP.lII.142. Hun
blev en Kende blegere. Buchh. VE. 71,
2) spec. om tid: øjeblik. *Det skulde du
betænkt | En Kiende før. OehUlL89. Bi
20 en lille Kiende, saa gaaer jeg med Dig.
F/SO.(„Paa Falster"). *jeg er træt; | Jeg
vil gaae ind at hvile mig en Kjende. £e-
cke.KM.165. Gjel.KM.56. vent en kende.
OrdbS.(Ærø).
II. Kende, et. ['kæna] Eøysg.AG.71,
flt. (sj.) -r (Ew.(1914).VI.76. Éierk.VJII.
329). {ænyd. d. s., oldn. kenni, jf. sv. kånn
samt 1. Kende; besl. m. III. kende)
1) (nu 1. br. i rigsspr.) tegn ell. mærke,
30 hvorpaa man kan kende noget; kende-
mærke, -tegn; ogs.: vidnesbyrd; karak-
teristisk træk (jf. Særkende^. Moth.K88,
(statuerne fra oldtiden) have et mandigt
Kiende, som vors duelige Bildhuggere
ikke skulde kunne vise os nu omstunder
uden at overdrive 'Naturen. vAph.B0.25,
Nu kunde jeg meget gierne give Dig et
skriftligt Beviis for Din Løn, dersom jeg
i vandrende Ridderes Historie havde fun-
40 den et Exempel, der viiste mig mindste
Kiende paa, hvad deres Vaabendragere
kunde vinde aarligen. Biehl.DQ.III.56.*åei
klare Minde, | Som han . . | Rejste til et
helligt Kjende | Over Støvet af sin Viv.
Grundtv.PS.IIL144. Lilien . . har et lille
Kjende paa sig, hvorved den minder om
Gud, den har et Yidneshjrd. Kierk.VIII,
278. det var høje Sjæles Kende, at de
hævede sig over (prosaen). Brandes.1.335.
50 Esp.168. II i nogle faste forb. m. verber: hende
skulde jeg nok bideKende('a?»n.:mærke,
se bide sp, 624^^) i for Eftertiden. Ealleby.
135. han fik et Skud Krudt i Underlivet,
af hvilket han bar Kende alle sine Dage.
Bibe Amt. 1915. 152. „Goddag," sagde hun,
da hun drog Kende paa dem. „Nej,
hvad ser jeg! Jeg troede, det var et Par
Kærestefolk, der sad og sværmede." Basm
Eansen.PaulBang.(1901).99. Jeg kunde
60 ikke faae rigtig Kjende paa ham; allige-
vel, jeg har se et ham . . før. Blich.(1833),
V1.30.\\ have et kende paa, v. hj. af et
ell. andet tegn være i stand til at kende elL
forstaa (noget); have kende paa (sj. i.
Kværnd.), d. s.; ogs.: kende til; vide besked
med. jeg troer at have meere end et Kiende
269
Kende
kende
270
paa, at hun længes lige saa meget efter
en Mand, som Du efter et Statholderskab.
Biehl.Dq.IlI.39. man (kan) sikkert be-
gynde med Byg-Sæden, helst om man
har Kiende paa Groeningen af de saa
kaldede Sæde-Munke. JPPraRAC.56. for
at have et Kiende paa ham . . mærkede
hun ham paa Skinnebenet med en Ring.
Grundtv.Saæo.1.53. den eneste Busk af
Linnæa, jeg i Øjeblikket har Kende paa.
Bornh.Samlinger. 111.(1908 ).98. tage ken-
de paa (sj. &t. Allen. 1.369), lægge (nøje)
mærke til; iagttage; observere. Moth.K88.
mand havde tagen Kiænde paa hans Flid
og Lærdom. LTid. 1742. 551. Den første
Scene med Anna er for stormende, til at
man ret kan tage Kjende paa Don Juan.
Kierk.Xlll.448. en Masse af Politiembeds-
mænd . . averteredes om at tage Kjende
paa mig, som en Person, af hvem man
kunde vente Ållehaanåe. Schack.205. Hun
har den lindeste Tunge til at tage Kende
paa en (smør prøve), jeg har set Mage til.
Esm.ll.57.
2) (dial.) bogmærke. vAph.(1759). VSO.
Tøserne plukkede Haar af sig (o: af tøjet)
yderst som inderst saalangt der var Uld
for at prange med et straalende, blødt og
luftlet „Kende" i Salmebogen. Det fine-
ste „Kende" kom fra de fineste Klæder.
Gravl.AB. 9. Thorsen. 151. OrdbS. (sjæll,
fynsk).
3) give til kende, (ænyd.d.s., sv. giva
till kånna; efter mnt. to kennen geven, egl.
(til III. kende^; give at vide, jf. ty. zu er-
kennen geben ; sml. tilkendegive samt I. give
6.1 og 10.1 ; uden for refl. brug især O) lade
forstaa; vise; aabenbare; m.tings-subj.:
vise; være tegn paa. *Gud . . giver saa til
Kende (Kingo.l2: lader dermed kjendej, J
Vor Gerning ej fortjene kan, | Sin Del udi
Guds Himmelland | Hans Naade det skal
sende. SalmIIj.169.4. Her er . . en Hob
smukke Huse, hvilket gir tUkiende at her
maa boe formuende Folk. Holb.Arab.lsc.
Jeg har paa en fremmed Maade givet dit
Navn t\\&\QnåQ.Falst.Ovid.93. Adskillige
Kufferter og Pakker give tilkiende, at
man er nyelig ankommen. T5rwww.('iSÅ;Me8^.
11.3). *Med Øiekast han sin Foragt | De
Feige gav tilkjende. Grundtv.Bjow.245.
Aflæggelsen af mit Telt kommer brat,
saaledes som jo vor Herre Jesus Kristus
har givet mig til Kende (1819: haver
aabenbaret mig). 2Pet.l.l4(1907). || refl.
Herpaa (o: paa skibet) var en stor Herre,
som dog ej ville give sig tilkiende. Slange.
ChrlV.21. *Ved intet Tegn sig Sønnen
gi'er til Kjende. PaZilf.7JJ.65. jeg vil give
mig tilkjende (Chr.Vl: blive bekiendtjfor
mange Hedningers Øine. Ez.38.23. \\ f m.
præp. paa: propheterne . . randsagede, paa
hvilken og hvordan tiid Christi Aand, som
var i dem, gav tilkiende fiSi 9; henviste j.
lPet.l.ll(Chr.Vl).\\ lade til kende, (sj.)
d. 8. I Længden blev det dog underligt.
at han ikke lod sin Vilje tilkende for
hende. GravlBB.71. refl.: Feilb.
III. kende, v. ['kæna] Eøysg.AG.17.
præs. -er ['kænar] kj ender. smst. 91.140;
præt. -te; part. -t [kæn'd] (8mst.91) ell. (nu
ikke i rigsspr.) -et (Holb.Usynl.l.l. Falst.
Ovid.32. ChrFlensb.DM.11.38. jf. Feilb.),
vbs. -else (s. d.) ell. -ing (se I. Kending^, jf.
Kendsel. (æda. kænnæ, run. (part.) kænt,
10 oldn. kenna, sv. kånna, no. kjenne, tv. ken-
nen, got. kannjan, forkynde; besl. m. Kunne)
1) have en tydelig forestilling om
noget ell. nogen; kunne skelne en person
ell. ting fra andre, l.l) abs. ell. styrende
tingsbetegnelse, bisætn. olgn. nu kiender jeg
i stykkeviis, men da skal jeg erkiende.
lCor.13.12. jeg kiænder nok Tamper-R et-
ten, thi jeg har en Broer som er Laqvej
hos en Tamper-Herre.J?oZ6.Pars. Jy.^. Man
20 kan kiende noget uden at forstaae det;
men Ingen kan forstaae det, han ikke
kiender. PEMiill.^39. jeg kjendte neppe
den Fare, jeg havde udsat mig for. Hauch.
MfB.216. Jeg kender ikke (v: ved intet
om), hvad der . . er foregaaet mellem Dem
og hende. Font.DE.^1.155. Skovfogederne
. . kjender Skoven som deres Buxelomme.
Bogan.1.143. kende noget som sine egne
bukser, se Bukser sp. 99^*. kende humlen
30 (og øllet), se I. Humle 2.2 slutn. nu har
jeg aldrig kendt saa galt, kendt magen
olgn., se II. gal 3, Mage osv. kende be-
sked med, se Besked 3.i slutn. || i udtr.
for forsk, kundskaber og færdigheder (om de
mere faste forb. se ogs. paagældende subst).
Læs selv, jeg er saa angreben, at jeg kjen-
der ikke et Bogstav. Heib.Poet. V.208. Hr. I.
kendte temmelig sikkert ikke en Node.
Pont.GA.lOO. kende klokken, se Klokke.
40 kende knebet, se Kneb. || (l.br. i rigs-
spr.) styrende bisætn. kjend, om det er din
Søns Kjortel eller ei? lMos.37.32. Lader
os vælge det Rette, lader os kjende imel-
lem os, hvad godt er. Job.34.4. *sulte skal
I ei. Jeg selv har tidt | Paa Marchen
hungret, kjender hvad det er. Holst.Vl.42.
Gud kender, om jeg næste Aar endnu
skal faa Lov at gaa her. Thuborg.A.146.
Graabrødrene (forlod) deres Kloster, men
50 hvorhen de drog, om til Odense eller an-
det Sted, kendes ikke. AarbKbhAmt.1920.
52. II (jf. bet. 2.2j i pass., om eksistens, fore-
komst i alm. Lærdom finder altid Leilig-
hed til at vise sig, og agtes gierne hvor
den kiendes.Mall.SgH. 568. Gravhøje ken-
des ikke (i Tystrup sogn). Trap.^1 11.225.
Jeg skal her nævne nogle af Navnene
og vedføje Betegnelsen for deres Stilling
ved Skolen, Betegnelser, som nu ikke
60 mere kendes. HimmerlKjær.1918.148. Hu-
set har sikkert ofte haft Jordvægge, Græs-
tørvvægge, som det kendes endnu i hi-
storisk Tid fra Islsind. HKjær.yO.30.\\(jf.
bet. 8j m. h. t. sindsstemning , følelse olgn.:
have (som varig egenskab); nære (til sta-
dighed). *(jeg) kiendte Mismod, Uro, Grub-
271
kende
kende
272
len, Harme | Saa lidt som Penge, Græsk,
og Galsithee. Bagge8.IV.27. *jeg hykler |
En Ligegyldighed, jeg ikke kj ender. I?ei6.
Foet.lV.207. Rudy lyttede med Nysgjer-
righed, men uden al Frygt, den kj endte
han ikke. HCAnd. VII.201. || uegl., m. tings-
subj.; især i nægtende udtr., der betegner, at
noget mangler, ikke findes ved subj. det
ubevægelige Ansigt, der aldrig kiendte
noget Smiil. Molb.BlS.2Saml.III.406. det
kender ingen ffrænse(r), se Grænse sp. 2 2 9^^.
spec. i udtr. for manglende røgt ell. pleje:
han bar et Skæg, som ikke syntes at have
kjendt Kniv eller Sax i et helt Aax. Ing.
EF.VII.120. Tøjet, der næppe længe
havde kendt en bødende HsLsmd. BerlTid.
^yiol924.Aft.2.8p.3. II have kendt bedre
dage, (jf. Lheåre sp.58^^) have haft lyk-
keligere kaar end nu om stunder; egl. eufem.
om folk, som er faldet i armod; nu ofte
(spøg.) i videre anv. et Legat . . til Fordel
for Kvinder, der har kendt bedre Dage.
BerlTid.^yil925.M.3.sp.2. en frakke, som
har kendt bedre dage j || ordspr. jeg ken-
der nok karse(n), sagde bonden, han aad
skarntyde, se I. Karse 1. man kender vel
koen, som kalven bar, se I. Kalv l.i. den
fræder ej for guld, som aldrig guld
endte, se Guld 1.3. 1.2) m.h. t. person, of-
test om nærmere bekendtskab (jf.: I daglig
Tale synes man at kiende den, som man
har eller har havt Omgang med. VSO.).
jeg kjender dig ved Navn (o: veed, hvad
du hedder; sml. u. bet. 1.5). 2Mos.33.12. jeg
kiænder mange Folk, der endnu har slet-
tere Stemmer. Holb.Bars.II.14. *Han for-
tæller min Mand om Slægt og Venner, |
Som boer derovre, og som han kiender.
Oehl.SH.17. Ingen af eder kender den
krøllede Frits saa godt, som \eg.PMøll.I.
295. jeg kender mine folk, pappenhej-
mere olgn., se Folk (sp. 118*-^ ), Pappen-
hejmer osv. jf.: Jeg vilde slet ikke tro
Saa dem, hvis jeg ikke kendte Etatsraad M.
•et vil sige, kender og kender 1 Jeg ken-
der desværre ikke personlig denne gamle
Herre . . men jeg har set hans lille magre
Skikkelse paa mange Møder. Pol.^/ 41914.5.
„kender De redaktør Hevring?" „Vi er
på hat." Hjortø.Æ.95. \\ m. prægnant bet,
sigtende paa vedk.'s styrke, farlighed, mo-
ralske karakter osv. Hun kiender mig ikke,
dersom hun tænker at stryge mig om
Munden med en Harefod; thi paa min
Troe I kiendte hun mig, saa følte hun mig
ikke paa Tænderne. Biehl.DQ.11.6 5. Jeg
kjender ham . . kom jeg, da vilde han
hænge mig i den høieste Galge. Hauch.
11.471. II (jf bet. 4 og b) iron., i forb. m.
nægtelse: ikke ville kendes ved, have at gøre
med (en). *De andre Fugle, Dyr ej Kitta
mere kiendte, | Hver Fugl som fløj forbi
sit Hoved derfra vendte. Holb.Metam. 31.
Siden Morbroder Samuel er bleven saa
rig, kjender han jo Ingen af sine fattige
Frænder. Ing. EF. II. 191. Den, som har
Støvler paa, kender Ingen, som gaar med
Sko. AMatthison-Hansen.Blaalys. (1890).40.
jf: Mand kendes af folk, sa lenge det
gåer en vel. Moth.K90. \\ m. nærmere be-
stemmelse af den henseende, hvori en er no-
gen bekendt. Jeg har aldrig kiendt nogen
saa traurig, saa karrig, og saa mistænkke-
lig. Holb.Vg8.(1731).I.4. jeg kjender ham
som en retskaffen og ærekjær Mand.
10 PAHeib.Sk.I.61. Hrz.VII.193. Jeg kender
dig jo, Flose, som en stor Høvding og
den viseste af alle Mænd. EBrand.A.38.
II i forb. som kender jeg ham ret, ud-
trykkende den tilknyttede hovedsætning som
en forvisning. *Det bruger du | Som ægte
Kunstner, kiender jeg min Ætling ret.
Oehl.KG.294. noget, som du sikkert, kjen-
der jeg ellers dig ret, næppe vilde tilgive.
Winth. IX. 119. kjender jeg hende ret,
20 kommer hun nok igjen. Schand. BS. 115.
II lade sig kende, (især bibl) give sig
til kende. Joseph lod sig kjende for sine
Brødre. lMos.45.1. \\ refl. (især i forb. kende
sig selvj, ofte m. overgang til bet. 2.i. det
er stor konst at kende sig seU.Moth.K85.
„kiender Eders Naade icke mig." — „Jeg
kiender mig icke selv; hvorledes skulde
jeg da kiende ier?'' Holb.Jep.II. 2. Jeg
kiendte mig ikke meer — Jeg gik bag-
30 lænds bort, og bukkede mig hvert Øje-
blik. Eio.(1914).IV.314. *Da kiender Helge
sig selv ei meer — | Og Hexen Helten
bedaarer. Oehl.HE.106. *Langt mere værdt
end det røde Guld, | Det er sin Gud og
sig selv at kiende. Grundtv.Udv.X.78. *Jeg
kiender mig, jeg veed, | Jeg er værk-
brudden, svag, jeg er ei født | Til Her-
sker.Hauch.DV.1.99. *Tulte blev saa under-
lig, I hun kj endte sig ikke selv. Rich.1.33.
40 det berømte Fyndord paa Tempelvæggen
(i Delfi): „Kend dig selv."" FrPoulsen.DG.
15. II (nu sj.) i pass. m. reciprok bet. *Vi
lærte snart at kiendes. Oehl.ND.389. vor
Frøken er bleven Kjærest med denne
Hr. Stær . . de har jo kj endtes før vi kom
hertil. Ing.LB.I.108. \\ (bibl. ell. poet.) m.
overgang til bet. 2, i udvidet bet.: træffe;
møde. Mose, hvem Herren kjendte (Buhl:
omgikkes^ Ansigt til Ansigt. 5Mos..34.10.
50 *med Sværdet i Haand | skal hver uden-
vælts Fjende beredte os kende. Dmc/iw.
DVE.148. 1.3) spec. i forb. lære at kende,
se lære. || faa at kende, (sj.) d.s. (især
m. overgang til bet. 2). *Det er Syvsover-
dag; det skal I faae at ^lende. Heib. Poet.
11.287. *fra hvem hun stammed, her man
kende fik. Drachm.DJ. 1.277. 1.4) kende
til, om foreløbig ell. brudstykkeagtig viden
ell. forstaaen, kendskab som ikke vil gøre
60 fordring paa at være fuldstændig: have er-
faring om; vide af at sige. de kiender
hvercken til øU eller viin. JacBircherod.R.
33. (de) meddelte hinanden deres Navne;
men det fandt sig, at den Ene aldeles
ikke kjendte noget til den Andens Fa-
milie. Heib. Poet. X. 96. Men denne Hob,
273
kende
kende
274
som ikke kiender til (Chr.VI: veed; 1907:
kenderj Loven, er forbandet. Jo /i. 7.49. Er
der kommen Palmer ind til Dem? Det
kender jeg virkelig ikke noget til I J5mc/iA.
UH.38. 1.5) (jf. bet 4=) m. obj. og forsk, forb,
m.præp.Wkenåe noget af noget oiihen-
hold til et vist kriterium (kendemærke). Det
Væsentlige . . Navn-ord . . kj endes ge-
ménlig af dét, at det kan tage Artiklen båg
ved sig. nøysg.AG.21. man kand kiende af lo
den hvide Røg, som stiger op deraf . . at det
er Arsemksiliskt JCLange.NV.39. *Af Flug-
tens Fart I Man kj ender klart | Den ædle
Falk. Hrz.KBD.51. nu især i forb. kende
en (noget) af navn, o: af omtale (sml. u.
bet.1.2), se Navn. kende en af anseelse,
M Anseelse 2.i. se ogs. Ansigt sp. 69P^. ||
kende noget fra noget, skelne imellem det
ene og det andet. Hånd kunde ikke kende en
ko fra en veirmøUe. MotJi.K87. (jf. u. Koj. 20
(præsterne vilde) heller . . kiendes fra andre
paa deres Levnet, end paa deres Klæder.
Tullin.III.139. Folket (ved ikke) at kjende
Lægemidlet fra Sygdommen. Ørst.VI. 64.
^virkeligt | Fra Skin og sligt | Er da ej
nemt at kjende. Grundiv.PS.VI.215. kende
sort fra hvidt, se sort. kende højre fra
venstre, se IL højre 3.3. || kende noget
paa noget, d.s.s. kende noget af noget.
Træet kiendes paa Frugten. lfa<</i.i^. 55. 30
jeg kiender strax paa Lugten hvad det er
for slags. Holb.Pants.II.8. Hun vil kjende
mig paa, at jeg har en Rose i Munden.
Seib.Poet.VI.267. *paa Fjeren kjendes
Fuglen, I Paa Halen Ræven og paa Kloen
Løven. Søtoft. ChrIV.75. i Naturen kan
man . . ikke kende Fuglene paa Næb og
Klo, men maa kende dem paa Flugt og
Skrig. NaturensV.1920.47. ordspr. og talem.
(se ogs.Mau.I.514ff.): kende fuglene paa fje- 40
rene, se I. Fjeder l.i. (jf. w.Hale sp.715^^. *V-
kende en paa gangen, kende sine lus paa
gangen osv., se Gang 1.2.
2) (især poet., arkais., dial.) faa ell.
skaffe sig erfaring om noget, ved sans-
ning ell. eftertanke ; iagttage; mærke; be-
mærke; fornemme. 2,1) i aktiv. Begærer
Moderen . . at ville have sine Børn hos
sig . . og deris Frænder kunde kiende, at
Børnene vel opdragis hos hende. DL.3— 50
17 — 18. de kj endte, at de vare nøgne.
lMos.3.7. kjend, om det er din Søns Kjor-
tel, eller ei? Og han kj endte den, og
ssigde.smst.37.32. kjend, hvem dette Sig-
net . . tilhører, smst. 38. 25. Hvoraf kan
man kjende paa Tørven, at den vil lugte
ilde? Fleischer.AK.190. *her er det bedre,
det skal du kjende, | End hvor man sid-
der med blottet Ende I Paa en Sky. Heib.
Poet.X.237. paa Landevejen langt ude 60
(saas) en Rytter, og snart kj endte man,
at det var en Stafet. Goldschm.II.13. *Jeg
. . kender | min Evne ussel og svag. LU
Niels. ML.47. Rædselen over at være i
hans Vold veg straks af hendes Blik, da
hun kendte hun skulde leve. JVJens.Br.
97. II re/l., især m. nærmere bestemmelse:
Else kjendte sig frugtsommelig. Blich.
(1833).VL82. Selv Torrig kendte sig over-
rumplet. FrPow^sen. Mi). 4 9. Et Blik paa
Niels eller et Ord fra ham kunde gøre
hende modløs og træt — træt som hun
aldrig havde kendt sig før. Gravl.BB.131.
II lade kende, tilkendegive; vise; ytre.
*Hør I det, stalten Signelille, | I lader
Godvilje kende. DFU. nr. 1.47. Hollænderne
lode ikke kiænde nogen stor Tilbøye-
lighed dertil. Slange.Chr I V.1285. Han lod
kiende en ganske besynderlig Høiag-
telse for Hertuginden. Geheime Beretning
omCarolineMathildesFrueOlde-Moder.(1773).
36. Grundtv.SS.III.4(se ndf. 1.26). || k e n d e
efter, undersøge ved berøring. Niels Karre
lagde uvilkaarlig Haanden paa Ryggen af
Koen og stod og kendte efter. Den var
gammel, men ellers god nok. Søiberg.FLP.
74. II kende noget i noget, (jf. bet. 1.5)
mærke tilstedeværelsen af noget i en vis for-
bindelse ell. sammenhæng; ogs. : slutte sig til
noget af et vist forhold. *^eg kj ender Al-
magt i et Blad. Lund.ED.140. *lad din
Tro I I kjærlig Gjerning 'kiende. Grundtv.
SS.I1L4. Jeg er ChristenI" „Det kjen-
der jeg ikke i din Tro og dine Gjernin-
gei.'' HCAnd.VLlBS.W'kende paa, beføle.
Elmire: „Hvad skal jeres Haand der?"
(o: i hendes skød) — Tartuf: „Jeg kiender
paa det Tøy, det er mægtig fiint og bløt.**
Kom Grønneg. IL246. 2.2) ipass.: komme til
syne; give sig til kende, hvorpaa skulde
det dog kjendes, at jeg haver fundet Naade
for dine Øine. 2Mos.33.16. *Det kiendes
paa os, som Lysets Børn, | At Natten hun
er nu ommel Grundtv. S S.I.5 7. *Jomfruer
sig alt paa Volden sole . . | Deres Læng-
selssuk I Kendes let paa deres Silkekjole.
PMøll.1.33. *Høje Nord, kæmpehall | det
er tid, at kraften kendes. Hostr.SDJ.334.
Luften kendtes lun. Rørd. Va. 43. Rask
greb han fat i (den faldne hests) Manke
og rykkede til af alle Kræfter, — men
det kendtes (o: virkede) ikke. Skjoldb.SM.
100. 2.3) (dial.) intr.: d. s. s. bet. 2.2. det
kender itte (o : er ikke til at mærke). OrdbS.
(sjælL). jf. : Vor nuværende Halsbeklædning
er vel egentlig kun et Surrogat for dette
oprindelige, med Skjorten der kendte
frem om Halsen og Haandleddene. ^ar6
Præstø.1923.26.
3) (nu især arkais.) m. h. t. tilstande af
lyst og ulyst: føle (4). *I Troskab nu sin
Hiertensfryd den (o: løven) kiender. Oc/i/.
L.L55. sig mig, du kender dig fornedret
ved din Kærlighed til m\g.JPJac.I.237.
Jeg tror. Du er tilfreds, og jeg kender
mig taknemmelig mod din kjære Mand.
SvLa.FruG.5.
4) opfatte en foreteelse som identisk med
en, man allerede har i bevidstheden; gen-
kende. Jeg kunde kiende Jer i Mørke.
Holb.LSk.IiI.l. de Signaler, som Skibene
behøve for at kjende hinanden. SøkrigsA.
X. Rentrykt M/i 1928
18
275
kende
kende
276
(1752).§2(if. Kende-, Kendingssignai;. Da
Hjorteridderen kom nær nok til de for-
bausede Tilskuere . . blev han kjendt af
Bonden. Blich.( 1920). X.55. *Han kjender
Ellepigens Barm | I (o: indser, at det har
vcerc^; Birketræets hvide Bark. Bødt.9. *Sin
Nordbags Løb han kunde kjende. Kaalund.
125. kende igen, se igen sj?. 75"ff- 1| ^sj.;
i pass. m. reciprok bet. *Ved Morgengry
de kjendes med Sorg og Glæde; | De
kaste sig i hinandens Arme og græde.
Ing.RSE.VI.65. || ordspr.: i nød skal man
kende sine venner olgn., se Nød. Det er
ikke godt at kiende sit Smør i en Andens
Kaal. MO. jf. Mau. 4473. Krist. Ordspr.
nr.4152.
5) opfatte paa en vis maade; erkende;
anerkende. 5.1) (nu 1. br. i alm. spr.) trans.
Thi din tiener kiender (1871: erkjender^,
at jeg, jeg haver syndet. 2 Sam. 19. 20
(Chr.VI). *Jeg kiender selv, at jeg har
dermed Synd bedrevet. Falst.0vid.40. han
(er ikke) blevet kiendt efter sit Værd.
Mall.SgE.502. *jeg kiender | Min Daar-
lighed. Jeg angrer, jeg afskyer denl Ew.
(1914).III.181. Døden . . kjender ingen
Stand og ingen Aldere. Kierk.VI.417. ||m.
obj. og inf. hvem skulde jeg gaae hen til,
naar jeg forlod Ham som jeg haver troet
og kiendt at være den levende Guds Søn.
&rundtv.B.I.483. som Dommer holdt (So-
krates) Vagt ved Grændseskjellet mellem
Gud — og Menneske . . og derfor kj endte
Guddommen ham at være den meest Vi-
dende. Kierk.XI.210. || m. obj. og præd. det
var dend første Land-Dag, hånd som re-
gierendes Fyrste, siden hånd af Keyseren
var kiendt myndig, skulle holde. Slange.
ChrIV.77. da kiender man disse tvende
store Mænd . . erindringsværdige. ili aZZ.
SgH.624. kende god, se god sp. 1164^*.
kende gyldig, se gyldig 3.i (og 2.2). jf.
gyldigkende. refi.: Dertil svarede Maa-
fens, at han ikke var flygtet fordi han
j endte sig skyldig. Grundtv.Saxo.IlI.368.
II m. obj. og præp. i or. hvis du begegn er
den gode Mand ilde . . skal jeg aldrig
kiende dig for mit Barn. Holb.Pern.II.3.
at kiende Gud for sin Fader. Mossin.Term.
614. *Jeg kiender dem for Mennesker,
for Brødre. Ew.(1914).111.13. kende for
god, se god sp.ll64^^. kende for gyldig,
se gyldig 3.i. m. flg. inf.: Saa kj endte Kon-
gen da Lars højtidelig for sin rette Svi-
gersøn at være. SvGrundtv. FÆ. 1.124. i
pass.: at have nogle uden ad lærte Tale-
maader stedse i Munden, hvormed man
alleene vil kiendes for Sandheds-Elskere.
Hersl.TT.II.110. jeg (tror), at den af mig
valgte Fremgangsmaade . . skal kjendes
for den rette.SkatMørd.(LuthersHuuspostille.
(udg.l868).ii). refi.: *Bud mand over Ri-
get sende, | Hvo sig for en Dansk vil
kiende, | Møtte der med vogn ogheste, |Vol-
den at befæste. LKok.(FSyv.Viser.(1695).
585). 5.2) refl. ell. pass., i forb. m. præp. ved
(jf. vedgaa, vedkende sig). || (nu 1. br. i
rigsspr.)refl. Naar mand kiender sig ved
noget Fæ i anden Mands Hævd. DL.6 —
17—6. En Qvinde vilde ikke kiende sig
ved sin Søn. Holb. Ep. 1.83. Saa var der
da ingen, der torde kiende sig ved dig?
Luxd7FS.42. Ingen vover at kiende sig
ved en saaledes bandlyst Mening. Eahb.
Tilsk.1793.36. PMøll.I.307. (Jesus) skal
10 nok kende sig ved sine, naar han kom-
mer. OMøll.GK.18. jf. Bøysg.S.224. \\ipas8.
han skal kjendes ved den førstefødte Søn.
af hende, som han hader. 5 Mos.2 1.17. Gud
skee Lov, at hånd dog vilde kiendes endnu
ved sine gammeldags Yorældre.EolbJean,
1.5. *unge fornemme Herrer, | Som alt-
for gjerne os Piger fordærrer. | Først
gjør de os grumme meget Fortred, | Og
siden de neppe vil kjendes os ved.^eio.
20 Foet.I.50. Mine Hænder var saa kolde, at
jeg ikke kendtes ved dem, naar de rørte
ved hinanden. Buchh.UH.2 7.
6) {jf. ssgr. som fri-, i-, paa-, til-, under-
kende; især jur. ell. (m. overgang til bet. 6}
poet.) dømme; afsige dom ell. kendelse.
Særdelis strengeligen befalis Dommerne
. . denne Lov som een Rettesnor følge,
og derefter retsindeligen kiende og Dom
afsige. DL.Fort. de stakkels Folk, hvilke
30 maatte være blevne kjendte uskyldige, om
de end havde gaaet i Rette hos Skytherne,.
dem dømte han tildøde. 2Makk.4.47. *Han
. . reiser sig i Dommersædet, kiender | Det
ringe Blye at være prøvet Guld. Zetlitz.
(Rahb.Tilsk.l795..533). *Gud maa kjende, |
Om det er med Rette, der handles ilde
med hende. Hrz.VI.163. *jeg (indsætter) ed-
svorne høje Dommere | til . . at kende
Ret om udgydt Blod. Thor La. (St Spr O.
4p Nr.l00.23).\\ls^ende for ret, i indledning
til en doms konklusion (sml. eragtej. Eolb.
GW.V.3. Eøjesteretstid.192 2. 5.16.210^. især
i formlen: thi kendes for ret. MO.
Eøjesteretstid.1922. 1.9.14.18 osv. jf.: (de) be-
fj ærede, at han skulde korsfæstes . . Saa
jendte Pilatus for Ret, at deres Begjæ-
ring skulde ske. Luc. 23. 24 (Skat Rørd.).
Il kende (en) fri, (nu sj.) frikende. Moth^
£84. *Gud selv os kiender gandske fri, |
50 Al anden Dom foragte vi. J5rors.^^6. Eøysg^
S. 47. II kende en fra noget, (nu næppe
br.) dømme en til at miste noget ; fradømme^
-kende. *min Dommer har mig ey fra Li-^
vet kiendt.F alst.Ovid.9. Langebek.Lex.K96a.
II kende i (en sag), afgøre ved kendelser
paakende, der (staar) nu . . tilbage at
kiende udi, om een saadan grov Mis-
dædere kand undskylde sin Misgierning
med DrulLkenskah. Eolb. Jep. IV. 6. dere&
60 Raad mistede ikke den Rett at kiende udi
Livs-Sager førend under Herodis Regi-
mente, sa.^^.88. Politi-Mesteren . . som
derudi nærmere haver at kiende og dømme.
Chr. VFsLaugs-Articler. (1 748). 225. Erz.
XIII. 281. at kjende i en Sag om en Ager-
SvendbAmt. 1923. 38. 1| kende paa, (nu
277
kende
Kendekraft
278
næppe Ir.) d. s. (en tiltrædende værge maa)
lade af Overformynderne og Øvrigheden
kiende paa hvis (o: hvad) hånd tviiler paa
i den forrige Værgis Regnskab. DL.'S —
17— SI. kiende paa saadan Forseelse./S/aw^e.
ChrlY.82. Politie og Commerce-Collegium
haver kiendt paa denne QyddsMon.Stampe.
1.403. II (nu næppe br.:) kende til, dels
m. person-obj. og til styrende dommens ind-
hold: Dommeren kiendte ham til at bøde
en Sum Penge. VSO. dels m.tings-obj. og
til postpositionelt, styrende personbetegnelse:
det Skib, som hånd hafde taget fra en
Engellænder . . var alt . . kiendt hannem
til, som god Tiiis. Slange. ChrlV. 43. At
kiende En Arven til. Y SO. \\ kende un-
der, (nu næppe br.) forkaste (en afgørelse)
ved dom ell. kendelse. Moth.K88. Høiesteret
kiendte Dommen under. y/SO.(„Nu bruges
underkiender"). || kende ved magt, se
Magt.
7) (i rigsspr. nu kun arkais.) give efter-
retning ell. undervisning om; lære.
*Havbor har mig til eder sendt, | om I
vil mig Sløjder leende. DFU.nr.1.8. Moth.
K84. *Et Bæger af Guld saa giver jeg
dig, I Din Æt skal det Lykken kjendel
Recke.FJ.30. jj kende raad, give raad.
*Du loved mig, før jeg dig kendte Raad, |
At jeg af Fafners Arv alt . . maatte tage
frit. Grundtv. Optr.1.78. jeg (kunde) maa-
skee kjende ham et godt Raad. Blich.
(1833).YI.1S2. Feilh. jf.: der vare des-
værre ingen (musikinstrumenter) paa Ulve-
dal . . Dog herfor blev snart kjendt Raad :
en Vogn kjørte til Byen at hente Stads-
musikanten med hele hansForraad.^hc^.
( 1833). lY. 153. Il ordspr. nød kender nøgen
kone at spinde, se Nød. det er ondt at
kende gammel hund at kure, se kure.
8) {jf. bekende 6; efter lat. cognoscere)
have legemlig omgang med; uden for
bibl. nu kun m. overgang til bet. 1.2 (jf. ogs.
Feilb.II.140a^): være knyttet til (en) i for-
troligt (intimt) bekendtskab; have nær per-
sonlig (erotisk) forbindelse med: staa i for-
hold til. Og Adam kjendte sin Hustru Eva;
og hun undfik og fødte Cdim.lMos.4.1.
(Josef) annammede sin Hustru. Og han
kiendte hende ikke, indtil hun havde født
sin Søn.Matth.1.25. *I er som de (kvin-
der)j der ikke kjende Mænd; | I passer
bedre for det kydske Liv | I Klostercel-
len. I?awcA./)F.i/J. 5 9. Han havde i sin
Ungdom naturligvis kendt Kvinder. Nit-
ten Aar gammel var han i Berlin Ven af
en lille Sypige. £randes.X.502. Uskyldig
lader Du (o : en ung pige) — hvem kendte
Du, førend Du løb efter mig? Brachm.BK.
75. „kendt" hende har jeg aldrig. Wied.
ImellemSlagene. (1914). 113. I den gamle
Orient var Gudebruden, der ikke maatte
kende andre Mænd, en Realitet. J^'rPowZ-
sen.DG.15.
9) perf. part. kendt brugt som adj. 9.1) m.
pass. bet. (især til bet. 1). Moth.KQO. den hæ-
drede og kjendte Richard Bentley.ifC^wd.
XII.261. paa kjendte \e\e.SvGrundtv.FÆ.
11.128. *Paa Kansleren hilser hun som paa
eiiK\eiiåt.Rich.lI.314. Holbergs . .kendteste
Figurer: Kandestøberen . . Jean de France
. . Erasmus Montanus. Brande8.1.139. han
havde begivet sig ud i Byen for at opsøge
de kendte Steder.PontLF. Y1II.4. Nu er det
jo en kendt Sag, at en Dreng i fjorten-
10 aarsalderen sover isiSt.TidensKrav.^'*/iil897,
l.sp.3. kendte ansigter, se Ansigt 4.2.
kendte hoveder, se Hoved 7.i. kendt
som præstens ell. som en buntet
hund, se Hund 2.1. I| f Pfaltz-Grefven . .
gaf sig ikke kiendt førend hånd kom . .
tilLandsiV. Slange.ChrIY.528. \\ (dial.) ken-
delig. Det er ligesaa umuligt, at jeg kan
vinde dette Slag, som jeg kan træde kendt
i denne Sten. NordsjællF.II.209. den er
20 slet ikke kendt (o: kan ikke ses) her fra
veien. OrdbS.(Lyø). 9.2) m. aktiv bet: som
har kendskab til en ell. noget, (især i stil-
ling som pr æd.; jf. ogs. ssgr. som bog-, far-
vands-, hjemme-, hus-, stedkendt/ i er
maa skee icke kiendt her paa Stedet. Holb.
11J.I.4. „Monsieur kiender hånd Galan-
teriekræmmer-Encken, som boer nest ved
Henning Henningsen?" — „Nej jeg giør
icke." — „Saa maa I da giøre jer kiendt
30 der.^ sa.Ygs.11.2. Min Tjener, der ikke var
ganske kjendt i Egnen . . foer vild.Eauch.
11.186. kendt mand, ^ d. s. s. bekendt
mand (se u. H. bekendt sp.212^^«-; jf Be-
kendtmand, Kendtmand/ Etlar.SB.427,
SaUXIlI.777. II især alm. i forb. kendt
med. hvis hånd blev kiendt med nogen
anden, som var endnu meer stille og oeco-
nomisk, end jeg er, da forlod hånd mig.
Holb.Ygs.(1731).I.l. *En kiek, elskværdig
^0 Krigens Mand | Blev kiendt med en elsk-
værdig Frøken. Wess.il6\ Ung Dame, helst
kendt med Ekspedition af Konfekture,
søges. BerlTid.Vil926.M.17.sp.2. 9.3) (nu
kun dial.) m. reciprok bet. hun tracterede
mig og embraserede mig, som vi havde
været kiendt i hundrede Åar. Holb. Ygs.
(1731).!!. 3. lad os saa være kendt (o: gøre
hinandens bekendtskab). OrdbS.(sjæll.).
Kende-, i ssgr. af HI. kende, især til
50 HL kende 4 (visse ssgr., fx. I-IL -mærke,
-tegn(e) er maaske opr. smsat. m. IL Kende
og ndf. ikke nærmere betegnet); jf. Kends-
og Kendt- i ssgr. -bogstav, et. {ænyd.
d. 8.; sprogv., foræld., nu kun hos sprogren-
sere) d. s. s. Karakterbogstav. Moth.K88.
Bask. FS. Fort. 31. Madv. LatSprogl.^ 94,
HjælpeO.227. -evne, en. [III.l] O/.-kraft;
sj.) (evne til) erkendelse (1). et uendeligt
Fornuftprodukt, til hvis Anskuelse vi ikke
6p kunne komme, uden at anvende vor Kjen-
deevnes hele Uendelighed, hvortil endog
Sandserne, selv de groveste, høre. Ørst.
Br.1.239. t -kraft, en. [III.l] d. s. de
fleestes Kiende-Kraft (er) alt for sløv for
at forestille sig saa vidtløftig en Sag paa
eengang. Eilsch.Fhilhi8t.37. 8a.Term.23.
18"
279
kendelifi:
Kendemærke
280
kendeliit:« adj. ['kænali] Høysg.AQ.G.
adv. (jf. ndf. bet 2) d. 8. ell. -t e'lL (f) -en
{EPontMlas.IIMO. LTid.1740.402. Suhm.
Hist. IL 393). (alda. d. s. i bet. „følsom"
(Brandt.RD.1.72); jf. sen. oldn. kenniligr,
kennanligr; afl. af III. kende; især CP, jf.
dog Feilb.) 1) som adj.: som kan kendes.
begge Svagheder (er) kiendelige fra hin-
anden. lfo?6.E;?.IJI.^. en Videnskabelig-
hed, der . . udstrækker sig til alt Kiende-
ligt. Qrundtv.Myth.18. Lugningen skeer
bedst om Foraaret naar Klinten er kj en-
delig. Ch Mourier. Brød. (1821). 33. den
Christne . . skal være kj endelig paa Sagt-
modigheden.-Kierfc.FIl/.55^. (de) gjorde
et kj endeligt (Chr.VI: synligt j Billede af
en Konge, som de ærede. Visd.14.17. Kob-
beret var langt lettere kj endeligt som
Metal end Jernet. JohsSteenstr. HD. 242. ||
især (til III. kende 2): som er let at ken-
de; som tiltrækker opmærksomheden.
Skulle og een Skipper formedelst een,
eller anden, kiendelig Forseelse, eller
Forsømmelse, foraarsage Skibets Skade.
DL.4—5 — 7. Idet vi . . danne mathema-
tiske Figurer og Formeler, frembringe
vi ofte Noget, som bærer et kj endeligt
Skjønhedspræg. 0rst.III.155. (fodsporene)
viste sig i Begyndelsen meget kj endelige
og bestemte, men ophørte kort efter, paa
den banede Yei. Etlar.GH.1.252. Krigs-
og Ulykkesaaret 1864 med dets . . ken-
delige Følger for hele Tænkemaaden i
det danske Folk. JLange.1. 71. || i forb.
det er kendeligt, det er tydeligt, ind-
lysende, det er kiændeligt af adskillige
Omstændigheder, at Signeur Corfitz er
'R2LQ.reeåer.Holb.Bars.iy.2. det var kjen-
deligt, at hans Kræfter af toge. Hawc/i.F.58.
det var kj endeligt, han maatte være besat
af Djævelen. CBernh.V.320. 2) som adv.
har man i Verden vel nogen Tiid ladet
kiendeligere see et ypperligere Naturel?
KomGrønneg.II.150. Høysg.AG.122. Erfa-
renhed viser os saa kiendelig, at Menne-
skene fødes alene med en blot Evne til
at blive fornuftige. JSneed.1.267. De er i
et kjendeligt slet Humeur. irei6.Poe^.FJ.
378. Børn, som kendelig have været
grebne i Forberedelsestiden (o: før kon-
firmationen). VortHj.I1.30. O -hed, en.
Moth.K88. VSO. Kjerlighedens skjulte Liv
og dets Kj endelighed paa Frugterne.Zierfe.
IX.9. smst.XII.87. MO. D&H.
Kendelse, en. ['kænalsa] fit. -r. (ænyd.,
glda. d. s., æda. kiænnæls (Harp. Kr. 177),
j/.Kendsel; vbs. til IIL kende) 1) til IIL
Kende 1-2: kendskab; kundskab. 1.l) f
i al alm. Moth.KSQ. det Hebraiske Sprogs
indvortes Kienåelse. LTid.1726.734. Med
deres Handlings Forliis mistede (europæ-
erne) ogsaa Kiendelsen om de østlige
Lande. Reiser. 1. 13. Folket sammesteds
havde ingen Kiendelse om Penge. smst.
11.274. 1.2) (sj.; jf.u.Kenåseli). Ja dæ-
ienlynemel udbrød han fornøjet — sy-
nes jeg ikke nok, a' jeg sku dra' Ken-
delse paa (o: (gen)kende) Røsten. Wied.
BS. 80. 2) til III. kende (5-)6: dom; af-
gørelse; nu især (jur.): retsbeslutning ,
spec: hvorved et under sagens forløb
opstaaet spørgsmaal afgøres. Moth.K
89. (Cæsar og Pompejus) skulde under-
kaste sig Republiqvens Kiendelse. Holb.
Hh.II.392. (han venter) sin Dom af det
10 oplyste Publicum, hvis Kiendelse enhver
Forfatter bør underkaste sig. JSneed.1.8.
Hvad Forbrydelser, som med Straf ere
belagde, henviser han til Rættens Kj en-
delse. SøkrigsA.(1752).§204. Baden. JurO.I.
273. Den Kj endelse, som Dommeren af-
siger, kan af Vedkommende strax sær-
skilt indankes for høiereRet.Grundl.(1849).
§85. Rettens Beslutning om, at Dørene
skal lukkes, sker ved Kendelse. LovNr. 90
20 ^^U1916.§30. 3) {vistnok egl. til III. kende 5,
se Kalk. III. 500 og VSO.; jf. ogs. Erken-
delse 3.2 samt jy. kende, paaskønne; især
emb. ell. dial.) ydelse (til det offentlige) i
penge; afgift; vederlag; gebyr; ogs.
om belønning, ducør, gratiale, der til-
deles private, (lodserne har) intet andet at
fordre af nogen Skipper, uden hånd self
vil give dem en liden goedvillig kien-
delsze for deris umage. JJuel.35. Cancellie
30 Betienterne (turde ikke) tage een liden
Kiendelse af mig. Æreboe.225. da den
Kiendelse, en nye Besidder af et saadant
Eiendomshuus, Jord eller Grund betaler
ligesaavel kaldes Fæste, som det, en
Fæstebonde betaler. Stampe. II. 2 96. Kun
Nørreport stod aaben, og gjennem den
kunde man slippe efter Kl. 12 mod en
Kjendelse af 2 Skilling ved Bommen.
Davids.KK.7. Der skal betales foruden
40 Stempelbeløbet en Kendelse for Stemp-
lingen af 25 Øre for hvert Dokument.
Jur Formular bog. ^192. OrdbS.(Sjæll., Taa-
singe). jf.: Eksamenskendelse (25 Kr.).
PoUia920.16.sp.3. 4) t til IH. kende 8:
legemlig omgang. (Kalk.V.566). vAph.
(1759). 5) (dial.) d. s. s. I. Kende. En lille
Kiendelse endnu, saa staaer Vægten ac-
curat. 7/SO.(„Provindsielt«). Feilb.
Kende-mand, en. [III.7] (efter oldn.
J D kennimaår; sj.) lærer; præst, hine første
Klerke og Kj endemænd. Grundtv.PS. 1.114.
I. -mærke, et. {ænyd. d. s.; jf. -tegn
samt Kendingsmærke; nu især (D, jf. dog
Feilb.) d. s. s. II. Kende 1. Jakob . . tog
den Steen, som hånd havde lagt under
sit hoved, og opreiste den til et kiende-
merke (1871: Mindesteen). lMos.28.18(Chr.
VI). Det er just Galskabs rette Kiende-
merke, at man bilder sig ind, at være
60 alleene viis og alle andre Mennisker galne.
Holb.Hex.V.4. hendes kvindelige grove
Armatur, paa hvis forsvarlige Kaliber
fem . . Skrammer i hver af Mandens
Kinder bare det ubedrageligste Kj ende-
mærke. P4Hci&.Z7-S.i5. *Mellem Kæmper
stærke | Blev et Løve -Hjærte- Skjold |
281
kendemærke
kendespag:
282
Danmarks Kjendemærke. Grundtv.PS.VIL
229. „Du lader Dig ikke kysel" . . „Og I
holder altid Ord . . hver har sit Kjende-
mærke I" HCAnd. VIL 229. KLars. Ix. 69.
II (nu næppe br.) i forb. m. præp. til. de
paa Island, som ere angrebne af Spedalsk-
hed eller have Kjendemærke dertil (maa)
aldeles ikke herefter . . gifte sig. Reskr.
^Vzl776. II t tage kendemærke paa,
iagttage; lægge mærke til. Capitainen . .
tog ei saa nøie Kiendemærke paa (solda-
terne); men lod sig blinde, og ansaae dem
langt talrigere, end de vare. Mall.SgH.362.
II. -mærke, v. {dannet til I. -mærke;
jf. -tegne; 1. br.) udmærke; særtegne; karak-
terisere. *Jeg veed, som Digter, hvad . .
I Som kiendemærker Enkeltet i alt. Bagges.
SkR.95. af alle i Stykket forekommende
Repliker kendemærker ingen bedre og
fuldstændigere end den følgende Lassalles
Viljesliv. Brandes. VII. 459. Den rolige
Objektivitet og Besindighed, der helt
igennem kendemærker det foreliggende
Værk. Tidens Krav:'V9l898.2.sp.2. -naTn,
et. (sj.) d. s. s. Kendingsnavn. *hin Gode
han kaldtes med Kiende-Navn, | Af Barn
og Mand! Grundtv. Snorre. III. 18. -nem,
adj. [III.1.4] {nu kun dial.; jf. -spag samt
lærenem) som har let ved at kende mennesker
og dyr (igen). VSO. Feilb. -ord, et. 1)
(jf. Kendingsord ; 1. br.) i al alm., om ka-
rakteristisk ord ell. betegnelse, løsen olgn.
Voltaire's Pucelle blev et Schibboleth, et
Kendeord, et Vartegn. De, som havde
Kundskab til noget deraf, var Indviede,
hørte til den fritænkerske Oppositions
Sammensyorne. Brandes.Volt.1.377. Fokke-
. . Kendeord for en Del af det staaende
og løbende Gods, der hører til den for-
reste faste Mast i et Skib, Fokkemasten.
SaU VIII. 339. Krigsministeriets Mobili-
seringskontor tilendebragte i Gaar sine
Undersøgelser med Hensyn til det stjaalne
Mobiliseringsord . . Chefen (udtaler) til
os: — Vi bytter Kendeordet om. Pol.^k
1926.3.sp.3. 2) (gram.) d. 8. 8. Artikel 3;
ogs. undertiden om infinitivsmærket „at".
Rask.FS.Fort.31. Mikkels. SproglS. 37. Sal.
11.75.
Kender, en. ['kænar] Høy sg. AG. 140.
((■f) Kendere. Gram. (KSelskSkr. III. 305).
KlevenfRJ.207. JPJac.1.14). {glda. kien-
nære, oZ^Zw. kennari, i bet. „lærer"; til III.
kende l(i)) person, som har et særligt
(grundigt) kendskab til visse ting og
forhold; navnlig m.h.t. nydelsesmidler
ell. kunst- olgn. genstande for samler-
interesser (jf. Liebhaver, Samler^. En,
som ingen kiender er af Miniatur, skulde
bilde sig ind, at (portrættet) var et Hoved,
som var klippet af en trykt Bog.Holb.
Jean.III.3. en Ven, . . som er en stor
Kjender af ædle Stene. Hauch.III.86. jeg
(spurgte) ham til Raads som en Ken-
der af Toscanas Historie. Schand.O.II.328.
*(j^9) er en Kender af Maj Maaneds
Blomster. J"7Jen8.X)t. 78. hertil talrige ssgr.
som Bog-, Heste-, Kunst-, Menneske-^
Mønt-, Vinkender, jf. Hjertekender. || ofte
abs. Karlen kand min Troe giøre andet,,
om jeg ellers er en Kiender. Holb.Masc.
III. 3. de sjeldne Planter, hvilke en
Gartner opelsker i sin Have, og som be-
tragtes af K\enåeie. Kierk.VIIl.252. han
nød denne Duft med samme Intensitet,
10 som en Kjender nyder et Glas fin Vin.
Schand.TF. 1.174. Deres Datter spiller hen-
rivende . . Jeg forsikrer Dem, Frøkenen
vil kunne lade sig høre for Kendere. Esm,
11.175. jf.: (moskusoksens bryst) var flaaet
op i eet eneste Ryk af Ulvens Jernkæber.
Hele dette Snit var udført af en Kender
med en Sikkerhed i Drabsmaaden, som
kun opnaas af Voldsmænd. XnwdjRasw. G.
264. Il være (ell. blivej kender af, (dial.)
20 i al alm.: kende til; forstaa sig paa. (fransk-
mændene) vilde eksempelvis sige: oldKæft
i Stedet for hold Kæft. Det maa Herren
være en Kender a:.Ekstrabl.^^/9l917.4.sp.6.
Feilb. Det er ikke nemt at være Kender
SitOrdbS.(Fyn). smst.(Sjæll). || f til III.
kende 1.2. vores gode Salig Hertzog af
Wiirtenberg, hvis Ihukommelse for alle
Kiendere endnu er saa dyrebar. JLodberg.
ManderupDue. (1711). 126. Kender-, i
30 ssgr. (især O j. -blik, et. VSO. naar de
Indfødte paa Anholt med Kenderblikke
iagttager den forsøgte Henrettelse af Kok-
ken (o : i „Peder Paars"). Brandes. I. 64.
JLange.II.251. -inde, en. (jf. Kender-
ske; sj.). Hvilken Ulykke for de rette
Kiendere og Kienderinder af Mennesker-
nes Fortrin frem for de umælende Crea-
ture, dersom i Steden for 20 Fade neppe
18 .. prydede vore Bovdie.LTid.l7 51.360.
40 -mine, en. VSO. „Raphael er en solid
Mand; lidt dyr, men Varer af bedste Bo-
nitet — " Bark (seer paa Maleriet med en
Kjendermine, smilende). „Ja, jeg saae det
for Resten strax." Over sk.1. 360. Pont. LP.
V 111.17 8. -skab, et. (1. br.) den egenskab
at være en kender. Af gj øreisen af, hvorvidt
en skreven Form er virkelig, fordrer et
stortKjenderskab.i2ecfce.FersZ(Ere.55.Tiecks
dramatiske Kenderskab (staar) ligesaa højt
50 over Oehlenschlagers som dennes Kun-
nen overhins. Tilsk.1921.L331. Kender-
ske, en. (jf. Kenderinde; sj.) som fem,
til Kender. Fru Morgenstjerne, der var
Kenderske, maatte op for at føle ^aa (drape-
riet). Bang. Mi.l33. Kender-«je, et. (jf.
-blik; 1. br.). VSO. MO. *hans Kjenderøie |
Paa et selsomt Billed faldt. Recke.BD.126.
-are, et. (1. br.). *særlig nød du tidt med
Kj enderøre | Ludvig Bødtchers Fløjte-
60 melodi. Schand.SD.190.
Kende-sig^nal, et. (nu næppe br.) ^
d. s. s. Kendingssignal. SøLex.(1808). Har-
boe.MarO.477. -spag:, «^i- [HI-l-^] {ænyd.
d. s., no. dial. kjennespak, sv. kånnspak; jf.
oldn. kennispeki, evne til (let) at kende,
eng. dial. kenspeck(le), let kendelig; nu kun
283
Kendetejni
Kendin^smærke
284
dial) d. 8. 8. -nem. Moth.K88. VSO. MDL.
FDyrlund.TJds.3S. Esp.168.320. Feilb. Ordb
S. (Sjælland, Falster). -teg:n, et. flt d. s.
€?/. t -e. (ænyd. d. 8.;jf. I. -mærke samt Ken-
dingsteffn) d. s. s. II. Kende 1. Jakob satte
et kiende-tegn (1871: Mindesmærke j over
hendes graiv.lMo8.35.20(Chr.VI). en Kaabe
og Philosophiske Grimacer (er) intet Kien-
detegn paa en oprigtig Philosophus. Holb.
Philos.I.l. Krage-Torn og Graa- Bynke ere lo
slet dyrkede Agres rette Kiendetegn. JP
Frahl.AC.49. Selvmords-Farsoten i Litera-
turen er endnu et af de Kendetegn (Bran-
des.E.87: Symptomer j, jeg har omtalt paa
Individets Løsgivelse. Brandes.IV.63. Be-
falingsmændene har Kendetegn (Distink-
tioner), der viser deres Grsid. Lærebog f.
HærensMenige.I.(1903).4. jf. -bogstav: De
Neutra, som kan kjendes enten af Bemær-
kelsen eller af Endelsen, ere kun gand- 2p
ske fåa imod dem, som ingen Kjende-
tegn hår. Høysg.AG.32. || (1. br.) forb. m.
præp. af ell. for. *Her see I af hans Kløer
de visse Kienåetegne. Rey nikeFosz.( 1747).
290. Det mest paafaldende kendetegn for
en ny stjerne er den pludselige, kolossale
o^\AMSsen..NaturensV. 1918. 418. j| (sj.) som
1. led af ssg. Kendetegnsslutning (o:
indicieslutning). Brandes.!. 48 2. -tegne, v.
[-itai'na] {dannet till. -tegn; jf. II. -mærke; 30
især O) fremhæve ejendommeligheder, sær-
egenheder ved nogen ell. noget; udmærke; ka-
rakterisere. Her (o : itysklitteratur) er mange
Værker at kendetegne, mange Personlig-
heder at skildre. Brandes.IV.198. Kunst-
neren har kendetegnet (Moses) ved det . .
lange Skæg og de smaa Hornknuder i
Fa.iiåen.JLange.MF.226. de frie vadende
Skridt, der kendetegner Amerikanerinden.
JVJens.H.27. \\ (1. br.) som vbs. Den . . ind- 40
føjede Redaktionsbemærkning var i den
rettede Korrektur . . kendetegnet som sær-
ligt Stykke mellem firkantede Parenteser.
I Rentrykket er desværre denne Kende-
tegning bortfaldet. Fredsbladet.l906.88.sp.2.
I. Kending;, en. ['kænei\] flt. -er. {ænyd.
d. s., oldn. kenning) 1) som vbs. til III. kende
1-2: det at kende ell. gøre bekendtskab
med noget; kendskab. Moth.K90. Ertzer-
nes Kiending, Finding og Fordring. LTid. 50
1760.199. Hvor Gravene ligge paa udyr-
tet Terrain har der . . under Grønsværen
været en Brolægning, en Stenkreds eller
en enkelt stor Sten til Kjending af Ste-
det. SophMull.VO. 535. Hurtigt rider de
døde, og Tog paa Tog suser hen, svinder
bort for Syn og Kending „i Dødens Skyg-
feåBiX''. MRubin.MB.69. \\ ogs. mere konkr.:
ende (II); kendetegn, -mærke, om ellers
nogen Kiending af Daglyset ved Hori- 60
zonten er at see. IIeitm.Physik.24. Pletten
er borte. Skulde der endda være Kien-
ding af den, saa igientager man dette nok
engamg. OeconH.(1784).r.68. den kyndige
Sømand . . kan (af almanakker) udfinde,
hvor han er paa Havet, selv naar han
maa undvære Synet af Land eller andre
K\endinger. Ørst.III. 10. Saa seilede vi vi-
dere. Der er Kjendinger og smaa Træ-
Fyrtaarne . . omkring paa de fremsprin-
gende Fynter. Bogan.I1.166. \\ nu navnlig
2^; især: det at være saa nær ved en kyst,
at man kan bestemme, hvilken del af kysten
der ses (jf. Landkending;. SøLex.(1808).
Harboe.MarO.478. oftest i forb. som faa,
have, tage (sj. drage) kending paa
ell. af. Naar Vinden er fra NV. eller V.
er det almindeligviis mindre disigt, og
man kan da søge at faae Kjending af
Hukken de Bonetsicio. ArchivSøvæsen.1.89.
Aleth gjør sin sidste' Reise — hun faaer
aldrig mere Kjending af Norges Land.
Blich.(1833).Suppl.24. *Af gamle Mærker
tag nøje Kjending (o: paa en sejlads )\8a.
(1920). XV. 222. SaU XI 11.776. om forhold
paa landjorden: *Hun kunde atter af Pla-
katen . . faae | Nys om, hvad i Theater-
staten I Var værd at tage Kjending paa.
Winth.XI.236. her (o: paa en jærnbanerejse)
er det umuligt at tage Kending af noget.
KLars.PT.55. Karl Johan kunde paa en
Prik sige, bag hvilken Bakke (gaarden)
skulde ligge, og Stenværket fik de da
draget Kending paa. AndNx.PE.1.238. bil-
ledl.: *Som Sømands Øie skuer | Til Stjer-
nen i det Blaae . . | Vil jeg i Livets Bræn-
ding I Mig tænke dit Raad, dit Bud, | Og
tage sikker Kjending. T^m^/i.H^.^SO. 2) f
d. s. s. I. Kende. Moth.K90. 3) se Kenning.
n. Kending:, en. ['kænen] ftt. -er ell.
(nu sjældnere) -e (Blich.(1833).V.210. Bran-
des.VI.84. AndNx.M.249). {no. kjenning;
afl. af III. kende 1.2 ; 1. br. i alm. tale- og
skriftspr.) d. s. s. I. Bekendt. Moth.K90.
mange af mine Kiendinger er kommen
did hen med tomme Rænder. Eolb.GW.
II.4. *Nu gaae i Stilhed hver sin egen
Vei I Til sine Venner sine Kiendinge.
Rahb.VT.93. Hør Anders, vi er jo gamle
Kendinger, vi to; ryk nu ud med Spro-
get. Drachm.STL.98. De var kendinger fra
studentertiden. NMøll.H.39. Esp. 168. Feilb.
Kending:«-, i ssgr. (f Kendinge-, se u.
Kendingsnavn).a/'I.Kendingl.-bog:8tav,
et. ("j/'.Kendebogstav; spec. ^ om de fire bog-
staver, hvoraf ethvert skibs kendingssignal (se
ndf.) er sammensat (if. international aftale).
Scheller. MarO. -flag, et. ^ flag, som et skib
fører for at vise, hvad nation det tilhører. MO.
Scheller. MarO. billedl.: falsk Ambition er
det fælles Kjendingsf lag for den hele stor-
agtige KidiSse. CBernh.VI.199. -mærke,
et. (1. br.) d. s. s. 1. Kendemærke, ethvert
(kirkesamfund maa) antage sin Opfattelse
. . at komme Sandheden nærmest, og Ud-
trykket af dette Eiendommelige i Liv, i
Lære og i offenlig Gudsdyrkelse udgjør
det kirkelige Kjendingsmærke, dets Sym-
bol. HNClaus.Præstefr.ll. De fremragende
Taarne, Kupler og Kors, der til alle Sider
frembyde sig for Øiet (i St. Petersborg)^
ere udmærkede Kjendingsmærker. Holst.
285
Kendin^snavn
Kendsgemiiig:
286
IV.163. Stenen (skulde) være et Kjendings-
mærke for Pladsen, saa at man var sikker
paa at finde sine Eiendele igjen. SophMall.
V0.381. -navn, et. (f Kendinge-. Moth.
K90). {jf. Kendenavn samt ænyd. kienninge
naf n (PClaussøn.Snorre.(1633).5l), o Wn. ken-
ningarnafn; især hos sprogrensere) (hædren-
de) tilnavn (især: til person). (Hejmdals)
Kiendings-Navn er netop „de ni Mødres
Søn". Grundtv.BrS.254. Han var født paa lo
Hedemarken i Oplandene, og fik derfor
Kiendingsnavn efter sin Fødeegn. Hauch.
11.296. JohsSteenstr.MK.62. \\ (sj.) m. h. t.
fagl. ell. teknisk benævnelse. De enkelte Led
kaldes Øvelser (o: i haandværkssløjd), disse
have deres særlige Kendingsnavn.FoHjHj*.
12.107. -ord, et. (jf. Kendeord; især hos
sprogrensere) slagord: løsen; devise; parole.
vort Kjendingsord er: Æren fremfor alt.
Hostr.DD.106. han sagde mig et Kjen- 20
dingsord, der, saa vidt jeg veed, kun var
Kongen og mig bekjendt. LMoltke.Overs.
^f Scott: QuentinDurward.(186l).300. Ken-
nel . . Bruges ofte som Kendingsord for
alt, som har med Hundesport at gøre. Hag.
VI. 249. -sig^nal, et. (jf. Kendesignal;
fagl.) signal, hvormed en tings navn og be-
skaffenhed gives til kende. Benyttes Horn-
signaler som Meddelelsesmiddel, skal hver
Bane have sit Kendingssignal. Skyderegl. 3o
38. ^ en Liste paa alle de Skibe, som
vare i Fart i de indiske . . Farvande . .
tilligemed Opgivelse af deres Kjendings-
SigR2\ev.StBille.Gal.I.10. Naar en Orlogs-
mand under dansk Flag kommer i Sigte,
hejses Kendingssignal. Bardenft.Søm.1.72.
(jærnb.:) Kendingssignaler paa Lokomo-
tivetDSB.Sign.II.29. -teg:n, et. (jf -mær-
ke samt Kendetegn; 1. br.). og skal jeg
give dig et Kjendingstegn med til Aslag, ^
der er En af de mægtigste Mænd i hvin-
detHauch.II.299. en Mand (drømte), at
der blev viist ham Kjendingstegn paa et
Sted i Søen, hvor en Skat laa skjult. Gold-
6chm.VT.253. De Røvere (d: i røverleg),
som det lykkes uden Tab af Kendings-
tegnet at naa inden for Hovedkvarterets
Grænser, ere frie. Gymn.ll.19.
Kends-, i ssgr. ['kæn's-] af en gi. side-
form til I-H. Kende; se Kends- gerning, 50
-sag; jf. Kendskab, kendsættende.
MendsCe), I.Kendsel, en. seKense.
II. Kendsel, en. ['kæn's(8)l] flt. kends-
ler (FSadolin.Sjælsrøgt.(1910).49). {ænyd.
d. s., SV. kånsel, kånsla, no. kjensel, kjensle,
oldn. kensl(a); egl. vbs. til IH. kende; i rigs-
spr. nu kun som sj. laan fra sv. ell. no) 1)
til HL kende 1-2 (jf Kendelse 1): det at
kende ell. lægge mærke til noget; kendskab;
ogs. om tegn, som tilkendegiver noget, ell. 60
hvorpaa man kan kende noget; kendetegn.
til Kendsel fra andre Veje hed (vejen)
„Sjaaseen". Bregend.PG.3. Baaden var næ-
sten ret ud for Kysten, før der blev givet
Kendsel derude fra. Der blev svunget
med en Sy dy estS0iberg.SK.8O. || især i forb.
som drage, faa, tage kendsel paa ell,
af noget, -^øre til genstand for iagttagelse
ell. undersøgelse; lægge mærke til; ogs.: gen-
kende. Hvert et Ansigt, man drog Kend-
sel paa, nikkede man til og fik et Gen-
Nik t\\h2ige.Wied.TJS.1.81. Jesus Christus
forudsagde sine Lærlinge sin Pine . . Her-
ved er nu mange mærkelige Ting at tage
Kendsel af. Jørg.RH.92. de (har) fra barns-
ben af . . kendsel på hvert træ, hver sten,
hver lille forhøjning i jordsmonnet. Grønb.
VorFolkeætiOldtiden.Il.(1912).54. hun kun-
de endnu ikke faa Kendsel paa hende.
Søiberg.LL.65. (hjortekalven) tog nøjeKend-
sel af Lugten, som var det noget, den
maatte vide. sa.Meta.(1923).83. 2) til IH.
kende 8: fornemmelse ell. følelse, en
sådan kendsel (o: af at være tilbage med
sit arbejde) kan have sit udspring i en
virkelig ulighed mellem nervernes yde-
ævne og personlighedens virketrå. FSado-
lin.Nervehelse.(1908).29. sa.Sjælsrøgt.(1910).
49. 3) d. s. s. I. Kende (jf. Kendelse 5;. et
bitte Kendsel Korn kan en Gang imellem
undværes. HimmerlKjær. 1922. 2 2 9.
Kends-gerning, en. (cen.vci.^Wa.kien-
d(i)sgierning; egl: handling, som gernings-
manden harvedgaaet;jf. Gernings-, Kends-
sag) 1) i snævrere (jur.) anv.: tildragelse,
som indlysende godtgør, at noget har
fundet sted. (dersom) ingen Kiends Gier-
ning findis dertil, da bør hun det at be-
vise (o: at en mayid har beligget hende).
DL.6—13—6. „Er åbenbare sag og klar
bevifi." Moth.K90. Vished om, at en Mis-
gierning er begaaet, pleier man at kalde
corpus delicti . . ligesom den og kaldes i
vore Love Kiendsgierning, for saavidt den
haves af de Spor en Misgierning efter-
lader sig. Nørreg.Privatr.IV.7. sa.Naturr.
420. Baden.JurO.1.273. 2) (nu især) m.
almen bet., om det for bevidstheden
umiddelbart givne; vitterlig ell. sik-
ker sag; uomtvisteligt forhold; fak-
tum, en Mængde Kiendsgierninger fra
de forskiellige Tider (maa) være fæstede
i Sindet . . før Betragtningen af Menne-
skeslægtens Udvikling kan vorde omfat-
tende. Mynst.Tale.( 1842). 16. enhver for-
svarlig Tanke-Gang maa være bygget paa
sikkre Kiends-Gierninger. Grundtv. Udv.Vl.
12. Ved Deres Tale kommer jeg til Kund-
skab om en Del facta — Kendsgærninger
vilde jeg sige, som før have været mig
aldeles uhekendte. PMøll.1. 390. Digteren
kan tillæmpe de historiske Kendsgernin-
ger (Branaes.DD.63: Factaj uden at for-
vanske dem. Brandes.1.404. det var en nø-
gen Kendsgærning, at selv en flink Ar-
bejder ikke kunde forsørge Kone og Børn
ordenVigt AndNx.PE.III.150. en fuldbyr-
det Kendsgerning. jDÆH. 3) m. (overgang
til) konkr. bet. Spanierne kan . . ikke lide,
at man betragter Amerikas Opdagelse som
en Enkeltmands Værk, der kun meget
løselig knytter sig til Spaniens Historie,
267
Kendiskab
Kennin^
288
men Kiendsgierninger er uartige nok til
ei engang at gaae af Veien for Spanske
Grander. Grundtv.HV. 111.168. Kjendsgjer-
ninger ere (nogle) haardnakkede Kraba-
ter. Ma«.^P45. (Jason) er det fuldbragte
Værk, Kendsgerningen i Thorvaldsens
Kvinst.YilhAnd.T.57 . Saadan en stor Kends-
gerning i Mursten (o : en kirke) er det ikke
saa let at faa Bugt med som et Stykke Pa-
pir, py JensenKlint. Bygmesterskolen. (1911).
56. 4) i forb. opdigte kendsgerninger.
(vi) opdigte ikke Kjendsgjerninger for at
skaffe en Tankegang Sandsynlighed. Gold-
schm.BlS.II.68. Den, som offentlig frem-
sætter eller udbreder opdigtede eller for-
vandskede Kjendsgjerninger . . straffes
med Fængsel. LovNr.224yii 1885. (jf.Ar-
laud.253).
Kendskab, et, (sjældnere:) en (Moth.
K90. Rahb.Fort.II.15. HCAnd.XIL368.
JLange.BM.1.25. TroelsL.BS.I.207). ['kæn-
isga.'6] fit. (l.br.) -er (Mall.SgH**2r. Bahb.
E.1I.202). {afl. af III. kende 1; især GJ ell.
dial. (se Feilb.)) 1) til III. kende l.i: det
at kende en ting ell. et forhold; det at
være kyndig, inde i noget. Kiendskabet
til Islands .. mageløse Skrifter (har) væ-
ret i bestandig Tiltagende. Grundtv.BrS.
318. han vidste jo at bevæge sig og ud-
trykke sig med et Kjendskab, en Kund-
skab. HCAnd.7III.55. Kendskabet tilHjer-
nen er en ung Videnskab. Thuborg.NY.
90. 2) til III. kende 1.21 det at kende (nu
især: vide besked m. h. t.) en person.
*Kort var mit Kiendskab kun til dine
Brødre. Oehl.HJ.128. Til Kjendskab af
Præstinden vil jeg bidrage . . ved føl-
gende. Blich.IV.382. en mangelfuld Kend-
skab til de nævnte Medborgere (o: køben-
havnere) hos Landboerne har fremkaldt et
mindre paaskønnelsesfuldt Hjærtelag. Hø-
rup.1.69. II (nu 1. br.) nærmere, personligt
forhold tit et ell, flere andre mennesker; be-
kendtskab; ogs. konkr. (koll.) om selve de
bekendte; bekendtskabskreds. Moth.K90. her
præsenterer jeg ham den kiønne og dy-
dige Dame, som han har forlanget at
komme i Kiendskab med. Eolb.Forv.8sc.
Sig mig en Gang (om I vil) hvor gam-
mel i var vj først giorde Kiendskab sam-
men. iTomGrønnc^'.IJ.^i^. *Men gaar det
ilde, er ald Kiendskab strax forloren, ]
Naar man har Venner haft, som Dage
ndi Aa.T.Falst.Ovid.16. han søgde at stifte
Kiendskaber med Folk, som havde eller
kunde vente at faae Indflydelse i Stats-
handlinger. Ma?L%H.595. leg giorde og-
saa Kiendskab med Inspecteuren.C/ir.FjÆ^.
(Bornh.Samlinger.XVI.(1925).7). En ung,
ledigHjælpepræst af hans Kendskab skulde
overtage hans Gerning. ZakNiels. G V. 82.
jf.: et meget nært Kendskabs- og Ven-
skabsforhold mellem ham og de for-
nemste danske Gejstlige. J'ian^'e. 1. 5i5.
faa i kendskab, se II. faa 7.i. i forb.
for gammel(t) kendskabs (alm. be-
kendtskabs^ skyld: jeg vil dog give Eder
et godt Raad, for gammelt Kjendskabs
Skyld. Ing.P0.I1.251. Blich.(1920).VII.38.
Winth.VIII.80.
Kends-fsafi^, en. (nu kun hos sprog-
rensere) aabenoar, vitterlig sag; kendsger-
ning. Dersom nogen i vitterlige og kiends
Sager . . enten stævner, eller lader sig
stævne, til Kongens højeste B.et.DL.1 —
10 6—22. Kændssager . . ere saadanne Sa-
ger, som det er let at kiende Sandheden
i, let at indsee, hvad der er Ret eller
'[Jret.Baden.JurO.1.273. forsaavidt som der
gives saare meget til Skjønhedens Rige
henhørende, hvorom der hersker stor
Enighed mellem alle dannede Mennesker,
maa den almindelige Mening herom an-
sees som en Skjønhedssandsens Kjends-
ssig.0rst.III.15O. Det er .. en Kjendssag,
20 at Sproget i det Hele taget . . ikke ved
Udtalen gjør Sammensætningen og den
deraf opstaaende Ordeenhed kj endelig.
Levin. Gr. 1.3 5. den almindelige kendssag,
at Jydsk altid har været et stød længere
fremme i udvikling end ømålene. Jy Saml,
3B.II.323.
t kend- sættende, part. adj. {jf.
Kends- i ssgr. samt II. Kende) karakteri-
stisk. De calcinerede Metaller miste . ►
30 deres kiendsettende Metal -Egenskaber,
vAph.Chym.II.390.
kendt, part. adj., se III. kende 9. O
Kendt-hed, en. (til III. kende 9.i). An-
greb paa de bestaaende Fordomme . ,
truer for Tiden med at synke ned i . .
Kendthed og Hverdagsagtighed. ^rawcies.
VII.643. det der kendetegner store Mænd,
er deres Navnkundighed, deres Kendthed.
JVJens.NV.42. \\ (1. br.) noget kendt; aU
40 mindelig kendt sag (sandhed, sætning olgn.).
Ofte er hele denne Kres af Kendtheder
og Gentagelser, som indrammes af God-
morgen og Godnat, bleven fremstillet
som en Trædemølle. Lambek.Dagligdage7i.
(1914).7.. -mand, en. ^ d. s. s. bekendt
mand (se u. II. bekendt sp. 212^^«-, jf. Be-
kendtmand samt kendt mand u. III. kende
9.2^. Reisen til Newcastle var ikke mere
fri for Fataliteter. Jeg havde taget en
50 Kiendtmand eller Lots med fra Hull . .
Han forfeilede om Natten Indløbet til
^hields. E:BDhlp.II.58. (en) farvandskendt
Person . . hvis Ophold i Skibet . . lader
formode, at han optræder som „Kendt-
mand". En saadan Lejlighedslods er plig-
tig til straks at underrette Skibsføreren
om, at han ikke er ansat Lods. LovNr.131
^y 41916. §12. 4. II uegl, om forhold paa land-
jorden: Puggaard var ingenlunde nogen
60 daarlig Rejseledsager. Han var Kendt-
mand i disse Egne og vidste paa en Prik,
hvorledes Sagen skulde gribes an. iSV
strøm..(Tilsk.I.1915.465).
Kenning, en. (ogs. skrevet Kending^.
['kænen] flt. -er. {laant fra oldn. kenning,
vbs. til kenna, kende, i bet.: opkalde (noget
289
Kense
kere
290
^^ ved noget andet); fagl.) poetisk omskriv-
ning (af substantiver; perifrase), som den
især er karakteristisk for den gamle skjalde-
digtning. Annal. 1861. 1 76. Rosenh. 1. 399.
„Freias Graads Løg", den der faar Gul-
det til at rinde — saadan en Kjending
gjør den Øltønde mig ikke efter 1 Gjel.KM.
42. Grønb.LN.24. Mønsterarbejder af Pro-
fessoren i Rhetorik (o: Ausonius), Blænd-
værksøvelser med Hundreder af den lærde
Overleverings Kenninger. JPJacobs.Manes.
III. Noter. VIII.
Kense, en. ['kænsa] (dialogs. Keii(d)s
(OecMag.V.359. VSO. MDL.), Ken(d)sel
(MDL.)y Kings(e) (Fedders.FF.115. OrdbS.)).
ftt. -r. {rimeligvis besl. m. Kinke ; jf. sv. dial.
kinksa, hænge og dingle, no. kinksa, vrikke,
vride, slænge med hovedet; fisk.) om de til
langlinen (bakken) fæstede korte liner, hvor-
paa krogene sidder; tavse, en saadan Bakke
(o: til torskefangst) bestaaer af en Linie,
som er omtrent hundrede Alne lang, paa
hvilken der hænger smallere og korte Li-
nier, som kaldes Kiends eller Træns. Oec
Mag. V. 359. saa strammer det paa en Gang
saa svært i Linen, og Kendserne staar
ganske stive nede i Vandet. Drachm.STL.
313. (torskekrogene) ere befæstede ved
Hjælp af Kænser eller Tavsinger . . som
I med visse Mellemrum ere fæstede til Li-
nen. Drechsel. Saltvfisk. 27. Feilb. OrdbS.
(sjæll). II (sj.) d. s. s. I. Forfang 1. Scheller.
MarO.
Kentaur ell. (nu sjældnere) Centanr,
en. [kæn-, sæn'tcouV, -'tau'r] (f Centaurer.
vAph.(1759).67). fU. -er. {fra lat. centsiUTUS,
gr. kéntauros) 1) if. gamle græske sagn: et
væsen, halvt menneske og halvt hest;
hestemenneske. vAph.(1759).67. J Baden.
FrO. Meyer.^ || i sammenligninger ell. uegl.
De Folk . . kom ham for som Centaurer,
Mand og Hest én Støbning, Tanke og
Spring ét.JPJac.II.96. Han var just ikke
(o: som rytter) en Centaur; men hænge
paa en Hest kunde han. Drachm. X. 115.
(hun) er som Karakter en Kentaur, sam-
mensat af Dele, der hver for sig er vel-
kendte, men hvis Forening blot er ny.
HarNiels.ML.179. (spøg.) om en cyklist:
VilhAnd.FM.151. 2) (astr.) i best. f. navn
paa et stjernebillede paa den sydlige
himmel (Centaurus). Ulven, Centåuren,
Cerberus og det omstyrtede Alter slutte
sig . . til Skorpionens Sphære. hig. BSE.
V 11.272. Heegaard.Astron.245.
Kepi, en. ['kæpi ell. (uden for ^)
ke'pi'] flt. -er. {sv. kåppi; gennem fr. képi
fra schweizisk chåppi, dim. til ty. kappe,
hue, se H. Kappe) ^ militær gallahoved-
beklædning af læder, sædv. overtrukken med
klæde, smallere foroven end forneden og m.
skygge fortil (ell. baade fortil og bagtil; jf.
Chakot;. Kaptejnen tog til sin Kepi og
h\i]^^QåQ.Schand.GrA.361. den raske Kepi
med den lange hvide Nakkesnor. Pow<./SA;.
128.
Ker, se Kirke.
Keramik ,, en. [kerB'mi^] uden flt.
{af gr, keramiké, pottemagerkunst, egl. adj.
(fem.) afl. af kéramos, ler; især fagl.)
pottemagerkunst; lervareindustri; i
alm. spr. især konkr.: hvad der tilvirkes
og brændes af ler (og i alm. udstyres
med glasur). Meyer. ^(1878). (Frølich) har
udviklet (sine evner) i Tegning, Radering,
10 Maleri og Kersimik. Brandes.T. 72. Bang.
SG.91. Dansk Keramik. Krak.1926.II.746.
keramisk, adi. [ke'ra-'misa] (især fagl.)
adj. til Keramik. Lervarekunsten eller
„den keramiske Kunst". OpfB.UIIl.223.
Keramisk Haandbog. EHannover. (bogtitel.
1919).
Kerans, en. se Kehraus.
Kerbero&i ell. (nu sjældnere) Cerbe-
mis', en. (ogs. Kerberusj. ['knr'baircos,
20 's^r'bQirus, 'k^r'bairus] flt. -ser. {fra lat.
Cerberus, ^r." Kerberos) if. gr. mytologi
navn paa en hund (m. tre hoveder), der
vogtede indgangen til underverdenen;
(spøg.) overf.: (streng) vogter; portner;
ogs.: bidsk hund. Meyer.^ Kerberus Olsen
kunde godt spare sig at gaa . . og genne
de to-tre Par Dansende op til Musikken.
AndNx.PE.IIL247. (den forklædte fange)
passerede . . uhindret forbi alle Fange-
30 vogterne ned til Porten, som den vagt-
havende Cerberus aabnede for ham med
et nedladende Farvel. Vagten.^/el925.3.sp.l.
det gamle kgl. Biblioteks smalle Udlaans-
baas, hvor Kerberos BrosbøU sad ved
Skranken og snerrede ad dem, han ikke
kunde lide. Tilsk.l9 27. 11.20.
kere, v. ['ke'ra] (ogs. kære. Slange.Chr
IV.1355. Høysg.AG.105. Blich.( 1920). XIV.
198. Drachm.STL.147. AndNx.DM.27. —
40 dial.)s\rrt.Holb.Masc.I.10. MDL.271. OrdbS.
(Loll.-Falster)). præs. (ent.) -er ell. (nu vulg.
ell. dial.) ker (KomGrønneg.I.183.II.26. Cli-
tau.PT.165. Feilb.); præt. -ede ell. (nu 1. br.)
-te (Høysg.2Pr.8. Eilsch. Font. 116. Blich.
(1920). XIV. 47. tidligere ogs. skrevet -de.
Reenb.1.176. Slange.ChrIV.1355); part. -et
(Pamela.1.377. HCAnd.II.324. JMagnus.
HF.59) ell. (nu 1. br.) -t (Birckner.I.12). vbs.
-ing (s. d.). {ænyd. d. s., no. kjære (sig om);
50 fra ty. kehren, vende, dreje; jf. forkere, H.
forkert; m.h.t. bet. -udvikling en smZ. dreje;
i bet. 2 sammenblandet m. kære, klage; om
sammenblanding med kede (i udtr. som du
skal ikke kede dAg) se H. kede 2.i slutn.)
1) f vende. Moth.K95. jeg tar min Kiole
og keerer den saaledes om. Holb.Jean.V.2.
(han) saae sin Leylighed at kiære sig
baglænds om fra ham, da Kongen vendte
hsimRyggen.Klevenf.RJ.178. at keereGlas-
60 set. SøLex.(1808).
2) som udtr. for, at noget angaar en, er
genstand for ens interesse. 2.1) {jf. ty. sich
(nicht) an (ell. nach^ etwas kehren; nu
næsten kun vulg. ell. dial.; jf.: „Kun i den
Udannedes Tsilespr.** Levin.) refl., især i
nægtende ell. spørgende forb.: (ikke) tage
X. Rentrykt ^U 1928
19
291
Keridon
Kerne
292
hensyn til. bryde sig om, bekymre sig
om noget. \\ f i forb. m. ad. Kier jer i
dend Fald ad nickts. Kom Grønneg. 1. 262.
|| (nu kun dial.) i forb. m. efter, keer
dig . . ikke efter nogle Vrang- Stierner
og modige Phantaster vil søge Sted og
Sæde over åig. Hørn.Moral.1.44. de gode
Mænd . . kundet have blevet ved deres
Kruus 011 besiddende, uden at kiere sig
efter Gert Westphalers Snak. Holb. GW.
V.3. Kiærlighed Mer sig ingen Forklæd-
ning efter. KomGrønnegdI.26. VSO. Feilb.
kere sig fejl, fanden, pokker efter,
se III. fejl 2, Fanden 4.3, Pokker. || i forb.
m. om. Hvad kirrer jeg mig ellers om en
lumpen Daler. Holb.Masc.I.lO. skam dig,
at du kier dig saa lidet om din Ægte Kone.
Kom Grønneg. 1. 18 3. de Corinthier . . kiere-
de sig lidet om vor Herre. Buge. FT.115.
*Man . . kaldte det pedantisk | At kiere
sig om Tro I Grundtv.Krøn.^187. De skal
slets inte kere Dem om hvad jeg mener,
for De seer nok, jeg har lidt paa Skallen.
IIostr.G.81. „dette er et af mit Livs lykke-
ligste Øjeblikke." . . „Har du nogensinde
keret dig om mit Livs Øjeblikke?" JMa^-
nus.HF.59. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Loll.-
Falster). ikke kere sig en døjt om,
se Døjt 2.2. kere sig pokker om, se
Pokker. 2.2) (sj.) trans. m. tings-subj. det
kan jo for Resten kære os lige meget
(o: være os det samme). Markman.E.D.21.
3) (dial.) refl.: forandre sig til det
bedre; komme i bedre tilstand; især
om en syg: komme sig; blive rask. VSO.
*Mit Bryst sig ikke kerer, | Før, jaget
vildt af Stormens Snert, | Havhesten ga.-
loiiiperer.Winth.VI.127. MDL. Feilb. Ordb
S. ( Taasinge, Drejø).
Keridon, en. se Gueridon.
Kerin^, en. (ogs. Kirring, se bet. 1).
(nu kun dial.) vbs. til kere. 1) til kere 1:
vending. Moth.KOo. \\ nu kun, i formen
Kirring (Strømkirring), om strøm-
kæntring, overgang ell. stilstand mellem to
modsatte strømninger, efter en liden Kir-
ring begynder Østfaldet at løbe østerefter.
JLandt.Færøerne.(1800).130. MDL.272. 2)
til kere 3, om forandring (til det bedre);
forbedring; især: bedring efter sygdom.
Moth.KOS. Vi mærkede ikke til nogen
Kering med den Sy ge.VSO. Feilb. || kom-
me til kering, komme til kræfter; komme
sig; blive rask. MDL. Feilb. OrdbS.(Fyn).
Kermes, en. se Kermesse.
kermesin-, i ssgr. se karmesin-.
Kermesse 9 en. [k^r'mæsa, ogs. 'k^r-
imæsa] (ogs. Kermes. SaUXIII.791. Kirmes.
Meyer. — nu næppe br. i former som Kirke-,
Kyr-, Kær-, Kørmisse, se Moth.Klll.121.
420. yS0.IILK121.232.395). ftt. -r. {ænyd.
kirkemesse, -møsse, kirmisse, kyrmes(se),
kørmesse, -misse, -møsse ofl. (se Kalk.ll.
510), ^Z(ia. kirkemyssæ (4Mos .7 .11 ( Glda
Bib.) og kyrkemøssedagh, kijrmøssereys-
sæ, oldn. kirkjumessa; smsat. af Kirke og
Messe; jf. mnt. ker(k)misse, mht. kirmesse
(hty. kirmes(se), kirmse^, holl. kermis; nu
især tU, om udenl. forhold ell. foræld. || om
sammenblanding (i dial. former som Kør-
mes olgn.) m. Kyndelmisse s. d) egl: aar-
lig fest for kirkebygnings indvielse;
derefter: stort marked, knyttet til en saa-
dan fest. Kermessen i Brugge. Bournon-
ville, (ballet-titel. 1851). Under Markeder,
10 Kermesser, St. Hansfester og Fastelavns-
løjer deltog Stadens officielle Skøgekorps
. . i det festlige Ceremoniel. HMatthiess.
DK.15. SaUXIII.791. (i) første Akt af
Napoli virkede Bournonvilles ødsle dra-
matiske Billede som en Kermesse af Ru-
bens. Tilsk.1927.IL37.
I. Kern ell. Kærn, en. se 1. Kerne.
II. Kern ell. Kærn, et. ^Kjem, Kjæm;
ogs. Tjem, Tjæm. JVJens.M.L113). flt. d. s.
20 (sv. tjårn, no. tjern (kjenn), tjørn, oldn. tJ9rn,
tjarn; dial. ell. (sj.) som laan fra no. ell. sv.)
sumpet, fugtigt sted; kær. MDL.272.
*Du var mig . . saa fjærn, | som Egnen
dernede ved Mosens Kærn. BlichCLSon ja.
(1905).138. VnivBl.1.236 (fynsk). OrdbS.
(sjæll.).}\(efterno. i\ern) om fjældsø. *saa
klar og saa stille, | som Kjernet bag Fjel-
dets Mur. Ploug. L.180. Der var ingen Maane
ude, men det islagte Tjærn lyste. JV Jens.
30 M.I.113. II om ordets brug i stednavne (til
dels sammenblandet m. Kærj se UnivBl.I.
236 og JohsSteenstr.DS.n08.
Kern-, Kærn-, i ssgr. se Kerne-.
I. Kerne ell. Kærne, en. ['k^rna]
(dial. Kern, Kærn. Helt.Poet.57. Brenderup.
§42. jf. Kort.148). ilt. -r ell. (nu kun dial.)
d. s. (JPPrahl.AC.98. Esp.§125). (æda. kiær-
næ, kiarnæ (Harp.Kr. 45.112. 215), sv. kårna,
kårne (fsv. kærnej, no. kjerne, oldn. kjarni,
40 ty. kern; besl. m. Korn)
1) (del af) frugt i forsk, blomsterplanter.
1.1) frøet af de alm. kornsorter; (frø)korn.
(ofte brugt koll.). Moth.K434. Rugen var
liden i Kierne, men reen og goå.Wilse.
B.V.152. *efter Vinter kommer vaar \ Med
Sommer, Korn og Kjærne. G^'undtv.SS.IIL
447. *skal vi (o: dværgene) . . varme Jor-
den og befrugte den, | Saa hvert et Ax
med Kjerne fylder sig. Hauch.SK.6 3. *Bon-
50 den med Bøn | lægger Byg i Jorden; |
Karrig paa Kærne | fik aldrig Korn../F
Jens.C.78. \\ sætte kerne, (//"• Kernesæt-
ning; især fagl.) om frøets dannelse og ud-
vikling, naar Bygget har sat fuld Kierne,
saa er den og fuldvoxen og Skallen er
endda tynd. JPPrahl.AC.65. Sæden skyder
langt Straa og sætter liden Kjærne. Gold-
schm.NSM.L27. *Rosen staar med sin Knop
i Brud, I Og Rugen vil just sætte Kjer-
60 ner. Eecke.SB.117. billedl. (jf bet. 3.i;; det
i kristentroen, der bekræftes af vort kri-
stenliv, det er det, der sætter kærne i os,
og uden denne kærne bliver der ingen
spirekraft i vor tro. EdvLehm.Bomantik og
kristendom. (1910). 87. || (landbr.) koll: d. s. s.
Kernefoder, (hestene) maae tillige i den
293
Kerne
Kerne
294
Tid (o: under foraarsarhejdet) have Elierne
blant Foeringen.JPPrakAC.6i. AndNx.
TPP.127. II (møl.) om grove gryn frem-
stillet af (korn)kerner. SalXIII.lOl. t.2) om
frøet af forsk, andre planter, især plan-
ter m. nødde- ell. kernefrugt, (ogs. brugt
kolL). Uden til er den (d: en frugt) grøn,
fuul eller rød, og inden til fuld af Kierne.
'flug.DP.llU. vAph.Nath.I V.S24. de knæk-
kede og fik de fine Kjærner (o: af nød-
der), der havde begyndt at sætte sig.
HCAnd.VI.238. *„Ak,'' klaged den (o: en
kokosnød), \ „hvor skal jeg hen? | Hvi
blev min Kjærne moden?" Kaalund.léO.
Alle hans Afholdenheds Dage skal han
ikke æde noget, som beredes af Viinstok-
ken, hverken Kjærner (Chr.VI: rusin-
stene^ eller Skal. 4Mos.6. 4. billedl: *I hver
Barnesjæl paa Jord | Har Du lagt en
Kjærne | Til en Blomst med himmelsk
Flor. Ing.RSE.VlI.244. || ordspr. Hvo der
vil æde Kjærnen, faar knække Nødden
eller brydde Skallen (o: man opnaar ikke
en fordel uden umage). Mau.4720. PAHeib.
Sk.III.1T. (nu 1. br.:) Den brune Nød har
den søde (ell. hvide) Kjærne (o: man kan
ikke dømme efter det ydre). Mau.4719. Helt.
Poet.57. jf.: Den bitterste Skal glemmer
ofte den sødeste Kierne. Bagges.L.I.125.
1.3) (bot.) den del af et frø, der ligger inden
for frøskallen: kim (alene ell. i forb. m. frø-
hvide). Drejer. BotTerm. 119. Lange. Flora.
XXXVII. MøllH.IlI.430.
2) billedl. ell. overf., omkvad der ved sin
form ell. (især) beliggenhed ell. plads
minder om en kerne (1); det indre (in-
derste, midterste, centrale) af noget; af
de talrige (især fagl.) anv. er kun de vig-
tigste medtaget; som eks. paa mere tilfældige
og sjældne anv. kan desuden anføres: Til
Kiernen henregnes alt . . inden for Skallen
af Eget (o: ægget, fosterhinderne); følgelig
Vandet, Fosteret og liiKvlesnoren. Saxtorph.
F.59. Kjærne ..kaldes de fine runde Krudt-
korn, til hvilke der . . hænger sig befug-
tet Krudtstøv . . under Sigtens Bevægelse.
MilTeknO.87. I sin oprindelige Form . .
lignede Højovnen en tyk Skorsten, be-
staaende indvendig af et Foder af ildfaste
Sten, Kernen, udvendig af en Kappe af
almindeligt Murværk. Sal.IX.262(jf.Ka.p-
pe sp.44^*'S.), II overf. (jf. bet. 3.i;; Stykket
er tragisk lige til sin inderste Kærne.
Drachm.E0.371. 2.1) (biol.) om cellekerne.
LandbO.1.476. jf.: Inde i Amøben findes
et kuglerundt eller ovalt Legeme, som
man betegner som Ksdrneii.Boas.Zool.^1.
2.2) i forsk. 0 anv. \\ om (del af) støbe-
form, som udfylder det rum, deri det
støbte skal være hult. Hallager.303. Dette
pragtfulde Stykke er støbt af meget lidet
Metal over en Kjærne eller Udfyldnin
af Leer. Wors.DO.32. Hannover. Tekn.21.
(nu næppe br.) om hulrum i støbegods,
spec. om løb i kanon. VSO. MO. || om
jærnstangen i en elektromagnet, hvor-
om ledningstraaden er vundet. TeknMarO.
2.3) (fagl.) d. s. s. Kerneved. Moth.K434.
VSO. Ælmetræ har . . en rødbrun Kerne,
der ligner Egens og er meget varig over
for Ea3Ld.Frem.DN:337. Suenson.B. 11.13.
falsk kerne, se H. falsk 3.4. 2.4) (fagl.)
en med tandkit delvis udfyldt grube i hestens
fortænder; „bønne". Viborg! HY. 157. Mil
TeknO.318. MO. D&H. Feilb. 2^) f en del
io af gummehindens forreste fold hos
heste, paa hvilken man tidligere brugte at
stikke hul (i den tro, at det var en svulst).
At stikke, brænde Hesten paa Kiærnen.
VSO. Viborg.HY.47. jf. Kiærnestikken.
PhysBibl.IlI.84. 2.6) om del af lys (no-
get lysende). || (fagl.) om den inderste,
ikke lysende del af en flamme (mods.
II. Kappe 3.8;. SaWIII.218. \\ (astr.) om
den inderste, stærkest lysende del af
20 en komet. LTid.1744.139. han saae i den
klare Luft Kometen, dens skinnende Kjær-
ne, dens lysende Taageslør. ITCAwfi.FJJI.
198. Menneskealléen . . fulgte Kongen og
hans nærmeste Følge som Kometens Hale
åeniS'K.\dSirne.Schand.IF.9. billedl.: *Come-
ten (o: et selskab) langsomt sig bevæged
frem, | Og Prindsen . . danned Kjærnen.
PalM.IV.379. 2.7) CP m. h. t. stedligt om-
raade. endskiønt (Darius) kunde forhin-
30 dre Fienden fra Indgangen udi Asien, lod
hånd den dog komme ind udi Kiærnen
af sine Lsmde. Holb.Intr.1.2 5. *Rygtet om
denne Jammer og Nød | Til Kiernen af
Landet iiled. Storm.SD.143. Den. egenlige
Kamp . . stod i selve Borgens Kærne.
Drachm.KW.224. jf. Borgkerne samt Tro-
elsL.III.23. Læren om den glødende Jord-
k j 3driie.Løffler.Geographien.^(1878).24. 2.8)
(l.br.)om tidspunkt, der falder omtrent
40 midt i et tidsrum (jf. 1. Hjerte 6.2 j. Det
har giort os ondt nok, at Min Ven just
skulde have Kiernen af Vinteren at reise
VLdi.Langebek.Breve.389. *Margrete sidder
paa Opslo Slot | Alt midt i Vinterens
Kjærne. Ing. DM.66.
3) billedl. ell. overf., om hvad der ved sin
betydning, funktion, udviklingsmu-
lighed osv. har lighed med en kerne (1).
3.1) (især (D) det vigtigste, afgørende
5f) ved noget; hvad der har særlig betyd-
ning ell. værdi. Keyseren selv, tillige
med Kiernen af den Romerske Krigs-Hær
blev ynckelig omkommen (jf. Hærkerne^.
Holb.Intr.I.158. *jer, Kiærnen af den bed-
ste Kraft I I Throndelag. Oehl.KG.317. den
logiske Dannelse er Kjernen af al Dan-
nelse. jffet&.Pros.Z.i 78. Men nu Kjærnen
af Løftet: Luftkastellerne, der skulde ven-
des Ryggen. PalM.VIIl.300. som Hertz
60 har (Chr. Winther) en Ulyst til at slutte
med Historiens Kærne (Brandes.DD.214:
Pointen). Brandes.II.44. Helt ind i Livs-
betragtningens Kærne er Kineseren væ-
sensforskellig fra den moderne Europæer.
VilhBa8m.Kina.(1923).13. om man nu gik
lige ind paa Sagens Kærne, med et
19*
Kerne
Kerne-
296
rask Snit skar løs paa det daarlige Sted.
Drachm.VT.260, TroelsL.XJILlJSé. || ofte
som modsætn. til Skal: Enhver som for-
staaer, at pille Kiernen af Skallen . . skal
kunde læse dette Skrift med en Fornøielse,
der ledsages af megen Ny tte.L Tid.l 746.423.
(jeg) begynder med Klædedragten, da . .
Skallen er i høiere Priis hos os end Kier-
nen. Tode.ST. 11.18. *Hvo Kiernen vil nyde,
maa knække Skallen.i2i6e?\II.6'6.*H an giver lo
dem Viisdoms Kjerne: | Men Skallen knæk-
ker han selv. Blich.(1920).XIV.152. (Hol-
berg) fandt megen Tomhed og Forfænge-
lighed om sig, megen Skal og liden Kærne.
Iiøfd.MA.II.153. sml: »Siig du din Me-
ning, du har god Forstand, | Du skjelner,
veed jeg. Avnerne fra Kiernen. Hrz.XV.
92. 3.2) QO den begyndelse, hvorfra noget
udvikler sig; kim; spire, her (o: i Rends-
borg )y hvor Oprøret havde sin Kjerne. -HC 20
And.XII.336. „Hun duer ikke" har sin
egentlige Kjærne fra et Par Ord, jeg som
Lille hørte min Moder sige. smst.VIII.325.
Landsbyen er . . den Kærne, hvoraf det
danske Samfund har udviklet sig. Arup.
Rids afDanmarksnistorie.(1921).6. Den før-
ste kerne til gilderne i norden må sikkert
søges i de hedenske blotgilder. Bornh.Sam-
linger.XVI.(1925).169. Hans smukke gamle
Hus var vort første Samtaleemne. „Det er 30
i sin Kerne fra 14. Aarhundrede." FrPoul-
sen.VV.98. dette Moliére'ske Teater . . bæ-
rer Spiren i sig til hele den evropæiske
Teaterudvikling. Afgørelse af Repertoiret,
Valg af Kræfter . . alle saadanne Forhold
ses her i Kærnen. PoU^U1904.B.2.sp.o. 3.3)
(især CP ; nul. br.) om (værdifulde) egenska-
ber, især om egenskaber, der fremkommer
som resultat af fuld udvikling; kraft,
styrke, dygtighed olgn. \\ m. h. t. menne- 40
sker. Carl Bagger falder mig lidt haard i
Versene, men der bliver bestemt Kjerne
i den Karl I HCAnd.II.136. denne kjække,
sortøiede Wilfred! Hvilken Kjærne er
der ikke i den Dreng. Hauch.IV.83. saa
sender vi Jer vore Sønner over; I kan
tro, der er Kærne i dem. Brachm.E 0. 41 9.
|| m. h. t. dyr. De hundrede Gange maatte
han hen og føle paa (føllets) Flanker og
slanke Lemmer. Hvor der kom Kerne! 50
Hvor de svære Muskler fik Form og FsLSt-
heålNatTid.V9l925.Sønd.l4.sp.2. \\ m. h. t.
ting, spec. huder (læder): fasthed; styrke. En
Tilsætning af noget reent Kalkluud (gi-
ver) Skindet mere Kerne. JFBergs.G.I.100.
nu især konkr., om ryggen (og siderne) af
en hud (som giver det bedste og fasteste læ-
' der; jf. Kernelæder;. FareL.^5i 8. || m. h. t.
aandsfrembringelse. *Ethvert af disse Oord
var fult af Kraft og Kierne. Kyhn.PE.29. 60
uagtet mit Digt sikkert manglede den
Kjærne, som kun den modnere Alder gi-
ver, saa høstede det dog . . raegen Ros.
Hauch.L313.
II. Kerne ell. Kærne, en. ['kBrna]
/It.-T. {ænyd. d. s., sv. kårna, no. kerne, ki'nne,
oldn. kjarni, kirna, mnt. kerne, kirne, holl.
karn, eng. churn || ordet er muligvis besl.
(identisk) »w. L Kerne) redskab (med kar-
ell. tøndeformet beholder), i hvilket man
kerner smør. Moth.K434. Funke. (1801). I.
631. *Du Melkeraner! Jeg er for god |
Til at slikke med dig af en Kerne. PMøll
1.13. LandbO.III.94.
IH. kerne ell. kærne, v. [<k^ma] -ede.
(ænyd. d. s.; til 1. Kerne) i) (1. br.) i pass.
ell. refl., om plante (frugt) : fa akern e. Moth.
K434. VSO. billedl. :*nu er Frugtens Time :|
den kjerner sig fra Dag til DsLg. Rich.II.
169. 2) (dial.) tærske avnerne af byg;
kørne. VSO. Feilb.lI.168(u. kjøme).
IV. kerne ell. kærne, v. ['k^rna] -ede.
vbs. -ing (s. d.). (ænyd. d. s., sv. £årna, no.
kerne, kinne, isl. kirna, nt. karnen, ty. ker-
nen; til n. Kerne) ved at bringe fløde (mælk)
i stadig (nu især: roterende) bevægelse faa
fedtstoffet til at udskille sig som smør; frem-
stille smør. den, som kierner (1871: tryk-
ker^ melk, faaer smør der ud af. Ords.30,
33(Chr.Vl). jeg (har) ladet (saltvandet)
kierne, og med Fornøyelse fundet, at det,
som anden naturlig Melk og Fløde, er
bleven det beste Smør. Holb.Épb.II.2. jeg
som aldrig havde malket en Koe, end
sige en Geed, ey heller seet kierne Smør,
og ^iøre Ost, jeg giorde færdig (o: med
dj/gtighed) og godt begge Deele. Robinson.
1.228. hun maa finde sig i at kjerne en
heel Dag, uden at faae Smør. Blich.(1920).
X.77. Landbo JII.96.
Kerne- ell. Kærne- i ssgr. ['kBrna-]
i ssgr. til I. Kerne 3 m. adj. som sidste led
karl der forekomme emfatisk hovedtryk paa
begge ssg.-led, fæ. ['kBrna'son', -'sun'] jf.
Jesp.Fon.557. (nu næppe br. i rigsspr. Kern-,
Kærn-. SøkrigsA.(1752).§759. Bagges. IV.
159. jf. u. Kerne-aare, -frugt, -linie, -læder,
-mur; af I. ell. H. Kerne (ell. IV. kerne; ||
spec. kan nævnes en række ssgr. til I. Kerne
3(3); dels subst., hvor Kerne- har bet: som
har de bedste, mest værdifulde egenskaber,
der er karakteristiske for vedk. art (især
m. h. t. kraft, styrke, fyndighed olgn.); som
er den (det) ypperste i sin slags; i talespr.
især om personer, fx. (jf. -mand, -pige,
-svend ndf.): Det er Kærnegutter, kan
I tro. Drachm.E0.419. saadanne (der for-
agter præsterne) ville endda hede gode
og u-skyldige Siæle, ja rette Kiern-
Christne.Hersl.TT.II.356. det var en
Kjernemand; en dygtig Latiner, og
hvad der var det vigtigste, en sand chri-
stelig Fræst.BlochSuhr.ÆS.L65. min Kj er-
neven . . en Hjertemand af første Rang,
nævner jeg . . med den inderligste Kiær-
lighed. Biriædal.O.II.88. om ting, egenska-
ber ell. (især) aandelige frembringelser (jf.
-ord, -sprog), fx.: De gode Jorder, de
stærke Lerjorder, har vel nok, skønt de
ikke fik Kærnegødning, den Gang ydet
forholdsvis mere end de lettere Jorder.
Halleby.104. Du har et Kærne-Humør-
297
Kerneaare
Kernehus
298
^
Drachm.BK.77. Ved Ishuset inde i Haven
holdt Forkarlen med et Læsfuld, fodtykke
Blokke, blanke og gjennemsigtige, rigtig
'KæTne\s.Rørd.KK.211. I Sammenligning
med Frodings og Fridolins Kerne-Ly-
rik er Drachmanns ren Romance. Vilh
And.N.15. de gamle Kjærnepsalmer af
Brorson.<Si6&.jJ.58.Viisdom gjemtifaa Ord,
som i Salomons Ordsprog. Hvilke Kjær-
ne-Sandheder. i?CAnrf. IF. 5.9^. || dels
adj., hvor kerne- betegner, at vedk. egenskab
er til stede i højeste grad, „i bund og grund" ;
rund-; fx. (jf. ogs. -dansk, -sund ndf.):
akhuuskarlen, en rigtig kjernegod Karl.
HCAnd.IV.332. den stærke, kjernekraf-
tige Mand ældedes Dag for Dag. VThist.
TV. 1.72. Hun følte sig kærnestærk.
Pont.LP. VIII. 168. En gammel kærne-
tro og sit Herskab yderst hengiven Tje-
nestepige. J5rande8.IJ.i7jf. t -aare, en.
[L2.5] (fagl.) vistnok om (puls- ell. blod-)
aare i ganen, at aabne Kærn-Aaren paa
unge og friske Heste. Lommebog f.Kudske.
(1786).23. -bider, en. [I.I.2] V finke af
slægten Coccothraustes; spec. om C. vulgaris
PalL, kirsebærfugl ( jf. -knækker ).vAph.Nath.
IV.324. Ejærbøll. 350. OrnitholFT. 1. 23.
-boring:, en. [1.2] (fagl.) boring v. hj. af
et rør, som fjerner en cylindrisk skal og
lader en cylindrisk kerne blive tilbage. Opf
B.^III.36. -bræd(d)er, pi. [L2.3] (fagl.)
brædder af kerneved. Teksaspine, Sumpfyr
fra Teksas, er en særlig god Sort Pitch-
pine, der leverer ekstra smukke, røde
Kærnebrædder./S'wenson.^.U.ii6. -dansk,
adj. [1.3] typisk, ægte dansk. IIjort.(Flyve-
posten.'^Vi2l853.1.sp.2). en række kærne-
danske vendinger og talemåder, som in-
fen fremmed så let tilegner sig.ADJørg.
11.21. jeg (elsker) disse kjærnedanske
Yers. Schand.F.92. -fod, en. [I.I.3] (bot.)
om den del af planters æg, hvorpaa kernen
og æggets hinder sidder (Chalaza). Warm.
Bot.531. -foder, et. [I.l.i] (jf. -føde; især
landbr.) husdyrfoder bestaaende af kernen
af sædarterne og frugten af bælgsæd (mods.
halm, straa som foder). VSO. MO. Landb
O.III.95. Feilb. billedl.: classisk Dannelse
(bliver altid) Kjernefoder for Sjelen, denne
ganske anderledes tjenlig end Grønfoder.
Kierk. VI.98. -fodre, v. [L l.i] (især landbr.)
fodre med kernefoder. Hesten trænger til
at kjernefores. ievm. unge kærnefodrede
Heste. KBirk Grønb. BS. 20. - forraad-
nelse, en. spec. (forst; jf. -raad^ til I.
Kerne 2.3. Wagn.Tekn.440. ForstO. -for-
stening:, en. [L2] (geol.) forstening, der
er dannet inden i en hul skal (og derfor
giver et indvendigt aftryk af denne), tfss.
AlmGeol.80. -frag:t, en. [I.l] (bot.) under-
sædigy kødfuld frugt m. flere frø og hinde-
agtigt ell. haardt frøgemme; ogs. (jf. I. Kerne
1.2; i ikke-fagl. spr.) om nødde frugter. vAph.
(1759). *Hasselbusken, fuld af modne
Kiærnefrugt. Oehl.F.119. Rostr.Flora.I.205.
Kern-; Hallager. 34. hertil: -frugtet, adj.
(bot.) i forb. de kernefrugtede(s fami-
lie), om kernefrugtfamilien. CVaupell.S.58.
-frug^t-familie, en. (bot.; jf. -frugtet^
i best. f., om planter af rosenordenen (hvis
frugt er en kernefrugt); Pomaceæ. Éostr.
Flora.L205. -frngi;-skimmel, en. (bot.)
en skimmelsvamp, der især angriber kerne-
frugtfamilien; Monilia fructigena. Havebr
L.^459. -fald, adj. [I] især i flg. anv.:
10 II (^CP ell. fagl.) til 1. Kerne l.i: Moth.K434.
*vel trives Sæden, | Den vorder . . kiærne-
fuld og rig. Oehl.C.206. VSO. MO. Feilb.
II (fagl.) til I. Kerne 2.3: Naar (fyrretræ)
er sundt og kærnefuldt, staar det sig . .
godt overfor Fugtighed. Gnudtzm.Husb.llS.
U (især tD) til I. Kerne 3.3: Deres raske,
fyrige, kiernefulde Udseende var mig Bor-
gen for deres Sædelighed. Bagges.L.1.299.
David Krafft . . har gjort sig bekendt ved
20 sit kærnefulde Billede af Carl XH. EHan-
nover.SvK.17. i alm. spr. især om skriftlig
ell. mundtlig frembringelse: kraftig; fyndig.
LTid.1723.327. et kjernefuldt og tydeligt
Sprog. Horreb. 11.323. Peder Syvs kjer-
nefulde Ordsprog. Nyerup. (bogtitel. 1807).
CBernh.V.213. gamle, kærnefulde Opbyg-
gelse sskrif ter. Høffd.(Sibb.lI.xv). -fade,
en. [I.l.i] (landbr.; nu sj.) d. s. s. -foder.
VSO. MO. -g:ryn, et. [Ll.i] (fagl.) om fine
30 gryn fremstillede af hvedekerner. Hag. V. 38.
-gummi, en ell. et. [I.2.2] (fagl.) stivelse-
holdigt pulver, der benyttes som tilblan-
ding til støbesand. VareL.^464. -best, en.
[n ell. IV] (landbr.) hest, der (ved en heste-
gang) trækker en kerne. VSO. MO. MøllH.
111.431. Feilb. -hinde, en. hinde om en
kerne. 1 ) (1. br. ; jf. -hud, -svøb j til I. Kerne 1.
Moth.K434. VSO. MO. 2)(biol.)till.Kerne
2.1. Warm.Bot.137. Sal.UV.682. -horn,
4j3 et. [II] (jf. -ring; nu sj.) (horn)ring, der
sættes om kernestangen for at dække over
aabningen i kernelaaget. Moth.K434. VSO.
MO. Feilb. -hnd, en. [I.l] (bot., nu næppe
br.) d. s. s. -hinde 1. Drejer.BotTerm.121.
-hns, et. 1) [I.l] det flerrummede, hinde-
agtige frøgemme i en kernefrugt, især æble
og pære. Moth.K434. de saa kaldede Kier-
nehuuse, som ellers forekomme i Melo-
ner og Citroner. LTid.l7 24.282. Fleischcr.
to HB.400. Skærer man et Æble over paa
tværs . . ser man i Midten af det saftige
Kød et 5-stjærnet „Kærnehus", hvis 5 Rum
hvert indeholder 2 sortbrune Frø. MentzO.
Bill.224. NMøllH.25. || billedl. ell. overf.
*dine unge Bryster, | De fyldige Grana-
ter, I Vil deres modne Kjærner, | De el-
skovshedeTanker, | Af Kjærnehuset flygte ?
Hrz.D.1.61. Rich.I.71. den slemme Byld
der sad ham omkring Adamsæblets Kærne-
60 hViS.AKohl.MP.II.203. (1. br.) om et men-
neskes indre, tanke- og følelsesliv: Saa længe
(unge piger) kan blive røde i Hovederne,
er de friske i 'K.ærnehnset. ZakNiel8.B.79.
(vulg.) om hjerneskallen (hovedet), især i
udtr., der betegner normal ell. navnlig unor-
mal sindstilstand: lidt skør i Kærnehuset
Kemehætte
kernerie
300
(o: lidt sindssyg) var han vel ogsaa. JVJens.
H.77. et Par unge Fyre, der gik forbi . .
blev enige om, der var noget galt fat i
„Kærnehuset**. C Christensen - Ordrup. Træk-
fugle.(190 5). 17 O, A' Du ka' si'e de'. Du
maa jo ha stødt Kærnehuset. FrSkousbo.
ES.132. den forbandede Egekæp, som med
et Slag kunde „smadre hele Kærnehuset"
paa en Mand. CGjerløv.Synd.(191o).94. 2)
[II ell. IV] bygning (i en gaard), hvor kernen 10
staar. YSO. MO. MøllH.III.éSl. -hætte,
en. [II] (dial.) laag til en kerne. Hun skulde
bidt gaa udenfor og se mod Trændekæret
gennem Kernehætten, saa skulde hun faa
at se, hvem der tog ^mi3TTQt.NordsjællF.
11.46. -jærn, et. [1.2.2] 0 om jærnstyk-
ker, over hvilke en støbekerne dannes (jf.
-spindel^. Wagn.Tekn.68. -karl, en. [1.3.8]
{jf. -svend samt sv. kårnkarl) sundt og kraf-
tigt, dygtigt, brillant (3) menneske (oftest dog 2p
med tanke paa fysisk kraft og sundhed), en
fammel Kjærnekarl af en 'Doctor.Ing.LB.
.58. *Det er en Søgut, brav og flink . . |
En Kjærnekarl, en rigtig Ulk. Holst.IV.3.
Hostr.EF.IIL6. Font.LP.VIII.269. Han er
en Kærnekarl og har . . Betingelserne for at
kunne blive hundrede AargamineLiS/covrøt/.
Fort.63. -kasse, en. [1.2.2] 0 kasse, hvori
støbekerner laves.Wagn.Tekn.63. -kleft, en.
[1.2.3] ^j/. -ridse, -skøre; fagl.) radial spalte 30
i træstamme, begyndende ved marven og stræk-
kende sig ud til siderne. Suenson.É. 11.16.
t -knækker, en. [I.I.2] Ja; d. s. s. -bider.
Cuvier.Dyrhist.1.226. -laT, en. [1.2] (bot;
jf. -svamp-lav^ om en gruppe laver, hos hvilke
frugtlegemet er lukket og nedsænket i løvet;
Pyrenocarpeæ. Drejer. BotTerm. 245. Kold
Ro.Sporepl.258. -legeme, et. [I.2.i] (biol.)
om smaa, faste legemer i en cellekerne (Nu-
cleoli). Warm.Botl38. Sal.UV.682. -linie, f)
en. [I.2.2] ^ midtlinien (aksen) i løbet paa
skydevaaben. Funch.MarO.1.48. Lærebog f.
Menige ved Fodfolket. (1899). 130. Kern-:
SøkrigsA.(1752).§805.stk.l4. -læder, et.
[jf. 1.3.3] (fagl.) om den bedste sort læder.
Aller.III.127. den midterste Deel (o: af
en hud) eller Rygstrimlen . . giver Kern-
læderet. JFBergs.G.146. -lægge, v.[l.l]
(poet., sj.). *Kundskabs-Træerne ved Rhin |
Kiernelagde Alkuin. Grundtv.Krøn.59. O so
-les, adj. [I] som er uden kerne; især til
I. Kerne 1. VSO. MO.\\overf. (jf I. Kerne 3;:
uden (egentligt) indhold, værd, betydning,
(det) Kierneløse . . hvor glat det end frem-
stiller sig, er Kunstens Fordærv. ÆTawc^.
Maastrichts Beleiring. (1832 ).iv. MO. der
var en sælsom Vellyst i at føle Tilværel-
sens brutale Uforstand kaste En tilside
som ringe Avne, skattende som gyldent
Korn det Tomme og det Kærneløse. JP 60
Jac.n.24. jf. I. Kerne 2.6: *Du, som en
kjærneløs Comet, | Blev i din Huulhed
gjennemseet | Af mig, som her paa Gra-
ven kured.PalM. VIL310. -niager(ske),
en. [I.2.2] 0 arbejder (ske), som fremstiller
støbekerner. NatTid.''*/6l919.M. Till. 6. sp. 6.
Socialdem.^^U1920.12.sp.l. -maskine, en.
[IV] (jf. -værk; 1. br.) om kerne (II) ell.
maskine, der driver denne. VSO. CBernh.
X.25. MO. -mel, et. [I.I.1, jf. 3.3] (fagl.)
den fineste sort ( hvede )mel (fremstillet af den
bedst rensede kerne). OpfB.UII.259. Sal.
XII.597.Xin.102. -mester, en. [IV]
(fagl.) person, som leder kerningen paa
mejert, margarinefabrik osv. PoU^l^l925.13.
sp.5. -ntnr, en. [1.2] (fagl.) om den ind-
vendige mur i en smelteovn. VSO. MO.
K(ern-: VidSelskSkr.lIl.210. -mælk,
en. [II] (ænyd. d. s.) den del af fiøden (mæl-
ken), der bliver tilbage, naar smørret har
udskilt sig. Kogeb.(1710).19. Funke.(1801).
1.631. ArnM0ll.Sundhedsl.77. talem.: hans
øjne er fortinnede med kernemælk,
se fortinne 2. || fandens kernemælk,
se Fanden 2.i. || hertil Kememælks-suppe
(Kogeb.(1710).24. FrkJ.Kogeb.119), -vælling
(JakKnu.LU.65) ofl. -mølle, en. [IV] (nu
næppe br.) kerne, der drives ved hestekraft.
OeconJourn.1757.653. -net, et. [I.2.i\(biol.)
d. s. s. -traadnet. Sag.II.309. CP -ord, et.
[T.3.3] (jf. -sprog 1). Oraklet var netop en
Kilde, der flød med korte, folkelige Kerne-
orå.FrPoulsen.DG.lOO. Evne til i to Kerne-
ord at udtrykke, hvad Digterne kun fam-
lende og vagt har kunnet antyde i volu-
minøse Værker. Metropolitaneren.1927 .46.
-pige, en. [1.3.3] (jf. -karl, -svend^. Fader
siger . . De er en rigtig Kjærnepige./ie-
vetzow.]Anna.( 1864). 102. PEBenzon.Lands-
mænd.(1898).82. Rose er en Kærnepige,
sund, arbejdsom og kærlig. JPJacobs.Afh.
142. -plade, en. [I.2.1] (biol) figur, som
kernetraadene paa et vist stadium af cellens
udvikling danner. Warm.Bot.147. SaUJV.
687. -procent, en. [I.I.1] (landbr.) ud-
tryk for vægtforholdet ml. kerne og halm;
kornprocent. LandbO.III.198. -punkt, et.
især til I. Kerne 3.i: de Udtalelser . .
som udgjøre de egenlige Kjærnepunkter i
Adressen. HNClaus.(Dagbl.ysl861.1.sp.l).
„Tror De paa . . en personlig Gud," spurgte
han . . „De sér jeg gaar lige til Sagens
Kærnepunkt." Leop.EB.336. -raad, subst.
[I.2.3] (forst.; jf. -forraadnelse, -raadden^
raaddenskab i træets kerne. For stO. -raad-
den, adj. [I] (især fagl.) \\ til I. Kerne
1.2: Nouvéau Poiteau (o: en pæresort) blev
kærneraadden nogle faa Dage efter at
være taget ud af Kølerummene. Gartner-
Tidende.1920.127. \\ til I. Kerne 2.3, om træ
(jf. -raad^. (at) Træet . . er kærneraad-
dent . . viser sig ved en mørkere Farve
midt paa Brædtet og ved, at man temme-
lig let kan trykke en Negl ned i det.
Haandv.133. ForstO. -ret, adv. [I.2.2] (jf
-linie; fagl.). Kjærneret boret, siges om
Sjælen i et Skyts, naar den er lige boret.
MilTeknO. -ridse, en. ('-rids. MilTeknO.).
[I.2.3] (fagl.) d. s. s. -kløft. Wagn.Tekn.434.
Suenson.B. 11.16. -rig, adj. (1. br.) til
I. Kerne l.i: kiærnerige Ax. M0.I.682(u.
fuldsomj. D&H. || til 1. Kerne 3.3: kei-ne-
301
Kernering:
Kemetraad
fuld. et kjernerigt Foredrag. iemn. -ring;,
en. [II] (nu næppe hr.) d. s. s. -horn. VSO.
-ris, et. [II] (især landhr.) i faststaaende
kerne: roterende (træjaksel m. radiært paa
denne siddende træplader ell. -rammer, „vin-
ger", V. hj. af hvilke fløden bringes i stadig
bevægelse. MøllH.III.432. LandmB. 11.462.
Feilb. -rar, et. [1.2] || (fagl.) rør af den
indre del af rotangstængler (spanskrør).
Hannover. Tekstil.1. 147. \\ [1.2.2] ^ det in-
derste af de rør, af hvilke en sammenbygget
kanon er sammensat. N E Lomholt. Sky tskon-
struktion.( 1904). 101. Scheller.MarO. -isaft,
en. [1.2.1] (biol.) glasklar vædske, der udfyl-
der mellemrummene ml. traadnettet i en celle-
kerne. Warm.Bot.138. Sal.UV.682. -sat,
part. adj. [I.l.i] (jf. -sætning; især landbr.)
om korn: som har sat kerne. MO. Rugen
er kraftig udviklet og godt kærnesat. Dag
Nyh.^y8l922.4.sp.3. Feilb. billedl: *denne
Verdens Lyster, | Det slemme Tjørne-
Krat, I Har kvalt i mange Bryster | Hvad
alt var kiernesatl Grundtv.SS.I.314. -skal,
en. 1) [I.l] (1. br.) skal om kerne. MO.
Feilb. 2) [1.2.3] (fagl.) om revner i veddet,
der følger a årringene; ringskøre. Suenson.B.
11.17. -skole, en. [I.I.2] (nu næppe br.)
om (del af) planteskole, i hvilken træer av-
les af kerner. Olufs.Landoecon.345. D&H.
-sknd, et. [1.2] 1) [I.2.2] ^ skud, ved hvil-
ket projektilets bane er en ret (ell. kun lidt
krum) linie (mods. Bueskud 1) i fortsættelse
af skytsets kernelinie. Mechlenburg.Feldt-Ar-
tillerie.(1786).82. FunchMarO.II.72. Aller.
III.128. ved afstandsangivelse : paa Kierne-
skuds Afstsind. HBDhlp.in.ll2. 2) (jæg.)
midten af et haglskud (der hvor de fleste hagl
sidder). VigMøll.IIJ.187. -skygge, en.
[1.2] (fys.) d. s. s. Fuldskygge. VSO. MO.
Paulsen.I.509. -skere, en. [1.2.3] (fagl.)
d.s.s.-Wøit. Funch.MarO.II.72. Wagn.Tekn.
441. -spids, en. fj/". I. Kerne 2.8; fagl.)
pibespids af særlig godt (fast, haardt) horn.
(JakKnu.'s) Smag for det storladne gjorde
sig . . gældende ved de mægtig tykke Kær-
nespidser, som han altid brugte, jff^e^^n
JK.87. -spindel, en. [I.2.2] 0 (jærn)-
stang, over hvilken en støbekerne formes (jf.
-jærnj. Hannover.Tekn.28. CP -spros:, et.
[I.3.3] 1) fyndigt, ordsprogsagtigt udtryk;
tankesprog; sentens (jf -ord). Langebek.Lex.
K83a. De mangfoldige gamle Kjærne-
sprog. Ørst.IX.105. *Staar der i hele den
tykke Bog (0: bibelen) | ikke et eneste
KæTnespTOg?Drachm.STL.153. 2) (l.br.)
kraftig, oprindelig, kernefuld udtryksmaade
ell. sprogform, i en saa forkvaklet . . Tid,
da selv blandt Almuen Kierne-Sproget er i
Flugten. Grundtv.LSk.36. -stade, et. [1.3.2]
(fagl.) bistade med mindre bisamfund, der i
sommertiden dannes alene for i en kortere tid
at pleje en dronning. Biavl.132. -stag^e,
en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2. DécH.
OrdbS.(Sjæll., Fyn), -stamme, en. [I.I.2]
(gart.) træ(stamme), der er opvokset af en
kerne. PhysBibl.XXIII.420. MO. -stang.
en. 1) [I.2.2] ("0, foræld.) stang, der ved
kanonstøbning udgjorde støbekernen for ka-
nonens løb. HistTidsskr.5R.IV.436. OpfB.^
11.141. 2) [II] (især landbr.; jf. -stage, -stav^
i en stampekerne : træstang, som ved den ne-
dre ende er forsynet m. en (gennemhullet)
træplade og under kerningen føres op og ned
gennem hullet i kernens laag; ogs. om kerne-
risets aksel. Moth.K435. VSO. MO. Feilb.
10 -stav, en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2.
Moth.K435. VSO. MøllH.III.432. Feilb.
II fandens kernestav, se Fanden 2.i.
-sten, en. [I.l] (1. br.) haard skal, der om-
slutter en stenfrugts frø. vAph.Nath.IV.324.
VSO. MO. D&H. -stikken, en. se I.
Kerne 2.5. -stiver, en. [I.2.2] 0 særligt
formet metalstykke, der tjener til at afstive
en støbekerne (holde den % den rette stilling;
jf. -støtte). Hannover. Tekn. 22. SaUXIll.
2o'796. -stykke, et. 1) [1.2] (bot, nu næppe
br.) kimblad. Bredsdorff. BE.Fort.2. 2) [I.2.2]
0 (del af) støbekerne. Hannover. Tekn.21.
-støbning, en. [I.2.2] 0 VSO. SaUXIII,
796. -statte, en. [I.2.2] 0 d. s. s. -stiver.
Hannover.Tekn.28. SaVXIII.796. -snnd,
adj. [I.3.3] helt (til bunds) sund; overmaade
sund. En Forkjølelse . . havde paadraget
den unge, kjærnesunde Mand et let Fe-
beranfald. Ing.EF.XIII.195. Thyreg.BB.
30 II.4. hans . . kjærnesunde Natur fik . .
meget snart Magt med denne Misstem-
ning. ThomLa.NL.29. Breum.HH.75. \\ P
overf., om sprogform, fremstilling olgn. (en)
indholdsrig og kærnesund Fremstilling.
Brandes.V 1.208. (en) letflydende og dog
kærnesund Sprogform. BerlTid.^^/iil904.M.
5.sp.3. -svamp, en. [1.2] ^ sæksvamp af
ordenen Pyrenomycetes, hos hvilke sporesæk-
ken er indesluttet i et næsten helt tillukket
f frugtlegeme. Bostr.Flora.11.162. Sal.X.387.
-svamp-lav, en. [1.2] (bot.) d. s. s. -lav.
Sal.XI.584. -svend, en. [1.3.3] (dagl, til
dels vulg. ell. dial.) d. s. s. -karl. KLars.KV.9.
*Hyl ej Mand; det lader grimt og ilde |
af en Kærnesvend som du at klage. Sødb.
GD.89. *01ine Lassen er en Svend, | Lige-
frem en Kærnesvend. Blækspr. 1909. 19.
OrdbS.(sjæll.). -sveb, et. [I.l] (bot.; nu
næppe br.) d. s. s. -hinde 1. Landhuushold.
50 VL36. MO. -sæbe, en. [13] (fagl.) (na-
tron)sæbe, der ved udsaltning er befriet for
overskydende vand og glycerin. Christ.Kemi.
169. SaUXXIl.943. -sæd, en. [LI] (1. br.)
dels om udsaaet frø af kornsorterne, dels om
frugt m. kødet frø i haard skal, sten- ell.
nødde frugt (jf. -frugt^. VSO. -sætning,
en. [I.l.i] (jf. -sat; især landbr.) det for-
hold, at kornet sætter kerne. Olufs.Oec.VllI.
301. (regnen) kunde skænke Rughøsten
60 nogle Dage , hvorved Muligheden for en
fyldigere og bedre Kærnesætning vil kun-
ne tænkes. DagNyh.^V7l921.4.8p.3. -ten,
en. [I.2.1] (biol.) figur, som cellens kerne-
traade paa et vist stadium af celledelingen
danner. Warm.Bot.147. -traad, en. [1.2]
1) (biol.) traad formet dannelse i en celle-
Kemetraadnet
kerne; kromosom. Warm.Bot.146. W Johann-
sen. A.2 7. 2) (fagl.) den inderste traadijærn-
traadstov. Sal.^XlII.51. -traadnet, et.
[I.2.1] (biol; jf. -net^ sammenhængende net
af smaa, til traade ordnede korn i cellekerne
(før denne begynder at dele sig). Warm.Bot.
137. SaVIY.682. -trop, en. [1.3] om sær-
lig tapper og kampdygtig del af en hær;
elitetrop. De franske Garder vare for-
svundne med Kongedømmet; dog dan-
nede sig efterhaanden enKjernetrop (Elite)
af Grenadeercompagnierne, som ofte . .
bleve anvendte til farlige Vovestykker.
MilConv.III.336. især i fit.: VS O. 10000
Mand Kærnetropper sejlede . . ud fra Dar-
danellerne. KrErsl.16Aarh.47. billedl.:(Joh8.
Jørgensens) klassiske Værk om Frans af
Assisi, der sammen med Sabatiers og
Chestertons tilsvarende Studier maa an-
ses for Kernetropper i den franciskanske
Litteraturs Hærskarer af Bind. Friis- Møll.
(Pol.Viil926.9.sp.2). -træ, et. [1.2.3] (især
fagl.) d. s. s. -ved. ArchivSøvæsen.II. 374.
Gnudtzm.Husb.lll. GJ -tnng^, adj. [1.1]
*Meest kiærnetunge Ax det meest jo bøier
sig. CFrim.AS.31. Aakj.RS.45. -tande, en.
[II] (især fagl.) en (smør)kernes tøndeformede
beholder. LandmB.II.462. LandbO.III.94.
-udbytte, et. [I.I.1] (jf. -procent; især
landbr.). LandbO.1.422. Kærneudbyttet af
Byg og Havre vil . . staa tilbage for de
seneste Aar. DagNyh.^/iol910.A.l.sp.2. -ud-
S(tikker, en. [LI.2] (kog.) redskab, v. hj.
af hvilket man udstikker kernehus i æbler
olgn. FrkJ.Sylteb.55. -ved, et. [I.2.s] (jf.
-træ; især forst.) det indre ved (i ældre
stammer af visse træarter), som er mørkere,
fastere og vægtfyldigere end de ydre lag
(mods. Splmt).ArchivSøvæsen.III.226. Frem.
DN.294. Warm.Bot.304. -vildling, en.
[I.l] (gart!; nu næppe br.) frugttræ, der er
opvokset af en kerne (uden forædlende pod-
ning) ; vildling. Have- Tidende. III. (1837). 116.
-vinde, en. [II] (foræld.) vinde (trisse m.
reb), V. hj. af hvilken kernestangen bevæges.
OeconJourn.1757.653. VS O. MO. -værk,
et. [IV] (jf. -maskine; fagl.) betegnelse for
kernen og det maskineri, der overfører be-
vægelsen fra kraftyderen til kernen. MO.
LandbO.III.94. -æble, et. [I.I.2] (bot;
nu næppe br.) kernefrugt m. fier frøede frø-
rum og hindeagtige skillevægge mellem frø-
rummene. Drejer. BotTerm. 112. jf. Lange.
Flora.Lvii. -ælter, en. [II ell. IV] (fagl.)
maskine, der baade udfører kerning og ælt-
ning af smør. LandbO.Ill.94. -økse, en.
[1.2] (arkæol.) økse, tilhugget af en flintkerne.
Aarb.1919.161. HK'iær.VO.19.
kernig ell. kærnig:, adj. ['k^rni(q)]
{fra ty. kernig; til I. Kerne; nu næppe br.)
kerne fuld. Moth.K434. || spec. (garv., jf.
u. I. Kerne S.sj om hud: som har faste,
stærke fibre. JFBergs.G.4.
Kerning ell. Kærning, en. flt. -er.
{vbs. til IV. kerne) \) (t3 ell. fagl.) som vbs.
Moth.K435. Schand.UD.124. LandmB.II.
Kertesvend
304
429. 2) (dial.) saa meget smør, som man
faar af den fløde, der er i kernen ad gan-
gen; ell.: saa meget smør, som man kerner
ad gangen. Moth.K435. VSO. MO. Da jeg
kun havde denne ene Ko, maatte Fløden
staa skikkelig længe inden jeg kunde faa
samlet til en Kærning. CLuth.FA.25. de
fra Hjemmene tilsendte Kærninger Smør.
Hertel.A.130. Feilb.
10 kerre, v. se kirre.
Kerre-gaard, en. se Kirkegaard.
kerret, adj. se kirret.
Kers, en. se Karse.
Kersej ell. Kirsej, et. ['kBr(i)sai('J,
•kir-] {ænyd. d. s.; fra eng. kersey, efter
byen Kersey i Suffolk; fagl.) groft, kip-
ret, uldent stof, som især benyttes til
soldatertøj. EFont. Atlas. II. 436. ' VareL.
(1807).li.45. en stram Damp af det halv-
20vaade Kirse]. Rist. S. 225. VareL.H08. \\ i
gen. brugt som adj. (ell. første del af ssgr.)
En Kerseis Trøie. 750. Kirsejs Benklæder.
Forplejn.1904.69.
Kerte eJZ. Kærte, en. ['knrda, 'kæ-rcZa]
flt. -r. {glda. d. s., no. kjerte,°oZ<Zw. kerti;
fra mnt. kerte (ty. kerze j; vist af lat. charta
i bet: væge; jf. kirtet) 1) fO, især om ældre
tiders forhold ell. poet.) (stort voks) ly s
ell. (sjældnere) fakkel. Moth.K435. *Hver
30 Aften . . min Smaadreng lyste mig | Med
Kerten til mit Leiested.Oe/iZ.BT.ifiS. *Med
de hundred Kerters Glands | Altret straaler
over Graven. Ing. DM.150. *Til Harper og
til Fløiter under tusind Kerters Glands |
Paa kostelige Tillie der træde vi vor Dands.
Winth.VL199. *(ravet) skinned saa klart
som den klareste Kærte. Drachm.SH.16.
*de stirre med Længsel | Paa Borgens
Kærter og Hyttens Lys. JPJac.I.316.
40 JVJens.C.lll. || billedl., om noget lysende.
*Island! underfulde Mø . . | Du sidder over
dyb en Sø | I Skin af Heklas Kjærte.
Orundtv.FS.IV.83. * Vorherres Himmel
nøies jo | Med Dagens Fakkel, Nattens
Kerte (0: solen og maanen). Winth.1.87.
*Nu sprang Jasminen ud, | en natlig Kerte.
HAhlmann.FD.26. som udtr. for lys (let)
sindsstemning, haab, munterhed olgn.: *Her
I sang ud af mit Hjærte . . | Tændte atter
50 Haabets Kjærte. Oww(?<v.PiS. 7.547. *maatte
Versets Kærter | saa Glans i andres Hj ær-
ter. J'7i6e.SiS'.FJ. 2) (dial.) lysestage. Moth.
K435. EPont.Atlas.III. 460. VSO. MDL.
Feilb. OrdbS.(Ærø). Kerte- ell. Kærte-,
i ssgr. (især foræld, og poet.) af Kerte 1,
fx. (foruden de ndf. anførte): Kerte-flamme,
-glans, -lys. -formet, adj. spec. (fagl.)
om elektrisk lyspære (fx. til imiteret alter-
lys), der ved form og størrelse, naar den er
60 tændt, ligner en lysflamme. PolitiE.Kosterbl.
^^/9l925.4.sp.2. -krans, en. (sj.) krans-
( formet indretning), hvori der sættes lys.
Spædelysene i de Hjortetaks Kærtekranse
var tændt. Breum.FS.149.
Kertel, en. se Kirtel.
Kerte-svend, en. {oldn. kertisveinn)
306
kertet
Kid
306
betegnelse for unge mænd, der forrettede
pagetjeneste hos fornemme personer (fyrster
olgn.J, bl. a. ved at bære kerter. Moth.K435.
*Bag Hertug, Jarl og Ridder | Staae
Kertesvende sma.a.. Ing.VSt.51. *Jeg ægter
Tage Bolt. Har I Lyst at være med? |
I kan være der i Kjærtesvendens Sted |
Og følge mig med Blus til Brudehuset
silde.Hrz. VL126. WinkelHorn.Overs.afSaxo.
II.(1898).139.
kertet, adj. se kirtet.
Kerab, en. [ke'ru-'6] ogs. (nu sj.):
['ke*rufe, -|ru'6] Meyer, jf.skansionen 'Ke-
rub: Ew.(1914).L152. Éagges.IVJ54. Ing.
VSt.214. (nu næppe br. (som ent.): Kerubim.
JBaden.FrO. m. flt. -er. Ing.RSE.YII.187.
Kerubin. vAph.(1759). m. flt. -er. Basth.GT.
251 ). flt. -er ell. (især bibl.) kerubim (2Mos.
25.22. Hebr.9.5 (1907 iKeruher). Oehl.XXV.
99. Meyer.^). {ænyd. d. s. (Ez. 28. 14(15 50)),
flt. cherubim (2Mos.25.18 (1550)), glda.
cherubin som ent. flMos.3.24 (GldaBib.))
ell. flt. (2Mos.25.18(GldaBib.)); fra hebr.
kerub (flt. kerubim j; jf. Grif; højtid., især
relig.) (if. gi. testamente) himmelsk væsen,
der optræder som vogter (med flamme-
sværd; saaledes if. lMos.3.24 ved indgan-
aen til Edens have); ogs. i al olm.: engel.
han drev Mennesket ud, og satte Che-
rubim Østen for Edens Have med et
blinkende Sværd, som vendte sig hid og
did, til at vogte Veien til Livsens Træ.
lMos.3.24. 2Mos.25.18. *Cheruber fornem-
me I Hans (o: digterens) dristige Stemme.
Ew.(1914).III.89. Jeg hørte en Stemme,
det var en Stemme fra Himlenl Den to-
nede Vellyst i min Siel, som en Cherubs,
der vækker en Død. Olufs. GD.88. *Ja,
Adams Æt istemmer glad | Cherubers og
Serafers Kvad. Grundtv.SS.1.52. Cherubens
Kraft og evige Liv føler jeg i mit jordi-
ske Legeme. HCAnd.y. 204. \\ overf.: (be-
skyttende ell. spærrende) vogter. *de
cri'tiske Cheruber (o: kritikerne). PalM.
(1909).11.7. I Digterens Øjne er Christian
den Vn en Barmhjertighedens, Fredens
og Frihedens CYiervih. PLaurids.S.yiI.113.
*Tid og Kum er to Keruber, | knejsende
med Flammesværd. IIoffmann.(BerlTid.^^/9
1922.Aft.3.sp.2). jf.: »Mellem hende og
sig, som et Cherubsværd, | Sin trofa-
ste Cithar han lægger. Winth.V.179. Ke-
rub-ske, en. (fagl.) ske (fra renæssance-
tiden), hvis skaft ender i et englehoved. JOlr.
Drikkehorn og Sølvtøj. (1909). 96. FortNut.
YT.288.
Kerv, kerve, se Kærv, kærve.
L Kesste, en. se Ketsjer. II, kesse,
V. se n. ketse.
III. kesse, v. se kisse.
kessel, adj. se kissel.
Kesser, en. se Ketsjer.
Ketch, en. [kædj] flt.-er. {fra eng. ketch,
se Kits) j^ en slags mindre, tomastet
(lyst) fartøj af lign. rigningstype som en
galease, en lille, uanselig, tætbygget skon-
nertrigget Ketch. Pol.^kl924. 3. sp.l. jf. :
(den) store, tidligere ketchriggede, nu
af praktiske Hensyn marconiriggede Kut-
ter. Sejlsport.1925.69.
ketle, V. ['kædla] -ede. (fra ty. ketteln,
afl. af kettel, dim. til kette, kæde) 0 samle
to stykker trikotagevarer, saaledes at de
knyttes sammen maske for maske; maske.
OrdbS. Ketle-maskine, en. (ogs. Ket-
10 te!-. OrdbS.). 0 maskine, der udfører ketle-
arbejde. TJgeskr.fRetsv.l914.A.820. Ket-
ler(ske}, en. 0 person, som ketler (pas-
ser en ketler maskine). Kbh.^^/iol904.4.8p.6.
NatTid.^Vil926.M.10.sp.6.
I. Ketse, en. se Ketsjer.
II. ketse, V. (ogs. kesse. OrdbS.(8JælL).
jf.Esp.l70. kejse. OrdbS. (sjæll)). (til Ket-
sjer; dial.) tage (fisk) op, fange olgn.
med en ketsjer (1). (træfiguren er beskre-
20 vet af) de Tørvegravere , som kætsede
den op under deres Arbejde. ^ar6.288i.
380. Esp.170. OrdbS. (sjæll). Ketsjer,
en. ['kæd/ør] flt. -e. (tidligere, nu næsten
kun dial., med sideformer som: Ketse(r),
Kætse(r). Moth.K80. VSO. Drachm.T.188.
Fedders.S.I.113. Feilb. Ketsel. YSO. — i
bet. 1 ogs. Kejser ell. (især) Kejs. Moth.KSO.
NvHaven.Orth.93. vAph.(1759). MDL.263.
HKaarsb.M.129. Rørd.(NatTid.^U1926.Aft.
30 2.sp.l). OrdbS.(Sjæll.,Fyn). Kesse(r). EPont.
Atlas.III.175. Junge. OrdbS.(sjæll).jf.Esp.
170). (ænyd. kedtzele (Kalk.li.495),jf. mnt.
kesser, ty. ke(t)scher (kesser, kessel), maa-
ske fra eng. catcher (til catch, fange), i
bet. i vel paavirket af ell. sammenblandet m.
I. Kejs; sml. ogs. no. dial. kjessa samt sv.
katsa, katse) 1) (især fisk.) ('fiske)redskab
bestaaende af en stang, ved hvis ene ende i
en ramme er fastgjort et pose formet yiet;
40 brile (1). Moth.K8d. Kræbsfængerne binde
(en fiaaet frø) i deres Ruser, Garnsækker
eller Kætskere. Lre.^-ew-.FJ.^i. Ellebarken
tages nu op af Kiedelen med en liden
Kiesse. Stibolt. SF. 58. Fiskeriredsk. (1872).
28. Drechsel.Saltvfisk.14. en Kætse til Bil-
ler og et Net til Sommerfugle. Le^e6.IJ.
106. Han løftede de smaa gyldne Fisk
paa en Katcher. ORung.P.16. Esp.170.
Feilb. OrdbS. (Sjæll, Fyn), jf.: Redskabene
50 ere . . Kulkæsser med et Garn paa En-
den, til at opfiske de smaae og smulnede
Kul med. EPent.Atlas.III.175. Da han var
syv Aar tog han fat med en Rejekejs.
Gravl.J.54. 2) (sport.) redskab til brug
ved forsk, boldspil (især tennis og fjerbold),
oftest bestaaende af en med skaft (haand-
tag) forsynet (oval træ)ramme, hvori der er
udspændt et stramt net af (tarm)strenge.
vAph.(1759). YSO. han (saa) hende . .
60 svinge Ketcheren triumferende over sit
Hoved. GyrLemche.FS.l. Gymn.II.104.
Kett el-maskine, en. se Ketlema-
skine.
kev, adj. se ked.
Khan, en. se I-H. Kan.
Kid, et. [kia] Høysg.AG.138. best. /".-det
X. Rentrykt w/x 1928
20
307
kiddel
Kig-
308
['ki8'8<] ilt d.8. ellf'åer (Clitau.PT.30);
hest. f. -dene ['kifl'ana] (glda., æda. (som til-
navn) kith, 8v. kid, oldn. ki9; jf. ty. kitze;
eng. kid er laan fra nordisk) 1) om unge
af forsk, dyr (drøvtyggere). \A) gedens
unge; gedekid. Josias gav Folkets Børn
smaat Kvæg, Lam og K\å. 2Krøn.35.7.
Høysg.S.22. Imidlertid blev mit unge Kid
til en gammel Geed, hvilken jeg ikke
nænde at s\2igiQ.Rohinson.I.22é. *sluttes
Foden i en Tøffel ind, | helst én med Perle-
sting paa Kiddets Skind. Drachm.DD.60.
i sammenligninger: let som et Kid hop-
pede hun op ad Volden. Blich.( 1833 ).V. 169.
Jeg var som et ungt Kid, der sprang
hid og did, men ikke lod sig gribe. Fru
Heih.EtLiv. 1.132. Bang.Udv.366. 1.2) om
unge af forsk, andre dyr (især drøvtyggere)
af spinkel, letløbende art (hjortedyr, gemse,
gazelle). *Fisken leger i Sø og Dain . . |
Og Raaernes Kid i Lunde. Grundtv.SS.II.
22. Gemsen, der med sit unge Kid var
tilsyne paa hiin Side Kløften. HCAnd.VII.
205. *(om natten) er Tiden for Løven
paa Jagt at gaa, | saa springer han efter
Gazellens Kid. Drachm.UD.115. Brehm.DL.
1.447.466. II (sj.) om harekilling. Angst som
et Harekid under en Klapjagt foer jeg
. . fra Kløft til Kløft. EhrencrKidde.(Berl
Tid.^hl927.Sønd.3.sp.4). 1.3) (sj.) overf, om
lille, spinkelt menneske (kvinde), man-
ge tusinde Kroner, som det lille Kid (o:
en kinesisk geisha) slet ikke har tjent paa
uædel Maade. JVJens.A.II.28. 2) (I Ir.)
i hest. f. navn paa en stjernefigur i stjerne-
hilledet „kusken" (jf. Ged 3j. (Capella) blin-
ker betydningsfuld i Kiddet eller Gedden
paa Aurigas Skulder. Ing.RSE.VII.2 75.
kiddel, adj. se kilden.
Kiddili:e, en. ['ki9('%8] flt.-r. (ænyd.'ki-
dik(e); /"m w<. kiddik, kiiddik) 2( (ukrudts)-
plante af de korsblomstredes orden, Rapha-
nus raphanistrum L. (ogs. ofte brugt om
agerkaal og agersennep, jf. JTusch.39.227.
290. LandmB.1.577. Frem.DN.269. samt
(D&H.). {vhs. til I. kige (kikke); sj. før
midten af 18. aarh. (jf. VSO.); især i ubest.
anv.) I) vhs. til Lkige; især om hurtigt
ell. flygtigt (stjaalent, hemmeligt) blik;
ogs. (jf. bet.2): lejlighed til, mulighed
for at kige paa ell. ind i noget. Moth.K98.
*Selv sneg jeg Husets Væg mig tæt forbi, I
Og gjorde gjennem Vinduet et Kig | 1
Ager-kaal, -sennep;. JTusch.195.332.363.
vAph.Nath.1.65. den langstilkede Korn-
blomst og . . den gule Kiddike. HCAnd.
VI.148. Det duftede af Hyld og af Kid-
dike. Jørg.RB.33. Warm.Frøpl.241.
kidle, V. se II. kilde.
Kid-skind, et. [l.i] (især fagl.). Moth.
K97. VSO. YilhAnd.BT.i2. Sal?lX.511. \\
hertil ssgr. som Kidskinds-kaabe (Ing.
VSt.81), -støvler o/Z.
Kieler-, i ssgr. ['ki-'lar-] afpropr. Kiel.
-omslag, se Omslag, -ispriit, suhst. (ogs.
-sprot. DanmFauna.XV.212. — sj. -spryt.
Krøyer. (Da.Almeenlæsning. (1836). 22). Le-
vin, -sprøt. Larsen), især kolL, om røgede
(sild ell.) brislinger fra Nordtyskland 07- hol-
stensk sild u. holstensk 2). Fra Liibeck . .
Kieler Spruit. MCBech.U. 63. DanmFauna.
XV.212.
Kiertel, en. se Kirtel.
Kig ell. Kik, et. [ki^] flt. (I br.) d. s.
Brvideksimret. PalM.(1909).L256. Czar Pe-
10 ter . . lagde sin By, hvor han mod Vest
havde et lille Kik ud til Havet. Bogan.Il.
182. Her oppe fra havde man det bed-
ste Kig ned over Skrænterne ud over
Søen. EmmaKraft. Sommer og Vinter. (1893).
14. *Her er rart at gaa alene, | gemt for
Kig fra G2idesi^e\le:FBartrums.JV.27. et
Kig i en Bog. D&H. \\ overf. *Lad Gje-
sterne os følge hjem . . | Og gjøre begge
to et Kig (5.udg.(1873).108:\ Kik; i Sjæ-
20 lene. PalM. Adam E. 1. 112. en Haandfuld
Dokumenter, der yder et lille Kik ind i
svundne Tider. Aakj.SP. Fort. || (jf. kige
sp. 310^^) om (kort) besøg, visit, i hans Kuf-
fert laa en Flaske Vin, for at han kunde
traktere sin Far eller Onkel . . naar de
gjorde et Kig ud til ham. HomoS.VD. 124.
se et Kig ind til miglD&H. Rørd.S.171.
i faste forb. faa kig paa, faa øje paa,
live opmærksom paa noget (især: noget at-
30 traaværdigt). han (fik) Kig paa en for-
nemmere Pige . . og saa lod han Din Mo-
der sidde.HFEw.JF.L298. (de havde) tittet
over Havegærdet . . for at faa Kig paa
et eller andet. Pont.FL.155. ved nærmere
bekendtskab får jeg øje på forskellen mel-
lem kinesere, japanere og siamesere, og
endelig får jeg indenfor hver av disse na-
sjoner kik ]pk individerne. Jesp.M.3. have
kig paa, have sin opmærksomhed rettet imod
40 en (noget); især, dels: have lyst til at faa,
opnaa noget. Bøgh.DA.VII.lO. Han havde
i mange Aar haft Kig paa Stedet. JVJens.
SN.32. Skraa-Poul havde altid haft Kig
paa mig, og jeg havde saamænd heller
ikke noget videre mod hsLm.Buchh.SP.211.
dels: følge med spændt interesse p. gr. af
mistanke, mistillid olgn.Drachm.D.lOO. Lige-
fra den første Stænderforsamlings Aab-
ning havde den nationalliberale Opposi-
50 tion stærkt Kik paa Mynster som Kon-
servatismens sikre Msind. HSchwanenfl.M.
11.85. Jeg tror nu, at Politiet her i Rom
har Kig paa hende. Leop. FL. 11.79. staa
paa kig, (1. br.) staa paa lur. Ikke stod
du paa Kig? SMich.Dø.75. jf.: Ingerd krøb
strax igiennem Veggen ind igien, og saa-
ledes spilte de nogle Gange Kik med hin-
anden. Suhm.Hist.I.420. 2) (1. br.) konkr.,
om en aabning i de nærmeste omgivelser,
fi^ igennem hvilken man har udsigt; kighul,
de varmer igen Toøren, smelter sig et
Kig i Rudernes Islsig.Bregend.AS.103. Inde
i Skoven . . lige ud for Bænken foran det
nu tilgroede Kig over Søndersø. -FZewrow.
SE.88. Kig- ell. Kik-, i ssgr. (jf. kige-)
af I. kige (kikke) (sml. dog Kighoste;.
309
kige
kis:e
310
I. ki^e, V. ["ki-qa] Eøy8g.AQ.181. præt.
(uden for dial. nu især arkais.) keg [ke'q]
Høysg. AG. 91. (Eolb. Skiemt. E8r . Blich.
(1920).XI.169. Winth.HF.223. Bagger.I.
127. Drachm.DJ. 11.293. Blaum.AH..viii.
Oravl.Øen.lO. Søiberg.LL.9. Feilb.) ell (nu
si.) -ede (Joh.20.11(1907: kiggede^. Holb.
kandst.I.e. Robinson.L237. Heib.Poet.II.
148. HCAnd.V.14. VBergstrøm.M.69. jf.
VSO. MO.); part. keget ['keqa«] (Blich.
(1920).VI.29. jf. VSO. MO.) ell.(jy.) ke-
gen (Høysg.AG.91. Feilb.) ell. (nu sj.) ki-
get (LTtd.1745.453. Høy8g.AG.91. Ing.EF.
III.102. SvGrundtv.FÆ.IL216. jf VSO.
MO.). vbs. jf. Kig. — kikke, v. ["kiga]
Høysg.Anh.20. (nu oftest skrevet kigge. Rey-
nikeFosz. (1 747). 540. Blich. (1920). XVIII.
174. CBernh.NF.XIL139. PalM.TreD.296.
320. Kierk.IV.lS2.VII.449. Pont.F.I.213.
PoUVsl921.3.8p.6. jf. Mikkels.Sprogl218).
-ede. vbs. jf. Kik (se Kig), {ænyd. kiige,
kicke, SV. kika, no. kik(k)e, mnt. kiken;
vist lydord, jf. kaage, kukke, ty. gucken,
kucken; jf. Kikkert || i alm. spr. er kikke
(kigge) nu eneraadende, kig e er uden for
dial. (Feilb. Brenderu'p.§9) nu kun arkais.
skriftform)
1) intr.: se (interesseret, nysgerrigt) paa;
især: betragte fra et skjulested ell. med
stjaalne blikke, ell. se paa gennem en min-
dre aabning (sprække, hul olgn.); under-
tiden ogs. (tidligere især i formen kikkej:
kaste et flygtigt (og ligegyldigt) blik paa.
Maria stod udenfor ved Graven, og græd;
og som hun græd, kigede (1907: kiggede)
hun ind i Graven. Joh.20.11. *Hun aabner
Dørren, ind i Senge-Kamret kiger. Eolb.
Paars.256. nu kastede de op i Bøger, nu
kiigede de udi Landkorte. sa.Kandst.1.6.
*Han (o : jægeren) standser og kiger, | Til
Byttet sig sniger. Etv.(1914).III. 30. En
Ræv . . keeg efter de forbiflyvende Fugle.
Blich.(1920).XL169. (Pierrot) kommer ind,
kigende i et Telescop, som han holder
op i Luften. Eeib.Poet.IL145. *Hun kik-
kede fra Ruden | Ud i det natlig Dunkle.
Aarestr.SS.II.174. *Ofte keg | frem under
Grenehanget Hjorten. Drachm.DJ.II.293.
Hun sneg sig derhen og keg gennem
^øgléhvXiet. EmilUasm.PB.159. kig ell.
kig-kigl udraab til en, som man kiger til
fra et skjulested olgn.; kuk; tit-tit. *I Busken
ind tidt Adam sprang fornøiet, | Og raabte
til sin Mo'er fra Skjulet: K.i\L.PalM.IV.45.
jf.: Paa en Pynt ligger Gudhjem, midt
paa den lange Nordøstkyst, kan se til
dens Ende baade opefter og nedefter og
ses oppefra som nedefra, og kig kig, Chri-
stiansø l^ar&TwWs/.iP^«5. 75. II billedl. *Man
ikke altid bør i Sandhed dybt at kige.
Anti-Spectator.eS. Hvad har vel (ungdom-
men) seet, den har jo kun kigget ind i
Yeråen. Kierk.IV.132(jf. Kik-in-die Welt;.
jf. sp.310^^: *Nysgjerrig Morgenstjernen |
Keeg over Skovens Rand. Winth.EF.223.
Aakj.Eejmd.57. \\ talem. kige for dybt i
bægeret, glasset osv., se III. dyb 1.8;
jf. ogs.: (de) havde kiget meget mere i
Glasset end i Bøgerne. SvGrundtv.FÆ.II.
216. Det store Velkomstbæger indbyder
gemytlig til at kigge tit i Glasset. VVed.
BB.142. kige en i kortene, i papi-
rerne, se Kort, Papir, kige i ens potte
olgn., se Potte (jf. Kig-i-Pot, Pottekiger^.
kige i vejviseren (ell.(l.br.) almanak-
10 ken. D&E.) efter, se Vejviser. || i videre
anv., i forb. som kige ind til en olgn.,
(dagl.) aflægge et (kort) besøg hos en; se ind
til en. *Sad jeg ved Arbeid, mørk i Sind, |
Du kigged gjerne til mig ind. PalM.TreD.
320. *Kig indenfor hos os en Dag, naar |
det falder selv Dem mest belejligt. 5ød&.
GD.119. det (er) aldrig før passeret, at vi
har kigget op paa en Udstilling, Dagen
før den skulde aabne, og fundet alt i Or-
20 den. PoU^/sl921.3.sp.6. ]eg kiger nok her-
hen i morgen \ || om ting, især i forb. kige
frem, komme til syne bag noget; rage (del-
vis) frem. *det stille, tækkelige Hiem, |
Som hist fra Birkelunden kiger frem.Rein.
45. han (havde) blaa Strømper, der kig-
gede en Smule for meget frem under Ben-
klæderne.Bang. Udv.80. en lav Fiskerhytte
kigger ud mellem sine ^Hyldebuske og
brune Garn. NJeppesen.B.5. jf. : Satiren . .
30 kigede . . hist og her frem. Blich.II.669.
2) (nu kun i faa tilfælde) trans. anv. af
bet. 1. *hun har i Porten holdet, | Og er
kikked for og bag (o : af toldbetjente). Sort.
(SamlDanskeVers.^VIL221). *Det ey til-
lader mig min høye Caraeteer, | At kiige
nogens R ? * *, at sætte Folk Clisteer. Eolb.
Paars.166. \\ i forb. m. adv.kige af, (sj.)
se nøje undersøgende paa. VSO. (u. Afkiger j.
Damerne . . kiggede al Ting nysgærrigt af.
^ FIsraelsen.Ragna.(1900).90. kige en bog
igennem (o: læse den flygtigt) \ jf. : *Hand
kundegiennemkigejNaturensheleRige.
Brors.75. kige ud, (jf. bet. 3.i; især dial.)
udsøge. Feilb. OrdbS.(Fyn). Naar en Orang-
Utan vil have sig en Rede og en Seng, kig-
ger den et bestemt Træ ud. Eornaday. Fra
NaturensVidunderlande.(over8.1926).186. \\ i
faste forb. kige en hare i lejet, i sædet
olgn., (jæg.) opspore, faa øje paa en (stille-
50 siddende) hare. Moth.K98. det er ikke nok
at vide, hvor Man skal søge Haren, Man
maa ogsaa kunne see ham; og derfor
ville vi . . give Begynderen Anviisning til
at kige ha.m. Blich.(1920).XVII.32. Den
slemmeste Hare jæger, næst efter (ræven)
er Ørnen . . Naar Jorden er bar, kan han
ikke kige Haren i Sædet; men kun gjøre
Jagt paa den, som ved et eller andet Til-
fælde allerede er kommen paa Benene.
60 smst.23. smst.190. VSO. e.br. jf.: Hun har
nu gaaet saa længe paa Sporet, indtil hun
rigtig har faaet det (o: et elskovs forhold)
redet ud, og keget dem i Leiet (o: grebet
dem paa fersk gerning). Blich.(1920).V 11.29.
kige stjerner, (dagl.; især spøg.) se paa
stjernerne (gennem en kikkert). Oehl.A.166.
20*
811
kiit^e
Kik
312
VSO. MO. D&H. uegl: stirre (aandsf ra-
værende) op i luften, naar en Mand, der
gaaer og kigger Stjerner, falder i et Hul.
Jiierk.VII.449. i uatr.for forelskelse, svær-
meri: Hånd hafde saa meget hellere maat-
tet lade vore danske Nymphers Skiønhed
uden for Qvæstion, som hånd ey var for-
sendt til Norden for at kicke deris Stier-
ner. Klevenf.JRJ.194. denne sværmeriske
Attraa, der kigger Stjerner i den Elskedes
Ø'ine. BT.^yd922.12.8p.l. om forsk, domme
i pantelege : Legeb.I.b.55. IIjLegeb.89.
3) refl. anv. af bet. 1 ell. 2. 3.1) (jf. bet. i)
i forb. m. adv., især i forb.som kige sig
om(kring), (dagl.) se i forskellige retnin-
ger for at undersøge noget. Jeg spidsede
Øren, kigede mig omkring, men kunde
hverken liøre eller see noget. Robinson.I.
237. Pont. F. 1. 2 13. (han) kunde ikke lade
være med at kigge sig lidt omkring i
Stuen med et af sine smaa, skæve Side-
blik. sa.LP.yiIL2 60. li kige sig ud, (jf.
u. bet. 2; 1. br.) udsøge sig. hun har . . faaet
-sig saadant et glat Ansigt (o: en ung mand)
kikket ud med en Smule Fnuk paa B.2i-
gen. Blich.(1920).XV.14. han listede om-
kring og kiggede sig et Dyr ud. Wied.BS.
162. 3.2) (sj.) m. præd. *veed I ei . . man
kiger sig starblind i Skumring. Biber.II.
129.
II. kig^e, V. ['ki-qa] -ede. (ænyd. (som
vbs.) kigen, sv. (dial.) kika (f kikna), no.
kike (dial. kikja, kikna^, mht. kichen, jf.
mnt. kychen, ty. keuchen; lydord; ordet har
vistnok ikke været i brug i 19. aarh., brugen
i nyeste tid beror paa tilknytn. til Kighoste;
sj.) hoste med en hvinende lyd (i de
senere stadier af kighoste), en pibende Ki-
gen i Brystet. Aaskow.MII.303. Nogle af
Børnene „kigede" endnu i flere Maane-
der. Ugeskr.f.Læger.1925.223.
H.fge- ell. (nu næsten kun) Kikke-,
i ssgr. af I. kige (jf. Kig-^. -glas, et.
{ænyd. kickeglas; 1. br.) om lup ell. kikkert;
ogs. om briller (monoele). (han) beseer Ma-
dame Papilions Pige med etKiige-Glas.
Skuesp.V.245. *Tør Kigeglasset flittig af, |
Og skue hen over Rsivl CFrim.SS.41. VSO.
MO. S&B. II d. s. s. Kigvindue. VSO. -hul,
et. se Kighul, -nolo, en. ^ nolo i Vhom-
bre, spillet (efter at der er sagt pas rundt)
af fjerdemand, som skal tage talonen op og
(uden at ordne kortene) afgøre, om han kan
spille nolo paa 9 af dens 13 kort ell. vil ka-
ste spillet mod at give en bet (jf. Grav-
gang i;. BerlTid.^^i'il922.Aft.3.sp.4.
Kiger, en. se Kiker.
Kige- ell. Kikke-toj, et. (vulg.; l.br.)
som omskrivning for: øjne. Den So (o: en
kone) . : har ogsaa i sin Tid havt glat
Ansigt og blankt Kikketø]. Schand.F.72.
Skal saadan en Smule Dreng allerede be-
gynde at sætte Kikketøj op? smst.308.
kigge, V. se I. kige.
Kigger-ært, en. se Kikerært.
Kig-koiste, en. ['ki-, sj. iki()q-] (dial.
King-, K\nk: Moth.K104. Agerbech.FL.208.
Feilb. OrdbS.(Fyn)). {sv. kikhosta (fsv. ky-
kehosta^, no. kikhoste; jf. eng. chincough,
rwwf. 'kinkhoste samt <y. keuchhusten; til
II. kige) smitsom sygdom, som især angriber
børn og navnlig ytrer sig ved voldsomme,
krampagtige hosteanfald; Tussis convulsiva.
Moth.K98. *Tør jeg besvære Aftenposten |
Med ringe Raad imod Kiighosten. Wess.
10 261. Panum.381.
Kig- ell. Kik-hal, et. (^ Kige-. Moth.
K98). lille hul, gennem hvilket man (især:
skjult) kan kige. vAph.(1759). Kikhullerne
paa Skilderhuset. ikf£.i8^^.5^. jeg lagde
de opvarmede Kobberskillinger paa den
frosne Bude og gjorde Kighuller. IfCAwd.
V.143. Han gaar hen til Fortæppet og
ser gennem Kighullet ud paa Tilskuer-
pladsen. Piei;in.I)(T.i6J?. II billedl. Nagasaki
20 . . var Hollændernes Handelsplads . . og
derved atter Japans Kighul til Omver-
denen. VilhRasm.Japan.(1903).115. Øjnene,
Sjælens Kighuller. AUhrskov. Folk. (1925).
104. -in-dSe-liVelt, en. se Kik-in-die-
Welt. -i-Pot, en. {jf. nt. kiek in den pott;
sj.) pottekiger. *Lad Danmark være nok
saa Lidt, | naar det os selv tilhører . . j
naar ingen fremmed Kig-i Pot | kan blande
sig i Stort og Smaat.P/ow^.A^/S.50. -kasse,
30 en. (1. br.) perspektivkasse (jf. Kukkasse^.
Ing.KE.II.96. en til Fornøielse tjenende
optisk Kikkasse. Paparbeideren. (1835). 93.
(hattehullet i en mølle) var som en stor
Kigkasse, der tilhørte åem. Gjel.M.71.
-kure, en. [-jku-rø] (ogs. (skrevet) -kurv
[-jkor'v, -jkorWa] {2. led er vistnok Kure,
vagt; foræld., nu sj.) udkig; udkigstaarn;
(mindre) fæstningsværk med udkigspost (sml.
Kikkenborgj; jf. (vistnok m. hentydning til
40 den ndf. omtalte anv.) : Hans faste Kastel
og Kigkure var indtaget af en fjendtlig
Magt. Markman.PB.9. || især som navn paa
to fæstningsværker, bastioner i KbhJs ned-
lagte voldlinie (Gamle og Ny Eakkure),
henholdsvis paa Sjællands- og Amagersiden,
ved havneløbets udmunding i Kallebodstrand
ved nuv. Langebro (jf.: Køken korfs reve-
lin paa stadens fang. Cit.l686.(KbhDipl.
VII.129). den saa kaldede Kiichen korb
50 langs med glacien. Cit.l726.(smst.VII1.661).
Kykkenkurven. Cit. 1739. (NytArchiv f. Sø-
væsenet.1844.463). Calleboe Kiøkkenkurvs
Vagt . . skal føre Navn af Christianshavns
Boms Ysigt.MR.1810.602). den saakaldte
Kikkurv paa ChTistianishsLyii. MR.1839.202.
FHendriksen.Kbh.Billederfral 9.Aarh.(l 924-
27). 2. 106. 111. nu (fra 1914) som navn paa
en gade paa Christianshavn: Kigkurren.
Krak.1927. 1.397. -vindne, et. (nu 1. br.)
60 især om lille vindue i en dør ell. væg mel-
lem to stuer (jf. Kigeglas^. Moth.K99. de
(var) icke fra Dørren . . og gav nøye agt
paa ald eders Discours igiennem Kick-
vindevet. JRPaulli.Kandest.B3'-. VSO.
I. Kik, et. se Kig.
II. Kik, subst. [kig] uden bøjning ; kun
313
Kik
Kikkert
314
i forh. m. Kak [ka^] {dannet efter ^z/.kichern
und kachern; sml. ogs. pik og pak olgn.;
8j.) (undertrykt) latter; fnisen. *I)er
indenfor redtes det Brudegemak | Af Møer
og Terner, med Kik og med Kak — | „Jal
fniser kun II" sagde Ksip. Bagges.V.121.
III. Kik, subsi, se IV. Kikker.
Kike, en. se II. Kikkert.
Kike-borg, en. se Kikkenborg.
Kiker, en. ['kigar, ogs. >ki-^ar] flt. -e.
{ænyd. kicher (HansChristensenBartsker.En
LidenBog.(1596).233); jf. sv. kikårt; gennem
ty. kicher fra /al cicer, sml. gr. krios; nu
næppe br.) rf.s.s.Kikerært. Kikker: ID Just.
Bavevæsenet.III.(1774).49. Man tager Ki-
ger e eller Erter. Werfel.Fiskerb.71. Ki-
ker-ært, en. (nu næppe br. Kigger: Have-
Avis.l8åo.l32.sp.l. Kik-. EJorlin.FloraMa-
celliHortensis.( overs. 1786 ).S8). ^ (frø af)
Cicer arieiinum L.; kaffeært. Funke. (1801).
11.339. Warm.Frøpl.322. LandbO.III.97.
Kik-in-die-Welt, en. [kigendi'vælcZ]
07. ænyd. kik i verden (Kalk.l V.8P); fra
nt. kiek in die welt (ty. guck-in-die-welt^;
talespr., nu 1. br.) ung, uerfaren person; grøn-
skolling. Jeg er endnu kun en Kik in die
Welt. Blich.(1920).XIX.l 7. om enhver Kik-
in-die-Welt skulde have Lov til at ..kon-
kurrere med gamle Skatteborgere. Gold-
schm.III.452. Meyer. ^ jf.: „Store, store
Barnl" sagde hun . . „Lille, lille Kig-in-der
Weltl" Da var det . . at Grev v. Scheeles
Elskov brød frem. Wied. S. 121 samt: en
„Kick in die litterarische Welt" . Heib.Pros.
X.314.
II. kikke, v. se I. kige. Kikken-
borg;, en ell. et ( MGalschiøt. Helsingør.
(1921).44). (t Kike-. Moth.K99). {ænyd.
kicke(n)bor(ri)g, jf. ogs. HistMKbh.1 11.44.
77; til I. kige; foræld) højtliggende udsigts-
punkt, udsigtstaarn olgn. (jf. Kigkure^.Mo^/i.
K99. II især som benævnelse for udsigtstaarne
paa hustage, navnlig i Helsingør i sund-
toldstiden. Til Udkik efter ankommende
Skibe, have nogle Huse (i Helsingør) smaa
Taarne og Pavillons paa Taget, hvilket
de kalde Kikkenborge. EPont.Atlas.Il.283.
AarbFrborg. 1924. 47. BornholmsAvis. '^/la
1926.14.sp.l.
I-II. Kikker, en. se 1 og II. Kikkert.
in. Kikker, en. se Kiker.
IV. Kikker, pi. (ogs. Kykker. JLMan-
sa. Have - Katekismus. ( 1 787). 85. Vothmann.
Hangedyrkning. (overs.l817).216). sj. i ent:
Kik. JTusch.331. Feilb.III.77. Kikker. Dan-
marksFrugtavl.( 1925). 526. {jf. nt. kiker,
nonnetitter ( Vothmann. Garten-Katechismus.
1.(1784). 115), kickerappel, syrligt æble,
samt (?) SV. dial. kik, brystvorte (sml. Nonne-
tit j; dial., især sdjy.) navn paa en æblesort:
nonnetitter (og lign. sorter). CMatthies.
DF.IL319. \\ oftest i forb. romerske kik-
ker. .JLMansa. Have-Katekismus.(l 787). 85.
DanmarksFrugtavl.( 1925 ).526( fra Als), jf:
Rommerske Kiggers. Cit.l795.(smst.l8).
sml.: Et Flaskeæble kaldes paa Als non-
tit(ter) og ved Felsted i Sundev. rommes-
kik(ker).JTu8ch..331. Feilb.III.77.
I. Kikkert, en. ['kigar^i] Høysg.Anh.
20. (f Kikker. KSelskSkr.V 1.130). flt. -er.
{ænyd. kikker(e), sv. kikare, no. kikkert
(dial. kikar^' fra nt. kiker; til I. kige || om
formen Kikkert se Sandfeld.S.^61) in-
strument, bestaaende af en sammen-
stilling af linser (linsesystemer) med op-
10 tisk akse i samme rette linie, v. hj. af hvilket
man ser fjerne genstande under større syns-
vinkel (og derfor tydeligere) end med blotte
øjne (jf.Fiern-glsLS, -rør og Serørj. En Astro-
logus med en Kikkert; som observerer.
Holb.Sgan.6sc. *Du meener vel at Folk
den Tiid og Ævne har, | At de kand deres
Børn paa runde Taarn opføre, | Hvor de
skal Kikkerter og Perspectiver røre. Anti-
Spectator.131. Robinson. 1.2 52. AWHauch.
20 (1799).346. *Tag Kikkerten frem og stir dig
blind. Heib. PoetS. (1848). VII. 250. OpfB.^
III. 469. hollandsk kikkert, se hol-
landsk 3. II overf. J UP aulli.N. 7 7.* (samtidens
forhold) kan vi jo ej bese | i Historiens
fine Kikkert. Schand.SD.157. dette Anholt
. . det er Danmark, set gennem Spottens
omvendte Kikkert. Brandes.I.61. || talem.
faa i kikkerten, faa øje paa, opdage
(v. hj. af kikkert). *Hr. Ponto hende fik |
30 I Kikkerten, og sprang, saa snart hånd
kunde kiende, | At det var Fikke selv, af
Vognen hen til hende. Prahl.BJ.48. der
indtraf . . en ret komisk Scene mellem en
Dame og hendes Halvdeel . . fordi denne
i al Gemytlighed havde faaet nogle ba-
dende Nymfer i Kikkerten. FolketsNisse.
^yd862.7. D&H. have i kikkerten, (jf.
sv. hava i kikaren ^ se paa noget gennem
en kikkert. For Tiden har (observatoren)
4Xi særlig den i Odessa opdagede Komet i
Kikkerten. Pol.^/iil911. 4. især overf.: man
seilede nu for det Meste, som man bedst
kunde, og i Mags-Veir kom Brødrene al-
tid et godt Stykke forud, men naar hun
saa kulede op, hentede Thore dem ind
igien . . de var sjelden sammen, men havde
dog immer hinanden i Kikkerten. Grundtv.
Snorre.II.204.jf.: man maa have detHøie-
ste og Dybeste om ikke just for Øie, saa
50 dog i Kikkerten. sa.i)F.IF.(5jf. spec. (jf.
have kig paa u. Kig 1) dels m. h. t. noget,
man har lyst til at faa: De har denne
smukke Pige i Kikkerten. Skuesp.III1.18.
(hun var ikke den rigeste og) derfor heller
ikke den, han hidtil nærmest havde haft
i Kikkerten. Ponli.P.IIJ.50. Feilb. dels:
være paa sin post, være mistænksom over
for; have et godt øje til. Jeg vil bestandig
have dem i Kikkerten, og tvinge dem til
60 at underskrive hver sin Contract. Skuesp.
V.67. jeg har ham i Kikkerten — jeg
faaer nok Ram til ham engans. Ing.ÉF.
VII.135. denne Udeblivelse fra Sessionen
var nok til, at Politiet, der . . havde ham
i Kikkerten , kunde sætte ham fast. Pol.
^^/ 1^1908. 6. Feilb. undertiden i forb. have
315
Kikkert
kikse
316
lumsk i kikkerten: Rantzau.D.Nr.84.
hun havde . . alle (præster) lumsk i Kik-
kerten! For hvis de ikke vidste af hj ærte-
skærende Tilfælde hjemme hos dem, be-
viste det maaske blot, at de ikke søgte
dem op. Sick.JomfruEl8e.(1905).17. sætte
kikkerten for det blinde øje (jf. for-
tællingen om Nelson under slaget 'A 1801),
lade, som om man ikke ser noget; ikke ville
tage hensyn til noget. D&H. med over-
vejende Hensyntagen til (A. S. Ørsteds) po-
litiske Færd satte (man) Kikkerten for
det blinde Øje ved Beskuelsen af hans
praktisk-videnskabelige Livsværk. FDahl.
(BerlTid.^yiol922.Aft.3.sp.3). Københavns
Kommune har i de senere Aar ikke sat
Kikkerten for det blinde Øje overfor Ud-
viklingen i Omegnen (o: byggeriet). smst.
Vil925.M.l.sp.4.
II.Kikkert, en. [ikigarci] (^Kikker. VSO.
Feilb. Kike. j/.Ildkike samt (jy.)kili.Feilb.).
ftt. -er. (ænyd. kicker; fra mnt. kike, nt.
kicke(r), jf. ty. kieke; af uvis oprindelse;
jf. Ildkikkert samt fyrkik (Feilb.); nu kun
dial.) beholder med gløder ell. varmt vand
til opvarmning af fødderne, de af
Qvindekiønet brugte Kikkerter. ExtrRel.
^y 71722.5. vAph.(1764). VSO. Feilb.
Kikkert-, i ssgr. af I. Kikkert; fx.
(foruden de ndf. anførte): Kikkert-foderal,
-glas, -holder, -mager, -næse, en. (med.)
misdannelse af næsen ved arsammentrækning
af den bruskede næseskillevæg, saaledes at
næsespidsen skydes som en kikkert ind i næ-
sehulens forreste aabning. Klinisk Ordbog.
(1921).127. -sisrte, et. ^ om det forhold,
at man ved skydning til søs med langtræk-
kende kanoner sigter gennem en paa kano-
nen fastgjort kikkert. SaUXIlI.836. -sta-
tion, en. ^ særligt rum i (sø)fort med
kikkerter indrettede til maaling af afstanden
for skydning. OpfB.UL169. AKohl.MF.
1.14.
I. Kiks, en. [kegs, 1. br. kigs] (nu sj.
Keks. Hrz.XVI.211. Salonen.III.(1841).218.
m. eng. flt.-form: Cak&s. MR.1849.80. Meyer. ^
132). p. d. s. {fra eng. (ftt.) cakes, j/". Kage)
lille, fladt, rundt ell. firkantet stykke
bagværk, bagt af (rug- ell. hvede)mel uden
hævelse (jf. Biskuit og Hundekiks^. Hrz.
XV 1. 2 11. Musklerne spændte i den Grad,
at de brøde Knæskallen, som var den en
Yi\ks.lICAnd.Breve.II.647. Kongen (var)
ikke til at faa bort fra Stedet. Han lod
sig give nogle Kakes og blev siddende
til langt ud paa Bagen. ESkram.IIG.59.
VareL.^85.
II. Kiks, en (JBaden.FrO. Billardb.16.
Lundb. se ogs. u. bet. l.ij ell. (nu især i bet. 1)
et (Si&B. jf.D&H. Saaby.'), [kegs, ogs.
kigs] ilt. d. s. ell. (dial.; i bet. 2) -er (Jak
Knu.F.137. Bregend.AS.109. Feilb. OrdbS.
(Møn, Loll.-Falst.)). (i bet. 1 fra fy. kicks,
af eng. kicks, flt. til kick, stød, spark: i bet. 2
vistnok vbs. til kikse 2) 1) fejlagtigt stød
ell. spark. 1.1) (billard.) fejlstød (ved at
spidsen af køen glider af paa ballen), det
sidste ulykkelige Stød, som faldt ud til
en meget høitidelig Kiks. Ew.Overs.afMax
Vind og Consorter. (1 782). 241. Billardb.16.
1.2) i fodbold: skævt spark; spark, som
ikke rammer (jf. Kikser^. Byskov. FR.
PoU^U1927.6.8p.3. 2) (dagl, især dial.)
løjer; skæmt. Gadeordb.^ unge Mennesker
var . . saa fuld af Kigser i vore Dage.
10 Aakj.B.162. Feilb. j| især i forb. gøre kiKs
med (ell. til. JakKnu.F.137), drive spas,
løjer med; ogs.: gøre kur til. *han . . | Gjorde
Miner, Kix og Knix, | Kiælen som en
Due. Grundtv.Saxo.II.34. nu og da gør
(han) lidt, skal vi sige Kiks med hende.
EJuel-Hans.H.226.(skomagerdrengen)tænk-
te paa den Dag, da han kunde blive Svend.
Saa skulde man have Ur paa og kunde
gøre Kiks med I'igerne.AndNx.M.13. ||
(dial.)omsmaabedragerier; kneb; puds.
Feilb. Kværnd. OrdbS. ( Loll.-Falst). k.i^»e,
V. ['kegsa, ogs. 'kigsa] -ede. vbs. -(n)ing
(D&H.), jf. Kiksen, (i bet. 1 fra ty. kicksen,
afl. af kicks (se 11. Kiks^; i bet. 2 maaske
af anden oprindelse (jf. II. Kiks 2)) 1) (jf.
II. Kiks 1) støde, sparke skævt ell. fejl.
1.1) (billard.) om stød, ved hvilket (spidsen
af) køen glider til siden, saa kuglen rammes
skævt og faar fejl retning. Saatit som nu
30 Max skulde støde paa sin Bal . . trædte
de ham paa Benene; hvorfor han i Al-
mindelighed feilede hver anden Bal, eller
end og kikseåe. Ew.Overs.afMaxVindog
Consorter.(1782).241. R. spiUede ham stedse
mere og mere sønder og sammen i Bil-
lard. Rigtignok paastod han, det kom
kun af, at hans Kø altid vilde kikse.
Budde.F.441. Billardb.16. 1.2) (sport.) om
fodboldspiller: sparke uden at ramme bolden
40 ell. saaledes, at denne ikke faar den tilsig-
tede retning, anden Bagmand (var) uhel-
dig og kiksede lavt regnet 9 å 10 Bolde.
Fol.^^/nl901.2.sp.6. Fejlspark og Kiksinger.
smst.^^/sl903.2.sp.7. Begge backs kikser, og
K. A. er saa benovet, at han helt glem-
mer at aflevere. Idrætsbladet." /sl921.1.sp.5.
2) (jf. II. Kiks 2; dagl.) drive løjer,
skæmt (især: med personer af det andet
køn); gøre kur: flirte. *Se, hvor de
50 svanse og kixe! | Se, hvor de knejse og
knixe. Grundtv.PS. III. 124. „De smigrer
altid Damerne, det er bare Kikseri." —
„Han kiksede da han var ung . . og han
kikser nu, han er gammel." CDangaard.
Frisind.(1906).78. Nabokonerne (kom) ren-
dende og fortalte hende, at hendes Mand
kiksede med den og åen.AndNx.FF.79.
da jeg ingen unge Mænd kender, er jeg
begyndt at kikse med en Student, som
60 bor i Pensionatet paa den anden Side
G&åen. KBirkGrønb.BS.235. jf: Han fan-
gede . . et Smil om en blød Pigemund,
an fik paa engang en lidt flov Fornem-
melse af, at saadan havde han vist gaaet
og smaakixet med adskillige i de sidste Par
UmiLtter. ThBarfod.EnHjærtefejl.(1924).ll.
317
Kikser
Kilde
318
Kikser, en. (fodbold-jarg.) til kikse I.2:
kiks (II.I.2); forbier, jf. NatTid.Vil921.
Aft5.spA. Kikseri,'et. vhs. til kikse,
især (dagl.) til kikse 2. (der havde) ikke
været den allermindste Smule Kixeri mel-
lem dem. HomoS.GL.258. CDangaard.Fri-
8ind.(1906).78(se u. kikse 2).
Kik-ært, en. se Klikerært.
I. Kil, en. [ki'Z] ftt.-t, {ænyd.d.s., no.
kil, oldn. kill; egl. sa. ord som I. Kile; jf.
Kejle) 1) (kun som (led i) stednavn, fx.
Kiel, Doverkilj smal vig ell. fjord. VSO.
MO. DanmEi^Hist.VIl.109. JohsSteenstr.
DS. 97. 2) (dtal. (jy.)) dyb i havbunden
mellem to revler. Olavius.Skagen.(1787).
299. Brændingen stiger og falder med en
brusende Lyd, i den saa kaldede Kiil
eller Landstok. J Lybecker. Fiskene og Fiske-
rierne.(1792).291. VSO. (u. Kile b). MDL.
Feilb. (skibet) laa med Boven ind mod
Havstokken, medens Agterenden var sun-
ket ned i Tjilen, og dog løftede Skro-
get sig højt over Vand^orpen. Søiberg.
SK.21.
II. t Kil, en. {ænyd. kil(e), ty. keile, ud-
videlse af pungen (Scrotum)) brok (Her-
nia). Moth.Conv.K120. Gram.Nucleus.591.
vAph.Nath.1.445.
III. Kil, pi. [ki.'rj {fra ty. (pi.) keile, til
keilen, slaa, se II. kile ; vulg. (nu 1. br.) ell.
dial.) bank; prygl; især i forb. fa, a^ give
kil. *Fra Kjøbenhavn vi seiled' for at give
Tydsken Kiil. HFMøller.Sang tilegn. den kgl.
Livgarde tilfods.^ (1848). *Jeg veed. Filuren
i Berlin, | Han gjerne Kiel vil „hohle", |
Det skal han faae, men det bli'er Kiil.
Folketsmsse.^Vi2 1863.16. Bantzau.D. Nr. 5.
D&H. Feilb.
Kil-, i ssgr. [iki'l-] afl. Kile (jf. Kile-;,
se Kil-hakke, -handske, -jærn, -sump; om
vekslen mellem Kil- og Kile- se Kile-.
KUd, et. ['kil'] {til II. kilde, jf. Kilder
(I-II) ; 1. br.) stærkt udviklet følsomhed over
for berøring, spec. om modtagelighed over for
erotisk tilnærmelse; kildenhed. de elsker
hverandre. Hvad det vil sige, er du kan-
ske ikke gammel nok til at forstaa. Men
enhver kan da se, at Kildet ikke er taget
af hende den Dag i DsLg.JVJens.FD.87.
en gammel tør Malaj med . . ikke for to
Øre Kild i Kro^ppen. sa.Sk.30. Ditte har
lige næmt til at skrige endnu; hun har
dog ellers været ude og faaet Kildet ta-
get af sig (o: er blevet besvangret), efter
hvad én iorstSLar. AndNx.DM.III.177.
I. Kilde, en. ['kila] (dial, især i bet. 2:
K(j)eld(e), K(j)æld(e) ofl., se u.bet.2 samt
Moth.K82.426. VS0.1II.K75. Feilb. Kort.
86. Brenderup.§42 ; jf.: Maren (stod) ude
ved Brønden . . og drog Vand op af Ked-
len. Sindigt halede hun Vippestangen op.
Søiberg.LL.56). flt. -r. {ænyd. d. s., glda. kel-
dæ, æ(Za. (stæn)kyældæ, keldæ(watn), sv.
kalla, no. kilde (kjelde), oldn. kelda; besl.
m. kold)
1) vand, der vælder frem af jorden;
dels om (vandet paa) det sted, hvor vand-
aaren træder frem paa jordens overflade,
dels om mindre fra et saadant sted udsprin-
gende vandløb. Han lader Kilder opvælde
i Dalene. Ps.lOé.lO. *l Dalens Skjød en
Hytte laae, | Ved Bredden af en Kilde.
Thaar.PB.50. *Her risle saa milde | De
Bølger fra Land, | Fra venlige Kilde |
Langt ud i den himmelblaa Strand. Oehl.
10 SH.15. Heib.Poet.III.468. *Da sprang der
frem en Kilde, den sank igjen i Hav, |
Det var de Danskes Taarer, der flød ved
Heltens Grav. Hauch. S D. 1 1.86. *Af Kil-
derne smaa | kan bUve en Aa, | af Bæk-
kene mægtige Strømme. Kaalund.319(jf.
II. Aa s;. *Der risler en Kilde, der rinder
en Aa, | og Højene ere saa runde og smaa.
MHans.Sange.n.(1870).67. hellig kilde,
se II. hellig 3.3. mineralsk kilde, kilde,
20 hvis vand indeholder forsk, mhieraler. NBlich.
ViumPræstekald.(l 7 95). 42. Werl.Holb.^309.
D&H. Ya.rm kilde, kilde, hvis vand er varmt
(p. gr. af vulkansk virksomhed). POWalløe.
Dagb.90. Kysten er lav . . En varm Kilde
har her sit Udløb; Vandet var saa hedt,
at Folkene, som sprang ud for at hjælpe
Baaden ind, brændte sig derpaa. StBille.
Gal.1.254. jf.: ingen af de Personer, med
hvem han var kommen i Berøring, havde
30 formaaet at faa hans Væsens varme Kil-
der til at springe. AFriis.B.92. || i best. f.
spec. om kilde, hvortil der valfartedes (ved
St. Hans-tid); i Kbh. især dels (til ca. 1770)
om Vartovskilde paa Strandvejen (ved nr.
30-30 A), dels om Kirsten Pils kilde ved
dyrehavsbakken i Jægersborg dyrehave: du
skal . . raade Jeronimus til, saasom det er
St. Hans Aften i Aften, at lade hende
reyse til Kilden, hvis Kraft og Dyd du
^ maa afmale paa det beste. Holb.KB.L2.
den første store Kildedag . . er hele Ver-
den ved Kilden. Rahb.ProsF.IV.14. Oehl.
Digte.(1803).256. *Naar jeg til Kilden dra-
ger. Heib. Poet. VL18L HistMKbh. VL 81 ff.
AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder. (1 926).
113. Ij i billedl. anv. (jf. bet. S). *(vi bør) med
Taksigelse os mod (kongens) Throne vende |
Til Kilden, hvorfra ned de Naades Strøm-
me gaar, | Der Vandet har vor Jord det
50 forbigangne Aar. Holb.NP.Bl v. *det sid-
ste Skær af Dagen dør, | og ensomt rin-
der Nattens tavse Kilde. Stuck.S.20. Orak-
let var netop en Kilde, der flød med
korte, folkelige Kerneord. i^rPowZsen.DGr .
100. i forb.m. Blod: Winth.HF. 96 (se Blod
sp. 832^^); især (bibl.) om menstruation: naar
en Mand ligger hos en Hustru, som er
svag, og blotter hendes Blusel, blotter
hendes Kilde, og hun blotter sin Blods
60 Kilde, da skulde de begge udryddes. 3Mos.
20.18. jf.: Fruentimmerne . . ere reenest
og sundest, naar denne Kilde ordentlig og
til rette Tid bliver aahnet.WeisbachsCuur.
(overs.l755).134. \\ i videre anv., især i ssgr.,
om sted, hvor andre stoffer (vædsker, luft-
arter) vælder frem af jorden. Gaskilde er
819
Kilde
kilde
320
et Sted, hvor der fremkommer naturlig
Gas. SaUIX.468. jf. ogs. Dynd-, Oliekilde.
2) (dial.) gravet (ell. horet) brønd. Moth.
KIOO. Anno 1767 lod ieg sætte et nyt
Træværk om Kilden . . i Gaarden. Cit.ca.
l?85.(AarbVejle.l926.68). Stæren sidder
paa Kjelen og fløiter sit lystige Stykke.
Blich.(1920).VIL34. Kiælen faldt efter
igien, saasnart den var færåig.VSO.lII.
K75. *(han) Fik vundet op af Kilden |
Det friske, kolde V ånd. Winth.HF. 246. JV
Jens.N 11.174. her findes Brønden, Kelden,
det vil sige et aabent \ andhul. Skjoldb.
Sara.(1906j.l3. Feilb. Thorsen.151. \\ ordspr.
det er for silde at skyde kilden efter
('skyde kilden. Moth.KlOO. smide kilden
efter. Feilb.), naar barnet er druknet (jf.
Brønd 2.2;: VSO.
3) overf. (jf. bet. 1 slutn.). 3.1) (især Cp;
især efter gen. ell. i forb. m. til: hvad der er
oprindelse til noget; det, hvorfra noget ud-
gaar, ell. hvoraf noget opstaar; udspring;
ophav; aarsag; anledning, (skaanske
kirkeret er) en Kilde for de efterfølgende
hoYe.Holb.DH.1.245. *Du giorde aldrig
ilde, 1 Dig Syndens onde Kilde, | Som i
os er, var ubekiendt.J5rors.54. Efterabe-
lyst har ved en Hendeise været Kilden
til mange gode og store Handlinger. Ew.
(1914).1II.308. Hun har i det fierne Østen
søgt Menneskelivets Kilder. Mynst.FrBr.7.
disse saakaldte Forlystelser . . bleve for
hende Kilden til megen Kummer og
Smerte. Hauch.IV.307. disse Udflugter vare
os en Kilde til usigelig Fornøielse. Gylb.
(1849).IX.17. Vil man søge Romantikkens
Kilde i Danmark, saa maa man gaa saa
langt tilbage som til Ewald. HSchwanenfl.
In.l. en foryngelsens kilde, se For-
yngelse, godheds kilde, se Godhed 2.i.
hos dig er Livets Kilde. Ps.36.10. Ew.
(1914).in.l48. »Livets Kilde, Glædens Mo-
der I Breder sig, det sølvblaa Hav. Oehl.L.1.
241. *Døb, gienfød dem. Herre from, | Dybt
i Livets Kilde. Grundtv.SS.1.645. De kan
ingen Børn faae, og Livets Kilde er for-
tørret i Deres Inderste. jErawc/i.IF.5^6. »Ud-
slet min Synd og led Du mig paa Vei, i
Igjennem Dødens Nat til Livets Kilder I
sa.SD.1.223. 3.2) s^ec; hjemmel for vi-
den, ingen Kilde, hvorfra Efterretnin-
gerne ere hentede . . anføres. Horreb.ll.
854. jeg veed fra en paalidelig Kilde, at
det er Vind. Hrz.II.lSO. disse Linjers For-
fatter véd fra bedste Kilde , at Hr. Pon-
toppidan vedkender sig denne Gengivelse
af hans Mening med Bogen som nøjagtig.
Brandes.XlII.460. „Er det vist?'* — „Gan-
ske vist. Jeg har det fra absolut paalide-
lig Kilde.« Æ^rand. G G.i 5^. min Viden om
disse Ting stammer fra saa mange Kil-
der. Buchh.TJH. 81. \^ (især hist.) (samtidigt)
vidnesbyrd om historiske forhold som
hjemmel for viden; især om skriftligt vid-
nesbyrd; kildeskrift. (Rollins) Romerske
Historie er som en Symbolisk Bog eller
et Canonisk Skrift for alle dem, der ikke
kand gaae til Yi\ldeme.Holb.Ilerod.45. ægte
Kilder for Historien, som .. nøie maae skil-
les fra andre Compilationer. FrSneed.1.368.
Aarsberetninger fra det kongelige Gehei-
mearehiv, indeholdende Bidrag til dansk
Historie af utrykte Kilder. (bogtiteL1852).
Den vigtigste Kilde til Kundskaben om
Fortidens Plantevækst . . er utvivlsomt
10 Tørvemoserne. Frem.DN.206.
II. kilde ell. (især i bet. 2 og S) kildre,
V. ['kil(r)8] (nu kun dial. Iddle. Holb.Ep.
IV. 504. Feilb.). -ede. vbs. (1. hr.) Kildring
(Moth.KlOl. VSO.), jf. II. Kilder, {ænyd.
kild(r)e, kidle, sv. kittla, no. kile, kilare
(dial. kitlaj, oldn. kitla, ty. kitzeln; vist lyd-
ord, jf. lat. titillare samt gnil(d)re, krille;
sml. Kild, kilden, L Kilder)
1) her øre let (med fingerspidserne), især
2^ paa særlig modtagelige steder (paa hals,
under armene osv.), saa der hos vedk. op-
staar en (til en vis grad behagelig) for-
nemmelse, der i regelen medfører latter
og kan sættte organismen i en krampagtig
tilstand; ogs. om ting, ved berøring af hvilke
der opstaar en lign. fornemmelse, kilde:
(de) ville Fnisse og Grine deraf som de
var Killet. KomGrønneg.II.7. Da jeg vaag-
nede killede Dunet mig endnu paa Brystet.
30 Oehl.Øen.(1824).II.271. Herhen hører og-
saa Latteren ved Kilden; allerede Barnet
i den 8. Uge ler, naar man kilder dets
Fodsaal. Høff'd.Psyk.324. Hun kilder ham
paa Halsen, saa han ler. Wied. Da. 122.
Vejens vaade Grus knasede mod Fod-
saalerne. Vandet kildede op mellem Tæ-
erne. JVJens.EE.27. hun tjattede ikke
som de andre Tøser. Hvis nogen killede
hende, kunde han faa en Øretæve saa
40 han goYlede. Gravl.AB.10. kildre: Moth.
KlOl. *Haaret kildrer mig om Næsen.
Winth.I.172. Hver evige Aften kildrer jeg
ham (o: rensdyret) paa Halsen med min
skarpe Kniv. MCAnd.V. 351. Trine . . kil-
drede ham under Næsen med en lille
Dusk Ukrudt. JakKnu.LS.13. »Klinten
kildrer Pigens Knæ, | hvor i Vipper sødt
hun tripper bag min Le i Læ. Aakj.RS.34.
II kilde, kilde! (især barnespr.) udtr.
50 brugt til den, man vil kilde. Moth.KlOl.
e.br. \\ blive kildret, (som eufem. om-
skrivning; jarg.) faa rottingslag. Dania.III.
55. KNyrop.OL.24.
2) intr. ell. upers., uegl. anv. af bet. 1. 2.1)
om fornemmelse, der ikke fremkaldes ved
berøring. || upers., ofte som vbs. Det kan
ordenlig kilde Én i Maven af bare For-
nøielse. Heib.Poet.V.286. D&R. det kil-
drer i hans småe tæer når hånd roses.
60 Moth.KlOl. hvilken behagelig Kildren fø-
ler jeg i alle mine^erverl Bagges.L.I.221.
den samme Blanding af sød Kildren og
Smerte. JLange.II.336. Det første Symp-
tom er en let Kløen og Kildren. SXom-
holt.MandensSexualliv.(1920).37. |j (1. hr. i
rigsspr.) intr., om legemsdel, hvori fornem-
821
kilde
Kildefrae
822
melsen føles, naar hun hørte Hanen Klukke
for Hønen, saa kunde Hiertet kildre i hen-
des Liv. JBPaulli.SB.62. Feilb. jf.bet.S:
mine Øren har mafoi aldrig kildret efter
Prækener. Leop.EB.328. 2.2) ^ om sejl, der
ikke er fuldt, men hvis hjørner bevæges lidt
af vinden, lade Seilene kildre. F<SO. SaU
XIII.849.
3) (især W) overf.: udsætte for en let-
tere (og derfor især: behagelig) paavirk-
ning af sanser, tanker, følelser osv.; til-
fredsstille; behage; smigre; især (lidt
nedsæt.) om hvad der tilfredsstiller de min-
dre værdifulde egenskaber. Jeg veed hvad
der kand beta Mand-Folk og kilde Sin-
det paa dem. KomGrønneg.I.81. det (kan)
stundom kille (sjællænderen) at blive yn-
ket. Ynk er fordringsløst og giver en
æggende Udsigt til, endda uden altfor
store Anstrengelser, at overgaa Forvent-
ningerne. YilhAnd.N.77. Da lo den Gamle
i sit hvide Skæg, kildet af Stolthed over
sine Hænders Arbejde. JFJens.^r .^84. der
er ingen Ting der kand meere kildre
end at mand bliver loost. Kom Grønneg.
11.298. *Her offres til Eenevolds Throne, |
I kiærlig og kildrende Tone, j En Sang,
som dog Sandhed giør sød. Stub.91. *hvor
det dog er kildrende for Qvindens Hu, |
At tvinge Mandens Stolthed. Oehl.KG.290.
*Du (o: kunstneren) kildrer de rige Daa-
rer | Med Øjelyst og Leg. PMøll.I.129.
*Ham gotted min Extase, | Min Nydelse
med Dvælen | Ret kildred ham i Sjælen.
Bødt.97. (tiden efter julirevolutionen) var
træt af at hidses, ønskede højst at kildres.
ERannover.NA.156.\i kildre ganen fo^s.
gummerne, se u. I. Gumme 1), tilfredsstille
kræsenhed, de got Folk, der . . drikke den
ædle Druesaft, ligesom de spise Østers —
blot for at kildre deres Gane og at styrke
deres M&ve.Ew.(1914).IV.277. naar det
meere gielder om at fylde Maven, end at
kildre Ganen.ro(ie.7J.i 55. M0.L729. D&H.
jf.: han (smilede) med et ganekildret
Smil, og kunde ikke tilbageholde den Be-
mærkning, at Kringlerne denne Gang var
lykkedes hende ganske særlig. Gjel.M.278.
kildre ens øren olgn., omlyd, toner, tale
osv.: klinge behageligt for en; volde en glæde;
smigre en. *Naar de om din Pasqvil faae
mindste Nys at høre, | Som Sekke-Pibe
det kand kildre deres Øre. FrHorn.PM.50.
Øret kildrende TsdemsLSider. Adr.UT.1767.
nr.1.3. *Løvernes rasende Brøl, Tigerens
hungrige Hyl | Kildrer Øret ei meer (o:
i amfiteatret). Holst.IL152. (hestens) Øre blev
kildret af hendes bløde og klare Stemme.
Gjel.R.109. II (nu næppe br.) refl.: glæde
^\9j fryde sig. hånd kunde under Confes-
sionens Læsning ey saa berge sig, at
mand jo kunde læse i hans Ansigt, at
han kildrede sig, naar der kom noget,
der rørte V2i\en.Tychon.AB.193. 'Hånd
sad og kildrede sig med den søde Grille, |
AtFikke var saa smuk, saa dydig og saa
stille I Som nogen Pige i det hele Kiø-
benhavn. Prahl.BJ.15.
Kilde-, i ssgr. (dial. m. former svarende
til I. Kilde (se ovf. sp. 317^'«), jf. Moth.K82.
VS0.1ILK75. MDL.265. Feilb. se oas. u.
Kilde-mand, -ramme, -trug^. af I. Kilae (1)
(jf. dog Kildehen). -aa, en. fj/. -f lod, -sø ;
1. br.) mindre aa, der sammen med andre
danner en større, den ene af Gudenaas
10 Kildeaaer, Hammer Mølleaa.Trap.*7/J.568.
-aare, en. vandaare i jorden (jf. Brønd-
aare;. VSO. MO. D&H. -arts-beskat-
niiijCy en. [I.S.i] (emb.) d. s. s. -beskatning.
Landbo. III. 97. -ben, et. se Kileben. -be-
skatning;, en. [1.8.1] (emb.) beskatning,
ved hvilken der tages hensyn til de skatte-
pligtige indtægters forsk, oprindelse og art
(i regelen saaledes at faste og varige ind-
tægter, fx. kapitalrente og klosterhævning, an-
20 sodtes til højere skat end indtægt ved per-
sonligt arbejde). LandbO.III.97. PoUkl921.
5.sp.l. -besøg:, et. (jf. -færd, -rejse; især
foræld. ). AugFSchmidt. Danmarks Helligkil-
der.(1926).24. -blok, en. (især foræld.)
blok (2), bøsse, opstillet ved en (hellig )kilde
til indsamling af gaver. Trap. '^11. 27 3. Aug
F Schmidt. DanmarksBelligkilder. (1926). 53.
-brend, en. (nu 1. br.) brønd, hvori van-
det fra en kilde opsamles. Moth.KlOO. Molb.
30 Ev.U.(1854).182. D&H. -bæk, en. (især
poet.) en fra en kilde rindende bæk. man
vandrer . . langs med bugtende Vande
og rindende Kildebække. Molb.Dagb.66.
Drachm.DS.133. -dag:, en. (især foræld.)
dag, paa hvilken der gøres besøg ved en
kilde, holdes kildemarked olgn. ( jf. -tid). Rahb.
ProsF.IV.14(se ovf. u. I. Kilde 1). sa.E.1.99.
AugFSchmidt. DanmarksHelligkilder.(l 926).
100. -dam, en. (især fagl.) dam, der faar
40 sit tilløb fra en (uden for dammen liggende)
kilde (jf. -sø). Landbo. 1.519. O ;■ dyr-
kelse, en. dyrkelse af (en) helligkilde(r).
AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder.( 19 26).
16. -fest, en. (især foræld.) festligheder
ved en helligkilde (jf. -forlystelse, -marked^.
VSO. AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder.
(1926).30. -flod, en. (jf. -&&, -dam, -sø;
især fagl.) (mindre) flod, der sammen med
andre danner tilløb til en større. Hvilken
50 af Kildefloderne der er Hovedflod, kan
der undertiden være Tvivl om. Steensby.
Geogr.162. -forlystelse, en. (jf. -fest,
-marked; især foræld.) spec. (kbh.) om for-
lystelser paa dyrehavsbakken. Ing.EF.V.94.
Kildeforlystelserne eller Bakkelivet. i2i^e^.
^^/ul913.5.sp.3. -frisk, adj. (poet.). *den
Tid er snart forbi, | hvor Kunsten gaar
omkring ved højlys Dag | saa kildefrisk,
med Glæden saa fortrolig. Drachm. UD.
^171. en kvægende, kildefrisk Latter, der
vældede frit fra Gemytets Muld. Gjel.M.
191. -frne, en. (jf. Elle-, Hyldefru eoZ^n. ;
sj.) overnaturligt kvindeligt væsen, der tæn-
kes at bo i en kilde, værne den m. m. (jf.
-jomfru, -mand 1, -nymfe, -vætte^; om Kir-
sten Pil (sml. OehlDigte.(1803).256.299):
X. Rentrykt 8/8 1928
21
Kildefre
kilden
324
Hrz.VIII.347. -fra, en. (zool, nu sj.) den
grønne frø; vandfrø; Rana esculenta L.
EPont. Atlas. I. 658. Cuvier. Dyrhist. 1. 322.
Funke. (1801). 1.261. || om den butsnudede
(brune) frø, Rana platyrrhinus Steenstr. (jf.
Græsfrø;. BMøll.DyL.III.81. -færd, en.
(jf. -besøg, -rejse; nu næppe br.). Sankt
Hanses Kildefærd uden Østerport har ført
en stor Hob Betlere her til Byen. Cit.1705.
(KbhDipl.V.798). CP -s:raii8kiiins:, en.
[1.3.2] (jf. -studium;, at forberede sig ved
en omfattende Kildegranskning (l.udg.:
Kilde -Studium;. Grundtv. HV.U.(1867).x.
-^æsit, en. (især foræld.) person, der søger
til en hellig kilde, et kildemarked osv.; spec.
(kbh.) om gæster paa dyrehavsbakken. *Det
ligere saae ud, som hver en Kilde-Giest |
Sig havde foresat at holde Bacchi Fest.
ChrFlensb.DM.II.138. Ing.EF.II.253. MO.
VilhAnd.S.130. -hans, en. (nu næppe br.)
nedsæt, betegnelse for en kilde- ell. dyrehavs-
gæst. Meningen er . . ikke, at Præsten
skal sidde i Dagligstuen som en Kilde-
hans og tale om at tage i Skoven. JTierfc.
VIL418. -helgen, en. (foræld.) helgen (1),
til hvem en kilde er indviet. Aarb.1926.17.
-jomfru, en. (jf. -frue osv.; i folketroen).
AugFSchmidt. DanmarksHelligkilder.(l 926).
97. -kalk, en. (fagl.) porøs kalksten, som
en kilde afsætter paa jordoverfladen; kalk-
tuf; fraadsten. opføre (kirken) af Mursten
i Stedet for . . af Kildekalk eller Fraad-
sten J'Law.^e.I.iO. TJss.AlmGeol.lO. -karm,
en. [I.l ell. (især) 2] (jf. -ramme; jy.) ind-
fatning om en (kilde ell.) brønd; brøndkarm.
Moth.K82. VSO. Feilb. AugFSchmidt.Dan-
marksHelligkilder.(1926).65. -kone, en.
kone, der har opsyn med en kilde, skænker
vand for besøgende m. m. [Levetzow.]Enung
Piges Historie. (1861). 38. Blækspr. 1896. 3.
-kritik, en. [1.3.2] (især hist.) metodisk
prøvelse af historiske kilders værdi. JohsSteen-
str.HD.105. Steensby.Geogr.35. -kritisk,
adj. [1.3.2] (især hist.) adj. til -\Lvit'\k.Steensby.
Geogr.35. -løb, et. (jf. -væld ; især dial.).
VSO. en af de vaade, rullende Stene her
i Kildeløbet. Bergs.PP.120. (han) laa bøjet
frem over Kildeløbet med en Vindunk i
Favnen. SMich.Dø.41. AugFSchmidt.Dan-
marksHelligkilder.(1926).20. -mand, en.
('Kjeld (ej-. MDL.265. Feilb.BL.354). 1)
[LI og 2] if. folketroen : overnaturligt mand-
ligt væsen, der tænkes at bo i kilder ell.
brønde (jf. -vætte samt -frue osv.). MDL.
265. Feilb.BL.354. AugFSchmidt. Danmarks
Helligkilder.(1926).97. 2) [1.2] (dial.) brønd-
graver. VSO.in.K75. MDL.265. Feilb.
-marked, et. marked (som tidligere ofte
holdtes) ved en hellig kilde. Thiele.1.68. I
Overmorgen er det Hjembæk Kildemar-
ked. Jeg har dog endnu nogle Varer at
sælge. Goldschm.n.78. HistMKbh.VI.87.
jf.: *Paa denne Kildemarkedsplads . . |
Med gammelt Kram og Modestads. Winth.
HF.l. -mos, en ell et. ^ bladmos af den
i ferskvand levende slægt Fontinalis L. (jf.
Brand-, Flodmos; ; især om F. antipyretica L.
VSO. Ro8tr.Flora.IL430.
kilden, adj. ['kil(8)n] (nu næppe br.
kildren. Ew.(1914).in.l83(sm8t.VI.178.241 :
kilder). Rahb.Fort.n.l61. VSO. f kildem.
Moth.KlOl. — nu kun dial. kilder. Moth.
KlOl. Ew.(1914).VLl78.241(jf.ovf.). Tro-
jel.1.44. VSO. Feilb. — nu kun dial. kid-
del. Tychon. AB. dl *". Langebek Lex. K89c.
10 VS0.IlI.K82(jy.). MDL.264. Feilb. Esp.
165. OrdbS.(Fyn)). gradbøjn. (1. br.; und-
gaas helst ved omskrivning )k\\åneTQ (JLange.
11.131), kildnest (Gjel.R.116). (ænyd. kid-
(d)el, wo. kilden (kitlen), jf. sv.kitslig ('f kitt-
lig, dial. kisluger;, no. dial. kislug, kitlug,
ty. kitzlich; sml. kissel; afl. af H. Mide)
1) som er let at kildre; som er mod-
tagelig, følsom for berøring (jf.Mldsk).
1.1) i egl. bet. Moth.KlOl. Kildne Ører ere
20 de, naar Hesten ikke taaler, at man rører
dem. Viborg.HY.16. jeg er kun noget kil-
den, naar nogen rører mig med et Stykke
koldt Jern. Hauch.E0.79. min Hals er kil-
len, og jeg holder ikke af Silkesnore. B^rz.
XIII.291. Han var en kælen Dreng og
kilden, som man siger, Elskovsbørn er.
Bang.Udv.97. LandmB.IL69. Hesten er
kilden for Sporen. D&H. 1.2) (jf. II. kilde
2-3; uegl. Pudsenmageren skal faae dem
30 til at lee, som have et kildent Mellem-
gulv. Foersom.Hamlet.78. *Villing kan man
have, I Torsk for kilden Mave. Drachm.
LK.44. man tilbringer sit Liv med at tumle
Varer og skelne og vurdere dem. Køb-
mændene bliver fine Næser, kildne Ga-
ner, Gourmander og Vinkendere. VVed.
BB.194. 1.3) ^ om fartøj: tilbøjelig til
at kæntre (ell. krænge over til siden). Har-
boe.MarO.478. e.br.
40 2) overf. 2.1) om person (persons følelser):
som er let at støde, fornærme; van-
skelig at omgaas. Moth.KlOl. dog er
han paa Ærens Vegne i visse Maader
ikke saa kilden, som de fleste. Skuesp.V.
431. Hvor killen maa dog ikke den Drot
have været, som flux foer i Harnisk . .
mod den hellige Dom-Stol. Grundtv. S aoco.
III.13. (hun) vælger at sige Folk Det,
som de nødigst ville høre . . hun selv er
50 yderst kilden i, hvad hun kan taale. CBernh.
VII1.37. enkelte Steder, hvor Udtryks-
maaden var stødende for en kilden rus-
sisk 'NsitioTialfølelse. Brandes.X.83. 2.2) om
sag, forhold: som maa behandles med varsom-
hed, finfølelse, takt; vanskelig at røre ved;
delikat (4). en Sag af en ikke mindre
kilden Natur, hvori jeg paa samme Tid
var indflettet. Rahb.E.L306. det (var) dog
altid en kilden Sag at ansees for æreløs,
60 enten det var med Ret eller Uret. Ing.
EF.VIII.71. *Det er en meget kilden
Sag I At lave Ønsker for en Anden. Winth.
XT.102. Engelske Statsmænd hjælper sig
tidt ud over et kildent Punkt ved et mun-
tert lnåi2i\å. Hørup. III.203. I det hele
taget har Fortrolighed altid været mig
326
Kildenhed
KUdesta
noget meget kildent. Jeg synes, det har
lignet at blive rørt paa mit blottede Le-
geme. KLar8.AH.2 5. det kildne Spør^s-
maal om Pengenes Yæråi. ABubow.Natio-
nalhankmsHistoriel818-78.(1918).5L
H.ilden-hed, en. (nu næppe hr. Kil-
der-. Leth.(1800)). især til kilden l.i (jf.
Kild;. vAph.(1764). VSO. LandbO.IIL98.
Nede i den lange, mørke Korridor puslede
det og fniste det. Det var Konen, som var
ved at omkomme af Morskab og Kilden-
hed. TomKrist.LA.27. -skab, en. (1. hr.)
d. s. Saa kom en Hvirvelvind .. Vidjen
blev aldeles svejrygget af Kildenskab og
vred og skabte sig som et Barn, der åik-
les. AakJ.VF.229.
03 Kilde-nymfe, en. nymfe, som tænk-
tes at bo i ell. ved kilden; især som gengi-
velse a/" Najade (jf. -frue osv.). vAph.(1759).
AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder.(1926).
97. -olie, en. (fagl.) olie, der stammer fra
en oliekilde (mods. olie fremstillet ad kemisk
vej). Eiget.^Vel913.1.sp.2.
I. Kilder ell. (i bet. 1 nu oftest) Kild-
rer, en. [ikil(r)8r] flt. (1. br.) -e (D&R.
Saaby.''), {jf. ty. (i bet. 1) kitzler; til II.
kilde) 1) (anat.) del af de udvendige
kvindelige kønsorganer (Clitoris). Kil-
der: Kiileren eller det Emfindtlige, som
sidder under Skammen. BWichmand.Un-
derviisning for Jordemødre. (1 755).6. Levin.
Kildrer: Gynæol.XIIL9é. Sal.^XV.183. \\
om tilsvarende organ hos dyrene. Kil der : Vi-
borg&Neerg.RB.37. LandbO.IIL313. 2) (jf.
II. kilde 1 slutn.; jarg.) rotting. Kild'ren.
Dania.IIL55. II. Kilder, et ell. (sj.) en
(Ew.(1914).IV.272). [ikil'ar] uden flt. {til IL
kilde) \) (nu sj.) fornemmelse, som op-
staar vedkildren. nu brast Kildret frem
paa Hoften, og straks efter svirpede en
brændende Prik ud omme imellem Ladn-
derne. AKohl.MP.IIL84. || (jf. II. kilde S)
overf. den første Kilder, som min Siæl
har følt ved de nye, de besynderlige . .
Billeder, som udklækkede af Viinens
Heede sværmede omkring den. Ew.( 1914).
IV. 272. smst.in.265. \\ om hvad der kan
kildre, den kælne Gane, som idelig op-
hitter nyt Killer. Vilh And. Erasm. 1.228.
2) (sj.) kildenhed; kild. Pigebarnet har
Kinder som Gravenstenere, hun er lille
og tæt, holdt i Rødt pg Sort, struttende
af Kraft, Kilder, Sundhed og Appetit til
Mandfolk og Elskov. Bønnelycke. Sp. 203.
III. kilder, adj. se kilden.
Kilde-ramme, en. [1.2] (jy.) d. s. s.
-karm (jf. Brøndramme^. han (kom) tum-
lende hen mod Kjeldrammen med Haan-
den i Greb omkring Trækkoens Horn.
Aakj.VB.53. Feilb.
Kilder-ben, et. se Kileben.
Kilde-rejse, en. rejse til en (hellig,
helbredende) kilde; spec. (kbh., nu næppe
br.) om tur til Vartovs kilde ell. (senere)
til Jægersborg dyrehave (jf. -besøg, -færd^.
Disse Kilde-Reyser giordtes af Devotion
i gamle Dage, men nu troer jeg, at hvert
andet Telt er et Rore -Runs. Holb.KR.
III. 7. Beytr. Sjæll II. 4 73. Ing. EF. V. 13.
AugF Schmidt. DanmarksIIelligkilder.(l 926).
55.
kilder-kær, adj. [II] (sj.) som holder
af at kildres; overf.: jeg (tvivler) paa, at
nogen Dødelig besidder et følsommere,
ømmere, og — hvad skal jeg kalde det?
10 — kilderkjærere Hjerte, end \eg.Ew.(1914).
IV.273. kildern, adj. se kilden.
Kilde-salt, et. (fagl.) salt, som faas
ved indkogning af vand fra saltkilder. Salt-
værkerne i Norvich . . bestaae saavel af
Steensalt som Kildesalt. FrSneed.1.557,
Brunnich.M.159. Hage.* 851. -skrift, et.
[1.3.2] (især hist.). MO. Sal.XIX.788. || (sj.)
til I. Kilde 3.1. „Nordlands Trompet", der
ikke uden Grund kan opfattes som Kilde-
20 skriftet for den senere særlignorske Poesi.
VilhAnd.HB.24. -skad, et. (nu næppe
br.) stadig fugtigt sted paa mark (eng)
uden vand paa overfladen. VSO. -spring;,
et. {ænyd. d. s.; især poet. ell. dial.) (stærkt
fremvældende) kilde, af Biergene komme
Kilde-spring, som løbe igiennem Staden.
Pflug.DP.419. *Kildespringet lisled.Winth.
HF.124. *frisk som et Kildespring, der
ler i Solen. Drachm.BK.141. Esp. 165. \\
30 (jf. I. Kilde 3j billedl. hvad som findes i
disse tvende Bøger, er altsammen nyt, og
som af ingen anden hidtil er udgivet,
omendskjøndt alle de andre Ting ere at
udlede af dette Kildespring. LTid.1727.
496. *Mindet vel lader som ingen Ting,
I Er dog et lønligt Kildespring. Grundtv.
PS. VI. 445. Kildespringene til Revolu-
tionens offentlige Mening. Verdenskult.VL
391. -sted, et. 1) (1. br.) til I. Kilde 1.
40 D&H. jf. : Jeg har altid elsket kildesteder,
både dem på bjærgene, hvor de spæde
begyndelser gøres til de mægtige floder,
og dem — i reglen små, stille hjem —
hvorfra de mennesker udgik, som blev
ophav til stærke bevægelser i menneske-
livet. i^4 Jensen. Fenie<i Jer.fi 955;.98. 2) til
I. Kilde 3. 2.1) (1. br.) til I. Kilde 3.i. De
enkelte Personligheder ere Kildestederne
for Samfundets Liv. VortHj.I.Indl.7. JV
50 Jens.(Pol.y6l927.13.sp.5). 2.2) (især hist.)
til I. Kilde 3.2, om sted i, citat af et værk,
der bruges som bevis, hjemmel for en an-
tagelse ell. paastand, dette korte Kildested
af Jean Pauls uhyre fire Binds Roman.
Brandes.IV.255. CSPet.Litt.1.583. -stndi-
L, et. [1.3.2] Cy/". -granskning; især hist.).
Thierrys Værk . . forbinder med historisk
Nøiagtighed og Kildestudium Aandens
Sandhed, Hiertets Varme og den . . nød-
60 vendige poetiske Indbildningskraft. Oehl.
Er.IV.242. Schand.AE.81. -sa, en. (især
fagl.) 80, hvis vand kommer fra en ell. flere
kilder uden tilløb fra større vandløb (jf.-da.m).
JHage.Den reneQeografle.( 1833). 180. Ager-
sø er en Kildesø. Fleuron.SK.160. \\ om en sø
i forhold til den flod, som danner afløb fra
21*
827
Kildetid
Kile
søen (jf. -aa, -flod;. Ptolemæus beretter
om Nilens Kildesøer. JohsSteenstr. Kund-
skaben om Jorden. (19 10) .40. -tid, en. tid,
paa hvilken der er fest ved en kilde (jf. -dag^.
*Til den sommergrønne 0 | Skal os Baa-
den bære; | Der er lystig Kildetid. HC.4wd.
X.208. AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder.
(1926). 65. II syec. (kbh., nu næppe br.) om
den tid, da der er forlystelser paa dyrehavs-
bakken; dyrehavstid. Éahb.LB. 1.483. Han
har tinget sig i Kost og Logis herude,
saalænge Kildetiden varer. Heib.Poet.VI.
141. HistMKbh.VI.89. Komedien „Kilde-
rejsen" er . . bleven opført i selve Kilde-
tiden, fra Sankt Hans Aften til Fruerdag
{2. Juli). VilhAnd.S.90. -trug:, et. [1.2]
(dial.) brøndtrug. VSO.III.K75. MDL.265.
Gaardspladsen, der laa i (skygge) ud til
Kjeldtruget, hvor Jens . . netop stod og
vaskede sig.FrFoulsen.R.169. Feilb. OrdbS.
(Fyn). -Tand, et. (æda. keldæ watn)
Holb. KR. III. 3. AugF Schmidt. Danmarks
Helligkilder.(1926).16. billedl.: *Vor Sjæle-
Tørst og lædsker han (o : gud) \ Med Livets
klare Kilde- Vand: | Med Aandens Naade-
Strømme. Grundtv.SS.1.253. || ofte i udtr.
for tarvelig, knap (nøjsom) levemaade. *Kun
Tak til Gud, ej Klage lød | Ved Kilde-
vand og sparsomt Brød. Thaar. PB. 51.
*med en straatakt Hytte | Den (o: kærlig-
heden) nøies og med Brød og Kildevand.
Eeib.Poet.IV.333. JVJens.Di.77. isæriforb.
kærlighed og kildevand, om idyllisk
kærlighedsforhold (uden bekymringer for ud-
kommet). Jeg har aldrig havt Smag for
Kildevand og Kjærlighed. Jeg vil have
Pragt, Tummel, Bevægelse. Schand.TF.II.
201. Blækspr.1896.3. de maa nøjes med
kærlighed og kildevand j talem. : kærlighed
og kildevand holder ikke længe stand.
D&HJ.545. II (sj.) d. s. s. -væld 1. Kand
lædskede sin tørst af et klart kilde Vand
som fait need af en klippe i en liden huule.
Dumetius.III.45. -vang, en. (poet.;
beklæd, blev Arbeydet forgieves forme-
delst Kildevæld, som ey kunde stoppes.
Holb.Staat.505. *Det Kilde Veld, som her
sit Udløb haver taget, | er af Kirstine
Piil først fundet og opdaget, indskrift (fra
ca.l720) over Kirsten Pils kilde i Jægersborg
dyrehave. (jf. Trap.*II.296). Heib.Poet.III.
1. br.) vang (eng) med kildevæld; især i billedl.
udtr. *Til vi samles efter Haanden, | Ret
i Livets Kilde-Vang, | Mødes her og hist
i Aanden | Daglig vi med Moses Sang!
Grundtv.SS.1.642. Vandre de gjennem
Taaredalen, Gjøre de den til en Kildevang.
Monrad.Ps.297. \\ om Danmark. *dig, Kong
Frederik i Norden I | Odeismanden til den
Kildevang. Grundtv.PS.III.157. jf.: *Men
skulde vel i Tiden det hænde sig engang,
I At Voldsmænd sig mon vove til Dan-
marks Kildevang. ^a^^er.JJ.^88. -vogn,
en. (jf. -dag, -tid; kbh., nu næppe br.) især
om (kaper)vogn, der i sommermaanederne
kørte til Jægersborg dyrehave, (han) satte
sig . . paa en Kildevogn, og trissede ud
til mig. Pram.III.434. *Færdig til Jægers-
borg Skov pakket en Kildevogn stod. Oehl.
PSkr.1.272. Davids. KK. 388. -Tæld, et.
flt. d. s. ell. t -e (Vi'^il8e.R.V.144. Bagges.IV.
17). 1) (især poet.) d. s. s. I. Kilde 1 (jf.
-spring/ da samme Dock var gravet og
449. AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder.
(1926).52. billedl: de mægtige Mure med
10 de vældige Kildevæld af vedbend, der
springe frem af hver Pore i dem og hænge
ned i brede Strømme. Tops.II.555. 2) O
overf.: d. s. s. I. Kilde 3.i. *at Skue-Spil
ophørte, I Af andet Kildeveld en Gnierie
herrørte. KomGrønneg.I.30. *Kilde-Væld
kun er Budskab mit | Til lutter Fryde-
sange. Grundtv.SS.III.39. hans Sjæl (kvæ-
gedes) dagligt . . ved det galliske Vids
Ki\åeyæld.FrPoulsen.HH.157. -Tætte, en.
20 (jf. -frue, -mand 1; l.br.). AugFSchmidt.
DanmarksHelligkilder. (1926). 97. -«rrred,
en. ^ en fra Nordamerika indført laksefisk,
Salmo fontinalis Mitchill. Frem. DN. 543.
DanmFauna.XV.154.
kildre, v. se H. kilde, kildren, adj.
se kilden. Kildrer, en. se I. Kilder.
kildsk, adj. [kil's^] (til H. kilde; sj.)
d. s. s. kilden (1). Eens Blod posede sig
op dernede i Underlivet og blev blytungt
30 og kvalmesødt og kildsk. AKohl.MP.II.83.
II hertil: Kilåskhed. smst.113.
L Kile, en. ['ki'la] flt. -r. (ænyd. d. s.,
SV. kil (fsv. d. s.); vist fra mnt. kil, sml. ty.
keUe; j/.LKil)
1) (tresidet) stykke (prisme) af stærkt
materiale (træ, jærn olgn.), der især anven-
des til kløvning af andre faste stoffer (træ,
sten osv.). Moth.K102. Hvor vi skal være
M estere, da maa Staal til at bryde Jern,
40 haarde Kiiler til at kløve haarde Knuder.
Hersl.TT. 1.120. I Stedet for Tænder blive
(o: ved en fortandet bjælke) derimod ind-
satte Dybler eller Kiler . . imellem Tøm-
meret, efter at de nødvendige Udklink-
ninger dertil ere indskaarne, og Stykkerne
blive . . forbundne ved Bolte. ForklTøm-
r ere. 17. de rejste Korset i et Hul i Jorden,
men det vilde ikke staa fast og lige, og
de rokkede det til og fra og drev Kiler
50 og Pløkke ned rundt om det. JPJac.IL
385. »Flækker og Kiler (jf. Flint(e)kUe;
frem af Mulden bryde, | Samlerens Skab
i Varetægt dem f&aer. Recke.BD.7 7. Kiler
anvendes paa mange Maader til at holde
Maskindele sammen med. Eannover.Tekn.
313. II (foræld.) om iræpløk(ke), hvormed en
hjulplov kunde indstilles til at pløje mere
ell. mindre dybt ell. bredt; plovkile (jf. u.
n. kileLij. Cit.ca.l760.(Thott4n416.103f.).
60 SjællBond.104. HUssing. Det gamle Als.
(1926). 51. jf. Hertel.A.234 (se drive sp.
979^^). II billedl. Prædikanterne vakte For-
styrrelse i intime Slægts- og Venskabs-
forhold, drev en dogmatisk Kile gennem
gode og naturlige Følelser. Schand. O. II.
355. to (ægtefolk), mellem hvilke Skæbnen
329
kile
kile
330
er i Færd med at drive en Kile ind. Nat
Tid}^U1927.1S.8p.l. jf. bet. 2: Besiddelsen
af Polen er . . af overordentlig Betydning
for Rusland. Det danner en militær-stra-
tegisk Kile ind i Centralevropa. ChrBevent-
low. Rusland ogRu8serne.( 1916). 128. || talem.
(nu 1. br.): den ene kile driver den
anden (ud). Moth.K102. vAph.(1759). jf.
Holb.Ep.IV.425.
2) om forsk, ting, der har ,form som
en kile (1). en kile iord (o : jordstykke for-
met som en kile). Moth.K102{jf. SamsøsSted-
navne. (1922). 17). den Deel (af en podekvisf),
som skal sættes ned i Spalten, hvilken vi
kalde Kilen, da den . . som en Kile løber
spids ud til Enden. Fleischer.HB.305. Halm-
Madratser med tilhørende Hoved-Kiler (d:
skraapuder). MR.1794.624.Yilågæssene var
. . gaaet nordpaa i lange, skinnende hvide
Kiler. .TYJens.M.I.lGO. flg. spec. anv. frem-
hæves :}\ trekantet stykke tøj, der indsættes i
klædningsstykker olgn. for at gøre dem vi-
dere. En kile i en skiorte. Moth.K102. som
den Kjole klæder Dig I . . Hjalp det saa
noget med de Kiler under Armene? Oversk.
11.61. Benklæderne . . isat Kile i Skridtet.
PolitiE.KosterbUyiol923.3. || om stykke paa
en hjemmestrikket strømpefods hæl, hvor luk-
ningen foretages kileformet. VortHj IIIl.lll.
Il (sko.) læderstykke, der anbringes i skoens
hæl mellem kappen og ydersaalen for at
gøre hælen højere, ell. som stikkes ind (i vri-
sten) over den alm. læst for at give fodtøjet
god form (jf. II. Hyskenj. Skomagb.56. \\
(sprogv. ell. arkæol.) om kileformet skrift-
tegn (jf. Kileskrift^, (en) skråtliggende kile
bruges til at adskille ordene (i kileskrift).
VilhThoms.Afh.1.117. ogs. (herald.) om lign.
tegn som heraldisk figur: PBGrandjean.He-
raldik.(1919).83. \\ (dagl.) tyk skive brød, ost,
kød osv.; humpel, en kile brød. Moth.K102.
MO. (han skar) ikke Skiver af Tantens
Mesterværker af Rullepølse, men Kiler, der
vilde have vakt en retsindig Husmoders
dybeste Indignation. Tops.III.126. Feilb. \\
(jf. Tordenkile ; poet., nu 1. br.) som omskriv-
ning for lyn. *Af den raske Liunilds Pile |
Kand et Træ vel skrækkes saa, | At det
visner af slig Kile, | Faaer en Aske-Kiortel
paa. Clitau.PT.78. *fastere skyde mod Jor-
den de takkede Kiler. TBruun.S.230. sml. :
•naar Stormen iler | At slaae (havet) med
forfærdelige Kiler. Hrz.GB. 45. \\ (jf. nt.
kil, kølle, samt sammenblandingen af ty. keil
og keule; sml ogs. II. kile S) f om en kølle.
(Herkules) stødte (o: støttede) sig ved sin
store kiile. Dumetius.III.65f.
II. kile, V. ['ki'la] -ede ell. (nu sj. i rigs-
spr.) -te (Ing.LB.I.137. JHelm8.NV.74.
Feilb.). {ænyd. kile (om sig), slaa (om sig),
8v. kila (av) i bet. 2, no. dial. kila i bet. 1,
nt. kilen i bet. 2, jf. ty. keilen; afl. af I. Kile;
jf ogs. III. Kil)
\) til I. Kile. 1.1) (især fagl.) drive ki-
ler ind i noget; især: drive kiler ind i ell.
om noget for at gøre det fast; fæste ved
kiler. Moth.K102. Kile en Mast.Søieæ.
(1808). Funch.Mar 0.11.71. Feilb. jf.: En
mindre Lækage over Vandet kan stoppes
ved at kile Hullet fuldt med Træ, over-
hælde det hele med Kultjære eller Brun-
tjære og strø tørt Cement i. KuskJens.Søm.
312. II kile en plov olgn., (jf. u. I. Kile 1;
foræld.) bringe en (hiul)plov til at pløje mer
ell. mindre dybt (bredt) ved at slaa paa ki-
lo lerne, smaa Furer, som enhver Bonde . .
veed, hvorledes han skal kiile sine Jern
(D:plovjærn) efter. Fleischer.AK.60. Ved den
evige Kilen blive de bedste Plove snart
fordærvede. Olufs.Oec.VIIl.210. D&H.
jf. HUssing.DetgamleAl8.(1926).51. || kile
af (jf. afkiie 2). Surringen maa kiles godt
af. KuskJens.Søm.268. kile sammen, sætte
sammen, forbinde v. hi. af kiler. VSO. MO.
D&H. billedl. : (en splint) af det Rette sæn-
20 ker sig i Væsken, og . . skiller de slum-
rende Atomer ud, saa de fare imod hin-
anden til Møde, kilende sig sammen. Nit
i mt.JPJac.II.212. kile ud, m. h. t. hul-
rum: udfylde med kiler. Huulhederne, som
fremkomme ved Stenenes uregelmæssige
Form, maa kiles ud . . med mindre Styk-
ker ^teen. ForklMurere.l7 . || (jf. Kile sp.
329*^; spøg., nu næppe bi-.:) at kile Maden
med Brød o: spise meget Brød til Sulet.
30 VSO. kile efter med Brød o: at spise me-
^et Brød ovenpaa det Fede. sms<. 1.2) især
t forb. kile af, (jf. af kile 1; nu næppe br.)
afskære et (kileformet) stykke af no-
get. Moth.K102. al Klipfisk bør kiiles. At
kiile, bestaaer i, at skiere den Deel af
Nakken bort, eller Snippe, som gemeen-
lig pleier at hænge ved Kroppen. Olavius.
Skagen.(1787).205. at kile et Stykke Brød
af. VSO. jf.: man . . sluttede Freden til
40 Kiel, ved hvilken man lod sig kile Norge
fra. Blich.MT.89. 1.3) uegl: drive, presse
noget ind i noget andet ell. ind mellem to
andre ting; især i forb. kile ind: Vikinge-
togene . . kilede Nybygder ind i Hjertet
af det gammelangelske hBJid.Wors.Slesvigs
Oldtidsminder. (186 5). 7 4. Cyclisten blev ki-
let ind mellem hende og Fru L. Bang.SQ.
93. Skibet kilede sin Vej lige ind i Øen.
BerlTid.^ysl922.Aft.3.8p.4. overf.: Bern-
50 storff mente, at Øjeblikket var gunstigt
for et Forsøg paa at kile sig ind mellem
de to Stater (d: Frankrig og Nederlandene).
AFriis.BD.I.157. || m. reft. heyisobj. de eksa-
mensspændte unge Mennesker, der kilede
sig Vej gennem Trængslen for at finde
Logi og Eksamenslokalet. NJeppesen.R.53.
^•4) (jf- afkile 3; nu sj.) give kileform,
jf. : *Bredt kiledes over den solblå Sø en
skumhvidt væltende Bølge: | Niels Juel
60 og Jylland og Heimdal i tætsluttet Køl-
vandsfølge | stod frem mod de fjendtlige
Or\ogsm?end. Rør d.GK.160. \\ intr., i forb.
kile ud, (bjergv.) om malmaare olgn.: ende
med en spids. Sal.^XV.635.
2) (dagl.) tage fat med energi, kraft, hur-
tighed 08V.; skynde sig; ile; arbejde hur-
831
Kile-
Kileindskrift
382
tigt og energisk. *Til Rendsborg er de
rendt, lad dem kile til Kiel. Hostr.SD.IM.
der kommer han kilende henne paa Ga-
den. Etlar.SB.380. Hun kilede saa hurtigt,
som hendes smaa Ben kunde bære hende.
FLevin.SQ.95. Akkurat 1 svarede S. for-
nøjet og kilede videre med sit Skriveri.
Fl)rachm.K.168. Seinebaadene kiler frem
og tilbage under Broerne. JVJens.GR.95.
II i særlige forb. m. adv. ell. præp. (han) foer
ned ad Skraaningen. Studenten raabte
leende: „Nej, se, hvor han kiler Sit.**Gold-
schm.III.80. Skomagerens Marius (stod)
Saa Apotheket . . med Dørgrebet i Haan-
en, parat til at kile af, naar Provisoren
kom efter ham. ^awd.(r. 7 7. Kværnd. OrdhS.
(Loll'Falster). kile af sted. MDL.269.
han kilede afsted, uden saameget som at
sige Farvel eller saadant li^oget. AlhH an-
sen. DalhyFræstegaard.(1866). 26. Jeg løb
saa rask jeg kunde . . Gud Fader bevar
os, hvor jeg kilede af Sted. CarlSør.S.II.
146. hun kilede løs med Stopningen.
GyrLemche. D. 42. RUtzeb. VedHoksør Fjord.
(1902). 56. i forb. m. præp. paa; ogs.: slaa
løs paa. med en Ulvs Glubskhed kilede
han nu løs paa Fadene; det ene Stykke
Kjød forsvandt efter det andet, ^a^^enl.
58. *De løs paa Personen kan kile, | jeg
finder mig rolig i Vold. Floug. 11.206. fra
et Udhus i en lille Smøge kiler en Har-
monika løs paa en ^e^t\\.r\ AlbaSchwartz.
Skagen.I.(1912).3. kiler paa, hugger disse
Sqvadroner i Fl&nkken. Kom Grønneg. III.
186. Kiil nu paa Kudsk, at vi betids kunne
naae Ringsted. CBernh.VIII.12. Vil du saa
se, du kiler paa med at smøre Maden.
AndNx.FE.IIi.230. m. paa som præp. : *Den
halve Deel (af tropperne) sig hvile I | Den
anden Halvdeel kile | Paa Fjendernes Flok!
HCAnd.SS.IX.267. *efter Dagens Gjerning
ud sig hvile | Ved luun Passjar, mens de
paa Spillet kile. FalM.IV.236. Han kilede
af alle Kræfter paa Lektierne. Gadeordb.^
kile paa skindmæren, (nu næppe br.)
skynde sig. Gadeordb.^'^ J| (1. br.) m. obj., i
forb. som kile i sig, skynde sig at spise;
sluge. Han kiler ret Maden i sig.VSO.
3) (vist omdannet af kyle ved tilknytn. til
bet. 2; sml. ogs. I. Kile 2 slutn.; nu kun dial.)
kaste; smide, giv mig den Hat .. næste
Gang skal jeg kile ham den for Fødderne.
CBernh.NF.IIL158. Esp.165. Thorsen.22.
151.
Kile-, i ssgr. af I. Kile (jf. Kil-j; under-
tiden vekslen mellem ssgr. m. Kil- og Kile-
(se Kile-knogle, -ramme, -sko samt Kil-
hakke;. -ager, en. (landbr.) kileformet
ager. ere Marksiderne ikke ganske, men
nær parallelle, bliver den sidste Ager en
saakaldet Kileager, bredere i den ene end
i den anden Ende. LandmB.1.445. jf. Sam-
søsStednavne.(1922).l?. -ang^reb, et. 5«;
(nu næppe br.) rytterangreb mod et enkelt
punkt af den fjendtlige linie. MilTeknO.
-baand, et. (fagl.) baand, hvori stenbry-
deren bærer reservekiler. OpfB.^IV.19. -ben,
et. (i bet. 3 ogs. (nu næppe br.) Kilde- ell,
t Kilder-. VSO.). {efter ty. keilbein; i bet. 3
maaske egl. til H. kilde) f) (anat.) knogle,
som danner en del af hjerneskallens under-
side; hvepseben; Os spheno'idale. Moih.K102.
Fanum.382. LandbO.II.661. || hertil Kile-
bens-hule (d. 8. s. Kilehule j, -legeme (o: den
midterste, terningformede del af kilebenet),
10 -vinge (om vingeformede udløbere fra kile-
benet (jf. Ganevinge;;, se SaUXIlL840. 2)
(anat.) navn paa flere kileformede fodrods-
knogler (Ossa cuneiformia ell. spheno'idea).
Saxtorph.0.9. Fanum.383. LandbO.I.194.
3) (kog.) laarben af (spiselige) fugle (med
vedhængende kødstykke). Kilde-: Moth.K
101. *et lekkert Kilde-Been | Af dend
kalkunske Hønne. LThura.Foet.144. BH
Bech. Det unge Menneske efter Moden. (1 786).
20 45. MO. „Forskæreren skulde have det
bedste Stykke (af gaasen)."" M. tog da
Kilebenet. Goldschm.VIII.320. Const.
Kogeb.107. -bolt, en. 0 kileformet bolt.
Herrecykle . . den ene Pedalarm er med
Kilebolt, den anden med MuHe.FolitiE.
KosterbUViol924.3.sp.l. -bryst, et. (anat.)
d. s. s. Gaasebryst 2. Fanum.383. -bæg^er,
en. S^ navn paa slægten Obione Gårtn. af
salturtfamilien. Lange. Flora. 288. Rostr.
30 Flora.I.140. -bejle, en. ^ (foræld.) om
en slags bøjle m. tilhørende kiler anv. ved
feltbroslagning. MilTeknO. -ilriver, en.
(bogtr.; nu næppe br.) kort træstykke, der
tidligere anvendtes til at drive kilerne fast
i kilerammen. Larsen, -formet, adj. (nu
næppe br.-iotm\g. vAph.(1764). VSO.). de
kileformige Indskrifter i Persepolis. Rask.
17.5750/. Kileskrift;. Graagjæs og Sæd-
gjæs . . komme dragende . . i nøjagtig
40 kileformede eller rettereV-form ede Flokke.
Frem.DN.444. Vinduesindfatningerne (be-
staar) af raa eller kileformet tilhugne
Marksten. Aarb. 1914.122. || spec. (bot.) om
blad (ell. bladlignende legeme), der ved grun-
den er smalt, tiltager jævnt i bredde udefter
og ender med en afstumpet spids. Lange.
Flora.XLi. Warm.Bot.697. -gang:, en. 0
fordybning (rende, not) i maskindele, hvori
de til maskindelenes sammensætning tjenende
50 kiler sættes (jf. -spor/ Arbejdsløn.56. Tekn
MarO. -hakke, en. se Kilhakke. -bale,
en. \. amerikansk papegøje af slægten Co-
nurus. Sal. IV. 588. jf.: de kilehalede
(papegøjer). SaVXVlII.848. -hjnl, et. 0
om friktionshjul, som griber ind i hinanden
ved kiledannede riller paa deres omkreds.
Landbo. IIL 98. SaVXIII.840. -bnle,
en. (anat.) hulrum i kilebenslegemet (jf.
Kilebenshule;. LandbO.III.422. -hæl,
60 en. 1) (sko.) paa fodtøj (jf. Kile sp.329^°).
Damesnørestøvler . . meget høj Kilehæl.
FolitiE.KosterbU'kl923.2.sp.l. 2) kileformet
forstærkning i en strømpehæl. Silkestrømper
— tre Par af de rigtige svære med KiXe-
hæ\.FoV/il926.5.sp.4. -indskrift, en.
(sprogv. ell. arkæol.) indskrift skrevet med
333
Kileklainp(e)
Killing
834
kileskrift. Wim.(Aarh. 1874.21). DTidsskr.
1906.349. -klainp(e), en. ^ kileformet
klamp(e). Rdding.VII.Anhang.58. Funch.
MarO.1.163. -knog:le ell -knokkel,
en. cKil-, Yihorg&Neerg.E.B.7). (anat.; nu
næppe br.) d. s. s. -ben 1 og 2. -knokkel:
Vihorg&Neerg.HB.9.19. VSO. -maser, en.
0 skotøjsarbejder, som laver kilehæle (1). jf.
Kilemageri (om den hermed beskæftigede
branche i skotøj sindustrien). Rigsdagst.A.
1921122.2823. f -mnslin^:, en. (zool.)
musling af slægten Donax (m. kileformet
skal). Cuvier.Dyrhist.II.67. -presse, en.
0 en presse, i hvilken trykket frembringes
ved slag paa en kile, hvorved det forplanter
sig ligeligt til alle dele af det i pressen væ-
rende stof. SaVXIX.524. -ramme, en.
(t Kil"), (bogtr.) ramme (af smedejærn), i
hvilken trykformen inden trykningen presses
fast sammen v. hj. af kiler; slutteramme.
Kil-: Bogtr.(1781).26. 750. Kile-: OpfB."-
1.442. SaUXIII.840. -rin^^sko, en. (jf.
-sko; fagl.) kilesko, hvis bagud vendende spid-
ser er forbundne, saa den danner en ring.
Grunth.Besl.121. -senter, pi. ^ firkan-
tede stokke, som i den ene (ell. begge) ende(r)
er tilspidsede (kileformede) paa de to mod-
staaende sider, og som anvendes ved (træ)-
skibsbygning. Funch.MarO.I1.71. -sko, en.
f Kil-. 'Drachm.PV.21). (jf. -ringsko ; fagl.)
hestesko, som gradvis tiltager i tykkelse for-
fra bagtil. Grunth.Besl.59. -skrift, en.
(jf. -indskrift; arkæol. ell. sprogv.) skriftsy-
stem (i oldtiden benyttet i egnene omkr. Eu-
frat og Tigris), i hvilket skrifttegnene har
form som (lodrette, vandrette ell. skraatlig-
gende) kiler. Rask.Il.320.376. HolgPed.SN.
135. jf. : *gennem hver en Taagerift | staar
som en dunkel Kileskrift I de nære Skoves
Grenenæt. AMatthison- Hansen. Nye Digte.
(1893).16. -spade, en. (især forst.) lang
kile m. skaft og haandtag, som bruges til
plantning af smaa planter i forud gravet
jord. ForstO. -spor, et. 0 d. s. s. -gang.
Larsen, -spyd, et. (fagl.) redskab (til sten-
brydning) af form som et spyd m. kilefor-
met spids. OpfB.^IV.18. -steg, en. (bogtr.)
om rektangulære blokke (af træ, skriftmetal
ell.jærn), som tildels udfylder rummet mel-
lem typesatsen og jærnr ammen; sluttesteg (jf.
Bundsteg;. SaUXIlI.840. -sten, en. 1)
(især bygn.) mursten med trapez formet længde-
ell. tværsnit, der bruges til buer og hvælvinger.
Aarb.1894.247. Suenson.B.IlI.343. \\ hertilKl-
\esttns-hue(PARosenb.Romeraanden.(1905).
19). 2) (nu 1. br.) sten med indvendige hul-
rum, der anvendes til dræning. MøllH.V.138.
-stik, et. (bygn.) stik, skifte af kileformede
mursten (kilesten) over vindue, dør, port olgn.
Aarb.1914.121. -tang, en. 0 redskab med
kileformede grene, v. hj. af hvilket det efter
benyttelsen af ringbor tilbageværende mate-
riale i borehullets midte kan fjernes. OpfB.^
IV.56. -udsnit, et. (mat.) udsnit af en
kugle ved to plane indsnit, der støder sam-
men langs en diameter. SaVXIII.847.
Kil-hakke, en. (ogs. Kile-j. (bjergv.)
stor, tung spidshakke, der anvendes ved bryd-
ning af haarde bjergarter. Kil-: PhysBibl.
XVIII.91. OpfB.^IV.17. SaUX.167. Kile-:
vAph.(1764). OpfB.UII.79. -handske,
en. (bjergv.; nu næppe br.) jærnring, der
sættes omkring den øverste del af en (træ)-
kile, for at denne under inddrivningen ikke
skal splintre. VSO. -jærn, et. (bjergv.;
io nu næppe br.) jærnredskab, hvormed der
gøres hul til indslagning af kiler. VSO.
Kilk, en. [kil^] ('s;'. Kælk. PolitiE.Ko-
sterbl.^yiol925.2.sp.2). ftt.-tr, (no. kilke; vist
besl. m. (sa. ord som?) Kælk i Blaa-, tiøå-
kæ\k;jfjy. kjølk, adamsæble (Feilb.II.163),
wo. kjelke, kæbe, ty. (dial.) kelch, dobbelt-
hage, kro, af,, af Køl || dueavler-spr.) en
(engelsk) dueart: skægget tumling. S&B.
Mæfikker, Kilker, Mohrenkopper. PoZ.V»
20 1904.1. sp.5. CGram.B:usduen.(1910).68. jf.
B 1 a a k i 1 k. PolitiE.KosierbUlnl 923.2.sp.2.
Kilk(e), en, kilke, v. se Kælk(e),
kælke.
H.il-knogle, en. se Kileknogle.
kille, V. se II. kilde, killen, adj. se
kilden.
Killing, en. ['kilei],] flt. -er. (ænyd. kid-
ling, killing og kelling (Festskr.Krist.186),
SV. dial. kålling, kåssling, kattling, no. kjet-
30 ling, oldn. ketlingr; dim. til Kat (jf. Gæs-
ling, Kylling, Ælling^ || den ældre form
Kælling lever endnu i bornh., vestfynsky
sdjy. (samt skaansk, hallandsk og blekingsk)
og ligger til grund for børnerimet katten
og killingen, de sloges om vællingen, se
u. Kat 2.2, og sml. i det hele om de forsk,
former, deres udbredelse osv. Festskr.Krist,
177ff.) 1) kattens unge; kattekilling (jf.
Katunge;. Moth.K74. en Kat . . kom med
40 et heelt Kuld af Killinger, den havde
iasLBt. Rahb.Fort.1.465. *Hun som en kjæ-
len Killing | Gleed hen paa hans Skjød.
Winth.HF.73. Katten er med Killinger.
VSO. *Med Killingen voxede Hvalpen
op . . I Og Hvalpen blev Hund og Kil-
lingen Kat. Kaalund.228. Huskatten føder
6-6 Killinger, der er blinde i de første
ni J)age.BMøU.DyL.I.70. || ogs. om vilde
kattedyrs (især tigerens) unger. Brehm.DL.
50 1.128. De vilde (katte-)AxieT faar sjælden
mere end 2-^K.\\\mgeT.SaUXIII.708. jf.:
Jeg hørte en ynkelig Mjaven . . To kul-
sorte Tigerkillinger (o: jaguarunger)
prøvede at skjule sig for mig.BerlTid.^U
1927.Sønd.o.sp.4. \\ (sj.) som kælenavn (for
en ung pige). Han gik hen til hende. —
Naa, Adjøs, min Killing. SvLa.AB.52. 2)
unge af hare (jf. Harekilling; ell. kanin
(jf. Kaninkilling. Festskr.Krist. 185). hun
60 kunde lokke for Harerne . . det vil sige
de halvvoxne KillingQT.Rist.FT.20. Det
er et daarligt Hareaar iaar, der er saa
godt som ingen Killinger. Boqan.I.157.
Aakj.VB.50. Fleuron.HG.43. \\ sætte (ell.
lægge. Blich.(1920).XVIL180) killinger,
(jæg.) om hare: føde killinger. I October
Killin^e-
Kiltekniv
336
holder (harernes parring op). Bog har
man fundet nyssatte Killinger sidst i De-
cember. smstJS. Harerne stal snart sætte
Killingrer. Bogan. I. 6 7. Vig Møll. HJ. 1 93.
H.illins:e-, i ssgr. (sj. Killing-, fx. Kil-
lingtand. Fesiskr.Krist.lQO). især (1. br.)
til Killing 1 ; fx. Killinge-ben, -hale, -tana,
-øre, jf. ogs.: han tænkte paa to smaa
hvide Killingepoter (o: hans elskerindes
hænder )j der kunde være saa fløjelsbløde
i deres Kærtegn, — men som ogsaa nu
og da kunde vise, at de skjulte et Par
rivende Kløer. 8vLa.AB.10.
Kilo, et ell. (1. br.) en ('Sædv. siges:
en Kilo. CollO.). ['krlo] best. f.-ti ['krjlo-'aq
fit. d. s. ell. (1. br.) -s (AWinding.Vag.146).
(især butiks-spr.) forkortelse for Kilogram.
Lille er hun forresten ikke, hun vejer, skønt
hun kun er seksten År, 65 Kilo. Zeppelin.
E.28. Der er mange Harer i Aar, men
de véd vist godt, hvad de i disse Dyr-
tider koster pr. Yiilo. KnudPouls.(Pol.^^ko
1920.7. sp.6). Kild-, i ssgr. [(Okilo-; i alm.
m. hovedtryk paa sidste ssg.-led] (af gr. ehi-
lioi, tusinde) spec. i det metriske system, (i
Danmark indført ved Lov Vs 1907) beteg-
nelse for det tusindfoldige af den enhed, som
sidste led angiver, -g^ram, et. vægtenheden
1000 gram (forkortet kg.; jf. Kilo^. Chri-
8tians.Fys.4d8. RegnebMell.1.54.
Kilo-meter, en ell. (nu næppe br.)
et (JBaden.FrO.). flt. d. s. ell. (nu 1. br.)
-metre (JL Uss. Nedre- Ægypten. ( 1889). 10.
ORung.Y.56). længdemaalet 1000 meter
(forkortet lum). den saakaldte Isthme ved
Korinth . . er paa det Smalleste kun faa
Kilometre. Holst. IV. 298. Afstanden fra
Kærsholm til Bøstrup Præstegaard var
fem-seks Kilometer. Pow<. LP. 711. 65. I
gamle Dage, før Kilometeren blev ind-
ført paa danske Landeveje, var Milen delt
ved 40 smaa M?eTkestene.Jørg.JF. 11.191.
uegl. (spøg.): Der er skrevet adskillige Tu-
sind Kilometer lyriske Digte her i Danne-
vang til Vaarens og Foraarsmaanedernes
Pris. KnudPouls.BD.77. alle (sagens) Akter
er paa ny endevendt, man husker Kilo-
meter af ¥oT\iøY.PoUyiQl926.2.sp.l. CP ki-
lometer-lang, adj. vældige Grøfter.,
som gaar kilometerlangt ind i Landet.
AchtonFriis.D0.II.29. -sluger, en.(spøg.)
om cyklist, automobil(ist), der kører med (for)
stærk fart. VoreHerrer.Vil920.29. -S(ten,
en. sten med angivelse af vejlængden i kilo-
meter fra et bestemt udgangspunkt til det
sted, hvor stenen staar. Sommeren 1910
blev de gamle „Milepæle" afløst af de
nu gældende Kilometersten, som marke-
rer en Strækning paa 1000 Meter. Krak.
1927.1.154.. billedl.: Imorgen naar Direktør
Herman H. de 60, og passerer saaledes
en af de store Kilometersten paa Livets
YelBerlTid.^V,1921.Aft.5.sp.3. -tavle, en.
(jærnb.) tavle (tabel), der angiver afstanden
i kilometer mellem jærnbanestationerne. DSB.
Oodsregl.21. -tæller, en. apparat (paa
automobiler, vogne, cykler) til maaling af
den tilbagelagte vejlængde. PolitiE.Kosterbl.
^'^/»1923.2.8p.l.
Kilo -watt, en. 0 1000 watt. Chri-
8tians.Fys.138. OpfB.UI1.13. -watt-time,
en. (fagl.) enhed ved maaling af elektrisk
energi, som alm. anvendes ved opgørelse af
(betaling for) elektrisk forbrug. OpfB.^IVl.
158. Sal.^XIII.849.
\ kilpe, V. {fejl for kilte; af ty. dial.
kilten, afl. af kilt, natte frieri, egl. sa. ord
som Kvæld) om „natte frieri": fenstre.
(den) kydske Selene . . lyser, for at hin-
dre „Fenstern", „Kilpen" og alle deslige
Nattesværmerier. Blich.K.80.
Kil-ramme, en. 86 Kileramme, -sko,
en. se Kilesko. -sump, en. (bjergv., nu
næppe br.) om en med kiler tættet træbehol-
der i grube til opsamling af vand. VSO.
20 kilte ell. kiltre, v. [>kilc?(r)8] -ede.
vbs. Kilt(n)ing (se Kiltning). (ænyd. kilte,
SV. dial. kiltr'é. (sig), jf. lavskotsk (laant fra
nord.) kilt; afl. af et subst.: æda. kilta, f.,
fold af klæderne, fsv. kilta, jf. no. diaZ. kjøl-
tra, oldn. kelta, kjalta (kilting, kj^ltung),
brystfold, jf. lavskotsk (laant fra nord.) kflt,
skørt; oprindelse uvis || uden for dial. (se
Feilb.) nu næsten kun gldgs. ell. CO) især i
forb. kilt(r)e op, løfte (den nederste kant
30 af )langt nedhængende klædningsstyk-
ker op og fæste dem (oftest ved baand om-
kring hofterne), kilte: *et kiltet Skiørt.
Helt.Poet.150. *Med Skjørtet kiltet op om
Lænd. Winth.IV.232. Kvinderne kiltede
op, til Klæderne sad dem i en Ring om
Halsen. JV Jens. Br. 153. (han) stod der
selv med . . Bukserne ned om Hælene og
Skjorten kiltet op under Yesten.AndNx.
PÉ.I.38. Slavinder svøbte deres Kaaber
40 om deres Hoveder, og kiltrede Klæ-
derne op paa sig. Suhm.Hist.III.7. Winth.
X.310. Captainen vilde, at jeg skulde
dandse en Gavotte for ham, jeg kiltrede
min Præstekjol op, og gjorde SELSi.Etlar.
GH.I.206. *(St, Peter) kiltrer Kjortlens Fol-
der. Btc^. II. 67. *du kiltrer Nederdelen
op I og dine vide Ærmer. KWiinstedt.Min
Have.(1922).17.\\refl.kmesig:Moth.K103.
Feilb. især i forb. m. op : *Kilt dig op og
50 spring. Eiv.(1914).IV.367. *Hun kiltred
op sig, under Sang, | Gudinden, højt paa
Marken | og sprang for mig. Drachm.GG.
57. Kilte-baand, et. {ænyd. d. s.; nu
1. br. i rigsspr.) baand, hvormed klæderne
kiltres op. Sort.Poet.60. *Naar Sværdet hæn-
ger kuns ved Beltets Kilte-Baand.Ti/c^ow.
Vers.89. VSO. MDL.269. D&H. Feilb.
t -kniT, en. kniv, som hænger ved kilte-
baandet. Moth.K103. VSO. MO. \\ som
60 skældsord (om en tjener, kokkedreng?). *en
Kilte-Kniv med blaae og grønne Snore, |
Udraaber uden Skam hver Musa for en
Ror e. Helt. Poet. 187. ogs. i forb. La(r)s,
Lasse kiltekniv {ænyd. d. s.; jf.Dania.
11.292. III.43) *regne mig i Lav med
Lasse Kilte-Kniv | Der drog sin Kiortel
I
i
337
Kiltested
kime
838
af og fyldte i sit Liv. Schandrup.DSf. Lars
Kiltekniv. LTid.i 758.588. -sted, et. (nu
kun dial) bæltested. Moth.KlOS. VSO.
MDL. Feilb. Kiltning:, en. (ogs. Kil-
ting. VSO.). (ænyd. d. s., jf. oldn. kilting,
kj9ltung) 1) (nu sj.) som vbs. til kilte.
VSO. MO. D&H. 2) (nu næppe br.) den
fold, som fremkommer, ved at klæderne
bliver kiltet op. Moth.KlOS. VSO. kiltre,
V. se kilte.
I. Kim, en (Moth.KlOS. Vaupell.S.85.
Holstein.MM.26) ell. (1. br.) et (Olufs.Ny
Oec. 1. 1S9. JVJens. C. 94. Grønb. BS. 61 ).
[ki'm] (nu næppe br. Kime, en. OehLBL.
62. JHSmidth. Haver. 148. Ploug. IL 288.
CKMolb.Amb.75). flt. d. s. ell. (nu næppe
br.) -er (Ploug. I. SI. *tusind Sygdoms-Ki-
mers lumre Rede. Bich.III.5. MO.) ell. f -e
(Fleischer.HB.2S9. VSO.) {fra mnt. kim(e),
jf. ty. keim samt IL kime) 1) (bot.) den
del af blomsterplanternes frø (omgivet
af frøskal og oftest frøhvide), der er an-
lægget til en ny plante; egl. om dette
anlæg i tiden mellem æggets befrugtning og
frøets spiring; ogs. om de første spirer, der
skyder frem af frøskallen (jf. PEMulUSlS).
Moth.K10S. I et hvert Sæde-Korn ligger
en meget spæd Plante bildet, som vi kal-
der KiimQU. Fleischer.AK.7. Lange. Flora.
XXXVII. *det gjæred i Vaarnattens Kim.
Aakj.BS.5S. Warm.Bot.22. 2) (biol.) videre
anv. af bet. 1: udviklingsdygtigt an-
læg til et levende væsen ell. en (selvstæn-
dig) del af et saadant. Warm.Bot.514. Boas.
ZoolJ'US. SaUXIIL850. 3) (nu 1. br.) om
knop ell. skud paa plante, (man maa
passe paa) at man ikke bryder eller be-
skadiger nogen af Kimene i Hiertet eller
Hovedet. Fleischer.HB.2S8. en Blomst paa
den Gren, der har baaret den fra den
første Kim. PLevi7i.LM.l S. 4) CP overf: den
begyndelse, hvoraf noget udvikler sig; spire,
(han) bar . . allerede længe Dødens Kim
hos sig. PhysBibl. XXIV. 80. i vort eget
Aandsliv var der . . ingen Kim til ny Ud-
vikling. Paludan.(BiogrLex. VI1.5S4). Hvis
man . . forfulgte det danske Navn Maren
tilbage til dets allerførste Kim, vilde
man sandsynligvis naa til Etruskerne. Jo /is
Steenstr.MK.84. Kimet til (Thorvaldsens)
Storhed. JVJens.TB.43. i det arktiske Om-
raade finder man de Kulturelementer, som
er virkelig ejendommelige for Eskimo-
erne, enten fuldt udviklede eller (som
Kajakfangsten) i Kim. Naturen8V.1918.549.
6) (1. br.) bakterie; mikrobe. Sal.X.429.
D&H.
IL Kim, et. [ki-'m] flt. d. s. (til HL kime;
l.br.)lyd, der fremkommer ved, at der
kimes. Klokkekimene I Nu var de der
igen . . dumpe, sørgmodige Malmtoner.
Leop.EB.284. D&H.
IH. H.im^ en. se I. Kimme.
H.im-, i ssgr. ['ki*m-] (nu næppe br.
Kime-, se u. Kimblad, -død, -svøb), af I.
Kim. -blad, et. (nu næppe br. Kime-.
VSO. MO.). 1) [LI] (bot.) om (den del af
kimen, som udvikler sig til) plantens første
blad; frøblad (Cotyledon) (jf. Kernestykke 1 ).
Olufs. Landoec."^ 1.(1805)'. 59. Lange. Flora.
XXXVII. i sammenligning: Hendes Mund
var som et Kimblad, frisk af Dugg og
ganske let dunet. 0Bung.P.81. overf. (jf.
1. Kim 3^ ; oven over et Par med harm-
fulde Streger tilintetgjorte uhøviske Epi-
10 grammer findes Kimbladene til det kysKe
Digt. VilhAnd.PM.1.156. || hertil Kimblad-
skede (skedef ormet blad paa græssernes kim-
knop. Warm.Bot.6SO), -skimmel (skimmel-
svamp, som især angriber kimblade af bøg,
ahorn og naaletræer; Phytophthora fagi.
ForstO. Gartner-Tidende.1916.105). 2) [1.2]
(biol.) om de to ell. tre cellelag, der ved foster-
udviklingen dannes af kimsækken. LeopMeyer.
S.10. Boas.Zool.*64.69. -blære, en. 1) [1.1]
20 (bot, nu næppe br.) ægcellen i kimsækken hos
forsk, blomsterplanter. Sal.X.4S0. 2) [1.2] (jf.
-sæk 2 ; biol.) cellekernen i ægcellen hos dyr.
LandmB.II.49. Boas.Zool.^45.
Kimbrer, en, kimbrisk, adj. se
Cimbrer, cimbrisk.
Kim-bne, en. [1.2] (biol.) om dele af
fosteret, hvoraf underkæben og flere andre
af hovedets knogler samt strubens bruskdele
udvikles. Panum.6S5. -bærer, en. [LI]
30 (bot.) d. s. s. -traad. Warm.Bot.646. -dyg-
tig, adj. (til L Kim 1 ell. H. kime; nu
næppe br.) om frø: som er i stand til at
spire; spiredygtig. Hvor faaer man kiim-
dygtigt Frø af Potteroser? Have- TifZende.
1841.1SS. t -dad, en. (^Kime-. VSO. MO.).
[LI] {dannet af C.G.Rafn 1796; landbr.)
sygdom i hvedekorn, der skyldes angreb af
hvedeaal. CGBafn.Flora.I.S07. AFWieg-
mann. OmPlanternesSygdomme.(overs.l8S9).
flOO. MO. I. Kime, en. se 1. Kim. IL
kime, v. ['ki-mal^ -ede. vbs. -ning (Moth.
K104. Fleischer.HB.91). (jf nt. kimen, ty.
keimen; til I.Kim; nu l.br.) om frø: skyde
spirer; spire. Moth.KlOS. (man) efterseer,
om Frøet . . har kimet. Fleischer.HB. 62.
*(jeg) Saae Sæden kime til den sande
Ære. Thaar.ES.514. billedl.: han bestyrke-
des sikkerlig derved i den kimende Mod-
villie, der begyndte at røre sig. Gjel.Ve.
50 111. II (sj.) dep. tager man Korn af for-
skiellig Alder, saa bliver det hverken
støbt, kimes eller groer paa eengang.
OeconH.(1784).II.120.
IIL kime, v. ['kima] -ede. vbs. -ing (GT
Engelst.LiturgiensHi8torie.( 1840). 129. Hist
MKbh.I1.4S5. NordsjællF.IV.119) ell. -ning
(Forordn.^Vil 7 99. §104. Grundtv.PS. VI. 44.
Sal.X. 6S1), jf. H. Kim. (ænyd. d. s., glda.
kymmæ (Dyrerim.86), sv. kimma, no. kime,
(^ maaske laant fra eng. chime, v., afl. af
chime, subst., klokkeringning, der vist gaar
tilbage til lat. cymbalum, se Cymbal, Cym-
bel) 1) slaa (korte, hurtige slag) med
hammeren paa den ene side af en (kirke)-
klokke; ogs. om klokke: frembringe lyd
som ved kimen, en saa langvarig iti-
X. Rentrykt 8/2 1928
22
339
kime
kimme
840
men kand nok bringe en studerende
Person udaf Humeur. Holb.Ep.III.449.
*Hvergang atter Afskedstimen | Skiller
Støvet kort, | Ane vi den sidste Kimen, |
Da Enhver maa bort. Oehl.L.II.203. *Det
kimer nu til Jule-Fest. Grundtv.SS.I.391.
*Nu ringer alle Klokker mod Sky; | Det
kimer i fjerne Riger. Ing.BSE. VII. 234.
*Paaskeklokken kimed mildt | fra den
danske Kyst. Floug. 1. 103. *Hører du Klok-
ker, som kimer i Luiten? Holstein.D.^ 62.
Il m. obj. og adverbielt udtr. *den store
Klokke kimer | Siælen til et evigt Hiem.
Oehl.Er.IV.115. \\ (især poet.) i forsk, bil-
ledl. anv.; om fugle(sang): (lærken) gav sig
til at kime som en Alterklokke af det
g ure Sølv. Rørd.Va.6. *Dagen kimer af
tær og Spurv. JVibe.RS.^(1921).55. om
(vækkende, manende) digterværk: de kimende
Sange. Gjel.GL.66. *Lad Digtene kalde og
kime | i Minde de mange Aar.N Jeppesen.
SS.69. om pulsslagene: hans Hjærte be-
gyndte at hamre . . Blodet føg og kimede.
Leop.SE.33. 2) i videre anv.: ringe kraf-
tigt, stærkt ell. vedvarende. Vægteren
(dundrede) paa en Kjælderdør eller ki-
mede paa en Portklokke (o: fordi der var
ildebrand). Hrz.ST.17. *Naar begge To paa
Døren vilde kime. Winth.ED.39. (hun)
greb fat i Klokkestrængen . . og kimede
løs. SvGrundtv.FÆJI.155. Dørklokken \\-
meåe. Schand.SF.122. Bet kan være for-
tvivlende, naar Telefonen . . kimer Gang
paa O2iUg.EGad.TT.104.
IV. kime, v. ['ki-ma] {dannet til Ki-
ming; sj.) vise sig i horisonten; dæmre.
*nu kimer Sol over Nattens Yiyst.AMat-
thison-Hansen.Stjærnerne.(1896).14.
Kimer, en. {ænyd. kimmer; nu 1. br.)
til III. kime (1). *0 tyckis dig der er en
Kimer i dit Øre. Lucopp.TB.A4r. VSO.
MO. TroelsL.XI.20. EWaage.U.62(u. Dø-
ver 2). omforb.Fer Døver og Kirsten
Kimer se Døver 2. kime-vis, adv. [III]
(sj.). timevis og kimevis ringer Klokken,
indtil man døv og skuffet skynder sig
bort. JohsSteenstr.HD.74.
kim-fri, adj. [1.5] (1. br.) fri for bak-
terier; steril. Sal.X.429. i Operationsstu-
erne (er) Luften .. kimfri. Eiget.y7l912.5.
sp.2. Patteflasker med Rør og Slange . .
er vanskelige at holde rene og kimfri.
KvBl.Viil912.3.sp.3. -liej, en. [1.2] (biol.)
plet paa kimsækken, hvor dannelsen af det
inderste kimblad begynder; frugtskive. Frem.
DN.540. Fanum.633.
I. Kiming;, en. vbs. til III. kime (s. d.).
II. Kiming: e/Z. Kimming:, en. ["ki()-
meii] (f Kimning. Roding. VSO.). {fra nt.
kim(m)ing; j/'.I.Kimme og IV. kime; grund-
bet: ophøjet, fremstaaende rand; især ^)
1) synskreds; horisont; især om horison-
ten over havet. *Det glimter i Kimingen.
Thaar.ES.356. hist og her i Kimingen
øiner Du Kirker og Ruse. Blich.(1920).'VI.
^^"^ *mod dunkle Kiming foer | Den røde
147.
Bødningseiler.Winth. VI.148. Ploug.II.227.
Solen, som just hævede sig over l^imiu-
gen.JakKnu.GF.152. jf. jy. 'kiming, dag-
gry (Feilb.), samt IV. kime. Kimming:
SøLex.(1808). 0pfB.U.122. Mybt i den
blinkende Kimming | stod Danmark af
Havet p&any. JVoeler.GermandGladensvend.
(1918 ).37. II billedl. ell. overf. »skride | imod
sin Skæbnes mørke Kiming frem. P^om^.
10 1.225. *Af Tidens Hav vil noget mæg-
tigt fødes . . I Men ude i den mørke Ki-
ming dukker j Der Noget frem. Recke,
KM.121. 2) det sted, der danner overgan-
gen mellem et skibs (mer ell. mindre flade)
bund og dets (lodret opstigende) sider;
slag. Kiming. Ku8kJens.Søm.73. Kim-
ming. vAph.(1759). SøLex.(1808). Funch.
MarO.II.71. Kusk Jens. Søm. 73. Kim-
(m)ing:(8)-daling;, en. [1] ((nu næppe
20 br.) -dalen. VSO). ^ vinkel ml. en linie fra
øjet til horisonten og en vandret linie i samme
lodrette plan og med samme udgangspunkt.
Kimmings-: SøLex.(1808). Kimming-:
Harboe.MarO. OpfB.U.124. -kel, en. [2] ^
køl i kimmingenpaa et skib; slingrekøl. Funch.
MarO.II.71. KuskJens.Søm.73. -planke,
en. [2] ^ om særlig svære beklædnings-
planker i kimmingen. Kimming-: SøLex.
(1808). 10 9. Kim(m)inffs-: HarboeMarO.
2Q SkibsbygnK.491. -rand, en. [1] d. s. s.
Kim(m)ing 1. *Solen sank bag Kiming-
randen. Drachm.DJ. 1. 169. Stuck. SD. 4.
t -stregs, adv. [1] (sj.) vandret; horison-
talt. Dens (o: et insekts) Guldpupe er nø-
gen, sat kimmiugstrags.v Aph.i:fath. VI.386.
-stette, en. [2] ^ støtte til afstivning af
skib i tørdok ell. paa bedding. Kimmings-:
TeknMarO. -væger, en. [2] ^ om særlig
tykke planker, som danner indvendig beklæd-
40 ning ved kimmingen. Kimming-: SøLex.
(1808). OpfB.UI.464. Kimmings-: Funch.
MarO.II.7L KuskJens.Søm.7L
Kim-knop, en. [I.l] (bot.) (den del af
kimen, der bliver til) plantens første endeknop.
Lange.Flora.XLi. Warm.Bot.22. -kom,
et. [I.l] (bot.) (side)knop hos visse (blomster-
løse) planter, som løsner sig fra moderplan-
ten og bliver til en ny plante. Sal.XII.1059.
-leg, et. (bot.) løglignende sideknop hos
50 visse planter, som løsner sig fra moderplan-
ten og bliver til en ny plante; løgknop. Sal.
X.430. D&H.
I. Kimme, en. ['kema] (ogs. Kim. VSO.
OrdbS.(Falster)). flt. -r. {sv. kim ; fra mnt.
kimm(e), fremstaaende kant, jf. ty. kimme,
eng. chimb, chime; sml. II. kimme samt
Kim(m)ing) 1) (nu kun dial.) den rand
paa en tønde, kar olgn., som fremkom-
mer ved, at staverne rager et stykke
60 ud over bunden. Moth.K104. VSO. Ordb
S.(Falster). \\ om skure i staverne, hvori
tøndens bund sættes fast; krøsning. D&H.
2) (kurv.) tyk fletning (af mindst 3 vi-
dier), der danner (fremstaaende) kant paa
kurvemagerarbejde. D&H. II. kimme,
V. ['kema] {til I. Kimme) 1) (nu næppe br.)
il
841
Kimmer
Kim ære
S42
udføre bødker arbejde; spec.(bødk.): lave
skure i tøndestaver til fastgøring af bun-
den; krøse. Moth.KlOé. D&H. 2) (kurv.)
flette ell. forsyne med kimme (1.2).
Lundb. D&H. CLimmer, en. flt. -e. {mnt.
kim(m)er; jf. II. kimme; dial.) bødker.
Moth.KlOé. VSO. MDL. Feilb.
Kimniing, en. se II. Kiming.
Kim-mnnd, en. [I.l] (bot.) det sted,
hvor kimrodens spids gaar ud igennem frø-
skallen. LandmB.1.16.
I. Kimniiig:, en. vbs. til III. kime (s.d.).
II. H-imning;, en. se II. Kiming.
Kimono, en. ['ki'mono] best. f. -en
[-ino'8n]^^.-er[-|nO''8r] {fra japansk) klæd-
ningsstykke, oftest af tyndt stof, af form
som en lang, fortil aaben kappe med vide
ærmer, holdt sammen om livet med en snor
ell. et bælte. I Japan (er) mange . . vendt
tilbage fra Bukserne og Redingoten til
den fædrene Kimono. JVJens.A.II.12. (en
japanerinde) standsende som en Porce-
lænsfigur med Kimonoen svøbt om Fød-
derne i en stor henrivende Snirkel. SMich.
T.168. På Sengekanten sad et spinkelt
Pigebarn i en rød, en purpurrød Kimono.
TomKrist.LA.27. Asta Berg tog en blaa
Silkekimono uden om Natdragten. Hou-
mark.BB.84.
Kim-plante, en. [1.1] (bot.) den ved
spiring af kimen opstaaede plante paa det
stadium, da den endnu ikke har den voksne
plantes form. Warm.Bot.22. LandbO.III.99.
-plet, en. [1.2] (biol.) kernelegemet i dyrenes
ægcelle. Lutken.Dyr.2. Boas.Zool.*45. -rod,
en. [I.l] (bot.) den del af kimen, der bliver
til plantens rod. Lange.Flora.xLi. Warm.
Bot.22.
I. Kims, en. ilt. -er (Moth.K105). {af,.
a/" kimse; jf. II. Kims; dial.) person, som
kimser ad noget, „kaldes et spotsk og
hofferdigt menniske." Moth.K105. VSO.
Feilb. II. Kims, et. [kem's] {vbs. til kimse;
jf. I. Kims; 1. br.) det at ki^nse; kim s en.
Naa, sagde jeg og tog Havaneseren med
et Kims. StenDrewsen.Rødt eller Sort.( 1905).
167. III. kims, adj. {til kimse; dial.) til-
bøjelig til at kimse (ad noget). Moth.
K104. Var du li'esaa kims, da du lokked'
Maren? Skjoldb.A.83. Feilb. Icimse, v.
['kemsa] -ede. vbs. jf. II. Kims. {ænyd. d. s.
(bet. 1), no. kimse, jf. no. dial. kima, bevæge
sig frem og tilbage, keima, dreje sig, holde
hovedet skævt; sml. ogs. gimse) 1) (nu kun
dial.) gøre et kast med hovedet; slaa
med nakken; ofte (jf. bet. 2) som udtr. for
hovmod, foragt olgn. mangen een Vasthi
(lod) vel være at kimse imod sin Mand.
Hørn.Moral.1.87. *Hist kimsede Masoeur
med Nakken. TBruun.I.240. VSO. MO.
Feilb. jf. den kimsende Næse vidner om
en u-forstandig Spottefugl. Hørn.Moral.II.
25. *En Geed var Jordemoer. Hun kim-
sed' med sin Sv2inds.ChrBorup.PM. 331.
2) (især talespr.) lade haant om; ringe-
agte; vrage. 2.1) (sj.) abs. *Men Dotteren
kimsede, saae noget suur, | Som fieeres
Døttre pleje, Beenb.II.430. *Sure i Gaar-
den, og søde i Borgen, | Kimse i Dag de
(o: kvinderne), og kysse i Morgen. Grundtv.
Saxo.I.21. 2.2) i forb. m. præp. ad ell. af.
*I fordum Dage, da man brugte ey For-
standen, I Man kimsede ad den, der lok-
ket Pige V2LT. Anti-Spectator.27. han sad og
kimsede ad Mad og Drikke. Grundiv.Saxo.
10 1.173. *man kimser ad min Muse. Drachm,
DJ.1I.327. (Amerika) er en Modstander,
som man ikke skal kimse aå.HPHanss.
FK.L257. En Ypres Kjaipling vil selv ikke
den fineste Kender kimse sii.VortHj.II3.
132. han . . burde (ikke) blive ved at sige
nej og nej og kimse af Byens smukke
FigeT.JohsPalM.TV.15. J| især i forb. ikke
til at kimse ad (af). *en bedaget Brud
af Enke-Lauget ikke | Er plat at kimse
20 ad, naar Mutter Grunker hax.Wadsk.103.
Sardineren lod de Ord falde, at Kongen
af Sardinien var ikke at kimse af. Bagges.
DV.XI.68. Højtidsofret fra Sofiehøj var
ikke til at kimse af. Pont.LB.69. Kimse-
nalike, en. [1] (jf.jy.kinisehoveå( Feilb.);
1. br.) d. s. s. I. Kims. den Kim snakke af
en Tøs, som hun har med den første Mand.
Gylb.VI.22 9. Kimse-: Larsen.
Kim-skimmel, en. [I.l] (bot.) skim-
30 melsvamp, der angriber kimplanterne af forsk,
planter; Pythium Baryanum. VortHavebrug.
1886.160. sp.l. Gartner-Tidende. 1916. 105.
-skive, en. [1.2] (biol.) den del af blom-
men i æg af pattedyr og fugle, hvor foster-
dannelsen begynder. MøllH. 11.215. Panum.
631. -spalte, en. [1.2] (biol.) spalte mel-
lem kimbuerne. Panum. 635. -stæng^el,
en. [I.l] (bot.) den del af kimen, hvis plads
er mellem kimbladene og kimroden. Lange.
40 Flora.xLi. Warm.Bot.22. f -STOb, et. [I.l]
(bot.) om kimbladene, (jorden maa ikke)
blive saa stærk sammentrykt, at Frøe-
kiimen ikke kunde trænge ind i den, ei
heller Kiimesvøbet være i Stand til at
aabne sig. CFSchmidt. Vilde Træers Opelsk-
ning.(1790).34.DDidrichsen.Skovbog.(1803).
27. -sæk, en. 1) [I.l] (bot.) stor celle,
omgivet af hinder, inden i planteæg, som
kort før æggets befrugtning deles i flere æg-
50 celler. Warm.Bot.531. 2) [1.2] (biol., l.br.)
den inderste af de blærer, hvoraf dyrenes æg-
celle udvikler sig kort efter befrugtningen ; ogs.
d. 8. s. -blære. LeopMeyer.S.lO. Sal.V1.960.
-traad, en. [I.l] (jf. -bærer; bot.) det i
regelen traadf ormede legeme, hvortil blomster-
planternes befrugtede ægcelle først udvikler
sig, og ved hvis endecelles delinger den egent-
lige kim opstaar. Sal.X.431. Warm.Bot.546.
-yngel, en. [I.l] (bot.; nu 1. br.) om (for-
60 mering ved) kimkorn. Sal.XII.1059.
Kimære, en. [ki'mæ*ra] (f Kimær.
Hersl.TT.II.305). flt. -r. {af gr. chimaira
(egl.: ged), navn paa et mytologisk uhyre,
fortil skabt som løve, i midten som gea og
bagtil som drage; jf. Gimmer) 1) (fagl.)
fantastisk dyreskikkelse, ofte anv.som
848
kimærisk
Kind
844
ornament paa bygninger, møbler osv. Wiede-
welt.T.46. to Kimærer Ryg mod Ryg kom-
mer igen paa Fladerne mellem Midtfel-
terne og paa selve Skabsdørene. jPrPow/-
8en.MHH.66. Chimærerne på Notre Dame.
TomKrist.LA.187. 2) CP hvad der kun hører
hjemme i indbildningen, fantasien, ikke kan
tænkes at eksistere i virkeligheden ; fantasi-
foster; hjernespind, blotte Chimærer,
f. Ex. en firkantet Cirkel. JSneed. 1. 380.
Ew.(1914).lV.135. Børnestreger 1 Fanden
er et Digt, en ChimdAxQ. Heib.Poet.1.273.
Sæt dette hele Foretagende var en Chi-
maire; sæt det slet ikke lod sig gjøre.
Kierk.VII.39. vore Chimærer (Brandes.IV.
39: Illusioner j. Brandes.E.53. 3) (bot.) om
de efter sammenpodning fremkaldte bastar-
der. W Johannsen. A.143. CP kimærisk,
adj. [ki'mæ'risg] som kun eksisterer i fan-
tasien; som strider mod ell. ikke kan gen-
nemføres i virkeligheden; opdigtet; ind-
bildt. *jeg ej farer med chimærisc Løgn
og Tant. Cit.l738.(GkS.799.138). hånd selv
(siges) at have været Svine -Hyrde hos en
(Chimærisk) Konge i Norge, navnlig Lu-
gaxivLS. LTid.1741.97. at platonisk Stats-
fuldkommenhed er ligesaavel chimærisk
i Schweitz, som i ethvert andet Land.
FrSneed.L241. Blich.(1920).III.74. hvor
Ægteskabet ikke hviler paa en bedre
Grundvold, er dets Hellighed chimærisk
(Brandes.IV. 106: indbildt;. Brandes.E.145.
t Kin, en. rKyn, Køn. Moth.KlOS).
{ænt/d. kyen; fra mnt. kin, ken, harpiks-
holdigt fyrretræ (ty. kien^, jf. fris. kin, har-
piks; sml. ssgr. kin-fuld, -røg, -træ) fyrre-
træ. Moth.K105. VSO.
Kina, subst. (en. Saaby. -' jf Moth.KlOS).
C'ki-na] (f Kinkina. J Bang. S. 2 59. VSO.V.
Q201). (jf. ty. china, fr. quinquina, sp.
quina, af peruviansk kina. (kinakmB.), bark;
jf. Kina- 2 samt Kinin) barken af forsk,
sydamerikanske træer af slægten Cin-
chona, der bruges som feberstillende middel
(jf. Kinabark;. Moth.K105. Saa troer han
da hverken paa Rabarbara eller China?
Lodde.(Skuesp.IV.309). Lægen har givet . .
hende China. MO.J. 776. „Hvad er en Bund-
skraber for noget?" spurgte Karl . . „Det
er en Sammensætning af Kina og Malurt
og forskellige Kryderier.'* AndNx.D.31.
Kina-, i ssgr. ['ki'na-] 1) af propr.
Kina, se -busk, -farer, -græs, -hø, -rod,
-sølv. 2) (især apot. ell. med.) af subst. Kina
(kinabark), fx. (foruden de ndf. medtagne)
-garvesyre, -olie, -pille, -pulver, -syre, -te,
-tinktur, -vin. 3) ved fordrejning af 1. led
i ordet Kinabaksblok, se Kind-, -baks-
blok, en. se Kindbaksblok. -bark, en.
[2] d. s. s. Kina. Holb.Ep.II.262. Apot.
(1791 ).68. MentzO.Pl.299. -bitter, en.
[2] Haandv.243. -busk, en. [1] ^ en fra
Østasien stammende busk, Forsythia Fortu-
nei Lindl. Cit.l926.(OrdbS.). -dekokt,
et. [2] Tode.ST.II.78. Hag. VI. 268. -draa-
ber, pi. [2] spirituøst udtræk af kindbark, der
anvendes som appetitvækkende og styrkende
middel. Apot. (1 791). 71. SaU XXIII. 497.
-farer, en. [1] flt. -e ell. f d. s. (PAHeib.
Sk.II.328). 1) person (især: sømand), der
rejser til, sejler paa Kina. Jeg haver . .
spurgt en Chinefarer, om han vidste,
hvor det gode Haabs Forbierg laae i Ver-
den. ÆeisenlF.i^oW.^. han bandede, som
den vildeste af vore China Fsirer.Eiv.(1914).
10 IV. 160. Ing.Levnet.I.14. 2) skib, der sejler
paa Kina. alle de opbragte franske China-
fahrere . . fulde med deres Thee-Ladninger.
Gram.Breve.274. Langebek.Breve.81. Bran-
des.1.368. -eræfi, et. [1] 1) ^ navn paa en
østasiatisk plante af nælde familien, Boehmeria
nivea (L.) Hook.&Arn. MentzO.Bill.296. 2)
(fagl.) om basttaverne af planten kinagræs
(se bet. 1) og den dermed beslægtede Boeh-
meria tenacissima, hvoraf man laver græs-
20 lærred; ramie. Warm.Frøpl.185. Hannover.
Tekstil.I.123. f -ha, et. [1] (spøg.) om te.
*Der . . gives noget andet | End Vand
iskænket paa fortørret China -Høe. Anti-
Spectator.31. -rod, en. [1] den som læge-
middel benyttede rod af planten Smilax
china, der vokser i Kina (jf. Feberrod j.
Moth.KlOS. Funke.(1801).II.246. VareL.""
410. -selv, et. [1] (fagl.) galvanisk for-
sølvet nysølv. OpfB.^V.166. Christ.Kemi.142.
30 -træ, et. [1] ^ træ (ell. busk) af slægten
Cinchona L., hvoraf man faar kinabark.
vAph.Nath.IV.3S2. Warm.FrøplAlS.
L Kind, en. [ken'] Høysg.AG.48. flt
-er ['kenor] ell. (nu sj.; enkelte af eksemp-
lerne er snarest at opfatte som en arkais.
(oblik., efter pr æp.) ell. dial. (jf. Feilb. OrdbS.
(Ærø)) ent.-form, sml.Kalk.II.504)'t (Holb.
TJl.1.8. sa.MTkr.248. Lodde.NT.6S. Grundtv.
PS. III. 504. Ploug. 1. 306. Aakj. VB. 101).
^ {ænyd. d. s. og kinde (Ranch. Skuespil. 21.
182), æda. kin, sv. kind, no. og oldn. kinn,
eng. chin, hage, ty. kinn, hage, got. kinnus,
kind, gr. génys, hage, sanskr. hanu, kæbe,
jf. lat. gena, kind; sml. Kinding)
1) den nederste del af ansigtets side-
flade, foroven begrænset af øjenhule og tin-
ding, (han kan ikke) høre tale om sin sidste
Kone uden Taarene strømme ham paa
Kinden. Holb.Pern.1.7. *Skaal for den (mø),
50 som Hul i Kinden har, | Og for den, hvis
Smiil os ingen Yiser. Sheridan. Bagtalelsens
Skole.(overs.l788 ).84. *Han klapped hende
under Kind | Og sagde: vær ej bange!
Grundtv. PS. 1. 134. *Blegnet er saa mangen
Kind. Ploug.I.104. de sloge mine Kinder
(Chr.VI: kind-beenj med Forhaanelse.
Job.16.10. hun havde i elskværdig Ilter-
hed slaaet ham paa Kinden. t7PJac.i7.54 7.
*Hjem hun vanker . . | med en Bismarcks-
60 klump i Kinden (o: i munden, imellem tæn-
derne og kinden). JV Jens. AH. 22. (poet.:)
*Min Sjæl er bedrøvet, mit Haab bort-
veg, I Derfor er jeg hvid om Kind. Hauch.
I.S2. kaste (bøssen) til kinden, jf. u. IL ka-
ste 2.1. (sidde) med haanden under
kind, som udtr. for sorg ell. eftertanke, grub-
845
Kind
Kindhest
346
len. *Prindsessen sad i Høieloft | Med
Haanden under Kind. Kæmpeviser, udv. af
Grundtv.( 1847). 192. *Ney Folcket verre
er, end du mig bildte ind, | Det sagde
han med Graad og Haanden under Kind.
Holb.Paars.26. jeg fandt ham siddende
med Haanden under Kinden. Prahl.AH.I.
78. *0m Sommeren han sidder med Haan-
den under Kind, | Saa tankefuld betrag-
ter han den sommergrønne hmå. Hauch, lo
SD.II.87. II om (del af) ansigtets sideflade
hos dyr. Kjærbøll.xn. LandbO.IL660.
2) billedl. ell. overf. 2.]) (især poet.) hvad
der (især: ved sin hvælvedeform) har lig-
hed med en kind; ofte m. h. t. frugter:
*0, men see den modne Frugt, | Hvor
dens Kinder rødme smukt! 0ehl.L.I.211.
*med røde kinder vinker æblets gylden-
blege frugt. NMøll. R. 2. *Sommerfugle,
Sommerfugle, | gule som Citronens I&n- 20
der. KWiinstedt. Min Have.(1922).42. jf. :
Kinder (o : paa en blommesten) stærkt hvæl-
vede. CMatthies.DF.III.249. sjældnere m.
h. t. andre naturforhold: *Fra Østen farves
blege Himlens Kinder. Winth.I.144. *Maa-
nen | steg over Tage og Tinder | med
Smilet fra Underverdnen I og Skærsild
om sine Kinder. ThøgLars.VV.44. 2.2) f
kæbe i skruestik, tang olgn.(jf.Y.Bsikke).
vAph.(1759). 2.3) ^ om sidevæggene i et 30
skydeskaar. MilConv.YII.4S5. 450. Sal.^
XXL685.
II. Kind, et. nu især i flt : kinder ['ken-
dgr] (jf. Kinder-balsam, -pulver j ell. (kun
i tiltale) kinders, (ænyd. samt no. og sv.
dial. d. s.; fra ty. (nt.) kind, barn; især
talespr., spøg., nu 1. &r.) barn. *aldrig jeg
(o: havmanden) voldte det Kind nogen
Harm, | selv lagde hun sig i den Hav-
mands Arm. Blaum.AH. 812. *førend de 40
(0: Adam og Eva) fik Kinder, virk'lig rig-
tig pænt det g\k. Blækspr.1902.35. || især
(i flt; talespr.) i venlig, kammeratlig tiltale,
ogs. til voksne, især yngre ell. underordnede
(jf. Barn 3.3; sml ogs.: „Har vist især været
almindeligt i Befalingsmænds Tiltale til
Soldaterne". Gadeordb.^). Hører I vel. Kin-
ders, Feltskriget skal være: Per Caudii.
Holb.Tyb.V.6. *Hold inde. Kinder! hør,
jeg bli er | Med eet saa tør i Halsen. Holst, so
IV. 126. Pas endelig paa. Kinders, at I
ikke forfalder til Serenader og Maane-
skin. EdgHøyer.SÆ.40. I skulde gøre som
jeg, Kinders — leje et Værelse og spise
?aa V,eY?BYtnmg.Bergstrøm.DT.37. Nathans.
M.40.
Kind-, i ssgr. ['ken-] af I. Kind, især
i bet. 1. -bakke, en. (ogs. -bak), flt. -r ell.
(8j.) d. 8. ('Kinbakkene. LTid.1727.553).
(ænyd. kinclback(e) (bet. 1^, sv. kindbacke 60
(bet. 3), kindbåge (bet. Ij, fsv. kinbakke
(bet. 1); fra osax. kinnibako (oldfris. kin-
bakke^, mnt. kinne-, kennebacke, jf. ty.
kinnbacke(n); til V. Bakke; i bet. 1-2 navn-
lig i flt.) 1) (nu kun spøg. (vulg.); sj.) om
kindben, kæbeben ell. kind. Kongen (havde)
hugget hannem en god Flænge i Kind-
hakken.Slange.ChrIV.il94. Ansigtets.. Been
ere alle ubevægelige, undtagen Under-
Kindbakken og Pandebenet. Saxtorph.F.
60. (hun havde) magre, fremstaaende Kind-
bakker. ^Ztf7i.I7.6'5^. Taarene rente mig
ner a Kxnåhalikeine.Klods-Hans.1904105.
325. II m. h. t. pattedyr. Kindbakken af en
Hest, som Løverne havde ædet. Blich.
(1920).XIIL38. 2) (zool.) om det forreste
par mundlemmer (tyggeredskaber) hos in-
sekter og andre leddyr (Mandibulæ). Cuvier.
Dyrhist.II.87. Bagved Overlæben (hos in-
sekterne) findes Kindbakkerne, der i Ho-
vedsagen ligner Krebsenes, men altid
savner Palpen, saaledes at hver Kind-
bakke bestaar af et enkelt uleddet Stykke.
Boas.Zool.*315. *Jeg såe (vandedderkoppen)
klippe grisk | med de kloskarpe lange |
Kindbakker. Rørd.GD.173. 3) ^ konsol, der
fastnaglet til undermasten tjener til under-
støttelse af langsalingen. Boding. KuskJens,
Søm.186. -baks-blok, en. (nu næppe br.
Kinabaksblok. SøLex.(1808). Harboe.MarO.
Sal.X.451). (jf. ty. kinnbackenblock, holl.
kinnebaksblok) ^ en slags toskivet (kaste)-
blok til forsk, brug, især anbragt paa kind-
bakkerne. Boding. Funch.MarO.II.71. OrdbS.
-bart, en. (jf. -skæg; 1. br.) om bakken-
barter, whiskers. ZakNiels.B.9. -ben, et.
iglda. d. s.; jf. -bakke 1, -knogle) knogle i
kinden. Os zygmaticum. Job.l6.10(Chr.VI;
se u. I. Kind 1^. Saxtorph.0.131. to runde,
røde Pletter paa hans fremstaaende Kind-
ben. Schand.TF.II.292. LandbO.II.665.
II hertil (nu 1. br.; anat.) Kindben-bue (d. s. s.
Kindbue. Anat.(1840).1.137), -s-kirtel (un-
derkæbespytkirtel, Glandula submaxillaris (jf.
Kindkirtel;. JBang.S.128). -bue, en. (jf.
-ben-bue; anat.) den af kindbenet og en del
af tindingebenet dannede bue, Arcus zygma-
ticus. LandbO.II.665. Sal.^XL788.
Kinder, flt. til H. Kind (s. d.). Kin-
der-balsam, en. (jf. -pulver; »m næppe
br.). Er Sygdommen (o: diarré hossmaabøm)
alt for heftig, saa maae man lægge et varmt
Klæde paa Maven, bestænket med lidt
Kind er bal som. B GB aumg arten. Lægebog
forMødre.(1789).123. -pnlver, et. (efter
ty. kinderpulver; nu 1. br^ d. s. s. Barne-
pulver. OeconH.( 1784). 111.19. Jeg ordi-
nerede . . Kinderpulver til Aabning, samt
Suurdeig under Fødderne. JournalMedChir.
1.68. „vi ere saa daarlige!" — „Saa skal
I have Kinderpulver." HCAnd.V.250. Pa-
num.49. Kinderis, flt. til 11. Kind (s. d.).
Kind-flue, en. (zool.; nu næppe br.)
flue af slægten Myopa. Cuvier.Dyrhist.il.
297. -flej, en. (jf. -plade, -pude, -stykke,
-støtte samt I. Fløj 7) ^ forstærkning paa
en geværkolbe til anlæg for kinden. OrdbS.
t -ffraft, en. (jf. -hul, -hule 2) smilehul
(i kinden). vAph.(1764). VSO. -hest, en.
(glda. d. s., fsv. kinhåster, oldti. kinnhestr,
jf. SV. dial. kinnfisk, oldn. foli i lign. anv.;
om gadenavnet Kindhestestræde (i Næs-
347
Kindhofte
Kineser
848
tved, Assens ofl. byer) jf. HMatthiess.Gader.
151. Joh8Steenstr.DS.87. \\ nu 1. br. i rigs-
spr.) slag paa kinden; ørefigen (jf. -pustj.
*Paa disse Ord Per Ruus en vældig Kind-
hest i\k. Holb.Paar8.115. to forfærdelige
Kindheste fra min Mesters stærke Haand.
Ing.LB.I.137. HCAnd.VI.368. Wied.S.141.
Slaven følte sig degraderet, der faldt Kind-
heste, og Haandgemæng paafulgte-JFJews.
CT.300. OrdbS.(Fyn). -liofte, en. (sj.)
om fremstaaende kindben. *Mand med de
stærke Kindhofter f 3; Maccim Gorki).Buchh.
BD.30. -linl, et. (sj.) d. s. s. -grøft, -hule 2.
Lodde.NT.150. -linie, en. 1) (anat.) den
del af mundhulen, som er imellem kinderne
og kæbebenene. Panum.225. 2) f d. s. s.
-grøft. Moth.K105. VSO. f -liejj^s), adj.
{ænyd. d. s.) om personer, hvis ansigter er i
sanime højde, hvor vil det lade vakkert;
at vi toe skulle staa Kindhøys hos hin-
anden (fr. orig. : attachés face å f ace j, og
giøre os til Giæcke med forliebt Snak I
KomGrønneg.I.183. jf.: „kaldes det, som
er stort og anseeligt." Moth.KlOS.
Kinding:, en. ['keneix] flt. -er. (jf sv.
dial. kinning, oldn. kinnungr, fals i enden
af tømmerstok, no. kinning, bjælke, som er
afskaaret for at give plads til vindue ell.
dør; afl. af Kind; nu kun dial.) om (hvert
af) de to stykker træ (dannende en gaf el-
formet indretning) foran paa en vogn,
mellem hvilke vognstangen befæstes;
fortyv(e). Moth.KlOS. VSO. MDL. *En
Lundstik løsned, en Kinding brast. Aa/y.
VVF.88. SvendbAmt.1923.269. Brenderup.
§10. II om lign. indretning i redskab, maskine
osv. OeconJourn.1757.228. Feilb. jf.: •Øre-
sund og IsefjordI | Enes I om Dampen, |
Da i glatte Kinding-Spor (o:jærnbane-
skinner) \ Føres Væddetampen. Grundtv.
PS.VI.572.
Kind-lcam, en. (zool.) fremspringende
kam paa hestens kindben og overkæbeben.
Landbo. II. 667. -]s.ii*tei, en. (anat., vet.)
spytkirtel i kinden hos mennesker ell. (nu
kun) hos visse (hus)dyr (jf. Kindbenskir-
tei;. J Bang. S. 130. ViborgécNeerg.HB.49.
Landbo. IV. 345. -Iclap, en. (nu næppe
br.) øreklap, den svære, høiryggede Læne-
stol, med udstoppede Kindklapper. Ing.
Levnet. 1.24. -]<.nog:ie ell. -li.noli:]i:ei,
en. (1. br.) d. s. s. -ben. Viborg&Neerg.HB.7.
Schand.AE.365. -Icost, en. (1. br.; spøg.)
d. 8. s. -bart. adelige Kindkoste eller . . i
Kunstsproget: barbe å la cotelette. ^ø^^.
DD. 1869. 82. -l^nie, en. (vet.; nu næppe
br.) den fordybning paa hestens hage, hvori
kindkæden g aar. ViborgécNeerg.HB.51. VSO.
-kæde, en. {jf. ty. kinh, hage) 1) (for-
æld.) d. s. s. Hagekæde 1. istædet for Kind-
kiæder af Messing (o: paa chakoerne) (skal)
bruges en simpel Læderrem. MB.1813.256.
2) (fagl.) d.s.8.B.agekæde2. KomGrønneg.
V.115. LandbO.I.271. f -lade, en. {fra
ty. kinnlade) kæbe. JCLange.B.156. -mus,
en. (nu næppe br.) mus, vorte, udvækst paa
kinden. *Een Skiønhed meer Balbin |
Seer i sin Agnes's Kindmuus. BaggesL.I.
xxxviii. VS0.1V.M246. -plade, en. Jai
d. 8. 8. -fløj. AClod-Hansen. Jagtskydning.
(1923).41. -pose, en. (zool.) Hundeaberne
. . Kindposer i Reglen til Stede (en Ud-
posning paa hver Side). Boas. Zool.* 673.
-pnde, en. ^ d. s. s. -fløj. OrdbS. f -pnst,
en (VSO.), et (Moth.Kl06) {oldn. kinnpiistr)
10 d. 8. s. -hest. Moth.K106. VSO. -sl^æg, et.
(j/.-bart, -kost;. VSO. NMølLH.lOl. \\ (l.br.)
i flt. Du har faaet . . sorte forlorne Kind-
skæg I PalM.IL.II.487. \\ (1. br.) m. h. t. dyr.
(rævens) store Ører er fremadrettet. Kind-
skægget stritter vildt ud til Siderne. Man-
niche Jægeren iNaturen.(1925).179. -sten,
en. {glda. kyndstheen; dial.) sten i siden
ell. kanten af noget; dels om (store) sten, der
danner sidefladerne i stenkiste olgn.: Gier-
20 sing. Landoeconomie. I. (1825). 42. OrdbS.
(Falster), dels om kantsten i brolægning:
Moth.K106. OrdbS. (sjælL). ogs. d. s. s. Borg-
mestersten: Moth.K106. -styiike, et. 1)
(landbr.) i hovedtøj ell. grime til hest: rem,
der sidder paa hovedets sideflade. MøllH.III.
140. 2) ^ d. 8. s. -fløj. PolitiE.KosterbWs
1922.2. sp.2. -støtte, en. ^ d.s.s.-flø\.
PolitiE.KosterbUU1923.2.sp.2. -tand, en.
{æda. kintan) om (hver af) de tænder, der
30 hos mennesker og pattedyr sidder i siderne
af mundhulen (mods. For-, Hjørnetand^.
Ps.58.7. Goldschm.II.374. billedl.: Vognen
rørte sig ikke, og han maatte opgive det
(o: at køre den til side). „Ja, det er en
slem Kindtand (o: en vanskelig opgave).**
Muusm.F.lOl. -taske, en. (vet.; nu næppe
br.) en slags angina, som angriber køer og
heste. S&B.
Kinematograf, en. [kindmato'gra-f]
40 {nydann. af gr. kinéma, bevægelse (jf. fr.
cinéma, biografteater), og gråphein, skrive;
især fagl.) apparat (opfundet af brødrene
Lumiére 1895) til optagelse og frem-
føring af levende billeder (film); ogs.
(1. br.): sted (teater), hvor der frem-
føres film. en By uden Varietéer og før
Cinematograf ens Tidsalder. Jørg.Liv.V.26.
jf.: Jeg var inde i et Telt i Granada,
hvor der forevistes Kinematografbilleder.
50 JVJ ens.GR.61. kineniatog:rafisk, adj.
[-•gra'fis^] (især fagl.) adj. til Kinemato-
graf. Kinematografiske eller bevægelige
Billeder. Opf £.''111.442. dramatisk — her-
under ogsaa mimisk og kinematografisk —
Opførelse. LovNr.7PU1912.§l,A. overf.: in-
den man ved af det, har nogle tilfældige
Familiebilleder i en tilfældig Dagligstue
kinematografisk oplyst denne Digters sørg-
modige Betragtning af Tidens Udartning.
60 VilhAnd.K.11.235. et kinematografisk Bil-
lede af Senatet (o: i en bog).Rode.R.151.
Kineser, en. [ki'ne'sar] (f Sjineser.
KiøbmSyst.III2.238. f Sineser. Moth.Conv.
S176. Millot. Verdens-Historie. X.( overs J 788).
329. Engelst.II.243. — især vulg. Kines.
KLars.SF.77. Rørd.JH.II.130. f Chines.
349
Kineser g:arn
kinesisk
350
P/lug. DP. 548. — f Chinenser. LTid.1731.
189. 1741. 798). ftt. -e ell. (nu sj.) kineser
(chineser) (PJlug.DP.496. Beiser. 1. 435). {jf.
ænyd. siner, eng., ty. chinese (f sinese), f'r.
chinois (f sinois), lat sinensis; af,, afpropr.
Kina)
1) person, som er hjemmehørende i
Kina. prægtige Beretninger om Chine-
sernes Videnskaber. Holb. Ep. III. 321. I
China veed Du jo nok er Keiseren en lo
Chineser, og alle de, han har om sig,
ere CYimQSQrQ.IICAnd.V.282. Mansjuerne
smæltede . . aldrig sammen med Kine-
serne, men holdt sig som en privilegeret
0^Qv\s\2iSse.'Verdenshist.IV .270. i| (ih) du
store (ell. milde. TomKrist.EA.115. søde.
CMøll.PF.79) kineser, (jf. du store kine-
siske gud w. kinesisk 1; dagl.) udraab, der
udtryMcer overraskelse. BRuck. Hans offici-
elleKæreste.(overs.l917).119. Ih, du store 20
Kineser, det er jo tværtimod dejligt. Borre-
gaard.VL.II.97.
2) dyr stammende fra Kina ell. af kine-
sisk race; især (fagl.) om kinesiske høns.
*Hanen var Kineser. Itich.1.32. Pont.LP.
VIIL228.
3) ting stammende fra Kina; især om opr.
kinesiske fyrværkerisager, alm. bestaa-
ende af et lille, rørformet hylster med lunte
og eksplosiv sats (jf. kinesisk pistol u. kine- 30
sisk 3^. Ustandselig futtede de Kinesere
SitJMagnus.SmaaVerdensaxer.(1904).18.Ki-
neserne, disse smaa, spruttende Tingester,
som hidtil har spillet en saa dominerende
Rolle i Nytaarsskyderiet, savnedes gan-
ske i Q2i2iT.PoUlil916.7. BerlTid.^yi9l924.
M.5.sp.3.
4) (jf. Kineseri 3.i, kinesisk 2.i; nu 1. br.)
overf. anv. af bet. 1, i mer ell. mindre fast
anv., især m. henblik paa det kinesiske folks 40
forkærlighed for ceremonier, sirlighed, for-
mentlig pedantiske nøjagtighed, omstændelig-
hed i talemaader olgn. (jf.: udi China ere
Talemaaderne prægtigst, og Complimen-
ter meest opskrueåe.Holb.Ep.II.126 ). Hvad
skal det sige? Midt som den Chineser
staaer og taler, falder Tæppet. Hrz.XIII.
341. Hvad om en Student sendte et Pro-
fessorcollegium en Afhandling om Chine-
sisk? dog — Chinesere er der vel nok af 50
blandt Professoribus. Levin. EnBrevvexling.
(1850).25. vore egne Kinesere. Gadeordb.^
jeg lyver nu for hende værre end en Ki-
neser. Nans.JD.106.
Kineser-garn, et. (jf. -traad samt ki-
nesisk traad u. kinesisk 3^ om (8y)garn, der
opr. er fremstillet i Kina. Skomagb.37. Tandr.
ES.72. Kineseri, et. [kineCOsa'ri?] flt.
■er. (jf. fr. chinoiserie; afl. af Kineser)
1) (1. br.) om kinesiske forhold (levevis, 60
tankegang osv.). en Tilbagevenden til det
famle Kineseri . .: Konfucius, Mencius,
lerkoneriet, Opiumspiben og de sorte
^egle. Pomi2l903.1.sp.7. 2) (især fagl. og
oftest i flt. ell. som koll. i ent.) konkr.: ting,
brugsgenstand ell. (især) nipsgenstand
fra Kina; ogs. om kinesiske motiver
paa brugsgenstande, tapet, betræk olgn.
Japaneseriet kom i Mode ikke mindre,
end Kineseriet havde været det i Rokoko-
tiden. Fr Poulsen. MH. 1.21. en international
Svindler, der handler med falske Kinese-
rier. SvLa.(PoVltl926.7.sp.6). en Serie ma-
lede Tapeter med Kineserier fra Begyn-
delsen af det 18de Aarhundrede. iV^af M.
^yiil926.Aft.7.sp.5-6. jf.: Af det novellisti-
ske Stof kan nævnes H. de R.'s nydelige
Rokoko-Kineseri „M. de Villeclos's kine-
siske Eventyr." smst.^^li2l923.Aft.4.sp.5. 3)
overf. 3.1) ("j/". Kineser 4, kinesisk 2.i) pe-
dantisk overholdelse af ubetydelige ell.
meningsløse bestemmelser, traditioner
olgn. KNyrop.FranskVerslære.(1910).22. en
Institution (o: ministerierne), hvis Konser-
vatisme er naturnødvendig, men som netop
derfor kan løbe Fare for Kineseri. MRu-
bin.MB.68. Kineseriet paa Toldboden. Poi.
^^hl906.3. det vil være Kineseri at for-
lange særlig Lov, hver Gang der er Tale
om, at Staten skal disponere over en Klat
Jord til en OYerkørsel. NatTid.''^l%1923.M.
3.sp.2. 3.2) ("j/. kinesisk 2.2; l.br.) fjernt-
liggende, vanskelig tilgængeligt fag. Ma-
gister i et eller andet Kineseri. Pont(TiZsfe.
1910.11.346). Kineser-nellike, en. ^
(1. br.) d. s. s. kinesisk nellike (u. kinesisk S).
Den lilleGartner.(1821).40. Schaldem.HB.I.
265. Jager. Blomsterhaven, (overs.1878). 11 7.
-traad, en. d. s. s. -garn. KBirkGrønb.BS.
140. -aje, et. i flt., om øjne med skraat-
stillede øjespalter. PolitiE.^'-hol925.1.
kinesisk, adj. [ki'ne'sis^] Bøysg.AG.
14. (i chinesk. ChrFlensb.DM.1.86. f sine-
sisk. LTid.1738.687. Millot.Verdens-Historie.
X.(overs.l788).329). (ænyd. chinisisk (DSt.
1912.133), ty. chinesisch (f sinesisch), eng.
chinese, jfr. chinois (f sinois)) adj. til Kina
ell. Kineser.
1) i egl. bet. (om faste forb. se bet. S): som
vedrører Kina ell. kineserne, den Chi-
næsiske Kejser. Kyhn.PE.9. *Hvad kan jeg
meer, end lee som en chinesisk Dukke, |
Paa Ryiden? E2v.(1914).II.208. *en lille
Buddha . . | gjort af Porcelain og farvet |
som kinesisk Smag har villet. J Voeler.Ger-
mandGladensvend.(1918).8. (ih) du store
kinesiske gud, (nu 1. br.) d. s. s. (ih) du
store kineser (u. Kineser 1). Heib.Poet. VII.
59. Men du store kinesiske Gudl Hvad
skal der blive af os Alle? FruHeib.B. II.
172. Ih, Du store chinesiske Gudl det
vilde jeg have forsvoret. Kierk.V. 27. || i
substantivisk anv., om det kinesiske sprog.
den store Vanskelighed, som der er ved
at lære at læse og skrive perfect Chine-
sisk. ii:2/;in.PÆ;. 70. LTid.1738.688. kinesisk
tales af mellem V4 og Vs af alle jordens
beboere. Sandfeld.S.^257.
2) uegl. 2.1) (jf. Kineser 4 og Kineseri
3.1^ som (haardnakket) opretholder for-
ældede, besværlige ell. omstændelige
traditioner; ogs. om ting: bagvendt; ind-
351
kinesiisk
Kiosk
352
viklet, (jf.: Jeg .. finder intet meer mis-
byd eligt end opskruede Taler . . hvorud-
over . . jeg ikke kunde beqvemme mig
til et Chinesisk Giestebud. Holb.Ep.ILlSTJ.
alle vore bagvendte, ehinesiske Examiner,
hvorved de Gamle piner de Unge med
Spørgsmaal, som de umulig kan besvare
al deres egen Livs-Erfaring. Grundtv.BrS.
381. Vi talte om denne erbarmelige Na-
tion (o : den franske), dens ehinesiske Væ-
sen og onde Noder i mangehaande Hen-
seender. POBrøndst.ED.51. Regnskabet er
affattet saa kinesisk, at en Gennemgang
udvikler sig til et ^iuåmm. PoU I loWUA.
Vi har nok herhjemme af kinesisk ad-
skilte Administrationer. smst?''lsl921.3.sp.l.
2.2) (jf. Kineseri 3.2 samt hebraisk sp.
lOOP^^). om ytring, tanke olgn.: ufor-
st aaeli g. Vi kj ender ikke mere til de
Mennesker, som dog arbejder for os, end
til Kineserne . . (der var) mange Ord, de
(o: en fattig familie) sagde, som var hel
kinesiske for mig. AntNiels.FF.il. 87. Det
meste lød kinesisk i Strix' Øren. Fleuron.
DTN.216.
3) i faste forh. (kun de vigtigste anv. er
medtaget). || kinesisk ibisk, indigo, se
Ibisk 2, Indigo. H kinesiske kartofler,
se Kartoffel 1.2. jj kinesisk mur, egl. om
den ca. 2500 km lange fæstningsmur, der
beskytter Kinas nordgrænse mod Mongoliet;
overf.: (uoverstigelig) hindring; spec: hvad
der hindrer, udelukker fremskridt, (gennem-
førelse af) nye tanker osv. De vil da vel
aldrig ved en kinesisk Muur udelukke
Deres Menighed fra Tidens Ideer? Ifos^r.
Int.38. Hun vilde ogsaa lade, som om det
var J. W., hun elsker, men mellem dem
er der jo ingen kinesisk Mur, som hun
sagde. De er jo frie begge To. Bøgh.III.
264. de tusinde sprog der indbyrdes ufor-
ståelige hver for sig virker som en kine-
sisk mur til at skille nasjon fra nasjon.
Jesp.M.4. II kinesisk nellike, 3( Dian-
thus chinensis L. (jf. Kinesernellike j. Schal-
dem.EB.1.263. S&B. || kinesisk pistol,
(nu 1. br.) om fyrværkerisager (se Kineser 3^.
Larsen.427. || kinesisk spil, (nu 1. br.)
spil, som bestaar af (træ)plader, der kan
lægges sammen til forsk, figurer. Heib.Pros.
11.109. HCAnd.V.360. \\ kinesisk traad,
cZ. s. s. Kinesertraad. Eaandv.269. \\ kine-
sisk æske (spil), om (spil bestaaende af)
æsker af samme form og udstyr, men forsk,
størrelse, saaledes at hver æske passer ned i
den i størrelse nærmest følgende, sk j ærer
man (den store fisk) op, saa ligger der
inden i den en . . mindre Fisk, og saa-
ledes fremdeles, ganske som i de ehine-
siske Æsker. Hrz^V.172. den ene For-
fatter kommer til at ligge inden i den
anden som Æsker i et chinesisk Æske-
spil. ^ierfe.I.x *Ak, det hele Hoved lig-
ner I et kinesisk Æskespill Levy. Simon
Ring. (1901). 135. billedl: Fagforeningerne
er en hel kinesisk Æske af Organisationer.
PoVNxol926.9.8p.3. jf. : det kinesiske Æske-
system, der indeholdes i (straffelovens)
§ 210. Til8k.1918.Ll26.
t kin-fald, adj. (Jf. Kin samt ty. kie-
nig, kienicht) (stærkt) harpiksholdig. Bie-
Stokke . . ere smaae aflange fiirkantede
Klister af Brædder, maae ingenlunde være
Kiinfulde, men gamle Fyrre-Brædder, eller
og af den hvide Tall Fyrre. Cit.ca.l760.
o (Thott4^1416.63).
King:, en. flt. -er. (no. kjeng, krampe (i
laas olgn.), oldn. kengr, bugt, krampe; egl.
bet. vist: bøjning; besl. m. Kinke; nu næppe
br.) kreds; krans, (haarene) snoes eller
spindes meget haardt sammen . . i Kin-
ger til en Længde af 6 til 8 Alen. B^an-
dels-ogIndustrie-Tid.1805.63. *Den Herre,
for hvem slet ingen Ting | Er skjult paa
Jordens vidtløftige King.Schaldem.MB.131.
20 King^-lioste, en. se Kighoste.
Kiiig:8(e)9 en. se Kense.
Kinin, en. [ki'ni*'n] (jf. ty. chinin, fr.
quinine, afi. af peruviansk kina, se Kina)
lægemiddel (alkaloid), som udvindes af
kinabark. Eet Kilogram af Barken giver
syv Grammer Quinm. Bibi Læg. III. 276.
MentzO.Pl.299. \\ hertil Kinin-pille (D&E.).
Kinke, en. ['keii^a] fit. -r. (sv. (dial.),
no. kink, mnt. kinke, holl. eng. kenk; jf.
30 kanke, Kense, King, Klinkhorn; især fag L
ell. dial) bugt, øje, løkke paa (haardt
snoet) tov. Lang ebek Lex. K 107 a. Funch.
MarO. II. 71. Fæstning sart Mat. (1914 ). 4.
Snoningen (gøres) saa stærk, at Strikken
slaar Kinker. E annover. Tekstil.1. 31. Feilb.
Kink-liom, et. ['kei]^g-] (ænyd. d. s., ty.
kinkhorn; y/". Kinke; dial. ell. zool.) snoet
sneglehus; spec. (zool.) om Triton (nodiferum);
tritonshorn. BøvP.III.450. Feilb. || ogs.:
40 trompetsnegl; Buccinum undatum L. Andres.
Klitf.38. -hoste, en. se Kighoste.
Kinkina, subst. se Kina.
Kino, en. ['ki'no] (fra ty. kino; jf.
Kinematograf; 1. br.) teater, hvor der
fremføres levende billeder; biograf-
teater. Kinoen er for aandelige Patte-
børn, der skal have alt tygget, før Føden
kan glide ned. BerlTid.^y6l927.Aft.l.sp.l.
jf. Kino-Bladet, (tidsskrift- titel. 1911-12).
50 Kino-teater, et. (sj.) d. s. Meyer. ^ Berl
Tid.^y6l927.Aft.l.sp.l.
Kin-rog, en. se Kønrøg. -træ, et.
(ænyd. d. s.; jf. Km og ty.kienhsLum; bibl.)
fyrretræ. Moth.Conv.K125. jf.: paa den
slette Mark vil jeg sætte baade Fyrre-
træer, Kintræer og Buxbom (Buhl: Cy-
presser, og dertil Elm og Æåelgrsm). Es.
41.19.
Kiosk, en. [kcms^, ki'ms^] flt. -er. (egl.
60 et tyrk. ord (i bet. 1)) 1) især om forhold i
orienten: pavillon; lysthus; havehus.
*Saa vilde jeg nede i Dalen | Fremtryllet
en ægte Kiosk (anm.: Tyrkiskt Lysthuusj.
TBruun.III.295. *Men Negerinden smiled
ved mit Udtryk, | og svared: Strand-
kioskens Dør staar aaben, | men Du skal
353
Kip
Kippe
354
ikke tage med Dig YsiahenlDrachm.SB.
118. Teltdugen (lod) sig løfte op i Mands-
højde, saa man udefra saa ind i Teltet som
i en aaben Kiosk. SMich.HB. 22 5. Stor-
mogulens hemmeligste Kiosk. TomKrist.
LA. 124. jf.: de gyngende Kiosker af
Spindelvæv, Hængebroer og Ballustrader
. . der vare reiste fra Blad til Blad, fløi
som ingen Ting. HCAnd.VL302. 2) min-
dre bygning (ogs.: huiik) til telefone- ip
7' in g, salg af aviser, billetter, frimærker
osv. Udsalg af Aviser fra Kiosker . . maa
holdes aabne hele Dagen. LovNr. 134^^/4.
1904.§2. jeg . . passerede . . Aviskiosken
paa IiiøTnet.Jørg.Liv.IV.8. *den brogede
Kiosk, hvor Alverden gaar oprømt forbi.
Bønnelycke.IU.5. jf: I 1912 er der paa
Frederiksholm nær Havnen oprettet i en
Trækiosk et lille Fyr til at begunstige
Indsejling i Havnen om Natten. Bornh. 2o
Samlinger. X.( 1916). 28. || hertil ssgr. som
Kiosk-bud, -dreng (TomKrist.LA.177), -ejer,
-forretning (Erak.l921.I.712.sp.2).
I. Kip, en. se II. Kippe.
II. Kip, en. [kib] (til IX. kippe (3)) ^
rf. s. s. Kiptalje. Wolfh.MarO.354. D&H.
III. Kip, et. [ki&] flt. d. s. {jf ænyd. kip,
kort tid, øjeblik; no. dial. kipp, ji/". oldn. kippr ;
vbs. til IX. kippe; jf. Gib samt III. Kippe;
især dial.) til IX. kippe 2.i: pludselig, '3a
uyilkaarlig bevægelse ell. muskeltræk-
ning, fremkaldt ved (stærk og pludselig)
sansepaavirkning, forskrækkelse, angst osv.;
sæt. (de) fik lange Kip ned igennem
Kroppen, hvis man lagde sin Haand paa
deres Skuldre. AKohl.MP.I.193. Rørd.Afro-
ditesBoldspil.(1920).66. Brenderup.§7. \\ især
i forb. det giver et kip i en (jf. det
kipper i en u. IX. kippe 2.i;. Det gav et
Kip i ham, da han fik Øje paa Lars. Lunde. 40
HG.113. *det gi'r et ubehersket Kip i
Søren, | da Kirsten træder ind. Aakj.ES.
132. G Behrend. Hedvig Holcks Yandreaar.
(19031154. Feilb. OrdbS.(Fyn).
IV. Kip, subst. [kib] (efter ty. (forbryder-
jarg.) kippe (machen), (slutte) kammerat-
skab, kompagniskab; sport, jarg.) aftale
mellem deltagere ivæddeløb olgn.sports-
kampe om, at en bestemt deltager skal vinde.
Cykleryttere, der lavede „Kip". PoZ.« Vi 50
1924.9.sp.l. En Cyklerytter oplyser, at
mange af Rytterne signaliserer til Publi-
kum, hvem de skal holde paa (o: i totali-
satoren), der er for megen „Kip". PeH Tid.
*Viil927.M.9.sp.4.
V. kip ell. kippe, interj. [kib, 'kibo]
(ænyd. kippe (DGrammat.1.74); sa. ord som
II. Kippe; især dial.) udraab, hvorved
man kalder paa en kalv. Moth.E107.
VSO. Thorsen.151. jf Feilb. 60
Kip-, i ssgr. (jf Kippe- j hvor intet andet
er bemærket (jf. kip-hjertet, -kalv, -mælk^,
til IX. kippe 3; ofte er der vekslen mellem
ssgr. m. Kip- og ssgr. m. Kippe-, se Kip-
hage, -skinkel, -talje samt Kippe-kalv,
-strop, -bar, adj. (\. br.) som kan kippes.
Kipbar Dampkogegryde. Tid8skriftf.da.Sy-
gehuse.^ hl927 .omslag. 1. -daTid, en. ^ da-
vid, V. hj. af hvilken ankeret kippes. Wolfh.
MarO.186. Scheller.MarO.
Kipe, en. (ogs. Kippe^. ['kiCJbo] flt.-r,
(vist af ænht. kipfe, top, spids, jf. holl. kip-
molen, haandkværn til knusning af hampe-
frø, ell. sa. ord som (laant fra) mnt. kipe
(ty. kiepe^, (ryg)kurv, firkantet kar, bornh.
kjiva, jf. oldn. (korn)kippa, kurv (til sæde-
korn), SV. dial. kippe, træ(drikke)kar; sml.
1. 05'IV.Kippe;/"a^Z.) ind fatning, ramme
om en grynkværn, paa den indvendige side
beklædt med rivejærnsblik. VSO. ChMourier.
Brød.(1821).76. VareL.^283. jfFeilb.n.349
(u. kypej.
Kiper, et. se II. Kipper.
Kip-hag^e, en. (nu næppe br. Kippe-.
SøLex.(1808)). ^ hage, der sættes om en af
anker fligene, naar ankeret skal kippes. VSO.
Bardenfl.Søm.L210. -hjertet, adj. (jf.
hjertekippet; nu næppe br.) til IX. kippe
2.1: hvis hjerte kipper (af angst, frygt osv.);
frygtsom; bange. Moth.K107. VSO. -kalT,
en. se Kippekalv, -lampe, en. lampe,
hvis overdel kan drejes om en paa foden
siddende vandret akse, saaledes at lampen
baade kan staa og hænge paa en væg. Fol.
^yiil907.3.sp.2. -mælk, en. (til II. Kippe;
spøg., 8J.)om (ko)mælk(som man giver kalve at
drikke; jf.DF.L101). Negre elsker Knaldet
af Champagnen, .. Drikken løber lige ned
som Kipmælk. EKornerup. Araber. (1913).
209.
I. Kippe, en. ['kiba] Høysg.Anh.20. flt.
-r. {ænyd. d. s. (bet. 1), jf. eng. kip, bordel, sim-
pelt logishus; vist sa. ord som no. kipe, oldn.
kippa, kurv, jf. Kipe; bet.- forandringen skyl-
des maaske indvirkning fra mnt. kiffe, hytte)
1) (nu kun dial.) (ussel, elendig) hytte.
Moth.K107. *Den Arme stikkes hen udi
en Vraae og Kippe. ReynikeFosz.( 1747). 211.
Ørkesløshed, og Elendighed, og Laster
havde der intet Tempel, hverken i Form
af Pallads eller Kippe. Rahb. LB. 1. 519.
VSO. MO. OrdbS.(sjæll.). 2) tarvelig be-
værtning; knejpe; ogs. (nu 1. br.) : bor-
del (jf Horekippe og Kippeged 2). Høm.
Moral.II.51. Holb.DH.III.203. see, hvor-
ledes han . . bortsvaier Natten fra Kippe
til Kippe. Rahb.Til8k.1797.542. *En henter
Døden . . i en Kippe hos en Skjøge. Bre-
dahl.II.61. han sidder vel i en eller anden
Kippe og drikker de tre Maaneders Hyre
op. Orer^.1.95. Der var flere kendte, og
egenlig ikke berygtede Kipper og Logier
i Nærheden af Havnen. MGalschiøt.Hel-
sinaør.(1921).55. || ofte i ssgr. som Bonde-
(Moth.B302. Rowel.Br.26), Havne- fiV^or-
manHans.MA.15), Sømandskippe (Pont.
Sk.94).
U. Kippe, en. [ikiba] flt. -r. (dial. Kip.
Feilb. jf Kib. Moth.K20. samt bornh. kjøbb
(Esp. 443), skaansk kibb (Rieiz.361). Kip-
pes. TBruun.II.45. Feilb. jf. skaansk kibbis
(Rietz.361), bornh. kjøbbes, kjybbes (Esp.
X. Rentrykt "/, 1928
356
Kippe
kippe
866
171)). {ænyd. d. 8., 8v. dial. kibb, kybbe; jf.
ty. (dial.) kippe, (moder )faar, eng. (dial.)
keb; sml. V. kip samt Kippe-ged, -kalv
II i rigsspr. især spøg. ell. barnespr.) (lille,
spæd) kalv. Moth.KlO?. TBruun.1.238.
Hvad koster den Kibbe? spurgte en af
Prangerne. Schand.TF. 1.111. Halleby. 222.
Feilb. Thorsen.151. jf.DF.I.101.
III. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {til IX.
kippe 2.1; jf. III. Kip; dial.) egl. om pludse- lo
lige, krampagtige muskeltrækninger, kram-
petrækninger, konvulsioner ; i videre anv.:
pludseligt ildebefindende ell. (syg-
doms)anfald. Moth.K10T. Besvimelse og
Kipper. BøsseLJordemoderkunsten. (1 754). 34.
den Saarede døde strax, efter nogle Kip-
Ser, uden at give en Lyd fra sig (anm.:
jampetrækninger, Verzuckungen, con-
vulsiones. Dette hos Almuen gængse Ord
tror jeg bør optages i den medicinske 20
Terminologien. Annaler for Lægevidenska-
bensYndere.(1810).26. Der kom en Kippe
paa ham, hvori han nær var bleven borte.
VSO. MDL. Kværnd.
IV. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {fra mnt.
kip, ænht. kipfe, spids (jf. Kipe^, ell. hall.
keper, (et par) tagspær, egl. sa. ord som
II. Kipper; fagl.) det sted, hvor tagspærene
mødes; rygning (paa tag). Gnudtzm.Husb.
152. Kippen af Taget. DagNyh.^Viil912.1. 30
sp.3.
V. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {vist fra
holl. kip, keep, jf. mnt. kep, ty. keep samt
no. keip, bl. a. om udskæring i en klampe,
oldn. keipr, aareklampe, sv. dial. kepa, træ-
stykke m. indskæring; fagl., især ^) ind-
snit; skure; rille. KuskJens.S0m.6O. || om
fordybning mellem traadene i et tov. Kusk
Jens.Søm.29.
VI. t Kippe, en ell. et. {æda. kip (Flensb 40
St.93b), no. kippe, sv. dial. kippa, kippe,
oldn.Mppi; jf. mnt. 'kip \\ „Norsk.« VSO.)
bundt; knippe. Moth.K107. \\ spec.m.h.t.
færøske forhold, ved optælling af skind: an-
tal af 40. Forordn.Vsl723.1I.§2. VSO.
VII. Kippe, en. se Kype.
VIII. Kippe, en. se Kipe.
IX. kippe, V. [<kib3] -ede. vbs. -ning
(GSKrig64. III. Bilag. 72. OpfB.^ III. 21.
Scheller.MarO.), jf. III. Kip. {ænyd. og no. 50
d. s., sv. og oldn. kippa, rykke, nappe, mnt.
kippen (bet. 3-4j ; jf. III. Kippe, X. kippe
samt I. gibbe)
1) rykke, trække i noget, især ved en
kort, hurtig, pludselig bevægelse. 1.1) f i al
alm. Hånd kipper til sig alt det hånd
kand fke.Moth.K107. 1.2) ^ hale flag
ned og op (undertiden flere gange efter
hinanden), især som hilsen til et skib. Hejs
Flaget! og klar til sitklppe.BerLiisb.S.52. 60
Scheller.MarO. fra Flagbastionen kippedes
der med Korsbanneret. Tilsk. 1917.1.217.
II m. obj. Medens Saluten varer, kippes
Top -Flag og Vimpler. Søkrigs A.( 1752).
§828. Bergs. BB. 192. || billedl. (pigerne)
krydsede videre . . kippende for hinanden
med lange Vimpler af forblæst gult Pande-
hsiar. KnudPoul8.(Fol.^Vil921.7.8p.3).
2) foretage en hurtig, pludselig be-
vægelse. 2.1) (nu især dial.) om levende
væsen: gøre smaa, især uvilkaarlige,
krampagtige bevægelser; fare sam-
men; skælve. Hiertet kipper af angest.
Moth.K107. Ved Slag fare de først sam-
men, som om de blive forskrekkede,
trekke og kippe med Hænder og Fødder,
fordreye Øynene, kaste sig hid og did.
Bøssel.Jordemoderkunsten.(17o4).34. Han er
ikke død, han kipper endnvi. vAph.(1764).
Angsten og Uroen sad og kippede i dem.
Ri^.LM.28. hun sov endnu i korte kip-
pende Stød, og de fine Øjenvipper sitrede.
SMich.Æb.81. Feilb. Brenderup.§7. \\ især
upers.: det kipper i en (sml. det giver
et kip i en u. III. Kip). IngvBond.TJdv. Ro-
maner.II. (190 2). 167. det kan kippe i ham
(o: Don Quijote) — men han holder sig
stiv endåa.NMøll.N.64. Han sagde det
Ord lovformeligt saa bredt og hjemme-
vant, at det kippede lidt i Søren. AndNx.
DM.20. Fru Wessel talte — det kippede
i Nikodemus, da han hørte hendes Stemme.
Buchh.SF.93. jf.: (hunden) gøer, saa det
kipper i den. Aakj.VB.2 21. || om kreatur, i
forb. kippe op, holde mælken tilbage, saa
man ikke kan malke det. VSO. MO. D&H.
2.2) (poet.; 1. br.) m. en ved sanseanalogi ud-
videt bet. om noget ikke-levende (ting, for-
hold osv.), m. mere ell. mindre tydelig fore-
stilling om bevægelse. \\ om lysfænomen:
glimte. *Der kipper Kornmod over Him-
melhvælvet. 5ilf^c/^.iSjB.99. II om lydfænomen.
*Med de blanke Gadespejle | blinker mun-
tert Hus til Hus; | halvkvalt Latter kip-
per I gennem Smug og Slipper. Rørd.Kl.
15. han hørte i Stilheden dobbelt tyde-
ligt de kippende Bump. SMich.Æb.55.
3) (især fagl.) dreje ell. vippe omkring
ell. i vejret. Kusken (kan) foretage en
yderligere Indstilling, idet han ved Hjælp
af en Vægtstang for Haanden kan „kippe*
hele Maskinen om de to Hjuls Aksler.
LandmB.1.638. de stærkeste gik Volle til
Haande med at bakse Skabet frem og
kippe det om. CHans.S.62. Mergelen tril-
les (krittes) eller kippes (vippes eller hej-
ses) op af brøndformige Grave. LandbO.
III.565. kippe et Fartøj (under Jollebom-
mene) saa det ligger fast mod Vantet.
Scheller.MarO. ||kippe ankeret,^ svinge
ankeret, efter at det er hævet op over vand-
fladen, om i vandret stilling. SøkrigsA.(l 752).
§436. SøLex.(1808). Bardenft.Søm.I.206.
4) (især fagl.) miste ligevægten; svinge,
vippe (ligesom) om en vandret akse. 4.1)
m. flg. adv. : Selvbalanceringen opnaas ved
at ophænge Saakassen . . med Tappene
saa nær Laaget, at den ikke kan kippe
om. LandmBJ[.567. Ved Agerens Ende,
naar Trækket virker til modsat Side, kip-
per Ploven over, saaledes at den Halv-
del, der hidtil har pløjet, vipper ud af
357
kippe
Kirke
358
Jorden og den anden Halvdel ned. OpfB?
II 1.21. Han kunde taale at kippe omkuld
og gaa med hele Kroppen under Vand,
for saa blot ved et lille Slag af Aaren at
rette Baaden om paa Køl igen. OBung.
VS.153. 4.2) (I br.) i anden anv.: Kip ikke,
naar du gaar forud . . „Maagen" (o: en
haad) er rund i Brystet I AaMadelung.I
Dyreham.(1921).74. jf.: *(maagerne) flyver
saa fort med et kraftigt Slag | af den lo
hvide, kippende Vinge. AMatthison-Han-
sen. Tusmørkesange. (1901). 23. \\ (gym.) fra
hængende stilling i harre, ringe olgn. svinge
Mg op til stilling, hvori man med armene
støtter paa vedk. apparat. Gymn.I.231.
X. t kippe, V. ['kib9] -ede. {fra nt kip-
pen, afhugge, beskære, ty. kippe(r)n, beskære
mønt; vist egl. sa.ord som IX. kippe) for-
ringe en mønts værdi ved beskæring.
VSO. 20
XI. kippe, interj. se V. kip.
Kippe-, i ssgr. hvor intet andet er be-
mærket (jf. Kippe-ged, -kalv, -tøs, -ved^,
til IX. kippe 3 (og 4:); om veksel mellem Kip-
og Kippe- se Kip-, f -g^ed, en. 1) (jf.
II. Kippe; gedekid. VSO. 2) (jf. 1. Kippe
samt -tøs; om en kvinde. *En sminkedKippe-
Gied, en Gast som ved at krone | Sin
Mand, som det sig bør, en bansat arrig
Kone. Relt.Poet.169. -liag^e, en. se Kip- 30
hage. -kalT, en. ("Kip-. Feilb. 11.12 3(u.
2. kip;. Gadeordb.^ Aakj.SV.1.87. Søiberg.
L.98. Thorsen.151). (især dial., barnespr.
^11. spøg.) d. s. 8. II. Kippe. *som Kippe-
Kalv af Saa, | Mælk jeg vilde laKke.
Qrundtv.Saxo.II.68. Halleby.222. DF.I.lOl.
-plov, en. 0 d. s. s. Balanceplov. Landm
B.I.437. (dampploven) er i Almindelighed
•en Kippeplov; naar den kommer til En-
<ien af Ageren, kippes den over. OpfB.* 40
1.598.
I. Kipper, en. se Kyper.
II. Kipper, et (VSO. SaUII.124) ell.
{1. br.) en (Hallager.96. VareL.'841). ["ki-
bar] (ogs. skrevet Kiper; sj. Kippert. Væver
B.24. — Køper. Hallager.96. OrdbS.). {jf.
SV. kypert; fra mnt. holl. keper (ty. koper);
jf.kij^ré) tøj, der er vævet saaledes, at
bindingen for hver islættraad gaar
en kædetraad frem, hvorved den danner 50
skraa striber. Hallager. 86. Vævekonst.9. Vort
Hj.IIIl.80. om det ved vævningen frem-
komne mønster: Tøjer, som staar paa Over-
gangen fra glatte til mønstrede Stoffer,
idet de . . karakteriseres ved et fremstaa-
ende Kiper. 5a/./7.55. Feilb. \\ (nu l.br.:)
kipper eZ^. kippers som adj.(ell.l.led af
ssgr.) foran betegnelser for klædningsstykker,
et hvidt Kipper Skiørt. Adr.Vil762.sp.l6.
2 par Bomuldsstrømper . . en Kippers Vest. 60
Ctt. 1805. (Fr Hjort. Slægten Gjerløff. (1904).
116). PalM.V.241. Kip(p)er-srad, en.
(væv.) om de skraa (diagonal)striber i kip-
ret tøj. Væver B. 19. -katan, et. (nu 1. br.)
kippervævet (kipret) katun. Pamela. 1.87.
LTid.l7 53.245. VSO. Kippert, en. se
^
Kipper. kipper-Tævet, part, adj. (jf.
kipret; væv.).PolitiE.Ko8terhl.^V8l922.1.sp.2.
grønt, kippervævet Tø]. Folkedragter.163.
I. Kippes, en. se II. Kippe.
II. kippes, V. r'kibas] {vist egl. pass. til
IX. kippe; dial.) kappes. Feilb. || især i
forb. kippes og kappes (jf. kappes 2).
*Alf er og Trolde | Ridderspil holde, | Hvide
og sorte I Kippes og kappes, | Kysses og
nappes. Grundtv.PS. VII.156. sa.Saxo.I.126.
Kippe-skinkei, en. se Kipskinkel.
-strop , en. CKip-. VSO.). ^ d. s. s. Kip-
skinkel. S&B. -talje, en. se Kiptalje.
-tos, en. [1.2] (jf.-geå 2; 1. br.). Norman
Hans. MA. 17. f -ved, et. [VI] (smaat)
brænde til et knippe. VSO.
kipre, v. ['kibra] (nu næppe br. køpre.
Hallager.96). -ede. (aft. a/" II. Kipper; jf.
ty. kopern, k(i)epern; fagl. (væv.)) væve i
kipper; ogs.: give et stofs overflade smaa
knopper ell. forhøjninger; nopre. Mofh.K108.
VSO. MO. uegl. (sj.): Han saa (bygen) ki-
re Bølgerne inde under Land. AndNx.
'N.120. Solfaldsbrisen kiprede (vandet).
smst.149. II især i part. kipret brugt som
adj. Moth.KlOS. (et) smalstribet kipred
Skiørt .. en kipred Trøye.Adr.Vil762.sp.
16. femkippret Stof.FcBve/cowsf.P. Jakker.,
hvidt Lærred, glat Retside, kipret Vrang-
side. PoZifiÆJ.ÆTos^erfeZ.'Vii 9^5.:?. s;?.i.
Kip-skinkel, en. ^Kippe-. Sal.X.479).
skinkel i kiptaljen. Harboe.MarO. Bar-
enfl. Søm. 1.117. -strop, en. se Kippe-
strop. -talje, en. ('Kippe-. Sal.X.479). ^
talje, V. hj. af hvilken ankeret kippes (jf. II.
Kip;. Funch.MarO.II.71. Bardenfl.Søm.I.
117. -TOgn, en. (fagl.) transportvogn, hvis
fading kan vippes om, naar den skal tøm-
mes; tipvogn. Larsen.
Kir, en ell. et. se II. Kirre.
Kirke, en. ['ktr^a; gldgs. (vulg.) ell.
dial. 'k^r^a, 'kær^ra] lSøysg.AG.31. (som en-
delse i "Sornh. (liirke- og) sognenavne : Ker,
fx. Ibsker, Larsker, Pedersker osv. (jf.
Esp.169). sml. ogs. Kermesse;. flt. -r. {æaa.
kirk(i)æ, kyrk(i)æ (mfl.), run. kirkia, sv.
kyrka, no. kirke (kjerke), oldn. kyrkja, kir-
kia; gennem oeng. cyrice, cirice (jf. eng.
church;, osax. kirika (jf. ty. kirche^ fra gr.
kyriakon, kyrikon; egl. adj. i intk. til gr.
kj-rios, herre; jf. Sand feld.S.U78. 263)
1) større, forholdsvis anselig bygning,
bestemt til gudstjeneste (jf. I. Kapel 1);
især (jf. Moské, Synagoge, Tempel; om
bygning, indrettet og indviet til en
kristen menigheds gudstjeneste; kirke-
bygning; gudshus. Holb.uHH.1.6. dend
Klerke, som staar i lerusalem over dend
hellige Grav. Æreboe. 141 (jf. Gravkirke;.
En Kirke distingveres fra en anden Byg-
ning ikke ved dens Størrelse eller Høyde,
men en Storhed og majestætisk Harmo-
nie udi krchiteGt\ireji.Wiedewelt.T.9. den
lille kullede Kirke var berøvet sin Xi-
puåsning. Blich.(1833).V.67. »Der . . | En
Landsby med sin hvide Kirke ligger. PalM,
de',
369
Kirke
IV. 10. *Kirker kneise med Spiir og Kors.
Kaalund. VG.44. *Her er Aaen og Dalen,
hvor vore Urfædre tog Land, | her dæk-
ker Kirkerne de hedenske Blotpladser.
JVJen8.Di.72. || (sjældnere) om andre tros-
samfunds bygninger; spec. (jf. Jødekirke;
jød., gldgs.) om synagoge. Nathans.IM.2.
II m. nærmere bestemmelse, om ,et sogns
(hoved)kirke ell. (jf.ndf.1.15) om den i
et vist sogn boende menighed olgn. Ingen
Præst skal have fleere Kirker, end han
til Gavns . . vel kand forrestaa. DL.2 —
4—1. Blich.(1833).Suppl.l7. søge hen til
en anden Kirke. D&É. han hører ikke til
vor Kirke. smst. \\ m. henblik paa tilhørerne,
kirkegængerne, hele Kirken (d: alle, der
var i kirken) lo og hujede, og hoverede
over de Fremmede. JPJac.J7.58i. fylde
kirken, se fylde sp.237^'-og*9. jf.: min
Ven har altid havt Kirken fuld, naar han
madkede. Heib.Poet.VI.400. prædike kir-
ken tom, se tom. || (jf. bet. 4:) om kirke-
bygningen (med de dertil knyttede embeds-
mænd) betragtet som juridisk person. Alt
hans Henseende gik ud paa at beriige
K\TkeT.Holb.DE.1.189. Kirken (i Frede-
riksværk) er selvejende. TrapMI.56. kir-
kens fortov, se Fortov 2. kirkens kar,
jf.u.KsLT 1.2. kirkens vadmel, se Vad-
mel. II talem. og ordspr. (jf. ogs. ndf. I 39).
hvor gud har en kirke, har fanden
et kapel, se Fanden sp.726^^. jo nær-
mere ved kirken, jo længere fra
gud. Mau.1.510. CBernh.IV.74. jf. Krist.
Ordspr.nr.4139. \\ i sammenligninger og bil-
ledl. Folk ofrede til mit Huus lige som til
en Kirke, at jeg skulde giøre Forbønner
for dem. Holb.Arab.lsc. der var saa stille
som i en kirke \ talem. (nu sj.): der er
kirke (o: noget, der holdes helligt) i hver
mands bryst. Mau.4575. jf. D&H.
2) i forsk, udir., der betegner gudstjene-
ste ell. kirkegang, (oftest efter præp. og i
ubest.f). 2.1) i al alm. søge kirken flitig.
Moth.K108. Liget sættes ned i Graven,
der staar aaben, til Lig-Prædiken er ude,
og man gaar af Kirke (nu: ud af kirken,
fra kirke; jf. af A.1.2, gaa 2.2J; da først
kastes Jord ]^aR.Cit.l768.(HistMKbh.2R.
11.541). forsømme Kirken. 7/SO. Kommer
De fra Kirke, Doktor? Drachm.UB. 102.
om Søndagen efter Kirke. Bang. T.92. Ja,
man har bragt noget med hjem fra Kir-
ken i Dag, sagde Fruen og saa glad frem
for sig. KLars.GV.96. Præsten var sulten
som en Ravn. Han havde ikke villet øde-
lægge sin Appetit til Fru B.s herlige
Mad, ved at nyde noget hjemme mellem
Kirken (o: en begravelse) og Gildet. Jafe
Knu.LU.173. (sj.:) bliver der Kirke (o:
gudstjeneste) i Dag? D&H. jf. Feilb.(u. kir-
kenj. 2.2) i (faste) forb. m. præp. || efter
præp. i. jeg har seet mange Koner og
Piger siddet saa stille og ærbar i Selska-
ber, ligesom de kunde være i en Kircke.
Holb.Bars.L6. Man bør i Kirken forholde
Kirke
sig ærbar og stille, thi det sømmer sig i
en saa alvorlig Forssim\ing.PEMull.^l49.
Anden Juledag skulde (familien) i Kirke
for at høre Fruens Yndlingspræst. AXar«.
GV.94. gaa i kirke, (jf. gaa 3.8, nLi2.i;
dels: besøge kirken for at deltage i gudstjene-
sten (jf. gaa til kirke(n) ndf. 1. 58). Naar
jeg beder ham gaae i Kirken, siiger hand^
at hånd vil gierne giøre det, men alleene
10 for min skyld. Holb.U HH. 1. 1. gaae ikke
for meget i Kirke, gaae heller aldrig ene
ind til Gud, thi det er ia.r\igt. Kierk.P.
VIII1.38. (præsterne) skulde (if. DL.)
holde Opsyn med, at deres Sognebørn
levede ordenlig og gik regelmæssig i
Kirke. Munch.S.7 3. dels (nu kun dial.) om
kirkegangskone: gøre kirkegang (jf. være i
kirke ndf). VSO. Feilb. Hvis et Barn
døde straks efter Fødselen, og Moderen
20 skulde gaa i Kirke efter det, skulde hun
have et slet Korsklæde psia,.Halleby.l53.
have barn i kirke olgn., (dagl.) have
barnedaab. Hauch.SK.6. Her er nok Stads
i Familien idag. Man skulde troe, de
havde Barn i Kirke. Hrz.VII.207. Barn i
Kirke. Feter Sørensen, (farceiitel. 1878). jf.:
han skal have sin lille Søn i Kirke paa
Søndag, og det vil han nok nu have ind-
ført i Kirkehogen.Winth.Fort.84. lede en
30 kone (ind) i kirke (n), (j/. kirketage 1;
nu næsten foræld.) d. s. s. indlede i kirken
(se indlede I.2;. DL.2— 8— 9. Moth.KlOS.
VSO. Halleby.153. talem. (nu kun dial.):
det er ikke den første kone ("brud.
MauJ.512. VSO.III.L94), han har ledt
i kirke, han har øvelse og erfaring, jeg
forstaar mine Sager, Gud skee Lov, det
er intet dend første Kone, jeg har ledt i
Kirke, havde jeg kun en Daler for hver
40 een, jeg har bragt i Gallien. KomGrønneg.
1.134. jf. : Å, a har fulgt sådan en kone i
kirke før i dag . . Siger den fulde. Også
om vanskeligt arbejde at udføre. Krist.
Ordspr.Till.nr.575. være i kirke, spec:
dels (gldgs. ell. dial.) om barn, der skal døbes.
„Har Barnet alt været i Kirke, Madame."^
— „Ja, i gaaer blev det døbt." Holb.Bars.
II.2. Feilb. OrdbS.(Fyn). dels (dial.) om
kirkegangskone (jf. ovf. 1. 16). Har Konen
50 været i Kirke? OrdbS.(Fyn). \\ ligge (ell.
sidde. OrdbS.(Fyn). Feilb. være. Halleby.
153) inden kirke {ænyd. d. s.; jf. inden
6.8 samt uden kirke ndf.; nu kun dial.) om
barselkone, som endnu ikke har gjort sin
kirkegang. Moth.KlOS. Winth.HF.140. Feilb.
Halleby.153. jf.: jeg er, som jeg var inden-
kirke altid (o: ensom). Or dbS.(Loll.-F aister).
II til kirke (n); spec. i forb. gaa til kirke
("kirkes. Esp.169), (nu især dial.) gaa i kirke.
60 du kommer til kirke når præken er ude.
Moth.K108. *Paa Stjerne-Tepper lyseblaa
. . I Skal glade vi til Kirke gaae. Grundtv.
SS.L347. Det var . . en Helligdag. Folk
samledes til Kirken. Under Gangen did
. . hilsedes og snakkedes mellem v enner
og Yeninder. Blich.(1833).VIl. 27. Folt
361
Kirke
Hirkeaar
(havde) søgt til Kirkerne aarle og silde.
JPJacJI.376. det ringer til Kirke. D&H.
Feilh.\\ ligge uden kirken {ænyd.d.s.;
nu næppe br.) 1. d. s. s. ligge inden kirke
(se ovf.). TroelsL.VIII.95, 2. om udøbt barn.
Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte
uden Kirken over otte Dage, efterat de
ere fødte. DL.2— 5— 6.
3) (ofte m. overgang til bet. 4; især teol.)
især i best. anv., om samfund af tros-
fæller; i alm. næsten kun om samfund
af kristne, dels om alle kristne (i mod-
sætn. til hedningerne), dels (m. nærmere be-
stemmelse) om de enkelte kristne tros-
samfund. Moth.KlOS. *Altid naar åm(o:
guds) Kirke hældte . . | Altid naar i Nød
det gieldte, | Fik en Sandheds Ven dit
KaXd.NordBrun.ES.97. *Kirken er som
Himmerige, | Meget kan den lignes ved.
Grundtv.SS.1.64. Kirkens Hoved Jesus
Christus. Katek.§8o. Martyrernes . . Blod
er Kirkens Sæd. Mau.886. (sml. bet. 1:)
•Kirken det er et gammelt Huus.
Grundtv.SS.1.69 (jf. Hus sp. 709^^). anført
(dial, spøg.) som undskyldning for ikke aigaa
i kirke („fordi den let kan falde ned p. gr.
af ælde"): MauA573. Feilb. || om hele det
kristne samfund over for den enkelte. *Mest
dog lig en Barne-Moder, | Herren kalder
den (o: kirken) sin Brud . . | Kirkens
Favn og derfor kaldes | Rettelig et Moder-
Skiød, I Naar der sørges, naar der faldes, |
Altid der er Hvilen sød! Grundtv.SS.1.64.
især i udtr. kirkens skød, se Skød. ||
m. nærmere bestemmelse, der angiver et tros-
samfunds karalder; især om de forskellige,
mindre trossamfund inden for kristendom-
men, den ene saliggj ørende Kirke (o: den
katolske). Ing.EF. V.142. Endskjøndt Kirken
€r een, taler man dog ofte om flere Kir-
ker, fordi Kirken her paa Jorden er deelt
i flere mindre Samfund, som i enkelte
Stykker afvige fra hinanden i Lærdom-
men. Katek.§85. den kristne ('eZZ. kriste-
lige. vAph. (1 759). Grundtv. Saxo. II. 263.
Katek.§85) kirke. Holb.Intr.I.179. det før-
ste almindelige Concilium udi den Christen
Kirke. sa.Kh.193. jf.: de kristne Kirkers
religiøse Overleveringer. irø^6i.(' Tilsk.1923.
1.412). den evangeliske, græske (græskka-
tolske), katolske, lutherske, protestantiske,
reformerte kirke osv., se evangelisk osv.
i videre anv., om forsk, underafdelinger in-
den for de kristne trossamfund, jf. Høj- (2),
Lavkirke samt Folke-, Statskirke, det nye
Jerusalems kirke, se Jerusalem 2. || m.
nærmere bestemmelse af det kristne trossam-
funds art og væsen, den hellige, almin-
delige kirke, se I. almindelig 1.2 (".//". Al-
mind-, Almuekirke^. Kirken kaldes . .
den ene, fordi den kun har 1 Herre:
Kristus. D&H. (jf. ogs. u. H. en 6.3^. den
synlige kirke, efter protestantisk dogma-
tik: trossamfundet som bestemt organisation
(kirken i videre forstand), i modsætn. til den
usynlige kirke, de troendes samfund med
Kristus. Mynst.Betr.II.260f. Kierk.VII.41.
SaVXIII.925. (m. overgang til bet. 4:) i forsk,
udtr., der betegner det kristne trossamfunds
(et kirkesamfunds) forhold til den ydre ver-
den; fx. den fortrykte, lidende kirke
(VSO.), den stridende kirke (VSO.
D&H.), den sejrende (D&H.) eZ?. trium-
ferende (VSO.) kirke (efter lat. ecclesia
pressa, militans, triumphansj. || billedl. Heib.
10 Poet.IX.132. *Hvad enten han drager et
blinkende Sværd | I Krigen, eller i bog-
lig Færd | For Sandheds usynlige Kirke.
Hrz.D.I.173. stedse søgte (Corot) at finde
Vejen til Naturens og Poesiens store Kirke.
KMads.Corot.(1920).26.
4) især i best. f., om et kirkeligt sam-
fund (en statskirke) som institution (i
forhold til andre samfundsgrene) , ofte m.
henblik paa dets magt og myndighed (jf.
20 Folke-, Fri-, Lands-, Statskirke^. Kirkens
Myndighed imod de Ubodfærdige. DL.
2 — 9.overskr. *Saa havde Kirken signet
alt I Den Pagt, som os bandt. WintLHF.
137. Kirkens Love. ilf O. Lidt efter lidt
blev da den enkeltes frie Samfølelse med
Gud til Afhængighed af en Kirke med
Templer, Gejstlighed, Gudstjeneste og
Offer. TroelsL.XIII.107. Pastor M. . . gik
ud af Kirken. Rode. SF. 57. I Danmark blev
30 ved Reformationens Indførelse 1536 Kon-
gen Kirkens Overhoved. Munch.S. 73. I
dette Værk hævdes Staten som Rettens
Grundvold, og af den afledes Institutioner
som Kirke, Ægteskab, Eiendom. Rubow.
(StSprO.Nr.144.15). \\ i kirkens band,
(jf. Kirkeband; især om ældre tiders for-
hold) i band (LI.2). Holb.Intr.I.314 (se u.
I. Band I.2;. sa.GW.1.1. *gak her fra, du
Ildværksmandl | Og vid, du est i Kirkens
40 Band. Grundtv. PS. III. 198. VSO. D&H.
kirkens disciplin, se Disciplin 4.i. ||
(1. br.) om forhold uden for det kristne tros-
samfund. Det vil . . være klart, at So-
krates virkeligt var en farlig Mand for
det bestaaende, for Stat og Kirke, og at
disse Magters Selvforsvar derfor er for-
saavidt berettiget. JLHeib.(StSprO.Nr. 93.
31).
Kirke-, i ssgr. især (relig., kirk. ell.
J o emb.) til Kirke 1 (og 2) (hvor intet andet
bemærkes ndf., foreligger denne bet.) || sjæld-
nere (jf. Kirke sp. 359^) om hvad der vedrører
ikke-kristelige trossamfund, se w. Kirke-aar,
-dør, -færd, -port, -ran, -rum, -røver,
-telt, -tyv, -vielse (1), -værge || af de mange
ssgr. er kun de vigtigste anført ndf. paa
alfabetisk plads; i øvrigt kan anføres (til
Kirke l^: Kirke-alter, -besøg, -bygger,
-bænk, -formue, -hjørne, -inventar(ium),
60 -kasserer, -kuppel, -lampe, -loft, -nøgle,
-portal, -prydelse, -ruin, -skab, -stige;
til Kirke 8 og 4: Kirke-forandring, -for-
hold, -form, -komponist, -lovgivning, -lyrik,
-melodi, -politik, -stil, -styre(lse). -aar,
et. [3, 4] (kirk.) især i best. anv. : aarlig
tilbagevendende kreds af festdage, hvorom
Kirkeaffer
Kirkebnd
364^
en menigheds gudstjeneste samler si^, i den
romerske-katolske og protestantiske kirke reg-
net fra første søndag i advent (ml. ^Vn og
Vii) til sidste lørdag før denne (mods. bor-
gerligt aar (se u. I. Aar 1, borgerlig 2),
:alenderaar). Moth.K108. *ved Æble-
Høstens Ende | Sluttes Kirke-Aaret brat.
Grundtv.SS.1.534. HBrix.TH.147. \\ om til-
svarende cyklus hos jøderne, begyndende med
foraarsmaaneden JNisan (ell. Abib). det
Jødiske Kiike-AsLT. Holb.JH.I.515. Meyer.^
165. -ager, en. {æda. (dat.) kirkiu akre
(SkLov.(Schlyter).360)) ager, som tilhører
(har tilhørt) en kirke (jf. -jord, -mark, -toft,
-vænge j. VSO. MO. nu især som stednavn,
se fx. Samsø8Stednavne.(1922). 17. 38.59.82.
104. II (jf. Kirke 3 samt Matth.13.24 f.;
relig.) overf. *0 Gud hvor jammerlig |
Din Kirke- Ager sig | I disse Tider finder.
Kingo.7. -andagt, en. (især relig. ). Lang e-
bek.Lex.K131 a. Psalmebog til Kirke- og
Huus- Andagt, (bogtitel. 1856). -arie, en.
J" arie til kirkeligt (religiøst) brug (aria
da chiesa). MusikL.1.28. -oakke, en.
(dial. -banke. AarbLollF. 1924. 103). {jf. no.
kirkebakke, oldn. kirkjubakki, kirkeplads)
bakke, høj, paa hvis top en kirke er bygget.
Hauch.V.345. Landsbyen laa i en Halv-
kreds om den temmelig høje Elirkebakke.
Schand.TF.L3. N ans. KV. 163. \\ (efter no.;
si.) plads ved, om kirken; kirkeplads. Moth.
K108. Børd.S.38.46. -band, et. [4] {oldn.
kirkjubann; især om ældre tiders forhold)
d. s. s. kirkens band. Moth. K 108. sætte
i Kirke -Band. vAph. (1 759). Aller. III. 157.
-banke, en. se -bakke, -banner, et.
(især om forhold i den katolske kirke) ban-
ner, der bruges ved kirkelige processioner
olgn. (jf. -fan ej. Ing.PO.II.i04. SMich.Gio.
74. -bestilling:, en. [1, 4] (kirk.) især i
forb. smaa kirkebestillinger, om be-
stillinger, hverv, der udføres af uordinerede
kirkelige tjenestemænd (jf. -embede 1). Beskr.
^y 41739. MinSkr.^yel883. -bestyrelse,
en. (kirk.) kreds af personer (menighedsraad,
kirkeværger, overtilsyn), der bestyrer en (selv-
ejende) kirke (jf. -inspektion^. Lov^Vil861.
§34.BerlTid.yil927.M.l.sp.L'hetjeikinsi,
en. (emb.) samtlige de ved en kirke ansatte
kirkebetjente. LovNr.286^''U1922.§21. jf.: De
til Dækning af Udgifterne til Kirkebetjen-
tene og den øvrige Betjening ved Kirken
bestemte Midler bestyres af Menigheds-
raadene gennem en Kirkebetjenings-
kasse. sms<. ^68. -betjent, en, (emb.)
person, som har kirkelig(t) embede ell. be-
stilling (jf. -tjener j; især: uordineret tjene-
stemand ved en kirke (som organist, kantor,
kordegn, graver); i alm. spr. oftest: under-
ordnet funktionær, der fører tilsyn med or-
denen i kirken, vogter dørene m. m. DL.3 —
6—3. Holb.Kh.l71. Familien modtages med
dyb Ærbødighed af Kirkebetjenten og be-
Siver sig derpaa til sin Stol. Tops. 1.46.
<ovNr. 286^Vs 1922. §68 (se u. -betjening;.
-blok, en. en i ell. uden for kirken staaende
blok (2) til indsamling af almisser (jf. -bæk-
ken, -bøsse;. Moth.K108. Indbrud i Kirke-
. . Kirkebøsse og Kirkeblok opbrudt o
tømt for InåhoTået PolitiE.^y 4 1924.3.
(1. br.) i videre anv., om kirkens formue^
midler. Drachm.KK.60. TroelsL.X.49. jf.:
den mangehovedede Voldsmand (o: refor-
mationen), der havde . . opbrudt Kirke-
blokken til Guds Ære. smst.XIV.223. -bly,
10 et. bly (H.l), som er taget (stjaalet) fra en
kirkes tag ell. vinduer og if. folketroen skal
være et godt middel mod sygdomme (jf. -sølv 2.
samt lUædeblyj. Junge.217. Ing.EM.I.81.
Mod Tunghørighed anprises det som et
godt Middel, at bære Ringe af „Kirkebly"^
i Ørene. Thiele. III. 12 5. saadan en Hare (o :
en forhekset) kan De kun faae Ram paa^
naar De har lagt lidt hakket Kirkebly
eller en lille Sølvskilling med Kongens
20 Ansigt paa forrest i Skuddet. Baud.01.220.
Feilb. NordsjællF.III.24. -bod, en. [4}
(især om ældre tiders forhold) en af kirken
paalagt straf ell. tugt (fx. offentligt skrifte-
maal), som en angrende synder maatte under-
kaste sig; pønitense (jf. -straf). Moth.K109,
HFEw.KT.II.9L SaUXIIL930. jf. Feilb,
-bog, en. {ænyd. d. s., oldn. kirkjubok;
kirk. ell. emb) \) en (i to eksemplarer (hoved-
og kontraministerialbogen) ført) fortegnelse
30 over kirken vedrørende begivenheder i et sogn,
kirkelige handlinger i en sognekirke (som børns
fødsel, daab, navngivelse, lysning, vielse, bor-
gerligt ægteskab, begravelse m. m.); ministeri-
albog (jf. Begravelses-, Døbebog(2), Kalds-
bog), jeg er døbt Arv Andersen, det kand
jeg bevise af Kirke-Bogen. B^oZ&.Jeaw.7I.4.
Ew.(1914).III.270. *Jeg henter Kirkebo-
gen, I Beviser Axels Slægtskab med skiøn
Ysilhorg.Oehl.AY.36. Drachm.M.92. Jur
40 Formularbog. ^2 9. uegl.: Kong Harald og^
Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-
Bog til Jubel- Aaret (o: tusindaaret for kri-
stendommens komme til Danmark). Grundtv,
(bogtitel.1826). \\ om en af regensens „klokker"
ført bog, der oplyser om begivenheder i regen-
sens indre liv. SaUXIX.1022. 2) (nu næppe
br.) d. s. s. -protokol (jf. H. -stol;. Moth.K109.
VSO. MO. -brnd, et. 1) (jf.lY. Brud 2.2>
t indbrud i en kirke. Moth.K109. 2) [3] tH
50 brud (IV.2.3), skisma inden for et kirkesam-
fund (jf. -kamp osv.). PKierkegaard.Amold
afLybeksSlavekrønike.(1885).44.52. Overfor
Kirkebruddet (o: reformationen). OskAnd,
(bogtitel. 1917). -bryllnp, et. bryllup
(vielse) i en kirke (mods. stuebryllup ell.
(nu især) borgerlig vielse ; jf. -vielse 2),
VSO. Brandes.IL351. EGad.TT.15. -brod,
et. [1, 3] (kirk., nu 1. br.) brød (oblater), som
bruges ved nadveren; alter-, nadverbrød (jf.
60 -oblat samt -vin;. Moth.K109. KancSkr.
^y 171837. Pont.K.50. -bnd, et. 1) [4J (sj.}
bud (3.1), befaling, paabud fra kirken (kir-
kens øvrighed). *Religion og Stat i alle
Grene | Var gjennemtrængt af mørke Ti-
ders Rædsler. | Stod Kirkebud almægtigt
ei mod Tsmken? Ør st. IV. 14 3. 2) (kirk.)
365
Kirkebae
KirkeQende
866
person, som besørger en kirkes ærinder olgn. ;
en kirkes hud (6.1). Skr}Vsl815.§2. NatTid.
^Viol908.Till.Lsp.4. -bue, en. (især poet)
bue (1.4), hvæhnng i en kirke. *I Vitten-
berg, i Saxenland, | Der er en Grav til
Skue, I Dér hviler sig en from Guds
Mand | Alt under Kirkebue. Grundtv.PS.
III.65. Pont.F.I.208. || i sammenligning elL
billedl. de stolte majestætiske Træer . .
udstrække deres Grene ligesom Kirke-
buer. ÆTawc/i. 1 7.^85. *Kun en liden Steen
vi her | Af (guds) store Tempel skue I |
Over Slægter fjærn og nær | Hvælver
han sin it&ke-Buel CPramGad.Skolen,Kir-
ken ogKirkegaarden.(1887 ).19. LCNiels.ML.
41. -by, en. (jf. oldn. kirkjubyr, -bær;
især emb.) landsby, hvori sognekirken ligger.
Moth.K109. Oehl.L.1.296. *i den fjerne
Kirkeby | Tre Slag fra Taarnet klang.
Winth.Haandt.lé. LJac.DanskSprog.(1927 ).
221. Et vist Indbegreb af kirkelige For-
retninger er . .paalagt Kirkebyens Skole-
lærer./SaZ.^ZJJi.P^ 9. II ofie som stednavn
(jf. JohsSteenstr.DS.69). Trap.V.reg.69f. \\
hertilKirkehy-\ærer(Skr.°^/il857.BerlTid.^V3
1904.M.2.sp.2). -byg^ninff, en. 1) opførelse,
bygning (l.i) af en kirke. Eront.Atlas.II.207.
D&H. 2) bygning (2.i), bestemt til og brugt
som kirke. VSO.ineMenigheder (i Frankrig)
faar Kirkebygningerne overladt til Brug
saa godt som uden Åfgitt.Munch.S.77.
-bækken, et. (kirk., foræld.) bækken (I.2)
til indsamling af frivillige gaver i en kirke
(jf. -blok, -bøsse^. D&B. Feilb. -ben, en.
[1, 4] (kirk.) især (i hest. anv.) om de fore-
skrevne bønner, der bedes ved gudstjenesten.
Eolb.Heltind.II.37(se u. indeslutte 2.2 slutn.).
Der bedes i de aarlige Kirkebønner om
Befrielse fra Pest, Krig o. s.v.FAEeib.
TJS.19. Schand.SF.19. -besse, en. bøsse
(I.I.3), opstillet i en kirke til indsamling af
frivillige gaver (jf. -blok, -bækken^. Pont.
StækkedeVinger.(1881).226. Indbrud i . .
Set. Jørgens Kirke ved Svendborg. Kirke-
døren var brudt op. Tyvene havde druk-
ket Kirkevinen og ødelagt Kirkebøsserne
og taget deres Indhold. Perl Tid.V 5 192 7.
Aft.8.sp.4. -daab, en. (jf. -døbe; mods.
Hjemmedaab;. YSO. Troels L. VIII. 56.
D&H. -das:, en. 1) (nu næppe br.) dag,
paa hvilken der holdes kirketjeneste. Moth.
K109. 2) [41 (jf. Dag 5; kirk.) repræsen-
tativ forsamling af medlemmer (præster og
lægfolk) i kirkesamfund (en landskirke); sy-
node (jf.SaV XIII. 981) 07- -forsamling,
-møde). AD Jørg. 1.128. BerlTid.''ya904.M.
2.8p.S. -disciplin, en. [4] især (om ældre
tiders forhold) d. s. s. kirkens disciplin (se
u. Disciplin 4.i; jf. -tugt 1). Forordn.^/10
1737. Borrebye.TF.219. Skr.'yil830. -di-
strikt, et. (kirk., emb.) i sogne m. flere
kirker: et inden for sognet afgrænset om-
raade, hvis beboere er henvist til samme
kirke ell. kirkelokale (jf. Distriktskirkej. Lov
Nr.273yiol915.§4. -dra^t, en. (jf. -klæ-
der 2; I br.). Folkedragter.115f.160. -drot,
en. [4] {oldn. kirkjudrottinn; især poet.) d.
s. 8. -fyrste. Grundtv.Krøn.56. D&H. || om
Kristus. Boye.AD.V.47. -dne, en. (l.br.)
due, som lever i kirketaame. VSO. \\ \ (nu
8j.) ringdue; skovdue; Columba palumbus L,
OFMuU.ZoolPr.28. Kjærbøll.389. -debe,,
v. (mods. hjemmedøbe; Jf. -daab; især i
perf. part; kirk., 1. br.). VSO. MO. D&H.
-der, en. (glda. d. s., oldn. kirkjudyrr) dør
io ind til ell. i en kirke; især (i best. f.): en
kirkes hovedindgang (jf. -port), „hvorledes
blir man fremsyned?** — „Man kand blive
det paa mange Maader, i sær naar man
kiiger mellem et Nøgel-HuU paa en Kircke
Dør." Holb. UHH. 1. 4 (jf. Feilb.). Grundtv,
PS. III. 199. LAndersen.Folkeliv iOdsHerred,
(1919). 15. sætte bækken for kirke-
døren, se Bækken 1.2. || (jf. Kirke S) bil-
ledl. naar den christelige Grund- Sætning
2p er klart gaaet op for Erkiendelsen, da er
Kirke-Dørren lukket . . i, for falske Læ-
rere. Grundtv.KG.ix. \\ (jf. Kirke sp. 359^)
om tempeldør. Falst.0vid.95. |l (sj.) kordør.
Menigheden samles; der beaes en Bøn i
Kirkedøren; enPsalme synges. Kierk.XIV.
144. -ejer, en. (emb.) person, som har raa-
dighed over en kirke og dens gods (tiende)
og skal holde den ved lige (jf. -herre 1, -pa-
tron, -tiendeejer;. Skr.'yil767. Sal.'XlII.
30 926. -embede, et. 1) [1,4] (1. br.) embede
(2) i kirkens tjeneste, ved en kirke (jf. -be-
stilling, -tjeneste 2). (Kalk.V.568). VSO,
MO. D&H. 2) [3] 07. Embede 1 (sp. 322''}
samt Apostelembede; teol, nu næppe br.)
gerning som præst, indtil hånd beviser det
hellige Kirke-Embede sin tilbørlig Lydig-
hed og Ære. DL.2—9—10. -fader, en.
[3] (især i flt.; efter lat. patres ecclesiæ;
smZ. Fader 4.2; teol.) om de kirkelige forfat-
40 tere, der i oldkirken var den rene læres bæ-
rere; i videre anv. (især i best. f.) om disse
forfatteres skrifter (jf. -lærer 1^. Extracter
af Kiike-Fædrene. Holb.Kh.630. PalM.IV.
256. Chrysostomus Petersens Fader var
en vakt Mand, som havde opkaldt sin Søn
efter Kirkefaderen og sat ham til Stu-
deringerne. J7Jcws.jElJ.iOO. jf. (spøg.):
(præsten) optraadte . . med en kirke-
f aderlig Myndighed. Pont.LP.VIII.121.
50 -falk, en. \ (nu 1. br.) taarnfalk, Falco
tinnunculus L. (der ofte bygger rede i kirke-
taame). E Pont. Atlas.1. 616. Ejærbøll.40.
SaUVII.706. -fane, en. (jf. -banner; især
om forhold i den katolske kirke). vAph.
(1759). SaVVII.730. -fest, en. [i, ^] (især
kirk.) fest i anledning af en kirkehøjtid.
vAph.(1764). Hrz.XV.4. Aarb.l888.'l26.
Med stor Iver foreholder (Brorson) Folk
det syndige i al den verdslige Munter-
60 hed, der følger med Kirkefesterne; det
er galt ved Jul; „Bort syndig Legestue",
siger h&n.HBrix.TH.128.\\8pec. om aarlig
mindefest i anl. af en kirkes indvielse, der
fejres i katolske og visse protestantiske lande
(jf-vielsel slutn.). VSO. MO. CP -fjende,
en. [8, 4] (jf. Fjende 1.8, kirkefjendsk; 1. br.).
867
kirkeQendsk
Kirkefi^aard
368
DÆff. O -fjendsk, ady.[3,4W.-fjende;.
Brandes.L315(Stafeldt(1882).Fort.l 7 : anti-
kiTke\ig).Biget^yd911.1.sp.l. O -Qendt-
lijp, adj. (I br.) d. 8. D&H. Tidens kirke-
fjendtlige Rørelser (Josef II's Reformer).
SaUXIVA. -flej, en ell. (i bet.l; nu 1. br.)
et (Brande8.L428. JPJac.II.59). 1) fløj
(I.l.i) paa et kirketaam olgn.; vejrfløj. Det
forgyldte Kirkefløi blinkede i Solskinnet.
Schand.TF.1.42. jf.: *vaj paa Sions Høj |
Banner mit som Kirkefløj. Grundtv.SS.IV.
298. 2) fløj (1.5), del af et bygningskompleks,
der rummer en kirke.Drachm.EO.200. Trap.*'
11.137. -folk, et ell. (i bet. 1 ogs.) pi.
1) {ænyd. d. s., jf. oldn. kirkjufolk; især dial.)
personer, som søger til (gaar til ell. fra) kirke;
ogs.: den i (ell. ved) kirken forsamlede me-
nighed; kirkegængere. Moth.K109. I to større
Hovedgrupper havde Kirkefolkene delt
sig udenfor Vaabenhuset og havde ladet
Kvinderne passere forbi imellem sig.
Drachm.STL.40. *Helligdagstj enesten er
forbi, I og Kirkefolket gaar ud. LCNiels.
TJdv. Digte. (1 918). 23. AarbSorø. 1 924. 85.
Feilb. 2) [8] (jf. Folk sp.lW; C3, 1. br.)
gruppe af personer (parti), der arbejder for
kirkelige ideer, for kirkens sag olgn. Gj en-
nem Kirkefolket, ikke gjennem Krigsfol-
ket, skulde man søgt at faae Italienerfri-
heden frem. Sibb.Aa.1.558. Dagbl.^Vil891.2.
sp.l. (Røgsbro) var Kirkefolkets Talsmand
paa TmgQ.EHenrichs.MF.1.89. jf.: *Opliv
nvad nu er Døden nær, | Dit (o: Jesu)
Kirke-Folk det gSim\Q\ Qrundtv.SS.1.646.
-fond, et (ell. Qn). [1, 4] (kirk.) spec. i
forb. det københavnske kirkefond
('e??. kirkefondet;, fond, stiftet "^^lo 1896,
til fremme af den kbh. kirkesag (ved byg-
ning af kirker m. m). D&H. Det kbh.
Kirkefonds 24 Kirker 1896-1921. (bogtitel.
1921). CP -forbedring, en. [4] (jf. -rens-
ning; nu 1. br.) forbedring af et kirkesam-
funds forhold; reformation. Schytte.IB.1.324.
Mynst. Tale.(1828).26. HBrix.Palladius' Vi-
8itatsbog.(1927).90. -forfatning, en. [4]
(især jur. ell. polit.) om (bestemmelser, love
angaaende) et kirkesamfunds ordning og
styrelse. Bagges.NK.61. Munch.S.76. -for-
retning^, en. [8] (især i flt.; nu sj.) kir-
kelig handling ell. forretning (jf. -handling^,
det heele Rige (blev) satt i Interdict 1208,
saa at all Kirke-Forrettning ophørede, und-
tagen Skriftemaal og Børne-Daab. Holb.
Kh.688. VSO. MO. D&H. -forsamling:,
en. [4] (teol.) forsamling (2.i), møde af en
kirkes medlemmer ell. repræsentanter; kon-
cilium; synode (jf. -dag, -møde, -stævne 2).
Forbud. (Kvartudg. ) Vio 1 706. Stænderne
. . forlangte en fri christelig Kirkefor-
samling . . hvor der der kunde handles
om Kirkens Anliggender. HNClaus.Ref.32.
Hag.VI.275. -forstander, en. [1, 4] (nu
sj.) person, der staar i spidsen for, leder et
kirkesamfund; ogs.: kirkeværge, -ældste. Holb.
NF.(1728).L183. VSO. MO. D&H. -for-
standerskab, et. [1,4] D&H. II spec:
benævnelse paa (snævrere) forsamlinger af
menighedsrepræsentanter, der bestyrede kir-
ken i de sønderjyske landsdele indtil 1922
(jf. -kollegium, -ældste;. SaU XIII. 934.
-fred, en. 1) (glda. d. s., oldn. kirkjufri9r;
især jur.) fred (l.i), som man har krav paa
i kirken ; offentlig sikkerhed for kirken, guds-
tjenesten og kirkegængerne. KLirkefred og
Tingfred regnis fra mand drager fra sit
10 Huus ret Vejen til Kirken, eller Tinget.
DL. 6—9—23. Qrundtv. PS. V. 436. SaU
XIII.934. II t ogs. om krænkelse af denne
fred. Hvo som i Kirken, paa Kirkegaard
(slaar) Pust og Nævehug . . da bøde hånd
. . trende femten Lod Sølv for Kirkefred.
DL.6-9—18. Moth.K109. 2) [4] (sj.) fred,
enighed inden for et kirkesamfund. VSO.
-frilied, en. [8,4] (nu næppe br.) fri re-
ligionsøvelse ; religionsfrihed. vAph.(1764).
20 VSO. C3 -fyrste, en. [4] en kirkes gejst-
lige overhoved; prælat (jf. -drot, -høvdingj.
Bergs.FM.149. Ærkebispen (optraadte) med
en Værdighed, som det sømmer sig en
Yi\i]LeijistQ.DagNyh.^U1923.1.sp.2.'fæT&,
en. {ænyd. d. s.; nu især dial. ell. hos sprog-
rensere) rejse, gang til kirke; kirkegang (l.i)
(jf. -rejse 1); ogs.: deltagelse i gudstjeneste.
Moth.K109. Juledag var der . . stor Kirke-
færd fra Gaarden. Tolderl.H.95. AntNiels.
30 FL.II.54. Dora fra Aaen har passet Køkke-
net, medens Kirkefærden (o: om en daabs-
handling) stod pa.2L.Buchh.SP.162. OrdbS.
(Sjæll.,Taasinge). \\ om Jesu besøg i templet.
Kingo. 57.
H.irkeg:aard, en. ['kirg9|gå-V; gldgs.
(vulg.) ell. dial. 'k^r^o-, 'kær^a-, 'kBr(8)-,
'kær(o)-] (nu sj. (efter udtalen) skrevet Kær-.
Moth.K109. Kerre-. NicHolm.GA.16. jf Esp.
443. Feilb.). flt. -e ell. f -er (Holb.MFbl.129.
40 Borrebye.TF.147). 1) {glda. kyrckægarth
(ODLove.V.251), kergarth, kierregaard,
æda. kirkiugarj), kirkigarth ofl., oldn. kir-
kjugardr; til Kirke 1 og Gaard 2.2) ind-
hegnet, oftest som have dyrket, plads ved
ell. rundt om en kirke, der benyttes til
gravsteder; om forhold i byer nu oftest:
større (have)anlæg, der benyttes som
begravelsesplads f^/*. Assistens-, Fattig-,
Jødekirkegaard;, (selvmordere) maa ej be-
50 gravis enten i Kirken eller paa Kirke-
gaard. i)L.6— 6— 5i. Holb.MFbl.129. *jeg
(gik) mig til Kirken hen, | Og om den
KirkegsiSLrå. BoisensViser.297. For Enden
af Alléen ragede Kirkegaardens Jernport
op med sit store Kors. Bang.SE.287. Lov
Nr.l00^^U1907.§6. || i sammenligninger ell.
billedl. jeg vil giøre Jerusalem til Jøder-
nes \iivke-g2i9xK. 2Makk.9.4(1728). Persien
haver siden den Tiid stedse været en
60 Kirkegaard for Tyrkerne. Holb. Ep. II. 114.
Gallie og Green skal bli hans Kirke-Gaard.
KomGrønneg. 1.147. Jeg har været hele
Byen rundt . . der var stille som paa en
Kirkegaard. Jw^.PO.1.78. Lag, der inde-
holder Knoglerester af Triastidens Kryb-
dyr i saa stor Mængde, at man har be-
869
Kirkegaards-
Kirkegulv
370
tegnet dem som en triassisk Kirkegaard.
NaturensV. 1920.257. \\ (jf. Grav 5, Jord 3;
i udtr., der betegner begravelse ell. død. Den
som lægger sig efter Læge-Konsten, mee-
ner, at hans er det beste, enskiønt hans
Experimenta bringe mangen een til Kirke-
G3iSirden.Clitau.PT. Fort. *Ei Tiden har
min Livskraft mig forødt; | Tre, fire Huse
herfra blev jeg født; | Men derfra gaaer,
— vil det Naturens Orden — | Endnu en
smuk AUee til Kirkegaarden. Oehl.Er.II.
304. Den, der ligger paa Kirkegaarden,
ligger godt. Mau.4589a. de har tre børn
paa kirkegaarden (o: har mistet tre børn) \
(1. br.:) I „Morgenbladet" havde Hørup
stadig kørt Højremændene paa Kirke-
gaarden og noldt Ligtaler over dem.
MJepsen.PeterNansen.(1912).19. 2) (bonde )-
gaard, som tilhører en kirke. (Kalk.II.
508). nu kun som stednavn, se Trap.V.reg.
70. Kirkegaards-, i ssgr. [-gårs-] af
Kirkegaard 1; fx. (foruden de ndf. med-
tagne) Kirkegaards-anlæg, -dige, -jord,
-laage, -mur, -port, -stemning, -værge.
•blomst, en. 1) i egl. bet. 1.i) (dagl.) især
i ilt., om blomster (som hvid lillie, fuchsia),
der særlig anvendes som gravpynt olgn. (jf.
-grønt;. 1.2) (egl. no., jf. JTusch.124) 2(
t løvetand; Taraxacum officinale L. Soldin.
Den da.Flora.(1807).3. 2) f i P-, om ud-
slæt paa gamle folk (som dødstegn). Moth.
KllO. VSO. -grant, et. (jf. -blomst l.i
samt Gravgrønt; sj.). *blomstrende Ran-
ker I Og Kirkegaardsgrønt | Slynge om
Murene sig og om TsLuker. JPJac.DU.122.
-hoste, en. (dagl. ell. vulg.; nu 1. br.) hul,
uhyggelig hoste (der menes at ville bringe
en paa kirkegaarden). S&B. -mand, en.
(nu 1. br.) opsynsmand paa kirkegaard, gra-
ver olgn. (Kalk.II. 508). D&H. -rist, en.
(foræld.) d. s. s. Kirkerist. (Kalk.V.508).
VSO. LJac.(Palladius.V.156). som stednavn:
Samsø8Stednavne.(1922).l 7.
Kirke-gang, en. (glda. d. s. i bet. 2)
1) det at gaa i (til) kirke (jf. -færd), l.i)
(nu 1. br.) i al alm. DL.(1683).Ss8SSs2. *hans
Forretninger ham presse, | At hånd til
Kircke-gang ey haver megen Tid. Holb.
Paars.39. Admiral Skeel berømmes . . af
sin besynderlige Gudsfrygt og flittige
Kirkegang. CPÉothe.MQ.I.13. Drachm.XII.
442. Kirkegangen (i Flensborg i 1850'erne)
var saa god, at den lille Helligaandskirke
længe havde været for lille. Rosendal. D. I.
294. Feilb. jf.: *Der (o: i himmelen) holde
de nu Kirke-Gang | Med u-ophørlig Ju-
bel-Klang, 1 1 høye Chor, | Hvor Gud hånd
■boer. Bror S.304. || polsk kirkegang, se
polsk. 1.2) (kirk., nu næsten kun om for-
Jiold enkelte steder paa landet) en gift kvin-
des første besøg i kirken (5 ell. 6 uger) efter
en barnefødsel; især i forb. holde sin
kirkegang, komme i kirke og blive høj-
tidelig mdledt af præsten. DL.2—8—9. Luxd.
Dagb.1.338. (man) maatte pænt lade være
at vise sig ude omkring, til én (o : en bar-
30
selkone) havde taget sin Kirkegang og for
Herrens Alter var blevet renset for Synd
og Besmittelse. AndNx. DM.1 V.l. Feilb.
AarbFrborg.1918.88. 2) (jf. Gang 2.2; nu
sj.) vej, som man har at gaa til kirke; kir-
kevej; ogs.: vej, sti, som fører til kirken. Vi
boe ved den anden Ende af Byen, og har
en lang Kirkegang. VSO. Bergs.GF.1.44.
D&H. 3) gang (7.3), som dannes af stole-
10 staderne, pillerne osv. i en kirke; især om
en kirkes midtergang. Oehl.E.226. *hun
langsomt gik . . | Ad Kirkegangen hen
mod Alteret. Heib.Poet.III.118. Schand.IF.
93. -ganger, en. se -gænger, -gangs-
kone, en. (kirk.; nu 1. br.) kone, som hol-
der sin kirkegang (1.2) (jf -kone 2). Moth.
K109. Grundtv.B.II.15. jeg (o: en præst)
har imorgen baade Kirkegangskone og
Begrsivelse. Aakj.VB.139. Feilb. Ealleby.
20 158. -gods, et. [1, 4] (jur. ell. kirk.) for-
mue (midler), som tilhører en kirke; ogs. i
videre anv., om alle de ting, som er bestemte
til gudstjenestebrug. (Kalk. V.568). Holb.NF.
(17 28). 1.183. Christian den Tredie fuld-
førde (reformationen) ved at lade alt det
overflødige Kirkegods, til Statsindkom-
sternes nødvendige Forøgelse, lægges un-
der Kronen. Mall.SgH.706. SaUXIIL936.
Il talem. (1. br.): Med lukkede Øine laa
hun, og hendes Mund var ganske nær ved
min — men betroet Gods er Kirke-
gods (o: helligt, ukrænkeligt) — selvfølge-
lig. 5a wÆ.GZ^.^ 05. -gotisk, adj. (bogtr.)
især brugt substantivisk, om en slags gotisk
trykskrift.OpfB.^I.4.35. SaUIX.9l8. -grim,
en. (sj. -grime. Feilb. BL. 356). flt. (1. br.)
-(m)er (JPJac.II.317). if. (sjæll. og skaansk)
folketro : spøgelse (genganger af et ofret dyr)
ell. nisse, der holder til i kirker (jf. H. Grim
40 sami -lam 2, -nisse, -so, -vare^. Thiele.II.
275. Gravsoen, Helhesten og Kirkegrimen.
HCAnd.VI.5. GSchutte.HH.98. AchtonFriis.
DØ. 1. 341. Bietz.377 (skaansk, hallandsk, ble-
kingsk). -gulv, et. {glda. kyrkæ gulf (Mand.
40), oldn. kirkjugolf) oftest i best. f, om
det sten-, ftiselagte gulv i en kirke. Holb.
DH.I1.526. naar Kirke- Gulvet skal aab-
nes (o: i anl. af begravelse), maa det spe-
ciel meldes til Kirke-Patronen. Cit.1768.
50 (HistMKbh.2R.II.540). *Det hellige Kirke-
gulv skal ei besudles | Med ærligt Blod.
Oehl.AV.71. Det varer næppe længe inden
man bærer mig ned ad Kirkegulvet. Skade,
at jeg da ikke kan høre Dem spille over
mig. Drachm.XII.450. || (staa) paa kir-
kegulvet, om konfirmand (jf. staaj. Rahb.
E.1.146. Naar Pigerne gaae fra Præsten,
og naar de staae paa Kirkegulvet. HCAnd.
V.55. (præsten) havde givet sig til at over-
60 høre dem (o : embeds familier, der aflagde
visit) i deres Kristendomskundskab, som
var de Konfirmander, der stod paa Kirke-
gulvet. Pow<.LP.I.5. JVJen8.VL.103. Ordb
S.(djæll., fynsk), (sjældnere:) sæt dit Haar,
som det sad dengang — paa Kirkegulvet
(o : ved brylluppet). Vil du det, du Maren ?
X. Rentrykt "/2 1928
24
871
ILirU.egsii'nger
Kirkeklokke
872
AndNx.DM.50. -gænger, en. (sj. -gan-
fer. Prahl.ST.II.102). person, som gaar i
irice, deltager i gudstjenesten (jf. -gang l.i
samt -gæst;. LTid.1738.108. een af de flit-
tigste Kirkegængere i L&nået. Mall.SgS.
17. Baud.KK.35. BerlTid.^^U1927.Aft.6.sp.l.
hertil: O -g^ænseriske, en. kvindelig kir-
kegænger. FalM7v.l92. De er vist ingen
flittig Kirkegængerske, Fru K.Schana.F.
170. C3 -ffæst, en. (,jf. I. Gæst 2.i samt
-gænger; T. hr.). Rundt om drog Kirke-
gæsterne hjem i Flok. Bang. SE. 2 18. Nat
Tid.yiol912.Till.4.sp.l. jf.: ^Tak, fordi Du
(o: Jesus) var tilstede, | Kirke-Drot og
Kirke-Giæstl Boye.AD.V.47. -hal, en.(jt'.
I. Hal l.i; stort kirkerum. Scharling.N.20.
Recke.GND.171. \\ især {jf. I. Hal 1.3 samt
_ &2/i ^
bygning, hvis sideskibe har (næsten) samme
ty. hallenkircke; bygn.) om sengotisk kirke-
højde som midterskibet. JLange.1.14. Trap.*
VII.76. -handling:, en. [3] (nu 1. br.)
d. s. 8. -forretning. HNClaus.GD.16. D&H.
-helgen, en. se Helgen 1. -hellig:, adj.
t) [1] (sj.). Kirkeklokkerne ringede, Rø-
gelsen duftede . . Der var kirkehelligt (o:
helligt som i en kirke, i kirkelig forstand)^
og Kunsten var høi og hellig. É C And.VII.
256. 2) [4] (dial.) i forb. de kirkehel-
lige, (jf. hellig sp.l098^^) strengt rettroende
(„hellige'^), der tilhører folkekirken (i mod-
sætn. til sekterere som fx. baptister). OrdbS.
(sjæll.). -herre, en. 1) (nu 1. br.) d. s. s.
-ejer (jf -patron^. Moth.KllO. VSO. MO.
D&H. 2) (glda. d. s., oldn. kirkjuherra) f
sognepræst (i en købstad). Moth.KllO. PBhode.
Haderslev- AmtsBeskrivelse.(l 775).206. VSO.
-himmel, en. (nu næppe br.) fladt (uhvæl-
vetl loft i en kirke. Moth.KllO. VSO. MO.
-historie, en. [3, 4] fremstilling af en
kirkes historie; især: (videnskabelig) frem-
stilling af den kristne menigheds tilblivelse
og historie; ogs.: bog, skrift, som behandler
dette emne. Holb.Kh.358. JohsSteenstr.HD.
351. -historiker, en. (jf -historie/ 750.
III.K124. LJac.(Palladius.lII.8). -histo-
risk, adj. til -historie. Kirkehistoriske
Samlinger. (tidsskrift-titel.l849f.). Schand.
AE. 3 9. -hoTeri, et. (kirk. ell. emb.) hoveri,
der af en kirkes fæstere ell. af et sogns be-
boere ydes til en kirke (jf. -kørsel, -ægt).
LovL.III.365. -hns, et. (sj.) d. s. si -byg-
ning 2. (Kalk.V.568). den, der stjæl' Kir-
kens hellige Kar eller Klæder eller øver
Vold mod et Kirkehus. JPJacJ.^S. Den
danske Præst var blevet en Slags Fattig-
præst og den danske Kirke Skumpelskud
blandt Byens Kirkehuse. DagNyh.''''l&1927.
9.sp.3. jf.: (Schrøder) færdedes saa hjem-
ligt allevegne i Kirkehuset af de levende
Stene. HBegtr. Ludvig Schrøder. ( 1913). 30.
-hvælving, en. (jf. -bue^. Nicolai Taarn
. . faldt ind paa Kirken, og slog den heele
Kirke-Hvelvning ned. Holb.DH.II.729. Al-
muen . . ansaae Stjerner som smaa Kugle,
fast ikke anderledes end de, som findes
afmalede paa vore Kirkehvelvinger. sa.l/
Tkr.135. PoUiAl927.8.sp.l. -hojtid, en,
[1,8] (kirk.) fest (som jul, paaske, pinse),
der fejres af kirken; højtid (l.i); ogs.: fest,,
som holdes i en kirke (i anl. af dens ind-
vielse olgn.) (jf -fest, -højtidelighed;. Rahb.
(MO.). D&H. -hojtidelighed, en. [1, 3}
(sj.;jf.-hø']tid). Goldschm.vr.6. -hov ding,
en. [4] (især højtid.) kirkefyrste; prælat;
ogs. : en kirkes aandelige leder, nyskaber olgn^
10 de danske Kirkehøvdinger Jakob Erland-
sen, Jens Grand . . Peder Bang. Allen.1.42.
Kirkehøvdingens Søn F. L. Grundtvig vil
prædike. Samfundet."^ Iq 1900. l.sp. 5. -ind-
vielse, en. (jf. -vielse 1; kirk.). Schand.
SF.16. BerlTid.'yd927.M.2.sp.6. -inspek-
tion, en. (nu sj.). 1) tilsyn, opsyn med en
kirke (kirker). Kongen har anordnet en
General-Kirke-Inspection.^orordw.Vioi757-
Leth.(1800). 2) d. s. s. -bestyrelse; især (ind-
20 til 1903): bestyrelse for købstadkirker, bestaa-
ende af sognepræsten, kirkeværgen og et ma-
gistrats- (ell. byraads-)medlem. Anordn.^*h<y
1837.§19. MinSkr.^'hl905. -inspektor,
en. f-inspektor. Forordn.^/iol737). (foræld.)
person, som fører tilsyn med en kirke (flere
kirker) (jf -værge). Instr.^^lzl721.§17. VSO.
IU.K124. -jord, en. 1) (ædJa. kirkiiorthr
emb) jord, areal, som hører til (ejes af, er
tillagt) en kirke (jf. -land;. DL.2—22—26.
30 MinSkr.^U1867. Aarb.1918.197. 2) [1,4] (især
dial.) indviet jord; jord fra en kirkegaard.
*sov da sødt i hellig Kirkejord. Grundtv,
Kvædl.202. Søtoft.Panth.168. de gav dem
en dosis af kirke jord for skæver (o: en-
gelsk syge). OrdbS. (sjæll). -kamp, en.
[3,4] (især teol.) kamp inden for et ell. ml.
forsk, kirkesamfund; ogs.: kamp imod, be-
kæmpelse af et kirkesamfund (jf. -brud 2^
-splid, -strid;. Kirkekampen i Frankrig.
40PoUVi^l906.1.sp.7. Kirkekampenes Tid
Wn-lQå8.Munch.VerdenshistorieJL(1908).L
-kar, et. (kirk.) især i flt, om en kirkes
hellige kar (I.2). *Reliqvier og Kirkekar
man frækt har Tøvet. MH A.Knud denHel-
lige.(1849).83. Sal.^XIIL937. -kasse, en.
(kirk.) en kirkes pengekasse; ogs.: en for et
pastorat, et provsti fælles pengekasse. Instr^
^Vb1721.§14. Kirkens Indtægter . . indgaar
i en Kirkekasse, der bestyres af Menig-
50 hedsraadet, og hvoraf Kirkens og Kirke-
gaardens Udgifter afholdes. LovNr. 2 SP'^/e.
1922.§7. -kiste, en. (kirk., foræld.) kiste
til opbevaring af en kirkes brevskaber m. m,
(Kalk.II. 509). aflads-breve, som findes udi
archiver og kirke-kister. Holb.DNB. 105,
Trap.*IX.302. -klokke, en. klokke i ell.
ved en kirke (oftest ophængt i kirketaarnet),
hvormed der ringes til gudstjeneste olgn. Kir-
keklokkernes festlige Ringen og Kimen.
60 Bagges.L.n.369. *Kirkeklokke I ej til Ho-
vedstæder I Skabtes du, men til den lille
By. Grundtv.PS.VL580. Heib.Poet.VII.289.
Boye.PS.IV.131. Vækkeur . . Klokken Fa-
Qon som en Kirkeklokke. PolitiE.KosterbL
'^^Izl924.1.sp.l. jf.: Han skal ogsaa have
brugt Kirkeklokkerust til sine Kure-
373
Kirkeklæder
kirkelig
374
EKau.Af de kloge Mænds Saga.IL( 1922). 42
(jf. Feilh.II.130). \\ (1. br.) klokke i en kir-
kes taarnur. *Alt Fem i Staden Kirke-
klokken slog. FalM.IV.267. -klæder,
pi. {oldn. kirkjuklæåi i bet. 2) \) (1. br.)
dragt, klæder (fx. messehagel), som kirkens
funktionærer bærer under gudstjenesten. Moth.
KllO. VSO. MO. De rette Messeklæder.
Bidrag til Kirkeklædernes Historie. PiSere-
rinsen.(bogtitel.l92é). 2) (nu især dial.) fest- lo
dragt, som bruges ved kirkegang (jf. -dragt).
LTid.17 59.88. Han var i Kirkekl'æder, med
blanke Støvler og Stok. Gravl. BB. 158.
Feilb. jf.: hun (iik) sig i en Fart vasket
og kirkeklædt. iEørrf. Fa. 58. -ke, en.
{ænyd. d. s. (Paus.Gamleno.Love.II2 (1751).
297), oldn. kirkjiikyr; foræld.; se u. Jærnko)
YSO. LandmBJ.190. LJac.(Palladius.V.
215.240). -kollegium, et. [1, 4] spec. om
de menighedsvalgte forsamlinger, der (indtil 20
1922) sammen m. kirkeforstanderskabet dan-
nede organerne for menighedernes selvstyre i
de sønderjyske landsdele. SaVXIII.937. jf.
EesoU^li'il880.§2. -koneert, en. Cirk.
^ysl861. Kirkeejerens Tilladelse udkræves
til en Kirkes Benyttelse til Kirkekoncert.
MinSkr.^'/8l894. Sal.'' XIV. 886. -kone,
en. 1) kone, som vogter kirkedørene, hjælper
med til kirkens rengøring m. m. Stuck.FO.
211. P0VUI913.7. 2) (dial.) kirkegangskone. 30
Feilb. -kor, et. 1) del af en kirke, hvor
alteret staar; (oftest:) kor. VSO. Schand.
0.1.116. D&B. 2) sangkor i en kirke. D&H.
jf. Kirkekorforeningen. TelefB.1927.
sp.902. -krone, en. lysekrone til brug i en
kirke. Langebek.Lex.K134c. || ogs. om lyse-
krone (til elektrisk lys) af lign. form til brug
i et værelse, de meget smukke Messing-
lysekroner, de saakaldte „Kirkekroner",
bestaaende af en stor, profileret Kugle, 40
hvorfra snoede Arme fører ud, disse bærer
igen Lysene. Frem.l926/27.II.735. -keb,
et. 1) (1. br.) køb af en kirke, især: af en
kirketiende. VSO. MO. D&H. 2) (emb.) takst,
hvortil en kirkes tiendekorn skal sættes (jf.
Kapitelstakstj; ogs.: kornpris i et sogn. et
skriftligt svar kand fodres af Arent Dam,
om han vil imodtage Stillinge korn for
4/5 over ]!dTls.e\døb. Holb.Brv.153. Gram.
Breve.lOO. VSO. Kirken ejer .. en Land- 50
gilde af SVs Td. Rug og 14 Td. Byg aarl.
efter Kirkekøb. Trap.* 11.403. -korsel,
en. især (foræld.): kirkehoveri bestaaende i
kørsel (jf. -ægt^. VSO. MO. -laage, en.
især: laage i kirkegaardsmur. Moth. KllO.
Bergs.S.97. D&H. -lade, en. {ænyd. d. s.;
foræld.) lade (især: ved kirken) til kirkens
tiendekorn. DL.2—22—72. HistMKbh.2B.
11.526. -lam, et. 1) (foræld.) lam, der af
hele sognet gives til degnen. Feilb. 2) if. ^
folketroen: genfærd af et lam (ell. et andet
levende dyr), der er blevet levende indemuret
i kirkens sokkel ved dens opførelse, og som
(ved nattetid) viser sig i kirken ell. paa kir-
kegaarden og varsler død (jf. -grim osv.).
OehlXVIII.279. sa.Tord.(1821).19. Thiele.
11.295. Drachm.XII.534. Feilb. Svendh
Amt. 19 20. 33. 3) (1. br.) billedlig fremstilling
af et lam som symbol for Kristus (efter
Joh.1.29; jf.SaUXV.274). en Bilægger-
ovn, ældgammel, med „Kirkelam" med
Fane i Forbenet i Hautrelief . HKaarsb.M.
^^' 4) (jf- Joh.10.11; sj., nedsæt.) medlem af
en menighed; kirkegænger. Det var ogsaa
kun i min uskyldige Barndom . . at jeg
var et stille, fromt Kixke\2im.Ing.EF.VII.
52. -land, et. {ænyd. d. s.; nu kun sdjy.)
d. s. 8. -jord 1. EBecker. Haderslev Provsties
Kirkekasse.(1888).28. -legeme, et. [3,4]
(især kirk.; nu 1. br.) om samfund af tros-
fæller (især: alle kristne) betragtet som en
enhed, en (stor) organisme, en (omfattende^
organiseret) institution, en Kirke- Stat, i
hvilken . . den verdslige Stat . . skulde
indlemmes, som Kirke-Legemets verdslige
Arm. Grundtv.DV.IV.384. naar eet Lem
paa Kirkelegemet lider, lide alle øvrige
Lemmer. HJSIClaus.Præstefr.9. L -lig, et.
(nu næppe br.) lig, som begraves i en kirke.
Moth.KllO. VSO. MO.
IL kirkelig, adj. ['kir^ali] adv. d. s.
ell. -t ell. (t) -en (Mynst.Biår.20). {jf oldn.
kirkjuligr, ty. kirctilich; „Opkommet og
brugt i nyere Tider; men ei almindeligt."
MO.) adj. til Kirke; især til Kirke 3: som
angaar, hører til kirken; som anerkendes^
anvendes af kirken og gejstligheden; kirke -
(jf. IL civil 2.3, gejstlig 2). (trangen til)
med hverandre (at) prise den Høieste . .
er det, som samler Menneskene i de kir-
kelige ^2imi\xnå. Mynst.Præd.1.4. Vi bleve
viede saa kirkeligt, som det i et Fængsel
lod s\gg\øve.Blich.(1920).X.181. det Brev
for at tilraade Skilsmisse . . der som en
Brandfakkel faldt ned i den kirkelige
( Brandes. E. 142: clericalej Lejr. Brandes.
IV.104. Menighedsraadene . . valgte nogle
Medlemmer til et „kirkeligt Udvalg", hvor-
til nogle andre valgtes af Kultusministeren
og Gejstligheden . . Dette Udvalg har ført
omfattende Forhandlinger om en Kirke-
forfatning. MwwcA.S. 76. De kirkelige An-
liggender styres af Kultusministeren, smst.
75. Præsten skulde have en „Stue" (i bonde-
qaarden) til Disposition, naar han havde
kirkelige Forretninger iM.BerlTid.^V4l927.
S.sp.l. den kirkelige anskuelse, (teol.)
grundtvigianismens hævdelse af sakraments-
ordenes (især: daabsbekendelsens) fundamen-
tale betydning for den kristne kirke (mods.
^kiiiiieoXogi). SaUX.188. det kirkelige
raad, spec. (foræld.) om kirkeraadet (se ndf.
sp. 37 f). SaUXIlL939. \\ om (en uden for
gejstligheden staaende) person: som slutter
sig til kirken; religiøs (især: paa en
maade, der er præget af kirkens lære ell. op-
fattelse). Goldschm.II.10. Bønderne . . mod-
tog mig meget venligt . . men de var ikke
megetkiTkeiige.AarbKbhAmt.1920.7. \\ (sj.)
til Kirke 1. der var noget Kirkeligt i Sko-
ven, og Solen skinnede som et Guds Ord,
en Guds Prædiken åeTm6.HCAnd.IV.206.
24*
876
Kirkeliffhed
Kirkemark
376
CP -hed, en. især til kirkelig sp. 374". For-
ældre, om hvis Kirkelighed der . . ikke
vides Andet, end at de ikke have udmeldt
sig af det kirkelige Samfund. HNClaus.
Conf.7. Det er usandt, at (Heine) var vendt
tilbage til nogen Kirkelighed; men til en
Religiøsitet . . og til en Art Gudstro klam-
rede den Lidende sig. Brandes. VI. 500.
D&R.
Kirke-ligning, en. [1, 4] (1. br.) om
{paaligning af) skat ell. afgift til dækning
af kirkelige udgifter (jf. -læg, -skat 1). Feilb.
To Dage om Ugen . . kan Kirkerne yde
. . de kirkelige Handlinger . . gratis. Denne
Ordning er truffet for Religionens Skyld.
Udgifterne dækkes ved Indtægterne paa
de øvrige Dage og ved Kirkeligningen.
BerlTid.^yel927.M.2.sp.3. CP -liv, et. [3
ell. 4] bevægelser, tildragelser paa det kirke-
lige omraade, inden for menigheden. Stats-
livets og Kirkelivets Vee og Vel er ind-
flettet i hinanden. HN Claus. De kirkelige
Individer. (1867). 83. Fra Kirkelivets Om-
raade. NatTid.^yi2l904.M.Till.l.sp.l. -lov,
en. [4] flt. -e ell. f -er (Holb.DH.L212. sa.
Kh.952). {glda.kirkæ \og}i(SkLov.(Schlijter).
357), æda. kirkiælogh (smst.xxiii), oldn.
kirkjul^g, n. pi; jf.lat.ivLS canonicum (ell.
ecclesiasticumj; kirk. ell. jur.) samling af
de for en (lands- )kirke gældende retsregler;
tidligere især om den kanoniske ret; nu især
i/br6. sjællandske 0,7 skaanske kirke-
iov, om overenskomster (fra omkr. 1170)
ml. sjællænderne (skaaningerne) og deres
biskop (jf. -ordinans, -ret 2, -skraa^. det
(var) efter jus Canonicum eller Kirke-
loverne forbudet (præster at qaa i krig).
Holb.DH.I.212. Christian den tredie fuld-
f ørde Verket (o: reformationen) . . ved at
lade forfatte en passende Kirkelov, at
sørge for Skolers l\iåTQimng.Mall.SgH.706.
PJJørg.R.99. Danmarks gamle landskabs-
love med kirkelovene. Udg. ved Johs.
Brøndum -Nielsen, (bogtitel. 1920). Kirke-
lovene af 1922. (bogtitel. 1922). -lys, et.
{ænyd. kirkelius, -lyvs, oldn. kirkjuljos) 1)
(nu 1. br.) lys, som bruges i en kirke; især:
alterlys. DL.2—22—58. Adr.^^lxl762.sp.l3.
PoVU1927.10.sp.2. 2) (nedsæt.) i sammen-
ligninger ell. billedl., om person, som indtager
€n høj stilling i en menighed, i sine egne
Øyne skinner han (o: en præst) som det
allerklareste Kirke - Lys. Spedator. 314.
minde Datidens ærværdige Kirkelys og
Kirkeværger . . om, at der en Gang havde
levet en vis Voltaire. Brandes. VI. 544.
Skrifter baade af alle de betydeligste
græske og latinske Kirkefædre og af min-
dre Kirkelys, ja endog Rf Kættere. JLHeib.
(Aarbog f. Bogvenner. 1917. 24). -lyse-pen-
ge, pi. (emb., foræld.) afgift (indført ved
Beskr. Vi 1739, afskåret ved Lov ^Vi 1861.
§6), som skulde svares af kirkerne til skole-
væsenet, og som skulde udgøre lige saa meget,
som der hidtil var udgivet til kirkelys. Reskr.
'"'' 1x1769. MinSkr.'yiol863. -lysning, en.
(kirk. ell. emb.) bekendtgørelse paa kirkestævne
(D&H. Sal.^XIII.941j ell. {nu kun) Ivming
til ægteskab fra prædikestolen. At drikke
Duus . . det kan skee strax, uden Kirke-
lysning, uden Kongebrev. Heib.Poet.VI.
437. Aller.III.158. -læg, et. om sdjy.
forhold: skattepaalæg, der udredes til en kirke
(jf. -ligning;. Felsted Kirke8lnventar.( 1861).
12. d -lære, en. [3 ell. 4] Christus, som
10 den hellige romerske Kirkelære uophørlig
bespotter. Bagges. DV. XI. 89. Kirkelæren
• • bygger paa Autoritet. Bubow.(StSprO.
Nr.144.14). -lærer, en. [3] ^f -lærere.
Borrebye.TF.817). (æwi/d!. kirkelærer(e) ; ,;/.
lat. doctor ecclesiæ) 1) (teol.) kirkefader;
spec, i den katolske kirke, som betegnelse for
dens vigtigste forfattere (SaU XIII. 941).
de tvende . . store Kirke-Lærere, Jero-
nimus og Augustinus. Holb.Kh.302. VSO.
20 D&H. 2) præst ell. religionslærer; nu især
(1. br.) om den lærer, der fungerer som kirke-
sanger og besørger de tidligere degneforret-
ninger. Moth.KllO. General-Kirke-Inspee-
tionen . . skal have nøie Indseende med
Kirke- og Skole-Lærerne.i^ororfZw.Vioi757.
Kirkens Underbestyrelse blev betroet til
en Forsamling af de Kirkelærere, som
fandtes i Meenighederne hver for sig.
Schytte.IR.1.298. MO. D&H. -les, adj.
30 (sj.) 1) [1] en lille, kirkeløs Landsby.
Schand.SV.10. 2) [3] som ikke slutter sig til
noget kirkesamfund; konfessionsløs. en kirke-
løs Moralundervisnin^. Pol.^kl921. 7.sp.l.
-maal, et. [1 og 4] (især hos sprogrensere)
d. s. s. -sprog, paa Landet skulde Skole-
maalet rette sig efter Kirkemaalet. A^CjRow.
Læsebog.IIl.(1887).233. D&H. -magt, en.
[3 og 4] (teol.) en kirkes (kirkens) magt og
myndighed (og omraadet herfor) (jf. -vælde}.
40 Baden.JurO. Medens Kirkemagten efter
katolsk Opfattelse er i Biskoppernes, navn-
lig i Pavens, Hænder, tilhører den efter
evangelisk Opfattelse Menigheden. SaU
XIII.941. jf.: en Tid, da al aandelig Magt
var Kirkemagt. Brandes. IV. 105. -maj,
subst. (en. Moth. Kiil. VSO.). (nu næppe
br.) løvværk /'„grene af birk**. Moth.Klll),
som kirken (kirkestolene) pyntedes med til
pinse og Skt. Hans. DL. (1683). Sssss82.
50 -mand, en. [4] (jf. glda. æda. (flt.) kirke-,
kirkim æn, sognemænd; især kirk.) person,
som støtter, er ivrig for kirkens sag; kirke-
ligt sindet mand; ogs.: person, som hører til
gejstligheden; klerikal. Th Hansen. Gi-æske
Forhold.II.(1869).124. de fransksindede
Kirkemænds lløvåmg.Brandes.V.227. Ho-
strup var blevet Alvorsmand og Kirke-
mand, men han var ikke blevet Mørke-
mand, ikke livsfjendsk. MPont.MO.44.
60 -mark, en. mark, som tilhører (har til-
hørt) en kirke (jf. -ager osv.); nu næsten
kun som- stednavn (marknavn): AarbLollF.
1924.92. Kirkemark Gaarde. Generalstabens
Kort.l:160000.II.(1916).26. \\ (jf.KirkeS;
relig.) billedl., om kirken, menigheden. *Din
Kirke-Mark, o Gud, | Hvor ser den daar-
377
Kirkeminister
Kirkeraad
878
lig ud. SalmHj. 166.1. -minister, en. [4]
leder af et kirkeministerium; i Danmark før
1916 oftest i forb. kirke- og undervisnings-
minister (BiogrLex.V.171) (jf. Kultusmini-
ster;. D&H. LovNr.286^V6l922.§20. -mi-
nisterium, et. [4] ministerium, hvorun-
der sager vedrørende offentlig gudsdyrkelse,
folkekirkens anliggender m. m. henhører; i
Danmark fra V* 1848 — -V* 1916 som et
departement under kirke- og undervisnings- lo
ministeriet (kultusministeriet; jf. u. -væsen^,
efter ^^U 1916 som selvstændigt ministerium.
Kirke- og Underviisningsministeriets Re-
visionskontoir. Resol.^*/sl849. man (var)
vænnet til at se verdslige Mænd i Spid-
sen for vort Kirkeministerium. H Wulff.
Den da.Rigsdag.(1882).383. BerlTid.^Vil927.
8.sp.2. -misse, en. se Kermesse. -mode,
et. se -møde. -mnr, en. {ænyd. d. s.) 1)
(side)mur ell. væg i en kirke (jf. -vægj. 20
Borrebye.TF.414. *Ad Junkeren hun loe.
I Det hjalp ham ei, han smidsked | Eller
gjorde sig suur; \ Det var, som Vinden
blæser | Imod en Kirkemuur. Winth.HF.
162. D&H. 2) mur om en kirkegaard. Moth.
KUL Rolh.Tyh.ILl. Oehl.XXLLL.157. Blich.
(1920). VLL. 241. LJac. (Palladius. V. 156).
-musik, en. [1,3] flt (sj.) -ker (Mart.
Levnet. 1. 94). (især J") musik, bestemt til
ell. egnet til brug (opførelse) i en kirke (jf. 30
-sang l).PAHeib. US.220. Hver „Gemeinde"
har sit vel indøvede Hornorkester, der
mest præsterer moderne Danse- og Kirke-
musik. Schand.O.LL.297. HPanumB.Lll.Mu-
sikleksikon.(1924).288. || (nu 1. br.) om ud-
førelse af saadan musik ell. (nu sj.) om det
enkelte musikstykke. Efter at dend Latinske
Tale hafde ende, og en liden Kirke Musik
var holdt, vendte alle Biskopperne sig til
Kongen. Slange. ChrLV. 96. Lng.EF.LIL.67. f
store Kirkemusiker af Bach, Håndel og
'Hsiydn.Mart.Levnet.L.94. en stor Jordefærd
. . med Kirkemusik, Faneopstilling o. 1.
EGad.TT.227. -mede, et. [3] (nu næppe
br. -mode. Moth.Klll. Holb.Kh.239. JSneed.
LL.253). {ænyd. -mode; jf. -forsamling;
kirk) Et saadant Udfald havde dette Tall-
rige Meilandske Concilium . . saa at man
deraf seer af hvor liden Betydelse Kirke-
Moder ere. Holh.Kh.231. et Kirkemøde i 5o
Notredamekirken. FrNiels.R.I.lO. Dette
(lutherske) Konvent vil utvivlsomt blive
det største og betydningsfuldeste Kirke-
møde, Danmark nogensinde har set. Berl
Tid.'y4l927.M.6.sp.5. -nisse, en. nisse,
som if. folketroen holder til i kirker, han
(saa) høit oppe . . i Taarnet Kirke-Nissen
staae med sin lille røde, spidse Hue.jffC
And. V.59. Feilb. NissensHistorie. (1918). 101.
-oblat, en. [1,3] (kirk.) oblat, som bruges^
ved nadveren (jf. -brødj. Funke. (1801). IL.
607. VareL.^713. -ordinans, en. [4]
{ænyd. d. s.; jur., foræld.) kirkelov, -ret; især
om den af Chr. LIT V9 1537 udstedte lov (jf.
-ordning slutn.). Moth.Klll. Nørreg.Privatr.
L.23. PJJørg.R.98. -ordning, en. [4]
(kirk. ell. emb.). Kirkeordningen er højst
forskellig i de forskellige Lande. Munch.
S.77. II {ænyd. d. s.) f kirkelov, -ordinans.
vAph.(1759). VSO. -ornat, et. 1) (nu
næppe br.) udsmykning ell. prydelse(r) i en
kirke; spec. om prydelser af alter og prædike-
stol. Slange.ChrIV.652. (kirkens) Gallerier
have Rum nok for Tilhørerne og de sæd-
vanlige Kirke-Ornater ere ikke af de rin-
geste. EPont.Ailas.LL.208. Meyer.678. 2)
(1. br.) præstens embedsdragt. D&H. -pa-
rade, en. ^ troppers deltagelse i (march
til) gudstjenesten; ogs.: troppestyrke, der del-
tager i gudstjenesten. EPont. Atlas. LL. 181.
at elskes (o: om gud) bataillonsviis eller
af hele Nationer, som ein zwei drei com-
manderes til Kirke-Parade.JS'ier/c.ZIF.^Oi.
MR.1843.79. Sal.^XVLLL.862. -^^atron, en.
(kirk. og emb.; nu 1. br.) person, der ejer
ell. (if. visse privilegier) har ret til at oppe-
bære en kirkes indkomster, og som (i Dan-
mark indtil grundloven 1849) har kaldsretten
(jf. -ejer, -herre 1 samt Kaldsherrej. vAph,
(1759). Drachm.XLL.465. SaUXVLLL.972.
-peng^e, pi. (nu næppe br.) en kirkes
formue, kapital. DL.5—2—83. Moth.Klll.
VSO. MO. -pille, en. (1. br.) pille i en
kirke (som bærer hvælvingen). VSO. MO.
D&H. II {jf. ænyd. kirkepiller i lign. anv.)
overf. Af en JKirke- Storm er blev han
nu en Kirke-Pille. Grundtv. Saxo. LL. 298.
-plads, en. 1) plads, torv om ell. ved en
kirke. Drachm.HL.60. KLars.GV.95. Maria
Kirkeplads (i Kbh.). Krak.l927.L.425. 2)
(1. br.) siddeplads (i stolestade) i en kirke.
TroelsL.VI.48. -port, en. port, som dan-
ner hovedindgang til en kirke (jf. -dør^ ell.
en kirkegaard (Moth.Klll. D&H. Feilb.).
han (lod) opslaae Skrifter paa alle Kirke-
Porter udi FTag.Holb.Kh.877. Karle, der
kan løfte en Kirkeport saa nemt som en
Tønde Rvede. Lng.KE.LL.142. Heib.Poet.X.
280. D&H. jf: *Vor Salig Peder Syv blef
ey af marcken slaget | for nogen Kircke
port (o: søgte aldrig forgæves j)ræsteembede).
Sort.(DSt.l909.38). || (jf Kirke sp.359^;
sj.) tempelport. Falst.Ovid.39. -protokoll-
en, (kirk. og emb.) autoriseret protokol med
beskrivelse af en kirke, oplysning om dens
ejendomsforhold m. m. (jf. -bog 2, H. -stol;.
Lov^Vd861.§2. SaUXlIL.943. \\ (sj.) d. s. s.
-bog 1. FrSneed.L.466. -proTins, en. [4]
om udenl. forhold : en af de enkelte (af flere
bispedømmer bestaaende) hoveddele, hvori en
statskirkes (en kirkestats) omraade er ind-
delt. Love, givne af Ærkebiskoppen med
Tilslutning af et Provinskoncilium (Pro-
vinssynode) og gældende for hele den
danske Kirkeprovins (statuta provincialia).
PJJørg.R.90. SaUXLLL.944. -prud, adj.
smykket til kirkegang; kun i ordspr. aske-
brud bliver aldrig kirkeprud , se I. Aske-
brud. I. -raad, en. [4] {som gengivelse af
ty. kirch(en)rat) om da. forhold spec. (foræld.)
som titel (indtil 1840) for fremragende hol-
stenske teologer (jf. Konsistorialraadj. VSO.
879
Kirkeraad
Kirkesalme
380
II. -raad, et. [4] (ænyd. d. s.; kirk.) kolle-
gium til drøftelse ell. afgørelse af kirkelige
sager; spec. i Danmark fra 1883-1901 om
et raadgivende kirkeligt kollegium, bestaaende
uf rigets 7 biskopper og et medlem af det
teologiske og juridiske fakultet („det kirkelige
raad"). LTU.1743.11. Grundtv.SS. 11.355.
Drachm.XII.432. LovL.IlI.429. -ran, et.
(æda. kirkiu ran, jf. oldn. kirkjurånsmaår;
sml. -rov, -røveri, -tyveri; jur.) tyveri af
genstande, der opbevares paa et indviet sted
{i en kirke). Moth.K112. Borrebye.TF.201.
Aller.IIL159. \\ f (,jf. Kirke sp. 359^; bibl).
2Makk.4.39 og 13.16 (Chr. VI; 1871: Tem-
pelranj. -raner, en. (jf. -ran samt -røver,
-tyv; nu især arkais.). Moth.K112. den hel-
lige Nicolaus's Kirkeskat . . som I . . har
frataget Helligdommen, som en formastelig
Kirkeranerl ^^.7-S.iIJ.55. X)ÆH. O -re-
S^imente, et. [4] præstevælde; hierarki
{jf.-vælåe).LTid.l741.674. D&H. -regn-
skab, et. (kirk.) regnskab over en kirkes
indtægter og udgifter (jf. II. -stolj. DL.2 —
22—52. SaVXVin.972. -rejse, en. (nu
sj.). 1) d. s. s. -færd. Lucopp.TB.B2v. 2)
[1,4] rejse i kirkens tjeneste. VSO. -ren-
ser, en. [4] (især hos sprogrensere) refor-
mator; især om Luther. AErslev. Fremmed
Digtning. (1894). 57. D&H. -rensning,
en. [4] (især hos sprogrensere) reformation
(jf. -forbedring^; især om den lutherske re-
formation. FrHamm.EK.201. Ved Kirke-
rensningen blev Klostergodserne lagt ind
under Kronen. ZakNiels.K.5. HBrix.Palla-
dius'Visitatsbog.(1927).15. -ret, en. [4]
(glda. d. s. i bet. 2 (SkLov. (Schlyter). 357),
o/dw. kirkjuréttr) 1) (jur.) indbegrebet af de
retsregler, der gælder for kirken (en kirke);
ogs.: lære om kirkens retsforhold. Moth.K112.
Den Danske Kirke- eller Geistlige Ret.
CDHedegaard.(bogtitel.l 775). PJJørg.R.87.
2) (jur. ell. hist.) d. s. s. -lov. de saakaldte
„Kirkere tter", af hvilke der haves to, den
skaanske og den sjællandske. PJJør^. JB.P^.
-ret(s)lig, adj. (jur.) adj. til -ret 1. En
Højesteretsdom om Retten til at nægte
Kollats vilde være af stor kirkeretslig
Betydning. Hovedsf l2l913.5.sp.l. -retlig:
PJJørg.RR.86. -rist, en. {ænyd. -rist,
-røst; foræld.) jæmgitter, der laa vandret
over en grube ell. grøft foran kirkegaards-
laagen og spærrede adgangen for smaakre-
atur (jf. -gaards-ristj; i videre anv. ogs.:
indgang til kirkegaarden. Moth.K112. Holb.
Berg. 40. Grundtv.PS.VI.125. Rist.LM.99.
FortNut.IV.22 3. \\ som gadenavn, se DSt.
1904.126. EMatthiess.Gader.94f. -ritnal,
et. [4] (kirk.). Danmarks og Norgis Kirke-
Ritual. ('&05rfi<eU685;. Reskr.'y6l719. SaU
Xin.948. -rotte, en. rotte, der holder til
i en kirke (hvor den ikke finder ret megen
føde). Holb.Ep.IL156. magre Rotter, af
den Race, man kalder Kirkerotter. In^.
EF. 111.50. billedl.: *Kunde dog Nogen |
Skaffe mig Gift mod disse Kirkerotter
(o: gejstligheden), \ Som undergrave Stat
og Kristendom I Recke.BB.43. I| næsten kun
i talem. saa fattig (især dial. Sirm.RUss.
ME.IL18. Feilb.) som en kirkerotte
(o: ludfattig). Luxd.FS.55. Oehl.EA.309.
Hrz.IX.153. her gik Folk omkring der
var fattige som Kirkerotter og dog spil-
lede Greve. AndNx.PE. 11.83. -rov, et.
{ænyd. d. s.; nu sj.) d. s. s. -ran; ogs. konkr.,
om det røvede gods. Moth.K112. VSO. MO.
10 D&H. -rnde, en. glasrude i kirkevindue.
*Guds Engel . . staaer | . . malt paa Kirke-
ruden. JFibiger.(Diod.) Gr.62.*g2im\e Kirke-
ruders underlige Farveskjær.iSc/iawd.S/).7i.
billedl. : (Flauberts) St. Julien l'Hospitalier
. . er et rent Mesterværk. Det er virke-
lig en gammel Kirkerude, en Perle af en
Rude. JPJac.(Brandes.III.60). -mm, et.
især i best. anv. : det indvendige, rummet i en
kirkebygning. JLange.1.258. LovNr.282^V6
20 1922. §8. II .//".Kirke sp.359^: den fattige
Stue (i Brøndstræde) hvori en gammel Rab-
biner i største Beskedenhed havde indret-
tet en Synagoge . . det var kun med stor
Betænkelighed han tillod, at det kummer-
lige Kirkerum blev fotograferet. ^H^ewdri/c-
sen. Kbh. Billeder fraW.Aarh. (1924-27). 36.
-raver, en. ((f) -røvere. Boi'rebye.TF.210).
{ænyd. -røvere; jf. -raner osv.; nu sj.) Moth.
Kli2. VSO. Bredahlin.lOl. D&H. || til
30 Kirke sp.359^: 2Makk.4.42(Chr.Vl; 1871:
Tempelrøveren;. ApG.19.37(Chr.VI; 1819:
Tempel-Røvere;, -røveri, et. {ænyd. d.s.;
jf. -ran osv.; nu næppe br.) EPont.Atlas.il.
19. VSO. -sag, en. 1) (1. br.) især i flt,
om genstande, bestemt til kirkeligt brug. stam-
mende fra kirker, middelalderlige Kirke-
sager. FortNut.VI.276. 2) [4] (kirk.) sag,
anliggende, der angaar kirken ell. gejstlig-
heden, den Rett og Myndighed, som en
40 Biskop i Kirke-Sager tilkommer. Holb.Kh.
146. *Det er en Kirkesag. I sender ham
Til Præsterne. Oehl.AV.35. VSO. MO.
best. anv., om arbejdet for kirkens
især %
jxn.
im I
>. II
vel.
fremgang m. m. FlensbA.^/il908.1.sp.6. spec.
iforb. Københavns kirkesag, om (det
paa privat initiativ iværksatte) arbejde for
at skaffe Kbh. flere kirker m. m. Københavns
Kirkesag. (tidsskrift-titel.l897ff.). -sal, en.
dels (især poet.) om kirkerum, kirkebygning
50 i al alm. *Gjenfødt (o: ved kirkeindvielse)
staaer vor Kirke -Sal. CPramGad. Skolen,
Kirken og Kirkegaarden.(1837).41. Det er
som en stille Andagt i en Kirkesal, hvor
Nathimlen er Loft, og Sundet Orgelvær-
ket. Riget.^^U1913.4.sp.5. dels (især kirk.) om
sal ell. større rum, der (midlertidig) bruges til
kirke. Trap.I2.88. BerlTid.^^/sl927.M.15.
sp.5. -salme, en. (kirk.) salme, bestemt
til at synges ved gudstjeneste i kirken; (nu
60 alm.:) salme (jf. -sang 2). (Kalk.V.570).
Moth.K112. Høysg.AG.200. D&H. jf.: Run
havde ogsaa en ældre Psalmebog, som i
hendes Moders Ungdom havde været Kir-
kepsalmebog.S'i6&.I7.50^. Vore danske
Kirke-Salmebøger fra Reformationen til
Nutiden. Brandt, (bogtitel. 1886). især som
881
Kirkesamfand
i'
logtitel: Den forordnede ny Kirke-Psalme-
Bog . . til Trykken befordret af Thomas
Kingo. (1699 og oftere, se) BiblDan.I.SSlff.
•samfand, et. [3] (kirk.) samfund af tros-
fæller; kirke (3) elL menighed. VS O. MO.
Hvert af de nye Kirkesamfund, Romer-
kirken ikke undtagen, søgte at være saa
bibelret som muligt. TroelsL. XIII. 137.
-sang, en. {ænyd. d. s.; kirk.) 1) (salmej-
sang som led af gudstjenesten (jf. -musikj.
visse Melodier, som passe sig heller paa
Springe-Dantze end paa Kirke-Sang. Holb.
MTkr.396. Grundtv.PS. 111.66. JakKnu.G.
283. 2) (nu 1. hr.) hymne, sang til kirkeligt
brug (jf. -salmej. dend gamle Latinske
Kirke-Sang Veni Sancte Spiritus etc. Slange.
ChrIV.96. Hauch.MfU.170. VSO. -san-
ger, en. (kirk.) kirkebetjent, der leder kirke-
sangen; nu især om den lærer (i et sogn
paa landet), der leder kirkesangen m. m.
(jf. Degn;. Prom.^yxl809. Lov'V7l814.§47.
Etlar.GH.1.239. Tops.1.369. SaVXIIl.929.
/.: Jyllinge-Kirkesangerbolig, Skole-
uset fraregnet, maa høre til Embedet.
Beskr.'Viol794. -skat, en. 1) [1,4] (ænyd.
d. s.;jf. -ligning; emb.) afgift, skat, der dels
paahviler kirkerne, dels de enkelte menig-
heder, dels et helt kirkesamfund. DL. 2 —
22—51. Estrup. Saml. Skrifter. III. (1851).
19. MinSkr.^^ltl878. LovNr.286^Va922.
61. 2) om skatte ell. kostbarheder, der til-
ører en kirke. Ing.VS. 111.55. Blæsehorn
af en Elefanttand . . Lignende Stykker
forekommer i Udlandets Kirkeskatte. iV^a-
tionalmuseet.DanskeSaml.Il.Vejledn.(1911).
nr.572. -skib, et. 1) om fartøj. 1.1) ^
skib indrettet til, brugt som kirke (jf. Kapel-
skib j. Scheller.MarO. 1.2) skibsmodel, op-
hængt i en kirke. Kirkeskibet . . den dej-
lige fuldriggede Fregat, der hang ned
fra Loftet. FontStækkede Vinger. (1881). 218.
P&H. 1.3) [3] (om grunden til benævnelsen
jf. SaUXXI.539; relig.) i best. anv., om kir-
ken opfattet som et skib (paa verdens hav).
*Lad Kirke-Skibet faae | Ti tusind Stød
paa Side, | Dog skal vel Jesus vide, |
Hvor det sin Havn skal naael ^in^o.8 7.
Hauch.DV.IlI.8e. vi, som er sammen med
hinanden ombord paa det danske Kirke-
skib. ilfPoni.D^.i 65. 2) (især bygn.) lang-
hus (hovedlænge) i en kirkebygning fra taar-
net til koret; (alm.:) skib. Grundtv.PS.VI.
532. Kirkeskibets EpitsLfier. Drachm.XII.
463. Det mægtige Kirkeskib (i Maribo dom-
kirke). AarbLollF.1927.Hjemst.206. -skik,
en. [3] {ænyd. d.s.; kirk.) især i flt., om
skikl^, ceremonier, ritual olgn., der bruges i
et kirkesamfund. Holb.Heltind.II.376. de ca-
tholske Kirkeskikke. 7n^.Æ;^.I.^i 9. Bran-
des.X.70. -skole, en. 1) (skol.; foræld.)
en til en kirke knyttet skole; især om de
omkr. 1710 oprettede, til kbh. sognekirker
knyttede friskoler, der 1864 blev slaaet sam-
men til „De forenede kirkeskoler" (en slags
fortsættelsesskole under Kbh.'s kommuneskole-
væsen). VSO. den de kjøbenhavnske Kirke-
Kirkestat
skoler hidtil paahvilende Forpligtelse til
at besørge Kirkesangen i Hovedstadens
Kirker . . bortfalder. MinSkr.^/iol858. Kyrre
&Langkilde. ByensSkole. (1926). 70ff. 173ff.
268. 2) [4] (sj.) skole, hvor præster uddan-
nes. Det er altsaa her Præsten, der, som
Lærer i den Christelige Kirke, sigter den
theologiske Professor, som Præste-Lærer i
Kirke-Skolen('o:^ro/essor i teologi). Grundtv.
10 KG. IV. -skov, en. (jf. æda. i kirkiu
scoghe (SkLov.(Schlyter).362)) skov, som til-
hører en kirke. Moth.K112. MO. nu næsten
kun som stednavn, se SaUXIV.l. General-
stabens Kort. Danmark. 1 : 160000.11. (1916).
26. -skraa, en. [4] (arkais., sj.) d. s. s.
-lov. KofodA.IIl.89. Grundtv.PS.lII.274.
-skriver, en. (foræld.) regnskabsfører ved
en ell. flere kirker. Skr.^^ltl717. Baden.JurO.
Skr.^hl829. -skænder, en. (især Jwj-
20 tid.; 1. br.) person, der ødelægger ell. vanhel-
liger en kirke. CollO. SaVXIX.821. jf. u.
Kirke sp. 359^: *(Manasse var) Kirke-
Skiender, Præste-Plage. -Brors.i^9. -sla-
visk, adj. [4] (sprogv.) især som subst.,
om det sprog (oldbulgarsk), hvorpaa slaver-
nes apostle i 9. aarh. oversatte bibelen. Bran-
des.X.443. Sal.^XIV.l. -so, en. if. folke-
troen: spøgelsedyr i skikkelse af en so, der
viser sig paa kirkegaarde olgn. (jf. -grim
30 osv. samt Glum-, Graa- (1), Gravso 2). I
hele Fyens Land skal der kun være een
Kirke, som tages ivare af et Kirkelam,
medens hver af de øvrige har sin Kirke-
so. Thiele. II. 2 96. -sogn, et. ftt. -e ell. (nu
sj.) d. s. (Holb.Berg.234. Jørg.Danimarca.
(1921).7) eZ/.f-er (Borrebye.TF.445). (æda.
kirkiusokn (mfl.), jf. oldn. kirkinsokn; især
kirk. ell. emb.) distrikt, hvis beboere udgør en
sognemenighed med egen sognekirke; (i alm.
4Q spr.:) sogn. *Der neppe findes een i heele
Kirke-Sogn, | Der steege kand en Steeg,
der lave kand en Kage. Holb.Skiemt.D4v.
JPPrahl.AC.2. *ser jeg af mit Vindu ud, |
saa ser jeg over ti Mil Land, | saa ser jeg
sytten Kirkesogn. Jør^. Danimarca.(l 921). 7.
0 bag 0, store som Kirkesogne og smaa
som Faareholme. IZ 70ZaMS.X>I/.^0. -spir,
et. spir paa en (kullet) kirke (jf. Tagryt-
ter) ell. (især) spir paa et kirketaarn. Holb.
50 Paars.129. der satte Luftskipperen sig paa
det høieste Sted, det var Kirkespiret. hC
And.VI.291. Recke.BB.60. -splid, en. [4]
(nu især hos sprogrensere) strid inden for et
kirkesamfund; skisma (jf. -brud, -kamp,
-stridj. Wand.Mindesm. 1.107. den store
Kirkesplid, som vaktes ved det dobbelte
Pavevalg . . strakte sine Virkninger til Dan-
mark. Molb.DH.I1.330. D&H -sprog, et.
[1,4] (især emb.) sprog, som benyttes ved
60 gudstjenesten (jf. -maal). Allen. DS. II. 4. den
nordlige Del (af Sønderjylland) fik dansk
Kirke-, Skole- og Retss'prog. i2osen<iaZ.Z>.
1.290. SaUXIV.2. -stade, et. (nu 1. br.
i rigsspr.) stolestade i en kirke (jf. I. -stol^.
MO. D&H. Feilb. -stage, en. (nu næppe
br.) alterstage. Moth.KlT2. VSO. -stat.
Kirkesten
KirkestæTiie
384
en. [4] især i hest anv. 1) den kristne kirke
(ell. et af de kristne kirkesamfund) som (mer
ell. mindre) selvstændig enhed over for den
verdslige stat. I.l) (nu 1. br.) i al alm. en
kort Udkastning over Kirke-Staten i de
3 første Secuh LTid.1733.57. Grundtv.DV.
IV.384(se u. -legeme^. Kirkens Herredøm-
me over Staten eller dog i Staten, — som
Kirkestat eller Statskirke. Høffd.E.432.
Danmark dannede (i middelalderen) en Pro-
vins af den katolske Kirkestat og stod i
kirkelig Henseende i det hele kun under
Kirkens egne Myndigheder. PJcTør^.ii.S 7.
Il (nu næppe br.) stc^skirke. Paa mange
Steder her i Kirkestaten har vel saadan
privat Kirke-Kommunion . . aldrig været
synderlig i Brug. HVssing. Kirke for fatnin-
gen.IV2.(1789).275. Af alle de Forandrin-
ger, der siden den saa kaldte Reformation
have truffet den danske Kirkestat, har
ingen været saa . . uventet, som Herreds-
provstiernes Forvandling til Amtsprov-
stieT.Theol.Qvartalskrivt.1809. II. 1. 1.2) den
del af Italien (med Bom som hovedstad), der
indtil 1870 styredes af paven baade som gejst-
lig og verdslig regent. vAph.(1759). Ing.LB.
IIL133. Munch. Verdenshistorie.il. (1908).
429. 2) f et kirkesamfunds (indre) forhold,
forfatning, indtægter, embedsmænd m. m.
Falst.147. Tydsklands Kirke -Stat. i Tid.
1755.43. han (samler) paa en Beskrivelse
over Kirke-Staten i disse Riger. Langebek.
Breve. 70. -sten, en. (7iu sj.) sten, der
bruges (er brugt) til opførelse af en kirke-
bygning. Thiele.L130. BerlTid.^yil928.Sønd.
9.sp.5. overf. (jf. Hjørnesten 1): *Den Kirke-
Sten grundfaste, | Den Herre Jesus Krist.
SalmHj.267.3. || spec. om en slags svære,
røde mursten; munkesten. Forordn.^'^/9l767.
Aarhuus Domkirkes Muur er .. opført af
hine gamle, røde, saa kaldte Kirkestene.
CVHertel.AarhuusDom-Kirke.Il.(1809).36.
VSO. -stente, en. ('-stette,-stætte. EFlindt.
Glimt. (1903). 24. Feilb. SamsøsStednavne.
(1922).104). (ænyd.-stente,glda.-stette, oldn.
kirkjustétt) stente over kirkegaardsmuren (ell.
paa en kirkesti: VSO.); nu kun (dial): kirke-
gaardslaage. Hvilket armt Guds Hus! . .
Kirke stætterne var helt borte, saa at Svi-
nene gik inde mellem Grayene. EFlindt.
Glimt.(1903).24. Feilb. jf. DSt.1904.127.
LJac.(Palladius.V.156). som stednavn: Sam-
søsStednavne. (192 2). 104. -sti, en. [fsv.
kirkiostigher) sti, genvej, der fører til en
kirke (jf. -gang 2). Moth.K112. Igjennem
Kornet gik en bred Sti; det var en Kirke-
sti. Si&&.2J.^^0. BoisensViser.297. Drachm.
XII.493. SamsøsStednavne.(1922).17. Aarb
Sorø.1924.79. || i videre anv.: vej (ell. van-
dring) til kirke. Grundtv.SS.I.401. Det er
mit Alvor . . at denne nydelige Pige ikke
længer skal gaae alene paa Kirkestien;
men jeg vil, at hun skal finde en Mand.
Winth.IX.71. overf. : *samme Tankegang . . |
Gaaer mangen En fra Vuggen og til Gra-
ven. I Ja, mangen En gaaer ad den stille
Sti, I Som vel man Kirkestien kunde
kalde; | Som . . fører mod det Maal, der
vinker Alle. PalM.(1909).II.390. det (er)
den gamle Pantheisme, som drager mig
bort fra Kirkestien. Jør g. Liv. IV. 34. 19
-stille, adj. (især poet.). *Skovens sagte
Suk I i kirkestille Sommernat paa han-
det. Schand.UD.105. Baud.H.235. der var
igen bleven kirkestille i den store Sal.
10 Font.LF.VI.52. I. -stol, en. {ænyd. d. s.,
oldn. kirkjustoU; kirk.) en af de i række
paa et kirkegulv staaende lange bænke, der
tjener til siddeplads, og som sammen med
den foranstaaende bænlcs rygstød danner et
(undertiden med eget gulv forsynet) rum, der
kan aflukkes med døre; stolestade; undertiden
ogs. om aflukket niche ell. pulpitur (der er
siddeplads for en enkelt familie). Moth.K112»
EFont. Atlas. 11.104. I Kirkestolen, hvor
20 Fadderne i faa Minutter opholdt sig. Gylb.
XII.86. *i Kirkestolen | Han blandt en
halv Snees gamle Bønder sad. PaZM. 7.16*.
der var en særlig Kirkestol for „de fine",
den blev . . benyttet baade af Præste-
fruen, Frøkenen og Skolemadammen,Aar&
Frborg. 1918.132. II. f -stol, en. {ænyd.
d.s.; om 2. led se H. Hovedstol) kirkeregn-
skab; ogs.: kirkeprotokol. I samme Bog skal
først indføris Kirkestoelen underskreven
30 af Kirkens Forsvar, Provsten og Præsten,
hvorud j er indført Kirkens visse Indkomst,
Ejendom og Rettighed. DL.2—22—13.
Moth.K112. CP -storm, en. [3, 4] (1. br.;
jf. -stormer^, det attende Aar hundredes
almindelige Kirke-Storm. Grundtv.Udv.V.
51. GJ -stormer, en. [3, 4] person, som
med voldsomhed angriber ell. bekæmper kir-
ken (jf. Billedstorm er j. Grundtv.Saxo.II,
298(se u. -pille;, den store Kirkestormer
40 (o: Kierkegaard). Schand.F.188. jf.: ateisti-
ske Sværmere . . rev Masserne med sig i
Kirkestormeriet.Brandes.V.28. -straf,
en. [4] (jf. -bod; foræld.), hånd holder den
fremmede Communion for et Slags Kirke-
straf, som blev paalagt de strafbare Geist-
lige af Bispen . . formedelst visse Forseel-
ser. LTid. 1743. 240. HBrix.PalladiusTisi-
tatsbog. (1927). 100. '»trid, en. [4] (jf.
-kamp, -splid; sj.). 0rst.VI.93. -stue, en.
50 1) (nu sj.) stue anv. til afholdelse af guds-
tjenester, religiøse møder olgn. FOWalløe.
Dagb.45. NatTid.^^/i^l904.2Till.l.sp.3. 2)
(sj.) om et (lille) kirkerum. *Der var en
Plet paa Korets Gulv, | Den var saa rød
at skue, | Den kom, da Knud lod myrde
Ulv I Alt i den Kirkestue. Grundtv.PS.III.
197. -stær, en. \ (nu sj.) d. s. s. I. -svale.
Kjærbøll.187. SaUXVII. 443. -stætte,
en. se -stente. -stæTne, et ell. (nu kun
60 dial.) en (PNSkovgaard.B.145). 1) (æda.
kyrkistæfnæ (ofl.); emb., nu 1. br.) møde paa
ell. ved kirkegaarden af sognemændene om
søndagen efter kirketid, hvor der oplæses
forordninger, befalinger olgn., som angaar
hver mand; ofte i forb. som læse paa,
ved ell. (især jur.) til (Lov^ysl845.§34.
385
Kirkesvale
Kirketro
386
Sal-XIV.5) kirkestævne. Hitter mand
noget, da skal hånd det til første Kirke-
stævne og paa Tinge oplyse, og sige hvad
hånd hittede. i)X.o— .9— i. Nu kunne Ty-
endeholdere snarere have nødig paa Kir-
kestevne og andre offentlige Samlinger
at søge om Tjenestefolk. Olufs.NyOec.IJ3.
Pont.FL.43. LovNr.l39^'U1920.§8. 2) [4]
(8j.) cl. S. S. -forsamling, -møde. Nord.måned-
skr. 187 5. 11.97. I. -svale, en. \ (nu 1. br.
i fagl. spr.) mursejler, Cypselus apus L. (der
holder til paa kirker o. a. høje bygninger;
jf. -stær;. EPont.Atlas.I.630. Kjærbøll.187.
SaUXVII.443. II. -svale, en. (vist kun
hos Grundtv.) om galleri, pulpitur i en kirke
(egl. om opgangen til „riddersalen'^ (kapitel-
salen) i Roskilde Domkirke, se Grundtv. PS.
111.344; sml. KirkehistSaml.3B.IV.679f.);
oftest efter præp., i billedl. udtr. for kir-
kelige standpunkter ell. synsmaader. man
(har) nu saalænge . . været vant til at
betragte Staten og Skolen snarere fra
hvert andet Sted end fra Kirke-Svalen.
Grundtv.DY.IV.147. *Skal jeg tie, eller
skal jeg tale? | Skal jeg kvæle Ordet i
mit Bryst, | Eller skal, paa Nordens Kir-
kesvale, I End jeg laane det min Skjalde-
røst? sa.PS.V.357. smst.III.357. 419. 501.
-syn, et. (emb.) besigtigelse, syn over en
kirke (kirkebygning, -gaard m. ni.); ogs.: de
personer, som foretager et saadant syn (jf.
-inspektion, -tilsyn). Moth.K113. Lov^^h
1861.§2. LovNr.282^y6l933.§41. -sølv, et.
t) {ænyd. d. s.; især arkais.) 8ølvgenstand(e)
til kirkeligt brug; især: alle de en kirke til-
hørende sølvsager (kalk, disk osv.). Holb.DH.
II. 363. A Heise. Familien Rosenkrantz. III .
(1882).188. AarbSorø.1914.62. 2) sølv, skra-
bet af (stjaalet fra) en kirkes kalk, disk
olgn., som if. folketroen var et godt middel
mod sygdomme, anvendtes som trolddoms-
middel olgn. (jf. -bly samt FeilbJIL736*\
737'^^). VSO. MO. -taam, et. taam (hvor
kirkeklokken (-klokkemej hænger), bygget paa
ell. ved kirkens vestgavl (sjældnere om frit-
staaende taam; jf. Klokke-stabel, -taarn^.
Holb.Paars.245. Oehl.L.1.292. *I fjerne
Kirketaarne hist | Nu Aftenklokkerne
rmge.Inq.RSE.VII.245. *Sex paa Kirke-
taarnet Uhret slaaer.PaZilf.JF.95. Sødb.
GD.131. -tae, et. Holb.Ep.V.107. *Nu
kviddrer Svalen paa Kirketsig. Ing.RSE.
VII. 236. Thiele. 1. 222. Recke. EB. 60.
-tage, V. 1) [2] (foræld.) lede (en barsel-
kone) ind i kirken. Foran Vaabenhusets
Dør standsede Toget, og Præsten kom
dem imøde for at „indlede" eller „kirke-
tage«* Barselkvinden. Troe/sJC.FIIZ.i 08. 2)
[3] (sj.) optage i kirken, i menigheden, de
som råbte op om videnskabens fallit og
lod sig kirketage. Grønb.RS.l. -tavle,
en. 1) (foræld.) tavle (sku/felign. redskab),
som ombares i kirkerne under gudstjenesten
til indsamling af almisser olgn. Holb.DNB.
528. Trap*VII.72. 2) f maleri, billede i
en kirke; især: altertavle. Holb.Skiemt.CS^.
de saae paa alle Kirke-Tavler (gud fader
afbildet) med et langt ^k\eg.sa.MTkr.l33.
-telt, et. (jf. Kirke sp. 359''; sj.) om det jø-
diske tabernakel. HjælpeO. D&H. || billedl.,
om en kirke. *Hvor Fensmark hæver sit
Kirketelt | Med den røde Top imod Sky, |
Og smiler over til Gisselfeld. Wiw^/i.iF.96*.
-tid, en. 1) [2] l.l) (nu 1. br. i rigsspr.)
tidspunkt, paa hvilket man skal gaa til kirke,
iopaa hvilket gudstjenesten begynder. Moth.
K113. * Klokken ringer | Og Budskab
bringer | Om Kirketid. PalM.V.193. And
Nx.M.94. Feilb. 1.2) især i best.f., om den
tid (paa helligdaae), i hvilken der er guds-
tjeneste, (ofte efter i). Da (hun) spurgte
mig, om jeg vilde gaae med hende i
Kirke, svarede jeg . . at jeg idag vilde
bestille andre Ting (og) tilbragte siden
Kirketiden med at tænke paa ny Ugude-
20 lighed.Sc/iacfe.i50. Forbud mod alskens Ad-
spredelse i Kirketiden. iJac.i)awsfe/S;)ro^.
(1927). 221. jf.: *Messer læses. Klokker
klinge, | Her er altid Kirketid | I Sevil-
las Dom. HCAnd.X.o39. 2) [3] (sj.) afsnit
af, periode i kirkens liv. min utidige Frygt
for en slettere Kirke-Tiid end fordum,
da alting var roligt og stille. EPont.Men.
III.579. -tiende, en. {ænyd. d. s., oldn,
kirkjutlund; kirk., emb.) tiende fVs aftien-
30 den, opr. hver 30. kærv), som ydes til kirkens
vedligeholdelse. 3L.2—22—19. Holb.Ep.1.25.
MinSkr.Vil893. \\ hertilKirkeiiende-e]eT(Skr.
*hl893. jf. Kirkeejer;, -tilsyn, et. (kirk.,
emb.) om (personer, som har) tilsyn med en
kirke (jf. -synj. Medlemmer af Kirketil-
synet. ilfinS/cr.^^AlPiO. -tjener, en. (nu
næsten kun arkais.) d. s. s. -betjent. Sogne-
præster, Capellaner, og andre Kirketie-
nere. DI/. 5— ^^—70. „kirkens småe be-
40 tiente, som degn, klokker, orgenist, graver
og pikker.'' Moth. K113. Kierk.VIII.218.
Trap.*V 11.75. -tjeneste, en. 1) (nu sj.
i rigsspr.) offentlig andagtsøvelse i en kirke;
(alm. :) gudstjeneste. Præsterne paa Lands-
byerne . . skulle begynde Kirketienisten,
om Sommerdag ved syv Slet.DL.2—4—17.
Holb.Qvæg8.402. høist gribende var (de
svenske soldaters) Morgen- og Aftenandagt,
Kirketjenesten hver Søndag. HCAnd.XlI.
50 257. Aarb.1888.116. Feilb. 2) [1 og 3] f
d. 8. s. -embede (2). vAph.(1759). -toft,
en. ('•tofte. VSO.). toft, som ligger ved (til-
hører en) kirke (jf. -ager, -markj. VSO.
Grundtv. (MO.). || især som stednavn (gaard-
navn). OrdbS. -tone, en. J^ ^«cer i flt.:
d. s. s. -toneart. MusikL.( 1801). 131. Musik
L.I.416. -ton(e)art, en. J^ især i flt.,
om de 8 diatoniske oktavrækker, der dannede
grundlaget for den oldkirkelige og middel-
60 alderlige kirkesang. D&H. HPanumBIll.
Musikleksikon. (1924).290. -trappe, en.
især: trappe, der (fra gaden, kirkepladsen)
fører op til en kirkes hovedindgang. (Kalk.
V.571). Winth.VI.56. e.br. I. -tro, en. [3]
(især teol.) tro, som læres, hævdes af et kirke-
samfund; ogs.: rettroenhed; ortodoksi. PMøll.
X. Rentrykt "/a 1928
26
887
kirketro
Kirkeværg^e
888
1.234. MO. man véd hvilken Afstand, der
er mellem Schleiermachers Frisind og
Mynsters Kirketro (Brandes.E.lS: Ortho-
doxi^. Brandes.IV.?. i det (Kierkegaards
aand) fører bort fra Kirketroen — Troen
paa den Kirke, han saa blodigt havde
haanet — fører den i Reglen ogsaa bort
fra Kristendommen. Ipsen.LP.12. IL -tro,
adj. [3] (1. hr.) rettroende; ortodoks (jf. -tro-
ende j. Brandes. MB. 2 36. Hugolin (arbej-
dede for) at Domingo, den klogeste og
den mest kirketro, kunde vinde Indfly-
delse over Frants. HUssing. Frants af Assisi.
(1894).108. -troende, 2'art. adj. [8] (1. Ir.)
d.s. Brandes.IV.75. Henning Jensen.Skovens
Hemmelighed.(1913).14. -tugt, en. t) [4]
(foræld.) d. s. s. -disciplin. LTid.1742.816.
Nørreg.Privatr.IV.83. Udøvelse af Kirke-
tugten. PJJør^.J2.9i. 2) [2] (sj.) opret-
holdelse af orden ved gudstjenester. VSO.
"tvang;, en. [4] (teol; 1. hr.) religiøs tvang,
udøvet af den herskende kirke (jf. Daabs-
tvangj. Grundtv.(MO.). D&H. -tyv, en.
(ænyd. -tiuff, -tiyff; sml. -raner, -røver;
l.br.) Moth.K113. Nu er hun greben og
fængslet som Kirketyv for et Stykke Bly,
som ingen Ørtug kan være værd. Ing.EM.
1.81. D&H. il (jf. Kirke sp.3o9^; sj.) tempel-
røver. JBaden.Horatius.I.175. -tyveri,
et. (jf. -ran, -rov; især jur ). VSO. Goos.
11.379. Kirketyveri (Opbrydning af Kirke-
blokken). Poii/iE.Vioi 9^5.4. t -toj, et. en
kirkes tilbehør, især: kalk, disk, messehagel
osv. (jf. Altertøj;. vAph.(1764). VSO.
-ng^Ie, en. \ betegnelse for forsk, ugler,
der (bl. a.) holder til i kirketaarne; dels f:
natugle, Syrnium aluco (Moth.Conv.K127),
dels f: høgeugle, Surnia ulula (Cuvier.Dyr-
hist.I.210. VSO.), dels f: perleugle, Nyctale
funerea (Kjærbøll.76), dels (og nu kun): Mi-
nervas ugle, stenugle, Athene noctua Scop.
(smst.74. OrnitholFT.1.16), samt (paa Fyn):
slørugle, Strix flammea (OrdbS.). -nr,' et.
især : taarnur paa en kirke. Thiele.I.176. jeg
. . hørte et Kirkeurs Slag. Nans.M.139.
-vare, en. {2. led vist a/t. af vare, advare,
varsle) if. folketroen : ildevarslende genfærd i
dyreskikkelse i kirker ell. paa kirkegaarde (jf.
-grim osv.). Moth.K113. Kirkevaar. Fabri-
cius.Drejø.(1882).105. OrdbS. (Ærø), -vare:
Feilb. GSchutte.(Tilsk.l920.II.26). -vej,
en. {æda. kirkiuvægh, oldn. kirkjuvegr) vej,
som fører til (gaar forbi) kirken (jf. -sti);
ogs. d. s. s. -gang 2. W. (blev) paa sin Kirke-
Vej ..overfalden og s2i2iret.Slanqe.ChrIV.
854. Blich.(1920).VII.40.- En Husmand
mødte en Dag i Sogneraadet og forlangte
en indgrøftet Kirkevej til sit Hus. Feilb.
BL.142. som gadenavn: Krak. 1927. 1.524.
564. II billedl. *Du Veien est til Salighed . . |
Og ingen anden Sti jeg veed | I Verden
af at sige! | Min Jesus . . | Mig viser til
sin KiTke-Yei.Kingo.219. Boye.AD.V.48.
|| talem. (nu næppe i rigsspr.): Hvad vilde
han der? det var ikke paa hans Kirke-
vei. VSO. jf. Kalk.V.571 samt Krist.Ordspr.
Till.nr.576. -vielse, en. 1) {ænyd. d. s.,
oldn. kirkjuvigsla; nu sj.) d. s. s. -indvielse.
Moth.K113. VSO. MO. || (jf Kirke 8p.359';
bibl). kirke-vielsens høytiid (1819: Ind-
vielsens Fest; 1907: Tempelvielsens Fest;.
Joh.l0.22(Chr.VI). Holb.JH.1.375. || (efter
ty. kirchweih; sj.) d. s. s. -fest slutn. Skuesp.
VIII.392. 2) (1. br.) ægtevielse i en kirke
(jf. -bryllup;. VSO. Goldschm.IV.69. Vort
Mj.Il.17. -vin, en. [1,3] (kirk.) vin, som
(kan) bruges til nadverens sakramente; al-
tervin (jf. -brød;. Moth.K113. BerlTid.Ve
1927.Aft.8.sp.4(se u. -bøsse;. || undertiden
som varebetegnelse, om let (tynd, daarlig)
vin. hos os kalder (man) slet Viin Kirke-
Viin. Holb. Ep.V.' 114. Cirk. Nr. 6 '^1x1899.
-vindue, et. vindue i en kirke (jf. -rude;;
ogs.^ (nu sj.): „ethvert stort langagtigt
Vindue, der ligner dem, som bruges i
20 Kirkerne." VSO. (jf. D&H). vAph.(1759).
FWorm.Vaar ogHøst.I. (1874).176. D&H.
-vog;n, en. (1. br.) 1) vogn, hvorpaa præ-
sten kører til kirke. VSO. 2) (jæmbane)-
vogn indrettet til kirke, (til den transsibiri-
ske jærnbane er der) bygget særlige Kirke-
vogne eller Vognkirker, saa at Rejsende,
der maatte ønske det, kunne faa deres
religiøse Trang tilfredsstillet. OpfB.''I.27.
-væg, en. (ænyd. d. s., oldn. kirkjuveggr)
30 en kirkes væg, især : dens udvendige (lang)-
væg (jf. -mur;. *En Krands jeg paa vor
Kirkevæg | Har hængt til Hannes Minde.
Rahb.PoetF. 1.197. (i Gent) har man . . til-
ladt sig den Forbrydelse at kline . . smaa
uanselige Boder op ad Kirkevæggene. .Si-
get.^^/5l913.6.sp.3. i en gaade : hvsiQ. er det,
der er så rundt som et æg, og så langt
som en kirkevæg (o: et nøgle garn)? Skai-
tegraveren.1886.II.22. O -vælde, en ell.
40 et. [4] præstevælde ; hierarki (jf. -magt, -re-
gimente;, (en) Kamp imellem en . . længe
haandhævet Kirkevælde og en . . frem-
brydende Frihedsaand. HN Claus. Leil. 56.
Kirkevælden (Tilsk. 1892. 159: Klerikalis-
men; i Belgien . . trykker paa alt ikke-
natur videnskabeligt Aandsliv. Brandes.XI.
218. Tilsk.1900.876. -vænge, et. O/- -ager
osv.). nu næsten kun som stednavn: OrdbS.
jf. Kirkevænget som gadenavn. Krak.1927.
50 1.398. II (sml. Kirke 3; sj.) billedl. *Ton
med glade Sjæles Røst, | Lovsang over
Kirkevænge. Ing.BSE.VlI.169. -værge,
en. (\ -værger. DL.2—9—2. Holb.DH.Il.
200. Stampe. 1.162. Grundtv.Saxo.III.31.
. VSO. MO .). (ænyd. kirkeverge(r), æda.
irkiæ wæriæ (SkLov.(Schlyter).456), jf.
oldn. kirkjuverjandi, -V9r9r; kirk., emb.)
person, der (som medlem af en kirkebesty-
relse) fører tilsyn med en kirke, fører dens
60 regnskaber m. m. (jf. -forstander;. DL.2 —
22—9. Holb.Paars.271. PAHeib.Sk.III.391.
Schand.F.504. SaUXIII.927. \\ (jf. Kirke
sp.359^; sj.) om synagogeforstander (Jairus).
Grundtv.SS.II.243. || (sj.) til Kirke 8 (og
m. tilknytning til den opr. bet. af Værge).
*Kast kun, min Sjæl, paa Gud al Sorg I |
389
Kirkeværgemaal
Han er vor Kirke- Værge. Grundtv.SS.1.27.
8a.PSJ.296. -Tærjo^einaal , et. (kirk.,
emb.) gerning som kirkeværge; værgemaal
for en kirke (jf. -værgeri^. ( Kalk. V .571).
Sal. X. 486. -værger, en. se -værge.
t -værgeri, et. (ænyd. d. s) d. s. s. -værge-
maal. DL.1—4—20. Moth.KllS. -væsen,
et. [4] (især emb.) alt hvad der vedrører
kirken og gejstligheden. Mall.SgH.488. hans
. . Angreb paa alt Kirkevæsen faldt . . for- lo
skrækkende over Landet. J Fibiger. Liv.285.
Palladius var den kaldede og benaadede
Indstifter af et folkeligt Kirkevæsen.ir-Bna;.
Palladiu8'Visitaisbog.(1927):67. || især i forb.
ministeriet (ministeren) for kirke- og
undervisningsvæsenet,/"rai848-iPi6;
kirke- og undervisningsministeriet; kultus-
ministeriet (jf. -ministerium^. Pl.*/4l848.
SaUXIII.943. -ægt, en. (foræld.) d. s. s.
-kørsel. MinSkr.'^V lo 1855. -ældste, en. 20
om sdjy. forhold : valgt medlem af et kirkefor-
standerskab; ældste (jf.-foTstSLndeT).NSvends.
H.164. SaVXiy.8. jf. Kort.136.
Kirmes, en. se Kermesse.
kir-næset, adj. se kirtnæset.
Kiromant, en. [kiro'man't^] flt. -er.
{eng. chiromant; af gr. cheiromantis, af
cheir, haand (jf. Kirurg^, og måntis, spaa-
mand; fagl, 1. br.) person, som øver ki-
romanti (jf. Kiromantiker, Kiromantist^. 30
Mei/er.^93. AlfrLehm. Overtro.U. (1920). 304.
Kiromanti, en. [-man'ti-'] {jf. eng. chi-
romancy, fr. chiromancie, lat. chiromantia;
af sen.gr. cheiromantela; jf. Kiromant(ik) ;
fagl) bestemmelse af et menneskes karakter og
forudsigelse af dets skæbne paa grundlag af
haandens udseende, især haandfladens linier;
kiromantik. Leth.(1800).18. IIag.VI.280.
Kiromantik, en. [-man'ti^] ( fagl.) d. s. s.
Kiromanti. AlfrLehm.Overtro?I.(1920).303. 40
Kiromantiker, en. [-'man'ti^ar] (•\
m. lat. form: Chiromanticus^. flt. -e. (fagl.;
1. br.) d. s. s. Kiromant. Det er en Chiro-
manticus, som seer Folk i Hænderne, lad
ham komme ind. Hans Tienere Hr. Doctor!
Holb.Bars.(1731). V.2. de Thébes. Haandens
Gaade.(over8.1912).113. ki romantisk,
adj. [-'man'tis^'] (fagl.) adj. til Kiromant(i).
de egenlige kiromantiske hovedlærdomme.
AlfrLehm.Overtro.U.(1920).304. f Kiro- 50
mantist^ en. d. s. s. Kiromant. Leth.
(1800).18.
I. Kirre, en. flt. -r. O/. isZ. kria, hav-
terne; navnet vist efter fuglens skrig ^„kjirr-
kiirr eller i\iv-tivT.'*E8p.l66. „Kriæ^I^re/^m.
JJL.II.335); sml. ty. kirre, turteldue, havlit;
nu kun dia!) \ terne, Sterna; især om
fjordterne (hætteterne), S. hirundo, og
havterne, S. macrur a. EPont.Atlas.1.622.
vAph. Nath. IV. 355. Kielsen. Naturhist. II. 60
(1809). 380. Kjærbøll.592. Esp.165. || sort
kirre, sort terne, Sterna nigra (jf. II. Glit-
ter;. OFMull.ZoolPr.21. Kielsen.Naturhist.
11.(1809). 381.
II. Kirre, en. (ogs. Kir, en ell. et.
OrdbS.(Fyn,Loll-Fal8ter)). flt.-r. {vist til III.
Kirsebær
kirre (kirret); dial.) 1) revne ell. sprække,
især i tør hud. VSO. MDL., D&H.(fynsk).
Kværnd. Or dbS.(Loll.- Falster). Brenderup.
§11. 2) støbefejl (blære) i glas. Saaby.*
(1904). D&H.
III. kirre, v. (ogs. kerrej. -ede. {egl. sa.
ord som kærve (jf. III. karve^; sml. II. Kirre,
kirret; dial.) 1) trans.: skære tværfurer
i noget; gøre indsnit i. kirre fisk. Mo^A.
K114. Man trækker Huden af Aalene,
skærer dem i Stykker,, kjerrer dem lidet
med en Kniv, strøer Salt paa dem og
lader dem staae i en Time. Kogek.( 1829).
32. kirre Silden førend den steges. MDL.
687 (jy.). 2) intr.: revne; sprække; især
om huden i kulde. Pudset paa Muren vil
kirre. Kværnd. Huden paa mine Hænder
kirrer. smst. Brenderup.§ll.
IV. kirre, v. se kere.
kirret, adj. (ogs. kerret. AarbLoUF.
1926.8). {til II. kirre ell III. kirre; jf. ænyd.
kerfuet, kærfvet, udtunget, hakket (Kalk.
11.489); dial.) hakket; indskaaret; fu-
ret; revnet, „det, som er skåren på tverfi."
Moth.K114. disse Orme (skal) meget ligne
. . de bekiendte Tusindfødder, alleeneste
de ere mindre, langagtige i en oval, og
gandske kirrede oven paa Ryggen. LjTiJ.
1734.335. Den Fjæl er slemt kirret. Z^rcem^i.
II om huden (paa ansigt og hænder): vejr-
bidt, revnet ell. sprukken (af kulde).
VSO. (fynsk). MDL. (Loll.-FaUter). de
stærkt arbejdsvante Hænders kirrede og
toppede Fingre. AntAnd.L.80. Benklæder
kendtes ikke, og (kvinderne døjede) megen
Kulde om Vinteren . . De blev da ikke
sjældent „kerrede" højt op ad Benene.
AarbLollF.1926.8. OrdbS.(Fyn). jf.: vejr-
kirrede Ansigter. AntAnd.L.201. \\ (jf.
II. Kirre 2) om glas. Spejlglasset er blevet
noget kirret. HjælpeO.( fynsk).
Kirring, en. se Kering.
t Kirse, en. f^efter ty. kirsche, jf. holl.
kers(e) samt blekingsk (flt.) kirser (Rietz.
321); sml. Kirs(j)el) kirsebær(træ). Moth.
K114. VSO. jf Fuglekirse. || nu kun (dial.)
i ssgr. som Kirse-glas ('Kis-. MDL. 272.
HjælpeO. Kværnd.), -gummi, d. s. s. Kirse-
bærgummi. Moth.KlW. VSO. MDL.272.
OrdbS. (fynsk, loll.- falstersk).
. Kirsebær, et (i bet. 2 ogs. en, se
Fuglekirsebær;. [ikirs9|bBr] (vulg. ell. dial.
Kis(se)bær [ikes(8)-] °Moth.H342. Kirsebær
(udtales) Kissebær. FGuldb.Dannersprogets
Retskrivning. (1809). 24. J Tusch. 185. Kort.
125. Thorsen. 122. Feilb. (m. tilknytn. til
kysse, jf. ogs. ndf.sp.39P^:) Kysse- ['køsa-]
JTusch.185. jf. Esp.442. Kort.64.125). flt.
d. 8. {ænyd. kirse-, kysse- og kieszbær
(Ranch.Skuespil.160), æda. kirsæbær (AM.),
SV. korshår, no. kirsebær; fra mnt. kerse-
bere; jf. ty. kirsche (sml. Kirse;, enq. cher-
ry, fr. cerise, lat. cerasus; af gr. kerasia
(-éa), kirsebærtræ)
1) frugt af træer af slægten Prunus (grup-
pen Cerasus), især om frugten af det dyr-
25"
801
Kirsebær-
Kirsebærtang
892
kede kirsebærtræ, Prunus aviumL. (fugle-
kirsebær, sødkirsebær) og Pr. cerasus L. (sur-
kirsebær); undertiden, især i flt, m. over-
gang til bet. 2. Holb.DH.II.24. tørre Pærer,
ditoKirsehær.Adr.^^/il762.sp.l4. *De runde,
blanke Kirsebær | Os op i Træers Toppe
vinke. Winth.Morsk.3. Kirsebær anvendes
. . baade raa og syltede. MentzO. PI. 93. ||
om forsk, sorter (varieteter): gule, røde
(VSO.), sorte (Høegh. AJ. 416. D&H.)
kirsebær, spanske kirsebær. JTusch.
185. VSO. et Espalier af Vindruer og
spanske Kirsebær. Goldschm.VI.53. Bred-
sted.Pom.IlI.79. De for Frugternes Skyld
. . dyrkede Kirsebær deles i søde Kirse-
bær og sure K\rsehddr.SaUXIV.12. \\
om frugten af forsk, ikke dyrkede arter ell.
om frugter (bær), der ligner kirsebær: vilde
kirsebær, især om fuglekirsebær. JTusch.
185. VSO. D&H. jf. Allehelgens-, Drue-,
Jødekirsebær samt fandens kirsebær (u.
Fanden 2.i>. || i sammenligninger (jf. Kirse-
bærmundj. *Svanlivide sig havde saa
liden en Mund, | Den var et Kirsebær,
rød og rund. Oehl.XIV.30. \\ i faste forb.
plukke kirsebær (med), kysse(s). jf.:
hun (tog) Stilken af (kirsebærret) i Mun-
den, holdt den fast mellem sine Tænder
og lod Bærret et Par Gange vippe op
og ned . . Og Will plukkede det sidste
Kirsebær af Christences Læber, deres
Munde mødtes. Baud.KK.90. især som dom
i panteleg (jf. Harekys^. Krist.BRL.218.
Legeb.I.b.56.. ialem.: man skal ikke spise
(p\ukke.Moth.K114. VSO. D&H. æde. Moth.
K114. Feilb.) kirsebær med de store
(msLU. faar let stenene i øjnene ell. i næsen
(Moth.Kll4)), man skal ikke søge omgang
med sine overmænd. Mau.9644. *Man Ste-
nene i Øyet faaer, | Saa fremt man sig
ey dukker, | Naar med de store Folk man
gaaer | Og Kirsebær afplukker. Graah.
PT.L130. Oehl.A.184. Hrz.XIII.44. Tandr.
K.288.
2) ^ (1. br.) kirsebærtræ, lig en Plante,
der gennembryder alt, lig det Kirsebær,
der fra Kælderen . . tvang sig ud gennem
Muren op mod Sol og Himmel. SMich.Æb.
115. Rostr.Flora.1.222. Kirsebær som Pryd-
træ. HavebrL.^II.22. jf. ogs. fandens kirse-
bær (u. Fanden 2.i) samt Allehelgens-,
Drue-, Fuglekirsebær.
Kirisebær-, i ssgr. || af de mange ssgr,
kan (foruden de ndf. anførte) nævnes: 1. til
Kirsebær 1, især betegnelse for retter, des-
serter, drikke af kirsebær (saft), /cc. Kirsebær-
brændevin, -grød, -kage, -likør, -marme-
lade, -mos, -syltetøj, -tærte, -vin. 2. til
Kirsebær (\ og) 2, fx. Kirsebær-blomst,
-gren, -have, -mark, -stamme, -stilk, -blad,
et. (Kalk.II.513). D&H. Feilb. kirsebær-
blade blev undertiden i gamle dage af
fattigfolk røget som tobak j -brun, adj.
(nu X br.) af en farve, som minder om sorte
kirsebær (jf. .farve(t), -rød;. Viborg&Neerg.
HB.77. BOlsen.F arvebog. (1858). 2. -farve.
en. (nu 1. br.) farve, som minder om (røde)
kirsebær. vAph.(1759). VSO. D&H. -far-
vet, adj. (jf. -farve; 1. br.). VSO. D&H.
-linke, en. \ (nu 1. br.) d. s. s. -fugl.
Sal.X.513. -fine, en. (zool.) fluen Eha-
goleiis cerasi (hvis larve lever i kirsebær
olgn. frugter). HavebrL.HI.22. -fas^l, en.
V kernebider, Coccothraustes vulgaris (jf.
-finke;. (Kalk.V.571). EPont.Atlas.L627.
10 Frem.DN.371. -gammi, en ell. et. (fagl.)
gummi, der udsveder af kirsebær-, blomme-
og aprikostræer (Gummi nostras; jf. -kvas 2
samt Kirse-glas, -gummi u. Kirse;. Meniz
O.Pl.316. -nede, en. 0 varmegrad (rød-
glødhede), hvorved jærn bliver kirsebærrødt
(jf. -varme samt u. -rød;. Sal. XV. 402.
-kornel, en. ^ komelkirsebærtræ; Cor-
nus mas L. HavebrL.^ 160. f -kræg^e,
en. S( fuglekirsebær (træ). Funke.(1801).ll.
20 49. VareL.(1807).I1.43. -kvas, et ell. f
en (VSO. V. 2 31). 1) (nu sj.) sammenæltet
masse af knuste og pressede kirsebær. Moth.
K114. VS0.V.23L MO.LL503. D&H.L535.
2) (jf. ænyd. kirsekvas (Kalk.II.514.667),
vist omdannet af ænyd. kirsekvad (jf. Kva-
de;,* sml. bornh. kirsebærrekvade (Esp.447),
æda. kirsebærs quathæ (AM.)) f d. s. s.
-gummi. Apot.(1791).72. -laurbær, en,
et. 2e stedsegrøn busk af kirsebærtræslægten :
30 laurbær-kirsebær, Cerasus laurocerasus Lois.
Kjærbøll.FB.142. HavebrL.^632. \\ hertil
bl. a. Kirsebærlaurbær-træ (Sal.X.513), -vand
(fagl.: destillat af træets blade. VareL.^85).
-mund, en. (især poet.) lille, rund mund
med røde læber (jf. Jordbærmund;. Oehl.
XIV. 31. at trykke hende et . . Kys lige
paa den friske Kirsebærmund. Ing.EF.
VII.94. D&H. -mel, et. (zool.) en lille
sommerfugl (Argyresthia ephipiella), hvis
40 larve bl. a. lever i knopperne paa kirsebær-
træer. HavebrL.^II.22. -rød, adj. (jf.
-brun osi;.;. CVarg.Farve-Bog.(1773).13. en
køn, høj Dame med . . en kirsebærrød
Mund. Biget.y 91912. 6.sp.L || (1. br.) i intk.,
som subst. Gobelinstapeter, graalig-bleg-
røde, indvirkede med Lilier af Kirsebær-
rødt. S'c/ianci.Jii^.iSi. II 0 om metallers (især
jærns) farve ved rødglødhede (jf. -hede;.
Hinnerup.Juv.480. I Almindelighed kan
50 man sige, at det finere Værktøjsstaal kun
taaler kirsebærrød Varme. Haandv. 218.
-saft, en. Moth. K 115. saadan en, der
sminker sig med Kirsebærsaft, som Bøn-
derpigerne i Lyngbye, naar de skal dandse.
PAHeib.Sk.L6. Const.Kogeb.275. -sten, en.
den yderste haarde skal om kirsebærrets frø.
LTid.1734.812. *( Tommelidens) Hielm var
hvælvet og hvid og reen, | Det var en
udhulet Kirsebærsteen.Oe/iZ.ZJF.50. D&H.
60 -suppe, en. Moth.K115. FrkJ.Kogeb.llO.
I! (^J-) s^^wt navn paa en folkedans (maaske
(spøg.) omdannelse af Kehraus;, han (d:
en bondemusikant) spiller Dem baade „Sko-
magerdandsen** og^Kirsebærsuppen"; saa-
danne Dandse have Folkene her til Lands
(o: paa Fyn). HCAnd.II.77. -tang;, en.
393
Kirsebærtræ
Kirtelsaar
394^
(jf. -udstikker; hog.). Stenene (i kirsebær,
som skal syltes) udstikkes lettest med en
Kirsebærtang. FrkJ. Sylteb. 15. -træ, et.
(æda. d. s. (AM.)) 1) ^ træ af mandel-
familien, som bærer kirsebær; Cerasus. Holb.
Ep.II.262. et Kirsebærtræ . . stod i sin
hvide Blomstring. Goldschm. FV. I. 335.
MentzO. Bill. 250. vildt kirsebærtræ,
om fuglekirsebærtræ ell. hæg (I). MO. CVaii-
pell.S.59. 2) (1. br.) ved af kirsebærtræ (1).
VSO. -tyv, en. (1. br.). Moth.KlW. VSO.
II som spøgende ed: Da gid ieg bliver til
en kissebærtyf. Moth.Kllo. -ndstikker,
en. (jf -tang; kog.). NatTid.''^hl910.3.sp.4.
-Tand, et. (fagl.) destillat af (sorte) kirse-
bær. Moth.K115. Apot.(1791).72. (apoteker-
svenden) havde udleveret en Flaske Kruse-
myntevand i Steden for sort Kirsebærvand.
Baud.HS.294. || nu kun (apoi.): stærkt for-
tyndet destillat af bitre mandler; fortyndet
bittermandelvand (Aqua cerasi). VareL.'^85.
-varme, en. 0 d.s.s. -hede. Sal.XV.402.
-æter, en. (fagl.) alkoholopløsning (essens)
med lugt og smag som kirsebær. VareL.^249.
Kirse-glas, -g^ammi, se u. Kirse.
Kirsej, et. se Kersej.
Kirs(j)el, en. ["ktrs(8)l, 'kirj(8)l] {maa-
ske fra ty. dial. kirs(cir)el, dim°til kirsche,
kirsebær; jf. ty. kirsche, lille blære; snedk.)
sted, hvor fineren ikke ligger fast paa blind-
træet; blære paa fineret arbejde; „ty-
sker". *Stykket skal nu tilfineres, | bare
ingen „Kirsier" blot. Haandværkersangbo-
gen.( 1919). 111.
Kirsten, propr. [ikirsd(a)n, gldgs. ell.
dial. 'kesd(8)n] i faste forb.: 1) Kirsten
giftekniv(s), se Giftekniv. 2) Kirsten
kimer, se Døver 2. 3) Kirsten myg,
<Jfc om et værdiløst kort i styrvolt. „Kirsten
Myg", sagde Søren og spillede Hjærter
fire viå.JPJac.1.288.
Kirtel, en. ['kir(i(8)l, gldgs. (vulg.), prov.
^k2Td(9)\] (nu sj. skrevet Kertel (Levin. Kort.
77 f, Kiertel, Kjertel. Beenb.1.96. Høysg.AG.
41. Bahb.TUsk.1793.16. VSO. MO. Fanum.
384. jf Feilb. Thorsen.26. Brenderup.§40.
Kærtel. Mofh.K436). flt. kirtler ell. (nu kun
dial.) -er (Moth.K436. VS0.III.K91. jf.
Feilb.). {ænyd. kiertel, sv. kortel (fsv. kir-
tilj, no. kjertel, smL ^t/. kortel (Feilb. 1. 142);
vist egl. dim. og besl. m. no. kart, kort, knude
(jf. I. Kart j; sml. kirtlet J formen Kirtel er
8i. i 18. ('Kirtler: Buge.FT.332) og 1. halv-
del af 19. aarh., jf.: „Man finder ogsaa
Ordet skrevet: Kertel, Kirtel." Levm.) 1)
(nu kun dial.) knude; (sygelig) udvækst;
ogs.: uspiselig, værdiløs del af kød; kun
i ordspr. der er aldrig saa fedt et stykke,
der er (^hænger. D&H.) jo en kirtel ved,
der er ubehageligheder, mangler ved de bed-
ste ting; intet er fuldkomment. Mau.I.214.
'som der hos hver stykke fiet | En kier-
tel gierne findes, | Saa traade mig min
mangels plet | For øyne strax at mindes.
Sort.(SamlDanskeVer8.^V 1.151). der fuldte
ogsaa en Kiertel ved dette feede Stykke;
thi Professor-Embedet er saaledes beskaf-
fet, at jeg nødvendig maatte føre mig an-
stændigen op . . hvorudover jeg maatte
forandre min gandske Levemaade. Overs.
afHolbLevned.49.'' disse Temperaments (0:^
de sangvinske) have store Fordele, men vi
vide og tillige, at disse fede Stykker have
deres slemme Kirtler. Buge.FT.332. der er
aldrig saa godt et Stykke Kiød, der er jo
10 en Kiertel ved. Grundtv.Saxo.III.53. Feilb.
2) (jf- bet. 3; især an at.) celle ell. organ i
den dyriske organisme, der udskiller visse
stoffer (fx. mælk, spyt, sved) oftest gennem,
en særlig udførselsgang ell. direkte i blodet
og lymfen; g I an del. Moth.K436. (svulsten)
havde Lighed med en ophovnet Kjertel.
Herholdt.BH.17. Hypertrophia prostatæ . .
bestaar i, at en forstørret Kirtel virker ge-
nerende paa Urinblærens Yxxriktioxi.O Bloch.
2pD.U.91. LandbO.III.lOO. f den forreste
kirtel, blærehalskirtelen, Prostata (jf.forsm-
staaende kirtel u. foranstaaende l). Gynæol.
XIII.18. II (bot.) om lign. organer hos planter
O/. Fordøj elses-,Honningkirtel^.vAp/i.iVa</i.
VI.307. Warm.Bot.225. 3) spec. (jf. bet.2;
især dagl. (vulg.) ell. dial.) om lymfekirt-
lerne og især de udvendige halskir tier. MO.
1.1187. Hag. VII. 132. \\ især (jf.ogs.bet.l) om
(hals)kirtlerne i syg (betændt) tilstand ;
30 kirtelsyge. Barnet lider af Kirtler. DÆfi^.
han har kirtler. Feilb. 4) {jf. sv. kartel;
bjergv., nu næppe br.) klump af mineral
i malm (sml. Nyre^. et Mineral, hvilket
. . findes i Kjertier i en med sort Mulm
blandet Qvnrz. PhysBibl.I.218. jf.: Mine-
ralet . . findes kjertelviis indspræn^t i
haard Gneus. sms^. Kirtel-, i ssgr. især
(anat. og med.) til Kirtel 2 0^ 3; fx. (for-
uden de ndf. anførte): kirtel-agtig, -celle,
40 -formet, -lære, -rør, -sekretion, -væv.
-blomst, en. 2^ (nu næppe br.) strand-
arve; Honckenya Ehrh. Bredsdorjf.BE.40.
-blære, en. (anat, l.br.) blære-, druef ormet
kirtel. D&H. Larsen, -byld, en. ('„i dag-
lig Tale." SaUI.172) hævet kirtel, der af-
sondrer materie; bubon (jf. -hævelse, -knude,
-svulst^. Moth.Conv.K258. (pestens) Sær-
kende er, at den foranlediger Kirtelbyl-
der. OBloch.D.U.109. -draser, en.^ (nu
50 næppe br.) staude (med blaablomster i klase)
af slægten Adenophora Fisch. Kiærbøll.FB.
84. -naar, et. (bot.) haar (I.3), som ud-
sondrer olier ell. harpiksagtige stoffer. Layige.
Flora.XLi. Warm.Bot.232. -hævelse,
en. (nu 1. br.) betændelse, hævelse i en le-
gemsdels kirtler; ogs. d. s. s. -byld, -svulst.
PhysBibl.IV.141. D&H. -knude, en. kir-
telsvulst ell. knude efter kirtelbyld. VSO.III.
K91. DagNyh?^lxol910.Till.l.sp.5. Feilb.
60 -mave, en. (zool.) den forreste, bløde del
af fuglenes mave, hvis slimhinde indeholder
et stort lag af kirtler (Proventricnlus). Lut^
ken.Dyr.180. LandbO.II.319. -mnnd, en.
% (nu næppe br.) slægt af kodriver familien ;
Androsace L. (jf. Fjældarvej. Viborg. PI.
(17 93). 43. Kjærbøll.FB.98. -saar, et. (især
895
Kirtelsot
Kis
396
dagl.) oftest i flt, om saar hos kirtelsyge
(børn). Pont. LP. VIII. 107. en beskidt
Dreng, der var fuld af Kirtelsaar.^wdiV^cc.
PE.I.141. -sot, en. (med., nu næppe br.)
d. 8. s. -syge. 0LBang.T.125. -STag, adj.
(jf.-syg; især dagl.) lidende af kirtelsyge;
skrofuløs. *Curmethoden , | Der kom for
kjertelsvage Børn i Gang. Pal M.V. 130.
D&H. Feilb.I.142. -svaglied, en. d. s. s.
-syge. S&B. D&H. -svallen, adj. (sj.)
om legemsdel: betændt, hævet p. gr. af kirtel-
syge. rødrandede,kjertelsvuldne Øjenkroge.
Schand.TF.II.148. -svulst, en. d. s. s.
-hævelse; især om en enkelt hævet kirtel.
Saaby.'-(1891). SaUXIV.16. -syg, adj.
d.s.s. -svag. D&H. Feilb.II.142. billedl:
Hørup.III.84. -syg^dom, en. (1. br.) d. s. s.
-syge. Samfundet.^hl900.1.sp.6. -syge, en.
sygdom i (lymfe )kirtlerne; især: tuberkuløs
sygdom hos børn, der viser sig ved svulne
kirtler, kirtelsaar m.m.; skrofulose ^J/". -sot,
-svaghed, -sygdom;. VS0.III.K91. Gigt-
og}^erte\syge.MR.1836.12. Hun nærmede
sig Barnet, betragtede dets af Kirtelsyge
vansirede lille Ansigt. Schand.F.197. Am
Møll.Sundhedsl.774. || (vet., foræld.) om kro^
niske betændelser i kvægets spytkirtler. Landb
O.III.102.
t kirtet, adj. ('kertet. Moth.K96). {jf.
isZ. kertur, knejsende, egl.perf. part. til kerrsij
lade knejse; sml. no. kjerra, knejse med ho-
vedet, SV. dial. kerra, rejse op, kirra, spire
op, samt jy. kirke j knejse (Feilb.II.124); jf.
o^s.no. kjert, lige (i kjertbein^, vist m. til-
knytning til ty. kerzengerade (til kerze,
fceHe^* ji/. Kirt-næse, -næset) opadbøjet,
-krummet; opstaaende. Moth.K96.\\især
om næsen: opstaaende; brak (VI). *Rødt
Haar, og skeelet Øye, | Med kirted Næse,
siger mig, | At vogte mig vel nøye. Reenb.
11.272.
kirtlet, adj. [Mrdl^t] {til Kirtel; fagl)
forsynet, besat med kirtler; især (bot.)
til Kirtel 2 slutn. : store, i Randen kirtlede
Blade. SaVXX.372.
t Kirt-næse, en. {ænyd. kirt- og kiert-
næse (ASVedel.Saxo. (1575). 166); m. h. t.
1. led se kirtet) braknæse. Moth.K96. VSO.
t -næset, adj. ('kir-. Høysg.S.337). (ænyd.
ki(e)rt-; jf. kirtet, Kirtnæse) braknæset.
Moth.K96.
Kirurg, en. [ki'ror'q, -'rur'q] (nu sj.
(arkais., spøg.) m. lat. form Chirurgus. Holb.
GW.(1724).l8c. SøkrigsA.(1752).§956. VSO.
1.563). flt. -er ell. (nu næppe br.) m. lat.
form ch\rnrgi( Luxd.Dagb.1.279. Argus.1771.
Nr.45.1). (ænyd. chirurgus (KbhDipl.VI.
592); gennem lat. chirurgus af gr. chei-
rourgos, e gi. adj.: arbejdende medhaanden;
til gr. cheir, haand (jf. Kiromantj, og ér-
gon, arbejde (sml. Energij; jf. Kirurgi, ki-
rurgisk) 1) (især med.) person, som udfører
operationer, læger benbrud m. m.; nu: læge,
som særligt dyrker kirurgien, er ansat
som operatør (jf. Haandlægej; tidligere (i
Danmark til 1842) betegnelse for læger ell.
operatører (egl.: barberer olgn.), der ikke
havde universitetsuddannelse, men kun mere
haandværksmæssig uddannelse, og ikke maaite
behandle medicinske sygdomme (jf. Amts-,
Feltkirurg samt Barber sp. 1134^^, Felt-
skær/ Mester Gert Westphaler Chirurgus
her i Staden. Holb.GW.(1724).lsc. Saasom
jeg ey befandt mig vel, ofvertalte mand
mig at consulere en Chirurg. Klevenf.BJ.
10 149. Ligesaa ønskeligt var det og, om
ingen Chirurgus, hvor Doctore havdes,
befattede sig med indvortes Svagheder,
som gik over hans Forstand, og ingen
Doctor befattede sig med udvortes, ^r-
gus.l771.Nr.50.4. Benævnelserne: Regts.
Chirurg . . Escadrons- og Comp. Chirurg
skulle bortfalde .. derimod (ansættes) Over-
læger og Underlæger. MR.1842.200. Bar-
ber L. . . var „kirurgisk" Barber af Pro-
20 fession og kaldte sig„Chirurg**.i¥6ra/sc^iøf.
Helsingør.(1921).58. 1892-1902 var han Ki-
rurg ved Børnehospitalet. Biogr.Haandleks.
III.(1926).269. 2) overf. 2.1) f \ spore-
vinge, Jacana (som har en spids spore paa
vingeleddet). Cuvier.Dyrhist. 1.289. 2.2) ^
doktorfisk, Acanthurus chirurgus. Brehm.
Krybd.257. BøvP.III.519. Kirurgi, en.
[kiror'gi-, -rur-] flt. -er. {fra lat.-gr. chirur-
gia; til Kirurg; især med.) den del af
30 lægekunsten, som angaar sygdomme,
der behandles med operation ell. ban-
dager; ogs.: udøvelse af denne kunst.
Slange.ChrIV.981. de fornemste Dele af
Medicin og Chirurgie. FrSneed.l. 109. Pa-
num.134. Urinorganernes Chirurgi. TRov-
sing. (bogtitel. 1895 ff".). || ogs.: (lære)bog,
som behandler dette emne; jf.: 1910-18 ud-
kom (Rovsings) store Underlivskirurgi.
Biogr. Haandleks. III. (1926). 269. kirnr-
<Ogisk, adj. [ki'ror'qis^, -'rur'-; ogs. ki-
'ror'gis^, -'rur'-] intk. d. s. ell. (sj.) -t (Fr
Sneed.I.182). (ty. chirurgisch; efter lat. chi-
rurgicus, gr. cheirourgikos ; til Kirurg(i);
især med.) adj. til Kirurg(i). *Som bitter
Medicin en sund Comædie er, | Som en
Chirurgisk Kniv, der heeler, naar den
skiær. Holb.NP.A4v. Den anden Bog er
meere Chirurgisk og handler om alle
slags Been-Brud. LTid.1739.720. Kirurgi-
50 ske Læsioner betegne enten forudgaaet
Legemsbeskadigelse ved fremmed Haand,
eller de ere Udtryk for kombineret Selv-
mord. KPont.Retsmed.II.151.jf.: han havde
et kirurgisk Varehus (o: forretning med
sygeplejeartikler) i en Sidegade paa Vester-
bro med Bændler og Svanebay i Vinduet.
ORung.P.28. (med. :; Kirurgisk Knude:
ægte Knude, hvorTraadenderne i 1' Tempo
slynges 2 Gange om hinanden for ikke at
60 glide. KliniskOrdbog.(1921).128.
I. Kis, en. [ki-'s] fif. (1. br.) -e (vAph.
Chym.II.147. Hinnerup. Juv.65. VareL.^749)
ell. -er (Hallager.154. Sal.^X.385). (fra ty.
kies, grus, kis; jf. Kisel; bjergv., mineral.)
betegnelse for metalliske mineraler af
sprød beskaffenhed og med forholdsvis
397
Kis
lyse (graa og gule) farver, i kemisk hen-
seende forbindelser af tunge metaller
med svovl, arsen og beslægtede grund-
stoffer; især i ssgr. som Guld-, Kobber-,
Nikkel-, Svovlkis. Moth.KllS. vAph.Nath.
IV. 325. *Staar Solen højt over knortet
Egn, I da lyner Kvartsen og Kisen. JFi&e.
BS.17. SaUXIV.19.
II. Kis, en. [kis] (ogs. Kisse. Krist.BBL.
88. Kisser. Pol.'Vsl926.Sønd.l4.sp.l. jf. Kit-
serj. ilt. -ser. {glda. kiis (Dyrerim.90), sv.
(dial.) kiss, kisse, kissa, no. kiss; sml. oldn.
kisi, hat; jf. V. kis, Kis(se)kat, Kissemis
samt Mis, Missekat; især barnespr.) kæ-
lende benævnelse for en kat; „mis".
VSO. MO. Gadeordb} Kisserne (laa) i eet
Væk og spærrede (øjnene) op.Fleuron.K.25.
ofte brugt som et slags propr.: *Misinl Miau!
knurrer Mis, | Miau I Miau I brummer Kis.
Bastian. Nr. 6. 2. *gaal — skynd dig I —
Kis er rendt sin Vejl | aa, led I led hele
Natten! | du ved, jeg elsked Katten. Stuck.
SD.115. børnerim: Mis Kis grå Kat, hvor
var du forgangen ^at? Krist.BEL.88. Feilb.
III. Kis, en. se Kys.
IV. Kis, et (alm. uden art.) [kis] (tid-
ligere m. lang vokal, jf. ndf). flt. d. s. {vel
dannet dels til V. kis ud fra anvendelsen i
leg og spil (jf. I. kisse^, dels til II. kisse
og paavirket af ssgr. som kisse-jage, -misse;
dagl, nu sj.) fjas en; løjer; „sjov" (jf.
Kispu(d)sj; nu vist kun om ganten, fjasen
med person af det andet køn : kissemisseri;
„fim", jeg vilde have havt mig en Loge
for min egen Mund paa Comediehuset
. . hvor jeg kunde . . havt Kies under
Acterne. Rahb.Tilsk.1800.738. 8mst.l02. vi
maatte sætte os ind hos Hr. Svendsen,
hvor vi havde mange Kiis. Oehl. ( Gemt og
Glemt. II. (1916). 161). (han) gjorde saa
smaat Kis med de unge Bsimer.ÉChristians.
Jappe. (1889). 58. Du sku' bare se Laura
. . danse — det er min Madpakke forstaar
du . . Der ska' osse nok bi e et lille Kis
til dig. AndNx.PE.IV.15.
V. kis, interj. [kis] jf. Kis. Moth.KllS.
NvHaven. Orth. 95. Kiis. Biehl. DO. II. 48.
(ænyd. d. s., no. kiss; sa. ord som II. Kis; jf.
Pus ; sml. endvidere VI. kis) lokkeord, hvor-
med man kalder paa en kat; ofte gentaget
kis- kis I Moth.K115. *Ingen kan Dansk (o: i
Paris), ei engang nogen Kat; | Siger man
„Kis", f aaer man aldrig ham fat. Heib.Poet.
VII.213. Da „kissede" Husmanden efter
hende (o: en kat), lagde rigtig Varme i
Stemmen og trak Lyden ud : — K-i-s I K-i-s I
Fleuron.K.153. jf. : Jeg (o : en dame, der giver
overdaadige middage) vil staa som Kokke-
pigen med Mælkespanden, raabe Kis ad
alle Gaardens Katte. Schand.TF.II.357. \\ i
forb.som sige kis til ens kat, som udtr. for,
at man blander sig i en andens sager, gaar
imod ham, trodser ham (og derved opvækker
hans vrede), dersom nogen Understaar sig
at sige Kiss til vor Kat saa skal vi Flan-
ckere med dem, og det skal ha Skick.
Kisel
KomGrønneg.II.81. hvem vilde sagt Kiis
til Cardenio Kat, da enhver veed det er
en gal Mand? Biehl.DQ.II.48. *Kom nu
igjen. Vildtysker, og trumf i Bordet, at,
I At Dansken ej tør sige Kis-Kis til Ty-
skens Kat. I Til Kat vi siger: Viis.Grundtv.
PS.VIL182. Der skal Ingen sige Kis . .
til hans Kat (d : genere ham t mindde maade).
VS0.III.K62. D&H. jf: *Du er den samme
10 Quis (o: anonyme), \ Til hvem for længe
siden hver Læser sagde: Kis (o: udtalte
sin foragt). Heib.Poet.IX.390. || (jf. kisse
sp.40P^) i gnavspil. Katten er den trede
Matador. Hvo, som camperer imod den,
mister en Streg, ved det den, der har
Katten, raaber: Gnav eller Kis. Spillebog.
(1786). 244. jf.: (julen) med Kleiner og
Kager og Tallotteri, med Gnav og Kis I
og med Hus-forbi. Bogan.lI.50. || i kis-
20 pu(d)s-leg: opfordring til at bytte plads
(jf. u. Kispu(d)s i;. D&H.(u. Kispudsj.
ogs. (i formen kis-kis^ navn paa en leg
omtrent som „tre mand høj", hvor deltagerne
giver hinanden tegn til at bytte pladser ved
at kalde: „kis-kis!" FrKnu.LB.93.
VI. li.is, interj. {lydord; jf.nt. kis; sml.
IV. hvis, II. hys, II. kist samt V. kis; dial.)
o\rd, hvormed man jager ell. skræmmer
katte. Esp. 441. i forb. kisl kati Feilb.
30 det er for silde at raabe kis, kat, naar
flæsket er ædt, se Flæsk sp.30^^.
Kis-, i ssgr. især til I. Kis (jf. ogs. Kis-
kat (u. Kissekat^, Kispu(d)s samt Kis-bær,
-glas (u. Kirsebær, Kirsej og kisøjetj.
-bolle, en. (mineral.) kugleformig dan-
nelse af (svovl)ki8. EPont.Atlas.1.472. vAph.
Nath.IV.325. VSO. -bær, et. se Kirsebær.
Kise, en. ['ki-sa] (f Kiser. VSO.). flt. -r.
{ty. kiese, kiise (Bobrik.NautischesWorter-
40 buch.( 1850). 390); fra holl.kies (dial.kieze),
egl.: kindtand; ^, nu vist kun foræld.) be-
nævnelse paa mindre j ærnstykker af for-
skellig form, der fastgjordes paa træ-
dele, især paa spil, for at hindre slid
(skamfiling). Roding. VSO. Funch.MarO.I.
40.93. OrdbS.
Kisel, en ell. (i bet. 2; sj.) et (GForchh.
SC.245) [iki-'s(9)l] flt. (til bet. 1 slutn.) -er
(VSO.) ell. kisler (Moth.K115. Sta/feldt.116)
50 ell. d. 8. (BrUnnich.M.28). {fra ty. kiesel;
afl. afl. Kis; jf. forkisle) 1) (især mineral.)
benævnelse for kvarts og nærstaaende
mineraler som flint, kalcedon og opal;
uden for fagl. sprog især om kvarts ell.
(tidligere) f lin t.Funke.(1801).III.58. etLag
af reen Kisel, som er Det, vi kalde Sand.
Sibb.II.123. *I)er rislede en sølvklar Bæk,
I Af broget Kisel spættet. Winth.VI.136.
Kisel og Smaaskaar nede i Gangen kasted
60 Lyset ti\bsise.JPJac.I.16L Sal.^XV.21. \\
(nu næppe or ) mindre (afrundet) stykke
af disse stenarter, „kaldes en byssestén,
som bruges på en ifrlsLih"*. Moth.KllS. Man
har i Brasilien ved den Flod Janeiro fun-
den Demanter løse i Sandet, som KieseL
TBergman.Jordkloden.(1771).167. *( fossen)
399
Kii»el-
H.i8pn(d)s
400
kaster, lig Barnet, | Med spraglede Kisler,
I Vi Dverge hernede | Kalde dem Klipper.
Staff'eldt.116. VSO. 2) (kern.). 2.l) navn
paa et grundstof, silicium, der udgør
novedbestanddelen i de u. bet. 1 nævnte mine-
raler. GForchh.SC.245. SMJørg.Chem.204.
SaUXXI.éOS. 2.2) en forbindelse af silicium
og ilt (kiselsyreanhydrid, siliciumdioksyd) som
danner kvarts, flint osv. og i uren tilstand en
mængde andre mineraler; kiselsyre; kisel-
jord (2). Uss.AlmGeol.4. Skeletdelene af
Planktonorganismerne er enten dannede af
Kisel, Kitin, Kutin, Cellulose eller kulsur
Ka\k.Medd.fraDa.geol.Forening.Nr.7.(1901).
106. Kisel- i ssgr.; fx. (foruden de ndf.
medtagne) -agtig, -art, -holdig, -korn samt
(fagl.) navne paa stoffer, som indeholder
kisel (2), fx. -brinte, -bronze, -galmej, -jærn,
-kalk, -kobber, -salt, -zink. -alge, en. [2.2]
^ benævnelse paa mikroskopiske, encellede
planteorganismer m. kiselholdige cellevægge
(diatoméer; Fyritophyceæ). Frem. BN. 27.
KoldBo.Sporepl.47. j -fngtiglied, en.
[2.2] (kern.) d. s. s. -vædske. vAph.Chym.II.
159. VSO. -glas, et. [2.2] (fa^l.) ren kisel-
syre, som er sammensmeltet til et amorft,
glasagtigt stof; kvartsglas. SaVXIV.20.
-grus, et. [1] {rf. -sand; mineral.). *gen-
nem Sand og Kiselgrus . . I strømmer
Kildens rene, køle | Springvæld i det
blanke Krus. Drachm.SB.155. \ -græs,
et. [1] græs, der vokser i sand (jf. -plante^.
*Kysten strækker sig lun og lang | med
Kiselgræs og forvitret Tang. SophClauss.
F.117. -gur, en ell. et. [2.2] (jf. -jord 1,
-mel; fagl.) d. s. s. Gur. LandmB.III.387.
Hannover. Tekn.350.
Kiselinke, en. se Kisselinke.
Kisel-jerd, en. [2.2] 1) (jf. -mel; mine-
ral.) d. s. 8. -gur. BCotta.Geol.Billeder. (overs.
1859).109. VareL.HlS. 2) (kem., foræld.)
d. s. s. Kisel 2.2. AWHauch.(1799).173. An-
dres.Klitf.98. Sal.X.519. -lunge, en. (med.)
lunge (hos forsk, arbejdere) der har optaget
kiselpartikler i sig. Panum.372. -mel, et.
[2.2] (jf. -jord 1; fagl.) d. s. s. -gur. BCotta.
Geol.Billeder.(overs.l859).102. SaUXl V.20.
-naal, en. [2.2] (fagl.) naaleformet kisel-
dannelse, der danner skelettet hos kiselsvampe.
Frem.DN.15. -plante, en. [2.2] (jf. -græs;
bot.) betegnelse for planter, der hører hjemme
paa kalkfattig, kiselholdig sandbund. Warm.
Bot.661. -sand, et. [1] (jf. -grus; mine-
ral.) kvartssand (ell. -grus). Brunnich.M.41.
VSO. D&H. -sandsten, en. [1] (mine-
ral.) sandsten, som overvejende bestaar af
kvartskom, sammenkittede af kvarts. VareL.^
753. -sinter, en. [2.2] (mineral.) porøs
hvidlig opalmasse, som afsætter sig paa jord-
overfladen ved hede kilder; geyserit. VSO.
Uss.AlmGeol.e. -skelet, et. [2.2] (fagl).
BCotta. Geol. Billeder. (overs.l859).107. Hos
Glassvampene . . er Kiselskelettet over-
maade stærkt udviklet. BøvP.III.357. jf.:
Digterens Støvler, hans forulykkede Slægt-
ninge, kort sagt Kiselskelettet efter den
levende Radiolarie. JVJen8.(Pol.ynl922.
12.8P.6). -skifer, en. (f -skiver. Funke.
(1801).III.99. VSO,). [l](mineral)enhaard,
skifret, sort stenart, væsentlig bestaaende af
et finkrystallinsk aggregat af kvarts og kaU
cedon. Oehl.AG.165. Uss.AlmGeol.70. -sten,
en. [1] (især mineral.) om (sten af) kisel.
Moth.KlW. vAph.Nath.IV.359. »med Ringe-
agt du vil bortslænge, | Som Kiselstene,
10 de tilbedte Penge. Staffeldt.D.1.25. *hvert
et Bølgeslag, | — et søndret Vrag, — I
mod Breddens glatte Kiselsten er stran-
det. 0Mads.VV.15. LandbO.III.102. jf.:
Først ved at bringes i Forhold til Kvin-
den bliver . . Diamanten fra en Kiselsten
til en Juvel. Brandes.II.59. -sar, adj. [2]
(kem.; mineral.) som indeholder kiselsyre, ki-
selsure salte, silikater. GForchh.SC.247.
Landbo. IV. 212. kiselsur kalk, ler-
20jord, kiselsurt kali, kobber, na-
tron osv., se SaUXIV.20. -svamp, en.
[2.2] (zool.) navn paa svampe, hvis skelet be-
staar af kiselnaale ( Ralichondriæ). Brehm.
Krybd.884. BøvP.III.357. -syre, en. (kem.)
d. 8. s. Kisel 2.2 (jf. -jord 2); ogs. spec. om
hydratet heraf (SaUXXI.409. VareL.H13).
Flinten bestaar i kemisk Henseende af
KiselsjTe. Frem.DN.15. VareL.HlS. -tuf,
en. [2.2] (mineral.) benævnelse for de løseste,
30 let smuldrende varieteter af kiselsinter. VSO.
VareL.H13. -vædske, en. [2.2] (fagl.)
opløsning af kiselsyre og alkali (jf. -fugtig-
hed). vAph.Chym.II.159. OpfB.UL336.
H.iser, en. se Kise.
Kis-glas, et. se Kirseglas (u.KSise).
t kisi^, adj. {til I. Kis; jf. <!/. kiesig;
mineral.) indeholdende (svovl)kis. (en)
undertiden kiesig Steenart (o: cinnober).
Brunnich.M.209. smst.229.
4fi Kising, en. ^Kissing. MDL. Feilb.).
{af uvis oprindelse; dial. (jy.)) indvolde og
andet affald fra fisk, der gøres i stand.
Moth.K115. VSO. MDL. Feilb. Laxe-Ki-
singen (Hoved, Rygbenet og de indven-
dige Stykker, som skiæres fra Laxen, før
den ræses). AF Just. Naturhist. (1802). 379.
Sildekising. Feilb.
Kis-jag, -jaT, et. se Kissejag, -kat,
en. se Kissekat.
50 \ kisketere, v. -ede. {maaske til -ki-
sken i ssg. Kammerkisken (s. d.) ell. til IV.
Kis og kokettere) d. s. s. kissemisse, en
doven Rad, der ikke gjorde Andet end
kisketerede med Byens smukke Piger.
BlochSuhr.ÆS. VL180.
t Kis-kugle, en. (mineral.) rundagtig
flintdannelse, som forekommer i skifer olgn.
Landhuushold.I.470.475. -nyre, en. (mine-
ral., bjergv.; nu næppe br.) (svovl)kis i form
60 af nyrer. TopographiskJournal f. Norge. 3.
Befte.(l?93).5.
Kispu(d)s, en (Bang.SG.135. S&B.
D&H.) ell. (i bet. S) et (Levin. Pol.'y 51894.2.
sp.4. Fleuron.KO.il); i alm. uden art.; ogs.
som interj., se u. bet. i. ['kisipus; ogs. 'kis&us]
ftt. (vist kun i bet. S) d. s. {til H. Kis ell. V. kis ;
401
Ki88e
Kisselinke
402
sidste led er vist egentlig Pus, kælenavn for kat
(jf. skrivemaaden Kispus. Moth.KllS), men
nu vist alm. opfattet som Puds, narrende paa-
fund) 1) kæle- ell. lokkeord til en kat.
II (nu næppe br.) d. s. s. II. Kis. VSO. Gade-
ordb.^ jf.: *Tidernes hungrige Muus . . paa
Himlenes Oste | Gnave . . men Evigheds
Kispus I Snapper og een efter anden. Bag-
ge8.IV.168. g d.s.s.Y.kis. Moth.KllS. jf.
VSO. nu vist kun bevaret i legen „kispu(d)s"
(se bet. 2.2), som opfordring til at bytte plads
(jf. V. kis slutn.). Legeb.I.a.9. 2) navn paa
(børne)leg. 2.1) f „En børne leg, hvori der
legges en brikke på andens næve, hvor-
med næven skal rammes af den som har
lagt brikken på." Moth.K115. VSO. jj ogs.
som benævnelse paa den, der holder brikken.
Moth.KllS. VSO. 2.2) leg, der leges ligesom
„bytte gaarde" (se Gaard sp. S5?^^), idet der
gives tegn til at bytte pladser ved at raabe
„kispu(d)s!" ell. „kis! ^^ *Klispuds leged alle
nu I fra yngst til alleTældst. Hostr.SpT.IV.l.
Der havde været leget megen Kispus.
Bang.SG.13S. Legeb.I.a.9. || ogs. som benæv-
nelse paa den, der er ude, intet bo har. Krist.
BRL.S33. 3) overf. anv. af bet. 2: løjer;
spilopper; puds. Levin.(^meestiFleert.'*).
meget harmløst Kispus. PoU^/b1894.2.8p.4.
Mennesker, der paatvinges hinanden af
Livets forskellige Kispus. Ellen Reumert.
Jonna.(1921).lSS. || især i forb. lege (sj.
spille. Sødb.DTJ.SS) kispu(d)smed, dels:
gøre løjer med; holde for nar; dels (nu især):
stadig smutte fra en i krig, forfølgelse, dis-
kussion olgn. Hele hans Færd var blot
fremgaaet af Lyst til at lege Kispuds med
sin gamle Skolekammerat, der . . havde
været lidt til Grin blandt behændigere og
lettere Omgangsfæller. Schand.UM.102.*3Ll-
drig løb han — uden naar et Krigspuds |
tilskynded ham til saadan Legen Kispus.
Drachm.DJ.II.66. Saadan legte han Kis-
pus med Fjenden en Tid lang. GSchUtte.
B.72.\\ om ganten med person af det andet
køn: flirten; kissemissen. Drachm.M.13.
*da løb man ikke | og spilled Kispus med
Alverdens Tøse. Sødb.GD.117.
I. Kisse, en. se II. Kis. II. kisse, v.
['kisa] -ede. {til V. kis; dagl.) kalde paa
(en kat) ved at sige „kis-kis". Jeg kis-
sede den lille kat hen til mig. Hjortø.UFS.
51. Fleuron.K.153(se u.Y. kisj. jj i ki8pu(d)s-
leg olgn.: give tegn til bytning af pladser
ved at sige ,Ms!" (ell. „kispu(d)8l"). Naa,
Hr. Doktori skal vi saa kisse ig\ej\? Hostr.
T.llS. II 07- kis sp.398^^«-) i gnavspil: af-
vise en ved at sige kis, fordi man har den
brik, der forestiller en kat. Han mistede en
Streg, fordi han blev kisset. VSO. jf. : han
kissede (o: narrede) mig. Or dbS.( Lolland-
Falster).
III. kisse, V. (ogs. kesse. Moth.K96). (jf.
SV. kisa, se (kærlighedsfuldt) med halvt luk-
kede øjne, no. dial. kisa, plire med øjnene;
af uvis oprindelse; jf. Kisselinke, kisøjet
samt II. Kis, kissemisse; nu næppe br.)
blinke med øjnene. Moth.K96. Langebek.
Lex.KlåOc.
Kisse-bær, et. se Kirsebær. -JaSy
et. ['kisaija'q ell. (alm.) -|jau'; ogs. kisa'jauW]
(alm. skrevet -jav. — dial. Kis-jag, -jav. Søi-
berg.SK.80. OrdbS.(sjæll.)). {til II. Kis; sml.
-jage; dagl^ 1) stærkt (især: unødvendigt)
hastværk (jf. Kattejag, kissetravlj; ogs.:
rastløs, forvirret travlhed. Ja, de havde jo
10 saadan et Kissejav med at komme af sted,
saa de hverken gav sig Stunder til det
Ene eller det Andet. OBenzon.FE.146. Alle-
vegne gik det i et saadant Kissejav, at
den ene var nær ved at falde over den
anden. Eørrf.Fa.PS. det er et stort Kisse-
jag, det er en hel Velfærdssag at faa dem
(o: forbryderne) puttet ind i Kaschotten.
Ekstrabl.^yiol907.1.8p.4. 2) (jf. IV. Kis og
Jag 6^ indholdsløs, letfærdig morskab; fja-
20 sen. gjøre Kissejav med en grim gammel
Opvartningspige. Lehm.1.97. faa Penge til
at give ud paa Dansebeværtninger og an-
det Kissejav. Schand.F.538. Christmas.Frits
Banner. (1902). 74. -jage, v. ['kis8|jaua,
kisa'jaua] (oftest skrevet -javej. {til -jag;
dagl., næsten vulg.; 1. br.) 1) upers.: have
overdrevent hastværk; jage. „Jordemode-
ren I" raabte A. forfærdet, „men Menne-
ske, saa lad os skynde os I" — „Ja saadn
30 kissejaver det nu heller 'nte." KGBrøndst.
FædrenesSynd — .(189S).31. 2) more sig paa
en letfærdig maade; fjase med en af det an-
det køn; kissemisse, vi har nok sét, hvor-
dan De har gaaet her og kissejavet med
Greven i den sidste Tid. Font.S.160. -kat,
en. (ogs. Kis-. Gadeordb.^ jf. D&H.). {til II.
Kis; jf. Kispu(d)s 1, Kissemis 1, Missekat;
især barnespr.) betegnelse for ell. kæleord til
en kat. Gadeordb."^ S&B. D&H.
40 kissel, adj. ("kessel. Søiberg.SK.86).
{ænyd. kisel; jf. no. dial. kisla, pirre, samt
fy. kitzlich; besl. m. kilden; dial. (jy.)) kil-
den; ogs.: ømtaaliq; ømskindet. Moth.
KtOl. F/SO. („Jydsk"), man kunde dog
ikke tro, at han skulde være saa kissel.
Dagbl.^Vnl879.2.sp.5. Hun gav sig til at
fortælle om Tilte og de rædde Koner . .
Hun er vist kessel, den Pige, svarede han
kort. Søiberg.SK.86. Feilb.
50 Kisselikse, en. se I. Kisselinke. I.
Kisselinke, en. [kisa'leii^a] (nu næppe
br. Kiselinke. Holb. Mase. 1.2. BeynikeFosz.
(1747).314. Tode.S.22. Grundtv.E.167. — sj.
Kisselikse. de kan jo ikke dø i det Klo-
ster, sidder til de bliver 90, de gamle
Kisselikser. Aalbs. Jacob Linde. (1899). 178).
flt. -r. {ænyd. d. s., sv. f kis(s)elinka; vist af
III. kisse og linke, halte (se Festskr. Pipping.
51 ff.); jf.jy.fissilinke; dagl. (især gldgs.),
60 ofte spøg.) letfærdig kvinde; ogs. som blot
nedsæt, betegnelse for en kvinde, dend Kise-
linke som hånd faaer, lar sig aldrig nøye
med enMsinå. Holb. HP. 1 1.8. hvem skulde
have tænkt at slig en gemeen Kisselinke,
som du est, skulde faa Haandkys af for-
nemme FrueT.sa.Arab.lSsc. (jeg t^il) ikke
X. Rentrykt »/j 1928
408
kisselinke
Kiste
404
mere skose Ægtestanden, men forbande
Kiselinker, og selv tænke paa at faae
mig en Kone. Skue8p.X.336. Det er jo en
Fandens Mammeselle . . Men siig mig en-
gang, hvorledes er Herren kommet i Kast
med den Kisselinke? Olufs.GD.6. CBernh.
VIL226. *saa kunde vi trække i Stads-
Liberi, I og gaa paa de høje Hæle, | og
f or Kisselinkerne kæle. Z>rac^m.PT..95. The-
odora sprang op fra Slagterens Knæ . . lO
Din Kisselinke I sagde Fru H.: — Din
Kisselinke I ChrEngelst. ( VorTid. IL (1 918).
188). 67- Kammerkisken; sj.:) *Disse fri-
ske, kække Tøse | er, for sandt, ej gustne
Genfærd, | Helveds Kammerkisselin-
ker, I Tærner hos Froserpina. SophClauss.
AT.35. li (sj.) uden nedsæt, bet. '(bønderkar-
lene) gjør i hvert Spring (o: under dan-
sen) I Vel femten Sving omkring | Med
deres udvalgte Kisselinke. NyerupFBasm. 20
DV.II.144. II. kisselinke, v. [kisa-
'leix^a] -ede. {til I. Kisselinke; 1. br.) kisse-
misse; kæresterere; lefle. Den Tid du
anvender paa at løbe og kisselinke med
hende, anvend du den paa at læse. Cit.
1771.(Gadeordb.^). Peter kisselinkede med
Gnstchen.BerLiisb.S.llé. jf.: I kan vist
nok lide at faa fat i vores (o: fattigfolks)
Stemmer — ellers gik I vel ikke og kisse-
linkede saa meget for vos. Pont.FL.373. 30
Kisse-mis, en. [kisa'mis] flt. -ser. {af
n. Kis og Mis, kæleord for kat) 1) kæleord
for en kat (jf. II. Kis, Kispus 1, Kissekat^.
sikken sød lille kissemis j kom saa, kisse-
mis i 2) (ved tilknytning til -misse; sj.)
person, der kissemisser; „strik'', hvad siger
Monfrere Monsieur la * * * hvad hedder
han nu den Kissemis? Kbh.s Aften -Post.
1777.270. kan er en rigtig kissemis •
-misse, v. [kisa'misa] (sj. kissemisserere. 40
PoU^h 1924.8. sp.5. — sj. krissemisse. Wied.
TK.50). -ede. vbs. jf. kissemisseri, {af III.
kisse og misse ;y/'. kissej age 2, II. kisselinke,
kissenusse samt Kissemis 2; dagl., især
spøg.) gøre kur; flirte; kokettere; kæle; nu især
i forb. m. præp. med. Jeg gik nu og kisse-
missede for hende tidlig og sildig. Blich.
(1833).VL106. Det er modbydeligt at se
to Mennesker . . staa og kissemisse med
hinanden. CMøll.LM.73. en Mængde for- so
vorpne unge Kvindemennesker, der dri-
ver op ad Alléen og svanser og kisse-
misser. Bomo5.6rL.i 06'. Jeg skal fortælle
Fruen, at du kissemisser med den unge
Frøken. Rode.EM.8. Jeg har nejet mig og
kissemisset og jeg har galet og smidsket
for alt det Svinepak (o: kvinderne). SvLa.
SS.117. (sj.:) (hankatten stak) i fuld Fart
over til Hunkatten. De kissemissedes lidt
sammen og trak sig saa tilbage i Brænde- 60
husets Uørke.RudLange.Drømme.(1910).32.
-misseri, et. (dagl., især spøg.) vbs. til
-misse, en vis overlegen, munter Jomfrue-
lighed i Forholdet til det erotiske. En in-
stinktmæssig Forventning om stærkere og
rigere Glæder end det banale Kissemisseri.
Pont.A.137. en saa rystende Situation som
den, der forelaa i Form af Lynges og Rag-
nas Kissemisseviev.RagnaSparre.(1913).9o.
-nusse, V. [kisa'nusa] {af III. kisse og
nusse, kæle; jf. -misse samt -jage 2; sj.)
d. s. 8. kissemisse. Tror du ikke . . te han
gaar og kissenusser lidt med din Datter?
Aakj.VF.57.
Kisser, en. se II. Kis.
kisse-travl, adj. {jf. -jag; talespr.,
1. br.) i forb. have kissetravlt, have over-
drevent hastværk. L. kørte jo rask væk om
Hjørnet, havde aabenbart kissetravlt og
Ærinde andetsteds. Ragna Sparre. (1913).
108.
Kissing, en. se Kising.
I. Kist, et. se u. III. kiste.
II. kist, interj. (no. kisti kjesti sml.jy.
hvistl (se u. hviste sp. 913^*); jf. III. kiste
samt VI. kis; nu næppe br. i rigsspr.) d. s. s.
VI. kis. „Er et snibbeord (o: skældsord).""
Moth.K116. „bruges, naar man vil jage en
Kat bort." VSO. Feilb. (u. kisj.
I. Kiste, en. ['krsda, ogs. 'kisda] flt. -r.
{æda. kistæ, sv. kista, no. kiste, oldn. kista,
eng. chesty ^y. kiste; laant fra kf. cista, gr.
kiste; jf. Cisterne)
1) (træ)kasse med laag. l.l) i al alm.
(jf. Ammunitions- (MR.1 774.559), Ildkiste;;
nu kun (jf. bet.S; ^) om emballage til forsk,
varer, bestaaende af trækasser (af ved-
tagen størrelse ). Ludv. Hage.*888. ]. 2) større,
aflang kasse ell. skrin med fastsiddende
laag, der tjener til opbevaringssted for forsk,
sager (klæder, linned og (jf. bet. \.i) penge);
især om en saadan (mer ell. mindre kunst-
færdigt forarbejdet, udskaaret, malet) kasse
med ell. uden fødder, der i ældre tider var
det vigtigste møbel og tjente til gemmested,
siddeplads og (undertiden) sengeplads (jf.
Dragkiste^, hun (tog) ham en Kiste af
Rør og klinede den med Liim og Beg,
og lagde Drengen åeYViåi.2Mos.2.3. Naar
Skib og Gods bliver solgt, maa Skibs-
folkene ubehindret tage til sig deres til-
hørende Kister og Baadsmands Føring
(jf. Skibskiste). Forordn.^^/3l705.§19. Naar
du kommer til dit Huus igien, vil du i
din Kiste finde en Skat, hvormed du (kan)
kiøbe din Gaard og faae den til Eyen-
dom. Holb.Plut.in.5. Wess.43. *I Kisterne
var Linned, 1 1 Kasserne var Guld. Winth.
VI.170. Konen bad Degnen krybe ned i
en stor, tom Kiste, der stod henne i Kro-
gen. HCAnd.V.14. en grønmalet Fyrretræs
Kiste, paa hvis ud ad vendende Side der
stod malet med røde Bogstaver G L D.
Schand.F.270. Folkedragter. 137. \\ (jf. u.
Kistebund; foræld, ell. dial.) iudtr., der be-
tegner rigeligt udstyr, velstand, de blev for-
lovede i Aftes. Og Præsten vil holde
Brylluppet for dem, og Maren faar nok
baade i Kiste og SksLb.Skovrøy.Fort.170.
II (jf. bet. S) som maalsbetegnelse. Har Min
Kiære Herre endnu noget got (o: nogle
værdifulde bøger) om det og var en heel
405
Kiste
kiiste
406
Kiste fuld, da tag det altsammen med.
Langebek.Breve.378. der var en mængde
linned og klæder, flere kister fulde i || ord-
spr. aaben kiste gør dristig tyv. Mau.10775
(jf. 8mst5288. 10725). Moth.K116. VSO.
1.3) aflang kasse (af træ, undertiden bly ell.
zink), hvori et lig anbringes, naar det skal
begraves; ligkiste; i videre anv. (jf. ogs.
bet. 2.8 samt Gravkiste 1) om sarkofag af
sten (jf. Marmorkiste^. *Saa skikkede de
Bud til Snedkeren . . | Han skulle haste-
ligen komme | Og giøre Kattens Kiste.
DSkæmtev.1.48. Holb.Jep.II.3. *Nu lukker
de Kisten, til Graven hun maae. Thaar.
PB.46. *en Skare nærm ed sig | Med sorte
Kiste sørgelig. Bagges.NbW. 353. 1 denne
Kiste hviler Knud Lyhne Rahbeks Liig.
Mynst. Tale. ( 1830 ).4. HCAnd.X.532. Der
blev ikke fundet en eneste Kiste (o: paa
den nedlagte St. Clemens kirkegaard). Helt
ned gennem den katolske Tid har man
brugt at lægge Ligene løse i Graven. Hist
MKbh.II.51.\\\ægge (et lig) i kiste ('ki-
sten. VSO.), (jf. Kiste-læg, -lægge^. Saa
døde Joseph, hundrede og ti Aar gam-
mel; og de balsamerede ham, og man
lagde ham i Kiste i Ægypten. lMos.50.26.
*I Mandags blev Charlotte fød, | I Man-
dags blev hun Christen, I Men inden Ons-
dag var hun død, | Og er nu lagt i Ki-
sten. Eeenb. 1. 52. Oelil. XXII. 28. Feilb.
OrdbS.(Fyn). \\ dronning Margretes
kiste, børneleg, hvor deltagerne narres til
at se dronning Margrete o : en under et bord
skjult person, der da vasker dem i ansigtet
med en vaad svamp. IIjLegeb.88. \\ i best. f.
spec. (som forkortelse for Ligkisten; kbh.)
som uofficielt navn paa en tidligere kbh.
varieté (Tivolis varieté). D&H. *Jeg sun-
?et har, nu aller sidst i 'Kisten. Sganarel.
11.11. 1.4) (foræld.) kasse ell. skrin til
opbevaring af penge (ell. lignende værdi-
sager) ell. dokumenter (j/. Brev-, Penge-,
Skatkiste^; i videre anv. om offentlig kasse
ell. fond (jf. ssgr. som Stifts-, Toldkiste j.
Hvo som i Kirke opbryder Blok, eller
Kiste . . hvor enten Fattigis eller Kir-
kens Penge . . ere udj (straffes) med
Stægle og mM\.DL.6—17—é. de Ypper-
ste-Præster toge Sølv -Penningene, og
sagde: det er ikke tilladt at lægge dem
i Templets Kiste (1907: til Tempelskat-
ten;, thi det er Blod-Penge. Matth.27.6.
*hans Slot ei mere rumme kan | Hans
Skats uhyre Kister. Kruse.DV. IV. 64. (Lu-
therskrev:) „De (o: afladskræmmerne) præ-
diker Tant og Menneskeværk, der fore-
giver, at saasnart Pengene klinger i Ki-
sten, flyver Sjælene ud af Skærsilden."
Munch.Verdenshistorie.II.(1908).10(jf. u. H.
klinge 1.3/
2) hvad der i udseende ell. anvendelse lig-
ner en kiste (1). 2.1) (især dial.) d. s. s. Glar-
kiste. Glarmesteren kom vandrende med
sin „Kiste" paa Ryggen. C Reimer. NB. 89.
2.2) (fagl.) paa hakkelsemaskine: den lange,
foroven og bagtil aabne kasse, hvori straaet,
der skal skæres, anbringes (sml. Hakkelse-
kiste 1, Skærekiste;. SaUX.669. 2.3) (nu
næppe br.) lukket fading paa vogn til
transport af kalk, skarn olgn. (jf. Kiste-
vogn;. Motli. Kil 6. Langebek. Lex. K140c.
2 A) (fisk.) kasseformigt redskab (fælde) til
fangst af aal, laks og ørreder (jf.kdXe-,
Lakse-, Ørredkiste;. VSO. Sal.VI.627.
Il (nu dial.) d. s. s. Ilderkiste. VSO. 2.5)
(fagl.) sten fyldt kasse ell. ramme af tøm-
mer, som ved anlæg af dæmninger, moler
olgn. sænkes i vandet for at danne underlag
(jf. Bro-, Forsynknings-, Sænkkiste samt
Kar 2). NatTid.^'>hol927.Sønd.4.sp.4. 2.6)
(fagl.; nu 1. br.) firkantet, lukket beholder
ell. bassin til vand, slam, skarn osv.
(jf. Skarn-, Slam-, Vandkiste;. EPont.At-
las.I.517. Høybrønden (i Roskilde) har en
20 Kiste oven for Jorden, som holder to
Alen i en FiiTkant.JCLange.NV.44. 2.7)
(især fagl.) et af sten ell. rør bygget under-
løb under en vej ell.jærnhane (jf.Sten-
kiste;; ogs. om overdækket del af rendesten
(i en gade). OeconJourn.1757. 174. LandmB.
1.401. jf.: Kiste rensning. DagNyh.^Vs
1911. Till. l.sp.2. 2.8) (jf. bet. 1.3; arkæol.)
stenalder sgr av, hvis kammer danner et lille
aflangt, firsidet rum ; gravkiste (2); hælle-
30 kiste. Soph Mull. VO. 103. HKjær. VO. 38.
2.9)^ stabel af planker, brædder olgn.
lagt paa fladen oven paa hinanden ved stuv-
ning af trælast. OrdbS. 2.10) (jf. glda. ky-
stæ, mnt. Mste, fængsel; egl.: aflukke, celle
af tømmerværk (sml.SaUXIV.23); foræld.)
daarekiste. *Jeg sexten Uger nær | Har
siddet, som man veed, i Byens Kiste her.
Holb.Paars.309. 2.11) (især spøg.) om dele
af menneskers og dyrs legeme (jf. Foder-
40 kiste slutn.); især om hjernen (hjernekas-
sen, hovedet), i ssgr. som Fornuft-, For-
stands-, Grød-, Hjerne-, Hukommelses-
kiste; jf. ogs. Fjantekiste.
3) (jf' bet. l.i slutn.) X talmaal og vægt -
betegnelse af forsk, størrelse, fastsat ved
pladskutyme for forsk, varer, et Parthie Ci-
troner udi dobbelte og halve Kister, ^dr.
*/il762.8p.l3. Teen udføres i Kister af
Træ . . Den sædvanlige Pakning til Europa
50 er Vs Kiste (ca. 25 kg Netto). IIage.*888.
1 kiste fransk rødvin = 48 flasker i 1 kiste
hvidblik = 225 plader i
IL kiste, V. ['ki'sda, ogs. 'kisds] -ede.
(jf holl. kisten; afl. afl. Kiste) 1) (til I. Ki-
ste 1; sj.) anbringe i en kiste, jf.: man
plejer ellers først at servere den (o: sin
fortid) et Par Gange i skarp Sauce . . før
man kister den ned. Wied.Kna.316. 2) (til
1. Kiste 2.9; ^ ved stuvning af trælast:
60 stable brædder, planker olgn., saa de
danner kister; vist kun i forb. kiste op.
Kus1cJens.Søm.290.
in. kiste, V. -ede. {vel dannet til interj.
kist !,//". hviste, kyste; dial.) gøre en ka-
stende ell. slaaende bevægelse. Feilb.
Naar Koen gør et enkelt Kast (et Kist)
407
Ki8te-
Kistel aag^sansii^t
408
med Hovedet for at bortjage Insekter
eller stange, kaldes det at kiste. OrdbS.
(Fyn), y kiste over, falde over ende. i
samme Nu brændte (han) løs, og (haren)
kistede over med et Spræt. N Filskov. Skæh-
nensKoglespil.(1908).24. Feilb.
Kiste-, i ssgr. til I. Kiste, især til I. Ki-
ste 1.2. -beslag^, et. [1, især 1.2 og s]
hængsler og andet beslag paa en kiste. VSO.
MO. FortNut.VI.222. -billede, et. ('for-
æld.) billede til at klæbe paa indersiden af
kistelaag (jf. u. -laag samt -laags-ansifft^.
Underviisning og Advarsler for Bonden
maae trykkes, som Kistebilleder, paa et
heelt Arks ene hele Side, saa at det kan
klines paa en Dør eller Væg. Det maae
prydes med, Bonden behagelige Træsnit;
om disse beklattedes med Farver, saa var
det desbedre. Tode.Mus.168. -bord, et.
(foræld.) bord med skab (ell. store sku/fer)
under. Moth.KllS. C A Jensen. Danmarks
Snedkere.(1911).9. OrdbS.( Falster), -bund,
en. næsten kun (dagl.) i forsk, udtr., der
hentyder til kistens brug som opbevaringssted
for penge og andre kostbarheder; især i forb.
som gemme ell. have paa kistebun-
den, lægge (Moth.L93. KomGrønneg.V.
165. HCAnd.III.373. D&H.), s&m\e(Moth.
K116.e.br.), ssinke (Moth.SSé. FSO.jpaa
kistebunden. *hand en Skilling kand paa
Kistebonden faae. Helt.(SamWanskeVers.I.
65/*Alting gi'r mig den Besked, | at Profit-
ten bliver fed, | naar jeg først har funden |
Vej tilKistehunden. IIostr.G.89. Bodil skal
nok have over hundrede Kroner paa Kiste-
bunden efter de to-tre Maaneders Arbejde
som Stuepige. AndNx.PE.I.198. der var nok
en del paa kistebunden efter ham (o: han
efterlod sig en del penge) ] jf.: *I ædle
Kvinder . . har gjemt vort Modersmaal |
paa Hjertets Kistehunå.Ploug.II.16.-hjld,
en. (nu kun dial.) om en slags bylder hos
smaa børn (som if. folketroen hidrørte fra,
at moderen under svangerskabet havde sid-
det paa en kiste med store sømhoveder; jf.
-nagle;. Moth.K116. VSO. Feilb. jf.: De
Mødre . . der have den faldende Syge,
Lungesot, Svindsot, Gikt, Steensmerte,
Kistebylder, megen Udslæt paa Kroppen,
o. s. V. due ikke til at opamme deres Børn.
JCLange.B.227. -bænk, en. 1) (foræld,
ell. dial.) møbel i form af en kiste, der sam-
tidig var indrettet til siddeplads (og som
hyppig anvendtes til sovested for børn). Moth.
K116. VSO. MO. Smaabørnene var bleven
bragt tilsengs i en smal Kistebænk, der
stod langs den ene Væg. Pont.SM.15. Aarb
Frborg. 1918.38. 2) ^ lignende bænk om
bord i skibe, anbragt langs sider ell. skod-
der; spec: siddebænk, i hvilken en bakkes
(n.3.2) sager opbevares. Harboe.MarO. Kok-
ken havde sat noget koldt Flæsk hen paa
Kistebænken. Drachm.STL.259. Barden/l.
Søm.IL145. -fiskeri, et. [2.4] (fisk.). Fi-
skeriudv.(1874).Bilag.IV.31. -fod, en. [1]
løs fod til at sætte en kiste, især en ligkiste.
paa. VSO. MO. D&H. -fælle, en. ^
(sj.) især i flt, om folk, som har fælles ki-
stebænk (2) (if. -kammerat;, D&H. -elad,
adj. (vist tit I. Kiste 2.io; jf. Daarekiste-
anvendt som forstærkende forled i daare-
kiste-forlibt, -gal; dagl.) overmaade glad.
Anna var stille, veemodig glad, Valter
var kry og kisteglad. CBernh.XlI.77. *paa
Søndag Alten Alt er glemt, | og jeg er
10 kisteglad. Ploug. 1.174. *Jeg er saa glad,
jeg er saa glad, jeg er saa kisteglad!
ARecke.P.14. han var kisteglad for de
Unger hun gav ham. And Nx. DM. 154.
-g^læde, en. (jf. -glad; sj.) stor glæde.
S&B. 'Snld, et. [I.2 ell. 1.4] (sj.) guld
samlet i kister; guldskatte, (de begravede)
de gamle Kongers Kiste-Guld paa Hav-
sens Bund. Grundtv.Saxo.III.75. -kam-
merat, en. ^ (1. br.) d. s. s. -fælle, vi
20 (d : to søfolk) har været gamle Kistekam-
merater. Æ'rz.Fi/.-^Oi. D&H. t-karl, en.
person, der kører en kistevogn; skraldemand.
Prahl.ST.II.75. -kjole, en. C-kjoI. Chr
Borup.PM.27. -kjortel. lng.VSt.264). (for-
æld.) kjole (kjortel), der hører til højtids-
dragten (jf. -Mæder, -tøj;. *Sin Kistekjole
tog han paa, | Til Hovedstaden iilte. Oehl.
XXIV.301. Winth.ll.234. (han) gik foran,
iført sin Kistekiole, med sin høie guldknap-
30 pede Stok i Haanden. HegermL.DFort.153.
-klæder, pi. (uden for dial. nu kun spøg.)
stadsklæder; højtidsdragt (jf. -kjole, -tøj;.
Moth.K116. Winth.VIlI.69. Alle var de i
Kisteklæderne, og alle havde de glade,
forventningsfulde Ansigter ogMaver. Wied.
LH.17. der fandtes . . i Bondebefolknin-
gen kostbare Klæder . . disse Kisteklæder
gik i Arv gennem flere Slægtled. ForiB^J.
1112.12. Feilb. -klædt, part. adj. {dannet
40 efter -klæder; sj. i rigsspr.) iføi-t stadsklæ-
der. Bornh.Ordbog.(1873).30. (hun) så kiste-
klædte Folk vandrende til Kirke i lange
Rækker. Børd.KK. 90. sa.Va.l27. -laag:,
et. vAph.(1759). det Billede, der sidder i
mit Kistelaag. Winth.V 111.70. jf. -billede,
-laags-ansigt samt: flereaarige urteagtige
Frilandsplanter, der, naar Havedyrkerne
begynde at blive kjede afBondekiste-
laagsstilen, som det dominerende i deres
50 Haver, dog atter ville komme til fortjent
Anerkj endelse. Da.Havetidende.1875.204. ||
især til I. Kiste 1.3. *jeg (vil) ved hendes
Grav med Graad og vaade Øyne staae, | Og
der paa hendes Kiste-Log i Korthed skrive
saa. Graah.PT.1.105. mine Kors og Stjerner
(skal) ligge paa Kistelaaget, saa at En-
hver kan see, hvem . . de begrave. Bergs.
GF.11.75. Pont.LP.V111.194. f -laa«:«-
ansi||;t, et. {vistnok m. henblik paa de ud-
60 tryksløse, stærkt kolorerede billeder, som almuen
plejede at smykke indersiden af kistelaaget
med; jf. -billede; nedsæt.) udtryksløst, glans-
billedagtigt ansigt; bededagsansigt. „Himlen
bevare mig for Guulsotl" .. „Ja det var
vel en Ulykke for det Kistelaags- Ansigt."
PAHeib.Sk.lI.324. Af Tyrkinderne og de
409
Kisteinge
Kitser
410
mauriske Fruentimmer have de fleeste
nogle Kistelaags- Ansigter. RudBay.EP.II.
18. -lng;e, en. ^ luge i mindre sejlskibe,
der fører ned til et rum (kahelrummet) foran
ruffet (nu: kabelrumsluge) ell. (nu kun) til
rummet ved siden af ell. omkring rorkisten ;
tidligere ogs. om selve rummet foran ruffet:
kabelrum. Roding. VSO. OrdbS. -lædike,
en. (dial. AædikJ. (nu især dial.) lille af-
lukket rum foroven i den ene ende af en
kiste.vAph.(1759). VSO. MO. Anders havde
. . samlet Mønt i sin Kistelæddik.ZafciV^iefe.
GV.67. D&H. Feilb. OrdbS.( Falster). -læs',
et. [1.3] (dial.) egl. den handling at lægge
den døde i kiste; i videre anv. benævnelse
paa et gilde, der finder (fandt) sted ved
denne lejlighed (jf. -lægs-gilde j. Frank.SM.
1805. 134. Mansa. Pesten 1710. (1854). 220.
Feilb.BL.S60. AarbKbhAmt.1923.109. OrdbS.
(Fyn), -lægge, v. [I.3] vbs. -ning, jf. -læg.
lægge et lig i kiste. *redebon, som I har
viist jer, | Med Vaskning, Tvætning, Ki-
stelægning, Fyntning. Oehl.A. 83. *Nu har
vi kistelagt | ham kold og stiv, den gamle
Mand. Ploug.1.36. || især i perf. part. brugt
som adj. VSO. Liget er nu kistelagt. MO.
D&H. II billedl. *jeg ve ed, naar Livets
Ord . . med Pral og Pragt | . . blev kiste-
lagt. Grundtv.Krøn.26. -læg»-gilde, et.
(jf. -læg; foræld.). Troels L.^ XIV. 152 ff.
-mad, en. ^ (nu næppe br.). „Kaldes de
Madvarer, der gjemmes i Kistebænkene."
Harboe. MarO. -magrer, en. (foræld.)
haandværker, der fremstillede kister, og som
tilhørte den finere del af tømrerlavet. vAph.
(1759). C A Jensen. DanmarksSnedkere.( 1911 ).
22. SaUXIV.23. -nag:le, en. spec. (jf. sv.
dial. kistenagel^ f: d. s. s. -byld. Kiste-
nåule. Moth.K117. Kistenagel. Lange-
bek.Lex.KUlc. -plade, en. [I.3] (foræld.)
indskriftplade paa en ligkiste. VSO. Fort
Nut.VI.222. -prædiken, en. (sj.)d.s.s.
-præk. Sal.X.580. -præk, et ell. (sj.) en
(KlBerntsen.Æ.1.26). (til I. Kiste 1.8 og egl.
„lang, vævende ligtale"? ell. til I. Kiste 2.io?
jf. Daarekistepræk; dagl.) lang, kedelig,
indholdsløs snak; vrøvl; sludder (jf -præ-
diken, -væv^. al Verden mente, det var
Kistepræk. PM0II.IL74. Præk I Kistepræk I
Der er ikke et Ord sandt i hvad du for-
tæller. Hrz.IJ.iiO. Hverken Hr. D. eller
jeg kan holde ud at høre paa al det reli-
giøse Kistepræk. Leop. FL. 1.123. -ri, en.
(^f nu næppe br.) ri, der er saa kort, at
den kan ligge i en tømmerkiste. Harboe.
MarO. Funch.MarO.IL71. -snkker, et.
[l.i] T stivelsesukker, der forhandles støbt i
blokke i trækasser; bloksukker. VareL.^276.
-træ, et. [l.s] (foræld.) ligkistelignende til-
dannet stykke træ, der tidligere anvendtes som
gravminde paa landsbykirkegaarde; gravtræ
(2); ligtræ. *Ei kunstigt Marmorbilled her |
Begræder end hans Savn. I Det sorte Ki-
stetræ kun bær | Hans uberømte Navn.
Lund.ED.20. MO. D&H. -taj, et. (især
dial.) d. 8. 8. -klæder. Moth.Kli7. •Kiste-
tøjet har de paa, | blommet Shawl og
Vadmel graa, | Jens og hans Viv.Aakj.
BS.24. -TO|rn, en. [2.8] (nu næppe br.)
vogn med lukket fading, især anv. som skral-
devogn (jf.-ksLvl). Cit.l716.(KbhDipl.Vin.
403). VSO. D&H. -væv, et. (nu næppe
^'i jf' -prækj. hvad er det for Kiste Væv
Som du Væver Sammen Paa Prædieke
stollen de fleste Tider? Cit. 1802. (Bornh.
10 Samlinger. XV. (1924).140).
t kis-ejet, adj. {sv. kisogd; til IH.
kisse) som har smaa, plirende, skinnende
øjne. Moth.K96. VSO.
Kit, et ell. (sj. ; spec. om arten) en (Reiser.
LV. 317. SophMull.V0.39L jf.VareL.H13).
[kid] p.(sj.)-iQ (HCLund.Samler.IL(1804).
313). {sv. no. kitt; fra ty. kitt (oht. quiti);
besl. m.Kvade) 1) (isærfagl.) betegnelse for
forsk, bindemidler, deri frisk tilstand
20 er bløde, men efter nogen tids forløb
bliver haarde, og som i alm. bestaar af
en blanding af et fast og et flydende (olie-
agtigt) stof (jf. Brand-, Diamant-, Harpiks-,
Jærnkito^.); især om binde- og tætnings-
middel af slæmmet kridt og fernis
(jf. Glarmester-, Glaskit j. Kit (er) et slags
lim, som béndreiere bruger, at sette skiold-
padde fast med, mens det dreies. Moth.K
117. store Ruder i Kit indlagt. ^dr.VJ 76^.
30 sp.ll. At giøre et Kit, hvormed man kan
sammensætte sønderbrudt Glas. OeconH,
(1 784).in.285. Funke.(1801).lLL333. »Mus-
lingskaller og Sneglehorn med Kit | Var
mellem Mosset muret. Oehl.HK.8. Hauch.
DV. 111.263. (harpiksmasse) blev anvendt
i Bronzealderens Industri som en udfyl-
dende Kit eller som Bindemiddel. Soph
Mull.V0.391. VareL.HlS. \\ (nu næppe br.)
d. 8. s. Forvoks (jf. Kitvoks). Vi kalde det
40 paa dansk . . snart Forvox og snart Kiit.
Fleischer.B.128. 2) (især ©J overf., om
noget sammenbindende, sammenføjende olgn.
*Staa fast ved Hjertets Kalk og Kit | vort
Broderhjem (o: Studenter forening en). Ploug.
L.170. Det er disse Indtryk, der er det
Kit, som sammenbinder Kunstens Historie.
JLange.BM.1.19. mange troede, at (Bal-
thazar) Christensen var det Kit, der holdt
Venstre sammen. HWulff. Den da.Rigsdag.
50 (1882).91. Det bindende „Kit" synes mere
og mere at forsvinde af Ægteskaberne.
HKaarsb.(Til8k.l921.IL51).
Kitar, Kitara, en. se Citar.
Kit-blære, en. [1] om (stykke af) en
blære, hvori glarmestre tidligere førte deres
kit. VSO.
t Kits, en. flt. -er. {ligesom sv. kits
gennem holl. kits (jf. ty. kitz, mnt. ketzej
fra eng. ketch (catch), vist til eng. catch,
60 fange, jage (seKetsier),jf. Ketch og II. Jagt)
mindre fartøj med to master, især brugt i
kystfart i Nord- og Østersøen. Moth.K79.
MR.1756.161.
\ Kitser, en. flt. -e. {rimeligvis om-
dannelse af ty. kitze, (hun)kat, ell. egl. sa.
ord som Kisser (se u. II. Kisj) kat. (jeg
411
Kitstok
KiT
412
tror, at) barbariske Katte ufeilbarligen
maae have stærkere Affecter end sjæl-
landske Kitsere. RudBay.EPJL22.
Kit-stok, en. [1] (fagl.) træpind, i
hvis ene ende er anbragt en klump kit, hvori
juveleren fæster en diamant olgn. under ar-
bejdet. mnnerup.Juv.306. 405. OpfB.UI.265.
kitte, V. ['kida] -ede. vbs. -ning (Han-
nover. Tekn. 343). (sy. kitta, w o. kitte, ty.
en foered Kittel. Ew. (1914). III. 27 2. »TU
Kittel sled han op sin Høitidskiol. Oehl.
XXIX. 157. en Slave, som i sin graae
Kittel med Jernet om Benet havde lagt
sig ved den øverste Rand af Volden. 5i&6.
11.243. *en sammenløbet Flok af Bønder |
I Kitler grasie. Hauch.SGr.78. til Venstre
stod en Række Fyre Co: bybude) i hvide
Kitler. Schand.SB.62. han smøger hendes
kitten; af Kit (1)) i) (især fagl.) sammen- lo Kittel og hendes Underkjortel af hende
føje, ogs. tætte, udfylde (revner olgn.)
med kit; især (glarm.) m. h. t. ruder (vin-
duer): smøre kit langs kanten af en
rude og (vindues)spro8sen for at gøre
sammenføjningen tæt. LTid.1759.4. at kidte
Vaser, Buster og desl. fast paa Steen.
Green.UR.324. de nederste Vinduer ere
kittede for Træk. Tops.(Studenterkom.213).
Jærn kittes paa Jærn . . ved Jærnkit
(o: dronning Bruhnhylde). J PJac.1.5. Kittel,
hvidt Lærred, enradet, hvide Benknapper,
to udv. Lommer, tilsnavset med Maling.
FolitiE.Kosterbl.yiil923.1.sp.2. |i (1. br.) om
munkekutte. Schandrup.A.3^. *Jeg ene.,
maa | Som Tiggermunk til Borgen 1 1 denne
Kittel gaae. Winth.HF.236. jf.PalM.VI.
234f. \!^(nu 1. br.) om dragt til et barn i
2-3-aars-alderen (bluse med bælte). VortHj.
(Rustkit). Wagn.Tekn.267. || (jf.bet.2) uegl, 20 113.147. \\ som særlig jødisk dragt: over
om sammenføjning, tætning olgn. de usik
kre Sneegesimser, dem Vind og Veir
kitte fast til FjeldraLuden. HCAnd.VII.221.
saa gik Sneglen ind i sit Huus og kittede
det til. smst.274. *højt paa et solrødt Tag
I en Murer stod og kitted | et gammelt
Skorstensvrag. (S/wcX.S.^O. Reden (o: mur-
svalens) bestaar af Halm, Hø og tørre
Blade, der kittes sammen med Fuglens
skjorte af lærred, brudens gave til brudgom-
men, anv. som festdragt ved enkelte lejligheder
og som ligkkedning. Faderen tog Plads i
Højsædet, iført Kittelen, den fine linnede
Dragt, som Bruden forærer Brudgommen
paa Bryllupsdagen. Goldschm.1.27. Jødisk
lJdstilling.(1908).xv. || hertil bl. a. ssgr. som
Kittel-forklæde (stort forklæde, der dækker
hele dragten og er knappet foran som en
sejge, klæbrige Spyt, der hærdes i Luften. 30 kittel. PolitiE.KosterbV^I\ftl924.1.sp.l), -lær
BMøll.DyL.II.162. 2) overf. 2.1) (jf. bet. 1
slutn.) sammenføje; udfylde ell. ind-
føje (noget for derved at danne et hele).
for at give (dramaet) historisk Farve har
(Oehl.) været nødt til hist og her at kitte
nogle . . Anekdoter . . ind i Samtalefor-
men. ^randes.Z7JI.560. Frederik H (har)
ved sit Angreb . . kittet Frankrig og
Østrig sammen. Fridericia.l7&18Aarh.414.
red (lærred (tidligere) anv. til soldaterkitler.
MR.1810.320).
kittet, part. adj., se u. kitte 2.2. Kit-
Toks, et. (jf. Kit 1 slutn.; fagl.) d.s.s.
Forvoks. OrdbS.
I. KiT, en ell. (1. br.) et (Aakj.PL.86.
Fleuron.VS.45). [ki-'v] kiv. Høysg.AG.136.
{glda. kiff (en og et; jf. kiuæ. ValdLov.reg.
111), SV. kiv (n.), no. kiv (n., ogs. m.); fra
MPont.DK.80. 2.2) (mal.-jarg., vulg.; mu- 40 mnt. kif (m.) (hty. keif, m.) ; jf. kive; „nu
ligvis egl. udtr. for det forberedende maler-
arbejde (kitning), der gav lejlighed til dri-
veri og drikkeri, tillige vel med hentydning
til den berusedes mindre klare (fortinnede)
ø/we; jf. blakket (3) samt Dania.III.52f.)
(gaa og drive og) drikke snapse, pim-
" ogs.:
(ekstra) fridag, blaa mandag. OrdbS.
ve og
"). D
pe („snapse"). Dania.III.53. \\ ogs.: holde
kitte til, drikke fuld. (spanierne) kittede
begynder Ordet, især i Talesproget, at
gaae af Brug". MO.; nu 1. br. i talespr., i
det mindste uden for tautologiske udtr. som
kiv og strid; jf. dog ogs. Feilb.) (heftig)
strid; (vedvarende, heftig) trætte; nu
næsten kun om (heftig) ordstrid (jf.
PEMiAll.H27). (ofte i forb. som yppe kiv,
kiv og klammer (se 1. Klammer 2), kiv
og strid, kiv og trætte/ *Havbor Kon-
mig . . lidt lovlig meget til . . i deres 50 ning og Sivord Konning | de ypped dem
sorte Røåvin. KLars.TJR.117. || part. kit-
tet, (jævnt) beruset; blakket (3); omtaaget.
Dania.lII.53. KNyrop.OL.1.39.
Kittel, en. [ikid(8)l] flt. -er (Prahl.ST.
1.42. MO.) ell. (nu) kitler (VSO. MO. Saa-
by.''), {no. d. s.; fra ty. kittel; af uvis op-
rindelse) løstsiddende, i alm. halvlangt
(lærreds)klædningsstykke, der bruges
som daglig (arb'ejds)dragt, nu især
en Kiv. DFU. nr. 1.1. lader os vandre skik-
keligen . . ikke i Fraadserie og Druk-
kenskab . . ikke i Kiv og Avind. i2om.i5.
13. Holb.Paars.51. De Holstenske hafde
deraf ikke ringe Fortræd, laae og hver
Dag i Trætte og Kif med de forbenæfnte
tvende. Slange.ChrIV.834. Kiven om Leto
og Niobe har et mærkværdigt Sidestykke
i Kampen om Nanna. Grundtv.BrS.80.
som overtræksdragt for (hospitals)læger f (>o For nogle røvede Køer, Heste eller Faar
malere olgn. ell. til brug ved husgerning,
tidligere som særlig dragt for soldater, al-
mues folk olgn. vAph.(17'59). *Styk-Knegte,
Skaffere og tusind Kitteler | Endnu be-
viser ey, at Krigen er os nær. Prahl.ST. I.
42. Der stikker mangen brav Karl under
yppes blodig Kiv. Molb.DH.1. 144. At ligge
i Kiv og Strid med Een. MO. *Overalt
er der Kiv, hvor der ikke er Krig. Kaa-
lund.360. Kiven var som en Ukrudtsplante.
AndNx.BN.117. Kævlet og Kivet med de
jævnaldrende irriterer ham (o: en ung
413
kiv
Kjole
414
laks). Fleuron.VS.45. || ordapr. (nu l.hr.):
Ofte kommer stor Kiv af liden Trætte.
Mau.4591. VSO. Armod volder tit Kiv og
Trætte. Mau.294.
II. kiv, adj. se ked.
K-iv-, i ssgr. ['kiu-J (ogs. tryksvagt, se
kivagtig^ af I. Kiv (jf. Kivs- samt sive-).
•agtig;, adj. [kiu'agdi] {ænyd. d. s.; fra
mnt. kifachtich; jf. -agtig I.2) tilbøjelig til
kiv; trættekær; stridbar. Du udfriede mig
fra kivagtige folk (1871: Folkenes Kiv;.
Ps.l8.44{Chr.VI). lTim.3.3. Heller ikke
hendes Mænd syntes nu saa kivagtige og
trættekjære som i fordums Tid. Bauch.ll.
388. *Det gælder at elske Nogen | paa
denne kivagtige ^orå. J)rachm.SB.84. et
kivagtigt Gemyt. VortLand.''V8l905.1.sp.3.
CP -agtig-hed, en. Moth.K97. Den aan-
delige Hovmod føder som oftest Kivag-
tighed og Lyst til aandeligt Tyranni..jØrs<.
VI.93. have I beesk Nid og Kivagtighed
(Chr.VI: trette; 1907: Rænkesyge; i Eders
Hierter, da roser Eder ikke. Jac.3.14.
VSO. MO. S&B.
kive, V. ['ki'va] især reciprokt: kives;
præt. -ede(s); part. (1. br.) -et (Gram.Breve.
110), \ kevet (AndNx.BN.115), reciprokt
-ets ( Pr ahlST. 1.136) ell. (nu vist kun) -edes.
vbs. jf. Kiv, Kiveri. {ænyd. kiffue(s), glda.
kiffue (FLaale.nr.96. Bra7idt.RD. 11.134),
SV. kiva(s); fra mnt. kiven (hty. keifen);
grundbet. foreligger muligvis i ty. dial. kifen,
skrabe, gnave \\ i rigsspr. anvendes nu næsten
kun -s-formerne og næsten kun i præs. og
præt.; 1. br. i alm. talespr.) have (ligge i)
kiv (især: med en om noget); 8tride(s)
(især i ord); ofte (nedsæt.) m. bibet. afsmaa-
lighed, hidsighed olgn.: mundhugges; kæv-
les. II t uden reciprok bet. Joas (sagde)
til alle dem, som stode hos ham: vil I
kive (1871: stride^ for Baal? . . hvo som
kiver (1871: strider; for ham, han skal
åøåes. Dom.6.31 (Chr.VI). jf. Høy sg. S. 229,
Il med (mere ell. mindre udpræget) reciprok
bet. (Josef) lod sine Brødre fare (og)
sagde til dem: kives ikke paa Veien.
lMos.45.24. folket kivede (1871: kivedes;
med Mose, og de sagde: giver os vand,
at vi kand drikke. 2Mo8.17.2( Chr.VI). de
kivede stærkt med ham. Dom.8.1. Kiv
ikke med et mægtigt Menneske. Sir.8.1.
Holb.llJ.V.9. der er blevet kivet og skjen-
det. Gram. Breve. 110. Der de nu længe
saaledes hafde udøst deres Harme paa
begge Sider, sagtedes de omsider og
ble f ve trætte af denne Kiven. Slange. Chr
IV.1408. hiint Ægtepar, der uophørligen
kivedes i den fuldkomneste Overensstem-
melse, om Regieringen. ^a^^cs.j[)y.7X65.
det ansaaes for en Skam . . at kives med
¥raentimmer.E7igelst.Qvindekj.l95. *(saa) \
Kom om et Sukkerbrød de (o: børnene)
op at kiy's. PalM.V.133. *vi . . kives om
Lykkens Rest. Aakj.RS. 7 3. Allerede fra
smaa havde de . . kevet om mit og dit.
AndNx.BN.115.
kive-, i ssgr. af kive ell. (jf. -fuld; af
L Kiv (jf. Kiv-, Kivs-;, f -fuld, adj.
{ænyd. d. s.) (meget) kivagtig. Moth.K97.
VSO. -lyst, en, -lysten, adj. (jf. -syg;
nunæppebr.) kivagtig(hed). VSO. Kiveri,
et. (nedsæt., sj.) om det at kives med en:
ordstrid; kævleri; kivsmaal. Nielsens Kive-
rier med Heiberg og Høedts. Oversk.DS.
VI. 125. kivesom, adj. se I. kivsom.
10 kive-syg, adj. (iD, 1. br.; jf. kivsyg;
trættekær; (meget) kivagtig. Ørst.V.153. VSO.
MO. jf. Kivesyge. VSO. MO. -vorn,
adj. se kivvorn.
Kivit, subst. {fra (m)nt. kiwi(e)t, kivit,
jf. hty. kiebitz (tidligere ogs. kiwitz, kybit(z)
ofl.), fris. kiwit, kivit, koll. kiewit; lydord
(efter vibens skrig); jf.: kivit (er) uglens
røst mod got veir. Moth.K117; nu næppe
br.) V navn paa viben (Vanellus). Briln-
20 nich.Ornithologia.(1764).50. *Selv Kivith
mishager han (o: vinteren). Ew.(1914).V.
194. Kivit-æg, en. {nt. kiwietsei, hty.
kiebitzei; dial., nu næppe br.) ^ vibeæg,
Fritillaria meleagris L. kivitæg. JTusch.90
(Angel).
Kivs-maal, et. ['kiu's-] {af 1. Kiv (jf.
Kiv-, kive-; efter Slagsmaalo^^w.; CP, 1. br.)
kiv (som mellemværende ml. to ell. flere par-
ter); (uenighed og) strid; konflikt. *Hvor
30 tungt, naar Kivsmaal mellem Brødre reiser
sigl Wilst. Overs, af Euripides. (1840). 113.
nogle kivsmål, han havde med kongen.
PKierkegaard. Arnold af Lybeks Slavekrønike.
(1885). 180. Florents (havde) jævnligt Kivs-
maal med Paven. Brandes.MB.41. Drachm.
PT.136. I. kivsom, adj. (f kivesom.
Moth.K97). {ænyd.kiiiviesova.', afl. af kive;
sj., nu næppe br.) kivagtig. *Naar kivsom
Pennef ægter æsker Dig | til Kamp, Du
40 aldrig Skiældsords Styrke prøvel FGuldb.
(Nordia.III.(1796).2).
IL kivsom, adj. se kedsom.
kiv-S3rg, adj. fCP, 1. br.; jf. kivesyg;
(meget) kivagtig. Grundtv.PS. II. 45. *han
er hidsig og | Af Alder gnaven, kivsyg
ved den mindste Ting. Dorph.Sofokles.334.
-vorn, adj. (•\ kive-. Moth.K97). {ænyd.
d. s.; nu næppe br.) kivagtig. VSO.
Kjeld(e), en. se I. Kilde.
50 Kojern, et. se Kern.
Klertel, en. se Kirtel.
Kjole, en. ['kco'lg] (arkais., poet. ell.
dial. Kjol [kcoH] (jf. Høysg.2Pr.6). Moth.K
106. Falst.0vid.120. Oehi.SH.31. Hostr.SpT.
III. 14. AarbTuri8t.l924.45. Esp.166. Feilb.
OrdbS.(Falster). f Kjorl. KomGrønneg.IV.
269.274.278). flt. kjoler ell. (dial.) kjole
(PNSkovgaard.B.161. jf. OrdbS. (bomh.).
Feilb). {ænyd. kiol, kiole (flt. kiorler,
60 best. f. ent. kiofflen;, sv. kjol, no. kjole, isl.
kjoll; udviklet af (flt. ell. best. f. af) Kjortel;
se Festskr.VilhThoms.29)
\) et som (indendørs) yderdragt an-
vendt klædningsstykke for mænd og
kvinder (piger, smaabørn), af forsk, længde
og (i alm., jf. bet. l.i) med ærmer (jf. Kjor-
415
Kjole
Kjole
416
tel 2; 8j. d. s. 8. Kjortel 1, se ndf. 8p.42G^).
1.1) (foræld.) om tidligere alm. anvendt
mandsdragt (bl. almuen stadsdragt), i alm.
naaende til knæene, forsynet med ærmeopslag,
enkelt række knapper og vide skøder. (Hen-
rik) Har Lisser paa begge Ermene af sin
Kiol, som gaar ham til Hælene (d: er for
lang til ham). Holb.Kandst.IV.l. Fatters
Kiole. smst.IV.2. (kandestøberen) klæder sin
Kiorl af, og faaer Forklæde for og lUsLt-
hue pasi. Kom Grønneg. IV. 269. Han bar
syv Ordensstjerner syede paa det venstre
Bryst af hans Kjole. PAEeib. E. 197 (jf.
Kjolebryst j. *Jeg koster udi Kjoler mange
Penge, | Men en er mig for kort og en
for lang. PMøll.1.102. (kejseren) havde en
Kjole for hver Time paa Bagen. H C And.
V.112. Da bleve disse Mænd bundne i
deres Undertøi, deres Kjoler (Chr.VI:
kiortle^ og deres Kapper og deres øvrige
Klæder. Dan. 3. 21. *han har pæne Klæder
paa: | Bukser hvide, Kjole blaal ^ørwenm.
III. 8. Konfirmanderne havde (ca. 1780)
. . en Kjol' af brunt Vadmel med Sølv-
knapper i.AarbFrborg.1918.59. Folkedragter.
56. Feilb. OrdbS.(Fyn,Falster). \\ talem. (nu
næppe br.): ikke eje (ell. havejkjol(en)
paa (ell. tilj kroppen, være overmaade
fattig, en Pracker, der icke havde Kiol
til sin Krop, eller Skoe til sine Fødder.
Kom Grønneg. II. 2 02. du skulle have faaet
hende, om du saa ikke eiede Kjolen paa
Kioppen.PAIIeib.Sk.I.216. tiden tærer
paa kjolen, ydre skønhed for gaar. jeg
var en fremmed, fattig Stymper, og . .
Tiden kan tære paa Kjolen, som Sorgen
paa Hjertet. RC And. Breve. 1. 29. smst.25.
1.2) om særlia uniform, stands- ell. em-
bedsdragt. \\ komme i kongens kjole,
se Konge. || tidligere om del af den mi-
litære overmundering (rød hos land-
officererne, blaa hos søofficererne). Over-
Munderingen bestaaer af 1 Kiole, 1 Ca-
misohl, 2 Hatte og 1 Hals-Laas. forordn.
^V9l774.§22. Uagtet jeg selv hører til den
røde Kjole (o: er datter af en landofficer),
saa maa jeg dog tilstaa, at jeg har megen
Tillid til den blaa. PAHeib.US.415. det
danske Flag og den blaa Kjole (o: danske
søofficerer) er i Hæder og Ære over hele
Verden. Gylb.XI.247. Gardere med deres
røde, sølvbesatte Kjoler, høie Bjørne-
skindshuer. Schack. 85. \\ (nu, næppe br.)
om et postbuds røde dragt. *blot jeg
Kjolen af et Postbud seer, | I Haabets
milde Skin jeg strax mig soler. PalM.V. 9.
(meton.) om postbud: *disse røde Kjoler
. . nærme sig til Huset meer og meer; |
I De gaae forbi. smsf. || om den tidligere af
den lærde stand brugte sorte over-
klædning, jeg maa hen at tage en sort
Kiole paa mig, saasom jeg skal agere
Student. Holb.llJ.1.7. naar jeg seer een i
en gammel sort Kiole med et Hierte paa
Albuen, saa er jeg hart ad vis paa, at
det er en Poet. sa.Tyb.1.3. Hvem I træffer
udi sort Kiole, skal I støde need.8mst.V.6.
som standsbetegnelse ^j/.Sortkjolej; I Herrer
Officeerer vil altid de sorte Kioler paa
Halsen. Skuesp.VII.142. || om en præsts
sorte folderige embedsdragt (præste-
kjole). Moth.K106. Blich.(1920).XIV.155.
*o Præst! som første Gang i Kjolen |
(Den lange nemlig) gik ad Gaden ned:
I Hvor var imedens din Frimodighed.
10 PalM.IV.278. Hostr.SD.II.34. (meton.) om
gejstlig person, præst (jf. Sortkjole^:
at lade den sorte Kjole smage Hunde-
pidisls.ene.Blich.IV.22. ofte i særlige forb.
som udtr. for gejstlig stilling, præste-
kald (iaa kjolen ell. kjole og krave
olgn.): *(jeg) var bestemt | Fra Barnsbeen
til den sorte Kiole. Bagges. Ep. 204. De
faaer vel snart baade Kjol og — Krave,
som dertil hører. Blich.IV.o08. *det skulde
20 vente . . | Til Peder var i Kjolen | Og
bleven Sognepræst. Winth. XI. 166. det
skulde aldrig blive til Kjole og Krave.
BerlTid.^^lil926.M.2.sp.l. spec.iudtr. døm-
me fra, miste kjole og krave olgn.
(jf.Forordn.(Kvartudg.)^^U1696) ell. kald
og kjole (se Kald 8.2). Mag. Jacob Niel-
sen nægtede i Begyndelsen Gierningen,
men siden udi Forhøret tilstod meer og
meer deraf, hvorudover han af denne
30 Geistlige Rett blev dømt fra sin Kiole.
Holb.DH.II.508. smst.809. (præsten blev)
dømt fra Kjole og Krave og slap nok
akkurat fra Galgen. Pont.LP. 11.138. De
mister Kjole og Krave, Hr. Pastor. Jak
Knu.GP.155. 1.3) om (del af) den nu
(fra første halvdel af 19. aarh.) anvendte
(fra c. 1850 altid sorte) civile herre-sel-
skabsdragt (højtidsdragt), hvis skøders
forreste del er skaaret skarpt af, saa at de
40 blot fremtræder som en bagpaa nedhængende
hale (jf. Kjolehale^ (liv-, snip-, spidskjole,
„svalehale", „knibtang"); og s.: kjoledragt.
jeg har ogsaa gaaet i sort Kjole og været
til Middagsselskab. Goldschm.V.246. det
var hende meget imod, at Gjæster, der
vare berettigede til at bære Uniformer,
mødte i sorte Kjoler. Tops.1.47. rørpuUede
Hatte, og Kjoler, der er en Mellemting
af Knibtænger og Svalehaler. ^er^s.P^.i.
50 681. Den Gang (o: 1825) „stode vi" (o: ved
konfirmationen) med hvidt Halstørklæde,
stive Flipper af umaadelige Dimensioner
og Kalvekryds, i sorte Kjoler med lange
Svalehaler, høi Cylinderhat og med en
Mængde Signeter dinglende paa Maven.
JHLorck.75Aar.(1885).22. Jeg havde en
Fornemmelse, som naar man alene er
mødt i Diplomatfrakke i et Selskab, hvor
alle andre stiller i Kiole. Pol.'y6l910.3.sp.7.
60 kjole og hvidt (slips), som udtr. for
alm. herreselskabsdragt (hvortil hører sort
kjole og hvidt slips; jf. Hvidt 2). han var
bedt ud til Middag og . . vilde vise sig
i Kjole og hvidt Slips. KLars.SA.118.
Nans.JD.161. naar han ved festlige Lej-
ligheder fremtren i Kjole og hvidt. Wiea.
417
Hjole-
Hjoleskart
418
CM.184. YilhAnd.N.8. || (meton.) om kjole-
klædt herre. *han var andet, han var mere
I end de mange sorte Kjoler med det
blanke Skjortebryst. Holstein. D.^ 89. 1.4)
om kvinders (pigebørns, smaabørns) yder-
dragt (med ell. (nu ogs.) uden ærmer),
bestaaende af liv og nederdel ell. et
tilsvarende sammenhængende (løst sid-
dende ell. i bæltestedet fastknyttet) klæd-
ningsstykke, naar Fatter icke vilde skicke
(sønnen) Penge . . saa soldte hun baade
Kiole og Skiørt for at bringe dem til Veje.
Holb.Jean.V.2. Jeg har (købt) et stykke
got mørke-brunt hiemgiort Tøy, hvoraf
jeg har faaet en Kiol og to Skiørter.
Pamela.1.87. Eeib.Poet.IX.62. Franziska . .
var iført en Kjole af broget Musselin.
Hauch.IV.3o6. en lille fireaars Pige . .
havde faaet en ny blaa Kjole. HCAnd.IV.
457. *For Fodens Skjønhed Kjolen er for
\2ing.PalM.iy.l54. Naar Barnet bliver 6 å
8 Maaneder . . bliver (det) som Regel
iført (en) kort Kjole (osv.). VortHjJIS.66.
Kjole (Liv og Nederdel). PoZi^iÆ?. Zbs<er6Z.
^^liol925.2.sp.l. kjolen drypper, se u.
dryppe 4.i. kort kjole, kjole, som naar
til ell. lidt ned over knæene, og som før c.
1920 kun brugtes indtil konfirmationsalderen,
mods. lang kjole, som naar omtr. til fød-
derne (jf. fodfri, halvlang kjole u,
fodfri, halvlang^, jeg har faaet lang Kjole
(o: til konfirmationen). BHolst.L.31. *Paa
fugtig Asfalt cykler | en Flok sommer-
fagre Piger. I De korte klare Kjoler |
flyver ideligt fra Knæene. JVJens.Di.^ 133.
Den moderne, korte Kjole er baade prak-
tisk og køn, men til Cyklebrug egner den
sig nu ikke. NatTid.^y6l927.Sønd.l7.8p.2.
(især i butiks-spr.:) (der var) baade enkle
og indtagende Mellemkjoler og meget
store Kjoler (o: kjoler til stort selskab,
elegante kjoler ).PoV^lxil926. 7. 8p.4. En lille
Kjole passer pænt til Herrens Smoking.
En dejlig Kjole lige saa godt. NatTid.^Vi^
1927.Sønd.l0.8p.2.
2) (især CP ; j/. Kjortel S; overf.: dragt
(8.4); ydre. Eders Oedipus, hvis Udtolk-
69. Theatret seer ogsaa nu ret pynteligt
ud i sin nye, hvidgraae Kiole. H C And.
Breve.I.50. *De ranke bøge, vårens sol |
fik smykket ud til gilde, | de kasted stolt
den bløde kjol | da luren klang, den vilde.
Ho8tr.SD.I.312. jf.: Ogsaa lider Faaret ved
Klipningen i Efteraaret, da det derved ta-
ber sin Y\nteT)s.\o\e. Abildgéc Viborg. F. 41.
M-jole-, i ssgr. (sj. Kjol-, se u. -ærme;
jf. TomKrisl.F.M). fx. — foruden de ndf.
anførte — Kjole-knap, -krave, -lomme;
spec. til Kjole 1.8: -benklæder, -bukser,
-skjorte, -vest; spec. til Kjole 1.4: -besæt-
ning, -fo(de)r, -mønster, -stof, -syerske,
-systue, -søm, -tøj. -bryst, et. (jf. Bryst 6
samt ovf. sp. 415^^) til Kjole 1.8 (jf. -om-
slag, -opslag j; RSchmidt.HT.406. hist og
her blinkede . . den straaleformede Stjærne
paa Kjolebrystet. HomoS.CMA.8. || (1. br.)
til Kjole 1.4. Hendes Kjolebryst var op-
knappet. Pont.S.165. -dragt, en. [1.3] (jf.
-sæt; nu 1. br.) kjole med tilhørende benklæder
og vest. (den) sorte, lejede Kjoledragt, der
stumpede for Hænder og Fødder. Pont.F.L
156. Borregaard.VL.II.141. -flip, en. [l.i-s]
10 II (nu næppe br.) flip (I.l) af kjoles brystop-
slag (krave). Blich.(1833).VII.169. *Du fæ-
sted Rosen i min Kloleilip. Eeib.Poet.IIl.
207. II (1. br.) om kjoleskød. CStampe.Thorv.
119. \\ særlig til kjole (1.3) anvendt flip (1.2),
spec. knækflip, -hale, en. [1.8] (1. br.; spøg.)
om (liv)kjoles skøder, nogle (herrer) kun med
én Arm i Overfrakken over de daskende
Kjolehaler. Bang.S.175. -klædt, part. adj.
(især m). MO. || især [I.2] om fornemmere
^personer, embedsmænd (mods. almuesfolk).
han præker mod Herremænd og Præster
og mod de kjoleklædte Folk, der sidde i
Emheåer. Ing.EF.VIII.37. Bønderne gjor-
de sig tilgode . . og de Kjoleklædte lode
ogsaa det splendide Frokostbord veder-
fares al Retfærdighed. EFEiv.JF.Il.186.
Feilb. ell. '(nu alm.) til Kjole 1.3: Et Par
lange, kjoleklædte Labaner blandt Con-
firm ånderne. Ing.LB.1.3. Grev Pless, kjole-
30 klædt og med Stjerne paa Brystet. PaiJf.
VIIL296. VortEj.IVl.74. -lidse, en. især
[I.4] om lidse langs damekjoles nederste kant
(jf. -snor^. en slidt Kjolelidse eller en hul-
let Handskefinger kan ødelægge selv den
eleganteste Paaklædning. VortEj. 113. 125.
-liv, et. [1.4] (jf. -skørt;. Schand.IF.70.
Skjoldb.KE.44. -net, et. [1.4] (fagl; 1. br.)
net paa damecykle (der skal hindre kjolen i
at komme ind i baghjulet). PolitiE.Kosterbl.
«) ^ya923.3.sp.l. -offer, et. [I.2] o/fer, der
tidligere betaltes til præstekjole til en ny præst.
Det saakaldte Kjole-Offer bruges ikke her
i Sognet. FelstedKirkesInventar. (1861). 21.
-omslag, et. [l.(i-)3] (sj.) d. s. s. -opslag 2.
et Ridderkors . . blinkede i Knaphullet
paaKjoleomslaget./Sc/iand.T^.iI.Jfi^. -op-
slag, et. 1) [l.i(-2)] (foræld.) opslag paa
kjoleærme. VSO. 2) [l.(i-)3] (bryst)opslag
foran paa kjole (jf. -omslag), det lille Or-
50 denstegn, der hang paa hans Kjoleopslag.
Drachm.E0.211. han stak Tommelfingeren
gennem Kjoleopslagets Knaphul. EErichs.
SM.150. -rem, en. [I.4] (foræld.) rem,
hvormed en damekjole hold(t)es oppe for ikke
at smudses i snavset føre. Bang.L.313. -sko-
d(e) , et. [l.i-s] *En latterlig Person . . |
Med tynde Been og stive Kioleskiøder.
Oehl.T.188. Eeib.Poet.VI.232. (han ser) en
Keglekugle liggende paa Jorden, den ta-
60 ger han op, putter i Kjoleskjødets hovn-
me. Kierk.VIl.162. vi sprang ham imøde,
greb fatihans K\olesK]øa. Blich.(1920).
X.162. Kaalund.91. Brandes.II.366. -skø-
de: D&E. jf. Feilb. -skort, et. [1.4] (jf.
-liv; 1. br.) nederdel. Pont.FL.70. med Kjole-
skørtet op over Hovedet . . som under et
X. Rentrykt Vs 1928
27
él9
Kjoleslæb
KJoTe
420
Regnskyl. Bang.L.9. -slæb, et. [i.i] Fyr-
ster og Fyrstinder og Hofdamer (med)
deres lange Kioleslæb. Bagges.DV.XI.188.
Rørd.KK.Wé. -snip, en. (1. hr.) til Kjole
1.8, om kjoleskød. Kaptajn P., der med
Kjolesnipperne over Armen varmede sin
Bagdel foran Kakkelovnen. Bang. S. 242.
til Kjole 1.4: (den unge pige løste) hurtigt
Kjolesnippen fra sit Bælte. Pont. FL. 71.
-snor, en. [1.4] (nu vist kun dial.) d. s. s.
-lidse. VSO. OrdbS.(Fyn). -sæt, et. [l.s]
d. s. s. -dragt.
kjolet, adj. ['kco'lai; i ssgr. -^kco'(^)\^t]
iført kjole; kjoleklædt. 1) (sj.) udenfor
8sg.; til Kiole 1.4: *Anne Sofie og Mette
Mathis I og alle de gamle Nusser — |
hele det kjolede Vælgerkorps (o: kvin-
derne). Bergstedt. I V.28. 2) O, i ssgr., hvis
1. led angiver kjolens art, farve olgn. (den)
rødkjolede Slotsportner. Baud. (Danne-
brog.^Vel907.2.sp.2). sortkjolede Mand-
folk. «ScAawci5.S5.i54. kortkjolede damer]
tK,j ole-taske, en. [l.i] klap, som sid-
der over lommehullet ell. dets sted paa siden
af en kjole. VSO. -ærme, et. (nu næppe
hr. Kjol-. LTid.1733.431. Skuesp.V.179). til
Kjole l.i: Holb.Arab.Osc. til Kjole 1.3:
Schand.TF.II.187. til Kjole 1.4: Skuesp.V.
179.
Kjorl, en. se Kjole.
Kjortel, en. ['kc(»)rdf(8)l, nu sjældnere
'kcor-] flt. -er (Holb.DÉ.III.541. MO.) ell.
(nu^alm.) kjortler f 750. MO. lMos.3.21
(Chr. VI: kiortle/ Saaby.') ell. f kjortle
(lMos.3.21(Chr.VI). VSO.). (glda.d.s., æda.
kmrtæl (Lund.Ordb. AM.), sv. kjortel, oldn.
kyrtill; laant fra oeng. cyrtel ell. muligvis
osax. (Hellquist.EtymO.312) ell. old-fris.
( Wadstein. Friesische Lehnworter im Nordi-
schen.(1922).9); afl. af kort (jf. Skjorte; ||
ordet er den ældre form for Kjole || „bruges
meest i det ældre Sprog og i Bibel-Over-
sættelser." VSO. „er fuldk. f orældefLevin.;
nu CP, foræld., bibl., poet.; jf. dog Feilb.)
1) (foræld., bibl.) især m.h.t. tidligere tiders
forhold: et langt ell. halvlangt (løsthæn-
gende) klædningsstykke af forsk, form
(især om jødisk, græsk, romersk mands- og
kvindedragt). Gud Herren gjorde Adam
og hans Hustru Kjortler (Chr. VI: kiortle^
af Skind og iførte dem. lMos.3.21. Da
sønderrev den ypperste præst sine kiortle
(1819: Klæder;. Marc.l4.63(Chr.VI). de de-
lede mine Klæder iblandt sig, og kastede
Lod om min Kiortel (1907: mit KXdiåQ-
hon).Joh.l9.24. Plutus i en prægtig Kior-
tel. JffoZ&.PZwi.IF.-?. Kjortlen (o: hos græ-
kerne) bestod af et retvinklet Stykke Tøj.
Dets Længde var noget større end fra
Halsgrube til Knæ for Mandsdragter og
fra Halsgrube til Fodsaal for Kvindedrag-
ter. For<B;y.jrj.9.i. II om den nordiske old-
tids- og middelaldersdr agt af kutte' ell.
skjorteform, i alm. m. livbælte (jf. bet. 2 s).
Jeg (o: Hakon Jarl) dræbte (min ganger)
og trak min Kiortel af , | Og væded den
i Blodet. Oehl.III.135. „nu er Reisekappen
tør; vil I nu tage den paa og lade mig
faae Kjolen tørret," . . Bispen . . gav ham
Kjortelen, medens han svøbte sig i Kap-
pen. Jn^.F5.7I. 74. En langærmet Kjortel
foreligger i Thorsbjerg Fundet. SophMUll.
V0.543. Sal.^ VI.369f Der var i Middel-
alderen ingen egentlig Forskel paa Mands-
og Kvindedragterne; (de) bestod da af en
10 Underkjortel, en Overkjortel, en
Kappe samt Benbeklædningen. i^oZfcedra^-
ter.60.
2) (nu 1. br.) d. s. s. Kjole 1 (dog ofte med
mindre tydelig forestilling om klædningsstyk-
kets form, især m. h. t. ældre tiders forhold).
2.1) d.s.s. Kjole l.i. Hoved-Gesanten (o:
i et tartarisk gesandtskab ved Frederik IIFs
hof) blev iført gult Atlas, de andre gule
Silke Kiorteler med rød Skarlagen under.
20 Holb.DH.III.541. Min Kiortel var saa lue-
slit, at den neppe kunde henge sammen.
Æreboe.53. I det inderste Værelse spillede
en Deel unge Herrer Billard; de havde
lagt Kjortelen. HCAnd.1.255. Ved Paaske-
tider stod jeg til Konfirmation . . En bruun
Frakke af min afdøde Faders, syede en
Kone om til en Kjortel. sa.L.45. Ofte fin-
des der stolt Hjerte under luvslidt Kjor-
tel. CKMolb.Amb.24. jf. TroelsL.UV.31f.
30 2.2) d. s. s. Kjole 1.2. || om uniform olgn.
Jeg har seet Nationalgarder, som troe, at
naar man har en blaa Kiortel med røde
Opslager, saa behøver man hverken Or-
den eller Subordination, eller at lære at
marscheve. FrSneed.I.403. (en forstmands)
grønne Jagtkjorte Ung. EF. III. 1 72. || om
præstekjole.*PoTtQne op paa Gavlen fløi, |
For Præster i Kjortlerne side. Grundtv.
Udv.V.12. (præsterne) i deres lange, sorte
40 Kjortel og med den hvide Pibekrave. Pow*.
Kirken og dens Mænd. (1914). 29. jf.: Gamle
Koner kysser Præsternes Haand og Kjor-
telsøm. Schand.0. 11.296. 2.3) d. s. s. Kjole
1.4. Columbine, i en simpel, men nydelig,
hvid Kjortel. Ing.EF.II.262. Tusinde vilde
betragte det som en Lykke blot at be-
røre Sømmen af hendes (o: en ung kvin-
des) Kjortel. Hauch.IV.267. *En mørkeblaa
Kjortel om de (o: liden Elses) ranke Lem-
50 mer laae, | De sneehvide Ærmer til Haand-
leddet nsi2ie.Winth.VL198. Drachm.XII.
264.
3) (1. br.; jf. Kjole 2) overf.: dragt (3.4).
det slanke, himmelstræbende Spir paa St.
Petri Kirke med dets søgrønne Kobber-
kjortel. Joh.sSteenstr.JL G.l 75.
Kjortel-flig:, en. (især bibl, poet.) flig
(1) paa kjortel (især i bet. 1). Jeg udrystede
ogsaa min Kjortelflig og sagde: saaledes
60 udryste Gud hver Mand fra sit Huus. Neh.
5.13. Oehl.VII.117. VSO. MO. -flip, en.
(sj.; jf.KlolefWp) d. s. Tode.M.137.^
Kjove, en. ['kco'va] flt. -r. {fra isl. kjoi,
færøsk kjogvi; jf. no. kive (og jo^; vistnok
lydord) V navn dels (oftest i flt.) paa den
i de kolde egne (Island, Færøerne m. m.)
421
Hjæld(e)
Klabantermand
422
ynglende rovmaageslægt, Lestris. Kjær-
høll.621. dels (og især) om arten Lestris para-
sitica. Den almindelige Kjove (Lestris pa-
rasitica) . . kan neppe hos os kaldes egenlig
Vintergjæst; mest kommer den her paa
Gjennerarejse. Frem.Z>i^.45^. den vidtsej-
lende Kjove slog sine lange Kryds over
Bølgerne. Fleuron.VSJ29. OrnitholFT.1.13.
Hjæld(e), en. se I. Kilde.
Kjærn, et. se Kern.
Kj<»l>enhaTner, kjebenhavnsk
08V., se Københavner, københavnsk osv.
I. H.laa, en. se Klaae. II. klaa, v.
[kW] præt -(e)de (Holb.MFbl.31. sa.Skiemt.
ESr. VSO. HrzJJ.II.96. E8p.l75(jf.smst.
§189). EHHagerup.47.145) ell f -dde( Biehl.
DQ.III.199), t -dte (ReynikeFosz.(1747).
286). (glda. æda. cla (AM..), sv. no. klå, oldn.
klå; sideform til klø; ,jf. Klaae; besl. m.
Klo) 1) {især brugt som modsætn. til klø i
intr. anv., jf. Høysg.S.231 samt talem. (nu
næppe br.): Man skal ej klaa sig, som (o:
hvor) man ej klør. Mau.4869. jf. Moth.K119.
II nu kun dial; jf.: „nu mindre brugeligt
end kløer". VSO.) trans, (isærrefl.): kradse
ell. rive (sig) (med neglene); klø (sig). He-
sten klaar og rifver sig imod Veggene
(o: naar den har orm). HesteL.(1703).B2r.
At klaae sig op til (o: imod) Noget. YSO.
EHHagerup.47. Esp. 175. OrdbS.(Møn).
II især i forb. som klaa sig i hovedet
(Moth.K118. Holb.Jul.12sc. Biehl.DQ.III.
199) ell. bag øret (ell. sit øre. Reynike
Fo8z.(1747).236), dels i egl. bet, dels overf.
som udtryk for ærgrelse, forlegenhed, betæn-
kelighed, usikkerhed olgn. Moth. Kl 18. *Mand
tre Spitzborgere ved Bordet sidde saae |
Heel tanckefulde, og bag Øret sig at
Msiåe. Holb.Paars.266. Det maa icke henge
ret tilsammen, du klaar dig saa bag Øret.
8a.Jean.V.2. *Den Bonde sig derved bag
Øret klaa'de; ( Saa stærkt Tremarkerie
hans Pung ei vel formaa'de. ChrBorup.PM.
307. Hrz.JJ.II.96. 2) f prygle; klø. Rey-
nikeFosz.(1747).72. i forb. klaa af. Lange-
bek.Lex.K143c. VSO. 3) f skrabe til sig;
skrabe sammen; især i forb. klaa og
faa. alt det de kunde klåe og fåe tog
de med. Moth.K119. *Hand kaldes: Aldrig
Mæt, af Qvinde og af Mand, | Hvad hånd
kand klaae og faae, det sikker tager hånd.
ReynikeFosz.(l 74 7). 364.
Klaad, en. føl, plag; se I. Klod.
Klaadde, I. Klaade, en. klodrian;
se n. Klode.
II. Klaade, en. klump, kugle; se H.
Klod, I. Klode.
III. Klaade ell. (alm.) Klaae, en.
(ogs. Klaa. Moth.K118. Esp.176. jf, VSO.).
(æda. klsithæ (Harp.Kr.l7. 26.106 o/l.), sv.
klåda, no. klåe, oldn. klådi, oeng. clæweåa,
oht. clouuido; til H. klaa, klø; nu kun dial.)
d. 8. 8. Kløe. EHHagerup.47. Esp.176. Bren-
derup.§89. OrdbS.(Fyn, Møn). \\ f udslæt;
skab. Herren skal slaae dig med Ægyp-
tiske bylder . . og med skurv, og med
klaae (1871: Udslet; af hvilke du skal
ikke kunde læges. 5 Mos. 28. 27 (Chr. VI).
Moth.K118.
Klaa-ftnger, en. (fra no. klåfinger;
jf. Kløfinger; sj.) person, som skal røre,
fingerere ved alt; pilfinger. S&B. D&H.
t -kn8(8)e, en. S» egentlig kardebolle, Dip-
sacus fullonum L. JTu8ch.74. Oeder.NB.177.
-sygi «^j- (jf- kløsyg; nu næppe br.) om
10 person : som gerne vil klaa(8). VSO.
Klaat, en. se I. Klod.
KLIab, en. (sv. klabb, træklods, blok (til
fodtøj), no. klabb, (vedhængende) klump,
klods; besl. m. Klampe; jf.ill. Klap; nu
kun dial.) 1) (bornh.) om hvad der hæn-
ger ved, klæber sig fast; især om sne-
klump, lerklump olgn. Esp.l71f. 2)stump
af træ olgn. til at bøde med, lappe med ell.
til at styrke en træforbindelse med olgn.
20 MDL. Feilb. JMJensen.Vendelbomål.(1897-
1902).3.125. II t om skohæl VSO. 3) f
overf.: daarligt udført arbejde; fusk.
VSO.
Klababbelse eZ2.Klabappel$ie, en.
[kla'babalsa] fit. -r. (forkortet af Hjerte-
klåbabbelse, -klabappelse, se Hjerteklap-
pelse; spøg., 1. br.) rf. s.s. Hjerteklababbelse.
*han Krampe, Sting og Hovedpine fik, |
Klab ab beiser, Opstigelser, Kolik. Bagges.1.
30 66. D&H.
t Klabajer, pi. (fra holl. klabaaien)
^ smaa tværtræer , som nagles fast
paa plankerne i et skib, for at man der
kan anbringe redskaber, værktøj olgn. Ro-
ding.III.843. VSO.
Klabappelse, en. se Klababbelse.
Klabaater-mand, en. [kla'bcnudar-,
kla'baufiar-] (sj. Klabonter-. Krist. Anholt.
(i891).21. CarlSør.S.II.71). (fra ty. klabau-
40 termann, nt. klabater-, klabotermann, holl.
kabouter(-mannetje), nisse, vest flamsk kla-
boutermannetje, øst fris. k(l)abauter mfi. for-
mer, nordfris. klaboltermann; 1. led klabau-
ter- maaske (udvidet form) af østfris. holl.
klauteren, klatre, besl. m. nt. klauern, øst-
fris, klauen, klatre, klavre; egl.: klatre-mand;
især ^) især i best. f., som betegnelse for et
til et skib knyttet overnaturligt væsen (skibs-
nisse), som if. overtroen varsler storm osv.,
50 ell. som ved at gaa i land fra skibet varsler
om dets forlis; ogs. i videre anv., om over-
naturligt væsen, spøgelse, som varsler
undergang ell. død (jf.: lange, fine, kød-
løseKlabauterfingre^'a; dødningefingre).
Thit J ens. G.22). *Naar det stormer og ly-
ner, I saa ser man tilsøs de sælsomste
Ting. I Nu sidste Gang saa' jeg — Kla-
bautermanden. Drachm.DD.112. denne
„Klabautermand" . . skal nok være en
60 Slags druknet Sømand, som sidder et Sted
i Rigningen, naar det er Uvejr, og vars-
ler Død og Undergang. Ponf.H^.i 95. *Hej
hop, en Knokkeldans, | Klabautermand,
med Klør og Svands, | kom an. JFJcns.
C.359. hvor ofte er jeg ikke, især i tid-
ligere Dage . . før Fyrsfibet og Rednings-
27*
428
Klabfere
Klaf
424
væsnet kom, vågnet midt om Natten, med
Klabautermandens Hånd på mit Hjærte.
Kidde.É.55. Den brutale, men til Gengæld
højst usalige og forpinte Kaptajn forvand-
les efter sin Død til Søfænomenet Kla-
bavtermanden, en Art burlesk Variant af
den flyvende Hollænder. RBrix.(NatTid.
"/4 1 927. M. 4. 8p. 5). Feilb. Nissens Historie.
(1918).103.
Klab-fore, et. (vel efter no. klabbe-
føre; til Klab 1; sj.) tungt føre med sne,
der sætter sig fast (klamper) under fodtøjet.
Klapføre. KnudRasm.G.345.
Klabonter-mand, en. se Klabauter-
mand.
Kladais, en. [kla'da's] (no. d. s.; dannet
m. den fra fr. -age udgaaende endelse (jf.
Sejlads, Stillads olgn.; sml.ChrMøll.RS.I.
146 f.) af no. sv. kladd, (vedhængende) klump
olgn., besl. m. Kladde, Klat; vulg., 1. br.,jf.:
„Høres enånvi^. Kalk.II.517) spyiklump,
-klat; ogs.: pløre; (smuds)plet. Moth.^
K133. D&H.
kladask, interj. [kla'das^] (jf. nt. kla-
datsch; udvidet form af klask, sml. pladask:
plask; lydord; dagl.) som gengivelse af kla-
skende lyd (ved slag, faldosv.): klask! kla-
daskl der fik han et Ørefigen. i)ÆIZ. kla-
daskl der laa han i Rendestenen. sms<.
|l o^s. ('Z. br.) som subst: klaskende, smæl-
dende lyd. Kladatsk. VSO. Da jeg var
lille, lærte min Moder mig Religion efter
Rafaels Loggier. Jeg saa der Gud svæve
i Uendeligheden og sætte Solen og Maa-
nen paa Himlen med et Klsidsisk. Helena
Nyblom.Livsminder.(1923).32.
H-ladde, en. ['kla(')9a] (ogs.skrevetKXa-
de. Æreboe.50. Leth.(1800). Aarestr.SS.lV.
67. Bich.II.210. jf. D&H.). flt. -r. {sv., no.
kladd; i bet. 2 fra nt. kladde, egl.: smuds-
plet (jf. bet. 1 samt bekladdej; besl. m. Klat;
jf. Kladas) 1) f snavs; urenlighed. VSO.
2) det foreløbige ell. første udkast til
noget skriftligt (i modsætn. #iZ Renskrift^;
koncept; ogs.: hæfte, bog olgn., hvori et saa-
dant udkast indføres. Moth.K125. at reen-
skrive, hvad ieg om Dagen hafde samlet
sammen paa Klade. Æreboe.50. Denne For-
tælling var kun i Kladde. Man veed ikke,
om Ingemann har villet tilføie (noget).
Cit.l864.(Ing.EF.XIII.56). gennem Gis-
ninger og Kladder og Tekster at oplyse
et Værks Tilblivelseshistorie. jBrandes.FZJ.
579. Du regner da vel ikke de fjollede
Breve . . vi skriver først Kladde. EMich.
LM.106. II m. flg. præp. til ell. f af (Bag-
ges.DV.X.105). Man ser, at Sidonie ikke
nøjedes med at skrive Kladderne til Lov-
sangene over sig, men ogsaa gik Ren-
skriften eiter. Brandes.V.lo9. KMads.Mar-
strand.338. jf.: Indenfor Topsøes Forfat-
terskab har Fortællingen „Livsanskuelser"
sit meste Værd som Kladde til „Daphne".
YilhAnd.YT.112.\\ll spec: regnskabsbog,
hvori de poster, som ikke hører hjemme i
kassebogen, foreløbigt indføres; kladdebog;
memorial. Moth.K125. HandelsO.(1807).89,
Hage.*1123. billedl.: Kierk.VI.17. liladde-
bog, en. [2] VSO. MO. e. alm. \\ T spec.
d. 8. s. Kladde 2 slutn. Adr}hl762.sp.3. Bag.
VI.287. -journal, en. [2] ^ foreløbig
journal (1.2), hvis oplysninger senere ind-
føres ell. indarbejdes i den egl. journal. Bar-
denfl.Søm.II.240. Sal.X.579.
Kladder, en. {ænyd. d. s., sv. dial. klat-
10 ter, no. dial., isl. klatr, om daarligt arbejde
olgn., oldn. klatr, forulempning, forstyrrelse;
jf. SV. kladd(er), uordentlig, fusket person ;
til kladre) 1) (jf. kladre 1; dial.) om hvad
der ikke duer; noget værdiløst. Moth.
K117. VSO. Det er Kladder og bliver
Kladder. Jlf£>i. || -f snak; vrøvl. Moth.
K117. VSO. II besvær; tidsspilde. Feilb.
2) (jf. kladre 2.2; f trætte; kiv. VSO.
Kladderi, et. {ænyd. d. s.; til Kladder,
20 kladre; nu kun dial., jf.: „dagl. Tale." MO.
„i Talespr. nær ved at forældes." Levin.) I)
noget værdiløst (kladder {1)); ogs.: slet,
daarligt arbejde; sløj ell. daarlig til-
stand. Moth.K118. VSO.( fynsk). MO. Feilb.
OrdbS.(Fyn, Lolland, Falster). \\ om (lidet
betydeligt) litterært arbejde: skriveri; smø-
reri. *Hvad vil du, Dadlerl slaae et Knep
af Spotskhed i din Lumme | Og sige, dette
Kladderi ej duger for en Krumme? Nysted.
30 Rhetor.63. Pamela.I.151. „jeg vil at I skal
fremdeeles blive ved at skrive" . . Dette
opmuntrede mig lidet til at fare fort med
mit Kladderie. swstli.50. 2) d. s. s. Klad-
der 2. Feilb. Kladder-kelle, en. {ænyd.
d. s.; til kladre 2.i (jf. Kladder 2); jy.) om
en slags rangle i form af en kølle. Moth.
K118. *som en Kladderkølle hendes Dat-
ter I Udi sin Barndom brugte den (o: et
brystspænde). Blich.( 1920 ).V. 169. Feilb.
40 Klade, en. se Kladde.
kladre, v. -ede. vbs. jf. Kladder, Klad-
deri. {egl. vistnok sammenfald af 2 forsk, ord,
jf. (m. h. t. bet. \) no. dial. kladra, kludre,
ogs.: hamre, nt. kladdern, kludre „smøre"
(besl. m. Kladde, Klatj, samt (m. h. t. bet. 2)
SV. dial., no. dial. klatra, larme, hamre smaat
olgn., ogs. : kludre, nt, holl. klateren, rasle,
klapre, skælde, eng. clatter, klapre, plapre,
oeng. clatrian, klapre, rasle; dial.) 1) gøre
sp unyttigt ell. daarligt arbejde; kludre;
sløse (med); klatte (væk). Moth.K117.
Feilb. II kladre sammen, slaa, blande
sammen (i en fart). MDL. Feilb. jf.: „jeg
tager Dem an til min Svigersøn, lad os
sende Bud efter Deres Morbroder, og saa
ville vi afgiøre Contracten imellem os".
— „Saa kan de kladdre vores sammen (o:
„smøre ned", skrive sammen) med det samme"^
Skuesp.IV.469. 2) egl. om klaprende, ras-
60 lende lyd. 2.1) om dør: (hænge løst og) klapre.
OrdbS.(bornh.). 2.2) smaaskænde. Feilb. \\
ogs., i pass.: trættes: kives. Moth.KllS.
I. Klads, subst. se Klas.
II. Klads, en. se I. Klask.
Kladsk, kladske. se Klask, klaske.
I. Klaf, en. {jf. sv. klaff, klap, opslog^
426
Klaf
klafre
426
no. dial. klaffe, klap, smække, bornh. klaffa,
klap paa chatol olgn.; fra ty. klaff, se II. Klaf
(jf. Klap^" bornh.) pisk med kort skaft og
lang snært (brugt af vogterdrenge), (vogter-
drengen) stod og pryglede løs paa (krea-
turerne) med Klaffens stumpede Skaft.
AndNx.PE.1.57. smst.SS. II. K:iaf, subst
[klaf] {fra ty. klaff; til II. klaffe, i/". I. Klaf;
8j.) lyd, der fremkommer ved slag mod noget
haardt: knald, klask, brag olgn.; i forb. kllf
i klaf (jf.ty.khff und klaff^: *Saa syes
og smedes der i Templet, Klif i Klaf.
Bagges.IIL123. I. f Klaffe, en. (jf.ænyd.
klaf; til II. klaffe) d. s. s. II. Klaf fer. *0m
nogen findes ham en Klaffe at paaføre
(o: bagtale ham), \ Da vil jeg paa min
Troe det kort ud intet høre. ReynikeFosz.
(1747).225. II. klaffe, v. ['klafa] -ede. vbs.
t -ning (Moth.K121. VSO.)^ jf. I. Klaffe,
Klaff eri. (ænyd. d. s., sv. dial. klaffa; fra ty.
klaf fen, bjæffe, tidligere ogs.: sladre, bag-
tale, mht. klaf fen, klapfen, lyde, sladre, aabne
sig (med et knald); besl. m. I-II. Klaf; jf.
kiafre; nu kun arkais., jf.: „nu forældet."
PEMull.^205) tale ondt om; bagtale;
bagvaske. Moth.K120. *Ved Cour, Apar-
tement og Bal, | . . Flokken bukker, klaf-
fer, støier. T Bruun. III. 331. VSO. MO.
•fremmed Stamme som med Haansord
klaffer | man med det Skyts man har
ved Haanden strsiif erlJV Jens. AII.30. hun
havde glædet sig til at . . faa Ram paa
alle dem, der klaff ede over, at hun le-
vede sammen med en Fremmed. AndNx.
UH.124. II ogs.: sladre. Moth.K120. At
klaffe noget ud. VSO. I. Klaffer, en.
['klaf8r] flt. -e. {ænyd. d. s.; til II. klaffe;
arkais., 1. br.) bagtaler; bagvasker; slad-
derhank. Mofh.K120. *vil en Klaffer dig
ior dette Verk antaste, | Da kand du lave
ham en anden Suppe til. LTid. 1725.531.
en Dames Ære er et Glar, der ej . . tør
beaandes af Klafferens Mund. Blich.( 19 20).
XIX.13(jf. Klaff ermund;. *Hin falske Klaf-
fer jeg vil ei troe. Ing.VSt.199. *l aldrig
bør lytte til, hvad Klaffere siger. Hauch.
SD.IL290. II. Klaffer, en. ['klafar] {egl.
vbs. til klafre; i alm. uden art.) GJ, især
poet. ell. arkais., jf.: „næsten ganske for-
ældet." ievin.) bagtalelse; bagvaskelse;
sladder, to Helgenes Vidnesbyrd . .kunne
opveje hundredes Klaffer. Grundtv.FS.IV.
39. *giftig Klaffer følger Dig paa Vei.
Hauch.SD.II.298. Isabella bliver . . sat i
Fængsel for Klaffer mod en ædel Mand.
Brandes.VIII.472. *Klaffren randt | udaf
Bagvaskelsens de lede Munde. Drachm.DJ.
11.355. det var Løgn og ondskabsfuld
Klaffer, hvad der senere fortaltes. Wied.
Fæd.273. *dit lille Land, hvor Niddet gror
i Løn I og Klaffer pletter med sin onde
Sværte. SMich.B.135. f sætte (en) klaf-
fer paa, (jf. paaføre en klaffe u. I.Klaffe^
bagtale (en). *Hvad skader hannem, at
ham sættes Klaffer paa, | Og udi hans
Absens ham siges ond at være. Reynike
Fosz.(1747).39. || personificeret ell. i til fælde,
der ogsaa kan opfattes som I. Klaffer. *Dyd . . I
Har Lykken til sin Slave. | Trods Klaffers
Mund I trods Avinds Tandl Reenb.1.424.
*Fra Glar tør ei liden Kirstin see: | Hun
frygter Klafferens Rænlaer. Ing.VSt.79.*den
hinkende Klaffer kastede Krykkerne, | den
havde nu fundet „Begrundelser". DmcAm.
PT.54. Klaffer-, i ssgr. ^o, især poet. ell.
10 arkais.) af 1. Klaffer/'se Klaf fer-brod, -mund,
-tand, -tunge; ell. II. Klaffer; foruden de
ndf anførte kan nævnes (til II. Klaffer);
Klaf fer-digt, -lysten, -skrift, -tale. -brod.
en. [I] (jf. -ta.nd; sj.) ondskabsfuld ell. gif-
tig bagtalelse. Men rødmende Kamene . . |
Foragter Skamløshedens Klaff erbraad.^a^-
ges.III.149. Klafferi, et. {ænyd. d.s.; vbs.
til II. klaffe; nu næppe br.) d. s. s. II. Klaf-
fer. *Din Mund vil løbe meget læt | Og
») Klafferie udsprude. Schandrup.02v. Rey-
nikeFosz.(17 47). 340. dersom Deres Velbyr-
dighed vil vide heele Klafferiet, som der
angaaer Dem, saa vil jeg strax paa Øie-
blikket bringe Dem een hid, som skal
fortælle Dem det Revel og Krat. Biehl.DQ.
III.18. MO. Klaffer-mand, en. [I] (jf.
-tand, -tunge;. *Den gejstlig' Stand — gid
jeg undskylde hende kunde, | Som dog
undgjælder nok for mange Klaffermunde.
30 Falst.124. MO. f klaffersk, adj. {ænyd.
d. s. (PHelgesen. Da. Skrifter. I. (udg. 1855).
352); til I og II. Klaffer) bagtalerisk, (de)
vil forsvare ham imod vor klaf ferske Tunge.
Høm. Moral. 11.129. *en klaf fersk Mund
(har) dit Hierte mig fravendt. Graah.PT.
11.42. Klafferske, en. {ænyd. d. s.; fem.
til I. Klaffer; arkais.) bagtalerske; slad-
dertaske. Moth.K121. den fornemme Klaf-
ferske seer stivt paa ham, og . . giver ham
40 sit Biefald med Miner. Wand.G.II.639. Vor
Klaff erske (formaar) ved sin Tvetydighed,
ved en talentfuld Antydning at rive Ho-
vedet af en Mands Ære. HKaarsb.Menne-
8ker.(1892).131. f Klafier-saster, en.
[II] d. s. VSO. -tand, en. [I] {ænyd. klaf-
fe(r)tand) dels (meton.): klajfer (I); bagtaler;
bagvasker; dels (overf. m. tilknytning til II.
Klaffer;: klaffer (l\)\ bagtalelse; bagvaskelse
(jf. -brod, -mund, -tunge;. Moth.K121. *du
50 vil forunde | Dens Skiæmt og Alvor Skiærm
mod Klaffer-Tandens Svig.Clitau.PT.ni.
*Saa vilde Klaffertandens hundred Tun-
ger I Udsprede snart de latterligste Ryg-
ter. Oehl.RE.81. Saaledes vinder han sig,
skjøndt den slemmeste Klaffertand, Navn
af „et godt Menneskel** Blich.(1833).VIl.
170. Lemb.Shak.X.22. -tnng^e, en. d. a.
Biehl.DQ.lII.18. »uden Skyld man falde
kan I For onde Klaff ert[xnger.Blich.( 1833).
60 Suppl.190. Hvad mente hun med disse
Ord ? Lagde hun . . an paa at sætte Klaf-
fertungerne i Bevægelse for at bortlede
Mistanken? Erik8holm.JS.178. klafre, v.
["klafrg] -ede. vbs. jf. II. Klaffer. {ænyd. d. 8.
(DaViser.nr.98.3); afl. af II. klaffe; nu
næppe br) d. 8. s. II. klaffe. de smigrende
427
Klafrer
klaske
428
og klaf rende Tungers Snak og Bagva-
skelse.-Sian^e.C/ir/K.ii4. *Jeg klafred ei,
jeg tåled' Sandhed. MH A.Knud denHellige.
(1849 ).19. Klafrer, en. {til klafre; sj.)
d. 8. 8. I. Klaffer. MO. EBrand.S.253.
I. Klage, en. /Klave. Junge. ZakNiel8.
NT.14. Pont.FraHytterne.(188?).17. D&H.
Klag. jf. VSO. MO. Feilb. SjællBond.lOO).
(skaansk klage, klave, 8v. dial., no. dial.
klake, oldn. klaki; vi8tnok besl. m. lat. gla-
des, is (jf. Glacis, Gletscher^; dial.) fros-
sen jord( skorpe); især: ikke optøet jord-
lag i jordoverfladen ved foraarstid.
*udi Frost ved Vinter, Snee og Klage.
Reynike Fosz.( 1747). 448. man kan . . det
tidligste Jorden om Foraaret er vel op-
tøet, og Klagen nogenlunde er af den . .
saae sit B\omk2id\s-¥TøQ. Fleischer.RB.94.
Endnu er der Klage i Jorden, og Jægeren
skal see sig for, naar han springer over
Grøfter og Edd\±e.Bogan.I.81. CEw.Æ.lY.
29. Nu kan man da komme i Jorden igen,
Klagen er gaaet af den. AndNx.DM.V.lO.
SjællBond.lOO. Feilh.IV.265. OrdbS.(Sjæl-
land, Lolland, Falster). || frossen jord-
klump. Feilb. II tynd isskorpe; isflage,
smst. OrdbS.(sjæll.). jf. I ski age. Langebek.
Leæ.K153c. Feilb.
II. Klas:e, en. ['kla-qa] flt. -r. (glda.
klawe (BrandtRD.I.2°82); fra mnt. (ty.)
klage; iiZ III. klage) I) O (lydeligt) ud-
tryk (i ell. især uden ord), hvorved man
tilkendegiver sin sorg, smerte, mis-
fornøjelse olgn.; jamren; hylen; ogs.
(især poet.; sj.) om vedk. følelse: sorg,
smerte osv. der er hørt en Røst i Ramah,
en Klage, en bitter Graad. Jer.5i.i5. *Saa
f alte hendes Ord, saa udbrød hendes Klage : |
Hvo i Utroskab har som denne Mand sin
Mage? IIolb.Paars.246. *Med Sorgen og
Klagen hold Maadel Grundtv.SS.IV.406.
*Var Hjertet fuldt af Klage, | Og brused
Blodet vildt, | Jeg gik mig ud at jage.
Winth.HF.210. *Da trængte med Eet til
hans Øre hen | En Bøn og en vaandefuld
K\age.Hrz.D.IL119. *Fatted Du den Klang
i Fuglens Klage? | Bange lød dens Sang
om Vesterhav. VEsm.FD. jeg vil anstille
en Klage (Chr.VI: hylen j som Dragerne,
og en Sorg som StTndserne. Mich.l. 8. *mit
Hjærte sidder i Dag dulmet, | mættet af
Klage. JVJens.Di.59. klynk og klage, se
Klynk, m./tg.præp. over: Klage over en
Vens Død. VSO. billedl: *Hvorfor klinger
Bølgens Klage fra den sorte Grund, |
Som en saaret Gangers sidste Suk i Dø-
dens Stund? Hauch.SD. 1. 82. || (1. br.)iflt.:
klageraab. Jeg har hørt Sorgens Klager,
men jeg har ogsaa hørt Glædens Jubler.
Mynst. Betr. 1. 102. døve ens Øren med
Klager. D&H. 2) (især tD) besværing (1.3);
anke; klagemaal; især: (mundtlig ell.
skriftlig) henvendelse til overordnet, ledende
person ell. (jur.) til øvrighed ell. domstol med
anmodning om paaialelse ell. undersøgelse af
et ureglementeret, uretfærdigt ell. retsstridigt
forhold; ofte i forh.m.verb. som føre (jf.
II. føre 3.2;, (ind) give (jf. I. give 6.1,
indgive I.2J, indsende olgn. og m. flg.
præp. over ell. (m. h. t. person, hvem be-
sværingen er rettet imod; 1. hr.) mod ell. f
om (Horreb.II.v) ell. (nu sj.) paa (AndNx.
BN.120). *Alle smaa Fugle, i Skoven er,
I de giver paa Høgen stor Klage. DFU.
nr.31.1. *Boeidion . . mod Himlen KJage
10 fører. Holb.Metam.65. Klager over Politie-
mesteren og hans Betjente. Beskr.^^/Al729.
Der er kommen Klage over ham. VSO.
(den russiske godsejer var) sine Bønders
Øvrighed, og selv Klager, de havde at
forebringe, skulde gaa igjennem ham.
NafionaløkonTidsskr.I.219. (de) skreve . .
en Klage (Chr.VI: kæremaal^ imod Ind-
byggerne i Juda og Jerusalem. Esr.4.6.
Klager og Protester vedrørende Løbene
20 kunne . . indgives til Væddeløbskomiteen.
Vædløb.37. høre klage over, se u. høre
4.4. guds klage, se Gud 4.3.
III. klag^e, V. ['klaqa] (som gengivelse
af dial. udtale: klave. Holb.KR.1.4). -ede
ell. t -te (ReynikeFosz.(1747).43), ogs. skrevet
-de (LTid.1726.62). vbs. jf II. Klage, Kla-
gende, {glda. klaghe (Brandt.RD.1.24), sv,
klaga, wo. klage; fra mnt. klagen, ty. kla-
gen (oht. klagon j)
30 \) (i alm. (tale)spr. nu kun refl.) give
udtryk for stærk sorg ell. smerte i klage-
lyd ell. (sjældnere) ord; jamre (1); klynke;
vaande sig; give sig (ofte m. flg. præp,
(især over; jf. ogs. IV. for 12.3^ og angivelse
af aarsagen). Jeg vil klage og hyle Aften
og Morgen og Middag. Ps.55.18. *Der,
hvor Daaren modløs klager, | Tit den
Viise roelig leer. Rahb. PoetF. 1. 110. Er
det saaledes at være Moder, klagede Ra-
40 chel, da Tvillingernes Strid begyndte i
Modersliv. Kierk. VI. 203. det var deres
Pligt at vende det døve Øre til, hvor bitter-
ligt hun end klagede. JPJac.lI.29. *At se
Mænd falde og dø og ikke klage UFJens.
Di.90. *et ensomt klagende Suk. Stuck.S.
18. klynke og klage, se klynke, om dyr:
naar (vildtet) fanges af eller tages af Hun-
den, klager det. VigMøllHJ.188. \\ refl.
Zions Datters Røst, hun klager sig, ud-
50 breder sine Hænder og siger: vee migl
Jer.4.31. Holb.Bars.1.6 (se ilde sp.118''^).
klage sig (over Pine) i sit Hoved. Høysg.
S. 284. At klage sig i sit Hoved, for sit
Bryst (o: paa grund af smerter i hoved,
bryst) (siges i dagl. Tale.). MO. hvis han
. . giver et Skrig (o: naar han bliver ridset
med en kniv), saa er det en Trold; men
hvis han blot klager sig ved det, saa er
det et vigtigt Menneske. SvGrundtv.FÆ.I.
60 196. (han) klagede sig for Brystet og ho-
stede og harkede Blod og Slim. Skjoldb.
SM.lll. hun klager si^ aldrig, skønt hun
lider meget. D&H. Feilb. OrdbS.(sjæll.,
fynsk), om dyr (vildt): Frem.^^/sl927.om-
slag.3. II (især poet.) i videre anv., om umelo-
disk, sørgmodig lyd. *Højt fra en Hybel kla-
429
klage
klag^e
430
ger I en ensom, falsk Yiolin. S MicLSirener.
(1898)M. *Dørene klager, | Panelerne kna-
ger. I En Piskregn \2igQr.Berg8tedtJV.S5.
2) give udtryk (især i ord) for mis-
fornøjelse, utilfredshed, bekymring
olgn. 2.1) intr. ell. refl.: beklage sig; jam-
re (2); ofte m. flg. præp. over ell. (uden
for forb. klage for helt skind, se ndf., nu
næsten kun dial.) for (VSO. JPJacJ.207.
Feilb.) styrende betegnelsen for den ell. det,
som misfornøjelsen osv. er rettet mod. hvad
klager han over endnu? hvo haver imod-
staaet hans Yillie? Rom.9.19. *Hvi vil du
over Reisens Længde klage? Oehl.L.II.30.
De klagede (nu: klagede over^ at Ingen
sendte Dem Bidrag til Dannevirke. Cit.
1817.(Grundtv.B.I.479). „det er en skam-
melig Priis, som de tage paa det Adresse-
contor". — „Synes du det? Jeg kan dog
ikke klsige.'* Heib.Poet.VI.265. smst.IX.28.
Børnene klagede for (o: over for) deres
Forældre over Tienerens Uartighed. 750.
Hvorfor klager ("CAr. 7/: murrer^ et Men-
neske, som lever? Enhver (Chr.VI: En-
hver murre^ for sine Synd er I Begr.3.39.
klage over ell. for helt skind, se hel
8p.l059^^. li (nu 1. br. i rigsspr.) refl. Jeg
skulde ikke klage mig, om ieg viste ieg
kunde forrette det. Moth.K121. Bønderne
klage sig dog altid og vil have Sædkorn,
enten Aaret er frugtbar eller ej. Holb.Jep.
1.8. (hun har) ingen . . A årsag at klage
sig over os, at vi ikke har villet give
hende Tid til saadant vigtigt Foretagende
(o: at gifte sig).sa.LSk.IV.l. Pigen klager
sig (o: beklager sig over), at hun ene idelig
maa løbe om alt, hvad de skal have og
hTuge.Høy8g.S.123. *jeg klager mig ej mer, |
fordi jeg tidt maa ælte i Bundens Dynd
og Ler. Schand.SD.79. Feilb. spec: klage
sig for, beklage sig over mangel paa.
klage sig for brød. Moth.E122. klage sig
for Penge. D&H. 2.2) m. obj., der betegner
foranledningen ell. aarsagen til misfornøj-
elsen, bekymringen olgn., og hensobj. ell.
(nu kun) flg. præp. for ell. (sjældnere) til;
nu vist kun i forb. klage sin nød (for
en), (klagende) fortælle, betro (en) sin nød
(for at finde hjælp, trøst olgn.). *Hvem skal
i' eg klage mit sorgfulde Mod? . . | Jeg
[lager for Gud, han kan bedst raade Bod.
SalmHj. 590.1. Moth.N113. Han klagede sit
Uheld for sin Ven. VSO. hun fik ingen
Ro, før hun havde tilskrevet Dr. W. og
klaget sin Nød for ham.Hauch.IV .414. (De)
er det første Menneske, til hvem jeg no-
fensinde har klaget mine Lidelser. Gylb.
'1.254. nu stod han paa en Station langt
borte og klagede sin Nød, Han havde
glemt sit Nøgleknippe. .BMcM.?7iZ..95. || f
m. flg. præp. paa: (if. overtro være i stand
til) ved klage at overføre sin nød, sygdom
olgn. paa en anden. (Af Overtro at ville)
klage sin Sygdom paa en anden. Høy 8g.S.71.
3) fremkomme med klage (n.2) (over
nogen ell. noget); især: henvende sig til over-
ordnet, ledende person ell. til øvrighed ell.
domstol med en klage. 3.1) intr., oftest m.
flg. præp. over ell. (især hvor man vil be-
tegne, at noget er utilstrækkeligt, ikke svarer
til, hvad man (med rimelighed) kunde vente)
paa, styrende betegnelsen for klagens gen-
stand, ell. (og) for ell. til, styrende beteg-
nelsen for den, til hvem klagen henvendes.
de klagede paa (1871: anklagedej folket
10 for kongen. lMakk.7.6( Chr.VI). Kongen
hører daglig Sager, og dømmer imellem
de klagende. P/fwi^.Z)P.78i. alle Folk kla-
ger over Mester Gert, at hånd dræber
dem med formegen Snak. Holb.GW.V.l-
Der klages paa Madden. Høy sg. S. 2 62. *De
Gravhøie . . er en Levning af Barbariet;
I Jeg troer, jeg skal klage for (7iu alm.
til; Politiet. Oehl.SH.6. Edvard kan egent-
lig ikke klage paa mig . . Som en Pynte-
20 kone . . styrer jeg ham saa godt ud som
muligt . . ja jeg hænger stundom lidt
laant Stads paa \iam.Eierk.I.331. der klages
over hans mange Forsømmelser. D&H.
klage paa kosten j 3.2) trans. || (nu kun
arkais.) m.h.t. person: fremkomme med,
indgive klage over; anklage, man (skal)
klage hannem for Kongen. DL.2— 17— 23.
hånd truede at klage mig for min Faer,
alleene fordi jeg stod i Dørren, og talede
30 med Jomfruen. Holb.Didr.lsc. *I din Tid
skal du ey alleene vorde klaget, | Men
høre ilde og af alle Efter - Mænd. -FaZsf.
Ovid.104. *Eders gode Farisæer | paa hin-
anden er i Totten, | klage ham som Naza-
ræer. Rich.II.285. jf.: klage én for sin
hoire hånd (o : udøve selvtægt, selv afstraffe
en med prygl). Moth. K 122. Langebek.Lex.
K152c. i forb. klage (en) an, (nu især
dial ) især m. flg. præp. for styrende beteg-
40 nelsen for klagens aarsag. Moth.K121. *Du
skulde andres Nød ey meer, end min an-
taget, I Saa skulde jeg dig ey for Haard-
hed klaget and. Falst.0vid.23. *Jeg Natten
klager an, at den for snart bortsvinder.
Jacobi.SBr.260. *Hun klaged ham an —
saa var Kvinders Skik | fra Josephs Tid
— for utugtige BVik.Drachm.VD.117. Feilb.
klage (en) paa, (arkais., sj.) d. s. hans
Dommere havde troet ham og kastet Haan
50 og Band paa Hr. Søren, fordi han falskelig
havde klaget en Broder paa og villet ære-
skænde ham. EFlindf. Glimt. (1903). 99. \\
m. h. t. sag, forhold olgn., som man er util-
freds med, besværet ell. krænket over: frem-
komme med klage ell. besværing over,
(nu kun i særlig forb., se ndf.). jeg (har)
intet at klage udi dend Post. Holb. Bars.
III.6. Har du noget at klage. VSO. *Saa
drog han bort om Natten, tyst, | Men det
60 skal Ingen klage. CKMolb.SD.289. ordspr.
(nu næppe br.): Lad den klage Vold, som
Vold er gion.CBernh.JJI.79. jf.Mau.ll782.
m. hensobj.: *Ro . . skyndte sig, Kongen
at klage sin Sag.Bagoe8.V.122. m. flg. præp.
Eaa og nu kun mea pron.-obj. i forb. som
ave noget at klage paa en, egl.:have
481
Klange-
Kla|t:eiide
482
noget at rette sin klage over ell. beskyldning
for mod en; nu oftest: have noget at udsætte
paa en. Har du noget at klage paa Kand-
støberne, da maa du komme paa Raad-
Stuen. Holb.Kandst.IV.4. min Herre har
intet at klage paa Legemens Skikkelse.
sa.FantsJI.d. Rugen og Kornet har der
jo ikke været Noget at klage j>slsl. Schand.
TF.I.243. Klag ikke mig Noget paa, for-
klag dig selv. JPJac. 1. 10. jeg har ikke
noget at kla^e paa ham i
Klage-, i ssgr. (af II. Klage ogs. Kla-
ges-, se klage -løs, -maalj. af H. Klage
ell. III. klage; hvor intet angives, til II.
Klage 1 (idet dog flere af disse ssgr. ogs.
kan opfattes som hørende til III. klage 1-2^.
-arie, en. J^ arie af klagende indhold oq
tone. AarhMusik.1923.106. -brev, et. [II]
brev, som indeholder en klage (jf. -skrift^.
\) (nu næppe br.) til II. Klage 1; spec. (i
flt.) om Ovids digtsamling „Tristia": Falst.
Ovid.aS^. 2) til II. Klage 2. Engelst.Phil.
260. Erik Grubbe . . sendte et Klagebrev
til Kongen. Dette Brev . . havde om-
talt alle hendes YoTSQe\sQV.JPJac.I.282.
CP -dis:t, et. (1. br.) sørgedigt; elegi (jf.
-sang 1, -vers^. *Hand følger hvert et Liig,
med Klage-Digt og Tasire. Helt. Poet. 187.
Argus.l771.Nr.26.1. MO. C9 -fuld, adj.
{ænyd. d. s.; 1. br.) om stemme, tale olgn.:
fuld af klage; klagende. Disse Ord igien-
tages . . med en saa klagefuld Stemme,
at Bonden blev bevæget til Medlidenhed.
Holb.MFbl.73. VSO.MO. -kone, en. [III.l]
(nu næppe br.) d. s. s. -kvinde. VSO. -kvin-
de, en. [III.l] om kvinder, der i tidligere
tider, især i Palæstina, for betaling olgn.
græd ell. sang klagesange over en afdød;
grædekone (jf. -konej. Jer.9.17. Mariager.
F.I.10.
klagelig, adj. ['kla-qali] (f klaglig.
Holb.Intr.L45). adv. -t "ell. d. s. (E8.24.il
(Chr.VI). Pont. LP.VIII. 192) ell. (f) -en
(Holb.Plut.II.5. Reskr.''Vd721). {ænyd. d. s.;
jf. ty. klåglich; til III. klage) 1) til III.
klage 1 (og 2). 1.l) (nu sj.) m. passiv bet:
beklagelig (2). han kunde huske . . mange
klagelige B.ændelser.Eilsch.PhilBrev.9. Han
lever i klagelige Omstændigheder. F/SO.
Landets klagelige Tilstand. Bomh.Samlin-
ger.XIV.(1922).23. 1.2) (i rigsspr. nu kun
[Q, især poet. ell. arkais.) klagende; sørge-
lig; ynkelig; klage-, der udbredte sig
en klagelig Lyd for de Børn, som bleve
hegvdsÅtQ.Visd.lS.lO. han (sendte) meget
klagelige Breve til den portugisiske Stat-
holder. Eeiser. 7.1 ,99. paa den klageligste
Maade bad (hun) dem, at sende ham til-
bage. sw8i.I71.583. nogle klagelige Raab.
Ew. (1914). 1.146. Svalen kom fra Søn-
derborg Slot med klagelig Sang. HCAnd.
VIII.107. *kun Blæstens Magelige Orgel
toner | sin Dødssang (o: over de i kampen
faldne) i de frosne Vejtrærs Kroner. Rørd.
OK.59. Feilb. || som adv. vi sang klagelig
(1907: Klagesange; for Eder, og I vilde
ikke græde. Matth.11.17. (Muhamed blev)
forladt af en stor Deel af sine Tilhængere,
hvilket han selv klagelig giver tilkiende
udi Alcoranen. Holb.Hh.lI.37. *Klerkene . .
klynker helt klageligt til Bispen, | at siden
Sotens Dage blev Sognene arme. TJBirke-
dal.(StSprO.Nr.90.47). 2) f til III. klage 8.
m. aktiv bet: som klager over noget; an-
klagende, (slagterlavet har) klageligen . .
10 andraget, at . . de indqvarterede Dragoner
. . offentlig ombære og til Borgerskabet
sælge alle Slags Kjøå. Beskr.'V 41721.
O Klage-lyd, en. {ænyd. d.s.) klagende,
jamrende lyd (jf. -raab, -røst, -skrig, -stem-
me, -tone>. *Arme Negers Klagelyd | Bør
ej skurre hos din Glæde. Thaar.PB.55. *Da
hørte jeg en Klagelyd, og saae | Et Barn,
der klynkende ved Kilden lsia.e. Hrz.VIII.
374. Bergs.PP.91. LCNiels.U.16. -las, adj.
20 (f klages-. Slange.ChrIV.254). {ænyd. kla-
g(is)løs; nu kun poet., 1. br.) som ikke kla-
ger ell. ikke har grund til at klage. Moth.
K123. Da Hertugen dette fornam, at det
var Kongens Alvor, føyede hånd sig udi
alle Ting, saa at Almuen blef klagesløs.
Slange.ChrlV.254. *i de Verdner, hvor en
navnløs Hymne | vaander sin Fryd i klage-
løse Sukke. Drachm.DD.160. \\ f stille
klageløs, stille tilfreds. Moth.K123. VSO.
30 -maal, et. [II ell. III] (dial ogs. Klag(e)8-.
jf Feilb.). flt d. s. ell. f -e (i bet 2: Holb.
DH.L813. Gram.(KSelskSkr.lV.82). JSneed.
III. 314) ell. t -er (LTid.1755.283). {ænyd.
d. s., jf. SV. klagomål, fsv. klaghamal; mu-
ligvis dannet efter (ell. paavirket af) Kære-
maal) 1) (nu næsten kun bibl.) d. s. s. II.
Klage 1. lærer Eders Døttre Klagesang,
og hver Kvinde lære sin Veninde Klage-
ma.al. Jer. 9.20. *Det ynksom Klagemaal dog
40 rørde hendes Blod. Holb.Paars.200. Klage-
maal over de dyre T\dQr.Ew.(1914).IV.
129. Eders Høitider skulle omvendes til
Sorg, og alle Eders glade Sange til Klage-
maal (Chr.VI: begrædelse^. To6. 5.6. hun
(brød) ud i Graad, i Skrig, i voldsomme
Smerter, i vidt gaaende Klage maal. Se Aand.
IF. 219. ApG.8.2(SkatRørd.). 2) (i rigsspr. CP
ell. isærjur.) d. s. s. II. Klage 2; ofte i forb.
som føre (8.2) klagemaal over (en eU.
50 noget) ell. (i) mod (en) (Joh.18.29. Holb.Ep.
IV. 37. PalM.V.342) ell. (sj.) om (noget)
(Slange.ChrIV.748). Naar alle eenstæmmig
klage, saa maa man jo ufejlbar slutte at
Klagemaalet er vel grundet. Holb.Samt.28.
Klagemaal fra fattige Folk saavel over
Politie mesteren som over hans Betjente.
Reskr.^V4l729. Breve fulde af Klagemaal
over ham. Ew.(1914).IV.228. aabenbar fal-
ske Klagemaal (straffes) som saadanne.
60 G00S.III.6I. Jeg anseer (sundhedskollegiets)
Besværinger og Klagemaal for ganske ube-
føjede. BerlTid.V2l907.M.2.sp.3. Feilb.
Klag:ende, et. {vbs. til III. klage (1);
nu ikke i rigsspr.) d. s. s. II. Klage 1. hvor-
for vilde han da saa gjerne høre klagende
og klynkende, siden det hverken var af
438
Klag^epost
Klak
434
Medlidenhed, eller sifJisLd? Ew.(1914).IV.
63. OrdbS.(bornh.).
C3 HLIag^e-post, en. [11.2] (sj.) d.s.s.
-punkt. S&B. -prædiken, en. (nu næppe
br.; jf. -tale) sørgeprædiken. Klage-Prædi-
ken over den Stormægtigste og nu Høj-
saligste Monarch, Kong Friderich den
Fierde.LTid.l?32.19. snist 1746. 769. 03
-pankt, et. [II.2] anklagepunkt; ankepost
fortalt ham sin Historie og endt den med
et Klagesuk over, at Søren var bleven taget
fra hende. JFJac.I.302. jf. (spøg.): Flere
Indsendere klagesukker over Damehat-
tene i (teatrets) Parketloger. PoZ.«°/i2i 909.
6.8p.3. -tale, en. 1) f (jf. -prædiken^
sørgetale; sørgeprædiken. ChrFlensb.DM.I.
21. CFRothe.MQ.L167. 2) [n.2] (nu næppe
br.) klage (2). Han laaner Øret til Folkets
(jf. -post). Kongens Klagepunkter mod lo Klagetaler, som til dets Jubelsange. Mali.
_._ .._. .,_. TT-.„^ ^ .. . ^, .._.- Q^ tjj .tone, en. (poet., 1. br.; jf. -lyd).
* Vredes ey, at jeg indfinder, | Som en
Pengeløs Student | Mig for Eders (o: mu-
sernes) høye Throne | Med væmodig Klage-
Tone. Graah.PT.1.215. PalM.V.317. D&H.
t -ve, en. klagende udbrud. *Opregn mig
Ord for Ord Gudindens Klagevæ. ^oZ6.
Metam.20. smstSé. tU -Ters, et. {ænyd.
d. s.; jf. -digt; 1. br.) sørgevers, -digt; elegi.
min høiærværdige Herre Broder i Christo
ere . . graverende. Ing.KE.II.122. Kierk.
111.285. Becke.HB.135.
Klager, en.person, somklager(sig).
O f CP; sj.) til III. klage 1 (og 2). *Han lyt-
ter — grunder — han veed ei hvad — |
Og maa dog Klageren ynke. Oehl.IIE.103.
2) (i rigfispr. især iD) til HI. klage 3. Moth.
K124. *Kong Christian (befaler) at I efter
lovligt Varsel | Skal møde Eders Klager. 20 Moth.K123. et ey tilforn trykt Klage- Vers
Søtoft.ChrIV.127. Kongen optraadte selv
som Klager. CPalM.0.307. Drachm.M.58.
Feilb.
CP Klag^e-raab, et. (jf. -lyd osv.). med
Taarer og Klageraab jamrede (de) over
Tabet af deres . . Velgiører. IfoZ&.DJff.J.
260. Ps.l02.6(Chr.VI afvig.). VagNyh.V,
1913.Till.3.sp.4. -remse, en. (nu næppe
br.) „En lang og trættende Beklagelse."
VSO. GJ -rest, en. (jf. -lyd osv.; nu 3oEJuelHans.SexNoveller.(1885).76.
over den Høy-Salige Dronning Lovises
Død.LTid.1754.382. MO.
klaglig:, adj. se klagelig. Klages-
maal, et. se Klagemaal. klag^som,
adj. ['kla*q|S(om', -scom] {til II. Klage (1)
c//. III. Élage (1); sj.) klagende; ynkelig.
med Hænderne i Bukselommerne, og i
Takt til den klagsomme Fløjten om hin
yndige Mø, Gine, slubrede han af Sted.
1. br.). *Et Diamante Hierte | Af saadan bit-
ter Klage-Røst, | Bevæges maa og smerte.
Holb.Metam.53. CKMolb.Dante.1.116. Jer.
9.19(Chr.VI: klages røst;. O -sang;, en.
klagende sang ell. digt; sørgesang; elegi (jf.
-digt, -vers;. Holb.Plut.IV.4. *i Evigheden
. . vender sig vor Klagesang | Til Fryd,
naar vi dig atter møde. Oehl.XXI.113. vi
sang Klagesange (1819: klagelig;, og I
ELlak, en. [kla^] fit. -ker ell. f -ke
(Bagges.III.170. Y^O. MO.). {ænyd. d. s.
(jf. æda. (Haraldus) clac (EllenJørg.Anna-
les.(1920).51) som konge-tilnavn), sv. klack,
skohæl, i sv. dial. om klump, fjældspids, no.
klakk, klat, banke i havet, brat klippe, oldn.
(6vi9ris)klakkr, (sky)klump, færøsk klakkur,
pig i kløvsadel, bjergtop, -knold, ogs. : (fiske)-
banke, grund (i havet), shetlandsk ilakki
jamrede ikke. Matth.ll. 17(1907). \\ spec. 40 d. s., nt. klak, klat, plet, mht. klac, d. s. (jf.
(bibl. og teol.), især iflt, om Begrædelsernes
Bog i det gi. testamente (som, traditionen til-
lægger profeten Jeremias; jf. Jeremiade;.
Klagesangene (Chr.VI: de klagelige san-
e). 2Krøn.35.25. Buhl.790. -skrift, et.
II] skrift, som indeholder (en) klage, t) f til
I. Klage 1 (jf. -digt;. Moth.Ki23. VSO.
MO. 2) (i rigsspr. især Qp; til II. Klage 2:
skriftlig klage; anklageskrift. Pflug.DP.744
ty. klecks;,' muligvis opr. to forskellige ord,
nemlig dels et ord m. bet. „klump" olgn., dels et
m. bet. „klat", det sidste opr. lydord („smæld"),
jf II.-III. Klak; sml. Klik) 1) (nu kun dial;
jf.: „ved at ^aae af Brug". Levin.) (smuds)-
plet; klat; især: blækklat (jf. Blækklak).
*(jeg) sætter femten gange Klak; | Dog
hitter ey en Glose. Reenb dl. 106. *At der
er Klak i dig (o : en bog), det tør du ikke
Klageskrifter og Protestationer, som ("ew^- 50 regne; | Thi hvo dem seer, kand see, at
IcBwdeme; allerede hafde indgifvet imod Re-
solutionen. Slange.ChrIV.1120. Leth.(1800).
UO. Feilb. d -skrig:, et. {ænyd. d. s.)
khgende, jamrende raab ell. skrig (jf. -lyd
osn.). Formedelst denne Ulykke giorde
Folket saa lydeligt et Klageskrig, at En-
gelænderne lettelig kunde høre det. JBei-
ser. 1.283. Ew.(1914).1.246. Kierk.VIII.319.
mit Klageskrig (Chr.VI: min hylens ord^.
de af Taarer er.Falst.Ovid.2. æ . . forvol-
der (ofte) klakker i skriften, naar pennen
er ikke skarp skaaren. Høysg.2Pr.22. *Jeg
selv har seet den store Klak (o : paa væg-
gen i Luthers værelse paa W artburg), \ Som
ingen Kalken meer kan tvætte. ^a<7^es.
III. 170. OrdbS.(Loll.-Falster). jf.: *Hvad
i Øiet stak, | Var en Farveklak. Oehl.
XX.131. II foverf.: plet (paa ære, rygte);
Ps.22.2. -s-les, adj. se klageløs. -s-maal, 60 skamplet; lyde.Moth.K124. *han springer
et. 8« Klagemaal. O -stemme, en. (jf.
-lydisv.; nu 1. br.). Holb.Hh.1.498. MC
BruuKPF.II.23. MO. tU -suk, et. dybt,
klagende suk; ogs. i videre anv.: klage (II.l).
OraahPT.II.48. *Jeg hørte under Jorden
dine Klagesuk. Oehl.ND.151. Marie (havde)
hist og her | Forbi en Deel af dennem
(o: af anerne). Der synes ham som Klak-
ker i I Hans Stammebog at vieie.Falst.
137. *Set ey din Næste I En Klak og Lyde
paa, I Tal til hans Beste. Brors.134. Grundtv.
Udv.V.415. *I haver sat en Klak I Paa
I. Rea^.rykt »/b iM8
485
Klak
klam
436
Æren min. Cit.l816.(Blich.(1920).IV.102).
MO. om fornærmelig ytring: (han) har sat
denne Klak (o: et mod jyderne rettet digt)
allerforrest paa sin Avis. Blich.(1920).ViI.
95. jf.: *Paa mig end ikke hæfter | Den
største Løgne-Klak. /SfMfe.75. 2) f kladde
(2). „Har du reenskrevet Copien af forrige
Uges Udgifter?" — „Ja Herre! her er
den." — „Er den confereret med Klak-
j^en?** Holb.Stu.IA. samme Dag var .. et
tydsk Efterstykke, færdigt paa Klak; jeg
vilde skrive det paa dansk; men forgiæ-
ves. Rahb.E.II.223. Han saae min første
Klak. FSO. II ogs.: (8krive)hog olgn., som er
overklattet med blæk. Moth.K124. 3) (om lign.
bet. -udvikling jf. I. Klampe 3; sml. ogs. HI.
Klap^ om mindre stedligt omraade. 3.1)
f fiskeplads, fiskegrund i havet. Fiske-
klakkene. Skrivter afNaturhistorie-Selska-
bet.V.(1799).80. 3.2) (jy.) lavt stedimarsk-
eng. VSO. MDL.
II. Klak, et. [kla^'] (jf. nt. klak, knald,
klask, mht. klac, d. s., samt sv. dial. klakka,
slaa, no. dial.kisLkksij slaa, klaske, smælde,
eng. clack, klapre, pludre, ty. klecken, slaa,
klatte olgn.; lydord; se I. og IH. Klak; sj.)
om smældende lyd: smæld. Han smækkede
sine Tænder sammen med et Klak. AKohl.
MP.III.321.
III. (D Klak ell. Klakke, en. [kla^,
'klag 8] (ogs. Klake (se ndf.) ell. m. fr. skrift-
form: Claque. Lundb. JLHeib.f StSprO.Nr.
118.20)). (fra fr. claque, egl: dask, der at-
ter er laant fra germ., jf. nt. klak, mht. klac
u. n. Klak; jf. Klakør) især om udenl. teater-
forhold: trop af (lejede) (teater)klappere
(som skal sikre et stykkes ell. en skuespillers
succes); forklapper-, klakørtrop. Klake
i det kgl. Tea.ter.VortLand.^y6l906.2.sp.3.
Billedhuggeren Kleon, der under Eupho-
rions Tale havde organiseret sig som fast
Klake, modtog (angrebet) på den bedste-
borgerlige Pengepung med fanatisk Tram-
Een.Blaum.Nymferne8Brønd.( 1911 ).lll. Bet
la . . nær (for taleren) at sørge for en
paalidelig Claque. JLHeib.(StSprO.Nr.ll8.
20). Der kom ingen falske Klapsalver fra
Klike eller Klake. Rør d.TB. 142.
t Klak-bog:, en. [1.2] (ogs. Klakke-.
VSO.). kladdebog. Moth.K124. VSO.
Klake, I. Klakke, en. se IH. Klak.
II. klakke, v. ['klag8] -ede. vbs. f -ning
(VSO.), jf. Klakkeri." {ænyd. klacke, d. s.
(Pouch.Fragstycker oc Ordsprog.(1611).H7v),
ogs.: ødsle (bort), no. klakke, mnt. klacken;
til I. Klak (1); nu næppe br. i rigsspr.) 1)
trans.: tilsmudse med plet(ter) ell.klat(ter);
sætte (blæk)klat(ter) paa; tilklatte;
især i perf. part. ell. i forb. m. adv. over
ell. til. Moth.K125. *0m Skriften Makket
er, da har det Aarsag vaaren, | At Naso
sad og græd, den Tid hånd skrev herpaa.
Fal8t.0vid.50. det Exemplar (af den augs-
burgske konfession) de her havde med sig,
var adskillige stæder raderet og Makket.
Tychon.AB.182. Brefvene saae ilde ud og
vare Makkede. Slange. ChrlV. 1059. Han
har klakket hele Papiret over. VSO. [\
overf., i (foragt) udtr. for daarligt skriveri.
*Gid da . . I Det (o: kistelaaget) blive maa
med denne Indskrift siret: I „Han (o: en
rimsmed) intet Ondt bedrev, kun Makkede
Fapiret*". HCAnd.SS.XII.il. 2) intr., om
pen olgn.: give (blæk)klat(ter) fra sig;
klatte; om person: slaa klat(ter); klatte.
10 *den høie, reene Pen, | Der let ei Mak-
ker, Klakken slænger hen. Bagges.IJI. 169.
VSO. Pennen Makker, ili O. bilU'dl.: Skieb-
nen begynder stærk at radere i Din Ægte-
skabs-Contract. Den klakker o^ forban-
det i min. 0/w/8.(rZ).58. II overf., % (foragt.)
udtr. for at skrive, forfatte daarligt (jf.
Klakkerij. Han (o: en negerkonge) Makker
gierne paa Papiir, og sender mig ofte
%Teve. Keiser. IV. 485. Anm. vil . . give ham
20 (o: digteren) det Raad: herefter at studere
mere, at klakke mindre, og skrive bedre.
Molb.(MdsskrLitt.X.882;jf ovf. l.Sff.).
t Klakkeri, et. vbs. til UI. Makke; ogs.
konkr.: daarlig skrift. Moth.K125. VSO.
K lakord, et. se Klavikord.
Klak-papir, et. (nu næppe br.). 1)
[I.l] blæksug ende papir; klatpapir. Fhys
Bibl.IV.336. VSO. MO. 2) [1.2] papir, som
anvendes til kladde (2). Moth.K124. VSO.
30 II om makulatur. Skriftet (o: en opbyggelses-
bog) (maa) være giort til Klak-Papiir, si-
den det nu har den Ære at være rart
(o: sjældent). Reenb.II.125. f -vorn, adj.
[I.l] tilsmudset med (blæk)klatter ; klattet.
Moth.K124. en Makvorren Skrift. VSO.
Han skriver saa Makvorren. smsi.
CP Klakar, en. [kla'kø-V] (m. fr. form
Claqueur. Meyer. ^'^) flt.-hr. (fra fr. claqueur,
til claque, se III. Klak) især om udenl. teater-
40 forhold: (lejet) forklapper. * (teater direk-
tører) maa sikre sig . . et Compagni | Af
faste solide Kl2i^øxeT.Bøgh.llI.22. Han
havde nu som i gamle Dage Trang til et
Publikum, til K.laikøTeT.Schand.TJM.242.
Premiere. Tæppet ned efter tredje Akt.
Klap, som var hele Publikum Klakører.
AB.enningsen.PD. 75.
1. 1 Klam, subst. (fra ty. kla.mm, luft-
rørskrampe m. m., jf. ty. Mamme, mht. klam,
50 klemmelse, oeng. clam, greb, lænke; besl. m.
II. klam, I. Klamme, II. klemme) hvad
der klemmer, virker beklemmende,
hindrende olgn. I) stivkrampe hos hi-
sten (jf. I. Klem 1.2 beg. og I. Klemme I2).
Tullin.ll.365. 2) uegl, om hvad der hindrer
lungernes ell. stemmens fulde brug. *Tog hv^er
sin Laas fra Munden | Til Trudsel i den
Sal . . I Tog hver sin Klam fra Struben |
Til Raaben i den Ørk. Bagges.Danf.I.178.
60 II. klam, adj. [klam'J (ænyd. d. s., sv.
diaZ. klam; fra mnt. Élara, trang, fastslut-
tende (i nt. ogs. : fugtig, klæbrig), mht. klam
(ty. klamm^, klam, tætsluttende; sandsynlig-
vis besl. m. II. Memme) !) (nu 1. br.: jf. II.
klamme 2.i^ om sne: som er ved ai tø (og
derfor let lader sig kryste). Moth.Kl45. *den
487
Klamiy
Klamme
488
kolde klamme Sne. Bedt.SD.22. MO. i sam-
menligning: *Men mat, som krystet af den
klamme Snee, | . . staae Canovas Støt-
ter I Mod Thorvaldsens. OehLL.II.42. 2)
(let) fugtig og kold (i olm. spr. især om
tøj, (den normalt tørre) hud og om luften).
*saa klæbe de frosne | Klamme Læber til
Baldurs Mund sig. Oehl.ND.193. 'Min Døds-
stunds klamme Sved. sa.EA.297. *der (var)
klamt og fugtigt hist i Bjerget. Hauch.SK.
87. en klam iiiange.HCAnd.VI.lSS. han
havde altid kolde og klamme Hænder.
Eolst.V.199. *I Natten klam og kold, | Bag
Fredericia Vold | Forventningsfuld og taus
staaer Danner-Hæren hold. ARec1ce.l9. Nu
aabned (døren) sig, og et klamt Pust af
Blæst og Taage gled over hendes Ansigt.
Nathans.S.152. klamme, tilrøgne Krostuer.
Bogan.II.48. klamme lagner j || P billedl.,
i forb. m. Haand, især i udtr. lægge en
klam haand paa noget, kvæle, lamme,
tilintetgøre noget. *en qvalfuld | Erindring;
de forsvundne Tider træde | I mine Drøm-
me frem, og gjøgle for mig, | Bedaare
mig, indtil mig atter vækker | Det Virke-
liges klamme Hsiand. Hrz. XVII. 94. *Da
freb ham Haabløshedens klamme Haand.
*alM.V.445. nu vilde Verden lægge sin
klamme Haand paa denne eneste poeti-
ske Blomst, hun kiendte. Goldschm.VIII.
44. Svenskernes Ophold paa Øen (o:
Samsø) lagde en klam Haand paa denne
lokale Form for Forlystelser (o: retstræt-
ter). AchtonFriis.D0.il. 15. \\ overf., dels (O)
om tanker, følelser olgn. ell. udtryk herfor.
den samme Angest, som var paakommen
ham Dagen iforvejen, faldt klam og knu-
gende over ham. Schand.TF.I.174. en Skø-
ges sjælløse, klamme Begær. JPJaci.-^i^.
Welhavens klamme og stive Sonnetter.
HSchwanenfl.H W.188. dels (vulg.; 1. br.) om
ubehagelig situation olgn. (jf. H. en 26 og
kold i lign. anv.): Det er alligevel en klam
en, sagde hun saa, — vel næsten nok til
at rogenere (d: ruinere) sin Mand? CFMor-
ten8.SV.69.
Klamaj, en. [kla'mai'] (ogs. skrevet Kla-
mej. VSO. J/". Klamejjærn. TeknMarO.).
flt. -er. (fra ty., nt. klamei, hoU. klamaai,
(vel egl. forkortet for ty. klameieisen osv.) til
nt. klameien osv., se klamaje) ^ jærn (med
skaft), som anvendes til at klamaje.
VSO. Harboe. Mar O. IdrætsB.1.367. kla-
maje, V. [kla'mai'a] (ogs. skrevet klameje.
VSO.). -ede. \fra ni. klameien, kalmeien,
hoU. klamaaien) ^ v. hj. af en klamaj og et
klamajslag bringe det gamle værk dy-
bere ind i naaddet, forinden fartøjet
kalfatres ell. digtes. VSO. Klam aie Vær-
ket ind. Funch.MarO.II.73. D&H. Kla-
ij-hammer, en. (A,; nu 1. br.) d.s.s.
-slag.Har6oe.MarO. Sal.'XIII.394. -jj
et. vt (jf- Klamaj;. TeknMarO. -slag:, et.
A, hammer, som bruges, naar man klamajer.
VSO. Funch.MarO.IL73. OrdbS.
Klamamns, en. [kla'ma*mus] flt.-{8)er.
(sv. klamamus, d. s., ogs.: skrig, jamren, bul-
der, af lat. clamamus, „vi raaber", af cla-
mare, raabe, skrige; dagl., spøg.) nedsæt,
betegnelse for en (meget) lang ell. omstæn-
delig skriftlig redegørelse („smøre").
han (blev) meget vred og skrev en Hob
Bebrejdelser imod mig sammen . . Da
denne Klamamus kom til Professor Balle,
lod han mig kalde, læste Ramsen op for
10 mig. Tauber.Dagb.146. *Vor Forvalter si-
ger altid, I At jeg som Ingenting kan
skrive ned | En lang Clamamus. fZr^r.F/JI.
81. ThitJens.FS.173. Han havde en Kla-
mamus, som (præsten) havde skrevet, og
hvori der stod, at Manden var blind og
uden Forsørgelse, og gode Folk skulde
hjælpe ham og give ham Penge. Thuborg.
K.37. II ogs. (nu 1. br.): anmærkning i
karakterbog olgn.; skriftlig irettesættelse.
20 Jeg fik en „Clamamus" som vi kaldte det,
i min Charakteerbog. Oehl.Er.1.48. D&H.
jf.: derpaa læste jeg Brevet, som inde-
holdt en slem Klamamus til mig, ikke
med megen Fornøielse. Cit.l794.(VorFor-
tid.III.(1919).251).
Klamej, klameje, se Klamaj, kla-
maje.
GJ Klam-hed, en. ['klam-] den egen-
skab at være klam; ogs. mere konkr.: kold
30 ell. kølig fugtighed. vAph.(1759). (høet havde)
saamegen Klamhed hos sig, at jeg fandt
det fornødent at lade det ligge løst paa
Loftet nogle Dage. Olufs.NyOec.1.4. *Natte-
taagens Klam hed. Pa^M./i/.i^Jf. hun følte
en kold Klamhed bedække hendes Hud.
Schand.F.207. *Kulde og Klamhed igjen-
nem Frakken trænger. DracAm.Z>.5i. overf.:
Lad Mismod og Vantro liste deres Klam-
hed ind over vore Sind. GyrLemche.(Kv
AQ Samf. 1912. 182. 8p.2).
I. Klamme, en. ['klamø] flt. -r. {ænyd.
d. s. (i bet. 1); fra mnt!ty. klamme, oeng.
clamm, greb, fæste, lænke; besl. m. H. Klam-
mer; jf. 1. Klam, Klammert) 1) 0 en
(2 gange i ret vinkel) ombøjet ell. krummet
(metal) klemme ell. hage, som anvendes til
at fastgøre ell. sammenholde planker olgn.
med; ogs. om andre indretninger af lign.
form iU at omklamre og fastholde noget med.
50 *(mit sovekammer er) Sex Brædder og to
Klammer (o: en kiste). Bagges.NblD.352.
Messing- Haandgreb med Klamme for
Æsker. Værkt. 73. Det er vigtigt at be-
skytte Endetræet (af bøg) mod for hurtig
Udtørring eller at slaa Klammer i det for
at hindre, at det flækker. Suen8on.B.II.124.
Undertiden forankres nogle af Stenene (o:
fagadestenenej til Bagmuren med Klam-
mer, swsf. J/i. 5i 9. jf.: I et Hjørne (o: i et
60 fængselsrum) er en Træklamme, som
kan hæves, og igjennem hvilken den
Fangne stikker sine Been, og saaledes
holdes til Stedet. NyeHygæa. 111.(1824).
337. 2) om et enkelt af de to halvrunde
ell. skarpkantede tegn, som anbringes
omkring et indskud ell. parentetisk be-
28*
489
klamme
Ula.nkmera.gtig
440
mærknina i en tekst; parentestegn; ogs., i
særlige forb. (se ndf.), i ent. om begge pa-
rentestegnene. [ ] Klammer . . bruges i
Udgaver af en gammel Tekst, til at ind-
slutte et Ord, som vel står der, men sy-
nes at være uægte og at burde bort-
kastes. JKasfe.iic^sfer. 554. *Tantesprog er
Tankesprog med Parenthes og Klammer.
Bergs.B.72. Hvor jeg har kunnet, er For-
tællingen bleven stedfæstet ved et Steds-
navn i Klammer, hvilket betyder, at Skik-
ken der bliver eller er bleven brugt Feilb.
BL. r. II (fagl.) m. nærmere bestemmelse efter
tegnets form (ell. anv.) : runde klammer
mods. kantede, skarpe ell. kritiske
klammer, om henholdsvis ( ) og [ ]. Pa-
rentheser (o: runde klammer) og kritiske
Klammer maa ikke benyttes i Flæng. Sel-
mar.^27. SaUXIV.93. \\ sætte (olgn.) i
klamme(r), anbringe parentestegn omkring,
jf.: Der er jo desværre dem, der tror, at
(Bornholm) ligger i en Klamme oppe til
højre paa Danmarkskortet sammen med
Færøerne og Islsind. PoU/el 914.3. i sam-
menligning : Fru B. havde staaet med Ar-
mene i Buer ud fra sig, som om hun satte
sig selv i Klammer af bare Forbavselse.
ZakNiels.GV.15?. 3) buet ell. (dobbelt)
vinkelbøjet streg, som (i marginen) om-
slutter ell. forbinder flere linier, ord
olgn. for at betegne disse som sammen-
hørende; J" spec. om accolade (jf. Indklam-
ring slutn.). MusikL.( 1801). 131. det fir-
kantede (vaabenskjold)f hvis nederste Rand
er formet som en KlsLmme.PBGrandjean.
Heraldik.(1919).53. Ved en Klamme an-
gives, at Kandidaterne samtidigt er op-
stillede i vedkommende Opstillingskreds.
LovNr.l39^^U1920.§33.
II. klamme, v. ['klams] -ede. {i bet. 1
fra ty. klammen, føje "fast sammen (af ty.
klamm, i bet. „tætsluttende''; se u. II. klam 1 j,
i bet. 2 af II. klam) 1) f klemme; trykke
sammen. Moth.K145. 2) til II. klam. 2.1)
(jf.ll.klsim 1) t om sne: begynde at tø;
blive klam. Moth.KléS. Sneen klammer.
YSO. 2.2) \ om taage olgn.: gøre klam;
bringe klamhed med sig. Det var be-
gyndt at blive nattekøligt. Solen var
gaaet ned forlængst og en drivende Gus
fra Havet klammede og gav Kuldegys.
EErichs.N.100.
III. klamme, v. ['klama] -ede. {til I.
Klamme (2 og 3); jf. IL° klamre (1); 1. br.)
sætte i klamme(r), parentes; indklamre.
II perf. part. brugt som adj. (efter en liste
med en del former i parentes:) Alle klam-
mede former . . har tonen på endestavel-
sen. Vemer.275. \\ i forb. m. adv. ind (jf.
indklam mej; billedl.: Langt ude gaar So-
len ned i brandrød Os, en Skystribe lig-
ger derovre og breder sig langt ind i
Uendeligheden. Som en gloende Steppe-
brand klammer den Horisonten ind. And
Nx.PE.II.186.
I. I^llammer, en. ["klam'ar] uden flt.
(ænyd. d. s., sv. f klamber, klammer; lyd-
ord, se II. klamre; jf. Klammeri) 1) (nu
kun dial.) stærkt larmende lyd; støj;
larm; især (m. overgang til bet. 2): larmen
af( højrøstede) mennesker; og8.(jf.jy. kl am-
merhus, huggehus, klammerkølle, rangle):
hamrende ell. klaprende lyd; klamren.
Moth.K127. *Mand alles Munde hørde
gaae | Med u-ophørlig Klammer. Cit.1709.
10 (Thott4'>1524.104). ^Menniske eller Diæ vel,
vil du høre mig uden Klammer?** — „Det
er Qvintiliani Lærdom." — „Gid Fanden
havde din Svadsen." Kom Grønneg. II. 40.
hverken om Dagen ej heller om Natten
hørtes nogen Klammer eller Aliarm (paa
gaderne). Slange. Chr IV. 100. Da Kongens
Hest kom paa disse Planker, blef hånd
. ♦ imod sin Sædvane af dend Klammer,
som Plankerne under Hestens Fødder fra
20 sig gaf, gandske skye. sm8t.552. VSO.
Lyngjærn og „Gammelmand" skar sam-
men bag i Vognen under hørlig Kla.m-
mer. Aakj.VB.126. det rev og ruskede i
det forlappede Hustag, og de smaarudede,
skævtsiddende Vinduer sad imellem i én
klirrende KlaLmmeT.Bregend.DN.98. 2) (i
rigsspr. nu kun arkais.) (højrøstet) skæn-
deri; klammeri; kiv; trætte. Moth.K127.
*Bort Klammers Hede | Og bittre Miners
30 Mord. Brors.133. vor unaturlige Klammer
med os selv; vore Tankers TveårsLgtLodde.
NT.33. jf.: *Grammatici, som yppe Bog-
stav Klsimmer. Holb.Metam. 90. || især i
forb. m. ord af lign. bet. *Strid og Klam-
mer. B^oZ6.Paars.i 8^. den Klammer og
Trette, som kommer af Loves MsingfoT-
åighed.LTid.1746.234. *Der hersked Kiv
og Klammer | Paa den Tid i vort Land, |
Mod Kongens Vælde reiste | Sig Bonde
40 og IierTemsind.Winth.EF.177. Leop.EB.l.
hendes Ægteskab, med Jammer og
Klammer, med Slid og med Strid. Budde.
F.186. II talem. sydostblammer ogkvinde-
klammer ender gerne med vand, se u.
Blammer 1.
IL Klammer, en. ['klamsr] flt. klamre.
{sv. klammer; fra ty. (mfit.) klammer, jf.
no. dial. klomber, klamme, klemme, snæver
bjærgkløft, oldn. kl^mbr, klemme, knibe; besl.
' D m. I. Klam, I. Klamme; jf. Klammert, IH.
klamre) 1) fø, nu 1. br.) d. s. s. I. Klamme 1.
VSO. gjøre fast ved Klamre. MilTeknO.
Søm, Spiger, Klamre (Flad- og Kryds-
klamre). Feltarb.56. Aller. III. 168. jf. Jærn-
klammer. 2) (nu næppe br.) d. s. s. I. Klam-
me 2. VSO. Klamre i Bogtrykkerier og
i Prent. MO. 3) (sj.) d. s. s. I. Klamme 3.
(jeg) slaar en Klammer mellem Deres og
mit (navn) og skriver i Randen (o : af frem-
60medbogen): „Auf Hochzeitsreise nach Pi-
la.tns.'* Fønss.UA.144.
t klammer-a&:ti8:, adj. [1.2] kivagtig;
trættekær (jf. -vornj. Moth.K127. Hånd er
jaloux, fortrædelig, klammeragtig, saa-
snart noget gaar ham vmod. KomGrønneg.
III.134.
441
klammerere
Klampe
442
klammerere, v. [klama're-ra] (jf.
Klammeri, I. klamre; nu næppe br.) d.8.8.
II. klamre 2. han (havde) hørt ham smelde
og klammerere med sin Hustru. Cit.1736.
(AarhKhhAmt.1926.122).
Klammer-lorbindeli^ie, en. [11(1)]
(tøm.) forbindelse af to bjælker v. hj. af
klammelignende træstykke ell. lask. Wagn.
Tekn.532.
Klammeri, et.[klama'ri'] flt.-er,{ænyd. lo
d.s., SV. klammeri; af I. Klammer; dagl)
(højrøstet) skænderi; mundhuggeri;
ogs.: skændsmaal, som gaar over til
haandgribeligheder; slagsmaal. hvad
er der for en Aliarm bag Skiermbrettet,
det lader som Kldmmener. Eolb.Bars.III.6.
Ulighed i Meeninger uden Fiendtlighed,
Disputeren uden Klammerie. Bagges.NK.
201. *Paa Klammeri begyndte de, det
næsten | Var kommet til en Strid. Heib. 20
Foet.IV.329. det var Klammeri paa Liv
og 'Død.HCAnd.1.23. AndNx.FF.19é. \\ især
i forb. dels m. præp. i som give sig (Kom
Grønneg.I.276(se give sp. 990^^). Høysg.S.
282), indlade sig (Goldschm.YL360),
(1. br.) indvikle sig (Holb. Jean. 1.4),
ligge (Moth.E127. Langebek. Breve. 30.
Luxd.FS.21. VSO. e.alm.), rage (s. d.) ell.
(navnlig) komme i klammeri med ell.
(m. flt.-subj.; nu 1. br.) sammen (Holb.30
Bars.II.6. KomGrønneq.III.82) olgn. naar
hånd er i Trette og Klam mer j mod no-
gen. DL.6—10—1. jeg (faar) Skieldsord
og Vand over Hovedet. Hvorudover saa-
som Ulycken aldrig er eene, jeg kommer
i Klammerie med Musicanterne. S^oZ6. F^s.
V.5. Gylb.Novel.IL62. l)e(D: storkene) hyg-
gede Rede, og kom saa igjen i nyt KIsljh-
meri. ECAnd.VI.363. Du vil i Klammeri
med mig, tror \eg. JPJac.II.198. Han var 40
en brutal Fyr, som man nødig lagde sig
i Klammeri meå.EmilRasm.F18. dels som
brJ
CÉi
obj. i udtr. som yppe ell. (nu næppe
're (Eolb.Jep.V.4. ECAnd.VI.363.
krnh.X.173) klammeri (med) olgn. Ey
Børnlille I ypper ingen Klammerie. fi^o/6.
Pants. II. 2. Ihvorvel Surate beboes af
mange adskillige Nationer, yppes der dog
sielden KlsLmmerier. LTid.1726.366. Skur-
ker (o:)Fsittig-Fo\k eller de, som vi have 50
Klammeri med. PAEeib.US.566. Professo-
rernes Piger yppede Klammeri i Frue
Kirke, fordi de vilde tage Sæde efter de-
res Herskabers Rang. ClPet.0.100. Baud.
E.186. OrdbS.(sjæll.).
t Klammeri, en. flt. -er. (a/*II. Klam-
mer; jf. Sandfeld.S.^61) d.s. s. I. Klamme,
II. Klammer. 1) d.s. s. I. Klamme 1. Eal-
lager.347. 2) d. s. s. I. Klamme 2. LTid.
1725.733. alt det som er indrykket i Tex- 60
ten imellem Klammerter, eller i Paren-
theser, ere mine Anmærkninger. Tode.KD.
VIII. Grundtv. Da. Ordsprog. (1845). r. sa.
Damk.III.lO.
Klammer-nrt, en. [1.2] (ænyd. d. s.;
nu næppe br.) 3( om forsk, planter af snerre-
slægten, især om gul snerre, Galium verum L.
(som if. overtro ved at strøs paa gulvet frem-
kaldte klammeri, slagsmaal). J Tusch. 96 ff.
LTid.1753.362. Naar Klammer-Urten paa-
lægges udvortes læger den Rosen og
brændte SsiSir:vAph.Nath.IV.360. f -vorn,
adj. [1.2] f-vurren. LTid.1727.137). d.s. s.
-agtig. Hånd er et klammervorn hoved.
Moth.K127. Legem og Siel, ligesom klam-
mervorne Mand og Kone, kives saa længe
de ere sammenføiede, men ville dog ikke
gierne skilles Sid.Lodde.NT.33. Leth.(1800).
Klamp ell. (alm.) I. Klampe, en.
[klam' 6, 'klam 6a] flt. klamper ell. (i alm. spr.
sj°) klampe (Frem.DN.333. KuskJens.Søm.
75). (ænyd. (flt.) (træ)klamper, sv. wo. klamp,
isl. klampi; jf. (m)nt. klampe (hvorfra ty.
klampej, klampe, klods, klamme, eng. elamp,
klods; besl. m. Klab, Klimp, Klump; jf. II.
og III. klampe, klampet || formen Klamp
er nu uden for dial. 1. br.: J Paludan. Møen.
IL(1824).261. MDL. Eaandgern.l5. Kusk
Jens.S0m.75. Feilb. Thorsen.152. OrdbS.
(sjæll, fynsk), jf. VSO. Saaby.')
i) (dial.) lille stykke af noget; klump;
især: klump af tøsne (ell. fugtig jord), som
sætter sig under fodtøj olgn. (jf. Is-
klampe j. en klampe jord. Moth.K128. Isen
tages op i store Klamper. Langebek.Lex.
K155C. MDL. Esp.172. Feilb. OrdbS. (sjæll,
fynsk), jf.: han gik dær . . med Muld-
k lam per under Træskostøvlerne. FeiVwp.
KM.IO. Han kom listende ind fra Gaar-
den med Sneklam per under Træskoene.
EErichs.IKnibe.(1908).70.
2) om mindre (træ- ell. metal-)klods
af forsk, form og anvendelse. 2.1) især i flt,
om (jærnbeslaaede) træklodser (ell. læder-
stykker), som anbringes under træsko-
(beder) for at skaane dem ell. for at gøre
dem højere (jf. I. Hov 2). Junge. MDL.
(han) støttede sig nu og da til et Hus for
at tømme Træskoene eller banke Sneen
ud mellem KlsLmperne. AndNx.S.59. Han
kendte dem (o : nogle spor) straks, de store
Klamper under Træskoerne og de lange
Skridt. Søiberg.LL.96. Feilb. Thorsen.152.
Esp.172. IJ (nu kun dial.) om en slags træ-
tøfler (for kvinder). Moth.K128. Levin.
hans lange Knokkelfødder stak i et Par
Kl8LmpeT.JVJens.SS.28. Feilb. jf.: Sterk-
odder lod sine Folk tage Træklamper
paa under Fødderne, og bleve de der-
ved i Stand til at trænge ind i tykkeste
Skove og Udørkener. Suhm.Eist.I.197. Et
Par Malajdamer kommer gaaende . . med
Træklamper paa de bare Fødder. JVJens.
OM.67. 2.2) (fagl. ell. dial.) mindre (træ-
ell. metal-)klods ell. pind, der anven-
des som bede (III.l), som støttende ell.
afstivende underlag, til fastgørelse
af en tovende olgn. (jf. Aare-, Baads-,
Bakse-, Beddings-, Falderebs-, Fange-,
Hals-, Hulklampe ofl.). (medicinkisten maa)
med Klam per forsvarlig surres fast til
Dækket. Cit.l 7 89. ( Søkrigs A?Aaaa4 ";. Klam-
443
klampe
klampet
444
f)erne paa Blokvognen . . danne Tappe-
eier for Kanonen. MilTeknO. Funch.MarO.
J.i65.CA;a;?<a/nen) ruskede lidt i ToUeroerne,
Klamperne paa Essingen, hvor Aarerne
skulle gWåQ.urachm.PV.SS. Gnudtzm.Husb.
141. Fartøjerne hænge enten udenbords
under Jollebomme . . eller de staa inden-
bords i Klamper. ^ar<iew/Z.Søm.i JOS. alle
Fangsnore (o: i en gymnastiksal) maa . .
have hensigtssvarende Klamper og fast-
gøres sømandsmæssigt paa disse. Gymn.I.
61. Feilb. jf.f: Imod Aftenen kom Maha-
met til Mequinez ridende paa et Muul-
Esel og havende Armen i et Bind, Beenet
udi en Træ-Klampe (a: træskinne ell.
lign.) og Hovedet i sit Klædebon indvik-
let, i Tid. i 756. 54 S>. II (s;).) hvirvel (3.i).
vil man have frisk Luft, maa man gaae
udenfor, dreie Klampen fra og løfte Vin-
duet af. Tolderl.F.IIL181. 2.3) (jf. I. Klap
4.1 ; dial.) træklods ell. -bøj le (ijærnlænke),
der anbringes som hilde paa løsgaa-
ende kreaturer. VSO. MDL. Feilb.
3) (jf. lign. bet-udvikling ved I. Klak (3);
sml. III. Klap; dial.) om mindre stedligt
omraade. 3.l) grund i havet; fiske-
grund. En Time senere gled Skibet . .
ud af Fjorden, og styrede ned mod Klam-
perne ved Rørvig. Etlar.DV.299. 3.2) som
marknavn, især om sid ell. lav engstræk-
ning; fx. Søklampen, eng ved Arresø, jf.
OrdbS.
II. klampe, t;. ['klam &a] -ede. vbs.-ning
(s. d.). {sv. dial. klampa (i bet. 1); aft. af
I. Klampe; jf. III. klampe, klampet samt
klumpe; især dial) 1) til I. Klampe 1, især om
tøsne: sætte sig fast i klamper under
fodtøjet, det klampede saaledes under
Støvlerne, at de knap kunde slæbe Benene
med sig. Grundtv. Saxo. III. 338. MDL. *De
snubler. Sneen klamper.Eør<f.GZ.4-2. Feilb.
Esp.173. OrdbS.(Loll.-Falster). || ogs. dep.
(Thorsen.lo2) ell. (sj.) ref,. (D&H.). \\ (sj.,
nu næppe br.) m. obj. *Vinter-kuldens hvas-
se Fug I . . klampede hans Hæle. Sort.P
Skan.l. 2) til I. Klampe 2. 2.1) forsyne
med klamper. \\ til I. Klampe 2.i. Levin.
I Formiddag været ovre ved Hjuleren . .
for at faa mine Klodser klampet. Cit.1864.
(RibeAmt.1913.601). en ældre Mand (sad)
og klampede Træsko. FBon. Hjemstavns-
Billeder. (189 2). 37. Træskostøvler . . klam-
pede med BMBdk.PolitiE.Kosterbl.''^M1923.
Lsp.L Thorsen. 152. OrdbS.(Loll.-Falster).
klampe op, d.s. Esp.173. man maa klam-
pe sine Træsko op. BornholmsVenstreblad.
'"'/iol926.1.sp.l. OrdbS.(sjæll.). \\ klampe
en aare, sætte et nyt stykke træ paa aaren,
hvor den er slidt. OrdbS. (sjæll). \\ til I.
Klampe 2.8. klampe en Hest. VSO. III.
K140. MDL. Feilb. 2.2) (jf. forklampe;
især Øj fastgøre v. hj. af klamper (2.2).
Maskinen (er) forsynet med en Pinol-
knægt, som klampes fast om den SVs"
tykke, forskydelige Staal-Overligger.FærA:^
Maskes. 3) {vel videre anv. af bet. 1 ell. 2.2 ;
fagl.) stable de ikke brændte mursten tæt
(ligesom presset) sammen. Hvis der ikke
er Plads i Ovnen, bliver Stenene (d: mur-
stenene) midlertidigt klampede . . i Klampe-
lader. Suenson.B.IlL329.
III. klampe, v. ['klam&a] -ede. (sv.,
no. klampa; afl. af I. Klampe o^ egl. sa.
ord som II. klampe; jf. klampre; især dial.)
gaa tungt og larmende; trampe; stampe
10 (med fod, træsko olgn.); ogs. om (gang med)
træsko: klapre; larme. Moth.K128. Gigerne
skurrede og Fødderne klampede . . de
dandsede. Junge.182. VSO. Gaardskarlen
kom klampende med et Aag og to Spande.
Stuck.III.337. Han kom altid ind i Butik-
ken med et elskværdigt Smil, klampende
med sit Træben. HHostr.F. 63. (hun) tys-
sede stadig paa Børnene og formanede
Faderen til ikke at klampe omkring med
20 sine tykke Støvler. Rørd.Vi.48. Træsko (be-
gynder) at klampe. JVJens.HF. 49.
K.lanip(e)-, i ssgr. ['klam&(a)-] især af
I. Klamp(e). -hng^g^er, en. {jf. øst- fris. og
ty. klamphauer; egl. til I. Klampe 2, om en,
der (kun) tilhugger træklodser (af forsk, art);
især haandværkerspr. ell. dial) ikke udlært
ell. uordentlig haandværker (især: tømrer);
ogs. i al alm.: fusker. Klamp-: Levin, man
(kan ikke) lade den første den bedste
30 Klamphugger stille sig et Vandhjul sam-
men.LandmB.IIL383. de tilfældig hjemme-
værende unge Sømænd, største Delen
Tømrerlærlinge eller som de kaldtes:
„Klamphuggere", fordi de endnu ikke vare
Tømrermænd. LuisBramsen.0.26. Feilb II.
172.IV.265(jf. klump hugger. smst.II.193).
OrdbS. (kbh.,sjæll.). -hæl, en. (til I. Klam-
pe 2; fagl.) særlig (høj) hæl under fodtøj,
naar benet er for kort. (bliklaaget) sprang . .
40 lynsnart ned mod Mesters (o: en skoma-
ger) Knæ, om mod hans Klampehæl som
stak bagud. AndNx.PE.II.12. -lade, en.
(til II. klampe 3; fagl.) tørrelade, hvor de
ikke brændte mursten midlertidig stables sam-
men. Klsimp e-: Suenson.B.III.329. -ma-
ger, en. (til I. Klampe 2.i slutn.; sj., for-
æld.) person, som laver trætøfler, klamper
(jf. -hugger). Træskomagere, eller snarest
Klampmagere . . forfærdige et Slags Træ-
so tøfler, der meget ere i Brug. MRUrsin.
Viborg. ( 1849 ).98. klampet, adj. ['klam-
bQt; i ssgr. -jklam(')68<] {til I. Klampe" ell.
(part. adj. tilf II. klampe; især dial.) 1)
til 1. Klampe 1: fuld af (sne-, jord-)
klamper. OrdbS. jf.: (han) var kommet
til at ligne en Kæmpe-Kartoffel, mørkt,
knystet og jord klamp et fra øverst til
nederst. ThitJens.JydskeIIistorier.(1916).66.
II om sne, ler olgn.: som klamper, sæt-
to ter sig fast i klamper under fodtøjet. *på
Udflyttermarken, | hvor Leret er klam-
pet I og Græsset stampet | af Hest og Ko.
Rørd.Blomstervers.(1925).29. 2) til I. Klam-
pe 2.1-2 ell. II. klampe 2.i: forsynet med
klamper. 2 nye klampede Asir er. PolitiE.
Kosterbl.^Vi2l923.3.sp.2(jf. ovf. sp. 443" f).
445
Klampning:
klamre
446
II i ssgr., fx. højklampet (s. d.) || til I. Klam-
fie 2.3. Feilb. Ulampning;, en. vbs. til
I. klampe. || (nu næppe br. i rigsspr.) til
II. klampe 2.i slutn.: hildning; ogs.: det at
være klampet, hildet. Viborg&Neerg.HB.Sl.
VSO. II ^ om (bredden af et) sted paa et
stykke tømmer olgn., hvor en klampe (2.2)
dl. et stykke træ skal anbringes til afstivning
ell. forstærkning, (rorene) have en forholds-
viis større Klampning eller Bredde. Vid
SelskSkr.I2.279. Funch.MarO.IL73. e. br.
klanipre, v. ['klam&ra] -ede. {afl. af
III. klampe; især diål.) d. s. s. III. klampe.
Klampren af Træsko. Blich. (1833). V. 45.
(han) paaskyndede sine Skridt op ad Trap-
perne. Klimprende og klamprende gik
det. Schand. V V.119. En Snes Mennesker
klamprede enkeltvis nedad Gaden. JPJac.
11.296. Lyden . . af Træsko, der trædes
tungt mod Sten . . en gjaldende Klamp-
ren, der tiltager, som Trinene nærmer sig.
Skjoldb.G.22.
I. Klamre, en. {af III. klamre 3) i ssg.
Harapeklamre (s. d.).
II. klamre, v. ['klamra] -ede. (glda. d. s.
(Mariagerleg. 448), sv. dial., no. dial. klamra;
til 1. Klammer; lydord, sm,l. oldn. glamra,
larme (til I. Glam j, no. dial. lamra, sv. dial.,
no. dial. slamra, d. s.) 1) (især dial.) frem-
bringe klammer (1.1), larm (især: ham-
rende, klaprende lyd) ; klapre; hamre (2.2).
Moth.K127. klamre eller rumle paa et Loft.
Høysg.S.lll. Lemmene paa . . Bie-Hytten
. . maae med Kroge heftes fast, at de ikke
skal k.lsimre.Fleischer.B.683. Strandmøllens
Susen og Klamren vakte mig af min stille
Sjælero. Blich.(1920).XII.163. Tænderne
klamrede i hans Mund. JVJen8.FD.54.
Vinduer, som klamrede og larmede hver
Gang et lille Vindstød stod t^blSl. Bregend.
DN.150. Feilb. \\ m. flg. præp. med; sætte
i hørlig klaprende, dirrende bevægelse. *Vin-
den I Klamred med Porte og utillukkede
Døre. Blich.(1920).IV.221. Skjoldb.SM.28.
II (sj.) m. flg. præp. paa: skænde paa;
skælde ud olgn. Naar de tog mig med
det gode, kunde de faa mig til at græde,
men naar de begynder at klamre paa mig,
saa hj ælper det ikke. G E Schrøder. Psykiatrisk
Undersøgelse af Mands fanger. II. (1927). 77.
2) til I. Klammer 2: være, komme i ell.
yppe klammeri (^ji/- klam merere ). Hen-
rich klamrer ude i Gangen og kommer
ind paa. sit Hoved. IIolb.Kandst.V.2. meget
er bleven disputeret og klamret om Ting,
der vel kunde støde. EPont.Men.IIl.420.
De to klamrende Drenge nærmede sig
hen til dem for at see Haren, og Sancho
spurgte een af dem, hvad de kegledes om?
Biehl.DQ.IV.352. Helst havde jeg mundtlig
klamret med Dem i mine Ferier, men Tid
og andre Forhindringer forbød mig (det).
Clt.l812.( Grundtv.B.L85). || nu kun (i rigs-
spr. CO, l.br.) reciprokt: klamres, skændes;
kives; trættes; især m. flg. præp. med. En
anden gang, naar min Kiole bliver for-
skaaren, skal i eg aldrig klamres med Skræ-
deren, for icke oven i Kiøbet at komme
i Yagten.Holb.GW.I.l. naar De nu ret har
klamredes med Hr. R., troer De da at han
vil blive villigere til at give Dem sin
Haand? Skuesp.V.32. vore Theologer . .
klamres hveranden Dag om Guddommens
Egenskaber. Bagges. NK.45. skjænd paa
mig, klamres med miglBlich.( 1833). VI.lOl.
10 * Vognen er væltet! . . | Hør, hvor de
klamres og skjænde paa Kudsken. -Hr2;.Z).
1.98. Moderen og Svigermoderen vil hver
især være den klogeste, og begge i For-
ening klamres de med Doctoren og Jorde-
moderen. KPont. Psychiatr. I. 42. OrdbS.
(sjælL).
III. klamre, v. ['klamra] -ede. {sv.
klamra; fra ty. klammern; til II. Klammer)
1) egl. (til II. Klammer 1, I. Klamme 1^;
20 fastgøre ved klamme(r) (jf.vAph.(1764).
VSO. MO. D&H.); nu kun (til II. Klam-
mer 2, I. Klamme 2 (og S); 1. br.) i forb.
klamre ind, omgive med ell. indeslutte i
klamme(r) ell. parentes; indklamre, klamre
et Ord ind. S&B. D&H. 2) gribe ell. fatte
om, klynge sig til (v. hj. af et gribered-
skab, især haanden). 2.1) (tSi, 1. br.) i al
alm., m. flg. adv. fast ell. præp. om ell. (sj.)
over. en saaret Kriger . . laa i en Baad
30 . . hans Fingre klamrede om det Bræt,
der laa over Bundvandet. SMich. Æb. 3.
*han kaster sig på Tuen, | klamrer over
den (o: fuglen) med Huen, | griberind —
i Græs og Muldl Rør d.AH.3 7. billedl: ♦Egen-
nytten klamred fast sit Bytte. Ploug.I.l 51.
jf.: Stubbene . . med de jordklamrende
Rødder ligner Kæmpeblæksprutter. Dag
Nyh.^y9l924.9.sp.4. 2.2) refl. klamre sig,
oftest m. flg. (adv. fast og) præp. til ell.
4p(l. br.) ved (Ew.(1914).III.166. PalM.V.
318) ell. (m. flt.-subj.; sj.) adv. sammen.
VSO. *(bømene) sig klamre fast til Eders
Hals I Og lænke Jer med deres spæde
Arme. Holst. G. 73. klamre sig fast med
Hænderne. MO. S&B. D&H. || overf.: holde
(fast) ved; hænge ved; ikke ville slippe
(med øjnene, i tankerne). *( de skibbrud-
ne) fremstrække | Den ene Haand mod
os . . I Og klamre sig ved Livet med den
50 anden I Ew.( 19 14). 111.166. et Sammenhold,
i hvilket de klamre sig saa ængsteligt og
uopløseligt sammen, at intet Venskab har
Mage til Inderlighed.^ierfe.7F.404. (hendes
landsted) var ligesom blevet hendes El-
skede . . og derfor klamrede hun sig til
hver Blomst, hvert Bær, til Værelser,
Meubler, Vogne, Heste som det, det var
hendes Livs Opgave at passe psLR.FruHeib.
Et Liv. 11.104. hun klamrer sig til sin
60 svundne\Jngdom.Hostr.Er.314. Fastholden
af den reneste aandelige Arv skaber den
reneste . . Tilværelse. Derfor B.s Klam-
ren sig til Romerkirkens Dogmer. Brandes.
V.106. (et) Parti, hvis eneste Formaal er
at klamre sig til Magten. Pont. FL. 235.
Hendes Øjne klamrede sig til hver Hin-
447
Klamre-
Klans:
448
dring . . som en Myre, der maa frem fra
Str&& til StrsLSi. Søiberg.LL.93. 3) f klam-
re hamp, brage (IV.2), bryde hamp (jf.
I. Klamre). vAph.(1759).
Ulamre-, i ssgr. af III. klamre 2;
især (fagl.) om griberedskaber (hos dyr ell.
planter), der i særlig grad kan slutte tæt om
ell. klynge sig fast til noget (jf. ssgr. m.
Gribe- og Klatre-^, -abe, en. (zool.) abe
af en til familien Cebidæ hørende gruppe,
hvis smalle og smidige (tommel-løse) fødder
og hænder under klatring anvendes som klamr
rekroge; spindelabe. BøvP.III.20. SaUXIV.
93. -ben, et. første Benpar (hos damtæ-
gerne) er ofte korte, kraftige Klamreben,
hvormed Føden fastholdes og delvis ind-
fanges.-Frem. i)JV. 686. -fod, en. tre Par
lOamrefødder (hosen fiskelus ).Brehm.Krybd.
741. D&H. -krog:, en. hos fiskelus: Frem.
DN.530. hosklamreabe: Sal.^XIV.94. -pote,
en. Baglemmerne (hos flagermusene) har
Klamrepoter, væbnede med krumme Kløer.
BMøll.DyL.L31. -rod, en. Warm.Bot.117.
HSeedorf.(DagNyh.^Vil923.10.sp.l).
I. Klan« en. [kla'w] flt. -er ell. (m. eng.
flt.'form; sj.) elans fBlich.(1920).I.75). {fra
eng. elan, skotsk-gælisk, irsk clann, familie,
stamme) om skotsk-irske forhold indtil midten
af 18. aarh.: stamme ell. storfamilie,
hvis medlemmer ansaa sig for at nedstamme
fra samme stamfader, førte samme tilnavn
(m. foransat Mac (skotsk) ell. O' (irsk VaJijf.
Goldschm.YII.95ff.) og stod i et patriarkalsk
forhold til (klan)høvdingen (forholdet ophævet
i Skotland 1747 paa grund af klanernes kri-
geriskhed); i videre bet. (fagl.): storfamilie,
der under primitive kulturforhold lever med
fast sammenslutning under patriarkalske for-
mer, i Skotland, hvor man ansaae den
Eed, som blev giort ved Navnene af Ho-
vederne for Clanerne, lig med den aller-
helligste. 5w/im.jffis<.J.^ 7. den sociale Or-
ganisation i Klan og Familie . . gaar forud
loT Bosættelse. Høffd.E. 371. \\ overf., om
nutidsforhold (især nedsæt.) : fast sammen-
sluttet familie ell. parti (i modsætnings-
forhold til andre); klike. Som Søn af en
Biskop og samhørende med en hel Klan
af gejstlige og filologiske Notabiliteter,
havde Andreas Munch været en meget
alvorlig Families elegante Indrømmelse
til Skønliteraturen. Eørd. T5.185. Tilbøje-
ligheden til at løbe sammen efter Lands-
dele og danne Klaner og kaare sig Stamme-
høvdinger (var) en udbredt Svaghed i
Venstre. EHenrichs. VH.25. Fortællerinden
. . er den første paa Øen (o: Drejø), som
har vovet at bryde denne gamle Skik, og
har af den Grund til for faa Aar siden
været sat i Band som en Kætterske af
hele Klsinen. Achton Friis. DØ. 1. 167. jf.:
Der raadede dengang (o: i 1860'erne) et
stærkt Klikevæsen i den danske Litera-
turverden; Bergsøe hørte til Klanen „Mac
Bille" og blev som Følge heraf behandlet
som Fjende af Klanen „Mac Ploug". Aar-
bog f. Bogvenner. 1919.12 9. || hertil ssgr. som
Klan-forfatning, Klan(s)-høvding (Klan-r^r
Poulsen. (SiSprO.Nr.133.7). Klans-: Mark-
man.FoH.23. D&H.), -mand f Klans-: Gold-
schm.VI.237. Drachm.KK.33), -medlem ofl.
II. Klan, Kland, Klander(t>, en.
se Klaner.
klandre, v. ['klandra] -ede. vbs. -ing
('Sprogklandringen. "NMPet. Br. 154 ). {jf.
10 ænyd. klander, forurettelse; i bet. 3 laant i
nyda. fra sv. klandra, no. klandre, oldn.
klandra, af fsv., oldn. klanda, d. s.) 1) f
skade; bagvaske. VSO. 2) f reciprokt:
klandres, trættes; kives; skændes. Moth.
K128. 3) (tJJ, især hos sprogrensere) til-
kendegive sin misfornøjelse med ell. over;
ytre utilfredshed over; tale uvenligt ell. ned-
sættende om; dadle; laste. *Stat op og
gak, min Sjæl . . | Og ydermer' ej klandre
20 I Din Gud Immanuel. Ja/i;Zww.CJ>.56. Klan-
dren og Lasten. S Mich.HB. 47. *Fejl har
alle, som maa klandres. Eode.A. 38. den,
der laster andre, er selv at ls.lanåre.Rørd.
Vi.151. det er ikke (sankt) Martin, der
derved trækkes ned, men det er Evange-
liets Sandfærdighed der klandres. JPJacofes.
Manes.lll.106. \\ hertil fx. Klandre-lyst, -ly-
sten, -syg (GSchutte.EH.13), -syge (D&H.).
Klaner ell. (nu 1. br ) Klanner, en.
30 ['kla'n8r, 'klan'ar] (ogs. Klan [kla'w] (se u.
Flæskeklanér;. f Kland. Moth.Kl28. f Klan-
der. EPont.Atlas.1.668. jf. flt. Klander. HjoH.
KritPol27. t Klandert. Fleischer.AK.126.
fGlander. OFMull.ZoolPr.88. VareL.(1807).
11.94). flt. d.s. ell.-e (VareL.(1807)JI.57.
jf. Saaby.''), {fra nt, ty. k(a)lander, g(a)-
lander, fr. caiandre, mlat. calandrus; zool.)
fællesbetegnelse for biller af familien Der-
mestidæ (tidligere ogs. om andre gnavende in-
40 sekter), som angriber mad, klæder osv. (jf.
Flæske-, Pelsklaner j. Klanner: EPont.
Atlas.1.666. Cuvier.Dyrhist.II.185. Schade.
Mors. (1811). 208. S&B. Klaner: VSO.
Brehm.Krybd.47 2. BøvP.I.711. man (bør)
være sparsom med, hvad man opbevarer
(af fuglereder), da man let skaber sig
Arnesteder for Møl, Klanere og lignende
Utøj . AKoefoed.DanmarksYnglefugle.(l 926).
109.
50 I. Klang:, en. [klai],'] Høysg.AG.15. flt.
-e. {ænyd. sv. no. d. s.; fra ty. klang (oht
klange, eng. clang);jf. mnt. klank, oht. clank ;
besl. m. klinge)
1) en ved regelmæssige luftsving-
ninger frembragt lyd,isærensaadan,der
varer gennem en vis, længere tid, ligger ret højt
i toneskalaen og gør et behageligt indtryk paa
øret; klingende lyd; det at klinge. Ere
disse . . Svingninger (o: af et elastisk le-
60 geme) meget heftige og strax forbi, da
kaldes de Knald eller Skrald; følge (de)
hinanden med et for Øret fatteligt For-
hold af Hastighed, da frembringe de en
Klang; følge (de) hinanden med eensfor-
mig Hastighed, da tilkommer Lyden Navn
af Tone. AWHauch.(1799).461. || i fagl. spr.
449
Klang
Klang
450
om virkningen af de overtoner, som led-
sager en grundtone („klangfarve"), ell.
om (virkningen af) grundtoner og over-
toner i forening („tone"); ogs. om (virk-
ningen, (harmonisk) samklang af) to ell.
flere samtidige toner ell. spec. (1. hr. uden
for ssgr. som Fir-, Treklang j om akkord
(3). Man har forsøgt at ligne Trefoldig-
heden i den ene udelelige Guds Væsen ved
den Klang, hvori trende Toner forene sig
til een Lyd. Mynst.Betr. 1.157. Toner ere
forskellige fra hinanden ved, hvad vi kalde
deres Klang eller Klangfarve. Faulsen.I.
448. MusikL. 1.420. Resultatet af to eller
flere samtidige Toner kaldes en Klang.
AKrogh.Fysiol.106. Tonerne fra de for-
skellige Musikinstrumenter er ikke en-
kelte, men er i Virkeligheden Klange,
idet hver Grundtone er ledsaget af flere
eller færre Overtoner, smst.107. I.i) m. h. t.
musikalske olgn. instrumenter (især slag- ell.
blæseinstrumenter som bjælde, horn, klokke
olgn.; jf. ssgr. som Citar-, Harpe-, Horn-,
Klokke-, Orgelklang^
dere anv. om musik dl. melodi(er), som frem-
lokke-, Orgelklang^; ogs. (især poet.) i vi-
bringes paa musikinstrumenter. Lover ham
(o: gud) med Basunes Klang. Ps.150.3. paa
alle Hiørner henge smaa Kaaber-Klocker,
hvilke, naar de af Vinden bevegis, give
en liflig Klang. P/Zm^. DP. 455. *Hvad er
en Junker uden Rang? . . | Et Hakkebræt
foruden K[a.Jig\Falst.35. *(han) stemmer
den (o: harpen) til K]sLng.0ehl.L.I.129.
*Ved Klangen af Hornet (o: posthornet)
paa Torv og i Stræde | Man glemmer sin
Flaske, man glemmer sin Mad. Heib. Poet.
V.181. det er noget nær de bedste (o:
kirkeklokker) i hele Jylland. De har en
Klang! smst.VlI.289. *Hør den raske Klang
af Bielder I Bødt.84. *det (vilde) mig gaae
som Fiolinen, | Der, sønderslagen, atter
sammenføiet, | En bedre Tone gi'er, men
svagre KlsLng.PalM.lV.309. under det alt-
sammen spillede Musiken lette, lyse Klan-
ge. KLars.MK.89. Klangen i Celloens skøn-
ne, dybe Toner. NatTid.^Viil920.Aft.4.sp.5.
II (især poet.) i forb. sang og klang, om
sang og (instrumental) musik (ved kirkelige
ceremonier ogs.klokkeringning); ofte som udtr.
for festligheder, lystighed olgn. *Det andet
Offer ryger til Forsoning . . I Det skeer
i Stilhed, uden Sang og Klsing. Oehl.HJ.
106. de unge Folks Bryllup (blev) høi-
tideligholdt ved Sang og Klang efter Lan-
dets Skik. Winth.V II 1.7 7. mine kjære Un-
dersaatter fra Gascogne holder meget af
Pragt og Glans, Sang og Klang. Schand.
IF.1S8. *endnu har til Sang og Klang vi
RsiSid. Drachm. DM. 34. jf.: Skibet (gled)
sagtelig ned ad Strømmen, under Spil
o g K 1 a n g. Ing. VS 1. 206. m.h.t. begravelse :
Liiget skulde føres til Jorden med Sang
og Klang, saa at alle Stadens Klokker
skulde udi 2 stive Timer ringes. Holb.Ep.
V.182. *Mariæklostret | Har bisat ham
med Sang og Klang iforgaars. ^r2:.Xy7.
134. han jordedes uden Sang og Klang,
o: i al Stilhed. D&H.II. 207. 1.2) m. h. t.
ikke -musikalske, især metalliske lydgivere
(som (guld-, sølv-)mønter, redskaber olgn.;
jf. ssgr. som Bæger-, Vaabenklang^. Han
vilde ikke dertil (o: at skrive verset) i først-
ningen, men Klangen af Pengene forførte
ham dog omsider. Holb.LSk.III.ll. *Jeg
Busten tog, dens Klang var hæs. Oehl.L.
io 1.160. *Vi banke, vi tvætte | Til Klap-
træets Klang. Hrz. XVII. 163. Skillingen
. . var af godt Sølv, god Klang og med
ægte Præg. HCAnd.V 11.296. disse ædle
Kars Mangfoldigheder af Former, sære
Klange, ejendommelige Farver. KLars.Ix.
64. Andre Dage var lange nok men lige
som sang sig hen, i Klange af Leer, i
Kvægs Brølen. AndNæ.PE. 1.162. Sundt
Tømmer har en klar Klang. Suenson.B.lI.
20 136. 1.3) m. h. t. stemme, især den menneske-
lige tale- ell. sangstemme (jf. bet. 2.2^. *Deres
Stemme har en ganske behagelig Klang.
Oehl.SH.48. *Klangen af Din Tale | Mit
Øre ei iorlod.Winth.HF.219. *Klang i sin
Stemme og Snildhed i Blik, | . . hun i
Arv efter Moderen fik. Hostr. S pT. 1.1. *igen-
nem Hjertet gaar som Sang | din Stem-
mes mørke Klange. IIAhlmann.P.7. \\ (poet.)
m. h. t. fuglesang. *Kuckeren gir og en
30 Klang, I . . paa Bøge- Grene. SoW.Poe^.Z)e-
dic.4v. *Fatted Du den Klang i Fuglens
Tone?VEsm.FD. 1.4) uden tanke paa nogen
bestemt lydgiver, m. h. t. tone(r), musik olgn.
*en Tone lig, hvis Klang man hører | At
svinde langsomt . . hen. PalM.Poes.II.210.
svage Klange af en hidsende Musik. SvLa.
(PoL^yi2l903.B.3.sp.l). jf.: Elementerne
blive omskiftede ved hverandre, ligesom
paa Psalteren Tonerne omskifte Navnet
40 paa Tonearten, skjøndt de altid beholde
Klangen (Chr.VI: de blive altid i reso-
nants).Visd.l9.17. jj f om „ringning" („syn-
gen") for ørerne (jf. Øreklangj. Agerbech.
FL.178. II om forb. som kling (og) klang
se Kling.
2) i videre anv. 2.1) (1. br.) om lyd i al
alm. (som modsætn. til Stilhedj. Svarende
til Modsætningen mellem Lys og Mørke
virker paa Hørelsens Omraade Modsæt-
so ningen mellem Klang og Stilhed. Hø/fd.
Psyk.259. *Dagen har Klange, som gør
den rig, | Arbejdslarmen og Raab og Skrig.
Rode.D.90. sagte, rene Klange, som de
travle Dage ikke kende og ikke kende
Navn til, er den hvilende Jords Aande-
drag i det tidlige Foraars stille Nat. Breum.
IIII.168. 2.2) om selve den lydlige be-
standdel ell. lydindtrykket af et ord,
navn olgn. i modsætn. til dets (egentlige, op-
60 rindelige) begrebs- ell. betydning sindhold. de
helligste Navne — vare blevne de fleste
til en tom Klang. Mynst.(MO.). mange
store Ord (bliver) udtalte, der kun have
Klang, men intet Indhold. Kofoed-Hansen.
KA.I.331. II ogs.: iørefaldende, især: behage-
lig lyd; vellyd. „Saa bør hånd da nu
X. Rentrykt "/s 1928
461
klang:
KlangJ
452
heede Tychous." — „Ney det blev for
plat; man fylder det gierne op med Bog-
staver imellem for Klangens skyld." Holb.
Tyb.1.4. *Dit Navn maa Du forandre; |
Kristine har ingenKlsing.Winth.X.190. der
(var) hverken . . Kraft eller Klang i de
Advarsler, jeg gav Grev F. Goldschm.VI.
219. „Her er Initialer og Aarstal.** Told-
forvalteren smager paa dette Ord: Ini-
tialer. Han husker ikke bestemt, hvad
det betyder, men det har en god Klang.
Buchh.lJH.75. der er Klang . . i det Sprog.
D&H. II overf., om persons navn olgn., i forb.
som have en god klang, vække behage-
lige forestillinger (om dygtighed olgn.); være
kendt og agtet, hans Navn har en god
Klang. D&H. jf.: naar mit (o: en viden-
skabsmands) Navn begynder at faa Klang.
Schand.VV.345. 2.3) om det rytmisk-me-
lodiske ell. musikalske element i (dele
af) tale ell. sprog; tone(fald); (musi-
kalsk) accent. *Mængden dømmer helst
en Digters Vers af Klangen. SkVid.IV.171.
Dette Sprog har ingen behagelig Klang.
MO. *Vort Modersmaal er dejligt ; det har
saa mild en Klsmg. Lemb.D.105. Spørgs-
maalet om, hvorvidt selve Klangen i en
Dialekt kunde siges at rumme en Mening
eller være Udtryk for noget sjæleligt over-
hov eået.JakKnu.A.3. 2.4) (især CPj overf.
II m. h. t. mundtlige ell. skriftlige udtryk for
tanker og følelser (udtalelser, digte osv.).
(Kingo har til sin salme) benyttet Klange
fra de ældste lutherske Salmer. HBrix.TH.
77. Slutningsordene har . . faaet en næsten
profetisk K\2Jig. NaturensV. 1912. 269. et
„tusindstemmigt" Krav høres bedre end
de enkelte Røster, der let faar Klang af
Bøn. SvLa.(PoUyiol920.2.sp.5). Skønt
Grundtonen i (digtet) var en sværmerisk
Ynglings, hørte man dog pludselig man-
dige Klange. Rimest.FraStuckenberg tilSee-
dorf.II.(1923).82. || (jf. klangfuld slutn.;
1. br. i alm. spr.) m. h. t. farve , om friskhed
ell. styrke i den enkelte farve ell. farvegruppe,
saa at den ikke virker mat ell. tungt. Gen-
fivelsen af det vibrerende Lys var dog
un det ene af Monets Maal, det andet
var at udbringe den størst mulige Klang
af Farven. EUannover.NA.301.
II. klang:, præt. af klinge.
III. klang, interj. i /br 6. kling klang,
se II. kling.
Klang:-, i ssgr. ['klaii-] af I. Klang, især
(hvor ikke andet er angivet) til I. Klang 1 ;
foruden de ndf. anførte kan (af mere tilfæl-
dige ssgr.) nævnes Klang-basun, -fattig, -fyl-
dig, -sikker, -skøn, -stærk, -virkning.
-bund, en. (især fXi) !) bund i strenge-
instrument olgn. ell. hulhed(er) i taleorga-
nerne, soni tjener til at forstærke lydgiverens
tone og give den klangfarve og fylde; reso-
nansbund; sangbund. Han var . . forvisset
om, at Klangbunden endnu var i ham, at
Stemmen laae deTinde. H C And. IV. 372.
*Harpens Klangbund. Bødt.176. D&H. bil-
ledl. (jf. bet. 2): hvilken sjælden Klangbund
(Emmets) Ideer og Drømmerier fandt i den
Harpe, Thomas Moore bar i sin Slæl. Bran-
des. V. 413. 2) overf.: velvillig modtagelse;
forstaaelse; tilslutning; genklang (2.2); især
i forb. finde klangbund, finde forstaa-
else osv. I (Werestschagins) egen Nation
er Dannelsen endnu . . for spredt til, at
han der kunde finde en saadan Klang-
io bund for sin Kunst. JLange.II.410. Forsla-
get syntes at finde Klangbund i Forsam-
lingen. PoZ.iV7i^04.i..s7?.8. -farve, en. (se
«*. Klang sp.449'; fagl). Geb.MusK.2. Højfd.
Fsyk.117. II (jf. I. Klang 2.2; sj.) i videre
anv. Digterstederne har jeg for Nøjagtig-
hedens og den oprindelige Klangfarves
Skyld gennemgaaende foretrukket at ci-
tere paa Vrosa.. FrPoulsen.FraEuropasFm--
aar.(1921).Forord. -fig:nr, en. (fagl.) figur,
20 som dannes af fint sand, heksemel olgn. paa
en i et ell. flere punkter fastgjort vandret
glas- ell. metalplade, naar denne sættes i
svingninger ved, at dens rand stryges med
en violinbue. VS O. MusikL.I.420. Paulsen.
1.409. i sammenligning: Sted og Omgiv-
ning virkede her paa den drømmende
Sjæl, som Buestrøget paa Physikerens
Glasplade: betydningsfulde Klangfigurer
fremstode. HCAnd.III.63. SMich.H.160.
yi overf.: Ing. EF. 111.31. Ægteskabet er en
æsthetisk Klangfigur (o: har harmonisk
skønhed).Kierk.I1.32. Rørd.K1.70. O -fald,
adj. om lyd(giver) : som har en fyldig klang
ell. tone (jf. -fyldej. *Jeg den' (o: lyren)
fandt, dugrustet hver Streng . . muldfug-
tet, endnu dog klangfuld! ^a^^es.Jr.255.
hellige Sange . . tonede dybt fra det klang-
fulde BTyst.Mynst.Frb.21. Boye.PS.IV.132.
Jeg hører endnu hendes klangfulde Lat-
^0 ter. Schand. O. II. 149. jf. -fylde: Møntens
Klangfuldhed. Kierk.VIII.70. \\ (1. br.)
til Klang 2.4 slutn. (maleren) svælger i
blaa Skygger og gule og violette Klip-
per og kan naa det helt rigtige og klang-
fulde. PoZ.iV9Jf9^6.i5.s^.6. CP -fylde, en.
(jf. -fuldj. Navnet „Syngebækken" . . an-
tyder kun svagt den Klangfylde, som dens
sølvklare, brusende og rislende Vande
eiede.ZakNiels.NT.28. Jesp.Fon.523. hans
50 Stemmes Klangfylde . . er blevet noget
ringere. Dannebrog.^^l\\1906.1.sp.l. -hul,
et. (nu især didl.) lydhul (i kirketaarn olgn.);
glamhul. VSO. MO. Feilb. -hns, et. (ænyd.
d. s.; dial.) skur ell. stillads ved kirke, hvori
kirkeklokken hænger; klokkestabel; klokkehus.
VSO. MDL. Feilb. -her, en. ^ form af
alm. hør, hvis frøkapsler springer op af sig
selv med en knækkende lyd; springhør; Li-
num usitatissimum crepitans L. OpfB.^VII.
60 443. LandmB.III.99. -jærn, et. (1. br.)
om de jærnbøjler, der foran græske kirker
hænger i snore fra en bom og (v. hj. af en
kort jærnstang) benyttes (ligesom kirkeklok-
kerne) fil at kalde folk til messe ell. guds-
tjeneste. Kirkens Klangjern lød udover
en solgylden Slette. FrPoulsen.MD.59. sa.
463
Klangken
Klap
4:54
VV.108. -kan, et. (J^, nu næppe br.; jf.
-slægt) toneart. S&B, D&H.
O klanglig:, adj. ['klar^li] (1. br.) adj.
til 1. Klang 1 : som angaår, vedrører klan-
gen, musikalsk og klanglig Opfindsomhed.
NatTid.'^'^li'il919.M.2.sp.2. (stemmen) mang-
ler klanglige Nuanser af Lys og Skygge.
smst?lx'il922.M.4.sp.3.
O Klang-lighed, en. [2.2] lighed ell.
overensstemmelse i klang, lyd. Rimenes til-
børlige Klanglighed. CATIiortsen.Metrik.il.
(1834).S40. ( Verlaine) anvendte . . Halv-
rim og Klangligheder. Brandes. VII. 267.
man fortolkede ordene efter tilfældige
klangligheder. Sandfeld.S.5. -lyd, en. (sj.)
klingende lyd (jf. -tone^. MO. -lære, en.
(nu næppe br.) lære om lydforhold; aku-
stik (i). VS O. MO. D&H. -las, adj. (især
CPj som er (næsten) uden klang (farr>e), ikke
giver ell. kan give klang ell. tone. t) [1]
om lydgiver, tonegiver. *Bag ham er for-
knyt en Harpe | Lænet klangløs op til
Yæg.Hrz.D.IV.222. *0, men Fløiternes
Lyd . . I Ei med Fryd . . | Meer skal fylde
hans (o : den dødes) klangløse Bryst. PalM.
III. 17 2. II om stemme: enstonig; lidet melo-
diøs. PalM.T.167. hendes Røst var mat og
klangløs. JPJac.II.l. \\ (sj.) som ikke giver
genlyd, resonans. *bundrøs var Grunden,
og klangløs | Hulen. Bagges.NblD.300. 2)
[2.2] om talen ell. dele deraf: som ikke klin-
ger, ikke lyder af noget. *mig lyder klang-
løst Ordet Haab. PalM.III.163. i Modsæt-
ning (til Jens) er Jensen klangløst. Johs
Steenstr.MK.85. jf. : en ligesom indædt Mis-
undelses Klangløshed i den Jubel, der
ærer den Mægtige. Kierk.IX.80. || (sprogv.;
1. br.) om sproglyd, de klangløse medlyd
(d: om lukkelyd, klusiler, mutæ).VilhThoms.
Afh.II.109. -ord, et. [2.2] (sprogv.; 1. br.)
om lydefterlignende ord; lydord. KNyrop.
0L.1I.2. -prave, en. (fagl ) undersøgelse
af støbegods, tømmer olgn. v. hj. af dets klang,
idet fejlfrit støbegods ell. sundt tømmer skal
have en klar og ren klang. Suenson.B.II.136.
SaUXIV.95. O -rig, adj. (meget) klang-
fuld. 1) [1] (hendes stemme) syntes at blive
stærkere, klangrigere, mere fuldtonende,
jo længere hun ssiug. Hauch.VI.312. •klang-
rigt Met2il.Schand.UM.280. 2) [2.2] de klan^-
rigeste og meest tonende Ord. Rahb.Stitl.
105. det skjønne, klangrige Sprog (o:
italiensk). Ing.LB.III.66. f -slægt, en.
cT d. s. s. -køn. MusikL.(1801).132. -sten,
en. (mineral.; 1. br.) d. s. s. Klingsten. D&H.
-stykke, et. (1. br.) lydtragt paa blæse-
instrument olgn. Kornet . . udvendig paa
Klangstykket en lille Bule. PolitiE.Kosterbl.
^yiol925.2.sp.2. -tone, en. (sj.) klingende
tone (jf. -lyd). Sangklokkernes . . Klang-
toner. MO.
Klanke, en. ['klai^^'a] (nu næppe br.
Klanker. VS O. (falstersk)), flt. -r. (tv. (dial.)
klank(e), jf. ty. (dial.) klanken, klenken,
slynge, binde, knytte; besl. m. klinke, nitte,
Klynge; dial.) løkke; ogs.: løbeknude,
hvorigennem løkkesnoren løber ; ogs.: knude,
som er vanskelig at løse. kommer C^e^j
til Slag, da. Folk I lægger . . Skibene klods
ind paa hinanden, og haver Klankerne i
Beredskab! Grundtv. Snorre. 11.49. Thiele.
1 1 1.65. MDL. Schand.IF.305. FrGrundtv.
LK.206. SjællBond.134. *Snerlen skød ... 1
ad Straaet op, og bandt den i en Klanke.
Ole Olsen. Af SjællandsMuld.(1922). 62. bil-
io ledl. : (reaktionære mennesker, der) gaaer ud
paa at binde en Klanke om Benene paa
frie Folk. Bøgh.DD.1865.10.
Klanner, en. se Klaner.
Klans-, i ssgr. se Klan-.
I. Klap, en. [kla&] (f Klappe. Moth.
K131. GPRothe.JN.287. AWHauch.(1799).
384. MB.1819.128. VSO. jf. ogs. u.Gahe-
klap, L Haandklap j. flt. -per ell. (nu ikke i
rigsspr.) -pe (Moth.K130. vAph.Nath.VII.
20 207. jf. Feilb.). {ænyd. d. s.; fra nt. (hty.)
klappe; til HL klappe; egl.: hvad der (ved
at aabnes, lukkes) frembringer en smækkende
lyd; jf. IL Klap samt 1. Kiaf)
1) om del af genstand, der er fast-
gjort paa en saadan maade, at den
kan bevæges og aabne ell. lukke for en
aabning, et hul olgn.; bevægeligt, dreje-
ligt dække ell. laag over aabning; ogs. om
(del af) ting, der ligner, minder om et saa-
30 dant. Bunden af dens (o : en pumpes) Cy-
linder er forsynet med en Klappe eller
Yentil. AWHauch.(1799).384. denne Øxe
(stikkes) imellem den pakkede Tornyster
og sammes pakkede Klappe. MB.1819.128.
(han) skød Skoddet for Døren, trak Rulle-
gardinerne ned . . ogsaa Klappen for Nøg-
lehullet blev dreiet til. HOAnd.II.48. over
Komfurets ene Kogehul laa en stor blank
Kobberkedel med Klap for Tnden.AndNx.
40 DM.169. hvis jeg er heldig, kan jeg nu
med et Par Klapper for Ørerne (o: gen-
nem radioapparat) høre Nattergalene i
Skovene i Surrey ved London slaa deres
Triller. VilhAnd.S.40. I| af de mange spe-
cielle anvendelser fremhæves: 1.1) J" meka-
nisme paa blæseinstrument, der aabner
og lukker for tonehullerne. MusikL.I.420.
Piccolofløjte . . med 1 Klap. PolitiE.Ko-
sterbl.^/iol924.3.8p.l. 1.2) om bevægelig (op-
50 lukkelig) lem, fløj olgn. Paa Buret var
der ellers en anden liden Klappe eller
Lukke, hvorigiennem Maden blev stukket
ind til ham. CPRothe.JN.287. Der gik det
Sagn . . at Gulvet under hans Lænestol
skulde eje en Klap, og at denne Klap
førte til et Rum, hvori der stadig henlaa
Vinflasker paa Is. Drachm. VT. 301. om
skydevindue ved billethul olgn.: (en avis)
klagede over, at der nu kun var een Klap
60 ved Nørreport til at betale Accise ved.
Munch.G.7. || spec. (fagl.) om (port) fløj
i skanseklædningen paa skibe, i sluser
olgn., ell. om den del af (vippe-, klap)-
bro, der kan løftes op, naar et skib skal
passere (jf. Bro-, Sluseklap samt Færge-
Klap;. de svære Søer . . skyllede henad
29^
456
Klap
Klap
466
Dækket, os løb ud igjen af Klapperne
paa Skandsklædningen.Etlar.SB.43. Opf
BMI.197. begge Stole (gled) pludselig ud,
Kufferten sank langsomt ned paa Gul-
vet, og Stolene lukkede sig over den lige-
som Klapperne paa en Bro, naar et Skib
er passeret. CMøll.PF.490. Sal.^XXI.?76.
1.3) om del af beklædningsgenstand \\
om del af hovedbeklædning, der kan
slaas ned (over ørerne olgn.; jf. bet 1a). Of-
ficerernes nu havende Schachtel-Huer . .
maae forsynes med en Klappe, eller
Skygge, som værner for Soel og Regn.
MR.1802.126. lodne Huer med Klapper
ned over Ørene. Pont.FL.22. Stormhue
med Klapper. FolitiE. 'hl 924.4. \\ (nu 1. br.)
om det firkantede stykke foran paa
mandfolkebukser, der var til at knappe
ned; bukseklap. Moth.Kl 30. en Stat uden
Statsforfatning (er) som Buxer uden Klap I
PalM.Poes.I.ll. Kirseysbuxerne . . skulle
herefter syes med en Gylp foran istedet-
for den hidtil reglementerede store Klap.
MB.1852.314. Klappen paa hans Smæk-
bukser hang ham helt ned paa Knæerne.
AndNx.DM.ILl2?'. || (nu 1. br.) om opslag,
lille krave, især paa handsker, støvler olgn.
(jf I. Haandklap;. Moth.K131. Pamela.L88.
Brandes.IV.452. || (skræd., 1. br.) om de frie
rande, der slaas tilbage, af forstykkerne yaa
en frakke, (liv)kjole olgn.; opslag; revers,
(man) knappede Frakkerandene tilbage
paa Brystet, hvorved vor Kjoles Klapper
opstod. VortHj.LI3.54. smst.52.\\(især skræd.)
om smalt stykke tøj (især: med tre frie
rande), der kan knappes hen over lomme
olgn. ell. sammenholde forsk, dele af
frakke, jakke olgn.; især om det stykke
tøj, der hænger ned over en lomme.
Regnfrakke . . 1 Lomme i hver Side med
Klap, Klap under Kraven, der er til at
lukke over. PolitiE. Kosterbl.*/i 1922. l.sp.l.
1.4) (nu 1. br.) læderstykke, anbragt paa
(køre)hestes hovedtøj i højde med øjnene, saa
at det hindrer hesten i at se til siden; sky-
klap; især i flt. Moth.K130. VSO. MO.
billedl.: Det hørte til det Store hos Ørsted,
at han ikke, som saa mange Naturfor-
skere, kun indskrænkede sig til sit spe-
cielle Fag og forøvrigt havde Klapper
for Øinene. Mart. Levnet. 1.58. 1.5) (anat.)
dels om muskelflig i tarmen, blodaarer
olgn. ell. især hjertet, der forhindrer, at le-
gemets vædsker strømmer den forkerte vej
(Valvula; jf. Halvmaaneklap, I. Hjerte-
klap 1, Klapaarej. (maven hos hesten) er
liden, og den har ved den øverste Mave-
munding (Cardia) en Klappe, som hin-
drer al Opkastning. Cuvier.Dyrhist. 1.178.
Ved de omhandlede Klappefejl i Hjertet
er der ofte Aflejringer af mer eller min-
dre bløde Masser paa Klapperne. OBloch.
D.U.45. den Bauhinske Klap . . der let-
tere tillader Tarmindholdet at passere fra
Tyndtarmen ind i Tyktarmen end den
omvendte Ye\.SaVXXin.99. dels f om
strubelaaget (Epiglottis): JBang.S.118. 1.6)
(nu næppe br.) om (hver af) de oplukke-
lige skaller, der omgiver muslinger
olgn. vApkNath.V 11.204. 1.7) (bot.) om den
del af væggen i en kapsel, der springer
op, naar frøene er modne (sml. Hjørneklap/
Træearter. (17 99). 32 3. Warm.Bot.609.^ tid-
ligere ogs. om avner hos græsserne. Træe-
arter.(17 99). 324. VSO.
10 2) om plade olgn., der er del af mø-
bel ell. maskine, redskab, og som kan
trækkes ud, slaas op, henholdsvis skydes ind,
slaas ned; ogs. undertiden om plade, der kan
indsættes. 2.1) om del af møbel (jf. ogs.
bet.2.2). II om plade paa et chatol, som
slaaet op lukker for skuffer og gemmer og
slaaet ned kan benyttes til at skrive ved olgn. ;
chatolklap; ogs. om lign. indretning paa se-
kretærer og (amerikanske) skriveborde. Frø-
20 kenen (vilde) lægge Guldet fra sig paa
Secretairens Klap. Winth.VIII.106. Hun
gik hen til Chatollet, slog Klappen ned.
Bang.L.26. Cylinderbureauet (Skrivebor-
det med rund Klap). SaZ.'Z 7/7.565. || om
endestykke paa disk- ell. bordplade,
der er til at slaa op (saa disk; bordfladen
bliver større; jf. Bord-, Diskeklap^. Egetræs-
bord med to . . halvrunde Klapp er. JPJac.
1.8. Klapbord . . halvrunde Klapper. Po-
30 litiE.KosterbV*/iil923.2.sp.2. ogs. om løs
plade til at indsætte i spisestuebord.
CMøll.PF.457. Der maatte hver Dag Klap-
per i hans Spisestuebord alene for Fami-
liens Skyld. PoUV6l914.5. 2.2) om sæde,
der kan slaas ned og tjene som ekstra
siddeplads. Moth.K130. VSO. nogle Aar
vilde jeg befries for at sidde paa Klap-
pen i Dronningens Karosse og faa Plads
ved hendes Side paa Hyndet. Schand.LF.
40 95. II (teat., foræld.) om yderplads, bestaa-
ende af et sæde, der kan slaas ned og op,
og som sidder paa den yderste stol (bænk) i
en række. HCAnd.Xl 1.304. den Dame med
den røde Haarpynt, der for Øjeblikket
sad bagved paa Klappen. CMølLPF.107.
2.3) (fagl.) mindre, bevægelig flade,
plan olgn. paa maskine; spec. om mindre
plan, der danner en fortsættelse af hoved-
planet paa flyvemaskine, og som tjener til
50 at holde maskinen i ligevægt olgn. Lovtid.
1920.A.1620.1626.VoreHerrer.l920.Nr.9.29.
2.4)0 lille paaskruet plade, dækplade,
foran høvljærnet paa en dobbelthøvl.
PolitiE.KosterbU^U1923.2.sp.2. 2.5) (^ ell.
jæg.) den bevægelige del af et klap-
visér. MR.1823.191.
3) (nu kun dial.) lap paa tøj olgn. Moth.
K130. Feilb.
4) om hvad der anbringes om (klappes
60 sammen om) halsen ell. benene paa dyr
for at hindre deres frie bevægelse. 4.1) (nu
næppe br.) om bøjle, klods olgn. om. fød-
derne ell. halsen paa kreaturer ell. hunde
(jf. I. Klampe 2.s). Moth. K 130. VSO. ||
billedl. sette en klap på en. Moth.K130.
4.2) (nu 1. br.) om (hvert af) træstykkerne
457
Klap
Klapbord
458
i et klaptræ (2). VSO. || billedl, i udtr,
for prygl, irettesættelse olgn. (jf. Klaptræ 2.2/
Han (o: en politiker) gi'er dem (o: herre-
mændene) nok ordentlig paa Klapperne.
PontB'L.306.
II. Klap, et ell. f en (Ing.LB.lIIAO. se
ogs. u. bet. 2a). [kla&i Høysg.AG.SO. flt d. s.
{ænyd. d. s., sv., "oldn. klapp, nt. (og hty.)
klapp, eng. clap; til III. klappe; i visse til-
fælde dog snarest substantivisk anv. af IV.
klap; jf. I. Klap) 1) (jf. III. klappe 1) lyd,
der fremkommer, naar en (flad) ting slaar
stærkt, skarpt mod en anden (flad) ting;
skarp, klaskende, smækkende lyd; ogs.
om enkelt slag olgn., hvorved denne lyd frem-
kommer. 1.1) (jf. III. klappe 1.1^ i al alm.
Moth.KlSO. I de sorte udskaarne Sko . .
bevægede hun sig rundt med smaa be-
stemte Klap paa Gulvets Voxdug. (SMic/i.
S.7. Karl hørte ikke stort andet end sine
egne Støvlesaalers Klap mod Flisen. Jafe
Knu.Å.216. *(luften) giver Genlyd | af
Høstmaskinernes muntre Klap. Aage An-
dersen. Aarets Digte. (1919). 12. 1 .2) (jf. III.
klappe 1.2; sj.) om (lyden fra) enkelt slag
af hjertet; næsten kun i ssg. II. Hjerteklap.
2) (^^/. III. klappe |2^ om (lyden af) slag,
hvorved en flad ting (især: haandfla-
den) føres mod en anden; især i flg. anv.:
2.1) (til III. klappe 2.8; jæg.) som forkortelse
a/" Klapjagt. Vi tør sværge paa, at (jægeren)
anskyder eller mister færre Fugle paa
Aftentrækket end paa Da^j agten fra Pram
eller paa „Klai)^.Manniche.JægereniNa-
turen.( 1925). 119. 2.2) til III. klappe 2.4
(jf. Bifalds-, Haandklap^; nu især om den
enkelte handling, det enkelte udtryk for bi-
fald, tidligere ogs. om handlingen i al alm.
(„klappen") og om bifaldsytringen i al alm.
(„bifald", „klapsalve" olgn.). Høy sg. AG. 39.
*Klap er de Godes Løn (o: paa teatret).
Ew.(1914).II.136. det voldsomste Klap og
Bravoraab fyldte Parkettet. 5a^/7es.i) F.Za.
74. *Et herligt Skuespil, som knap | Vil
mangle de fornødne Klap. Oehl.SH.22. Par-
terret gav sit Bifald tilkiende ved gien-
taget Klap. VSO. *Hver Aften sprang af
Klap et hundred Handsker.Pa/M.1.44. (dra-
maet) tog klap af et muntert publikum.
NAJensen.Ventetider.(1926).114. 2.3) til III.
klappe 2.5: let berøring ell. slag med
ha an den, i venlig hensigt ell. som kærtegn.
Moth.KlSO. Jeg fornam et Klap paa min
Skulder — det var Fætter, der stod bag
ved mig. Blich. (1920). XVIII. 161. Mine
Slag jeg (o: en hund) føler jævne | Som
Klap mig over Pelsen gaae. Winth.X.133.
Hans Beslutning stod fast, der hialp hver-
ken Bøn eller Klap. VSO. \\ ofte i forb.
kys og klap. *Saa faaer hun Smag paa
Kys og Klap. Wadsk.39. *hun sig selv
kand nøde til | At klappe dig og kysse, |
Skiønt hun ved Klap og Kys dog vil I I
Søvne dig kun dysse. Graah.PT. 1.151.
Grundtv.PS.VI.189. *Lykken mellem to
Mennesker | er hverken Kys eller Klap,
I snarest er den et Skumringssus, | der
aander, hvor Solen slap. Stuck.II.147. jf.
bet. 2.4: *Ulven gav ham Kys og Klap |
Langt fieer, end han be^jærte. Winth.lV.
57. 2.4) (nu kun dial.) til III. klappe 2.6:
d. s. s. Klaps 3. Moth.KlSO. Giør jer bæste
. . jeg skal prise Eders Kunst, dersom I
kand narre mig, i mine aaben Øyen. Men
faaer I een Klap i det samme, saa kand
10 I takke Eder selv derfor. JRPaulli.SB.21.
give En Klap paa Ryggen, paa Trøien.
VSO. MO. Feilb.
III. Klap, en. [kla6] flt. -per. {sideform
til Klamp(e), se 1. K^lampe 3, jf. Klæp 2.i
samt sv. dial. klabb(e), klippe ell. holm i
havet (Rietz.322. jf. Klab); sml ogs. 1. Klak
3) lille lav ø, holm ell. grund; kun som
(del af) stednavn (vistnok især ved Øresund).
det lange Stenrev . . kaldtes Nordre-
20 klapperne, og der var adskillige af disse
Stenrev, adskillige „Klapper" rundtom-
kring. DmcAm. F2\i4P. Hen imod Solned-
gang vandrede vi ud til „Klapperne",
de lave, græsklædte Smaaholme, der ligge
i Kallebodstrand, nærmest Amagersiden.
Baud.HS.157. som sidste led af ssgr., fx.
Luseklap, Koklapperne, Svaneklapperne
(Danmark. Land og Folk.V.(1921).123f.).
IV. klap, interj. [klafe] (jf. ty. klapp I
^ eng. clap!) gengivelse" af den lyd, der
fremkommer, naar en flad ting slaas
haardt mod en anden (flad) ting, naar
et laag, en lem osv. (en klap) lukkes i (jf.
II. Klap 1/ *Klap, klap med Kistelaag, (
Tunge Trin af Nattetog. JPJac. I. 322.
skoene er alt for store; det siger „klap",
„klap", naar han gaar j om forb. m. klip
se III. klip.
Klap-, i ssgr. 1) a/" L Klap (1). 2) af
40 II. Klap, se Klap-finale, -salve. 3) af III.
klappe II ofte er det vanskeligt at afgøre,
om ssgr.'ne hører til I. Klap ell. III. klappe 3,
fx. Klap-bord, -bro, -bænk, -stol, -sæde,
-vogn; ikke i alle tilfælde, hvor denne dob-
belte mulighed foreligger, er dette angivet
ndf. II vekslen ml. Klap- og Klappe- findes
i en del tilfælde, se Klap-grime, -jagt, -rose,
-træ og Klappefejl; vekslen ml. Klap- o^
Klapper -findes i Klaprose. -aare, en. (ttl
50 I. Klap 1.5; anat, nu næppe br.) vene. Mand-
lemmets Klapaarer (venæ penis), hvilke
forbinde sig med Blærens Kl apaar er. Me/oZ.
(1791). 135. -baad, en. (til III. klappe 3.i;
.^ baad, hvis øverste del er lavet af sejldug
paa et sammenfoldeligt stel. SaUXIV.95.
-bord, et. 1) (til I. Klap 2.i ell. III. klap-
pe 3.1^ bord, hvis plade delvis kan slaas ned
(idet de bevægelige ende-, sidestykker gaar
paa hængsler; jf. Foldebord j; ogs. undertiden
60 om plade, der er fastgjort til væg olgn., oa
som kan slaas op og bruges som bord. Schana.
O.I.20. et opslaaet Klapbord, fæstet op
til Muren med en Jernkros. JPJac.1.287.
midt ude paa Gulvet stod et mægtigt,
altid opslaaet KlsLpbord. KLars.AH.52. I
Kupéerne . . findes Klapborde. Po/."/9/90.9.
469
Klapbro
Klapjag^t
460
2.8p.3. 2) {efter eng. clapboard) ^ om bræd-
der, der beklæder noget, saaledes at kanten af
det ene bræt ligger over kanten af det næste;
m. h. t. garneringen i et fartøj: KuskJens.
Søm.292. -bro, en. (af I. Klap 1.2 ell. III.
klappe 3.1 ; især fagl.) bro med oplukkelige
klapper. OpfBMI. 196. Scheller. MarO.
-bræt, et. (af III. klappe 2.2; fagl.) bræt,
der anvendes ved jævning (klapning) af nyt
mekanisme lader sig trykke sammen, saa den
kan bæres under armen; chapeaubas. Bran-
des.IX.509. Bang.SF.128. -hest, en. (til
III. klappe 2.2; jf. Hest l.i; især dial)
d. s. 8. -hingst. ZakNiels.K.18. Feilb. DF.I.
52. jf. smst.56. f -hinde, en. d.s.s. I.
Klap 1.5. vAph.(1772).III. -hingst, en.
{efter nt. klopphengst , ty. klopfhengst,
ufuldstændig kastreret hest, hvis sædstreng
straatag. Gnudtzm.Husb.213. -bukser, io man har knust med en træhammer; til III.
pi. (til I. Klap 1.8; nu 1. br.) bukser med klap
NicHolm. GA.30. Dannebrog.'^^lBl 908.1 .sp.5.
-bænk, en. (af I. Klap 2.2 ell. III. klappe
3.1 ; 1. br.) bænk, hvis sæde kan klappes op.
Hvor der var fuldt paa Tilhørerpladserne
(o: i rigsdagen) idagl De nye Klapbænke
segnede næsten under Vægten af Nysger-
rige. BerlTid.^y^l910.Aft.2.sp.2. -bolge,
en. (maaske til III. klappe 1 ; fagl.). Andres
klappe 2.2; jf. -hest; vet., landbr.) hingat,
hvis ene testikel ikke er steget ned i pungen,
men holdt tilbage i bughulen (ægte klap-
hingst) ell. i lyskekanalen (uægte klaphingst) ;
tidligere ogs. om hingst, hvis ene testikel er
fjernet ved operation (jf. Halvtig). Moth.K
130. Forordn.V5l795.§4. Junge. Viborg. EY.
91. LandbO.III.103. DF.I.52. -holt, et.
p. -er (VareL.(1807).II.58). {ænyd. klap-
Klitf.27 (se u. Kam- 8p.ll42-^). f -basse, 20 holt, knapholt; fra mnt. klapholt, ty. klapp
en. (af III. klappe 3.ij hyldebøsse (jf. Klap
peihøsse). vAph.( 1759). -avager, en. [I.I.2]
(fagl.) drager paa en broklap. Sal.III.679.
-dor, en. [I.I.2] (1. br.) om lem, falddør olgn.
JVJens.IM.120. han (gik) ind ad en Klap-
dør uden Hængsel, som faldt i efter ham.
BerlTid.^^lil927.Sønd.9.sp.l. -fejl, en. se
Klappefejl. -finale, en. (af II. Klap 2.2
ell. III. klappe 2.4; dans.) dans, der indledes
holz, holl. klaphout; grunden til benævnelsen
uvis; jf. Klop-, Klæpholt; fagl.) tilhugget
fint træ, der især bruges til staver til vin-
fade olgn.; ogs. om udsøgte og med særlig
omhu forarbejdede staver til vinfade (jf.
-ved); tidligere ogs. om træstykker, brugt
som underlag for kanon (lavet) (vAph.(1772).
1.206). KiøbmSyst.IIIl.172. Funch.MarO.
11.74. VareL.^414. -horn, et ell. f en
med, at man klapper i hænderne, hvorefter 30 (Moth.Conv.K130). [I.l.i] 1) cT buglehorn.
alle herrer og damer danser rundt med hin-
anden (fx. brugt som afslutning paa fra^i-
gaise). PaulPet.Dans.l7. D&H. f -fisk,
en. {ænyd. klap(pe)fisk, sv. klappfisk; jf.
Klopfisk, Bankefisk) 1) (^#17 III. klappe 2.2;
tørret fisk, der bankes mør med en hammer,
før den koges; klipfisk. Moth.K130. 2) (til
III. klappe 2.6; „i daglig Tale." VSO.) slag;
prygl; klø. Moth.K130. ReynikeFosz.(1747)
forsynet med klapper. Winth.lX.26i. MO.
Musikkat.24. 2) {ænyd. d. s.; jf. Klæpholt;
omdannelse af holl. klapoor, byld i lysken,
oldfr. clapoir, d. s., jf. oldfr. clapoire, hore-
hus, kønssygdom; sml. eng. clap, gonorré; op-
rindelse uvis; sml. den tyrkiske musik,
(vulg.) om kønssygdommene) f (kønssygdom,
ytrende sig i) byld i lysken. Moth.Conv.K130.
Langebek. Lex.'K156c. -hue, en. {til I.
496. -fore, et. se Klabføre. -g^rime, 40 Klap I.3 ell. III. klappe 3.i; jf. ty. klapp-
en. fKlappe-. Moth.K131. VSO. AarbLollF.
1925.65). (æwyrf. klappegrim(e); a/" I. Klap
4.2 ell. III. klappe 1; dial.) hovedtøj med
klaptræer. Viborg. HY. 131. AarbFrborg.1918.
29. Feilb. -hale, en. [I.I.2] (fagl.) en klap-
dragers forlængelse bagtil (ud over aksen),
hvorpaa kontravægten er anbragt. HistMKbh.
V.259. Sal.III.679. -hammer, en. (til
III. klappe 2.2^ 0 hammer, hvis hoved er en
miitze samt Klap-kabuds, -lue, -myds(e)
ndf.; nu 1. br.) hue med klap2)er til at slaa
ned over ørerne, baghovedet ell. panden, (han)
ombyttede Væverstolen med Sværd og
Landse, og sin Klaphue med en Blikhielm.
Oehl.Øen.( 1824).! 1.146. en Dreng, der hav-
de en strikket Klaphue trykket ned over
Rovedet.Pont.FL.221.Rørd.KK.211.-jskgt,
en. (i Klappe-. Forordn.'Vil 732. §30. PAEeib.
stor træklods (jf Klophammer samt I. Klap- 50 TIS. 200. Ing.KE. 1.102. Bagger.II.449. Fr
per 3.1, Klamaj hammer j. JFBergs.G.34(se
u. I. Klapper 3.i j. Earboe.MarO. Eannover.
Tekn.346. 0pfB.*IIL25. -handske, en.
[I.I.3] (foræld.) lang handske med opslag.
Pamela.1.88. *Klaphandsken tyk skal række
til min Albu. Oehl.Tord.(1821).19. VSO. \
-hans, en. (jf. III. klappe 2.4, Hans l.i
samt -torskj. (mon man) mindre opfordres
til den Tænksomhed, hvori Lessing sætter
Eamm.Adel.IV.2). (til III. klappe 2.8; jf.
II. Klap 2.1^ 1) (især jæg.) i egl. bet.: jagt,
hvorved vildtet paa en vis strækning fen
saat) drives hen imod de opstillede skytter
af personer, der skræmmer vildtet frem ved
at slaa paa træer og buske med stokke olgn.;
ogs. undertiden om drivjagt paa aaben mark
ell. i en sø. gåe på, holde klapjagt. Mo^/j.
K130. naar Klapjagt anstilles, kand man
Skuespillerens fornemste Værd, ved at 60 . . opjage 100 Stykker eller flere (harer).
træde frem for en Kreds Medtænkende
. . end for en Skare Klaphanse; *Der selv
ei veed, hvad, og hvad Øimed. Bahb.E.
IV.428. -hat, en. {efter fr. chapeau claque
(ell. å claque;,' til III. klappe 3.i; nu lidt
gldgs.) cylinderhat, der v. hj. af en fjeder-
EPont.Atlas.IIL340. Werfel.Jagtb.107. SaU
XIV.95. 2) overf. et Værelse, hvor alle
Vinduer ere aabne, hvor Vinden holder
Klapjagt med Fiedre og Favoriter og Kort
selv. Tode.VI.39. *jeg omringer Bjerget, |
Og gaaer paa Klapjagt efter Morderen.
461
JKlapjagtsbesise
klappe
462
Oehl.X.118. Jeg vil . . gjøre Klapjagt paa
Ænderne og Kalkunerne i min Gaard til
Matroserne. Goldschm. II. 38. Aakj. M. 8.
t -jagts-bosse, en. (jf. Klapperbøsse^
om daarlig bøsse. VSO. -kabuds, en. (jf.
-hue; 1. br.). MylErich.NS.4. -kamera,
et. (til III. klappe 3.i; fot.) kamera, hvis
bundbræt kan klappes op og lukke for appa-
ratets bevægelige dele. OpfÉ.*III.586. Politi
E.Kosterbl.^yiil925.4.sp.l. -kølle, en. (til lo
III. klappe 2.2; jf. -hammer; nu næppe br.)
„Et Redskab, som bruges ved Takkelagens
Forfærdjgelse." VSO. -lag^, part. adj.
[I.l] (bot.) om knopleje, hvori randene af
de forsk, blade i en krans støder op til hin-
anden uden at dække hinanden; kantlagt
(jf. indfoldet u. 1. indfolde;. Warm.Bot.71.
Sal.XIII.865. -lomme, en. [I.l.s] (1. br.)
lomme med klap. Pont.LP.I.168. -Ine, en.
(især dial.) d. s. s. -hue. Aakj.PA.l. Let- 20
matrosen og Jungmanden (hang) hver i
sin Mastetop og skrabede; de havde truk-
ket Klapluerne ned. Skjoldb.S.63. -læne-
stol, en. (til III. klappe 3.i; L br.; jf.
-stol;. Excellencen . . sidder i en Lær-
reds - Klaplænestol. E Gad & UGad. FP. 50.
-lober, en. {ty. klapplåufer; jf. -træ 3)
.^ et tov (en løber), der er skaaret gennem
en enkelt blok, og hvis ene ende staar fast,
medens der hales i den anden (brugt til 30
hejsning af sejl olgn.); tidligere oqs. om hele
taljen. Roding. III. 858 ^SøLex.( 1808). Funch.
MarO.I.12S. KuskJens.Søm.64. -mast, en.
(til III. klappe 3.i; ^ mast, som kan slaas
ned. PolitiE.KosterbVliQl92S.2.sp.2. -mu-
skel, en. [1.1.5] (vet.) muskel, der bevæger
strubelaaget (hos heste). Viborg&Neerg.ÉB.
31. VSO. -mnsling:, en. [I.l.e] (zool., nu
næppe br.) musling af familien Spondylidæ.
Cuvier. Dyr hist. II. 53. - mydsCe) , en. 40
[-,mys(8)i (\ -møds(e). CPont.HR.71). flt.
-(e)r. {fra ty. klappmiitze, egl.i klaphue;
navnet p. gr. af den løse hud oven paa snu-
den, som dyret kan puste op, saa den kom-
mer til at ligne en hue ell. kasket; zool.)
blæresæl, Cy stophor a cristata. Havet om
disse Øer er særdeles rigt, især paa Klap-
mysser saavel som flere Slags Sælhunde.
PO Walløe.Dagb.67. SkrivterafNaturhistorie-
Selskabet.l2.(1791).120. BøvP.I.139. Klap- 50
mydse: VSO. Scheller.MarO. Klapmyd^:
Boas. Zool* 692. \\ hertil bl. a.: Klapmyds-
i;:ris, klapmydsens unge (jf. Gris 1.2). BMøll.
DyLJ.137.
Klapning:, en. (dial. Klapping. MDL.).
flt. -er. {ænyd. d. s.; vbs. til III. klappe) 1)
som vbs. til III. klappe 2. Heftige og ide-
lige Haandklap af de Whigs vare hver-
ken talrigere eller sterkere end Klap af
de Torrys, da imidlertid Forfatteren . . 60
med megen Uvillie merkede, at denne
Klapning kom meer fra Hænderne end fra
Hovederne. LTid.1762.127. VSO. til Syge-
gymnastikken (regnes) mekaniske Paavirk-
ninger, saasom Gnidning eller Strygning,
Æltning, Bankning eller Klapning. FoWl^'.
111.192. Baglænds Klapning (i terrespillet)
bestaar i at gribe Stenen med Haand-
fladen opsid.HjLegeb.37. || (jæg.) til IIL
klappe 2.8. Stampe.l V.181. \\ <^ til III. klappe
2.7. (i jysk bruser man) mere sparsomme-
lig ved Klapning, der har man nemlig
kun samme Takst for Overklapning og
almindelig Klapning, to Streger. GlSpil.
23. 2) (dial; jf. II. KWppe) konkr.: knippe
aftærsket halm. Moth.K131. udi Halmen
eller Klapningen bliver (en del korn) sid-
dende og gaaer til ^Tpilde. LTid.l7é8.684.
Begtr.Sjæll.II.483. Selv havde han ikke
Tid til at gaa Tækkemanden til Haande
. . Susanne maatte derfor lange de tunge
Klapninger op paa Stigen. SElkj ær. Hans
NielsenSmed.(1918).7. Arbejderen (fik) en
Klapning Rugfoer paa Gaarden til frisk
Sengehalm. CjBeim6r.iYjB.85. MDL. Feilb.
\\ ogs. om sammenklappet kage af ko- ell
faaremøg, brugt som brænde. Begtr.JyllII.
567. MDL.
I. Klappe, en. ['klaba] fil -r. {fra nt.
(hty.) klappe og egl sa. ord som I. Klap)
1) (nu næppe i rigsspr.) redskab, hvor-
med noget bankes, klappes fladt olgn.
PDFaber.Redskaber.(1835-36).v. 2) (for-
æld.) klaprende redskab, hvorved spe-
dalske skulde tilkendegive deres nær-
værelse. I hører til Sankt- Jørgens Huus,
og dog gaaer I uden Kjæp og Klappe.
CBernh.IIL65. jf.(?): saa vil vi see, hvor
elendige hans Argumenter vil komme kry-
bende, krumme og Lend-Brudne, paa
Krykker, Klapper og File-Been.Høysg.
lPr.24. II. Klappe, en. se I. Klap.
III. klappe, V. ['klaba] -ede. vbs. -ning
(s.d.) e/Z. -else (Moth.kl31. VSO.; nu kun
i ssg. Hjerteklappelse;, jf. II. Klap, Klap-
pende, {glda. d. s., sv. klappa, no. klappe,
oldn. klappa, mnt. (og ty.) klappen, oht.
klapfon, eng. clap; egl lydord (se TV. klapj;
besl m. II. klaffe, kloppe, Klæbber; jf. kla-
pre, I-II. Klap, I. Klappe, II. Klippe)
n om lyd, der fremkommer, naarto (især:
flade og forholdsvis haarde) ting slaar imod
hinanden, ell om bevægelse (virksomhed),
der er forbundet med en saadan lyd. 1.1)
i al alm.: frembringe, aive en smæk-
kende ell klaprende lyd; klapre. *(so-
len) har bestiget sin prægtigste Vogn; |
Hestenes Guld-Skoe paa Skyerne klappe.
Wadsk.134. den klappende Lyd af et stort
Laag paa en Sølvkande. CBernh. IV. 65.
•Klirren og Klappen i Vaabenhus, | Hvi-
sten og Kasten med gammelt Grus. JP
Jac.1.322. 9 Kameraer klappede (o: idet
billedet tages) omkring os, medens Hun-
dene under glade Hyl førte os bort der-
fra i fuldt Firspring. KnudRasm.GS.il. 309.
II (I br.) i forb. m. adv., i udtr. for bevægelse
(jf. ogs. bet. l.s). Vognene klappede forbi
paa Asialten. Leop. S EJ 16. Smedens Søn
klappede afsted langs den ene Skinne,
støttende sig til Stokken. NJeppesen.HH.
114. II om forb. klippe og klappe se IV.
463
klappe
klappe
464
klippe. 1.2) (nu især dial; jf. Hjerteklap-
pen> om hjerte: slaa, banke (stærkt,
Kraftigt). •Hjertet bæver, klapper, pikker.
Kingo.482. mit Hjerte klapper mod mine
Ribbeen. Blich.(1920). V 11.13. *(han) i For-
ventning følte Hjertet klappe. PalM.IV.
376. Rørd.KK.40. Feilb. 1.3) ^ i særlige
forb., især om arbejde med (damp)spil. ||
klappe ankeret (kættingen) ind olgn.
(nu næppe br. klappe opj, hive ankeret
op V. hj. af et spil. Naar der skal lættes
Anker, skal han . . sætte een ved Palen,
og til at klappe op. SøkrigsA.(l?52).§467.
Vi andre blev sat til at „klappe Kætting
ind" med Spillet forude. AchtonFriis.ééO.
klappe Ankeret ind.OrdbS. || klappe til
ankers, (nu næppe br.) gaa til ankers.
VSO. II klappe langs (veå.Recke.T.lO)
siden, bolværket (efter eng. clap (abo-
ard)) lægge til langs siden af et andet skib,
ved et bolværk. OrdbS.
2) slaa, smække, banke en (flad) ting
mod en anden (flad) ting (hvorved der kan
fremkomme en særlig lyd; jf. bet. 1). 2.1)
(nu l.br.) i al alm., ofte i forb. m. paa
foran betegnelse for det, hvorimod slaget fø-
res, ell. (og) i forb. w. m e d foran betegnelse
for det redskab, der anvendes dertil, (han)
drager Sverdet udaf Skeeden, klapper der
med 2 gange paa Skiltet. Fflug.I)F.913.
efterat han har klappet ham paa Buxe-
lommen, siger han: Kammerat, jeg troer.
Du har Guld, kom ud med detl FrSneed.
1.499. Vertinden . . klappede paa sin gamle
Perlemors I)si2ise.Rahb.Tilsk.l805.667. Kok-
kepigen klappede med to Stykker Træ
som hang udenfor Kjøkkendøren; paa det
Tegn samledes alle Gaardens Folk om
Grødf Sidene. TolderlF. III. 97. || klappe
paa sværdet olgn., spec. som udtr. for
trusler, pukken paa (vaaben)magt olgn. Mali.
SgH.211. Almuen . . fremførde, klappende
paa Sværdet, trodsig deres Klager. 6rrwnd<r.
SaxoJII.393. de tit meget slemme Mand-
folk, som . . klapper paa Sværdet mod
hvem der tør m\iiåie.sa.Dansk.I.59. || kl ap-
pe paa hynde, (nu ikke i rigsspr.; jf.
dial banke i hynde. Feilb. IV. 233) navn
paa leg, hvori en af deltagerne lægger hove-
det i en piges skød, mens han holder hæn-
derne paa ryggen (naar de andre deltagere
efter tur slaar ham i hænderne, skal han
prøve at gætte, hvem der slog). Moth.K129.
VSO.jf. Klaphynde. Feilb. \\ spec. f: banke
paa en dør. *Det var Niels Ebbesøn, |
han klapped paa Døren med Skind: | „I
staar op, Hr. Greve Gert." DFU. nr. 29. 41.
*Han klapped paa Døren med Kiste, | han
havde ej Skind, sms^wr.5.6. || f om tram-
pen med fødderne, klappe med fødderne.
Moth.K129. klappe en ud, haane, spotte
(en skuespiller olgn.) ved at trampe med fød-
derne (sml. pibe en ud olgn.). Moth.K130.
VSO. 2.2) m. obj., der betegner det, hvorimod
slaget føres: slaa med en flad (bred) ting
(ogs. med den flade haand; jf. bet. 2.i) paa
noget, især for at gøre det fladt, jævnt ell.
fast, haardt olgn. Lergulve udføres af stift
Ler, som klappes flere Gange. Gnudtzm.
IIu8b.l03. Naar Plænen er reven jævn og
glat, klappes den med en Skovl, eller
tromles. Tidens Kvinder.'' I b 19 2 o. 24. sp.l. |j
(nu kun dial.) m. h. t. vasketøj: banke med
banketærskel; tidligere ogs.: stive, klappe
\ixM2edeT.M0ih.Ki29. Høysg.S.52. »vaske,
10 klappe Tøy. Graah.PT.IL122. den (lyd),
som fremkommer, naar man med et Banke-
træ klapper vaadt Tøi op. Bergs.GF. 1.189.
Feilb. II (dial.) m. h. t. halm: tærske halmen,
efter at der er taget langhalm af den (jf.
Klapning 2). OrdbS. (Fyn). \\ m. h. t. dej.
Hun lagde Bollerne paa et Brædt, smurte
dem med Æggehvide og var just ifærd
med at klappe dem, for at de ikke skulde
sprække altfor stærkt i Varmen. JRørd.Ft.
20 67. klappe kage, se 1. Kage 1. || m. h. t.
smør: bearbejde, banke, for at udskille val-
len, fjerne saltet. VSO. D&H. jf.: Klappe
Smør op af Kiærnen. vAph.(1764). \\ i forb.
m. adv. ell. præp.-led. unge Piger . . strakte
sig i deres Senge, klappede Tæpperne til-
rette omkring sig. Pont.F.II.242. »Blæsten
klapper kærligt J din tynde Kjole mod
'K.n2eet.JVJens.Di.28. klappe af, (jf. u.
bet. 2.4 og 6) egl. : behandle til gavns ell. fær-
30 dig; gennembanke olgn.; jf.: „Er med stok
at slåe støf af noget." Moth.K129. nu navn-
lig overf. (især talespr.) : den Sag . . som der
hidtil var brugt et Par Aar til, (skulde nu)
klappes af paa en halv Formiddag. PVJac.
Breve.192. klappe ud, (nu næppe br.)
banke flad ell. tynd. Moth.K130. især om
handling, hvorved gravet jord olgn. gøres
jævn ell. fast ved slag af skovlblad olgn.:
hans Mødding (trængte) til at klappes af
40 om K3inteTne.Bregend.MAG.128. klappe
efter med skoulen. Moth.K12 9. billedl:
den (prædiken) han, efterat den er holdet,
ligesom klapper efter igien med sin Bøn.
IIersl.TT.III.200. især i udtr. for begravelse:
Det bliver heller aldrig godt, førend de
klappe efter med Skovlen (o: paa gra-
ven).BH Bech. Det ungeMenneske efter Moden.
(1786 ).12. VSO. *„Vist læges det (0: et
saar). \ Det blier nok godt, naar først
50 man klapper efter | Med Skuffer." — „Hav
dog ei saa fæle Tankerl" Oehl.VII.45. (de)
hører til Syvende og Sidst Graver-Kar-
lene klappe efter med Skovlen. Grundtv.
BrS.289. talem. (om gerrig person): han
faaer ikke nok, før man klapper efter med
Skovlen. F/SO. Feilb. saasnart man . . har
gravet og revet et Beed . .klapper (man)
Jorden med en Skovl eller Klappetræ
stærk ssimmen. Fleischer.HB.36. Han stod
60 foran Kostalden og læssede Møg, og da
Vognen var fuld, klappede han Læsset
haardt sammen, for at det ikke skulde
klatte af underveis. Rørd.S.109. klappe
til med skoul og spade (o: begrave). Moth}
K153. klappe Graven til med Skovlen. 750.
Spader og Skovle blev lagt over Kors paa
466
klappe
klappe
466
Gravhøjen, naar den var klappet iil.Zak
Niels.GV.139. Rørd.S.31. \\ klappe gods
op, ned, los osv., ^ hanke tovværk op, ned,
los osv. med en trækølle. Bardenfl.Søm.II.
30.32. 2.3) (jæg.) slaa med stokke paa
træer og buske for at jage (skræmme) vildtet
frem. Bønderne skal ud i Morgen at klappe.
VSO. Selv kom han at afhente mig . . til
et storartet Jagtpartie . . Over eet hun-
drede Mennesker vare der for at jage og
klappe. HCAnd.IX.319. SaL'XIV.96. || m.
h.t. vildt: jage, skræmme, drive (frem)
paa den angivne maade; vist kun i forb.
m. adv. Hr. Staal er paa Jagt idag med
Jægermesteren, og Niels er med for at
klappe Dyrene ssnnmen. Ing.EF.VIII.38.
Flere Dyr bleve ogsaa klappede op ; men
Hundene hørte ikke de rette Tilraab, og
det gik saa ravgalt til som muligt, smsi.
53. vi delte en Granskov i fire Saater,
lod Rævene klappe ud af deres Huler og
stod paa Korsvejen og skød dem ned.
AWinding.Vag.58. Tidligere, navnlig paa
Øerne i Danmark, har Jagtejerne brugt
at klappe Snæpper for.Sal.^XIV.96. || m.h.t.
jagtomraade, i forb. som klappe en skov
af eZ/. igennem, lade en skov gennemsøge,
afdrive, af klappere (jf. afklappe 2). man
(beder sin nabo) om Tilladelse til at maatte
. . klappe hans Skov af. Bogan.II.38. var
et Stykke Vildt . . bleven seet i Amts-
plantagen . . saa belønnedes en halv Snes
. . Drenge med at faae Lov til at klappe
Plantagen igjennem for ]i2Lm. Baud.AB.10.
Jeg skal netop klappe Risom Skov igen-
nem i Aar. Skade at gamle Bastrup er
død, han var helt perfekt til at lede Klap-
perne. Christmas. L. 8. 2.4) slaa ha and -
fladerne sammen, saa der fremkommer
en lyd (et klask, klap). || i al alm.: slaa
haandfladerne sammen (især for derved at
give et tegn), (de) Dantzer gierne . . ved
det lyd, at mand . . Klapper med Hæn-
derne. Pftug.DP.1076. det hialp længe ikke,
alt hvad man klappede ad den (d: ad ug-
len, for at kyse den bort). Oehl.HrS.307.
Derefter klappede han i Hænderne, og
nu styrtede fire Mænd frem, der laae
skjulte bag en Steendynge. IfaMc/i.F.5S7.
Estrid klapper i Hænderne. „Hør, nu maa
I komme. Kaffen er her.'' Bergstrøm.L.4.
klappe af, klappe som tegn paa, at en
dans er forbi (at musikken skal holde inde).
VSO. det er kj edeligt med disse korte
Danse. Ligesom man er naaet til det
Punkt, hvor Konversationen begynder at
blive lidt mere . . interessant, saa klap-
pes der SLf.OBenzon.S.19. klappe en af,
(nu næppe br.) klappe en ud af en dans.
(billedl., m. ordspil paa bet. 2.6:^ (Napoleon
gik) bag af Dandsen; men det varede
længe; og han trættede saa Den og saa
Den, inden han selv blev klappet af i
Engelskdandsen. 5Zic/i.iV/r.i,5. klappe op,
klappe som tegn paa, at noget skal tage sin
begyndelse, at deltagerne maa indfinde sig
olgn. Fordanseren eller Forsangeren havde
klappet op, faaet stillet sit Mandskab i
Række. TroelsL.XI.145. En hel Række Ce-
remonier indførtes ved Møderne (o: af
haandværkssvende). De holdtes for „aaben
Lade" efter at der var „klappet op'*. Sal.
XVI.970. jf.: Anden Dans var forbi, og
der blev klappet tilbords. Bang.S.2é8. spec.
i lege, fx. om „enken" i enkeleg, den, der
10 „staar" i saltebrød, skjul olgn.: (man legede)
Enkeleg ude i Haven. Pastor Steffensen
klappede op eller var Enkemand det me-
ste af Tiåen.JakKnu.S.lU. HjLegeb.95.
klappe en ud, klappe som tegn paa, at en
dansende skal ophøre med at danse (jf. klappe
en af ovf.). *Saa blev han klappet ud, |
Thi Alle vilde dandse | Med den vakkre
unge Brud. Winth.HF.lll. D&H. \\ slaa
haandfladerne sammen som udtryk
7p for glæde, for at tilkendegive bifald
olgn. (jf. beklappe^. Vare nogle af (Sha-
kespeares) Stykker først fremkomne i vor
Alder, saa vilde formodentlig enhver und-
see sig for at være den første til at klappe,
hvilket enhver derimod nu undseer sig
for at forsømme, siden der har været
klapped af dem 200 Aar, og derover.
Reenb. 1.210. Man klappede glubsk for
hende (o : skuespillerinden). Ørst. Br. 1. 25.
30 *Gid Haanden klappe maa, naar Tæppet
iB\åev.Bødt.SD.4. Jeg ærgrer mig tidt
over Publicuml .. Det klapper paa gale
^teåeT. HCAnd.II.175. spec. (nu sjældnere
om (teater) applaus og lign. bifaldstilkende-
givelser) i forb. klappe i ell. (nu næppe
br.) med hænderne: Alle de, som gaae
forbi ad Veien, klappe i (Chr.VI: med.)
Hænderne over dig (o: af skadefryd)^ de
spotte og ryste med deres Hoved over
40 Jerusalems D^XteT. Begr.2.15. Holb.Tyh.
II.2. Da Adur hørte dette, klappede han
med Hænderne, sang, hoppede og sprang,
og giorde alle de Tegn, som kunde til-
kiendegive en overordentlig Glæde. Prahl.
AH.IV.72. *Synger og danser og klapper
i eders Smaahænder, | Menneske-Børnene
alle til Jorderigs Ender 1 Grundtv.SS.IlI.
42. „Tinsoldater I" . . raabte en lille Dreng
og klappede i Hænderne. H C And.V. 160.
50 billedl: Floderne klappe med Haand; Bjer-
gene synge med Fryd tilhobe. Ps. 98.8.
som vbs. i formen Klappen, en ell. fnu
næppe br.) et (jf. Haandklappen^' jeg harte
kun ét klappen, det er, et klap: hvilket
dog kan holdes for en misbrug at sige
klappen i stéden for kisip. Høy sg.AG.3 9.
der lød en taktfast klappen j jf. bet. l.i:
Hænder saa haarde som Bolte-Træer,
jeg havde forbuden Handsker, Stokke, og
60 alt hvad, som ikke gav et lydeligt Klap-
pen. Skuesp.II II. 12. nænders klappen,
(nu næppe br.) haandklap. Paa denne Tale
fuldte Latter og Hænders Klappen, saa at
Dommerne bleve stumme. Holb.Hh.II.559.
at regiere en vild og modig Hest, det
fortiener Applausum og Hænders Klappen.
X. Rentrykt "/, 1928
80
467
klappe
klappe
468
8a.MTkr.539. 2.5) slaa haandfladen let,
kærtegnende mod (jf.ae). Herren (klap-
f)er ham paa Kinden.): „Ey min Herre!
ad os føre reen Tale. Jeg veed nok,
hvo hånd er." Holb.Hex.IIL8. Klappe een
under Hagen. Høy sg. S. 302. *De klappede
med deres Hænder | Min store brune dan-
ske Rund. Oehl.HrS. 303. *Han klapped
hende under Kind | Og sagde: vær ej
bange! Grundtv.PS.1.134. *Føllet vil klap-
pes og Faaret ha' Hø . . | og Grisen vil
klø's bag sit 0re.Aakj.RS.85. klappe paa
ell. ved laaret, se Laar. billedl. : *Bagsvær-
søbølgen klapper | Kystens buede Kind.
Schand.SD.87. *Selv naar du bader, Pige, |
boler du jo — med Bølgen . . | Med kildne
Pigehænder klapper du | Bølgens krusede
Fa.nde.JVJe7is.Di.^l35. || i videre anv.: vise
venlighed, ømhed mod; smigre, rose, være
venlig mod olgn. i Literatur-Tidenden,
hvor Folk . . klappe Enhver som vil kysse
deres Riis. Grwidtv.LSk.29. Rec. stræber
at undergrave hvad han ei kan rokke, at
bagsmæ&e det Arbeide hvis Kind han
klapper, smst.8. \\ i faste forb. m. andet ver-
bum, kysse og klappe (ofte reciprokt).
at klappes og kysses. Moth.K132. *han har
Homerum kyst | Og Ciceronem klappet.
Falst.lO?. Marine vilde fordrage at hin
eller denne Kyste, Klappede og tog hænde
i Favn. KomGrønneg.iI. 7. De kysses og
klappes ved alle Leiligheder.F/S'O. MO.
Videre spaaede Cecil . . de kysses, de
klappes; de rives, densippes.JVJens.HF.
39. Feilb.(u.'kysse). som modsætn. <iZ napp e,
slaa olgn. (især i talem.): Det er skjælmsk
at klappe med den ene Haand og nappe
med den anden. Mau.4797. klapper du
Bonden, saa napper han dig; napper du
Bonden, saa klapper han dig. smst.908.
Når mand klapper et skarn, så napper
det. siges om den, som forskylder ont
med got. Moth.K129. somme Folk . . klappe
i Dag, hvor de vil nappe i Morgen. Grundtv.
Saxo. 1.2 14. *at laste og rose, | At klappe
og nappe. Blich.(1920).VL121. Min kjære
Svigerfader klapper mig med den ene
Haand og slaaer mig med den anden.
PalM.L.272. Mademoiselle følte, at hun
for at klappe Kongen var kommen til at
slaa Dronningen. Schand.IF.99. Hvor ingen
er og klapper, er der heller ingen og nap-
per. Hedebo.164 (spec. om ugift kvinde; jf.
Feilb.). 2.6) {delvis iron. anv. af bet. 2.5; nu
kun dial.) give prygl; tilføje nederlag
olgn.; slaa; banke; prygle. *Fienden sid-
ste Aar saa dygtig klappet blev. JFriis.
53. Rahb.Skuesp.L.23. *Da var det let, at
klappe dem (o: fjenderne) som Fluer. Oehl.
VM.8. Han klappede ham dygtig. 750.
i forb. m.præp.-led: Sverrig blev saa brav
klappet paa Fingerne udi den Krig af
1674:. Holb.Anh.83. hånd fick paa Timen
Kaarden ud og klappede dem saa døgtig
paaRibbenene.ZomGrønwe^.1.5^^. klappe
af, gennemprygle; slaa (en fjende) grundigt;
afklapse (jf. afklappe l.i). Moth.K129. de
Lacedæmonier (besluttede) at fortsætte Kri-
gen af yderste Magt, og klappede de hof-
modige Athenienser adskillige gange af.
Holb.7ntr.I.18. vi klappede Slesvig-Hol-
stenerne lidt af. Grundtv.Dansk.L108. jf.
Feilb. faa en klappet trøje, (nu næppe
br.) faa prygl; faa en banket trøje. *See
til, at du, for denne Snak, | Ey faaer en
10 klapped Trøyel Reenb.L78. FoulPed.DP.
65. Graah.PT.L155. || m. indholds-obi . , i
talem. (nu næppe br.) klappe stifmoders
klap (pen), prygle; slaa. Mofh.K129. VSO.
II reciprokt: slaas; kæmpe (med). Høysg S.
228. Feilb. 2.7) {vel til bet. 2.2 ell. 2.6) ^ i
brus: stikke et kort, der er „vovet-'.
Vovningen er som et Slags Væddemaal
(i spillet „brus"). Man holder paa, at den
man spiller ud ikke bliver stukket. Sker
20 det alligevel, da hedder det, at der bliver
klappet. For at vove, naar Vovningen
gaar godt, faar man visket en Streg; for
at klappe to. GlSpil.21. Man kan godt vove
paa en Syv, og det vovede kan klappes.
8mst.22.
3) bevæge (aabne ell. lukke) en be-
vægelig del af en ting (en klap olgn.),
hvorved der fremkommer en særlig lyd (et
smæk, et klap; jf. bet. 1 og 2). 3.1) om le-
30 vende væsen: slaa en del af en gen-
stand mod en anden del af samme
genstand; smække (aabne og lukke) || uden
obj., især i forb. m. med til betegnelse af
det, der bevæges (aabnes, lukkes); især om
gentagen handling. *Du seer et Selskab
her med Kande-Log at klappe, | Og tylde
sig med Øl. LThura.Poet.126. Plagene
snusede nedslaaet til Græstotterne og
klappede med Vnderlæhen. JVJens. HF.
40 54. spec. (foræld.) om spedalske (jf. I. Klappe
1.2j: Vil I smitte Staden med Sot (o: spe-
dalskhed )j at I ikke varer ad hvor I er?
Har I Haand til at tigge, har I ogsaa
Haand til at klappe. CBernh.III.66. klappe
med vinderne, (nu næppe br.) baske,
slaa med vingerne. Moth.K129. JBaden.Ho-
ratius.L333. || tn. tings-obj., kun i forb. m.
adv. klappe op eW. i, til, aabne ell. lukke
(del af) noget. Han klappede atter Bogen
50 til, stillede den paa dens Vlads. CBernh.
XL.111. Af og til klappede han Besla-
get paa sin Meerskums Pibe op og i. Bergs.
S. 104. den gamle klappede Pibelaaget
til. KLars.SF.57. han klappede Uret i og
stak det i Lommen. Buchh. UH. 48. jf. :
Fogeden klappede op og greb ned (i ki-
sten). SMich.Æb. 161. klappe sammen,
lukke to ell. flere dele af en ting sammen,
mod hinanden, ell. folde noget sammen (der
60 bestaar af bevægelige, sammenfoldelige dele),
saa det tager mindre plads. Moth.Kl29. Hun-
den . . kaster sit gule Gab ud i Luften
og klapper Kæverne sammen som en
Rottesax. Aakj.VB.7 3. Maagen . . klappede
Vingerne sammen og faldt, som ramt af
et SKud . . ned et Sted i det Fjerne. ZJo-
469
klappe
lilappe-
470
hans.J.247. Damecykle . . Bagagebærer til
at klappe ssnnmen. FolitiE.KosterbU''/8l922.
2.Hp.2. 3.2) om del af ting: bevæge sig;
slaa; smække; kun i forh. m. afZi'.:klappe
op, 1, aahne sig, springe op, henholdsvis
lukke sig (med et smæk, et klap). Brygge-
rens Loftsluger . . klappede i med bule
Døn. Bergs.GF. 11.197. Pludselig stansede
Sang og Musik, Pedalerne klappede op.
JVJens.EE.15. Jens sad alene inde i
Stuen . . Med et klappede Klinken op, og
da Jens saa i Vejret, stod Laust der. sa.
EF. 97. II klappe sammen, dels: slaa,
smække, lukke sig sammen, den gamle Kyse
. . næsten klappede sammen om bendes
Ansigt. Roivel.Br.366. Jeg børte Lyden af
Grene, som skiltes ad og klappede saLm-
men. Drachm.UB. 12. dels: falde, synke plud-
seligt sammen (og gaa i stykker, blive ubruge-
ligt olgn.). Røret klapper sammen. (ScAeZ^er.
MarO. billedh: det store militære Appa-
rat klappede sammen som en tom Våt^-
æske. FoU'^/ ni 9 18.7. sp. 3. i videre anv. om
person: miste mod, styrke olgn.; bryde, falde
sammen, man bar jo taget værre Tørn
end det, men en Dag klappede jeg al-
ligevel sammen og laa paa Vejkanten uden
at kunne røre mig.AndNx.DM.IV.103. Hvis
vi fortsætter paa den Vis (o: med under-
vandskrig), vil vore Modstandere snart
klappe ssimmen. HFHanss.F KJ. 307. 3.3)
{efter eng. clap into prison ; sj.) indespærre
i fængsel, man faar den arme Kvinde
klappet i et Fængsel, afstraffet og brænde-
mærket. JVJens.A.IL183.
4) i særlige udtryk, der betegner at ordne,
arrangere noget (udtrykkene, der egl. bru-
ges om trolovelse ell. stiftelse af ægteskab,
antages at hentyde til, at ma^i tidligere ved
trolovelse havde den skik at banke de tro-
lovede paa ryggen (se TroelsL.^IX.179); dog
er og s. andre forklaringer mulige; i bet. 4.i
foreligger maaske blot et eufemistisk udtryk
for at lade de unge komme sammen (sml.
bet. 3.1 slutn.) ; i bet. 4.2 høi'er udirykket maaske
egl. til HL klappe 2.2 og hentyder til ord-
ningen af udstyret (jf. VSO.), ell. det kunde
tænkes at hentyde til de haandklap, haand-
tryk, hvormed forældrene beseglede aftalen
om børnenes ægteskab). 4.1) i forb. klappe
sammen, (dagl., spøg. ell. nedsæt.) lade
blive gift; ordne et ægteskab mellem;
gifte; gøre et parti ud af; ogs. under-
tiden: forlove. II med flertals -obj. naar
vore Børn ere store . . skal vi da klappe
dem sdLmmen? Oehl.XV II. 191. (nu) maae
vi tænke paa, at faae Ende paa alle For-
lovelser idag . . Saa maa altsaa Peter og
Marie klappes S2immen.Erz.V.233. Præ-
sten — naar der bare er Nogle at klappe
sammen, bevares . . Saa blive de viede.
Kierk.XIV.261. EBrand.UB.273. jf.: Par-
tiet blev klappet sammen. Goldschm. 1. 3 92.
II med entals-obj., i forb. m. præp. med.
Det vilde dog være en dødelig Synd,
om hun skulde klappes sammen med den
Landjunker, som bun ikke elsker. Gylb.
KV. 101. Vi fik travlt ber med en For-
lovelse. Det er Else, som vi bar klappet
sammen med den unge Mortensen der.
Hostr.T.204. Font.FL.64. 4.2) i forb. som:
det er klappet og klart (jf. nt. klapp
un klaar, ty. klipp und klar) egl. om for-
lovelse ell. ægteskab: ordnet i alle hen-
seender; helt i orden; bestemt; afgjort;
10 ogs. om sag, arrangement i al alm. „Saa det
er gandske klappet og klart Magdelone I"
— „Ja de ere alt Ægtefolk, som ingen
kand skille fra bin anden." Holb.HF.lILl.
det er klappet og klart. Angelique gifter
sig med Valerius. Tractaterne er alt slut-
tet. Kom Grønneg. 1 11.61. bun sagde Ja, og
det blev klappet og klart, de boldt Bryl-
lup endnu samme Vinter. Grundtv. Snorre.
1.212. *Vi bar bans Samtykke — det var
20 jo rart. | Saa er Partiet da klappet og
klart. Bøgh. 1. 104. *klappet og klar var
snart den Sag, | du blev Kejserens vil-
lige Frille. Gjel. Rø. 185. Nu var alting
klappet og klart til at tage imod Fjen-
den. GSchutte.B.54.
5) (laant i beg. af 20. aarh. fra ty. klap-
pen, zusammenklappen; især talespr.) om
dele af et hele (nu især et arrangement):
passe ind i hinanden; virke godt sam-
3p men; ogs. om helheden (arrangementet), hvis
enkelte dele passer godt ind i hinanden; gaa
for sig, virke, fungere paa rette vis
(ordentligt, godt, tilfredsstillende). 5.1) (nu
næppe br.) i /*or6. klappe sammen. Der
kan ogsaa (o : ved sammenslutning af spor-
vejsselskaberne) bringes bedre Orden i Køre-
planerne, og de nye Anlæg af Sporveje
kan simplificeres. Det hele kommer til
at klappe bedre sammen. Fol.-^h 1907.4.
40 Frk. K. . . opnaaede (ikke) andet end at
opløse (rollen) i en Del usammenhængende
Detailler . . Men iøvrigt klappede Fore-
stillingen vel sammen. smst.'^^/<il909.6. alle
de bundrede smaa Ting, som griber ind
i en stor Banegaards travle Liv, og som
maa klappe sammen, for at den hastige
og dog fuldkommen sikre Ekspedition . .
ikke skal lide noget Skaar. smst.'^^/sl911.2.
5.2) abs. Paa Torsdag vil der i Roskilde
so Domkirke finde en Slags Prøve Sted paa
hele Bisættelsesceremonien, forat man kan
være vis paa, at alting — som det hed-
der i det tekniske Sprog — „klapper**.
8mst.^^/2l906.3.8p.3. Så var der noget som
ikke klappede rigtigt, en Telefon blev af-
brudt, Ombytningen blev et Tilbagetog.
Rørd.SF.131. Det er Skæbnen, der er ude
efter os. Det vil sige den gode. Det klap-
per, det klapper altsammenlPLevm.Ei'^
60 114.
Klappe-, i ssgr. 1) a/" IIL klappe. 2)
af L Klap, se Klappeleje; undertiden er
det vanskeligt at afgøre, om ssgr.ne hører
til IIL klappe ell. 1. Klap, fx. Klappe-form,
-tøjr; sml. u. Klap- || om vekslen ml. Klap-
og Klappe- se u. Klap-; vekslen ml. Klappe-
80*
471
Klappebrik
Klappersten
472
og Klapper- findes i Klaprose. -brik, en.
[III.2.3] (jæg.) især i flt, om brikker brugt
af klappere hl at skræmme vildtet frem med.
Ing.EF.VIII.53. f -bænk, en. 1) [III.2.2]
bænk, hvorpaa vasketøjet klappes. VSO. 2)
[III.2.5] {jf. ænyd. klaperbænk, mnt. klap-
perbank) „en benk hvor mand lefler på."
Moth.K131. -fejl, en. fo^s. Klap-;, (aflll.
klappe 1.2 ell. I. Klap 1.5 ; især med.) fejl
ved hjerteklapperne, især bestaaende i for-
tykkelse og indbyrdes sammenvoksning af
klapperandene (jf. Hjertefejl^, en Endo-
earditis med paafølgende Klappefejl.
KPont.Retsmed.ni.131. OBloch.D.U.44. de
organiske Hjertesygdomme, som beror paa
Klapfejl. NatTid.'*/2l906.M. lTill.2.sp.5.
-form, en. (af I. Klap 1 ell HI. klappe 3;
0 form (til støbning af glas), indrettet til
at aabnes, for at den færdige genstand kan
tages ud. OpfB.^II.345. -g^rime, en. se
Klapgrime, -jagt, en. se Klapjagt, -leje,
en. (af I. Klap 2.2; foræld.) leje af klap-
sæde i kirke. VSO.
Klappen, en (ell. et), vbs. til HI. klappe
(se spec. bet. 2.4 slutn.). Klappende, et.
(nu ikke i rigsspr.) handlingen at klappe
(ni.2.4) (jf Haandklappende). *Det raske
klappende — det bravo bravo. Ew.(1914).
11.127.
I. Klapper, en. flt. -e. (til HI. klappe j.
1) person, der klapper. 1.1) (jæg.) til HI.
klappe 2.3, om de personer, der ved klap-
jagt driver vildtet frem (jf. 'Dnvl^2LT\).Schytte.
IR. 11.311. FMøll.1.300. VigMøll.HJ.184.
1.2) til ni. klappe 2.4: person, der giver sit
bifald til kende ved at klappe (især: i et
teater; jf. Forklapper, Klakør^. Han var
en af de utretteligste Klappere paa vores
FsLTterre. JSneed.V.175. De brutale Klap-
pere. ÆJw.fsfewesjjiZ^ifeZ.i^ri;. man gjorde et
vandalsk Forsøg paa at udpibe Meyer-
beers „Robert af Normandiet". Han slog
sig naturligvis paa Klappernes Side og
hjalp til at kaste Piberne paa Porten. Da-
vids. KK.442. Brandes. VI.25. 2) (jf %.klep-
per (klapper, klåpfer) (se Kleppert j) f d.s.s.
Kleppert 1. nu seer man ham fare afsted
paa en Tredækker, og saa galoppere paa
en Kianper. JBaden.Horatius.I.213. 3) om
ting (jf. ogs. Flueklapper^. 3.1) (fagl.) om
redskab, hvormed noget bankes, klappes (jf
Hørklapper;. En Klapper eller Klapham-
mer (bruges) til at banke det haarde Over-
læder med førend det trædes. JF Bergs.
G.34. Overfladen af Bedet . . klappes med
en Klapper eller med Bagen af en Skovl.
Mølin.V.150. 3.2) {jf ty. (tauben)klappe,
klap paa dueslag, nt. duuvenklapp, dueslag,
duuvenklepper, due fanger; nu sj.) burlig-
nende fælde, der klappede til, naar en (frem-
med) due kom derind; tyvebur. CGram.Hus-
duen.( 1910). 141.
II. t Klapper, en. flt. -e ell. d. s. {vist
egl. et malajisk ord for kokosnød (calapa,
kalappa)) kokosnød (jf. Klappernød 2) ell. 3(
kokospalme, Cocos nucifera L. der (o: paa
Java) voxer og Klapper store Nødder;
Det Træe af samme Navn bærer 2. gange
Frugt om Aaret. Pftug.DF.542. Moth.KlSl.
VSO.
Klapper-, i ssgr. \)afl. Klapper (l.i).
2) af IL Klapper, se Klappernøa 2. 3) af
klapre (jf. Klapre-; || vekslen ml. Klapper-
en Klap(pe)- findes i Klaprose. f -bosse,
en. (af klapre; J/". Klapbøsse, Klappert 3;
io sml. ogs. Klapjagtsbøsse^ d. s. s. Hyldebøsse.
Moth.K131. VSO. -dag, en. [l.l.i]( foræld.)
dag, paa hvilken en bonde skulde gøre tje-
neste som klapper (l.i). Halleby.16. -forer,
en. [I.l.i] (jæg.) person, der leder klapper-
kæden. Vig'MølLHJ.118. f -holt, en. [I.3.i]
(bogtr.) d. s. s. Klopholt. vAph.(1759).
Klappert, et. (1. br.) vbs. til III. klappe
(2.3). en Byrde, der tynger svært paa Hus-
mandsstanden (er) Klapperiet ved de kon-
20 gelige Jsigter.Fædrel.l844.sp.l3905.
Klappe-rim, et. [III.l] {ænyd. klap-
riim, ty. klappreim; nu næppe br.) som
nedsæt, betegnelse for rim. *Til gavnlig
Daad ej mere jeg kan tjene, | kun danne
Klapperim, som her man ser. Cit.1846.
(AarbVejle.1925.220).
Klapper-kæde, en. [I.I.1] (jæg.) kæde,
formation, hvori klapperne gaar under klap-
ningen (jf. -linie;. Bogan. 1.142. VigMøll.
30 HJ.23. -linie, en. [t.l.i] (jæg.; nu 1. br.)
d. s. Bogan.I.ll. -molle, en. (fra ty. klap-
permtihle, n<. klappermole; til klapre; jf.
jy. klæbremølle (Feilb.II.197); nu næppe
br.) redskab til at klapre med: skralde olgn.
*hvad synes dem, om man oprettede | En
Klapper-Mølle ved enhver af Bænkene
(o: i teatret)? Ew.(1914).II. 134. Dersom
En, der ynder Stykket, vilde søge at for-
stærke sin isolerede Mening ved en Raa-
40 ber eller Klappermølle, vilde man da ikke
kaste ham ud? Hrz.XIII.298. -nod, en.
1) {efter ty. klappernuss; til klapre) frug-
ten af Staphylea pinnata L. (der klaprer,
naar den rystes; jf.B\æTejiøå).Funke.( 1801).
11.183. BerlTid.'yiol822.1.sp.2. 2) (af IL
Klapper; f frugten af kokospalmen; kokos-
nød. Moth.K13i. VSO.
Klappe(r)-rose, en. se Klaprose.
Klapper-slange, en. (jf. ty. klapper-
so schlange, eng. rattlesnake; til klapre 1; især
zool.) slange med en af flere led løst sammen-
sat hornskede omkr. halespidsen („rangle"),
som frembringer en raslende lyd; især om
slægten Crotalus (jf Diamantklapperslange;.
Cuvier.Dyrhist.1.328. Overtro læges bedst
ved Overtro, ligesom Klapperslangens Bid
ved dens knuste Legeme. Hauch. 1. 183.
*man har sagt | At Fugle trylles kan af
Klapperslangen: I Blot ved et Blik.PaZM.
60 VII.300. BøvP.IIL150. || billedl. *Rimets
musikalske Klapperslange (o: Baggesen).
Aarestr.SS.IV.145. \\ (spøg.) overf, om ma-
skinskriverske (jf. klapre 2.4 slutn.). -sten,
en. (<!/. klapperstein; a/" klapre; nu l.br.)
d. s. s.' Jærnnyre. LTid.1725.723. Briinnich.
M.242. VSO. MO.
473
Klappert
klapre
474
Klappert, en. ['klabard] flt. -er. {fra
ty. klapper; til III. kfappe (klapre); jf.
Sandfeld.S.'^dl ; sml. Kloppert) t) (nu næppe
hr.) skralde; rangle. vAph.(1772).IlI.
YSO. 2) to langagtige træstykker, der
holdes mellem fingrene og bringes til
at klapre ved hurtige haandbevægelser (nu
især brugt som legetøj). vAph.(1759). Mu-
sikkat.é. Aller. III. 168. 3) f d. s. s. Hylde-
bøsse (jf. Klapperbøssej. Moth.K132.
Klappe-S(tang, en. [III.2.2] (nu næppe
br.) redskab (stang med bræt slaaet paa en-
den olgn.) til at klappe jorden med (jf.
I. Klapper 3.i;. PhysBibl.XVI.326.
-klappet, adj. f-iklaba^] {afl. af I. Klap)
som er forsynet med klap; spec. i flg. anv.:
1) (zool.) til I. Klap 1.6: Muslinger (har)
en tveklappet Skal. SaUXVII.468. 2) (bot.)
til I. Klap 1.7. 2 klappet Frøehuus f. Ex.
Piil; 4 klappet f. Ex. Bøg. Træearter. (17 99).
324. Den spidse og 2-klappede Kapsel
(hos tøffelblomst) indeholder talrige Frø.
SalKV 11.938.
Klappe-træ, et. se Klaptræ, -tajr,
et. (af I. Klap 4.2 ell. III. klappe 1; nu
næppe br.) tøjr med klaptræer (2). Moth.
K131. YSO. MO.
Klapping;, en. se Klapning.
Klap-pladis, en. [1.2.2] siddeplads paa
klapsæde. CMøll.PF.lll. (hun) sad kun
paa det Yderste af Klappladsen (o : i gal-
leriets p>ladsloge).Baud.AB.240. -port, en.
[1.1.2] (fagl.) port i en kammersluse, som
drejer sig om en ved slusebunden liggende
vandret akse. SaVXXI.777.
klapre, v. ['klabra] -ede. vbs. (nu næp-
pe br.) -mg (Biehl.DQ.I.169). {sv. klappra,
no. klapre; fra nt., hty. klappern; afl. af
III. klappe ; jf. Klapper- i ssgr.)
t) (nu 1. br.) om lille del, der ligger løs
inden i noget, ell. om mange smaadele, der
slaar mod hinanden: rasle, en klaprende
Blæresteen af et Menniske (fandtes i na-
turaliekabinettet). LTid.1725.719. et (æg)
hvorudi noget steenagtig klaprer, smst.7 20.
jeg har lagt Guineerne i en af min Frues
Pille-Æsker og svøbt dem ind i Papiir,
at de ikke skal klappre. Pamela.1.4. (man)
viser . . Barnet noget, som det ikke er
vant ved at see, eller klapprer, ringer,
eller synger for det, og vister det, for at
faae det til at tie. OeconH.(1784).III.3. især
om klapperslangens raslen: Funke. (1801).!.
271. Brehm.DL.II.492.
2) frembringe en række lyde som af
gentagne smaa smæk, klask, klap olgn.;
især om de lyde, der opstaar, naar
faste legemer vedvarende og (lige-
som) tilfældigt slaar imod hinanden.
Moth.K132. 'Bølgen slaaer paa Dækket, |
Og Vinden klapprer i det brustne Toug-
værk. Oehl.P.260. *( skeletterne) klappre
med de tørre Hofteskaaler. sa.L. 11.68.
Murskeen . . klapprede mod Stenene.
Blich.(1920).XL176. »Som Klapren af Seil-
dug det lød for mit Qre.Hrz.V. 1. 151. man
hørte kun Bragernes (o:
Klappren og Ildens Knittren. Tolderl.F.
160. Musik . . blanded sig . . med Klirren
af Sværd og klaprende Bidsler. Baud.KK.
68. flg. spec. anvendelser kan fremhæves:
2.1) om fodtøj, der sidder løst, er for
stort, ell. om fodtøj ell. hestehove, der
slaar mod stenbro olgn. Paa et Hjørne
stod den unge Adelsmand . . hans højre
10 Fodspidse klapprede paa Fliserne. Blich.
(1920).X.125. Man hørte allerede de klap-
prende Hesteskoe; Folkestrømmen . .
gjorde Plads for Kongen. Ing.KE.II.133.
han (saa) et Par barhovedede Tjeneste-
piger fare op ad Gaden. Tøflerne klap-
rede efter åem.Schand.AE.206. || (1. br.)
upers. *Det klapprer under Hestesko. |
I Det dundrer over hule Bro. Ing.VSt.33.
*Det klapprer under Hov. smst.173. jf.:
20 Med ét klaprede det planløst op ude i
Gaarden . . de unge Heste sloges. Thit
Jens.J.12. II i forb. m. adv. ell. præp.-led, der
angiver en bevægelse. De hundrede Heste-
skoe klapprede gjennem Ribe Gade. Jn^r.
VS.I.148. om person: Avisdrengene klap-
rede fløjtende af sted paa deres Træsko.
Wied.LO.9. De fleste Japanere klaprer af
Sted paa disse Sandaler. TomKrist.(Pol}^k
1922.7.sp.l). II (sj.) om vej olgn.: runge,
30 genlyde (af hovslag olgn.). *Fj ender stev-
ner | mod Gjukes Slot . . | Fjældsti og
Brink | klaprer af Hove. Gjel.Br.248. 2.2)
om klap, laag, lem, dør, vindue olgn.
Lemmen klapprer ved Vinden. VSO. Dø-
ren klaprede i Stormen. Bang.T.83. \\ m.
subj., der betegner den bevægende person ell.
kraft (især i forb. m.me d). Vinden dreiede
de pibende Skildter og klapprede med
Vinduesskaaderne. Winth.VIiI.180. (hun)
40 klapprer med Laaget (o: paa ølkanden).
HCAnd.IX.202. VilhAnd.BT.128. 2.3) (nu
1. br.) om vinger: baske; slaa. *Dit Vinge-
slag klapprer i Luften smukt. Ing.SR.16.
II m. subj., der betegner fugl (især i forb. m.
præp. m'ed^. *Hans (o: en loms) Fødder
fængslede nu Strømmens Raskhed tvin-
ger, I Forgieves klapprer han med lang-
som rørte Vinger. Stockf.(Rahb.LB.I.171).
*(storken) klappred med sin Vinge. Oehl.
50 L.I.258. Ravnen klapprede fornøiet med
sine Yinger. Ing.EF.VI.65. 2.4) om visse
maskiner olgn. Hver Eftermiddag c. KL
6V2 kunde man fra Gaarden høre en Auto-
mobils Klapren. Holstein. Ts. 52. skrive-
maskinerne klaprer j høstmaskiners klap-
ren i jf. : glemte Tidsaldre, ærværdige og
stille i en raa, urolig og klaprende Tid.
ORung.P.40. |{ i forb. m. adv., der angiver
bevægelse: Toget . . klaprede ind for Per-
tOronen. Pont. LE. 21. || m. person-subj. de
fleste Mænd (havde) Skrivemaskiner, skønt
den Korrespondance, der førtes, ikke var
større end, at de aldrig fik nogen Øvelse
i at klapre paa dem. KnudRasm.GS.II.274.
2.5) om tænder, der slaar imod hin-
anden i mtmden p. gr. af kulde, skræk
476
Klapre-
klappe
476
olgn. Tænderne begyndte at klappre i
Alunden paa hsLm.Biehl.DQ.I.169. *Hos
Hel du ei skal sidde, hvor | De Feiges
Kjæber klappre. Winth.VI.143. Hans Hel-
ligheds egne Tænder begyndte at klapre
Baa en styg dump, unaturlig Maade, og
ødens Tandrader klaprede Diskant der-
til. SMich.Dø.23. \\ m. person-subj., især i
forb. m. præp. med. han klapprer altid
med Tænderne, og kan aldrig faae det
varmt nok.Heib.TB.nr.10.4. CKMolb.Dante.
1.19. AKrogh.Fysiol.63. jf.: „Huh-bav, end-
da for Vejrligl" fremklaprede hun.
Bregend.HB.él. klapre tænder, (dagl.)
d. s. Strøm krøb i Seng igen, han laa og
kastede sig og klaprede Tænder. AndNx.
FE.II.234. De klaprede Tænder og var
helt irrede i Ansigterne. FrPoidsen. MD.
101. StormP. Takt og Tone. (1919). 53. 2.6)
(nu især dial.) om stork: slaa over- og under-
næb sammen i hurtig takt; knebre. *Stor-
ken klapprer paa Bondens Tag. Ing.BSE.
VII.241. Winth.VI.l. HCAnd.llI.69. Ordb
S. (Falster).
Klapre-, i ssgr. af klapre; jf. Klap-
per- 3. -plade, en, -stan^, en. [2] (især
arkæol., om forhold hos primitive folkeslag).
Bronzesagerne fortælle os, at deres Ejer-
mænd have haft Behag i det klingende.
Der hænger ofte Klapreplader ved Knive,
Ringetøj ved Armba.sind.I)anmRigHist.I.41.
Bagpaa den store Skive, som omgiver
Lurernes Lydaabning, er der ophængt
Klaprestænger endende i en lille Kugle.
SophMull.VO.352.
Klap-rose, en. (^Klappe-. VSO. f Klap-
per-. Moth.Conv.K31). (ænyd. klapperrosen,
ty. klapperrose (klapprose, klatschrose) ;
til HI. klappe 1 og klapre 1 ell. 2; navnet
enten, fordi børnene slog knald med kron-
bladene, ell. fordi frøene i den modne kapsel
giver en raslende lyd; nu kun dial.) ^ (blom-
sten af) kornvalmue. Papaver rhoeas L. VSO.
FolkLægem.II.10. hertil ssgr. som Klaprosen-
saft (smst.1.37), Klaprose-sirup (Tode.ST.
(1782). 110). II t blaa anemone, Anemone
hepatica L. Moth.Conv.K131. -mm, et. [1.2]
^ ^ rum, der erstatter ledningsrummet i en
torpedo, naar den under øvelse udskydes mod
en skibsside. Scheller.MarO. SaUXtV.98.
Klaps, et ell. f en (Bagges. 111. 167.
Goldschm.VII.624). [klabs] ftt. d. s. ell. f
-e (Bagges. III. 168 {c^ Lapse);, (fra ty.
klaps; jf. nt. klaps 1 som interj. (jf. IV.
klap^; side form til II. Klap; jf. klapse samt
Kalle vaps) 1) (dial.) d. s. s. H. Klap 1.
En Vogn kommer kørende og holder
udenfor Huset, og der høres nogle sære
Klaps; det er Brædder til en Ligkiste,
som bliver læsset af. AarbMors.1927.99.
2) (nu næppe br.) i al alm., om slag af den
flade haand: klap (n.2.2-3). naar de saa
slaaer tre Klaps med Deres smaa Hænder,
saa kommer jeg ned og henter Dem af.
PFaber.SK.19. et stort Klaps paa Skulde-
ren, som jeg en Gang fik af en fremmed
Mand ved en Skovfest. Schrøder. F. 281.
3) (talespr., især spøg.) slag af haanden,
hvormed man afstraffer en; nu især i
flt.: prygl; klø (jf H. Klap 2.4y. 'Den
største Straf . . | Var høit et Klaps af
Gildingernes Oberst.Oehl.A.134. jeg venter
snarere Klaps end Klap for min Umage.
Grundtv.Breve.106. *At jage Lam var hans
(o: en hundehvalps) største Lyst, — [Det
10 kosted ham mange Klaps. Winth. IV. 97.
naar Faderen kom hjem om Aftenen og
satte sig hen ved Bordet med sin Avis,
saa skulde Nikolaj være stille, ellers fik
han Klaps. Sødb. Bet daglige Brød. (1901). 3.
(han skulde) ha haft nogen smaa Klaps i
sin lille Barneende af et Ansigtl ThBarfod.
Villa Tangloppen.( 1918). 14. \\ billedl.; dels
om dadel, (aandelig) revselse: *det bekiendte
Klaps I Jeg . . gav en nyfødt litterarisk
20 Laps. Bagges.III.168. Han kan give en
Klaps paa Stoltheden. Goldschm.VII.624.
jf. bet. 1: At der pibes af et polemisk
Stykke, naar det opføres lige for Næsen
af Originalerne til de Figurer, hvis Ryg
og Ører rammes først af Satirens Svøbe
og siden af Tilskuernes Klaps, kan aldrig
komme det til Skam eller Skade. Bøgh.
DD.1869.202. dels om økonomisk tab olgn.
(„smæk"): *For hver Actionair der van-
30 ker I Klaps af disse fæle Banker. Rantzau.
D.Nr.49.
Klap-salve, en. [n.2.2] om stærk bifalds-
klappen af større menneskemængde. Drachm.
F. 1.267. Bang. S. 5. JVJens.Sk.l54.
klapse, V. ['klabsa] -ede. vbs. jf. Klaps.
{fra ty. klapsen ; sideform til HI. klappe ; tale-
spr. ; nu især i forb. k 1 a p s e a f , ^'Z". afklapse)
1) give slag, prygl, klø (især: med den
flade haand); prygle; klø. VSO. „(jeg kom)
40 til at klapse en Mand lidt over Fingrene."
— „O, en Mand som De burde være for-
sigtig med at smække en Anden over
Fingrene." — „Ja, han blev liggende ved
det." - „Gud frie osl Han er da ikke
død!" Goldschm.Fort.1.282. *hvad blir der
af Børn, som ej blev klapset. Drachm.DS.8.
Feilb. billedl. (jf bet. 2.i;; Den simple, lille
Pige . . vilde være Noget uden at være
det i Kraft af Andre; hun var en lille
'3 Ærgjerrighed, der kunde have godt af at
blive klapset lidt paa Fingrene for at
blive beskeden og kvindelig. (roWsc^m.FF.
111.62. 2) overf. 2.1) revse, irettesætte
(stærkt); give en lektion, en omgang;
idømme en straf olgn. *Paa Trappegan-
gen Madammen har travlt | og klapser
honnet sin 'Næste. Sødb.GD.53. „Det er jo
umoralski" — „Hvilket — Digterværket?*'
— „Nej — jeg mener, at man ikke klap -
60 ser saadan en Laptaske (o: forfatterinden)
ordentlig a.t.** IIomoS.GL.215. (uforsigtige
chauffører) kan ikke klapses for alvorligt
af. P0VUI9IO.3. Fasteren . . fik sagt noget
til at klapse ham af for Næsvisheden, og
var vist ilde berørt. KNor dent. JL. 11.301.
2.2) tilføje økonomisk tab olgn.; banke
477
Klapsejl
klar
478
af. „han er i Nød, Faer!" — „Løn som
forskyldt! Jeg har sat min hele Glæde i
Ligkassen og gaaer den bankerot, saa —
Nei, han skal klapses !" OyersA;.I/.^85. Baads-
manden bliver klapset af for mindst en
halv Maaneds Hyre. OscJens.IN.32. klapse
en af i spil I
Klap-isejl, et. [LI] (møl.) møllevinge,
hvis brædder aabner sig, naar vindtrykkei
stiger, hvorved sejlfladen formindskes. J^ her-
til: Klapsejls-mølle, -vinge. NaturensV.1918.
485. -sigte, et. [L2.5] (^, jæg.) d. s. s.
-visér. VigMøll. HJ. 79. -skaldyr, et.
[Ll.e] (nu næppe br.) om muslinger olgn.
(jf. -skæi;. vAph.(l?72).III. -skildpad-
de, en. (til I. Klap 1 ell. IIL klappe 3;
zool.) d. s. s. Daaseskildpadde. Brehm.Krybd.
24. BøvP.II.4S5. -sko, en. [I.l] (møl.)
apparat, der regulerer sædens tilstrømning
til en møllekværn. S aU XIV. 98. -skodde,
en. (til L Klap 1 ell. IIL klappe 3; fagl.)
vinduesskodde, som bestaar af to ell. flere
fløje, der kan klappes sammen. Gnudtzm.
Husb.231. t -skæl, en. [Ll.e] d. s. s. -skal-
dyr. vAph.(1772).UI. -sten, en. (til III.
klappe 2; bygn.) en slags haandstrøget mur-
sten, formet af stift ler, ved at formen dun-
kes (klappes) ned imod formbordet. Gnudtzm.
Husb.13. Suenson.B.III.328. -stok, en.
(til III. klappe 2) 0 underlag, hvorpaa
blikplader rettes, ordnes osv. IIallager.223.
-stol, en. (til III. klappe S) stol, som kan
klappes sammen. vAph.(1764). Meget yn-
dede som Arbejdsstole var Klapstole i
forskellige Variationer.^rPowZsm.MH.Z.56.
II ogs. undertiden om lænestol med øreklap;
øreklapstol. vAph.( 1772). III. Leop.E:T.32.
-stod, et. (til III. klappe 1; billard.) kort,
kraftigt stød, efter hvilket man trækker køen
hurtigt tilbage. Billardb.15. -stoder, en.
(til ill. klappe 2) 0 redskab (støder) til
den afsluttende stampning .af formsandet i
formkassen. Hannover. Tekn.20. -sæde, et.
(til I. Klap 2.2 ell. IIL klappe 3; sæde (sidde-
plads), der kan slaas op, naar det ikke be-
nyttes. Schand. IF. 95. Troels L.^ IL 290.
-torsk, en. {dannet efter -hingst ell. om-
dannet af dial. klæptorsk, torsk m. stort
hoved (Feilb.), ,//*. Klæpaal ; vulg.) brugt som
skældsord, om dum person. Og han vil tale
om Pædagogik I Den Klaptorsk ! FrPoulsen.
R.203. Hvilken Klaptorsk har dog vovet
at sige, at De er grim? Aakj.PL.89. Tom
Krist.LA.30. -trompet, en. [I.l.i] ^
ældre slags trompet, forsynet med tonehuller,
dækkede af bevægelige klapper. S&B. Musik-
kat.24. -træ, et. (ogs., især i bet. 1, Klap-
pe-), t) (til III. klappe ell. IL Klap; om
redskab, hvormed der klapres ell. klappes.
1.1) (jf. III. klappe 1; nu l.br.) d.s.s. I.
Klappe 2. den Spedalske . . klaprer med
sit K 1 a p p e - T r æ. Drachm.BK.76. \ .2) (jf.
III. klappe 2.1-2; nu næppe br.) redskab,
hvormed noget bankes ell. klappes. |j redskab,
hvormed jorden i havehede olgn. klappes (jf.
L Klappe \). Fleischer.HB.36. VSO.\\ d.s.s.
Banketræ. *Vi banke, vi tvætte | Til
Klaptræets YA^ng. Hrz.XV 11.163. Rørd.
S.63. II t om et skomagerredskab til at banke
læderet m.ed (jfKlopsten). Moth.K130. 1.3)
(jf. IIL klappe 2.8; jæg.) redskab (et paa
et haandtag siddende bræt, oven paa hvilket
en træhammer er løst fæstet), hvormed klap-
perne skræmmer vildtet frem. han (hørte)
Larm af Jagthorn, Klaptræer og Skud.
ioLng.EF.VIII.39. Bergs.EU.54. Bogan.I.ll.
Klappe-: VigMøll.HJ.135. || bilkdl. Kvind-
folkenes Tunger gik som Klaptræer.
Rørd.Vi.222. 2) (til I. Klap 4.2 ell. III.
klappe 1 ; jf. Klæptræj om (hvert af) de to
gennemborede (lodrethængende) træstykker,
som er forbundne med en bøjle ell. snor over
snuden paa dyr (køer, faar, heste), der er
tøjrede paa marken; ogs. om hele hovedtøjet
(klapgrime). 2.1) (landbr. ell. dial.) i egl.
20 bet. Klap-: Moth.K13L MDL. FrGrundtv.
LK.113. LandbO.III.104. JVJens.HF.52.
Thorsen.152. Feilb. Han sad inde i sin
Stue og lavede Rivetænder og Klap pe-
træer, han ventede nok snart Foraar.
AntNiels. FL. II. 79. OrdbS. (sjælL, fynsk),
billedl.: vi to, vi er unge Mennesker og
har begge to faaet rystet Klaptræerne
af Hovedet. ZakNiels. (Julebogen.1903.146).
2.2) (dial. ell. vulg.) overf., i forb. som faa,
30 give paa klaptræerne, faa, give prygl.
Gaa nu op og lad et Par Ord falde om,
hvordan at det er, saa vanker der paa
Klaptræerne til Skilderhuset. ChrEngelst.
Svig og List. (1909 ).7 4. Stik ham en orden'li'
en paa Klaptræerne ! Rob L Hans. EP. 266.
Hun skulde få! Der skulde vanke på Klap-
træerne. TomKrist.LA.92. Kværnd. Fuld-
mægtig P. besluttede at gøre et Forsøg
med Redaktøren. Han vilde — Udtrykket
40 er hyppigt hos visse Pro vins jurister —
give ham paa Klappetræet. SophClauss.
TK.114. ChrEngelst.EH.121. OrdbS. (fynsk).
S) f ^ d. s. s. Klapløber. VSO. -ved, et.
(nu næppe br.) d. s. s. -holt. VareL.(1807).
11.58. VSO. -ventil, en. [I.l] 0 alm.
ventil med klap af læder olgn. OpfB.^IlI.
187.^ Scheller.MarO. -visér, et. [1.2.6] (^
og jæg.) visér, der v. hj. af en skyder kan
stilles i forsk, skraa stillinger (jf. -sigte^.
50 MilTeknO.318. Scheller.MarO. -vogn, en.
(til I. Klap 2 ell. III. klappe S.i^ en slags
aaben barnevogn, der er til at slaa (klappe)
sammen. Socialdem.'^Vsl920.10.sp.2. PoUVi^
1927.6.sp.l. -ore, et ell. (om hest) en. [LI]
(nu næppe br.) hængøre ell. hængøret hest.
vAph.(1772).IIl. -oret, adj. [I.l] (1. br.)
om hest: som har lange, nedhængende ører;
hængøret. vAph.(1759). S&B. D&H.
klar, adj. [kla'r] Høysg.AG.17. intk. -t
60 ell. d. s. (klkr gulH. Moth.ki32. klar Beviis.
Holb.Tyb.V.2. klar Veir. SøLex.(1808). jf.
klar- i ssgr.; nu kun undertiden i stilling
som præd., se Harboe. MarO. og Bardenfi..
Søm.I.117. 11.166 ndf. u. bet. Q.2). flt. -e ell.
d. s. (kun i stilling som, præd.: giør mine
Sager klar for mig. Holb.Kandst.V.5. *Naar
479
klar
klar
480
dine Vers var klar. Fal8t.Ovid.66. saa vare
de klar. Luxd.FS.62. nu kun alm. i bet. 4.5
(beg.), 6.2 (se Drachm.D.69), 6.8 og 7 (s. d.)).
(poet (egl. akk. m. ent.) klareti. JjFU.nr.82.
13. Kyhn.PE.49. Oehl.NG.279. Grundtv.PS.
IV. 463). {ænyd., glda. d. s., æda. klar, klaar
(Harp.Kr.78.150), sv., no. klar, oldn. klårr;
fra mnt. klar, af lat. clarus (jf. fr. clair,
eng. clear^; jf. I. Klare, II. klare, klarere,
I.-II. Klaret, deklarere, erklære; sml. lys)
1) (ofte m. overgang til bet. 2) som ud-
sender ell. tilbagekaster (stærkt) lys;
lysende; straalende; glinsende, l.l)
(nu især poet.) om himmellegemer olgn.
de klare Lys paa Himmelen. Vi8d.l3.2.
en klar (1907: lysende; Sky. Matth.17.5.
*Før klaren Sool gaar ned vi tidt faaer
Regn og Sluud. Kyhn.PE.49. *Men med
eet der blev at skiie | En (o: en stjerne)
saa klar paa Himlens Bue, | Som en lille
Stjærne-Sol. Grundtv.SS.III.105. *I Dan-
mark suser den grønne Skov, | og skinner
den klare Sol. Sødb.GD. 131. 1.2) om ting,
der kaster lyset stærkt tilbage: som
funkler, skinner, glinser olgn. \\ (især
poet.) om metaller, smykker, ædelstene olgn.
*Thor stod i Harnisk klare. Oehl.NG.28.
*Baand af klaren Guld. smst. 279. *det
klare Stål. Rørd.B.70. jf: *mange Mænd . . |
der bar Kæder fuldklare og kunstige
Halsbaand. UBirkedal.(StSprO.Nr.90.52). \\
(dial.) om ting, hvis overflade kaster lyset
stærkt tilbage: blank; glinsende, blaa
Vadmels Frakker, med store hvælvede
eller toppede, „klare" (d. v. s. blanke)
KnsiipipeT.AarbTurist.1924.41. Metalnakker-
ne kaldtes, i Modsætning til de andre,
„klare Nakker", paa Sejerø dog „klar Puld".
Folkedragter. 13 2. Emaillerede Gryder kald-
tes „klare Gryder" i Modsætning til Jern-
gryder. OrdbS.(sjæll.). jf. CNyrop.Da.Potte-
mageri.(1882).13. \\ (dial.;jf. u. Il.klare l.i:;
(ovnen) er bleven „klar", d. e. har en klar,
rød Farve af de glødende Sten. Feilb.BL.
73. II m. overgang til bet. 2.5: *havde hun
ikke smækre Arme og de klareste Idm-
der? JVJens.Di.55. 1.3) (højtid., især poet.)
uegl., om øjets straaleglans ell. et ansigts,
en persons præg af renhed, skønhed, glæde
olgn.: „straalende", „lysende" af ren-
hed, skønhed, glæde; ogs.: forklaret.
Herrens Øine ere ti tusinde Gange kla-
rere end Solen . . de see efter alle Men-
neskers Yeie. Sir.23.29. *Sørgeskaren . . |
Skulde dog paa Veien møde | Aasyn klart
og Under stort. Grundtv.SS.II.247. *Øie-
steenl'Nei hvor klar! | Troer jeg ikke,
to Du \i2ir\HCAnd.SS.XII.247. (provstens)
høje klare YB.nåe.Bregend.MAG.20. \\ klar
i synet {sml. eng. clear, stærkt beruset; nu
næppe br.) beruset; fuld. Efter Bordet
dandsede vi; Munterheden var stor, især
var Capitainen temmelig fittet i Haaret
og klar i Synet. RudBay.EP.L194. || (ar-
kais.) om person (især kvinde); ogs. i videre
anv.: herlig. *( Jesus) kom til os paa Jor-
den, I Født af en Jomfru, ren og klar
(Grundtv.SS.1.488: skiær/ SalmEj.325.5.
*nu er Prinsessen vor Dronning klar, | Hun
skinner paa Danemarks Trone. Grundtv.PS.
VI.375.
2) som uhindret lyser ell. (især) be-
lyses, gennemskinnes. 2.1) om flamme,
lys olgn.: som brænder, lyser saaledes,
at flammen, lyset tydelig ses, ikke er
10 dæmpet, skjult osv. *Solen i sin klare Glands.
Hauch.SB.II.9. Et klart Skin. En klar Lys-
ning. iliO. 'Jeg saa ham i Aftes | i det
klare Maaneskin. ^ørwerim.7.7. der er klar
Ild i Ovnen. D<fc-H. du maa lade ilden
brænde klar, før du fylder mere brænde
paa i jf.: du. Herre, er min Lygte, og
Herren skalgjøre min Mørkhed klar (Buhl:
spreder Lys i mit Mørke). 2Sam.22. 2 9. \\
som adv. *Klart blussed' Lampens før saa
20 matte Flammer. Boye.PS. IV. 135. *Er det
ei paa den sorte Nat at Stjernen | Just
klarest tindrer? PalM.TreD.49. *Lygte ved
Lygte I lyser klart i den skumleste Nat.
Kaalund.84. jf. bet. 1.3: *Som Stiernen klart
hendes Øie straalte. Oehl.XIX.67. 2.2) egl.
.om dagslyset, solen: hvis lys, skin ikke
dæmpes af skyer, taage osv. (jf. frost-,
høstklar;. Det var igjen klar Luft. HCAnd.
IV. 444. det var klar Morgen. smst.VI.67.
30 *Saa bleg og ren en Himmel, | saa klar
en Skumringsluft. Stuck.S.15. || i faste forb.
den klare dag olgn. (egl. om selve dags-
lyset; jf. dagklar i;. *Naar jeg betænker
Tid og Stund, | Da jeg skal heden fare, |
Min Sjæl sig fryder mangelund, | Som
Fugl ved Dagen Mare.SalmHj.631J. *Som
Bækken i Engens det blomstrende Skjød, I
Saa stille, saa klare de Dage henflød, Thaar.
IIG.3. *Bud os bringer | Hanevinger, |
40 Hanegal om klaren Dag. Grundtv.PS. IV.
463. efter Bordet blev dygtig dandset,
hartad til den klare Dag. Blich.(1920).XIV.
162. Feilb. klar frost, frost i forbindelse
med klar himmel, klar luft (jf. frostklar^.
Slange.ChrIV.25. D&H. klar himmel,
himmel, som ikke er skjult afskyer, taage olgn.;
skyfri himmel (jf. himmelklar;, som Him-
melen selv, naar den er Idar. 2Mos.24.10.
Skyerne . . fordele sig, og Himmelen . .
so er klar. Mynst.Betr.II.39. *Snart blev den
dunkle Himmel atter klar. PalM.Dryad.il.
klart vejr, vejr, som tillader en at se langt
bort, se (fjerne) genstande tydeligt olgn. (p.
gr. af luftens gennemsigtighed; mods. graa-
vejr, diset, taaget luft, vejr olgn.; jf. Klar-
vejr;, det er vel bedre (at lade sig aare-
lade) i klart Veir, end udi taaget Veir.
Holb.Bars.III.5. *i Dag er Veiret saa klart
og net. Oehl.SH.10. Er St. Ægidii Dag, (d.
60 1ste September) klar, vil det holde ved
med klart Veir den hele Maaned ud.
Thiele.IIL10. 2.3) (nu 1. br.) om øje (jf.
bet. l.s): hvis synsevne er stærk ell.
usvækket; ogs. overf, m. overgang til bet.
4.1-2. *Mit Øje synes mig da atter klart,
I Skjønt blot det skimte kan, at eders
481
klar
klar
482
funkler. Grundtv.PS. IV.414. Klare Øine
er de (d: hos hesten), i hvilke den gien-
nemsigtlge Hornhinde tillader Lysstraa-
lernes Giennemgang. yt&or^.jF/Y.-24. talem.
(nu næppe br.): Lys Dag og klare Øyen,
enhver giør sit bedste. EPontO 0.7 2. 2.4)
om synsbillede: saa belyst, fuld af lys,
at øjet (let) kan opfatte det (som et
tydeligt hele). *Klart speilende sig i Søens
Blaae | Jeg skimter de røde Mure. Winth.
1V.183. Jo større Aabning, Lyset kommer
igennem, desto mere Lys medvirker der
til at danne Billedet, desto klarere bliver
det. AKrogh.Fysiol.119. || uegl., m. overgang
til 5ef. 4.1-2. *De Billeder alle: de gamle
og ny, I De dunkle saa vel som de Klare.
Grundtv.PS.V.31. De græder .. Jeg havde
haabet at tage et klart Billede af den
lykkelige Francisca med mig i mit Hjerte.
CBernh.IX.229. 2.5) om ting: som tillader
lyset at gaa igennem sig, ell. som man kan
se igennem, spejle sig i olgn.; gennemskin-
nelig; gennemsigtig; ofte (m. overgang
til bet. 2.6): som er gennemsigtigt, gen-
nemskinneligt, fordi det er udenuren-
heder, pletter, grums, farver olgn. en
Drue, naar den er paa sit Høieste, bliver
gjennemsigtig og k\eLT.Kierk.IlI.177. Arm-
baand . . paasat en Roset af Guld med
en større klar og 2 mindre kulørte Stene.
PolitiE.KosterbUyiil923.1.sp.l. Damecykle
. . sort Kædekasse med to klare Indlæg.
smst.^^l&1925.S.sp.l. \\ om vædsker. *Skænkte
de bolde Hr. Nilus | baade Mjød og klaren
Yin. DFU.nr. 32. 13. I have drukket klart
(1871: det klarede^ vand, og rørt det, som
var tilovers, med eders fødder. Ez.34.18
(Chr.VI). Nu tilskriver hun Himmelens
Direction, at hendes Grød ikke er bleven
sveen, eller at hendes Caffee er klar.
Holb.Vgs.(1731).L6. *Svanen i det klare
Vand sig spejler. PMøll.1.98. *I hendes
Øie tindred | En Glædestaare klsLT.Winth.
HF.254. *(ræven) spejler sine Tænders
Rad I udi den klare KMe.Rich.I.50. hele
Dagen har hun holdt Sengen uden at
nyde andet end klare Supper (o: supper
uden jævning). Schand.IF.219. Kedlen blev
taget af Ilden, og Kaffegrumset skulde
synke; for at faa (kaffen) endnu mere
klar, kom man et lille Stykke af en Fiske-
hale i.Halleby.l62. substantivisk: Barksup-
pen eller det røde Klare, som bliver
tilovers af disse Beitser, bør man lige-
saalidet strax kaste bort, som det Klare
af den hvide Beitse.JFBerg8.G.185. især
(dagl., navnlig dial.) om brændevin: *Min
Naboe blev saa frisk og glad | Og lystig
af det Klare. JFriis.205. når det klare går
ind, går forstanden ud. OrdbS.(sjæll.). de
klare draaber, (dagl.) om brændevin (jf.
ndf.). AarbVejle.1927.237. en (lille) klar,
en snaps ell. lille karaffel brændevin, (han)
elsker Lediggang og Sult og smaa Klare
over alt andet i \eTden.AndNx.DL.50.
CGjerløv. Synd. (1915). 141. OrdbS.(Fyn).
II om glas olgn. (jf. glasklar^. Moth.K132.
Vinduerne ere ikte ret klare. VSO. Cykle-
lygte . . med rødt og klart Glas. PolitiE.
KosterbU^I\1925.3.8p.l. ordspr.: lykken er
af glar, hun brister, naar hun skinner klar,
se u. Glar 1.8. jf.: •Livsalige Land . . j
Hvor Lykken er skinnende klar, men ej
skjør. Grundtv.SS.lV.322. \\ om tøj (stof):
saa tyndt og aabent vævet, at lyset let træn-
\o ger igennem det, at det er gennemsigtigt.
hun var ogsaa klippet ud af Papir, men
hun havde et Skjørt paa af det klareste
Lmoji.H C And.V.161. klare, hvide Gardiner
flagrede ved de aabne Vinduer. smst.VI.
129. den Skade, som et Par ubehændige
Støvlehæle havde foraarsaget i hendes
klare Kioleslæh. Schand.F.l 9. *Paa fugtig
Asfalt cykler | en Flok sommerfagre Pi-
ger. I De korte klare Kjoler | flyver ide-
20 ligt fra Knæene. JVJens. Di.^ 133. \\ om
hudens ell. (nunæppebr.) haarets farve:
lys; blond. Theodorus (viser), hvorledes
man ret bør afskildre Christum, nemlig
med klare og krusede Hslslt. Eolb.Eh.345.
En klar og skær }i\id.Langebek.Lex.K159a.
MO. 2.6) (nu næppe i rigsspr.) videre ud-
vikling af bet. 2.6: uden iblanding; fri for
urenheder, snavs olgn.; ren; fin. klare
klæder. Moth.K132. klar guld (o: gedigent,
30 rent guld).smst. Deraf (o: af rølliken)
giøres og en Salve med klart Smør. vAph.
Nath.VI.585. klar som heglet smør, se
II. hegle 1. 2.7) (udviklet af bet. 2.6 ell.
efter mnt. klar; sml. ogs. bet. 9; nu kun dial.)
som bestaar af et eneste stof, en eneste slags
osv.: idel; lutter; bare. Moth.K132. klare
Grøvter, lutter Grøvter. Hubertz.Ærø.( 1834).
248. Fabricius.Drejø.(1882).100.
3) om lyd, tone, stemme: fri for bilydt
^p (bitoner), dæmpninger olgn., saaledes
at den let (og uden skurren) opfattes af
øret; somlyder tydeligt, distinkt, rent.
klar røst. Moth.E133. *Det skingrer som
en klar Trompet, ( Der lokker Skarerne
til Fanen. Winth.III.44. *Droslen slog i
Skov sin klare Trille. VE8m.FD. Tørt Træ
giver en klar Lyd, naar man banker paa
det. Suenson.B. II. 81. \\ som adv. *Julemor-
fen var mit Himmerig, | Den, du (o: kirke-
lokken) meldte mig med Englestemme, |
Kimed klart den store Glæde md.Grundtv.
PS.V 1.580. en klart tonende Røst. D&H.
(jf. klart- 2). jf. : Aa. aa . . læses som det
Franske au, dog klarere, nemlig som o i
tort. Høy sg. AG. 3.
4) som kan sanses, tilegnes, opfat-
tes, forstaas, sadledes at tvivl, vildrede,
misforstaaelse ell. opfattelsesvanske-
ligheder er udelukket, saaledes at op-
60 fattelsen (især af helheden), tilegnelsen
bliver fuldkommen (jf. tydelig samt Le-
vin.KS.73; om forb. klart og tydeligt se
tydeligj. 4.l) om opfattelse v. hj. af san-
serne (næsten kun: synet og hørelsen; sml.
tydelige; ofte i billedl. anv. (jf. bet. 4.2^. *har
i Hjertedybet | Sit Billed klart han seet, |
X. Rentrykt »2/8 1928
81
483
klar
klar
484
Saa glædes den høie Mester. Ing.RSE.VII.
231. *Mit Hjerte læser klart, I Hvad kun
for diff og mig | Er rigtig aabenbart.
WinthJII.244. *0, klart den fjerne Kyst
mit Øie skimter I PalM.T.67. have et klart
Blik for sine egne Fejl. i)<feir. høre, se
klart i 4.2) om erkendelse, opfattelse ad tænk-
ningens vej, ved forestillingens hjælp olgn.:
som (i sin helhed) forstaas, opfattes,
indses (fuldstændigt); som man har
den fulde forstaaelse af, som er en
indlysende olgn.; uden for de ndf. nævnte
særlige forb. især som adv. (dyrene) fore-
stille sig kuns lutter enkelte . . Ting, og
det paa en klar men utydelig Maade.
JSneed.V.488. *( kærligheden skal) klare sig
her neden | Til Livet at forstaa, | Til
klart ham at begribe, | Der evig er i Live.
Grundtv.PS.VI.lO. staar Arnold fra Bre-
scia klart for Din Bevidsthed, kjære Na-
talia? ellers skal jeg — . Schand.AE.182.
min Søn og jeg er Venner . , derfor har
jeg maaske ikke Forudsætningerne til at
bedømme ham klart. P Levin. DG. 136. \\ som
præd.; dels som suhj.-præd. (ofte, m. overgang
til ftg. gruppe, i forb. det er klart^. dette
bliver end ydermere klart deraf, at der
. . opstaaer en anden Præst. Hebr.7.15. det
(er) af § 21 . . klart, at lang og kort Quan-
titét bestaåer i noget og ingen Tone-hold.
Høysg.AG.lO. Paa alle Tilberedelser var
det klart, at hun vilde betiene sig af det
køle Bad. Oehl.AG.138. jo Mere han hørte,
desto klarere blev det ham, at det var
hende. IICAnd.V.297. *Nu gaar det afsted
i fejende Fart . . | endskjøndt det just ej
er saa ganske klart, | hvordan det vil
ende. Kaalund.320. For at det var hende,
Jens Knudsen havde fortalt om, det stod
ham ganske klart. Schand.BS.322. jf. : (jeg)
forestillede mig . . at Vorherre gik alene
omkring i den mig ikke rigtig klare Lo-
kalitet Himlen. Mantzius.MF.197. dels som
obj.-præd. ved gøre (jf.Ma.Tgøre): *Fader
vor i høje Sale I . . | Gjør det klart, at alle
Dage I Gud er mægtig i de svage. Grundtv.
SS.IV.231. *han . . paa sin klare Viis mig
gjorde klar | Urigtigheden i min Slut-
ningsmdiSiåe. PalM.TreD.81. nu især i forb.
med refl. hensobj. (sml. u. bet. 4.5^; sætter
man sig saadant et Maal, maa man gjøre
sig Midlerne klare. Hvilke Midler har de
Herrer disponible? Schand.VV. 16. han har
gjort sig klart, at han maa bide i det sure
æble i t (jf. HL bar S.ij: gøre noget klart
og hkrt.Moth.G337. *Ey alting er saa
klart og bart, som I nu hører. ReynikeFosz.
(1747),504. at giøre det klart og bart for
jer med faae Ord. Bøeg.S. 33. || det er
klart, (især talespr.) i videre anv.: det er
indlysende; det siger sig selv; naturligvis
(jf. det er en klar sag u. bet. Li). *0g dog
veed jeg ikke, | Hvordan Flasker de lave, |
Som smage min Mave I Saa rart. | Det er
klart: | Det maa jeg vide. OehlSH.50. det
er klart, at han var en Bedrager. Kierk.I.
168. En Forfatter giver sig ikke helt i
sine Bøger, det er klsirt.Brande8.III.285.
talem. (dagl, spøg.): det er klart, sagde
den blinde. OrdbS.(8Jæll.). |j m. overgang til
bet.4:.4, i faste sammenligninger, (det er)
klart som dagen olgn., solen, se Dag
sp.423^\ Sol. det er klart som blæk,
(iron., spøg.) det er indlysende, klart. D&H.
det var klart som Blæk, at det ikke var
10 første Gang, hun besøgte Etablissemen-
tet. SStromberg.StyrmandKarlssonsKærester.
(overs.l919).46. jf.: Det er klart som blæk
og blanksværte. Kri8t.0rdspr.nr.4304. det
er saa klart, som (at) to og to er fire
olgn., det er indlysende ell. uomtvisteligt, sik-
kert (jf.iire sp.'l025''«-). VSO. D&H. 4.3)
dels om tanke: helt fri for dunkelhed,
forvirring olgn.; gennemtænkt og ud-
formet saaledes, at den kan opfattes
20 i sin helhed uden at foraarsage mis-
forstaaelse, hovedbrud olgn.; dels om
udtryk for tanker: formet saaledes, at den
fulde forstaaelse deraf (let) kan erhverves,
og saaledes, at der ikke foraarsages afvigende
opfattelser, misforstaaelse deraf, hovedbrud
olgn. (jf. følgeklar^. hvad der hører til
Sagen skulle de paaminde med klare og
velforstandige Ord.DL.2—4—8. En Re-
gent maa . . foreskrive klare Love. Holb.
30 NF.II.82. *siig Jer Mening klart og uden
Omsvøhl Hauch.Æ.63. *Mens ufri Slægter
slaas for Muld, | Er klare Tanker alt hans
(o: studentens) Guld | Og Sksit. PMøll.1.37.
*Hans Ord til mig, hans klare Breve
sætte I Det udenfor al Tvivl. Hrz.AG.113.
en klar Definition. DÆiT. 4.4) om sag, for-
hold: som er af en saadan art, fremtræder
paa en saadan maade, at forsk, meninger
derom, opfattelser deraf ikke kan opstaa;
4f) utvivlsom; aabenlys; uomtvistelig;
sikker, have I fordømt en Israels Datter,
uden at have undersøgt Sagen eller faaet
klart Beviis i den? Sus.13.48. *af klare
Documenter . . | Man icke kunde see, at
sligt passeret var. Holb.Paars.217.*Da. samt-
lig vores Død var saasom klar til Vands, |
Hvi frelste den (o: himlen) os for at dræbe
os til hsinds. sm8t.43. der er klar Aarsage
til Mistanke om u-rigtig Angif velse. Slange.
50 Chrl V.1090. *Hvo sig selv en Konge kal-
der, I Klart fra Kejseren af falder. Grundtv.
SS.I1I.203. *Han (o: kejseren) vandt saa-
mangen Seier klar, | At Prisen han for
alle h2ir\sa.TJdv.V.19. Sandheden . . er nu
bleven mig klart beviist ved en af Re-
dacteurernes Fortrolighed. Gylb. TT. 250.
der . . er skabt en klar Situation: De Tysk-
Nationale maa stemme for Locarno-Pag-
tens Ratificering, eller Rigsdagen maa
60 opløses. BerlTid.''yiol925.Aft.l.sp.4. || i sær-
lige (faste) forb. m. subst. klar længde, se
Længde, klar sag, sag, der ikke kan tvi-
stes om; i videre anv. i forb. som det er
en klar sag, d. s. s. det er klart (se bet.
4.2 slutn.). Er Sagen klar med Vidnisbyrd
og Bevisninger, da bør Dommeren der-
485
klar
klar
486
udi uden Sandemænds udnævnelse at døm-
me. DL.l— 16— 7. det er en klar Sag, at
man snarere kan lære sit eget Sprog grun-
dig end et fremmed. Høysg.AG.Fort.Sf.
*han døde for at gaa igjen, | den Sag er
k\?ir. Grundtv.PS.IV.151. klar sandhed:
Denne forbandet Qvinde havde ved sit
Koglerie sat saadanne Sky for mine Øyne,
at jeg aldrig kunde see den klare Sand-
hed, som mine Venner visede mig lige- lo Jeg ved slet ikke engang
som med FmseTeii.Holb.UHH.IL7. man nu er jeg fuldkommen ]
klar. Kierk.IlI.84. (han var) samvittigheds-
fuld i sit Arbejde, klog og klar i de Sa-
ger, han fik under Behandling. Schand.BS.
390. Kom indenfor 1 Vi sidder . . og læg-
ger Planer . . Vi trænger til et Par klare
Pærer. TomKrist.LA.263. Hun var . . en
gjennemklar og fuldkommen sund Na-
tur. T/iomLa.SÆT. i 75. jf. bet. 5.2: „Skal vi
staa til Regnskab ogsaa for vore Tanker?
-" stærkt „men
som mea Fingeren
kan sige, at de reent ud have skriftet
den reene og klare Sandhed. /S^am;pe.I7.
72. den klare unægtelige Sandhed fore-
holdes ham. Grundtv.Vdv.LV.åOO. 4.5) om
person (ell. persons tænkeevne olgn.) || som
fuldkomment, tydeligt forstaar, op-
fatter, indser noget; kun som præd. i forb.
som være (blive) klar over ell. paa
jeg fuldkommen ren og klar, nu
ved jeg, hvad jeg vil.'* Rode.Dg. 99. 4.6)
substantivisk, i forb. som være, komme
paa ell. (nu næppe br.) i det klare (Jf.
ty. ins klare kommen, bringen olgn.; nu
1. br.) have, komme til den ftdde forstaaelse
(af); have, faa fuldstændig indsigt (i), over-
blik (over); ogs. (m. overgang til bet. 6) om
erkendelse og ordning af et gensidigt forhold :
ell. (l.br.) af. Mademoiselle de Montpen- 20 komme paa det rene (med); komme til
sier og han talte tit sammen, men Hoffet
var snart klart over, at der ikke var no-
get at tale om mere angaaende de To.
Schand.lF.254. Erik „opvaagnede" . . Det
varede lidt, inden han blev klar paa, hvor
han var. sa.AE.98. naar man er blevet klar
over Livets Tomhed, maa man fylde den
med noget. Bang.HH.117. Jeg er ikke klar
paa, hvad her er gaaet for sig. EChristians
klarhed, i samme Grad, som Talere med
Nordens Aand kan komme i det Klare
med sig selv og skiære sig for Tunge-
baand, i samme Grad vil deres Tale ogsaa
finde levende Gienlyd. Grundtv.BrS.360.
*Eet der er, hvorom vi tale maae, | Som
vi maae have ganske paa det Klare. Heib.
Poet.ILL.439. for at komme i det Klare
med vort Forhold . . skrev jeg Heiberg
MM.156. Saa blev jeg hurtig klar af, at 30 til. H C And.XLL.89. han (kan) aldrig ret . .
Regimentet maatte se at klare Ærterne
uden General. HKaarsb. M. 185. ogs. alm.
ubøjet: er I klar over det? j (sj.) uden
præp. : Han husker, at han stod ved Lygte-
pælen og ikke kunde blive klar, om han
skulde ødsle Døden paa sig selv eller give
den til smdre. LBruun.E.L.125. gøre sig
klar over noget (1. br.; alm.: gøre sig
noget klart, se u. bet. 4.2, ell. blive klar over
komme paa det Klare om, hvad han har
gjort. Kierk.LIL.264. (hun) var lidt døv, og
(var) først nu . . kommet rigtig paa det
klare med SamtsLlen. Bang.S.126.
5) (uden for forb. kant(er) og klar, klap-
pet og klar nu kun m. overgang til bet. 6)
som præd.: bragt i endelig orden, til
afslutning, fuldførelse olgn. 5.1) af-
sluttet; gjort færdig; ekspederet; f uld-
se ovf.): Kapslen var tom, og da Mikkel 40 ført; især i forb. gøre noget klart. Kand
havde gjort sig klar over det, smed han
den fra sig i Lyngen. JVJens.L.159. Han
havde aldrig gjort sig egentlig klar over
sine Følelser for hende. PDrachm.K. 99.
blive sig klar, (sj.) opnaa selvbevidsthed.
Den mindste Draabe, hvori en himmelsk
Tanke rører sig, den er evig, som Him-
meltanken. Bliver den sig klar og faaer
Røst, er den udødelig som et Menneskes
du icke hielpe mig noget til rette . . See
der! giør mine Sager klar for mig.Holb.
Kandst. V.5. Nu har hånd udi en heel Maa-
net hver Dag lovet mig at ville giøre det
klart (0: at fri). sa.GW.LL.l. *Jeg havde
og en Bog, Auguste, under Hænder | Til
dig, som ey for (o : før) min Landflygtig-
hed blev kla.r. Falst.0vid.48. *Naar dine
Vers var klar, jeg dem oplæste hørte.
S']æl. Ing.EF.XIlL.89. || som er ved fuld 50 sm8t.6 6. Hvis jeg var saa rig, at en femte
bevidsthed ell. ved sine aandsevners
fulde brug (jf. aandsklarj. *Du er den
første, som har plantet Spiren | Til Van-
vid i den forhen klare Sjæl. Heib.Poet.LIL.
320. Asta fo'r let sammen. Hun blev kø-
ligere og klarere i Hievnen. Schand.VV.
325. Det hører man jo saa ofte blive sagt,
at den Syge var „klar til det Sidste**.
OBloch.D.U.119. Jeg var ved fuld Bevidst-
Deel af mine Midler kunde være nok til
at giøre Kiøbet klart. Gram. Breve. 16. Her
har jeg Noget (o: medicin) som nok skal
gjøre Sagen klar. Naar hun faaer det i
Livet, saa kommer hun sig nok. Heib.Poet.
VLL.18. *Den fine Vask har hobet sig her-
hjemme, I Og uden Ophold maa den gjø-
res klsLT.PalM.V.356. jf bet. 6.2: naar Ski-
bene ere giort klare (o: klarerede), og
hed, ga.nske klsLT.JVJens.M. 1. 48. — (vulg.) 60 Tolden betalt, skulle de frie passere.
i forb. som klar i nødden (KayLarsen.
Glimt.(1904).13), pæren olgn. \\ som tæn-
ker ell. udtrykker sig klart (4.3). et klart,
lyst Hoved. 7/SO. naar jeg . . paa enkelte
Steder ikke kan forstaae ham (o: Hegel),
saa har han nok ikke selv været ganske
je.ChrLV.1090. \\ gøre en gæld ell
regning klar, bringe ud af verden; be-
tale. *\eg (skulde) skyldigst giøre Gielden
klar. Éeenb.L.404. *Jeg tog mig for, u-roest,
en Regning klar at giøre. Holb.Paar8.206.
MO. ogs. uden obj.: gøre klar(t) for, &e-
31-
487
klar
klar
488
tale for. For Manglerne skulle de strax
giøre klar. DL.3—5—2. giøre klart for En.
VSO. gøre klart med en, afgøre sin
gæld med, betale en. Moth.K134. || i videre
(egl. spøg. ell. iron.) anv.: det er klart
med, det er ude, forbi med. Moth.K133.
•Hvis du mig ikke skrivtlig gier det snart
— I Syg var jeg alt i Gaar — saa er det
klart I Med mig.Bagges.III.65. smst.lOé.
Nu er det klart med ham o: hans Vel-
stand er forbi, eller han er død. VSO.
gøre klar(t) med, gøre det af med. Hun-
den fik strax Slangen ved Hovedet, Slan-
gen snoede sig omkring dend ., . Hunden
holdt ikke destomindre fast, indtil dend
havde giort klar meå. Slsmgen. LTid.1728.
72. (han) giorde . . klart med de Land-
strygere . . som havde sat sig fast udi
Egnen. ThSchmidt. S. 172. || kant(er) og
klar, se H. kant 2, kanter 1. klappet og
klart, se HI. klappe 4.2. 6.2) om person:
som har afsluttet et arbejde, en virksomhed,
faaet det fra haanden, ell. som har gennem-
gaaeten behandling, er blevet behandlet olgn.;
færdig (med noget), færdigbehandlet,
ekspederet olgn.; spec. om kvinde: som er
blevet færdig paaklædt, -udstyret, -pyntet olgn.
*( bruden) ganske klar med Stats og Hæng-
ler bliver. JFriis.25. „Espen I er du snart
klar med din Lectie?" — „Ja, jeg har en
Invention at fixere den gamle Jeronimus
en Hob Penge fra." Holb.Jean.II. 2. „Er
Fruen klar?" Donna Olympia, ligeledes
oppudset, svarer: „Ja, jeg er gandske iær-
åig.*^ sa.DR.II.2. Han er ferdig med Ar-
beydet; klar med sit Regenskab. Høysg.S.
166. *Hand tænkte, Fikke er kandskee
endnu ey klar (o: færdig med sit ærinde) |
Maaskee den Stakkel Ondt i hendes Mave
har. Frahl.BJ.23. jeg kunde blive ved Aca-
demiet saa mange Aar, at jeg kunde giøre
mig klar. sa.AH.1.11. Saasnart man var klar
med Ingeborgs Bryllup, skyndte Kong
Olav sig af sted med sin Flaade. Grundtv.
Snorre.I.305. Jeg er ikke bleven giort
klar ved Toldboden endnu. 7/SO. TroelsL.
X.84. m. overgang til bet. 6.3: ansøgning, at
Jeg, saa snart mueligt var, maatte blive
giort klar, til at fortsætte reisen. JJuel.
454. t klar fra skole olgn., som har gen-
nemgaaet en skole, er færdig med skolegan-
gen. Hånd er klar fra skolen. Moth.KlS 3.
det var uanstændigt for en Person, der
allerede var klar fra Academiet, at høre
Forelæsninger paa nye. JSneed.II.51. En
Student, der er klar fra Academiet, til-
byder sin Tieneste i at undervise unge
Mennesker. Adr.^y2l762.8p.l6. \\ i videre anv.
(j f. u. bet. 5.1) : kaput; færdig (8.2). Ret
saaledes toog hånd (o: hunden) dend (o:
haren) i Halsen. Knæk, saa var dend
lsl&T.Holb.EP.L4. *Han tog sin Bue fat
og hende Hierteskiød, | Og dermed var
hun klar, saa Ravnen Byttet nød. Tychon.
Vers.250. nu er jeg Dødsens, nu er jeg
ilar nok. KomGrønneg. 1. 133. jf. bet. 6.3:
(du kunde) indtage alle Jomfruers Hier-
ter, hvor pæne de end vare; det kostede
dig kun at see paa dem, saa vare de klar.
Luxd.FS.62.
6) som er i orden ell. rede til at tages
i brug, virke, træde i funktion. 6.1),!^
som er saaledes ordnet, at det ikke
frembyder hindringer, vanskelighe-
der, naar det tages i brug (igen); som
10 er i en saadan tilstand, at det ved given lej-
lighed straks kan tages i brug (jf. bet. 6.2).
II om tov, kæde olgn.: som er uden bugter,
kinker, indviklinger, vridninger, tørn, ikke
hænger i olgn.; ogs. om anker, hvis kæde
(under letning) ikke har tøm om anker stok-
ken ell. -fligene, (han skal) see efter Ratt-
Linien, at den .. altid er kldLi.SøkrigsA.
(1752).§351. (den vagthavende skal) have
Indseende med, at Ankeret holdes klart
20 . . og, naar Skibet ligger fortøjed, at der
holdes klart Toug. smst.§716. at have klare
Touge.SøLex.(1808). Harboe.MarO. Kæ-
den (slanges), efterhaanden som den kom-
mer ned, i klare Bugter uden Tørn. jBar-
denfl.Søm.II.133. Ankeret (lægges) uden
for Svineryggen, og en Mand ser efter
nede i Kædekasserne, at Kæderne ligger
kl&re. KuskJens. Søm. 234. \\ om dæk olgn.:
ryddet (spec. for hvad der under en kamp
30 kan være i vejen for kanonerne), (gøre)
klart dæk, se I. Dæk 2. (gøre) klart
skib, se u. bet. 6.2. 6.2) (spec. ^) om ting:
som er gjort rede, parat til straks at
tages i brug, træde i funktion, (om
forb. kant(er) og klar se II. kant 2, kan-
ter 1). II i forb. m. til, der angiver den virk-
somhed, handling, der skal (kan) paabegyn-
des. "Stadens Nørre-Port, som man for-
bedret har, I Nu er igien til Brug og
40 Kiørsel gandske klsiv. Prahl.ST.II.171. skal
Ankeret falde, knibes til om Spillet, Kæ-
derne aftages. Stopperne opgaas og An-
keret er klar til at ialåe. Éardenfl.Søm.I.
117. Skibet tænkes klar til at gaa i Kamp.
smst.lI.166. Varerne staar klare til Afsen-
delse. Ludv. jf. bet. 6.3: klar til at køre, sejle
(jf. hjem-, køre-, sejlklar j j i forb. gøre
klar til noget: *Thi gjorde han til Rei-
sen Alting klsLTt PalM.IV.291. En af de
so vigtigste Øvelser er at holde Klarskib,
det vil sige, at gjøre Skibet fuldkommen
klart til Kamp. OpfB.'^IL399. ogs. (især ^)
uden obj.: Forinden nogen Manoeuvre
foretages gjøres først klar til den, ved at
fordele Mandskabet til de forskjelUge En-
der, som skulle fires eller hales. Harboe.
MarO.147. gøre klar til Kamp. Scheller.
MarO. II uden præp. *Hans Skat var altid
klar, naar Exeqverer (0: opkræveren) kom.
60 Helt.Poet.176. Nu er Vognen klar, nu kand
I kiøre naar I vil. KomGrønneg. 1.120. * Vin-
den er god. Alt klart forinden Borde.
Oehl.AV.89. *Næven paa Roret og Skø-
derne klar (ogs.: klare^, | See det er min,
(o: en skippers) Lectie paa Vandet. Drac^m.
D.69. tU enhver Tid maatte Kanonerne
489
klar
klar
490
være klare paa Skanser som i Taarne (o :
paa Kronborg) for at indgyde de Forbi-
sejlende den behørige Ærefrygt. TroeZsL.
111.49. se en ting klar, ^ se efter, om den
er i orden til brug. SaUX.iy.98. om skib
især: rede til at sejle; sejlklar. Skibet laae
klart, og Bispen var reisefærdig. Grundtv.
Snorre.III.265. * Vinden er saa føjelig | Og
Baaden er k\a.T. Drachm.SH.7. ofte i forb.
m. gøre: Gjøre Spillet klar. Jffarftoe.MarO.
147. Mænd gjorde klar ved Fortøjnings-
pælene og kom skurende frem med Land-
gangsbroerne i vild ¥2ivt.AndNx.PE.I.8.
Pigebarnet hentede Vand ind fra Køkke-
net og vaskede sig i et rødt Lerfad. Da
hun var færdig gjorde hun Fadet klart
til Drengen. Buchh.SP.65. gøre et Fartøj
klart (bemande det). Scheller.Mar O. gøre
Redningsbaadene klare (bringe i Orden).
smst. kl ar I udtryk for, at noget er ell. straks
skal bringes i orden; spec. brugt af tele-
fondamer, naar den forlangte forbindelse er
i stand. „Klar", mumlede det avtomatisk
fra Centralen. JVJens.M.II.17. Da lyder
blandt Brandmændene Befalingen: Spring-
lagen klar! BerlTid.*/^1925.Aft.l.sp.2. \\ gøre
klart skib, 4^ egl. (til bet. 6.1 j: gøre dæk-
ket ryddeligt (VSO. MO.); dernæst : gøre skib
rede til kamp (kampklar), idet besætningen
(paa kommandoen: klart skibl) straks stil-
ler og udfører hver sin forud bestemte del
uf forberedelserne (jf. Klartskib^. (den kom-
manderende) skal lade være gjort klart
Skib, lade Folkene exercere (osv.). Sø-
krigs A. (1752). §5. Blich. (1920). XII. 89.
*Klart Skib! og Lunten rede! | gjør lyst
til en Dravat. Rich.II.105. der blev pebet
klart Skib og alle blev purrede ud. 4Z^oR
MP.I.180. jf.: *0g Skuddet (o: fra fre-
gatten) gik og Røgen foer, | Og Kuglen
hørtes pibe; | Da blev der pebet „Klar"
ombord 1 1 hvert af Brittens Skibe.Drachm.
DM.86. 6.3) (spec. ^) om person: rede,
parat (til at gøre, foretage sig noget). }\ i
forb. m. til, der angiver den forestaaende
virksomhed, handling. *der med var vi
klar I Til voris Vogn at gaae. Cit.1716.
(Thott4H524.399). da vi var klar til at
lette, lettede Brisen ogsaa, og forsvandt
sporløst. Drachm.SS.27. Jeg tænker (i)
næste Uge at kunne være klar til Op-
brud. Pow^. LP. 77. 90. to Hundrede Be-
tjente holdtes skjulte i en nærliggende
Skole, klar til \5dLYjkmng.AndNx.PE.III.
281. II uden præp. *Jeg gandske færdig er
og klar i alle Maade (o: til at begynde en
rejse). BeynikeFosz.(1747).234. *Min Kone
ringer, jeg maa herfra, | Jeg strax maa
holde mig klar. Heib.Poet.V II. 358. „i Dag
bliver det Vejr til at gøre Forretninger."
— „Ja, jeg er klar," sagde Blaaklokken
og ringlede med Klokkerne. CEw.Æ.IlI.
50. Efterhaanden som Folkene ere klare
(^: færdige), gaa de ind af Raaen og entre
neå. Bardenfl.Søm.II.2. klar! J, brugt som
kommandoord. Klar ved Merse-Faldene. Sø
Lex.(1808). Klar ved Aarerne 1 WolfhMarO.
368. Kommandoordene til Maskinen gen-
nem Talerøret ere følgende: „Klar i Ma-
skinen!" hvorpaa svares fra Maskinrum-
met: „Klar erl*" Bardenfl.Søm.1.232.
7) {efter eng. go clear of olan.) i forb.
klar af noget, egl. ^ om skib ell. del af
skib, maskine olgn.: (bevægende sig) uden
at støde paa ell. mod no^et; løs, fri
10 for en berøring, forbindelse, indvikling osv.;
især i forb. gaa, komme, være klar af
noget, det ene Skib stak et af sine An-
kere fra sig, hvorved det sveiede saa-
meget til Siden, at vi gik klar af det.
HBDhlp.II.30. det lykkedes os at komme
saa langt østerud, at vi vare klar af Pyn-
ten. smsL i JJ.jfl5. vi er komne klar af
Skærene. Scheller.Mar O. Rodenden af Stan-
gen gaar klar af Fiskenettet, smst. jf. :
20 „Hejs FokkelæsejU" Der lettes i Inder-
fald, til Sejlets Underkant kan gaa klar
ud over Rælingen. Parden/Z. *Søm.J. 185. ||
(især dagl.) i videre anv., om person: fri
for forbindelse, samkvem med, af-
hængighed af. at jeg gik en Hoben Van-
skeligheder . . imøde, havde rigtignok
foresvævet mig som forestaaende, før jeg
var vel klar af Østerrig og indsat igien i
'DaLnvcL2iYk.HBDhlp.IV.242. paa Fortogene
30 standses de passerende af Jøder, der fal-
byder (baand)f og næppe er man gaaet
klar af dem, før man løber paa en Ma-.
dam, der sælger Bændler. Thorsøe.EM.90.
han var kommen klar af Læreanstalten og
havde aftjent sin Værnepligt. VilhAnd.HJP.
74. Der skal være et Skel (ml. dem, der
faar fattighjælp, og) dem, der holder sig
klar af det OUentlige. BerlTid.^/8l925.M.
3.sp.2.
40 8) (jf. eng. clear coast) ^ om kyst: som
er uden grunde, ell. fra hvilken vin-
den blæser, saa at man kan lette og
komme til søs uden fare (komme klar af
den). Harboe.MarO. Sal.X.584.
9) {videre udvikling af bet. 4.4; jf. ogs.
bet. 2.7 samtmnt. klar) fuldstændig; fuld-
kommen; ren og skær. en klar løgn. Moth.
K132. et klart skarn. smst. 133. (aberne)
entholder sig af klar Ondskab (fra at
50 tale). LTid.1728.653. *Men at tro, hvad
Tant Man veed, | Det er klar Umuelig-
hed. Grundtv. SS. 1. 581. det klare skidt.
Feilb. i rigsspr. især i forb. det klare
vanvid: Pont LP. VII. 186. i den halv-
voksne Alder . . lærte (jeg) den lærde Sko-
les Undervisningsmaade at kende. Hvad
der her mødte mig, forekom mig straks
at være det klare Ya.Jivid.JakKnu.LF.61.
|| (dial.) som adv. Det lugter klar ilde;
60 klar sødt. MDL. han blev klar vred, klar
glad ved det. Feilb. det er klar fint. smst.
10) (især spøg.; 1. br.) attrib., m. forstær-
kende bet. i eder olgn. (faste) forb. Du
klareste Blanksværte — hvilket ægyp-
tisk Mørke vi dog ligger i. OscJens.IN.25
(jf. bet. 4:.2 slutn.). klare fanden, (jf.bet.
491
klar-
klare
492
2.6; dial.) den skinbarlige fanden; bare, selve
fanden. GldgsSkæmt.lS. jeg er saa bange
for et Krosted som Mare Fanden. JPJac.
1.243. Feilb.
klar-, i ssgr. ['kla'r-, ogs. undertiden
'klBr-, se fx. u. Klarhed] af klar; om veks-
len ml. klar- og klart- se u. klart-, -ag^jg;,
adj. [2] (ænyd.d. s.; nu næppe br.) nogen-
lunde, temmelig klar. Klaragtig Steen, klar-
agtigt Veir. VSO. CP -blik, et. [2.3, 4.1-2] 10
(sj.) d. 8. s. -syn. En Tidlang havde han
desuden beholdt et besynderligt Klarblik;
ofte, naar han saa et sørgmodigt Ansigt,
syntes det ham, at han halv tydelig kunde
læse Sorgens Historie. Goldschm. II. 356.
-bnnd, en. [2.5] {navnet p. gr. af kronens
gennemsigtige bund; nu næppe br.) 2( navn
paa planter af slægterne Arbutus L. (især
A. unedo L., jordbærtræ) og Arctostayhylos
Adans. (melbærris). Viborg. Pl.( 17 93). 84. CG ia
Bafn.Flora.II.708. Tychsen.A.I.413. Funke.
(1801).IL91.197. -dnnkel, adj. [2.2] (overs,
af fr. clairobscur ; fagl., nu 1. br. ; ff. lys-
dunkel) om tilstand, som er midt imellem
mørke og lys, saaledes at genstandene er syn-
lige, men med udviskede omrids; clair-obscur.
*yndig er denne Gruppe! Og over Hver
især I Kaster Aftenrøden et klardunkelt
S}!i]2dT. IIrz.D.I.166. *Klardunkel som et
Demantflor |BortsvæverTaagen overjord. 30
Becke. SD. 138. || substantivisk, det klar-
dunkle. VSO. (disse maleres) sunde Farve
og kraftige Lys gjorde ondt i de Øjne,
som var vante til det milde Klardunkel.
EHannover.E.128.
I. Klare, en. ['klara] flt. -r. (fra no.
klare, jf. ty. klare, lilåre, klarhed; af,, af
klar; især om arktiske forhold) aabent, is-
frit sted i en strækning, der er belagt med
is, fuld af drivis olgn.; klaring (I.2). de 40
langstrakte Klarer i Isen, som dannes
nordfor Robensonkanalen. BeiiTid.V9l909.
Aft.l.sp.l. Den allestedsnærværende Sæl
dukkede uventet op i en Klare, snart
nær, snart i\Qrn.PoW^U1914.8.sp.4. Vi laa
i en stor Klare (i isen) og kunde ikke
komme frem. BerlTid.'''lxQl921.Aft.3.sp.5.
II. klare, v. ['kla-ra] Høysg.AG.114. -ede
ell. (nu sj. i rigsspr.) -te (Thorsen. 105. jf.
Moth.K134). vbs. -ing (s. d.) ell. (nu næppe 50
br.) -ning (vAph.(1772).IIL CABrøndum.
Kunsten at brændeBrændeviin.(1820).58) ell.
(nu næppe br.) •e\sG(Moth.K135. Sibb.II.vi).
(jglda. d. s. (Suso.164), sv. Mara, no. klare,
%. klar en. Måren, m^. clear; afi. a/" klar;
jf. klarne, Klærsel)
1) til Mar 1. I.1) gøre straalende, glin-
sende; især (fagl) til Mar I.2: gøre (en
ting) blank, give (den) glans olgn. Man
„Marer" Arbejdet (o: poleret træ), o: giver 60
det Glans, ved tilsidst at anvende tynd
Politur, efterfulgt af klar 16"s Spiritus.
Wagn.Tekn.548. || (dial.) m. h. t. ovn: give
en klar, rød farve ved opvarmning.
bageovnen skulde Mares med kvas. Ordb
S.(sjæll). 1.2) til Mar I.3, refl., dep. ell. (nu
især) i forb. klare op, om blik, ansigt:
blive lysende, straalende p.gr.af glæde
olgn. ell. miste sit udtryk af bedrøvelse,
bekymring olgn. Ansigtet klares. Leth.
(1800). *Da først det forhen sløve Blik
sig Marer. PalM.IV.187. han studsede, da
han saa' Thomas, men pludselig klaredes
hans Træk: — Naa, det er Big.Schand,
TF. 1.171. *Barsk steg han ned ad Trap-
pen I Med sammentrukne Bryn; | Med
Et hans Pande klared | Sig ved et uvant
Syn. Becke.BD. 160. hans Blik Mares og
bliver roligt, mens han langsomt stager
sig frem. Skjoldb.A.29. hans ansigt Marede
op ved denne meddelelse j
2) til Mar 2. 2.1) f CP, 1. br.) til Mar 2.2:
oplyse; lyse op i. *Du trænger ei til Lys
og Lygte I At klare Veien for Din Fod.
Winth.X.49. *Den lyse Lampe under Lof-
tet flammer, | Og Marer Stuen med sin
Straales Magt. FalM.1.22. *Du vandrer til
den stille Nat, | Som Stjernen Marer ei.
smst.VII.7. Min Vaarsol klarer Høstens
mulne D&ge. Ploug.I.193. jf: et Torden-
veir . . har klaret de tykke Dunster. Gylb.
TT.8. II billedl. (jf bet. 4). For ham kan
vor Herre ikke Mare op; thi det bliver
lige mørkt om hsim.Kierk.X.83. 2.2) til
Mar 2.2, om sol, dag, luft, himmel osv.: blive
befriet for mørke, taage, skyer olgn.
(der holder lyset borte, dæmper det); blive
klar. *her begynder først Guds Forsyns
Sool at klare, | Som ej forlader sin Cli-
ent i nogen Fare. Kyhn.PE.U. Været
Marede; de havde paa ny god Vind.Eei-
ser. 11.320. nu især upers. (jf. ogs. Mare op
ndf.): *Nu Marer det igien! SamWanske
Vers.UV.ll. VSO. Nu begynder det at
Mare. MO. \\ (nu sj.) refl. ell. dep. *Seer du
op til Hvælvingen, | Skyerne sig Mare,
Grundtv.SS.I.461. *Sig Himlen havde Ma-
ret, sig Stormen havde lagt. Winth.VI.256.
Luften Mares. MO. *Nu lysner de truende
Himle, | de Mares i nordlyse 'Nætter. S Mich,
BF. 146. billedl. : *Derpaa maa I unge svare, |
det til eder staar, | om af Røre't sig skal
Mare | Dag med Krans om Haar. Hos<r.
SD.II.48. upers.: Det Mares. Leth.(1800),
Det klaredes mere og mere: de mindre
Stjerner forsvandt. Blich. (1920). XI. 187.
MO. II klare op; nu især upers. Jomfruen
nægter mig icke at Møre i Kane med i
Eftermiddag, dersom det vil Mare noget
op i Luften. Eolb.UHH. 1.2. mod Natten
Marede Luften op. Vinden havde lagt sig,
og der fulte et yndigt Aftens Veyr paa.
Bobinson.I.ll. om Morgenen var det meget
taaget . . Men Klokken tre om Eftermid-
dagen klarede det op. Beiser. 1. 352. *De
bie, I Til det er Dag, og til det klarer
op. I Vær uden Frygt! Oehl.EJ.126. *Den
signede Stund, den Midnats-Tid, | Vor
Herre han lod sig føde, | Da Mared det
op i Øster- Lid | Til deiligste Morgen-
Røde. Grundtv. SS. 1. 57. Schand. TF. 1.276.
(nu næppe br.) dep.: Luften Mares oi^.vAph^
493
klare
klare
494
(1764). (sj.:) Han gik og tog Varsel af
alting (paa bryllupsdagen). Solen var han
godt tilfreds med, den stod op i en Vand-
sæk og klarede fra sig op ad Dagen. And
Nx.FE.lII. 153. hilledl: *Er vort Liv i Gud
forborgen, | Synes det som visnet hen, |
Paa den sidste blide Morgen | Skal det
klare op igien.Brors.206. jf. bet. I.2: *Nu
klarer Solen op i Kongens milde Øje.
Kyhn.PE.62. 2.3) til klar 2.8, m. h. t. øje
(jf. bet. 1.2j; give sekraft tilbage; faa
til at se tydeligt, Mart; re/l. ell. i pass.
(sj. i aktiv: Grundtv.SS.IV.425): blive
(mere) klar(tseende). *Snart den sei-
rende Sol klarer vort 'BM^s.lBagges.L.lI.
398. *See Taagen flyer, mit Blik sig klsi-
rer. Frank.SD.68. *Naar mit Øje . . | Løf-
tes op til Lysets Egn, | O, hvor det da
klarer brat, | Saa min Sjæl faar Dag for
'Nat. Grundtv.SS. I V.425. *See dog bare
hvor de (o: øjestenene) klares, | Jeg kan
see Dig — o bevares! — | Lige ind i Hjer-
tebeen. HCAnd.SS.XIL247. »Ensomheden
fik Natten tilhaande, | Den hvæssede Tan-
en og klarede Synet. Drachni.D. 112. *Se
hid. Gud Jahve, svarl Klar mine Øjne, |
saa at jeg ikke ind i Døden sover. EBrand.
S.18. Briller klare Synet. D&H. jf.bet.Q:
De rystede Sneen af sig, klarede (o: be-
friede, tørrede) Øjnene for den værste Is.
EMikkels.JD.179. 2.4) til klar 2.4, refl. ell. i
pass., om synsbillede: fremtræde, blive
klart (klarere), efter at have reist en
Nat i en interessant Egn (ser man) lidt
efter lidt . . denne klare sig for Øiet ved
den opgaaende So\.Heib.Intel.III.l 78.*Meer
og meer dens (o: jordens) Skikkelse sig
klarer. | Alt skjelner Havet jeg, og Lan-
dets Kyster. PalM. II. 235. *Den fjerne
Strandbred klares meer og meer. sa.Venus.
216. billedl.: *kun i dens (o: kærlighedens)
Straaler milde | Klarer sig den mørke
Jord. Grundtv.PS.IY.285. 2.5) til klar 2.5:
gøre gennemsigtig, gennemskinnelig,
især ved at befri stoffet for urenheder, plet-
ter, grums osv. \\ (fagl. ell. dial.) lade æg
gennemskinne, belyse (jf. bet. 2.1^ for
at se, om de er friske. Levin. Bogan.II.92.
OrdbS. ( S jæll., Falster). || m. h.t.vædske: gøre
gennemsigtig ell. fri for urenheder,
grums olgn.; spec. (fagl.) om fremstilling
af brændevin ved at omdestillere raaspiritus.
*I)a Kornets Mangel stor udi Stockholm
erfares, | Maae intet Brændeviin meer
brændes e\\ev^\2ires.Prahl.ST.I.23. denne
Plantes Blade ere gode at spise for Kier-
telsyge, hvortil og kan bruges den klarede
Salt. vAph.Nath.Y 1.598. Esben koger en
Kaffe med Cichorie . . jeg har lært ham
at klare den med Flynderskind. HCAnd.
III.115. et Gjestebud med gammel Viin,
med fed Marv, med gammel klaret Viin
(Chr.VI: viin, som er aftappet fra bær-
men;. Es.25.6. Ez.34.18(se u.klar 2.6^. (sky)
klares med Æggehvider. FrkJ.Kogeb.65.
Kaffen skulde nu koge lidt, hvorefter man
kom Klipfiskefinner i for at „klare" den.
AarbFrborg.1918.58. uden obj.: Vi skal til
at klare (o: klare brændevin) i Dag. YSO.
refl. ell. dep.: blive klar. Øllet klares, naar
det har staaet i nogen Tid. YSO. Da vil
i' eg lade deres Vande klare sig (Chr.YI:
)a vil jeg giøre deres vande klare j. Ez.
32.14. Lader man Glasset henstaa roligt,
klarer Vandet sig, men samtidig afsættes
10 der Lag af Sand, Ler eller Dynd paa
Glassets Bund. YMads.U.5. Naar (kaffen)
var kogt, skulde (den) staa og klares lidt.
SjællBond.54. klare af (nu næppe br.; jf.
afklare 1): Moth.K134. LTid.1755.150. Den
første Dag koger man Saften (o: af bukke-
blad) ind til en tredie Deel er indsvun-
den, da man, førend den tages fra Ilden,
klarer den af med Æggehviide, som en
anden Syrup eller deslige. Garboe.LH.33.
20 YSO. Sansen klares op med Æg. Kogek.
(1829).10. 2.6) <iZ klar 2.6: befri for uren-
heder; vaske ren; rense; lutre || i egl.
bet.; m. h. t. vasketøj: udvaske (efter kognin-
gen) i et nyt hold sæbevand; tidligere ogs.:
skylle, at klare linklæder. Moth.K134. MO.
Naar Tøjet er kogt . . klares (det) i Mar-
seillesæbevand. YortHj.IY3.267. klare
Linned op, er i Jylland at udskylle ny-
bleget Linned. YSO. (især dial.) m. h. t.
30 smør: klaret Smør, 0: Smør, som er skilt
ved Saltet. YSO. klare Smør ved Udvan-
ding el. Smeltning. i)<felf. Feilb. \\ CP (1. br.)
om aandelig lutring. Mange skal rense sig,
og klare sig (1871: toe sig hvide^, og
lutres. Dan.l2.10( Chr.YI). *Nu skal det
aabenbares, | At gammel Kjærlighed | I
hver en Skærsild klares, | Og er for Rust
i Freå.Grundtv.PS.YI.9. *0 Skabning, som
dig her (o: i skærsilden) maa klare, j For
40 skiøn igien til Skaberen hiem at finde.
CKMolb.Dante.II.113. jf.: »Blusser dunkelt
end i Blod dens (o: syndens) Farve, — f
Herren klarer den som hviden Uld.^a^-
ger.II.292.
3) til klar 3, m. h. t. lyd, tone ell. (især)
stemme: gøre klar. *Da mit Øre | Faar
at høre | Englesange højt i Sky, ( Det
fornemmer | Folke-Stemmer, | Klarede
til Velklang ny. Grundtv.SS.IY.425. en
50 Pavse, som Auktionarius . . benyttede sig
af til at klare Stemmen ved en halv Bajer.
Schand.TF.1.244.
4) til klar 4. 4.1) til klar 4.2: gøre (noget)
fuldt forstaaelifft, indlysende; for-
klare; o y ly se; undertiden m. overgang til
bet.6: forklare, oplyse og derved ordne
(en sag), jeg har samlet saa mange (ad-
jektiver) i dette sidste Exempel, at det
samme skulde klare Sagen uden videre
60 Regel. Høysg.S.308. *Lad med en Lignelse
mig klare Talen. PalM.IY.38. Fyrsterne
. . hævdede . . en vis arvelig Adkomst
til Riget, uden helt at klare disse For-
hold. KrÉrsl. DM. 53. (han) vægrede sig
ved at møde for Adalbert og klare de
påsagn, der rejstes mod ham.HOlr.KPJ.
495
klare
klare
496
183. II klare sig noget ell. klare noget
for sig (selv), blive klar over noget (se
u. klar 4.5j; komme paa det rene med, til
klarhed over. (hun) klarede sig nu, at hun
var utilfreds med Besøget hos Enke-
baronessen. Schand.SB.20. Husmandens
Ord havde gjort det klart for ham, hvad
han ikke havde turdet klare for sig selv:
Han var forelsket i Sofie.sa.F.240. Krarup.
L.267. ting, som han ikke kan klare sig,
men dunkelt husker. Hjemliv på prærien.
(1917).215. II klare for en ell. sig (jf.
bet. 5.1 slutn.), fremsætte oplysninger osv.,
hvorved ens opførsel osv. belyses, forklares,
undskyldes; forsvare. Heiberg undskyldte
eller, om man vil, klarede i „den flyvende
Post" for et Par af sine Venner, der vare
blevne critisk berørte. HCAnd.XI.124. *at
klare for sig ved et Svar, | Der baade
Biens Braad og Honning h^r. PalM.V.253.
en Christen, denne Sandhedens Elsker og
Tilhænger, skulde han ikke altid være
villig til at klare for sig og sin Anskuelse.
Kierk.XIV.93. jeg er lige glad, om ogsaa
nogle Skarnsmennesker siger, at det er
mit Barn; jeg skal nok klare for mig.
Schand.F.196. jf (ahs.): Man har ikke
kunnet krænke hende dybere og væsent-
ligere, end jeg gjorde . . Hun døede,
uden at jeg kom til at klare med hende.
Sibb.II.ier. II refl. ell. dep.: blive for-
staaelig, indlysende. De gamle Sagn
klarede sig for ham i deres dybe Betyd-
ning. Mynst. Oehl. 6. *Brat nu klarer sig
den Sag, | Som var dunkel længe. Grundtv.
SS. 1. 416. hvad han, som ikke var noget
skarpsindigt Hoved, maaske ellers vilde
have været lange Tider om at finde ud
af, det klaredes for ham i et Par Minuter.
Schand.BS.380. Nordtysklands middelal-
ders historie, således som den i den nyeste
tid klarer sig ud af det ihærdige arbejde
med Hansestædernes rige arkivskatte. AD
Jørg.IJ.170. II i videre anv., m. h.t. vild-
farelse, tvivl olgn.: bortrydde; for-
jage. *at jeg før var stum og ikke sva-
red, I Siig ham, det kom af, mine Tanker
strede | Med den Vildfarelse, du nys mig
klared. CKMolb.Dante.I.61. *klar nu, hvis
det huer ( Dig, denne Tvivl. smst.III.67.
4.2) (til klar 4.3^ m. h. t. tanker ell. ud-
tryk for tanker: gøre klar (4.8). *0
Guddoms Glands, du tænd mig an, | At
paa min Vei og Vandrings-Plan | Iblandt
Guds Børn jeg kj endes kan, | At du har
klaret min Forstand. 7irin^o.505. gjennem-
reisende Kunstneres Præstationer . . bi-
drage (mere) til at forvirre end til at klare
den offentlige Mening. Heib.Intel.1.7. du
skulde gaa dig en tur for at faa tankerne
klarede I jf. : jeg lader mig . . klare af (deres)
standhaftige Klogskab. ORung.(Rimest.DF.
128). klare begreberne, se Begreb 4.4.
II refl. ell. dep., om tanke, forestilling: blive
klar. * (kærligheden skal) klare sig her
neden | Til Livet at forstaa. Grundtv.PS.
VI. 10. hvad som dunkelt gjærer og kæm-
f)er i Menneskehedens Ideer, behøver en
ang Tid, inden det kan klare sig til Be-
vidsthedens Form. Heib.Pros. 1.433. *Jo
meer sig Aanden klarer, | Desmindre
vistnok den paa Ordet sparer. sa.Poet.X.
197. *Frem, Livets skjulte Tanker, for at
klares, | Og aabenbares. PalM.VII.315.
denne Stemning . . havde klaret sig til
10 en fast og bestemt Overbevisning. Jfonrad.
Bescr.4. det ene efter det andet af disse
Minder klarede sig ud til bestemte Bille-
der. Schand.TF.I.154.
5) til klar 5(i). 5.1) (jf. bet. 4.i^ om person:
bringe (en sag) i orden, til (heldig) af-
slutning olgn.; faa (en sag) ordnet, bragt
ud af verden; m. h. t. arbejde olgn.: føre
til ende, gøre færdig, overkomme, passe
ordentligt olgn. at klare sine regenska-
20 ber. Moth.K134. Bliv kun, hvor du er, jeg
skal nok selv klare Tingen. Eeib. Poet. Vi.
312. (jeg) foreslog ham at . . lade mig . .
klare Sagen saa godt jeg kunde. Gylb.EA.
19. er der yderligere noget, I attraa, saa
kan det blive klaret i den lovlige Folke-
forsamling. ^j?Gr.i9.59('/S/ca<i2ørc?.j. to mand
maa være nok til at klare det stykke ar-
bejde i m. overgang til bet. 4.1 : Nu maa I
klare det selv, hvem der har stjaalet —
30 for nu vil jeg i Seng. Dette herre bliver
jo Vrøvl. Schand. BS. 381. „De undgaar
alligevel ikke Straf." — „Jeg troede ærlig
talt, at jeg kunde klare den med at
skaffe Granaterne (o: pengene).'^Pol?U1922.
3.sp.3. Hun fortalte sin Mand denne Sag.
Han sagde: Det er meget godt klaret.
Schand.VV.24. ofte i faste forb. m. subst.
som klare butikken, grejerne, para-
grafferne, situationen, ærterne, se
40 Butik sp.l49^^«', I. Greje 2.3, Paragraf osv. \\
(jarg.) m. obj., der betegner det opnaaede resul-
tat, vi klarede uafgjort kamp (o : i fodbold) \
klare frisag, se Frisag. || ofte spec. m.
h. t. gæld, udgiftspost olgn.: betale; faa
ud af verden. Kornet, som vi klare Skatter
og Afgifter meå.PMøll.L269. (han kunde
ikke) klare sin gamle Gæld. Sv Grundtv.
FÆ. 1. 35. hvordan . . skulde (det) gaa
Johan med at klare baade Husleje og Mad
50 Og Brænde. Olga Eggers Rosenberg. Penge.
(1905 ).36. billedl: *Min Talsmand klarer
ald min Skyld. Stub. 34. *Fingre daarlig
klare Hjærte-Gjæld (o: pennen forslaar
ikke til at udtrykke intime følelser). Grundtv.
PS.V.7. klare stokke olgn., (foræld.) om
bymændene: afgøre deres bøderegnskab (ved
et grandestævne), idet bødemærkerne paa
karvestokkene slettedes. VS O. (falstersk). MDL.
HimmerlKjær.1924.133. SaUXIII.650. \\
60 i videre anv., m. h. t. vanskelighed, krise olgn.:
overvinde; komme over; komme igen-
nem, klare en ^torm.Scheller.MarO. *en
frygtløs i Fare, | der vidste at klare |
den brølende Byge, koldblodig og støt.
LCNiels.RR.41. han klarede ikke eksamen \
jf.: *0p. Dannemænd, op I vel kuler hun
497
klare
klare
498
bra', I Men dertil var I vant, | I mægted'
at klare Skuden endda. ARecke.7. klare
terminen (jf. sp. 4 96*^^) : Igaar var der
En, der spurgte mig, hvordan jeg klarede
min Termin. SvLa.Fi'u G. 38. lad os høre,
hvordan Du vil klare Terminen l-BwcA/i./SP.
48. II (dagl.) m.h.t. person: magte, kunne
overmande i kamp, slagsmaal olgn. He-
lene: „Det er ham, der har saadan dej-
lige Teorier om Kvinder. Saa har du
jo faaet dig en Forbundsfælle. Det var
rart for dig." Peter Andreas: „Naa-aa,
jeg kan vel nok klare dig alene." J Magnus.
EK.23. betjenten kunde ikke klare bøllen
selv og maatte derfor tilkalde hjælp j jj
uden obj. *Fortræd og Harme du ser; du
klarer, | om Sagen du i din Haand vil
tage. ÉBrand.S.lo. Ved ethvert Stød, hvor
Spilleren ikke er sikker paa at gjøre Mod-
spillerens Bal, bør han ved sit Stød sørge
for . . at hans egen Bal ikke kommer saa
nær ved et af Hullerne, at den bliver let
at gjøre for Modspilleren. Dette kaldes
„at klare." Billardb.35. maalmanden kla-
rede ell. klarede til hjørnespark olgn. (o:
i fodbold) i i alm. spr. især i forb. klare
for en (jf. u. bet. 4.iX ordne ens sager; spec.
(jf.sp.496^^s.): betale ens gæld; klare for
sig, ordne sine egne sager; og s.: klare sig (se
bet. 5.2j. Lykkeligviis var vor Fortæring
meget tarvelig, og vor Regning i Følge
heraf meget billig, saa at jeg . . kunde
der klare fuldkommen ordenlig for os.
Bahb. E. II. 331. Kommissionærer, som
imod at erholde Bøndernes Landgilde og
en passende Godtgjørelse for Ulejligheden
paatoge sig at klare for dem hos Fogden.
PNSkovgaard.BS.ll. *Man skal klare for
sig selv som en ærlig Gut. Drachm.D.70.
Tommy var den Gang tyve Aar, og vant
til at klare for sig.sa.SS.8. jf. f: at klare
for sin geld. Moth.K134. 5.2) refl. (især om
levende væsener): overvinde vanskelig-
heder; især: opretholde livet, eksisten-
sen (ved egen hjælp); begaa sig; slaa
sig igennem. Jeg har ikke kunnet op-
drage Jer Pigebørn . . Ludvig, han klarer
sig sagtens, for han har faaet Forstand
for Jer alle tre. Schand.AE.143. I en Brak-
mark kan Haren ikke klare sig.Bogan.I.
157. Som Du véd, er det akkurat, at jeg
kan klare mig med mine ikke store Em-
bedsindtægter. Nans.FR.l. nordmanden . .
tænder sin cigar, slukker tændstikken og
lader den fremmede klare sig selv. Sand-
feld.(StSprO.Nr.81.6). han kunde ikke
klare sig (o : ikke staa sig) \ Esp.443. Feilb.
II i forb. m. adv. godt olgn. tør Jordbund
som den, hvori Lyngen klarer sig godt.
Frem. DN. 602. Skibet klarer sig godt i
høj Sø.Scheller.MarO. De spillende klarede
sig pænt, men man savnede dog Frederik
Jensen. Blækspr.1914.6. \\ (I br.) i forb. m.
steds-adv. han saa den store fulde Mand
efter en vældig Krydsning klare sig ind
paa Fortovet. Schand. VV.145. 5.3) {vistnok
til dels billedl. anv. af bet. 2.2) refl., om si-
tuation: (begynde at) blive normal, rolig;
(begynde at) gaa i orden, trække sig
i lave (jf. Klaring 4^. Tingene klare sig.
D&H. forholdene i Rusland synes at klare
sig i II (nu 1. br.) upers. Det klarer (alm.:
jævner, ordner j sig nok. Levin.
6) (næsten kun ^) til klar 6.1-2: gøre i
orden ell. rede til brug; gøre klar. \\
10 m. h. t. tov, kæde osv., der er blevet indviklet
i noget ell. har faaet kinker, tørn osv.: ud-
rede, gøre fri, dreje tørn ud af olgn.;
ogs. i al alm.: frigøre; løsne. Klare en
Ende. SøLex.( 1808). (han gav sig til at)
klare Tougene, som vare komne i Vilde-
rede. CBernh.V.243. *Her greb (hun) en
Medesnor, | Og mens hun klared den,
til mig hun vendte | Sig . . med disse
muntre Ord. PalM. TrJamb.43. Klare en
20 Tallie. Harboe. MarO. Han havde den (o:
en fisk) inde i Baaden og klarede den fra
Snøren. SvGrundtv.FÆ.I.81. Man bør —
navnlig i mindre Fartøjer — aldrig lade
en Mand entre op paa Masten, f. Eks. for
at klare et Fald; er noget uklart paa
Toppen, lægges Masten ned. Bardenfl.Søm.
1.158. At klare Ankere. sms^.IJ. 78. Oppe
ved Rattet stod . . Tømmermanden, der
klarede Flagstangen, som var knækket i
30 en Storm i Nordsøen. Breu7n.HH.117. (han
havde) skullet klare Skagler, umiddelbart
før han kom frem, og saa var alle Hun-
dene løbet fra ham. KnudRasm.GS.1.72.
Ij gøre (dæk olgn.) ryddeligt; rydde op
(paa). vi (havde) taget Skuret * ned og
klaret vort Dæk. Hauch.VII.499. klare
butikken, se Butik sp. 149""^«. \\ (1. br.)
m. h. t. skib ogs.: gøre sejlklar. *Skibet,
som i nære Fiord jeg efterlod, | Skal atter
40 klares. Oehl.LF.146. || i faste forb. m. adv. :
klare efter, holde bugterne af en trosse
klar af hinanden, naar den løber ud, eller
af et fald, mens det fires. OrdbS. klare
op, gøre i orden; gøre rede; ogs.: rydde op
(paa). Klar op overalt. SøLcx.(1808). klare
op paa Dækket. VSO. (hun) klarede der-
næst op paa Bordet for at tage imod de
fremmede Landes Produkter. BerLiisb.S.
17. klare op i Maskinen. TeknMarO. m.
50 obj.: alle Enderne blive klarede op, efter-
haanden som de ere brugte. Bardenfl.Søm.
1.174. EMikkel8.JD.15. klare til, træffede
nødvendige forberedelser (til noget). „Goddag
Gutter, og velkommen i Skoven!" raabte
Ceremonimesteren Peter, der havde været
i Land et Par Timer før de andre for at
W2LreiW.. BerLiisb.S. 112. klare ud paa tov
olgn., d. s. s. klare efter. Scheller.MarO.
klare væk (paa) (jf. eng. clear away, off)
60 arbejde med at skaffe, rydde bort. *med
Saksen Pareen væk paa Traaden klarer |
af Ulkens Liv. Drachm.DJ.I.315.
7) (især ^) til klar 7: undgaa sam-
menstød med ell. grundstødning paa
noget; komme (i god behold) bort fra
ell. forbi; gaa klar af. SøLex.(1808). da
X. Rentrykt »/g 1928
82
499
Klare-
Klarerer
500
vi havde klaret Kap Farvel, kom der Igjen
en stærk Storm. Hauch.VJL479. Klare en
Læger (o:) krydse sig fri af læ Land.
Sarboe.MarO. Klare en Pynt. sm«^. *Saa
fik vi Søfolk med megen Besvær | Baadene
ud, og vi klarede Vraget. Drachm.SH.5 7.
ingen paafølgende Forandring i de to
Skibes Retning imod hinanden skal . .
befri det (indhentende skib) fra dets For-
pligtelse til at holde sig klar af det ind-
hentede Skib, før end dette er helt pas-
seret og klaret. Anordn.Nr. 4^"" 1x1897. § 24.
klare pynten, skærene, se Pynt, Skær.
M i forh. m. fra; dels m. h. t. skib: nogle
Dage derefter vare (de) omringede med
lis, førend de kunde klare sig fra samme.
KSelskNyeSkr.III.234. *klar Dig fra Grun-
de ved hurtig Yenåmgl Blic}i.(1920).XY.
222. *Din stolte Seiler tog en dristig Fart; |
Du fik den klaret ud fra Skjær og Grunde.
Winth.Lyr.210. jf.: At klare sig for eller
fra Isen (komme ud af, giøre sig fri for).
MO. dels m. h. t. kyst, grund osv.: Klare
en Læger fra sig. SøLex.( 1808). (han saa
skibene) krydse udefter og vende paa den
sidste Boug under Land og derpaa klare
Pynten fra sig forat holde Kurs ud i rum
Sø. Drachm.FV.13. under Pres af Sejl at
søge at klare Landet fra sig. Bardenfl.Søm.
1.286. det (gælder) om hurtigst muligt at
faa Vraggodset klaret bort fra Skibet,
inden det gør Skade paa åette. KuskJens
Søm.310.
Klare-, i ssgr. af II. klare, især i bet. 2.5.
-bassin, et. (fagl.) bassin, hvor vand af-
sætter grums, salt ell. lign. (jf. -brønd, -bæk-
ken, -kumme;. OpfB.^IV.139. Wagn.Tekn.
317. Søen virker som et naturligt Klare-
bassin (o: for floden). Steensby.Geogr.165.
-brønd, en. (1. br.; jf. -bassin osv.). en
Overlevering, hvorfra alt det lave er slem-
met bort i Tidens KlarehTønd, ÅMeyer.Et
Folk, der vaagner.(1895).93. -bækken, et.
(fagl; jf. -bassin osv.). Sal.I.606. -hs^, en.
[5] se Haj 2.2. -liov, en. se u. II. Hov l.i.
-kedel, en. (foræld.) kedel til at klare
brændevin olgn. i. Eallager.77. MO. Feilb.
-knmme, en. (fagl; jf. -bassin osv).
Som Exempler paa saadanne Klarekum-
mer kunne nævnes . . Bodensøen for Rhi-
nen, Øjeren for Glommen. Floden bliver
her vasket ren, dens Vande ere klare,
naar de forlade Søen. Granzow. Geografi f.
Latinskoler.^ (1880).50. -pande, en. (fagl.)
beholder til klaring af brændevin. Pol.^^/n
1901.2.sp.7. -pnmpe, en. (nu ikke i rigs-
spr.) pumpe, der sætter urten i klarehoven
tilbage i tnæskekarret ell. over i bryg gerkedlen.
OrdbS. -pnng:, en. (foræld.) kegleformet
ulden pose, hvorigennem en vædske sis for
at blive klar. Moth.K135. MO.
klarere, v. [kla're-'ra] -ede ell. (nu sj.
i rigsspr.) -te. vbs. -ing. (ænyd. d. s., sv. kla-
rera; fra nt. klareeren, ty. klarieren; afl.
af klar 5) bringe i behørig orden; eks-
pedere; ordne; gøre klar(5.i); klare (5.i).
1) (nu næppe br.) i al alm. Moth.K135,
(jeg skulde) opmaale (klarere) (tøjet) og
betale Arbejdslønnen, levere det til Vadsk
og Glitning i Yahi'\\L\Len.LuisBramsen.0.21.
2) t m. h. t. regnskab: aflægge. Moth.K
135. II uden obj. Alle Geistlige og Verds-
lige, som af Kongen Pengis, eller nogen
Slags Indkomstis, Opbørsel og Forvaltning
er betroet . . skulle aarligen . . i rette
10 Tid derfor paa Kongens Rentekammer
klarere. DL.3—1—4.
3) (gldgs. ell. dial.) m. h. t. gæld, regning:
betale, at klarere sin geld. Moth.K135^
*Jeg . . I Kiøber Viin og klarerer Ud-
gifter. NordBrun.D.243. Hvad? De viser
mig ud af min egen Dør. Jeg er i mine
Værelser, indtil De klarerer Leien, og
før gaaer jeg ikke af Stedet. Oversk.1.356,
Etlar.SB.290. Feilb. OrdbS.(Falster). \\ uden
20 obj. *Hvo med Krigsfolk vil parere, |
Hånd i Tide maa clarere | Med Besoldning
til enhver. ReynikeFosz.(1747).202. (tager
Obligationen frem . .) „Ville De ikke have
den Godhed at klarere I" Blich.(1920).IV.
79. jeg har klareret for os begge. VSO.
Drachm.F.I.516. Fordringerne kunde være
saa store, de være vilde, (han) var Karl
for sin Hat og klarerede. Bregend. (Tilsk.
1927.1.157). II som vbs. „Jeg faaer velFjær-
30 kræet for vor gamle Pris . .?" — „Natyr-
ligt! og med Klareringen kan det . . have
Henstand." Ing.LB.L14.
4) (Y ell. J/) m. h. t. varer: angive (paa
toldboden) til toldeftersyn og udrede
toldafgifterne; m. h. t. skib: udfærdige
og aflevere (til toldvæsenet) de fornødne do-
kumenter over skib og ladning ved et skibs
ankomst og afgang samt betale de pligtige
afgifter (havnepenge, bolværkspenge osv.)
40 (jf. ind-, udklarere samt toldklarere). Aller-
yderligst i det nye Kiøbenhavn, ligger den
Kongelige Toldbod, hvor ind og udgaaende
Skibe klareres. EPont.Atlas.il. 183. snart
clarerede han ordentlig sin Ladning ved
Tolåhoåen. Ar gus.l7 7 l.Nr. 31. 2. Paa Jærn-
banestationen kan alle Varer toldbehand-
les, som ankommer med Jærnbanen, naar
man hos Jærnbanevæsenet begærer dem
klareret der. Hage.'^821. paa en enkelt Dag
50 kunde der (o : i Helsingør før Øresunds-
toldens ophævelse) være 3-400 Skibe at kla-
rere. Tilsk. 1922. L.50. jf: den lille Brig
Santa Maria (laa) seilfærdig . . Alting var
klareret. CBernh.VL.278. || klarere et
skib ind, ud (jf. ind-, udklarere^. Tekn
MarO. II som vbs. den saa kaldte Klarering
paa Toldboden. EPont. Atlas. n.281. For-
valter Huus kørte selv den første Vogn
til Stationen. Der var nok at gøre med
60 Fragt og Klarering.Bang.SE.l 98. Eage.*820.
Klarerer, en. (r ell. 4^) person, der
klarerer (4) varer ell. skibe (jf. Toldklarerer^.
For nylig blev Tolden paa en vis KJasse
af billige . . Sengetæpper . . forhøjet . .
Min Klarerer protesterede, men det nyt-
tede intet. PoU'/7l906.3. Eage.*820. Kla-
501
Klarerin gis-
Klarhed
502
rerings-, i ssgr. (r ell. ^) af klarere 4,
fx. Klarerings-angivelse (Hage^821), -kontor,
-seddel (toldkvittering. Lundb.), -tid.
Klare-snor, en. (hat.) tyk f aksnor.
OrdbS. -8paan, en. (fagl.) i flt., om
meget porøse spaaner af bøg ell. hassel, der
anvendes til opsugning ( tiltrækning) af uren-
heder i en vædske (især øl). SaUXIV.OO.
I. Klaret, en ell. (nu l.br.) et (S&B.).
[kla'r^^; nu sj. "kla-ra^ (jf. S&B.)] (vist
egl. pérf. part. af \l. klare (vel fra forb.
klaret fedt^* nu (jf. udtalen) m. tilknytning
<ii II. Klaret; kog.) renset, fint afklaret
fe d t. MMUller. Den da. Husmoder. (1868). 10.
Const.Kogeb.126. Fedtet, hvori Krusta-
derne koges, maa være god Klaret. Fr/cJ".
Kogeb.2.
II. Klaret, en. [kla'rBci] flt. (om forsk,
slags; 1. br.) -ter. {ænyd" klaret(e), glda.
klareth, fsv. klaret, oldn. klare(t), mnt. (ty.)
klaret; af oldfr. claret, claré (fr. clairetj,
til fr. clair, klar; sml. 1. Klaret; især foræld.)
navn paa en blandingsdrik (vin, iblandet
sukker, krydderier, og siet gennem en pose;
sml. Lutendrank j ; ogs. navn paa en lys
fransk rødvin (Moth.KlSS. YSO.). klaret
. . kaldes kardemummevin, lutendrank.
Moth.KlSS. Hippocras, Clarett og Lutten-
drank ere et Slags Vin. Sort.Poet.83. han
(lod) ogsaa hente Viin, og man bragde
to Flasker Klaret. Reiser. II. 446. *Vi spille
Guldtavl ved Malvasier og Klaret. Winth.
71.199. TroelsL.V.106.
Klare-vand, et. (nu næppe br.) 1)
vand, hvori vasketøj klares. Moth.K135. VSO.
MO. 2) vandagtig vædske, der bliver tilbage
i kedelen, efter at brændevinen er klaret.
Langebek.Lex.K160c. MO.
kl ar-gøre, v. [-igo'ra] ^f klart-. LTid.
1746.2). v6s. -else (vAph.(1764). DagNyh.
^V:1908.1.sp.2) ell. -ing (Scheller.MarO. Dag
Nyh.^yil924.6.sp.3). {ænyd. d. s.; jf. gøre
klar u. klar 4.2, 5.1, 6.1-2) 1) f gøre lys,
skinnende, blank; klare (l.i). vAph.(1764).
VSO. 2) O oplyse; gøre forstaaelig, ind-
lysende; gøre klart (4.2); klare (4.i). det er
dend største Nar, der kand gaae paa Jor-
den . . Kunde dette kun blive klar giordt.
Holb.HP.1.6. Mere siunes mig ikke at
giøres Behov, til denne, i mine Tanker,
allerede klargiorte Sag. Gram.( KSelskSkr.
11.112). at Frieszland af de omstrygende
Normanniske Tropper, omtrent i Aaret 882
er blevet indtaget, under Kong Gode-
frido, har han med mange Skribenteres
Vidnesbyrd klaitgiort. LTid. 1746. 2. med
sine Ord klargjorde (han) hende . . det,
hvoroaa hun længe forgæves havde gTun-
ået Font. FL. 32 7. \\ m. refl. hensobj. Pelle
syntes der var noget der kaldte, men
kunde ikke klargøre sig hvor. AndNx.PE.
11.190. 3) (nu næppe br.) bringe i orden;
klare (5). Sortedams Renselse gaar fort . .
Af anbefalede 10000 Favne er der allerede
en IV2 tusende k\'å.vg\on.Cit.l705.(KbhDipl.
y.797). der kommer Fetter, det blev ha-
stig k\2iig\ovt.Holb.llJ.y.9. sa.DNB.490,
indtil dend Gield, som hånd hos Keyse-
ren har at fordre, enten blifver klar giort,
eller og hånd paa anden Maade blifver
tmreås^ii\\et.Slange.ChrIV.659. Forliget og
den Giftermaals JHandel . . var klar giort.
KSelskSkr. IV. 135. klargiøre sine Regn-
skaber. YSO. 4) (især ^,) d. s. s. II. klare 6.
De Engelske Skibe skulle . . . ikke op-
10 holdes indtil andre ere klargiorte. Slange,
ChrIV.1090. Lasten og Proviantskælderne
ere k\a.TgioTte.Bardenfl.Søm.II.137. klar-
gøre Kanonerne (uden at lade dem). Schel-
ler.MarO. II som vbs. Foranstaltninger, som
ere trufne af Orlogsværftet for at sikre
1ste Linies hurtige Bemanding og Klar-
gøring. Barden/l.Søm.II.114. de Mangler,
der . . har klæbet ved Flaadens KIslt-
gøTé[se.I)agNyh.^V7l908.1.sp.2.
20 Klarhed, en. ['klaT|he'5, 'kJBr-] (glda,
d.8.; især tU) det at være klar; ftg. an-
vendelser fremhæves:
1) (nu næsten kun m. overgang til bet. 2}
til klar 1: lys; straaleglans. \\ til klar l.i.
Solens klarhed er en anden, og maanens
klarhed en anden, og stiernernes klarhed
en SLnåen.lCor.l5.41(Chr.VI; 1819: Glands^.
*Den gyldne Phæbe da til Hevn og Straf
fremtrinner, | Og dette syndigt Sted med
^Klarhed OYerskinner. Holb.Metam.75. jf.:
*Kom Lysets Aand, og led os saa, | At
vi paa Klarheds Veje gaa. Grundtv.SS,
III.U. II til klar 1.2. den slebne Ædelsten
behager . . ved sin Farve, sin Klarhed.
Høy en.S. 1109. sp.l. \\ til klar 1.3. *Hans An-
sigt Solens Klarhed fik. Kingo.90. i videre
anv., omhimmelsk lys, herlighed, for-
klaret glans ell. om renhed, skønhed.
de (skal) snarligen see den frelse fra eders
^ Gud, som skal komme over eder med stor
herlighed og evig klarhed ^i87i; Glandsj.
Bar.4.24(Chr.VI). Herrens Engel stod for
dem, og Herrens Klarhed (1907: Herlig-
hed^ skinnede om dem. Luc. 2.9. *Hvis
dette Billed ligner, | Saa maa Prindses-
sen være saare skiøn. | Men hvor er det
vel muligt for en Mand, | At see den Dei-
lige i al sin Klarhed? Oehl.A.133. jf.: Hyr-
derne (saa) en overjordisk Klarhed om-
so skinne dem. Mynst.Betr. 1.306.
2) til klar 2. 1| til klar 2.i. Vellugtende
Røgelse forøgede Ildens Klarhed. MO.
bægge (lysende flader) have samme Klar-
hed, hvorved vi forstaa den Lysmængde,
der udsendes fra lige store Overflade-
enheder. PaMZsew.J.5i5. II til klsLT 2.2. En
usædvanlig Klarhed sees over Biergene i
Østen, og den udbreder sig meer og meer
oveTEden.Ew.(1914).L170. *Hiin Klarhed,
60 som du (o: den blinde Jolanthe, der har
faaet sit syn igen) seer, er Lysets Klar-
hed. Hrz.KBD.lOO. »Nattens første Time
gjød . . I Sin stille Klarhed over Høiene.
Bødt.141. II til klar 2.8. Øiets Klarhed. VSO.
II til klar 2.4. Speilets . . Klarhed. VSO.
Skrifts Klarhed er afhængig dels af Lin-
503
klarhjernet
Klarin«:
604
jernes indbyrdes Afstand og dels af Bog-
stavernes enkle Former, deres Frihed for
alt overflødigt Paahæng af Snørkler og
Sving, som forvirre Q\et AlfrLehm.G.16.
|| til klar 2.5. vAph.(1759). vandets klar-
ned i ogs. (1. hr.) m. konkr. bet, om meget
tyndt lag af noget klart flydende: Randen
af Saaret var belagt med nogen Klarhed.
Levin. Den afpillede friske Bark efter-
lader ofte lidt Klarhed, smst.
3) til klar 3. vAph.(1759). Stemmens
Klarhed. 7/SO. Med Mellemrum lød Hunde-
gjøen med skarp Klarhed fra de fjernest
liggende Bredder (d: af søen). Schand.F.
208.
4) til klar 4. || til klar 4.1. undersøge
synets og hørelsens klarhed hos skole-
elever i II til klar 4.2 (og 4.5^. *Jeg grun-
det har saa længe, | Men ei til Klarhed
bragt, I Hvorfra I vel har hentet | Hiin
underfulde U2igt.Winth.III. 132. *den Klar-
hed, som begynder | At vise mig, hvor
stor en Synder | Jeg vax.sa.ED.ST. Al-
brecht sov ikke den Nat. Noget rullede
om i ham, som han ikke kunde komme
til Klarhed over; han vidste ikke, om
han havde gjort noget Stygt. Schand.UM.
106. Man behøvede ikke at være sammen
med hende ret tidt, for at komme til Klar-
hed om, hvorvidt hun kunde lide En el-
ler ej, thi hun viste det tilstrækkelig ty-
deligt. JPJac.lI.239. li til klar 4.3 (og U).
Klarhed i Tanken synes . . at maatte lede
til Tydelighed . . i Udtrykket. Molb.NTids-
skr.IV.604. Klarhed i Formen besad han
dog ingenlunde, og hans Navn var kun
bekjendt blandt de Lærde. Ing. EF. XI II.
75. Hendes Stemning udpræger sig tyde-
ligt i hvert af Brevene, om hun end har
manglet Klarhed . . i Fremstilling. Kierk.
1.320. II til klar 4.4. vAph.(1764). Hans Be-
visers Klarhed overtydede dem omsider.
VSO. II jf. klar 4.6. hun føler sig i Klar-
hed med sig selv, med sit Forhold til
Gud. Ing.LB.IV.55.
klar-h jernet, adj. [4.6] (1. hr.) d. s. s.
-hovedet, den klarhjernede medicinske
Professor Howitz. Bubow.LK.96. -hove-
det, adj. [4.5] som. opfatter ell. tænker klart.
naar der fortælles eller læses noget i din
Nærværelse, skal Du være saa klarhove-
det, at Du ogsaa seer det. HCAnd.YI.45.
Ole Sørensen . . sad og halvsov over Kor-
tene; den anden Bonde var heller ikke
kldLThovedet. Schand.TF.L137. Jeg er.,
blevet saa forunderlig aandsfrisk i den
sidste Tid, jeg ser bedre, hører bedre og
er meget mere klaxhovedet. AndNx.DB.12.
Klarin, en. [kla'ri-'w] flt. -er. (ænyd.
d. 8.; fra ital. clarino, afl. af lat. clarus,
Martlj/dende (se klarj; jf Klarinet; J^, nu
sj.; i alm. bruges den ital. form Clarino:
Mu8ikL.(1801).272. MusikL.I.137) en i æl-
dre tid brugt trompet med snæver mensur ;
ogs. om indretning til at paasætte trompet,
saa at den ikke lyder saa højt (Moth.K135).
•Her skydes nu Seyer, her blæses Clarin, |
For Staden gik Kongen til Haande. /S'orf.
HS.H4f. Saa har ("mawremej og Trompet-
ter og Klariner, hvis Klang, skiønt den
er græsselig nok, dog ey er saa forskræk-
kelig som FsiVikernes.LTid.1736.64. \\ f^kal-
des trommeters l^d, når der blæses klin-
gende i dem." Moth. K136. Klarinet,
en. [klBri'næd] flt. -ter. {fra ital. clarinetto
10 (ell. fr. clarinette^; dim. til Klarin) ^ træ-
blæseinstrument med næbformet mund-
stykke og forsynet med 18 lydhuller, der
dækkes dels med fingrene, dels v. hj. af klap-
per. Biehl. DQ.I.160. *Clarinetter, Violiner
fra Brudehuset klang. Winth.VI.206. Bet
hænder jo selv de bedste Spillemænd, at
de engang imellem faar lidt Spyt i Klari-
netten. Aa/y. ^.69. Orche8terin8tr.9. ||smøre
klarinetten, (dial.) drikke sig fuld (sml.
20 smøre gurgeletten u. Gurgelette 2). Baud.
H.282. Feilb.BL.91. || heHil ^ Klarinet-
blæser, -spiller ofl. samt Klarinet-rør ( % den
i Middelhavslandene vildtvoksende græsart
Arundo donax L. m. meget høj og tyk stæn-
gel. Jager. Blomsterhaven, (overs. 1878). 86).
Klarinettist, en. [klBrinæ'tisd] flt. -er.
{afl. af Klarinet) J^ musiker, der spil-
ler klarinet. Meyer.^ Houmark.BB.145.
Klaring:, en. ['klarei^] flt. -er, {ænyd.
30 d. s.) vbs. til II. klare, spec. i flg. anven-
delser:
1) til klare 2.2. I.1) det at det bliver klart
i vejret; opklaring, sigtbarhed olgn. Schel-
ler.MarO. D&H. \,2) (fagl, især !^) konkr.
(jf. I. Klare^: sted (aabning) ml. sky mas-
ser, taagebanker olgn., hvor himlen, luf-
ten er klar; ogs. i videre anv.: aabent,
isfrit sted i en strækning, der er belagt
med is, fuld af drivis olgn., ell. ryddet,
40 ubevokset sted i skov olgn. Kaptajnen
havde sat Kursen for Kronborg. I Klla-
ringerne mellem Taagebankerne saas in-
tet Fyr, først da han antog at være i
Nærheden af Helsingør, saas i en Klaring
et rødt Fyr om BsLghord. FoUVs 1909.1.
Sortkrudtets fede Uldskyer har blandet
sig med Em og Mosekonebryg, og i Gli-
mer og Klaringer har snart et Par Lap-
per, snart en Gump . . baaret Vidne om
50 Nedsablingen (o: jagten). BerlTid.^^h 1910.
Aft.l.sp.5. Omsider kommer vi ind i nogle
smaa Klaringer, hvor vi faar Øje paa en
Hvalros. KnudRasm. GS. 1. 32. (paa) den
ryddede Plads . . var der et Baal . . Man
kan ikke tænke sig en mere . . øde Plet
. . med alle disse nøgne Vilde liggende i
Klaringen. En Udvandrers Æventyr. ( overs.
1914). 90. jf.: (hans) Hoved tegnede sig
skarpt mod Klaringen fra de hvide Tage
60 og den blanke Frosthimmel. CFMortens.
SV.241.
2) til klare 2.5: det at gøre en vædske
klar (2.5). Brænde vinets Klaring. VSO.
Overlader man Saften af søde Frugter
efter fuldkommen Klaring til sig selv.
Brændeviinsbr.20. Const.Kogeb.3. Den raa
505
Klaringis-
klarlægg^e
506
Olie er altid blandet med noget Vand og
Sand; derfor befries den ved Klaring,
d. V. s. Vædsken faar Lov at henstaa rolig
i nogen Tid, saa vil Sand og Vand sætte
sig til Bunds og Olien svømme ovenpaa.
NaturensV.1919.97. \\ en klaring bræn-
devin, (dial) saa meget brændevin, som
klares paa een gang. Feilb.
3) til klare 2.6. Hvert Stykke (vasketøj)
skal vrides haardt op af Vandet og efter
Klaringen rystes ud og lægges i det kolde
Skyllevand. IngehMøll.KH.209.
4) til klare 4.i. *Maaskee | Til Sagens
Klaring Vei et Ord kan bane. PalM.Adam
H.I.118. Nils Ebbesens historie har . . så
stor interesse . . at en klaring af de her-
hen hørende spørgsmål måtte . . være i
høj grad ønskelig. AD Jørg. 1.438. han var
saa spændt . . for at læse, hvad der stod
i Avisen, endskønt . . det var sjældent,
man fik nogen rigtig Klaring af det. Bre-
gend.GP.13. en ung og oplyst Lærer (skulde
ikke) søge Klaring hos Per Enevold, som
netop var den der skulde ta ved Lære.
Gravl.E.29. || faa klaring paa, komme
til fuld forstaaelse af; komme til klarhed
over. Der kan . . blive Lejlighed til at faa
Klaring paa Ting, der maatte trænge der-
til. Til Minde om FM Gertz. (1907). 128. en
anden Bisp . . skrev ned til Sjællands Bi-
skop for at faa Klaring paa dette og andre
Tvivlsmaal. TroelsL.IX.188.
5) til klare 5. || det at gaa i orden,
trække sig i lave. Der maa jo snart
komme en Klaring paa Situationen. Pow^.
DR.UI.86. Valgene har ikke bragt Tysk-
land K\2irmg.Pol.V^1920.8.sp.2. \\ (især dial.)
det at ordne, afgøre noget, gøre klaring
for ell. paa noget, afgøre et mellemværende;
ordne en sag. VSO. MDL. Feilb. \\ det at
klare, overvinde en vanskelighed, løse
en vanskelig opgave olgn.; ogs.om den maade,
foranstaltning, anordning, hvorved en van-
skelighed, opgave løses; dels (bygn.) m. h. t.
konstruktion, forbindelser olgn. i ell. af byg-
ninger: der er ogsaa mange Besynderlig-
heder og tilfældige Klaringer, navnlig i
Sygepavillonerne (paa Bispebjerg hospital).
Wanscher.(Pol.^ya921.7.sp.6). jf.: det (vil)
ofte være heldigt at trække Husene frem
ved Gadeenderne. Man undgaar derved
den hæslige Hjørneklaring — eller
Mangel paa Klaring — med fremsprin-
gende Stakithjørner. Hele Gaden faar et
mere sluttet . . Fræs. Kjøbenhavn som den
er — .(1914).60. dels (sport.): maalmanden
(i fodbold) havde en uheldig dag med
mange daarlige klaringer j
Klaring^s-, i ssgr. især (fagl.) til Kla-
ring 2, fx. Klarings-lim (o: en slags lim, der
benyttes til klaring af spirituosa. VareL.^
479), -middel, -mos (2( irlandsk mos, Chon-
drus crispus L. JTusch.304).
Kl ar-kog:« in g:, en. [2.5] 0 om en
kogning ved sæbefremstilling, hvorved den
klumpede, skumlignende masse gøres klar
(jævnt/lydende og skum fri; jf. -sydning).
SaVXXII.944.
klarlig:, «^^- ['klærli, 'kl^rli] (sj. klar-
ligt. Winth.VI.201. (f) klarfigen. se ndf.).
(glda. klarligh, clarligæ (Mand. 66); fra
mnt. klarliken; uden for dial. (se Feilb.) kun
O) adv. til klar; især i flg. anvendelser:
1) til klar 2. || til klar 2.i. paa deres Be-
søgelses Tid skulle de skinne klarligen,
10 og fare frem som Gnister i StTaa.Visd.3.7,
*klarlig hans eget Billed | Vil dybt i
Sølvspeilet sta3ie.Ing.RSE.VII.230. (vi)
saae hans Kirke klarligen ligge for os i
Maanelyset. Sibb.II.170. || (sj.) til klar 2.2.
*Naar klarlig (o: i klart vejr) det lyner, |
Og tordner dog ej. Grundtv.PS.V.223.
2) til klar 4. 2.1 ) til klar 4.1. han blev
helbredet og saae Alle klarlig (1907: ty-
deligt). Marc.8.25. *Knap troer jeg, at jeg
20 drømte kun, | Saa klarlig jeg ham saae.
Rahb.PoctF.I.199. *de fierneste selv . . |
Klarligen hørte hans Røst. Bagges.NblD.
166. aldrig slippe Jesus af vore Hjerter,
førend vi se ham klarlig i det evige Liv.
Alterbog. 432. jf. klar 3: det Brev, som I
sendte til os, er klarligen læst for mig.
Esr.4.18. 2.2) til klar 4.2. man kand . . klar-
ligen see, at deres Christendom bestod
fast udi pure Ceremonier. Holb.Kh.412.
30 *klarlig jeg kommer (det) i Hu. Grundtv.
PS.VI.510. *Da straalte hans Ansigt med
Høihed og Ro, | Han mærkede klarligt,
hun var sinKjæresttro.TFmf/i.yj.^Oi. 2.3)
til klar 4.3. disse Ting, som klarligen ere
fremstillede af Jason fra Cyrene i fem
Bøger, ville vi forsøge korteligen at sam-
mendrage i een Bog. 2Makk.2.24. hvor-
leedes denne Magelighed bekommer Lan-
det og det Gemeene Beste . . det har jeg
40 nylig forhen klarlig nok demonstreret for
Monsieur. Holb.Samt.35. 2.4) til klar 4.4.
eftersom hånd ej kand beviise det saa
klarlig, som 2 og 3 er 5. saa dømmes
hånd til at giøre hende Afbigt. Holb. Bars.
IV.2. nu kom det end klarliger for Da-
gen, hvad Kæyseren og de Catholske
førte iåexes^\iold.Slange.ChrIV.817. Om
denne Sandhed er man nu paa alle mue-
lige Maader saa klarligen overtydet, at
50 den taaler aldeles ingen Modsigelse. JC Tid.
1748.348. Dette blev saa klarligen viist,
at de ikke kunde nægte det. CPRothe.Mf^.
11.20. II med afbleget bet.: utvivlsomt; sik'
kert; naturligvis, nu bredes der klarlig
ogsaa nye Hynder paa Valhals Bænke.
Grundtv.BrS.110. den dravidiske (æt), som
klarlig maa have haft sit Hjem i Indien
allerede før Ariernes Indvandring. Vilh
Thoms.Afh.IlI.454. jf.(sj.): Det er klar -
60 ligvis ikke Meningen at tillægge Erslev
alene Æren for dette Resultat.^^Dmc/iw.
(Tilsk.1923.1.49).
CP klar-lægge, v. vbs. -else (Samfun-
det.^Vnl900.1.sp.l) ell. 'tillig (EMøller. Dæk-
ning sadg an g. (189 2). 143. D&H.). {efter ty.
klarlegen) til klar 4.2: oplyse; forklare; klar-
507
klarne
klarsynet
508
gøre. Han . . begyndte at klarlægge Si-
tuationen og at give alle Oplysninger.
Bang. S. 37 4. (Frøbel) gjorde sit Udsnit af
en af de Rousseauske Perioder og klar-
lagde derved et Udviklingstrin (hos bar-
net) . . Tiden fra det tredje til det sjette,
syvende Aar. VortHj.l2.10. han klarlæg-
ger hende alle sine Fremtidsplaner. Tl^ied.
CM.83. II (jf. klar 4.i; sj.) afdække olgn.
Først i 1880 satte Franskmanden Haussoul-
lier paany Spaden i delfisk Jord og klar-
lagde Athenernes Stoa og et Stykke af den
hellige Processions vej. FrPoul8en.OD.46.
klarne, v. ['kla'rna, 'klBrna] -ede. vbs.
(l.br.) -mg (RørLS.18). Jno. klarne, sv.
klarna; afl. af klar; jf. II. klare; O ell.
dial.) 1) intr. ell. dep.: (begynde at) blive
klar. 1.1) til klar 1.3 (jf. II. klare I.2). Hans
ansigt klarnede lidt, men straks blev det
mørkt igen.AnkerLar8.VS.209. hendesan-
sigt klarnedes i lykkelig forundring, smsf.
389. 1.2) til klar 2.2 (jf II. klare 2.2;. Jeg
synes, det begynder at klarne? sagde
Landmanden og saa ud gennem Vinduet.
Wied.LB.II.246. Luften klarnede, den
blegrøde Morgenrøde stod sælsomt til de
irgrønne Tage paa Kristianshavns gamle
Bjgm.ngQv.JVJens.EE.112. Den øverste
Luge (o: i badstuen) aabnedes, og Dampen
blev et Øjeblik tæt og hvid som en Væg,
lidt efter klarnede åQt.sa.SS.27. Klarner
Horisonten ét Sted, glimter og lysner det
et andet Riget.^yiol911.1.8p.2. Esp.173. jf.:
*Hvert Himmelhvælv staar klarnet | for
Barnet. ThøgLars.ST.2 3. billedl: indtil det
atter klarner i vor politiske RorizontPloug.
(Fædrel.^yil849.1.sp.l). \\ som vbs. Klar-
ningen voxede, den fyldte Rummet som
et Snefald. Rørd.S.18. 1.3) til klar 2.3 (jf.
II. klare 2.3J. Jomfru Kofoed følte Kraf-
ten strømme gennem sit Legeme, hendes
Øjne klarnede mod Mørket, blev skarpe,
luende i Synet. CF Mortens. SV.2 27. uegl.:
*Her klarnedes mit Syn, jeg saae selv-
giorte Plager | Berøve Hiertet først m ed-
skabte Nøysomhed.Poei5am/.I.^4. 1.4) til
klar 2.4 (jf. II. klare 2.i). jf: Drømmen
klarner i dens (o: skovens) Skumring, og
Sorgen mildnes. Tolderl.H.134. 1.5) til klar
2.5 (jf. II. klare 2.5j. || om vædske. (blodet)
tager paa at gæres ret som en god Drue-
vin .. sidenhen saa klarn es det af som
anden gærendes Stof. JPJac. 1. 111. || om
vadsketøj; i (upers.) forb. m. paa (m. over-
gang til bet. 2). Det klarner godt på Vad-
sketøjet. OrdbS.(sjæll.). 1.6) til klar 3 (jf
II. klare 3^. (han) sad dér, løftende Vær-
ket (o : urværket) højt i venstre Haand og
trak prøvende i Lodstrengen mfed den
højre, mens han med tilbagekastet Isse
lyttede til de klarnede Slag.Aakj.VB.217.
1.7) til klar 4.3 (jf II. klare 4.2). en Skaal
for . . ham, der rummer i én Hjærne al
Aarhundredets klarnede Viden I Stuck.I.
156. saa klarnede det frem i ham, at dér
sad hans egen Hustru. VVed.S.236. *deres
Tanke klarnes. Skjoldb.( Jubelbryg. (1923).4).
Han stod lidt og tænkte sig om, for det
undrede ham selv. Endelig klarnede det
for ham. AnkerLars.V S. 482. 1.8) (sj.) til
klar 4.5. Godsejeren drak et Par Slurke
Vand, klarnede lidt og sagde: Det er mu-
ligt jeg dør \aften.Buchh.SP.17. 2) (sj.)
trans.: gøre klar. ( til 'k.iar 2.2; jf. II. klare
2.1 :j *i)et kolde Dagslys | klarner den
10 trange Stue. AaBerntsen.D.22.
Klarning, en. se II. klare og klarne.
klar-8eende,i7ar^. adj. se klartseende.
-seer, en. (jf. klar 4.i, klartseende ; 1. br.)
person, der er klarsynet (3). En tydsk Klar-
seerinde skal have fortalt, at Goethe er
bleven Landsbyskolemester (paa Sirius).
Ing.LB.II.144. -skib, et. se Klartskib.
-slibning^, en. [2.5] 0 Klarslibningen (af
spejlglasskiver) foretages ganske paa sam-
20 me Maade (som raaslibningen), kun med
et finere Slibemiddel. OpfB.Ul.348. -syd-
ning:, en. [2.5] ^ d. s. s. -kogning. OpfB.^
111.330. GJ -syn, et. (Jf. fr. clairvoyance;
til klar 2.3 og 4.1-2; jf. -synet, -seer samt
-blik) 1) (sj.) stærk synsevne, sekraft; vist
kun m. overgang til bet. 2. Det var som
Julie . . med Kjærlighedens Klarsyn saae
ham helt ind i Sjælen. Ing. EF. V. 163. 2)
klar opfattelse af klart blik for noget; ogs.
30 (jf. bet. 3): evne til at forstaa, sætte sig ind
i den fremtidige udvikling, (man maatte) i
Tillid til Kirken gaa løs paa Fjenderne
med Iver, ja med blindt troende Iver;
thi denne Blindhed i Guds Tjeneste var
det rette Klarsyn. Goldschm. V.208. Tscher-
ning, hvis mærkværdige Klarsyn (som po-
litiker) mere og mere vækker Beundring.
Schand.O.II.76. En af hin Tids mest frem-
ragende Mænd . . Jan Sniadecki, hvis Ind-
40 skrænkethed overfor den spirende Ro-
mantik ikke udelukkede Storsyn og Klar-
syn paa andre Omraader. Brandes.X.195.
Klarsyn over Brændevinens Fordærvelse
(maa) gennemtrænge alle Lag i Samfun-
det. I)agNyh.^^/al913.1.sp.l. 3) overnaturlig
evne til at se, hvad der vil ske, ell. hvad der
foreg aar paa fjerne steder; synskhed; clair-
voyance. Denne Tilstand af Somnambu-
lisme bliver kaldet . . Klarsyn (Clairvoy-
50 ance) og Devination. Weber. Den dyriske
Magnetismus.(overs.l817).§43. Et Slags mag-
netisk Klarsyn havde . . udviklet sig hos
hende, uden at dette dog satte hende i
nogen mærkelig overspændt Tilstand. Ing.
EF.XIII.59. Klarsyn og Overføring af
Tanker fra den ene til den anden Hjerne
uden Hjælp af Sansernes Medium. Jak
Hans.Golgatha.(1912).57.jf.: »Bag det hvi-
de Lin (o: maaneskinnet), som gjemmer |
60 Jordens urotrætte Lemmer, | Som ved
Klarsyn jeg fornemmer | Livets tusind
Kildespring. Becke. S B. 3. -synet, adj.
(efter fr. clairvoyant; jf. -syn, -seer, -øjet)
som har klarsyn. 1) (I br.) til -syn 1. „Jeg
troer, det er bedre, at jeg tager mine Bril-
ler paa." — „Hilleskam I Hvor vil De blive
509
Klarsynethed
Klasie
510
Marsyneåe.^ Skuesp.XII.448. han (o: den
blinde) blev klarsynet og var helbredet
og kunde se alle Ting tydeligt. Marc.8.25
(1907). Feilb. jf. let. 2: Du maa være blind
i Steden for klarsynet, naar du ikke kan
see, enten en tvungen eller frie Leve-
maade klæder hest. Argus.l771.Nr.40.2. 2)
O til -syn 2. *Dets (o: Danmarks) Styrer
dog ey Selv kan komme allevegne . . |
Men derfor har Han Mænd, klarsynede, at lo
skikke. ChrFlensb.DM.III.S. min Erfaren-
hed off modne Overlæg giør mig meget
mere klarsynet, end du er selv. Skuesp.
IX.343. Winth.Nov.113. han lod sig kun
nu som altid uvilkaarligt paavirke, for
senere at kritisere des mere klarsynet og
indsigtsfuldt. Brandes. VI.283. Buchh. UH.
25. 3) (1. br.) til -syn 3. HjælpeO. Kaper.
CO -synet-hed, en. S&B.
klart-, i ssgr. 1) af intk. af klar; se 20
Klartskib samt u. klargøre; jf.: klartvan-
dede Ascer. NaturensV.1912.276. 2) af adv.
klart, i ssgr., der er part. adj., og som ofte
findes ved siden af usammensatte forb., fx.
klartbrændende — klart brændende; i æl-
dre tid var 1. led alm. klar-, se VS O. og
ndf; som eks. kan anføres: en klarbræn-
dende hue.VSO. Klarklingende. vAp/i.
(1764). En klarlydende Vocal.Høysg.
A7ih.6. det Ungariske Folkes Soel, som . . 30
giøres saa klarskinnende, haver lidet
nogenFormørkelse.Holb.Heltind.I.Fort.b8r.
jf. Klarskinnenhed. vAph.(1759). det gedi-
gene sølv visede sig klarstaaende udaf
klippen. Holb.DNB.47. Viisdommen oplod
de Stummes Mund og gjorde de Umyn-
diges Tunger klarttalende (Chr. VI:
'kiBX-idi\enåe).Yisd.l0.21. GJ -seende, part.
adj. (nu næppe br. klar-j. (til klar 2.3 og
4.1-2^ klarsynet, vi ere saa klartseende 40
for knåTes¥eT\.Mynst.Betr.I.346. De meene
. . at vise sig meere klar se ende end
andre, skiønt intet kand tiene til større
Beviis paa Stupiditet. Holb.Ep.lII.467. De
veed at jeg er klarseende — En skarp
Ohsei\2iiem. PAHeib.Sk.I.174. MO. hertil:
over hvert Øye (o: paa stjernebilledet „Lø-
ven'^), sad . . en klar Stierne, som betyder
dens Klarseenhed og skarpe Syn.^r^ws.
1771.Nr.48.3. -skib, et. (nu 1. br. Klar-;, so
^ d. s. s. klart skib (se u. klar 6.2^. Klar-:
JJPaludan.Er.114. Harboe.MarO. OpfB.^
11.399. jf.: gjøre klar Skib. SøLex.( 1808).
Fregatten sejlede forbi med Klartskib.
Scheller.MarO. Bardenfl.Søm.II.177. \\ hertil
Klar(t)skibs- besætning, -mønstring, -rulle
(fortegnelse, der indeholder en fordeling af
mandskabet paa de poster, der skal indiages
i tilfælde af slag), -signal, -øvelse ofl., se
Bardenfl.Søm.n.l89f. Scheller.MarO. 60
Klar-vejr, et. (sj.) klart vejr (se u.
klar 2.2^. S&B. den dumpe uvejrs-murren
midt under klarvejr. 77ed. 0.^.90. jf. Klar-
vej r s d a g. D&H. -vin get , adj. [2.5]
(zooL, nu næppe br.) som har gennemsigtige
vinger; i forb. klarvingede insekter, de
aarevingede, Hymenoptera. VSO. MO. -æts-
ning;, en. [2.5] <Slf ætsning af glas (med
flussyre), der frembringer klare flader (mods.
Matætsning;. Bille -Top. 39. -ejet, adj.
1) [I.3] (især UJ; som har straalende øjne.
Moth.K134. Høysg.S.338. *et venligt Øye-
kast I Fra en Kiar-Øyet Pige. Graah.PT.
1.168. Hauch.SK.18. en Mand paa henved
40 Aar, smuk, klarøjet . . med et Hoved
som en Provinskristus. ^ran(ie8.X65. 2)
[2.3] (især dial.) som' har et skarpt syn, ser
godt; klarsynet (1). Moth.K134. som'tid er
jeg så tyksynet, at jeg ikke kan se fedtet
på mit brød, og somHiid er jeg så klar-
øjet, at jeg kan se Tamdrup kirke gjen-
nem min ost. Skattegraveren.l884.1.156. jf.
-synet 3: Huldresalven . . havde gjort hende
klarøiet og lydhør. Ing.EF.III.12. 3) [4.1-2]
(især G)) d.s. s. -synet 2. Ved Hymens Fak-
kel bliver Amor først klarøiet. Junge.355.
en ordenlig historisk, erfaren, klarøiet
Jurist (kunde) udvikle (sagen) langt be-
dre end ]eg. Grundtv.Udv.V.67. de meest
klarøiede og kloge Mænd havde kunnet
tage Glimmer for Guld. WinthJX.33. fra
første Færd af var (Goldschmidt) National-
liberalismens Gennemskuer og klarøjede
Kritiker. Brandes.II.464. nu blev han snart
helt klarøjet overfor Kjestens Træskhed.
Bregend.MAG.15.
Klas, subst. (ogs. skrevetKlaås^ Klatsj.
(ænyd. klatz, klat (af) skarn; vist egl. to
forsk, ord; m. h. t. bet. 1 sml. I. Klase, I. Klat,
ty. dial. klatz, smudsklat; m. h. t. bet. 2 .;/.
isl. klas, flikværk, samt klasset; sml. Klis)
1) t lille bunke, klat (4) af noget. En
klåds i\vLer.Moth.K118. en klåds penge.
smst. 2) (dial.) noget, som ikke duer; fu-
skeri; daarlige ting. Det er kun Klads.
Langebek.Lex.K144a. VSO.(morsisk). MDL.
jf Feilb. samt: *I Fiædre, Svantz og Statz |
Er mange som Paafugle, | Men udi Dyder
Klatz I Indvortes saa som Ugle. HBamløs.
Adams og EvæFald.(1727).D4r. \\ (jf klas-
set; om klæbrige ting, klægt brød. Feilb.
I. Klase, en. ['kla-sa ; ogs. (gldgs. ell. dial.)
"klas8] (sj. skrevet "Klasse. LTid.1726.155).
flf.-r. (glda. clas(s)æ, sv., no. klase, oldn.
klasi; oprindelse usikker || i dial. sammen-
blandet m. andre (etymologisk forsk.) ord, jf.
Klas, n. klasset, Klasværk, Klavse) tæt
samling, klump, klynge af frugter
(ell. blomster) paa samme stilk; især om
vindrueklase, deres Druer ere Giftdruer,
de have beske Klaser. 5Mos.32.32. *Af rød-
mende Klaser den smilende Gud | En lif-
lig og qvægende Saft krysted ud. Zetlitz.
Poes.278. Dadlerne titte frem i store Kla-
ser.Goldschm.N SU. VII.235. Guldregnblom-
sterne hang i vældige Klaser. Schand.B S.
68. *Hylde | med fodsbrede Klaser | af
de blanksorte Bær. Rørd.GD.286. jf.: man
(skulde) røre om i Fløden med en Tjørne-
k 1 a s e. NordsjællF. III. 75. || spec. (bot.) :
blomsterstand med lang blomsterakse
og stilkede blomster, hvoraf deneder-
611
H-laeie
klanke
512
8te udvikles først. Træearter. (17 99). 324.
Lange.Flora.XLii. || i videre (ofte btlledl.)
anv. En klase bier. Moth.K136. Gienvor-
digheder voxe i Klaser; enkelte Gienvor-
digheder ere rare. Lodde.NT.62. Folk hang
udenpaa (sporvognene) i hele Klaser som
sværmende Bier. JVJens.H.S. det Smaa-
kryb, der dækkede Skovbunden, saa snart
vi fjærnede en Klase Løv. ÅndNx.DB.166
(smi. Esp.173). jf.: *hvi er hver en Kvinde lo
i Landet | En Perleklase paa møre
Traade ? JPJac.DU.150.
II. Klase, en se L Klasse.
III. Klase, en. se Klavse.
Klase-, i ssgr. til I. Klase, -formet,
adj. (1. br. -formig. Lundb.). spec. (bol.) om
blomsterstand: hvis yderste (nederste) blom-
ster springer ud først; „midtpunktsøgende".
LandbO.1.328. -skærm, en. ^ slægt af
skærmplanterne (fennikel- gruppen): Oenan- 20
the L. VSO. Warm.Frøpl.345. \\ som 2. led
i ssgr., der betegner forsk, arter, fx. Billebo-
klaseskærm (o: billebo, hestedræber). Eng-
klaseskærm (Oe. Lachenalii Gmel.), Vand-
klaseskærm (Oe.fistulosaL.), se SaVXIY.lOO.
-stilk, en. (bot.). VSO. Lange.Flora.XLii.
kl aset, adj. se IL klasset.
L Klask, et ell. (dial.) en (Aakj.SV.n.
259. jf. Feilb. samt Esp.173). [klasg] (tid-
ligere ogs. skrevet Kladsk. — f Klaltsk. vAph. 30
(1759). — t (jf. dog Esp.173) Klads, en.
Moth.KllS). flt. d. s. (jf. ty. klatsch, eng.
clash; til IL klask ell. vbs. lil klaske) kla-
skende lyd; ogs.: slag, der giver en kla-
skende lyd. vAph.(1759). (hun kom) til at
træde i en Pøs, hvorover hun loe hjerte-
ligt, især fordi det havde givet et Kladsk.
SibbJL148. (et) Klask med Tungen.Schand.
BS.36. (han) gav (hesten) et let Klask af
den flade Haand. Aakj.B.35. IL klask, 40
interj. [klas^-] {sv. ty. klatsch; sml. I. Klask;
lydord) som efterligning af en klaskende lyd
(sml. kladask, IL klat, plaskj. Nu slog Klok-
ken Tolv, og kladsk, der sprang Laaget af
Snuustobaksdaasen. IICAnd.V.162. *KlaskI
Æggene der paa Jorden låae. smst.X.548.
ofte gentaget: i Mudderet kom Jagthun-
dene, kladsk kladsk I Siv og Rør svalede
til alle Sider. HCAnd.V. 304. Jørg. Goethe-
Bogen. (1913). 1. II klisk-klask (jf. ty. so
klitsch-klatsch; sj.) d. s. (det gik i) geval-
dig Fart og under dygtige Pidskeknald
kliski klask 1 ud af Byen. RudBay.EP.L
149. II (1. br.) m. efterflg. adv. i Gruset laa
nedfaldne . . Ahornblade klask ned paa Jor-
den . . andre krusede sig lidt i Kanterne.
LFeilb.SS.237.
klaske, v. ['klasga] (tidligere ogs. skrevet
kladske. f klatske. vAph.(1759)). -ede. vbs.
(1. br.) -ning (Sal.Xn.47 5. jf. ogs. Beklask- 60
ning;. (ænyd. klatze (Kalk. II. 517), sv.
klatscha, no. klaske (dial. kleska, klessa^,
ty. klatschen (nt. klats(k)en;, eng. clash;
lydord; jf. I. Klask, II. klask, I. Klat)
1) intr. 1.1) om ting, som falder, kastes,
støder haardt mod noget: give en kort,
smækkende lyd; ogs.: frembringe en
saadan lyd ved at lade noget falde, støde
mod noget andet, jeg hørte den kladskende
Lyd af deres brede Vinger. Ew.(1914).I.
301. hun klaskede med Hænderne ned
paa I)ynen.Bang.T.4. Slag i Slag og Smask
i Smask klasker Kartofler mod Væggen.
Skjoldb.G.29. || upers. *Hver tU at gaae
sig laver, | Der kladsked' Kys paa Kys,
og hver til Sit saa trav er. ChrBorup.PM.13.
Engang imellem klaskede det mod kabys-
døren udvendig, når en sø brød over.
NMøll.H.61. i forb. m. efter (jf. efter 11).
VSO. Du gav ham et godt Slag paa Øret,
saa det kladske de efter. HCAnd. V. 367.
1 .2) i videre anv., m. mer ell. mindre tilbage-
trængt forestilling om den ledsagende lyd;
dels: bevæge sig med besvær i noget vaadt,
klæbrigt: Tivoli er forvandlet til et ækelt
. . Morads, i hvilket Havens tre ældste
Abonniner klasker rundt. Pol.^^/ si 92 5. 8. sp.l.
dels (og især): falde tungt og hurtigt ned.
de raslende Tagstene, hvoraf een klaskede
ned paa Brostenene. PMøll. 1.309. Det
store Menneske gik bagover og hans Ho-
vede klaskede med et Drøn mod Fortovets
K&ntsten. Tandr.B.9. \\ klaske sammen,
(dagl.) om person: synke sammen, slappes
p. gr. af sygdom, forskrækkelse olgn.; falde
sammen. Er Du syg? Du klasker jo sam-
men ligesom et Stykke gjennemblødt Sejl-
dug. Schand.BS.374. Det er bedst, jeg-
lader Mo'r Stine vide, at han ringer, for
at hun ikke helt skal klaske sammen.
yBerg8trøm.HN.44. overf.: Snorres magt
klaskede brat s2imrrLen. NMøll.(Tilsk.l924,
11.164). Rørd.Vi.224.
2) trans.; oftest i forb. m. adv., præp.-led
olgn. 2.1) rette et (stærkt, knaldende) slag
mod noget ell. slaa noget mod noget andet
med et smækkende slag. Kvinderne især
strakte Armene ud, skreg som Besatte og
klaskede saa Hænderne voldsomt mod
hin&nden. Brandes. XI. 31. (han) klaskede
. . den brune Hest paa Krydset. Gjel.M.17.
klaske sig paa Laarene af Haanlatter.
Bergstedt.A.26. han klaskede (tegnebogen)
i med et Smæld. EErichs.IKnibe.( 1908). 24.
hun klaskede Barnet paa Enden. D&S.
Feilb. II uden adv.; især (dagl.) i udtr. som
klaske smør, forme det (før indpakning)
ved slag med en smørske. D&H. 2.2) bringe
noget (især noget klæbrigt, som ler, kalk)
til at sidde fast paa noget andet med et
(hurtigt) slag ell. kast; ogs.: sætte noget
fast, forme noget i en fart, paa en sjusket
maade (jf. afklaske samt Beklaskningj;
ofte i forb. som klaske op ell. sammen
(sml. klatte sammen u. IL klatte S). *(billed-
huggeren) ælter Leret, han klasker det op |
og modellerer saa. J>rac^»w.L/^Z).5. Tempel-
bygningen rejses ikke ved, at hver enkelt
vildt klasker Sten paa Sten, men først
naar gennem alle de enkeltes Begræns-
ning og planmæssige Ledelse den store
Tanke gennemføres, som kun Bygmesteren
613
Klaiskelyd
Klas^ise
514
kender. Troel8L.XII.67. en og anden Per-
son kan gøre Indtryk af at være klasket
sammen (o: skabt) i en temmelig stor Hast.
Bode.B.168. Menneskene klasker en Fabrik
op og mylrer omkring den som Myrer
om en Tue. Tilsk.l922.II.?9. || (1. br.) refl.,
om ting. disse grimme Huse, hvormed
Kjøbenhavns Kjærne synes at vende et
Bolværk af stilløs Forældelse ud imod alt
det vigtige Nymodens, der har klasket
sig op udenfor. Gjel.E.40. Haaret klasker
sig drivende af Pomade ind mod Kraniet.
VoreHerrer.1 921 .Nr.12.35.
Klaske-lyd, en. [l.i] spec. (fon.): lyd
(i buskmandssprog olgn.), der dannes ved en
sugebevægelse (jf. ^mddkkQ\ydi).Jesp.Fon.S58.
HolgPed.SN.125. f Klask-form, en. (til
klaske 2.2) form, der anvendtes ved haand-
trykning af malet tapet; haandtrykform.
Klat sk-: Sallager. 124. -Taad, adj. {til
klaske l.i ell. II. klask; jf. dial. klasvaad.
Esp.173. Feilb.IL175(sml.Il.M3LSset); tale-
spr., 1. br.) dyngvaad; pjaskvaad. endelig
lykkedes det at faa Støvlen og den klask-
vaade Strømpe af. Gerstenberg. Over s. af Tol-
stoy : AnnaKarénin. II. (1887). 1 63. Madam
Olsen . . skurede sig Vej ned over Trap-
perne i en Vælling af grøn Sæbe og Sand
— klaskvaad. AndNx.TJ.117. Buchh.EG.7.
I. Klasse, en. [^IsIslsq] (sj. Klase, Høysg.
S.313. jfFeilb. Kort:i39. Brenderup.pO).
flt. -r. (ænyd. classe (D.Grammat.II1.18),
ty. klasse, fr. classe; af lat. classis, afdeling,
egl.: opbud af mandskab; jf. Klassiker, klas-
sisk QSV.)
afdeling inden for et større hele, gruppe,
hvortil noget (individer, ting, begreber) hen-
føres, hvorunder de indordnes, i henhold til
væsentlige fælles (medfødte) egenskaber ell.
visse vilkaarligt valgte inddelingsprincipper.
1) i al alm.; ofte i forb. som staa, sætte
i klasse med. *Paars deelte da sitFolck
i sine visse Classer, | Hånd sagde: Kiere
Børn seer til og flittig passer | Paa hvad
jer blir betroed; hver bliver ved sin Post.
Holb.Paars.35. *naar man nævner een og
anden grov Misdæder, | Den ey skal kunde
staae i Classe, Rang med eder. sa.Mel.V. 9.
hvilket . . viser, at Deres Majestæts Rytter-
gods ikke kan herudi sættes i Classe med
Grevskaberne og Friherskaberne. iS^am^e.
11.344. uden derfor at sætte mig i Klasse
med de Umælende. Ing.EF.II.64. for fin
til Karlene, for simpel til Gartneren, med
Mulighed for at komme i Klasse med
Kusken (o : om skyttens lærling). Schand.SB.
234. Jætterne var i den nordiske Folke-
tro en Klasse Uhyrer, der laa i evig Kamp
medGuderne.ThøgLars.(Atlanti8.1923.327).
jf.: For en lettere Oversigts Skyld vil jeg
dele de herhen hørende Steder af Evan-
gelierne i to Hov e dclasser. Iforre&.JJ.
505. Il i forb. m.ordenstal: første, anden,
tredie klasse osv.; ofte m. afsvækket bet.
(uden tydelig forestilling om inddeling ell.
samhørighed) som bestemmelse til et subst.;
især i gen. ell. styret af præp. af (jf. anden-,
førsteklasses^. De vil linde i ham en Kom-
plimentmager af første Klasse. Skuesp.IX.
32. Goldschm.Y.279. dér imellem Busket-
terne ligger det nærmeste første Klasses
Hotel, hvor De kan hvile Dem i de mest
elastiske Fjedersenge. KLars.Ci.208. De
kom med alenlange Paastande . . om hvor
utilstrækkeligt og anden Klasses alt Ma-
10 teriellet var. AKohl.MP.1.23. her sidder
jeg (o: en præst) paa tiende Aar i Hallinge
tredje KJasses Embede (o: i tredie lønnings-
klasse). Buchh.SP.292.
2) t forsk. spec. anv. 2.1) gruppe af per-
soner, der hører sammen ved erhverv , leve-
vis, økonomiske forhold osv.; folke-, sam-
fundsklasse. Solb.Bars.1.2. den Klasse,
Eaa hvis Industrie mange Tusindes Op-
old heroer. FrSneed. 1. 350. ikke desto-
20 mindre havde hun en afgjort Forkjærlig-
hed for Folk af de lavere Klasser. Hauch.
IV.53. en skikkelig Enke af den dannede
Classe.HCAnd.XI.70. HBegtr.DF.II.41(se
u. I. bedre 5.2j. den (de) arbejdende
klasse(r), se u. II. arbejde 2.i. 2.2) (især
emb.) gruppe af personer, der er ensstillede
m. h. t. rang, charge olgn. Skulde en
eller anden af Skibs Cheferne . . ved
Døden afgaae, da haver han i den Afdø-
30 des Stæd ad interim at beskikke til Chef
den, han af samme Classe, i hvilken den
Afdøde var, dertil finder beqvemmest.
Søkrigs A.( 17 52). §17. visse Classer af Em-
bedsmænd. Grundl.(1849).§22. 4de Klasse
(tituleres): Højædle og Velbaarne Herre.
Statskalender. 19 2 5. 1168. jf. (spøg.): gamle
Trolde af første Classe med "Rale. HCAnd.
(1919). 11.167. 2.3) afdeling af elever i
skole olgn. paa samme udviklingstrin ell.
40 (især) af samme alder, der undervises under
eet. LTid.1725.519. Skolen havde kun tre
Klasser eller „Lectier". Ing. Levnet. II. 9.
KLars.SF.178. \\ (især talespr.) klassevæ-
relse. KLars.SF.177. skønt læreren kom
ind i klassen, blev alle drengene sid-
dende i II (især skol.) om eleverne i samme
klasse. Klassen grinede. KLar s. SF. 181. i flt,
om de enkelte elever i en klasse, alle femte
Klasserne (o: børnene i femte klasse) var
50 lusket ind i Apothekerens Plantage. Thit
Jens.J.33. 2.4) som led i naturvidenskabeligt
inddelingssystem (jf. MO.I.304); nu: un-
derafdeling af en række (sml. Dyre-,
Planteklassej. Dernæst inddeeles i den
første Part af dette artige Skrift, enhver
Fugl i sin egen Classe, og forklares der-
hos, hvorledes den eene er distingveret
fra den anden. LTid.1737.782. Klasserne
deles i Ordener, disse i Familier, Fami-
60 lierne i Slægter og Slægterne i Arter.
Warm.SystB.^2. Lutken.Dyr.3. 2.5) om vog-
ne (kupeer) i tog ell. kahytter paa skibe,
der er ensstillet m. h. t. udstyr og billetpris,
(jeg bliver) nødt til at reise derned paa
første Classe og see til at gjøre smaa Far-
ter hver Bag. HCAnd.Breve.il. 659. Der
X. Rentrykt 24/g 1928
616
Klasse
klasset
616
sad de i en anden Klasses Koupé. Schand.
VV.192. de danske baner har kun 1.-3.
klasse, de tyske derimod ogsaa 4. klasse j
jf.: Svenskerne, der nationalt set endnu
bestandig kører paa første Klasse. Vilh
And.N.8. 2.6) (sprogv.; nu 1. br. som syste-
matisk betegnelse) betegnelse for en større
enhed ved inddeling af sprog (under-
afdeling under „sprogæt", omfattende flere
„sprogstammer'^ ) ; sprogklasse. Bask. 1.4.
D&H. 2.7) (gram.) afdeling, der omfatter
de ord i et sprog, der har samme brug;
ordklasse; „taledel". Substantiver og Ad-
jectiver sammenfattes i Klassen Nævne-
ord, nomina. Madv.LatSprogl.^17. Mikkels.
Sprogl.145. |) ogs.: underafdeling inden
for ordklasserne (i henhold til bøjning smaade).
vore Verber lade sig adskille i tre Clas-
ser eller Con\\ig2it\oneT.JBaden.Gram.a4r.
Til fjerde Klasse er fra tredje overflyttet
Intetkønsord , der ende paa et svagt e.
Mikkels.Sprogl.16 5. 2.8) en af de afdelinger,
hvori et klasselotteri trækkes. Et Verts-
huus er ligesom et Lotteri. Der falder
en Hob Nieter og slette Gevinster, men
denne Paltz- Greve er som et af de store
Lodder udi den femte Clsisse. Holb.Pants.
II.3. ( opfostring shuset maa) nyde det AUer-
naadigste Privilegium Aliene 20 efter hin-
anden følgende Generale Lotterier at maae
indrette . . om mueligt er, Eet General-
Lotterie Aarlig, udi saa mange Classer
eller smaa Lotterier fordeelt, som af Di-
rectionen for best eragtes. Fundats for det
kgl. Opfostringshuus.(l 753).16. Lov^lzl869.§l.
SaUXV.1058. 2.9) (især ^) om grupper,
hvori skibe (efter størrelse, sødygtighed osv.)
deles; spec. om indregistrering af kof-
fardiskibe hos et (af øvrigheden) anerkendt
klassifikationsselskab. Kampskibene af
1ste Klasse ere beregnede paa at skulle
kunne optræde paa de store Have alene
eller i Eskadrer og der optage Kampen
med Fjendens Skibe. Bardenfl. Søm. 1.17.
Skibet vil blive bygget til 1ste Klasse i
\Qvit2i5.Scheller.MarO. have klasse, om
skib : være indregistreret hos et anerkendt klas-
sifikationsselskab. Hage.'^961.
II. Klasse, en. se I. Klase.
III. klasse,«;, ['klasa] -ede. (fiZLKlasse;
jf. eng. class) optage i en vis klasse;
klassificere (jf. klassere, klassestillej ||
spec. ^ til L Klasse 2.9, m. h. t. skib: ind-
registrere i en vis klasse (jf. I. klasset 2).
(skibet) „Johanne" blev klasset i 1925 og
var i Tørdok i November 1925. BerlTid.
^^Ul927.Aft.9.sp.2. intr.: Skibet skal . .
„klasse" d. v. s. underkastes det store Efter-
syn, som ethvert Førsteklasses Passager-
skib skal have hvert 4. Aar, naar det er
over en vis Alder. Bornholms Tidende.^^/ s
1922.2.sp.7.
Klasse-, i ssgr. til I. Klasse; foruden
de ndf. paa alfabetisk plads anførte kan
nævnes, til I. Klasse 2.1 : Klasse -fordom,
-forskel, -had, -hovmod, -politik, -vælde;
til L Klasse 2.8: Klasse-disciplin, -dør,
-tavle, -værelse, -kammerat, en. [2.3]
(især skol.) person, som man gaar (har
gaaet) i klasse sammen med. Schand.SF.185.
D&H. -kamp, en. [2.i] (efter tv. klassen-
kampf ; især polit.) kamp (især af økonomisk
natur) mellem forsk, samfundsklasser. Bran-
des. X. 22 9. G Bang. S. 7. jf: Flertallet af
Svendene havde oprindelig Haab om selv
10 at blive Mestre, hvorved Klassekamps-
momentet gjorde sig mindre stærkt gæl-
dende. HistMKbh. 2R. III. 107. -lotteri,
et. [2.8] (især emb.) form for pengelotteri,
hvor trækningen af gevinsterne sker i visse
afdelinger (klasser); i Danmark især om det
1753 oprettede, i 1869 omorganiserede stats-
lotteri. Reskr. ^Vs 1784. § 13. Hrz. VII. 154.
AndNx.S.49. \\ hertil fx. Klasselotteri-inspek-
tør, -kollektion, -kollektrice, -kollektør, -sed-
20 del. -lærer(inde), en. [2.3] (skol.) lærer-
(inde), hvem ledelsen af en klasse i særlig
grad er overladt. Sal.X.587.
tU klassere, v. [kla'se'ra] -ede ell. (sj.)
-te. vbs. -ing. {efter fr. classer; til I. Klasse;
1. br.) ijidordne i en vis klasse; klassifi-
cere (jf. HL klasse, klassestille^. han clas-
serer ham blandt de Galne og Afsindige.
NyeHygæa.I.(1823).15. Årets Ibsen — er
den af de middelgode, de ringere eller
30 de bedre? Eller skal vi ikke hellere lade
tiden om den klassering? VYed.FF.71.
Klasse-sprog;, et. [2.i] (1. br.) sprog
(ord, udtryksmaader olgn.), som er særegent
for en bestemt samfundsklasse (jf. Jargon,
Slangj. Klassesprogene (fx.) Militærspro-
get . . Sportssproget . . Haandværker-
sproget . . Musiksproget . . Banksproget
. . Sømandssproget. KNyrop.(Aarb.l919.1).
-stille, V. (jf. IH. klasse, klassere; sj.)
40 inddele i klasser; klassificere. At nævne
eller blot klassestille alle de eder, der
sættes i forbindelse med fanden, djævelen
eller satan, kan næppe betale sig. Hjortø.
OS.87.
I. klasset, (part.) adj. ['klasa^] 1) (Jf.
ty. klassig) til I. Klasse: bestadende af, ind-
delt i (flere) klasser; kun i ssgr. m. num.
som 1. led, fx. (til 1. Klasse 2.3; skol): den
to-, tre- og fireklassede Skole. Folkeskolen.
50 1925.596.sp.l. Kyrre&Langkilde.ByensSkole.
(1926).227. 2) ^ egl. part. til IH. klasse,
om skib: indregistreret i et anerkendt klas-
sifikationsselskab. Lov Nr. 145 ^y 3 1920. §42.4.
II. klasset, adj. (ogs. klaset. Cit.1926.
(OrdbS.). jf. Feilb.). (part. til jy. klas(s)e,
blive klæg (Feilb.), bornh. klas(s)a, besudle,
tiismøre (Esp. 173. 443), ell. afl. af jy. klas,
noget klæbrigt (se Klas 2); sml. no. klassa,
klæbe, bornh. klasa, blød klump, klat (Esp.
60 173) samt klisset; jf. ogs. I. Klase, klask-
vaad, I. Klat samt Klasværk; dial.) dyng-
vaad; klæbrig af væde. Esp. 443. Feilb.
\\spec. om bagværk: ikke gennembagt ; klægt.
Feilb. BL. 75. *Braset Flæsk og sveden
Grød, I Kagen klaset eller blød. Cit.1926.
(OrdbS.).
617
Klassetype
klasisisk
518
Klasse-type, en. spec. [2.9] ^: den i
hver enkelt klasse af lystfartøjer fremherskende
type; entype. Scheller.MarU. jf. Klasse-
typebaad (d. s. s. Entypebaadj. Wolfh.
MarO.372. -undervisning:, en. [2.3]
(skol). Vejledningen finder Sted af hele
Klassen samtidig, Klasseundervisning. Vort
Hj. II. 107. Kyrreéb Langkilde. Byens Skole.
{1926). 244.
Klassicisme, en. [klasi'sisraa] (f
Classicismus. Meyer.^). (ty. classizismus,
eng. classicism; fra fr. classicisme ; til
klassisk; æstet.) forkærlighed for den
klassiske oldtid og dens aand; kunstret-
ning, der efterligner den klassiske oldtid,
især om den franske litterære bevægelse i
1 7. aarh. (repræsenteret af Boileau, Corneille,
Racine osv.) ell. om lignende retning i billed-
og bygningskunst i revolutionstiden (empire-
stilen ; ogs. kaldt Nyklassicismen. KMads.
B.155. Stilart.279. FortNut.YI.166). I Ham-
borg, som ikke havde noget Kunstaka-
demi, havde Klassicismen intet Tilhold
fundet. E Hannover. NA.l 13. Corneille be-
tegner Indledningen til den strenge fran-
ske Klassicisme. Holberg Aarbog. 1920. 129.
klassificere, v. [klasifi'sé-'ra] -ede ell.
(sj.) -te. vbs. (1. br.) -ing (Bertels. F. 4. jf.:
Assurance- og Klassificeringsselskaberne.
OpfB.^11.441) ell. Klassifikation (s. d.). (ty.
klassifizieren, m^'.classify, /"r.classifier; ny-
dann. til Klassifikation ; jf. III. klasse, klas-
sere, klassestille; især C9) inddele i klas-
ser ell. fag. LTid.1753.405. FrSneed.L305.
at klassificere sprogene, at udfinde deres
forskellige slægtskabsgrupperinger. Vilh
Thoms. Afh.I.136. Inden for hver Gruppe
klassificeres de nævnte Dyr som Regel
i 3 Klasser under Benævnelserne: bedste,
ringere og slmi^le. LandbO.IV.261. \\ ^ til
1. Klasse 2.9. Er Skibet klassificeret, maa
Lloyds surveyor . . tilkaldes, dog kun for
Klassens Skyld, og efter endt Reparation
maa Certifikatet paategnes. KuskJens.Søm.
316. Klassifikation, en. [klasifika'Jo-'n]
flt. -er. {ty. klassifikation, fr. classification,
af nylat. classificatio, til lat. classis, klasse,
og facere, gøre; især W) inddeling ell.
opstilling (af et emne) i forskellige
klasser; spec: det at henføre en fore-
teelse til dens plads (klasse) i det
viden skabelige system. LTid.1748.636.
Filosofernes Opgave bliver . . at ordne
Videnskaberne paa en bestemt Maade,
altsaa give en Klassifikation af dem. Hø ffd.
LT. 16. Klassifikationen af amerikansk
Bomuld er i Liverpool (fra neden opefter) :
ordinary .. ia.ir. Hage.'^898. \\ (sj.) klasse;
rubrik. Hr. F. (kunde ikke) henføres un-
der Classificationen „dannede Mennesker".
Chievitz.FQ.25. \\ hertil bl. a. Klassifikations-
selskab (o: selskab, der klassificerer skibe.
8aVXiy.l02). Klassiker, en. ['klasi^ar)
flt. -e ell. (nu næppe br.) d. s. (Ing.°KE.IJL.
78. sa.EF.tll.lOl). {ty. klassiker; til fr.
(auteur) classique, lat. (autor, scriptor)
classicus; jf. klassisk) 1) O forfatter,
hvis værker regnes blandt de ypperste; egl.
om oldtidens latinske og græske skri-
benter; ogs.: (national) forfatter, hvis
værker betegner en guldalder, kan opstilles
som mønster, forbillede. JBaden.FrO.II.26.
Vers , . af de gamle Classiker. Ing.KE.
11.78. hun læste daglig sine Classikere:
Corneille og Racine. HCAnd.XL60. Pe-
10 trarca var i tidligere tid en meget læst
forfatter, nu er han blevet klassiker og
læses derfor mindre. KNyrop. Toves Trylle-
ring. (1907). 47. JVJens.CT.274. \\om vær-
ker af en saadan forfatter, en Bunke
Classiker . . laae nedtagne som Maculatur
paa Gulvet. Ing. EF. III. lOL e.br. \\ (sj.)
i videre anv.: foregangsmand; forbil-
lede. Maatte vi opleve Tietgen og 0. K.
for at være modne til at forstaa Hande-
20 lens Klassiker af Mads Langes Type ?
FrPoulsen.(PoU^kil925.11.sp.6). 2) (æstet.)
kunstner, som slutter sig til klassicismen,
(maleren Poussin) er stedse i Frankrig
bleven beundret som Nationens ypperste
KlsLSsiker. KMads.B.133. jf.: den danske
Ny-Klassiker ('o; Thorvaldsen). Brandes.
MB. 8. 3) (univ. ell. skol.) person, som
studerer klassisk filologi; elev i gym-
nasiets klassisksproglige afdeling.
30 klassisk, adj. ['klasis^] (^z/. klassisch ;
gennem fr. classique åf lat. classicus, som
hører til første (borger )klasse; afl. af classis
(se I. Klasse^)
1) (især GJ) fortrinlig; mønstergyl-
dig; egl. (jf. bet. 2) om oldtidens græske og
latinske skrifter og kunstværker, der for
humanisterne gjaldt som det ypperste møn-
ster; nu ogs. om (forfattere til) saadanne
(litterære) frembringelser, der anses for at
40 kunne bevare deres værdi gennem alle tider;
i videre anv. (ikke altid med rosende bibet.)
om andre frembringelser, forhold, der op-
stilles som prægnant eksempel paa en vis
tids, en vis (aandelig) bevægelses bestræbelser
ell. betragtes som karakteristiske for en vis
gruppe af fænomener; typisk. Jeg an-
førte ham Rothes Værk, som det eneste
classiske, vi havde herover. FrSneed.L2 75.
Lessings „Laocoon", dette classiske Skrift
50 om „Grændserne mellem Maleri og Poe-
sie.*" Heib.Pros.II.262. et offentligt Blad
. . i hvilket det attesteres, at han er en
klassisk Digter. Hauch.IV.289. Sit klas-
siske Udtryk fandt denne Stil først sent
i den saakaldte Profeten Daniels Bog.
Brandes.J.81. I sit klassisk skønne Digt
om vort Modersmaal synger Edvard Lemb-
cke. KNyrop.OL.III.138. jf. (spøg.): Naar
Folk først bliver klassiske og skal til at
60 have Statue, saa er det først rigtig ude
med Livet. Leop.V0.149. \\ om (livs) an-
skuelse, kunstretning (stil) olgn.: som er
(menes at være) i overensstemmelse med old-
tidens aand; ogs.: harmonisk; regelret;
ren; streng (mods. romantisk). (Eckers-
berg arbejdede) som Lærling af den navn-
83^
619
klas8ii8(k
Klat
520
kundige Historiemaler David og optog . .
denn&s strenge, klassiske Stil. SigMull.B.
24. Forfatteren er saa langt som mulig
fra klassisk Ro og Fornemhed. Tilék.lBiy.
1.417. jf.: *Der (o: i naturen) lærer han
ham at tyde | Naturens classiske Stil.
Blich.(1920).XIV.153. \\ om lokalitet; egl.
i forh. som klassisk grund, om Italien
og Grækenland (jf. Arlaud.316); derefter:
historisk (litterært) berømt st'ed ell.
hjemsted, centrum (for noget). Bergs.
BB.108. Terrainet omkring Sigersted er
en classisk Jordbund, og navnlig knytter
Traditionen om Hagbard og Signe sig
dertil. Both.D.L178. ned gennem Tiderne
blev Tyskland Øllets og Øldrikningens
klassiske Hjemland. Østrup. J. 15. \\ om
periode, hvor en vis (litterær) bevægelse har
naaet sin blomstring („guldalder"). SaUXIV.
102. jf.: den fuldstændige Løsning af
Livets Gaader, som Religionen i sine
klassiske Tider havde givet eller i hvert
Tilfælde ioi\QtX.et.Høffd.LT.126. \\ klas-
siske sprog, se u.bet.2.
2) som angaar , stammer fra oldtidens
Italien og Grækenland; ofte: antik (2); og s.
(jf. betl): som efterligner, er i denne
tids stil. classisk og reent Latin. JSneed.
III. 388. *Classisk Kunst du søger da, |
Classisk Yilsdom? Heib.Poet.X. 206. (han)
havde nu i Egenskab af studiosus artium
viet sig til de classiske Studier. Schack.3.
alle Haande ærlige danske Navne (blev)
omstøbt i klassisk Form. JohsSteenstr. MK.
72. klassisk Arkæologi . . klassisk Fi-
isk jord-
esprog,
latin og oldgræsk; i videre anv., om den
skikkelse, hvori et sprog første gang frem-
træder i litteraturen. Bekendtskabet med
sanskrit virkede . . revolusjonerende. Alle-
rede det blotte faktum, at man . . var
bleven stillet overfor et tredje klassisk
sprog foruden græsk og latin var egnet
tu at ruske filologernes bevidsthed op av
de århundredgamle . . tænkevaner. Solg
Fed.SN.19. sml.: Efterat det armeniske
sprog én gang var taget i brug som skrift-
sprog . . blev den én gang fikserede sprog-
form meget længe fastholdt . . som lærd
sprog spiller „klassisk" armenisk endnu
den dag i dag en rolle, smst.67.
3) (især dagl.) videre anv. af bet. 1. 3.1)
fra gammel tid almindelig anerkendt ell.
anvendt; almindelig yndet; bekendt, de
fire (javanske) Gesandter (hos den holland-
ske generalguvernør) bare lange Slæb . .
hængende efter dem, hvilket de vidste at
manoeuvrere med ved det lille classiske
Spark med Foden, fra hiin gyldne Tid,
da vore Damer ved Hofferne bare Slæb.
StBille.Gal.il. 106. Derovre, under det
gamle Ur, Tivolirendezvous' ernes klassi-
ske Sted. E8m.1. 103. Lapseri var der ikke
Spor af i hans Holdning og Paaklædning,
snarere en lille Understregning i Retning
t/C. &.xassis£L .Aijvccuxugi . . jviai
\ologi.SaUXIY.102. |T klassis
bund, se w. 6e^. 1. || deklassiski
af det klassiske: en skødesløs Form søm-
mer sig for Mænd! KLars.GHF.I.S. jf:
Uden at vente paa nærmere Redegørelse,
lagde hun hende over sit Knæ og smæk-
kede hende paa de klassiske (o: noksom
bekendte) Flader, som af Forsynet er be-
stemt til Menneskeslægtens Optugtelse.
EmilRa8m.DL.42. 3.2) udmærket; første-
klasses; god; især i forb. den er klassisk
10 (o: det er godt, deterhørt)\ Cit.l893.(OrdbS.).
Larsen, jf. (iron.): „jeg tænker . . paa at
forlove mig.** — „. . Du — hahahal Ja,
du er klassisk.'* Eostr.ML.74.
Klas-værk, et. [2] (jf. Masset; dial.
(jy-)) uordentligt, slet arbejde; ogs.: noget,
som ikke duer, fx. daarligt bagt brød. Feilb.
det blev kun til noget Klasværk med
hendes BoUelaveri. Bregend.TGK.96.
L Klat, en. [kla^] (nu kvn dial. Klatte,
20 se u. bet. 5.i; i bet. 1.1: OrdbS.(bornh.); i bet. 3 :
Moth.K138. VSO. sml ogs. Feilb.). flt. -Ur ell
(nu kun dial.) -te (ReynikeFosz.(1747).468.
Brenderup.§158. OrdbS.(bornh.)). (ænyd.d.s.
(i bet. 1.1^, no. klatt; sa. ord som (ell laant
fra) nt. klat(te); vist besl m. klaske, klatre;
jf. ogs. bekladde, Kladas, Kladde, Klas,
II. klatte, klattet, Klot)
1) lille klump af en blød, udflydende masse.
1.1) (ofte m. overgang til bet. 4^ i al alm.
30 komme en Klat Smør i Grøden. VSO. saa
smeltede Tinsoldaten til en Klat, og da
Pigen Dagen efter tog Asken ud, fandt
hun ham som et lille Tinhierte. HCAnd,
V.165. *Pottemagerleer blev søgt | I store
Klatter. Kaalund. S D.1 2. Det var begyndt
at sne, store vaade levitter . JVJens.N G.44.
falde i klat, (dial.) om dej: falde sammen
i en klæg masse ved bagningen. JSimmerl
Kjær.1921.95. jf Feilb. \\ (sml bet. S) klump
40 af snavs, materie olgn. (jf. fx. Harke-, Skidt-,
Spytteklat^. *Maria vred ey bliver, | Om
hendes Spurre er ey sparsom paa en Klat; |
Thi slige Klatter just for hendes Næse
giver I En Lugt, som Spurren var den
beste Desmer-Kat. Graah.PT. 1.331. Sved-
strup.EGJI.187. D&B. Feilb. ^J/". klatøjet;
nu I br. i rigsspr.) om søvnklatter i øjnene.
Moth.K137. Jeg gneed Øinene, tørrede
Klatterne af dem og merkede ganske tyde-
so ligen, at jeg ikke sov meere. BiehlDQ.III.
206. Feilb. 1.2) (dagl.) især i flt.: klat-
kage; risengrynsklat. Vi havde Risen-
grød i Gaar . . Nu vil jeg overraske ham
i Aften: han holder saa meget af Klatter.
RSchmidt.SS.204. AndNx.M.48. Const.Ko-
geb.240.
2) (nu næppe br.) klump af indfiltret
haar ell uld. Moth.K137. || om de lodne
ha ar hos føllet, føllet kaster klatterne.
f^Moth.K61. ySO.III.K57.
3) lille klump af noget tyktflydende ell
draabe af vædske, der sætter sig fast (sæt-
tes) paa et underlag ; især: aftryk, mærke
efter noget (tykt) flydende; plet. Moth.K137.
VSO. Der er kommen en Klat paa. MO.
D&É. II nu især om en ringe mængde farve-
521
Klat
klathaandet
522
stof (malerfarve, blæk olgn.; j/". Blækklat^,
en Klat Sminke. Luxd.FS.25. *Paa Klat-
terne (o: om teater malerier) som Kjender
stirrer hsm. PalM.V.290. Leop.B.78.\\i Ul-
ledl. ell. overf. anv. Undskyld dette stygge,
jaskede Brev med alle sine aandelige og
legemlige Klatter. FruHeib.B.II.14. aer er
kommen en temmelig stor Klat paa Viel-
sesattesten (d : forholdet mellem ægtefællerne ^ . ^ ^
er meget daarligt). Pont.Højsang.(1896).213. lo Til denne Leg bruges ingen Mål, én ud-
jf. Klat-maler, -smører, Klatter; sj.) om en
maler ell. murer. Gadeordh?
II. klat, interj. og adv. [klarZ] {lydord;
jf. I. Klat, II. klatte samt f klat, lille øre-
figen (Moth.K137) og no. klett, m., knald,
smældende slag; især dial.) som efterligning
af en klaskende lyd: klask (II); især som
gengivelse af den lyd, der opstaar ved, at
noget falder kl at vis. Klat i Kjj
(retorikken) har kvalt den ukunstlede
lyriske Poesi i Kunstleri og slaaet fæle
Klatter i den dramatiske. JLHeib.(StSprO.
Nr. 118.4). Stilen har endnu Klatter fra
den friske Berøring med J. P. Jacobsen
og hans „Mogens". VilhAnd.HP.15. jf.
bet. 4:1 Ser De den Klat røde Tage inde i
Bunden af Yigen? RSchmidt.SS.19.
4) (dagl.) oftest i forb. m. en nærmere be-
tælles til „Klat", og når han har berørt
en anden med Hånden og sagt Klat, ta-
ger de hinanden i Hånden og fanger på
samme Måde en tredje. Krist.BBL.519.
gentaget: klat-klat. vAph.(1759). || som
adv., i forb. klit-klat O/, ding-dang, klisk-
klask (u. II. klask j, snip-snap olgn.; især
jy.) som betegnelse for, at noget forekommer
spredt, enkeltvis, indtræffer enkeltvis: ikke
stemmelse; som betegnelse for en lille del, 2Q samlet; i smaa partier. Er Vinteren
€7i ringe mængde, et lavt antal. Moth.
K137. Hakon ligger der med en Klat Folk.
Grundtv.Snorredll.315. en Klat Sild. sms^.J.
183. Han har solgt sin Gaard for en Klat
(o: for en ringe betaling ).¥ SO. saa skal jeg
komme og vaske Resten; det er en lille
Klat kun. HCAnd.VI.218(jf Klatvask;. I
Kjøbenhavn, hvor Moderationen havde
gjort sig Haab om at erobre et Mandat, <iMl. klatte 4= og 5; „i det laveste "Sprog.*
svandt Partiets Stemmetal . . ind til en 30 VSO.) som skældsord til en ung, indbildsk
derimod mild . . komme (snepperne) ei
saa samlede; men mere „Klit-klat", som
Man siger. Blich.(1920).XVII.186. Himlen,
der var klar, med fjerlette Skyer klit,
klat. FrPoulsen.R.103. Naar Fuglene ikke
„staar" op samlede . . kommer de op "KXit-
Kl2Lt.Dania.III.231. D&H. Feilb.
t Klat-ars, en. (ogs. -ast). (ænyd. -ast;
latterlig Klat. Pol.'^ya924.3.sp.L \\ hele
klatten olgn., det hele, det altsammen (uden
undtagelse); alt; ogs.: alle (sammen). Biehl.
Dq.IV.228. *Jeg Fingre fik i Skatten, |
Og arvede hele Kl2itten.Heib.Poet.VII.55.
*„Ind i Krattets dunkle Hule | Frelste sig
de løse Fugle, | Ikkun To fik Actor fat." |
. . „To kun af den hele Klat I | To kun I
Hvor det Tal mig nager." PalM.IlL32. I
person (egl. om en, der stadig beger sig selv).
-ars: Moth.K138. VSO. || som navn paa
en djævel: Kl at ast. EPont.Everriculum.
(1736).66. -finj^er, en. (til II. klatte 5.2;
jf. Dratfinger; især dial.) „klatfingret" per-
son. Moth.K138. VSO. Gadeordb.^ OrdbS.
(Mols), -fingeret, adj. (til II. klatte 5.2;
især dial.) som er tilbøjelig til at tabe, hvad
han har i hænderne ; drat fingret; drattevom;
(skal) komme for sent til Toget, hele Klat- 40 klodset; ubehændig (jf. -haandet, -nævet^.
ten. BHolst.L.120. || holde en klat af en
olgn., (især dial.) holde en lille smule af,
bryde sig lidt om en; ofte som omskrivende
udtr. for en stærk, inderlig følelse, jeg har
een lille Pige hiemme i vor Bye, som ieg
holder een Klatt 2d. KomGrønneg.III.230.
lov mig . . at Du vil holde en lille Klat
af hende, der st2i2ier.Blich.(1920).VL95.
Pont.LR.ll. de havde nu en Klat til overs
klatfingrede, halvfjantede men svinepolid-
ske rejicerede Subjekter . . ere i travl
Yirksomheå. Kierk.P.VIIIl. 67. Bare jeg
selv havde kunnet (rede en seng). Det var
ikke første Gang i mit Liv, at jeg ær-
grede mig over, at jeg var „klatfingret",
som de siger hjemme paa S}ællsind.Schand.
PR.7. Gadeordb.^ OrdbS.(Mols). -fitte, en.
(til II. klatte 5.2; jf. I. Fitte 3; dial.) skælds-
for hinanden. Breum. (Nyborg- Posten.^*/ 1^ 50 ord til en klatfingret kvinde. VSO. OrdbS.
1905.2.sp.l). hun er kommet til at længes
en Klat eitev Tesen. AndNx.DM.133. (sj.:)
*Alexandrinen, | Af hvilken altid du har
holdt saa stor en Klat. Oehl.PSkr.L315.
S) som nedsæt. ell. spøg. personbetegnelse.
5.1) {vist fra nt. klatte ; jf. dog udtr. (til bet.4:)
som en klat dreng, føl (Feilb.) samt Klatte-
malene; nu kun dial., sml.: „Talespr." Le-
vin.) om en ung, uduelig pige. Klat.
Moth. K137. i/", p i g e kl at,
Klatte. Moth.K138. „hvad siger hun om
misr den lille Klatte?" — „Hun er saa
i Jer, at hendes Øyen rinder."
(sjælL). t -fodet, adj. (ogs. klatte-. Sort.
Poet.73). (til II. klatte 2) langsom til bens;
tung; klodset. Moth.K138. -s^ld, en. (sj.
Klatte-. Hrz.Vn.l38). (til LKlat 4 ell. II.
klatte 5; sml. -køb, -laan samt Klitgæld;
dagl.) gæld, stammende fra smaaindkøb og
smaalaan hist og her. Moth.K138. det kan
dække Klatgjelden ogMnsleien.PalM.IL.
LIL261. AndNx.PE.in.251. talem.: klat-
forliebt
KomGrønneg.1.252. Den Klatte! hun bil
der sig noget ind. VSO. OrdbS.(Fyn). 5.2)
{vist egl. forkortelse af Maler-, Murerklat;
7 PK
. Feilb. n.818. 60 gæld og nippedrik skal man vogte sig for
(o : det kan snart vokse en over hovedet). Mau.
2330. Krist.Ordspr.618. Feilb. -fS^de, v.
[1.4] (landbr.) gøde ved at lægge en klat gød-
ning ved hver ( kartoffel )plante (i st. f. at
sprede gødningen ud over ageren). LandbO.
III.64. -haandet, adj. (ogs. -hændet. Pol.
528
klathaaret
Klatrefitkifte
524
^*/»1904.2.8p.4). (til II. klatte 5.2; især dial.)
d. 8. 8. -fingret. Schand.TF.IJ50. han havde
villet sende Marie Sparekassebogen med
Posten, at hun ikke skulde miste den paa
Reisen, klathaandet, som hun var. Gyr
Lemche.T.I.127. PoVlxl905.1.sp.6. OrdhS.
(Loll.-F aister), -haaret, adj. [1.2] (nu
næppe br.) hvis haar er indfiltret, sammen-
snoet VSO. MO. -hændet, adj. se -haan-
det. -kage, en. (ogs. Klatte-. Pont. F. I.
147. Suenson.B.II.77). [I.l] (især kog.) kage
af (risen)grød, der hældes paa panden i klat-
ter. De fik deres Livretter: Grøntkaals-
suppe og Klatkager. Wied.CM.35. -keb,
et. (jf.-gælå; 1. br. i rigsspr.). Alting blev
købt ind i Klatkøb, skønt det blev taget
paa Kredit. AndNx.PE.IL39. -laan, et.
(jf. -gæld ; foragt, sj.). Staten optog Klat-
laan i Vålsindet. Dag Nyh.V2 1910.1. sp. 4.
-madst, -målene, se Klatte-mads, -må-
lene, -maler, en. [1.3] (dagl.) foragt, be-
tegnelse for en kunstner, der maler hurtigt
ell. med den brede pensel; ogs.: daarlig ma-
ler (jf. I. Klat 5.2, Klatsmører, Klatter, Ma-
lerklat samt Klatmaleri^. Wied.BSt.6. Nans.
EendesElskede.(1918).125. -maleri, et.
(jf. -maler; dagl.). et impressionistisk
Klatmaleri med Motiv fra Kalifornien. JF
Jens.D.176. Man maa . . ikke tro, at dette
Arbejde (o: teater maleriet) er det rene
Klatmaleri. PoZ.^Vsi 908.4. -mikkel, en.
se Klattemikkel. -næTet, adj. (til II.
klatte 6.2; talespr., 1. br.) d. s. s. -fingret.
(maalmanden) var nervøs og klatnævet.
PoU^hol906.1. -papir, et. [1.3] ulimet (af
bomuld fremstillet) papir, der i særlig grad
er i stand til at opsuge fugtighed, tørre vaadt
blæk osv.; trækpapir (jf. Klakpapir^, hvis
en Mand vilde forevise et Himmelbrev,
og saa endog lod Klatpapiret ligge inde
i, hvilket kun altfor tydeligt angav, at
Himmelbrevet var blevet til paa Jorden.
Kierk.VII.287. syltede Tamarinter . . var
en Yndlingsspise, der serveredes paa graat
Klatpapir (o : hos en urtekræmmer). MCBech.
U.27. VareL.''747.
klatre, v. ['kladra] (f kletre. vAph.BO.
186). -ede; imp. (t br.; undgaas helst ved om-
skrivning) klatr ( Bang. DuF. 184) ell. klatre
(jf. J Baden. Gram.139. E Jessen. Gram.123).
vbs.(især O ; -ing (S&B. Blaum.Sib.90. BMøll
DyL.1.237). {ænyd. d. s., sv. f klat(t)ra (sv.
klåttra^, wo. klatre; fra nt. klat(t)eren (klad-
dern), jf. <?/. klettern ; besl.m. I. Klat, Klister
II i gym. fagspr. foretrækkes nu klavre) bevæge
sig op mod (ned fra) et højt, vanskeligt tilgæn-
geligt sted ved at klamre sig fast med hæn-
der og fødder; klavre; klyve; nu oftest om
opadstigning (nedadstigning) i næsten lod-
ret retning. Moth.K173. Pøbelen . . til-
holdes ej at klattre op til Voldene og be-
derve Banquetterne.Mi2.i750.75. *Bamsen
er en sikker Mand, | Han klattrer som den
Bedste! Wintli.IY.56. De brede Klove (hos
gemsen) har en meget haard, næsten skarp
Yderrand, der i høj Grad hjælper Dyret
til at holde sig fast under Klatringen,
BMøll.DyL.1.237. han klatrede forsigtigt
ned ad den stejle klippevæg i || part.
klatrende som adj.; spec. (boi.J om planter
der ved særlige organer (slyngtraade olgn.)
holder sig oprejst ved fremmede genstande
(scandens). Drejer. BotTerm. 148. Lange.
Flora.xLij. \\ billedl. 'højere stiger den
knittrende Brand; | den klattrer i Van-
10 ter og Mers. Ploug. 1. 2 96. Storegade, der
klatrer op mod AmtskontoTet. RobLHans.
EP.18. Miatre-, i ssgr. (f Kletre-. se u.
-stangj. især (zool. og bot.) i betegnelser for
klatrende dyr og planter og disses klatrered-
skaber (sml. Klamre-^, -aborre , en. ^
tropisk fisk af de labyrint gælledes familie, der
kan krybe over land; krybefisk; Anabas scan-
dens (jf -fisk;. S&B. BøvP.11.222. -ben,
et. til klatring egnet ben hos visse insekter
20 med haaret fodsaal og særligt udviklede
kløer. Lutken.Dyr.386. -fisk, en. /f slæg-
ten Anabas. Brehm.Krybd.258. ogs. d. s. s.
-aborre. SaUXY.214. -fod, en. en til klat-
ring i træer særligt egnet fod hos klatre-
fuglene og andre klatrende dyr. S&B. BMølL
DyL.ILl84. jf.: klatrefodede Skov- og
Kra.ttugle.BøvP.II.377. -fro, en. afrikansk
frø med klatre fødder ; Chiromantis. SaUIX^
97. -fngl, en. sammenfattende betegnelse
30 for en gruppe af lidet ensartede skrigefugler
hvis fælles kendemærke er klatrefoden (Scan-
sores). S&B. BøvP.II.318. -haar, et.især
i flt., om haardannelser (fx. hos humle), der
tjener til opretholdelse af plantens stængel
(jf. -klo, -krog, -rod, -traad samt Krog-
børstej. SaVXiy.104. -klo, en. (jf. -haar
osv.) klolignende klatreredskab paa visse tro-
piske planters blade. Warm.Bot.120. -kro^,
en. (jf. -haar osv.) kroglignende, kort, blad-
40 løs gren hos visse lianer. W arm. Bot. 120.
-maskine, en. 1) (især dial.) apparat til
klatreøvelser i landsbyskoler olgn. Schand.TF.
1.3. KBirk&JKure.IngridKlo.(1907).136.
2) (nu 1. br.) bjergbanelokomotiv med tand-
hjul olgn. 0pfB.^VIIL12L -mns, en. af-
rikansk klatrende mus; Dendromys. BøvP.
11.356. -palme, en. ^ klatrende palme;
især om slægten Calamus. Suenson.B. 11.133,
-pindsvin, et. mellem- og sydamerikansk
50 gruppe af gnaverpindsvin; Cercolabes.Brehm,
DL.I.330. -plante, en. klatrende plante
(jf. Slyngplante;. S&B. MentzO.Bill.42,
Klatrer, en. fit. -e. (især zool. ell. bot.).
Spetterne . . ere fortrinlige Klattrere. Cu-
vier.Dyrhist.L249. BøvP.11.377. || som 2. led
i ssgr., i betegnelser for forsk, planter, hvor
1. led angiver planternes forsk, klatrings-
maade; se fx. Blad-, Gren-, Krog-, Rod-
klatrer. Klatre-rod, en. (jf. -haar osv.)
60 kort, ikke jordsøgende rod, der hos rodklat-
rerne tjener til klatring. W arm. Bot. 115,
-rose, en. O/. Hænge-, Slyngrose; ^ar#.;.
VortEi.III4.24.EavebrL.UL297.-»Uifte^
et. (jf. -spor; fagl.) skraanende sporskifter
hvorved en (spor)vogn kan føres fra et ho-
vedspor til et højereliggende sidespor. OpfB.^
'M
i
625
Klatr eslange
klatte
526
1.80. -slange, en. (,jf. -snog;. Æskulap-
slangen . . er en saakaldet Klatreslange.
Frem.DN.567. -snog:, en. O/, -slange;
især om slægten Coluber. Brehm.Kryhd.121.
DanmFauna.1.28. -ispidsinusi, en. d. s. s.
Egernspidsmus. Brehm.Patted.338. sa.DL.
1.278. -spor, et. (fagl.) vigespor med Ua-
treskifte. Fol.^'/s 1904.2. sp.3. -spore, en.
(fagl.) sporelignende redskab brugt ved be-
stigning af træer, telegrafmaster olgn. Fleu-
ron.SK.78. -stang;, en. (jf. -maskine 1,
-tov;. VSO. foran Huusdøren sad paa sin
høie Klattrestang en lille lystig Abe. HO
And.IX.350. AndNx.FE.I.U8. \\ (nu næppe
br.) stok med limpinde til fuglefangst. Klet-
re-: E.ornemann.Overs.afBechstein:IIaandb.
f.Fugleelskere.(1802).86. -tov, et. (jf. -ma-
skine 1, -stang; især gym.). S&B. D&H.
-traad, en. (jf. -haar osv.) d. s. s. Gribe-
traad. LandbO.lII.104. -tyv, en. (1. br.)
indbrudstyv, som skaffer sig adgang ved be-
stigning af husfagader.
Klats, subst. se Klas.
Klatsk, klatske, se I. Klask, klaske.
Klat-skilling:, en. [1.4] (dagl.) ringe
sum (ell. udgift); i ftt.: smaapenge (der klat-
tes bort). Levin. Dér blev nu hele Ægyp-
tens Frelse solgt for en Klatskilling. Levy.
BA.18. Manden bruger ikke „Lomme-
penge" og navnlig ingen Klatskillinger
til Drik. Cavling. A.1I.156. -smorer, en.
[1.3] (ogs. Klatten-. Feilb. jf. D&H.). (1. br.
i rigsspr.) d. s. s. -maler. D&H.
I. Klatte, en. se I. Klat.
II. klatte, V. ['klada] -ede. vbs.jf Klat-
teri. {no. klatte, smt. no. dial. klatra, banke
smaat, kludre, glholl. klatten, smudse til;
vistnok til I. Klat)
1) (især dial.) intr.: falde i klatter (l.i),
med en klaskende lyd olgn. den hvide Fraade
drev dem om Mulerne, klattede paa Jor-
den. Rist.FT.29. Han stod foran Kostalden
og læssede Møg, og da Vognen var fuld,
klappede han Læsset haardt sammen, for
at det ikke skulde klatte af undervejs.
Rørd.S.109. Alting kom klos ind på livet
af ham og klattede dødt ned ved siden
af som vådt ler, der kastes mod en mur.
Hjortø.UFS.187. Feilb. jf. bet. 3: Tømmerne
hoppede og klattede paa Klavs' fede Kryds.
JVJens.EE.33. || om person: falde; dratte,
(han) klattede ned. Mørd.BH.60. overf. : er
(hun) ogsaa berøvet sit Virke . . saa er
det, hun — som det populært hedder —
klatter sammen. ThitJens.(FoWhl927.Sønd.
12.sp.2).
2) (1. br. i rigsspr.) intr., især m. adv. ell. i
forb. komme klattende, om bevægelse
(enkeltvis ell. i flok): komme sendrægtig,
senere end noget andet, klatte efter. Moth.
K138. (ved morgengry) klatter de sidste
forsinkede Nattevandrere hjem over Ås-
isilten. AndNx.UH.28. Et Par Mand havde
vi unægtelig tabt undervejs; de kom nu
klattende hageiter. Rørd.Rll.l5. Først gik
det paa med Spisning . . og her klattede
Præsten ikke ebag (o: blev ikke sidst). JV
Jens.NH.71.
3) (jf. ILMat; „iåagl.T&le.'* MO.) slaa,
især: blødt ell. let; tjatte. Moth.K138. Hun
klatter lidt, men slaaer ikke for Alvor.
Langebek.Lex.K163c. VSO. MO. || nu mest
(næsten vulg.) i forb. som klatte sammen
(jf. klaske sammen u. klaske 2.2;. (billed-
huggeren) glattede og bøiede det bløde
10 Leer. „Det er nu for vor Skyld," sagde
Svigermama, „at De . . ikke lader Deres
Karl klatte det sammen." HCAnd.(1919).
IV.47.
4) frembringe klatter, pletter ; sætte klat-
ter paa; slaa klatter i; især i forb. som
klatte noget over ell. til, dække, over-
smøre med klatter; over-, tilklatte, bringes
formegen Farve paa Valtsen, saa klatte
Typerne. Green.TJR.272. Muursvenden har
20 klattet lidt Kalk hist og her paa Væggen.
MO. *Landkort klattet til af Blæk. Drachm.
GG.84. Drengen har klattet sin Karakter-
bog. DÆIf. billedl.: den Række lyngtakte
Leerhytter, som lå klattede ned langs
Vejen til \e\\eine.Rørd.KK.147. \\ (jf.
Klatmaler; 1. br.) skrive ell. male daarligt
ell. sjusket. S&B.
5)' (jf. I. Klat 4; fordele (udsaa, udstrø)
i smaa dele, klatvis. 5.1) i egl. bet. Feilb. ||
30 uden for dial. især (jf. u. bet. 5.2; dagl.) i
forb. som ikke klatte med det, ikke
være karrig med noget; tage det hele paa
een gang; slaa stort paa. Levin. *skjøndt
hans Skolemester ej | Med Skjænd og Hug
just klatted'. Pjerrots Liv og Levnet.(1863).4
(Gadeordb.^). „Jeg har kjøbt en Gaard.."
— „Du klatter ikke med det.'' PRMølt.
ES.134. Feilb. 5.2) (til bet.b.i; dagl.) be-
handle noget ligegyldigt ell. skødesløst,
40 især saaledes, at det tabes ell. mistes, hun . .
blev værre og værre til at svide Vællin-
gen og klatte Fadene. Rørd.LB.171. Da
f^esfenj paa Farten klattede en Sko, maatte
vi vende om. KnudPouls.B. 53. || m. h. t.
penge olgn.: bortøde (i smaasummer) paa
unyttig vis; især i /"or 6. klatte bort, væk
ell. (nu dial.) hen (Moth.K139. JakKnu.
S.54. Feilb.). Rahb.ProsF.IV.13. det er
ikke sødt, at klatte bort, hvad man surt
50 har fortjent. Grundtv. Saxo. 1.87. *Klatter ej
mine Penge til enkelt Mand; | Jeg gier
til de Fangne i ^ngeWdmd. Blich.(1920).
IV.193. alle senere Prioriteter for ikke
at tale om den løse Gæld er . . rednings-
løst tabte — klattet hoTt.Pont.DR.II.133.
overf.: Fruentimmer (der) have fuldkom-
men Frihed (har) almindeligen brugt denne
Leylighed til at klatte deres Ungdom bort
i Byens For\ystelser.Lodde.Bie-Kuben.l754.
60 Nr.5.E2v, CEw.GS.129. || (jf. bet. 2) uden
obj.: kludre, sløse med et arbejde olgn.,
især saaledes, at man tankeløst taber det, man
har mellem hænder. Moth.K138. Jeg saae jo
forleden, da du tabte den deilige Taller-
ken . . da sagde hun ikke andet end:
„Hvordan er det, Du gaaer og klatter."
527
klattefodet
Klatflrje
528
Winth.VIIL260. Pol^Viil91L3. || (jf. u. &e<.
5.1 j i forb. w. m e d. 1. (m. overgang til bet. é)
søle, grise med noget; i videre anv., m. h. t.
arbejde: udføre skødesløst; kludre, sjuske
med. lad bare selv være at klatte med
Jorden, før Du forstaaer diei.HCAnd.IV.
272. *(han) klatted med en Murske og
grised med sin Stuk. i2ecfce.iSD.49. (her)
kom kun Haandværkere i Gang for at
klatte med lidt Reparationer. jS/ars.PT.
84. jf.: Sophus Claussen . . dyrker det
enkelte og sjældne Ord: l'épithéte rare . .
Er han i Humør dertil, kan han ogsaa
spille med det som en Jonglør — men
han kan ogsaa klatte fælt med Tallerk-
nerne. SvLa.(Pomiil904.2.sp.3). 2. i udtr.
som klatte med pengene, ^ive sine ^ew^e
ud, forbruge dem letsindigt og ødselt, en
Kone, som ikke har klattet med Skillingen,
men som har lagt sig en lille Capital til-
bedste. Heib.Poet.V.289. den nye, oprindel-
sesløse Penge -Adel har endnu ikke faaet
det rette Greb paa at klatte med Penge.
HBaage. Venustoget iNorden.(l 918).15.
6) fjerne klatter ell. pletter. 6.1) (jf.
I. Klat 2; nu næppe br.) rense (uld, haar)
for indfiltrede smudsklatter olgn. man klat-
ter den (afklippede uld) åernadst. Abildg&
Viborg.F.60. 6.2) (vist dannet til Klatpapir;
1. br.) tørre frisk blæk v. hj. af klatpapir,
(han) skrev igen en lang Række Tal. Saa
klattede han af, slog Bogen i og satte
den paa sin Flåds. Buchh.GT.125.
klatte -fodet, -gæld, -kag:e, se
klat-fodet, -gæld, -kage. -mads, en. [II.5.2]
(og s. Klat-). 1) (jf. -målene, -mikkel; dagl.)
klodset, ubehændig, langsom person; klodrian.
de Lejetjenere er saadan nogle gyselige
Klattemadsertilat slaae istykker . Hostr.
SpT.II.ll.jf. Gadeordb.^ Klat-: Dania.III.
44. D&H. 2) (dial.) betegnelse for den, der
glemmer at lægge til ell. bliver sidst i spillet
„klatmads"; ogs. om spillet selv (jf. Irre-pig,
-pind. Skidtmads;. Klat-: GlSpil.67.68.
-målene, en. [11.5.2] (ogs. Klat-;, (jf.-m&ås
samt Klatfitte; dagl.) klodset, ubehændig
kvinde. Klatte-: Dania.III. 44. Klat-:
Schand.Helga.(1900).131. -mikkel, en.
[II.5.2] (ogs. Klat-;, (dagl.) d. s. s. -mads.
Klatte-: Gadeordb.^ Skidt Haandelag,
brummede han. Klatmikkel og Klods-
major. 5c;ian(i.r^.I.95. Dania.IlI.44. D&H.
Feilb. Klatten-g(marer, en. se Klat-
smører. Klatter, en. flt. -e. (1. br.) klat-
maler. D&H. Klatteri, et. flt. -er. (især
dagl). t) som vbs. til IL klatte; især til IL
klatte 4 0^ 5; ogs. om arbejde, som ud-
føres (er udført) sjusket ell. f usker agtigt:
fuskeri; stykværk, det er Klatteri med
hans Arbeide.FiSO. Hans Arbeide er kun
Klatteri; han kommer een Dag, og er
borte to, tre Dage. MO. D&H Feilb. jf. :
Hvad Ægteskabet ikke forbruger af For-
elskelsesevne , gaar bort i Klatteri. Tops.
11.287. 2) konkr.; dels om daarligt maleri,
klatmaleri. S&B. dels om ting af ringe værdi
ell. betydning. Moth.K139. „Deres Gjæld er
. . ikke saa overdreven stor?" „Overdre-
ven — det vil jeg ikke sige: det er saa-
dan mest Klatterier, Smaaklatterier.^Cifø^/.
FF.346. klattet, adj. ['klada^ (ænyd.
d. s. , jf. glda. klattigh samt "nt. klatterig,
holl. kladdig; til I. Klat (ell. II. klatte;;
J/". klottet) t) fuld af klatter, l.i) (jf.
I. Klat 1.1 samt klatøjet; nu næppe br.) om
10 øjet: fuldt af søvnklatter; sammen-
klistret. *Nep fik han Søvnen fra sit
klatted Siun og 0ye.JFriis.37. VSO. jf.
bet. 1.2: ere (hestens øjenhaar) sammenklist-
rede, siges de at være klattede. Fi&ora.
HY.29. 1.2) (jf. LKlat 2; nu især dial.)
om haar, uld: sammenfiltret, indfil-
tret (af snavs olgn.). Moth.K139. den klat-
tede Uld, som sidder paa Laarene. Abildg.
&Viborg.F.86. D&H. f| i videre anv., om
20 dyr : hvis haar (uld) er indfiltret ell. snavset.
Et klattet Faar.F-SO. ^ei/&. talem.: en klat-
tet fole kan blive en hest, se I. Fole. 1 .3)
(jf. I. Klat 3; fuld af (blæk)klatter ell. plet-
ter; ogs. om maleri, skrift: udført sadledes,
at farven, blækket sidder i klatter; i videre
anv.: sjusket; uordentlig. Mærkelig er
den klattede Stil i Overfladens Behand-
ling (i Laokoon- gruppen). JLange.MF.54.
den klattede Skrivebog. Dmc/im.C/^^. ^40.
30 *Redaktør D. og Redaktør T. [ gav mine
Træk (o: mit billede) i en klattet Kliché.
SophClauss.F.73. 2) (sj.) som minder om,
ligner klatter (1). Maanen kom og svandt
bag klattede hvide Skyer, som var spredt
over en stor Del af ilimlen. KLar8.Ci.41.
Klatte -tal, et. (til I. Klat 4 ell. H.
klatte 5; nu næppe br.) i forb. i klatte-
tal, klatvis. de komme i Klattetal. VSO.
-vis, adv. -TOrn, adj. se klat-vis, -vorn.
40 Klat-vask, en. [1.4] (jf. -vaske ; dagl.)
vask af smaatøj, børnetøj olgn., som i en
husholdning foretages udenfor den sædvanlige
vasketid (mods. Storvask;; ogs. om det va-
skede tøj. K. strøg lidt Klatvask ved Spise-
bordet. ^oecfe.ZJfiT^O^. vi afskaffer baade
Konehjælpen til Klatvasken og Vindues-
pudseren.PoZ.^°/ii 92 7.Sønd.l2.sp.4.'Ta,»k.e9
V. [1.4] (jf. -vask; dagl.) vaske flygtigt, kun
hist og her. Børnene blev samlet op af
50 Gulvdalen og klatvaskede i Ansigterne.
ThøgLars.T.46. -vis, adv. (og adj.). (1. br.
klatte-. MO.). især [1.4] (dagl.) som beteg-
nelse for, at noget forekommer, optræder i
smaadele, een ad gangen (med smaa mellem-
rum) : i smaaportioner; i smaaklynger; stykke-
vis. Lous.Pope.84. Vore Huusbeboere kom-
me klatviis h\em. HCAnd.VIII.306. Fol-
kene stod . . klatvis hist og her. Drachm.
S.332. R0rd.BB.53. II (1. br.) som adj. *Et
60 klatvis Hurra fra de leende Gæster (lød
for brudeparret). ThBarfod.GS.94. -vom,
adj. (ogs. klatte-. Moth.K138. OrdbS.). (1. br.
i alm. spr.) til II. klatte 5.1 : klodset; ube-
hændig; uordentlig; drattevorn. VSO. MO.
Feilb. -aje, et. (jf. -øjet; 1. br.). Kontor-
budet nøjedes med Stikpiller til hans Klat-
529
klatøjet
H-laver
630
«jne. BerlTid.^yil926.Sønd.3.sp.3. -øjet,
adj. [I.J.i] {ænyd.d.s.; jf. -øie; dagl.) som
har klatter i øjnene, har rindende ell. (let)
betændte øjne; ogs.: som er søvnig ell. for-
sviret. Moth.KLSS. VSO. En søvnig, klat-
øj et Dreng.Z)rac/im.FDJi5. Idet han skulde
køre, kom J. springende, uvasket og klat-
øjet, han havde lige naaet at faa Kasket
paa. AndNx.DM.Il.74.
Klans ell. Klavs, yroyr.; ogs. under- lo
tiden m. uhest. art. en. [klau's] ftt. (1. hr.)
-er (Gram.Breve.154. Bagg°es.I.115). {optaget
fra mnt. Claw(e)s i 2. halvdel af 14. aarh.
(ca.1380: KbhDipl.I.106.125; sml.ogs. TJniv
Bl.II.72); kortform til Nikolaus (jf. Johs
Steen8tr.MK.132))
1) som personbetegnelse i særlige anv.
og talem. I.i) (nu næppe br.) abs.; især
som betegnelse for en dum person. Det
er ræt en Claus. LTid.1738.371. *han havde 20
alt det Vid i Panden, | Som Claus har
Tiden omkring sin. Bagges. 1. 10. *Naar
kiedtes Tossen vel ved Livet? eller | naar
hørte man at Ciauser hængte sig? | Dog
fanske Claus er jeg just il3[e heller, smst.
.306. II Lilleklaus og Storeklaus,
navn paa to personer i et folkeeventyr, jf.
HCAnd.V.U samt Feilb.II.384. \\ talem.
Hånd fik et par af Clauses, o: et par Øre-
Figen. LTid. 1738. 371. 1.2) i forb. m. et 30
propr. ell. et fællesnavn (der er brugt som
propr.), som betegnelse for en dum ell. klod-
set person. *jeg aldrig vil begiære | En
høy-oplyst Claus Mads sin Skyldighed at
lære. SaMlDanskeVers.IV.313. *Claus Dum-
riel.-Ba^.^'es.I.^ 7. *af en Socrat | (jeg blev)
€laus Simplex, smst.306 (jf. : *rolig Claus-
simplexisk Salighed. smst.41). *Nu snorked
Klokker Claus sin tordenhøie Bas. smst.91.
nu især i forb. Klaus klumpe ("klump. 40
Feilb.), ofte m. tilføjelsen: med den tykke
rumpe. Drachm.XII.12. Dania.II.292. \\
Klaus nar {ænyd. d. s.) *0m hånd ey
viiser frem Claus Narres Varetegn, | Hånd
ikke bliver Præst, og knap engang en
Degn. Cit.ca.l700.(Thott4^ 1525.313). LTid.
1738.371. if. folkesagnet navn paa kong Val-
demars (Atterdags) hofnar, jf. SvGrundtv.
GlM.NySml.271. JPJac.1.324. Drachm.
XII.8. Feilb. 50
2) som navn paa dyr. 2.1) som heste-
navn. JVJens.EE.33. Feilb. 2.2) {sml.lign.
anv. af sv. Klas (se ThHjelmqvist.Fdrnamn
och familjenamn.( 1903). 140) ; især dial.) som
fuglenavn; især som navn for (tamme)
skader, ravne, krager olgn. Paa Gulvet
hoppede en sort Allike, der lød det Navn
Claus. HCAndJV.125. Levin. Feilb. OrdbS.
(Fyn), som navn paa en tam ørneunge:
Pont.F. 1.214. II \ langnæbbet tejste; 60
lomvie; TJria troile.Kjærbøll.732. SaUI.516.
Klausul, en. [klmu-, klau'su'Z; ogs.
(især jur., nu 1. br.) 'klou-, ^klausul (jf.
T Bruun. 1. 27 3)] (nu næppe br. Klåusel. Heib.
Pro8.VI.447. Gylb.n.203. f m. lat. form:
Clausula. Holb.DH.IL12). flt. -er. {ænyd.
d. s. (Rævebog), ty. klausel (f klausul), jf.
eng. fr. clause; fra lat. clausula, f., slut-
ning, til claudere, lukke; jf. Klaver, Klo-
ster; jur. ell. Y) særlig bestemmelse (tillæg),
især af indskrænkende art, i kontrakt, testa-
mente, bevilling olgn.; betingelse; vilkaar.
Holb.DH.II.12. Stampe.Lll. Dette Testa-
ment indeholder først adskillige Clausuler
angaaende hans Begravelse. Hrz.VII.137.
(adoptions-) Bevillingen indeholder altid
den Klausul, at Barnet skal anses som
Adoptantens eget Barn. Jur Formularbog. ^
108. II spec. om de i krigsaarene (1914-18)
til forsk, varer knyttede salgsbetingelser; ofte
i forb. som æde klausuler, (jarg.) begaa
brud paa disse betingelser. ChrÉeventlow.
Krigen og vi.( 1916). 64. hertil ssgr. som: en
Bøde paa 15,000 Kr. for at have udsmuglet
klavsulbehæftede Medicinalvarer. Pol.
^^hl919.4.sp.6. Klavsulbrud skulde anses
for en vanærende Handling. smst.^VioWW.
8.sp.4. Jagten paa „Klausulæderne".
Chr Reventlow. Krigen og vi. (1916). 64. den
meste Eksport er Klavsulæderi. PoZ.^/t
1917.6.9P.3.
KlaT, en. se II. Klave.
Klavabbelse, Klavappelse, en.
se Hjerteklappelse.
L Klave, en. se I. Klage.
IL Klave, en. (ogs. Klav. FortNut.V.
34. jf. D&H. Feilb.). flt. -r. {ænyd. d. s. (D
Skæmtev.I.103), jf. ogs. ænyd. og dial. klavn,
klove, reb (JTursøn.Vocabularius.(1561).112.
VSO. Esp.174), sv. dial. klamn samt Torp.
EtymO.282; sv. no. klave, oldn.lslaii, mnt.
klave ; vist besl. m. ty. klaf ter, favn(e-maal),
samt m. klemme, men ofte sammenfaldet m.
ell. paavirket af H. Klove; smZ. IIL klave ;
dial.) 1) bindsel til køer ell. faar; klove
(n.4.2). VSO. MDL. (jy.). (han) luftede ud
i Krattet og lavede af de afhugne Træer
River og Leeskafter, Klaver og Tøirepæle.
Thyreg.BB. II. 1 98. sa. (Folkelæsning. Smaa-
stykker.VI.(1874).136). Feilb. OrdbS.(Lol-
land-Falster). || (sj.) billedl. Fremmedes Læn-
ker vare (schiveizerne) Mænd for at bryde ;
men egne Klaver og Rosenkjæder har de
ikke kunnet blive Mestere over. Blich.MT.
52. II hertil bl. a. Klave-baand (VSO.), -bun-
det (vist no. *Det Qvæg, som klavebunden
stod, I Vantrives alt.NordBrun.D.41. D&H.),
-bøjle (Feilb.), -reb (D&H. Feilb.). 2) tvær-
stykke af træ; især: stykke træ, der fast-
nagledes paa sulerne i ældre tiders huse for
at danne leje for aasen. Feilb. FortNut.V.
34. in. klave, v. -ede. {til IL Klave;
dial.) binde (køer) med klave; ofte i forb.
klave ind ell. ud, binde ind ell. ud (se
binde sp.675^^). Feilb. D&H. jf (spøg.):
Vore „hvide Stude" — saaledes kaldte
(baadføreren) Sprydsejl og Fok . . vare
i Fjordmundingen „klavede ind". Blich.
(1833).V1I.4.
IV. klave, v. se HL klage.
Klavecin, et. se Klavicymbel.
I. Klaver, en. se Klovert.
X. Rentrykt s*/, 1928
u
681
Klaver
klavre
632
II. Klaver, et. [kla've-V; ogs. (især
gldgs. ell. prov.) kla'væ-V] Høysg.AG.éO.
flt'itr, (ænyd. d. 8. I bet. 1 og S (NkSé'^SSL
79); gennem ty. fr. clavier af nylat. cla-
variuin, egl.: klaviatur; af nylat. clavis,
tangent, lat. clavis, nøgle, besl. m. claudere,
lukke (jf. Klausul^; sml. Enklave samt Kla-
viatur, Klavicymbel, Klavikord) 1) f tan-
gent (taste) paa klaver (3), orgel olgn. (sml.
ogs. Fodklaver;. Moth.K139. Et meget
magnifique Contra F Claveer med Elfen-
beens Cla-verer. Adr.^V4 1762. sp. 14. 2) f
klaviatur (1). LTid.1744.530. Dette Orgel-
verk, Clavcembal har to Claverer. VSO.I.
566. 3) (især J") større instrument, der
spilles siddende, og hvor tonerne frembringes
ved anslag (paa de i en kasse indelukkede
strenge) ved hjælp af et klaviatur; nu oftest
om hammerklaveret og dets moderne ef-
terfølgere (fortepianoet, flyglet osv.); tidligere
ogSi om klavicymbel ell. (især) klavi-
kord olgn. instrumenter (sml. Bue-, Dreje-,
Gaffel-, Gambe-, Harpe- samt Glas-, Har-
monikaklaver;, der seer jeg et Claveer,
det maa jeg have frem at spille paa.Æom
Grønneg. til. 36 2. hvorledes man skal lære,
at stemme et Cla.veer.LTid.1746.533. *Hun
. . klimprer . . ret skjønt paa et Klaveer.
Ew.(1914).V.190. B. sidder ved Klaveret.
FAHeib.Sk.III.345. vort gamle Hakkebræt
af et ClsLveer. B:eib.Poet.VIL361. JVJens.
Di.n37.HPanumB.Ill.Musikleksikon.(1924).
297. jf.: *Canari-Fuglen kom, og Lerken
til sig tog, I Som med ham paa Claveer
en Sarabande slog.Helt.Poet.24. (en drenge-
bag) er et værdigt Claveer for saadan en
Virtuoso (o: en lærer). Tode.V.154. || i vi-
dere anv., om klaverspil ell. klavermu-
sik. *En Dands, en Sang og et Claveer, |
Det er dog min plaisir. Stub.77. Klaver
lærte han af Faderen. Biogr.Haandleks.I.
(1920).583. (Liszts) exklusive Virksomhed
i Klaverets T\QnQsiQ. HPanumB.Ill.Mu-
sikleksikon.(1924).302. Klaver-, i ssgr.
især til II. Klaver 8; fx. (foruden de ndf.
paa alfabetisk plads anførte): Klaver- ak-
kompagnement, -ben, -bænk, -fabrik(ant),
-kasse, -lampe, -ledsagelse, -lærer(inde),
-spiller, -stol, -værksted, -bog;, en. J^
(foræld.) bog indeholdende klavermusik og
regler for fingersætning m. m. VortHj. 13.70.
HPanumB. Hl. Musikleksikon. (1924). 301.
-harmonika, en. J^ (foræld.) d. s. s.
Harmonikaklaver. Meyer.^98. SaUX.890.
-musik, en. musik (toner) fra et klaver;
ogs. J^ ; musikstykke(r) skrevet for klaver. MO.
1. 304. HPanumB. Hl. Musikleksikon. (1924).
301. -sele, en. (fagl ) især i flt., om svære
gjorde, hvori et klaver kan flyttes af to (ell.
flere) mænd. PolitiE.KosterbV^hl924.3.sp.2.
-skole, en. ^ lærebog i klaverspil. Meyer.
HPanumB. Hl. Musikleksikon. (1924). 301.
-spil, et. MO.L304. JVJens.EE.14. -stem-
me, en. cT i^ær i best. f., om den del af
et flerstemmigt musikstykke der udføres paa
klaveret. Drachm.T.126. -stemmer, en.
faguddannet person (musiker), som giver sig
af med at stemme klaverer; (piano)stem-
mer. Fritz J ur g. nr. 54. TelefB.l 92 7. sp3711.
-stemning, en. (jf. -stemmerj. D&H.
TelefB.1927.sp.4232. -streng:, en. strena
af Staal til et piano ; ogs. (fagl.) d. 8. 8. -traadf.
OpfB.UVl.255. Scheller.MarO.
Klavert, en. se Klovert.
Klaver-traad, en. (jf. -streng; fagl.}
10 en slags haardtrukket staaltraad. SaUXIV.
109. -ndtog;, et. J^ arrangement af en
større komposition (partitur) for klaver. Mu-
sikL.(1801).134. HCAnd.XI.143. Sal.^XlV.
109.
Klaviatur, en (Hallager. 133. Schand.
UM.75. Drachm.T.13. Saaby.') ell. (nu almj
et (Winth.XI.8. OpfB.UI.474. Suenson.B.
11.126). [klavia'tu-V] flt. -er. (ty.d.s.; afl. af
lat. clavis, "se II. Klaver) 1) J" alle de (paa et
20 bræt samlede) tangenter (taster), der styrer
mekanismen i et klaver, orgel olgn.; tasta-
tur (jf. II. Klaver 2). Hallager. 133. *(han)
ruUed med gevaltigt Bulder | Sin Haand
hen over Claviaturet. Winth.XI.8. Orgelets
Klaviatur. Schand.F.155. Kidde. J. 2 35. 2>
(fagl.) om lign. system af tangenter paa
skrivemaskine, -kugle olgn. HCLund. Samler.
L(1803).237. OpfB.UI.474. OEung.P.99.
3) i^j') overf.: trinrække; (rang )stige.
30 Det moralske Klaviatur er mangfoldigt:
det omspænder den højeste Idealisme lige
saavel som de laveste Drifter. PoU^l8l927.
lO.sp.3.
Klavicymbel, et.[klavi'søm'b(9)l]('o^s,
-cymbal. MusikL.1.139. Musikkat. 95. -cem-
bal(o). Meyer. ^171. HPanumB. Ill.Musiklek-
sikon.(1924).299. -cimbal. MusikL. 1.139. —f
Klavcembal. VSO. 1.566. -zimhaX.vAph.d 759).
MusikL.(1801).135. m. fr. form: Klavecin
40 [klav'sæii,] LTid.1752.205. Biehl. (Skuesp.
lf.365). PAHeib.US.354. MusikL.(1801).81.
Hag.II.395). flt. -er. (af nylat. clavicymba-
lum (jf. ty. klavicimbel, fr. clavecin, ital.
clavicembalo;,' af clavis (se II. Klaver; og
Cymbal) J^ foræld, strengeinstrument (for-
gænger for klaveret), hvis strenge bragtes til
at klinge v. hj. af ravnefjer (jf. Cymbal,
Hakkebræt 2, Slimet). vAph.(1759). Musik-
kat.95. SaUXIV.107. Klavikord, et.
50 [klavi'kcDr'cZ] (\K\ii\iOTå.Moth.K139.—m.lat.
form Klavikordium. LTid.1725.645. Høysg.
AG.5. JPJac.1152). best. f. -(i)et; flt. -(i)er.
{ænyd. clavecord, clavicordie, /i/.klavichord;
af nylat. clavichordium, af clavis (se II.
Klaver; og lat. chorda, gr. chorde, streng
(jf. Korde;) J^ foræld, strengeinstrumentr
hvis strenge løb paa tværs af klaviaturet og
ansloges v. hj. af metalstifter. Moth.K139.
MusikL. (1801). 133. HPanumB. Hl Musik-
60 leksikon.(1924).298.
Klavn, subst. se II. Klave.
klavre, v. ['klaura] -ede. vbs. -mg (St
Bille. Gal. 111104." Gymn.1.7. BerlTid.Vs
1922.M.5.sp.4. Feilb.). {ænyd. d. s.; fra mnt.
klouweren, afl. af klouwe, klo; uden for
gym. nu 1. br. i rigsspr.) arbejde sig frem
533
Klavre-
klejn
534
(krybende, kravlende) v. hj. af hænder og
fødder; nu især om bevægelse i lodret ret-
ning: klatre; oftest i forb. m. adv., især
op ell. ned. Mer (o: i huset) var ey Plads
og Rom, I At derind hun (o: en ged) kunde
klavre. Beenh.IlAlS. *Der findes ogsaa de
(o: søvngængere), der klavre kand som
Katter. Holb.PaarsJ39. saMTkr.315. ♦Hyr-
depiger . . plukker, klavrende langs hen
ad steyle Klint, | . . vilde Hyacinth. Bein.
30. uden Gru klavrede (jeg) ned ad de
steileste K\ixi\ievægge.0ehl.Øen.(1824)JII.
276. *et Fjæld, | hvor ej han prøvede . . |
om ej at klavre op, saa dog at kravle.
Grundtv.PS. IV. 184. han skulde plukke
Hindbær, og han skulde klavre efter
Fuglereder. SvGrundtv.FÆ.IL149. vi er
klavret ud paa et Skjær, langt ude i Ksi-
Y et. E Christians. F.9 9. jf: et eeneste Feil-
trin af min klavrende Fod, en pludselig
Slapning i min Stangen gribende Haand
— og jeg var styrtet ned. £agges.L.II.344.
samt: Imens de to havde diskuteret, var
Bilen hastigt klavret til Vejrs og var nu
højt oppe ad Bjergets Side. Pol.^^U1927.
lo.sp.3. II (nu sj.) om insekter: kravle,
(myrerne) klavre omkring i de største Byg-
nmger.OeconJourn.17 57. 936. YSO.\\ billedl.
den studerende Ungdom (kunde) des sna-
rere paa denne Stie (o : en ny latinsk lære-
bog) . . klavre op paa Parnassi Bierg. LTid.
1741.402. sjælen (maa) prøve trods al sin
nød at klavre frem ad troens vej. Chr Lud-
wigs. Kingo.(1924).44. Klavre-, i ssgr.
(jf. Klatre-; især gym.). -maskine, en.
(nu dial.) d. s. s. Klatremaskine. MR.1856.
72. Feilb. -istang:, en. Gymn.1.47. -tov,
et. Schand.F.288. Gymn.1.46.
I. Klavs, propr. se Klaus.
II. Klavs, en. se Klavse. Klavse,
en ell. et (OrdbS.(Fyn). jf Feilb.). ('Klavs.
MDL. JTusch.295. jf. Feilb. — Klevs(e),
Klævs(e). VSO. (u.KlsiUse). OrdbS.(Sjæll.,
Taasinge). Feilb. IV. xxxvii. — Kløvs(e).
MDL.687. H.CAnd.SS.III.207. JTusch.295.
Thorsen.153. Feilb.(u. klasej. Or dbS.( fynsk).
Ealleby.219. — (ved sammenblanding m.
I. Klase^ Klase. Moth.K136. Langebek.Lex.
K162c. Esp. 17 3. jf Feilb.). flt. -r. (ænyd.
(flt.) klevser (Kalk.II.52 9), sv. dial. klavse;
jf. SV. klifs, n., slikkeri, sv. dial. klifs(a),
klase, bundt, no. klob, m., garnnøgle, samt
øst f risisk kluse, klump; vist besl. m. Klumip,
klæbe; dial.) (klump af) sammenhæn-
gende stykker. 1) klase (I) af frugter,
især: af nødder. En klase nødder. Moth.
K136. et Gjerde med Hasselbuske, Nød-
derne hænge i store Kløvser. HCAnd.II.
255. smst.Vl.147.238. *Ælmenes tætte
Kløvser af grønne Blomster, | der drysser
i Vejenes Støv. Jør g. B.8 5. JTusch.295. en
klavse rebs, nødder. Feilb. (u. klase^. om
æbler i klynge: Kværnd. OrdbS.(Loll.- Falster),
jf.: *Over Sletten tændes andre Stjærner,
I Flok ved Flok — som Kløvser af hdin-
terner. Jør g. BM.1 7. samt: fem- og syv-
klø vs ede Nødder. ITC^w^Lir.Sm 2) (nu
1. br.) bundt garn; især: saa meget garn,
som paa een gang haspes af tenen; ogs.:
det dobbelte af et fed. En klase garn.
Moth.K136. et Stykke eller en Klause Garn.
VSO.II.67. Feilb.BL.103. FrGrundtv.LK.
181. Esp.174. Thorsen.153. OrdbS. (sjæll).
jf: et blegt Lys faldt ind over Trines
Garnklavser. FalkBønne. (Biget.^^hWll.
10 3.sp.4). Klavse-baand, et. [2] i^Klase-.
Moth.K136). (dial.) traad, hvormed en klavse
sammenbindes (jf. FeddebaandJ. Esp.174.
Feilb. Klavs-garn, et. (til Klavse 2;
nu næppe br.) afhaspet garn (jf. Fedde-
garn^. VSO.
I. t Kle, en. (ogs. K\æ). (ænyd. d. s. i
ssgr. som kle blad (Kalk.II.529), sten-, sur-
kle; fra ty. klee; jf. Kløver) 2? kløver,
Trifolium L. Langebek.K144a,164c. j| især
2Q som sidste led af ssgr., se Gede-, Hon-
ningkle.
II. Kle, et. se Klid.
III. kle, v. se klø.
klebe, v. se klæbe.
Klebel, en. se Klæbber.
klebre, v. se klæbre.
Kledder, subst. se Kløver.
Kleg, kleg:,kleg(g:)e,kleg:(g)et,
se Klæg, klæg, klæge, klæget.
30 Klej, klejet, se Klæg, klæget.
klejn, adj. [klai'n] {glda. kle(y)n, sv.
wo. klen; fra mnt.\\eme, klene, ty. klein,
j f. oht. Meini, ogs.: straalende, oew^. clæne,
ren (eng. clea.n) ;jf. Klejne, Klenodie; gldgs.
ell. dial.)
1) (lille og) spinkel; spæd; tynd. I.l)
i al alm., i rigsspr. især om person: (lille
og) spinkel af vækst; spædlemmet. Moth.
K140. (man ser) hvor svage og kleine de
40 Skud blive, som (fra den beskaarne stamme)
ere gjorte. Fleischer.AK.17 7. hendes kleine
Figur (havde) en Fiinhed, der var . . be-
hagelig. Mynst.Saml.vui. hun er klein af
Væxt. Hrz.III.68. Det er ellers mærkeligt,
at saadant et klejnt Menneske kan have
saadan en grov Stemme. Schand.TF.1. 239.
nogle af (vokslysene var) tynde og kleine.
KLars.LF.57. Han var en ganske ung Fyr,
klejn i det og rap i Bevægelserne. AndNx.
50 DM.II.65. Feilb. Esp.174. OrdbS. (Sjælland,
Fyn, Falster). 1.2) i videre anv., m. h. t. hel-
bredstilstand: skrøbelig; svag; daarlig.
Moth.KUO. Hen paa Høsten begyndte
Proprietæren imidlertid betænkeligt at
falde af . . Ved næste Foraarstider var
han meget \Lle\n.Drachm.VB.274. Er du
bleven klejn, spurgte han. Skønt han saa
Smerten i Præstens Ansigt, var Medfølel-
sen kun ringe i hans Stemme. Søiberq.LL.
60 225. hans Helbred er kun klejnt. D&H.
II i forb. m. med. Det var saa meget klejnt
med ham (o: en syg) paa det sidste.-fiawfir.
T.122. Wied. BS. 82. jf.: Det er . . lidt
klejnt med Synet. Baud. AB. 41 6. 1.3) om
stemme, som ligger højt, men er lidet kraf-
tig; spæd; fin; spinkel. *Hun talede saa
34"
636
klej]
Klem
636
kleint, som peenest FrneT-'Pige.Holb.Paars.
242. for Faderen maa hun spille, og, naar
Brystet tillader det, ogsaa med sin kleine
Stemme synge. Sibb. 11.52. „Det er nok
Kaptejnen, lule Stine I" si' er hun saa med
sin klejneste Røst. Wied. Silhuetter. (1891).
18. E8P.174.
2) overf.: lille; uanselig; ringe, hvad
vinder han ved den kleine Idee han har
om sig selv? Rothe.Ph.1.64. *En klein, men
uqvitteret Skrædderregning. Hrz.D.III.31.
en saare klein og uanseelig lille Virkning.
Kierk.I.lO. (folkets) Tankeliv er klejnt og
fattigt. HSchwanenfl.HW.162. \\ (1. br.) i
videre anv., om person: som føler sig æng-
stelig, nedslaaet, tilsidesat olgn.; ogs.
(jf. klejnmodigj om sindsstemning. Moth.
K140. han besad et temmelig kleint Mod.
CBernh.1.37. Strejken svang op og ned,
snart var Arbejderne ved at tabe Modet,
snart blev Kapitalen ligesom lidt klejn
tilmode. JV Jens. H. 215. Hendes Ansigt
holdt sig stramt, saa længe han stod ved.
Men knap var de ude af Gaarden, før
hun lænede sig frem mod Manden og
blev klejn af Mæle og Våseende. Søiberg.
LL.44.
3) \ som beskæftiger sig med smaating
ell. gaar i detailler; nøjeregnende; paa-
passelig. *En Kleinsmed bruger sin Fiil
med Forstand, | En Riimsmed er ligesaa
klein, som han. Oehl.SR.41.
klejn-, i ssgr. ['klain-] (jf. dog klejn-
modigj. af klejn, især i bet. 1 ; foruden de
ndf. medtagne kan nævnes flg. (i rigsspr. sj.
ell.nu næppe br.) ssgr.: klejn-benet, -fodet,
-halset, -lemmet, -livet og (til klejn 1.8^
-mælet; se VSO.
Klejne, en.['klaina]^#.-r. {ænyd.kle(i)-
net, klenit, k\inet,° glda. (flt.) kleynede, sv.
klenåt; fra mnt. kleinet, klenet; aft. af
klejn og egl. sa. ord som Klenodie) lille,
snoet dl. sløjfef ormet kage, som koges i
smør, klaret olgn. (ell. (tidligere) bagtes paa
pande. VSO.). Moth.KUl. OeconH.(1784).
1.241. *over hver en Gjæst en Flod der
regner | Af Pebernødder, Julebrød og
Kleiner. PalM.IV.18. Kokkepigen (havde)
begge Hænder fulde af . . Klejner, der
skulde koges. Budde.JF.II.10. Const.Kogeb.
258. il (vulg.) om penge, er der klejner i
kagekassen? \ || hertil bl. a. Klejne-dej(g),
-jærn (kagejærn, hvormed klejnerne skæres.
Moth.K141. D&H.), -spore (jf. Kagespore.
Moth.KUl. VSO.).
G) Klejn-hed, en. (sj.) det at være
klejn (1): spinkelhed; ogs.: svaghed; skrøbe-
lighed. Moth.K142. VSO. jeg fandt Klejn-
hed for Styrke. JPJac.I.2S8. klejnlig,
adj, ['klainli] {glda. kleynlig; fra ty. klein-
lich; tu klejn; nu kun dial.) noget klejn
ell. spinkel. 1) til klejn 1. || til klejn i.i
(og 2). Moth.K142. Hans svage Helsen og
kleinlige Legems-Constitution vilde ikke
tillade ham, at forblive længere i dette
Land (o: Grønland). LTid. 1739. 183. Jeg
kand tage saadan en lille kleinlig Ting,
som I er, under min Arm og bære eder
ind, dersom I vil ikke gaae med det gode.
Pamela. 1.306. VSO. Feilb. jf.: kleinlig
(Chr.VI: øm; 1871: den Kjælnej og kræ-
selig.E8.47.1(1728). \\ (nu næppe br.) til
klejn 1.8. *Første Lyd, vi laer fornemme, |
Er et kleinligt Ak og Vee. Stub.132. (han
er) noget smal i Ansigtet og kleinlig . . af
10 Udtale. Cit.l739.(AarbKbhAmt.l922.101). 2)
(jf. klejn 2 slutn.; nu næppe br.) overf.
Moth.K142. *mangen en (er) \ Saa klein-
lig i Gemyttet, | Naar Prisen bliver saa
gemeen | Ved Blindebuk nåhyttet. FaUt.
107. G) klejn-modiji^, adj. [klain'mo'di;
ogs. 'klain|mo'9i] adv. d. s. ell. -t "ell. (f) -en
(VSO.). {ænyd. d. s. (Kalk.II.526\ Da Viser.
nr.110.9); fra ty. kleinmiitig; til klejn (2
slutn.)) som kun har ringe mod ell. selvtillid;
20 modfalden ; modløs ; forsagt ; nedslaaet. trø-
ster de Kleinmodige (1907: modfaldne j.
Thes.5.14. Holb.Pern.II.2. klejnmodige
Mænds Frygt for Itiv et. Hørup. III. 350.
(han) stillede sig klejnmodig foran hende
som en Dreng, der trygler om Tilgivelse.
Wied.Fæd.359. jf.: *Saa slipper Klein-
modighed Roeret i hast, | Naar For-
stavnen dukker for Bølgernes K&st. Stub.
41. Pont.LP.IV.27. -simed, en. (f -smid.
30 Kom Grønneg. III. 153. Borrebye. TF. 386).
{glda. cle(y)nsmedh (Skraaer.I.401.406), sv.
klensmed; fra mnt. klensmede, ty. klein-
schmied) smed, som udfører mindre og fi-
nere arbejder af jærn (især laase olgn., jf.
Laasesmedj ("mofZs. Grovsmed; J/'.Finsmed^.
Holb.Ep.II.298. S., en Kleinsmed, har giort
den store Jernport til Slottet, et prægtigt
Arbeide. Luxd.Dagb.1.237. Oehl.SH.41.
Drachm.VT.421. Kleinsmedenes Fagfor-
40 ening.TelefB.1927.sp.3187. -smede-, i ss^r.
(nu 1. br. -smed-. VSO.). til -smed; fx. Klejn-
smede-arbejde, -dreng, -haandværk, -mester,
-svend, -værksted (VSO. Krak.l921.II.1094).
-smedie ell. -smedje, en. 0 en klejn-
smeds værksted. TelefB.1927.sp.4514. -salT,
{efter ty. kXeh
). VareL.^89.
et. {efter ty. kleinsilber; fagl.) en slags blad-
I. Klem, en (i &e<. 2-3; jf.dog: »En-
sidigheden I hvem I bekæmped den med
50 saadant Klem. Grundtv.PS. IV.183) ell. et
(i bet. 1.1^; uden for bet. l.i oftest uden art.
[klæm'] Høysg.AG.35. flt. (i bet. l.i og 1.8;
d.''s. {ænyd. d. s.; til H. klemme)
\)det at klemme ell. blive klemt. 1.1)
(1. br. i alm. spr.) som vbs. til H. klemme;
især om enkelt tryk med (mellem to) fingre,
haand osv. *Forræder Uglen kom og frem: |
I Steden for at give | Sin Giest (o: græshop-
pen) af Viinen, med et Klem | Tog San-
60 gersken af Live. Beenb.IL300. *Tag ham
i Haand . . | Og tryk den lidt, til Blodet
springer | Ham ud om Neglen af hver
Finger, | Hvorpaa han kiende kan mit
Klem. Bagges.II.246. (han) fik en djævelsk
Lyst til at smække Laaget (paa cigarkas-
sen) i og give Mikkelsens Næse et lille
537
Klem
H-lematiet
688
Klem, Egeherg.HS.125. (han) kvalte Tan-
dens Glød og Os ved et Klem af sine
Fingre. Brege7id.GF.187. \\overf., om plage
olgn. *Sorg og Modgangs Klem. Kingo.74.
*(ien Gang ha' en (o: man) jo faaet sit
Klem; | Flyv gigten imellem kan være
sleml Aakj.(SkiveFolkeblacUV9l923.1.sp.2).
1.2) (sj.) den tilstand at blive klemt; klemme
(I.l). (de) skræmte Mus søger samme Hul
og alle blive siddende i Klem. LBruun.
A.L346. 1.3) (jf. II. klemme 1.4 samt Hjerte-
klem^ om kolik' ell. krampeagtig sygdom;
dels t om stivkrampe hos hesten (jf.
I. Klam, I. Klemme 1.2J. Mange skjønne
Heste ere døde af den bekiendte Sygdom
Klem. Tullin.III.178. dels (dial.) i flt., om
mavekneb, mavepine (hos børn). Han
har slemme Klem. VS O. Feilb.
2) i forb. paa klem (nu næppe br.: paa
klemt. TBruun.lI.400. Sandvig.Edda.il.
147), om dør, vindue olgn.: lukket saa
nær til (i), at det (den) kan klem-
me, at der kun er en sprække igen;
næsten lukket (jf. Dørklemme^; især i
udtr. som aabne, lukke, staa paa klem.
lukke dørren på klem. Moth.K144. *Da
aabned Mama sit Vindve paa Klem, | Og
raabte paa vore Navne. Winth.IV.45. (hun)
lagde sig ned, efter at have skudt Døren
paa Klem, thi lukkes kunde den ikke.
Gylb.TT.108. i forb. m. adv. ell. (sjældnere)
adj. (jf. staa paa vid gab u. Gab sp. 579^°):
*Kammerets Dør . . jeg skiød kun | Efter
mig noget psiSi Klem. Bagges.Gieng.Till.27.
Sovekammerdøren . . stod paa temmelig
vid Klem. Schand.F.309. To Fingerspidser
viste sig i den paa mindste Klem aabnede
Dør og tog Handsken. Nans.KV.142. døren
staar halvt (vidt) paa klem j staa højt paa
klem, se II. høj sp. 1157^^. (spøg. :) *hører
Himmelen (hvis Dør dog under Daaben |
Vil staae paa Klem, om ei fuldkommen
aaben) | Min stille fadderlige Bøn. Bagges.
Ep.80. II (spøg.; 1. br.) i videre anv., om
øje, mund. *Ei der med Øiet paaklem jeg
kan . . liggende drømme. Hrz.FN.lll. hen-
des lille Mund sank paa Klem i den ful-
deste Optagethed af bare det at lytte. Cit.
1918.(Wanscher.KN.127). jf.: *Hans Hjerte
staar altid paa Klem. Blækspr.1926.10.
3) fynd. 3.1) f fynd (1); stvrke; kraft;
dels m. h. t. levende væsner. *Saa skal da
Jorden ey Nasonis Navn fortære, | Om
der er ellers Klem i en Poetisk (jeist.
Falst.Ovid.109. dels m. h. t. ting; i forb.
have klem: *01 har nu ey meere Klem; |
Thi det brygges her hos dem. Clitau.PT.
66. 3.2) (nu 1. br.) m. h. t. handling: om hvad
der udføres paa en kraftig, eftertrykkelig,
virkningsfuld maade; fynd (2.i); kraft;
virkning; især efter præp. med. *at dit
Hyklerie sin rette Klem kand faae, | Da
skal du skrive, at de Guder slegte paa.
FrHorn.PM.46. De formaaer at svinge en
Svøbe med K\em.Cit.l815.(Grundtv.B.I.
393). *Paa Steen med Sværdet klapper |
Først Ole Stam med Klem. Ing.VSt.22.
*båden kæmped med strømmen strid. |
Fire årer blev ført med Mem. Hostr.SD.
1.342. jf. bet. S.8: *( præsten) skruppede de
Døende med Klem | Til Lægen fra hans
Torden frelste dem. Bagges.I.181. \\ i forb,
have klem, især i upers. sætn. *slig Ga-
lanterie ej haver nogen klem, | Thi mand
heel ofte seer dog aldren sticke frem.
10 Holb.Paars.237. Naar der kommer en Mu-
sik imellem Dansen, saa har det langt
større Klem. KomGrønneg. II. 307. Selv maa
du vide, om det har havt noget Klem med
min Kamp. Grundtv. Saxo. II 1.88. Han vo-
vede sig derfor til . . at tage Sagen frem
for i en Fart at komme til Ende med den.
Men det viste sig, at den var spillevende
endnu, og kunde bide, saa det havde
Klem. JakKnu.A.140. {| i forb. m. ord af lign.
TQbet: fynd og klem, se Fynd sp.25^^.
*her din Spøgen (o: ageren spøgelse) er
foruden Kraft og Klem. Graah.PT.1.249,
3.3) (1. br. uden for forb. have klem og (især)
fynd og klem^ m. h. t. sprogligt udtryk:
rammende og sammentrængt udtryks-
maade; (indholds)vægt; vægtighed;
fynd (3). kand vel noget sigis med bedre
Klem, med meere Krafft . . end dette her
iorhanålis? Hummer.JS.II.73. *en Præken
30 fuld af Klem. Wess.150. *Ham hænder alt
som han trender, (anm.: Et herligt Ord-
sprog, der i Klarhed og Klem langt over-
gaaer det sædvanlige: som man reder saa
ligger man^. Grundtv. DV. 1. 193. „Du har
jo skulket," sagde Ditte saa snart hun fik
sig samlet — og prøvede at se stræng
ud. Men der var ingen rigtig Klæm i det.
AndNx.DM.III.40. || i forb. have klem,
især i upers. sætn. Jeg maa dictere ham
40 et Brev, som skal have bedre klem. Holb.
Stu.II.9. *(han) bandte, saa det havde
Klem. Carst. Verv.144. Ordene havde havt
langt større Klem i dens egen Mund, som
havde conciperet dem. ThSchmidt. E. 65.
I) i forb. m. ord af lign. bet. *min Psalme
(skal) have Art og Klem, | I Aand og
Sandhed at iTemtTæde.Bror8.140. •Lyk-
salig Dag! da du dit skiulte Hierne-Fo-
ster I . . for Dagen lagde frem | I philo-
50 sophisk Stiil med Eftertryk og Klem.
Anti-Spectator.97. fyndogklem, se Fynd
sp. 256^^. *Folkets løse Snak gaaer frem, |
Deres Raab har Kraft og Klem. Kingo.
163.
IL t Klem, et. (vbs. til ænyd. og diaL
klemme, klemte (Kalk.II.527. klimme. He-
debo.55), jf. sv. dial. klåmma sawijt/. klemre ;
besl. m. klemte) klemt; klokkeslag, et
klem. Høy8g.AG.35.
60 Klem-, i ssgr. ["klæm-] (jf. dog Klem-
hærkej. {sml. ty. klemm- i ord som klemm-
haken, -schraube; jf. Klemme-) til IL
klemme.
Klematis, en. ['kle'maitis] (vulg. ell.
dial. m. omdannede former som Klyv Ma-
this (KNyrop.SVS.42), Kløm&tis). flt.d.s.
Klembrille
Klemme
540
{fra gr. klematis, til kléma, skud paa en
plante, kvist) 2( navn paa slægten Clema-
tis L., skovranke; især om visse arter, der
anvendes som slyngplanter til beklædning af
lysthuse olgn. Meyer. ^(1878). *Duggen drev |
ned over Clematisens blanke | Smaa-
blade. Gjel.Rø.lO. (han) havde tænkt . .
at plante nogen Clematis og andre Blom-
ster ude paa Altanen. KLars.GHF.1.114.
denne idylliske Præstegaard . . med Slyng- lo
roserne og Klematisen op ad de hvide,
smilende Mure. Wied.S.47.
Klem-brille, en. se Klemmebrille.
-ba^e, en. (f Klemme-, Moth.K145). {ænyd.
d. s., jf. ty. klemmhaken; til II. klemme l.i;
især tøm.) hage ell. krog, hvormed noget hæf-
tes ell. klemmes sammen ell. spændes fast til
noget andet. JFBergs.G.30. VSO. Gnudtzm.
Hush.léO. -bane, en. (til II. klemme l.i^Ø
(metal)klemme, som anvendes i st. f. hane paa 20
vandslange olgn. VortHj.II2.247. -bærke,
en. [klæm'hBr^a, 'klæmih^r^a] (sj. Klemme-.
Dracim. VD'.97. sa.bJ.1.48. — dial. o^s.-hærk.
Wadsk.R.B4v. Blich.IV.583. MDL. — sj.
-harke. GlSpil.60. — dial. -hæring. Skovrøy.
LM.118. Feilb.). ftt. (sj.) -r (T Gallon. Drøm-
men— og Kvinden. (overs. 1910). 143). {til IL
klemme l;m.h.t. sidste ledjf.B.æTk(e), Hær-
keklemme, samt I. Hark 1 1| formen -hæring
har vel tilknytning til Hær(d)ing, se Hærd- 30
ning sp.ll04^^ og sp.ll05^^^-; især dial.) klem-
me (I.l.i) ; ogs. (og især) overf. : klemme (1.2) ;
knibe; forlegenhed; betryk. *udi IClemherk j
Hos os (o : i de dødes rige) at sluttes inde.
Wadsk.R.B4^. (de) er nok i en slem Klem-
hærke for hans Skyld. Baud.II.156. *(han)
kom tidsnok med, | i Tilbagetogets (o : fra
Danevirke) Klemhærke. Rørd.GK.^ 11.49.
Det lykkedes P. . . at slide Grimen ud
over det ene Faars Ører, hvorved ogsaa 40
det andet Dyr løsgjordes af Klæmherken.
Aakj.VB.36. Feilb. OrdbS.( Sjælland, Fyn,
Loll.-F aister). j| (1. br.) mere konkr., om hvad
der danner en snæver adbning, et indespær-
rende aflukke, (han var) heldig nok til . .
at faae saaledes fat med Hænderne, at
han kunde hæve Halsen ud af dens (0:
en kløftet grens) Klemhærke. Blich.I.xxir.
(hun gaar) hen til den lille Dreng og la-
ver af Bordet og den anden Stol en fir- 50
kantet Klemherke ud af Pladsen, han staar
^2i2L.Bregend.FT.145. -kartæske, en.
(til II. klemme I.2; ^, foræld.) kartæske,
hvor kuglerne klemtes ned mellem stokke, som
sad lodret paa et træspejl, -kardætsk: Mil
TeknO. -kobling:, en. (til II. klemme
1.2^ 0 form for kobling i maskiner (hvor
akslerne væsentlig kobles sammen ved frik-
tion). SaVXIV.244.
I. Klemme, en. ['klæma] flt. (i bet. 4 60
og 6^ -r. {ænyd. og no. d.°s., sv. klamma; til
II. klemme)
1) (jf. II. klemme 1) det at blive klemt.
1.1) i al alm.; især i forb. (være, komme
osv.) i klemme. Barnet . . maa blive meere
eller mindre svag, ligesom Navel-Stren-
5 en har været længe i Klemme til. Buchw.
S.(1725).73. vil (De) hielpe mig løs fra
Muul-Eslen, der holder min Fod i Klem-
me imellem Stigbøilen og Saddelen. Biehl.
DQ.I.173. *En Edder-Fugl var haardt i
Klemme, | Og skreg om Hielp til Himme-
len. Ew.(1914).III.213. S. var snublet og
havde faaet en Fod iklemme. Gjel. W.23o.
Han havde stukket en Finger 1 Klemme
som Bogmærke. Buchh. GT. 66. \\ i tilfælde,
der ogs. kan opfattes som bet. 3 ell. 4: Det
var gaaet ham som den der befrier tllven
af en Klemme i Skoven og øjeblikkeligt
har den hængende i Struben. JVJens.Br.
271. 1.2) (jf. II. klemme I.4; nu 1. br.) om
(de krampagtige muskelsammentrækninger,
som ledsager) stivkrampe hos hesten (jf.I.
Klem 1.3 beg., Mundklemme/ I Begyn-
delsen af Klemme kommer Blinkehinden
frem over Øiet (o: hos hesten), naar Ho-
vedet løUes.Viborg.HY.28. MøllE.IlI.444.
jf. D&H.
2) (jf. II. klemme 2) overf. 2.1) knibe;
forlegenhed; vanskelig situation; ogs.
i videre anv.: nød; fare; især i forb. {'være,
komme osv.) i klemme, de, som skryde
og tale prægtigst om deres Velstand, ere
meest udi Klemme. Holb.Ep. IV. 145. da
Deisterne . . rose sig af en nøje Prøve,
meente hånd, at mand ei bedre kunde
sætte dem i Klemme end ved Geome-
triske Beviser. LTid. 1729. 63. Svensken
kunde (derved) indsluttes i Holsten, og
komme imellem tvende Magter i Klem-
me./Skn^'e.C/jrJF'.i^Ji. hvad .. om vi . .
tog ham selv lidt i Klemme, fordi han
har klemt os saa tiåt. Holst.EnTour til Ar-
meen.(1849).41. finde paa snilde Udveje af
en vanskelig Klemme . . give, som man
siger, en Sludder for en Sladder. JZan^e.
11.418. „Nød lærer nøgen Kvinde at spin-
de," men naar hun er ude af Klemmen,
spinder hun maaske slet ikke mere.Vilh
And.N .114. 2.2) (nu opfattet som overf, anv.
af bet. 4:) i forb. som lægge ^sætte, have
osv.) klemme ell. (nu kun) en klemme
paa en ell. (nu næppe br.) noget, udøve
et tryk ell. pres paa; lægge (et hindrende,
hemmende) baandpaa; nu især: ska ffe sig
(have osv.) midler til at tøjle ell. styre
(en fremfusende person olgn.). du lagde en
klemme (1871: et Trykj paa vore tender.
Fs.66.11(Chr.VI). *I (o: venetianerne) det
rasend' Hav og legger klemme paa. LTid.
1726.409. ved en vilkaarlig og tilbørlig
Straf (blev der) sat en Klemme paa den
Hoeragtige Slægt. Argus.l771.Nr.41.4. Jeg
forlanger just ikke stor Roes (derfor) . . min
Hovedhensigt var den, at have en Klem-
me paa Herren, en Bussemand, hvormed
jeg kunde true ham, naar jeg trængte til
Penge. Blich.(1920).IX.234. Værelserne ta-
ger de (o: de logerende), men Lejen be-
taler de ikke. De laaner bare Far et Par
Kroner — og saa er der ingen Klemme paa
dem (o : saa føler de sig ikke forpligtet over
541
Klemme
klemme
642
for ham).EBrand.HH.76. faa en klem-
me paa halen, se I. Hale 6.
3) (1. br. i rigsspr.) konkr., om snævert
sted, smal aahning olgn. (hvor man bli-
ver klemt, er i klemme). *Klemmen (o: spal-
ten i det kløvede træ) hannem kneb, hånd
vraalte som en ^t\md..ReynikeFosz.(1747).
69. *En Muus . . | Berøvet al sin Madlyst
blev I I Fældens frygtelige Klemme. Bein.
ND.193. *dem, som sad fast i Sneens ib
Klemme — | døde der nogen? Drac^m.
UD.49. II (1. br.) om snævring i terræn;
pas. Hæren var kommet i en Klemme.
D&H. II (nu næppe br.) smal aabning, der
fremkommer ved, at en dør staar paa klem
(jf. Dørklemme). *Da lød tilsidst en Stem-
me I Igiennem Dørrens Klemme. Bagges.
NblD.349. II (jf. Hundeklemme; dial.) smal
5ang ml. huse; smal gyde; (blind)gade.
Faludan.Møen.IL(1824).261. Feilb. Sjæll 20
Bond.l9.
4) hvad der kan klemme noget sammen;
især om redskab olgn., som anvendes til
at klemme noget (sammen) med, holde
noget fast ell. fæste noget med. Moth.K144.
ved en forborgen Klemmes Hielp (løftes)
den øverste Plade af ( Griffen feldt s ligsten).
CPRothe.MQ.II.281. *Samler nu de skilte
Dele (9: af kongekronen) I Bøile, Kugle,
Ring og Blad . . | Fæst med Traad dem 30
og med Klemmer. Recke.KS.16. Lysestum-
pen brændte i sin Klemme paa Væggen.
jyjens.FD.37. Til Afbarkningen bruges
ogsaa en Klemme af Rundjern . . hvis
Sidegrene er en god halv Tomme tykke.
Haandgern.170. Herrecykle ('me^ij Bagage-
bærer (Klemme). PolitiE.Kosterbl.''/Hl923.
2.sp.l. II (sj.) om hvad der p. gr. af sin vægt
anvendes som presse (til at ligge oven paa
noget), (bogen har) aldrig . . giort ham an- 40
den Nytte, end at ligge som Klemme paa
hans Kiøkkensedler. Rahb. Tilsk. 1 796. 709.
II (dagl.) om tøjklemme. Font.LP.II.17.
VortHj.IV3.239. ssLSi fortsatte han med i
Tavshed Resten af Aftenen at snitte Klem-
mer. CFMortens.SV.20. || (vet. ell. landbr.)
om redskab, der anvendes ved kastration af
handyr. Abildg.&Viborg.F.74. LandbO.III.
90. II (dial.) om ildklemme. Feilb. OrdbS.
(Sjælland , Fyn). \\ ^ d. s. s. Hylster (sp. 50
97P^«). KuskJens.Søm.183. \\ 0 redskab,
hvormed sadelmagere fastholder arbejdsstyk-
ket under syningen; syklemme. OrdbS. jf.
AarbLollF.'l92o.65. \\ (fagl.) om (klemme)-
skrue, som i et elektrisk anlæg forbinder led-
ningen og et dertil hørende apparat (som mo-
tor, maaler oZ^w. ;,//*. Klemme-kasse, -liste j.
OrdbS. II (nu næppe br.) om redskab til at
maale træstammers tykkelse med; kl up. Mil
TeknO. || (nu næppe br.; jf.: „Kjøkken- 60
sm.^ Levin.) om krebseklo, hummerklo.
Hans Næve . . lagde sin Hud af, som en
Hummer sin Klemme. Lægen.I.154. Har
man levnet nogle smaa afkogte Krebs,
piller man Klemmerne og Halerne for sig
selv. C Jacobsen.Ny Kogebog. ( 1857 ).147. jf. f:
*Da slog Kaninet ham paa Flaben med sin
Klemme (o: pote)^ \ At Blodet overrandt
hans Hage og hans Kind. Reynike Fosz.
(1747).382.
5) (foræld.) rigets store segl i middel-
alderen, som hængtes under vigtigere og mere
officielle, kongelige aktstykker (i modsætn. til
det mere private, kongelige sekret), og som
egl. fremstilledes v. hj. af en tang formet pi-esse
ell. lign., der klemtes sammen om vokset; især
i forb. rigens (sj. rigets. CPalM.0.320)
klemme. KrErsl.DM.64, JohsSteenstr.SD.
83.
6) (j(^^9- eZZ. vulg.) tykt (og mindre læk-
kert) stykke smørrebrød, (især om sam-
menlagte (egl.: sammenklemte? ell. mindende
om en (tøj)klemmes to led ell. flader?) styk-
ker smørrebrød, der medbringes til arbejds-
stedet). DSt.1918.59. *Syv Retter Mad, | Vin-
glas paa Rad — | Nej, lad mig faa mig en
klemme at gnaske. Bartrums.J Aalborg Ven-
streblad.^U1920.5.sp.2). et Par Klemmer
med Ost og Følse. NatTid.''^/iol923.Aft.2.
sp.4. jf.: her har du en Daler for de Mar-
garineklemmer, jeg harnydti CAlstrup.
Typer.(1920).o3. (han) spiser sine Smørre-
brødsklemmer i Kxi^éen. AarhusAmts-
tidende.^U1920.4.sp.6.
II. klemme, v. ['klæma] Høysg.AG.91.
præf. -te ell. f -ede (Ho\b.Hh.I 1.523. sa.JH.
11.415. Blich.(1833).l.lll. Hauch.II.347.
VSO. jf. MO.); part. -t [klæm't^] (Høysg.
AG.91) ell. t -et (Holb.AnkSO. jf. VSO.).
vbs. (1. br.) -ning (Fleischer.HB.306. Tode.
HM.l. Hannover. Tekn.90), jf. I. Klem, I.
Klemme, Klemmelse, Klemmeri, Klemsel.
{glda. klæme (Suso.139), sv. klåmma, no.
klemme; rimeligvis laant fra mnt. klem-
men; sml. ty. klemmen; jf. no. dial. klemba
samt beklumret; besl. m. II. klam)
1) udøve et stærkt tryk ell. pres paa
noget fra to ell. flere sider. 1.l) trykke;
presse; især: slutte, gribe ell. fatte
haardt om noget med haand, arm ell. lign.
griberedskab; knuge; kryste, (oftem.præd.
ell. adv., der angiver den tilstand, noget brin-
ges i ved at blive trykket osv.). Den som
havde givet (Sokrates) Giften . . klem-
mede hans Been, og spurdte, om han fø-
lede det. Holb.Hh. 11.523. 'Pigens Haand
fast i min holdt jeg klemt. Heib.Poet.VII.
353. *Sænkende sit Hoved stirrer (hesten)
vildt I Og klemmer sine Hove | I sælsom
Rædsel | Mod Jorden fast. JPJac.DU.131.
hatten blev klemt flad i klem ikke fluen
ihjel i billedl.: *Saa maa han (o: Torden-
skjold) sende . . | De bedste Skibe bort; |
Til ret at klemme Gothenborg | Er nu
hans Arm for kort. Recke.T.2 O . || i forb. m.
adv. ell. præp., der angiver bevægelsesretning :
bringe i en vis (trang, snæver ell. indesluttet)
stilling ell. (især:) føre i en vis retning ved
at trykke, presse (osv.) haardt. (om faste
forb. m. adv. og præp. se bet. S). Han klemte
Hesten tæt op til Muren. 7S0. klemme
proppen (ned) i flasken i refl.: klemme
648
klemme
klemme
544
sig op til (noget). S&B. (markedsgæsterne)
spændte fra overalt . . paa Kirkebakken
stod allerede Køretøj ved Køretøj, saa tæt,
at man daarligt kunde klemme sig igennem.
Børd.S.38. i forb. klemme vandet af
(øjnene paa) en, egl.: klemme en, saa han
græder derved; nu kun (1. br.) uegl: bringe
en til atgræde(afrørel8eo8v.);bevæge(S).
Moth.K143. FMøll.ESJ.180. (Henrik Ibsen)
har sat sig for at ville klemme "Vand af lo
Øjnene paa os saa godt som nogen Folke-
komedie-ForfsitteT.HBrix.(DagNyh.V4l922.
9.sp.l). II uden obj. ell. (1. br.) refl., om gribe-
redskab; oftest m. flg.præp. om: *Før klemte
jeg, saa Blodet flux sprang ud | Af Negle-
rødderne. Oehl.HJ.13. *Haanden fast | Sig
om Geværet Memmer. Holst. IV. 84. *(gra-
nens) Rod om nøgne Stene | Klemmer som
en Rovfuglklo. Kaalund. VG. 11. klemme
med en Tang. MO. Krebsen klemmer med 20
sin Klo. -DÆil. II (talespr.; 1. br.) reciprokt:
klemmes, klemme hinanden; trænges. Folk
puffes, knubbes, klemmes. NatTid.^^U1905.
M.Till.Nr.2.3.sp.2. || (dagl., næsten vulg.) om
erotisk handling: knuge ell. kryste (en
kvinde); ogs. (især i forb. sidde og klemme^
m. reciprok bet., om forelsket par. nu sad
han her i elektrisk Lys og drak Likør og
klemte en Baron esse.^sm.I.^^8. han skulde
jo helst kunne gaa og klemme alt, hvad 30
der kom i hans Nærhed af Kvindfolk.
AndNx.FD.38. f i videre anv.: have sam-
leje med. Moth.K143. 1.2) udsætte for
(et) haardt tryk ell. pres i et (for) snæ-
vert rum, en (for) smal aabning olgn.;
bringe i klemme. *I unge Møer, som
jer Legem plage saa, | Som klemmet,
snøret, ja til Døde piinet gaa. Holb.Faars.
260. *Vi har den Maade, | At klemme ham
blandt Skiolde. Oehl.P.271. *i smalle Skoe 40
de Foden klemme. FalM.lV. 112. D&H.
[I i talespr. især: uforsætlig komme ell.
bringe i klemme (navnlig: i døraabning
olgn.). faae sin Finger klemt imellem en
Bør. Høysg.S.285. MO. jeg har klemt mine
Fingre i Dørsprækken. D&H. || perf. part.
brugt som adj.: indeklemt, kun nu og da
steg et Suk, som fra et Bryst, der laa
klemt under et styrtet Hus. ThøgLars.Kvær-
nen.(1915).33. billedh: Der er noget rigt 50
ved Huset (o: det kgl. teater) i dets nu-
værende Skikkelse, men ogsaa noget klemt
og trangt som der, hvor mange Værdier
er pressede sammen. Eode.(BerlTid.^/6l922.
Aft.l.sp.l). 1.3) om klædningsstykke ell. (nu
især) fodtøj olgn., som sidder for stramt, er
for lille ell. snævert: trykke, (den) spen-
dende og klemmende Klæde-Dragt, som
i seenere Tider er bleven paafunden, især
om Halsen og Rofteine. Wiedewelt.T.16.60
Skoe, som ikke skal klemme mig som
nogle TommeskTVieT.Skuesp. VIII.319. Støv-
len klemmer mig. D&H. talem.: den ved
bedst, hvor skoen klemmer, som har den
paa, se Sko. 1.4) (i rigsspr. nu 1. br.) upers.
ell. m. subj., der betegner en sygelig ell. smerte-
lig legems- ell. sindstilstand: trykke; gøre
ondt; pine; smerte; spec. (især dial.) om
mavekneb, de Vinde, som enten støde op
eller klemme og trykke saa meget efter
saadanne Spiser. Tode.ST.II.69. Om Efter-
middagen klemte det ham i Maven. CB
Hallager. LF. 4. „Har De ondt, saa kom uden-
for." — „Udenfor? Nei, jeg kan nok paa-
tale min Ret, fordi det klemmer mig.**
PNJ0rg.BH.45. det klemmer . . for Bry-
stet. D&H. naar man var klemt, skulde
man tage en Malurt-Dram, saa gik det
over. Bregend.Thora.(1926).51. Feilb.
2) overf. 2.1) trænge ind paa ell. søge
at paavirke i en ell. anden hensigt; presse^
nøde (til noget); ogs.: bringe i forlegen-
hed ell. knibe for at udvirke noget; søge
at aftvinge (en noget). Jeg skal nok
klemme ham saa længe, indtil han be-
kiender. Holb.DB.1.2. *Saa længe I, kiere
Personer (o: prokuratorer), \ Kun skaane
vor fattige Kat, | Saa klemmer de rige
Påtronerl Bagges.tfngd.IL177. klem og dril
Du mig kun . . desmere haardnakket for-
fægter jeg min Sag. Grundtv. Snorre. III.
214. Det er hæsligt at ville klemme Folk,
som man ikke kan lide, paa Pengepun-
gen. HBrix.(DagNyh.yil922.18.sp.3). De
stod og klemte lidt endnu . . „Aa Fru S.,
tror De ikke, hvis De vilde hjælpe os at
bede Deres Mand om det, at han saa
vilde." KNordent.JL.II.67. \\ m. fig. præp.-
led angivende hensigten med ell. resultatet af
handlingen, klemme en til bekendelse.
Moth.K143. et muntert Forsøg paa at
klemme Statskassen for 200 Daler i For-
skud. HBrix.(Tihk.l920.II.126). Feilb. 2.2)
(nu 1. br.) bringe i betryk (for at over-
vinde, gøre det af med en); trænge, i
Fald Riget skulde blive haardt klemmet
af en fremmet Y\enåe.Holb.Anh.80. *Naar
. . Satan Hiertet klemmer, | Veed Loven
ingen Trøst. ^rors.i5 7. *hvorfor maa jeg
sørgende drage | af mine Avindsmænd
klemt? E Brand. S. 80. \\ (jf. bet. 1.4; sj.)
upers.: knibe (for en). *( „Danmarks Lys-
alf") Mente det i Grunden godt, | Kysste,
naar det klemte. Grundtv.PS.VII.479. ||
m. h. t. sindsstemning, følelse olgn.: ængste;
plage; knuge; tynge. *Naar Hiertet klem-
mes mest, da synger jeg og leer. Holb.
Mel. II. 2. *0 fremmede Glæde | Som
klemmer mit Brystl Ew.(1914).III.ll.
*Frygt for Mangel er den Plageaand, |
Der . . under Navn af gammel Gjæld ham
klemmer. PalM.IV.30. D&H.
3) i særlige forb. m. adv. (ell. præp.). 3.1)
klemme af. 1. m.tings-obj.: gøre løs ell.
fri (fra noget andet) ved at klemme (l.i
og 2). Moth.K143. Jeg klemte min Negl af
ved Laasen. VSO. han fik en finger klemt
af i maskinen \ f m. hensobj., uegl.: af-
tvinge, klemme Nogen en Bekiendelse af.
VSO. 2. m. person-obj.; dels (jf. af B. U)
f: gennemprygle; ogs. overf.: gennem-
hegle. *Hand (o: en bonde) klemte hannem
545
klemme
Klemmebrille
546
(o: bjørnen) af og var paa hannem gram.
BeynikeFo8z.(1747).73. Han klemte ham
dygtig af, da de disputeerte. VSO. dels
(jf. bet. 1.1 slutn.) f: have samleje med.
ÉeynikeFosz.(l?47).103. dels (nu næppe i
rigsspr.) m. flg. præp.-led i forb. som klem-
me en af med noget, presse ell. tvinge en
af med noget, glem nu ej at klem dem
(o: bønderne) af med deres Skatter. Cit.
1793.(AarbSkive.l933.86). Feilb. 3.2) klem-
me ind. 1. føre ell. bringe noget ind
(i et snævert rum, en smal aabning osv.)
ved at klemme (l.i). Moth. K 144. *jeg
klemmer Træpløkke ind i Leddene af
(hummernes) Sakse. JV Jens. Di. 88. refl.:
Jomfru Kofoeds kantede Skikkelse klemte
sig ind. CFMortens.SV.67. 2. (1. br.) gøre
smallere, tyndere ved at klemme (I.2)
ell. knibe. Moth.K144. bag Bjergene, hvor
Rhinen klemmes ind ligesom en Bæk.
Hauch.IV.22. 3.3) klemme inde, holde i
klemme (jf. indeklemme 1) || til bet. 1.2.
Moth.K143. da Vinden klemmedes inde
mellem Bjergene, rasede (snestormene) med
dobbelt Styrke. IIauch.II.347. Bliver et
Skib klemt inde i Skrueis . . bør man
straks gøre Fartøjerne 'kl&Te.Bardenfl.Søm.
1.268. II til bet. 2.2. (de to hære skulde) lukke
Vejen til for General Banner, og klemme
ham inde. Slange.ChrlV. 1013. 3.4) klem-
me ned, til bet. l.i. da Hjorten følte Kni-
ven, rejste han sig op, klemte Mads ned
mellem Takkerne, og hallo 1 Blich.(1920).
X.56. II (dagl.) uegl, m. h. t. mad. Karlen
og Drengen . . fik det halve af, hvad de
efiers kunde klemme ned, saa brat tog
Overraskelsen dem. NatTid.''''U1923.Sønd.
lO.sp.l. II overf., i videre anv.: formind-
ske; nedsætte, der vil . . næppe . . være
meget Haab om at faa Skatteprocenten
klemt ned næste Aar. NatTid.^Vi2l927.Aft.
5.8p.4. 3.5) klemmepaa, (til bet. 2\ dagl.)
overf.: trænge stærkt ind paa; gaa løs
paa; tage fat med iver (paa); hænge
i; ogs.: skynde sig med; dels m. umiddel-
bart flg. styrelse, dels (egl. ellipt.) abs. ell.
m. flg. yræp. med styrende betegnelsen for
enten midlet, redskabet ell. handlingen, ar-
bejdet, efterat jeg havde overtalet ham
til at flye Verten begge Pungene i For-
varing, klemmer jeg paa ham med Brende-
x\m. Holb.Tyb.lv .12. Enken var baade
ung og snøg; og hun friede til Jørgen.
Han sagde Nej . . Forældrene klemte
stærkt paa ham; men han vilde hverken
for lidt eller meget. Blich.(1920).XIX.202.
Lad os nu drikke og klemme paa Tønden.
Ing.PO.1.77. (de kæmpende) klemte nu paa
hinanden af alle Kræfter. FMøll. 1. 203.
Min Hensigt er at sige til Dem: Klem paa
Studiet. Bogan.lI.196. Lars var faldet i
Staver. Men pludselig klemte han løs paa
Harmonikaen. Stuck.iII.271. Børnene maa
klemme paa for ikke at blive til Sinker.
FlensbA.^li'il904.1.sp.3. Klem du bare paa
med dit Arbejd. ThøgLars.FB.109. Kom
da med, Drengl hvad måber du efter?
klem pål Kidde. AE. 1.109. Feilb. Esp.444.
OrdbS. (Falster). || (1. br.) med tings-subj.
Kulden klemte paa.-Bawd.(r.50^. 3.6) klem-
me sammen. 1. (jf. bet. 1(10^2); 1. br.)
presse, trykke haardt sammen. Moth.
K144. klemme . . Bogen sammen. VSO.
Vikingerne klemte deres Skjolde sammen,
saa de dannede et fast \BdYTiL.Hauch.V.138.
10 klemme Tænderne sammen. Larsen, ogs.
(dial): kryste. Esp.190. 2. (jf. bet. 2.i> f
m.flt.-subj.: gaaløspaa hinanden; slaas.
Moth.K144. Nu vil de til at klemme sam-
men. 7S0. 3.7) klemme til, (til bet.l.i)
m. h. t. dør, vindue, griberedskab (som klo,
tang) olgn.: lukke ell. knibe haardt (og
hurtigt) til ell. sammen, (muslingen) aab-
ner sine Skaller og klemmer dem igien
hastigen tU, naar en liden Krabbe . .
20 gaaer der ind. LTid.1738.603. Man behø-
ver kun at putte mig Fingeren i Munden
for at faae at see om jeg klemmer til eller
ei. BiehlDQ.IV.20. Klem til med Tangen.
VSO. klemme enDørtiLlfO. 3.8) klem-
me ud, tvinge ud ell. frem ved at klemme
(l.i). klemme brodden ud (af et bistik) I
overf.: Jeg skal nok klemme Sandheden
udaf ham. VSO. man kunde ikke klemme
et Ord ud af ham. D&H. i Kampaarene,
30 mellem 1830 og 1840 . . er (H. C. Andersen)
ikke kristen; det er forgæves at prøve at
klemme lidt Positivt ud af spredte Ytrin-
ger i hans Bøger fra denne Tid. Ruboiv.
HCA.89.
III. klemme, v. [>klæma] {til 1. Klem-
me 4; talespr., l.br.) hænge (vasketøj) op
V. hj. af (tøj)klemmer. Skjorter klem-
mes op forneden i Bagbredden, som slaas
lidt over Snoren og Forbredden vendt
40 mod Vindsiden. Husmoderen.1926.183.
Klemme-, i ssgr. 1. af I. Klemme 4 (se
-kasse, -liste j og 5 (se -brev 1^. 2. (jf. Klem-)
af n. klemme; foruden de ndf. medtagne kan
(til II. klemme l.ij eksempelvis nævnes Klem-
me-indretning, -jærn, -redskab, -ring, -tang.
-brev, et. 1) [1.5] (hist.) om de kongelige
aabne breve, som Christian III udstedte 9. maj
1555 angaaende forbedringer i præsternes
løn (ved sammenlægning af præsteembeder),
50 og som var beseglet med rigens klemme.
Hofman. Fundationer. VIII. (1 762). 549. Fr
Hamm.Adel.I.179. Trap.^II.404. 2) [II.2.i]
2.1) (nu næppe br.) rykkerbrev (angaaende
betaling af gæld). VSO. („i juridiske Acter").
2.2) \ brev, som indeholder overtalelser, trus-
ler olgn.; truselsbrev. aldrig (har) nogen
navnkundig Ridder fra Vester-Leden Ka-
stet sig saaledes . . i Støvet . . for den
Byzantinske Sultan, som den stolte Boe-
60 mund, efter det meer end alenlange „Klem-
me-Brev", Prindsessen . . meddeler os.
Grundtv.HV.II.477. -brille, en. (sj.Kltm-,
SHeegaard.FG.322). [H.l.i] (1. br.) især i
flt., om stangløse briller, som klemmes fast
om næsen; næseklemmer; pincenez; lorgnet
(jf. -lorgnet/ en ung Dame med Klemme-
X. Rentrykt«/* 1928
85
547
Klemmefold
klemte
548
briller. Bille. Italien. 1. 25. BagNyh.'^'/^lOlS.
Till.2.8p.3. -fold, en. [II.l] (fa^l) især i
flt, om folder, læg (i plissé), som ikke lægges
i samme retning, men skiftevis til den ene
og til den anden side. OpfB.^ VIII. 462.
-hagre, en. se Klemhage. -hæste, en.
[II.l.i] (sj.) hægte, som fæstes ved et tryk;
trykhægte; tryklaas. jeg stod og tumlede
med nogle underlige Kiemmehægter, der
ikke vilde gribe Ut. E Gad. (KvBl.^^/e 1911.
l.sp.4). -hærke, en. se Klemhærke.
-kasse, en. [1.4] (fagl.) isolerende dække
over spændingsførende klemme( skrue )r (jf.
-liste;. SaU VI.883. -liste, en. [1.4] (fagl.)
liste, der anvendes som dække over elektriske
ledninger og klemme( skrue )r i elektriske an-
læg (jf -kasse;. Telegr Tele f. 192. FolitiE.
KosterU.^V4l923.2.sp.2. jf: Kl emme sik-
ring sliste.Te^rTeZe/'.iSS. -lorg^net, en.
[II.1.1] (sj.; jf. -brille;, (han) havde faaet
Klemmeiorgnetten paa Næsen. Bergs.PF.
343.
Klemmelse, en. flt. (sj.) -r. {ænyd.
d.s. (BThott.Seneca.III.(1658).103); 1. br.
uden for dial., jf: „endnu i Talespr."
Levin.) vbs. til II. klemme (jf. 1. Klem osv.);
især: kvalme; ogs. om smerter ell. oppustet-
hed i underlivet; kolik (jf. Klemsel 2);
overf.: beklemthed; ængstelse (jf. Be-
klemmelse, Hjerteklemmelse, Klemsel 2).
Moth.K145. *Har du set mig kold, | Hvor
du og fler fik Klemmelser af Heåe.Grundtv.
PS.IV.398. Der er Noget, som løfter over
Skuffelse og Hjertesorg, over Klemmelse
og Kval. BSchmidt.NH.138. Har du Klem-
melse, min Pige? Trykken for Hj ærtekulen
og let til ØjeTLYSinået? Pont.UE.53. De
Radikale og Socialdemokraterne har gaaet
med Klemmelse, siden Ministeriets Af-
gørelse i Valutaspørgsmaalet. Svendborg
Avis.^^liil920.2.sp.3. Pandekager faar jeg
Klemmelser af. PoV^hl925.8.sp.4. Feilb.
Esp.133. Or db S. (Lolland, Fyn, Taasinge).
Klemme-lus, en. [II.I.2] (talespr., især
dial.) lille, blaasort plet paa huden af en
legemsdel, der har været i klemme. OrdbS.
( S jæll.,Loll.-F aister), -patron, en. [II.l.i]
(ogs. Klem-. TeknMarO.135). 0 patron (i
drejebænk olgn.), som v. hj. af en skydering
ell. lign. kan klemmes fast om den genstand,
der skal anbringes deri. OpfB. * VII. 365.
Larsen.
Klemmer, en. 07. ty. klemmer; til
n. klemme I.1; fagl.) person (jf. Hjerte-
klemmer; ell. ting, der klemmer; spec. (kurv.)
om tanglignende redskab, som anvendes ved
afbarkningen af kviste. OpfB.^VII. 389.
Klemmeri, et. vbs. til II. klemme; især
(jarg. ell. vulg.) til II. klemme l.i slutn.
Han slog pludselig sine Arme om hende
og kyssede hende paa Munden. „ Aa nej 1"
sagde hun, „jeg kan ikke godt med dette
Klemmeri og disse Trykkys.« JakKnu.
G.281.
Klemme-sikring^s-liste, en. se u.
Klemmeliste. -skrne, en. se Klemskrue.
Klemp, en. se I. Klimp.
Klem-patron, en. se Klemmepatron.
klempe, v. se III. klimpe.
klempet, adj. se klimpet.
klempre, v. se klimpre.
klemre, v. se klimre.
Klemsel, en. ['klæm's(8)l] {vbs. til
II. klemme; j*/". Klemm''else) 1) (l.br.) til
II. klemme l.i og 2: det at blive klemt,
10 trykket, trængt osv.; ogs. mere konkr., om
trængsel af mennesker. Puf, Stød og Klem-
sel. i^ZJss. Z7.59. der ('er; saa varmt mellem
alle de Mennesker, og man kommer i saadan
en Klemsel, at man faar sine Cigarer øde-
lagt Dag Nyh.^^/Bl92 2.3. 8p.2. 2) (især dial.)
til II. klemme 1.4: d. s. s. Klemmelse (jf.
Hjerteklemselj. *Caffe . . volder ham Klem-
sel om Hiertet. Riber. 1 1.51. Naar man før-
ste Gang befinder sig paa fremmed Jord,
20 overfaldes man . . af en uvilkaarlig Klem-
sel. BSchmidt.SS.133. MDL. (hun) havde
klaget over voldsomme Hovedsmerter og
Klemsel inde i Brystet. Pont.BH.99. han
(var) altid . . i en skrækkelig Klemsel,
fordi det ikke var ham muligt at faa en
eneste af Sognets Piger til at hænge ved.
Bregend.FT.16. En uhyggelig Klemsel
lagde sig over hans Bryst: Var han gaaet
for viåt?Buchh.GS.90. Feilb. OrdbS. (sjæll).
^pjf. (sj.): alt hvad også de (o: blomsterne
om vinteren) havde døjet af Kuld og Klem-
sel. Rørd.LB.315.
Klem -skrue, en. (1. br. Klemme-.
LandmB.II.461. jf VSO. MO. D&B.). (til
II. klemme I.1; 0 lille metalredskab til at
fatte om noget ell. holde noget fast v. hj. af
en deri anbragt skrue, om Klemskruen
(o: i en kikkert) skulde springe, eller ei
være fast nok t\)ik\em.t. KSelskifyeSkr.III.
^ 103. Værkt.55. Scheller.MarO. -spejl, et.
(til II. klemme l.i; ^, foræld.) 8pejl(stykke
træ ell. karton), som anbragtes oven paa
(kanon)kuglen for at udfylde spillerummet
i sjælen. MilTeknO.
i. Klemt, et. [klæm'cZ] (sj. Klimt. CDan-
gaard.Frisind.(1906'').ix). flt.d.s. (tilMemte;
i rigsspr. især GJ) rungende, klingende
lyd, som fremkommer ved, at der klem-
tes (med klokke olgn.). *Kimen sig blanded
50 med Klemt. Grundtv.PS.V.225. „De (o:
fjenderne) komme I" lød det frygteligt,
som Stormklokkens Klemt fra Taarnet.
Blich.(1920).XI.66. (han) giver, med
Klemt af sin Klokke, Tegn til Sangerne.
Jørg.JF.II.146. jf. Klokkeklemt samt:
Bjældeklemtet kom igen . . og oppe
ved Alteret sank Præsten i Knæ. sa. VF.17.
II (sj-) i videre anv., om lign. lyd fra anden
lydgiver. *jeg hørte Toner, der i Natten
60 svirred: | et Klimt som af Krystal, der
kælent klirred. CDangaard.Frisind.(1906).
IX. Græsfrøerne laa og gav Klemt paa
Klemt fra sig. Fleuron.Grum.(1919).114.
II. Klemt, sitbst. i forb. paa klemt,
se I. Klem 2.
klemte, v. ['klæmda] (nu sj. skrevet
i
549
Klemteri
Klenodie
560
klinte. vAph.(l 764). Søiberg.L.180. jf. Feilb.).
-ede. vbs. -ning (Prahl.ST.III.56. Grundtv.
PS.VI.44. SaVXIV.151), jf. I. Klemt, Klem-
ten, {glda. klæmpte, sv. klåmta, fsv. klæmp-
ta; vist til fsv. klemp, klokkeknebel, besl. m.
ell. sa. ord som Klæp; i rigsspr. især CP)
slaa langsomme, afmaalte slag med
{klokke)knebelen mod (den stillestaaende)
(kirke) klokke (tidligere især : som signal til
sammenkaldelse p. gr. af overhængende fare,
ildebrand olgn.). *I)u burde klemte meget
mere stærkt | I denne frygtelige Ilde-
brand. Hei6.Poe#.J.469. det vilde jo være
uforsvarligt at lade være at klemte, saa
længe det brænder. Kierk.XIV.58. især i
forb. klemte med ell. (sj.) paa (Prahl.
ST.III.56) ell. t i (Blich.(1920).X.28)
klokke(r). saasnart (vægterne) saae Fien-
den bevæge sig, advarede (de) strax Bor-
ferne derom, i det de klemte med Klok-
erne. Eolb.DR.III.358. Taarnvægterne
skal strax, naar Ild opkommer . . klemte
i Slag med Stormklokken. Forordn.^^hl 799.
§59. Efter Raadslagningen . . blev Bøn-
derne . . samlede ved Klemten med Kir-
kernes Klokker. Bornh. Samlinger. XIV.
(1922). 6. II om (kirke) klokke: gentagne
give en rungende lyd fra sig
ved, at der bliver slaaet paa den (med kne-
belen). Søysq.S.31. Klokkerne klemte for
Skorsteens-tld. Forordn. 'Vi 1 799. §64. en
klemtende, elektrisk Sporvogn. AKohl.MP.
1. 111. II upers.: det klemter ell. der
klemtes (Eeib.Poet.1.467. HCAnd.X,247.
TroelsL.II.89). Det klemter, der maae
være Ildløs. VSO. *Det klemter støt i Taar-
nets Top, | Sprøiterne kommer i fuld Gal-
loip. ABecke.112. D&H. \\ (1. br.) i forb. som
klemte alarm, brand, ved klemtning
slaa alarm, melde, at der er ildebrand (jf.
Brandklemten^; ogs. upers. *Tidt vaagner
jeg om Natten, og troer, det klemter Brand.
Winth.V 1.261. (Ruts kirke) laa for nær
ved Hammershus til, at her turde klem-
tes Alarm. Bornh.Samlinger.XIV.(1922). 6.
II i videre anv., om frembringelse af klin-
gende lyd. *Kaptajnen havde klemtet |
Med Kniven paa sit fulde GlsLS.Bøgh.D.I.
96. (jy.:) hstn (hørte) en Harmonika klimte
og satte sig op. Straks efter begyndte
En at spille. Søiberg.L.180. jf. Feilb. (u. 2.
klimpe/ || (1. br.) billedl: raabe alarm,
„vagt i gevær". *Vi vaaged, da Vægterne
svigted ; | vi klemted, saasnart vi saa' Ild.
Ploug. II. 207. *Der lær' man nemlig —
dog hvorfor vel klemte | for højt om sligt.
Drachm.DJ.1.30. Klemteri, et. (nedsæt.)
vbs. til klemte. Vore Sporvogne plejer
ikke at have saa travlt, at det nervepir-
rende Klemteri, som mange Vognstyrere
. . ynder, synes fornødent. NatTid}'^l\1928.
M.l.sp.2.
Klenodie, et ell. f en ( Holb.Usynl.II.
5.III.3. LTid.1725.165.1752.138). [kle'no?-
dia, ogs. kle'no'åia] Høysg.AQ.40. fogs. (i
bet. 1 og 2" nu kun arkais.) Klenod, et ell.
t en (KofodA.(KSelskSkr.VI.59)). [kle'no.'a,
ogs. -'no'(i] (tidligere ogs. m. tryk paa første
stavelse, jf.: *Laag, sande Klenodhvælving I
som jeg hæver. Bagges.III.2). LTid.1733.
36. Ing.EF.VI.90. Winth.HF.204. Recke.
LD.133. Hoffmann. SV. 54; hertil flt. -er:
Ing.EF.III.160.VI.121. — f Klenodi, et
(Moth.K146. Holb.Mel.1.6) ell. en (Holb.
Mel.1.6)). flt. -r ell. f d. s. ( Slang e.ChrlV.
10 452). {ænyd. klenod(ie), glda. kle(y)nod,
kleynet, klænnæt, sv. klenod; fra mnt.
kle(i)node, mht. kleinot nifl. former (ty.
kleinod, /?<. kleinodien^; afl. af klejn; jf.
Klejne || om en ældre og hjemlig betegnelse
se I. Gørsom)
1) d mindre, kostbar genstand af
guld olgn. (besat med ædelstene, perler osv.);
især: kostbart smykke, denne Ring er
det ypperste Klenodie jeg haver. Solb.
20 TJsynl.II.4. Blandt disse Klenodier var
ogsaa den formentlige Viisdomssten. /w^.
EF.VI.37. Paa Palsgaard siges et Kle-
nodie at opbevares, nemlig et Smykke i
Form af et Kors, besat med Ædelstene
og Perler. Thiele.I.316. en Krans af Per-
ler og Ædelstene med et Klenodie i ved-
hængt Guldkæde. TroelsL.XI.116. Aarb.
i9^i .545. II rigets klenodier, (nu næppe
br.) om de kostbare smykker og symbolske
30 genstande (krone, scepter, æble osv.), som en
regent bærer ved tronbestigelsen ell. andre
højtidelige lejligheder; rigsklenodier ; kron-
regalier. Slange.ChrIV.96. hånd . . bar det
eene af Rigets Klenodie, nemligen Eblet,
for Kongen, da hånd blef kronet, smst.452.
2) CP i videre anv., om hvad der er kost-
bart ell. dyrebart for en; kostbarhed;
skat. *Danmark eier et større Klenod (o:
Dannebrog) . . | Det vidner om Himlen,
hvorfra det er faldet. Ing. DM.97. de var
. . de fineste, mest dameagtige Handsker,
hun endnu havde ejet, hvad der ligeledes
gjorde dem til lidt af et Klenodie for
hende. Pont.LP.VII.141. (bogen) er et af
den danske Bogverdens Klenodier. JVJens.
JL.87. II (især relig.) om kostbar beløn-
ning; pris. Lader ingen tage Klenodiet
(1907: Sejrsprisen; fra Eder. Col.2.18. Salm
Hj.552.3. Moth.K146. (vi skal) stunde
50 mod det Tilkommende, række efter Kle-
nodiet, og aldrig oversee Kalken: den
sidste, bittre Kalk. Grundtv. Udv. IV. 43 9.
II om person (især: kvinde ell. barn), som
man sætter stor pris paa, som er en kær.
Kong Priapus, hvis Søn har skildt Itha-
cien med det dyrebareste Klenodie, jeg
meener den skiønne Helene. Holb. Ul.1.6.
en sand Ven er et kostbart Klenodie.
HHans.PD.223. *(hun) sidder med sin
60 spæde lille, | sit Klenodie i ArmenlSoi-
stein.D.^57. || om værdifuld egenskab, evne
olgn. Sundheden er det kostbareste Kle-
nodie man har i Verden. Holb. Pants.I 1.8.
Fornuften (er) Himlens Gave og vor yp-
Eerste Klenodie. Suhm.I.290. 'Det Ydmyg-
eds Klenod | Hvormed blodsottig Kvinde |
35'
651
kleiiodiea£:ti|s:
klerikal
552
For Frelsens Herre stod. Ing.RSE.VILlSO.
spec. om kvindelig kyskhed : (min kone havde)
af lutter Eaerlighed til mig . . opoffret
det kiereste Klenodie, hun havde, og be-
drevet, nok sagt, med Lieutnanten.Holb.
QW.Ll. Ruge.FT.333.
3) (især herald.) d. s. s. Hjælmtegn (jf.
Halsklenodie;. SaUXI.290. jf.: (kastespy-
det) ramte Fjæren i Hertugens Hjelm og
borttog hans Hjelmklenod. Ing.EM.III.
218. Becke.LD.133.
klenodie-agtig;, adj. [1] spec. i forb.
klenodieagtigt bind, (fagl.) om mid-
delalderligt, til kirkelig brug bestemt (bog)-
bind, belagt med guld, sølv ell. elfenben, ofte
med indlagte ædelsten og perler; alterbind.
SvBahl. Ordbog f. Bogsamlere. (1919). 59. O
-skrin, et. [1] vAph.(1764). VSO.
Klep ofl. se Klæp osv.
Klep-Iiekleri, et. se KJiphøkleri.
Kleppert, en. ['klæbartZ] (nu næppe
br. Klepper. Gram.Nucleus.844. JBaden.Ho-
ratius.1.447. jf. VSO. MO. hertil flt. d. s.
(VSO.) ell.-e (JBaden.Horatius.1.447. VSO.).
t Klippert. KomGrønneg. V.115. vAph.(1764).
351. Bagges.I.61. jf.Moth.K146. hertil flt. -e
(Beiser:i.517. 11.254) ell. -er (Bagges.I.61)).
flt. -er. {ænyd. glda. klepper (Katk.II.533);
sml. mnt., ty. klepper; jf. I. Klapper 2;
m. h. t. formen Klip pert,//". æw?/d. klipper,
SV. klippare ; sml. ogs. isl. klepphestur samt
eng. clipper; oprindelse usikker, jf.DSt.l926.
88/f.) \) (især landbr.) under sætsig , stærk
(og hurtigtløbende) (ride) hest. Moth.K146.
en Neger, som ved Stranden kunde ind-
hente og overløbe den beste Klippert.
Reiser .111. 509. (hans) Bæster skal sælges.
Jeg vil see til om der er en stærk Klep-
pert derimellem. Rahb.(Skuesp.XII.297).
Viborg. HY. 165. Winth.HF.198. en Vogn,
hvis magre Klepperter foer afsted med
ham i Gsilop.Holst.III.97. han gaar forbi
de bedste Heste og vælger en uanselig
Kleppert. 77e^.JS.^75. MøllH.III.444. Ordb
S. (fynsk), billedl: Winth.VIII.52. Man op-
dager hos sig selv et eller andet aristo-
kratisk Talent . . Dette Talent gjør man
. . ikke til en Planke, hvorpaa man red-
der sig gjennem Livet, men til en Vinge,
paa hvilken man svinger sig over Ver-
den; man gjør det ikke til en Arbeids-
kleppert, men til en Paradeur. Kierk.II.
260. II (jy.) i videre anv., om dyr i al olm.,
som er velholdt, stort ell. fedt. Vrin-
skeren var en mægtig Kleppert af den
røde, jyske RsLce.Aakj.SV.VllLSS. Feilb.
11.202. 2) (talespr., især dial.) person (især
barn ell. halvvoksen karl), som er særlig stor
ell. (tyk og) kraftig; „tamp"; ogs. som
skældsord. Moth.K146. *Tre sorte Mester-
lectianer | (Forslagne Klipperter, Slaglo-
smner). Bagges.I.61. Hvor kunde jeg troe
andet, end at G. var en lille pedantisk
Mand . . og saa er det en lang tør Klep-
pert. CLStrøm.U.60. Din lange Kleppert I
skældte Hanne . . — hva' driver Du her-
inde etter hele Dagen. Wied.BS.130. *Her
mødtes Børn af Egnens Standspersoner . . |
robuste Klepperter med Drengemæle, | og
Søstre, store knoppende F æoner. JV Jens.
VL.119. Købmanden var en fedladen, svær-
hovedet Yilei^peii. EErichs.N .121. en stor
Klæppert paa en 11-12 Azi.Ualleby.166.
Feilb.II.202. OrdbS. (Fyn, Loll- Falder,
10 Kleptoman, en. [klæbto'ma'n] flt. -er.
(<tZ Kleptomani; især med.) person, som li-
der af kleptomani. Aller.III.175. JakKnu.
Jy.I.118. FoUyil928.Sønd.5.sp.3. Klep-
tomani, en. [klæbtoma'ni-'] (ty. klepto-
manie, eng. kleptomania; nydann. til gr.
kléptein, stjæle, og Mani; især med.) syge-
lig tilbøjelighed til at stjæle. Meyer!*
(1878). JakKnu.Jy.I.118. Panum.390.
Kleresi, et ell. (sj.) en (Drachm.UD.
20 94). [klera'si-'] (-^ Klerisi, (alm. skrevet:)
Clerici. ° DL. 1—1—1. Pflug.DP.200. Extr
ReUyil722. Høysg.AG.40. Leth.(1800).18.
Baden.JurO.1.88. (sj.; gengivende vulg. ud-
tale:) Klirresi. Wied.LE:.34). {jf. mnt. cle-
resye, ty. klerisei, eng. elerisy; af mlat.
clericia, til mlat. clericus, se Klerk) 1) ©
oftest i best. anv. og især om udenl. (katol-
ske) forhold: præsteskab ell. gejstlighed
inden for et vist omraade (en by, et land
20 osv.); nu især (nedsæt.) m. henblik paa gejst-
ligt partivæsen, overgreb osv. (jf. Klerke-
skab j. Kongen haver og eene Høyeste
Magt over ald Cleiiciet DL.l— 1—1. her
(i Stockholm) ere ingen lærde folck; Cle-
riciet bekymrer sig og lidet om lærdom.
JacBircherod.R.59. det højere katolske
Kleresi. Brande8.XIV.95. Eørup.I.208. De
ny Barokkirker . . skal kunne omfatte en
stor Menighed og et stort Kleresi. VVed.
40 B.59. II især (jf. bet. 2) i forb. m. adj. hel.
*du Guds Kirke raader frit | . . traads ald
heele Clericiet | Traads Bisper, Provster,
FræsteT.Cit.beg.afl8.aarh.(Thott4''1525.281).
Vorherre har været med ham . . trods
Erkebisp og Pavst og hele Kieresiet. Jw^.
KE.I.116. 2) (især O ; nedsæt.) overf. : sam-
ling af personer, som hører til samme stand,
familie, klike osv.; slæng; især i forb. hele
kieresiet. *De Paver, Keisere, hvis hele
50 Cleresie | Man for det meeste burde hænge, |
Har boet deri (o: i Rom). Bagges. ComF.
(1807). II. 159. Naar De siger et eneste
Ord derom, saa faaer De min Moder, min
Søster og hele Cleresiet paa Nakken. Hrz.
XIV. 69. hvem vil forbyde Dem det?— Det
vil s'gu Bladene og hele deres Kleresi.
Schand.TF.II.221. han gav satan og hans
oldemoer og hele det sataniske kleresi i
det lLr2im.Ejortø.F.52. OrdbS. (sjæll). \\ (sj.)
60 om samling af sammenhørende ting: hele
pibetøjet; det hele. *Gaard og Gods og
hele Cleresiet | Var hans. PalM.AdamM.
11.168. CP klerikal, adj. [kleri'ka-'i] (ty.
d. s.; af nylat. clericalis, til mlat. clerus,
præsteskab, gr. kléros, se Klerk) som hører
til, er særegen for præsiestanden, gejstlig-
553
Klerisi
Kleve
554
heden; især om fremmede (katolske) forhold:
(partisk) kirkeligsindet. JBaden.FrO.II.
26. Disse clericale Forsigtighedsregler
have dog ikke forhindret, at Descartes's
Philosophie hurtigt udbredte sig. Brøchner.
Fhilosophiensmst.II.(1874).78. det Brev for
at tilraade Skilsuiisse . . der faldt som en
Brandfakkel midt ind i den clericale (Bran-
des.IV.104: kirkelige; heir. Brandes.E. 142.
Biskoppen sidder som Lærling ved An-
tikens Fødder, men han fortolker og be-
nytter den i kristelig og endog klerikal
Aand. VVed.B.233, Klerisi, et. se Kle-
resi. CO Klerk, en. [klBr^] flt. -e ell. (nu
næppe br.) -er (Suhm.liist.IIl.746. Oehl.
EA.331. Ing.BSE.VI.209. Ploug.1.292.
0Mads.VV.124). (æda. klærk, sv. og no.
klerk, oldn. klerkr; gennem oeng. cler(i)c,
mnt. klerk fra mlat. clericus, af gr. (adj.)
klérikos, til gr. kléros, egl: lod; jf. Kle-
resi, klerikal) 1) især om middelalderlige
forhold: person, som hører til den ka-
tolske kirkes præsteskab (i modsætn. til
Lægmand;,* ogs. (poet., sjældnere) i al alm.:
gejstlig person; præst. Kingo.126. Hvor
mangen en lærd Klerk sidder ikke om-
kring i Provintzerne, der hidindtil har
været nødsaget at nedgrave sit Pund.
LTid.1754.205. (bibelen har) ladet sig me-
get taalmodig misbruge af Paver og Klerke.
Grundtv. Udv. V.424. *Han messed som Kler-
ken. Ing.RSE.VIII.289. *Disse, hvis Hove-
der ei Haar beklæde, | Var Klerke før.
Paver og Cardinaler. CKMolb.Dante.I.41.
TroelsL.Xiy.13. || ogs. (foræld.) i videre anv.
om boglærd (studeret) person ell. (jf. bet. 2)
om (gejstlig) person, der gjorde tjeneste som
skriver ell. sekretær hos en fyrste, i et kan-
celli olgn. SaVXIII.489. 2) {efter eng. clerk i
sa.bet.;sj.) kontorist; skriver; handels-
betjent. *Klerken sidder ved Bog og tæl-
ler,! Tallene suser i Børsens Sule. Bode.D.
17. hertil vist ogs.: *Klerken raaber i Manil-
las Rønner: | „Danmark er et lidet, fattigt
Landl" | Det forsikre Javas rige Sønner, |
Selv Batavias skrantne Kræmmer støn-
ner: I „Danmark er et lidet, fattigt Landl"
PMøll.1.97. Klerke-, i ssgr. til Klerk (1).
-due, en. (sj.) pavedue. Larsen, klerke-
lig, adj. [iklrøali] (jf. klerket; sj.) adj.
tilKleTk 1. Ved Hakon Hakonsens nor-
ske Kongehof begyndte fransk Ridder-
væsen, franske Romaner og klærk elige
Legender at florere. VVed.II.86. sa.BB.36.
t Klerke-skab, et. d. s. s. Kleresi 1.
Konge, og Adel, og Klerkeskab. Sa^ft.
Fort. 1. 351. Mynst.Levnet.122. \ kler-
ket, adj. ['klBr^fa^] (til Klerk 1; nedsæt.)
præstelig (jf. Merkelig;. *han (o: en ung
teolog) var jo noget Iderket. Marton.HB.
154.
kletre, v. se klatre.
Kiev, en. (ogs. Klæv. Slange.ChrIV.314.
Mali SgH. 157. CFrim.AS.52. — nu især
bornh. Kleve, Klæve. Slange.ChrIV.314. Esp.
177. jf. Esbjærg Kleve. Trap.'' VIIL436. —
dial. Kløv. Rahb.NF.ILl29. AndNx.BN .112 .
Feilb. K\øve.IslKy8t.69. jf.Feilb.)4t.-tr(For-
ordn}Vnl792.§ll. MO.) ell. -e (Slange.Chr
IV.314. jf.Feilb.). (ænyd. kløff (HMogens.,
angivet som no.; som stednavn: JySaml.4R.
1.120. Klyff, Km. Trap.^VIIL455.IX.335),
SV. dial. klev, no. kleiv, klev, kløyv, oldn.
kleif,J/'.en5'.cle(e)ve; besl. m. Klippe, klyve;
jf. klevet; uden for sted- ell. marknavne
10 især om bornh. samt sv. og no. forhold) stejl
ell. brat skrænt ell. bakkeskraaning;
ogs.: (stejl, dyb) kløft. Han . . formaaede
dem til at ! . lægge sig med ham i en
Klæv ved Siden af den alfare Vei, for at
paapasse Fienåen. Mall.SgH.157. Rækværk
i Kiever og B8Lkkeheld.Forordn.^Viil792.
§11. en grøn Kløve eller smal Dal mel-
lem de bratte Fielåe. IslKyst.69. Ploug.
11.31. *Klipper . . levned ilikun | gjennem
20 kleven . . en bugtet bjergsti. Rosenb. Sjæ-
lenes 0.(187 5)37. dybt nede mellem de
skarpe Sten paa Bunden af en Klev.And
Nx.PE.II.63. Hist og her er det stejle
Kystbryn (paa Bornholm) gennembrudt af
en Kløv, der med bratte Sider og jævnt
stigende Bund fører fra Havstokken op
til det Indre. sa.BN.112. jf.: en Bier g-
klæ ve eller Kløft, Kringelen 'kalåetSlange.
ChrIV.314. han kom til en Fieldkløv,
30 og den Kløv gik tvert igiennem. Rahb.
NF.I1.129.' II især (som sidste led) i sted-
ell. marknavne, se Feilb. II. 205. Esp. 177.
Gener alstabensKort 1:160000. 1. ( 1914). reg. 33.
Esbjærg Købstad ligger . . paa de skraa-
nende Sider af en Bakkeskrænt („Esbjærg
Kleve"). Trap. ''VIII. 436. (Emmerlev sogn)
staar ud mod Havet med Kleven, der
naar en Højde af 13 m.smst.IX.334. om
en rende i havet: Langs W.- Kysten af
40 Skovland (o: paa Ærø) gaar en Rende,
Kløven, SE. paa til ud for Ommel By.
DendanskeLods.(1919).631.
I. Kleve, en. se Klev.
II. Kleve, en. (ogs. Klæve. Holb.Berg.
234. CFrim.AS.52. — dial. Kløve. Moth.
K184. Langebek.Lex.K182c. Hubertz.Ærø.
(1834). 249. MDL. HistTidsskr.6R.VL346.
jf. VSO. Feilb.). flt. -r (Holb.Berg. 2 34. VSO.
MDL.). (glda. kløue, æda. clæuæ, no. kleve,
50 oldn. klefi ; gennem oeng. cleof a af lat. cli-
banus, ^r. klibanos, bagerovn; dial.) min-
dre kammer (bag opholds- ell. storstuen)
til forsk. brug. Oven til ere (gaardene) 2.
til 3. Lofte høye, og deelte udi Stuer og
Sove-Kammere, som de kalde Klæver.
Holb.Berg.234. Kløv, det inderste Kam-
mer. KSelskSkr.I.75(sdjy.). TroelsL.IL21.33.
IngvBond. Udv. Romaner. II. (1902). 76. RMej-
borg.Nord.Bøndergaarde.I.(1892).122f. Feilb.
60 II om karlekammer. Gaae ind i Kløven
og tal til Drengen. Langebek. Lex. K182c.
\\om spisekammer (Moth.K184) ell. bryg-
gers. Hubertz.Ærø.(1834).249. I Ølkam-
meret (o: i en gaard paa Taasinge) eller
„Kleven** staar Saltkarret . . og Øltøn-
derne m. m.AarbTurist.1925.61. NKlein.
566
kleve
Klient
556
TreFortællingerfraÆrø ogAl8.(1927)A4. her-
til Kleve-kone (OrdbS.( Marstal), if. no. dial.
klevekona;, -tøs fKløvetøs. VSO.IILK169),
om kone ell. pige, der hjælper til ved et gilde.
III. kleve, V. se klæbe.
Kiever, en. se Kløver (og Klørj.
t klevet, adj. {no. dial. kleivut; til
Kiev) fuld af skrænter ell.kløfter. Lan-
det der er meget kleved, eller fuld af
stelle og bratte Stæder. Suhm.Hi8t.II. 5 97.
Klevre, en. se Klæbber.
Klevsfe), en, et. se Klavse.
Kli, et. se Klid.
Kliché, en. [kliije] best. f. klicheen
[kli'Je.'an] flt. kliche°er [kliije-'ar] {fra fr.
cUché, til clicher, tage aftryk, sideform til
cliquer, smælde, se Klike) 1) (bogtr.) ne-
gativ afstøbning af billede (træsnit,
fotografi olgn.) i metal til brug ved tryk-
ning. OpfB.^L469. Paulsen.II.511. Skriv
tre Spalter, P. Og find Clicheen med
hans Billede frem. Det storel Bode.MT.
106. »Redaktør D. og Redaktør T. | gav
mine Træk (o: mit billede) i en klattet
Kliché. SophClauss.F.73. \\ hertil bl. a. Kli-
ché-anstalt, -fabrik- -metal, -zink. 2) QP ved-
tægtsmæssig ell. slidt kunstnerisk ell.
litterær fremgangsmaade ell. formel.
Bort derfor fra Kirken, ud i den kendte
Kliché „Guds fri l<iatur*'\Jørg.Liv.III.156.
man gabede over . . Novellisternes snørk-
let-pedantiske Boccacciostil og Epopéer-
nes evindelige Vergilske ClichéeT.VVed.
B.351. Disse Udtryk . . er ikke Clichéer,
ikke en af mange Gentagelser slidt og
sløvet Fantasis mechaniske Ordsammen-
stillinger. JFJacobs.Manes.III.71. Linierne
(bliver) store og brede hos denne Kom-
ponist ♦ . omend nu og da Klichéer fra
forrige Aarhundrede . . dukker frem i
hans Musik. Tilsk.1927. 1.418.
Klid, et ell. (nu kun dial.) en (Moth.
K147. ChMourier.Brød.(1821).175. Riget.^ho
1912.8.SP.3. Feilb. jf. VSO.). [klid, o^s.kli?8]
(jf. : klid. Høy sg. AG. 138, men: ^liid (d.%. s.
Wiå).sa.S.282). (nu kun dial.K\uMoth.K147.
Eolb.LSk.IL2. Brenderup.§13,2. jf. Feilb.
Kle. OrdbS.(Falster). jfVSO.). best. f. -fiei
[iklia'8<] ell. (nu 1. br.) -et [ikli.'38^] (Reiser.
LLl.277). flt.d.s., best. f.-dtne[^klid'QnQ] ell.
(nu 1. br.) -ene ['kli'Qana] (SønckeKnudsen.
Næringsmiddellære.(l 924). 113). (cEn2/d.kli(d),
kliid, SV. no. kli; muligvis laant fra mnt.
Mie, klige, jf. oht. kliwa, klia (ty. kleiej;
sml. dog ænyd. kly, fsv. kly, samt MM.1917.
151; besl. m. II. ilime , kline, Klister osv.;
især landbr. ell. møl.) affald, som frem-
kommer ved kornarternes formaling
og sigtning, og som væsentlig bestaar af
kerneskaller ('j/'. o^^s. Mandelklid j. Kvin-
derne sidde ved Veiene . . for at bringe
Røgoffer af Klid. Bar. 6. 42. gaaende forbi
en Mølle, fik (jeg) en Skieppe Kli over
Rovedet. Holb.LSk.LL.2. god Sand-Grund,
som ligner Kliid. LslKyst. 33. Ved dette
Traktement tilligemed noget Klid, som
engang imellem faldt af, trivedes Svinet . .
vel Goldschm.LL.302. \\ i flt.(Kalk.V.577).
de friske Klid, som komme umiddelbart
fra Møllen. LandmB. LL 94. SønckeKnud-
sen. Næringsmiddellære. (1924). 125. Feilb,
Thorsen. 82. jf. Hvedeklid. || ofte i ssgr. som
Boghvede-, Byg-, Havre-, Hvede-
(s.d.), Majs-, Ris-, Rugklid, seYareL.^
415. Klid-, i ssgr. ['kliå-J (nu kun dial.
10 Kli-. Moth.K147. Lægen.kLI.229). foruden
de ndf. anførte ssgr. kan bl. a. nævnes en del
(især fagl.) ssgr. betegnende stoffer, hvori klid
indgaar som (væsentlig) bestanddel: Klid-
bejdse, -brød, -mel, -melasse, -sui)pe, -vand.
-ajB^tig, adj. som minder om, ligner klid;
ogs. (nu næppe br.) : som indeholder klid ell.
klidlignende stofer. kliagtig pis. Moth.Conv.
K136. VSO. (ved mæslinger) indfinder Af-
skalningen sig i Form af smaa, hvide, kUd-
20 agtige Skjæl. Thornam.459. D&H. -bad,
et. (med.) (bad i) badevand, indeholdende et
udtræk af klid (særlig anvendt mod hudløs-
hed hos smaabørn). BiblLæg.LX.351. Panum.
391. kliddet, adj. ["kliaQ^] (ogs. klidet.
[•kli-aa^] YSO. Drejer.BotTerm.174. MO.—
nu næppe br. kliet. YSO.) (nu 1. br.) iblandet,
fuld af klid. YSO. kliddet Biød. DiScE . \\
ogs.: som minder om, ligner klid; klidagtig.
Drejer.BotTerm.174. Sal.''XLV.123. Klid-
30 hat, en. 2? hatsvamp, hvis hat har en klid-
agtig ell. melet overflade; Panus Fr. Sal.^
XL Y. 12 3. -pose, en. 1) (møl.) pose til op-
samling af kliddet ved melets sigtning. vAph.
(1764). YSO. D&H. 2) (fagl.) pose med klid
i, anvendt til varmt omslag (for at fordele
smerter). Panum.391.
klidset, adj. se Misset.
Klid-sten, en. (mineral.; nu næppe
br.) en slags blød talkskifer. Briinnich.M.
40 110. -svab, en. ^ slimsvampen Didy-
mium. Rostr.Flora.LL.7.
Klient, en. [kli'æn'd] flt. -er. {ty. klient,
aflat. cliens) 1) (nu især hist, om romerske
forhold) i al alm.: person, som staar i
et vist afhængigheds- ell. beskyttelses-
forhold til en andeel. *(gud,) Som ej for-
lader sin Client i nogen Fare. Eyhn.PE.U,
(jeg) agter mig for den største Lykke at
være en af hans ringeste Chentei. Holb,
50 Arab.l3sc. Tode.Y.197. Han blev .. Hov-
mester i en adelig Familie . . Han vidste
at undgaae Clientens ydmygende Stilling.
Lng.Levnet.L.33. *ej lakonisk Purpurstof |
til mig (o: Hor ais) Klienters ædle Fruer
spinde. StSprO.Nr.70.34. 2) person, som
betror sine interesser ell. faar sine for-
nødenheder tilfredsstillede i ens for-
retning, firma, næringsvej osv. (jf. Kunde^.
en af mine Klienter. ][judv. (den kloge mand)
60 havde Klienter helt nede fra Flensborg.
HimmerlKjær.1922.236. || især (jur.): per-
son, for hvem en sagfører udfører
retslige forretninger, møder i retten osv.
(Nørregade) er en gammel Juristgade, og
han . . maa være her, for at Klienterne
kan forstaa, at med ham er det Alvor.
557
Klientel
Klik
558
PLevin.Hjem.(1919).22. ORung.F.87. Pro-
kurator K. svarer for sin Klient med en
længere Udvikling. TiZsfe. i Pi 7. JJ.4 76. O
Klientel, et. [kliæn'te-'i, kliæn'tæl'] {ty.
klientel, af lat. clientela, til IClient) \) (L
br.) om afhængigheds- ell. beskyttelsesforhol-
det ml. Mienten og hans beskytter (forsvarer,
patron osv.); klientforhold. Leth.(1800).
JBaden.FrO. SaVXIV.128. 2) konkr.: sam-
ling ell. kreds af klienter. Leth.(1800).
det var et fattigt Klientel, der langsomt
dannede sig om den unge Læge. Tops.US.
1.257. Kurtisanernes Antal og Klientel
havde i Rom og Venedig naaet en Højde,
som aldrig iør.VVed.B.41. || isærjur.: Holst.
VI.300. Hvis han nu havde været Advo-
kat, saa vilde han utvivlsomt . . have faaet
et stort adeligt Klientel. EHenrichs.MF.!.
243. FLevin.Hjem.(1919).18. GJ Klient-
inde, en. (1. br.) kvindelig klient (2). Leth.
(1800). Alle Klientinder, som er under
Halvtreds, viser jeg (o: en prokurator) hen
til Prokurator B. Bøgh.III.233. Gaves der
Dekorationer for Mod i Fredstid, burde
han (o : sagføreren) have en og hans Klient-
inde en anden. Brandes.XIII. 47 6. Schand.
SF.13. 03 -skab, et. (nu l.br.) d. s. s.
Klientel (1 og 2). Leth.(1800). S&B.
kliet, adj. se kliddet.
Klif, subst. [klif] {jf. ty. kliff, om hunde-
bjæf, kliffen, klaffen, bjæffe, gø; lydord;
besl. m. II. klaff e ; sj.) om (lyden af) slag :
knald, klask, brag olgn.; i forb. klif i klaf,
se II. Klaf.
I. Klik, en ell. (sj.) et (FolketsNisse.^^hi
1860.12). [kleg] flt. (sj.) -ke (Sort.Foet.43.
VSO.) ell. -Éer (Moth.K125). {ænyd. d. s.,
SV. klick; fra mnt. klik; aflydende nydann.
til I. Klak; jf. ty. kleck(s) samt II. Klik,
V. klik, IL og III. klikke; nu kun arkais.
ell. dial.) 1) klat (af blødt, klæbrigt stof);
plet. en klik skarn. Moth.K125. sætte en
Klik paa Papiret. 7^0. Esp.444. jf.: *l
stincke Taagens (o: tobaksrøgens) tycke
Sky i . . hvor ey er Ly | For harcke-
s^y tie -klieke. Sort.Foet.43. 2) (jf.: „nu
kun i Talespr." Levin.) overf.: nedsæt-
tende ell. bagtalerisk ytring; fornær-
mende ell. vanærende handling (over
for en); plet paa ens ære, rygte ; skam-
plet. Moth.K125. hendes Familie er alt
for ædel, at den skulde taale nogen Klik,
som den ikke tortiener.Wand.Stedm.64.
*en Polemik, | Ved hvilken vilde blues
selv Matroser, | Med bare Klak og lutter
Klik. Bagges.III.97. det var en Klik, som
vi aldrig i Evighed kunde stryge af os,
skulde en Vigvering komme . . og træde
os paa Nakken. Grundtv. Snorre. III. 324.
Skulde jeg lade denne Klik sidde paa
mig? Klodrian, Fyldebøtte og Dranker 1
CBernh.XII.115. Havde jeg nu ikke den
Klik paa mig fra mit forrige Liv (o: som
tyv), saa vilde der regne Forfremmelse
ned over mig. Lemb.Shak.^III.401. \\ især i
forb. sætte ell. (sj.) kaste (Helt.Foet.169)
(en) klik paa nogen (ens rygte osv.) ell.
sætte nogen (en) klik paa, bagvaske,
æreskænde nogen, langt fra at viise ringe-
ste Taknemmelighed . . søger de at sætte
Klik paa en stakkels Tienners ærlige Navn.
Holb.LSk.III. 4. At gaae mig hen og sette
en Klick paa det Menniske, som jeg saa
høyt Elsker 1 Kom Grønneg. 1. 2 92. *Hvor er
den Løgner da, som sligt opdigte vilde, |
10 En Klik mig sette paa. Graah.FT.II.43.
din Søsters Ære . . kan hverken Grev
Otto eller nogen Anden sætte Klik paa.
Ing.VSJI.183. at sige, at jeg har fortalt
Dem Noget, som jeg ikke engang har
ladet Dem ahne — det er at sætte en
Klik paa mit Rygte. Oversk.I.421. Du sid-
der og taler imod din Broder, du sætter
Klik paa (Chr.VI: bagtaler j din Moders
Søn. Fs.50.20. Feilb. IL Klik, et. [kle^]
20 flt. d.s. {no. klikk, færøsk klikkur, slag, knips;
a/'IILklikke;i/.V. kUk) 1) lille, skarpt
smæld; klikkende lyd. 1.1) (l.br.) i al
alm. I Porten rungede Trægulvet . . un-
der hans Fødder. Saa kom han ud paa
Gaden, hvor Lyden blev til døde, lige-
gyldige Klik mod Fortovet. JVJen8.EE.39.
Regnen (dryppede) med smaa Klik paa
Stenene. smst.51. || (jy.) om smæld med tun-
gen. Feilb. f.2) den lyd, som fremkommer
30 ved hanens nedslag i et haandskydevaaben,
naar skuddet ikke gaar af; oftest i forb.
slaa klik, klikke (III.I.2); forsage (1.4.3).
*Hand treffer Middel-Prik, | Om dend (o:
en bøsse) ey brænder for, og derpaa siger
Klik. Cit. 1698. (NkS4''820.133). De have
bragt samme (o: musketter) til saadan en
Fuldkommenhed, at de neppe nogen Tid
mere have slaaet Klik. Reiser. IV. 390.
Grundtv.Saxo.III.105. Goldschm.Y.330. \\
40 (sj.) om lyden ved hanens spænding. Han
. . hører Klikket af deres Geværer bag
sig.Jørg.KR.188. 1.3) smæld af øjebliksluk-
keren paa et fotografiapparat (idet pladen
belyses) (jf. V. klik slutn.). i samme Øje-
bliK . . hørte jeg et Klik — og Fotografen
havde foreviget Situationen. iVor^en.iP05.7'.
I den pludselige Stilhed . . hører jeg ved
Siden af mig det lille Klik af en Kodak.
Jørg.OF.64. 2) (til III. klikke 2) overf. anv.
50 af bet. 1.2, om pludselig afbrydelse af
ell. svigtende, bristende evne til at fuld-
føre en handling, et foretagende osv.; især i
forb. slaa klik. 2.1) (til IIL klikke 2.i) i
al alm.; især om foretagende, plan olgn. der
kom i det hele et Klik i Hørups Agita-
tion. ÆJHewncAs.yiT. 78. |{ slaa klik, slaa
fejl; glippe; mislykkes, det slog Klik for
hende denne Gang med hendes ypperlige
Yorslag.Skuesp.V.122. *iRhythmik | Slaaer
60 netop franske Digtekunsten Klik. Hrz.I).
III.160. *Hun vilde copiere Dandserinden
. . I Hun vilde det — o veel men det slog
Klik . . I Hun faldt. FalM.1.22. Fra det
Øjeblik af, da Helten (o: i „Landsbybør-
nene") begiver sig udenlands, slaar Alting
Klik for Ingemann. Brandes.1.452. H (1. br.)
659
KUk
klikke
560
m. h. t. rent fysisk styrke: slaaklik, (pludse-
lig) svigte; ikke kunne holde stand længere.
*jeg var en Vaand, hvis Støttestav slog
klik. brandes. 72.467. *Paa Skulderen vip-
per Baaren, | og Knæerne slaar Klik.
Drachm.UD.221. 2.2) f<iZ III. klikke 2.2; om
pludselig standsning ell. afbrydelse af
stemme, tale (evne) osv. (især: p. gr. af
sindsbevægelse); oftest i forb. slaa klik,
glippe; svigte; knække over. ligesom Een
af dem kom ind i Stuen, slog Talegaven
Klik for ham. JSCAnd.VL252. Han forsøgte
et Par Gange, men det var, som hans
Stemme slog Klik. Bergs.GF.ILlSS. Der
er et Klik i Stemmen, et Knæk i Knæ-
erne, en sagte Betagethed i hele Udma-
lingen af vor ulykkelige Stilling. ÆTørwj?.
1.53. der var noget over hende, der fik
alle Galanterier til at slaa Klik paa Tun-
gen. Pont.LP.VII.141. *For dette gådefuldt
smilende Blik | slog Tankerne Sludder og
Munden Klik. MylErich.Is.81.
III. Klik, en. se Klike.
IV. Klik, en. se Klæg.
V. klik, interj. [kleg] (til III. klikke, jf.
II. Klik) anv. som efterligning af et lille,
skarpt smæld (af en hane, der klikker).
Langsomt løftede jeg Riflen og ventede,
til Dyret viste sin Tinding. Klik I Riflen
var vel ikke ladt. Jeg repeterede. Klikl
— Vi havde glemt at tage Patroner med.
Børd.AM.100. jf. Feilb.(u. 2. klik 2). || i forb.
klik-klak, brugt substantivisk som beteg-
nelse for smældet af øjeblikslukkeren paa et
fotografiapparat (jf. II. Klik l.s). Under
Fotografkassernes Klik-Klak har Kejse-
ren og Kongen . . omfavnet hinanden. Pol.
^^Iil905.1.sp.3. II (dial.) raab af fangeren i
tagfatlegen „klikker^^, idet han naar og med
haanden slaar en anden af deltagerne (jf.
Klikker 2). HjLegeb.50. OrdbS.(sjæll.).
Klike, en. ['kliga, 1. br. 'kléga] (ogs.
skrevet Klikke. Hoslr.SD.1.257. ilørup.1.47.
VVed.BB.307. — (nu sj.) m. fr. form Clique.
JBaden.FrO. Heib.Ungd.97. KvSamf.1911.
58.sp.2. jf. formen Klik i vers: Ploug.II.4.
Hostr.SD.I.31). flt. -r. {fra fr. clique, til
oldfr. cliquer, smælde, larme; jf. Kliché;
lidt nedsæt.) kreds af privatpersoner,
sammensluttede ved bekendtskab, fæl-
les interesser, tendenser, med udeluk-
kelse af andre, (familien) danner lige-
som en C\iQ^e.Heib.Ungd.97. Der gives
Folk, som kun trives i Klikker. Klikke-
væsen har det tilfælles med Partivæsen,
at det ikke taaler Ærlighed. Fritz Jilrg.
(NBøgh.FJ.83). Mit Liv har . . ikke bragt
mig i personlig Berøring med grundtvi-
gianske Krese eller Kliker. Brandes.XIII.
482. *Han blev | optagen i hvert Koterie
og Klike. Drachm.DJ. 11.211. de skrev for
en klike, begrændsede af dens syn og
dens interesser, uden kontakt med de
brede lag. ABDrachm.(Letterst.tidskr.l919.
557). II hertil Klike-aand, -væsen o/l. ssgr.
GJ Klikeri, et. {til Klike; sj.) klike-
væsen. Han angriber . . den københavn-
ske Presse for Klikeri. NatTid.'-/9l926.M.l.
sp.2. I. Klikke, en. se Klike.
II. klikke, v. ['klega] -ede. vbs. jf.
I. Klik, Klikkeri. {ænyd.°d. s., jf. ty. klicken;
af I. Klik; jf. beklikke, forkliHte) 1) til
L Klikl. \A) i sætte klat(ter), plet(ter)
paa; tilsmudse; tilsøle; beklikke (1).
Murmesteren klikker. Moth.K126. Han
10 klikkede hele Papiret over, istedet for at
skrive derpaa. VSO. billedl.: *Hvi skal din
Tiid saa skammelig | Henvendes? Er der
ikke I Poeter nok, som, uden dig | Pa-
piiret kunne klikke ? Beenb.II.99. J talem.
klikke i sin egen rede olgn. (jf. Fugl
6.2). *Den Fugl er slem, | Som klikker i
sin Eeåe.Beenb.I.107. *Er hånd bedrøved,
og med det | Maae tie, om hånd ikke |
Vil selv (som dog er meget slet) | I egen
20 Rede klikke. Graah.PT. 1.145. 1.2) (dial.)
overstryge ell. tilkline (revner ell. huller
i) lervæg, mur. usle Leer-Hytter, paa
hvilke (bønderne) Aarligen maa flikke og
klikke. OecMag.IV.345. Esp.444. 2) (jf. I.
Klik 2) overf.: bagtale; bagvaske; be-
klikke (2). Moth.K126. *Man ikke | Skal
klikke | Vor Astronomie, | Faa findes |
Paa hendes | Forstandige Stie.BeynikeFosz.
(1747).454.
30 III. klikke, v. ['klega] -ede. vbs. -ning
(i bet. 1.2: Scheller.MarO.), j/. II. Klik. {ænyd.
d. s., SV. klicka, no. klikka og klekka, eng.
click, klapre, tikke, ty. dial. klicken, klecken,
knalde, briste; aflydende nydann.tilkl'dkke;
jf. Kliché, I. Klik, V. kUk, II. klikke, klikket)
1) frembringe en skarp (flere skarpe),
smældende lyd; give et lille, skarpt
smæld fra sig. l.l) (især CO; i al alm.
Laagen faldt i med en lille klikkende Lyd.
40 Drachm.E0.183. Hovslagene klikkede mod
Stenbroen. CEw.GS.34. Stationerne, hvor
. . man klikker med Hamre paa Hjulene.
JVJens.M. 11.53. *Tinghusuret dikker, \
aar i Slag — og klikker. Bartrums.JV.26.
frembringe en smældende lyd med tungen.
„Champusl" Damerne jublede, og M. klik-
kede med Txmgen.J Anker. Skriget. (1918). 6.
1.2) om (hane paa) skydevaaben, patron
olgn., egl.: give et skarpt smæld, idet hanen
50 slaar ned uden at antænde patronens lad-
ning; i videre anv.: ikke ville gaa af;
forsage (1.4.3); slaa klik. Moth.K152.
Skydegeværernes Laase lide uendeligen
meget ved Hanens idelige Optrækning og
Klikken med samme. MB. 1825. 156. et
Gevær der i Afgjørelsens Øieblik klikker
istedenfor at give Ild. Kierk. VII.193. Gold-
schm.V.330. Metal slog mod Metal, men
intet Skud hørtes. Geværet havde klikket.
60 Aakj.VF.214. || (nu næppe br.) plaffe
(løs), han gaaer og klikker med Bøssen.
VSO. („naar En skyder, men Intet træffer").
2) (især CPj overf. anv. af bet. 1.2, 2.1)
om virksomhed ell. evne: pludselig slaa
fejl; blive afbrudt ell. standset i en
kling (uden at naa det paatænkte maal,
udvi
561
Klikker
Klimaks
562
den tiltænkte virkning); glippe; briste;
mislykkes; svigte; slaa klik (II.2.i). Cit.
1859.(Gadeordb^). (han) spekulerede paa
en eller anden imponerenae Replik, men
Kompositionen klikkede for ham. Schand.
SF.204. tydeligt nok har det under Om-
arbejdelsen klikket for Shakespeare med
Lystigheden. Brandes. VIII.464. han ser
Beregninger klikke, det uforudsete ind-
træffe. VVed.BB.347. Blikket (o: hos en
gammel, halvblind mand), der jævnlig klik-
kede, blev ved at vandre frem og tilbage
over SsLnået. AndNx.BN.140. en underlig,
halvt sonnambul Tilstand, hvorunder baade
Hukommelsen og hendes medfødt kvikke
Forstand helt Idikkede. EmilRasm.GM.106.
2.2) omstemme, tale: blive afbrudt (især:
p. gr. af sindsbevægelse); svigte; glippe;
knække over. Naar jeg om Morgenen
vil spørge, om jeg maa ringe paa Cho-
koladen, klikker det (o : p. gr. af forkølelse)
og bliver borte i et blegt Suk. SophClauss.
L.202. „jeg bliver aldrig daarlig mere!"
udbrød Fries saa glad, at hans fine Stemme
klikkede og slog over i brudte Lyde. Sv
La.HjG.lOl. en Stemme, der bæver og
klikker af GiaB-å. Emil Rasm. Paa flygtende
Fod.(1923).318. (han talte) til sidst i hæse
Skrig, klikkende paa Ordene, gul og for-
trukket i Ansigtet som en syg Mand.
Kehler.BK.12.
L Klikker, en. (nu næppe br.) til II.
klikke. 1) til II. klikke 1; især som nedsæt,
betegnelse for en murer ell. maler. Moth.K126.
VS O. jf. Ler-, Murklikker. 2) til II. klikke 2 :
bagvasker. Moth.K126. II. Klikker, en.
flt. -e. t) ^ til III. klikke 1.2. I.i) det, at et
skydevaaben klikker. Kanonen har haft to
KUkkere. Scheller.MarO. 1.2) konkr.: patron
(til haandskydeimaben), der ikke vil gaa af,
fordi tændsatsen mangler ell. ikke antændes;
forsager (2). Skyderegl.83.86. SaVXIV.123.
2) (dial.) til V. klik: navnpaa en tagfatleg
og den fanger deri, som skal naa en anden
uf deltagerne og slaa ham med haanden, idet
hanraaber „klik". HjLegeb.50. OrdbS.(sjæll.).
Klikkeri, et. (nu næppe br.) vbs. til
II. klikke 1; ogs. konkr., om daarligt udført,
ubrugeligt arbejde. Moth.K126. *i)u (o: en
maler) med dit Klikkerie en Tavle snau-
ser tnlå. Helt. Poet. 97. VSO. klikket,
part. adj. (til IIL klikke 1.2 ). 1) J«; om
patron (hylster): som har klikket. Saa glor
vi i Forening paa de klikkede Hylstre.
NTretow -Loof. Paa Jagt iRumænien. (1904).
55. 2) ("CP, sj.) overf. om person: hvis liv har
været forfejlet, mislykket. Gorkis Skuespil
fra de Forulykkedes og Klikkedes Rige.
Pop'/nl903.1.sp.4. klik-klak, se u. V.
Klima, et ell. f en (Pflug.DP.1152.
LTid.1758.396). ['kli-ma] best f. -et ['klr-
ima'a^] (ogs. (fagl.,° gldgs., nu næppe br. i
ubest.f.): Klimat, et ell. f en (Moth.Conv.
K137. LTid.1725.539. Suhm.IL60). [kli-
'ma-'d] LTid.1725.738. Oluf8.Oec.L59. Helb.
Poet.IX.175. Eauch.DV.n.60. Warm.P.S.
t Klimate, en. Pflug.DP.546.1171. f Klirae,
et. Lodde. NT. 344). flt. -er ['klr,ma.'8r]
(Lundb. D&H. Glahder.Retskr.) ell. (jf. ent.
Klimat; nu kun faql.) klimater [kli'ma'dar]
(LTid.1724.570. Ørst.VLL63. Hetb.Pros.X.
175. JBaden.FrO. MO. Steensby.Geogr.28)
ell. t (m. lat.-gr. form) klimata (ChrFlensb.
DM.IL84). {ænyd. climate, sv. klimat, ty.
10 klima, eng. climate, af lat. clima, gr. klima,
hældning, spec: den vinkel, under hvilken
solstraalerne træffer jordoverfladen, besl. m.
gr. klinein, lat. clinare, lude, hælde, jf. in-
klinere, Klimaks, Klinik; smZ. (ak)klimati-
sere) egl. om bælte ell. zone, hvor solstraalerne
træffer jordens overflade under en vis hæld-
ningsvinkel, og de klimatiske forhold er no-
genlunde ensartede; klimabælte, -zone
(navnlig efter præp. under j; nu især om
20 e< lands ell. en egns normale atmos-
færiske forhold, saaledes som de er af-
hængige af temperatur, nedbør, vindforhold
osv.; vejrlig. Indvaanerne ere ogsaa der
(o: i Peru) hvide, og de i Afrika sorte,
som begge ligge under en ChmsL.Pflug.
DP.1152. dette beste Clima setter hånd
at bør søges under dend 33 Grad af Bre-
åQn. LTid.1724.570. Clima (nu: klimaet;
er aldt for kaaldt, med mindre, at luf f ten
30 er mildere i ^toGkho\m.JacBircherod.R.55,
I de forskjelligste Lande har Menneske-
slægten blomstret, og Menneskestorhed
har ikke været indskrænket til nogle faa
begunstigede Klimater. Ørst. VII. 63. de
Climater, hvorunder vi leve. Heib.Pros.X.
175. *Min gamle Paraply betrygger | Mig
fuldt saa godt som nogen ny | Imod vort
slemme Climas 'Nykker. Hrz.D.II.188. der
er . . Klimater, hvor Menneskets Eksistens
40 i høj Grad hesYærliggøres. Steensby.Geogr.
28. tropisk Klimsi. D&H. || (ID, 1. br.) bil-
ledl., om aands- ell. kulturforhold ell.
-sfære, maaskee den Kjækhed er Brug
i Paris, men den passer ikke for vort
nordlige Klima. Hostr.SpT.III.19. Det var
at formode, at Poul Møller under den op-
livende Indflydelse af det litterære Klima
i Fædrelandet igen kunde faa Lyst til at
digte. VilhAnd.PM.II.212. Om Vejret er
50 godt eller daarligt, afhænger . . til sy-
vende og sidst af det Klima, man selv
udstraaler. KnudPouls. (PoUVnl920.8.sp.l).
II (nu næpp)e br.) m. prægnant bet. nu bli-
ver her bestemt Clima (o: „varmt", op-
tøjer, slagsmaal olgn)\ PNJørg. BH. 39. \\
(jf. Klimat-^ hertil bl. a. (især fagl.) ssgr.
som Klima-bælte (d. s. s. -zone. jf. Klimat-
bæltej, -forhold, -skifte, -svingning, -zone
(SaUXIV.124. jf. ovf. 1. 15ff.).
60 GJ Klimaksi, en. ['kli-jmags] flt. (1. br.)
•er (Saaby.''), {fra gr. klimsix, stige, trappe;
besl. m. inklinere. Klima osv.) gradvis
stigning: stigende skala; især (æstet.)
om ordning af leddene i en periode olgn.,
hvorved der fremkommer en gradvis stigning
(jf. Gradation sp. 1238^*^). Rahb.Stiil.43.
X. Rentrykt Vi 1928
568
Klimat
klimpe
664
„Frits 1 Frits I Hvad seer i eg I Du sittrer,
Du skjælver, Du bliver bleg I Hvad skal
jeg tænke om Dig Frits?" Denne Climax
tjende ikke til at indgyde mig Moå.Schal-
dem.CN.143. *kun af Slutningen han lidt
omskriver, | For Endens Climax ret at
faae i Stajid.FalM.V.214. Digtningens høje
rang blandt kulturæmnerne forudsættes . .
af en klimax som Garborgs: politik, reli-
gion, æstetik og — skønlitterære arbejder.
MKrist.(StSprO.Nr.41.7). || ogs. (mindre rig-
tigt) om højdepunkt, kulmination. Be-
gyndelsen af Halvfjerdserne betegner vist-
nok Klimax af Faders Forretning, ^arfco^
f. Bogvenner. 1919. 137. Personligheder, der
. . naaede Klimaks, da (osv.). Kehler.fBerl
Tid.'Vsl928.Aft.l.sp.l).
Klimat, et. se Klima. Klimat-bæl-
te, et. (fagl.) d. s. s. Klimabælte. Steensby.
Qeogr.87. -feber, en. (med.) en af klima-
tiske (tropiske) forhold fremkaldt feber ; især
om malaria, gul feber olgn. IIBDhlp.1.27.
Etlar.SB.211. Fanum.458. D&H. jf.: (iro-
nien) er en Climatfeber, som kun faa Indi-
vider paadrage sig, færre overstaae. Kierk.
XIII. 170. klimatiisere, v. [klimati-
ise-'ra] -ede ell. -te. {dannet til Klima (Kli-
mat) efter akklimatisere; jf. eng. elimatize;
nu næppe br.) d.s.s. akklimatisere. Recru-
terne (blev) i Regelen i Christiansted paa
St. Croix eet Aar for at climatiseres, førend
de afgaves til St. Thomas. Barclay. De i
Vestindien herskende Sygdomme. (1830). 89.
CHHolten.0.32. Meyer, klimatisk, adj.
[kli'ma'rfis^] fCP ell. fagl.) adj. til Klima.
Landets klimatiske Forhold. MO. Studiet
af Planternes klimatiske Afhængighed.
Steensby. Geogr. 88. (jf. Klimatkur:^ Klima-
tiske Kursteder. Panum.391. Klimat-
knr, en. (med.) en patients ophold i et for
sygdommen helbredende, fremmed klima. Sal.
1.33.
I. Klime, et. se Klima.
II. t klime, v. (trykfejl for kline? ell.
norskhed, jf. no. dial. klima, klæbe, kleima,
kline, hænge ved, osv. (se Torp.EtymO.283))
d. s. s. kline (2.i). Om Herskabet vilde
skrive . . alle Husets Titler og klime (Holb.
DR.II.l: kline j dem over Porten, og
Skrædderen . . vilde sætte en Steg . . i
sin Forstue, saa skal man see, hvilken
Magnet er stærkest. Holb. Comoedierne ved
Roos.III.(1924).279.
I. klimme, v. se u. HI. Klem.
II. t klimme, v. (ænyd. klimme, klem-
me; fra nt. klimmen, jf. ty. klimmen, eng.
climb) klatre; klavre. Man kan allerede
i denne Alder lære dem (o: børn) at klim-
me eller kletre behændigen op i Træerne.
vAph.B0.186. jf.sa.(17o9).
I. Klimp, en. [klem'ft] ^Klemp, Klæmp.
Moth.K147. SjællBond.107. Hedebo.86. Ordb
8.(Loll.-Falster). jf. Feilb.II.193b\ Klimpe.
Aakj.B.47. Feilb. Klymp, Klømp. Thorsen.
152. OrdbS.(Loll.-Falster, Bornholm)). flt.-Qr
ell. -e (FrGrundtv.LK.246. jf. Jordklimpe.
Suhm.II.158. Carst.(SkYid.V.181)). {ænyd.
klimp, klemp, klæmp, klimpe (FTidemand,
Overs, af LuthersHuspostille. II. (1564). 53^)^
^Ma.klemp (Michael.130), æda.climp (iern),
SV. klimp, oldn. kleppr, nt. klimp, lille klippe;
fl. sa. ord som Klæp; besl. m. Klamp(e),
lump; nu kun arkais. ell. dial.) (lille)
klump (især: af jord, sne, ler olgn.); (jord)-
knold. støvet bliver støbt, til at vorae
10 fast; og klimperne (1871: Jordklumperne^
henge ved hverandre. Jo6.58.58('C;ir.yj>.
hans Plov (maa) udkræve stærke Heste
. saa og Harven til at sønderslide Klim-
gammel
A.327. *r)a Muldvarpen pløjed, | Og Klim-
pen forgik. Grundtv.FS.V.282. *Hvad tungt
der knuget har min Sjæl, | det luftes ud
20 ved Sang, | og fri for Klimpen under Hæl |
jeg lettes i min Gsmg. D7'achm.GG.146. *de
dybt oppløjede Klimper. Apollonios.Argo-
navterioget.( overs.1897 ).136. Feilb. (u. klim-
pe;. OrdbS.(Fyn,Loll.-Falster,Møn). jf.:
(en) Ager, hvis Overflade ligger fuld af
haardeLeer- og J or åklimp er. Fleischer.
AK.118(jf. Jordklimpj. Nu og da standsede
én . . for at slaa en Sneklimpe af paa
Træskonæsen. Aakj.B.47. sml. : 'Mennesker
30 lig . . I til Muldjords-Klimpen klæ-
bende, fremmed' for høj | guddommelig
Stræben. Gjel.KM.37. \\ slaa klimp ell.
klimpe (FrGrundtv.LK.246) ell klimper
(Moth.K147), (dial.) (med en kølle) jævne
ell. sprede jord- ell. lerklumperne paa marken
(om foraaret). SjællBond.107 . Hedebo.86.
II. Klimp, et. [klem'6] flt. d. s. {til IH.
klimpe, ell. dannet soment.-form til Klimj)er ;
l.br.) enkelt tone, frembragt ved klim-
4p pren paa et (strenge)instrument; ogs,
d. s. s. Klimper. *Du faar det sidste Klimp
af mine Strenge. Ploug.II.278. Jesper, der
var i Farten, fløj nogle Takter videre,
men besindede sig saa og dalede til Jor-
den med et Par Klimp. FrPoulsen.VV.21.
I. Klimpe, en. se I. Klimp.
II. klimpe, v. ['klemfta] ('klympe. T/iorsen.
152). -ede. vbs. -ning! {ænyd. klimpes (Huit-
feldt.Chr.lI.sHist.(1596).128); til I. KUmp)
50 1) (nu kun dial.) om jord, sne olgn.: klumpe
(sig); ogs.: hænge ved i klumper; klampe
(H.l). Jorden klimper. Langebek.Lex.Kl 71c.
Feilb. Thorsen.152. OrdbS.(sjæll.). || klimpe
sammen, er (vejret) fugtigt, saa klim-
per denne Støv- Jord sdcmmen.Fleischer.S.
525. 2) t krystallisere (sig), dette Salt
(maa) atter samle sig og klimpes efter-
haanden som det (o: vandet, hvori saltet
har været opløst) bliver 'koldt. vAph.Chym.
60 11.174. II som vbs.: Klimpning, krystalli-
sation. smst.163.400.
III. klimpe, v. ["klemfta] (ogs. klempej.
-ede. {vist lydord; j/."!!. Klimp, klimpre,
klimre; /. br. i rigsspr.) frembringe en
klemtende ell. klimprende lyd (jf. Klim-
pevalsj. Pludselig gav et Uhr sig til at
565
klimpelere
Klimpreri
566
klingre og klimpe. Leop.EB.2. Feilb. || ogs.
(dial.) om klirrende ell. klaprende lyd, fx.
om (fjern) lyd som af en dør, der lukkes.
den Skik . . ved de daglige Maaltider,
hvor (bønderne) strax, saasnart Fadene ere
udtømte, alle klempe derpaa med deres
Hornskeer. Junge.172 (jf. klinke sp. 588''').
Hvis (den døde) havde holdt meget af
Penge, kunde man høre ham gaa og klimpe
med Panelet (i Hulrummet mellem Panel lo
ogVæg fandtes nemlig ofte Gemmested for
Værdisager). Læsøfolk.199. OrdbS.(vestjy.).
\ klimpelere, v. [klemfta'le'ra] (dannet
af III. klimpe efter kvinkelere; jf. klinke-
lere; nedsæt.) klimpre. Det, som jeg har
villet med denne Forestilling var at vise
. . at jeg ikke opfatter min Skuespiller-
gerning som en let Klimpeleren paa én
Streng. PoV'^kl921.7.sp.3.
t klimpelig:, adj. til II. klimpe 2: som 20
kan krystallisere(s). et klimpeligt Middel-
salt. vAph.Chym.II.590.
Klimper, et. ['klem'ftar] {jf. II.KUmp;
l.br.) vbs. til klimpre; ogs. om række af
korte toner, som fremkommer ved
klimpren paa et ( strenge )instrument; især
om akkord, anslaaet paa et (strenge)instru-
ment. (Nede fra Slotssøen lyder Akkorder
Eaa et Strengeinstrument.) *„Dér hører I
ans Klimper." Drachm.M.137. Kun lOim- 30
per; kommende og gaaende Akkorder —
ledsagede hans Tsn^er. sa.KW.174. *Jeg
ser et benhvidt Plekter | i Samisén'ens
Strenge, | rispe haardt . . | med Klimper,
som gør ve.SMich.B.2. de Unges Page-
Klimper (i Drachmanns „Renæssance" ).Yilh
And.Litt.IV.255. jf. : Mis . . saa giver du
os nok et rask lille Klimper (0: paa kla-
veret). Sick.HÆ.106. Klimperiist, en.
[klem&a'risd] flt. -er. (til Klimper, klimpre; 40
vulg., 1. br.) klimprende musiker; pianist.
Elise kunde have tumlet sådan en sort-
lakeret Træharpe (o: et flygel). Det var
ikke Mandfolkegerning. Dét kunde Klim-
peristerne på Caféerne om. TomKrist.LA.
286.
t klimpe-sterknet, part. adj. (til
I. Klimpe kry stalf ormet; krystalliseret (jf.
-størkning samt II. klimpe 2, klimpet 2).
et flygtigt Suursalt, som er fast og klimpe- 50
støiknet.vAph.Chym.I.145. f -starknins:,
en. (til I. Klimp; krystallisation (jf. -siøTk-
net). vAph.Chym.I.616.1I.163. VSO. klim-
pet, adj. [^klembdt] (dial. klempet. Moth.
K148. jf. OråbS. (Falster), klympet. Thor-
sen. 152). (til I. Klimp ell. II. klimpe) 1)
(jf. I. Klimp (og II. klimpe 1); arkais. ell.
dial.) fuld af klimper; klumpet; knoldet.
Moth.K148. Wilst.Il.I.v.l55. »Vistnok kry-
ber min Tale kun lavt ved den Mimpede 60
Jord. OMads.LH.95. FrGrundtv.LK.246.
Ealleby.230. OrdbS.(Loll.-Falster). 2) (jf.
II. klimpe 2^ f krystalformet; krystal-
liseret. vAph.Chym.I.616.
Klimpe-vals, en. (til III. klimpe; jf.
Klimpre-, Klinkevals; nu sj.) egl. vistnok
om vals som klimpres paa et strengeinstru-
ment (som citar, banjo olgn.); spec. om vals
ell. valsemelodi bestaaende af to dele, hvoraf
den første, hvortil der danses med smaa trip-
pende trin („trippevals"), udføres af blæse-
instrumenter med klimprende (pizzicato) led-
sagelse af strygerne. Orkester-Heftet. Bal- og
Vnderholdningsmusik.[1896].25. FraBalsa-
len.Nr. 2. Danske Nationaldanse. 1. Saml.(Pe-
tersen&Steenstruy.ca.WOO). -Talse, en.
(til I. Klimp ; foræld.) tromlelignende land-
brugsredskab med cirkelrunde knive til at
gennemskære ell. findele jordklumper med i
marken. Olufs.Oec.VIL373.
klimpre, v. ['klem&ra] (nu næppe br.
klempre. Biehl.DQ.li.396.IV.113). -ede. vbs.
(l.br.) -ing (E Brand. 0. 120), jf. Klimper,
Klimpreri, (fra ty. klimpern, klempern; jf.
III. klimpe, klimre) frembringe en række
(kortvarige) toner ved at anslaa ell. gribe
om strengene paa et strengeinstru-
ment (især: som ledsagende akkorder elL
akkompagnement til sang, recitation,); ogs. i
videre anv. (nedsæt.): spille daarligt, uden
følelse ell. inderlighed, paa et instrument;
oftest m. ftg. præp. paa. (han fandt) en
Luth i sit Kammer (og) gav sig til at
klempre paa ^ivengQnQ.Biehl.DQ.iy.ll3.
Nu klimprede han og sang Sonetter uden
for hendes Vinduer hver Nat. Oehl.XXV.
153. Sophia I min Glut I tag din Guitar, og
klimper lidt til Klørens (o: drengens) Sang I
Blich.(1920).IX.106. en Spillemand klim-
prer paa Strængene oppe paa Halsen af
Violinen. Schand.SB.116. en let berust,
ung Arbejder . . gik salig svinglende midt
ad Gaden, klimprende paa sin Harmonika.
Brandes.X.328. det hører jo med til al-
mindelig Dannelse at kunne klimpre lidt
paa et ElsLYer.VortHj. 13.85. jf.: Lærken
klimprer oppe i det solflimrende Blaa.
PoUysl926.11.sp.3. II CP billedl, om (beske-
den) digterisk virksomhed. Det var
mig umuligt at sige ham, at jeg og klim-
prede paaCitheren (o: var digter). Bag g es.
DV.VIII.432. *Pral er langt fra os, | Som
vrantne klimpre end paa Strænge. Grundtv.
PS. y. 47 2. II fO, sj.) i videre anv., om lyd-
giver: give en klimprende lyd fra sig. Me-
dens Bagerbutikens Klokke stadigt klim-
prer, ringer det sjældent paa hans Dør.
Brandes. XL 285. \\ (1. br.) trans., m. h. t.
sang, foredrag: synge ell. fremsige under led-
sagelse af akkompagnement paa et strenge-
instrument. *(han) giør Vers og klimprer [
Dem .. til Harpen. JH"awc/i.i2.i 6. *Dagen
lang I Sad han hos Dronningen og klim-
pred Yiser. Bagger.II. 23. Klimpreri,
et. vbs. til klimpre ; især (nedsæt.) om spil,
musikstykke, som udføres daarligt, aandløst.
*Hvi sidder du (0: harpespilleren) her i
Veien for Folk? | Hvad nytter dit Klim-
preri? Oehl.XXIV.S0. Talenter havde han
ingen af, derfor blev hans Musik kun
KlimipTen. Schand.SB.134. *Nu har vi vel
nok af det Klimpreri — | giv os en Sang.
86*
567
Klimprevals
kline
568
Drachm.M.8. H-limpre-vals, en. (nu
sj.) d. s. s. Klimpevals. Fortegnelse overHar-
monika-Noder.(1885).23ff.
klimre, v. ['klemra] (ogs. klemre. Feilb.)
-ede. (lydord; jf. lll. klimpe, klimpre; dial)
især om metallisk lydgiver: frembringe
klirrende, klingrende lyd. Moth.K152.
VSO.III.K154. (jeg) vaagnede ikke før vi
holdt i København og det begyndte at
klimre og fløjte for Ørerne af mig. Hans
K Jacobsen. Sine Væver' s Københavns -Mej se.
(1923).2. Thorsen.152. Hun klimrer med
Knive og Gafler. Kværnd. OrdbS.(sjæll.).
Il ogs.: klemte, ringe (med klokke). Feilb.
(u. klemre^. Kværnd. \\ klimpre. C. stod
ved Klaveret, klimrede og spurgte: „Hva
æ de ?''HCAnd.(BerlTid.^*/a922.Aft.3.sp.l).
Klimt, et. se I. Klemt, klimte, v.
se klemte.
Klin, subst. (i rigsspr. kun som pi).
[kli-'w] (til kline 3; sml. Klister, Smør i lign.
bet; vulg.ell. dial.) prygl; klø; bank (1.2).
*lærte Du det ei — 6 veel — saa fik du
Klin. Cit.l849.(Gadeordb.^). *fortjente slig
en fiin | Hertug-Rad ei rædsom Kliin, |
Naar han kunde gjøre sin | Kone saa he-
åiøvet? AEecke.115. (han) gav (hunden)
nogle ordentlige Klin, da den forleden
for i Skjorterne paa den fattige (kone).
Aakj.VB.51. *0g, tju, naar en sang falsk,
saa var der T^in.Marton.HB.lOO. Tom
Krist.LA.24. *vi (o: feriebørnene) kender
Melodien: | I Seng med Endefulder | og
op igen med Klin. V Barfoed. Ærbødigst — /
111.(192 S). 59. Feilb. Or dbS.( Fyn, Loll.-F ai-
ster). II overf, i udtr. som faa klin, lide
nederlag; tabe. Idrætsbladet.^/iol920.2.sp.4.
kline, v. ['kli'na] præt. -ede ell. (nu især
dial.) -te (Borrebye.TF.371. Gravl.E.45.
Thorsen.113. jf. Esp.444. Feilb.); part. -et
ell. (nu især dial.) -t [kli-'n^Z] (Cif.ca.1700.
(Thott4H525.350). Bagges.(MO.). Thorsen.
113. Esp.444. jf. Feilb. samt Høysg.AG.
136). vbs. -ing (s. d.) ell. f -else (Moth.K182.
VSO.), jf. Klin, Klineri. {ænyd., glda. klinæ
(3Mos.l4.42( GldaBib.)), sv. dial. klina, no.
kline, oldn. klina; J/". æjiyd. klene, sv. klena,
no. dial. kleina, samt oht. klenan; besl. m.
Klid, II. klime. Klister ofl.)
1) besmøre, overstryge, dække ell.
tætte med en tyktflydende, klæbrig
masse. I.i) i al alm. da tog hun ham en
Kiste af Rør og klinede den med Liim
og Beg.2Mos.2.3. at kline komøg om bi-
kuberne er got for bierne. Moth.KWl.
kline Smør paa Brødet. vAph.( 1759). Dø-
ren var fast tilspigret og klinet med Kalk.
Ing.EF.V.71. kline en Revne. MO. Moa
flettede Kurve af Vidjer til sit Korn og
klinede dem tætte med Ler. JVJens.Br.
110. II (sj.) m. tings-subj. *Sneen pisker og
kliner | Far og den blinde Hest. NJeppe-
sen.AT.71. \\ (l.br.) refl. i forb.kline sig
til, smøre, smudse sig til. Barnet klinede
sig til.n&H. II (jf.^bet.S; 1. br.) i videre
anv.: dænge (til). De klinede Engelsk-
manden med varme Pebernødder (i sla-
get paa reden). Zak Niels. K. 34. 1.2) spec.
(landbr. ell. dial., især om tidligere tiders
forhold): lukke murtavl i bindingsværk
med en lerblanding (der slaas ind imod
staverne ell. fletværket i tavlene); ogs.: over-
stryge, afpudse (ler)væg med en tynd
lervælling, man skal tage andet Leer
og kline Huset med. 3Mos. 14.42. (loftet)
10 jefnis, kliines og siden kalckis, paa det
at Dønnicket skal være dis lættere. JJuel.
16(jf. Klineloft/ (de) kline aarligen Leer-
vægge, som aarligen nedregne igien.LTid.
1759.198 (jf.ndf. l.23f.). *(man) Udbøder
Taget og kliner Yægge. Schaldem.SkB.72.
MDL. Husene klinte vi sæl. Gravl.E.45.
AarbFrborg.1918.19. Feilb. Esp.444. Brende-
rup.§15. II perf. part. brugt som adj. (jf.
lerklinet^. klinede Y?egge. Drewsen. S.4.
20 det klinede Huus . . var leiet for ti Mark
2i2iT\\g. IICAnd.VII.19. klinede Leervægge
med Straatag. CBernh.III.168. Vort Ej.
III2.11. II talem.: hvad der er klinet
paa, (det) regner af, se regne. || i vi-
dere anv.: danne ell. forme v. hj. af en
klæbrig masse; især: bygge (rede, bo
olgn.); ogs.: opføre et hus (nu især m.
nedsæt, bibet.: i en fart ell. af daarligt,
uholdbart materiale); oftest m. flg. adv. op.
30 Vel er dens slunkne Underværk kliint op
i Hast af lutter Dynd. Bagges.(MO.). Oppe
paa Diget vilde . . den fattige Kone saa
gjerne kline sig et lille Yixms.HCAnd.VI.
332. *Tæt ved den blanke Rude | Har
Svalen klinet op sin Bo. Winth.II.llO. som
om Sommerfuglen vilde bygge Rede og
kline Vinterbo.Pow^.LE.i 74. kline et Hus
op i Hast. Z)ÆJ2. jf.: *( antikvaren) staaer
og seer paa Karlen, | Som kliner Grøften
40 op; og hvergang hiin | Et Been, en Knok-
kel kaster ud paa Veien, | Saa griber han
det graadig, som en Hund. OeU.X.56.
2) fastgøre ell. bringe noget i forbindelse
med ell. umiddelbar nærhed af noget andet.
2.1) (nu 1. br.) fæstne ell. klæbe fast v.
hj. af en klæbende masse (lim, klister olgn.);
fastklæbe, -klistre, -lime osv.; især m.
flg. adv. ell. præp. *Paa hans Ryg var at
betragte, i Tydske saa og danske Riim |
50 Hvilke Narren gandske sagte, | Havde
kliint paa ham med liim. Cit.ca.l700.(Thott
4^1525.350). Denne Ild foraarsagedes af
en Pige, der klinede en Prose (o: lyse-
praas) til Sænge-Stolpen. Holb. Berg. 15.
(Icarus) havde kun klinet (vingerne) fast
medYo:s.. Ar gus.l771.Nr. 42. 2. kline Blade
ind i en Bog. VSO. til Venstre var klinet
et Billede, der forestillede en gammel
Lygte. irCAnd.7III.95. D&H. \\i sammen-
60 ligning. Veie, der som Svalereder vare
klinede til Steenvæggen. JTCAwcZ. 7/. ^Oi.
Staden, hvis graaladne Huse som Fugle-
reder ere klinede paa de steile Klipper.
CKMolb.Span.166. || perf. part. brugt som
adj. *(jeg) sprang gjennem Hjemmets kli-
nede Rude; | Jeg hørte dem sk j ælde mig
669
KUne-
Kliii£:e
670
paa min Bag. Drachm.D.56. Blaum.AE.21.
2.2) anbringe (især: klemme, trykke)
tæt ind til, klos op ad noget; nu i alm.
kun m. fig. adv. og præp.-led. ieg (maatte)
kline det (o: skriften) sammen af Mangel
paa Papir, saa ieg maatte skrive saa tæt,
at der stod paa et qvart Siide fra 100 til
113 Linier. Ærehoe.52. Jeg er ret vel nøiet
med dette Navn, uden der skal klines
noget Don for ved det. Biehl. DQ. 111.41.
*hvi stod som en lænkebunden Fange |
Han her da klinet fast til Væggens Muur.
FalM.V.191. I de store Stæder ere baade
Menneskene og Bygningerne klinede alt-
for nær op til hinanden. Kierk. VI.353. de
smaa Huse, der laa klinede op ad Louv-
res Slot. Schand.IF.191. Erik, der hele Af-
tenen var klinet op ad mig, bukkede med
et affabelt '&mi\. N ans. JD.5 5. jf. (^): ligge
og kline op i Vinden. Larsen. || (jf. kline
sig op ad en ndf. 1. 34 samt Klineri slutn.;
spøg., nu 1. br.). naar et Par Forlovede
har erobret en af Krogene (i stuen, har)
det kjøbenhavnske Folkesprog . . opfun-
det et eget Ord til at betegne dette . .
ømme Uvæsen, nemlig Verbet „at kline".
Bøgh.L.107. || ref,. i forb. som kline sig
sammen, rykke nær sammen; staa tæt ind
til hinanden. Da jeg var i Paris, fandt jeg
der sexten, sytten Landsmænd. O, hvor
de klinede sig sammen. HCAnd.II.223.
Børnene svarede ikke. De klinede sig
sammen, med Fingrene i Munden. Bang.
SE. 84. D&H. kline sig opaden, trykke
sig tæt ind til en; ogs. overf.: „gnide" sig
op ad en. ThGraae.Alberti.(1908).40. Gade-
ordb.^ jf. (sj.): *Skal tæt da i Kuben vi
kline osind^p; sidde hjemme, kukkelure)?
Grundtv.PS. 1. 394.
3) {jf. lign. bet. -udvikling a/" klistre, smøre
oft.; vulg. ell. dial.) banke (n.2); prygle;
klø. jeg bukkede begge Ender sammen
paa ham og holdt hans Hoved mellem
Benene, mens jeg klinede ham. AndNx.
FF.168. Kronstrøm. Den mørke By. (1911).
120. *se. Tysken ham ku' jeg sagtens
kline, | men du, du har besejret mig.
Blækspr.1917.14. Feilb. OrdbS.(Fyn, LolL-
F aister). || i forb. kline løs paa, slaa,
prygle løs paa. nu begyndte vi at kline
løs paa Preusserne. Folkebladet.^^ /s 1864.3.
sp.2. D&H.
Kline-, i ssgr. af kline 1; især (navn-
licf om tidligere tiders forhold; landbr. ell.
dial.) af kline 1.2, fx. (foruden de ndf. an-
førte): Kline-folk, -kvinde, -kælling, -pige,
-værk. -gilde, et. gilde for de folk (især:
kvinder), som deltog i kliningen af et hus.
SvGrundtv. GlM.NySml.106. Feilb. BL.32.
BOls.DFM.6. Feilb. Esp.444. OrdbS.(Sjæl-
land, Falster), -ler, et. [1] ler (blanding),
som anvendes til at kline med. Moth.K182.
vAph.Chym.II.187. Tychsen.A.II.25. MO.
Trap.*lX.310. -loft, et. (nu næppe br.)
lerklinet loft (jf. -væg). MO. Klineri, et.
(nedsæt; 1. br.) vbs. til kline. || til kline 1.2.
Prahl.ST.II.29. || til kline 2.2. Kjæreste-
sorger, Klineri og Kys i Krogene. -Bø^/i.
L.91. Kline-ske, en. redskab, hvormed
væggen jævnedes, efter at leret var slaaet
paa (jf.-spa.a.n).LandbO.III.108. f-spaan,
en. d. s. Moth.K182. VSO. -væg:, en. ler-
klinet væg (jf. -loft;. MO. D&H. Kværnd,
L SLlins:, et. [klei],'] (glda. klingh; til
IL klinge ; T. 6r.) 1) "klingende lyd. Moth.
10 K148. paa et Kling af en elektrisk Klokke.
KLars.PT.76. \\ (jf. I. Klingklang; i forb.m.
Klang: *Tit slog jeg før, jeg slaaer endnu |
Mit tomme Glas heel glad i tu; | Da sligt
et Smæld med Kling i Klang | Er just mit
Spil i denne Sang. Siub.81. *Det (o: skaaU
drikningen) gaaer fort med Kling og Klang.
JFriis.59. 2) (sj.) d. s. s. I. Klingklang 2.
*Han digtede uden Rimets Kling. GjeLBø.
156. II. kling, interj. [klen] {ty. kling;
20 til II. klinge; jf. I. Kling, klingeling, I.
Klingklang) som gengivelse af en klin-
gende lyd; især gentaget: Kling, kling,
kling, kling. Ach jeg elendige Menniske,
der sprang Qvinten. Holb.Usynl.II.6. ell. i
forb. kling -klang {ænyd. klink klank) som
efterligning af klirrende (SBloch.Sprogl.
252) ell. (især) klin g ende ell. kimende lyd
(af klokke olgn.; jf. I. Klingklang 1). Kling,
Klang! lød det fra den ene Ende af Bordet
30 til den anden. ilfO. SvGrundtv. Feilb. jf.:
Jeg hørte Jer (o: skændes)^ det gik kling
klang I Hun har ringet artig for dine Ørne,
ikke sandt? Rahb.(Skuesp.XII.277).
Kling-, i ssgr. af II. klinge (1) (jf.
Klinge- 2). -bejtel, en. [-|bcDi'd(8)l] (skre-
vet -beutel. PoU^U1904.1.sp.2). fit. -bøjtler.
{fra ty. kling(el)beutel; jf. Klinkepung)
pose formet pung, anbragt paa enden af en
(opr. med en lille klokke forsynet) lang stang^
40 hvormed man især tidligere indsamlede almis-
ser i kirken olgn. steder; nu kun (l.br.) i videre
anv. om indsamlingsbøsse ell. (overf.) i udtr.
for pengeindsamling, (tiggermunkene) smed-
dede, medens Jernet var varmt, Kling-
bøjtlerne gik straks rundt.VVed.BB.386,
Egeberg. Bromanden. (1921). 149. Derimod
gik tilsidst Klingbøjtlen rundt, for at Me-
nigheden kunde faa Penge til at betale
Lokalet med. Pol.V ni 908.1.
50 I. Klinge, en. ['kleixa] flt. -r. {ænyd.
d. s., SV. klinga; fra tyl (mht.) klinge; vist
til II. klinge, dannet m. henblik paa svær-
denes klingende lyd)
1) blad paa hugge- ell. stødvaaben
(især: kaarde, sabel olgn.); ogs. (især poet.
samt i faste forb.) om kaarde, sabel osv,
(i) Cremona . . Giøres . . Klinger og De-
gener. Pflug.DP.146. *en Don Quichot . . |
Der . ; med en gammel rusted Klinge |
60 Vil rense JoTden.IIolb.Skiemt.Dlf. ieg hav-
de faaet Klingen (o: af kaarden) fat med
min venstre Haand imellem Fingrene. Ære-
boe.164. *Klingen (o: af sværdet) eiiKiødet
gik, I Kun den raged Brynet. Oehl.XXl V,
194. *jeg vrages som en rusten Klinge, |
nu for sløv, men engang altfor hvas. Ploug.
671
Klinge
klinge
672
1.207. MilTeknO.239. OpfB.m.l06. den
f lad e klinge , se flad 1.2. || i udtr. for fægt-
ning ell. kamp med hug- ell. stødvaaben (om
faste forb. se bet. S), jeg veed at parere
en Klinge, og give en Finte. Kom Grønneg.
111.79. (jf. binde 6.2:; binde sin Veder-
garts Klinge. vAph.(1759). føre en god
!linge. D&H. overf. : *Satirisk han kan
falde ud i Ters | og hugge med Klingen.
Schand.SD.191. dem, der drog Klingen
mod Alt, hvad vi Andre betragte som
h.Q\\igt.sa.AE.318. jf.: Man maa øve sig i
at føre Ordets Klinge. Markman.S.34. \\ GI
meton.: fægter, unge Klinger, som vist-
nok ikke forlange bedre, end at vise en
Adelsmand tilrette, der pletter sit Skjold.
CBernh.III.266. Pan Snarski, en dygtig
Krigsmand og en tapper Klinge. BSchmidt.
BH.oé. Fægteopvisninger af fire af Frank-
rigs bedste Klinger. VortLand.^/il905.1.sp.8.
2) i videre anv., om hvad der i form ell.
anvendelse ligner en klinge (1). 2.1)
(især fagl. ell. dial.) om blad paa skærende
redskab (som kniv, le, saks, økse olgn.; jf.
Barber-, Hovklinge).*Øxens skarpe Klinge.
Cit.l706.(AarbSkive. 1923.45). En Folde-
Kniv, paa hvilken Skaftet paa begge Sider
giver sig sammen, naar mand løfter Bladet
eller Klingen op. LTid.1724.10. Ada greb
en lang Sax, styrtede hen over Gulvet og
f oer ind mod Mama, for at støde Klingen af
Saxen i hendes Bryst. Etlar.SB.119. Haand-
sav . . med bred, svensk Klinge. PolitiE.
KosterbU^I%1923.2.sp.2. PoUVzl928.9.sp.2.
D&H. OrdbS.( Sjælland, Fyn). 2.2) (fagl.)
den mellemste, smalle del af et hesteskosøm;
sømklinge. Grunth.Besl.79. 2.3) CJ) (især
poet.) m. h. t. naturforhold || om smalt,
klingeformet blad paa plante (græs).
det spæde Græsblads bøjelige Klinge. JP
Jac.1.249. Marehalmens Klinger knejsede,
graaduggede og slanke. EErichs.N.6. Gla-
diolus' blodige Klinger. KnudPouls.(PoU/9
1921.7.sp.6). I| om den seglformede maane
kort før og efter nymaane. Maanen havde
løftet sin krumme Klinge over en af de
højeste Bjergtinder. Schand.0. 11.302.
3) i faste forb., til bet. 1 (og 2.i>. || f blive
ved klingen {efter ty. bei der klinge
bleiben) e^T. ; holde stand i fægtning, kamp;
overf.: holde sig til, blive ved sagen,
det centrale. Du tænker at smøre mig
om Munden med Snak I Men Politiet sk^
nok lære Dig at blive ved Klingen. Jacobi.
(Skuesp.VII.391). || f byde (Moth.K149.
VSO.) ell. fordre (en) ud for klingen
ell. en klinge (VSO.) (Jf.ty. einen vor die
klinge fordern) udfordre til duel (paa
kaarde olgn.). V. havde spillet en vis Herre
ved Hoffet et slemt Puds, hvilken der-
udover vilde hævne sig og fordrede ham
ud for Klingen. LTid.1751.39. || f fægte
fra klingen, gaa uden om sagen; komme
med udflugter, (de) skele paa sin ram Je-
suitisk ud af Vejen, fegte fra Klingen, ja
uden Undseelse nægte, hvad der er noget
frovt og tydeligt, endskiønt Præsterne
ave mange Vidner at beraabe sig paa.
Gram. Breve. 39. || (jf. gaa 8.5; gaa (en)
('haardt, nær, stærkt olgn.) paa klin-
gen ell. (poet.) klinge (Anti-Spectator.117.
Grundtv.Saxo.II.175. sa.PS.VIl.53), egl:
trænge ind paa (en) i fægtekamp, fægt-
ning; især overf.: angribe (en) haardt;
bringe (en) i forlegenhed; trænge stærkt
{q ind paa (en) (med nærgaaende spørgsmaal) ;
krydsforhøre (en), de Bourboniske gick
deris Fiender . . hart paa Klingen. Éolb.
Intr. 1.499. At gaae mig hen og sette en
Klick paa det Menniske, som jeg saa høyt
Elsker! Neyl Det er at gaa mig alt for
nær paa Klingen. Kom Grønneg. 1.2 92. udi
Proceduren gik (han) Dina noget sterkt
paa Klingen. Paus.CTJ. 11.129. det er langt
mageligere, medens Fienden raser, at sidde
20 med Hænderne i Skiødet, end i aaben
Mark at gaae ham paa Klingen. Grundtv.
Udv.IV.433. Jeg skal ikke gaae Dig nær-
mere paa Klingen med Spørgsmaal om
hvad og hvor Sandheden er. PalM.IL.I.
412. jeg faar en Mængde næsvise Spørgs-
maal, som jeg naturligvis afviser, men det
er frygtelig vanskeligt at sige helt Nej,
naar Folk gaar En rigtig paa Klingen.
Nans.FB.75. \\ f komme en ind under
30 klingen, overf.: besejre, overvinde en. Moth.
K149.VS0.\\(Dkryåseell.fmsiale(LTid.
1743.99) klin g e(r) (med en), fægte (med
en). D&H. jf.: begge Klinger krydses et
Far Øiehlikke. Hauch.Æ.88. billedl: *I har
vel vexlet Tanker, prøvet Kræfter, | I
philosophisk Kampleg krydset Klinger.
PalM.Vl.63. *vore Tanker krydses som
Klinger. S Mich.Sirener.( 18 98). 6. jf.: Drille-
rier og Lattersalver klingekrydsedes
40 over det bleggrønne . . Vanå.Vejrup.KM.
150. (Sofokles') Stichomythier er spillende
Klingekryds mellem udlærte Fægtere.
NMøll.VLitt.L357.\\ O springe over ell.
t f or (Pflug.DP.860. KomGrønneg.III.309)
klingen ell. (poet.) kl inge {ænyd. d. s.; jf.
lign. udtr. i sv. og ty.) blive hugget ned, dræbt;
især i forb.: lade (en) springe over
klingen, lade en hugge ned, dræbe, (han)
lod nedhugge alle Indbyggerne, og lod
a) dem springe over Klingen. LTid.1727.221.
der sprang Mange over Klingen, foruden
dem der kom i Galgen. Grundtv. Snorre.
III.280. En af dem bandte paa, at der-
som han havde narret dem med sine Under-
retninger, skulde han springe over Klingen.
Hrz.lu:V.231. Ridder Kuno . . kom i Be-
siddelse af Borgen og lod Besætningen
springe over Klingen. Baud. Noveletter.
(1887). 36. Trap.^ VIII. 401. (til bet. 2.i,
60 poet.:) * Vipper springe | over Klinge |
under Leers Lyd. Frank.(SangB.38).
II. klinge, v. ['kleiia] præt. klang [klai],']
Høy sg. AG. 91. (hvortil flt. f klunge. Abrah.
Dån. Sprachlehre fur Deutsche. (1812). 222.
Grundtv. PS. IV. 12 6) ell. (i rigsspr. l.br.; jf.:
„sielden". MO. og: „Endnu i Talespr." Le-
573
klingre
klingre
674
vin.; sml Høysg.AGM. VSO.) -ede (Helt
Pod.172. Holh.lntr.IA67. 508. Mall.SgH.389.
Grundtv.PS.I.350. Heib.Pro8.V.42. JVJens.
SS.101. sa.H.306. Gravl.BB.17. Kort.l23.jf.
Feilb. samt Esp.174. sml. (m. lydmalen i lig-
hed m. kling- klange ; Den (tyrkiske musik)
blev løftet og svungen, den klingede og
Msiiig. HCAnd.VIII.12); part. -et ell (nu
kun dial.) klunget (Bagges.V.300. Grundtv.
PS. IV. 3 98. Esp.l7é). Il som hjælpeverbum
bruges have ell. (naar der betegnes en for-
andring af tilstand, i forb. som klinge ud,
bort, hen^ være, sjældnere have, se ndf.
sp.576^^. (^Wa.klingæ (Lucid.44), sv.klinga;
vel fra mnt. klingen, oht. klingan (ty. klin-
fen); jf. oldn. klingja ; jf. I. Klang, I. Kling,
Klinge, klingle, klingre ; sml. klænge)
1) frembringe klang (1); give klang
(1) fra sig. 1.1) om musikalske ell. til lyd-
frembringelse anvendte instrumenter (især
slag- ell. blæseinstrumenter som bjælde, horn
klokke olgn.); ofte m. flg. karakteriserende adv.
et stort Tal Instrumenter, som meere
giorde en Aliarm, end at de klingede vel.
Eeiser.1.31. Instrumentet klingede bedre
ved hans Opfindelse. Tullin.III.71. *Post-
hornet klinger saa muntert i Natten. Hrz.
D.I.184. *Syv kjække Stød der hørtes | I
et klingende Horn. Winth.HF.209. Sølv-
klokker, der klingede, for at man ikke
skulde gaae forbi uden at bemærke Blom-
sten. IfC.4nd.F. ^8^. Bjelderne klingede
som et Klokkespil. CBernh.IlL372. naar
gammel gige faar nye strenge, klinger
hun med, se Gige sp. 950*^^- et lydende
malm og en klingende bjælde, se
Bjælde sp. 730^^- klingende spil (nu
ofte m. tilknytning til bet. 2.ij, især ^ i forb.
Cmarchere,rykkeudosv.jmed klingende
spil (jf. ty. mit klingendem spiel) med
(fuld) musik. Cit. 1 794. ( Søkrigs A.^ Iiii2 r).
Oehl.VI.74. Heib.Poet.VII.199. *Hjemad
Soldaterne trække . . | Foran Musiken dog
skrider, | Fører med klingende Spil den bøl-
gende Række. PaL¥. 7.577. Etlar.SB.498.
med flyvende faner og klingende spil, se I.
Fane 1. (l.br.) i anden anv.: *da fløj vi af sted
fjennem Salen | i Dans til klingende Spil.
chand.SD.12. \\ (jf bet. S) billedl. jeg havde
rørt ved en Streng, der intet maatte tone,
og ved dens Klingen var der Noget revet
sønder i mig. JPJ ae. 1. 181. hans Gave til
at slaa de Strenge an, han vidste klingede
bedst, var uf orlignelig.irW^MZ^.i)m da.Bigs-
dag.( 1882). 167. \\ (poet; l.br.) m. obj., der 'be-
tegner tone, melodi, sang olgn. *Høi . . |
Klinge Luurer, og Fløiter, og Harpernes
Strænge | Festlig Dannekongens Loy. Bag-
ges. V. 17 3. *Kling, Citharl i den tause Nat
I De allersødeste Toner. Winth.III.212.
*eder, | hvis Vuggekvad Normannaharper
klang. Ploug. 1.61. || (nu 1. br.) om person; m.
flg. præp. med: frembringe klang, toner, mu-
sik osv. V. hj. af musikinstrument olgn. Disse
Geistlige . . prædike hver Mandag, klin-
gende i alle Stræder med etBekken.P^w^.
DP. 630. II (1. br.) om rum, plads: være fyldt
med klang, toner, musik osv. fra musikinstru-
menter olgn.; genlyde af klang. Parkerne
klingede af Bjælder i hoppende Trav-
tempo. JFJcws.jff.506. jf: *Den blaa Nat
er saa stille . . | Stilheden vider sig og
klinger. | Det er Lyden af tusinde Miles
Tomhed. sa.i>i.50. t.2) (jf. ogs. bet. 1.8 og i)
om ikke-musikalsk, metallisk lyd- ell.
\Q tonegiver (som vaaben, redskab olgn.); især
(O): give klang fra sig ved at blive
anvendt efter sin bestemmelse. *Da
klinger i Muld | Det gamle Guld (o: om
guldhornet ).Oehl.L. 1. 2 6. lier klingede aldrig
nogen Lee. Blich.( 1920 ).V. 185. det korte
Væbnersværd foer ham klingende af Ske-
den. Jw^.PO.J.45. *0g Smeden den væg-
tige Hammer svang, | Og Jernet gnistred'
og Ambolten 'kla.ng.Schaldem.CN.81. *Skovl
20 og Spade kl&ng. Rørd.GK219. Esp.174.
1.3) CJ om metalpenge, (guld- ell. sølv-)
mønter: give klang fra sig ved at rystes,
kastes osv. Den gieldbundne Syndere . .
fik Afløsning lige saa hastig, som Pengene
klingede i Bækkenet. S chytte.Polit3 15. *Pro-
fiten, meener jeg, har ikke været ringe ; |
Thi mangen Skilling jeg paa Bordet saae
at klinge. Anti-Spectator.146. da jeg tog
fat paa den (o: bylten), klingede den ind-
so vendig, som Sølvet klinger imod Sølv.
Etlar.GH.II.103. „naar Pengene (o: for
afladsbreve) i Kassen klinger. Sjælene ud
af Skærsilden springer." KrErsl.16Aarh.86
(jf. u. I. Kiste 1.4 slutn.). Esp.174. || part.
klingende brugt som adj., især i forb. (i)
klingende mønt, (i) guld- ell. sølvpenge
(-mønter) (i modsætn. til Seddelpenge^. Be-
talingen . . erlagde H. med et halvt hun-
drede Slettedaler i klingende Mønt. Cit.
40 1718.(AarbSorø.l924.113). *gaa hen og byt
den (o: pengesedlen) i klingende Mynter.
Oehl.SH.57. Heib.Poet.VII.28. den Jord
vilde æde en Hob Sedler og klingende
Mønt.Schand.BS.135. (præsten) havde kræ-
vet Menighedens Paaskønnelse bevidnet
med klingende Mønt. Pont LP.VIII. 150.
jf.: (stykket blev) udmærket spillet, til stor
Glæde og med godt klingende Udbytte
for mig selv. Schand.0. 11.361. ved gode
50 Ord og klingende Argumenter (o: penge)
. . lykkedes det S. at faa Præsten til at
give sig Adg3ing.VilhThoms.Afh.III.307. \\
(nu 1. br.) talem.: har man kun det, som
klinger, man faar vel den, som sprin-
ger (o: har man blot penge, faar man sag-
tens tjenere, tilhængere osv.). Mau.4799.
Biehl.DQ.III.183. Grundtv.Saxo.^73. PalM.
IL. 1.276. KristOrdspr.nr.4315. 1.4) om
glas; dels (nu næppe br.) om glasskaar,
60 rude, som slaas itu olgn.: klirre. Under et
vildt Skrig fra Gaden klang der atter et
Par Ruder. Ing.LB.IlI.9. (han) laae paa
Ryggen mellem Ruinerne (o: af ruder),
der Klingede ved hver Bevægelse han
g\ovde.CBernh.lV.267. dels om genstande
af glas (krystal olgn.), som slaas imod hin-
575
klinge
klinge
676
anden; især (nu.l.br.) om drikkeglas, hvor-
med der klinkes (sml. Bægerklang^, „lad os
nu klinke paa hans Lykke i Verden" . .
Medens Glassene nu klang, kom Anton
styrtende ind i Stuen. Ing.LB.I.lS. de
fleste Gjester havde reist sig, og Glassene
klingede allerede mod hverandre. CBernh.
VII. 243. jf.: de forskjellige, forvirrede
Lyde vare Klingen med Glas og Raslen
med Flasker. Bagger. 1.35. 1,5) om andre
genstande, som ved slag ell.fald kan frem-
bringe en lyd som af metal (jf. bet. 1.2^, især
en fin, spæd ell. sagte klang, spinkel
tone osv. Godt Malt maae være klingende
som tørt Byg, og springe naar man bider
det over. Oluf s.NyOec.l. 150. *Med Døds-
sang de klingende Bølger slaae. Winth.II.
219. Skoven genlød (o: under kamp ml.
en ræv og hunde) af Glam og af Tænder,
der gnirrede og ^\2ing.jyJens.(PoUhil907.
lO.sp.3). ved at Rimen og den hærdede
Sne faldt fra Kvistene, klingede det fint.
sa.SS.lOl. Jeg hører endnu Lyden af Græs-
sets sagte Klingen. IISeedorf.(Fol.y 11920.
l.sp.4). billedl: *Sangens Hippocrene ..
springer af (poetens) eget Indre frem | I
store Springvandsstraaler høit i Luften, |
Saa Draaben klingende fortrænger Draa-
hen. IIeib.Foet.1.377. klinge som katun,
se Katun 1. || i forb. (saa) det sang og
klang, (1. br.) (saa) det rungede, genlød
(stærkt) (jf. u. bet. 2.ij. *Ved saadant Fald
det sang og klang i hendes Krycker. Holb.
Paars.189. Jespersen vaagnede brat; det
gav et Ryk i ham, saa Lænestolens Fjere
sang og klang ved det. Schand.UM.8?.
2) om lyd ell. tone(r): have en vis (be-
hagelig) klangfarve; lyde med en vis
klang; ogs. i videre anv.: lyde (højt, stærkt,
melodisk). 2.1) i al alm., om tone, musik,
(sang)stemme, sang, tale osv. Anmelderen
. . fortrylledes ved at forestille sig, hvor-
ledes (Mozarts terzet) vilde have klunget
. . hvis de underlagte Ord havde været
mindre elendige. Bagges. (Dannora. 119).
*Fuglesangen i grønne Lund, | Den liflig
klinger i Vaar og Sommer. Grundtv.TJdv.
X.79. en Sølvstemme — som det hedder
paa sin Poetisk — klingede: „Kom ind I"
Blich.(1920).XII.145. *De Toner . . klang
baade stærke og ømme. Ing.RSE. VI. 182.
*En Skraldemandshest over Torvet drog |
. . pludselig højt dens Vrinsken klang.
Kaalund.210. det lød, som klingede en
sagte Musik ud fra (hvælvingen). LBruun.
E2I.131. herregunst og fuglesang klinger
vel, naen er ej lang, se Herregunst. |i ogs.,
især i sætn. m. det som subj.: genlyde.
*Høit det klinger under Sky | Af de vilde
Sange. Grundtv. Kvædl.335. *Der var en
Svend med sin Pigelil, — | de sang, saa
det klang | over Mark og Vang. Lemb.
Shak.XIiI.233. overf., om følelse, stemning:
I alle Orientens Sange klinger Nattergalens
Kjærlighed tHEosen. EC And.V. 246. en dyb
Sympati med disse menneskelige Værdier
klinger igennem (Jesu lianeiser). CKoch.
JL.358. II part. klingende bru^t adjek-
tivisk; især: klangfuld; klangrig. *flun
fast ej større var, end liden Knappenaal, |
Men hafde klingend Røst, et sterkt og
Toråen-y\.2L2L\.Holb.Paars.242. (de italienske
ri?^/ere8^melodiske, klingende Sprog.B^awc^.
MfU.163. Jørg.OF.23. overf, om farve (jf.
I. Klang 2.4 slutn.; 1. br. i alm. spr.): frisk;
10 stærk; skingrende, en klingende grøn
Farve. Pol.*/dl921.3.sp.l. jf. (i videre anv.;
sj.): En klingende SuccesI DagNyh.^hl921.
5.s;?.4. II klingende medlyd eZ^. konso-
nant (Larsen.), (sprogv.; 1. br.) stemt med-
lyd; spec. (jf. klangløs^ om likvider og na-
saler (især I, m, n, r). VilhThoms.GS.65.
II klingende rim, O/./i/.klingenderreim;
metr., 1. br.) rim med kvindelig tidgang. Recke.
Verslære.l48.\\ i forb.m.adv. klinge efter,
20 (poet.; sj.) give genklang, efterklang (jf.Ef-
terklang 8p.l52^''«); overf.: *Fra Middel-
alderens Dage I Dens (o: jerikorosens) Pris
har klinget efter. Recke.SB.175. klinge
igen ell. tilbage (Levin.), klinge som gen-
lyd (jf. genklinge^. *Raabet klang | Høit
igjen fra Lund og Skove. PalM.4Rom.9.
billedl.: den tætte slyngede Retorik bæres
frem af ægte Veltalenhed (hos Thukydid).
Ypperst er Perikles' Epitafios, Talen over
30 de faldne, hvor vel ogsaa den store Fø-
rers Røst klinger igen. NMøll.VLiit.I.401.
klinge sammen med, (sj.) stemme over-
ens med i klang, man lod (sønnens navn)
paa bogstavrimende (allitererende) Maade
klinge sammen med (fader ens). JohsSteenstr.
MK.54. klinge ud ell.(sj.) bort (RGan-
drup. Mørket. (1917 ).127) ell. (1. br.) hen
(Goldschm.I.265.IlI.49. jf. henklinge;, tabe
sig ell. ophøre efterhaanden ; svinde hen. Næp-
f) pe havde den sidste Tone klinget ud, før
Rektor gjemte Violinen. Schand.AE.92.
overf.: Tilbageleveringen af Hektors Lig
lader Digtet klinge ud i en smuk, mildnet
og forsonende Stemning.iV^J^øW. VLitt.I.280.
han naaede kun lige Støvets Aar. Et Liv,
der var formet som en Sejrsfanfare, klang
tragisk uå.PoU^/iil925.3.sp.l. jf.: Som Bag-
grund for Figurerne komponerede Poussin
ofte Landskaber, i hvilke Stemningen klang
50 ud (o: fortsatte sig).Beckett.VK.232. 2.2) i
faste forb. w. Øre. || klinge i ell. for (Eeib.
Poet.II.262) ens øre(r). der kommer Dro-
len splide mig adl Trommen. Den Lyd
klinger icke nær saa vel i mine Øren,
som Mad-klokken. Holb.Mel.I.l. Skuesp.IIl.
79. *Din Røst saa tidt har klinget i mit
0re.Mynst.BlS.IlI.39O. de Sange, som nys
klingede for vort Øre. Eeib.Pros.V.42. \\ f
det klinger for ørerne, det „synger",
60 „ringer'', suser for ørerne (jf. I. Klang
1.4 samt Øreklang;. *Herefter, naar du
hør, I Det for dit Øre klinger, | Da tænk,
at Kreaturet døer, | Og Siælemesse ringer.
Reenb.1.45. vAph.(1759). jf.: om Klingen
for Ørerne, hvorved tillige har indfundet
sig en Svingelhed og Tunghørighed. iTid.
577
kliiis;e
klingrer
678
1745.74. II i forh. som saa ens ører klin-
ger, ((Dy især poet; nu l.br.) saa det klinger,
genlyder i ens ører; saa det runger i ens
ører; overf.: saa man bringes til at lytte,
hver som det hører, hans ørne skal klinge
(1871: det skal runge for Hvers Øren som
hører ).Jer.l9.3(Chr.VI). jeg vil føre Ulykke
over Jerusalem og Juda, at hvo det hører,
for ham skulle begge hans Øren klinge.
2 Kg. 2 1.12. *Mand lauver saa grusomt og
hæsseligt til, | At Ørene derved maa klinge.
Sort.HS.H2^'. *0g ramte det (o: aandens
sværd) en Hjærtesten, | Da maatte Øren
klinge. Grundtv.FS.III.236. 2.3) i forh.
klingende frost, om tørt og Mart frost-
vejr, i hvilket lyd og toner synes at lyde
stærkere ell. med mere klang (jf. klinger,
klingrende frost w. II. klinger 3, klingre
2ji); ogs. i videre anv.: stærk frost. Moth.
K150. (der var om natten) en klingende
Frost og Kulde. PvEaven.BR.54. Tode.ST.
1.82. Det var en klingende Decemberfrost.
Oehl.XVII.9. OrdbS.( Falster), jf.: Luften
har en klingende Friskhed som er over-
ordentlig velgørende. Zartmann.M.2S5.
3) om ord, tale, mundtlig ell. (sjældnere:)
skriftlig fremstilling osv.: ved stn klang
(2.2) ell. rent ydre form ell. fremtræden
fremkalde et vist indtrak af, en vis
forestilling om ell. en vts følelse over
for dets (dens) reelle indhold ell.
(især:) karakter; lyde (som om det var).
3.1) m. flg. nærmere bestemmende adj., adv.
ell. pr æp. -led. det klinger icke saa vel at
sige: den Politiske Kandstøber, som at
sige le fondeur d'etain politique. 5^oi6.F^s.
1.3. *en Eed, som klinger Jydsk. Wadsk.
47. Jeg veed ikke, hvad Ordet betyder,
men det klinger meget pedantisk. JSneed.
1.317. Borgerfrihed; et Ord, der klinger
smukt . . Alt for ofte bruges det blot som
Fj\de]!ia\k.PAHeib.US.552. Nogle Ord, han
havde hørt af deres Samtale, klang ogsaa
høist mistænkelige. Ing.LB. IV. 24. *det,
som nys lød mildt, klang nu ham raat.
PalMJY.212. dette Ord klinger hjemligt.
D&H. II i forb. som det klinger godt
^daarligt osv.) i ens ører, det synes man
(ikke) om; det tiltaler (ikke) en. *(sandheden)
klingede ey vel i fulde Koners Øre.Selt.
Poet. 17 2. et og andet Breve . . som icke
klingede vel udi Keyserens Ørne. Holb.
Intr.I.508. denne Tale maa klinge frem-
med og besynderlig i mange Øren.Grundtv.
DY.1V.147. FruHeib.B.I.304. 3.2) abs.:
lyde slaaende, iørefaldende, impone-
rende (undertiden: uden at det reelle ind-
hold svarer til det fremkaldte indtryk) ; lyde
af noget. Saadan Historie maa være paa
Vers Monsieur. Det klinger jo gandske
intet paa solut Stiil. Holb.Bars.V.4. „Han
siger ganske ligefrem: „Jeg blæser Jer
Allesammen et Stykke I"" — „Ja, og det
klinger nu endda slet ikke paa Dansk." —
„Bah! Nei! Det er noget ganske Andet
paa Fransk.** Oversk.1.75. Det var Konsi-
storialraadinden . . Trods sin klingende
Titel var hun en saare beskeden gammel
Dame. Pont.SM.89. 3.3) m. sammenlignings-
led, det Danske klingede som Plat-Tydsk.
JSneed. 1.43. *jeg kunde | Fortælle dig
mangfoldige Bedrifter . . | Der klinge
fast som Digt og Eventyr. Hauch. S K.2 3.
3.4) (nu næppe br.) m. flg. præp. af (Ew.
(1914).IV.190) ell. efter: have anstrøg^
10 klang (2.8) af; lyde i retnina af. Digte
. . hvis panegyriske Udtryk . . klinge efter
Smiger. Molb.Anth.I.317.
ILling^e-, i ssgr. 1) af 1. Klinge, fx.
(foruden de ndf. anførte): lOinge-fabrika-
tion, -od, -slag, -spids. 2) af II. klinge
(jf Kling-;, t -digt, et. 1) [II.2] {ænyd.
d. s.; efter ty. klinggedicht) sonet. Moth.
K149. 2) [II.3] (tarveligt, daarligt) digt med
klingende, iørefaldende rim. VSO. \ -jæm^
20 et. [II.l.i] om triangel ell. lign. musikinstru-
ment. *(hun) slaaer paa Trommer og
paa Klingejern. Oehl.yiI.16. -kryds,
-krydse, se u. I. Klinge 3.
Klinseliklang, et. se I. Klingklang.
klingeling:, inte^j. [kleii^a'leii] (ogs. (som
subst. ; sj.) : Klingelkling/ {til II. klinge ; jf.
I. Kling, II. kling, I. Klingklang) som gen-
givelse af klingende lyd (fra klokke,
bjælde olgn.). D&H. KNyrop.OL.II.41.
30 Æslerne gik: klingelingelingl de har
Klokker ^asi.HCAnd.(1919).II.252. »bjæl-
derne ler: klingeling-klingeling. JV^ts
Petersen.NattensPibere.(1926).48. jf.: (Na-
poleon) lyver . . saa ofte han kling elin-
fer om Fred. MPont.A13.70. \\ som subst.:
tingende lyd. Jeg vaagnede ved det
Klingeling. Hvad Satan er det for en
Klokke. HCAnd.II.61. jf II. klinge 1.5:
*Aaens muntre Klingel-Kling | dybt
40 under Broens PlsLnker. HDuvier.MedStavi
Haand.(1919).5.
Klinge-pnng, en. se Klingpung.
I. Klinger, et ell. (1. br.) en. ["kleix'ar]
(ænyd. d. s.; til klingre; især dial.) ( stærk)
kling(r)ende lyd. Klingeret (o: af bjæl-
der) standsede paa een Gding.JakKnu.O.
215. saa kylede han Bægret af al Kraft
langt hen over Bordet, det sprang med
et K\.inger.AKohl.MP.in.44. han duppede
50 dem (o: frostblærerne) med sin Stok og
hørte den spæde Klinger af deres Bristen.
OBang.Byen.(1924).67. Feilb. Thorsen.152.
OrdbS(sjæll.). || (jf. II. klinger, klingrende
frost u. II. klinger 3, klingre 2.3; nu næppe
br.) stærk frost. Beklager De mig lidt i
denne morderlige Klinger? KMBahb.228.
II. klinger, adj. ['klei['ar] {ænyd. d. s.,
ty. klinger; af klingre; "jf. ænyd. kling, til
II. klinge; GJ (især poet.) ell. (i bet. S) dial.)
60 som lyder med en klingrende lyd; som
har en fin og skarp klang ell. lyd.
1) (jf. klingre i; om lydgiver (instru-
ment, metal, mineral olgn.): som udsender
en klingrende lyd ved slag ell. brug. *Caval-
lerer om | Med klingre Kaner kiører. Sort.
Poet.112. *At der i Klockens bug er søl-
X. Rentrykt "/4 1928
87
670
klinger
Klineklang
680
vets Klingre vahre, | Mand af dens søde
Klang kand mæget let eTfsire.LTid.1728.
€19.^ *Stenen er saa fager og saa klin-
ger . . I Øret kildres ved den søde Klang.
Grundtv.PS.lIL335. *Med klingert Sværd
ved Lænd. Winth.HF.65. *Løft de klingre
Glaspokaler. JPJac.1.343. Vandpytternes
Is brast som klingre Ruder under hans
Støvler. Buchh.GT.224. Faksemarmor, en
, . haard og klinger Kalksten. MMacke-
prang.Vore Landsbykirker. (1920 ) 20. || som
adv. *Over Bølgesukket stundom hørtes
Loggen klingert kime. S Mich.P.13 6. (han)
hørte et Par Træsko klappre klingert.
E Erichs. TM.ll. * Smeltevandet klunker
klingert under Tlømehælske. KWiinstedt.
SologSorg.(1926).42.
2) (jf. klingre 2) om lyd, tone, stemme,
tale: høj (4.i) og fin (og oftest tillige klang-
fuld, sonor); ogs.: gennemtrængende;
skingrende. *snart en Klokkes klingre
Stemme | Sig i al Egnen lod fornemme.
Rahb.Synt.144. *Klinger som en Pigerøst.
Grundtv.PS.VL646. den klingre Lyd af
Hovslag. JLange. BM. II. 17. Cikadernes
klingre Glassummen. JPJac.I/.554. Hans
Stemme var klinger som en Spilledaase.
Bang.HH.89. (han) lader (uret) repetere.
De smaa klingre Slag — som fra en fjern
Sølvklokke — faar ham til at smile. PLc-
vin.SG.21. Den klingre Haardhed, som
havde skæmmet hendes Foredrag, fortog
sig ganske. Røsten blev rund og fyldig.
EChristians.0.1.26. som adv.: Han synger
klingert. VSO. Frk. S. lo klingert. Aakj.
PL.16. „Mor, Mor I" sang det klingert.
AndNx.PE.III.242. || overf., om udtryk for
stemning, følelse : (behageligt) iørefaldende
og klar. Holtys klingre, vemodige Digte.
Bobé.FrederikkeBrun.(1910).xiv. Gennem
Helge Rodes Digtning lød der hyppigst
en bleg, klinger Hymne. Tilsk.1901.336.
prøver . . paa hans evne til at finde rene
og klingre udtryk for sin stemning. OGeis-
mar.ND.90.
3) om resonansbund, -rum: som lader
lyd og toner klinge stærkere, skarpere,
med mere klang; som forstærker, giver
genklang af lyd og toner, en Harpe,
som kan blive ret klinger i Bunden. PMøll.
1.173. Studentersangen lød højt og længe
efter ham i den skøre, klingre huit.Esm.
1.56. Jorden laa haard og klinger under
B2irfrosten.AndNx.PE.III.245.*Det er i Nat
saa klingert, | saa foraarshøjt i Rummet. H
Ahlmann.UL.27. de højloftede, klingre Stu-
er. MSkovbo. Fruen paaLund8gaard.( 1904).8.
Klingert Kaneføre, snedækte Gader, høj,
stjernetindrende Frosthimmel. BerlTid.'^^/i^
1906.M.2.SP.5. Feilb. Or db S.( fynsk). \\ i forb.
klinger frost, (især dial.) kling (r)ende
frost (se II. klinge 2.3, klingre 2.8^. *Trods
Frosten, haard og klinger, | Opstod en
Sommer-Sol.Grundtv.8S.III.88. Det er
Vinter med klinger Yr ost. Buchh.TJH. 15.
Feilb.
Kliii8:er-, i ssgr. ['kleii,^')8r-] a/" klingre
ell. I. Klinger (jf. Klingre-;. -|^aas, en.
{navnet vel p. gr. af fuglens gennemtræn-
gende skrig, jf. f klingre, om tranens røst
(Moth.K150); nu 1. br.) \ sædgaas, Anser
segetum Gm. Moth.K150. (JFM.Ull.ZoolPr.14.
DanmFauna.XXIII.187.
t Klin8:e-riin, et. [II.2] {ænyd. d. s.;
efter ty. klingreim) d. s. s. -digt 1. Moth.
ioK149. Sort.CC.723. VSO.
tU H-lins^er-spil, et. (sj.). Han tager
Lærkens Klingerspil for Lyd fra (himlen).
Fleuron.HG.22.
Kling^e-smed, en. [I.l] (især om tid-
ligere tiders forhold). Hallager.244.253. Opf
B.^II.106. -Staal, et. [I.l] staal, som an-
vendes til klinger; ogs.: staalklinge. Moth.
K149. II især (O) i sammenligning ell. billedl.
*som et smidigt Klingestaal | hun læned
20 sig mod Vængets hed. Drachm.GG.80. Be-
cke.ND.72. *Nu ligger du for mig, dybt
aandende Hav . . | med Klingestaals Blink
mod Kimingens Rand. Mad8Niels.DS.33.
Kling-glas, et. (fagl.) en stærkt bly-
holdig glassort med udpræget klang (jf. Bly-
glas i;. Bille-Top. 17.
I. Klingklang, et ell. (nu sj.) en
(Eilsch. Phil Brev. 126. Heib. Pros. III. 429.
Hauch.VII.63). [klerv'klaii, 'klen'klan,
'kleixiklan] (ogs. skrevet % 2 ord;° Kling(-)
Klang. " Eilsch.PhilBrev.126. Grundtv.DY.
IV.351. — hertil sideformer ell. afl. former
som Klingkling [(Oklei],'kleii] (se u bet. 1),
Klingeliklang [Okleiialiiklaii,] (i bet. 2: Jesp.
M.8. sa.S.104. b&H.)," (nu næppe br.:)
Klinkklangklorium (i bet. 2: Tode.V.215)).
(sv. klingklang, (interj.:) klingeliklang; jf.
I. Kling samt ænyd. klink klank klorum
(Kalk.II.536), ty. (interj.) kling klang klo-
^ rian olgn. former; af II. kling-klang; jf.
dog u.bet.^) 1) om klingende lyd. *Nu
dandsed de paa Græsset ved Kildernes
K.ling\Lling.0ehl.NG.284. \\ om klokkes
klang; ding-dang. Bjærgmændene . .
kunde ikke være i Danmark længere for
Kling'klang' og Yo\k's2ing\Krist.JyF.IY.
40. D&H. II (m. overgang til bet. 2) som
nedsæt, betegnelse for musik, især om iøre-
faldende, men kunstnerisk lidetværdi-
50 fuld musik, den meget yndede Musik,
der var ham for meget Klingklang. Ing.
LB.II.IU. vi lader os fange af slige Gri-
macer og af al den Klingklang i Kirkerne.
Hauch.VII.63. MO. 2) (jf II. klinge 3;
nedsæt.) om smuktklingende, men ind-
holdsløs, overfladisk tale ell. skrift
(især: vers); ordklang; ordbram. En
Digter maa have det rette Begreb om . .
Versenes Harmonie med Tankerne, naar
60 den ikke skal . . forlede ham til at sætte
den i et barnagtigt Klingklang. JBaden.
Gram.3Q3. de almindelige Indtrædnings-
og Bortgangs- Complimenter — hvilken
sammensurisk Klingklang af den fine
ljeYem2i2idie.Bagge8.L.II.207. (et digt)vLd.en
Ordbram, uden Flitter, uden Klingklang.
1
681
klins^klang
klingre
582
Blich.(1920).Y.116. Noget Klingklang med
versificerede Trivialiteter vilde ikke have
været ham værdigt. Schand.O.II.199. Bran-
des.IV. 2 95. al denne Ordrigdom havde
aldrig besnæret hende, i hendes Øren
havde det bestandigt lydt som intetsi-
gende Klingklang. Leop.PC.302. jf.: Kam-
mas skælmske . . Latter, naar hun greb
iam (o: Oehlenschlåaer) i at være for høj-
stemt og klingklanglig. TroelsL.BS.l. ib klinge, ringle med. Marie (kom) og
Salme.OMatthie8.SS.20. Det klingrede elek-
trisk gennem hele Lejligheden, som Tegn
paa, at nu blev Middagsmaden rettet an.
KLar8.SA.113. Or dhS.( Falster), i sammen-
ligning: *Ranff og Titler klingre skal | Om-
kring mit Navn som Bjælder. Fal8t.69.
II d m. obj. og adv. Marmortaff eluhret be-
gyndte at klingre Timeslaget ud. Leop.
FC. 56. II om person; m. flg. præp. med:
229. II (sj.) om rent ydre, overfladisk kund-
skab. Det andet Slags af Frietænkere og
Deister . . samle sig . . en Forraad ind af
adskillige Lystigheder og en vis Kling
Klang af alle Yidensksiher. Eilsch.PhilBrev.
126. 3) (misforstaaelse af ell. m. tilknytning
til (ænyd. klinkkant, af) fr. clinquant, flit-
ter(guld), afl. af oldfr. clinquer, fra holl.
klinken, klinge (se VI. klinke^; jf. Kling-
klingrede med en liden Klokke, hvilket
var et Tegn . . at vi skulde begive os 1
vore Kammere igien.Prahl.AH.Iy.243. ved
sine Luftspring klingrede han saa stærk
med sine Blærer og Bielder, at Rozinante
blev skye. Biehl.DQ.IIL90. Narren . . kling-
rer lystigt med BjælåeTne. Blich.(1920).
XV1II.170. MO. i, 2) svarende <i7 IL klinge
1.2. *Det hele Slot bestaaer af tynd og
klangerier; sj.) koll., om glimrende, men 20 klingrendKobber.floZ6.Me<am.i9.Denhele
\iløse ell. uholdbare (galanteri)
varer, det (maatte) staa som en fremmed
og højst uhyggelig Mulighed at ombytte
sligt (o: metaltallerkener) med kostbart
Klingklang (o: bordtilbehør af fajance)^
der ved et eneste Puf kunde forvandles
til værdiløse Skaar. TroelsL.V.133. Skibet
var ladet for Ostindien med . . Galanteri-
varer (Spejle, Knive, Kurveflasker, Kling-
Forsamling . . slog med Sverde paa Skiol-
dene, hvilket klingrede saa høit, at Fugle
faldt af ForskreHselse ned af Himlen.
Suhm.( SkVid.XII.97). jeg hørte Eders
Sporer klingre paa Tt^^pen. JPJac.I.194.
Hammerslagene fra Smedjen . . kunde
klingre saa kønt. GravLE. 34. billedl.: *jeg
hørte klingre | dets (o: sprogets) Malm
under dine Sl&g. Ploug. 1.2 11. \\ om person,
klang m. v.), som brugtes i Tuskhandel 30 m. flg. præp. paa. Den dag man får „op-
med de Indfødte. AarbVends.1922.177. IL
kling; -klange, interj. se IL kling, f
Klinsklang^erier, pi. (m. tilknytning
til 1. luingklang 3 af fr. quincaillerie, ga-
lanterihandel, af quincaille, isenkram-, ga-
lanterivarer, oldfr. clincaille, afl. af clin-
quer, se I. Klingklang 3) galanteri- ell.
isenkramvarer; „korte varer". Cit.1748.
(DSt.1907.236).
skoer** (skåren op), går alle folkene rundt
til alle dørene . . og klingrer på leerne.
Skattegraveren.1888. 11.46. 1.3) svarende til
II. klinge 1.3. Pengene klingrede . . hen
ad Gulvet. MO. Feub. \\ om person ; m. flg.
præp. med: rasle med. den tredie kling-
rede med Penge. Ew.(1914).II.67. 1.4) (sva-
rende til IL knnge 1.4^ klirre. Da knal-
dede det første Kanonskud, saa Vinduerne
t klingfle, v. -ede. {fra ty. k\Ynge\n\^k\ingTede.Blich.(1920).XV.67. saa slog jeg
til IL klinge) d. s. s. klingre (1). JBaden.
DaL.1.294. klinglende Bielder. VSO.
K.ling;-pang:, en. (ogs. Klinge-. VSO.).
(ceniyfZ. klingepung; til II. klinge 1.3; dial.)
a. s. s. Klingbøjtel (jf. Klinkepung j. Moth.
K149. Klingpungen indbragte 261 Mark.
FlensbA.^lxl905.3.sp.l. j/. ; I Kli n gp u n g s-
penge blev der samlet rigelig 100 Mark.
smst.
Æblet ind ad Vinduesruden, saa den kling-
rede i tusinde stykker. Heib.Poet.V 1.82.
Glas og Blomster fløi klingrende sammen.
Gylb.I.142. Stilheden . . afbrødes kun af
. . stærkt dæmpet Raslen og Klingren: det
var Tyendet, der ryddede op. Schand.TF.
11.192. Feilb. OrdbS.(siæll.). \\ (1. br.) om
person; m. flg. præp. med: klirre med. den
hævede Haand . . vedblev at klingre med
klingre, v. ["kleiira] -ede. vbs. ('Z. 6r.; 50 Kandelabrens Glasprismer. G;/cZ.i2.7P. 1.5)
Ang (Drachm.E0.3k. jf. *Kime-Klingring
(o:^ kimen). ReynikeFosz.(1747).129), jf. 1.
Klinger, (ænyd. d. s., sv. dial. klingra, no.
klingre, ty. dial. klingern; af II. klinge; jf.
kdingle) klinge (især: gentagne gange og
med en fin og skarp klang; i alm. spr. sjæld-
nere end klinge).
1) svarende til II. klinge 1. U\) svarende
til II. klinge l.i. *klingrend Sølv-Trompet.
Holh.Metam.20. *Festligen smykket .. |
Stolt ryster Koen | Sin klingrende (Blich.
(1920).II1.131: klingende; Klokke. Blich.
D.^1.70. *det lød som naar fineste Strenge
klingre | berørt af hvide og varsomme
Fingre.Drachm.ER.4. Stemningsløst kling-
rede Guitaren til en vellært tostemmig
svarende til II. klinge 1.5. han hørte Smaa-
sten klingre ned i rent Yand. JJur g. Op-
fylderJorden!(1910).23. Draaberne kling-
rede fra de lodret optrukne Aareblades
Spidser, sa. Den store og den lille Flod. (1913).
94. Smaabitte Bølger risler og klingrer
gennemsigtige over Fuglenes Fødder og
?ylrer op om deres Ben. AchtonFriis. DØ.
1.19. billedl.: de bilde sig ind at de sidde
60 høit hos Apol . . i hvorvel de dog sidde
i Ægget og klingre paa Skallen. Grundtv.
DV.I.28. klingre som katun, 8eKatun2.
2) svarende til IL klinge 2. 2.1) (nu næppe
br.) d. s. s. II. klinge 2.1. (jeg) hørte Hosianna
klingre over alt paa enhver Klode. Lodde.
NT.390. hun (var) plaget af en tør Hoste
37*
588
Klinjs^re-
Klink
584
og en klingrende Hikke. Her holdt. BH. 4.
2.2) (nu næppe br.) d. s. s. II. klinge 2.2.
*Ja Øre-Sundet selv sligt Eccho skal bort-
føre, I Saa det skal klingre hist i Thule,
i hvert Øre. LTid. 1757. 115. 2.3) i forb.
klingrende frost, (især dial.) klingende
frost (se II. klinge 2.3^. *Velkommen igien,
Guds Engle smaa . . | Trods klingrende
Frost godt Aar I spaae | For Fugl og
Sæd i Dvalel Grundtv. SS. 1.401. MO. en
klingrende Frostvejrs Morgen. JLange.1.
230. Feilb. jf.: *En prægtig Kane-Fart i
klingrend Kane-Føre. ChrFlensb.DM.II.lO.
3) (nu næppe br.) svarende til II. klinge 3.
Det klingrer underlig, at en Holtzfyrste
er Auctions-Forvalter./S<am;)e.77.i75. (by-
ens navn) klingrer fremmed, prægtigt og
langt borte, kort sagt, det klingrer saa
fortræffeligt, som en Dato kan klingre, i
Kanten over et Brev. Bagges. DV.X.420.
\\ i forb. som det klingrer godt fdaar-
ligt osv.) i ell. for (ReynikeFosz.(1747).
202) ens ører, det klinger godt (osv.) i ens
m-er. et ond Rygte . . klingrer ikke vel
i Ørnene. Høm. Moral. II. 92. || abs. dine
klingrendes Ord, som løj om en Magt,
du aldrig e\eå.JPJac.I.238.
Kling^re-, i ssgr. (sj.) af klingre (1)
(jf. Klinger-^; fx.: side Engflader stod
skjørfrosne med Klingre- Is og brune
Rør. Bergs.Hvh.l. ind imellem kom der
som en Byge af Klingr elyd fra Kor-
bjelderne. Børd.Va.44.
Kling-sten, en. (ty. klingstein; til
II. klinge 1.2 ; mineral.) bjergart, som lader
sig spalte i tynde, klingende plader; fonolit
(jf. Klsingsten). OpfB.^IV.28. Sal.YI.815.
H-linik, en. [kli'ni^'] (nu næppe br. m.
latiniseret form : I^linikum. BiblLæg. 1. 54.
Meyer. ^). fit. -ker ell. (nu næppe br.) -a (Bibi
Læg.VII.140). (sv. klinik, ty. klinik (f kli-
nikum), af gr. kliniké (for kliniké téchne,
egl. : kunsten at helbrede sengeliggende patient),
fem. af klinikoSf adj.til kline, seng, leje;
besl. m. Klima) t) (med.) den del af læge-
videnskaben, som beskæftiger sig med
undersøgelse af, beskrivelse af sygdoms-
fænomenerne, som de viser sig ved syge-
sengen. FranicSM. 1807. 418. NyeHygæa.
11.(1823). 357. mine Forelæsninger over
den ældre Kliniks Historie. JwZPei.X. /. KFa-
ber. Den nyere Tids med. Klinik. (1919). 5. ||
ogs. om (mundtlig ell. skriftlig undervis-
ning ell. øvelse i) undersøgelse ell. be-
skrivelse af en (sengeliggende) pa-
tients sygdom; ofte i forb. som have,
holde klinik, have (en patient) til klinisk
undersøgelse; holde klinisk øvelse over (en pa-
tient), samme Aar bleve tvende medi-
cinske Studenter smittede . . af samme
Patient ved Clinicum paa Frederiks Ho-
spital. BiblLæg.1.54. Volontærerne . . ven-
tede paa Professoren til Kliniken.Goldschm.
1.190. (han) holdt udmærkede Forelæsnin-
ger og Kliniker. HPBarfod.Minder.(1921).
131. Kiiniken tydede paa Pneumoni. U^es&r.
f. Læger. 1922. 1114. Jeg havde til Klinik en
68-aarig Mand med typisk Arthritis urica.
smst.l927.681.sp.2. 2) afdeling paa ell. i
tilknytning til hospital, hvor der gives
klinisk undervisning; ogs.: sted (paa
hospital), hvor patienter behandles;
hospitalsafdeling; ofte om mindre,
selvstændig institution til behandling
af sengeliggende, indlagte patienter,
10 ell. patienter, der møder til behandling (her-
til ssgr. som Børne-,Føde-, Massage-, Nerve-^
Privat-, Røntgen-, Øjenklinik, se Krak.1927.
11.851. j fogs. Folikhnik). Mandagen den
4de Mai aabner jeg en Klinik og Poli-
klinik for Øiensyge.Cit.l863.(Norrie.Den
da.oftalmologis historie. (1925). 170). da Re-
konvalescensen indtraadte, fortrød jeg bit-
terlig, at jeg ikke havde ladet mig lægge
ind paa en 'Klinik. Schand.O. II. 367. Kli-
7Xi nikken for indre Sygdomme. Krak.l921.II,
635. jf.: en Klinik for syge Saltvands-
og Ferskvandsfisk. NaturensV. 1915.346. I|
(1. br.) om en tandlæges konsultationslokale
(og virksomhed). Klinik for moderne Tand-
\)ehsnålmg.Krak.l927.II.1296. 3) (Y, I br.)
videre anv. af bet. 2, om sted, hvor brugsgen-
stande af forsk, art repareres; reparations-
værksted; især (i navne paa firmaer, for-
retninger) i ssgr.: Dukkeklinik. Krak.
30 (1918).1703. Taske-KUniken.Socialdem.
^VbI 920.12. sp.5. Avto-Kliniken. Fol.Ve.
1922.11.sp.5. Kliniker, en. ["kli-'ni^ar]
(f m. lat. form Klinikus. Meyer.^ jf. y Baden.
FrO.). fit. -e. {jf. ty. kliniker, efter lat. cli-
nicus; til Klinik; med.) læge ell. viden-
skabsmand, som særlig beskæftiger
sig med kliniske undersøgelser. Meyer.^
JulPet. Den med. Kliniks ældre Hist. (1889). 6.
TRovsing.GaldestenssygdommensAarsagsfor-
40 hold.(1922).67.
Klining^, en. vbs. til kline ; især (landbr. ;
navnlig om tidligere tiders forhold) til kline
1.2; ogs.konkr., om lerblanding olgn., som er kli-
net paa mur. Moth.K182. Leer til Kliningen,
OeconJourn. 17 57.239. den aarlige Klining.
Argus.l771.Nr.22.3. (huset) saa helt godt
ud baade i Tømmer og Klining. J^ndA^x.
FE.I.202. SjællBond.22. Feilb. f Kli-
ningfS-Tærk, et. bindingsværk med kli-
50 nede tavl. vAph.(1759). Begtr.Jyll.L645.
klinisk, adj. ['kli-'nis^] (ty. klinisch;
med.) adj. til Klinik l°o^ 2. en god klinisk
Bogsamling. Tode.ST.(1782).432. Som kli-
nisk Lærer gjorde han sig . . høist fortjent.
FrBremer.LægevidenskabensHist.(1844).297.
Der blev i Hospitalet indrettet en særskilt
klinisk Afdeling . . som belagdes med Pa-
tienter fra det øvrige Hospital. JulPet. Den
med. Kliniks ældre Hist.(1889).37. Sygdom-
60 mens første kliniske Kendemærke er et
haardnakket højt Blodtryk. Ugeskr.f. Læger.
1927. 554. sp. 2.
I. Klink, en. [kleiiV] (nydann.; egl. vel
(m. tilknytning til IV. Klink ?^ „klingende
pengestykke", a/'VI. klinke 1; sml. Klinkum;
j/. III. Klink; vulg.) øre; skilling; især i
686
Klink
Klinke
68a
udtr. som ikke en klink, ikke en øre. Tit,
naar . • jeg ikke har ejet en Klink, saa
har de liffefrem givet mig lidt Penge til,
naar jeg bare vilde være deres Kavaller.
Jens Pedersen. Motivet ubekendt. (1895). 104.
Der er ikke en Klink tilbage af (pengene)j
jeg laante. CGjerløv.Sodoma.(1912).50. *Du
er læns! | Hver Klink er brugt, du er en
Fattiglus. AaHermann.S.71. i gamle Dage
betalte man sgu aldrig en Klink i Skat.
Pol.V7l926.9.sp.3.
II. Klink, en. se (I. og) II. Klinke.
III. Klink, et. [klen V] flt. d. s. (af VI.
klinke; jf. I. og IV. Kfink; 03 ell. dial) kort
klingende lyd. Moth.KlSO. Under Prædi-
kenen eller efter den gik (degnen) med
„Klinkpungen" . . og man hørte det ens-
formige Klink af Bjælden, indtil der blev
givet en Skilling. Feilb.BL.314. Haand-
jernet, der diskret under Rejsetæppet
sammenkoblede dem (o: to fanger), røbede
sig ved et Klink. OÉung.Stjaalne Masker.
(1923). 103. *(jeg) hørte som i Drømme
Loggens Klink. tomSmidth.Længslemes Bog.
(1921).24. Vandet fra Vinduernes smeltede
Is randt mod Gulvet Draabe for Draabe
med klare Klink. CFMorten8.SV.234. D&E.
Feilb. II (jfYl. klinke 2; nu l.br.) spec:
klang af glas, hvormed der klinkes.
*i en Kreds af Venner | Om Bollen paa
mit Bord | Jeg glad min Sorg bortgienner |
Med Klink i fulde Chor. Bagges. 1V.250.
*Hebe drak min Skaal i salig Latter | Med
.Klink I sa.Danf. 1.191.
IV. Klink, subst [kleii'.^] (f Klinke, en.
Moth.K150. VSO.). (wo.lilink;a/' VI. Minke;
j/. I. 0^ III. Klink) (børne)leg, hvor del-
tagerne efter tur kaster *en ell. flere
mønter (knapper, stene olgn.) ind mod en
mur (væg olgn.) efter nærmere bestemte
regler; især i forb. spille klink. Moth.K
150. Vi have . . spulet Klink paa Kirke-
muren . . som Poge. Oehl.XlV.5. Hrz.
XVIII.23. (drengene) spillede Klink op
til YdiggQ og Porte. IIauch.MfB.19. Han
vidste, at nu gik de andre Drenge og . .
spilled Klink mod Kirkegavlens store Gra-
nitkvadre. Jørg.Liv.1.27. Legeb.I.a.38.
V. Klink, subst. [k\ei['g] (sv. (byggd på)
klink; til VIL klinke Vi slutn.); j/. klink-
bygget; tøm.) i /br6. paa klink, om brædde-
flade, bræddebeklædning : samlet saaledes,
at den ene planke (fjælosv.) med kan-
ten rager ud over og delvis dækker den
følgende. Funch. Mar 0.1.86. Wagn.Tekn.
532. Bindingsværks Skure blive ofte paa
Ydersiden beklædte paa Klink. Gnudtzm.
IIusb.146. ( Gokstadskibet) er bygget paa
Klink af Egetræ.Bardenfl.Søm.1.6. Brædde-
vægge bygges paa Klink. Suenson.B.II.87.
Klink-, i ssgr. [ikleng-l -arm, en. (til
I. Klinke 2) 0 om del" af klinkeværk (s. d.).
Sal? XIV. 131. -beTægelse, en. (til I.
Klinke 2j ^ om rykvis, omdrejende bevæ-
gelse af klinkhjulet i et klinkeværk, frem-
kaldt ved at klinkehagen virker mod klink-
tænderne. D&H. SaVXIV.131. -brænde,
V. (sj. klinke- i bet. 2: Larsen), vbs. -ing (i
bet. 2: SaUXXL457). 1) (til VL klinke 1;
dial.) brænde i lys lue (egl.i med en knit-
rende, spragende lyd). Folk . . kan komme ud
af det Hus, der er gaaet Ild i, selv om
det klinkbrænder om Ørerne af dem. Aakj.
SV.VIII.165. der er jo Ildløs, hele Gaar-
den klinkbrænder. ^re^end.AS^.i5. Feilb.
10 2) (til III. Klinke; fagl.) ved brænding ud-
sætte ler- ell. cementvarer olgn. (især: mur-
sten) for saa høj en temperatur, at der op-
staar en tæt, ikke-vandsugende masse. Det
danske Rødler egner sig slet ikke til at
klinkbrændes, da det blærer, naar Tem-
Beraturen bliver for høl.Suenson.B.IIL323.
især i jsar^. klinkbrændt anv.som adj.
opføre Brønden af klinkbrændte Mursten.
VortHj. 111.71. Fliserne er klinkbrændte.
20 Suenson.B.lIL350. -bygrge, v. (f klinke-.
SøLex.(1808). VSO. Harboe.MarO. — nu
næppe br. klinker-. Aller. I1L178. D&H. f
klinkert-. Handels- og Industrie -Tid. 1803.
426). vbs.-nlng (Roding. Harboe.MarO. Kusk
Jens.Søm.90). (jf. ty. klinkerweise gebaut,
eng. clincherbuilt; til V. Klink, jf. VH.
klinke 1 slutn. ; ^ , tøm.) m. h. t. klædnin.
i fartøj : bygge paa klink. SøLex.(1808). ]|
især i part. klinkbygget brugt som adj. (i
2Q modsætn. til kravelbyggetj. Funch.MarO.
11.74. en stor klinkbygget og højstævnet
Baad. Wors.De Danskes Kultur i Vikingetiden.
(1873).ll. Bardenfl.Søm.L125.
h Klinke, en. ['klen^a] (sj. Klink, se u.
Dørklinkej. flt. -r. (ænyd. klinke, klink (F
Hegelund. Susanna og Calumnia. (udg. 1888-
90). 179), sv. klinka, no. klinke; fra mnt.
klinke, klenke, jf. ty. klinke, eng. clink; til
VL klinke ell. maaske til VII. klinke; jf. IX.
^3 klinke) 1) del af lukke paa dør (undertiden
brugt uden skarp sondring ml. Li og 1.2, om
hele den lukkeindretning , som bestaar af de
u. 1.1 og 1.2 nævnte dele), l.l) den del af
gammeldags lukke paa dør, port olgn.,
som danner en enarmet vægtstang,
der griber ned i (og fra modsat side v. hj.
af en igennem døren gaaende tværstang (jf.
bet. 1.2} ell. et baand (jf. Klinkebaand i)
ell. et gennem en fjeder virkende haandtag
50 kan løftes op af) en hage („klinkehagen") i
(dør)karmen ^./Z". Klinkefald Ij. Moth.K
150. *(hun) Aabnede Klinken sagte, og
Børnene trined' i ^tnen. Pram.(Riber.Il.
41). *Her er Hytten; ( Den løse Klinke er
det hele Lukke Oehl.A.321. hun listede
sig sagte hen til Hønsehuset, løftede Klin-
ken og smuttede ind til 'Renen. HC And.
IV.436. Klinken paa Havelaagen . . faldt
i.JPJac.II.173. *Bedste drejede Klinken
60 stille I og smilte til mig: Kom ind du lille.
JVibe.Slaaen.(1927).14. jf.: Præsten bød
ham løfte den tunge Dør af Hængslerne,
men lade den staa i Klinke (o: holdes fast
i dørkarmen af klinken), saa den første,
der tog i den, maatte laa Døren over sig.
Skovrøy.Fort.164. 1.2) om den tværstang,
687
Klinke
klinke
588
som gaar igennem døren og løfter
klinken (l.i) paa modsat side op af klinke-
hagen (jf.KnnkeUngeT osv.). VSO. (han)
trykkede paa Portlaagens Klinke, og traad-
te ind i Gaarden. Winth.NDigtn.153. Marie
trykkede varsomt paa Klinken i Døren,
der førte ind i Stuen. Goldschm.YII.18.
Feilb. OrdbS.(Fyn). 2) (jf. Indklinkning;
0, l.br.) klinkehage (2). Wagn.Tekn.206.
II Uf' iy- klinke; dial.) om lign. indretning i
væv, som holder hjulet paa underløberne til-
bage, naar det skal staa. Moth.KlSO. VSO.
Or dbS.(Loll.-F aister). 3) ^ om fjeder paa
bajonetskeden, som griber over bajon etkna-
sten, hvorved bajonetten fastholdes i skeden.
Knivbajonet . . Knasten ved Klinken mang-
ler. PolitiE.KosterbUlul925.8.sp.2.
II. Klinke, en. ['kleii^a] (-f Klink, i
bet. 2: Roding.). flt.-r. {til\ll. kUnke) I) (if.
VII. klinke 1; fagl.) lille nagle ell. bolt,
som anvendes ved nitning; nitte; ogs.
(nu næppe br.) om det udhamrede hoved paa
en nitte; sluthoved (Roding. VSO). Vare
L.^709. II spec. (fagl. ell. dial.) om søm ell.
nitte i baadebord. Jolle (med) Kobber-
klinker. FolitiE. EosterbWi 1922.2. OrdbS.
(sjæll.). 2) (jf.YU. klinke 2)metalkra mp e ,
som anvendes ved klinkning. Klinker
paa Steentøi.FiSO. de lime ham (o: enpor-
celænsfigur) i Ryggen og give ham en
god Klinke i Nakken. ECAnd.VI.28. DécE.
3) langstrakt, smalt (og ophøjet) stykke
jord, som paa en ell. anden maade skiller sig
ud fra omgivelserne. VSO. nu vist kun som
propr. i marknavne olgn.: Syd for Skærn-
aaens Hovedudløb . . ligger et ejendom-
meligt Terræn, som benævnes Klinkerne;
det bestaar af talrige, digelignende, c 2' høj e,
græsklædte Jordvolde, de egentlige Klin-
ker, og lavere, frodige Mellemrum, Bover-
ne. SRambu8ch.RingkøbingFjord.(l 900 ).5.
III. Klinke , en. ['kleii^al flt. -r. (ogs.
Klinker. Moth.KlSl. jf. D^&H. Saaby.' (hvor-
til flt. d. s. ell. t -e. Moth.K151). f Klinkert.
OeconH.(1784).II.139). (ænyd. klinker(t),
sy. klinker(t); fra ty., holl. klinker, glholl.
klinckaerd, til holl. klinken, se VI. klinke;
egl. „klingende mursten"; især mur.) klink-
brændt sten, flise olgn. (jf.JærnlsAixike);
isæriflt.,omsmaa, klinkbrændte mursten.
den ordinaire Klinke er mestendeels 9 Tom
lang, 4 bred, og 2 Tom tyk. LTid.1727.331.
samme kostbare Steen-Sluse, som (var) ble-
ven bygget af Hollandske Klinker. Slange.
ChrIV.726. (byen) er anlagt paa hollandsk
Viis. Gaderne reene, Fortogerne med
Klinker. Luxd. Dagb. 1. 118. Hollænderne
kæmpede sig op imod (vinden) derude
paa de med Klinker brolagte, totalt plane
Veje. J7Jcws.0M.55. Hvor Køkkenet er
beklædt med Fajanceplader, de saakaldte
„Klinker«. VortHj.IV3.237. Suenson.B.III.
^^^' II ifO'Ql') om forbrændingsaffald,
slagger. Klinker i Asken. TeknMarO.
IV. t Klinke, en. (ogs. Klinkert. Roding.
VSO.). (sv.klinker(t); fra n<. klinker, holl.
klinkaart; til VII. klinke) klinkbygget
fartøj. Forordn.^Vd763.^14.jf.: enKlinke
Galioth, dr. (o: drægtig) 61 Læster. Adr,
^y,1762.sp.8.
V. Klinke, subst. se IV. Klink.
VI. klinke, v. ['kleii^a] -ede. vbs. (1. br.)
-ning (i bet. 2; Bille.Italien.I.17 . Schana^
VV.247). {ænyd. d. s., sv. klink a, klimpre,
SV. dial. klinka, slaa, banke, no. klinke, holL
10 klinken, ogs.: klinge, lyde (jf. I. Klinj
S), eng. clink; rimeligvis oesl. m. II.
og VII. klinke; jf. I, III. og IV. Klink, iTl.
Klinke) 1) (1. br. i rigsspr.) (gentagne gange)
frembringe en kort, høj, klingende
lyd (ved slag paa metal olgn.). Moth.KlSl^
Naar Bier sverme, klinkes for dennem
paa et Bekken eller noget andet, som
giver Klang. OeconJourn.1757.327. Gafler-
nes og Knivenes Klinken mod Tallerk-
20 nerne. Rist.S.277. Bliver et Fad tomt, klin-
kes ivrig med Skeerne paa Kanten, hvad
der er en stor Skam for Pigerne, der
gaar for Botåq. Feilb.BL.298(sml.u.lll.
klimpe sp. 565^^-). *Træernes Draaber i Pyt-
terne khnker. N Jeppesen. AT.7 7. \\ f klim-
pre (paa musikinstrument). *Du har nu
klinket meer end nok paa Strængel | Nu
maa du holde op.Winth.IIL221. \\ i forb.
m. flg. adv. f an (vAph.(1759)) ell. paa
30 (Feilb.) ell. (med flt.-subj.) sammen, slaa
løs paa (hinanden); gaa løs paa (hinanden);
klemme paa (hinanden), den anden .. for-
drede ham til Slagsmål med Kårde . .
de klinkede sammen udenfor Markedet.
Cit.l8.aarh.(JySaml.II.75). KJaneen af de-
res Rustninger og Jern og skrattende
Skjolde, naar Rytteriet rider op og de
haarde Karle klinker sammen. JFJews.CT,
178. 2) spec: frembringe en klingende
40 lyd ved at støde glas ell. lign. sammen;
nu især: støde drikkeglas sammen, idet manr
drikker hinanden til, hilser paa hinanden
ved en skaal; skaale. *1 som . . med Po-
calerne til Huusets Ære Idinke.Wadsk.ll.^
•Klinker, Venner 1 denne Skaal | Buona-
partes være. PAHeib.US.623. Der vil vi
ved et Glas Viin klinke paa en lykke-
ligere FTemtiå.Hrz.Lsp.295. Det var en
meget kort Tale. Da den var færdig, klin-
so kedes åer. Scha7id.VV.249. De klinkede og
stødte Glassene ssLjnmen. Bang.R.70. Feilb.
OrdbS. (Falster). || klinke ens skaal, (nu
næppe br.) udbringe, drikke ens skaal, idet
man klinker med glassene. *Damernes Skaal
vi klinke og drikke. PAEeib.VS.584. *0p.
Brødre . . Éinker glade Brudens Skaal I
VKEjort.(Morgen'Posten.l 792.1.1 75). Oehl
VI 1.112. 1 1 m. flg. præp. med styrende be-
tegnelsen for den person, med hvem man
60 skaaler. *Hver . . sit Glas til Randen fyl-
de, I Og med sin Naboe klinke froe. Rahb.
PoetF.I.127. lad nu det være glemt; maa
jeg klinke med Dem paa Forsoning. Hostr.
G. 168. Breum.EE.180. \\ (m, l.br.) m.
tings-subj. Mit Glas klinkede med de tty
&nåTe.Blich.(1833). VII. 96. St. Paulskirkens.
589
klinke
Klinkebaand
590
Klokke med Klang som klinkende Fajance.
ORung.YS.70. *jeg højagter Glassenes
klinkende Lyd | og en Dram, som i Bry-
stet kan hr?Bnåe,jVihe.Slaatn.(1927).25.
VII. klinke, v. ['kleix^a] -ede. vhs. -ning
(s. d.). {ænyd. d. s. (i bet 1), sv. klinka, no.
klinke; fra nt. holl. klinken, jf. ty. klinken,
eng. clinch; rimeligvis besl. m. VI. klinke og
II. kUnge ; jf.Y. Klink, II. Klinke, IV. Klin-
ke samt Klanke)
1) (-^^ tøm. ell. dial.) banke ell. hamre
enden ud paa en bolt, et søm olgn., som
er slaaet igennem træ olgn., saa der dannes
et hoved, der ved at slutte tæt til en neden-
under anbragt ring, skive ell. plade (jf. Klin-
ke-plade, -ring, -skivej kan hindre bolten
(osv.) i at gaa tilbage ell. løsnes; danne
sluthoved paa en bolt (osv.); ogs. (ikke i
fagl. spr.) i videre anv.i forbinde ved nit-
ning; nitte, at klinke et søm. Moth.Kl 51.
Klinke en Sax. Eøysg.S.52. Funch.MarO.1.
59. MO. Anders (b: en smed) hamrede og
klinkede fra Morgen til Aften. JVJens.
HF.18. (klinkebolten) drives gennem et i
Forvejen udboret Hul og klinkes ved dens
ene Ende til en King eller Plade, der er
smøget over den. SkibsbygnK.487. klinke
Ringen fast paa en Klinkebolt. D&H. Feilb.
Esp.175. i sammenligning: *Naar strøet paa
klaren Himmel | Du seer . . den store
Stierne- Vrimmel, | Tænk ei, de der som
Søm ved stærke Hammerslag | Er' klin-
ke d' ind, liig dem, du seer paa Kirketag.
CFrim.AS.9. || (nu næppe br.) spec. m. h. t.
(brædder i) skibsklædning : samle, forbinde
V. hj. af klinker (^II.l slutn.); perf. part.
brugt som adj. : Klinkede Fartøier. VSO.
[I (tøm.) i forb. klinke ud (for noget),
borttage materiale paa et sted af tømmeret,
skære passende indsnit ell. hak osv., for at
skaffe plads for en anden konstruktionsdel.
Stolperne (o: i en bygning) bør være gen-
nemgaaende. Dette kan opnaas ved, at
man gør Stolpen dobbelt og klinker halvt
ud i hvert Stykke for Drageren, saa at
denne kan gaa igennem Stolpen. Qnudtzm.
Eusb.UO. OrdbS.
2) m. h. t. ituslaaet porcelænsgenstand olgn. :
reparere ved at samle ell. forbinde
stykkerne v. hj. af metalkramper; ofte
m. flg. adv. samm en. klinke et Fad. VSO.
Søren maatte have fat i en Dril og lære
sig til at klinke. AndNx.DM.31. (han) kan
maaske slaa Fadet i Stykker, men hvor
dygtig han end er, saa véd han godt, at
han kan ikke klinke Stykkerne sammen.
Kbh."/iil903.2.8p.3. Feilb. OrdbS. (Fal-
ster, Fyn). II perf. part. brugt som adj. *011et
faaer om i de klinkede Kander. Drachm.
).35. *en skør og klinket Skaal. AaBernt-
sen.Digte.(1917).32. \\ (1. br.) i videre anv.
denne Stol, som nu . . med tre Staaltraads-
bøiler var klinket i Ryggen. Bergs.GF.1.25.
Ruden i Døren var itu og klinket sammen
med noget F3ipir.Bang.DuF.208.
3) CO overf. anv. af bet. 1 ell. (nu alm. op-
fattet som hørende til) bet. 2; ofte m. flg. adv.
sammen. Jeg . . klinkede indlagte Tydske
Stropher tilsammen. Gram.Breve.143. de
mistænker mig for at ville klinke Former,
som Tiden har knust. Grundtv.Dansk.1.88.
den hele Skare af Erfarne og Forstandige,
af Lappeskræddere og Kjedelflikkere, der
ved Hjælp af Sandsynlighed og Trøste-
grunde klinke Stumperne eller holde Pjal-
10 terne sammen. Kierk. VII.385. Kan man
kalde de Statsmænd store, som først river
en hel Verdensdel istykker, og dernæst
under Galleriets Bravoraab klinker nogle
Stumper sammen igen?Finanstidende.l919/
20.1287.
4) {opr. vel spøg. ell. iron. anv. af bet. 2;
mulig ogs. paavirket ell. fremhjulpet af VI.
klinke 1 slutn., jf. bornh. klinka itu, slaa
itu, samt Klinkeæg ndf.; dagl.) slaa i
20 stykker; slaa itu; „knalde"; især m.h. t.
glas-, porcelænsgenstande olgn. Cit. 1839. (Hist.
MKbh.2M.III.300). Kastene (var) ikke
blot . . beregnede paa, som kaldtes, at
„klinke" Vinduerne, men ogsaa at ramme
de Indenforværende. Davids.KK.^ 11.274,
„min gamle Tante har en gammel Pige,
som forstaaer at klinke det (o: porcelænet).**-
„Saa . . hvorledes klinker hun det?" „Aa
. . noget paa Skorstenen og noget ned ad
30 Kjøkkentrappen." . . „Ah, nu forstaar jeg
Dem . . hun slaaer det itu." Bergs.PF.363.
Wied.BSt.2. en Dreng, der havde faaet
en Advarsel for at have klinket en Rude.
PoUy 81916.8. Feilb. OrdbS. (Loll.-Falster).
klinke postelinet, se Porcelæn. || ("s;. j
intr. en Smule grøn Havre (o: til at lægge
æggene i)y at de ikke skulde klinke under-
vejs. ÆJmtZi^asm.A. 79 (jf. Klinkeægj. \\part.
klinket brugt som ad;. klinkede Æg. D&E.
40 (jf. Klinkeæg}. || (vulg.; sj.) i ed. han vilde
Fanden klinke ham ikke vide noget af
nogen Karambolage. CMøllP F. 10. jf. Feilb,
VIII. klinke, v. ['kleij^s] -ede. {no. d.
s.; afl. af IV. Klink; l.°br.) spille klink.
VSO. naar jeg kommer igjen, saa klinke
vi ikke om Toerter, men om Sølvmarker.
FJHans.Novel.II.9. D&H. jf.: En Variant
af Legen („spille kugler") er at Klinke efter
Hul i Stedet for at trille efter det. Hullet
50 dannes da i Nærheden af en Mur, og
Kuglen kastes fra neden opefter mod Mu-
ren, saaledes at den beskriver en høj Bue
i Luften og falder ned i eller i Nærheden
af Hullet. HjLegeb.35.
IX. klinke, v. ['klen^a] -ede. {ty. klin-
ken; a/ I. Klinke; sj") i forb. blinke en
dør op, aabne en dør ved at trykke paa
(ell. løfte) klinken. Jens Andersen . . klin-
kede Døren oj) og g\k ind. JVJens.HF.90.
60 Klinke-, i ssgr. ['kleii^a-] -baand,
et. (til I. Klinke 1 ; forætd.) baand ell. snor,
hvormed man udvendig fra kunde løfte klin-
ken. Moth.K150. VSO. OrdbS.(Falster). ||
t i talem.: drages ell. trækkes (Biehl.
DQ.I.Fort.56.63) om klinkebaandet,
kappes; strides. *Med dapre Svenske Mænd
691
Klinkebolt
Klinketaff
592
de da paa love sloges, | De uden Leeg
og Skrømt om Klinke -Baandet droges.
LThura.Han8Bo8tgaard.(1726).93. Mr. Cha-
vigny og Mr. Titley drages om Klinke-
baandet, for at slippe ind til os. Gram.
Breve.173. jf.: de to vil drages om klinke-
båndet siges om to koner, som lauer
fremmelig til barsel, at de vil kappes om,
hvilken der først skal falde om. Moth.K
150. -bolt, en. {ty. klinkbolzen; til VII. ip
klinke 1; jf. -nagle, -søm; ^, tøm) VSO.
Harboe.MarO.53. SkihshygnK.487. -bræn-
de, V. 86 klinkbrænde. -byg^ge, v. se
klinkbygge, -fald, et. (sj. Klink-. Svendb
Amt.1924.33). (til I. Klinke i). 1) (sj.) om
(lyden fra) faldet, tillukningen af en klinke.
Jørgen og Mari' satte sig hen at lytte
efter Fodtrin og Klinkefald . . Først en
halv Time over Tiden kom Søren Knak.
Skjoldb.KH.76. 2) konkr. 2.1) (især dial.) d. 20
8. 8. 1. Klinke l.i. for at Dør-Vogteren ikke
skulde sove over sig, blev han lænket til
Klinke-Faldet. Grundtv.Saxo.III.74. Dren-
fen fik Klinkefaldet paa Døren fra Kjøk-
enet til Gaarden lydløst lirket op. Schand.
IF.30L AndNx.DM.186. dobbelt Klinke-
fald (til Konsol paa en Bagladekanon).
Scheller.MarO. SjællBond.29. Dør opbrudt
ved Tryk, saa at indv. siddende Klinke-
fald er bøjet og gaaet ud af sit Leje. 30
FoliiiE.^yiil924.3. Feilb. OrdbS.(Fyn,Fal-
ster). 2.2) (nu næppe br.) d. s. s. -fang.
Moth.K151. VSO. MO. -fang, et. (til I.
Klinke l.i; jf. -fald 2.2; 1. br.) krampe, som
gaar tværs over klinken og leder dennes be-
vægelse. MO. Larsen, f -finger, en. (til
I. Klinke 1) d. s. s. I. Klinke 1.2 (jf. -gæk,
-jærn, -nippe, -tunge j. VSO. -galiot,
en. se u. IV. Klinke, -gulv, et. (til III.
Klinke; nu 1. br.) gulv, som er lagt af klin- 4p
ker (jf. -ve\). LandbO.II.459. -gæk, en.
(til I. Klinke 1 ; dial.) d. s. s. I. Klinke 1.2
(jf. -finger osv. samt Gæk sp. 422^^-). VSO.
FrGrundtv.LK.23. -haandgreb, et. (til
I. Klinke 1 ; 1. br.) haandgreb, som er an-
bragt lige under klinken paa dør olgn. (jf.
-tag;. VSO. -hage, en. (i bet. 2 alm.Klink-).
(til I. Klinke;, t) (jf I. Klinke l.i; en i
dørkarmen anbragt hage, som klinken griber
ned i ved lukningen. Moth.K151. VSO. D&H. 50
Feilb. 2) (jf. I. Klinke 2) 0 den del af
klinkeværket, som virker mod klinkhjulets tæn-
der. Hannover. Tekn.206. Sal.^XIV.131. 3)
(foræld.) om en særlig slags fortil rettede
hager paa spanske hestesko. Klink-. Grunth.
Beslll. -hammer, en. (ogs. Klink-. Po-
liti E. Kosterbl. ^Vb 1 922. 2. sp. 2). (til VII.
klinke 1; nu vist kun dial.) hammer, som
anvendes ved nitning; nittehammer. Moth.
K151. VSO. D&H. Feilb. -hnl, et. 1) 60
(til I. Klinke 1.2 ; 1. br.) hul, hvorigennem
klinken gaar. (hun) tog . . efter Døren . .
idetsamme gled en lille Papirprop ud af
Klinkehullet. Betzonich.Varulven. (1861). 91.
2) (til II. Klinke 2 ell. VII. klinke 2; 1. br.)
udboret hul, hvori en klinke fæstes. VSO.
-jærn, et. (til I. Klinke 1; nu næppe br.)
d. 8. 8. -finger. Moth.K151. VSO. -laas, en.
(ogs. Klink-. Værkt.50). (til I. Klinke 1; nu
1. br.) d. s. s. hævende fallelaas (se Falle-
laas;. VSO. Sal.VL301.
klinkelere, v. [klei|^a'le-'ra] -ede. {jf.
nt. klinkeleren samt tlimpelere, kvinke-
lere; til VI. klinke 1; spøg., sj.) klinke (i);
klimpre, nu har Hans gaaet derhjemme
og klinkeleret lidt paa (violinen). F Bon.
Hjemstavn8-BiUeder.(1892).58.
Klinke-mand, en. (ogs. Klink-. Bre-
gend.BU.123). til VII. klinke; især (til
VII. klinke 2; 1. br. i rigsspr.): d. s. s. I.
Klinker 2. S&B. Feilb. -nagle, en. (ogs.
Klink-. Haandgem.112. Ku8kJen8.Søm.l46).
(til VII. klinke 1; jf. -bolt osv.; især ^,
tøm.) nittenagle. Moth.KlSl. VSO. Funch.
MarO.Il.74. Feilb. D&H. \\ ogs. (dial.) til
VII. klinke 2. Feilb. f -nippe, en. (til
I. Klinke i; d. 8. s. 1. Klinke 1.2 (jf -fin-
ger osv.). VSO. -pibe, en. (til II. Klinke
1 ell. VII. klinke 1; ^, tøm.) apparat,
hvormed klinkeringen ell. -skiven slaas ned
over naglen, inden denne nittes. OrdbS.
-plade, en. (til II. Klinke 1 ell. VII.
klinke 1 (s. d.); ^, tøm., 1. br.). VSO.
Funch.MarO.1.59. D&H. -pnng, en. (ogs.
Klink-;, (til VI. kUnke 1; jf. Klingpung;
dial.) d. s. s. Klingbøjtel. Feilb. havde saa
Degnen gaaet om med „Klinkpungen**
for de fattige, og den sidste Tone i Kir-
ken var forstummet, skiltes man 2iå.Feilb.
BL.237. smst.314.
I. Klinker, en. person, der klinker;
spec: 1) (sj.) til VI. klinke 2. *Naar saae
han I En fornuftig Klinker at gribe her
oven om Glasset? Riber.II.88. 2) (til VII.
klinke 2) person, hvis beskæftigelse er at
klinke ituslaaet porcelæn, glas olgn. (jf.
Klinkemand;. *Jeg har min Lykkes Por-
celain (o: et pibehoved) spoleret, | Og Sta-
dens bedste Klinker veed ei É&Siå.Heib.
Poet.XL98. MinSkr.''Viil861. Feilb. Krak.
1921.11.636.
II. Klinker, en. se III. Klinke.
klinker-bygge, v. se klinkbygge.
Klinke-ring, en. (ogs. Klink-. Lovtid.
1908.395. PolitiE.Kosterbl.yiil922.L8p.2).
(til II. Klinke 1 ell. VII. klinke 1 (s. d.);
jf -plade; ^, tøm.). VSO. Funch. MarO.L
'59. D&H
Klinker-ler, et. (til IL Klinker; fagl.)
halv'ildfast lersort, som anvendes til frem-
stilling af klinker m. m. Suenson.B.III.324.
SaVXIV.132.
I. Klinkert, en. se III. Klinke.
IL Klinkert, en. se IV. Klinke.
klinkert-bygge, v. se klinkbygge.
Klinke-skive, en. (til II. Klinke 1
ell. VII. klinke 1 (s. d.); ^, tøm.). OrdbS.
t -slag, et. (til I. Klinke i; (dør) lukke
med klinke. VSO. -sten, en. (sj.) d. s. s.
IIL Klinke. NatTid.^yiol907.M.Till.l.sp.l.
-som, et. (til VII. klinke l;jf. -bolt osv.:
^, tøm.). Moth.K151. VSO. D&H. -tag.
593
Klinketrykker
Klinte
59é
€t. (til I. Klinke 1 ; sj.). d. s. s. -haandgreb.
alle Døre vare forsynede med Kigrude
og Klinketsig.Tolderl.F.III.95. -trykker,
en. (til I. Klinke l.i; nu næppe br.) d. 8. 8.
I. Klinke 1.2 (jf. -finger osv.). VSO. MO.
t -tunge, en. (til I. Klinke l.i; d. s. VSO.
-vals, en. (til VI. klinke 1; nu 1. br.)
d. 8. s. Klimpevals (jf. Melodier til gi. da. Al-
muedanse for Violin solo. [ca. 1905]. 18); især
om trippevals (ell. om „forkert danset Vals.**
Gadeordb.^ ). *Hør! hvor Tonerne os vinke, |
Det er Klinke- | Klinkevals med Tryk.
Rantzau. Humoristiske Sange. [1864-68]. Nr.
27. (jf. Hjemmet.1913 427.2). *Hun var saa
sød i en Klinkevals. DSkæmtev.1.267. den
paa Danseboder saa almindelige Klinke-
eller Trippevals. FaulPet. Dans. 10. *Saa
dansed Konen og han paa Dækket | En
Klinkevals. Blækspr.1897.35. -vej, en.
(til III. Klinke; jf. -gulv; fagl.) vej, som
er brolagt med klinker. LandmB. 1. 404.
•værk, et. (ogs. Klink-. Sal' XIV. 131).
(til I. Klinke 2) 0 mekanisme, bestaaende
af en frem- og tilbag eg aaende stang („klink-
siangen"), som ved led er forbundet med en
arm ( „klinkarmen" ), der kan drejes om aksen
paa et med tænder („klinktænder") forsynet
^j'^l („klinkhjulet") og gennem en med hage(r)
forsynet kort stang (,^link(e)hagen") virker
paa og tilvejebringer en klinkbevægelse af
hjulet. Wagn.Tekn.187. SaVXII.161. -æff,
et. vistnok egl. (til VI. klinke 1 slutn. ell. 2) :
wg, som er blevet prøvet ved at blive klinket,
slaaet mod et andet, men som ikke har staaet
prøve; nu olm. (opfattet som hørende til VII,
klinke 4j: stødt, sprukkent ell. revnet æg.
Hver Dag friske Klinkeæg.PoZ.»V7i905.5.
sp.3. Kbh.^V6l904.3.sp.5.
Klink-fald, -hag^e, -hammer, se
Klinke-fald osv. -hjul, et. (til I. Klinke 2)
^ om hjul i klinkeværk (s.d.). Wagn.Tekn.
206. Hannover. Tekn.206. -klang^-klori-
nm, se I. Klingklang. -klædning:, en.
(til V. Klink; ^, tøm.) klinkby gget klædning.
Sal.II.383. -laas, -mand, -nag:le, se
Klinke-laas osv.
I. Klinkning:, en. vbs. til VI. klinke
(s.d.).
IL Klinkning, en. flt. -er. vbs. til VII.
klinke ; ogs. konkr. : sted, hvor noget er klin-
ket. \) (^, tøm. ell. dial.) til VIL klinke 1.
Moth.K152. Funch.MarO.1.59. KuskJens.
Søm.147. Feilb. 2) til VII. klinke 2. Klink-
ning foretages med Messingtraad. Haand-
gern.508. KvBl.^/i2l907.1.sp.l.
IIL Klinkning, en. (dannet til 1. Klin-
ke 2; jf. Indklinkning) 0 udførelse af en
klinkbevægelse. SaVXIV.132.
Klink -pnns, en. se Klinkepung.
-skive, en. (tiVl. Klinke 2) 0 remskive,
som staar i forbindelse med klinkeværket i
en høvlemaskine. Wagn. Tekn.206. -ispil,
et. d. 8. 8. IV. Klink, en udhulet Kobber-
skilling, som deres Klinkspil havde sendt
hen paa hendes hvide Strømpe. Schand.
SF. 139. Markman. Fort. 30. -stang:, en.
(til I. Klinke 2) 0 om del af klink(e)værk
(8. d.). Hannover. Tekn.206. SaVXIV.131.
-tand, en. (til I. Klinke 2) 0 tand paa
klinkhjul. SaVXlV.131.
t Klinknm, subst. {spøg. dannelse til
VL klinke 1; jf. L Klink) (klingende)
pengestykker; rede penge. *Saa mangen
Baadsmands Troe I Karle haver prøvet, |
Saa mangen en Matros fuld inderlig be-
lo drøvet, | Naar I har hannem mødt paa
Commissariat | I Sted for Klinkum i hans
brune ulden Hat. Tychon.Ver8.376.
Klink-værk, et. se Klinkeværk.
Klint, en. [klen'^i] (■\ Klinte. Holb.DH.1.
88. Stevns Næs Ql\eTK\miQ.Suhm.Hist.I.193.
Møens Klinte. smst.II.464). ftt.-er ['klentiar]
ell. (nu næppe br. i rigsspr.) -e (Grundtv.Saxo.
II.3. jf. u. Hornklint/ {ænyd., glda. d. s. (Po-
stil.139), SV. klint, fsv. klinter, mnt. klint; sa.
20 ord som I. Klit, jf II. Klinte samt Klunt) (høj
og) brat og oftest nøgen skrænt ell. brink
ud mod havet. *en Mand . . paa Klinten
for dem tente op en Ild. Holb.Faars.22.
vj kom med vores liden Gallioth med et
haardt Veyer under Møens Klint. Æreboe.
45. Siden kom hånd til en Klint, som nu
kaldes Cap de bonne Esperance. LTid.
1741.706. *Mens Bølgen under høje Klin-
ter I Besynger dine Fjenders 'Døå.Grundtv.
30 PS.V.97. *Nu lider Dagen saa jevnt, saa
trindt, | Alt Maanen staaer over Stevens
Klint. Heib.Poet.ni.444. *Dejlige Øresund, |
kantet af Klint og Lund. Ploug. 1.16. Idet
Brændingen æder sig ind i Landet, styrte
de ovenliggende Masser ned, og der op-
staar den stejle Klint. Us8.AlmGeol.54. \\om
stejl ell. fremspringende klippe ell.
skrænt inde i landet (jf. B j erg-, F j æld-
klintj; nu vist kun (dial., især bornh.) i na-
40 turnavne (Esp.l6. Trap. '^111.52 3. jf. Feilb.).
*han (saa) igien | Hver Klint af det Field,
i hvis Lye han var fød. Pram.Stærk.5. *Nu
gled min Fod igiennem vilde Heder, | Og
snublede ved hver en øde Klint. Faye.
(Rahb.LB.II.268). vAph.Nath.IV.374. ff.:
Men steileste lisklindt blandt finland-
ske Fieide, | Skal være mig Valhal mod
Troldkongens FTSLgt.Pram.Stærk.310. samt:
*de skulende Dverge | Smedded han bi-
sp ster, til Klinten i Bølgerne nøgen og land-
fiern. Oehl.NG.208. || \ om klippeblok, sten.
*Frem Hrugner treen, | En Mand af Steen
. . I I Brystet stod . . | Trekantet Klint |
Som Hierte ham. Oehl.XXIX.292.
IL Klint, en. se II. Klinte.
Klint-, i ssgr., se Klinte-.
L Klinte, en. se I. Klint.
II. Klinte, en. ['klent^a] (nu især dial.
Klint. Oehl.L.I.163. 8a.C.162. Kaalund.25.
eoJTusch. 9.280. jf Feilb.). flt. (1. br.) d. 8.
(HSeedorf.DD.25). {æda. klintæ (Harp.Kr.
58.91. AM.), fsv. klinta; m. h. t. formen
Klint y/". ænyd. klint, sv. klint, fsv. klinter;
sa. ord som II. Klit 1 og (rimeligvis) I. Klint)
2f om planter af den til nellikefamilien hø-
rende slægt Agrostemma L.; især om A. gi-
Ti. Rentrykt "/* i 928
595
Klinte-
Klip
596
thago L., der især forekommer som ukrudt
i ( vinter )sæd (jf. Bondenellike samt Blaa-,
Haveklinte j; ofte kolL; ogs. om frøkorn af
denne plante. JTusch.9.280. Olufs.NyOec.I.
174. *Rugen gror paa Heden, ren I For
Klinte og for Hejre. Grundtv.PS. IV. 4.
Lange.Flora.69 2. Klinte, den ranke Plante
med de smukke røde Blomster. CKoch.
JL.45. *Klinten paa sin lange Hals sig
rejste for at glo. Aakj.RS.23. || CP i videre
anv., som betegnelse for ukrudt, især (ofte
billedl. ell. i sammenligning) som modsætn.
til den dyrkede, værdifulde sæd osv. (jf.
Hvede sp. 812^^^-). Herre, saaede du ikke
god Sæd i din Ager? hvorfra haver den
da Klinten (1907: Ugræsset)? Matth.13.2 7.
vi maa udieede Hveden blant KJinten og
ikke antage uden (de forslag)^ som ere
gode. Holb.Rph.I 1. 1. *Naar Fjenden saar
sin gode Sæd, | Sig Fjenden ej forsøm-
mer, I Han Klinte strør paa samme Sted.
Grundtv.FS.III.66. *Den gode Borger des-
uden tærer | Ei som en Klinte paa Sta-
tens Korn. Heib.Foet.X. 2 58. || i talem. og
ordspr. skille klinten fra hveden, se
I. Hvede 1 slutn. ofte vokser klinte
efter hvedesæd, se Hvedesæd 1. hejre
og klinte er bedre end inte, se inte
sp. 60?''«- jf.: Jeg høster Udkrud til Hælv-
ten; naa — Heire og Klinte er bedre end
Intet I HFEw.FB.40.
Klinte-, i ssgr. ['klencZa-] 1) (ogs. alm.
Klint- Vklend-] jf. VSO"., MO., D&E. og se
ndf. u. Klinte-brud, -krystal, -kyst, -pil,
-sten, -svale;, af I. Klint. 2) af 11. Klinte.
-blomst, en. [II] ^ (blomst af) klinte.
Paa Veien maatte jeg plukke nogle Korn-
blomster og KlintehlomsteT. Sibb. 11.290.
Schand.AE.170. Aakj.PA.37. -brnd, et.
[I] (nu næppe br.) sted i klint, hvor der
brydes klint(e)sten. Klint-: VSO. MO.
JD&H. -brød, et. [II] (nu næppe br.)
brød, bagt af kli^iteblandet korn. Moth.K153.
VSO. D&H. O -fuld, adj. [II] (1. br.).
*dyrk din Ager, at dit Korn | Ej klinte-
fuldt skal \ÅiYe.Falst.ll. MO. en klinte-
fuld Mark. i)Æir. % -fyrste, en. [II]
billedl., om djævelen. *De som din Ager
(o: „kirkeageren'') vaere, | Tidt venter in-
gen Fare, | Men før de ud har blundet, |
Har Klinte-Fyrsten vundet I Kingo.8. -bns,
et. [II] (dial.) om klintens frøkapsel, naar
Klinten er sort, og Klinte-Huuset aabner
sig, saa kan Rugen sikkert meyesJFPrahl.
AC.64. Feilb. -kong^e, en. (poet. -konning.
Ing.VSt.91). [I] if. folketroen et overnatur-
ligt væsen, som bor i og hersker over en
klint (især: Møns, Stevns Klint). EFont.At-
las.III.144. Jetten af Upsal havde forenet
sig med en Klintekonge : Helge eller He-
ding paa Stevns. JFaludan.Møen.I.(1822).
168. *Klintekongen fra sin hvide Throne |
Stirrer ud. Heib.Poet.IIL448. Thiele.II.190.
Klintekongen paa Møeii.HCAnd.VI.6. Den
gamle Birkedommer . . lignede Klinte-
kongen. ORung.F.95. f -krystal, en. [I]
bjergkrystal. Klint-: vAph.Nath.IV.504,
-kyst, en. [I] ((D ell. fagl.). *Dybt under
Dronningestolens Fjeld | Paa Klintekystea
de stande. Ing.VSt.94. Drachm. DM.78..
Klint-: Rahb.Fort.II.374. Steensby.Geogr.
189. -mel, et. [II] (1. br.) mel af klinte-
frø. FhysBiblll.lOS. -nellike, en. [II] ^
1) d.s.s.ll.KMnte; dels om slægten Agro-
stemma L. (Kjærbøll.FB.87); dels (dial.) om
10 A. githago L. (Flora ogFauna.1893/94.76
(fynsk)). 2) den i haver dyrkede prydplante
Lychnis coronaria (L.) Desr. AOrup.Vej-
ledn.iHavebrug.( 1903). 159. -pil, en. (^Klint-.
D&H.). [I] (dial.) % sandtidse (som især
vokser paa klinter olgn. steder), Hippophae
rhamnoides L. JPaludan. Møen. 11. (1824).
189. JTusch.107. SaVXIV.134. -rotte, en.
[I] (landbr.) lille hest fra Møn. JBKrarup
& S Tuxen. Landbrugets Udvikling. V.(1904).
20 319. OrdbS.(sjæll.). -sold, et. [II] (nu
næppe br.) sold, hvormed klinte frø sældes
fra kornet. Moth.Kl53. VSO. D&H. -sten,
en. [I] (nu næppe br.) (kalk- ell. kridt- )sten,.
som brydes i et klintebrud. EPont.Atlas.IIl.
109. Klint-: smst.81. D&H. -STale, en.
[I] (nu 1. br.) \ d. s. s. Digesvale. Moth.
Conv.K137. VSO. Klint-: Kjærbøll.196.
SaUXIV.134. klintet, adj. ['klenciafj
{ænyd. d. s.; af II. Klinte; nu næppe br.)
30 om sæd (paa marken): blandet med, fuld
af klinte. Moth.K153. Klintet Rug. VSO.
I. Klip, et. [klefc] fit. d. s. vbs. til III.
klippe, især om °den enkelte bevægelse elL
handling (jf. Klipning^. 1) til III. klippe 1;:
ogs. om det (ved en enkelt klippende bevæ-
gelse) dannede hak, indsnit olgn. Moth.K155.
„Frier Han I" sagde Saxen . . og saa gav
den ham et ordentligt 'Klva.HCAnd.VI,
111. Skjægget paa den ene Side Ansigtet
40 var klippet tæt af; og i Øret sad et Klip
som paa et mærket Faar.Schand.BS.lO.
Endelig maa man give et kort Klip op i
Ansætningspapiret ved Bogens fire ind-
vendige Hjørner, hvor Ryggen skal bøjes-
ind. Haandv.l3. Paa en stor Frø afklippes-
Hovedet. Ved Klip ned langs Rygraden
og Hoftebenene fjærnes Forbenene og
Bugvæggen med alle Indvoldene. -4Zro^^
Fysiol.88. (koen) staar saa pænt, en lang
50 Firkant paa skrævende Ben — med storfr
Klip i de brede Øren. Fleuron.K0.192. \\
give et klip i vingen, (1. br.) stække
vingen; især overf.: d. s. s. klippe vingerne
paa en (se u. III. klippe 2.2 j. *I Væiret
alt for høit vel alt formange (o: fugle)
gik, I Om de og ei eet Klip i deres Vinger
fik. LTid.1728.634. du er ikke noget Mand-
folk, ellers kunde du have givet Hanne
et Klip i Yingen. AndNx.PE.IIL85. \\(jf.
60 Afklip; 1. br.) om det udklippede stykke; ud-
klip. Det var lige saa kærligt som snildt,
den Maade Du fik dette Klip (o: et avis-
udklip) escamoteret mig i Hænde. Za/iH-
mann.M.419. \\ (sj.) billedl., om hak, a åb-
ning, der ser ud, som om det (den) var
fremkommet ved klipning, gennem et Klip
597
klip
Klippe
598
i Bjærgene langt ude skimtede jeg det
solbeskinnede Land med Erfurter-Domen.
AndNx.UH.120. 2) (sj.) til III. klippe 2.
(jf. u. III. klippe 2.1:) (hun) lod Tiden
snegle afsted til Stueurets ensformige
Klip.EErich8.S.162. 3) (I br.; jf. I. Glip;
til III. klippe 3. *smaa Smil og Klip | med
Øienvipperne. Marton.HB.71. Hans Skræk
rev mig for et Øjeblik ud af min Vege-
teren — just saa længe, som et Klip med lo
Øjnene varer. AndNx.DL.115.
II. klip, interj. [kle6] (jf. ty. klipp; lyd-
ord; jf. III.-IV. klippe, KUphøkleri) især i
forh. m. klap (ofte skrevet som et ord), som
betegnelse for en skarp, hurtig gentaget lyd,
fx. af fodslag, af en saks olgn.; ogs. brugt
som subst. Moth.^K178. (en) Mølles Klip-
klap. S&B. *Der kom en Skrædder til vor
By: I Klip -Klap og Klip! | Han skulde
mig en Kjortel sy. | Klip-Klap og Klip I 20
Aakj.SV.II.33. i det Fjerne hørtes takt-
fast klip-klap . . Gennem de udtyndede
Blade saa jeg lidt efter en Rytter komme
frem paa ha.ndeveien.Buchh.KK.47.
Klip-, i ssgr. 1) æ/" I. Klippe; under-
tiden veksler Klip- og Klippe-, se u. klippe-
agtig, -fisk. 2) af III. klippe ; undertiden
veksler klip- og klippe-, se u. Klipsøm. 3) se
-høkleri. -ag^tig^, adj. se klippeagtig.
I. -fisk, en. {ænyd. d. s., jf. nt. klippfisk; 30
efter wo. kleppfisk; til I. Klippe) 1) torsk,
der er flækket, renset, saltet og tørret (egl.:
paa flade klipper ved Norges og Islands ky-
ster; jf. Bergfisk^" ogs. om den heraf til-
lavede ret (jf -kuller, -lange, - torsk j. Holb.
DNB.587. *jeg til Middag Klipfisk fik.
Prahl.BJ.37. hvor Du er blevet klog paa
Din . . Rejse I Jeg troede sandelig, at Du
var reist udenlands ligesom Klipfisken . .
uden Hoved. PAHeib.Sk.1.35. Lappekonen 40
(skrev) et Ord paa en tør Klipfisk. HCAnd.
SS.XII1.282. *Vil De have noget Godt, |
Skal De Klipfisk nyde. PFaber. S K.3. FrkJ.
Kogeb.142. \\ (spøg.) m. henblik paa, at klip-
fisk ofte regnes for kedelig ell. tarvelig spise.
EChristians. Generationer. ( 1889 ).39. „Hvor
stor er Summen (o: hotelregningen)?** —
„27 Kroner og 40 Øre — Du har ikke
levet paa hsire Klipfiskl'* Wied.RankeVil-
jer.(1906).74. || i sammenligninger, om per- 50
son. Du er en Klipfisk min Ven, som ikke
duer til noget, før du har været ordent-
lig i Blød. Hostr.DD.7. Han elskede hende
jo nok. Præsten, paa en Maade alt for
meget, — men han var jo dog en sær
gammel kold og fortørret Klipfisk, godt
tredive Aar ældre end hun. JakKnu.B.135.
II talem. (dagl. ell.vulg.): være solgt til
tlipfisk, være kaput, „leveret"; „være solgt
til stanglakrids^. Jeg er arresteret, jeg er 60
solgt til Klipfisk. Bønnelycke.NU.91. \\ her-
til bl. a. (kog.) ssgr. som Klipfiske-budding,
-gratin, -roulet (Con8t.Kogeb.53). 2) (videre
anv. af bet. 1 ; jarg., spøg.) d. s. s. I. Fisk 3.6.
et af disse løse Kravébryster, som man
paa Grund af dets Form kalder en Klip-
fisk. Tandr.R.43. kulørt „Klipfisk"-Krave-
bryst. Tilsk.l923.1.371. II. -fisk, en. se
Klippefisk. f -hekleri, et. (om sidste
led se Høkeri; 1. led fra ty. (nt.) klipp- i
ord som klippkram, -werk, smaakram, lege-
tøj, -kram er, person, som handler med saa-
dant, -schenke, lille knejpe, -schulden, klat-
gæld (jf. Klitgæld;, vist til ty. klippe(r)n,
aflydende dannelse til klappe(r)n (se III.
klappe, klapre), jf II. klip, IV. klippe)
smaahandel med levnedsmidler; smaahøkeri,
alt Klep-Høklerie . . forbydes . . saa
hverken Underofficerer, Gemene eller an-
dre i Citadellet, uden han var een af Mar-
qvetenterne, sig dermed maae befatte
uden Vahrenes Confiskation. MR.1709.184.
-klap, interj. (og subst.) se II. klip. -kul-
ler, en. (till. Klippe; nu næppe br.) kuller^
behandlet som klipfisk. VSO. MO. -lang^e,
en. (til I. Klippe; nu næppe br.) lange, be-
handlet som klipfisk. VSO. -nakke, en.
(til III. klippe;. 1) (dial.) den del af nak-
ken paa klipfisk, som skæres bort (afnakkes),
Olavius.Skagen.(1787).205. D&E. 2) (sj.)
om emanciperet kvinde med kortklippet haar.
D&H.
Klipning, en. fit. -er. vbs. til III. klippe,
især i bet. 1 (jf. I. Klip;. Ved Klipningen
(o: af faarene) maae man sortere Ulden.
LTid.1754.45. Klipning af Heste. S al' XIV.
134. vi har to (o: uld) fra to klipninger.
Feilb. klipning af metaller I Wagn.Tekn.
175. J/". III. klippe 2: nu bliver det snart
for groft med den Klipning (o: nedskæring
af lønnen)f hvergang der er lidt Uld paa
os. AndNx.PE.III.257. || (1. br.) konkr.; dels
om det afklippede. Moth.K156. dels (til III.
klippe 1.5): udklippet billede, figur, silhouet
olgn. i Digtermuseet H. C. Andersens Hus
i Odense (findes en) stor, indrammet Klip-
ning. CReimer.NB.608.
I. Klippe, en. ['kleba] Eøysg.AG.127.
fit.'T. (^rWa. clippæ (4É:os.21.15(GldaBib.)),
cleppæ (Mand.154. Rimkr.), sv. klippa, no.
klippe; vel laant fra mnt, jf. nt, tv., mht.,
glholl. klippe; besl. m. æda. clif (FlensbSt.
90), oldn. klif , eng. cliff , samt m. Kiev og
klæbe)
1) en i reglen stejl, isoleret, nøgen
stenmasse, der taarner sig op som et bjerg
(jf. Bjerg 1.2;, som del af et nøgent fjæld,
ell. som skyder op af havet (sml. Skær^* ogs.
om selve stoffet, massen som geologisk for-
mation (jf. Bjerg 3.1;. Mose . . slog Klip-
pen med sin Stav, to Gange. 4Mos.20.11.
Noget (af sæden) faldt paa en Klippe
(Chr.VI og 1907: Klippen). Luc. 8. 6. *Nu
rinder Solen op | Af Øster-Lide, | For-
gylder Klippens Top I Og Bjærgets Side.
Kingo. 397. *Blant Guldbrands Klipper han
fandt sin Gtsly. Storm.SD.142. (sømanden)
agter paa de truende Klipper og de skiulte
Skær. Mynst.Betr.I.230. et høit Fjeld, hvor-
paa der findes steile Klipper og utilgæn-
gelige Bjergtinder. Hauch.V.5. I Palæ-
stina gaar Klippen mange Steder nær op
599
Klippe
klippe
600
til Jordens Overflade. CKochJL.33. uegl.
(om formation af rødsten): der findes to
^Klipper" (o: paa Fur)^ en ude ved Ky-
sten ved Molerklinterne og en lidt inde
i Landet. Trap^VL2.
2) (især C3 ) billcdl. ell. i sammenligninger.
2.1) om hvad der er sikkert, urokkeligt,
ikke svigter, hvad man fuldt og fast kan
stole paa.\\i sammenligninger. *Du est ej
meer den Paars der staaet har som Muur,
I Som haarde Klippe mod ald Fristelse,
Ulycke. Holb.Paars.241. det var umuligt
at overtale ham; han stod fast som en
klippe i II billedl. Moth.K153. Sandhed er
en Klippe, som Ingen saa let rokker.Molb.
lndl.8. *Min Tro jeg grunder ej paa dit
Ord, I Thi Brudgommens Røst er min
Klippe. Grundtv.SS.V.475. (især bibl.) om
person: Lovet være Herren, min Klippe!
Fs.144.1. *See til vor Frelsere, vor Klippe
staaer enåim.Ew.(1914).I.129. *Denkjække
Rye, Slagets Lyn, I Vor Klippe, naar det
giælåte.Holst.IV.78. bygge paa en klip-
pe olgn. (efter Matth.7.24; jf. IL bygge 3.4
samt u. Klippegrund j: du er Petrus; og
paa denne Klippe vil jeg bygge min Me-
nighed. Matth.l6.18(jf. Joh.1.43). *Huset
her (o: kirken, guds menighed) staaer godt
i Fod I Paa den ægte Klippe. Grundtv.SS.
1.626. (Poul Møller) er den Klippe, hvor-
paa (Søren Kierkegaard) har bygget en
K.iils.e.YilhAnd.PM.II.307. 2.2) (l.br.) om
hvad der (som en klippe i havet olgn.)
volder ulykker, fortræd ell. hemmer,
standser noget. I England . . har man und-
gaaet denne Klippe ved at udstrække Re-
ligions-Friheden. Grundtv.Udv.V.57. disse
hans Forsøg ere naturligviis strandede
paa Umulighedens Kiipipe.Hauch.VI.186.
jf. Anstøds-klippe, -sten samt Es.8.14 : Han
tænkte paa den Blondhaarede i Kjøben-
havn . . hans første „Gjenstand", hans
Moders og Tanters Forargelses Klippe.
Schand.AE.169.
3) om ting, der minder om en klippe
(1). 3.1) (anat; nu næppe br.) i best. f.:
d. s. s. Fjæld-ben, -del (jf. Klippe -ben,
-delj. Saxtorph.0.61. 3.2) den levende
klippe {efter eng. living rock) S( kaktusen
Ariocarpus, der ligner en sten (jf. Klippe-
kaktusj. Nord.KaktusTidsskr.III.(1924).18.
IL Klippe, eii( VSO. Rietz.329(skaansk).
OrdbS.(sjæll.)) ell. et (OrdbS.(Møn)). flt. -r.
{maaske egl. afl. af III. klappe og omdannet
efter Knippe, jf. dial. klap, knippe halm
(Feilb.), nt. klapp, knippe, samt Klapning 2),
diaZ. klæi)ling, d.s.(MDL.277. Feilb.); dial.)
halmknippe. VSO. ( præsten )hsLå sin Avls-
karl at give Peet et Knippe Halm. Da Peet
havde modtaget det, sagde han: „Det er
nogle Satens smaa „Klipper" De har."
AntNiels. (Dania. III. 135). Univ Bl. 1.373.
8jællBond.ll8. OrdbS. (Møn, Falster), jf.
Rietz.329{skaansk).
IIL klippe, V. ['kleba] -ede. vbs. -ning
(s. d.), jf. I. Klip. (gldå. clippæ (lMos.38.13
(GldaBib.). Mariagerleg.l7l 8v. klippa, no.
klippe, eng. (laant fra nordisk) clip; vistnok
lydord, jf. II. klip, IV. klippe)
1) skære v. hj. af en saks ell. lign. red-
skab. 1.1) uden obj. Paa de Skibe, hvor
Badskere findis . . der skulle de betiene
alle og een hver af Skibsfolkene med
Klippen, Rågen. DL.4—1—14. *frygteligt
hun (o: skæbnegudinden) klipper med sin
10 Sax. Oehl. V.4. At klippe (nu alm. : klippe
sigj i Fingeren. VSO. Som han stod og
talede derom, klippede han til i det samme.
smst. et Papirmønster til at klippe efter.
Haandv.67. pas paa, at du ikke klipper
galt ("forkert olgn.; jf. forklippe j \ m. subj.-
skifte: Saksen klipper ikke godt.D&H.\\
{jf. SV. det skal andå vara klippt ; m. hen-
blik paa en skæmtehistorie, i hvilken manden
absolut vil skære tøjet til, konen klippe det til,
^ og i hvilken konen er saa paastaaelig, at hun
efter at være kastet i brønden stikker fingrene
op og gør klippende bevægelser; jf. Graah.
PT. 1.246. Arlaud.521f. Feilb. IL 183a^'«';
talespr., gldgs.) klippelklippel olgn. brugt
som udtr. for stor stædighed, overdreven paa-
staaelighed i smaating. D&H. Klip, klip,
sagde skrædderkonen.^mf. Orfispr.644. jf.:
N. N. beholder sin, vi andre vor Mening
..og det er ørkesløst at klippe-klippe-
30 diskutere mere om den Tiag.PoU^U1927.
3.sp.4. hertil udtr. som: det skal dog være
klippedt d: som ieg vil have det, o: ieg
vil dog have ret. Moth.^K181. Begge Par-
tierne Benstrupianer og deres mægtige
Vederparter staae hver paa sit Nip (o:
holder hver fast ved sit), og sige, at det er
endnu klippet. Gram.Breve.109. Forresten
maae De nu gjerne for mig blive ved med
at klippe med Fingrene, samt beholde
40 saavel det sidste som det første Ord i
åejmesmirrigeYeidie.Blich.(1920).VIL233.
Endelig vedbliver den højtærede Finans-
minister at klippe i Brønden med disse
Udgifter, som er afholdt, men endnu ikke
ført til Udgift. Rigsdagst.F.1924/25.1024.
1.2) m. obj., aer betegner selve det, der fjernes,
afkortes ell. sønderskæres med en saks (jf. af-
klippe l-2j. de skulle ikke rage deres
Hoved, ikke heller lade Haaret voxe frit;
50 de skulle omhyj
klippe (Chr.VI:
lyggeligt
beskære j deres KoYed\i&a.T.Ez.44.20. (Pau-
lus) havde ladet sit Haar klippe (1819:
havde raget sit Roved). ApG.18.18(1907).
klippe Negle. D&H. nu har hun ogsaa
faaet haaret klippet (o: er blevet kortklippet) •
græsset paa plænen skal klippes j klippe
kuponer, se Kupon, hugge en hæl og
klippe entaa, se Hæl sp. 2058*^- klippe
et 0 j e, ("Z. br.) operere for skelen ved at over-
60 skære en rnuskelsene i øjet. Da det andet
Øje skulde klippes . . vandrede (jeg) alene
til Lægen og lod mig klippe og sy sam-
men. Wied.US.1.6 2. II især i forb. med adv.
ell. præp.-led (jf. sp. 60P^.). naar Maanen
er voxen til, klipper man stykker af den
for at giøre Stierner a,f.Holb.Er.III.2. Han
601
klippe
klippe
602
klippede en Alen fra af det hele Stykke.
VSO. *Jeg klipper en Lok af dit blonde
B.Sia.T.Winth.NI).237. (en kile) som faas
af det Stof, der klippes bort under Armen
(o: paa en chemise).Haandv.?3. klippe et
Avertissement ud af Avisen. D&H. \\ i udtr.
for sønderskæring, ødelæggelse (ved
klipning); kun i faste forb. som klippe itu
(jf. ituklippet u. itu-^ ell. i stykker: Moth.
K154. Barnet klippede sine Billeder itu.
YSO. klippe op, adbne ved klipning.
klippe en blein op.Moth.K154. VSO. klippe
et Brev op.MO. klip posen op, saa faar
du et dejligt stykke nvidt papir I klippe
over, med en saks dele i to dele. Denne
Sax er god nok til at klippe en Traad
over med. Høy sg. S. 2 38. D&H. jf.: Den For-
deel har jeg . . at jeg overalt . . kan bryde
af (i fortællingen), saaledes som jeg hvert
Øieblik kan klippe den Traad over, jeg
selv spinder. Kierk.III.229. 1.3) m. obj.,
der betegner den ting, hvorfra noget fjernes,
hvis yderste dele fjernes (jf. beklippe 2.1 j.
Job . . sønderrev sin Kappe og klippede
sit Hov ed. Job. 1.20. m. h. t. mønt (jf. u. be-
klippe 2.1 j: Christianus 2. (blev) kalden
Kong Klipping, efterdi han klippede Myn-
ten. Holb.DH.1.467. Aar 1290. Lod Kong
Edvardus i Engeland, alle Jøderne udjage
af sit Rige . . fordi de havde klippet Pen-
gene, og derved forfalsket Mynten. Borre-
by e.TF. 261. nu især m. h. t. hæk, græsplæne
olgn.: Moth.K154. Foran Slottet stode klip-
pede Taxtræer og Blomsterbede. Hauch.
VII.77. Mændene klippede Hæk og gra-
vede i Haverne. Cavhng.A.I.310. \\ i forb.
m. præp.'led, som angiver den form, der frem-
bringes ved klipningen (jf. bet. l.h). Buxbom
og Taxus stode klippede i Stjerner og
VyTdjmdev.HCAnd.Y 111.52. (tujaen) gror
udmærket, den skal klippes til Pyramide.
PLevin.DG.96. \\ klippe billetter, ved
kontrolleringen klippe et lille hul i (jæmbane)-
billet. 1.4) m. obj., der betegner levende væsen,
hvis haar- ell. skægvækst helt ell. delvis fjernes
(jf. hundeklippe;. Laban var gaaet hen at
klippe sine Faar. lMos.31.19. Der (Harald
Haarfager) fik dette Bud, soer hånd, ey
at skulle lade sig rage eller klippe, før
hånd hafde vundet ald Norge. Pflug.DP.35.
Holb.Paars.107. du er for langhaaret, du
skulde klippes i (jf. bet. 2.3 samt islandsk
løve w. islandsk; sj.:) han gaar jo endnu
lyslevende om iblandt os — rigtignok som
en klippet Løve, eller skal vi hellere
sige en barberet Puddel for at holde os til
Dagens Sprog. GyrLemche.NB.295. klippe
faarene olgn., se Faar sp.597^^^- klippe
(alle) over een kam olgn., se I. Kami.
klippe ens kaniner, se Kanin sp.i500".
1.5) udskære, tilskære ell. fremstille v.
hj. af en saks. (han) klippede saadanne
morsomme Billeder: Hjerter med smaa
Madamer i, der dandsede. HCAnd.V.28.
(stoffet) lagdes midt sammen paa langs; i
Midten af Folden . . blev der klippet et
rundt Hul til at stikke Hovedet igennem.
Haandv.61. Stof, til Damekjole, klippet,
men ikke syet. PolitiE.Kosterbl.^^Ul 92 5.1.
sp.2. Il klippe til, give den rette form, facon
ved klipning (jf. tilklippe^. klippe lerret,
klæde til. Moth.K154. klippe Klædet til,
saa der kan blive en Kiole 2A.YSO. Haandv.
131 (se ndf. 1.18). billedl: Jeg vil blot
have Lov til at tro paa mig selv. Men
10 det har jeg aldrig maattet. Jeg skulde
absolut klippes til efter alt det, jeg hader.
Pont.A.152. II klippe ud, udskære ell. frem-
stille ved klipning, klippe Papiir ud i Bil-
leder og Figurer. VSO. hun var ogsaa
klippet ud af Papir, men hun havde et
Skjørt paa af det klareste Linon. HCAnd.
V.161. Klip de slidte Stykker (o: af et
ærme) ud I Klip nye til efter disse. Haandv,
131. klippe silhouetter (ud), se Sil-
20 houet.
2) overf. (jf. ogs. bet. S). 2.1) om bevæ-
gelse ell. handling, som foregaar paa
en maade, der kan minde om afskæ-
ring osv. V. hj. af en saks (jf. ogs. bet. S).
II om kæbernes bevægelse ell. om afskæ-
ring, afbidning olgn. (hjortene) har klip-
pet Vipperne af min Rug.Blich.(1920).X.56.
ve den stakkels Kalv eller det Menneske,
som disse umådeligt kraftige Kæber (o:
30 paa en krokodille) først var klippet sammen
om. B0rd.TA.l6O. (engtoftens) gamle, sejge
Græsfilt . . var klippet nær af Gæs og Spæd-
kalve. NJeppesen.HT.146. Han . . klippede
en frisk Skraa af med Tænderne. sa.DS.
116. (høstmaskinerne) klipper Agrenes Guld-
hsiSiT.DagNyh.'y7l921.1.sp.l. jf. bet. 2.2: de
træer er ilde klippedt af blæst. Moth.K154.
II (især dial.) om bevægelse med en pisk
olgn., især om slag, hvorved noget rammes
f) af snærten; svippe. Han fik Prygl, „Jom-
fruen" „klippede" ham over Benene med
Spanskrøret. Schand.0.1.12. Sønnen griber
Pisken, slaar et lystigt Smæld over Ar-
bejderens Hode og klipper med Snærten
Huen af ham, saa den triller i Grøften.
AndNx.TPP.21. han klippede med Pisken
som i fuldkommen Tankeløshed. jBwcA^.DÆJ.
97. Feilb. \\ W om handling, virksomhed^
hvorved noget formindskes (jf. bet. 2.2)
50 ell. afbrydes, de kluntede Støvleben klip-
pede Afstanden stadig mindre. Børd.BB.
114. en lang irriterende Klagetone, der
steg og sank svagt, men aldrig klippedes
over af selv den kortvarigste Snappen
eiteTYe\Tet.AndNx.SD.126. \\ klippe (fug-
levildt) ned, (jæg.) nedskyde af en flyvende
flok. Dania.Ill.231. || klippe forbi olgn.,
(sj.) fare meget hurtigt forbi. Det rykker
i en naar en Kugle klipper ioTbi.And
60 Nx.MS.II.4. som en halv sløret Stribe saa
vi tre Luksuswaggoner, forspændt med et
saakaldt Racerlokomotiv, klippe forbi. sa.
TPP.ll. 2.2) (nu 1. br) gøre indgreb i;
indskrænke; formindske; svække (jf.
beklippe 2.2 slutn.). || m. h. t. landomraaae.
Det Syriske Rige var altMippetHolb.Herod.
603
klippe
klippe
604
86. De Svenske . . havde aldeles ingen
Prætensioner paa Dannemark, tvert imod
de havde nogle Aar tilforn temmeligen
klipped samme Rige. Paus.CU. 11.174. jf.:
det nye Almindingsgærde . . havde klippet
Jord bort fra ValTensgaards Grnnå. Bornh.
Samlinger. X.(1916).74. \\ m. h. t. magt, ind-
bydelse, indtægt olgn. Lutherus var yndet
af adskillige Store, som intet saae heller,
end at Pavens Magt kunde blive klipped.
Holh.Kh.994. Hans Indkomster ere meget
klippede.MO. de Tyskes Rettigheder (hlev)
yderligere klippede. Otto8en.VH.II.238. jf.
u. barbere 2: (grundloven) var bleven klip-
pet som et Y2i2iV,Schand.YV.71. || klippe
vingerne paa en, (nu sj.) svække ell. til-
intetgøre ens indflydelse, magt, frihed olgn.;
ogs.: gøre det af med ens overlegenhed, stolt-
hed olgn. (jf. give et klip i vingen u. I.
Klip 1). det Maal, som han havde foresat
sig, nemlig at klippe Vingerne paa den
gemeene Mand. Holb. Hh. 11.354. klippe
vingerne paa de Store. sa.DH.II.127. CP
Mothe.MQ.II.9. Leth. (1800). 2.3) m. h. t.
person. \\ (nu især dial.) behandle haardt ell.
uretfærdigt, ulovligt, især i handel, spil olgn.;
snyde; bedrage; blanke af (for penge).
du est ilde klippedt. Moth.K154. (købmæn-
dene) er klippet og bunden paa alle Kanter.
Argu8.1771.Nr.20.3. De klippede mig til-
favns. VSO. Feilb. talem.: ilde er hånd
lippedt, og verre er hånd ragedt ('o ; han
€r blanket fuldstændig af).Moth.K154. jf.
Mau.4864. || (vulg.) fange en forbryder olgn.
ell. (især) faaham dømt, straffet, „hængt
op". De (o: øvrigheden) ved nok hvad de
gør, naar de klipper Ferdinand; men dig
ku' de rolig ha' ladet løbe. AndNx.PE.IV.
13. la vos ta' og ride op og helse paa
Assessoren som a' der klippede os i Tors-
dags — og vi — skummede op a' Laven-
delstræde. StormP.HoteUazz.(1921).66. Jeg
fad vide, om ikke den gamle engang kan
live klippet for sinMaade at lede en Krigs-
ret paa. ACWestergaard.Spionen.(1925).136.
II (sport., jarg.) i fodbold olgn.: voldsomt
og ofte ureglementeret standse ell. vælte
(„nedlægge") en angriber (især ved ben-
spænd), han blev klippet lige uden for
straffesparksgrænsen I 2.4) (vulg. ell. dial.)
ved kneb, held olgn. opnaa, komme i be-
siddelse af; nappe, naar man har været
lige ved at klippe Millionen, saa er det
ikke morsomt at skulle sige: Aa, hold mig
i Benene, Kresjan, mens jeg skyller min
Skjorte over Bolværket. AndNx. UH. 103.
Jf.: det er godt klippet (o: det er fiffigt
gjort). Feilb. 2.5) {maaske egl. et andet ord,
side form til I. glippe; nu næppe br.) det er
klippet for ham olgn., han er kommen i
forlegenhed, ruineret olgn. Moth.K154. VSO.
3) {videre udvikling af bet. l.i (og 1.4;/ jf.
II. glippe samt II. knippe 3) gentagne
gange bevæge(s) hurtigt op og i; dels
m. person-subj., oftest i forb. m. præp. med,
der angiver det, der bevæges; dels m. tings-
subj., om selve det, der bevæges, bevæger sig.
II om bevægelse af øjenlaagene. *Til hvile
lældet sig min Krop og Øynene de klippet.
Schandrur).L2v. Den gamle Mand ..loip-
pede med sine rødkantede Øjenlaage.^iicA.
K.40. (han) klippede med Øjnene ad den
tætte Tobaksrøg. Drachm.F.1.22. Mens
han tænkte dette, klippede hans Øjne ner-
vøst. AndNx.S.18. jf. udtr. som klippe
10 kaniner (u. Kanin sp. 1200*^) og: Han
klipper fluer (glipper med øjnene). Krist.
Ord8pr.nr.4322. Han klipper nok firskil-
linger. smsi.TiW.wr. 601. || om bevægelse af
ørerne (hos dyr). Moth.K154. (hjorten)
standsede nogle Øjeblikke, saae sig til-
bage, og klippede med Ørene.Blich. (1833).
IV.139. (plagen) rejste Hovedet . . Ørerne
klippede fremetteT.JVJens.HF.53. „Kan
du da bevæge Ørerne?" „Ja" . . Saa klip-
20 pede Pelle dygtigt med sine Slugøren.
AndNx.PE. 1.159. jf.: *Haren sidder paa
Tuen, og klipper og lytter | Ræd efter
Qrnen. Blich.(1920).IV.219.\\ (især CP; om
bevægelse af vinger (basken). *Guldsmeden
klipper med Vingen i Solen. Stuck.II.13.
•højt under Himlen Høgene står | og
klipper med de lynsnare \mger.Mørd.DT.^
20. |l (1. br.) om bevægelse af andre legems-
dele, klippe med munden. Moth.K154. Pelle
30 stod og samlede sig Rædsel til, saa hans
Haser klippede. AndNx.PE. 1.237 (jf ndf.
1. 58). Stokken gik Stød i Stød mod Gul-
vet og Fingrene klippede febrilsk om det
krumme RsiSinåtag. Bregend.GP.47. Fætte-
rens Øjne hæftede sig kælent paa hendes
nøgne Hals, hans Næsebor klippede fir-
bensagtigt. OBung.P.29. Underkæben klip-
pede et Par Gange, han (o: en døende)
sukkede dybt, saa fo'r der en Skygge over
40 hans Pande. CFMortens.SV.88. || (1. br.) om
bevægelse af ting. den unge Plag . . skjalv
og klippede med sine Miler, hver Gang
en større Lyngrafte slog imod dens Sider.
Aakj.VF.78. Konduktøren (paa New-Yorks
„subway") klipper med de skarpe Døre,
klipper op og klipper i, hver Gang klip-
pende en Stump af Trængslen af. Folk
som skal ud eller inå. JVJens.OM.l 11. \\i
videre anv.; dels om ly s flamme: brænde
50 uroliat; blafre(jf glippe 8p.l079*^«). Fej-
lene (ved gasledningerne) mærkes ved, at
Blussene „klippe" og undertiden til sidst
gaa helt VLå.Sal.VII.528. dels (1. br.) upers.,
t forb. som det klipper i ham, det gibber
i ham (se I. gibbe ^. Det klippede i Syns-
nerven, og han blinkede opad. S Mich.H.12.
deres Latter kunde endnu faa det til at
klippe nervøst i Haserne paa ham, som en
dulgt Tilskyndelse til Flugt. AndNx.PE.
60 11,238 (jf. ovf. 1. 31). Hvergang hun kom
hen og lagde en Ting paa Bordet, klippede
det i den Gamle. sa.DM.129.
IV. klippe, v. ['kleba] {jf. ty. klippen
(und klappen) ; afl. af II. klip ; jf. III. klippe,
Kliphøkleri ; sj.) i forb. klippeogklappe,
frembringe lyden klip-klap. Naar en kom
605
Klippe-
Klippesnmd
606
til at hoste, gav det Genlyd i hele det
store, hvælvede Rum, og engang blev
Skridt fra en af de fliselagte Korridorer
ved at klippe og klappe længe. KLars,
MH.189.
Klippe-, i ssgr. 1) (især fagl. til. QPj
af I. Klippe (hvor intet andet angives ndf.,
foreligger denne bet); om vekslen ml. Klippe-
og Klip- se u. Klip- 1 || af de mange ssgr.
kan, foruden de ndf. jpaa alfabetisk plads
<inførte, nævnes: Klippe-afsats, -bæk, -dal,
-elv, -holm, -kant, -kilde, -lag, -luft, -masse,
-parti, -rand, -skrænt, -sti, -strækning,
-vand, -vandring, -vej. || i adj. og abstr. subst.
onvcwies Klippe- ofte m. sammenlignende bet.
(jf. I. Klippe 2), især angivende haardhed,
fasthed, urokkelighed, sikkerhed (jf. klippe-
fast, -haard, -stærk, -troj, undertiden m.
rent forstærkende bet. (se klippekomisk^/
som eks. paa mere tilfældige ssgr. af denne
art kan nævnes: *hans (o: G. Ursins) Roes
skal Klippe- skrev en staa, i Saa læn^e
Job hos os paa Danske læses maa.LTid.
i740.470.*denKlippetryggeFred.PmR
ST.III.13. *Min Sorg er snart saa klippe-
tung, at det I gaar over Kræfterne hos
Enkeltmand. CGandrup. Periander. (1874).
134. 2) af III. klippe (se Klippe-faar, -fær-
dig, II. -kam, -kappe, -maskine, -tang^; om
vekslen ml. Klippe- og Klip- se u. Klip- 2.
•aas, en. (sj.; jf. Bjerg-, Fjældaas^. *Ny-
falden Snee paa Klippeaasen. Oehl.XXIX.
125. Grundtv.BrS.307. -agtig:, adj. (f
klip-), (nu 1. br.) som ligner, minder om
klipper; tidligere ogs. om landstrækning: op-
fyldt af klipper; som har klippegrund olgn.;
klippefuld fj/. klippet, klippig j. klippe-:
Moth.K154. Alt er . . nøgent, klippeagtigt,
ufrugtbart (s: i Apennineme). Molb.Éeise.
III. 160. D&H. (fæstningen) ligger paa en
klipagtig Stæd.Holb.Intr.1.495. LTid.
1727.32. hertil: (landets) Klipagtighed.
Bag g es. L. 1. 117. -ben, et. (anat.) d.s.s.
Fjæld-ben, -del (jf. I. Klippe 3.i, Klippe-
del, I. -høj 2). Moth.Conv.K137. VSO. Pa-
num.595. -bjerg, et. (1. br.). selv det
haardeste Klippebjerg har havt sin Dan-
nelsestid, og leed siden uophørligt For-
andringer ved Luftens, ved Vandets, ved
Varmens og Kuldens Indflydelse. Ørs<.J.
11. Anakapri, Øens høieste Klippebjerg.
Sauch.MfU.173. jf. Klippebjergene som
propr., om Rocky Mountams i Nordamerika.
BøvP.IlI.330. -blok, en. svært klippe-
stykke. *Sætte vil jeg mig ved Stranden
paa den nøgne Klippeblok. Oehl.ND.186.
mægtige Klippeblokke ligger kaotisk væl-
tede over hinanden Pont.F.I.214. Brehm.
DL.II.104. jf I. Klippe 2.i: *Se, derpaa
lyder Pagtens Ord, | Som ingen Magt kan
rokke ; | Hvo derpaa, som det lyder, tror, |
Han staar paa Klippe-Blokke. Grundtv.S8.
IV. 31. -borg, en. borg, bygget paa en
klippe (jf. -slot;. Drachm.XI.l'83. jf BDi-
derichsøn. Friderichs-Berg. (1705). BS«, bil-
ledl: *Guds Kirke er vor Klippe-Borg, |
Den staaer paa Zions Bjerge I Grundtv.SS.
1.27. 'Immanuel, du Klippeborgl MN
Schmidth.Bibel8keSange.(1839).51. || (poet,
sj.) d.s.s.-slotslutn. Oehl.XXIX.108. -brad,
et. 1) (nu sj.) aabning, revne ell. sten-
brud i en klippe; ogs.: brudflade i en klippe
(VSO.). *Dybt ind hans Vei sig trænger |
I Klippebrud; tilsidst han monne naae | En
Fjeldmuurs Yoå.Heib.PoetVIII.41. MO.
10 2) t brudstykke af en klippe.VSO. -bnnd,
en. (I br.) d.s.s. -grund. VThist.TV. 11.310.
Andres.Klitf.53. -bask, en. ^ \) Azalea L.
(jf Fjældris;. Schaldem.HB.II.425. 2) Epa-
cris Forst. (jf. Fjældbusk^. Bentzien. Vinter-
flor a.( 1860). 17 8. -del, en. (anat., nu 1. br.)
d. s. s. Fjæld-del, -ben (jf I. Klippe 3.1,
Klippe-ben, I. -høj 2). Saxtorph.0.61. -dae,
en. \ fjælddue, Columba livia Gm. Kjær-
bøll.390. BøvP.1.556. -egn, en. O/. Bjerg-,
20 Fjældegn;. 0ehl.XXIX.86. et Maleri . .
forestillede en norsk Klippeegn med Gra-
ner og en Fos. Goldschm.VII. 44. D&H.
-faar, et. [III.l] (sj.) faar, som klippes for
uldens skyld. (jf. III. klippe 2.z:) det han
(o: en præst) forstaaer ved en Christen:
et godt Klippefaar, en skikkelig Middel-
m3i2iåig\ieå.Kierk.XIV.211. -fast, adj.
egl. : som hviler paa en klippe ell. ligger saa
fast, urokkeligt er saa haardt, fast som en
30 klippe, en Underjordisk Bygning, opmuret
af saa Klippefast en Hvelving, at Tiden
selv ikke formaaer at ødelægge den.JSneed.
11.285. som en enlig Kæmpe staaer den
(o: øen Bornholm) klippefast i det fraa-
dende Ra.v.Ing.EF.1.3. det klippefaste
Csiprl Bergs. PP. 123. || billedl (jf -haard,
-stærk;. *lær mig, at jeg af dit (o: Jesu)
Ord I Den rette Mening tager | Og bliver
Klippe-fast derved. Brors.124. klippefaste
40 Sandheder. P^JTeift. £75.540. *Det er vort
Haab, vor klippefaste Tro. Grundiv.SS.IV.
50. Høgsbro var en erklæret, klippefast
Tilhænger af Parlam entarism en .EHenrichs.
MF. 1. 85. -fisk, en. (ogs. Klip-. Cuvier.
Dyrhist.1.385. VareL.(1807).II.61). {efter
ty. klippfisch (klippenfisch) ; nu næppe br.)
Jk skælfinnefisken Chaetodon (haartand), der
lever ved tropiske klippekyster. Ra/f.(1784).
224. -fngl, en. \ den sydamerikanske
50 fugl Rupicola (crocea Vieill.), hvis han op-
fører en ejendommelig „dans" paa klippe-
blokke (jf -hane;. SaUXIV.150. -fuld,
adj. (nu 1. br.) opfyldt af klipper (jf. -agtig,
klippet, klippig;, en skiøn Steenbroe er
bygget imellem 2.høje Klippe-fulde Bierge.
Pflug.DP.414. FrSneed.1.574. udenfor (slet-
ten) er en klippefuld, nøgen Egn. Mynsf.
Bispepr.(1852).20. D&H. -færdig, adj.
[III.l] (nu næppe br.) skikket, „moden" til at
60 klippes (af). Ulden (paa Faaret) er klippe-
færdig. MO. D&H. -grav, en. (især ar-
kæol.) naturligt ell. udhugget hulrum i en klip-
pe, brugt som grav. Grundtv.SS. 1. 47 9. Blich.
(1920). 165. SophMull.VO.69. -grnnd,
en. klippe, der danner grunden under en
bygning, ell. (især) sammenhængende sien-
607
KlippefirræTling:
Klipper
608
masse, der udgør jordgrunden ell. havbunden
(jf. -bundj. Neppe kan et Gibraltar selv
hvile trygt paa sin Klippegrund. Mall.G.31.
Du skal see Muldjorden gaae over i Klippe-
grund. HCAnd.IX.157. ThorLa.MF.25. ||
billedl.; dels i udtr. for ufrugtbarhed, goldhed,
især i forb. falde paa klippegrund, se falde
sp. 661^^; dels i udtr. for urokkelighed, fasthed,
sikkerhed. *Ordet af vor Herres Mund | Det
Oehl.ND.50. Hauch.V.124. Ob.l.3(Chr.VI:
en klippes rever;, -komisk, adj. (sj.)
meget komisk; grundkomisk. Han antændte
det hele Selskab . . ved sine klippecomi-
ske Indfald, i uudslukkelig Latter. Bagges.
DV.XI.68. -kyst, en. (jf.-stT&ndJ.ESelsk
NyeSkr.V.296. * Skotlands høie Klippe-
kyst I Forsvandt i Taager blaae. ^ares/r.
SS.III.104. ScUller.MarO. -kælder, en.
er Guds-Husets Klippegrund. Grundtv.SS. lo (1. br.) kælder, udhugget i en klippe, ell. na-
IV.152. *Jert Hus skal I bygge paa Ordets
Klippegrund. JPaulli.Skyqger oglLys.(1902).
35. -grævling, en. (zool.) d. s. s. Fjæld-
grævling (jf. Kanin sp. 1200^^). Cuvier.Dyr'
hist.I.137. BøvP.II.351. -haard, adj.
{ænyd. d. s.; 1. br.) haard som en klippe; ofte
billedl (jf. -fast, -stærk^. *Luk dig igien, du
klippehaarde Field. Oehl.1.113. 'den sorte
Kæmpe . . | liskold, i sorte, klippehaarde
FsLHtzer. Ing.DD.V.16. den Sjælens og Vil-
liens Hu og Anspændelse og hele Trag-
ten, som har udgjort deres Klippehaarde
Tro. Sibb.II.lll. hertil: din (o: et bjergs)
Klippehaardhed, din Iskulde, hele din
Jætte-Natur føler jeg i mig. Gjel.W.169.
-hane, en. \ Mippefuglens han. BøvP.
III.91. -bjerte, et. (poet.) om haardt
sindelag, følelsesløshed. *det blide Ord om
Naade . . | Opbløder Klippehiertet, let-
iurligt hulrum i en klippe, brugt som kælder.
*en naturlig Klippekielder | Med ujævnt
Gulv. CKMolb.Dante.I.219. Han havde selv
personlig ladet mig gøre Bekendtskab med
sine dybe Klippekældere og deres duf-
tende Indhold (o: af vin). Schand.0. 11.287.
•kænguru, en. (zool.) kænguruen Petro-
gale, der lever ml. klipper; bjergkænguru. SaV
X V.125. -land, et. {ænyd. d. s. ; jf. Bjerg-,
20 Fjældland) land( strækning) med ujævnt ter-
ræn af haarde bjergarter; land, aer er op-
fyldt afklipper. *Fra skumle sydlige Borge |
Bringer hanMunke til Klippelandfi);i\ror^ey.
Oehl.L.L41. Steensby.Geogr.126. -leje, et.
(1. br.) leje paa en klippe; (klippe )haardt
leje. VSO. MO. || flodleje, udhulet i en
klippe (jf. -seng). *Schlitza- Floden sang
og klang didop fra Klippelejet. Drachm.
FÆ.38. -maskine, en. [III.l] (fagl.) ma-
ter Lænken. Abrah.ChrK.38. Oehl.Correggio. 30 skine til klipning, fx. af haaret paa menne-
(1811).165. -hule, en. (jf. Bjerghule;. *I
de dybe Klippehuler, | Hvor sig Ulv og
Slange sk]uler. Heib.JDv.31. HCAnd.X.75.
SophMull.VO.69. -hvælving, en. (1. br.)
hvælving, udhugget i en klippe, ell. hvælving-
lignende naturligt hulrum, i en klippe. Én
underjordisk Klippehvælving. Oehl.llI.143.
Brz.XlI.300. D&H. -hæld, et. ^if.Bjerg-
hæld;. ned over Klippehældet (vinder sig)
sker (FrisørKat.l) ell. (hus)dyr (Fleuron.
K0.69), af huller i metal olgn. (SaUXX.
815), af søm (OpfB.'^VII.210. jf. Klipsøm;
olgn. -mos, et, en. 2f (sj.) d. s. s. Fjæld-
mos. MO. -mur, en. (jf. -væg;, et go-
thisk Fangetaarn . . omgivet af en steil
Klippemuur og dybe uoverstigelige Grave.
Ing.EF. 11.116. Drachm.DM.29. -pryd,
en. ^ (sj.) stenhøjsplanten Petrocallis (under-
et stenet Flodleje. ThorLa.MF.15. JVJens. 40 slægt af Draba). Kiærbøll.FB.318. -pære.
Br.50. I. -hoj, en. \) (sj.; jf.l.B\erg-,
I. Fjældhøj; i egl. bet. en lille Klippehøi,
hvorfra der var fri Udsigt til alle Sider.
VThist.TV.1.542. 2) tindingebenets
klippehøj, (anat., nu næppe br.) d. s. s.
Klippeben. VSO. II. -hoj, adj. (sj.; jf.
II. bjerg-, II. fjældhøj;. den skjønne Sø-
kyst, der snart løfter sig klippehøit og
gjæstmildt, snart sænker sig blødt og ind-
bydende ned imod Havet. Holst.III.137. 50 nelsen
-hone, en. \ (især i flt.) 1) en art sten-
høns: Caccabis petrosa Gm., der lever i Syd-
europas bjergegne. SaUXXlI.258. 2) d. s. s.
-fugl, især om hunnen (jf. -hane). Brehm.FL.
161. -kaktus, en. 2f monstrøs form af
kaktusen Cereus peruvianus L. (der minder om
et lille klippelandskab ;jf. I. Klippe 3.2;. Nord.
KaktusTidsskr.IlI.(1924).14. I. -kam, en.
lang, skarp ryg af en klippe (jf. -ryg samt
- i. Cl —
Fjældkam;. Sort.Poet.55.
173. D&H. II. -kam, en. [III.l] (barb.)
kam, hvorover der klippes (ved haarklip-
ning). OrdbS. -kappe, en. [III.l] (barb.)
kappe, som man har paa under haarklipning
(jf. Haarkappe;. FrisørKat.9. -kloft, en.
jf. II. -rev osv. samt Bjerg-, Fjældkløft;.
en. 2f den i Syd- og Mellemeuropas bjerge
voksende busk Amelanchier vulgaris Monch.
Kjærhøll.FB.92.
I. Klipper, en. ((i) Klippere. Gram.
Nucleus.1907). (^Zda. klipper (e); afl.aflll.
klippe) \) person, der klipper (lll.l). Moth.
K156. SvGrundtv.(1882).Till.24. Jeg var i
Gaar hos Barberen for at blive klippet.
Hvorfor en Klipper gaar under Beteg-
Barber, har jeg . . aldrig kunnet
forstar. Pol.^Vil924.10.sp.l. jf.: En dygtig
Klipperske kan besørge 12 store Faar
i en Århe\åsdsig. LandmB. 11.314. j| især i
ssgr., se Dytting-, Haar-, Hunde-, Silhouet-
kiipper. 2) om dyr, der afbider, bider hul
paa planter; i ssg. Blad(e)klipper. 3) om red-
skab, maskine, hvormed noget klippes (jf.
Græsklipper;; om redskab til gennemhulning
af billetter (billetsaks): (sporvognskonduk-
'KMolb.Dante.il. f>o tøren) lod Klipperen synke. PoUVw 1925.
^å
7.sp.4.
II. Klipper, en. ['klebar] flt. -e. (fra
eng. clipper, afl. af clip (se III. klippeø)
^ hurtigt sejlende koffardiskib med
skarpe og fine linier og et temmelig stærkt ud-
faldende forskib over vandgangen (jf. TekHp-
609
KlippereT
klippet
610
per). OpfBMI.298. Markman. E DM. Schel-
ler.MarO. jf.: Jeg ved ikke, om nogen af
jer har kendt „Moonlight". Det var en af
de nydeligste Træklippere, man kunde
se for sine Øjne. Knud And. H. 9. || hertil
bl. a. Klipper-bark, -brigantine, -bygget, -skib,
-stævn (se Scheller.MarO. SaUXlV.136).
I. Klippe-rev, et. (nu næppe br. -rit
Moth.K154. VSO. jf. MO.). rev i havet, be-
staaende af klipper. Harboe. Mar O. MO.
II. -rev, et. (-rif, en, et) {ænyd. klippe-
rev(e); jf. -kløft, -revne, -rift, -skaar,
-spalte; nu næppe br.) revne, spalte i en
klippe, der hånd lang Tiid (i hulen) havde
omvanket, mødte ham lykkeligen et Dyr
. . hvilket hånd efterfuldte, og endelig til
sidst slap ud med det igiennem et Klippe-
Rev, som hidindtil havde været skiult af
de mange derom staaende tykke Træer.
LTid.17 86.125. *Saa kom. Due, kom ..II
Klippe -Rif (Brors.290: Klippens Rif; er
Ro og Rvixnl SalmHus.802.8. *Da kom den
sorte Kæmpegrif | Med Brusen fra sit
Klipperif. OeRZZJZ.io^. -revne, en.
07. II. -rev osv.). Oehl.XXIX.255. ECAnd.
1.315. tag Bæltet . . og skjul det i en
Klipperevne (Chr.VI: en rif i klippen^.
Jer.13.4. MI. -rif, se I-II. -rev. -rift, en.
(nu sj.; jf. II. -rev osv.). *(han) bragte
med en Kurv fuld | Af spæde velske
Blomster, og fik Lyst til | At plante dem
i Norges Klipperifter. OehLlIl.115. *Han
drak, som Elven synker | Udi en Klippe-
rift. sa.iV^i).8 7. Blich.(1920).IV.164. HCAnd.
1.315. -rose, en. 2( (sj.). *(han) Mi^ med
en Klipperose (Oehl. Hugo von Rhemberg.
(1813).34: Alperose^ Barmen smykte. Oe/iZ.
(1841).VII.117,
Klipperske, en. se u. I. Klipper 1.
Klippert, en. se Kleppert.
Klippe-ryg;, en. (1. br.; jf. 1. -kam samt
Fjældryg;. Den Ruin, vi lige havde for-
ladt, laa paa en brat affaldende Klippe-
ryg. jBer^8.PP.».504. -salamander, en.
(zool.) jordleguanen Uromastix. Sal.^1.255.
-sanger, en. \ australsk sanger, Origma
rubricata (der bebor klipperige egne). BøvP.
11.558. -sejler, en. V den svalelignende
skrigefugl Cypselus melba L. (der bygger
rede i klipper i Middelhavslandene) ; klippe-
svale (2). Kjærbøll.189. BøvP.1.554. -seng:,
en. (nu sj.) flodleje, -seng, udhulet i klippe-
grund (jf. -leje slutn.). MO. (strømmen)
løber med stærk Brusen gjennem en Klip-
peseng. Saint- Pierre. Paul ogVirginie. (overs.
1858).27. -skaar, et. (l.br.) klipperevne ell.
-kløft. Larsm.*Bregneløvet i etKlippeskaar.
KWiin8tedt.Vejene.(1914).64. -skjold, et.
(poet.) skjold, udhugget af en klippe, af sten
olgn. *De (o: jætterne) havde Klippeskiolde, |
Og Spyd af Granestammer. Oehl.XXIX.50.
abilledl: stærkt værn. *hvad hegned om
in (o: Danmarks) ret og ro | mod fjende-
vold, I om ej du fandt i sønner tro | et
Mip]pes]i\old.Ho8tr.SD.I.246. -skorpion,
en. (zool.) den indisk- afrikanske skorpionart
borg;. VSO
10 Ion. HC
Scorpio afer. Brehm.Krybd.698. BøvP.II.
235. -skred, et. (f -skrid. Moth.K154.
VSO.). (1. br.) d. s. s. Fjældskred (jf Bjerg-
skred;. Schytte.IR.II.187. VSO. MO. Mid-
dag8p.^^/il905.2.sp.2. -slang^e, en. (zool.)
den sydafrikanske kvælerslange Python na-
talensis. Brehm.Krybd.113. BøvP. 11.443.
slot, et^slot, bygget paa en klippe (jf,
det skumle Klippeslot Chil-
CAnd.VII.233. D&H. \\ billedl. *Du,
Herre, est mit Klippeslot, | Din Hjælp
mon jeg tUlide. SalmHj. 97. 2. || (poet., sj.)
om klippers, bjerges indre. *alle Klippe-
slotte I ham (o: bjergmanden) aabne deres
Skat. Oehl.Digte.( 1803 ).202. -spalte, en.
(sj. -spalt. Winth.HF.63). (jf. II. -rev osv.).
Ing.EF.III.213. Floden strømmer nede
i den dybe KlippespsLlte. Brandes.XI. 173.
-spids, en. (jf. -tind(e), -top samt Bjerg-
20 spids>. en selsom og prægtig Fugl, der
sad paa en Klippespids. i?aMcA.F.i 06'. Schel-
ler.MarO. -spring:, et. spec. (nu næppe
br.): sted paa klippe, hvor kilde olgn. ud-
springer. VSO. -springer, en. (zool.)
afrikansk antilope, der lever blandt klipper,
Calotragus saltatrix. BøvP.II.321. -sten,
en. (nu sj.) stenmasse, hvoraf en klippe
bestaar; ogs.: klippestykke. *De (o: dvær-
gene) smelted Sandet ved Ildens Glød, | Og
30 rørte med Rosengrenen; | Deraf de dan-
ned Rubinen rød, | Indkilet i Klippestenen.
OehlXXIX.134. *0 Herre I din er Aanden \
Med Palmen himmelren, | Din Stav i Hyr-
dehaanden | Slaar Væld af Klippesten.
Grundtv.SS.IV.336. en mosgroet Klippe-
sten. GoZc?sc/im.7iJ.i5i. -strand, en. (1.
br.; jf. -kyst;. Ing.BSE.I.214. MO. *Du
reiser bort til Nordens Klippestrand e.^are-
str.SS.ni.266. Etlar.SB.299. -stykke, et.
40 brudstykke af en klippe (jf. -blok, -sten;.
Bagqes.L.11.9. et rundt Taarn, opbygget
af Klippestykker fra Kullen. Jr» 9. F/S. i 7 J.
220. Drachm.XI.198. -st:i'rtn]ng:, en.
(sj.) d. s. 8. Bjergstyrtning. Hundene . . rul-
lede i en Hob ned af en Klippestyrtning
med den væltede S\?eåe.Ing.EF.IV.157.
sa.VS.lI.82. -stær, en. \ den afrikanske
stær Pilorhinus albirosiris. Brehm.FL.266.
-stærk, adj. stærk som en klippe (jf. -fast,
90 -haard;. *Disse klippestærke Mure? | Det
er Vaticanets Slot. Winth.I.135. *klippe-
stærke Mænd | Til festlig Kampleeg
gjorde deres Lænd.VThist.Digte.(1862).30.
-svale, en. '^ 1) den sydeuropæiske svale
Riparia rupestris L. SaVXXII.625. 2) d.s.s.
-sejler. Sal.XJL1130. -som, et. se Klip-
søm.
klippet, adj. ['klebaf] (nu sj.) fuld af,
bestaaende afklipper] klippefuld, -agiig (jf.
60 klippig j. Der er Alt udenfor Staden klip-
pet, her er Alt i\2iåt. Bagges.DV.X.248.
Jordbunden er iøvrigt Klippet lige til
V2 Miil fra Rønne. Chr!viII.(Bornh.Samlin-
ger.XVI.(1925).19). *Da hæved sig paa
Horizonten hvidt | Et Seil bagved de
klippede YLébiidei. Kaalund.V G. 141. D&H.
X. Rentrykt "/< 1928
89
611
Klippet ane
klirre
612
Klippe-tanfi:, en. [III.1] (nu I br.)
tang tu at klippe noget over med (bidtang,
knibtang olgn.). S&B. -tid, en. [III.l] (nu
1. br.) den tid, da faarene (bør) klippes.
LTid.1757.378. VSO. MO. -tlnd(e), en.
(jf. -spids, -top sam< Bjerg-, Fjældtmd(e);
især poet). OehLL.1.24. *det Hus paa Klip-
petind, | Som ingen Taage dølger, | Som
ryster ej for Hvirvelvind. Grundtv.SS.IV.
258. Paa Klippen boer og overnatter (ør-
nen), paa Klippe-Tinde og Bjergets Aas.
Job.39.31( Lindberg), -top, en. (jf. -spids,
-tind(e) samt Bjerg-, Fjældtopj. *ud af
Vandet kneiste i Den stelle Klippetop.
Storm.SD.235. Oehl.Digte.(1803).279. *Han
henrykt stod, men svimmel | Som paa en
K\ippetop.Winth.HF.282. *Bjergets nøgne
Klippetop. PaZM.7IJ.67'. D&H. -tro, en.
fast (klippefast) tro, overbevisning. *I Brø-
dre (o: sønderjyderne) som i Trængsels-
dyst I med Kliippetro holdt VLd.Lemb.DS.
131. den nyeste Tids Begivenheder har
rokket Klippetroen paa den tyske Hærs . .
Værdi. CKohl.(DTidsskr.l904.603). -ugle,
en. \ (nu 1. br.) stor hornugle; bjergugle;
Bubo ignavus Forster. Kjærbøll.81. Brehm.
FL.80. -væg, en. bred og nogenlunde
jævn, stejl klippeflade (jf. -mur samt Fjæld-
væg). 0ehl.XXX.22. *en Klippevæg jeg
øined, | Langt over Sky dens Tind sig
høined. Winth.NDigtn.36. han (stiger) ned
ad den næsten lodrette Klippevæg. Emma
Kraft.RegnogSolskin.(1895).101. -o, en. ø,
der hviler paa klippegrund ell. bestaar af
klipper. *paa goldeste Klippeø | Finder
den lille Fugl et Frø. SalmHj. 183.4. Oehl.
XXIX.77. den henrivende skønne Klippeø
Capri. Brandes.IV.125. Atter i Gaar Nat
har der nu været en stor Brand paa Klip-
peøen (o: Bornholm). NatTid.Vil928.Aft.2.
sp.5.
klippie, adj. ['kle&i] {ænyd., ty. d. s.;
afl. af I. Klippe; nu næppe i rigsspr.) d. s. s.
klippet. Pflug.DP.255. Han har anlagt nye
Veie . . over ujevne, sumpige og klippige
Steåer.Mall.SgH.534. VSO. Mellem Hellig-
dommen og Stammershalde er et klippigt
Kystparti, som kaldes Baadsted.^orwÆ.^am-
linger.IX.(1915).8. jf.: *Dovrefieldisk og
klippig af Små.Wadsk.FrV.5.
Klippine« en. [>kle&eii] flt. -er ell. -e
(i bet. 2: Luxd.(KSelsk^kr.VIII.7)). (ænyd.
d. 8., glda. qwitklipping, uld, der klippes af
bugen (paa faar), fsv. klippinger, oldn. klip-
Eingr, mnt. klippink (bet. 1-2^' afl. af III.
lippe; jf. DSt.1926.85) \) f d.s.s. Klip-
skind; ogs.: tørret skind (med ulden paa) af
lam, slagtet efter St. Hans-dag (VSO.). For-
ordn. (Kvartudg.)^^/iol772. 2) (foræld.) fir-
kantet mønt, fremstillet ved klipning af et
langt, præget metalstykke og af ringere værdi
end den paalydende (fra middelalderens slutn.
til 17. aarh. i Norden undertiden præget un-
der krige og andre nødstilstande). (Chr.II)
lod slaae et slags Myndt kaldet Klipping
. . hvorfore han ogsaa fik det Tilnavn af
hi
Kong Klipping.Holb.DH. 11.52. CBernh.
IV.253. Rimefigviis begyndte man først
1618 i Krigstiden at udmynte disse Klip-
inger. Fortegnelse over Krebers Mynt-Sam-
ing.(1841).105. f Klippiiie(8)-mont,
en. d. 8. 8. Klipping 2. Moth.K156. VSO.
-selv, et. (forældT) urent sølv, fremstillet
ved smeltning af klippinger (2) og andre
8maamønter.JOlr.Bor^erligeHjem.(1903).49.
10 t -nid, en. uld, klippet aftørrede faare-
skind. Moth.K156. VSO. MO.
Klip-saks, en. {ænyd. klippesax; til
III. klippe 1) spec. (0) om saks, hvorved glas
tilklippes ved glas fabrikation. Bilk-Top.30.
-skind, et. (til III. klippe 1; fagl.) klip-
pet (skaldet) skind af faar, lam (jf. Klip-
ping 1). Olufs.NyOec.L82. MøllH.III.149.
-som, et. (ogs. Klippe-. Sal?XXII.1013).
(til III. klippe 1; fagl.) søm, fremstillet ved
20 udklipning afbaandjærn. SvGrrundtv.(1882).
Till.24. SaUXIV.136. -torsk, en. (spøg.)
d. s. s. I. -fisk. *For femte Gang gaar Hera
(o: et skib) \ med Kliptosk til Madeira.
JSSeedorf. Mod fremmede Stjærner.( 191 9 ).46.
-nid, en. (til III. klippe 1 ; fagl.) uld, klip-
pet af faar, lam. VSO. MO. || nu spec:
uld, klippet af slagtede, uvadskede faars og
lams skind. Hannover. Tekstil.1. 44.
GJ Klir, et. [klir] best. f. -ret ['klir'a^]
30 flt. (sj.) d. 8. (Saa^y.''). vbs. til klirre, nu
især om den enkelte lyd, foreteelse (jf. Klir-
rende^, hører du Klirret af Sværdene?
Ew.(1914).L321. »Oprørsskrig og Klir |
Af gamle Lænkers FsAd. Bagge8.V.7. *Klirr
af SpoTerne.Oehl.HY.203. Ekspressen (jog)
i et Klirr af Staal udover Kæmpebroen.
PDrachm.KM.5.
Klire, en. ['kli-ra] flt.-r. 07. sv. klådra,
sangdrossel, sv. dial. klera, nord fris. kliir,
40 kleer samt shetlandsk klir, hane, oldn. kliår,
m., fugleskrig, og no. klia, skrige (om sø-
fugl); lydord; efter fuglens skrig) \ vade-
fugl af slægterne Totanus (de egentlige kli-
rer) og Actitis (mudderklirerne) (jf. Hvid-,
Sort-, Svaleklire, grønbenet klire (u. grøn-
benetj samt Glutsneppe^. Kjærbøll. 521.
pibende Ryler og en enkelt fløitende Klire.
Baud.GK.152. Maager og Klirer og Rød-
been flyver skrigende fra 0 til Ø.Bogan.
50 IL170. SaUXlV.136.
klirre, v. ['klira] -ede. vbs. (sj.) -ing
(Wied.U.390), .//•. klir, Klirrende, (sv.klirra,
ty. klirren; lydord; jf. dirre olgn.) frem-
bringe en (oftest gennemtrængende og ube-
hagelig) dirrende ell. raslende lyd (som
den, der fremkommer, naar forsk, ting af
metal ell. glas støder mod hinanden ell. sættes
i stærk svingning); dels m. tings-subj., dels
m. person-subj ., især i forb. m. m e d , der an-
60 giver den ting, der frembringer lyden. *Sab-
len klirrer og Spydet hviner. Bagges.Ungd,
11.129. Blyvinauet klirrede under Vind-
stødene. J5/icA.('i9^0;.X85. *I lang Tid Gjæ-
sterne kun aad og drak; | Man hørte kun
Tallerkener, som kliired. PalM.V. 150. leg
blev ved at vade i Løb gjennem de Mir-
613
Klirrende
KlisterTand
eu
rende Issty^er.Schand.F.483.*M.eTe skyld-
fri end den Flok, som bandt mig . . |
Staar jeg her, og klirrer med min Lænke.
DrachmJ).62. Pilekoggeret klirrer (Chr.
VI: klinger j. Job.39.36. \\ f klimpre (paa
strengeinstrument). *Du slaaer Kitharren
svagt udmattede Camoene! | Klirr ey saa
Uynkendel Eiv.(1914).IIL123. *Eraton i
kiælne Toner klirrer, | Hyrdindens Stolt-
stret l-2j uegl., om klæbrig masse; nu
især (dagl.) om ulækker mad (ell. (i videre
anv.) om noget, som ikke duer, sjusket ar-
bejde olgn. (jf. Feilb.). Sagosuppe holder
jeg for ingen god Føde: den er svær at
fordøie og giver en sei Kliister i Maven.
Tode.ST.U.52. det (o: en grødret) er noget
værre klister (ell. noget rigtigt klisterj i ||
..Væsener, som
overf. et af disse taktfulde
hed og den troe Damoet. smst.V.45. || (sj.) lo saucer os^ind i en Klister af Løgn og For-
om latter, klirrende Ungjaigelatter. ÉQad - -
&TJGad.FP.7. \\ som vbs. Klirren af Kaar-
der. Skuesp.X.278. Klirren af Glas og Tal-
lerkener. Gylb.(18é9).IV.70. *Byen er uro-
lig, I Hver Nat er Kaardeklirren, vilde
Slagsmaal. IIrz.XYI.25. Klirrende, et.
(nu ikke i rigsspr.) vbs. til klirre: klirren.
•Ey Guldets Troldoms Røst — ey Klir-
rende I Af Mordrisk StSLSi\.Ew.(19U).II.116.
Klirreisi, et. se Kleresi.
Klis, et. [klis] {no. kliss ; j/. klisset samt
Klas; dagl., især dial.) om hvad der er
klæbrigt, fedtet. *De (o: to unge piger)
slikked Chocolade-Kliss. Børd.JH. 11.195.
jf. klis-klas. Feilb.
klisk, interj. se II. klask.
klisiset, adj. ['klisafj (no. klisset. Mis-
sen, jf.nt. klitsig, klæbrig, klæg; til Klis ell.
dial. klise, klæbe fast (Feilb.), no. klisse
stillelse. GyrLemche.FS.398. 2) (jf Klin;
dagl., især dial.) prygl; klø; i forb. som
faa, give klister. FFaber.SK.26. Feilb.
OrdbS.(Fyn). 3) (dagl, især dial.) rus (jf
klistret 3). Flere af vore Underofficerer
. . havde f aaet en stille Klister paa. ASøl-
ling.Sømandsliv.(1925).28. Feilb.
IL Klister, et, en. se Klyster.
Klister-, i ssgr. af I. Klister 1 (ell. II.
20 Klister, se Klyster-^, -aal, en. (zool.) d. s. s.
Eddikeaal. Guvier.Dyrhist.II.346. Brehm.
DL.III.522. -bind, et. (især med.) bind
(2.2), imprægneret med et klistrende stof (jf.
-forbinding;. SaUIIl.248. -batte, en.
spec. (nu 1. br.) som nedsæt, betegnelse for en
bogbinder. Heib. Foet.VI. 174. -forbin-
ding, en. (især med. ; jf .-hind). Panum.391,
-horn, et. (sko., nu næppe br.) kohorn, hvori
skomagerne opbevarede klister. Y SO. Drachm.
(klesse); sml. II. klasset; besl. m. I. Klister 30 KO. 20. Klisteri, et. (afl. af I. Klister
osv.; dagl. ell. dial.; ofte som efterligning af
no.) klæbrig; fedtet; klistret. Hendes
mørke Haar hang i vildsomme, Missede
Tjavser ned over Fanden. AGmidtzm.RT.
24. Aakj.YB.98. gamle Frøken G. fal-
der — glider i den Missede Tøsne ved
det første Skridt udenfor sin Gadedør.
DagNyh.Nzl924.8.sp.l. jf Feilb. \\ billedl.
Denne snilde Anglen efter Mandfolk og
ell. vbs. til klistre; 1. br.) 1) (dagl.) om det
at klistre (1-3) ell. om noget, der er klistret
(klæbrig masse, sjusket arbejde osv.). 2) (jf.
klistre 5^ det, at man stadig holder sig til
(„gnider" sig op ad) en ell. søger ens nærlied
olgn.; overdreven omgang ell. samkvem. Som
hans øjne hænger ved hende, møre, tig-
gende; de rent ud oversavler hende . .
jeg synes, jeg har gummi på fingrene,
solid Position og samtidig en klisset, gri- 40 vader i sirup . . Hun lider heller ikke det
set Tøseuartighed, overglaceret med ko-
mantik — det er den Julie (i Feter Nan-
sens „Julies Dagbog"), man finder „sød".
YYed.(Tilsk.l894.56). selve Musiken gjor-
de under disse Forhold Indtrykket af at
være pjaskvaad, forkølet, klisset, det Hele
var slet ikke morsomt eller køntl Kbh.^V ti
1903.2. sp.6. den klidsede Midnatsmission.
Aakj.M.17. lige saa klisset og klæg som
klisteri. NMøll.K.34. ellers véd Du nok,
Svigerfar, at jeg ikke er meget for Fa-
milieklister L GyrLemche.FS.213. Kli-
ster-koger, en. spec. (dagl.ell.vulg.; l.br.)
som nedsæt, betegnelse for tapetserer, maler
(jf. -smørerj. HelgeKaarsb.HM.59. -mar-
mor, et. (fagl.) papir, der er farvet paa
den ene side ved paasmøring af en blanding
af klister og farve. Aarbogf. Bogvenner. 1918.
Løgnen er, lige saa renlig er den nøgne 50 70.85. SvDahl.Ordbogf.Bogsamlere.(1919).
Sandhed. FoVkl926.3.sp.2.
I. Klister, et ell. en (alm. i bet. 8 ; i
bet. 1 nu især om arten: en tyk, tynd kli-
ster olgn.). ['klisdar] Høysg.AG.37. flt. (1. br.;
om forsk, slags) klistre ell. klistrer (Krak.
1921.11.636). (ænyd., sv., no. d. s.; fra mnt.
Mister, <w. kleistér; til roden i Klid, kline,
klisset, klæbe osv.) 1) binde-, klæbemid-
del, fremstillet af stivelse og vand. at liime
60. -potte, en. (især fagl.) potte til op-
bevaring af klister. YSO. MO. Skyderegl.36.
billedl. : Der er nogle Mennesker, der er 1
Besiddelse af en forunderlig Evne til altid
at rode op i Klisterpotten (o: bringe uro
i sagerne, tave sensation). Fol.^^/tol924.2.sp.5»
II (jf. I. Klister 2 ; dagl. ell. vulg.) i udtr. som
give (faa)paaklisterpotten, give(faa)
klø. -smore, v. (fagl.) smøre klister paa.
(papyruslagene) tilsammen med et vis slags 60 Pappene klistersmøres. Haandgern. 438
Klister. Ltid.1730.474. hvis Vandet og Sy-
ren heldedes paa Stivelsen paa eengang,
da vilde man faae et tykt Klister. Olufs.
NyOec.I.108. Bøger med dyb Fals „pap-
£es op" aabne. Spejlet smøres an med
im eller Klister. BibliotH.H72. \\ (jf. kli-
Haandv.l7. -smorer, en. (dagl.) nedsæt,
betegnelse for tapetserer olgn. (jf. -koger^.
-sten, en. (sko.; nu næppe br.) sten, som
brugtes af skomagere til udjævning af det
paaklistrede læder. YSO. -vand, et. (fagl.)
tynd (fortyndet) klister. BibliotH.''472.
616
klistre
klistre
616
klistre, v. ['klisdra] -ede. vbs. -ing (Moth.
K183. VSO. BerlTidPia906.M.2.8p.6), jf.
Klisteri. Uf. ænyd. klistredynd, -tøj, sv. kli-
stra, wo. klistre ; /"ra »nn<. klisteren, ty. klei-
stern; afl. af I. Klister; jf. klistret)
1) (især dial.) paasmøre klister ell. lign.
klæbrigt stof; oversmøre med klister
olgn. imellem Læffterne paa den ene Tag-
side er klistret Ler, og paa den anden
hænge, klæbe fast ell. sammen v.hj.af
klister ell. klæbende stof; især i forb. m. adv.
ell. præp.-led. 'Jeg vilde .. besee dit (o:
om Jesus paa korset) Hoveds fagre Lok-
ker, I Tilsammen klistrede ved størkned
Blood i 'Nokker.LThura.Overs.afEugo: Sjæ-
lensAttraa.(1738).161. Barnets Øie klistrede
sammen om Morgenen. FSO. (sveden) dri-
ver rædsomt af mig; Alting sidder klistret
Side blev ogsaa . . anbragt Tagpanel. Cit. lo fast til Kroppen. Schand.TF.il. 327. Luften
1821.(EistMKbh.2R.III.213). Murfelterne,
„Tavlene" mellem Tømmeret, kan somme
Steder endnu være klinede, „klistret" siger
Fynboen, med Ler uden paa risf lettede
Vægge. AarbTurist.1925.52. \\ m. h. t brød:
paasmøre (pensle med) en ell. anden blanding
for at frembringe et smukt (mørkt) ydre.
Sigtebrødene klistres med Æggeblomme
eller pisket Æggehvide. Feilb.BL.?2. Feilb.
Ij klistre til, gøre klæbrig, fedtet, snavset,
(fisk) kan klistre (en hunds) Snude til med
Sk']el. Bogan.1.26. refl.: oversmøre sig, svine
sig til med klister olgn. D&H.
2) befæste, fastklæbe v. hj. af klister
ell. lign. klæbrigt stof; ofte i forb. m. adv. som
fast, paa, sammen, til. 2.l) m.person-
8ubj. Moth.K183. morgenen efter, da hånd
kom i andre Tanker, lod band stykkerne
(o: af sit manuskript) igien opsamle og
var tyk som i et Dampbad. Linnedet kli-
strede sig til Kroppen som vaade Lagener.
EmilBasm.DL.151. da sultede Menneskene
ofte, naar det faldt ind med isfri Vinter
. . naar Isen ikke bliver liggende og Fla-
gerne ikke klistrer fast ved hznd.Knud
Basm.MS.lII.107. 3.2) (dagl.) især abs.:
være oversmurt med ell. fuld af noget
klæbrigt, fedtet, snavset; være klæb-
20 rig, fedtet, snavset ^j/". klistret Ij. Baa-
dene . . klistrer af Sildeskæl. Bogan.1 1.1 67.
Det stride Mundskæg . . klistrede af Slim.
JVJens.SS.83. Kupéer, der klistrer af
Mangel paa Renlighed. KMich. (Pol.^^lxo
1926.10.sp.6). en Mand, hvis Lorgnetter
klistrer til af Sved og Jord. Har Niels.
TT.V.lOl.Jl upers. det klistrer paa Fing-
rene. X>Æ^. 3.3) (sj.) som efterligning af
den lyd, der frembringes, naar to sammen-
klistre tilhsi'dbe. LTid. 1726. 61. et for et 30 klæbe(n)de lag (papir) fjernes fra hinanden
Natbord siddende Fruentimmer, som med
den eene Haand klistrede en Skiønplet paa
den venstre Tinding. Argus.l771.Nr. 37.4.
det, som (bierne) klistre deres Ridser og
Sprekker i Staderne til med, er dette For-
'vox.Fleischer.B.128. Du har klistret noget
Tapetpapir paa Væggene i din ene Stue.
Schand. TF. 1.256. klistre over, dække
ved paaklæbning af noget (jf. be-, over-
klistrej. (de) anvendte en hel Time
deres fule Arbejde, som bestod i at kli-
stre alle Indhusets Ruder over med Papir.
JVJens.NH.104. klistre vinduer, (nu
næppe br,) tætte vinduer ved at paaklæbe
papir. MO. D&H. ordspr.: hvad der er
klistret paa, det regner af, se regne.
|| fremstille ved sammenklæbning af
orsk. stykker. Hvor man dog i Papir kan
lippe og klistre sammen de nydeligste
Hun vaagnede, da han var kommen til-
bage og forundrede sig længe over en
klistrende Lyd, der af og til lød ovre fra
hans Hovedpude, men saa rystede Sengen
og det gik op for hende, at han minsandten
laa der og lo I Buchh.E G. 156. (han) duvede
igen i Sengen, medens hans Mundvige
klistrede op og i.smsi.l57.
4) (dagl, nedsæt.) i forb. m. adv. (især op>
SLSi ^ ell. præp., om hurtig ell. sjusket, skødes-
løs handling, fremgangsmaade ^j/. kli-
stret 2 slutn.); især (jf. bet. 1) om (daarlig^
hurtig, skødesløs) opmuring, opførelse af byg-
ning olgn.: klaske op; smøre op. *Aa, en
Stymper! Han kan mure | Og klistre op
en Væg. Hrz.XVI.105. Boutik er klistret
ved Boutik. H C And.lX.102. her er primi-
tive lerhuse, klistret op af jord og bambus.
EKornerup.EcuadorJ 1919).46. jf. bet. 5.i:
Ting.HCAnd.(BerlTid.^Vi^t925.Sønd.l.sp.l). 50 Op ad Portens ene Side er klistret et Hus
han maatte (i fængselet) lave Flaskehylstre
og klistre FsipiTsposeT.Bosendal.D.lI.213.
Mor har købt saa meget Julepapir — og i
Aften har hun lovet os at klippe Hjærter
og klistre Kurve. Jørg.Græs.(1904).109. 2.2)
m. tings-subj., om klæbrigt stof. Fleischer.B.
129. vi har . . Brug for noget Gær, helst
nc^et rigtigt blødt noget, som kan klistre.
JVJen8.NH.102. (bind) imprægnerede med
Stoffer, der kan klistre (Stivelsebind, Kli-
sterbind, Appreturbind, Gipsbind). SaUlII.
248. jf.: en Øjensygdom . . klistrer det
lille Væsens Øjne til med Materie. Danne-
hrog.'']U1905.1.sp.8.
3) intr., refl. ell. i pass. (i perf. part.), om
ting, der klæber ell. er klæbet sammen. 3.1)
med l^dlvtdig.Wied.BS.lO. \\ i videre anv.
klistre ind . . at skrive noget imellem det,
som før var skreven. Moth.K183. (Marai
ejede) et stilistisk Talent, navnlig i den
Maade, hvorpaa han kunde opnaa en Virk-
ning ved at klistre Ord til Ord. Fridericia.
(Verdenskult.V 1.407). (nu 1. br.) om (ube-
hjælpsom) lægebehandling : klistre (nu : lap-
pe) på en. Moth. Kl 83. (eskimoen flækkede)
60 ved et Fald sin Overlæbe. K. klistrede den
selv sammen. Biittel.TA. 193.
5) (overf. anv. af bet. 2 og S; dagl.) være
(komme) i (for) tæt berøring ell. i (for)
intim forbindelse. 5.1) i forb. være
klistret til, dels om ting: staa for nær
ved (op ad); dels om person (jf. bet. b.2):
617
klistret
Klit-
618
-opholde sig til stadighed ved; være som fast-
vokset til (et sted), disse Stuer . . med
alle Møbler saadaa klistrede til Væggene.
Bang.L.76. Du ved, hvordan jeg arbeider.
Jeg er klistret til mit Bord. sa. 7a. 505.
5.2) refl.ell.ipass., især i forb. m. adv. ell.
præp.-led, m. person-subj.: stuve sig (blive
stuvet) sammen; have (blive tvunget til)
(overdreven) omgang med andre. De to
er klistredt sammen. Moth.K183. (dan-
skerne) er et roligt Folkefærd, men har
en overdreven Tilbøjelighed for at klistre
sig ssLmmen. Rør d. TB. 83. hvis du ikke
tror, jeg har opdaget, at du er stærkt op-
taget af Sif, saa tager du fejl, — evig og
altid skal vi klistres sammen med dem.
Pol.^U1926.Sønd.l4.8p.l. de to forlovede
sidder altid og klistrer (o : hænger over hin-
anden) i II være klistret op ad, sidde
meget tæt ved ell. være i alt for hyppig ell.
intim omgang med. Tvillingerne, lignede
hinanden . . Naar de var sammen, sad de
tæt klistret op ad hinanden. Wied.Da.16 3.
(han) har haft Lyst til at tage paa Landet
. . i Stedet for . . at være klistret op ad
sin kære Fa.mi\le. Riget.^/6l913.5.sp.l. kli-
stre sig op ad ell.(nu l.br.) fast hos
€n, paatvinge en sin omgang, sit selskab;
stadig være en nær; hænge over en. Det er
ogsaa Pokkers som den Doctor har klistret
sig fast hos din Kone. Hrz.V.36. hun kli-
strede sig ihærdigt op ad Fru K., der sad
stiv og stram. Tandr.K.63.
6) (jf. I. Klister 2 samt kline 3; dagl, især
dial.) give klø. Feilb.
klistret, adj. ['klisdra^] {afl. af I. Kli-
ster ell. perf. part. af klistre; jf. klistrig)
1) (dagl; jf. 1." Klister 1, klistre 1, 2.2, 3.2)
klæbrig (som af klister olgn.); ogs.: fedtet;
snavset (og fugtig, klæbrig), en klistret,
feed Bladedeis Tærte, der vel endnu er
blevet kleiet af Æbler, Svedsker eller
andre indlagte Safter eller saftige Ting.
Huu8holdn.(1799).I.210. 4 Øre af de 13 har
hun brugt til at købe sig Brystsukker for I
Se her du, hendes Haand er ganske kli-
stret enånu. AndNx. FE. 11.189. venstre
Lomme i Jakken er klistret efter Choko-
lade. PoZifiÆ;.Z'o8<er6i.iVe/ 9-25.1. s». 5. 2) (jf.
I. Klister 1 slutn.; dagl.) overf. \\ om (ube-
hagelig, utiltalende; jf.ftg. gruppe) person:
som hænger over en, paatvinger en sit sel-
skab, gnider sig op ad en olgn. Venstre vilde
fra denne Dag være fri for det Faahæng
af klistrede Halvdemokrater, som i Aare-
vis har haget sig til det. K112.^Vb1904.1.
sp.6. jf.: det var, som om han tog paa
hende med sine klistrede Q]ne. Rørd.Va.
35. II som indgyder ubehag ell. lede; især:
som virker ufrisk, ell. som (i moralsk hen-
seende) er ufin, slibrig, de Romaner,
som hendes Fader ikke vilde have, hun
måtte læse, men som (moderen) hentede i
store Dynger fra Jørgensens Lejebibliotek,
sådanne romantiske og klistrede Historier.
Kidde.B.106. de lumre og klistrede Inte-
riører (d: i en roman). BerlTid."/io 1919.
Aft.Lsp.S. II (jf. klistre 4; 1. br.) udført paa
en skødesløs, jasket maade. Klistret
Stiil, usammenhængende Stn\.Leth.(1800).
jf. betl: Datidens Kunstkendere maa have
fundet det forvirret, barbarisk, stilløst, slet
tegnet og klistret malt. KMads.SS.119. 3)
(jf. I. Klister 3 og fedtet 8p.857'*; vulg.,
1. br.) beruset; fuld. Fyren var jo en rig-
10 tig regulær Kæfertkonge . . Og en Aften
var han . . bleven noget ganske morderlig
klistret og lo og vrælede. Blichfeldt.Aalborg
Akvarit.(1904).34. f klistrig:, adj. {jf.
^t/. kleist(e)rig) klistret (i); klæbrig. Kli-
strigheden af den Sirup, som bliver
hængende ved dens (d: skarnbassens) Fød-
der. OeconH.(1784).IIL250.
I. Klit, en. [klid] (nu s/. KHtte. Moth.
K157. VSO. Valløe.D.61. Søiberg.FLP.151).
70 ilt. -ter. {glda. d. s. (i bet. 2), sv. dial. klått,
bjergtop, no. klett, klint, oldn. klettr, frit-
staaende klippe; egl. sa. ord som I. Klint; jf.
n. Klit) 1) (jy.) klint; banke. Feilb. jf.
stednavne som Fægge-, Skarreklit. 2) større
ell.mindre bakke, bestaaende af (flyve)-
sand, der er sammenblæst af vinden;
ogs.om strækning af saadanne bakker;
især om forhold ved Vesterhavet (jf. Hav-,
Ind-, Land-, Strandklit samt II. Dyne, Ind-
30 sandej. DL.6—17—29. (stormen) udsletter
den Vandrendes Fodspor i Klitternes Sand.
Blich.(1833).V.56. boe i Klitten. 7/SO. *En
Skaal for de Roser bag Klitternes Rad, |
som lunt mellem Lyngen sig dølger. Rich.
1.6. Anholt har i Forhold til sin Størrelse
langt mere Klit end LsdSø.Andre8.Klitf.246.
Klitten løber langs hen med Kysten, dens
Ryg og Sider er bevoxede med Mare-
halmen. ^o^an.J.45. graa, hvid klit, 6e-
40 vokset, ubevokset klit. Uss.DanmGeol.^310.
Frem.DN.591. levende ("fygende. i^rem.
DN.591. YSLndrende.Andres.Klitf.74) klit,
klit, som er i bevægelse, ikke bragt til ro ved
beplantning (jf. Milej. VSO. Frem.DN.77.
II. Klit, en. (bornh. Klitte. JTusch.280.
Esp.175). flt.-ier. (ænyd. klitte, glda. klæt^
klyt (Suso.39.90), sv. klatt (i bet. 1); i bet.
1 egl. sa. ord som II. Klint (se u. II. Klinte j;
i bet. 2 egl. sa. ord som (ell. maaske afl. af)
50 I. Klit; dial.) Sf 1) klinte, Agrostemma gi-
thagoL. JTusch.9.280. NPSkovgaard.B.29.
Esp.175. Feilb. (u. klinte). \\ eng-trævle-
krone, Lychnis flos cuculi L. JTusch.136.
2) (nu næppe br.) dels: marehalm, Ely-
mus arenarius L. (jf. Klittag j. JTusch.76.
dels: hjælme, Psamma arenaria (L.) R.et S.
07- Klit-halm, -tag, Klitterør;. JTusch.187.
VSO.
III. klit, interj. i forb. klit-kUt, se II.
60 klat (jf. Klitgæld).
Klit-, i ssgr. 1) (undertiden vekslende m.
ssgr. m. Klitte-, se u. Klit-tag, -tidsel samt
Klitterørj af I. Klit 2 (især m. h. t. vest-
jyske forhold); fx. (foruden de ndf. medtagne)
Klit-arbejde, -bælte, -distrikt,- forordning,
-fredning, -jagt, -kommission, -kommissær,
619
Klitbakke
Klittetidfiel
620
-kæde, -land, -lod, -opsynsmand, -parti,
-plantage, -plante, -plantning, -række,
-sand, -skov, -slette, -strækning, -vegeta-
tion, -vej, -vækst. 2) af IL Klit 2; se Klit-
frø, -reb, -vippe (jf. Klitte-rør, Klit-tag^.
3) se Klitgæld. -bakke, en. Qf. -banke,
-bjerg, -høj^ forholdsvis høj kht. Moth.K
157. Andres.Klitf.61. Btrg8.BE.29. Feilb.
-banke, en. (jf. -bakke osv.) VSO. Bergs.
BR.26. -beboer, en. (l.hr.) d.s.s.'\io{eT).
VSO. -betjent, en. fj/. -foged, -inspek-
tør, -mand, -rider, -vægter^ betjent under
klitvæsenet. Andres. Klitf'.ii. -bjerg;, et.
høj klit (jf. -bakke o'sv.). VSO. ThomLa.
EL.21. Éørd.KK.l. -bo, en. beboer af en
klitegn (jf. -beboer, -boerj. Moth.K157.
HCAnd.VII.105. Skjoldb. SM. 30. Feilb.
-boer, en. d. s. Et Uvejr kaldte de andre
Klitboere ned til StTsmåen. Blich.(1833).
IV. 262. Skjoldb.KH.52. \\ (1. br.) om dyr.
Bruden (Mustela vulgaris) er ogsaa en
'Khthoer.Andres.Klitf.204. -bede, en. (nu
næppe br.) bøde for forseelse mod lovene an-
gaaende sandflugt, klitvæsen (jf. -mulkt^.
VSO. -dannelse, en. (især geol.) det, at
der opstaar klitter; og s. konkr., om selve klitten.
Goldschm.VT.36. Andres.Klitf.9. Klitdan-
nelser indtager langs den jydske Vest-
kyst et Fladerum af omtrent 500 Kvadrat-
kilometer. Z7s.s.X)awmGeoZ.'505. -eg^, en.
VSO. MO. Pont.LP.VIII.212. -faar, et.
(nu 1. br.) faar, der holdes i klitegne. Moth.
K157. VSO. MO. DécH. -foder, et.
(dial.) planter (græs, mos, pilekviste), som
slaas i klitten og bruges til foder. Skjoldb.
SM.11. jf Feilb. (u. klitfodring;, -foged,
en. (jf. -betjent osv. samt Foged l.i; en (af
sandflugtkommissionen beskikket) person, hvis
bestilling er at føre opsyn med klitterne og
klitarbejderne i et vist distrikt. Forordn. ^^/q
1792. §4. Andres.Klitf.382. SaUXIV.139.
-fro, et. [II.2] (nu næppe br.) frø (og vipper)
af hjælme. Forordn.^^/9l792.§7. -gaard,
en. (jf. 'hus; 1. br.) gaard i en klitegn. VSO.
MO. som stednavn, se Trap.reg.73. -g^ræsi,
et. græs, der vokser i klitterne. KMich.LM.
34. Klitgræssernes og de øvrige Planters
Dæmpning af det løse Ssmå. LandbO.III.
113. -g^æld, en. {omdannet af ty. klitter-
schuld 07- '*• Kliphøkleri; efter Klatgæld;
jf. III. klit; nu næppe br.) d. s. s. Klatgæld.
HandelsO.(1807).92. -halm, en. ^ (nu
næppe br.) hjælme (jf II. Klit 2). Moth.K157.
VSO. MO. -hng^st, en. (nu 1. br.) hugst
af planter og træer, der er plantede i klitterne
for at hæmme sandflugten. VSO. MO. D&H.
-hns, et. hus, bygget i klitterne (jf. -gaard ).
Blich.(1833).IV.260. MO. Drachm.DM.48.
som stednavn : Klithuse. Trap.reg. 73. -boj ,
'UI.
276. 'LandbO.III.li3. -inspektor, en.
en. (jf. -bakke osv.; l.br.). Goldschm.Vll
276. LandbO.III.113. -inspektor, e
(jf. -betjent osv.) embedsmand, der paa
statens vegne fører tilsyn med sandflugtens
dæmpning, træplantningen i klitterne olgn.
Andres.Klitf.382. Sal.'' XIV. 13 9. -jyde, en.
(nu næppe br.) beboer af de jydske klitegne.
VSO. -klat, interj. se u. II. klat. -lang^,
adv. (dial.) langs klitterne, i de feede . .
Egne, samt Klitlangs hvor just den største
Mangel er p&Sillåebrændsel. FhysBibl.XII.
306. Beretningen om det døde Skibs Last
(ilede), fantastisk ændret og øget, klitlangs
baade mod Syd og l^ ord. MylErich.N S. 16.
Feilb. -mand, en. (emb.) repræsentant for
lodsejerne paa en klitstrækning over for det
10 offentlige tilsyn. Lov^ysl867.§ll. -mulkt,
en. (nu næppe br.) d. s. s. -bøde. VSO. -ol-
denborre, en. (zool.) gaasebille, der lever
i klitegne, Anomala aenea. Frem. DN. 586,
SaUXVIII.450. -reb, et. [IL2] (nu næppe
br.) reb, snoet af hjælme. VSO. -rejse,
en. spec. (nu næppe br.) om pligtmæssig
kørsel, ægt for klitvæsenet. VSO. -rider,
en. (foræld.) en slags kontrollør ell. opsyns-
mand i klitterne. Forordn.^y9l792.§3. -rim-
20 me, en. (især geol.) sammenhængende række
ell. vold af klitter. Andres. Klit f. 249. TJss.
DanmGeol.'310. -ris, en, et. S( (nu næppe
br.) krybende pil, graaris, Salix repens L.
(der bl. a.vokser i klitter). JTusch.215. Funke.
(1801).II.118. -rose, en. % pimpinellerose,
Rosa pimpinellifolia L. (alm. i de vestjydske
klitter). *over gule Bakker, ud mod Vra-
get, I Klitrosen kryber for at pynte Kysten.
Aarestr.SS.IV.73. den smukke, lave Klit-
30 rose, fra hvilken vore dyrkede Pimpinelle-
roser har deres Oprindelse. Frem.DN.242.
JTusch.203. -siv, et, en. ^ harrild, Jun-
cus Gerardi Lois. (der er alm. langs Jyllands
vestkyst). MøllH.IlI.463. Rost.Flora.L74.
•slange, en. (nu næppe br.) fordybning,
dal, der snor sig mellem klitter. VSO. -sog^n,
et. sogn, hvori der er klitter. Fl.'/al838.§l.
Andres.Klitf.240. -spade, en. (fagl.) red-
skab, hvormed planter nedsættes i klitsandet;
^ spj alter. SaUXIV.139. -syn, et. (emb.)
synsforretning i klitterne m. h. t. deres tilstand.
Lov'yiil857.§10. Andres.Klitf.240. -so, en.
lille sø imellem klitter. Andres.Klitf.83. JP
Jac.II.310. Trap.^VIII.110. Feilb. -taff,
et (Forordn.^V9l792.§U. Andres.Klitf.61.
Kort.158) ell. (sj.) en (Moth.K157); i alm.
uden art. (nu sj. Kmie;DL.6—17—29. Luxd.
Dagb.1.98. vAph.Nath.VII.127. Frem.DN.
241). {ænyd. klittetag; 2. led er ænyd. tag,
50 tagrør (se Tag); jf. II. Klit 2) ^ hjælme,
Psamma arenaria (L.) R. et S.; (dial.) ogs.
om marehalm, Elymus arenarius L. (JTusch.
76.jf.smst.298. Frem.DN.241). JTusch.187.
330. Delt mellem Bønderne i Agger Klit-
tag, som de aarlig slaar efter . . Tilladelse.
Cit.l723.(Aakj.HS.32). en med Klittag be-
voxet Ssinåhøi.Blich.(1833).V.43. *Vildt i
Vest (o: i Jylland) med Klittag Sandet |
Løfter sig i' Bjerges Sted. HCAnd.X.509.
60 MentzO.Bill.388.
I. Klitte, en. se 1. Klit.
II. Klitte, en. se II. Klit.
Klitte-, issgr. afl.Klitite) (jf. Kht-).
-ror, et. 2( (sj.) hjælme; klittag. Drejer.
Foderurter. (1837 ).49. -tag, et. se Klittag.
•tidsel, en. se Klittidsel.
#1
621
Klittidsel
Klo
622
Klit-tidsel, en. (I br. Klitte-. JTusch.
84. S&B.). ^ havtidsel, strand -mandstro,
Eryngium maritimum L. (der vokser i de
vestjydske klitter). Kidde.H.391. OrdbS.(Thy).
-tjern, en. Sf (1. br) d. s. s. -torn. Klit-
tjørne og vilde Roser voxe hen over Kir-
ken. HCAnd.VlI.131. -tern, en. 2( sand-
tidse, havtorn (I), Hippophaés rhamnoides L.
(der vokser i visse jydske klitegne). Raunkiær.
Flora.UoO. Sal.^XIV.139. -terv, en. (nu
1. br.) tørv, dannet af sammenpresset klitsand;
martørv.VSO. MO. -Tippe, en. [11.2] (1. br.)
top af hjælme, klittag (jf.-hø). VSO. Andres.
Klitf.252. t -vægter, en. om klitfoged
olgn. VSO. -Tæsen, et. (emb.) indbegrebet
af hvad der vedrører klitternes pasning, be-
plantning 08V. ell. indbegrebet af de herved
beskæftigede personer, myndigheder osv. VSO.
Andres.Klitf.242. SaUXIV.139.
klire, v. se II. klyve.
I. Klo, en. [klo'] Eøysg.AG.51. (nu kun
dial.Klov; i bet."!.!: Helt.Poet.131. LTid.
1725.402. Tliorsen.61.75. jf.Feilb.; i bet. 1.2:
LTid.1725.629. VSO. LLindholm.Fiskeren.
(1859).52; i bet. 2.3: Skjoldb.S.S; i bet. 3: se
u. Bjørneklo; hertil flt. -e (LTid.1730.337),
-er (smst.1725.629. Feilb.) ell. kløver (Dan.
4.33(1728). Fflug.DP.495.617. Feilb.)). flt.
kløer ['klø-'ar, klø-V] (Høysg.AG.51) (ogs.
undertiden skrevet klør. Fr Horn. PM. 148.
Rantzau.D.nr.4. JVJens.M.I.12. jf. Sv
Grundtv. samt Esp.§123.3. Feilb.) ell. kloer
(Moth.K158(i bet. I.2;. LTid.1726.385. Feilb.
i rigsspr. kun undertiden i ssgr. til bet. 3, se
fx. Bj ørneklo J ell. klo (jf. Feilb.; i rigsspr.
kun undertiden i ssgr. til bet. 3, se fx. Bj ør-
neklo j; besf. f. kløerne ell. (nu ikke i rigs-
spr.) klørene ( Biehl. I)Q.III. 146. Werfel.
Fi8kerb.38. Sv Grundtv.). {ænyd. klo, klov,
gUa. klo (Brandt.RD.L81. Mand.105.159.
PLaale.nr. 784.943), sv., no. d. s., oldn. klo,
jf. eng. claw, ty. klaue, mw<. klouwe, klauwe;
vistnok besl. m. II. klaa, klavre, Klø(e), klø;
j/. I. klore II formen Klov er sikkert blot
en organisk udviklet dialektform (se Kort.34),
jf. dog mnt. klouwe, klauwe, ty. klaue, klov
(I), klo II sammenfald og sammenblanding
har fundet sted dels med I. Klov (se u.
Elands-klo(v), Elsklo(v);, dels med ll.Klov
(og Klove; (se u. II. Klov;)
1) om (spids, krum) dannelse paa lem-
merne hos visse dyr, hvormed noget kan gri-
bes, fastholdes, l.l) dels: hætteformet horn-
dannelse, der omslutter den yderste
ende af taaen hos krybdyr, fugle og patte-
dyr; nu kun om saadan dannelse, der
har form som en spids (ofte stærkt
krummet, tilbagebøjet) negl; ogs. under-
tiden om hele (den yderste del af) fo-
den hos rovdyr og rovfugle; dels (zool.) om
spids paa yderste taaled hos insek-
ter (SaUXIl.408). Fuglen var af Stør-
relse som en Aargammel Kalv, og havde
skrækkelige Kløer. Holb.Ep.IV. 447. *Muus
og Rotte begge toe, | slap lykkelig af
Kattens Kloe. ThielosArier.il. 36 (jf.u. bet.
1.4;. som saa mange andre Smaafugle, der
mere færdes paa Jorden end i Træer, har
(engpiberen) en lige udstrakt, ikke kroget,
Klo paa Bagtaaen. Frem.DN.402. jf. bet.
1.4: *I)ybt Løven slaaer med convulsivisk
Vælde I Sin Klo i Ormen. Oehl.L. 1. 49.
Ørnen slog sin Klo i Lammet. MO. Det
første ('Zøven) giorde, var at..viiseKlø-
rene. Biehl.DQ.III.146. \\ m. h. t. overnatur-
id lige væsener, (fanden) havde Kløer paa Yøå-
åerne. Holb.Hex.1.5. *Hej hop, en Knok-
keldans, I Klabautermand, med Klør og
Svands, | kom sin.JVJen8.C.359. jf.: Sa-
tan har stemplet ham og sat sin Klo i hans
Ansigt. Hauch.VII.286. H 03 billedl. *Ved
ham jeg fast vil blive, | Mig gandske ham
hengive, | Trods Fiendens Tand og Kloe.
Brors.305. *Blomsterkronen kvalt af Tids-
lens Klo. i2ic/i.J.^^i. Vishedens jernkolde
20 Klør. JPJac.II.38. De havde tilbragt Da-
gen mellem Maskinernes Klør. JVJens.M.
1.12. II i ordspr. og talem. det skal være
en sterk fugl, som skal tage fra anden,
det hånd haver i kløerne. Moth.K158. VSO.
naar hønen har skrabet, ser hun til kloen
(o : enhver vil gerne se et resultat af sit ar-
bejde). Mau.4247. SjællBond.187 . føre ulven
paa isen og skære kløerne af den, se Is
2.8. katten vil vel have fisken, men ej
30 væde kloen olgn., se Kat 2.3. man træder
katten saa længe paa halen (rumpen), at
den vender kløerne til, se Kat 2.3 (jf.ndf.
u. bet. 1.4;. 1.2) (nu ikke i zool. spr.) d. s. s.
Klosaks (jf. Hummer-, Krebseklo samt
I. lOemme 4;. Pussadendas er en Art
Hummer . . men har smaa Kløver. Pflug.
DP.1119. VSO. Naar Krebsene mærke
Kjødet stime de dertil for at æde det og
hænge sig fast derved med deres Klov&
40 eller Saxe. LLindholm.Fiskeren. (1859). 52.
Hummeren er jo egentlig et Rovdyr. Den
har Kløer, akkurat som vi andre holder
os Ildtænger og Uldsakse, og kan knoske
og klippe svært Gods durk igennem. Myl
Erich. NS. 154. 1.3) (dagl; jf. ogs. bet. U)
spøg. ell. nedsæt, om ha and (sml.bet.4:) *af
Gigt er Kroppen krummet, | så hun med
sine stive Kløer | vel rækker Jorden, før
hun døer. Rørd.LL.46. ræk mig din Klot
50 D&H. Feilb. 1.4) i faste forb., med overf.
bet. II i udtr. for at gribe, fange ell. faa
i sin magt. slaa (sj. hugge; en klo i (nu
1. br. slaa klo i. Grundtv. HV.UI. (1862).
643. PalM.V.132. CEw.LD.2L VVed.(Dag
Nyh.^yiol913.1.sp.2). slaa kløer(ne) i.
vAph.(1764). HFEw.JF.L253), (især dagl. >
gribe fat i; ogs.: faa i sin magt. Hånd
slaaer en Kloe i mig, saa min Ryg vil
svie der efter i en M&aneå. KomGrønneg.
60 1.179. Der staaer en Skinke, som er værd
at hugge en Kloe i. BHBech.DetunaeMen-
neske efterModen.(1786).34. jeg harsla'eten
Klo i Dem, for at De skal hjælpe mig.
Hostr.G.19. (jeg strakte) Armen ud med
knyttet Haand imod Ostende og raabte:
Aldrig skal Du slaa Klo i mig, aldrig skal
Klo
Klo
624
jeff blive din 'M.&nd. Drachm.VI.280, faa
kløer(ne) i ell. paa, (nu især dial.) faa
fat paa; gribe, faaer de Kløer paa ham,
lærer de ham sikkert hvor David kiøbte
Øllet. Biehl.DQ. 111.78. om Justitsen fik
KUøerne i os. Heib.Poet.1.28. naar jeg kun
først har faaet Kløer i det (d: et guldur )y
saa skal Walter saamænd ikke see mig
mere. sm8t.l34. VS O. Feilb. faa i kløerne,
i sine kløer olgn., (nu 1. br.) faa fat i;
faa i sin magt. *(han) Var bange at hun
ham i Kløer skulde faae. Holb.Faar8.217.
jeg (ved) dog et got Middel, som maaskee
n(^ skal lykkes mig, førend Dommerne
faar ham i deres Kløer. KomGrønneg.III.
386. skaf mig Palmer (o: rivalen) i Klø-
erne, saa vil jeg slaaes. CBernh.IX.43. jf.
bet. 1.1 : *første Slag gick fejl, hånd ram-
mede en Kat, | Som derved hidtzig blev,
fick Paars i Kløer fsit Holb.Paars.297.
falde, komme, være olgn. i ens kløer
ell. i kløerne paa en, komme, være i ens
magt, vold. *Den Adrian jeg nær i Kløer
kommen var, | Men dette stykke Staal
mit Liv dog frelset hsir. Holb.Paars.238.
det dievelske Konststykke, der har bragt
hende i vores Kløer. TBruun.fSkuesp.ll.
15). Gud give, jeg aldrig var falden i
Kløerne paa den forbandede Optrækker.
Heib.Po,et.V.286. Man kan jo aldrig vide,
hvad hun kan finde paa at forlokke ham
til, hvis han faldt i hendes Kløer, naar de
ffaaer hjem. Bergstrøm. M. 106. blev man
først stillet for Skranken, saa var man i
Lovens Kløer. Thi Kløer var det frem-
deles, og ikke Fløjlshandsker. Og der var
andre Kløer end Politiets . . Der var Pub-
likums Kløer og Pressens Kløer (o: ved
moderne, offentlig retspleje). BerlTid.^h 1925.
Aft.5.sp.3. jf. (sj.): Han er i Kloen paa
Jøderne. Rørd.Va.114. komme af ens
kløer olgn., (nu 1. br.) slippe ud af ens
magt; slippe en af hænde. *Hvem hånd
kun traf, den af hans Kløer neppe kom.
Holb.Paars.32 6. der skal icke være dend
yderste Fortræd til, jeg skal jo kaste mig i . .
for at spille jer hende (o: bruden) af Klø-
erne. KomGrønneg. 1. 124. aldrig har det
været muligt at komme ud af Kløerne
paa de andre Fruentimmer. Qylb. VI.249.
Ij med henblik paa billedet af et dyr
(en kat), der udspiler og anvender klø-
erne i kamp (jf. u. bet. l.i slutn.); i forb.
som vende kløerne til, ud(ad), vise
kløer(ne), gøre sig rede til ell. paabegynde
kamp, blive vred olgn., trække kløerne
ind, ophøre med at vise fjendskab, vrede
olgn. Da vendte „Dagbladet" brat Klø-
erne ud mod Drachmann. Schand.O.II.167.
„I-ver-sen I" behøvede Andersen blot at
sige paa sin Maade. — „Ind me' Kløerne,
— Guj bevares, jæ si'er ikke det, der
ligner —.'*KayLarsen.Glimt.(1904).9. D&H.
11.455. det (var kun) for Carls Skyld, Vik-
tor ikke blev vred og viste Kløer. jBorr«-
gaard.yL.II.249. || % udtryk for at vise
sit sande jeg, hvad der er karakteri-
stisk for en olgn. For Guds Skyld Sancho,
saa lad Kløerne ikke stikke saa langt frem,
at man strax seer i hvad Reede Du er
iunåen. Biehl.DQ.IlI. 280. mærke løvens
klo olgn., se Løve. || med næb og kløer,
have næb og kløer, se Næb. || være
paa kløerne, (sj.) være i ivrig, travl be-
vægelse, virksomhed; være paa tæerne. Alt
10 hvad Politiet ejer af Opdagere er paa Klø-
erne. DagNyh.^y4l922.5.sp.3.
2) om redskab(s-del), der minder om
en klo. 2.1) 0 jærnstykke med en spids
hage i den ene ende til at fæste ell. hugge
i noget, der skal trækkes, flyttes, ell. redskab,
bestaaende af to krumme jærnhager,
der kan lukkes sammen om og fast-
holde noget; ogs. om mindre genstand
af lignende art, anvendt til sammen-
20 føjning, sammenhægtning af noget (jf.
Dyvels- (2), Fald-, Jærnklo (2)^. Moth.Kl'58.
VSO. MO. en „Klo**. Disse haves, ligesom
Dræggene, i mange forskjellige Størrelser
og bruges undertiden ogsaa som Anker,
men oftest til at opsøge Gjenstande paa
Havbunden, f. Ex. mistede Garn eller an-
dre Redsksiber.Fi8keriredsk.(1872).27. Kio
til at slæbe Tømmer med. Sal.X.621. for-
skellige Traadstrammere („Kløer**). Telegr
30 Telef.266. i den anden Tamp af Stam-
kæden er en Ring, hvorfra de 2 Topkæder
udgaa; disse tages over Masteæselho vedet
og hugges ved Hjælp af Kløer i Parten
fra modsat Side.Bardenfl.Søm.1.89. || om
lign. indretning til erstatning for en mistet
haand ('//'. Arbejdskloj. Thøg Lars. Kværnen.
(1915). 63. Kirurglnstr.199. 2.2) (l.br.) om
ankerflig (jf. Ankerkloj. Da de Klok-
ken 10 om Aftenen lettede Ankerne, brøde
40 de Kløerne af begge deres Ankere paa
den høire Side af Skibet. Eeiser.ZJ.i. *Mit
Hj ærtes rustne Anker | det rykker med
sin Klo i Brystets Bund. SSee^or/'.i)e syn-
gendePalmer.(1921).63. 2.3) ^ den gaf-
felformede ende af gaffelen og bom-
men, der griber halvt om masten (jf. Gaf-
felklo;. SøLex.(1808). (han) firede paa
Storskødet. „Søren 1 klar ved Faldene I Lad
gaa Pikfald; men lad Kloen (o: klofaldet)
50 Staal Klar ved Fokkefald I** Drachm. VT.
164. KuskJens.Søm.188. || ogs. om et gaffel-
sejls øverste hjørne; kværk. Kusk Jens.
Søm.211. 2.4) (fagl.) d. s. s. Haneklo. Forkl
Tømrere.15. Gnudtzm.Husb.122. 2.5) (især
dial.) om hakke ^J/". Humleklo, Klohakke^
ell. redskab til opfiskning af dynd,
grøde olgn. afgrøfter. Feilb. Kvæmd. OrdbS.
(sjæll.).
3) om (del af) plante. 3.1) (nu næppe br.,
60 j7. do^ Elandsklo 2, Elsklo(v) 2; om roden
af visse planter. Kloe . . Man kalder
saaledes endeel Planters Rødder, saasom
Haneføddernes (se Hanefod 2.i;. vAph.Nath.
VL296. 3.2) S( alm. i ssgr., fx. Biørneklo 2,
Fugleklo 2, Glenteklo 2, Krageklo, Kreb-
seMo.
625
Klo
Klod
626
4) (dagl.) om daarlig haandskrift:
kragetæer (jf. Kragekloj. *De Mottoer
. . I Var skrevne til af Autors egen Haand. |
Jeg fandt en ledig Plads ved Bladets
Ende, | Og efterabende den samme Kloe
. . I Jeg tilskrev eet endnu. Bagges. 11.31.
Han skriver en Klo o: en Skrift, som
ingen kan læse. VSO. jeg skriver saadan
en grim Klo. Hostr.US.V.8. Font.LP.V.78.
II. Klo, en. se I. og II. Klov.
III. klo, V. [klo?] -ede. {til I. Klo; jf.
no. klo (i bet. 2/, no. dial. kloast, klua,
hugge, kradse med kløer, oldn. kloast) 1)
(sj.) til I. Klo 1.1 og 3. 1.1) klo sig om,
omslutte fast; lukke sig som kløer om. tyve
lidenskabelige, brune Fingre kloede si
om hans Arm. Pol."/iol927.17.sp.2. 1.2
faa fat paa; slaa en klo i. Men (tro)
kan Fanden ikke klo. Marton.IIB.205. 2)
.^ til I. Klo 2.3, i forh. med op: hejse (v.
hj. af klofald olgn.). vor Fok blev kloet
op igjen. RiisCar8t.OVS.367. klo Halsen
opl OrdbS.
Klo-, i ssgr. (jf. Klov-J af I. Klo, især
i bet. 1.1. -abe, en. (zool.) d. s. s. Egernabe.
BøvP.III.25.
Kloak, en ell. f et (JNPanum.Born-
holm.(1830).110). [klo'a^, 1. br. klo'a-'^] flt.
-ker. {ligesom ty. kloake, fr. cloaque osv.
fra lat. cloaca, til cluare, cloare, rense;
besl. m. Klyster) 1) rør ell. tyk ledning,
i alm. nedgravet i jorden, bestemt til bort-
ledning af regnvand, grundvand, spildevand,
halvt ell. helt fladende affald fra menneske-
boliger olgn.; i alm. spr. oftest om den
øverste (lodrette) del, der danner ned-
gangen, nedløbet fra jordoverfladen,
nedløbsbrønden (jf. Kloakbrønd j; tidligere
ogs. om mere primitiv indretning (kule, skarn-
kiste, rende olgn.), tjenende samme formaal
(JBaden.Fr6.58. MO.L304). Vandkunster,
Cloaker og Ureenligheders udløb i Rom.
LTid.l740.693. En Kloak er altid stinken-
des, men fælest naar man rører op i den.
Agerbech. FA. 1 1.85. HCAnd.X.78. Byens
Rendestene stank som Klosiker. Schand.F.
107. „Man kunde ligesågodt være skvattet
ned i en Kloak," knurrede en anden
^iemmQ. TomKrist.LA.48. jf.: nu sugede
ogsaa Bolværkets Pæle Mørke af Havnens
Dynd. Mulmet aad sig op gennem de
gamle Pakhuses Sider, til de stod mæt-
tet af Kloak, sorte til deres Tages Ryg.
ORung.VS.9. || {jf. fr. cloaques du vice,
lastens huler) CP billedl., om sted, hvor la-
sten ell. elendighed olgn. holder til. Jo af-
skyeligere disse Kloaker (o: om danse-
buler) tage sig ud, jo bedre svare de til
min Hensigt! Ing.LB. 11.56. (Dostojevskis
skæbne som tugthus fange) havde aabnet
ham Indsigten i det, der almindeligt an-
ses for Menneskehedens Kloaker. Brandes.
X.516. (Port Said) er blevet skildret . .
som den store Verdens Kloak, hvor Bund-
faldet fra alle Nationer samledes. PoZ.^%
1922.13.sp.l. 2) (især zool.) en for køns-
organerne, urinorganerne og under-
tiden tarmkanalen fælles udførsels-
a åbning (jf. Kloakdyr^. Hos Fostret . .
udmunder tidligt i Fosterlivet Endetarmen,
Urinblæren og Kjønsorganerne i en fælles
Hule, Kloaken, stundom kan denne ved-
ligeholdes, saa at Barnet fødes med en
saadan. Panum.391. (en) Sædleder, der
munder i Endetarmen (d: hos rundorme),
10 som saaledes bliver til en Kloak. Boas.
Zool.''233. Kloak-, i ssgr. især (faal.) af
Kloak 1, fx. (foruden de ndf. medtagne)
Kloak-afløb, -anlæg, -ledning, -nedløb,
-net, -pumpestation, -rensning, -rist, -slam,
-system, -vand, -væsen, -»rand, en.
brønd (3.2) i et kloaksystem, hvor flere led-
ninger samles; rense-, samlebrønd; ogs. un-
dertiden om en kloaks nedløbsbrønd (jf. u.
Kloak i;. LandbO.IIl.114. \\ (sj.) billedl.
20 Har du rigtig lagt Mærke til hans Øjne?
Et Par Kloakbrønde — fulde til Randen
af den frommeste Onåskah. Pont.DR.I.31.
-dannelse, en. [2] (vet.) misdannelse ved
hoppens kønsorganer, hvorved skede og ende-
tarm kommer i aaben forbindelse med hin-
anden. Landbo. III. 114. -dyr, et. [2] (zool.)
især i flt., som betegnelse for en gruppe
pattedyr (næbdyr og myrepindsvin), der har
en kloak (2); Monotremata. BøvP. 11.536.
30 kloakere, v. piloa'ke-'ra] -ede. vbs. -ing.
{afl. af Kloak 1; især fagl.) forsyne (et om-
raade) med kloakker; især som vbs. Plan til
Kloakering af hele Kommunen. Socialdem.
^Vxol905.4.sp.L OpfB.UV2.70. \\ hertil:
Kloakerings-arbejde ofl. Kloak-forfat-
ter, en. (jf. u. Kloak 1 slutn.; nu sj.)
forfatter af smudsskrifter olgn. *Smuds-
bladene med deres Polemik, | Kloakfor-
fatterne, der slaae med Snavset. PalM.
40 (1909). 11.334. zga»9 en. (jf. Kanalgas;
d. s. s. -luft. Sal.X.628. -luft, en. den ilde-
lugtende (undertiden gasholdige; jf.-gas) luft,
der danner sig i kloakker. Panum.373. SaV
XIV. 146. -mester, en. person (entrepre-
nør), der paatager sig anlæg af kloakker.
Krak.1921.1.762.
Klob, en. se Klup.
Klo-baand, et. (anat.) haand (3.2),
der bevæger kloleddet. LandbO.III.115.
50 I. Kloben, en. [iklo-'b(a)n] (^ Klobel.
Ballager. 263). flt. -er, {fra fy. klobe(n); jf.
II. Klov; ur) en slags bro (1.4.9) i ure. Hal-
lager.263. GFUrsin.Uhre.(1843).29. TJrma-
geri.95.
II. Klo-ben, et. 1) (anat.) det nederste
Udstykke i tæerne hos rovdyr (jf. -baand,
-led;. LandmB.II.25. LandbO.I.195. 2) (sj.)
ben, fod, der har kløer ell. minder om en klo.
Ud fra . . Huller i Bredden stævner . .
60 Hylstre af Larver. Paa et kort Mellem-
stykke sidder kraftige Klohen. Fleuron.VS.
25. -binde, -bindsel, se klove-binde,
-bindsel. -bændsel, et. [2.8] ^ bændsel
(1) ved kloen. Scheller.MarO.
I. Klod, en ell. et (Feilb. Kort. 159).
(ogs. Klot (Klodt). Søtoft.Panth.136. OrdbS.
X. Rentrykt "/4 1928
40
627
Klod
filode
628
(Loll-FaUter). Klaad (Klaat). Brenderup.S
86. OrdbS.(sjæll.). Kloj, KIøj. JV Jens. HF.
51. ThitJensJ.ire. jf. MDL. Feilb. Klojt,
Kløjt. Junge.398. Lunde.HG.137. OrdbS,
(Falster)), flt. -de. {ænyd. klodt, jf. sv. dial.
(oa shaanslc) kladd, ung hest; besl. m. I.
Klot; sml. II. Klod, II. Klode; egl. m. hen-
blik paa den snavsede ell. sammenfiltrede
haarbéklædnmg hos unge heste; dial., jf.DF.
1927.54 ff.) 1) ung hest; især: plag. Moth.
K159. *unge, kaade Klodde, | som har ej
Sko, endsige Brodde. Grundtv.PS.IV.158.
*Nu skal du . . ride min brune Traver, |
Fremfor den trebenede Kloåt.Søtoft.Panth.
136. *de brede Enge . . | de kavUnggule,
vide Himmelsenge | for Hengst og Klod
og Oxers hvide Hjord. Aakj.BS.135. En
Flok unge Kloje . . skræmtes af Toget
og satte i Løb over Tuerne. ThitJens.J.
176. NordsjællF.IV.79. Feilb. || (nu næppe
br.) i videre anv., om dorsk hest. Langebek.
Lex.K179c. 2) om halvvoksen dreng
(Feilb.), forkælet barn (MDL.282); især
som skældsord: klods (1.3.2); klodrian (jf.
II. Klode;. VSO. OrdbS.(Fyn,Sjæll.). jf.:
(drengen) dristede sig til at pirre ved den
(o: en hummer) med Kæppen . . din Kloj,
vil du gi' dig til Kendel MylErich.NS.156.
II. Klod, en. [klcoai')] klod. Høysg.AG.
136. (nu næsten kun arkais. (se bet. 3^ Klodde.
['klcnaa] Moth.K159. VSO. i bet. 4:-. Archiv
Søvæsen. 1.181. jf. u. Ankelklode. — Klode
['klo-aa] VSO. jf. Feilb. nu især i bet. 2 og
4: vAph.(1759). Levin. DSt.l921.1U. SaU
XIV. 140. — Klaade. Eelt.Foet.4. nu kun i
bet. 4:'. SøLex.(1808). VSO. KuskJens.Søm.
26). fit. -der. {ænyd. klod(e), klaad, glda.
klodh, æda. swøvz kloot (FlensbSt.75), sv.
klot, no. klot, sen. oldn. klat; fra mnt. klot
ell. oldfris. klat, jf. ty. kloss, eng. cleat; egl.
aflydsform til I. Klods, I. Klod; jf. I.-II.
Klode, Kløse samt Klud) om mindre kugle
ell. rundagtigt legeme; især i flg. anven-
delser (se ogs. Feilb.) :
1) (dial. ell. foræld.) om knold, klump
af et ell. andet stof. smaa Kristaller, hvilke
ligge inden i en forstenet Leerskorpe, be-
arbejdet i rundagtige Kloder. FNSkov-
gaard.B.9. da Drengene og Kathrine ellers
aldrig sloges i Sten eller Klodder eller
brugte andre af den Slags Lege, der nær-
mede sig til Slagsmaal. JakKnu.LU.183.
Feilb. jf.: *Høyheds Stiger | Paa den lise -
Klodde staar; | Der os plutzelig besvi-
ger. Sort. PSkan. 69. || spec. (foræld.) om
klump af jærn olgn. (af en vis størrelse),
saaledes som det tidligere udsendtes fra pro-
duktionsstederne, en Ven (har) sendt mig
temmelig store Kloder af coaguleret, men
ureen Myre- Jern. EPont.Atlas.1.485. en
Klode Jern gjaldt efter Klavs Gjordsen
8 Sk., hvad der ogsaa var Prisen paa en
Tønde Korn. CNyrop.(EistTidsskr.4R.YI.
139). Aarb.1922.10f. jf. Jærnklode 1.
2) (dial.) genstand, hvormed der i visse
lege (især i „munk'') kastes efter kegler
olgn. : afsavet ende af stamme ell. gren, kugle
med haandtag olgn. Levin. TroelsL.VJ.91,
HjLegeb.42. Feilb. || tidligere ogs. navn paa
en leg, hvor saadanne genstande anvendes.
MDL.185(u. Gnn).
3) lille, rund kugle. 3.1) (nu sj.) i al
alm. Moth.K159. *Ved Bøllens Grund | En
Plads I gjemme | Til Kloden rund (o: paa
en kongekrone). Recke.KS.14. || billedl., som
IJD symbol paa omskiftelighed (jf. Tumleklode^.
*( lykken) løber stedse om ret som den
runde KLaside. Helt.Poet.82. 'Hvor er den
Dyd, som ey af Lykkens Haand handt-
hæves, | Som staar, naar Lykkens hiul
og klod omdreyer sig. Falst.Ovid.139. jf.:
*skal mit Lives Klod gaa længer saa om-
kring. sm8<.i50. 3.2) (foræld., arkais.) rund
kugle ell. knap, der afslutter sværdet foroven;
sværdknap (jf. Sværd(e)-, Sværdsklod^.
20 *Han borer Staalet lige ind til Klodden.
Oehl.L.I.50. Han tog Sværdet i sin Haand
og bankede paa med Klodden af Heftet.
Ing.VS.IIL220. *Helt rider . . paa en Gan-
ger sort I Og hamrer med Klodde paa Odins
Fort. PMøU.L164. Ploug. 1.254. to runde
Træklodser, der tjente som Par erskive og
Klodde. Rosenb.1.34.
4) ^lille, rundt, gennemhullet træ-
stykke til at vise tov igennem m. m. Klode.
30vAph.(1759). Klaade. SøLex.(1808). Bar-
denfl.Søm.L89.
5) om legemsdele (af kugleform); se fx.
Ankelklode || (jf. mnt. klot, ty. kloss, testi-
kel; vulg.) i ftt., om (betændte, opsvulmede)
testikler; nu kun i ssg. Sandklode (s. d.);
jf. 1. Klods 2.2.
III. Klod, en. se I. Klode.
klod-agtig:, adj. (af 1. Klod 2 ell. H.
Klode; nu næppe br.) dum; enfoldig. VSO,
40 Klodde, en. se II. Klod og 1. Klode.
klodder-ag^is:, adj. {til dial. klodder,
klodrian, kludder (Feilb. OrdbS.(sjæll.)), ell,
omdannelse af kludderagtig med tilhiytning
til Klodrian, I. Klods, klodset; vist kun
hos Kierk.) klodset; kejtet; taabelig. Socrates
. . var meget styg, havde klodderagtige
Fødder. Kierk.VII. 209. det er en "Ven,
Prof. Martensen, der har viist den Afdøde
denne klodderagtige Tjeneste (o: at kalde
50 biskop Mynster et sandhedsvidne). smst.XIV,
17. stundom bliver (den unge vilde hests)
Kaadhed lidt kloderagtig. sa.P.IV.200. jf.:
disse forliebte Haandværksfolks Klod-
deragtigheder. Kierk.1.347, -jan, en.
se Klodrian.
I. Klode, en. ['klo-aø] (f Klod. VSO.
jf. u. Himmel-, Jordkfode. f Klodde. LTid.
1726.786. jf. u. Jordklode, f Klaade. Helt.
Poet.4. Eleven f.RJ.200). flt. -r. {no. d. s.; egl,
60 8a. ord som II. lOod; især CP) himmelle-
geme (jf. Himmelklode, Jordklode 1); ogs.
(nu sj.): globus (jf. Jordklode 2); f om
himmelhvælvingen, tænkt som en kugle,
der omsluttede jorden (vAph.Nath.IV.375).
den lærde Tyge Brahes store og kunstige
giorde Klode eller Globus med Stierner-
629
Hiode
Klods
nes Gang og Løb paa Himmelen var blef-
ven opsat. Slange. Chr IV. Fort. 9. *(en) talløs
Vrimmel | Af lyse Kloder paa Nattens
Himmel. TBruun.Skr.4. *Mit Hjerte er en
Himmel graa, | Hvor Sorgerne som Klo-
der stsiSie. HCAnd.X.473. Snart lyste Maa-
nen — den gule Klode hang frit i Rum-
met uden at straaXe. JV Jens. IM. 54. det
var, som om han var kommen paa en
(især fy8.ell.meteorol.)iyk kuppelformet (som-
mer)sky, Cumulus (jf. HobskyJ. JohsMiiU
ler. Naturlærens chemiske Deel. (overs. 1851).
244. Klodeskyer stiger som Jætter op over
Horisonten. Drachm.HI.l 7. Frem.DN.l 63,
-traver, en. [Il (1. br.) som overs, a/* Globe-
trotter. NatTid.'*/el908.Aft.l.sp.6. Rørd.
BrP.12. EErichs.Det rødeAutomobil. (1916).
50. t -Tælter, en. (til H. Klodj. ^ grøn-
fe]! Kiode, denne Aandemaner, mellem lo algen Volvox (globator L.), der danner i van-
fint Folk, elegante Butikker og skrattende
Biler. KnudRasm.GS. 11.402. jf.: ligesom
Blommen i Egget er omgivet med det
hvide, saa er Jorden med Lufften paa
alle sider omgiven, og giør de tilsammen
en Elementariske K\oåde.LTid.l726.786.
Sspec. (i best. anv.) om jorden, jordklo-
en. *Grundf æstet Jorden staaer, og paa
den runde Klaade | Afpælet alting er,
det roterende smaakugler. Funke. (1801). I.
555. Kielsen.Naturhist.I.(1802).3S4. VSO.
Klodrian, en. ['kla)6'ri(i)an] (f Klod-
derjan. Ing.FO.1.72. sLLB. 111.4. nu kun
dial.: Kludrian. ChrHauch.To Seminariefor-
8tandere.(1920).94. Feilb.). best. f. -en [-,an'-
(9)n] ftt. -er [-lan'ør] {dannet til dial. klodder
(se u. klodderagtigj. Kludder, kludre efter
Dumrian, Grob(r)ian, jf. Grimrian; sml.
det Tørre og det Y2i2iåe.Eelt.Foet.4. åe 20 YAoåshdJis; især dagl) person, der er ube
nordiske Landes Beliggenhed paa Kloden.
Molb.DH.I.19. Vil jeg forstaa det bedre,
naar jeg engang er forsvunden fra denne
trange og mørke Klode (Brandes.E.115:
Globus). Bra7ides.iy. 74. *Ak, Aarhundre-
der er vi trængt tilbage. | Hvor tændes
atter Aandens Lys paa Kloden? i)rac/i»n.
D.52. (nu sj.:) jeg har resolveret at slutte
en ævigFred med Jordens Klode. Holb.
hændig, kejtet, klodset i sin optræden, til
son, som yder di
drer med noget
sit arbejde olgn.; person, som yder daar-
^ejde, klu '
uduelig. Hr Pastor Klodrian laaher sine
ligt arbejde,
er
Prædikener af Fosti\léT.Agerbech.FA.II.12.
Klodrian 1 kan han ikke holde fast paa
hvad han har i HsLSLuden. PAEeib.Sk.lII.
203. det er . . sidste Gang jeg selv klap-
per Vildt sammen for de Klodderjaner.
Metam.):(3r'. Klevenf.RJ.200.vAph.(1759).30l>eT faldt jo ikke et eneste anstændigt
jf.: Gud blev forestilled med Verdens Klo-
de udi Haanden. Holb.Heltind.II.347. \\ negl.
(maaske dog delvis til 11. Klod 3.i^. *Hun
blev . . I Baade kløgtig og from, I Men —
under Barmens Kloder | Slet ingen Varme
kom.Winth.V.71. *i de blanke Kloder (o:
vindruerne) \ Sig speiler Himlens Lyst. smst.
1.93. Det enorme Staalskrog rystede sig
med Tordenlarm, dukkede derpaa igen
Skud. Ing.EF.VlII.54. En Klodrian af en
Postillon falder i Søvn. Kierk.VI.242. I
Mathematik var jeg ligefrem en Klodrian.
Jeg har altid manglet Sans for Tsil.Schand.
0.1.108. *Dikke, dikke, dikkel | Min Sø-
ster hedder Rikke, | min Broder hedder
Kristian, | han er en lille Klodrian. Børne-
rim.III.12. \\ hertil (sj.) afledninger som:
frygtsom Dosmerie og bange Kl od ri-
ned under fantastiske Kloder af Skum. PoZ. 40 anskhed. Tode.V.73. Jongløren Hr. B. ('der
y7l927.19.sv.2.
II. Klode ell. (dlm.) Klaade • en ell.
(sj.) et (DagbUU1880.2.sp.l). fsjæW.KIaadde.
Schand.F.87). flt.-r. (egl. sa. ord som H. Klod
(1)> jf no. klot samt L Klod 2; især dial.
(sjæll.)) klodrian; klodsmajor; fjog;
taabe. *hver Daarskabs dumme Klo ede
. . I Fik hånd sig fæsted til. PoulPed.DP.
61. jf VSO. (u. Kloie;. i tiltale til heste:
taber tallerkener) . . er Klodrianeriet
sat i System. Pol.^y9l904.2.sp.4.
klod-rnnd, adj. se kloderund.
I. Klods, en ell. (nu dial.) et (Bagges.
III.28. Feilb.). [klcns] flt. -er ell. (nu især dial.,
jf.: „det kbhv. T'alesprogs Fieert." Levin.)
-e (Reiser.IV.296. Olufs.NyOec.I.40. Bag-
ges.L.I.126. Hauch. Contrasteme.(1816).9.
LandbO.IIl.115. AarbFrborg.1918.17. Feilb.
FestskrVilhThoms.265. \\ *Naa dal hvad 50 Brenderup.§158). {ænyd.d. s., sv.klotSykloss,
staaer du og gaber, din Klaade! [ Kan
du rykke Vognen. Hrz.D. 1.184. Schand.
BS.71. Gaardskarlen Claus er en Arv al-
deles i Frederik den 4des Tids Stil: en
trist- enfoldig Klaade og egentlig Alle-
mands 'NsLT. HSchwanenfi.In.208. jf.: de
Bonde kl aader faaer man aldrig Noget
at vide zi. Scharling.TJH.il. 158.
III. Klode, en. se II. Klod.
no. kloss; fra ty. klotz, jf. mht.kloz, eng.
clot, klum^, oeng. clott; besl. m. 11. Klod)
\) et i forhold til sin længde forholdsvis
tykt stykke træ ell. (sjældnere) jærn, sten
osv., oftest af firkantet form; spec. (fagl.)
om tildannet træstykke til forsk, brug
(jf. fx. Ambolt-, Anker-, Bære-, Forbin-
ciings-. Guide-, Hjul- klods;. Moth.K159.
man bragde dem nogle Klodse af en halv
Klode-legeme, et. (til H. Klod; sj.) 60 Fods Høide og af adskillig Skikkelse, hvor-
kuglerundt legeme. Ørst.(MO.). -rnnd, adj.
(t klod-). {ænyd. kloddeiund; til H. Klod;
nu næppe br.) kuglerund. Straalerne udi
Himmel-Luften . .' oplyse alle Ting inden
den gandske Klod-runde Solens Floed.
Heitm.Physik.85. VSO. MO. -sky, en. [I]
paa de skulde sidde. Reiser. IV. 2 96. det var
da en græsselig Klods af en Fod. Grundtv.
Snorre. III. 235. lægge en Klods under
noget. VSO. 1 Voltigeerhest, med 4 Klodse
til sammes Forhøining. MR.1826.145. Sto-
rebovenbramstag og Bovenbovenkryds-
40'
«81
filods
Klods
682
«tag fare gennem en Skive i Klods imel-
lem Langsalingerne paa Toppen foranfor.
Bardenfl.Søm.1.85. Klodser til Træbrolæg-
ning. Suenson.B.II.?. jf.: Kontinenterne
maa opfattes som Flager eller Klodser,
bestaaende af lettere Materiale . . der
svømmer i en sejtflydende Masse af tun-
fere BestSinddele.Steen8by.Geogr.118. \\(i8ær
ial.) om afsavet, afkvistet (del af) træstam-
me; ogs. koll.: klodstræ (jf. Klodshnnke samt lo
II. klodse 2.1^. Kalk.II.535(nordsjæll.}. Aarb
Frborg.1918.18. d. 5. Maj . . bortsælges . .
ca. 400 Bud Skoveffekter af Tømmer,
Klods, Kvas og Udhug. BornholmsTidende.
^U1926.é.sp.7: || 0 om hovedet paa visse
hamre (jf. Hammerklods^. SaL''X.763. ||
om byggeklods. *Leger du med dine
Minder | som et Barn med sine Klodser?
Levy.SimonRing.(1901).119. jf.: *de strenge
skæggede Karle (o : brolæggerne) | leger 20
med Klodser paa Kørebanen. JFJens.^i.'
135. II (jf. II. klodse l.ij redskab (tung
træklods), der hindrer fanger ell.dyr
i at bevæge sig frit ell. flygte, hænge
Hunden en Klods om Halsen. VSO. jf. Esp.
175. Flakkebjergdrengene gik ude i Mar-
ien med en Jernklods om Benet. Dag
Nyh.^^/9l912.1.sp.4. især overf., i forb. som
en klods om benet, om hvad der gør en
ufri, er en til besvær olgn. hans Familie 30
, . var ham en Klods ved Benet, der gjorde
ham til en Philister. PaL\f.JL.7i7.58. Du
har saa tidt sagt, at vi Fruentimmer ikke
duede til noget og kun var en Klods om
Benene paa Sev.Drachm.YT.61. Kærlig-
heden er en Klods om Benet, som hindrer
Manden i at naa de høje Maal. CKoch.JL.
349. II i sammenligninger, m. overgang til bet. 3.
jeg vilde ansee den Mand for en følesløs
Klods, som en saadan lille Uregelmæssig- 40
hed i Figuren kunde gjøre blind for Yn-
digheder. Gylb.(1849).IV.217. Det var . .
ikke rimeligt, at hun . . skulde have bun-
det sin Sjæl til en saadan Jordklods af
Menneske. Rowel.Br.443. især (nu 1. br.) i
forb. staa som en klods: vAph.(1759).
Hvad staar I der, som en Klods? Skuesp.
VI.33. at staae som en Klods, der ingen
Ting kunde sige. Ing. EM. 1.2 21.
2) overf., om ting, der minder om en klods 50
(1). 2.1) (dagl.) om (tykt) stykke smørre-
brød (jf. I. Klemme 6); næsten kun i flt.
DSt.1918.59. En lille, slidmærket Fyr —
Arbejdsmand i det civile Liv — medfører
en Pakke Klodser, der nærmest maa be-
tegnes som Luksusklemmer. Z)a^i\^yA.^Vii
1925.7.sp.6. 2.2) (jf. ty.kiotz i sa. bet. samt
II. Klod 5; vulg.) i flt., om (betændte, opsvul-
mede) testikler; i ssg. Sandklodser.
3) (især dagl.) brugt nedsæt, om person 60
(og dyr). 3.1) om person (dyr), der er
meget stor og uskøn af bygning; ofte m.
overgang til bet. 3.2. *Ydmyge vilde han den
Klods (o: fenrisulven). Oehl.NG.251. en
stor Klovert, som drev om i Gaarden, var
en forklædt Landeværnsmand . . Med me-
gen Vanskelighed . . fik jeg endelig denne
^lods til at paatage sig Kiørselen. Agre,
RK.67. Han havde. Klodsen (o: en stor,
tyk hund), saa megen Fart, at han ikke
kunde standse ved Brask, men for et Styk-
ke forbi. Thubor g. A.44. 3.2) person, der
er tung, langsom, klodset ell. træg i sine
bevægelser olgn. ell. uden livlighed, mun-
terhed, belevenhed olgn. i sin optræden;
nu ogs. om person, der kludrer med sit ar-
bejde: klodrian. Moth.K159. *I taabelige
Klodser I | . . voterede som Tosser. T^ess.
146. Vinen (synes) at kunne . . sætte Liv
i Klodse og ' Mod i Krystere. Grundtv.
Dansk.I.158. Han . . paastod, det var ham
umuligt at holde paa en Pen. „Dumme
Klodsl" — udbrød S. Ing.LB.1.64. Synd
er det . . at saa ædelt Blod . . saa kjøn en
Unge, skal blive en raa Klods. HCAnd.!!.
24. Naa, Du Klods — se Dig for, hvor
Du gaarl Drachm.HV.61.
4) {maaske efter nt. up den klitz (halen),
(tage) paa kredit, holl. op de klets (til klets,
klask, kredit); jf. tage paa borg, kredit,
kridt samt klunse 3; dagl.) om kredit, især i
forb. faa, tage paa klods (nu næppe br.
slaa en klods. KLars.Ci.86). *paa Klods
at leve | Som saa mangen Greve, | Det
er netop i en fiin Couleur. PEPetersen.
Digte.(1854).9. Saa tages der paa „klos",
saalænge til Distriktets Leverandører næ-
sten sammenrotter sig og antaster Parret
paa Gaden. JakSchmidt.SP.138. Efter dette
indfandt en af Byens gode Skrædere sig
for at klæde Hr. Olsen af — han havde
ekviperet sig rigeligt paa Klods. BerlTid.
^yiil908.Aft.6.sp.5. *I etpar Aar, blot paa
sit Grevenavn, | har han haft „Klods" i hele
Kiøbenhavn. AaHermann. S. 54. faa (tage)
en flaske vin paa klods I jf. (spøg., sj.):
Klunds det vanker der paa KJods (o : rige-
ligt, „af et godt hjerte"). Wantzin&Bauer.
Lidt af Studenterlivet. (1870). 12. a a b n e
klodsen, (især haandværker-jarg.) opnaa
kredit (paa spisehus ell. værtshus). OrdbS. \\
(sj.) om konto, regnskab (hvorpaa en per-
sons gældsposter opnoteres), alt, hvad der
hed Drikkevarer, blev opført paa en Ek-
stra-Klods, kaldet den vaade Klods, hvis
Afbetaling gik efter den almindelige Mad-
Klods (d: i et pensionat). KLars.GHF.L35.
II. Klods, en. [kims] ("o^s. Klodse, Kludse.
MDL.279. Feilb.) flt. -er. {ænyd. klods(e),
klaatz(e); fra mw^. klotze, glotze; egl.sa.
ord som (Jaloche; jf. Klodstøffel; sko., især
dial) en slags tøffel med træbund (alm.
uden klamper) og overlæder (især brugt af
kvinder); ogs. undertiden om andre slags
træfodtøj. Moth.K159. forfærdige og fal-
holde Trætøfler eller de saakaldte Klodser.
Skr.^lil836. I Formiddag været ovre ved
Hjuleren . . for at faa mine Klodser klam-
pet. Cit.l864.(RibeAmt.III.601). Kvinderne
skulde jo have . . „Klodser" — Træbund
med Laklæder over og uden Hæl — . Dem
maatte man have hos en „Klodsmager"
688
klods
klodset
634
eller Tøffelmager. Aarb Thisted. 1920. 109.
Kværnd. Feilb.
III. klods, adv. se II. klos.
Klods-, i ssgr. (især dial. Klodse-, se u.
Klodsemager samt Klods -bund, -hoved,
-træsko j. især (hvor intet andet ndf. angives)
af I. Klods 1 ell (i ssgr. som -hans, -hoved 2,
-major, -målene, -maren, -mikkel, -vorn^ 3.
-anker, et. ^ anker, bestaaende af en
trapezformet jæmklods med en bøjle foroven, lo
i hvilken ankerkæden fastgøres. Konow.Ma-
tros.91. -bogstav, et. fj/'. Blokskrift; fagl)
svært ( antikva )bog stav, hvis enkelte dele er
lige tykke og uden forsiringer (skraveringer).
Bogstaverne (til mærkning af luftfartøjer)
skal males som Klodsbogstaver og være
ensartede i Skrift og Størrelse. Lovtid.1920.
A.1613. -bnnd, en. [II] ^Klodse-. Feilb.).
(sko., især dial.) træbund (til fodtøj) uden
klamper. FolitiE. Kosterbl.^^/2 1924. 2. sp.l. 20 har
-banke, en. (forst.) bunke af klodstræ.
Sal.UV.160. -bøje, en. ^ mindre bøje af
massivt træ. Funch.MarO.II.74. SaVXlY.
147.)
I. Klodse, en. se II. Klods.
II. klodse, v. ['klmss] -ede. vbs. -ning,
J/". Klodseri. (no. klosse; a/?. a/" I. Klods)
1) forsyne med klodser (X). l.l) (dial.)
m. h. t. dyr: forsyne med klods, klampe;
klodsede de nu lige løs paa Fjenden. Rob
LEans.EP.71. || klodse paa, fylde, læsse
paa; smøre tykt paa olgn. S&É. D&H. jf.
bet. 6: "Hr. Harlekin spænder for stramt
sin Kredit . . | En anden maaske Deres
Tillid vil snyde, | og stimulere dem til at
nyde, | saa meget som mulig paa Regnin-
gen klodse 1 og glæde sig over, at De var
en Tosse. ORode.H.160.
4) {vist til bet. 3, jf. dog dial. klodse, samle
sig i klumper ('sneen klodser under fod-
tøjet. OrdbS.(sjæll.)), samt III. klunke; dagl;
ofte upers.) være af afgørende virkning, stor
betydning olgn.; batte; forslaa; fylde;
skæppe, kommer jeg paa Rigsdagen, da
vil jeg . . især med Munden arbeide paa,
hvad jeg især med Pennen, skiøndt det
klodsede kun lidt, har arbeidet paa i fyrre-
tive Aar. Grundtv. Dansk. 1.473. *Her jeg
paa dette Bræt | Noget, som kan
klodse: | Lever er en deilig Ret, | Kal-
lun er det osse. PFaber.SK.4. Tine slog
Haanden ned i de mange fedtede Møn-
ter. — Det klodser da, Ane, sagde hun.
Bang.T.198. Der er (det) ved Rejer og
Soldater og Penge og Svaler — der skal
være en hel Del af dem, for at det kan
klodse. CEw.F.172. Det er da et historisk
Adelsbrev, der klodser noget. GSchiitte.B.
hilde. Esp.175. 1.2)fisær Øj i /*or 6. klodse 30 i40. (sj.:) *Der kommer en Panser (o: et
op cZZ. af , anbringe klodser under; anbringe
paa klodser. Man bør . . afprøve Maskinen
efter at have anbragt de Hjul, som An-
visningen lyder paa, idet man klodser den
op, saa at Kørehjulene ere fri . . og fylder
Saakassen. LandmB.I.571. Hvis Baaden
ikke kan komme i Hus, lægges den med
Bunden opad paa to korte Lægter, Bræd-
der e. 1., der klodses op, saa Aaregangene
er fri af Jorden. Da.StudentersRoklub.Aar' 40 en Syl — " —
bogforl923.81.]i\oåseenJyr2iger2A.OrdbS. "- -
1.3) (fagl.) anbringe (tapet, voksdug) i en
klodsform. Ved Klodstrykning lader man
ved Klodsning hele Vævet blive gjennem-
trængt af Bejtser. Op fB.^Y 1.538.
2) tildanne som en (firkantet) klods ell.
hugge (firkantede) klodser af. 2.1) (tøm.,
nu næppe br.) hugge det groveste af
tømmer, træstamme olgn. Moth.KlOO. i
forb. klodse af: Moth.KWO. VSO. 2.2) 50 en. se Klods-bundT
panserskib) saa tyk og tæt; | Mod os (o:
torpedobaaden) kun lidet han „klodser", |
Vi haler blot Søminens Trosser. | Saa ryger
den store ad Helvede til. Drachm.lV.209.
5) (jf. I. Klods 3; nu kun dial.) gaa
tungt, klodset ell. bære sig klodset ad,
Moth.KieO. VSO. Esp.444.
6) (jf. klunse 3; dagl.) til 1. Klods 4: tage
paa kredit. „Har Du Penge?" — „Ikke
Jeg heller ikke." — „Vi kan
jo klodse.'' Esm.IlI.286. Madam H. (havde)
klodset en Fjerding af Urtekræmmer Pe-
tersens Ekstrafine (0: kaffe). Sødb. Det dag-
ligeBrød.(1901).35. Selv om man betalte
sin Gæld, kunde man dog ikke begynde
med at „klodse" før et anstændigt Stykke
henne i Maaneden. VortLand.^^Uiy04.2.sp.6,
HL klodse, v. se klosse.
Klodse-, i ssgr. se Klods-, -bnnd.
(især dial.) skære (mose jord) ud i tørv
(klodstørv). SjællBond.122. klodse af: Aarb
Frborg.1920.91.
3) (dagl.) videre (intr.) anv. af bet. 2 (jf.
ogs. bet. 4j. 3.1) hugge, skære tykke styk-
ker af; hugge, skære kraftigt i. kloase
af: Langebek.Lex.K180c. Nu tilskærer man
Bladenes Overflade i det grove, idet man
ikke sparer paa Træet, men klodser
hoved.
hoved, et. se Klods-
Cit.1735.
-magrer, en. (ogs. Klods-
(AarbVejle.1 924.154). SkrJ'U1836. Feilb.).
(cen^fZ. klodsemager; til II. Klods; nu især
prov. ell. dial.) person, der laver klodser (2) ;
træskomager; træskomand; tøffelmager. Hun
havde et Par opslidte Træsko paa, og
Svane spurgte hende, om de ikke skulde
gaa over til „Klodsemageren" og købe et
Par ny. BBegtr.DF.Il.16. D&H. || vistnok
<iygtig løs med de største Huljern. Haawd- 60 ogs. undertiden (i rigsspr.) brugt i bet: klods
gern.291. Z.2) om handling, virksomhed,
der drives med stor kraft, ihærdighed,
med fynd og klem. Lagde De Mærke
til, saa Fru S. klodsede i sig? . . Den ene
Skive Flæsk federe end den anden. Berg-
8trøm.M.146. Det saa denne Gang ud, som
(3.2), klodrian; J/". Klodsmageri samt KNy-
rop.OL.III.49.
Klodser], et. 1) {afl. af 1. Klods 8
ell. II. klodse 5; sj.) det at være ubehændig ^
klodset. Rahb.E.1.96. 2) (jarg., vulg.) til II.
klodse 6: det at tage paa kredit klodset^
635
Klodsetræsko
Klodsterr
adj. ['kl(i)S8i] (no. klosset; afl. af I. Klods;
jf. klodsvorn) f ) uskøn og (for) svær, kraf-
tig af form ell. skikkelse ; plump; uf orme-
lia. Bordet er alt for svært og klodset.
MO. En plump og klodset Figur. smst.
han er klodset bygget i 2) (jf I. Klods 3;
tung, ubehændig, kejtet i bevægelser, op-
træden ell. virksomhed; ogs. om resultat af
legemlig ell. aandelig virksomhed. Skuesp.X.
bag, Larus marinus. Thorsen.152. HVClaus.
D1j.54. -mager, en. se Klodsemager.
-majt^eri, et. (jf. u. Klodsemager; sj.)
det at være klodset, kludre med noget olgn.
sommetider nyder andre Folk Følgerne
af de Ubehændiges Klodsmageri. PoZ.'/i
1905.1.sp.6. -major, en. {jf. dial. major,
skældsord til person, som bærer sig over-
maade klodset ell. taabeligt ad (Feilb.); jf.
25. hår jeg ogsaa været klodset i inin i'o -general; dagl) c?, s. s. I. Klods 3.2 og Klo-
Tale og min Opførsel, saa har jeg været
ærlig. Gylb.(1849).Vir.73. *Pigen .. ha-
der I . . en klodset Elskers Lader. Hrz.D.
1.121. Au, du stikker mig I Hvor du er
klodset paa Fingrene idagl CKMolb.Amb.
89. det er klodset sagt, men forstaar De
det ikke ? SvLa.K.lOé. Ordet „Mellemsten-
alder" . . er klodset og unødvendigt. Pol.
^yil928.5.sp.6. hertil: hvad var Oppositi-
drian. naar de Klodsmajorer saa endda
vare blevne muntre og aabenhiertige (j:
ved et drikkelag), skulde det aldrig fortrudt
mig.Oehl.XXVII.8. Danser! Din Klods-
major! Du gaar jo . . ind til Bens og fal-
der over dine egne Fodfingre. Schand.
BS.291. (Rubens) har malt dem under In-
spirationens Begejstring uden at have no-
gen Klodsmajor til Medhjælper. KMads.
onen? Fire, fem . . dybt adskilte Grup- 20 (PoU^ 1x^1910.8). Feilb. OrdbS.(Fyn).
per af Mænd . . Ved enkelte Lejligheder
en fælles Aktion — der ligesaa hurtigt
løb ud i fælles Klodsethed, efterfulgt
af fælles Modløshed. Drachm.F.1.349.
Klodse-træsko, en. se Klodstræsko.
Klods-form, en. 0 form til haand-
trykning af tapeter, voksdug olgn.; blokform.
yareL.^93. -fortanding:, en. (især mur.)
fortanding med større mellemrum i flere
lene (Børd.S.170) ell. -maren, en. (isasr
dial.) nedsæt, betegnelse for (skældsord til)
klodset kvinde. Aakj. ¥3.109. -maskine,
en. (fagl.) maskine til klodstrykning. OpfB.^
VI.538. -mikkel, en. (dagl.) d. s. s.
I. Klods 3.2 og Klodrian (jf. Kluddermik-
kel j. Gjel.BryUupsgaven.(1888).7. Folkesko-
len.19 2 6.348. sp.l. -pibe, en. (l.br.) pibe
med klodshoved (1). Tandr.K.153. f -reg-
paa hinanden følgende skifter af murværket. 30 ning, en. udregning af kubikindhold. Moth.
Gmudtzm.Husb.45. -general, en. (tale
spr.; sj.) spøg. forstærkelse af -major, jeg
var blot snublet som en anden Klods-
general over mine egne, store Vandstøv-
ler. AiToR MP. 711.555. -hans, en. (jf.
former (til I. Klod^ som Klodde-Hans (se
HBrix. H C Andersen. (1907). 250), Klotte
Hans, i en fynsk form af det til grtmd lig-
gende folkeeventyr (se DSt.1906.166); sml
K149. LTid.1731.806. -sko, en. [II] (sko.,
især dial.) en slags fodtøj til at tage uden
paa andet fodtøj, bestaaende af en klodsbund
(uden klamper) med læderremme i st. f. over-
læder; ogs. d. 8. s. -træsko. Skr.^kl836. saa
maatte en af Hofdamerne løbe ind (i
svinestien til svinedrengen), men hun to^
Klods-Skoe TpsLSi.HCAnd.V.272. MO. D&E.
-stade, et. (foræld.) om (den ældste form
Hans i.i samt Klodrian osv.) navn paa en 40 for bistade, bestaaende af) et afsavet stykke
plump, udannet person i H. C. Andersens
eventyr „Klods-Hans" ( HCAnd.yi.249) ; ogs.
(1. br.) om klodset person: klods (3); især
brugt som skældsord. Forpagtersønnerne
var sakket agterud og skulde ikke mere
sætte ham i Knæ; dertil var de for klod-
sede . . Han lo ad de Klodshanser. Soph
Clauss.TK.10. jf Klods-Hans. (titel paa et
vittighedsblad. 1899-1926). -hoved, et ell.
træstamme, hvori vilde bier holdt til. SaW
111.171. -stovle, en. [II] (sko., især dial.)
klodstræsko med læderskaft. Kvæmd. -teg-
ning, en. (især skol.) tegning efter træ-
modeller, klodser (ell. overhovedet efter ting,
brugsgenstande olgn. i modsætn. til levende
modeller). D&H. Saaby.'' -trin, et. (bygn.)
trappetrin af (delvis) massivt træ. Gnudtzm.
Husb.166. Landbo. IV. 596. -tryk, et
(i bet. 2; nu næppe br.) en (Moth.K159). 50 (OpfB.^VI.537) ell. -trykning, en (smst.
('Klodse-. OrdbS.(Falster)). 1) (1. br.) firkan
iet pibehoved (jf. -pibej. D&H. jf.: Majo
ren havde faaet stoppet sig en af sine halv-
korte, klodshovede Piber. KLars.GHF.
1.126. 2) {jf. dial. klodhoved (Kvæmd.); nu
kun dial.) d. s. s. I. Klods 3.2 og Klodrian.
Moth.K159. Jeg var i alles Øjne en Dum-
rian og et Klodshoved. Tauber.Dagb.18.
(han sidder) nederst paa Bænken mellem
538). (fagl.) trykning af tøjer, tapet olgn.
V. hj. af klodsforme (jf. II. klodse l.s). -træ,
et. (jf. -bunke; især forst.) afsavede, af kvi-
stede dele af stammer ell. grene (fra 15-30 cm.
i diameter), som oftest af ringere kvalitet.
ForstO. Landbo. 111. 115. -træsko, en.
pi] ('Klodse-. OrdbS.(Fyn.)). (jf -sko; sko.,
især dial.) træsko med træbund og læder-
overdel. Klodstræskoene hjumplede. iV^Je;?-
Klassens Klodshoveder. Goldschm. 1. 119. 60 pesen.HT.18. Træskostøvler . . med Klods-
Feilb. OrdbS.( Falster).
Klod-siv, en, et. [Il.l] ^ (nu næppe br.)
traadstænglet siv (med kugleformet kapsel);
traadsiv; Juncus flliformis L. JTusch.117.
Klods-maage, en. {navnet vel p. gr.
af fuglens størrelse; dial. (vestsjæll.)) svart-
træsko (o: klodsstøvler). PolitiE.KosterbV 1%
1924.1.sp.2. Feilb. -toffel, en. [II] (sko.;
især dial.) d. s. s. IL Klods; ogs. om klods-
sko ell. -træsko, (hun) tog Klodstøfler paa:
de skulde se Haven. Bang.L.74. -torv, en.
(fagl.) tørv af form som en firkantet klodSj
637
Klodsvinkel
klog:
638
direkte opgravet ell. dannet ved udskæring af
en tromlet ell. fasttrampet tørvemasse (mods.
Form tørv, jf. Klumpe-, Knubtørvj. MO.
Der var fyret med gode, store Klodstørv i
den lille, rustrøde Tromle.Z)racAm.iSriJ57.
EjortøJU.55. JurFormularbog^343. H (nu
næppe br.; spøg.) om en slags store firkantede
firskillingskager. Gadeordb.^ -Tinkel, en.
(fagl.) en vinkel (brugt ved opmærkning),
hvis ene gren er en klods, der hviler paa op- lO
mærkningsplanet. OpfB.^III.103. f -vom,
adj. d. s. s. klodset (2). Moth.KWO. Dorsk-
hed, Ubehændighed og Klodsvurnhed
er en leed, ækel og ubehagelig Egenskab.
Fram.(Rahb.Min.l786.III.104).
Klodans, eneZ/.et (OrdbS.(sjæll.)).\k\o-
'don's] ('Kløduns. OrdbS.(sjæll.). Kladunsing.
OrdbS.(Loll.-Falster)). (maaske til Kluns;
jf. Kludunte, i et skæmtesagn navn paa en
gammel hest (se DSt.1912.185), over for dial. 20
klunt, klunte, klodset person olgn. (se Klunt j;
smZ. klodunse; især dial^ klump; ogs.ned'
sæt. betegnelse for noget tykt ell. klodset,
kluntet. Christians skabede Kloduns (o:
nakkepisk) . . havde pirret ham i Næsen
hele Natten. OThyregod. Bredahl.(1918).10
(efter Bredahls autobiografi). OrdbS.(sjæll.,
jy.). om stor klat snavs ell. sne: OrdbS.(Loll.-
Fdlster). \\ om en dum, klodset person
(mand). OrdbS.(sjæll.,kbh.). yf.Klodunse 30
om en klodset kvinde. OrdbS.(sjæll.). klo-
danse, V. [klo'donsa] ("kladunse. OrdbS.
(Loll.- Falster ).°k\adnniG, Krist.Molbo- ogAg-
gerbohist.l.(1892).67 (jf. kladunt, slag, stød.
smst.); maaske ved tilknytning til klø: klø-
danse, smst. OrdbS. (sjæll.)). -ede. {til klunse
(sml. Kloduns^ ell. II. dunse; især dial.)
støde, slaa, prygle olgn. seer (en skole-
discipel) sin Lige- eller Undermand at be-
gaae noget, som de . . ei kan lade gaae 40
uhævnet, saa klodunser de ham lidet, snart
i Hovedet snart paa Ryggen. En troværdig
DiscipelsNattetanker.(1771).U. Gadeordb.^-^
Klo-dyr, et. (sj.) dyr, der er forsynet
med kløer. Egyptisk Rotte . . Er et lidet
fireføddet Kloedyr. vAph.Nath.VI.565. de
(to pigebørn) var der allerede, ind på Li-
vet og op ad ham (d: en dreng) som Klo-
dyr. Rør d.LB.31. kloet, adj. ['klo-'9<] til
I. Klo 1.1: forsynet med klø er.° Holten. 50
Fauna.29. || oftest (1. br.) som sidste led af
ssgr. et Par storkl o ede Bagben. -Fiewron.
STH.117. Klo-fald, et. [1.2.8] ^ tov,
tallie, hvormed gaffelkloen kan hejses i vejret.
SøLex.(1808). Drachm.STL.Ul. Bardenfi.
Søm.L90. II hertil: Klofalds-blok, -bolt (Tekn.
MarO.). -fod, en. (nu næppe br.) tæge,
hvis første benpar minder om kløer (er rov-
ben); skorpionstæge, NepaL. Kielsen.Natur-
hist.I.(1802).242. 60
klog:, «^i- [klå-'q] Høy sg. AG. 139. (glda.
d. s. (ogs. i bet. „snedig, listig"), sv., no. klok,
sen. oldn. klokr; fra mn<. klok, ty. klug; jf.
Kløgt, kløgtig)
1) (mods. dum) som har gode, udviklede
aandsevner, god forstand (1); forstan-
dig; intelligent; ogs.: som er i besid-
delse af indsigt, gode kundskaber (og
som forstaar at anvende sin indsigt, sine
kundskaber og drage nytte deraf i sine hand-
linger); undertiden (nusj.): som forstaar at
rede sig ud af vanskeligheder, finde ud af
noget, beregne noget rigtigt olgn.: snild;
snu (jf. Moth.KieO. Hjortø.OS.58). de fem
af dem (o: de ti jomfruer) vare kloge, og
de fem daarlige. Matth.25.2. *Vær klog og
snild, I Vogt Lys og IldlVægtervers.Kl.10.
Plinius, en klog og skarpsindig Herrmand
udi Rom, taler meget zierlig om Spil og
Leeg. Holb.Jul.12sc. *Gaaer du i Skole ved
Nat og Dag . . | Du bliver dog ] Tilsidst
for Islog. Heib.Poet.V 1.20. er jeg dum, og
er Du tosset, saa er L. klog for os begge
to. Schand.AE.142. || substantivisk: Verdens
Kloge. vAph.( 1759). De Kloge lader sig
ikke narre meer end eengsing.sa.(1764).
De mere kloge narrer de mindre kloge.
Esm.II.207. ikke være med de kloge-
ste, (nu næppe i rigsspr.) ikke være videre
begavet. „Ach jeg kiender ham, det er jo
en Narr." — „Hånd er icke med de Klo-
geste." Holb.Tyb.1.4. 8a.UHH.I.3. \\ om for-
hold: som vidner om ell. er udtryk for
klogskab, kloge anslag (1871: Kløgt^.
Ords.l.4(Chr.VI). Det var endnu det klo-
geste, jeg har hørt af din Mund. Holb.Tyb.
1.4. *Mod klog, mod taabelig Kritik | Spids
aldrig Ven\Wess.236. *Ved denne kloge
Tale I Forsvandt da Lokes Frygt. Oehl.
NG.42. Det er aldrig klogt at pukke paa
Familieskab opefter.^ntiiV^.DM.jfJ2.i. paa
det klogeste, (nu næppe br.) paa den
klogeste maade; meget klogt. Høysg.S.128. \\
som adv. Klogere havde du handlet, hvis
du ikke havde indladt dig med ham. Hauch.
V.25. bære sig klogt ad. MO. en klogt be-
regnet PlsLU.B&H. gøre klogt i (f uden
præp. i, se gøre sp. 527^^), handle klogt ved
at gøre noget. Kommer man i et saadant
Hul (o: med hængedynd), gjør man klogest
i at blive staaende ganske stille, andres.
Klit f. 137. II i faste forb. handle som en
klog general olgn., se I. General 2. (have,
være) et klogt hoved, se w. Hoved 4.2,
6.1. Du er en klog Hun dl Goldschm.YII.
532(jf.Ilund 4.2^. han er mig for klog
olgn., spec: jeg kan ikke narre, snyde ham;
han er mig for durkdreven. Høy sg. S. 153.
vAph.(1759). e.alm. || komp. klogere an-
vendt i særlige nægtende udtryk (der hentyder
til en persons optræden i et bestemt tilfælde):
skal I, som en lærd Mand ikke være klo-
ere, end agte saadan Snsik.Holb.Bars.
II.5. han buver aldrig klogere (o: ved-
bliver at begaa de samme dumheder olgn.).
D&H. jeg var ikke klogere (o: vidste ikke
bedre; jf. bet. 3), end at han var rejst for
længe siden i l| talem. og ordspr. erfaring
før klog ell. af skade bliver man
log (men sjælden rig), se Erfaring 1,
Skade, jf: *Kloge af at bede | til den
døve Gud, | vil vi aabne, sprede, | glem-
f
639
klos:
klos:
640
me, slette ud. JVJen8.DiJ5. den kloge-
ste giver efter, se give 8p.996^^. han
er saa klog, at han kan høre græs-
set gro, (nuisær diaL; jf.: „bruges (kun)
ironisk." itfO.^ han er meget klog. Harald
var . . saa klog, at han kunde hardtad
høre Græsset groe. Grundtv. Snorre. III. 44.
Erz.VII.171. VSO. Feilb. se ogs. Græs sp.
237^^«- saa klog som (kong) Salomons
Meening, faaer man sielden noget reent og
tydeligt Svar, men saadan Tvetydighed,
at man ikke strax bliver klog deraf. LPont
Atla8.II.43. Man bliver ikke klog af den,
der enten ikke kan eller ikke vil give
Underrætning om nogen Ting.Høy8g.S.325.
dels (dial.) : d. s. s. klog paa (se ndf.). Ja,
hvad Du veed, kan Du beholde hos Dig
selv, og ligesaadan det, vi har snakket om.
kat, se Salomon, være (lige) saa klog lo Er du klog af det (o: forstaar du det)?
som et menneske, (især dial.) have alm.
menneskeforstand; især: ikke være til at narre;
ikke være tabt hag af en vogn. Folketings-
mænd er lige saa kloge som Mennesker,
og de vil rimeligvis paavirkes af Skræk-
ken i Forhold til Farens Storhed og ^a&i-
heå. Hørup. III. 246. han turde ingen Ting
sige, han vidste jo godt, han ingen Ret
havde — aak, han er saa klog som et
AntNiel8.FL.II.159. han maatte gøre dem
kloge af, at han vilde ha tykt Brød. Gravl,
(AarbTurist. 1924.64). klog paa en elL
noget, som har indsigt i, forstaar, er klar
over en (noget); m. h. t. person ogs.: som man
forstaar, hvis væsen man er klar over; nu i
rigsspr. næsten kun i forb. m. b live : Fruen-
timmer er . . et slags Dyr som man Van-
skelig kand blive Klog paa. KomGrønneg.
Menneske. JakKnu.S.96. Wied.S.82. Krist. 20 11.69. *han har aldrig levet, | Som klog
Ordspr.nr.4326. han er lige saa klog
som syv tosser olgn., (især dial.) haner
dum, taabelig. Mau.1.538. Erist.Ordspr.nr.
4332 f. Feilb. kloge høns, se Høns 2.3.
kloge høns gør ogsaa i nælder ell. gør
ogsaa vindæg, se w. Nælde, Vindæg. æg-
get vil være klogere end hønen,
(sj.) d. s. s. aegget vil lære hønen (se Høne
1.3 slutn.). VSO. kloge børn bliver
sjælden gamle olgn., se u.bet.2 slutn.
2) (mods. sindssvag, tosset, taabelig, gal
olgn.) som er i besiddelse af normale
aandsevner og handler (nogenlunde) for-
standigt, fornuftigt; som er ved sin fulde
forstand. Du est en Giek, som blir al-
drig klog. Holb.Vgs.II.3. Er hun klog?
Troer hun jeg var paa Maskerade. J5Zic/i.
(1920).V.37. *Er han klog, saa er han
drukken, | Er han ædru, er han gal. Eeib.
paa det er blevet, | Han først ej havde
tjær. Grundtv. PS. V 1.11. *en Ting, hvor-
paa jeg er klog. I>rachm.STL.153. Hvor-
vidt han genkendte ham eller ej, var det
ikke let at blive klog ^aai. Font.LP.VIlL
134. Husmoderen selv maatte være til
Stede ved Trændingen og gøre Væveren
klog paa, hvordan Farvemønstret skulde
\ære.JySaml.4E.V.221. være en klog
30 mand paa himlen ell. paa himlens løb
(se Himmel sp. 10?^^^) ell. være klog paa
himlens løb ( Grundtv. PS.V 1 1.151. Mau.
4823. VSO.), (dial.:) paa himlens luft
og vejr (Feilb.). jf.: *l Luften er maa-
skee den gode Ven | Ret klog; paa Jor-
den bliver han en Nar. Oehl.F.240. samt
Erist.Ordspr.nr. 4345. || i faste forb. (ogs.
uden præp.). være lige klog, være lige
saa klog som før olgn.. ikke have for-
Poet.IIL48. Ilostr.DD.34. nu næsten kun i 40 staaet noget; ikke have faaet oplysning om,
forb. rigtig (tidligere vet) klog (brugt i
spørgende, nægtende og betingende sætn.), nu
oftest m. afbleget bet. som udtryk for, at en
persons handling, udtalelse olgn. forekommer
en taabelig, dum, urigtig, dumdristig olgn.
Hånd er ikke ret klog. Moth.K160. Al-
deles gal er han just ikke, men heller
ikke rigti;
. PAHeib.Sk.L41. „læg du
aig seiv 1 K^urven, saa oærer jeg aig nem- 1 aen nenseenae, iigesaa Klog som jeg
melig bort, og saa lade vi os vie af en 50 var tilforn. /S<am^e./y.77. *Trods deres ("o
forklaring paa noget olgn. „hvad mon det
er for en Jomfrue hånd faaer." — »Jeg
er Iigesaa klog derudi som du. Der er
ingen som veed det." Holb.EP.1.2. du
(skal) ogsaa agere Advocat, og stille dig
saa gal an, at han gaaer lige Inog fra dig.
sa.Stu.1.9. efter at jeg haver læst Haur-
vigs Svar til Vice-Statholderen . . er jeg
den Henseende, Iigesaa klog som jeg
Præst." . . „Aa du er ikke rigtig klog.
Eeib. Poet. VI. 10 3. Lad ham gaa, han er jo
ikke rigtig klog. Buchh.UE.18. \\ Der siges,
at Børn, som blive alt for tidlig kloge,
pleye . . at leve kort.Eøysg.S.214. jf. ordspr.
(nu til bet. 1): kloge børn bliver sjæl-
den gamle ell. klogt barn lever ej
længe. Mau.4810. D&E. jf. Feilb.II.186b^.
3) ('mods. uf orstaaende, uvidende olgn.)
de vises) Ord dog blev jeg lige klogj Paa
det, som allerhelst jeg vilde wiåe.Eauch.
SD.I.223. Jeg . . spørger, hvad det er for
Indretninger. „Det er Luft-Turbiner" si-
ger han . . han ser, at jeg er lige klog.
Cavling. A.I.362. ikke blive klogere af
noget, ikke faa oplysning, forklaring, for-
staaelse gennem, paa grundlag af noget. Der
bléf ieg ikke klogere. Moth.K160. Meget
som har vundet indsigt ell. for staaelse dO klogere bleve vi vel ikke af denne Skri
paa et bestemt punkt; som forstaar,
er klar over noget (jf. skrift-, stats-, ver-
densklog^. || i forb. med præp. klog af no-
get, dels (nu 1. br.): som har vundet klarhed,
forstaaelse paa grundlag af, ud fra noget.
naar man spørger (sjællænderen) om sin
velse. Gylb.(1849).lX.8. || (sj.:) han vid-
ste klogere (IllTid.1859/60.103: bedre>
Besked, det var Dampene, varmere end
Luften. ECAnd. VIL139.
4) som har en indsigt, der rækker ud over
alm. menneskers; dels (foræld.): som har
641
klog;e
Klokke
642
indsigt i overnaturlige ting, forstaar
sig paa hemmelige kunster (signen, manen,
trolddom osv.); dels (især m. h. t. forhold paa
landet) om lægmand: som har kendskab
til folkelige lægemidler og giver sig
af med at behandle sygdomme (er kvak-
salver); oftest i forb. klog mand ell. kone
(kvinde). Slumper disse ligesaa skadelige
som enfoldiffe Mennesker til at ffiøre en,
saakaldet, lykkelig Cuur, bliver de af Al- lo
muen holdte for Orakler, bliver kaldet den
kloge Mand, den kloge Karl, den kloge
Kone o. s. V. Argus.l771.Nr.50.4. I gamle
Dage var der Præster og kloge Mænd,
som forstode, at drive Diævlen ud af de
Besatte. Thiele.III.199. I lange, lange Aar
havde hun lidt af en smærtefuld Sygdom
.. Hun havde søgt den ene kloge Kone
efter den anden . . men uden Nytte. JPJac.
11.355. (han) virkede i Egenskab af Klein- 20
smed . . Bandagist og „klog Mand**. Drac^w.
Vag. 91. Feilb. OMung.(BerlTid.''yiol937.
Sønd.l).
klog^e, V. Pklå-qa] -ede. (afl. a/'klog; sml.
kløgte og ty. kliigeln, grublisere, ræsonnere;
sj. uden for dial.) 1) i forb. m.præp. i: vise
sin klogskab; være, spille klog. Saa du
skal ogsaa til at kloge i den Sag (0: om
hjælpekassens penge), Farlill Hvem der er
selvskreven eller ett selvskreven, det be- 30
stemmer sl. Aakj.VB.215. sa.FJ.13. Uden-
forstaaende kan (ikke) kloge i, hvornaar
en Bonde her kan faa Raad til at købe
sig en ny Yogn.Bregend.GP.93. 2)ipass.
2.1) blive klogere. Kunst er et . . Kur-
sus i, hvad Skønhed er; følger vi det be-
skedent og taalmodigt, kloges vore Øjne,
saa vi ser, hvor uendelig rig . . Skønheden
kan være. KMads.B.3. Feilb. 2.2) i forb. m.
præp. af: blive klar over, klog paa;AO
komme paa det rene med (jf. klog af
noget u. klog 3^. Saa stod Folk der og
gloede og gloede og spekelerede, men
der var Ingen, der kunde kloges af, hvad
der var i Veien. MaglPet.F.L18. Børd.JH.
1.272. Istedenfor at blive klogere af at
blive voksen, forekom det Margredt, at
der blev mer og mer hun ikke klogedes
at. Gravl.BB.25. Thorsen.152. klogelig,
adv. (og adj.). ["klæqali] Bøysg.AG.129. (som 50
adv. ogs. (1. br.) -t. Oehl.KG.340. (f) -en.
Ps.2.10. Grundtv.Udv.V.59. jf. VSO.). {glda.
klogelig, clogligæ (Mand. 104. 147), oldn.
klokliga; jf. mnt. klokliken) 1) som adv. til
klog 1: paa en klog maade; klogt; nu især
som udtr. for, at man finder ens handlemaade
(ved en bestemt lejlighed) rigtig ell. formaals-
tjenlig, her kommer det fornemmelig an
paa klogelig indrættede Spørsmaal. LTid.
1738.197. *Hun talte klogeligt. OehlKG. 60
340. Hun tog derfor klogelig sine For-
holdsregler. Gylb 11.73. Roningen ud mod
Slusen hin Efteraarsaften, da han kloge-
lig standsede i Tide, var ret et Symbol
paa hans l^situr.Schand.AE.191. Herren
roste den uretfærdige Husholder, fordi
han havde handlet klogelig ^i8J? 9; snilde -
\igen).Luc.l6.8(1907). Feilb. 2) (sj.) som
adj.: d. s. s. klog 1. en klogelig Undervis-
ning om at opdrage Børn. LTid.1736.463.
Klog-hed, en. {glda. d. s. (2Mos.28.3
(GldaBib.). Mand.104); jf. mnt klokheit,
ty. klugheit; nu kun i enkelte dial. (se FDyr-
lund.Vds.52); jf. ssgr. som Bag-, Egenklog-
hed ; sml. : „Et nu mindre brugeligt, tydsk-
agtigt Ord«. VSO.) d. s. s. Klogskab. Moth.
K161. VSO. -skab, en ell. f et (Moth.
K161). ['klå()q-] ]d6gs\i2ih.Høysg.AG.124.
{glda. clokskap, oldn. klokskapr) det at være
^log (1) (jf. Kloghed, Kløgt;, i din Fa-
ders Dage blev Oplysning og Klogskab
og Viisdom lig Guders Viisdom funden
i \i2im.Dan.5.11. Klogskab .. bekymrer
sig kun om det som har Hensigt til vor
egen lille Person. Ew.(1914).IV.88. *Jeg
er saa fuld af Klogskab | Som nogen
Magisters Bogskab. Winth.I1.240. Det var
nu en heel Klogskab at vide Det. EC
And.VII.191. Klogskab byder nemlig,
ikke at arbeide altfor ivrigt og altfor ud-
holdende: saa troer dumme Mennesker,
at det er Jadskværk.-S^ierÅ;. 777.^4^. egen
klogskab, se Egenklogskab || (jf. klog
4::) Klogskaben havde J. K. arvet efter
sin Bedstefader . . hans Fader (gav) sig
ikke af med noget i den Retning, hver-
ken med Lægekunst eller Heksekunst.
EKau.Afde klogeMændsSaga.I.(1919).15. \\
talem. han drukner i (sin egen) klog-
skab, han er selvklog ell. forstaar ikke at
benytte sine kundskaber rigtigt. Moth.KlSl.
VSO. MO. OrdbS.(Fyn). jf. Mau.1417. (nu
næppe br.:) Der kommer ingen Klog-
skab ud, hvor ingen er inåe.Lange-
bek. Lex. K185 a. jf. Krist. Ordspr. nr. 4358.
(9 Klogskabs -hensyn, et. B. fik
mange Haandtryk, fordi han saa rask hug
igennem de politiske Klogskabshensyns
Væv. Schand.O.II.39. DagNyh.'Vsl913.Till.
l.sp.l. -lære, en. (nu næppe br.) læren
om, hvad der er klogt, nyttigt, praktisk til-
raadeligt (indbegreb af praktiske leveregler,
„livsvisdom"). N Treschow. PhN.236. VSO.
MO. -regel, en. (nu næppe br.) leveregel,
der udtrykker klogskab, ell. klog forholdsregel,
forsigtighedsregel olgn. Sædvaner . . følges
ofte in praxi med god Grund, som de he-
ste Forsigtigheds- eller Klogskabs-Regler.
Nørreg.Privatr.1.26. MartDen da.Folkekir-
kesForfatn.(1851).ll. Ordsprog, hvilke blot
ere Klogskabsregler. Kierk.XI.147.
Klo-naand, en. (jf. I. Klo I.3; anat.)
misdannelse af haanden, bestaaende i, at de
yderste fingerled er krummede som kløer. SaW
XIV. 147. -hakke, en. (landbr.) d. s. s.
I. Klo 2.5 (jf. Klovhakke;. LandmB.III.
225. -hammer, en. se Klovhammer.
Kloi, Klojt, en. se I. Klod.
Klok-hns, -kasse 9 se Klokke-hus,
-kasse.
KJokke, en. ['klcnga] Høysg.AG.79.
fit. -r. {glda. clokkæ (Lucid.lO.' Mand.111,
X. Rentrykt »/4 1928
41
643
Klokke
Klokke
644
112), æda. cloccæ (i cloccæ rot. AM.), sv.
klocka, no. klokke, oldn. klokka, klukka,
mnt. klocke, ty. glocke, eng. clock, fr. clo-
che; af mlat. clocca, cloca; lydord)
1) indretning (apparat), der han
bringes til at ringe (klinge). 1.1) hult,
kuppel- ell. kegleformet metallegeme,
der kan bringes til at klinge ved slag af en
hammer ell. især ved en knebel, der føres
mod metallegemets indvendige vægge ; især i
flg. anvendelser: \\ om større hidretning af
denne art, ophængt i et stillads (især i kirke-
taarne, raadhustaarne olgn.) og brugt dels
til at sammenkalde folk (til gudstjeneste,
brand, mobilisering olgn.), dels (jf. bet. 2)
til at angive tiden (især solens op- og ned-
gang), dels ved visse højtideligheder (jf. fx.
Aften-, Bede-, Døds-, Grav-, Kirke-, Lig-,
Stormklokke^. Da Klokken begyndte at
klemte, løbe alle Folkene ud af Kirken.
Høysg.S.31. *Kimer, I Klokker! ja, kimer
før Dag i det dunkle I Grundtv.SS.III.41.
*Nu ringer alle Klokker mod Sky; | Det
kimer i fjerne Eiger. Ing.RSE.VII.234.
*Klokkens Lyd | Er min (o: en klokkers)
Fryd.Heib.PoetVII.290. *Hør, Klokkerne
ringer til Avel Bøgh.D.II.94. ♦Vægtstan-
gen vipper. Klokken svinger,
: Knev-
I 0£
len slår, og Malmet kVmger. Børd.LL.41.
(nu næppe br., jf. dog Feilb.) i udtr. for at
bekendtgøre noget paa en anmassende, in-
diskret maade („udbasunere", „slaa paa den
store tromme"): Mand har ei behof at ringe
klokker om dette. Moth.K162. ringe med
den store Klokke.v Aph.( 1759). klokkerne
gaar, se gaa sp.SOP^^- \\om mindre ind-
retning af samme art, ophængt paa skib,
havn, fabrik, gaard osv., og brugt til at give
signal med, sammenkalde folk med olgn. (jf.
fx. Arbejds-, Havne-, Mad-, Skibsklokke^.
SøLex.(1808). Hovbønderne begyndte at
trække sig inden Porten som for at skynde
Saa Nadverklokken. Nede i Køkkenet blev
er stærkere Tumlen og Raslen . . saa blev
der taget et Par stærke Tag i Klokken.
JPJac.1.8. (et dampskib skal) have et kraf-
tigt Taagehorn, der giver Lyd ved Hjælp
afmekaniske Midler, og desuden en stærkt
lydende Klokke. Anordn. Nr.4^yil897. §15.
Feilb. talem. (nu næppe br.): Hånd passer
flittig på klokken, siges om en hverdags
gest. Moth.K162. VSO. || om lille indretning
af denne art, forsynet med et haandtag, brugt
til at hidkalde tjenestefolk, for at kalde til
ro i en forsamling olgn. (jf. fx. Bord-, Di-
rigent-, Formsindsk\o]!±e).vAph.(1764). Det
er min Stolthed, at faae en Klokker til at
lystre min Klokke. Heib.Poet.VlI. 357. det
var en bevæget generalforsamling; diri-
f enten maatte ustandselig gøre brug af
lokken \ || om saadan indrdning, anbragt
paa dyr (for at man kan høre, hvor de be-
finder sig) ell. paa narredragter olgn. (jf.
Faare- (1), Hyrde-, Kaneklokke;. *Koen
(ryster)\SinklingeiideK]okke.Blich.(1920).
III.131. (hofnarren) bar Klokker paa Huen.
CBemh.III.240. Feilb.BL.240. talem. f:
Mand har ei behof at henge klokker på
gekken, hånd ringer sig nok self. o: en
når kendes på sin tale. Moth.K162. jf. Mau.
8732. 1.2) ringeapparat, bestaaende af
en lille klokke (l.i), der sættes i bevæ-
gelse v. hj. af en klokkestreng olgn. ell.
(nu især) en elektrisk ledning (jf. fx.
Dør-, Entré-, Gade- (2), Gangklokke;. Her
10 er lukket ilaas. Hvad skal det sige? Er
her da ingen Klokke? Eeib.Poet.V 11.193.
Den gamle Frue greb ivrig til Klokken
. . „Jeg har . . set mig nødsaget til at
overskære din Klokkestræng.^ PMøll.1. 2 98.
Elektrisk Klokke, anvendt som Dørklokke.
Sal.V.905. Skal vi ud af Sporvognen, ly-
der Klokken, vil Nogen forstyrre os i vort
Hjem, lyder Telefonklokken, Entréklok-
ken og Køkkendørsklokken. PoZ."/i2i9i5.
20 19.8P.2.
2) om apparat, der angiver tiden.
2.1) om slagværk olgn., der — som del af
et ur — ved slag angiver timerne olgn. vAph.
(1759). *Paa eengang Stueuhrets Klokke
slaaer. PalM.IV.14. \\ nu især (m. overgang
til bet. S) i udtr. for klokkeslæt (angivet
ved slagværkets slag olgn.). Nu slog Klocken
12 paa Postmesterens Yerck. Holb.Kandst.
II.3. *Nu Klokken slog to paa Taarnet i
30 vorBy.Winth.D.239. *Naar Klokken slaaer
tolv paa RegensensUhr.jBros^r.G.65. Schand.
AE.135. *Bro, Bro, Brille I | Klokken rin-
ger elleve. Børnerim. II. 8. 2.2) mekanisk
indretning, der v. hj. af visere angiver klok-
keslættet; ur (jf. Sej er værk;. || (nu kun
dial.) større, i en kasse olgn. staaende ell op-
hængt indretning af denne art, der foruden
at vise tiden ogsaa ved slag angiver timer
(kvarter), ell. mindre, i en kapsel indesluttet
40 mekanisme til at bære paa sig (lommeur).
Klokkeren maa ej stille Klokken . . ander-
ledis end Solen og Dagens Tid det ud-
kræver. DL.2—22—42. Hvad ståer din
k\okke "ok? Moth.K162. Jeg har den Ære
at kiende Herrens Hierte. Det gaar un-
gefær ligesaa rigtigt som Holmens Klokke.
Rolb.Vgs.(1731).II.4(jf. sa.Skiemt.)(8v samt
Werl.Holb.Hl). hans Stueuhr trængte til
Hjælp . . „De har tre Klokker . . som ikke
50 ville følges ad?" Blich.( 1833). VII. 156. Jens
Smed halede stoisk Klokken op af Buxerne
og sa', at „den var tolv". Aa fe/. 72^.165. en
Tomhed mere var det — som naar Klok-
ken gaar i Staa i Stuen. AndNx.PE.II.207.
Der skælnedes i ældre Tid mellem „Uhr"
eller „Klokke", der har 2 Visere, medens
„Viserværket" kun havde én Viser. Aar&
Thisted.1925.85. Esp.175.444. Feilb. OrdbS.
(Loll.-Falster, Fyn, Taasinge). || (m.overgang
60 til bet. S) i udtr. for klokkeslæt (om forb.
vide, hvad klokken er slaaet se bet. S.s).
* Vogt Lys og Ild 1 ! Vor Klokk' er slagen
Ti. V ægterver s.Kl.lO. min Klokke staar paa
iire.Holb.Masc.I.l. See efter Klokken.v^l^^.
(1764). *Man spiser til Middag, naar Klok-
ken slaaer to. Thaar.HG.28. Hun tog Uhret
645
Klokke
Klokke
646
op og saa' paa Klokken. ^an^.SJE.i 7^. jf.i
ja nu slaar min Klokke (o: nu er det min
spisetid). Farvel. Schand.SB. 327. talem. f:
klokken slåer mig ei i seng, ei heller slåer
hun mig op (o : jeg er uafhængig af tiden,
^ør som det passer mig).Moth.K162. VS O.
i udtr. for tidens gang, livets bortsvinden:
*en Søn, som sikkert gaaer og lurer | Paa
Timen, naar min Klokke slaaer (o: naar
jeg dør).0ehl.F.126. *Klokken slaaer, Tiden
ffaaer, | Evigheden os forestaaer. HAger-
heh.AandeligeSange.(1867).9. jf. Domme-
dagsklokke: *Ubevægelig den (o: gravur-
nen) staaer, I Til eengang den store Klokke
slaaer. OeR/SjET.^. kende klokken, især
om børn : kunne aflæse tiden paa et ur. Hø/fd.
Bousseau.(1912).39. (klokken) mangler to
Minutter — Nej, tre, — kender du da ikke
Klokkenl SvLa.FK.46. Feilb.
3) bet. 2 brugt (nu kun i best. f.) i videre
nnv. om tiden, klokkeslættet. 3.1) i al
alm. Da Klokken nærmede sig Middags-
tid, gjorde hun Annette opmærksom paa,
at hun maatte hæge sig. Schand.SB.le9.
^Hvad er Klokken?" . . „Bryd jer ikke om
Klokken . . Se hellere at faa Arbejdet fra
YL2i2inåeTi.'* AndNx.PE.I.19å. passe flittigt
paa Klokken (o: tage tiden i agt).D&E. nu
vil vi more os og ikke tænke paa klokken j
3.2) i forb. m. efterfølgende tidsangi-
velse. II {jf.glda. nar klocken er wyth IX
for myåå3Lgh..Aarb.l918.124) i forb. m. være
(blive) og flg. nærmere (prædikativ) bestem-
melse. Klokken er endnu ikke stoort over 9.
Holb.HP.1.3. Klokken er allerede over den
bestemte Tid, og endnu er han ikke kom-
men. Heib.Poet. VI. 298. Klokken kunde vel
være henimod de Ni. Drachm. KK. 101.
(spøg.:) *Klokken er Frokost, og Maven
før Oprør. Bartrums.JV. 9. Hvad er klo k-
en? Moth.K162. Holb.Masc.I.l. samme
Taarn er . . paa alle 4 Siderne beprydet med
Sejer-Skiver, paa hvilket kand sees alle
Tider hvad Klokken er. Borrebye.TF.665.
Kierk.VI.160. AndNx.PE.I.194. i forsk,
spøg. udtr. og ordspil: „hvad er klokken?"
— „den er rund I" Feilb. i ordspil m. bet.
4.6: „Hvad er klokken?" „3 kvarter paa
('til. Feilb.) halvfjerde par bukser." { „Hvad
er Klokken?" . . „Lidt sidere end Sær-
ken." AndNx. PE. 1. 193. sa. M. 53. Feilb.
11.188a''«- hvor mange (vAph.(1759).
D&H. Feilb.) ell. hvor meget er klok-
ken? i Klokken var saa mange (o: det
var saa sent) at jeg kunde formode, Skip-
?eren alt havde lettet.Bagges.L.1.11. Hauch.
11.22. Kl. er mange, den gaaer til 1,
jeg maa derfor siibry de. FruHeib.B. 1.209.
Klokken var endda temmelig mange, da
de mødtes ved Tebordet. Pont.LP.VI.131.
TomKrist.LA.22. (sj.:) Klokken blev me-
get m2inge.CMøll.PF.396. || direkte tilknyttet
flg. tidsangivelse. *En Klocker sove kand i
Roe til Klocken Ti. Holb.Paars.2.54. Klok-
ken 1 slet Eftermiddag hørtes der stor
Knagen. LTid.1726.10L *At stiæle Klok-
ken Sex og stiæle Klokken Syv | Det
kommer ud paa et. Wess.34. præcis KU. 10°^
spadserer de . . ud i Byen. PLevin.Hjem.
(1919). 24. Klokken lidt før fire var der
. . fuldt i Salene (o: paa maleriudstillingen).
BerlTid.'U1925.M.3.sp.3. (spøg.:) Fra Mid-
nat til Klokken ud paa Morgenstunden.
Rørd.BrP.54. remse: *K1. 1 smør jeg Fedt,
Kl. 2 smør jeg Sko (osv.).Krist.BRL.158f.
10 klokken ti, spec.(dial.) brugt som beteg-
nelse for frokost (omkr. kl. 10 formiddag).
AarbLollF.1922.53. OrdbS.(sjæll.). jf. i sa.
bet.: klokkentibrændevin. Esp.228. || i forb.
m. mangle. Klokken mangler 5 Minutter
i To. Kierk.VL287. Bergs.GF. 1.294. SvLa.
FK.46 (se bet. 2.2 slutn.). \\ i forb. klokken
^aar til 12 olgn., (jf. halvgaaen 1; nu 1. br.
% rigsspr.) klokken er ml. 11 og 12. Moth.K162.
*Da det var blevet Dag og Klokken gik
20 til Ni. FrHorn.PM.99. Bagges.L125. „Det
maa vel ogsaa snart være Sengetid?" . .
„Ja, Klokken gaaer stærkt til tolv." Hostr.
SpT.IV.5. Bergstedt.A.22. jf.: „HenrichI
hvad er Klokken?" — „Klokken gaar nok
til Frokost Herre I" Holb. Mase. 1.1. 3.3) i
talem. || klokken er kun for skræddere
og skomagere, udtryk for, at man ikke
bør tage det saa nøje med tiden, ikke bør
have hastværk olgn. *en Helt ei Slave er
30 af Tiden, | Thi Klokken er kun for Skoe-
magere og Skred —.Wess.34. Bøgh. JT. 2 91.
AndNx.PE.L194. Krist.0rdspr.nr.4362ff. \\
mærke, vide osv., hvad klokken er
slaaet (f hvad ens klokke har slaget.
Holb.UHH.1.3. KomGrønneg.III.296) {lign.
udtr. paa ty.) mærke, vide, hvordan det egl.
staar til, er fat, hænger sammen, hvad det
er, gælder olgn. *Jeg allereede ved, jeg
allereede seer | Af lang erfarenhed hvad
40 Klocken slagen er. Holb.Paars.27 5. Om
Aftenen . . gik megen Letsindighed . . for
sig, som jeg ey ville være Vidne til . .
saa snart jeg mærkte, hvad Klokken var
slagen. EPont.Men.IL249. Heib.Poet. VII.
357. da han kom med den store pose
sommerpærer, så vidste hun lige paa ti-
men, hvad klokken var slået. Det var til
at stoppe munden på hende. NMøll.H. 16.
Feilb. (som trusel:) jeg skal vise dig, hvad
50 Klokken er slaaet. B&H. jf. : Man maa
være som et Uhr, der viser Enhver, hvad
Klokken er slaaet, men dog ikke som etUhr,
der lader sig trække op. Davids.KK.434.
sml. (egl. til bet.l.i): have hørt klokken
ringe (lyde), men ikke vide, hvor
den hænger {lign. udtr. paa ty. ; nu næppe
br.) være indskrænket, dum; løbe med en halv
vind olgn. de Philosopher, som raabe paa
planteagtige Retters større Uskyldighed
60 . , raisonnere hen i Veiret, og have hørt
Klokken lyde, men vide ikke hvor den
hænger. Tode.VI.129. Mau. 1.538. jf. smst
11464.
4) om hvad der i form minder om en
klokke (l.i). 4.1) (nu næppe br.) om (pynt
til) ørering af form som en lille klokke, de
41*
647
Klokke
Klokkeertfii
648
Klokker som Fruentimmerne bære i de-
res Ørenringe. Heib. Foet.VII. 158. Hun
holder mere af Klokker, end af Slanger.
VS O. 4.2) (isærfagl.) om (kuppel- ell. klokke-
formet) beholder, hvori der kan ind-
lumpes, ell.hvorfra der kanudpumpea
uft. intet aandende Væsen kan leve under
den opererende Luftpompes Klokke.Pra»w.
(Rahb.LBJA76). \\ om gasklokke. OpfB.UI.
i
mer) vise mig Strømper for Jomfru-Fod |
Og Svanehaler til Klokker. Hrz.D.I.154.
YortHj. 113.97. Folkedragter. 96 f. Feilb.
OrdbS. (Sjæll., Fyn), om udtryk m. ordspil
ml. denne bet. og bet. 3 se u. bet. 3.2. 4.7) (I,
br.) om (som forkortelse for) klokkehat (1).
Klokkehatten . . kaster en blød og dæmpet
Skygge over Ansigtet og giver Øjnene et
drømmende Udtryk. „EJokken" er meget
26. II om dykkerklokke. Lægen.VI.135. *Jeg er lo flatterende, enten den er ganske lille eller
en Dykker, der paa Havets Bund | ser Under-
verdnens Fiske rende Snuden | mod Klok-
kens Væg. OGel8ted.DeevigeTing.(1920).20,
II cylinder ell. rum, hvori der tilvejebringes
fortættet luft til aandedrætskure (pneumatisk
klokke). Sal.^1.36. ogs., i best. f., som navn
paa kuranstalt med saadanne indretninger:
Panum.391. ThitJens.EH.31. 4.3) mindre
kuppel af glas ell. porcelæn, især brugt
til at sætte over ting, der skal beskyttes mod 20 hvori en klokke er ophængt
støv, luften olgn. (jf. Glasklokke 2^. || ow
osteklokke. PoW^I\^1915.19.sp.2. || om porce-
lænsisolator til telefon-, telegraftraade olgn.
(jf. Telegrafklokke^. (han) saa Telefonpæ-
lene langs Chausséen, de mange duehvide
Klokker der sad til Rane paa Masterne.
Thit Jens. J. 74. 4.4) (zool.) om den hvæl-
vede skive, der udgør de fleste goplers
legeme. JapSteenstr.F.l . BMøll.DyL.IIl,
324. 4.5) om (del af) blomst, plante. || 30
om klokkef ormet blomsterkrone (jf.
Blomsterklokke); især om blomsterne hos
lilie(konval) og (klokke)lyng. de affaldende
Klokker paa Lilieriie. Loade.NT.65. Alpe-
lyngens Smaabuske med deres rosenrøde
Klokker. Ing.EF.IV.43. Dér blunded Duf-
ten i Blomstens KlokkeT.JPJac.1.249. *Den
bmnrøde Lyng med Klokkerne ringed.
Drachm.GG.20. \\ 3f ofte kun i flt., som navn
menemstor. BerlTid.^*/9l927.Aft.3.8p.6.
Klokke-, i ssgr. (jy. Klok-, se Feilb.
samt u. Klokke-hus, -kasse, -viser, -værk^.
af Klokke, især i bet. l.i. -ak8e(l), en.
(fagl.) den aksel (bjælke), hvori en kirke-
klokke olgn. er ophængt (jf. -stol^. VSO.
MO. TelefB.1927.sp.3717. -arm, en. (fagl.)
lille arm paa klokkestolen til befæstelse af det
reb, hvorved klokken bevæges, ell. arm (1.3.6),
" " VSO. MO. Schel-
ler.MarO. -blomst, en. [4.5] (nu næppe
br. -blomme. Moth.K162. VSO. -blomster, et.
Moth.K162. vAph.Nath.IV.376). t) O klokke-
formet blomsterkrone, den smukke, med vel-
lugtende Klokkeblomster forsynede Lin-
næ&. Frem.I)N.223. FoU/nl925.11.sp.2. 2)
2( plante med klokkeformede blomster (jf.
VSO. Feilb.)^ især om Campanula L. (sml.
-urtj. Moth.K162. Winth.1.226. den blaae
Klokkeblomst. HCAnd.VI.343. *(hun) satte
sig i Græsset ned blandt Klokkeblomster
hly. Aakj.RS.21. MenizO.Bill.36. JTusch.47.
289^(bornh., falstersk), -blomstret, adj.
[4.5] (bot.) som har klokkelignende blomster
ell. blomsterkroner; i plantenavne som klok-
keblomstret vintergrøn, d. s. s. Klok-
kevintergrøn. Sal.XVIlI.324. \\ substanti-
visk: de^lokkeblomstrede, (nu næppe
br.) ordenen Campanulinæ (hvortil klokke-
fi
aa forsk, planter, hvis blomster minder om 40 familien hører) i Bartlings system. Drejer.
BotTerm.232. -bold, en. (1. br.) navn paa
en leg, hvori det gælder om med en bold at
træffe en stander med en klokke. FrEnu.LB.
37. -bor, et. [I.2I 0 meget langt vridtbor
til gennemboring af vægge, hvorigennem klok-
kestrenge, elektriske ledninger olgn. skal føres.
Værkt.19. PolitiE.Kosterbl.^yi 1925.2. sp.2.
-bronze, en. (fagl.) d. s. s. -metal. Sal.*
XIV. 148. -bur, et. (l.br.) fuglebur af
50 form som en klokke. Éornemann.Overs.af
lokker (l.i) (jf Klokke-blomst 2, -urt;, fx,
akeleje, Aquikgia vulgaris L. (J Tusch. 23.
OrdbS. (Ærø)), eng-nellikerod, GeumrivaleL.
(JTusch.101.361), vintergæk. Galanthus ni-
valis L. (Hrz.D.II.250. Bang.L.lll), i rigs-
spr. næsten kun om Campanula L., klokke-
blomst (jf. ogs. ssgr. som Blaa-, Eng-, Faare-
(2), Hede-, Hvid-, Sneklokke). JTusch.47 ff.
*Tusind stumme Klokker smaa, | Nogle
hvide, andre blaae . . | I det friske Skov-
græs staae. Heib. Poet. X.167. der maa baade
være Roser og KLlokker i Beddet. ^aw^.
TJdv.8. den lille, blaa Klokke ved Lande-
vejsgrøften i Midsommertiden.Po/.^Vi2i9i5.
19.sp.2. 4.6) {jf. ænyd. klokkekaabe, oldn.
klokka, kappe, kaabe, eng. cloak, mlat. cloca;
især fagl. ell. dial.) om forsk, klædningsstyk-
ker, der minder om en klokke; nu især om
underskørt ell. om lign. underbeklæd-
Bechstein :Haandb.f. Fualeelskere.(1802).l 95.
-bøje, en. (især A^; jf. -tønde). S&B. Sal.
III. 288. Rørd.JHJI.271. -daab, en. (ænyd.
d. s.; jf. døbe en klokke u. døbe 3.i) hand-
ling, hvorved en kirkeklokke (i den katolske
kirke) indvies og faar navn (jf. -vielse^.^
VSO. NordConvLex.IL369. Sal.^XIV.149.
-dannet, part. adj. spec. (bot.; 1. br.) d. s. s^
-formet. Klokkedannet Krone. Træearter .^
mng til smaabørn (jf Barneklokke. 60 (i 7P9;.5^4. MO. D&H. -dyr, et. ( zool.}
VSO.); (dial.) ogs. om (yder)skørt af forsk,
slags (jf fx. Filt-, Uldklokke;. Reenb.II.23.
harniskede Skiørte . . blive forvandlede til
tynde Kniplings-Klokker. Holb.Ep.IV.235.
Alle Sorter Børnetøy . . Løyerter, Klokker,
Skiørter. Adr.^^U1762.sp.l3. *I (o: en kræm-
infusionsdyr af ordenen Peritricha (slægterne
Vorticella, Epistylis o/l.) (af form som en
klokke). Brehm.Krybd.882. Frem.DN.502.
-entian, en. [4.5] ^ Gentiana pneumona-
theL. - ensian: Frem.DN.246. Sal.UX.581.
-erts, en. (nu næppe br.) d. s. s. -metal. vAph.
1
649
Klokkefaar
klokkeklar
650
(1759). VS O. -faar, et. 1) (nu sj. i rigs-
spr.) faar, som har en lille Mokke, bjælde,
om halsen og leder flokken (jf. Bjældefaar
samt Faareklokke 1, Kloldie-ged, -koj.
Moth.K163. *Den Flok (faar) \ Gik nu . .
saa villig hiem; | Thi IClokke-Faaret leedte
dem. Tode. 1.318. (de spanske faar) lade sig
let føre ved et Klokke-Faar uden Hunde.
Abildg.&Viborg.F.éO. MO. Feilb. || i sammen-
ligninger. Kom, kjere F.! giv mig Deres
Arm I Jeff er jo dog Deres Klokkefaar,
som De altid løber i Hælene paa. PABeib.
Sk.1.82. *den Dreng, der følger ham, | Som
Lammet Klokkefaaret. Oehl.T.195. Drachm.
DJ.II.33. 2) (maaske ved tilknytning til
Klokker 3 og Faar 2.i ell. opstaaet ved ukend-
skab til ordets opr. bet., jf. : de var ligesom
Klokkefaar, saa snart een af dem løb, saa
løb der en heel Flok bag efter. Rahb.Tilsk.
1791.91; dagl.) enfoldig, dum person. Moth.
K163. FrHom.FM.22. *Fuld spodsk hun
lo og sagde: | Hør til det Klokkefaar.
Grundtv.PS.VII.274. en Mand maa kunne
tale for sig selv, og ingenting er værre,
end naar han staaer og maaber som et
Klokkefaar. Hostr.ML.89. *En Klokker er
en Klokker hvordan det end gaar, | men
denne var kun et Klokkefaar. Aa/y'./SF.I.
76. Feilb. OrdbS.(Fyn). f i sa. bet.: vor
herres klokkefaar. Moth.J80. I| f „Et
Barn, som er kiælent efter sin Moder."
VSO. -fedt, et. (dial.) fedt, hvormed klokke-
lejet indsmøres (i folkemedicinen brugt som
lægemiddel mod forsk, sygdomme). ZakNiels.
K.121. NordsjællF.IlI.24. Feilb.lV.260b.
-fløjte, en. i en art dampfløjte, ved hvil-
ken dampen slippes ud af en smal slidse lige
under en klokke, der giver en dyb tone. Schel-
ler.MarO. -form, en. 1) form, der min-
der om en klokke. MO. (ved klokkestøbning)
muredes et Fundament, og herfra opmu-
redes en hul Kærne . . i Hovedsagen af
mo\i\LQtoTm.OpfB.mil.l05. 2) (fagl.) stø-
beform til klokker. Moth.K163. VSO. MO.
D&H. -formet, adj. som har form som
en klokke; spec. (bot.) om blomsterkrone, hvis
form minder om en klokke (campanulatus;
jf. -dannet;. Lange.Flora.XLii. -fro, en.
(især zool.) springpadde af slægten Bombi-
nator; især om B. igneus, Peder Oxes frø
(navnet p. ar. af, at hannens kvækken kan
minde om fjern klokkeringning). EPontAt-
las. 1. 658. *Den Pjasken gjorde større
Larm | End Klokkefrøens hyå. PAHeib.
(For Sandhed. III. 324 ). DanmFauna. 1. 62.
-fa^l, en. \ sydamerikansk spurvefugl af
slægten Chasmorhynchus ; især om C. nudt-
collis Vieill., „smeden", hvis stemme lyder
som slag paa en klokke. BøvP.III.90. -gal-
ffe, en. (nu ikke i rigsspr. -gallie. SøLex.
(1808). Harboe.MarO.). (fagl.) stillads, gal-
ge (2.1), hvori en klokke er ophængt. VSO.
et Skilderhuus, en Klokke og en Klokke-
^^\ge.MR.1854.1. D&H. -ged, en.(l.br.;
jf. -faar 1). En Klokkeged er altid stolt
af sin B\2d\åe. BMøll.DyL.I.230. -godis.
et. {ænyd.d.s. (Chr.IV'sBreve.IIL(udg.l878-
80). 7 9); fagl.) d. s. s. -metal. Hallager. 2 77.
Aller. III. 17 9. -ffyder, en. (nu næppe br.)
d. s. s. -støber. Moth.K163. VSO. -ham-
mer, en. spec: [2.i] (ur.;jf. I. Hammer 3.8;
hammer, der slaar time-, kvarterslag paa klok-
ken ietslagur.Moth.K163. VSO. MO. D&H.
-hat, en. 1) damehat af form som en klokke
(jf. Klokke 4.?;. Riget}^k^l910.7.sp.2. Page-
10 haaret delvis skjult af en guldbaldyret
Klokkehat. ORung.Nov. 1.132. 2) S( svam-
pen Nolanea (med klokkeformet hat) (if.
-svamp;. Rostr.Flora.I1.129. -hnl, et. (jf.
Klanghul; nu næppe br.) lydhul, glamhul
(paa kirketaarn olgn.). Moth.K163. VSO.
MO. D&H. -hus, et. (jy. Klok-. Cit.1761.
(AarbHards.X VIII.95). Blich.(1833). VII.
142. Aakj.VB.161). 1) bygning, hus, rum,
bestemt til ophængning af klokker, l.i) {jf.
20 oldn. klukknahiis; især bygn.) bygning ved
ell. rum i kirke, hvori klokkerne hænger; især
om træbygning til dette brug ved kirker uden
klokketaarn (if. -stabel;. Moth.K163. Taar-
riets Underdeel . . fortsat til høit over
Kirketaget i en tredie Afsats, der udgiør
Klokkehuset (o: klokkernes rum). Bagges.
DV.IX.269. Kirkens vellydende Klokke
hænger i et simpelt Klokkehuus af Træ.
Trap.U.817. Aarb. 1869. 186. Esp.175. Feilb.
30Jf.Kort.115. 1.2) (jærnb.) lille, paa bane-
gaarde og ved overskæringer anbragt, cylin-
drisk jærnhus med løbeværk og lod til en
paa taget opsat klokke, der bringes til at
ringe ad elektrisk vej. DSB. Tjen. 1. 21. 2)
[2.2] (jf. Hus 13; især dial.) kasse, der om-
giver et stueur (bomholmerur) olgn.; ur-
kasse (jf. -kasse, -kiste, -skab;. Cit.1761.
(AarbHards.XVIII.95). Blich.(1833).VII.
142. et udmærket ottedags Stueur med et
^ smukt monumentalt Klokkehus. PRMøll.
SS.12. Klokkehus til et Bornholmerur. Po-
litiE.KosterbUVa924.3.sp.l. Feilb. 3) (jf.
-faar 2; dial.) dum, indskrænket person (især
som skældsord). Feilb. -hyacint, en. [4.5]
% Scilla non scripta Hofm. et Link. Lange.
Flora.''(1864).249. Rostr.Flora.1.77. -hæt-
te, en. spec: [4.5] % bladmos med klokke-
formet hætte, Encalypta. KoldRo.Sporepl.307.
-kam, en. (byan.) kam (L3.2) paa kirke-
so gavl, hvori klokken (klokkerne) er ophængt.
Trap.''VII.700. -kasse, en. [2.2] (dial.)
d. s. 8. -hus 2 ; ogs. om urkasse til lommeur.
et gammelt hjærtesygt Otdagsværk, der
stod med Bænkebidere i Klokkassen.
Aakj.VB.203. Feilb. -kiste, en. [2.2]
(nu næppe br.) d. s. s. -hus 2. VSO. CP
-klang:, eii- *Ald Kirkens Klokke-Klang.
Wadsk.30. *Lærkesang og Klokkeklang, |
de kan godt forliges. Uich. HD. titelblad.
60 Nu gik det (o : i kane) i Galop op ad
Byens Hovedgade under Klokkeklang og
Piskesmæld. Schand. F. 34. SMich. Æb. 49.
billedl.: Skuespilleren . . sendte en lille
Klokkeklang af Latter gjennem Rummet.
Markman. PB. 188. GJ -klar, adj. (jf. -ren;.
Nattergalen sang, ikke Sørgesange, nei.
661
Klokkeklemt
Klokkereb
652
klokkeklare, hjertefulde Alvorsqvad. fi^C
And.IV.293. Drachm.VD.45. CP -klemt,
et. *Der var et Ord i min Farfars Tid: |
Begejstring 1 — ja, nu er det glemt; | men
den Gang var det som Klokkeklemt, | der
kaldte Folket til Strid. LC Niels. ML. 20.
Medlemmerne (o: af folketinget) maa nu
tage sig . . i Agt for de skrappe Klokke-
klemt (o: fra formanden). BerlTid.^yulOlO,
Aft.2.8p.2. billedl.: ved Frigørelsens Klok-
keklemt i 1788 og den fri Forfatnings
Morgenrøde i 1849. JVChristensen-Midtsjæl-
land8Hi8t.I.(1907).8. -knap, en. [1.2] knap
paa elektrisk klokke. Font.LP.VI.117. Éuchh.
GT. 63. -knebel, en. (ogs. -knevel; nu
næppe br.: -knebbel. Moth.K163). {ænyd.
-knebel, -knefuell ('-kleber mfl.)) VSO. (ne-
geren) sov paa Bukken og dinglede frem og
tilbage, som om han fulgte Klokkeknebe
lens Tsikt CBernh.NF.XL227. Raab '
dem og fra Land naaede hans Bevidsthed
som Slag af en Klokkeknevel, omvunden
med JJlåhinå. Schand.AE.233. -ko, en.
(nu s/.; j/.-faar 1). Moth.K163. VSO. D&H.
•krone, en. (fagl.) krydshank paa over-
delen af klokke, i hvilken klokken ophænges;
krone. VSO. MO. -lilje, en. [4.5] ^ (sj.)
navn paa en plante med klokkeformede blom-
ster (maaske engnellikerod, Geum rivale L.;
dall.Kirkeklokker.(1906).i. -peni^e, pi. (jf.
Klokkerpenge; nu næppe br.) betaling (til
kirke) for klokkeringning ved begravelse. For-
ordn.^y8l734.§12. MO. -polyp, en. (f
-polype. VSO.) [jf. 4.4] (zool.) goplepolyp af
slægten Campanularia (hvor de enkelte po-
lyper er omsluttet af et klokkelignende bæger).
Cuvier.Dyrhist.IL350. Sal.UX.894.
H-lokker, en. ['klmgar] flt. -e. {ænyd.
lp klokkere, sv. klockare", no. klokker, oidn.
klukkari, jf. mnt. klockener, ty. glockner;
a^. af Klokke) 1) som standsbetegnelse;
dels (nu kun (især dial.) om forhold paa lan-
det): person, der ringer med kirkeklokkerne;
ringer (Moth.K64. VSO. MO. Feilb. Nord-
sjællF.III.24); dels: overordnet kirke-
betjent, der hjælper præsten under guds-
tjenesten, ordner det kontormæssige ved de
kirkelige forretninger olgn. (i Kbh. nu i offi-
fra 20 cielt spr. afløst af betegnelsen Kordegn; jf.
Degn^. Præsterne saa vel som Klokkerne,
eller Dægnene og Substituterne. X)L.^ — 5
—19. *En Klocker sove kand i Roe til
Yi\ockQjiT\.B.olb.Paars.254.Wess.l03.*K.om,
Klokker, hid med Chor og Klang, | Og
syng for mig min Brudesang I Bagges.NblD.
354. Hvad min Stilling anbelanger da er
jeg Klokker . . ved Kirken i Grenaa. Heib.
Poet.VII.287. *Den sorte Snegl paa Sok-
jf. -blomst, -urtj. *i Daléns Ly | fremtit- 30 ker | han møder nok som Klokker. Bich.
ter bly (o: ved løvspring) \ den søde Klokke-
Lilje. i2tcA.I.^4. -liste, en. (bygn.) karnis,
der har en vis lighed med en kirkeklokkes
profil (jf. -sirat;. SaUXIX.583. -lyd, en.
(nu næppe br. -liud. Gram.(KSelskSkr.II.
161)). (ænyd. klokkeliud, oldn. klukku-,
klukknahljod; jf. -klang, -tone) 1) tU i al
alm. en viss Bøn til Jomfrue Maria, hvil-
ken de mod Aftenen ved Klokke -Lyd
1.68. Bertels.Høysgaard.(1926).45. 2) (især
stud.) betegnelse (siden 1865) for den af
alumnerne paa Begensen valgte for-
mand (navnet, fordi han fører „kirkebogen"
o : protokollen over begivenheder fra Begensens
indre liv). KFabricius.Begensen.(1923).221.
3) (dagl.; nedsæt.) om person, der er do-
ven, sover længe olgn. (jf.Holb.Paars.254
(se u. bet. 1) samt: *At sove som Kiokker
skulde sige paa Knæe. Holb.Kh.812. *Kir- 40 sig ei for en Bonde kan skikke. Bagges.I.
kel ja din Klokkelyd | Vidnede, det var
din Fryd. Grundtv.PS.in.329. VilhAnd.
AD. 171. 2) paa orlogsværftet: (klokkering-
ning ved) tidspunktet for arbejdets paabe-
gyndelse og ophør (jf. -lydning). SaUXIV.
151. -lydnin^B;, en. spec. (paa orlogsværf-
tet) d. s. s. -lyd 2. Samling af Love f or Søvær-
net 1878- 80. 67. næstkommanderende . .
vaager over, at Arbejdet begynder straks
75. smst.91) ell. (næsten hm) om person,
som er dum, indskrænket (vel opr.: ligesaa
ulærd, indskrænket som klokkeren i sammen-
ligning med præsten) : klokke faar (2). (de)
fortalte mig, at jeg var en Klokker, trak
Dynen af mig. Blich.(1920).XVIlI.194. det
er en stor Fornærmelse at kalde en Mand
Klokker, naar han ikke er åQt.Heib.Poet.
VII.288. det var akkurat lige saadan en
efter Klokkelydningen om Morgenen, ^ar- 50 Student som denne Rudolf, ^aa dét nær,
rlm^.iS'øm.J/.i^6. ved Klokkelydnings-
tid..smst.l27. -lyng, en. [4.5] ^ Erica,
især E. tetralix L. (alm. klokkelyng). J Tusch.
82. Goldschm.VIU.306. Frem. DN. 244.
Feilb. -malm, en ell. et. {ænyd. d. s., oldn.
klukkumalmr; fagl.) d. s. s. -metal. Moth.
K163. Thiele.IIL157. Aller. in.l79. billedl:
*din Stemmes Klokkemalm. Becke.BB.^
(1872).26. -metal, et. (fagl.) legering af
kobber og tin, brugt til støbning af klokker (jf.
-bronze, -erts, -gods, -malm, -spise j. Briin-
nich.M.235. Baud.Klokkestøberen.(1886).12.
Wagn.Tekn.l3. -papir, et. (fagl.) en slags
tykt papir (der ser ud som en mellemting
ml. pap og uldtøj), brugt til at tage aftryk
af klokke-, runeindskrifter olgn. med. FUl-
at Rudolf er saa dygtig som Pokker selv,
og den Anden var en Klokker. BuddeJF.
37. Klokker-, i ss^r. især a/" Klokker 1
fx. (foruden de ndf. medtagne) Klokker-
bestilling, -bolig, -embede, -gaard, -kone,
-kontor, -tjeneste. Klokkerat, et. [klcn-
ga'ra'd] {dannet til Klokker 2 efter ord som
Professorat; smZ. Klokkeri ; stud.) stilling
som klokker (2) paa Begensen. N. N.
60 boede paa Regensen i Slutningen af Halv-
femserne og var en Tid Indehaver af Klok-
keratet. NatTid."/9l916.M.3.sp.3. Klok-
ker-dreng, en. (nu næppe br.) dreng,
der hjælper Mokkeren (jf. -karl ). Moth.K164.
VSO.
Klokke-reb, et. (jf. -streng 1, -tov^
658
Klokkerent
Klokkespil
654
reb, hvormed en klokke bringes til at ringe.
DSkæmtev.L2L Holb.Ep.Vhél. »Det var
. . I Ei Stormens Haand, som Klokkerebet
drog. Boye.PS.IV.132. *Klokkerebet | . .
ringer nii Kong Radamir til Gravs. Becke.
KO. 54. -rem, en. (fagl.) rem, hvormed
knebelen fastgøres i klokkeringen (jf. -tist(e) j.
VSO. MO. jD&H. CP -ren, adj. som lyder
rent, klart som en klokke (jf. -kiarj. hendes
klokkerene, uskyldige Barnestemme. Iw^.
LB.II.31. HCAnd.lV.385. ikke engang
denne musikalsk saa paalidelige Kunst-
nerinde sang sin kendte Arie helt klokke-
rent. For<Xaw(i.»«/iiid04.^.Si>. 7.
Klokker!, et. {ænyd. d. s.; nu næppe
6r.; ji/. Klokkerat) en klokkers embede,
bestilling. Moth.K164. saa god og magelig
en Tjeneste som dette Klokkeri (o: klokker-
embedet ved Frue KirkeiKbh.). Cit.l771.( Ber-
tels. Høysgaard.( 1926). 53). VSO. Klok-
ker-inde, en. (nu næppe br.) en klokkers
hustru. Holb.Faars.258. Luxd.Dagb.1.93.
Klokke-ring:, en. (fagl.) lille ring inde
i en klokke, hvori knebelen er ophængt. vAph.
(1759). VSO. D&H. -ringer, en. (nu næppe
br.) person, hvis bestilling det er at ringe
med kirkeklokke olgn.; (nu:) ringer. Udi
Compagniets Tieneste staae 6 Soldater,
12 Taliarer, 4 Arbeyds-Folk og 2 Klokke-
Ringere. LTid. 1737. 388. VSO. - ring-
nings, en. Intet har mere bidraget til
Troldfolkets Udvandring af Landet, end
netop det, at Folk blev gudfrygtigere
og at Klokkeringningen tiltog. Thiele Jl.4.
VilhAnd.AD.172.
Klokker-karl, en. (nu næppe br.)
karl, der hjælper klokkeren (jf. -dreng samt
Graverkari;. Moth.K164. VSO. -penge,
1. (jf. Klokkepenge; foræld.) afgift til
^okkeren ved indtegning til altergang. Moth.
K164. PVyaSU. Bek.Nr.85^^U1911.
Klokke-sang, en. 1) (nu næppe br.)
om et sangværks toner olgn.; klokkespil (1).
Moth.K163. VSO. MO.jf.JFriis.44. 2) (sj.)
sang om en klokke. Schillers Klokkesang
(o: „Das Lied von der Olocke"). VSO. -si-
rat et ell. en. (nu næppe br.) forsiring,
prydelse paa en klokke ell. af form som en
klokke (jf.-liste).vAph.(1759).VSO. -skab,
et. [2.2] (nu næppe br.) d. s. s. -hus 2. Wibe.
De Nysgierrige Mandfolk. (1783). 50. 102.
-skjnl, et (VSO.) ell. -sknr, et. (nu
næppe br.) overdækket bygning, stillads til
en klokke (jf. -hus l.i, -stabel, -stol;. VSO.
MO. -slag, et. \)ial alm.: slag paa (ell.
klang af) en klokke (l.i). Moth.K163. naar
Sangværket havde tiet en Stund, hørtes
pludselig igjen et Par stærke Klokkeslag.
Hauch.lll.4. HCAnd.V.382. i sammenlig-
ning: *disse Tonedrag, de glade Klokke-
slag, I som ringe Vaaren ind ved Vinter-
tide (o: om lærkens sang). Rich. 1.184. 2)
time- (ell. kvarter- )slag paa en klokke (l.i) ell.
(nu især) i et ur. Det er . . vanskeligt at
sige, naar man først haver begyndt ved
Klokke- Slag at give Tiid og Timer til-
t
idende.Holb.Ep.il. 82. *Fra Hovedvagten
Klokkeslaget Msing.Bødt.37. Pont.LP. VIII.
48. II i videre anv., om tidspunkt (jf. -slæt 1^.
Et Forsamlingsværelse (i en skole) existe-
rede ikke. Var det, fordi det vilde føre
til, at Lærerne skulde komme i Passiar
og glemme Klokkeslaget? /Sc/iawd-vlÆJ. 75.
isæriforb. som komme (lige) paa klok-
keslaget. Siig jer gode Ven, at jeg skal
10 komme paa Klokke-slaget. iTomGrøwwc^.F.
176. DåH. -slæt, et. flt. d. s. ell. f -ter
(ArchivSøvæsen.1.399). {ænyd. d. s.) 1) d.s.s.
-slag 2. *Lær mig ved hvert Klokke-Slet
(SalmHj.61.5: Klokkeslag^, | Denne Dag
forbedret blive. Kingo.377. || nu kun: tids-
punkt if. uret; tid paa dagen, angivet v. hj.
af timer (og minutter og sekunder); ogs.:
fastsat tidspunkt. Efter lang Kierligheds
Tale lovede hun anden Dag ved samme
7Q Klokke-slet at unde mig hendes Conver-
ssition. Holb.Usynl.I.l. i dette Moment be-
mærker man, hvad Klokkeslet Uhret vi-
ser. Heib. Pr os. I X.13 9. En saadan Ret sæt-
tes ikke til noget bestemt Klokkeslet. Hyl-
ling.HJ.52. talem.: et ur, der staar, viser
rigtigt klokkeslæt to gange i døgnet olgn.
Wilst.D.III.83. jf. Feilb.I1.187b.'^ || fiforb.
m. talord (jf. u. Slæt;. Feldt-Slaget varede
fra Otte Klokke -Slet (o: klokken, 8) om
30 Morgenen til Fem om Eftermiddagen.
Slange.ChrIV.572. smst.665. \\ især ibest.f.,
i udtr. for punktlighed, præcision. Være der
paa Klokkeslættet. vAph.( 17 64). *man kan
ei paa Søen raade | For lOokkeslettet (o:
være præcis). Heib. Poetlll. 271. Jeg er en
Elsker af Orden, og her gaaer Alt efter
Klokkeslet. CBernh.NF.III.18. paa Klokke-
slættet skal Talentet staae rede. Lunet
spiuåle. Bournonville.Th.I.l. Min Moder
40 var . . en Kone efter Klokkeslettet. [FC
Hillerup.]Testamentjægeren.(1857).64. talem.
(1. br.;jf. u. -streng 2): Han hang i Klok-
keslettet, han spiste, drak, spadserede,
alt efter Klokkeslet. Davids.KK.450. \\ her-
til ^ Klokkeslæts-beregning, -forskel, -ob-
servation. 2) t ur. *Her er vist et Klocke-
Slæt I Udi een af disse Stæder (o: som de
ikke kan se i mørket) . . \ Drompe-drøy hånd
hørte det. Schandrup.JJ4*: -snor, en. d.
50 s. s. -reb ell. (nu især) -streng 2; ogs. [2]
(dial.) om snor, hvori uriodderne hænger
(Feilb.). Moth.K163. VSO. MO. TeknMarO.
-spil, et. {ænyd. d. s. (JLWolf.Encomion.
(1654). 370 j) 1) lyden af, tonerne fra et
klokkespil (2) (jf. -sang 1). Fra Ringen di-
stingveres Kimen, som er et Slags Klokke-
SpilT, der bruges ved adskillige Leylig-
heder, som Glædes -Tegn. Holb.Ep.II.82.
VSO. m. overgang til bet. 2: klokkespillet
60 lød smukt i høre paa klokkespillet 1 bil-
ledl: *Det Lokkespil, det Klokkespil fra
Sommerrugens Top, | det er den kiære
danske Lyd, hvorved vi voxed o^.Aakj.
SV. 1. 2 18. II J^ musikstykke, i hvilket klokke-
spil (2) forekommer (efterlignes). Klokke-
spillet i „Tryllefløiten-.itfO. jf. SaVIV.
655
Klokkeeipir
Klokketone
656
574. 2) samling (afstemte) klokker, brugt til at
ringe med (fx. paa kanehest. MO. Schand.F.
33) ell. udføre en melodi med olgn. (jf. Sang-
klokke, -værk;. Paa Friderichsborrigs Slot
i Sælland findes . . et særdeles berømme-
ligt Klokkespill, som hver Time, Dag og
Nat kand spille een Psalmes Melodie.-Bor-
rehye. TF. 168. GFUrsin. Uhre. (1843). 169.
Hør Klokkespillene paa én Gang ringe
deres tyve Melodier fra tyve Kirker. Bran-
des.Xl.232. billedl.: *End klinger gjennem
Lunden I SmaafuglesKlokkespn. WintkHF.
328. \\ elektrisk klokkespil, (især fys.)
en slags elektrisermaskine, bestaaende af en lille
metalkugle (ophængt i silketraad), der skifte-
vis tiltrækkes af to metalklokker. AW Hauch.
(17 99). 558. SaUYI.879.\\^klaverlign. in-
strument med lange smalle glasplader i st. f.
strenge. OZinck.teaterliv.(1906).13. jf.SaU
IV. 574. -spir, et. (nu 1. br.; jf. -taarn/
J8need.L351. Klokken slog ni paa Uhret i
Hovedfløjens lille Klokkespil. Schand.IF.
335. Drachm.XI.465. f -spise, en. (ænyd.
d. s.; fra mnt. klockenspise , ty. glocken-
speise) d. s. s. -metal. Hallager. 305. -stabel,
en. (fagl.) rum ell. bygningsværk ved kirke,
hvori klokkerne er ophængt; især om fritstaa-
ende træstillads ell. bygningsværk (jf. -hus
1.1, -stillads^. *En Klokke-Stabel er paa
Nidingen (o : et skær i Kattegat) opsat | For
de Søefarende igiennem Cattegat. Prahl.
ST.III.56. et Slags Skuur, som er Klokke-
stablen, i hvilken der ringes til Kirke.
Heib.Pros.IX.172. Klokkerne er til huse
i en moderne klokkestapel i gammel nor-
disk træsti]. HVClaus.H.117. -stange, en.
[1.2] (nu 1. br.) stang til at trække i paa en
(gldgs.) dør-, portklokke. YSO. MO. KLars.
PT.32. CP -stemme, en. (1. br.) klokke-
ren stemme. *Hun sang da med sin blide, |
Sin Klokkestemme blød. Winth. HF. 304.
(hun) takkede mig med en sølvklar Klok-
kestQxn.me.Ho8tr.ML.ll. -stillads, et. (jf.
-stabel, -stol; nu næppe br.). VSO. -stel-
lads: vAph.(1759). -stol, en. {ænyd. d. s.;
især fagl.) det træstillads i kirketaarn olgn.,
hvori klokkerne hænger (jf. -akse(l), -træ 1,
-tømmer^; ogs. om fritstaaende stillads ved
kirker, der intet klokketaarn har (jf. -stabel^,
det lidet Taarn ovenpaa Capellet (skal
forsynes med) fornøden Klockestoel inden
udj, saa et Paar smaa Klocker derudj
kand henge. Cit.l701.(HistMKbh.VII.61).
ForklTømrere.71. Klokkerne, der før hang
i Taarnene, er nu anbragte i en Klokke-
stol af Træ . . der staar N. for Kirken.
TrapMI.404. Feilb. -streng:, en. {glda.
d. s., oldn. klokkustrengr) 1) (nu 1. br.)
d. s. s. -reb. Holb.Paars.U. Falst.91. *Høit
i Klokkestrængen hænger ( En fortvivlet
Klokker qvsLlt.Heib.Poet.VII.300. Bran-
de8.1.428. 2) streng ell. ledning paa en klokke
(1.2). Helt.Poet.171. HCAnd.IV.462. *i Klok-
kestrengen rask han drog. PalM.V.216.
Feilb. II hænge i klokkestrengen, (jf.
hænge 7.3^ egl.: komme, saa snart der er
ringet efter en (som om man havde hængt
i klokkestrengen; jf.: Konrektoren . . var
ikke nær saa ordentlig og præcis i at
komme paa Skolen, som om han havde
hængt i Klokkestrængen, som Rektoren.
Tauber.Dagb.59); være meget punktlig, præ-
cis ell. meget afhængig af andres ønsker, be-
falinger; nu ogs. undertiden om person, som
stadig ringer efter sine husfolk olgn., for-
10 di'er punktlighed olgn. (sml. u. -slæt 1). henge
i klokkestrengen: siges om den som mø-
der til rette tid. Moth.^H196. øverst oppe
i det Land (o: Norge) gaaer Solen somme-
tider slet ikke ned, saa man kan sige, den
er for stolt til at hænge i Klokke-Stræn-
gen, og vil vise, at den kan holde ud at
skinne baade Dag og Nat. Grundtv.Saxo.1.8.
Drachm.DG.126. Alle hænger vi i Klokke-
strengen fra Morgen til Aften. Pol. ^^/i2l 9 15.
20 19.sp.2. -stund, en. {glda. d. s. (3Mo8.15.3
(OldaBib.). Brandt.RD.II.115), mnt. klo-
ckenstunde; nu kun dial.) d. s. s. -time.
*Hand gaaer smukt langsom frem, en
f andske Klokke-stund | Det varer, før
and faaer et Ord udaf sin Mund. Helt.
Poet.27. der er alligevel en anden En i
mig, der har græmmet sig i Dagetal og
ikke har undt mig en Klokkestunds Fred.
Thit J ens. J.100. Feilb. -steber, en. {ænyd.
2W klokstøbere, oldn. klukkusteypari) person,
der fremstiller kirkeklokker olgn. ved støb-
'^i^ff (jf- - gyder j. Hallager. 300. Baud.
Klokkestøberen. (1886). 4. TelefB. 1927. sp.
3717. -steberi, et. dels d. s. s. -støbning;
dels konkr., om virksomheden, fabrikken.
Næst ved Charlottenborg er paa Hallands-
Aas Giethuset, til Canon- og Klokkestø-
heTie.EPont.Atlas.II.177. VSO. VVed.BB.
44. TelefB.1927.sp.l049. -stabning:, en.
40 handlingen at støbe klokker (jf. -støberi^.
VSO. OpfB.UII.203. -svamp, en. [4.5]
(•f -svomp. Moth.K163). ^ svampen Panae-
olus med klokkeformet hat (jf. -hat 2). VSO.
MO. Rostr.Flora.il. 142. -taarn, et. taarn
(især paa ell. ved kirke), hvori klokkerne hæn-
ger Ci/". -spir;. Pflug.DP.822. Holb.GW.
IV.13. *Nu Kirken fik sit Klokketaarn, |
Saa kimes kunde højt i Sky. Grundtv.PS.
V.436. Kampanilen, S. Markus' Klokke-
so t2i2iVn.Drachm.VT.229. Beckett.(Aarb.l918.
32). -time, en. {fsv. klokkotime) vel egl. :
(en) time efter uret (og ikke beregnet paa
slump); (en hel) time (jf. -stund;. PoulPed.
DP. 39. jeg har maat traske den heele
Bye om efter Jer i een Klocke Time.
KomGrønneg.II.8. I to hele Klokketimer
har hun nu siddet . . og studeret. Gylb.
(1849). VII. 196. Jeg har min Tro ledt
efter Jer i en halv Klokketime. CKMolb.
60 Amb.77. (vi) spiste til Aften og spillede
(billard) til ind i de smaa Klokketimer.
Tilsk.1927. 11.17. nu næsten kun i forb. m.
adj. stiv ("s. d.). -tistjTe), en. (ænyd. klok-
tiste, kloketiste (PJ Colding. Dictionarium.
(1626 ).X1 r); fagl, nu næppe br., jf. dog Kalk.
11.536) d. s. s. -rem. Moth.K164. CO -tone.
667
Klokketov
Kloplan
658
en. (jf.'lyå). *Det Jesus er, som kalder
saa, I Med klare Klokke-Toner. Grundtv.
SS.I.137. Ing.VSUn. Maatte det klinge
som en Klokketone gennem alt, hvad der
møder os, i alt vort Arbejde og al vor
Møje: „Jeg vil give eder tivile.'* NatTid.
yil928.AfU.8p.5. -tov, et. (1. br.) d. s. 8.
-reb. VSO. -træ, et. t) (nu næppe br.)
(i. s. s. -stol. Moth.K164. VSO. 2) [4.5] ^
prydplante af slægten Abutilon Oårtn. St
Nyeland.Blomstervennen.(1878).63. f -træ-
der, en. ringer (som bevæger klokken ved
at træde paa et vippebræt olgn.). vAph.
(1759). VSO. -træk, et. (fagl.) om de
indretninger, v. hj. af hvilke en klokke brin-
ges i bevægelse.Værkt.54. Hag.VLSll. -tom-
mer, et. (nu næppe br.) d. s. s. -stol. VSO.
-tonde, en. (især ^) sømærke, bestaaende
af en tønde med en ell. flere klokker, der ly-
der, naar bølgerne sætter tønden i bevægelse
(jf. -bøje;. OpfB.^1.233. -urt, en. [4.5] ^
(nu næppe br. i rigsspr.) d. s. s. -blomst 2.
JTusch.289\ D&H. || om den dyrkede klokke-
art Campanula medium L. Moth.Kldé. VSO.
II om engnellikerod, Geum rivale L. JTusch.
306. Feilb. -veksler, en. (telef.) elektrisk
vekselstrømsklokke til indskydning foran tele-
fonapparatet paa en mellemstation. Telegr
Telef. 125. -ventil, en.^en slags halvkugle-
formet ventil (i dampmaskine). Scheller.MarO.
-vielse, en. (nu næppe br.) d. s. s. -daab.
vAph.(1759). VSO. -vintergron, en. [4.5]
S" klokkeblomstret vintergrøn, Pyrola media L.
Kaper. 'iri»er, en.(dial. Klok-. Skjoldb.KH.
82. Feilb.). (nu kun dial.) viser paa et ur; ur-
viser, efter Stadens Klokke- Viser var Klok-
ken 3. Holb.Ep.IV.57. VSO. MO. Skjoldb.
A.64. t -vægt, en. ældre vægttype af form
som en klokke. KiøbmSyst. 11.73. -værk, et.
(dial. Klok-. Blich.II.328. Feilb.). 1) {ænyd.
d. 8.) om klokke (1) ell. samling klokker med
tilbehør. Taarnene (i England er) ofte ud-
styrede med Klokkeværk, der have en hel
Række Klokker. OpfB.'III.478. Solen gik
ned. En gammel Mand med Uniforms-
kasket vandrede sindigt til Klokkevær-
ket ved Udgangen fra Assistents Kirke-
gaard 0^ begyndte at drage Rebet. Tandr.
R.ll. II (jærnb.) om elektrisk signalklokke ved
stationer, overkørsler olgn. DSÉ.Tjen.I.22.41.
2) [2] (dial.) ur(værk). Et 8. Dages Klokke-
værk. %'oZd6.SZ.5. Buchh.SP.65. Feilb. Ordb
S.(Fyn).
Klok-viser, -værk, se Klokke-vi-
ser, -værk.
Klo-led, et. (anat.) det yderste taaled
hos klobærende hvirveldyr. LdndbO.111115.
SaVXIV.139. -los, adj. se kloveløs.
Klon(d)s, se Kluns.
Klop-, i ssgr. ['kl(ob-] {efter nt. klop-,
ty. klopf-; til kloppe) f -nsk, en. {ty.
Klopffisch, kloppfisch) \) d.s. s. Klap fisk 1.
VSO. 2) d. s. s. Klapfisk 2. *Naar man op-
irrer mig, paa Timen Klopfisk vanker.
Helt.Pott.51. -fægter, en. (i Klapfigter.
Moth.KlSO). {fra ty. klopf fechter, til ty.
klopf en, se kloppe; især d, gldgs.) person,
der som en slags gøgler (for penge) fægter,
kæmper med en anden, i alm. benyttende en
sabel olgn. af træ, hvormed modstanderen
bankes; i videre anv. om slagsbroder; nu
især overf., om stridbar skribent, „litterær
slagsbroder", person, der i en diskussion op-
træder hovmodigt, overlegent, skønt hans ind-
læg er svage (jf. VSO.). For Klopfægtere
10 . . have de adskillige Skue-Pladser, som
ofte besmittes med meget Blod.. EPont.
Men.II.228. Den lærde Advis er paa no-
gen Tid bleven forvandlet af en Journal
til en Kampe-Plads for sprenglærde Klop-
fægtere, der synes intet andet at søge,
end at prøve Taalmodighed hos Folk af
en sund Smag. LTid.1750.177. vil vi alle
klæde os som franske Dandsemestere, eller
som Engelske Klopf egtere. Ew.( 1914). III.
20 310. dertil udkræves rigtignok Forstand,
som ikke altid findes hos Eftersnakkerne
og de dialectiske Klopf egtere. PalM.IL.
11.259. den Badouille, som de to Klop-
fægtere her udenfor lavede i Gaar. ^an-
darius.LP.172. LJac.(Pol^Vsl925. 9.sp.l).
II hertil ssgr. som: Jurisprudensens paa-
staaet videnskabelige Klopf ægterkneb.
LivetsLygtemænd.(1902).10. Naar (Falster)
taler oin (teologien) ^ er det . . med den
30 største Modbydelighed for den Form for
Teologien, som dengang var den alminde-
lige, nemlig den polemiske. Det er Sport,
siger han, Klopf ægterkunster, som til-
fredsstiller sine Dyrkere med en raa Slags-
broder-Triumf. VilhAnd.Erasm.II.9. (han)
knyttede . . først den ene Haand, saa dem
begge, og strakte dem med stive Arme
skraa ned udenfor Hofterne, ret i gam-
meldags Klopfægter-Manee r.Blich.IIL
40 662. -fægteri, et ell. (1. br.) -fægtning,
en (SorøAmtstid.'^yiol908.1.sp.l). (især CP,
gldgs.) det at være, optræde som klop fægter;
ogs.: en klopf ægters kunster, kneb olgn. det
saa kaldede Spil- og Klop-Fægterie. LTid.
1731.203. Marheineke havde . . grundet
Symboliken som en ny Videnskab, i For-
skjel fra den gamle confessionelle Pole-
mik, hvor man strax med Klopfægterier
farer ind i Modsætningen. Jlfarf.ievwc^.J.
50 86. naar vi allesammen er bleven fulde
— saa er der endnu en Mulighed for
Klopfægteri. Drachm.F.I.18. -hammer,
en. {jf. østfris., holl. klophamer, ty. klopf-
hammer; nu næppe br.) d. s. s. Klapham-
mer. VSO. -holt, en ell. et (VSO. D&H.).
(ogs. m. ty. form -holz. Hjælpe0.20. Selmar.^
59). {fra ty. klopf holz ; til kloppe ; jf. Klap-
holt, Klapperholt) 0 banketræ; især (bogtr.):
plant træstykke, hvormed opstaaende bogsta-
60 ver bankes ned (jf. kloppe i;. VSO. S&B.
Selmar.'-59.
Klo-plade, en. (zool.) den faste del af
en klo, aer omgiver leddet foroven og paa
siderne (jf. -saalj. LandbO.III.113. Sal?
XIV. 139. -plan, en. [2.i] 0 indretning,
i hvilken aroejdsstykket kan fastspændes paa
X. Rentrykt ^U 1928
42
669
kloppe
Klos
660
en drejebænk. H(mnover.Tékn.231, PolitiE.
Kosterhl.^Vil925.3.8p.l,
kloppe, V. ['klcobo] -ede. {ænyd.d.s.;
fra mnt. kloppen, "ty. klopfen (sml. Klop-
fægter^; aflyds form <iZ III. Mappe ;J/'.Klop-
fisk osv.) banke; slaa; uden for dial. (se
Feilb.) nu kun i flg. spec. anv.: 1) (bogtr.)
nedbanke bogstaverne (ved at slaa med
en trækølle paa et banketræ, klopholt), saa
at satsen bliver ens høj. VSO. OrdbS. 2)0
ved bankning fjerne glas fra glas-
piben. Bille'Top.35. jf. Afkl opper (om
person, der gør dette arbejde). SaUIX.768.
Kloppert, en. {afl. af kloppe; jf. nt.
klopper, ty. klopfer, dørhammer, samt Klap-
pert) 1) (nu næppe br.) (stor) trækølle
(jf. Klap-, Klophammer;. CPont.HR.68.
2) (dial., gldgs.) spaanæske med laag,
hvori mellemmaden bringes ud i marken
(klopæske). Feilb. (sdjy.). f Klop-sten,
en. {ty. klopfstein; jf. Klaptræ 1.2 slutn.;
sko.) sten, hvorpaa læderet udbankes; banke-
sten (2). S&B.
Klor, en (OpfB.UI.499) ell. et (Meyer.^
93. SvGrundtv. Saaby.'' SaUV.858). oftest
uden art. [klo-V] {ty. chlor, fr. chlore, erig.
chlorine (hvorfra f Klorin. Ørst. Læresæt'
ninger.(1820).40.48. jf Klorinkalk (o: klor-
kalk). NyeHygæa.YI.(1825).425), dannet af
den eng. kemiker H. Davy 1810, til gr. chlo-
ros, lysegul, gulgrøn; især kem.) grundstof
(i luftformig tilstand gulgrøn) af en ejen-
dommelig kvælende og irriterende lugt, bl. a.
anvendt til blegning og desinfektion. Meyer.^
93. Bare han nu sørger for at faa sit Tøj
til Vask — og saa de ikke ødelægger det
for ham med Klor. AndNx. FE. IV. 174.
Christ.Kemi.74. Klor-, i ssgr. ['klo'r-]
(undertiden: [klor-] fx. Klornatrium [klor-
'na'triom]^. (især kem.) til Klor; fx. (for-
uden de ndf. medtagne): Klor-damp, -for-
bindelse, -holdig, -lugt samt talrige navne
paa kemiske forbindelser og opløsninger som
Klor-bly, -brinte, -fosfor, -guld, -ilte, -jærn,
-kali(um), -knaldgas, -kobber, -kvælstof,
-natrium, -natron, -nikkel, -svovl, -sølv,
-zink, -æter. -blegrningr, en. blegning af
papir ell. (især) tøj v. hj. af klor (kalk). Bergs.
PS.L433.
I. klore, V. ['klo'ra] -ede ell. (nu næppe
br.) -te (Moth.K15§). {ænyd. d. s., no. klore,
oldn. IsIotsl; til I. Klo; nu kun (l.br.) som
bevidst norskhed, jf: „et norsk Udtryk."
VSO. MO.) rive, kradse (som) med kløer.
Moth.K159. De slemme Biørne! ofte har
jeg bandet dem; de klorede min Mand.
Suhm.(SkVid.X.51). jeg er paa en Maade
som Sal. Gunilds Kat, som, naar den
ingen anden havde at klore, klorede sig
selv. Bredahl. (Borchsen. To Digtere. (1886).
37). *(han) klorede sit kraftige Lkr.Rørd.
AH.57. de (havde) kloret hinanden som
gale Katte. KMich.SM.181. || i videre anv.,
i forb. med adv. (nordpols far er en har) aset
sig frem over Sne og Isblokke, kravlet
over Revner, kloret sig op, rutsjet ned,
kæmpet og stndt. OBenzon.(BerlTid.^WB
1926.Aft.7.8p.5). han klorede Armen fast
i hendes Skulder. Kidde.H.233.
II. klore, V. ['klo-ra] -ede. {afl. af Klor;
fagl.) desinficere^ell. blege v. hj. af klor.
Naar et Værelse skal „chlores**, maa alle
Utætheder i Vinduer og Døre, ogsaa Nøgle-
huller, med stor Omhu tættes. Fanum.135.
VortHj. 111.204.
10 Klor-kalk, en. (jf. Klorinkalk ovf.
sp.659'^^; fagl.) forbindelse af klor og læsket
kalk, der bruges som blege- og desinfektions-
middel; blegekalk, -pulver. SvGrundtv. Christ.
Kemi.125. jeg gaar med ind i hans private
Trappegang, hvor der altid staar en lille
Kasse med stinkende Klorkalk „for at
holde Luften ren." Buchh. TJH.102. Man
kan da øjeblikkeligen hæve den afskyelige
Stank, ved at besprænge og vadske Liget
20 med mættet Chlorkalkvand. iV^t/e^y^^Ea.
VI.(1825).427. -luft, en. (kem.) luftformig
klor. JulThomsen.FræparativChemie. (1853).
48. LandbO.III.115.
Kloroform, en. [kloro'fcor'm] {af fr.
chlorophorme (navnet "dannet 1834); til
Klor; især kem. ell. med.) navn paa en
vædske (fx. fremstillet ved indvirkning af
klorkalk paa fortyndet alkohol), der an-
vendes som bedøvelsesmiddel. Goldschm.
30 VI.454. han havde i den Grad Medliden-
hed med de fattige Børn, som forsmæg-
tede i Wien, at han syntes det var en
Barmhjertighedsgerning at give dem Klo-
roform (o: dræbe dem ved k.) hellere end
at lade dem henslæbe et Liv i Lidelser.
Brande8.XV.427.KFont.Retsmed.I.92.Christ.
Kemi.177. || Aer^iZ Kloroform-bedøvel-
se, -død(s-fald), -flaske, -forgiftning,
-maske, -olie, -spiritus, -sprit, -vand
40 ofl. kloroformere, v. [klorofcnr'me'ra]
^t kloroformisere. Mansa.QS.'^97) -ede. vbs.
-ing (TroelsL.BS. 11.154. Fanum.136). (især
med.) bedøve med kloroform; undertiden
i al alm.: bedøve; ogs.: dræbe v. hj. af
kloroform, han (vægrede) sig bestemt ved
at lade sig kloroform ere under Operationen.
FalM.IL.III.459. Engang ifjor blev jeg
kloroformeret . . jeg forlangte det af Angst
for en Smerte. Goldschm. VI. 454. KFont.
50 Ret8med.I.92. vi (kan) nøjes med et enkelt
Bevis paa Kloroformens Triumf over de
andre Midler. Der taltes, ja tales endnu
om at „kloroformere" — selv om f. Eks.
Æter anvendes. NatTid.^V2l921.Aft.2.sp.3.
Klor -rygning (LandbO.1.549) ell.
-rogning, en(Sal.^XIV.159). (fagl.) des-
infektion V. hj. af skaale med klorkalk, over-
hældte med en svag syre. -sur, adj. (kem.)
adj. til -syre. klorsure Ssiite.Christ.Kemi.Sl.
60 klorsurt Kali (o: kaliumklor at). OBloch.D.-
1.226. -syre, en. (kem.) en af klorets ilt-
forbindelser. VareL.^417. -Tand, et. (kem.)
opløsning af klor i vand (Chlorum solutum).
SvGrundtv. Christ.Kemi.74.
I. Klos, et. [klo's] {fra eng. clothes, klæ-
der; vulg., nu 1. br.; jf. Kluns) klæder; tøj;
661
klofii
klosreTe
662
ejendele; habengut, han (o: tyven) sku'
ta' sit Skidt og Klos a' Helvede til og jeg
vilde ikke bære det længer for hsLm.KLars.
KV.6. Peter var med en Kammerat i Lag
med at samle sit Klos sammen og stikke
&f.sa.HPE.156. saa lod de mig se hans
efterladte Kloes, og saa kendte jeg jo de
strivrede Bukser og saa Tobakspiben.
CHans.S.74.
Kystisen tillader det HaucLV II. 484. de
(sad) med Ryggen klos op til Arrestdøren.
PalM.IL.I.142. nu i alm. talespr. især i
forh. klos op ad ell. klos ind paa: Lige-
som han ikke gik klods op ad mig, men
stedse holdt et Par eller halvandet Skridts
Afstand imellem os paa Vejen. Drachm.
DG.68. hold Dem klods op ad mig. Cavling.
A.I.308. Saa længe Rusland holder saa
II. klosi, adj. og adv. [klcns] (< SøLex. lo store Troppemasser under Vaaben
(1808); fra eng. close, jf. fr. clos, lat. clau-
sus, lukket; jf. Klus(e); besl.m. Kloset, Klo-
ster, Klys; jf. klosse)
1) (især ^) som adj.: tæt; nær. Ved
klods Nærmelse af eller til andre Skibe
skulle (lodsfartøjer) have deres Sidelys
tændte og klar til Brug og med korte
Mellemrum glimte med dem. Anordn.Nr. 4
''yil897.§8. il især i forh. paa klos hold
en betydelig Udstrækning klos inde paa
de polske Linier. DagNyh.^VtlOSO.l.sp.S.
Feilb. billedl.: Læseren faar Carl Ewald
og hans Omgivelser i den Grad klods op
ad sig, at de bliver den pure legemlige
Virkelighed for ham. SvLa.(PoUy 61904.1.
8p.4). Alting kom klos ind på livet af ham.
Sjortø.(GadsMag.l931.359). \\ (1. br.) i vi-
dere anv.: direkte; lige (jf.oet. 2.1 slutn.).
(ell. kloshold^, nærved; paa nær hold. 20 *fra, nu af hverken | Til Høire seer jeg
Scheller.MarO. (hornuglen) bliver først
synlig, da hun er sit Bytte paa Klodshold.
Fleuron.DTN.49. Fyren (o : Andersen Nexøs
„Pelle") er dannet over hans eget levende
Ribben eller anskuet paa for klods Hold.
Fehler.KK.173.
2) som adv.: (meget) nær, tæt. 2.1)
(især ^) abs. ell. i forb. m. flg. præp.-led.
indlade sig klos i Fegtning med en fiendt
eller Venstre meer: | Klods paa, den lige
Vei, blier nu mit høsen. Bagger. 11.107.
Klo-saal, en. (zool.) den blødere horn-
dannelse, der udgør undersiden af kloen.
Landbo. III. 113. -saks, en. (især zool.)
hornagtig dannelse af form som en saks ell.
tang paa et af lemmeparrene hos hummer,
krebs, krabber olgn.; klo (I.I.2). Det er
egentlig kun i Klosaksene (paa krabber).
lig Brig. VSO. *man skue faaer (o: ef ter 30 at der findes Kød. FrkJ.Kogeb.149. Sal:
døden) \ Hvad her os ligger altfor klos
paa Næsen, | Til at man skjelne kan dets
rette Væsen. PaZM. 7.455. *tidt naar Pe-
gasus var lige klods | ved Maalet, brød
den Vingen. Drachm.DJ.1.263. dér mellem
vaade Blade, klods til Sneen, kigger frem
. . de første Aarets Blomster. Nans.KY.
164. (hun) anbragte (lysestagerne) klos
paa hinanden paa Dugen. PEBenzon.S.4
XIV.575.
Klose, en. se Kløse.
H-loset, et. [klo 'sæd] flt -ter. (fra ty.
klosett, jf. eng. closét, water-eloset (se WC) ;
af oldfr. closet, dim. til clos, aflukke, til
roden i lat. claudere, lukke (jf. konkludere j;
besl. m. n. klos, lOoster, Klus(e), Klys)
1) t lille aflukke, skab olgn. ell. mindre
værelse, kabinet (2). JBaden.FrO.II.27.
klos til Masten./Sc/ieZZcr.MarO. klos til ('fic?- 40 *Der er hun (0: jomfru Vaar) jol fra sit
ligere ogs. ved. Harboe.MarO. for. Drachm.
PT.117) vinden, tæt ved vinden, saa at
sejlene netop staar fulde, naar de er stillet
til bidevindsejlads. SaVXIY.163. || abs., i
forb. som tage klos, løbe tæt ind til.
Løber man agten om et Skib, bør man
ikke tage dette altfor klos. Bar den fl. Søm.
1.158. SaUXIV.163. klos halet, rebet,
se klos-halet, -rebe. || (1. br.) i videre anv. * „ .
direkte; lige (jf. u. bet.2.2 slutn.). *Strøm- 50 1.83). L'ejeren er ansvarlig for . . at Klude,
Closett I Hun sagtelig fremtriner. Winth.
1.258. 2) lille rum med beholder til
menneskelige udtømmelser (jf. Kabi-
net 5, Lokum, Retirade^/ nu især: appa-
rat (bestaaende af en beholder m. sæde),
der benyttes ved stolgang; WC. Harboe.
MarO. Paven, som lededes ved hans Bø-
gers haarde Stil, lod et Blad deraf bringe
til sig paa sit Closet. Brandes.(Tilsk.l927 .
men klos imod os stevner.PZoM^.1.47. Jeg
skal slaa dig klos i Synet. Cit.l892.(NkS
8'>591). 2.2) i forb. m. et andet (efterføl-
gende) adv. (og præp. -led). || (især ^) i
forb. m. adv. alene. Et Solsejl skal staa
ganske strakt og vandret, ligesom de for-
skellige Dele skulle lidses klos sammen.
Bardenfl. Søm. 1.124. *Han fulgte Lande-
vejen. Tempelstier | og Lotos-Damme
ligger sjeldent klods ved. Rørd.JH.I.205. 60 l.sj. TeknMarO. -hold, et. se u. II. klos 1.
•rev ell. (nu alm.) -reb, et. J. sidste
IXI
Vat, Avispapir, Køkkenaffald eller lig-
nende ikke kastes i Klosettet. JurFormu-
larboq.^329. Morgenen gryer; det mærker
jeg derpaa, at jeg skal paa KlosettetAW^
Christ.(StSprO.Nr.l31.87). \\ hertil fx. Klo-
set-børste, -kumme, -papir, -rum, -rør, -skaal,
-spand.
klos -halet, part. adj. (ogs. skrevet i
to ord). ^ som er halet klos for (se H. hale
løbe et Skib klos af (0: passere det ganske
tæt). Scheller.MarO. hale klos for, se u.
IL hale 1,8. || (egl. J,; nu ogs. i alm. tale-
spr.) i forb. med oÅv. og præp.-led. Han
løb mig klods agten om. Harboe.MarO.
hold klods op til Landet, Mand, saavidt
(underste) reb paa mærssejl. Sal. XIV. 941.
-reve ell. (nu alm.) -rebe, v. vbs. -ning
(Skjoldb.S.65). ^ m. h. t. sejl: stikke alle
sejlets reb ind. Klosrebe maatte vi; og dog
var Vinden ikke det værste, for Skuden
42'
668
kiosse
Klosterbetj ent
664
havde al sin Ballast inde. Drachm.SS.90.
Scheller.MarO. \\ især i part. klosrebet
(-revet) (ogs. skrevet i to ord) brugt som
adj. Corvetten laae bi for Stormstagseil
og klodsrebet Store Mersseil. StBille.Gal.
1.68. et Dæksfartøj, som for svikket Stor-
sejl og klosrebet Fok . . krydsede op gen-
nem Indløbet i\\Y\OTdiQn.Drachm.VT.169.
Sejlene var saa klods rebede at det kun
var ^m2i2ik\viåe.KnudRa8m.GS.II.376. klos-
rebet mærssejlskuling, se Mærssejlskuling.
klosse, V. {efter eng. close, v.; til II.
klos; ^, nu næppe hr.) i forb. som klosse
sig sammen, om skibe: slutte sig sammen ;
danne en tæt formation. Da det saaes, at
være Victorys Agt, at manoeuvrere, lige-
som Royal Sovereign havde gjort, saa
klodsede de af den forenede Flaades Ski-
be, som vare forud for den luvartste en-
gelske Colonne, sig sammen, næsten i en
Klynge. ArchivSøvæsen.I.403.
Kloster, et ell. f en (Pflug.DP.64. jf.
Kalk.II.536 ogFeilb.). ["klcnsdar] Høysg.AQ.
40. best. f. klost(e)ret; ftt. klostre ell. (nu
næppe br.) klostere (Holb.Hh.1.336. OeU.L.
1.45. Heib.Pros.I.491. Werl.Eolb.^37. hertil
best. f. Mosterne. Holb.nh.1.283. Gram.(K
SelskSkr.IV.18)) ell. f klosterer (Pflug.DP.
600). (æda. klostær, sv., no. kloster; fra mnt.
kloster (ell. maaske fra osax.), jf. ty. kloster,
oeng. clauster (hvorfra vistnok oldn. klaustr^,
fr. cloitre, oldfr. cloistre (hvorfra eng. cloi-
sterj; af lat. claustrum, til claudere, lukke
(jf. konkludere j; besl. m. Klausul, II. Kla-
ver, II. klos. Kloset, Klus(e), Klys)
i)iegl.bet.: bygning, der er bolig for
et samfund af munke ell. nonner; ogs.
om selve dette samfund. Jeg vilde ønske,
at jeg var indslutted udi et Kloster, thi
jeg finder kun liden Fornøyelse i Verden.
Holb.Vgs.(1731).II.7. jeg skal sætte dig udi
Kloster. 8a.J)R.III. 4. (kong Svend) gjorde
Landgang og hærjede. Hans Mænd spa-
rede nverken Kirker eller Klostre. Hauch.
Y.227. »Klosterets Gebeet er helligt. Brz.
D.II.65. *Der er Roser i Klostrets Have.
Bøgh.D.II.94. Vitskøl Kloster. Aarb. 1918.
25. II i sammenligninger, i udtryk for ensom-
hed, verdensfjernhed. hånd lever som i et
Moster. Moth.K165. Her er ret et kloster
hofi mig. smst. Jeg levede i mine For-
ældres Huus, ligesom i et Kloster. Holb.
Masc.1.4. II i faste forb. gaa i (nu 1. &r. be-
give sig i. Holb.Mel.IV.lO. Thiele.II.34.jf.
begive 2.2 slutn. give sig (ind) i. Moth.G
146. VSO. Hauch.SD.II.290. MO. jf. klo-
stergive^ kloster, blive munk ell. nonne ;
i videre anv.: forsage verden. Ach, Don
Ranudo I Lad os gaae i Kloster. Holb.DB.
V.4. *Lad hende gaae i Kloster 1 der kan
hun gjøre Bod. Hauch.LDR.236. *Frøken
gaa i Kloster 1 | Ikke Du, men jeg det
véd, I hvad en Jor'mo'r koster. i)rac/im.
UV.133. naar fanden bliver gammel, gaar
han i kloster, se Fanden 8p.726^^«- bryde
kloster, navn paa en sangleg. SvGrundtv.
GlM.NySml.304. TroelsL.^VII. 76. Krist.
BRL.292ff.634f.
2) i videre anv., om bygning, der egl.
har været et kloster,' ell. om stiftelse
olgn., der har til huse i en gammel klo-
sterbyoning; især i forb. m. stednavn ell.
i best. f. brugt som stednavn, fx. i navne paa
herregaarde, der egl. er klostre (^Mariager
Kloster, Asmildkloster osv.), og landsbyer,
10 opvokset omkring et klosier (Løgumkloster);
spec. i flg. anv.: 2.1) om stiftelse for en-
lige damer (frøkner, enker; egl. kun af
adelsstanden); især i ssgr. som Frue- (2J,
Frøken-, Jomfrukloster, købe sig ind i et
'kloster. Moth.K165. *Klostret er stiftet kun
for Y^nker.Winth.II.172. den Dag, Otto
Heinrich rejste . . græd hele Klostret. 5an^.
SE.39. For Hospitalets (jf. u. bet. 2.i) Mid-
ler oprettedes 1857 en særlig Stiftelse,
20 Slagelse Kloster for 48 Kvinder „af den
dannede Middelstand«. /Sa/.^ZZi. 7^^. 2.2)
om stiftelse for fattige personer; hospital
(I.l). Moth.E164. Klostret i Slagelse (o:
Slagelse hospital). VSO. Klosteret (o: Hel-
singørs alm. hospital (for gamle mænd og
kvinder)). SaVXL222. 2.3) (univ., foræld.)
egl. om hellig gejstklostret i Kbh., hvor fattige
studenter (paa Chr. II.s tid) bespistes; senere
om den bygning ved universitetet, hvor 100
30 studenter bespistes 2 gange om ugen (til 1736)
og holdt disputereøvelser paa latin, og om
hele den dermed forbundne understøttelse af
fattige studenter (dels om hele stiftelsen, dels
om det enkelte stipendium): kommunitetet;
tidligere ogs. om bespisning af elever ved
visse lærde skoler (Moth.K164. VSO.). have
kost på klosteret. Moth.K165. gåe på klo-
steret. sms<. Jegkand opregne overSneese
smucke Karle, der have studeret deres
^ Præke-Stoel paa Klosteret, og giordt Præ-
kener, som have været høyt agtede. Holb.
Jean.I.l. Da ieg nu var klar medDepositzen
og hafde giordt Stiil (o: prøve i overs, fra
dansk til lat., „examen styli") for Kosten
gaa Klosteret. Æreboe.39. Ira Gjehejmeråd
iilow fik (Rask) nogen Understøttelse,
og han havde siden Kloster og Regjens.
NMPet.(Rask.LFort.21). Blich.l.xi. CRein-
hardt. Kommunitetet og Regensen. (1862). 17.
50 Bertels.Høysgaard.(1926).llff.
Kloster-, i ssgr. især af Kloster 1 ; fx.
(foruden de ndf. medtagne) Kloster-abbed,
-agtig, -bibliotek, -bygning, -ensomhed,
-fred, -gartner, -kælder, -port, -prior, -skik,
-tvang II (foræld.) til Kloster 2.3 (se Klo-
ster-daler, -gang 8, -karl 2, -latin, -penge,
-provst 2, -suppe, -tjener 2); jf. (m. henblik
paa de der afholdte disputereøvelser): Jeg
kom saa vidt, at den samme Si el, som
60 følte en saa kildrende Fornøielse ved et
spidsfindigt Kloster-Argument, var
ubevægelig ved den beste geistlige Tale.
JSneed.II.53. (han søger) ligesom ved Klo-
ster Syllogismis at omskifte en Oppo-
nent tilPræses.LTid.1744.482. -betjent,
en. (nu 1. br.) funktionær ved et kloster. Moth.
665
Klosterbjern
Klosterkirke
666
K165. YSO. MO. t -bjarn, en. (ænyd.
d. s.; jf. Bjørn 2) om uselskabelig, verdens-
fjern, livsfjendsk person. Sort.Poet.86. -bog:,
en. spec. (foræld.) : bog over et klosters forsk,
indtægter olgn. vAph.(1759). YSO. MO.
-bonde, en. (foræld.) fæstebonde paa klo-
sterjord (jf. -tjener i;. Moth.K165. YSO.
MO. -broder, en. {ænyd.d.s., oldn.klausti-
broQir; nu 1. br.) munk (jf. Broder 2.4,); ogs.
undertiden om klosterbetjent, „lægbroder"
(YSO.MO.).vAph.(1759). En gammel, grub-
lende Klosterbroder sad . . i sin Celle. Ing,
EF.X1II.21. Aarb.1879.68. Tilsk.l927.II.
377. -broderi, et. (haandarb.;jf. -syning).
Sal.X.669. -celle, en. Hauch.DY.III.39.
Imidlertid sidder, som nu Luther i en
Klostercelle, eller paa et afsides Værelse
. . et eenligt Menneske i Frygt og Bæven.
Kierk.XII.310. Nans.JD.268. billedl: Me-
dens Grundtvig sad i sin Klostercelle i
Udby Præstegaard (1811-13), gik der tun-
ge Tider hen over vort hanå. Rønning.
(Grundtv.Digte i Udvalg. (1 91 6).57). -daler,
en. [2.3] (foræld.) en sletdaler (4 mark), som
ugentlig af kommunitetet ydedes til fattige
studenter i st. f. bespisningen paa „klosteret"
(efter at denne bespisning var ophørt 1736).
Graah.PT.I.182. PAHeib.US.17. Nyerup.
Levnet.l3. MO. -dame, en. 1) (nu sj.)
nonne. CBernh.Y.347. 2) [2.i] stiftsdame, kon-
ventualinde paa et jomfrukloster. Bobé. Bos-
kilde Jorn frukloster. (18 9 9). 39. -draget, en.
Carst.Yerv.150. den høie, ranke Priorinde
i hendes sorte KlosteTåragt.CBemh.YL233.
-dne, en. V varietet af den forædlede mark-
due; munkedue. CGram.H.usduen.(1910).83.
-foffed, en. (foræld.) klosterbroder, der var
foged paa et klostergods. YSO. MO. -folk,
et (vAph.(1759)) ell. (især) pi. (glda. klostær
falk (Lucid.bS); nu sj.) et klosters beboere.
ReynikeFosz.(1747).129. Abbeden (blev)
nedhugget . . og alle øvrige Klosterfolk
myrdede. Molb.DE.1.349. -forsikring^,
en. [2.1] (forsikringsspr., foræld.) forsikring
for pigebørn (døtre), hvorefter de til sin tid
kan faa udbetalt en livrente ell. medgift. Yort
Hj.III2.81. -forstander, en. [2.1-2] YSO.
MO. TelefB.1927.8p.2424. -forvalter, en.
[2.1] forvalter paa et jomfrukloster. vAph.
(1759). Bobé. RoskildeJomfruklo8ter.(1899).
55. -frne, en. {glda. d. s., oZc^n. klaustrfrii;
nu sj.) \) d.s. s. -dame 1. vAph.(1764). Ing.
DM.166. Winth.X.308. 2) [2.i] d.s. s. -dame 2.
MO. -frøken, en. 1) frøken, der er ind-
skrevet i et kloster, men endnu ikke har af-
lagt klosterløftet. SaVXIY.167. 2) [2.i] stifts-
dame i et frøkenkloster. YSO. Schack.33.
Drachm. XI. 435. Bobé. Roskilde Jom fruklo-
ster.(1899 ).26. -gaard, en. {glda. closter-
gardh) gaardsplads i et (af 4 længer be-
staaende) kloster. ReynikeFosz. (1747). 144.
*Derfor steg jeg ind iaftes | Over Kloster-
gaardens Muur. Hrz.D.II.67. Drachm.XI.
465. Trap.*IX.273. -^ang, en. I) gang
(7.2) i et kloster, i klostergaarden olgn. (jf.
-omgang/ YSO. Den ødelagte Klostergang
i det ældre Sorøe Academie. MO. Drachm.
XI.436. Trap.^II.21. 2) (nu 1. br.) det at
gaa i kloster, blive munk (nonne). Paa Dron-
ningens Klostergang synes der (ikke) at
være tænkt. Engel8t.Phil.2 61. HCAnd.X.215.
Det blev et ganske ejendommeligt Ægte-
skab, der for hans (o: Paludan- Mullers)
Vedkommende nærmest fik Betydning af
en Slags Klostergang. J Lange. 1. 348. 3)
10 [2.8] t spisning paa „klosteret", ieg havde . .
ved de 8de Aars Klostergang samlet mig
. . meget ondt Bloed og deraf kommende
Fnat over mit heele Legeme. Ære6oe.7'9.
-gl'ive, V. vbs. -ning (Branae8.Goe.II.92) ell.
(sj.) -else (Larsen), {glda. closthergiifue ;
jf. give sig i kloster u. Kloster 1 ; især for-
æld.) sætte i et kloster; især refl. : gaa i klo-
ster; blive munk (nonne). *(du kan) Kloster-
give (hende) ved Barndoms fierde Aar. PowZ
20 Ped.DP.9. *Jeg afstaaer Riget til min Bro-
der Abel, I Og agter selv at — klostergive
mig. Oehl.EA.232. Bonifatius . . klostergav
sig tidlig. JP Jacobs. Afh. 17. billedl.: Man
har næsten det Indtryk, at han har vendt
Verden Ryggen, at han har klosterlivet
sig. Ipsen.LP.121. || ofte i perf. part. brugt
som adj. Moth.K165. *Han er ei kloster-
given, han sikkert Spøg forstaaer. Hauch.
8D.II.206. TroelsL.Yni.18. YYed.R.18.
30 -gods, et. gods, der hører til (ejes af) et
kloster. (Kalk.Y.580). Slange.ChrIY.211.
Ing. EF. Y. 157. ZakNiel8.K.5. -have, en.
Hauch.lll.316. *Der er rummeligt og svalt
ide store Klosterhaver .DracAw.D.^i . Trap.^
11.21. -helg:, -helg:en, se u. Helg 2, Hel-
gen 1. -herre, en. (nu næppe br.) prior.
VSO. MO. -holder, en. (nu næppe br.)
forpagter af et under kronen (efter reforma-
tionen) inddraget kloster(gods). Holb.DNB.
40 54. • hvælving:, 6^- (^ygi^') hvælving,
dannet ved skæring af tøndehvælvinger, saa-
ledes at man lader de dele bortfalde, der lig-
ger uden for skæring slinierne (jf. -kappe/
ForklMurere.42. Gnudtzm.Hu8b.57. -hæv-
ning, en. [2.1] (ogs. -hæving. SaVXIY.167).
(embj aarlig pengeydelse fra et jomfrukloster
til indskrevne damer; hævning (2.8). HDahle-
rup. Mariager. (1882 ).25. LovNr.85 ^^/s 1903.
§7. -jom^n, en. (glda. d. s.) 1) (nu næppe
50 br.) nonne. Holb.DH.I.315. 8a.HhJ.335. Leth.
(1800). 2) [2.1] (nu 1. br.) jomfru (stiftsdame)
i et jomfrukloster. Holb.DH.II.692. Bagges.
Ep. 369. YSO. MO. -jord, en. (jf. -gods;.
Moth.K165. ReynikeFo8Z.(1747).52. YSO.
MO. -kappe, en. (bygn.) kappe (H.S.io)
i en klosterhvælving. Gnudtzm.Husb.58. f
-karl, en. 1) „En ny optagen Munk, som
studerer i et Kloster". FSO. 2) [2.8] student,
der spiste og disputerede paa „klostret". Moth.
60 K165. derpaa lod jeg Kloster-Karlene ved
lærde Latinske Sedler invitere til Colle-
gia. Overs.afHolbLevned.53. LTid.1757.42.
(iron.:) Hånd er en god klosterkårl (o:
ikke meget lærd). Moth.K165. -kirke, en.
1) kirke, der hører til (har hørt til) et klo-
ster. Holb.MFbl.163. Hoffet (forrettede) sin
667
Hlosterkød
Klosterskole
668
Andagt i Recollet-Ordenens Klosterkirke.
Schand.IF.33. Aarh.1922.268. 2) (1. br.) kir-
kesamfund med klostervæsen, (den keltiske
kirke var) helt Igennem . . organiseret som
en Klosterkirke. KrErsl.MiddelalderensHist.
1.(1891). 53. t -kad, et. {glda. klosther
kiødh (Dyrerim.62), ty. klosterfleisch) om
undertrykte kødelige lyster olgn.; spæget kød;
især i forb. (ikke) have klosterkød. Jeg
haver ingen klosterkøå. Moth.K165. VSO.
jf.: *Ei nogen ordens - broder har | Saa
saare sig umaget | For Kloster-kiød, som
gøgen var | Med difie tanker plaget. Éeenb.
Æ.61. -latin, en, et. {jf. ty. klosterlatein
samt Apotekerlatin; foræld!) daarlig latin;
munkelatin; spec. [2.8] om det daarlige latin,
som brugtes ved disputereøvelsernepaa „kloste-
ret." Holb.Vgs.(1731).I.6. sa.Er.1.4. mange
af studenterne . . giøre forskiel paa god
latin og brugelig kloster-latin. sa.DNB.185.
*Jo længer vi drak af den giftige Vin, |
Des mindre blev klassisk vor Kloster-
Latin. Grundtv.PS.VI.162. CSPet.Litt.L866.
-lem, et ellf en (Moth.K165). [2.2] (nu
næppe br.) hospitalslem. Moth.K165. VSO.
MO. -leTned, et. (glda. klosterlefnet,
-løfnet (Suso.39.36); nu 1. br.) d. s. s. -liv.
Hånd lever ret et klosterlefnet. Moth.K165.
Den Begierlighed han havde til Kloster-
Levnet gik saa vit, at han havde i Sinde
selv at blive Munk. Holb.Kh.525. Kloster-
levnet i sin egentlige Forstand blev til-
ligemed den catholske Religion afskaffet i
Landet. Mall.SgH.652. MO,
klosterlig:, adj. ['klmsdarli] adv. -t ell.
d. s. (Heib.Poet.in.237).\jf. ty. klosterlich;
især CP) adj. til Kloster: som tilhører, hører
ind under, ligner et kloster, ell. (nu især) :
som minder om livet i et kloster (1). vAph.
(1 759). Prindsessen boede i klosterlig Een-
somhed paa Slottet i Gent. Lng.VS.n.l90.
den lille, mørkeblaa Fløjelshue var gleden
af og hang om Halsen i sine knyttede
Hagebaand ned paa Ryggen som en lille
Munkehætte. Ellers var der intet Kloster-
ligt ved Dragten. JPJacLl. vor egen Tids
klosterligt optugtede Ungdom. Pont. LP.
YLILlll. jf. Kloster 2.1-2: rundt om i By-
erne (fandtes) mer eller mindre klosterlige
Stiftelser eller Hospitaler, hvis eneste Op
gave det var at tage sig af fattige og syge.
ItibeAmt.l922.497.\\(sj.) tilKXosiev 2.i: de
klosterlige og adelige Distrikter (i Holsten).
MR.1803.427.
Kloster-liker, en. (fagl.) likør, der
fremstilles (ell. opr. fremstilledes) i klostre
(fx. benediktinerlikør; jf. -vin^. D&H. -liv,
et. en munks (nonnes) liv ; livet, som det leves
i et kloster; uegl.: ensomt, klosterligt liv (jf.
-levned;. Ing.VS.L16. den philosophiske
Betragtning er en Art af Klosterliv. Heib.
Pro8.L491. Man smiler ad Kloster-Livet,
og dog levede ingen Eremit saa uvirkeligt
som man nuomstunder lever. Kierk. YH.
274. Schand.SF.134. \\ (sj.) til Kloster 2.1.
Bobé. Roskilde Jomfrukloster.(1899).l 7. -le-
Tet, part. adj. {glda. d. s.; nu næppe br.)
om barn: (af forældrene) bestemt til at op-
tages i et kloster. Moth.K166. VSO. MO.
-laerred , et. {ænyd. d. s., ty. klosterlein-
wand; fagl, nu sj'.) egl.: en slags fint tysk
lærred, i Frankrig alm. brugt til nonnedragter;
senere om en let og løs tysk lærredssort. Klo-
ster-Latin? det er jo det beste Latin, lige-
som Kloster-Lærredt er det beste Lærred.
10 Holb.Er.L.4. VareL.(1807).IL61. VortHj.
L2.65. II hertil: Klosterlærreds-traad (d. s. s.
Klostertraad. Funlte.f 1801). 11.651). -lof-
te, et. løfte om at ville underkaste sig klo-
sterets regler. Moth.K166. jeg har ikke giort
Klosteiløvie. Skue8p.LX.395. Hans Skjøn-
hed bedaarede Alle, endogsaa dem, der
havde aflagt de helligste Klosterløfter.
Holst.V.55. Drachm.XL482. -mand, en.
{æda. klostærman, oldn. klaustramaår; nu
20 næppe br.) munk. Moth.K166. der ere de
Klostermænd, som vise med levende Doku-
menter (o : børn)y hvad Æg og god Viin f or-
m&^er. Tode.VL160. Hrz.XL19. f -munk,
en. munk. Moth.K166. Rey nikeFosz.( 1747).
81. *du læser altid, som en Klostermunk.
Oehl.KG.356. -mur, en. mur omkring et
kloster; ofte i udtr., der betegner klosterlivet,
afspærring fra verden olgn. vAph.(1759).
*Nu skiller Klostermuren | Sophia streng
30 fra Livet. Oehl.EA.320. jeg lagde den Plan
at udbrede Munterhed og Smag selv inden-
for Klostermurene. Hauch.1.394. Drachm.
XL.465. Bag Klostermure. V Ved. (bogtitel.
1911). -me, en. (glda. d. s.; poet., arkais.)
nonne. JFriis.186. ReynikeFosz.(1747).326.
CKMolb.Dante.ILL25. S&B. f -nonne,
en. nonne. Moth.K166. Borrebye.TF.390.
VSO. -omg^ang:, en. (overdækket) gang
rundt om kloster g aar den (jf.-gangl). Schand.
40 TF.IL354. Trap.^LLW. -ost, en. (fagl.)
en slags skarp knapost. Saaby. *( 1904). D&H.
t-pen^e, pi. [2.3] (jf.-dsileT).VSO. MO.
-post, en. (hist., l.br.) om middelalderlig
brevombæring v. hj. af omvandrende (tigger )-
munke. OpfB.^Ll.204. -provst, en. (for-
æld.) 1) [2.1] adelsmand, der forestod et jom-
frukloster i hertugdømmerne. VSO. MO. 2)
[2.8] professor, der var overhoved for klostret,
kommunitetet (og regensen jjf. R egen spro vst j.
50 VSO. MO. CReinhar dt. Kommunitetet og Re-
gensen.(1862).62. -præst, en. [2.i] pt-æst
ved et jomfrukloster. Stampe.V.a4v. Kloster-
præst paa Y emmetofte. BerlTid.yiol927.M.
12.sp.2. -reg^el, en. Moth.K166. den een-
lige Stand, som Kloster-Regler forbinde
til. Holb.Ep. V.92. Efter vore Klosterregler
skulde jeg nu egentlig raadføre mig med
vor Abbed. Hrz.XVLL47. MO. -ret, en.
(foræld.) ret(ter-gang), som holdes over en
60 munk (nonne), der har forbrudt sig mod
klosterreglerne, holde Klosterret, udstaae
Klosterret. VSO. MO. -skole, en. skole,
der er knyttet til et kloster, især beregnet paa
vordende munke; ogs. om skole-stiftelse for
forældreløse olgn. den deilige Jomfru Ag-
nete . . var sendt i Klosterskolen for to
Klosterskriver
KlOT
670
Aar Slåen. Ing.POJ.138. Bang.Mi.59. Sal.^
XIV.168. -skriver, en. [2.1-2] (foræld.)
regnskabsfører (skriver) ved et kloster. VS O.
MO. Bobé. EoskildeJomfrukloster. (1899). 56.
-snegel, en. (1. br.) vinbjergsnegl, Helix po-
matia L. (der vistnok er indført til Danmark
i munketiden som fastespise).Fleuron.K0.194.
-isnppe, en. [2.8] (foræld.) suppe, der ser-
veredes paa „klostret", en fransk Suppe,
der er værre endnu, end den i forrige
Tider berømte Kiøbenhavnske Kloster-
Suppe, som Studenterne, for at hevne sig,
kaldte aqva sine duhio. Bagges.DV.X.363.
-»yniikQ, en. (haandarb.) egl. om en art
broderi, syet med meget fin traad paa fint
linnedvævet hvidt stof; nu: en art broderi,
der sys paa hvidt grenadine, fint javalærred
olgn. (jf. -broderi;. VortHj.I2.65. SaUXIV.
168. -mester, en. (nu næppe br.) nonne.
vAph.(1759). Hauch.I.137. MO. -tjener,
en. !) (foræld.) d. s. s. -bonde. Langebek.
Lex.KWla. jf. Feilb. 2) [2.3] f betjent ved
„klostret" (famulus communitatis, jf. Bertels.
Høysgaard.(1926).10ff.). Falst.91. f-traad,
en. {ænyd.d.s.,jf. ty. klosterzwirn, holLkloo-
stergaren) fin traad (fraBrabant), opr. brugt
til knipling i nonneklostre (jf. -lærreds-traad^.
VareL.(1807).II.61. -tngt, en. (1. br.) 1)
optugtelse, opdragelse i et kloster. *han har
Raad at sende sine Døttre | Til Kloster-
tugt. Oehl.EA.206. 2) om disciplin (tugt) i et
kloster ell. om reglerne herfor. vAph.(1759).
VS O. MO. -vin, en. (1. br.; jf. -likørj. en
Kande med god gammel Klosterviin. Ing.
VS.1.9. Drachm.XI.476.
Klo-stopper, en. [2.i] ^ koH svært
tov med en klo, der kan gribe om ankerkæden.
Bardenft.Søm.1.119. SaUXIV.168.
klostre, V. (ogs. klustre. Kværnd. jf.
Feilb. II. 195). {af uvis oprindelse; dial)
pleje omhyggeligt; værne om; kæle for;
især i /br&. klostre for (en). MDL.(Fyn).
MO.(P.). Feilb. OrdbS.(Fyn). jf.: Planter
(som) kun ere eetaarige, men dog ved
Kunst lade sig opklostre til urteagtige
Bvisk.wdiiLtQv.IIempel.Flora.(1834).35.
I. Klot, en. flt. -te (Kværnd. Feilb.) ell.
-ter (Moth.Kl68. OrdbS.(Fyn)). {jf. no.
klodd, kladd, klump sne, ler', dej olgn., no.
klodda, snavset, sammenfiltret uldtot; besl.
m. (m)nt. klatte, pjalt (tøj), indfiltret haar-
lok olgn. (se I. Klatj, og nt. kladde, holl. klad,
snavs olgn. (se Kladde^; jf. I. Klod; dial.)
om vedhængende las, pjalt af tøj (Moth.
K168) ell. (nu især) klat snavs ell. snav-
set, sammenfiltret haartot olgn. paa
husdyr. Føllet ser ikke godt ud, men det
skyder nok Klottene, naar det kommer paa
Græs. Kværnd. Feilb. (sdjy.).
II. Klot, en. se I. Klod.
Klo-træ, et. se Klovtræ.
klottet, adj. {afl. af I. Klot; jf. dial.
klotret, sammenfiltret (OrdbS.(Møn)), nt.
klat(t)erig, ty. klatrig, snavset m. m.; nu
kun dial.) dels m. h. t. klædedragt: pjaltet;
laset; uordentlig; dels omhaar olgn.: som
hænger i tjavser, sidder i kager af
snavs, er sammenfiltret, speget olgn.
(ell. om levende væsen, hvis haarvækst er
saaledes). Moth.K168. Bisperne saae klot-
tede ud, ieg vilde, at de hafde skuldet
kiemt deres hasir. JacBircherod.B.66. (sælge-
konen er) nødt til at have Øjne baade for
og bag, som er heel vanskeligt for den,
der er indhyllet i en saa væmmelig og
10 klottet 'Dragt.Politivennen.1800.1674. 1 Fyen
og Jylland (kaldes plagen) en Klod . . for
dens klottede Udseende. Junge.398. klot-
tede Bønderheste. Agre.BK.13. Kværnd.
I. Klov, en ell. f (i bet. I.2) et (Helt.
Poet.42). [klcnu'] Høysg.AG.46. (nu kun dial.
Kløv(e). Moth.K184. Adr.^hl762.sp.8. Thor-
sen.61. Feilb. jf.Esp.l77 og Br ender up. §32.
t Klo. Moth.K186. j/. Elands-, Elsklo(v).
(hertil flt. kløer. Mich.4.13(Chr.VI)). f (jf.
20 dog Feilb.) Klove. VS0.I.42). flt. -e ell. (nu
kun dial.) -er (Fleischer.AK.193. VS O.
V^inth.Morsk.25. Feilb.) ell. (opr. kun til
formen Kløv(e); nu kun dial.) kløve (3Mos.
11.3(Chr.VI). VSO. MO.Aakj.VF.89. Ordb
S.(sjæll.)), kløver (Ez.32.13(Chr.VI). Holb.
Herod.290. kléver. Høysg.AG.46. Aakj.VB.
56. Feilb.). {ænyd. klov (fx. i ssg. ellands-
klovj, kløv, gl'da. kløv, sv. klov, no. klov,
klauv, oldn. klauf ; til oldn. kljiifa; jf. Kløft,
30 kløve samt II. Klov || formen Klov skyl-
des vistnok indflydelse fra II. Klov (og maa-
ske I. Hovj ell. fra mnt. klouwe, klauwe,
ty. klaue, klov, klo (se I. Klo^ || om berøring
ml. Klov og Klo se u. I. Klo) 1) hornkap-
sel, der omgiver det yderste led paa
hver enkelt taa hos de parret-taaede
hovdyr (jf. Biklov^; næsten kun de to stor-
tæers hornkapsler, der tilsammen ser ud som
en kløftet hov; ogs. om disse to opfattet som
^ en helhed ell. om hele det nederste parti af
en fod med saadanne hornkapsler, alt det,
som har Klove (Chr.VI: kløve^, og som har
Klovene kløvede heelt igiennem (Chr.VI:
adskiller kløvenes kløfte^ . . maae I æde.
3M0S.II.3. en ung Oxe med Horn og
Klove (Chr.VI: kløve). Ps.69. 32. Kame-
lerne, som have tynde Kløver, da de
traadde derpaa (d: paa tomene), bleve de-
res Fødder saarede. Holb.Herod.290. *hans
50 fiint tilspidsede Øren | Lignede næsten et
Kids, der behændig med spaltede Klove |
Følger Moderens Skridt. Éauch.SD.L122.
*Hvor Hjorten strøifer Græsset | Med sin
vingelette Klov. Winth.VI.28. *Der rendte
han (o: en gris) — og rendte sine Klø-
ver itu. Aafe/.S 7.17.560. li stritte klove
(kløve), (dial.) stritte imod; anstrenge sig;
ogs.: flytte benene i en fart (OrdbS (sjæll.)).
„Ja, vi har haft saa ondt af dig, Tomas.
60 Gid du dog kunde glemme alt og blive
rigtig glad og lykkelig 1" „Hum — jal" . .
„Man stritter jo Kløve, saa længe man kan."
Zak Niels. Maagen. 176. strittes klove,
navn paa en leg, bestaaende i, at to ved et
reb over skuldrene sammenbundne personer
lægger sig ned paa hænder og tæer med front
671
Klov
Klovbeslag:
672
mod hinanden oa sadledes forsøger at rykke
hinanden bort (jf.u.Ksittestnid). Krist.BRL.
626. 2) overf. (jf. ogs. Gedeklov;. 2.1) (dagl,
især dial.) i flt, om en persons fødder,
ben. (hun) sparkede ud efter ham . . „Ka'
Du ta' Klovene til Dig, Tøsl" FrSkousboe.
ES.12. Feilb. jf. (I br.): Matildes Forældre
satte sig med Kløer og Klove (o: af
al magt, „med hænder og fødder") mod For
halsen paa køer, faar olgn., naar de
bindes i stalden (ogs. brugt txl sammenkob-
ling af dyr olgn.). *Hvor mange er der i
mit Sogn, | Der eyed' ey en Klove, |
Kand spænde nu for egen Yogn.Reenb.1.
243. SvGrundtv.FÆ.I.204. FrGrundtv.LK.
112. SjællBond.36. Feilb. 2 Lam . . sam-
menkoblede med stiv Jern-Kobbelstok og
T r æ-Klo V e T.FlensbA.^Viil903.4.8p.6. Aarb
hinåelsen. Font.HK.17.' 2.2) (nu kun bibl.) io Frborg.1918.29. AchtonFriis.DØ.I.no. Klo:
meton., om et stykke kvæg. endogsaa vort
Fæ skal gaae med os, der skal ikke en
Klov blive tilba.ge.2Mos.10.26. *Jeg gand-
ske hos dit Qvæg har slidt min Ungdom
op, I Og hvert et Klov du har, betalet
med min Krop. Helt.Poet.42. jf: hver Bye
settis efter sin Jords Vurdering, hvor meget
(o: kvæg) den derpaa (o: paa fælled olgn.)
maa have, saa at Klov imod Klov, Horn
Moth.K158. ordspr. (nu næppe br.): Ko
hører Klove til, og Aag til uvane Svin.
Mau.4883. 4.3) (foræld.; jf Haandklove^
om hals-, haandjærn olgn. indsæt dine
fødder i dens (o : visdommens) stok, og din
hals i dens klove (1871: Halsjern;. Sir.
6.26(Chr.VI). Moth.K158. 4a) (foræld.) om
(træ)bøjle olgn. paa drættøjet til plov
ell. harve (jf. Dragslaa, Klovejæm S), en
imoåHornjTegms. DL.3— 13— 29(sml.Ealk. 20 Uammelj som sidder med en Jernnagle
IL267¥*)
II. Klov, en dl. et (i bet. 1: MDL.; i
bet. 2: Moth.K186). [klmu'] (ogs. Klove.
['klo'va, 'klå'va] flt. -r. se ndf. — ved sam-
menblanding og sammenfald med I. Klo ogs.
undertiden (nu kun alm. i (ssgr. til) bet. ii.e)
Klo. se ndf. samt u. File-, Fjederklo, Haand-
klove;. ^<. -e (Moth.K186. SvGrundtv.
Kværnd.). {glda. klofue i bet. 4.2 (DgF.III.
171.175), Moe i bet. Li (smst.1.295), sv. 30 føjede træstykker, der lægges over møn
fast i en Kl o e.JPFrahl AC. 17. Klove:
Moth.K158. Klov: VSO. Giersing.Land-
oeconomie.I.(1825).418.jf. .Hvorledes spæn-
des Hestene for Harven? Der settes en
Harve -Klov med en Nagle enten i en
Jernkrampe eller igiennem den ene Harve-
BuU, udi hvilken Hammelen settes, som
Hestene trække udi. JPFrahl.AC.21. 4.5)
(dial.) om (hvert af) de parvis sammen-
klove, tang, skruestik olgn., no. klov, kløft,
skræv, klove, kløftet gren olgn., oldn. klof,
kløft, skræv, klof i, klipperevne m. m., mnt.
klof, klove, revne, spalte, ty. klobe(n) (jf.
I. lOoben^, holl. kloof, revne, spalte; (egl.
to forsk.) afl. af kløve; jf. I. Klov, Kløft,
Kløv(e))
1) (dial.) sted (revne, spalte olgn.) paa
træstykker ell. sten, hvor disse kan
ningen af straatage for at holde paa
halmen ell. tangen; kragetræer. Klove:
MDL.(Femø). 4.6) ('smZ. I. Kløft 4; fagl.ell.
dial.) om kløftet redskab ell. klemme,
tang olgn.; spec.( dial.) om ildtang, -klemme
(jf. Ildklov(e);; tidligere ogs. om redskab til
at hegle hamp med (VSO.). Klov: VSO.
MO. Klove: MDL. Feilb. jf. ssgr. som
File-, Fjederklo. 4.7) (dial. ell. foræld.) garn-
kløves; ogs. om en ved kløvning fremkom- 40 meldags lyseholder, -stage af træ med en
men spalte olgn. Klov: Moth.K186. MDL.
Feilb. Klove: Du har ikke truffet Klo-
ven. VSO.
2) (dial. ell. forst.) afkløvet stykke træ,
favnebrænde; nu især koll. ell. som stof-
navn: ubesk a dig et kløvet (bøge)træ(over
15 cm. tykt), især bestemt til brændsel
og opsat i rummeter (jf. Bødkerklov, Klov-
træ;. Klov: Moth.K186. ForstO. Land- og
Skovbrugsbladet. ^^ I xil 911.1.sp.2. Feilb.
3) (dial.) sted paa træ, hvor stammen
deler sig, ell. tvedelt, kløftet stok, kæp
olgn. (tvege); overf., om kløften ml. menne-
skers ben: skræv. Klov: MDL. Feilb. (u.
1. klov 3 og 1. klo 3;.
4) om forsk, ting ell. redskaber, der
kan klemmes sammen om ell. fastholde
noget. 4.1) (fisk., dial.) om tvedelt kæp,^
tvege (jf. bet. S) ell.lign. redskab, hvori
fjeder, der klemmer lyset fast (jf. Lysklovej.
*Liden Kirsten ind ad Døren tren, | som
Vokskerter stod og brunde; | hun kunde
ikke Ljus i Kloven se, | saa saare hendes
Øjne de TUJiÅe. DFU. U.nr. 32.9. Klove:
MDL. Feilb. Klo: Moth.K158.
5) {efter ty. klobe(n)) om et vist maal,
kvantum af noget; kun i ssgr. som Angel-
klov.
50 III. Klov, en. se I. Klo.
Klov-, i ssgr. ['klcnu-] 1) (landbr., vet.)
af I. Klov (jf. Hov- X* hvor intet andet ndf.
angives, foreligger denne bet; ofte veksler
Klov- og Klove-, se u. Klov -brandbyld.
Klove-fedt, -løs, -sygdom, -syge; om vekslen
ml. Klov- og Kløv(e)- se u. Klovdyr, Klove-
syge, Klovgang, og om former med Klo-
se u. kloveløs. 2) af II. Klov (Klove) ; un-
dertiden veksler Klov- og Klove-, se u. klove-
et garn sættes op, for at det ikke sfeaZ 60 binde, -bøjle, -jærn; om former med Klo-
komme i urede. Klo: Olavius.Skagen.(1787)
174. Klov: Feilb.(u. 1. klo 4;. Klove: Fi-
skeriredsk. (1872).26. Ordb S. (Skovshoved).
4.2) (jf n.Klave, IV. Kløv 3; især dial.)
hesteskoformet stykke træ (egl. blot en
bøjelig gren) ell. jærn, der lægges om
se u. klove -binde, -bindsel, Klov -ham-
mer, -træ, ,//". o^s. Klohakke— Klo vhakke.
-ben, et. (anat.) taaens nederste Udstykke
hos klovdyr. LandmB.II.25. -beslag;, et.
handlingen at beslaa klovene ell. især (konkr.)
om selve beskyttelsesmidlet, beslaget (I.2).
1
673
klovbinde
Klovn
674
Grunth.Besl.183. -binde, v. se klovebinde.
•brandbyld, en. (ogs. Klove-. SaUIII.
825). (jf. Klovesy^^e;. LandbO.III.118.-hæ'
rende, partadj. (især zool.) om dyr: som
har klove. Vore klovbærende Husdyr.
Grunth.Besl.182. Buchh.SP.205. -dyr, et.
(f Kløv-. MO.). især i flt, om dyr af under-
ordenen de farret-taaede hovdyr (Artiodac-
tyla), af hvilke de fleste har klove. JVJens.
Sk.23. friske Spor af et stort Klovdyr I
KnudRasm.D0.65.
I. KJoTe, en. se I. og II. lOov.
II. klOTe, v. [iklcnuQ] (afl. af I. Klov;
sj.) om klovdyr olgn.: bevæge sig (paa
klove), (kvierne) klovede ud, snusede til
Brostenene, slog med Nakkerne og hilste
Majsolen i lyse Brøl. Fleuron.KO. 80. smst.
127.171. li refi. nu og da kunde vi høre
„Pan", haanligt snøftende, klove sig gen-
nem den nære Sump. IIKaarsb.(FoL^^/9
1921.11.sp.6).
III. klove, V. (afl. af II. Klov (Klove))
1) (fisk., dial.) til II. Klov 4.i: sætte gar-
net i klover. Feilb. (u. 2 klo^. OrdbS.( Skovs-
hoved). 2) (landbr. ell. dial; jf. III. klavej
til II. Klov 4.2: sætte en klov paa (dyr);
spænde (dyr) i en klove. Moth.K158. klove
Fæet. VSO. MDL.279(ii.K\ovhøi[e). Feilb.
Da de kom hjem, havde Tole faaet Studen
klovetin d. SElkjær.RaneogKirsten.(1926J .
48.
BLloTe-, i ssgr. ['klcnua-; i bet. 2 ogs.
'klo'va-, 'klå'va-] 1) a/f.Klov, se t^.Klove-
feHt, -løs, -sygdom, -syge; om vekslen ml.
Klov- og Klove- se u. lOov- 1. 2) af II.
Klov (Klove); om vekslen ml. Klov- og
Klove- se u. Klov- 2. -baand, et. (til II.
Klov 4.2; landbr. ell. dial.) 1) reb i kloven,
hvorved dyret fastbindes. OecMag. V.371. 2)
træstykke, som danner lukke, laas for en klove.
Feilb. -binde, v. (^klov-. SaUXIY.170(u.
Klove;, t klo-. Moth.K158). (til II. Klov
4.2; landbr. ell. dial.) fastbinde et dyr v. hj.
af en klov. VSO. MO. || i perf. part. brugt
som adj., om kvæg, som holdes paa stald.
have 8 klovebundne Qvægshoveder.F/SO.
-bindsel, en (Moth.K158) ell. et (VSO.).
(f Klo-. Moth.K158). (til II. Klov 4.2; landbr.
ell. dial.) 1) d. s. s. -baand 1. Moth.K158.
VSO. 2) træstykke, der forbinder kloven med
rendetræet. Feilb. -brandbyld, en. se
Klovbrandbyld. -bojle, en. (landbr. ell.
dial.) d.s.s. II. Klov 4.2. Feilb. Klov-. MBL.
•fedt, et. (f (jf.ty. klauenfett; Kløven-.
He8teL.(1703).B4v). (til I. Klov 1; fagl.)
benfedt, der udvindes af klove (jf. Klovoliej.
Klove-: VareL.*460. || som folkeligt navn
for marvolie, Oleum medullæ. Klov-: Folk
Lægem.1.38. -jærn, et.('Klov^.75fO.;. {ænyd.
klovej ern i bet. 2;jf. Kløve jærn) 1) 0 jærn-
kile til at kløve noget med. OrdbS. 2) (nu
næppe br.) smedeværktøj til kløvning af glo-
ende jærn. VSO. 3) (dial. , foræld.) d. s. s.
II. Klov 4.4. Kalk.II. 539 u. Klovetang (sjæll).
-løs, adj. (klov-. Moth.D141. f klo-. Moth.
K158). (til II. Klov 4.2; nu sj.) om kreatur:
som ikke har klove paa, men gaar frit om-
kring. Hånd driver om som et klouløst
nød. Moth.D141. Langebek.Lex.K192a. VSO.
fRlovert, en. f Klaver. Prahl.BJ.3. Kla-
vert. JBaden.Horatius.lI.97. jf. Heib.Pros.
X.422). flt.-tr. {fra nt. klaner (mnt. kloverj;
oprindelse uvis; jf. I. Klør) nedsæt., om. (stor,
klodset) person; krabat; fyr; tamp. da
han (o: Æschines) en Dag forelæste de
10 Rhodier een af Demosthenis Orationer, og
alle derved spidsede Øren, skal han have
sagt: Ja hvad, om I havde hørt Kloverten
selv? ThSchmidt.E.64. „Der er fleere af de
Kloverter, der altid følger Hoffet . ." —
„01 nu forstaaer jeg ham. Han taler nok
om SoUicitanter?" Tode.B.5, en stor Klo-
vert, som drev omkring i Gaarden, var
en forklædt Landeværnsmand . . Med me-
gen Vanskelighed . . fik jeg endelig denne
20 Klods til at paatage sig Kiørselen. Agre.
RK.67. VSO.
KloTe-sys:doni, en.(ogs.K10Y;Landb
O. III. 118). (til I. Klov 1; vet.) d. s. s. -syge.
Landbo. III. 118. -syge, en. (ogs. Klov-.
MO. SvGrundtv. SaVXVII.411. nu kun dial.
Kløv(e)-. Viborg. (KSelsk Nye Skr. IV. 488).
MO. Feilb.). (til I. Klov 1; landbr., vet.) syg-
dom, der angriber klovene (hos husdyr); spec,
dels om en sygdom hosfaar: ondartet ell.
30 spansk (MøllH.IV.505. LandbO.III.742)
klove syge. Abildg.&Viborg.F.llG. Lov
^Vi9l857.§2. Landbo. III. 742. dels om betæn-
delse i klovspalten hos oksen, klovbrandbyld,
ofte optrædende i forb. med blærer, saar paa
slimhinden: mund- og klovesyge, Aph-
thæ epizooticæ. Lov^^/ul857.§10.LandbO.III.
118. jf. Viborg.(KSelskNyeSkr.IV.488).
HioT-fedt, et. se Klovefedt. -gans?
en. (nu kun bornh.) græsgang. Kløv-: FL
40 9/917^7. JPPrahl.AC.6. Store Strækninger
Skove, Heder, Overdreve og Kløvgange
ere Tid efter anden . . komne under Plo-
ven. PNSkovgaard.BS.43. Bomh.Samlinger.
XIIL(1920).98. if Esp.177. -hakke, en.
[II.4] (nu næppe or.) d. s. s. Klohakke. Moth.
K186. jf VSO. -kammer, en. [I.l ell.
II.4] (ogs. Klo-. VSO. Funch. Mar O. LI 54.
SaVXIV.148). 0 hammer med kløftet pen
(til udtrækning af søm; jf. Kløfthammer^.
so Moth.K186. Wagn.Tekn.538. -jærn, et. se
Klovejærn. -kapsel, en. den sammen-
hængende horndannelse, der omgiver en del af
taaens nederste ende hos klovdyr; klov (I.l).
Landbo. III. 116. Grunth.Besl.182. -led, et.
tredie taaled hos drøvtyggerne og svinet. Landb
0.III.117. -los, atZj. se kloveløs, -mand,
en. (grunden til navnet uvis; nu næppe br.j
V svaleklire, Totanus ochropus L. OFMuli.
ZoolPr.25. Kielsen.NaturMst.II.(1809).319.
60 VSO.
KloTn, en. [klwu'n] flt. -er ell. (i bet. 2
ogs.) -e (Ludv.Då.Skoleordbog.(1926).110).
(fra eng. clown, egl: bondeknold) i) person,
der i en slags narredragt optræder
som komisk figur (især: som komisk be-
hændighedskunstner, badutspringer) ved cir-
X. Rentrykt M/s 1928
48
675
Klovn-
Klub
676
kus fortstillinger olgn. (jf. Bajads, Dum-
mepeter 1). Meyer} (18é4).106. en Clown,
hvis Ledemod ere saa bløde, at al Nød-
vendighed for Menneskets Gang og Stil-
ling i ham er ophævet. Kierk.ll.l5. Soph
Clauss.AT.133. AaBernt8en.FS.23. jf. bet. 2:
(han) havde listet en Mundharmonika op
af Lommen i den tydelige Hensigt at give
sit velbekendte Numer som musikalsk
tomands (ramme)sav til gennemsavning af
planker (jfKløvssLv). VSO. Wagn.Tekn.496.
SaUXX.1017. Feilb. Hallehy.38. -sene-
ben, et. senehen hag klovleddet. LandhO.I.
196. -spalte, en. mellemrum ml. to sam-
menhørende klove. Qrunth.Besl.182. -spOr,
et. (1. hr.) mærke i jorden efter et dyrs klove
(jf. Hovspor/ Rørd.KK.184. -sygdom,
-syge, en.se Klove-sygdom, -syge. -sæk,
Klown tilbedste. Font. MH. 94. 2) overf; lo en. pose formet indkrængning af huden ml.
stortæerne hos faaret. LandhO. ±11.119.
dels om person, hvis optræden er ko-
misk, (en dreng) skar Ansigter, kneb det
ene Øje til, trak Brynene tilvejrs —
Og saa skete det, jeg havde ventet. Mors
. . Øjne skiftede fra Vrede til ufrivillig Lat-
ter . . Klovn I — sagde hun halv ærgerlig,
halv leenåe.IJohans.(Tilsk.l918.I.560). dels:
dumrian, klodrian olgn. „Han er en
rigtig Klown," sagde Mændene . . „men
der sidder et godt Hj ærtelag i ham." And 20
Nx.FE.II.244. Den Prokurator, vi havde
engageret var en Klovn, der har frasagt
sig Sagen. OBung.P.267. Klovn-, i ssgr.
['kl(Du(')n-] især af Klovn 1. -ag^tig;, adj.
(jf. -vorn samt klovnet^. Dansende med
smaa Skridt under clownagtige Gebærder.
Schand.SB.l 95. j eg gj orde en Slags hinduisk
Hilsen . . Det var vist ogsaa ganske klovn-
agtigt, men det tænkte jeg først bagefter
KloTt, en. se I. Kløft.
KloT-tang, en. tang til beskæring af
husdyrs klove. Grunth.Besl.188. -træ, et.
(f (i bet. 2) Klo-. Moth. K 158. VSO.). 1)
[n.2] (forst.) d. 8. s. II. Klov 2. Land- og
Skovbrugshladet.^yiil91Ll.sp.2. 2) [II.4.2]
(dial.) d. s. s. II. Klov 4.2; ogs. om træ, som
kloven lavedes af. SjællBond.36.
I. Klnb, en. [klu&] (nu næppe br.
Klubbe. vAph.(1759). fSO. MO. jf.MDL.).
flt. klubber ell. klubbe. (ænyd. glda. klubbe,
SV. klubba, kølle, sv. dial. klubb, klump, no.
klub, bolle, bjergknold, klubbe, kølle, oldn.
klubba ('o^klumba), kølle; 6esZ. m. Klump ;
jf. II. Klub) 1) t (jord)klump. At slaae
Klubber itu. VSO. (jf. Klubbekølle;. 2)
(især fagl.; 1. br.) kølleformet gren ell.
træstykke; trækølle. Moth.E166. VSO.
paa. Buchh.UH.37. Klovneri, et. [kl(ou- 30 Klub (er) en Hammer af Træ til at banke
na'ri'] (jf. eng. clownery; 1. br.) det at op-
træde som klovn; grovt komiske løjer
olgn. det mærkes ogsaa tydeligt paa Pub-
likums Bifald (d: ved et udstyrsstykke), at
det er Klovneriet og Gøglet, det forstaar.
BerlTid.^^U1921.Aft.3.sp.5. \\ d. s. s. Klovn-
nummer. VoreHerrer.l921.Nr.l2.29. klov-
net, adj. ['klcnuna^l {jf. eng. clownish;
1. hr.) d. s. s. klovnagtig, (en diskussion) un-
en haardere Træsort ind i en blødere.
Cit.beg.af 19.aarh.(0rdbS.). \\ {efter eng.
club; jf. II. Klub; sport., sj.) om boldtræ
(kølle), stok i golf olgn. holdspil. Ved Is-
hockey forstaar man Fodbold paa Isbane,
blot at der i Stedet for Kugle anvendes
en flad Trisse, som med Klubbene slaas
ind mellem to Stokke paa Modpartens
Plads. FoUhl903.2.sp.5.
der hvilken Hr. S. i en noget klovnet Tale 40 IL Klub, en. [klu&; 1. br. klo&] ftt. -ber
sluttede sig til sin bestaltede Forgriner,
den socialdemokratiske Tapetserer J. Fol.
*"/ii9i4.8. Klovn -nnmmer, et. en klovns
optræden, kunster som led af cirkusforestilling
olgn. der var kun en Kunstskytte og et
Klovnnummer tilbage (af v ar ieté f orestil-
lingen ).JV Jens. D. 130. -sprinff, et. (jf.
Badutspring; l.br.). Malersvenden gjorde
Klownspring over de fældede Træer. JF
ell. t (m. eng. form) clubs (De saa kaldte
Clubs, som ere blevne indførte her i Sta-
den, (skreven) Kahinetsordre.Nr.l 14^° /b1 780).
{ligesom sv. klubb, ty. klub laant (i sidste del
af 18. aarh.) fra eng. club, egl. : kølle (laant
fra nordiske spr. og opr. samme ord som
1. Klub^; bet. maaske opstaaet paa grund
af et saadant redskabs anv. (som budstikke)
ved indbydelse til gæstebud olgn., jf. oldn.
Jens.D.162. -streg, en. især [2] i flt. : 50 ls.olfT (ty. kolben^ m. lign. het.-udvikling)
narrestreger; hundekunster. Jeg har over-
været Forhandlingerne (i dumaen). Min
Gud, hvilket Vanvid 1 . . Klownstreger af
Herrerne P. og G., og et Par kloge Taler af
M. KaiRolb.Overs.afKrasnov : Fra Czarørnen
til den røde Fane. III. (1 926). 1 63. -vorn,
^dJ' 07--agtig, klovnet; sj.). noget lige saa
forrykt og klovnvornt, som det nutildags
vilde være at optræde i Tophat og eve
kreds af personer, der har sluttet sig sammen
med et fælles formaal (politik, selskabelig
underholdning olgn.) for øje, og som har
visse for deres sammenkomster og virksomhed
gældende regler; selskab; forening (3.4);
ogs. om lokale(r) ell. bygning, hvor en
saadan kreds har sine sammenkomster. *Sy-
net af Klubbens fortrolige Bolle, | Lugten
og Dampen, som stiger deraf. Storm. SD.
ningdress samt Træsko. GSchutte.( Norden. 60 166. troer man, at . . vi skulle have Raad ■
1905.16).
Klo -vold, en. (zool.) hudfold, der dæk-
ker kloens rod. SaUXIV.139.
Klov-olie, en. (fagl.) olie, udpresset af
klovefedt (jf. Klovefedt slutn.). S&B. Vare
L.^460. -sav, en. [II] (fagl. ell. dial.) stor
og Roe til at flane om fra Klub til Klub
fra Bal til Bal. Rahb. Tilsk. 1794.6. Naar
jeg undertiden søger min Lyksalighed i
Klubben, saa bliver du (o: hustruen) Yveå,
og siger, jeg har ikke Sands for de huus-
lige Glæder. B:eib.Poet.VI.363. de Baller,
«77
Klub
Klud
678
<ier holdtes paa Bergens Klub. HauchMfB.
99. en Ægtemand, der hver Aften gaaer
i Klubben. Kierk.V.ll. Davids. KK, 138.
De gamle, berømte dramatiske Klubber,
;,Borups Selskab" og hvad de nu alle hed.
VortHj.IVl.86. Drejers Klub. KBokkenh.
(bogtitel. 1903). \\ m. h. t. nutids forhold (i
Danmark) især dels om sammenslutning
(af en forholdsvis snæver og intim kreds)
med væsentlig selskabeligt formaal (of-
test i navne, se TelefB. 1928. 11.676.1109),
dels om forening af amatører (jf. Ra-
dioklub. Krak.1926.1.206. Philatelistklub.
smst.201), spec. sportsforening (især i
ssgr. som Bold-, Fægte-, Idræts-, Ro-, Sejl-,
Yachtklub osv., se TelefB.1928.II.974ff. Jf.:
N. N. (o: en fodboldspiller) reddede Kam-
pen for sin KiMh.BerlTid.'Viol927.M.5.sp.5.
en Brydematch (udkæmpedes) mellem Klub-
ien „Eniffhet" fra Malmø og den køben-
havnske Klub „Hermod", smst.sp.3), dels
om faglig sammenslutning af arbejdere
olgn., oftest en forholdsvis snævert begrænset
Jcreds, fx. arbejderne inden for en vis fag-
gruppe, paa en enkelt fabrik ell. et større værk-
sted^'( „værkstedsklubber" ) olgn. (et Klubkort
til De kommunale Kuskes Klub . . lydende
paa Navnet N. N. PolitiE.KosterbV/al923.2.
8p.2. Sporvejsarbejdernes Klub. TelefB.
1928.11.597. Droskechaufførernes Klub.
8mst672).
III. Hlab, en. se Klup.
Klub-, i ssgr. især af II. inub, saaledes
— foruden de ndf. anførte — forsk, (let
forstaaelige ell. mere tilfældige) ssgr. som:
Klub -bal, -fest, -kam mer at, -liv, -lo-
kale, -medlem, -taler, -vise, -væsen.
Klnbbe, en. se I. Klub. f Klubbe-
kalle, en. kølle til at slaa jordklumper
(jf. I. Klub 1) itu med (jf. slaa klimp u.
I. Klimp;. VSO.
Klabbist, en. se Klubist.1^
Klnb-g^ang, en. (nu næppe br.) del-
tagelse i klubliv (af selskabelig art). KJub-
gangen (kan) være en uskyldig . . Af-
Yex\ing.Rahb.Tilsk.l791.234.Brandes.L149.
'gæ»t, en. (nu sj.) person (klubmedlem),
som (jævnlig) besøger en (selskabelig) klub
(jf. -mand, Klubist;. Leth. (1800). VSO.
MO. Schand.F.321.
Klnbist, en. [klu'biscJ] flt. -er. (lige-
som ty. klub(b)ist fra eng. clubbist, fr.
dubiste; nu næppe br.) medlem af en
(selskabelig) klub (som ivrigt dyrker klub-
livet; jf. Klub-gæst, -mand;. Leth.(1800).
*de stadige Klubbister, | Hvem Ballets
Nærhed ei forhindred i | At faae en
L'hombre og et Whist-Farti. PalM.IV.236.
Rahbek . . var en meget ivrig Klubist.
Davids.KK.152. Meyer.
Klub-kort, et. medlemskort til en klub.
PoliiiE.KosterbVlil923.2.sp.2 (se ovf. 1.26).
-mand, en. (nu næppe br.) d. s. s. Klubist.
Var jeg ingensinde nogen ret ivrig Club-
mand . . da maatte det især være Tilfældet
om Sommeren, der ingensinde er en god
Clnhtiå. Rahb.E.IV.309. -mærke, et.
forening smærke for medlem af en (sports)-
klub. Sejlsportskasket med blank Skygge
og Kluhmserke. PolitiE.^yd924.1. -sikat,
en. (foræld.) skat, som i tidligere tid (ved
PUViol819) paalagdes klubberne. MO. Lov
LPet.IV.403. -tid, en. (nu sj.) den tid (paa
dagen ell. paa aaret), da en (selskabelig) klub
især søges. Rahb.E.IV.309(seu. -msjiå). MO.
10 D&H. -ven , en. (nu 1. br.) person , med
hvem man i en (især: selskabelig) klub er
blevet ven ell. kammerat. MO. D&H. jf.
Klubvenskab. Rahb.(MO.). -vært, en.
især om ældre tiders forhold: vært, der (for
betaling) sørger for klubgæsters fortæring,
nogle af Stadens Selskaber have leiet Væ-
relser, og lade sig beverte af deres egne
Klubverter. Prom.V7l802. VSO. MO. D&H.
Klud, en. [klu-'3] Høysg.AG.40. ilt. -e
20 ell. (nu kun dial.) -er (Cit.l706.(KbhDipl.
VII.774). LTid.1730.479. vAph.(1764). jf.
Thorsen.73). {æda.klut ( Harp. Kr. 9. 106. 17 9),
SV. no. klut, sen. oldn. kliitr, eng. clout (oeng.
clut, hvorfra det nordiske ord muligvis kan
være laant); af omstridt oprindelse (maaske
besl. m. II. Klod;)
1) lille (især afrevet) stykke tøj (linned,
uldent stof, silke; sjældnere skind, se ndf. sp.
679^^), navnlig af lidet værdifuld art (brugt,
3p kasseret tøj), l.l) i al alm.: tøjstump;
(tøj)lap; pjalt, jeg afskyer mit Over-
daadigheds Tegn, som er paa mit Hoved
(o: dronningens hovedbeklædning) . . jeg
afskyer det som en besmittet Klud. St. t
Esth.14.11. Holb.Hex.1.3. Papiir . . forar-
beydis af gi. Kluder. LTid.1730.479. Raabe
med (o: falbyde) gamle 'K\\iåQV.vAph.(1764).
*Fanen hist er vorden til en Klud. Oehl.
L.I.138. *I Krybbe lagt, i Klude svøbt, |
40 En Himmel-Seng du (o: Jesus) mig har
kiøbtl Grrundtv.S8.I.393. * (vejmanden) sid-
der der bag Skjærmen | med Klude om
sin Haand. Aakj.RS.120. Klude og Ben
en gros. TelefB. 1927. sp. 3717. (foragt:)
Leve gamle Danebrogl Ned med Sociali-
sternes røde Klud (o: fane). Pont.Sk.253.
Ij i sammenligninger, fra den første Gang,
hun var ude med (hatten)^ bare i taaget
Vejr, var Fjeren en sjasket Khid.. Schand.
50 VV.96. især (jf. bet. 3) om viljesløs, hold-
ningsløs, kraftesløs person, i udtr. som fal-
de, synke sammen som en klud: et
lovmæssigt Daarekistelem, en Kjærlinge-
hue uden Hoved og Hjerne, der krymper
sig som en Klud under Majestætens Sym-
bol I Jn5'.Eilf.7.i59. *Det drypped fra hans
Klædning som fra Skyen, | Og i sin Hold-
ning ligned han en Kind. Pal M.V. 308.
Manden paa Tribunen havde mistet hele
60 sin Holdning. Han sank sammen som en
Klud og raabte i en ynkelig, grædende
Tone. 8chand.SF.257. OBloch.D.U.149. jf.:
efter henved et halvt Aars Pinsler, var
(hestens) Modstandsevne brudt. Den var
som en Klud, og med temmelig stor
Lethed blev de sidste Nykker og Egen-
43*
679
Kind
Klud
heder pidskede ud af den. Gjel.B.125.
samt: Hans Ironi sank sammen som en
Klud. O Bang. Byen. (1924). 82. Il talem.:
slaa sine klude sammen, inagaa fæl-
lesskab; spec: forlove, gifte sig (med) (jf.
lign. udtr. m. Pjalt(er)j. Skulde De være
villig til at slaa Deres Klude sammen
med mine, vil De restituere min Tilvæ-
relse, oprejse min henslumrede Kraft, gøre
mig fri og stærkl Floug.(Studenterkom.64).
Nu er vi bleven enige om at slaa vore
Klude sammen. FThist.P.52. virke som en
rød klud (paa en tyr) olgn., se rød. 1.2)
i mere spec. anv. || (jf. bet. 2.2; dagl.) om
del af dragt, i udtr. som hver, den mind-
ste klud (jf. lign. udtr. m. Stump, Trævl j.
*Den arme Kone blev saa vaad og saae
saa ud, | At der paa hende var el tør den
mindste Klud. Fr Horn. PM. 141. (sømanden
kom i havn) for at flaaes paa en Nat af
Hyrebasser, Landhajer og skraalende Tøse
for hver Cent og hver Klud. ORung.SS.
29. II (jf. Bone-, Fad(e)-, Gulv-, Pudse-,
Støveklud oZ^n.j om tøjstump til at tør-
re, pudse bohave olgn. af med. Afviske
med en Klud. vAph.( 1764). Der var en
Pudsen og Blanken — Sandstenspulver,
Eddik og Trippelse — Klude af Hjorte-
skind og uldne Klude. JDrachm. KW. 51.
der er spildt paa bordet, kom med en
klud i II (nu 1. br.; jf. Bødeklud) lap paa
klæder. Ingen sætter en Klud (1907: en
Lapj af nyt Klæde paa et gammelt Klæde-
bon, thi Kluden (1907: Lappen^ river
Noget fra Klædebonnet. Matth.9.16. At
sætte en Klud paa noget. VSO. MO. \\
(jf. Kludefinger^ om tøjstrimmel, der svø-
bes om en daarlig finger, et saar. Binde
en Klud om Fingeren. vAph.( 1764). VSO.
^0. II (jf. bet. 2; 1. br.) om (bame)ble olgn.
*l første Vugge Svøbs Begiorte Barne-
Klude. Cit.l706.(NkS4'>821.55).
2) om forsk, til særlig brug afpassede
(i særlig form syede) tøjstykker (jf. ogs. bet.
1.2 slutn.). 2.1) (nu nedsæt, ell. dial, jf. MDL.
Feilb. samt DF.II.20) tørklæde. *Hvis
(man) deeled' ret med hver; | Justitia, med
Klud („bind") for Øye, | Sad ørkesløs, hos
Vægt og Sværd. Me€nb.IL2 92. Holb.Usynl
LI. II om lommetørklæde (jf. Lomme-,
Næsekludj. om Søndagen . . gik de værdigt
ved deres Mænds Side med Kluden sam-
menlagt paa Salmebogen hen til (kirken). N
Klein.Tre Fortællinger fraÆrø ogAls.(1927).
40. i udtr. tage sine øjne i en vaad
klud, (nu næppe br.) fælde taarer; græde,
(var jeg) kommen hiem med tomme Hæn-
der og foruden Eselen, saa kunde jeg lige
saa gierne taget mine Øine i en vaad
Klud. Biehl.DQ.ni.31. PalM.IL.II.632. J|
(foræld.) d. s. s. Hals-klud, -tørklæde. ilio^A.
K166. *Byskriveren lidtBleck spildt hafde
paa sin klud. Holb.Paars.812. sa.Mel.lV.8.
sa.Ep.1.66. (han bærer) en sort Flors Klud
om sin lange Hals, paa hvilken Struben
sidder frem ligesom en Krop. Pamela. L
412. KSelskSkr.L298. *med saadan en
Klud I Seer jeg mandig ud. Ifet6.Poct.F7J.
263. en bred Kniplingsklud fastgjort
under Halsen ved en stor lyseblaa Sløjfe;
KMads. (KunstmusA. 1926. 180). Reenb.II.
444. som del af kvindedragt : „Ét opstående
halsklæde, som kvindfolk bar i gamle
dage." Moth.K166. 2.2) (dagl., især jarg.)
i flt., om en persons dragt; klæder; tøj;
io (soldat.:) uniform. *Dybet er „Verdens**
tro Parodi; | Stodderakteuren i brogede
Klude I Spiller „Beaumonden**, der gaar
forbi I Kjælderens fidtede Uude. Drachm.
D.67. *at Fruentimmerne er gale, | Kan
paa deres Klude strax man se.Sganarel.
V.70. Jeg er i mine bedste Klude og
overmaade fornøjet med min T)rst,gt.KMich.
(Pol.^ytl926.11.sp.l). jeg har pakket alle
Kludene ned, fordi jeg om nogle Dage
20 gaar sy dpsiSi. AWinding. Vag. 38. Dania.liL
69. DSt.1918.53. holde kludene sam-
men, paa kroppen olgn., (1. br.) holde tøjet
(ogs.: sine økonomiske forhold) i orden, der
skal Noget til at holde Kludene sammen
i min Alder. HFEw.SF.78. || jf. bet. Ir
(ordene) viser, hvad al sand Naturalisme
i Grunden er, med hvor mange teistiske
Klude den er udstafferet. Brandes.V .304.
fule hude under hvide klude, se
30 ful 2.1. slaa sine klude sammen, se
u. bet. 1.1. 2.3) ^ om sejl (især i flt. og ofte
i forb. som sætte alle klude til, føre smaa
ell. alle klude olgn.). *Hvad taber jeg?
En hullet Skude | Med et Par sønder-
revne Klude. Bagges.Ep.l97. *Ud vi staae |
For alle vore Klude 1 | Fort over Bølgen
hlsi&l Blich.K.102. Flere Klude til, Gutterf
at den ret kan skumme. CBernh.YI.289^
et Fartøi, som trods Kulingen førte alle
40 de Klude , der kunde hænge paa det.
Drachm.KK.5. Saadan gik det et Par
Dage, hvor vi førte smaa Klude og sej-
lede Vandet tyndt, som det hedder, sa.
STL.265. *fra Dækket til Toppen hang
Klud ved Klud. sa.PT. 117. Scheller.MarO.
II billedl., især i udtr. for livlig, energisk
virksomhed (for fuld kraft olgn.). Blich.
(1920). XV. 222 (se u. føjelig sp. 390"^). (en
tale, hvori) han som Minister første Gang
50 tog Kampen op med det nuværende Ven-
stre og advarede imod at sætte alle Klude
til. HWulff. Den da.Rigsdag.(1882).426. Jeg
gik før ned gennem Østergade . . foran:
mig sejlede en prægtig Grossererfrue med
alle Klude oppe (o: i al sin stads). Wied..
LH.2. især (dagl.) i udtr. sætte liv (sjæld-
nere: gang (AndNx.FF.158) ell. humør
(se Humør 3.i)^ i kludene olgn., som udtr.
for livlig, munter, energisk virksomhed ell.
60 tilstand, lad det saa gaa efter de Unges
Hoved, siden det ogsaa er os, der holde
Liv i Kludene. Studenterbogen. (1896). 94.
De maa sgu ind . . og sætte Liv i Klu-
dene. Bergstrøm.IB.116. der kom lidt Liv
i Kludene.HKaar8b.M.59. 2.4) f ompenge^
seddel (jf. Lap, Femlap osv.). *Herkom-
x
681
Kladder
Klnddermads
682
mer en Mand, | Han ejer Penge som Sand
i Strand; | Det kan ikke fejle han giver
en Klud (o: til en tigger). BUch.(1920).IV.
191. han krammer en hel Bunke Klude
(o: bankosedler) ud af Brevtasken. /w,^.LJ5.
1.69. jf. Banko-Klude. Bagge8.III.83.
3) (jf- bet. 1.1 slutn.; dagl.) overf., om
viljesløs, holdningsløs, kraftesløsper-
son; karklud (2.2); pjalt „begynder at
tabe sig hos den Dannede." Levin. Blaum.
Sib.143. vi var rene Klnde. Børd.RH.151.
En udtalt Morfinist . . er om Morgenen
en fuldstændig Klud, inden han faar sin
Indsprøjtning. Hovedst.y9l913.7.sp.l. Alt
Modet var dunstet af ham . . han var en
Klud. Tandr.K.167. jf. Hjortø.OS.77.
I. Kladder, et. ['kluS'arl (sj. i rigs-
spr. Kluder^. uden flt. {af kludre og Klud-
der-; jf. u. klodderagtig. Klodrian; i slutn.
af 19. aarh. optaget i skriftspr. fra dial. og
talespr. (endnu ikke i MO.); dagl.) om virk-
somhed ell. resultat heraf: da ar ligt, uor-
dentligt, skødesløst arbejde; daarlig,
uordentlig tilstand; kludderi. (husene
vil) blive noget Kluder og ubestandig Tøy.
Cit.l761.(JySaml.4R.IILl08). SvGrundtv}
(1870). S&B. nu blev det da til Kludder
med den Forhandling. CMøll.NE.127. Vi
kan tage et Parti Originaltræer hjem fra
Nizza — alt det andet er dog Kludder.
Bang.SE.19. det skal sés. Det kan ikke
males, uden at det bliver til Kludder og
Sludder altssnnmen. EErichs.N. 41. Drifts-
ingeniøren . . meldte, at der var Klud-
der med en af de ny Maskiner.PJ[)mc/iw.
K.64. Den efterfølgende Baad med Re-
sten af Kongens Følge, styredes af en
Underofficer, og dér var ingen Befippel-
se og ingen Kludder i Valsen. MPon^.
MO.120. Kludder i Regnskaberne, ^ffen-
bladet.'Viol906.1.8p.6. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,
Falst., Fyn). \\ (sj.) m. art. Stines Ord . .
kastede Lys over Faders Skikkelse og jeg
saa hele hans Adfærd i et langt Perspek-
tiv: Kludderet med Tjenestepigerne, Sce-
nen da Moder vilde rejse fra YiVim.AndNx.
DB.97. BerlTid.^Vzl922.4.sp.l. \\ iforb. slaa
kludder, (jf. slaa sludder; sj.) forløbe
paa en uheldig maade; ikke (ville) gaa (10.3);
mislykkes. Det værkede og drog i hendes
næsten lamme Ben. Tit slog det helt
Kludder for hende, saa hun kunde staa
og trippe i det, uden at komme af Ste-
det. RudLange.Drømme.(1910).9.
II. Kladder ell. Klader, en. ^Klu-
dere. KSelskSkr. 1.185). flt. -e (MO.). {ænyd.
kluder; a/" kludre (jf. sv. kluddare og klud-
der, kludrer, fusker) og (ved sammenblan-
ding) af klude (jf. sv. dial. klutare, klude-
samler, stakkel, fusker); jf. Kludder- og
Kludrer; nu næppe br. i rigsspr., jf. dial.
klodder (se u. klodderagtigj) d. s. s. Klud-
rer. Moth.K167. *skiælde . . | Vor Hører
for en Kluder. Tychon.Vers.355. Det er
saa en egen Sag . . at despotisere over
afdøde Mænds Mesterværker. Gemenligen
klæber der dog noget af Kludderens Fin-
gre ved Forandnngerne. PAHeib.US.161.
Kluder . . skrives og udtales i Alminde-
lighed Kludrer. VSO. MO.
Kladder-, i ssgr. ['klu5C')ar-] (ogs. ofte
Kludre-, se u. Kludder-has, -hoved, -mads,
-mikkel; nu næppe br. i rigsspr. Kluder-.
Moth.K167. VSO. MO. Esp.72). (dagl.) af
(1. Kludder ell.) kludre. -ag:tlg:, adj.
10 {ænyd. kluderagtig; jf. klodderagtig; nu
sj.) daarliqt, skødesløst udført; f usker agtig.
koth.K167. VSO. MO.
kladderere,!;. [kluåa're'ra] -ede. (spøg.
ell. vulg.; 1. br.) kludre, naar man kunde
stege en Gaas, saa den blev „ensfarvet**
. . saa var der ikke Tale om, at man klud-
dererede i de lavere Maddele I Wied.LO.
249.
Kladder-hasi, en. (jf. IL Hasj per-
20 son, der kludrer (med sit arbejde). Aa, disse
store gamle Kludderhaser (o: ældre for-
fatterejy som altid skal rives os i Næsen.
PEBenzon.H.254. E Gad& UOad.FP.97.
OrdbS.(sjæll.). Kludre-: AntNiels.FL.1.67.
s\QmmeK\\idiQh2iseT.DagNyh.''lQl924.4.sp.5.
Or dbS.( Falster). -hoTed, et. d.s. Feilb.
Satan da ogsaal Ka du ikke blive fær-
dig! Skynd dig, Kludrehovede I XXarsen.
Halvmennesker!(1903).29. Kladderi, et.
30 [kluaa'ri-'] (nu I br. Kluderi. Moth.K167.
Oehl.C.133. VSO. MO. — 1. br. Kludreri. Hrz.
D.IV.50.79). flt. (l.br.) -er (MO.). {jf.nt.
kliiterie, sv. kludderi; vbs. til kludre; jf.
IL Kludder; især dagl.) da ar ligt, uor-
dentligt, skødesløst arbejde; ogs.idaar-
lig, uordentlig tilstand; kludder (I).
*Saa net fremskinner og ny tillagt Poe-
sie, I Naar den er flikked ind i gammelt
Kluderie. FrH:om.PM.20. med alt det han
^(o: en maler) lader sig og sine Arbejder
udbasune, hvad er det saa . . andet, end
noget Kludderie. PAReib.Sk.I.196. *En
Shakspeares Feil ei Eders Feil formil-
der; I Thi Kludreriet bliver Kludreri, |
Om ogsaa Shakspeare, Goethe eller Schil-
ler I Engang imellem kludret har som I.
Hrz.D.lV.79. FruHeib.EtLiv.1.293. Æren
lader sig ikke halvere . . Kompagni er
Kluderi (orig.II.284 : Lapperij baade i Li-
50 teratur, i Kunst og i Videnskab. Bergs.
GF.UI.193. *Jer (d: børnenes) Respekt for
al vort (o : de voksnes) Kludderi | gir vort
hele Mikmak ny Værdi. Bergstedt. IV. 50.
Feilb. OrdbS.(Fyn, Falster). Kladder-
kuæg^t, en. (nu næppe bi'.) d. s. s. -has.
Kluderknegt.yS^O.(„Skieldsord").-mads,
en. d. s. (jeg) anseer ham (o : en maler) for
en Kluddermads. PAHeib.Sk.I.211. VSO.
Digteren bliver en Kluddermads naar han
60 vil tage lidt af det Religieuse med sig.
KierkrVIl.379. Feilb. OrdbS.(Sjæll., Falster).
Justitsraaden . . kunde vise sig skikkelig
mod fattige Husmænd . . Han skjældte
dem rigtignok ud for „Svin og Kludr e -
masser", men hjalp dem mangen Gang
af sin egen private Lomme. Schand.F.108.
Kluddermikkel
Klndeskab
684
den Kludremadsl Wied. Silhuetter. (1891),
154. OrdbS.(Fyn). -mikkel, en. d. 8. (jf.
Klodsmikkel), de fleste Fattigfolk var
nogle rene Kluddermikler til at Tave Mad.
AndNx.DM.V.182. en Profession, som var
lige at løbe til for den værste Kludre-
mikkel. Stuck. III. 381. PVJensen Klint.
Bygmester8kolen.(1911).46. -prins, en.
(1. or.) d. 8. Eostr.T.94. -isvans, en. (8i.)
d. 8. der findes da Kluddersvandser i alle
Kla'ser (o: klas8er). Wied. Silhuetter. (1891).
140. -toj , et. (nu næppe br.) kludderværk.
VSO. -vare, en. (nu næppe br.) om slet
gjorte varer. VSO. MO. -vom, adj. (nu
sj. i alm. 8pr.) om person : som kludrer med
sit arbejde; uordentlig; skødesløs; sjusket;
fuskeragtig; ogs. om arbejde ell. virksomhed,
der vidner om en saadan egenskab. Moth.
K167. hans Foredrag (blev) saa kludder-
vorent, at han satte sine Tilhørere . . i
Ængstelse. Mynst.Levnet. 90. VSO. MO.
Vi To ad hverandres kluddervorne En-
gelsk. Schand.VV.114. Feilb. -vælsk,
adj. {omdannelse af pluddervælsk (kauder-
vælsk); sj) kaudervælsk, (substantivisk:) det
Kluddervælske, der summer En om Ørerne
paa en Sportsplads og i et Sportsreferat.
I)agNyh.^yiol926.18.8p.2. -værk, et. (I br.
i alm. spr.) om resultat af virksomhed: skø-
desløst og daarligt arbejde (jf. I. Kludder,
Kludderi, Kluddertøj^. alt det andet er
kun Kludderværk og Fuskeri. Hauch.EØ.
73. VSO. MO. Feilb.
klude, V. ['klu-Qa] -ede. (ænyd. d. s.; af
Klud (1); jf. If. Kludder (Kluder) samt
kludre; nu næppe br. i rigsspr.) lappe
sammen af klude; sætte en klud paa;
bøde; lappe (jf. kluåehøde). klude sam-
men . . Er at lappe sammen af klude.
Moth.K167. VSO. MO. Feilb. \\ f udføre
daarligt, uordentligt arbejde; kludre.
Moth.K167.
H-lude-, i ssgr. ['klu'da-] a/"Klud, især
i bet. 1; fx. (foruden dendf. anførte) Klude-
dragt, -handel, -handler, -opkøber, -sam-
ling, -skuffe, -sorterer(ske) oil. -bede,
V. {ænyd. d. s.; nu vist kun dial.; jf. klude)
bøde med klude (lapper); lappe. Moth.K167.
VSO. MO. II pej'f. part. brugt som adj. : lap-
pet (med klude); fuld af lapper. Moth.K167.
*dend klude-bødte Stodder. LThura.Poet.
321. VSO. kludebødte Hoser.OrdbS.(sjæll.).
-bader, en. {ænyd. d. s.; nu næppe br.) lap-
pe8krædder.Moth.kl67. VSO. MO. -dukke,
en. 1) (legetøj 8)dukke- af klude (især om
hjemmelavet dukke uden porcellænshoved, sær-
lig dukkekrop olgn.). hendes (o: barnets)
Fetisch, den selvlavede Kludedukke. For<
Bj.l2.14. AndNx.FE.III.23. 2) (nedsæt.)
overf. 2.1) om pyntesyg kvinde; pyntedukke.
„Aa, din Søster, Baronessen," sagde hun
haanlig, „hendes Mening bryder man sig
da ikke om, saadan en Kludedukke.**ieo;?.
B.22. 2.2) (især jarg.) m. tilknytning til
Klud 3: person uden kraft, holdning, (sports-
^W) dygtighed. Har vi . . opnaaet at for-
tælle de danske Fodboldspillere, hvilke
Kludedukker de er? DagNyh.^V lo 1923.10.
sp.3. Kludedukkerne. Tandr.(bogtitel.l926).
-fingrer, en. (især dial.) en med en klud
forbunden finger. OrdbS.(Fyn). -hynde,
et. (nu næppe br.) hynde med overtræk sam-
mensyet af forskelligfarvede klude. VSO.
MO. -kaiB^se, en. beholder (kasse) til (af-
falds)klude (jf. Brokkasse, Kludepose j. vi
10 kunne saamænd aldrig vide, om vi ikke
ogsaa en Gang komme i Kludekassen og
blive gjorte til hvidt F&T^ir. H C And.V 1. 11 2.
-kradseri, et. (sj.) fabrik til fremstilling
af kradsuld. Skr.^^/il854. -kram. et ell.
(nu næppe br.) en(vAph.(1764). VSO. MO.).
(nu sj.) gamle, kasserede klude. Schand.UD.
155. billedl. : *Evropa smed forlængst, des-
værre! I den Slags Guder (o: de aner-
kendte gammeldags forfattere) hen blandt
20 Kludekram. 8a.SD.101. -kræmmer, en.
person, der opkøber og sælger gamle klude olgn.
ell. handler med brugte klæder. Moth.K167.
VSO. i Christianshavns Kludekræmmeres
Kj ældere. BlochSuhr. ÆS. IV. 51. Klude-
kræmmere gik med deres Pose paa Nak-
ken omkring og købte Klude og Ben.
Halleby.51. -papir, et. (fagl.) papir, frem-
stillet af klude (uden træstof olgn.). LTid.
1730.479. VSO. MO. hvor var den Ud-
30 gave af St. Augustin dejlig I — gammelt,
skønt Elzevirtryk paa godt, tykt Klude-
papir .Jør^.Græs.f^i 904^.i O 7. -pas, et.(emb.)
en af myndighederne udstedt tilladelse (for
kludekræmmere) til at falholde visse smaa-
artikler til omtuskning med klude (jf. -sam-
ler-pas;. Hylling.ÉJ.503. Skr.^^hxl865.
-piller, en. (jf. -samler samt Klunsepil-
ler; nu 1. br.) person, som gaar rundt og
samler klude fra skarnkasser, paa losse-
A^ pladser olgn. BerlTid.^'^lxl911.Aft.3.sp.5(i
dødsannonce), -pose, en. pose til (affalds)-
klude (jf. -kasse;. VSO. Kan De . . sige
mig, hvorfor hun . . faar Lov til at lappe
det Tøj, som dog skal i Kludeposen? (riyr
Lemche.SJ.31. bUledl.: *Pj alter i vor Lær-
doms Kludepose. PZoM^.JJ.9.?. Mandens In-
telligens var en komplet Kludepose fuld
af unyttige Ting. Kipling. Engelskmænd iln-
dien.(overs.l906).401.
50 lUuder, se I-II. Kludder. Kluder-,
i ssgr. se Kludder-.
H-lude-renser, en. spec. 0 maskine^
der renser klude til papirfabrikation. OpfB.*
11.496. -samler, en. person, som opsamler
gamle klude (mellem affald olgn.; jf. -piller;
ell. (især paa en papirfabriks vegne; jf.
-kræmmer, -(samler)pas; indkøber ell. til-
tusker sig dem rundt omkring hos folk. FL
^Vnl784,§2. De (o: et par tabte briller) ere
60 uden Tvivl blevne betragtede som en stor
Skat af den lykkelige Kludesamler, der i
Nattens Løb har fisket dem op (o: af
gadesnavset). Eauch. MfU. 32. Goos. 11.136.
Stuck.SD.120. -samler-pas, et. (emb.}
d. 8. s. Kludepas. Hyllin g. EJ. 313. -skab,
et. (nu næppe br.) skab, hvori klude og brugt
685
Kludesko
CLlak
686
linned opbevares. VSO. MO. -sko, en. om
(tidligere især hjemmegjorte) sko, syede af
klude (jf. -sut;. Aakj.VB.70. PohtiE.^Vio
1925.4. jf. Listesko: spøgelseagtige Anel-
ser sneg sig lydløst (om) paa Kludesko.
FThist.F.20. -skræd(d)er, en. (jf. -bø-
der; nu næppe br.) lappeskrædder. Moth.
K167. VSO. MO. -sut, en. (dagl, især
spøg.; oftest i flt.) kludesko. Klunsepeter
kom sjokkende paa Kludesutter. OÉung. lo
SS.80. -sæk, en. om kludekræmmers (-sam-
lers) sæk. AndNx.FE.III.304. -træ, et.
if. overtroiske forestillinger et træ med et
naturligt hul i, som syge krøb igennem for
derved at vinde helbredelse, idet de hængte
(en del af) et klædningsstykke paa træet ell.
lagde det ved dets fod. Dania.I.lff.III.139ff.
AOlr. (Danmarks Folkeminder. I. (1908). 13).
-tæppe, et. tæppe (især gulvtæppe), syet
af (forskellig farvede) klude. VSO. MO. 20
FoUy5l919.4.sp.4.
kludre, v. ['kluQra] -ede. {jf. sv. klottra
(og kludda^, no. dial. klutra (klotra) ofl.; fra
mnt. mht. kluteren (og muligvis nt. kludde-
ren^ ; jf. kløtre ; af omstridt oprindelse (maa-
ske besl. m. Klud, jf. klude^; jf. I-II. Klud-
der, Kludderi, forkludre samt Klodrian;
især dagl.) udføre daarligt, uordentligt,
skødesløst arbejde, (især iforb.m.præp.:
i, med, paa, veå). (jeg) kludrer. Moth.K168. 30
de, der nu i 5 å 6 Aar hafve kluddret paa
noget om de Latinske Skoler. Gram.Breve.
170. (man) har kludret og qvaklet med
denne Foering, og derved spildt baade
Tid og Penge. Fleischer.B.489. jeg skal
(faa den væltede vogn) op og kludret Stan-
gen S2immQn.Ing.LB.I.38. Erz.D.IV.79(se
u. Kludderi j. imidlertid kludre vi os igj en-
nem med Gjæld saa godt, vi kan. Cit.1844.
(FLaurids.S.VI.107). at kluddre ved Op- 40
gaven. Kierk.VIII.376. at kluddre Chri-
stendommen ind i Verdenshistorien, swisf.
XI1.204. Tal med Deres Læge fremfor at
gaa og kludre paa egen Haand (o: prøve
selv at kurere sig). VortEj.II1.20. Ak, hvor
har vi kludret med vort skønne Sprog,
naar „Bonde" er blevet et ringeagtende
Ord. HeeAnd.MS.12. ved sin eksamen klud-
rede han i matematik j || (sj.) om ting:
virke (fungere) paa daarlig maade; 50
være iuorden. Kompasset kludrede, idet
den Jernballast, som (skibet) havde inde,
virkede forstyrrende paa dets Funktion.
FoU^lt,1927.10.sp.l. Kindre-, i ssgr. se u.
Kludder-. Kludrer, en. ^J/". IL Kludder ;
især dagl.) person, der kludrer (med sit ar-
bejde). Prof. B. . . er ellers og ingen slet
og ret Karl, saasom jeg eller andre Klud-
drere ; thi han er født liilandsk Adelsmand.
Gram.Breve.124. *ej den store Kunstners 60
Haand | Vil paa det gamle Klædebon |
Lappe med nyt som en Kludrer. Grundtv.
SS.III.530. Han skjød som en Kludrer
(o: forfejlede maalet). Ing.LB.1.38. Kierk.
XIV. 89. Blaum. OræskeMasker. (1907). 66.
Kludreri, et. se Kludderi. kludret,
adj. [ikluaraf] (af I. Kludder ell. kludre;
især diål.) som kludrer med sit arbejde;
uordentlig; skødesløs; kluddervorn.
Niels Peter vilde endnu engang ha den
lappet sammen hos den gamle, kludrede
Landsbysmed. Aakj.SV. V 111.40. jf. Feilb.
(kludderet). Kludrian, en. se Klodrian.
Kludse, en. se 11. Klods.
Klnft, en. {fra ty. kluft, kløft, af kløvet
træstykke, tang; egl. sa. ord som Kløft) 1)
(jf. Haarkluft u. Haarkløft; f (bjerg)kløft.
Langebek.Lex.K194a. *dybt i din Kluft, o
Rhodan (o : Rhone). Bagges.IV.234. sa.L.II.
295. 2) (jf. I. Kløft 4; fagl, især guldsm.)
lille klemme ell. tang til at tage trækuls-
gløderne paa essen og til at fastholde de ting,
der skal glødes paa essen, olgn. man tager
. . Stikhullet ud med en Kluft. Hinnerup.
Juv.187. e. br.
L Kluk, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en
(VSO. spec. i bet. 4:1 Moth.K168. Eolb.Faars.
317. Klevenf.EJ.161. jf Eøysg.AG.35).
[klog, Islug] flt. d. s. (Ew.(1914).1.87. Winth.
Ef.l67° Esm.1.89) ell. (nu næppe br.) -ke
(i betl: Bagges.SV.63. Oehl.A.267. Blich.
(1920).XVIII.163. Winth.X.166. i bet. 4:
Frahl.BJ.19) ell. \ -ker (i bet. å: Oehl.NG.
66). {ænyd. d. s. ; jf. II. kluk samt II. Klunk,
Klurk; til klukke)
1) (især Cp; til klukke 1: (fugles) kluk-
kende lyd. kluk.. Er egentlig, en hønes
røst som gåer med kfWingeT. Moth.K169.
*hæse Rørdrums Kluk. LTid. 1733. 572.
*Nattergalen nærmer sig; | Fryder dig
dens blide Klukke. Oehl.A.267. *Konge-
ørnens blodtørstige Kluk. Blich. (1833).
Suppl.181. Lommens og Vandhønens Kluk-
ke. sa.(1920).XVIII.163. *Beskeden, fra en
Mødding, | han (o: en hane) sendte sine
Suk; I Tulte blev saa underlig, | hun
svarte med et Kluk. Rich.1.33. *Dær kluk-
ker Nattergalen. | I Hegnet? eller i Dalen?
— I — Ty ty — det blev ved Klukket.
Rørd.GD.5. Frøernes Kluk gled sammen
i en Sang. Gravl.Væ.l94. (høgehannens)
snurrende Kluk. EWeis.Kærhøge.(1923).45.
billedl.: *Klokkel naar med dine Klukke |
Sødt du til Hvile indbød (o: som en høne
sine kyllinger). Grundtv.FS.III.133.
2) iil klukke 2, om et menneskes stille
(„indvendige") latter (jf. Kluklatter j,
sjældnere (nu næppe br.) om suk olgn. kluk
i kluk (o: suk efter suk). Moth.K169. Det
havde engang imellem givet et Kluk i
ham, snart af Forbavselse, snart af Mor-
skab, snart af Angst. Goldschm.VIII.102.
*Da lo ung Viderik Kluk i Kluk. i^tc/i.JJ.
160. NMøll.R.6. jf.: *Lydelig du har dig
vaandet, | Højt var Moderhjærtets Kluk.
Grundtv. F S. V 1.48. || (sj.:) en Gang imellem
suttede han og gjorde Kluk med Tungen
af Velbefindende. JFJcws.A^Æ^.iO?.
3) (især {Q) til klukke 3, om lyd af stød-
vis bevæget (rindende) vand olgn. *med
Hyl i Skovens Kroner, | Og med Stran-
dens Bølgers Kluk . . | Blandte sig hans
687
kluk
klukke
688
dybe Sxxk.Bagges.DV.UII.lSO. *Øxens Hug,
I Flaskens Kluk | Gjør en god Duet. Hrz.
XVIII.232. *KiIdens Væld har endnu sit
Kluk, I Vinden sit lønlige ^\x\L.Recke.BB.
162. en Flaskes dybe Kluk. Esm.L89.
4) {til bet 2 og 3; jf. ni. fris. kluk samt
II. Klunk 3; „Talespr." Levin.; nu næppe
br. uden for forb., hvor det kan opfattes
som bet. 8) saa meget af en drik, som synkes
paa een gang; slurk; drag (1.8.3). Moth.
K168. *Vor Orpheus en Kluck af Nectar
FlsLsken fick. Holb.Paars.3 17. *Derpaa han
Flasken gav tre, fire søde Kysse . . | Hans
Andagt opvakt blev ved disse søde Klukke.
Prahl.BJ.19. *Thi tog han (d: Thor) store
Klukker. Oehl.NG.66. *Han drak i svære
Kluk.Winth.HF.167. *(han) tog et vældigt
Kluk.smst.l76.\\tsige en kluk for gøgen,
d. s. s. tage sig en taar for gøgen (se u.
Gøg 1). mine Compagnons tog og under-
haanden en Kluk for Gøgen, som hafde
giækket dem om Morgenen. Klevenf.RJ.
161.
II. klak, interj. [klog, klag] {jf. I. Kluk
samtKlvLTk; til klukkej især" gentag et: kluk,
kluk osv., som gengivelse af klukkende
lyd. det friske Kildevand piblede frem,
og underligt sagde det ligesom „kluk,
]dvLk\'' KCAnd.V.881. *„Hvad siger Hø-
nen?" I „Kluk, kluk, k\\xk\'' NEPetersen.
Tusendfryd.(1888).37. jf. Klurk: et kluk
klurk. Høy sg.AG.35. \\ som udtr. for, at der
drikkes (af en flaske). Moth.K168. lev vel
min sødeste Mama! — klukklukklukkluk
— lev evig vel. Ew.(191é).IV.282. *Prop-
gen ud. Kluk, Kluk, og Flasken tom — |
r ikkun et Q\éb\\ks MiddYe.Blich.(1920).
IV. 209. *lad mig laane din Lærke ..|
Kluk, kluk, I Det er Damernes Skaal, som
jeg drikker. Heib.Poet.X.344.
Kluk-, i ssgr. af I. Kluk, II. kluk ell.
klukke, -flaske, en. (jf. klukke 8 samt
Klukkert, Klukmaren; dagl.) brændevins-
flaske (-karaffel) , der paa midten er stærkt
indsnævret (firkantet, timeglasformet, med fire
hjørnerør), saa at der frembringes en stærk
klukkende lyd, naar man skænker af den;
ogs. i videre bet. : brændevinsflaske, -karaffel.
Aftensbordet . . var forsynet (med) den i
Nyboder . . uundværlige Klukflaske. Hr^.
JJ.I.332. Bøgh.I.40. de smaa mærkværdige
Udsalgsboder med Klukflasken, TvebaK-
kerne og Brystsukkerstængerne i Vinduet.
CMøll.PF.128. Aakj.VB.143. FrGrandtv.
LK.232. Feilb. OrdbS.(Fyn). -græde, v.
(jf. klukke 2; nu næppe br.) græde stærkt,
hulkende. Jeg skal gaae hen og forklage
Dem for min Papa. (lader som hun kluk
græd). Biehl.(Skuesp.VI.419). -hikke, en.
(jf. klukke 2; sj.) stærk (klukkende) hikke,
(hun fik) et Anfald af Klukhikke, saa hun
maatte forlade Bordet. Bergstrøm. KD. 68.
-høne, en. {ænyd. d. s.;jf. ty. gluckhenne,
mht. nt. fris. klukhenne; .7/. klukke 1; nu
1. br.) høne, der ligger paa æg ell. har kyl-
inger; liggehøne; kyllingehøne; „skrukhøne".
Moth.K169. VSO. EdgBubin.(Tilsk.l922.Il.
237). billedl.: Folk . . er opdragne til som
Kyllinger at søge ind under deres egen
Klukhøne, saasnart der er Uro i Luften.
8tnst.1906.691.
klukke, V. ['kloga, "kluga] jf.: U
læses som u (i) klukke. É.øysg.Ånh.22.
(nu næppe br. glukke. Moth.Gl90. Reiser.
1.452. JBaden.Gram.37). -ede. {ænyd. kluk-
10 ke (og glukke j, sv. klucka (sv. dial. glucka^/,
no. klukke, mnt. mht. klucken (nht. glucken,
ogs.: hikke), eng. cluck; sideform til II.
klunke, klurke; lydefterlignende; Jf. I. Kluk,
II. kluk) betegnelse for (efterligning af)
stødvis frembragt, dump lyd.
1) som udtr. for forsk, dyrs, især fugles
lyd, i alm. spr. næsten kun om den lyd,
hønen frembringer, naar den vil ruge
ell. kalder paa sine kyllinger. *Hans
20 ømme Moder da med Længsel ad ham
sukker, | Som Hønen efter sin forlooret
Kylling klukker. LTid.1733.534. Tødderen
(o: tjuren) klukker for sin Mage.Suhm.I.
105. *Nattergalen klukked | En sielden
Vemodssang. Oehl.( 1844). XVII. 43. *Hører
de fromme Turtelduer klukke. sa.L.1.272.
•klukkende opløfte sig | De Agerhøns
saa isige.Grundtv.PS.IV.5. sa.SS.I.137. Hø-
nen klukkede og bredte forskrækket sine
30 Vinger ud over de smaa Unger. HCAnd.
IV. 435. *et enkelt Suk, som naar en
Rørdrum klukker. Aarestr. SS. IV. 43. EWeis.
Kærhøge.(1923).71. En Nattergal klukker
i et Krat. Fleuron.K0.196. som udtr. for
kalkunhanes pludren: Et Par kalkunske
Haner reiste Fjer og klukkede af alle
Kræfter. HCAnd.II.67. Schand.F.128. ||
(l.br.) overf.: kalde (venligt, indsmig-
rende) paa (som hønen paa kyllingerne).
40 *Med Honning og Sukker | For Sielen
hånd (o: Jesus) klukker. Brors.172. \\ {ænyd.
glukke; nu næppe br.) som udtryk for den
af hjorten (i brunsttiden) frembragte gryn-
tende lyd. glukker siges om Hiorten. JBa-
den.Gram.37. (efter NvHaven.Orth.63).
2) som udtr. for en af den menneske-
lige stemme (ved ud- ell. indaanding)
stødvis frembragt, hikkende (strube)-
lyd (jf. ogs. bet. S). De hente alle deres
50 Ord af Struben og glukke saaledes med
Tungen, at ingen af Englænderne var i
syv Uger i Stand, at lære et eneste Ord
af Sproget. Reiser. 1.452. Han vilde tale,
men hans sammensnørede Strube frem-
bragte kun en klukkende Lyd. Markman.
Fort.122. jf. bet. 1: Dette Folck klukkede
med deris Sprock som Kalkonske Høns.
Pflug.DP.352. Reiser. 1.437. Dronningen
(lignede) en kalkunsk Høne — saadan kluk-
60 kede hun op mod Kongen. Schand.IF.185.
sml. ogs. bet. 3: saa toge de Vand i Munden
for at klukke (o: ligesom nattergalen), naar
Nogen talte til dem. HCAnd.V.287. || (dial.)
hikke. OrdbS.(Loll.-Falst.). || (nu næppe
br.) som udtr. for (den med) krampagtig
graad (forbundne lyd): hulke (jf. II. hik-
1689
Klakkert
Klanip
690
ke 2.1^; ogs.: sukke (dybt), klukke . .
lignelse vifi, at sukke os give sig. Moth.
K168. *(han) hyled', klukkede og græd.
ChrBorup.PM.432. Saa talede hun, og ly-
delig Klukken betog hende Mælet. Birch.
1. 119. Phillis klukkede i Graad ved denne
Fortælling. smst.lQl. *Jo meer han be-
tænkte den svare Sag, | Desmere han
græd, saa det k\ukked,Grundtv.SS.II.331.
Graaden og Bønnerne sank i stadig de-
crescendo hen i en klynkende Klukken,
til hun helt tav. Schand.AE.153. || som udtr.
for voldsom (krampagtig, kvælende)
latter ell. for stille (tilbageholdt, „ind-
vendig'^) latter; m. adv. frem og lyden
(latteren) som obj.: Den gamle . . bøjede
sig over Bordet og klukkede en Latter
irem. Buchh. KK. 171. m. lyden (latteren)
som subj.: Hun kan . . tage sig saa komisk
ud, at Latteren sidder og klukker i Hal-
sen paa mig. Brandes. Xl. 24. i alm. spr.
især i upers. udtr. (oftest i forb. le, saa (at)
det klukker olgn.) : *Da grinte Hr. Bugge,
I Saa det klukked i hans Vom. Winth.HF.
190. han lo saa det klukkede i hsim.CBernh.
NF.Y.141. det klukker i hende . . Karlen
lér ogssiSi. Schand.TF.I.105. sa.SF.61. Det
begyndte at klukke muntert i Struben
paa hende. ThBarfod.EnHjærtefejl.(1924).
3) som udtr. for den af stødvis be-
væget (rindende, skvulpende) vand
olgn. frembragte lyd. Med en blød
klukkende Lyd skvulpede Vandet over
Smaastenene. JPJac. II. 302. høre paa
Vandets Klukken under Baaden. Pont.LP.
VI 1.57. Aarerne hugger Søen, de hører
den klukke om Kølen. NMøll.VLittI.283.
*Strømmene klukker i Grøfter og Enge.
ThøgLars.VV.lO. || som udtr. for den lyd,
hvormed vin olgn. løber stødvis ud af en
flaske, idet der skænkes ell. drikkes af den,
ell. som høres, idet en stor slurk drikkes
(synkes) (jf. I. Kluk 4, H. kluk, H. klun-
ke 3^. saa klukkede det, da Vinen strøm-
mede ud i Glassene. HCAnd. VI.268. *høre
Glaslærken klukke. Drachm.D.69. \\ (jf.
n. klunke sp. 699*'' , klurke 2; nu næppe br.)
drikke (med en klukkende lyd); synke (i
store drag). Moth.K168. *Byg-Malt humlet
Suppe I Hånd i sin Støvle-viide Hals |
Ret dygtig kunde klukke. Cit.ca.l725.(NkS
4^820.100). (patienterne paa Frederiks ho-
spital) skiule omhyggeligen deres Flaske
i Sengen . . og ere de saa stærke, at de
kan liste sig ud i Baggaarden, saa klukke
de Doctorens Skaal. QHLund.KA.87.
Klnkkert, en. ['klogarci, 'klugard]
{af klukke 3; spøg.; sj.) "d. s. s. Klukflaske.
Søren, op med Klukkerten I Sc/irtrZiw9.[7jBr.
11.39.
Kluk-latter, en. (jf. -le). CBemh.
IV. 316. han blev ved at le med sin Kluk-
latter. Bana.S.42. -le, v. (jf. klukke 2 samt
-latter; ofte udtalt m. hovedtryk paa begge
stavelser, jf. Jesp. Fon. 557) le klukkende.
(han) kluklo med apoplektiske Gurglelyd.
Pont,F.n.285. AndNx.PE.II.86. Aakj.VB.
52. II (sj.) m. det som subj. Det klukler
inden i En. Tidsskr.fAandskultur. 1902/03.
98. -maren, en. (jarg., vulg.) d. s. s.
Klukflaske. Dania.IIl.44.
H-lnin, en. se H. Klumme.
K.laiu-bær, en, et. (til L Klumme 1;
jf.Klnmsehddv (u.l.Klnmse); jy.) ^ brom-
10 bær. JTusch.207. I. Klnmine, en. {jf.
(øst)sv. dial. klum, klump, isl. klumba; besl.
w. Klump, Klums(e); nu kun dial.) klump;
klynge; ogs.: (frugt)klase. Moth.K136.
Saasnart (bisværmen) har sat sig i Klumme
eller Pose, maae den strax SLngribes.Olufs.
Oec.VIl.266. OrdbS.(Sjæll.). jf.: husene laa
klummevis o: i klynger, grupper, smst.
IL Klamme, en. ['kloma] (f Klum.
Schandrup.Z3v). flt. -r. {af lat. columna,
20 søjle, ell. (sammenblandet med) I. Klumme ;
bogtr.) side ell. spalte i en trykt bog ell.
den hertil svarende sats (som ombindes
med et stykke sejlgarn, klummesnoren); ko-
lumne. Moth.K136. At forskyde Klum-
merne d: at sætte dem i vrang Orden.
VSO. Bøgh.DD.1866.181. nogle af Kliché-
erne er for store til Klummen. Wanscher.
(Pol.yxil925.6.sp.3). SaUXIV.344. hertil
bl.a. Klumme-bredde ( Wanscher. (PoU/il924.
30 lO.sp.3)), -snor (Sal.III.266), -titel (D&H.).
II T enkelt afdeling i handelsbøger.
D&H.
L Klammer, en. ['klom'ar] {af H.
klummer; sj.) klummer luft (luftstrøm,
duft). En hed Klummer som fra et bræn-
dende Apotek.KnudPouls.B.lO. IL klam-
mer, adj. ['klom'ar] best. f. og flt. klumre
['klomOra] (no". klummer; besl. m. 11. IsXem-
me; jf. beklumret; især dial) om luft (i
^værelse) olgn.: beklumret; indelukket;
lummer. Der var yderst klummert og inde-
lukket. AntAnd.L.146. *Jeg ligger søvnløs.
Kamrets klumre Luft | gør tungt mit Bryst.
Jørg.B.27. Lad dem kun sove derinde i
de klumre ^OYék^imxe.sa. Isblomster. (19 26).
18. Stanken fra de kraftfodrede Kreaturer
i den tilstødende Kostald og de andres
klumre Aande hang over ens Ansigt saa
tungt som et Grydelaag. Aakj. VB. 247.
50 (han) gav den friske Luft Adgang til
Skolestuernes klumre Indelukketned. PoZ.
'yil911.6.sp.4. Feilb.
L Klamp, en. [klom'6] f Klumpe [>klom-
b9] Pflug.Dp.552. riu (i rigsspr.) vist kun
i udtr. Klaus klumpe, se Klaus 1.2. jf.ogs.
AarbAarh.1927.75). flt. -er ['klomfear] ell.
(nu dial.) -e (Holb.DH.II.690''. Lodde.NT.
392. OrdbS.(sjæll.). Brenderup.§158. jf.
Feilb.). {ænyd. sv. no. d. s., muligvis laant
60 fra nt. klump (mnt. hty. klumpe), jf. eng.
clump; besl. m. Klamp, I. Klimp, L Klub)
1) mindre mængde af tæt sammen-
føjet ell. sammenhængende masse, i
alm. af mindre regelmæssig , noget rund-
ag tig (tyk, tung) form. l.l) i al alm.
de skulde tage en Klump af Figen (Buhl:
X. Reatr7kt«/5 1»28
44
Klnmp
en Figenkage) og gjøre den til et Plaster
paa hans Byld. Es.38. 21. 2500. klumper
Guld, hver klumpe til 10. Toel. Pflug.DP.
552. om ingen Bevægelse kom imellem,
maatte alt det som er udi Verden falde
sammen til en Klump. Kraft (KSelskSkr.
III.236). naar Soelen sKinner varmt, bliver
dette Sædestøv for tørt, saa at det ikke
lader sig ælte sammen i Klumper.jP'/eisc/jer.
B.143. Det gedigene Guld findes under-
tiden i temmelig betydelige Masser kal-
det Klumper eller KoTn.Minnerup.Juv.135.
ECAnd.VJII.240. *Marken har Klumper,
og Mosen har Klæg. Sk joldb.U S. 1. 1. Hjertet
. .kommer til at indeholde størknet Blod
eller mer eller mindre faste Partikler af
anden Art; disse „Klumper" kunne rive
sig løs . . man kalder dem Blodprop (Em-
ho\i).OBloch.D.U.36. (bjergv.:) Rent uregel-
mæssige Ertslejesteder kaldes Nyrer og
Klumper. iSaZ.7J.85. H (jf. klumpet 2) om
de ved mindre omhyggelig tilberedning dan-
nede sammenhængende dele i (flydende, lind)
mad. Somme holde for, at en Grød bør
kaages paa den Maade, som deres Moder
eller Mor -Moder for dem kaagte den,
skjønt disse lod ligge Klumper der i.
FrHorn.PM.ll. *Byfogdens Grød blev til
Klumper. Drachm.D.54. FrkJ.Kogeb.118.
i sammenligning ell. billedl.: Den Lyrik,
med dens hule Ordskvalder var mig som
Klumper i en Skefuld Grød. Schand.O.lI.
103. VilhAnd.FM.217. hertil vel: f klum-
per i melgrød, kalder bønderne det,
som mand nu kalder komplimenter. ilfo</».
K170. II (g art., forst.) om den jordmasse,
hvormed planter (træer) opgraves, naar de
Hyttes (jf. Klump-plante, -plantning^. Den
Talemaade: at optage med Klump vil
sige, at Rødderne optages med den Jord,
som de sidde udi, hvilket giøres med en
^^2ide.BaveD.(1762).32. førend Udplant-
ningen gennemvandes Jorden i Bænken,
for at Planterne ved Optagningen kunne
holde god Klump. VortHj. 1114.103. Have-
selsk.1921.59. || (jf. klumpet 3) uegl, om
menneske ell, dyr med stor, tyk, klodset krop.
Moth.KlTO. dette Dyr (o: elefanten), saa
uanseelig en Klump det end synes at
være . . kommer Mennesket saa nær, at
de kun mangler Sprog og Tale. Landbo
Yennen.1798.237. en Stump Reeb . . stærkt
nok til at holde disse svære Klumper (o :
udsendingene fra ditmarskerne).Blich.(1920).
XV.26. de indre Former (i Laokoonsskik-
kelsen) af Benene og af Brystet — denne
herlige Klump. Wanscher.Rafael og Michel-
angelo. (1908). 17. Klaus klump (e), se
Klaus 1.2. II (1. br.) overf, m. h. t. noget
ikke stofligt: mængde; bunke (1.1. 2); „por-
tion". Der ligger . . en god Klump Ind-
skrænkethed i disse Ord. Brandes. IV. 3 91.
1.2) tyk (fortykket) klumpformet del
af en ting (jf. Kiumpejærn;, især tyk
(kødfuld) del af dyrs ell. menneskes
krop. hendes (0: et nyfødt barns) Øren
klumpe
692
var temmelig grove . . med stor Tragt-
munding og svagt udviklet „Klump" oven-
til paa ØieihpY^en. VilhRa8m.Bl).7. jf.
Klumpfod: *Det stærke Been kun svul-
mer hdt ud i en Klump. Oehl.XXXI.288.
II (slagt., kog.) stykket lige foran laar»
stykket paa et slagtet kreatur. Levin. Wiener
Schnitzler. Til 12 Personer behøves hele
Klumpen af en stor Kalvekølle. Const.GH.
10 39. Til Fars kan benyttes Klump, Inder-
laar, BoY.FrkJ.Kogeb.51. 1.3) om formet
masse. \\ om bolsie ^j/. Bismarcksklump ).
Skoledrengene fik „en Klump" i Tilgift,,
naar de købte „en Slik". Buchh.DE. 78.
Il (kog. ell. dial.) om boller, især af mel.
MothJK170. VSO. MO. Engang imellem
fik vi Oksekødsuppe; men det var jo ikke
dagligdags Mad; deri var der Klumpe
(d. e. Bygmelsboller). SjællBond.51. Feilb.
20 OrdbS.(Sjæll.,Loll.,Fyn ). spec, især i udtr.
tyske klumper, om mel- ell. brødboller
med smeltet fedt, frugtsovs olgn. *hans Liv-
ræt tydske Klumper var. ChrBorup.PM.
277. Tode.SJ.I.450. VSO. MO. Const.Kogeb.
238. AarbVejle.1920.20.
2) tæt samlet mængde af enkeltdele
(individer); fast sammensluttet flok
(p årti) (jf. BiMump^. Vore Chorister have
kun een Bevægelse og staae altid i en
30 Klum^. Erz.XIlI.263. Omegnens Præster
stode ærbødigt i Klump i et Hjørne. EC
And.VI.177. Konerne (0: paa markedet)
sankede sig i Klumper. Bang.SE.268. Hele
Verden var et forfærdeligt Rum, hvor
den sande Seende som en Deliriumssyg^
saa Fluer, Satans Fluer, enkeltvis og i
Klump allevegne. TroelsL.Xin.138. Naar
det lykkedes mine Jævnaldrende og mig
(d: Johs. Jørgensen) i Taarnets Tid at skabe
40 Opmærksomhed for vor Kunst og vore
Ideer, var det . . fordi vi var en hel Klump.
Rimest.DF.37. Hvor der ligger en Klump
Byer paa -lev, har en Række gamle Old-
tidshøvdinger bosat sig. EeeAnd.MS.90.
II. \ klump, adj. [klom'6] {dannet (i
tilslutning til stum-p) a/" Klumpfod) klump-
formet, hendes ene Fod . . var klump
(o : klumpfod). AndNx.MS.42. i
Klnmp-, i ssgr. ['klomb-] af I. Klump^
50 især i bet. l.i (jf. Klum°pe-^; se dog klump-
haandet. -blok, en. ^ klumpformet, næ-
sten kuglerund blok med en lille, tyk skive og
en svær bolt. KuskJens.Søm.26.61. -bolle,^
en. 2( (sj.) skovløg; AUium scorodoprasum L.
Eave-Tidende.IV.(1838).521. -daler, en.
(jf. -krone^ i tidligere tid betegnelse for en
slags meget tyk sølrmønt. MO.
I. Klumpe, en. se I. Klump.
II. klumpe, v. ['klomfca] -ede. (ænyd.
60 d. s.; af I. Klump)
1) danne klump(er). l.i) til I. Klump
1(1). II m. tings-obj.: forme (sammenrulle osv.)
til en klump ell. klumper. Moth.Kl?0,
*Han, som kaster | Sneen om vaklende
Taarne og vildfarne Master, | klumper
Havet til lis. Aarestr.SS.IV.lO. især i forb.
Klninpe-
klmnpet
694
wi. sammen: Moth.KlTO. (man) ruller et
Stykke af det (o: gaze) op, klumper det
løst sammen, hælder (det) over med Kar-
bolvand. For^iZj'.JJ^.^i 6. II klumpe, klum-
pes (Saaby.'') ell.klumpe sig, (jf.'klum-
pet samt II. klampe 1) forme sig til klumper,
(ofte i forb. m. samm en^. (man) maae ad-
skille alt hvad der (d: af malt) har klum-
pet eller filtet sig sammen. Olufs.NyOec.I.
144. Æltet klumper om Støvlerne. Baud.
Sp.33. Maden klumpede sig i Munden paa
ham. Rørd.H.244. PLevin.LM.117. Strand-
grus klumper sig ikke saa let som Bakke-
grus, da det er frit for Ler. Suenson.B.IIL.
458. det saakaldte „svampede" Brød . .
klumper i Munden. KvBU*/iol906.4.sp.l.
billedt: Virkeligheden klumper sig endnu
imellem Digterens Hænder, gaar fra ham
som Raastof. Tanken . . bestandig hæftet
til det konkrete Tilfælde, den hæver sig
ikke til Ideernes Yeiden. Rubow.BCA.lOO.
1.2) til I. Klump 2. II (sj.) samle i klum-
p(er). Henne ved Udkanten af Møddingen
er en Flok Skovspurve . . klumpede sam-
men paa en ganske bestemt Flet. Manniche.
Jægeren i Naturen. (1935). 219. || klumpe
sig (sj. 'k.lum]^ es (jf. Saaby.''), klumpe^,
samle sig i klump(er), gruppe(r), flok(ke); i
alm. spr. næsten kun i forb. m. sammen,
saadan en Mængde (bier) klumper sig sam-
men, at det meest agtpaagivende Øie der
maae confunderes. Fleischer.B.170. *Hist
klumper sig i Taagen en Klynge Hytter
gTSi2L.Aakj.ES. 76. især om mennesker, der
danner en tæt gruppe, stimler sammen, og s. :
søger ophold (bolig) tæt ved hinanden olgn.
Tilskuerne, der under Processionen havde
staaet pænt i to Rækker, havde klumpet
sig sammen i en uformelig Masse. Schand.
BS.76. Folk i de store Verdensbyer klum-
pede sig sa.mmen.Pont.FL.100. *Folk klum-
per sig. Rør d. G D. 46. Vi klumper os sam-
men ved Badesteder. DagNyh.^yBl910.1.
sp.2. Kammeraterne klumpede i Grupper og
stak Hovederne sammen.CFMortens.sYAO.
2) (j/". III. klampe; især talespr.; l.br.i
alm. spr.) bevæge sig (gaa) tungt, klod-
set, buldrende, humpende olgn. Moth.K
128.170. Hvordan Såten er det Du gaaer
og klumper. CBernh. VIIL171. Han havde
Krykke under den ene Arm, saa at det
lød som om en Helhest . . klumpede om
oppe i Vindeltrappen. ieoj9. 1? T. 55. Der
klumpede Satan af Sted paa sine Hove.
ThøgLars.FB.10. OrdbS.(sjæll.). jf.: hvert
Ord kom klumpende frem. S Mich.Æb.l37.
Klnmpe-, i ssgr. ["klomfta-] (jf. dog
Klumpedumpe^. a/'I.Klump (se do^ Klum-
pedumpe^, især (mods. Klump-^ m. flt. -bet.
af dette ord; ang. dobbeltformer se u. klumpe-
vis, Klump-fisk, -fodet. -bly, et. (ænvd.
d. 8.; fagl., nu næppe br.) bly støbt i tykke
stykker (klumper) (mods. Rulle-, Tavleblyj.
Brunnich.M.220. VSO. MO. -dumpe, en.
[klomfca'domfcQ] flt. -r. (af II. klumpe 2 og
dumpe; efter anv. som fingeret navn (en
variant af Klodshans-typen) JSCAnd.V.316
(sml. HBrix. EC Andersen. (1907). 252); jf.
ogs. Hans Rasmussen. Ti Eventyr. (1915). 7;
spøg., 1. br.) betegnelse for en klodset, lidt
dum, uheldig person; klodsmajor, (børnene)
var nogen smaa fæiske Klumpe-Dumper.
Bregend.FT.174. en Klumpedumpe som
Raadmand N. N. VortLand.^y6l906.2.8p.4.
-fisk, -fodet, se Klump -fisk, -fodet.
10 -jærn, et. (til I. Klump 1.2 ; nu næppe br.)
krøllejærn (papillotjærn) i form af en saks
med klumper paa enderne. VSO. MO. -knn-
fser, en. (til 1. Klump l.i; jf. Knolde-
knuser; landbr.) tromle til knusmng af knolde
og klumper (paa svær jord). LandbO. 111.119.
t klnmpelig:, adj. (afl. af I. Klump;
jf. SV. ty. klumpig) klumpformet; klum-
pet; klodset, den klumpelige Skabning
. . Fosteret har naar det først bliver syn-
20 Ugt. Tode.Sundhedsbog.(1789-90).27.
M.lniiipe-mælk, en. ("^iU. Klump 1.8 ;
kog., nu dial.) mælk med melboller i; bolle-
mælk. VSO. MO. SjællBond.52. Feilb. Ordb
S.(Sjæll., Fyn, Ærø).
kliimpet, adi. ['klom&9<] (no. klum-
pet(e); af I. Klump (ij ell. (i bet. 2 og S)
af II. klumpe (l.i og 2)) 1) (1. br. i alm.
spr.) som (helt ell. delvis) har en noget
uregelmæssig, rundagtig (tung, tyk)
30 form; klumpformet. klumpedt (er) det
som odden er afslit. Moth.K 170. VSO.
Tyk- og Tyndstene (o: ædelstene) ^ klum-
pede eller strakte Stene ere saadanne, der
have en større eller mindre Tykkelse end
den de i Reglen skulde have efter deres
BTe6.de.Hinnerup.Juv.311. MO. *Biergene?
— Saa klumpet hvælver | Ikke Landet sig
hos os. Aarestr.SS.III.39. Tudsen . . strakte
sin ækle, klumpede Tunge ud. Schand.IF.
40 334. et oprindelig højere, rundere, mere
klumpet Relief, hvis Figurer have været
nær beslægtede med StsitueTne.JLange.BM.
1.73. den klumpede Næse fj/. Klumpnæse^.
P Levin. S G. 10 2. overf.: *(mine vers er) iste-
denfor runde, klumpede, | istedenfor glatte,
skrumpede, | istedenfor korte, stumpede.
Aarestr. SS. 11.186. 2) især om (flydende, lind)
mad olgn.: som (ved mindre omhyggelig
tilberedning olgn.) har dannet (mange)
50 klumper, er blevet fuld af klumper.
Moth.K170. alle disse Anstalter faldt ud til
en klumpede Meelgrød og 8 haardkaa-
gede Eg. Holb.Stu.I.l (formen vist efter no.;
jf.FalkT.Synt.§62,I,5). Jorden (er) saa-
ledes arbeidet, at den ikke er klumpet men
løs. LTid.1727. 280. man . . maa omrøre
den deri værende Stivelseklister, fordi
den uden dette vilde vorde klumpet. Pap-
arbeideren.(1835).26. FrkJ.Kogeb.118. Klum-
60 pet eller stenløben Cement betragtes ikke
som Normalvare. /S'Mewsow.jB.7JJ.567. Feilb.
3) (jf. klumset, kluntet (2); 1. br. i alm. spr.)
tung og klodset (i bevægelser). Lomme-
tørklædet kom frem, medens hun talte
videre, besværligt og klumpet (o: tungt,
stødende). KLar8.GV.87. hun (gik) blot og
W
695
Klnmpetal
Kiampsak
696
fyldte op og var til overs, klumpet og
tung af Hverdag og Virkelighed. Seoo.ilfD.
45. OrdbS.(Fyn). 4) (sj.) til Klump 2 ell.
II. klumpe 1.2. I Mørket har alt været én
klumpet Forvirring (o: ved kongemordet i
Boskilde). HOlr.Absalon.I.(1908).57.
Klamp e-tal, subst. {ænyd. d. s.; nu ikke
i rigsspr.) t forb. i klumpetal, i klumper;
klumpevis. Græshopperne faldt ned i Klum-
petal. VSO. „Alm. hos Almuen." Levin.
-tørv, en. (af Klump l.i; især dial.) tørv,
som graves direkte op af mosen og lægges
til tørring i solen (i modsætn. til forarbejdede
tørv) (jf. Klods- , Knub- , Skæretørv j. JP
FrahlAC.44. OrdbS.(bornh.). -uld, en. (til
I. Klump 1.1 ; jf. klumpet 2 ; nu næppe br.)
uld, der er filtret sammen i klumper, er fuld af
klumper. VSO. MO. -vis, adv. (ogs. klump- j.
(jf. -tal; 1. br.) i klumper; den ene klump ved
siden af (ell. efter) den anden. VSO. MO.
paa Gulvet laa de røde Koraller spredte,
klumpvis og enkeltvis som nedfaldne Røn-
nebær. Schand.SB.33. Æggene (o : løvfrøens)
ligger klumpevis paa Bunden. Frem.DN.
552.
Klamp-finger, en. (jf. -haand; sj.)
klumpformet (kort, tyk, misdannet) finger.
ORung.P.23. -fisk, en. (f Klumpe-. Cuvier.
Dyrhist.1.352). Jt den fastkæbede benfisk
Orthagoriscus mola L. (jf. det svømmende
hoved w. Hoved 9.i^. Krøyer. III. 7 32. Danm
Fauna.XX.3. -fod, en. (jf. -fodet, -haand;.
1) hos mennesker: misdannet, kort og tyk
(klumpformet) fod; spec. (med.) om stærkt
sammen- og indadbøjet fod (Pes varus).
GIILund.KA.241. *d'u har en Klumpfod;
men jeg dig lære skal | At gaae paa den
som Kæmpe. Oehl.HK.149. Hvorledes kan
man føle Lyst til at dandse, naar man har
Klnmpfødder? Heib.Pros.VII.357. Han var
dengang en Mand paa 40 Aar, smuk og
kraftig, naar jeg undtager en Klumpfod,
som han havde tilfælles med Lord Byron,
og andre berømte Mænd. PalM.IL.1.342.
C Lange. Alm. patologisk Anatomi. (1897). 939.
en ung Kineserinde . . paa de bittesmaa
Klumpføåder. JVJe7is.A.lI.6. || (l.br.) om
person, der har klumpfod. VSO. jf. Brandes.
V.493. 2) (zool.) fod, hvis tæer er indeslut-
tede i en fælles hud. Li'dken.Dyr.^118. (ele-
fantens) Fod kaldes en Klumpfod. ^MøW.
DyL. 1. 286. (landskildpaddernes) udpræ-
gede Klumpfødder. -SaZ.3Z 7.577. -fodet,
adj. ("t klumpe-;, om person: som har mis-
dannet (klumpformet) fod, klumpfod. *En
Klumpe-fodet, som det tykke vender ned 1
Paa sine Skinne-been. SoH.Poe^.74. Skoma-
ger en. (183 2). 148. Kierk.VI.394. SvGrundtv.
FÆ.II.221. -haand, en. (jf -finger, -fod ;
med.) misdannet haand med fingrene krum-
mede og bøjede sammen ind i hulhaanden.
Panum.392. -haandet, adj. (jf. klumpet
3, II. klumpe 2, Klumpedumpe; sj.) klodset
(paa hænderne), han har . . taget klump-
haandet paa Sagerne og ikke holdt Tingene
ude fra hinanden. Tiisfe.iPOi. 54 7. NatTid.
^Vil927.M.7.8p.4. -krone, en. (jf. -daler,
-mønt; mønt.) om (gammel dansk) krone-
mønt (især fra 1624-25 og 1693-96) med
blanket af dobbelt ell. tredobbelt tykkelse. For-
tegnelse over Emil GlUckstadts Jkønt- og Me-
daillesamling.(1924).60ff.lllff. -lak, en,
et. (fagl.) gummilak, der er afsmeltet i store
klumper ell. kager; kagelak.VareL.^469. -luf-
fe, en. (zool.) om søkøernes tykke, klodsede
10 luffer. SaUXVI.18. -ment, en. (jf. -daler,
-krone; mønt.) uforholdsmæssig tyk mønt.
HHSchou.Danske ognorske Mønter.(1926) 14.
25.30.33.49. \\ ogs. om møiit, hvis metal ikke
er tildannet som blanket (2). PolitiE.Kosterbl.
'^^U1923.1.sp.2 (om siamesisk mønt), -næse,
en. klumpformet (klumpet) næse. Denne
ægte slaviske, massive Klumpnæse. Daqbl.
^/2l872.1.sp.3. Schand.PR.265. et Barn, der
. . havde sat sin Bedstefaders . . Guldbrille
20 paa sin fordringsfulde lille Klumpnæse.
Pont.M.53. PolitiE.'yil925.L -næset, adj.
(1. br.) som har klumpnæse. Levin, -ovn,
en. (fagl.) betegnelse for nogle i tidligere tid
anvendte smelteovne (til udvinding afjærn),
hvor metallet samlede sig paa bunden som
en staallignende klump. OpfB.^ V.77. -plan-
te, en. (gart., forst.) plante, der flyttes med
(vedhængende jord-)klump. ForstO. -plant-
ning, en. (gart, forst.) flytning (udplant-
30 7iing) med ( vedhængende j ord- )klump. ForstO.
SaVXIX.228. -plastik, en. (1. br.) pla-
stik. Aer anvender (overdrevent) klumpede
former i figurgengivelse. Billedhuggere der
gjorde i Klumpplastik og kvadratiske Men-
neskeskikkelser. Xeoi).FX.I.15. -sak, en.
('Klumsak. Moth.K171. Grundtv.Saxo.I.138.
Danskeren.I.(1888l89).139. Feilb.). {fra nt.
klumj)sack (holl. klompzak, jf. ty.jAiimp-
sack i sa. bet.); afnt. klump (se I. Klump;
40 og sack, sæk; m. h. t. sidste leds anv. i ned-
sæt, personbetegnelser jf. Bumsak, Tyksak,
no. (vulg.)etsirsekk, grovæder, ofl.samt Gnav-
pose (2), Skvalderpose olgn.) 1) (dial.) lille
klodset, tyk person (barn). Feilb. D&H. 2)
(nu næppe br.) sammensnoet, knyttet tørklæde,
hvormed i en (jule)leg den ene slaar den
anden (banker ham ud ; jf. banke sp.lll4^);
ogsaa betegnelse for denne leg. VSO. 3) (nu
dial.) kortspil (og dermed forbunden leg),
50 hvorved den ene slaar den anden over hæn-
derne med et kort ell. (jf. bet. 2) med et som
tamp snoet tørklæde. Moth.K171. han (spil-
lede) gerne „klumsak" med . . børnene.
Danskeren. I.(1888/89).139. Feilb. uegl, m.
overgang til bet. 4:: *hos Dansken der van-
ker dygtig Smæk, | For Klumsak spiller
vi, I Til Danemark er fri. Grundtv.PS.VII.
86. 4) (nu næppe br.) slag med et som tamp
snoet tørklæde ell. et kort (se bet. 2 og S) ; der-
60 efter ogs. : smæk; prygl, klumsak . . knep
på fingrene med kortet. a\fo<;i.^i7i. *strax
igien en Skole-Dreng fik Klumpsak af min
Rector. Schandrup.L2v. *Et Folk, som hen-
rykt gaaer og meget let i Tanker | Kand
løbe een paa Arm, saa at der Klumpsak
vanker. V/adsk.llO. *( jyden) spiller mest
697
KlampsteTle
klunke
698
kun om det rene Væsen ; | og spiller han
for Narreri, | saa vanker der lidt Klumsak
i. Grundtv.PS.IV.189. VSO. -støvle, en.
(sj.) støvle med træklods under (til vanfør).
han havde en Klumpstøvle, der skulde
gøre begge Ben lige lange. Tandr.HS.17.
-vis, adv. se u. klumpevis.
I. Kinins, en. se I. Klumse.
II. t klnms, adj. {jf. no. klumsa(d),
til II. klunke 1, om fugles klunkende lyd.
Hønsene stanklede rundt med smaa lune
Klunk. NatTid.^^lxl925.Aft.8.sp.l. inde fra
de højeste Træers Kroner kommer (o: fra
en solsort) de melodiske Klunk. smst.^^U
1927.Aft.2.sp.3. AchtonFriis.DØ.1.25. 2) til
II. klunke 3, om lyd af stødvis bevæget
(rindende) vand olgn. (han) lyttede til
__. , , ...,. ^.,, , ,, de bløde Klunk af Vandet langsmed Stran-
maalløs (af krampe, skræk), isL klumsa, om lo den.Pont.LP.VI.55. Kildens Klunk i Kløf-
hest: som har mundklemme, shetlandsk klum-
sen, mundlam, sv. dial. klumsen, stiv og
valen i hænderne, skaansk klumsen, raad-
vild, forvirret, ogs. : meget sulten, jy. klumsk,
sulten , eng. clumse , blive stiv af kulde , no.
SV. dial. klummen, valen, osv.; sml. II. klum-
se; &es/. m. I. Klumme, I. Klumse osv.; se
ogs. klumset) doven og dorsk. Moth.KlVO.
VSO.
H-lnmsak, en. se Klumpsak.
I. t Klnmse, en. f Klums. VSO.) {besl.
m. I. Klumme, II. klums, II. klumse) klase.
Moih.K137. \\ hertil: Klumse-bær, bær i klase
(jf.KiumhæT). VSO.
II. klnmse, v. {til II. klums; no.) be-
tage mælet (ved overnaturlige midler); gøre
maalløs. *Mand kan jeg klumse og døve
Sværd. CFrim.AS.122.
klnmset, adj. ['klomsa^] ("klumsig. Po-
litievennen. 1798/99.660. jf. Esp. 17 5). (no. 30
klumsen, sv. dial. klumsig, eng. elumsy;
til II. klums, men paavirket af I. Klump,
klumpet (3) ; nu kun dial.) m. h. t. form ell.
bevægelse(s-maade) : tun g og klodset; klun-
tet. *Hand smurte Haserne, og tøved ingen-
lunde, I Til Kongens Gaard og Slot hånd
klumsed monne gasie. Reynike Fosz.( 1747).
110. Er der ved isfyldte Løb, istedet for
klumsige tunge Isbaåde, anskaffet lette af
ter. Stuck.III.494. *Aaens Klunk igennem
Dalen. sa.SD.103. Vandene steg og sank . .
lukkede . . sig over sig selv med hule
Klunk. JVJen8.EE.194. Børd.JH.1.48. det
lette Klunk af en Draabe, der faldt i Brøn-
den. SMich.Va.238. II (jf. bet. 3 samt II.
klukke 3; 1. br.) om den lyd, der frembrin-
ges, naar der skænkes af en flaske, ell. naar
vin olgn. drikkes (synkes) (i store drag).
20 Klvink-k\vLnk.vAph.(1764). 3) (jf. I. Kluk 4;
især dial.) saa meget af en drik, som syn-
kes paa een gang; slurk; drag (1.3.3). klunk
. . Er en stor kluk. Moth.'K168. *Hand
Sagde tag en klunch | Jeg svær det ieke
Schader. Cit. 1716. (Thott4H524. 394). *Før
vi atter ta'r et Tørn, | faar den tørre Hals
et lOunk, | hist hvor Hunden Plads har
funden mod den gule Bunk. Aakj.RS.3 5.
OrdbS.(Loll.-Falster).
III. ILlnnk, en. se I. Klunke. I. Klnn-
ke, en. ['klori.^-a] (sj. Klunk. jf. Klunk-
frynse.Skjoldb.NM.31). flt.-r. {fra ty.nt.klun-
ker, (smuds)klump, hængende kvast, snavset
klud (pjalt, las) (jf. I. Klunk j, opfattet som
fit.) 1) (fagl, haandarb.; isæriflt.) rund-
agtig kvast, især i frynser paa gardiner
olgn. hvorledes man laver en YAunke.Vort
Hj.llll.33. en lang blaa Kappe med Klun-
ker paa, som hun havde fundet paa Lof-
dettyndesteFyT? Politievennen.1798/99.600. 40tet; den havde engang hørt til en Him-
melseng. AndNx.DM.III.113. Divanbordet
en lang klumsetDTeng.NyeHygæa.I.(1823).
199. To klumsede Skikkelser arbejdede
sig frem over Havbakkerne, en Gammel-
mor med en lille Tøs ved Haanden. De
var saa indbyltede og vamsede, at de
næsten gik i ét med Tykningen over Søen.
AndNx.DM.57. Esp.175.
H-lnnds, en, et. se Kluns.
klnnge, klnnj»;et, se II. klinge
med Klunker om et Plydstæppe. ORung.
VS.74. Possementarbejdet giver Anvisning
paa Forarbejdning af Klunker, Frynser og
Kvaster. KvBU'l'il907.3.sp.4. Atmosfæren
fra Firserne og Halvfemserne, da Klunker
var Tidens Løsen og Guldbronze dens fej-
reste Smykke. BT.^^Inl922.7.sp.l. en lille
Skammel, der var garneret med gule Silke-
. Klnnk, en. flt.-er, {sv. dial, no. klunk, 50 klunker. LBruun.Kronen.(1902).87. overf.:
færøsk klunkur, shetlandsk klunk (om det
øverste af et gærde); jf. nt. klunker (smuds)-
klurnp, eng. dunker (se I. Klunke^; mulig-
vis besl. m. Kluns, Klunt; dial.) klump (af
mad, jord). Esp.175. Feilb. ^l^ om klump for-
met misdannelse af plantevæv (galle).
Hos Ask dannes af Blomster- og Frugt-
stande store uregelmæssige Galler, „Klun-
ker*". Sal. VII.440. \\ (jf. III. klunke, I. Klink
Alle Aandrighedens Kvaster og Aandfuld-
hedens Klunker. ieoi5.Tr.i45. hertiliKlun-
k e - f r y n s e (I)agNyh.Vil9l0.4.sp.2. Skjoldb.
NM.31), -stol (AWinding.(PoU^lil927.15.
sp.l)) ofl. II (1. br.) om haarkrølle olgn.
Fletningerne var bundet op til smaa Klun-
ker ved Ørerne ved Hjælp af fire smaa
Træpinde, der skulde gøre dem stivere.
KnudRasm.GS.1.445. varm af Gulvvask-
7iu næppe br.) i flt: rigdom; (mange) 60 ningen, strøg (hun) nogle Klunker Haar,
penge; g run ker. han har Klunker. vAph.
(1759) („skiæmtvus'*).
II. Klnnk, et ell. (nu næppe br.) en (i
bet. 3: Moth.K168. Cit.l716.(Thott4n524.
394)). [kloii'q] flt. d. s. {sv. no. klunk; jf.
I. Kluk; lu II. klunke; især CJ) 1) (1. br.)
der var fugtige og mørke bort fra Pan-
den. Bønnelycke.MM.27 . 2) Y i flt., om en
slags meget simple blaarg arnslærreder,
især anv. til gulvklude og paklærred. VareL.*
418. Meyer.
II. klnnke, v. ['kloix^o] -ede. {ænyd.
klunke
klunse
700
d. 8. (bet. i), 8v. klunka, klukke, drikke i store
drag, no. Klunke, shetlandsk klunk, skotsk
clunk, jf. schweizisk glung^en; side form til
klukke; lydefterlignende; jf. II. Klunk) 1)
(sj. i alm. spr.) som udtr. for den lyd, der
frembringes af forsk, dyr, især fugle,
som ravnen: VSO. (jf.Kalk.Il.541), solsor-
ten oft. (jf. II. Klunk i). || (dial) m. over-
gang til bet. 2. klunke (bruges) om den
klukkende lyd, som kan fremKomme i he-
sten, når den traver. Feilb. 2) (sj.) som
udtr. for en af den menneskelige stemme
stødvis frembragt (strube)lyd, især ved stille
(tilbageholdt, indvendig) latterikluk-
ke (2). han tilskrev nu sin kære Moder
og spurgte hende, om hun ikke troede,
at det var bedst, at man fik gjort Brode-
ren umyndig . . — Hæ, hæ 1 klunkede den
gamle Frue . . Han kan bide sig i Næ-
sen, kan han. Wied. S. 352. smst.235. at
grine til det klunker. Or dbS.(Loll.-F aister).
3) (især CP ell. dial.) som udtr. for forsk,
ved stød, slag olgn. frembragte dumpe
(klukkende) naturlyde. De kolossale
Hjul (o: paa en lastkarre) glippede paa
Stenene . . Navene klunkede mod Aks-
lerne. JVJens.IM.110. i Ens Øre er kun
Skøjternes Ridsen og Isens klunkende
Sang under dem, der løber ovre ved den
anden Side. IRaunkiær.ID.159. || især som
udtr. for den af stødvis bevæget (rin-
dende, skvulpende, dryppende) vand
olgn. frembragte lyd: klukke (3). Reg-
nen hamrede derude og klunkede i Tag-
renden. Stuck. III. 306. (de) lytter efter
Vandets Klunken mod Baaden under dem.
sa.F0.159. Bølgernes Klukken og Klun-
ken. Jørg.E.51. den underjordiske Klun-
ken af Vandet i et Drænrør. JakKnu.In.84.
Aakj.SV.I.107. 1| som udtr. for den lyd,
der høres, naar der skænkes ell. drikkes
af en flaske ell. en stor slurk synkes
(passerer svælget): klukke (3); klurke (2).
det ligefrem klunkede i den Lille, saa-
ledes drak hun. Børd.KK.43. det klunker
i Halsen, naar man drikker. OrdbS.(Loll.-
Falster). || (jf. klukke sp. 689^^; nu næppe
br.) drikke (med en klukkende lyd); synke
(i store drag). Moth.K168.
III. klunke, v. ['kloii^'a] {til I. Klunk Ci
bet.: (stor) klump, stor mængde; jf. sp. 697^°);
jf. jy. klunke, rydde klumper af marken,
klunkes, slaas (med snebolde); jf. m. h. t.
bet.-udviklingen II. klodse (4) samt II. klunte
(2); talespr., sj.) forslaa (4); batte; klodse.
*Her er en virkelig Forandring skeet, |
Og en Forandring, som saa lidt ei klun-
ker; I Thi ei blot blev forlængst han Kam-
merjunker . . I Men han en Kammerjun-
ker blev med GvvLxikev.FalM.Y.117.
Klunsi, en (i bet. 1) ell. et (i bet. 3;.
[klon's] (ogs. skrevet Klunts (Junge. 408),
Klunds, Klonds (Funch.MarO.II.74), Klons.
— bornh. (i bet. i) Kløns. VSO. Esp.178).
(sv. no. kluns, klump, klods, shetlandsk klons,
klump, klask, slag, jf. ty. (nt.) klunz; jf.
klunse; besl. m. I. Klunk, Klunt; jf. Klo-
duns) 1) (især dial.) klump (I.1-2). Klunt-
sen eller den knudrede Ende (af en pi-
skesvøbe). Junge.408. Klondsen. Saaledes
kaldes den tykke, ottekantede Underende
paa Stængerne til et Skibs Reisning.Fwnc/i.
MarO.II.74. Oppe under Hanebjælkerne
hang en hvid Kluns. Emanuel sagde,
det var en Lokkesvane. PoZ.VsiPii.S. Esp.
10 1 78. OrdbS.(Fyn, Langeland, Loll.-Falster).
II (dial.) klase. OrdbS.( Langeland). 2) (sj.)
o ank (1.2); prygl. Klunds det vanker
der paa Klods. Wantzin&Bauer. Lidt af Stu-
denterlivet.(1870).12. 3) m. koll. og nedsæt,
bet. (om noget lidet værdifuldt, noget værdi-
løst, uordentligt olgn.). 3.1) (vulg.) om daarligt
arbejde olgn.: juks; stads. *Broder M. har
en uheldig Haand, | Og hvis en Tegning
bliver noget Kluns, | Skylden er hans.
20 PoWlil922.4.sp.5. jf. køre kluns i, (sjæll.)
løbe sur (vild) i (noget). OrdbS. 3.2) (jf.
1. Klos; talespr., især soldat, ell. vulg.) sam-
ling af ejendele, brugsgenstande, paa-
klædningsgenstande olgn. (gamle sager,
ragelse, gamle klude (jf. Klunse-peter, -pil-
ler;, „klude" (2.2);. Nu kommer den sløje
Tid — da hveranden Skotøjsforretning
søger at komme af med det gamle Kluns
ved at bestille store Annoncer med „aar-
30 ligt Udsalg". PoZ.Vii 908.4. Der var For-
eninger og Danseballer og saadan no'en,
som holdt Juletræ før Jul; og bagefter
gik hele Klunset paa Lossepladsen, med
Flag og Lysstumper paa. AndNx.(smst.^^/ii
1911.10). De kom jumpende (fra den bræn-
dende skovegn) blege som Oste af Skræk,
med Fuglebure, Spyttebakker, røgede
Lammelaar og alt det andet Kluns, Me-
nigmand først og fremmest redder. Knud
40 Pouls.B.22. DSt.1918.53. (matrosen) pak-
kede sit bedste Kluns i en Sæk. GravlJ.
73. Det er no'et væ're Kluns han gaar i.
Bønnelycke.DT.16. jeg indfandt mig i Ka-
stellet for at blive „iklædt" — for at faa
udleveret det militære Tøj, „Klunset", som
det almindelig kaldtes. Tilsk.1922.II.57. for
Deres egen Skyld synes jeg dog. De skulde
skille Dem lidt af med alt det vaade Kluns
(o: overtøj; SvLa.FK.196: Tø']). SvLa.(Tilsk.
50 1925.1.22). jf.: Nåh! Nu gjaldt det om at
komme i Mandeklunset og det i en Rufl
TomKrist.LA.24. \\ O/- tage sit (gode) tøj
og gaa (u. Tø])) overf 1 Morgen tager jeg
mit Kluns og gaar. Pont.MH.96. klunse,
V. ['klonsa] -ede. (no. dial. klunsa, kludre,
slaa Imed næven, en but ting olgn.), shet-
landsk klons, klaske, give et dumpt slag; til
Kluns; jf. klodunse; vulg. ell. dial.) )) be-
væge sig (tungt og) klodset, (han) krav-
60 lede og klunsede paa alle fire. CFMortens.
SV.83. 2) slaa; prygle. Og du klun-
sede hende ikke? . . Det skulde lige have
været mig, så skulde jeg nok have ændret
lidt på hendes Former og Kulører med
li3immeTen.TomKrist.LA.33. smst.208. 3)(jf
udtr. tage paa klods u. I. Klods 4:)tagepaa
I
701
Hiiinse-
Klnntethed
702
kredit; klodse (11.6). CiU909.(NkS8''591).
»hvis ja skulde gi naget, skulde ja ha
Penge og gi af — og det har ja ju intel**
— „Saa klunser vil" sa Peter. Gravl.Vok-
sehro.(1923).126. 4) 07- Kluns 3.2 samt Klun-
se-peter, -piller; vulg.) samle kasserede
sager, klude osv. (i skarnkasser olgn.).
6) (fx. V. hj. af tændstikker, der berøves sat-
sen (hovedet, klumpen) undtagen een) trække
lod om noget (især drikkevarer); ogs. om lo
forsk, andre handlinger af lign. art til af-
gørelse af, hvem af deltagerne der skal være
den tabende (traktere osv.) (jf. II. klunte 3,
knobe 2). klunse om bajere j H.liinse-, i
ssgr. ["klonsa-] (vulg.) af Kluns 3.2; if. ogs.:
min Klunssæk stoppede jeg i Indgangs-
hullet, og saa laa jeg derinde fri for Stormen
og trak Vejret roligt. KnudRasm.GS. 1.313.
-peter, en. (jf. klunse 4 samt -pillerj
person, der samler kasserede sager, klude osv. 20
(i skarnkasser olgn.). Jærnkræmmeren fra
Matthæusgade og to Klunsepetere, som
sad ved Bordet ved Vinduet, drejede Ho-
vederne. Chr Eng elst. Svig og List. (1909). 28.
0Rung.SS.43. Her ude levede Rotter og
Klunsepeter med sin Sæk og sin Jern-
krog. sa.P.102. -piller, en. d. s. (jf. Klu-
depiller j. Kludesamlerne — som blandt
deres Folk kaldes Klundsepillere. CaWPe-
tersen.FraFolkedybet. (1894). 12. NatTid.Vz 30
1926.M.l.sp.3. Mandsperson . . bærende
en Sæk over Armen, vistnok „Klunsepil-
ler«. PoZifiÆJ.^oAi 9^5.4.
Klunt, en. [klon' (2] (i bet. 3 ogs. Klunte
['klon(l8]j. flt. -er t'klonÆar] {ænyd. d. s., sv.
didl. klunt, nt. /"ris. °klunt(e); jf. ty. (nt.)
klunz, eng. dial. dunter; side form <ii Klint,
besl. m. Klunk, Kluns; især dial.) i) klump
(I.1-2). Moth.KlTl. en Stok med en Klunt
paa Enden. VSO. en Klunt paa Næsen. 40
smst. MO. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn). 2) s am-
tet mængde; flok; klump (2). *Folket
(drog) sammen i Klump og Klunt ] paa
Torvet til Ssihh3Lttest.Aakj.VVF.44. *saa
skilles de, saa gaar de i en Klunt, | saa
ser det ud, som Kjæde de formerer, sa.
BS.136. 3) tung og klodset person; klods
(1.3). Jeg har den Lyde, at jeg er en Klods
og en Klunt, og de kalder mig Grobrian.
Er nesto Dalgas. Krøniker ogÆventyr. (1896). 50
154. OrdbS.(sjæll.). Vist var han enfoldig
af sig og en Klunte. Rørd. Vi. 164. jf.
Feilb. Klant-, i ssgr. [iklonOd-] (tale-
spr., 1. br.; jf. Klunte-) af Klunt, -agtig;,
adj. kluntet (2); klodset. VSO. I. Klunte,
en. se Klunt. II. klunte, v. ['klon^Za] -ede.
{eng. dial. clunt, gaa trampende, jf. fris. klun-
tern, holl. klonteren) 1) (talespr.; 1. br.) be-
vægesigtungt, stødende, klodset, klun-
tet; humpe. * „Fiffig til Flasken han lun- 60
ter." I — „Hvor han paa Hælene klunter I"
E:eib.Poet.VII.395. (daadyrene) slog med
Halerne og kluntede ind i Tykningen.
Bogan.II.151. \\ overf., om usikker, uøvet
virksomhed (famle olgn.; jf. kluntfingret^.
Efterhaanden vil Eleverne selv opdage (fej-
lene) og selv være i Stand til at rette dem.
Lad dem bare klunte sig frem, siger
msin.VorUngdom.1925.70. 2) ^j/". III. klunke;
dial.) for si aa (4); batte; klodse. Det er
et godt Læs, det klunter noget. Kværnd.
Feilb. 3) (dial.) om en slags lodtrækning
ell.spil om drikkevarer olgn. CJ/". klunse
6j. se Feilb. Klunte-, i ssgr. ['kloncia-]
af Klunt (jf. Klunt-; ell. (jf. -vornj "klunte
(kluntet), -mikkel, en. (dagl., nærmest
vulg.) kluntet (2.1-2) person. D&H.
kluntet, adj. ['kloncZa«] (Jf. fris. klun-
t(e)rig; til Klunt) i)" (nu vist kun dial. ell.
m. overgang til bet. 2) klumpformet; klum-
pet (1). Moth.KlTl. En kluntet Næse. F-SO.
Feilb. 2) („dsigl. og lav Tale." ikfO.; nu
alm., især i talespr., som et lidt mildere udtr.
end klodset; tung, ubehændig, kejtet i
bevægelser ell. optræden; (noget) klodset. 2a)
m. h. t. skikkelse, bevægelser olgn. Han er saa
kluntet i sit Væsen. FSO. HSvane.Eensty-
dige da.0rd.(1825).12. (ællingen) var ikke
længer en kluntet, sortgraa Fugl . . den
var selv en Svane. HCAnd.V.309. (han)
blev til Spot og Spe i Købstaden, den
lille, kluntede Bondeknold med det runde
Ma.a.neansigt.Wied.LO.24. Hun fandt hans
store kluntede Haand og strøg den kæ-
lent. ChrEngelst.Jeghaderdig.(1922).29. 2.2)
m. h. t. legemlig ell. aandelig virksomhed.*Dis-
se Fingre, med Fjer som Greb, | Skjævt
sædvanlig og kluntet skrev. Grundtv.PS.
VI.622. *Vi maae Alt fra Grunden øve, |
At det ordentligt kan gaae. | Ei saa klun-
tet, ei saa klodset. Hrz.XIV.167. Den som
holder et Barn over Daaben, maa see vel
til, at hun ikke taber Noget af Barnetøiet;
thi skeer det, bliver samme Barn siden
kluntet paa Hænderne. Thiele.III.89. Ver-
sene er rent elendige . . et Resultat af en
eller anden kluntet stenograferende Til-
hørers Optegnelser i Teatret. Brandes.IX.
114. OrdbS.(Sjæll., Falster). 2.3) om resultat
af legemlig ell. aandelig virksomhed, et klon-
tet (Ing.EF.III.63: kluntet; og ubrugeligt
Instrument. Ing. Huldregaverne. (1831). 86.
Diskene (var) overlæssede med kluntede
Skoe og tyksaalede Støvler. HCAnd.II.297.
det indre, snevre Gaardsrum havde sit
kluntede Trægalleri under det fremsprin-
gende Tag. smst.XI.65. Adressen var skre-
vet med en uøvet, kluntet (orig.82: udan-
net; RsiSinå. Bergs.PP.^79. det forvrøvlede
Indhold og den kluntede Form i Gene-
ralernes Kundgørelse. Hørup.II.llO. 10,000
Lertavler beskrevne dels i Kileskrift, dels
med Hettiternes egne kluntede Skrifttegn.
FrPoulsen.Q0.121. et lidt kluntet Sprog.
IJohans.J.262. -hed, en. navnlig (især
CP; til kluntet 2(2-8), om kluntet væsen, hand-
ling olgn. jeg følte mig trykket af min
Mangel paa Evne til at vinde Folk (og)
forpint af min egen Kluntetheå. RSchmidt.
SS.128. SchandAJM.23. at drive sit An-
giveri saa ubehændigt, at man sætter tre
forkerte Navne paa tre forskellige Ar-
708
Klnntetoj
Klyne
704
tikler, er en Kluntethed. Brandes. XIII.
483.
Klante-t€j, et. (nu næppe hr.) klod-
sede (kluntede) mennesker. VSO. -valle,
en. (jfjy. knub valle (MDL. Feilb.); dial.)
søberet af sødmælksvalle (med de aeri fly-
dende smaadele af ost). VSO. („I Fyen").
MDL. OrdbS.(Fyn,Taasinge). -vom, adj.
('klunt-. VSO.). (nu dial.) kluntet (2.1-2); klod-
set. VSO. D&H. Feilb. klnnt-fingret,
adj. (sj.) kluntet (2.2); klodset, tung og al-
vorlig træder den (gamle kinesiske kunst)
sine egne Veje uden Tanke paa at tæk-
kes nogen, allermindst de kluntfingrede
Folk i Europa. Kunstindustrimuseets Virk-
somhedl919.47.
Hlnnts, en, et. se Kluns.
klnnt-vorn, adj. se kluntevorn.
I. H.lnp, en. [klu6; 1. br. klo6] (ogs.
Kluppe. GutsMuths.(f802).302. OpfB.UIU.
141.—og8.skrevetK\uh(MO. Wagn.Tekn.270.
Cavling. A.I.27 2), Klubbe (FBFriis.KA.181.
MO.). — sj. Klob. Sal.X.628). flt. -per ell. (1.
br.) -pe (Kluh\)e.Fleuron.S. 7). ( fra ty. klupp e
(oht. kluppa, tang) ell. (i formen Klob^ fra
ty. klobe(n) (jf. I. Kloben, Klovj; besl m.
Møve; egl.: spaltet (kløvet) træ, der tjener
som klemme ell. tang) 1) 0 haandapparat
til skrue- og møtrikskæring, med to
skruesnit, bakker (jf. V. Bakke), der kan
tvinges sammen ved en spændeskrue; snit-
klup (jf. Klupsnit;. GutsMuths.(1802).323.
Hannover. Tekn.258. Haandv.235. \\ ogs. om
apparat, der sættes i en skruestik, for at
denne ikke skal sætte mærker paa arbejds-
stykket; spændeklup (jf.FWéklup). Klup-
perne . . giøres af meget haardt Træ, og
tiene til at spænde omkring saadanne
Sager, som ikke taale at sættes umiddel-
bar i Skruestikken . . Kluppen . . bestaar
af tvende Bræder . . forenede med hin-
anden ved et Blik. GutsMuths.(1802).301.
Sal.X.628. 2) (jf. u. I. Klemme 4; forst.)
et til maaling af træstammers tyk-
kelse anvendt redskab i form af en med
inddeling forsynet lineal med to (ell. tre)
derpaa vinkelrette arme, hvoraf den ene er
fast, medens den anden (de to andre) for-
skydes efter den maalte stammes tykkelse.
Frem.DN.333. Land- ogSkovbrugsbladet.^'/n
1911.1.sp.l. Fleuron.S.7. Klnp-fører, en.
[2] (forst.) person, der betjener kluppen.
ForstO. -lineal, en. [2] (forst.) kluppens
maalestok. ForstO. I. Klnppe, en. se I.
Klup. II. kluppe, V. ["kluba] {til Klup 2;
forst.) maale med kl up. "ForstO. Det for st-
ligeFor8øgsvæsen.III.( 1910-13). 86. Klnp-
snit, et. [I] 0 klup (til skrueskæring).
Værkt.41. PolitiE.KosterbU''U1924.2.sp.2. jf.
Feilb.: klupsni.
I£lnr(e), en. se III. Klyver.
Klnrk, en. [klor^] {til klurke (2); jf.
I. Kluk, II. Klunk"; ^mi næppe br.) (stor)
slurk. Moth.K168. deres ypperste Gode
er at dyppe et stykke tør Fisk udi Hval-
fisk Tran eller deraf tage sig en god Klurk.
pe
lu
LTid.1725.739. Han tog sig en Klurk af
Flasken. VSO. klarke, v. [>klor^a] -ede.
{lydefterlignende side form til k°lukke, II.
klunke) 1) (dial.) om frøer: kvække. MDL.
Feilb. 2) (nu næppe br.) drikke (med en
klukkende lyd, i store drag); tage sig en
taar (jf. klukke 3, II. klunke S). *paa
den Skræk, jeg troer, en Snaps var god. |
(Han klurked') Herr Collegal der — synk
10 godt! ChrBorup.PM.284. VSO.
t HJujs, et (Kyhn.PE.ll) ell. f HJuse,
en. {ænyd. klus(e); fra mnt. mht. klus(e)
(nht. klausej, af mlat. clusa, egl. fem. af
erf. part. (clusus, elausus) af lat. claudere,
ukke (jf. konkludere^, altsaa opr. : indelukke
olgn.; jf. Klys; besl. m. II. klos. Kloset,
Kloster osv.) klostercelle. *Esther Jøde-
Møø (blev) ført til Kongens Huus, | Hvor
hun som Kloster-Møø indluktes i sit Cluus.
20 Kyhn.PE.ll. jf. stednavnene Klus og Klus-
ris (skov) ved Flensborg, se Trap. Slesvig.
(1864).I.463ff. II lille (gude)hus. Pflug.
DP.822. II afsidesliggende, ensomt sted.
Moth.K171. II (snæver) dal. Moth.K171.
jf VSO.
klnsttre, v. se klostre.
Kly, en. se Klyv.
Rlydder, en, et. se I. Kløver.
Klyde, en. ["klyde] flt. -r. {no. d. s., nt.
2p kliite; lydord (efter parringsskriget „kliu**j;
smL Blitte, Brogeblit(te)) V vadefuglen
Recurvirostra avocetta L. (jfBT&nting,
Hvidfugl, Skomagerfugl;. EPont.Atlas.I.
625. Kjærbøll.566. Frem.DN.417.
Klyder, en, et. se I. Kløver.
Klyds, et. se Klys.
I. Klyft, en. se I. Kløft.
II. Klyft, klyftis, Klygt, klyfftig
ofl., se Kløgt, kløgtig osv.
40 Klymp, klympe, klympet, se
I. Klimp, II. klimpe, xlimpet.
Klyn, en. se Klyne. Klyn-, i ssgr.
se u. Klyne-. Klyne, en. ['klyna] (tid-
ligere ogs. skrevet Klyn. Moth.K°172. VSO.
ogs. Klyve. Krist.JyF.IX.108). flt. klyncr
ell. klyne. {ænyd. d. s.; laant fra holl. kluun,
kluin, kluwen, mosetørv, garnnøgle, fris.
klon, mnt. klu(w)en, klo(we)n (jf. ty. (dim.)
knåuei;, oeng. cliwen, cleowen (eng. clewj;
50 jf. jy. klyning, klump, stor ell. klodset ting
ell. dyr (Feilb.), fynsk Mjni (Kværnd.), sv.
dial. klunn, klump, oldn. klunni, klodset
person (sml. jy. klynni, d. s.: Aakj.VB.38.
Feilb.) II jy. ell. (i bet. 2) om jy. forhold)
1) tykt, klodset stykke; klump; klods; overf,
om klodset person. MDL.280. Feilb. 2)
mosetørv (mods. Hede-, Lyngtørv^, enten
direkte udskaaret af mosejorden ell. dannet
ved æltning og formning af mosedyndet;
60 ogs. om saadan tørv, der ragedes ud paa
den aabne arne, saa at stuen oplystes derved:
lyseklyne. Foruden Skue-Tørv, brændes
og i Vester-Jylland, et feedere og fastere
slags kaldet Klyne, tagen i temmelig dybe
Moser. EPont.Atlas.I.415. et Læs Klyne.
Cit.l814.(RibeAmt.III.558). Ilden blussede
706
Klyne-
kljnig^e
706
i det Samme høit imellem Klynerne. HC
And.II.158. *Viserne, som dine (3: Jyl-
lands) Døttre sjunge | ved Klynens Blink
i Vinteraftnen lang. Ploug. 1.19. Recke.ND.
44. Sørine . . langede skaarne Klyne fra
Konrad op til Else. MylErich.VJ. 194. MDL.
280. Feilb. hilledl: *Viddets Blus og Lu-
nets Klyner.Rich.I.llO. Klyne-, i ssgr.
(tidligere ogs. Klyn-, se u. klyne-artet, -brok-
ke, -grav, -jord, -mose, -spade, -tørv^. (jy.
ell. om jy. forhold) af Klyne 2. -artet,
adj. (mi næppe br.) om jord: som ligner
ell. er en art klynejord. MO. klynarted
Mose eller KiærgruDid. Landhuushold.1.243.
-brokke, en. (nu næppe br.) lille stump
(brokJce) af klynejord.Kljn-: VSO. -bund,
en. (jf. -jord;. D&H. Feilb. -dynd, et.
mosedynd, tørvedynd, hvoraf kimer frem-
stilles. Riget.^ya912,2.sp.l. Feilb. -fork,
en. d. s. s. -greb. D&H. Feilb. -grav, en.
(jf Tørvegrav;. Riget. ^'101912. 2. sp.l. Feilb.
Klyn-: Moth.K172. -greb, en. greb, fork,
til at læsse tørv af vognen med (jf. -fork;.
D&H. Feilb. -jord, en. jord, hvoraf der
kan graves ell. formes klyner. Brilnnich.M.
117. Sal.XVII.950. Feilb. Klyn-: Moth.K
172. Landhuushold.I.207. -kul, et. tørvekul.
MO. RibeAmt.1915.125. Feilb. -mose, en.
tørvemose. VSO. MO. Feilb. Klyn-: Moth.
K172. -rog, en. {ænyd. klynrøg) tørverøg.
rundt omkring mellem Klitterne kunde
man se . . Straatagene rage frem med
blaa Striber af Klynerøg fra Skorstenene.
Søiberg.L.50. -skrue, en. stabel af kly-
ner, der staar til tørring; tørveskrue. Kidde.
B.178. Feilb. -skær, et. det at skære kly-
ner; tørveskær, de havde tilsidst kun en
eneste frelsende Udvej: Klyneskær i den
gamle Aabund. MylErich. VJ. 189. D&H.
-spade, en. (ænyd. d. s.) spade til at grave
klyner med. VSO. MO. Frem.DN.570. Feilb.
Klyn-: VSO. -torv, en. cZ. s. s. Klyne 2.
inde i Stuen brændte i Kakkelovnen Kly-
nQiQi\eTiQ.HCAnd.SS.XIV.93. Her tæt
under Banken . . laae hendes Huus, byg-
get af Klynetørv og tækket med Lyng.
smst.V.289. Klyn-: Moth.K172. OecMag.
1.56.
I. Klynge, en ell. (nu sj.) et (Bagges.
IV.32.250.V.87). ["kløiia] flt. -r. (ænyd. d. s.,
SV. klunga, no. klynge, oht. clunga (hvortil
ty. dim. kliingel;; jf. IL klynge. Klynger,
Klyngster) en (som regel: mindre) sam-
ling ell. gruppe af individer ell. ting,
som staar (sidder osv.) tæt op ad hin-
anden i en i'undkreds. \\ om gruppe af le-
vende væsner. Fuglene fløi i tætte Klynger.
MO. jf. Biklynge: En klynge hier. Moth.
K137. VSO. i alm. spr. især om mennesker:
Benjamins Børn samlede sig om Åbner,
og bleve en Klynge. 2Sam.2.25. Drengene
stode i en Klynge paa Gaden. Høysg.S.
285. *Samled' her i en fortrolig Klynge, |
Hylde vi uskyldig Munterhed. Seidelins
Vi8ebog.(1821).264. *ikke har Folket | I
tætte Klynger | Lyttet til min Harpe.
Hauch.SD.I.105. Der stod en heel Klynge
Folk. VSO. *Henad Veien vandrer en
munter Klynge. | Det er Fyre fra Tyve
til Trediveaarsaldren. /)rac/im.D.i8. (sj.:)
*de to Forelsktes Klynge. Heib.Poet.IIL38.
II om samling af ting. en klynge sten.
Moth.K137. I en sammentrængt, ujævn
Klynge . . ligge Husene omkring de to
gamle YiiilaeT.Molb.Dagb.269. *hele store
10 Klynger | Af andre Kostbarheder | Man
finde skal, naar man kun rigtig leder.
Heib.Poet.IV.82. En smuk Klynge af Træer.
MO. en stor Klynge mørke Nælder. JPJac.
11.274. *Hist klumper sig i Taagen en
Klynge Hytter graLSL.Aakj.RS.76. især om
tæt sammensiddende blomster, frugter olgn.
(jf. I. Klase;.- (man) afplukker en fuld
Klynge Hirse, førend samme bliver al-
deeles moed. OeconJourn.1757.730. vAph.
20 Nath.VI.296. *(roser) Samlede tæt i Klyn-
ge I Som et Englehoved-Chor. Wiw</i.IIJ.
28. ude over Plænen i det mørke Grønne
skarlagenrøde Frugtklynger. Brandes.
XI. 180. II fCP, 1. br.) i videre anv., om et vist
antal (sammenhørende) ting ell. forhold. *Af
saadant (o: sprogfejl) der var et artigt
Klynge. Bagges. 1. 269. en heel Klynge
Kæmpe-Viser. Grundtv.BrS.33 9. Klynger
af Bigte. JBorup.LitteræreUdkast.(1910).10.
30 jf. ovf. I.15/f.: *Saa skal jeg atter synge |
Og række Dig et Blad, | Om ei en fyl-
dig Klynge | Af mine Blomsterqvad. Winth.
ED. 79.
IL klynge,
['kløiia] -ede. {ænyd.
klynge, klunge, klæbe, hænge fast, sv. dial.
klonga, klynga, no. klunge; til I. Klynge;
jf. sv. dial. klongra, klungra, klatre, isl.
klungrast, klatre, samt (med andre aflyds-
trin) no. klænge, sv. klånga, oldn. klengjask
40 og eng. ding (oeng. clingan;)
1) anbringe noget ganske tæt ved (op
ad) noget andet, især saaledes at de en-
kelte dele griber ind i hiiianden. l.t) f især
i forb. m. visse adv. ell. præp.-led : anbringe
tæt ved siden af, sammen med noget;
sammenføje, -binde, samle olgn. klynge
i hob. Moth.É137. klynge sammen, smst.
K174. VSO. (sj.:) *Morten sine Arme
klynger (o: staar dem mod skuldrene for
spat faa dem varme). Blich. IV. 451. billedl.:
*De stræbe, jage, svede hist og her, |
For Skat til Skat, og Rang til Rang at
klynge. Bagges.NK.49. 1.2) refl. ell. (sj.) i
pass., i forb. m. præp.-led (i rigsspr. nu især
m. tii;; holde fast ved noget, især ved at
omslynge det med ekstremiteterne (armene,
stænglerne olgn.); klamre sig til. Vinran-
ken klynger sig ved alt det den kand
nsie.Moth.K174. *Sex Mennesker har klyn-
60 get sig ved Masten, | Som bugner ved
sin jammerlige Byrde. Ew. (1914). III. 167.
Ved at klynge sig paa ham, havde han
nær trukket ham ned. VSO. *den vilde
Ranke | Klynger sig med ængstligt Greb
mod Stenen. Drachm.D.60. en aaben Løv-
gang af afbarket Eg, hvortil Roser og
X. Rentrykt «/5 1928
45
707
klynjt:e
Klynk
708
Clematis klynger sig. DanmHavebr.146.
8j.) i pass.i * Vedbend tæt til Stammen
ynges. Winth.Lyr.88. i per f. part.: *i El-
skovs søde Lyst | De smelte sammen,
ilynget Bryst mod Bryst. Oehl. L. I. 73.
♦Blomst til Blomst er kjærlig klynget, |
Frisk, forynget | Ved det kolde Styrtebad.
Heib.PoetV 1.460. Hun slog et stort Shawl
om dem begge og sad tæt klynget op til
hsim. Schand. AE. 286. \\ overf. *Navn er lo klungbær, om en art Rubus (FeilbV); især
op i M&sten. Ew.(1914).in.l91. Saa gik
Thore da hen til Plankeværket, klyngede
sig op ved sin Øxe og slap over ved den
ene Side af Porten. Grundtv. Snorre. 11.205.
VSO. OrdbS.(8Jæll.).
Viljn^er, en. ['kløiiar] flt. -e (Drejer.
BotTerm.277). (afl. af\l. klynge ell. maaske
dannet efter no. klunger, hybentorn, burre,
oldn. klungr (gen.-rs), hybentorn; jf. dial.
kun en Lyd, I Og dog til Navnet Me-
nigmand sig klynger. Grundtv. PS. II. 17 9.
*Nødig det Onde man troer, Haabet man
klynger sig til. Heib.Pro8.IX.319. Jo be-
tydningsfuldere Det var, hun forlader,
desto fastere maa hun klynge sig til ham.
Kierk.I.167. *jeg saa' hvor den var rig,
den skjønne Jord | hvortil de mange tu-
sind Haab sig klynge. Drachm.SB.12. jf.
bot. og g art.) slægten Rubus L. af rosen-
familien (bl. a. omfattende multebær, hind-
bær og brombær; jf. Brombær-, Hindbær-
klynger;. Viborg.Pl.(1793).104. Hornemann.
OP.540. Funke.(1801).II.75. Kjærbøll.FB.
392. Rostr.Flora.L211.
t Klynge -tal, subst. {ænyd.d.s.; af
1. Klynge) t forb. i klyngetal, d. s. s. (i)
klynge vis. det (er) aldeles ikke got, at
f: klynge sigtbart op til en. o: at stræbe 20 Kopperne komme ud i Klyngetaf i An-
at overtale en. Moth.K137. klynge sig
til et halmstrå a, se Halmstraa 2. 1.3)
((Dy nu 1. br.) re/l. ell. i pass. (Moth.K137.
Aarestr.SS.IILlSL S&B. Skjoldb. G.42):
samle sig i en klynge, de skyndte sig
meget stærk og klyngede sig i en Hob.
Biehl. DQ.IV.234. *Nogle (bier) klynge,
som Klaser, om Blomstre sig. Bagges.Nbl
D.142. Desaarsag klyngede nu alle Mand
sigtet. Rottbøll. S. 157. VSO. -vis, adv. ell.
subst. (af I. Klynge; jf. -tal; (fordelt ell.
samlet) i klynger. 1) CP som adv. Biehl.DQ.
LV.187. (de) ilede nu klyngevis iland paa
deres Baade. Lng.EF. 1.157. Brz.D.1.91.
imod mig strækker . . Figentræet sine
tykke grønne Frugter klyngevis. ^ran^Zes.
XI.295. Frem.DN.548. 2) (nu sj.) som subst.,
i forb. i klynge vis. til Mirabello har
af Olavs . . sig tæt om Kongen. Grundtv., 30 regnet saa overflødig Frøer ned, at Mar-
Snorre.I.319. den henrivende Hygge, som
er i en saadan By, der klynger sig tæt.
A0lr.FA.191. Balletdamerne klyngede sig
S2imvnen. Kbh.^^l9l905.3.sp.6. jf.: (drengene)
klyngede sig ind i en Hob af meere end
tusinde, der understøttede dem. Biehl.DQ.
IV. 264. billedl. : *om Melankoli med tusend
Tanke-dynger | Nedbøyer en Poet, og
sig om Hiertet klynger. L Thura. (Falst.
Ovid.a5v). Alt det, han i Ødeleggelsens 40
40 Timer havde seet, eller følt, klyngede
sig næsten samtidig sammen for hans Siæl.
Rahb.Til8k.1795.346.
2) i forb. m. adv. som op (ell. i vejret
olgn.) og f ned. 2.l) (binde i et reb olgn.
og) hejse op (ned), klynge en ned o: lade
en ned på et tåul (o: tov). Moth. K 174.
Markiserne rulles ned for Verandaerne,
Hængekøjerne klynges op. Esm.1.77. \\ nu
ken af dem i Klynge-viis har været skylt.
LTid.1724.356.
K-lyn-gjrav, en. se Klynegrav.
t Klyng -krog, en. (af II. klynge;
d. s. s. -traad. vAph.Nath. VI. 296. f -sat,
part. adj. anbragt, siddende i en klynge. Han-
blomstrene . . ere klyngsatte tre og tre
paa en fælles Ye's.t-lidi^.vAph.Nath.VII.
142.
Klyngster, et. ['kløii'sdar] flt. klyng-
stre. {af,, af I. Klynge, "maaske ved indfly-
delse fra dial. klyster, kluster, nøddeklase
(Moth.K137. MDL.280. Feilb.), Mynster,
d. s. (Feilb.), jf. nt. kluster, eng. cluster;
dial., sj.) klynge af indfiltrede ting ell.
væsener. *Røddernes Net | Som Klyngstre
af Vandsnoge filtrede tæt. S ophClauss.FB.
27.
t Klyng-traad, en. slyng-, gribetraad
især: hænge i en galge olgn. Moth. K 174. 50 hos visse planter (jf. -krog). vAph.Nath.VI.
*enhver nu gierne vil | Ham have klyn
fet op, de raabe : hånd skal hænge.Reynike
'osz.( 1747). 329. *(han) bandt ham' . . |
C^ klynged' ham i Galgen op. Bagges.
ungd.I.190. *træffer | Jeg dig igjen, jeg
klynger dig ved Snoren | I høien Mastl
Boye.Brødr.174. Pont.Sk.6. 2.2) (nu kun dial.)
refl.: stige op (ned) ved at holde sig fast
med sine lemmer, plantedele olgn.; klatre
296. VSO.
Klyn-jord, en. se Klynejord.
Klynk, et. [kløn,V] flt. d. s. vbs. til klyn-
ke: det at klynke (klynken) ell. enkelt kl yn-
kendelyd. hånd gaf et klynk af sig. Moth.
K169. Det er et Klynk med den Dreng
(o: han klynker altid)l HCAnd.III.102. Jeg
glemte Millionernes Nødskrig over et en-
kelt Klynk. SMich.L.53. Har du ikke an-
Vilde Vinstocke ere der nok, som klynger 60 det end Klynk og Tosseri at komme med
sig 8 å 10 Favne op i Træerne. P/7m^.X)P,
401. Herpaa snoede jeg en Strikke af det
Straae jeg havde at ligge paa, for ved
dens Hielp at klynge mig need. CPRothe.
JN.192. At klynge sig i Vejret ved noget.
Høysg.S.113. *Nu klynger han sig bedre
kan du ligesaa gerne blive hjemme. Rørd.
S.145. jf.: *Hans Sæd skal aldrig faae sit
Brød I Ved Betler-Klynk og Stemme.
Reynike Fosz.(1747). 83. || i forb. m. ord af
lign. bet. (især Klage; jf. klynke slutn.j.
*Bort med Klynk og Klage 1 | Hvor er
709
klynke
Klynkerast
710
f
eders Mod? Rahb.FoetF.1.28. *Med Klynk
og Suk at tolke min Elendighed. Oehl.Aml.
204. Ingen hørde dog af ham Muk eller
Suk, Klynk eller Klage. GrundtvSaxoJII.
260. Marie . . var led og pirrelig over
Drengens Klynk og Graad. E Erichs. SM.
139. klynke, v. ['kløri^a] -ede. vbs. -en
(se ndf.), jf. Klynk y K^Iynkende, Klynkeri.
{ænyd. d. s., glda. klykkæ (i bet: blive rørt,
bevæget), sv. klynka og klåcka (i bet: fare
sammen), no. klynke, rfiaZ. kløkka, oldn.kløk-
kva, blive ophidset, klynke; besl. m. sv. dial.
klak, klok, svag, oldn. kløkkr) frembringe
en række svage, klagende lyde (som en
svag ell. begyndende graad, let stønnen, hul-
ken); smaagræde (især: uden at haveno-
en (videre) grund til det); i videre anv.:
lage, beklage sig, besvære sig over no-
get (især: modgang olgn ). *Hans Hustrue
klynked meest, sig stedse slog for Bryst |
Og raabte med din Død forsvinder ald
min Trøst. Holb.Paars. 98. Naar dyr Tiid
kommer i et Land . . besværger sig ingen
derover meere end de, som have mindst
Aarsag til at klynke. sa.Ep.IV.le3. *saa
mangen Jomfru klynker | Og skranter
Ugen ud af Tand- og Hoved- Vee. Wadsk.
74. *I Havet Mandskabet synker, | Men
ingen af Heltene klynker. Oehl.L.1.76. (han)
klynker over den onde Tiå. Brandes. IX.
415. Han stønnede ikke længer, han klyn-
kede som et lille Bsirn.Drachm.UB.306.
Gaarden, hvor Jagthundene sagte klyn-
kede. jBan^.T.^. il CO, I br.) refl., i forb. m.
præp.-led. naar den væsentligen Lidende
har klynket sig gjennem Tiden, jffierfe. VIII.
210. il (sj.) m. indholds'obj. Tiggerne, der
sad paa Rad fra Vaabenhuset helt ud paa
Kirkebakken og klynkede Salmer. Rørd.S.
38. jf.: *Klokkerne klynker sørgmodige
Salmer. K Lyhne. Mod Vind og Strøm.(1917).
55. il ofte i forb. med ord af lign. bet. (især
klage; jf. Klynk slutn.). hvad vinder I
ved at sørge og klynke? Holb.Abrac. 1. 6.
Almuen udi Nordland . . vare udi forrige
Tider komne udi dend Vane at klage og
klynke over deres Uformuenhed. Slange.
ChrIV.365. *Klynke og klage, | Nætter og
Dage, I Maa hvem der vaagner paa Af-
grundens Rand. Orundtv.SS.1.239. ^Men ej
skal jeg klynke og klage, | fordi jeg slog
Graasten paa alf ar Vej. Schand.SD.226. H
klynke over helt skind, (jf.II.hell.1
Blutn.; nu næppe br.) klynke, klage uden
grund. Moth.K169. VSO.\\som vbs.: Klyn-
ken, en ell. f et (Ew.(1914).V.86.142. jf.
Klynkende j. *Jeg strax den førstes (o:
Heracliius's) Graad og Klynken ej kand
M&Q. Holb.Sat.I.Å2r. *halve Ord og en for-
virret Klynken | Er alt, hvormed jeg mæg-
ter at fortolke | Mit Hiertes Længsel. Ew.
(1914).III.21. *Træt af at græde, man
vilde lee, | For megen Klynken er daarlig.
Oehl.L.n.ll9. Jesp.Fon.290.
t Klynke-bedende, subst {2. led er
vbs. til V. bede) d. s. s. -bøn. Hånd bestor-
mede mig med saa mange Compliments,
og fast med Klynke-Bedende, at jeg motte
love ham min Nærværelse. Oram.Breve.80.
t -ben, en. bøn, fremsat under klynken,
klagen (if. -bedende). LTid.1747.47. -græ-
de, V. (nu kun dial.) græde jamrende; smaa-
græde; klynke. *Min Pen den kom, og
klynke - græd. Ti/c/ww. Fers. 56. Feilb. -ho-
ved, et. (dagl.; nedsæt.) person, der altid
10 klynker ell. (især) klager sig, er utilfreds olgn. ;
grædekone ^j/. -målene, -peter, -potte, -prins/
bryd dig ikke om mig gamle Klynkehoved,
som gaar her og snakker trist. AndNx.PE.
IIL97. klynkelifi:, adj. ["kløiT^ali] adv.
d. s. ell. -t ell. (t) -en (V^O.). "(1. br.) klyn-
kende; jamrende. En klynkelig Røst. VSO.
II især som adv. Moth.K169. Han kom saa
klynkeligen ud dermed. YSO. (hun) luk-
kede den rustne Kirkegaardslaage , og
20 Nøglen skreg klynkeligt. Jørg.RB.33. *om
Mus og hendes Elsker vil det hedde
højt og klynkelig: | han blev puttet i en
Brønd, hvor hun omkom ham ynkelig. Soph
Clauss.TJB.xv. Klynke -målene, en.
(jf. -hoved; dagl.; nedsæt.) kvinde, der altid
klynker. DaniaJlI.44. Klynken, en, et.
se u. klynke slutn. Klynkende, et. (nu
ikke i rigsspr.) vbs. til klynke : klynken. Ew.
(1914).IV.63 (se u. Klagende;. Klynke-
30 pe(te)r, en. (jf. -hoved; dagl.; nedsæt.)
person (især: mand, dreng), der altid klyn-
ker. HCAnd.III.239. Drachm.Vag.126. Hun
var bleven en ægte Klynkepeter — eller
Klynk ep etrine, maatte det vel hedde.
CMøll.LM.158. Sandfeld.(StSprO.Nr.81.74).
-potte, en. (dagl.) d. s. s. -hoved. *Afveien,
Klynkepotter I | Dansk Mand har modigt
Haab. Ing.USE. VIII. 130. Man behøver jo
ikke at blive en Klynkepotte, fordi man
40 skildrer en vanskelig Situation, som den
er.Da.Missions-Blad.1907.75. -prins, en.
(talespr., 1. br.) d. s. Du vil være en søn-
derreven Sjæl, En af disse melodramatiske
Klynkeprinser, som man læser om i . .
Kokkepigeromaner. A Gnudtzm. Idealister.
(1896).242. Klynker, en. ((f) Klynkere.
se ndf.). (1. br.) d. s. Moth.K169. *Den vrant-
ne Klynkere, som troer sig viis | Opdager
Dødens Frugt i Fsirsidis. Ew.( 1914). V. 33.
50 en Menniske Fiende og en Klynkere. smst
IV. 7. Werther er da inderst inde ikke
nogen umandig Yngling, fremfor alt ingen
Klynker. Brandes. Goe.1. 141. Klynke -
rads, et. [kløii^a'ra's] (talespr., sj.) d. s. s.
Klynkeri. *lfokus. Fokus, Filiasl | Vi Vi-
olen lade sørge ! | Hvortil skal det Klynke-
ras? Rahb. (Fader Evans Stambog.'^ (1824).
366). Klynkeri, et. flt -er. vbs. til klynke :
klynken ; især m. mere nedsæt bet., om idelig
60 elt dum klynken (jf. Klynkerads/ Moth.É
169. *At høre paa Græden og Klynkerie.
Blich.(1920).lV.192. bort med Griller og
Klynkerier. RCAnd.II.315. SophClauss.JF.
63. Klynke-rost, en. (l.br.) klynkende
røst, stemme (jf. -stemme, -tonej. *Han
Klostrets Helgen tit om Trøst | Andægtig
45'
711
H.lynkefiiteinme
Klyetterpibe
712
bad med Klynkerøst. Car8f.7erv.156. *Bøn-
hør den Spædes Klynkerøst, | Dæmp den
Forladtes Raab 1 Thaar.ES.428. -stemme,
en. (l.br.) d.s. (Kalk.V.581). ReynikeFosz.
(1747).296. -tone, en. (jf. -røst, -stem-
me; I br.). Graah.PT.II.236. Lad dog bare
være med de Klynke-Toner. ÆTC^ncZ. 7.148.
-vOrn, adj. (nu 1. br.) tilbøjelig til at klynke,
klage; grædevorn (jf. klynksom/ Moth.K
169. VSO. Raad til en klynk va aren Ven
(titel paa digt). Bergstedt.IV.88 \\ hertil: To-
nen i (bogen) svingede holdningsløst mel-
lem Klynkevornhed og krampagtig
Titantrods. Pont. LP. VI. 25. f klynksom,
adj. d. s. VSO.
H.ly]i-mojse, -spade, -tarv, se Kly-
ne-mose, -spade, -tørv.
Klys, et ell. f en (Moth.K172). [klys]
(ofte skrevet Klyds). ftt. d. s. ell. f -ser (Moth.
K172). {sv. klys, no. klys(s); fra nt. kliis,
forkortelse af nt. kliisgat, holl. kluisgat (jf.
Klysgatj, hvis 1. led er holl. kluis, enebo, celle,
mnt. kluse, se KJus(e) ; i bet. 2 vistnok for-
kortet af Kljstræ) ^ 1) metalforet hul i
skibssiden ell. boven, hvorigennem tove,
kæder til skibets forankring ell. fortøjning
udstikkes (jf. Klys-gat, -hul samt Anker-,
Blyklysj. Robinson. 1. 14. Opsyn med, at
Tougene altid ere vel klædede, paa det
de Ikke i Klydset . . skal vorde skam-
filede. SøkrigsA.(1752).§349. SøLex.(1808).
Drachm.PT.119. Et par skonnerter lå for-
tøjede og stirrede frem med dumme for-
bavsede klyds, der var rindende røde af
TVLSt. NMøll.H.15. (spøg.:) Den Gamle var
saa tilpakket (o: beruset) . . at han tilsidst
ikke kunde finde Klysset (o: munden) til
at stikke Pibespidsen i. Drachm.PV.lOl.
II ankeret er for klysset olgn., ankeret
er hevet ind, saa at røringen støder mod
klysset. SøkrigsA.(1752).§436. det Bagbords
Anker, som hang for Klydset. BerLiisb.S.
87. Scheller.MarO. \\ aabent klys, det
forhold, at ankertovene (-kæderne) viser lige
ud gennem klyssene, hver(t) til sin side, saa-
ledes at de ikke er snoede ell. ligger over
hinanden. SøkrigsA.( 1752). §350. SøLex.
(1808). Den danske Lods. (1850). 163. 2) f
d. s. s. Klystræ. Moth.Conv.K141. Klys-,
i ssgr. ^ af Klys 1. -baand, et. baand
om boven (til at styrke den) oven og neden
for klyshullerne. VSO. Funch.MarO.II.74.
Scheller.MarO. -brik(ke), en. brik med
en udskæring for kæden, hvormed et klys
kan lukkes; ogs. d. s. s. -prop (jf. -plade,
-stopper^. Harboe.MarO. KuskJens.Søm.74.
D&H. -dæksel, et. (jf. -brik, -propj.
Scheller.MarO. f klyse, v. {ty. kliisen;
af,, af Klys) i forb. som søen klyser,
søen slaar ind ad klyssene. VSO. Klys-
fb(d)riiig, en. foriyig (nu af metal) i
klyssene ; ogs. om træbeklædning omkring klys-
sene. Harboe.MarO. Funch.MarO.L2. -s:at,
et. (nu I br.) d. s. s. Klys 1. vAph.(1759).
VSO. MO. -holt, et. d. s. s. -træ. Tekn
MarO. -bul, et. d. s. s. Klys 1. Moth.
Conv.KUl. Funch.MarO.1.2. Hendes Næse-
bor stod aabne som to runde Klydshuller
i en Skibsstævn. J7t7en8.£ÆJ.i50. -plade,
en. d. 8. s. -brik(ke). D&H. -prop, en.
træprop, hvormed klysset tillukkes, naar det
ikke er i brug (jf. -brik, -dæksel^. SøLex.
(1808). KuskJen8.Søm.74. -pude, en. pude
af træ, fastgjort uden paa klædningen un-
der klysset. SøLex.(1808). D&H. -rar, et.
10 rør, indsat som beklædning i klyssene. Funch.
MarO.1.2. Scheller.MarO. -stopper, en.
d. s. s. -brik(ke). D&H. -sæk, en. lille sæk
ell. pose med savsmuld, brugt som klysprop.
vAph.(1764). Funch.MarO.lI.74.
Klyster, et ell. (nu næppe br.) en (Holb,
GW.(1724).lsc. Fleischer.AK.193. Bagger.
1.62). [kly'sde'r] (nu næppe br. Klister. Moth.
K156. É:olb.Mel.IIL6. KomGrønneg.L279,
Apot.(1791).73). jf.: Clysteer . . udtales
20 Clisteer. VSO.I.566). p. -er ell. f -e (LTid.
1744.301). {ænyd. elister, clystijr, sv. kly-
stir, klistir, no. klyster, ty. klistier, klystier;
af gr. klysterion, dim. af klyster, til kly-
zein, rense; besl. m. Kloak; især med. elL
dial.) lægemiddel, der i flydende tilstand
indbringes, indsprøjtes gennem ende-
tarmsaabningen, især i det øjemed af
fremskaffe afføring; ogs. om indsprøjtnin-
gen; lavement. Jeg svær ved alt det
30 som helligt er udi et Apotheck, ved Piller,
Clisterer . . Ligtorne. Holb.Mel.III.6. Tode.
ST.1I.110. (hun) bestak . . en Apoteker-
dreng til at give den Syge et forgiftet
lOystér. Brandes.IX.28. Panum.393. Feilb.
II ofte i forb. sætte (et) klyster, give
et klyster (lavement). Mand maa . . sætte
Konen en Clysteer. Buchw.JS. (1725). 20.
Biehl.DQ.I.129. det maa ansees for Gjorde-
mødres Pligt . . at foretage Forretninger
40 udenfor Barselsengen, saasom at sætte
Klysteer. Skr.^ynl829. S&B. (sj.) overf.:
give en overhaling, omgang, revselse olgn.
Jo! Jol Jeg skal sette dig en Clisteer
(orig.: je vais te servir d'un plat de ma
faQonj, og det skal være til Gauns. Kom
Grønneg. 1. 27 9. Klyster-, i ssgr. (nu
næppe 6r. Klister-, se u. -kone, -pibe, -sprøjte,
-urt), t -bnk, en. møbel (lille stol olgn.),
hvorpaa patienten, der skulde have lavement,
50 blev anbragt, en desoeuvreret Pariserind e
sætter sig med samme Fornøielse paa sin
Clysteerbuk, som vore Taarebeksryttere
paa deres Rossinanter. Tode. Den Danske
Læge.(1776).202. klystere, v.[klyisde-'r8]
{ænyd. kristere, ^y. klistieren, klystieren,
mht. cristieren; til Klyster; nu næppe br.)
give klyster. Frank.SM.1808.909. Meyer.
!Klyster-kone, en. ^Klister-. Moth.K156).
(foræld.) kvinde, hvis haandtering var at sætte
60 klyster. Klevenf.RJ.46. VSO.I.566. -pibe,
en. ('Klister-. Moth.K157. Agerbech.FA.L28.
Heib.Poet.L133). (foræld.) pibe (af elfen-
ben olgn), hvorigennem et klyster fra en
pose, blære (klysterposen) indbragtes i ende-
tarmen; ogs. om pibe 'i en klystersprøjte (MO.
1.304). Skuesp.III1.20. VSO.1.566. \\ (sj.)
713
Klysterposte
Klyver
714
som skældsord til en læge. Heib. Poet. 1.133.
-pose, en. (foræld.; jf.u.'pihe). VSO.I.
566. -sprfijte, en. (f -spøjte. Moth.K157.
t -sprude. J G Erichsen. MedicinskUnderviis-
ning.(1749).18. — nu næppe br. KVisier-. Moth.
K167. Biehl.DQ.lV.171). (jf. -pibe; især
med.) sprøjte til indsprøjtning af et klyster.
VSO.I. 566. Bergs. PP.40. SaUXIV.174.
t -nrt, en. {jf. ty. klystierwurz) især i flt.,
nen, (nu næppe br.) komplet umuligt, at
sige: Skaf mig een Jomfrue i samme Øye-
blik, som er indsperret, det er ligesom I
vilde sige: . . Blæs een halvsnees Laase
op, eller klyv op til Maanen for at hielpe
mig. E.olb.Didr.2sc. Levin. || G) billedl. *Han
er Poet, | Og høyt paa Bierget klyver.
Reenb.IL134. *Klyv kun paa Gisnings Trin
til Verdens første Aslt. Storm.SD.14. 'Or-
om planter, der hruges ved tilberedelsen a/" lo det maa klyve | saa møjsomt op: | 1 (o:
et klyster. Klister-': Moth.K157. Til saa
dan Klysteer kan kiøbes paa Apotheket,
2 Lod Klisteerurter for 4 Sk. CEMangor.
FB.S4.
K-lys-træ, et. træ, tømmer, i skibssiden,
hvori klyshullerne er udskaaret (jf. -holt,
-tømmer^. Moth.Conv.K141. Funch.MarO.
1.67. Scheller.MarO. -tømmer, et. d. s.
D&H.
klytre, v. se kløtre.
t Kly(v), en. {vist fra ty. klii- i klii-
fock, holl. kluif- i kluiffok, klyver fok; jf. u.
II. Klyver) d. s. s. II. Klyver. VSO.
I. ItlyTe, en. se Klyne.
II. klyve, V. ['klyva, 'klyua] præs. -er
['kly-'var, 'klyu'ar °(Høysg.ÅG.91)] præt.
kløv [klø'v, kIøu' (smst.)] (mi næppe br.
kløj, klø g. °sm8t.) ell. (nu sj.) klyvede
(VSO. HFEw.VT.1.151. jf.Feilb.); part
tonerne) kan flyve | mod Stjernetop. Rich.
1.36. især i udtryk for at arbejde sig frem
til højere stilling, støtre ære osv. : *Til Hove
mangen een kløv høyt, og snart blev stoor.
Helt.Poet.83. *Ærgierrighed maa klyve |
Til Ære utoTtient.Stub.54. *Klyv | Møi-
somt til Ærens Top. Blich.(1833).SuppU01.
Han var ikke magtsyg, brød sig ikke om
at klyve til Yelrs.HomoS.GL.279. |j ord-
20 spr.: højt at klyve, dybt at falde (Et-
lar.GH.II.170. SjællBond.189) ell. (nu 1. br.)
hvo højt vil klyve, falder ofte ned
(Reenb.n.35. Argus.l771.Nr.42.2. Blich.
(1920).IV.209. jf. falde sp. 685^\ sml flyve
sp.2^^).
III. klyre, v. se V. kløve.
Klyve-hals, en. [II] (nu næppe br.)
person , der klatrer meget forvovent (jf. I.
Hals 7;^ Moth.K173. VSO. f -krage
kløvet [iklø-va«,ikløu8«], kløven ('ilfof/i.Xl 7^. 30 (^MoaiZ"505; ell. f -krog, en. [II] m
Langebek°.Breve.l^3. JVJens.IM.42. Feilb.) slags primitiv stige, bestaaende af en enkelt
lægte med tværtræer (og med en krog i den
(nu næppe br. kløj en, kløgen. Høysg.
AG.91) ell. (nu sj.) klyvet (VSO. MO. jf.
Feilb.). {ænyd. klyffue, kliffue, sv. kliva
(dial. klyva.), no. klyve, oldn. klifa, glholl.
cliven; besl. m. Kiev, klæbe, I. Klister || den
o pr. form klive er bevaret i forsk. dial. (se
Feilb. Brenderup.§18) \\ nu 1. br. i rigsspr.;
jf. MO. samt: „Ordet er stærkt i Færd
øverste ende); krybekrage (jf. -stang^. Moth.
K173. VSO.
I. K.ly ver, en. (a/" II. klyve; sj.) per-
son, dyr ell. ting, der klatrer. Børd.JH.
1.200.
II. K-lyver, en. ['kly-var] (nu næppe
br. Klyvert. vAph.(1759).ySO.). flt. -e. {lige-
med at forældes, og bruges nu mest af 40 som sv. klyvare, klyvert laant fra nt. klii-
Almuen." Levin.) arbejde sig op (ell. ned)
ud noget, op (hen) over noget ved at holde
(klynge) sig fast, hæve sig op osv. v. hj. af
arme og ben; i videre anv.: bevæge sig for-
sigtigt, behændigt ell. besværligt paa et van-
skeligt tilgængeligt sted; klatre; kravle.
*Tre gange man kløv op i Masten at see
Landet. Holb.Paars.262. det er bedre at
klyve udi Træet, end at klyve paa den
ver, holl. kluiver, vistnok af holl. kluif, klo
(i kluiffok, klyver fok, vist egl.: fok, der v.
hj. af ringe („kløer") vandrer paa et stag;
jf. Kly(v)), af holl. kluiven, mnt. kluven,
<t/. klauben, pille; m. besl. Y. kløve) ^ tre-
kantet forsejl (stagsejl), der hejses fra
klyverbommen (et rundholt, lagt paa bovspry-
det) op mod toppen af fokkemasten (jf. Bal-
lon-, Binnen-, Boven-, Daglig-, Storm-
slette Jord. sa.Z7synZ.J.4. Hun taler nu ikke 50 klyver samt flyvende klyver u. flyve 2.2).
et fornuftigt Ord, hun løber, hun klyver
op af Veggene, hun siunger, hun dantzer.
KomGrønneg.III.164. *flux de klyve i høien
Raa; | Med Larm de Seilene kappe. 7w^.
VSt.91. *sværtede Trær, hvor Spurvene
kløv I forsultne omkring i Yldkke.Blaum.
AH. 243. Vejens største Æ ventyr var dog
et Gangbrædt over en skummende Bæk.
Visti kløv over som en Kattekilling. 4afe/.
SøLex.(1808). »Ballonen flyver | Afsted,
som om til Fok man satte Klyver. PalM.
VI.289. Funch.MarO. 11.75. Bardenfl.Søm.
1.28. II hertil: Kly ver-bardun, -bom (SøLex.
(1808). EMikkel8.JD.55), -bøjle, -fald, -fa-
stebardun, -flyttebardun, -fok ^(^. s. s. Binnen-
klyver. VSO. TeknMarO. fKlyvfok.Eo-
ding. 11.607. jf. u. Kly(v) ovf.}, -frihaler, -gast,
gods, -hals, -lejder (staget, hvorpaa klyve-
SV.VIIL8. »Grovsmeden ind ad Kontor- 60 ren vandrer. Drachm.STL.229. Skjoldb.S.
døren klyver, | „Tror I kanske, jeg er
fal ?" 8m8t.I.68. uegl. : Varmen tiltog, Solen
løv højere og højere og var ikke langt
fra Zenith. JVJens.Sk.35. *Se en Flyver 1 1
Over Taarn og Tind han klyver. sa.AH.23.
saa umuligt som at klyve til maa-
180)^ -nedhaler, -net (net under klyverbom-
men.Bardenfl.S0m.II. 46 ),'iptr{, -skøde, -stan-
der (d. s. s. -lejder, smst.1.83) ofl.
III. Klyver, en. (ogs. Klur(e);. {fra nt.
kluwer, fris. kluwre, til nt.khwe, klump;
dial.) ^. 8. s. Klyverstok. Klyver: MDL,
716
Myver
klæbe
716
281. (man) springer over Grøfterne ved
Hjælp aflange Stager, saakaldte Kl ure el-
ler Klyverstokke. CDalgas.RiheAmt(1830).
é7. MDL.279. Feilb.
IV. Klyver, en. se II. Kløver.
Klyver-, i ssgr. (se ogs. u. II. Kly ver j.
-stav, en. [III] (dial.J d. s. s. -stok. Tode.
ST.(1799/1800).586. -stok, en. {fra nt
kliiverstokk, kluwerstaken (jf.: en Kly-
verstaken. Tode. ST. 1799/1800. 586, samt
klurestag (Feilb. u. klurejj; til III. Klyver;
dial.) springstok med en klump forneden, der
hindrer, at den synker for langt ned i mud-
deret (brugt til at springe over grøfter med
i marsken i Sønderjylland, Holsten osv.).
CDalgas.BibeAmt.(18S0).47 (se u. III. Kly-
ver;. MDL.281.
t Kly ve-stang, en. [II] d. s. s. -krage,
-krog. 2 Krybekrager eller Klyvestænger.
Forordn.^Vil799.§41.
Klæ, en. se I. Kle.
klæb-, i enkelte ssgr. af klæbe (jf.
klæbe-^, se -agtig, -voks, -vædske, -værk.
t -agtig, adj. d. s. s. klæbrig, kl æv-:
LTid.1726.721.
Klæbber, en. (ogs. Klæbbere (Klævre,
Kievre). Moth.KUO. Feilb. (u. 2 klæbbre^.
OrdbS.(Fyn, Falster). — nu næppe br. Klæ-
bel (Klebel). Moth.''K137. Langebek.Lex.
K165a. VSO. — nu næppe br.: Klæbbert
(flt. -er;, se ndf.). flt. -e ell. klæbre (Moth.
K139. VSO.III.K148). {vistnok opr. to forsk,
ord: 1. ænyd. Meher (i bet.l), vistnok om-
dannet af mnt. klepel, nt. klåpel, holl. kle-
kleve. LTid. 1733. 795. Clitau.IB.44). -ede
-te (Ew.(1914).in.21. Pram
.231). Oehl.S.246). vbs. -mm
ell. (nu sj.) -te (Ew.(1914).III.21. Pram.
').LB.II.231). Oehl.S.246). vbs. -mng
(s. d.). {ænyd. kleffve, klæffve (i ssg. klæi-
(Bahb.
2. en afledning af dial. klæbre, klapre, ringe,
snakke (Moth.KUO. MDL.281. Feilb.; jf.
kleb, mokken, skrigen (Kværnd.)), eZZ.klaeppe,
larme, klapre, bruge mund (Moth.K146. Feilb.
Thorsen.153); jf. I. Klapper, Klappert) 1)
(dial.) (klokke)knebel; i videre anv., om
selve klokken(s lyd). *Klæbren for dig
gaar, ding dang og Klocke sang. Cit.1705.
(Thott4n524. 247). Langebek. Lex. K165a.
Feilb. OrdbS. (Fyn, Falster). 2) (dial.) om
bjælde, lille klokke. Feilb. Klebbert:
Moth.K139. yS0.III.K142. 3) (dial.) red-
skab til at klapre med; spec. om legetøj
olgn., der ved omdrejning frembringer en
klaprende lyd; skralde. Feilb. (u. 2. klæb-
bre). Klebbert: Moth.K139. VSO.IIL
K149. 4) (dial., nedsæt; jf. 1. Knebel S) om
(meget snakkende) mun d; sn akketøj; kn eb-
ber. Moth.K140. VSO.IIL K149. Feilb.
OrdbS. (Loll.-Falster). || meton., om mund-
rapt kvindfolk. Feilb. 5) (dial.) klapren,
raslen, klaprende larm olgn. Feilb. 6)t
vist kun i flt, om plantedele. 6.1) om støv-
vejene (i lilier) (jf. I. Knebel 2). Lange-
bek.Lex.Kl65a. 6.2) om rodtrævler. Moth.
K139. ySO.III.K148.
klæbe, v. ['klæ'ba] (tidligere ogs. skre-
vet klæve. Moth''.K181. Biehl. DO. LL346.
OeconH.(1784).II.18. klebe. 0Guldb.Br.l6.
fvedynd;; fra mnt. kleven, ty. kleben, osax.
klibon; jf. sv. klibba (ældre klebbaj samt
klæbre, klæbrig; besl. m. I. Klippe, I. Kli-
ster, II. klyve, I. Klæde, I. Klæg ofl.)
1) i trans. anv. l.l) v. hj. af et ell. andet
10 bindemiddel (klæbemiddel) fæste en ting
til noget; klistre, lime olgn. Materien,
hvoraf disse tre Ruller bestaar, er Papier
klæbet 3-dobbelt sammen. LTid.1724.57.
*til din gamle Stammeborg | Den (o: fug-
len) klæbe tør sin Rede.Winth.I.189. klæbe
Papiir paa Væggen. ySO. Det kan ikke
klæbes fastere, end det er. ySO. klæbe
en Plakat op paa en Mur. D&H.(jf. op-
klæbe j. Befæstelsen (af linoleum) kan ske
20 ved . . at klæbe Randene fast, eller at
klæbe hele Banen fast; undertiden kom-
bineres Stiftning og Klæbning. Su^nson.B.
11.188. II refl. (jf. u. bet l.s). Min Læbe |
. . vilde klæbe sig til Pagtens Kalk. Oehl.
BJ.77. han (kunde) klattre som ingen
Anden, klæbe sig fast som en Snegl til
Klippevæggen. HCAnd.yiI.207. Planten
klæber sig fast til Muren. Jf/ O. 1.2) (sj.)
væde, gennemtrække med en klæbrig
30 vædske. *I Gangerens Blod han sin Kior-
tel klæber. Oehl.L.1.43. refl.: *Mit Sværd
skal i dit seige Blod sig klæbe, sinsf.55.
1.3) (især refl.) billedl. ell. overf. anv. af bet
1.1 ; dels m. person- subj.: *Tør jeg haabe, |
I vil vende eders Blik | Fromt mod Him-
len, aldrig klæbe | Det paa Jord. Grundtv.
PS.L101. *Da skal ogsaa du, o Tid I for-
gaae, | Med hver Træl, som til dit Muld
sig lslsdher.l7ig.BSE.L152. *Jeg ser det
40 (o: folket) sig ved Døgnets Glimmer klæbe.
Ploug.I.60. jf.: i Hjørner mellem Husene,
overalt har Smaaboder snyltet sig ind og
klæbet sig op som Gevækster. yyed.BB.
41. dels m. abstr. .subj.: *Ja, vi troe, men
Tvivl sig klæbe | Som en Øgle ved vor
Tro. Grundtv.SS.L.121. *Spot og Haan skal
til dit Navn sig Mæhe. Hauch. Lyr. 146.
(hvis) en Plet har klæbet sig ved (Chr. yi:
hengde der noget ved; mine Hænder.
50 Job.31.7. Til disse mystiske Tegn, til dette
uforstaaelige hellige Ord klæbede hendes
Tanker sig. Schand.IF.230. der klæber sig
nogle Mangler ved Varen. iw^Zv.
2) i intr. anv. 2.1) hænge fast ved noget
V. hj. af et ell. andet bindemiddel, p. gr. af
sin klæbrighed olgn.; i videre anv.: ligge
tæt ind til og fast ved, være inær be-
røring, forbindelse med noget (som om
det var limet, klistret fast). Farven af nogle
60 (sten) er gandske høyrød, naar ikkun den
derved kievende Svovel bliver reent af-
toet.LTid.1733.795. *min brændende | Læbe
zitrer, og mat klæver ved Pagtens Blod.
Ew.(1914).III.255. *Sprog, | Hvis Lyd i
Toner frem fra Hiertet stræbe | Paa den
begeistrede livfulde Læbe, | Isteden for,
717
klæbe
Klæbning
718
som Ord, paa Bladet af en Bog, | Lig døde
Sommerfugle, taiis at klæbe \ Éagges.V. 103.
Her saae de en stor Mængde Havsnegle,
i deres Skaller, der klæbede fast til de
glatte Steenvægge nede ved Søen. Hauch.
V.122. Bladene klæbe sammen af Klisteret.
TSO. Hans Tunge klæbede ham mod Ga-
nen, han maatte have noget at drikke.
Drachm.VD.122. det skylregner, og det
tunge, kolde Vand plasker ned paa hen-
des Skuldre; Linet klæber fast til hendes
Legeme. JPJac.J.^. m. overgang til bet. 2.3:
*Ha! klævte Blod af Møer og Værgeløse
. . paa Balders Ilænder? Ew.(1914).III.21.
*de Kys, hvori | Cytheres beste Nectar
klæber. Éagges.Ungd. I 1. 37. *Den Bombe
skulde dræbe — | nej, dertil er den nu
for god I I Gid aldrig der maa klæbe | ved
den en Draabe Blodl Kaalund. 280. 2.2)
(være tilbøjelig til at) holde noget fast,
faa noget til at hænge fast ved sig (p.
gr. af sin klæbrighed). *Jeg tror skam du
flæber . . | Taarerne klistrer og klæber, I
du er dog en voksen Knøs. Bode.D.Sl. de
ferniserede gulve klæber I billedl.: hans
sikre Øjne klæbede (o: saa vedholdende paa
blikkets genstand). JJilrg. Opfylder Jorden !
(1910).14.\\(især fagl.) i part. klæbende
brugt som adj.: klæbrig; især om stof, der
har evne til at (sammen)klæbe, sammenbinde
noget, denne omhandlede Damp er feed og
klæYende.LTid.l 7^5.^55.hvoraf veed (bien)
at der ere Væxter, som giemme Voxets
klæbende Safter. Mynst.Betr.1.32. Naar det
(o: hovkit) varmes op, bliver det blødt og
i høj Grad klæbende. Grunth.Besl.97. 2.3)
overf. anv. af bet. 2.i; dels m. person-subj.:
ikke ville skilles fra, holde fast vedolgn.
Clitau.IR.44. *hvis jeg ved Livet klæbte, |
Og vilde holde paa, hvad ei kan holdes.
OehLS.246. De klæbe til deres Huus, lige-
som Sneglen til sin Skal. Hauch.ND.261.
var Historikerne endnu bedre Menneske-
kendere end de er . . vilde de ikke saa
haardnakket klæbe ved Facta. Brandes.
(KunstmusA. 1921- 23.5). ministrene klæ-
bede til taburetterne \ jf.: Skylden har
alle de Politikere, som ikke i 1918 fandt
deres rigtige Standpunkt, de som klæbede,
og de som tav. Kehler.(Pol.^lil920.10.sp.6).
dels m. abstr. subj. være nøje forbundet
med; høre nøje sammen med; være uad-
skillelig fra. *(gid) Lykken ved Thronen
bestandig maa klevel LTid.1756.116. *hel-
dig var hans Flid; magnetisk klæbte | Hver
Oldtids Viisdom ved beslægtet Siæl.Pram.
(Rahb.LB. 11.231). Der er noget deri (o: i
skriften) saa fiint, og som kleber saa stærk
til det Sprog, det er skrevet i, at det altid
maae tabe ved at trine i en anden Dragt
(o: blive oversat). O Guldb.Br. 16. nu næsten
kun om mangler, ulemper olgn.: *Forban-
delse ved Digterkrandsen klæber. Staffeldt.
D. II. 270. *Hvor din Faders Blod er run-
det, I K!læbed Synd ved Folk og Land.
Jng.VSt.284. de Brist og Brøst som . . klæ-
ber ved hver iordfødt Skabning. Drachm.
KW.158. der klæber væsentlige Mangler
ved Tovskoene. Grunth.Besl.101. der klæ-
ber endnu en hel Del Overtro ved Almuen.
D&H.
klæbe-, i ssgr. af klæbe (jf. klæb-/
-fri, adj. (fagl.) om gulvfernis olgn.: som
ikke klæber (2.2). Korsør Avis.V il 912.3. sp. 6.
-Iref, en. [2.2] ^ den østasiatiske plante Fit-
10 tosporum Tobira Ait., hvis frø er omgivet af
en klæbrig masse. Bentzien.Vinterflora.( 1860).
188. -hjerne, en. [2.2] (især nedsæt.) om
stærk receptiv evne hos elever, studerende olgn.;
ogs. (meton.) om person med denne evne. de
(elever) der udmærker sig ved fejlfri stav-
ning, er klæbehjernerne, ikke tænkehjer-
nerne. Jesp.(Til8k.l920.L163).
Klæbel, en. se Klæbber.
lilæbe-middel, et. [l.i] (især fagl).
20 Gummislim . . anvendes som KlæbemiddeL
VareL.^294. f -pulver, et. [l.i] Klæbe-
pulver (Gummi). NyeHygæa.IY.(1824).72.
Klæber, en. (/"ra wo. klæbber, klebber,
klybber, klybberg, shetlandsk kleber, kle-
berg; smsat. af oldn. klé (kljå), en af de
sten, man hængte i væven for at holde den
udspændt, og berg (se Bjerg 8/* nu kun i
ssg. Klæbersten) d. s. s. Klæbersten. Den
Klæber som findes ved Aasaarn i Breden-
30 Bøygden. OeconJourn. 1758. 382. jf. Klæ-
berbjerg (o: bjerg med denne stenart).
smst.381.
Klæbe -redskab, et. [2.i] (bot.) om
kirtelhaar olgn. hos planter. Warm.Bot.620.
-ris, en. [2.2] Sf ris, hvis korn ved kogning
danner en sammenhængende masse, Oryza
glutinosa. MentzO.Pl.52.
Klæber-sten, en. ['klæ-bor-] (tilKlæ-
ber; egl. no., jf: de paa^Norsk saa kal-
40 de de Klæb er- Ste ene, paa Dansk Fedt-
steene. OeconJourn.1759.376 ; fagl.) en (oftest
grønlig graa) stenart (forekommende som lin-
ser og lag i krystallinske skifere), der er saa
blød, at den lader sig bearbejde med kniv
(jf- Gryde-, Vegsten j. Brilnnich.M.81. Aarb.
1867.149. Uss.AlmGeol.78. det store Midt-
vindue med Bremer- Sandstens Stavværk
og de Klæberstens Sø]leksipitæler.BerlTid.
^l<il905.Aft.l.sp.5. if: Hof-Steen-Hugger F.
50 (anlagde) etVerk,nvor han bryder Marmor-
Klæber og Skiew er-Ste en. Holb.Sta at. 540.
Klæbe-skive, en. [2.i] (bot.) skive paa
plantedel, hvormed denne klæber sig fast.
MentzO.Bill.332. -snekke, en. [2.i] (nu
næppe br.) forgællesneglen Xenophora, der
klæber skalstumper olgn. paa sin skal. Kle-
be-: Cuvier.Dyrhist.II. 34. -stof, et. [2.2]
{jf. ty. klebestoff) spec. (nu næppe br.) om
plantelim (gluten). OIIMynst.Pharm.1.95.
60 -traad, en. [2.2] (zool.) om visse edder-
koppers klæbrige traade. Pol.^/il928.8.sp.5.
-Toks, et. se Klæbvoks. Klæbninn:,
en. 1) vbs. til klæbe. VSO. Suenson.BJJ.188
(se u. klæbe l.i;. 2) (nu 1. br.) en ved klæb-
ning frembragt forbindelse, sammenføjning;
sted, hvor noget er sammenklæbet. Klæbniii-
719
klæbre
Klæde
720
gen er løsnet, saa det gaaer snart fra hin-
anden. 7.50.
I. klæbre, v. (tidligere qos. skrevet klebre.
Fleischtr.AK.15. PhysBiblJV.331). -ede. (nt.
klewern, ty. dial. klebern; afl. a/" klæbe;
nu kun dial.) d. s. s. klæbe. \) d.s. s. klæbe 1.
(hun) klæbrede sig til mig med de afmæg-
tige Arme. Pram.1.394. 2) d. s. s. klæbe 2.
2.1) d. s. 8. klæbe 2.i. (dejen) klæbrer dem
(o: bagerne) endnu paa Fingrene. ^a^^es.
NK.324. *Forbundet, hovnet var hans
brustne Øie, | Og Blodet klæbred' i hans
hvide RsiSiv. Lund.(Rahb.LB.II.529). den
svangre Moder . . lider intet der klebrer
eller tynger paa Kroppen. PhysBibl.IV. 331.
OrdbS.( Falster). 2.2) d. s. s. klæbe 2.2. saa-
snart den (o: tørvejorden) er forraadnet,
er den feed og klebrende. Flei8cher.AK.15.
*klæbrende yiiøå.Pram.Stærk.éS. Ægget
(af bremsen) har noget klæbrende ved sig,
hænger sig fast vedHaarene. JjP'-^er^s.G.S.
2.3) d. s. s. klæbe 2.3. (ordene) havde af
sig selv klæbret ved min Erindring. Pram.
1.360.
II. klæbre, v. se u. Klæbber.
klæbrig;, adj. ['klæ'bri] (fra ty. kleb(e)-
rig, kleb(e)richt; jf.°ænyd.k\itiTig, fra nt.
kliwerig; til mht. kleber, klæbrig, oht. cle-
par, til roden i klæbe; y/". klæbagtig, klæ-
bende (u. klæbe 2.2 j) om stof (vædske) ell.
hvad der er oversmurt med en vædske: som
er af en saadan art, at den (det) hænger
ved (lette) legemer, der kommer i berøring
dermed, sammenbinder, -klistrer noget olgn.;
som klæber (2.2).v Aph.(1759).219. Klæbrig
Stengel. Træearter.(1799).324. En klæbrig
Saft. VS O. en berømt Kunstner, der for-
mer udødelige Værker af det vaade, klæb-
rige her. Budde.TreSmaafortællinger.(1881).
189. alle Buskes klæbrige Knopper lyste.
Bang.T.221. Føret var daarligt . . vi maatte
køre paa tung, klæbrig '^j'is. KnudBasm.
GS.I.445. II billedl. det at være galant mod
en Konstnerinde er netop den høieste
Grad af Uforskammenhed, af klæbrig Næs-
vished. Kierk.X.325. Stiger Exaltationen
(hos den syge)j bliver Patienten klæbrig,
gnider sig op ad Lægen, beholder hans
Haand unødvendig længe i sin. KPont.
Psychiatr.I.51. Han . . bliver hængende ved
det første det bedste lille pigebarn, han
træffer på, som er tilstrækkelig klæbrigt.
Litteraturen. 1918. 619. have klæbrige
fingre, (1. br.) være tilbøjelig til at stjæle;
være tyvagtig. OBock.Forhenværende Menne-
sker. (1910). 10. II hertil: Klæbrighed. vAph.
(1759).219. Brandes.VIII.53. TeknMarO.
Klæb-Toks, et. [2.2] (ogs. Klæbe-.
OrdbS.). (fagl.) d s. s. Forvoks. Biavl.l3. Sal.
11.1030. t -vædske, en. [2.2] klæbrig væd-
ske. vAph.Nath.VI.460.VII.213. f -værk,
et. [2.2] {ty. klebwerk) klæbrigt stof; binde-
middel. vAph.Chym.L509. 11.187.
I. Klæde, ét ell. (undertiden i bet. 3.1 ;
se sp. 722^^«-) en. ['klæ-3a] Høysg.AG.40.
fit. (i bet. 1 kun (nu °næppe br.) om forsk.
ExtrBel.yil722.4. Funke. (1801). I.
610) -r (jf. ogs. ndf. sp. 722-'«-) ['klæ-aar, i bet.
3(i) alm. 'klæ(a)r] {æda. klæthæ, sv. klade,
no. klæ(de)I oldn. klæQi; vistnok laant fra
fris., jf. oldfris. klath, kleth, oeng. cla5 (eng.
cloth; jf. I. Klos^, clæO, mnt. klet, ty. kleia;
besl. m. I. Klister, klæbe, I. Klæg osv.; beteg-
nelsen egl. m. henblik paa valkningen, hvortil
anvendtes en slags ler; jf. II. klæde)
1) som stof betegnelse ; dels (nu sj.) i al alm. :
vævet stof (brugt til beklædningsgenstande
olgn); tøj; dels (især fagl.) spec: uldent
stof, tæt vævet af kartet uldgarn og
stærkt valket ^j/*. Dragon-, Halvklæde^.
Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et
gammelt Klædebon. Matth.9.16. et Slags
Klæde, som de lade væve af Castor. Holb.
Kand8t.V.3. (ulden) sendes til Guldhuus-
Fabriken, der at væves i Klæde eller Bay,
20 som forbruges i Armeens Monåering.EPont.
Atlas.II.207. jeg kunde sye en heel Klæd-
ning til ham af det Klæde, som en anden
skikkelig Karl behøvede til et par Buxer.
Ew.(1914).IIL267. engelsk Klæde. Hauch.
V.134. i alle Sale og Gange var lagt Klæde,
for at man ikke skulde høre Nogen gaae.
HCAnd.V.291. VareL.HW. enkelt klæde,
se u. II. enkelt 2.2. holmens klæde, se
Holm 2.1. II gen. klædes brugt som adj. ell.
30 1. led af ssgr.: (lavet) af klæde; fx. (se ogs.
Feilb.): Væggen . . er udstoppet med
Bomuld under det Klædesbetræk. 7n^.
EF.VIL33. hånd (havde) nær bleven hen-
gende (i træet) , og rev sine nye Klæ-
desbuxer i t\i.Holb.Bars.IL12. PalM.IV.
265. han (trak) en Tegnebog op af Lom-
men paa sin blaa Klæde siakke.Z)rac/im.
PV.127. Det bedste er at gaae i idel
Klædes Klæder og uldene Strømper.
40 Tode.M.22. Schand.BS.13. Feilb. en sort
Klædes Klædning er en anstændig
Dragt for en Skole-Discipel. Stampe. II. 36.
Hånd gaar udi en rød Klædes Slaap-
rok.Holb.Jean.1.2. * Vi gisper i den tykke
Klædestrøie. Drachm. DM.78. jf. f:
Hauldermand (har) været det samme, som
en formuende Mand; Selveier, mere end
en almindelig Bonde, en Klædesbonde,
som man nu siger. Tullin.II.12.
2) et enkelt stykke vævet stof, tildan-
net, tilsyet osy. til en vis anvendelse;
uden for ssgr. nu i rigsspr. især om min-
dre stykker, der bruges i husholdningen, fx.
servietter, viskestykker, haandklæder olgn.
Moth.K177. Hånd dantzer, og i Exercitien
falder paa det soorte Klæde med Horn
paa, som den kastede fra sig, der agerede
Biævel. IIolb.UHH.II.5. siden lader man
det blive halv tørt, legger det imellem to
60 store rene Klæder, og ruller det, indtil
det bliver ganske tørt. CVarg. Farve-Bog.
(1773).26. *et blodigt Klæde holdt | Han
i sin Haand og trykte mod sit Saar. Oehl.
(1841). V. 73. *Paa Disk den Huusmoder
Klædet breder ^T-Bordklæde 1). Ing.VSt.
26. At han havde lidt af et farligt Saar
50
721
Klæde
Klæde
722
var synligt; han bar . . den venstre Arm
i et Klæde. sa.KE. 1.141. *End see paa
Rosenborg Klædet (o: Chr. IV's lomme-
tørklæde), I Som kongeligt Blod haver
vædet. Blich.(1833).Suppl.l61. *Jeg tvende
Somre laa paa Puden | Og legte med min
Klokkestræng, | Med lange Klæder (o:
gardiner olgn.) ned for Ruden | Og Vaage-
konen ved min Seng. PMøll.1.108. Efter
Badningen bør Legemet strax aftørres
med et linnedt Klæde. Gymti. (1828). 45.
*et ELlæde hun om Rammen (o: paa et
billede) slog, | Og tætindhyllet det paa
Bordet stilled. PalM. V.110. han nævnede
hendes Navn og blev hvid som et
K.\æåe.HCAnd.V 11.127. smst.VI.243. (et)
rødt klæde, se rød. skære klædet
over (ell. itu) mellem to, (foræld.) over-
skære et klæde ml. to som tegn paa opløsning
af forlovelse ell. ægteskab. Oehl.IV.191. Feilb.
jf.: Klædet var dermed skaaret itu mellem
de Konservative og Hr. v. Bethmann-HoU-
weg. HPHanss.FK.I.163. || billedl. *Søen
strammer ud sit K\æåe.Oeht.L.I.173. *Klart
blinkte Søens blaa henspændte Klæde.
smst.57. Sneens hvide Klæde. D&H.
3) i flt. ell. (sjældnere) i ental (se u. bet.
3.1 j; som fællesbetegnelse for forsk, dele
af stof, tøj, der hører sammen, ud-
gør en helhed, betragtes under eet
olgn. 3.1) de beklædningsdele, der ud-
gør en persons (sjældnere en legemsdels:
se Benklæder) ydre paaklædning (i alm.,
mods. Klæde-bon, -dragt. Klædning, Dragt
(3.1), med tanke paa de enkelte dele); tøj;
i alm. mods. Under- og Overtøj, men og s.
undertiden (især i forb. med Føde, se ndf.)
om indbegrebet af alle ew persons (ydre og
indre) beklædningsdele. De dele mine Klæ-
der imellem sig, og kaste Lod om mit
Klædebon.Ps.^^.iP. „Hvor ere jere Klæer,
Fetterl" — „Der (o: hvor) mine Kufferter
staaer." Holb.llJ.V.ll. (pulveret) bruges
ellers til at tage Pletter af Klæder med.
sa.Arab.8sc. Klæder og Linnet, som en
Jomfrue ikke kunde skamme sig ved at
hæTe.Pamela.1.7. (han) handler med gamle
Klæder. Heib. Poet. V. 265. Da sønderrev
den Ypperste-Præst sine Klæder (Chr. VI:
kiortle^, og sagde: hvad have vi længere
Vidner héhov? Marc.14.63. Keiserens nye
Klæder. HCAnd.V. 111. *En Skikkelse i
hvide I Florlette Klæder. Bøgh. D. 1. 84.
færdigsyede Klæder. Ludv. H (højtid., gldgs.;
m. overgang til bet. 2) i ent, om gevandt,
klædebon (egl.: bestaaende af et enkelt
stykke). *Det Kydskheds rene Klæde |
Enhver iføre sig. Kingo.l7. Hvad Klæde
bar hsin?Høysg.S.34. *To andre Børn i
giennemsigti'gt Klæde | Kom til os da.
Oehl.L.1.255. *jeg bider, imens jeg kysser
det ømt, I en Perle af Helgenens Klæde.
AMatthison-Hansen. Nye Digte. (1893). 28. ||
i forb. med Føde(n). jeg (vil) hvert Aar
give dig ti Sekel Sølv og behørige Kiæder
og din Føde. Dom.17.10. naar vi have Føde
og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
lTim.6.8. en Clericus, en Bayle og andre
lærde af første Orden (har) ved u-endeligt
Arbeyde neppe . . kundet vinde meere end
Klæder og Føden. Holb.Ep.V. 148. tjene for
Føden og Klæderne, o: uden særlig Løn.
D&H. i forb. føde og klæde {formen
klæde er vistnok den opr. flt.- form (glda.
synæ clædæ. HellKv.l5. jf. æda. føthæ ok
10 klæthæj, bevaret i denne forb. p. gr. af over-
ensstemmelsen med føde; ,;/. ndf. 1. 15; nu
især dial.) de vidste ved hvad Middel
de forhvervede deres daglig Føde og
Klæde. Holb. Hh. 1. 144. vAph. (1764). 213.
Feilb. i forb. føden og klæden {formen
klæden er enten opr. best. f. flt. (oldn. klæ-
5in) ell. dannet i analogi med føden; jf.
ndf. 1.33; uden for dial. især kirk.) *Fø-
den og Klæden, Hus og Hjem, | Skulde
20 Guds Børn gaa vild om dem? Grundtv.SS.
III.441. *Føden og Klæden nok du faar |
Af ham (o: gud) i Morgen som i Gaar.
smst.442. vi maa dog se at faa Føden,
saa længe vi skal leve paa Jorden; og
Føden er da mere end Klæden; derfor
maa du . . se at faa solgt dette Stykke
Lærred. SvGrundtv. FÆ. 1. 1. nu var der
igen Smaafolk inden Døre at skaffe Fø-
den og Klæden til. AndNx.DM.35. Feilb.
30 have klæden og gaa om føden, (nu
næppe br.) om dyr: stjæle føden; om person:
snylte; være snyltegæst. Moth.K177. VSO.
ll.121.III.K131. ud fra en opfattelse af
klæden som best. f. fk. findes ordet ogs. un-
dertiden tidligere brugt som fk. i andre til-
fælde: Moth.K177. vi (maa) see til, vi
dagligen kand have den nødtørftige Klæde
og Føde. Buge.FT.243. naar den Arbei-
dende kan finde sin Føde, sin Klæde, sit
40 Huus, sin Ildebrand og sit Lys let, saa
arbeider han let. OeconT.III.47. Klæden,
om Sommeren, hvordan maa være.Zce^ew.
reg.Bb2v. || om klædningsstykker af
særlig art, baaret ved særlige lejlig-
heder ell. af visse personer, befolk-
ning skiasser osv. (jf. fx. Arbejds-, Ba-
jads-, Bonde-, Brudgoms-, Bønder-, Danse-,
Enke-, Fængsels-, Galla-, Gang-, Hellig-
dags-, Hof-, Hverdags-, Hær-, Højtids-,
50 Kiste-, Kvinde-, Lig-, Mands- klæder j.
hun var iført sin Enkestands Klæder (Chr.
VI: hendes enke-sædes klæder vare paa
hende). Jud.8. 5. ifør dig din Herligheds
Klæder, Jerusalem, du hellige Stadl Es.
52.1. meener I at jeg lader mig kyse af
skrammererede Klæder (o: rangspersoner).
IIolb.llJ.III. 6. medens han ligger i Dvale,
ifører (man) ham Kongelige Klæder, sa.
Ep.V.170. t (jf. sp. 721^^«-)' at bære klæde
60 for lig (o: være sørgeklædt, bære sorg). Moth.
K177. om stadstøjet, „søndagsklæderne" : Maa
skee hånd ikke har været i Klæderne (o:
ikke paaklædt til at modtage visit). Holb.
HAmb.Ll. om (militær) uniform : Hvo som
. . sig tilforhandler, af Kongens Skibsfolk,
Bysseskyttere, Ryttere, Dragoner, eller
X. Rentrykt "/s 1928
46
723
Klæde
Klæde
724
Soldater, deris Klæder giorte eller Ugiorte.
DL.5—3—37. nu især i forh. kongens
klæder, se Konge, (bibl.) om de skrift-
kloges dragt, vist kun i forh. lange klæ-
der, tager Eder vare for de Skriftkloge,
som gierne gaae i lange Klæder. Marc.l2.
38. Moth.K178. Vogter Eder for dem, som
gaae i lange Klæder. Kierk.XIV.212. NMøll.
E.34. sorte klæder, spec. (foræld.) om
den tidligere af den lærde stand brugte sorte lo
overklædning (jf. u. Kjole 1.2j. *I Kappe
og sorte Klæder | Han (o: Morten Borup)
passer flittig sin Bog. Blich.( 1920). XIV.
151. jf. Werl.Bolb} 278. trække i ens
klæder, ("©, billedl.) gaa i ens tjeneste.
en ny Slægt stod frem, der var villig til
at trække i Erobrerens Klæder for at få
Del i de Goder, han havde at byde på.
TBierfreund.Kulturbærere.(1892).172. Een
bornholmsk Frimand, Tønnes Viltfang, 20
trak i Lybeks Klæder. Bornh. Samlinger.
XVI.(1925).ldl. li i faste forb. en dragt,
et hold, et sæt klæder, se u. Dragt 3.2,
I. Hold 11.2, Sæt. drage, føre (jf. føre
sp.443''^), klæde (Moth.K179) ell. (nu
næsten kun) hjælpe, være af klæderne:
hånd skal føre sig af (1871: afføre sig)
sine klæder, og føre sig i andre klæder.
3Mos.6.4(ChrVI). ti røvere kand ei drage
en nøgen af klæderne. Moth.K179(jf. Mau. 30
7085). Det skiær mig i mit Hierte, at jeg
skal hielpe Fetter paa dend maade af
Klæderne. Holb.llJ.V.9. „Har du ventet
mig længe?" . . „Den hele Nat . . jeg har
ikke været af Klæderne."Hai*cA.7.P. *Lilje-
falk var 8 Dage ej af Klæ'erne. -BZæ/cspr.
1911.31. være sej at drage af klæ-
derne, (mi næppe br.) være vanskelig at
overtale. Moth.K179. VSO. føre (3Mos.6.4
(se ovf.). Holb.Masc.1.9. VSO. MO.) ell. (nu 40
især) hjælpe (VSO. MO.), komme (s.d.),
tTad]L'ke(Reenb.I.38.jf.ogs.ovf. 1.14), være
(Holb.HAmb.I.l. Sibb.II.166. JakKnu.G.
293) i klæderne, talem.: det er bedre
at hjælpe en i klæderne end af klæ-
derne, (1. br.) det er bedre at hjælpe end
at flaa, snyde en. Mau.4862. D&R. tage
iklæder, (nu næppe br.) klæde sig i; tage
paa. de raadede ham at tage i Klæder
dette nye, prægtige Tøi første Gang, ved so
den store Procession, som forestod. HC
And.V.115. være i ens klæder, (1. br.)
være i ens sted. Jør g. 11.466. blive varm
i klæderne, (1. br.) om skuespiller: finde
sig til rette i en rolle. Pol.'^^l%1921.8.sp.2.
han er ikke ret i sine klæder, (nu
næppe br.) han er i daarligt humør. Moth.
K179. VSO. Erist.0rdspr.nr.4382. iføre
sig sine klæder olgn., (højtid.) klæde
sig paa. Es.52.1 (se sp. 722^^^-). Holb.Ep.V. 60
170(sesp. 722^^1-). være i ell. GJ være iført
sine bedste klæder, være i stadstøjet,
jf.: Studenterforeningens Sal, der i Da-
gens Anledning havde iført sig sine bed-
ste Klæder. CiU86i.('iV^MPe<.£r.i86;. i sine
bedste klæder, (nu næppe br.) i videre
anv.: naar alt kommer til alt; trods alt^
naar jeg eftertænkker alting, da maa . .
jeg tilstaa . . at jeg end i mine beste Kiær
er en af de største Taasser i Byen.Holb.
Vgs.(1731). 11.13. kommer saa inte min
gode Herre til at gaae med Bettelstaven
. . saa vil jeg poussere (o: passere) for en
Sk j elm i mine beste Klæder. PAHeib.Sk.
1.251. du vil raisonnere og giøre dig til
Doctor, da du er dog kuns en Nar i dine
beste Klæder. Skuesp.V. 90. *han i sine
bedste Klæder | Er en forhærdet, grov
Misdæder. Grundtv. PS. V. 312. han har
næppe klæd er (ne) paa kroppe no^^n.,
han er meget fattig. Cit.l743.(JySaml.4B.
III.245). Mau.1.542. D&E. faa, have,
tage klæder paa olgn. eders . . pry-
delse skal ikke være udvortes med haar-
flettelse og gulds omhængelse, eller med
at tage klæder paa (1819: Klædedragt).
lPet.3.3(Chr.VI). *Store Helgen' ogsaa
haver | Adams Kjød og Klæder jiSia. Kingo,
130. *(jeg) Tog paa mig mine Klæder, |
Og efter hendes Bøn jeg hiem med hende
g&. FrHorn.PM.75. Han har endnu ikke
faaet Klæderne paa. VSO. sove med Klæ-
derne paa. D&H. kaste klæder(ne)
(MO., jf. H. kaste b.i), kaste klæderne
af sig (VSO.), kaste klæderne om sig
(D&H.), kaste nogle klæder paa en
(se n. kaste 2.i^, kaste sig i klæderne
(se II. kaste 3.2J, om hurtig af- og paaklæd-
ning. i kødet baaret og ej i klæder
skåaret, se w. II. bære 5.1. f skære en
sine klæder ret o: give en en overhaling.
Moth.K179. II ordspr. let i klæder, let i
sæder. Mau.4844. Holb.MTkr.32 9. PalM.
IL.I.387. brogede klæder, broget
sind. Mau.4845. Holb.MTkr.329. livet
er mer end maden, og legemet mer
end klæderne olgn. (efter Luc. 12.23).
Biehl.DQ.IV.237. PalM.IL.1.353. af Klæ-
der kommer Møl ir em. Sir. 42. 19. klæ-
der skaber (tidligere gør. Etv.(1914).IlI.
281. se ogs. u. gøre 5.i^ folk olgn. (og kød
heste ell. (sjoddnere) men ikke menne-
sker), folk agtes efter deres paaklædning
(ligesom heste efter deres huld); man er hædtj
som man er klædt. Grundtv. Da. Ordsprog.
(1845).nr.2337. Sibb.PK.III.299. SjællBond.
67. jf. Mau.4837. 3.2) (nu 1. br. i rigsspr.
undtagen i ssg. Sengeklæder; jf. ogs. Vugge-
klæder^ fællesbetegnelse for de dyner, pu-
der (og lagner), der hører til en seng
ell. vugge. At ligge paa en Seng, er at
ligge oven paa Klæderne. Høysg.S.133.
Wiwet. (Rahb.LB.II.400). faa og tynde
Klæder i Sengen — lavt under Hovedet.
Blich.(1920).XI1.159. Goldschm.III.25. to
Stole, et Bord, en Vugge med Klæder.
CESim.116. 3.3) (uden for dial. kun i ssgr.
som Klæde-klemme, -kurv, -loft, -snor^ fæl-
lesbetegnelse for alt det tøj, der er i vadsk;
vadske tøj. Det er godt Veir til at tørre
Klæder i 'i Dag. VSO. OrdbS. (bornh.). 3.4)
(^y nu næppe br.) fællesbetegnelse for de
725
klæde
klæde
726
stykker sejldug (dugene), hvoraf et sejl
bestaar. VSO. MO.
II. klæde, v. ['klæ*8a, dagl. klæ'] præt.
-te ['klæ'rZa] (tidligere alm. skrevet -de, Matth.
35.361 Chr.VI). Éolb.Faars.243. Høysg.AG.
91. Suhm. Ili8t.I.565) ell. (nu næppe br.)
-ede (Holb.DH.I.201. Argus.l771.Nr.29.2.
Winth.IX.103. Chr. VIII. (Bornh. Samlinger.
XVL(1925).5)); part. -t [klæ-'d] ell. (nu kun
dial.) klæd (IIolb.Metam.2 ("cvjSted; jf.sa. lo
~~jysg.AG.91(}s\ædi).CPBr'
JN.27é. Oehl.XIV.30. Feilb. Kort.103. se
Orthogr.105). Høysg.AG.9lOL\æå). CPEoihe.
ogs. u. hæd(t); ell. (nu sj.) -et (Holb.GW.
LI. sa.Kh.271. Høy8g.AG.91. Thiele. III. 27.
JVJens.C.114). vbs.-ning (s. d.) ell. (nu næppe
br.) -else (VSO.). {æda. klæthæ i bet. 1 og S
(AM.), SV. klåda, no. klæ(de), oldn.klæda,
mnt. kleden (ty. kleiden), eng. clothe; til
I. Klæde)
1) forsyne (en) med de nødvendige klæ- 20
der; dels om saadant underhold strækkende
sig gennem længere tid: holde (en) med
tøj (klæder); ofte i forb. føde og klæde.
Forældrene (skal) være forpligtede den-
nem (o: børnene) at klæde og føde. DL.
3—18—7. Her havde jeg intet uden fri
Station, min Moder klædte mig, og Lom-
mepenge havde jeg ingen SLf.LuisBramsen.
0.40. De vare saa mageløs gode mod de
Fattige, de bespiste dem, de klædte dem. 30
HCAnd.VI.134. Feilb. refl.: *Lykkelig er
dog den Mand, | Som (kan) | Af sin Hjord
sig klæde. Jacobi.Skr.230. dels (højtid.; m.
overgang til bet. 2) om den enkelte handling:
jeg var nøgen, og I klædte ("C/ir. FJ.klædde^
mig. Matth.25.36. *Kong Ingi klæder sin
Søster til Brud. CFHm.^S.57. lad hsLm(o:d€n
ugifte) bespise Hungrige, lad ham klæde
den l^øgne. Kierk.VI.109. || (bibl.) m. over-
gang til bet. 3.2: Men, som klæder Lili er, | 40
Som pryder Mark og Enge. Reenb.1.243.
*Den Kjære Gud og Skaber den mindste
Orm er nær; | Han føder Fugl og Mar-
kens Lilie ]dæåer.Ing.RSE.VIL240. Kaa-
lund.140. II (nu især dial:) klæde op. klæde
en op fra hånd til fod, fra top til tå. Moth.
K176. han klædte ham op fra Top til Taa.
Oehl.XVII.15. Han klæder Børn op . .
sætter dem i Skole. Hrz.XL246. HCAnd.
V.348. Feilb. refl.: Jeg klædte mig op, 50
understøttede min Moder og Brødre-tA^Pa-
ludan.Er.l29. billedl. : *Lad os da som Guds
udkaarne | Elskelige Helgen-Kuld | Klædes
op med den enbaarne | Ydmyg, god og
naadefuld. Grundtv.SS.IILUS.
2) iføre klæder; give tøj paa. 2.1) i
al alm., i forb. m. pr æp. -led (især indledet
m. i): (han) skal klædes med (1871: klæde
sig i; purpur. IMakk. 14.43 (Chr.VI). *I
varme Kofter de Smaae hun klæder. Oehl. 60
L. IL 115. de lystige Piger fik det Ind-
fald at klæde mig i Fruentimmerklæder.
Gylb.(1849).IX.149. jf.: *Din Robe være
skal . . I min Elskovsdrift, der vaander
sig og længes dig i Møde | og klæder i
eet Kys din Krop den rosenrøde. S Mich.
Sirener. ( 1898 ).76. 2.2) m. h. t. lig: give lig-
tøj (ligklæder) paa. Mand-Folkene af
Mændene, og Qvinder af Qvinderne klædis,
og blive saa herligen begravede.P^w^.-DP.
502. Hovmesterens Liig laae klædt (i kam-
meret).Prahl.AH.lV.48. den alvorlige Gjer-
ning, at klæde Liig. Kierk. V.229. Feilb.BL.
359. (de) saa ham (o: en død) ligge, klædt
og stille, med et Smil i de sammensunkne
Mundkroge. KLars.GV.43. 2.3) refl. \\ (hej-
tid.) tage tøj paa; iføre sig sine klæder;
klæde sig paa (se bet. 2.8). *Vel op, alle
mine Mændl | I klæder eder uden Fals I
DFU. nr. 1.37. Jeg maa jo have Tid at
klæde mig, Nille, jeg kand dog icke gaa
som et Sviin foruden Buxer og Trøye til
Byen. Holb.Jep. 1. 2. *Jeg strax vil løbe
ind I At klæde mig. Wess.l7. Etlar.SB.90.
SMich.Dø.72. I en Fart sprang hun ud af
Sengen og begyndte at klæde sig. Falk
Eønne.K.143. i forb. m. præp.-led (især ind-
ledet m.i): klæde sig i jern (d: rustning).
Moth. El 76. *Kast Purpret, klæd dig i
hans Faareskind. Oehl.SO.72. Kan hun ikke
klæde sig i Drengeklæder? JTei&.Poe/. 77/.
168. Jeg raader dig, at du af mig køber
. . hvide Klæder, for at du kan klæde dig
dermed (1819: bedække dig), og din Nø-
genheds Skam ikke skal blottes. Aab.3.18
(1907). (bibl.) uegl.: Lad dine Præster
klæde sig med Retfærdighed. Ps.132.9.
*Jesus han er nu saa nær, | Og vil, fordi
han har os kjær, | Udi vort Kjød sig klæ-
de 1 Kingo.29. Jeg iførte mig Retfærdighed,
og den klædte sig i mig (Chr. VI: beklædde
mig). Job. 2 9. 14. kldd de sig i sæk og aske,
se Aske sp.893^^. klæde sig nøgen, (nu
især dial.) klæde sig helt af. man kand icke
dømme om nogens Skiønhed udaf Ansigtig-
hed alleene . .Er derfor nødig . . at de Klæ-
der sig gandske nøgne.Holb.Ul.Prol. Hvad?
skulde vi klæde os nøgen? smst. OrdbS.
(bornh.). || sædvanligvis have (bære)
klæder af en vis art; ordne sin paa-
klædning, være klædt paa en vis maade.
(præsters) Hustruer og Børn skulle klæde
sig tarveligen. DL. 2 — 11 — 2. Enhver maa
skieke sig i sin Stand og klæde sig derefter.
Holb.Ul.V.3. Han kan. .ikke godtlide, atNo-
gen klæder sig over sin StSLud.Srz.XVIII.
51. *Den Sommerdag blid man klæder sig
let, I Men varmt under Frosten klare. sa.
D.I.153. Han . . klædede sig med udsøgt
Elegance. Winth.IX.40. klæde sig smag-
fuldt, grufuldt i abs.: klæde sig med smag;
være udadlelig i sin paaklædning. Naar man
gennemlæser alle de ovenstaaende Ru-
brikker . . handlende om en Dames Paa-
klædning, synes det unægtelig, som . . den
Opgave at klæde sig (er) næsten uover-
kommelig. Vort Hj. 113. 124. hun forstaar
ikke at klæde sig j klæde sig paa fransk
og fryse paa dansk, se u. IL Fransk 2.
2.4) part. klædt i særlige (mere selvstændige)
anvendelser \\ i forb. være ell. gaa klædt,
have en vis (nærmere angivet) paaklædning ;
46-
727
klæde
klæde
728
008. klædt alene: iført en (nærmere angivet)
klædning (jf. fx. arbejds-, bal-, bonde-,
brude-, brynje-, civil-, ens-, fest-, ^alla-,
halv-, harnisk-, hjælm-, hof-, hvid-, lærn-,
kjole-, sort-, sørge-, vaaben-, velklædt^,
jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al
sin Herlighed var saa klædt som een af
dem (o : lilierne paa marken). Matth.6.29. til
min Ulycke traf jeg paa Monsieur, hvilken
jeg tog for Barbeeren, saasom hånd er
ligeledes klædet. Holb.GW.I.l. Man bliver
syg af at gaae for tyndt klæd. IIøy8g.S.237.
*Tommeliden var sig en Mand saa spæd: I
I Fingerbøls Harnisk var han klæd. Oehl.
XIV. 30. saaledes gaaer jeg klædt. Heih.
Poet.VII.294. Link, meget slet klædt, i en
Kjole af gammeldagsFa9on.smsi.^55. *Yng-
linger i Plade, I Drenge, klædt i Staal.
FalM.VIII.159. jfbet.S: *Du (d: Sønder-
jylland) kommer klædt i hvidt og rødt og
smiler os i Møåe. Pont.(FædrelSange.l68).
man er hæd(t) ell. hædret, som man
er klæd(t), se m. hæd(t), hædre l.i slutn.
jf.: Gæs for Ploven og Sand til Sæd, li'-
godfc er Dovenlars klæd' og hæd'. Børd.
Va.60. II (være) klædt, (nu kun højtid.,
sj.) (være) iført sine klæder; (være) paaklædt,
klædt paa; ofte spec: selskabsklædt, klædt
paa til at modtage ell. a/lægge besøg olgn.
„Er Madam en klædt, Pernille?" — „Lige-
som hun skulle gaae til Bryllup." Holb.
Vgs.(1731).1.6. Man forlanger ikke, at hun
skal sye, spinde, gaae i Kiøkkenet . . men
alene, at hun er klædt hele Dagen, skien-
ker Caffe, naar der ere Fremmede. JSneed.
11.31. Det er ilde at jeg ikke er klædt
endnu. PAHeib.Sk.III.157. Da hun igjen
var klædt og havde flettet sit lange Haar.
HCAnd.V.llO. *Du skal komme til mig
som Asløg til Regner, | hverken klædt eller
nøgen, | svøbt i din Kærligheds Pragt.
Stuck.D.94. 2.5) klæde af, ieglbet.: tage
klæderne af; afklæde (1). Jeg holder for,
mand skulde klæde ham gandske af, og
legge ham i Herrens beste Seng. Holb.Jep.
1.8. Tjeneren havde klædt ham af og sat
Lyset paa Bovået. Blich.(1930).X.84. naar
man klæder sig af, skal man trække den
venstre Arm først ud af Ærmet. Thiele.III.
46. (tjeneren) var i mange Aar vant til
aldrig at lade Munden staae stille, naar
han klædede af eller Ytaa.. Eiv.(1914).IV.
68. *jeg behøver ei | Din Hielp; jeg klæ-
der mig selv af og paa. Oehl.VI.130. Gijlb.
(1849).IX.163. (nu kun dial.:) (hun) age-
rede hans Kammertiener, og klædede
ham selv af og i, eftersom han fandt be-
hag derndi. Holb. DH. 1.201. jeg er selv
vandt til at klæde mig af og i, hvorfor
jeg heller ikke vil have Tieneren ind til
mig. Prahl.AH.1.36. \\ (nu næppe br.:) klæ-
de en nøgen af O/, klæde sig nøgen u.
bet. 2.3, klæde en nøgen ud u. bet. 2.9^. la-
der hende bortskaffe sin Bolen fra sit
Ansigt . . paa det jeg ikke skal klæde
hende nøgen af, og fremstille hende, som
den Dag hun blev født, og gjøre hende som
Ørken. Hos. 2. 3. den ypperste, tager strax
den behiertede Ridder . . ved Haanden,
og . . klæder ham saa nøgen af, som hans
Moder bragte ham til Yerden. Biehl. DQ.
11.388. II t klæde klæderne af, tage tøjet
af (jf. afklæde 1.2^. *Den Jomfrue sidder
ned, en Pige er tilstæde, | Som hende
Klæderne skal hielpe af at klæde. Helt.
10 Poet.131. II refl., spec. (nu næppe br): aflægge
sit udstyr, sine stadsklæder olgn. Da han
kom af Kirken, klædde han sig af. VSO.
1.78. Manden sidder af, binder Hesten . .
afspænder Carabinen, klæder sig af og af-
pakker. MR.1823.26. || overf., m. h. t. person;
især: blotte for isenge, frarøve ell. franarre
en (alle) ejendele olgn.; ruinere; plyndre.
Moth.K175. *Smaapiger, som saa hurtig
klæder | Med venlig Haand os Søemænd
20 af! I Staaer ikke der fortabt og græder |
Naar vi skal ud paa vilde Hav. Tode.MJ305.
*hun har en Godsforvalter, | En nedrig
Karl, der stjæler som en Ravn. | Han klæ-
der hende at Holst.V 1.307. Hun har klædt
ham af til Skiorten.Mau.L542. „Nu har
han sine Penge; og inden næste Sommer
er mine røgne!" — „Det er di sgu! Hver
Øre! Di bli'er klædt a' li'e til Særken,
MsLdaml*^ Wied. Thum. 139. (nu næppe br.;
3pjfsp.727^^«) Vil I da have, at han skal
komme tilbage for at klæde jer nøgen
af og faae sin Arvepsirtigien? Luxd.FS. 6.
Creditorerne have klædt ham nøgen af.
VSO. 1.78. ogs.: afsløre e7is private (intime)
forhold, egenskaber olgn., især svagheder ell.
fejl. Gadeordb.^ De (unge digtere) har hjem-
søgt Skibsrhedere og Grosserere . . De kan
gaa op til en Mand, som de slet ikke ken-
der, og „klæde sig af" — d. v. s. de for-
^ tæller, at de er Digter dit og dat, at de
er fulde af Talent . . sulter . . lider Nød
og fryser. Thuborg.Fi. 176. jf: (han) fik
klædt sin Modstander (o: i en sangkamp)
saaledes af, at han fik Latteren paa sin
Side. KnudRasm. MS. 1.340. *han (o: Ho-
strup), som har klædt os (o: filisterne) a.f
til Skjorten. Rich.I.12. \\ m. h. t.gaard:
(paa ulovlig maade) bortsælge hele besæt-
ningen olgn. (7/*. afklæde sp.l95^, Gaard-
50 afklædning/ Det maa derfor blive hans
(o : laangiverens) Risiko, om Gaarden klæ-
des af, og Skaden faar blive hans. Rosen-
krantz.(PoU^U1904.1.sp.2). „Bangsbo" klædt
af.smst.^ynl926.3.sp.2. 2.6) klæde i, (dial;
jf. iklædej d. s. s. klæde paa (se bet. 2.8^
Moth.K177. hver Morgen, naar han skal
klædes i. Eiv.(1914).II.72. AntNiels.FL.II.
122. Kværnd. OrdbS.(sjæll.). klæde af og
i, se u. 6ei. 2.5. 2.7) klæde om (jf. om-
60 klæde/ skifte (ens) klæder; give (refl. ell.
intr.: tage) andet tøj paa. Moth.K176. Endnu
et Par Ord . . siden jeg har Tid at tale
med Dem, og ikke skal klæde mig om.
PAHeib.Sk.IIL171. (jeg) klædte mig om,
og gik paa Comedie. Blich.(1920).XII.142.
Den lille Regina blev klædt paa og klædt
729
klæde
klæde
730
af og klædt om hvert Ø\eh\ik. Bøgh JT.91.
„Jeg kan ikke begribe, at De ikke vilde
med, Frøken Ellen." — „Vorherre bevare
mig I Saa skulde jeg have været klædt om.
Det gad jeg virkelig ikke.'' JMagnus.B.7.
Han lod Soldaterne klæde om. JJurg.F.24.
jf.: *Hans Bog blev ey med ham i Aske-
Potten lagt, I Men lever, og er klædt om
i vor Danske Dragt. Lucopp. (Falst. Ovid.
a8^). 2.8) klæde paa ^j/. paaklædt j, iføre
klæder; give tøj paa; ofte spec: klæde i sel-
skabstøj olm. Moth.K176. *Da kom der Bud
fra min Fader som bedst: | Skynd dig
hjem ! klæd dig paa I kom til Gilde ! Grimdtv.
SS.n.l65. *De toede mig, de salved mig, |
De klædte mig paa. Winth.HF.87. Ole Luk-
øie . . er godt klædt paa, hans Frakke er
af Silketøi. EG And. V. 249. hun følte . .
Ulemperne ved sin Køkkendragt. Havde
hun dog blot været klædt paal »SfJør^efi.
(1904).59. jf.: Det var et af Madame Lar-
pents Yndlingspostulater, at danske Damer
lod sig viljeløst klæde paa af deres Leve-
randører som Smaabørn af deres Ammer.
KLars.GHF.1.96. klæde af og paa, se
u.bet.2.5. II t klæde (en) klæder paa
olgn., give tøj paa; klæde en paa. Skræderen
(vil) klæde ham paa men Arleqvin vil
intet, og løber bort . . de klæder ham dog
Kioel, Hat og Peruk paa. Kom Grønneg.IIl.
324. 2.9) klæde ud (jf. udklæde; , iføre
en forklædning, et ( maskerade )kostume olgn.
Han blev klædt ud som en Tyrk. VSO.
Det Forslag, at hun skulde klæde sig ud
som Dame, var mig straks mistænkeligt.
Bøgh.lII.oS. De, der varter op og hjælper
til (o: ved et kostumebal), skal ogsaa klædes
ud. Schand.SB.19. \\ {efter ty. auskleiden) f
d. s. s. klæde af (se bet. %h). Moth.K177.
CPRothe.JN.274. klæde nøgen ud 07- w.
bet. 2.8 og 5), d. s. Synderen klædis saa nø-
gen ud indtil Skiorten, som hindis imellem
Benene. Klevenf.RJ.112. CP Rothe. JN. 281.
(han) ihielslog nogle af Munkene, klædde
andre nøgne uå. Suhm.Hist.1.565.
3) overtrække ell. dække med noget. 3.1)
(især fagl.) overtrække, dække med (et
lag af) noget (især: tøj ell. lign. stof, bræd-
der olgn.) til pryd, sikring, isolation olgn.;
beklæde (2) (jf. li. bordklædej ; uegl. : over-
fylde, behænge olgn. med et stort antal
af noget, klæde kirken med msii.Moth.
K176. min Skandse (dækkede jeg) med
lange Rafter som Sparre-Træer, hvilke
jeg lagde skraa hen mod Klippen, og
lædde dem med Rør, med ^\i. Robinson.
1.117. Hvad hialp det, at klæde Gaderne
med Purpur, og bygge Æreporte af Ce-
der-Træe fra hihdnion? NordBrun.TT.20.
hele hendes Huus er klædt i ("C/ir.FJ; be-
klædt med; karmosinrødt Tøi. Ords.31.21.
Væggene vare klædte forneden med Ege-
TpSine\er.Recke.ST.62. klæde Balkonerne
med Tæpper. KLars. LF. 65. Bukser af
mørkt vadmel, klædt med bruntf arvet
Fkreskinå. RibeAmt. 1924. 122. jf.: *Han
klædte Alteret og Præstens Ryg (o: skæn-
kede tøj til alterklæde og messehagel). Storm,
D. (1832). 98. II (fagl, især ^) m. h. t. tov
ell. øjer, klys, pullerter osv.: beklæde med
et lag skibmands-, kabelgarn ell. læ-
der, ma atter olgn. for at forebygge skam-
filing, (han skal) stædse see derhen, at den
Takkelase, som skal ligge paa hinanden,
forsvarligen bliver klæd. Søkrig8A.( 1752).
ip §432. Harboe. MarO. Bardenfl.Søm.L262.
KuskJens.Søm.l. || ^ m. h. t. skib: beklæde
med planker ell.plader udvendig og ind-
vendig paa spanterne (jf. Klædning 2.i).
VSO. Funch.MarO.II.76. KuskJens.Søm.71.
II klæde op, (1. br.) give et nyt overtræk
olgn., gøre i stand, pynte osv. (igen). *Den
høye Top | Skal klædes op, | Og Vaaren
pynter Bøgen ud | Til Brud. Stub.69. Hvert
Foraar hæges (gaardene) med Malerkost
og Kalk, klædes op paany ligesom For-
aaret i Éa.tuTen.PVJensenKlint.Bygmester-
il
skolen.(1911).35. Mklædeovermed, (fagl.)
beklæde med. Moth.K177. klæde en Stol
over med Lærred, med Læder. YSO. Skal
en Øjebolt klædes over med Merling, Hys-
sing eller Skibmandsgarn. KuskJens.Søm.
31. II klæde under med, (nu næppe br.)
give et underlag, foer af. Moth.K177. Lange-
bek.Lex.K150a. 3.2) G) om hvad der vokser
30 ell. fremkommer paa naturlig maade: danne
et (delvis) dækkende (fast) lag over ell.
om noget; dække; beklædeii); isærm.h.t,
jordoverfladen ('^/'.avnklædt, blomsterklæde,
græs-, grøn- (2), hede-, skovklædt;. Mit
Kjød er klædt med Orme og Jordskorpe.
Job.7.5. Engene ere klædte med Faare-
hjorde. Ps.65.14. *Marken . . med Naturens
Zir var klæd. Holb.Metam, 2. *Fieldet . .
var klædt med Gran og Birk. Oehl.NG.137.
*) *Alting ude | Var klædt i aarle Taage,
Regn og RvLsk.Bødt.46. *mit gamle dan-
ske Hus, I hvis Væg den friske Laure
klæder. Rich. 1. 2. Kystbakkerne er ofte
klædte med Skov. HVClaus. DL. 59. Det
Liv, som skal klæde Benbygningen med
Muskler og holde Blodet i Aarerne frisk.
DTid8skr.1900.183. jf.: Du haver klædet
mig med Hud og Kjød. Job.10.11. || re/l.
*med Solens Lys sig Maanen klæder. jKa^6.
50 PoetF. 11.101. *For dig Naturen klæder
sig I I Vaarens bedste Dragt. Lund.ED.40.
*Ser du ikke, hvor Strømmens Morgen-
vande I klæder sig milebredt med Dagens
tarvelige Lys. JVJens.Di.69. 3.3) O overf.
II (^JO udtrykke (tanke) i ord (jf. iklæde
2.2;. *de sø(ie Ord, | Der klæder Elskovs
Tanke. Winth.VI.144. *Ei nogen Tanke,
klædt i Ord, | Gaaer paa sin Livsflugt
reent tilgrunde. Bødt. 215. || (især bibl.)
60 præge;ramme. fyrsten (skal) klædes med
ødeleggelse (1871 : iføre sig Forfærdelse;.
Ez.7.27(Chr.Vl). De, som hade dig, skulle
klædes med Skam. Jo 6.8.^^. klæde noget
med falsk skin. Moth.K17 6. Hvor ofte see
vi ikke, at en Mand, for at klæde sin
uretfærdigste Sag med Uskyldighed, be-
781
klæde
klæde
782
tiener sig af de ulovligste Midler? -Spec-
iator.220. *dem, der ønsker mig det Onde, |
skal Skam og Skændsel klæde. J5J5mni.
S.129. t m. h. t. sygdom: den samme Svag-
hed, som de før hans (o: en kvaksalvers)
Ankomst var klædte med. Cit.l727.(Oluf
Niels.Kbh.VLlO).
4) indtage en vis plads ell. stilling,
embede. 4.1) i egl. bet., m. h. t. sidde-, ligge-
plads: sidde, ligge paa (j'/*. beklæde 4:). lo
*Her fattedes ej Giest at klæde Kongens
Bænke. Kyhn.PE. 3. *Der faldt en Mid-
Aars Mand, der styrt to friske Drenge, |
Som snart var mode til at klæde Brude-
Senge, sms^. 77. *Han skal . . | Pinebæn-
ken ei klæde. Grundtv.Saxo.1.36. m. over-
gang til bet. 5: Han klæder det Sted vel,
han sidder psiSi. Langebek.Lex.K149a. || nu
kun i forb. klæde galgen ell. stejle og
hjul, se Galge 1, Stejle. 4.2) tU indehave 20
et embede; beklæde (5.2); egl.m.obj., der
betegner indehaverens sæde, siddeplads; der-
næst m. obj., der betegner selve embedet, klæde
tronen.Moth.KlT5. *En Skjoldung kun maa
Kongestolen klæde. Grundtv.Optr. 11.118.
*Løgn er ført i Konge-Dragt, | Sandhed
afvist med Foragt, | Uret klæder Dom-
mer-Sæde. sa.SS.lII.20o. Ylvingerne (Ulv
Jarls Æt) . . havde klædt Tronen i hen-
ved et Hundred Kbx. ADJørg.NH.I.lSS.^p
helt op i vor Tid har Sverige haft en
Række Herskere, der også i Videnskab
og Kunst har kunnet klæde Forsædet med
Værdighed. J2ør(i.SL.J[4. (sj.:) Hendes af-
døde Fader, Assessoren, havde . . klædt et
Embede som Toldbetjent i Vestindien.
HE Flindt. Qlimt.(l 908). 113.
5) {glda. *mandenn kleder f eyrst y sadtle.
Dg F. 1. 240. thet haar . . clæddæ hennæ
haluæ fægræ æn hun vare i alsom dei- 4o
lixte clæder. HellKv.77. jf. ty. kleiden; ud-
viklet af bet. 8) om hvad der fra smagens
synspunkt betragtes i sit forhold til, i sin
overensstemmelse ell. uoverensstemmelse med
noget (en person, andre ting ell. forhold),
hvormed det er forbundet, sammenstillet olgn.,
m. h. t. det indtryk, der herved fremkommer:
tage sig ud ell. staa paa en vis maade til
noget (nogen). 5.1) i forb. med adv., der an-
giver indtrykkets art. || om ting (egl. klæd- 50
ningsstykker olgn., hvormed man pynter sig).
Nonnedragten klæder hende vel.LTid.1725.
650. EU Barn I hvor det klæder dig kal-
vet med de smaae Lokker. Veed du ikke,
at nuomstunder maae Damerne gaae med
Haardusker og Haarsløifer. Oehl.XVI.5.
„Gud hvor det (o: tøjet) klæder godt I hvor
det sidder deiligtl" sagde de Allesammen.
HCAnd.Y.116. en pragtløs men saa vid-
underlig festligt klædende, gulrød Musse- 60
linsk]o\e. JakKnu.G.259. (nu 1. br.) i forb.
m. til: (han) bar . . en stor Paryk, der
klædte underlig til hans stramme mili-
taire T)r>.Hauch.MfB.130. den lille Roxe-
lane-Næse klædte godt til det fine, ovale
Ansigt. Gylb.IIL42. CBernh.XI.227. jf.:
hvor smukt de brogede Blomster klæde
om hans mørke, lokkede Haarl Gyift-TT.
58. il om handling, optræden, forhold olgn.:
se smukt osv. ud hos; være et smukt osv. træk
hos; ogs.: passe sig, sømme sig for. Hvilket
har da opmuntret mig til at forsøge, hvor-
ledes det Danske Sprog vilde klæde dette
Heldige Fruentimmer (o : romanen Pamela).
Pamela.I.a3r. Jeg givte mig? Hilleskam I
Hvor vilde det klæde mig gotl Skuesp.VI.
206. Hvor det klæder hende stygt at græde,
tænkte han. SvLa.Hj G. 124. (nu i br.) uden
obj.: *Den Nyehed vakkrere udi Aviser
klæder, | At man Anordninger har giort
gaa alle Stæder | For Rigets Fiskerie af
øe- og Saltvands Fisk. PrahlST. 1.159.
det havde klædt kiønt, om Rec. enten
havde tiet eller sagt: spørg min Hov-
mester. Grundtv.LSk.l4. Jeg bander nu
aldrig anderledes end „Sgu", „Ta' mig
Fa'en" og „Gud straffe mig," hvilke Eder
klæde saa usigelig raskt og nysseligt.
Blich.(1920).y 11.207. „har du selv været
paa Posthuset? Hvordan klæder det?" —
„Aa hvad I" svarede Elise: „Hvad bryder
jeg mig derom?" Gylb.V.117. (nu 1. br.) i
forb. med for: det Mæder ilde for et lUle
Barn, som du er, at gjøre saadanne Be-
mærkninger. Gylb.XII.168. Taarer klæde
ikke for et Mandfolk. CBemh.X.102. Han
synes især at have kastet sig over let af-
sættelige Ting, saa som Relationer og
Gadeviser, og det ikke altid af den uskyl-
digste Art, hvad der . . klædte ilde for
ham. Stolpe. D. III. 204. 5.2) uden adv.: se
smukt ud hos ell. sammen med; staa
godt til. II om ting (jf.u.bet.6.1). Alting
klæder de Smukke. VSO. Den Dragt klæ-
der ham slet ikke.smst. jeg synes, at hat-
ten klæder hende I ordspr. (1. br.): hvad
der klæder paa graat, klæder ikke
paa blaat. Olufs.GD.30. Mau.4866. Krist.
Ordspr.Till.nr.614. \\ om handling, optræden,
forhold olgn. (jf. u. bet. b.i). Lidenskaber
klæde undertiden Ungdommen, men de
vanzire Alderdommen. Gylb. (1849). V. 98.
det klæder dog en højtstilende Aand som
Disraeli engang at nedlade sig til det al-
ment Menneskelige. Brandes.IX.38 9. Lan-
dor skæmmer det (0: hovmodet) ikke; en-
gang imellem klæder det ham endog.
smst.V.442. *At være net fra Top til Taa |
Det klæder alle Piger smaae. Bastian.nr.
2.1. hans Stemme har en skøn Klang, dyb
og mandig. Rimene klæder den. PLevin.
DG.156. 5.3) spec. om to personer, hvis skik-
kelser ell. optræden olgn. staar godt sammen.
*Hist Blondinen og Brunetten ( Arm i
Arm gaae huldt forened', | Thi saa godt
de klæde sammen. PalM.VIII.70. nu kun
m. reciprokt pron. : Han saa', at de omtrent
var af samme Højde; den yngre maaske
den slankeste. Det slog ham, idet han
betragtede dem, hvorledes to Damer kan
„klæde" hinanden. Drachm.F. 1.13. Gjel.T.
21. KLars.SA.58. jf.: engang har jeg seet
733
Klæde-
Klædehal(le)
734
en Kvinde og et Gevær, der passede sam-
men; de klædte hinsinåen. Bogan.I.149.
6) {vistnok udviklet af bet. 5 ; dial (fynsk))
i forb. klæde sig (ell. klædes) ved, ved-
kende sig. Nu VU han nok klædes ved
Barnet (o: vedkende sig paternitete7i).Kværnd.
Han har klædt sig ved Huset (o: har ende'
lig købt det), smst. Pi'erne vaar saa for-
gaved' i ham, at han ku' svøbe dem om
sin lille Finger . . Naa, saa blev det jo da
Lisbeth . . at han klædte sig ved. Lunde.
HG.69.
Klæde-, i ssgr. især af 1. Klæde 1 (jf.
Klædes- i ssgr. u. I. Klæde 1 slutn.); vekslen
ml. Klæde- og Klæder- forekommer, især tid-
ligere, i adskillige ssgr. (oftest m. 1. Klæde 3^,
se u. Klæde-børste, -dragt, -kurv, -mode,
-pragt, -presse, -skab, -snor, -stue, -svans,
-tøj (jf. ogs. u. -kiste, -sæd^; ligeledes findes
undertiden vekslen ml. Klæde- og Klædes-, se
u. Klæde-kiste, -knap, -liste, -mon,-møl,-sko.
-baand, et. se -bon. -bly, et. (foræld.) bly
fra stempler paa klæde, brugt til „støbning"
over syge (jf. Kirke-, Korsbly^. PNSkov-
gaard.B.79. Thiele. 111.132. jf. Feilb.III.
636. -bod, en. (^Zda. klædhæbodh) !) (nu
næppe br.) bod, butik, hvori der handles med
klædevarer. Moth.K177. VSO. MO. Barfod.
BD.125. 2) som propr. || {glda. Klædebodern
(KbhDipl.1.101)) i best. f. flt. tidligere navn
paa en gade i Kbh. (nuværende Skindergade),
hvor klædehandlerne holdt bod. Klæboerne.
Holb.Tyb.1.4. HMatthiess.Gader.104. \\ i forb.
Klædebo kvarter og Udenbys Klæ-
debo kvarter, (emb.) navn paa to matri-
kels-kvarterer i Kbh. (omfattende dels gaderne
ml. Skindergade og Nørrevold, dels det meste
af Nørrebro og Østerbro). Krak.1927. 1.164 f.
-bom, en. (væv.) valse, der er anbragt un-
der brystbommen paa en væv, og om hvilken
det færdige væv oprulles; tøjbom. JBeckmann.
Technologie. (overs. 1 798). 59. MO. -bon,
et. [-iboDn'] (tidligere ogs. undertiden skrevet
-bond: Fflug.DP.198. Oehl.(1841).Vni.99.
-baand: Reenb.II.459. jf. Levin. Qr. II. 49).
best. f. (1. br.) -net (Matth.9.16(Chr.VP: klæ-
det;. PalM.U.404. Valløe.D.46). flt. (1. br.)
d. s. (PalM.VIII. 135. Hjemmet. 1913. 863.
sp.2). {ænyd., glda.\s\æåébon\ af glda. klæ-
deboneth (idet endelsen opfattedes som best.
art), SV. klådebonad, oldn. klæ9abuna9r;
smsat. af I. Klæde og glda. bonæt, oldn. bu-
na9r, udrustning, afl. afY. bo; jf. -mon; nu
kun højtid., jf.: „er paa Veie til at tabe sig."
Levin. Gr. 11.61) klædningsstykke ell. klædning,
dragt, han efterlod sit Klædebon i hendes
Haand, og flyede og gik udenfor. iMos.
39.12. Matth.9.16(se u. I. Klæde 1 beg.). Vi
befale Eder strængeligen , at I (o: augu-
stinermunkene) paa nye optage Eders Or-
dens Klædebon efter Augustini Regel.
Holb.DH.1.487. Himmelen . . er skabt af
Guds Klædebons Lys. sa.JH.II.499. *Han
bredte ud sit Klædebon | Og knælede med
Smerte. Grundtv.PS. I V.20L *Paa Lysets
Kyst han (o: Chr.IV) stander | i Seiers-
klædehon. Ing.RSE.II.189. (hunden) nær-
mede sig til Fulton og trak ham i hans
Klædebon. Hauch. VI.IOO. ordspr. (nu næppe
br.): Ét Slags Klædebon og Lov skikker
sig ej paa alle Steder. Mau.1.62 9. Holb.
MTkr.439. \\ billedl. (jf. Dragt 3.4, Klæde-
dragt slutn. .Klædning 1.4 slutn.). den Plan
at udgive Manuskriptet i sit forældede
Klædebon, og ved Siden deraf at tilføie
10 den moderne Omskrivning. Hauch. II. 3.
Hendes første Oversætterarbejde var en
Gengivelse af Destouches' „Landsbypoe-
ten" . . der blev antaget af Theatret og i
sit danske Klædebon gjorde megen Lykke.
Bobé.R.84. (han) iklæder sine religiøse
Ideer et romersk Klædehon.MDrachmann
Bentzon.Michelagniolo.(1908).76. -bylt, en.
[L3.i] (nu sj.) bylt af klæder; tøjbylt. vAph.
(1764). 349. Schand.F.30. -bærer, en.
20 [L3.i] (sj.) om klædestativ ell. lign. (jf. -hol-
der). PalM.VIII.241. -bøjle, en. [L3.i]
galge (2.8); skulder. KvBU^Ib1911.2.sp.3.
-børste, en. [I.3.i] (nu kun dial. Klæder-.
Gram.Nucleus.1220. Feilb.). (ænyd. d. s., ty.
kleiderbiirste) børste til klæder. Moth.K177.
Ew.(1914).1.77. Drachm.F.L180. -drag:t,
en. [1.3.1] (f Klæder-. Høysg.S.289). flt. -er
ell. t -e (Holb.Ep.y.87.Y.H42). {ænyd. klæ-
de(r)dract, -drect, ty. kleidertracht; i rigs-
30 spr. nu kun O, jf. Feilb.) (maade, hvorpaa
ell.) det, hvormed man sædvanlig klæder sig;
klædning (I.2); tidligere ogs. undertiden d. s. s.
Klædning 1.3. En Mands Klædedragt og
Tændernes Latter . . forkynder, hvordan
det er med ham. Sir.19.30. hun forandrer
Klæde-dragt hver Time paa Dagen. Holb.
HP.I.6. Naar man taler om Klæderdragt,
siger man: At gaae med Hat, ^ue.Høysg.
S.289. deres Klædedragt er simpel, uden
40 Folder, uden M2inskietter.FrSneed.I.466.
Jomfru S. nejede saa arrig forceret, at der
hørtes Bristen af et Baand eller en Lidse
i hendes 'K\2ededr2igt.Schand.BS.248. den
store Revolution optog romerske Sædvaner,
Benævnelser og Klædedragter (Brandes.E.
174: Costumer). Brandes. IV. 152. der er
mange forskellige Ting, der maa tages
med i Betragtning ved Valget af en for-
nuftig Klædedragt. LandbO.III.120. uegl. :
50 *Lyset er din (o : guds) Klæde-Dragt. 5rors.
70. II billedl. (jf Dragt 3.4, Klædebon slutn.,
Klædning 1.4 slutn.). det almindelige, jævne
Navn fik en latinsk Klædedragt, som naar
Kaspar, Bertels Søn, blev til Bartholin.
JohsSteenstr.MK.72. -fabrik, en. fabrik,
der fremstiller klædevarer (jf. -manufaktur j.
Klæde-fabriquen eller Magazinet har ofver
10 /M. Rbd. hos dem at fordre. Gram.Breve.
277. HCAnd.XI.22. Brandes.VII.544. -gil-
60 de, et. [11.2.2] ( foræld.; jf diaZ.klæden, Uste-
lægsgilde (Feilb.)) gilde, naar et lig blev
klædt. Mansa.Pestenl710.(1854).220. -hal-
(le), en. hal (1.2) for klædevarer. 1) (om
udenl. forhold; 1. br.) til I. Hal 2.1. det maatte
tillades dem at indkjøbe Klædet paa den
londonske Klædehalle. Allen. IL 139. Den
186
Klædehandel
Klædemon
736
store Klædehal (i Ypres). Gibhs. Belgiens
Kamp.(over3.1917).68. 2) (foræld.) til I. Hal
2.2. Langeheh. Lex. K146a. jf. Hal sp. 713^\
-handel, en. handel med klædevarer. vAph.
(1?64)M9. VSO. MO. -handler, en. (jf.
-kræmmer^ person, der handler med klæde-
varer (stykker klæde); ogs. (især dial.) om
manufakturhandler (OrdbS.(Fyn)). vAph.
(1764).349. Tops.1.219. TelefB.1927.sp.l036.
t -handling:, en. d. s. s. -handel. MO.I. lo
878. -holder, en. [I.3.i] (jf -bærer; I br.)
klædestativ. Bøgh.JT.436. -hns(, et. (glda.
kledhehws (2Mos.35.17(GldaBib.)) 1) [L3.i]
CJf. -kammer; bibl.) bygning til opbevaring af
klæder, linned olgn. Da sagde hånd til dem,
som vare over klæde-huset (1871 : Klæde-
kammeretj : bærer alleBaals tienere klæder
\iå.2Kg.l0.22(Chr.YI). 2) [LI] ibest.anv.,
i navne paa forretninger, der handler med
klædevarer. TelefB. 1927. sp. 3718. -kam- 20
mer, et. [I.3.i] (jf. -rum, -stue 2; nu kun
dial.) rum, værelse (ell. bygning. SaWIl.
666. jf. -hus 1) til opbevaring af klæder,
linned olgn.; garderobe. Hans, havde ikke
meere i sit heele Klæde-Kammer end en
eeneste blaae eller grøn Kioel, og endda
var den vendt og lugslidt til. KomGrønneg.
III.5. Ing.KE.II.34. »han til Klædekam-
ret (o: paa teatret) Veien tog, | Hvor længst
Theaterskræderen ham vented. PalM. V. 30
288. JPJac.1.93. 2Kg.10.22 (se u. -hus i;.
Feilb. II (foræld.) i best. anv., om det magasin
for statens klædebeholdninger, hvorfra hærens
og flaadens mandskab samt kgl. betjente og
andre funktionærer forsynedes. Holb.DH.II.
574. jf. Sal.nX.430. -kiste, en. [I.3.i]
CKlædes-. AarbFrborg.1918.34). (ænyd. klæ-
de(r)kiste, oldn. klæ5akista ; nu I br. i rigs-
spr.) kiste til at opbevare klæder i. Moth.K
178. Beiser. III. 439. HCAnd.VI.241. en 40
gammel, blaamalet Klædék.iste.Wied.S.215.
VortIIj.III4.56. Feilb. -klemme, en.
[1.3.3] (især dial.) træklemme til at fastholde
vadsket øj med, der hænger til tørring; tøj-
klemme. Larsen. Feilb. -knap, en. (ogs.
Klædes-. YSO. MB.1852.317). (l.br.irigsspr.)
knap, overtrukket med klæde (tøj). VSO. Feilb.
-kram, en, et. (nu næppe br.; jf.: „endnu
i Talespr. . . Men nu ikke meget brugeligt."
Levin.) klædevarer; især: brugte klæder, hvor- 50
med marskandisere handler. VSO. Han hand-
ler med Klædekram.Xewn. Skabene vare
fulde af al Slags Klædekram.sms^. -kræm-
mer, en. (nu næppe br.) d. s. s. -handler.
Moth.K178. Adr.^yil762.sp.l4. Før var jeg
en gammeldags solid Lærredskræmmer i
Helliggeiststræde , nu er jeg en moderne
forarmet Klædekræmmer paa Østergade.
Oversk.I.160. ECAnd.IV.219. SaVXIV.814.
-kurv, en. [I.3.s] (nu næppe br. Klæder-. 60
Moth.K180). kurv til transport af vadsketøj ;
tøjkurv. Moth.K178. Ing. Levnet. 1.18. Vort
Hj. IV 3.239. -kelle, en. [H.S.i] ^ kølle,
der benyttes ved klædning af tovværk (jf.
-spaan;. Harboe.MarO. KuskJens.Søm.44.
klædelig, adj. {afl. af IL klæde 5;
sml ty. kleidsam) som klæder en, siaar
godt til, tager sig smukt ud hos en. \\ om klæd-
ningsstykke olgn. (en) Dragt . . der synes
mig at være i høi Grad, hvad man kalder
klædelig. Gylb. (1849). 1.76. denne simple
og dog saa klædelige, yndefulde Dragt.
Goldschm.Bjl.1.85. hun (havde) netop faaet
sig en ny Hat, som hun selv fandt meget
UdddiQ\ig.Pont.LP.VIII.224. \\ om handling,
optræden, egenskab olgn. i „Regimentets Dat-
ter" . . fik det Svenske (sprog) noget Cha-
racteristiskt, noget yndigt Klædeligt. 1^(7
And.XII.58. dette Værk . . er anlagt mere
bredt og snakkesaligt, end det . . er klæde-
ligt forhistoriske Undersøgelser. Hote^^o-
veller.( 1881). 396. (hun) fortabte sig i den
klædeligste Forbavselse over, hvormange
. . Bøger han e\eåe.EBrand.UB.233. over-
for anderledes tænkende har mennesker
klædelig nemt ved at antage deres egen
dom for Guds. Anker Lars.V S. 3 94. GJ -hed,
en. baade hun og Paula vare blevne klædte
i italienske Kostumer . . Korrektheden lod
vel Noget tilbage at ønske, men Klæde-
ligheden slet Intet. Tops.II.531. \\ (sj.) mere
konkr. (da) de er kommen til Gadedøren,
saa siger de : excuse us, we have to wash
our fingers — du ved — saadan en Klæde-
lighed som naar vi siger, at vi skal komme
igen om et Øieh\ik.JVJens.EE.108.
Klæde-liste, en. (ogs. -list. Moth.K
1 78. MO. Klædes-liste.if C^w(2. VI.47. Davids.
KK.60). (fagl.) rand, vævet af grovere og
stærkere uld paa begge længdesiderne af et
stykke klæde; klædets æg; ogs.: liste, strimmel
af klæde. J Beckmann. Technologie. (overs.
1798). 74. MB.1837.177. MO. Feilb. jf:
den store klædelistede Bør. Schand.SB.
25. -maal, et. se Klædemon. f -magrer,
en. d.s.s. -væver. Moth.K178. LTid.1743.
581. VSO. MO. -manufaktur, en, et.
(nu næppe h\) d. s. s. -fabrik. VSO. -mode,
en. [L3.1] (f Klæder-. Eiv.(1914).IIL294).
(nu 1. br.) mode m. h. t. klædedragt (jf. -sæd^.
Holb.Paars.225. sa.Ep.V.U42. LTid.1734.
121. vAph.(1759).219. -mon, et. (nu kun
dial. Klæd-. Bagges.V.148. jf Feilb. Klædes-.
VSO. Fabricius.Drejø.(1882).101. Cavling.
A. IL 188. i omdannet form: Klæde-maal.
LTid.1746.59. Esp.176. Feilb.). best. f (1. br.)
-nQi(Balle.Bib.I.199). flt.d.s. (Blich.(1833).
VI.22. Winth.HF.67.Jørg.EA.34) ell. (dial.)
-(n)e(r) (Feilb.). {ænyd. d. s.; jf. -hon; uden
for dial. nu kun højtid, ell. arkais.; jf:
„Nu ikke hyppigt." Levin.) klædningsstykke;
ogs.: klæder; dragt. Gudinden Isis (har)
paa Kroppen et langt Klædemon. LTid.
1726.397. I Begyndelsen af det 9de Seculo
blev Handskers Brug saa overflødig, at
endogsaa Kirken selv holdt det for nød-
vendig . . dette slags Klæde-mon visse
Regler at ioiQs\xive.LTid.l7 33.456. *See
dette Klædemon, jeg (o: en munk) tjener
Gud. Sta/feldt.7. I Klædemon kostede han
(o: en bjørn) slet Intet; thi Klæder vare
ham medfødte og stærke. Wintli.IX.260.
737
Klædemel
Klædning:
738
det Klædemon og de Former, som vare
ejendommelige for Tiden. Johs Steenstr.
Bayeux- Tapetet (1885). 34. det „Gnav",
hvorved vi i lutter ligegyldige, saakaldt
uskyldige Handlinger slides op til Støv
som et Klædemon. VilhAnd. PMii. II. 150.
Til Julen skulde enhver have et nyt Klæ-
demon af en eller anden Slags; ellers
skulde man kysse Degnen et vist Sted.
Halleby.174. Feilb. OrdbS.(Fyn). \\ hilledl lo
ene ai dem (o: videnskaberne) kan det
Klædemon virkes, i hvilket Kristendom-
men . . skal fremstaa fornyet. Grundtv.
TJdv.II.12. for at tilfredsstille den poeti-
ske Følelse har det (o: folket) iført ham
(o: Odin) mange Klædemon, og der er
bleven digtet en Række Myter, hvori
Guden har en 'RoYQåvoWQ. DanmRigHist.
1.183. il hertil (I br.) Klædemons-stykke,
klædningsstykke. Balle.Bib.I.199. Xenophon. 20
IIuusholdfiingskonsten.(overs.l801).38. D&H.
-mel, et. (1. br. Klædes-. MøllH.IV.446).
(if. -orm; zool.) møl, der angriber tøj olgn.,
fx. om pelsmøl, Tinea pellionella (Boas.ZooL*
362); især om Tineola biselliella (det gule
klædemøl). Moth.Kl?8. Funke.(1801).1.396.
Frem.DN.737. LandbO.IlI.662. -orm, en.
(nu næppe br.) klædemøl(lets larve). Moth.K
178. VSO. MO.
-perse, en. se -presse.
-prag^t, en. [I.S.i] ('\ Klæder-. Ew.(1914). 30
IV. 152). (nu si.) pragt i klædedragt. Anti-
Spectator.27. MO. -presse, en. (nu næppe
br. -perse. YSO. MO. D&H. f Klæderpresse.
LTid.1748.315). (fagl.) maskine (presse) til
presning af klæde. JBeckmann. Technologie.
(overs.l798).83. D&H.
Klæder-, i ssgr. se Klæde-.
Klæde-ramme, en. (fagl.) ramme,
hvori klæde udspændes til tørring. vAph.
(17o9).219. MR.1819.29. MO.D&H. -rnm, 40
et. [I.3.i] (1. br.) om garderobe olgn. (jf.
-kammer j. MøensAvis.^^k-il896.2.sp.4. Pol.
'Vil903.2.sp.6. -række, en. [I.3.i] (nu
næppe br.) knagerække til ophængning af
gangklæder. Langebek. Lex. K147 c. Rahb.
Tilsk.1796.514.
Klædes-, i ssgr. 1) af 1. Klæde 1, se
u. I. Klæde 1 slutn. samt u. Klæde-knap,
-liste, -mon, -møl, -sko. 2) af I. Klæde 3.i,
se u. Klæde-kiste.
Klæde-skab, et. [I.3.i] (nu kun dial.
Klæder-. Moth.K180. Feilb.). skab til opbe-
varing af klæder. Luxd.FS.81. Heib.Poet.
VII. 2 70. VortHj.IV2.79. \\ (soldat) om
tornyster. KLars.Soldatspr.3. DStl918.53.
-sko, en. (1. br. Klædes-. Hrz.EF.210).
morgen-, hjemmesko af klæde (tøj). Ida li-
stede still(3 rundt — hun havde Klædesko
h]emme. Bang.L.36. Krak. 1921. II. 642. f
-skrædder, en. skrædder, der syr tøj 60
af klæde. VSO. -sknffe, en. [I.3.i] (nu
især dial.) skuffe i skab, dragkiste olgn.,
hvori klæder olgn. gemmes. VSO. MO. Feilb.
-skærer, en. (nu næppe br.) person, der
underkaster klæde en overskæring (fjernelse
af frem staaende trævler olgn.). VSO. f-slæb.
50
et. [1.8.1] slæb bag paa klæder (især dame-
kjoler) (jf. -svansj. *Er Klæde-slæb og
Swantz, hvormed mand feyer Stuer, | En
moede? Flyder mand i Kruuse-dullers
lisiY?Sort.HS.B2v. VSO. -snor, en. [1.3.3]
(nu næppe br. Klæder-. Moth.K 180). snor,
hvorpaa vadsketøj ophænges til tørring. MR.
1818.153. ConstKogeb.330. -spaan, en.
[II.3.1] ^ en slags klædekølle, i hvis ene ende
er en huling til at passe om tovet. VSO.
Harboe.MarO. -statiT, et. [I.S.i] stativ
til at hænge klæder (gangklæder) op paa;
stumtjener olgn. (jf. -bærer, -holder^. vVed.
BB.416. VortLand.'V^1905.1.sp.2. -stne,
en. [1.3.1] (Klæder-, Moth.K180). 1) f rum,
værelse i en badstue (badeanstalt), hvor man
klæder sig af. Moth.K180. VSO. 2) (1. br.)
d. s. s. -kammer. Hostr.T.103. f -STans,
en. [1.3.1] (Yi\æåtr-,Moth.K180). £?. s. s. -slæb.
VSO. -sæd, en. [I.3.i] {glda. kledesed,
clædersed; nu kun (sj.) hos sprogrensere)
maade at klæde sig paa; (klæde)mode; (sæd-
vanlig) klædedragt. Kyhn.PE. 36.67. (han)
maatte høre ilde forai han havde lagt sig
efter udenlandsk Klæåesæd. JOlr.SD.III.
118. -taj, et. (nu næppe br. Klæder-.
PoulPed.DP.63). 1) (nu næppe br.) d. s. s.
I. Klæde 1. PoulPed.DP.63. Høysg.AG.41.
jf. Klædetøivirkning. VSO. 2) (næppe br. i
rigsspr.) om klæder (1.3.1). Feilb. -vare,
en. især i ftt., som fællesbenævnelse for alle
slags klæde, betragtet som handelsvare (jf.
-kram^. Graah.PT.1.64. et Klæde-Magazin,
hvorudi forvaredes adskilligt Slags Klæde,
Fløyel, Stoffer, Cameloter og andre Klæde-
Vahre. CPRothe. MQ. II. 732. Forordn. ^Va
1834. TelefB.1927.sp.3720. -Tirkning, en.
(nu næppe br.) d. s. s. -vævning. Grundtv.
HV.II.655. -væver, en. (jf. -mager;.
Moth.K178.VSO.MO. -væveri, et. d.s.s.
-vævning; ogs. konkr., om fabrik, hvor der
væves klæde. VSO. MO. OpfB.UI.69. -væv-
ning;, en. (jf. -virkning, -væveri^. VSO.
MO.
Klæd-mon, et. se Klædemon.
Klædning:, en. ['klæ()5neii,] flt -er.
{ænyd. klæd(n)ing, fsv. klådhning, ty. klei-
dung; vbs. til II. klæde)
1) til II. klæde 2. I.l) (sj.) som vbs. \\
til II. klæde 2.2. de blev ved at tale om
Ligstue og „Klædning". J5aw^.T. 45. 1.2)
(nu 1. br.) om maade, hvorpaa, ell. det, hvor-
med man sædvanlig klæder sig; klædedragt;
paaklædning; dragt (3.i). jeg vil hiem-
søge . . alle, som klæde sig med fremmed
klædning (1871 : i fremmed Dragt/ Zeph.
1.8(Chr.VI). Hvor De dog er den eneste
Hjertensven, jeg har havt, der forstod mig
til Grunde . . saa lig, endog i Stemme og
Klædning. /S't66.J.iJ( 9. De for en Deel util-
strækkelige Kilder, som omtale noget om
de Gamles Klædning . . oplyse ikke til-
strækkeligen den her omtalte Gjenstand.
MilConv.IV.308. Hendes Klædning (Paa-
klædning) koster saameget om Aaret. MO.
*Upaaklædt næsten | (Natskjorte kan man
X. Rentrykt 2*/^ 1928
47
739
Klædning:
Klæg
740
næppe Klædning kalde). Drachm.DJ.II.
448. Klædningen er et Supplement til
Boligen . . begge have den Opgave at
beskytte vort Legeme imod Vejrligets
uheldige Indvirkning. PanMm.594. 1.3) (nu
især skræd., CP ell. diah; jf.: „Ordet be-
gynder stærkt at tabe sig. Dog høres det
i Talespr. " ievin.^ (den helhed, der ud-
gøres af) de klædningsstykker, der
hører til en persons ydre paaklæd-
ning; enkelt hold ell. sæt klæder (jf.
Dragt 3.2, Habit 2, Klædebon^. Han gav
hver af dem alle Klædninger til at skifte
med. lMos.45.22. Chilian henter i en Hast
en skiøn Klædning og en Hat med Plum-
2igeT.Holb. TJl. y.3. Den f orkielede Vellystige
fryser i en foeret Klædning. JSneed.II.436.
en Klædning, tilskaaret efter den ny Mode.
Ew.(1914).IIL303. (han) giorde sin Klæd-
ning af Træbark. Mynst.Bispepr.(1852).18.
Fingrene af Fadet, De dér i den lysegraa
Klædning (o: herrehabit)\ 0Rung.SS.153.
828 lyse Klædninger sælges. BerlTid.'^^h
1927.M.22.sp.2. jf.: Faaret indsyes i en
Klædning af Sæikkelærreå.Wilkens.Tr.lOd.
Il (især dial.) om (dame)kjole ell. dame-
dragt. Nu gik hun ind i sit Cabinet for at
tage en anden Klædning paa. Rolh.HP.1.6.
Pamela.1.17. en Moder der gav sin Dat-
ter en nye Klædning drev ligesaa vel Af-
Guderie som CsinsLmterne.Ew.(1914).IV.
10. MO. Mens jeg var Barn, hørte jeg en
gammel Kone sige: „Ja, da jeg blev gift,
havde jeg 22 Klædninger." IIalleby.93. Fol-
kedragter.139. 1.4) G) hilledl. anv. af bet. 1.8.
jeg gjorde Sky til dets (o: havets) Klæd-
ning og Mørke til dets Svøb. Job.38. 9. \\
om haar-, fjerlag hos dyr. *I Lammets
Klædning (o: et lammeskind) svøber hun
hans Lemmer. FalM.TreD.245. en Bekka-
sins Klædning . . pranger i Brandgult,
Indigo, Zinober og Spinatgrønt. -Bo^'aw .71.
13. jf. Haarklædning samt Fjerklædning.
Sal.VI.648. II ^if. IL klæde S.s) om litterær
form. *han river tit sit Haar, | Før han i
Klædning ret et Epigramma ta.Sir. Holb.
Paars. 252. deslige Skrifter (som Peder
Paars) tabe all deres Dyd udi fremmed
Klædning (o: ved oversættelse til et frem-
med sprog). sa.Ep.V. 15. vi (træffer) i N. M.
Petersen en Videnskabsmand . . som gjen-
gav gamle Digte i smuk Klædning. JoAs
Steenstr.HD.310.
2) til II. klæde 3. 2.t) (fagl, især ^) til
11. klæde 3.1. || som vbs.: handlingen at be-
klæde noget, under Arbejde paa et nyt Skib
var f/ianj beskæftiget ved udenbords Klæd-
ning. Arb. forsikr. 1907. Bilagl. 12. Klæde-
køUe . . bruges ved Klædning af Tov.
SaUXIY.176. || konkr.; dels om omvikling,
dannet af skibmandsgarn olgn. man
forsyner (ankertovene) med en særlig Klæd-
ning. OpfB.^II.506. Man kan ogsaa godt
selv gøre sin Bue f . Eks. af to Grene, som
(lægges) over hinanden og forbindes ved
en Klædning af stærkt Sejlgarn. Gymn.II.
138. KuskJen8.Søm.23. dels om beklædning,
bestaaende af træ ell. metal; især (^)
om de træplanker ell. jærnplader, der lægges
udvendig og indvendig paa spanterne og dan-
ner skibets yder- og inderhud (jf. Bag-, Bord-,
Bund-, Dør-, I. For-, Inder- (2), Skanse-,
Yderklædning;. Moth.KlSO. Harboe.MarO.
Alt det Opstaaende (paa et fartøj), den
hele Klædning fra Skandse til Bak var
10 slaaet ind. Drachm.KK.120. Kusk Jens. Søm.
71. store og smaa Fartøjer (arbejdede) sig
Banen rundt, snart flyvende for Vejret . .
og snart paa Krydset med Mandskabet
hængende udenpaa den luv Klædning.
DagNyh.'^^lil927.1.sp.4. klædning ind og
ud, se ind 7.3 slutn. 2.2) (^, 1. br.) til IL
klæde 3.2 (jf. Beklædning 3). || som vbs.
maaske vil det gaa hermed som med Klæd-
ningen af Fjældet i „Aine''. Brandes.!!!.
20 393. II konkr., om vegetation, der dæk-
ker noget. Kan De tænke Dem en blø-
dere Klædning for et Bakkehæld end den
brunrøde Lyng ? Baud.H.l 72.
Klædning:^-, i ssgr. 1) af Klædning 1.
2) ^ df Klædning 2.i, om hvad der Iwrer
til et skibs klædning, /æ. Klædnings-bolt,
-gods, -plade, -planke, -tømmer (se
især Funch.Mar0.1!.77). -anlæg, et. [1]
(nu næppe br.) maade at drapere, iklæde
30 noget paa. Phidias's Klædningsanlæg var
simplere og ædlere, end hans Forgiæn-
geres.VSO. CX} -stykke, et. [1] (l.br.
Klædning-. Thiele. !I!.73). beklædningsgen-
stand, der er del af en dragt, klædning. VSO.
vi . . havde (knap) faaet Tid til at kaste
de nødvendigste Klædningsstykker om os.
Hrz.Ton.lO. Wied.Fæd.319. -tej, et. [1]
(nu næppe br.) stof, tøj, der bruges til klæd-
ninger. MO.
40 Klædsel, en. ["klæ9's(8)l] (vistnok fra
SV. klådsel ell. no. klæåsel; afl. af 11. klæde;
sj.) klædedragt; klæder; tøj. naar man
ved sin Klædsel iagttager eens Legems-
bedækning, og naar man er ophidset, ikke
strax kaster Klæderne af, for at kiøle sig
. . vil (man) vist see sig befriet fra Frygt
for Svindsot og dens Angreb. SikkerEjdp
forSvindsottige.(overs.l820).38. *Trænger du
(o: den døde Snefrid) Klædsel — kender
50 du Smærte? Drachm.M.60. ingen Lap (var
dem) for slidt eller smudsig til Klædsel.
MylErich.VJ.190.
I. Klæg, en (Moth.KUO. KSelskSkr.
VHL174. Blaum.StS.103) ell. et (CDalgas.
Ribe Amt. (1830). 17. Aakj.RS.46. jf Saaby.'),
i alm. uden art. [klæ'q] (sdjy. Klik. Phys
Bibl.!!!.370. jf. Éeilb. f Klej. KSelskSkr.
V!!!.174). (glda. d. s., oeng. elæg (eng. cIslj),
oldfris. klai, nt. (og hty.) klei; besl. m. Klid,
60 I. Klister, klæbe, I. Klæde osv.;jf. II. Klæg,
III. klæg; dial. ell. geol.) sejt, fedt, leret
dynd, afsat i havet ell. i fersk vand (ud-
gørende den væsentlige bestanddel af marsk-
jord; jf. Slikj; fugtig lerblandet sand-
jord. PhysBibl.!X.4. *Hr. Helgesen stander
paa Digernes Rand | alt hos sine haarde
^
741
Klæg
klække
742
Svende; | til Væg har de Klæg, og til
Oulv har de Ysmd.Floug.I.llS. GForchh.
Almeenfaitelige Afhandlinger. (1869). 420.
*Marken har Klumper, og Mosen har Klæg.
Skjoldb.US.Ll. MDL.276.281. Feilb.
II. Klæg:, en. [klæ-'q] (l.br. Kixge.Brehm.
Kryhd.631. sa.DL.llI.éé?). flt. -er {Cuvier.
DyrhistII.294. Frem.DN.722. Saaby.') ell
(I hr.) -e (BøvP.L459. jf. Feilb.). (sv. dial
klågg(e), no. klegg, oldn. kleggi; besl. m.
I. Klæg; zool ell. dial.) stor flue, af fami-
lien Tabanidæ, hvis hun angriber og su-
ger blod af varmblodige dyr, især heste
og kvæg (Jf. Okseklægj. Moth.KMO. Cuvier.
Dyrhist.il.294. Bremser og Klæger var spil-
levende.KBøcker.Jørgen.(1890).10.LandbO.
111.122. Feilb.
III. klæg, a^j. [klæ-'q] {ænyd. kleg, kleig;
besl. m. I. Klæg; j/". "klæget, III. klæge) egl.
om lerjord olgn. : som p. gr. af sin lerethed,
fugtigJied klæber sig fast til, holder fast ved
hvad der kommer i berøring med det; af en
vis klæbrig sejhed. 1) (især dial.) om stof
i al olm., især om jord olgn. Moth.KMO.
Leth.(1800). Fabricius.Drejø.(1882).100. han
hyppede paa Studene og kravlede videre
i sin klæge Fure. JV Jens. CT.5 2. Bukke-
sporene sad . . i den klæge Jord. LBruun.
SK.153. den skidne Sne skaller klægt af
deres Støvler og smelter til Pøle. O Rung.
SS.159. Esp.176. Feilb. jf.: paa lang Af-
stand høres det klæge Smæk naar (uroksen)
flytter Fod i Mudderet. JVJens.NG.179.
2) (især bag. ell. kog.) om brød olgn.: som
ikke er hævet nok ell. ikke gennembagt, saa
det er blødt og klæbrigt, det klæge Surbrød.
PM.øll.II.90. Melet af Himmelbyg vil give
klegtBrød. ChMourier.Brød.( 1821). 116. Ka-
gen var klæg, den havde, som man siger,
„Vandstriber". Gjel.M.236. Const.Kogeb.236.
Kvæmd. Thorsen.152. Halleby.218. 3) (især
tD) over f. (jf. klæbrig). Det der var, Jord-
bruget, Jernbanen og Kurserne . . er dag-
ligdags, klægt, for jordisk, ordinært. Giv
ham Homer. Maa han bede om Helte.
JVJens.NV.64. et Træk i Ansigtet af klæg
Socialisme og af den allerbilligste krad-
sende Gudsfornægtelse. 8a.M.I.12. det kgl.
Theaters Fremstilling deklamerer afsted i
klæg Ensformighed uden Stil, uden Farve,
uden Fantasi. DagNyh.^/9l908.2.sp.5. Des-
værre løb (skuespillerens) Stemme til Slut
sammen i klæg Grødethed. Rimest.(PoU^/a
1921.6.sp.l). II O/.n.Klæg; s/.;. Ingen Fugle
følger os, derimod har vi faaet nogle lang-
somme klæge Fluer ombord, som sætter
sig paa en og kommer igen straks naar
man har ja^et dem væk. JV Jens. Intr.80.
Klæg-, i ssgr. ['klæ-q-] (især geol. ell.
dial. (jf. MDL. Feilb.)) afl. Klæg (jf. dog
klæg-agtig, -hedj; /b?. Klæg-aflejring, -ban-
ke, -eng, -jord, -lag. -agtig, adj. (især
geol.) som minder om klæg (I); ogs.(nu sj.)
d. s. s. III. klæg. Moth.KMO. V80. Andres.
.Klitf.132.
I. Klæge, en. se II. Klæg.
II. klæge, v. ['klæ'qa] vbs. -ning (MøllH.
IV. 306). (afl. af I. "klæg; jf. eng. elay , tv.
kleien; om forhold i marskegne) sprede
klæg paa en mark (i st. f. mergel) og pløje
det ned, naar det er blevet tørt. LandbO.lfl,
518.
III. klæge, V. [iklæ*q8] (nu næppe hr.
klegge. Moth.KMO. j'f. sdjy. klække. Kok.
DFsprJ.321). -ede. {afl. af III. klæg; især
10 dial.) være klæg. Brødet kleger. F/SO. man
skal gaa og sobbe i Vand paa Engene . .
og paa Markerne klæger det. Bogan.1.95. ||
dep. Moth.KMO. Øllebrøden klæjs i Klum-
per. OrdbS.(sjæll.).
klæget, adj. ['klæ'qaf] (gldgs. ell. dial.
klejet, klæjet. FleiscJier.HB.277. Oehl.Digte.
(1803).288. sa.(1841).IL175. Levin. Rietz.
327(skaansk).jf. Thorsen.152.— dial. klegget,
klægget. Moth.K140. VSO. Or dbS.( Falster)).
20 (ænyd. klegged (se Kalk. II. 546 u. Klæg-
ges); sml. eng. clayey, ^y. kleiig, kleiicht;
afl. af I. Klæg; jf. III. klæg) d. s. s. III. klæg.
1) (især dial.) d. s. s. III. klæg 1. Moth.KMO.
Fleischer.IIB.277. det sejge, klægede Dynd.
Schand.PR.179. Tørven er tættere, fastere
og i dybere Lag af en klæget Beskaffen-
hed. LandmB.1.356. * Vej ene binder klæget
og tungt I Fodtrin, der forhen var rappe.
AxJuel. VS.52. Feilb. 2) (især gldgs. ell. dial.)
30 d. s. s. III. klæg 2. IIuusholdn.(1799).I.216.
*den kleiede Skof te du (o : kusken) stikker
i fraadende Munde (o: paa hestene). Oehl.
Digte.( 1803). 288. Kleget Brød. VSO. OL
Bang. Sy ge-Diætetik.''( 1859 ).10. D&H. Rietz.
327(skaansk). Or dbS.( Falster).
Klæg-ked, en. (1. br.) det at være klæg
(III). MotLKMO. VSO. MO.
klæjet, adj. se klæget.
klække, v. ['klæga] -ede ell. (sj.) -te
iJnBrand.S.171). vbs. -ning (Frem.DN.542.
Landbo. IV. 668. SaVXIV.176. jf. Grus-
samt Op-, Udklækning^, (ænyd. d. s., sv.
klåcka, no. klekke, oldn. klekja, jf. oldn.
nyklakinn, nysudruget, samt eng. dial. cleck
(laant fra nord.); maaske egl. besl. m. I-III.
Klak og m. grundbet. : faa ægget til at briste
med et knald ell. smæld, ji/.no.klakke, smælde,
banke, slaa, ty. dial. og mht. klecken, knalde,
briste, spalte m.m., se NysvSt.VI.297ff. og
50 sml. lign. udvikling ved V. hække; i saa fald
sa. ord som II. klække)
1) (nu næppe br.) drage omsorg for;
pleje; passe. Moth.K142. Gram.Nucleus.
1068. II især i forb. m.for ell. paa: drage
omsorg for; pylre om; kæle for. *Den lille
Fugl blev syg, hun i sit eget Skiød | Nok
klækkede derpaa, men Fuglen tog sin Død.
IIelt.Poet.100. JPHald. Salvande. (1 747).10.
gaae og klække for 'En.VSO.
60 2) faa til at udvikle sig, fremkomme,
vokse frem. 2.1) i egl. bet.: faa unger,
yngel til at fremkomme af æg ved rug-
ning olgn.; ogs. om kunstig behandling af
fiskeæg (rogn) \\ (fagl.) m. h. t. æg. Æg af
Gedde klækkes . . under mere naturlige
Forhold, idet de af stryges paa Granris,
47*
748
klække
Klækketid
744
hvor de klæber fast, og hensættes i Kurve
eller Kasser paa rolige Steder i Søerne.
LandbO.IV.669. Ørredrogn klækkes .paa
130 Dage i Klækkevand paa é«* C. SaUXlV.
178. II m. h. t un^er, yngel: udruge; udklække.
Saa snart (stillidsungerne) vare klækkede,
madede Moderen dem . . med opgylpet
Føåe.VortHj.III4.25. i de snavsede tem-
porære Smaapytter . . kan klækkes Skyer
af denne Uyg.PoVlsl925.9.sp.5. jf.: Ny-
klækket Yngel af Kildeørred. M.^ZJ 7.
177. især i forb. med ud: Moth.K142. *alle
Smaa-Fugle i Guds Paradis | De klækkedes
ud i dets (o: livstræets) Grene. Grundtv.SS.
1.233. *En Fjeldfisk nærmed sig den dunkle
Bred, | Der var den klækket ud bag Skovens
Grene. Hauch.SD.I.209. en Svale (havde)
bygget Rede i Hullet, lagt Æg og klækket
Ungerne uå.HCAnd.IX.17. Feilb. 2.2) (poet.)
m.h.t. blomst olgn.: faa til at vokse frem;
dels i forb. med frem: *Kildevæld! | Klæk-
ker i Lunden Blomsterne frem. Oehl.HrS.
214. *en Sol (der) klækker Blomster frem
i Tusindviis. Hauch.SGr.30. dels i forb. med
ud: *Nu, da Zephyrs unge Brud | Klæk-
ker Martsviolen ud. Heib. Poet. VIII. 292.
min Daab er Foraarsregnens Vande, der
klække Blomsterfloret udaf Sovdien.Bagger.
1.69. jf.: *Sol klækker Skoven ud (o: faar
den til at springe ud), og Freden Byer
(o: freden faar byer til at vokse (frem)).
Oehl.HE.97. 2.3) O i videre (billedl) anv.;
især i forb. med ud. *Pinjelunde, hvor
Duften klækker | de fineste Længsler ud
i Sjælen. Schand. Lyriske Portrætter. (1898).
51. *før end Jord og Verden klæktes ud, |
var du gennem Evigheder Gud.EBrand.
S. 171. jf. fremklække (u. frem- sp.l225^^).
II spec. (1. br.) m. h. t. plan olgn.: udtænke;
udklække. *Fjendehæren end laa paa Lur |
og klækked Rænker bag Rendsborgs Mur.
Ploug.I.280.
3) (nu især dial.) i forb. med op: sørge
for en unges (ell. et barns) ernæring, trivsel i
opvæksten; opdrætte; op føde; opklække.
Hør Pernille 1 jeg har klækket dig op i
mit Huus fra din Barndom. HoZ&.Pern.i. 7.
jeg (o: Arv) har aldrig elsket nogen Ting
saa høyt i mine Dage, ja end ikke nogen
af alle de Bæster, jeg har klekket op med
mine egne Hænder. Kom Grønneg. I li. 388.
(børn) kan undvære Die, og klækkes op
ved Flsisken. Rahb.Tilsk.1797.821. klække et
Lam op, som Moderen er død fra. MO. nu
har jeg klækket 3 Kalve op. OrdbS.(sjæll.).
jf. n. dægge i: jeg (vilde) ikke gierne
lade (gederne) omkomme, og siden klekke
og degge andre op paa ny igien. Robinson.
1.249. klække øgleunger op, se Øgle-
unge. II (sj.) m. h. t. planter, (bomuldstræets)
Uld er ei heller saa fiin, og Negerne giøre
sig ingen Møie med at pode eller klekke
det OT>.Reiser.IV.165.
II. klække, v. ["klæga] -ede. (ænyd.
klecke, no. klekke; fra'mnt, %. klecken,
forslaa, oht. kleken; vistnok til ty. kleck, klat,
sideform til klack, se 1. Klak; jf. 1. klække;
nu næsten kun dial, 8mZ.;„Nu kun i Talespr.**
Levin.; jf.Mækkelig) slaa til; strække til;
forslaa (4); batte; klodse. *(han) mister
Faar og Køer, | Da Foeret kand ey klekke.
Reenb. 1.202. den indvortes Medicin vil
ikke klække til at udføre Curen. Agerbech.
FA.I.57. *Dit evige Fængsel med Smerte |
Betænkte den Herre saa huld, | Han saae
10 det med blødende Hjærte, | Her klækked
ej Sølv eller Guld. Grundtv.SS. III. 436. sa.
PS.V.227. alle saadanne Forsøg vilde dog
ikke klække. JfiiWowrad. GrundtvigskeDigte.
(1896).108. Feilb. \\ ofte upers. det klek-
ker intet mere i ham end et blåbær i en
biørn (o: han er umættelig). Moth.K142 (jf.
Mau.II.74). ChrFlensb.DM.II.129. *Sønnen
af David tøver end, | Glemmer dog sik-
kert ej sin Ven, | Kalder ham ud, saa det
20 klækker. Grundtv.SS.III.186. Feilb.
Klække-, i ssgr. Cj/". Klæknings-; nu
kun fisk.) a/" L klække 2.1. -anstalt, en.
anstalt til udklækning af fiskeyngel. SaU
XIV. 177. -bakke, en. bakke, hvori fiske-
yngel udklækkes (jf. -kasse j. SaVXIV.178.
-bord, et. bord, hvorpaa et vist antal klække-
bakker har plads. Landbo. IV. 668. -hus, et.
hus, hvori fiskeudklækning foreg aar. LandbO.
IV.668. -kasse, en. d. s. s. -hakke.LandbO,
30 IV.668.
klækkelig:, adj. ['klægali] (jf. ty. er-
klecklich; a/" IL klække ;V/. klæksom) 1)t
som præd., især i forb.m.tH: tilstrække-
lig; nok. Anseelsens Høyhed er Naturens
Gave, men til Majestæten er den ikke
klækkelig. SorøSaml. 11.41. (de) vandige
Dampe (træffer) en Kulde, som er klække-
lig til at bringe dem til lis. vAph.Nath. VI.
521. „Faaer I noget Brød til dem?" — „Ja,
40 noget, men det er ikke klækkeligt, thi jeg
har endnu 3 Børn foruden disse to.^^r^MS.
1771.Nr.l4.2. Blich.II.563. 2) som er tilfreds-
stillende, tilstrækkelig m. h. t. betydning, værdig
størrelse osv.; som forslaar, batter noget;
anselig; temmelig stor. 2.1) (nu 1. br.)
i al alm. Moth.K143. *En klækkelig Vægt |
Dog kunde Skuldren bære. Oehl.EK.U.
Finnerne (kunde) ikke hitte paa noget nyt
og klækkeligt Krigs-Puds. Grundtv.Saxo.
50 1.289. *For Morskab var der klækkeligt |
Jo sørget OYeraXt. Winth.X.327. RUss.U,
126. 2.2) om antal, mængde, en klækkelig
Hob Klædningsstykker og Linned. /Sc^awdf.
TF.I.246. i den senere Tid (er der) kom-
men et klækkeligt Kontingent Zionister
fra Rusland (o: til Palæstina). Jørg.JF. II.
75. især om penge(beløb) : Hollænderne
skulde vel blifve . . vanskelige, i at be-
vilge noget klækkeligt. Slange.ChrIV.1474.
60 En klækkelig Drikkeskilling. Iw^. 75. i/.
168. at tegne sig for en klækkelig Livs-
assurance. Bøgh. III. 63. JakKnu. GP. 60.
Feilb.
Klække-rede, en. (nu næppe br.)
rede, hvor unger udruges. Reynike Fosz.
(1747). 306. -tid, en. 1) f den tid, da fugle
745
Klækkevand
Kla
746
ruger; rugetid. Moth.K143, VSO. 2) den tid,
der medgaar til udklækni7ig af fiskeyngel.
SaUXIV.176. -Tand, et. vand, der bruges
til overrisling af fiskeæg i en klækkeanstalt.
Sal?XIV.177. Klæknitis, en.sel.klække
Il hertil (fisk.): Klæknings-anstalt (VortHj.
1114.34. jf. Klækkeanstalt h -rende (Frem.
DN.542. 'jf Klækkebakke) ofi.
t klæksom, adj. {afl. af II. klække)
^. s. s. klækkelig 1. vAph.Nath.VII.212. en
kleksom Mængde qveksølvig Jord til at
reducere de metalliske Kalke. sa. Chym.
11.367.
Klæmp, en. se I. Klimp.
klæng:e, v. ['klæi^a] -ede. vbs. -ning
{MylErich.DenjydskeHede.(1903).253. Aarh
Turist. 19 2 6. 80). (fra no. klenge, sv. klånga;
af ty. klengen (klenken), jf. ty. ausklen-
ge(l)n; afl. a/" klingen (se IL klinge^ og egl.:
faa til at springe ud med en klingefide lyd;
forst.) faa fyrre- og granfrø til at falde
ud, skilles fra frøskællene ved at udsætte
koglerne for varme. CollO. Sal.VII.286.
SaUX.27. jf. udklænge. ForstO.74 samt:
*Tiden randt, og andre Frø | blev Mæn-
get frem af Sol og Eegn.MylErich.Is.l8.
Klæp, en ell. (nu næppe hr.) et (Moth.
K132). [klæ6] flt. -per (VSO. Krøyer.III.
620. Feilb!) ell. -pe (jf. Feilb.). (ænyd. klep
i bet. 2.2 samt som nedsæt, personbetegnelse
i ssg. horeklep (jf. ogs. ænyd. præstekleppe
og jy. klæppi), sv. klåpp i bet. l.i, sv. dial.
Måpp, bjergknold, del af by, der ligger højt
og adskilt fra hovedbyen, barn, dreng osv.
samt i bet. 1.2 og 1.5, no. klep i lign. bet,
oldn. kleppr, klump; egl. sa. ord som I. Klimp,
jf. klemte; dial., jf. dog bet. 1.5) 1) om ting.
1.1) klokkeknebel (j/. Klæbber 1). Feilb.
1.2) træklods, der ved en bøjle spæn-
des om benet paa kreatur er (for at hilde
dem) (jf Klamp 2.3, 1. Klap 4.1^. Moth.K132.
MDL.277.687. Rietz.324 (skaansk). Esp.
176. Feilb. Or dbS.(Loll.-F aister). 1.3) træ-
stykke, hvormed aarer beklædes paa
det sted, hvor de rører tollene (jf. klampet 2).
Esp.176. \A) et stykke tømmer, der fast-
gøres til et sildevod for at vise, hvor vod-
det er. Feilb. 1.5) (fra no. klepp; 1. br. om
da. forhold) kølle med jærnkrog til at
hugge i store fisk, naar de hales op af
vandet (jf. Fiskerhæg, II. Hæg^. HStrøm.
Søndmør.I.(1762).439. han (løftede) Klep-
pen i begge Hænder og huggede den
store Jernkrog ind i Fiskens Hoved. Carl
Sør.FF.23. en Jærnkrog, Bordklæpen
. . hugges i Laxen, naar den kommer oven
Vande for at sikre sig, at den ikke slip-
per Krogen. Drechsel. Saltv fisk. 59. 2) om
naturforhold. 2.1) om holm ell. lille grund
i havet (jf. Klamp 3.1, III. Klapj; vist kun
som propr. Klepperne. SamsøsStednavne.
(1922).104. det lange Rev, som strækker
sig (fra Romsø) ind mod Fyensiden og
ender i „Klæppen", en Ralpold, der ra-
ger op ved Lsivvande. AchtonFriis.DØ.I.40.
2.2) om lille agerstykke af uregelmæssig
form; især om lille dyrket plet, der ligger
som et slags tillæg til en større agersamling
(jf. Klamp 3.2^. Samsø8Stednavne.(1922).59.
AarbVejle.1922.119. Feilb. 2.3) om klode-
sky. Feilb. (jf. Klepper. MDL.). 2) om le-
vende væsen (j/. o^8. gjeldeklæp. Feilb.);
især nedsæt, om stort, tykt dyr ell. menneske.
3.1) d. s. s. Klæpaal. Schade.Mors.(1811).203.
Krøyer.lII.620.657. Feilb. 3.2) kælende be-
lo tegnelse for barn ell. dyrs unge; ogs. om barn,
der er stort af sin alder, stor dreng olgn.
(jf. Kleppert^. Langebek.Lex.K169a (om stor,
uartig dreng). Feilb. jf. klæb. Moth.^K136.
Klæp-aal, en. [3.i] (jf. Hvidaal 1 samt
Klaptorsk; fisk.) betegnelse for store, magre,
gule hunner af den alm. aal med bred nakke
(hvis hoved ser tykt ud i forhold til den ma-
gre krop); bred-hoved, -pande; „prokurator".
Moth.K146. EPont.Atlas.1.655. Krøyer.III.
20 618. DanmFauna.XV.320. f -holt, subst.
(vist omdannet af holt. klapoor, se Klaphorn;
J/". Klapholt) syfilis; „fransoser". Apot.( 1791).
266.
klæppe, V. se Klæbber sp. 715^.
Klæppert, en. se Kleppert.
K.læp-træ, et. (1, led af dial. klæppe,
klapre (se u. Klæbber^; jf. Klæp I.2; dial.)
d. s. s. Klaptræ 2.i. Begtr.Jyll.I.407. MDL.
281. Feilb. (u.klsLptræ).
30 Klærsel, en. ['klæ()rs(8)l] (fra ty.
klårsel, til klåren, klare; jf. holl. klaarsel,
fr. clairce; fagl.) den to gange filtrerede saft
af sukkerroer; ren sukkersirup. OpfB.^
VI.65. SaUXXII.562.
KlæT, en. se Kiev.
klæv-ag^tig^, adj. se klæbagtig.
I. KlæTe, en. se Kiev.
II. HlæTe, en. se II. Kleve.
III. klæve, V. se klæbe.
40 KlæTer, en. se I. Kløver.
KlæTre, en. se Klæbber.
H.læv8(e), en. se Klavse.
I. Kla, pi. [klø.'] (vbs. til III. klø; jf sv.
dial. (få, ge) kla,°<iZ sv. "kik, prygle; anvendel-
sen som pi. skyldes efterligning af Frygl olgn.
ord; dagl.) prygl; bank; tærsk. Oehl.(Vilh
And.AO.I.5;aarl794). VSO. Lmn.(„plat").
saa skal Du ha' dine Klø. Drachm.VT.291.
Spøg til Side som Profeten sagde han fik
50 Klø af sin Kælling. AndNx.PE. 1. 137. læ-
sterlige Klø. Rosenkrantz. (Fol. ^Vio 1 904.2.
sp.l). de tørre Klø af (faderens) vældige
Smeåehsiand. Bønnelycke.L. 9. *jeg (o: en
skoledreng) skulde stille | tillClø hos In-
spektøren. Schand.SD.207. en Skoledreng,
der stiller til Klø. FrPoulsen.R.17. jf. Ar-
laud.240. den staar paa Klø (o: der van-
ker sikkert prygl). D&H. en dragt klø, se
Dragt 2.3. || (jf. III. klø I.3 slutn.) overf, især
60 i forb. faa klø, blive besejret, overvundet.
*Med Junker Slenz i Ditmarsk fik han
(o: tvske Kunz) jo ogsaa Klø.Winth.VI.238.
Husker I Bilskov og Oversø . . | Korsbe-
vars hvor I (0: tyskerne) fik Klø. JFPeter-
sen.Tvd8kernesForglemmigei.(gadevi8e.l864).
II. K.la, en. se Kløe.
747
kl«
klø
748
III. kl», V. [kløH (nu kun dial. kle. Fr
Horn.PM.38. Or^biS.( Falster)), præt. -ede
['klø'øØa ell. 'kløfla] (jf. skrivemaaden klø-
de! BeynikeFo'sz.(174'?).103. Anti-Spedator.
101. Tode.(Rahh.LB.II.169). Valløe.D.50);
part. -et ['klø-'9<, klø-'eZ] ,vfes. -en ['klø Wan]
cZZ. t-else ("Moth.KlaO. VSO.), jf."!. Klø,
Kløe, Kløende, {ænyd., glda. klø (se Kalk.II.
542f.u.Kl§i, K\æ), sv.diaZ.kl6 ja, oWn.kleyja;
m. h. t. formen kle jf.ænyd., glda. kle (se
Kalk. II. 542 f. u. Klå, Klæj sam« sv. diaZ.
klåja, fsv. kleia (hvoraf sv. klia^, oMn. klæja;
sideform til IL klaa; feesZ. m. I. Klo)
1) trans. iA) med neglene (ell. med finger-
spidserne, et spidst redskab olgn.) kradse ell.
skrabe (ogs. undertiden : gnide, gnubbe) paa
et hud parti (for at mildne en kildrende
ubehagsfornemmelse, en kløe); dels m. obj.,
der betegner legemsdel, dels m. person-obj.
Claudius . . kløede sit Ansigt (saaledes) at
det blev gandske blodigt. Holb.MTkr.216.
*Føllet vil klappes og Faaret ha' Hø . . |
og Grisen vil klø's bag sit Qie.Aakj.ES.
85. klø mig lidt paa ryggeni j talem. (nu
næppe br.), om gensidig hjælp: Det ene Esel
kløer det andet. 7-SO. jf. Mau.4871. \\ refl.
Moth.K120. *Mens Væderen laa og tyg-
gede Hø, I den (o: en gris) vilde sig paa
hans Næse klø. Kaalund.214. hun klør sig
i haaret med strikkepinden j talem. (jf. u.
bet.2.i): han er saa doven, at han ikke
engang gider klø sig (selv). SvGrundtv.
FÆ.II.167. Feilb. ofte i forb. klø sig i
hovedet ell. klø sig bag øret, spec. som
udtr. for betænkelighed olgn. Bonden stikker
Maden udi sin Pose igien, og kløer sig i
Hovedet. Holb.DR.III.6. Hertil tiede min
Contrapart stille, og kløede sig bag Øret.
Overs.afHolb.Levned.169. *Jeg kløede mig
bag Øret og grundede \iåt.Winth.D.238.
man . . kløer sig (aldrig) i Hovedet, uden
at der er Noget, som kløer. PalM.IL.III.
211. han lettede paa sin laadne Hue og
benyttede sig af Lejligheden til med det
Samme at klø sig i Hovedet. Sc/iawd.Ti^.
1.244. YilhAnd.HB.53. saa let, som man
kan klø sig i hovedet ell. bag øret,
meget let. Jeg kunde ha erobret een af
Fiendens Hunde saa let, som jeg vil kløe
mig i mit Hoed. Holb.Mel.III.2. *Jeg denne
din Raison tilbage kunde kiøre | Saa lette-
lig, som jeg kand klee mig bag mit Øre.
FrHorn.PM.38. D&H. Feilb. 1.2) klø ør-
reder, (fisk.; nu 1. br.) tage ørreder med de
bare hænder, naar de staar under udhæn-
gende brinker (idet man, naar man mærker
tilstedeværelsen af en fisk, lader fingrene glide
(ligesom kløende (Li)^ hen langs den, indtil
man faar fat under gællelaaget). LandbO.
11.83. SaUXVl.192. Ferskvandsfiskeribladet.
1928.10.19.26. 1.3) (egl. spøg. ell. iron. anv.
af bet.l.i beg.; dagl.) prygle; banke (2).
II ('ni* sj.) m. obj., der betegner legemsdel.
Hvad er det for en Hunsvot . . Hånd har
vel Lyst til at faae sin Ryg kløeå? Kom
Grønne g. 1. 168. (stokken er) god, som jeg
indbilder mig, til at Kløe eens Skuldere
med. smsi.316. *Hand løb, hun fuldte med,
og kløde åigt'hdins'RdilQ. Rey nikeFosz.( 1747).
103. *Ei med Karbadske, ei med Pleiel, |
Jeg klø'de nogens hvasse Skind. Tode.
(Rahb.LB.II.169). VSO. \\ m. person-obj.
ReynikeFosz.(1747).76. *01ger Danske gna-
ved' røget Flesk, | Og klø'de Buurmand
i (9 : med) sin FleskesKank. ChrBorup.PM.
10 274. Han blev kløet, saa han skal huske
ået.VSO. (degnen) kløede Drengene noget
myrderlig i Skolen, men det kunde de io
ingen Skade have af. Schand.F.522. klø
af (Cit.l771.(Qadeordb.-'). VSO. D&H.) ell
(nu især) igennem, mørbanke; gennem-
prygle. Folkebladet.^^ U1864. 2. sp.4. Mau.I.
543. Han skal rulles i Sneen, vi maa være
over at klø ham godt igennem. JVJens.
H.127. II uegl.: overvinde (jf. L Klø slutn.).
20 det var dengang; dengang kunde vi (o:
danskerne) klø Tyskerne. Rørd.LB.184. 1.4)
{spøg. anv. af bet. l.i; jf. I. Kløer; vulg., nu
l.br.) have samleje med en kvinde. Han
kløer hende.VSO. hun lader sig kløe. smst.
2) intr. 2.1) dels om (huden paa) legems-
del: være sædet for en vis sviende, kril-
lende fornemmelse (kløe); dels (1. br.) om
person: have, føle kløe. Såret kløer. JdTo^^.
K120. Armen kløer. 750. jeg (var) blevet
30 bidt saa eftertrykkelig af Væggelus . . at
jeg kløede, som om jeg stod i Brand.
Kehler.(PoV^U1920.11.sp.2). En fugtig He-
de, der faar En til at svede og klø over
Kroppen. BerlTid.^^1% 1 922. Aft. 3. sp.5. ofte
upers.: Det kløer over min hele Krop. MO,
D&H. Feilb. talem. (dial; jf. u. bet. l.i;: han
er saa doven, at han ikke gider rive sig,
hvor det klør. OrdbS.(Fyn). man skal ei
klaa sig, som man ej klør, se H. klaa 1. ||
40 i udtryk for overtroiske forestillinger : ens
hage klør (for lig), se H. Hage 1. Min
Haand klør, jeg faar vist Venge.MauJ.
543. klør venstre hånd, skal man få penge
el. gaver, klør højre, give penge ud. FeUb.
1.765. Det bankede derude . . Madam Ras
sad med et troskyldig Nik . .: „Tænk,
kløede min Næse ikke før te' Fremmeder."
FrSkousbo.ES.13. klør næsen, får man nyt
at høre . . el. man træffer næsvise folk
50 (olgn.). Feilb.I1.716. Hele Tiden her i Ha-
ven har mit venstre Øie kløet, og det
spaaer jo Glæde. PalM.VIII.356. Feilb. III.
1169. om forestillinger og talem. knyttet til
kløe bagi (i bagdelen), spec. m. h. t. stigende
(ell. faldende) smørpriser, se Feilb. III. 128.
415. jf. Smørkøb. 2.2) uegl. anv. af bet. 2.1,
i udtr. for trang ell. lyst til noget || i ud-
iryk for, at en person trænger til prygl;
ofte i forb. som ryggen klør paa ham.
60 kløer du (o: vil du have prygl)? Moth.K120.
„Hør I kløer din Ryg, saa — " — „Hør, kløer
dine Kiæver, lille Monsieur, saa — ". Holb.
Ligbeg. 3sc. Far vel; Naar din Ryg kløer
igien, saa veed du, hvor jeg boer. ^owt
Grønneg. 1. 2 30. Nu kløer det gamle Skin
efter een bancket Trøye. Nu faaer Hun
749
kle
Kløe
750
(o: en gammel kone, der vil giftes med en
ung mand) Ende paa sine ffode Dage, Hun
kommer nok til, at betale det Marcket.
JRPaulli.SB.15. VSO. Dine Ører kløe nok.
Levin, („plat Trudsel"). Klør nu Skindet
igjen paa dig? Mau.1.543. D&H. OrdbS.
(Falster). \\ i udtryk for, at man har stærk
lyst til noget (at det „kribler" i en efter
noget); især iforb. med efter; m.tings-subj.:
alles ridderlige Hoveder kløer efter en
Laurbærkrantz.Bo^&.Z7i.7/.7. et koldt Staal,
der kløede efter Kammeratens Ribben.
VilhAnd.BT.93. jf.: „Saa kløer min Troe
jer Pande (o: lønsker at blive hanrej).^ —
„Hvi saa?" — „Hvad Pokker vil I med en
Jomfrue paa 16 Kb.y."' Rolb.Pern.1.2. Hor-
nene er begyndt at klø paa ham ; det gæl-
der om at lære ham hvorhen han skal
bruge dem. GyrLemche.NB.290. (sj.) upers.:
det klør mig paa Tungen for at svare dem
igen. JPJac.i. 22. (1. br.) m. person-subj.:
Hånd kløer efter en ulykke. Moth.K120.
Naar Folk selv skal bestemme, om de kan
dy sig med de Love, de har, eller om de
klør efter nogle, der er mere krabate. Hø-
rup. III. 138. VilhAnd.Litt.III.638. især i
ftg. faste udtryk ; minefingre ell. (nu næppe
br.) hænd er ('sj. næver. Ing.LBI.88)'k\øii
jeg føler lyst ell. trang til at faa fat i ell.
gøre noget, spec. : prygle en. Ingen critiserer
ubeden en andens Arbeide, uden hans
Hænder kløer, og han haver Lyst til Strid.
Holb.MTkr.177. *Hans fingre kløede for
at flaae. Cit.l721.(Kall399a.y6^). Hænderne
vil kløe paa dig for at komme til at bruge
dem. Biehl.Cerv.LF.1.55. Hans Fingre klør
efter en . . Bispestav. PMøZZ.J.^5^. Mine
Fingre kløede (orig. 192: brændte j efter
at vaske ham saaledes, at han hverken
skulde se imorgen eller iovermorgen.Per^s.
PP.»i87. 7/. Fingerkløe: Guldet stak Skarns-
Folk i Øinene, og . . alle lange Fingre
'k\øede.Grundtv.Saxo.I.296. dinnæseklør
e f t e r ('t ad. Sort.(SamlDanske VersMLlOS))
noget, du er begærlig efter, opsat, forhippet
paa noget. Jeg veed nok hvad din Næse
kløer efter, Naadige Frøiken. Holb.HP.L6.
KomGrønneg.II.229. Keiser Frederik, hvis
Næse immer kløede efter at være Rigets
Udvider. Grundtv. Saxo. III. 152. Ingen Sko-
ser til . . mine store Bekjendtskaber . .1
dem kløer din Næse nok selv efter. Ing.
LB.ILIOL Feilb.II.715. OrdbS.(Fyn). mine
ører klør (efter nyt), (nu næppe br.) jeg
er meget begærlig efter at faa noget at vide,
nysgerrig olgn. Thi den tiid skal vorde,
naar de ikke skal kunde fordrage den
sunde lærdom; men efter deres egne be-
gieringer tage sig selv lærere i hobe-tal,
eftersom ørnene kløe paa dem (1819: efter
hvad der kildrer deres Øren). 2Tim.4.3
(Chr.VI). Sort.HS.B2r. Midt under Hans
Moraliseren gik det mig, som Han skriver,
at mine Øren kløede efter 'Nyt. Lang ebek.
Breve.47. *Du prædiker Løgne for Van-
troens Folk, I Du veed kuns at kildre de
kløende ØTer.Stub.8. VSO. 2.3) (videre (intr.)
anv. af bet. l.i og 1.8, m. henblik paa den
iver, energi, hvormed der oftes kløs; dagl. ell.
dial.) gøre, udføre noget med stor iver,
ihærdighed, energi; hænge i (med);
klemme paa (med). || i forb. med trykstærkt
adv. ell. præp.-led; ogs. spec. om ihærdig pryg-
len, oppe i Toppen af det store Morelletræ
sad en lille tyK Fyr og kløede i sig (o:
10 spiste kirsebær) af alle Kræfter. ZakNiels.
Fort.8. klø til en (o: slaa til en). Feilb. klø
du kun til (o : tag fat, hæng i) 1 smst. især i
forb. med paa: maatte vi saa bare først
faae Lov at kløe paa dem (o: fjenderne)\
FædreU^U1864.2.sp.l. (han) kløede paa
Hesten og kiggede sig jævnlig tilbage.
Gyr Lemche. De Fyrstenberg Bønder. (1905).
229. Af og til holder en af Pigerne inde
(med arbejdet) . . puster ud et Øjeblik . .
20 men klør saa paa igen. KnudPouls.BD.167.
ofte som udtryk for at spise (ihærdigt) : *Mads
strabadsered' sig . . | Og endnu lige hidsig
klø'de paa (o: klemte løs paa sit flæsk). Chr
Borup. PM. 285. Vi havde faaet sat den
halvkolde Suppe til Livs og kløede løs
paa Fisken. ThorLa.MF.136. Jørgen kløede
paa sine to Sigter (o: stykker sigtebrød) med
Ost. KNordent.JL.L124. \\ (dial.) løbe hur-
tigt, han kløede af (o: for af sted). Feilb.
30 især i forb. lade klø, vel egl.: lade hest løbe
hurtigt; nu ogs. i al alm.: løbe hurtigt. „Tag
den musørede Hest af voresl" siger han,
„og lad saa „klø" ad Aunsberg till" J5iicA.
III.642. PThist.P.69. De lader klø ud af
Huset alt hvad de kan. Krist.JyF.V.318.
Kla-, i ssgr. af III. klø, især i bet. l.i.
Kl«fd(d)er, en, et. se I. Kløver.
H.]øde, en. se Kløe.
Klednnsi, klednnse, se Kloduns,
40 klodunse.
Kløe, en. ['klø-a] ell. (især prov., dial.)
[klø-] (Høysg.AG.°15. Feilb. jf. skrivemaaden
(nu sj.) Klø. Høysg.AG.15. VSO. Curjel.
De officinelleLægemidlersBrug.(1870).39. JV
Jens.H.204). (nu næppe br. Kløde. Garboe.
HA.74. VSO. jf. Høysg.AG.15). uden flt.
{ænyd. kløe, kløde; omdannelse af Klaae
(III. Klaade) efter III. klø) 1) (jf. III. klø
1.1^ en prikkende, stikkende ell. krib-
^lende fornemmelse, (især) paa et sted
af huden, der fremkalder trang til at kradse
(klø) sig (Pruriius). (hun) havde tør Ho-
ste, Kløe i Næsen. LTid.1738.770. Ved
nervøs Kløe hjælper det stundom at gnide
det lidende Hudparti med en Citronskive.
Panum.325. Alene Lusenes Tilstedeværelse
iHovedbunden fremkalder en ulideligKløe.
Frem.DN.744. .//".Gammelmandskløe : *Kløe
i Huden | og Haabet lagt i Aske . . følger
60 med Alderdommen. J7Jens.i)i.''i50. || ord-
spr.: efter den søde kløe kommer den
sure svie olgn. (jf. u. I. Gnide j, især om
de ubehagelige følger af udsvævelser olgn.
Mau.4870. *Paa Kløen følger Svien. Oehl.
NG.270. HCAnd.II.323. jf.: „Krigen er
nu erklæret . ." „Det er ae Skaaninger,
751
Klaende
Klaft
752
der har drevet det frem, sagtens; de for-
mærker endnu den sure Svie af sidste
Krig og venter at komme efter den søde
Kløe i denne.'* JPJac.L 16. (især dial.:)
naar der kommer grøde i vejret,
kommer der kløe i læ(de)ret (o: i
kroppen). Moth.K119.L268. VSO. Feilb.II.
492. jf. 8mst.203. \\ hertil: Kløe-fornemmelse,
-salve, -smørelse, -stillende (midler), -syge
(nu næppe br. : sygdom, forbunden med kløe.
VSO.) ofl. 2) (jf. III. klø 2.2; overf., om
trang ell. lyst til at gøre noget olgn. ingen
(skal) søge at tilfredsstille sin privat Had
eller lOøe ved at angribe agtbar . . Med-
borger. Bahb.Tilsk. 1794.8. Han har faaet
en Kløe efter at tale, skrive. il(faw.I.545.
naar han talte . . saa gik der Ild af ham
. . selv de værste Søvnetryner fik Kløe
inden i Ørerne (o: blev opmærksomme, lyt-
tede). AndNx.PE.III.103. Il nu især (1. br.)
i forb. som have kløe i fingrene (jf.
Fingerkløe j. Christian forlanger nu høj-
røstet at ryge af sin Faders Pibe. — Gjæ-
sten staar henne ved Vinduet og ser ud,
med Kløe i Fingrene efter at give Dren-
fen de Smør, han trænger til. JakKnu.
F.139. jf.: Jeg veed, dine Fingre have
Forfatterkløe .. Lad min Historie ind-
rykke i et af vore Tidsskrifter. ^Zic/i. II.
681. Kløende, et. (dial.) vbs. til III. klø
1.1: kløen; kløe. Naar Frost viste sig som
stærkt Kløende, trak man Strømperne af
og løb paa bare Fødder ud i Sneen. HaZ-
Uby.187.
i. Kløer, en. {a/l. af III. klø 1.4 ; nu
næppe br.) om det mandlige lem (Penis).
VSO.
II. Kløer, flt. af I. Klo (s. d.).
Klø-fing;er, en. (jf. Klaafinger; nu
næppe br.) person, hvis fingre klør (se u.
III. klø 2.2;; pilfinger. VSO.
I. Kløft, en ell. (nu kun dial.) et (Høysg.
AQ.36. Cuvier.Dyrhist.1.232. Feilb.). [kløid]
Høysg. AG. 36. (tidligere ogs. skrevet I^lyft.
Dom.6.2(Chr.VI). dial. Kløvt. EPont.Atlas.
11.32. Skomageren.(1832).23. Feilb. Brende-
rup.§30. Klovt. Cit.l796.(mmmerlKjær.VII.
55). Feilb. f Kløfte. Klevenf.( KSelskSkr.
VI.33)). flt. -er ell. (nu kun dial.) -e (3Mos.
11. 3 (Chr. VI). Grundtv. PS. III. 245. 396.
Feilb.). (ænyd. kløft, klyft, sv. klyft (og
klyftaj, no. kløft; fra mnt. kluft, jf. ty.
kluft, eng. cleft, clift; til roden i V. kløve;
jf. Kiev, Kluft, I-II. Klov, IV. Kløv)
1) (dial. ell. fagl.) sted paa træ, sten
olgn., hvor dette (lettest) kan kløves;
ogs.: det at være let kløveligt (jf.lV.
Kløv 1). Feilb. || 0 om flade af gavntræ,
der er dannet ved snit vinkelret paa aarrin-
gene, sadledes at marvstraalerne viser sig som
smaaflader („spejle"); spejlflade. Wagn.
Tekn.421. SaUXXI.1086.
2) om revne, spalte, indskæring olgn.
2.1) i al alm. om (smalt, spidsvinklet) dybt
hak, indsnit, indskæring olgn. Alt det,
som har kløve, og som adskiller kløvenes
kløfte (1871: har Klovene kløvede heelt
ig]ennem).3Mos.ll.3(Chr. VI). (halmkostens)
løse Straaer . . trækkes igiennem Rive-
Skaftets Kløft ud over Rive -Kammen.
JPPrahl.AC.81. Skomagerens Hammer ad-
skiller sig fra de almindelige Hammere
. . Finnen (den omvendte tyndere Deel)
har en Kløvt, Banen er rund og kugel-
formet. Skomageren. (183 2 ).2 3. (kronbladene
10 paa „kløvplade") er ved en dyb Kløft delt
i to ^2L\vde\e.MentzO.Bill.l65. 2.2) (især
dial. ell. fagl.) revne, sprække olgn., op-
staaet ved bristning olgn. Moth.K185. saa-
danne tynde Tavler ere gemeenligen hiør-
nede, og saaledes hvor de apteres og ind-
føyes, foraarsage en Kløfte eller Splitte.
Klevenf.(KSelskSkr.VI.33). Feilb. \\ spec.
(vet.) om fejl (sygdom) ved hoven: spalte,
der danner sig paa langs i hovkaps-
20 lens væg (jf. Haar-, Horn-, Hov(rands)-
kløit). Høverne (paa hestene maa) være
veldannede, frie for Ringe, Kløfter, Spræk-
ker og andre FeH. MR.1832.109. 2.3) om
indkrænget, indbugtet, konkavt ell.
rilleformet parti paa kroppen. *En
fiin Kløft bølger i Din Halses Midte, |
Den antyder en større, der sænker sig |
Mellem Din Barms Hvælvinger. Hauch.
SD.I.44. II om hagekløft. Oehl.AV.23. *Hage-
30 flippen kommer sidst, | Men i Kløften som
jeg hører, | Er der nok en Lux, der kjø-
rer.HCAnd.SS.XII.248. En (amorin) skju-
ler sig i Kindens Smilehul og En i Hagens
Kløft. Nans.JD. 165. \\ (nu næppe br.; jf.
Kløftsadel^ det mer ell. mindre svajede sted
paa en hests ryg, hvor sadlen lægges
paa. VSO. MO. 2.4) om spalte i jorden;
dels (bjergv., foræld.) om revne ell. gang i
bjerge, enten tom ('aaben ell. tør kløft.
40 vAph.Nath.I.319. VSO.) ell. fyldt med malm,
gangart (2) olgn. (jf. Dagkløft^. Gange og
Kløfter, som gaae kryds over Biergenes
^teeni\øtser.vAph.Nath.I.317. Dersom der
findes i Disse Kløfter Metalliske Ertsma-
terier med tumme Rum imellem, ere det
ædle Kløfter, som betyde os om en god
Ertses Nærhed, smst.319. Løber der Vand
igiennem Kløfterne, og Vand fra Jordens
Overflade ind ad ere de døve Kløfter,
50 hvor man aldrig maa søge efter Metal.
smst. SkandLittSkr. 1806.1.34. dels: større
spalte (forholdsvis snæver fordybning med
stejle sider) i jordoverfladen, især i
bjerge, fjælde osv. (jf. Bjerg-, Fjæld-
kløft). *Med en gabende Kløft Steenbier-
get sprak. Oehl.N(x.294. *paa Randen af
en Afgrunds Kløfter. PalM.IV.187. det
Midterste (af herredet er) giennemskaaret
af dybe Kløfter, hvori Bækkene have de-
60 res Løb. Trap.^ 11.685. billedl, om dybe
bølgedale: *Her imellem Havets dybe Kløf-
ter I Gives aldrig Vaar og Blomsterpragt; |
Hvalen, kold og dum, ved Skibet snøfter.
PMøll.1.96. *Nu sortner Havets Kløfter.
JVJens.C.173. 2.5) (bibl.) om hulrum, hule
olgn., der er udhugget i en klippe, da
753
Kleft
kleftet
754
gjorde Israels Børn sig Kløfter (Chr.VI:
klyfter^, som vare i Bjergene, og Huler.
Dom. 6.2. *Dér i de brede, nyhuggede
Kløfte I Dér er din Grav. Grundtv.PS.
IIL396.
3) (nu især dial.) sted paa træ, hvor
stammen deler sig; gaffeldannet styk-
ke gren, træ ol^n.; tvege (jf. Grenkløitj;
ogs. om lign, parti af andre ting (jf. IV. Kløv
3). Moth.K185. naar jeg med en liden Klyft lo
(o: togrenet plantepind) har sat dem (o: spi-
rerne) fast i Jorden, saa lægger jeg dem
saaledes ned, at Spidsene kand stikke i
Væyret. OecMag. 1.201. Pendulinen (knyt-
ter) et tykt og tæt Væv . . og hænger det
med en Traad af Hamp eller Nelder i
Kløftet af en bevægelig Green. Cuvier.
Dyrhist.1.232. *En Braad med tvende Kløf-
ter I Sad i dens (o: Utg ardskattens) Gab,
saa stor. OehLNG.69. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 20
4) (nu især dial.) om forsk, redskaber
ell. redskabsdele, bestaaende af et kløftet
(træ)stykke ell. to (træ)stykker, der er sam-
menføjede og danner en spids vinkel olgn.
Feilb. II spee. (0, nu næppe br.) d. s. s. Kluft 2
(jf. II. Klov 4.6). Levin.
5) CP overf. anv. af bet. 2.4, især som udtr.
for stor afstand ell. forskel (jf.Afgrunå
2.1, Svælg). *Saa varmt . . jeg elsker ham
(o: min broder) ei meer; | Thi mellem os 30
oplader sig en Kløft, | Hvis Dybde Øiet
ei formaaer at maalel Kruse.DV.IV.122.
*See mig ind i Øiet I | See saa I Nu har
jeg dine Træk igjen. | Jo meer jeg seer
i dem, des meer forsvinder | Den Kløft
af Tid, som fjerned dem fra mig. Holst.
VI. 274. (han) følte, at der fra nu af laa
en Kløft mellem hans Hjem, hans Barn-
domsminder og Fremtiden. Schand.TF.I.
189. Siden uddybede Kløften i vor Natur 40
sig mer og mer, og vi kunde kun dele
lidet med hmsmåen. Birkedal.0.1.11.
II. Kleft, en. se Kløgt.
Klaft-, i ssgr. af I. Kløft, -blad, en.
[2.i] 2( (sj.) som overs, af Schizopetalum
(chilensisk plante af de korsblomstrede med
tandede ell. fjerdelte blade). Kiærbøll.FB.407 .
-blomst, en. [2.i] % (sj.) som overs, af
Schizanthus (chilensisk plante af natskygge-
familien med uregelmæssige to-læbede olom- 50
ster). Kjærbøll.FB.406. om arten S.pinna-
tus Ruiz et Pav.: MJErichsen. Havedyrk-
ning.(18 59). 87.
I. Klefte, en. se I. Kløft.
II. QP klafte, V. [<kløf^3] -ede. vbs. -ning
ell. -else (s. d.). {endnu ikke i VSO. og MO. ;
afl. af I, Kløft ell. dannet til kløftet) 1) trans. :
spalte; kløve (V.l); kun i mer ell. mindre
uegl. ell. overf. anv. *Agibs Hage kløftes ind
(o: har en kløft (1.2.2)). Oehl.IL282.*\eg stir- 60
red . . I Paa Tangen, der løftes | Og slynges
tilside, I Hvor Bølgerne kløftes | Skummen-
de hvide. Aarestr. SS. 11.164. Landet kløftes
i snævre Dale. AaIbs.P.46. (jf V. kløve 1.4.-;
•„Albatrossen" løfter | sit Bryst og Bølgen
k[øner.LCNiels.RR.59. over/".; Saaledes kløf-
ter en sværmerisk Indesluttethed en Yng-
lings Sjel. Kierk. VIII. 54. Folke vittigheden
. . kløftede Cæsars Navn i to og betegnede
Aaret: Julio etCæsare consuV^MS. Brandes.
Cæs.L281. II refl.: dele, spalte sig (jf.Y.
kløve 1.8^. *en svanehvid Barm | Høit un-
der Linet sig kløiter. Recke.SD.7. Bøgen
havde i en Højde af 5-6 m kløftet sig; men
den ene af de to tykke Grene var knækket
af. Dyrevennen.l925.46.sp.2. overf.: Den ene
Bestemmelse er da ikke den anden over-
ordnet, det hele Udsagn kløfter sig ikke
for Forestillingen i et Hovedord og et Til-
lægsord, nei, de ere eet og det Samme.
Kierk.VIII.380. den Eftermiddag, som han
mindes, deler sig, kløfter sig i to. Stuck.FO.
12. jf. I. Kløft 5: først idet Modsætningen
endnu dybere kløftede sig . . kom Don
Juan tilsyne, som det Sandselige, der . . er
Aanden imod. Kierk.I.70. 2) (sj.) intr. : danne
kløfter; revne; spalte sig. At Løss'en er
saa vandsugende og kløfter saa let ovenfra
nedad, forklares af, at den huser en rig
Plantevækst. VilhRasm.Kina.( 192 3). 34.
Kleftelse, en. (vbs. til II. kløfte (ell
dannet til kløftet); sj.) d. s. s. Kløftning; J/".
I. Kløft 5: Christendommen indeholder en
. . større Kløftelse mod Verden (end jøde-
dommen). Kierk.P.II.149. Kierk.XIII.75.
t kleft-endet, adj. [2.i] d. s. s. kløftet
1.1. vAph.(1772).IIL
kleftet, adj. [^kløtdQt] (nu ikke i rigsspr.
kløvtet. Viborg.HY.f5. nu næppe br. kløftig.
Rose.Ovid.L92J. (ænyd. kløftet og kløftig (i
ssg. tvekløftig), Jf. ogs. ænyd. tvekløft; efter
ty. kliiftig, kluftig; afl. af I. Kløft og egl.
sa. ord som kløgtig; jf. I. kløftig samt tre-,
tvekløftet) 1) til I. Kløft 2: som har en ell.
fiere kløfter. \A)til I. Kløft 2.1 (jf. gennem-
kløftet beg. samt I. kløvet j. Paa dette Land
er den Steen Mok, som har Anseende som
en Kløftet Varde, og er saa næt som den
var giort med Hænder. Pflug.DP.1187.
*(jeg ser) i Disens Silkegraanen | Poppel-
toppen fjerlet Møttet. Stuck.S.14. kløftet
hjortetunge, 2( (nu næppe br.) om en
art radeløv, Asplenium hemionitis L. VSO. \\
spee. om hov olgn. (jf, I. kløvet 2). de Crea-
ture, der tygge Drøv og have kløftede
Kløer (o: klove). LTid. 17 53.43. \\ f skrive
med kløftet kridt (if.ænyd. skrive med
dobbelt kridt i sa. bet.) føre falsk regnskab.
*Et godt enfoldigt Stykke Karl, | Som
kunde brygge 01, og skienke | Og skrive
Hiul med kløftet Kridt. Chr Borup. PM. 498.
1.2) (1. br.) til I. Kløft 2.2; spee. (vet.)-. Hoven
(hos hesten) er kløvtet, naar Hovringen er
adskilt i sin Længde fra Kronen ned til
dens R2indi.Viborg.tIY.75. 1.3) til I. Kløft 2.8.
(en) Bulbider med . . kløftet Snude og
pragtfulde lange QTen.Winth.Morsk.93. om
hage: VSO. e.br. 1.4) (l.br.) til L Kløft 2.4,
om bjerg ell. landskab : fuld af kløfter (jf.
gennemkløftet^. Ej alene ere Bjergene
paa mangfoldige Maader kløftede og søn-
derrevne; men utallige Aarer gjennem-
X. Rentrykt 24/6 1928
48
755
Klaftetræ
klage
756
krydse Fjeldet i allehaande Retninger.
SkandLiUSkr.1806.1.9. Da Afdelingen mar-
scherede tilbage, blev den imidlertid om-
ringet af Fjenden, der, dækket af et kløftet
Terræn, fyrede paa Englænderne. Tidens
Krav}'-lnl897.3.8p.5. 2) til I. Kløft 3: som
deler sig i to grene olgn.; grenet; gaf-
let. Han kaldes gemeenlig Svend Tiugu-
Skiægg eller Barbæ Furcatæ formedelst
hans kløftede Skiægg. Holb.DH.L94(jf.
kløftskægget/ den store skællede Slange
udstrakte sit Hoved og sin kløftede Tunge.
Hauch. III. 153. den mere eller mindre
kløftede Hale giver dem (o: ternerne) et
svalelignende Ydre. Sal.XYII.289.
Klef te-træ, et. (af I. Kløft 3; sj.)
kløftet (2) træstykke; tvege (jf Kløftholt;. *I
Overdrevet han søgte da | Til Stegeven-
deren Kløftetræ'r. Oehl.NG.Ul.
kløft-fodet, adj. [2.i] (nu næppe hr.)
som har kløftet (l.i) fod o: klove (jf. -hovet^.
Moth.K185. YSO. f-gren, en. [8] tvege.
vAph.(1772).III. -hage, en. [2.3] (nu næppe
hr.) hage, der har (hage)kløft. Moth.K185.
Leth. (1800). MO. -haget, adj. [2.8] (nu
næppe hr.) som har kløfthage (jf. haget 2),
Moth.K185. VSO. MO. -hale, en. [3] t) f C9,
1. hr.) kløftet (tvedelt) hale. Fiskenes Kløft-
hale. MO. 2) (dial.) ørentvist. Feilh. -halet,
adj. [3] som har kløfthale (1); især (zool.) i
navne paa fugle og insekter, /æ. ; k 1 ø f t h al e t
natsværmer, (nu næppe hr.) hermelins-
kaahe, Dicranura vinula L. Andres. Klit f.
214. kløf thai et maage, '^ Xewa sa6ini
Sah. BøvP.I.179. SaVXVI.296. -ham-
mer, en. [2.i] 0 hammer med kløftet pen;
klovhammer. Værkt.29. f -hest, en. {vist-
nok omdannelse af Kløvhest; jf. I. Kløft 2.3
slutn.) d. s. s. Kløvhest. vAph.(1759). VSO.
-holt, en. [3] (nu næppe hr.) tvege (jf.
Kløftetræ;. VSO. MO. -hovet, adj. [2.i]
(I hr.) d. s. s. -fodet. S&B.
I. kleftig, adj. ["kløfdi] {a/l. afl. Kløft
1; nu næppe hr.) som tcan kløves; kløvelig.
Moth.K185. Feed Qvarts . . er kløftig. Briin-
nich.M.35.
II. kleftig;, adj. se kløftet.
III. kleftig, adj. se kløgtig.
Kleft-kæbe, en. [3] (nu næppe hr.)
klaneren Anthrenus museorum, museumskla-
ner (med kløftede kæher). Kielsen. Naturhist.
1.(1802 ).220. -naal, en. [3] ^ strandkaal,
Cramhe L. (med kløftet ar). VSO. Lange.
Flora.613.
Kleftning, en. {vhs. til II. kløfte (ell.
dannet til kløftet;; 1. hr.) det at være spal-
tet, kløvet; ogs. mere konkr. (jf. Kløftelse,
I. Kløft;. Til Arbejde i selve det faste Bjærg
anvender man . . efter dets forskellige
Sammenhæng, Kløftning, Haardhedsgrad
o. s. V., en Mængde . . forskellige Arbejds-
maader og Redskaber. OpfB.UII.78. Ha-
lens Kløftning (hos kolibrierne) kan være
forskellig, fra en lille Indskæring som hos
Finkerne til en Gaffeldannelse, som langt
overgaar Forstuesvalens. SaVXIV.315.
Kleft-næse, en. [2.8] (nu næppe hr.)
næse med en fordybning, fure, midt gennem
det nederste parti. Moth.K185. VSO. MO.
-næset, adj. [2.8] (nu næppe hr.) som har
kløftnæse. Moth.K185. VSO. MO. -sadel,
en. {ænyd. d. s.; vistnok omdannelse «/' Kløv-
sadel, 9/. I. Kløft 2.3 slutn.; nu næppe br.}
d. s. 8. Kløvsadel. Moth.K185. Leth.(1800).
VSO. -skægget, adj. [3] (jf. Kløvskæg;
10 nu sj.) hvis (hage)skæg er tvedelt; tveskægget.
Moth.K185. Langehek.Lex.Kl83c. Vazo f Un-
der Aaget.(overs.l900). 90. t -sveb, en. [2.il
skærmplanten Cuminum cyminum L. (jf.
Spidskommen;. OEMynst. Pharm. 1. 265.
-tand, en. [3] ^ hladmos af slægten Di-
cranum Hedw. (med til midten tokløvede tæn-
der); kløvtand. SaVVI.126.
kleg, pr æt. se II. klyve.
klege, v. ['klø-qa, 'klmia] (ofte skrevet
20 kløjej. -ede. vhs.°-t\st (Moth.K183. Rohin-
son.1.253. VSO. MO. Esp.177) ell. (nu især)
-ning (BihlLæg.III.223. Panum.396. Landb
0.111.760). (ænyd. kløge, kløye, sv. dial.
kloka, klyka; hest. m. no. kli (dial. klia;, oldn,
kligja; talespr., især dial.; jf.: „næsten for-
ældefMO.) 1) have opkastninger; kaste
op; brække sig; ogs. (og nu kun): have
kvalmefornemmelse, trang til opkast-
ning. Moth.K183. Der lugter saa ilde, at
30 man snart maatte kløge over det. Eøysg.S.
118. Feilh. || refl. (Moth.K183. Aller.in.l83}
ell. især dep. kløges, kløjs [klcni's]. Søe-
syg, er idelig at kløges og stærk at spye.
Robinson.I.ll. sidder det overflødige . .
oven for Mellemgulvet, saa kløgis eller
ækles Febricitanten. Agerhech.FL.57. Esp,
178. „Endnu brugeligt i Kbhvns. omegn."
Kalk.II.547. || (nu næppe hr.) m. ohj. kløge
. . den rene galde af sig. Moth.K183. || som
40 vhs. Det Nedsvælgede . . frembragte en
vedvarende Kløgen.Herholdt.RE.74. Over-
fodringskolik . . viser sig ved Uro som
ved andre Kolikformer og desuden ved
Kløgninger, der i enkelte Tilfælde fører
til Opk3iStmng.LandhO.III.760. jf.: *End-
skiøndt mit Hoved ei er i de rette Skruer, |
Og Rinsk Viins Qvalmerne min Pen med
Kløgen truer. Tychon. Vers. 216. 2) være
ved at kvæles; faa noget i den gale
50 hals; kun dep. kløges, kløjs [klmi's].
Pelle greb rask om en Museunge og° førte
den op efter Munden . . pludselig fik Pelle
et Stød, saa Museungen fløj ned i Halsen
aa ham. Han kløgedes og spyttede. ^In^
'x.PE.I.66. Naar en faar noget i den
forkerte Hals eller forsluger sig i nogetj
siger man: han kløjS. IIallehy.228. især i
forb. med præp. i: Khh.^^lxl919.4.sp.5. Bort-
set fra . . at Aalen ingen Ben har und-
60 tagen de Indvendige til at kløjs i. Novelle-
Magasinet. 1923124. Nr. 2. 30. sp. 1. OrdhS,
(sjæll). billedl. : Tydskerne (skal) ikke en-
gang faae den Stump (o: Slesvig) saa langt
ned, at de kløges og kvæles i den, men
de skal bide deres Tænder istykker paa
den tørst Grundtv.I)ansk.L551. \\ kløges
No
767
Kiøg^edrik
fiLlagtin^
758
(kløjs) i det ell.i klumperne, d. s. jeg
ved ikke, hvad den særlig slemme Afart
(af hikke) kaldes, som . . stillesiddende
Damer undertiden varter op med. Man
tror, de er ved at kløjs i det, men plud-
selig faar de Luft i et krampagtigt Hvin.
Bergstrøm.KD.36. Kløjs du i klumperne,
Klavs? Krist. Ordspr. 580. OrdbS.(sjæll.).
Kleg^e-drik, en. [1] (nu næppe br.) bræk-
middel; vomitiv. Moth.K183. VSO. MO.
kløjg^en, part. se II. klyve.
Kløgt, en. [kløgcZ] (tidligere alm. skre-
vet Klygt, se ndf.°nu kun dial. Klyft, Kløft.
Moth.K172. Holb.Kh.322. Feilb.). flt. (i bet.
2) -er. {ænyd.klyct; fra wi. kliicht, kliift,
spas, spøg; til ty. klieben og egl. sa. ord som
I. Kløft (til V. kløve, om evne til at adskille
ell. skelne, skarpsindighed). \\ ordet føles nu
som hørende til klog, se bet. 1, der staar
ordets grund-bet. nærmest, men i da. er senere
udviklet u. paavirkn. af klog) I) (i rigsspr.
især fD) klogskab; skarpsindighed; især
om egenskab, der karakteriseres mere ved
snildhed (fiffighed, omløb i hovedet) end ved
egentlig intelligens ell. virkelig indsigt (jf.
PEMillU33). Bagges.I.311. *Klygten . . har
lært paa Bølgen Vey at finde. Rein.17.
*tidt hjalp mod List hans (o: Lokes) Kløgt.
Oehl.NG.193. * Jordens Kløgt ei give kan
Besked | Om hvad der skimtes gjennem
Gravens Bilter. Hauch.SD.1.223. Harens
Klogskab i sin Flugt, dens Kløgt, med
Eet at gjøre et Spring til Siden. MCAnd.
VI.401. *om i Øst og Vest vi har svær-
met og søgt I de svundne Tiders Visdom,
de fjerne Landes Kløgt. Lemb.D.105. din
Viisdom og din Kløgt (Chr.VI: din vid-
skab^ have forført dig.Es.47. 10. \\ (nu næppe
br.) om indsigt paa et enkelt omraade, evner,
der gaar i enkelt retning (jf. Bogstav-, Ord-,
Statskløgt olgn.). Man finder hos Enkelte
af Naturen Anlæg til opfindsom Kløgt.
MO. Mechanisk Kløgt. smst. 2) /'nu kun
dial, sendf.l. 56) snildt paafund ell. irid-
fald; især om udtalelse, som vidner om snild-
hed, klogskab, vid; aandrighed; vittighed;
ogs. : pointe, (oftest i flt.). '*Den beste Klygt
faaer liden Klem, | Naar Øret andet døm-
mer. Reenb. 11.25. ved Klygter og artige
Indfald kand fattes det, som icke kand vel
beskrives, men er noget som giør et Theat-
rum levende. Holb.JJBet.a5*: Salomons
Ordsprog . . er smaa Klygter uden Sam-
menhæng. jCTi^Z.i 745.590. Skoser, lumske
Satirer og bidende Klygter. Tullin.II.140.
VSO. II (dial.) om lille fortælling med
pointe. Feilb. kløgte, v. ['kløgda] -ede.
vbs.jf. Kløgten, {jf. sv. klyfta ut, udspekulere,
samt ^y.kliigeln, være spidsfindig, auskliigeln,
udspekulere; afl. af Kløgt; jf. kloge; nu sj.)
ræsonnere; anvende spidsfindighe-
d(er); fremsætte aandrigheder, vittig-
heder olgn. vAph.(1772).III. Leth.(1800).
(Teiresias i Euripides^ Bacchantinderne) er
villig tU at tjene Dionysos . . fordi det er
en af „de fra Fædrene nedarvede Overleve-
ringer", som man ikke maa „kløgte paa".
VilhAnd.BT.14.\\refl.: lægge hjernen i blød.
*Jeg skulde sidde År for År | og kløgte
mig, til Viddet brast, | fordi du (o: elskeren)
tav i Frygt og Blu? | Måske endog ved
Tærningkast | gå Gætningsvejen til din
Iiu.Blaum.StS.247. Kløgteri, et. (af
Kløgt ell. kløgte ; sj.) spidsfindighed, anstrengt
vid olgn. (jf. Kløgtjægeri). Leth.(1800).
10 kløg^tij^, adj. ['MøgcZi] (tidligere alm,
skrevet klygtig, se ndf°nu kun dial. : klyftig^
kløftig. Ck.ca.l700.(ThotW1525.354). Holb.
Sat.I.B3^. Feilb. Or db S. (Falster)), adv. -i
ell. d. s. (Hauch.LDR.22 2) ell. (f) -en (Moth,
K172. VSO.). {ænyd. kløgtig, sv., no. klyf-
tig; fra mwt kliiftich, kliichtich, klog, sne-
dig ; afl. af Kløgt || ordet føles nu som sam-
menhørende med klog og er i betydnings-
mæssig henseende paavirket heraf) 1) til
20 Kløgt 1: som besidder ell.vidner om kløgt;
klog; snild; i rigsspr. nu især (oftest i forb,
m. nægtelse og spøg.): begavet; opvakt.
*Man kløgtig være kan, og være falsk.
Oehl.EA.199. Thorleifr var en meget kløg-
tig Mand og en fortrinlig Skjald. B^awc/i.
V.218. *en kraftig Arm, en kløgtig Pande.
PMøll.1.97. jevn og fordringsfri var han>
ikke synderligt kløgtig, men dog begavet
med . . Mutterwitz. Bergs.PP.162. Esp.444,
30 Feilb. OrdbS.( Falster), have, være et kløg-
tigt hoved, se Hoved sp.506^'' og 509*^.
II (nu sj.) erfaren ell. kyndig paa et be-
stemt omraade. *Kløgtig paa Galder, paa
Sejd og paa Gand. Grundtv.PS.IV.105,
lKrøn.2 2. 15( Chr.VI afvig.). 2) (nu kun m,
overgang til bet.l) til Kløgt 2: spidsfin-
dig; aandrig; vittig. Men runken Hip-
pentrip fornam af Laures Tale, | At der
ved klygtig Snak var icke deert at hale
40 (o: ikke noget at vinde). PoulPed.DP.64. *om
mit Hiærne har et klygtig Værk udspun-
det, I Da volder det, at jeg Tilhørere har
fundet, I Som veed at prise Got, som veed
at vrage tant. Holb.NP.Bl v. (de) vil bruge
det, som er fremmet og selsomt, aleene
for at faae deres Stiil til at synes for-
underlig og klygtig. Høysg.S.237. vi have
ikke fulgt kløgtige (Chr.VI: klogeligen-
sammensatte; 1907: kløgtigt opdigtede^
50 Fabler, da vi kundgiorde Eder vor Her-
res Jesu Christi KTSLU.2Pet.l.l6. -hed,
en. I) CP til kløgtig 1 (jf. Kløgt 1). der
behøvedes ogsaa al Din Klygtighed for at
opdage denne Sandhed. PAHeib.Sk.I.'25.
S&B. 2) (nu næppe br.) til kløgtig 2 (jf.
Kløgt 2j. Moth.K172. *Naar man sin mavre
Geyst til Klygtighed vil tvinge, | Naar
mod Naturen man vil være Geyste-riig, |
Saa bliver man til sidst toe beenet Asen
60liig.Anti-Spectator.122. Ingen konstlede
Indfald, ingen ufornødne Klygtigheder.
NKBred.TT.18. f Kløg:tiii^, en. (jf.
cBwi/c?. klogling (Kalk.II.535), <y. kliigling;
afl'. af Kløgt; jf. Klø^tmand) nedsæt., om
person, der anser sig for klog. Forfat-
teren overbeviser grundigen denne svær-
48"
759
Kløg:tjæfi:eri
Klar
760
mende Kløgting om hans Lærdoms Urig-
tigheå.LTid.1747.196. Qvintilianus spørger
rethaanligsineTidersKlygtingefderomj.
Fleischer.(SorøSamlI1.167). f Kla£:t-jæ-
fireri, et. [2] det at jage efter aandrigheder
olgn. (jf. Kløgteri;. VSO. FEMulUSS.
03 -la8, adj. [1] (1. br.) som er uden kløgt.
*Du stormer . . | For kløgtløs mod det
Maal, jeg stunder ii\.Kaalund.yG.5. hans
smaa Kineserøjne var stumme af Stivsind
og kløgtløse som Smaabørns.r/^i<Jens.J^(Z-
skeIIistorier.(1916).80. -mand, en. [2]
(sj.) d. s. s. Kløgting. *agter ei, hvad hine
falske Klygtmænd | Mod hendes viise
Raad til Eder hviske, ^a^^es. 7.i^.
H.le-]iaand, en. (nu næppe br.) d. s. s.
-pind 2. VSO.
I. Kl«r| , en. se I. Klod.
II. klaj, præt. se II. klyve.
klaje, V. se kløge.
klaj en, part. se II. klyve.
klaj s, V. se u. kløge.
H.laj8(e), en. se Kløs(e).
Klajt, en. se I. Klod.
Hla-knopper, pi. (med., nu næppe
br.) om kløende udslæt (Prurigo). OLBang.
T.451.
Klamp, en. se I. Klimp.
Kløneri, et. {til sdjy. kløne, klynke;
fra nt. klonen; oprindelse uvis; dial.) d. s. s.
Klynkeri. Stille! — vil I nu bare være
rolige! Intet Klønerie 1 — bare rolig —
han kommer nok. Oversk.Com.III.2é9.
Klans, en. se Kluns.
Kla-pind, en. 1) (nu især dial.) om
pæl ell. stolpe til at gnubbe (klø) sig op ad
(især anbragt paa marken (til brug for dyr)
Æ (tidligere) i stuen (til brug for menne-
sker); jf. -pæl, -stolpej. det var den Ting,
som krillede mig (o: en hval) paa Ryg-
fen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at
et var en Skibsmast, jeg kunde bruge
til Kløpmål ECAnd.Vin.232. TroelsL.II.
24. (kalvene) blev . . midt paa Dagen luk-
ket ud i Gaardf olden, hvor den sorte,
knudrede Egegren — Kløpinden — til-
trak dem . . uimodstaaeligt. Fleuron.KO.
70. GSchutte.B.3(se u. gnubbe sp.ll49^').
Feilb. jf.: *Stammen har Hjorte til Klø-
pind brugt, I og Barken hænger i Træv-
ler skavet. Gjel.Rø.2. 2) (især foræld.) om
redskab (især pind med en lille elfenbens-
haand; jf. Kløhaandj, hvormed man kan
klø sig selv i haaret, paa ryggen osv. VSO»
ChKjerulf.GH.177. Saa længe han (o: en
lam eskimo) endda kunde røre et af sine
Haandled, paastaar han, var det ikke saa
galt fat, thi da kunde han dog dirigere
en Kløpind hen til de mest angrebne Ste-
der paa sit Legeme. KnudRasm.D0.142.
jf. børnegumme-kløpind som navn paa
violrod. J Tusch. 310. -pnlver, et. dels
(fagl.) om dækhaar fra bælgene paa den
tropiske plante Mucuna pruriens D. C, der
ved berøring med huden f or aar sager en ved-
holdende kløe; dels om frøene af hyben (brugt
af børn til at ^utte ned paa ryggen af an-
dre, hvor de fremkalder kløe). AKohl.MP.
III.84. en lille Dreng . . blev pryglet, fik
Kløpulver i Sengen og blev paa anden
Maade toTteTet.Pol.yi2l903.1.sp.8. SaUXIV.
181. -pæl, en. (nu især dial.) d.s.s. -pind 1.
Feilb. (u. kløpind;. Fleuron.KO. 139.
I. Klar, en ell. (sj.) et (AndNx.DM.
IV. 20). [klø.V] flt.-(ir(Aakj.VB.115. Feilb.)
10 ell. (nu næppe br.) d. s. (ReynikeFosz.(1747).
489. Tode.VI.338). {vistnok dannet af klør
knægt, klørattenben olgn.; jf. ogs. Klovert)
1) (jf. ndf. 1. 51 f.; nu næppe br.; nedsæt.) om
person fra landet; bondeknold. Moth.K184.
*hand skrumled frem | Rætt, som dend
fulde kløer, fra Marcked snurrer hiem.
Cit.beg.afl8.aarh.(NkS4''821.119).*EnBoiide
kom, som efter hende stak | Med Kaarde
og med Spyd heel spidse, meget lange, |
20 Den Kløer hånd giorde os det allermeeste
hsLUge. BeynikeFosz. (1747). 489. 2) (især
dial; oftest nedsæt, ell. spøg.) om halvvoksen
mandsperson, ung mand: knægt; i videre
anv. som nedsæt, ell. spøg. personbetegnelse i
al alm.: fyr. Blich.III.632. de unge Folk
har et godt Øje til hverandre, og Kløren
faaer vel nok engang Mod til at sige hans
Mening reent ud..Hostr.T.72. Han var jo
egentlig en grimme Klør. JakKnu.GP.149.
30 (de) spurgte, hvad jeg var for en Klør.
PBM0ll.8S.94. Sover Du Klør? Jeg skal
vel komme og sætte Liv i åig.AndNx.
PE.II.9. Feilb. Or dbS.( Fyn, Loll.-F aister).
II (1. br.) om dyr. *førend jeg fik Ram på
Kløren (0: en maar), \ stod Mor Katrine
midt i I>QVQn.Blaum.Sib.66. jf.: Had til
de tobenede Kløer (0: ammer). Tode.VI.
338.
II. Klar ell. (nu næsten kun (1. br.) som
4p skrift form; jf.: „Kløver .. udtales i Al-
mindelighed forkortet Klør." VSO. sml.
MO.) Klaver, en. [klø-'r, sj. "klø-'var]
(nu næppe br. Kiever. M6th.K146). flt. d. s.
ell. (nu 1. br. i rigsspr.; til Klør:j -er (SpU-
lebog.(1786).58. Blich.(1920).V.135. Feilb.
jf Saaby.') ell. (især til Kløver:; -e (MO.
Legeb.lt.43. Feilb. jf. Saaby.''), {ænyd. d. s.
(i forb. klør-es. Kalk.V.577), sv. klover, no.
kløver, jf. ty. klee; sa. ord som I. Kløver
50 (jf. Sandfeld.S.^69); gengivelse af fr. tréfle
(jf. Tref, Træf;, vistnok egl. symboliserende
bondestanden (se u. Hjerter; jf. I. Klør 1})
<Jfc betegnelse for (hvert af ) de med en sort
(stiliseret) trekløver mærkede kort-
blade ell. om den farve (1.3), „kulør", der
udgøres af disse. Hierter, Ruder, Spar eller
Kløver skal være Triumphs. Holb.MTkr.
307. De tvende sorte (farver) hedde Spa-
der eller Spaer (Pique) og Kløver eller
60 Kløer (Treme).Spillebog.(1786).2. *Solo,
hvori? i 'K\ør.Blich.(Dannevirke.^U1842.1.
sp.l). alle Damerne, baade Ruder og Hjer-
ter, Kløver og S^diåer. HCAnd.VI.25. Jeg
havde fem Kløvere paa Haanden. MO.
spille en klør ud ell. spille ud i klør j
melde klør i jeg havde 6 klør(er) paa
761
Kier
klai^tet
762
haanden • || hertil forb. ell. ssgr. m. betegnel-
ser for de enkelte kort (som regel udtalt med
hovedtryk paa sidste led: [klør'æs, -'k(ni|8
osv.]), som klø(ve)r knægt ek^lø(ve)rknægt
osv. *Hand lured effter hierter to | Men
fich Klør Kunff i steåen. Cit.ca.l700.(NkS
4°820b.218). alle de ting, han vilde bringe
med hjem . . Dem skulde prinsessen have
. . Han tænkte sig, hun så' ud som klør-
dame på kortene hjemme. NMøll. 11.24.
*0g Koen blev solgt førend Klokken var
ni; I Ved Likjøbet Ole sig glæder. | Med
Mads og Peer Nilen han rørte Klørti (o:
spillede kort), \ Og flittig de Halsene vse-
d.eT.gl.vise.(NordsjællF.lV.198).isærlige forb.
(ssgr.): klø(ve)r bonde, d. s. s. klø(ve)r
knægt 1. Bagger.(Tilsk.l899.268). 1 ur e p aa
klø(ve)r es, (nu næppe br.) passe sit
snit, bruge list, forstille sig olgn. Moth.K146.
ReynikeFosz. (1 74 7). 329. TBruun. 1.345. V.
223. klø(ve)rfem, (især dial.; spøg.; med
tilknytning til flt. af I. Klo) om de fem
fingre ell. haanden. Klør fem er den si-
kreste Gaffel. Kværnd. Feilb. OrdbS.(Fyn).
spille klør fem ud, (nu 1. br.) give en lus-
sing olgn.FolketsNisse.^^hl866.9. Mau.I.218.
Krist.0rdspr.581. jf.: *Gid ikke .. vort
Politi I „Kløer Ti" i Dig (o: en falskspil-
ler) slaae oguåspi\lelFolketsNisse.^*/7l860.8.
klø (ve)r knægt. 1. knægten i farven klør.
(han var) een af de berømmeligste Spil-
lere, thi hånd døde i sit Embede med
Kløver-Knegt i Haanden. Eolb.llJ.1.7. De
trange og udstivede Klæder . . foraarsage,
at enhver Cavalier seer ud som Kløver-
Knegt. sa.Ep.IV.211. Kløverknægt med
det sorte Kløverblad paa Koitet HCAnd.
(BerlTid.''Vi2l925.Sønd.l.sp.4). jf.: at faae
en kaagt Høne til at spadsere selv ud af
Fadet, at see Kløver-Knægt i Bevægelse
under Loftet, eller med et Ord, Tasken-
Spiller-Kunster. L Tid.l 750.130. (nu næppe
br.) i videre anv., om kortspil: (brevets) hele
Indhold er en Lovsang over Kløver-Knegt;
hånd ved ikke hvor høyt hånd vil opløfte
ham i Skyerne. Den skiemtendeAvis.( 17 51).
178. (du vil) see udaf Vinduet og være
taus et Par Timers Tid (o: ved efterret-
ningen om min død), og inden Aften vil
du glemme mig over Kløver-Knegt. ÆJm;.
(1914). IV. 349. 2. (nu næppe br.) overf., om
person; dels: person, der i sin paaklædning
minder om klør knægt; især om liberiklædt
tiener olgn. Nei, nei, min gode Klørknegt
(o : en tjener), du, tilligemed din uforskam-
mede Herre, kan reise til Bloksbierget.
Skue8p.V.157. en tom Vogn med en Tie-
ner og en halv Kløverknægt. Rahb.Fortl.
406. jf: Chilian: „Kiender du mig da?"
— Bonden: „Icke videre end jeg har haft
den Ære, at see dig nogle gange udi
Kortspill. Du est jo Kløver-Knægt ?"iZoZ?).
ULV. 2. hvi skulde jeg ikke kiende dig
(o: Arleqvin), jeg har seet dig i Korten-
spil, du est jo Klør Knegt. Kom Grønne ff.
III. 328. dels: listig, lumsk person ell. spil-
ler, spillefugl. Moth.K147. Jeg skulde lade
hende gifte sig med en Spillere, en Kløer-
Knegt, en Pamphiliusl ÉomGrønneg.III.9.
*Hvad Spilleren? — Peer, som i Dyne-
kilen I Og som ved Marstrand kapred
Svenskens Flaade, | Troer du, han skulde
frygte for Klørknegt? Oehl.IX.35. smst.97.
et Menneske eller en levende Kløver-
Knægt, paa hvad Post man end setter
10 ham, er og bliver en levende Kløver-
Knægt. Holb. MTkr. 307. Anti- Spectator.il.
dels som spøg. ell. nedsæt, personbetegnelse:
klør (1). Hør du klér knegt. Moth. K147.
VSO.
III. Klør, en, et. se I. Kløver.
IV. Klør, flt. til I. Klo (s. d.).
Klør- ell. (sj.) Klører-, i ssgr. [klør-]
af II. Klør (jf. dog u. Kløver- 1), se Klør-
attenben samt u. II. Klør slutn. -atten-
20 ben, en (Kvæmd.) ell. et (ThøgLars.J.37).
(jf. Mør fem olgn. u. II. Klør slutn.; dial.)
1) om insekt med mange ben. Moth.K184.
ThøgLars.J.37. Feilb. 2) d. s. s. I. Klør 1-2.
*Siig mig Kløer- Atten-B een, om du kand
paa mig Klage? | Naar jeg i Ploven gick,
ved Plovens lange Stage, | Gick jeg ey
stadig frem? Phønixb.TC.I.Nr.3.4. Lange-
bek.Lex.K182c. Kværnd. Feilb. -bonde,
-es, -fem, -knæg^t, se II. Klør slutn.
30 -tang^, en. se Kløvertang.
Kløs, en. (ogs. Kløjs. Borregaard.VL.I.
56). flt. -e (OrdbS.(sjæll.)). {egl. sa. ord som
Kløse; dial.) 1) klump; dels om jordklump
(paa pløjemarken, der maa knuses med trom-
len). Esp. 17 8. dels om bolle (af kødfars ell.
mel). Or db S. (sj ælt.). 2) klodset ell. ube-
hændig person. Esp. 444. Hvorfor lukkede
du op for Dampen, din Kløs? spurgte
han. CFMortens.SV.53. jf. Borregaard.VL.
1.56. Kløse, en. ['klø'sa] fKIøjse. OrdbS.
(Fyn).jf.ndf. 1.47 Klose. Brenderup.§97,7).
flt. -r. {ligesom Kløs af ty. klosse, flt. af
kloss, klump, bolle; egl. sa. ord som II. Klod;
jf. t Kløske i sa. bet. (Moth.K159), fra nt.
klosske; dial.) klump, jf: nu ta'r (jeg)
det værste af Appetiten væk med disse
hersens Fedtekløjser (o: tykke stykker
fedtebrød). Christmas.SvendSpejaer.(1911).28.
især i flg. anv.: \) jordklump (jf. u.K.\øsi).
50 PNSkovgaard.B.390. 2) bolle; især om sup-
pebolle af mel ell. (oftest) kød (kødbolle).
man kan og mænge Hylde-Saft med Sal-
peter og giøre det til en Kløse. JBang. S.
276. Oxekjødsuppe med Brødbolle eller
K\øser.PAHeib.Sk.II.119. PMøll.II.95. Hun
sank de haarde „Kløser", Melboller i Sup-
pen, hele. JySaml.4R. V.205. Kværnd. Feilb.
Btø åkløse.IIuusm.(1793).57. Kød'k\øse.
Feilb. Før Hannes Tid var der jo ingen,
60 der lavede andet end Melkløser; men
se hun kom med bagte Boller. Bregcnd.
TGK.95. jf: Her blev vi modtaget med
en fynsk „Kløsesuppe". jKaswmslfawsen.
Minder. ( 187 5).201. 3) (nu næppe br.) lille
blodpølse. Gram.Nucleu8.1544. kløset,
adj. {afl. af K\øs(e) 1; dial.) klumpet; især
40
763
Klestolpe
klave
764
om pløjemark : fuld af jordklumper (der maa
knuses med tromlen). JFFrahl.AC.35.37. jf.
Esp. 17 8.
Klø-sitolpe, en. (1. br.) d. s. s. -pind 1.
Midt ffennem Lukafet fra Loft til Gulv
var Fokkemasten som den faste Kløstolpe
i et Grønlænderhus. ORung.YS.8. -syg,
adj. (jf. klaasyg ; 1. br.) som gerne vil kløs.
YSO. (kalvene) underholder sig to og to
med at støde de kløsyge Pandebraske lo
mod hinanden. Fleuron.KO.30.
kletre, v. ['klødral (ogs. klytre. Meis-
Ung. Digte fra Oldtlden.l.(1827).19. MDL.
Feilb.). -ede. {fra nt. kliit(t)ern; jf. kludre;
dial.) smaasysle med et arbejde, især
med smaareparationer olgn., nu oftest: som
fusker i faget. 1) (nu 1. br.) m. obj.: lave
(i stand); reparere. *Hvad er det, som
iian (d: en skomager) kløttrer saa flittigt,
skal jeg troe? | Det er ei Præstens Støv- 20
ler, det er ei Degnens Skoe.Winth.VI.264.
*Skaf dig af Plouge et Par, som du selv
kan klyttre i Huset. Meisling. Digte fraOld-
tiden.I.(1827).19. i forb. m. adv. sammen:
(Robinson) har kløttret (skærmen) sammen
. . saa godt han kunde. 0ehl.RE.152. jf.:
*Selv har | Jeg sammenkløttret Kas-
sen ved mit Vindve, | Og fyldt min ko-
stelige Hængehave | Med allerfineste, med
bedste Muld. Oehl. XI V. 290. sa. U. VI. 8. 30
2) uden obj.: sysle, arbejde ell. kludre,
fuske med noget. *Hvor flittigt kløttre nu
de vevre Dverge. Oehl.Digtn.1.50. *de kun-
stigkløttrende Smedde, | Hvilke forstaae
at lave med Kløgt det nyttige Værktøi.
sa.NG.201. ofte i forb. med paa ell. med
(Feilb.): (han) kløttrede paa sine Vaaben
eller sine Markredskaber. Oehl. Hr S. 351.
(skomageren) kløtrer paa Saalen. VilhAnd.
PMu.tl.l84. 40
I. Kiev, en. (ogs. Kløve. Moth.E184.
VSO. MO. SaUXIV.184). flt. -er. {ænyd.
d. s., no. klyv, oldn. klyf ; til oldn. kljiifa, se
V. kløve, egl. om de vinkelformede træstykker,
hvorpaa byrden hviler; jf. VL kløve; nu kun
om no. ell. isl. forhold) dels: d. s. s. Kløvsadel;
dels: den byrde, der transporteres paa
et lastdyrs ryg (i en kløvsadel), deres
andre Klæder og Løsøre lagde de (o: nord-
mændene) i Kløv paa Heste-Ryg. Suhm.Hist 50
III.644. Det slagne Høe føres (paa Island)
Mem paa Heste-Ryggen i Kløv. OeconJourn.
1758.91. VSO. MO.
II. KloTF, en. se Kiev.
IIL Kiev, en. se I. Klov.
IV.KlaT, et. [kløu, o^s. klø'v] (ogs.Kløvey
«n. Feilb.). flt. (i let. 3) -e "(Feilb.) ell. d. s.
(smst). {ænyd. kløffuer, stykker, som er skaa-
ret, hugget af; til V. kløve) !) (fagl. ell.
dial.) d. 8. s. I. Kløft 1. At finde Kløvet 60
paa en Steen. CollO. Glimmergranit har i
Almindelighed bedre „Kløv" end Horn-
blendegranit, da Glimmerbladene gerne
«re fladt ordnede i en bestemt Retning.
VareL.^279. Der er ikke Kløv i den Sten.
Eværnd. 2) (sj.) d. s. s. I. Kløft 2(4) (jf. Kiev;.
Indianerne i Teltene pegede op mod et
fjernt Kløv i Fjeldaasen. Rørd.F.179. 3)
(dial.) d. 8. 8. 1. Kløft 3. Feilb. OrdbS.(Fyn).
II d. s. 8. H. Klov 4.2. OrdbS.(Fyn). 4) (dial.)
større af kløvet stykke (træ). E8p.444.
Feilb.
V. kler, pr æt. af H. klyve.
VI. klav, præt. af V. kløve.
kloT-, i ssgr. ['kløu-J t ) af 1. Kløv, se
Kløv-hest, -sadel. 2) af IV. Kløv (3) ell.
V. kløve, I. kløvet, se kløv-grenet, -krone,
-plade, -skæg, -tand. 3) af III. Kløv, se
Klov-. 4) (hvor intet ndf. angives) af V.
kløve, jf. Kløve- 1. -bar, adj. (fagl.) d. s. s.
kløvelig. Frederikstadgraniten er mindre
kløvbar (end) Graniten ved Idefjord. Vare
L.^279. -blad, en. ^ bladhatten Schizo-
phyllum alneum (L.) (hvis lameller kløves fra
æggen). Rostr.Flora.lI.^(1925).272. -bræn-
de, et. se Kløvebrænde. -dyr, et. se Klov-
dyr.
I. Klare, en. se I. Kløv, IV. Kløv.
II. Klave, en. se I. Klov.
IIL Klave, en. se Kiev.
IV. Kleve, en. se II. Kleve.
V. kløve, V. ['klø-vQ] Høysg.AG.91. (nu
kun dial. klyve. Holb.GW.II.5. sa.llJ.ILl.
HaveD.(1762).lll. Feilb. Or dbS.(Loll.-F ai-
ster)), præt. -ede ell. (nu kun dial.) kløv
(Bull.(Rahb.LB.I.562). Aakj.VB.165. Feilb.
OrdbS.(Loll.-Falster)); part. kløvet, vbs. -ning
(s.d.) ell.f-ing (vAph.(1772).III) ell. (nu
næppe br.) -else (Moth.K184. VSO.), jf. I.
Kløft. (glda. klywæ, sv. klyva, oldn. kljiifa,
eng. cleave, ty. klieben; jf. æda. clyuiæ, fsv.
klyfia, old7i. klyf ja; besl.m. Kiev, I-II. Klov,
I. Klup, II. Klyver, I. møft, I og IV. Kløv;
jf. I. kløvet)
1) dele, spalte efter længderetningen ell.
efter lag, sammensætningsdele olgn. (jf. IV.
flække 1). I.1) i egl. bet.; især om spaltning
af træ ell. sten v. hj. af økse ell. kile. hvo,
som kløver Træ, skal komme i Fare der-
ved. Præd.10.9. een gang er det Skeed, at
Torden (0: lyn) haver nedslaget og kløvet
een Klippe 30. Favne i Lengden og 3 Favne
i Breeden. Pflug.DP.41. *Bonden stod |
foran sin Gaard og kløved Brænde. 5'aa-
lund.125. ForstO. jf.: Maskinerne i de græ-
ske Dampere er saa defekte, at der skal
indfødt Snille til at behandle dem. De
kan lige akkurat holde i godt Vejr. En
Storm kløver dem som Pindebrænde, ^r
Poulsen.VV.150. billedl.: * Jesus smukt sin
Magt har brugt, | Kløvet (Brors.42: Brek-
ket} alle Fjendens Skjolde, | Intet kunde
holde. SalmHj. 250.1. \\ (fagl.) fremstille
ved kløvning. Dersom vi . . vilde blive
ved at kløve os Planker af hele Træer.
OeconT.V.83. Bødkerstaver til vaade Varer
maa helst kløves ud. Suetison.B.IL37. t.2)
(især 03; m. h. t. person: spalte en persons
hoved ell. krop med et sværd olgn. (ofte i
trusler). Holdt mig, eller jeg kløver den
Karl med et Hugg udi 4re Farter. Holb.
Tyb.III.5. *jeg fluks skal kløve | Dig lige
765
kleve
Klører
766
til dit Beltested. Grundtv.Optr.il. 95. Bre-
dahl.V.197. jf. bet. 2.2: *naar jeg kløvet har
din Pandeskal, | Vil du saa nolde op at
kløve Ord? Ing.P.435. kløve hovedet
paa en, se Hoved 3.i. kløve ad, se ad Bl.
1.3) udvikle ell. danne en revne, kløft
olgn. i noget; dels reft. ell. i pass.: dele, spalte
sig; især (fagl.) om den delingsproces, der
foregaar hos det befrugtede dyriske æg: Efter
bundet paa en Hesteryg og ført saaledes
afsted. Font.HK.låé.
Kleve-, i ssgr. 1) (hvor intet ndf. an-
gives) af V. kløve (1) (jf. Kløv- 4;. 2) af
IV. Kløve, se -tøs. 3) af II. Kløve, se -sy^e.
-apparat, et. (fagl.) apparat til kløvning
af pilevid jer olan.; kløver (II.2). Haandgem.
171. -brænde, et. (1. br. Kløv-. IRaun-
kiær.ID.161). (især forst.) brænde, dannet
Befrugtningen . . begynder Ægget . . at to ved kløvning af stammer og grene, der er
dele sig . . eller, som det kaldes naar Ta-
len er om Ægcellen, at kløve sig til to
ny Celler, Kløvningskuglerne.5aZ. 71.959.
Enten kan hele Æggets Blomme kløves
. . Eller det er kun en Del af Blommen,
som Møves. SaU XI V.184. dels i forb. klø ve
kloven, (bibl, sj.) have en delt (kløftet)
hov; have klove (jf. I. kløvet 2). Hvert Dyr,
som kløver Kloven, og som dog ikke har
over 15-20 cm. tykke og ikke egner sig til
gavntræ. MO. LandmB.IlI.2S3. Forst O.
Jærn, et. {ænyd. klyffue-, kløff-, kløjern
(Kalk.II.539);j'f. Klovejærn; nu næppe br.)
jærnkile til at kløve træ med ell. staalkile,
brugt til at kløve jærnstænger med. Moth.K
184. VSO. -kile, en. {ænyd. d. s.; fagl,
især forst.) jærnkile til at kløve træ med (jf.
-jærn;. vAph.(1764). MO. ForstO. klare-
dem kløvede helt igjennem (Chr.VI: ikke 20 lig, adj.[^klø'vQli\ (især fagl.) som kan kløves
"' (Y.l) (jf.ktøyhar.l.kløftig). VSO. Wagn.
adskiller kløftenj . . de skulle være Eder
urene. 3Mos.ll.26. 1.4) O bane sig vej
igennem; faa til at vige til side, ad-
skilles; bryde (gennem); adsplitte.
*Mod Stranden langsomt Snekken Voven
kløver. Oehl.HE.lOO. Skyerne kløvedes
pludselig af en Blæst. sa.0S.276. Hun klø-
vede den (o: en gruppe hoffolk), som et Skib
kløver Bølgerne. Schand.IF.138. Skruen og
ofoll
.IF.}
Tekn.429. (vedcellernes) Længderetning fal-
der sammen med Stammens eller Grenens,
og Veddet er derfor kløveligt i denne Uet-
ning. Suenson.B.II.5. \\ hertil: Kløvelighed.
Wagn.Tekn.421. NaturensV. 1914.97.
kleven, part. af H. klyve.
KlaTen-fedt, et. se Klovefedt.
Klore -pind, en. (især dial.) d.s.s.
Skruevandet bidrager til at kløve Søerne. 30 -apparat, H. Kløver 2. Feilb.
Bardenfl.Søm.II.17. pilsnar kløv Pers kraf-
tige Spænd Vejmørket hen mod den fjerne
jyoktoihollg. Aakj.yB.165. Stærflokke paa
Linje eller i sluttet Orden kløvede B\dd-
sten. Fleuron.K0.144. jf.: Den store Flod
Kiang løber midt igiennem dette Land-
skab, og nesten kløver det i tvende Parter.
Bflug.DP.447.
2) overf. 2.1) (dial.) m. h. t. hjulspor, sten
I. Klaver, en ell. (se u. bet. I.2 og %) et.
['klø-' var] (nu kun dial. Klør. Moth.K146.
Junge. OrdbS.( Langeland, Glænø), se ogs. u.
bet. 2.2. — nu kun dial. Kiever, Klæver. JTusch.
245.346. Eiv.(1914).III.22. vAph.Nath.IV.
365. Funke.(1801).1.36. Feilb. Kort. 63.
Brenderup.§31. jf. Esp.177. — dial. Kledder.
Feilb. 11.206. især i bet. 2 2: Blich.VA.66,
JTusch.93. Feilb.lI.177. — dial, i bet. 2.2:
olgn.: køre saaledes, at hjulene kommer 4S) Klyd(d)er. Moth.K172.184. VSO. og MDL,
til at køre paa hver sin side af sporet,
stenen; m.h.t. vej.: køre med det ene hjulpar
paa vejen det modstaaende par uden for
vejen (se MDL.). Kværnd. Feilb. OrdbS.
(sjæll). 2.2) {jf. nt. kluven, gruble, ut-
kluven, udtænke, samt Kløgt, kløgtig) i
udtr. for at være spidsfindig olgn. kløve
haar, se Haar s;?- 659^0 ff. kløve ord, d.s.
*Jeg faaer vel sige strax for dem, som
(nordsjæll). JTusch.304. KIød(d)er. JTusch.
93. Thorsen.153). best. f. -en, -et ell. (især
poet.) kløvren, -et (Ew.(1914).II.22. Heib.
Poet.V.158. Schand.UD.201. Aakj.RS.25).
flt. -e (Drejer.BotTerm.272. Glahder.Retskr.
Feilb.) ell (nu især dial.) d. s. (Ew.(1914).
11.150. Apot.(1791).30. LCNiels.U.16. Feilb.
OrdbS. (Glænø)), {ænyd. kleffuer, klefre, sv.
klo ver (fsv. klever^, no. kløver; fra mnt.
kløver Ord: | Ved Jorden her forstaaes 50 kiever, j/. oen^. clæf re, claf re ('ew^.cloverj;
kun Danner-Nordens Jord. ChrFlensb.DM.
1 11.19. Grundtv.B.I.144. Lad være med at
kløve mine Ord — lad være med at trække
noget Grimt ud af dem. Schand.VV.243.
jf.: naar man tager sig Frihed at vexle
Bogstaver om, at kløve Ord udi to eller
f leere Parter . . kand man deraf giøre, hvad
man vill. Holb.JH. 11.485.
VI. klove, V. ['klø-va] -ede. {glda. kløue.
besl m. ty. klee (jf. I. Kle ); egl sa. ord som
H. Klør)
1) 2( planten Trifolium L. af de ærte-
blomstrede; især om de dyrkede arter, l.l)
om den enkelte plante. JTusch.245ff.346.
vAph.Nath.IV. 36 5. *(jeg har) Omflagret Dig
med mine Sange, | Som Bien om en Klø-
ver sød. Winth.X.12. MentzO.Pl.200. *Det
dufter i dit (o: Danmarks) Tungemaal, |
no. klyvja, oldn. klyfja; af 1. Kløv; nu kun 60 en Blomsterskaal | af Rug og Kløver røde.
(I br.) om no. ell. isl forhold) lægge ell. be-
fordre i en kløvsadel ell. paa hesteryg.
VSO. Naar nogen døde (i Norge), blev
Liget „kløvet" ned til Kirkegaard en; det
blev lagt i en ganske tynd Kiste eller
bare surret fast til et Bræt og derpaa
LCNiels.U.16. hvid kløver, se Hvidklø-
ver. 1.2) koll, om disse planter, betragtet
som foder, ell. dannende en bevoksning,
vegetation, kløvermark olgn. *Der gik i
Kløver Qvæget. Oehl.NG.102. *Var hendes
Brystkasse ikke dyb og elastisk | som en
767
Klever
Klerverblomst
768
Vidjekurv fyldt med nyslaaet Kløver ?J7
Jens.Di.55. H som fk. Sæden og 2det Slet
af Kieveren ere indhøstede. Høegh.AJ.245.
*Koen sin Middag i Kløveren gumler.
Drachm.DVE.147. Havrenegene dukkede,
den unge Kløver skælvede paa Stubbe-
marken. JPJac.IJ.5iO. AndNx.PE.I.195. \\
som intk. Hos Gartner H. H. . . er at faae
til Kiøbs . . rødt og hvidt Hollandsk Klø-
ver. Adr.^/il?62.sp.l0. snart igiennem det ib
fede Kløver, snart igiennem de deiligste
Blomstre. Ew.(1914).1.65. *Jeg sætter mig
i Kløvret hlødtWinth.I.148. Kløveret skal
me\es. FBMøll.BL.119.\\ (dial) i flt. Feilb.
OrdbS.( Glænø).
2) (især dial.) ^ om forsk, planter, der
har tredelte blade ell. minder om kløver (l.i),
se Festskr.Feilb.55f. jf. Adel-, Gul-, Gyl-
den-, Hane-, Hare-, Hjortekløver, spec:
2.1) besk kløver, (nu næppe br.) bukke- 20
blad (1), Menyanthes trifoliata L.; ogs. (jf.
bet. 3J om blad heraf, brugt i medicinen (jf.
Bitter-, Feber(træ)k]øverj. Besk kiever.
JTusch.146. Beeske Kløver. Apot.(1791).30.
FolkLægem.III.59. gul kløver, se i*. Gul-
kløver. 2.2) (jf. SV. dial. kl6(de)r, kloter;
vistnok kun sideform, jf. sejrøsk klødder,
klø(ve)r i kortspil (Thorsen.63), samt Festskr.
Feilb.56; dial.) blæretang, Fucus vesico-
losus (jf. Kløvertang j. Kløver: JTusch.93. 30
i/". Strand-, Søkløver. Klør: Moth.K184.
Hornemann. OP. 675. MDL. 282. OrdbS.
(Skovshoved, Falster, Fyn), om formerne
Kledder, Klyd(d)er,Klød(d)erseov/'.
3) om det trefingrede (sjældnere fire-,
fem fingrede osv.) blad af Trifolium L. 3.1)
i egl. bet; ofte med overgang til bet. l.i. min
Fod hviler paa den beduggede Eng, be-
træder det trebladede Kløver, og vandrer
om blandt . . Blomstre. JSneed.lI.126. han 40
plukkede Kløverne (o : firkløverne) og put-
tede dem ihommen. HCAnd.VII.27 9. især
i ssgr. som Fem-, Fir-, Firblads-, Treklø-
ver. 3.2) (sj.) overf.: kløverblad (2); tre-
kløver. *Jeg kiender her paa Jorden in-
gen bedre, | End Kløvret i din Saga, |
nd Balder, Thor og Braga . . | Hvor
dette Treblad voxer, hvor det trives. Oehl.
XX.88.
II. Klaver, en. ['klø-var] (f Klyver, se 50
u. Haarkløverj. fit. -e. (af V. kløve) 1) om
person. !.l) (1. br. i alm. spr.) til V. kløve 1:
person, der kløver træ, sten olgn. vAph.(1759).
BornholmsTidende. ^Vt 1 926. 2. sp. 6. jf. ssgr.
som Brænde- (1), Stenkløver. 1.2) til V.
kløve 2.2. *Ordets fine Kløver paa Cathe-
dret. PalM.VII.250. næsten kun i ssgr.
Haar-, Ordkløver. 2) (fagl.) om redskab til at
kløve noget med (jf. Brændekløver 2;; spec.
(kurv.) om redskab, hvormed pilevidjer olgn. 60
kløves, spaltes for at bruges til kurvemager-
arbejde (jf. Kløve-apparat, -pind. Flæk-
ker 1;. OpfB.^VII.389. Haandgern.171.
III. Klerer, en. se II. Klør.
IV. Klarer, fit. til I. Klov (s. d.).
V. Kiever, fit. til I. Klo (s. d.).
Klaver-, i ssgr. 1) (nu kun dial. Kie-
ver-, Klæver-.y/'.w.-blad samt Esp.177. Feilb.
Klør-. SjællBond.119. OrdbS. (Møn), se ogs.
u. -tang), (især landbr.) af I. Kløver 1, fx.
(foruden de ndf.medtagne) Kløver- ager, -art,
-avl, -duft, -frø, -høst, -plante, -vang. 2)
af III. Kløver, se u. II. Klør slutn. -aal,
en. rundormen Tylenchus devastatrix, der
bl. a. angriber unge kløverplanter; stængel-
aal (jf. -orm). SBostr.LS.lO.
Klaver-blad, et. 1) kløverens (trefin-
grede) blad (jf I. Kløver 3.i;. Moth.K146.
det er en Hexemester, som bær et Klever-
blad hos sig, hvormed hånd kand paa-
tage sig et hvert Menniskes lignelse. Kom
Grønneg. 1.224. Pyntekam . . Form som et
Yiløver\Å2id.PolitiE.KosterbUhl924.1.sv.l.
y tidligere ogs. om hele planten ell. vegetation
heraf: kløver (l.i og I.2). *Koen til sit Knæ
i Klever-Bladet staaer. J5weed.I.i55. Mar-
ken . . maa strax indhegnes, paa det at
det fremvoxende Spanske Kløver -Blad
ikke . . skal blive opædt af Heste, Køer
é\lerY2i2ir.OeconJourn.l757 .785. || om billede,
figur olgn., der fremstiller et (stiliseret) kløver-
blad. Kløverknægt med det sorte Kløver-
blad paa Kortet. HCAnd.(BerlTid?''U2l925.
Sønd.l.sp.4). I Nutiden føre Slægterne
Hedemann og Knuth . . Kløverblad i deres
Skjold. Sal.X.659. spec. (foræld.) om en di-
stinktion: Tresser til et Kløverblad paa
høire ^^ulåer. MB. 1811. 121. jf. Kløver-
bladsstøvle: *Støvler | Med Kløverblad.
Oehl.P.318. 2) (jf I. Kløver 3.2; overf., om
tre sammenhørende personer (sjældnere: ting,
forhold). Grundtv.MM.156. vil De være Tre-
diemand i dette Kleverhlsiå? Blich.(1920).
IV. 71. *Dansk, Svensk og Norsk, et Kløver-
blad. HCAnd.XI.185. HSchwanenfi.HW.20.
Hans Adolf Brorson og hans Brødre. „Det
rare Kløverblad fra Randrup**. JoTinHaw-
sen.(bogtitel.l894). (jf. DPs.lI.362). Kla-
verbiad(s)-, i ssgr. af Kløverblad 1.
-bne, en. (bygn.) bue, sammensat af tre
cirkelstykker (jf. Kløverbue^. Stilart. 138.
Beckett.VK.121. -kors, et. (herald.) kors
med et stiliseret kløverblad i spidsen af hver
arm (jf Kløverkorsj. SaVXIV.537. -mine,
en. Ci^i foræld.) mine, hvis grene gaar ud
fra samme punkt i forsk, retninger. Mil
TeknO.182. -næsie, en. \) (med.) misdan-
nelse af den ydre næse bestaaende i, at den-
nes bløddele falder ind, saa at næsevingeme
kommer til at vende fortil, og næseborene
indskrænkes til tværliggende spalter. Klinisk
Ordbog. (1921). 12 8. 2) (nu næppe br.) flager-
musen Phyllostoma hastata. Cuvier.Dyrhist.
1.104. -stavle, en. (teat.) (ridder )støvle,
hvis skaft foroven er udskaaret i kløverblads-
form. *Paa hendes trinde Lænder blev
Silkebrogen ført, | De Kløverblads-Støvler
over Anklerne snørt. Oehl.HE.139.
Klaver-blomst, en. ^ (1. br.) 1) om
kløver (I.l.i) ell. dennes blomst. •Kløver-
blomst! saa sød er Duften. HC.4ncZ.X500.
D&H. 2) surkløver, Oxalis (med kløverlig-
769
ILløverbonde
KLoTning
770
nende blade). EistBdt.1.47. -bonde, en.
se u. II. Klør. -bne, en. (bygn.) d. s. s.
-blad(s)-bue. SalJIL948. -eng:, en. Ew.
(1914).VI.185. *I Kløverengen muntert
Leen ]s\mg<dT. Ing.RSE.YII.171. *Hvor
staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen |
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland. ITO
And.X.506. Recke.SD.26. -es, -fem, se u.
IL Klør. -forraadnelse, en. d. s. s. -raad-
denheå. SaUXXI.Ué. -græSj et. 1) (nu
1. br.) blanding af græs og Møver; ogs. d. s. s.
Grønkløver. LTid.1758.196. VSO. MO. 2)
^ (sj.) sneglebælg, Medicago L. Zuschlag.
Blomster-SjprogeV(18å5).9. -bamser, en.
se tt. Ham ser. -bø, et. hø af (græsblandet)
kløver. Oluf s.Oec.y II. 350. *Marken dufted
af Kløverhø. Kaalund. 131. Aakj.RS.138.
-knæfii:t, en. se u. IL Klør. -kors, et.
(herald.) d. s. s. -blad(s)-kors. KSelskNyeSkr.I.
194. -mark, en. Olufs.NyOec.I.175. ♦Kun-
de du .. | Købe dig et Ly af Thules Skove |
Og en Kløvermark til Middagsro ? PMøZL
1.97. *Her malkes Køer paa Kløvermarken
gTøn.PalM.y.305. Feilb. f -orm, en. d. s. s.
-aal. vAph.Nath.yi.57. -raaddenhed,
en. raaddenhed, fremkaldt af knoldbæger-
svampen Sclerotinia Trifoliorum Erikss. (jf.
-forraadnelsej. SaVXXI.144. -rust, en.
^ rustsvamp (encellerust), der angriber klø-
ver. MøllE.y.ll5. LandbO.1.684. -salt, et.
(kern.) kaliumtetraoksalat, syresalt (der delvis
udvindes af planter, fx. surkløver). FliysBibl.
Xiy.73. SaUXXII.918. -silke, en. %
snylteplanten CuscutaTrifoliiBab., der slynger
sig om kløver planter. LandmB.I.581. Rostr.
Flora.1.282. -skimmel, en. ^ bladskim-
melsvampen Peronospora trifoliorum DeBary.
(der angriber kløver). SaUXIX.5. -snit,
et. (herald.), krumme Linier, der, gaaende
ud og ind, danner en Slags buede, ind-
snævrede Tinder . . et Kløverblad — Klø-
versnit — eller lAndiébldiå. PB Or andjean.
Her aldik.( 1919). 101. -snr, adj. (kem., nu
næppe br.; jf. -syre) oksalsur. Kløversuurt
Kali. Callisen.BKI.336. -syre, en. (kem.)
oksalsyre (der findes i mange planter, fx.
surkløver). ySO. y ar e fort egnelse til Lov ^/b
1908 om Toldafgifterne. (1908). 95. -tang,
en. ('Klør-. Rostr. Flora.II.310. OrdbS.(Skovs-
Jioved)). ^ d. s. s. 1. Kløver 2.2. ySO. JPa-
ludan. Møen. Il.(1824).184. Rostr. Flora.II.^
(1925).59. JTusch.93(Falster). Strandaster-
sen gror i store Kolonier helt ud paa den
ilanddrevne Kløvertang. Achton Friis. DØ.
11.299. OrdbS.(Fyn). -træ, et. ^ navn
paa forsk, træer, hvis blade minder om klø-
verblade. 1) (især dial.) guldregn, Cytisus
(laburnum) L. NJ Andersen. Bot. Maaneds-
billeder.(1888).32. JTusch.70.297. 2) (nu
næppe br.) læderkrone, Ptelea (trifoliata) L,
YSO. Kjærbøll.FB.342. -træt, adj. (jf.
-træthed j. Det er bekjendt, at Jordbun-
den snart bliver, hvad man kalder „klø-
vertræt", hvilket bevirker, at man her i
Landet i Regelen ikke med Fordel kan
dyrke Kløver i samme Jord uden med
8 til 10 Aars MeWemTum. Rosir. Sygdomme
hosdeiMarkendyrkedePlanter.(1871).8. SaU
XXI. 832. -træthed, en. fællesbetegnelse
for sygdomme hos kløver, der optræder, naar
denne plante har været dyrket for hyppigt
paa samme jord (jf. -træt^. Jordens Kløver-
træthed. Rostr. Sygdomme hos de i Marken
dyrkede Planter.(1871).61. LandbO. 111.135.
Klove-syge, en. se Klovesyge.
10 L kloret, part. adj. (til V. kløve; jf.
ssgr. som en-, fir-, stor-, to-, trekløvet; sml.
kløftet) 1) i egl. bet.: som er blevet kløvet,
spaltet. Muurene om Castellerne ere af
kløvede Flintesteen opmurede. Pflug.DP.
580. (ruinens) tykke Mure var udeluk-
kende af raa og kløvet Kamp. Trap.^III.
154. 2) (nu næppe br.) i forb. kløvet hov
olgn., klov (jf.u.Y. kløve 1.8, kløftet 1.1 j.
alle de Dyr, som havde kløvede Hover,
20 og tyggede Drøv, vare holdne for reene,
men de andre for u-reene 'Dyi.Holb.JE..
1.238. (paven) bærer Satans Lignelse, som
gemeenUgen afmales med en kløvet Fod.
Lodde.NT.303. Schouw&Eschricht.DP.17. jf.
3Mos.ll.26 (se i«. V. kløve I.3;. 3) delt i to
ell. flere (lige store) dele. Blomsternes Kron-
blade (o: paa kløvkrone) er kløvede til
Grunden. Sal.''Xiy.l83. (herald.:) Skjoldet
kløvet (o: delt ved en lodret linie), med et
30 Hjortehorn i 1ste, to Bjælker . . i 2det
Felt. Henry Pet. Adelige Sigiller. (1897). 5. ||
CP billedl: *Hvad I kalde tusinde Aar, [
Er kun et kløvet Sekund. Hauch.SD.1.243.
II. klovet, part. af IL klyve.
KloTe-tos, en. se u. II. Kleve. -okse,
en. (især forst.) stærk kileformet økse til at
kløve træ med. ForstO.
KloT-gang, en. se Klovgang. -gre-
net, adj. (af IV. Kløv 3 ell. V. kløve (I.
40 kløvet); 1. br.) som deler sig i to grene; som
danner kløv, tveger (jf. gaffelgrenet). Løvet
(paa blæretang) gentaget kløvgrenet, fladt,
hsiandioTmet.Rostr.Flora.II.310. -best, en.
[I] (ænyd. kievhest, no. kløvhest, oldn. klyf-
jahestr; kun om no. ell. isl. forhold) hest med
kløvsadel (jf. Kløfthest j. D&H. -krone,
en. (af IV. Kløv Sell.Y. kløve (L kløvet))
2f Myosoton (aquaticum) Moench (hvis kron-
blade er kløvede til grunden). Lange.Flora.
50 679. SaUXiy.183.
Klornin^, en. fit. -er. {til V. kløve)
1) som vbs.; især: t.l) (fagl.) til V. kløve
1.1. De store Stene, som ey kan faaes op-
brækkede, søges . . ved Kløvning eller
Miining at faae i Stykker. JPPrahl.AC.46.
SophMull.yO.78. ForstO. 1.2) til V. kløve
1.8: det, at noget deler sia. Floden skal ved
yderligere Kløvninger have dannet et helt
D eltaland. Johs Steenstr. ( UnivProgr. 1900.1.
60 4). II især (fagl.) om det befrugtede dyriske
æg (jf. Blommekløvning^. Ved en Kløv-
ning eller Furing deles Æggets Indhold
først i to Dele, hver med sin Kjerne.Pa-
num.633. hertil ssgr. som Kløvnings -celle,
-hule (hulrummet i det kløvede æg. Boas.
Zool.*63), -kerne (kerne dannet ved forening
X. Rentrykt »»/s 1928
49
771
Klarplade
knadre
772
af de hanlige og hunlige kønsstoffers kerner.
LandmB.II.49), -kugle (se u. V. kløve Lsj,
•proces ofl. 1.3) (iD, l.br.) overf.: deling,
adskillelse olgn. Landets Splittelse ved
Kløvninff i Frovinser. JohsSteenstr.HN.Sd.
Ved Jordegodsets Kløvning var der fore-
faaet store Forandringer i Grundbesid-
elsen. smst.37. 2) korner. 2.1) (nu næppe
br.) stor sprække, revne olgn. Moth.K185.
2.2) (dial.) træ- ell. stenstykke, dannet
ved kløvning (l.i). Moth.K185. VSO.(Mors).
en lille Kirkegaard, hvor aarhundredgamle
Basaltmindesten, langagtige Kløvninger,
der ligger ned, er ved at forsvinde i det
ujævne Grønsvær. NatTid.-Vio 1922.Aft.4.
sp.é. Feilb. 2.3) (dial.) overf. anv. af bet. 2.2:
klodset ell. ubehøvlet person, klodset
dyr olgn. Skjoldb.A.17. Feilb.
KleT-plade, en. (af IV. Kløv 3 ell.
V. kløve (I. kløvet); ^ Éerteroa DC. (med
kløvede kronblade). Lange.Flora.619. Éostr.
Flora.L169.
KleTS, en, et. se Klavse.
KlaT-sadel, en. [I] {ænyd. kløff-, kliff-
sadel, no. kløvsal; nu især om no. ell. isl.
forhold) sadel, i?idrettet til transport af gods
paa hesteryg (jf. I. Kløv, Kløftsadel;, (han)
satt ham paa en gammel Hæst i en Kløv-
Sadel af Træe og Rsilm. Holb.DH.L364.
en bleg saaret Yngling løftedes af en Kløv-
sadel. Ing.PO.Ll67. Troel8L.I.89. Knud
Rasm.GS.lL90. -saT, en. (især dial.) d. s. s.
Klovsav. AarbThisted. 1920. 106. Feilb. (u.
kløvesav;.
Klavse, en, et. se Klavse. kløTset,
adj. se klavset.
Klav-8kæs, et. (af IV. Kløv 3 ell. V.
kløve (I. kløvet); sj.) tvedelt hageskæg (jf.
kløftskægget;. VilhRasm.BB.1.42. -syge,
en. se Klovesyge.
Kløvt, en. se I. Kløft.
Kiev-tand, en. (af IV. Kløv 3 ell. V.
kløve (I.Møvet)^ ^ d. s. s.'KXøiitBXiå. Frem.
DN.253. Ro8tr.FloraJL398. -tand-mos,
en, et. % d. s. Fedders.S.L192.
klavtet, adj. se kløftet.
Klav-traad (Drejer.BotTerm.246) ell.
(nu især) -traad-alg:e, en. (til V. kløve
1.3; 2( især i flt, om kiselalger, Diatomeæ
(der formerer sig ved deling). Sal.X.661.
-træ, et. kløvet træ; spec. (forst.) om (om-
hyggeligt) kløvet træ af stamme (over ca.
25 cm. i diameter), bestemt til gavnbrug og
opsat i rummeter. Moth.K185. LandbO.IIl.
136.
Knaatte, en. se Knot.
knabbe, v. fknabe. Feilb.). -ede. (ænyd.
d. s. (Vider.1.222), sv. dial. knabba, jf. no.
dial. knabba, løbe, gribe, æde hurtigt, holl.
knabbelen, æde rask; vist besl. m. (sideform
til) sjæll. knappe, knebre (Junge), no. knapa;
sml. ænyd. knabre, ty. knabbern samt knebre ;
dial.; jf. indknab(b)e) banke, slaa (paa
noget) med hurtigt paa hinanden føl-
gende (lette) slag. „skrabe eller banke
sagte på en åør.'*Moth.K186. Langebek.Lex.
K199a(blekingsk). Esp.178. Feilb. || knabbe
til lyd, (bornh., foræld.) om oldermand i et
sognegilde: give tegn til alm. stilhed ved at
banke i bordet (m. en træhammer olgn.). Cit.
1725.(Vider.IIL157). Hvem sin hat eller
hue haver på eller taler, når oldermanden
knabber eller banker til lyd, da bøde 4 sk.
til langet. Cit.l791.(smst.I.237). Cit.1810.
(Bornh.Samlinger.XVL(1925).205).
I. Knabe, en. ['knaba] ("Knave. Moth.
K186. jf. Feilb. — sj. Knap. PMøll.L93).
flt. -r. (glda. knabe, knape, sv., no. dial.
knape, oldn. kna.pi; fra ww/. knape; i da.
paavirket af de besl. ty. knabe, dreng, og
knappe, væbner, svend; jf. II. Knabe samt
Bøddel-, Edelknabe) 1) (sdjy.; især spøg.)
dreng. Feilb. OrdbS. 2) f ung mand;
svend. Reenb.Æ.83. Altsaa skulde denne
Augustinus. have siddet i Trundhiems
20 Erkebispesæde i 74 Aar, og vel ingen
ung Knabe have været, da han kom til
slig Høihed. Gram.Breve.61. LTid.1725.373.
3) (foræld.) ung tjenstgørende adelig per-
son; page; vaabensvend; ogs. i videre an-
vendelse: væ,bner; medlem af lavadelen.
*et Følgeskab af Knaber og Drabanter.
Helt.Poet.87. *A1 Verdens Kringel . . | Vil
jeg rigtig bese: | Appelsiner og Druer og
Graners Tap, ( Frøkener, Fruer, Ridder og
30 Kiiap. PMøll.1.320. Knapper vare den rin-
geste Klasse (af adelen). Allen. Baandb. 2 17.
4) (dial.) fornem ell. velstillet (land)-
mand. En rig \Ln2J0Q. Moth.K186. MDL.
nu vist især (jy.) i forb. storknabe, penge-
mand; storhans. Moth.K186. MDL. Feilb.
II. Knabe, en. ['kna-b8]/?i.-r. (laantfra
ty. (nt.) knape, holl. knaap; egl. sa. ord som
I. Knabe ; m. h. t. bet.-ændr ingen sml. Dreng;
jf. SV. dial. knape ofl. former, no. dial. knape,
40 pind til at lukke med, samt 6ornA. knabba
(OrdbS.); besl. m. II. Knebel) ^ aflangt
firkantet stykke (ege)træ, i hvis midte
er boret et hul til et spiger, og ved hjælp
af hvilket (ved skibsbygning) en planke
olgn. foreløbig fastgøres, indtil den spig-
res ell. boltes. Funch.MarO.II.77. OrdbS.
III. knabe, v. ['kna-b8]-ede. (iiZII.Knabe;
maaske delvis sammenblandet m. knabbe, jf.
6orn/i. knabba (OrdbS.)) ^ fastgøre ved
50 hjælp af knaber (ell. spigre), knabe
fast. Funch.MarO.II.77. OrdbS.
IV. knabe, v. se knabbe.
I. Knadre, en. {til II. knadre slutn.;
bornh.; nedsæt.) 1) kvinde, der snakker
(for) meget, idelig lader munden løbe. Esp.
444. OrdbS. 2) om munden som (for stærkt
benyttet) taleredskab: kn ebber. Spørre og
spørre og ha' at vide — kan du ikke
holde din Knadre il CFMortens.SV.139.
60 OrdbS. II. knadre, v. -ede. (ænyd. d. s.,
SV. knattra og dial. knatra, no. dial. kna-
tra og knadra; jf. knatre samt I. Knadre;
nu vist kun bornh.) frembringe en skral-
dende, raslende ell. skrattende lyd.
Esp.178. \\ (nu næppe br.:) „Er gåsens røst
når hun vil i vangen." Moth.K186. \\ (ned-
773
Knag:
Knag^bræt
774
sæt.) om (ustandselig) snakken : lade munden
løbe; knebre. OrdbS.
I. Knag:, en. [kna-'q] Høysg.AG.35. vist
kun dial: [kna%] V/". Kort.105. Esp. 179.
OrdbS. (Sjælland, LolL- Falster, Fyn) samt
:skrivemaaden Knak (Junge.), best. f. kna-
ken (smst.S91), flt. (i bet. b) knagge (Sal.
X.661), knakker ( OrdbS. (Fyn)). — i bet. 3, 4, 8
i rigsspr. nu alm. Knag:e, en. ['kna'qa]
flt. (nu næppe br. i rigsspr.) knage (ÉPont.
OH.195. MR.1853.415. MO. jf. Feilb.) ell.
{nu alm.) knager (Harboe.MarO.334. D&H.)
ell. (vist kun dial.) knagge (Moth.K187. Sal.
X.661. jf. OrdbS. (bornh.)). {ænyd. knag(g),
8v. knagg (dial. knagge^, no. knagg (dial.
knagge^, eng. knag, ty. knagge; smi.I.Knæg
II formen Knage endnu ikke i YSO.(1820),
rf.: „I Kjøbh. alm. hos Haandv. og alle
Dannede". Levin)
O (^j-) ^ «^ ^^*W' om fremspringende
(tapformet) (træ)stykke. til at kiøre
paa var (broen) alt for svag, og derfor
ved Enderne og midt paa, besat med
Knage for at hindre Kiørsel. EFont. OS.
195. denne Bro var spærret for Ridende
med en Kna.SG» CBernh.III.78. j/.; Ka-
bel-Tov, eller Kabelet, er det tykke Reeb,
som fæstes hos Ankeret, (vel ogsaa ved
en Pullert eller Hæfte-Knag,) og maa
holde Skibet i Ksivnen. Bobinson.1.8 9.
2) (dial.) knast paa træstamme ell. i træ.
Knag: Gram.Nucleus.130. Knak. Junge.
_jf.Esp.179. Feilb.
3) paa en væg, i skab, stativ osv. fastgjort
nagle, krog ell. lign. genstand til at hænge
noget paa. Knag: Moth.K187. *hun ..
paa dreiede Knag deres Kapper ophængde.
Fram.(Riber.II.41). *Trindt paa Hjortetak
og Knag I Spær og Buer klinge. in^'.FiS'^.
19. *Save, save Brænde 1 | laf ten faar'et
Ende; | Imorgen er det Helligdag, | Saa
hænger Saven paa sin Knag. Børneremser.
(1867). 8. Fleuron.J.7. (han) havde taget
sin Kiole ned fra en Knage paa Væg-
fen, hvor han altid hængte den. HegermL.
>Fort.l57. Ez.l5.3(Buhl). \\ billedl. (han)
betragtede hende som en Knage, paa
hvilken han kunde hænge sine modbyde-
lige Skæiiå.Riget''^hl913.8.sp.5. Blandt Pu-
blikum i Vesten er Navnene „Græker" og
^Tyrker" . . Knager, hvorpaa man hæn-
ger falske Antiteser op, altid i Tyrkernes
Disfsivør. ArthChrist.(BerlTid.^yiol922.Aft.l.
sp.l). en knag(e) at hænge sin hat
paa, se Hat 1.4.
4) om genstand, der tjener til haandgreb
ell. haandtag. 4.1) (landbr.) om haandtag
paa en le. Knsig: Moth.K187. 'saa spæn-
der vi vor Næve om den krumme Knag; |
og saa segner Sæden ned | over Meje-
redets Arm. Aakj.RS. 33. Feilb. OrdbS.
(Sjælland, Loll.-F aister, Fyn). 4.2) ^ om
haandtagene paa et rat, hvormed dette drejes;
ratknage. Knage: Funch. Mar 0. 11.77.
(flt.:) Knager. IIarboe.MarO.334. Kusk
Jens.Søm.323. || i udtr., der betegner, at rat-
tet drejes saa meget som afstanden ml. to
saadanne haandtag. lægge Koret en Knage
op. Scheller.MarO. Saa vilde Rattet blive
drejet nogle Knager og Kursen blive sat
ud gennem Ambrose Channel. KnudAnd.
H.28. jf.bet.6 slutn.: *hver Fagforening
lystrer Ror . . | Blot Stauning giver det
en Knag, I gaar hele Flaaden over Stag.
Kbh.'Va920.3.sp.l.
10 5) (nu især dial.) (træ)tand i et tand-
hjul (hyppigst vist m. h. t. møllehjul). Knag:
Moth.K187. VSO. Sal.X.661. Esp.179. Feilb.
OrdbS. (Fyn). || (vist kun bornh.) overf, i
forsk. udtr. for at noget bringes yderligere
et lille stykke fremad ell. opad; især i uegl.
anv. hvert Skvæt fra Posten lige som
skruede Bevidstheden en Knag frem.And
Nx.FF.58. Smørprisen. Endnu en Knag
i Vejret. BomholmsAvis.yiol922.2.8p.6.
20 6) (dial.) lille kort pibe; snadde, (han)
fik nystoppet og tændt sin „Knag". Zafc
Niels.Fort.77. *&lad jeg prated om Ge-
sjæften I med en brunbrændt Knag i Kæf-
ten. J'7i6e.Æ:owA;t//ier.(^i9i 9;.55.0rd6S.f XoZZ.-
Falster).
7) (jf. I. Knæg; vistnok indkommet i rigs-
spr. i allernyeste tid fra dial.; dagl.) om
dygtig, kraftig person; „knop''. Det er dæw-
lenmæ en Knag, den bitte Vistimand. Aakj.
ZQ SV. y 111.104. Han er 81 Aar, men en
rigtig Knag af et Mandfolk. Ac/i^ow^ms.
DØ. 1.42. * Absalon . . havde fjorten Hverv
paa samme Tid, den gamle Knag. YBar-
foed.Ærbødigst —!V.(1925).95. jf. E8p.l79.
Feilb.(u. knager j.
8) {vist dannet efter knage i eder (se
n. knage 3^; sj.) anv. (eufem.) som l.led i
eder. Jeg skal Knagen splitte mig ikke
holde Dig tilbage. Thyreg.UdvFort.1.9.
40 II. Knag, et ell. f en (vAph.(1764)).
[kna'q] Høysg.AQ.35. flt. d. s. (ænyd. d.s.;
<iZ li. knage) 1) (især dial.) knagende lyd;
knæk; brag; ofte iforb.knsig og brag.
Moth.K187. *Naar Englene udi Basunen
gi'r Skrald, | . . da Verden skal falde med
Knag og med Brag. Cit.l8.aarh.(AarbSkive.
1920.124). VSO. MO. D&H. Feilb. 2) (for-
æld, ell. dial. (jy.)) revne; bræk; skade.
Der er gaaet Knag paa min Vognstang.
50 VSO. MDL. D&H. Feilb. ordspr.: ler-
potte faar let(telig) knag. 750. D&H.
Knas-, * 8sgr. ['kna'q- ; i bet. 2 alm. m.
lige stærkt tryk paa begge led af ssgr.] 1) af
I. Knag (Knage); se Knag-bræt, -dug, -hjul.
2) af II. knage; især m. rent forstærkende bet.
(jf. knagende u. II. knage 6 samt Knald-^;
se Knag-frost, -fryse, -kold, -tør; endvidere
kan af mere tilfældige (i rigsspr. 1. br.) ssgr.
anføres: knag dyr ('o: meget kostbar). D&H.
60 Feilb. at knag -le. Aakj.VB.2. Hun var født
i en knagstor GsiSird.Bregend.MAG.95.
Det stormede, knag stormedel PjBMøW.
DS. 134. se endvidere Feilb. -bræt, et.
[1.3] (bygn.) bræt, der anbringes paa en
væg, fx. i en entré, og paa hvilket knager
anbringes. Knagbrædder. Arbejdsløn'.70.
49^
775
Knaicdng
Knagsild
776
"•duip, en. [1.3] (dial.) broderet og paa an-
den maade udsmykket klæde, der paa Hedeho-
egnen til pynt hængtes paa en stang (knage),
som gik vinkelret ud fra væggen over bi-
læggerovnen; knædug. BOls.DFM.?.
I. Knag:e, en. se I. Knag.
II. knag^e, v. ["kna-qa] -ede. {glda. d. s.,
SV. knaka, no. knage, knake, nt. knaken;
besl. m. knække; jf. II. Knag, I. Knak)
1) give en lyd som i tømmer olgn.
faste legemer, der er udsat for stærk
spænding ell. tryk. *Det knaged' over
alt i Takkel, Tov og V\diHkeT.Falst.Ovid.
14. *Døren knagende gik op. Bagges.Ungd.
11.105. *Ud stormer Vinden fra Himme-
lens Porte, I Fælt knager Granen i kolde
Nat. Oehl.L.1.41. *Skibet det krænger og
knager. Blich.(1833).Suppl.l63. *mangen
forvoven Skipper blev graa | ved det
knagende 'Rov.jyJens.Di.20. om virkning
af stærk kulde: Det skrupknager i mig,
saa deiligt koldt qv åQt.HCAnd.(1919).IV.
155. jf.: en knagende frost (jf. Knagfrost j \
om legemsdele: nu vreed hun sine Fingre,
saa det knagede i alle Knokler, nu krad-
sede hun sig i AnsigtQt. Suhm.(SkYid.X.
26). (han) gned Hænderne knagende mod
hinanden. ThBarfod. En Ejærtefejl. (1924).
129. knage og brage, se III. brage 2.
billedl: *Det knager i Samfundets Fuger
og Baand, — | lad falde, hvad ikke kan
sta.2LlSocialisti8keSange.(1885).4. talem.: (nu
næppe br.) det skader ikke, at det
knager. Moth.K187. „siges, naar man
endelig vil have noget frem, om der end
er Fare ved." VSO. saa længe det kna-
ger, holder det, se II. holde 26. || (sj.)
m. resultats-obj . et Væguhr . . knagede sit
Tik-Tak. Tolderl.H.181. || (sj.) m. adv., om
bevægelse, der ledsages af en saadan lyd;
ogs. refl. endelig knagede Tunlaagen for
sidste Gang op for hans Våiart. Fleuron.
STH.91. Dagvognen knager sig frem fra
Afsats til Afsats. PoV'^lf,1927.14.sp.l. \\ slaa,
prygle en, saa det knager i hans
sideben, saa hans ryg maa knage
olgyi., (nu sj.) slaa, prygle en voldsomt. Moth.
K187. *Hand prygled Biørnen af, saa Ryg-
gen maatte K.na.ge.ReynikeFosz.(1747).73.
VSO. jf.: jeg skal . . slaae dig til Ridder,
saa det skal knage i dit tynde Kravebeen.
Ing. EM. 11.87. || udføre noget, saa det
knager (efter), udføre noget paa en kraf-
tig, voldsom, virksom maade, saa det for-
slaar noget, de Folk, der . . intet Fæderne-
land har . . men slaaes, saa det knager
efter. Grundtv.Dansk.III. 7. *strax jeg Bo-
gen tager, | Og læser et Par Timer saa
det knager. Pailf.77.95. det frøs saa det
knagede etter. HCAnd.VI.141. EErichs.N.
107. *Driveren (o: æselsdriveren) fik af
Pryglene med | Sin Part saa det kna-
ged iTøiet.Drachm.D.78. (arbejde,) saa
det knager i toldene, se Told.
2) (nu sj. i alm. spr.) lyde kraftigt;
brage. *her Torden aldrig knager. B'eZi.
Poc^.7'. Hans Stemme knagede endnu af
Styrke. JJurg.OpfylderJorden!(1910).161.
3) 07- osnyd. og dial. knage, knuse, knække
(Kalk.ll.548. Feilh.)) i eder olgn. : saa mødte
vi den une knage mig Grevinden, StormP.
HoteUazz.(1921).45. Jeg siger Ja, A. B. CI
Fanden knagemel AaBrodersen. Snurretop.
(1924).67. ij især i formen knage mig,,
knageme. nu var Terningerne kastede,
10 og nu skulde hun knageme brase, enten det
gus: saadan eller hvikket. ZakNiels.Fort.239.
det var knageme en kras Punch. JFrPowZ-
sen.YV.22. „Der er ikke under nogen Form
rettet en saadan Henvendelse til Dem?"
— „Nej, det er der knage mig ikke TPoL
''^Izl922.8.sp.2.
4) {jf. Knagsild; af uvis oprindelse; dial.,
nu næppe br.) fremstille knagsild. Vaar-
Silden som er mager, forbruges enten fersk
20 eller røget og knaget. Handels- oglndustrie-
Tid.1802.179. Feilb.
5) part. knagende brugt som adj. elL
især (jf. Knag- 2) som adv. m. forstærkende
bet. Der var ogsaa knagende koldt i Le-
noirs Stue. Schand.BS.261. han var bleven
saa knagende sulten af at lugte de gule
Ærter. Kandarius.LF.138. han er knagende
fuld af Venge.Rosenkrantz.AG.160.
knag^eme, knag^e-mig^, se II. kna-
30 ge 3.
Knag^e-række, en. (nu næppe br.
Knag; vAph.( 1759). VSO. MO.). [1.3] ræ/cfee
af knager, i alm. siddende paa et bræt; ogs.
d. s. s. Knagbræt. Vi gik igennem et rum-
meligt Forværelse med Skabe og Knage-
rækker. Drac/im./SS.65. Hun var vist ved
at tage noget Rejsetøj ned af Knageræk-
ken. Ja Å;Znw.S.8i. VortHj.IV2.53. -sild,
en. se Knagsild.
40 Knag^-frost, en. (jf. Knag- 2; talespr.,
1. br.) stærk frost, enten det var Øsregn,
eller Brandstorm eller Kjiagfrost. ChKjer-
ulf.GU.304. Feilb. -fryse, v. (jf.Knsig- 2;
dagl.) fryse stærkt; fryse, saa det knager.
1) upers., om vejret, den arm af (havet)
dækkedes just den gang af såre tyk is,
da det knagfrøs. PKierkegaard. Helmolds
Slavekrønike.( 1881). 100. Baud.G.301. 2) om
levende væsner. Det maa være dig, der har
sodet varmt . . for jeg knagfryser. SvXa.
HjG.149. Vi lå nede ved Mosen i en Siv-
dal og knagfrøs i Huden og brændte i
lÅ^eiiet.Zeppelin.E.70. -hjul, et. [1.5]
(især dial.) kamhjul; spec. (møl.) om del
store lodrette hjul om møllevingernes akse i
vejrmølle, som driver mølleværket. Moth.K
187. CDalgas.RibeAmt.(1830).130. Feilb.
-kold, adj. (jf.Knag- 2; talespr., l.br.)
særdeles kold. den knagkolde (snaps).Wied,
60 L0.38. forbi den spruttende og hvæsende
Kakkelovn, ud i den knagkolde Gaard.
Pol.^V3l913.3. -række, en. se Knage-
række, -sild, en. ("Knage-. VSO. jf. Moth.
K188). (maaske til II. knage 1, jf. : „røget
sild, som knager under tenderne." Moth.
K188; sml. sdjy. knagbritlinger, kielersprot
777
knagter
Knald-
778
(MDL.283), samt ænyd. knege, en slags
sild (Kalk.II. 354); jf. o<7S. II. knage 4; nu
næppe br.) en slags røgede sild (tilberedt paa
samme maade som holstenske sild). Moth.
K188. De Middelfartske Knag-Sild sen-
des . . undertiden til andre Provintzer.
EPont.Atlas.III.393. smst.489. MDL.( fynsk).
-tor, adj. (jf.Knsig- 2; dagl.) meget tør;
knastør. VSO. Knagtørt Kakkelovnsbrænde.
smst.1754.275. RUss.U.38). [knal'] flt.d.s.
{ænyd. d. s., sv. knall, ty. knaW;" jf. knalde)
1) kort, stærk lyd frembragt ved skyd-
ning, sprængning, stærkt slag olgn. Holb.Ép.
11.88. Knaldet og Ilden af mit Gevæhr.
Robinson. 1. 48. ♦Hører I Knaldet af Fjen-
dens Kdinoner? PAIIeib.US.597. Knald af
Piske (Chr.VI: svøbes lyd; og Lyd af
Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart.
BerlTid.^Vil918.M.17.sp.3. *det bli'r knag- lO Nah.3. 2. Skudene ..faldt Knald i Knald.
tørt Sommervejr; | for Viben bygger saa
lavt i Kær. Pol.y4l926.Sønd.4.sp.2. Feilb.
I. Knak, en. se I. Knag.
II. Knak , et. [kna^] flt. d. s. {lydefter-
lignende ord; jf. IV. j^nak, II. knage, Knik,
Knæk; 1. br. i rigsspr.) kort, skarp lyd,
der fremkommer ved, at et haardt legeme bri-
ster. Moth.K189. VS O. den første Gang
han trækker stærkt til sig i Buestrengen
og slipper den igen brister Strengen med 20 Hund helst slet ikke bringe, i hvert Til
RTJ8S.TJ.38. II (1. br. i alm. spr.) om torden-
skrald. Moth.K189. Schytte.IR.V.258. *Det
(0; en meddelelse) var et Knald (Oehl.XII.
130: Lyn) fra uformodet Tordensky. Oehl.
Lf.(1846).12. OrdbS.( Falster). \\ i knaldet,
(3^9-) umiddelbart efter skuddet. Naar man
begynder at skyde for Hunden, maa tout
beau (o: reglen „saa sagte" ) overholdes fra,
første Færd . . I Førstningen skal den unge
et Knak. JVJens.NG.140. De eneste Lyde
der høres, er vore Skøjtejerns Klang mod
den haarde Is, Vindens Rislen i Rørene
og nu og da et dybt Knak i Isen langt
borte. Buchh.TJH.112. Feilb.
III. knak, præt. af knække (og knikke^.
IV. knak, interj. [kna^] {jf. knik, knæk
samt SV. knacka, banke°let, en^. knack, ty.
knacken; sml. endvidere II. knage, knække)
fælde aldrig i Knaldet. VigMøll.HJ.47. især
i udtr., der angiver at vildtet styrter dødt
om straks efter skuddet, (vi) havde den
store . . Fornøielse at reise en Ræv ovre
i Præstens Roer — død i Knaldet. Baud.
GK.48. Nedlægges et Stykke Vildt i Skud-
det, falder det (i Knaldet). VigMøll.BJ. 186.
forende, rulle, styrte i knaldet, se
II. forende, rulle, styrte. || slaa knald;
efterligning af den lyd, der fremkommer ved, 30 Husets Datter . . slog Knald med sine smaa
at et haardt legeme brister, vore Heste . .
vege tilside, og knak — der brak atter
Yognstangenl Oehl.Er.III.161. *Hvor de
tromme | Snart paa Døren, snart paa Ru-
den 1 1 Knak I der sprang den. Hrz.D 1.141.
(han) lod Kødhammeren danse hen over
Køkkenets Tallerkenrække: Knak, Knak,
Knakl ORung.Nov.I.138. || i forb. knik-
knak, se knik
Fingre mellem de skarpe Kjnoer.Schand.
TFJL362. kusken slog knald med pisken,
idet han svingede op for døren j || efter
præp. med. Generalen (slog) Døren til
Havestuen op med Knald og Brag. Schand.
TJM.87. Petteriks Tøjrkølle begynder at
mugge. Haarde, tørre Slag, med Knald
i\Fleuron.K0.192.1ierkules med knald!
se Herkules 3. || i forb. knald og fald.
^uu., 00 Auxiv. oc xjicin.uico o. II t /uru. mictxu ug xaiu,
t Knak-mandel, en. (fra ty. knack- 40 se I. Fald 2.2, || i overf. anv. Tal ikke til
mandel; til ty. knacken, knække) d.
Krakmandel. VSO.
knakt, knakte, part. og præt. af
knække.
I. Knald, en. [knal'] flt. -er ell. (vist kun
dial.) -e (PNSkovgaard.B.327. jf. Esp.179.
Feilb.). (su. knalle, bjergknold, skibstvebak,
SV. dial. knall, knold, knude, no. dial. knall,
{ bonde )knold; jf. Gnald, Knalding samt
mig om denne Svindlerrede . . En skønne
Dag revner det hele med et Knald. Tandr.
Kl.119. (jf. knalde 1:) Det sitrede i Him-
len, den slog Knald med ny Farver. EKor-
nerup.Araber.(1913).283.
2) (dagl.) stort, flot og lystigt gilde.
skal vi ikke have os engang en Aften en
af vore gamle Caiaser, et Knald med fuld
Besætning af PunscheboUer og Flasker.
Knold) 1) (dial.) (mindre) forhøjning i 50 Hrz.IV.267. HCAnd.X.103. Hjemkomsten
jordsmonnet; lille bakke; knold. Esp.179.
OrdbS. (Sjæll, Møn), ufrugtbare Grus-
knalde. Pi\rS'Å;ov9raarf?.B.557'. 2) lille stykke
af noget; klump; gnalling, (der) blev
spillet om sort Tobak i Alental og tilsidst
om små Knalder, som hver satte en til,
og hvo der vandt, tog da en Knald. Jy
Saml.ll. 71. Esp.179. Feilb. jf.: (de) havde
drillet ham . . ved at bombardere ham med
skal vel fejres med et lille Knald, hvad?
Berqstrøm.L.56.
Knald-, issgr. ['knal-] t) til I. Knald;
se -taar. 2) {ofte laanffra ell. dannet efter
ty. ssgr. m. knall-) til II. Knald 1 || særlig
kan mærkes brugen i en mængde (kern.) be-
nævnelser paa stærkt eksplosive stoffer, fx.
Knald-bly, -guld, -kviksølv, -luft, -sølv, og
især (dagl.) anvendelsen som forstærkende
Tørveknalder. JVJens.NH.23. \\ især f>o forstavelse fj/. knaldende w. knalde 9^, fx.
(dagl., navnlig pr ov. ell. dial.) om et stykke
sukker (spec. : som nydes til kafe ; jf. Knald-
taarj. (fian) puttede nogle Knalder brunt
Sukker i Munden . . og slubrede Kaffen
ind. JakKnu.S.17. AndNx.DM.163.
II. Knald, et ell. f en (LTid.1726.433.
-blaa, -grine, -gul, -hvid, -idiot, -rød, -sort;
som eksempler paa herhen hørende mere til-
fældige ssgr. kan anføres : De har en K n al d -
feber. ÉobLHans.EP.1.55. *nu har Peter
ikke mere Peters Knald - Hu mør.^tefc-
spr.1903.45. et knaldhaardt velplaceret
779
knaldblaa
knalde
780
Skud (o: i fodhold). Idrætsbladet}' I a92 1.1.
sp.S. dejlig knaldhed Su]^pe. Kehler.RK.
20. Lad os i denne Knaldhede haabe
— for Studenten — at Vandet (han fik i
hovedet) har været koldt. DagNyh.^Vil921.5.
8p.2. et knaldpatriotisk Digt. B^aarsft.
M.158. (skuespillerinden) mangler ganske
Bravur til at føre en saadan Knaldrolle
frem, som Heltinden her er.SvLa.(Pol.*/9
1915.3). -blaa, adj. af meget stærk blaa
farve, knaldblaa, gule, blegrøde og pur-
purrøde Hyazinter og Tulipaner. JFJens.
OM.53. *Maanen, | der sank i knaldblaat
Hav. J VibcStrand-Asters. (1 921). 14. -bly,
et. (kern.; nu næppe br.) salpetersurt bly,
der er stærkt eksplosivt. VareL.(1807).I1.66.
VSO. MO. -bod, en. 07- -hytte; sj.) sim-
pelt værtshus; knejpe. S&B. D&H. jf.: det
(kunde) maaskee ende med, at . . det blev
Præsten, der kom til at lukke Boutiquen,
eller, for at erindre om den tordnende
Provst, Knaldboden. Kierk.XIY.68. -bon-
bon, en, et. knaldert (1.4) (til kransekage
olgn.). nogle Vers . . som en fin Konditor
vilde vrage til Sedler om Brystsukker og
Knaldbonbon. Brandes. XIII. 333. Hage.^
867. -brev, et. (nu næppe br.) d. s. s.
Knaldert 1.8. Levin. Larsen, -bnks, en.
("Knalde-. Kaper.) (dagl., især kbh.) person,
der fjærter; (spøg.) som kælenavn til smaa
drenge (jf. -fis^. -bosse, en. (I br.) lege-
tøjsbøsse; hyldebøsse. S&B. D&H.
knalde, v. ['knala] -ede. {sv. knalla, ty.
knallen; vist egl. tydord; jf. II. Knald og
knaldre)
1) give et knald (1) fra sig; smælde
olgn. Moth. Kl 90. *Rif lerne knalded fra
Fæstningens Sider. Oehl.XX.86. *Pidsken
den knalder, | Og Posthornet skralder.
Winth.1.63. 'hvilken Fest I og Champag-
nen (o: champagneflaskens prop) knalder.
HCAnd.X.262. (man) kunde høre Kroket-
køllerne knalde mod Kuglerne. JakKnu.
DQ.158. så gøer Hunden, en Dør knalder
— og du kommer ikke. Zeppelin.E.49. (bil-
ledl.:) „det bliver til Skandale." — „Ja,
men det er jo netop det Morsomme. Jeg
har kjedet mig saalænge i Dag, at jeg
længes efter Noget, der rigtig knalder og
sprutter.** Schand.F.459. (nu 1. br. i rigssprT)
om torden: *Tordenen kn&iåer. Tr o jel.(Rahb.
LBJI.200). (sj.:) de andre Gartneriers
Fordvogne knaldede forbi (o: kørte knal-
dende forbi). FoUV9l925.Sønd.2.8p.l. \\ (jf.
knaldgrine; 1. br.) i forb. le, grine, saa
det knalder (efter). Saa grinede vi
begge to, saa det knaldede efter. Schand.
F.526. II i forb. m. adv. knalde af, om
sprængstof: eksplodere; overf.: En Tragødie
er intet Epigram, der skal knalde af med
en Pointe. Oehl.Er. 11.108. 1 1798 knaldede
det opsamlede Sprængstof af, og Castle-
reagh vaskede (efter Byrons Udtryk) sine
unge Hænder i Erins Blod. Brande8.V.2 95.
knalde i, knalde op, om port, dør olgn.:
smække i, op med et brag. Stormen . . rendte
Panden mod Dørene, saa det hændte, at
de knaldede op.Rørd.Vi.8. knalde løs;.
overf.: Versene smiler og græder .. ind-
til Ironiens og Satirens Salver pludselig^
kiia\derlø8.VVed.BB.3?5. HarNiets.TT. F.8.
2) m. person -subj.: foraarsage, at der
frembringes et knald. 2.1) i al alm. Han
stod og knaldede med Pidsken. VSO. *Her-
ren bag paa Slæden Pidsken svinger | Og
10 knalder snart i Øst og snart i Vest. PalM.
U.179. „Hvad var det?" . . „Det var mig^
som knaldede med et Blad (o: fik det til
at briste ved et slag med haanden).** Eostr,
F.86. (han) lærte at knalde med tungen
som en Zulu. NMøll.(Fol^y7 1920.7. sp.l)^
overf.: nu er (det) Højre alene, der har
Lov til at skyde. Lad dem skyde, de sky-
der Nytaar ind i hver Mands Sind, der
hører dem knalde med deres ny Privile-
20 gium. Hørup.II.57. || (dagl., spøg.) om fjær-
ten. OrdbS. 2.2) (især spøg. ell. nedsæt.) af-
fyre et skydevaaben. *han fat paa Bøs-
sen tager; | Han kiger runden om, men
ingen Fiende seer. | Han knaller op i TræeV
og fra dets Grene jager | En liden Colibri.
Frahl.ST.I.40. hensynsløse Jægere, der
Gang efter Gang knalde paa Raaer. Vig
Møll.HJ.133. jf.: *Han (o: Peter Vessel) var
Kæmpe bold, | Hvor med Kugler varmt
30 der knaldes. Brandt.(BoisensViser.l78). \\
om at trække knalderter af. Tilsidst faar
de Kransekage med Knalderter. Pasto-
ren knalder med Frøken Jensen. Bang.
SE.229. 2.3) (især dagl. ell. spøg.) m. obj.:
dræbe ell. fælde ved skydning, (jeg}
følger stadig Tjuren . . I min Hjerne står
en Tanke fast som hypnotiseret: Knalde
den, for enhver FrislZeppelin.Fu.46. Det
er jo vores Pligt at knalde de Tyskere,.
40 men de faar ogsaa Tobak nu. Da. Soldater-
breve. (1917). 86. II i forb. knalde nedr
*med Bøssen knalded jeg Høgen ned. Kaa-
lund. 117. Synes De maaske, det er Sjov
at gaa ud og lade sig knalde ned? EobL
Hans.EF.6.
3) (talespr.)slaa imod ell.til noget, saa-
ledes at der ved slaget frembringes et knald, et
smæld; ogs. i videre anv., uden forestilling onu
lyd: „smælde"; „smække", (han) knaldede
50 Nakken i Gruset. Esm. 1.154. Man knal-
dede Døren i efter sig med et Brag.AKohl^
MF. III. 28. Sejrherrerne (i lawn tennis)
knaldede saa haardt som muligt til hver
eneste Bold, hvor der var en Chance.
Sportsbladet.1917.78. (arrestanten) greb et
Blækhus . . og knaldede det i Hovedet paa
Politiassessoren. Ekstrabl. "/ii 1919. 2. sp. 6.
han (læste) knapt Telegrammet igennem^
inden han knaldede Stemplet paa. PoZ.'V*'
60 1921.4.sp.2. II knalde (en) en lussing
(ud), en paa kassen, paa øret olgn..
naar han lo, klang Spotten . . som knal-
dede han Lussinger ud.EErichs.S.114. Hvis-
. . en Kok havde lavet mig saadan en
Kaffe, kunde jeg dog knalde ham en paa?.
Kassen. A Henningsen. De spedalske. (1903)^
781
knalde
Knaldepisk
782
154. Kan du huske i Skolen, hvordan . .
den tykke O. knaldede mig en paa Øret.
Sødb.KF.lO. Det var afskyeligt at se paa,
jeg var tidt ved at knalde ham en. Buchh.
UH.142. II (næsten vulg.) ueal. Hun gik . .
ind til Modehandler W.; dfer købte hun
sig en ny Hat — Napoleonsfa^on — knal-
det op ioT2Ln. OOtt Grethes Dagbog. (1913).
97. Jeg havde en elektrisk Lommelampe,
den kunde jeg ligge med inde under Dy-
nen og knalde Lys hvorsomhelst i Stuen
jeg ønskede det. Buchh.KK.127. jf. bet. 7:
Selv knaldede han de reneste og vold-
somste Tuber ud over sine Kæmpelærre-
der. PoZ.»%oiP^6. 5. sp. 6. II (jf.bet.2.s) gøre
det af med (et dyr, en plante) ved et slag.
Vi har allerede „knaldet" adskillige (hug-
orme) i Aar. Pol}Vil927.7.sp.4.
4) (dagl.) slaa noget (især glas, porce-
læn olgn.) i stykker. I Forgaars knalde-
de hun Sukkerladekanden. Jcwsen feommer.
(1895). 6. det lille Repeteruhr vilde du saa
gærne ha', fordi dit gamle var knaldet.
SvLa.TJR.145. Døre er sprængte, Butiker
opbrudte, Vinduer knaldede. SMich.£oma-
ner.Il.(1919).207.
6) (videre udvikling af bet. 1; dagl.) gaa
i stykker med et knald, (han slog veranda-
døren) saa haardt i, at den store Rude
knaldede. /SZoc/i.Z7jE.85. jf.: Assurancesel-
skaber er Guldgruber. Der er ganske vist
knaldet en Række af dem efter Krigen
og større Millionbeløb gaaet i Spaanerne.
Pol.''*/sl927.2.sp.2.
6) (vulg. ell.jarg.) slaa ned paa en per-
son (især: som man ønsker at faa ram paa)
for en forseelse; ramme; fælde, de
andre her paa Kontoret vil rotte sig sam-
men for at redde sig og knalde mig.A'^a-
thans,A.131. Forsøget paa at friste og true
Detektivbureauindehaveren til mod bedre
Overbevisning at „knalde" „Kristelig Dag-
blades ReåaiktøT.HarNiels.TT.IIIJ72. det
lykkedes ham ikke at „knalde" mig, som
det hedder, naar en Befalingsmand slaar
ned paa en Menig og skaffer ham f. Eks.
nogle Dages mørk Arrest. Tilsk.1922.II.59.
II især i pass.; spec. (vulg.): blive nappet af
politiet ell. blive dømt. hvad blev du knal-
det foT?AndNx.PE.iy.7. jæ' gamle Skrog
bier' knaldet (o: arresteret) fordi jæ' i al
Beskedenhed ønsker Folk glædelig Jul.
Storm P. Det er ikke mig! (1920). 13. irriter
mig ikke, ellers bliver De knaXået I RobL
Eans.EP.39.
7) virke paa sanserne ved kraftige
(overdrevne) midler. 7.1) benytte grelle,
grove midler for at faa noget til at
tage sig ud, vække opmærksomhed;
især i forb. m. adv. Det kan gærne være,
at mangen (kunstmaler) ganske anderledes
kan knalde med Farver, ganske ander-
ledes kan ødsle med Lys. Kbh.^l\\1904.3.
sp.2. *Saa mangen meldte sin Ankomst |
med Piber, Pauker og Trommer | og knal-
dede frem sin Ciikus. ThøgLars.VV. 67,
Der er (i bogen) en Lyst til at knalde i
med stærke Farver for at opnaa den fulde
KontrsLStvirkmug. Til8k.l918.1.190. 7.2) om
genstand (dragt, maleri olgn.): frem-
træde med grelle, iøjnefaldende far-
ver ell. lysvirkninger. Græs, Træer og
Stene knalder af Lys og Væde. Achton
Friis.D0.lI.263. (plakaten) har den for-
træffelige Egenskab, at den „knalder".
10 Den unge Dame med det skinnende røde
Badetørklæde paa den kraftige blaa Bund
drager uvilkaarlig Øjnene tu sig. Pol.^^/s.
1915.7.
8) {jf. nt. siik knallen laten, om kvinde:
lade sig beligge, samt Knaldhytte; vulg.)
have samleje med en kvinde; beligge.
et Fruentimmer, der lader sig „knalde".
Levin.(u. Knaldperle j. Dania.lll.61.
9) part. knaldende brugt som adj. ell. adv,
20 9.1) som adj, \\ til bet. 1. vAph.Chym.II.195,
en Flok Duer lettede med knaldende Vinge-
slag. i2ørd.ya.^0^. ('/lawsj skarpe, knaldende
Stemme trængte ud til de yderste Tilhø-
rere. Da^iV^/^.'Vz i P^i .i .sp.5. II til bet. 3: et
knaldende Ørefigen. Pont.LP.VIL123. en
Dag Karna gjorde for meget Vrøvl, fik
hun en knaldende Lussing. AndNx.PE. I,
256. II til bet. 7.2: et knaldende Sollys faldt
gennem Udstillingsbygningens Glastag.
30 P0UV3I9O8.3. Pladsen er tæt pakket med
Militær, alle mulige Vaabenarter, en Orgie
af knaldende Farver. BerlTid.^^hl922.M,l,
sp.4. II (jf. u. Knald- i ssgr.) m. rent forstær-
kende bet. (en) knaldende Succes. OGeis-
mar.D.135. vi havde en knaldende Feber.
Tilsk.l921.II.162. 9.2) som adv. (m. forstær-
kende bet.). Hvad knak saa knaldende?
raabde Kong Olav (da Einars bue brast).
Grundtv. Snorre. 1. 317. en knaldende gul
40 Eng, helt overstjærnet med Fandens Mæl-
kebøtter. J0rg.OF.99. (rummet var) knal-
dende stærkt op]yst.PDrachm.KM.144. der
var knaldende hedt og luften stod stille.
EKornerup.Ecuador.(l 91 9).l 9.
Knalde-bnks, en. se Knaldbuks.
Knald-effekt, en. (jf. knalde 7; ned-
sæt.) tilstræbt virkning ved kraftige (ofte:
ufine, ukunst7ieriske olgn.) midler. *den gam-
le, gode Smag, | Som . . ei ved affecteret
50 Foredrag | Af alt for kunstige Variationer [
Tilsigtede den usle Knald-Ef f eet. ^ei&.Poc<.
IX.375. i samme Grad som Bryllupsdig-
tene kom til at danne Festens Knaldeffekt,
er de umulige for Nutids Smag. TroelsL.
XII.41. Pont.Nattevagt.(1905).16.
Knalde -pisk, en. [2] (nu næppe br.
Knald-. Bagges.L.11.372). pisk til at smælde
med. Bagge8.L.II.372. Drenge, væbnet med
en lang knaldepisk. GBruun.SeksRektorer.
60 (1927 ).12. jf.: Som Attila kaldte sig Guds
Svøbe, kunde (Vilh.Beck) betegnes som
Guds Knaldepisk. Aakj.M.25. \\især (om op-
rindelsen jf. Arlaud.257 ; dagl!) i udtr. for
brutal, haardhændet, tyrannisk optræden ell.
behandling, bruge Knaldepidsken . . tage
En med Knaldepidsken. Xcmn. „Der skal
783
Knalder
Knaldolie
784
Myndighed til Magnus, Autoritet, forstaar
Du ?" — „Ja de skal have af Knaldepisken,
de Sataner." Schand. TJM..204. partiernes
knaldepisk, som sårer det almenmenne-
skelige. i\^Mø?Z.fTi;s/c.iP^i.II.5;.
Knalder, en. st Knaldert. Knal-
dert ell. Knallert, en. ['knarør^i] (i bet.
1.1 008. Knalder. Gadeordb:^)." flt. -er. {ty.
knaller; <iZ knalde) !) genstand, hvormed man
knalder. 1.1) (talespr., 1. br.) spøg. ell. nedsæt- lo
tende benævnelse paa et skydevaaben i alm.
„Den dumme Knaldert I" raabte han og
smed Revolveren. Reuter. Landmandsliv. II.
(overs.l869).437. Gadeordb.^ \,2) (l.br.) lille
pistol; lommepuffert f^/". Knaldertpistolj.
D&H. 1.3) (nu næppe br.) legetøj i form af
et sammenlagt ark papir, som ved at slaas ud
i luften giver et lille smæld; knaldbrev. Levin.
Bergs.GF.IL199. 1.4) lille aflangt pa-
pirhylster med knaldsats, som eksplo- 20
derer, naar man trækker i hylstrets ender
(og som undertiden indeholder sukkergodt,
smaa vers, papirshætter, ringe olgn. smaa-
genstande) (jf. Knaldbonbon^. Levin. Knal-
derter mea lange Papirfrynser. Brandes.
XI.262. De rigtige Knallerter var fra en
fransk Konditor og indeholdt særdeles
uanstændige Deviser, jBaw^'.E.^i. i| overf.
Ballet var beregnet paa at være en Fest-
ligholdelse af min og Eriks Forlovelse, a)
For de Andre har det været en Skuffelse,
at de ikke kunde faa den Knallert til
Kransekagen. iV^ans.J£>.54. Hos Byron er
det en Regel, at Strofen slutter med et
Epigram, og Paludan-Miiller gør sig en
Fornøjelse af at eftergøre disse Knalderter.
yilhAnd.PMu.II.27. 1.5) (nu næppe br.)
d. s. s. Knaldperle 1. CollO. 2) (til knalde 8;
vulg.) utugtig kvinde (jf. KnsLldperle 2.2).
OrdbS. Knaldert-pktol, en. (l.br.) 40
d. 8. s. Knaldert 1.2. Peter havde faaet Ag-
ger Kanal lovlig bred (o: paa sit kort), men
fik dog en lille Knallertpistol i Ekstra-
præmie. J C Christensen. Fra min Barndom.
(1925).93.
Knalde-røv, en. [2] (vulg.) person, som
fjærter hyppigt. CSick.Fr.-Da.Raandordboq.'^
(1904).d33(u.péte\iT). -tang:, en. [1]
(barnespr.) 2( olæretang, Fucus vesiculosus
L. (hvis luftblærer giver et lille knald ved at 50
trykkes i stykker). JTusch.304. -Tiske-
læder, et. se Knaldviskelæder.
Knald-fis, en. (1. br.) spøg. ell. nedsæt,
betegnelse for en lille person (især i tiltale til
børn; jf. -huks). OrdbS. -gfas, en. (kem.)
blanding af 2 rumfang brint og 1 rumfang
ilt, der ved antænding eksploderer med et
stærkt knald (jf. -luft;. SMich.H.9. Christ.
Kemi.39. -glas, et. (nu næppe br.) lille
rund glaskugle, fyldt med luft ell. vand, som, 60
naar den bringes til ilden, springer med et
knald; ogs.: glastaare. Moth.K189. VSO.
MO. D&H. -g^rine, v. (talespr.; l.br.)
le højt og voldsomt; skraldgrine. CFMortens.
SY. 236. -g^røn, adj. af meget stærk grøn
farve, knaldgrønne Sædemarker. BerlTid.
da
^^U1921.Aft.l.sp.4. -gnl, adj. af m^iget stærk
gul farve, her saas en himmelblaa Kjole,
og hist en knaldgul iisit.Bregend.GP.68.
TomKrist.LA.86. -£:nld, et. (kem.) for-
bindelse af guld og kvælstof i form af et
grønligt 'pulver, der eksploderer voldsomt ved
stød, gnidning ell. ophedning. Moth.K189.
Bergs.GF.II.239. OpfB.UIl.227. -hvid,
adj. af stærk, skærende hvid farve. W. blev
. . straks rød og derefter knaldhvid i An-
sigtet. AKohl.MP.I.158. Sollyset kom gri-
nende tilbage fra de . . knaldhvide Selv-
byggerhuse, der laa spredt over Terræ-
net. FoUV s 1925. Sønd. 2. sp.l. -hytte, en.
>a ty. knallhiitte, bordel, jf. knalde 8;
agl., spot.) usselt hus; rønne; ogs.: falde-
færdigt hus; gammel kasse. Levin. Fuld-
mægtigen der oppe i den røde Knald-
hytte (o: ministerialbygningen). Schand.YV .
269. Knaldhytten var ikke en Smule for
god at sætte en Tændstik til. AndNx.DHF.
12. -hætte, en. fænghætte ; ogs. (nu især) :
eksplosiv papirssats til legetøjspistoler (jf.
-perle 1, -pille^. Bøssen klikkede. Ved
cfen lille, skarpe Lyd af Hanen, der smæk-
kede paa Knaldhætten, sank P. i Knæ.
Goldschm.V.330. en lille Pistol, der kun
var indrettet til at skyde med Knaldhæt-
ter. 5er^s.GF.J.506. SaUKiy.186. -idiot,
en. (l.br.) kraftidiot, (han) var en renKnald-
idiot baade i Latin og (jrddsk.Schand.TF.
11.305. Rektoren, den gamle Knald-Idiot.
sa.AE.113.
Knalding, en. (afl. af I. Knald; jf.
Gnalling samt Knæling; dial.) lille stykke
af noget (fx. sukker, ost) ; gnalling; klump;
knald {1.2). Feilb. Brenderup.§66.5. \\ om
faareekskrementer. OrdbS.(Fyn). jf.: „fåre-
skarn og anden urenlighed, som henger
ved nyfi klippedt nlå.'' Moth.K190. \\ om
lille dreng (Feilb.) ell. lille menneske ell. dyr
i alm. (Kværnd.).
Knald-krudt, et. (fagl.; nu næppe
br.) sats, som eksploderer heftigt og med
flamme ved hjælp af et slag. Funke.(1801).
111.362. Funch.MarO.IL7'7. -kTiksolT
ell. -kTægselv, et. (kem.) kviksølvfor-
bindelse, der eksploderer voldsomt ved slag
ell. ophedning (og derfor har stor anven-
delse som tændsats for sprængstoffer). VSO.
Op fB. UV. 502. jf.: de Sprængladninger,
Tændladninger, Knaldkviksølvhætter
m. m., der skulle medgives Skibet, ^ar-
denfl.Søm.II.149. -laas, en. (foræld.) laas
i forladegeværer, hvor antændelsen sker ved
hanens anslag mod en fænghætte; perkussi-
onslaas (jf. -slag-laasj. S&B. D&H. -Inft,
en. (kem.) dels om blanding af brint med
atmosfærisk luft i et saadant forhold, at
blandingen eksploderer ved antændelse, dels
(og især) om blanding af 2 rumfang brint
med 1 rumfang ilt (jf. -gasj. Ørst.L112.
han fremstillede Klnaldluft og skød den
af under Krigshyl. J'7Jens.xY^.^05. OpfB."^
1.359. -olie, en. (kem.) en af klor og am-
moniumklorid dannet lysegul olie, der meget
i
785
Knaldperle
Knaldvi^kelæder
786
let eksploderer; klorkvælstof. VS O. OrdbS.
•perle, en. t)fj/". Knaldert 1.5J lille kap-
sel af papir olgn. som indeholder knaldsats
og eksploderer ved at kastes imod noget. f„en
med Knaldluft fyldt Glasperle.« MO.);
ogs. (især dial.J d. s. s. -hætte. (Levin. OrdhS.
(hornh.)). Soldaterne skjød med Kanoner,
og Drengene med Knaldperler. HCAnd.
V.80. Et Smeld, kort og muntert som en
exploderende lille Knaldperle, satte Kjøre-
tøiet i en rask . . Fart. Schand.AE.314. Sal."^
XIV.186. 2) overf. 2.1) (sml.knalde 7; 1. Ir.)
om noget, som vækker forbavselse, sensation;
om et teaterstykke: VilhAnd.K.I1.217.\\ ogs.
(jf. knalde 3) om en alvorlig revselse ell.
irettesættelse; spec. (i forbryder-jarg.) om en
haard dom. DSt.1920.86. 2.2) (jf. knalde 8;
vulg., nu næppe br.) løsagtig kvinde (sml.
Knaldert 2). Levin, -pille, en. (nu kun
dial.) d. s. s. -hætte (jf. u. -perle 1). Mil
TeknO.209. Feilb. -pisk, en. se Knalde-
pisk, -platin, et. (kern.) eksplosiv forbin-
delse af platin og ammoniak. OpfB.^III.236.
-proprietær, en. (spot.) ejer af større
landejendom (proprietær g aard, større bonde-
gaard), der lever pralende og over evne. han
var jo, hvad vi nu i Venstre kalder en
„Knaldproprietær" .Schand.BS.80 7. Knald-
proprietærerne ogHerregaardsforpagterne,
en Befolkning af temmelig nyt Datum . .
en Blanding af Købstad og Land. Jfførw^.
1.95. Wied.TS.3L -præparat, et (kern.)
stof, som let kan bringes til at eksplodere fx.
ved slag, stød olgn. SaUXLV.186. f -puf,
et. (kem.) eksplosivt stofs detonation. vAph.
Chym.I.é37. 11.195. -pulver, et. (kem., nu
1. br.) benævnelse paa forsk, pulverformede
knaldpræparater. Moth.K189. MilTeknO.
SaU XIV.186.
knaldre, v. ["knalra] -ede. {a/l. af
knalde; dagl. ell. dial'!) 1) d. s. s. knalde 1.
Denne Blanding kaldes Knal-Pulver. Naar
dette legges i en Skee, og sættes paa
floende Kul . . knaldrer (det) som Tov-
en. Eilsch.F. 140. *saa mange Skialdre, |
Hvis Hymner høit som tusind Tordner
knaldre. ^a^f^res.I.^. noget, der knaldrer
mod Ruden. HelgeKaar8b.HM.23. 2) d. s. s.
knalde 2. De (o: musikerne i en „Hawaii-
Band") hamrer paa Banjoer . . og knald-
rer Næverne mod Tam-Tamernes spændte
Skind. HelgeKaarsb. HM. 12. De knaldrer
løs her med Granater, saa det er rent
nhyggeligtSdjySold.166. 3) d. s. s. knalde 4.
Her sidder Hagl ved Hagl (i væggen). Og
. . er it' ogsaa Skilderiet bleven knald-
ret I Pon<.FJ^\ 4 7. vor Moer knaldrer de
fleste (flasker). Gravl.0en.31. 4) d. s. s.
knalde 5. „hvad var det, som knaldrede?"
„Det var Kejseren (o: et indrammet billede
af kejseren).'* „Pyt med ham . . han var
kuns Olietryk." Riitzeb. Ved Hoksør Fjord.
(1902).133.
Knald-roman, en, (nedsæt.) litterært
værdiløs roman, der (ved særlig grove virke-
midler) appellerer til det bredere publikums
smag. daarlige franske Knaldromaner.
Brandes.X.610. Er det uretfærdigt at kalde
en Roman, hvori der i livfuld Blanding
forekommer Mord ved Dolk, Revolver,
Gift og Kvælning, Oprør, Brand, Bortfø-
relse og Fængsel, for en Knaldroman? Pol.
^Wiol909.4. BogensVerden. 1923. 161. -red,
adj. af meget stærk rød farve. KLars.LF.71.
(tærskeværket) er lige malet knaldrødt som
10 en Ildebrand. CFMortens.SV.25. -salt, et.
(kem.) metalsalt med knaldsyre. Sal.^XIV.186.
-sats, en. (fagl.) sats, som eksploderer heftigt
ved slag ell. opvarmning. MilTeknO. Stoch-
holm.Foto.69. -si&^nal, et. Ethvert Skib
kan, om nødvendigt for at henlede Op-
mærksomheden paa sig . . vise et Blus eller
bruge et hvilket som helst Knaldsignal,
der ikke kan forveksles med et Nødsignal.
Anordn.Nr.4'^^l\1897.§12. || især (jærnb.) om
20 (signal, der gives v. hj. af) kapsler, der anbrin-
ges paa skinnerne og eksploderer, naar lokomo-
tivet passerer dem. DSB.Tjen.1.24. -skude,
en. (spot., 1. br.) usselt lille fartøj, (en dreng
skal ikke) smide sine unge Dage bort som
Skibsdreng paa en Knaldskude. ^6A."/i2
1903.2. sp.6. -slag:, et. (især ^; foræld.)
indretning til antændelse af miner olgn. ved
hjælp af knaldsats; ogs. om kanonslag. Mil
teknO. S&B. D&H. -slag^laas, en. (for-
30 æld.) d. s. s. -laas. OpfB.UV3.25. -sort,
adj. af meget stærk sort farve, denne lille,
slanke, knaldsorte Ungarer. ChKjerulf.(Pol.
^/iil912.4). et Par korslagte, knaldsorte
Møllevinger tegnede sig som et Tjære-
kryds mod den dannebrogsrøde Himmel.
Tandr.K.185. -sted, et. (nu næppe br.)
særlig effektfuldt sted i et skrift, en tale
olgn.; kraftsted. S&B. D&H. -sukker,
et. (kem.) eksplosivt stof, fremstillet ved be-
40 handling af rørsukker med en blanding af
svovlsyre og salpetersyre; vixorit. SaUXIV.
186. -sur, adj. (kem.) om forsk, eksplosive
metalforbindelser, der indeholder knaldsyre.
SaUXIV.186. -syre, en. (kem.) en orga-
nisk syre, der forekommer i forsk, eksplosive
salte som fx. knaldkvæg sølv og knaldsølv.
SaUXIV.186. -selv, et. (kem.) benævnelse
for forsk, stærkt eksplosive sølv forbindelser.
AWHauch.(1799).525. SaVXIV.186. jf.:
50 han bliver . . ikke træt . . af at betegne
sine Vers som blot Knaldsølv, der brænder
af og iovsv\nåev.Brandes.III.600. -taar,
en. [1.2] (især dial.) taar kaffe med et stykke
sukker til. Du kommer da ogsaa ind og
faar en Knaldtaar med. Skjoldb.Sl.lO. sa.
JJ.126. -træ, et. ^ et til vortemælkfami-
lien hørende træ, der dyrkes i troperne som
prydtræ, og hvis frugter ved modenheden
springer op med et knald og slynger frøene
60 iil alle sider; Hura crepitans L. Hag. VI.
304. -Tiskelæder, et. (nu næppe br.
Knalde-. FritzJurg.nr.46). en slags viske-
læder, der kan knalde, naar luftblærerne i
det trykkes sammen (fx. ved tygning); tryk-
viskelæder. Drenge, der deler Knaldviske-
læder ellerFrimærker.-KLars.GHjP.I.?. hun
X. Rentrjkt »/s 1928
60
787
Knallert
Knap
78g
ligner et Stykke Knaldviskelæder, der ikke
er Spor af Vind i mere. JVJen8.H.204.
VareL?797.
Knallert, et. se Galleri.
Knallert, en. se Knaldert.
I. Knap, en. se I. Knabe.
II. Knap, en. [kna&] ftt. -per éll. (nu kun
dial.) -pe ( P/lug. D'P. 378. FrSneed.L533.
Grundtv.PS.IV.2. PNSkovgaard.B.161. Aarb
LollF. 1926.11. jf.Esp.261. Feilb. Brende-
rup.§158). (glda. d. s., sr.knapp, oZdn.knappr,
oeng. cnæpp (eng. knap j, bjergtop, nt. knapp,
bjergtop, hæl paa fodtøj; sml. knappe, knap-
pet, -knaps, II. knæppe; &esZ. m. III. knap
satnt I. og II. Knabe ; jf. Knop)
1) rundagtig (kugleformet ell. mere
ell. mindre fladtrykt) genstand anbragt
paa en anden større, i alm. som en slags
pyntelig afslutning paa enden ell. spid-
sen (i alm. den øverste ende) af noget. 1.1)
i al alm. Israel bøyede sig over knappen
(1871: Hovedgjerdetj i sengen, i Mos. 47.
31 (Chr.VI) (jf. Sengeknap;. *Høisædets
Stolper, hvor . . | Thors, Odins Billeder
pryde Knappen. Oehl.XII.127. *Stolt de
gyldne Knapper prange | Paa den konge-
uge Stavn (o: paa et skib). Ing.VSt.255.
msten staaer paa fire forgyldte Knapper.
VSO. (møblementer med) Snørkler, Knapper,
Forsiringer og Opsatser. TidensKvinder?^U
1928.5. sp.l. 1.2) (nu l.br.) kugleformet ell.
sjældnere fladtrykt genstand, der anbringes
til pynt paa et taarnspir, i alm. som øver-
ste afslutning paa spiret. *Barken sprang af
Birke, | og Knappen af Marri-Kirke. DFU.
nr.8.23. et herligt Taarn af Steen, som
havde 5. Spiirer med Knapper. Holb.Berg.
37. Knappen paa dette Taarn er saa stor
at 5 ja 6 Mennisker der udi mageligen
kand være hos hinanden. Borrebye.TF.162.
Winth.L108. MO. D&H. \\ i sa. bet. ogs.:
Kirkeknap. (Kalk.II.509). *Af Hovedet
(o: kragens hoved) giorde jeg Kirke-Knap.
DSkæmtev.1.23. VSO. MO. 1.3) ^ drejet
træstykke af form som en fladtrykt kugle,
der anbringes paa den øverste ende af
bramstangen, og som er forsynet med skiv-
gatter til smækkert linegods (flag- ell. signal-
fald). SøLex.(1808). *(uvejret) greb efter
Flaget, og rev det fra Knappen. Drachm.
D.28. Bardenfl.Søm.IL31. Briggen „Ingo-
mar", flot Skude fra Køl til Knap. JLocher.
Nær salten Sø.(1911).24. \\om tilsvarende del
af flagspil ell. flagstang (jf.Fl&gknB.^). Idræts
B.I.367. (flagstangen) skal males. Knappen
skal forgyldes. PLevin.DG.282. \\ om lign.
genstand paa toppen af teltstang; teltknap.
dend Svenske Leyr, som de fandt saaledes
udi en Hast forladt, at Tælterne vare refne
fra Knapperne, og Stængerne paa Stædet
efterladte. Slange. ChrIV.291. SaUXX!!!.
216. 1.4) (nu næppe br.) om hovedet paa
en pille ell. søjle. Moth.K192. VSO. (de)
mindre Piller i Kirken have deres Knap
eller Capitæl prydet med . . Figurer af Dyr.
Molb.BfS.I.80. 1.5) (sj.) om den øverste del
af et ror: rorknap. En Pil fløi nu over
Jarlens Hoved, og ind i Knappen af Rorets
Suhm.Hi8t.III.322. 1.6) rundagtig klump-
paa enden af et sværd- ell. sabelgreb; sværd-
knap. Saadan en Sabel , . kommer paa
6 Untze Guld at koste. Knappen bliver
ziiret med en Heste-Rumpe. P/?m^.DP.^094»
*Det mægtige Slagsværd . . | Mellem Knæ-
erne han holdt | Og Hagen paa dets Knap.
10 Winth.HF.310. SophMull.V 0.656. 1.7) om
tilsvarende legeme paa den øverste ende af
en stok ell. paa enden af et piskeskaft.
Formedelst troe velsignede Jakob hver
af Josephs sønner, der hånd døde; og til-
bad over knappen af (1819: lænede sig
over; sin stav. Hebr.ll. 2 1( Chr.VI). Winth.
ED.36. Det kunde dog være, at jeg . ..
slog ham til Jorden med min Jagtpisk —
eftersom De selv har tildelt mig det Vaa-
20 ben, og forudsat at der var Bly i Knappen
paa åen. Drachm.T.119. (han) sad paa Mos-
bænken med Hagen hvilende paa Knappen
af sin Stok. AndNx.DB.6. 1 .8) genstand an-
bragt oven paa laaget af æsker, fade,
krukker olgn., og hvorom man griber for
at løfte laaget; knop. Ved Vadskningen af
Terrinen og Ragoutfadene maa Hanken og^
Knapperne børstes godt. VortBj. IV 3.253^
Kob berthemaskine . .Laag med riflet Knap.
3p PolitiE.Kosterbl.yil924.1.sp.2. 1.9) rundag-
tigt (med stof overtrukket) legeme øverst
i pulden paa forsk, hatte ell. huer. Stof-
hat med . . Knap i Pulden. PolitiE.yd924.4.
1.10) (1. br.) om rundt kuglelignende
haandgreb paa dør olgn. Arbejdsløn.31.
2) kugle- ell. (alm.) skiveformet le-
geme (af metal, træ, horn, ben osv.), der
fastgøres til en beklædningsgenstand, og som
ved at føres gennem et tilsvarende syet hul
40 (knaphul) tjener til at sammenholde
forskellige dele af klædedragten (ell. under-
tiden blot anvendes som pynt; jf. Hatteknap;,'
i videre anv. om genstande af ret afvigende
form, der tjener til at sammenholde forsk,
beklædningsgenstande (jf. Krave-, Manchet-,
Trykknap;, en gammeldags Kiol med støb-
te Knapper i. Holb.llJ.II.l. *Fem Knapper
til en Trøie.TFess.45. *Nu Drenge laa paa
Grønnehøj . . | Dér byttede de Pibetøj |
50 Og spillede om Knappe. Grundtv.PS.IV.2
(jf. ndf. sp. 789^). Overfrakke . . toradet med
6 Knapper, Spændetamp med 3 Knapper,
3 Knapper veå Ærmerne. PolitiE.KosterbL
^1^1923. l.sp.l. II tælle paa knapperne
olgn., lade tilfældet afgøre en sag, ved at
man berører rækken af knapperne i sin dragt
en for en og hver gang siger skiftevis „ja" —
j^nej", „skal'' — „skal ikke" olgn. *for et Ud-
slags Skyld jeg tæller mine Knapper. Ja-
60 cobt.Skr.244. Naar man ikke ve ed hvad
man vil gjøre, har jeg nok hørt, man skal
tælle paa sine Knapper. Ing.EM.IL164.
*Vil jeg eller vil jeg ikke? | Mandfolk er*
lykkelige; de kan tælle | Paa Knapperne.
Hrz.IX.61. Schand.SF.229. Krist.BBL.168.
Il de blanke knapper, (dagl, spøg.}
789
Knap
Knap
790
meton. om militæret (ell. andre uniforme-
rede korps), kvinderne har ord lor at
være svage over for de blanke knapper i
jf.: *det er en Satans Karl, | Saa høit for-
tjent af Hærens Knapper, | Som siger selv,
han er saa tSLpper.Winth.II.141. || spille
knap, om forsk, spil (blandt drenge), hvor
der kastes med og spilles om knapper. Hj
Legeh.32. Esp. 261. Feilb. || rage en en
knap, (talespr.; sj.) være en ligegyldigt;
„rage en en fjer", hvis ikke hun blev Skip-
perkone om Bord i „Familiens Haab", saa
ragede Resten mig en Knap. BerLiisb.S.
40. I| t holde knappen paa pungen
{nt. den knoop up den biidel holen, ty. den
knopf auf dem beutel haben; udtr. sigter
vistnok til punge, der lukkes med en knap)
holde pungen lukket; være sparsommelig, mit
eget Vel (forbandt) mig at holde som man
siger Knappen paa Pungen, for ikke at
ruinere mig ganske, og derfor har jeg . .
ikke betalt eller g^ivet hende videre end
samme (o: separattons-kontrakten) forbaLJiåt
mig til. Den da. Tartu fe. 150. || dreje en
en knap, se bet. 5.8.
3) om forsk, mindre, mere ell. mindre rund-
agtige genstande. 3.1) forhøjning ell. bule
paa en metalflade. *da hamred, som
Vaulundur, Asa-Thor, | Naar Knapper han
slaaer i et Kobberskiold. Oehl.XXIX.292.
der vare Knapper (Chr.VI: knuder j rundt
omkring under Randen (paa beholderen).
lKg.7.24. *Der ligger Møn i Bugten, | med
modne Hvedebanker, | hver Mark et Skjold
af Kobber, | dets Knap en Kæmpegrav.
Børd.SD.59. 3.2) genstand, der, ved at
man trykker paa den, tjener til at ud-
løse en mekanisme, slutte en elektrisk
strøm olgn. (fx. i lyskontakt, ved ringeap-
parat olgn.). Mademoiselle trykkede paa
en Knap eller et Haandtag. En Vægdør
sprang op. SchandJF.l?9. det er himmelsk
at rejse: . . ingen Husholdning at have,
blot trykke paa en Knap, saa kommer der
en Opvarter springende. EBrand.Bes.18.
Man begynder med at trykke paa Kame-
raets Knap hver Gang der viser sig et . .
Sujet (o: ved fotografi).VortHj.III1.138. (de
gaar) ind i Stalden og drejer paa Knap-
pen, som tænder Lamperne. Fleuron.KO.lO.
æsken aabnes ved, at man trykker paa en
knap, der faar laaget til at springe op \
II billedl. i samme Øjeblik Hr. K. trykkede
paa denne Knap af min Hukommelse . .
sprang en ganske tydelig, skarpt tegnet
Barndoms-Erindring frem i min Hjærne.
ChKjerulf.GTJ.12. (rigskansleren havde med-
delt) at der stod tre Armékorps i Hertug-
dømmerne, og at de, naar der blev tryk-
ket paa en Knap i Berlin, var rede til at
marchere imod I>2imnKrk.HPHanss.FK.I.
225. 3.3) om plantedele (jf. Støvknap^. ||
t om blomsterknop. Pflug.DP.1112. Tag
blaa Byncke-Rod, og Knappen som Blom-
steret springer udaf. HesteL.(1703).B3v. \\
om frøhus olgn. Frugten er saa stor som
et Eble, og nogle ere smaa som Valmue-
Knappe. Pflug.l)P.1114. nu vist kun (fynsk)
om kogle. JTusch.169. 3.4) (jf. Desmerknap
2; dagl.) lille (fladt), rundt bolsje olgn.; pa-
stil. Saa køber jeg for 10 Øre Choko-
ladeknapper. Fr Poulsen . VV.9.
4) (overf. anv. af bet. 1; jf. I. Knop 2.8;
dagl., spø^. ell. vulg.) om hovedet. Moth.K
192. Dama.IlI.lU. (hun) slog Knappen
10 saa stærkt, at Lægen frygtede en Hjærne-
rysté[se.Aakj.PL.177. saa tog jeg mig en
Skenever til, haabende paa, at det skulde
klare heroppe i Knappen. MH.IL64. \\ især
i udtr. for at faa hovedet hugget af ell. staa
i fare for at miste hovedet: Deres Durch-
lauchtighed vil sagtens ikke troe det, men
med Halen — om det saa gjældte min
Knap, siger jeg — med Halen snapper han
en Fasan. Meisling.MK.18. *saaledes bliver
20 den tyske | Konge kørt til Rettersteds-
trappen I og underdanigst skilt af med
Knsippen. Brandes.V 1.437. Du har jo sat
Ild paa en Høstak. Du kommer av med
Knappen. Anker Lars. Livets Ubønhørlighed.
(1905).29. betale med knappen, (nu
næppe br.) bøde med hovedet. Moth.K 192.
VSO. det vil koste (en) hans knap,
det er halsløs gerning. Moth.K 192. VSO.
den Suppe kan koste ham hans Knap.
ip HCAnd.V 1.310. Feilb. miste knappen,,
blive halshugget. Moth.K192. jeg har paa-
fundet at forbedre Metaller, dette er ble-
ven udtydet til falsk Møntning, og derfor
maae jeg nu miste Knappen. KomGrønneg^
V.22L Pram. Drøm. 31. ECAnd.IV.72..
NMøll.(Letterst.tidskr.l927.634).
5) overf. anv. af bet. 2. 5.1) (jf. Aa-, Des-
mer- (3), Eng-, Flad-, Galte-, Gul-, Guld-
(2), Husarknap (1); ^ || (dial.) i ftt., del»
40 om blaahat, Knautia arvensis Coult. (JTusch,
312), dels om alm. regnfang, Tanacetum vul-
gare (OrdbS.(Fyn)). || kongens knap-
(per), (jf. u. Knapurt; jy.) faareleger, en-
gelskgræs, Armeria vulgaris Willd. ; ogs. om
kornblomst, Centaurea cyanus L. (JTusch.55)^
Kongens Knapper eller Mariæ Guldtøfler
eller en anden beskeden Blomst. Goldschm.
VIIL284. Her nordpaa var der nedenfor
Skrænten et Stykke fast Grønsvær, hvor
50 Kongens Knap blomstrede duftende paa
høje, duvende Sti\ke.Buchh.SP.271. JTusch.
25.285. 5.2) (jf. lign. anv. af Jante og ty.
knopf; dagl, spøg., ell. vulg.) i flt.: penge.
han er raget ind i det med nogle af sine
Kammerater, Udhalere, der har faaet de-
res Hyre, og ikke kan gaae til Køis, saa
længe de har Knapper. Oversk.I.137. Char-
les, spring du ned efter den Akvavit. —
Ja stik mig saa et Par Knapper 1 — Et
60 Par Knapper — ja dem kan du faa! Far
har Penge nok. Staun.P.19. *den ene (ak-
tie) vi til Mindstekursen napper, | forstaar
du . . det gi'r Kn&pper. AaÉermann.S.14.
5.3) i forb. dreje en en knap (1. br. m,
ftt- form: Ploug. Sylv. 26. EErichs.S.109) (jf.
holl. 'knoopen draaien, bedrage, samt dreje
50*
791
knap
knap
792
ien) en næse (se Næse); dagl.) anvende
list over for en; narre en; tage en ved
næsen. Ikke seet ham? Troer du, at du
kan dreie mig en Knap. Heib.Poet. VII. 311.
*„med Obersten er ei at spøge 1" — | „Ei
hvadl en god Dag giver jeg den Gamle, |
Og med Plaiseer jeg dreier ham en Knap."
Hrz.I.S. Kongen fremfor andre burde have
Forstand paa, naar nogen vilde dreje ham
en Knap , han skulde . . kunne vogte sig
for Lurendrejere. TroeZsi.III. 96. Rørd.P.
201. jf. (sj.): De ejer hele butikken . . på
aktier altsammen, for at de selv kan skum-
me fløden og dreje knapper af aktionæ-
rerne. Svedstrup.E0.II.117. 5.4) (til bet. 5.3;
sj.) paafund, opspind for at narre en.
det er bare saadan en Knap. FTHald.Guld-
bryllupsfrierierne.(1828).66.
III. knap, adj. [knafe] adv. -t ell. under-
tiden d. s. (se bet. 1.3, 2.3 og 3.5; jf. IV. knap^.
{ænyd. d. s., sv., no. knapp ; vist laant fra
nt knap; jf. nap, næppe)
1) (nu kun dial.) hurtig; rask; snar.
1.1) i egl. bet. *Fra den østre Danmarks
side, I Kom de Skaanske skarp, | Sælands-
faren her vil slide, | Ingen var saa knap.
LKok.(PSyv.Viser.(1695).585). Hånd er
knap til fods. Moth. Kl 90. Gram.Nucleus.
IT. 1226. 1.2) overf.: kort for hovedet;
hidsig. Hånd er knap for hovedet. Moth.
K190. jf. Kalk.Il. 55 1 (nordsjællandsk). 1.3)
som adv. Jeg skal komme knap igen. Moth.
K190. Blich.EBindstouw.(1842).2. Jeg har
saare travlt; thi Posten gaar knapt, det
er udlagt paa (d: fra) Jydsk, snart. Oi<.
1811.(RibeAmt.l919.23). MDL.(jy.). Det er
idag meget tyk Luft, saa det tegner til, vi
faa knap Regn, hvilket vilde være glæde-
ligt. Cit.l864.(BibeAmt.l913.588). Feilb.(u.
3. knap;. 0rdb8.( fynsk). || knap hen, (jf.
knaphændig I.2J snart; om ikke for larig
tid. De har jo været gode Venner et Par
Aars Tid og vilde gærne sammen knap
hen. Skjoldb.KH.14. Mon det ikke skulde
komme til at rende løs knap hen? sms^.
169. Feilb.(u.S.knsLp).
2) snæver; trang. 2.1) (1. br. i rigsspr.)
som slutter ell. omsluttes meget (ell. for)
tæt. den kiol er for knap.Mo^/i.JOPO. som
Vore Skibe ere som oftest i knappe Far-
vande, og derfor ikke Forsigtighed nok
kan bruges: Saa lader (overstyrmanden)
udi flak Vand . . Haand- Loddet flittig
gSL2Le. SøkrigsA.(1752).§356. Klipperne ere
endnu mere truende paa de fleste Steder,
Præcipicerne (o: afgrundene) dybere, og
Stien over dem knappere. Bagges.DV.X.
25. de rigest udstyrede Borge havde
stundom det knappeste Rum indenfor
-Graven, og omvendt. TroelsL.III.12. 2.2)
(jf. bet. 3.3; nu næppe br.) overf. 1 Meta-
physiken . . forstaaes (ordet) om flere Gjer-
ninger end dem, som have Begyndelse
og Ende: men her tages Ordet i en knap-
pere Mening (nu: snævrere betydning^.
Røysg.S.Y5r. i den knappeste og Tætte-
ste Bemerkelse. smst.ZSv. 2.3) som adv.
(Tilly) forfølgede Beleyringen langt knap-
pere og strængere end tilforn. Slange.
ChrIV.555. hånd indspærrede Byen saa
knap, at dend derover léed Mangel, smst.
606. Da min Moder boede knapt, foreslog
Sigbrit hende at tage de Værelser i Be-
siddelse, som beboedes af hendes Tjene-
stefolk. HaMcA.ZJ.50. billedl: (Ploug) fulgte
10 Landevejen, drejede saa knapt af som
muligt for dem, han mødte, og tvang
dem, han kørte forbi, til at vige ud tU
Siden. Hørup. 1. 167. \\ især (nu 1. br.; ofte
m. overgang til bet. 3.5 og IV. knap 1) m.h.t.
klædedragt. Trøier . . som sadde dem knapt
om Livet. Oehl.XXX.7. en ny Hat, som . .
sidder temmelig knapt paa mit Hoved.
PMøU.1.413. *En Trøie | . . slutter knap
omkring dit ranke Liv. PalM.Poes.I.l 18.
20 3) som ikke optager megen plads;
indskrænket; som ikke forekommer i
rigelig mængde; ogs.: sparsom; kneben;
utilstrækkelig; især i flg. anv.: 3.1) m. h.t.
plads, tid ell. maal. Han er saa god at
sige sin Meening kort, thi Tiden er knap
for mig.Holb.Stu.1.5. For Papiirets knappe
Rum . . maatte mand udelade den be-
lovede videre Beretning. LTid.1737.411.
en Tønde knap Masil. Adr.^Vd 762. sp.3(jf.
30 Knapmaalj. Hvorfor jeg nu ikke har læst
Betragtningen ligger vel . . i den Om-
stændighed, at jeg den Gang . . havde
knappe Stunder. Grundtv.B.Il.l26. Han
var af knap Middelhøjde. Schand. 0.1.2.
knap vægt. OrdbS. (Fyn), jf. : Nu skulde
Keyserens Billede præges. Alting blev
taget paa det knappeste, og dog beløb
Omkostninger sig til henved halvfierde
Tønde Guld. Argus.l770.Nr.4.3. 3.2) m. h. t.
AQkost, udkomme, penge, forraad olgn.
(jf. foder-, pengeknap^, knap . . tæring.
Moth.KWO. om nogen af os klynkede over
knappe Tider, da vilde (vore forfædre)
beskylde os for meget slette Huusholdere.
LTid.1759.92. »Embeder man aldrig fandt
saa knappe, | Der hængte jo lidt Sportler
ved. ChrÉorup.PM.386. *Begynde paa en
huuslig, knap Menage, | Og faae i hver
Henseende det sm2L2å.PalM.y.l91. *Kosten
50 er knap, til et daarligt Aar I det tegner.
Rich.1.49. knappe steder, se Sted. (nu
næppe br.:) Knap siges om Vinden, naar
den blæser lige imod den Seilende. VSO.
W (jf' ^^i' ^y ^^ dial.) om person. *Just nu
er jeg lidt knap for Fenge.Hrz.XV.17.
Feilb. 3.3) (jf. bet. 2.2 j m. h. t.sprogligt
udtryk: sammentrængt; fyndig; uden
overflødige træk. Man skulde netop tak-
ket . . ei i korte og knappe Ord, men fyl-
60 digt. Sibb.PI.46. samtidig meddelte Ma-
spero i langt knappere Form noget lig-
nende. JLange.BM.1.79. \\ jf. bet. 2. den
enkle, knappe Skrift, hvor alle Overflø-
digheder jm.ng\e. AlfrLehm.O.23. en sel-
visk Aand, saaledes som jeg ovenfor har
aftegnet den i knappere Omrids og med
793
knap
knap
794:
en lettere Streg. Rode. R. 110. 3.4) intk.
knapt i særlige forb.\\ået er knapt for
ham olgn., han er daarligt stillet; det kni-
ber for ham. Det er knapt eller uselt for
ham med 'Næringen. Høysg.S.155. Det er
knapt for ham; han har mange Børn —
kan jeg troe. Blich.(1920).X.55. Krist.Ord-
spr.165. II der ell. det er knapt med
ell. paa noget, noget forekommer i ringe
ell. utilstrækkelig grad ell. mængde, (i hul-
vejen) var det mørkt og knapt med Lys.
JPJac.II.421. *Skøndt der er knapt paa
Sol, vi Skyggen søger. Drachm.SH.159.
Papa vil lade tilbygge en ny Spisestue.
Saa bliver der nogle flere Gæsteværelser.
Det var jo lidt knapt med Pladsen nu.
Esm.II.169. II have knapt af noget
{Recke.HB.66) ell. have det knapt om
noget (især: om tid), have utilstrækkeligt
ell. knebent af noget. *thi jeg har knapt
om Tiden, skal jeg sige. Drachm.DJJ.337.
Tid har vi det slet ikke saa knapt om.
Bogan.I.90. KLars.LF.135. 3.5) som adv.
det gåer svar knap til her. Moth.K190.
*Aarenes Maal tildeeltes ham (o: Chr.VIII)
knapt. H.eib.Poet.IX.148. det er ikke nogen
Stilling for dig (at) leve knapt og usik-
kert af at give TimQr.Gylb.KV.S. han blev
holdt meget knapt som student, hans fa-
milie var fattig I handle en knapt, se
handle 2.i slutn. || De er blevne kjede af
at høre mig tale . . Og jeg taler dog saa
sjælden og udtrykker mig saa kort og
\n2i^t. Schand.SB.98.
4) om person: paaholden; karrig. Moth.
K190. den meste stads, som (i Faris) fø-
res, er af fremmede, for hvis skyld de
utallige mange vogne holdes til Indbyg-
gernes fordeel, hvilke derimod selv leve
ligesaa knappe, som Italiener og Hollæn-
dere .H^o/6.DJV^.i 7. Ew.(1914).1.67. *blege
Maane, | Du, som afmaaler Tiden her paa
Jorden! | Hvi varst du da saa knap mod
mig, du gustne, | Indfaldne Puger? hvi var
du saa karrig? (}c;ii!.067. Feilb. Kværnd.
Il i rigsspr. især m. nærmere bestemmelse:
knap tillige paa Skillingen, det er han.
Blich.( 1920 ).XIY. 157. m. h. t. noget usanse-
ligt: Kongen var meget knap med sin
Tak. Grundtv.Snorre.1.85. saa skal jeg ikke
være saa knap, men tvertimod meget
rundhaandet med Høfligheder. Kierk.II.
120. min Konges Naade er visselig aldrig
bleven mig tilmaalt med knap Haand eller
i ringe Maade. Schack. 439. især i forb.
knap paa ord, (jf. ordknap^ faamælt;
tavs. Oehl.VS.44. knap var hun paa Ord,
tvær af Uine. HCAnd.VII.21.
IV. knap, adv. [knafe] Høy sg. AG. 99.
(1. br. knapt. Det er knapt, at han kiender
mig iblant. Holb.Stu.1.9. Aarestr.SSJY.126.
Goldschm.Hjl.III.27. knapt jeg havde endt
BoTdhønnen.Nans.(Tilsk.l917.II.110). Ordb
S.(Falster)). (ænyd. d. s., sv. knappt, no.
knap(t), jf. sv. knappast samt nt. knapp
II ordet er besl. m. ell. maaske opr. identisk
m. III. knap, hvormed det sammenblandes,
og hvortil aet i talespr. undertiden nærmer
sig gennem adjektiviske over g angsf ormer, fx.
m. intk.-endelse : Bærrene . . bringes . . i
knapt Kog under LsL2ig.Lomh.H.25. ell.
navnlig i flt. foranstillet en størrelsesbestem-
melse: hun har knappe fire Tim er. JPJ^ac.
1.20. Endnu kun knappe tre Aarhundreder.
Jørg.RH.3. ( grøftens) Knappe en Fod Vand
10 var knasfrosset. J Anker. Hævn.( 1918). 106)
1) netop; (lige) akkurat (2.3); med
nød og næppe. Mogens Gyldenstierne
blev skutt med en Piil i sit Laar, saa
hånd halv besvimet knap blev hengende
paa sin HestEPont. (KSelskSkr. II. 118 ).*m\n
svage Sang | Og Harpen, som Du knap
kan høre. Bødt.SD.82. *Listet var i Mulm
og Nat I hid den tydske Hær, | knap de
danske Drenge ( fik Tid at spænde Sværd.
20 Ploug J.103. *jeg griber med Længsel, jeg
ved knap deraf, | min Hakke, min Skovl
og min Spade. Skjoldb.U S. LI. \\ (jf.u.bet.
4:.2) i forb. (det er) knap(t) at. Det er
knapt, at han kiender mig ihlant. Holb.
StuJ.9. Det pvergaaer al BesKrivelse, hvad
min Sjæl maatte udstaae . . knap at jeg
fik et Par Timers Smn.Sibb.II.249. OrdbS,
(falstersk).
2) næsten ell. sandsynligvis ikke.
30 *mange Ting forvolde Tørst | Som man
knap skulde tænke. Storm.SD.167. *Et her-
ligt Skuespil, som knap | Vil mangle de
fornødne Klap. 0ehl.SH.22. *Før var der
knap skreven paa dansk en Bog, i Som
ret kunde Hjerterne hue. Wilst.D. 1. 63.
*Et Klenodie, der knap fik Mage. HCAnd.
X.537. *Troer du at friste mig, du faldne
Aand? | Det knap din Mening er; saa
meget Lys | Blev dig, trods Mørket, vist
40 endnu tilhage. PalM.VII.133. \\ m. overflø-
dig nægtelse olgn. (jf. VidSelskMedd.HF.IS.
74 f). (de) trykkede hinanden i Haanden
— uden at de knap vidste deraf. Drachm.
FJ.425.
3) bestemmende et grads-, størrelses-
ell. mængdes-udtr.: højt regnet; ikke
helt; omtrent. Øresund er sammesteds ik-
kun knap een Miil hred.Pflug.DP.60. Tor-
stensøns Armee . . var saaledes blefven
50 svækket, at hånd knap kunde føre nu
6000. Mand friske og dygtige Folk i Mar-
ken. Slange.ChrIV.1249. *Min hele Krop var
knap en Alen lang. Bagges.IV.27. *Knap
Hælvten jeg kjender af Bøger han skrev.
Wilst.D. II. 12 3. *lille var han, knap saa stor
som jeg. PalM.U.402. Knap 10 Meter. -Sc/ie?-
ler.marO.
4) m. forsk, udvidelser, til bet. 1.-3. 4.1) i
forb. knap og nap (nap og knap), se nap.
60 4.2) i forb. knap nok. „I ædle og stolte
Riddere! forstaaer mig vel?" — „Knap
nock.^ Holb. Ul.I 1. 7. *(soldaterne) knapt nok
daglig Brød endda til Vinding har. Chr
Flensb.DM.II.135. den sjette Etage under
Taget, hvor Loftet var saa lavt, at . . han
knap nok kunde staa oprejst under det
795
Knap-
Knaphul
796
med Hat psiSL.PontSM.118. \\ (jf. u. bet. 1)
4et er knap(t) nok, at olgn. S&B. Folk
. . skillingede sammen baade til Wiener-
vogn og Bæster (o: til en præst). Og det
var endda knap nok, at han sa' TaK for
Aet. PontLP.VlI.lOl. 4.3) knap taget,
/nu hun dial.) med nød og næppe; med kni-
beri. Saa knap var det tagen, at jeg fick
sagt enhver hvad de skulde giøre; Der
har vi alt min Mand igien. JBPaullLJM.
25. „jeg vilde nødig, at hånd saa hastig
skulle faae Øyen paa mig . ." — „Kom
nu." Mascarille legger sig paa Degntruet,
og tildeckes. „Det var knap taget, der har
vi ham alt." sa.SB.27. Kværnd.
5) i forb. knap — før(end), angivende,
<Lt bisætningens indhold foregaar umiddelbart
■efter (næsten samtidig med) hovedsætningens.
du var knap gåen bort førend hånd kom.
Moth.KlQO. *knap hendes Høihed fik Jaet
udsagt, I Før Pigen var borte og Moderen
bragt. Grundtv. SS. 11.78. *Dog knap det
sagt var, før et Kys han iø\ev.PalM.Y.82.
*Knap var jeg kommen til Sæde førend \
JEn tyk Værtinde . . | Satte en Flaske for
mig paa ^or ået. Drachm.D.llS.
6) (udviklet af bet h) nærmende sig i
anvendelse til konj.: saa snart som; straks
naar ell. da. *Knap gryer den næste
Morgenstund, | De froe til Arbejd ile.
Thaar.PB.51. *Knap sad han der ved Melk
og Grød, I Var reent af Mindet svunden |
Oraaulvens Sang og Skræk og "Nøå.Winth.
IV.59. Skovrideren har fulgt mig, sagde
Tine uden at tage Vejret, knap Døren
var lukket op.Bang.T.35. (familiefaderen)
«om, knap han har sat sig ved Middags-
bordet og sunket den første Skefuld Suppe,
overfaldes af sin utaalmodige Frue. £sm.
1.76. ^
Knap-, i ssgr. 1) (jf. Knappe-^ af II.
Knap (hvor intet andet bemærkes ndf. af 11.
Knap 2); fx. (foruden de ndf. medtagne):
knap-agtig, -fabrikation, -formet, -handler,
-lignende, -løs, -maskine. 2) af III. knap;
]cunifaa tilfælde, seknap-hændet,-maal,-næ-
ring, jf. ogs. Knaphed, -baand, et. [II.3.3]
■(bot.) den øverste del afstøvtraaden; støvknap-
haand.Drejer.BotTerm.89.Lange.Flora.XLii.
-blomst, en. [II.3.3] ^ (nu dial.). 1) (nu
sj.) d. s. s. Hovedblomst 2. KjærbølLFB.
141. Hvide Knapblomster havde vi i mine
Forældres Have; de var af Størrelse og
Form som de syede Skjorteknapper, man
•den Gang brugte. Balleby.226. 2) Tusind-
fryd eller Rød Knapblomst (Bellis) var
ogsaa almindelig, smsi. -form, en. (sj.
Knappe-. MB.1825.120). (især ^) form til
støbning af knapper; ogs.: kerne af træ ell.
metal i overspundne ell. overtrukne knapper.
VSO. SaUXIV.188. TelefB.1928.II.1114.
-gaffel, en. 1) (jf. -saks; især ^^ red-
skab af træ ell. blik, hvorpaa knapper, især
paa tøj (navnlig uniformer), kan indskydes
under pudsningen. MilTeknO. 2) (soldat.,
^pøg.) sekondløjtnantsekv. KLars.Soldatspr.B.
-S^eneral, en. (soldat.) spøg. benævnelse
paa en underkorporal (hvis distinktioner tid-
ligere bestod af en snor og en knap). KLars.
Soldatspr.4. -naandet, adj. se -hændig.
-hat, en. [II.3.3] SJf slægt af svampe med
tynd stok og knaplignende hat; Naucoria.
Éostr.Flora.II.135. QP -hed, en. 1) f til 111.
knap 1. Moth.M95. Gram.Nucleus.1999. 2)
(L br.) til III. knap 2. Moth.K191. Ihvor-
10 vel nu dette Vers her fortiente fuldkom-
men at indrykkes, vil dog Papirets Knap-
hed det ey til\sLåe.LTid.l727.25o. Rummets
Knaphed. JD&H. 3) til III. knap 3. der er
knaphed på æåev ar e. Moth. Kl 92. forme-
delst Tidens Knaphed.L Tid.l 736.810. Knap-
hed paa Penge. Ludv. Ingen Fare for Rug-
Knaphed. Der er store Beholdninger. Berl
Tid.^V4l927.Aft.9.8p.6. \\ til III. knap 3.3:
kortfattethed; sammentrængthed. Kunstfor-
20 men har her den sluttede Knaphed, som
i Reglen er Betingelsen for at et Værk
kommer til EfteTyerdenen.Brandes.VI.136.
denne Følelse ytrede sig i Knapheden af
hendes Svar, i Stemmeklangen. Qjel.M.109.
Bønnelycke.NTJ.223. 4) til III. knap 4: kar-
righed; paaholdenhed. Moth.K191. Jeg kjen-
der de Familier, som i deres Huse leve
med en . . uanstændig Knaphed . . for at
kunne tilfredsstille deres Forlystelsessyge.
30 Gylb.TT.225. Tops.III.475.
Knap-hnl, et. randsyet indsnit (i tøj),
som en knap kan føres igennem. \) i al alm.
Moth.K193. mangen Skræder legger sig
efter at forklare Aabenbaringen; som ikke
har lagt sig efter at sye gode Kiiap Huller.
Eiv.(1914).IV.65. Kørepels . . ingen 'Kjusl^-
hnWer, menTienser. PohtiE.Kosterbl.''/il924.
l.sp.2. II talem. i forb. m. Hægte, se 1. Hægte
1.2. saa fuld af løgn, at det staar ud
40 af knaphullerne olgn., meget løgnagtigt.
Ondskaben var lige ved at bryde dem
ud af Knaphullerne begge to. JVJens.SN.
68. 2) i nogle spec. anv., om indsnit i opslag
paa herrejakke, -kjole olgn. (ikke beregnet
til at knappe). 2.1) i forb. som holde ell.
tage en ved ell.i knaphullet (ofte som
udtr. for fortrolig henvendelse), saa holdt
han den Første ved Knaphullet og tog
den Anden i HsLSinåen. HCAnd.VlII.274.
50 V. vilde helst være gaaet . . men Maler-
mester T. holdt ham fast ved et Knaphul
i hans FTsikke.Schand.VV.50. ChrEngelst
EH.62. 2.2) m. h. t. den skik at stikke en
blomst i knaphullet som pynt *En nysud-
sprungen Rose | Var i mit Knaphul stuk-
ls.en.Aarestr.SS.II.168. Goldschm.1.198. Man
lo og spøgede. Damerne fæstede Blom-
sterne i Herrernes Knaphuller. Drachm.T.
179. 2.3) m. h. t. anbringelse af ordensbaand
60 (dekorationer). Keiseren gav hver af Be-
dragerne et Ridderkors til at hænge i
Knaphullet og Titel af Vævejunkere. -EfC
And.V.115. du fortæller mig jo netop, at
han endogsaa vil tage sig af mit Knaphul
(o : skaffe mig en orden). PontA.50. jf. : dem
af vore grundtvigianske Bekendte, der
797
linaphals-
knappe
798
«fter hans (o: Julius Langes) Udtryk bar
deres Hjerter dinglende i Knaphullet som
Dekoration. Brandes.XIVA28. \\ (jf. Knap-
huls-kløe, -syg(e)^ i spøg. udtr. for stærk
lyst efter ordener, han har Kløe i Knap-
hullet. Nathans.Den godeBorger.(1907).70.
have ondt i Knaphullet. D&H. Knap-
huls-, i ssgr. (sj. Knaphul. Knaphul-Sting.
S&B.). -baand, et. (aflangt) ordens-
baand (der bæres i st. f. selve ordenen). OrdbS.
•jærn, et. (jf. -saks; skræd.) redskab, hvor-
med knaphuller udhugges. D&H. -klae,
en. (jf. u. Knaphul 2.8 samt -syg, -syge ndf.;
dagl, spøg.), han lider af knaphulskløe j
-naal, en. (skræd.) naal, hvormed knap-
huller syes. VSO. D&H. -saks, en. (haand-
arb.; jf. -jærn^. D&H. -stings, et. (skræd.
ell. haandarb.) sting, hvormed bl. a. knaphuller
sys. VortHj.IIIl.50. -syg, adj. (jf. -kløe ;
spøg., 1. br.). Nordre Birks Tidende.^^/iil 905.
S.sp.l. -syge, en. (jf. -kløe; spøg., 1. br.).
knap-hændig, adj. (i bet. 1.2 o^s. -hæn-
det. MylErich.NS.4. jf. Feilb. samt knap-
henne. MDL.283. — ibet. 2 -haandet. OrdbS.
(Lyø)). adv. d. s. ell. (f) -en (VSO.). 1) [III.l]
(ænyd. knaphændig(en) , sv. knapphendig,
no. knapphendt, nt. knapphandig, knapp-
henn, adv.) 1.l) f som adj.: rask til sit ar-
bejde; ogs.: fingernem. Moth.KWO. 1.2) (jf.
knap hen u. III. knap 1.3; dial.) som adv.:
raskt; hurtigt; ogs.: snart; straks. VSO.
Feilb. saa kom da Strandingen . . Men
ikke lige straks, efter at det havde lyst
for den, for Mennesker skal ikke se alle
Tegns Opfyldelse knaphændet men al-
tid gives Stunder at udgruble Tilskikkel-
sernes Øjemed i. MylErtch.NS.4. 2) [III.4]
(dial.) karrig; gerrig. OrdbS. (Lyø). -ka-
det, en. (jarg.) om de ældste søkadetter,
hvis distinktionssnor til adskillelse fra de
yngre er forsynet med en knap. Dania.III.
107. Jeg har selv tudet . . for en Knap-
kadet, der var Broder til en af mine Skole-
veninder. ZXars./SA.i47. -lak, en. Y en
slags i tykke stykker udstøbt gummilak. Vare
L.H2L
knaple, adj. og adv. se knappelig.
H.nap-maal, et. [III.3] (nu sj.,jf.: „i
dagl. Tale.^ MO.) knapt, knebent maal; ogs.:
ringe, fattigt erhverv ell. udkomme. Moth.K
191. *Knapmaal hos en From er bedre |
end de Ondes rige Flomme. EBrand.S.67.
-mager, en. 1) person, som støber, fabri-
kerer knapper (jf. -støber). Moth.Kl93. Dorte
Salig Jochum KnsL^magers. Holb. Bar s.Ll.
Krak.1865.466. SaUXIV.188. Feilb. 2) (jf.
II. Knap 1 samt ty. knopfeisen^ ^ stempel,
hvormed under nitningen nittehovedet dannes;
kopsætter. Haandv.246. Hannover. Tekn.305.
3) (jf. II. Knap 5.3; talespr., 1. br.) platten-
slager; gavtyv. FolketsNisse.^^U1860.10. Gade-
ordb.^-^. D&H. jf.: denne Knapmager-
streg fortiente intet Svar. Cit.182 2. (Gads
Mag.1924.440). -naal, en. se Knappenaal.
Knapning, en. vbs. til I. knappe; ogs.
konkr., om det sted paa klæder, støvler osv.,
10
30
hvor de knappes. Moth.K193. Menig 87 jog
sin Bajonet bagfra gennem den lille Ka-
det G. og svang ham i Vejret derpaa,
Spidsen af Vaabnet stod drivblank op,
fennem Buksernes Knapning. ^/iToRilfP.
1.321. Madame har Gamasche- Støvler
med den lige Knapning, som enhver Støvle
med Respekt for sig selv. Kbh.^yil912.2.
sp.S.
Knap-næring, en. [III.3] (spøg.; uden
for dial. nu sj., jf.: „i dagl. Tale." MO.)
daarlig ell. utilstrækkelig levevej ell. (især) er-
næring; smalkost; daarlig tæring (sml. -maal).
Moth.KWl. Holb.llJ.V.ll. MO. D&H. Feilb.
II som spøg. stedsbetegnelse ; om et spisehus:
Holb.llJ.V.n. Grundtv.Saxo.IL65. som for-
danskning af Hardanger: sa. Snorre. 1.196.
LCMuller.DanmHist.L(1836).440. -ost, en.
[II.3] (^jf. (m)nt. knapkese) lille appetitost,
20 fremstillet af sur kernemælk, tilsat med salt
og kommen og formet som smaa rundstykker
ell. kugler. Moth.K191. I kan faa en Bitte
Knapost. PMøll.J.306. LandbO.Ln.754.
I. knappe, v. ['knaba] -ede. vbs. -ning
(s. d.). (glda. d. s. (Mdnd.143), no. knappe;
omdannet af II. knæppe i lighed m. II. Knap,
knappet) \) i al alm.; dels abs.: føre en
knap igennem knaphullet;' dels m.obj.:
fæste ell. lukke et klædningsstykke v.
hj. af knapper. Moth.K193. hvad hver
Gadedreng veed om vor fortryllede Prind-
sesse, hvis Befrielse de skrige paa før de
kan knappe deres Benklæder. Ing. EF. VL.
22(jf. u. Bukser sp. 98^^«). *Han knappede
sin Kofte trsing.Winth.IV. 54. Peter R. knap-
pede sin Kappe helt op om Ørene paa sig.
AKohl.MP.Iii.97. jeg knappede Frakken.
Buchh.UH.24. 2) i nogle forb. m. adv. ell.
trykstærk præp. 2.1) knappe i, sætte en
40 knap i det tilsvarende knaphul; ogs. d. s. s.
bet.2.6. Moth.K193. VSO. D&H. 2.2) knap-
pe ned, (dagl.) smøge et opknappet klæd-
ningsstykke (bukser) ned. Drengen maatte
knappe Bukserne ned, da han skulde have
Eis. D&H. Feilb. 2.3) knappe noget om
sig olgn. *Den plumpe Bjørn Du (o: na-
turen) knapper selv en Foerværkspels om
Livet. Kaalund.91. Vil De dog ikke have
Huen paa? Maa jeg dog ikke knappe om
50 Dem. Schand.TF. 1.267. D&H. 2.4) knappe
op , løsne et klædningsstykke ved at føre dets
knapper ud af deres knaphuller. Moth.K193.
Ew.(1914).II.221 (se u. bet. 2.6;. Man knap-
pede den Fangnes Kofte op og et Papir
faldt ud. Winth.Nov.136. *Her knapped op
for Kjolen han og Vesten. PalM.lV.165.
Buchh.UH.24. 2.5) knappe sammen, (nu
1. br.) d. s. s. bet. 2.6. Pflug.DP.378. VSO.
MO. jf.D&H. 2.6) knappe til, lukke ved
60 at knappe. Moth.K193. knappe sin Vest op
og knappe den skiævt til igien. Ew.(1914).
IL221. S&B. II overf. (jf. tilknappet;: En-
hver knappede til for sine Tanker. Pi2
MøllMellem levende Hegn. (1901). 19 9.
II. knappe, v. ["knabal -ede. {ænyd. d.s.
(DaViser.nr. 12.22); afl. af III. knap) 1) til
799
Knappe-
Knappenaalfspense 800
III. knap 3: indskrænke udgifter, ind-
komster, rationer osv. „Er at spare."
Moth.K192. *Vi maatte knappe fra vort
eget Bord . . | For Summen at faae sam-
let. Bosenhoff.Bi88ekræmmeren.(1848J.62. er
der enkelte kald, der er for store, så skal
de nok blive knappede og kappede. jBdv
Lehm.Fræstevalg og præstedannel8e.(1906).ll.
y især i forb. knappe af (jf. afknappe^.
Hånd knapper af i alle måder. Moth.K192.
endskiøndt han ikke er mindre end be-
midlet, men maatte knappe det af for sig
selv, som han anvendte paa Datteren, saa
kostede han dog utrolig meget paa at lade
hende lære alt. Biehl.(Bahb.LB.IL369). jeg
har . . knappet af fra min og Din Moders
Mund. Goldschm.il. 124. nu oftest i forb. m.
jpræp. paa: Frederik . . havde knappet af
paa Livets første Nødvendigheder for at
kunne sammenspare den lille Sum, som
det sjeldne Blad kostede. Bergs. PP. 417.
De andre kan I knappe af paa Kosten,
de er ikke andet end Tjenestefolk. CEw.
Æ.P.24. de politiske Ledere, der „knap-
per af paa Digternes Honorar af Vrede
over at være blevet spottede". JLHeib.
(StSprO.Nr39.23). || f k n a p p e i n d , <i. s. s.
knappe af. Moth.K192. jf. VSO. f knappe
sammen, puge, spare (penge) sammen.
Langebek.Lex.K204c. 2) om forraad olgn.i
tage af; formindskes; svinde ind. Moth.
K192. De kiøbte her Vox til Lys, som nu
begyndte at knappe SLf.Reistr.IV.428. ||
nu kun (dial.) upers.: det knapper o:
tager af, formindskes. Moth.K192. VSO. jf.
det knappes. OrdbS.(sjæll.).
Hjiappe-, i ssgr. (,//". Knap- 1^ a/ II.
Knap (2); kun i faa tilfælde, se Knappe-
bor, -metal, -naal, jf. ogs. u. Knap-form,
-sko, -støber, -støvle, -øje. -bor, et. (for-
æld.) redskab, hvormed knapper udboredes af
træ ell. horn. Feilb. -form, en. se Knap-
form.
knappelig:, adj. ("knaple. Feilb.; se ogs.
u. bet. 3;. adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en (VSO.).
(afl. af III-IV. knap; dial.) 1) til III. knap 3:
ringe; utilstrækkelig. Det var jo den
Slags, der kunde give Slid nok, men en
knappelig Fortjeneste. Bregend. HS. 39. \\
som adv. Mofh.K192. VSO. 2) til IILknap 4:
karrig; paaholdende. hun er knappelig
ved os. Feilb. 3) til IV. knap; som adv.:
næppe; knap nok. VSO. Feilb. Dette sid-
ste kunde man nu alligevel saa knaple
tro. Vejr up. KM. 2 17. (kartoflerne) var saa
alknaple tilpas stegte endnu, smsf.^5.
Knappe-metal, et. ^ en særlig til
knapper forarbejdet legering af 80 dele zink
og 20 dele kobber. VareL.H21.
Knappe-naal, en.(nunæppe br.Knap-,
Nysted.Rhetor.26. Tode.I.216). flt. -e ell. (nu
kunjy.) -tr (Holb.UHH.L.S. Cit.l741.(Aarb
KbhAmt.1922.106). jf. Feilb.). (ænyd. d. s.
og knopnaal (OrdbS.), sv. knappnål; efter
nt. knopnatel (ty. knopfnadelj; jf. II. Knap
1) 1) i egl. bet.: naal (af messing ell.
jærntraad), bestaaende af et forneden
spidst skaft og hoved, der hindrer naalen
i at gaa helt igennem tøjet. Pflug.DP.1116,
•en Knappenaal var hans (o : Tommelidens)
Landsestang. Oehl.XIV.30. OpfB.UI.210.
et brev knappenaale, se Brev 3. 2) i
forb., hvor noget meget lille ell. ubetyde-
ligt skal betegnes. *Hun fast ej større var,
end liden Knappenaal, | Men hafde klin-
10 gend Røst, et sterkt og Torden-Maal. Holb,
Paars. 242. Øv dig først paa at stiæle
Knappenaale og Skoepinde, og gack si-
den Grad-viis frem til det større. sa.Tyb.
V.l. *Hvem ringe Knapnaal op af Gulvet
taer, | Bevidner, han har lært at spare.
Tode.I.216. *Mit Liv jeg ved en Knappe-
naal ei agter. Foersom.Hamlet.39. Men In-
tet, ikke den mindste Knappenaal har jeg
rørt. Hauch.VII.225. Feilb. || saa stille,
20 saa man kan høre en knappenaal
falde olgn. Der var saa stille i Skuespil-
huset, saa man kunde have hørt enKjiappe-
naal falde. lng.LB.III.191. Hauch.VlI.16.
der blev saa stille, at man kunde have
hørt en Knappenaal falde til Jorden. If C
And.VIII.218. Feilb. || finde en knappenaal
i en høstak, se Høstak sp.1292''^«- 3) m.
henblikpaa overtroisk opfattelse (jf.ogs.
u. I. Kniv 2). *de mange fæle Drømme |
30 Hun hafde samme Nat, om Knappenaale,
Sømme. Holb.Paars.138. 1 troer jo alt, hvad
som troes kand indtil paa gamle Kiellin-
ger, Syenaaler, Knappenaaler og Høvle-
sponer ere jere Guder. sa.UHH.1.3. Om
Mandagen maa man ikke tage en Knappe-
naal op fra Gulvet, da det vilde medføre
Fortrædeligheder hele Ugen igiennem.
Thiele.in.28. Heib.Poet.IX.242. Feilb. 4) i
vendinger, som betegner noget ubehageligt,
éo pinefuldt. 1 trende Dage gik jeg paa
Gløder — i trende Nætter sov jeg paa
Knappenaale /'o: inden jeg fik friet).Blich.
(1920).VIII.13. Hun . . betragtede Præsten
med et saa skarpt, spottende Blik, at han
som stukken af en Knappenaal for
iYeiret. Schand.F.190. |! spille paa knap-
penaale, (talespr., l.br.) spille højt, forvo-
vent spil. OrdbS. Knappenaals-, i ssgr.
[-nåls-] (1. br. Knappenaal(e)-, se u. -hoved,
50 -stik).tilKnsiippensiB\, fx. (foruden dendf. an-
førte) Knappenaals-f abrik(ation), -od, -spids.
-brev, et. I Butikens eneste Vindue
(hang) smaa Papkort med indsyede Hæg-
ter og Maller og nogle Knappenaalsbreve.
Goldschm.VII.288. D&H. -hoTed, et.
(1. br. Knappenaale-;. Moth.K193. VSO.
MO. D&H. II jf. Knappenaal 2: jeg har al-
drig staalet saa meget som et Knappe-
nåle Hovet min Lives Tid. Holb.Hex.I II. 2.
60 Drolen splide mig ad fattedes der et Knap-
penaals Hoved i, at de jo nær var druk-
net begge to. Lodde.(Skuesp.IV.281). Krebs,
ikke saa store som et Knappenaalshoved.
HCAnd.VIII.237. -penffe, pi (jf. Knap-
penaal 2; WM sj.) (periodisk) tilskud, som en
fader giver sine døtre ell. en mand sin hustru
801
Knappenaalsrift
Knarkand
802
til afholdelse af smaaudgifter ; naalepenge.
PAHeib.US.452. Bagger. 1.229. MO. D&H.
-rift, en. især om et ubetydeligt saar.
Moth.K193. VSO. D&H. -stik, et. (ogs.
Knappenaal(e)-/ især fj'/'.Knappenaal2 og 4:)
om smaa genvordigheder ell. (navnlig) om
stikpiller, spydigheder, ondskabsfulde drille-
rier. Stave-Pryglene var en Børne-Leeg
og et Knappenaals-Stik åQximoå. Biehl.
DQ.I.144. hans Hud (blev) haardere og
hans Nerver stumpere for ulykkelige Bal-
og Middagsselskabsforelskelsers Knappe-
nsLSL\estik.Schand.SB.101. vi kender ikke
til Fattigdom, vore Savn er Knappenaals-
stik. Bønnelycke.NTJ.52.
Knapper, en. (afl. af II. knappe; sj.)
redskab tU at knappe handsker ell. sko (op
ell. i) med. KNordent.JL.II.103. jf. Hand-
ske-, Støvleknapper.
Knappe-sko, -støber, -steTle,
se Knapsko osv.
knappet, adj. ['knaba^] (glda. d. s.
(Suso.88); jf. beknappet; afl. af II. Knap
(2)) forsynet med knapper, han havde
knappede Handsker. HCAnd.IV.344. || især
som 2. led i ssgr.; til II. Knap 1.7: (det) j ærn-
knappede Syøhesksift.Drachm.KW.86. til
II. Knap 3.3: om Siljens Blomster . . staar
som en fin Sky af gulknappede Støv-
disigeTe.BT.^y6l922.3.sp.3. især til II. Knap
2, se dobbelt-, en-, sølvknappet samt guld-
knappet (u. Guldknap 1).
Knappe-«je, et. se Knapøje.
ILnap-pnlver, et. 0 pulver til pole-
ring af kobber- og messing genstande. Folk
Lægem.1.38. YareL.H22.631.
-knaps, adj. (til II. Knap 2) som sid-
ste led af ssgr. m. mængdetal, angivende an-
tal af knapper i (damejhandsker olgn. *seks-
tenknaps Handsker.Sø6?&.^X>.ii5. de tolv-
knaps Handsker. OBung.VS.30. seksknaps
hvide Handsker. Buchh.GT.190.
Knap-saks, en. ('^j nu næppe br.)
d. s. s. -gaffel. MB.1823.23. MO. -sko, en.
(ogs. Knappe- j. sko med knapper, hendes vel-
blankede spidse Knapsko. Aakj.VB.237.
-staber, en. (ogs. alm. Knappe-. D&H.). per-
son, som støber knapper (jf. -mager 1). Feilb.
Saaby.'' -stavle, en. (ogs. Knappe-. D&H.).
støvle med knapper, en Mand . . klædt i en
grøn Kofte, blaa Buxer og Knappe støvler.
Grundtv.PS. III. 526. (damens) franske,
stramme Knapstøvler. -S^wcfe.JP'O.^O. VortHj.
113.99. t -sæk, en. {fra ty. (nt.) knapp-
sack; af uvis oprindelse) ransel; vadsæk
(jf. -taske;. Moth.K191. EFont.Atlas.IV.104.
VSO. -taske, en. (nu 1. br.) d.s. vAph.
(1764). VSO. -nrt, en. [II.3.3] ^ om forsk,
planter m. knaplignende blomster (jf. Knop-
urt;. Moth.K191. nu især om dyrkede, fyldte
arter af smørblomst, Ranunculus L. Sal.^
XIX.929. JTusch.l93(Falster). Thorsen.153.
II (dial.) om faareleger, Armeria vulgaris
Willd. (jf. kongens knapper u. II. Knap 5.i;
JTusch.25. VSO.), om forsk, arter af knop-
urt, Centaurea (JTu8ch.56.29P. Feilb.), om
katost (1), Malva L. (JTusch.318). || f blaa-
munke, Jasione montana L. VSO. -aje,
et. ("Knappe-. Aakj.VB.25). (olm.:) øje paa
kna^. D&H.
Knar, en. se I. Knor.
Knar-, i ssar. (ogs. Knarre-, se Knar-
gaas, -vorn; til knarre; se Knar-and, -gaas,
-vorn. -and, en. (sj. Knor-. Sal.X.677). (til
knarre 2; jf. Knargaas; \ Anas strepera L,
10 EPont.Atlas.I.619. Knaranden skreg der-
ude i Kornet. JPJac.II.324. OrnitholFT.
1.6. -g;aas, en. ("Knarre-. Feilb. Aakj.VB.
241. 8a.(Tilsk.l918.I1.381)). (til knarre 2;
jf. Klnortegaas; dial.) V d. s. OFMUll.Zool
Pr.l4. VSO.
I. Knark, en. [kn^r^] Høy sg. AG. 35. flt
'Q(Jacobi.(Skuesp.IV.l2''2). JVibe.Vi.21. CF
Mortens.SV.5) ell. (nu 1. br.) -er (Helt.Poet
120. PoulPed.DP.38). {ænyd., sv., no. d. s.,
20 jf. ænyd. knar, sv. no. dial. knarr m. sa. bet;
til knarke) I) (dagl.) benævnelse paa en
ældre mandsperson (tidligere oftest m.
forestillingen om gnavent, knarvornt sinde-
lag, jf. Moth.K194. VSO. MO.). *hos Os, |
Saavelsom andre Steder, | (man) finder en
Misanthropos, | En Knark, en hellig Pe-
der. Reenb.II.50. *Vor Fader er en Knark,
og ret en Knurre -basse. PoulPed.DP.34.
Det er hendes Udkaarne; Kjaarken er rig.
30 Brandes.XI.298. Feilb. || hark og knark,
(jf. u. II. Knark 2) se I. Hark 4.1. || nu især
i /br&. gammel knark, saadan giftesyg
gammel Knark. ^oZ&.Pern. 7.7. en gammel
rig Knark af en SøcsL^itSLin. Heib.Poet.V.10.
*„Jeg saa det straks I Mig tar man ej ved
Næsen! | Han var saa fin og fornem i sit
Væsen." | — „Den Gang I brødes ogsaa,
gamle Knark." ORode.H.49. \\ (især spøg.)
om yngre personer ell. børn. *Tommel-
40 tot er Patriark (o : den ældste af flere sø-
skende), I Lille, buttet, rørig Knark. Kros-
sing.D.ll. i min tidlige Ungdom (var jeg)
en gammel gnaven Knark. Markman.Fort.
14. II (sj.) om en kvinde. *En Fiirsindstiv
Aars Frue . . | Det kom mig for som Knar-
ken bar I En ævig Ild. Schandrup.Kl^. 2)
(1. br.) overf., om ting. *Man vænner sig til
slig en gammel Knark (d: en rok).Oehl.A.
264. Her stod nu en gammel Knark (o: et
50 træ), han var helt graa og . . runken. Sødb.
Det dagligeBrød.( 1901 ).14. *I Aabenraa der
staar et Hus, | en gammel Knark, lidt
skæv og vind. sa.GD.72.
II. Knark, et ell. f en (Moth.K194).
[kn^r^] Høy sg. AG. 35. flt. d.s. 1) {ænyd., sv.
d.s.;° til knarke; jf. Knirk; især dial.) til
knarke 1: lyd som af døre der gaar
trangt i hæng sierne. Moth.K194. et knark
(af en d^r). Høy sg. AG. 35. VSO. *Træk
60 Vogn af Hus, tag Kæp (o: stok) ved
Krog! I Følg med, følg med paa Van-
dringstog, | med Knark af Hjul og Knirk
SLfAag.JVJens.C.86. Feilb. 2) {af uvis op-
rindelse) f om slemt vejr; i forb. hark
og knark, (jf.u. I. Knark i) se I. Hark 2.
Knark-and, en. (til knarke; jy.) \
X. Rentrykt "/e 1928
51
803
knarke
knase
804
dels om Rallus aquaticus, dels d. s. s. KnsLTke-
fugl. Kjærbøll.547. Knarke-: Feilb.
knarke, v. ['knBr^a] -ede. vbs. jf. II.
Knark. {ænyd. d. s., sv. knarka, no. knarke;
if. I. Knark, knirke samt gnirke; afl. af
knarre; nu 1. br. i rigsspr.) 1) knirke (som
en vogn, en dør osv.). *Det eengang knar-
kede i hendes Sovestue, | Hun strax af
Sengen sprang, skreeg: Huuset er i Lue I
Holb.Paars.141. *Hør hvor Nøglen rasler
i Laasen; Hængslerne knarke. TBruun.V.
105. *Gav den aabnede Laas nylig et
knarkende Tegn. Heib.Poet.VIlI.57. Det
knarker i Halmpuderne om Studenes Brin-
ger. Aakj.VF.176. 2) overf.; dels om stemme,
der har en knirkende klang, dels om person,
der udstøder en knirkende lyd. (hans) stærke,
knarkende, i de høje Toner skingrende
Stemme. Goldschm.VIII.293. Kren Smed
knarkede (o: rømmede sig) forsigtigt og
tørrede sig bagefter. JVJens.HF. 53. Feilb.
|] t om person: brumme; knurre. Moth.K
194. VSO. il (jf. knirke 3 slutn.; dial.) om
daarlige kaar, armod, sidde og knarke. J^'ei^ft.
Knarke-and, en. se Knarkand. -fag;!,
en. (jy.) \ vagtelkonge; Crex pratensis.VSO.
MDL. Feilb. -vorn, adj. \)ftil knarke 1 :
knirkende. Moth.K194. En knarkevoren Dør.
VSO. PEMull.^97. 2) f til knarke 2 : knar-
vorn. VSO. 3) (dial.) kneben; sparsommelig.
Feilb.(u. knarkvorn^.
knarre, v. ['knBra] -ede. {ænyd. d. s.,
sy. knarra, <?/. knarfen; lydord; jf. knarke,
knirre, knurre, gnarre samt Knart; især
dial.) 1) (jf. knarke 1) om knirken af
hjul, hængsler olgn. Lidet derfra i Sko-
ven giorde de tre Karrer Halt, og den
kiedsommelige Knarren af deres Hiul
hørte op.Biehl.DQ.IV.24. *man betragter |
Hans (o: Harlekins) Vid som Smørelse paa
Statens Hjul, | . . at ikke de skal knarre.
Heib.Poet.I.177. Ude fra Fjorden lyder nu
en besynderlig knarrende Lyd — som af
en gammel Hjulbør eller en Fjælevogn,
hvis Hjul ikke længe er bleven smurt. Jørg.
(DagNyh.^yAl911.2.sp.3). Or dbS.( fynsk). 2)
om dyrelyd. „Elefantens røst." Moth.K194.
edderfuglene knarrede ivsinået. PFreuchen.
Storf anger. ( 1927 ).53. *Ænder knarrer over
sølvblegt Vand. Tinge Digteres Foraarsbog.
(1922 ).16. Feilb. Knarre-graas, -Torn,
se Knar-gaas, -vorn.
Knart, en.flt.'er(LTid.l755.375) ell. -e
(Brenderup.§161). (ænyd. d. s., sv. dial. knart,
jf. no. dial. knart, knude, ogs. som personbe-
tegnelse; vist besl. m. knarre; sml. Knort; nu
dial.) 1) knast, knude i træ; hævelse paa
en legemsdel olgn. Moth.Conv.K142. LTid.
1755.375. VSO. Brenderup.§73. OrdbS.(lol-
landsk- falstersk), j'/". Jernknart (o: lille
byld). Or dbS.( fynsk). || ordspr. der er knart
i hver art, se Art 1. 2) som betegnelse for
en gnaven person ell. nedsæt, personbetegnelse
i alm. Moth.K195. Or db S.( fynsk).
knar-Torn, adj. (nu ikke i rigsspr.
knarre-. Moth.Kl94. ThSchmidt.E.61. — nu
1. br. -vur(re)n. Holb.Jean.I.l. J Baden. Hor a-
tius.1.37. Oehl.A.90. Brandes.VI.442). (ænyd.
d. s.; j/. knarke vorn; til knarre) 1) f d. s. «.
knarkevorn 1. Moth.K194. VSO. 2) gna-
ven; vranten. Vi prygles en half Snees
Aar af en knarvorn Skole-Mester. IfoZ6.
Masc.II.3. Af Naturen knarvurn . . og nu
opbragt ved den heftigste Smerte, blev
han ved . . at bande Herr. F. Ew.(1914).
10 IV. 160. en knarvurren, ærgerlig Papa af
en temmelig spidsborgerlig Natur. Heib.
Pros.IV.131. jeg har maattet lade mig eksa-
minere som en Skoledreng af en gammel,
knarvorren Pædagog. SvLa.FK.87. 3) (jy.)
sparsom ell. paaholdende. hans Held
hos Kongen (o: med bøn om understøttelse)
havde været knarvornt. Aakj.HS.344. Feilb.
Knas, et. [kna's] flt. (i bet. 3; især pr ov.)
-er (CHans.S.37j. (ænyd. kna(a)s; jf. knase)
20 1) (især dial.) knagende, bragende lyd,
der fremkommer ved, at noget knækker ell.
knuses. Moth.K188. Feilb. OrdbS.(Loll.-Fal-
ster). 2) (l.br.i rigsspr.) brudte stykker
ell. stumper af noget tørt. jf. Feilb. \\
næsten kun i forb. som gaa ell. slaa i
knas (VSO. MO. D&H). 3)(dagl.) lækker
spise; især: godter (jf. Juleknas). *Hvad
skiøn slags Frugt det var, hvor den var
sød og moed. | Hvor lifligt saadant Knas
30 om Sommer-Tide smager. HeU.Poet.28. Det
er en stor Misbrug at give (børnene) at
spise Sukkertøj, Konfekturer og alt det
som man i Almindelighed kalder Knas.
vApth.B0.116. rustne Søm og Kirkerude-
Glas hørte til Knaset (o: hos elverkongen).
HCAnd.Vl.6. Inde hos Urtekræmmeren
købte han Knas og Julelys. AndNx.PE.
III. 126. II (især prov.) om kød, der knaser
under tænderne; især (i flt.) om flæskesvær.
40 et halvt Pund Flæskesteg med Knaser.
CHans.S.37. 4) (jf lign. anv. af Bras (III.3);
dagl.) lystighed; morskab. Vi havde lidt
Løier fore, lidt Knas . . fortalte gamle Hi-
storier. Hrz.V.131. Amalie . .: „Aa det maa
være Knas at boe ligeoverfor Regensen I"
Hostr.G.78. Gadeordb.^ jf.: „Han skal ind
og ligge Lig,** sagde Bror-Brændevin tri-
umferende. „Ham er der ingen Knas i
efter MiådB.g.''VBe7'gstrøm.HN.196. \\ om
' o kønslig tilnærmelse. Moderen til en 10 aarig
Pige, som laa her paa Afdelingen (o : 6te ),
fortalte, at Barnet allerede fra sit fjerde
Aar havde vist sexuelle Tilbøjeligheder
og senere altid havde haft „Knas'* med
Drenge. AWim..DB.53. || (sml. IL fest, II.
grin, sjov osv.) som adj.: „I Tivoli?" raabte
Kvik . . „Den blir knas — jeg mener: Jo
Takl" GJørgensen. Flemming paa Kostskole.
(1922).19. 5) (jy.) udslæt. LangebekLex.
60 K.205C. MDL. Feilb.
knais-, i ssgr. ['kna's-] af knase (se især
knase S); ofte nærmende sig til anv. som
blot forstærkende præfiks.
knase, v. ['kna'sa] præs. -er ['kna-sar;
i rigsspr. sj. 'kna'sar] -ede ell. (sjældnere)
-te (Gjel.M.373: Feilb. jf. D&H Saaby.');
806
knase
Knast
806
part. -et ell. (sjældnere) -i [kna'sd] (Feilb.
jf. D&H. Saaby.''), vbs. jf. Knås. {ænyd. d. s.
(i bet. 1), SV. dial. knasa, no. knase; lydord;
jf. knaske, knasle, knise samt gnalde)
1) intr.: give en lyd som af noget tørt
og haardt, der brydes. Moth.K188. *lad
hendes Melk af Frost i hendes Bøtter
knase. Trojell.166. Skaller og Konchylier
laae der, hans Barnelegetøi knasede under
YødidiQvnQ.HCAnd.VIl.112. (hun) holdt af
Kryddertvebakker og . . af alt, hvad der
knasede mellem Tænderne. Bang. SG. 43.
(æblets) Kjød: gulligt, fint, fast, knasende,
senere mere mørt. Bredsted. Pom. 11.139.
knase og brase, y/". w. III. brase 1. ||('Z. 6r.
i rigsspr.) om ild, brænde olgn.: luunt og
godt var der inde i Stuen, Lyngtørv og
Vragstumper knittrede og knasede. RC
And.VII.122. Schand.BS.235. Feilb. \\ upers.
Moth.K188. Det knasede som Glas under
hans Fødder. l7ig.LB.I.65. *Da rasler det
bag Grøft og Grav, | Da knaser det i Tjør-
nen. Winth.iV.55. Saa knasede det som
tørre Grene, man træder pa.a.. Schand.BS.
2.57. Tilsk.1928.1.4. ordspr.: saa længe det
knaser, holder det, se holde 25. || i forb. m.
adv. ell. præp.-led; især om tung, støjende be-
vægelse. Ligesom Isen, indeslutter ogsaa
Lavaen ofte Luftblærer i sig, der knase
itu, idet man gaaer over dem. StBille.Gal.
111.197. Læsset knasede langsomt afsted
henover Vejens Grus. JPJac. 11.286. tidt
maa man gjøre en lang Omvei for ikke
at knase paa Skovbundens Løv. Bogan.I.
140. jeg hører hver Sten, Hjulene knaser
hen over. Jørg.LT.llO.
2) trans.: bryde ell. knuse noget tørt og
haardt. *Den rasler og styrter den blodige
Steen, | og knaser (Oehl.Saml.Digte.liI.
(1823).21: knuser^ omliggende Offerbeen."
Oehl.Digte.(1803).16. Bum, bum kom der
to Kanonkugler susende fra Baadene lige
midt ind imellem de stakkels Engelsk-
mænd, som blev masede og knasede.
Drachm.STL.302. Nedfaldne Kviste og
trøskede Grene knastes under hans Fød-
der. Gjel.M.373. han fik knaset et Ribben
eller to. Rørd.H. 97. || i forb. knase tæn-
der, (1. br. i rigsspr.) skære tænder haardt.
man kunde se Folk knase Tænder og
strække de knyttede Hænder til Vejrs i
Vrede og Yorhiiirelse. Bregend. BU. 135.
imellem kunde man høre hende knase
Tænder, som et Slags Svar.sa.Thora.(1926).
31. II (jf. knaske^ i videre anv.: tygge,
gnaske (paa noget). Han gik og knasede
paa Noget den hele Tid. VSO. *Kosten
ombord havde været tør; | den (o: en ele-
fant) var vant til at knase paa Sukker-
rør. Kaalund.305. FrPoulsen.VV.89.
3) (dagl.) part.knsLsende knyttet adver-
bielt til et adj., ofte nærmende sig til blot for-
stærkende bet. (jf. knas- i ssgr.). Saa bliver
jeg knasende rig. AndNx.PE. 1.131. Haar
og Skæg blev knasende tørt. OMatthies.SS.
194. „FriskMod", „Skolekammerater" o. s.v.
er . . knasende gode Bøger for Drenge.
NatTid.Vsl922.M.Sønd.l4.sp.2.
knas-fatti&r, adj. (1. br. i rigsspr.) lud-
fattig. JVJens.NH.83. de var . . knasfat-
tige. sa.HF.134. Feilb.
Knask, et. (afl. af knaske; sj.) kna-
sende lyd. Stilkene knækker med ens
Knask. Éørd.(BerlTid.^yiol924.Aft.3.8p.l).
knaske, v. ["knasga] -ede. vbs.jf. Knask.
10 {ænyd. d. s., no. dial. knaska; side form til
gnaske; især dial.) tygge lydelig; gna-
ske; ogs.: skære tænder. Moth.K187f.
YSO. (de tabte kager samledes op) saa hun
(o: en lille pige) strax kunde give sig ifærd
med at knaske i sig. BUss.ME.IIl.59.
Feilb. II (sj.) m. obj. lad mig æde den
(arm) op, lad
111.172.
mig knaske den I SkVid.
knas-kold, adj. (talespr., 1. br.) meget
20 kold. en knaskold Vinteraften. Tilsk.1921.
11.162.
knasle, v. ['knasla] -ede. vbs. jf. Knas-
leri. {ænyd. d. s., sv. dial., no. dial. knasla;
til knase; j/. Gnasleri; især difll.) give en
tør og raslende lyd. „siges om musen,
når hun skær og gnauer." Moth.K188. man
tager det haardeste Brød dertil (o : en slags
suppe) da derved denne Suppe faaer den
tilstrækkelige Substants og noget Knas-
30 lende, saa at de Fattige ret vide hvad de
faae, og nu slet ikke behøver at spise
Brød dertil. Tode.ST.(1799ll800).810. hans
Fader kom knaslende ind i Gaarden med
sit stakkels, fattige Køretøj. Pr/m^.P.iO.
jf.: (han) maa gaa og knassel i det for-
skrækkeligste Trælleri ligesaa længe, han
\e\er.Aakj.VB.162. Knasleri, et. {til
knasle; j/*. Gnasleri; dial.) X) d. s. s. Knas 3.
Det er sandt, at en Deel af Kringlerne,
40 f. Ex. de tynde Grene, naar de ere vel
bagte, er et behageligt Knaslerie. Tode.
KD.160. Feilb. 2) d. s. s. Knas 5. Feilb.
knas-rig;, adj. (dagl.) meget rig. Aften-
bladet.'V8l895.2.sp.2.
Knast, en. [knasd] flt. -er ell. (nu kun
dial.) -e ( Grundtv.PS. 11.516. Brenderup.
§158. jf. VSO. Feilb.). {sv. dial, no., nt. d.s.;
vist besl. m. Knyst)
1) fortykkelse, knude i veddet paa en
50 stamme (stængel), dannet af en sidegren;
især (fagi): knude, dannet af en udgaaet
gren, som veddet er vokset udenom. LTid.
1755.366. den hvide spættede Knast paa
en Birkest3Lmme. Ing. EF. I 1.94. hvor der
er trykket en Knast ud af en Planke, der
siges EUefolket at have deres Udgang og
lndssing.Thiele.llI.193. *En gammel Eeg . . |
Med løvrige Grene | Og knudret Knort
og Knast. Winth.lIF.119. Grenene fort-
60 sætter sig langt ind i Stammen som Kna-
ster. E:age.*860.
2) videre anv. af bet. 1. 2.1) i billedl. anv..
sammenligning olgn. under (satirikerens)
Høvl springer (der) én Knast ud efter
den 3inden.PAHeib.US.84. Oehl.XVIlL
242. Bag Bygningen lige overfor Her-
51*
807
Knast-
knastar
808
berget knejser . . Longobardertaarnet . .
En løjerlig gammel luiast af et Taarn.
Tops.II.556. med Musklerne spændte saa
de laa som Knaster paa Arme og Ben
og skrabede imod Knoglerne. AKohl.MF.
1.149. 2.2) (især dial.) om fremspring,
forhøjning i terrænet. Grundtv.PS.lI.
516. Feilh. øverst oppe paa den højeste
Bjærgknast skimtes et Kapel. Jør^.Oi^.
44. 2.3) (især Øj om fremspringende
knude, knop ell. kant paa naturting
ell. redskaber. „Stykke Læder, der er
fastsyet til et andet Stykke Læder, eller
til en Ring.'' MilTeknO. et Vindue saa
stort som en Port, et uendeligt Tavl og
Tern af smaabitte blyindfattede Knaster
af Glsis. JPJac.IL423. Slibningen (Uev)
kun anvendt som en Nødhjælp . . paa en
Knast i Stenen eller paa Midten af Bla-
det SophMull.YO. 17 2. Høvlens „Knast",
det fortil opstaaende skraa Haandtag.
Haandgern.18. (tagsten) oplægges paa
Lægter, idet der øverst paa Bagsiden er
en Knast, Nakken, som støtter imod Læg-
tens Overkant og hindrer Nedslidning.
Gnudtzm.Husb.195. 2.4) (dagl.) filipens;
lille byld. Feilb. *Den Raakost er sund.
I skal sande mit Ord. | Jeg har aldrig
kendt Blegsot og Knaster. JVibe.Slaaen.
(1927).28.
3) (dagl., spøg.) kvist(værelse). *Der
paa Knasten, hvor de dunkle Linde | skyg-
ger over Gavlens røde Stene. Sødb. G D.
22. vi gjorde naturligvis bedst i at be-
gynde (med at søge) oppe fra Knasten.
Mor plejer jo at bo paa Knasten. /S^awn.
P.7. „Saa her bor dul . . Naa langt til
Himlen har du i det mindste ikke." Pelle
tav. Han var glad ved sin KnsLStAndNx.
PE.III.139.
4) (talespr., især m. foransat adj.) om per-
son: fyr; navnlig om rig ell. gammel
mand. Skuesp.XI.123.*'Nu denne Knast, for
gal til Bunds at være, | Til Køis med ret
en deilig Unge krøb. TBruun.1.844. en Del
rige Knaster. Grundtv.MM.102. Jørgen var
en gammel, rig, haardfør Knast med et
rynket Ansigt og langt, tjavset Haar.Zafe
Niels.NT.49. Grev B. var en Russer af
den gamle Slags, en raa Knast, en gæst-
fri Soldebroder. Rørd.P.270.
Kiias(t-, i ssgr. (ogs. Knaste-. knaste-
frit Træ.iawÆmB.JJI.^ii. Knastefuld.v^;);^.
(1764). VSO.). til Knast; fx. (til Knast 1):
knast-fri ('udsøgt, knastfrit Træ. TroelsL.
11.149. Suenson.B.II.117)y -ren (ForstO.);
til Knast 2.2: Knast-aksel (OpfB.''I.133),
-læder fdet fordelagtigste vil være at
købe Knastlæder, Endestykket af Huderne.
Haandv.47), -ring (ring i bringeselen, hvori
brinqekoblet fastgøres; bringeknast. MøllH.
Y.171. Kværnd.).
knastens, adj. og adv. ['knasd(8)ns]
iyist udvidelse af Knas 3 slutn.; °jf. knast-
lig; især dial.) morsom(t); fortræffe-
li g (t); udmærket (især som pr æd.). Det
vilde være knastens, hvis Du kunde komme
herover i Juleterien.Folket8Ni88e.V9l863.lO.
det var knastens gjort, ievin. dog faaer
vi altid vor Besætning (0: af tyende), og
det er endda knastens Tøser. AntNiels.
FL.II.9. D&H. Esp.180.
Knaster, en. se Kanaster.
knastet, adj. ['knasda^] (til Knast; jf.
knastretj. som mdeJiolder ell. er rig paa
10 knaster, t) til Knast 1. VSO. Bullen var . .
knastet og sammengroet.£ro8/r.iSZy.iO.Træet
kan være rent (skært), hvor Fibrene fort-
sættes uafbrudt i større Længder, eller
knastet, hvor de afbrydes, idet Sidegrene
skyde ud fra Stammen. Wagn. Tekn. 428.
ForstO. 2) (1. br. i rigsspr.) til Knast 2.
2.1) til Knast 2.i. Pastor Jansen . . er en
Mand, der brænder for sit Kald. Og saa
maa man se gennem Fingre med, at han
20 er noget knastet. ZakNiels.B.l 15. knudrede
og knastede Tekster. Aarbogf. Bogvenner.
1918.187. 2.2) til Knast 2.2. de knastede
R\iåer.PEBenzon. GE.90. Ejortø.(Gad8Mag.
1921.371).
knastlig^, adj. {vist omdannelse af kna-
stens ; sj., nu næppe br.) d. s. s. knastens.
*han skriver knastlige Yers.Cit.l866.( Gade-
ordb.').
knastre, v. ['knasdra] -ede. (sv. kna-
30 strå, knitre, knase," jf. no. dial. gnastra,
klynke, oldn. gnastran, gnidning, no. dial.
oldn. gnesta, ty. (dial.) knasten, gnasten,
w<. knasteren, gnasteren; swiZ. gnistre, kni-
stre; dial. (jy., bornh.)) gnide mod noget,
knuse noget med en knasende lyd; give en
lyd som af noget, der knuses; knase,
(i den oldnordiske poesi) finder vi da så-
dant et ord for bukken som „den der
knastrer med hornene (gengivelse af oldn.
40 hornumskvåli, se LexPoet.273).** Grønb.Vor
FolkeætiOldtiden.IL(1912).22. Ilden kna-
strede Kullene i den tykke, runde Kak-
kelovn. CFMortens.SV.204. || (jy.) have
samleje med. Feilb.
knastret, adj. ['knasdra/] {side form til
knastet; især dial.) *Et° knastret Granbræt.
Boye.KS.57. Granne-Spiir, voxede i Skot-
land . . synes at besidde Styrke og Smi-
dighed, men ere ofte knastrede. Jrc^irSø-
50 væsen.I.167. Aakj.FJ.69. Feilb ^ \\ overf (det
gammeldags sprog vil) nu og da* ærgre dem,
der kun har et nødtørftigt Kjendskab til
Fortidens lidt knastrede Ordforraad. Aakj.
ES. VI,
knas-ter, adj. (jf. knagtør; dagl.) me-
get tør. Moth.K188. overgjemt Hvede . .
der var ganske knas tør. ChMourier.Brød.
(1821).67. (hun var) faret afsted . . over
Stub og Sten, først paa sivende og bob-
60 lende, saa paa stenet og knastør Grund.
Schand.BS.120. Vogn efter Vogn kom rul-
lende i Støvskyer paa de knastørre Veje.
Rørd.S.37. \\ billedl Mod den rene Tro,
den knastørre Overtro, stillede (pietismen)
det rene Liv, det indre Liv. Brandes.XII.
238. Politimesterens knastørre, gennem-
knastørre
Kneb
810
trængende Stemme. Høm.Foraarshistorier.
(1909). 109. -tørre, v. (1. br.) gøre knas-
tør; tørre fuldstændigt, varmen kunde . .
rigtig knastørre hørren.SvendbAmt.1920.30.
knatre, v. ['knadra] -ede. vbs. jf. Knat-
ter. (/i/. knattern; °side/brm til knadre; jf.
knitre; især dial.) give (en række) smaa,
korte, tørre knald; knitre, i et Nu
blussede Ilden op; knitrende, knatrende,
hvislende, hvæsende slikkede Flammerne
op ad Tjæretønderne. -5oecfe.Z7H.54. Hurra,
raaber den (d: granaten) os knattrer.
Hurra 1 DTidsskr. 1905. 306. pludselig . .
brød der en forfærdelig Knatren løs lige
til Højre for os. Der blev sagt, at Jæ-
gerne angreb. SdjySold. 105. Knatter,
et. ['knadar] (sj.) vbs. til knatre. straks-
efter kvaltes denne Støj i det uafladelige
Knatter fra Maskinkanonerne. ^.S^o/iZ.MP.
III.313.
Knans, en. se Fjældknaus.
Knave, en. se I. Knabe.
Knavel, en. ['knau'(8)l] ("Knaul. Moth.
Conv.KM2). flt.(l. br.fd. s. ell. knavler (Drejer.
BotTerm.275). (ænyd. d.s. (JTusch.220); fra
ty. knauel, knåuel; j/. I. Knevel 2.2) ^ plante
af sandurterne; tandurt; Seler anthus L.
Moth.Conv.K142. vAph.Nath.YIII.28. An-
dres. Klit f. 192. Scleranthus (Knavel) er
omkringsædig med klokkeformet Under-
bæger. Warm.Frøpl.204.
KnaTser, Knavseri, knaTsiet,
se Gnavser osv.
I. Kneb, et. [kne'6] (sml. kneb. Høysg.
AG.137. jf. Knep". Klevenf.BJ.169. samt
Dødning(e)knæp og Knip. Graah.PT.I.
149) ell. (dagl.) [kne- v, kneu'] (sml. skrive-
maaden Knev. Apot°.(1791)°206. Rørd.KI.47.
jf.Feilb. Thorsen. 27. Brenderup.§32). flt.
d. s. ell. (jy.) -er (Krist.Ordspr.165. jf.Feilb.).
{sv., no. knep, mnt. knep(e), jf. ty. kniff;
vbs. til III. knibe; jf Knib, I. Knibe)
1) til III. knibe l(i). 1.1) det at knibe,
klemme med en tang ell. (især) med finger-
spidserne; ogs. om mærke (i huden) efter
kniben (jf. Dødning(e)kneb^. Høysg.AG.35.
VSO. En døde radbrækket og under Kneb
af gloendes Tænger. JPJac.1.82. Kneb og
Spark var . . deres Tyranners Straffe-
maade. AErslev.De stjaalneBørn.(1902).54.
Det var nogle grimme Kneb, Bedstefade-
ren havde givet dem i Armene. Bregend.
AS.87. 1.2) smerte ved mavedaarlighed;
bugvrid; (alm.:) mavekneb; ogs.: kolik.
Apot.(1791).206. det tilsyneladende Smil
hos nyfødte Børn, som kommer af, at de
have Kneb i Maven. PilføZZ.J7.40i. hun
havde ærgret sig saadan, at „hun sad med
tørre Kneb under hele Forestillingen og
først fik lidt Lettelse, da jeg holdt op."
Schand.O.II.89. Ja til Staden . . stryger
de jo, alle de som mener sig kaldede til
noget . . Det kommer over dem lige som
Kneb over Spædekalve, og hu hej af Sted
maa de.AndNx.PE.II.5. 1.3) f saa meget,
som man kan have ell. fastholde mel-
lem to fingre (jf. II. Greb 2.2). vAph.
(1759). VSO.
2) <i7 III. knibe 2. 2a) (dial.) <i7IIL knibe
2.1: haandtag paa le ell. plov (jf. I. Knibe
2.2;. Feilb. 2.2) (jf. Bekneb; nu sj.) til III.
knibe 2.2: vanskelighed; genvordighed;
knibe (I.l). Det var et haardt Kneb for
ham. VSO. blive sat i Kneb. Cit. 1899.
(OrdbS.). 2.3) (jf. III. knibe 2.3 samt nt.
10 kneei)(e)j f egl.: sted, hvor noget indsnæv-
rer sig ell. er klemt ind; midje; taille.
Man trækker Geværet med bægge Hæn-
derne . . for sig ned, saa Hanen, som hvi-
ler paa den højre Haand, er lige med
Knebet af Livet. SøkrigsA.( 1752 ).j801.8tk.
19. i min Barndom havde man Knapper
langs ned ad Kiolen, og saa fik man dem
kun til Knebet. Rahb.Tilsk. 1799.766. Den
Kiole har et godt Kneb-F-SO.
20 3) {til III. knibe 4; vist egl. om de greb,
der anvendes ved tyveri) underfundig, listig
plan ell. handling (m. bedragerisk ell. ondt
formaal); list; rænker; nu ofte m. noget
afsvækket bet: snedigt udtænkt, ikke helt
fin, plan ell. handling; fiffig fremgangsme-
tode; fif (1). her (o: i boksekamp) er (det)
et andet Håndværk og andre Knep, som
deciderer (end i krigen). Klevenf.BJ.169.
•Ærligheden der sit Sæde fæstet har, |
30 Hvor, langt fra Staden, langt fra Kneb, |
Bedragerie er over hvers BegTeh.Wess.96.
*disse Hververe . . brugte Kneb og Snit, |
At fange Mennesker og giøre sig Profit.
Prahl.ST.II.101(jf. Hververkneb;. *Dette
Sving, at Alting | Saa roligt og saa mun-
tert aabner sig, | For desto meer at stikke
af tilsidst, | Er et til Ækelhed gientaget
Kneb | Af vore Ski&\de.Oehl.HJ.143. Kneb
og Bedrageri. Ing.KE.I.l 9. Kommer jeg
40 til en Constabel med min Angivelse . .
sætter (han) mig selv ved Vingebenet,
for at see om der ikke er Kneb under.
Hrz.III.255. Grundloven (kom) i Fortol-
kerhænder, i drevne Prokuratorers, og
vort Folk har Sans og Modtagelighed for
juridiske K.neb.Schand.O.II.68. IJ kende
knebet olgn., (dagl.) vide, hvorledes man
skal bære sig ad (med noget); „kende taget".
Jeg (o: en supplikant) veed nu, hvorledes
50 man skal tale med saadanne Herrer (o :
excellencer); thi jeg har en god Ven, som
hedder Jensen; han kj ender Knebet.iirei&.
Poet.VII.335. en Laas uden Nøgle, der
ei kan lukkes op uden af den, der ken-
der Knebet. RudBay.EP.III.l. Vinden og
det haarde Nordenvande kunde være kon-
trære, men vi kendte Knebene med at
tage „Bagvandet" i Møllebugten.Z)rt^iV^2/^.
^^Iil922.7.sp.3. talem.: alle kneb gælder
60 olgn., se I. gælde 4.2. || (nu næppe br.) i
forb. paa kneb, om handling, der udføres
for at bedrage ell. narre andre; ogs.: paa
skrømt, sæt ogsaa, at deres Flugt er paa
Kneb. Grundtv.Saxo.I.90. Her opførte jeg
mig godt, men det var paa Kneb — man
havde raadet mig dertil, for at jeg des-
811
kneb
Knebel
812
snarere kunde . . faae større Frihed. Hrz.
III.251. jeg formoder, vi ere bragte her-
hen paa Kneb, for at skaffe Stedet en
Skilling Fortjeneste. sm8<.Z.i58. || (jf.lll.
knibe 3.2; nu 1. br.) m. h. t (kort)8pil. F. er
en stor Mester i Spil. Han forstaaer alle
Kneeb og alle Finesser. PAH.eib.Sk.lI.229.
der (o: i et spillehus) gaaer Alt redeligt
til uden Kunster eller Kneb. Hauch.III.8.
En Tid vi spillede Commersspil beskyldte
han snart den ene snart den anden for at
gjøre (alm. brugej Kneb, og gjorde det
vist selv, stjal af mine Pebernødder, og
lagde Raad op om hvem vi skulde gjøre
til Hanrei eller Sortepeder. UngdGl.lV.96.
II. kneb, præt. af III. knibe.
~Kneb-baand, et. (hat, nu næppe br.).
„Et Baand til at knibe Hattene med; et
Hattebaand.« VSO.
I. Knebbel, en. se I.-II. Knebel.
II. Knebbel, en. se II. Knevel. Kneb-
bel(s()-ba]*t, en.se Knevelsbart. -skæg:,
et. se Knevelskæg.
Knebbel-spyd, et. se Knebelspyd.
I. Knebber, en. ['knæu'ar] (ogs. skre-
vet Kneber, Knev(v)er, knæb(b)er, Knæv-
(v)er mfl. f Knebbert. Moth.'K229. VSO.).
flt. (i bet. 2; 1. br.) -e. (ænyd. knebber i
bet. 1 ; til knebre ; jf. II. Knebber, I. Kneppe)
1) t redskab, hvormed der kan frembringes
en skraldende lyd; skralde. Moth.K195.
Gram.Nucleus.216. VSO. 2) (dagl.) om mun-
den som taleorgan; især i forb. som bruge
knebberen, lade knebberen gaa,
løbe, som udtr. for (højrøstet, indholdsløs)
snak, sladder, vrøvl (jf. t. Knebel 3^. lade
Knævren saa høyt løbe, at de, som over-
give sig til de sødeste Følelser, Musiken
opvækker, blive betagne al Følelse og
Hørelse. Cit.l771.( Gadeordb.^). (papegøjeri)
forstaaer (ikke) noget af alt det, den la-
der Knæbren løbe med. Rahb.Tilsk.l7 95.
603. *Hold Kæien i, din Skabhals deri |
Hør, hvor han bruger KnevrenI Holst.
IV. 93. Det Vrøvlehoved af en Præst
plejede jo ellers at lade Knebberen gaa
som en Kjæp i et }iin\.Schand.GA.303.
*De talte, de snakked, hver Knever gik.
Drachm.UD.68. Koner og Piger samledes
igen i Klynger foran Husdørene, og Knev-
ren gik, saa det kunde høres over hele
Gaden. PontSM.31. jf. Feilb.II.232. Bren-
derup.§53. OrdbS.(sjæll.). (sml. II. Kneb-
ber 1, knebre 2; spøg.:) lad ikke Kneb-
bren gaae saa meget (o: om storkeunger )j
det tager paa BvjstQtHCAnd.VI.359. j| der
sidder en farlig (slem. VSO.) kneb-
ber paa ham (o: han kan bruge munden,
sludre ell. skælde ud). VSO.(jy.). Levin,
(sjæll). Feilb.II.232. || holde knebberen
olgn., tie stille; holde mund. Holt kneb-
beren t\\.Moth.K195. *„Ti og tøm blot
Deres Bolle!" | — „Med Plaseerl .. | Jeg
bestemt skal Knævren holde." Oversk.Com.
111.185. stoppe ens knebber, knebbe-
ren paa en (o: faa til at tie) \ Gadeordb.^
II. Knebber, en ell. et (Feilb. JM Jensen.
Vendelbomål.(1897-1902).39j.[^knæu'Br](og8.
skrevet Knæber, Knæv(v)erj. tcden flt. (ybs.
til knebre; jf. I. Knebber) I) (især dial)
om storkens knebren. Feilb. 11.232. 2)
(dagl.) højrøstet tale af mange menne-
sker; sludder; snak. rundt omkring bli-
ver der Knæver og Snik. Hebo.MD. 77.
Må jeg så bede om Hammer, råber det
10 gennem Knævret af en Dame. smst. 56.
de sad og holdt en (ell. et) farlig kneb-
ber I Feilb.11.232.
III. knebber, adj. se knøv.
Knebbert, en. se I. Knebber.
I. Knebel, en. ['kne-'b(8)l; især prov.
ell. dial. 'kneu'(8)l, sjældnere 'knæu'(8)l] (ogs.
skrevet KnéY{e)\. Grundtv.SS.V''.287. Ing.EF.
1.152. VSO. HCAnd.V.379. Drachm.DS.3.
Rørd.LL.41. Skovrøy.Fort.75. Knæv(e)l.
20 Moth.K198. Bogan.lL127. Kidde.B.377. f
Knebbel. Moth.Kl98. Sort.Poet.32. f Knæ-
bel. Helt.Poet.126. LTid.1741.546. Borrebye.
TF.870). flt. knebler ell. f kneble ('Knevle.
VSO.). (ænyd. knebel, (klocke)knevel; fra
mnt. knepei, jf. ty. dial. (svejtsisk) chnebel;
sa. ord som II. Klnebel, men paavirket i bet.
a/'Klæbber) 1) en i en klokke (ell. bjælde,
jf. LTid.1741.546) bevægeligt ophængt me-
talstang (oftest boltf ormet i den nederste
30 ende), der ved at slaa(8) mod klokkevæggen
faar klokken til at klinge; klokkeknebel.
Gram.(KSelskSkr.ll.l60). (den store klokke
i Moskva) er i Diameter 9 sædlandske Alen
og Knebelen paa det tyckeste 3V2 Alen
omkring. Æreboe.l40.*Som Knevlerne svin-
ges, I Som Klokkerne ringes | Hver høj
:elligdag. Grundtv.SS. V.287. (de) staar i
et firkantet Bjælkerum. Over dem huler
sig en Malmklokkes Svælg med den tunge
40 Knebel pegende lodret ned imod dem.
Stuck.F0.60. Rørd.LL.41(se u. Klokke l.i;.
jf.bet.S: Er Du pludselig bleven stum?
Ligestraks løb din Tunge som Knebelen
i en Klokke. Drachm.1001N.38. |j talem. en
klokke uden knebel (jf. knebelløs^.
(Mercurius raabte:) 1 som paalegger Fol-
ket svare Byrder at bære; men ey selv vil
røre dem med en Fingerl Jupiter tordnede
og udskiød en Torden-Straale, der sam-
so mensmeltede denne klingende Malm og
lydende Bielde til lutter Klokker uden
Knæhier. Argus.l7 7 l.Nr. 3 1.3. Levin, jf.: *en
Ting, I Nødvendig som en Knevl i Klok-
ken, I Naar man vil prøve Klokkens Klang.
PalM.(1909).llL197. 2) hvad der (i form ell.
anvendelse) minderom en knebel(l). 2.i) (zool.)
om den rørformet forlængede m un da åbning
midt paa klokkens underside hos goplerne.
BMøll.DyL.111.324. SaUlX.893. 2.2) (l.br.)
60 om knebelformet støvvej hos visse blomster
(jf. Klæbber 6.1;. nu sætter Lyngen smaa
violette Klokker med rød Knævl i. Bogan.
11.127. 2.3) (l.br.) støder i 7norf er. PolitiE.
Ko8terbVU1925.2.sp.l. 3) (jf. Klæbber 4;
sj. i rigsspr.) øm munden som taleredskab
(jf. I. Kjiebber 2). Knevelen gaaer lige saa
813
Knebel
kneben
814
rask paa hende, som før. HCAndJLlSO.
Han holder nok sin Knevl i, Hr. Assistent.
Bergs.BR.203. jf.: Det er hende, Sidsel,
der ikke kan holde Knebelen stille i Kæf-
tenl Skjoldb.ML,69.
II. Mnebel ell. Knevel, en. ['kne'-
b(8)l, 'kneu'(8)l, 'knæu'(a)l] (ogs. skrevet
Knevl. Ing.PO.II.19.''8a.EF.VII.173. Knæ-
v(e)l. Moth.KWS. KomGrønneg.I.184. Har-
vendes i dette øjemed. Pflug.DP.587. *(han)
med en Knebel stopped' Munden. Rahb.
Synt.156. førend han kunde skrige, havde
han en Knevel for Munden. /w^'.FiS'.JZ/.
132. Ill.FamiliejournaUVnl927.38.8p.3. ||
i billedl. udtr., især om (forsøg paa) ophæ-
velse af ytringsfriheden. *Haralds (o: Haar-
fagers) Knevel kom i Norrigs Mund.
Grundtv.PS.III.4. overfor en saadan For-
boe.MarO.225. Funch.MarO.It.77. f Knæv- lo vorpenhed (o: en præsts usømmelige opfør-
le. Beiser. IV. 403. f Knebbel. Moth.K198.
nu næppe br. Knøvl. BiblLæg.1810.83. jf.
Haandknøvl(e) samt Galgenknebelj. jlt.
knebler, knevler ell. (nu 1. br.) kneble, knevle
(VSO. Bardenfl.Søm.I.196). (ænyd. knebel,
knevel, sv. knåvel; vist fra mnt. knevel,
kortj tykt træstykke, ty. knebel, jf. dog oldn.
knefill; besl. m. II. Knabe; jf. I. Knebel, I.
kneble)
sel) var netop Anvendelsen af Knevlen
(o : udstødelse af folkekirken) paa sin Plads.
Pont.DR.Y.lll.
4) (overf. anv. af bet. 1 ;jf. Bengel 2, Knip-
pel 3, Prygl i lign. anv.) om mennesker og
dyr. 4.1) (jy.) om person af lav vækst.
VSO.(morsisk). MDL. Feilb. || om, et ma-
gert dyr. Feilb. 4.2) (især dial.) stort,
stærkt menneske (ell. dyr). D&H. Feilb.
\)(nusj.)tyk stok ell. pind; kæp; prygl. 20 4.3) (nu l.br.) som skældsord: tølper; us
VSO. D&H. il (dial.) d. s. s. Knippel 2.i
Ordb S. (Skovshoved).
2) lille pind ell. stang, der anbringes
(er anbragt) paa tværs af noget som stop-
per; tværpind, -stang. 2.1) i al alm.
D&H. II (1. br.) metalstang, hvormed en ur-
kæde kan gøres fast (knappes fast), en Guld-
urkæde, tynde runde Led med Knebel.
PolitiE.^^lxol924.4. || (nu næppe br.) indret-
Ung; slyngel. VSO. D&H. jf. Galgen-
knebel sam<; „lignelsevifi, en ophengt t^,
som dingler i en gallie som knebbelen i
en klokke." Moth.K198. 4.4) {jf. sv. knåvel)
t i best.f.: djævelen; satan; især i eder
som : *Gid Kneflind regjer'tl Ny erupPRasm.
DV. 1.241. *Gid Kneflind far' i' en (o: i
ham).smst.245. Moth.K198. VSO. jf.Kne-
velhoved som navn paa en djævel. Cit.
ning, hvormed bringekoblet (kobbelkæden) fast- 30 1734 og 1736. (FOhrt. Danmarks Trylle form
gøres til (en ring, bringeknasten i) selen. Mil
TeknO.139. \\ (foræld.) tværstang paa et kne-
belspyd. Moth.K198. SaUXXII.94. 2.2) (især
^) lille rund træstok, hvormed to tov-
stropper forenes, hvormed bugten af et
gennem et øje stukket tov stoppes m.m.; ogs.
om line med en knob i den ene ende, der
kan fastgøres i et øje i den anden ende (v.
hj. af en pind). Førend gaaes til Søes, ob-
ler.I.(1917).477).
III. Knebel, en. hørknevel, se I. Knevel.
IV. Knebel, en. knevelsbart, se II. Kne-
vel.
Knebel -klanip(e), en. [II.2.2] ^
(Z. s. s. Fangeklampe. Knevl-, Knæ v(e)l-:
Funch.MarO.I.164.II.77. Knevl e-: Larsen.
-les, adj. jf. I. Knebel 1 slutn.: *Gilde
uden Musik er som en knebelløs Klokke.
serveres, at Knæ vierne paa Port-Tallie- 40 Riber. 11.17 6. f -ring, en. [I.l] jærnbøjl
Skinklerne aftages. Cit.l771.(SøkrigsA.^Qqq
4v). Foran paa Stilladsbommen der, hvor
Tougene krydse hinanden, indstikkes
Knevler, ved hvis Omdreining Tougene
si£2ixrLi[Q.Qs.ForklTømrere.95. Paa Ræerne om
Stræktovet ere Rebsejsinger anbragte. De
bestaa af et langt Øje og en Tamp; i Øjet
er indbændslet en Knebel, der viser paa
Over- og Agterkant af Stræktovet. Æir-
inden i en klokkes bund til anbringelse af
kneblen; hængejærn. VSO.
Knebels(-barÉ, en. se Knevelsbart.
Knebel -skæg;, et. se Knevelskæg.
-spyd, et. [II.2.1] (ogs. Knevel-. VSO. Mil
TeknO. f Knebbel-. Moth.KWS. Helt.Poet.33.
\ Knevre-. ReynikeFosz.( 1747). 302). {ænyd.
d. s.; fra ty. knebelspiess; foræld.) langt,
svært spyd (især anv. ved vildsvinejagt), der
denfl.Søm.1.97. Intet Skib kan være sikret 50 var forsynet med et lille tværstykke (en kne
imod, at der gaar en Mand over Bord, og
derfor bør Redningskransene til enhver
Tid være klare til at kastes ud, ikke fast-
bændslet, højst fastgjort med en Knebel.
KuskJens.Søm.341 .
3)redskab (træstok olgn.), hvormed men-
nesker og dyr kan bindes (afvæbnes,
tøjles); jf. Haandknøvl(e) samt: de skulde
ogsaa kunde sætte dem paa (krokodillernes)
bel) under bladet (jf. Korsgevær, Partisan^.
*ham (o: Jakob) synes, at hånd hører | Hans
Broder Esau med Knebbel-Spyd og Kniv |
Sin Første-Fødsels Ret at kræve med hans
Liv. Helt. Poet. 33. Hadding jog et Knebel-
spyd igiennem ham. Grundtv. Saxo. 1.46.
MilTeknO. SaVXXII.94.
kneben, part. adj. [•kne-b(a)n, dagl. ogs.
"kne-v(8)n] (dial. kniben. V^O.III.K201(Fal-
Ryg, legge dem Knebel og Bidsel i Mun- 60 ster). Krist.Ordspr.166. jf. Feilb. samt kni
den, og dem regiere hvorledis de ville.
Pflug.DP.995. || især: lille, tyk pind, der
stoppes i munden (og bindes fast med et
baand i nakken) paa en person (en fange)
for at hindre ham i at skrige; nu ogs.
om andre ting (fx. lommetørklæder), der an-
ven. OrdbS.(sjæll.)). intk. og adv.-i ell. (1. br.)
knebet (EBrand.UB.6. jf.MO.). (mo. kne-
pen, knipen; egl. perf. part. til III. knibe)
1) til III. knibe 2. I.1) (1. br.) sammen-
klemt; sammenpresset. Moth.K205. Bli-
ver Højden større i Forhold til Bredden,
816
kneben
kneble
816
saa er Skriften kneben. AlfrLehm.G.20. den
lange Næse og knebne Mund. Bornh.Sam-
linger.VIII.(1913).107. 1.2) om rum, omraade
olgn.: snæver; trang. Orundtv.Krøn.^37.
Brændeloftet . . er saa knebent, at det langt-
fra er tilstrækkeligt til Beboernes Forbrug.
Hrz. ( Ugentlige Blade. 1858/59. 384). Kj olen
er for kneben i Ærmegabet. D&H. \\ om
plada forhold, levevilkaar olgn.; især som adv.
I Alt fem og tredive Personer! — De kom-
me rigtignok til at sidde knebent. HCAnd.
X.103. boe altfor knebent. Levin, de sidder
saa knebent, at de næppe kan røre Ar-
mene. Bang.Udv.8. jf. bet. 2.2: *Aa, hvor
dog Jorden er lille I | Menneskemyren har
knebent om F\a.ds. Drachm.FÆ.28.
2) (overf. anv. af bet. 1.2, men m. tilknyt-
ning til III. knibe 5.2^ begrænset; ind-
skrænket. 2,1)«/' meget begrænset størrelse ;
lille; ringe. Nu drev han det dog til en,
rigtignok lidt kneben, anden Karakter (til
artium). Schand.SB.245. den juridiske Pro-
fessor . . som havde hjulpet ham til hans
knebne Land. EBrand.UB.il. han sejrede
med et knebent Flertal. i)ÆiI. 2.2) util-
strækkelig;knap; daarlig. først og frem-
mest skal (tjenesten) besørges, (der) levnes
(kun) det knebne Øieblik, den knap af-
maalte Tid til gudeligen at betænke Hjer-
tets Anliggenheåer. Kierk.y.207. knebent
Udkomme. D&H. || som adv. 1. som maades-
adv. de har det meget knebent (o: meget
smaat) \ 2. som grads-adv.: næsten ikke; med
kniberi; ofte i /"orft. knebent nok, daar-
ligt nok; knap nok. Ragna var henrykt
over Arnofloden . . men det var knebent
nok, hun fik Lov at være det. Baud. AB.
248. *Et korsfæstet Folk, som har kne-
bent nok Mod | til en eneste Gang sig at
ømme. Stuck.D. 111. Fru L. kan knebent
holde Haandarbejdet roligt. Bergstrøm. L.
30. det varer knebent en time j (især dial.)
om noget fremtidigt: næppe, det skeer
knebent isiSir. Levin.
3) til III. knibe 3: sparsommelig; paa-
holdende; gerrig; nærig. VSO.III.K201
(„hos Almuen"), han er kneben mod mig.
Troer I, at det nogensinde falder ham ind
at betænke mig udenfor min bestemte Løn?
Srz.EF.249. Ved al Mester Svangs Spar-
sommelighed var der dog eet Punkt, hvori
han ikke var \neben.Winth.yiII.253. en
kneben Rad. Tops.III.360. Herren er yderst
kneben med alle Husholdningsudgifter for
at have de overflødigst mulige Soldepenge.
Esm.L152. kneben paa muskaten, se
Muskat. II overf.: nøjeregnende; gerrig
(2.2). Hun er knap paa Ordene, som hun
er kneben paa al anden Høflighed. C^erw/i.
TV. 210. Rostr.SD.II.87. \\i videre anv., om
handlemaade, optræden, der vidner om paa-
holdenhed; især som adv. Han betaler kne-
bent. Levin. Han tager det altid saa kne-
bent. Gadeordb.H28. Betalingen er meget
kneben. D&K. overf.: Med knebent afmaalt
Venlighed takkede hun for den Hilsen,
han overbragte. Pont.LP.Vin.87. jf. bet.
2.1: en kneben Ros. D&H.
4) {vist til bet. 3; sml. dog no. knippen,
kort for hovedet (til knippa, gribe, knipse;
sml. u. III. kneppe^; jf. ogs. knibsk; sj.) til-
bageholdende; forbeholden; reserve-
ret. *Dem, som i Ungdom blev dum Blye-
heds Træk afslebne, | Man aldrig fandt i
Fremmeds Omgang knebne. | . . disse to
10 (o: damer) kom i fortroligt Maskepie. VFes«.
129.
I. Kneber, en. se I. Knebber.
II. kneber, adj. se knøv.
knebet, perf. part. af III. knibe.
I. kneble ell. knevle, v. ["kne^Obla,
'kneula, 'knæula] -ede. vbs. -ing (V SO. III.
K200. Brandes.X.61. Saaby.'), (^y.knebeln;
til IL Knebel) 1) ^ til IL Knebel 2.2: fast-
gøre ell. stoppe V. hj. af en knebel, naar
20 den læ Stikbovt kan stoppes, knebles Re-
bet op. Bardenfl.Søm.II.2. Mærsedæmp-
gaarding tjener til at strække det staa-
ende Lig ind langs Raaen. Den knebles
fast i den underste Buglinsløjert.smsi.J.S'P.
II især i forb. (uden obj.) som kneble ind
ell. ud, indsætte (udtage) en knebel i (af) et
øje; især om fastgørelse (ell. rebning) af sejl
07. indkneble;. SøLex.(1808). paa een Vagt
maatte (jeg ofte) kneble Bovenbramseil ud
30 og ind paa Stor- og Fortoppen 3 å 4 Gange.
JJPaludan.Er.52. ySO.III.K200. jf.: De
to første Folk gaa ud til Stikbovterne, een
paa hver Side; de to næste dreje alle IQieb-
lene paa halv, hvorpaa de følgende kneble
los fra Midten og nåefter. Bardenfl.Søm.I.
196. 2) til II. Knebel 3: binde med en
knebel. 2.1) (1. br.) i al alm. et Stykke
af Træet gaaer frem foran, heri ere Hæn-
derne ^Lneblede. HCAnd.II.327. de kneb-
40 lede os sammen ved Tommelfingrene og
dreve os afsted som Slagteqvæg. smst.IIl.
191. jf. Feilb. 2.2) stoppe ens mund, hin-
dre en i at skrige v. hj. af en knebel.
ySO.III.K200. *De bandt ham, knevlede
hans Mund. Winth.ND.136. Oberst D. . .
og hans otte Mænd (stod) bundet, kneblet
og med Bind for Øinene. IlLFamiliejour-
nal.ynl927.37.sp.l. \\ (især Qp; billedl., om
ophævelse af ytringsfrihed, undertrykkelse
50 olgn. man kneble vor Mund, man gjøre
os stumme, hvad er derved vundet? Fædrel.
1844. sp. 1390 5. Pressen knebledes. ThGraae.
UweJensLornsen.(1891).15. Leo Tolstoi og
Wladimir Korolenko er døde, det russiske
Folk kneblet, saa ikke den mindste Lyd
af Protest formaar at bane sig Vej fra
dets forpinte Bryst. Holstein.Ts.l2. 3) {jf.
w<. knevel, pind til at sno noget paa, ty. f
knebel; sml. ogs. I. kniple; dial.) flette,
(•^knytte ved sammenslyngning af baand.
ySO.(Mors). MDL.283.687. Anna gjorde
beundrende Bemærkninger til Piskesner-
tens fortryllende Kraft. „Jamen den er
ogsaa knevlet af otte Strenge." Aakj. yB.
79. Feilb.
n. kneble, v. se knebre.
817
kneble
knege
818
III. kneble, v. se II. knevle. Kneb-
le-blok, en. se Knevelblok.
knebre, v. ['knæura; ogs. (især i bet.
2; kunstlet) 'knæbra] (ogs. skrevet knæbre.
vAph.(l759).22)i. Schand.VV.214. Kidde.AE.
1.284. jf. Feilb.II.232. knæpre. VSO.III.K
190. knevre. Grundtv.PS.IV.322. Staffeldt.
16. JVJens.NG.232. knævrcAakj.SV.VIII.
30. Tandr.HS.120. jf. Esp.183. Brenderup.
§51. t knibre, knipre. Moth.K195. Ew.(1914).
V.194. t kneble, se u.bet.4:). -ede. vbs.jf.
II. Knebber. (cewt/ri. knebre, knevre; jf.nt.
knepner, knepper, stork; vist besl. m. III.
kneppe; sml. ænyd. knabre, <y. knabbern,
ty. dial. knåbbern, murre, brumme, samt nt.
knabbelen, knebbelen, knibbelen, gnave
lydeligt ; jf. I. Knebber)
1) (dial.) klapre med tænderne p. gr.
af kulde, feber. Moth.K195. Kuldskiær, naar
een knebbrer af Kulde. VSO. III. K197.
OrdbS.(Fyn, Ærø). || f part. knebrende
som adj., om kulde, feber, der faar en til at
ryste. Moth.K195. Hos nogle giør en blot
Gysen, men hos andre en knebrende Kulde
Begyndelsen (til feberen). Lægen.1. 113.
2) om fugle, især storken: frembringe
en skraldende lyd ved at klapre med
næbbet; ofte i forb. m. med. Moth.K195.
*Mosens kniprende Tyran (o: storken). Ew.
(1914).V.194. Storkefader . . knebbrede
med Næbbet, saa at det skraldede efter.
HCAnd.VI.364. Gulspurven lod sig høre,
men tav straks igen. En Stork knebrede.
IRaunkiær.ID.30. || (sjældnere) om andre
fugle. *(stæren) Knæbbrer som Storken.
Blich.( 1833 ).Suppl. 186. VSO. KnudPouls.
(PoUU1921.8.sp.2). li (jf. bet S; i sammen-
ligninger. Hun var altid forpustet paa
Grund af sin hurtige Tale, der ikke lød
ulig en Storks Knebren. Schand.F.160. Fla-
fet . . smældede som en Pisk, og Stangen
laprede som en knæbrende Stork. sa.FF.
214.
3) overf. anv. af bet. 2, om lyde, der minder
om en storks knebren. 3.1) (1. br.) m. tings-
subj.: skralde; klapre. vAph.(1759).222.
Altid rørte det sig, altid knevrede noget
i de gamle før saa stille Dale, om det saa
kun var Børnenes Legetøj smøller. JFJens.
NG.232. (man kunde) høreYognene knebre
afsted hen ad den haarde Landevej i skarp
TrsiY. NJeppesen.HT.142. jf.: »Klarinetter
knevred | en lystig Bonåeåa.ns. AaBerntsen.
Digte.(1917).67. || (8ml.bet.S.2) om stemme-
klang, latter olgn. *(han) lod høre sin kneb-
brende Stemme.Wilst.Il.II.v.212. Hun lo
med sin tørre, knebrende Latter. Ponf.^.J.
172. 3.2) om person: tale højt med skrat-
tende stemme; ogs.: bruge mund(en); snakke;
sludre; ofte i forb. som knebre OT^.Moth.
K195. VSO. en øredøvende Knebren af
. . røde Barnemunde. Pon<.LP.7J.P5. (Lene)
knevrede . . op med sin stygge, hæse
Stemme. Kidde.AE.1.8. naar (hjorddrengen)
vender hjem, og Husbonden som sædvanlig
er tvær og umedgørlig, knebrer han ikke
sjældent imod. Aakj.VB.134. Trine . . stod
med Næven i Siden og knebrede løs. Bre-
gend.HS.12. || som ytring sverbum. „Om For-
ladelse, at jeg falder Dem ind i Talenl"
knæbrede hun; „skal De ikke se ind i
Stuen?" Blich.III.623. Oline knebrede
mange Ord. KNordent.JL.1.69.
4) 07-^^-knabbeln, knebbelen sam^gnæv-
re; nu kun dial) gnave, tygge (med en
(o knasende lyd), knøwr. Feilb.ll.216^^. kneb-
le. Moth.Kl99. tage Noget at kneble paa.
VSO. II (jf. bet. 1) om tænderne. *Seer du,
hvor Hungeren hisset staaer | Og Tænderne
dybt i Klippen slaaerl . . | Hør, hvor de
knevre, ae graadige Tænder. Staff'eldt.16.
knebse, v. se knipse.
t Kneb-tarm, en. [I.I.2] den nederste
del af tyndtarmen (Intestinum ileum); krum-
tarm. Funke.(1798).22.
20 knede, v. (ogs. knæde. S&B.I.524. Lar-
sen.276. jf. MO. samt MDL.287. Feilb.II.
233. kneje. Gram.Nucleus.258. jf. Feilb.II.
233). vbs. -ning (vAph.(1764)). {ænyd. kneie;
jf. SV. knåda, no. kna, no. (dial.) knoda (knø),
oldn. knoda., en^'. knead, mn^ kneden, ty.
kneten; sml. Kneder || nu kun dial.) ælte
ell. lægge dej til brød. De bade hende
knede Deien, de derimod vilde bage Brø-
det.Suhm.IIist.I.531. vAph.(1759). VSO. MO.
30 S&B.I.524. Larsen.276. jf. MDL.287. Feilb.
11.233. OrdbS.(Fyn). Kneder ell. (nu
kun) Kneter, en. ["kne-^iar] (f Knæder.
VSO. MO.). flt. -e. {æny°d. knæder; fra ty.
kneter; til knede; bag.) bagersvend, der
lægger dejen til fint brød. Kneder: VSO.
MO. Kneter: Cit.1898. ( Or dbS.). Lommebog
for Bagermestre. (1902). 142. f Knede-
spade, en. dejske. vAph.(1764). VSO. f
-trug, et. dejtrug. VSO. Kned-: vAph.
40 (1764).
Kneg, et. (ogs. Knæg. Moth.K201. kn^g.
Eøysg.AG.34. JBaden.Gram.37. jf. Feilb.II.
233). flt. d. s. (ænyd. knæg, jf. sv. knek, no.
kneik; til II. knege ; jf. I. Knege samt Knik,
I. Kny, Knæk; nu kun dial.) 1) bræk;
knæk. Feilb. II. 233. || f bøjning paa noget
sejt, der ikke kan knækkes. Moth.K201. 2)
overf.: skade, knæk paa sundhed ell. vel-
færd (jf. I. Knege i;. Moth.K201. Gram.
50 Nucleus.685. Feilb.II.233.jf.JBaden.Gram.
37. I. Knege, en. (oftest skrevet Kneje^.
flt. -r. {til II. knege; jf. Kneg; dial) byrde;
besværlighed; ogs.: trykkeride skavank.
MDL.(sydsjæll.). OrdbS.(sjæll.). \\ klemme
(I.2.2). vi har . . en Kneie paa Dem, og
betænk De nu vel, at et magert Forlig er
bedre end en fed Proces. Goldschm.En Ska-
vank. (1867). 125. II. t knege, v. (ogs.
knæge. Moth.K201. JBaden.Gram.37). -ede.
60 {ænyd. knege, kneie, knæge, sv. f kneka,
krumme sig, no. kneikja, bøje bagover, knejse,
oldn. kneikja, trykke, klemme; jf. II. knæ
samt no. dial. knea, knega; vist besl. m.
knikke; jf. Kneg, I. Knege samt knejse)
1) trans.: give et knæk; knække; brække.
Moth.K201. II overf. knæge fienden. Moth.K
X. Rentrykt "/, 1928
52
819
Kneje
knejse
820
201. Byrden knæger (o : svækker) mig. Lan-
gehek.Lex.K207a. 2) intr.: blive højet ell.
knækket. Moth.K201. || overf.; dels: faa
knæk, skade paa helbred, velfærd. JBaden.
Gram.37. dels: synke i knæ af udmattelse;
ogs.: bøje, ydmyge sig. Moth.K222.
I. Kneje, en. se I. Knege.
II. kneje, v. se knede.
I. Knejpe, en. ['knai&a] (jarg., nu
næppe br. Knejfe ['knaifa] Markman.HD.
150. Sødb.GD.55). ftt^-r, {laant i beg. af 19.
aarh. fra ty. kneipe, kippe, ( studenter )hy bel;
nu lidt gldgs.) simpel, tarveligt udstyret be-
værtning; kippe; bule. *I Klub, i Kneipe,
Kro, Caffee. Winth.IL136. De fine Herrer
fandt nu her ingen af deres Ligemænd
og følte ingen Respekt og gebærdede sig
tilsidst omtrent som paa en cabaret, en
Knejpe. Goldschm.III.llO. *Paa Knejper
just ikke jeg sværmer; | dog her kommer
jævnlig ieg hen. Hostr.G.17. Drachm..D.38.
AndNx.D.118. || hertil ssgr. som Danse-
(Folket8Nisse.'VU861.6), Drikke- (Oversk.
L.120), Sangerinde- (Pont.LP.YIII.48.
saMK.10), Vin- (Schand.O.II.306), Øl-
knejpe (Pont.LP.VIII.110) ofl. il (stud.,
nu næppe br.) lille, tarvelig bolig ell. snævert,
trangt værelse: hybel. *Dine Venner paa
Regensens Knejpe. Cit.1856. (Gadeordb.^).
jf. Gadeordb.^'^ II. knejpe, v. ['knai&a]
-ede. (jf. ty. kneipen satnt forknejpe; til I.
Knejpe; nu sj.) gaa paa knejpe(r); solde;
svire, tidligere havde jeg (o: en typograf)
knejpet omkring med „lange Frits" og
lignende Kammerater, Skand. Bogtrykker-
Tidende.187 3.166. *Vide har han faret på
Bølgernes Vej, | kysset i Tokio og druk-
ket i Shanghaj, | knejpet med Alverdens
forunderligt Y6\k.Rørd.AT1.40. Knejpe-,
i ssgr. (nu lidt gldgs.) til I. Knejpe; fx.:
(hans) knejpeagtige Maade at spille
(billard) paa. Schand.UM.63. *et natligt |
hjemdrivende Knejpesvin (o: drukken-
bolt). sa.SD.56. endvidere kan nævnes: Kn e j -
pe-besøg,-liv, -sang, -sanger(inde),
-vise, -vært.
GJ Knejs, et. [knai's] flt. d. s. (1. br.)
vbs. til knejse (især i b°et. 1); oftest om rank,
stolt holdning. Grundtv.PS.VII.34. Han
gav et Kneis med Nakken. VSO. Da de
slagne Tropper senere . . samledes . . var
baade Smilet og Knejset væk. Silkeborg
Venstreblad.''^ /s 191 3. 3. sp. 6. det prinselige
Knejs (o: hos ræven). Rørd.(NatTid.^/il925.
Aft.l.sp.2).
knejse, v. ['knaisa] præs. -er ['knaf-
sar; 1. or. 'knaisor] præt. -ede ell. (i rigsspr.
nu især iD/if.: „undertiden ogsaa knej-
ste." Mikkels.Sprogl.228) -te (Reenb.II.251.
Falst. Ovid. 14. JJLund. (SkVid. IX. 196).
Winth.HF.195. SophClauss.P.51. Thorsen.
108. jf. MO. Saaby.' Feilb.); part. -et ell.
(i rigsspr. nu især iD) -i [knai'srij (Winth.
HF.15L Thorsen.108. jf. Fellb.). vbs. (1. br.)
-ning (Biehl. Dq.III.39. HCAnd.XI.141.
Drachm.VD. 150. sa.F. 1.545), jf. Knejs.
(ænyd. knegse, knejse; a/l. af II. knege;
jf. knikse)
1) om levende væsen: løfte hovedet i
vejret og bøje nakken bagover (for at spejde
efter noget); om person især : bære hovedet
noget mere løftet end almindeligt (for
at synes højere, p. gr. af livsglæde, overmod
olgn.); ogs.: have en (lidt overdreven) rank,
fri holdning, l.l) i egl. bet. Holb. Paars.
10 18. Dværgen, som kneiser, hæver sig dog
ikke saa høit, at man jo seer ham over
Hovedet. Stoud.Skrivemaaden iEmbedssager.^
(1819). 138. *Herr Ridder! hvi er I saa
bleg, afmægtig? | I kneiser jo ellers i
Pladerne prægtig. Oehl.L.II.115. *At spore
med Kringle | De knejsende Heste.Grundtv.
PS. IV. 482. *Storken spanked med Knei-
sen. Winth.III.94. *kneisende og rank han |
I Stuen traadte ind. sa.HF.53. Som oftest
20 vil det græssende Dyr kneise og se paa
Selskabet. Bogan.II.87. naar man er træt,
bøjer man villigt det Hoved, som man
maaske før bar noget mere knejsende, end
den indre Kraft virkeligt berettigede til.
Høffd.MA.I.174. II knejse med nakken
(ell. hovedet. VSO.II.641), bære hovedet højt.
VSO. MO. nu næsten kun (jf. bet. \.2): være
overmodig , stolt. Reynike Fosz. (1 74 7). 316.
*Jeg taaler ikke den mindste Snakken, |
30 Jo, jeg skal vide at kneise med Nakken!
HCAnd.X.548. D&H. \\ (især bibl.) om hove-
det ell. (især) nakken ; ofte i præs. part. Ho-
vedet kneiser, som Norges Fieide. Suhm.
(SkVid.X.42). Zions Døttre ophøie sig og
gaae med kneisende Nakke (Chr.VI: op-
rakte halse). Es.3.16. Ps.7 5. 6( Chr.VI afvig.).
*I Vredens Stunder, i Stormens Stunder
. . I Saa knejser min Nakke, og Vingerne
vokse. Drachm.III.65. || (jf.bet. 2) i sammen-
40 ligninger; især om person, der udmærker sig
fremfor andre. *Hakon Jarl | . . kneiser
vældigt, som en knudret Eeg | Blandt alt
det andet Smaakrat. Oehl.HJ.7. sa.L.1.296.
*Von Thybo kneiser jo strunk som et Siv, |
Hvad om han sig bøiede noget! Wilst.D.
1.64. Winth.HF.172. knejse som enkat
med et aale hoved, se Kat sp.196''. ||
(sj.) i forb.m. steds -adv. Hun stod hastig
op fra Sengekanten . . og knejsede ud (o:
50 gik knejsende ud) som en Dronning. Emil
Rasm.GM.51. han knejsede frem paa Ka-
tedret. Ipsen. LP.156. 1.2) uegl: rette, føre
sig paa en maade, der vidner om selvtillid
ell. overmod; ogs.: være overmodig, stolt; bry-
ste sig; kro sig. Reenb.(LTid.l724.167).
det ansees for en Dyd at kunne . . kneise
og bryste sig af disse udvortes laante Pry-
delser (o: smukke klæder). JSneed. II. 16.
„hvad siger De da om Aandrighedens,
60 Geniets, Viddets Aristokrati? — det er
det eneste udødelige!" — sagde Skriveren
og kneisede. Ing.LB.1.48. jeg er ligesaa
god som Mange af dem, der sidde og
kneise derinde i KlTken. HCAnd.VI.18.
SMich.B.28. knejse højt, se II. høj 1.5.
II t refl. *Tvende Muuler sammen reiste : j
821
Knejsenakke
kneppe
822
Een bar Spiise, anden Skat. | Den, som
Skatten drog, sig kneiste, | Haantest ved
sin Kammerat. Rtenb.11.251. || f vise trods
(mod); rejse sig (mod). Éyhn.PE.35.
hilledl.: *Det gandske Hav blev sort af
Vind, og mod os kneyste. Falst.0vid.14.
2) CP om ting, især bjerge, høje bygnings-
værker: rage op i vejret (saaleaes at de
staar frit mod horisonten); ogs. om træer,
bygningsdele olgn. : have en smuk, rank byg-
ning. BDiderichsøn.Friderichs-Berg. (1 705).
A2v. *End kneiser en Støtte paa samme
Sted. Storm.SD.145. *Hist see vi i Taage |
Tycho Brahes kneisende 0. OeU.SII.15. *I
Danmark kneiser intet Y\Q\å.Wilst.D.I.30.
*vi til Skoven os svinge, | Til Træernes
luftige Kneisenl PalM.TreD.32 8. »Søjlerne
er slanke, | Men de knejser ikke. | Kapi-
tælernes frodige Pragt er svunden. JPJac.
1.336. II i forb. m. adv. til. præp.-led; nu
næsten kun i forb. m. (op ell.) over. Jacobi.
SBr.262. *i de gamle Tider | Da var den
(o: Uranienborg) høi og stor, | Og saaes
til alle Sider, | Og kneisede fra Jord. Heib.
Poet.IX.5. *Korset knejser over Land og
Bølge.Bich.I.d?. paa flere Steder, hvor
en Tinde knejser op, kaster den sin sæl-
somme Skygge paa Jøkelfjældets Sneflade.
Fleuron.STH.116. (1. br.) overf.: hans Ry
knejser over (o: overgaar) de andre Kunst-
neres. D&II.
Knej se-nakke, en. [l.i] (nu næppe
br.) vigtig, stolt person. Moth.K200. VSO.
hvad mon den opstadsede Kneisnakke
bilder sig ind? PNJørg.BH.5.
Knelling:, en. se Knæling.
I. Knep, et ell. f en (Pflug.DP.1075).
[knæ&] /it. d. s. (glda. knæp (PLaale.nr.970),
sv.°knåpp,,//". ty. knipp; vbs. til III. kneppe;
sml. I. Knips; nu kun vulg. (se bet. 4:) ell.
dial.) 1) til III. kneppe 1; især: lyd, som
fremkommer ved, at noget knækkes ell. bri-
ster; knækkende lyd. Moth.K201. VSO.
MO. Feilb.n.235. Det giver det ene Knæp
i Brænden efter det andet. Kværnd. 2) (jf.
III. kneppe 2.3; sj.) knebrende lyd. det
grimme Hoved vil — paa forfulgt Struds'
Manér — slaa et ganske kort Knæb med
Næbet; hvilket Knæb betyder: „. . Ta' en
Fjer, og lad mig i Fred." HKaarsb.M.277.
3) til III. kneppe 3: knips. 3.1) d. s. s.
I. Knips 1. Moth.K201. slaae Knep med
Fingrene, if O. Feilb.n.235. Kværnd. 3.2)
d. 8. s. I. Knips 2; i forb. som slaa ('skære.
Moth.K202) knep for en, for ens næse
olgn., spotte; gøre nar af ; ogs.: trodse. *Lyk-
salig Den, som . . | Fornøyet med et ær-
ligt Rygte, I Slaaer Knep ad Verdens
Sladder-Pak. i2cew6.J.4^5. De slaar Knep
til hinanden og gaar ud.Holb.Bar8.(1731).
II.5. *See dette er min Løn, for Næsen
slaaer hånd Knep, | Og siger, at jeg har
opædt hans ØTe-Lep.EeynikeFosz.(1747).
382. han kan slaae Knep for Skiæbnen,
det føler han, og det opløfter ham over
alle Dødelige. Torfc. 7.54^. VSO. Feilb.II.
235. II slaa knep i lommen, slaa knips
i lommen, hvad Nytte er det dig, at du
slaar Knep i din Lumme for (din patron).
Hørn.Moral.I.100. Holb.Skiemt.D6r. CFrim.
SS.22. man slaaer Knep i Lommen, og
man brummer imellem Tænderne. Tode.
M.217. VSO. MO. Kri8t.Ordspr.166. 3.3)
let slag; rap; knips (1.3); ogs.: klaps;
prygl; ofte i forb. som knep paa fing-
10 rene, paa næsen, der vanker knep.
Moth.K202. *Der dette skede, sprang den
grumme Løve frem: | Aal Fingrene her-
fra, I faae nu Knep paa dem. ReynikeFosz.
(1747).472. (han) havde giort sig vred for
et par Knep paa Næsen, som nogle unge
Herrer gave ham ai Spøg. Ew.(1914).L72.
*Justitzen gier | Kun sielden Retten et
Knep paa Næsen. TBruun.Skr.51. VSO.
MO. Feilb.II.235. || ordspr. nærig fnær-
20 gangen. Mau.4243. nærgaaende. Krist.Ord-
spr.135. næsvis. Holb.Hh.1.83. f bygangen.
Moth.H78) høne faar enten knep eller
korn ('kerne. Krist.0rdspr.135) (o: den be-
gærlige maa tage risikoen). Mau.1.472. Moth.
K202. ere der mange, som ved Dristig-
hed slaae sig igiennem Verden, saa ere
der og mange, som snuble paa Veyen,
hvorudover det heder: En næseviis Høne
faaer enten Korn eller Knepp.Holb.Hh.
2^1.83. VSO. Krist.Ordspr.135.577. jf.: *den,
som sig for nærig giør, | Bør heiler Knep
end K.\Qine.Reenb.II.238. 4) (vulg. ell. dial)
til III. kneppe 5. jf. Feilb.II.235. 5) (jf.
III. kneppe 3.2 slutn.) f kugle til at lege
med. lege med knep. Moth.K201.
IL Knep, et. se I. Kneb.
t Knep-i-Pande, en. (oprindelse uvis)
S( frøstjerne, Thalictrum L. JTusch.241.
EPont:Åtlas.I.568. vAph.Nath.IV.381. VSO.
40 Knep-kag:e, en. {æny d. knep(pe)ksige;
til III. kneppe 2.2; jf. Knækbrød; dial.)
haardbagt kage; tidligere især om vaffellig-
nende bagværk (jf. Goderaad, Krumkage
samt Knep-kavring, -tvebak^. Moth.K202.
Gram. Nucleus. 219. VSO. Feilb. BL. 76.
Kværnd. f -kaTring:, en. (jf.-kage; til
IIL kneppe Z2). Moth.K202. VSO.
L t Kneppe, en. (til HL kneppe; jf.
I. Knebber) 1) redskab, som kan frembringe
50 en skraldende lyd; skralde. Moth.K202.
VSO. 2) (jf. lil. kneppe 2.4; overf. 2.i)
mund; knebber (1.2). nand vilde snacke
i med, men vi fick ham til at holde sin
Kneppe.-fiTom Grønneg. III. 209. 2.2) sladder-
vorn y snakkesalig person. Moth.K202.
IL Kneppe, et. se I. Knippe.
IIL kneppe, v. ['knæbo] (ogs. skrevet
knæppe. — sj. knippe. ''Skjoldb.SM.45. jf.
Feilb.Il.235)'. -ede. v6s. f-ende (Cit.ca.l726.
60 (Holb.MpS.(Lieb.)306)), jf. I. Knep. (ænyd.
d. s., SV. knåppa, wo. kneppe; lydord; jf.
knebre, 1. Kneppe, knipse || i bet. (S og)
4 sammenfaldet m. II. knippe, jf. kneben 4;
i bet. 5 (se ndf.) foreligger muligvis sam-
menblanding med et tredje ord || uden for
bet. 5 nu kun dial.)
kneppe
1) om ting: give en knækkende, skarp
lyd; især om ting, der brækkes ell. brister.
Moth.K202. (rensdyrene kan) løbe 12. Mile
i to Timer, om Dagen 30 Mile, oc altid
knepper det under Fødderne, som de
løbe paa Nødder. P/tug.DP.20. VSO. Feilb.
11.236. Det knæpper i Ilden. Kværnd. \\ om
et urs dikken. regelmæssig Knippen af
det gamle Stueuhr var den eneste Lyd.
Skjoldb.SM.45. Feilb.II.236.
2) frembringe en knækkende, skarp
lyd (fx. ved at brække noget). 2.1) i egl.
bet. Moth.K202. Esp. 183. jf. f: (Zions
døtre) gaae frem, og svandse, og kneppe
med deres fødder (1871: rasle med An-
kelringene;. Es.3.1 6( Chr. VI). 2.2) knække;
bryde itu; brække. Feilb. II. 236. jf.:
Drengen (bliver) ene med den gamle saa
længe, til han faar Ro til at kneppe (d:
hugge) Hovedet af hende. Krist.JyF. V.318.
II spec: dræbe eyi lus. kneppe Liius. VSO.
FeilbJI.236. jf.: det er farligt at være
Loppe, thi dend Føde, de faaer, maa de
dog betale med et Kneppende omsider.
Citca.l726.(Holb.MpS.(Lieb.)306). 2.3) (jf.
I. Knep 2) om stork: knebre. OrdbS (Fyn).
2.4) (jf. I. Kneppe 2) f sladre; vrøvle;
knebre (S.2). Moth.K202.
3) knipse. 3.1) d. s. s. knipse 1; ofte i
forft. kneppe med fingrene. Moth.K202.
VSO. Feilb.II.236. 3.2) bevæge, fjerne
ved et knips; knipse (2). Saa tit (Clau-
dius) faldt i Søvn efter Maaltid . . knep-
pede man Olive- og Dadel-Stene paa ham.
ThSchmidt.S.471. |j nu kun om en leg med
marmorkugler olgn. (jf. I. Knep 5 samt
nipse;. Feilb.II.236. 3.3) d. s. s. knipse 2.2.
Penelope . . (knæpper med Fingeren):
„det er for dig Gædskel" — Rosimunda
(knæpper ogsaa): „Og det er for dig."
Holb.Ul.I.O. II kneppe i lommen (jf. u.
I. Knep 3.1 ; nu næppe br.). *Knep i din
Lomme for Husbond og Foged, | Kongen
dig elsker! du giver dem noget. Wadsk.
151. 3.4) give en et knips ell. let slag;
knip se(S); i videre anv.: behandle haardt;
holde for nar; især i forb. kneppe paa
næsen, give et knips paa næsen; ogs.: spille
paa næsen. De andre to . . ere Narre, som
jeg kand knæppe paa Næsen, og lade mig
liige saa fuldt betale derfor, som jeg havde
giort dem en stoor Tiemste.Holb.Tyb.IV.l.
du maatte kneppe dine egne Folk, og lade
en fremmed Mands Tieneres Næse være
med Fred. sa. LSk. II. 1. (han) knepper
paa hans Bukkel (o: paryk).Wess.Anno.43.
T Bruun. Skr. 17. Han kneppede ham paa
Fingrene. VSO. MO. Feilb.II.236.
4) (of- bornh. knåppslå, aarelade (Esp.
445), samt Kneppert; sml. ogs. IL knippe 2)
"^klippe, stikke (hul paa) ved en hur-
tig bevægelse med et instrument; „slaa".
Baderhakke . . et lidet skarpt jern som
baderen knepper småe huller med på hu-
den, for at trekke blod op med koppen.
Moth.B7.
Knevel
824
5) {vel til bet. 3.4; sml. dog no. kneppe i
sa. bet., der maaske er sa. ord som wo. kneppe,
afknappe, knibe sammen, oZdw.kneppa, trykke,
klemme, Jy. knæppe, gøre skurer, ridser i (ajl.
af 11. knap^ || vutg. ell. dial.) beligge, have
legemlig omgang med enkvinde; ogs. om
mand og kvinde: have samleje. Moth.K202.
VSO. D&H. Esp.445. Feilb.II.236. jf for-
kneppet u. VI. for- sp. 198^*.
10 IV. kneppe, v. se knæppe.
Kneppert, en. ['knæberd] flt. -er. {til
III. kneppe 4; jf. ogs.jy. knippert, klemme,
samt Snellert, Sneppert; nu næppe br.)aare-
ladejærn,-8neppert; lancet. vAph.(1759).
VSO.
Kneps, et, knepse, v. se 1. Knips,
knipse.
Knep-tafske, en. [1.1] (jf. jy. knæp-
æske (Feilb.); nu næppe br.) pung eller ta-
20 ske, der lukkes ved en laas med fjeder. vAph.
(1759). F50. j/'.Kneptaskelaas.smsf. t -tve-
bak, en. (jf.-ksLge, -kavring; til III. kneppe
2.2;. Moth.K202. VSO.
Knerk, knerke, se Knirk, knirke.
Kneter, en. se Kneder.
I. Knev, et. se 1. Kneb.
II. knev, adj. se knøv.
I. Knevel, en ell. et (LandmB.III.98.
Brenderup. §31. OrdbS.( Møn, Falster), jf.
30 Feilb.I.215). [ikneu'(8)l, iknæu'(a)l] (ogs.
skrevet Knevl. L^andmB.III°98. Knæv(e)l.
SvendbAmt.1920.28. i bet. 2: Moth. Kl 98.
VSO.IILK190. — (ved sammenblanding m.
I-IL Knebel; ogs. Knebel. Viborg.S.57. jf.
D&H. i bet. 2: JTusch.117. LandbO.IV.215.
jf. Feilb. i bet. 3: VSO.III.K197. MDL.
283. JP Jacobs. Manes. III. Noter, i v. sj. :
Kn eble. Moth.K198. f i bet. 3: Knibel. Ager-
bech.FA.lI.83). flt. knevler ell. knevle (VSO.
40 SvendbAmt.1920.28. OrdbS. (Falster), jf
Feilb.) ell. (1. br.) knevl (LandmB.III.lOl.
jf. Feilb.). {ænyd. knævel og (flt.) kneble,
knebre (sml. Feilb. u. knæbre^, sv. dial.
knoppie, n.; jf. Knavel; maaske besl. m.
III. knibe og egl.: noget sammenklemt, sam-
mentrykket, klump) 1) (fagl.) oftest i flt.
ell.koll.i ent.: hørrens frøhus; hør-kne-
vel. Moth.K198. Avnerne og Skallerne af
Hørrens Knebler . . kan anvendes . . til
50 Føde for Sviin. Viborg.S.57. Derved blive
Stænglerne grove og grenede, der bliver
Plads til mange Knevl, og man avler
meget og udmærket Frø. LandmB.III.lOl.
Jff annover. Tekstill. 93. (hørren blev) tærsket
enten med Plejl, eller ogsaa blev Knev-
len — Kapslerne — slaaet ned med en
Ylørknevle. AarbFrborg.1918.63. \\ gaa i
knevel (OrdbS.(sjæll.)), sætte knevler
(CGRafn. (Landhuushold. VII. 25)), skyde
60 i knevler (2Mos.9.31(Chr.VI: stilke;;, om
hørren: sætte frø. || f om hampens frø-
huse. Moth.K198. 2) 2f som navn paa forsk,
planter (hvis blomster sidder i nøgler, ell.
hvis frøkapsler minder om hørrens). 2.1) f
hønsegræs; vej-sked eknæ;Polygonum avi-
culare L. Moth.K198. VSO.I1I.K190. 2.2) f
825
Knevel
kneTle
826
knavel; Scleranthus. VSO. 2.3) (dial) har-
rildgræs; bottnisk siv; Juncus Gerardi
Lois. JTusch.117. LandbOJV.215. 3) (jy.)
især i flt, om klumper af menneskelig ell.
(især) dyrisk afføring, presses Galden
over og ind i Maven, saa bliver der Knibler
af Skarnet, hvorpaa følger Coliea, Tarme-
sling, Slag og Døden. Agerbech.FA.II. 83.
Du skal samle noget Stenbukke-Møg . .
Af dette Møg skal Du tage så meget. Du
kan have i en Hånd, men pas på at Tal-
let af Knebler er ulige. JPJacobs.Manes.IIl.
Noter. IV. || især om faars og harers afføring.
VSO.ni.K197. MDL.288. Feilb.IL215.233.
i/.Faareknebel samt Hareknevler (VSO.
III.K197. MDL.283. Feilb.1.557).
IL Knevel, en. (oftest skrevet Knebel.
jf. D&H. t Knebbel, Knævel. Moth.K198).
[ikneu'(8)l, 'kne-'b(a)l] flt. knev(e)ler (Moth.
Kf98. D&H.)] {mnt. knevel, ty. knebel; i
da. vist som forkortelse af Knevelsbart; sj.)
(i. s. s. Knevelsbart. Moth.K198. VSO. hans
aristokratisk fordrukne Fjæs med den svære
hestepærefarvede Knebel under den pur-
purne Næsetip. jEsm.JJ55. if.: Hvalros-
knebelens og Nakkepiskens spændte
Halvbuer. ViUiAnd.HB.lll.
III-IV. Knevel, en. se I-H. Knebel.
Knevel-, i ssgr. (ogs. Knevle-, se u.
Knevel- jærn, -redskab, jf. -blok. Knevels-,
se Knevelsbryde j. (især foræld.) til I. Kne-
vel ell. II. knevle (jf. dog Knevel-hoved,
-skæg, -spyd;, -blok, en. ( jf. -bom, -bu\).
Kneble-: CGRafn.(Landhuushold. VII.37).
-bom, en. stang, hvorpaa kneveljærnet kan
befæstes (jf. -blok, -buk;. VSO. -bnk,
en. buk (1.3.2), hvorpaa kneveljærnet kan be-
fæstes (jf. -blok, -bom;. VSO. -hoved,
se u. II. Knebel 4.4. -jærn, et. kamfor-
migt redskab til afrivning af hørrens frø-
huse ; hørrive (jf.-^Bjn, -redskab;. Knevel-:
VSO. Knevle-: MO. Saaby.'' -kam, en.
d.s. VSO. -redskab, et. ci. s. Knevel-:
VSO. Knevle-: MO. D&H.I.481. \\ (jf.
II. knevle slutn.) f d. s. s. Knevelsbryde.
VSO.
Knevels-bart, en ell. f et (Sort.(Saml
DanskeVers.^I.lll). Høysg.AG.40. Pamela.
1.411. TBruun.V.20. Blich.(1920).XI.31).
(ofte skrevet Knebels-. Etv.(1914).IV.252.
Oehl. XXVII. 229. Anat. (1840). II. 220.
Schand.UM.15. — sj. Knævels-. JSneed.I.
165. t Knebbels-. DSkæmtev.I.171. Skuesp.
V.161. t Knæbels-. KomGrønnea.II.219.
LTid.1741.738. Biehl. ( Skuesp. III5. 38). —
t Knebbel-. Wadsk.4. ReynikeFosz.(1747).
123. t Knebel-. Pflug.DP.864. vAph.(1759).
Pamela.L411. f Knæbel-. Pflug.DP.868.1186.
Holb.Mel.III.5. sa.Philos.I.l. f Knævel-.
Holb.Paars.299. 8a.Ep.L67). ["kneu'(8)ls-;
ogs. ikne'b(8)ls-, 'kne'v(o)ls-; gldg°s. 'knæu'-
(9)\s-]\iiæhe\hkTt''Høysg.AG.40. flt. -er ell.
t -e (Holb.UHH.Prol.3sc. Klevenf.RJ.14)
ell. t d. s. (Pflug.DP.864). {ænyd.kneYel-
bart, knæbelbart, knevelbaar, (flt.) kne-
belborer, SV. kniivelborr (f -bordh); fra
<y. knebelbart, jf. AoW. knevelbaard; 1. led
er maaske sa. ord som II. Knebel (2), jf,
ogs. II. Knevel) 1) (nu lidt gldgs.) skæg paa
overlæben; overskæg; moustache; især om
stort, svært overskæg (der giver et barsk,
martialsk udseende); ofte i flt, i ent. dels
om hele overskægget, dels (1. br.) om den
ene af dettes to halvdele (jf. Knevelskæg;.
*Sprekke Tydsk, og Eeder flette, | Kne-
10 belbarter op at sætte, | Vinder ikke Skaane
Land. Reenb.I1.196. *Da ieke nægtes kand,
Peer Paars jo bange blev. | Spiud, Bysse,
Knævelbart (o: Niels korporals) al Ild af
Kroppen drev. Holb.Paars.299. de Haar,
som vare voxne over Munden eller paa
Over-Læben, hvilke jeg havde dreyet til
et par brede Knebelbarter, saasom jeg
havde seet det hos Tyrkerne. Robinson.!.
232. *Man pleier heller ikke som Stu-
20 dent I At gaae med Knevelsbart. ^rz.J.
114. *denne Kammerjunker, | Der strøg
om Kjievelsbarten sig saa kjækt. PalM.
V.73. HomoS.VD.42. 2) (nu næppe br.)
person, der bærer knevelsbartll); især
om militærpersoner. *hin stive Knebbel-
Bart (o: officeren) \ Studenter-Kappen har
ey meer til Contrepart. Wadsk.4. det (la-
der) som han har sat sig i Gunst hos nogle
gamle Knebelsbarter af Underofficerer.
30 Kruse.T. 11.73. Da græd de gamle Kne-
belsbarter.. Veteranerne. Oehl!XXVIII.30.
-bartet, adj. C-bartig. Winth.V.l. FJHans.
PS.II.331). (nu næppe br.) som har knevels-
bart (1). CBernh.VI.107. tvende unge Forst-
elever, knebelsbartede, solbrændte. Win<^.
VIII. 123. jf.: Hestens (fejl:) Læberne
. . knebbelsbartede. Viborg & Neerg.HB.59.
-bryde, en. (til I. Knevel 1 ell. II. knevle
slutn.; foræld.) hørbryde, -brage (jf. Kne-
40 velredskab slutn.). Folkedragter. 2 10.
t Knevel-skæg^, et. [II] d. s. s. Kne-
velsbart 1. VSO. knebbel-skeg. ilfo^A.
K198. jf.: Overlæben (hos en amerikansk
rotte) bær et langt Knebelskæg. v^j?^.
Nath.VII.121. -spyd, et. se Knebelspyd.
I. Knever, en. se I. Knebber.
IL knever, adj. se knøv.
L Knevl, en. se I. Knevel.
II-IIL Knevl, en. se I-II. Knebel.
50 L Knevle , en. (Knevler, se ndf.). flt.
-r. {til IL knevle ; dial, foræld) redskab til
fjernelse (ell. tærskning) af hørknevler ; spec:
hørrive (jf. Knevel-jærn, -redskab;. Naar
Hørren blev trukket gennem Tænderne
paa Knevlen, røg Frøhovederne af. DF.
1927.11. især i ssg. Hørknevle: Aarb
Frborg.1918.63. SjællBond.61. Folkedragter.
210. DF.1927.11. Hørknevler: Frants
Olsen.Spinderokkene.(1916).7. IL knevle,
60 V. ['kneula] (ogs. skrevet kneble. Moth.K198.
VareL.(1807).L544. TfF.3R.VII.119). -ede.
vbs.'lng (VareL.(1807).I.544. MøllH.III.
238. Hannover. Tekstil.I.171). {ænyd.kneXAe;
til I. Knevel; j/- 1- Knevle; fagl.) afrive,
fjerne hørrens knevler (især v. hj. af
en hørrive). Moth.K198. CGRafn.(Landhuus-
827
knevle
knibe
hold.VIL27). Bist.LM.lS. Hannover. Teks-
til.1.93. II t tærske hør ell. sæd for at faa
frøene af knevlerne, kornet skilt fra avnerne.
Moth.K198. VSO. Levin. I| (jf. Knevelred-
skab slutn., Knebelsbryde) f bryde hør.
VSO.
III. knevle, v. se I. kneble.
Knevle-, i ssgr. se Knevel- samt Kne-
belklamp(e).
Knevler, en. se I. Knevle.
Knevl-klanip(e) , en. se Knebel-
klamp(e).
knevre, se knebre.
Knevre-s(pyd, et. se Knebelspyd.
knevis(k), adj. se knibsk.
Knevver, en. se I. Knebber.
Knib, et. [kni'fe] ell. (dagl.) [kni-'v, kniu']
(jf. skrivemaaden Kniv. Mesnard.Jordemoder-
Skole.(overs.l749).lTl. samt Feilb. Kværnd.).
flt. d. s. {ænyd. kniff, (nijb oc) knijb, sv., no.
knip; vhs. til III. knibe; jf. I. Kneb samt
Beknib) 1) til III. knibe l(i). 1.l) (talespr.;
1. hr.) nap; kneb (I.l.i). Moth.K204. han
saa dem (o: tjenestepigerne) ikke. Aldrig
saa meget som et Blink . . et Knib i Ar-
mene — ingenting. Bang. Excentriske No-
veller. (188 5 ).l 3. 1.2) (nu kun dial.) mave-
kneb (jf. I. Kneb I.2;. Moth.K204. Vrid og
Knib i Livet. Fleischer.B. 148. OrdbS.(Taa-
sing). 2) til III. knibe 2. 2.t) {vist til III.
knibe 2.i; jf. fynsk knyv, kraftanstrengelse
(Kværnd.); s/.) bevægelse, hvorved noget føres
i en ell. anden retning; ryk; tag. (hesten)
smækkede . . Ørene tilbage med et lille
Knib. Pont.StækkedeVinger.(1881).62. 2.2)
t til III. knibe 2.2: d. s. s. I. Kneb 2.2. det
var et hart knib for ham. Moth.K204. 2.3)
t d. s. s. I. Kneb 2.3. Den kiol har et got
knib. Moth.K204. paa Smalheden i Knibet
give ligeleedes kun faae Koner Sigt. Bøssel.
Jordemoderkunsten. (17 54). 20. 3) (jy.) til
III. knibe 3 0^ 5.2: kniberi. Feilb.
Knib-bændsel, et. se Knibebændsel.
I. Knibe, en. ['kni'ba, dagl. ell. dial.
'kni'va] (jf. Feilb. Thorsen.6S. Brenderup.
§f8). flt. (1. br. i bet. 1) -r ( AH alling. Overs,
af Kipling : Kim. II. (1901). 287. Riget.^Ve
1913.8.sp.l). (ænyd. knibe, kniff ue, sv. knipa,
wo. knipe, mnt. knipe; til III. knibe; sml.
I. Kneb, Knib)
1) til III. knibe 2.2 og 5.2: vanskelighed;
forlegenhed; nød;bekneb; klemme; næ-
sten kun efter præp., især i. Moth.K204.
*(han) raabte i sin store Knibe: | „Hør,
Faer! I kan da vel begribe | Jeg vilde
gjøre Løier kun". Wilst.D.IIL13. jf. bet. 2:
*ulyksalig den, som midt i Dødsens Knibe |
Maa give Aanden op med Suk og Jammer-
Skrig. Clitau.PT.144. || komme, være i
knibe (nu kun dial. i kniben. LTid.1741.
269. Feilb.). (han) haver bragt sin Mod-
stander noget i Knibe, men dog ikke dre-
vet ham til at vende Ryg. Holb.Ep.IV.82.
Her kom Peder Skram i Knibe, men holt
sig vel, og forsvarede sin Post som en
MaiJiå.EPont.(KSelskSkr.II.123). *Det arme
Dvergepar kom her | . . i en reent for-
tvivlet Knibe. Bagges.tJngd.1.78. 'Min gode
Sokrates 1 du vilde gierne | Ved slibrig
Tale . . I Som Aalen, smutte nu os ud af
Haanden. | Du er i Knibe. Oehl.X.155. Bran-
des.IX.329. hvis man kom i knibe — i
nød, som det hed så højtideligtl — så
mærkede man vel ikke til nogen gud.
Hjortø.K.29. || være iknibefor olgn., (jf.
10 u. III. knibe 5.2^ mangle; være blottet for;
være i forlegenhed for. 'Stokblind jeg vist
nok var, som kunde ei begribe, | At al-
drig saadan Mand, en reen Major, i Knibe |
For Buxer være kan. Wess.4. MO. i Knibe
for Penge. DÆ^. || f det gaar i knibe,
det kniber, det gåer i knibe med ham (o :
kniber for ham). Moth.K204. JRPaulli.Kan-
dest.C7v. de Pinnenbergiske Bønder, sto-
lende paa Kong Christians Undsætning,
20 saafremt det gik i Knibe, toge . . Mood
til sig. Slange.ChrIV.871. Naar Skielmere
merker, at det gaaer i Knibe for dem,
skrider de til Forlig. Mossin. Term.426. ||
komme ud af en knibe olgri., komme ud
af en vanskelighed, forlegenhed. *Jeg hiel-
pes nok af denne Knibe: | Han maae jeg
først lidt at bestille give. ChrBorup.PM.
30. Herren skulde . . bede ham om hun-
drede tusinde Rigsdaler. Saa var vi ude
30 af vor Knibe, og havde endda Noget til-
overs. Heib.Poet.V.234. *Der er Noget paa-
færde, man vil ud af Kniben, | Man har
Noget paa Hjerte, vil Nogen paa Livet.
Drachm.D.35. H f ufri stilling olgn. *de
strenge Bud | Som holde os (0: kvinderne)
i Knibe. Holb.Skiemt.Flv.
2) konkr. 2.1) til III. knibe l.i: redskab,
hvormed man kan klemme, fastgøre noget;
dels (nu næppe br.) om tang, tanglignende
40 redskab. Moth.K204. (hummere) som de
have grebet med en Knibe eller Tang,
giort af lange Træestænger. Landhuus-
hold.III.379. dels (jy.) om savknap, hvori
klingen er fastgjort. Feilb. 2.2) f til III.
knibe 2.i: ha andtag paa et leskaft (jf.
I. Kneb 2.i;. Moth.K204.
II. Knibe, en. flt. -r. {jf. sv. knipa, hvin-
and, samt -kniv (i Blankekniv^; navnet vist
p. gr. af den af fuglen frembragte lyd; dial.)
50 '^ om forsk, andefugle; om skalleslu-
ger (?). Thurah.B.21.jf. PNSkovgaard.B.64.
Kniva.. Esp.180. \\ nu om hvinandens hun.
BornholmsAvis.^kl922.2.sp.3.
III. knibe, v.[^\Lni'bQi]ell.(dagl.) ['knrvQ,
'kniua] (jf. skrivemaaden knive. Moth.É203.
Buchw. JS. (1 725). 43. ReynikeFosz. (1 747).
425. VSO.III.K205. VillHans.NT.14. sml.
Esp.236. Feilb. UnivBl.1.394. jf. (som gen-
givelse af sjæll. dial.) kny ve. Heib.Poet.
60 V.296). præs.-er ['kni-'bar ('kni- var, 'kniu'ar)]
kniber. Høysg. AG". 91. præt. kneb°[kne'5
(kne-'v, kneu')] kneb. Høysg.AG.91. part.
kn°ebet ['kne'ba^ ('kne'vai, 'kneuaO] ell. (især
CP ell. jy.) kneben "(som adj°. i fk., se kne-
ben; ogs. (især jy.) efter have: Høysg.AG.
91. Feilb.) ell. (nu kun dial.) knæbet (LTid.
829
knibe
knibe
8d0
1728.575. jf. Feilb.) ell f (if. dog u. kneben
samt Thorsen.94) knibet (fit. knibne. Borre-
by e.TF. 861). vhs. -ning (vAph.(1764). Sel-
mar.Hé8. LandhO.IU137. Haven. 192 6. 104)
ell. t -else (Moth.K204), jf. I. Kneb, Knib,
Kniberi, {ænyd. d. s., sv. knipa, no. knipe,
mnt. knipen (jf. ty. kneifen, kneipen^, eng.
dial. knipe; sideform er nibe (s. d.); besl.
m. I. Knibe, I. Knippe; sml. ogs. I. Knevel,
I. Kniv) 10
1) klemme, presse med en tang olgn.
ell.(især) med fingerspidserne, neglene
(især paa en saadan maade, at der tilføjes
vedk. smerte); nappe. 1.1) m. person-subj.
Jeg skal knibe hans øren. Moth.K203. jeg
vil forsøge at knibe mig i Armen, giør
det da icke ondt, saa drømmer jeg, giør
det ondt, saa drømmer jeg icke. HolbJep.
II.l(jf Heib.Poet. VII.347). Det var (o: lød)
ligesom man kneb nogle Katte i Rumpen. 20
Holb. Fants. III. 5. Eriks Øjne glippede.
Han kneb sig i Armen for at holde sig
Y&sigen. Schand.AE.96. m. præd.: knibe
brun og blaa. S&B. || om kærtegnen, erotisk
tilnærmelse. Jeg skal saa holde af dig, og
Dag og Nat skal kysse dig, og klappe dig,
og knibe dig, og bide dig. Kom Grønneg.
11.183. *Drengen flyver som en Bold |
Fra Favn til Favn i Flokken. | De ruske
ham, de knibe hsim.IIolst.IV.125. Fuskerne, 30
som meente selv at være en Don Juan,
fordi de have knebet en Bondepige i
Kinden. Kierk. 1. 85. Feilb. || (foræld.) om
tortur (kvalificeret dødsstraf), hvorved for-
bryderen blev pint med glødende tænger;
ofte abs. Moth.K203. (barnemordersken blev)
dømt til at knibes, samt haand og Ho-
ved afhugges. Cit. 1767. (AarbHards. XX.
140). *hvis jeg blot en Dag maatte raade, |
Da skulde de rige foruden Naade | Rives 40
og knibes med gloende Tænge | Og paa
et Spid over Ilden hænge.FMøll.I.104.
Knibning med røde Tænger, det er to
Daler for hvert 1^3ip.JPJac.(1924).I.317.
Sal.^XV.3. 1.2) m.tings-subj. LTid.1763.46.
Det mest bekendte, knibende Haandværk-
tøj . . KnihtSingen.Hannover.Tekn.281. \\nu
især om klædningsstykker olgn., der stram-
mer, klemmer. Remmene, som kneb over
Skuldrene. Rist.8.219. „De er ikke helt op- 50
livende idag, min kære Greve.** — „Herre-
gud, naar nu Grevens Støvler kniber.**
J Magnus. EK. 95. || (jf. bet. 5.i; nu næppe
br.) om fornemmelser, der opstaar ved en
paavirkning, der minder om kneb; især som
vbs. Kniben, om mavekneb. * Vinter-Kul-
dens Kniben. -Sort H^S.^^«^. Derved skiller
man Hviidkaalen ved en stor Deel af sine
opblæsende, knibende, laxerende, opir-
rende Kræfter. Tode.ST.II.74. stærk Durk- 60
løb med Kniben i Maven. JCLange.B.299
jeg fik . . saadan en Kniben i Underlivet
at jeg faldt at Besten. Ing.EF.II.27. VSO
1.3) fjerne ved klemmen med tang ell
fingre; af knibe (1); især (gart.) m. h. t
overflødige skud. Paa Lede- eller Trægre-
nene kniber man tidlig de fremkomne
overflødige Skud. Bredsted.Pom.I.316. Ha-
vebrL.U.220. knibe Hovedet af et Søm.
D&H. II (jf. af knibe 2; gart.) m.h.t. plante.
hver (tomatplante bindes) til en solid Stok,
og der beholdes da kun 1 Hovedgren,
som knibes et Par Blade oven over
den 3dje B\omstevk\2ise. LandmB. III. 190.
Haven.1926.104. \\ knibe af (jf. u. bet. 3.i
samt afknibe^. Moth.K203. man (maa ikke)
binde overmaade sterkt, paa det man ikke
saaledes kniver Navel- Strengen af. Buchw.
JS.(1725).43. knibe de yderste Spidser af
Rankerne af. Flei8cher.HB.267. VSO.I.79.
e.br.
2) udsætte noget for et tryk ell. pres (saa-
ledes at det indskrænkes, formindskes i om-
fang); klemme; presse; trykke. 2.1) i
egl. bet. VSO. han brugte ogsaa at lade
som han vilde skrue Lampen op . . og
saa kom han for Skade at knibe Skruen
den gale Vej saa der blev mørkere, end
der var. Bregend.MAG.90. || m. h. t. legems-
dele. *Haanden kneb | Han fast om Kor-
set. Grundtv.PS. II. 28. Rytteren maa løfte
Benene højt eller knibe dem tæt ind til
Ii.estehVigen.Fleuron.STH. 53. især (ofte i
forb. knibe sammen ell. til^ m. h. t. mun-
den ell. øjnene; undertiden om pliren med
øjnene (D&H.). (han vilde hellere) knibe
Munden sammen eller bide sig i Tungen,
end fremføre et eneste Ord, der ikke skik-
kede sig.Biehl.DQ.III.281. knibe Tæn-
derne sammen. VSO. Han er ved at synke
sammen. Han kniber sine Øjne til. S Mich.
Dø.l83. Hun smilede underfundigt og kneb
Øjne efter ham. EErichs.N.64. jf. : *disse
Læber røde, | Der aldrig knibe sig i Møde, |
Men aabnes ]Liddkt.0ehl.NG.123. ^ ^stoppe,
fastholde v. hj. af bændsel olgn.; især (ofte
i forb. knibe til (for)/* stoppe (ankerkæden)
med en stopper (jf. beknibe i). SøLex.
(1808). Naar saa megen Kæde er løbet
ud, at man antager, at Skibet vil svaje
op for Ankeret, knibes til. Bardenfl. Søm.
11.13. knib til (for at stoppe Kæden)!
Scheller.MarO. || (bogtr.) om formindskelse
af mellemrummene ml. ordene ell. skriftteg-
nene i satsen (mods. sprede^. Naar linierne
skal knibes . . indskrænkes først rummet
ved runde og spidsvinklede bogstaver.
Selmar.^64. jf. bet. 3.i: overblik over, hvor
meget der skal spærres eller knibes paa
mellemrummene forat nodelinierne og for-
matbredden kan komme til at stemme over-
ens. smst445. II knibe ind (jf. indknibe j,
sammenpresse. Moth.K204. VSO. knibe sig
ind i Livet (o: sammensnøre sig i livet).
D&H. ogs. (jf bet. 2.2; nu 1. br.): presse ind
ell. tilbageholde i et snævert rum; indskrænke.
Moth.K203. VSO. \\ knibe ud, (vel dan-
net efter knibe ind; bag., næsten foræld.)
m. h. t. dej : ælte, mase ud med fingrene. Til
alm. Rugbrød . . benyttes Surdei. Man be-
gynder med at tage lidt Dei eller bedre
Surdei . . af den sidst benyttede og „kni-
831
knibe
knibe
ber den ud** i lidt lunkent Vand. MøllH.
1.318. 2.2) (nu næppe br. i rigsspr.) overf. :
bringe i forlegenhed, i klemme; trykke;
tvinge; plage. Moth.K203. Orundtv.Saxo.
JI.273. hver Morgen (under belejringen i
1807) havde hun stadigt spurgt den lille
Matrosdreng, der bar vand . . for hende:
„Naa, Peter! kan vi knibe (o: besejre, faa
bugt med) ham?" (Fienden nemlig). Wiw^A.
1X.226. Han kniver ham til at hjælpe sig
med at drive Faarene hjem. OrdbS.(Fyn).
jf. Feilb. II (jf. bet. 3.i^ om økonomisk kniberi.
der er dog ingen Kone at faae, som kan
knibe Huusholdningen, saa got, som de
(o: De). Ew.( 1914). II. 369. vi ere nødte til
at knibe Oekonomien, saameget som vi
kan. FAHeib.SkJV.38. m. h. t. person: Støv-
lerne, jeg hentede ham fra sidste Skanør
Marked, dem, han kneb mig med Frag-
ten og de sexten Ørtug for. Ing.KE. 1.113.
havde jeg bare vidst, at Logen var tom,
saa skulde jeg nok have knebet Kiærlin-
gen (o: faaet billethøkersken til at sælge
dyrere pladser til lavere pris). PNJørg.BH.4.
2*3) (jf- bet. 6; dagl.) refl., i forb. som knib e
sig igennem, egl: presse, klemme sig gen-
nem en snæver aabning; i videre anv.: med
nød og næppe passere forbi et sted ell. klare
en vanskelig situation, naar man nemlig
kniber sig langs med Husene . . saa mær-
kes det ikke, at man er fuld. Kierk.XII.
394. Nu er jeg Student og har knebet
mig igjennem anden Examen. Hostr. EF.
11.13. Gadelygternes glimtende Skær kneb
sig ind mellem Gardinerne. EErichs.S.141.
Karpen er en meget forsigtig Fisk, (som)
ved at holde sig fra Garn og Ruser; selv
Vaad kniber den sig ofte under eller sprin-
ger OYer. Brehm.DL.^ 111.82. jf. bet. 3.1 :
Af Penge til Husførelsen fik hun . . netop,
hvad hun kunde knibe sig igennem med.
EErichs.S.140. 2.4) ^ i udtr., der angiver,
at man presser et skib saa tæt op til vinden,
lægger det saa meget bidevind som muligt;
dels i forb. som knibe vinden (vAph.
(1759).1.775. SøLex.(1808). MO.) ell. (især)
luven. SøLex.(1808).95. HFisker.Fr.-Da.
Sø-Ordbog.(1843).206. D&H. jf: *At knibe
Luven, aldrig falde a', | det kender jeg . . |
jeg har lagt ud, hvor ingen Skude hug
ger, I paa Evighedens Dybder vid.Drachm.
DJ.Ii.l56. dels i forb. som knibe (op)
til. knibe op under Land. ^ii^MenZ^a.-i^r.
Sø-Ordbog.(1839).65. hvert Pust blev be-
nyttet til at knibe op i Vinden. ^o^awJJ.
172. Et Ærbostik. Denne Manøvre be-
nyttes i smult Vande, naar man vil søge
at knibe til Luvart af en Genstand, for
hvilken man ellers maatte vende. Bar-
denfl.Søm.1.225. *Han vrikked med Ror-
pinden, strøg sig om Kinden, | og kneb
saa Skuden en Streg til Yinden. PRMøll.
HvorAgerengrønnes.(1916).89. billedl: der
gives en Villie-Kraft, der kan knibe saa
yderligt op mod Vinden, at den frelser
Forstanden. Kierk.III.87 .
3) (jf. bet. 2.2 samt beknibe 2) være me-
get sparsommelig, paaholdende; gnie (IH);
spare. 3.1) i egl. bet., om økonomiske for-
hold. Konen kniber i Huusholdningen.
VSO. H. holdt . . af at knibe. Ikke til
Fordel for sig selv. Han lagde op til en
Gave til sin Penelope. SMc/i.r.<2i8. talem.:
Du er nok født i Nibe, du har lært at
\imhQ.Krist.Ordspr.502. \\ (jf. kneben 3; sj.)
io i præs. part. som adj. N. skulde ha været
noget knibende overfor Hustruen, da han
skrev sit Testament. Aakj.HS.138. \\ i rigs-
spr. nu oftest i forb. rw. paa (især dial. med.
Feilb. ).*En Dosmer (der) kniber gnidsk paa
usle Skiærv. Rahb.Synt.247. De (maa) ikke
knibe for meget paa Deres Penge. Oehl.
XVII.138. Det, hvorpaa de fleste Familier
knibe, erMiddagsmaaltidet.ffet6.Pro8.yJI7.
486. „Jomfru S. f aar vel god Kaffe inde hos
20 Kjøbm anden?" .. „Men inte nok, Lenel
For det er han gal med at knibe paa."
Schand.BS.241. Det er . . ikke økonomisk
at knibe paa Msideii.IngebMøll.KH.ll. kni-
bepaa muskaten, se Muskat.knibe paa
skillingen, være smaalig i pengesager.
Du skal ikke knibe paa Skillingen I øs kun
Penge som Sand. Ing.EF. 11.13. Feilb. nu
især i talem.: knibe paa skillingen og
lade daleren springe (jf. Daler sp.
30 455";. Bergs.BR.88. D&H. \\ knibe af,
(jf. u. bet. 1.8; nu 1. br.) være paaholdende;
indskrænke sig. Moth.K203. Da det meste
af hans Midler var sat overstyre, begyndte
han at knibe af, men for silde. VSO.I.79.
systematisk Kniben af i alle Retninger er
saavist . . ikke det rette Grundlag for sund
Økonomi. IngebMøll.KH. 12. m.obj.: knibe
ens løn af. Moth.K203. 3.2) -^ holde (et kort)
tilbage, ikke ville ud med. han kniber paa
40 Knægten. D&H. især: søge at faa stik paa
et lavere kort og holde et højere tilbage. Har
han f. Eks. Es, Dame tredie eller fjerde i
den Farve, hvori jeg inviterer, saa kan
han gaa i med Esset eller knibe med Da-
men. Spillebog.( 1900 ).7. hans Partner hører
til dem, der altid forsøger at „knibe" (d:
i bridge). NatTid.^yiol926.Sønd.3.sp.3. jf.f:
knibe Stikket o: at stikke med det lavere
Kort. VSO. knibe igennem med damen
50 olgn., i bridge olgn. spil: søge at faa stik paa
damen ved at bringe kongen i mellemhaand.
\\ (muligvis til I. Kneb 3 ; jf. ogs. bet. 4) f i
forsk. udtr. for falsk (ell. tarveligt) spil. kni-
be terningerne (j/. <?/. die wiirfel knei-
pen) spille med falske terninger ell. spille
falsk i terningspil. Moth.K203. knibe kor-
tene (kortet), spille falsk. vAph.(1759).
i videre anv., om heldigt spil: Han tog dem
(o: 200 dukater), og til min store Forbav-
60 selse satte dem allesammen paa et Kort.
Alle faldt i Forundring over denne hans
Opførsel, men endnu meere, da han vandt
Kortet, og kneeb det to gange med saa-
dan Lykke, at han fik 2800 Ducater udbe-
talt af Banqven. Prahl.AH.I.117. jf.: „da
skal vi have Løyer." — „Du er dog en
knibe
knibe
834
Pokkers Karl til at knibe Kortet (o: ordne
sagerne, „lave den")^.Argu8.1771.Nr.l4.2.
4) {vist til bet. 1, sml bornh. niva, tage
noget mellem fingerspidserne; jf. ogs. bet. 8.2;
dagl.) bemægtige, tilegne sig (paa uhæderlig
vis); rapse; stjæle; ogs.: hugge (1.8);
„redde". En slet Hund kan vel jage en
Hare op, men den gode kniber den, og
tager den vis. PAIIeib.Sk.III.44. *Hun for-
sikkred: hun yndede Vinen; | Derfor kneb
jeg en Flaske saa god. Oehl.XVII.197. Det
var dog ret et kjekt Indfald, jeg fik, at
forcere ham til at knibe Datteren fra den
Gamle. Blich.(1920).VI.101. Det var dog
vel Hans egen Kage, Lodvig? Han har
da ikke knebet den fra sin Tante? Goldschm.
11.62. O. har knebet af Fabrikens Guld,
og nu har Administratoren luret ham.
Bergs.GF.1.292. En Slant Mælk, som hun
havde knebet fra Kalvenes Frokost. Aakj.
VF.ll. II i videre anv. (undertiden m. over-
gang til bet. 2.8J om fordel, behagelighed olgn.,
som man (med besvær, ved visse kneb) skaffer
sig; ofte m.refl.hensobj. al den Tid, som
Henrik kunde knibe fra sit Arbejde . . an-
vendte han . . paa de fremmede Sprog.
Drachm.UB.253. bag efter vil jeg knibe
mig en Morgensøvn. Falk Rønne. PT. 90.
ved Midsommertid kneb den gamle Stu-
dent sig saamænd en lille Præsteeksamen
til. N Jeppesen. GH. 150. især m. h. t. for-
friskning (der nydes i utide). Cavling.A.
1.191. ryge og sludre og knibe et Par
B2i\eYe.KLars.GE.F.I.7. Bedste, som holdt
meget af Kaffe . . havde benyttet Lejlig-
heden mens de var ude til at knibe sig
en Ekstrakop. AndNx.DM.105. (hesten) var
vel rendt fra Berideren . . mens han kneb
sig en Iskold i en Kro I Fleuron.K.174. \\
knibeentaare olgn., (vist til foreg. gruppe;
jf. dog knuse en taare^ fælde en (stille)
taare. Rundt om Dødslejet (o: et ruineret
aktieselskabs) staar nogle nedbøjede Aktio-
nærer, og i et Hjørne kniber Gehejme-
etatsraad D. en lille Taare. PoU^'hWll.S.
DagNyh.^^kl922.4.sp.4. Blækspr.1927.28.
5) upers. det kniber (ogs. (jf. den sp.
604*^): den kniber. Cavling. A.1. 294. —
gldgs. ell. dial. (jf. hun sp.655'^^): hun kni-
ber. Folkets N'is8e.^yi2 1863. 6). 5.1) til bet.
1.1; dels (nu næppe br.) om haard frost.
i nat vil det knibe. Moth.K203. VSO. dels
(dagl.) om mavekneb, klemmelse olgn.
det kniber i min mkue. Moth.K203. *Aa,
haa, forundres ey, at jeg mig saadan gi-
ver, I Den Skat der gik mig fra, det mig
om Hiertet kniver. BeynikeFosz.(1747).425.
VSO.e.br. 5.2) (dagl.) til bet. 2.2, om sag,
situation, forhold, som volder van-
skelighed, medfører fare, kan bringe en
i klemme; ofte i forb. nu kniber det. (m.
betegnelsen for den person, der er i vanske-
lighed osv., stillet som hensobj. ell. (nu oftere)
styret af tor ell. (nu næppe br.) med: Moth.
K203). Nu kniber det, nu vil det knibe.
Moth.K203. *Vor Jarl, som har saa mange
Ting i Hov'det, | Og som maa passe paa
os allesammen, | Og som maa altid være,
hvor det kniber. Oehl.HJ.55. *Sværde klir-
red og Kugler peb, | Hungeren sved, og
haardt det kneb (0: under Kbh.'s belejring
1659). Grundtv.PS.VI.411. *Hans Stol fik
baglænds Overvægt; | Forgjæves skreg
den lille Knegt, | Og da han mærker at
det kniber, | I Angsten han i Dugen gri-
10 her. Bastian. Nr. 9. 2. trods Pelsværk og
Plæder kneb det for Folk med at holde
Varmen. Pont.HK.187. lige med Et kneb
det hende igen at faa \e\Tet.Rørd.Va.7.
Det kneb Ditte at lære, at hun var et
Husvæsen og ikke noget Menneske, ^nd
Nx.DM.IV.92. nu kniber det for de smaa
jøder i Læderstræde ell. for de smaa jøde-
drenge, se I. Jøde 1.2, Jødedreng || (jf. bet.
3.1 j i forb. m. med ell. (nu sjældnere) paa
20 ell. t for (MO.): det er knapt med; der er
mangel paa. *det paa Mønt derinde (o:
paa Regensen) stadigt kniber. Ploug.VV.4.
*Det havde hverken knebet paa Raab eller
Krudt. OMads.VV.3. det kniber med For-
raadet. D&H.
6) (til bet. 2; jf. ogs. bet. 7; dagl.) intr., i
forb. m. adv. (ell. præp.-led): (søge at) liste
sig bort fra et sted. *Du maa ikke tro, |
At naar du gaaer til Ro . . | At jeg (0:
30 solen) . . I Er kneben herfra, I Og Hodet
i Dynerne g]emmer. Hr. Sørensen. 1863. Nr.
168.5. Hvor har jeg ikke tit knebet hjem-
mefra for at sidde . . hos gamle Margrethe.
Rose Bruhn.Under Hjemmets Tag. (1905). 148.
jf: oftest ærgrede man sig . . over at være
kommen til at staa paa saa fortrolig en
Fod med Halvfremmede og søgte . . at
knibe tilbage i 'De'et.Brandes.T.4.\\især i
forb. knibe ud, snige sig bort; luske af;
40 ogs.: blive borte fra et arbejde; unddrage sig
en forpligtelse, i Roulettespillet, hvorfra
han sidst kneb ud, vilde (han) komme til
at offre flere Penge, end han . . havde
Raad til. PalM.IL.II.422. Monråd kneb jo
ud, da det kneb. FolketsNisse.^yil860.16.
udvortes gjorde (man) dybe Buk for en-
hver Regel, fra hvilken man skulkede
eller kneb ud. Brandes.IV.219. *Hvem mel-
lem os, vi Mænd, som led og stred, | har
50 aldrig knebet ud og aldrig svigtet? Sødb.
GD.80. Saa red han i et Par Slyngninger
for at holde nogle Heste i Flokken, som
vilde knibe ud. 0Matthies.SS.119. knibe
udenom, <i. s. Esm.II.147. AndNx.FF.118.
Jan skal bære det halve af udgiften —
skulde ikke forbavse mig, om han vil
knibe udenoml Svedstrup.EG.II.360. (1. br.)
m. styrelse: Hvis De er knebet udenom en
Opfordring til Bidrag til et eller andet,
60 da undskyld Dem ikke til Nogen af Komi-
teen. ÆJGa^Z.TT.^ 55.
7) (jf. bet. 6) intr., i forb. knibe sam-
men (jf. dial. (Taasinge) knibe enden sam-
men, dø (OrdbS.), nt. de hat den nors (o:
bagen) toknåpen; sm?. o^s. Helfj ært; sjæll.)
dø. (han) har slaaet sig til Vinen . . hvis
X. Rentrykt "»/e 1928
• 58
836
Knibebændfiiel
Knibtang:
han kniber sammen en skjøn Dag — saa
(er der ingen penge at faa). Schand.TF.I.
146. sa.FMS. hun kreperede, og da hun
mærkede, hun sku' te'et, saa sa'e hun til
sine Sønner: Det er skidt med det hele . .
for nu kniber jeg sdimmQn.. Rist.ER.S9.
I£nibe-bænd)sel, et/f-bindsel. Funch.
MarO. 11.77. - Knib-. Larsen). [IIL2.i] ^
midlertidig paalagt bændsel, der holder to
tove (parter af et tov) tæt sammen, medens lo
det egentlige bændsel paalægges. Harboe.
MarO.
Knibel, en. se I. Knevel.
I. Kniben, en. se III. knibe (I.2). II.
l^niben, part. adj. se kneben. Kniber,
en. flt. -e. til III. knibe. vAph.(1764). 1) om
levende væsen. I.I) om person. || (dial.) til
III. knibe 3: gerrig person; gnier. Feilb.
1.2) t V spætte. VSO. 2) om (dele af)
knibende,klemmende redskaber. 2A)(nunæppe 20
br.) til III. knibe I.2; om en tangs kæber:
Slettangens aabnede Tvingere (Knibere).
JFBergs.G.438. \\ om kindbakker hos in-
sekter (jf. Knibtang 2.2 j. I hver Draabe
Vand findes forski ellige og mange In-
sekter, bevæbnede med Horn og Knibere.
Suhm.II.83. 2.2) ^ til III. knibe 2.i slutn.,
om surringsmiddel, bestaaende af en ka-
belgarns strop, der lægges rundt om de dele,
der skal sammensurres (og et kort, rundt 30
stykke træ, en „drejer'^, se SaVXiy.192).
SøLex.(1808). VSO. Brogene blev halet
om Bord paa Pontonerne og fæstet i Kni-
berne. Der blev halet tot. DagNyh.^^/i
1924.7. sp.3. II om forsk, stoppere paa kæder,
drivhjul m. m. Bardenfl. Søm. 1.118. Skibs-
by gnK.165. II om (hver af) de to jærnskinner,
der holder rorpinden paa plads i rorkoppen.
Rarboe.MarO. Sal?XIV.192. || (nu næppe
br.) d. s. 8. Judasøre 1. Funch.MarO.II.77 . 40
Kniberi, et. flt. (1. br.) -er. vbs. til III.
knibe. 1) 07. 1. Kneb l.i, Knib l.i; l.br.)
til III. knibe l.i; især om stadig kniben. \\
om usømmelig adfærd over for kvinder. Feilb.
2) (jf. Knib 3; dagl.) til III. knibe 3: (utidig,
overdreven) paapasselighed m.h.t. penge; over-
dreven sparsommelighed; gnieri; næ-
righed. Eeib.Poet.VI.253. Skulde vi vir-
kelig bruge formange Penge? Nej, det er
dette modbydelige jydske Kniberi. Hostr. so
T.142. (staten) var insolvent . . hvad der
medførte et Kniberi i Anvendelsen af
Materialerne (ved opførelse af pragtbyg-
ninger). JLange.1.31. Økonomi er . . ikke
Kniberi. Kniberi, der er i nær Slægt med
Paaholdenhed, er som oftest endog uøko-
nomisk. IngebMøllKH.ll. || (jf. IIL knibe
5.2^ i udtr., som betegner, at der er mangel
til stede, at det kniber; især i forb. med
kniberi, med nød og næppe; knap nok; 60
knebent. Vi kan kun optælle 19 Arter (af
amfibier), og det er endda med Kniberi.
Frem.DN.547. Man tænke sig . . ikke en
trind . . struttende Malkepige I . . ingen
Betty Bouncer (o: kæmpekvinde), der uden
Kniberi lader sig udparcellere i to Frø-
kener! Blich. (1920). XIII. 130. Knibe-
stik, et. [III.2.1] ^ en slaqs stik: væver-
knob. KuskJens.Søm.65. Icnibet, part. af
III. knibe. Knibe -tang^, en. se Knib-
tang.
]i.nibre, v. se knebre.
I. Knibs, et. se I. Knips.
II. I^nibs, adj. se knibsk.
Icnibse, v. se knipse.
linibslc, adj. [knebs^, knibs^] grad-
bøjning (l.br.): •trt°(Oehl.Øen.(1824).II.
244), -est (Brande8.IX.63). \\ dial. knips,
\in\hsMoth.K207. VSO.III.K203. Bregend.
TOKIOS, sml. Feilb. samt Knips-nakke
(0: knibsk, indbildsk kvinde). Rosenhoff. Dra-
matiske Spøg. (1849). 55. — ogs. (som gengi-
velse af dial.- former) knevs. Moth.E199.
knevsk. VSO. IIL K200i Jydsk''), (no.
knipsk, jf. no. dial. knips (knifs) ; vist fra
wi. Knip(p)sk , sparsommelig, nærig (jf. lll.
knibe 3), sml. ogs. kneben 4; i da. muligvis
m. tilknytning til knipse 2.2; jf. ogs. knøv)
om kvinde (jf. dog Moth.K199.207), især om
ung pige: afvisende og kølig over for til-
nærmelser; tidligere ogs.: som let stødes; kort
for hovedet;snerpet; ogs.: spotsk, haan-
lig, „spids" i sine svar. *I er alt for Knipsk
for slig en ung Gudinde. KomGrønneg.I.
164. *Da vare Møerne i Norden ey saa
stolte I Og knibske paa det, som endeel
af dem nu er; | Enhver sin Ja-Ords-Dag
og Bryllups-Dag da holdte | Med eet, og
vidste ey udaf Forlovelser. Graah.PT. 1.213.
Hendes største Dyd er den, at hun i ingen
Maade er knipsk, men ganske handelig,
hun spøger med alle og enhver. BiehLDQ.
11.59. *Jeg kiender mange knibske Da-
mer . . I Saa gode sikkert ei, som deres
Rygte. Oehl.D.38. Den eneste Afvexling
bestod i, at Betty undertiden var vred,
spillede den Knibske mod (ham). Gylb.
Novel.IL67. Ved Høstgilderne gik det ly-
stigt til . . Der var nok af kjønne Piger,
og de var ikke knibske. Schand. 0. 1. 166.
S0db.GD.55. billedl.: ingen lønlig Sorg er
saa knibsk og saa stolt, at vi jo formaae
at trænge seierrige ind i dens inderste
^mut\m\\QT.Kierk.L151. || om adfærd, handle-
maade olgn. Da jeg engang tog fat paa
hendes Haand, trakte hun den pludselig
fra mig, og sagde temmelig knipsk tU
mig: Jeg maatte forskaane hende med
saadanne Ting. Pr ahl. AE. IV. 110. Hun gav
et knibsk Svar. VSO. E. fik en knibsk,
sky Hilsen af Damerne. Schand.AE.229.
Knibisli-lied, en. (f Knips-. Moth.K208.
VSO.). (især tg; til knibsk. vAph.(1759).
De er keed af Deres Knipskhed og vil
fiengielde Kierlighed med Kierlighed.
kuesp.XII.224. Kierk.L399. D&E. jf.: *l
hendes Vægring saae jeg Pigeknibsk-
hed.0eRT.lP5.
Knib-tang, en. ['kniu-, sj. 'knib-] (ogs.
skrevetKnlv: Oehl.XXVfl.192. Grlinth.Besl
188. — 7iu næppe br. Knibe-. Moth. K2 04.
EPont. Atlas. LII. 1 75. vAph. Nath. IV. 381.
837
Knik
Kniks
MR.1795.692. jf. VSO. MO.J. {jf. mnt knip-
tange, ty. kneiizange samt Niptang; til III.
knibe I.2) 1) tang, hvormed der kan knibes
ell. klemmes; nu oftest (især {^): tang (m.
krumme kæber, der viser mod hinanden med
æggen), der anvendes til overklipning aftraad
ell. (især) til udtrækning af søm (jf. Bid(e)-,
mY»tang).Moth.K2'04. *den Knibtang, hvor-
med Bødlerne | Afsled Agathes hulde Jom-
frubarm. Oehl. VIII. 213. En stor Masse
gamle og solide Søm, ombøjede med en
knibtang. Schand.BS.455. Hannover.Tekn.
381. 2) overf., om hvad der minder om, har
en lignende anvendelse som en knibtang (1).
2.1) (1. br.) i al alm. De her omtalte Be-
stræbelser var den ene Kæbe paa den
Knibtang, der skulde kvæle den nordsles-
vigske Danskhed — Sprogpatentet af 29.
Marts 1844 var den 2iiiåeji.PLaurids.S.V.
92. Nattefrostens bidske Knibtang (har)
tyndet voldsomt ud (i skoven). KnudPouls.
BD.97. (sj.:) Den gode Professor sidder
. . i en forsvarlig Knibtang (0: klemme,
knibe). [SHeegaard.] Urolige Tider. (1874).
347. 2.2) (ikke i zool. spr.) om „tangen" paa
ørentvisternes bagkrop. Schade. Mors.( 1811).
216. De langstrakte Dyr (o: ørentviste)
(ligner) med „Knibtængerne" strittende
bagud en Flok smækre, kjoleklædte Kel-
nere. KnudPouls.BD.63. 2.3) (dagl., spøg.;
nu 1. br.) kjole (I.3), livkjole (hvis spidse skø-
der minder om de lange ender af en tang).
Bøgh.DD.1862.113. (en ung mand) 1 Knib-
tang og Fadermordere. JSørd.jLJ5,P 7.
I. Knik, et. [kne^] ftt. d. s. {ænyd. knick
(Da Viser. n r.l 91 .5),°ty. knick ; substantivering
af II. knik ell. vbs. til knikke; jf. II. Knak,
Kneg) 1) (dagl.) lyd, der fremkommer ved,
ill. springer; ogs.:
minder herom; knæk; knækkende lyd.
at noget knækker ell. springer; ogs.: lyd, der
da gav Speylet først et stort Knik, der-
paa revnede det. CPRothe.MQ.II.280. Det
gav et Knik i Glasset. VSO. Anna spæn-
der Hanen (paa) Pistolen. Henrik, der
hører Knikket . . slaar Pistolen ud af
Haanden paa hende. OBenzon.Anna Bryde.
(1894).185. Der var ikke andre Lyde i
Stuen end Pendulets sindige Knik. CF
Mortens.SV.141. 2) (jf. knikke 2; dial.)
kniks (1). Feilb. 3) {efter nt. knik; fagl.
(geol.)) haardt, jærnholdigt lag (min-
dende om al), der undertiden dannes et stykke
under overfladen i sværere marskjorder.
Landbo. 111. 516. II. knik, interj. [kne^',
1. br. kni^] {jf. ty. knick samt IV. knak°, I.
Knik, knikke ; lydord) som gengivelse af den
lyd, der fremkommer, naar noget knækker,
naar glas, porcelæn olgn. springer: knæk;
næsten kun iforb. knik-knak! Isen (satte)
saaledes sammen, at Baaden kom i Klem-
me, og det gik Knik-Knak med Indtøm-
merne og Træværket. POTTaWøe.Daa&.iO^.
Heib.Poet.X.349. *Knik, knak, | Mange
Takl I Nu er Stykket \JiåG.HCAnd.VI1.312.
S&B. knikknakl der slog Bordet en Revne.
D&H. det sagde knikknakl sms#. knik-
ke, V. ['knega] præt. -ede ell. (jf. knække;
dial.)knak(OrdbS.( Møn)); part. -eiell.(dial.)
knukket (OrdbS.(Møn)). vbs.jf. I. Knik. {no.
knika, ty. knicken; lydord; jf. II. knik,
Knækbeiner samt II. knege, knække ; i bet. 4
sammenblandet m. gnikke) 1) (jf. II. knik;
dagl.) frembringe en lyd som af noget, der
knækker, springer; give et knik. Uhret
knikkede og knækkede — knikkede og
10 knækkede. Hvert Sekond slap Pendul-
ankeret en T2inå.Skjoldb.KII.77. de ustand-
selig knikkende Tælleapparater. PDrachm.
K.73. *Fingrene de krummer sig (o: un-
der strikningen) og knikker saa mærkvær-
dig. Bergstedt.HE.32. || upers. han syntes,
han kunde høre det knikke i Plantestæng-
lerne, naar de forlængede sig i Væksten.
AndNx.BN.30. jf.: Peter lo saa det knik-
kede i ham. sa.DM.V.55. || om person: frem-
20 bringe knækkende lyde paa en maskine olgn.
Maskinskrivedamen . . knikker de Vis-
dommens Ord af, der udgaar fra Faders
ophøj ede Mund. Bergstrøm.KarenBorneman.
(1907 ).55. Soldaterne sagde, det var Løgn
og knikkede med deres Jerntræer (0: ge-
værer) . JJurg. Op fylder Jorden ! (1 91 0).25. 2)
(især dial.) bevæge sig usikkert, vaklende (p.
gr. af anstrængelse olgn.); især: gaa med
slappe knæ; knække ell. synke sammen
30t knæene. Blich. EBindstouw. (1842). 12.
det er den lange, flade, krumryggede, der
altid knikker med Knæerne. PVJacBreve.
66. Hun stak Tommelfingeren i Munden
og knikkede sammen i Knæerne af Fnis.
AndNx.DM. V.60. jf. Feilb. 3) (dial.) trans. :
brække; knække. vAph.(1764). OrdbS.
(Møn). 4) t d. s. s. gnikke. 4.1) trans.:
gnide; gnubbe; gnikke (1). *Enlæsednu
et Vers, nu tog en priis Toback . . j Nu
40 knicked, bancked han sin Mazarinske
Hierne. JToZ6.jSfeiemf.C5f. || m. h. t. øjnene.
*Mon publice ey snorke let | Vi kunde
heele Dagen, | Os Øyne knikke i en Rett, |
Og spørge: hvad var Ssigen? Holb.Skiemt.
F3v. ^.2) intr.: glippe (med øjnene). TfF.
3R.XVIII.29.
Knikis, et ell. (nu næppe br.) en (T
Bruun.MF.41). [knegs, i bet. 3 ogs. (1. br.)
knigs] flt. d. s. ell. (nu næppe br.) -er (Tode.
50 (fris.1792.IV.74)). {fra ty. knicks; til knick
(se I. Knik^ ; jf. knikse) I ) (dagl, lidt gldgs.)
hurtig bøjning i knæene, brugt (især af
damer) som hilsen olgn.; ogs. om anden
hilsemaade, hvorved (en del af) kroppen bøjes
et kort øjeblik, hun ledsagede det Kniks,
hvormed hun takkede mig, med et Ulle
Smiil. Ew.(19U).IV.295. Gtrundtv.Saxo.il.
34 (se u. II. Kiks 2). Hun traadte først
frem, gjorde et dybt Knix, titulerede mig
60 „Hr. Kammerraadl" Blich.(1920).XIII.147.
*God Dag, Hr. Homo I (her med Knix hun
neieå). PalM.IV.289. (han) gjorde et no-
fet keitet Knix med UoYeaet. RUss.ME.
.57. Fødselsdagskomiteen nejede paa Rad
(for en fyrstelig person) og kom i bag-
lænds Kniks til Døren. Bang. Udv.252. ||
68'
knikfite
Kniplepnde
840
billedl. Man gjør nok officielt, koldt, be-
undrende Knix for de Store. Goldschm.IV.
275. dette (er) et grundejervenligt Kniks
i en, ellers lejervenlig Artikel. FolPia922.
2.8p.6. 2) (jf. knikse 2, knikke 2; 1. hr.) om
ufrivillig sammensynken, svigten i knæ-
ene olgn. Ho8pital8tidende.l922.4. 3) (1. hr.)
d. 8. 8. 1. Knik 1. (kolportøren) lukkeae Ta-
sken med et bidende Kniks. Buchh.K.44.
8a.EG.27. knikse, v. ["knegsa, i bet. S
0^8. (l.hr.) 'knigsa] -ede. Q'/C <?/• knicksen ;
<ti Kniks; smL knejse, knikke) 1) (dagl,
lidt gldg8.) gøre et kniks (1); hilse med
et kniks, her gielder det at kunde knikse,
og tale Øjnenes Sprog; hvor skulde vi el-
lers giøre vor Lykke? Argu8.1771.Nr.40.2.
hun hilsede ikke En af den hele Flok,
der . . knixede og krøb. IlCAnd.YIl.il.
Etatsraaden . . kneb hende faderligt i
Kinden . . „Naa, hvad er der saa min
Lille ?** — Hun kniksede . . og leverede
et Kort. Drachm.F. 1.259. Folk Knikser og
korser sig foran . . Helgenbilleder. KLars.
LF.8. jf.: Aposteldukkerne kom ud (o:
paa et gotisk alter), kniksede med Hovedet
og forsvandt. sa.PT.^^. 2) 07- Kniks 2;
1. hr.) d. s. 8. knikke 2. Lunde.HG.128. at
faa paa denne Hyæne-FaQon: oppe paa
odspidsene, med Tæerne vendt indad,
og kniksende i Knæene af Lydløshed ved
hvert Skridt. AKohl.MP.II.37. \\ i videre anv.
E. fik et svinglende Hugg i Hovedet, af
hans Støvle . . (han) laa knikset sammen,
under den anden. Det ny Aarh. VI. 135. 3)
(til Kniks 3; dagl.) frembringe en knæk-
kende lyd (jf. knikke 1); især om person.
et lille Værelse, hvor han kniksede Lys
op.Buchh.UH.29. han kniksede sin Pung i.
8a.GT.20. Husbestyrerinden kniksede op
for Lyset. Tandr.(NatTid.^*/i2l922.Sønd.8.
8p.3). jf.: (nogle læger) benytte sig især
af Electriciteten (mod gigt); men jeg har
seet Patienter, at bruge den 2 Gange om
Ugen i hele Aar, og ladet den knixe om
dens Knuder 40 til 50 Gange hver Gang,
og de have dog ikke forandret sig. GH
Lund.KA.360. Knikiser, en. spec. 0 til
knikse 3: del af afbrydermekanismen (kon-
taktskive) i en benzinmotors magnettænde-
apparat (jf. Kniksetøj j. FolitiE.KosterbV^U
1925.1.SP.2. Knikse-tej, et. [3] (jf
Knikser) 0 afbrydermekanisme i en ben-
zinmotors magnet. PolitiE.Kosterbl.^hl925.2.
8p.2.
L Knip, et. se I. Kneb.
IL Knip, et. se I. Knippe.
L kniple, v. ['knebla] -ede. vbs. -ing (se
Knipling 1), jf. Kniplen, (ænyd. kniple,
kneple, sv. knyppla; fra nt. (jf. Seip.L.II.
'^^f-)j jf- '^t- knuppeln, mnt. kniippeln; til
nt. knuppel, kniplepind (sa. ord som Knip-
pel j; jf. ogs. 1. kneble 3 samt ænyd. kliple,
fy.kloppeln; sm^kniplet. Knipling 2; haand-
arb.) sammenflette traade i bestemte
mønstre med kniplepinde; ogs.: lave
kniplinger, vil I spørge mig, hvor mange
Alen Kniplinger, jeg har kniplet i denne
Uge, det kand jeg sige \eT.Holb.Vg8.(1731).
11.3. jeg lærte at dandse og synge . . at
brodere og kniple. Rahb.Fort.1.4 16. Hun
sad ved et lille Bord og kniplede. Blich.
(1833).VII.65. VortHj.nil.49. jf.: intet
Steds knipler Frosten saa tidt og saa smukt
sin Rim i Træer og Buske som just i Eg-
nen omkring Paris. Pol.*U1905.6.sp.4. || (sj.}
\o knytte; filere. (Yrsa fremtog) sit lille
Fiskenet . . og begyndte at kniple. OehL
XXXL132.
n. kniple, v. ['knebla] -ede. {til Knip-
pel 1; jf. ty. kniippeln; dagl. ell.jarg.; 1. br.}
slaa med en knippel (1); give stokke-
prygl; især i forb. m. adv. kniple af. Moth.
K207. Mænd med Sten i Hænderne blev
kniplet ned som Kvæg af de opirrede
Betjente.JFJews.B^.^^^. han vil blive knip-
20 let ihjel af en Afdeling Politibetjente. sa.
Intr.l35.}\ dræbe med en knippel, kunde
Du kniple en Ulv, da Du var sexten Aar?
HKaarsb.Mennesker.(1892).109.
Kniple-, i ssgr. (f Knippel-, se u. Kniple-
bræt, -pige, -pind, -pude, -skrin, -stok 1.
('soJ^ji/. Knippels-, Knøppels-, seFeilb. Da-
nia.II.192). (især haandarb.) til I. kniple
(om formen Knippels- se Knipling 2) || af
de mange ssgr. kan (foruden de ndf. paa
30 alfabetisk plads anførte) nævnes: Kniple-
arbejde, -arbejderske, -fabrik, -garn, -in-
dustri, -kunst, -skole, -traad. -bord, et.
d. s. s. -bræt. Blich.(1833).VII.68. JPJac,
1.71. D&H. -breT, et. (foræld.) kniple-
mønster; prikkebrev; ogs.: gørebrev. Feilh.
BL. 117. Knipl.4. -bræt, et. ('f Knippel-.
Moth.K207). lille, skraatstaaende, let udpol-
stret bræt til at kniple paa (jf. -bord^. VSO..
Bang. S. 21. TelefB. 1927. sp. 3723. -ma-
40 jskine, en. 0 maskine, hvorved kniplinger
kan eftergøres. Sal.X.671. -manster, et.
(jf. -brev samt Kniplingsmønster^. VortHj.
III1.49. TelefB.1927.sp.3723. -naal, en..
lang, tynd knappenaal, der bruges ved knip-
ling. VortHj.IIIl.49.
kniplende, adv. ['kneblana] (dannet
til Knippel 3 ell. Knippel-°2; jf. bælgende,
isende, lynende olgn.; jarg., 1. &r.) m. for-
stærkende bet.: knippel-. En stor, svær
50 Mand var han . . med et rødt, skinnende
Ansigt . . Og han var kniplende fald. Wied.
LH.129.
Kniple-pige, en. (f Knippel-. Moth..
K207. Nørreg.Privatr.V.268). pige, der le-
ver af at kniple (jf. Kniplerinde, Knip-
lerske, Kniplings- pige, -syerske^; spec.
(foræld.) om de kvinder i Tønderegnen, der
ernærede sig ved at kniple (jf. Dania.II.
192ff.). Hdlh.DNB.589. VSO. MO. D&H.
-pind, en. (\ Knippel-. Biehl. DQ. III. 47).
pmd (drejet af træ, foroven forsynet med
en spole), hvormed knipleslagene udføres (jf..
-stok i;. VSO. Børd.GD.24. VortHj.IIIl.49, M
-pnde, en. (i Knippel-. Hallager. 107), iw.
pude (stærkt udpolstret rundt bræt med en
pølle), hvorpaa der kan kniples. vAph.(l 764),-
60
841
Kniplepnlt
Kniplin^iskaal
842
JFJac.I.70. VortHjJIIl.49. -pult, en.
(1. hr.) d. s. 8. -skrin. Larsen.
Knipler, en. flt -e. (til I. kniple; 1. hr.)
person, som kyiipler. D&H. TelefB.1927.
sp.3723. Knipleri, et. vhs. til I. kniple,
vi stræbte at ernære os ved Knipleri.
Blich.(1833).VII.72. ESkram.HG.78. Flere
Kniplersker (i Højer) driver Knipleri som
Bierhverv. rrai?.*IX^6^.Knipler-iiide,
en.(jf.Kmi
FsLndser.FalM.U.lQO. han havde Kniplin-
ger i Brystet og i Enderne af sin Hals-
klud. JPJac.L137. YareL.H22. \\ O hilledl
ell. i sammenligninger. MennesKenes Tan-
ker ere tynde og skrøbelige som Knip-
linger. Kierk.I.12, Kvistes vildsomme Ara-
besker og luftige Kniplinger. KnudPouls.
(Pol^ynl921.7.sp.6). jf.: Man har svært
ved at rive sig løs fra den smukke Byg-
Kniplerske; ^. fer.). -Resfer. lo ninff (o: raadhuset i Goslar) med de go-
^Vél775. Blich.(1833).VL107. CP Knip
lers(ke, en. ^j/".Kniplepige, Kniplerinde^.
kvinde, som knipler. vAph.(1759). Blich.
{1833).VII.67. Knipl.20. Trap.*IX.262(se
u. Knipleri^.
Kniple-jskrin, et. ("f Knippel-. Moth.
K207. Biehl.DQJI.106). (cBn|/d. knippel-
skrin; jf. -pult; især foræld.) (skindbetruk-
ken) skraapult, forsynet med en skuffe, der
thiske Stenkniplinger. KvBI.^Vb 1912.1.
^P'3- II 6/-Kniplingspapir^ om papir, papirs-
genstande, der er udhugget og mønstret (i
kanten) som kniplinger, en papirsserviet
med kniplinger I jf. : et ziirligt Ark Papiir
med Kniplingskanter. Heib.Poet.X.117.
Il (bogb.) om en form for binddekoration (se
Kniplingsmønster slutn.). CElberling. Breve
fraenBogelsker.(1909).9. ogsaa en smallere
kan hvile paa kniplerskens skød. Argus.1771. '^Knipling, trykt med færre Stempler, vil
Nr.25.3. Rahb.Tilsk.1795.511. Skovrøy.Fort.
156. Knipl.4. -islag;, et. bevægelse med en
kniplepind, hvorved traaden slynges. Feilb.
(Dania.II.193). SaUXIV.Wé. -stok, en.
1) (-f Knippel-. Moth.K207. Biehl.DQ.IV.
336. Hallag er. 107). (ænyd. knippelstok;
nu dial.) d. s. s. -pind. Funke.( 1801). 11.652.
JPJac.I.70. Knipl.21. 2) se Knippelstok 1.
kniplet, part. adj. ['kneblaf] (til I
see godt ud, idetmindste paa en lille Bog.
smstJ.0. Kniplingis-, i ssgr. (1. br. Knip-
ling-, kniplinglignende BvoÅeii. Sal.^XLY.
199. — nu 1. hr. Kniplinge-, se u. Kniplings-
grund, -handler, -mønster, -træ, -værk; jf.
ogs. : kniplingeindustrien. Feilh. (Dania. 11.
192). *Rankers Kniplingespind.jRecfee.GiVX).
124. — t Knippel-, se u. -kræmmer. — dial.
(jf knippels u. Knipling 2) Knippels-, se
kniple; 1. br.) fremstillet °ved feni^Ze- 30 w. -kræmmer j. (æni/a. knippels-, kniplinge
arbejde. Moth.K207. SaUXIV.196. jf
•Skarntydens kniplede Skiærm.. Rich.I. i 92.
et fint gennemkniplet Guldcollier, hvis
Led var dannet om slebne Stykker lapis
lazuli. KLars.MH.102.
K.niple-taj, et. {jf. ænyd. knippeltøff,
kniplinger ; sj.) redskaber m. m., der bruges
ved knipling. JPJac.I.70. -værk, et. (1.
hr.) d. s. s. Kniplingsværk. KvBU^ 1 1^1911.3.
sp.3.
Knipling;, en. ['kneble^,] Høysg.AG.
42. flt. (i bet. 2) -er. 1) (endnu ikke i S&B.;
jf. SV. knyppling; fagl.) vhs. til I. kniple,
saa godt som i alle europæiske Lande op-
træder Knipling i en eller anden Tids-
periode som Industri i smaa Centrer. /Sa?.
X.669. Undervisning i Knipling. TeZe/"^.
1927. sp.3723. 2) {ætiyd.d.s.; fiM. kniple;
(Kalk.II.557), knippelings- (smst.V.586))
til Knipling 2 |j af de mange ssgr. kan (for-
uden de ndf. paa alfabetisk plads anførte)
nævnes: kniplings-besat, -fabrik, -handel,
-industri; endvidere en del betegnelser for
klædningsstykker, pyntegenstande af ell. be-
sat med kniplinger: Kniplings-berta, -be-
sætning, -blonde, -bræmme, -dragt, -fræse,
-garnering, -hat, -kappe, -kjole, -klud^^se
40 w. Klud 2.1^, -krave, -lommetørklæde, -man-
chet, -skjorte, -skørt, -slør, -tørklæde, -vifte.
-baand, et. (nu 1. hr.) kniplinger anv. som
baand ell. kniplinger vævet i baandform
(haandkniplinger). *sy og væve Kniplings-
baand. Falst.116. Kalk.II.557\ -bnnd, en.
(haandarh.) bund (1.6.3) i kniplinger (jf.
-grund;. SaVXiy.196. -dig:e, et. (dial.)
d. s. s. -gærde. Olufs.Landoecon.151. CP -fin,
(1834).249. Feilb.; se ogs
lings-j af mnt. knuppels; smh ogs. ænyd.
kløpping) temmelig aahent, kniplet ell.
syet arbejde af hørtraad, silke, guldtraad
m. m. („ægte kniplinger"); nu ogs. om vævede
efterligninger, (ofte i flt., i ent. især om et
enkelt afskaaret stykke). *Man sværger at
det (o : et drømmesyn) een fortryllet Qvinde
er. I Man indtil Kniplinger paa Serkken
seer sMnha.Tlig.Holb.Skiemt.B8*: *Hvad
jf. dial. knippels, knipling (Hubertz.Ærø. adj. (jf. Knipling sp. 842^) især om plante-
u. Kniple-, Knip- 50 dele, ornamenter olgn. JPJacI.250. *Br eg-
nens kniplingsfine 'B\a.å.Mecke.SD.92. en
Arkitektur, mere kniplingsfin end Menne-
skekunst nogensinde har f ormaaet at skabe.
BøvP.AD.26. -grnnd, en. (f Kniplinge-.
vAph.(1759)). (haandarh.) kniplingsbund.
VortHj.IIIl.55. D&H. || ogs.: hund i bro-
deriarbejder, som ligner kniplinger. VSO.
MO. tb -gærde, et. gærde, som er byg-
get af løse sten, og som derfor har mange
koster Knipling, Baand, hvad koster ey 60 smaa aabninger (jf. -dige). Rawert&SGar-
min Frue, | Hvad Smykke, Adriain, hvad
Tøfler, Hengier, Hue? LTid.1729.574. Om
fine Kniplingers og Blondiners, samt
fiint Lintøis Vaskning og Stivning. Oecon
H.(1784).I.l. *en Knipling fiin og stiv |
Rundt om den hvide Hals staaer som et
lieh.Bornholm.(1819).12. J Paludan. Møen. II.
(1824).227. Bornh.Samlinger.XL(1917).67.
-handler, en. ("f Kniplinge-. vAph.(1764)).
(jf -kræmmer;. Prom.'^^Ul 775. Blich.(1833).
VII.72. TelefB.1927.sp.3722. -kaal, en.
(nu næppe br.) varietet af pyntekaal (Bras-
843
Kniplineeikaffe
knippe
844
sica oleracea acephala crispa D. C): kruskaal
(jf. Fjederkaai;. YSO. -kage, en. (nu
si.) en slags fin kage. Kæmperne . . havde
itke den fineste Smag og lod sig ikke
spise af med Kniplings-Kager eller glat-
te Ord. Grundtv.ÉrS.Sé. Mangor. Kog eh.^^
259. t -koral, en. mosdyret Betepora
cellulosa (hvis kolonier har netformet, knip-
lingsagtig struktur). Cuvier.Dyrhist.il. 369.
-kræmmer, en. ('f Knippel-. Moth.K207.
— dial Knippels-. OrdbS.(Ærø). Feilb.).
især om de tidligere (paa landet) omvan-
drende (sønderjyske) forhandlere af knip-
linger olgn. 07. -handler;. Moth.K207. Blich.
(1920).VII.26. Feilh.BL.221. SjællBond.
134. -mønster, et. (f Kniplinge-. vAph.
(1759)). mønster i kniplinger; ogs.: kniple-
mønster. YSO. D&H. jf.: Marmor, skaaret
ud i de fineste Kniplingsmønstre. Schand.
yV.341. II (bogb.) bmddekoration (fers å la
dentelle), som bestaar af en lige linie, langs
hvilken en række knipling sagtiqe takker. Sv
Dahl. Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 60. -pa-
pir, et. (jf. Knipling 2 slutn.). Kniplings-
papiret, der omgav Urtepotten. jBø^/i.JT.
615. de gammeldags Buketter med Blom-
sterne . . indfattede i Kniplingspapir.Fori
Hj.IV2.é9. -pifi^e, en. (nu 1. br.) kniple-
pige. Blich.(1833).VI.106. Kierk.I.12. Feilb.
(Dania.II.194). -syerske, en. (jf. Knip-
lepige osv.). SaVXIV.196. -træ, et. ff
Kniplinge-. vAph.Nath.IV.382). ^ det vest-
indiske træ Lagetta lintearia Lam. (af hvis
bast der faas et stof, som ligner kniplinger
ell.tyl). Warm.Frøpl.299. MentzO.Pl.356.
Il (nu næppe br.) om veddet ell. barken (al-
ligatorbark). VSO. -Ta(d)sker, en. spec.
(fagl.): redskab til vask af kniplinger. Vort
Hj.IV3.271. -værk, et. (f Kniplinge-.
vAph.(1764)). (jf. Knipleværk; især dagl.)
broderi, klædningsstykker af kniplinger, paa
Haaret noget Kniplingsværk som det, hvor-
med man dækker fine Stolesæder. JakKnu.
G.126.
I. Knippe, et ell. (jy.) en (Bregend.
TGK.105. jf Feilb.). ['kneba] Høysg.AG.
40. (jy. Knip. Gram.Nucleus.384. jf. Feilb.
— sj. Kneppe. VSO.IILK199). fit. -r. {glda.
knøp(pe) (jf Kort.63), knip(pe), fk. (3Mos.
23.12(GldaBib.)), æda. knippæ, n. (AM.),
SV. knippa, f, knippe, n., wo. knippe, isl.
knippi, n., øst frisisk knippe, bundt garn;
vistnok til II. knippe; jf. IL Klippe)
1) mængde af (ensartede, lange, smalle)
genstande, der er sammenbundet ell. paa an-
den maade sammenholdt (især paa midten);
bundt (1). Jeg har foræret ham nu et
Pund Pudder, nu et knippe Penne (o:
fjerpenne), nu et par Bouteiller Viin, og
andet smaat Rageri. Holb.KR.III.6. (han)
leverede dem et Knippe Piile for at bryde
dem, hvilket, da de ikke kunde giøre, lø-
sede han knippet, og udenMøye lod bryde
hver Piil i sær. sa.Hh.1.29. et Knippe
Torsk. JBaden.Gram.177. (hun) havde paa
sin Ryg et Knippe Brænde. HCAnd.V.63.
Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næ-
sten hrænåt.8mst.VI.38. Blade og Frug-
ter, bundne i fyldige Knipper. VVed.BB.
172. II spec. dels om nøgler, der er sam-
let paa et baand ell. en ring (jf. Nøgle-
knippej. Lyden af eders knippe Nøgler.
KomGrønneg.III.138. den gamle Slotsfor-
valter . . har et stort Knippe Nøgler med
s\g.HCAnd. V.30. PolitiE.Éosterbl.'Vd 925.3.
io sp.l. dels om sæd, halm, hø olgn., der er
sammenbundet med en sime, et baand osv.
(jf. Halmknippe;, i Høstens Tiid vil jeg
sige til Høstfolkene: sanker først Klinten
tilsammen, og binder den i Knipper, at
opbrænde den; men samler Hveden i min
Lsiåe. Matth.13.30. *Skal Høstens gyldne
Skat i tunge Kjiipper spredes, | Maa Jor-
den . . ved hielpsom Haand heredes.EColb.
Foraar.80. Æslet, der hungrer midt imel-
20 lem de to Knipper liø.Heib.Pros.IV.492.
Halmen bæres i store Knipper paa Ho-
vedet over til Kolængen og bliver sat op
aa Stænget. Bogan. 11.46. Halle.ly.116.
overf. min Herres Sjæl (skal) være bun-
en i de Levendes Knippe hos Herren
din Gud. lSam.25.29. et herligt Selskab,
for Hr. Orgon! — Det bliver et heelt
Knippe Peber- Svende. Ew.(1914).I1.314.
Kalkbrænderiets Knipper af hvide Skor-
30 sierne. Leop. HT. 170. Den hørende kan ved
begyndelsen af ordet (o: i grønlandsk) al-
drig vide . . hvor stort et knippe fore-
stillinger det vil komme til at indeholde.
Forhandling ar vid 6. nor d.filologmotet 190 2.5 2.
jf.: eskimoernes og indianernes alenlange
Ijdkni^^er. Jesp.SprTJ.136. binde alt i
eet knippe olgn., (nu næppe br.) samle
forskellige ting paa een gang, i en helhed.
Moth.K206. vi (bidrager) vores til at løse
m den fortvivlede Knude, der vil binde
Christne, Tyrker og Hedninger i eet
Knippe. Grundtv.B.II.224.jf Holb.KJi.1 00 7.
II (dial.) ved angivelse af antal, til et knippe
hør hører 42 lokker. Feilb. jf.: knippe =
2 lam. OrdbS.(Ærø).
2) (jf. Avneknippe; bot.) kvastformet
blomsterstand med korte gretie ell.blom-
st er stilke (Fasciculus). Træearter. (1799).
324. Lange.Flora.xLii.
IL knippe, v. ['kneba] -ede. vbs. (sj.)
-ning (jf. Sammenknipning. vAph.(1759)).
{ænyd. d. s., jf. no. knippa, (m)nt. knippen;
vistnok til III. knibe; jf. I. Knippe samt
III. kneppe) 1) (1. br. i rigsspr.) samle,
binde sammen i knipper , bundter; ofte
i /br&. knippe s a.mm e n. Moth.K2 06. den
Kiøbmand, som skruer og knipper (de tør-
rede fisk).Forordn.^yBl753.I.5. Riis . . blev
knippede sammen, for at tjene til en Slags
60 Bro. Grundtv.Saxo.IlI. 149. knippe Nøgler
paa en Ring. JlfO. (hørplanterne) trækkes
op med Haanden, tørres, knippes og køres
i Hus. MentzO.Pl.347. *Moseænder knip-
pet sammen. KLyhne.LurogLyre.(1920).30.
Feilb. OrdbS.(sjæll.). || overf. Da han kom
hjem fra Soldatertjenesten, havde de faaet
845
knippe
Knippel-
846
hende knippet sammen (o: gift) med en
. . Møllersøn. Lunde.HG.69. de engagerede
Parter . . ser rødt og sondrer mellem In-
gen, saa længe de er i Hede. P. H. knip-
per uden videre (sine forskellige modstan-
dere) sammen som en reaktionær Familie.
JVJens.(PoUVxl928.9.sp.l). 2) f k^iibe let,
svagt. Moth.K205. || ogs. (jf. III. kneppe 4=) :
klippe overfladisk i; afskære lidt af. smst.
K156. 3) (Jf. (m)nt. knippen i sa. bet. samt
lioll. knipoogen; vel til bet. 2; sj., nu næppe
br.) i forb. knippe med øjnene, knibe
øjnene sammen; klippe med øjnene. E Jes-
sen.EtymO.124.
III. knippe, v. se III. kneppe.
Knippe-brænde, et. 1) [I.l] (1. br.)
kvas, ris, bundet i knippe(r). vAph.(1764).
VSO. MO. D&H. 2) (ved sammenblanding
m. Knippelbrænde ; sj.) knippelbrænde. vAph.
(1764). S&B. 'daiknet,part.adj.[l](sj.).
VSO. MO. D&H. II spec. (bot, foræld.):
knippestillet. Træearter. (17 99). 324. Drejer.
BotTerm.8.
Knippel, en. [ikneb(8)l] fit. knipler ell.
t -er (Moth.K206. Pfiug.DP.1122. VSO.).
{ænyd. kneppel, knippel, knyppel, knøbbel,
glda. cneppel (Dyrerim.90), knyppel (GD
Love. V. 225), knøpel (SkLov. (Schlyter.).
467), SV. dial. knyppel, grov kæp, lille dreng
(sv. t knyppel, knoppel, jf. ogs. sv. heders-
knyffelj; fra mnt. (jf. Seip.L.II.76), sml.
flamsk knibbel, knippel, mnt. knuppel, ty.
kniippel; vist til Knop og egl.: knortekæp;
sml. I-II. kniple, kniplende og II. Knebel)
1) stor^ tyk kæp ell. stok, især anv. som
vaaben ell. prygleredskab. Pflug.DP.1122. *De
Svenne sloge ham med Knippel, Steen
og Frøgle. Reynike Fosz.(1747).4Sl. i den
høire Haand havde han en bred Krykke-
stav eller Knippel. Ing.VS.IIJ.222. en
usædvanlig stor og tung . . Knortekæp, en
formelig Knippel. Drachm.STL.lO. Skjoldb.
G.18. Matth.26.47(1907; 1819: Stænger^,
med Knipler i Hænderne drager „Jægerne"
ind paa Sælflokken og slaar løs i Blinde.
Brehm.DL.UIl2.195. \\(jf. Knippelsvinger
samt Knippel- 2.i slutn.; dagl.) om ordens-
politiets stave, jf.: (betjentene) pryglede
ham med Gummiknipler. BerlTid.^Vn
1927.14.sp.3. undertiden ogs. (især i forb.
som bruge knippelen) som udtr. for unød-
vendig brutalitet, haardhed. sml.: (talen) er
i sinAand en ren Knippeltale, en blot
og bar Slaaen løs paa Socialismen. EHen-
richs.MF.L273. Knippel-Regimente i
Polen. Politisk Skribent skamslaaet. J5erZ
Tid.^yiil927.14.sp.3. 2) spee. anv. af bet. 1.
2.1) 07. II. Knebel 1 slutn.; fagl.) kølle
(cylindrisk træklods) med tyndt skaft, anv.
(især af snedkere ell. tømrere) til at drive
paa redskaber med træskaft (som stæmme-,
stikjærn). Hallager. 110. Wagn. Tekn. 500.
Scheller.MarO. 2.2) (reb.) pind (stykke rund-
stok), som anvendes ved slyngning af
af liner. vAph.(1759). OrdbS'. 2.3) (forst.)
kolL: brænde, bestaaende af stammer og grene,
som er under 10 cm. tykke og oftest oversavet
i stykker af ca. 1 meters længde; knippel-
brænde. Sal.III.773. Køb altid Knippel,
hviskede han, og ikke Fagot. For Knippel
kan Du save selv. Fleuron. S. 50. 2.4) (^
ell. id, foræld.) svært, haandvægt formet pro-
jektil, bestaaende af to halvkugler (kopperne),
forenede ved en stang (læggen); knippel-
kugle (jf. Stangkugle;. Cit. 17 94. (Søkrigs
10 A.^Mmmm2r). *da spilled | Jeg paa ham
. . I Med Knipler og Stangkugler. Oehl.
Tord.(1821).4L Funch. Mar 0. 1.96. 3) (jf.
bet-udviklingen ved Bengel (2), I. Kegle
(6), II. Knebel (4), Prygl; sml. ogs. Knippel-
2; dagl.) stor, kraftig (undertiden: noget
klodset) dreng ell. yngre mandsperson:
ogs. som skældsord: lømmel. Der var kom-
met en ny Karl til November, en stor,
lyshaaret Knippel med et Ansigt som en
20 buget Træskosnnde. Stuck.IIL275. Nu har
jeg sagt mindst hundrede Gange til Jer
Knipler, at I skal ride sindigt! Kandarius.
LP.75. Svedstrup.EG.II.146. Feilb. Kværnd.
OrdbS.(sjæll.). || (dial.) om stort, kraftigt dyr.
Feilb. OrdbS.(bornh.).
Knippel-, i ssgr. (f Kniple-, se u. -stok
i;. til Knippel (jf. dog Knippel-bræt, -pige,
-pind, -pude, -skrin, -stok u. Kniple-bræt
(osv.) samt Knippelkræmmer u. Kniplings-
30 kræmmer^. 1) til Knippel 1 og 2, se -bro,
-brænde, -dæmning, -kugle, -sot, -stok (1),
-svinger, -syge, -vej. 2) ['kneb(9)l-, ogs.
(kbh.) ikne.'b(9)l-] {til Knippel 3, jf. ty.
kniippel-° samt kniplende og jy. knippel,
adj., stærkt beruset (Feilb.); dagl., især j ar g.
ell. vulg.) m. rent forstærkende bet.: vold-
som(t); kolossal(t). Dania.III.78. 2.1) i
ssgr., hvis 2. led er et adj.; fx.: Ved Kap-
kørslen kom en Bonde ude fra Vester-
40 egnen ind som Nr. 1 med et Par uanselige
men knippeldygtige Hopper. JFJew s. CT.
152. Stedet (blev) efterhaanden mindre
morsomt . . og saa var der knippeldyrt.
Rosenkrantz.AG.114. jeg skammede mig,
for jeg var fuld, knippelfuld. KLars.SF.
98. Det var sgu et godt Foredrag — et
knippelgodt Foreårag. Buchh.GS.192. hun
(var) knippelsikker paa at kunne gen-
kende mig.PoV^I'il926.5.sp.l. \\ m. tilknyt-
50 ning til Knippel 1 slutn., m. bibet. af brutal
styrke, voldsomhed olgn.; fx.: om end det
maaske er meget sagt, at L. er en raa
Spiller, saa er han i hvert Fald en haard
Spiller, knippelhaard. DagNyh.^yiol923.10.
sp.4. (han) var en knippelstærk Mand.
AchtonFriis.AJ.102. (han) fik de fire Sol-
dater smidt ud under Paaskud af, at de
var menige! Er det nu ikke knippelufor-
sk&mmet? BerlTid.^Vi 1921. 15. sp.5. 2.2) i
60 ssgr. , hvis 2. led er et subst. (isæ,r en beteg-
nelse for fest, sold olgn.). jeg har faaet fat
i de fem fattigste . . Vi vil lave en rigtig
knippel Aften for dem! Buchh.GT.159. Det
var en Knippelfrokost, og allerede den
Idé at foranstalte et overdaadigt Ædegilde
(o: ved en mindefest) var jo lidt bisar. Poi.
847
Knippelbro
knipiie
848
^Vil913.4.sp.6. en Knippelmiddag, hvor
den dyre Mad nedhjælpes af den kostbare
Yin.EBrand.(sm8L^Viil921.7.8p.4). et Knip-
pelsold var det. BohLHans.EPM. \\ (1. hr.)
t personbetegnelser. Du er den mest lille,
knippel Svend til at svømme, som jeg har
set TGredsted.Paw. (1918). 51. -bro, en.
[1] (jf. ty. kniippelbriicke; af anden oprin-
delse er det kbh. navn Knippelsbro (vistnok
af propr.Knip i hest. f., se EistMKbh.VIII. lO
62f.); nu næppe br.) bro ell. brolægning af
runde stammer, rafter olgn. (jf. -dæmning,
-vej samt Svellebro^. Gaderne i Nowgorod
ere af knippelbroer, der er at siige be-
lagte med bielcker, istæden for steen.JJweZ.
122. jf. D&H. -brænde, et. (forst.) d. s. s.
Knippel 2.3 (jf. Knippebrænde 2). VSO.
ForstO. -bræt, et. se Kniplebræt, -dæm-
ning:, en. [1] {ty. kniippeldamm ; jf. -bro,
-vej ; nu næppe br.) dæmning (2.2) aftræstam- 20
mer, grene olgn. MilConv.IV.élT. -kræm-
mer, en. se Kniplingskræmmer. -knsle,
en. f-kugel. MilTeknO.). {ænyd. d. s.; ^ ell.
;«J, foræld.) d. s. s. Knippel 2.4. VSO. MB.
1834.46. GBorup&PLinde. Vor gamleHoved-
stad.(1927f.).103. -pig^e, -pind, -pnde,
se Kniple-pige osv.
Knippels-, i ssgr. se Kniple- i ssgr.
samt Kniplingskræmmer.
Knippel -skrin, et. se Knipleskrin. 30
t -sot, en. [1] d. s. s. -syge. VSO. -stok,
en. 1) [1] (f Kniple-. LThura.Poet.72). (sj.)
d. s. s. Knippel 1. SMich.Æh.61. 2) se Knip-
lestok. -svinger, en. [1 slutn.'\ (nedsæt.,
jarg. ell. vulg.) politibetjent. PoU^U1924.8.
sp.4. t -syge, en. [1] spøg. betegnelse for
prygl, slag (jf. -sotj. (Kalk.II.556). Ja du
skal faae (scilicét Hug, en Ufærd, Skam
paa din Trøje, den Knippelsyge). iV^t/sic^Z.
Bhetor.58. Høysg.S.342. VSO. -vej, en. 40
[1] (arkæol.) primitiv vej over moser olgn.
af - - - -
dæmning
træstammer, rafter (jf. -bro
samt Ris-, Svellevej;. IIKjær.V0.158.
Knippe-pille, en. [1.1] (bygn.) især i
flt., om pilleform (i gotisk kirkebygnings-
kunst), som kendetegnes ved, at de enkelte
( arkade )piller fortsættes med ell. bestaar af
spinklere (profilerede) søjler, der bærer gjord-
buerne ell. ribberne (jf. -søjle;. Sal.X.672.
-stillet, part. adj. [1.2] (jf. -dannet samt 50
knippet; bot.) om tæt sammenstillede organer
(blade), der udgaar fra samme punkt. Lange.
Flora.XLii. (en rederod har) Talrige, knippe-
stillede Rodtrævler, der ere sammenslyn-
gede som i en Fuglerede. Rostr.Flora.I.91.
-sejle, en. [LI] (bygn.) d. s. s. -pille. Ka-
per.^ knippet, adj.[^kneh9t] (ttl I. Knip-
ge) samlet i et knippe; om bevoksning:
nart staaer (ellen) ved Kanten af den
brusende Aa . . snart danner den et helt, 60
knippet Krat. Baud. GK.155. sa.BB.23. \\
især (bot.) til I. Knippe 2: knippestillet.
y6'0.('M. Knipper;, nu især som 2. led af
ssgr. som en-, fler-, tveknippet. Knippe-
tal, et. [1.1] (nu næppe br.) i forb. i knip-
pet al, knippevis. „siges om det, som kiø-
bes i Bundter.« VSO. -vis, adv. [I.l] i
bundter, knipper; bundtvis. Moth.K206. VSO.
Saaby. '' jf. : (vandrenderne) lægges ej knip-
peviis, som tilforn, men den eene ved Siden
af den anden. MR.1702. 106.
knipre, v. se knebre.
I. Knips, et. [knebs] (sj. skrevet Knibs.
Pol.ysl925.6.sp.3. É:istMKbh.2B.n.80. —
nu næppe br. Kneps. Grundtv.DV.IV.lOO.
Blich.(1833). VII.126. Pjerrot.l865.Nr.56.4).
flt. d. s. (jf. ty. knipps; til I. Knep ell. vbs.
til knipse) 1) (jf. knipse 1) smæld med
fingrene. *da de saae det næste Ny, |
Og han kom ei tilbage, | Da slog de Kneps,
da blev de kry. Grundtv.SS.il. 106. (han)
slog Kneps med Fingrene. Blich. (1833).
7IJ.i^6.X)Æir.j7. Finger-, Haandknip s
(Bang. HS. 36. 38). 2) (jf. knipse 2) finger-
bevægelse, der vidner om trods ell. ringeagt ;
især i forb. som slaa knips ad, knips
for en (ens næse), vise ringeagt, trods.
Grundtv.SS.V.206. Vor Frue-Kirke, i hvil-
ket Læ jeg slog Knips ad Regnen, Blæ-
sten og alleHimmeltegn.Eosen/io^.Bwmore-
sker.( 1849). 196. samtidig med at Du rolig
udfører din Rolle, slaaer Du Kneps for
hans ^æse. PalM.IL.IL136. Til at fiske
var Lars for gammel. Ja, det var ikke
langt fra, at de Unge slog Knips efter
}iSLm.AlbaSchwartz.Skagen.II.(1913).81. Ga-
deordb.^ jf: Forsøg paa (med) et Finger-
knips (o: overlegent) at løse Livets Gaade.
Bowel.Br.141. \\ nu især i forb. slaa knips i
lommen, om afmægtig modstand, virknirigs-
løs modsigelse olgn. Grundtv.DV.IV.lOO.
i indædt Harme havde (vi) slaaet Kjiips
i Lommen ad ham, naar han stak os . .
ud hos Ballets Skiønheåer. Schand.F. 18.
Man ler . . dels af det, som man burde
slaa ned; i det sidste Tilfælde er Spydig-
heden og Vittigheden det befriende Knips
i Lommen. Brandes. 111.439. I det lange
Løb er danskskreven Videnskab en Uting,
et virkningsløst Knips i Lommen. FrPoul-
sen.(Kbh.^Vi^l920.7.sp.4). 3) (jf. knii)se 3;
let slag (med fingrene) ell. stød; ofte i forb.
som give et knips paa næsen, ogs.overf.:
give en tilrettevisning. Hvergang jeg be-
gynder at blive lidt lystig . . saa faaer jeg
strax ligesom et Knips over Næsen. Heib.
Poet.II.257. Hvad gjør da Cancelliet? In-
tet I . . eller saa godt som Intet; af og til
et Slag i Luften eller et Kneps paa Næsen,
som Ingen bryder sig om. PalM.IL.1.357.
P. fik et venskabeligt Knips paa Næsen,
da hans Herre atter gik oven paa. Schand.
IF. 143. Han havde et Øjeblik følt sig saa
svag, at et Knips kunde fælde ham. JF
Jens.n.97. \\ talem..(jf. u. 1. Knep S.s;. Næs-
viis Høne faaer Kneps eller Korn. Grundtv.
Da.Ordspr.( 1845 ).Nr. 2004. 4) (jf knipse 4
slutn.; 1. br.) fotografi; især: øjebliks-
billede; „snap - shoV. Tidens Kvinder. ^"/>
1927.35.
n. knips, adj. se knibsk.
knipse, v. ['knebsa] (ogs. skrevet knibse.
849
knipse
knirke
860
CLuth.FA.164. GJel.E.139. — nu sj. knebse,
knepse. Skuesp. 1111.89. Blich.(1920).XIII.
200. Kierk.yi.52. Drachm.T.121). -ede. vhs.
jf. I. Knips. {sv. knipsa, afknibe; laant i slutn.
af 18. aarh. fra ty. knipsen, jf. dog (vist til
adj. knips^ f knipse , trodse (Moth.K208) ;
til I. Knips ell. III. kneppe)
1) frembringe en smældende lyd med fing-
rene ved at lade langfingeren (sjældnere pege-
fingeren) glide haardt mod tommelfingeren i
retning mod haand fladen; smælde med
fingrene som tegn paa glæde, for at paa-
kalde nogens opmærksomhed; oftest i forb.
knipse med fingrene, han synger og
knebser med Fingeren, og danser med kro-
gede Knæer. Skuesp.IIIl. 89. Blich.(1833).
VII.135. han dandsede da med Lyst, knep-
sede med Fingrene, kladskede i Hænderne.
Winth.VlII.255. D. knipsede med Finger-
spidserne af Utaalmodighed. Schand.SF.
230. Wied.L0.15. han rækker Haanden ud
og knipser med Fingrene — komse da,
komsel Fleuron.STII.33.
2) fjerne noget med en smældende
fingerbevægelse (især ved at lade pege-
ell. langfingeren glide hen ad tommelfingeren
i retning mod dennes spids). 2.1) i al alm.
(hun) knipsede en Rosin hen ad Dugen.
Schand.BS.181. A. tog ud af sin Bordskuffe
et sirligt Blad Papir og knepsede et Støv-
gran bort derfra. -DracIm.jT.i^i. Børd.GD.
174. 2.2) overf.i vise tilbage, affeje ved en
saadan fingerbevægelse; ogs.: behandle over-
legent; vise haan; trodse; især i forb.
knipse ad. (han) knipsede med Fingrene
ad B.QgnQn.JPJac.II.275. S&B. D&H. No-
get der ler og knipser ind i Synet paa
al den Morgengnavenhed, der ellers re-
gerer rundt om os paa denne Tid af Bøg-
net\ SvLa.M.12. \\ knipse i lommen, (1.
br.) om skjult trods, afmægtig modstand olgn.
Kierk.VI.52. 2.3) (sj.) af knibe ved et hur-
tigt tag ell. nap. en melankolsk Viftepalme
med gullige Blade og knipset i Enderne.
Ekstrabl.*/2l905.2.sp.3.
3) rette et let slag mod noget med fingrene;
banke, slaa let (med et knips). Hele Nat-
ten laae jeg . . og knipsede af og til sagte
paa Væggen. CBernh.VI.175. han knibsede
mig i Hovedet. CLUth.FA.164. Glasset var
et gammelt Arvestykke . . det klang som
en Klokke, da han knipsede derpaa med
Fingrene. i)rac/im.T.^i. D&H. jf. bet. 2.1 :
Han saae paa Billetten . . derpaa knibsede
han den op og gav sig til at læse. Bergs.
GF.II.9.\\ knipse paa næsen olgn., slaa
let paa næsen; give en næsestyver; ogs.: be-
handle overlegent, foragteligt. Qrundtv.PS.
VII.210. disse Herremænd og egenmæg-
tige Bondeplagere, som vil være Herrer
i Landet og baade knipse Konge og Bor-
fer paa Næsen. Ing.PO.1.49. Moderen
nepsede hende under Næsen, saa den
blev baade rød og blaa. HCAnd. V. 353.
saadant noget Rak kommer her og knip-
ser en af Statens Embedsmænd (o: en
vægter) paa Næsen, fordi han sidder og
lurer lidt i en Gsiåedør.Berg8.PP.299. S&B.
y om let, kortvarig berøring af et instrument.
Ved „pizz" (pizzicato) forstaas (violiri-)
Strængenes Knipsen ved Fingrene alene.
Orchesterinstr.4. Fjerene (paa sj^inettet), der
som Torne knipsede i Strengene. VortHj.
4) (1. br.) frembringe en skarp, smæl-
10 den de ell. knækkende lyd, fx. ved brug af
elektrisk kontakt (jf. knikke 8^. Selv ved
højlys Dag kunde Morten ikke lade være
at gaa og knipse med Kontakterne. F^ewron.
K0.185. Lyset knipser hun til Mørke bag-
ved sig. Buchh.GS.200. \\ spec. om smældet af
(øjeblikslukkeren paa) et fotografiapparat
(jf. II. Klik 1.3 j; især i forb. knipse af,
tage et (øjebliks) fotografi af (jf. I. Knips 4j.
„Hvad gjør De?" — „Knipser Dem af . .
20 til Bladet (o: avisen).^ Bergs. Sandhedens
Mænd.( 1894). 102. Pressefotograferne knip-
sede Plader 2d.Tandr.Diktatoren.(1924).7.
Knipsie-kabale, en. [2.i] ^ kabale,
i hvilken kort, der ligger ml. to kort af samme
værdi ell. farve, maa fjernes (knipses bort).
Legeb.I.c.40.
KnipsCk)-hed, en. se Knibskhed.
Knipis-nakke, en. se knibsk.
Knirk, et. [knirg, gldgs. og dial. kn^r^]
30 (nu sj. skrevet Knerl(, Knærk. Bredahl.T.'2l4.
Levin.), flt. d. s. 1) (jf. II. Knark 1; 1. br.)
vbs. til knirke (l.i); knirkende lyd. *den
Musik, din Rumlepotte gjør (o: din poesi), \
Er huul, som Knærket af en Karrigs Dør.
Bredahl.I.214. *Træk Vogn af Hus, tag
Kæp (o: stok) ved Krog I | Følg med, følg
med paa Foraarstog, | med Knark af Hjul
og Knirk af Aag. JVJens.C.86. Man kunde
høre deres Trin som svage Knirk i Gru-
f set EErichs.S. 70. CFMortens.SV.63. 2) (nu
næppe br.) pudse-, smøremiddel, hvorved
fodtøj kunde bringes til at knirke. CollO.
knirke, v. ['knir^a, gldgs og dial. 'kner-
g9] (nu sj. skrevet knerke (Moth.K195. OeÉl.
XXVII. 98. Gylb.I.211), knærke (vAph.
(1759). 223. BUch.(1833).Suppl.203. Heib.
Pros.V.59. Gylb.VI.20. Aarestr.SS.IV.12.
jf. MO. 1.1244 samt Feilb.)). -ede. vbs. jf.
Knirk, Knirkeri, {sv. knirka, no. dial. knerka,
so nt. knirken ; sideform til knarke ell. afl. af
knirre; jf. gnirke, knirske)
1) som udtr. for en (forholdsvis) høj og
skarp lyd, der fremkommer ved, at
(haarde) ting gnider, skurer, gnaver
mod hinanden (jf. knarke samt gnirke
(1), gnirre, gnisle). l.l) m. tings-subj.; især
om (dele af) mekanismer, der ikke er smurt
ell. møder modstand under bevægelsen. Moth.
K195. Jeg hører en Dør knirke. Jacobi.
60 (Skuesp. IV. 241). Roret knirkede. Blich.
(1920).XIV.134. (man) hører Skiltet at
knærke og hvine paa Stangen. Heib.Pros.
V.59. den tørre Hud i Sækken knirkede
ganske høit. HCAnd.V.U. *„0p, lille Hans
. . I nu synger Lærken;" — | „nej, lille
Mo'er . . I det er Dørens Knirken." Børnenes
X. Rentrykt >»/e 1928
54
851
knirke
knirre
852
M\mk.(1871).nr.l5. De gamle Trapper knir-
kede i Træhuset. E Kornerup. Indien. (19 21).
28. II om fodtøj (som er stivt i læderet). Naar
Skoene knirke, siges om den, som har
dem paa, at han endnu ikke har betalt
sin Skomager. Thiele.III.46. Schand.VV.4.
II om (løs) masse (især sne), der trykkes sam-
men ved fodtrin olgn. *(hun) tripped' paa
knirkende Sand hen til i]hret.Pram.(Rioer.
11.34). *Sneen knirker under Hov. Ing.
DM.100. *Man hører Isen knirke (alm.
knage, knase j i Vandringsmandens Spor.
Meisling.B.10. Isen knagede, Sneen knir-
kede. HCAnd. VI. 150. JVJens.M.1.96. \\
upers. det knirkede med Døren i Ridder-
salen. Ing. EM. IL 110. Aarestr. SS. IV. 12.
*det knirkede i Gruset, | hvor raske Fød-
der sprang. Rørd. GD.15. 1 .2) m. person- suhj.
de Andre . . knirkede med Bænkene og dun-
drede paa Kakkelovnsskærmen. Drachm.
E0.228. KMich.LM.43. || (ofte m. overgang
til let. 3; 1. br.) om stemme ell. lign. lyde;
spec. (fon.) om den lyd, der fremkommer,
naar stemmebaandenes svingningstal er me-
get lavt (under 16 i sekundet) (jf. Knirke -
stemmej. afvexlen af øjeblikke med vir-
kelig stemme og knirken. Jesp.Fon.290.
jf.: Frøerne qvækkede . . Græshopperne
knirkede. CBernh.XI.21. \\ knirke med
tænderne, (nu 1. br.) skære tænder, (løv-
inden) slaaer Jorden med Halen, og knir-
ker med Tænderne. Suhm.(SkVid.X.98).
sa.(smst.XIL173). han hørte ham . . knirke
med Tænderne. JVJens.SS.44.
2) om (langsom, besværlig) bevægelse,
hvorved der fremkommer etiknag ende,
skurende lyd. 2,\)intr. *Liigvognen kner-
ker langsomt over Heden. Oehl.Aml.264.
(føllet) støder Hoven mod Døren, den
knirker op.Fleuron.STH.14. EMikkels.(Dag
Nyh.''VBl922.7.sp.5). re/l.: Døren ind til
Soveværelset . . knirkede sig halvt op.
Baud.GK.lOl. || om person, en ældre Herre
. . knirker om i lakerede Sko. Hørup.1.32.
*Knap hørligt knirker han bort (o: over
sneen). Børup.Følfod.(1916).14. Et Par Røg-
tere . . knirker af med toplæssede Møg-
høre. Fleuron.KO.lOl. refl.: Vægteren . .
har aflaaset Døren og knirket sig ned ad
Tra.ppen.LFeilb.SammenbragteBreve.(1911).
47. Il om maskineri olgn., der fungerer be-
sværligt; især billedl. Naar vi først faar
Maskineriet ordenlig i Gang, knirker det
af sig selv I AndNx.PE.IV.243. Naar . .
først den Litteratur, der betyder noget,
har gennemført en bestemt Retskrivning,
kommer Statsmaskineriet nok knirkende
hsLgetter. AlfrLehm.su. 11.47. jf.: Stilen,
(Jens Bircherods dagbøger) er tørt i, er ikke
fri for Tørhed, de mange iblandede latinske
Ord gør den endda temmelig knirkende.
CSPet.Litt.1.833. 2.2) trans.; i forb. knirke
en op, (dagl.) faa sat i gang, i fart; faa
liv i; faa strammet op. (jeg) havde faaet
(den berusede) knirket op igjen med en
Flaske Sodavand. Bergs.PP.33 7. „han vilde
ikke forstyrres 1 . . han læser Bladene" . .
„Jeg foreslaar, at vi gør os færdige her
— saa flytter vi ind til ham. Han maa
kunne knirkes op."" Drachm.F.I.1.30. Er det
Arbejderne, der dovner, maa de knirkes
op.DagNyh.^/iil921.7.8p.3. refl.: skal det
være en lille Sodavand med Cognac? Saa-
dan en, som vor salig Borgmester plejede
at knirke sig op med, naar Humøret var
10 sløjt? JMeyer. Borgmesterens Datter. (1890) »
215. med Nød og næppe faar han knirket
sig op til at gifte sig med hende. Dawwe-
brog.'Viil907.1.sp.8.
3) (jf. gnirke 1.2 ; 1. br. i rigsspr.) som udtr.
for gnavenhed, utilfredshed olgn.: gnave;
knurre; brumme. *(flere) Der jævnt hen
knurre og knærke som Du. Blich.(1833).
Suppl.203. D&H. som ytringsverbum (jf.
u. bet 1.2 j: „Jeg har set i Kirkebogen,**
20 sagde Pastoren, „og Barnet bærer Mode-
rens Navn — Faderen er angivet ube-
kendtl" — „Hm! Hml" knirkede Borg-
mesteren. „Man kender Knebetl" Tandr.
K.99. II (jf. u. bet. 1.2) især om børn: klage;
klynke. D&H. Feilb. \\ knirkende, gna-
ven; klynkende; skranten, den knirkende,
gudelige B.ø}tidelighed.Ipsen.LP.125. Bar-
net er knirkende, fordi det skal have tæn-
der. OrdbS.(sjæll.). || (jf. indknirket; dial.)
30 i videre anv.: være skrøbelig; skrante;
ogs.: have det smaat; sidde i fattige kaar.
OrdbS.(Loll.-Falstcr). Feilb. jf. knirket (o:
skrøbelig, syg). MDL.
Knirke-baand, et. [l.i] (med., nu
næppe br.) form af seneskedebetændelse, hvor-
ved der opstaar en knirkende fornemmelse
( „risengryns fornemmelse").Panum.534. -læ-
der, et. [l.i] (1. br. i rigsspr.) knirkende
læder i (nyt) fodtøj (jf. -sko, -støvle j. Bre-
40 dahUL47. D&H. Feilb. Kværnd. \\ talem.
knirkelæder slides snart op, men
bisselæder aldrig.Tolderl.F.lL37. Krist.
Ordspr.166. Knirkeri, et. (talespr.; 1.
br.) vbs. til knirke; spec: 1) til knirke 2.1
slutn., om besværlige formaliteter, lang-
som forretningsgang olgn. (studenter-
raadsvalget foregaar) med megen Højtide-
lighed, og de parlamentariske Knirkerier
gennemføres til sidste Draabe.5T.Vioi.955.
sp 16.sp.4. 2) til knirke 3: gnaveri. D&H.
Knirke-sko, en. [l.i] (jf. -læder, -støvle;
1. br.). D&H. -g^temme, en. [I.2 ell. 3]
(1. br.). (hun) istemte en Salme, med en
Knirkestemme, der var til at le og græde
over. FrPoulsen. Rejser og Rids. (1920). 176.
(fon.:) Det analfabetiske tegn for knirke-
stemme er £R. Jesp.Fon.289. (jf. u. knirke
1.2 j. -støTle, en. [l.i] (jf. -læder, -sko>
oftest i flt, om (fine, nye) støvler, der knir-
60 ker under gangen. Obersten traadte ind . .
i Knirkestøvler og stramt knappet Habit.
Gjel.GD.135. JVJens.EE.118.
knirre, v. ['kmro] ('knærre. OrdbS.
(Fyn)), -ede. (ænyd. d. s. (om gnavende mus),
jf. no. dial. knera, knerra, ty. knirren ; jf.
gnirre, knarre, knurre samt knirke, knir-
853
knirske
knitre
854
ske; dial) ]) d. s. s. knirke l.i. Naar (tin)
bøjes eller man bider deri, bemærker man
en liden knirrende Lyd. Tychsen. A. 1.54.
Kværnd. 2) om iøj: trække sig sammen,
krybe (i vask). OrdhS.(Fyn). 3) være
sparsommelig, gnieragtig. jf.Feilb.u.
knirehed, knirende.
t kniriske, v. -ede. {ænyd. knerse, knir-
ske, SV. dial. knirsa, mnt. knirsen, ty. knir-
schen; til knirre; .//". knirke) d. s. s. knirke 1 ;
især: skære tænder. Moth.K196. *See
hende bleg og vild, opløfte grusom Lat-
ter. — I Og lege knirskende med det ud-
slagne Haar. Ew.(1914).V.25. VSO. om
tænderne: Tænderne knirske (ved krampe-
tilfælde). BWichmand.Underviisning for Jor-
demødre.(17 5 5). 46.
Knis, en ell. et. [kni's] {fra no. knis,
vhs. til knise; sj.) fnis;° fnisende latter.
VSO. („Norsk."). *Nu sad de skønne højt
på Armen | og f ægted under Knis og Hvin.
Blaum.StS.137. knise, v. (ogs. knisse.
Feilb. E8p.l80). vbs. jf. Knis. {no. knise, øst-
fris, knisen, jf ty. kn eissen; side form til
gnis(s)e; jf. knase samt kniske, knisle,
knistre, knitre; nu kun dial.) 1) gnide;
knuse. Esp.180. jf. Feilb.(u. 1. knisse^. 2)
(jf. knirke 1.2, knirske j skære tænder.
Feilb. 3) fnise. Feilb. || f le højt. Moth.
K208.
kniske, v. {jf. nt. knitschen, knuge,
ty. knie(t)sclien, trykke, knuge, ty. dial. kni-
schen, nyse; sideform til gniske; jf. kna-
ske, knuske samt knise) 1) (jy.) klemme;
knuge; trykke. Feilb. 2) frembringe en
gnavende, knirkende lyd. 2.\) (fynsk) gnave
(paa noget). Brenderup.§7. 2.2) (sj.) frem-
bringe en hvislende lyd. (det mefistofe-
liske vers) kunde hvisle og kniske sin Spot
ind i hans Øre. Gjel.GL.103. \\ f kniske . .
Er aftenbakkens (o: flagermusens) røst.Moth.
Kl 96.
knisle, v. {sv. dial. knissla, no. dial.
knisla; til knise; jf. gnisle, knasle; dial.)
d. s. 8. knirke (l.i). Feilb. *Træernes mos-
sede Kæmper sig bøjer (o: under storm), \
det knisler og knager i Hegn og i Krat.
AntAnd.Fyen.(1901).8.
knisse, v. se knise.
Knist, et. [knisci] flt. d. s. {vbs. til kni-
ste (se knistre); °jf. H. Knyst; især dial.)
undertrykt latter, der ender med hoste-
anfald (ell. fnisen), (han) svarede med
en Latter, den han dog . . stræbte at qvæle ;
til den omsider hendøde i nogle Knist.
Blich. (1920).XIII.142. Bregend.DN.121.
Feilb. jf.: Y^Zcrj hørtes Smaaknist, hør-
tes IjdXtev.Aakj. SY. 11.245. knistre, v.
{^^m&åvQ]Høysg.Anh.20.(ogs. kniste ['knisdo]
JYJens.FD.53. Bregend.MA G.23. jf. t\ilb.).
-ede. vbs. jf. Knist. {sv. knistra, no. knistre
(knista), mnt. knisteren, sml. ty. knistern;
til knise; jf.ll.gmstve, knastre samt fni-
stre, knyste; 1. br. i alm. spr.) 1) m. tings-
subj.: gnide imod noget ell. (især) knække,
saa at der fremkommer en skarp lyd; knirke
20
ell. knitre, høre et Sandskorn knistre un-
der Fodsaalen./w^.L^.ZI.5o. (kogsalt) knist-
rer stærk naar det kommer i Ilden. Hin-
nerup.Juv.57. Referentpladsen skrev, saa
Pennene knistrede. Tops.III.216. lækre,
sprøde Pandekager, hvis Kanter knistrede,
naar de rulledes sammen om Jordbærsylte-
tøjet. CFMortens.SV.138. jf. bet. 2.i: *brudt
var hans Røst; | den kunde kun knistre
10 som vissen Halm, | kun hviske tyst. Rick.
11.207. Tænderne bed han sammen, saa
de knistrede. RagnaSparre.(1913).73. \\ (jf.
I-H. gnistre samt bet. 3j om ild, elektriske
gnister olgn. Lyngen, hvor Ilden . . knist-
rende og buldrende greb videre om sig.
Blich.(1920).X.100. *Røgen af knistrende
Hsiim. smsf.IV.155. Et Fosphorskjær syn-
tes at knistre elektrisk ud fra hver Haar-
spids paa (kattens) tykke Pels. Gjel.M.469.
II (jf' ^' knitre l.i; med., foræld.). åen venstre
Lunge (var) aldeles sammenfalden . . uden
Luftlyd (Knistren) ved Tryk.Praktiskelagt-
tagelserompathol.Anatomie.(1839).161. Celle-
vævet over Brokket bliver emphysemat-
øst og giver en knistrende Fornemmelse
under Fingrene. JPBlich. Chir. II. 87. 2)
m. person-s\ibj. 2.1) frembringe en knir-
kende ell. knitrende lyd. Feilb. || (sdjy.)
skære tænder. OrdbS. || frembringe en
30 hvæsende lyd. Han snerrede, knistrede
og hvæsede som en Kat. FrPoulsen.MD.84.
jf. Feilb. 2.2) vise munterhed; le (Moth.K208)
ell. (især) fnise halvt undertrykt. Høysg.
S. 81. Hertil smilte Mange, og de Unge
.. bag ved knistrede. Blich.(1920).XV.93.
Pont.Folkelivsskildringer.IL(1890).48. Aakj.
VB.238. MDL. Feilb. 3) (ved sammenblan-
ding m. I. gnistre; sj.) glimte; funkle;
lyne. 3.1) i præs. part. som adj.: gnist-
40 rende, at se en skjøn kvindelig Skikkelse
i knistrende Marmors Fjernhed. Tops.II.
507. knistrende hvide Tænder. Buchh.E G.
13. 3.2) (jf. I. gnistre 2.2^ som udtr. for
vrede, højt rømmer han sig og knistrer
Ta.edBvynene.jyJens.My III. 146. Knist-
ring^s-vand, et. (til knistre 1, jf. for-
knistre; kem.) mekanisk indesluttet vand i
krystaller af forsk, salte, der ved ophedning
bringer krystallerne til at sprænges (for-
50 knitre); knitringsvand. SaVXiy.202.
knitre, v. ['knidra] -ede. vbs. (sj.) -ing
(PhysBibl.II.304. i/". Knitringsvand;. {laant
omkr. midten af 18. aarh. fra f i/. knittern ;
sml. gnitre, knadre, knatre samt knise,
knistre)
1) give en høj, skarp, ret kortvarig
lyd ell. især en række saadanne (som flere
paa hinanden hurtigt følgende eksplosioner ell.
knald), l.i) (jf. knirke l.ij i al olm.; især om
60 ting, der trykkes sammen ell. knækker.
Sneen knittrede under vore Fødder.Hauch.
1.450. i sin brede Silkekjole, der knitrede.
Bang.L.63. *(køerne) beser afsted i vild
Ekstase, | så Løvet knitrer og Kvistene
knsise.Blaum.Sib. 38. *De strøede Buks-
bom for Trappens Sten, | og Sandet knitred
54"
855
Kiiitrin£:8vaiid
KniT
856
for soTteEæle.JVibe.Slaaen.(1927).15. \\ (jf.
u. knistre 1; med.:) den ved Aandedræt-
tet udvidede (udtagne og overskaameJLunge
er luftpudeagtig, svampet og knitrende
(d: giver en knitrende lyd ved sammentryk-
ning). KPont. Retsmed. 1.176. 1.2) om ild,
brændende ting: brænde med (mer ell.
mindre) stærke knald. FhysBibl.II.SOS. *I1-
den knittrer | Fra Qvist til Qvist. Oehl.
HF. 93. *Jeg Baalet skuer! | De tørre
Palmeblade knittre, lue. HCAnd.X.68. den
susende Knitren af Fyrværkeriet. Bang.
S.34. 1.3) om elektrisk udladning (spec.
om de umiddelbart efter et lyn følgende lyde)
ell. (nu næppe br.) torden: knage; brage.
♦Tord'ner kmttre.Eiv.(1914).III.58.*i langt-
henrullende Tordner | Knittrede Skyer-
nes Lyn. Bagges.NblD.313. Heib.Poet.VI.
443. Schand.0.II.281. D&H. 1.4) (vist til
bet. 1.2^ om geværild; ogs. om lign. lyde fra
maskiner. Geværernes Kmtven. Éang.T.
170. *de rappe Rifler kmtreå. Rørd.GK.
16. Slaamaskinerne knitrede endnu inde
i Markerne. Bønnelycke.(BerlTid.^/iol932.
Aft.5.sp.5). i, 5) om per son: frembringe knir-
kende, knækkende lyde; ogs. : bevæge sig med en
saadan lyd. han knitrer (pergamentet) mel-
lem sine stive, knoglede Ymgie.LBruun.
SK.68. Moder knitrede i sin højhalsede,
stålgrå Silkekjole. Kidde. AE. 1. 124. Lydløst
knitrer Funktionærerne med . . Bunker af
Papirer. Kbh.Viol904.2.sp.4.
2) gnistre (I). 2.1) (nu sj.) funkle;
glimte; lyne. *Saa knittrende vrede hans
Ørne skule. Oehl. L.L43. smst.33. jf:*Et
Lynblink frem i Mandens Øje sprang, |
hvori en hed og vældig Attraa knitred.
Schand.TJD.159. 2.2) (især o; overf.: gni-
stre (8.2); spille, en Samtale, der knit-
rer af Yiå. Brandes. 1. 491. Under al den
daglige Færd laa (hadet) og brændte som
en stille Ild . . Det knitrede frem i stille
Skadefryd og 'K2i2in.AndNx.BN. 118. Mange
af Madame d'Oras læsere har måske for
dens spænding, brogede scener og knit-
rende sprog overset dens hovedlinjer og
idé. OGelsted.Johs.V.Jensen.(1913).19. || (1.
br.) m. person-subj. Han knitrede af Hel-
bred, af Mod. JVJens.NII.201.
.H.nitrins:is-Tand, et. (til knitre l.i,
jf. forknitre; kem., nu 1. br.) knistringsvand.
Christ.Kemi.118. LandbO.iy.170.
Knittel-rim, -Ters, se Knyttel-rim,
-vers.
Knitter-giild, et. {ty. knittergold; til
knitre l.i; fagl) tyndt slaaet (og derfor
knitrende) messingblik; flitter guld; ogs. om
pynt, stads heraf (jf. -sølvj. Hinnerup. Juv.
89. Et prægtigt Grantræ . . behængt med
Knitter-Guld, forgyldte Æg og Æbler.
HCAnd.II.31. VareL.^424. -salv, et. (til
knitre l.i; fagl.) tyndt udhamret ny sølvblik,
anv. til flitterstads. VareL.^91.
!• Rniv, en. [kni'v, især prov. ell. dial.
kniu'] kniv. Høysg.AG.136. jf. endvidere
rFJDaM.BT.16. flt. -e ell. (nu kun dial)
-er(Cit.l741.(AarbKbhAmt.l922.106).LTid.
1759.394. CPont.HB.25. Thorsen.73). {æda.
knif, SV., no. kniv, oldn. knitr ^ eng. knife,
mnt.knit (ty.kneii, kneipj, jf.fr. (laant
fra germ.) canif ; vist besl. m. IIL knibe)
1) redskab til at skære med, alm.be-
staaende af et enægget blad (oftest af jærn
ell. Staal) og et skaft, hvori bladet er fast-
gjort (og hvori det undertiden kan foldes,
ipjf. Foldekniv j; nu (uden nærmere beteg-
nelse) oftestom lommeknive og bordknive,
især tidligere ogs. om stikvaaben (med ske-
de; jf. ogs. Tollekniv^; ogs. (især fagl.) om
større redskaber ell. værktøjer, jf. fx. Hakke-,
Huggekniv. l.i) i egl. bet. Drager mand
Kniv til (DL.6—17—16: imod^ anden, end-
dog hånd ingen Skade giør dermed, bøde
trende fem Lod Sølv. DL. 6— 7— 14. det
var, min Troe, for meer end en Skilling
20 (tobak), jeg spildte, see du kand skrabe
det op med en Kniv igien. Holb.Vgs.lV.l.
*Jarl Hakon slagter sin Søn. | Han drager
den rygende Kniv af hans Side. Oehl.L.I.
42. *Manden sad • • I O g skar en Træsko
med sin Kniv. Winth.SS.51. Denne Kniv
bider godt. VS O. en bredbladet kniv af rens-
dyrtak. KBirket-Smith.Eskimoerne.(l 92 7). 8.
kniv holdes på en bule, man slår sig. Feilb.
Il om bordkniv; ofte i forb. m. betegnelser
30 for andre spiseredskaber. „Jeg skulde byde
vor Skrædder til Bords i Dag paa en
Dyre-Køllert; men jeg glemte om jeg
skulde bede ham tage Kniv og Gaffel med
sig." — „Du Giækl det er ikke brugelig
meer." Holb.HAmb.1.5 (jf.Junge.l74. Aarb
Frborg.1918.90. Feilb.). Saa serveris og
her med alle Slags for baade Knifven og
Glasset. Klevenf.BJ.167(jf. Knivmad;. Wess.
78 (se u. Gaffel I.2). *Til et . . lækkert
^ Taffel I Udfordres fremfor Alting Kniv
og Gaffel. Oehl.P.319. Tyskerne rejser for
at tilegne sig noget; naar de kommer hjem
er en Lords Sædvaner ikke længere no-
gen Hemmelighed for dem. De lærte med
Lethed min Bordskik. Jeg spiste med
Kniv en. JVJens.M.IV.129. \\ om barber-
knive, kirurgiske instrumenter (jfBar-
ber-. Brok-, Dissekerkniv^. Jeg har i Sinde
at begynde dissectionen, mens hånd endnu
50 er varm. Gaae hen og hent mig mine
Knive. Kom Grønneg. III. 2 19. den Smule
Duun, jeg opelskede paa min Hage, brugte
altid 14 Dage for at voxe til Kniven. Blich.
(1920).XII.165. Kirurglnstr.43. barberer
du dig med kniv eller maskine? j || (jf.
bet. 2) i (mer ell. mindre) faste forb., oftest
i best. f.; om operationskniv ell. i udtr., der
betegner operation: Lægen forstaar at bruge
Kniven (o: operere). D&H. jeg vil ikke
60 under kniven (o: ikke opereres) \ om red-
skab til beskæring (jf. Beskærekniv); i forb.
som trænge til, holde under kniven.
*For Plantens vilde Skud er Kniv nød-
vendig. Holst.D.II.168. jf. (spøg.): det (glæ-
der mig), at Du ikke bærer det Vild-
mandsskjæg, som nu bruges af saa mange
857
KniT
Kniv
858
Mennesker, og holder dit Ansigt under
Kniven. Schand.BS.275. om vaaben; især i
forb. som bruge, tage til kniven, saa
morderiske de er I det er intet for Ingen-
ting En siger: han har nemt til Kniven
som svenske Lasse. JPJac.1.38. jf. ogs. krig
paa kniven u. bet 2. 1 .2) i sammenligninger
ell. billedl. (hans bebrejdelser) virkede, som
Kniven paa en langvarig . . Hævelse : det
smerter, det bløder; men det fordeler.
Blich.K.94. *Luftens Knive (o: skarpe, is-
kolde vinde). Bønnelycke.BuerogStaal.(1919).
44. II om hvad der kan gøre det af med en,
styrte en i ulykke, fortræd, bringe en sorg
ell. smerte, du gafst ham kniven i hånden,
som hånd dræbte sig med (o: du hjalp til
at styrte ham i ulykke). Moth.K205. Da jeg
hørte det, var det ligesom en stak mig en
Kniv udi Hiertet. Holb.Bars.1.4. man dreje-
de jo saa at sige Kniven rundt i Saaret for
deres Øjne (o: rev saaret op, gjorde ulyk-
ken større). AndNx.DM.V. 130. ofte i udtr.
^iv ham kniven! gør det af med ham;
især é^ : spil nu det bedste kort ud, den højeste
trumf (for at faa spilleren til at tabe). Krist.
Ordspr.166. \\ som udtr. for fjendskab, bitre
følelser. Imorges var der en Kniv i mit
Sind. Jeg gik frem imod hende Kvinden
. . Jeg gik frem imod hende og drog
Kniven i mit Sind. Buchh.UH.2 35. især i
udtr. have en kniv i ærmet, se Ærme.
2) talem. og ordspr. || i overtroiske fore-
stillinger. *Knappenaal og Knive | Skal
Kiærlighed fordrive (o: stikkende og skæ-
rende ting ødelægger venskabet). Thiele.III.
75. MDL. Feilb. En Kniv maa ikke . .
ligge saadan paa Bordet, at den vender
Eggen opad, thi da vil Fanden ride paa
den. Thiele.III. 38. Laa der en Kniv med
Æggen i Vejret, vilde der indtræffe en
J}\j]s\ie.SjællBond.l69. Feilb. Knive maa
man ikke lade ligge overkors paa Bordet,
thi da bliver der Splid i Huset. Thiele.III.
38. GyrLemche.VK.77. SjællBond.169. Feilb.
jf. endvidere Thiele.III. 36. 42. 58. 86 f. Feilb.
talem. en bladløs kniv uden skaft, se
ladløs. rende sig en kniv i livet, (sj.)
forløbe sig, komme galt af sted olgn.; (alm.:)
løbe sig en staver i livet. Denne Imperti-
nence maa giøres indlysende for den naa-
dige Herre, at han modtager ham koldt
og tilbagestødende. Jeg er vis paa, at
Knegten ved den Leilighed selv render
sig en Kniv i Livet. Oehl.XIII.73. smst.81.
IX.65. krig paa kniven, krig, fjendskab
til det yderste, uden skaansel (jf. u. bet. 1.2J.
FoV^kl887.1.sp.4. (han) viste sig som
fanatisk Modstander af alt Dansk; han
vilde endog „føre Krig paa Kniven" imod
de 'D2ins]!ie.B,osendal.D.iI.147. Arlaud.485.
i Roskilde (havde) Kongen og Biskoppen
hver sin Møntmester, mellem hvem der i
Begyndelsen af Erik Menveds Kongetid
øjensynligt var Krig paa Kniven, i^ra iV^a-
tionalmuseetsArbejdsmark.(1928).48. være
paa kniven, (1. br.) være uvenner. S&B.
i
Larsen, jf. Kri8t.0rd8pr.166. skrige (græ-
de, skraale), som man havde en kniv
i halsen (nu næppe br. struben. Moth.S
353), skrige himmelhøjt, som i yderste fare.
Han skreg med det Samme saa høit, som
han havde en Kniv i KUsen. Ing.LB.1.74.
Man skulde tro, at det Kræ havde en Kniv
i Halsen, saadan som de vræler. Schand.
BS.333. (hunden hylede) som om han havde
10 en Kjiiv i UaXsen. AchtonFriis.AJ.llO. ha-
ve kniven ell. sætte en kniven paa
(sj.for. D&B. ti. Moth.K205) struben (f
for halsen. vAph.( 17 59)) olgn., være, bringe
i stor fare ell. forlegenhed. Ord8.23.2. hånd
agtede at sætte hans Kongl. Høyhed Kni-
ven udi Struben, jeg meener, bemægtige
sig hans Residentsstad Turin, og forvise
ham sit eget Land. Holb.Intr. 1.467. man
lover dig en god Douceur, eller holder
20 dig Kniven over Struben. Ur z. XVIII. 47.
Vi havde Krigens Kniv paa Struben. INal-
bandiån.DenstoreJammer.(1917).4. f være
mellem kniv og væg (o: i stor forlegen-
hed). VSO. II ordspr. lad din hustru have
den stakkede kniv og hav selv den
lange {efter PLaale.nr.l054; jf. ty. das
långere messer tragen, føre kommandoen;
nu sj.) lad din hustru ikke faa mere magt,
end der tilkommer hende. Mau.4063. Moth.
30 K205. Alt i alt kan Udviklingen af Kvin-
dernes intellektuelle Evne og Arbejde i
de 50 Aar næppe siges at have omstødt
Sandheden af det gamle Mandfolke-Ord:
Lad din Kvinde have den korte Kniv, og
hav selv den langel Vilh And. (Kvindelige
Akademikerel875-1925.(1925).69). næsvis
(f falsk mands. VSO. f folsk mands. Moth.
K205) kniv er altid først i smørret
(fadet. Moth.N109. V SO. IV. N 25), (nu næppe
40 br. i rigsspr.) om den ubeskedne. Mau.7020.
Krist. Ordspr. 166. de er ikke alle (gode)
kokke ("ikke alle stegere. VSO. MO.II.
986), som bærer lange knive, (nu
næppe br.) folk er ikke altid, hvad de ser ud
til at være. Mau.132. Buchw.JS.(1725).)(4r.
VS0.III.K237. MO.I.1261. den ene kniv
holder den anden i skeden ('holder
den anden inde. Argus.1771.Nr.33. 2) , se
Skede, om andre (foræld., især fra PLaale.
50 stammende) ordspr. se VSO. og Moth.K205.
— (jf. bet. 5; 1. br.) om person: nye knive
skærer (altid) bedst. Moth.N84. Bagges.
DV.IX.119. VS0.IV.N132. jf: Det er en
skidt kniv, der er slet ingen bid i . . Om
altfor godsindede Mennesker. Krist.Ordspr.
166. skarp kniv kan let faa skaar, se
Sk aar.
3) (især Øj skærende del af arbejds-
og værktøjsmaskiner (jf. Staal samt Bore-,
60 Drejer-, Hakkelse-, Høvlekniv j. MO. Vare
L.^424. II (jf. Plovkniv; dial.) om plov-
jærn. JPPrahl.AC.12.15. || i videre anv.,
om knivformet, -lignende del af en me-
kanisme. 02)fB.^ Vil.521(jf. u. Knivkasse
2). Knivafbrydere, hvor Strømmen slut-
tes ved, at et fladt Kobberstykke (Kniven)
869
KniT
knivskarp
860
trykkes ned mellem fjedrende Kobber-
strimler. LandbOJV.421.
4) (jf. lign. anv. af oldn. knifr, ty. messer;
sml. Giftekniv; vulg. (gldgs.) ell. dial.) om
det mandlige avlelem (Penis). Hun vil
til knifs. Moth.K205. VSO. Feilb. OrdbS.
(kbh.).
5) {jf. SV. kniv, „jærn"; sml. ogs. bet. 2
slutn., Giftekniv samt Feilb.II.221b^^; sj.)
som personbetegnelse. R. var en kniv
(o: en svend, et jærn) til at lære uden ad.
Ejortø.R.27.
II. KniT, et. se Knib.
III. KniT, en. se Blankekniv (og II.
Knibe;.
Rniv-, i ssgr. ['kniu-] (nu sj. Knive-, se
w. Kniv-bestik, -buk° -kurv^. (jf. Knivs-)
til I. Kniv, især i bet. l.i (sml. dog Kniv-
tangj. -afbryder, en. se u. I. Kniv 3.
'has, ^^' se Knivsbag. -bajonet, en.
^ kort, kniv formet bajonet (jf. Dolk-, Kaar-
de-, Sabelbajonet;. Jjania.III.70. Scheller.
MarO. Bønnelycke.L.33. -bakke, en. {2.
led er no. bakke, oldn. bakki, knivsryg, egl.
sa. ord som I. Bakke ; no.) d. s. s. Knivsbag.
OecMag.V.175. -bestik, et. (f Knive-.
VSO.). bestik (II), foderal, etui med (ell. til)
knive (jf. -foder, -hus, -taske;, ' spec. (1. br.):
lægebestik. vAph.(1759). D&H. -blad, et.
se Knivsblad. -brænder, en. se Bræn-
der 1. -bræt, et. (nu 1. br.) bræt, beklædt
med smergellærred, hvorpaa (bord)knive sli-
bes; slibebræt. D&H. -bnk, en. (^ogs. Knive-.
Levin. VortH'j.IVl.23). (nu 1. br.) indretning
(af metal ell. glas), hvorpaa man under
maaltidet kan lægge knivsbladet for ikke at
tilsmudse dugen (jf. -bænk 2, -skammel,
-stol samt I. Gaffelbænk;. D&H. -bænd-
sel, et. ^ bændsel (2), snor, anbragt om hal-
sen, hvori sømænd, naar de er til vejrs, kan
bære deres (tolle)knive. Sal.X.678. Scheller.
MarO. -bænk, en. 1) (fagl.; nu 1. br.)
lav, smal bænk (2) til fastholdelse af træ-
stykker, der skal beskæres med en baandkniv ;
skærebænk; tællestol. AntNiels.FL.II.75. 2)
d. s. s. -buk. D&H. || om lign. indretning til
kirurgiske knive. Kirurglnstr.43. -dannet,
part. adj. (jf. -formet; nu 1. br.). VSO.
D&H.
I. Knive, en. se II. Knibe.
II. knive, v. se III. knibe.
III. knive, v. ['kni'va] -ede. {sv. knivas
i bet. 2; til I. Kniv) t)° (nu kun dial.) skære,
stikke med en kniv; især i forb. knive
smør, dels: stikke (tage) smør op med en
kniv (VSO. MO.), dels (gldgs.): rense smør
(for haar, trævler olgn.) efter kærningen ved
at føre en kniv igennem det. Moth.K206.
MDL. Feilb. BL. 120. || borttage kanten af
noget (fx. træsko), bryne (2) ell. beskære det
med en (baand)kniv. OrdbS.(sjæll.). 2) f i
pass.: slaas med knive. VSO. Knive-,
i ssgr. se Kniv-.
Kniv-fabrik, en. (f Knivs-. Hallager.
241). (jf. -smedje;. TelefB.1927.sp.3724.
-fil, en. 0 spids, kniv formet fil med hug
paa alle sider. vAph.(1759). Haandgem.479.
-fisk, en. Jf tropisk benfisk (af sneppe-
fiskenes gruppe), hvis krop er saa stærkt
sammentrykt, at den ligner et knivsblad;
Amphisile (scutata). Cuvier. Dy rhist. 1.349.
Brehm.DL.IIl.lOO. -fo(de)r, et. (nu næp-
pe br.) knivbestik ell. -skede. Moth.K206. VSO.
D&H. -formet, adj. (jf. -dannet;. VSO.
OpfB.^II.35. -harve, en. (landbr.) harve
10 med skiveformede tænder. LandbO.II.530.
-holder, en. [3] 0 Wagn.Tekn.204. -ho-
ved, et. [3] 0 den (valselignende) del af
en maskine, hvorpaa kniven sidder. Wagn.
Tekn.234. Sal.X.673. -hns, et. (nu næppe
br.) d. s. s. -fo(de)r. Moth.K206. VSO. D&H.
-kasse, en. t) kasse til opbevaring af
(bord)knive (jf. -kurv;. Haandgern.^^84. 2)
[3] 0 den del afjacquardvæv, hvor knivene
(dele til løftning af platinerne) sidder. OpfB.^
20 VII.523. -kit, et. kit, hvormed knivsbladet
fastgøres i knivskaftet. VortHj. IV 3. 282.
-kind, en. (jf. -stykke;. IngebMøll.KH.53.
-knrv, en. (nu sj. Knive-, jf. S&B. Larsen),
(sml. -kasse 1). IstedMøller'.Ilsebil.(1904).66.
en rusten Gaffel fra Moders Knivkurv.
AndNx.(Pol.^y 91911.7). -kørner, en. [3]
(fagl.) kørner (kørnemaskine), hvis aksel er
besat med knive. SaUXV.186. -mad, en.
(nu næppe br.) mad, som spises (skæres) med
30 kniv; eftermad; gaffelmad (mods. Skemad;.
Lang ebek. Lex. K2 14a. VSO. -maskine,
en. [3] 0 maskine (med en indtil 2 m. lang
„kniv") til finérskæring olgn. Suenson.B.II.
96. -musling, en. (zool.) musling af slæg-
ten Solen L. (med meget smalle og omtrent
lige skaller). Frem.DN.149. BøvP.III.473.
-pulver, et. pulver (fx. findelt smergel) til
pudsning af knive. Const.Kogeb.311. Folk
LægemJII.59. -ryg, en. se Knivsryg.
40 Knivs-, i ssgr. [>knius-] af I. Kniv (l.i)
(jf. Kniv-;, -aad, en. se -od. -bag, en.
(Kniv: jf. VSO.). O/.Knivbakke; nul. br.)
d. s. s. -ryg. Moth.k206. Med dette Pulver
bestrøer man Pletterne saa tykt som en
Knivsbag. OeconH.( 1784). 1.66. MO. D&H.
-blad, et. (ogs. Kniv-. Moth.K205. Aarb.
1917.187. jf.MO. Feilb.). Adr.'ysl762.sp.ll.
VortHj.IVl.23. \\ i sammenligninger. Næsen
skarp og spids som et Knivsblad. Brandes.
50 X.500. ved et Middagsbord, hvor der ikke
er Plads til saa meget som et Knivsblad
mellem Gæsterne. EGad.TT.97. -fabrik,
en. se Knivfabrik.
Kniv-skaar, et. (nu 1. br.) skaar, snit
med en kniv (jf. -snit;,* ogs.: hak, skaar i et
knivsblad. VSO. MO. Drachm.EO.54. D&H.
-skaaren, part. adj. [3] 0 om finér, spaa-
ner olgn.: skaaret paa knivmaskine. Suen-
son.B.II.96.165. -skaft, et. Moth.K206.
60 VortHj. IV3. 282. -skammel, en. (sj.)
d. s. s. -buk. D&H. -skarp, adj. (især GJ;.
■ ■ " " " ' i.DL.^IIl.84. II
især overf. *En knivskarp Qvinderøst. Winth.
knivskarpe Tænder. Brehm.DL.^IIl.84. \\
HF.12. Hans Vid var knivskarpt. Brandes.
NG.213. Knivskarp er Grænsen mellem
Dal og Ørken, mellem Liv og Bøå.FrPoul-
861
KniTiskede
Knob
sen. Ægyptens Kun8t.( 19 24). 6. -skede, en.
(ænyd. kniv(e)skede, -ske(d) ; nu 1. br.) skede
til en (tolle)kniv (jf. -fo(de)r, -hus/ Moth.
K206. Holb.UHH.1.6. VSO. Vintergæk-
kens (blade) er klappede tæt ind mod
hinanden som Knivskeder. BøvP.AD.47.
-skærper, en. (især fagl.) redskab, hvor-
med knive skærpes. TeknMarO. TelefB.1927.
8p.3606. -smed, en. {ænyd. glda.kmv(e)'
smed, -smid; nu næsten foræld.) haandvær-
ker, som smeder knive. Holb.Bars.1.3. Bag-
qes.DY.X.289. TeknMarO. \\ hertil bl. a.
Knivsmed-arbefde (AdrPia762.sp.ll), Kniv-
smede-varer (S&B.). -smederi, et. 0 det
at smede knive (Skjoldb.A.34); især: indu-
striel fremstilling af knive. OpfB.^VIl.168.
SaVXIV.202. -smedje, en. fj/. -fabrik;
nu næppe br.). vAph.(1759). f -snabel,
en. '^ ellekrage, Coracias garrula L. VSO.
-snit, et. (nu 1. br.) snit med en kniv;
ogs.: skramme herefter (jf. -skaarj. VSO.
H.CAnd.1.181. D&H.
Knivs-od, en. ("-aad. Høysg.S.841. f
-odde. OeconH.(1784).II.19.III.5). {ænyd.
d. s., oldn. knifsoddr; nu 1. br. i rigsspr.)
knivspids. Moth.K206. Junge.176. hendes
Replik skar ham igjennem som en Knivsod.
Schand.IF.352. || talem. (jf. u. Finger
sp.998^*): fem fingre er bedre end en
knivsod (vistnok egl. (iron.): man spiser
bedre med fingrene end med kniven). Mau.
1.220. Moth.K206. VSO. Krist.0rdspr.60.
II som maalsbestemmelse. LTid.1761.112. in-
gen Ret smager, uden den først er blan-
det med et Par Knivsodder Kiøkkensalt.
Oehl.PSkr.I.xvi. 2 Knivsodder eller om-
trent 10 Gran fiint stødt Ingefær. MR.1834.
207. MO. OrdbS.(Fyn).
Kniv- spids 9 en. (f -spidse. VSO.).
spids af en kniv; især: den yderste del af
knivsbladet (jf.Knivsoå). vAph.(17o9). MO.
D&H. II (især kog.) som maalsbestemmelse.
en Knivspidse af et Pulver. VSO. en kniv-
spids sukker j
Knivs -ryg, en. (ogs. Kniv-. vAph.
(1759). Aarb.1917.186). bagside af et knivs-
blad (jf. -hag). (Kalk.V.586). VSO. Ingeb
Møll.KH.79. Feilb.
Kniv-staal, et. 1) (foræld.) joaalagt
ell. indlagt staal i æggen af jærnknive (jf.
SaUXIV.202). vAph.(1759). VSO. MO.
2) (nu 1. br.) hvæsse-, strygestaal. vAph.
(1759). VSO. D&H. -stanj^, en. [3]
(fagl.) den stang i en høstemaskine, paa
hvilken knivene sidder. AlbDayn. Mellem de to
Søer. (1906). 7. SaVXII.156. -stik, et. (nu
næppe br. -sting. Moth.K206. Holb.Intr.l.
104. if. VSO. MO.). (jf. -stød;. Moth.K206.
Schelier.MarO. \\ i sammenligninger ell. bil-
ledl. hver Gratulation, mand giør mig, er
et Knifsting i mit Hierte. iro/6.J5ars.Z7.5.
*Gubbens fortvivlede Jammerskrig | Som
Knivstik til Hjertet trænger. Holst.II.185.
-stikker, en. (især avis-spr.) person, som
stikker med kniv; spec: (sindssyg) forbry-
der, som (af lyst) saarer ell. dræber med
knivstik. JVJens.H.lG. DagNyh.^Vsl912.2.
8p.3. -stinc;, et. se -stik. -stol, en. (nu
si.) d. 8. 8. -buk. MO. CGinderup.Det da.
Køkken.(1888).365. D&H. -stykke, et.
(jf. -klud;. Knivene . . aftørres i et særskilt
„Knivstykke" af broget Stof. Const.Kogeb.
310. -stod, et. (nu næppe br.) knivstik.
Lodde.(Skuesp.XI.222). Biehl.DQ.I V.28.
Knivs-æg^, en. Moth.K206. Schand.
10 SB.42. D&H. II billedl. ell. i sammenlignin-
ger, om noget meget smalt ell. tyndt. Wied.
S.124. i udtr., der angiver, at udfaldet af en
sag er tvivlsomt, at noget staar paa vippen,
er i stor fare: Wilst.Il.X.v.l73. selvherske-
rens liv stod som på knivseg. OAHovgård.
Overs. afAlexiaden. II. (1881- 82). 346. jeg
manøvrerede) paa en Knivsæg for at und-
gSia.Tugth\iset.ThBarfod.AfdødeWSchoivsen.
(1918).30.
20 Kniv-tang:, en. se Knibtang, -taske,
en. (jf. -bestik;. IngebMøll.KH.80. -tyder,
en. (jf. ty. messerzeiger; guldsm., nu næppe
br.) knivlignende gravstikke. Hinnerup Juv.
518. Larsen.
Kno, en. [kno'] (som gengivelse af dial.-
udtale (jf.Feilb.° Thorsen.23 samt Kort34f)
Knov. Grundtv.TJdv.I.321). flt. -er, {ænyd.
kno, fsv. (fingra)knoe (sv. knoge;, oldn.
kniii; besl. m. I. Knog, I. Knogle, Knok,
30 Knokkel) 1) fremstaaende ende afled
paa finger ell. (sj.) taa (VSO. D&H.); ogs.
koll., om en række fremstaaende led-
ender paa knyttet haand; fCP, 1. br.) i
videre anv.: (knyttet) næve. Moth.K208.
*Den Brudgom han pikked paa Døren
med Kno . . | „Saa lukker derinde mig
op, I tol"' Bag ges.V. 12 2. ogsaa vare to
Knoer paa den høire Haand stærkt saa-
rede. Oehl. Øen. (1824). III. 72. *to drukne
^0 Matroser, | Der knytted' de begede Næ-
ver og satte I Knoen i Syn.et.IIrz.XIlI.
190. (han) knyttede Hænderne, saa Kno-
erne bleve hvide. Schand. TF.I1.15. Kan
De tåle at blive drillet? Kan De la være
at blive arrig, når De får en lille ond
kno mellem ribbenene? fi/orfø.T.iO. bide
sig i knoerne, se I. bide l.i. || (jf. Jærn-
kno; sj.) om knojærn. (jeg) løftede min
Haand med dens amerikanske Knoer mod
50 hans Hoved. Brandes. L.I. 342. 2) (jf. An-
kel-^ Armkno; 1. br. i rigsspr.) en under
huden fremstaaende ende af en knogle;
især om ankelknude olgn.; knyst. Laar-
benets indere Knoe. Myol.(1791).49. Sener,
der ere spændte om Ankelens Kno som
en Strop om en Kna^p. JLange.BM.1.118.
Laarknoglen (hos pattedyrene) har indtil
3 Knuder („Knoer"), der tjener som Til-
hæftningssteder for Muskler, nemlig tro-
60 chanter major, t. minor og ofte en t. ter-
tms.SaUXVin.976. OrdbS.(Fyn). \\ (jf
I. Knogle 3, I. Kode 2; dial:) spille kno
(o: terre). Krist.BRL.554( Samsø). 2)\knast,
knude i træ. Moth.K197. VSO.
I. Knob, en ell. (sj.) et (jf. SvGrundtv.
S&B. Saaby.''). [kno-'&] (som gengivelse af
868
Knob
Knos:(fi:)el-
864
ældre (og til dels nuværende) udtale ogs.
skrevet knop. VSO.IILK207. jf. Funch.
MarO.1.66. M0.L1248.1249. AKohlMP.L
20. hertil flt. -per. VSO.III.K207. MO.L
1249). flt. d. 8. ell. (i bet. 1) -e (Bardenfl.
Søm. II. 143. KuskJens.Søm.23. SaUXIV.
203). (sv., no. knop; fra mnt. knop (mht.
knouf, ty. knauf^- besl. m. 1. Knop) ^ 1)
knude yaa (enden af) tov (jf. fx. Bnr-f
Falderebs-, Hals-, Halvknob ofl.). SøLex.
(1808). Harboe. MarO. Dybdelodlinerne
mærkes for hver 10 Favne med Knobe
og for hver 6 Favne med Halvmærker.
Bardenfl.Søm.II.143. slaa en Knob. Schel-
ler.MarO. jf.: med Tørklædet bundet i
Knob, som kun en Sømand kan gøre det.
BerLiisb.S.16. || (jf. bet. 2) om knuder (paa
snoede sejlgarnsstykker), som med et mellem-
rum af 13,8 m. er anbragt paa loglinen.
2 eller 3 Log-Liner, som skal være mel-
mel hver Knob 42 Danske Fødder. Søkrigs
A.(1752).§348. SøLex.(1808). SaVXIY.203.
2) {smhty.'knoteHj en^. knot) afstanden
(13,8m.) mellem to knobe paa loglinen
ell. saa langt et stykke (13,8 m.) af loglinen,
som løber ud i 28 sekunder, naar skibets
fart er 1 sømil i timen. Funch.MarO.II.78.
KuskJens.Søm.346. || i videre anv., om det
antal sømil, et fartøj sejler i timen (sva-
rende til det antal knob af loglinen, som
løber ud i 28 sekunder). Vi løber 8 Knob.
SøLex.(1808). Damper paa 20 Knoh.Schel-
ler.MarO. Skibet gjorde over 25 Knob.
Fol.'yiol907.1.sp.2.
II. Knob, en. se I. Knop.
III. Knob, en. se I. Knub.
IV. knob, adj. og adv. [knob] (ogs. knop.
*han var — knoopi Cit.l8B8.(Gadeordb.'~)
(oj Mikroskop), knub. D&H. (u. Knubj.
knobens. ARecke.92. AntNiels.FL.III.Sl.
ZakNiels.B.90. OrdbS.(sjæll.). jf. Feilb.(u.
knub S). — nu næppe br. knobsig. Sostr.
ns. 118). {bornh. knobber; af (HI. Knop,)
I. Knub; vulg. (kbh., gldgs.) ell. dial.) for-
trinlig; udmærket; „krabat". Ben (syv-
spring) skulde De see . . den er knob.
Chievitz. F 0.126. „hvor fik du da den dej-
lige Appelsin?" . . „Jo den gav han mig
bagefter. Og den er knob, det kan I troe."
Eostr.DS.117. du er en knub Karl.DcfcB^.
(u. Knub^. hendes Dans var knub. smst.
Esp.445. II (bornh.) lærvillig; flink til
arbejde; ogs.: net. Esp. 180.
knobe, v. ['kno'ba] ogs. (jf. Knob 1. Iff.)
['knoba] (jf.skrivemaaden knubbe. AndNx.
U.i06). -ede. vbs. -ning (SøkrigsA.(1752).
§422. Scheller.MarO.). {af I. Knob) ^ 1)
knytte ell. binde (tovende olgn.) i knob.
Garnene knobes om Kalven med en halv
Raabaandsknob. Harboe. MarO. 224. *(han)
krøb og kravled . . | til Reben og Knoben
og Surring og Splejsning. Drachm.STL.86.
Scheller.MarO. \\ især i forb. knobe sam-
men, knytte, binde sammen (mods. splidse
sammen;. Bardenfl. Søm.1. 2 91. Reb hang
og daskede, revet over, knobede sammen.
Splejsninger var ikke at se. E Mikkels JD.
35. 2) (jf. klunse 6, II. klunte 3; jarg.) af-
gøre ved et ell. andet spil, hvem der skal
give en omgang; klunse. SaVXIV.203
(„I Messesproget").
knobens, adj. se IV. knob.
Knob-hjnl, et. se Knubhjul. -orm,
en. se Knoporm.
knobre, v. se knubre.
10 knobsifi^, adj. se IV. knob.
Knob-skib, -«(læde, -stol, se Knub-
skib, -slæde, -stol.
Kno-fedt, et. [1] 07- Knokkelfedt 2;
dagl. ell. vulg.; spøg.). 1) i udtr. for husligt
arbejde (som skuren olgn.), hvor der skal ar-
bejdes kraftigt med hænderne. Der er ingen
Ting pænere end hvidskuret Træværk.
Men der skal Knofedt til, og det er dyrt
nu om Tider. Skjoldb.NM.17. AarbFrborg.
20 1918.38. 2) næveslag; prygl, (jeg) lovede
to Kræmmersvende at traktere dem med
Knofedt, hvis de snuste for nær om hende.
Schand.TF.II.382. D&H.
knofle, V. se knufle.
I. Knog:, en. se Knoge.
II. Knog;, et. [knåq, knoq, 1. br. kncoq,
kno-'q] knog. Høysg°.AG.13''8. (Knug. Moth.
IC2I6. Tychon.Vers.325. VS0.III.K211.
MDL.287. M0.I.1251. OrdbS.( fynsk)), best.
30 /".knoget ['knoq'a^, 'kna)q'e<,'kno'q8<](cEwi/<Z.
d. s.; besl. m. (vbs. til) knyge; "jf. II. Knyg;
især dial) 1) fygen af sne; snefog med
(stærk) blæst. MDL. et „fodspor i sneen",
der viskes ud af knog eller af vårsolen.
HDahl.(HøjskBl.l882.1112). *bag Knogets
Drive | han saa sin Hytte mod Næets
Skive. Aakj.HÆ.141. MylErich.Is.l62. Feilb.
jf.: Vinden leger og tumler med Sandet,
der fejes hen ad Stranden som Sne paa
40 en Kno g da g. Feilb.BL.14. || i forb. knog
og fog rknug og fug. Moth.K217. VSO.
III.K211). Igaar havde vi got Vær, men
i Dag hår vi knog og fog. Nysted.Rhetor.
50. Wadsk.119. (det) faldt ind med en for-
rygende Snestorm. Det blev et Knog og
Fog.Pont.LP.VIII.99. Egeberg.PV.2. \\ (jf.
Knug; dial, især fynsk) om barskt vinter-
vejr, især eftervinter. VS0.III.K211.
MDL.287. M0.I.1251. FStiftstid.'VnWOL
50 2.sp.l. 2) fygen med sand, støv olgn. (jf.
Jord-, Sandknog^. Støvet stod i Knog ef-
ter Nognene.NJeppesen.HT.69.
III. Knog;, et. se I. Knug.
Knogle, en. (bornh. Knog. Esp.182. flt.
-e). flt. -r. {ænyd. knog, sv. dial. og fsv. kno-
ka, no. knok, knoke, knoka, mnt. knoke,
mht. knoche (ty. knochen^; besl. m. Kno,
I. Knogle, Knokkel; dial.) 1) (nu vist kun
jy.) d. s. s. I. Knogle (Knokkel) 1. Knoger-
60 ne og Benene i Legemerne. Éuge.FT.276.
PhysBibl.II.154. Aakj. SV. 1.131. Feilb. 2)
(bornh.) d. s. s. Kno 1. Esp.182. *Der løf-
ter Per Dille det klinkede Krus | højt i
de revnede Knoge. JVibe. Strand-Asters.
(1921). 31.
Knog(g)el-, i ssgr. (nu næppe br. i
i
865
K.no£:le
Knog:lejord
rigsspr.) afl. Knogle, se u. knogleløs, knok-
kelfør.
I. Knog^le ell. (i rigsspr. (uden for bet. 2)
nu især dagl. ell. vulg.) Knokkel, en.
['kncnqla, 'kn(nQ(8)l] (nu næppe br. Knogel.
jf. u. Benknogle, f Knoggel. Moth.K208.
VSO. t Knokle, jf. u. Benknogle. — i dial.
m. former som Knøgle, Knøjle, Knok-
kel, Knøl(l)e olgn. MDL.288. Feilb. (u.
knølle;. Brenderup.§34. OrdbS.(Fyn,Loll.-
Falster, Møen)), flt. knogler ell. knokler ell.
t knogle (i bet. 3: LTid.1752.348) ell. (nu
næppe br. i rigsspr.) knokle (i bet. 1: Éei-
ser.III.296). {ænyd. knogle, knugel, knø-
gel (i laarknøgel^; fra mnt. knokel (nt.
knukkel^, jf. oldfris. knokele, mht. kniichel
(ty. knochelj, oeng. cnucel (eng. knucklej;
sml. oldn. knykill, lille knude, forhøjning,
no. dial. knoklar, pL, ujævnheder (paa fros-
sen jord); besl. m. Kno, Knoge, Knok,
knuge)
1) (større) ben (1.1) af menneske ell.
(hvirvel)dyr; uden for anat. spr. især om
ben, som har ledender, ledknuder (jf.
bet. 1.2 slutn.), og oftest om saadanne ben,
som (næsten) ikke er dækket af muskler ell.
fedtlag og er stærkt fremtrædende un-
der huden; ogs. om ben, som er levnin-
ger af døde mennesker ell. dyr. l.l) i
al alm. \\ Nerverne, Indvoldene og Knok-
lerne. Lrtd.i7'4i.75P. nu vreed hun sine
Fingre, saa det knagede i alle Knokler.
Suhm.(SkYid.X.26). *fæle Slanger . . | Der
hvile mellem Knokler, naar Kiødet er op-
spiist. Oehl.XXXI.171. han er (mager) saa
at man næsten kan tælle hans Knokler
gjennem Huden. HNClaus.Ref.61. Anat.
(1840).1.57. *Foran det glade Selskab, al-
vorlig paa en Sokkel, | Throner Apostlen
Paulus, saa tør som en Knokkel. Drachm.D.
4^ fi/. knokkeltør;. || *Et Knogle-knub-
ret Kjydtz. Sort. Poet. 70. Langebek. Lex.
K215a. *Knogler af Dødninge rangled.
Grundtv.PS.1.396. Benbygningen dannes
af samtlige Kiiogler i Legemet. Lutken.
Dyr.7. Der var ikke andet end Knogler
og Aarer tilbage af Kæmnerens Hænder.
Bang.L.99. 1.2) om forsk, dele af knogle-
bygningen. II (bibl. ell. dial.) om ankel-
( partiet). Du gjør mine Trin vide un-
der mig, og mine Knokler (Chr.VI:
knogler; snublede ikke.2Sam.22.37. Feilb.
(u. knokkel;, strax bleve hans been og
knogler C^Si 9; Ankler; stærke, og hånd
sprang op, og stod og gik..ApG.3.8(Chr.VI).
jeg (gik) bestandig i Sne til Knoglerne.
Cit.l825.(JySaml.3R.I.458). Fik mit højre
Ben neden Knoglen i Styner. Aarb Thi-
sted.1925.59. Feilb. (u. knogle). || (nu dial.)
d. s. s. Kno 1. VSO. Feilb.(u. knogle, knok-
kel). Knø(g)le, Knøjle olgn. MDL.
Brenderup.§34. OrdbS. (fynsk). || (dial.) i
videre anv., om næve. Feilb. (u. knølle;.
1.3) (m. overgang til bet. l.i; talespr., nu 1.
br.) om ledende, ledknude paa knogle (jf.
Eksercerknogle;. Moth.K208. VSO. D&H.
2) (vulg. ell. dial.) om person. 2.1)
sværlemmet, knoklet (mands)person;
„tamp". Knokkel: Aakj.VB.127. (gymna-
stiklæreren) var en . . forhenværende Kri-
ger (Sergent), en lang haard Knokkel.
SKoch.UÉ.60. Ganske vist havde Leo prø-
vet på at tæve ham . . men (Jud hvor Leo
havde fået Klin, den Knokkel I TomKrist.
LA.24. Feilb. 2.2) som nedsæt, betegnelse for
10 en kvinde, spec. (dial.) om et groft, sju-
sket kvindemenneske (en grov Knok-
kel. OrdbS. (sjæll.)) ell. (vulg.) om løsag-
tig kvinde; skøge. Knokkel: Kll2.^lix
1903.3.sp.2. ChrEngelst.SL.45. Feilb. Ordb
S. (fynsk), (sj.:) Knogle. Ekstrabl.V9l920.
l.sp.6.
3) Uf' ^y- ^^^^' knocheln, knochelspiel,
eng. knucMe-bone ; især dial.) kaste- og
gribeleg med fem smaasten ell. smaa-
20 knogler (fodrodsben af gris ell. lam); terre-
(spil); ogs. om de til legen anvendte sten
ell. knogler (jf. Kno 2 slutn. samt Bikkel,
I. Kode 2). den som har spilt Plukke-
Fisk i Jøde-Spillet . . veed, at han maa
bevare og iagttage sine Kn o g\e.LTid.
1752.348. spille Knokkel. Krist.BEL.554.
jf. smst.562. SaUXXIII.267.
II. knogle, V. se H. knokle.
Knogle-, i ssgr. til I. Knogle (jf.Kndk-
30 kel-, Knog(g)el-;, især (navnlig anat.) i bet.
1.1 ; fx. (foruden de ndf. anførte): Knoglebe-
tændelse, -blødhed, -brud, -dannelse, -ende,
-flade, -forbindelse, -lidelse, -sammenføj-
ning, -svulst, -agtig, adj. (1. br). LTid.
1762.265. knokkel-: S&B. Saaby.' -ben,
et. (til I. Knogle 1.3; sj.) ben, som ender i
ledknuder, saa sloge de Alle paa Skjolde og
hamrede med . . et Knoglebeen paa Bord-
pladen. HCAnd. VL360. D&R. Knokkel-:
4QMoth.K209. Krist.BBL.135. -bygning,
en. (1. br.) benbygning. D&H. Saaby.'' Dette
Dyr har en stærk Knokkelbygning.
VSO. Schand.BS.203. -celle, en. d. s. s.
Bencelle. Frem.ML.220. f -dej (g), en.
dejagtig masse af knuste, marvfyldte ben.
Knokkel-: VSO. -fedt, et. 1) (1. br.)
d. s. s. Benfedt. Knokkel-: D&H. 2) (jf.
I. Knogle 1.2 slutn.; vulg. og dial.) d. s. s.
Knofedt. 2.i) d. s. s. Knofedt 1. skure med
50 K n o k k e 1 f e d t. Ord&S. (Fyn). 2.2) d. s. s.
Knofedt 2. saa vanker der Knokkel-
fedt! Othello iProvindsen.(1895).9. Knøjle-:
OrdbS. (Fyn), f -gane, en. den haarde
gane (Palatum durum). Knokkel-: Anat.
(1840). 11.335. t -binde, en. benhinde.
Knokkel -•.Anat.(1840).11.328. f -bud, en.
d. s. Knokkel-: Anat.(1840).L61. -bnle,
en. t) (1. br.) hulhed i en knogle. Knok-
kel-: D&H. 2) (især arkæol.) hule med knog-
60 lerester af fortidens dyr og mennesker. Vss.Alm
Geol.104. KBirketSmith.Eskimoerne.(1927).
48. de udskaarne Sager fra Rensdyrsperio-
den, fundne i Mellemevropas Knokkel-
huler. J Lange. BM.1. 73. Y Schmidt. Af et langt
LivsHistorie.(1925).60. -bn«i, et. (sj.) ben-
hus. Knokkel-: D&H. f-jord, en. 'benjord
X. Rentrykt '% 1928
55
867
Knogleled
knokkelstærk
(2). Knokkel-: Anat(1840).L58. -led,
et. led ell. forbindelse mellem knogler. Saaby J
Knokkel-: Oehl.XXIX.24. D&H. Feilb.
-legeme, et. d. s. s. Beniegeine.Frem.ML.
220. Kno]!i]Le\': Anat(18é0).1.65. -lære,
en. (nu næppe br.) læren om (menneskets)
benbygning; benlære; osteologi. Knokkel-:
Anat.(1840).L55. -las, adj. (sj.). Den
første Naturalder havde kun blomsterløse
Væxter og knogelløse Dyr.Ørst.lII.lT.
smst.I.167. -marv, en. benmarv. LandbO.
111.138. t -melle, en. benmølle. Knok-
kel-: VSO. t -pulver, et. pulver af
tørrede, knuste knogler. Knokkel-: smst.
-spil, et. (til I. Knogle 3; dial.) terre (jf.
II. knokle 2; sml. Knokkelspil;. Krist.BBL.
562. -sten, en. (jf. Knogle 3; dial.) i forb.
spille knokkelsten, spille terre (knogle).
CBeimer.NB.377. f -snppe, en. suppe,
lavet af knoglepulver (j/- Bensuppe j. Knok-
kel-: VSO. knoglet, adj. se knoklet.
Knogle- væv, et. benvæv. LandbO. III.
138.
Kno-kng, et. [1] (1. br.) dunk, slag
med knoerne. Drengen . . havde fra sin
tidlige Barndom været . . vant til Ørevar-
mere og K.Jio\iVig.ZakNiels.Gy.35. -jærn,
et. [1] d. s. s. Jærnkno. D&H.II.634. Aakj.
FL.70. en svensk Sømand . . tildelte en
Landsmand nogle alvorlige Slag med et
Knojern. DagNyh.^^l8l921.4.sp.4.
H.nok, en. ff i bet. 2 Knokke. Gram.
Nucleus. 1 034. J Baden. Lat L. II. 152. jf.
[jf. ænyd. knokkefuld, fuld
af knuder, samt (flt.) knokker som ed (egl.
VSO.). flt. -ker. {jf. ænyd. knokkefuld,
„bylder"; sml. jy. knokren^; besl. m. Kno,
Knoge osv.; smZ. I. knykke ; nu kun dial.)
1) (lille) tue ell. knold paa mark; ogs.:
tue med myrebo. VSO.(morsisk). MDL.
(han) skyndte sig . . hen over Knokker
og Tuer med de sidste Referater og Ryg-
ter ude fra det hele hB.nå.Skjoldb.KH.
154. Feilb. 2) knogle ell. (nu kun) frem-
staaende ledende af knogle, især om
ankelknuderne (jf. Edderknok^. Moth.
K208. *Hand brugte Been og Knock saa
vel som Mund og lisia.iia.Schandrup.B2*'.
Langebek.Lex.K215c. *Smørelse for Meen
og Lak I Paa Ledemod og Knokker. Wadsk.
120. Disse Tærninger vare giorte af Dyrs
Knokker eller Koder. JBaden.Horatius.I.
159. intet uden Hud og Knokker. sa.DaL.
gnave paa en Knok. VSO. Feilb. jf. : man
(gør) et Snit . . midt imellem den yder-
ste Arm-Kno k, og Skulder-Beenets øver-
ste Hoved. Rottbøll.S. 88. Kalve-Knok-
ker. JPaulli.Urte-Bog.(1761).411.
Knokkel, en. se 1. Knogle.
Knokkel-, i ssgr. til Knokkel (I.
Knogle), især i bet. l.i; om de alm. (navn-
lig anat.) ssgr., hvor Knogle- nu er hoved-
formen (jf.ovf.sp.866^^), se Knogle-; i fig.
tilfælde anvendes især ell. udelukkende Knok-
kel- : dels i ssgr., som betegner legemsbygning
ell. legemsdele med stærkt fremtrædende knog-
ler ell. magerhed (se Kjiokkel-finger, -før,
-haand, -mager, -mand, -skade, -stærk, -tør,
jf. -domj, dels i ssgr., hvor 1. led har for-
stærkende ell. nedsæt, bet. (jf. -arbejde, -haard,
-spilj, undertiden (vulg.) anv. som en slags
præfiks m. sa. bet. som knippel- (se sp. 846^^^-),
fx. knokkelfræk. Dania. III. 78. Tom
Krist.LA.88. knokkelfuld. Dania.III. 78.
-arbejde, et. (især dial.) groft, svært le-
gemligt arbejde, af Forvalteren blev (han)
10 sat til det . . groveste Arbejde — saakal-
det: Knokkelarbejde. Ja/ciTnw. G.158. han
(berettede om ) Havnesj overens haarde Knok-
kelarbejde i Storbyen. MMøUer.Jagten efter
Lykke.(1910).41. Feilb. -dom, en. (dial.)
fattigdom; armod. 1 mange Aar havde han
siddet i Armod og Kjiokkeldom til op over
Ørerne. Aakj. VF. 177. sa.(SkiveFolkeblad.^VB
1923.1.sp.2). CP -finger, en. især i flt,
om magre, kødløse fingre; ogs. om en død-
20 nings, dødens fingre (jf. -haand j. *en Død-
ning . . I Rev af min Mund det sidste
Brød I Med blege Knokkelfinger. Oehl.
V 11.88. *Hun (o : en mare) sidder paa mit
Bryst . . I Og famler med de lange Knok-
kelfingre I I mine Haar.5CAnd.X40S.
F0Andersen.EtBrud.(1891).223. I sin Iver
for at levere (haandtrykket) tilfredsstillende
klemmer hun altfor haardt til med sine
Knokkelfingre. DagNyh.^VsWlS. Till.4.sp.3.
30 GJ -for, adj. (f knoggel-. VSO. f knogle-.
MO.). (ænyd. knogelfør; sj.) som har store,
stærkt fremtrædende knogler; ogs.: knokkel-
stærk. Han var . . stærkt bygget, lidt
k.jiokkelfør.Gjel.GL.55. smst.455. D&H.
CP -haand, en. mager, kødløs haand; ogs.
om en dødnings, dødens haand (jf. -finger j.
Oehl.VII.88. Dødens Knokkelhaand. J5/tc/i.
(1920).XV.132.FOAndersen.EtBrud.(1891).
223. Saaby.'' jf.: (den) magre, knokke 1-
40 haand ede \sert. Bagger.1.223. -haard,
adj. (sj.) haard som. en knogle. Staven . .
var en god Ven at have paa Vandring,
den rakte længere end en Arm, slog knok-
\e\\i2i2irdt.JVJens.TL.149. -mager, adj.
CO ell. dial.) saa mager, at knoglerne træder
stærkt frem under huden; rad-, pilmager (jf.
benmager^. hans knokkelmagre Skikkelse.
Pont.LP.1.3. Vinden blæste Benklæderne
ind imod hans knokkelmagre Ben. JVJens.
50 HF.159. Feilb. -mand, en. 1) (nu næppe
br.) om meget mager person. Levin. 2) CP
i best. anv., om døden (fremstillet som en ben-
rad), hiin rædsomme Dæmon (o: vanvid-
det), forfærdeligere end Knokkelmanden.
Kierk.III.99. NicHolm.LA.190. -skade,
en. (nu næppe br.) betegnelse for en slags
tamdue (af racen skade ?). FAEeib.Sk.1.286.
-spil, et. (jf. II. knokle 2; sport, jarg.)
om haardt, brutalt fodboldspil (sml. Knogle-
60 spil;. Kbh.yel922.1.sp.5. DagNyh.'yiil922.
7.sp.5. -stærk, adj. som har en kraftig
(stærkt fremtrædende) benbygning, et knok-
kelstærkt (Chr.VI: stærk- benet j Asen.
lMos.49.14. en bredskuldret, knokkelstærk
Ma.nd.JPJac.1.13. et stort, knokkelstærkt
Fruentimmer. Drachm. UB. 197. EErichs.
869
knokkeltør
Knold
870
SM.29, -tar, adj. (1. br. i rigsspr.) knok-
kelmager; indfalden (2). en gammelagtig,
knokkeltør Kone. Oehl.XXVII.102. Lange
Jens . . var raftet og knokkeltør. Skjoldb.
KH.159.
I. Knokle, en.sel.Knogle. II. knokle,
V. ['kncogla] ('f knogle. VSO. diaZ.k nøgle.
KrisCOrdspr.ie?. knøjle. OrdbS.(Fyn).
knøkle. OrdbS. (Lolland-Falster)), -ede.
(jf. ew^. knuckle, <?/. knocheln; til Knok-
kel) I) (til Knokkel, kno, se I. Knogle 1.2
slutn.) egl.: slaa, trykke med knoerne.
l.l) (dial.) slaa med knoerne ell. med
knyttet næve; ogs.: klø. knokle éns øren.
Moth.K209. OrdbS. (Fyn , Lolland- Falster).
II i videre anv.: magte; tumle; ogs. intr.:
arbejde med besvær, uden at have frem-
gang, at gaa (alene) og knokle med det
(d: en bondegaard), det er en jo ikke tjent
mQå.Aakj.yF.37. Feilb. 1.2) behandle
Jiaardt, brutalt; især (efter eng. knuckle^
i fodbold: spille haardt, „spille paa man-
den'^ (med anvendelse af albuer, knæ, skul-
der). Blækspr.1919.14. venstre Fløj-Hjæl-
per . . der „knoklede" mere end tillade-
ligt. PoZ."/6i5>^5.5.sp.5. II ^ (sj.) i bridge:
duble (meldingen). Frem.AJ.( 1924-25). 7 33.
2) {til I. Kiiogle 3; jf. lign. anv. af eng.
knuckle, ty. knocheln; sml. bikle; dial.
(gldgs.)) spille terre (knoglespil). OrdbS.
(Fyn.), knoklet, adj. ['knrnglat] (ogs.
knoglet ['kncoqla^] se ndf.). til I. Einogle,
Knokkel 1*" som har kraftige og stærkt
fremtrædende knogler; benet (l.i); mager.
knoklet: S&B. Han var meget lang og
knok\etVilhAnd.AD.222. knoglede Hæn-
der. ^an^.L. 7^. *kommer du (o: døden)
med Grin og knoglet Kno | at forstyrre
Livets Fest? SMich.Sirener.(1898).84. En
knoglet, tør Kanut (o: en hest), der bare
syntes Ben og Hals og Vom. Fleuron.STH.
201. || overf. *de sorte Grene | række
knoklede Arme | udover Yeien.AMat-
ihison-Hansen.NyeDigte.(1893).15. KWiin-
stedt.Vejene.(19l'4).24. (hans) Rytmer kan
blive skeletagtigt knoglede. Ipsen. LP.
133. Billedet har en egen knoglet Stil.
W anseher. KN. 12.
Knold, en. [knool'] (nu kun dial. (i bet.
\) Knolde, KnoUe: Moth.K209. Feilb. if.
VSO.). ftt. knolde ell. (nu næppe br. uden
for dial.) knolder (Rich.III.55. CVaupell.
Planterigets Naturhist.( 1880). 130. jf. Feilb.
Knoller. Fleischer.HB.152. Schouw. N. 12 2.
JapSteenstr.F.63. StBille.Gal.L42. jf.Moth.
K209). (ænyd. kno\(le), (ftt.:) knuUer, sv.
dial. knoU, no. dial. knoll(e), glno. knollr (i
stednavne), eng. knoll, nt. knolle, knuUe,
mht. knolle (ty. knoUen^; jf. Knolding)
\) (lille) knudeformet fremspring ell.
ujævnhed; lille, tyk klump, l.l) om
lille ujævnhed i jordoverfladen; tue;
ogs. (nu især talespr.) om (mindre) høj ell.
bakke (top). Moth.K209. At falde over
€n Knold. Langebek.Lex.K215c. vi kjørte . .
^ver Knolde og ^teen.E:GAnd.XII.224.
gjennem en dyb Mose gik (soldaterne)
fremad . . sprang fra Knold til Knold..
smst.317. *Himmelbjergets mørke Knold.
Ploug. 1. 203. nogle vældige Knolde af
B\2iiTgQ.Schand.0j[I.282. Maglehøi havde
en Diameter af 62 Fod . . Den var opført
paa en lille Knold. Aarb. 1889. 318. Feilb,
(u. knold og knolde^. Or dbS.( Sjælland, Fal-
ster), jf.: paa Toppen af den lille Bakke-
10 knold. Schand. PR. 287. AKohl. RN. 141.
Bier gk nol d. 750.runde,kompakteBj erg-
knoiåe. Drachm.KK.163. hiin Lyngknold,
I seer hist et Par Bøsseskud hortel Blich.
(1920).X.101. Il om banke ell. grund i havet.
0 lejret ved 0, omgivne igen af Holme
. . Polde og Kalve, Rimmer og Knolde.
HVClaus.DL.36. Scheller.MarO.jf. Knolden
(KnoUen) som propr. Generalstabens Kort.
1:160000.LL(1916).27. || 07- Knoldespar-
20 ker; især jarg.) i forb. sparke knolde
(til bet. 1.1 ell. i.i). Jeg er grevefødt og
jeg vil ikke grave Møg og sparke Knolde
som en Bonde. Rode.GB.84. enhver gam-
mel Soldat, der har sparket Knoldene itu
under Kommando fra 1. (bataillon). Kbh.
^yiol922.7.sp.l. 1.2) lille knudeformet
udvækst ell. opsvulmet sted paa hud-
overflade (hos mennesker, planter osv.);
knude. Moth.K209. VSO. MO. \\ nu vist kun
30 (især fagl.) om (underjordisk) opsvulmet (kød-
fuld) stængeldel ell. rod (som indeholder op-
lagsnærinq); rodknold; stæng elknold(Tu-
ber). Moth.K209. Sætte-Planter (af selleri),
som til Efteraaret kan give gode Knoller.
Fleischer. EB. 152 (jf. Knoldselleri), (vi)
lægge eller sætte dem (o: kartofleme) af
Knolde. ChMourier.Brød.( 1821). 185. Geor-
giner formeres ved Knolde, og Lilliekon-
valler. Kodriver og Vintergjække ved Rod-
40 skvLå.MEan8.H.118.Warm.Bot.86. \,3)(vulg.
ell. jarg.) især ibest.f., om hovedet; „top";
knop (L2.8). Han kløede sig oven i Knolden.
ChrEngelst.HJ.99. *Disse Vers (er) \ Et
Par Blomster om din alvorsfulde Pande. |
Kanhænde du vil rase og flaa dem af din
Knold. Fr Nygaard. 0. 7. || især i udtr. som
^al ('tosset olgn.) i knolden, gal (osv.)
i hovedet, man (bliver) li'egodt lidt for-
fjamsket i Knolden ved saadan en Sitte-
50 vasjon (o: naar man bliver anklaget for
mord)\ CGjerløv.Synd.(1915).156. straks var
B. jo blevet helt tosset i Knolden. CFMor-
tens.SV.58. hun begyndte . . og gi ondt
af sig . . hun var gal i Knolden. Kbh.^Vi
1917.3.sp.4. — Sludder! siger Konen. Han
er jo død I — Død. Du maa jo være vind-
skæv i Knolden. BT.^yiol922.4.sp.2. 1.4)
lille, rundagtig og haard klump af en
ell. anden masse (som jord, ler, tørv olgn.;
60j7. Flint(e)-, Is-, Jordknold;. Moth.K209.
VSO. man (kan ved et lavement) fremme
Uddrivningen af haarde Knolde. Sundheds-
tid.1907.47. Haaret . . var snoet sammen
i en haard Knold i Nakken. KBirkGrønb.
BS.213. p&H. Feilb. jf.: de to Kapitajner
laa nu i en Knold tilsammen og sloges
55-
871
Knold-
KnoldhoT
872
med et Sp&nskrør. Bomh. Samlinger. XII.
(1918).21.
2) (især dial.) om person. 2.1) om tyk.
kluntet dreng. *Nej, se mig til den Knold
af Dreng, | Den dovne Hund. Grundtv.PS.
1.406. du (har kun) det ene Smule Pige-
barn . . det er dog bedre at have to saa-
danne Knolde. Ing.LB.IV.160. en tung
Knold af en Dreng. JLange.1.235. Esm-lL
270. Feilb. OrdbS.(8Jæll.). 2.2) lille, fir- lo
skaaren, tæthygget person; ogs. i videre
anv., om plump, ubehøvlet person (jf.
Bondeknold;. Moth.K209. De Pavelige
Lærere, i sær de grove Knolde, Munkene.
Tychon.AB.47. jeg er en ubehøvlet Knold
og Landsbyemand. Biehl. DQ. II. 20. „Du
maa endelig hjælpe ham at bære den (o:
en kurv)^. . . „Ih, Passiar, det er jo en
stærk Knold." Hrz.ZI7.274. kan den Knold
(o: en avlskarl) gaae ind af Vinduet, saa 20
tør en respectabel Kirkeværge vel tillade
sig at trine ind af Døren. Oversk.II.390.
en studiosus artium J. K. fra Jylland . .
Han saae ud som en Knold. HBegtr.JK.84.
Feilb. OrdbS.(Fyn). jf.: *een Rygter-
Knold. Cit.ca.l725.(NkS4''820.103). Den
gode Landsby eknol, den Baron, med
hans Broderskab I Jeg har aldrig i mine
Dage havt en saa fiirskaaren Broder (o:
dusbroder). Skuepl.VIII.443. Biehl.DQ.Il. 30
104. Soldaterknolde. Oehl.Er.III.136.
Knold-, i ssgr. ['kncol-] til Knold (jf.
Knolde-j, især i bet. 1.2 slutn. -ag;tig, adj.
[1] (f knolde-. Drejer. BotTerm.20). (1. br.;jf.
-vorn;. Moth.K209. VSO. Drejer. BotTerm.
20.21. -bakterie, en. (fagl.) bakterie, som
fremkalder knolde (bakterieknolde) paa bælg-
planters rødder. KoldRo.Sporepl.19. -bego-
nie, en. % begonie med fleraarig rodknold.
StNyeland.Blomstervennen.(1878).97. Sal.^ 40
11.839. PoU^U1928.15.sp.4. -bæg:er-
sivamp, en. ^ bægersvamp af slægten
Sclerotinia Fuck. Rostr.Flora.II.210. Have-
hrL.^439. -bærende, part. adj. (bot.)
som har knolde; knoldet. D&H.
I, Knolde, en. se Knold.
IL knolde, v. (^knulle. Bregend.BU.64).
-ede. {af Knold ; m. h. t. bet. 2 jf. no. dial.
knuUa, have samleje med, samt jy. knulre,
kærtegne, have samleje med (Feilb.), oldn. 50
knylla, slaa, banke, oeng. enyllan, støde, nt.
kniillen, trykke sammen, mht. kniillen, slaa,
støde; dial) 1) (jf. Knold l.i og 4.) slaa
(jord)knolde itu; sprede ell. jævne knol-
de. Moth.K209. VSO. jf.: Han tog en Bil,
der vraltede gennem Snedyngerne. Den
knoldede, sagde J.FrPoul8en.MD.139.\\ ogs.
(jf. Knold l.i): 8laa(s) med knolde. Feilb.
2) overf.: overvinde; faa bugt med; ogs.:
have samdeje med (en kvinde). Moth.K dO
209. MDL. Levin.(G.). KristJyA.IV.lO.
Feilb. jf. : nu er du saa vant til at faa disse
her søde Godnatkys, saa du ikke kan und-
være dem. Men naar du saa har ligget
der og knullet (o : kærtegnet) og tullet alt
det du vil, og du har faaet ham gjort kom-
Elet baade ør og vild, saa skubber du til
am. Bregend.BU.64.
Knolde-, i ssgr. ['knmla-] af Knold 1
(jf. Knold-), -agtiic, ådj. se knoldagtig-
-knuser, en. CKnold-. D&H.). (jf. Knold
1.1 og 4; landbr.) d. s. s. Klumpeknuser.
Landbo. III. 142. -levkoj, en. 2f (gart.;
nu næppe br.) stauden Liatris spicata Willd.
Kjærbøll.FB.252. -mel, et. (til Knold 1.4;
møl.) mel, som p. gr. af fugtighed er blevet
knoldet (1.3). OrdbS. -si^te, en. (til Knold
1.4; møl.) (centrifugal)sigte til at sigte og
finknuse knoldemel med. OrdbS. -Siparker,
en. (sj. Knold-. AndNx.PE.1.7). (jf. sparke
knolde u. Knold l.i^. 1) (sml. jy. Knold-
stamper; dagl.) foragt, betegnelse for en bonde
ell. en ved landbruget beskæftiget person. *f aa
sin Pode anbragt som | Elev ogKlnolde-
sparker | paa Rabesholms Marker. Esm.III.
159. Ole vil være Knoldesparker, aldrig
er han mere tilfreds, end naar han kan
faa Lov til at trække i en Korumpe eller
sidde paa Skrævs over en Hesteryg. CF
Mortens.SV.211. 2) (soldat, nedsæt.) infante-
rist. Dania.III.7 5. DSt.1918.50. knoldet,
adj. ['kncnla^j (især jy. knoldret ['kncolra^
Feilb. — dial. knul(d)ret. Moth.K2l8. Vilh
Rasm.VU.193. Feilb. (u. knuUeretj. OrdbS.
(Falster)). (<iZ Knold; knoldret ^ii ^<. knol-
der; w.^.^. knul(d)ret, sideform til knold-
(r)et, jf. no. dial. knuldren, knultren, ujævn
(til knuldra, knultraj) 1) til Knold 1 : for-
synet med, fuld af knolde, t.l) <iZ Knold
l.i: knudret; ujævn. Langebek.Lex.K216a.
krydsende, knoldede og sanddybe Veie.
HCAnd.VII.91. en stor, brun, knoldet
Mose. Pont.M.15. Cyklerne skumplede paa
den knoldede Bund, saa vi af og til var
ved at fare ud over Styret. AchtonFriis.DØ.
11.314. 1.2) til Knold 1.2. en ung Mand med
. . blegt og filipenset Ansigt med knoldet
Næse og Griseøjne. JohsBang.Ba^-ndommens^
By.(1921).8. II især om underjordisk stængeldel
ell. rod. Knollet Rod. Træearter. (1799 ).325.
*en ældgammel Gulerod, | Saa knoldet, saa
tyk og saa t\iiig.HCAnd.VIII.225. D&H.
i plantenavne som knoldet brunrod,,
mjødurt, ringhat, se Rostr.FloraJ.295.
219.11.99. 1.3) til Knold 1.4. Cementen . .
bliver (hurtigere) knollet ved Lagring . .
naar den bruges i fri Luft. Suenson.BJII.
379. 2) t tilKnold2: grov; plump; tøl-
peragtig. VSO. Knolde-Tikke, en. 3f
slyngplanten Apios tuberosa Mønch. (m. store
rodknolde). Kjærbøll.FB.104. -vom, adj,
se knoldvorn.
Knold -fladbælg;, en. ^ fladbælgen
Lathyrus tuberosus L.; jordnød (1). Rostr,
Flora.1.242. -formet, adj. spec. til Knold
1.2: Nogle Planters Rødder . . blive . . for-
tykkede og ofte knoldformede. CVaupelL
Planterigets Naturhist (1880). 5. SaUXXII.
513. -forraadnelse, en. (fagl.) om en
sygdom hos kartoflen. LandbO.IIL142. -bov,
en. [1.2] (vet.) om misdannet hov, hvor taa-
væggen p. gr. af forfangenhed er bøjet opad
873
Knolding:
Knop
874
med sin nederste del og springer frem som
en knold ; for fang en hov. Sal.Vl.851. Grunth.
Besl.141.
Knoiding;, en. (ogs. skrevet Knolling)
M u. bet. 2. — Knoldring. OrdbS.{ Falster)),
flt. -er. {afl. af Knold; jf. Knæling) 1) (dial.)
d. 8. s. Knold 1.4; om jordklump olgn.
Knolåring. OrdbS.( Falster). jf.\QT}Lno\ -
ding. Feilb.II.399. \\ om lille garnnøgle.
Feilb. 2) (nu næppe br.) d. s. s. Knold 2(2).
en grov knolling (IIolb.Ligbeg.38c.: Grøn-
skolding; som å\i.Holb.IV.825.
Knold-knuser, en. se Knoldeknuser.
-ranankel, en. 2( løgrodet ranunkel, Ra-
nunculus bulbosus L. MentzO.BiliylII.125.
•raps, en. Sf Brassica napus L. Var. Pryd-
planter og Nytteplanter. (1886). 6.
knoldret, adj. se knoldet.
Knoldrinff, en. se Knolding.
Knold-rod, en. (bot.; 1. br.) knoldf or-
met (del af) rod; rodknold. Moth.K209. MO.
D&H. -ræddike, en. ^ (1. br.) radise,
Raphanus sativus L. MøllH.V.121. Larsen.
-selleri, en. (nu næppe br. -silleri. VSO.).
^ haveselleri (Apium graveolens L ) med
tyk og knoldet rod (jf. Knopsellerij. Fki-
scher. HB. 151. DanmHavebr. 547. -sik-
ke, en. ^ (1. br.) d. s. s. -skok. Sal.X.675.
-silleri, en. se -selleri, -skok, en. 2f
(1. br.) om (spiselig knold af) jerusalemsarti-
skok, jordskok, Helianthus tuberosus L. D&H.
-sparker, en. se Knoldesparker, -vorn,
adj. ("knolde-. Moth.K209). (nu næppe br. i
rigsspr.) d. s. s. -agtig. Moth.K209. VSO. \\
(dial.) om person: svagelig. Feilb. -vækst,
en. (bot.) plante med knoldf ormet rod. Moth.
K209. Rodvækster og Knoldvækster, nem-
lig Beder, Turnips, Rutabager, Gulerødder
og K.2iXtoi\QV.Frem.DN.263. PoU^U1928.15.
sp.4.
knole, v. ['kno-la] -ede. {vist afl. af I.
Knogle, jf. II. !énokle samt eng. (slang)
knuckle, stjæle, rapse; sml. dog Dania.1.223;
jarg. ell. vulg., nu 1. br.) rapse; stjæle.
Dania.1.223. *En enkelt er det lykkedes
(o: til ballet) at knole I sin store Brors
paa Sejre visse K\o\Q.Marton.HB.47. Saa
kom Kaj og hans Bror Erik, der var Ge-
neral for det ene Parti. Kaj saa straks,
at der manglede nogen af hans Sabler,
og han skreg op: „Der er en, der har
knolet af mine Sabler." ZBosens^and.Jør-
genFang.(1902).135.
Knolle, en. se Knold.
Knolling:, en. se Knolding.
I. Knop, en. [kno&] Høysg.2Pr.20. sa.
Anh.21. (tidligere ogs. skrevet Knup. Oehl.
AV.(1810).25 (Oehl.iV.147: Knop^. Hauch.
DV.'-LWO. Winth.HF.31.151. FeUb.BL.103.
— i bet. 2.5 Knob. Moth.K209. PhysBibl.
IH. 419. OrdbS. (sjæll). jf. Feilb. Knub.
Moth.Co7iv.K144. VSO.IILK209.jf. Thorsen.
153). flt. -per ell. (nu kun dial.) -pe (Holb.
Ep.III.7.IV.158. Fleischer.AK.194. Bagges.
IV.46. Grundtv.PS.1.55. Blich.(1920).L223.
Andre8.Klitf.317. Feilb. Brenderup.§158).
(ænyd. knop(pe), knup (se u. Hælleknopj,
knuppe(frugt), glda. (flt.)knop]pæ, 8?;.knopp
(fsv. knopper), no. knupp, eng. knop, mnt.
knuppe, knoppe, ty. knopf; jf. knoppe,
knoppet, Knopper(n) samt II. Knap, Knip-
pel; besl. m. I. Knob, I. Knub || om sammen-
fald m. I. Knob, I. Knub se ovf. 8p.873'"^f-
samt u. I. Knob, I. Knub}
1) om hvad der har form som en lille,
10 fremragende, oftest rundagtig ell. but-
tet knude ell. klump (jf. Hvedeknop^; nu
især dels om lille, fremtrædende (halv-
kugle-, knap-, vorte formet olgn.) ujævnhed
paa en flade, dels om rund klump ell.
kugle (som danner afslutning) paa en
smallere (del af en) genstand (som en
stang olgn.). Knop paa et Scepter. vA»A.
(1759). en Jernbolt . . med en Knop for
den eene Ende. JPPrahl.AC.12. (lysesta-
20 gens) Fod og dens Stang, dens Bægere,
dens Knopper (Chr.Vl: knappej og dens
Blomster skulde være ud af eet med den.
2Mos.25.31. Den smukt krummede Bøile
har ved Midten en ^nop.SophMull.V0.480.
Knupper eller Skjæver i (jdirnet. Feilb. BL.
103. Herrecykle . . det ene Dæk glat, det
andet med ovale Knopper. PolitiE.Kosterbl.
y9l925.2.sp.2. (en) glasseret Laagpotte . .
Morsom er Laagets Knop, der er formet
30 som et Mandshoved med trekantet Hat . .
en ganske lignende Laagknop findes paa
den grønglasserede Potte. Fra National-
museets Arbejdsmark. (1928). 69 (jf. II. Knap
1.8;.
2) spec. anv. af bet. 1 (jf. ogs. bet. S). 2.1)
(ur.; nu næppe br.) den del af en kloben,
hvor taphullet for spindelen findes. GFUrsin.
OmUhre.(1843).66. 2.2) (jæg.) om begyndende
anlæg til takker hos hjorte. BuKkelam
40 (hos raadyr) faa Knopper i første Leve-
aar. VigMøll.HJ.189. D&H. jf. (om begyn-
dende horn paa hornkvæg): Af Panden brød
Hornspidserne ud, to graa Knopper skim-
tedes allerede. i''/ewron.£^0.59. 2.3) lille (ma-
teriefyldt) knude, filipens ell. byld
olgn. paa overfladen af den menneskelige (an-
sigts)hud. Han har faaet en god Knop i
Panden. Langebek.Lex.K216a. Hans . . An-
sigt skæmmes af Knopper, udbulnede
50 Pletter og blaa-røde Skjolde, som Dran-
kere ofte hsLT. Skjoldb.A.75. Filip havde
stridt lyst Haar og endel røde Knopper i
Ansigtet. Buchh.SP.17. 2.4) (m. overgang til
(billedl. anv. af) bet. 3; poet.) om (bryst-
vorte paa) kvindebryst. Oehl.XXIX.231.
(hendes brysters) Knopper syntes aldrig at
vokse.SMich.HB.il. 2.5) (dial.) ommindre^
naturlig forhøjning paa jordoverfla-
den. Feilb. jf. :' Yor Phantasie viste os
60 (skyerne) som Schweitseralper . . naar en
fremstaaende Knop bøjede sig, sank og
sammensmeltede med den øvrige Bjerg-
kjæde, var det en Lavine. Blich.(1920).
XVIII.157. i naturnavne : den sorte Knop.
GeogrTidsskr.II.lSO. Holmgaards Knopper
(er) kun naturlige Sandflugtsdann eiser.
875
Knop
JKnopg^ræH
876
Trap.*-YIII>102. || om kunstigt grænse-
skel; dole. Andres.Klitf.317 (se u. I. Dole).
2.6) (dial) betegnelse for forsk, planters mer
ell. mindre knopformede blomsterstande,
frø, frugtknuder, løg olgn. og derefter
utiderfiden for planten selv (jf. ssgr. som
Blaa-, Desmer-, Ende- (2), Eng(e)-, Galte-,
Haar-, Hælleknop ofl.). vAphJ^ath.Y 1.294.
Vz Nævefuld Malurt- Knoppe. Fleischer.AK.
194. en halv Snees Knopper Hvidløff.
Fleischer.IIB.191. || om rakle af pors (J Tusch.
149), humle (Winth.HF.51. SjællBond.95.
^'/".Humleknop^. || om naaletræskogle.J Tusch.
169. jf. Knopøl. hertil Fyrreknop (s. d.) og
Granknop (Moth.G229. Aaskow.A.19.
VSO.II.430. jf. Granknopsolie (o: terpen-
tinolie). FolkLægem.1.27). || om led af den
leddelte skulpe (ell. hele frugten) af kid-
dike (Raphanus Baphanistrum L.); ogs. om
selve planten. Høegh. AJ. 111. VSO. MDL.(u.
Koi;. JTusch.196.332. Feilb. Rostr. Flora.
I.^(1878).302. II om agerkaal, Brassica cam-
pestris L. ( Feilb. jf. Thorsen.153), agersennep,
Sinapis arvensis L. (JTusch.227). || f knop
i kornet ^e/Z. korn. Moth.K210), kornrid-
derspore, Delphinium consolida L. Viborg.
Pl(1793).110. JTusch.72. 2.7) f knæ paa
græsstraa olgn. Moth.K210. VSO. 2.8) (jf.
II. Knap 4; vtdg.) hoved (1); „knold" (1.3).
Hotelka'len stak Knoppen ind og spurgte
efter den anden Støvle. StormP.TaktogTone.
(1919).17. *0g hør nu, naar jeg si' er Hon-
nør! I saa Haanden op til Knoppen. ^eW
Tid.''ya921.M.24.sp.l.
3) uudviklet spids ell. ende af et skud;
uden for bot. spr. især om bladknop ell.
blomsterknop, knopperne ere fuldkomne
(1819: Blomstringen er tUende^, og blom-
sterne ere blevne til sure druer, som blive
modne. Es.l8.5(Chr.VI). Holb.Metam.9.
*svangre Knoppe | Forraadde det endnu
uf ødde Blad. Bahb.Poet.II.33. For at Pode-
qvisten kan indpodes med Held, maa den
være forsynet med Knopper eller Øine.
Drejer. (DaFolkekal. 1842. 142). Knopper,
der alt vise de røde Blade indenfor det
grønne Dække. Goldschm.Hjl.II.525. *lyse,
skinnende Knopper og Skud . . aabner
deres Øjne | i Kronen (o: træets krone). JV
Jens.Di. 64. Warm.Bot.32. || s æ 1 1 e ( Winth.
HF.31. PalM.IV.115. D&H.) ell. skyde
kn o p(p er), om plante: frembringe nyt (nye)
skud (jf. Knopskydning^. Aarons Kjep . .
havde baade skudt (^CAr.FJ.udskudt; Knop-
Ser og fremført Blomster og baaret modne
{2iiiå\Qv.4Mos.l7.8. at see et Træe skyde
Knopper om Vinteren, naar Bladene pleie
at i2i\åQ.Holb.Forv.lsc. MO. staa (olgn.) i
knop (sjældnere: knopper^, om (blomster,
blade paa) plante : endnu ikke være udsprun-
get. *Træ og Busk og Blomst i Knopper
staaer. PalM.II.192. Blade, der ikke havde
været sammen, siden de laa i Knop, sam-
ledes af Yæde. JPJac. II. 275. jf.: *Den
Skønne gaar ind i sit attende Aar | Nu
staar Rosen iKjioplBøgh.D.II.160. \\ nø-
gen ell. a a b e n (SaVXIV.205) knop, (bot.)
knop, som ikke er beskyttet af et knopdække.
CVaupell. Planterigets Naturhist. (1880). 15.
Warm.Bot.67. \\ (naturv., især zool.) i videre
anv., om den udvækst (senere udviJclet til ny
celle ell. selvstændigt individ), der fremkom-
mer paa en modercelle ell. et moderdyr ved
knopskydning, (hos ferskvandspolyppen) vex-
ler Formering ved Knopper med Foi^lant-
10 ning ved Æg.LiXtken.Dyr.^l860).317. SaU
KIV. 205. II O billedl. Israel skal blomstre
og faae Knopper; og de skulle fylde Jorde-
rige med YT\i.gt.Es.27.6. *Kj ærlighed ens
Knop I Udfolded duftende sin modne Rose.
PalM.V.96. De Forskjelliges Evner i sprog-
lig eller i exakt videnskabelig Retning
brød frem af Knoppen (o: hos unge menne-
sker). Schand.0.1.94.
II. Knop, en. se I. Knob.
20 III. Knop, en. se I. Knub.
IV. knop, adj. og adv. se IV. knob.
Knop-, i ssgr. (ogs. Knoppe-, se u. Knop-
græs, -tæt, -urt, -øl. — ogs. skrevet Knob-
(se Knop-løg, -orm, -svane j ell. (p.gr.af
lydligt sammenfald m. I. Knub^ Knub-, se u.
Knop-glas, -orm, -svane; jf. ogs. Knub-^.
til I. Knop. -agtig:, adj. [1] (sj.). Land-
har hvælvet
er ere slette
30 og meget større. P^w^r.DP.^ 95. -blad, et.
8] (sj.) d. s. s. -skæl. tørre Knopblade da-
Skildpadder ere^nopagtige (o:
rygskjold)^ mens Søe-Skildpade
ede vrikkende ned fra Bøgenes Grene.
JPJac. 1.161. GJ -brud, et. [3] det, at
knopper brister, aabner sig, springer ud; m.
h. t. bladknopper: løvspring, en Skov i stille,
solvarmt Knophruå. Jør g. VF. 12 3. *Slaaen-
tjørnens Tornehang | i snehvidt Knop-
brud skinner. Stuck.S. 10. NaturensVJ.918.
233. t -bæg:er, en. [2.6] ^ d. s. s. -urt 1.
40 Viborg.Pl.(1793).171. -celle, en. [S] (bot.)
om en særlig slags sporer ell. f ormer i7ig sor-
ganer hos svampe (konidier). Schleisner.As-
phyxien ogDøden.(1868).69. KoldBo.SporepL
135. -dække, et. [3] (bot.) beskyttende
dække (som knopskæl, akselblad olgn.), som
er udviklet hos knopper, der skal gennemgaa
en hviletid (jf. -hylster j. Warm. Bot. 68,
-galle, en. [8] (bot.) galle, udviklet paa
en knop (jf. Knopper(n)j. Boas. For stzool.
50 707. Sal.UX.362. -glais, et. (sj. Knub-.
Winth.VIII.274). [1] (fagl.) vinduesglas med
en knopf ormet fortykkelse i midten. Thit Jens,
M.20. de grønne Ruder af Kiiopglas . . som
lignede Flaskebunde. AarbSkive. 1920. 167.
0pfB.UII.283. -grand, en. [8] (bot, for-
æld.) basis (4). Drejer.BotTerm.l8. -græs,
et. ("t Knoppe-. Moth.K210. Viborg.Pl.(1793).
31.206). [2.7] 2( t) om forsk, græsser; dels fi
kvikhvede, Agropyrum repens Beauv. JTusch.
60 8. vAph.Nath.IV.382. Viborg.Pl.(1793).31.
dels f: græsset Cynodon dactylon Pers. vAph.
Nath.IV.383. dels (dial.): hjertegræs, BrizaL.
OrdbS.(Møn). 2) f dyndpadderokke, Equise-
tum fluviatile L. Viborg. Pl.(1793).206. J
Tusch.80. 3) t elfenbens-padderokke, Equise-
tum telmateja L. Hornemann. OP. ^11. 343.
877
H-nopliamnier
Knopselleri
878
-hammer, en. [1] (fagl.) hammer med
kugle- ell.knopformet bane. Hinnerup. Juv. 483.
e.br. -hjul, et. 1) [1] (ikke i fagl. spr.)
(træ- ell. metal)knop med hjul ell. rulle, som
sættes under møbler, for at man lettere kan
flytte disse; møbelrulle. D&H. 2) se Knub-
hjul. -bamle, en. [2.6] (1. br.) humle, hvis
kopper (knopper) endnu ikke har aabnet sig.
Moth.K210. VSO. D&H. -hylster, et.
[3] (bot.) d. s. s. -dække. Larsen. D&H.
-kaal, en. ^ fællesbetegnelse for de kaal-
sorter, hvor bladene danner (mindre) knop-
per, Brassica oleracea bullata (som fx. rosen-
kaal; i modsætn. til Hovedkaalj. MentzO.
Fl.166. -korn, et. [3] (bot.) især i ftt,
om en slags forplantning sknopper hos visse
laver og mosser; ynglekorn (soredier). Warm.
Bot. 509. t -lav, en. [2.6] ^ bægerlav,
Cladonia Hill. Drejer.BotTerm.245. -leje,
et. [3] (bot.) betegnelse for den maade, hvor-
paa bladene ligger i forhold tit hinanden i
knoptilstanden (jf. Bladleje^. Lange.Flora.
XLII. Warm. Bot. 70. -log:, en. [2.6] (f
Knob-. Langebek.Lex.K215a). {jf. ty. knob-
lauch; nu næppe br.) Sf hvidløg, Allium sati-
vum L.; ogs. i videre anv., om løgarter, som
bærer løgknopper i blomsterstanden (VSO.).
Moth.K210. Man troer at Jøderne er frie
for Podagra, fordi de bruge Knopløg i
det meeste af deres M.diå. Agerbech.FAH.
17. JFBergs.G.516. -nellike, en. [2.6] %
Tunica prolifera (L.) Scop. (med blomsterne
samlet i en tæt knopf ormet stand). VSO.IV.
N85. Rostr.Flora. 1.128. SaUXXIII.917.
-orm, en. (nu næppe br. Knob-. Langebek.
Lex. K2 15a. OFMull.ZoolPr.115. Knub-.
Moth.K210. Olufs. Oec.yiII.126). 1) om
forsk. (m. knopper besatte) sommerfuglelar-
ver; nu især om larver af slægten Agrostis,
navnlig af sædugle, A. segetum; jordlarve.
Lutken.Dyr.419. Knoporme har ikke gjort
ringe Skade rundt ovakvmg.Haven.192 5.
175. 2) (jy.) oldenborr elarve. Feilb.
knoppe, V. ['knoba] (tidligere ogs. skre-
ve^knuppe. Goldschm.Vl.92). -ede. vbs. (l.br.)
-ning (Rothe.Nat.V.92. D&H. jf.: Knop-
ningstiden. Ipsen. Fortællinger. (1889). 20).
{ænyd. knoppe(s), glda. knoppes (Thott4^
553. 96r); af., af I. Knop; jf. knoppet)
1) ('CP, 1. br.) til I. Knop 1 og 2: faa form
af, blive til en knop; ogs.: blive for-
st/net med en knop (vorte olgn.); fx.
til I. Knop 2.4: *Bag Koften knopper et
Liliebryst. Oehl.HE.104. (en pige med) tid-
ligt knoppende Bryster. Jørg.LT.ll. \\
(jf. I. Knop 2.3; dep.: bylden knoppes.
Moth.K210. 2) til I. Knop 3: faa, skyde
knopper; især: frembringe nye skud.
2.1) (nu kun (tD, 1. br.) i part., der ogs.
kan opfattes som hørende til bet. 2.2 og s)
intr. træt knopper. Moth.K2 10. *Da sang-
liver smule Fugl, da Knoppede hvert Træ.
Prahl.BJ.4. de knoppende Træer. Blich.
(1833). V. 80. *den knoppende hinå.Rørd.
QK.153. 2.2) ([D,l. br.) refl. *Naar Qvistene
paa ny sig knoppe. Bagges.Ep.l74. *troer
Du Rosen kan sig knoppe. Rich.1. 2 32. ||
billedl. *Yndig knopper du dig atter | 1
en ung og dejlig Datter. JV Jens. C. 116.
Jensen (begejstret): „. .jeg ser den ny
Tid knoppe sig." Skjoldb.lM.46. 2.3) (især
Oj dep. *du deilige Vaarl . . | Da Mar-
kerne grønnes, da Træerne knoppes.Eeew&.
1.37. naar (træerne) knoppes, da . . skiønne
I, at Sommeren er nær. Mynst.Betr.II.414.
10 *Hvert Aar hænder den samme Ting: |
Skoven knoppes og staar i Opring. Stuck.
S.23.\\(8j.) upers. *Kom hid (o: til Italien)
hvor der knoppes | Og Knoppen bli'r
Blomst i et eneste Sæt. Drachm.SH. 84.
3) t til Knop sp.876*^; vist kun som vbs.:
knopskydning (2). Polypernes lette For-
plantelsesmaade ved Knopning. Rothe.Nat.
V.92. jf.: Polypens Fødelse ved Side-
knopning. smst.III.245.
20 Knopper, subst. se Knoppern.
knopperet, adj. se knopret
Knopper(n), subst. ['knob8r(n)] {fra
ty. knopper (flt. knoppern^- besl. m. I. Knop ;
fagl.) en slags galler paa skaalene af
visse egearter, der anvendes til garvning
og farvning (jf. Knopgalle^. || (opfattet som
flt.til I. Knop:; Knopper. VareL.(1807).
II. 68. 1 Pd. Knopper. BOlsen. Farvelog.
(1858). 7. VareL.^260. \\ Knoppern. JF
30 Bergs. G. 63. SaVXIV.205. \\ hertil bl. a.: Knop-
per(n)-mel (JF Bergs. G.76 ),-pulver (smst.149.
VSO.).
knoppet, adj. ['knobaf] (tidligere ogs.
skrevet knuppet. Wilst.D°.II.122). til I. Knop :
som har knopper; fuld af knopper (jf
knopret;. Moth.K210. || til I. Knop 1. knop-
pede klæder. Moth.K211. en lille, knoppet
Næse, der lyste som en St. Hansorm.
Drachm.SS.67. Herrecykle . . knoppet For-
40 dæk . . glat . . Bagdæk. PolitiE.KosterbVh
1924.1.sp.2. II (sj.) til I. Knop 2.6. Knolien
(er) eenknoppet . . fleerknoppet.
Drejer. BotTerm.21. || (især CP; til I. Knop 3
(ell. knoppe 2). *Der sidder en Fugl paa
den knoppede Gren. Drachm.UD.218. Træ-
ernes knoppede Kroner. Jørg.HV. 7.
knop-pode, v. [3] (gart.; især hos sprog-
rensere) inokulere (1); okulere. PTLinder-
ber g. Frugthaven. (187 9). 3. || især som vbs.:
50 Knoppodning, okulation. E dEr slev. Plan-
terigets Naturhist. (1873). 131. Husvennen.
1875176.351. D&H.
knopret, adj. ['knobrø^] (ogs. knoppe-
ret. Tode.Sundhedsbog.(l 789- 90). 24. JakKnu.
LU.75. — sj. knupret. JakKnu.In.73). {af,,
af I. Knop; jf. knoppet samt knubret; især
dial.) til I. Knop 1: knoppet; ujævn, hans
Ansigt begyndte at slaae ud og blive knop-
ret. PhysBibl.II.259. Saa kom de ind i
60 Skoven. Der var knupret paa Stien af
haarde B og- Skaller. Ja/cZVm. in. 75. Herre-
cykle . . knopret Bagdæk. PolitiE.Kosterbl.
^^hol923.2.sp.2.
Knops(, et. se Knubs.
Knop-sak, en. se Knubsak. -^(elleri,
en. [2.6] ^ (1. br.) d. s. s. Knoldselleri. Funke.
879
KnopsiT
Knorpel
880
(1801)JLS13. S&B. -siT, en, et. [2.6] ^ siv-
planten Juncus conglomeratusL. Lange.Flo-
ra^i 1851). 209. Bostr.Flora.I.TS. (9 -skud,
et. [3] (jf. skyde knop(per) u. I. Knop 3
sawi -skyde, -skydning; l.br.). *Frygtsomt
Knopskud bryder af Bark. ThøgLara.VV.
10. -skyde, v. [3] det at skyde knopper
(se u. I. Knop S,jf. -skud, -skydning^/ især
(naturv.) om formering ved knopskydning (2) ;
vist kun i perf. ell. (oftest) præs. part. brugt
som adj. de knopskudte Smaadyr (af
ferskvandspolyperne) løsne siff ef terhaan-
den fra ÅmmQåYiet.LiitkenJDyr.^ (1860).
Sif. knop sky den de. sa.Z)2/^.^55i. et knop-
skydende Sækdyr. -Boas.ZooZ.*77. -skyd-
ning;, en. (jf. skyde knop(per) u. I. Knop
3j. 1) (hot.; 1. br.) det at skyde knopper (jf.
-skud, -sætning^. D&H. 2) (naturv., især
zool.) om en særlig forplantningsmaade hos
planter og laverestaaende dyr, hvorved en
mindre, knop formet del vokser ud fra ell.
skilles fra modercellen (-dyret) og bliver
til en ny celle (et nyt individ) (jf. knep-
pe 3;. Lutken.Dyr.^323.350. Warm.Bot.8.
I Almindelighed formeres Hydraerne (0:
polypper) ved Knopskydning. Frem. DN.
503. 3) (især GJ; overf. anv. af bet 2. det
Mylr af Indfald, der . . skød frem som
ved Knopskydning. Pon^.LP. FI.i07. Den-
ne Mission udviklede sig sukcessivt ved
Knopskydning. Aafcj.MJe. -skæl, et. [3]
(bot) om de skælagtige blade ell. bladdele,
som dækker og værner knopper, der skal gen-
nemgaa en hvileperiode (jf. -blad, -dække^.
Lange.Flora.XLii. *Knopskæl drysser over
Vejen ned. Stuck.S.ll. -slæde, en. se
Knubslæde. -spor, et. [3] (bot.) mærke
ell. ar efter affaldne knopskæl. Warm.Bot.
69. Sal?XIV.205. -spore, en. [1] ^ d.
s. s. Dansespore. OrdbS. -stempel, et.
[1] (guldsm.) stempel, som anvendes til at
lave halvkugler i metal. Hinnerup. Juv. 445.
Larsen. -STane, en. (ogs. skrevet Knub-.
Kiærbøll.635. Sal.XVI.959. Knob-. BøvP.
1.653). [1] \ svaneart, Cygnus olor L.,
der har en sort knop over næbroden. VSO.
DanmFauna.XXIII.lll. -sætning;, en.
[3] (1. br.) vbs. til sætte knop (ell. knop-
sætte): d. s. s. -skydning 1. Meyer. ^222.
X)&H.(u. Knopskydning^. CP -sætte, v.
[3] (jf. sætte knopper (u. I. Knop 3^ samt
-sætning; s/.j. *dette vækkende Bliv, | som
har knopsat de dryppende Hegn. Bartrams.
JV.5. II perf. part. brugt som adj. (Jerichaus)
Kærlighed til den fine Form vendte sig
næsten naturnødvendigt mod Behandlin-
gen af det spæde, det blide, det blufær-
dige, det knopsatte. iSilfic/i.j5J. 90. jf. I.
Knop 2.4: Det spæde Pigelegem med . .
de lige knopsatte Bryster. smst.91. C3 -tæt,
adj. [3] (sj.). Søndermarkens knoppe-
tætte Træer. Jørg. HV. 10. sa.YD.lOO.
-torv, en. se Knubtørv. -nrt, en. (f
Kneppe-. Moth.Conv.H157). [2.6] {jf. eng.
knopweed, ty. knopfwiirzel samt Knapurt)
% O ^lægt af kurvblomstrede, Centaurea L.,
m. æg- ell. kugleformet kurvdække (jf. -bæ-
ger j; ogs. spec. om de enkelte arter, dels om al-
mindelig knopurt, C. jacea L. (JTusch.56),
dels om stor knopurt, C. scabiosa L. (smst.),
dels t om kornknopurt (kornblomst), C. cya-
nusL. (VSO.). Drejer.BotTerm.261. Knop-
urten rejste sin karmoisin- violette Fjer-
busk. Schand. BS. 111. Bostr. Flora. I. 361.
Børd.KK.lO. store Knopurter med hvide,
IJD uldne Toppe. AchtonFrii8.DØ.IL252. 2) f
djævelsbid, Succisa pratensis Monch (hvis
blomster sidder i et halvkugle formet hoved).
JTusch.239. -vikler, en. [3] (zool.) be-
tegnelse for forsk, viklere (fx. ædelgran-knop-
vikleren, Tortrix nigricana), hvis larver lever
i knopper. HavebrL.^ 11.33. f -al, et. [2.6]
{jf. eng. sprucebeer) drik, lavet paa gran-
kogler og havre (og anvendt mod skørbug).
K noppe-: Aaskow.A.19.
20 I. Knor, en. [kncor', knor', kno-V] (ogs.
Knar. [kner', kjia.^r]''Bahh.:^F.lL^22. Bar-
fod.F.Llb6. Becke.SpoletosBlomst.(1913).57.
sa.SB.179. OpfB.U.149. AarbKbhAmt.1920.
68. jf. Moth.K194. — sj. Knur. Oehl.IV.46.
XXXL58). flt. -rer (Suhm.Hist.IIL445. Sø-
toft.KH.68. LCMuller.Danm.Hi8t.L(1836).
340. OpfB.U.95) ell. -er [ikno'Orar] (Ing.
VS.in.39. sa.KE.Ll65. Ingv Bond.Udv. Bo-
maner. (1902). 15. D&H.) ellf -(r)e (Moth.
30 K194). {glda. kna(a)r, sv. dial. knarr, siørre
(elv)baad, no. dial. knurr, oldn. kn^rr (sj.
knarrij, færøisk knorrur, jf. oeng. cnear(r),
brugt om nordboernes skibe, oht. gnarren;
foræld.) betegnelse for en slags (h an dels -
ell. kamp-)fartøjer, der brugtes af nord-
boerne i oldtiden og middelalderen. Han lod
sine Langskibe efter sig der, og drog
alene med tvende af de største og he-
ste Knorrer . . til Norge. Suhm.Hist.III.
40 445. de bevæbnede Knorer, der bestandig
løb mellem Samsø og Kallundb org. Jn^.
KE.I.165. *han skænked mig en Knor, |
vel rustet og vel taklet, | med Ladning
ombord. Ploug.1.346.
II. Knor, en. [knor] (ogs. Knorre. vAph.
(1764). Knur. Mott^K257. vAph.(1759)).
flt. -rer. {fra ty. knorr(e), knorren; jf. eng.
knur(r) samt sv. knorr, krølle; maaske besl.
m. Knort; jf. Knorpel) 1) f knast; knort
5Q (1); se Knorrekæp. 2) f knude paa reb;
kurre paa traad. vAph.( 1759 og 1764). 3)
(guldsm.) lille redskab, der anvendes ved
drivning af kugleformede ell. buede
genstande. Moth.^K257. Hinnerup. Juv.
481. e. br.
Knor-and, en. se Knarand. -hane,
en. se Knurhane. -kiste-mand, en. se
Knurr ekistem and .
t Knorpel, en. flt. knorpier. {fra ty.
60 knorpel; vist besl. m. H. Knor) brusk(dan-
nelse); ogs.: sene. LTid.1747.722. Luft-
røret bestaar af mange Knorpier og Hinde.
vAph.Nath.V.168. Fiskene ere fuldkomnere
organiserte end Slimdyrene — I deres
Legeme ere Knorpel og Halvbeen.SofAe.
Nat. V.183. en udstaaende Knorpel (i ganen).
881
Knorpellæbe
knorte
882
KSels1cSkr.XIL296. Knorpel-læbe, en.
^ prydplante af slægten Oncidium. Schal-
dem.ÉB.II.195. -taii£;, en. 2( (dial.) navn
paa forsk, tangplanter, der anvendes i me-
dicinen. FolkLægem.IlI.59. f knorplet,
adj. til Knorpeh bruskagtig, senet, vor-
tet olgn. vAph.Nath.III.527. VSO. („i Ana-
tomien**).
Knor-potte, en. se Knurrepotte.
Knorre, en. se II. Knor. f Knorre-
kæp, en. (til II. Knor 1) d. s. s. Knorte-
kæp, knorer-kieppe i hænderne. Jac
Bircherod.R.88.
Knorres, en. (qgs. Knurres. Tode.M.29.
Knurris. MDL. jf. Feilb. f Knurrus. Tode.
VI.230. t Knørres. Moth.K223. Langehek.
Lex.K215a). flt.-is)er (Tode.VL230. Feilb.).
(jf SV. knorr i bet. 2 (Sellquist.EtymO.330)
samt (m. h. t. bet. 1) no. dial. knurp, knurv
(Torp.EtymO.301), ty. knirps, knorpel (se
Knorpel^; vist besl. m. II. Knor; sml. ogs.
jf't/. knarris (MDL. Feilb.); dial.) 1) beteg-
nelse for en (lille (Moth.K223. Langebek.
Lex.K215a) ell. især en stor) dreng. Feilb.
2) lille bæger; brændevinsglas; snap-
seglas. Moth.É223. Langebek.Lex.K215a.
I) ogs., og nu kun: snaps; dram. Naar
Veiret er raat, fugtigt og koldt . . da kan
en Dram, Sobgen, Taar, Knurres, Slurk
eller Pilernyk nave sin Nytte. Tode.M.29.
MDL. Levin(G.). Feilb.
Knort, en. [knrnrd, kncor'^i, knå'rd]
knort. Høysg.AG.13h. (f Knorte. jf. VSO.).
flt. -er [^knmrddT, ^knkikddi] ell. (nu især
dial.) -e ''(É.oth.Kl§7. POBrøndst.B.170.
Norden.1905.21. Kværnd. jf. VSO. D&H.
samt Esp.§122. Feilb.). (æni/d. knort(e), sv.
dial. knort, no. dial. knurt, nordfris. knorte,
mtfris. knurt, ty. knorz; jf. II. Knor, Knor-
pel samt Knart || u. knort i Feilb. delvis
sammenblandet m. Knot)
1) om lille, fremspringende ujævn-
hed ell. forhøjning. \a) (1. br. i rigsspr.)
ophøjet sted ell.knude paa træ(stamme)
ell. plantedel; især: fremspringende
stump af ell. ar efter en (afhugget osv.)
gren; knast. Moth.K197. man kunde see
Knorten, hvor det (o: træet) var podet.
OeconJourn.1757.144. (stammen maa) have
en glat ikke skrumpet Bark, eller nogen
Knorter. FleiscJier.HB.297. *En gammel
Eg han ligned . . | Med løvrige Grene |
Og knudret Knort og Knast. Winth.HF.
119. Stilk (o: hos æble): kort, tyk, ofte en
Knort. CMatthies.DF.I.173. OrdbS.(sjæll.).
jf. Feilb. t.2) (nu næppe br.) mindre, rund-
agtigt fremstaaende parti paa men-
neske- ell. dyre-legeme; knude (paa
knogle); vorte; papil olgn. Moth.K197.
de smaa Smuler, som anfegte Smagen,
bringe deres Indtryk paa Tungens smaa
og senede Knorter ved at røre dem.vAph.
B0.137. Albuebenet . . har en Knort, som
kaldes Albueknoklen. Cuvier.Dyrhist.1.43.
Anat.(1840).1.69. 1.3) (især dial.) (større
ell. mindre, oftest haard, kantet) ujævnhed
i jordsmon (fx. om tue, knold, høj, bakke,
klippe). Moth.kl97. Rydningen af Trolde-
bakken. Vi lider under den Knort begge
to. EChristians.MH.59. Det øverste af Bjer-
get var en stenet Ryg med lidt Grøde
hist og her mellem Knorterne. ThøgLars.
T.129. Feilb. jf.: saa godt som hele Vejen
(o : i den norske skærgaard) dækker (vi) os
bag grove graahvide Knorter, der fun-
10 gerer som fortræffelige Bølgebrydere.PoZ.
^U1928.3.sp.2. et hvidtskinnende snelag i
klippeknorten es skygge. Norden.1905.
21. 1.4) (nu 1. br.) billedl. anv. af bet. l.i og
1.8: ujævnhed. Dydens Vey er fuld af
^TiOTtQT.Holb.MFbl.157. *Ifald du støder
(o: i digtet) mod en Knort, | Skal du det
ikke agte stort. Oehl.PSkr. 1. 324. (stilen)
har m ange Knorter, Brøst og Bræk. Grundtv.
Udv.VI.15. 1.5) (1. br. i rigsspr.) klumpet
20 ell. knudret (del af) genstand; klump;
knold; knude. Frisuren (o: hos grønlæn-
derkvinderne) var højst interessant . . en
tyk Knort Haar omviklet med et far-
vet Baand. Christmas. Krydstogt. II. (1923).
34. *Fingrene famler raadvildt | om Kæp-
pens blankslidte Knort. AaBerntsen.Klin-
ten ogHveden.(1914).58. Esp.182. |i f om løg-
knold, (hvert) Løghoved . . har tolv eller
femten Knorter hos sig. vAph.Nath.III.619.
30 2) (især dial.) om hvad der er smaat ell.
ufuldkomment af vækst; især (dagl.) om
lille, tykt menneske ell. (især dial.) dyr;
lille tykkert; ogs. (jf. bet. 3; dial.) om
menneske ell. dyr, som er vantrevet ell. for-
sat i væksten; vantrivning. Moth.K197.
en lille Knort paa en sex syv AsiT.Blich.
IV. 439. Det var en lille Knort af en
Karl, mager, kantet og høiskuldret.TFiniA.
IX.26. han var en lille tyk Knort med
40 stumpede Ben og et kæmpestort Hoved.
ZakNiels.Fort.8. Sancho Panza, en tyk-
mavet og skægget knort med tynde ben,
er afgjort jordens søn. NMøll.N. 67. Føllet
er kun en lille Knort. Kværnd. Esp.182.
OrdbS.(sjæll., fynsk), jf. Feilb. \\ om vantre-
ven, i væksten forsat frugt. Der er saa
mange Knorte mellem Æblerne. Kværnd.
jf. Esp.182. II i videre anv. som nedsæt, per-
sonbetegnelse. *den formummed K.nort.Poul
50 Ped.DP.37. de rige Knorte derovre (o: i
London) (købte) for over 700 ^ Sterling.
POBrøndst.B.170. jf. Feilb.
3) (dial.) det, at et menneske ell. (især)
dyr vantrives, ikke kan vokse; van-
trivsel; i forb. som staa i knort (VSO.),
knorten er kommet (MDL. OrdbS.
(Fyn)) ell. gaaet (smst. jf. Krist.Ordspr.
nr.4440) i ham (åen osv.).
Knort-, i ssgr. se Knorte-. -ag^tij^,
60 adj. se knorte agtig.
i. Knorte, en. se Knort.
II. knorte, v. ['knmrda, 'knåCOrda] -ede.
{dannet til Knort (l) ell. I. knortet; sj.)
gøre knortet, trøskede, segnefærdige Ege,
hvis Rødder knorter Vejen som en Gyde
med toppede Brosten. KMich.HE.153. || i
X. Rentrykt M/fl 1928
56
888
knorte
Knot
884
pass.: blive ell.være knortet *som Effen
hos en Laure: | hvad der knortes hos den
Ene, J har den Anden slankt og blødt.
BichJI.332.
III. knorte, v. -ede. (vel af knurre; jf.
Knortegaas, knorten || u. knorte i Feilb.
delvis sammenblandet m. knotte )| sj. uden
for dial.) knurre; mukke. VS O. (jysk). Ho',
ho' I knortede Redaktøren paa ny. Wied.LO.
42. 3 f. Feilb.
Knorte-, i ssgr. ['krKorcZa-, 'knå()r<?a-]
^t Knort-, se u. knorte-agtig, -hudet, -vorn.
t Knorter-, se u. -prygl^. til Knort (1), jf.
dog Knortegaas. f -ag^tig:, adj. knortet
(LI), knort-: Moth.K197. VSO.\\tilKnort
1.2. Et knorteagtigt . . JJ åslæt. BiblLæg.
YI.20. -fald, adj. (nu 1. br.) fuld af knor-
ter, knaster, knolde olgn. Moth.K197. *(du
skal) giøre jævn og slet din Knorte-fulde
Bakke: | Saa Vejen magelig for Dennem
bliér hereeå.LTid.1733.589. D&H. -g:aas,
en. [III] \ vildgaasen Branta bernicla L.,
hvis stemme lyder som en dyb knurren (jf.
Knar-and, -gaasj.FS^O. Kjærbøll.648. Bogan.
1.22. DanmFauna.XKIlI.202. f -kndet,
adj. som har en haard, ujævn hud. knort-
hiidet. VS O. -kæp, en. svær, knortet,
knudret stok (lavet af naturvokset træ) (jf.
-prygl, -stav, -stok samt Knorrekæp, Knu-
destok;. KomGrønneg.I.125. Ing.EF.II.91.
en usædvanlig stor og tung, kunstig skaa-
ren Knortekæp. Drachm.STL.lO. AKohl.
MP.II.205.
knorten ell. (oftest) knortet, adj.
{a/l. af III. knorte; alm. vel opfattet som
hørende til Knort og sa. ord som I. knortet;
dial.) d. s. s. knotten, knorten. OrdbS.
(Loll.-Falster). „Kan Du ikke snakke 1" si-
ger han, immervæk tvær og knortet.
Blich.IIL621. sa.K.54. knortede Ord.sa.
(1833).VII.8. VSO.(jy.). Saa blev jeg . .
yderligere gnaven og gav knortede Svar.
Markman.Fort.l9. jf. Feilb. (u. knottet 2).
t Knorte-prygl, en. d. s. s. -kæp.
(tyske) Studenter med store Knorter-
prygle i UsLsmåen. EudBay.EP.1.22.
Knorter-, i ssgr. se Knort-, knor-
teret, adj. se knortret.
Knorte-stav, en. (sj.) d. s. s. -kæp.
Font.F.II.6. -stok, en. (1. br.) d. s. Bag-
ges.DV.IXA07. Min Stok, Johanne — aa
Sniksnak, ikke den; min tykke KjioiiQ-
st6k.Brz.VII.321. Brandes.VI.347.
1, knortet, adj. [^knmrdQt, 'knå(Or^a<]
{ænyd. d. s.; af Knort; J/'.'knortlet, knort-
lig, knortret) 1) til Knort 1: ujævn; knud-
ret. Moth.K197. Disse Steene ere . . jevne,
dog lidt knortede. LTid.1724.271. (sj.) som
adv.: *0g ruller ei det store Tidens Hiul |
Selv tidt saa knortet, at man skulde troe, |
Det reent var brudt. Oehl.C.149. især i flg.
anv.: l.i) til Knort l.i, om træ: fuld af
knorter, knaster. Bobinson.1.108. Hauch.
(Molb.Athene.VII.402). Hækkens knortede
Stammer. Buchh. UH. 19. 1.2) (1. br.) til
Knort 1.2: fuld af knuder (osv.). *en
ujevn knorted Hud (o: hos krebsen). Holb,
Metam.45. de grove, knortede Ansigtstræk.
JFJac.I.13. NJeppesen.AT.51. 1.3) til Knort
1.3: ujævn; knudret; tuet; knoldet. Man
dandser ikke vel, naar Gulvet er knortet
og ujævnt. Holb.MTkr.66. Veien var gyse-
lig knortet. Bredahl. LO. 4. Inde i selve
Byen var den knortede Stenbro i flere
Gader brudt oj?. NatTid.^'-h 1924. Sønd. 5.
10 sp.3. 1.4) (til Kjiort 1.4; I br.) overf. Holb.
Ep.V.6. »Velskabte Q vinder tidt Udyd
vanskaber, | Sindet er knortet, hvor Skin-
det er glat. Wadsk.128. Tunge, knortede
Vers. ORode.(Til8k.l927. 1.222). \\ (sj.) i vi-
dere anv.: grov(kornet). Nei, dette Spøg
er for knortet. Biehl.DQ.IV.325. 2) om per-
son; dels (til Kjiort 2; især dial.): lille og
tyk; dels (m. tilknytning til bet. 1; nu 1.
br.): ikke af sleben; klodset; kejtet olgn.
20 Grundtv.Saxo.III. 15. Selv har jeg altid
været noget kejtet og knortet. RSchmidt.
SS. 127. den anden Sergeant, en liUe knor-
tet Husar, der stod skrævende paa Be-
nene. Gjel.R.ll. en Bondesøn fra Ribe
Egnen, knortet og slet ikke slebet af
endnu efter Københavner Manér. PZemw.
DG.131. 3) (jf. Knort 3; dial.) forsat i
væksten; ikke normalt udviklet; van-
treven. Det Føl er saa knortet. MDL.
30 II om frugt, fire knortede Æbler. CFMor-
tens.SV.193.
II. knortet, adj. se knorten.
t knorte- vorn, adj. {ænyd. knortvur-
ren) 1) d. s. s. I. knortet 1. knorte-: Moth.
K197. knort-: VSO. 2) d. s. s. L knortet 3.
knort-: LangebekLex.K217a.
knortlet, adj. (til Knort; dial.) d. s. s. L
knortet 1. Kniplingskræmmeren, som møi-
sommeligt gik frem, støttet paa sin knort-
40 lede Stok. Levetzow. Fortælling er. (1861). 170.
Lysene (blev let) knortleåe. Nor dsjællF.V.
105. t knortlig:, adj. d. s. Denne Ge-
vext (o: svulst) var . . paa den ene Side
plat, og paa den anden at ansee som
en Lever, men indvortes fuld af mange
knortlige Greene eller Gsinge.LTid.1725.5.
knortret, adj. (ogs. knorteret. Feilb.) {af
Knort II u. knorteret i Feilb. delvis sam-
menblandet m. knot(te)ret; nu kun dial.)
50 d. s. s. I. knortet 1. deres Skal er glat og
ikke skrumpen eller knortret. LTid.l7 24.
282. Barken paa Fyrre-Træer er . . tyk,
knortret og h&ard.0ecMag.VII.352. jf.
Kjiort 1.2: *Jeg knortret son> en Stok, og
mager som en Pind, | Hun glat som El-
fenben og som en Lilie trind. Oehl.XIII.
117. jf. Feilb.
knor-Torn, adj. se knurvorn.
knoske, v. se knuske.
60 Knot, en. (fynsk (i bet. 1.2^ Knotte.
Lunde.HG.146. Brenderup.§84. Kværnd. jf.
MDL. samt (ftt) Knaatter. Paa det jævne.
(1884).299. — Knut, se bet. U). flt. -ter.
(ænyd. knot og knut (Kalk.V.587^*), glda.
(flt.) knotte; besl. m. I. Knude, jf. oeng.
cnotta (eng. knot^, knude, mnt. knutte,
885
knote
Knnb
886
knude, knop, mht. knotze, knast, knort, samt
8v. knotter, knottra, om vorter ell. knuder
paa huden, no. dial. knotr, m., knotra, /*.,
knort; om sammenblanding m. Knort s. d.
(sp.88P°^j;dial.) 1) lille knude ell ujævn-
hed. Moth.K214. (ulden maa) være klar,
samt ingen Knotter ligge derudi. Oecon
Journ.1758.196. især i flg. anv.: \A) knort
(1.1) ell. knast i træ. Moth.K197. MDL.
jf . Feilb.(u. 1 knort). 1.2) mindre ujævn-
hed ell. forhøjning i jordsmon; dels:
tue; knold. MDL. Engen .. var meget
ujævn med Knotter og rLuller. JakKnu. G.
18. Hjulene (maatte) atter over en Knot;
Vognfaddingen krænged ha.siTdt.Aakj. SV.
VIII. 45. jf. Feilh.(u. 1 knort;, dels: lille
hakke. MDL. Kværnd. Brenderup.§84.
OrdbS.(sjæll., fynsk), jf.: Jakob gik paa
med fyrigt Mod og store Forventninger
til den røde Lerknotte. Lunde.HG.146.
1.3) t d. s. s. I. Knude 3.3; om smaabylder
olgn. Moth.K214. hvo som med udvortes
Udslag maatte være angreben og havde
Skab Knutter og Huller i Huden, den
maa bruge til udvortes at smøre sig med
den blodrensende Salve. JGErichsen.Medi-
cinskUnderviisning.(1749).49. 2) om men-
neske ell. dyr, som er lille af vækst;
ogs. om (drenge-, pige-)barn; purk. VSO.
jf. Feilb.(u. 1 knort).
knote, V. se H. knotte.
knotret, adj. (knotteret jf. Feilb.(u.
knorteret;;, {af Knot 1; dial.) knudret;
knortet; ujævn; knoldet. Naar man kar-
ter den spanske Uld med vore alminde-
lige Kradsere vil (traaden) vorde knott-
ret. Abildg&Vihorg.F.57. jf. Feilb.(u. knor-
teret).
I. Knotte, en. se Knot.
II. knotte, V. (ogs. knote. MDL. jf.
Feilb.(u. knorte 3;. knuiie, jf. MDL.). -ede.
{jf. SV. knota, knurre, no. dial. knota, klage,
knurre, samt sv. dial. knottra, smaale, no.
dial. knutra, knurre; lydord; jf. knotten;
dial^ knurre; mukke. MDL. Kværnd. jf.
Feilb. (u. knorte 2). \\ i pass.: skændes;
mundhugges. MDL. Levin, („ogsaa sjel-
landsk"). jf. Feilb. (u. knorte 3;. knot-
ten, adj. [ikn(nd(8)n, ogs. 'knod(8)n] (sj. i
rigsspr.knoiiet VSO. MDL. jf. Feilb. — dial.
knutten. SophClau8S.AT.167. knuttet. Ordb
S.(Loll.-Falster)). best. f og flt. knotne (Fol.
^Viol89LB.l.sp. 7. RagnaSparre.(1913).34)
ell. rZ.&r.;knottede (BUs8.U.104. HEFlindt.
Glimt.(1903).178. GSchutte.OK.48. FoU^U
1920.2.sp.6). {no. dial. knoten, knurrende,
misfornøjet; af H. knotte; dagl. ell. (især)
dial.; i rigsspr. oftest som pr æd.) gnaven;
vranten; tvær; muggen. Levin. (sjælL,
fynsk), den sure, skeløjede Maddem Ole
Smeds er altid knotten. ZakNiels.B.92. al-
tid ska' Du da være knotten eller ond i
Sværen. FrSkousbo. ES. 154. en temmelig
knotten og afvisende Mand. Bergstedt. UK.
79. „Hvis du mangler Interesse, saa "
Og Fru V. begynder knottent at rydde
sine Ejendele til Side. BerlTid.*yil927.
Sønd.7.sp.l. Feilb.(u. knottet;. Halleby.230.
Brenderup.§84. Kværnd. jf. : et daglig surt
Blæsevejr af ny Galskab og Knotten-
hed. Berg8tedt.A.19. \\ om ord, tonelag: gna-
ven; ogs.: uvenlig, jeg (svarede) i samme
knottede Tone. RUss.U. 104. det ene knot-
tede Ord toff det andet. GSchutte.0K.48.
aldrig har (der) været saa meget som et
10 knottent Ord imellem os. Ugeskr.f. Læger.
1922.1842.
kn otteret, adj. se knotret.
Knont, en. se II. Knut.
Knov, en. se Kno.
knoTre, knovret, Knovring:, ««
knubre, knubret, Knubring.
KnoTser, KnoTiseri, se Gnavser,
Gnavseri.
I. Knnb, en. [kno&] knnb. E-øysg. AG.
20 136. (ogs. skrevet Kno6, se Knub-. Knop, se
bet. 3.2 samt Knub-;. jflt. -be ell. (især dial.)
-ber (Bagges.Danf.lI.287. jf. Feilb.). {glda.
knub og knob (Kalk.II.558), sv. no. knubb,
(m)nt. knpbbe, eng. knob; besl. m. I. Knop;
jf. IV. knob, I. knubbet, knubret)
1) (især dial.) stort, tykt stykke træ;
især: (afsavet osv.) stykke af stammen
ell. bullen af et træ; klods; blok; nu
navnlig om huggeblok olgn. (jf. Hugge-
30 knub;; ogs. (nu sjældnere) om (tyk) træ-
stub. Moth.K211. Vi dømmer ikike af en
Knub der ligger hos Billedhuggeren, hvor-
dan Billedet skal blive. Hersl.Præd.208. en
ordentlig Tromle, Knubb en omtrent 3 Alen
lang og 3 Qvarteer i Gjennemsnit. Fleischer.
AK.117. Udenfor Rokkedrejerens . . ligge
store Træestammer og Knubbe, der be-
læmre Fortouget. Politivennen. 1799/1800.
1295. siddende paa en Knub (modtog ta-
4pter€n) sin Mad i en Fotte. Blich.(1920).V.
190. Han aabnede Døren til Smedien og
kiggede ind. Ambolten laa væltet fra
Knnhhen. JVJens.FD.lOO. Feilb. Esp.180.
Thorsen.153. Or dbS.( Sjælland, Loll.-Falster).
Il (jf. bet. 3.i; billedl. ell. i sammenligninger.
Saa dum, som han var huggen af en Knub.
Langebek.Lex.K217a. Hersl.TT.II'.n. en
Sjæl — der var skaaret ud af en Ege-
Knub (o: en dorsk, følelsesløs sjæl). Ew.
50 (1914).IV.266.
2) {til dels opstaaet ved sammenblanding m.
1. Knop) fremstaaenhed; knold; klump.
2.1) (1. br.) i al alm. venstre Fløj (o: af
bygningen) løb ud ligesom i en Knub . .
et massivt Stykke Bygning af røde Mur-
sten med et rundt Taarn springende halvt
frem af den vestlige Kant. Goldschm.Fort.
1.212. (han) driver mig en i Skallen med
Knubben af sin "Ridepisk. AntNiels.FL.II.
60 128. Der var Hammer paa Døren. Vilde
man ind, maatte man slaa den mod en
Jernknub. Schand.BS.169. 2.2) (nu næppe
br.) d. s. s. 1. Knop 2.3. Anat.(1840).L69. jf.:
hornagtige Pande-Knubber, eller Fin-
ger-Udvexter.^a5'^es.Dan/*.JJ.^87.
3) {jf. sv. dial. knubbe, undersætsig per-
66*
887
Knnb
Kniibhoved
son, eng. dial. knob, stort, tykt barn) om
mennesker ell. dyr. 3.1) (nu kun dial.) egl.:
tykt, klodset ell. undersætsigt menne-
ske ell. dyr. Moth.K211. (han) var en lille,
høiskuldret Knub, som hans Brødre kaldte
Kanonprqppen fordi han var Artillerist.
J Fibiger. Liv. 87. smst.41. Esp.180. OrdbS.
(LolL- Falster). \\ ogs. (nu næppe br.) i videre
anv., som nedsæt, per sonbetegnelse, om plump,
ubehøvlet, dum ell. kejtet person; knold
(2.2); dosmer olgn. Moth.K211. *mange
stive Knubbe, | Der ej til Dyd ved Prygl
og Trusler lar sig bukke, | Der ikke agte
det, som man paa dennem lær, [ Men
slaaer Formaninger og Raad i Vind og
væer.Frirom.PJi J55.*Ubehøvlede Knub ! |
hvor du burde faa Skrup.PJ[i?ei&.Z7iS.5S9.
han har kaldt vore rettroende Præster Be-
dragere, blinde Knubbe, lade Bukke. PiføW.
1.248 (jf. KirkehistSaml.V.14). 3.2) (endnu
ikke i VSO ell. MO.; nu oftest skrevet Knop;
jf. IV. knob, Knubsak; dagl.) rosende beteg-
nelseforet dygtigt, raskt ell. (især:) kvikt
ell.raadsnart menneske (især: barn ell.
yngre person); kernekarl; „perle" olgn.;
ogs. (dial.) om dyr ell. ting, som er ypperlige,
vækker glæde osv.(Feilb. Esp.445). Knub.
Gadeordb.^ Havde Hr. Estrup den Gang
været en Svækling og Parlamentariker og
ikke den Karakter og Knub, som han er,
saa var han gaaet at. Hørup. 11.27. hele
Byen (kaldte) ham en Knub. Han kunde
svømme fra „Kongen" til den yderste
Kost . . en lille halv Mil — som ingenting.
AndNx.S.131. Feilb. Esp.445. OrdbS.(Fyn).
Du er min Redningsmand, er Du, og en
Knop er Bu.. Drachm.VT.178. „Nu maa
De gaal Farvel!" .. „Saagerne, lille Ma-
dam 1 De er en Knop, De taler fra heve-
renl'' Wied.BSt.52. Du er en Knop, Chri-
stian, til at være ]3aa. Fletten. JakKnu.GP.
84.
II. Knnb, en. se I. Knop.
III. t Knnb, et. (til I. knubbe ; sj.) slag;
knubs. Fanen (blev) 3de Gange svunget
ofver ham (o: soldat, som gøres ærlig ved
fanesving), og dernæst blef gifvet ham af
Stangen 3de K nup, et i hver Side af Tin-
dingen og et ofven i Hofvedet, værende
Tid han laa paa Knæ. Klevenf.RJ.34.
IV. knnb, adj. se IV. knob.
Knnb-, i ssgr. (ogs. Knop-, se u. Knub-
hjul, -sak, -slæde, -tørv. — sj. Knob-, se u.
Knub-hjul, -skib, -stoi;. til I. Knub (1); jf.
Knop-.
I. knnbbe, v. ['knoba] (ogs. (nu sj.)
skrevet knuppe. Blich.(l920).IV.70). -ede.
vbs. jf. III. Knub. (su. dial., no. knubbe, nt.
knubben, eng. (f) knub ; sideform til gnubbe ;
besl. m.knuffe; især dial.) 1) om heste: gna-
ve ell. nappe (gentagende) med fortæn-
derne (for at klø sig); især refl. ell. reci-
prokt. Langebek.Lex.K217 c. den befængte
Hest . . knubber sig.PhysBibl.IV.246. Jun-
fe. Fluen . . sætter sine Æg i Haarene paa
lestens Been og Krop, hvilke den faaer
i Munden ved at knubbe sig eller ved at
knubbe andre Heste paa Kroppen. 7i&or^.
HY.114. „skal I nu til at knubbes igjeni"
Det var Øgene, der vilde gnave hinanden
i MsLnkerne. ZakNiel8.FS.112. Feilb. Thorsen.
153. Esp.180. 2) slaa; støde; nu især reci-
prokt: støde, skubbe hinanden; puffes.
Moth.K212. vi (er) sluppen uden Prygl
eller nogen Slags Forfærdelse; vi har ikke
10 engang lagt Haanden paa Kaarden; vi har
ikke knubbet Jorden med Kroppene og
ikke bleven liggende forsultne. ^ie/iZ.Z>^.
IY.226. Han knubbede ham gandske artig.
VSO. Folk puffes, knubbes, Klemmes. Nat
Tid.''U1905.M.Till.Nr.2.3.8p.2. 3) (jf. II.
knubbet^ skænde; skælde; svare igen
(med onde ord); oftest m. /Ig. præp.moå
cZ^paa. kimhbe mod en. Moth.K2 12. *(jeg)
vil ei heller prale, | Thi, hvis jeg gjorde
20 det, med haanligt Smil | Imod mig Fim-
bulklaffer torde knubbe. ^a^^es.^^. ^98.
Feilb. OrdbS.(Fyn). \\ især reciprokt: (sma a)-
skændes, kævles, da man havde knub-
bedes enstund, kom man til Rette. Grundtv.
Snorre. IL 193. Skjoldb.KH.80. Brødrene
knubbedes jævnlig. DÆJ?. Feilb.
II. knnbbe, v. se knobe.
I. knnbbet, adj. ['knoba^] (jf.knuh-
ret) til I. Knub: fuld af", forsynet med
30 knubbe. Moth.K212. VSO. || nit vist kun
(sj.) til 1. Knub 2: knudret; knortet (l.i).
*de strittende, knubbede Tjørne. Soph
Clauss.D.73. *Den gyldne knubbede Frem-
merstævn | skød hart over Braad og Bøl-
ge. HansHenriksen. Solhvervstider. (1915). 13.
II. knnbbet, adj. ['knoba^] (ogs. (nu
næppe br.) skrevet knuppet. °Lucopp.TB.B4*'.
Blich.(1920).XV.22). flt. knubbede ell. (sj.)
knubne (SophClauss.N.lOL Tandr.K.lO).
^ {ænyd. d. s.; af I. knubbe (3); jf. no. knub-
beté ord, knubbord; nu 1. br. i talespr.)
stridig; trodsig; gnaven. Moth.K212.
VSO.\\nu næsten kun i forb.som give ell.
faa knubbede ord (nu s/, (et) knubbet
ord. Holb.Vgs.(1731).IL15. Oehl.XI.209.
Grundtv. Krøn.^ 42. FalM.IV.132. Hørup.IL
83), give ell. faa onde, vrede, udfor-
drende, gnavne ord; komme med ell.
faa et trodsigt, vredt, gnavent svar;
50 skænde paa ell. faa skænd. Stodderen
gav knubbede Ord. Holb.Ep.IV.477. jeg
skal høre Jeres knubbede Ord, og oven i
kiøbet hidde en Skielm, Skaren, Forræder.
KomGrønneg. 1.261. var der saa ikke Skjæn-
derie, vankede der ikke knubbede Ord?
Oversk.Com.lII.155. Schand.SF.138. han
vidste, han vilde have faaet det knubbede
Svar: „Hvem Pokker havde givet Dem
Ordre til at gaa i Baaden." BerlTid.^^/il926.
60 M.2.sp.2.
Knnb-glas, et. se Knopglas. -hjnl,
et. CKnob-. Funch. Mar O. II. 78. Knop-, jf.
MilTeknO. S&B.). {ænyd. knubbehiul; jf.
Knophjul 1; nu 1. br.) massivt træhjul (uden
eger); blokhjul. MilTeknO. Sal'' XI. 561.
-boved, et. (ænyd. knnphoved; nu kun
Knnbjolle
Knnd
dial.) egl.: (person, som har et) stort, tykt
hoved (jf. Hovedknub;. Moth.K211. VSO.
D&H.\\overf. : dum, enfoldig person; dum-
rian; fjols olgn. Moth.H273. Disse Natu-
rens Undersøgere (er) nogle usle Knub-
hovQåQV.Bøeg.S.161. Feilb. OrdbS.(sjæll.).
II (jy.) d. 8. s. I. Knub 8.2. Feilb. f -jolle,
en. (Jf. -skib). vAph.Nath.VL63. -orm, en.
se Knop orm.
knubre, v. ('knobre. Feilb. knovre. Ordb
S.(jy.).jf. u. Knubring samt Feilb.). -ede. vbs.
•ing (s. d.). {ænyd. d. s., nt. knubbern, bide
(noget haardt) itu; af I. knubbe; jf. kneb-
re; dial.) egl. om tænder: klapre (p. gr. af
kulde olgn.). Moth.K213. Feilb. || i videre
anv.: ryste; bævre (2). *Lemmerne knub-
rer thi Kulden er slem. Schandrup.X3v.
Feilb. jf. (om knebrende, skrattende lyd):
Febrilsk rev hun Kanterne af (d: af et
lukket brevkort), hørte den knubrende Lyd
det gav fra Hulrækkerne. Thit Jens.TS. 150.
Il reciprokt: bruge knebberen; skændes. OrdbS.
(jy.). knnbret, adj. ['knobro^] (dial.knoY'
ret^. {ænyd. knubberet; "til I. Knub; jf. I.
knubbet samt knopret; især dial.) ujævn;
knoppet; knortet; knudret, (frugten) er
uden til hvid, guul og knubred, og inden
til hvid og sød. Pflug.DF.1114. En knub-
bret Vei. Langebek.Lex.K21 7c. Onkel ved-
blev at vende og dreie Flasken i den Lys-
straale, der strømmede ind gjennem det
knubrede Glas i Taget. Bergs.GF.IL.254.
gamle Hønse -Malene, hun hvidnede om
sin knovrede blaalige Kartoffelnæse. Bre-
gend.Den blindeRytter.(1927).18. OrdbS.(jy.).
jf. Sort.Poet.70(se u. I. Knogle i;. || (dial.)
overf., om person: umedgørlig; kras; hvas.
Moth.K212. hvis Bertel Nørgaard skulde
blive dig (o: en hyrdedreng) for knovred,
saa kunde du jo lyde ned til mig. Aakj.
VB.36. OrdbS.(jy.). Kimbring:, en. (sj.)
vbs. til knubre; ogs. : kuldefornemmelser; gy-
sen. Knovring. VSO.
KnubiS, et. [knobs] (nu sj. skrevet Knups.
Oehl.Er.L70. Kno°ps. Fleuron.STH.40). flt.
d. s. {jf. nt. gnupps, nordfris. gnuj)S, østfris.
gnubs, gnups; Ni knubse) stød (især: med
næve, albue olgn., og navnlig et saadant, som
tildeles af ond vilje ell. som en irettesættelse
olgn.); puf; slag; ofte i flt. i forb. som f aa,
give (osv.) knubs, faa (osv.) klø, prygl,
bank. Bjørns Huskarle, som nu fik endeel
Puf og Knubs. Grundtv.Snorre.IIL323. Det
stakkels Skumpelskud . . fik Knubs og
haarde Oid. HCAnd.VIIL68. han vil give
Keiseren . . „et Stød", et ordenligt Knubs.
Goldschm.BlS.III.300. Da Capeadorerne
faar Fyren trukken med sig, haler man
Picadoren frem, han har faaet slemme
Knubs. JFJews. 6r i2.8. (cementen over læka-
gen danner) en sejg Skorpe, der baade
holder sig tæt og kan taale ret store Knubs
uden at briste. KuskJens.Søm.312.
Knab-s^ak, en. (Knop-. AGnudtzm.Det
8tilleVand.(1901).85). (især dial.) d.s.s.l.
Knub 3.2. D&H. Feilb.
knnbse, v. ['knobso] (nu sj. skrevet
knupse. Cit.l771.(Gaåeordb.^). Hostr.G.188).
-ede. vbs. jf. Knubs, {af I. knubbe; dagl.)
tildele, give knubs; støde; puffe; ogs.:
prygle; klø; banke, (de) som den ene
Gang efter den anden blive knupsede paa
Næsen for deres Næseviished. Cit.1771.
(Gadeordb.^). kjøn var hun . . ellers var
hun nok bleven knubset anderledes, end
10 hun blev det IICAnd.VII.23. *Naar jeg
bli'r stor, | saa skal jeg knubse min store
Bror. Rich. II. 165. (han havde) knubset
Drengene i Hovedet. Pont.F.L88. \\ (1. br.)
m. flg. adj. ell. (især) adv., til angivelse af
den retning ell. tilsiand, nogen (noget) brin-
ges i ved at blive puffet ell. slaaet. Jeg har
aldrig lagt Haand paa nogen af de Græv-
linger (o: grønlændere), uaen da jeg efter
Embedspligt maatte knubse Christendom-
20 men ind i deres Unger. Ing. EF. IV. 63,
Kuglen indskrænkede sig til at . . knubse
fire Kegler omkuld. CMøll.LM.129. saa
havde hun Klokken to-tre knubset ham
vaagen med den raske Arm og sagt, at
hun var tørstig. lFie^.Ci¥.55.
Knub -skib, et. (^Knob-. JKamp.Da.
Folkeminder. (1877). 116). {ænyd d. s.) dels
(foræld.) : baad, som er udhulet af eet stykke
træ; dels (dial.): lille, fladbundet baad (til
30 brug ved færgefart) (jf. -jolle;. Moth.K212.
leg fik een liden Kane eller Knubskib
at komme tilbage igien over Aaen.Ære-
boe.147. I et Knubskib satte vi over (Gu-
denaaen). Blich.(1920).XVIII.159. Dalgas.
BH.116. Feilb. -slæde, en. (sj. Knop-.
Rørd. På Højskole. (1898). 70). (dial.) dels:
slæde til at føre knubbe (1), brænde osv. paa;
dels: slæde med høje meder. Moth. K 2 12.
Schand.F.519. en gammeldags Knubslæde,
40 læsset med Mølleslumpe og trukket af to
store, graa Heste med Blælåer. ZakNiels.
Ki.l9. OrdbS.(Sjælland,Loll.-Falster). -stol,
en. (sj. Knob-. SaVXVII.561). (foræld.) stol,
dannet af en (udhulet) træstamme. Moth.K
212. SaUXVII.561. -svane, en. se Knop-
svane, -tarv, en. ("Knop-. Cit.l763.(Aarb
Vends.1926.319). LHBing.Lesøe.(1802).71).
(jf. Klods-, Klumpetørv ; dial.) skaaret mose-
tørv; skudtørv; klyne. MDL. Feilb.
50 Knnd, propr. [knu'3] {æda. knut (DGL.
11.14), oldn. Knutr;° egl. sa. ord som sv. no.
knut osv., se I. Knude) 1) i faste forb.,
talem. olgn. I.1) f gøre Knud af sig
(Moth.K213. Nysted.Rhetor.36. Kom Grønneg.
III.199) ell. gøre sig til Knud {ænyd.
^•s.; jf' gøre 6.1 og 8.5) være opsætsig,
trodsig, genstridig; blive vred; ogs.:
være overmodig; stridslysten. *0m no-
gen Fisk sig og i Stranden giør til Knud, |
60 Jeg kand vel og en Fisk af Vandet hente
Viå.IIelt.Poet.27. denne Monsieur fik i Sinde
at giøre sig til Knud, og sagde til mig,
at han loe af min Svigersøns Vrede. Biehl.
(Skuesp.VL391). *Flux Herren lod enTræe-
hest sadle, | Hvorpaa enhver, der gjorde
sig til Knud | (blev) inviteret ud | At ride.
891
Knnde
Knnde
Bahb.(ForSandhed.IIL318). Bagges.III.l 74.
*gjør du dig til Knud, | saa vender jeg
det laadne ud. Grundtv.PS. I V.2 15. \\ han
er Knud, (nu næppe br.) han er den dyg-
tigste. ForLiteratur og Kritik.IV.(1848).291.
1.2) Knud prokurator (vist efter Bolb.
11J.Y.7; nu næppe br.) om spidsfindig, ret-
haverisk person; lovtrækker. Dania.lll.43.
DdH. 1.3) t i forb. sorte Knud, (jf. u.
bet.2) fanden. *Thi ønsker Pedro dem lo
den sorte Knud (o: fanden) i Yolå. Poul
Ped.DP.22. smst.57. 2) navn paahelgen-
(dagh især om Knud Lavardfs helgendag
yi). \\ i i eder, paakaldelser olgn. *Strax
bandte ieg ved Knud, ieg vilde med til
Gi\åe.Seehuus.{NkS2^492d.l74). *Knud hav
Tak, (for) Harven slap, | Nu gaaer (vi til)
Hove. Landsby eP.v. 12. jf. (?) ogs. haarde-
knø, hilleknø. || om (helgen)dagen Vi; f
talem.: Knud I stop dit Skæg ind, vi faar 20
Si\iVLå.LTid.l738.387. (sankt)Knud bæ-
rer f'driver, jager mfl.) julen ud, se Jul 2.
I. Knnde, en. ['knu-åa] (f Knudde. i
bet. 9.1: EPont.Atlas.1.655). flt. -r ell. (nu
kun dial.) knudder (Pflug.DP.504. EPont.
Atlas.V.1019. jf. Feilb. Kort.143). {glda.
knudæ (Mand.100.121. Brandt.BD.I.106),
SV. knuta, oldn. kniita, knokkel, benknude, jf.
SV. no. knut, oldn. kniitr; besl. m. Knot samt
eng. knot, ty. knoten (jf. Knyttelvers j; jf. 30
Knud, n. knude, knudet, knudret, Knut,
H. Knytte, HI. knytte)
1) slyngning paa en traad, etbaand
osv. (dannet ved, at traaden osv. er ført gen-
nem en af den selv dannet løkke og derpaa
trukket til) ell. sammenknytning af to
traade (traadender), baand osv. (dan-
net ved, at de to traade osv. paa forsk, maade
er slynget om hinanden og trukket til). I.1)
i al alm. I stæden for Bogstaver lærde 40
hånd dem ved Knudder paa en Stricke
at giøre underskeed. P/lug. DP.504(jf. Knu-
deskrift^. Knuden gik snart o-p.VSO.(jf.
gaa 31.2 slutn. samt ndf. sp. 892^^). At
gaae op og ned af Knudetouget. Fød-
derne sættes ved Siden af hinanden paa
den underste Knude saaledes, at Touget
holdes mellem de inderste Sider af ¥øå-
åeTne.Gymn.(1828).36. Halskæde af . .Sten-
kulsperler, en Knude mellem hver Perle. 50
PolitiE. Kosterbl. ^Vii 1925. 3. sp.2. h a ar d
knude, se haard 2.8. kirurgisk knude,
se kirurgisk. || i udtr. for knytning ell. løs-
ning, binde, drage, knytte, trække
en knude, j/". binde 3.3 osv. binde, knyt-
te, trække i knude, jf. binde 1 osv.; om
traad, baand osv.: gaa i knude, (jf. gaa
II.2J gaa i haardknude (se u. Haardknude
1.1^. hun vilde løse Trøien op . . men
Baandet gik i K.mxåQ.CBernh.IX.106. D&H. 60
slaa en knude ("paa ell. (1. br.) for (Moth.
K213) ell. (sj.) om (Eolb.llJ.V.9. sa.DH.
11.395)). Biehl.(Skuesp.IV.401). at sye
uden at fæste Ende og uden at slaae
Knude paa Traaden. Kierk.XI.204. Erist.
Ordspr.167. uegl.: begge klagede over, at
de kunde „slaae Knuder paa deres Maver
af Sult.« Ing.LB.III.152. han forstod ikke
ret at slaa Knude paa Traaden, at sige
Stop og Holdt. Brandes.II.496. (han) brast
i en skraldende Latter, der slog flere
Knuder paa hans lange Krop. Rosenkrantz.
AG.177. 1.2) spec. anv. af bet. l.i || f d. s. s.
I. Knob 2. Sylviu8.Geom.88. (de) seilede
med en frisk Vind sex Knuder eller MUe
i een Time. Reiser. III. 47 6. \\ (især dial.) om
sammenknytning paa tørklæde olgn.,
hvori noget kan gemmes (jf. Pengeknude);
i videre anv. (dial.): sammenbundet tørklæde,
hvori noget kan bæres; ogs.: sammenbundet
tørklæde med indhold; knytte (H); (lille)
bylt (Moth.K213. OrdbS.(8Jæll.)). *Jeg vel
tilbage har tre Daler i en Knude, | Naar
de fortæret er, saa er det med os ude.
Holb.Paars.27. VSO. jf.: paa Pungen en
Knude (o: vær sparsommelig)] hvis ei er
det uåe.PalM. IL. 11.702. J| om huske-
knude. Dette er hans Tørklæde der
er en Knude. Hvorfor mon den er giort?
Jeg gad gierne vidst, hvad den skal be-
tyde. Skuesp.13.44. Jupiter slog en Knude
paa sit Tørklæde, for at have dem i 'Eii-
indring. Argus.l771.Nr.31.3. VSO. Dania.
III. 282. II i forb., der hentyder til, at der
(if. folketroen) ved sammenknytning ell. løs-
ning af baand ell. traade olgn. kunde opnaas
visse magiske virkninger (jf. Fritzner.II.
310. Werl.Holb.^387.389f. FOhrt. Danmarks
Tryllef ormler. (1917 ).248.38L Feilb.II.228.
sml. Hekseknude j. Hvorledes kand man
faae god Vind, naar man løser nogle
Knuuder? Holb.UHH.1.5. *slaa en Knude |
Paa Kryds i Maaneskin, | Halv inde og
halv ude | Med solret Vestenvind! | En
Stund det vel kan vare, | Men bliv kun
ved og ti. Grundtv.SS.V.67. Derpaa maalte
hun den Syge . . slog Knuder paa Traa-
den og kastede den paa Gløderne. Thiele.
III.llO. jf.: *Paa Flodens Siv jeg Knu-
der bandt | Til Hæder for skjøn Gloriant.
Ing.RSE.VI.258. 1.3) m. overgang til bet. S
og 4:.
unge
Top og undertiden slaar en Knude der-
paa. P^i^^.i)P.588. HCAnd.VII.289. Haa-
ret var bundet op i en Knude. i)racA»n.
UB.12. Bogan.1.158. \\ (jf. bet. 4:) tæt sam-
menslynget ell. indfiltret hob. hele
Knuder af Slanger, der stak Hovederne
iTQva..HCAnd.V.358. en umaadelig Knude
af Menneskelegemer i forvirret Kamp.
Brandes.MB.lll.
2) overf. anv. af bet. 1 (ell. 3, se bet. 2.i)
2.1) (poet, sj.) i al alm., om hvad der for-
ener ell. hemmer: baand (6). || (jf. Baand
6.1 :j *en fortrolig Venskabs Knude. Reenb.
1.420. jf. ovf. sp.891**: Bjørnson var be-
standig sammen med sit Folk, Drach-
mann hævdede sin nøje Tilknytning til
sit; hvor løs var den alligevel ikke,
hvor ofte gik Knuden ikke op. H Ahlmann.
Moderne da.Lyrik.(1922).9. \\ O/.Baand 6.2:;
II (jf. bet. 3.3^ om haarknude. de
Karle lade over Issen voxe en lang
Knnde
Knude
894
*Dog kan vor Jesu Haand | Hans (o : djæ-
velens) Knuder løse snsiTt.Kingo.291. *Da
skal I hen med Satan gaae, | Hos de For-
dømte ligge saa | I evig Baand og Knude.
Brors.251. 2.2) vanskelig ell. indviklet
sag; forhold ell. (sj.) tin^, som stiller sig
hindrende i vejen, vanskeligt lader sig fjerne
ell. klarlægge; vanskelighed; hindring;
især i faste forh. Holb.Ep.1.39. Det Ondes
Oprindelse, som har været den store
Knude i alle Systemer. JSneed. III. 278.
*„en lille Abate (o: i et tableau)'^"' — „Hat-
ten bliver Knuden." — „Ja, Hatten kan
han ikke være foruden." Recke.ST.33. gor-
disk knude, se gordisk. || i forh. som
det er H^st, netop olgn.) knuden ell.
(1. br.) knuden er (den), at (Rolb.Stu.
1.3. Biehl.Dq.II.52. Grxmdtv.Snorre.il. 69)
e«. deri (heri) bestaar (Holb.LSk.IV.2.
BiehlDQ.IV.97) ell. (sj.) ligger (smst.341)
ell. t staar (Moth.K213) ell. (især) stik-
ker knuden, det er (just, netop) vanske-
ligheden, det vanskelige, kildne punkt osv.;
undertiden ogs.: det er „sagen", det, hvorom
det drejer sig. Naar I kand beviise mig
det, saa faaer jeg vel at troe jer. Men
det er just Knuden at beviise det. Holb.
HP.III.8. Knuden stak i at fange ham
vist; thi fik han mindste Nys om Faren,
vilde han rimeligviis flygte. Blich.( 1920).
X.74. *hvordan lærer man da Konsten
(o: den, at behage)? Ja, | Jeg negter ei,
at dette just er Knuden. PaZM.7III.i05.
*Der har vi Knuden justi Hans Konge-
griller 1 Fordærve Altl Recke. BB. 3 2. \\ i
t'orb. der er en knude paa traaden,
(sj.) der er en kurre paa traaden. *Saa
bli'er han gnaven — ikke sandt? | og saa
kommer der Knuder paa Traaden. Sosir.
G.106. S&B. Larsen, jf.: Her er nok Knu-
der paa limerne. Hrz.Xyi.227. \\ i udtr.,
der betegner fremkaldelse af ell. opløsning paa
(klarlæggelse af) vanskelige ell. indviklede for-
hold, situationer, forviklinger, bryderier osv.
gaa i knude, ^GJ, 1. br.) om sag, forhold:
gaa over i en tilstand, som man ikke kan
klarlægge ell. gøre rede for, ell. som hindrer
videre udvikling ell. fremskridt. De Tanker,
som Araberne arvede fra Oldtiden, (var)
ved Oldtidens Slutning gaaede i Knude
i den kristne Statskirke. TroelsL.XIII.121.
*Min gode Seng, som skaffer Fred, | naar
Tanken gaar i Knude. B artrums. (Aalborg
yenstreblad.^/al920.4.sp.l). gøre en knu-
der ell. (sj.) komme med (Gylb.VIl.217)
ell.(l.br.) lave (Fleuron.K0.12. DagNyh.
^^IA921.4.sp.l) ell. (l.br.) volde (HBegtr.
JK.178) knuder, gøre, fremkalde vanske-
ligheder; volde (en) bryderier, besvær; gøre
ophævelser, vrøvl, (da adelen) merkede sig
med Magt intet meer at kunde udrette,
søgte de ved subtile Inventioner at giøre
Knuder. Holb. Her od.SO. *giør ei Knuder, |
Og spild os Legen ei med dine Fagter 1
Oehl.X.44. Aak ja, det er nogen svær' Knu-
der, han gjør. Det er da, synes jeg, mel-
lem os sagt, ligefrem Oprør, han laver
til med. JakKnu.A.7 2. (1. br.) om ting, for-
hold olgn.: *min Stilling dog mig Knuder
g']ør. Heib.Poet.IX.84. hendes kuffertlaas
fjorde knuder. Hørlyk.UT.113. i forh. som
ugge ell. (sj.) skære (Rahb.Fort.I.361)
knuden over, overvinde ell. fjerne en van-
skelighed, forvikling ell. hindring ved fyndig,
resolut, hensynsløs indgriben (jf. gordisk
10 knude u. gordisk^. Andre , som har seet
sig her i en Vanskelighed, som de ikke
kunde reede sig ud ai, har grebet til at
hugge Knuden midt over, i steden for at
løse den. Fleischer.B.US. PalM.IV.6. D&H.
Selv Retfærdighedens Gudinde maa stund-
om løse en Knude med Sværdet. Ugens
Tilsk.l911/12.32.sp.l. jf. bet. 2.8: Catastro-
ghen (o: i en tragedie) brød mig slemt; jeg
avde gjort Handlingen saa indviklet, at
20 jeg tilsidst vidste hverken „ud eller ind".
Endelig gik der et pludseligt Lys op for
mig . .: „Jeg overskjærer Knuden!" raabte
\eg.Blich.(1920).VIII.114. løse enknu-
de, løse en vanskelig, indviklet sag; klar-
lægge en forvikling; fjerne en hindring osv.
jeg har forestillet mig, at jo større Knu-
derne ere, jo meere Ære indlægges ved
deres lykkelige høsning. Holb. Rpb. II. 2.
*Gaaden, | Som løses bør i Poesie, | Er
30 ikke Knuden selv; men Maaden, | Som
Knuden løses paa deri. Bagges.Ep.19. Heib,
Poet. VII. 27 6. Klogskab til at udtyde Drøm-
me og kundgjøre mørke Taler og løse
Knuder (Chr.VI: vanskelige Ting). Dan.5.
12. (nu næppe br.) m. hensobj.: Jeg skal op-
løse os Knuden. KomGrønneg. 1.225. Høysg.
S.73. 2.3) (især CPj om forviklingen ell.
intrigen i et skuespil, en dramatisk
handling. Ew.(1914).VI.138. *Spørg,hvad
40 Formastelse dem kunde bringe til I At
udelukke os (o: guderne) af høie Synge-
Spil, I Og spørg Forfattere, som binde
faste Knuder, | Hvordan de løse dem for-
uden Hielp af Guder. Wess.6 5. Det gjør
mig inderlig ondt, at dette Uheld skulde
hindre mit Stykke fra at spilles tilende.
Det Bedste mangler endnu. Forviklingen
er næppe begyndt, end sige Knuden løst.
Heib Poet. 1. 45 5. Knuden er godt anlagt.
50 D&H. billedl: PalM.(1909).II.206. 2.4) (m.
tilknytning til bet. S; l.br.) om tungt, knu-
dret, vanskelig forstaaeligt sted i
skriftlig fremstilling. Saa tit jeg f^ar^
slaaet Knuder paa Stilen som Saxo, kal-
des jeg snart . . ti\hage.VilhAnd.FM.243.
Heller ikke sin Vittighedsstil ynder han
at fortætte til sententiøse Knuder, sa. 7T.
142. (digtet) Der er et yndigt Land . . har
ingen sproglige Knuder som Grundtvigs,
60 ellers nok saa vægtige. Langt højere
Bjerge. JBorup.LitteræreUdkast.(1910).103.
3) om (større) fremspringende ujævn-
hed, rundagtigt, ophøjet sted. 3.1) (1.
br.) (større) knast ell. knort paa træ.
Moth.K197. Man kan paa Granstammens
Knuder see, i hvor mange Aar Træet har
895
Knnde
knude
896
voxet H C And.1 II. 54. Denne Knude maa
høvles SitMO. D&H. 3.2) (bot; l.hr.) led
ell.lcnæ paa plant e(8tæng el). Moth.K213.
De unge Sideskud (paa nelliker) sidde fra
hinanden en halv til IVa Tomme, hvor
de skilles ad ved smaa Knuder eller Knæ.
Flei8cher.HB.618. MO. 3.3) større, rund-
artigt fremspring paa det menneske-
lige ell. dyriske legeme; især: hævelse
(p. gr. af slag, svulst, gigtlidelser olgn.);
bule; ogs.: fortykket sted paa huden;
forhærdelse (1) (jf. Aare-, August-, Blod-
(aare)-, Bør-, Frost-, Gigt-, Kirtel-, Sene-
knude ofl). Moth.K213. podagriske Knu-
der. LTid.1738.47. Tode.ST.II.22 (se u. For-
hærdelse 1). *Paa Hænder og paa Halsen
han havde hvide Knuder | Af dybe Svær-
deskrammer, der alle vel var lægt. Oehl.
XXXL161. Knuder i Svælget. CGram.Hus-
duen.( 1910). 152. (N.N.) oven i Hovedet
en Knude af Størrelse som et Dueæg.
PolitiE.*/9l925.1. || (anat; 1. br.) om (rund-
agtigt) fremspring paa knogle (jf. ssgr. som
Ankel-, Benknude}. Pandebenets Knuder
over Øjenbrynene ere iagttagne og g^n-
giviie.JLange.BM.II.75. spec: led-, knog-
lehoved. D&H. II (1. br.) bundt af nerver
ell. (spændte) muskler; muskel-, nerve-
bundt ('smZ. Hjerne-, Nerveknude^. Slag
paa Slag (gav de sig selv med svøberne), til
Armene faldt ned eller Krampen knytted
dem i Knude. JPJac. 11.383. Ejnars An-
sigtsmuskler knytter Kiiude af Jæger-
spænding, medens han fortæller. Buchh.
GrT.139. 3.4) (især dial.) større forhøj-
ning i terrænet; (lille) bakke, (han)
havde opbrudt en liden haard Knude,
hvorudi han saaede tre og en halv Skieppe
Byg. OecMag.V.133. Flyvesandsbjerge, der
samles i Knuder og spredes i Kæder.
Skjoldb.SM.l. Kallerup Bakker, hvor (gaar-
den) ligger højt paa en Knude. sa.il.jf5.
Feilb. jf.: en Samling nøgne Bakkeknu-
der. Pont.FL.449. Aakj.VF.190. Bolbjerg
hæver sig . . med stor Vælde, som en
virkelig Bjergknude. Goldschm. VT. 73.
Fjældknuder. Fleuron.STH.lOl. || i sted-
navne, fx.: Rnhiserg Knude (Trap.'^V.151)f
Vaarø og Stjovl Knude (smst. IV. 707),
Bjørnsknude (smst.VII.544).
4) større, fast ell. haardt stykke af noget;
klump; knold. 4.1) i al dlm. vAph.(1759).
reent Silkevat eller Bomuld, men den maa
være reen og ingen Knuder derudi.OecowS^.
(1784). 1.16. et Klysteer (som.) havde den
gode Virkning, at der med samme bort-
gik nogle haarde Knuder og Vinde, hvor-
efter Patienten følte hettelse. BiblLæg. II.
97. OpfB.UI.504. 4.2) større stykke (knu-
dret, knastet) brænde; brændeknude; spec.
(forst.) omudsavede træstykker, som van-
skeligt kan kløves. *Luzze . . kom, bær
hid en Green | og en Knude strax til-
sammen, I Kiære, vær dog ikke seen, |
Skynd dig at oppuste Flammen. Clitau.
PT.71. *De hug, som Bonden hugger, der
kløver Knuden drøit.Oehl.XXXI.250. Knu-
derne buldrede i Ksiminen. Fleuron.S. 138.
ForstO.
5) (jf- ^^i- '^•2 samt: (favnesætteren:) Ma-
damen . . er dog en anderledes Knude,
end Drengen her. PNJørg.BH.43) om per-
son\\(dial.) lille, tyk person; knold (2),
Feilh. 0rdbS.(Fal8ter). ogs. over f: haardt,
ufølsomt menneske. Moth.K213. Feilb. ||
\Q (soldat.) betegnelse for en soldat. DSt.1918.
51. II (kbh., jarg. ell. vulg.J rosende betegnelse
for en glad og sund, energisk kvinde. Pol.
'^/zl928.Sønd.l5.sp.l.
6) (fagl.) d. s. s. Knudepunkt 2 slutn., fx.
m. h. t.bølgebevægelse (SaVIV.423), lydsving-
ninger (smst.XVI.134), rystelserne i et skibs
svingning slinier (Scheller.MarO.), olgn.; spec.
(astr.) om (hvert af) de to punkter („opsti-
gende" og „nedstigende" punkt), hvor en
20 V andrestjernes bane skærer jordbanens plan.
Bugge.Astr.338. VSO. BerlTid.''htl882.Aft.
1.8P.4. SaUXIV.213.
7) {vistnok opstaaet ved sammenfald m.
II. Knog, I. Knug, II. Knyg, jf. dog bet. 2.2;
srnl. ogs. lollandsk knude, om sy g domsan fald;
dial.) strengt vintervejr med haard frost,
stærkt snefald. Moth.K213. Or dbS.(Loll.-F ai-
ster), især i /"orfe. wi. Kyndelmisse (ell. i
ssg. Kyndelmisseknude j , se Kyndelmisse.
30 8) (vulg. (nu 1. br.) ell. dial.) mindre
kvantum spiritus (især: blandet med
en anden drik, som øl, kaffe olgn.). (de)
havde drukket „Knuder", nemlig en Blan-
ding af baiersk 01 og Pommerants.^eW
Tid.'-yil881.Till.2.sp.2. Jyden.1884.18. „Skal
det maaske være en Bajer til?" — „Nej
Tak," sagde Reinald og rejste sig hastig.
„En lille Knude?" — „Nej Takl"" Pont.Sk.
112. Markman.HD.65.
40 9) (maaske til bet. 4.i; dial.) i navne paa
forskellige fiske. jf. VSO. især: 9.1) d. s. s.
Knurhane. EPont.Atlas.1. 655. V. 1019. KAa-
gaard.Thye.(1802).45. AFJust.Naturhist. J^
(1802).349. Feilb. 9.2) ferskvandskvab- iH
be, Lota vulgaris Jenyns. Krøyer. II. 170.
Frem.DN.524. I Husby Sø fanges aarlig
. . 100 kg Helt og 50 kg Knude. Trap." VIII.
237. 9.3) f d.ss. Knudefisk. VSO.
10) 2f navn paa planter. lO.i) f eng-
so rottehale, Phleum pratense L., hvoraf en
paa mager jord hyppigt forekommende form
har en knoldformet opsvulmet grunddel (jf.
Knudegræs 1^. VSO. 10.2) vej-pileurt,
Polyqonum aviculare L. (med knæet stængel)
O/. Knude-græs 2, -urt;. JTusch.176. Moth.
Conv.H137. VSO. \\ nu kun (sj.) i forb. hun-
drede knuder (jf. Hundredknud erj.
Moth.Conv.H137. langs den støvede Sti
blomstrer „Jomfru Marias Særkeærmer"
60 og kryber „Hundrede Knuder". Jørg.Is-
blomster.(1926).31.
II. knude, v. ["knu-Qa] -ede. vbs. (i bet. S)
-ning (Regulativ for Fiskeriet i Skanderborg
Sø.'yBl923.§5). (ænyd. d. s.,jf. sv. knuta; af
1. Knude; jf. knudre; uden for dial. sj.) 1)
til I. Kjiude 1: slaa en knude (paa).
897
Knnde-
Knndepnnkt
808
Moth.K214. VSO. D&H. || O/. HL knytte 3.2;
t „Er et Slags Fruentimmerarbejde." VSO.
Ilknudeop, (dial.) m. h. t. vævning: binde
rendegarnet i knuder om en sfok ell. stang,
som ved snore er sat i forbindelse med un-
derløberen, for derved at stramme kæden.
Kværnd. OrdbS.(jy.). \\ knude sammen,
binde (baand olgn.) sammen i knude. Moth.
K2U. VSO. jeg (bandt) otte Stykker Reb
i Kanten (o: af lærredet) og knudede En-
derne sammen, saa det blev til en Slags
Faldskærm. DagNyh}U1928.Sønd.9.sp.2. 2)
(til I. Knude ^1 og) 8-4; refl. ell. (sj.) intr.
(D&H.): løbe i, danne en knude; forme
sig som en knude. *Over hans brudte
Hals . . I knuder der sig en Øglerede | af
et Haar i størknet Blod. Rich.II.61. overf. :
Et Virvar af Følelser . . knudede sig
sammen med et uforklarligt Pres mod
Brystets Yægge.ZakNiels.GV.80. 3) (fisk.
ell. dial.) fiske knuder (9.2) med knudejærn.
OrdbS.CJy.). jf. ovf. sp. 896^' f-
Kniide- , i ssgr. til 1. Knude, -arve,
en. [8] 2f slægt af kodriverfamilien, Centun-
culus L. (hvis stilkløse frugter sidder i blad-
hjørnerne paa de spæde stængler som smaa
knuder); især om C. minimus L. (liden knu-
dearve). Lange. Flora. 52 6. SaVXIV.212.
-binder, en. [1] (fagl., 1. br.) instrument
til stramning af knuder i dybe og snævre
saar, hvor knytning med fingrene er vanskelig.
CamillusNyrop.Bandager. 1.(1864 ).132. Lar-
sen, -brænde, et. [4.2] brænde, som be-
staar af større stykker (knudret) træ, knuder.
MR.1809.3. Schand.IF.318. ForstO. -bng,
en. [4] (nu næppe br.) om (person ell. dyr
med) knudef ormet, tyk bug, mave; lille, tyk,
vantreven dreng ell. kreatur. Moth. K 213.
Junge.2 90.389. \\ (sj.) i videre anv.: ædedolk.
TolderlH.173. -fang^er, en. [4.i] (fagl)
apparat, hvori den flydende papirmasse be-
fries for knuder og andre, ikke udmalede,
ujævnheder. OpfB.uI.504. -feber, en. [3.3]
(fagl.) udslætsfeber hos hesten og svinet, i
hvilken udslættet optræder som smaa knuder
i huden. Viborg.(PhysBibl.XXL65). MøllH.
IV.474. t -fiisk, en. [3] J/t pigsmerling^
Cobitis tænia L. (jf. I. Knude 9.8;. VSO.
-flade, en. [6] (fagl.) flade (fx. i tonende
rør), hvori knudepunktet ligger (jf. -linie,
-punkt;. Sal.^XIV.213. -fnld, adj. fCP,
1. br.) især til I. Knude 3 o^r 4: knudret;
knastet; knoldet olgn. Moth.K213. *spind af
dende hør (er) knude-fuldt og hart. LThura.
R.A3*: Kiævekulen (o: hos en hest) (er)
knudefuld formedelst Tandfistel. Viborg&
Neerg.HB.60. D&H. -gigt, en. [3.3] (1. br.)
kronisk leddegigt (jf. knudret gigt u. knud-
ret 2.s). ArnMøll.Sundhedsl.530. -græs, et.
[3(2)] ^ om forsk, planter med knoldformet
opsvulmet roddel ell. med knæet, mangeleddet
stængel (jf. Knytgræs;. \) f d.s.s. I. Knude
10.1. VSO. 2) t d. s. s. I. Knude 10.2 (jf.
-urt;. Moth.Conv.H137. 3) (sj.) alm. kvik-
hvede, Agropyrum repens Beauv. D&H. jf. En
Sommer imin Have.(overs.l877 ).20. -hTal,
en. [3.3] (zool.; nu 1. br.) <?. s. s. Knølhval.
ZoolDan.I.261. -Jærn, et. 1) [3] 0 kva-
dratjærn med puklet overflade til betonarme-
ring (jf. -Staal;. ESuen8on.Jæmbeton.(1918).
35. SaVXIV.213. 2) [9.2] (dial) pilk med
en krans af kroge faststøbt i et tinsynk, hvor-
med man gennem vaager i isen fisker fersk-
vandskvaboer. Pilkningen med Knudejern.
SaVXVL192. OrdbS. -liaal, en. [8] ^
10 overjordisk kaalrabi, Brassica oleracea cau-
lorapa L. (med opsvulmet stængel over jor-
den). Lange. Flora. 637. FrkJ.Kogeb.163.
-linie, en. [6] (fagl; jf. -flade; linie gen-
nem to ell. flere knudepunkter. Lydbølgerne
komme hinanden desto nærmere, jo nær-
mere de komme Knudelinierne. VidSelsk
Skr. V2.54. ASteen.Mat Geographi.(1845).32.
SaVXIV.213. -parylc, en. [3] (sj.) buklet
paryk. Holberg . . med den langlokkede
20 Knudeparyk, og det Swift-Ansigt, hvor-
med han sidder paa Arbiens skiønne Me-
daille. Rahb.Til8k.17 97. 436. Oehl.XXVIIL
290. -pest, en. [3.8] (med.; l.br.) d.s.s.
Byldepest. Fanum.113. -pind, en. [1] (jf.
Knyttepind ; nu næppe br.) pind, som bru-
ges til at slaa knuder med (ved knytning
olgn.). Moth.K214. MO. D&H. -pisk, en.
[3] (I br.) pisk med knude(r) paa snoren
(jf. -svøbe;. Politiforbud har . . ikke for-
30 maaet at hindre . . Brugen af den svære
Knudepisk overfor de udmattede Heste
(i Paris). Riget.^y2l911.2.sp.3. \\ spec. (jf.
knudet pisk u. knudet i) f d. s. s. Knut.
Een anden Maade at give knude Pisk med,
er: For Cancelliet maa hånd blotte sig
indtil Hoftet. P^i^^.i)P.568. -plade, en.
[6] (fagl) samlingsplade, der anvendes som
forbindende led i knudepunkterne mellem
stængerne i en gitterkonstruktion. SaUXIV.
AQ 213. -pnnkt, et. 1) [2.3] (Ibr.) vende-
punkt ved katastrofens indtrædelse i en dra-
matisk handling. D&H. 2) [6] punkt, hvor
to ell. flere linier, kurver, veje osv. løber sam-
men, skærer hinanden. || sted, hvor flere færd-
selslinier (veje, jærnbanelinier osv.) løber
sammen, skærer hinanden, en Landsby . .
som danner et Slags Knudepunkt hvori
de forskjellige Veie krydse hverandre fra
alle K^aiDXev.Hauch.VIl.118. Ringsted var
50 den Gang et Knudepunkt for den sjæl-
landske Trafik. ScAawd O. J.5. Kidde.B.313.
i videre anv., især overf.: samlingspunkt;
brændpunkt; kernepunkt; centrum, hendes
Tanke var kommen til dette Sagens Knude-
punkt. PaZilf. /i. JJ. 7^6. Statsomvæltningen
i 1536 danner et af de store Knudepunkter
i vort Lands Udvikling. KrErslKL.ll. \\
(især naturv.) punkt, hvor to ell flere linier
skærer hinanden ell. løber sammen , ell hvor
60 to hinanden modsatte kræfter ell bevægelser
mødes og ophæver hinanden, fx. m. h. t. bølge-
bevægelse (SaUXIV.213), lysstraaler (Chri-
stians.Fys.37 6), lydsvingninger (D&H.) olgn.;
0 om det matematiske punkt, hvor midtlinierne
for de forsk, stænger i en gitterkonstruktion
løber sammen (SaUXIV. 213. jf. -plade;;
X Rentrykt a»/a 1928
67
899
Knndereb
knadret
900
spec. (astr.) d. s. s. I. Knude 6 slutn. (smst.).
-reb, et. [1] (jf. -snor, -tov; I br.). en
gammel fordrukken Degn, der banede sig
Vejen til sit Kateder med et Knudereb.
Aakj.Min Hædersdag. (1927). 21. -rosen,
en. [3.8] 1) (med.) en med feber forbundet
sygdom, der ytrer sig ved fremkomsten af
større og mindre knuder paa huden; Ery-
thema nodosum. Panum.197. SaUXIV.213.
2) (vet.) en form af akut rødsyge hos svinet, lo
MøllH.IV.474. SaUXX.673. -skrift, en.
[1] (fagl.) meddelelsesmiddel hos gamle kul-
turfolk i Amerika, bestaaende af (forskelligt-
f arvede) snore, hvorpaa der i forsk, afstand
anbringes knuder (jf. u. Knude sp. 891*^).
OpfB.UL449. SaUXIV.213. -skurv, en.
[3] (fagl.) d. s. s. Kartoffelbrok. Haven.1913.
40.41. -snor, en. [1] (1. br.; jf. -tov;. Den
gridske Hugger (o: bjergmand) . . under-
søger Gruben nøie ; | Nedgleden af sin 20
Knudesnor. Oehl. VI.31. JD&H. -spedalsk-
hed, en. [3.3] (med.) d. s. s.knuåret spedalsk-
hed (se u. knudret 2.3J. Panum.551. -staal,
et. [3] 0 kvadratstaal med puklet overflade
til betonarmering (jf. -jærn 1). ESuenson.
Jærnbeton.(1918).35. -station, en.[Q](især
jærnb.; jf. -punkt 2). KLars.MK.29. DSB.
Togregl.lO. TelegrTelef.86. -sting, et. [1]
(haandarb.) en slags broderisting, hvor traa-
den slynges om naalen, saa der dannes en 30
knude (jf. -syning, -sømj. HCLund. Samler.
Il.(1804).207. VortHj.IIIl.102. -stok,
en. [3.1] (sj.) knortekæp. D&H. -STobe,
en. [1] (sj.;jf. -piskj. *For en Diævel med
Kløer og Knudesvøbe . . er jeg ikke
hsinge.0ehl.XXV.183. -syiilis, en. [3.3]
(med.) syfilitisk betændelse med knude formede
dannelser (Gumma). Klinisk Ordbog. (1921).
129. -syning:, en. [1] (haandarb.) en slags
broderisyning (jf. -sting, -sømj. Larsen. 40
-som, en. [1] (især haandarb., nu næppe
br.) søm , syet ell. broderet med knudesting.
VSO. II (med. :) forene Saarets Rander ved
en Knudesøm. CGRafn.(PhysBibl.III.327).
knndet, adj. ['knu'38<] {ænyd. d. s.
(Arøboe.DavidsFsalter.(j[623).M3r)^no.knu-
tet, jf. SV. knutig; til I. Knude (ell. II. knu-
de;; GI, 1. br.) 1) til I. Knude 1 (ell. II.
knude^; forsynet med, bundet (sammen)
i_(en) knude. Moth.K214. VSO. vi see 50
tfngdommen med guldknudet Pande-
baand. HCAnd.IX.192. || (jf Knudepisk; f
Tzaren rider allene, med en knudet
Pisk (o: en knut) i RuRnden. Pflug.DF.
364. smst.368. 2) til I. Knude 3: knudret
(2); knastet; knortet, knudede Stager,
og Træ-Sverd. Pflug.DP.1186. en Stok . .
et knudet Eør.JPJac.DU.17. Ingen blød
Hud og buttede Kinder, men senede,
knudede Kæber, som kan tygge det haar- 60
de Brød. AndNx.M. 7. jf: Hof lægen var
en stærk muskelknudet Mand. Ing.EF.
XII1.171.
Knnde-tand, en. [3.3] (jf. Knusetand;
zool.) knudret kindtand (hos 7'ovdyr), egnet
til knusning af knogler olgn. Liltken.Dyr.^
258. Brehm.DL.^IIl2.2. -tåre, en. [3] ^
rødalgen Cystoclonium purpurascens (Huds.)
(hvis sporefrugter danner knudeformede op-
svulmninger paa grenene). Rostr.Flora.il.
32 L SaU XXIII. 96. -tov, et. [1] (især
gym.) med knuder forsynet (klatre)tov (jf.
-reb, -snor;. Gymn.(1828).36 (se sp. 891^).
Bardenfi. Søm. 1. 112. ChKjerulf. GU. 109.
-traad, en. [3] ^ (nu næppe br.) rødalgen
Lemanea fluviatilis Ag. (hvis stilk med be-
stemte afstande er svagt opsvulmet). Sal.X.
683. -urt, en. [3.2] ^ (især dial) d.s.s.
I. Knude IO.2 (jf -græs 2). JTusch.327.
FolkLægem.III.59.
knndre, v. ['knuQra] -ede. {af I. Knude
ell. knudret; jf. II.°knude samt forknudre)
1) t til I. Knude 1: slaa knuder. Moth.
K214. 2) (^GJ, l.br.) til I. Knude 3: gøre
knudret, knortet osv. *Ryggen maa jeg
knudre mere, fuld af Sener flette den.
Oehl.A.197. en Bøg . . som har lært at
knudre sine Arme og drømmer om at
kuple sin Krone. VilhAnd.AD.17. (jf. I.
Knude 2.4 samt forknudre; overf. : Qvinti-
lian . . kunde knudre Sætningen og lægge
Bly på Ordenes Vinger. Blaum.Sk.l37. \\
refl. ell. i pass. *Jeg Skoven seer; jo flere
stærke Stammer | Der knudre sig, og
flette Green i Green . . | Des lettere mig
tykkes denne Gang. Oehl. VII.114. Stejle,
sortbrune Blokke knudrede sig fjældhøjt
op i Nord. Fleuron.STH.19. Hans Kæbe-
muskler knudredes, og Stemmen skar af
Vrede. Søiberg.FLP.49.
knudret, adj. ['knuQra^] ("fknudrig.^øs-
sel. Jordemoderkunsten. (1 7 54). 13 jf. K n u d -
drighed. Rothe. Nat. III. 41). (cewt/cZ. knud-
ret, knydret, no. knudret, jf. ænyd. knudru,
SV. knottrig; til I. Knude ell. æda. knudre
(AM.), (flt.) knytræ (Harp.Kr.l49); jf.
knudre)
1) (jf. I. Knude 1; 1. br.) om traad, baand
olgn.: som der er slaaet knude(r) paa.
*to Karle . . | Der knuddret Reb til Dren-
gen kasted' ned, | Og glade trak ham op
i Sikkerhed. Tode.I.166. billedl. (jf. udtr.
knude paa traaden u. I. Knude 2.2); Hvad
der endnu bandt dem sammen var kun
gjensidig Frygt og Nød; dog det var et
knuddret Baand, som ofte var nær ved at
overrykkes. Ing.EM.III.205.
2) (jf. I. Knude 3; fuld af knuder,
knorter, knaster. 2.1) i al alm.: som har
en ujævn (toppet, nopret, knortet olgn.) over-
flade, hvad som er bakket, skal blive jevnt,
og det Knudrede skal blive som en Slette.
Es.40.4(jf. Grundtv.DV.IV.224). Sophies
fine . . Fingre slides og saares af et grovt
og knuddret Lærred. Skuesp. V. 236. de
knudrede Brosten.EChristians.O.I.158. || om
vej. Bagges.L.I.415. de uvante Byrder gjor-
de de knudrede Bjergstier trefold træt-
tende. Sørf^.P.^5^. billedl: Schand.SD.xxvi.
så har man jo også sin egen erfaring, så
man kan rydde vej for dem (o: børnene)
og gøre det jævnt, hvor man selv havde
Wl
knadt
knuge
902
det knudret. NMøll.H.51. || spec. (zool.) om
kindtand (hos rovdyr olgn.), hvis krone er
ujævn med stumpe knuder (jf. Knudetand^.
Latken.Dyr}23.64. Brehm.DLmi2.2. 2.2)
Cy/. I. Knude 3.i^ knortet; knastet; ogs.:
forvreden. Han gaaer meget kroget, og
stytter sig ved en knudret Stav. Ero.(1914).
III.25. *Han kneiser vældigt, som en
knudret Eeg | Blandt alt det andet Smaa-
\Lv^.t.0ehl.irj.7. Camipostræerne har samme
knudrede, krogede Form som gamle Æble-
træer. iV^aiwrews V. 1916. 99. II 07. 0^8. 1. Knude
3.2; hot.) om plantedel: ujævn af større ell.
mindre knuder ell. vorter. Knudret Skulpe.
Træearter. (1 799). 325. Lange. Flora. xlii.
Frugtstilk (d: paa æhle): . . ofte knudret.
Bredsted.Pom.II.172. 2.3) (jf. I. Knude S.s;
om legeme ell. legemsdel: fuld af knuder
(især: p. gr. af gigtlidelser olgn.); ogs. om
(hud paa) hænder, fødder: forhærdet (1).
*Den som har velskabt Fod, og ei behøver |
. . at skiule knudret Taa. Tode.1.273. Kam-
merjunkeren . . sad nu gigtkroget og knud-
ret i sin Sygestol. FrPoulsen.F. 7. Hendes
Hænder var knudrede af at slide og trælle
som et Bæst. BerlTid.yiil922.M.10.sp.5. \\
knudret gigt, (nu næppe br.) d. s. s. Knu-
degigt. *En Gnier . . | Beladt med . . røde
Hunde, knudret Gigt. Tode.1.323. knud-
ret spedalskhed, (jf. Knudespedalsk-
hed; med.) form af spedalskhed, som ytrer
sig ved fremkomst af haarde knuder, fortyk-
kelse af huden; Lepranodosa. EEhlers.Spe-
dalskhediDa.-Vestindien.[1904].6. \\ (1. br.)
muskuløs. *Hvor brede Skuldrene! hvor
knudret AxmQJi.PalM.yiI.182. *Sod paa
Skjorten, | Knudrede Arme, en tretten
fjorten | Stykker af dem, der lossede
Skuden. i>mc/im.A55. 2.4) (jf.ogs. I. Knude
2.i) overf., om (stilen i) mundtlig ell. (især)
skriftlig fremstilling : ujævn; tung og van-
skelig forstaaelig (mods. flydende stil,
se u. flyde 2.3J. Oeh.s senere Arbeider ere
mere knudrede i Stilen og Versefaldet,
end hans forrige. Grundtv. TJdv. III. 618.
knuddrede Yers. Blich.( 1920). V.116. (han)
udtrykte sig uklart og knudret. UoAaws.
J.68.
knadt, part. se IH. knytte. Knndte-
knnde, en. se Knytteknude.
knne, v. se knuge.
knnffe, v. ["knofa] -ede. (sv. knuffa,
nt., ty. knuffen; side form til gnuffe; jf.
knufle; besl.m. knuhhe; l.br.) støde; puffe;
knubse. Medens han gik og morede sig,
blev han puffet og knuffet. Tolderl.H.106.
II reciprokt. *Herrerne puffes, | Og stødes
og knuffes, | De trænger sig for hendes
(o: den unge piges) Y od.. Bøgh. III. 211.
knnfle, v. ['knofla] (ogs. skrevet knofle^.
-ede. {nt. knuffefn, holl. knuffelen, knoffe-
len; afknuffe; dial.) d. s. s. knuffe. OrdbS.
(.iy-)- (han) knoflede hende med Albuer
og Knæer. ThitJens.JydskeHistorier.(1916).
29. II i videre anv., om stødende, ujævn be-
vægelse. Saa hoppede Bilen, skred —
og hvislede og knoflede ned ad den
smalle Hedevej. Thitlens. ( GodtHumør. II.
(1918)M).
I. Knujt;, et. [knu'q] Høysg.AG.35. men:
kniig. smst.136. ("dial. Knog. Moth.K217.
Aakj. VB.31. ThitJens.Ørkenvandring.(1907).
69). ftt. (sj.) d. 8. (VSO. MO.) (vbs. til knuge;
i dial. (jf. MDL. u. Kny, Knøvj delvis sam-
menblandet m. n. Knog; sml. I. Kny; især
10 m (1. br.) ell. dial.) 1) det at knuge (s);
haardt klem ell. tryk; ogs. (dial.) om
haardt slag, revselse, overlast (jf. MDL.
288). Moth.K216. *Snækken mangt et Knug
og Knæk | Fik af Nordhavs Kæmpebøl-
ger. Grundtv. PS.y .42 . han var kommen
til at give Arrestforvareren et Knog, som
han ikke havde overlevet. J"FJen8.A'^ir.85.
giv mig igen dine Armes Knug . . Ja,
Mor, lad mig vende tilbage endnu en-
20 gang. AKohl. MP. III. 68. Feilb. OrdbS.
(Sjælland, Falster). 2) overf.: knugende,
klemmende følelse: ogs. (nu især dial;
jf.: „Dagl. Tale.** MO.) om (virkningen,
følgerne af) modgang, skade, fortræd;
tryk; knæk. det var et hart knug for ham.
M'oth.K217. *Nu Dødens haarde Knug mig
her for Øyne stSLSier. ReynikeFosz.(1747).
182. *end ikke at sove | Undes i Sorger-
nes Knug de Mænd, som leve af Arbeid'.
30 Meisling.Theocrit.(1825).170. MDL. Aakj.
VB.167. Aldrig havde Jomfru Kofoed følt
Ensomhedens Knug som i denne Vinter-
mørkning. CFMortens.SV.219. Mennesker,
som en Tid brød sammen under Knuget
af en stor Sorg. GadsMag.1928.97. OrdbS.
(Fyn, Falster). \\ (jf. I. Knude 7; dial.) om
strengt vintervejr. MDL. 287. Kværnd.
OrdbS. (Falster), jf.: Hvor var her lunt i
Ladefolden trods Frostens Knug og Vin-
40 terens barske Vinde ! Fleuron.KO.43.
II. Knug, et. se II. Knog.
knuge, v. ['knu-qa; ogs. (især i bet. 1)
'knu-a] (tidligere ogs. skrevet knue. Æreboe.
15°3. Fleischer.B.55. Skuesp.X.146. Bagges.I.
271. Werfel.Jagtb.106. JJ Paludan. Er. 141).
-ede ell. (nu kun dial.) -te (ReynikeFosz.
(1747).440. Oehl.II.206.262. jf. Feilb. Thor-
sen. 108). vbs. -ning (MO. D&H.) ell. -else
(s. d.), jf. I. Knug. {ænyd. knu(g)e, sv. dial.,
50 no. dial., oldn. knoka, oeng. cnocian, cnucian
(eng. knockj, m^f.knochen; besl. m. I. Knog-
le, Knok (osv.)^ I. Kny; jf. knuget; i rigs-
spr. især højtid, ell. tO)
1) trykke stærkt (nu især: med haand,
arm, ell. mellem hænderne, armene);
kryste; klemme; tidligere ogs.: presse.
Brød-korn skal stødes smaat . . man skal
(dog) ey haardeligen knuge det med sit
Y0gJi-\iml.Es.28.28(Chr.VI). Man kan tyde-
60 lig, naar man . . knuer en Bie imellem
Fingrene, see denne Gift i Enden af Braad-
åen. Fleischer.B.55. Hvor hun knuer det
stakkels Brevl Skuesp.X.146. *Saadan ma-
ler af Mulmet | Sol, Maane og Stjerner, |
som Mel af rokkende Kværn, | knuget af
livsvarm Kvinde. JVJens.NG.313. \\ m.flg.
57"
908
knuge
Knur
904
adv. ell. præp.-led, angivende den tilstand ell.
den retning, noget bringes i ved at blive tryk-
ket ell. klemt. *du, som Vægt og Maal svig-
agteligen bruger, | Gjør Tønden viid og
bred, og Kornet deri knuder. Fal8t.l23.
knuge Saften af (salat). Fleischer.H.B.179.
(if. VSO.I.79). Bønderne i vor Bye ere
dferimod saa grove; naar de vil være ret
kierlige imod os, saa enten støde de os i
Siden, eller knue Hænderne itu paa os.
Skuesp.YIII.80. *(hun) knuger Næsetip-
pen I Mod Ruden, saa den bliver flad og
hvid. Oehl.F.182. *Han knuger den . . be-
gede Hat I Imellem de sittrende Hænder.
Winth.D.144. Et sammenrullet 3 Al. langt
Forbindingsbind . . knuges ned i høire
Side af Tornysteren.Mi2.i855.Jf57. || (sj.)
forme, tildanne ved sammenpresning.
knuge Snebolde. D&H. || spec. om om-
favnelse, favntag, især af erotisk natur.
*Han mindes Natten ved Tangkiærs Barm: |
„Hun knuged mig heftigt, sødt i sin Arm."
Oehl.XXX.106. *Saa ømt han det (o: et
barn) mon knnge.Blich.(1920).XI.105. Han
slængte hende med et Ryk ind mod sig
og knugede hende op til sit BrystJPJac.
1.63. (dial.) reciprokt: Kærestefolk knues
(o: kæler for hinanden). OrdbS.( Loll.-Fal-
ster). II refl., m. ftg. (adv. og) præp.-led. *De
Blege sig knuge til brustne Vrag. Oehl.
XXIV. 257. (haren) bliver omsider saa
mat, at den trykker sig, det er knuer sig
ned til Joråen.Werfel.Jagtb.106. i samme
Nu foer Metalsvinet af sted; han maatte
knuge sig fast til det. HCAnd.V. 225. Hun
rejste sig og knugede sig ind til hans
Bryst. JFJac.IL214. D&B. (jf. bet. 2) bil-
ledl: *Angers Eddersnog | Sig knuged om
hans Hjerte. Winth.HF.310.
2) overf.: virke hemmende ell. lam-
mende paa den sædvanlige udvikling, frem-
gang, vækst ell. paa ens legemlige ell. aandelige
virksomhed, velbefindende; forkue; plage;
undertrykke; i rigsspr. nu næsten kun
m. h. t. person : bringe i en nedtrykt, æng-
stelig, forknyt sindsstemning; tynge; æng-
ste, kornet er knuget af den hårde vin-
teT.Moth.K216. min Kolde (o: koldfeber),
som rystede og knuede mig heftig. Ære-
boe.153. *Mig knuger Din (o: Danmarks)
Sorg, Dit ^2ivn.JHelms.S.l. Huslige Sor-
ger har knuget, men ikke knækket ham.
BerlTid.^^/i2l905.Aft.l.sp.2. knuges af Skat-
ter. i)Æff. Feilb. Or dbS.( Lolland, Falster).
II uden obj., m. fig. præp.-led. det susede
lor hans Øren og Loftet syntes at knuge
paa hans Hoved. Winth.NI)igtn.285. især
som vbs. (jf. ogs. ndf. 1. 66 f.), om ildebefin-
dende olgn.: Naar . . jeg har forladt Ita-
lien, har . . jeg (altid) havt Knugen for
B.\eTtet.Schand.0.II.3él. (patienten klagede
over) Mathed og Knugen i Hovedet.^Ponf.
Fsychiatr.I.159. || refi., m. fig. præp. om:
trykke, presse fra alle sider. Blodet knu-
fede sig om mit Hjerte . . men græde
unde jeg ikke. ECAnd.1.233. \\ part. knu-
gende, brugt som adj.: trykkende; tyn-
gende. Indtrykkenes knugende Vægt.
Schand.O.II.226. saa opstaar der . . Tryk
paa Brystet . . og denne „kvælende", „knu-
gende" Fornemmelse bidrager til at for-
øge den Sørgendes Lidelser. CLange.S.19.
Fattigdommens knugende Favntag. Ho-
ved8t.*U1913.5.sp.4. som adv.: Fjenden var
saa knugende nær. JPJac. 1.89. det vir-
10 kede særdeles knugende. D&É.
K-nngelse, en. (sj.) vbs. til knuge.
Moth.K217. VSO. \\ til knuge 2; ogs. om
nedtrykt, meget ængstelig ell. forknyt sinds-
stemning. (Elias') Modløshed skulde blive
til Skamme, og da skulde han . . gaa her
fra, ikke i Knugelse, men i Herlighed.
JN issen. Samtaler, udg. v.EJAnger.I.(1876).
196).
\LJ!kJis^t, part. adj. ['knu'q8<; o^s.'knu'afj
20 (^ knugget, se u. bet. 2). 1) (især (D) sam-
mentrykt; sammenpresset. Moth.K217.
Jerichaus ludende Hoved med . . det grub-
lende Blik og den knugede Mund.iSJfic^.
BJ.15. II især til knuge 2: bøjet; ned-
trykt; fortvivlet. *smertebedøvet, | Knu-
get og bøiet i Støvet. PalM.Y. 368. Kom-
mer hid til mig, alle I, som arbejde og
ere knugede (Matth.11.28: besværede^.
JNissen. Samtaler,udg. v.EJ Anger. 11.(1876).
30 10. Ved Siden af Sengen stod Faderen,
mørk og knuget i Ansigtet. CFMortens.
SV. 184. 2) i forb. knuget (f knugget.
Worm. Sat. 92. Falst. Brude - Vers til sit eget
Brøllup.(1723).2) maade ell. (nu o f tesi)
maal, (efter Luc.6.38; bibl.) egl.: (korn)-
maal, som er presset saa fuldt, som det kan
være; rigeligt, topfuldt maal; i videre
anv., om hvad der gives i overflod. *Saa
har Horatius foruden nogen Naade | Strøt
^ Salt paa Pelletiers i Rom med knugget
Maade. Worm. Sat. 92. (synden) faaer sin
Sold i knuget MsiSide. Blich.(1920).III.174.
H.'s Kirkehistorie rummer et knuget Maal
af kirkehistoriske Enkeltoplysninger. ^a<
Tid.yi2l927.M.14.sp.3. især iforb.knuget
og skuddet (maade), se skuddet. || fs/.>
i andre forb.: rigelig. *( jorden) er fyldt,
og knuget fuld | Af Spise og af Glæde.
Riber.1.24.
50 knnkket, part. af knække (og knikke>
kn nidret, adj. se knoldet. Knnlle,
V. se II. knolde, knnlret, adj. se knoldet.
I. Knnp, en. se 1. Knop.
II. Knnp, et. se III. Knub.
I. knnppe, v. se knoppe.
II. knnppe, v. se I. knubbe.
I. knnppet, adj. se knoppet.
II. knnppet, adj. se II. knubbet.
knnpret, adj. se knopret.
60 K.nnps, knnpse, se Knubs, knubse,
I. Knnr, en. [knor, knor'] fit. (i bet. 2)
-rer (Krøyer.1.98. "jf. Brehm.DL.III.36).
(ænyd. d. s. i bet. 1, no. knurr i bet. 2; til
knurre; ?/, IV. Knur) ])f knurvornt men-
neske; gnav (1.2.2). Moth.K196. VSO. 2)
>f d. s. 8. Knurhane (jf. Flyveknur j. Ruge,
905
Knnr
knurre
906
FT.57. LHBing,Le8øe,{1802).158. Krøyer.
1.83.581. Brehm.DL.III.3é.
II. Knur, en. se I. Knor.
III. Knur, en. se II. Knor.
IV. Knur, et ell. (nu sj.) en (jf. u.
Katteknur samt forb. m. attrib. ord i fk.
som: megen Knur. éMos.14.27. unyttig
K.rmr.yisd.1.11. 2Mos.l6.18(Chr.VI). Bahb.
Skuesp.IlI.174). [knor, knor'] kniir. Høysg.
AG.136. best. f. (l! br.) -ret ["knor'af] flt.
(1. br.) d. s. (JSneed.III.448. D&'H. OrdbS.
(Fyn)), best. f. -rene ['knor'ana] (D&H.).
(ænyd. d. s.; vbs. til knurre; jf.I. Knur; i
rigsspr. nu 1. br.) det at knurre; (enkelt)
knurren. \)til knurre 1. || til knurre l.i.
Moth.K196. Intet Hvæs eller Knur høres
(^: hos katten). Fleuron.K.46. jf.: Bierne
har . . summet barsk og brysk, naar de
bumsede imod de nederste lukkede Vin-
hår, ty. schnurre-, schnurrhaar; til knurre
1 .i) især i flt., om de (meget følsomme) lange
og kraftige haar paa (over)læbe og snude
hos de fleste pattedyr (især synlige ell. ud-
staaende, naar dyret viser tænder, knurrer
osv.); varbørster (jf. Katteskæg 1^. MO.
Qjel.M.481. BMøll.DyL.L2. Ftilb. OrdbS.
(sjælL). II (spøg.) i videre anv., om (frem-
spirende) skæghaar ell. kraftigt udviklet an-
10 sigtshaar hos mennesket. En ung Opvar-
ter med Knurhaar gver Munden. Schand.
SB.192. Det var en køn, spædlemmet ung
Herre med en lang, gusten Næse . . og
med et Par tynde, lyse Knurhaar, der gav
det ud for Overskæg. Fol.V7l927. 19. sp.2.
OrdbS. ( si æll). -hane, en. (i Knor-. vAph.
(1772).IIL Handels- ogIndustrie-Tid.1806.
406). {sv. knorrhane, nt. knur(r)han, holl.
knorhaan, ty. knurrhahn; sml. lat. corvus
duer, indtil de med et kort Knur af Be- 20 i sa. bet. (egl.: ravn) samt Hane 2; til
frielse og Lettelse fandt Vej ud igen.Knud
Pouls.BD.51. II til knurre 1.2. *det er godt
i Baghaand lidt at have, | Hvorved man
kan undgaae Knur af sin Ma.ve.Wess.200.
jf: *Et Oprør — kun et Knur, som det i
tomme Maver. Ew.( 1914). 11.205. 2) til
knurre 2. eders megen knur (1871 :Knnr-
ren^ var ikke imod os, men imod Her-
ren. 2Mos.l6.18(Chr.VI). Al den Uleilig-
hed, hun har, bestaaer i
smaa Knur, naar han . . opvækkes ved
Barnets Gradden.JSneed.IIl. 448. hvad som
siden er skeet (o: Norges adskillelse fra
Danmark) har gjort Knurret seierrigt og
gjør dagligen det ulyksalige Brud større
og større. Grundtv.B. 1.208. Mogens hørte
knapt Faderens Knur. CFMortens.SV.30.
Feilb. OrdbS. (Fyn). || især i forb. uden
knur, uden mindste genstridighed, modsi-
knurre l.i) ^ slægt af panserkinder, Trigla
(som frembringer en knurrende lyd, naar
de tages op af vandet); især om graa knur-
hane, T. gurnardus (jf. -fisk samt 1. Knude
9.1, I. Knur 2). Moth.Conv.K144. OFMull
ZoolPr.47. Knurhanen knurrede, og Kol-
krabben gav ynkelige Hyl, naar den blev
]sLget. HCAnd.VII.121. Krøyer. 1.85. Danm
Fauna.XI.73. \\ (sj.) d. s. s. Flyveknurhane.
hendes Mands 30 Knurhanen tog Fart et heelt Bøsseskud
over Vandet, for det kan den. HCAnd.
VIII.228. II (1. br.) om en knarvorn 'person.
„Knurhanen" kaldte Fiskerne deres Net-
handler . . Aldrig kom han til Øen uden
for at kræve (penge) — . . var der ingen,
saa knurrede han som den Fisk, der bar
samme Navn. Gravl.0en.32. -potte, en.
se Knurrepotte.
knurre, v. ['knora] -ede. vbs. -en (s. d.),
gelse, mukken osv. Børnene (er) deres For- 40 jf. IV. Knur. {glda. knurræ, sv. knorra, no
„ij__ — i_j. — -_ .-_j-_j__. — _x j, knurre, nf. knurren, knorren, ty. knurren',
jf.I. Knur samt knarre, knirre; lydord)
1) frembringe en brummende, snur-
rende lyd. 1.1) om dyr: give en snurrende
lyd fra sig; især om hund: snær re (p. gr.
af vrede); (nu sjældnere) om kat: spinde
(p. gr. af velbehag). Moth.K196. saa stille-
des igjen Vandene ligesom knurrende
Hunde, der trues af deres Herrer. JETawc^.
ældre saa lydige og underdanige, at de
uden knur lade sig sælge. LTid.1731.601.
Ew. (1914). II. 371. Blich. (1920).XV.144.
naar han krævede Skatten, saa maatte
alle møde og uden Knur betale den.OMøll.
GK.39. II i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet.
hans Baadsmænd skulle være pligtige at
losse foruden Knur og ImodsigeTse. i)i.
4—1—23. *Lydighed foruden Knur og
Klage I Lover j eg.. dig./S«orm./SjD.^5^. trods 50 V.331. *Miaul Miaul knurrer Mis, | Miaul
al sit Knur og Gnav var (han) en grin
agtig Fyr.Pont.S.36. i forb. som knur og
mur, se Mur.
Knur-, i ssgr. ['knor-] (f Knor-, se Knur-
hane, -vorn. t Knurren-, se knurvorn^, til
knurre; om vekslen ml. Knur- og Knurre-
se Knurre-, f -ag^tig, adj. (til knurre 2)
knurvorn; knarvorn. Findis nogen at være
Utaknemmelig, knuragtig, til Drukkenskab
Miau ! brummer Kis. Bastian.Nr.6.2. Feilb.
Esp. 181. II m. flg. præp. ad. hunden knur-
rer 2idh2im. Moth.K196. Høysg.S.81. D&H.
II talem. katten knurrer ikke, før den faar
mus, og konen (ell. pigenj ikke, før hun
faar hus, se Hus sp. 714^^. \\ (bornh.) om
duer: kurre. Esp.181. 1.2) om (dele af)
menneskelegemet, især om maven (tarmene
osv.): give en rumlende lyd fra sig (egl.
eller anden tJskikkelighed tilgiven. DL. 60 p. gr. af sammentrækninger af mavemuskula-
10. -basise, en. se Knurrebasse.
en. (til knurre l.i; nu næppe br.)
2—19-
-flsk,
Jfd.s.s.-hane. Funke.(1801).III.622. JJPa
ludan.Er.58. MO.('w.Knurhane^. -haar, et.
(I br. Knurre-. MO. AchtonFriis.D0.il. 245.
Kbh.'^^/iQl922.7.sp.6). {sml sv. murr-, morr-
turen, navnlig foraarsaget af sult); „skrig e^^;
ofte upers. naar det knurrer . . hos mig,
saa er det et Tegn til Sult. Holb.DR.II.l.
det er paa Tide at faae Aftensmad, og
min Mave knurrer af Snit. Biehl.DQ.III.
245. hans Tarme var ikke fri for at knurre.
907
Knurre-
Knurreft
908
QSchutte.0K.22. jf.: „Bet knurrer i mine
Lemmer, vi faar ondt Vejr," klagede han.
Rørd.H.lOd. 1.3) (til dels billedl. anv. af
het.l.v, især m) om anden (især: mekanisk)
lydgiver: brumme; snurre. *Et Instru-
ment, der stemmes galt, | Det lyder nok,
men knurrer. Eeenb.ll.25. havet knurrer.
Moth.K196. Da jeg kom ud på Gaden,
hørte jeg Kanonerne knurre. Rørd.SF.206.
PoulPed.DP.34. VSO. MO. Feilb. -haar,
et. se Knurhaar. -kiste, en. [1.3] (for-
æld.) en slags lirekasse, som blev baaret i en
rem over skulderen, og paa hvis forside der
var anbragt nogle smaa, bevægelige dukker.
en Mand (spillede) paa en Knurrekiste
med Dukker . . Jeg maatte jo høre lidt
?aa ham, kun et eneste Stykke. Rosenk.E S.
.78. jf.: *Den Knorkistemand, der
den knurrende Rok. CFMortens.SV.59. jf. lo gaaer med Vægter og Bysvend, | Fra
bet. 2: Fruen (lo) med en haard, knur-
rende Latter. KBirkGrønb.BS.211.
2) overf.: give udtryk for misfornøj-
else, utilfredshed, modvilje osv. i tru-
ende, halvt undertrykte ord ell. udbrud;
give ondt af sig (især: over for en over-
ordnet person); mukke; murre; og s. (nu
vist kun dial.): (sniaa)skænde; gnave (3).
Naar andre Herrer vil gaa paa Mascarade,
Dør til Dør, og ønsker et glædeligt Nyt-
asLr.Blich.(1920).IV.172. -knark, en. [2]
(nu næppe br.) d. s. s. -basse. BDidericJisøn,
Friderichs-Berg.(1705).Cl^. -murre, en.
[knora'mora] (1. br.) 1) [l.i] som navn paa
katten. Hexen: „Knurre-Murre skal være
en god lille Kat I Han skal pænt skyde Ryg
og gnistre." — Knurre-Murre: „Mjav! Mjavl
MurrrrrI" VilhEriksen.Fyrtøjet.(1889).5. 2)
knurrer Tienerne, jeg derimod hopper af 20 [2] d. s. s. -basse, en gammel, skindsyg
Glæde, og er aldrig meere hurtig. BoZ&.
Masc.II.3. jeg vil heller, at de stakkels
Fruentimmer skal vise deres Nykker of-
fentlig, end at de skal gaae og knurre
for dem selv. Skuesp. 13.5 6. *Ej knurre de
turde, I Men klynkede dog. Grundtv.PS.
V.278. der vil altid gives uavhængige ån-
der som vil sætte sig op imod (en ydre
autoritets) avgørelse eller i alt fald knurre.
Trold, som de Andre kaldte Knurremurre ;
thi han var ofte Skyld i, at der var Uenig-
hed og Larm i Høien. Thiele. II. 187. D&R.
undertiden i talem.: skynd dig nu, for
Knurremurre er død (efter et folkesagn,
se Thiele. II. 188). i| spec. (vulg. ell. jarg.) om
gnaven, skændesyg hustru. (Kalk.II.563.V.
587). Pol.''/sl928.Sønd.l4.sp.4.
Knnrren , en. vbs. til knurre (jf. IV.
Jesp.M.89. som ytring sverbum : „SRSiåB,n en 30 Knur^. 1) til knurre 1; ogs.: knurrende
ham taler jeg slet ikke til, som at stikker
med Kniv lige som en svensk Avekat,"
knurrede Hansen vildt. ChrEngelst.SL.85.
II m.flg. præp. knurre over (noget). Sø-
krigsA.(1752).§251. MO. D&H. Feilb.
knurre (i)mod en (især: ens overord-
nede). 2Mos.15.24. Undersaatterne maa
derfor ikke sætte sig op mod (regenternes)
lovlige Befalninger, ej heller knurre mod
lyd. II til knurre l.i. *Katten . . | Med sagte
Knurren Kroppen dovent strækker. PalM.
IV.14. saa hendøde al Artikulation i en
Knurren som en vred UvLnds. Schand.VV.
149. (jy.) om frøers kvækken : Feilb.(u. knur-
re^. II til knurre 1.2. Tarmenes Knurren
(havde) paamindet ham om, at han havde
et Legeme, der ikke lod sig tilfredsstille
med en saa let .. Føde. PAHeib.US.224.
dem. IIolb.NF.II.69. Oehl.XVI.219. lad os 40 Panum.401. jf.: Jeg har og tit tænkt, naar
. ei knurre imod Herren, men takke Ham
for KsiSLret. Grundtv.Udv.IV.440. knurre
imod Øvrigheden. ilf O. knurre paa en,
(nu kun dial.) (smaa)skænde paa en. der
er aldrig nogen Dag, uden Jomfruens
Moor knurrer paa mig. Holb.V HH. 1.3. Jeg
knurrede lidt paa Eisbeth for hendes frie
Opførsel. Gylb.IX.81. MO. OrdbS.(Fyn).
II i forb. murre og knurre, se murre.
jeg har hørt det Knurren (Holb.IV.671:
hørt det knurre j i Herrens Mave, at det
maatte være disse gamle Colibradoser,
thi disse gamle Helte fører end Krig efter
deres Død. Holb.DB.II.l. 2) til knurre 2.
Misfornøjelsen (bestod) alleene udi hem-
melig Knurren og Klagen. Holb.DH.L812.
Derfor er Armeen bleven, som den er —
uden al Disciplin. Inden jeg gik af, hørte
3) {dannet til bet. 1 og 2 i lighed m. III. 50 jeg Knurren i Geledderne; det vilde jeg
brumme til II. brumme; vulg.) sidde i
kachotten; brumme (III). „Hvor er Ka-
gekonen (o: øgenavn for en mand) henne
for Tiden?" . . „Han har knurret i en lille
Uges Tid." ChrLundgaard.BaghusetsBoman.
(1903).75. VBergstrøm.HN.78.
Knurre-, i ssgr. (nu næppe br. Knur-,
se Knurre-basse, -potte, f Knor-, se Knurre-
kiste, -pottej til knurre; undertiden veksler
ikke taale. Schand.AE.200. Eders Knurren
(Chr.VI: knur^ er ikke imod os, men imod
Herren. 2 M0S.I6. 8.
Knurre-potte, en. (f Knur-. Moth.
K196. t Knor-. vAph.(1772).III. — nu næppe
br. Knurrepot. Sort.Poet.2). [2] (jf. -basse;
dagl.) gnaven, vranten person; gnav( potte).
Du est dog en forbandet Kiiurrepotte,
Vernme\Holb.Vgs.(1731).II.ll.*Y.nKnBiiQk,
ssgr. m. Knur- og Knurre-, se Knur-haar, 60 en Knurre-Potte, | Der til sin Kone gloer,
-vorn samt Knurre-basse, -potte, -basse,
en. [2] (nu næppe br. Knur-. Moth.K196. jf.
Feilb.). (jf. -knark, -murre 2 samt 1. Basse
2.2; dagl., især dial.) gnaven, knarvorn per-
son; brumbasse {^)\ knurrepotte. *Vor Fader
er en Knark, og ret en Knurre-basse.
Graah. PT. 1. 142. Blich. (1920). XII. 142.
EJuelHans.TK.95. Feilb. jf. (spøg.): *alt
hvad den (o: snurretoppen, rumlepotten)
brummede. Børnene maatte | elske den
gamle Knurrepotte. Kaalund.228.
Knurres, se Knorres.
909
knnrrevom
knnse
910
knarre-vorn, adj. se knurvorn.
KnnrriH, Knnrras, .se Knorres.
knnr-vorn, adj. (f knor-. Holb.MFhl.
72. LTid.1753.391.1755.141. f knurre-. Moth.
K197. VSO. t knurren-, jf. Knurren-
vurrenhed.i Tid.l 755.1 08. f knur-vur(e)n.
KomGrønneg.III.150. V.157. Rahb.FoetF.I.
150. Grundtv.E.19. f -uren. DL.4—l—9.jf.
Knurrurenhed. Skue8p.VIII.370). (til
knurre 2; især dial.) tilbøjelig til at knurre, lo knusende)
ell. højtid.) -et (Holb. Pants. III. 1. Blich.
(1920j.XIX.191. Aare8tr.SS.II.175. Gylb.
111.201. jf. VSO. E8P.181). vb8. -ning (s. d.)
ell. -else (s. d.), jf. Knus. {æda. knusæ (Harp.
Kr.12.181), fsv. knusa, no. knuse, (m)nt.
knusen, oht. zerchnusen; jf. glda. knysæ,
no. dial. knysa, samt oldn. knosa, (mishandle
ved at) slaa, 8v. diaZ. knosa, knåsa, trykke
i stykker; besl m. I. Knyst, jf. I. Knøs samt
mukke; nu især: gnaven; vranten; knarvorn;
vanskelig (at tilfredsstille), dersom nogen
er sin Skipper Ulydig i Søen og trotzig
imod ham, eller Uroelig og knururen imod
andre af Skibsfolket. BL.é — 1 — 9. En gam-
mel knorvorren Kierling havde Sædvane
at criticere Øvrighedens Forretninger.lfoZ&.
MFbl.72. Blich.(1920).XIX.86. Den gamle,
knurvorne Benrad skældte ham Huden
i\ilå.Zakmel8.GV.171. Feilb.
Knnis, et ell. fen (Clitau.PT.49). [knu-'s]
flt. d. s. {ænyd. d. s. ; vbs. til knuse) 1 ) (ar^ais.,
nusj.)somvbs.;egl.: det at knuse(s); knus-
ning; i videre anv.: ødelæggelse; for-
træd; skade. *Det er og den største Knuus
I For en Svale; Tag dens Unger, | Du
skal høre, hvor den siunger | Sørge-Sange
om dit HuvLS.Clitau.PT.49. et Jammerskrig
høres fra Fiske-Porten . . og et stort Knuus
fra Forstaden. Zeph.l.l0( Lindberg). |j ofte i
forb. m. ord af sa. ell. lign. bet. *o milde
Gud! I Bevare Kongens Hus, j Samt alle
Mand | I disse Land' | Fra Fjendens Vold
og Knus lVægtervers.Kl.9. *Den eene truer
Mars med Undergang og Knuus, | Den
anden tænker, at faae Phoebum ved Kar-
dus. Tra^s/i;.SÅ;we;)Z.505. *de (fandt) Bøden, |
Den ene ved den andens Fald og Knuus.
Rahb.Skuesp.III.140. Knuus og Elendig
1) ved slag ell. tryk dele i lutter smaa
(usammenhængende) dele. 1.1) m.h.t.
ting: sønderdele ved slag, tryk; bryde
i (mange smaa) stykker; splintre; søndre;
smadre. Ligsteenene blev sønderslagne
og knusede. Borrebye.TF.406. *Tit knuste
Storm det Skib, som Konsten bygde.Pram.
0.169. *Den rasler, og styrter, den blodige
Steen, | Og knuser omliggende Offerbeen.
20 Oehl.L.I.41. *Søen | Hver Aare knuste
som det lette Rør.PalM.U.326. JVJens.Di.
70. hun knuste alle Tallerkenerne. DÆ^.
Butiksvindue knust med en stor Sten.
PolitiE.^^ia925.4. jf. bet. 1.8: knuse noget
imellem Tienderne. MO.(sml. Knusetand^.
1.2) m. h. t. legemsdel^ organisme, person: lem-
læste ved voldsomt tryk ell. slag; mase. Es.
53.5. neppe var han kommen nogle Favne
ud fra Vraget før et Stykke flydende Træe
30 stødte paa ham; det knusede hans Hoved.
Mall.SgH.49. *Tidt dufted, tidt nikked
Smaablomster ved Gry; | Før Aften laae
de knust under Haglveirets Sky. Ing.RSE.
VII.249. *Hvorfor svulmer Weichselfloden
som et Heltebryst, [ Der i Døden knuses
mod en vild barbarisk Kyst? jETawc/i.Si)./.
82. faa sin Arm knust i Maskineriet. D&H.
(jf. bet. 2) i sammenligning: Vi drak noget
sterkt i Aftes, saa at mit Hovet er lige
hed er i deres Yeie. Rom.3.16(Lindberg). ^ som det\2iY'knuset. Holb.Pants.III.l. *Hun
knæk og knus, se Knæk 4. || f være i
knus, være knust. *Beenet var i Knuus. Cit.
1721.(Kall399a.96v). Reynike Fosz.( 1747).
256. 2) (dagl.) noget knust; affald af
noget, som er knust; smuler olgn. nu
er der kun knus tilbage i kagekassen j
knus- , i ssgr. ["knu-s-] (alm. m. omtr.
lige stærkt tryk paa begge led af ssgr.). til
knuse ell. knusende, m. forstærkende bet.
svimled — faldt som knuset — | Man fin-
der intet Marmor | Deiligere strakt i Gru-
set. Aarestr.SS.IL175. \\ f (bibl) om kastra-
tion. 5Mos.23.1(Chr.VI; se u. Knusning 1).
II (jf- &«^- 2j uegl.; dels i trusler olgn. : Gid
jeg havde ham her, jeg skulde myrde
ham, jeg skulde knuse ham, jeg skulde
rive ham i tusind stycker. Holb. Tyb.II.2.
nu især dels (vulg.) i eder: Fanden knuse
se knus-elske; jf. endvidere (mere tilfældige 50 mig! D&H. jeg skal — Kraft knuse mig
og især dial.) ssgr. som: knus arm.' Feilb.
knusgal. smst. „Der (o: paa en herregaard)
vild'a knusgjærne være Pige," sa' Mette.
Aakj.VB.129. „da er a glad ved din Hjælp"
.. „Rigtig glad?" .. „Knus-glad." sms^.
238. Vi har spurgt nyt fra Krigen . . Det
gaar knus-god t. Kongen har Heldet
med sig hele Tiden. JVJens.FD.95. hun
spillede for propfuldt Hus og gjorde Knus-
lykke. PoZ.i«/2i508.5.
knuse, v. ['knu'sa] præs. -er ['knu'sar]
præt. -te ell. (uden for dial. nu kun l)ibl. ell.
højtid.) -ede (5Mos.l.44. Holb.Kh.69. Borre-
by e.TF. 843. Mall.SgH.49. Grundtv. Saxo. III.
31. Ing.EF.I.144. VSO. jf. Esp.181); part.
•i [knu-'s(?] ell. (uden for dial. nu kun bibl.
uh — ja jeg skal sla' Jer. Scha7id.F.77.
D&H.1.507. dels (især i damespr.) uegl., m.
h. t. person: knuge, omfavne heftigt (jf.
knuselske^, (hun) fo'r hen og „knuste"
sin Moder et Q\eh\\^.Vollquartz.P.54. Et
andet af Børnene . . knuser hende med
et Kys. MDrachmannBentzon.Michelagniolo.
(1908). 228. 1.3) (fagl.) om regelmæssig frem-
gangsmaade ved behandling af frugt, korn
60 olgn.: findele ell. støde til en finkornet,
pulver- ell. dejgformet masse; støde
smaat; pulverisere; mase. JFBerqs.G.
569. en gammel Pige, sysselsat med at
knuse kogte Kartofler. jffawc/i.J.jfO. knuse
noget i en Morter. VSO. *Korn paa Møl-
len knuses maa ved Malen, | At det som
911
knuse
knufiiende
912
Meel kan blive blødt og lindt. PalM.IV.
38. (hun) havde haft sin Kaffesten med
herover igaar og knust (bønnerne) for
hende. Bregend.Bu.ll2. Gæret Hindbær-
saft . . 2 Dele Hindbær og 1 Del Ribs
knuses. Const.Kogeb.^( 1920 ).332. jf.: Naar
Ribsene ere pillede af Reverne, knuses
Saften af dem, ligesom til Syltning, hvor-
ved iagttages, at man ikke knuser saa
stærkt, at Kiernerne trykkes i Stykker, lo
Cit.1805. (AarbFræstø. 1927.120). knuste
koks, se Koks. 1.4) (jf. grutte tænderne
sammen t*. grutte 2; dialT) i /br&. knuse
tænder, skære tænder (af vrede, raseri).
Feilb. jf.: *den arme Bonde vild og olm |
i Stilhed knuste Tand. Aakj.SV.II.130.
2) O dels videre anv. af bet. 1: tilintet-
gøre; sønderslaa; ødelægge; dels over f.,
m. h. t. følelseslivet: gøre et overvældende,
nedslaaende indtryk paa; nedslaa; 20
lamme; ofte i forb. knuse ens hjerte
Cj/". hjerteknust; især (spøg.) til I. Hjerte
2.3, jf. hjerte -knusende, - knuser j. hvor
længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse
mig med Or å? Job. 19. 2. *( stormen) knuste
Skoven med Kæmpekast. Oehl.L.1.5. *Jeg
staaer som af Skrækken knuset. Heib.Poet.
X.305. saaledes vil maaske ogsaa mit
Hjerte blive knuset. Gylb.III.201. *de
Stemninger, der knuser mig. JVJens.Di. 30
78. II perf. part. brugt som adj. *Endnu er
Gunst at faae | For knuste Hierters Raaben, |
Endnu er Gud at naae, | Endnu er Him-
len SiBben. Brors. 110. *Fornem og vei et
stentungt Ord I . . | Det kommer fra et knu-
set Bryst. Ing. DM.73. (han sad) bøjet over
sin Stoks Haandtag som en knust Mand.
Schand.VV.268.
3) faa bugt med; gøre det af med;
overvinde. 3.1) ('CP, 1. br.) i al alm., m. 40
tilknytning til bet. 2. han knuste sin egen
Sorg og Ængstelse. HWulff.Denda.Bigs-
dag.( 1882). 517. jf.: Gnaven og knusende
en Ed imellem Tænderne gaar man hjem.
Akad.TJgeblad.1913. 17 3. sp.2. 3.2) (nu især
spøg.) i forb. knuse en taare (jf. knihe
en taare le. HI. knibe 4j, egl.: bortviske,
søge at skjule en taare; (søge at) under-
trykke graaden; undertiden ogs.: fælde
en (hyklerisk, ikke alvorlig ment) taa- 50
re; fremhykle graad; græde paa skrømt.
*Jeg knuser kun en Taare, der frembry-
der. Zw^.i2SÆ;. 71.4^. (han) knuste en stor
Taare ved hans „saa daarlige og ned-
slaaede Udseende". Jak Schmidt. SP. 140.
Gadeordb.^ Saa var Knud rejst. Lisbeth
havde knust en stille Taare . . af den
Grund. BHolst.L.49. Bergstrøm. L. 2 9. 3.3)
(især skol., jarg.) m.h.t. opgave: magte;
lø8e.Siesbye.(NkS8'*591). han måtte svale 60
sig med at knuse et par opgaver på den
sorte tsLyle.Ejortø.K.38. 3.4) (jarg.; nul.br.)
m. h. t. drikkevarer: drikke; „kvæle'', lad
os nu drikke engang . . Min Kjæreste har
lagt sig til at sove . . hun er bleven træt
af Reisen. Men jeg kan magelig knuse
et Par Glas, og er heller ikke bange for
at give en Bolle. Chievitz. J. I 1. 154.
M-nnse-, i ssgr. især (fagl.) til knuse
1.3. -apparat, et. (fagl.; 1. br.) d. s. s.
-maskine. Brændeviinsbr.209.
t ILnnselse, en. vbs. til knuse (jf.
Knusningj. Moth. K2 18. VSO. \\ spec. (til
knuse 2) om kontusion. Lægen. XI. 119.
knas -elske, v. (jf. knuse 1.2 slutn.
samt elske sp.305^; især spøg.) egl.: vise sin
kærlighed ved overstrømmende kærtegn, heftig
omfavnelse osv.; i videre anv.: elske over-
ordentlig, særdeles. j,Jeg holder saameget
af dig." — „Det véd jeg. Og jeg knus-
elsker dig, min lille Venl*" EBrand.EH.
20. Elsker Du mig!? Knuselsker Du mig I?
Nans.FB.15. Det var en sød Tanke, at jeg
havde knuselsket begge disse to ramme
Negerpiger I \5\i\JVJen8.Sk.l58. EllenReu-
mert.ToFruer.(1925).35. jf. : Han slog begge
sine Arme om hendes Hals og raabte:
„Mutter, Mutter, Mutter," og knusemas e-
elskede hende. ChrEngelst.SL.62.
Knase -maskine, en. maskine ell.
apparat til knusning ell. sønderdeling af et
fast, haardt materiale; spec. (landbr.) om
maskine til valsning af korn (valsemaskine)
ell. om maskine til knusning af oliekager
(kageknuser). Brændeviinsbr.209. Naar Kar-
toflerne ere blevne kogte , udtages de . .
og de bringes nu til Knusemaskinerne.
OpfB.UII.313. j7. Stenknusemaskine.
MøllH.V.409. II (sj.) overf. han (er) ikke
den første, der er gaaet uskyldigt igen-
nem Lovens Knusemaskine. Tandr.Skæbne-
musen.(1909).178.
knasende, part. adj. ['knu-sana] til
icmi sip
1) i 'egl. bet. Moth.K218. I.l) til knuse l(i).
Maskinhammerens knusende Slag. £>&H.
II t som adv. knusende småt (o: i meget
smaa stykker). Moth.K2 18. 1.2) til knuse 2:
overvældende; sønderknusende; tilin-
tetgørende, en mere knusende Sorg har
maaskee aldrig ramt det danske Folk. Ing.
VS. III. 13 5. Hun bad mig engang om at
skrive en knusende Artikel mod Halls
Udenrigspolitik. Birkedal.0.1.77. en Kamp
imod en knusende Overmagt. Drachm.DG.
47. Buchh.UH.52. \\ som adv. *Det er saa
tungt, saa knusende tungt, | At døe mens
Hjertet endnu er ungt.HCAnd.X.480. en
knusende overlegen Haan. Schand.TF.II.
296. (m. overgang til bet. 2:) Jeg elsker
dig. Onkel Alex I Knusende 1 Og saa for-
svandt hun. Wied. S. 129. || (jf. hjerteknu-
sende:) Han gjorde vel knusende Kur?
Hostr. US.I.2. der dannede sig en hel
Kreds om den gule Kjole. — Hun er knu-
sende. Bang.L.262.
2) (jf. knus-; dagl.) i videre anv., som
forstærkende adj. ell. (især) adv.: særdeles,
overmaade, vældig, mægtig (stor). 2.1)
som adj. jeg har altid saadan et knusende
Held med mig\Wied.U.67. Thøger smed-
dede koldblodigt og med knusende Dyg-
913
Knuser
Knut
914
tighed.JVJens.FD.81. Nej, jeg gaar ikke
hjem, jeg har den mest knusende Lyst
netop mji.KMich.BF.lS9. || i forb. som (tage
den med) en knusende ro, (være) sær-
deles rolig, fattet, uanfægtet af situationen.
*naar man gaar hen og faar et Barn eller
to, I det ta'er vi paa Landet med en knu-
sende Ro. DanniViseb.II.205. Den lange
Hale af blussende . . og larmende Herrer
. . anfægtede ikke den knusende Ro, hvor-
med han . . sad og smaablinkede op til
Pigebørnene. Esm. Livet er —! (1904). 185.
Blaum.AII.217. 2.2) som adv. (han) fortalte
noget knusende morsomt. Schand.O.II.193.
kan De da ikke forstaa, at H. er knusende
edderspændt sialu? Pont. VF. 12 6. en lille
knusende sød MiHionæT. Eode.EM.10. \\ i
særlige forb. (jf. knusgal w. knus-:j „Fæ-
drelandet", det er som før, | Saa knu-
sende gal psLSLUr.Schele.FolketsNisse.^/a
1862. 4. Ellen Reumert. To lykkelige Hjem.
(1919).106. Feilb. (jf. knusgod u. knus-:;
Bare jeg spillede med i „Othello". Jeg
kunde knusende godt li'e at spille sam-
men med Dem! OMads.LH.57. jeg var i
knusende godt Humør. AndNx.TJ.105. Tom
Krist.LA.160. Roerne er knusende gode.
Fleuron. KO. 96. knusende ligeglad
(CThalbitzer. Den gamle Verden. (1902). 31),
ligegyldig(t), revnende ligeglad, ligegyl-
dig(t). Det er mig saa knusende ligegyl-
digt. JSchjørring. Skilles og mødes. (188 2). 19 2.
Hvorfor i alle Djævles Navn sidder Du
her og taler om Ting, som er mig saa
knusende ligegyldige. GyrLemche.FS.48.
Knaser, en. ['knu'sar; som 2. led i ssgr.
-|knu-(')s8r] flt. -e. til knuse. 1) (især G3j
om "person. || til knuse l.i. *Angantyr, reis
dig af Dødens Blund I . . | Hjelmenes Knu-
ser, lad op din M\xnå.Hrz.D.IV.209. jf.
ssgr. som Rude-, Skærveknuser. || tilknxisé2.
Harald (stod) som Knuseren af det Danske
Aag. Grundtv.Saxo.il. 332. Rørd.(Tilsk.
1928.1.314). II til knuse 3.3. han hørte ikke
til langtsvømmerne eller til opgaveknu-
ser n e. Hjortø.K.30. 2) om ting. 2.1) om knuse-
maskine olgn.; i ssgr. som Kage-, Klumpe-,
Knoldeknuser; jf. ogs. Skærveknuser. 2.2)
(vulg. ell. dial; 1. br.) stærk drik; toddy
olgn. han bryggede sig en ordentlig Knu-
ser. D&H. Feilb.
Knase-tand, en. [l.i] (zool; nu 1. br.)
(knudret) kindtand (hos rovdyr siddende bag
ved rovtænderne), som anvendes til knusning
af føden; især d. s. s. Knudetand. glatte
KrmsetsendeT. Prosch. Dyrerigets Naturhisto-
rie.(1851).150. Liitken.Dyr.^'65.258. BMøll.
DyL.I.51. -værk, et. (jf. -apparat, -ma-
skine;. IngvBond.JB.79. LandbO.III.147.
knnske, v. ['knosga, ogs. 'knusga] (sj.
skrevet knoske. MylÉrich.NS.154f. -ede. vbs.
-ning (VSO.). {ænyd. d. s., no. dial. knuska,
knuse, bryde, oZdJn. knuska, mishandle ved
slag, ty. dial. knuscheliiy knuse, tygge møj-
sommeligt, knuschen, slaa med næven; af
knuse; jf. kniske samt ty. knutsehen) 1)
(dial.) knuse(l.i); især: knuse med tæn-
derne; tygge, bide (noget haardt) i styk-
ker. Moth.K218. Ulven havde en Mands-
Krop i Flaben, som den knuskede, saa
Blodet flød om Kiæften. Grundtv. Snorre.
III.126. (hummeren) kan knoske og klippe
svært Gods durk igennem. MylErich.NS.
154. Manniche.Jægeren iNaturen.(l 925 ).182.
Feilb. Kværnd. OrdbS.(sjæll.). 2) (talespr.;
10 1. br. i rigsspr.) overf.: tage voldsomt fat paa;
klemme; tumle; ogs. (jf. knnse 1.2 slutn.;
især barnespr.) omfavne; trykke; kæle
for. TfF.3R.XV.138. Feilb. det er svært,
så du er vigtig i dag. Jeg skal vist rigtig
knuske dig lidt. OrdbS.(kbh.). kom her,
min lille skat, saa skal mor rigtig knuske
digl I
Knnsning;, en. flt. -er. vbs. til knuse.
VSO. i)((D ell. fagl.) til knuse 1 1| til knuse
20 1.1 (og 1.3). (strudsen) er overordentlig
graadig og nedsluger for at befordre Fø-
dens Knusning en Del Sten og Grus.
BMøll.DyL.U.248. Til Knusning eller Flad-
trykning af Sæd anvendes Knusemaskiner.
LandbO.III.484. jf. (sj.): Ruderne begyn-
der alt at gaa i Knusning (o: blive knust,
smadret). PoUViol92Lll.sp.l. || til knuse
1.2; ogs. mere konkr., om læsion af legemets
væv, fremkaldt ved slag ell. tryk; spec. om
30 kontusion (jf. Knuselse); (foræld.) om ka-
strering af menneske ell. dyr af hankøn ved
ødelæggelse af kønskirtlernes sædstrenge. Et
Dyr, som er gildet (ved) Knusning. 3Mos.
2 2. 24( Lindberg). Ingen Gilding, enten han
er bleven det ved Knusning ("C/ir.Fi"; en-
ten hånd er knust; eller ved Snit, maa
komme i Herrens Forsamling. 5Mos.^5.i.
Panum.401. Rager de (o : vegningerne) mere
end tilladeligt neden for Skoen (o: heste-
40 skoen), kan de give Anledning til Knus-
ning af Saalen og Straalen. Grunth.Besl.92.
2)^©, sj.) til knuse 2. Frankrigs fuldstæn-
dige Knusning. Brandes. VI.224.
Knast, en. flt. -e(r). (ænyd., no. dial,
(m)nt. d. s.; besl. m. I. Knyst; dial.) knude;
knast (i træ); knyst (paa fod). Moth.K
197.219. VSO. OrdbS.(Fyn). knastret,
adj. (jf. knystret (u. knystet; samt no. dial.
knustra, knortet udvækst; til
Knust; nu
Moth.K197.
^ næppe br.) knudret', ujævn.
VSO.
I. Knat, en. se Knot.
II. Knat, en. [knuci] (•\ m. fr. form;
Knout. se ndf. f Knute. JBaden.FrO.). flt.
■ter. (ty. knute, eng., fr. knout; fra russ. knut,
som atter er laant fra nordisk og egl. sa. ord
som I. Knude; jf. II. knutte) især om (æl-
dre) russiske forhold: straf fer edsk ab af
form som en pisk og bestaaende af et kort,
60 tykt træhaandtag, hvori er fæstet et antal
(flettede) læderremme, der opr. alle endte i
knuder ell. i spidsen var forsynet med metal-
knuder (jf. Knudepisk;; ogs. (i forb. som faa,
give knnt.S&B. D&H.): slag, der tildeles som
straf med et saadant redskab. Generalinden
. . blev dømt til elleve Slag af Knout, fik
X. Rentrykt »/a 1928
58
915
knnt
kny
916
virkelig fem, da de øvrige bleve hugne
i Luften. Millot. Verdens -Historie. X. (overs.
1788).217. Der maae være en Regel, hvor-
efter Straffe sættes i Forhold med For-
seelserne, ellers vil man bruge den fæle
Knut til den, som burde komme af med
Krabasken. J^«den.Hora<iMS.IJ.4i. (jf. Heib.
Pros.X.422). *Min (o: en russers) Lyst er
Brændeviin, min Frygt er Prygl og Knut.
PalM.(1909)JI.362. Han var klædt som
en gammel Kosakofficer og havde Knut-
ten hængende om Halsen. AndNx.PE.III.
184. overf.: Kapitalismen pisker Jer med
Sultens Svøber, med Arbejdsløshedens
Knut. TomKrist.LA.183. jf.: Vittigheder
der aad sig som Knutslag igennem Klæ-
der og Kød.AKohl.MP.I.159.
III. knnt, perf. part., se IH. knytte.
I. knntte, v. se II. knotte.
II. O knntte, v. ['knuda] -ede. {af 11.
Knut; 1. br.) straffe med°slag af en kmct;
give knut. Folkets Nisse.^/^1862. 10. Peter
den Store (havde) ladet sin Søn Alexei
knutte ihjel og havde selv svunget Knut-
ten. Brandes.Volt.1.335. de russiske Stu-
denter . . laver Batalje og bliver knuttede,
fordi de ikke vil blive ved med at snobbe.
JVJens.D.ll. ChrReventloiv. Rusland ogRus-
serne.(1916).ll.
knntten, knnttet, adj. se knotten.
I. Kny, en ell. et (Moth.K218. OrdbS.
(Falster)). (Knygy et. Moth.K218). uden flt.
(glda. kny, smerte, vaande (Michael.2é.37);
vist til glda. kny, bevæge, rokke, oldn. knyja,
besl. m. knuge (og maaske m. I. Knoj, sml.
ogs. bornh. kny, berøre (Esp.181); jf. Kneg,
I. Knug, I. Knyk, I. knykke samt II. Knyg,
knø; nu kun dial.) egl.: det at blive knuget,
trykket (jf. Moth.K218); modgang; nød;
tryk. *Naar Dødsens Kny os dræber plat.
LThura.Poet.170. *0m end i dende Knye
os Lykken skulde svige, smst.294. *naar
jeg skal til Aarhuus-Bye, | Da bliver jeg
først bange, | Det er for mig saa haard
en Knye, | Saa mange mange Gange. Cit.
ca.l710.(Nk84^820.25). jj (dial) om anfald
af sygdom, smerte (især fødselsveer), ell. om
hvad der tynger, plager en. MDL.287 og
OrdbS. (Falster).
•IL Kny, et. se II. Knyg.
III. Kny, et. [kny?] flt. (sj.) d. s. (VSO.).
(glda. kny, klagelyå, sv., no. kny, jf. ænyd.
glda. kny, bulder, gny, oldn. knyr; til IV.
kny, jf. 1. Gny samt II. Knyk, II. Knyst)
1) ganske svag lyd; næppe hørlig yt-
ring; især (oftest i forb. ikke et kny^ om
ganske svag mishagsytring: muk. Sams.II.
77. *Det mindste Kny vil koste dig dit
Liv. Oehl.P.327. han vilde ingen Raisone-
ring høre paa, ikke et Kny, ikke ét. JPJac.
1.150. Om Natten sov hun med en Haand
paa Barnesengen for at kunne rokke den
ved det mindste Kny fra den LiWe. And
Nx.DM.lV.75. jf. (spøg.): Pontoppidan
siger, hvilket de Thurah allerede i sin
Tid giver et Kny om, at Slottet efter an-
dre Beretninger skal være bygget af den
første lundiske Erkebisp, Asser. PNSkov-
gaard.B.345. GyrLemche.FS.153. || som vbs,
til IV. kny 1: knyen; mumlen; brum-
men, den lille Drengs Kny lød som Fugle-
sang den første varme Nat om Foraaret.
JVJens.A.II.104. især i forb. uden kny.
Schand.BS.145. P. lod sig uden Kny be-
handle som et Barn. Pont. LP.VIII. 93.
io HHostr.F.161. || (sj.) om fugles pippen.
(han) sov ind lullet af Fuglenes Kny nær
og tiæTnt.JVJens.HF.7o. if.: *De (o: de
store drenge) er vokset fra deres smaa Sen-
ge, I men du husker deres første Fugle-
^ny.sa.Di.^104. 2) (dial.) om hostejan-
fald). OrdbS.( Falster), jf.: hvo kan ikke
høre Forskjel imellem et Hostekny og
alle andre Aandepasninger. IIøysg.Anh.l3,
Døe i et sterk B.oste-'kny. sa.S.106. \\ om
20 undertrykt latterudbrud. Buchh.SP.277.
IV. kny, V. [kny-'] præt. -ede (i knydte.
ReynikeFosz.(17^7).28) ; part. -et. vbs. jf. III.
Kny. {ænyd., sv., no.d.s.; lydord, jf. Jesp.
Fon.284; sml. II. gny, II. Knyk, II. knykke,
II. Knyst, knyste samt f knyrte (Moth.K
219), t knyse (Moth.K219. Kalk.IL564))
1) give en svag (ofte: uartikuleret) lyd fra
sig; mumle; brumme; især m. h. t. lyd,
der er tegn paa utilfredshed, uenighed: muk-
30 ke. (oftest i betingende ell. nægtende sætn.).
KomGrønneg.lII.199. *De torde ikke knye,
thi Kongen hånd var bister. ReynikeFosz.
(1747).299. *Naar Børn sig om mig slynge |
Ved snurrigt Eventyr, | Naar i den hele
Klynge | Det Mindste selv ei knyer. Bag-
ges.D V.^IIL2o4. han satte et saa . . barsk
Ansigt op, at Johan af Skræk aldrig vovede
at knye.Winth.VIII.254. hendes Sønner
adlød hende uden at kny. Wied.Fæd.223.
40 II kny gennem næsen, (jf. u. II. knykke
slutn.; 1. br.) pruste (haanligt) gennem næsen.
JVJens.EE.48. sa.LA.91. \\ (1. br.) i videre
anv., om offentlig meningstilkendegivelse. Ho-
str.ML.150. Trods denne Digtsamling saa-
ledes næsten paa hver Side bar Spor af
eller Vidnesbyrd om et sjældent Talent,
knyede næppe Kritikken.ESchivanenfl.Carl
Bagger.(1907).55. || i forb. m. præp. om ell.
(især) mod. Dommen blef forfattet og
50 saaleedes afsagt, som Kongen det befoel,
og ingen torde derimod knye. Slang e. Chr
IV. 49. *lad dem knye derom I — hal —
lad dem vove åetlEiv.(1914).II.122. han
foldede Hænderne og knyede mod sin
Skæbne, Taarerne løb ham salt ind i Mund-
vigene. JVJens.SS.115. Feilb. (sj. :) *nu vil
han (o: Luther) ikke for Noget kny, I det
hedde Kors og Smerte. Rich.ll.331. || (l.br.
i rigsspr.) m. obj. Knyer du et Ord , jeg
60 skal slaa Arme og Been i tu paa dig. Kom
Grønneg.II.253. de Mænd, som ikke tør
knye et Ord mod deres Koner. Argus.1771.
Nr.51.2. D&H. Feilb. som ytringsverbum :
han og Konen (maatte) slide og slæbe de-
res meste Tid bort paa Gaarden; imorges
knyede han, at det var for haardt et Liv.
917
knyde
Knyst
918
HCAndJV.17. 2) (jf. III. Kny 2; dial) ho-
ste; knyste. 0rdh8.( Falster).
knyde, v. se III. knytte.
I. iCnyg, et. se I. Kny.
II. t Knys, et (Moth.K218. V80.) ell.
en (jf.Schandrup.B4f). ('Kny. JFrns.217.
Schajidrup.Bér). {ænyd. kny, jf. o/rfn. knykr,
stank, samt Fnug; sml. II. Knog, knyge samt
Jordknyg (u. Jordknog^) fyoevejr; sne-
vejr. *Der Flora havde med sin bundtet
Hær stafferet | Den sorte Jord, og der nu
længe nok camperet, | Bad hun mod Vin-
ters Kny: Hver søge sit Qvarte er. JjPnis.
217. jf: *Dend kaalde Vinter Kny.
Schandrup.Bé*". 1) i forh. kny g og fyg.
Moth.K218. VSO. kny^^e, v. ['knyqa]
præt. knøg [knø-'q] ell. knygede (VS°0. jf.
MO. samt Feilb.); part. knøget [iknø'qai]
(Aakj. VF.233. Thuborg.Brødre.(192''3).131.
jf. VSO. MO. samt Feilb.) ell. knyget (Vig
Møll.HJ.153. jf. VSO. MO. samt Feilb.').
vbs. jf. II. Knog, II. Knyg. {ænyd. d. s., jf(?)
glda. kny, fare af sted; vist afl. af (ell.
hesl. m.) II. Knyg, sml. ogs. sv. dial. fnyka;
især dial. (jy.)) 1) om løse masser, der sæt-
tes i hurtig bevægelse af storm ell. blæst;
især om sne: fyge (l.i). (ofte upers.). Moth.
K218. naar det har knyget om Morgenen
eller rimet stærkt, kan man . . spore. F((7
Møll.HJ.lo3. den knygende Sne. Kidde. j.
225. i forb. som knyge og fyge (jf.u.
II. Knyg). Moth.K218. Det knyger og fy-
ger om Ørene. VSO. MO. Feilb.1.388. \\ om
andre løse masser, især jord ell. sand: fyge
(1.2). Mangt et let Jordsmon . . vilde i
tørt Veir om Foraaret og Efteraaret knyge
bort, dersom Stenene . . ikke beskyttede
ået.Krutzsch.Jordbundslære.(overs.l850).236.
Sandet „knyger" (fyger) tæt om en, som
Sneen paa en Stormdag ved Vintertide.
Feilb. BL.3. Han saa Støvskyer taarne sig
op langt ude og „knyge" ned over Mai-
ken. HHostr.F. 116. (sj.) om gnister: de
knygende Luer. Kidde. J.2 5. \\ billedl. Det
knøg fra Lars's Harmonika med Polsker
og Hamborgere. Vejrup.KM.68. || m. subj.-
skifte; i udtr. som knyge efter (Feilb.)
ell. til, blive dækket af sne. han sad igen
ude paa Landevejen og var halvt knøget
til med Sne. Thuborg.Brødre.(1923).131. jf:
De tilknøgne Høie. BerlTid.yx2l878.M.l.
sp.5. knyge inde, (jfll.inde 3.ij blive
indespærret af snefog. Moth.^K261. 2) om
blæst: fyge (2). *Blæsten, der knyger med
ksken.N Jeppesen. GS.53. 3) (jf.iyge sp.230-'')
ovtrf. anv. af bet. 1, om person: være i rask,
ustadig bevægelse: ile; fare. MDL. Feilb.
jf.: ellers var han jo ikke nogen svær
karl til at knyge i arbejdet, men her var
det ligesom han havde været til bal.H/orfø.
UFS.79. Knyg:e-8and, et. [1] 67- Fyge-
sand; jy.). D&H. Feilb. -vejr, et. [1] (jf.
Fygevejr; jy.). Saaby.'' Feilb.
I. Knyk, en ell. et (alm. uden art).
/'Knøk. MDL. Feilb.). (til Lknykke; sml.
I. Kny samt nt. knuk(ke); jy.) fattige,
usle kaar; fortrykt tilstand; armod; i
forb. som komme y sidde, være i knyk.
MDL.288. lad saa jer Forældre spæde til
med det, de kan undvære, saa kan I al-
drig komme iKnyk. Aakj. FJ.7 9. han sad
i Eoiyk, sølle Mand, der var ingen Lykke
for hans Haand, og man vidste aldrig,
hvad Tid han skred bag af Vognen (o:
gik fallit ).sa.S V.V 111.32. Feilb.(u.2.knøkl).
10 II om levende væsen, der ikke vil trives. Træet
er gået i knøk. HDahl.(NkSr2964.III.48).
II hvad der knuger, hemmer, gør fortrykt;
modgang; „stød". *Det Aar (o: i en regn-
løs sommer), da fik jeg (o: bonden) mit
værste Yinyk.Aakj.VA.74.
II. Knyk, et.' ("Knøk. ThitJens.Ørken-
vandring. (1907). 310. Feilb.). flt. d. s. {til IL
knykke; jf. HI. Kny (2), II. Knyst; jy.)
kort, (halvt) undertrykt udbrud; kny (IILl);
20 ogs.: (anfald af) kort, tør hoste, han
(vendte) sig med et dæmpet, misfornøjet
Knøk. ThitJens.FS.65. hun kunde vaagne,
blot han lod høre et Knyk. ThøgLars.FB.
45. Feilb. II. 237. knyk-hoiste, v. {til
II. Knyk ell. IL knykke; jf. jy. knøkke-
hoste, kort, tør hoste (Feilb.), samt knyst-
hoste; jy.) hoste i synaa, korte stød. (han)
er hulbrystet og knykhoster. Skjoldb.G.4.
I. knykke, v. (knøkke. Feilb.). -ede»
30 {jf. no. dial. knøkkjast, kappes (egl. „knub-
bes"); vist til Knok og egl: trykke med kno-
erne; jf. SV. knyckla, nt. knuliken, ty. dial.
kn6che(l)n, pine, plage; sml. 1. Knyk samt
I. Kny; jy.) 1) i forb. som sidde og
knykke i det, leve i fattige, fortrykte
kaar. Feilb. 2) part. knykket som adj.:
fortrykt, kuet i væksten. Bøgetræer, tem-
melig smaa og knykkede af Vejrliget.
JVJens.NA.102. sa.Hamlet.(1924).23.
40 II. knykke, v. ("knøkke. Thit Jens. Ør-
kenva7idring.(1907).9.54. Feilb.). -ede. vbs.
jf. II. Knyk, {lydord, jf.Jesp.Fon.284; sml.
IV. kny, knyste ; dial. (jy.)) udstøde en svag
lyd; kny (IV); ogs.: smaahoste (jf.knyk-
hoste, -le), en lille varm og vaad, lyse-
rød nøgen Ting, der straks efter Fødslen
knykkede med Fugletoner. JV Jens. C. 40.
„Det er første Gang, jeg har Fornøjelsen
at se din Hustru," smilede F. „Møhl"
50 knøkkede E. og saa ud gennem Vinduet.
ThitJens.M.137. Feilb. II. 237. jf: *Han
knykker som en Sang, der spærres ind, |
en Sang, der klemmes af Sonettens Tæn-
ger. Børup.Nakjælen.(1919).89. || i videre
anv. Trappen . . knøkkede (o : knirkede
svagt) for hvert Trin. ThitJens.Ørkenvan-
dring.(1907).9. jf u. IV. kny 1 slutn.: det
knøkkede snorkende i hendes Næse.
smst.54. knyk-le, v. (til II. Knyk elL
60 IL knykke; jy.) le i smaa, korte stød. Han
knøk lo haansk. Thit Jens. Ørkenvandring.
(1907).160.
1. Knyist, en. [knys^, dagl. (især prov.)
ogs. knøsd] ^Knyster. Rist.ER.45). flt. -er
ell. (dial.) -e (AarbTurist.1926.87. jf Esp.
182. Brenderup.§161). {sv. dial. knyst, no.
58-
919
Knyst
Knytnæve
920
dial. knyste, n., knast, knort; besl. m. Klnast,
Knust, knuse; sml. knystet, I. knystre) t)
haardt fremspring paa legemet. 1.1) (især
dial.jfremstaaende knogle; fx.om haand-
leddets knogler ell. især om de to ankel-
knogler (Malleoli). Levin, (hun) havde
store, pæne fødder, men knysterne stak
langt frem, mer end det var pænt.Hjortø.
FSk.37. Sal?XIV.225. Esp.182. Brenderup.
§22. OrdbS.(sjæll,). || (jf. bet. I.2; om frem-
staaende stortaasled (Hallux volgus). Sal.''
XIY.225. 1.2) (dagl.) haard knude, for-
tykning i huden; især: haard (øm) knude
paa fødderne; ogs.: ligtorn. MO. Tøj-
støvler, der . . havde tilhørt en . . gam-
mel Dame med svære Knyster. Font.F.I.
105. Nu sætter jeg mig og tager Støv-
lerne af lidt. Knysterne begynder at værke.
AndNx.PE.III.29. Skomagb.5. 2) (især
dial.) fremspring i terrænet; især: lille
klippe; klippeknold, (han) følte, hvor-
dan han jog over Vejens Knyster, mens
„Kuffen" (0: en kælke) vuggede under ham.
CFM.ortens.Sy.U8. Stenene i Havkanten
eller de bundfast opskydende Knyste er
vældigere end nede om Svaneke. Aarb
Turist.1926.87. (fjældets) haarde Knyster.
Fleuron.STH.63. if. ; K 1 i p p e k n y s t e r n e s
blaagraa Ar. CF Mortens. SV. 150.
II. Knyst, et ell. (jy.) en (MBL. Feilb.).
[knysd] flt. d. s. {sv. no. d. s. ; lydord; jf. knyste
samt III. Kny osv.; sml. Knist; især dial.)
d. s. s. III. Kny; især: kort. tør hoste. Moth.
K219. *Man hører ikke een det mindste
Knyst at give. Rahh.(ForSandhed.I.344).
Blich.(1920).KlY.17. Pastor S. hostede med
smaa, tørre Knyst. JakKnu.G.200. MDL.
Feilb. OrdbS.(Fyn). jf.: han ("wdstøi^e^ paa
een Gang et eget klingert Knyst g j en-
nem Næsen. JafeZnM.F.iO. knyste, v.
[iknysda] (^knystre. VSO.(jy.). Bergstedt.TR.
lOi. MDL. Esp.445. Feilb.). -ede. {ænyd.
knyste, sv. knyst(r)a, no. knyste; lydord, jf.
IV. kny osv., II. Knyst sam< knist(r)e; især
dial.) d. s. s. IV. kny; især: hoste ell. le
undertrykt, smaat. *Tilforne Aman højt
i Riget kunde bryste, | Da torde for hans
Magt ej nogen Første knyste. Kyhn.PE.
53. (han) knystede af og til, som han al-
tid gjorde, naar han vilde tale med sin
Kone om et og andet Yigtigt. BUss.ME.
1.221. Drengen knystrede der inde i \vig-
geJi.EJuelHans.H.248. (de) knystede og
dunkede og holdt sig paa Maverne (af
latter). Aakj.VF.166. MDL. Esp.445. Feilb.
OrdbS.(Fyn, Falster). „Kan en saadan Lat-
ter ogsaa tillades i et alvorligt Embeds-
forhold?** Straks gik det spontane af Lat-
teren, men Hr. D. blev dog med Vilje ved
at smaaknystre.e7afejKww.LZ7.-250. || m.
obj. *Jeg dertil et ord kun knystet, | Si-
gendes: hvor hen skal det? Sort.(SamlDan-
8keYer8.'^VIL223). neppe havde (han) kny-
stet det første lille Knyst efter Tobakken,
førend han strax kom (det) ihu. Bahb.Tilsk.
1798.472. OrdbS.(Loll.-Falster).
Knyste-pine, en. ('Knyst-. Larsen),
(til I. Knyst I.2; 1. br.) smerte i (ell. voldt
af) en knyst ell. ligtorn. D&H. Knyster,
en. se I. Knyst, knystet, adj. ['knysdaf]
(ogs. (i bet. 1) knystret. Skjoldb.G.li4). (til
I. Knyst; ,;/. I. knystre samt knustret; dagl.,
især dial.) 1) til I. Knysti: forsynet, be-
sat med knyster ell. knuder. Esp. 182.
Kantet og knystret, elendigt at se paa (0:
10 om kvæg). Fleuron.K0.184. || iscer til I.
Knyst 1.2, om fødderne. Hun tripper paa
ømme, knystede Fødder i slubrende ud-
traadte Lærredssko med skæve Hæle.
HelgeKaarsb.HM.17. 2) (jf I. Knyst 2) om
vej olgn.: knudret; knoldet, ad strædet,
der fører til promenaden . . er brolæg-
ningen særlig knystet. Hjortø.F.120.
knyst-hoste, v. [II] (jf. jy. knyst-
hoste, en (Feilb.) samt knykhoste; dial.)
20 smaahoste. Else, hos Mosteren afvant med
Tobaksrøg,maatte hvert Øieblik knysthoste
(af piberøgen). RUss.ME.II.106. -pine, en.
se Knystepine.
I. knystre, v. ['knysdrø] -ede. {til I.
Knyst (Knyster) ell. inystet (knystret);
sj.) refl.: forekomme i ell. danne kny-
ster, knuder. Lavablokke knudrer og
knystrer sig foran Hovene. Fleuron.STM.
172.
30 II. knystre, v. se knyste.
knystret, adj. se knystet.
knyt, part. til III. knytte. Knyt-
græs, et. {til III. knytte 5; jf. Knude-
græs; nu kun dial.) ^ alm. spergel; knæ-
græs; Spergula arvensis L. JTusch.234. VSO.
Feilb. -kaand, en. (til III. knytte 4.i;
1. br.) d. s. s. -næve. D&H. Børup.HK.38.
-klæde, -knnde, se Knytte -klæde,
-knude.
40 Knytning:, en. flt. (1. br.) -er. {ænyd.
knøtting, knytning) vbs. til III. knytte (jf.
I. Knyttelse^; fx. i flg. anv.: 1) til III. knytte
3.2; især (fisk.) om filering af net. vAph.
(1759). SophMull.V0.134. jf.: Strikningen
er af langt senere Oprindelse end Net-
kny tningen. OpfB.UlIl.281. 2) (jf. Sene-
knytning; nu næppe br.) til III. knytte 5.2-s.
„Er når blod bliver lefred imellem hud
og kød, eller melk knyttes i brysterne."
50 Moth.K214. 3) 07- Tankeknytning; CP, 1. br.)
til III. knytte 6. Ægtebaandets Knytning
..er et af de vigtigste Skridt. Bahb.Tilsk.
1798.771.
Knyt-næTe, en. (nu næppe br. Knyt-
te-. Lfid.1755.138. Hostr.F.8L sa.E.1.9).
(til III. knytte 4.i; 1. br. i alm. spr.) knyttet
næve (jf. -haand samt I. Knytte j; især i
(mer ell. mindre) overf. anv. , som udtr. for
raa kraft, fjendskab olgn. VSO. saa giver
60 den prøjsiske Regering den tyske Huma-
nitets Talsmænd i Norden et saadant De-
menti. Knytnæven i Ansigtet er dens ene-
ste Indlæg. Brandes.XIL217. (med Knyt-
næve imod Mester Strange.) *„Hund, som
du erl'* Drachm.M.178. Stand stod over
for Stand som Knytnæver. AndNx.PE.IV.
921
Knytnævekamp
knytte
922
31. Feilb. \\ talem. (jf. u.lll.h\sL& 2.1, III.
knytte 4.i; sj.): Man taler om, at noget
E asser til andet som en Knytnæve til et
laat 0\e. HarNiel8.TT.V.56. tU -næve-
kamp, en. om den romerske og græske form
for boksning (lat. pugilatio, gr. pygmé^.
SaUXIV.226.
L Knytte, en. ['knøda, 'knyda] (til
III. knytte (4); jf. jy. knytte (ifeilb.); sj.)
i best. f.i den knyttede haand. (han)
slog med Knytten i Bordets Marmor-
plade: „Jeg tror dig ikkel'* Blaum.Oræske
Masker. ( 1907 ).61.
II. Knytte, et. ['knøda, Z. 6r. 'knyda]
flt.-r, (sv. knyte, wo. knytte, oldn. ^nfti;
afl. af I. Knude (ell. III. knyttej; jf. I.
Knytte || vist optaget (i bet. 1) omkr. 1900
fra dial. (Falster; jf. bornh., skaansk knyde.
OrdbS.) ell. fra no. (sv.); især O) 1) et ved
defirehjørner korsvis sammenbundet klæ-
de, hvori noget bæres; ogs. m. tanke paa
indholdet (jf. Knytteklædej. et Knytte,
der . . indeholdt forskellige struttende Gen-
stande. Levetzow.Pr.53. AndNx.PE.1.95. et-
par solide Klnytter med Fødevarer. Eørci.
Vi.230. Hun samlede (sine klæder og smyk-
ker) i sit Klæde til et lille Knytte. SEl-
kjær.Bane og Kirsten. (1926).38. 2) overf.:
bundt; knippe. Blaum.Saul.(1899).68.
Ganske som Floraen er da ogsaa Faunaen
i Japan et Knytte af mange omgivende
Egnes.VilhRasm. Japan. (1903).25. I „Fra
Piazza del Popolo" (er der) et baade sind-
rigt og haandfast slynget Net af Traade,
hvorved de enkelte Noveller, deres Hæn-
delser og Figurer til sidst samles i et
Kiiytte.VilhAnd.Litt.IV.81. jf.: *tykt steg
Saften | fra grådig Rod til følsomt Grene-
Knytte. i^ørd.JiiT.iJ. 9 7. Helene bandt sit
græs sammen i en knude og kastede det
(hen til koen). Den tog græsknyttet op
i sin tyggende mund og fulgte efter.
Ejortø.T.73.
Ill.knytte, ^.["knøda] (jf.Høysg.Anh.23)
ell.(L br.) ['knyd8]fww kun dial. knyde. vAph.
(1759). Esp.181. Thorsen.88. OrdbS.(Møn,
Falster), jf. Kort.58). præt.-tée ell. (nu dial.;
delvis til inf. knyde) knytte (Esp.181. Feilb.
OrdbS.( Falster)) ell. (til inf. knyde; dial.)
knød (Esp. 181. Thorsen.91. OrdbS. (Møn,
Lolland- Falster)); part. -et ell. (nu især dial.;
delvis til inf. knydej knyt (Holb.lntr.L282.
Grundtv.PS.V.395. jf. Esp.181. Thorsen.91.
Feilb.; især i forb. knyt haand, næve, se
bet. 4.1) ell. (til inf. knyde ; dial.) knu(d)t
(ZakNiels.NT.114. OrdbS.(Møn, Loll.-Fal-
ster). vbs. -else (se I. Knyttelsej ell. -ning
(s. d.). (ænyd. knytte og knyde, glda. (præt.).
knøtte (Da.Folkebøger.L.(1914).71), (part.
flt.) knittæ (Mand.121), sv. knyta (knot),
no. knyt(t)e, oldn. knyta (knytta) og knytja,
eng. knit, mnt. knutten, ty. kniitten; til
Knude; .//". be-, forknytte samt I-II. Knytte,
II. Knytteise || i bet. 1-3 omtrent ensbetydende
med binde, men nu sjældnere i rigsspr. end
dette)
1) slynge, fæste et baand, tørklæde olgn.
til (noget andet) ell. sammen ved at danne
en knude; binde (1). l.l) m. baandet (traa-
den osv.) som obj. Moth.K215. VSO. hans
(halstørklæde) var knyttet i den mest for-
tvivlede Knude, jeg nogensinde har seet.
Tolderl.E.106. de knytter Hestens lange
Hale om hendes Ankler. JPJac.L.5. Maren
knyttede Tøjret igen. AndNx.DM.43. ||
10 knytte noget paa (Pont.F.L.4) ell. (især)
til noget (jf. tilknytte samt u. bet. 6.2 j;
ogs. abs. Moth.K215. Suhm.L.146. VSO. 1.2)
sammensnøre, tildække, omvikle (v. hj. af
baand); binde (1.2); næsten kun i forb. m.i
ell. ind (i) (jf. indknytte 1). Moth.K215.
VSO. Han knyttede Tøiet i et Tørklæde.
MO. paa (Amors) Ryg hang Koggeret med
Pile, men den stærke Bue havde han knyt-
tet ind i Hestens Manke. JPJac.IL.422.
20 2) fæste ell. fastholde ved baand
(snore, lænker osv.); binde (2); m. h.t. klæd-
ningsstykke: *Den sorte Nonnekofte | Hun
kiltred op ihast, | Om trinde, hvide Hofte |
Hun knyttede den isist.Winth.X.310. knyt
forklædet om dig j OrdbS. (sjæll.). || m. h. t.
person (og dyr, jf. Feilb.). *Knytter ham
der med et stærkt tykt Reeb, og hidser
ham . . i Yeiret. Bagges.Gieng.Till.30.
3) samle sammen (ved baand); s ammen -
30 binde; forbinde. 3.1) i egl. bet.; i forb.
som knytte noget i hinanden (Moth,
K215. VSO.) ell. (især) knytte noget sam-
men (jf. sammenknytte samt u. bet. 6.2).
Moth.K215. MO. Or dbS.(F aister ).\\\nyttQ
straa (Lng.DD.V.33) ell. straa i krans
(jf. u. Hjertestraaj, danne en krans ved sam-
menfletning af græsstraa. 3.2) sammen-
slynge, flette ell.binde traade olgn. til
knude, sløjfe, masker osv. Moth.K215.
40 Negerne (bindes) med Baand, som knyt-
tes eller snoes af Ruffstraa. JPPraR^C
66. *Den Knude (o: for posen) fast var
knyttet, I Tæt slyngte sig de Baand. Oehl.
NG.31. Feilb. Or db S. (sjæll). J| spec. om forsk,
(kvindelige) haandarbejder, især (nu næsten
foræld.) om haandarbejde, hvorved garn flet-
tes og slaas i knuder med haanden i bestemte
mønstre (jf. TroelsL.UY.78. Sal.XL.150 samt
binde sp.676^^); ogs. (nu dial.) om strik-
Spning (jf. Moth.K215. VSO. Feilb.). *(hun)
Vil virke, sye og knytte. JReenfe.1. 75. om
Færøerne gave sig til at brodere, i Ste-
den for at knytte. OeconT.LL.29. Ew.(1914).
LIL.183. *Nogle knytte Strømper, der lune
godt mod Frost. Aarestr.SS.IIL.25. jf.:
*silcke-Knyttet Trøye. Cit.l700.(NkS4''
821.13). ægte Smyrna Tæpper, haand-
knyttede. Pol.^^/tl928.9. \\ m. h. t. net.
Moth.K215. *See kun paa Maskerne, som
60 hver har knyttet (i et fiskegarn). Eiv.(1914),
IIL.15L Biehl.DQ.IV.18L *Vi knytted Net
og Ruser | Den Vinteraften lang.Winth.
HF.83.\\ knytte op, (l.br.). 1. løse en
knude. Suhm.L.146. vSO. 2. forbruge ved
knytning ell. strikning. Hun har knyttet et
Pund Garn o^.VSO.
923
knytte
knytte
924
4) klemme ell. trykke fast sammen
(saaledes, at der dannes en knude, klump
olgn.). 4.1) m. h. t. legemsdele; i alm. spr. kun
m.h.t. haanden; især: lukke den tomme
haand fast i (for at slaa, som tegn paa
vrede, fjendskab olgn.). da jeg løb bort,
knyttede han Næven, hvilket jeg forstod
saaledes: Vil dit Herskab ikke betale med
det gode, skal jeg . . nok tvinge dem åer-
iiUHolb.DR.IIL2. knytte Hænder imod
een (o: true ham). V SO. II. 47 5. Jeg skar
Tænder af Forbittrelse, og knyttede Hæn-
derne krampagtigt. Gylb.(1849).IX.200.
knytte sin Haand fast om Stokken. DÆlf.
inytte næven i lommen fbukselom-
men. AKohlMP.III.159. D&II.II.76) olgn.,
som udtr. for afmægtig indsigelse : bide noget
i sig; knipse i lommen. D&H.I.SO?. Feilb.
11.718. II (jf. bet. 6; især m) refi.; om haan-
den. *0m Kniven hans Haand sig knytter.
Holst.D. 11.191. Abrahams Venstre knyt-
tede sig i Fortvivlelse. Kierk.III.67. Kaa-
lund.SD.165. \\ (dial.). han knød (o: pres-
sede) øjnene til for ikke at se. OrdbS.(Møn).
I] part. knyttet (knyt, knut) som adj., i
forb. m. Haand ell. (især) Næve (jf. Knyt-
haand, -nævej. *Man saae den heele Sael
af Syllogismer bæve, | Nu saae man ud-
stragt Haand, nu saae man knyttet Næve.
Solb.Paars.Sl. Imidlertid spyttede de, som
havde bundet Jesum, ham udi Ansigtet . .
og sloge ham nogle med den flade Haand,
andre med knyttede Næver. sa.X^.^7. Er
Tolerance Afskye for at ville overbevise
eller knuse Aand med knytte Næver (o:
raa niagt) . . da er den vist . . noget me-
get Fornuftigt. Grundtv.DV.IV.196. For-
holdet mellem Millionæren og hans 18,000
Arbejdere er som Forholdet mellem knyt-
tede Næver. Cavling. A. 1. 222. *Mod sit
Bryst I knugede hun de knytte Hænder
loLB.Tåt.Rørd.JH.II.121. i sammenligninger,
som størrelsesbestemmelse (jf. haandstorj;
store og smaa (kartofler)^ deraf endeel
saa store som en knytted Haand. LTid.
1759.66. en indvortes Tumor eller Hæ-
velse, af Størrelse som 2de knyttede Næ-
ver. Gar&oe.TJ..55. e.br. talem.: det pas-
ser som en knyttet næve til ("eZZ. paa.
■LTid.1750.389) et øje olgyi.ell. (nu alm.)
til et blaat øje ("se HI. blaa 2,i), det pas-
ser daarligt. Gram.Breve.105. LTid.1750.
389. Fattigdom og Hoffart passer sig som
en knyttet Næve til et Øie. Luæd.FS.40.
jf. Mau.II.117. ogs. (i modsat anv.): det pas-
ser godt. *Som knyttet Næve til et Øie, |
Sig til Opgaven netop føie | De lykke-
ligen glemte OTd.Wess.209. 4.2) (jf. bet. 5;
l.br.)m.resultats-obj.: danne, frembringe
ved at presse ell. klemme, knytte en Sne-
bold. D&H.
5) refl. (jf. ogs. u. bet. 4.1, 6.2^ ell. i pass. :
samle sig til ell. danne en knude, en
klump olgn. 5.1) (nu dial.) om frugt, der er ved
at udvikles: rundes. vAph.(1759). Æblerne
begynde at knyttes. Junge. D&H.jf.: Bry-
sterne begynder at „knøddes**, rundes, hos
unge Piger. Or dbS.( Falster). \\ om planter,
der sætter „Jioved". vAph.(1764). den (salat)
der knyttes til Hoveder eller kropper sig
. . kaldes Yivo^S2\2iå.vAph.Nath.V.5. D&H.
jf.: Man kand ogsaa saae Radise-Frøe i
Lader kort for Høsten, saa at de kunde
begynde at knytte sig, da Laderne løftes
ind \DTiY-mLSQt.HaveD.(1762).59. 5.2) om
\o stoffer, isærvædsker: klumpe sig. Krudtet
. . maae saa omhyggelig indpakkes, at det
ei knyttes eller knuses. MB.1807.160. jf.
Feilb. II især (dagl.) om mælk i kvindebryst:
blive tyk; danne knuder. JCLangeB.229.
Melken standser eller knytter sig i Bry-
sterne. Aa8kow.A.90. VSO. vAmmon.Defør-
steModerpligter.(overs.l840).105. D&H. 5.3)
(jf. Seneknytning; dagl. (gldgs.)) om (kramp-
agtige) sammentrækninger: krympe sig
20 sammen; trække sig sammen, (især om
dannelse af knuder („seneknuder") ved for-
stuvning olgn., der populært opfattes som
krympning af en sene), sennen har knyt
sig. Moth.K215.
6) (især CPj overf. anv. af bet. 1 og 3, om
forbindelse, som hviler paa vedtægt, af-
tale, (sympatiske) følelser olgn. 6.1) bringe
(en forbindelse) til veje; ogs.: befæste (en
forbindelse) ; især m. h. t. (venskabeligt) sam-
30 kvem: indlede; indgaa. Slange.ChrIV.176.
*Han (følger) Grete did hvor Baandet knyt-
tes skal, I Som ei kan løses meeT.Wess.44.
*det Baand (o: forbindelsen ml. de danske
lande) saa nyt, | Som Fader min (o: kong
Dan) havde sammen knyt. Grundtv.PS. V.
395. Den Forbindelse med Slotsherren,
som jeg troede Dyveke paa Vei til at
knytte. Hauch.II. 177. knytte Bekjendtska-
ber. Goldschm.VI.267. (hans) Forsøg paa
40 at knytte en Samtale med hende over
BoTået. Pont.LP.VIII.181. knytte en brev-
veksling (med en) \ knytte venskab med
en i II (jf. ænyd. knytte sammen, bringe
ufred mellem (Kalk.II.562''''); sj.) m. h. t.
uvenskab. Da de bleve ældre, knyttedes i
Hadet fastere. OeM.A G.123. 6.2) sætte (no-
gen ell. noget) i forbindelse med noget an-
det; bringe (to ell. fiere personer ell. for-
hold) i forbindelse med hinanden; binde
50(5); forene; forbinde, (især i forb. m. til
ell. (om gensidigt forhold) sammenj. Por-
tugal var tilforn et Rige som var knyt til
Spanien og regiæret af de samme Kon-
ger. Holb.lntr. 1.282. *Saa har han jo |
bygt sig en Bro, | der knytter Livet til
Ideen. Hostr.G.192. Enhver i Lovgivningen
til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er
afskaffet. Grundl.(1849).§97. knytte Betin-
gelser til noget. Ludv. || om genoptagelse af
60 en tankegang ell. forbindelse af forestillinger
(idéassociation). Mynst. Præd. II. 324. Vi
knytte nu Traaden til, hvor vi slap i Ne-
apell HC And. Breve. 1.2 16. *Osten knytter
Stemningen af Forraadnelse og rygende
Elskov sammen i mit Hjærte.J FJens.-Di.
54. spec. uden obj., om antagelse, anerken-
925
Knytte-
Knyttelvers
926
delse og videreførelse af andres opfattelse,
udtalelser m. m.: Saa er Livets Maal altsaa
at leve saa lykkeligt som mulig. Her
knytter Romerne til ved Grækeren Epikur.
Rosenb. Romer aanden. (1905). 168. AndNx.
FE.IV.215. Som det Virkelighedsmenne-
ske (Grundtvig) var, knyttede han gerne
an ved noget givet. En Mængde af hans
Salmer . . er . . fremstaaet af ældre Tek-
ster. JBorup.GrundtvigsStjerne.(1912).17. \\
m. person-obj. det Baand, som har knyttet
vore Hierter sammen. Holb.Jean.II.l(jf.
hjerteknyttet^. De ere ved Venskab knyt-
tede til hinanden. VSO. PalM.U.348. om
forretningsforbindelse, beskæftigelsesforhold :
Jeg har tidligere været knyttet til et stort
kjøbenhavnsk I>a.gbla.d.Hostr.US.I.12. de
(ulemper) f der medførtes af at have to
Bornholmere knyttede til Skovarbejde.
Bornh.Samlinger.X.(1916).120. (nu sj.) om
ægteskab: knytte et par folk sammen (o:
faa dem gift). Moth. K215. *Hand .. fant
sin Roderige | I Egte-Bindsel knyt med
een dyd-prydet Fige.PoulPed.DF.61. VSO.
II (Jf' bet. 5) refl.; dels om person: slutte sig
til (i venskab ell. fortrolighed), knytte sig
til Een. MO. Han knyttede sig efterhaan-
den umærkeligt til Samtalen. CBernh.VI.
237. t knytte sig sammen (o : indgaa ven-
skab ).Moth.K2 15. delsm.tings-subj.: være for-
enet (med); staa i forbindelse (med); være for-
bundet (med). *Sædernes Simpelhed svandt
med alle de kraftige Dyder, | Der sig knyt-
ted engang stolt til det romerske Navn.
IIolst.I1.152. det Afsnit i mit Livs Even-
tyr, der knyttede sig til dette Sted.HOAnrf.
XI.79. Det er disse „russiske" navne, til
hvilke vor interesse væsentlig knytter sig.
VilhThoms.Afh.L298.
7) t overf. anv. af bet. 2. 7.1) tvinge til
ro, ubevægelighed; binde (6.i) || i forb. som
med knyttet tunge, maalløs, tavs (p. gr.
af skræk). *ingen Qvinde dog til ævig Tid
kand tie, | Hvor længe man dem seer med
knytted Tunger bie,| Saa Tausheds Baand
blir brudt. Holb.Metam.il. smst.16. *Med
knytted Tunger hver stod still ej kunde
raabe, | Udøsed dybe Suk, som Amphion
og Niobe. sms^. 50. jj (i/", binde maven u.
binde sp.677^^ samU. Knytteise 4) o)n for-
stoppelse, livet er knyt på ham. Moth.K
215. 7.2) {jf. ænyd. knyttes, trykkes, ængstes
(ASVedelSaxo.(1575).218); smZ. beknytte 2,
forknytte 2-4) trykke; tvinge; kue; jf.:
knytte en til jorden (o: knuse, ødelægge).
Moth.K215. II (jf. forknytte 2) m. h. t. plante-
vækst; i pass.: blive forkrøblet, forsat
i væksten. Blive de unge Træer, som ere
satte om Foraaret, ikke een eller to gange
om Ugen vandede, da knyttes de meget i
deresYext.IDJust.Havevæsenet.I.(1774).22.
Knytte-, i ssgr. til III. knytte (jf. dog
Knytte-klæde, -vers^; især til lll. knytte
3.2. -arbejde, et. (haandarb.) knytning
(1); ogs. om det fremstillede arbejde (jf. -tøj,
-værk/ Sal.X.669. -g^arn, et. (haandarb.)
garn til knytning ; ogs. (nu næppe br.) : strik-
kegarn (jf. Bindegarn). vAph.(1764). VSO.
D&H. -klæde, et. ^Knyt-. Rørd.H.168).
Uf CO 9^(^(^' knyde klede; til II. Knytte
ell. lll. knytte l.i; dial.) d. s. s. H. Knytte 1.
Pont.FL.281. Per (stod rejsefærdig) med
sin lille Bylt af Linned og Strømper i
Knytteklædet. Aa/y*. r^.54. -knude, en.
("Knyt-. Feilb. jf. ogs. Knut (ten)- mfl. Ordb
io S. (Falster)), (dial.) knude, som er bundet
saa haardt, at den vanskelia kan løses; haard-
knude. Moth.K215. Knudfer ere to Slags.
En Trækkeknude, paa Fyensk en Knytte-
knude, og en Drageknude eller Sløife.
Junge.389. VSO. D&H. Feilb. OrdbS.(Fyn).
En rigtig Knude kaldtes en „Knu dte knu-
de". ^rGmwrZfv.LÆT.iSi. II (jf. Haardknude
1.2) overf. *Naar fattig Mand sig. har af
Tingstud ladet drille, | Der kand en traa-
20 ret Sag i Knytteknude YvMle.Lucopp.TB.
A6^. -kone, en. (nu næppe br.) kvinde,
som giver sig af med (lever af) knytning
(jf. Knytter i;. vAph.(1759). VSO.
Knyttel-rim, et. ['knød(8)l-] (^Knittel-.
Brandes. II. 68). {efter ty. kniittelreim ; se
-vers; sj.) (rim i) knyttelvers. Winth.ÉD.
63. om leoninskevers: Latinske Knyttel-Riim.
LTid.l725.5é2.
L Knytteise, en. flL-r, {ænyd. d. s.;
20 jf. II. Knytteise) vbs. til lll. knytte (sml.
Knytning j. Moth.K216. især i flg. anv.: 1)
(1. br.) til lll. knytte l.i. Baand enes Knyt-
teise. VSO. jf. n. Knytteise: Der er mange
Slags Knuder, vanskelige Knyttelser og
Knob i Sømandsskabet. Skjoldb.S.45. 2)
(1. br.) til lll. knytte 6.2. Melkens Knyt-
teise. Aasfeo?o.A.i 68. D&H. 3) (iSi, 1. br.) til
lll. knytte 6. Sjælen og Livet i den ægte
Dannished: hin hjertelige Knytteise til
40 giæve Forældre og Bedste-Forældre i hun-
drede Led! Grundtv. Saxo. I. XXIII. DagNyh.
^y 81926.2. sp.2. 4) (jf. Bindelse, H. Bindsel;
nu næppe br.) til HL knytte l.i: forstop-
pelse. Han har Knytteise i Livet. VSO.
n. Knytteise, en. ['knødalsa] flt. -r. {jf.
no. (pi.) knyttelser, ty. j^niittel; vist efter
en/7. knittle (flt.'km.iilQs), til knit (se lll.
knytte^ m. tilknytning til lll. knytte, I.
Knytteise ; sml. Knyttelvers samt I. Bind-
so sel) ^ især i flt, om smaa liner til sam-
menbinding (S&B. Scheller.MarO.); især om
(løse) rebliner til samme^ibinding af
reb ell. til beslag af regn-, solsejl olgn.
(jf. Rebknyttelse^. Bardenfi.Søm.II.6. Kusk
Jens.Søm.247 .
Knyttel-vers, et. ['knød(8)l-] (ogs.
Knittel-. Bagges.DV.IX.254. Paludan.Danm.
Litt.iMiddelalderen.(1896).128. KMortensen.
Ældreda.versbygning.I.(1901).79. \ Knytte-.
60 OehlPSkr.1.324. sa.Øen.(1824).L259).{ænyd.
d. s., SV. knittelvers; efter fy. kniittelvérs
(knittel-); egl. gengivelse af lat. versus rho-
palicus, „køllevers'' (af gr. ropalon, kølle);
1. led er ty. kniittel, knij^pel, afl. af knoten
(se Knude; jf. II. Knyttelse^- metr.) især i
ilt., om forsk, middelalderlige verseformer
927
Knyttenæve
Knæ
928
(sml. ■rrimj; dels om leoninske vers (heksa-
meterform m. rim), dels (og især) om firled-
dede, parvis rimede vers, hvor antallet af
tryksvage stavelser er ret frit; ogs. som ned-
sæt, betegnelse for tarvelige, knudrede vers
af folkelig art (jf. NMPet.III.603. Recke.
Da.VerskunstJI.(1881).118). I Programmet
havde jeg med Varme omtalt hele Frede-
rik den Slettes roesværdige Liv i naive
Knyttelvers. Oehl.Er.IV.15?. Beih.Pros.IY. lo
199. Hans Sachs' ordsprogsagtige Knyt-
telvers. YilhÅnd.PMu.I.201.
Knytte- næve, en. se Knytnæve.
-;pind, en. (nu næppe br.) pind til knyt-
^'^^ff (jf- -ske, -stikke samt Strikkepind^.
Moth.K215. VSO. D&H. Knytter, en.
flt. -e. til III. knytte, især i bet. 3.2. 1) (nu
sj.) person, som giver sig af med, lever af
knyttearbejde (jf. Knyttekone samt Bin-
der 2). Knyttere og Sye-Koner. EPont. 20
Atlas.Il.432. VSO. i/". Strømpeknytter-
(ske). vAph.(1759).460. 2) (landbr.) del af
bindemekanismen paa en selvbinder. Landm
B.I.641. t Knytte-ske, en. d. s. s. -pind.
Moth.K215. „En Pind med et Hul, hvori den
ene Strikkepind hviler.** YSO. -istikke,
en. (nu næppe br.) d. s. s. -pind. Moth.K215.
-tej, et. (nu næppe br.) haandarbejde, der
udføres ved knytning; ogs. om de hertil anv.
redskaber (jf. -arbejde, -værk^. Ew.(1914). 30
111.183. VSO. -vers, et. se Knyttelvers.
-værk, et. (jf. -tøj ; nu næppe br.) d. s. s.
-arbejde. vAph.(1759). VSO.
knyve, v. se III. knibe.
I. Knæ, et. [knæ-'] Høysg.AG.36. flt.
d. s. ell. -er ['knæ'ar, 1. br. i rigsspr. knæ'r]
(ogs. undertiden skrevet knær. Aakj.J^S.20.
AndNx.DM.III.123.jf.Thorsen.72. i bet.b.i:
StormP.E:otelJazz.(1921).54. hertil (sj.)
k n æ r n e. Wess. 1 01. And Nx. PE. II. 89) ; 40
knæ er (allr. alm. i 17. aarh.) opgives som
eneste form af E Pontoppidan. Grammatica
Danica.(1668).174, Høysg.AG.48 og Abrah.
Ddn.SprachlehrefurDeutsche.( 1812 ).123, me-
dens Rask. Grammar ofthe Danish language.
(1830).25 kun har knæ; VSO., MO., Mik-
kels.Sprogl.166 har begge former; i rigsspr.
(ligesom^ i kbh. og bornh., jf. Esp.§124.2) er
knæ nu den alm. form i bet. 1-2 (jf. dog
.komme paa knæe(r)ne u. bet. 2.2) og er ogs. 50
ved at fortrænge knæ er i bet. 5(5), jf.:
„Knæer . . Nu ved at tabe sig, og noget
plat." Levin. {æda. knæ (IIarp.Kr.95. Glda
Krøn.224), sv. knå, no. kne, oldn. kné, eng.
knee, ty. knie, ^o<. kniu, jf.lat. genu, gr.
gony (sml. Diagonal^; jf. II. knæ, knæet,
knæle)
1) hos mennesket: led, der dannes af
laar- og skinnebenets sammenstødende
endeflader og knæskallen; ogs. om hele io
ledkapslen (fx. i forb.som vand i knæet^
ell. om de udvendige dele, især om den
forreste del over knæskallen (jf. Knæhase j.
*Ach væ mit ene Knæl | Den Indgang er
forlang, begynte Niels (o: som laa paa knæ
og skulde henrettes) at skraale, | At sidde
lenger saa hånd kunde icke taale. Holb.
Paars.68(jf Wess.132). hans Knæer sad
lidt indad (jf. kalveknæet). Blich.( 1920).
X.161. *En blegrød Albuspids veed jeg
at hædre . . | Men Knæets Marmorskal
anstaaer mig hedre.Aare8tr.SS.II.200. 'Paa
fugtig Asfalt cykler | en Flok sommer-
fagre Piger. I De korte klare Kjoler I fly-
ver ideligt fra Knæene. JV Jens. Di.^ 133.
*Det knækker af Gigt i de gamle Knær.
Aakj.RS.20. Frk. M. . . støder Knæ, naar
hun dainser.Borregaard.VL.II.136.\\i forb.
m. adj. (tyrolerne) gaae med blottet Bryst
og med nøgne Knæ. E.olst.FF.124. *Roska
{sank ned) \ Paa sine runde Knæe. Oehl.
NG.30. hun havde runde Knær — hun
blev altsaa god ved sin Mand I AndNx.DM.
III.123.jf. Feilb. kvinder, der har spidse
knæ er, får piger eller bliver onde ved
deres mændi. Feilb. || i forb. m. bøje (bøje
knæ, knæene bøjer sig), se u. III. bøje I.1,
6.1. (gym. :) Staaende Knæbøjning. Knæ —
bøj I— Knæ — strækl Gymn.I.118.}\ favne
Comfavne. Suhm.I.147. Gylb.Novel.I1.208)
ens knæ, (især arkais.) (kaste sig ned og)
omslutte ens knæ med armene; især som tegn
paa ydmyghed. Moth.K220. Bagges.Gieng.
Till.61. Winth.III.16(se u. favne 2.i;. Wilst.
Od.VI.v.311. II føle, tage (en pige) paa
knæene olgn.^ om erotisk tilnærmelse. Moth.
K220. meener du. Folk er forlegen at
vide . . hvor mange Piger du følede paa
Knæerne udi hver Kxoe.Bolb.GW.il. 3.
jf. Feilb.II.23P^. sml.f: tage knæer.Moth.
K220. II (jf. bet. 2.ij i udtr., der angiver, at
benene ryster under en, at man vakler, knæk-
ker sammen p. gr. af alder, udmattelse, skræk
olgn. Da skiftede Kongen Farve, og . .
hans Knæ (Chr.VI: knæer) sloge mod
hinanden. i)an.5.6. jeg er min troe saa
forskrekket, at jeg iBie kand staae paa
mine Been, ney see engang hvor mine
Knæe skielver. Holb.HexJ.2. Karle, som
Knæerne rystede paa, bare ved Tanken
om Krig. Grundtv.Saxo.1.87. *aarlig slap-
pes Mandens Knæ. PMøll.I.109(jf.VilhAnd.
PM.L203). OBloch.D.U.149.
2) i faste forb. m. præp. 2.1) efter pr æp. i;
især (jf. bet. 1 slutn.) i udtr., der angiver en
stærk, oftest pludselig og ufrivillig, bøjning
af ell. slappelse i knæleddet, hvorved man
knækker sammen (og er lige ved at falde
paa knæ); i overf. anv. ofte som udtr. for
skræk, stærk sindsbevægelse, disse mange
Guder . . har drevet ald min Forstand og
ald min Veltalenhed ned i mine Knæe
(o: har gjort mig helt forvirret af skræk).
Holb.NP.Alv. Det var en Følelse, der nok
kunde gøre sin Mand mat i Knærne
(alm.:i sokkerne ).AndNx.PE. 11.8 9. knikke,
knikse, knække i knæene, se knikke 2 osv.
jf. (sj.): gjøre det Religieuse saa vanske-
ligt, at det skal sætte i Knæerne paa hver
en Opsætsig. Eierk.VIL419. gaa i knæ,
især om ufrivillig bevægelse: synke i knæ.
Moth.G24. Skrædderen var nær gaaet i
929
Knæ
Knæ
980
Knæ for denne lyseblaa Lyrik. Schand.SB.
157. Ja, vent, min Pige — jeg giver ikke
tabt! En Dag gaar du i Knæ, og da skal
du komme til at vaande dig under min
Magt, smukke lille Sjælemishandler.-4a-6ro-
dersen.Snurretop.( 192é).94. jf. (sj.): en gam-
mel mægrende Gjedebuk af en Herremand
gik i Knæ med sin Malkepige paa etKnippe
Lsinghalm.Aakj.PL.123. gaa i knæene,
(1. br.) ikke strække henene under bevægel-
sen; gaa med krumme knæ. CMøll.PF.434.
Larsen, gaa ned i knæene, gøre en ret
langsom bøjning i knæene, jf.: Han havde
den Vane, naar han vilde give Ordet Vægt,
da at gaa voldsomt ned i Knæerne, som
naar man har et Par Buxer paa, der stram-
mer opefter. Aakj.SV.VIII.85. segne elL
(nu især) synke i knæ, om ufrivillig be-
vægelse, fremkaldt af tyngende byrde ell.
overraskelse, skræk (jf. knæsunken^. Moth.
S26. *det svage qvinde kiøn | Af angist
Sejnede i Knæe og giorde bøn. Cit.1721.
(Kall399a.99r). (han) taber Sverdet og
synker i det ene Knæ. Eiv.(1914).IIL79.
Wess.101. „den mildeste Dom (er) Liv for
Liv." Her sank hun i Knæerne, men rej-
ste sig strax igjen. Blich.(1920).XIV.180.
Han hang nu saa tungt paa Thomas's Skul-
der, at denne var lige ved at synke i Knæ.
Schand. TF. 1.262. jf. (spøg.): *Døren syn-
ker halvt i Knæ (o: af ælde). HCAnd.X.
528. sætte ell. tvinge i knæ, bringe til
at synke i knæ ell. falde; overf.: overvinde,
gøre det af med. saadanne tunge Tider, da
Krig og Ødelæggelse . . har sat Folket
som Helhed i Knæ. VortHj.IIl2. 14. du
(har) ikke Lov til at lade dig tvinge i
Knæ af (ulykken). HomoS.F.87. Med sin
Hammer slog (Johs. V. Jensen) en Gang
imellem alt for nærgaaende kritiske Han-
katte i Knæ. N Jeppesen. ON. 31. jf.: den
øverste Etage . . trykkede Stueetagen i
Knæ. Muusm.LK.49. || falde (^kaste sig.
Oehl.HJ.78) i knæ (sj. knæerne. Argus.
1771.Nr.31.4), (nu sj.) kaste sig (frivilligt)
paa knæ, især for at bede om tilgivelse;
(nu:) falde paa knæ; ogs. om ufrivillig
sammensynken : synke i knæ. De blive for-
skrækkede, falder i Knæ og slaaer Kors
for sig.Holb.DR.IV.5. Efter at Kongen
havde satt sig paa sin Throne, fulde Her-
tugernes Fuldmægtige i Knæ for Hans
Msiiestet. sa.I)H.n.501. VSO.jf.: hun faldt
i Knæ som en Haltende to Gange, mens
hun gik.. Bang.T.249. 2.2) efter præp. paa.
II i forb., der angiver, at man ligger (læg-
ger sig) paa jorden hvilende paa (begge ell.
den ene af) knæskallerne og fødderne; spec.
som tegn paa ell. (overf.) som udtr. for
underkastelse ell. tilbedelse; især i forb. som
ligge (nu kun dial.sidåe. Moth.S163. Pflug.
DP.601. VSO.VI.204. Feilb.) paa knæ,
lægge sig (f (jf. dog Feilb. u. knæben)
sætte si^. T Bruun. (Skuesp. 11.52)) p a a k n æ
ell. (nu især i overf. anv.) falde paa knæ,
kaste sig paa knæ. Jeg falder paa
mine Knæ, og beder med grædende Taare
om Forladelse. Holb.Ma8c.III.4. *Jeg vil
paa mine Knæ anklage | Mig selv for
dig. Storm.SD.218. hun laae paa Knæerne
(og lugede). Blich.(1920).VII.37. *Der ka-
ste sig alle de Trende paa Knæ, | Og takke
vor Herre for Livet.8a.(1833).Suppl.l64.
hun nærmede sig Sengen og lagde sig
paa et Knæ foran Bedstemoder. Gylb.X.
ip 245. det (er komisk) at det at gaae (o:
kravle) paa Knæerne skulde betyde No-
get for Gud. Kierk.VII.402. et heelt Publi-
cum laa paa Knæ for hende (o: en skue-
spillerinde). PalM. IL 11.616. Vi er begge
paa Knæ (her kan ingen andet end knæle).
Jørg.JF.1.44. knæle paa (sine) knæ, se
knæle l.i. paa sine bare, blotte knæ,
se HI. bar 1, H. blot l.i. takke paa sine
frædende knæ, se græde 8p.22P. paa
næ I olgn., som opfordring til at falde paa
knæ.*ned paa Deres Knæl udbryder Hanne, |
Og kys den frie Qvindes hvide Haand.
PalM.V.46. S&B. Paa Knæ, Professorer I
for den hellige Skrift. VBeck.(JohsSchrø-
der.Det kirkelige Møde iKbh.1896. (1897). 132.
jf. ABeck.Vilh. ogNinaBeck.II. (1922).358).
II (Jf- oldn. koma e-m å kné, tvinge i knæ
i brydekamp olgn.) i udtr. for forarmelse,
modgang, daarlige forhold olgn.; især i forb.
sokomme ell. være ff ligge. Holb.Intr.I.
715. Eøysg.lPr.22) paa knæe(r)ne (f
knæ. Moth.K220. Eolb.Anh.182. Wadsk.
Skuepl.237. VSO. f knæer. Wadsk.Brudev.
II.Cl^), nu især om daarlige, økonomiske
forhold, pengeforlegenhed (af forbigaaende
natur). PSyv.1.293. (vi) søger alleene at
rejse det gamle (kompagni) paa Fode, som
er kommet noget paa K.næene.Holb.Samt.4.
De Danske kommer paa Knæerne i en
40 Bataille ved den Flod Hisam, men til sidst
\iQ,iov\sevtT.LTid.l740.515. det er netop
ypperligt, at vi er paa Knæerne, saa kan
vi prøve, hvad det er at fægte sig frem.
Hostr.EF.1.4. JV Jens. NV. 145. gaa paa
knæe(r)ne, (nu dial.) d. s. Oversk.Com.
III.173. Feilb. bringe ('f sætte. OeconT.
11.101) paa knæe(r)ne olgn., (nu l.br.)
bringe i knibe, forlegenhed; faa bugt med.
der maa være en 6, 6 Siæle i hende, som
50 føre Krig sammen . . Den menagerlige
Siæl, naar den faar den ødsele paa Knæ-
erne, saa blir hun menagerlig, og skik-
ker mig i Byen efter en Rug- Simle til
Frokost. IIolb.Vgs.(1731).L5. er dette ikke
nok (til) at bringe ham . . paa Knæ og i
Gield. OeconT. III.80. (B. kunde) ikke mod-
staae Lysten til . . om muligt at bringe
ham (o: modkandidaten) en Smule paa Knæ-
erne. PalM. IL.III. 534. Nystrøm. Gentofte.
60 (1916).147. 2.3) efter præp. over og til; dels
i forb., der angiver udstrækning fra fød-
derne opefter: (han) førte mig igjennem
Vandet, Vand til Knæerne (Chr. VL knæ-
ene). Ez.47.4. det er vel giort af dig, at
du har taget Støvler paa, thi vi kommer
i Dag at gaae udi Studenter-Blod over
X. Rentrykt »»/« 1928
59
981
Knæ
Knæ
932
Knæerne. Holb.Tyb. V.6. et Par store Vade-
støvler naaede ham høit over Knæerne.
Ing.EMJ.5. MO. D&E. dels i udtr., der
angiver udstrækning fra overkroppen ned-
efter: De har Køllerter lange indtil Knæ-
ene. Pflug. DP. 776. (den russiske censur)
forbød alle billedlige Fremstillinger af
Kvinder, som ikke var fuldstændigt paa-
klædte o: fra Hagen til Knæerne, brandes.
X.470. fra hals til knæ, se I. Hals l.i.
3) (jf. knæsætte 2; uden for dial. især tQ)
om knæet (1) og den tilstødende del af
laaret hos en siddende; ogs. (i forh. m. paa
ell. især i) om skødet. *Min Fader satte
mig liden paa sit Knæ, | han skifted med
mig baade Guld og Fæ. DFU.nr.40.11(jf
knæsætte 2.ij. (eleverne) har ingen Bord
at legge Papiiret paa, men maa legge
Knæene over Kaars, og skrive derpaa.
FrHom.PM.156. *Jeg spøged i min ømme
Moders Arme, | Og sad til Hest paa he-
ste Faders Knæ. Bagges.IV.27. Han sad
med hende i sit Knæ. CEw. Eventyrskrinet.
1.(1906 ).15. *Ja, Kvinden det er Livets
Træ, I Alverdens Læ, Ask Ygdrasil. | Som
spæd du kom fra hendes Knæ, | og dem
du higer atter tilJVJens.Di.'^OO. Feilb.
II talem. det ligger (hviler) i gudernes
knæ: om dette vil ske, ligger i Guder-
nes Knæ og Kejserens HasLnå. MRubin.
Ty sklandsBistfra 1848. (1912). 286. se end-
videre u. Gud sp.289^^ og II. hvile 3.7.
4) led hos dyr, der svarer til knæleddet
hos mennesket; især om tilsvarende led hos
hvirveldyr (pattedyr og fugle). jf.Boas.ZooU
(1920).634. SaVXyni.975. spec. (vet.) om
det tilsvarende led paa hestens baglem
(„bagknæet"): MøllH.III.507. LandbO.III.
148. jf.: KnægTnben.Viborg&Neerg.HB.24.
Knærenden, smsf. || i videre anv., om led,
der minder om det menneskelige knæ; dels
(dagl.) om leddet paa kreaturers (især he-
stes) forlem: forknæ. LandbO.III.148. Feilb.
jf. bet.2: *Den første Dyst, de sammen
red . . I Hr. Laves Hest den gik i Knæ.
DFU. nr. 37. 15. Bagges.Gieng.Till.74. *Kvien
staar i Græsset over Knæ.PMøll.1.97. Kvie
. . sort . . hvide Bagben til over Knæene,
det ene Forben hvidt til lidt nedenfor
Knæet. PolitiE.Ko8terbUViol92o.4.sp.2. dels
(l.br.) om hælledet hos fugle. Sneppen
er befjeret helt ned til Hælen („Knæet").
Manniche. Jæger en iNaturen.(l 925). 149.
5) overf., især om hvad der ved form ell.
stilling minder om et knæ (1). 5.l) om den
del af et klædningsstykke, der dækker knæet;
især: bukseknæ (1). PalM.(1909).II.166.
Knæ og Bagstykker af hans Bukser. Jafe
Knu.S.17. VillHans.NT.9. \\ spec. om ud-
posninger, mærker af knæene i gamle,
daarligt pressede bukser (jf. Knæpose). CollO.
Han gik ind ad paa Fødderne og havde
Knæ i Bukserne. JVJens.D.113. Bukserne
var „knæ" over det hele. Anker Lars.V S.
273. 5.2) (især bot.) Udlignende, knude for-
met opsvulmning af bladfæstet paa
en stængel, især hos græsser og skærm-
planter (Greniculum). Moth.K220. Fleischer.
HB.618. Warm.Éot.698. || sætte knæ,
(jf. Knæsætning 2) om voksende sæd. VSO.
Aksets Vækst . . giver sig synlig til Kende,
ved at det sætter Knæ. VilhAnd.HS.185.
Vi i plantenavne, se Knægræs samt Hinde-,
Studeknæ; jf. ogs. jy. knæ er som navn
paa dyndpaaderokke, Equisetum fluviatile L.
io JTusch.80. 5.3) 0 led mellem to vægt-
stænger; ogs.: to ved et led forbundne
vægtstænger, der kan indtage forskellig
vinkel mod hinanden (jf. endvidere Sal.^XIV.
227). Knæ paa Astronomiske og andre
Instrumenter. vAph. (1759). Drachm. UB.
34. TeknMarO. || (foræld.) om krumtap.
Jens Bang. Reebslageriets Forbedring. (1769).
26. GutsMuths.(1802).25. \\ (sml. Knæ-led 3,
-passer; l.br.) omløst passerben. jf.Blyknæ
20 samt: Tegnebestik . . Ridsefjeder og B ly-
an t sk næ. PoZi<Æ.^os/cr&Z.iViii9^4.^.s;?.<2.
5.4) bugt; krumning; fx. om krumning
paa grene, træ (Moth.K220), om bøjnin-
gerne paa en feltlavets vægge ved brystet og
svansen (MilTeknO. S&B.). \\ spec. 0 om
(vinkel formet) bøjning paa et rør ell. en rør-
ledning; ogs.: kort rør stykke med knæk.
Knæe paa et Kakkelovns- Rør. Forordw.
^yil799.§6. Pont.F.n.86. Knæet af en Tag-
2QTenåe.JVJen8.EE.51. skal (en rørledning)
føres videre under 90° med sin tidligere
Retning, anvendes enten Knæ . . eller
Boiiningen. Hannover.Tekn.126. || i videre
anv., om større krumning (knæk) paa en
flod, vej olgn. paa Bjergene (ligger) Rui-
ner af Borge . . ved Vej ens Knæer. JLHeift.
It.7. Øverst oppe ved Rhinens store Knæ
laa endelig Basel. VVed.BB.31. VilhRasm.
Kina. (1923). 41. jf.: (heruleme) boede i
40 den nordvestlige Del af det tidligere Un-
farn, nord for Donauknæet. FortNut.
V.97. 5.5) vinkelformet stiver ell.støtte;
egl.om krummet gren ell. træstykke (jf.VSO.),
nu ogs. om jærnstivere. \\ ^ vinkelbøjet træ-
ell. (nu alm.) jærnstykke (m. to arme), der
anvendes til styrkning af sammenføjninger
af bjælker i et fartøj. Moth.K220. beregne
forud . . Stedet for hvert et Toug, hvert
et Knæe, hvert et Spiger. Mall.HQ.21. Sø
50 Lex.(1808). Skibe af sværere Tømmer
end sædvanlig, og med langt flere Knæer
og Bolte. Grundtv. Saxo. 11.224. Drachm.
STL.62. KuskJens.Søm.71. forkert knæ,
(jf. II. forkert 1^ (dæks)knæ med opadstaa-
énde grene (arme). SøLex.(1808). Scheller.
MarO. hængende knæ, fi. s. s. Hænge-
knæ. Scheller. Mar O. || (nu især dial. (gldgs.))
om lignende stivere t bygningsværk; ogs. om
(trekantede) støtteklodser af træ (knægte,
W skalke). Moth.K220. Langebek.Lex.K199c.
Feilb. jf. (?) : *Dend nederpart (o : af byg-
ningen) paa femten Knæer, | Dend over-
deel Landflygtig. Schandrup.I4^'. 5.6) ^ det
stykke af et brystværn, der ligger mellem
skydeskaarets saal( bund flade) og bankettet (jf.
Knæ-højde 2, -stykke 3.2;. MilTeknO. S&B.
knæ
Knæfald
984
II. knæ, V. {ænyd. kne, knæ, knæle, sv.
knåa, no. (dial.) knea, eng. knee, ty. knien;
til I. Knæ; sammenblandet m. IL kne^e;
dial.) 1) tvinge i knæ; overvinde. Feilh.
2) bevæge sig med slappe knæ, besvær-
ligt, møjsommeligt. Hestene knæede sve-
digt frem, omjagede af Fluer. ^a/y.7i''.75.
Knæ-, i ssgr. ['knæ-] af I. Knæ, især
i bet.l II af de mange "ssgr. kan (foruden de
-benklæder j; især om del af ældre tiders
mandsdragt ell. moderne sportsdragt. Blich.
(1920).X1X.49. »Knæbuxer er for Øiet nu
en Gru, | Den gode Smag de tynde Been
heknser.PalM.(1909).II.165 (if. smst 585).
Folkedragter. 30. if. (sj.): de lorbigaaende
knæbuxede Masker (paa et karneval).
Bøgh.DD.1862.17. -byld, en. spec. [4] (vet,
foræld.) d. 8. s. -syamp 2. vAph.(1759). VSO.
ndf. paa alfabetisk plads medtagne) nævnes: \o Aiø^e^ v. vbs. -else ell. -ning (s. d.). (jf
Kiiæ-gigt, -lidelse, -skade, -smerte, -tu-
berkulose; sj^ec.f^^rym.^; Knæ-føring, -hæng,
-hængende (stilling), -løftning, -strækning.
Knæb, et. se I. Knep.
Knæ-baand, et. 1) [1] (jf.-rem 1,
-sløjfe; foræld.) baand, som bæres (synligt)
under knæet for at holde strømperne oppe
ell. som pynt; (pynte)strømpebaand; ogs. om
pyntebaand ell. galon neden for ell. rundt om
oldn. knébeygjast; sml. -bøjet; sj., nu næppe
br.) bøje knæ; knæle, „hos Ælare."ilfO. ||
især som vbs. (jf. -bøjning 1). man skulle
ære . . Reliqvier med Knæbøyelser, Rø-
gelse. Borrebye.TF.778. Bagges.DV.IX.120.
VSO. -bøjet, part. adj. (jf. -bøje, -bøj-
ning^. 1) (nu sj.) med bøjede knæ; ogs.:
liggende paa knæ; knælende. PoulPed.DP.34.
Ing.EF.IV.140. VSO. gaae knæbøiet. MO,
knæet paa knæbenklæder (MO.). Moth.K220. 20 D&H. 2) [6] spec. : 2.1) [5.2] (bot.) om stæn
KomGrønneg. 11.78. hans heele Pragt be-
stod i tre Klædninger af forskiellige Far-
ver, med Knæebaand, Fiere og Strømper
til. Biehl.DQ.II.396. Hallager. 103. Han var
(en) Mester i at binde . . Knæbaandene
paa sine sorte Silkebuxer. Blich. (1920).
XIII.124. VSO. MO. Vaupell.HH.II.4. 2)
[4] (vet.) senebaand (hos heste og okser), der
forener knæskallen med skinnebenets øverste
gel(del): som i leddene (knæene) er saaledes
bøjet, at ledstykkerne danner en stump vin-
kel indbyrdes (geniculatus). Træearter. (17 99).
324. Lange.Flora.XLii. 2.2) [6.4] (1. br.) om
rør (ledning). Et kort knæbøiet Rør. Brænde-
viinsbr.352. -bejning;, en. (jf. -bøje,
-bøjet^. 1) (nu især gym.) som vbs. til bøje
knæ (ell. knæbøjej. VSO. MO. en Præst
gjorde Knæbøjning for Altret. Jørg. Liv.
ende. LandmB.II.16. jf. Viborg&Neerg.HB. 30 IV. 79. Staaende Knæbøjning. Knæ
bøj I — Knæ — straekl Gymn.i.ll8. 2) knæ-
24. 3) [5.5] (nu næppe br.). 3.\) jærnbaand
til styrkelse af et knæ af træ. VSO. 3.2) „et
stykke træ, hvormed to andre stykker
sammenfestes." Moth.K220. if. VSO. d. s. s.
I. Dumling.
Knæb(b)er, se I-II. Knebber.
Knæbel, en. se I. Kiiebel.
Knæb el (s) -bart, en. se Knevelsbart.
Knæ-ben, et. 1) {jf. ænyd. knæhen,
om knoglerne i knæet) f knæskal Moth.Conv. 40 jf. Hedebo.22) 1) (spottet Holb.Ep.IV.399;
has, -huling (jf. -bugt^. Hauch.V.72. MB.
1818.39. II nu næsten kun (jf. I. Kiiæ 4 og
Knæled 2; vet.): indhuling paa bagsiden af
hestens forknæ. Viborg&Neerg.HB.64. Landb
0.^377.
knæde, v. se knede.
Knæ-dug;, en. {egl. (?) : dug, tæppe til
at lægge over knæene ell. til at knæle paa,
K144. „Knæskal (er) mere brugeligt." VSO.
2) (dial.) knæ (I.l). Feilb. -benklæder,
pi. knæbukser, pavelige Kammerherrer i
Knæbenklæder. ^ranoes.XJ.S^. sportsmæs-
sig Udrustning med Knæbenklæder og
skotsk Hue. Pont.HK.131. -beskytter,
en. (jf. -bind, -varmer^ spec. (vet.) om be-
skytter til hestens forknæ. Grunth.Besl.180.
knæbet, part. af HI. knibe.
hos sprogrensere, sj.) serviet. NCBom.Den da.
Husflid.(1871).135. Sundhedstid.1909. 255.
2) (jf. -haandklæde samt Knagdu^; dial.)
pynteklæde, udsyet med hedebosymng, der
(tidligere) i Kbh.'s og Frederiksborg amter
havde sin plads paa en stang over bilægger-
ovnen (ell. paa en af himmelsengens stolper).
NCRom.Den da.Husflid.(1871).135. Tidsskr.
f.Kunstindustri.1898.83. Hedebo.22 f -dyb.
Knæ-billede, et. ( æstet. )knæ8tykke (2). 50 adj. (jf. I. Knæ 2.3; sml. -høj; 1. br.). grave
KMads.Marstrand.(1905).161. -bind, et.
bind ell. bandage til støtte for ell. beskyttelse
af knæet (jf. -beskytter, -varmer^. PolitiE.
Kosterbl.^ysl925.2.sp.l. -bolt, en. [5.5] ^
bolt, hvormed et knæ befæstes. Harboe.MarO.
Funch.MarO.1.59.
knæbre, v. se knebre.
Knæ-bug^t, en ell. et (Feilb.). {sv.f
knåbukt, knæbøjning (1), jf. no. dial. knes
(kaalbladene) knædybt ned i Jorden. ^Zei-
scher.HB.115. Feilb.BL.lO. knædyb Sne.
Rørd.P.233.
knæet, adj. ['knæ'a<] {no. kneet; til I.
Knæ) som har knæj især: 1) (til I. Knæ 5.2;
bot.) om skud, stængel: delt ved knæ. Moth.
Conv.V41. OecMag.VL334. Drejer.BotTerm.
11. CMatthies.DF.1.25. || i videre anv. Føle-
hornene (hos gedehamsene) er tydeli g brudte
bot, oldn. knésbot, sml. nt. kneebog, ty. knie- 60 (knæede). SaUIX.506. 2) (til I. Knæ 5.4;
beuge, østfris. knebugjt; om 2. led jf. Ham
bugt o^Bugt ; nu kun dial.) knæhas, -huling (jf.
-bøjning 2). Moth.K221. Cii.l726.(DSaml.
VI.145). GHLund.KA.229. VSO. MO. Feilb.
-bukser, pi. bukser, der gaar til ell. et
stykke neden for knæet; korte bukser (jf.
„ .). Trappen . . mundede ud i en noget
„knæet" Kældergang. J Anker. De hvideHej-
rer.(1927).179.
Knæ-fald, et. {glda. d. s. i bet. 1, oldn.
knéfall) 1) (i rigsspr.især O^ som vbs. til
falde paa (i) knæ (se I. Knæ 2.1-2J ell. knæ-
69*
knæfalde
ILnægt
936
falde; ofte i forb. gøre knæfald; i overf.
anv. om ydmyg bøn faldelse. *all suk og bøn,
al Knæfald var omsonst. Holb. Paars. 98.
*Du skal med Knæfald tilbedes I Grundtv.
SS.III.S04. Jeg har en stenrig Tante oppe
i Sverrig, gør jeg Knæfald for hende, har
jeg Pengene paa Bordet. KMich.MT.119.
Feilb. II (dial.) om en afdeling i legen „munk".
Knæfald. Man gaar frit ud til sin Klode,
gnægge. VSO.III.K197. Eørd.BrP.246,
LCNiel8.SmS.83.
Knæ-g^ræs, et, en. [6.2] (jf. Knytgræs>
S( om spergel, Spergula (arvensis) L. (ell.
andre ukrudtsplanter). JTusch.234. Sort.Tr,
A4r.vAph.Nath.IY.378.SaUXXn.8.billedl.:
Oehl. V.185. II t mark-hindeknæ, Spergularia
rubra L. JTusch.24. VSO. \\ f alm. kvikgræs,
Agropyrum repens Beauw. JTu8ch.8. VSO,
men man skal tage den op med Knæene, 10 WJdial.) giftig rajgræs, Lolium temulentumL.
og medens man stadig holder den der,
hoppe eller gaa hjem med åen. HjLegeb.
43. 2) (kirk.) skammel foran alteret (alter-
skranken) i en kirke, oftest hynde- ell. pude-
belagt, hvorpaa der (kan) knæles (jf. Knæle-
bænk slutn.). Blich.(1920).YI1.47. *læg
Dem for Altret på Knæfaldets Pude. Blaum.
AII.99. -falde, v. (ænyd. d. s., oldn. kné-
falla; jf. -fælde; arkais., sj.) falde paa knæ
JTu8ch.l34(Falster). || (jf. Knæ 5.2 slutn.
samt Knækkegræs; dial.) om forsk, arter af
padderokke, Equisetum L. Moth.Conv.K43,
JTusch.79f.
Knæ^-stag, et. se Knækstag.
Knægt, en. Pinægd] Høysg.Anh.20. flt,
-e ell. (nu kun diat) -er (Slange.ChrIV.301,
FAHeib.E.351. Rahb.LB.II.458. CBernh,
NF.VIII.70. Kort.l59.jf Feilb. samtAbrah,
(for at bønfalde om noget); ogs.: knæle. Moth. 20 Dån. Sprachlehre fur JJeutsche. (1812). 123).
K221. (jeg) er for frygtsom og magelig
til at gaae hen og knæfalde Forfattere om
at sige det, som jeg selv veed at sige saa
godt som åe. Biehl. DQ.Lv. POBrøndst.
Overs, af Æschylos: Orestias. (1844). 115. || i
part. som adj. *Han sine Lidelser knæfal-
dende beklager. | Forgiæves! hun ham
byder gaae. LTid. 17 51.235. *Her sank hun
ned, paa Gulvet I Knæfalden hun laae.
{ænyd. d. s.; fra mnt. (ty.) knecht, jf. eng,
knight; sml. knægte, knægtisk)
1) (stor) dreng ell. (især) ungt menne-
ske (paa en 17-18 aar); i rigsspr. næsten
kun (spøg. ell. nedsæt.) m. overgang til bet. 4,
Holb.Pants.III.7. Han har været udenrigs,
siden han var en Knægt. Blich.IV.7. Hans
Højhed Arveprins Ernst Georg var en lang
Knægt, som kneb Maria Carolina i Armen,
Winth.IlF.270. -falds -skranke, en. 3o Ba7ig.SE.86. Flokke af Knægte (o: skole
(til -fald 2; kirk.) alterskranke. Trap.'^IX.
309. -flæk, en. (jf. I. Knæ 5.i ; fagl.) lap
(af hjorteskind) paa knæene af skorstens-
fejerdragt (sml. -læder, -skind^. OrdbS.
-told, en. spec. [4] (vet.): hudfold, der stræk-
ker sig fra hestens bagknæ frem mod bug-
væggen. Landbo. 1. 189. -forklæde, et.
(nu 1. br.) forklæde, der kun naar til knæene ;
halv forklæde. VSO. D&H. -frakke, en.
drenge) mellem 10 og IB. Esm.1.16. Alle-
rede fra smaa havde de misundt hinanden
og kevet om mit og dit. Som Knægte
overbød de hinanden i mandig Idræt. And
Nx.BN.115. Feilb. OrdbS. (Fyn). jf.bet.S:
*Lad som korn opvoxe knekte, | Der kand
frisk mod fienden f ekte. LKok.(PSyv. Viser,
(1695).586). II om mindre børn. *Der stod
en lille Knegt | Med gule Lokker. Winth,
(nu sj.) frakke, som kun naar til knæene. 40 D.IOO. Bastian.Nr.5.1. *jeg var Purk, en
Ing.EF.II.252. -fri^ adj. {dannet efter 1925
i lighed m. fodfri; jf. -kort; 1. br.) om kjole:
kort, saa at knæene ikke skjules. BerlTid.
^yiil927.M.5.sp.2. t -fælde, v. (jf -falde)
refl.: falde paa knæ; knæle. PoulPed.DP.34.
I. t Knæg;, en. flt. -er. {no.; vel til no.
knagg(e), knort, knage (se 1. Knag^, jf. no.
knagse, knakse, kæk mand, og I. Knag 7)
som personbetegnelse: (gammel) knark. *i
syvaars Knægt. Sødb.GD.24.
2) (ung ell. yngre) mandsperson, der ind-
tager en underordnet, tjenende stilling; tje-
ner; karl (4); nu næsten kun i ssgr. som
Foder-, Ride-, Staldknægt, j/.o^s. By-, Bød-
del-, Husknægt. Reenb.I.17. Polske Herre-
mænd, der holdt hver sin tienere, eller
Knegt. JJuel.431. han havde kiøbt en Træl
eller Knegt for mig paa 6 Aars Tid. Eo-
•dit (0: nordmandens) Hiem med gammel 50 binson.1.59. jf. VSO. MO. \\ billedl. Reenb
1.55. *Jesus hånd er Syndres Ven, | Dog
sandrue Tale | Du kunde have hørt din
Knæg fortelle dig, | Om Krabbes, Hanni-
bals og Gyldenløves Krig. KomGrønneg.I.
25. *gamle Knægers Sagn os korter man-
gen Time. smst.
II. Knæg:, et. se Kneg.
t Knæ-g;als:e, en. [5] {fra ty. ^nie-
galgen) d. s. s. Halvgalge. Under Broen
(o: Knippelsbro) ligge i Form af en Knæe-
maa ingen Syndens Kjiegte | Trøstes med
Forsoningen, | Før de Verdens Lyst for-
negte.Bror8.112. *Din ringe Slave, Træl
og Knægt. Winth. ED. 24. \\ (foræld.) om
person, der arbejder (som svend) ved et haand-
værk olgn. jf. VSO. SaUlX.648. nu kun i
ssgr. som Bryggerknægt.
3) (foræld.) menig soldat; især:lands-
Gallie, de store Blye-Render som lede 60 fen ce^< ^j/". o^s. Fod-, Rytter-, Styk-, Tros-
det ferske Spring- Vand til Christianshavn.
EPontAtlas.II.201.
knæge, v. se II. knege.
knægge, v. ['knæga] -ede. {sideform
til gnægge; vistnok fra no., jf. dog: Knæke,
gnæke. Junge. 388; sj.) (smaa)vrinske;
knægt), da jeg skulle avangere tilbage
med Bytted, kommer 20 bevæbnede Knegte
i Hælene efter mig. Solb.Mel. V.3. Slange.
ChrlV.281. *en Fænnik | Af Knegte tilhest.
Winth.HF.l 78. Vaupell.HE.L29.GTeY Chri-
stoffer af Oldenborg besatte Byen med
987
Knægt
sine Knægte. Y Lorenzen. Vor Frue Kirke.
(1927)A0.
4) fortrolig ell. respektløs betegnelse for en
mandsperson, især (jf. bet. 1) for et ungt
menneske; fyr (II.l); karl (I.2); rad; næ-
sten kun m. nedsæt, bet. (sml. dog : En braf
knegt. Moth.K200 samt EdvLehm. (NatTid.
'"^U1926.Aft.2.sp.l).Feilb.); ofte m. karakteri-
serende adj. olgn. (sml. ogs. Gavtyve-, Tyve-
knægt). *De (o: Anholtboerne) ere gode 10
Folck: hvor vel man ey kand neffte, | I
^amle Dage de jo vare slemme Knegte.
JIolb.Paars.25. somme Knegte af Laqueier
har for Vane, og altiid tå de tomme Glas
og huse Folk paa, at åricke. Kom Grønneg.
1.92. det var en ilde optugtet Knøs, en
Slyngel, en vildhovedet Knægt. Luxd.FS.
48. Knegten . . troer, han er den største
Kunstner i Yeråen. PAHeib. Sk. 1. 196. en
snavs Knægt. Oversk.Com.V.171. Gjel.HV.6. 20
hul knægt, se II. hul 4. \\som skældsord.
åmvLiorsksimmeåeK.nægtl Holb.Kandst.V.5.
ovenikjøbet forlover du dig med min Dat-
ter, Knegtl og erklærer det offentlig lige
for min Næse. Hauch. III. 286. frække
knægtl i Feilb. OrdbS.(Fyn). god knægt,
se god 7.2.
5) ^ kortblad med billede af en landsknægt,
hellebardist olgn.; i alm.spil: laveste bil-
ledkort (under kongen og damen); bonde 30
(3.3) (jf. Kaval samt klør knægt u. II. Klør^.
Spillebog. (1 786). 26. CBernh. NF. VIII. 70.
VortHj.IVl.44. om „figurmelding" i piquet:
*her paa Haanden har jeg fjorten Knæg-
ter (o: jeg melder 4 knægte, hvilket giver
14point8).PalM.(1909).II.250 (jf. SaUXIX.
175). II som navn paa et kortspil (hvor det
gælder at undqaa knægtene): Jakob (1).
Spillebog.(1900).87.
6) overf., om ting (dele af redskaber), der 4Q
især har til opgave at støtte ell. bære noget,
jf. Moth.K200. VSO. Feilb. samt ssgr. som
Bly-, Spore-, Støvleknægt; spec. i fig. anv.:
6.1) (især snedk.) mindre (trekantet) stykke
af træ ell. metal, der kayi bære ell. støtte no-
get; især: støtte under en hylde; bære-,
hyldeknægt. Moth.K199. MilTeknO. en
Hylde . . dannes af et Bræt, der hviler
paa to „Knægte''. Haandgern.67. løse Hyl-
der, som fæstnes ved Hjælp af let aftage- so
lige Knægte. DagNyh.^^/sl906. 2. sp.4. jf.:
en uhyre Mast, der laa strakt hen ad Tøm-
merpladsen paa nogle 'Egeknægte.And
Nx.PE.L16. II (foræld.) d. s. s. Bænkknægt.
Moth.K200. VSO. 6.2) (især foræld.) støtte
under bjælke; især i bindingsværk: støtte
(ofte kunstfærdig udskaaret) under et (gen-
nem muren gaaende) bjælkehoved; krog-
ha and (jf. I. Knæ 5.5 slutn.). Gnudtzm.
Husb.154. gamle Bjælkelofter med ud- 60
rskaarne Knægte. Trap.^IX.266. \\ (1. br.) i
videre anv., om konsol ell. krag sten i mur-
værk. D&H. 6.3) ^ om forsk, opstaaende,
firkantede stykker træ, pullerter (jf.Beå-
åingsknægt); især: træ pullert paa agter-
kant af en mast, forsynet med skive, hvor-
Knæhase
igennem løbende gods kan skæres (jf. Kor-
delsknægt;. Moth.K200. Reiser.1.426. Har-
boe.MarO. SaUXIV.227.
7) {vist af bet. 4; ^Idgs. ell. dial.) drik af
varm te ell. (nu især) kaffe med rom
ell. brændevin; kaffe-, tevandsknægt.
Seehuus.(GkS799.103). Blich.(1920).XIII.
150. *Smag dog lidt paa Deres Knægtl |
Den er god for alle 'M.B.veT.Hostr.Int.47.
Baud.GK.46. Gravl.0en.33. Feilb.
knæg^t-bygg^et, part. adj. [6.2] (1. br.).
Facaden er knægtbygget. ArkivMus.L.211.
knæg^te, v. ['knægda] -ede. vbs. (sj.)
-ning (H Ploug. CP.léO). (fra ty. knechten;
til Knægt 2; især Q3, jf. dog Feilb. OrdbS.
(LolL- Falster); sml: „Norsk." VSO.) gøre
til slave ell. træl; især overf.: berøve fri-
hed ell. selvstændighed; kue; undertrykkel
regere paa en brutal maade; kuske, (ofte i
forb. m. ord af sa. ell. lign. bet., især kne).
Moth.K200. Harald havde kuet og kneg-
tet det hele Folk. Grundtv.Snorre.L.121.
Det kan undertiden lykkes (religionen) i
lange Tider at knægte Videnskaben og
stanse dens Fremtrængen. JLHeib. Religion
ogMoral.(1910).15. alt det, som Pibekra-
verne ikke havde kunnetknægte og kristne.
Pont.LP.lI.58. Ens Tanker kom og gik,
dem kunde man ikke saadan kommandere
og knægte. KnudPouls.U. 41. (sj.:) *Det er
Guderne selv, som har knægtet] os ned
mellem Lænker ogBvLr.Drachm.GG.26.\\
i videre anv.: faa, have krammet paa; kunne
magte; tumle. *Du (0: Baggesen) mener
. . det var dig nemt | At knægte mig i
Alvor og i Skjæmt. Grundtv.PS.IV.236.
Feilb. OrdbS. (Loll- Falster). Knægte-
basse, en. (jf. I. Basse 2.2; især dial.)
spøg. , kælende betegnelse for et barn ell. en
stor dreng, en knægt (1). VSO. (fynsk). Cit.
1830.(Dania.VII.217; fynsk). Feilb. OrdbS.
(fynsk, sjæll.). |j om en stor, svær karl, et stort
dyr, en stor ting. FCLund. Thorseng. (182 3).
104. Esp.180. II ogs. som spøg. navn paa en
knægt (5) i kortspil, f Knægt-hest, en. [2]
„Den Klepper, som en Rideknegt bruger
til Breves Befordring." VSO. f kn æg-
tisk, adj. (fra ty. knechtisch; til Knægt 2)
som passer sig for, hører til en slave ell. træl;
slave-; slavisk. Moth.K200. en Siæl ..
som ved Sandhed er giort frie fra Ver-
dens Trældom, frie for Knektisk Frygt.
Hersl.TT.II.llL Et knegtisk Arbeide. FSO.
t Knægt-stag, et. [6.3] ^ stag, der for-
støtter mesanmastens stang fremefter (og som
tidligere var fastgjort ved dækket ved svære
knægte); stængestag. VSO.III.K198.360. ||
hertil Knægtstag-sejl (nu : stængestagsejl. Sø
Lex.(1808).126).
Knæ-haandklæde, et. (dial.) d. s. s.
-dug 2. Tidsskr.f. Kunstindustri. 1898.83. f
-harnisk, et. d. s. s. -stykke 1.2. vAph.
(1759ogl772). -hase, en. (nu oftest -has.
Levin. Panum.401). {ænyd. -has; j/. I. Hase)
sene paa bagsiden af knæet ell. indhuling
dannet af knæsenerne ; hase (jf. -bugt, -bøj-
939
knæhornet
Knæk
940
ning 2, -hule, -huling;. Moth.K221. Nu
skaf jeg staa af (o: af vognen). Føj, hvor
jeg er stram i Knæh&serne. Schand.TF.lL
339. Panum.401. -hornet, adj. [5] (zool.) i
forb. som de knæhornede, om en gruppe snu-
debiller med knæleddet følehorn (Gonatoceri).
Boas.For8tzool.274. -hnle (Aller. 111.195)
ell. -hnling;, en. (1. br.) d. s. s. -hase. MB.
1818.39. -haj, adj. (jf. I. Knæ 2.8; smi. -dyb;
1. br.) som naar tU knæene, knæhøie Vande.
VSO. Skørtidslerne stodknæhøjt.jBør(i.-S.87.
I lavningerne ligger (sneen) endnu, blød og
knæhøj . KBirket - Smith. Eskimoerne. (1 92 7).
12. II i videre anv.: lille; om person: af lav
vækst. Moth.K221. *En knæhøi Dverg.
Winth.X.139. VSO. -hejde, en. 1) (jf.
-høj ; 1. br.). Schand.SB.251. Langs Væg-
gene, omtrent i Knæhøjde, sad de svære
Jærnlemme til IndiynngeTne. AKohLMP.
11.203. 2) [5.6] ;aJ højden af brystværnets
knæstykke; nu især: højdeforskellen ml. en
kanons standplads og ildlinien. MilTeknO.
SaVXiy.227.
I. Knæk, et ell. (nu kun dial.) en (LTid.
1726.584. OrdbS.(bornh.)). \knæg] flt. d. s.
{ænyd. d. s., sv. knåck (fsv. kriækkerj, no.
knekk; vbs. fil knække; jf. II. Knak, Kneg,
1. Knik)
1) (1. br.) som vbs.: det at knække(s).
VSO. D&H. 1.1) til knække A j| til knække
2. jf.: Noget Fremmed og Uensartet havde
her i Aaringer som en Isflage skuret ned
ad det Bestaaende, Knækket var nær og
en Kælvning maatte finde Sted. TroelsL.
Sundhedsbegreber i 16. Aarh.(1900). 247. \\ til
knække 3. Der er et Klik i Stemmen, et
Knæk i Knæerne, en sagte Betagethed i
hele Udmalingen af vor ulykkelige Stil-
ling. Hørup.1.53. (vulg., nu 1. br,) om knæk-
kende bevægelse (i knæ og hofte) ved drej-
ningen i tarvelig dans (jf. Vrikj. danse med
knæk j jf.: jeg har vaaren til Baller, rigti'
pæne Foreningsballer, og Baller mæ Knæk
(d: buleballer, tarvelige baller ).VillHans.NT.
27. 1.2) til knække B || til knække 5. *Tab
af Tømmen . . i Begreb med Dratten |
Og Nakkens Knæk, og Hiernens Brud.
Bagges.I1.212. jf. bet. 4: Postmesteren . .
fjernede sig brummende med sin Hat,
hvis ædle Rundbueform i bogstavelig Be-
tydning havde faaet sit Knæk. CMølLFF.
300.
2) (jf. knække 1) lyd, der fremkom-
mer ved, at noget brækker ell. brister;
ogs.: lyd, som minder herom. Huusholdn.
(1799J.III.99. jeg spændte Bøssen, og
(hunden) hørte Kiidi\ikQt.Blich.( 1920). VII.
32. Nøglen drejedes om med et kort Knæk.
Schand.AE.256. O. flettede sine Fingre
sammen med et Yindik. Bang. L. 110. naar
man laa vaagen om Natten, hørtes der
mange svære Knæk i det gamle Træ (i
panelerne). KLars.PT.87.
3) mindre (undertiden: usynlig) revne ell.
spalte (især i glas, porcelæn olgn). Moth.
K201. (i spejle) er det vanskeligt at und-
faae Luftblærer, Knæk, Haardheder. Heib,
Vos.VI.127. være fri for Knæk. Ludv.
4) (jf. knække 6.2; om tilføjelse af leoemr
lig svaahed ell. overlast (som regel med var
rige følger); (alvorlig) legemsskade; overf.,
om (afgørende) forringelse ell. svækkelse
af noget; oftest i forb. som faa, give et
knæk. Moth.K201. Min Ryg fick da . . et
Kneck, som ieg i mange Aar derefter ey
10 kunde forvinde. Æreboe.37. Dette var el-
lers et Knæk for mit Mod. PAEeib.Sk.IL
80. (sproget) leed . . et Knæk, som be-
røvede det endeel af sin Reenhed. Oehl,
(Molb. Athene. 1.295). „Har han (0: en dreng)
nogen Skavank?** — „Nei . . han er slanK
og velskabt . .** — „Det var en stor Ulyk-
ke 1" sagde (tiggerne). Den blinde Cata*
rina tilføiede, at jeg jo let kunde faae et
lille Knæk, der kunde skaffe mig mit jor-
20 diske ^TQdL.ECAnd.1.44. hans kraftige
Stemme havde faaet et K.næk. Schand.O*
11.42. Det haarde Klima, der hærder]
nogle og giver andre et Knæk. JFJmfcj
A.I.273. II faa det sidste (ell. endelige ^
VVed.BB.32) knæk olgn. Religionens for-*
skiel har givet (byen Thorn) omsider sit
sidste Knek. LTid.1726.200. *da fik den
brune Skov sin Rest | og Hyldens Busk
sit sidste Knæk. Drachm.GG.83. || (nu sj.)
30 i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet. *dend Tap-
pre Hectors Død | Gir denne lange Krig
sit sidste Knek og ^tQ&.KomGrønneg.llI.
275. *Skiønhed kan faae Knek og Qvalme, |
Og uformærket visne hoit. Stub.7 4. *Gid
Danske Kongers Arve-Huus | Staae fast
mod Tidens Knæk og Knuus. smst. 91.
smst.94.
5) (jf. knække 3.i og 6.1 j sted, hvor
noget er knækket ell. (især) bøjet i en
40 skarp vinkel. Hvor et Rør (paa en skorsten)
har et skarpt Knæk, kan det have Van-
skeligheder at faa Renseapparatet ført
igennem. Gnudtzm.Husb.87 . (man) bygge-
de Gaardene i Knæk, som Vinkelbyg-
ninger eller som tre- og firfløjede Anlæg.
VLorenz.DH.1.23. I Knækket paa den
lange Gang staar en Mand. ^wcM.SP.fiO.
spec. ^ om gillingsknækket (Funch.
arO. 11.52. jf Earboe.MarO.) ell. det sted,
50 hivor kølens underflade og forstæv-
nens for flade mødes (Funch.MarO.II.
48). II om ombøjning, ombrækning.
(han) foldede et Brevark ud. Det havde
to Kjnæk.CFMortens.SV.134. TidensKvin-
der.^^/il927.30(se u. knække 5.ij. især om de
ombøjede spidser paa stive, enkelte flip-
per (knækflipper). Han forlangte . . en ny
Flip lagt frem — Nummer niogtredive
med Knæk — godt høil Tandr.HS.91. Po-
so litiE.KosterbUyiol923.1.sp.2.
6) (fagl.) dansk maalfor (kardet) uld-
garn (egl. 100 omgange paa knækhaspen);
fed (1.1); nu: 240 alen. KiøbmSyst.11.76.
Naar man kiender (haspens) Omfang, som
vi vil sætte til 4 Alen, saa er 40 Omgange
eller eet Knek eller Fied, 40 gange 4 Alen
941
knæk
knække
942
eller 160 Alen. Euu8holdn.(1799)JIL100.
Hvormange Knæk kan Du vel spinde om
Bagen? CBernh.II.8. HageM278. Et Knæk
Garn. OrdbS.(Fyn).
II. knæk , interj. [knæg] (if. I. Knæk,
knække samt IV. knak, li. knik) gengivelse
af lyd, der fremkommer, naar noaet knækker,
springer olgn. (jagthunden) beed Haren saa
behendig ihiel, at mand aldrig kunde see
Tegn til Bidt . . Ret saaledes toog hånd
dend i Halsen. Knæk, saa var dend klar.
Holh.HP.IA. Han førte (hatten) rask ud
for sig i Arms Længde og . . det gav . .
et lille Knæk i Pulden . . Knæk, Knæk,
sagde diet. Pont.F. 1.224.
Knæ-kapsel, en. (anat.) knæets led-
kapsel. SaUXIY.227.
H.næk-baand, et. (til knække 2) ^
bindsel af let knækkeligt garn (fx. strømpe-
am), hvormed spileren er fastgjort under
apsejlads, saa at den hurtig kan sættes,
„knækkes ud" (jf. -bindsel^. OrdbS. -bei-
ner, en. [-jbainar] (ogs. Knækken-. Feilb.
jf. D&H.). ilt. -e. {fra ty. knick(e)bein, nt.
knikkebeen, egl.: person, som knækker i
knæene, ry stepeter; til ty. knicken, se knikke;
1. br. uden for dial.) drik, bestaaende af en
hel æggeblomme med likør i et snapseglas.
Bergs.St.l40. -bille, en. (til knække 1
(ell. I. Knæk 2j; jf. Knækkevatter; sj.)
smælder (hvis bevægelser ledsages af et lille
smæk); Elater. Nathans.HD.I.oO. -bind-
sel, et. (til knække 2) ^ d. s. s. -baand.
PoUVil925.3.sp.2. -blok, en. (til knække
5.1; sko.) blok (5.2), som kan bøjes i et knæk
(og derved lettere stikkes i fodtøjet). Cit.1903.
(OrdbS.). -brød, et. (ogs. Knække-. MO.
HCAnd.IX.215. JVJens.M.I.lOO). (efter sv.
knåckebrod; vist til knække 5; jf.Knep-
kage; bag.) en slags haardt, svensk brød,
bagt i tynde plader, af usigtet rugmel og
vand. TroelsL.V.32. FrkJ.Kogeb.321. -flip,
en. [1.5] flip med knæk (jf. Kjoleflip^. Glah-
der.Betskr.^(1925). De Knækflipper ser
idiotiske ud, undtagen til Smoking. Dag
Nyh.^U1928.Sønd.5.sp.2. -garn, et. (til
knække 2) ^ letknækkende garn (til knæk-
bindsler, -stoppere olgn.). Scheller.MarO.
■gavl, en. (til I. Knæk 5 (jf. knække 6.i
slutn.); bygn.) gavl, hvis fi^ur dannes af
afbrudte dobbelt svungne limer. ThøgerJen-
sen.FriysSkoler.(1921).95. -hammer, en.
(til I. Knæk 1 eW. knække 6.i; fagl.) ham-
mer, spids mod begge ender, der bruges ved
skærveslagning; skærvehammer. OrfZ&S.-bas-
pe, en. (til I. Knæk 2 ell. knække 1) 0
garnhaspe, der ved en knækkende lyd ell. lign.
signal angiver, at den har drejet sig saa
mange gange, at den har optaget et fed (et
knæk); talhaspe. Euu8holdn.(1799).III.98.
VSO. D&H. OrdbS.(Fyn).
H.næ-kjole, en. (1. br.) kjole, som kun
naar til knæene ell. lader knæene fri. AKohl.
MP. III. 258. BerlTid.^''U1926.M. 6. sp. 3.
-kjortel, en. (jf. -frakke, -kjole, -vams;
sj.j. en svær Mand med zobelbræmmet
Hue og Knækjortel. Ing.KE.II.74. sa.DM.
196.
knække, v. ['knæga] Eøy8g.AG.91.
præt. -ede ell. (gldgs. , "spøg. ell. dial.) knak
[knsiQ] (Høysg.AG.91. især i bet. AJf. VSO.
MO. Mikkels. Sprogl. 220; i bet. B: Heib.
Poet.VIII.46. CEw.Æ.IX.23. SvLa.SD.86)
ell. (dial.) knakte (jf Thorsen.lll. Esp.445);
part. -et ell (gldgs., spøg. ell. dial.) knukket
10 ['knoga<] (Anker Lars. Livets Ubønhørlighed.
(19°05).46. jfSBloch.Sprogl.220. F Dyrlund.
Uds.50. Dania.IX.39. Kværnd. Brenderup.
§189.1) ell. (dial.) knakt (Grundtv.PS.IV.51.
sa.SS.1.452. Esp.445. Thorsen.lll). vbs. (1.
br.) -ning (vAph.(1764). Hrz.D.III.166.
MO. D&H.), jf. I. Knæk. (ænyd. knække
(præt. knækkede, knak; part. knæk(ke)t,
knakt^, sv. knåcka, no. knekke; egl. to ord:
et intr. verbum (svarende til no. dial. knekka
20 (knakk)), der vistnok er afl. af stammen i
II. knage, og et heraf afl. trans, verbum
(svarende til no. dial. knekkjaj; jf. II. knæk
samt knikke)
A. intr.
1) (jf. II. knæk^ frembringe, give lyde som
„knik-knak", „knæk"; især (m. overgang til
bet. 2) om ting, der brækkes ell. brister: knage
(knase, knitre olgn.). 1.1) »w. tings-subj. Moth.
K201. Dette Ved brændte meget stadigt og
30 heftigt, uden at spratte eller knække. Phys
Bibl.XII.227. Saamange Gange Fingrene
knække i Ledene, naar man trækker i dem,
saamange Kiærester har Vedkommende.
Thiele. I 1 1.7 2. Tvebakken knækker under
Tænderne. F/SO. Lyden af Silke, der gnider
mod Klæde og Atlask, Silke der knækker og
bruser. Bønnelycke.MM.8. || (jf. knirke l.i^
om (dele af) mekanismer, maskiner, der er
(sættes) i gang. Han tog (revolveren) forsigtig
40 i Haanden og vilde lade Hanen knække.
Drachm.UB.291. Skjoldb.KH.77(se u. knik-
ke 1^. jf.: bag Tyskernes Linje hørte jeg
en Række Jernbanevogne knække lang-
somt ind på et Sidespor. Børd. SF. 17. ||
upers. *Een vred . . hans (o: sine) Fingre,
saa det knak. LThura.Poet.187. Schand.TF.
11.66. naar det knak i en tør Gren, sprang
hun i Ye\ret.AndNx.DM.80. jf. bet. 3.i:
*hun (traadte) feil, det knak i' Foden og
50 nær var hun falden. Oehl.HD.164. VSO,
^0' II (Jf- ^- ^^i' 3.1; 1. br.) part. knæk-
kende som adj., om stemme( klang), latter:
knirkende, hendes Stemme var haard og
knækkende. AndNx.PE.II.114. C. lo ]Lndik-
kende.OBang. Byen. (1924). 230. 1.2) (jf.
bet. 4:; sml. knikke 1, knikse 3; 1. br.) om
person, knække med Fingrene. 7/SO. Éørd.
S. 35. Estrid knækker paa en elektrisk
Kontakt. Revnen mellem Portieren op-
60 lyses. Bergstrøm.L.7.
2) egl.: brydes, briste med en skarp,
knagende lyd; især om faste legemer: faa
et brud (hvorved sammenhængen ml. delene
ikke helt ophører); i videre anv. (ogs. om
blødere, elastiske legemer): gaa itu; spræn-
ges. *Grenen knak (Oehl.NG.142: brak; |
943
knække
knække
944
Og Bullen lige til Roden sprak. Oehl.(1844).
1.135. Der kom . . et Par saa voldsomme
Vindstød . . at der knak en Raa for os.
CBernh.NF. 11.190. „jeg (o: en stoppenaal)
knækker I jeg knækker 1" — og saa knak
hun. IICAnd.V.374. *hvergang en Nød man
i Gabet ham (o: en nøddeknækker) stak, |
klemte han til, saa Skallen knak. Kaalund.
144. *to lidt Bolsjer-bidte Tænder knak.
Børd.JH.1.94. snoren knækkede, da jeg
trak til • || i forh. m. adv. (oftest overj, især
som udtr. for, at noget skilles ad. Kryds-
raaen paa Mesan Masten knak i tre Stykker.
Chr. VIII. (Bornh.Samlinger.XVI. (1 92 5). 4).
(staven) knækkede midt over og han faldt
dybt i Y2LXidiQt.Winth.Krum.25. Theepot-
ten faldt, Tuden knak af. Hanken knak
Sif.HCAnd.VIII.18. Svampen angriber de
fanske unge Skud . . og faar dem til at
nække over paa de syge Steder. SaZ.^
XVL866. II (sj.) om bølger: bryde (III.3.4);
brække, han hørte Bølgerne knække mod
de vinterkolde Klitter. VilhAnd.T.137.
3) overf. anv. af bet. 2. 3.1) i al alm. Bergs.
PS.I.684. Vi kom alle til at le, saa den
Reprimande, som Fru S. var i Færd med
at give Hr. G. for hans lidt vel ugenerte
Udtalelse, knækkede midt over. Schand.O.
II276. jf. bet. 6.1: *Jeg steg ad skæve
Gader, | der knækkede i Vinkler. ^riV^z/-
gaard.If.96. I| især: ikke ville lystre;
svigte; om legemsdel: Foden knækkede
om, og hun vilde være falden, hvis han
ikke havde grebet hende. Gjel.M.86. jf. :
den Holdning, han saa tillidsfuldt havde
tænkt sig at indtage lige over for hende,
følte han vilde knække. Schand.F.351. om
stemmen: briste. Han skreg .. saa hans
Stemme knækkede. Bang. S E.2 71. jf.: Det
var da sært, at én aldrig har hørt om det
før, sagde han med knækiet Tone. CFMor-
tens.SV.70. 3.2) om person: bøje sig (vold-
somt og ufrivilligt) forover ell. synke sam-
men (p.gr. af smerte, træthed olgn.). et Se-
kund efter knækkede hun over ; han maatte
støtte hende, mens hun sank i K.næ. Schand.
AE.257. Kolumbine knækker sammen af
Latter. Wied.LH.146. Pilegrimmene knæk-
ker sammen mod Jorden i Bøn. Belgien.
(1916 ).64. ofte i forb. som knæ kkei knæ-
ene: en egen Knækken i Knæerne . .
traadte i Stedet for Buk eller Bøjninger.
JakKnu.LS.26. Saa rejste han sig lang-
somt, knækkende i Knæene, og hev op i
Bukselinningen. CFMortens.SV.7. \\ om le-
gemligt ell. (især) aandeligt sammenbrud:
bryde, falde sammen. Han knækker i
det afgørende Øjeblik over og er rede til
at vende tilbage til, hvad han forlod. Bran-
des.XI.314. Apotekeren blev . . heftig syg
og knækkede paa nogle faa Dage fuld-
stændig sammen. Zak Niels. GV.180. Det
havde været to haarde Aar, og Rembrandt
var ikke saa stærk, som han havde troet sig
selv. Han knækkede og blev en gammel
Mand. TBierfreu7id.Bembrandt.(1900).41.
H. trans.
4) (jf- bet. 1; 1. br.) bøje, brække (paa)
noget, saaledes at det giver en knagende,
knirkende lyd. Faderen sad og knækkede
Fingre. KMich.MT.57.
5) (jf' ^^^' ^) f^^ noget til at brydes,
briste med en skarp, knagende lyd; brække
(1); ogs.: sprænge; knuse. 5.1) i egl. bet.
Moth.K200. »Blide -Maaned har den (o:
10 isen) knækket, brækket, drevet. ChrFlensb.
DM.III.13. *Stormen knækkede hans Mast
og EoT.IIauch.LDB.94. knække et Glas.
MO. alle Urter paa Marken slog Hagelen,
og knækkede (Chr. VI: brødj alle Træer
paa Marken; 2 Mos.9.2 5. en af hans Karle
knækkede én Vognstang. Fleuron.KO.44.
knække halsen paa en flaske, se I. Hals
5.2. II m.h.t. legemsdele; især: paadrage
sig brud paa. *Vi ville knekke strax hans
20 Hals og F&nåe-Been. ReynikeFosz.( 1747).
165. jeg . . havde knækket mit Nøgleben.
Brandes.XI.21. Bornholms Avis.ynl 92 2. 2.
sp.5. især i forb. knække halsen (paa),
se I. Hals 2.i. || dræbe; knuse; i forb.
knække en lus, se Lus. ||f anden knæk-
ke mig, se Fanden .9j).7^8^'. jf. (sj.): Bet
er knække mig Spænd! TomKi'ist.LA.155.
II (l.br.) give en ombøjning (jf.Knæk-
blok, -flip, -parasol j. et Par stive Flipper,
30 saa korrekt knækkede paa hver Side, som
om det var gjort af En, der ingen anden
Livsopgave havde i Verden end at give
Flipper et Knæk. Schand. AE.193. jf. bræk-
ket papir u. brække l.i: Ansøgningen . .
skal skrives paa knækket Papir — det
vil sige, at Arket bøjes over paa den
lange Led, hvorefter der kun maa skri-
ves paa den ene Side af Knækket. Tidens
Kvinder.^^hl927.30. jf. (sj.): Den lange,
40 magre Forvalter, der ganske saae ud som
en Regnskabsbog i knækket Folio (o:
smalfolio?). Bergs. GF. 11.168. \\ i forb. m.
adv.; især som udtr. for, at noget løsnes helt.
knække en stok over j knække af (jf.
afknække). VSO.1.79. knække en blomst
af i knække en spiler ud, ^ sætte spi-
leren ved at sprænge knækbaandet. OrdbS.
5.2) i videre anv.: bryde, brække hul paa;
opbryde; især m. h. t. nødder (se Nødj.
50 HCAnd.VI.238(se u. I. Kerne I.2;. B&H. jf.
ogs. u.bet.Q.s. knække skallen, se Kerne
sp.295^'^^' II (nu næppe br.) om seletøj olgn. :
gnave hul; bryde, naar krydset knæggis
eller bekommer skade paa heste. Sort.
Poet.71.
6) overf. anv. af bet. 5. 6.1 ) m. h. t. linie;
vist kum part. knækket som adj.: brudt;
ogs.: uregelmæssig. Funch.MarO.II.78
(jf. Knækspuns^. svære, rige Stoffer, der
60 falder i kluntede, knækkede Folder. VVed.
BB.288. Borgerrepræsentanternes Pladser
ere ordnede i to Rækker i en knækket
Halvkreds. Købke.KR.14. knækket tag,
(jf. Knæktag; 1. br.) brudt tag (se III.
bryde 6.2^; mansardtag. Schand. SF. 7 1. \\
spec. (fagl.) om figur, der dannes ved af-
945
Knækkebred
knælang:
946
prydelse og forskydning af en dobbelfsvungen
linie (jf. Knækgavl j. især i Sølvtøjet, fore-
kommer det saakaldte „knækkede" Ar-
bejde. Stilart264. FolitiE.Ko8terbU'^/el925.
l.sp.2. 6.2) overvinde; besejre; især m.
h.t.mod, styrke, magt: svække; nedslaa.
*et Tiund' (kom) af Dørren ud, | Som
inækked deres Haab med et bedrøvet
Bud. PoulPed.DP.33. sætte Krigen lige
f ind paa Danmark; Paa det at Danmark
motte vorde knækket og studset i sine
Anslag. Slange.ChrIV.1193. *Da var min
Styrke knækket | Og min Villie mat. Winth.
HF. 147. den gamle Fødselsadel var knæk-
ket. ^rErsZ.DM.l 7. Il part. knækket som
adj. *hun har | Alt faaet sin Bekomst. |
Prøv kun, hun giver intet Svar, | Det er
en knækket Blomst. Aarestr. SS. III. 104.
Det, som jeg kan lide hos Dem, det er,
at De er en knækket Kunstner. Schand.
BS.223. en knækket lilje, et knæk-
ket rør, se Lilje, Rør. 6.3) {til bet.h.2\
egl. i forb. som en haard nød at knække,
se Nød; jf.: *Man knækker nu en Nødd
og nu en GsLStåe. PalM.I.50 ; dagl.) m. h. t.
gaade, vanskelig opgave olgn.: kunne magte;
løse. Jeg satte mig resigneret ned ved
regneopgaverne og knækkede tre på en
halv t\mQ. Hjortø. DG. 19. Metropolitaneren.
1927.47.
7) refl. 7.1) (til bet. 5.1 ; sj.) d. s. s. bet. 2.
*Til Side, Grene I knæk dig, Kvistl SMich.
Sir ener. (1898). 5. 7.2) {jf. bet. 3.2; spøg. om-
dannelse afbrække sig; dagl., næsten vulg.)
kaste op; brække sig. bare jeg ikke bli-
ver søsyg, for saa knækker jeg mig.HC
And.V.378. Blækspr.1895.10. FrNygaard.P.
57. 7.3) (jf. bet. 6.1 ; sj.) bevæge sig i (danne)
en brudt linie; bugte sig. det klodsede
Rør, der knækker sig frem hen under det
gistne, sodede Gibslof t. Gjel.GL.100.
Knække -bred, et. se Knækbrød.
'græs, et, en. [2] {jf.jy. knækker (JTusch.
79f); nu kun dial.) ^ om (stængler af) forsk,
arter af padderokke, Equisetum L. (jf. Knæ-
græs slutn.). JTusch. 80. VSO. Bietz.341
(skaansk).
knækkelig:, adj. ['knægali] (især CP
(1. br.), jf. dog Feilb.) som (let) lader sig
knække (2); brækkelig. D&H. \\ til knække
6.2; sml: hans Spændstighed (er) uknæk-
kelig. Dannebrog.^yiil909.3.sp.5.
Knækken -beiner, en. se Knæk-
beiner.
Knækker, en. flt. -e. til knække (B).
1) om person; kun i ssgr. som Luse-, Ord-
knækker. 2) (1. br.) redskab, hvormed noget
knækkes; næsten kun som forkortelse for
Nøddeknækker. Heib.Poet.X.352. Ofte kan
det være brydsomt nok at faa en haard
Valnød knækket med Nøddeknækkeren.
Prøv derfor hellere paa at gøre det med
dine egne Fingre; den Knækker har du
altid ved Haanden. Ze^e6.JI.97.
Knække-syge, en. [2] (forst.) syg-
dom hos naaletræer (især fyr), fremkaldt af
rustsvampen Melampsora pinitorqua, der an-
griber de unge skud og faar dem til at
knække over. Sal.IL173. LandbO.IV.239.
-vatter, en. ("Knæk-. Feilb.). (til knække
1, jf. 5.1; dial.) om forsk, insekter, der dræ-
bes med et knæk („knækkes'^) ell. giver en
smældende lyd fra sig. Moth.K189. „en Træ-
orm.« VSO. II smælder, Elater (jf. Knæk-
bille;. Feilb.
10 Knæ-klap, en. spec. (rid.) om sadel-
klap, der danner leje for knæet. LandbO.
IV. 158.
knækle, v. -ede. {vist til knække; j/".
ogs. dial. kneil, knækket, revnet (MDL.),
bornh. knigla (Esp.445), ænyd. knægle, nt.
knikkeln; dial.) gaa usikkert, vaklende,
med slappe knæ; knække i knæene, (han)
knækled søvngængeragtigt af Sted efter
sin døde Hustrus Ligseddel. Aakj.S V. VIII.
20 6. NFilskov. Skæbnens Koglespil. (1 908). 56.
Feilb. Jeg kom til at knækle i det ene
Ben og havde nær faldet. Kværnd. Hesten
knækler i Koderne, smsi.
knæ-kort, adj. (jf. -fri; 1. br.). FrPoul-
sen.OD.260. den første Englænderinde,
der deltog i Fodboldkampe i knækort, vid
Kjole. sa.VV.93.
Knæk-parasol, en. (til knække 5.i;
gammeldags parasol, hvis skaft er forsynet
30 med et knæ, saaledes at det kan foldes sam-
men. HCAnd.lX.127. Rørd.KI.40. -pil, en.
(til knække 2) 2( skør pil, Salix fragilis L.
JTusch.214. Funke.(1801).II.117. VareL.^
774. -pnnkt, et. [1.5] (jærnb.) punkt i
en banes længdeprofil, hvor to strækninger
med forsk, stigning ell. fald støder sammen.
DSB.Banebygn.51. -pelse, en. [1.5] (især
prov.) om smaa, kogte og røgede pølser, frem-
stillet af en ved knæk afdelt tarm; „knaek-
40 wursV'. DagNyh.^^/i 1913.1. sp.3. -spnns,
et. (til I. Knæk 5, jf. knække 6.i; ^ spuns
(trælap), hvis sider ikke danner rette linier
paa hele længden, men er knækkede paa eet
ell. flere steder. Funch.MarO.II.78. -stag:,
et- vL O [I-l] (i^'^ næppe br.) stag, som sæt-
tes under et svagt, daarligt stag; borgstag;
hiælpestag. Larsen. K n æ g - : Roding.IlI. 75.
2) [L5] stag, der fra toppen af 2. ell. 3.
(ell. en agterligere) mast gaar i vandret ell.
50 lidt skraa retning til den foranstaaende mast.
(navnet p. gr. af knækstagsejlets form). Kusk
Jens.Søm.183. -stas^ejl^ et. [L5] ^ (sejl
med skæv, firkantet form, der vandrer paa
knækstaget{2). KuskJens.Søm.Till.27. -stop-
per, en. (til knække 2) .^ tov af brand-
gods, der, anbragt paa sværere tov, sprin-
ger, hvis trækket bliver for stærkt, og der-
ved forhindrer et voldsomt ryk (jf. -tovj.
Harboe. MarO. SaUXIV.228. -tag, et.
60 (til I. Knæk 5 (jf. knække 6.1 j; sml. knæk-
ket tag (u. knække 6.1;,* bygn.) mansard-
tag. Rørd.LB.135. -tov, et. (til knække 2 )
^ sværere knækstopper (fx. anv. ved stabel-
afløbning). VSO. Harboe.MarO. SkibsbygnK.
481. -vatter, en. se Knække vatter.
knæ-lang^, adj. (1. br.) om klædnings-
X. Rentrykt 28/e 1928
60
947
knæle
Knæling^
948
stykke: som naar til knæene, knælang Bluse.
Vortffj. 113.22. smst.44. BerlTid."'/il928.
Sønd.é.sp.S.
knæle, v. ['knæ-la] jpræs. -er ['knæ'lar]
knæler. Høy sg. Air. 139. -ede ell. (nu især
dial) -te (Oehl.II.125. Aarestr.SS.IL198.
Feilb. jf. Saaby.''); part. -et ell. (især dial.)
-t Pmæ'ld] (jf. Feilb.). {æda. knælæs, falde
paa Icnæ (Harp.Kr.LXXii), sv. dial. knala,
no. knele (jf. ogs. no. dial. knella, knæla, se
Torp.EtymO.296.303), eng. kneel, mnt. kne-
len, ty. dial. knielen; til I. Knæ; jf. ogs. II.
knæ)
1) bøje sig sadledes, at det ene ell. begge
knæ er støttet mod jorden; falde ell. ligge
paa knæ; især om ydmygt bedende ell. an-
dægtig person. 1.1) (især tjjj intr. Kingo.
412. *Et Crucifix i Hytten stod, | For det
hun altid knælte, | Naar Maanen med sit
Aftenblod | Paa Crucifixet dvælte. Oehl.
SH.35. Winth.HF.220. Jeg knælede for
hende og spændte hendes Skøjter af.
Buchh.JJH.116. II i videre anv., om tilbe-
delse, beundring, de Middelmaadighe-
der, som . . Kjøbenhavn nu knæler for
som Guder. Schand.TF.IL333. Hoffmann.
BlaanendeDanmark.(1919).21. \\ jparf. knæ-
lende som adj. Heib.Poet.IV.179. Han
giorde knælende Afbigt. 750. D&H. jf.:
naar dét var Enden paa al Storhed: . . et
lystent Vanvid og knælende Angst . . saa
var der ingen Storhed. JPJac.J.i 00. spec.
Jai om stilling for skytter, hvorved kroppen
hviler paa det ene (især: det højre) knæ.
Skyttegrav for knælende Skytter. ^eZ^ar&.
24. knælende færdig! se færdig sp.339*^.
II m. nærmere (pleonastisk) bestemmelse, knæ-
le paa (sine) knæ, (især bibl.) ligge paa
knæ. lKg.8.54. *Han knæled paa Knæ for
en Pige bly. Friis-Møll. 12 gamle Julerim.
(1916). 8. knæle ned, (især højtid.) falde,
lægge sig paa knæ. Moth.K222. (hun) knæ-
lede ned for at opluge en 'Nelåe.Winth.
NDigtn.166. (ved voksne menneskers daab:)
Saa knæl da ned, og annam den hellige
'Dsia.h.Alterbog.449. 1.2) f refl. De Persi-
aner, naar en Ringere møder en fornemme
Herre, da knæler den Ringere sig, dog
saaledes, at hånd sætter sig paa Hasene,
indtil den Yppere er hannem forbi. Kyhn.
PE.23. smst.l9. jf.: *Hun (o: lykken) ey
engang sig knæler ned | For Majesteters
Krone. Reenb.I.41.
2) t synke i knæ (af sygdom, træthed
olgn.). Moth.K222. Man læssede ham saa-
dan Byrde paa, at han knælede derved.
VSO. II ogs. om usikker, vaklende gang (med
slappe knæ). Moth.K222. han gaaer og
knæler. VSO.
3) (nu kun dial.) trans.: tvinge i knæ;
bringe til at falde; overf.: besejre; faa
bugt med; undertrykke; ødelæg g e.Motli.
K222. *det var Tak for sidsti | Da for-
dum vi knælede Bi\iten.Blich.(1833).Suppl.
167. Feilb. talem.: uforskyldt sorg kan
ikke knæle en mand. Blich.( 1920). XIX.
134. ThomLa.SH.161. \\ f dræbe; knuse,
Moth.K222.
Knæle-bænk, en. [1] (jf. -skammel;
især om forhold i katolske kirker). .Jørg. VF.
158. sa.EA.33. \\ (sj.) d. s. s. Knæfald 2.
HCAnd.IV.305.
H.næ-led, et. 1) (oldn. knéli9r; især
anat.) led, der dannes af laar- og skinneben
samt knæskal; ogs. (1. br.) d. s. s. I. Knæ 1.
10 Langebek.Lex.K200c. Ing.EF.IV.161.*Som-
merens Torden | . . bøied vort Knæled i
Angst. PalM.Dry ad. 89. *Jeg vilde Dig i
mine Arme hæve, | men følte i Afmagt
mit Knæled hæve. Kaalund.251. Panum,
402. 2) [4] (vet.) om tilsvarende led hos he-
sten. Landbo. III. 148. \\ (dial.) i flt., om
indhulingerne paa bagsiden af hestens for-
knæ (jf. -bøjning 2 slutn.). Feilb. 3) [6}
(fagl.) overf., om led, hængsel, der minder
20 om et knæ. Underlæben (hos guldsmedene)
bæres ved et Knæleed paa en lang Stilk.
Cuvier.Dyrhist.lI.118. || spec. om led paa et
passerben. Urmageri.231. -leddet, adj. [5]
(fagl.) til -led 3: dannende ell. forsynet med
et knæled. Følehornene (hos 8nudebillerne)f
der ofte er knæleddede. SaUXXI.849.
Knæler, en. flt, -e. 1) ( s j.) person, som
knæler; overf: tilbeder. *I)u ydmyge
Knæler for Foraar og Bld&st. HAhlmann.
ZQ A.24. 2) (zool.) insekt af familien Man-
tidæ, hvis fangben under jagten holdes op-
løftede som til bøn; især om arten Mantis
religiosa. vAph.Nath.IV.379. JVJens.OM.63,
Brehm.DL.U2.16. 3) {jf mnt. knel, sted,
hvor man holder andagt; sml. Feilb. (u. 1.
knæle^ samt f „knæle-skive . . målet i
holdsipil.'' Moth. K22 2; jy.) (bag)maal i
langbold olgn. spil (hvor den løbende kan
faa fristed, hvis han knælende (skrævende)
40 kan naa det under løbet). VSO. DSt.1922.
103. Knæle-s^kammel, en. [1] især
om forhold i katolske kirker: skammel, hvor-
paa man kan knæle (under bøn) (jf. -bænk
samt Knæskammelj. et stort Stenkrucifix
. . med en Knæleskammel foran. tJør^.F^.
155. NAJensen. Ventetider. (19 2 6). 12.
knæ-liggende, part. adj. [2.2] som
ligger paa knæ jj (gym.). Knæliggende
Kropfældning bagud. ArnMøll.Sundhedsl.
50 168. II (1. br.) overf. (japanerne) er endte
i en stupid, knæliggende, selvopgivende
Beundring af alt, hvad vi sender dem
paa Halsen. KMads.JM.lO.
Knæling, en. ['knæiei],] (i bet. 2 ogs,
Knælling, Knelling f'knælei],] Forordn.
(Kvartudg.)'^/iol 772. Morgenbladet.Vsl882,
2.sp.5). flt. -er. {ænyd. d. s., jf. mnt. knede-
ling, en slags lammeskind, samt sv. f knol-
ling, knoffling, kalveskind; til I. Knæ (sml
60 jy. knæsling; ell. knæle 2 (?) (jf. : „knæ-
ling . . den, som er knælevorn." Moth.
K222) ell. snarere et dim. af usikker op-
rindelse, jf. Knalding, Knolding samt t
knyling, kvæg, som ikke trives (Moth.K219),
bornh. knylling, lille tue (Esp. 182), no.
dial. knylling, mærkesten) 1) (nu kun dial.)
949
Knælæbe
knæsnnken
950
person, som er lille af vækst; mands-
ling; ogs.: person, som ikke kan klare sig,
usling (Moth.K222), ell. person (og dyr),
som ikke trives (Feilh.). Qram.Nucleus,
554. Høysg.S.177.jf. MDL. Feilh. 2) (fagl)
skind af ganske unge lam („som er af-
tagen imellem påske og St. Hans." Moth.
K222). Forordn.(Kvartudg.?'^/iol772. Vare
L.mg.
Knæ-læbe , en. [5] 2( gøgeurt (med lo
leddelt læbe) af slægten Epipogon Gmel.
Lange.Flora.234. -læder, et. (jf. -flæk,
-skind, -sko, -stykke l.i; fagl.) læderlap
til beskyttelse for knæet. D&H.
Knæp, et. se I. Knep.
Knæ-passer, en. [5.3] (fagl.). Larsen.
-plade, en. [6.5] ^ trekantet jærnplade,
anbragt til befæstelse ml. skibsside og dæk;
bjælkeknæ. TeknMarO. -pose, en. [5.i]
(1. br.) især i flt., om udposninger af ben- 20
klæder ved knæene; knæ i bukserne. Schand.
SB.179. Font.FL.219.
I. knæppe, v. se III. kneppe.
II. knæppe, v. -ede (Moth.E193. jf.
Rolb.Jean.iy.5) ell. -te (Moth.KlQS. Esp.
183). {ænyd. d. s., sv. knåppa (fsv. knæppa^,
no. kneppe, isl. hneppa; til II. Knap; nu
kun dial.) d. s. s. I. knappe. Moth.K193. in-
gen CavaUer i Paris knæpper sin Kiole
meer for til, men alleene bag til. Holb.^
Jean.IY.4. fornemme Folk have altid de-
res Cammer-Tienner . . der knæppe dem
op og til. smsf. sa.JJBet.a5^'. De kunde
efter eget Tykke binde og kneppe deres
Bastbælte op. Reiser.lV.163. vAph.B0.147.
Baden.DaL.297. Esp.183.
knæpre, v. se knebre.
Knæ-presse, en. [5.3] 0 presse, hvor
trykket frembringes af to vægtstænger, der
danner et knæ. Wagn.Tekn.195. Hannover-. 40
Tekn.164. -pude, en. 1) (nu 1. br.) lille
polster ell. hynde til at knæle paa; knæle-
skammel. Ing.EF.II.232. D&H. 2) (1. br.)
pølle til at lægge under knæet i sengen. Tode.
VI.324. 3) (fagl.) lille, udstoppet pude til
beskyttelse af knæet (fx. ^ under hugning).
Gvmn.II.164. -pukkel, en. (jf. -harnisk,
-skinne 1, -stykke I.2; foræld.) buklet plade,
der dækkede over sammenføjningerne ml.
rustningens benskinner. (Kalk. V.588). Arkiv 50
Mus.2É.II.7. -rem, en. (nu næppe br.)
1) d.s.s.-hasindl. Moth.K221. VSO. MO.
D&H. 2) rem, hvormed skomageren under
arbejdet fastholder læsten til knæet; (nu:)
spandrem. VSO. MO. D&H.
Knærk, et, knærke, v. se Knirk,
knirke.
Knæ-rod, en. [5] 2( gøgeurt (med kry-
bende og leddet rodstok) af slægten Goodyera
R.Br. Lange.Flora.233. 60
knærre, v. se knirre.
Knæ-rnlle, en. [4] (vet.) stor ledflade
paa pattedyrs laarben, der forbinder dette
med knæskallen. LandbO.1.193. -ror, et.
[5.4] (især 0^ et med knæ forsynet rør;
bukserør. VSO. Tele f B. 192 7. sp. 3682. -sjnn-
ken, part. adj. se -sunken, -skal, en.
flt. -ler ell. f -le (Biehl.DQ.lV.187). {ænyd.,
fsv. knæskal, .//'. ænyd. knæskel, no. kne-
skjel(l), oldn.knéskei samt sy. knåskål) t)
hjerteformet knogle, der dækker knæleddets
forreste væg (jf. -ben 1); Patella. Moth.Conv.
K144. *Floden . . | Gik lukt over Fo-
den, I Gik Knæ-Skallen nær. Grundtv.Krøn.
63. Fanum.403. 2) [4] (zool. og vet.) om
tilsvarende knogle hos pattedyr og fugle. Vi-
borg&Neerg.HB.23. Boas. ^ool.^(l 920). 592,
634. -skammel, en. (1. br.) knæleskam-
mel. Slange. ChrIV.264. Saaby.' -skind,
et. Q/.-flæk, -læder, -sko, -stykke l.i; fagl.)
stykke skind, der anbringes (bindes) om ell,
læg ges under knæet som beskyttelse ved forsk, ar-
bejde. MR.1822. 392. Skyderegl.96. -skinne,
en. 1) {ænyd. d. s.; jf -pukkel, -stykke I.2;
foræld) del af rustning, der dækker knæ og
(skinne)ben; benskinne. Moth.K221. VSO.
MO. D&H. 2) [5.5] ^ knæbøjet jærnskinne,
der i træskibe forbinder undersiden af dæks-
bjælken med indersiden af spantet; jærnbjæl-
keknæ; jærnknæ. TeknMarO. -sko, en. (jf.
-læder; fagl.) læderskive, som spændes om-
kring knæene af arbejdere, der skal arbejde
knælende. MilTeknO. MO. Larsen. -skoTl,
en. [6] (fagl.) skovl (fx. anv. ved afvandings-
arbejder), hvis skaft danner en spids vin-
kel med bladet. LandmB.I.314. -slojfe,
en. (jf. -baand 1; foræld.). Fjederhatte,
Guldkjæder, Knæesløjfer og Ridderbaand.
Blich.(1920).XV.87. -spænde, et ell. f
en (Moth.K221). (foræld.) spænde, hvormed
knæbukser ell. knæbaand holdes sammen ved
knæet. Adr.^/3l762.sp.l5. de blanke Knæ-
spænder nedenfor de korte Benklæder.
Ing.EF.IV.84. PMøll.IL128. MO. Feilb,
-stilling;, en. spec. (med.): fosterets stil-
ling i livmoderen, naar dets knæ vender for-
til. LeopMeyer.S.169. -stykke, et. 1)
stykke, genstand, der dækker ell. beskytter
knæet; fx.: 1.1) f knælæder, -skind. vAph.
(1772). 1.563. 1.2) (foræld.) del af rustning,
som beskytter knæet (jf. -harnisk, -pukkel,
-skinne i;. OpfB."^ V1I.46. 2) (mal. ell. fot.)
billede (især portræt), der viser en person
fra hoved til knæ (jf. -billede samt Bryst-
billede, Helfigur;. Oehl.XV.236. et Dame-
portræt i Knæstykke. RSchmidtJH. 5. Mi-
chael Ancher tog straks fat paa at male
mit Portræt — Knæstykke i Legemsstør-
relse. Sc/iawti. 0.71.57^. Trap.^VIII.420. 3)
[5] del af en genstand, som danner, minder om
et knæ. 3.1) del af genstand, der har en
krumning ell. bugt. VSO. fx. 0: (stykke af)
knærør. MO. D&H. \\ f krumt træstykke;
knæ (5.5). MilTeknO. 3.2) ^ ^. s. s. I. Knæ
5.6. MilTeknO. Larsen. -stoTle, en. {glda.
d. s. ; nu 1. br. i rigsspr.) lang støvle (uden
krave), der naar til knæet. Moth.K221.
TroelsL.UV.88. Pont.FL.36(smst.37: Skafte-
støvlerj. AndNx.PE.L30. -snnken, part.
adj. ("-sjunken. Grundtv.Saxo.II.90 ; se u.
-sætte 1;. {til synke i knæ (se I. Knæ 2.1^;
sj) sunket i knæ; især overf.: knækket; be-
60*
961
Knæsvamp
Knøs
962
sejret; svag. det knæsunkne Danmark. ^re-
dahl.E.33. knæsunkne Personligheder. FoH
Land.^^U1898.1.sp.2. -svamp, en. \)(med.)
foræld, betegnelse for forsk, betændelser (især
af tuberkuløs natur) i knæleddet. Levin.
Fanum.403. 2) [4] (nu ikke i fagl. spr.)
betegnelse for forsk, lidelser (svulster) i slim-
sækken paa forfladen af hestens forknæ (jf.
-byld;. Landbo. III. 149. -sætning, en.
1) [3] (arkais.) til -sætte 2. l.l) som vbs.
VSO. D&H. t.2) konkr.: barn, som man sæt-
ter paa sit knæ. Oehl.0S.3OO. || især (efter
oldn. knésetningr): adoptivsøn (ell. -datter).
Moth.K221. Tode.IX.94. PM0II.LI6O. (de)
som falde paa Ærens Mark, ere Valfaders
Knæsætninger. Bar f od. F. 1.2 6. D&H. 2)
[5.2] (nu næppe br.) som vbs. til sætte knæ:
det, at planter ansætter knæ (led). VSO.
OP -sætte, V. vbs. -ning (s. d.) ell. -else
(Skoletidende.1884.506. D&H.). 1) (jf sætte
paa knæ (u. I. Knæ 2.2J samt oldn. knéset-
jask, falde paa knæ; 1. br.) tvinge i knæ;
især overf.: besejre; undertrykke; knuse;
ødelægge, knæsat (orig 11.90: knæsjunken)
Kæmpe har ingen Hvile, og kuet Konge
er ei at troe. Grundtv.Saxo.^284. Tysklands
Industri er knæsat for lange Tider. Da^'
Nyh.Vsl919.10.sp.l. Fol.^/sl926.13.sp.2. 2) [3]
{ænyd. d. s. i bet. 2.2 (P Claussøn. Snorre. (16 33).
63); efter oldn. knésetla) sætte paa sit knæ;
tage paa skødet. 2.1) (sj.) i egl. bet. *En
diende Søn . . skal vor Fader velsigne, |
Og knæsætte Drengen. Thaar.EG.?. 2.2)
{ arkais.) egl. om skik i det gamle Norden:
tage et barn paa sit skød og derved aner-
kende det som sit; især m. h. t. andres børn:
anerkende som sit eget; lyse i kuld og køn;
antage som fostersøn; adoptere. Moth.K221.
Oehl.XXX.193. Lader mig beholde Bar-
net . . saa vil jeg knæsætte og opdrage
Oåå.smst.XXXII.4. PMøll.1.160. Thyreg.S.
100. 2.3) (især hos sprogrensere) overf. anv.
af bet. 2.2: anerkende; godkende; især m.h.t.
mening, opfattelse: antage sig; optage. *„En
Jotun altsaa fødtes du (o : Loke), og ei en
As." Asa-Loke : *„ Valf audur har mig knæ-
sat, han har skrevet mig | I Guders Tal."
Oehl.BG.175. Alexander griber Tanken,
Magterne knæsætter (Brandes. BF. 239 :
adoptere^ den som klogt politisk Middel.
Brandes.V.176. han blev hurtigt i Venstre-
pressen knæsat som en af Partiets store
Mænd. H Wulff. Den da. Rigsdag. (1882). 72.
(bandlysning) havde Rod dybt ned i Mid-
delalderen, kanonisk Ret knæsatte det.
HMatthiess.N.82. -træ, et. [5.5] (forst.)
gavntræ (af eg), dannet af et stammestykke
og en gren (tidligere ofte anv. som skibsknæ;
j f. -tømmer). ForstO. SaUXIV.229. -tøm-
mer, et. [5.5] ^ tømmer (knætræ), anv.
som knæ i skib (jf. -vækst j. VSO. Harboe.
MarO. D&H. -vams, en. (jf. -frakke
osv.; nu næppe br.). Ing.EM.1.5. et Par
Mænd med korte Knævamser og Sivhatte,
som fremmede Skibsfolk, sa. LB. IV. 20.
-varmer, en. (j/. -beskytter, -hind; fagl.)
bind (af uld olgn.), der kan varme knæet.
S&B. et Par graa Uldgarns Knævarmere
med blaa Borter. Wied. LH. 41. Blækspr.
1926.18.
I£næv(e)l, se I-II. Knebel, I-IL Kne-
vel.
L Knævfvjer, se I-II. Knebber.
II. knæv(v>er, adj. se knøv.
Knævle, en. se II. Knebel.
10 knævre, v. se knebre.
Knæ-vækst, en. [5.5] ^ krumtræ, dan-
net af et knæ ved borthugning af nakken (jf.
-tømmerj. Funch.MarO.II.78. -værk, en.
(nu 1. br.) smerter, gigt i knæleddet. VSO.
MO. D&H.
knø, interj. (knøjt se hilleknø/ {jf. ænyd.
guds knød, knøj ; maaske omdannelse af I.
Kny efter 1. Død (6); sml. ogs. Knud 2; dial.)
i eder, i forb. som knø og pine, død og
7Q pine. Feilb. jf. ogs. bitter-, haarde-, hille-,
pineknø.
knød, præt. af knyde (se III. knytte^.
knøg:, knøget, se knyge.
I. Knøg^le, en. se I. Kjiogle. II. knøg-
le, V. se IL knokle.
knøj, interj. se knø.
Knøjle, en. se I. Knogle.
Knøk, knøkke, se I-IL Knyk, I-II.
knykke.
30 Knøkkel, en. se I. Knogle. I. knøk-
le, V. se II. knokle.
IL knøk-le, v. se knykle.
Knøle, en. se I. Knogle.
Knøl-kval, en. ['knø-1-] (fra no. knøl-
hval; 1. led er no. dial. Énøl, sv. dial. knol,
klump, klods; navnet p. gr. af en række knu-
der paa luffens forrand; jf. Knudehval;
zool.) pukkelhval, Meg apter a boops. Liitken.
Dyr. 119. SaL''VIIL66.
40 Knølle, en. se I. Knogle.
Knøppels-, i ssgr. se Kniple-.
Knørres, en. se Knorres.
I. Knøs, en. [knø-'s] ftt. -e (Feilb.). (glda.
(flt.) knøse (OrdbÉ.), jf. ænyd. knus (Kalk.
11.567^^); SV. dial. knos, lille høj, no. knaus,
glno. knauss, bjergknold, jf. Fjældknaus; vist
besl. m. knuse'; jf. II. Elnøs) bakke ell. høj;
især: lille, rund høj; ogs.: bakketop.
Moth.K223. VSO. MDL. Levin.(G.). Feilb.
50 II (bornh.) klippeknold i havet; skær.
Esp.183. II især som (led af) stednavn, en
anden Høi, kaldet Dans Knøs. Suhm.Hist.I.
171. JohsSteenstr.DS.97. Samsøs Stednavne.
(1922).riii. Hjemst.1924.83.
II. Knøs, én. [knø-'s] flt. -e. {glda. knøs,
vild, ustyrlig mand, "sv. knos, rig knark, no.
knøs ; oprindelse usikker, maaske egl. sa. ord
som I. Knøs) 1) (nu kun dial.; ofte m. over-
gang til bet. 2) som betegnelse for en mands -
60 person; især m. nedsæt, bet.: fyr; knægt;
slyngel. Cit.l721.(Kall399a.l01r). Reynike
Fosz.(1747).326. *ieg er en Tyv, en Li-
derlig, en Knøs. T7ess.5P (jf Hrz.D.III.91).
det var en ilde optugtet Knøs, en Slyngel,
en vildhovedet Knægt. -LwccfZ.i^/S'.^S. i^'ei^&.lj
om en rask, dygtig fyr. smst. 2) (uden for
953
Knasebarn
Ko
054
dial. (jy., sjæll.) nu især poet.) dreng ell.
ung, ikke fuldvoksen mand. Moth.K223.
*Knøsl dette Navn sig ikke | Paa den,
som tyve Aar har fyldt, kan skikke. Wess.
204. tre stoute Knøse . . som foer med
en Kof f ardim and. Eahb. (Skuesp. XII. 882).
*Som lille Dreng jeg skued dig saa gierne, |
som voxen Knøs, og som den yngre Mand.
Oehl.XXI.229. en ny Svinehyrde, en Knøs,
som hverken var Dreng eller Karl. Blich.
(1888).VIL102. en tolv Aars Knøs. HC
And.XII.388. en Knøs paa en Snes Aar.
JPJac.lI.422. NMøll.E.28. jf. Junge. 389.
MDL. Feilb. SjællBond.lll.li.iiøse-harii^
et. ['knø'sa-] (tilll. Knøs; 1. hr.) drengebarn ;
dreng;" ung fyr. Tøsebørn og Knøsebørn.
Holstein.T.149.
kneT, adj. [knou'] (ogs. knev. Sort.Foet.
86. jf. Moth.K199. VSO.III.K199. MO.L
1246. Feilb. knever. Rahb.Tilsk.1791.126.
Halleby. 229. OrdbS. (Møn), k n e b (b) e r.
Moth.K199. MDL.288. jf Feilb. (u.knæh-
ber;. knævver. OrdbS.(Fyn). jf VSO.(u.
Knævert;. knøver. Ew. (1914). 11.222).
(tsZ. knæfur, rask, flink (maaske til III. knap);
sml. ogs. glda. (adv.) kneppert (Kalk.II.55o),
jy. kneppes, knippes (MDL.284. Feilb.II.
218), no. dial. knipper, net og rask, samt
nipper og oldn. næfr, ftink, no. dial. nauv,
nøv(r), never, knap; jf. ogs. knibsk; dial.)
1) om person: som man synes om, som til-
fredsstiller ens krav ; god; udmærket; dels:
rask; hurtig; flink; dels: net; tiltalen-
de (i ydre); pyntet; køn; velskabt; dels:
behagelig; venlig. *Hendes Søn, en knøv
og artig Selle. LThura.Poet.62. Tychon.Vers.
267. Er Dronningen ikke knøv nok for
at slaae til strax? . . er hun ikke endnu
nydeligere end en nyefødt Giis? BiehlDQ.
11.139. *„01af Paa — det er en knøv, en
høvisk Mand.** | — „Ja, han er smuk endnu."
Oehl.KG.885. Blich.(1920).XIX.200. det var
en knøv Tøs, hende kunde jeg Dæle mig
lide! Oversk.Com.V.191. saa køn og saa
knøv, saa ærbar og saa munter, hun er.
Drachm.M.76. Rørd.KK.149. NJeppesen.SS.
19. i f. MDL. Feilb. OrdbS.( Fyn, Sjæll). \\
(nedsæt.) rask paa det; vigtig; overlegen.
MDL. han er saa knøv og saa kaalhøgen,
at han ikke kjender sin egen Moder. Baud.
H.177. jf. Feilb.(u.knæhber). 2) om ting,
forhold: net; pæn; tiltalende. Moth.K199.
MDL. Feilb. || om adfærd, opførsel. Snak
. . med hende, paa en knøv Maade, om
hvordan hun har det og er fornøiet. Blich.
(1833). VI.148. Holst.IV.95. \\ som smager
godt; lækker. Moth.K198. MDL.283. Feilb.
OrdbS. (fynsk), jf. VSO.IILK190(u.Knæ-
vert).
Kiievl(e), en. se II. Knebel.
Ko, en. [ko-'] Høysg.A G.51. flt. køer ["kø-'ar,
kø-V] smst. (nu 1. br. skrevet kør. Pflug.DP.
1083. Holb.Er.V.l. Wess.166. Grundtv.BrS.
110. AndNx.PE.III.218. Bergstedt.IV.W.
jf. SvGrundtv. samt Esp.§123, 3). best. f. flt.
køerne ell. (nu kun dial.) kørene (Holb.Er.
II.5(Holb.IV.399'''). Luxd.Dagb.I.321. PA
Eeib. Sk. II. 95. Grundtv. BrS. 334. jf. Sv
Grundtv. samt Feilb.). {æda., sv. d. s., no. ku,
oldn. kyr (akk. kii j, eng. cow, ty. kuh ; besL
m. lat. bos, gr. bus; jf. Kvie)
\) det udvoksede, kønsmodne hundyr
af okseslægten (ell. om andre (hun)dyr).
1.1) om hundyr af okseslægten (jf.Bøf-
felkoj; uden for fagl. spr. kun om hun-
10 dyret af den som husdyr holdte okse,
tamkoen, og i alm.kun om dyr, der har
kælvet 2 ell. 3 gange (tidligere ogs.: 1 gang.
VSO. MO.). af Floden opstege syv Køer>
skjønne af Udseende og fede paa Kjød.
lMos.41.2. Deres Tyr springer, og ei for-
gjeves; deres Ko kalver, og er ikke ufrugt-
bar. Job.21.10. Maansør Rasmus Berg (gtk)
ind i Stolden i Tanker, og raabte: Hey,
er Jeronimus hiemme; men Kløerne vendte
20 alle Rumpen til ham, og ingen vilde svare
et Ord. Holb.Er.11.5. Koen er med Kalv.
Høysg.S.290. *Koen sin Middag i Kløveren
gumler. Drachm.DVE.147. SjællBond.SU
Sidst i August parrer Dyrene (o: moskus-
okser) sig, og 9 Maaneder senere . . føder
Koen sin K8ily.Brehm.DL.I.415. om bøffelko :
smst.430. den sidste Urokse, en Ko, (døde)
i Hertugdømmet Masovien saa sent som
i 1627. SaZ.2ZFIIJ.454. II udødelig ko, se
30 udødelig (i'f.JæTn-^ Kirkeko; smT. Jorde-
færdsko/ y hvor talen er om dyrets (kødets)
anv. til føde for mennesker, undgaas ordet
Ko og ssgr. m. Ko- og erstattes olm. m. Okse
(s. d.), jf. Bøf samt ssgr. som Okse-bryst,
-filet, -hale(suppe), -kød, -steg, -tunge.
1.2) Cj/". I. Kalv 1.2; fagl.) om hunnen af
andre større dyr, især drøvtyggere (jf.
Elg-, Hjorte-, Kamelkoj. Hen mod Mid-
nat blev Sporene (o: af vilde rener) til tre.
40 Tyren havde fundet en Ko og dens Kalv.
KnudRasm.MS.III.95. Renerne vandrer
altid i hold, først de drægtige kør.KBir-
ket-Smith.Eskimoerne.(1927).118. I| om hun-
elefant, (elefanternes) Snabler løitedes for
at indfange den fremmede Lugt. — Men-
nesker I Saa kom det advarende Raab fra
en af de gamle Køer. Rørd.AM.86. En
gammel Elefantko kom til Syne. smst.
116. 1.3) i videre anv. (uden hensyn til køn-
50 net) i navne paa dyr, fx. Søko (jf. Havka
slutn.). II Vorherres (røde) køer, (dial.)
mariehøns. Ra/f.(1784).135. jf. Feilb.IV.
1087b^^. II myrernes køer olgn., om de
insekter, aer p. gr. af den næringsvædske, de
besidder, holdes og „malkes" af myrerne (jf.
Malkeko^. Hej, du Bladlus I hvordan hæn-
ger det sammen med Myrerne og dig?
Er du Myrernes Ko? Er du skabt alene
for deres ^yaylå? CEw.Æ.XI.68. En hel
60 Del (cikade former) har fundet sig et Hjem
i Myretuer og bliver ligefrem holdt som
Køer i Myretuer; den fra Larverne ud-
svedte Saft (Ekskrementer) tjener My-
rerne til ^d&img. Brehm.DL.H2.60.
2) bet. 1.1 i særlige anvendelser. 2.1) i
sammenligninger; især m. henblik paa
955
Ko
Ko
956
dyrets klodsethed ell. dumhed. Israel er ble-
ven uregjerlig, som en uregjerlig Ko. Hos.
4.16. Disse gemeene Folk ere min Troe
ligesom Beester, de staar og gaber lige-
som Køer, naar de seer et Menniske en
Dag udi andre Klæder end en anden Dag.
Holb.Kandst.IV.2. hvad han talte om det
Sande og det Gode og det Skjønne, det
var for de Fleste ligesom Roser for en
Ko\ HCAnd. VI.79. den maa være dum som i'o
en Ko og døv som en Sild, der ikke fø-
ler sit Hjerte slaa højere . . naar han læ-
ser saadant Noget som Hamlet eller Faust.
Schand.F.414. jeg vilde falde igennem
som en Ko, der vilde danse paa Spindel-
væv. JPJac.2I.88. II springe (hoppe) saa
let som den fugl, der kaldes koen
olgn., (dagl.; iron.) være meget klodset, tung.
DSt.1905.21. Feilb. || saa kendt som præ-
stens brogede ko, (sj.) alm. kendt; let 20
at kende (jf. kendt som præstens hund ell.
som en buntet hund u. Hund sp. 659^^^-).
Lieb.DQ.II.185.\\være som to røde kø-
er {jf. ænyd. som to Basans røde kløer,
sml.sp.95?^^; dagl., især nedsæt.) om per-
soner, der er meget fortrolige („pot og pande"),
stadig omgaas hinanden (er uadskillelige).
Mau.1.547. BudBay.EP.I.203. Hostr.KG.
IV. 3. Den gamle og Ellen havde fundet
hinanden og var som to røde Kør. AndNx. 30
PE.III.213. nu er Venstre og Højre som
to røde Køer. Fol.^Vil928.15.sp.l. \\ som
en ko paa en vindeltrappe, (nu 1. Ir.)
meget klodset, ubehændigt, ubehjælpsomt ell.
latterligt, komisk. Mau.1.547. LTid.1735.287.
jeg kunde.. løbe paa Skøiter, saa Ingen tur-
de kappes med mig, idensted at du dand-
sede paa lis som en Koe paa en Vindel-
Trappe. Grundtv. Snorre. Hl. 219. Saa hur-
tig som en Ko paa en Vindeltrappe. 7<S0. 40
Krist.Ordspr.167. \\ glo (gabe, se olgn.)
som en ko paa en rødmalet (CBernh.
IX.Sl. Brandes.NG.250. Recke.KM.157) ell.
nymalet (Winth.IX.77. Folkeskolen. 192 3.
16) ell.Tøå (HCAnd.III.352. Schand.O.Il.
165. Feilb.) ell. (nu næppe br.) ny (Moth.
G188. Eiv.( 1914). III. 285) ell. (nu næppe
hr.) malet (MO.I.794) ell. (nu næppe br.)
nygj ort (Tychon.Vers.362) port, se dumt,
fjoget, uforstaaende paa noget, glo fosy.j 50
som en ko paa en ny ('Moth.G2. Kom
Grønneg. 11.190. VSO.) ell. malet (Heib.
Fros.IV.365) ell. nygj ort (Wadsk.86) dør,
(nu sj.) d. s. glo (osv.) som en ko paa
en vejrmølle (VS 0. 11.332. Mau.1.348.
Feilb.III.1030)ell.enlaåeåøT(MO.I.794),
en ladeport (Drachm.XII.543), (nu 1. br.
i rigsspr.) d. s. || han er ham saa lig,
som en ko er en vejrmølle, (nu næppe
br.; jf. ndf. sp. 956'') han er ham meget ulig. 60
VSO. 2.2) i (andre) faste forb. og talem.
der er en ko paa isen, se Is sp.659^'\
li f aa koen med kalven, (nu næppe br.)
ægte en frugtsommelig kvinde. vAph.(1764).
II nu er koen solgt, (nu kun dial.) dels:
nu er sagen afgjort, en bestemmelse taget olgn.;
dels: nu er katastrofen indtruffet. Reenb.I.
159. naar en Pige kommer ikkun en ung
Karl nær, saa meener hun (o: en faster j^
Koen er solt. KomGrønneg. 11.366. VSO.
Feilb. II før skal jeg se en ko flyve,
(nu næppe br.) det er umuligt. Moth.K224.
VSO. II ikke kende en ko fra en vejr-
mølle ell. ladedør (Mau.1.546), (l.br.i
rigsspr.) ikke kunne se en tydelig forskel; være
indskrænket, dum. Mau.1.546. Feilb.II.140.
jf.: at gjøre Anskrig i hele Menigheden,
fordi man selv har taget feil og taget en
Ko for en YeivmøWe. Kierk.V. 47. Jeg er
kun gal ved Nord -Nordvest -Vind. Naar
den er sydlig, kiender jeg en Koe fra en
Veirmølle.-Foersom.Ham/ef.8^. samt: *Hand
bør . . tale, | Saa Folk ham kand forstaae, og
ey gaae hen at male | Tre Mølle-Vinger af,
i Steden for en Koe. Helt.Poet.l81.\\ der
er flere røde ell. brogede (Bornholms
Tidende.'^'' hl915.1.sp.5) køer end præ-
stens, der er flere eksemplarer til af en ting
end det, hvorom talen er. Mau.II.137. der
var jo flere røde Køer end Præstens, og
der kunde nok komme en anden Chance
for hdim. BerLiisb.S.41. Feilb. \\ hvad hed-
der præstens (røde) ko? spørgsmaal i
en børneleg, hvori den spørgende kniber en an-
den i øret, indtil denne siger: slip (øre)!Krist.
BBL.163. II græsse ko, (l.br.i rigsspr.)
navn paa en leg, hvori de to deltagere, sam-
menbundne med et reb om nakken, ligger
ned paa hænderne med hovederne mod hin-
anden (det gælder om, hvem der kan trække
den anden med sig; sml. Kattestrud^. Hj
ie^eZ).7S. II (kunne) rimekopaaso olgn.,
(1. br.) som nedsæt, betegnelse for ubetydelig
(evne til) digterisk virksomhed, jf.: 'Drejer
kun den gamle Lire | Til en Sang om Ko
og So. Grundtv.PS.III.54. 2.3) i ordspr.
mens græsset gror, dør koen, se gro
sp.ll2^^«- jf.: *Mens Græsset voxer. Koen
døer. Oehl.XXIV.270. hvor koen er tøj-
ret, maa hun græsse, se græsse 2.2.
den skal til halen, som ejer koen,
se Hale sp.719^^«' tidselen er koens
hvedestrud, se Hvedestrud. man ken-
der vel koen, som kalven bar, se Kalv
sp.ll28^^. ko hører klove til, og aag
til uvane svin, se n. II. Klov 4.2. || koen
malker gennem tænderne (Mau.4890.
VSO. Feilb.) e«. halsen (Feilb.), (nu kun
dial.) kun hvis man fodrer godt, giver koen
rigelig mælk. |l man malker koen og
slaar den ikke for panden, (nu næppe
br.) man skal ikke udpine, udsuge folk, der
skaffer en indtægter. Moth.K224. VSO. jf.:
Da det dog ikke i Længden betalte sig
altid at slagte Koen, der skulde give Mælk,
gik man over til at organisere de bytte-
ydende Lande som Tributstater. Verdens-
hist.1.272. Man må nok malke koen, men
ikke slagte den. Krist.Ordspr.nr.4466. \\ Der
er et gammelt Ord, der siger, at det er
besværligt at malke enløbende Ko.
Buehh.TJH.124.
957
Ko-
kobbe
968
3) brugt som nedsæt, betegnelse for dyr ell.
mennesker. 3.1) (især dial.) om klodset ell.
dovent, trægt dyr, især hest. (apotekerens
heste) er nogle rigtige Køer. Schand. O. I.
26. Stavsholms Ko var en Hest, som havde
faaet Øgenavnet paa Grund af sin Doven-
skab. Thuborg.KV.99. 3.2) (dagl.) om klod-
set, doven ell. dum person, især kvinde.
Moth.K223. Meener I, at dend Koe (o:
Anne Kandstøbers) har ikke ogsaa faaet
Adriene paa sig? Holb.Bars.II.2. S&B. jf.:
Hører dette Ord, I Basans Køer . . I, som
iortrykke de Ringe og knuse de Fattige,
I, som sige til Eders Herre: bærer hid,
at vi kunne drikke I ^m.4J. i ordspil paa
bet. 1.1 : „Dér ligger Koen," sagde Dren-
gen til Moderen, da smed han nende om
i en Tornebusk.. Mau.6567.
4) om ting (se ogs. Feilb.). 4.1) den blaa
ko, om (V ester )havet, se HL blaa 3.4. 4.2)
(dial.) om sten (jf. dial. marmor-, paradisko,
forstenet søpindsvin (Feilb.)); dels om tung
sten, der i et reb hænger bag ud over væver-
stolen: Feilb.BL.107. dels om sten med hul
i, brugt af børn, der binder snore i dem og
leger, at det er køer: *Pollemand finder en
hullet Sten: | Det er en Ko. | Ved Mid-
dagstid finder han nok end en Een. | Nu
har han to. | Han tøjrer dem hver med
en Ende. Bergstedt.lV.18. 4.3) (tøm., snedk.)
træmodel til afsætning aftapper, taphuller,
blade etc. paa det tømmer, der skal forarbej-
des; ogs. om klods ell. spa an, hvorefter ma-
terialet mærkes til forarbejdning (fx. klods,
som ved beslaaning af vinduer og døre be-
stemmer hængslets afstand fra fals ell. ram-
mekant). Arbejdsløn. 38. Feilb. jf.: ko . .
kaldes en målestok med to hager åte eller
ni tumme lang. Moth.K223. 4.4) ^ i plante-
navne som fandens køer, se w. Fanden 2.i.
I. H.O-, i ssgr. ['ko-'-, undertiden (især
prov.) ogs.^ 'ko-] af Ko, især (oftest landbr.
ell. dial.) i bet. l.i (om ssgr. m. Ko- over for
ssgr. m. Okse- se sp. 954^^«).
II. ko-, præfiks, sideform (foran vokal) til
kon- (s. d.).
I. H.oak8, pi. se Koks.
II. koaks(, interj. se kvaks. koakse,
V. se kvakse.
koalisere, v. [koali'se'ra] -ede ell. (sj.)
-te. {fra fr. coaliser, dannet til coalition,' se
Koalition; især polit. ell. hist.) egl.: vokse
sammen; forene sig til eet legeme. Leth.
(1800). 18. II nu kun: knytte sammen, for-
ene i et forbund olgn. JBaden.FrO.58.
Den dybeste Grund til Heibergs Had til
Gyllembourg var hans faste Overbevis-
ning om, at han var koaliseret med hans
„Dødsfjende" Colbjørnsen. HSchwanenfi.H.
532. Italien er paa Balkan interesseret i
de politiske Interessers Ligevægt; men
Jugoslavien er saa langt Balkans stærke-
ste Militærstat; derfor søger den italien-
ske Politik i nogen Grad at koalisere de
øvrige Kræfter. FlensbA.^Viil926.5.sp.3. d e
koaliserede (3: de forbundne, allierede
magter). JBaden.FrO.58. SaVXIV.231.
Koalition, en. [koali'Jo'n] fit.-tr, {fra
fr. coalition, af lat. coalitus, til co-alescere,
vokse sammen; især polit. og hist.) egl.: sam-
menvoksning, -vækst. Leth.(1800).18. ||
nu kun: en mellem to ell. fiere magter
indgaaet forbindelse, alliance, rettet
mod en tredie stat; ogs. om lignende alliance
mellem politiske partier. FrSneed.I.
10 494. I Foraaret 1793 stod Frankrig . .
overfor den første store Koalition; det
meste af Europa var samlet mod det. Folk
IIist.VI.523. II hertil fx. Koalitions-krig, -mi-
nisterium, -parti, -regering, -ret (spec. om
ret for arbejderne tu at slutte sig sammen
over for arbejdsgiverne for at forbedre deres
stilling).
Ko-antilope, en. (zool.) kraftig, plump
antilope af slægten Bubalis (jf. Elsdyranti-
20 lope 2). Brehm.DL.1.436. SaUI.817.
Kob, en. (ogs. Kub. Stibolt. SF. 11. Kubbe.
OrdbS.( Skovshoved), jf. ndf.). fit. -be. {ænyd.
(fit.) kobbe ( BPRavn.BorringholmsKrønike
1671.(udg.l926).159), sv. kubb, træblok, hug-
geblok, no. kubb, isZ. kubbur (kubbi) ; enten
til no. kumb, træblok, oldn. trékumbr, ell.
til no. kuv, rund top, pukkel, oldn. kiifottr,
rund; jf. I. Kobbe; fisk.) træstykke (bøje),
der befæstes til fiskegarn ell. -liner
30 (jf. Glaskob^; især (bornh.) om træstykke,
der er befæstet til de tove, som hører til lakse-
ell. torskeliner. Handels- og Industrie- Tid.1803.
428. de store Kobbe . . der skal hindre
Garnene i at gaa til Bunds. AndNx.BN.
186. *(baadene) stod mod fjærne Kobbe |
at røgte deres Dont. JVibe.Strand-Asters.
(1921).14. Esp.l83.jf.: Patentdrægge, Fast-
sættertrosser, Korkkuppe r. DagNyh.^Vi
1922.11. Laksekob: Handels- og Industrie-
40 Tid.1803.366. Sal.X.1080.
Kobalt, se I. Kobolt.
I. Kobbe, en. ['kcnba] fit. -r. {ænyd.
kobbe, kubbe, isl. kobbi, oldn. kobbi (som
tilnavn); sa. ord som sv. dial. kubbe, kobb,
lille klippe i havet, som ikke overskylles af
vandet, jf. sv. dial. kubbsål, den spættede
sæl, Phoca vitulina L.; til Kob; nu næsten
kun no., jf. dog Blankekobbe) sæl, sæl-
hund (af de ægte sæler, Phocidæ). Moth.
50X228. vAph.Nath.VIL13. *(en af krigerne)
ustandset sig kaster, | Lig Kobben, i Van-
det. Pram. Stærk. 14. jf. Lutken.Dyr.112. \\
som maalsbestemmelse , i forb. en kobbe
spæk, saa meget spæk, som faas af en sæl.
POWalløe.Dagb.79. \\ hertil /"jr. Kobbe-f angst,
-rem (o: lang, stærk rem, som grønlænderne
skærer af remmesælens skind og bruger til
fangeblærer olgn. KnudRasm.G.166), -skind
(Holb.DH.IL601), -skytteri (o: det at skyde
60 kobber. TractaVlxol751(Kvartudg. 1752.27)
I.§13), -slager (o : person, der dræber kobber
ved at slaa dem for panden med en kølle.
Raff.(1784).530), -spæk (Holb.Berg.109),
-tran ofi., se VSO.
II. kobbe, V. ['kcDbal (ogs. kubbe. OrdbS.
(Skovshoved)), -ede. {afl. af Kob) I) (fisk.)
969
Kobbel
Kobbel
960
m. h. t. drivgarn: forsyne med kohbe;
sænke under overfladen (idet man ste-
ner garnet haardt og befæster enderne v. hj.
af liner til tønder ell. vagere i overfladen af
vandet). Drechsel Saltvfisk. 3 9. SaUIXAél.
2) {maaske af anden oprindelse; bornh.)
Paa slige Stæder bør Laxen syltes, eller
saltes som kobbet. Naar man vil salte,
eller som det og kaldes kobbe Lax, da
iagttages derved (osv.).Stibolt.SFA2.
I. Kobbel, et ell. (nu kun dial.) en
(Moth.K228. Cit.1 735.(Aarb Vejle.l 927.212).
VSO. HCAnd.X.458. MO.(i bet.S). jf. Sv
Grundtv. Feilb.). ['k(ob(a)l, dagl. (især gldgs.
ell. dial.) 'k(nu'(a)l] kobl, kohel. Høy sg. AG.
37.141. (undertiden ogs. skrevet Koppel. For-
ordn.^y7l729.§2. MR.1809.12. CBHallager.
LF.30. Handelsberetn. for 1919. 385 (bet 2.2;.
nu især i bet. 1.5 (se ndf). — nu næppe br.
Kobel, Kaabel. Reiser. 11.452. OeconJourn.
1758.54. Mall.SgH.510). best. f koblet ell
(nu I br.) kobbelet (OehlT.194. Ing.KE.I.
44); flt. kobler ell (nu I br.) kobbeler (Cit
ca.l780.(HimmerlKjær.l922.262). jf VSO.
MO.) ell (dial.) d. s. (Skuesp.VIII.403.
Aakj.VB.270. Feilb.) ell (nu kun dial)
koble (Bregend.PG.3. Feilb.). {ænyd. kob-
bel, kabbel og kaabel, koffel, sv., no. kop-
pel; fra mnt. koppel (ty. koppel), gennem
fr. couple, oldfr. cople af mlat. cupla, lat.
eopula, baand; j/. kopulere , Kuplet; sml
koble)
1) om indretning, hvorved noget for-
bindes, sammenholdes; især i flg. anven-
delser: 1.1) (fagl) de kæder ell. remme,
der forbinder hestens seletøj med for-
enden af stangen (stjærten) paa vognen
(jf Bringe-, Hals-, Hjælpe-, Stangkobbelj.
Moth.K228. VSO. MO. JFJac.L169.*EtlSi\i,
og Kobler klirrer. Piske knalder, | og lange
Vogne over Toften skralder I Aakj.ES.139.
LandmB. 11.221. Feilb. 1.2) om bindsel,
bindestykke (af træ, jærn, læder osv.), hvor-
med dyr (tidligere ogs. fanger) fastgøres,
lænkes til hinanden; især, dels (j æg.) om
to med en jærnkæde forbundne halsbaand,
hvormed to jagthunde sammenbindes (jf.
Hundekobbel beg.); dels (landbr. ell dial)
om saadant bindsel til heste ell kvæg. Moth.
K228. *som en Hund, der har opsøgt en
bange Hare, | Sit Kobbel slider og i tu
vil have hrvLd.t.Falst.Ovid.129. *En Jagt-
hund, som blev løst af Kobbelet | I Fa-
rens Stund. OehlT.194. Jagthundene . . fore
frem i Kobbelet . . og gave Hals. Ing.KE.
1.44. VSO. MøllH.VL335. Feilb. 1.3) (I br.)
d. s. s. 1. Kobling 1.3. en Rangering paa
Banegaarden — Bufferne tørner voldsomt
sammen, idet Vognene kobles, fjedrer fra
hinanden igen, men Koblet holder, saa at
de tørner en Gang til, mindre stærkt. JV
Jens.NV.159. 1.4) (nu næppe br.) egl om
bælte ell. rem, hvori kaarde olgn. bæres;
spec. om bælte, som vægteren havde om livet
og brugte til at fastbinde fulde folk til sti-
gen, paa hvilken de transporteredes. Oversk,
L.54. 1.5) J^ mekanisme i orglet, v. hj.
af hvilken man kan forbinde pedal og ma-
nual ell manualerne indbyrdes. MusikL.III.
100. Koppel: Drachm.KO.84. Geb.MusK.
97. SaUXIV.231. 1.6) (I h'.) billedl anv.
(især) af bet. 1.2. de to ståer i et kobbel
o: ligner hverandre meget. Moth.^K263. *al
Utugt, Spil og Dobbel, | Drukkenskab, som
er i Kobbel | Med Ukydskhed, Klafferi.
10 ReynikeFosz.(1747).21. Jeg er Ungkarl og
. . De er Enke . . kan ikke vi koble os i
eet Kobbel sammen. PAHeib. Sk. III. 69,
*dobbel I Er Byrden, siden jeg kom i
Kobbel (o: blev gift).Winth.II.195.
2) om hvad der er sammenbundet,
sammenføjet olgn. 2.1) om to ell flere dyr^
der er sammenbundne, sammenkob-
lede; især, dels om et større ell mindre an-
tal sammenbundne heste ell kreaturer, der
20 er under een persons ledelse; dels om to ell,
flere sammenkoblede (jagt)hunde (jf. Hunde-
kobbel slutn.); ogs. undertiden om de løste
dyr, der hører til saadanne flokke. En kob-
bel øksen.Moth.K228. *Hjorten med Kjæk-
hed, saa længe han kan, | For Koblet sig
tapperlig bjerger. Blich.D.II.118. tre Kob-
bel magre Yaar. Aakj.VB.270. I nogle
Lande . . bruges (jagthunde) i Menter . .
Andensteds jages der med dem enkeltvis
30 eller i Kobbel (Par). Sal.IX.116. (Otto Ba-
ches) 1878 udstillede (maleri) „Et Kobbel
Heste uden for enKro''. Sal.UI.477. \\ billedl
*Vi mærker vort Sind som et Kobbel af
Kr3dtter.ThBarfod.SpotogSpe.(1919).17.især
(nedsæt.) om skare af angribere, forfølgere
olgn.: Søren havde hverken Mod eller
Lyst til at forsøge paa at forklare dem,
at han slet ikke kunde leve uden Marie
Grubbe . . men det vilde være at hidse
40 hele Koblet, Karle og Piger paa sig at
tilstaa Sandheden. JPJac.Z.^75. (Paludans)
ganske knusende Kritik af G. Brandes*
„Romantikken i Frankrig", der paadrog
ham Koblets Had for Tid og Evighed.
Ipsen.LP.20. 2.2) om forbundne ting. ||
om et par sammenbundne mønnings-
træer (OrdbS.(sjæll.)) ell især (tøm.) om et
par sammenføjede tagspær med hane-
baand (et kobbel spær; d. s. s. Bind 5.2,
50 Bindt;. Moth.K228. Feilb. AarbFrborg.1918.
19. OrdbS. \\ et kobbel tømmer, (fagl)
to sammenkoblede og med tømmer sammen-
læssede jærnbanevogne. Handelsberetn. for
1919.385.
3) {ænyd. d. s.; fra mnt. koppel, jordstykke,
hvori to ell flere personer har lige andel elL
rettigheder, indgærdet jordstykke ; især dial
ell. i stednavne) et, ofte med jorddige
og plantning indhegnet, jordstykke,
60 skifte, især naar det afvekslende anvendes
til sæd, høslæt, græsning osv. (se Kobbelbrug j.
hver Gaards- Marker (bestaar) næsten af
6 å 8 Kaabler. OeconJourn.1758.54. Gene-
ral-Lieutenant Brochenhuus . . har inddeelt
sin Gaard Gipsund i Kaabler paa Hol-
steensk Maade. MallSgH.541. Ved den
961
Kobbel
Kobber
holsteenske Inddeling i Kobler forstaaes,
at et givet Jordsmon afdeles til Agerbrug,
saavidt muligt, i lige store Afdelinger . .
efter Grundens forskjellige Beskaffenhed.
Begtr.Sjæll.11.84. LandbO.1.49. Feilb. OrdbS.
(sjælL). II ogs. (især i Sønderjylland) om
indhegnet græsgang ell. med skov be-
plantet jordstykke; navnlig i stednavne.
Moih.K228. Kongens Rytter- eller andet
forbeholdne Jordegodses Kobler, Marker lo
og Enge. IPorordnP 1x217 20 (jf. Rytterkob-
belj. Om Dagen lagt i Reserve bag Arn-
kilde Skoven i en af Rønhavekoblerne.
Cit.l864.(RibeAmtJ913.585). I et af Kob-
lerne (o: paa Als) — et Minde om den
Tid, da hver Bonde, før han giftede sig,
maatte have plantet et Kobbel Bøg og
Eg og forelagt Vidnesbyrd om, at det
groede — stod Træerne paa en vældig
Lsingdysse.VilhAnd.S.79, TrapMII.503(fra 20
Møn), jf. skovnavne som Nykobbel (ved Sla-
gelse), Blomes-, Bøffel-, Fole-, Hytter-,
Ravnskobbel i Sønderjylland, Kobbelskov
i Vonsild sogn og i Sundeved.
II. Kobbel, en. se Kavl.
Kobbel-, i ssgr. af I. Kobbel (jf. dog
Kobbelkurs^. -ager, en. [3] (nu næppe
br.) ager, som er inddelt i kobler; ogs. om
det enkelte stykke: kobbel (3). 3 i de sæd-
vanlige 9 og 10 Afdelinger inddeelte 30
Kobbel-Agre. PhysBibl XVII. 371. YSO.
-baand, et. [I.2] (nu næppe br.) baand,
hvormed jagthunde kobles sammen. vAph.
(1772). III. VSO. MO. -bjælke, en.
(jf. I. Kobbel 2.2; tøm., nu 1. br.) binder (4.i).
D&H. -brug, et. [3] (landbr.) dyrknings-
system (indført fra Holsten midt i 18. aarh.;
jf. holstensk drift u. holstensk 2), hvorefter
al jorden inddeles i kobler, som i en bestemt
rækkefølge benyttes afvekslende til i et antal 40
aar at give sæd, derefter til høslæt og græsning
(jf -drift;. LandmB.I.196. Allerede 1706
havde han først af alle i disse Egne ind-
ført Kobbelbruget i Stedet for Trevangs-
systemet. 4^ms.^i).i.577. -drift, en.
[3] (landbr.) dels: det at drive sin jord efter
det u. -brug nævnte system; dels: d. s. s. -brug.
VSO. MøllH.III.511. det (vil) være nød-
vendigt at udvide (trækkraften) ud over det,
som kræves af en Kobbeldrift med Run- 50
kelroer og fleraarigt Græsleje. LandmB.
III. 12 6. -bjal, et. [I.3] (jærnb.) lokomotiv-
hjul, der V. hi. af kobbelstænger er forbundne
med drivhjulene samt med hinanden indbyr-
des. OpfB.U.16. DSB.Matr.1.7. -hund,
en. [1.2] (nu næppe br.) jagthund, der er
koblet til en anden. (Kalk.V.590). Argus.
1771.Nr.22.2. Rahb.(Skuesp.XII.298). MO.
-karl, en. [2.i] (nu næppe br.) person, der
leder et kobbel heste. MR.1842.79. -knude, «>
en. [I.2] (nu næppe br.) løkke med en enkelt
knude, hvormed heste kobles sammen (jf.
-slag;. MilTeknO. MO. D&H. -kurs, en.
(vist af I. koble 3; nu næppe br.) ^ flere
forsk, kurser, sammendraget til en enkelt
kurs; general kurs. VSO. Harboe. Mar 0. 84.
-kæde, en. [l.i] (fagl.) kæde, hvori hesten
bærer vognstangen (jf. -lænke;. Moth.K228.
MilTeknO. -lænke, en. [l.i] (fagl.) d.s.
Kværnd. Feilb. -rent, en. 1) [l.i] (fagl.)
om (hver af) remmene i et (bringe )kobbel (jf.
-remning;. Moth.K228. MO. //■. Kobbel-
remøsken. Landbo. IV. 196. 2){l.\\(fagl.)
smal, tynd læderrem, som fæster et halskob-
bel til seletøjet og forhindrer, at halskoblet
glider ud paa hestens hals. OrdbS. (Falster).
3) [I.2] (jæg.) rem, hvormed jagthunde sam-
menkobles. VSO. -remning, en. [l.i] (fagl.)
fællesbetegnelse for de remme, der udgør et
(bringe)kobbel (jf. -rem 1). LandbO.IV.196.
-ring, en. [l.i] (fagl.) den ring i enden
af kobbelkæderne (-remmene), der omslutter
vognstangen.Moth.K229. MilTeknO. Kværnd.
-slag, et. [I.2] (nu næppe br.) d. s. s. -knude.
MilTeknO. MO. -snor, en. [I.2] (jæg.)
snor, hvori sammenkoblede jagthunde føres.
CBernh.III.86. -spore, en. [2] (bot.) det
ved befrugtning, kopulation, hos visse alger
og svampe fremkomne produkt; koblingsspore.
Sal.^II.832. -stang, en. [l.s] (jærnb.) stang,
der forbinder et kobbelhjul med et drivhjul
ell. et andet kobbelhjul. OpfB.U.16. DSB.
Matr.1.7. Bønnelycke.L.12.96. -stok, en.
[I.2] (dial.) stok med jærnlænker i hver ende
til sammenkobling af kreaturer. Feilb. 2 Lam
. . sammenkoblede med stiv Jern-Kob-
helsto^. FlensbA.'yiil903.4.sp.6. \\ f kob-
bel-stok . . kaldes en rende snare som
slåes på iQb.Moth.K229. -stopper, en.
[l.i] (fagl.) beslag paa vognstangen, der hin-
drer kobbelringene i at glide tilbage paa
stangen. Kværnd. -Tæsen, et. [3] (nu
næppe br.) d. s. s. -brug. det holstenske
Kobbelvæsen. PhysBibl.VIlI.191.
Kobber, et ell. (nu næppe br.) en (jf.:
*tynd og klingrend Kobber. i^oZ&.Mefam.iP.
samt: Bet er ikke saa ræt at sige: en god
kåaber . . som at sige i Neutro uden Ar-
tikel: godt kåaher. Høysg.AG.38). ['kcnu'ar]
(jf.: Somme . . udtaler det som kover,
hvilket maa Tettes.NvHaven.0rth.88) ell.
(nu sj.) [ik(obar] (Arkiv. XII. 36 6. jf.Hol-
8tein.MM.63: cvj sopper; ell. (gldgs.) ['kå'-
bar] kåaber eller 'kobev. Høy sg.A^. 37.
et Kaab(b)er. DL.5—3—34. Holb.Paars.198
(jf sa. Orthogr.108). Høysg.A G. 37. jf SBloch.
Sprogl.280. f Kober. jf. Kobber- i ssgr. samt
kober. Høysg.AQ.37. f Koper. Langebek.
Breve.301). fi. (i bet. S) -c ell. f d. s. (Lange-
bek.Breve.470). (glda. kober (Éimkr. Mand.
144), æda. kopær ( Harp. Kr. 315), sv. kop-
par, no. kobber, kopper, oldn. koparr, eng.
copper (oeng. copor;, ty. kupfer (mnt. kop-
per); fra sen. lat. cuprum, til gr. Kypros,
Kypern; egl.: metal fra øen Kypern)
1) navn paa et meget smidigt, strække-
ligt (halvædelt) metal af en rødlig farve
(nu næst jæm det metal, der anvendes mest
i teknikken og det daglige liv). Forgaardens
Søm skulle være af Kobber (Chr.VI: kaab-
ber). 2Mos.27.19. vAph.ChymJI.207. mynte
Penge af Kobber. VSO. hans Fødder (var)
X. Rentrykt "/g 1928
61
968
Kobber
Kobberbjerg
964
lige det skinnende Kobber (Chr.VI: skiønt
messing; 1907: skinnende MalmJ.Aab.l.lo.
f rønlig som gammelt Kobber paa et Kir-
etag. Schand.AE.212. Christ.Kemi.148. \\ m.
uhest. art, især om en vis art, slags, den
saakaldte Konvertorproces, hvormed man
direkte kan fremstille et metallisk Kob-
ber af ret stor Renhed af Raastenen. SaU
XIV. 282. Il i faste (fagl.) forb. som: ar-
bejde i kobber, fremstille noget (især
kunstværker) af kobber; spec. (jf. bet. S):
lave kobberstik, jeg haver opfyldt ham med
Guds Aand . . til at udtænke Kunstvær-
ker, til at arbeide i Guld og i Sølv og i
Kobber (Chr.VI: krabber). 2Mos.31.4. det
er jo slet ikke urimeligt, at man flere
Steder paa en Gang har begyndt at ar-
bejde i Kobber, da Xylografien begyndte
at opblomstre og dens Frembringelser
vandt almindeligt BiMd. Op fB.UI. 549.
stikkeikobber, indgravere (tegning o Ign.)
i en kobberplade (og tage aftryk deraf);
fremstille et kobberstik (af). *Jens Blok med
egen haand den (o: floden) self aftegnet
har I Han ønsket tit at den i Kobber
stucken var. Eolb. Paars. 1 96. Eleven f. RJ.
95. (han) har ladet sig selv aftegne og
stikke i Kobber med Nathue paa. Rahb.
Sandsig.124. Hauch.IV.71. Vor berømte
Landsmand i Paris stak Billedet i Kob-
ber. Det blev et fint Blad. KLars.AH.27.
jf: Hans hukommelse var ligesom et be-
greb paa de gamle Tilder, og en troe-
værdig Historie, som kunde været ud-
frafvet i Marmor og Kaaber. i^wme^iws.
11.65. i kobber, stukket i kobber ; i (som)
kobberstik. Holb.Paars.198. Barnave afmales
med tvende Ansigter, og hænger saaledes
i Kobber paa alle GsLåer.FrSneed.1.345.
FritzJurg.(NBøgh.FJ.lO). || i faste forb. og
i ssgr. ogs. om kobberlegeringer, se fx.
gult, hvidt kobber u. Gul-, Hvidkob-
ber.
2) koll, om ting af kobber (1). 2.1) (nu
l.br.) om husgeraad af kobber; kobber-
tøj. Kaaber, Tin, Boeskab . . eller andet
tienligt, som i Boen tmåis.DL.1—24—23.
VSO. koge i Kobber. MO. 2.2) om møn-
ter (skillemønt) af kobber. Man kan faae
Kobber nok; men ingen Sølvpenge. F/SO.
7 Kr. i Kobber. PolitiE.'Viol924.4. har du
noget kobber? i Feilb. || jf. Kobberdaler
(foræld.): 500 Dir. Koper. Langebek. Breve.
301. I Sverige regnedes 1528—1830 . . med
Daler Sølv . . og Daler Kobber. SaUV.448.
3) 07- ^y- kupfer; udviklet af bet. 1 slutn.
ell. forkortet af Kobberstik; især fagl.) d.s.s.
Kobberstik 2. Tychon.AB.231. (hans hage)
er virkelig ligesaa lang, som den fore-
stilles paa hans KohhQT. Bagges.L. 1.292.
Augustusbroen, som jeg kj endte saa godt
af Kobber. HCAnd.IX.30. Der var Kob-
bere paa Væggene, Statuetter i Krogene.
Drachm.T.181. Kobberne, der er usigne-
rede . . passer ikke til Bogens Format.
Bogvennen.1925.28.
4) (telegr.) positiv (elektrisk) strøm
(jf. Kobber-pol, -strøm samt Zink;. Det
er ligegyldigt hvilken Pol, der stilles til
Nøglen, dog ville vi i det følgende sta-
dig føre Batteriets Kobber- eller positive
Pol dertil. I dette Tilfælde siges, at man
skriver med Kobber. CV Hansen. Praktisk
Telearafl.(1888).73. Linie og Jord (kom-
mer) over Nøglens to Metalarme . . i For-
10 bindelse med Batteripolerne, saaledes at
Zink staar til Linie og Kobber til Jord i
Nøglens Rostilling. Lærebog i Telegraf- Tek-
nik.(1910).65.
5) ^ beslag paa de steder af en mast,
hvor kloen af en gaffel ligger an (en plade
svarende til gaffelens plads ved fuldt gaffel-
sejl, en for hvert reb). Er det sidste Reb,
der stikkes ud, hejses Gaflen paa Plads
paa øverste Kobber. Bardenfl. Søm. II. 7.
20 smst.6.
6) {jf. ty. kupfer i sa. bet.; nu næppe br.,
jf. Kobber-ansigt, -næse, H. -rose, -tag 2)
om smaa røde knopper („filipenser")
i ansigtet, om Kobber i Ansigtet, om Fin-
ner og '^elåesoot. Lægen.IX.312.
K<u>ber-, i ssgr. ['kcouar-, især kbh.
'kmu'ar-, nu sj. 'kenbar-, gldgs. 'kå-'bar-] (f
Kaab(b)er-. f Kober-. se u. -farvet, -stik-
ning 2.1, -stykke 3). af Kobber, især i bet. 1,
30 fx. (foruden de ndf. medtagne) Kobber-aare,
-gang, -industri, -legering, -opløsning,
-smeltning, -udvinding og navnlig beteg-
nelser for ting (brugsgenstande) af kobber
som -beslag, -bækken, -fad, -(vand)hane,
-hjælm, -hylster, -kabel, - (kaf f e)kande,
-lænke, -(kaffe-, te-)maskine, -panser, -pot-
te, -rør, -spiger, -stang, -søm. CP -agtig:,
adj. Moth.K229. En kobberagtig Ansigts-
farve. VSO. MO. -alder, en. t) (først brugt
40 af VedelSim., se Tilsk.1923.II.45; arkæol.)
kulturperiode, i hvilken kobberet er det vig-
tigste nyttemetal (ofte betragtet som et over-
gangstrin fra sten- til bronzealderen; jf. -old^.
VedelSim.Nat.I2.76. SophMull.VO.275. 2)
(fagl.) især i best. f., som navn paa den tre-
die verdensalder (if. grækernes mytiske poesi),
i hvilkeyi vaaben, værktøj, huse var af kob-
ber (jf. Guld-, Jærn-alder 2). VSO. Kierk.
11.129. Sal.^X.392. || i videre anv., om mid-
50 delmaadig tid. Leth.(1800). -ansigt, et.
(jf. Kobber 6, Kobber-næse, H. -rose, -tag
2; nu næppe br.) ansigt med smaa røde knop-
per („filipenser"), især hos alkoholister. vAph.
(1759). Leth.(1800). MO. jf.: En stumpet,
tyk, kobberansigted Pige, paa sin mel-
lemste Alder. Ew.(1914).IV.301. -arbej-
de, et. (fagl.) det at fremstille ting af kob-
ber ell. (især) konkr., om det fremstillede.
Moth.K229. Forbud^U1746. VSO. MO.
60 -aiske, en. (fagl.) om (smeltede) kobber-
hammerskæl. Tychsen. A.I.49. VareL.(1807).
11.69. VareL.H28. -bibel, en. [3] (foræld.)
bibel med kobberstik i, ell. samling kobberstik
med bibelske emner. VSO. -billede, et.
(nu næppe br.) dels: billedstøtte af kobber;
dels d.s.s. -stik 2. VSO. -bjerg:, et. (nu
965
Kobber bjerg; værk
Kobberforhndning 966
1. hr.) bjerg med kobber'lejer. Moth.K229.
VSO. MO. II (8j.) bjerg af kobber. Sach.6.1.
-bjergværk, et. (nu næppe br.) bjerg-
værk, hvor der udvindes kobber; kobbermine,
-værk. Slange.ChrlV. 787. VSO.MO. -blaat,
et. (fagl.) d. s. 8. Bjergblaat. vAph.Nath.I V.
393. VareL.H28. -blad, et. [8] (nu næppe
br.) d. 8. s. -stik 2. LTid.1737.183. vAph.
(1764). VSO. -blandet, part. adj. (nu
næppe br.) d. s. 8. -holdig. Moth.K229. Kob-
berblandet Sølv. VSO. MO. -blende, en.
(mineral.) en slags ( arsen) falerts uden sølv
og kviksølv. SaVVII.702. 1. -blik, et. (,//*.
ty. kupferblech) Ø^ans/<;e tynde kobberplader,
fremstillet iiedvalsning (ell.udhamring).vAph.
CJwm.II.208. SaUXIV.235. II. -blik, et.
{jf. ty. kupferblick; bjergv., nu næppe br.)
en ved behandlingen af kobbermalm dannet
(koncentrations)sten , der procentvis indehol-
der mere kobber end den oprindelige malm;
sporsten 07.-(raa)sten;. VareL.(1807). 11.72.
-blomme (vAph.Nath.IV. 3 93. VSO.) ell.
(nu kun) -blomst, en. 1) (mineral.) va-
rietet af rød kobbermalm, der danner fine
naaleformede krystaller (chalkotrichit). Funke.
(1801).III.258. SaUXX.670. 2) {ty.\Vi^-
ferblume, jf. ty. kupf errose, mlat. cupri
rosa, flos æris, /"r. couperose, tiaZ. coppa-
rosa, hvilke ord ogs. betegner den af soden
fremstillede vitriol, se Kobberrøg; nu næppe
br.) sod fra smeltet kobber, der sætter sig som
et brungrønt pulver paa jærnblik, der holdes
over kobberet (jf. -røg, -sod^. Funke.(1801).
III.261. -blyglans, en. (mineral.) navn
paa visse kobber- og svovlholdige mineraler
fra Chile. Sal.'' XIV. 235. -bolt, en. 1)0
bolt (1.2) af kobber (især til skibe; Jf. -nagle
samt -boltet;. VSO. Funch.MarO.II.78. SaU
XIV. 2 35. 2) (foræld.) fodlænke, fangebøje
af kobber. 2Sam.3.34(Chr.VI; 1871 :Kobber-
lænker;. -boltet, adj. (jf. -holt 1; nu 1.
br.) d. 8. 8. -fast. MO. jf. Harboe. MarO. (u.
Kobberfastnet;, -brand, en. (gart.) syg-
dom paa humle, fremkaldt af spindemiden,
Tetranychus telarius, ytrende sig ved at bla-
dene affarves (bliver brune). IIavebrL.^525.
-bronze, en. 0 en slags bronze, silicium-
bronze, der anvendes til telefon- og tele-
graf traade olgn. (jf. -staai;. Vare L.'' 124.
Kobberbroncetraad. Telegr Tele f. 255.
-brun, adj. (især W) brunrød som kobber.
(Kalk.V.590). de kobberbrune Faquiner,
kun iførte Svømmebenklæder . . balance-
rede med svære Stabler paa Hovedet midt
ud i Rsivnen.Drachm.KK.181. *Nu løves
Egen . . hvor kobberbruunt og guult | De
nye Blade staae modForaarshimlen.i^ecfee.
KM.98. -brunt, et. (fagl.) en brun vand-
farve. VareL.^306. -bryllup, et. (fest i
anledning af) et ægtepars 12^1^ aars bryl-
lupsdag (jf. Diamant-, Guld-, Jærn-, ^ø\y-
hryWnp )'.I)&H.Biogr.Haandleks.III.(1926).
223. -bund, en. ^ kobberforhudet skibs-
bund. OpfB.^II.468. -bundet, adj. ^ som
har kobberbund, er kobberforhudet. S&B.
'daler, en. (foræld.) svensk kobbermønt (i
brug til 1830), af værdi ^/s daler sølv (jf.
Kobber 2.2 slutn.). VSO. MO. -dækker,
en. d. 8. 8. -tækker. Borrebye.TF.166. TelefB.
1928.11.117. -dækket ell. -dækt, part.
adj. d. 8. 8. -tækket, et Kaabber- Decket
Skib. Ro8e.Ovid.L98. et kobberdækt Spir.
liecke.ST.54. SaUXVI.127. -dækning,
en. d. 8. 8. -tækning. Krak.1921.II.645.
kobbere, v. se kobre.
10 Kobber-ertfl, en. (især bjergv.) d. 8. 8.
-malm. Moth.K229. Hrz.D.IIl.225. MO.
kobberet, adj. se kobret.
Kobber- farve, en. dels (CP): rødlig
farve som kobberets; dels (fagl.): farvestof,
maling af denne farve, ell. farvestof, hvis
hovedbestanddel er kobber. Moth.K230. VSO.
MO. OpfB.^VI.470. Strygning (af bolværks-
pæle) med Kobberfarve, Cement og Kalk.
Suenson.B.II.72. -farvet, adj. (især CP;
20 j/. -farve; af en farve som kobber; spec:
mørkerød orange. De (o: indbyggerne paa
øen St. Nikolas) ere alle sorte og kober-
farvede, med krused Hsl&t. Reiser. II. 560.
AErslev.De 8tjaalneBørn.(1902).20. Havebr
L.^230. -fast, adj. ^ om skib: hvis plan-
ker og tømmer er forbundet med kobbernagler
og -bolte (jf. -boltet, -fastnet;. Funch.MarO.
11.78. Sal.'XIV.235. -fastnet, part. adj.
^ (nu næppe br.) d. s. Harboe.MarO. -fast-
30 ning, en. ^ (nu næppe br.) d. s. s. -for-
boltning. Kobberfastningen er sjeldenhøi-
ere op end til Barkholtet. ITar&oe.ilfarO.
-fattig, adj. (fagl.) kobberfattige Malme.
SaUXIV.233. -fløjl, et. (mineral.) fløjls-
malm, cyanotrichit (der bl. a. indeholder kob-
ber). SaUV.361. -forboltning, en. ^
det, at et skib er kobber fast; konkr., som fæl-
lesbetegnelse for et (kobberfast) skibs kobber-
bolte (jf. -fastning). Scheller.MarO. -for-
40 giftning, en. (med.; forgiftning, fremkaldt
ved indtagelsen af større mængder kobber i
en ell. anden forbindelse; ogs. om kobberkolik.
SaUXIV.235. -forhude, v. ^ forsyne
den under vandlinien liggende yderside af
skroget paa et træskib med en beskyttende be-
klædning af kobberplader; forhude; kobre
(jf. -hude;. VSO. OpfB.^IL468. KuskJens.
Søm.273.\\(sj.) i al alm.: beklæde med kob'
berplader. den kobberforhudede Kugle (o:
50 paa taget af en bygning). Thiele.Breve.l5. \\
billedl. Den skærende sene Sol morede
sig med dansende at . . kobberforhude de
svære Ansigter om Bordet. Schand.BS.140.
Ejendommelig er hans Ansigtsfarve, han
er ikke solbrændt men kobberforhudet af
al S\2igsYe\T.JVJen8.0M.117. Det nytter
ikke selv at smage, for at konstatere, at
Vællingen ikke brænder; husk en civili-
seret Tunge og Gane er saa at sige kob-
60 berforhudet. I P Muller. Mit System.^ (1904).
30. -forhudning, en. ^ I) som vbs. til
-forhude. VSO. KuskJens.Søm.273. 2) konkr.,
om kobberbeklædningen paa (kobberforhudet)
skib (jf. -hud samt Forkobring slutn.). Kob-
berforhudningen hang i Trevler paa Ski-
bets Sider. Hauch.VlI.499. OpfB.^II.468.
QV
067
Kobberfyr(r)ik
Kobbermos
968
II billedl. (Kierkegaard) besad en Kobber-
forhudning af lige saa vidt rækkende og
knubssikrende Betydning. TroelsL.BS.IlL
63. t -fyr(r)ik, en. (jf. Firk (1)) ringe
Jcobbermønt (af V4 skillings værdi). *hvad
er Skofte for den Stand | Der spiser Hveede
Kage ? I Og Kaaber-Fyrrik, for den Mand |
Som kand i Guldet rage. JFriis.91. *En
Kaaber Fyrick var min Skat. Schandrup.
14^. Kobberfyrik . . En liden svensk Kob- 10
bermynt. YSO. -f»rer, en. (foræld.) d. s. s.
Kedelfører. ChrFlensb.DM.lLSé. Baden.
JurO. BerlTid.'y9l846.1.sp.3. LovL.IIL471.
-gejst, en. (kern.; nu næppe br.) krystalli-
seret ell. destilleret spanskgrønt. vAph.Chym.
1.525. VSO. -g:1aiiiS, en. 1) tU kobberets
glans; kobberagtig glans. Gadens Brostene
var endnu en Smule fugtige af en Natte-
regn, og det stærke Lys gav dem en blank
Kobberglans. Schand.F.377. Lyset . . ka- 20
ster Kobberglans over de brune Knopskæl.
Dannebrog.^ I bl909.4.s'p.l. 2) (mineral.) mi-
neral, der bestaar af svovlkobber med 80 %
kobber. Christ.Kemi.150. -glas, et.(mineral.)
navn paa visse glinsende kobbermalme, dels
kobberglans, dels rød kobbermalm. vAph.Nath.
IV. 393. SaUXIV.236. -glimmer, en, et.
(mineral.) smaragdgrønt, glimmerlignende
mineral ;chalkofyliit.SaU XI V.236. CP-glin-
sende , part. adj. (jf. -glans i;. Byfog- 3o
dens Ansigt . . var stærkt farvet, Kinderne
vare næsten kobberglinsende. iSc/ianrf.^^.
58. den kobberglinsende Smælder (Elater
aeneus L.). SBostr.LS.94. -grube, en. (f
-gruve. Moth.K230). grube, hvor der brydes
kobbermalm (jf. -bjergværk, -mine j. Fahlun
med dens Kobbergruber. HCAnd.XII.279.
SaUX.170. -gryde, en. Hvad skal en
Leerpotte have at gjøre med en Kobber-
gryde? denne skal støde imod, og hiin 40
skal sønderslaaes. Sir.13.3. jf. Mau.ll.355.
-grønt, et. ('f -grøn. Moth.K230). \) (nu
næppe br.) om spanskgrønt ell. ir, ædelrust.
Moth.K230. VSO. 2) (fagl.) farvestof, be-
staaende af basisk kobberkarbonat (malakit;
^7. Bjerggrønt;. vAph.Nath.IV.393. Hage.*
857. 3) (mineral.) et grønt mineral: kisel-
malakit; chrysokol. VSO. Sal.UV.929. -hal-
tig, adj. se -holdig. -hammer, en. 1)
■(nu næppe br.) d. s. s. Bredhammer. vAph. 50
(1764). VSO. 2) 0 værksted, hvor kobber
forarbejdes ved hamre ell. valser (jf. I. Ham-
mer 4;. FhysBibl.XXIV.251. OpfB.UIL195.
-hammerskæl, et. (fagl.) i flt., om den
hinde af kobberilter og til dels metallisk kob-
ber, der danner sig paa kobber under opvarm-
ning i luften, og som springer af i form af
(hammer)skæl, naar genstanden hamres ell.
bøjes (jf. -aske, -hammerslag, -sinder, -skæl
2, -slag;. VareL.(1807).II.69. VareL.^428. 60
-hammerslag, subst. (fagl.) d. s. VSO.
SMJørg.Chem.370. SaL^XIV.933. -ham-
merværk, et. (nu 1. br.) hammerværk (1)
til forarbejdning af kobber. SaUX.777. -h an-
del, en. (nu næppe br.) handel med kob-
ber(tøj) ell. kobberstik. Cit.l723.(KbhDipl.
VIII.570).vAph.(1759). VSO. -handler,
en. (nu næppe br.; jf. -handel; iaær: person^
der handler med kobberstik. vAph.(1759).
VSO. MO. -hat, en. 1) (foræld.) om ho-
vedbeklædning af kobber, t.l) hjælm af kob-
ber. VSO. 1.2) om hovedbeklædning af kob-
ber, som det tidligere var vægtere olgn. paa-
budt at bære til straf for begaaede forseelser.
VSO. 2) om hattelignende ting af kobber.
2.1) (1. br.) om kobbertækket taarn olgn. *Det
(o: slottet) strækker sit Spir i Maanens
Glands . . | Det skyder iveiret sin Kob-
berhat. Recke.SD.94. 2.2) (nu sj.) om hat
(3.6) af kobber paa destilleringsapparat. VSO.
t -hjertet, adj. haardhjertet; sireng; ubøje-
lig. Moth.K230. VSO. -holdende (Briin-
nich.M.210. MO.) ell. (nu kun) -holdig,
adj. (t -haltig. Leth.(1800)). (fagl.) om stof:
som indeholder kobber (jf. -blandet;. VSO.
SaUXIV.232. -hoved, et. (zool.) den au-
stralske tigerslange Hoplocephalus sujierbus,
DagbU^hl871.2.sp.2. BøvP.Il.eOl. -hud,
en. spec. (^, nu 1. br.) : d. s. s. -forhudning 2.
SøLex.(1808). OpfB.'II.297. WCRussell.Min
danske Brud.(overs.l892). 27. -hnde, v.(^y
nu næppe br.) d. s. s. -forhude. SøLex.(lS08).
-hytte, en. (jf. I. Hytte 3; 0 dels om det
anlæg, hvor smeltningen af kobberet fore-
gaar; dels om hele kobberværkei. VidSelsk
Skr.II.116. MO. Sal.X.697. -hone, en. \
d. s. s. -sneppe. OFMUll.ZoolPr.23. KjærbøLL
532. Andres.Klitf.210. SaUXIV.238. Feilb.
-ilte, et. (kem.) forbindelse af kobber og
ilt. Christ.Kemi.150. -jord, en. (kem., nu
næppe br.) kobberholdig jord (6.3); spec. om
galmej (VSO.). vAph.Chym.II.208. -kalk,
en. (kem., nu næppe br.) en slags kobberiltt
07. -sværte;. Briinnich.M.224. VSO. MO.
-kar, et. (æda. kopær (kober) kar (AM.))
kogekar af kobber. Jos.6.19. VSO. MO. man
(kan) træffe Kobbersalte-Forgiftninger ef-
ter Nydelsen af Mad, som er tilberedt i
daarligt fortinnede Kobberkar. OBloch.D.^
1.257. -kedel, en. (jf. L Kedel l.i;. IKg.
7.38. Holb.Hh.II.110. Hauch.V.289. Feilb.
-kis, en. (mineral.) (den vigtigste) kobber-
malm, bestaaende af kobber, jærn og svovL
Brunnich.M.228. TJss.AlmGeol.14. -kolik,
en. (med.) en slags (kobber) forgiftning hos
arbejdere i kobberværker olgn., ved hvilken
der skal kunne opstaa koliksmerter. Lægen,
reg. SaUXIV.236. -laks, en. /r under-
tiden brugt som betegnelse for vandreør-
reden i legetiden; graalaks. -ørred. AF Just.
Naturhist.( 1802). 380. -lampe, en. Oehl.
1.222. -levermalm, en. (mineral.)
mat, jordagtig varietet af rød kobbermalm;
teglmalm. S al? XX. 670. -lilje, en. ^
(1. br.) ildlilje, Lilium bulbiferum L. D&H.
-malm, en, et. (især bjergv.) kobberholdigt
mineral, der benyttes til udvinding af kobber
(jf -erts;. Moth.K230. Oehl.VS.24. Blokke
af Tinerts og Kobbermalm. JPJac.I.138,
lJss.AlmGeol.14. -mine, en. d. s. s. -grube.
Holb.DH.lI.429. dend Fablunske Kaaber-
Mine. L Tid. 1724. 395. MO. -mos, et..
m9
Kobbermnlm
kobberrød
970
{bjergv., nu næppe br.) gedigent kobber, der
forekommer i form af mos, haar (jf. -uldj.
KobbeT'Muss.v Aph.Nath.IV.388. -malm,
subst. (bjergv., nu næppe br.) sløvformigt
forvitringsprodukt af kobbermalm (jf. -okker ^
-sværte/ Brunnich.M.230. Funke. (1801).
111.259. CO -mur, en. mur af kobber; især
billedl. ell.i sammenligninger. Jer.1.18 og 15.
20. *hans (o: den vises) Bryst | Er som
en Kobber-Muur om Edens Lyst. i5Ji^)Yi9i4/ ib
y.34. *Bed til Syndens Overvinder . . |
At en Kobbermuur han bygger | Mellem
Dig og Verdens Lyst. Hauch.SD.II.256.
-melle, en. (foræld.; jf. dog Kobbermøl-
len, navn paa metalfabrik og arbejderby ved
Krusaa i Sønderjylland) kobberværk (med
vand som drivkraft). Rolb.Berg.32. Funke.
(1801).in.391. *Hvor Kobbermøllen for
Strømmen gaaer, | Der Jomfruburet ved
Kilden st?L?Ler.Ing.VSt.41. -ment, en. (jf. 20
-penge/ *Hvad angaar Kaaber-Mynt og
anden grov Metal, | Det dem ey tages fra,
de sligt beholde skal. Holb.Paars.61. hvert
Exemplar (koster) 4 Daler Kaaber Mønt.
LTid.l722.Nr.2.3. VSO. OpfB.^ F.^85. -nag-
le, en. (nu kun dial. -navle. Moth.K230.
Feilb.). (jf -bolt 1). Skibet havde 20 Rader
af Aarer, og var paa alle Steder fæstet
med store Kobber -Nagler. Holb.Ep.III.
268. Drachm.PV.38. SaVXIV.235. talent.: 30
arte dig, kobbernagle, du ligger i
guld olgn. (se Arlaud.409). Winth.V.113.
LCMiiller.Danm.Hist.in.(1840).201.
kobberne, adj. (efter ty. kupf evn; sj.)
uf kobber; kobber-. *Zeus's den kobberne
Hofgaard. Wilst.Il.I.v.426. nogle Soldater
. . bearbeidede de kobberne Hærpauker.
Gjel.Ve.l64. \\ iført rustning af kobber. *da
brølte den kobberne Åres. Wilst.Il.V.v.859.
II d. s. s. kobret. *Tre Muser mødes 1 1 Mør- 40
ket under | Kobrene Eges | Knudrede
Kroner. MLorentzen.Hverdagen.(1927).81.
Kobber-nikkel, et. 1) (fagl.) lege-
ring af kobber og nikkel. Skillemønter, ly-
dende paa 50 Øre, 25 Øre og 10 Øre . .
skal ogsaa kunne udmøntes i Kobbernik-
kel. LovNr.l79'U1920. Tilsk.l927.U.117.
2) {ty. kupfernicliel (hvoraf Nikkel, s. d.),
uf ty. kupfer, kobber, og nickel, drillende
nisse olgn. (sml. 1. Kobolt/ ogs. heksenes be- 50
nævnelse for djævelen; navnet givet, fordi
bjergværksarbejderne forgæves søgte at ud-
vinde kobber af mineralet, skønt det har et
kobberlignende udseende; mineral.) mineral,
der indeholder nikkel (men ikke kobber); ar-
sennikkel. vAph.Nath.IV.393. SaU 11.153.
-næse, en. (nu 1. br.) næse med smaa røde
knopper („filipenser'^), især hos alkoholister
(Acne rosacea; jf. -ansigt, -tag 2 og Kob-
ber 6/ SundhedsMagaztn.(1763).57. Røde, 60
eller som man kalder dem, Kaabernæser,
sidde . . ikke gierne over en Mund, som
aldrig lader passere Viin og Brændeviin.
Tode.VI.250. SaUXIV.237. -okker, en.
(mineral., nu næppe br.) okkeragtigt for-
vitringsprodukt af (rød) kobbermalm. vAph.
Nath.IV.393. Funke.(1801).IIL258. -okse,
en. (1. br.) okse af kobber. Jer.52.20. *Man
nogle Pined saae i gloend Kobber Oxer.
Holb.M.etam.88. *hiin Perillus, som Tyran-
nen fordum skienkte (o : skænkte tyrannen,
Falaris) J Den Kaabber-Oxe (0: den bronze-
tyr, hvori folk blev opbrændt). Falst. O vid.7 5.
-o I cl, en. (sj.) d. s. s. -alder 1. Ved Christi
Fødsels Tid omtrent blev hin Stenvaaben-
old vistnok afløst af Kobberolden. Johs
Steen8tr.HD.238. -olie, en. 1) (nu næppe
br.) salpetersurt kobbertveilte. VSO. 2) folkelig
benævnelse for en (brun) blanding af parafin-
olie og branket enebærtjære. FolkLægem.III.
59. -pande, en. t) (nu 1. br.) stegepande
olgn. af kobber, ell. pande, brugt ved lodning
af blyrør. VSO. || (sj.) om pauke. Sort.CC.
724. 2) (nu næppe br.) nedsæt., om en ufor-
staaende, dum person(s hjerne, pande). *jeg
banker mør | Hver ublu Kobberpande.
Bagges.V.244. *stump og veeg er dog Sa-
tirens Piil, I Naar Daarskab den sin Kob-
berpande vender.jBZic/i.fi.950/7.i56.-pen-
ge, pi. (jf. -mønt/ en stor Pung fuld med
Kaaber-Penge. Holb.Tyb.IV.3. Hauch.VII.
434. MO. Feilb. \\ (nu næppe br.) som ent.
(en rangsyg person) er ligesom en Kob-
berpenge,* hvilken naar man sætter Merke
derpaa, og siger at den skal passere for
en Ducat, passerer den og for en Ducat.
Holb.HAmb.1.3. -plade, en. Holb.Ep.III.
36. Kobberpladen er leveret til Kobber-
trykkeren, for at aftrykkes. F/SO. Taarnet
. . forsynes med nye Kobberplader. Riget
^''hl912.5.sp.2. SaUXIV.239. \\ (foræld.) til
Kobber 3. jeg (har) tilføjet en Kobber-
plade med Skriftprøver af to meget gamle
0\å\iøger.Bask.Retskr.l4. -pol, en. dels
(fys., foræld.): den negative pol i det ældste
galvaniske element, Volta's støtte, bygget af
kobber- og zinkplader. VSO. dels (især telegr.):
den positive pol i et batteri. CVHansen.Prak-
tiskTelegrafi. (1888). 73 (se u. Kobber 4/
-portræt, et. (nu næppe br.) kobberstuk-
ket portræt. LTid.1755.262. -presse, en.
(nu næppe br.) kobbertrykpresse. Funke.
(1801). III. 398. VSO. MO'. -raasten, en.
(bjergv.) det ved afristning og nedsmeltning
af kobbermalm fremkomne produkt, der inde-
holder alle malmens værdifulde bestanddele
(jf II. -blik, -sten/ SaVXIV.934. -rig,
adj. (fagl; wocZs. -fattig/ Moth.K230. Kob-
berrige Ertser.FSO. I. -rose, en. ^ rød-
bladet rose. Rosa rubrifolia Vill. HavebrL.^
11.307. II. -rose, subst. (med.) d. s. s. -an-
sigt. SaVXIV.238. -rubin, en. 1) (fagl.)
et med kobber farvet, blodrødt glas. Sal?
XIV. 238. 2) (mineral.) rød kobbermalm.
SaUXIV.238. -rust, en. (især fagl.) ir;
ædelrust Moth.K230. Bagges.1.153. Tekn
MarO. I. -rad, subst {efter nt. koper-
rood, omdannet af nt. koperrot, kobbersod
(se -blomst 2), ty. kupferrusz; nu næppe
br.) d. s. s. -røg (jf. -rødt, -røgelse/ Moth.
K230. II. -rod, adj. vAph.Nath.IV.393.
*Med kobberrøde Skiolde | Er hele Hu-
971
Kobberradt
Kobberstik
972
set takt. Oehl.ND.4. den lille trinde Mand
med det evindelig smilende kobberrøde
Ansigt. Schand.F. 260. Bogan.1.2. -redt,
et. {jf. u. I. -rød ; nu kun dial.) d. 8. 8. -røg.
FolkLægem.1,38. -røg, en. {æda. copar-
(r)øch (AM. IIarp.Kr.316) ; efter mnt. kop-
perrok, j/'. ty. kupferraucn; egl. om den sod,
der fremkommer ved smeltning af kobber (se
-blomst 2), og hvoraf der fremstilles vitriol (se
VSO.); sml. I. -rød, -rødt, -røgelse; nu 1. br.) i'o
kobber- ell. zinkvitriol. HesteL.(1703).B6r.
Zinkvitriol . . sælges under Navn af Kob-
berrøg. Briinnich. M. 148. Green. UR. 266.
FolkLægem.1.38. -røgelste, en. {omdan-
net af -røg; dial.) d. s. s. -røff. FolkLægem.
1.38. Feilb. -safran, en. (kern., nu næppe
br.) navn paa ilter, der fremkommer som gult
bundfald ved kobberudvinding. vAph.Chym.
III.121. -salmiak, en. (kern.) et opløs-
ningsprodukt af kobbersulfat. Sal.^XIV.933. 20
-salpeter, et. (kern.) opløsning af kobber
i salpetersyre; salpetersurt kobbertveilte. AW
Hauch. (1 799). 213. Funke. (1801). III. 262.
-salt, et. (kem.) navn paa salte, fremstillet
af kobber (kobberforilte- og kobbertveiltesalte).
Funke. (1801). III. 262. Christ Kemi. 150.
-samler, en. [3] (mi næppe br.) person
der samler paa kobberstik. VSO. MO. -sam-
lings, en. [3] (nu I br.) samling af kobber-
stik. LTid.1741.120. Bagge8.DV.X.408. Al- 30
ler. III. 198. -sand, et. (fagl.) kobberhol-
digt sand ell. pulver af et (først som kobber-
holdigt sand opdaget) mineral, atakamit.
SaUII.305. -silke, en. (fagl.) en slags
kunstig silke; glansstof. Hannover. Tekstil.I.
26. -sinder, pi. 0 d. s. s. -hammerskæl.
SaVXIY.236. -skifer, en. ('f -skiver.
Funke.(1801).IIL2o8. VSO.). (mineral.) kob-
berholdig mergelskifer. V ar eL.( 1807). 11.70.
TJ88.AlmGeol.91. -skillins, en. skilling 40
éll. (nu især) lille mønt af kobber; kobber-
mønt, denne doppelte Skat, imod hvilken
alle Jordens øvrige Tønder Guld ere Kob-
berskillinger. Bagges. L. 1. 85. VSO. MO.
Feilb. -skiver, én. se -skifer, -skjold, et.
lKg.14.27. Oehl.XXIX.292. billedL: *(taal-
modighed) er et Kaabberskiold | For alle
Frommes YHQvtev. Brors.174. -sk nm, et.
1) (kem., nu næppe br.) skum ell. lign., der
■danner sig ved smeltning af kobber. VSO. 50
MO. 2) (mineral.) mineralet tyrolit. SaU
XIV. 238. -skæl, et. 1) (sj.) om smaa
runde, skællignende kobberplader, hvoraf rust-
ninger bestaar. Et Harnisk af Kobberskæl.
VSO. jf.: *gloende Kobberskjæl skiule |
Dens (o: lindormens) bugtede Krop. Pram.
Stærk.168. 2) (nu næppe br.) d. s. s. -ham-
merskæl. vAph.Chym.II.209. VSO. -sla^r^
et. (nu næppe br.) d. s. s. -hammerskæl (jf.
-skæl 2). Moth. K2 30. JPaulli. Urte-Bog. 60
(1761).454. VSO. MO. -slasCge), en.
(bjergv.) i flt. ell. i ent. m. koll. bet.: 8lag(ge)
af kobbermalmen. vAph.NathIV.390. Briin-
nich. M. 233. -slang:e, en. 1) slange af
kobber; især om den i det gi. testamente om-
talte. Da gjorde Mose en Kobberslange
og satte den paa en Stang. 4ikfoa. -2i. P.
2Kg.l8.4. Holb.JH.I.150. 2) f om kobber-
kanon. (Kalk.II. 57 2). vAph.(1764). -sma-
rag^d, en. (mineral.) smaragdarønt mine-
ral af kobbersilikat; dioptas. ^aW 1.200.
-smed, en. ("f-smid. Moth.K230. Cit.1723.
(KbhDipl.VIIL570)). 1) haandværker, der
fremstiller ting af kobber; spec. dels om per-
son, der fremstiller forsk, nyttegenstande, især
køkkentøj olgn., af kobber; dels om person, der
giver sig af med skibsarbejde som forhudning
olgn. han kappes med Guldsmede og Sølv-
arbeidere, og efterligner Kobbersmedene.
Visd.15.9. hendes Tunge skar som en
Ragekniv: hendes Stemme tog Lyden fra
en Kobbersmed. Tode.ST.II.66. Oehl.I.219,
Den evigglade Kobbersmed, (sangtitel.
1884;jf.DanmViseb.I.96). Sal.X.703. Feilb.
II hertil Kobbersmede-arbejde, -lav, -mester,
-svend oft. 2) overf., om dyr. 2A)\den indiske
fugl Xantholæma hæmatocephala, hvis stemme
minder om slag paa en gongong. BøvP.II.
154. 2.2) f /f makrelfisken sankt Peters fisk,
Zeus faber. Cuvier.Dyrhist. 1.385. -sme-
deri, et. (især fagl.) en kobbersmeds haand-
værk ell. værksted (jf. -smedje^. Kobber-
smederiet er et af de ældste Haandværk.
Aller. III. 198. Krak.1921.II.645. -smedje,
en. (nu næppe br. -smedde. VSO.). en kob-
bersmeds værksted, ell. værksted, hvor kobber-
plader til forhudning olgn. fremstilles. vAph,
(1764). OpfB.'^V.185. Bardenfl.Søm.1.55.
-smid, en. se -smed. -sneppe, en. y^
sneppeagtig vadefugl af slægten Limosa (jf.
-hønej; spec. om arten L. lapponica L. VSO.
(„I Fyen"). Kjærbøll.532. Frem. DN. 438.
Paa en lille flad Holm . . staar i Stranden
en stor Flok Kobbersnepper med de røde
Brystfjer lysende lige mod Solen. Achton
Friis.D0.II.95. f -sod, en. d. s. s. -blomst
2. Lægen.Till.lOO. -sort, et. 1) (fagl.)
farve, fremstillet ved blanding af kobber-
blaat og en gul farve. VareL.-428. 2) (mine-
ral) sortkobbermalm; tenorit. SaUXXIII,
240. -specie, en. (nu næppe br.; spøg.)
femøre; husmands-, ladegaardsspecie. Værs'-
go lille Karl, her er en stor Kobberspecie
til Bolcher. Schand.SF. 312. -staal, et.
(fagl; nu sj.) d. s. s. -bronze. SaUXIV.239.
-sten, en. (bjergv.) d. s. s. -raasten. Moth.
K230. Brunnich.M.227. VareL.^427. -stik,
et. 1) (fagl.) handlingen ell. kunsten at stikke
i kobber (jf. -stikkeri, -stikning 1^. VSO.
Iblandt de mangfoldiggørende Kunster
indtager Kobberstikket den første Rang.
OpfB.UI.547. Beckett.VK.186. 2) billede,
dannet ved aftryk paa papir af en plade,
i hvilken en tegning er graveret ell. ætset; i
snævrere forstand om aftryk af en plade,
der helt ell. væsentlig er bearbejdet med grav-
stikke (mods.'R^åermg); stik. (Kalk.V.592).
Gram:(KSelskSkr.III.300). *(en) Studere-
stue . . I Paa Kobberstik og Bogreoler
rig. PalM.V. 118. SaUXIV.239. \\ hertil:
Kobberslik -kabinet (jf. -samling), -kunst
(OpfB.UI.547. SalX.704. j/". Kobberstik-
973
Kobberstikker
Kobbertaj
974
kerkunst;, -presse ( VSO. OpfB?II.556. jf.
Kobberpresse^ -samler (jf. Kobbersam-
ler^, -samling (jf. Kobbersamling), -værk
(Brande8.VII.581. jf. Kobberværk 2) ofl.
-stikker, en. 1) kunstner, der stikker i
kobber; stikker. Holb.DH.II.914. Overs.af
HolbLevned.252. OpfB.UI.SSl. \\ hertil:
Kobberstikker-jæm, (nu næppe br.) om grav-
stikke, anvendt ved kobberntikning (vAph.
(1764). VSO.), -kunst (VSO. MO. Aller, io
111.198. jf. Kobberstikkunst; ofl. 2) (zooh;
1. br.) barkbillen Tomicus chalcographus (jf.
Bogtrykker 2). Bergs. MS. 1. 135. -stik-
keri, et. (nu næppe br.) d. s. s. -stik 1.
LTid.1747.625. Argus.l771.Nr.45.1. VSO.
-stikning:, en. 1) som vbs.: d. s. s. -stik 1.
Gram. Breve. 224. Funke. (1801). III. 396.
MO. 2) konkr. 2.1) (nu næppe br.) d. s. s.
-stik 2. de i dette Verk befindlige Kaa-
hevstikninger. LTid.1740.462. (kunstneren) 20
lover, at anvende al muelig Flid paa, at
Kober-Stikningen skal stemme nøie over-
eens med Natur en.sms#.J 745.555. 2.2) f værk-
sted, hvor der fremstilles kobberstik. Tbyge
Brahe (indrettede) et Bogtrykkerie, Kaab-
ber-Stikning, saa ogDisteleer-Ovne./S/aw^e.
ChrIV.15. -stram, en. (telegr.) strøm,
der udsendes fra afsenderstationen, idet bat-
teriets positive pol (kobberpolen) forbindes
med ledningen og den negative med jord 30
(jf. Kobber 4;. TelegrTelef.223. -stnk-
ken , part. adj. (fagl.) om tegning olgn. :
indgraveret i en kobberplade; stukket i kob-
ber; om plade: i hvilken en tegning olgn. er
stukket. En kobberstukken Titel. VSO. MO.
den kobberstukne Streg virker stærkere,
fastere og finere end den tegnede. Beckett.
VK.186. i Alm. regnes der af en kobber-
stukken Plade at kunne tages højst et Par
Tusind gode Aftryk. iS'aZ.2ZIF.^40. -styk- 40
ke, et. 1) stykke kobber, som virkelige Me-
talmønter benyttede (meksikanerne) ham-
merformige Kobberstykker og tynde Pla-
der af Tin. OpfB.^II.35. 2) f kanon af
kobber(malm). Pflug.DP.125. Slange.ChrlV.
1489. 3) (nu kun dial.) d. s. s. -stik 2. *Hand
ingen Bibel har, men herlige Postiller |
Med Kaaberstycker i.Holb.Paars.37. Bag-
ges.L.L36. *Jeg kun i Kobberstykke | Skal
see Paris og Berlin. Heib.Poet.V.271. HC 50
A7id.AV.5. Feilb. jf.: Mr. Hofman i Leip-
zig har nylig ladet stikke Griffenfeld
i Koberstykke. Langebek. Breve. 35. -ste-
ber, en. (nu næppe br.) person, der støber
ting af kobber. Moth.K231. VSO. MO. -sta-
beri, et. (nu næppe br.) handlingen ell.
haandværket at støbe ting af kobber. D&H.
-stabt, part. adj. (nu næppe br.) støbt af
kobber. *Det stærke Jerne-Spyd, det Kaa-
berstøbte Spær | I fey og frygtsom Haand 60
er kun Papiirs Gevær. JFriis.210. *(he8tens)
Kobber-støbte Lend skal være glsLt.Sort.
Poet. 70. -sværte, en. (efter ty. kupfer-
schwårze; mineral., nu næppe br.) en slags
kobberilte. Funke. (1801). III. 259. VSO.
-salvglans, en. (mineral.) mineral (i det
ydre lignende kobber glans) , besiaaende af
svoidkobber og svovlsølv; stromeyerit. Sal.^
XIV. 236. -tag:, et. t) kobberdækket tag.
VSO. MO. Det var da vistnok kun faa
Slotte, der havde fuldt Kobbertag. TroelsL.
III.53. Landbo. III. 150. 2) (nu næppe br.)
d. 8. s. -ansigt (if. Kobber 6, Kobber-næse,
II. -rose, -tækket slutn.). (dette kan) for-
volde Bylder, Finner, Rosen, Kaabertag
o. d. 1. Tode.VI.190. -takt, ^art. adj. se
-tækket, -tavle, en. 1) (bibl ell. hist.)
tavle af kobber til at skrive paa. denne
Skrift skulde man sætte paa Kobbertav-
ler, og ophænge indenfor Helligdommens
Omkreds. lMakk.14.48. Det ældste Skrive-
materiale var Træskiver til Brug for Præ-
sternes Aarbøger samt Kobbertavler eller
Stenpiller til Traktater. OjjfB.UI.465. 2)
(nu næppe br.) d. s. s. -stik 2. VSO. FrBre-
mer.Lægeviden8kabensHist.(1844).219. MO.
-titel, en. (foræld.) kobberstukket titelblad.
VSO. MO. -traad, en. vAph.Chym.II.
207. Scheller.MarO. SaUXIV.241. -tryk,
et ell t en (LTid.l720.Nr.40.7). (fagl.) re-
produktionsmetode, ved hvilken trykpladen er
en kobberplade med fordybet præg, og hvor-
ved der fremstilles kobberstik, radering, sort-
kunst ell. fotogravure; ogs. konkr., om selve
reproduktionerne, (denne) Edition er mer-
kelig forbedret og ziiret med een og an-
den K2i2i\iQnYjk.LTid.l720.Nr.40.7. SaU
XIV. 241. II hertil: Kobbertryk-papir (Si&B.
VareL.^747), -presse (OpfB.U.531J, -sværte
( Sal. X. 704) ofl. -trykker, en. (fagl.)
person, der trykker kobbertryk. Hallaqer.122.
Funke.(1801).II1.396. MO. \\ hertil: Kobber-
trykker-mester, (nu næppe br.) kobber(tryk)-
presse (VSO. u. Kobberpresse^, -presse
(smst.), -sværte (Larsen.); jf. Kobbertryk-.
-trykkeri, et. (fagl.) en kobbertrykkers
værksted. VSO. MO. -trykning, en.
(fagl.) handlingen at trykke kobberstik olgn.
(jf. -tryk;. MO. SaUXIV.239. -træ, et.
O (f^9^-) veddet af det paa Java voksende
træ Jambosa aromatica (Bl.) Miq., anvendt
til fine møbelarbejder. VareL.^429. 2) (fys.,
nu næppe br.) trælignende figur, som frem-
kommer ved, at man holder en strimmel zink
ned i et glas med vand, hvori er opløst svovl-
sur zink (zinken skiller sig da ud i hvidglin-
sende blade og danner et lille træ; „juppi-
teriræ"). FrSaxtorph. Eledricitets-Lære. li.
(1803).reg. -tækker, en. haandværker,
der tækker tage med kobber (plader) (jf.-dæk.-
ker). (Kalk. V. 592). Krak. 1921. II. 646.
-tækket, part. adj. (nu 1. br. -takt. VSO.
CBernh.1.9. TroelsL. III. 54). tækket med kob-
berplader (jf. -dækket;. VSO. MO. Tag og
Spir . . havde været kobbertækket. i^rac^m.
K0.18. II billedl. (jf. -næse, -tag 2). *Hver
Aften . . han Bachi Tempel søgte, | Og
sad ved breden Bord, med kobbertækket
Næse. ChrBorup.PM.il. -tækning:, en.
(jf. -tækker, -tækket samt -dæknin^J. Krak.
1921.11.645. -taj, et. genstande, især køk-
kentøj, af kobber (jf. Kobber 2.i;. Moth.
975
Kobbernld
koble
976
K231. Argua.l771.Nr.21.é. vi blive i Kjøk-
kenet . . Kobbertøiet skinner, Bordet er
som honet. HCAnd.VlII.39. VortHj.IV2.
120. -uld, en. (mineral., nu næppe hr.)
d. s. 8. -mos. vAph.Nath.IV.388. -vand, et.
(fagl.) dels: kobberholdigt vand (VSO.); dels:
(kobber-, jærn)vitriol. Moth.K231. Éilsch.
Term.45. JPaulli.Urte-Bog.(1761).309. Al-
ler.111.199. jf. FolkLægem.IIl.59. -vikke,
en. {ty. kupferwicke; bjergv., nu næppe br.)
i flt., om ærte-Ugnende smaakorn af kobber-
kis, der findes indsprængt i forsk, bjergarter.
vAph.Nath.IV.394. -vitriol, en. (kem.)
svovlsurt kobberilte; blaa vitriol; blaasten (2)
(jf. -røg osv.). vAph.Chym.II.210. Qreen.
UR.20. Christ.Kemi.149. -værk, et. 1)
kobbergrube, -mine ell. (nu især) anlæg, virk-
somhed, hvor kobberet udvindes af malmen
og forarbejdes (jf. -mølle}, de Norske kob-
ber-verke. Holb.DNB.470. Slange.ChrlV.
787. Røraas Kobberværk. Hallager. 215.
MO. 2) [3] (nu 1. br.) værk, bog, med kobber-
stik. VSO. HCAnd.X.122. JapSteenstr.T.22.
det store Kobberværk over antike Møn-
ter, hvori han netop læste. Bergs.PF.220.
Kobel, et. se I. Kobbel.
Ko- ben, et. 1) (fagl.) knogle af ko.
man benytter farvet Træ til de sorte Tan-
genter (i et piano) og bleget Koben . . til
de hvide. Hjlnstr. 9. 2) (1. br.) en kos fod
(ben) ell. afbildning heraf (jf. -fod 1, Fæ-
fod^, (om skjoldmærke for slægten Kofod:)
FBGrandjean.Heraldik.(1919).131. 3) <B>
jærnstang, hvis ene ende er krummet, flad
og forsynet med en kløft, et dybt hak (brugt
især som brækjærn ell. løftestang; jf. -fod 2).
Cit.l771.(SøkrigsA.Woo2v). Alle Tre be-
væbnede sig med Hakke, Spade og Ko-
been. Winth.IX.294. Først ved Hjælp af
et Koben (orig. 11.245: Kosteskaft^ lykke-
des det mig at faa den tunge Metalkasse
vendt om. Bergs.GF.^ II. 167. Haandv.264.
Kober, et. se Kobber.
K.o-bjælde, en. 1) (nu 1. br.) lille klokke
(bjælde), der hænges om halsen paa en ko,
for at man kan høre, hvor den er. Hauch.
VI.lOl. Kobjælderne klinge i det Fjerne.
Hostr.NF.5. JVJens.NH.193. 2) ^ slægt af
ranunkelfamilien, Pulsatilla Tournef, hvis
blomster minder om bjælder. JTusch.188.
vAph.Nath.IV.397. Andres.Klitf.253. Lange.
Flora.582.
I. koble, V. [ik(»)bl8] ff kopie. Holb.Vgs.
V.5. KomGrønneg.II.161. Jacobi.(Skuesp.
IV. 96). t kuple. KomGrønneg.III.llO.
t kaable. LTid. 1757. 311). -ede. vbs. -ing
(se I. Koblingj, jf. Kobler!, (glda. koblæ
(Rimkr. 2Mos.26.10(GldaBib.)), sv. koppia,
no. kopie; fra mwf. koppelen, ^w. kuppeln:
til I. Kobbel)
1) anbringe i et kobbel (1) ell. sam-
menbinde, -føje v. hj. af et kobbel (1);
især i flg. anv.: l.l) (1. br.) v. hj. af kobler
(l.i) fastgøre hest til vognstangen. *I
Svendel kobler mine Gangere for Karm.
Wilst.Overs.afEuripides.( 1840). 417. 1.2) an-
bringe i et kobbel (1.2) ell. binde (lænke)
til et andet dyr v. hj. af et kobbel (1.2). || m.h.t.
dyr; dels (især landbr.) m. h. t. kvæg, heste.
Tre Maader brugtes til at terske Kornet.
Hos nogle brugte mand Heste eller Stude,
som vare koblede og giort denne Tiene-
ste ved at træde Kornet med deres Føder.
LTid.1728.132. EooercArtiU 1804). 202, At
koble Hestene sammen. VSO. Reglement
[o forFeltartilleriet.III.(1909).77. Niels Peter
løfted Trækkoens Tøjr af Skravpinden og
gav sig til at koble de færdigmalkede
Køer ind. Aakj. SV. VIII. 3. Jeg sang (Bjørn-
sons) Sange af fuld Hals over Kjær og
Heder, naar jeg koblede mine Køer, sa.
MinHædersdag.il927).21. Feilb. koble
løs, løse (hest) af et kobbel. ExercArtil.
(1804).202. Reglement forFeltartilleriet.IIl.
(1909).77. dels (jæg.) m. h. t. jagthunde:
20 *Jagtens koblede Hunde . . føres | I tavse
Maaneskin til fjerne Skov. Sander.Harp.18.
*Nu skal I Hundene koble samt lægge
dem i Baand. Hauch.SD. 11.204. Et Kob-
bel Støvere er to eller flere Individer . .
der ere bundne, koblede sammen, ogsaa
indjagede s2immen.VigMøll.HJ.198. koble
af (jf. afkoble 1) ell. op, løse (hund) af
ell. binde (hund) i kobbel, koble Hundene
o-p. Langebek.Lex.K227a. Hundene bleve
30 koblede SitBlich.(1920).VII.14. Hundene
(blev) kaldte sammen og koblede op. smst
15. II (nu sj.) m. h. t. fanger: lænke (sam-
men), de, som stigede i Land . . bleve
slagne eller tagne til Fange, og med Bids-
ler koblede tilssnnen. Reise7'.L371. Gallei-
Slaverne . . havde forskaffet ham Luft,
ved at arbeide paa at sønderbryde Kie-
den, der kobblede dem sammen. Biehl.DQ.
11.15. *Jeg skaaner ham for Lænke — |
40 Hans Tross (o : de personer, der følger ham )
kun byder jeg at kobhle. Ew.( 19 14 ).V. 10.
jf.: *Hæl, og Fenris Ulv, og Midgaards-
Ormenl . . | Uhyrer, kobblede med Mør-
kets Lenker. smst.III.30. 1.3) sammenføje
V. hj. af et kobbel (1.3), en kobling (Ll.s);
især (0) »w. h. t. aksler, maskiner (maskin-
dele) ell. (jæmb.) m. h. t. jærnbanevogne. Ha-
kon Jarl kobblede ikke sine Skibe, men
tumlede sig imellem de Danske Skibe,
50 der heller ikke laae i Linie. Grundtv. Snorre.
III. 104. Koble to Maskiner sammen.. Schel-
ler.MarO. JVJens.NV.159 (se u. I. Kobbel
l.s). En længere Aksel (Akselledning) sam-
mensættes i Reglen af flere Stykker, som
„kobles" sammen med Muffer, der kiles
fast paa hver sin Akselende og skrues
sammen. OpfB. ^111.167. (før jærnbanevog
nen) tørner mod de andre Vogne, er han
nede, svinger sig ind under Bufferne og
60 kobler i det rette Tiendedel af et Sekund.
Buchh.UH.178. || koble ("maskine, maskin-
del olgn.) fra, ud (jf. afkoble 2, frakoble^
ell. til, sætte ud af ell. i forbindelse med
noget, sætte ud af ell. i virksomhed ved at
løse, afbryde ell. slutte koblingen, naar man
(i et treskrueskib) kobler Sideskruerne fra
977
koble
koble
978
og gaar med Midterskruen alene, faar man
naturligvis en bedre Styring end i et To-
skrueskib. Bardenfl. Søm. 1. 236. Naar Ma-
skinen er opvarmet og oliet, kobles Spil-
let til. Kusk.Jens.Søm.S02. (lokomotivføreren)
lod koble fra, og Lokomotivet for med
Sneploven foran sig ud fra Stationen. Da
det værste var overstaaet, vendte det til-
bage for at hente Togstammen. Bønne-
lycke.L.142. Hurtigtoget kørte med fuld
Fart fremad paa de samme Skinner som
hans Tog. Hastigt koblede han sin Die-
selmotor ud og bremsede. Po/.^Ve 29^5. i.
sp.4. han (o: en uøvet automohilist) søgte
nu at køre forbi . . men koblede ud og
satte Bremserne saa haardt i, at det ene
Baghjul eksploderede. smst.'^kl926.10.sp.l.
1.4) (fagl) til I. Kobbel 1,5: forhinde pe-
dal og manual ell. manualerne ind-
byrdes i et orgel; især som vbs,, se I. Kob-
ling 1.4. 1.5) (fagl.) m. h. t. elektrisk
svingning skreds (i radioapparat): sætte
i en saadan forbindelse ell. afhængighed til
en anden kreds, at svingninger i den ene
kreds fremkalder svingninger i den anden (jf.
I. Kobling 1.5j. Koblede Svingningsstrøm-
kredse. Collins. Radio -Bogen, (overs. 1922).
140. Der gives forskellige Maader paa
hvilken Antennekredsen kan kobles til en
lukket Strømkreds, smst.141. den koblede
Senderanordning. OpfB.^IL654.
2) billedl. anv. af bet. 1. 2.1) iD i al olm.:
forbinde, forene, sammenføje olgn.;
især i forb. med sammen. Verbum „er"
kaldes Copula, som det, der kobler og
binder Subjectum og Prædicatum samen.
Høysg.Aa.150. (Ghr.f) lovede Ridderska-
bet, at Slesvig skulde kobles sammen med
(Holsten). Grtindtv.Dansk.1.57. den slappe
Gemenhed, der var i, at leve som de le-
vede . . kobled dem tættere og laveligere
sammen i en fælles Følelse af Skyld. JP
Jac.II.220. Alt hvad der en gang er kob-
let ind i sjælen skal frelses, så helt og
fuldstændigt som det er. Grønb.VorFolkeæt
iOldtiden.II.(19l2).?2. \\ refi. koble sig til-
sammen (o: sammensværge sig). Moth.K229.
Israel lod sig koble (Chr. VI: føyede sig^
til Baal-Peor (Buhl: Da holdt Israeliterne
til med B. F.).4Mos.25.3. Du ved jo selv,
hvad der vokser op af Minder om et Barn.
Hvor alt, hvad det har sagt og villet og
gjort, kobler sig sammeni éns S'må.E Erichs.
S. 2 28. 2.2) (nedsæt.; nu 1. br.) (være ivrig
for at) bringe et giftermaal ell. et kær-
lighedsforhold i stand. || uden obj.: virke
for et giftermaal; stifte et parti; i videre
anv.: bringe et utugtigt forhold i stand; drive
rufferi. Kopie f orstaaer de (o : tjenestepiger)
mesterlig. Jacobi.(Skuesp.IV.96). *0g nu
den Mær, som kobler, | Fru Venus, hvad
er hun? Oehl.XIX.135. troer Du, at jeg
duer til Postillon d'amour? . . ethvert
Fruentimmer kan nok koble for sig selv.
CBernh.VIII.31. Hun lever af at koble.
MO. (hun erindrede) sine gifte Veninders
mildt koblende Anstrengelser. JacPaludan.
S. 190. II (sj.) m. abstr. obj. Han var først paa
Raadets Partie imod Antonius, gik siden
over til denne og koblede hans Foreening
med CieopsLtra..JBaden.Horatiu8.I.27. \\ m.
person-obj.: faa gift med; smede sammen
med. *dén forhadte Brudgom, | Til hvem
den kronbedækte Synderinde | Vil koble
dig. Oehl.VM.2.5. *Hvis les (o: Freja) mig
10 koble lader | Til Trymer Gudehader, | Da
kald mig giftesyg. Grundtv.PS. III. 456.
Gylb.(1849).III.28. jf.: (hun) kunde ikke
være i Stand til at bortkoble sin Dat-
ter for Rigdom. Kruse.Æsthet.I.125. især i
forb. kohle folk sammen: Var jeg Ju-
piter, hun (o: Venus) skulde drolen spliide
mig ad faae andet at bestille end løbe om
at cople Folck sammen. IIolb.Ul.1.2. sa.Vgs.
(1731).1II.5. KomGrønneg.II.Wl. VSO. MO.
20 2.3) (biol.) dels om det forhold, at selvstæn-
dige elementer af anlægspræget („faktorer'^)
i celletraaden (kromosomet) især forbindes
med (forekommer forenede med) bestemte
andre elementer; dels om sammensmeltning
af to ens kønsceller hos visse alger og
svampe (kopulation, konjugation) ; især som
vbs. (se I. Kobling 2) ell. i perf. part. brugt
som adj. Hospitalstidende.1922.480. SaUtl.
737.
30 3) ^ sammenregne et skibs forsk, sej-
lede kurser og distancer i forbindelse
med strømmens sætning til en enkelt kurs,
den generale kurs, og en enkelt distance ; ofte
i forb. koble sammen fj/". sammenkoble^.
Fornødne Tabeller, hvorefter man kaab-
ler Courser, finder den beholdne Cours
og Distance samt paakommende Breede
og Længde. LTid.1757.311. Harboe.MarO.
Scheller.MarO.
40 4) (nu næppe br.) til I. Kobbel 3; dels i
forb. m. ind (jf. indkoble 2): indgærde,
-hegne et stykke agerjord. At koble et
Stykke Jord ind. VSO. dels m. h. t. jorddyrk-
ning: anvende kobbeldrift, det .. kob-
lede LsiRåbnig.Olufs.Oec.VIIL166.
5) (maaske videre anv. af bet. 2.2; sj.) i
forb. med væk olgn.: udgive (penge) til noget
unyttigt; øde; kaste bort. En kunde ha'
købt Møllegaarden tilbage for alle di Pen-
so ge, der bli'er koblet væk til Grønt og Blom-
ster (j: ved en begravelse). Wied.Thum.19.
II. koble, V. [ikmbla] -ede. {fra nt. kab-
beln i sa. bet, holl. kabbelen, risle; sa. ord
som ty. kabbeln, strides, skændes, mnt. kab-
belen, besl. m. nt. kibbeln, kebbeln, skændes,
mw^. kevelen, snakke, se kævle; nu sj.) ^
om sø: være fuld afkorte bølger og bryd-
ninger, fordi vind og strøm gaar imod hin-
anden, ell. fordi der er grunde, skær i havet.
60 Søen kobler, især i Spring- Tid, meget
stærk, og kan give nogen Braad-Søe, som
kunde beskadige Skibet. IslKyst.l2. Kob-
lende Søe.SøLex.(1808). Strømmen kobb-
ler mindre her end paa begge Siderne
paa 'Revet. Den danske Lods. (18 60). 80. kob
let, toppet ^0. Scheller.MarO. 39.
X. Rentrykt "/8 1828
979
Kobler
Koblingsalj^e
980
CP Kobler, en. ['kmblar] (f Kuplere.
KomGrønneg.IL52). {ænyd. kobler, kupler;
efter ty. kuppier ; til I. koble 2.2) „Er den
som hielper at to kommer sammen i egte-
ska.h.'' Moth.K22 9. nu kun nedsæt: person,
som formidler en vanærende ell. utug-
tig kønslig forbindelse; ruffer, smst.
£iehl(Skue8p.ni3.80). den nedrige Fader
var sine egne Døttres Kohler. Wand.Min-
desm.IA19. Hauch.DV.1.35. *Vil Du vel
være Kobbler, Ibrahim, | imellem mig og
hende? Drachm.DD.63. (en) Kobler . . har
fået en ung Pige i sin Magt, og en ung
Mand .. søger at få hende købt fri.JP
Jacobs.Manes.ILl63. CP Kobleri, et.[k(»)b-
la'ri-'J vbs. til I. koble 2.2; nu kun (især
gldgs.): det at virke som kobler(ske); rufferi.
Moth.K229. Frahl.ST.II.120. jeg vil ikke
vide af noget Kobleri i mit Huus at sige.
Skuesp.VIlI.365. At drive Kobleri. MO.
Aller. III. 200. f Kobler-pels, en. {efter
ty. kuppelpelz) belønning for at have bragt
et giftermaal i stand. JBaden.DaL. G) Kob-
lerske, en. Cf Kopierske. Holb.Tyb.III.7.
sa.Forv.3sc. f Kuplerske. JBPaulli.JM.79).
(især gldgs.) kvindelig kobler; Kirsten
giftekniv ell. rufferske, (hun) satte en
gammel Kopierske ud paa mig, som stev-
nede mig til hende i Formiddag, hvor vi
forlovede os sammen, og bleve copulerede
i Eftermiddag. Holb.IIF.IIL8. Kobbler-
sker, der forføre den uskyldige Ungdom,
burde uden al Naade stTaiies. SchyttcIB.
IV.116. Kierk.XIV.253.
Koble -so, en. (til II. koble; ^J^, nu
næppe br.) sø, der kobler. Larsen.
I. koblet, adj. ['ka)bla<] 1) (a/Z. af LKoh-
bel 1.3 ell. til I. koble 1.3; fagl.) i ssgr. som
trekoblet o: som har 3 (sæt) koblinger.
DSB.Tjen.1.49. 2) (afl. af I. Kobbel 2 (ell.
I. koble 1); bot.) om blad: som er haand-
nervet og sammensat, og hvis smaablade ud-
gaar fra samme sted til flere sider; fing-
ret. Træearier. (1799). 325. Lange. Flora.
XXXVI. Sal.XV. 565.^ især i ssgr. som tve-,
tre-, fir(e)-, femkoblet osv.o: som fees^aar
af to, tre, fire, fem (osv.) saadanne smaablade.
Træearter. (1 799).325. Drejer.BotTerm.41.43.
Lange.Flora.xxxri. den lilla, fine og føl-
somme Skovsyre med sine trekoblede Bla-
de, der folde sig sammen i Regnvejr og
om Aftenen. Frem.DN.250. jf.: indsnittet
(o: i et heraldisk søblad) er tværtimod ud-
viklet til en trekoblet figur som et kløver-
blad. ADJørg.II.62.
II. koblet, part adj. se u. II. koble.
Koble-tabel, en.' (af I. koble 3; nu
næppe br.) ^ tabel, som anvendes ved be-
stikregning, naar de forskellige sejlede kur-
ser og distancer skal sammensættes til en
enkelt generalkurs og generaldistance; tre-
kanttabel. Harboe.Mard.
I. Koblinjg;, en. ftt -er. vbs. til I. koble ;
især i fg.anv.: 1) til I. koble 1. 1.1) (1.
br.) til I. koble l.i; ogs. (jf. Halskobling;
konkr.: kobbel (I.l.i). 1.2) (især landbr. eU.
jæg.) til I. koble 1.2. ExercAHil.(1804).202,
Jagthundenes Kobling. VSO. MO. For He-
stenes Vedkommende sker Koblingen i
Regelen saaledes, at kun én Hest med
Grimetøjlen fastgjøres til Førerens Ride-
hest, hvorefter to andre bindes til disses
Haler, og saa fremdeles. MøllH.VI.3S5. |l
(1. br.) om de sammenkoblede dyr; kobbel
(1.2.1). en Kobling Køer. FleurGn.KO.105.
10 II om bindestykke, tøjle, kobbel (I.I.2), hvor-
med dyr bindes sammen. Koblingen skal
være c. Va m lang. Reglement for I eltartille-
riet.III.(1909).77. 1.3) til I. koble 1.3; dels
(^) om forbindelsen af to aksler ell. om de
maskindele, der tjener til at forbinde dem,
saaledes at de danner en sammenhængende
aksel (jf. Aksel-, Bajonet-, Friktions-, Gnid-
ningskoblingj. (naar motoren i et automo-
bil) er i Gang, (maa man) kunne forbinde
20 den med de Vognhjul, der tjener som
Drivhjul . . Der maa saaledes findes en
eller anden „Kobling", hvorved Forbin-
delsen kan oprettes. OpfB.^n.75. SaUXIV,
244. dels (fagl.) om forsk, elektriske forbindel-
sesmaader ell. om forbindelsesmaader for elek-
triske maskiner. SaUXIV.249. dels (jærnb.)
om forbindelsen af lokomotiv og jærnbane-
vogn ell. af vognene indbyrdes; især konkr.,
om de indretninger, hvorved en saadan for-
30 bindelse tilvejebringes; ogs. om forbindelsen
af ledningerne for bremser, opvarmning j
elektrisk belysning, ell. konkr. om de dele, der
danner forbindelsen, saa peb Togføreren
og Lokomotivet, og Hjulene knirkede igen,
og det gav et Ryk i Koblingerne. S/Mcfe.
1.118. (portøren) farer ind og ud mellem
Vognene og slaar Koblinger af. BuchKVE.
175. DSB.Matr.Ll5. 1.4) J^ til I. koble 1.4:
forbindelsen af manualer ell. af pedal og
40 manual (i et orgel). MusikL.III.lOO. 1.5)
(fagl.) til I. koble 1.5, om magnetisk forbin-
delse af to spoler i et radioapparat. Collins,
Badio-Bogen.(overs.l922).141. Koblingen
kan være indirekte, hvis de to Kredse
ikke har nogen Del af Kredsløbet fælles
. . ell. direkte, hvis dette derimod er Til-
fældet. SaUXIX.843. 2) (biol.) til I. koble
2.S (jf. Koblings-alge, -spore, -svamp j. Bo-
spitalstidende.1922.480. Sal.UL737. 3)^til
50 I. koble 3; jf. Koblingsbord.
II. Kobling:, en. flt -er. (nu sj.) ^ vbs,
til II. koble; ogs. mere konkr., om vandets
bevægelse, krusning (jf. Strømkobling^. Hin-
der Bank . . er let at kjende ved Søens
Kobbling (the rippling of the water), som
enhver Skibsfører maa være opmærksom
paa, for at undgaae Fare itide.^rcMV-Sø-
væsen.I.215. Omkring Pynterne løber (flo-
den) megethaard ogiremhrmger en'Mæng-
60 de Koblinger og Strømraser. StBille.Gal.I.
386.
Koblings-, i ssgr. af I. Kobling, fx.
(foruden de ndf. medtagne; 0 ell. jærnb.) til
I. Kobling l.s: Koblings-bolt, -brud, -bøjle,
-kabel, -krog, -muffe, -skrue,-slange,-stang.
-alge, en. [2] (bot.) især i flt, om grønalger
981
Kobliiis:fi(bord
Koboltgrønt
982
af ordenen Conjugatæ, hvor hefruatning sker
ved forening af to celler, hvis inahold flyder
sammen til en kobling sspore. Rostr.Flora.il.
267. -bord, et. [3] ^ hord, paa hvilket ski-
bets kurser og distancer automatisk indtegnes
paa et søkort. Sal.^XIV.243. -spore, en.
[2] (bot.) d. s. s. Kobbelspore. Sal' XIV. 2 50.
-STamp, en. [2] 2( især i flt, om en gruppe
algesvampe, hvis forplantning foregaar v.
hj. af koblingssporer ; Zygomycetes. Kold Ro.
Éporepl.148.
Ko-blis^ en. (vet.) bred blis hos heste,
strækkende sig ud paa kinderne. Viborg.HY.
148. LandmB. 11.196. -blomme, en. 1)
^ \A) om engkabbeleje, Caltha palustris L.,
ell. (dial.) engblomme, Trollius europæus L.
(JTusch.248.S47.357). vAph.Nath.IV.398f.
Paa denne Maade (o: som kapers) kan man
og sylte de spæde smaa Knopper af Koe-
blomme. OeconH.(1784).I.296. Blich.(1833).
V.168. jeg var med hende ude i Engene,
hvor vi plukkede Koblommer. AndNx.DB.
30. MentzO.Bill.135. sikke dejlige gule Ko-
blommer. N Klein. Tre Fortællinger fra Ærø
ogAls.(1927).195. SjællBond.l7. Feilb. 1.2)
(dial.) hvid okseøje, Chrysanthemum leucan-
themumL. JTusch.292? 2) (nu næppe br.)
om kokas(s)e. Hånd kiøber tørre Koe-Blom-
mer for 4 szl. og selger dem ud for et Læs
Tørv om Vinteren for en Daler.KomGrønneg.
1.81. -blomst, en. (j- •blomster, et. Moth.
K225). % (nu kun dial.) kodriver, Primula;
især om P. elatior og P. auricula L. JTusch.
184.328. VSO. t -blomster-urt, en. 2f
Primula officinalis L. vAph.Nath.IV.400.
I. ELobold, en. ['ko-|b(nlC')d] (ogs. skrevet
Kobolt. LTid.1741.491. Heib.Poet.II.18. Sal.
X.710). flt. -er ell. (sj.) -e (Heib.Poet.II.18).
{fra ty. kobolå, mht. kobolt; maaskeafgr.
kobalos i sa. bet. ell. smsat. m. ty. koben, lille
(daarligt) værelse ell. bygning; egl. sa. ord
som I. Kobolt; jf. (laant fra ty.) fr. gobe-
lin, eng. goblin, mlat. gobelinus, nisse; nu
sj.) om overnaturligt væsen: nisse olgn.; især
om ondskabsfuld, drillende (bjerg)nisse. Gei-
ster, Nisser, Koobolter, Helheste. LTid.
1741.491. med sin vanskabte Skikkelse og
den ildrøde Skarlagenskappe, lignede han
meer en forunderlig Kobold eller et Slags
Ildgnome, end et Menneske. Ing.KE.ll.
251. alle eventyrlige Nisser og Kobolder.
Kierk.IV.284. (han havde altid i drømme)
de samme rædselfulde Syner af smaa gri-
nende Kobolder eller Dæmoner. ThomLa.
AH. 111. Recke.GND.59.jf: *Biergets store
Aand . . | Han hedder Kobolt og er hvid |
og er bekiendt fra gammel Tid. Oehl.Digte.
(1803). 281. II om et hæsligt udseende
(dværgagtigt) menneske, (kirken var) et
Fangebur for de friske Tanker — med en
Fangevogter i denne hæslige, graadige Ko-
bolds ("a; en bælgetræders) Skikkelse. Drac/jtw.
K0.83. jf.: en lille koboldagtig Skik-
kelse, bredskuldret og tyiiåhenet.Pont.Sk.8.
jeg er kun den lavbaarne Koboldtge-
stalt De SQT.JPJac.IL42.
II. Kobold, en, et. se I. Kobolt.
I. Kobolt, et (Moth.K231. SaVXIV.
251) ell. en (vAph.Nath.IV.394. MO. Sal.''
11.197. jf. Saaby.''). [<ko(-'>,b(nl'd] (sj. skrevet
Kobold. KiøbmSyst.lIIl.163. ogs. Kobalt.
LTid.1744.432. vAph.Chym.II.205. ORung.
VS.106. jf. Sal.^XIV.250). flt. (nu sj.) -e
(LTid.1744.432. vAph.Chym.I.340). {fra
ty. kobalt (ældre koboltj; egl. sa. ord som
10 I. Kobold; benævnelsen skyldes, at kobolt-
malmen, der opr. var værdiløs, bedrog bjerg-
mændene og af dem ansaas for at røve og
fortære sølv; sml.u. Kobbernikkel 2; fagl.,
især mineral, ell. bjergv.) navn ;paa et me-
tallisk grundstof, hvis forbindelser an-
vendes som blaa farver til glas, fajance,
porcelæn (jf. Glanskobolt;. Moth.K23i. AW
Hauch.(1799).176. Christ. Kemi. 141. \\ om
blaa(t)farve(stof). ORung. VS. 106. *Gråt
20 sang i gråt og i kobalt og blåt. TomKrist.
F.108. IIavebrL.^230. || (nu næppe br.) om
andre mineraler, der ligner kobolt. VSO. jf. :
Biergarbeiderne pleie at kalde ethvert
Mineral, som de ikke kiende, Kobolt, smst.
II. t Kobolt, subst. iforb. skyde ko-
bolt {efter ty. kobolz (ældre: cobold^ schies-
sen, vist omdannelse af fr. faire la culbute)
slaa en kolbøtte, at skyde Buk eller Ko-
bolt, at løbe Møllen . . ere fordømte Øvel-
30 ser. JCLange.B.55.
III. Kobolt, en. se I. Kobold.
Kobolt-, i ssgr. (fagl, især mineral, ell.
bjergv.) af I. Kobolt, fx. (foruden de ndf.
medtagne) -agtig, -farve, -farvet, -forbin-
delse, -gang, -grube, -opløsning samt en
del mere spec. ssgr., hvorom bl. a. se SaUXIV.
250 ff. -beslag;, et. (nu næppe br.; jf. Be-
slag 3j om forvitring sprodukt af kobolt, der
har sat sig som et lag paa koboltmalme (jf.
^ -blomst;. Funke.(1801).II1.291. d -blaa,
O'^j' (jf- -blaat;. et Hus, der var malet
med en stærk, kobaltblaa Farve. KLars.
Ci.56. en kobaltblaa Himmel.Thuborg.F.138.
-blaat, et. (fagl.) 1) ultramarinlignende
farve(stof), anvendt til glas- og porcelæns-
maleri olgn.; glasblaat; kongeblaat. VSO. I
Slutningen af det 18. Aarhundrede opfin-
des Koboltblaat (Thenardsblaa). Kunstmus
A.1921-23.188. VareL.H29. 2) d. s. s. -glas.
50 SaUXIV.253. -blomme (vAph.Nath.IV.
396) ell. (nu kun) -blomst, en. (mineral.)
karmoisin- ell. graaligrødt mineral, der ofte
findes som skorper ell. overtræk paa kobolt-
malm (jf. -beslag;. Funke.(1801).IIL291.
OpfB.^V.154. -bronze, en. (fagl.) farve
(dannet af koboltfosfat), brugt i tapetfabrika-
tion. OpfB.^VJ58. SaUXIV.252. -erts,
en. d. s. s. -malm. vAph.Chym.I.340. VSO.
-galans, en. (mineral.) mineral, der bestaar
60 af kobolt, arsen og svovl: glanskobolt. vAph.
Nath.IV.396. Sal.^XIV.251. -glas, et.
(fagl.) stærkt blaafarvet glas (fremstillet af
koboltmalme); smalte O/.Eschel). vAph.Nath.
IV.394. Sal.XVI.260. -£frns, et. (bjergv.)
knust koboltmalm. Brilnnich.M. 2 96. -g^ront,
et. (fagl.) grøn(t) farve(stof), fremstillet af
62'
Koboltffult
kodanisk
984
et koboltsalt; zinkgrønt. VareL.^429. -g:alt,
et. (fagl.) gul olie- og akvarelfarve (bestaa-
ende af salpetersyrligt koboltilte og salpeter-
syrligt kali). OpfB.^V.158. -hytte, en.
(ojergv.; jf. -værk/ Brunnic'h.M.280. MO.
-ilte, et. (kern.) forbindelse af kobolt og
ilt. OpfB.'V.154. Sal.^XIV.252. -jord, en.
(mineral.) koboltholdigt stof, jord (6.3) ; nu
især i forb. sort koboltjord, et af kobolt-
malme ved forvitring opstaaet mineral; as-
bolan (jf. Jordkobolt;. vAph.Nath.l V.396.
SaV 11.197. -kalk, en. (nu næppe br.) det
ved forbrænding af kobolt dannede ilte. vAph.
Chym.II.206. Brunnich.M.292. MO. -kon-
fje, en. (kern.) den metalklump, der frem-
ommer ved smeltning af koboltforbindelser
med reducerende stoffer. vAph.Chym.I.340.
VSO. MO. 1.1268. -malm, en, et. (især
bjergv.) malm, der indeholder kobolt (jf.
-erts;. VSO. SaUXiy.250. -mel, et. (nu
næppe br.) pulverformigt farvestof af kobolt.
Safflor . . er et flint malet og velsigtet reent
Koboltmeel. Brunnich.M.298. f -mnlm,
en. smuldrende, støvformigt forvitringspro-
duktafkoboltmalm(jf.-o^ker).Funke.(1801).
III.291. VSO. -okker, en. (nu næppe br.)
okkeragtigt forvitring sprodukt af koboltmalm
(jf. -muim). VSO. -rosa, subst. (fagl.)
rosa farvestof (af koboltfosfat). SaVKIV.
252. -rodt, et. (fagl.) rødt farvestof (af
koboltfosfat). SaUXIV.252. -sort, et. (mi-
neral.) sort koboltjord. SaUXIV.253. -vi-
olet, et. (fagl.) violet f arvestof ( af kobolt-
fosfat). VareL.H29. -Tærk, et. (jf. -hytte;
bjergv.) anlæg, virksomhed, hvor kobolt ud-
vindes. Briinnich.M.40. SaUXIV.2oO.
kobre, v. ['kwura, sj. 'kå-bra, 'kwbra]
(nu s;, kobbere. ArchivSøvæsen. 1.156. HB
Dhlp'.IV.221). -ede. vbs. -ing (HjælpeO. jf.
Forkobring/ (afl. af Kobber; sml. ty. kiip-
fern, eng. copper; ji/. kobret) ^ d. s. s. kob-
ber(for)hude (jf. ogs. forkobre^. SøLex.
(1808). SaUVIII.459.
Ko-brems(e), en. (zool.; 1. br.) okse-
bremse, Hypoderma bovis. OFMilll.ZoolPr.
166. MO.
kobrene, adj. se kobberne, kobret,
adj. ['kcouraf, sj. 'kå'braf, 'kcobrai^] (nu sj.
kobberet. NordsjællF.11.32. f kobrig (kaab-
rig). Lægen.reg.). {afl. af Kobber ; jf.kobre;
nu 1. br.) af en farve som kobber; kobber-
rød; kobberagtig. Ved denne Beblan-
delse bleve kobrede Sorte af Mulatterne.
Reiser. 11.494. Herved vorder Ansigtet
efterhaanden rødere, og ved slige hidsige
Tings igientagne Brug yttrer sig omsider
sammesteds det kobbrede Udslag med
utaalelig Kløe. Lægen.IX.314. Løvet var
kobbret. Bregnen kneisede endnu frisk
lysegrøn. HCAnd.IV.43. De sejlede da ud
paa Gurre Sø og sænkede (kobberportene)
ned. Men naar Vejret er stille, og Solen
skinner, kan man se, at Vandet er kobbe-
ret. NordsjællF. 11.32.
K.o-bro, en. ^L T^w næppe br.) d. s. s.
-brygge. vAph.(1759). -brygge, en. (f
. Funch.MarO.IL78). ^ f ) gangbræt,
landgangsbro med rækværk (egl.maaske brugt
ved indladning, udlosning af kvæg. jf. Moth.
K225). SøLex.(1808). Funch.MarO.II.78.
SaUXIV.253. 2) egl. om gang fra skansen
til bakken over det øverste dæk paa ældre
orlogsskibe; dernæst om dækket midtskibs (ml.
stor- og fokkemasten). ArchivSøvæsen. 1. 18.
Kronprindsesse Marie spadserede paa
10 Skandsen og henad Koebryggen.JJPa^u-
dan.Er.l37. Drachm.PT.llO. Bardenfl.Søm.
1.9. KuskJen8.Søm.72. || hertil Kobrygs-
bjælke (VSO. Funch.MarO.II.78), -knæ
( VSO.) ofl. -brol, et. Hundeglam eller
Kobrøl. Hauch.II.294. Kobrølet og Kirke-
klokken vækker hver paa sin Vis en Fø-
lelse af Fyldestgørelse hos os. VilhAnd.
AD.55. \ -bn, en. flt. -er. spøg. omdan-
nelse af Buko. *(at) vise ham for fine
20 Fruer . . | For Adels-Kalve, Hof-Kobuer, |
Paafugle, Stærer, Kakaduer, | Det var for
dem en Tort.PAHeib.(ForSandhed.III.315).
-buget, adj. (vet.) om hest: hvis bug hæn-
ger neden for en lige linie fra albuen til
bagknæet. Viborg écNeerg.HB. 68. MilTeknO.
198. -bumper, en. ('(f) -bumpere. Kle-
venf. (KSelsk Skr. VI. 37). -bumpe. D&H.
(sjæll.)). (ænyd. kobumper; 2. led afl. af
biimpe 2.i ell. 2.3; sml. jy. kobanker i sa.
30 bet.; dial., nedsæt.) om person, der passer
køer; røgter olgn.; ogs.: plump person (D&H.).
*Røgter og Ko-bomper. LThu7'a. Poet. 355.
MDL.289. Lunde.HG.121. om person, der
rider paa en ko: Klevenf.( KSelskSkr.Vl.37).
-bynke, en. 2( alm. cikorie, Cichoriuin
intybus L. Moth.K225. VSO. -bæst, et.
(nu næppe br.) ko; ofte brugt som skælds-
ord. Moth.K224. KomGrønneg.II.313. VSO.
I. Kod, en. se I. Kodde.
40 II. Kod, et. se I. Kaad.
Kodak, en. ['k0|da^] flt. -s. (fra eng.
Kodak; vilkaarligt dannet varenavn) foto-
grafiapparat af en særlig type (fra en
fabrik i New York). VortLand.*/9l905.1.sp.5.
Hun holder Fingrene fastklemte om sin
Kodak: Objektivet er øjensynlig indstillet
til Lynskud. ORung.Y.54. Steller (var) be-
væbnet med en Kodak, hvormed han
allerede havde foreviget sine Værtsfolk.
50 PDrachm.K.47 . Jørg.OF.64(seu.ll.K\\\s.U).
Kodan, propr. ['ko'(i)dan] {dannet af
lat. codanus, se u. kodansk; poet., sj.) i forb.
som Kodans bugt, Østersøen. SaUV.97.
Kodans bølge, d. s. ell. i al alm. om, ha-
vene omkr. Danmark. *Vift stolt paa Co-
dans Bølge! I Blodrøde Dannebrog! Jw^.
RSE.I1.188. kodanisk, adj. se kodansk.
Kodanonien, propr. [koiOda'no'nian]
{jf. ænyd. kodanonsk u. kodansk; poet, sj.)
60 Danmark. *Kodanoniens frugtbare Slet-
ter. TAaar. SS. 500. kodansk, adj. [ko-
•da'ns^] ell. kodanisk, adj. [ko'da'nisg]
{jf.ænyd. det kodanonske hav (sml. Koda-
nonienj; efter lat. (sinus) codanus (hos Pom-
ponius Mela), mlat. (mare) codanum; poet,
sj.) i forb. som det kodansk e hav, Øster-
985
Kodde
Kodeben
søen ell. i al alm. om havene omkr. Danmark.
Bagges.II.SS.V.lOS. »Hist fraader Coda-
ni ske Bø\ge\Fal8en.I.557.
I. Kodde, en. ['kcoåa] (tidligere alm.
(skrevet) Kaade. FhysBibl. 1.286. Funke.
(1798 ).25. Viborg&Ne'erg.HB.él. — sj. Kode.
FhysBihl.I.403. — dial. ogs. Kod (Kaad, Kot).
Moth.K317. YS0.III.K2. E8p.l83. Feilb.
OrdbS.(sjæll.)). ilt. -r. {æda. koddæ i bet. 1,
SV. dial., wo. kodd, sv. ku dde,;9Mrfe,wo. kodde,
oldn. koddi, ;//. sv. dial. kudd, lille dreng,
mnt. kudde, kodde, gris; besl. m. isl. koQri,
testikel, oldfris. kuda, knortekæp, ty. dial.
kautel, svulst) t) (vet. ell. dial.) testikel
hos dyr ell. f sjældnere) mennesker; i flt. ogs.
om pungen (Scrotum) og de deri liggende
testikler (jf.Bikoåde). Moth.K231. Kalvene,
som skulle bruges til Avl og blive Tyre,
miste kun den ene Kaade, da de derved
blive lettere til at springe og kan bruges
længere som Tyr. PhysBibLXX.181. Gildin-
gen bestaaer i at betage Ornen sine Kaa-
der eller Stene. Viborg. S. 58. Dorph.Overs.
afAristofanes:Hvepserne.(1860).86. LandbO.
111.308. Feilb. Esp.183. OrdbS.(SjælL,Lol-
land). 2) (anat.; nu næppe br.) d.s.s.Kodåe-
høj. Viborg&Neerg.HB.39.
II. Kodde, subst. ['kcnåa] (vel efter no.
(dial.) koda (kode, kaae) ell. sv. kåda; sa.
ord som Kvade (s. d.); jf. Kodolie; sj.)
harpiks. Dagen derpaa stred Erik med
Gribs Brødre paa den glatte lis . . Imid-
lertid havde Erik giort sig Skoe af Oxe-
huder, som han overstrøg med Kodde af
Furretræ og med Sand, for at staae des-
fastere. Oehl.XXXL80.
Kodde-, i ssgr. (vet. ell. dial.) af I.
Kodde (1). -hoj, en. (nu næppe br.) især
i flt, om flrhøjene, Corpora quadrigemina
(der minder om testikler; jf. I. Kodde 2).
PhysBibl.XVI.192. VSO. -pnng, en.
pungen, hvori testiklerne ligger; Scrotum.
Viborg. HY. 91. -sten, en. (nu næppe br.
Kod-. Levin.), testikel; kodde (I.l). D&H.
Feilb.
I. Kode, en. ['ko*9a] flt. -r. (ænyd. d. s.
(ogs. i bet: (ryg)hvirvel og (i ssg. granne-
kodej (gran)kogle), sv. kota, no. kode; fra
mnt. ls.ote (ty. kote, kotej, holl. koot, fris.
kute; jf. no. dial. kaata, udvækst paa træ,
sv. kot, SV. dial. kut, pukkel, sæl, og sv. kotte,
grankogle, lille dreng, no. kott, garnnøgle)
1) dels (nu sj.) om (hver af) de fremstaa-
ende ender af skinne- og lægbenet; ankel-
knude, -kode. Moth.K231. VSO. MO.
D&H. jf. bet. 2; Disse Tærninger vare
giorte af Dyrs Knokker eller Koder. J^a-
aen.Horatius.I.159. dels (især landbr. ell.
vet): partiet mellem hoven og piben
paa hestens (ell. æslets) fod (omkring de
to første taaben: kode- og kronbenet). VSO.
(de lod hestene) pjaske ud i Vandet for at
skylle de støvede KodeT.JPJac.I.123. Møll
H. III. 51 2. *Piskene smælder, | saa He-
stene synker i Koder deTwed.Aakj.Hejmd.
43. En Flok Rener gik forbi med knir-
kende Koder i den knirkende Sne.JVJens.
Br.l20. blød kode, se III. blød 1.1. gen-
nemtrædende kode, se gennemtræde 2.
være oppe paa koderne ell. stram i
koderne, om hest, hvis kodestilling paa
grund af forkortelse af taaens bøjesener er
abnorm stejl, men dog ikke overkodet, staa
over koder eU. staa over i koderne,
(jf. IV. kode, overkodet^ om abnorm stil-
10 Ung af koden, karakteriseret ved, at denne,
i stedet for at staa skraat ovenfra nedad og
fortil, stilles skraat ovenfra nedad og bagtil.
OrdbS. II overf., m. h. t. mennesker, om an-
kel ell. ben; dels i poet. udtryk: *Blødt fjed-
rende i Knæ og spinkle Koder (o: om en
lille pige).Holstein.Æ.38. *Pigen .. flyg-
ter paa vingede Koder. HSeedorf. De syn-
gendePalmer.(1921).47. dels i dagl. (ell.vulg.),
spøg. udtryk: nu maa han itte helt knække
20 over i E^oderne af Forbauselse. JakKnu.
GP.28. Sit ner', Feddersen, og stræk Ko-
derne. Storm P.Det erikkemig!(1920).33. han
var noget slap i Koderne, og nu først saa
jeg, hvor halvlurvet han var i Klæder
og Holdning. Tihk.1927.II.75. jf. ovf. 1. 8:
Sognefogden — han, der staar over i Ko-
derne, som Deres Mand plejede at sige om
\i2im.JakEnu.GP.8. 2) f terning (egl. lavet
af en kode (1) ; jf. Kno 2 slutn., I. Knogle 3^*
^ ogs. om spil med terninger. Moth.K231.
*Blant andre Lege de om Kode ogsaa
melder | Hvorledes man for Es kand høy-
est' Øyen faae, | Hvad Tall en Tærning
har. Falst.0vid.45. lege med Koder. VSO.
jf.: Endnu den Dag i Dag bruge Børn
her i Kbhvn til visse Lege smaae Styk-
ker Been o. d., som de kalde Koder.
Levin.
IL Kode, en. ['ko-aa] (i bet 1 oftest
^ m. fr. form (og udtale): Codej. flt. -r. {fra
fr., eng. code, af lat. codex, se Kodeks)
1) (jur., næsten kun m. h. t. fr. forhold) ord-
net og fuldstændiggjort samling af retsreg-
ler angaaende et vist større emne; lovbog.
Meyer.^132. Hage.^133. 2) (især telegr. ell,
If) et forud aftalt system af ord ell. tal,
der bruges til at udtrykke sætninger af et
bestemt iiidhold i et brev ell. telegram, for
at gøre dette uforstaaeligt for andre end af-
50 sender og adressat ell. for at spare penge;
ogs. d. s. s. Kodebog. Hage.^1083. OpfB.^
1 112.30. den internationale Telegraf-
kode. smsf. SaUXXIII.198. Telegram-
Kode. IIolstein.Ts.ll7.
IIL Kode, en. se I. Kodde.
IV. kode, V. ['ko-aa] -ede. {afl. af 1.
Kode 1; vet ell. dial.) om hest: løfte ko-
den, foden. Esp.183. kode over, skyde
kodeleddet saa langt frem, at kodens akse
60 hælder ovenfra nedaa og bagtil i stedet for
nedad og fortil (jf. u. I. Kode 1 samt over-
kodet. Overkodning;. SaUXVIlI.701.
Kode-, i ssgr. af I. Kode 1 ell IL Kode.
-ben, et. [I] (især vet.) det første taaben
hos heste, kvæg, svin. VSO. LandbO 1.195.
II (nu næppe br.) om rullebenet i ankelen
987
Kodebofi^
Kodreng
988
hos mennesker; Talus. Myol.(1791).68. VSO.
-boff, en. [II] (især X) bog, der indeholder
(nøglen, forklaringerne til) en kode. Hol-
stein.TsJlT. -bojning^, en. [I] (især vet.)
kodens tyndhaarede, finhudede bageste flade.
LandbO.III.150. Grunth.Besl.14. -dask,
en. [I] om kodehaarene. VSO. Dyrlægen
tog den ene Forfod (o: paa en hest) op
ved Kodedusken og strammede Rebet.
JVJens.HF.52. -|^alle, en. [I] (især vet.)
<Z. s. s. Gaffelgalle (^^/.Kodeledsgallej. Landb
O.III.378. -haar, et. [I] (fagl.) i flt., om
de haar, der fra kodeleddets bagflade hæn-
ger ned over kodebøjningen (jf. -duskj. Vi-
borg. HY. 109. De lange Kodehaar . .
daskede om (hestenes) Hove. Rist. FT.26.
-knogle ell. -knokkel, en. [I] (vet.)
især i flt., om knoglerne i koden hos hesten
(kode- og kronbenet). Viborg&Neerg.HB.lO.
Kodeks ell. Codex, en ell. (sj.) et
(PoWia921.7.sp.2). [iko'idægs] flt. codices
['ko.'di|Sæs] (Pl(Kvartudg.)^Nsl782. Vald
Lov.Fort.4. Saaby.'68) ell. (1. br.) -er (JBa-
den.FrO.58); tidligere ogs. undertiden med
lat. kasusbøjning : i en gammel Codice.
EPont. Atlas. II. 254. {fra lat. codex, egl.
træstamme, en slags bog, dannet af trætav-
ler, der er bestrøget med voks; egl. sa. ord
som II. Kode) 1) (fagl.) gammelt haand-
skrift (af pergament ell. papir) i bog-
form, een Codex af Synesii Epistler
med Glosser. FrSneed. 1.107. OpfÉ.^VII.
413. A.M.784:.* Papirscodex med 846
Blade. ErnstFrandsen. Mariaviserne. (1926).
209. jf.: Dette Haandskrift maa efter Be-
skrivelsen være iCodexform, altsaa paa
Pergament. JLHeib.(StSprO.Nr.l28.17). ||
ubest. f. i best. anv. I Udgaven her er Co-
dex gjengivet saa nøjagtig som muligt.
PGThorsen.Stadsretter.(1855).35. Codex af
Pergament blev Middelalderens Bog.^i-
bliotH.U97. 2) (jur.) d. s. s. II. Kode 1. Leth.
(1800). 18. Blich.(1920).X.4. Meyer. ^ || CP
billedl. *(han) fordrer af sin Søn bestemt
Besvaring | Af hvert et Punkt i Gram-
matikens Coåex. PalM.IV.43. Elskovens
Coåex.VilhAnd.Litt.IV.291. denne Tecere-
moni . . danner Grundlaget for den sirlige
konventionelle Høflighedskodeks, der be-
tyder saa meget for japansk Kultur. Vore
Damer.l921.Nr.3.11. 3) (l.br.) d.s.s.ll.
Kode 2. jf.: det saakaldte Kode- eller
Kodexsystem, hvor hver af de korre-
sponderende Parter har et Slags Leksi-
kon (Kode). OpfB.mi2.30.
Kode-laas, en. [II] (fagl.; 1. br.) cykle-
laas, der aabnes ved, at et vist antal af
fjedrene stilles paa en bestemt maade (jf.
Bogsta.Ylsias).PolitiE.Kosterbl.^Vsl922.1.sp.l.
^Viil924.2.sp.l. -led, et. [I] (især vet.)
(Iiængsel)led ml. kodebenet og mellemfods-
benet hos hovdyrene. Viborg. HY. 67. LandbO.
III.150. II hertil Kodeleds-galle, d. s. s. Gaf-
felgalle (jf. Kodegalle;. LandbO.III.378.
-ord, et. [II] (især telegr. ell. X) ord, hvis
betydning er angivet i en kodebog ell. forud
aftalt ml. brev- ell. telegramsender og -mod-
tager. OpfB.'IIl2.30.
koder-vælsk, adj. se II. kaudervælsk.
Kode-seneben, et. [I] (især vet.) især
i flt., om to knogler, der ligger bag kodeled-
det. LandbO.I.196. -skæg:, et. [I] (I br.;
jf. Hovskæg^ kodehaar, -dusk. Kresten
Skrædders lille arrige Pudel-Bjæffert . .
dansede rundt omkring Hestens Forben og
10 nappede den i Kodeskægget. Pont.Sk.l33.
kodet, adj. {afl. af I. Kode 1) 1) (nu
næppe br.) som har store ankelknuder, -ko-
der. Moth.K231. 2) [-,ko-(')98/] (især vet.)
som sidste led af ssgr., der angiver egenska-
ber ved en hests koder, hvidkodet kaldes
Hesten, naar Koden er hviå. Læreb.f.Hæ-
rensMenige.II.ForTrainet.(1904).3. stram -
kodet (o: som er stiv, stram, i koderne).
Feilb.
20 Kode-tele£crani, en. [II] (især telegr.)
telegram, skrevet med kode. Krak.l927.Il.
175.
Ko-dild, en. ^ (nu næppe br.) stin-
kende gaaseurt, Anthemis cotula L. (jf. Gaase-
dildj. vAph.(1759). VSO.
Kodille, en. [ko'dilja, ogs. ko'dila] flt.
-r (Bagger.I.143). {fra fr. codille, af sp. co-
dillo) 1) é^ det forhold i Vhombre, at spil-
leren gør færre stik end en af modspillerne,
30 hvorfor han faar dobbeltbet; kruk (jf. Kro-
kodille^. Nu er det næsten ikke brugeligt,
at Codillje maae vindes af Modspillerne,
hvorimod l'Hombre, naar han taber Co-
dillje, sætter dobbelt Bete. Spillebog.(1786).
19. lad os sætte vor Solospiller en net
lille Codille. Blich.(1920).XII.182. Der spil-
ler man L'hombre, men der gives ingen
Codiller, thi Alle vinde. Bagger. 1.143. ^m.
overgang til adj. (jf u. I. Bet 1), i forb. som
40 blive kodille, blive dobbeltbet; blive kruk.
Hostr.Int.49. Jensen var bleven Codille.
CMøll.M.III.216. jf.: *han let gaar bag af
Dansen | og bli'r kodilje-bét. Grundtv.PS.
IV. 192. 2) (dagl.) i videre anv. ||styreko-
dillen, lede det hele; staa for roret. Vert-
inden (var egentlig) den, der styrede Co-
dillen. RudBay.EP.1.33. jeg vilde styre
hele Codmen.HCAnd.V.211. Leop.VO.37.
Ilhelekodillen, (nedsæt.) det alt sammen;
50 hele molevitten. HCAnd.V.211 (se ovf.). *Min
(o: kejserens) Kjole er Purpur, mit Slot af
Krystal, | min Kone saa skær som en
Lilje — I Gud give, jeg bare var vel her-
fra I og væk fra den hele KodiljelSø^fc.
GD.116. Jeg gir en snurretur til hele —
om jeg så må sige: kodillen. Om forla-
delse, at jeg regner Dem med til dette
mindre værdige hegreh. Hjortø.Æ.210.
Kodner, en. se Kaadner.
60 Kod-olie, en. CaflL Kodde; fagl.) en
slags harpiksolie. SaVXIV.263.
Ko-dreng, en. (dial.) hyrdedreng. Cit.
1812. ( Ribe Amt.1919. 42). i 1847 (blev der)
betalt i løn for et år (til) kodrengen 3 rdl.
smst.1923.72. Jeg kom ud at tjene som
„Kodreng". DagNyh.yAl925.3.sp.5. Feilb.
Kodrevel
Koffardiinand
990
-drevel ell. -drarel, -drøbel, en. /It
-er (JTu8ch.l6. VSO. Feilb.) ell. -e (Ftilh.).
{ænyd. kodrøfvel, -drøbel; 2. led er vel Drø-
bel (jf. DF.I.71) og Drevl; sml. eng. cow-
slip (og oxlipj i sa. bet, oeng. cuslyppe,
smsat. af CM, ko, og slyppe, noget slimet, klæb-
rigt; nu kun dial.) ^ 1) d. 8. 8. II. -driver 1;
tidligere ogs. spec. d. 8. 8. Aurikel (Moth.É
225). JTu8ch.184.329. Agcrbech.FAH.129.
vAph.Nath.IV.400. Feilb. (u. kodribbei;. 2)
(nu næppe br.) en 8lag8 oksetunge, Anchusa
arvensis L.; krumhals. JTusch.16. VSO. 3)
rynket sten frø, Lithospermum arvense L.
JTusch.132. VSO. 4) lungeurt, Pulmonaria
officinalis L. Feilb. 5) f kongelys, Verbas-
cum L. (jf. II. -driver 2). Moth.K225. 6) f
engkabbeleje, Caltha palustris L. (jf. -blom-
me 1.1, Il.-driver S). Moth. K2 2 5. -driTié),
en. se II. -driver. I. -driver, en. (nu næppe
br.) person, der driver kvæg flokke. VSO. MO.
II. -driver, en. (nu næppe br. -drive (Moth.
K225. VSO.), -driv (Moth.K225)). flt. -e ell.
d. s. (ænyd. d. s., jf. ænyd. kodrift; maaske
egl. omdannelse af -drevel, jf. DF.1.71) Sf
1) Primula L., især om de i Danmark alm.
arter P. officinalis og P. elatior (L.) (jf.
-blomst samt Himmerigsnøgle); tidligere
ogs. spec. d. s. s. Aurikel (Moth.É225). der
var Anemoner, Kodriver og Oxedriver.
HCAnd.VI.U5. det hører jo til Barnets
Glæder paa en Skovtour at kunne plukke
sig ret mange af de smukke Kodrivere og
deraf binde sig en Krands. Bentz.Stg.88.
Kodriver med deres lysegule, sædvanlig
paa et langt Skaft skærmstillede Blomster.
Frem.DN.251. de lidt senere blomstrende
Arter (o: af Primula) kaldes Kodriver
„fordi de driver Koen paa Græs." smst.
2) t kongelys, Verbascum L., (jf. -drevel 5^.
Moth.K225. 3) f engkabbeleje, Caltha palu-
stris L. (jf. -blomme 1.1, -drevel 6). Moth.
K225. -driObel, -dravel, en. se -drevel.
Kodse, en. se Kosse.
Kod-sten, en. se Koddesten.
H.O -dækken, et. (landbr.) dækken til
beskyttelse af køer mod kulde, regn, insekter
olgn. LandbO.lII.150. Krak. 1921. 11.646.
-fanger, en. {efter eng. cowcatcher) dels
(især jærnb.) om indretning (skærm) foran
paa lokomotivet, beregnet til at skubbe kvæg,
større genstande olgn., som maatte befinde
sig paa sporet, til side (jf. Banerømmer^.
Der var lagt en Harve tværs over Sporet,
men Kofangeren greb åen. PoU^/il908.5.
(paa spor 5) blev for mange Aar siden en
meget tyk Mand kørt ihjel. Kofangeren
tog ham og rullede ham vel Hundrede
Alen inden Hjulene gik over ham.Buchh.
JJH.177. dels (især fagl.) om lignende ind-
retning foran (og bag) paa automobil. PolitiE.
Kosterbl.^/iol 925.2.sp.l .
Koffardi, en. [kofBridi?] (f Kopfardi,
Kauffardi, se u. Koffardiskib. f Konfardi,
se u. Koffardiflaade;. flt. (i bet. 2) -er ell.
d. s. (se u. bet. 2). (ænyd. koffardi, kauffar-
die og (i ssgr.) koferdi, kopfardi, komferdi
(jf. Feilb.), SV. kofferdi, no. koffardi; fra
nt. kopfardie, holl. koopvardij, ty. kauf-
f artei, afl. af mnt. kopvart (ænyd. ko(f)fart,
kof f ert, fsv. kof art^, smsat. af kop, køb, og
vart (se F&Tt); sml. æda. køpfærd (se Køb-
færd j, oldn. kaupf^r, -ferd) 1) (især ^)
skibsfart, der drives for handelens
skyld, i handelens tjeneste. Moth.K444. VSO.
1.567. (han havde) forladt Flaaden for at
10 stille sig i Kof fardiens Tjeneste. Der havde
han fundet sin daglige Bedrift i Kampen
for en L&ånmg.NatTtd.''Vil92S.Sønd.8.8r).3,
Il især efter præp.: fare til (l.br.i. Aller,
til. 203) koffardis, se II. fare 1.2. ogs.:
g'd&(SaUXlV.266) ell. sejle (smst. Feilb.)
til koffardi(s). jf.: *Da jeg var confir-
meret, jeg tog mit Reisepas, | Lod mig
hyre ligestrax til Coffardies. i^aw^zaw./).
Nr.9. (nu næppe br.:) gaa (Prahl.ST.1.22)
20 ell. sejle (Moth.K444) paa koffardi. 2)
t d. 8. 8. Koffardiskib. Orlogs- Skibe, tu
at convoyere Hamborgernes Koffardier.
Slange.ChrIV.737. jf.: baade de Engelske,
Hollandske og Friisiske Skibe og Kof-
fardi (blev) meget af de Spanske og Ne-
derlandske Frie -Byttere . . foruroligede.
smst. 13. Koftardi-, i ssgr. [kofBr'di-] ,t^
af Koffardi 1, fx. (foruden de ndf. med-
tagne) spec. (især foræld.) betegnelser for
30 forsk, slags handelsskibe som Koffardi-brig,
-chalup, -damper, -dampskib, -fregat, -skon-
nert ofl. -farer, en. flt. -e ell. f d. s. (Slange.
ChrIV.244.761). (jf. fare til koffardis u. II.
fare 1.2J. 1) (1. br.) person, der farer til kof-
fardis. Datteren blev gift med en Koffardi-
farer eller Skibsejer. Goldschm.VII.278. 2)
d. s. 8. -skib. Moth.K444. Ostindie- og Grøn-
landsfarerne ere sædvanlig de største blandt
Kotfardief SLrenie.HandelsO.( 1807 ).89.Gold-
40 schm.lll.37. -fart, en. sejlads med handels-
skibe; den del af skibsfarten, der drives for
handelens skyld. Harboe.MarO. inden faa
Aar havde Nordamerika, Frankrig og Tysk-
land Dampskibe til Koffardifart i stort kn-
tsH. Davids.KK.S23. Scheller.MarO. -far-
t«!, et. (1. br. i rigsspr.) d. s. s. -skib. (Kalk.
V.592). ThomLa.EL.93. Feilb. -flaade,
en. (f Konfardiflode. LTid.1731.573). flaade
af koffardiskibe ; især om indbegrebet af
50 et lands koffardiskibe : handelsflaade (jf.
-marine;. Slange. ChrlV. 323. Tode. S. 73.
Scheller.MarO. -flag, et. handelsflag. Vo-
res egne Coffardie-Skibe skulle føre det
Danske Coffardie-Flag. Søkrigs A. (1752).
§817. Scheller.MarO. -havn, en. handels-
havn. Scheller.MarO. -kaptajn, en. kap-
tajn paa et koffardiskib (jf. -skipper^. VSO.
1.567. Martin i simpel Sømandsdragt, dog
ikke trøieklædt, men omtrent som vore
60 ringere Coffardicaptainer eller Skippere.
Hrz.XVl.214. Tops.111.351. Scheller.MarO.
-mand, en. 1) (nu 1. br.) d. s. s. -farer 1.
Harboe.MarO. 2) (gldgs.) d. s. s. -skib (mods.
Orlogsmand; j/". Koffardifarer 2). Moth.K
444. Slange.ChrIV.244. er det da to Cof-
fardimænd, jeg skimtede i Mørkningen?
991
Kofiardimarine
Kofnsl
992
De liffge strax ved Indløbet. Hrz.XVI.284.
StBille.Gal.nL88. Verdenshist.VI.SS. -ma-
rine, en. (jf. -flaade samt Handelsmarinej.
Scheller.MarO. -matros, en. matros paa
et koffardiskih. Y SO. 1. 567. Harboe. MarO.
SaVXiy.266. -skib, et. (^f Kopfardi-.
Slange.ChrIV.965. Robinson. 1.99. f Kauf-
iaTdi'.Cit.l766.( Efterretninger om denDa.Søe-
Etat.(1790).48)). handelsskib 07'.Koffardi 2,
Koffardi-farer 2, -fartøj, -mand 2). DL.
4—7—5. SøkrigsA.(1752).§818. Goldschm.
Vn.l70. Sal.XVL52. -skipper, en. (nu
næppe br.) d. s. s. -kaptajn. Søkrigs A.( 1752).
§189. ^
KofTe, en. se Kaffe.
Koffer, en. se Kuffert.
Koffer-nagle, en. se Kofilnagle.
KofPert, en. se Kuffert.
Koiil-nagle, en. [ko'fi?l-, 'kofil-] (f
Koffer-. vAph.(1759). VSO. — nu kun dial.
Koffert-. NordslSønd. 1891. Folk. 223. sp.l.
Feilb. — nu næppe br. Koffin-. BerlTid.^^U
1888.M.2.SP.5. — ogs. Kuf-, ['kof-] Etlar.SB.
370. KnudAnd.H.9). {sv. kof fernagel, no.
koffert-, kofilnagle; fra <ji/. koviliennagel
('koffei-, koviennagel mfl. former), jf. mnt.
kobilien, ty. koiilien, holl k&rviel; vistnok
gennem fr. chevillot, cabillot, sp. cabilla,
ital. caviglia, bolt, stift, af Zai. clavicula,
dim. af clavus, søm, nagle) ^ messing-,
jærn- ell. træbolt med et langagtigt hoved,
brugt ved fastgørelse af løbende gods. SøLex.
(1808).78. Funch.MarO.IL78. Styrmanden
lod det ikke blive ved Ord alene, han
greb en Koffilnagle og slyngede den ef-
ter ham. EMikkels.JD.l 6. KuskJens.Søm.U.
II hertil: Kofilnagle-bænk (plankestykke med
huller til anbringelse af kofilnagler. Funch.
MarO.IL78. SaUXlV.266), -ring (beslag,
ring paa en mast til kofilnagler. Scheller.
MarO.).
K.o-focl, en. 1) (l.br.) i egl. bet.(jf. -hen 2,
Fætoå).VSO. Wilst.Od.XX.v.299. \\ (herald.)
om billede af en kos fod. (slægten Kofoed
har) et Vaaben med en Kofod i Skjoldet.
PNSkovgaard.B.257. 2) (nu kun dial.) d. s. s.
-ben 3. Moth.K225. Søkrigs A.( 17 52). §805.
stk.l2. Haandspiger, Koefødder, Øxer. MR.
1801.65. VSO. MO. Feilb. OrdbS. (Falster).
-forpagter, en. (foræld.) person, som for-
pagtede koholdet paa en større gaard; hollæn-
der (2). Moth.K225. Langebek.Lex.E224a.
Kofte, en. ['kmfda] (nu kun dial. Kovte.
Moth. K232. Cit. ca. 1 725. (NkS4''820. 99).
Anti-Spectator.26. jf. Esp.164. Feilb. Koft
(Kovt). JFriis.53. Oehl.HF.70. HCAnd.X.
527. PalM.IV.24. Vejrup.Plovmandssange.
(1922). 30. jf. Feilb.). 'flt. -r. {ænyd. d. s., sv.
kofta, wo. kufte; af uvis oprindelse; maaske
egl. sa. ord som Kaftan ell. fra russ. kofta; i
rigsspr. nu poet. ell. foræld.) om forsk, klæd-
ningsstykker, fx. om dragt til smaadrenge,
om hattepuld, -slag ell. spøg. navn paa klæd-
ningsstykker af mærkelig form (se MDL.
Feilb.); især ifg. anv.: 1) om klædnings-
stykke for mænd; især om lang trøje
ell. (kort) kjole (l.i), oftest af vadmel, som
den alm. brugtes af bønder og smaafolk i
1. halvdel af 19. aarh.; langtrøje; i rigsspr,
ofte m. ret ubestemt bet., om en tarvelig ell.
grov, gammeldags (bonde) frakke ell. (lang)
trøje. Dernæst bar jeg en stakket Kofte
af Geede-Skind, hvoraf Trevlerne hængde
mestendeels ned til midt paa mine Been.
Robinson. 1.231. (de) ginge i grove og ringe
10 Kofter, som kunde ved en Hætte trækkes
over Hovedet. Suhm.Hist. 1.27 5. *Mens stak-
kels Moder saa taler, og græder, 1 1 varme
Kofter de Smaae hun klæder. Oehl.L.lI.
115. Bønder . . med brede Hatte og graa
Kofter eller Overkioler. Molb.BfS. 1.184.
*Den ligned de Kofter graae, | Der bæres
af fattige Bønder, | Naar de til Arbeid
gasie.Hauch.lLl57. WinthJV.54. S Kjær.
Fra Stavn sbaandet.Wage.( 1888). 139. Gaar
20 man en Runde i Kirken, finder man i næ-
sten hver Krog, bag hver Pille en mørk-
haaret, negeragtig Mand i brun Kofte,
FrPoulsen. Rejser ogRids.(1920).137. Feilb,
jf. OrdbS.(Fyn). talem., se hvid sp.850^^«.
II beget kofte, om trøje, baaret af sø-
folk. *Da kom en Søgut . . | Med beget
Kofte. Oehl.L.L7. (meton.) om matros: *Be-
gynd fra Orlogs-Mænd, som føre Kon-
gens Flode, I Indtil den beeged Kofft,
30 der roer de mindste Baade.J-Frm.55. || oftt
i ssgr. (jf. Bonde-, Vadmelskoftej. En . ,
Gubbe, klædt i ringe Hyrdekofte. OeW.
ØS.287. (han lignede) en Herre i Trælle-
kofte.s»ws/.^^6. j/.; *I Gedeskinds Kof-
ter, med guldguult Haar. sa.Hi^.87. || tJJ
billedl. (Kai) Hoffmann har altid haft let
ved at krybe i fremmed Kotie.H Ahlmann.
(GadsMag. 1921.407). *hvide Skyer, | og
Fugleviser | og Krokusduft. | Mit Hjærte
40 slænger | sin blygraa Koft. Vejrup. Plov-
mandssange.(1922).30. 2) om klædnings-
stykke for kvinder; spec. om trøje med
skøder, kort ærmeløs kaabe olgn. *med
guldbaldyret Kofte | Hun (o: Sif) sig be-I
dækker Bryst og Bofte. Oehl. XXI X.126,'
*Bag Koften (o: paa en tiggerpige) knop-
per et Liliebryst. smst.XXX.94. Konen (o:
i tiden 1820—40) er iført en fra gammel Tid
almindelig„Graaværkskaabe"eller„Kofte%
50 som den sædvanlig kaldtes. LønborgFriis.
VendsysselsNationaidr agter. (1902 ).l 15. Esp,
164. hun var for Resten sød, sikken en
brun Kofte hun havde på med Pelsværk
om Halsen. Kidde.B.107(jf. Jakke sp.752''),
Kofte-kljieder, pi. (sj.;jf. -klædt), han
er en Aandens Adelsmand i Kofteklæ-
der. H Wulff. Den da. Rigsdag. (1882). 490.
O -klædt, part. adj. klædt i en kofte; i
videre anv.: i almueklæder; bondeklædt; fat-
60 tigklædt. S&B. billedl: Kofteklædt Absolu-
tisme. ^Wawrf.457. koftet, adj. ['kcofrfa«]
klædt i kofte; vist kun (1. br.) i ssgr. som:
Ebbesen med sin graakoftede Bonde- i
skare drog ud paa Feidetog.lng.PO.il. 184. f
Ro-fag^l, en. \ den amerikanske fugl "^
Molothrus (der sætter sig paa ryggen af kvæg ;
k
993
Kofede
Kog
994
og befrier det for utøj); kostær. BøvPJII.
85. Brelim.DL.Il.73. -fede, en. svec. ^'.
Melampyrum L., kohvede; især om M. pra-
tense L. (alm. koføde). JTusch.143. Andres.
Klit f. 176. Warm.Frøpl.385.
I. K-Off, en. (ogs. Kogge. Moth.H219. Esp.
184). ilt. -ge ell. (nu næppe hr.)-(g)tT (VSO.).
(ænyd. (flt.) kogge, koger (ogs. i ssgr. (flt.)
mølle-, hiulekaagerj, sv. kugg(e), oldn. (som
tilnavn) kuggi, eng. cog, meng. cogge; af
uvis oprindelse; jf. I. Kogge; ww kun dial.)
tand, tap olgn. i et him; især om tand
(kam) i et møllehjul, der drejer kværnen
rundt. Moth.K232. Træet af en tyk gam-
mel Busk (o: tjørn) giver Buxbomen
ikke noget efter i Haardhed og Fasthed,
er Drejere nyttigt, og allertienligst til
Koggene af Møliehiul. JPaullLUrte-Bog.
(1761).161. VSO. MO. Esp.184.
II. Rog, en. [ko-'q] (MO.jf. Blich.(1920).
VII.162 {co tilbagetog), samtskrivemaaderne
Koog(MB.1847.198. 0pfB.U.242.Landb0.
111.182), Koeg (EPont.Atlas.1.398. KSelsk
Skr.YIlI.174. MB.1811.254. jf. MO.)) ell. (i
rigsspr. nu ogs. undertiden) [kå-q] (sj.) som
gengivelse af jy. udtale, se Feilb.) skrevet
Koug. EdErslev.Den da.Stat.( 1855-57). 100.
jf. (flt.) Kaue. PhysBibl.IX.4). flt. -e (MB.
1847.198. LandmB.L350. jf. Feilb.) ell. (nu
næppe br.) -er (MB.1811.254) ell. (sj.) d. s.
(OpfB.U.242). {nordfris. koog, kuch, nt.
koog, mnt. koch, glholl. cooch; af ukendt
oprindelse; dial. ell. fagl.) om forhold paa
Sønderjyllands og Holstens vestkyst: ind di-
get stykke marskland; ogs. om enkeltdel
heraf : (indgrøftet) marskeng (jf.Fenne).
de (begyndte) sammested at leede dend
Strøm Threnne eller Thræne, som tilforn
løb igiennem et Stæd kaldet Risen-Kog
udi Eydern, fra bemeldte Koge ind om-
kring det Stæd, hvor de deres Stad ville
hygge. Slange.ChrIV.469. *'Dvi(o: friseren)
dæmmed Kog paa Kog; | Hvad møisomt
Du fra Havet vandt, | Det let tilbage-
tog. Blich.(1920).VII.162. Skovrøy.LM.32.
Trap.^IX.211. Feilb.
III. Kog, et ell. (nu kun dial.) en (vAph.
(1759). Bagge8.DV.IX.224. Esp.184). [kå-'q]
Høysg.AG.38. flt. (l.br.) d. s. (sv., no. kok;
vbs. til I. koge; jf. Kogning)
1) til I. koge 1-2. 1.1) som vbs.; dels (især
kog.) : det at blive kogt ell. det at koge noget;
kogning (jf. Afkog 1, Opkoge; især (mods.
Kogning^; det, at en vædske er paa ko-
gepunktet, koger, danner bobler ; dels (fagl.)
om tilsvarende proces (boblingen olgn.) i høj-
ovn, puddelovn osv. (Wagn.Tekn.366. Sal.
VIII.281). lade falde Kog paa. vAph.(1759).
Alle graae Krebs blive ikke røde efter
denne Ksiag.Bagges.DV.IX.224. Oxehoved-
suppe . . fordrer lang Tids Kog. CGinde-
rup.Det da. Kjøkken. (1888). 36. Velmodne
Blommer renses, skylles og lægges i Sien
i Kedlen, overhældes med (eddike) og dam-
pes langsomt under Laag til et svagt Kog.
Lomh.II.35. *Mutter giver Suppen det al-
lersidste Kog. CKjersmeier.Liv og Legende.
(1921).48.\\i faste forb.med præp. eaa af
kog, ophøre med at koge. Ing.Ln.II.8.
•Hvor Alt dog omkring mig er stille, |
som Vand, der er gaaet af Yiog.Drachm.
UD.273. jf.: ikke et Øjeblik var Kaffe-
kedlen ai Kog.Pont.FL.156. billedl: saa
gaaer nu for det første Erkj endelsen af
Kog. Kierk.XI.205. en Begejstring, der
(o snart gik af Kog. BrandesMB.320. Der-
efter gik han af Kog som skribent. NMøll.
N.220. gaa fra kog olgn., (nu kun dial.)
d. 8. Kjedlen slaaes fra kog. BOlsen.Farve-
bog.(1858).l. Feilb. i k o g , paa kogepunktet ;
kogende; sydende; især i forb. som bringe,
faa, holde, komme, være i kog. Gryden
er i stærkt Kog. vAph.( 1764). Man . . hol-
der Massen . . under bestandig Omrøren i
maadelig Kog. JFBergs.G.567. saa snart
20 (majroerne) ere komne i Kog, bortkaster
(man) det første Hold Yand. FrkJ.Kogeb.
156. jf.: Vællingen (stod) i ét Kog om-
kring Gryderanden, hvorfra den i sydende
Kaskader vældede ned over de blussende
Tørv.^afe/.7jB..9. billedl: alt var ikke her
i Kog som i Elisabeths Tidsalder i Eng-
land. TroelsL.XI.146. (hun) kunde dog og-
saa andet end tie. Med Mellemrum kunde
de dog tirre hende op, saa de fik hende
30 i Kog.Bregend.DenblindeBytter.(1927).139.
De fremmede Sangere i Sydens spraglede
Dragter bragte Barnets Fantasi i Kog.
BNeiiendam.Scenen drager.(1915).83. især om
blod: Blodet var kommen saa stærk i Kaag
hos ham, at han ikke kunde blive kiæd
af denne Leeg. Biehl.DQ.1.33. *Hvi har I
. . bragt mit Blod | I Kog, og giort mig
opbragt paa vor Sultan? OehLA.186. *Jeg
sad ved nendes Side . . | Eial hvor slog
40 mit Hjerte, og Blodet kom i Kogl Winth.
VI.247. se ogs. Blod sp.834^^«- England . .
er (nu) gennemagiteret (o: før et valg)y
og . . i Længden bliver (det) selv Cham-
berlain vanskeligt at holde Gryden i
Kog. BerlTid.^''hl905.Aft.l.sp.2. jf.: Frel-
sens Hærs Indsamlingsgryder, „Hold Gry-
den i Kog" . . kom frem paa de mest be-
færdede Gadehjørner. KNordent.JL.1.236.
(staa, være) paa kog, (især kog. ell. dial.)
50 (være) lige ved at koge, (omtrent) paa koge-
punktet. Det skal staae paa Kog, men ikke
koge. OeconH.(1784). 1.199. Da hun var
gaaet, blev Frey tilbage i en Sjælsforfat-
ning som en Gryde paa Kog. EmilBasm.
FB.90. OrdbS.(Fyn). billedl: alle Sind stod
endnu paa Kog: det var kun en Uge si-
den, Verdenskrigen brød ud, og endnu
kunde ingen sige, hvad der ventede Ita-
lien. EmilBasm.DL.253. 1.2) (jf.no. kok,
60 et; fagl. ell. dial.) saa meget som der ko-
ges ad gangen. Et Kog Garn. VSO. Val-
sede Avenagryn for tyve Dage med eet
Kog pr. Dag. KnudBasm.G.395. Af Ajakos
fem Harer fik vi . . to store Kog. smst.486.
Esp.198.
2) m billedl, til I. koge 3 (om billedl anv.
X. Rentrykt 29/9 1928
63
996
Ko«:
kog:e
996
af faste forb. m. præp. se u. bet l.i;. || (jf.
kogende 2 u. I. koge 3.2^ om damp, skum
olgn., fremkaldt af varme. *Et Kog af Sved
om Panden stoå.Rich.II.17. *Hestene sli-
der i Åget, I så Dampen og Koget | af
Skummet om Bringen gør Luften tåget.
EStokkebye.Avalon.(1916).99. || omstærk bob-
len, hvirvlen, fraaden (og larm) af bøl-
ger olgn. Kierk.Y 1.212. naar Stormen gik
over Landet, saa fornam man (ligesom) et
ensformigt Kog af Bølgeskum paa Sand.
Gjel.M.166. Under dem tordnede Bræn-
dingen, Vand og Luft og Sand stod i et
gult Kog dernede. AndNx.DM.58. || om lyd,
der minder om den, der fremkommer, naar
noget koger (brusen, syden). Af og til
voxede (skovens) Brusen til et vanvittigt
Kog, der overdøvede Hjulenes Knirken.
Gjel.M.325. Længe var der stille, saa stille,
at den, som lyttede, kunde høre Sommer-
vindens sagte Kog i Voldgravens Siv.
Breum.EH.147. Der var Bal paa Hotellet.
Salen var et Kog. HBaage.VenusiogetiNor-
den.(1918).é0. }\om stærk sindsbevægelse,
oprør i sindet. Hvad var denne Naturvul-
kan mod det Kog af Smerte, der havde
raset i hendes eget Indre. SMich.T.207. et
Kog af Angst stod op i ham. Kidde.AE.II.
384.
IV. Kog, en. se I. Kaag.
V. Ko^, en. se IL Kok.
ko^-, i ssgr. af I. koge (jf. Koge-); kun
i faa tilfælde, se kog-bar, -héd(e), -rød, -salt.
H-O-g^ang;, en. {ænyd. d. s.; nu næppe
br.) græsgang for køer (jf. Fægang 2 j. Cit.
1706.(Vider.I.376). LT'id.1761.149. Græs-
ningen (var) tienlig nok til Stutteri, men
ikke just til Koegang. Oec Mag. III. 242.
Begtr.Sjæll.II.431. \\ vej, ad hvilken kvæg
drives; fægang (1); i (foræld.) gadenavne, se
SMatthiess. Gader. 88.
kog-bar, adj. (jf. kogelig; 1. br.) som
kan koges ell. taale kogning. Knivbænk af
Porceliain (kogbar), til at lægge sterile
Knive paa under Operationen. Kirurglnstr.
43.
I. kége, V. ['kå-qg] Høy sg. AG. 91. præt.
-te ['kcngcia] (smst.) (tidligere ogs. skrevet -de.
Grundtv.Saxo.il 1.226) ell. (nu især dial.)
-ede (lSam.2.13(Chr.YI). Holb.Paars.84. sa.
Stu.II.3. Dumetius.III.69. i vers: Grundtv.
PS.III.463. i bet. 3: FrNygaard.SS.155. jf.
Feilb.); part. -i [krngd] (jf.: (der) bør da
skrives . . kogt . . og ikke koft (efter den
Kjøbenhåvnske udtsde). Høy sg. AG. 12 2) ell.
(nu især dial.) -et(lSam.2.15(Chr.VI). P/lug.
DP.1134. Holb.Jean.1.4. V.5. jf. Feilb.). vbs.
-ning (s. d.),jf III. Kog, Kogeri, (ænyd. koge,
kaage og køge, glda. kogæ (Mand.35), sv.
koka, no. koke; fra mnt. koken, ty. kochen,
laant fra lat. coquere ; jf. Dekokt, III. Kok,
Køgemester, Køkken || de nordiske ord er
syde og vælde) om den proces, hvorved
en vædske olgn. i en beholder v. hj. af ild,
varme bringes i en saadan tilstand,
at der dannes dampblærer, som sti-
ger op til overfladen (især brugt ved til-
beredelse af mad).
1) trans. 1.1) m.obj.; dels m.obj., der be-
tegner vædske olgn.: opvarme paa den an-
givne maade; dels m. obj., der betegner ting,
spec. madvarer : tilberede ved at anbringe
det i en vædske og opvarme det en vis tid paa
den angivne maade; ogs. m. h. t. vasketøj, gen-
stande, der skal renses, desinficeres olgn. du
10 skal ikke koge (Chr.VI:ls.sia.ge) et Kid i
dets Moders Melk. 2Mos.23.19. koge Garn,
Lærred. YSO. Makrel en koges hel i koldt
Vand med Salt, Laurbærblade og hele Pe-
berkorn. FrkJ.Kogeb.144. det kan ikke
nytte, at man koger tøjet, naar der ikke
er sæbe i vandet j || m. obj. , der betegner
produktet: fremstille ved kogning. *Hun
kunde derimod ej Kaage ret en Grød, | Ej
eengang ret forstoed at legge Fisk i blød.
20 Holb.Paar8.233. jeg skulde kaage Suppe
derpaa (o :paa oksekød). sa.Bars.Ii.l2. Bøn-
derne . . kaagede megen TidiXi.Slange. Chrl V.
136. Saltkedler, hvorudi man af det salte
Søvand har kogt det skønne Salt. Cit. 17 55.
(Læsøfolk.37). sæt en stor Gryde til og kog
(Chr.VI: syd; en Ret. 2Kg.4.38. Sagovæl-
ling . . Koges som Risenvælling, men
kun til Grynene ere 'klsiTe.FrkI.Kogeb.119.
koge kaffe, spec. om en form for tilbered-
30 ning af kaffe (brugt paa landet ell. naar der
laves store mængder kaffe), hvorved bønnerne
koges i gryde, og grumset sis fra. S&B. Aarb
Frborg.1918.58. Feilb. OrdbS.(Fyn). koge
sejd, se Sejd. || i forb. m. obj.-præd., der
angiver den fremkomne tilstand (jf. blød-,
haardkoge). Kjødet koges mørt. Høysg.S.
47. Hun har kogt Maden fordærvet. FS^O.
Sølvet „koges" hvidt (jf. hvidkogej. Wagn.
Tekn.280. I begge Tilfælde koges de (o:
40 skorzonerrødder) smukt lysebrune i Klaret.
FrkJ.Kogeb.155. || talem. det var jo hele
Tiden Meningen, at jeg skulde koge det
Flæsk (o: klare den sag). Schand.TF.I.153.
koge kaal paa, se Kaal 2. koge suppe
paa en lundstikke, pølsepind olgn.,
se Suj)pe. koge ærter, se Ært. \.2)uden
obj.; især: give sig af med madlavning
(med kogning) ell virke somkok, kogekone
olgn. Herren distilerer, kaager, syder, gry-
so der saa længe, indtil hånd sætter omsider
Ild paa Huset. Holb.Arab.5sc. Leerbeutel:
„. . hvor lenge har I kaaget for Folk." —
Verten: „Over 30 Aar**. sa.Pa7its.II.2. en
sund, blomstrende, støt Pige, der burde
koge i Kongens Køkken. Drachm.F.I.61.
Der hersker ofte nogen Tvivl om, hvor-
vidt det er fordelagtigt at koge paa Gas
eller ej. IngebMøll.KH.44. Fru Frederiksen
gik . . ud og „kogte" til Selskaber. Jac
(>0Paludan.F.51. talem. (nu næppe br.): man
skal koge, førend man retter an (o:
det er nødvendigt at gøre forberedelser, tage
tingene i den rette rækJcefølge olgn.). Moth.
K5. VS O. jf. Mau.4904. 1.3) (især kog.) i
faste forb. m. adv. || koge af , cZ. s. s. afkoge 1
og (især) 2. kage en fisk af. Moth.K5. en
997
koge
kog^e
998
Blod- Sved, som brød ud paa Brystet, efter
at mand havde brugt en Drik der var
kogt af med Matrem (o: en slags okseøje,
Chrysanthemum Farthenium L.). LTid.1741.
574. Benene (af fuglevildt) koges af i
Mælk til Ssiucen. FrkJ.Kogeb. 16. || koge
bort, (nu 1. hr.) faa til at forsvinde, for-
dampe ved koaning. VSO. 1.464. billedl. : koge
sine midler bort, (nu næppe hr.) forøde sine
det Kogte (o: kogte sager). vAph. (1764),
Kogt Kalkun. FrkJ.Kogeh.230. Kogt Smag
(og Lugt) er en karakteristisk Smag, der
kommer til Udvikling, naar Mælk opvar-
mes. Xand60.I7IJ55. rød som en kogt
krebs, se Krebs.
2) (især kog.) intr.; dels om vædske olgn.i
være opvarmet til en saadan grad, at
der stiger hohler op; dels om ting, især
midler. Moth.KS. VSO. \\\ogé hen, koge io madvarer: være nedlagt i og hlive til
frugt ell. grøntsager saaledes, at det kan gem-
mes (holde sig); henkoge (2.2); ogs.: sylte.
Inger havde travlt med at sylte og koge
hen. PontLP.VIII.167. LandbO.ni.358.
Har man rigelig med Hvidkaal (o: i for-
aaret), bør man absolut koge den hen.
IIaven.1925.76. Feilb.L590.II.246. |J koge
igennem, d.s. s. gennemkoge. Moth.KS.
Kiødet er ikke kogt igiennem. 7/SO. e.hr. _ _
II koge ind, d.s. s. indkoge l.i. Det maa 20 løbe Ordene ham ud af M.\måeia..sa.Kandsi.
beredt i en saaledes opvarmet vædske,
2.1) i al alm. naar nogen Mand offrede et
Offer, da kom Præstens Dreng, naar Kjø-
det kogte (Chr.VL: kaagede;. lSam.2.13.
*Betragt hvad Herlighed I udi Freds-Tiid
nyder, | Jer Gryde kaager da hvert Øye-
blick, og syder (o : I kan spise, naar L øn-
sker det).IIolb.Paars.86. Det er ligesom I
hører Erter kaage i en Gryde, saa hastig
[oges ind til en Trediedeel. VSO. Saften
af (6 rabarberstilke) koges ind til ^h Pægl.
Const.Kogeh.l98.\('kogQ om, (nu sj.) koge
paa ny. VSO. D&H. billedl. : *naar den (o :
moden) kommer nu, saa er det just det
Gamle, | Som disse Konstener til Nyt har
koged om. Sort.HS.h2r. LTid.1758.93. \\ ko-
ge op. 1. koge igen; give et opkog. Kog
)uppen op. VSO. D&H. 2. (fagl.) koge sølv
V.2. Kiødet har ikke kogt nok. 7S0. (ged-
den) sættes over i koldt Vand og maa
koge, indtil Finnerne begynde at løsne
sig. FrkJ.Kogeh.132. Suppen koger, indtE
Grynene er klare. FrkJ.Kogeb.^^(1921).91.
En Røgsøjle stiger højt i Vejret . . Bilda-
bergs varme Kilde i det blaa Krater mel-
lem de purpurtrukne Stene koger. Fleuron.
STR.183. if. folketroen (jf. Feilh.): Hun
Ung olgn. for at rense dem, give dem ny 30 vilde sætte Gryden paa at koge efter
glans. Moth.K6. koge en Mynt op. VSO.
Da faldt det hende ind, at man maatte
kunne „koge Sølvet op", — det havde hun
en Opskrift paa. Bøgh.JT.486. jf.: Æson . .
Jasonis Fader, blev af Medea giort af en
fammel Mand til en ung Person igien, i
et hun kogede hannem op i en Kedel.
Clitau.PT.50. 3. (nu sj.) billedl, om triviel
gentagelse ell. genoptagelse af gamle ideer
ham, og da maatte han . . hjem, hvor
Gryden kogte og Kjæresten ventede ham.
HCAnd. VIIL.266. talem. : hvor gryden ko-
ger til tolv, koger den til den trettende
med, se Gryde sp.212^^. JUpart. kogende
brugt som adv., i forh. kogende hed,
varm, (dagl.) d. s. s. koghed, (ærterne)
sættes paa Ilden for at blive kogende
hede. Mangor. KogehogsFortsættelse.( 1842). 8.
olgn. Hånd er icke saa lærd; thi, naar I 40 2.2) i faste forh. med adv. || koge af. 1. (nu
har omgaaet ham en halv Snees gange,
har I hørt ald hans Lærdom, hånd kaager
immer op det samme. Holb.GW.I.l. Ew.
(1914).IV.78. Jeg har blot nødig at koge
den gamle Historie op om hans Afsked
fra Borgerskabet, saa bliver han til en
Fabel for hele Byen.H:rz.X.79. koge en
kaal op, se Kaal 2. || koge ud. 1. (1. hr.)
uddrage ved kogning, koge Fedtet ud af
næppe hr.) d. s. s. koge over. VSO. 2. (nu
1. hr.) udskilles ved kogning. Fedtet koger
af. VSO. 3. (nu sj. i rigsspr.) ophøre med
at koge. Gryden har kogt af. VSO. billedl.:
ophøre med at være vred, skælde ud olgn.
Når du har kogt af, bringer du mig (hat
og stok). Hjortø.Fa.59. ||koge bort ell.
væk (Feilh.), d.s. s. koge hen, ind. Moth.
K5. Vandet, Suppen, koger reent bort.
Noget. VSO. D&H. billedl.: jeg saae f. Eks. 50 VSO.L464. ConstKogeh.^(1920).68. billedl.
„Skilsmissens Overraskelser" spillet saa
tamt, at al Saften var kogt ud. VVed.It.
162. 2. (fagl.) rense, desinficere ved kogning;
ogs. spec. d. s. s. koge op 2. kage sølf ud.
Moth.KS. VSO. (han) var ifærd med at
koge Karrene ud. Rørd. Va.55. koge en Ke-
del, en Kondensator ud (med Soda). Scheller.
MarO. Karkluden skal af og til koges ud.
IngebMøll.KH.96. 3. opløse ved kogning; koge
(nu næppe br.): Det koger nok bort (o:
det glemmes nok). VSO. ||koge hen, svinde
ind, fordampe (ell. blive tykt (flydende)) ved
kogning (jf. henkoge 1). Moth.KS. VSO.
Saucen er kogt hen og har dannet en
Glasur om Roerne. FrkJ.Kogeb.lS7.\\ koge
ind, (nu l.br.)d.s. (jf. indkoge i.2). Moth.KS.
Kiødet koger formeget ind. VSO. \\ koge
op, begynde at koge; komme i kog. Moth.K6,
til mos olgn. Ærterne ere ikke kogte ud. 60 Man slåaer 2 Kander Vand i en Kiedel,
D&H. 1.4) part. kogt brugt som adj. (jf.
u. bet. 3.1^. Præsten skal tage den kogte
(Chr.VI:k2i2igte) Bov af Vædderen. 4ilos.
6.19. giv mig Kjød til at stege til Præ-
sten; thi han vil ikke tage kogt ("CAr.FI:
kaaget; Kjød af dig, men raat. lSam.2.15.
og i det at det koger op, saa slaaer mand
Halvparten af . . Stivelsen derudi. CV arg,
Farve-Bog. (177 3). 35. Lad Melken koge op.
VSO. e.hr. billedl: B.idsig\ieden kogte igjen
op i LsLrs. Schand.F.249. jf.: Agterstævnen
løfter sig, og en stor Bølge bagved koger
63^
999
iLOge
JBLogébog
1000
op af det larmende li&v.NMøll.VLitt.L283.
II koge over, boble, syde op og strømme
ud af beholderen, jeg tør give min Hals
paa, at Maden kaagede over udi Kiøkke-
netHolb.Stu.IL3. Kjedler og Potter kogte
over. H C And. VI.304. Schand.TF.II.37. bil-
ledl.: give sin harme Ivft; blive vred, hidsig
olgn. naar (sindsbevægelserne) koge over,
naar de giøre Opstand mod Fornuften,
ere de Plage -Aander. iVor<iJ5rMw.£re/%e
Taler. 1.(1 7 97), 87. disse Fiskemennesker,
som aldrig kan koge over. Hostr.US.III.16.
ESchwanenft.M.II.226. || koge ud, revne,
sprække ell. blive opløst ved kogning, pølsen
er kågt ud. Moth.KS. VSO. dfisse kartofler
er tilbøjelige til at koge ud i
3) (især Qi) uegl. ell. overf. anv. af bet. 1
og 2. (om særlige forb. m. adv. se u. bet. 1.3
og 2.2 j. 3.1) til bet. l(i). || især m. tings-subj.,
om forhold, proces, der minder om kogning;
dels (1. br.): frembringe bobler (boblen, bru-
sen). *Sig Havet vælter, medens Skum det
koger. PalM.VI.334. Jeg hørte utallige
fine Lyde . . af Fugle, der puslede mel-
lem Bladene, af Fisk, der kogte Bobler
paa Vandets OveTflside.Nans.JD.244. dels
(nu næppe br.): behandle, paavirke paa en
maade, der minder om kogning, måuen ka-
ger (o: fordøjer) spisen. Moth. K5. VSO.
Solen koger (o: modner) Viindruerne. F/SO.
(jf. Bagges.IIl.81). \\ nu oftest overf, om
aandelige forhold, foreteelser, sociale mis-
forhold kogte oprør frem i hans (o: Bums's)
sjæl. NMøll.N.163. Universitetet i Halle,
hvor Pietisme og Medicin kogtes sammen
i en Yæ\\mg.Bornh.SamUnger.XIIL(1920).
53. (nu næppe br.) om spekulation, grublen
olgn.: Halvkogt Raad er usundt, for me-
fet kogt smager ikke. Mau.7618. jf.: saa
ommer jeg mig maaskee til Natten, lige-
som Uglen, og vil imidlertid, ligesom den,
koge mit onde Lune, ifald jeg har det, i
min Eensomhed. Gylb.X.59. koge paa
noget, (nu næppe br.) pønse paa, brygge
paa, ruge over noget, de kager på noget,
som ikke er got. Moth.K5. Han gaaer og
koger paa Noget. VSO. \\ part. kogt som
adj. (jf. bet. 1.4; vel dannet til udtr. rød som
en kogt krebs; sj.) rød, hed (p. gr. af
vrede olgn.). „Mandl" sagde Generalen og
blev kogt i Hovedet. „Jeg forstaaerDem al-
deles mLe.''HCAnd.VIII.57. 3.2) til bet. 2(i).
Il om forhold, proces, der minder om kog-
ning. Dersom der findes Luud-Salt i Van-
det, saa farver det Violsaft grøn, bruuser
og koger af alle slags Suurheåer. JCLange.
NV.38. ætsende Stoffer . . som Svovlsyre
. . kogende Kalk i Gruber. OBloch.D.U.
213. Hele Morgenen havde Taagen lig-
get klam og tung mellem Lyngbakkerne,
men op ad Formiddagen begyndte den
at koge. Den hvirvlede og dansede som
Dampen i en Kedel. ESlomann.Læsebog.II.
(1902).88. især om boblen (af oprørt vand),
(lyd som af) brusen ell. syden. *Hør
Stranden kaage, | Og sprudle Taage, |
Som skiuler åen\Ew.(1914).III.149. »den
hule Concha, | Som koger og som suser.
Aarestr.SS.IV.14. med en Helvedes Larm
. . styrter Vandene sig hvirvlende i Dy-
bet, koger og suser, stiger atter i Vejret.
Brandes.X.557. Nedenfor den store Sten-
trappe stod en lille tilstøvet Bil og kogte.
Pont.DB.II.91. Inde bag Diget — under
Frugttræerne — koger Insektverdenen.
10 AndNx.UE.146. jf ndf. l.lSff.: hele Teatret
kogte af Latter i samme Moment, han vi-
ste sig.BerlTid.'*/iol921.M.6.sp.l. H (1. br.)
om person : være hed, varm (jf. kogende 2
ndf.). Hun holdt ud til lange Rend, han
svedte. Han gik og kogte op ad Bakken
. . hun gik ved Siden af, sval og ubesvæ-
ret. Hjortø.(BerlTid.'y4l928.Sønd.l.8p.2). || i
udtr. for at være i heftig sindsbevæ-
gelse („i oprør"), nu især : harme ; dels om
20 blod (jf. Blod 2.2) ell. (nu næppe br.) hjerte :
Saa tidt jeg tænker derpaa, saa kaager
mit hele adelige Blod i mine Aarer. Eolb.
DB.IV.4. *Underligstærk er Din Røst,
Graahærdedel Hierterne koge, | see vi
den Gamle saa k\ek.FGuldb.SS.I.48. JPJac.
11.382. Selv i mig bruser og koger det
slaviske Bio dl JJoAans.J.-250. dels om selve
sindsbevægelsen ell. i upers. udtr.: Absalon
(svarede), skjøndt det kogde i ham, gand-
30 ske koldt med et Par Ord. Grundtv.Saxo.
III.226. Hvor Utaalmodigheden aUerede
koger i mig. Kierk.VI.229. Det kogte i
mig, da hun var gaaet, af Harme over
denne Kujon af en M&nå. S Mich.S. 2 14. om
person : *Da kogede af Harme | Den stolte
Asa-Tor. Grundtv.PS. III. 463. A.ihe\ået (paa
Sistinas loft) gik Paven altfor langsomt.
Han kogte af Utaalmodighed efter at se
det fuldendt. Brandes.MB.253. han kogte
40 af galskab. OrdbS.(Fyn). || (jf u. bet. 2.i>
part. kogende som adj. 1. susende; bru-
sende. Fra Lauffen stirrede vi ned i den
kogende Rhinstrøm. Bagges.DV.IX.409. en
Susen, som en kogende Konkylie, for
Ørerne. Drachm.F. II. 215. 2. om person:
hed, varm (i hovedet); ophidset (af varme).
1'eg er helt kogende, hvor er her dog
ledt i som adv.: Englænderen blev ko-
fende rød i Ansigtet. BCAnd.lX. 65 (jf,
ogrød). 3. heftigt bevæget; rasende; for-
bitret; dels om person: PalM.I.121. Han
var kogende af Forbitrelse. Tops. 11.497^
dels om sindsstemning: der er en kogende
Giæring i Europa, en indstyrtende Strøm
imod adle Stater. FrSneed.1.47 7. kogende
Harme. NMøll.VLitt.1.457. Byen var i ko-
gende Oprør over SkandzXen.Buchh.DE.29.
II. koge, V. se kaage.
H-Oge-, i ssgr. (især kog.) af I. koge
60 (jf. Kog-J, fx. (foruden de ndf. nævnte)
Koge-apparat, -bord, -elev, -grejer samt
spec. betegnelser for madvarer, der egner sig
til kogning : Koge-chokolade, -flæsk, -pære,,
-rødspætte, -torsk, -ærter, (nu næppe br.:)
-sild, -svamp (^750. MO.). -bog, en. \)i
egl. bet. : bog, der indeholder anvisninger, op-
1001
Kog^edamp
H.os:epnnkt
1002
skrifter for madlavning. En Høy-Fornemme
Madames Ka.SLgebog. (bogtitel.1710). Vege-
tarisk Kogebog for enhver Husholdning.
CarlaOttosen.(bogtitel.l926). 2) o^^erf., om
hvad der indeholder (ell. udgør indbegrebet
af) reglerne, forskrifterne for, de gængse
meninger om noget olgn. 2.1) (især spøg.) i
al alm. Den É.aage-Bog har Apostelen
lært alle Lærere: Holder denne Forskiel,
at I forbarmer eder over nogle, og giø-
rer andre salige med Frygt. Hersl.TT.I.
491. Taine . . dømte ikke et Digterværk
efter, om det svarede til Opskriften i en
poetisk Kogebog. HBegtr.DF.IV.283. 2.2)
(dagl.) i forb. efter ens kogebog, pas-
sende med ens synspunkter, meninger; efter
ens smag, hoved; (lige) efter kogebo-
gen, efter de gængse regler, meninger osv.
jeg begyndte (at) komme paa Balparé og
andre Baller . . Dette var . . aldeles ikke
efter min gode Moders Ka.Rgehog.Rahb.
Til8k.1796.533. Vel veed jeg (o: Ewald),
at jeg heller ikke ganske er efter hans
(o: Wessels) Kogebog. Oehl.DB.2T7. tarve-
lige dramatiske Retter, lige efter Koge-
bogen. IICAnd.XII.349. Ingen er derfor
sikker paa sig selv — veed ikke, om det
er dannet og pænt eller maaske ganske
naragtigt — efter den nye Kogebog —
hvad han nu lige sagde eller gjorde. Jafe
Knu.GP.52. Feilb. -damp, en. (fagl.)
damp, der ledes ind i hermetisk lukkede rum,
hvor føden befinder sig og opvarmes. SaU
XIV.270. -fast, adj. (jf. I. fsist 2.2; fagl.)
om giftstoffer olgn.: som modstaar (o: ikke
uskadeliggøres ved) kogning. Søncke Knudsen.
Næringsmiddellære.(1924).84. -flaske, en.
(fagl.) kolbe med flad bund. SaUXlV.292.
-f orselTning^, en. (fagl.) om en maade at
forsølve paa, hvorved ting, der skal forsølves,
nedlægges i en kogende sølvholdig vædske. Hin-
nerup.Juv.7 21. -g:as, en. (især fagl.) gas
(2), kulgas, der (som oftest blandet med luft
ell. vandgas) anvendes til kogning (mods.
Lysgasj. Rich.III.169. VortHj.IV2.204.
-gryde, en. (mods. Stegegryde). vAph.
(1759). VSO. MO. BerlTid.'yil928.Sønd.8.
sp.3. -hede, en. se Koghede, -hnl, et.
1) hul i pladen paa komfur, kakkelovn olgn.,
hvori kogekar nedsættes. Schand.SB.49. Const.
Kogeb.320. 2) ^ udgravning i jorden, der
benyttes som ildsted, og hvorover kedlerne
ophænges (jf. -rende). JO&H. SaUXIV.269.
-has, et. (nu 1. br.) bygning, indrettet til
( masse )kogning (del af saltværk, sukker-
kogeri, vadskeri olgn.). OeconJourn.1757.282.
et Kogehuus til Blegeriets Drivt. Olufs.
Oec.IX.245. MR.1829.113.1844.223f. MO.
-ild, en. (nu 1. br ) ild til at koge noget
ved. VSO. MO. -indretning, en. 1) (nu
1. br.) sted, indrettet til madlavning i større
stil. En Kogeindretning for Soldater. MO.
SaUXIV.269. 2) indretning ell. apparat til
at koge noget (især: mad) ved. Skorstenen
havde Ovn og Kogeindretninger. ITCAwc?.
IV.423. Kakkelovn . . Kogeinc&etning un-
der Topstykket. PolitiE.Kosterbl^y 71925.1.
8p.2. -jomfra, en. (ugift) kvinde, der
forestaar madlavningen i større køkken (i
hotel, herskabshjem osv.); ogs.: (ugift) koge-
kone, kogerske. den tykke Kogejomfru . .
gik omkring i de fine Herskabsnuse.ÆJmma
Kraft. Regn ogSolskin.(1895).l 78. E Gad. TT.
22. -kakkelovn, en. kakkelovn med
kogeindretning (jf. -ovn). Drachm.F. 11.25.
10 OpfB.U V1.210. -kar, et. fællesbetegnelse
for beholdere (gryder, kedler osv.), hvori der
koges (jf. Kar 1). OpfB.UVl.209. Ingeb
Møll.KH.43. -kasse, en. ^ transportabel
kasse, hvori maden kan koges under trans-
porten. SaVXIV.271. -kedel, en. kedel
til at koge noget i; spec. om vadskekedel ell.
(^) lille kedel ell. kar, brugt ved kogning
af mad i felten. OpfB.^ VI.432. Tornyster
. . Livrem, Kogekedel. Bønnelycke.Sp.42.
20 -kone, en. (gift) kvinde, der forestaar
madlavningen; nu kun: kvinde, der (gaar
ud og) laver maden til (middags- )selskaber
(jf. -jomfru. Kogerske, Kokkekone j. til-
forn behialp (man) sig med en Kogekone
og Huusholderske, i Stedet for at man nu
bruger en Kok og nogle Bikokke. Prahl.
AH.IV.254. *I gjælder for den bedste
Kogekone | I Herredet; jeg vædder, Bøn-
derne I Har nu igjen bestilt et Middags-
so maa.ltå.d.Heib.Poet.IIL372. Krak.1921.1.587.
Feilb. -kunst, en. kunsten at koge ell. (nu
kun) i al alm. tilberede mad; (finere) mad-
lavning; gastronomi, (der) forhandles om
at udfinde . . om Kaage-Konst eller Steege-
Konst er ældst. Holb.Ep.IV.383. Spisesed-
delen (var) opfyldt med Kalvekjød til-
lavet efter alle Kogekunstens forskj el-
lige Regler. PAHeib.tf S. 260. Hostr.T.64.
-knnstner(inde), en. (jf. -kunst; sj.).
40 S&B. D&H.
Kogel, en. se 1. Kogle.
Koge-lagen, et. (1. br.) lagen, der om-
slutter vasketøjet i vaskekedlen. VortHj.IVS.
267. kogeiig, adj. (jf. kogbar; nu sj.)
som kan koges. Langebek.Lex.K238c.
Kogel-spil, et. se Koglespil.
Koge-maskine, en. (fagl.) maskine
til kogning (især v. hj. af damp) af større
mængder mad. SaUXIV.270. -ovn, en.
50 (nu 1. br.). \) d. s. s. -kakkelovn. Olufs.DB.
261. 2) en ovn til at koge og stege i. MO.
-potte, en. (jf. -gryde; nu næppe br.)
potte til at koge noget i. vAph.(1759). VSO.
MO. -prove, en. spec. (med.) om under-
søgelse til paavisning af æggehvide i urin
V. hj. af kogning og tilsætning af syrer. Kli-
niskOrdbog.(1921).129. -punkt, et. \)(fys.)
den varmegrad, ved hvilken en vædske koger;
varmegraden af de dampe, der udvikles af
60 en kogende vædske. AWHauch.(1799).244.
Strækningen mellem Frysepunktet og Ko-
gepunktet var paa Tyskeren Fahrenheits
Termometre inddelt i 180 I)ele.laCour&
H Holst. Menneskeaandens Sejre. (1904). 213.
jf. bet. 2: Han syntes som Vandet i en
Thekjedel .. at have sit Kogepunkt, ud over
1008
Koger
tLoglner
1004
hvilket Varmeffraden ikke kan komme,
hvor meget Ilden end forøges. Goldschm.
11.21. 2) overf. (jf. I. koge 3.2;, om det
jaunkt, hvor en lidenskab (især vrede) ell. en
stemning giver sig (er ved at give sig) et
voldsomt udslag ell. bliver meget kraftig;
især i forb. være paa kogepunktet,
han er indædt — stadig paa Kogepunktet.
Hostr.US.II.3. i samme Øieblik faldt Ju-
belen og Glæden fra Kogepunktet lige
ned til Nul, mit Blod stivnede til Is. Bergs.
GF.II.253. hen i Midten af Firserne, da
den politiske Kamp naaede Kogepunktet.
Y Vel/ Studenterbogen.( 1896 ).l 67).
I. Kogger, en. \) person, der giver
sig af med kogning, den, som tillaver
(maden) kaldes Kok eller Kaageren. BoZ6.
Ep.IV.384. nu kun i ssgr. som Drops-, Lim-,
Salt-, Sukker-, Sæbekoger. 2) (fagl.) ap-
parat til kogning af noget; især i ssgr.
som Foder-, For-, Hø-, Kartoffel-, Selv-,
Æggekoger.
II. Koger, et. se Kogger.
Koge-rende, en. ^ smal og ikke ret
dyb grav, i hvilken kogekedlerne anbringes
og opvarmes (i bivuak). Feltarb.101. Ko-
geri, et. 1) (nu 1. br.) handlingen ell. kun-
sten at lave mad; kogning; kogekunst.
øvet udi KsiSigene.Holb.Ep.IV.385. vAph.
(1759). Her er et uendeligt Kogeri i dette
Køkken. VS O. D&R. 2) (fagl.) den virk-
somhed at fremstille et ell. andet pro-
dukt ved kogning, ell. (især) sted (fa-
brik), hvor en saadan virksomhed
foregaar. VSO. LovL.III.659. især i ssgr.
som Ben-, Fernis-, Salt-, Sukker-, Sæbe-,
Trankogeri. Kogerske, en. (jf. Kok-
kerske samt sv. kokerska, ty. kochin, kokke-
pige) kvinde, som giver sig af med madlav-
ning; nu især som finere (ell. fagl.) betegnelse
for Kogekone. *han naaer sit lille Kjøk-
ken, I og for sin Kogerske og Fejerske . . |
han priser der i høje Toner Lykken. i^icA.
IL163. VortHj.IV4.16. en lige saa dygtig
Kogerske, som 'M.oåeien. KnudRasm.GS.l.
226. min Kone havde . . allieret sig med
en ferm Kogekone, der for Resten ikke
mere hedder saadan, men kræver at kal-
des Kogerske. NatTid.V2l927.Aft.7.sp.4.
■TelefB.1927.sp.3726. Koge-rnm, et. 1)
(nu næppe br.) saa meget plads i et koge-
kar, at indholdet kan koge uden at løbe over.
Kiedelen maa have Kogerum. VSO. MO.
2) rum i kakkelovn olgn., hvor et kogekar
kan anbringes. OpfB.Uyi.210. 3) (1. br.)
rum i et hus, hvor kogningen foregaar. (de
havde) en gammel Kone boende ude i
Husgangens Kogerum. KnudRasm.MS.il.
52. -ror, et. § om (hver af) de lange
cylindriske beholdere, der ved rør er forbun-
det med hovedbeholderen i en cylinder ( damp )-
kedel. Paulsen.II.150. SaUV.479. -skib,
et. (nu næppe br.) skib, hvor mandskabet
paa en flaade af rof artøjer spiser og sover.
VSO. MO. -skole, en. skole til oplæring
i kogekunst, uddannelse af kokke, kokkepiger.
Samling af Love og Best. ang. Søværnet 1891-93.
36. D&R. -smedje, en. (nu næppe br.)
sted, hvor kogesmedning foregaar. Abildg.&
Viborg. Naturkyndighed for Dyrlæger. (1800).
i87. -smedning, en. (nu næppe br.) frem-
stilling af smedehgt Jæm ved herdferskning.
FSO. Kog-. PhysBibl.XlX.179. -sprit,
en. (især denatureret) sprit, anvendt som
brændsel i lamper, (sprit)kogeapparater, mo-
10 torer osv. Hun er fuldl sagde Charlotte
haardt og ufølsomt — Nu driver hun Koge-
ST^v\t.Wied.Fæd.289. Hage.'^893. -sted, et.
(nu især Jal^ sted, hvor kogningen (madlav-
ningen) foregaar. det Sted, hvor Mad til-
laves, kaldes Kiøkken eller Kaage-Sted.
Solb.Ep.IV.384. der vare Kogesteder
(Chr.Vi: kiøkkene^ gjorte neden under de
murede Ringe trindt omkrmg.Ez. 46.23.
SaUXIV.269. -toj , et. (1. br.) om koge-
20 kar olgn. Her er Kogetøi med Tinkrampe.
ECAnd. VI.253. -vogn, en. ^ vogn, hvor-
paa kogekasserne har plads. MilTids8kr.l904.
276.
I. Kogge, en. ['ktoga] (sj. Kugge. OpfB.^
11.272). flt. -r. {ænyd. d. s., oldn. kuggr; fra
mnt. kogge ; vist til roden i I. Kog ; ordet
er delvis sammenfaldet (ell. sammenblandet)
med det maaske besl. I. Kaag; jf. (m. h. t. det
lydlige sammenfald) Kog oo dog (se Kaag
30 sp. 1029^-^) og „Kog (kort o)". MO. \\ foræld,
ell. arkais.) om søgaaende fartøj i (old-
tiden og) middelalderen, især om bredtj
rundagtigt hanseatisk krigs- ell. han-
delsskib (SaUXX1.188Fig.2;jf. LKaag 2).
JHSmidth.Poes.46. *(kong Hroars krigsøver-
ste) gik med en stor Flaade Knurrer og
Kogger i Østersøen, for at tugte den Hov-
modige (o: kongen af Vendland). Oehl.
XXXI.58. Ing.EM.III.215. KrErslErik af
40 P.265.
II. Kogge, en. se I. Kog.
Kogge-, i ssgr. 1) (nu næppe br.) af
I. Kogge (ell. IV. Kog^, fx. Kogge-f art,
-folk, -mand, -skipper (se VSO. MO. sml.
Feilb.II.353f.). 2) af II. Kogge, se Kogge-
hjul, -hjul, et.^ (nu næppe br. Kog-. Moth.
K233). {ænyd. koghiul; nu kun dial.) tak-
ket møllehjul; kamhjul. Esp.184.
Koggel, et. se I. Kogl.
50 Koggel-spil, et. se Koglespil.
Kogger, et ell. f en (Moth.K233).
['kcoq'or, 1. br. 'kcoger] (nu næppe br. Kaa-
er. Begr.3.13(Chr.VI). Holb.JH. 1.472.
'øysg. A G. 40 (kåager). jf. SBloch. Sprogl.
280. — nu næppe br. Koger. Pflug.DP.1077.
Skuesp.VIII.247). flt. -e ell. (nu næppe br.}
kogre (jf. FPJDahl.RT.16). (ænyd. "kogger,,
kaager, koger, glda. koogher (Dyrerim!57),
kogher (lMos.27.3( GldaBib.)) , sv. koger,
60 no. kogger; fra mnt. koker, koger, osax.
kokar (jf. ty. kocher^, sml. mlat. cucurum ;
se DSt.1920.40; jf. Koggers) 1) beholder
af træ, læder ell. metal, hvori en bueskytte
bærer sine pile (jf. Bue-, Pilekogger^,
tag nu dine Redskaber, dit Kogger (Chr.
VI: kaagerj og din Bue, gak ud paa Mar-
§;
1005
Koggeris
kos:le
1006
ken og fang mig noget Yi\åt.lMo8.27.3.
*Han skjulte dig under sin Haand med
List I Som Pilen i Koggerets Gi emme.
Grundtv.SS.V.495. *Buen og hans Kogger
. . ved Siden hænger ned. FalM.U. 879.
paa (Amors) Ryg hang Koggeret med Pile.
JPJac.II.é22. II hilhdl. af (religionens) Kaa-
ger (er) tagne de Piile, som de Romer-
ske Paver have betient sig af for at kuld-
kaste Riger. Holb.Kh.a2v. *Hver kraftig
Skæmt, der lokker om Læben frem et
Smil, ! den blev i hendes Kogger en hvas
og vinget Fil. Lemb.D. 106. sætte alle i
eet kogger, (7m næppe Ir.) regne alle
for lige ell. jævnbyrdige; skære alle over een
kam. Moth.K233. VSO. 2) ^ om træ- ell.
jærnbeklædning omkr. forsk, dele paa [skib,
fx. pumpecylinderen; nu især i (ell. som for-
kortelse for) ssg. Mastekogger (s. d.). 3) f
^ d. s. s. Koggers 2. ExercArtil.(1804).162.
Karduskogger: Roding. VII. Anhang. 57.
HFisker.Da.-Fr.Sø- Ordbog. (1839). 61. Kog-
gers, en (Funch.MarO.1.73) ell. et (MO.
D&H.). [ikcoq'ars] flt-er (Harboe. MarO.
Funch.MarO.1.73). {fra nt. (flt.) kokers;
sa. ord som Kogger) 1) f d. s. s. Kogger 2;
i ssg. Mastekoggers (s.d.). 2) ^ cylin-
drisk læder- ell. (tidligere) kobberhyl-
ster, hvori krudtet (karduserne) til kano-
nerne (især paa et krigsskib) transporteres
fra krudtmagasinet til kanonerne (jf. Kog-
ger 3;. SøLex.(1808). Funch.MarO.1.73.
SaUXiy.273. Karduskoggers: Funch.
MarO. II. 70. Scheller.MarO.
kog-hed, adj. saa varm som vædske
(vand), der koger (jf. kogende hed u. 1.
koge 2.1^. vAph.(1764). Sciroccoen blæste
sin koghede Luft. ECAnd.XII.146. Fedtet
skummes af Suppen, som atter sættes
over Ilden for at blive rigtig koghed.
FrkJ.Kogeb.85. || billedl. (jf. u. 1. koge 8.2;.
Ministerens kaaghede Nidkjerhed.P^£'ei6.
E.182. Læsere og Lægprædikanter, fana-
tiske Særtroende med koghede Hjerter . .
forvirrede de . . ikke stærkt befæstede
lÅ\eiiieT.Brandes.III.591. -hede, en. (nu
næppe br. Kogt-, Hinnerup. Juv. 45). (jf. -hed).
de Substantser, som indeholde ætheriske
Olier, ere udsatte for at forandres og tabe
af deres Kræfter ved Koghede. Tychsen.
A.IL558. Const.Kogeb.263. \\ billedl. (jf. u.
-hed). Sanselighedens sydende Koghede.
SMich.Æb.51. Imidlertid hidsedes Stem-
ningen i Byen til Koghede. PLaurids.S.
Y.191. -hjul, et. se Koggehjul.
L Kogl, et. [k(»)q'l] {ænyd. kaagel, jf.
oldn. kukl; til II. kogle; CP, 1. br.) d. s', s.
Kogleri, ko g g el. Moth.K233. VSO. 1 Myg-
genes højtdirrende Evighedssummen er
Nattens Ko gi. Fleuron. KO. 196.
IL Kogl, en. se I. Kogle.
L Kogle, en. ['kmqla] (nu næppe br.
Kogel (VSO.), Kogl (se u. Grankogle;. —
nu kun i bet. 2 ell. (undertiden som efterlig-
ning af) no. (jf. dog: „Formen Kongel er
ogsaa alm. Jydsk." Xemn.j: Kongel ['kcoix'-
(8)1] (Stockf.(Rahb.LB.I.171). VSO.) ell.
Kongle ['kcoixla] (se w. Fyrre-, Grankogle.
jf.JTu8ch.l69), hvortil flt. kongle (VSO.)
ell. (især) kongler (OecMag.II.329. Raff.
(1784).56. VSO. Rich.ll.44). f Kangel Moth.
K34. jf. VSO. t Konge, se u. Fyrrekoglej.
ftt. -r. (i da. vistnok laant fra no.; egl. to
forsk, ord: 1. no. kongle fkongla, kångel
ofl.), SV. dial. kångel, kangel, oldn. kgnguU;
10 formen Konge er en anden afledning af sa.
stamme (jf. sv. dial. kånga, kånge, bærklase)
eller folkeetymologisk omdannelse efter Kon-
fe, rex (jf. sv. dial. kunning, kogle). 2. no.
ogle Ckokla, kokul ofi), sv. dtaZ. kokkel,
klump, besl. m. II. Kok) 1) flerfoldsfrug-
ten hos naaletræerne, i hvilken fiere
aabne frugtblade sidder omkring en forved-
det akse (jf. Bær-, Fyrre-, Grankogle samt
(i sa.bet.) Knap (IL3.3), Knop (sp.875^^),
ia Nød, Pære, Tap, Æble); og s. undertiden om
lign. frugt hos andre pianier (se Humle -
kogle;. Træearter.(1799).325. JTusch.169.
Lange.Flora.XLii. Koglerne (hos koglepal-
men Zamia) have afstumpede Skæl. /Sa/.
XVIII. 7 16. II uegl.; om kogle formet teltknap:
*T eltenes |Kobberkongler| rødgyldent
blinke | mod Luften hlaa.. Rich.I 1. 44. 2)
(anat.) især i best. f. : d. s. s. Koglekirtel.
Kongel: LandbO. 1.488. SaW.238. Boas.
30 Zool.H30.
IL kogle, V. ['kcoqla] -ede. vbs. (sj.) -ing
(jf. Forkogling;, jf. I. Kogl, Kogleri, (glda.
koklæ (se ogs. u. Koglespii;, sv. dial. kockla,
egl. sa. ord som sv. kuckla, no. kukla, se vi-
dere u. Kogler; nu især CP) frembringe
blændværk, øve taskenspillerkunster, gøgle
(3.2), ell. især (om troldmand, heks osv.):
bruge overnaturlige midler til at frembringe,
fremkalde noget; øve trolddom; trylle.
40 1) uden obj. Moth.K233. *han vandrer . .
hvor Troldene koglende værge Finniens
Bier ge. Bagges.SV. 67. Mod koglende og
ugunstige Qvinder kan vanskelig nogen
Mand forsvare sig. Hauch.V. 276. *Jens
Hvøvtrup drages af Vildgjæsskrig . . |
Da spærres hans Vej af Troldkjærsig, j
hvor stygt om Natten det kogler. ^aH.
RS.111. (hun) havde givet sig til at kogle
lidt med Sandgaardsbondens unge Kone
50 — havde skiftevis slaaet Barn i hende og
faaet det til at gaa væk igen efter sin
Yilje. AndNx.DM.72.\\ billedl. (han) fæste-
de sit koglende Slangeblik stivt paa The-
rese. Blich.(1833).V.95. *Trommer der kog-
ler. JVJens.Di.65. 2) m. obj.; kun i forh.
med adv. (præd.) ell. præp.-led. (jf. forkogle,
fremkogle;. Eivind . . gjorde sine Hexe-
Kunster, for dermed at kogle en tyk Taage
frem. Grundtv.Snorre.1.265. *0s Jøden kog-
60 led Pesten hid fra Helvedfyrstens Rige.
Ing.RSE.VI.51. *det er en Fee, som kog-
led I Eders Væsen om paa Jagten, ^are-
str.SS.III.12. II billedl. al den Kiedsomhed,
der var ligesom bleven koglet paa mig i
Aften. Rahb.Tilsk.1793.22. den Aandsret-
ning, der saa Allegori og Symbol i alting
1007
Kogle-
Kognins
1008
off ikke kunde lade en Ridder have sin
Hest eller en Sømand sin Baad med paa
Gravmælet uden strax at kogle dem om
til „Todtenpferd" og „Todtenschiff ". Ji
JIeib.AG.46. *Regn og Grøde kogler |
Grønsvær over det, som faldt N Jeppesen.
Sange og Salmer.(1927).18. Jeg sad fast-
ko giet til min Stol. Blich.(1833).V.8é. den
Kreds . . jeg var indkoglet i. Rahh.Fort.
1.448.
Kogle-, i ssgr. især afl. Kogle 1. -akis,
en. ^ slægten Scirpus L. af halvgræsserne.
JTusch.219. Frem.DN.750. børsteformet
kogleaks, se w. børsteformet. -billede,
et. [II] (jf. Gøglebillede; sj.). Ing.KE.I.
131. -bregne, en. ^ koglepahne af fa-
milien Zamiaceæ. Drejer.BotTerm.249. -bæ-
rende, part. adj. (hot.) om plante: som
hærer kogler. VSO. MO. Lange.Flora.31.
CJ -dannet, part. adj. d. s. s.-formet. VSO.
MO. D&H. CP -formet, adj. D&H. Lar-
sen, -kirtel, en. (nu næppe hr. Kongel-.
Yihorg&Neerg.HB.38. VSO. f Konge-. Phys
Bibl.XVI.191. VSOJII.K2o7). (anat.) le-
geme (af størrelse som en ært) paa hjerne-
stammens overside, nu alm. antaget for at
være en kirtel uden udførselsgang ; Corpus
pineale (jf.l.Kogle 2). SaUV.238. -knnst,
en. [II] (sj.). slig overnaturlig . . Kogle-
lnnist.Ing.FO.I1.163. -paddehat, en.
SJf svampen Collybia conigena, der vokser
paa gamle, nedfaldne grankogler. Frem.DN.
252. -palme, en. ^ træagtig plante af et
bregne- ell. palmeagtigt ydre (med koglef or-
mede blomster) af klassen Cycadinæ. Warm.
Frøpl.68. MentzO.Pl.56.
Kogler, en. (glda. koklær(e) , koglær
(3Mos.19.31 (GldaBibl). QldaKrøn. 142.
Mand.131) , fsv. koklare, jf. sv. kucklare,
kvaksalver, oldn. kuklari; fra mnt. kokeler,
af mlat. caucularius, afl. af lat. caucula, bæ-
ger; egl.: person, der gør kunster med bægre; jf.
Il.kogle; nusj.) gøgler, taskenspiller ell.
(især) trolddomsky ndig person, troldmand.
de ægyptiske Koglere. 2Mos.7.11. Holb.JH.
1.151. *Korsets Tegn . . | Drages tit . . af
Koglere og Trolde, | Mens de mumle:
„hid og didl" Grundtv.SS.IV.168. Koff-
leri, et. flt. -er. (ænyd. d. s. ; især tj}) hand-
lingen, kunsten at kogle; taskenspiller-
kunst; trolddom (s-kunst); hekser i; mere
konkr., om hvad der er frembragt, fremtryl-
let, ved saadanne kunster; blændværk; gøg-
lebillede; ofte hilledl. Cj^Kogle-spil, -værk^.
Holb.Jep.III.2. Vi have seet, vi have hørt,
vi have smaget, men som Sandserne ere
ikke uden pure Illusioner og Koglerier,
have vi ikke kunnet rette os derefter, sa.
Ep.1.97. at ville henføre deslige . . til
Diævelens Koglerie . . kand maaskee være
got nok, men falder mig alt for høyt. Ruge.
FT.3. Oehl.XXIX.22. hin mørke, benrad-
magre Kivsalik, der ved sine Koglerier
gjaldt for en Mirakellæge blandt Kemeks
hedenske Frænder. Ing.EF.IV.66. han op-
giver Fænomenet (o: en upartisk politisk
kritik) som et mystisk Kogleri. EHenrichs.
(Til8k.1904.256). Kogler-inde, en. (nu
næppe br.) d. s. s. Koglerske. (Kalk.II.575).
Ing.P0.II.243. Blich.(1920).VI.188. kog-
lersk, adj. (nu næppe br.) adj. til Kogler.
VSO. Koglerske, en. (nu 1. br.) kvindelig
kogler (jf Koglerinde). Moth.K233. *de
med Svig . . | Ved Koglerskens Hielp dig
har villet opbringe. Pram.Stærk.243. En
10 listig Koglerske er hun. Hun vil ende
med Gru, som en Hex. Ing.P0.II.246. MO.
D&E.
Kogle-skæl, et. (hot.) sammenvokset
frø- og dækskæl paa naaletræernes kogler;
ogs. om det udvoksede frøskæl hos granfami-
hen. Lange.Flora.XLiii. IRaunkiær.ID.129.
-spejl, et. [II] (nu næppe br.) tryllespejl;
djævlespejl. VSO. -spil, et. [II] (f Kog-
(g)el-. Sort.PSkan.86. Kyhn.PE.24. vAph.
20 (1 759)). flt. d. s. ell. t -le (Visd.l 7.7(Chr. VI)).
(ænyd. kogle-, kogelspil, glda. kogel spel,
kaglespel (GldaKrøn.72), jf. æda. koplæ
spyl (fejl for: koklæ spyl, se Earp.Kr.l86);
nu sj. uden for hibl.) d. s. s. Kogleri. Visa.
17.7. *han den (o: enhver røst) jo kan efter-
abe, I Thi Mester han er i Koglespil, | I
Toner af Luften at skabe. Grundtv.PS.V.
122. MO. -træ, et. (hot; nu næppe br.)
naaletræ. Drejer. BotTerm.2 33. -værk, et.
30 [II] (nu næppe br.) d. s. s. Kogleri. VSO.
MO.
Kognak ell. Cognac, en. ['kmn'ja^']
(jarg., sj. Jak. CGjerløv.Synd.(1915).35). flt.
(i bet. 2 sami i bet. 1 om forsk, slags) -(k)er.
{fra fr. cognac, egl. navn paa by (og arron-
dissement) i det sydvestlige Frankrig, hvor
dette produkt fremstilles) i) en slags bræn-
devin, fremstillet ved destillation af vin og
med 45-60 °/e alkoholindhold; „fransk brænde-
40 vin"; druebrændevin. De Folk . . fra Tydsk-
land . . vil nu have alting saa accurat . .
Staaer der ikke Skinke og Koldsteeg og
Cognac paa Bordet, saasnart de stige af
Vognen, saa giør de saa Skam en Aliarm.
Oluf s.GD. 133. Vil De give mig et Glas
Cognac. H:oumark.BB.61. VareL.H29. \\ her-
til Kognak-essens (Sal.X.728), Kognaks-olie,
drueolie (VareL.^430), -toddy, varmt vand
med kognak og sukker (Schand.F.60), -vand,
50 (nu næppe hr.) d. s. (JPJac.II.190) ofl. 2)
et glas af denne brændevin. Skal vi
have et Par Kognakker til. Schand.BS.305.
„Er Herren bleven syg?" . . „Ja, — lidt.
Giv mig en KogRak."" Pont.LP.V1.149.
LFeilb.SS.35.
Kogning, en. flt. -er. vbs. til I. koge.
1) til I. koge 1-2. 1.1) som vbs. (jf III. Kog
l.ij. II til I. koge 1. Andre (folk) forrette
paa (deres ildsteder) deres huuslige Kaag-
60 ninger. Kraft.VF.309. Kogning i Hø er
en . . ældgammel Fremgangsmaade, der
særlig er brugt ved Kogning af store
Stykker Kjød, f. Ex. røgede Skinker, og
af Grøå. MøllH.IIL 517 (jf. Høkogning).
Ung Enke søger Kogning, Servering. Pol.
^*/nl926.16.sp.l. II til 1. koge 2. LTid.1720.
1009
koj^re
Kohnd
1010
Nr.19.7. For at faa en Vædske i Kog hæl-
des den i et aabent Kar og opvarmes;
man finder da, at der, naar Temperaturen
har naaet en bestemt Værdi, finder Kog-
ning Sted. Christians.Fy8.581. Jf.: en hef-
tig indvortes Kaagning udi Solen. Kraft.
(KSelskSkr.lII.219). 1.2) (dial.) saa meget
som der koges ad gangen (jf. III. Kog 1.2).
Stærk Ildebrand hos Brøgger P. . . i en
Kaagning Sukker. Luxd.Dago.1.24. en kog-
ning ærter. OrdbS.fsjæll). 2) (nu sj.) til
I. koge 3 (jf. III. Kog 2). *I Bergen har
man seet et grusomt oprørt Vand. | Det
vaade Element med saadan Kogning rør-
tes, I Som hist, da Lissabon sin Under-
gang tilførtes. Prahl.ST.1.60. \\ (nu næppe
or.; jf. u. I. koge 3.i^ om mavens fordøjelse
af maden. Moth.KS.
kogre, V. se kovre.
kog; -red, adj. (1. br.) især om ansigts-
farve: meget rød; ildrød; kogende rød (sel.
koge 3.2 siutn.). Fanny busede pludselig ud
i Latter, kogrød, gemmende Ansigtet ind
i Fløjlsgardinerne. Kidde.B.194. BerlTid.^U
1925.Sønd.l.sp.2. -salt, et. (især fagl.) alm.
salt (klornatrium), som det bruges i hushold-
ningen; køkkensalt. LTid.1762.59. Briinnich.
M.137. I de allerfleste Saltsøer er Kog-
salt iremherskenåe. Steensby.Geogr.le3. \\
hertil Kogsalt-bad, -kilde, -opløsning, -vand
samt t -sur, -syre (o: saltsur, saltsyre. AW
Hauch.(1799).19å.215). -smedning:, en.
se Kogesmedning.
Ko-godning:, en. (især landbr.) køers
ekskrementer, anv. som gødning; komøg. Oluf s.
Oec. X. 65. Rundt om i Husmandshyt-
terne var der Ild paa Arnen, Røgen af
Tørv og tørret Kogødning steg til Vejrs
fra Skorstenene. AndNx.M.18. -godsel,
en. (nu næppe br.) d.s. E4iveD.(1762).10.
-godske, en. (nu ikke i rigsspr.) d. s. VSO.
-haar, et. (især fagl; jf. Fæhaar^. af
Heste- eller Koe-Haar at spinde og for-
færdige Tøier-Reeb eller Tømmestrenge.
Olufs.NyOec.I.91. LandbO. 11.483. (han)
slæbte ét Kohaarsreb med en Tøirepæl
efter sig.Ing.EF.XIIL185. -hale, en. 1)
i egl. bet. VSO. Har ikke Løven en Ko-
hale? Vralter ikke Ørnen som en Gaas?
Font.GA.55. Feilb. || talem. (dial.), om hvad
der svinder ind, gaar tilbage olgn. : det vok-
ser (gror) nedad som kohalerne. Krist.
Ordspr.225. Feilb. 2) overf., om dyr. 2.1)
(dial.) haletudse. Feilb. 2.2) (især dial.) >f
skade, Raja batisL.(ell. sømrokke, R.clavata.).
Moth.K225. EPont.Atlas.1.646. Krøyer.III.
980 f. Feilb. -has, en. (dial.) hævelse (knude)
paa hælebenets hoved, især hos heste; pip-,
pærehas. Feilb. -haset , adj. (fagl. , især
vet, landbr.) om hest: hvis hasespidser ven-
der indad imod hinanden (i st. for bagud).
Viborg. RY. 107. LandmB.II.184. -have,
en. {ænyd.d.s.; jf. Fole-, Heste-, Kalve-
have) mark ell. eng til græsning for køer;
spee. om mark, der før udskiftningen brugtes
til fælles græsning for byens kreaturer. EPont.
Atlas.III.381. Schand. VM.214. OrdbS.(Fyn).
nu især (paa øerne) som stednavn (navn
paa mindre skove), se Trap.reg.75. -hejre,
en. % hejren Ardea bubulcus (der i sit hjem-
land (Ægypten og Vestasien) ofte sætter sig
paa ryggen af kvæg og renser det for utøj).
Brehm.FL.543. BøvP.1.645. OrnitholFT.I.
14. -hold, et. det at holde køer ell. besæt-
ning af køer; nu spec. om besætning afmalke-
10 kvæg uden for det egl. landbrug i byer (ell.
omegnen af byer), hvor det opfodres med af-
faldsprodukter fra brænderier, bryggerier
olgn. (jf. -holder(i)j. Oluf s. Oec. V 11.352.
MøllH.III.524. Smør fra smaa Kohold.
Hertel.A.113. -holder, en. person, der
driver et koholderi. Bek.^^liol869. LandmB.
11.475. NatTid.^U1911.M.Till.l.sp.5. -hol-
der!, et. (1. br.) den virksomhed at holde
køer uden at være jordejer, -bruger (se Ko-
20 hold slutn.), ell. sted, hvor en saadan virk-
somhed drives, (mund- og klovesygen er) kon-
stateret i et Koholderi i Danmarksgade.
BerlTid.''y8l921.Aft.5.sp.l. -horn, et.{glda.
d. s. (Mand.159)) 1) i egl. bet: en kos horn;
ogs. som stofbetegnelse. vAph.(1759). et stort
Kohorn, som havde tjent til at tude
Kvæget sammen med i Landsbyen. In^.
EF. VIII. 143. Bergs. PP.^ 356 (orig. 370 :
Bygelhornj. Feilb. 2) overf. 2.i) (tandl.)
30 tandlægetang til udtrækning af store kind-
tænder. Kirurglnstr.81. 2.2) (landbr.) navn
paa en sort runkelroer. LandbO. IV. 115.
2.3) (bygn.; nu 1. br.) skraa afskæring (un-
der 45^) af en brohvælvings kant paa det
sted, hvor hvælvingens cylindriske inderflade
støder til frontmuren. SaVIV.49. -horn-
klaver, en. 2f (nu næppe br.) bukkehorn
(2), Trigonella L. -kiever: Kiærbøll.FB.
443.
40 Kohorte, en. [ko'hwrc^a] (nu næppe
br. Kohort. OpfB.WII.33): fit. -r. {fra lai.
cohors (gen. -hortis j, smsat. af co- og en afl.
af stammen i hortus, have, se Gaard; jf.
Cortége, Kur (i give, gøre kur j) 1) om for-
hold i den romerske hær: hærafdeling, der
udgjorde en tiendedel af en legion og indbe-
fattede 6 centurier. JBaden.FrO.59. OpfB.^
VII.33. Brandes.Cæs.lL361. tre Manipier
kom . . til at danne en Kohorte (cohors)
50 paa 600 Mand, hvilket svarer til en Nu-
tids - Bataillon. DBruun. Krig. I. (1908). 1 78.
2) tU (især nedsæt.) overf., om samling menne-
sker; flok; „trop". PalM.(1909).III.288.
hun fortalte om et Marked, hvorhen de
var redet i Kohorte. Bang.Mi.l43. hvis
Grunde og Argumenter kunde knuse et
Parti, saa har han ved mere end en Lej-
lighed totalt ødelagt sine Modstandere.
Men sligt bed ikke paa den Kohorte, han
60 kæmpede imod. HWulf. Den da. Rigsdag.
(1882).51.
Ko-hoved, et. (sj. i rigsspr.) en kos ho-
ved (ell. kranium), ell. hoved, der minder om
en kos. VSO. Feilb. -hud, en. huden af
en ko; ogs. som stofbetegnelse. Oxe- og Koe-
Huder sendes i temmelig stor Mængde af
X. Rentrykt »/» 1928
64:
1011
Kohns
Kok
1012
Landet. EPont.Atla8.L599. Sostr.EF.IV.l.
hjemmegjorte Sko af ugarvet Kohud. Pol.
^yi2l903.£.1.8p.7. -hun, et. (dial; jf. Kø-
ers, Kørres samt Fæhus>l kostald. Moth.K
225. VSO. Der var Lys i Mejeriet, og i
Kohuset bag de runde GlughuWer. Rørd.
KK.141. FeTlb. OrdbS.(Fyn). Naar Koen
har kælvet førstegang og skal føres ud
paa Græs, sætter Bonden en Kniv i Ko-
nuusdøren, at hun ikke skal blive for-
giort. Thiele. III. 58. PBMøll. Hvor Ageren
grønnes.(1916).19. -hvede, en. ^ planten
Melampyrum L. af de maskehlomstrede , hvis
kapsel indeholder frø, der ligner hvedekorn
(jf. -føde samt Hjortesko^. JTusch.143.
Lange.Flora.512. Frem.DN.254. -hyrde,
en. (nu især dial.) hyrde for køer (kvæg)
fy/*. Fæhyrde;. Moth.K225. Grundtv.PS.I.
504. Schack.3. Feilb.
£Loi(e), en. se Køje.
L Kok, en. [kmg] flt. -ke ell. (jy.) -ker
(Feilb.). (glda. d. s., jf. æda. syokok, knur-
hane (Harp.Kr.321), sv. dial. kokk(e), oZdn.
kokr, eng. cock (oeng. coc^, fr. coq; vistnok
egl. lydord; jf. Kokarde, koket. Kokette,
Kokotte; smi. Hane) 1) om han fugl. I.l)
(dial. (jy -'fynsk )) hannen hos tamhønsene;
g a ardhane. Moth. K2 34. *Hand synlig
havde mist sin beste Hane, Kok; | Thi
Mikkel havde tit besøgt hans Hønse-Flok.
BeynikeFosz.(l 74 7). 95. Blich.(l 920).XII.86.
*jeg (o: ræven) | har gjort imod jer, hvad
jeg burde ej . . | da jeg fra Haven tog og
bar jer væk. | Men dog, Herr Kokl var
Meningen ej slet. UBirkedal.(StSprO.Nr90.
41). *Stokker er ej Stene, Stene er ej
Stokker, | Høner er ej Kokker, Kokker
er ej E.øneT.Krist.DyrefablerogKjæderemser.
(1896). 187. Feilb. Brenderup.§84. OrdbS.
(Taasinge, Langeland). \\ den røde kok,
symbolsk for ilden (jf. den røde drage, hane
u. n. Drage 1 , Hane 1). brænd mig kun,
Per' Smed I men den røde Kok skal snart
gale over Dig og alle I tydske Hundel
Blich.(1833).Y.181. Kan jeg ikke . . lette
ham for . . hans Offerpenge , saa lad den
røde Kok gjøre åQt\smst.VI.147. Baud.H.
203. *( stimands flokken førte) med saa vild
en Kok, | den Kok han var sgi rød. Aakj.
SV.II.13L Feilb.II.248. \. 2) (j æg. ell. dial)
om hannen hos visse andre (hønse)f ugle,
især agerhøns, brushøns, fasaner og urfugle
(jf. Aar-, Brus-, Urkok^. Bogan.1.2. Fleuron.
J.19. Brushøns med deres i skjønne Far-
ver varierende Kokke. AchtonFriis.DØ.I.
169. smst.II.145.196. Feilb. 2) (dial.) overf.,
om dyr og mennesker. 2.1) i navne paa forsk,
dyr; se Faarekok; jf ogs.jy. hav-, olden-,
sne-, sø-, vinter-, vorherreskok (Feilb.).
2.2) som nedsæt, mandlig person betegnelse;
især om herskesyg ell. hovmodig, overlegen,
„vigtig" person (jf. Hane 2). Moth.K234.
VSO. II nu vist kun i ssgr. Vores Sporskif-
ter var en firskåren Arrigkok, med en
ulyksalig Tilbøjelighed til at stikke på
Snuden til alle Kanter. Børd.Overs. af Mac-
gill : PåKant med Samfun det.(l 91 7).233. han
er en Hidsigkok og forbistret stædig.
sa.Vi.37. jf.jy. bavle-, spejter-, spradekok
(Feilb.). 3) (nu næppe hr.) om vejrhane,
vindfløj O/- Hane 3.ij. Moth.K234. VSO.
4) {jf. eng. cock, ty. hahn; dial.) det mand-
lige lem (Penis). *Hans (o: penis) skick
var, som en pick, Hans titul var een kock
(Cit.l706.(Thott4n524.7): hans Nafn det
10 var Hans Kock;. Cit.ca.l700.(NkS4''821.41).
*Hand ved Øxe-Bid vil hugge af sin Kok.
smst.2L Moth.K234. VSO. Feilb.
IL Kok , en. [kco^] (nu næppe br. Kog,
VSO.(no.).jf. u. bet. 2). flt. -ke ell. -ker (Moth.
K228. Thorsen. 153). (no. kok, jordklump
olgn., SV. (jord)koka, jf. sv. dial. kakk, oldn.
k^kkr, eng. (laant fra nordisk) (hay)cock;
jf. ogs. side formen (dial.) kyk(ke), lille jord-
ell. møgdynge (MDL. Feilb.); vistnok besl.
20 m. I. KsLge;jf. I. Kogle; nu kun dial.) lille
bunke, dynge. VSO. spec. i flg. anvendelser:
1) lille høbunke, -stak (jf.Høkok). Den
14de September blev (kløveren) rørt og
tyndere udspredt, den 15de opsat i smaae
Kokke. Olufs.NyOec.1.4. rive Høet sammen
i Kokke (dagl. Tale). MO. den Bunke Hø,
hun var ved at sætte i Kok. MBruhn.For-
tællinger.(1895).69. NordsjællF.V.182. Feilb.
(u. 1. kok 5^. 2) lille bunke gødning,
^ekskrementer. Naar (tangen) saaledeshar
lagt en Vinter, og er bleven kort og raad-
den, blandes den med Gjødningen, og føres
om Sommeren ud paa Marken og sættes i
Kog (o : paa Strynø). Begtr.(PhysBibl.XXIV.
332). Halleby.221. OrdbS.(Sjæll., Fyn), ofte
i ss^. Møgkok: Halleby.221. OrdbS. (Sjæll,
Fyn). II om køers, faars ell. hestes tørrede eks-
krementer, der bruges som brændsel. Moth.K
228. THasle.EolbeksAmt.(1844).188. Thor-
40 sen.153. •
IIL Kok, en. [kmg] flt. -ke ell. (nu næppe
br.) -ker (LTid.1753.300.1758.93). {glda. d. s.
(DMag.2B.V.204), sv. kock, wo. kokk; fra
mnt. koch ell. osax. kok, jf. oht. (hty.) koch,
oeng. coc (eng. cookj; af sen. lat. cocus, lat.
coquus, til coquere, se I. koge) mand (tid-
ligere ogs. kvinde: Moth.KS. BeynikeFosz,
(1747).72. jf. Mandskok. Prahl.AH.L132),
der tilbereder maden om bord paa skibe,
50 i hotelkøkkener, større husholdninger olgn.
DL.6—9—8. dette er Kokkenes Huus, hvor
Husets Tjenere skulle koge Folkets Slagt-
offer. ÆJz.46.^4. Rolb.Paars.64. Provianten
udleveres til Kokken, eller Maden fra
Kokken til B2i\LkQTnQ.SøkrigsA.(1752).§235.
Kongens øverste Kok.vAph.(1772).III.359.
*Paa Bordet hans (o: den rige mands) Kok
Sneese Retter har slæbt. Bahb.PoetF.1.86.
*Lars Kofoed klared Fokken, | mens Skip-
60 peren og Kokken | stod nedenfor og ga-
bed som Kabliau. HSeedorf. Mod fremmede
Stjærner.(1919).45. Rutinerede Kokke an-
vises. Dansk Kokkeforening. BerlTid.^lt
1928.Sønd.8.sp.l. \\ f om. restauratør (jf.
Garkokj. forsøg at give en god Dansk
Meel-Grød eller Byggryns- Grød, see, om
1013
Kokaal
koket
1014
hånd icke vil grine deraf, og en anden
Aften soupere hos en Fransk Kock. Holb.
Jean.I.l. Falst.7. \\ ordspr. hunger (ell
sult. S&B. Arlaud.319) er den bedste
kok, set*. Hunger 1. mange kokke for-
dærver maden (S&B. NatTid.'VslOSa.
Aft.6.sp.6) ell. (nu næppe hr.) mange kok-
ke forsalte (ell. fordærve. Moth.S925)
suppen (Mau.6324. jf. Krist. Ordspr. 581)
i Baandfabriqveur P.'s Boutiqve (faas)
Hattecocsir der. Adr:^yil762.8p.l5. j| (sj.;
meton.) om soldater. *Hvo hidsede Kokar-
der til Kamp imod Kokarder, | Og sang
en Seiershymne til Klang af Milliarder.
Drachm.D.106. \\ sort koSarde, egl: ko-
karde af sort stof, hvormed en soldats na-
tionalkokarde erstattedes ved degradation.
*Han spurgte kun Vogterne tyst under-
et, (nu næppe hr.) mange kokke gør lo vejs: | „Hvad bliver min (o: en soldats)
tynd suppe (Skuesp.XI.130) ell. (nu næppe
Ir.) jo flere kokke, jo skidnere (ell.
værre; saad (Mau.10299. vAph.(1759).
S&B.) elljo slettere mad (VSO.) ell.
(dial.) joværresuppe (Krist. Ordspr.l 69),
et arbejde forkludres ofte, naar der er flere
om at udføre det. de er ikke alle (gode)
kokke, som bærer lange knive, se I.
Kniv 2.
Straf?" De svarte: | „Som Tyv er Du vis
på Vand og Brød | og på den sorte Ko-
kaTåe.''Rørd.GK.132. S aU XIV. 281. CP hil-
ledl.: Venstre og Socialdemokraterne var
Menige med sort Kokarde. ^rawcZes. XII.
255. Der er . . absolut ingen Grund til at
give Bil sort Kokarde. Ordet har paa den
mest glimrende Maade vist sin Levedyg-
tighed og derved sin Existensberettigelse.
Ko-kaal, en. ^ en slags bladkaal med 20 KN yr op. OL. III. 116. *at svigte sit Kald
meget kraftig stængel (anvendt som kvæg-
foder), Brassica oleracea acephala lævis.
MentzO.Pl.205. LandbO.III.154. -kage,
en. (jf. I. Kage 2 slutn.; især dial.) koens
ekskrement; kokas(s)e. (børnene skal) op-
samle Kokager, der . . bruges til Brænd-
sel. Da.Missions-Blad.1898.268. en Møj-
bonde . . saadan en, der kun ejer Koka-
ger aa Hønsemøg. RobLHans.EP.32. Feilb
eller svige | var den sorte Kokarde blandt
os. BSeedorf.De syngendePalmer.(1921).82.
|| CP billedl., i udtr. som faa en vis ko-
karde paa sig, blive kendetegnet (karak-
teriseret) paa en vis maade; faa et vist
stempel paa sig. (Berg) undgik ikke paa
Møderne at faa Kokarden „Hjemmesven-
sker" fæstet til sit Standpunkt. EEenrichs.
CB.34. tænker man med Medfølelse paa
Kokain, en (OBung.Nov.II.83) eZi. et 3o Arbejdsløshedens .. Svøbe, ja, saa faar
(SaVV.88. ORung.Nov.II.92). [koka'i-'ri]
{ty. kokain, fr. cocaine, eng. cocaine; af sp.
coca, kokabusk, egl. et sydamerikansk ord;
fagl.) stof (alkaloid), som forekommer i
bladene af kokabusken, Erythroxylon
coca Lam., og anvendes til lokal bedøvelse
ell. som stimulerende middel. MentzO.Pl.256.
Coco er Cocainen. Fra Frontens Lazaret-
ter kendte han dens Velgerninger
man straks Kokarden heftet paa sig, „den
indeklemte Baissist". P Drachm, (EerlTid.
Vil925.Aft.5.sp.2).
Ko-kase ell. I. -kasse, en. {ænyd. ko-
kas(s)e; jf. Kase; dagl. ell. dial. \\ formen
-kasse [-|kas9] er nu den alm. i rigsspr.
og mange dial, jf.: „Ordet hedder ene og
alene Kokasse." Levin.) koens ekskrementer;
kokage (jf. Koblomme 2). Nu er I (o:
lærte han at kende det farlige Alkaloid, 40 Ulysses' omskabte staldbrødre) da Sviin, saa
skal I mare have Sviins Confect. Fort
æder mig op denne Ko e kase, som her
ligger. Holb.Ul.IV.4. sa.MTkr.285. Oecon
Journ.1757.210. Er det virkelig Jer, der
ere leirede her mellem Kokaserne (o: paa
landet)? Hrz.XIII.186. baade Hestepærer
og Kokaser fandtes i ligeligt Mon paa
Sogneveje og i By gader. Bornh.Samlinger.
XIIL(1920).28. Esp.162. Feilb. samle . .
egl. om hatteprydelse, der 50 tørre Koe-K&sser. Fleischer.HB.512. hun
der som Kapsler eller Pulver, snuset ind
eller opløst i Vin, sneg sig gennem Paris.
O Rung. Nov. 11.83. jf.: Poesi, det er en
Last værre end Kokain. Buchh.SP.46.
K-O-kalv, en. (især dial.) kalv af hun-
køn; kviekalv. S&B. Feilb.
Kokarde, en. [ko'k^rda; ko'ka-rda]
(nu næppe br. Kokard. PNSkovgaard.B.155).
flt. -r. {Jf. SV. kokard; fra fr. cocarde, til
coq, se 1. Kok
minder om en hanekam) dels (foræld.) om
baandsløjfe, hvormed en side af en bred
hatteskygge fæstedes til pulden; dels: lille
cirkelrund (pibet) plade, roset, af tøj,
anbragt som kendetegn ell. hæderstegn foran
paa militære hovedbeklædninger olgn.;
ogs. om lign. roset paa studenterhue olgn.
vAph.(1759). han havde sat paa sin Hat
en umaneerlig stor hvid Kokarde. PAHeib.
(er) saa storsnudet, at hun ikke vil gaa
af Vejen for en Kokasse, men træder lige
i den. Schand.F.71. de gik og samlede
Kokasser til Vinterbrændsel. -Ber^s^e^Z^.Æ
115. OrdbS.(Sjæll.,Fyn). II. -kasse, en.
(især dial. )forsikri7igs forening for køer (krea-
turer). Love for Agedrup Sogns Kokasse.
(titel paa tryksag. 1904). Tranderup Kokasse
afholder Generalforsamling Søndag den
E.296. (dragonerne har) trekantede Hatte 60 6. Fehrnsir. Ærø Folkeblad.^Vi 1921. 3. sp. 5,
med sorte Koksirder. PNSkovgaard.B.155.
MilConv.IV.316. *danske Studenter med
Kokarderne pa,a..Drachm.D.18. en rødhvid,
flæset Kokarde (o : paa en kusks hat). Stuck.
F0.68. han bar graa Hat med en lille
Fjerkokarde paa Siden. Schand.SB.223.
Feilb.
Kokel-korn, et. se Kokkelskorn.
Kokes, pi. se Koks.
koket, adj. [ko'kæd] (tidligere alm.
skrevet coquet. f (som fem.) coquette;. {fra
fr. coquet, afl. af coq, se I. Kok; egl: som
64*
1015
Koketas:tifi:lied
Koketteri
1016
ter sig (bryster sig) som en hane; jf. Ko-
kette, kokettere, kokettisk. Kokotte) 1) som
lægger an paa at behage personer af
modsat køn, især v. hj. af skælmsk, ind-
ladende, indtagende optræden olgn., og oftest
uden at nogen alvorlig følelse (kærlighed)
ligger til grund (næsten kun om kvinder).
See engang hvor forbanded Coqvette hun
seer ud. Holb.UsynlJ. 3. dend gode Jorn-
frue er coqvete som en ævig Ulykke, sa.
HP.I.1. Den skal være klog, som skal
sige jer enten hun er en af de peene
eller coquette Fruer. Kom,Grønneg. 111.19.
Oehl.F.48. *Skjelmsk og coquet | tJlla skal
feire | Ny Triumf i Menuet. Heib.Foet.VII.
407. hun gjorde sig . . Umage for at be-
hage, blev ikke lidet coquet JFJac.1.105.
Peter Andreas: „Oprigtigt talt: Hvad er
Derby?" — Karen: „Det har du Ret i,
Peter Andreas: Hvad er Derby?" —Gre-
ven: „Nu er De koket, Hr. Bent." — Elise:
„Ja, jeg kalder det nu Snobberi." JMag-
nus.EK.32. 2) CP i videre (ell.overf.) anv.,
egl. om ting (især klædningsstykker), optræ-
den osv.: som tilsigter ell. er egnet til at gøre
et gunstigt indtryk paa, tiltrække sig op-
mærksomhed hos personer af modsat køn;
fin; nydelig; fiks; elegant; ofte nedsæt.:
lidt for pyntelig; lidt for bevidst ar-
rangeret, rødskioldede Skarnbasser, for-
underlige Egehiorte . . smaa koquette
Mariehøner med Prikker. OehlEr.III.206.
*„Den (o: sløjfen paa halstørklædet) er for
stram, den snærer som Bast". — | „Den
maa slutte lidt tæt." — | „Men jeg qvæ-
les let". — I „Nu er den just coquet."
Heib.Foet.VII. 2 62. midt paa Gulvet (i bu-
tikken stod) en lille koket Pult med Salgs-
bøger. JCwis^ramsew. 0.^66. Dette Bind er
tarveligt og seer dog næsten coquet ud,
thi det er ikke Guldets Mængde, som det
kommer an ^iSiSi.CElberling. Breve fraenBog-
elsker.(1909).9. || nu især som adv. *tvende
Bønderpiger, | Hvis røde Baand fra Huen
hang coqvet. FalM.V.59. en ung Dame
holder coquet Huen (ved et barns daab).
Kierk. XIV. 245. Damernes Silkeærmer,
hvorunder hvide Kniplinger koket kige
frem. LFeilb. SS. 330. Nej se, hvor det
Maanelys der spiller koket i Andemaden
(o: paa et maleri)\ smst.274. Autotypier,
der brød Teksten i Stumper og Stykker
og koket bredte sig ud i Marginen. Aar-
bog f. Bogvenner. 1917. 94. f Koket-ajg^-
ti|E;-hed, en. det at være koket (jf. Koket-
teri j. Jeg saae nok, at hun var Coqvet . .
Og just hendes Coqvetagtighed opmunt-
rede mig dertil (o : til at gøre stærkere kur
til hende). Holb.HF.in.l3. Kokette, en.
[ko'kæda] flt. -r. {fra fr. coquette, fem. af
coquet (se koket^ brugt som subst.) 1) CP
koket kvinde; tidligere ogs.: letlevende,
letfærdig kvinde (jf. Kokotte^. Din
Moder er en Rufferske; Du selv en Co-
qvette, og din Piige en almindelig Skiøge.
Holb.Tyh.IV.lO. Hvem uden Pebersven-
dene skal vi takke for den største Deel
af vore Coqvetter? Ew.( 1914). II. 59. hun
er en Coquette, som opmuntrer næsten
Enhver til at gjøre Cour til hende. ^ei6.
Poet.II.258. Kidde. AE. I.311(se u. Kokotte^.
Hun er en rigtig Kokette . . hun er for-
lovet med én Mand og undlader ikke at
gøre Forsøg paa at erobre en anden. 5i-
get.^^/iol913.8.sp.l. 2)\ især i flt., om ko-
io libri af slægten Lophornis (med ejendom-
melige fjerprydelser og smukke farver). SaU
XIV. 317. kokettere, v. [kokæ'te-'ra,
koka-, dagl. ogs. kogæ-, koga-] -ede ell.
(sj.) -te (Hrz.IX.66). vbs.jf Koketteri, {fra
fr. coquetter; af koket) 1) i egl. bet., især
om kvinder: være koket (1); optræde paa
en koket maade over for en. Misse Fyre
hist i Staden, | Som i Moskeen og paa
Gaden | Gaae daglig om og coquettere.
20 Oehl.F.165. Hrz.VII.80. et er at koket-
tere med en Adjunkt, et andet at gifte
sig med en Godseier. Gjel.HV.17. SMich.
Sirener. (1898). 85. || (m. overgang til bet. 2.1^
i forb. m. nærmere angivelse af det, v. hj. af
hvilket man søger at tildrage sig det andet
køns opmærksomhed. Han var iført therose-
f arvet Sommerdress og koketterede en
Smule banalt med stribede Silkestrømper
og skinnende 'LBksko.Leop.GH.6.\ibilledl.,
30 m. overgang til bet. 2. vore Mandfolk . .
indtages nu allene af deres egne Yndig-
heder, de coquettere med deres Speil, ja
med deres blanke Støvler. Tode.V.24. De
to hvide Monumenter (i S. Lorenzo) med
Dagstiderne koketterer virkelig ikke med
Beskueren. De kan sætte ham i høj Eks-
tase, kan slaa ham flad af Rædsel. Schand.
0. 11.322. Drachm.D.86. 2) i videre anv.
2.1) benytte en egenskab, et forhold til
40 at gøre et gunstigt indtryk paa andre,
vække opmærksomhed om sig, gøre sig
interessant, at der ogsaa koquetteres
med følsom Begeistring . . det er vist.
Oehl.Er.I.144. Han talte med stærk jysk
Dialekt, saa stærkt, at det kunde synes,
som om han koketterede med den. Schand.
VV.71. (taleren) koketterede en Smule . .
med sin velklingende og . . skolede Stemme.
HomoS.CMA.6. 2.2) gøre flygtige tilnær-
50 melser til, være (let) indladende over
for et parti, en retning, anskuelse olgn., uden
at nogen dybere følelse (sympati) ligger til
grund. Han var vel Højremand, og skal i
sin Tid have været en ivrig Nationallibe-
ral; men han fik alligevel straks Skyld
for at kokettere lidt med Venstre. H Wulff.
Den da.Rigsdag.(1882).227. Han blev . . Ju-
stitsraad, hvad han sikkert satte Pris paa,
skønt han i sin Ungdom koketterede ikke
60 saa lidt med al Slags Radikalisme. Tilsk.
1927.11.177. Koketteri, et. [kokæda'ri.']
{fra fr. coquetterie) handlingen at ko-
kettere ell. det at være koket (1) (jf.
Koketagtighed); ogs. om enkelt tilfælde ell.
forhold. Holb.HF.li.5. en Moder, naar hun
var paa en vis Alder, burde med Ret og
1017
kokettisk
kokkerere
1018
Billighed tænke paa, at slaae sig fra Ver-
den, og lade alt Coqvetterie fsire. Skuesp.
IV .480. Jeg befrygter . . at det Ord Ko-
ketterie vil kunne støde et eller andet
Sted i Provinserne, hvor man i sin en-
foldige Uskyldighed troer, at det er ikkun
Skiøger, det anstaaer at kokettere. JjBa-
den.Horatiu8.1.7o. Koketteri, det vil sige,
at (damernes) Ord og Bevægelser i Sel-
skab ikke ere frie og naturlige, men be- lo
regnede paa Effect, og det som oftest i
en eller anden bestemt Retning. CBernh.
VIIIJ51. Buchh.UHAS. \\i videre anv., til
koket 2, kokettere 2. De Børn, (rektor)
holdt af, legede han med med et utæk-
keligt Koketteri, som en Kvinde med en
Kattekilling eller Hundehvalp. Schand.O.
1.61. en Smule Koketteri og Selvbevidst-
hed i Formens Adstadighed. MRubin.MB.
10. t kokettisk, adj. {jf. eng. coquet- 20
tish; sj.) koket, hun (bagtalte) bestandig . .
ikke med coqvettisk figurerende, men med
foldede Hænder. Blic}i.( 1920). XIII. 218.
BLokil(j)e, en. se Konkylie.
I. kokke, V. ['kwga] -ede. (ænyd. d. s.
(i het. 2); afl. af I. Kok; nu kun dial.) 1)
gøre sig vigtig, bralre op olgn. Feilb.
2) reciprokt; egl. om haner (hanekyllinger),
overf.om personer: kæmpe; strides; slaas;
ogs.: skændes. Moth.K234. Hanerne kok- 30
kes.F/SO. II især i forb. komme op at kok-
kes, være op(pe) at kokkes, komme,
være op(pe) at slaas ell. skændes, de har
været op at kokkes sa,mmen. Moth.K234.
jeg kom op at kokkes med Huusholder-
skeji.Blich.K.54.Levin.(„aXm.h.os Almuen^).
FrPoulsen.L.120. Feilb.
II. kokke, V. ['krnga] -ede. (afl. af II.
Kok; dial.) samle (hø) i smaa bunker
(kokke), kokke Hø. VSO. MDL. Feilb. 40
NordsjællF. V.182.
III. kokke, V. ['kcnga] -ede. vbs.jf. Kok-
keri. (no. (dial.) kokka; afl. af HI. Kok;
jf. Kokkera(d)s ; talespr., spøg., 1. br.) d. s. s.
Kokkerere, hvor hun (o: en kogekone) kok-
ker, staar den paa Fiskeboller med Hum-
mer og Asparges. EmilBasm.F.81. Har hun
ikke Lyst til selv at kokke, naar hun kom-
mer hjem fra Kontor, Skole eller anden
Erhvervsvirksomhed . . saa bliver det hen- 50
des egen Sag. KvBl.^^U1913.1.sp.4.
Kokke-dreng, en. (til HL Kok;. 1)
(lære)dreng, der gaar en kok til haande (jf.
-pilt;. Moth.K8. jeg finder vel et SKib,
der tager mig med som Kahytsdreng eller
Kokkedreng. Goldschm.En Skavank.(1867).
139. Brandes.IV.25. 2) f person, der ynder
at holde til i et køkken uden at have noget
at gøre der; køkkenskriver. Langebek.Lex.K
242c. 3) t „kokke -drenge Ér et slags 60
hakkelse." Mo</i.Z^8. YSO. -Qed, et. (til
I. Kok;. 1) (vet.) d. s. s. Hanetrit (jf. Hane-
fjed 2;. Maaned88kr.f.Dyrlæger.XXX.(1918/
19).482. 2) (dial.) rf. s. s. Hanefjed 3. Ved
Helligtrekongersdag er Dagen længedes
et Kokkefjed. OrdbS.(Fyn). -kniv, en.
(til IH. Kok ; nu næppe br.) stor kniv til
brug i køkkenet; køkkenkniv; ogs.: hakkekniv.
jeg fodrer dig ud til Fuglestangen at
slaaes med mig enten med en Sax eller
en Kokke-Kniv. Holb.LSk.III.10. Wess.Wl.
VSO. MO. -kone, en. (til HI. Kok; nu
kun dial.) kogekone. Moth.K8. Meere end
en halv hundrede Kokke og Kokkekoner
havde Hænderne fulde. BiehLDQ.IIL178,
Skaffer, Opvartningspiger, Kokkekone og
øvrige KøKkenpersonale (o : ved et bryllup
paa Fyn). FRMøll.SS.49. AarbMors.1923.
47. Feilb. jf.: 1 Overkokkekone .. 2
Kokkepiger. MB.1812.277. -kurase, en.
se Kokurage. -kylling, en. (til 1. Kok;
dial.) hanekylling. Moth.K234. VSO. Feilb.
OrdbS.(Fyn).
Kokkel, en. ['k(ng(9)l] flt. kokler. (efter
mlat. (flt.) cocculæ(-i) ell. dannet a/" Kokkels-
korn (s. d.); bot., nu næppe br.) i ældre bot.
systemer brugt i flt. om familien Menisper-
maceæ (Drejer.BotTerm.259) ell. som fælles-
betegnelse for denne familie og berberisfami-
lien (Berberidaceæ) (smst.231).
kokkeliko, adj. se kokliko.
Kokkels -korn, et. ['k(og(a)ls-] (f
Kokkel-. VSO. f Kokel-. vAph.Nath.IV.404.
t Køkel-. smst. f Kykkel-. Lægen.VIII.196).
(ænyd. kockelkorn, sv.('^f.;kockelkårnor, ty.
koekelskorn; fra mlat. (flt.) coceulæ (orien-
tales) ell. cocculi (indici), dim. af lat. coc-
cum, gr. kokkos, frø, frugtkerne; jf. Kok-
kel; fagl.) især i flt., om de kugleformede
frugter af den ostindiske slyngplante Ana-
mirta cocculus [L.] Wight et Am. (som inde-
holder en stærk gift). Cockelskorn (bruges)
til adskillige Salver, hvormed man for-
driver Utøi hos Børn. VareL.(1807).I.233.
Warm.Frøpl.227. MentzO.Pl.308. jf. Folk
Lægem.III.59.
Kokke-pige, en. (til HI. Kok; (tjene-
ste-)pige, der giver sig af med madlavning
(mods. Stuepige; jf. -tøs;. lSam.8.13. Holb,
Bars.I.l. Af siddende Kokkepiger og staa-
ende Sypiger kan man faae syv for en
Skilling og Skillingen igien. Thiele. III. 48.
Vilde De maaske have, at jeg skulde tage
ud at tjene som Kokkepige. Bchand.F.440.
jf.: En af disse melodramatiske Klynke-
prinser, som man læser om i.. Kokkepi-
geromaner. A Onudtzm. Idealister. (1896).
242. t -pilt, en. (til HL Kok; d. s. s.
-dreng 1. Moth.K8. VSO.
Kokkera(d)is , et. [kmga'ra-'s] (no.
kokkeras; afl. af III. kokke, jf. kokkerere ;
nu sj.) kokkereren; kokkeri. *nu ved
Kongens Bord | Gammel Dannished ei
spores . . I Kunsten der er Kokkerads, |
Slikkerie den hele Stads I Grundtv.Saxo.II.
66. D&H. jf. dial. kokkerasm adamme, koge-
kone. Feilb. kokkerere, v. [kcoga're-'ra]
-ede. vbs. -ing (NatTid.^y8l918.M.3.8p.5). (no.
d. s.; dannet af HI. Kok i lighed med dok-
torere, snedkerere olgn.; jf. HI. kokke;
dagl., spøg.) lave mad; ofte om person, der
fusker i faget: spille kok(kepige); lave noget
1019
Kokkeri
Kokopper
1020
sammen. PDFdber.Rørdrummen.I.(1819).65.
Konen kokkererede saa godt som Kjøk-
kenet tillod. Cit.l850.(VorFortid.III.(1919).
278). har en da hørt Mag:e til Gnid'bællel
Tre Svovlstikker I Hi, hi, hil Dem skal hun
saagu ikke lave megen Kokkereren med,
sølle Kvind'. Adkj. VF.155. Snak og Latter
blev ved at lyde fra Køkkenet. Det lod til,
at der kokkereredes til et større Festmaal-
tiå. Buchh.GT.27. Feilb. Esp.ååS. Kok-
keri, et. {afl. af III. kokke eZZ. III. Kok
(ell. maaske kokkerere j; talespr., spøg., 1. hr.)
det at kokkerere, det siette (kapitel) om
Lappernes Spise og Kokkerie. LTidJ748.
150. Er den Herre maaske no'et ved Kok-
kQTiQt? RohLHans.EP.49. Feilb.
Kokker-nod, en. se Kokosnød.
Kokkerske, en. {jf. III. kokke samt
Kogerske; nunæppebr.) kokkepige, koge-
kone olgn. Elleve erfarne Kokke og Kok-
kersker have været raadspurgte om hver
Ræt. Den da. Husmoder s Køkken - Katekismus.
(1801). IV. Rahb.Tord.77.
kokkes, v. se I. kokke.
Kokke-ske, en. (tillll.Yiok; nu næppe
hr.) stor ske (slev), der bruges i køkkenet (til
at skumme med olgn.). Moth.K8. de vare
forstandige gamle Matroner, og . . maatte
forstaae deres Kokke-Skee. FrHorn.PM.
11. VSO. MO. -snabel, en. (til I. Kok;
nu næppe hr.) 2f rævehale, Amarantus cau-
datus L. IDJust.Havevæsenet.II.(1774).204.
-toj, et. (til III. Kok/ 1) (nu næppe br.)
en koks (kokkepiges) redskaber. VSO. 2) en
koks (hvide) arbejdstøj. PolitiE.KosterbU^/n
1924.1.sp.2. -tos, en. (til lll. Kok; nu sj.;
nedsæt.) kokkepige. Holh.Paars.176. Anti-
Spectator.29. JLange.II.166.
Kokleare, en. [kmgle'a-ra] ^f. -r eZZ.
d. s. {til lat. coc(h)lear(e), ske, hvis ene spidse
ende brugtes til at pille (vinbjerg )sneglene ud
af sneglehusene med, afl. af coc(h)lea, (vin-
bjerg)snegl, gr. kochlias, kochlos) ^ slægt
af de korsblomstrede, Cochlearia L., hvis
grundstillede blade er skeformede, især arterne
C. officinalis (lægekokleare) og C. danica L.
(dansk kokleare), der begge er officinelle
og et gammelkendt middel mod skørbug (jf.
Ske-, Skørbugsurt;. JTusch.61. *blandt
Grønlands Klipper . . | Skal voxe deilig
KoklesiTe.Bagges.I.36.MentzO.Pl.274. Syrer
og Koklearer og Troldurter. KnudRasm.
MS. 1.305. II (diaQomstedmodersblomst, Viola
tricolor L. JTusch.266. Feilb. \\ om brændevin
med tilsætning af kokleare( blade). Viin har
vi ikke. Kan en god Dram ikke gjøre
det? Vi har Pomerans og Cochleare. Hrz.
1.178. CollO. t Kokleare-græs, et. ^
d. 8. s. Kokleare. LTid. 17 39.212. Imod den
ved Landets Temperament foraarsagende
Skiørbug, voxer der det herlige Cocle-
a r i s G r æ s. smst.l 729.205. -olie, en. (fagl.)
æterisk olie, fremstillet af den tørrede urt af
kokleare. VareL.H32. -spiritns, en. (fagl.)
alkoholisk destillat, fremstillet af kokleare.
VareL.H32.
kokliko, adj. [kcogli'ko] (1. br. kokke-
liko. ChrEngelst.HJ.16). {fra fr. coquelicot,
valmue; især dagl., gldgs.) stærkt rød med
en nuance af orange; valmuerød. Meyer.^
121. jf. J Baden. Fr 0.7 5. \\ især om ansigts-
farve: højrød; ofte i /br6. kokliko i ho-
vedet (ansigtet). Han passerede forbi
dem. Byfogdens Frue blev coquelicot i
Hovedet. „Kan De se," sagde hun til Di-
10 striktslægens Frue, „han søger de simplere
Lag." Schand.BS.88. Hun var aldeles kok-
liko i Ansigtet. Pont.DR.II. 248. KMich.K.
105. saa heftig han var blevet. Det plejede
han jo ellers aldrig. Det eneste, han vid-
ste af, der . . havde kunnet gøre ham ko-
kliko, var netop naar nogen havde villet
tilsmudske Provsten. Bregend.GP.193.
Ko -klokke, en. 1) (nu især dial.;
1. hr.) d. s. s. -bjælde 1. Moth.K225. Aften-
20 solen gik deilig ned; Koklokkerne klang
i Terzer og Q varter. Oehl.Er.II.163. Hauch.
VI.91. Feilb. 2) ^ (dial.) hvid aakande,
Nymphæa alba L. JTusch.321(sjæll.).
Kokon, en. pko'kcoii] hest. f. -en [ko-
'k(«)i],'(8)nj flt. -er [ko'kcoi^^'ar] ell. (%u næppe
br.) m. fr. form: cocons (OeconJourn.1757.
722. VareL.(1807).I.233). {fra fr. cocon;
fagl.) det hylster, som forsk, insektlarver
danner sig, umiddelbart før de forpupper
20 sig; især om silkeormens (puppe)hyl-
ster; ogs. (zool.) om det hylster, hvormed
forsk, dyr omgiver deres æg. Hallager.93.
Boas.Zool.^363. Naar Larvens Udvikling
(hos hier) er endt, spinder den sig i Løbet
af 1-2 Døgn ind i et fint Hylster, den saa-
kaldte Kokon. Biavl.7. SaUY.95. Kokon-
traad, en. (fagl.) om de fine traade, hvoraf
en (silke)kokon er dannet. OeconJourn.1757.
724. OpfB.UI.58.
40 Ko -kopper, pi. (7/". Kopokker; især
vet. ell. med.) navn paa et koppeudslæt, der
optræder paa køernes patter (og den til grund
liggende sygdom), og hvorfra der tages lymfe
til indpodning hos mennesker som forebyg-
gende middel mod de egentlige kopper; ogs.
om den herved hos den indpodede frembragte
sygelige tilstand. Blandt disse Foranstalt-
ninger (mod smitsomme sygdomme) maa
især nævnes Kokoppernes Indførelse. Ørst.
50 11.142. Naar de naturlige eller Børne-
kopper udbryde . . bør samtlige Beboere
. . der ikke beviisligen have haft enten
disse Kopper eller Koekopperne, uden
Undtagelse strax underkastes Vaccinati-
onen. J'ororcZn.VlZSiO.^i^. Enhver der ikke
har haft de naturlige Kopper, skal inden
opnaaet 7 Aars Alder være indpodet med
Koko]piper.LovNr.37Vsl906.§l.LandbO.III.
154. II (nu næppe br.) i ent., om den enkelte
60 blegn. At Lymphen, der skal indpodes, ikke
maa tages af nogen Kokop efter den 8de
Dag er en bekjendtErfaring.^y^æa.('^857;.
275. Kokoppens indvendige Adskillelse i
flere Rum. ark.'^/el836. \\ hertil fx. Kokoppe-
ar, -blegn, -indpodning(s-anstalt), -lymfe, -ma-
terie, -ring (nu næppe hr.: rød zone (halo)
1021
Kokos
Koks
1022
omkring en koppeblegn. VSO.), -smitte, -ud-
slæt.
Kokos, en. Pko^us, 'ko^os; ogs. 'ko*-
^us, ^ko'gos] (undertiden skrevet Kokus, se
bet. 2 slutn. samt Kokos- i ssgr. f Coco,
Coqvo. vAph.NathJ.539). flt. d. s. {ty. kokos,
eng. coco(a), nylat. cocus, cocos; fra sp., port.
coco (coquo)) 1) d.s. s. Kokosnød. Ellers
groer der andre Frugter, som . . Banna-
nes, Oranie-Eble og Coqyos.Fflug.DP.752.
Indianerne ansee disse Slags Cocos som
et universel Raad eller Lægemiddel. vAph.
JSath.1.541. II nu især (fagl.) som stofbeteg-
nelse, om kernen i kokosnødden, revet (o:
stærkt findelt) Kokos. Hannover.Tekstil.1.140.
2) 2f palme af slægten Cocos L., hvortil ko-
kospalmen hører; tidligere spec. d. s. s. Kokos-
palme. Cocos -Eyland Er saaledis kaldet,
formedelst de mange Cocos, der voxe.Pflug.
DP.1184. Warm.Frøpl.127. SaUV.96. jf.:
de stille Kokuslunde (Bergs.OF.^L154:
Kokoslunde2paa Sydhav etsKoraløer.5er^s.
GF. 1.218. Kokos-, i ssgr. (undertiden
skrevet Kokus-, se u. Kokos-gummi, -kage 2,
-nød, -palme, -sæbe, -træ. f Kokker-, se u.
Kokosnød j. (især fagl.) a/" Kokos; foruden
de ndf. medtagne ssgr. kan nævnes betegnelser
for ting, der er fremstillet af kokostrævler
olgn., fx. Koko s- g sirn, -løber, -maatte,
-tov(værk), -trosse, -tæppe, -bast,
en. bast af kokospalmen. Reiser.I.S. OpfB.^
1.335. -fedt, et. fedt (fed olie), der findes
i kokosnøddens kerne, og som bruges ved mar-
garineproduktion; kokosolie, -smør. MentzO.
Pl.62. -frugt , en. (nu næppe br.) d. s. s.
-nøå. LTid.1737.611. -g^nmini, en. gummi,
der faas af kokospalmen. Kokus-: OpfB.^
VI.382. -kai^e, en. 1) foderkage, frem-
kommet som biprodukt ved udvinding af ko-
kosolie (j/.Kokosnødkage^. LandbO.IIl.154.
2) navn paa en slags smaakager. Ko kus-
kager. — 5 g Hvedemel. 250 g Melis.
2V2 Æg. 250 g Kokusmasse. ISuhr.Mad.^""
(192 3). 2 51. -krebs, en. (zool.) eremitkreb-
sen Birgus, som om natten kravler op i palme-
træer. BøvP.II.236. SaUXIV.283. -ma-
kron, en. (jf. -kage 2). ISuhr.Mad.^^
(1923).251. -masse, en. tynde strimler af
kokosnøddens kerne, blandede med sukker og
tørrede. ISuhr.Mad.^^( 1923 ).251. -mel, et.
strimler af kokosnøddens kerne, der er findelt
som mel. LandbO.III.155. Hannover. Tekstil.
1.140. -mælk, en. (mælkelignende) vædske,
der findes i kokosnødder. Mentz O. PL 60.
-ned, en. (-f Kokker- (efter holl. koker-
noot, eng. co(c)ker-nutj. JJuel.20). frugten
af kokospalme (jf. II. Klapperj. Pfiug.DP.
798. vAph.Nath.L539. *En Kokosnød | paa
Havet flød, | omtumlet vildt af Voven.
Kaalund.140. MentzO.Pl.60. *Naar Solen |
Har reist sig, reise vi os med; da flakkes |
I Skoven om og knækkes Kokusnødder.
Oehl.II.60. II hertil: Kokosnød-kage (d.s. s.
Kokoskage 1. VareL.^433), -olie (d. s. s.
Kokosolie. SaVV.97.XIY.283), -skal (jf.
Kokosskal^, -træ (nu næppe br.: d. s. s. Ko-
kospalme. vAph.(1759)). -olie, en. d. s. s.
-fedt (jf. Kokosnødolie;. VSO.L566. Mentz
O.Pl.62. -palme, en. ^ palmen Cocos nuci-
fera, hvis frugt er kokosnødden (jf. II. Klap-
per;. Warm.Frøpl.127. Kokus-: OpfÉ.^
VL.382. -palmetræ, et. ^ (nu næppe br.)
d.s. vAph.Nath.I.541. -plade, en. plade
Cif gips med indlæg af kokostrævler. LandbO.
1.506. -skal, en. den haarde skal paa en
10 kokosnød. vAph.Nath.L539. MentzO. Pl.62.
-smor, et. d. s. s. -fedt. MentzO. Pl.62.
-spaan, en. i fit., om findelte strimler af
kokosnøddens kerne. Hannover. Tekstil.L140.
-snkker, et. (palme)sukker, fremstillet af
kokospalmens saft. OpfB.^VI.73. -sæbe,
en. sæbe, til fremstilling af hvilken der er
anvendt kokosfedt. Hage.^ 873. Kokus-:
Schand.TF.1.23. -tave, en. d. s. s. -trævl.
Warm.Frøpl.127. -træ, et. 1) ^ (nu 1. br.)
20 d. s. s. -palme. Pfiug.DP. 1184. VSO. 1.566.
MO.L.305. Kokus-: 0ehl.F.221. 2) navn
paa det metalhaarde ved af det tropiske træ
Lnga vera Willd., der bruges til knivskaf-
ter, fiøjter olgn. VareL.^434. SaUXLI.375.
-trævl, en. i fit, om de seje trævler af
kokosnøddens yderste lag, der anvendes til
tove, maatter osv. (jf. -tave;. MentzO.Pl.62.
-væveri, et. fabrik, der fremstiller kokos-
løbere, -maatter, -tæpper olgn. TelefB.1927.
30 sp.3728.
O Kokotte, en. [ko'kmda] flt. -r. (fra
/"r. cocotte) letfærdigt levende kvinde,
især demimondedame. Meyer. ^(1878). 144.
*selv han sig taalelig hyppig gotter | ved
gamle Vine og unge Kokotter. Gjel.Rø.87.
Schand.YV.196. han vilde dér ind paa
Strøget, hvor det vrimlede af Mennesker:
af Forretningsfolk, Lapse og Dagdrivere,
af Koketter og Kokotter. Kidde.AE.L311,
40 Kok-rose, en. [I] S^ 1) (dial.) volver-
lej, Arnica montana L. JTusch.26. Feilb.
2) (vistnok folkeetymologisk omdannelse af
lat. corchorus, plantens tidligere navn) den
japanske busk Kerria D. C. af rosen familien.
Frem.l926l27.IL209.
Koks ell. (nu 1. br.) Kokes ( Wagn.
Tekn.323. Christ.Kemi.107), pi [kogs, ogs.
kcogs] (tidligere ogs. skrevet CoakS) Koaks.
Meyer.'-99. Harboe.MarO.78. OpfB.'^VL309).
50 (fra eng. flt. cokes (coaks)) det stof, der
bliver tilbage af kul efter deres ophedning i
retorter ell. ildfaste ovnkamre efter udvik-
ling af gas, og som i større ell. mindre styk-
ker (hele, henholdsvis knuste koks) er et
alm. anvendt brændsel (jf. Cinders;, vel-
brændte Cooks kan anvendes overalt iste-
det for Trækul. PhysBibl.XVn.133. et Baal
af knittrende Cokés . . flammede midt paa
Gaden . . det var Gasvæsensfolk, der op-
60 tøede Jorden for at komme til at gjøre
Rørene i StsLnå.JPJac.(1924).in.l3. Wagn.
Tekn.323. et stykke koks i engelske koks i
jf. : Engellænderne tilberede deres Steen-
kul . . paa en særdeles Maade. De lade
nemlig samme først afbrænde og de svovl-
agtige Dampe bortryge. Saadanne Kul
1023
Koks-
Kolbe
1024
kalde de Coak.OeconH.(l?84).IIL265. \\
(I br.) i ent; dels i fk. som kolL: Som
Følge af sin porøse Beskaffenhed . . er
Koksen (olm.: koks ell. koksene^ et ud-
mærket Brændsel. OpfB.UII.492. dels i
intk. om et enkelt stykke: CEw.Æ.XI.17.
Kakkelovnen . . tabte et glødende Koks
ud paa Gulvet. JacFaludan. (NatTid. "Vu
1927.Aft.9.sp.4). Kok(e)8-, i ssgr. fx.
(foruden de ndf. medtagne) Koks-fabrik,
-produktion, -retort, -stykke, -støv, -vogn;
ofte i forb. med Kul- i betegnelser for for-
retninger olgn., der handler med kul og koks,
fx. Kul- og Koks-forretning, -import(ør),
-kompagni, -lager, -udsalg, -brænding,
en. (fagl.) fremstilling af koks. OpfB.^IlI.
492. t -kul, et. d. s. s. Koks. Harboe.
MarO.238.
Koksi-mat, en. flt. -er. {fra holl. koks-
maat; til III. Kok; sml. Baadsmands-, Ba-
gersmat) ^ person, der hjælper skibskokken
med madlavningen, renholdelsen af kabyssen
olgn. Moth.KS. *Koksmaten kommer ind |
Med sin Pøs . . og Kahytgulvet feier. £ag-
ges.V.167.Hsiii var ansat somKoksmath eller
Kokkedreng. JJPaludan.Er.55. Grundtv.
FS.y 11.206. Bardenfl.Søm.II.171.
Kok (e) s-ovn, en. (fagl.) ovn, i hvil-
ken kul forkokses; ogs. (dagL): kakkelovn, i
hvilken der (udelukkende) fyres med koks.
OpfB.UII.492. -raajærn, et. (fagl.)
raajærn, fremstillet i højovne, i hvilke der
anvendes koks som brændsel. Sal.^XIII.35.
-sten, en. (bygn.) en slags ildfast sten af
malede (knuste) koks og tjære. Suenson.B.
111.358. -taam, et. (fagl.) et med koks
fyldt taarn, der anvendes i den kemiske in-
dustri. SaUXiy.284. -Tærk, et. værk,
virksomhed, hvor der fremstilles koks. OpfB?
111.492. SaUXIV.284.
Ko-knras^e, en. (jy. ogs. Kokke-. Feilb.
FolkLægem.III.59). 2( (dial.) hjortetrøfel
(brugt som husraad til køer, jf. Hjortesprin
3 samt Hestekurage ^. FolkLægem.III.59^
Kokas, en. se Kokos.
Ko-kød, et. (^Wa. kokødh; nu næppe
i rigsspr.) om kødet af køer ell. i al alm.:
oksekød. Moth.K225. MO. der (tales) nu i
Kbhvn aldrig omKokjød, uden med Ringe-
agt, men Slagteren sælger Alt og Huus-
holdningerne bruge Alt for Oxekjød. Levin.
DanmBigHist. 11.605. Feilb.
I. Koi, en. [kml'] (ogs. skrevet Kold. Sam-
8øsStednavne.(1922).JX. Kolle ['kcola] smst.
Sal.'XIV.291). ftt.'{\e)r [ikmlOar], sj. -le
(Sort.Poet.76). {æda. kol, isse (AM.), sv. dial,
no. koU, oldn. koUr, (skaldet) hoved, afrundet
top olgn., mwlkol(le); sideform til Ku\{le);
jf. Koltring) 1) (nu næppe br.) om (øverste
del af) et menneskes hoved; isse. Moth.K235.
YSO. 2) (uden for stednavne nu kun dial.)
afrundet bakke (paa marken); rund høj.
nyde Udsigten fra „Kollen" (o: paa Him-
melbjerget). Blich. (1920). XVIII. 158. De
glatslebne Skjær . . som hist og her duk-
ker deres skaldede KoUer mere eller min-
dre højt op af Havet. NCRom. Læsebog. III.
(1887).339. Grundfjeldet bryder gennem
Skovbunden, hvælver sig i Lysningerne
til afrundede isskurede Koller. JVJens.
Intr.211. sa.M.I.98.II.54. *De klatred ned
igennem Skræntens Eller, i op ad en nøgen
Kol. Rørd.JH.I1.280. VilhAnd.N.104. Feilb.
som (del af) stednavn: Annal.1863.218.366.
JohsSteenstr.DS.97. SamsøsStednavne.(l 922).
10 JX. ogs. om nogle smaa (sten)holme i Stavns-
fjord ved Samsø: smst.83. AchtonFriis.DØ.
11.27.93. 3) (dial) i forb. som hvis te,
kviste olgn. (over) kol(le), slaa kolbøtte.
Feilb.I.710.IL134.255.IY.261. jf.: *qvisted
hånd (o: hesten) bag op en, tu, tre, fire
\!Lo\diQ.Sort.Poet.76.
II. Kol, en. se Kolv.
kol-, præfiks, sideform (foran \) til kon-
(s. d.).
20 Ko-lade, en. {glda. d. s.; jf. -længe
samt Hestelade; nu dial) (større) kostald.
VSO.(„l Fyen"). MO. AarbTurist.1925.65
(Strynø). OrdbS.(Fyn, Taasinge).
I. Kolbe, en. ['kcolba] (tidligere ogs.
Kolb [k(nr&] i bet. 1: Blich.(1920). VIII. 139.
MilTeknO. LuisBramsen.0.85. i bet. 2: Moth.
K237. i bet. 3: MilTeknO. jf. Karduskolb(e).
— hertil flt. -q. Slange. ChrlV. 282). flt. -t.
{ænyd. kolb og kolv(e); fra ty. kolbe(n) ell
30 mni. kolve, til dels sammenblandet med ordets
nordiske form Kolv)
1) (især ^) den bageste, tykke ende
af skæftet paa haandskydevaaben.
Rytteriet vare hinanden saa nær, at de
vendte deres Pistoler om, og sloge hin-
anden med Kolbene udi Ansigtet. Slange.
ChrlV. 282. SøkrigsA. (1752). §801. sik.l.
Funch.MarO.II.78. ExercRegl.(1905).1.25.
Bønnelycke.Sp.l7.
40 2) (fagl) kugle- ellpæref ormet (glas)-
beholder med smal hals, indrettet til
kogning af vædsker. (jf.: glaskolb . .
nederdelen af et distilér gl2ii^.Moth.G179).
Distillation i veltillukte Kolber. LTid.1736.
574. chemiske Instrumenter, Kolber og Re-
torter og åQs\\ge.Winth.VIII.175. Hauch.
III.IOO. SaUXIV.292. billedl: Kubismen
er en Digel, en Kolbe, hvori Kunsten faar
en hidtil ukendt Foim.. Bønnelycke.(BerlTid.
50 'yel921.Aft.l.sp.l).
3) (fagl.) betegnelse for forsk, (med skaft,
stang forsynede) pære- ell cylinder-
formede redskaber olgn. || ^ redskab til
undersøgelse af geværløbs størrelse (jf. Ka-
liberkolbe^ ell af blykugleskabeloner (jf.
Skabelonkolbej, til ansætning (l.i) af lad-
ning i kanon (jf. Ansætterkolbe, Sætter-
kolbe j ell. til afviskning af kanonløbet (sjæ-
len) 07- Viskerkolbe;. MilTeknO. Funch.
60 MarO.II.78. HBDhlp.I.161. \\ ^ d. s. s. Kol-
bestempel. Scheller.MarO. || 0 (hammerlig-
nende) redskab (stang med metalklump paa
enden olgn.) til lodning (jf. Hammerkolbe^,
glitning (jf. Glittekolbe^, polering (jf. Bly-
kolbe; olgn. Hallager.183. MO. Lodning
med Kolbe. OvfB.^ 11.263 (jf. Kolh&loå-
I
1026
kolbe
Kolbøtte
1026
ningj. \\ (yi^, foræld.) redskab til formning
af papir karduser (jf. Karduskolb/
A) (hot.) aks formet blomsterstand med
kødfuld akse, i hvilken de smaa (ufuld-
stændige) blomster ofte er helt nedsænkede
*{Spadix). Drejer. Bot Term. 56. (palmens)
Frugt er en Kolbe af blodrøde, løgagtige
Ting, med sort . . Spids. Goldschm.NSu.
VII. 201. den røde . . Mais f remrækker
Kold-. Biehl.Dq.IlI.200. Winth.Lyr.170.
GSchiitte.FL.96. — nu sj. Kul(d)-. Bagges.
DV. IX. 148. Sibb.IL269. Kierk.VIL223.
XIII. 371. 472. HWullf. Den da. Rigsdag.
(1882).2?0.MRubin.TysklandsEist.fral848.
(1912).258. jf. Esp.196. f Kuhl-. Argu8.1771.
Nr.24.1. — t Kaal-. Luxd.(Skuesp.VII.459).
PAHeib.Sk.II.S53. Bagges.II.46. Frank.SM.
. jnag
1809.197. t Kaale-. Holb.Paars.128. — nu
sin tykke Kolbe paa lange lysegrønne lo næppe br. -bytte. Moth.K235. Argus.1771.
Stilke, smst.235. Lange. Flora, xliii. Jørg.
A.9. jf: Hvede stak de tykke Kolber op.
Fleuron.KO.65.
5) Uf iy- kolbe) d. s. s. Kolv l.e; vist kun
i ssg. Kolbehjort.
li. kolbe, V. se kulpe.
K.olbe-and, en. O/. /y. kolben- ente ;
af uvis oprindelse) \ rødhovedet and; Fuli-
gula rufina Fall. KjærbøU.677. DanmFauna
Nr.24.1. Heib.Pros.X.539. H C And. V. 7 6. 87.
161. PalM.AdamH.ILll9. MO. Kierk.III.
198. XIII. 371). flt. -r. {ligesom sv. kuller-
bytta (t kyllbytta), no. kollbøtte fra fr. cul-
bute (af cul, bagdel, lat. eulus, og fr. buter,
snuble ; jf. kulbutere^, men omdannet under
paavirkning a/*(om)kuld, I.Kol, til delsKsL&ly
samt I. Bøtte (jf. I. Bøtte S); jf.jy. bukke
hoved aa kol, slaa kolbøtte, isl. koUsteypast,
XXIII.134. -blomistret, adj. [1.4:] (bot.) 20 d. s., kollskitur, kolbøtte; sml. ogs. B.oved-
i fit: (de) kolbeblomstrede, om orden af
enkimbladede, hvis blomsterstand er en kolbe
(Arales). SaVXiy.293. || tidligere ogs. om
arumfamilien (Aroideæ Juss., Araceae).
Lange.Flora.208. Rostr.Flora.I.61. ell. som
fællesbetegnelse for palmer, arales ofl. (Spa-
diciflorae). Warm.SystB.268. -hals, en.
[I.l] (især ^) den smallere del af kolben ved
overgangen til mellemskæftet. Funch.MarO.
buk, -kegle, II. Kobolt samt (m. h. t. sidste
led) Bagkurv) forlæns ell. (sjældnere) bag-
læns oversving af kroppen med hæn-
derne og (eller) hovedet mod jorden
(jf. Baglæns-, Forlænskolbøtte^; ogs. m.
videre anv. om hovedkulds fald olgn.; især
i forb. slaa ell. (nu sj.i rigsspr.) støde,
støbe en kolbøtte. Moth.K235. (de)
fik paa Gummerne (o: fik prygl), fordi de
11.79. Rist.S.214. Skyderegl.5. -hirse, en. 30 vendte Kolbøtter i Græsset. Oversk.I.lO.
Miinchhausen tager sig selv i Nakken og
. . svævende i Luften, gjør (han) den ene
Kulbytte besynderligere end den anden.
Kierk.XIII.371. jeg slog en Kolbøtte eller
vendte MøWq. Ing. VS. II. 2 14. Hille den I
hvor den gamle Konge blev glad; han
slog en Kolbytte, saa det stod eiter.HC
And.V.76. IJohans.J.79. støbe kolbøtter:
Moth.K235. »Hvorledes (er det) mueligt
[1.4] 2f art af slægten skærmaks (hirse-grup-
pen) med stor, cylindrisk, tætblomstret dusk;
italiensk skærmaks; Setaria italica Beauv.
OpfB.^IV.339. Rostr.Flora.I.18. -hjort,
en. [1.5] {efter <z/. kolbenhirsch; jæg., sj.)
hjort med hudklædte, endnu ugrenede takker.
Frem. ^Val 92 7. omslag. 3. -hvede, en. [1.4]
Sf betegnelse for ustakkede sorter af alm.
hvede. MøllH. III. 184. Rostr. Flora. 1.15.
-kappe, en. [I.l] (især ^) metalbeslag 40 . . at mand i Søvne kand i Af Sengen reyse
paa bag fladen af geværkolbe. Sal. X. 737.
Scheller.MarO. -kasse, en. [I.l] ^ hul-
rum i geværkolbe til rengøringsrekvisitter.
MilTeknO. S&B. -list(e), en. [I.l] ^
(1. br.) øverste rand af (flad) geværkolbe. Mil
TeknO. -lodning;, en. [1.3] (fagl.) lodning
med snellod og kolbe (loddebolt) (mods. haard
lodning, lodning med slaglod; ; koldlodning.
OpfB.UI.263. -pistol, en. [I.l] ^ et i
sig.. I Med slig afsindighed i Stuen springe,
løbe, I Og som en utæmt Hæst, saa Kaale-
bøtter støbe. IIolb.Paars.128. VSO. sml. ogs.
Esp. 485. støde kolbøtter: Luxd.(Skuesp.
VII.459). Lucifer . . var den første, som
i denne syndige Verden stødte Koldbøtter,
da han blev forjaget eller udstødt af Him-
melen og tromlede ned i Afgrunden. Biehl.
- ^ , ,— , . DQ.IIL200. Heib.Pros.X.539. Winth.II.44.
tidligere tid anvendt haandskydevaaben med 50 Chievitz.FG.75. \\ m. h. t. dyr ell. ting. *1 Skaf-
løs kolbe. MR.1824.94. MilTeknO. CO -sla^,
et. [I.l] slag med geværkolben (i nærkamp).
Jeg har Ordre baade paa Bajonetstød og
Kolbeslag, hvis Nogen kommer mig for
nær. Schand.F.122. Zuaverne (styrtede) ind
imod Osteriet. Døre og Skodder splintredes
under deres Kolbeslag. Bergs.FM.136. Jørg.
KR.118. -stempel, et. [1.3] ^ cylindrisk
stempel, der især benyttes i enkeltvirkende
eg . . I Kaalbøtten af den alpe-
(oj_ vandets nedstyrten i vand-
huus saae je|
fødte Rhin
fald).Bagges.II.46. (en) Skystump støbte
Kulbøtter ned ad Skraaningen . . Den
tumlede tilsidst ned i Floden, og fulgte
nu med dennes Yanåe.Sibb.II.269. PalM.
V.20. de morsomme Delphiner havde
slaaet Kolbytter. EC And. V. 87. Flasken
gjorde Kolbytter i Luften, smst.yi.275.
pumpe; plunger( stempel). Scheller.MarO. 60 Stammer slog Kolbøtter paa langs og paa
u._ . ^. rx-r-. T^ , , . . , , , tværs (o: i en bæk). Schand.PR.252. \\ overf.,
som udtr.for en pludselig (uventet, hoved-
kulds, løjerlig) forandring af en persons
opfattelse af, stilling til ell. optræden i
en sag olgn. de adstadige og alvorlige
Herrer, som tage Forargelse af ethvert
•toj, et. [II] se Kulpetøj. -vinkel, en
[I.l] ^ den vinkel, som midtlinien gennem
geværkolben og kolbehalsen danner med løbets
midtlinie. Sal.X.739.
kolbotere, v. se kulbutere.
L Kolbotte, en. ['kcoljbøda] (sj. skrevet
X. Rentrykt «/io 1928
66
1027
kolbette
kold
1028
Krumspring, og den mindste Kuldbøtte.
Bagges. DV. IX.U8. Mod Enden af det
ellevte Aarhundrede var Ærefrygten for
Jomfrue Maria stegen saa høit at den støbte
K2i2\høttQT.Frank.SM. 1809. 197. om Mini-
steren end ikke kunde slaa oratoriske Kul-
bøtter, kunde han dog jævnt, sindigt og
støt kæmpe for sin Stands berettigede
Krav. H. Wulff. Den da. Rigsdag. (1882). 270.
denne . . mærkelige Kolbøtte i Opfattelsen
af det kommunale Selvstyre. i)anwe&ro^.
^V7l907.1.sp.5. QSchuUe.FL.96.
II. kolbatte, v. ['kcnlibøda] -ede. {af
I. Kolbøtte; jf. kulbutere; nærmest spøg.,
sj.) slaa kolbøtte(r). EChristians.0. 1.157.
I. Kold, en. se Kol.
II. kold, adj. [kcnl'] intk. -t ell. (nu ikke
i rigsspr.) kalt (Pflug.DPA7 3.792. Kyhn.PE.
51. jf.Esp.§U7,2. Kort. 20). {ænyd. glda.
d. s., æda. kald (IIarp.Kr.7.8.12 ofl.), sv. kali,
no. kold, kald, oldn. kaldr, ty. kalt, eng. cold,
^oi. kalds; perf.-part.-dannelse svarende til
oldn. kala, gøre kold; besl. m. lat. gelu, frost,
gelare, fryse (se Gelé); jf. Kulde, Kuling,
køle samt I. Kilde)
1) som udtr. for en ringe grad af ell.
mangel paa fysisk varme, især i for-
hold til det menneskelige legemesnor-
male temperatur. 1.l) i al alm. (mods.
varm, hed, lunken olgn.). Som koldt Vand
for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra
et langt fraliggende Land. Ords.25.25. den
eene (kilde) nar meget Kalt og den anden
meget varm Yand. Fflug.DP.473. *Natten
er lang og Sengen er kold og ilde er eene
at sove. Wadsk.7. koldt Bad kan man og
bruge hiemme i Huset. Apot.( 1791). 158.
Amphibierne have koldt Blod (jf. kold-
blodet j. VSO. Jernet er koldt at føle paa.
smst. *man sidder med blottet Ende | Paa
en Sky, saa vaad og saa kold som Vand, |
Og blæser Trompet det bedste man kan.
Heib.Poet.X.237. *Gjennem Bølgen dyb
og kold I Svømmed Peder Tordenskjold.
GRode.FU.77. en kold Bajer. DÆjff. en
kold douche, se I. Douche, kold som is,
se u. Is 2.1 (jf. iskold 1). gaa for lud og
koldt vand, se Lud. slaa koldt vand
i blodet, se Blod 2.2. || owi (harske, ublide)
vejrforhold olgn. (vinter, blæst osv.). Den
kolde Nordenvind blæser (Chr. VI: der
blæser kold nord-ost-vær j. Sir. 43.23. Tie-
nerne og Svendene stode, og havde giort
en Kul -Ild, (thi det var koldt (Chr. VI:
kaaldtj), og varmede sig. Joh.18.18. det er
noget kaalt i Aften. Holb.Vg8.( 17 31). 11.17.
Ing. EF. 111.148. det var jo kold Vinter;
al Ting udenfor laae med lis og Snee, og
Vinden blæste, saa at det skar i Ansigtet.
HCAnd. VI.102. Det var saa grueligt koldt;
det sneede og det begyndte at blive mørk
Aften, smst.35. *1 Natten klam og kold.
ARecke.l9. *Det blæser ude, | nu er Reg-
nen kold, I alting grimt og sølvaadt. Stuck.
S.16. talem. (især dial.): kold maj (ell.
sommer^ giver (ell. gør) varmt lade-
gulv fe«. logulv. Orundtv.Saxo.in.48. Sjæll
Bond.l5. \&de.Thiele.III.7. OrdhS.(FynXan-
geland). lo. BFEw.JF. 11.142) (o: giver et
frugtbart aar). Mau.4913. *Kold May gav
varem Lo: saa meente vore Fædre. Chr
Flensb.DM.1.32. 1.2) om madvarer, som til-
beredes uden opvarmning (kogning osv.), ell.
som er blevet afkølede efter tilberedningen.
Kold Aftensmad er sundere end den varme
10 for dem, som ikke i lang Tid have været
vante til den sidste; og af kolde Aften-
spiser har Smørrebrød med ferskt Kiød
Fortrinnet. OeconH.(1784).III.73. En kold
Saus til kolde Kætter. Hmism.(1793).98.
bliv nu, Deres Kaffe bliver jo kold. Heib.
Poet.VI.27. De faaer ikke uden kold Mad
(o: til middag) paa Grund af den stærke
Hede. sms<.FJI.55. koldt bord, se u.l.
Bord 4.1. kold buffet, se Buffet 3. kold
20 jomfru, (i restaurations-spr.) den kvinde-
lige person, der har serveringen af det kolde
bord under sig. hun begyndte . . som kold
Jomfru i en Snask og endte som Petro-
leumsprinsesse i DakotR. DagNyh.^'^/6l924.
9.sp.l. koldt (t kold) køkken {ty.kalte
kliche; jf. Koldkøkken) om kolde retter
(smørrebrød olgn.; mods. varm mad); nu vist
kun i restaurations-spr. som betegnelse for
den servering, der bestaar af kolde retter:
30 koldt bord. Paa faddene var intet andet,
end kold kiøcken. JJuel.55. Printsen (red)
ind med sit lidet Følge paa Gyldenlund,
hvor et kold Kiøkken stod færdig. CPRothe.
JN.225. (han længtes) efter at nyde noget
Varmt, efter at han i mangen god Dag
ikke havde havt andet end koldt Kiøkken.
Biehl.DQ.IL71. saa satte man . . to Flasker
. . Rhinskviin og noget koldt Kiøkken hen
i en Kurv til ham under en Busk. Oehl.
^ Prom.IV.lO. Pigen i Gjestgivergaarden
bragte koldt Kjøkken ind paa en Bakke.
CBernh.XI.179. UngdGl.IV.213. KNyrop.
OL.Illl. 1.3) (fagl.) om særlig virksomhed.,
fremgangsmaade olgn. (ved haandværk, in-
dustri osv.), hvorved man (ofte: imod den
alm. regel) ikke anvender ild ell. varme, i
Alminaelighed hamres (kobber) koldt. MO.
11.871. (jf. koldhamre;. smede koldt. jDÆJJ.
(jf. koldsmede j. Skoens (o : hesteskoens) Til-
50 pasning kan udføres „varmt" eller „koldt".
Grunth.Besl.77. ||kold bygning, (nu
næppe br.) om (indretning af) bistade, hvor
bikagerne er opstillede med kanten mod flyve-
hullet. Fleischer.B.165. ||kold forgyld-
ning, f mo(is. Lueforgyldning^ forgyldning *
ved hjælp af et bindemiddel, uden anvendelse
af varme. VSO. OpfB.UII.231. || koldt
hus, (gart.) d. s. s. Koldhus. de gamle
Dage, da her var botanisk Have, da her
60 laa Koldt Hus og Varmt Hus. ORung.VS.
101.\\ls.old indpakning, indpakning (2)
af den badende i et lagen, vredet op i koldt
vand. Sal.^II.491. \\kolde kasser, (gart.)
om væksthuse (jf. I. Kasse 1.5^ til overvintring
af planter ved lav temperatur (jf. Koldhus^.
MøllH.VI.335. Ilkoldkype, (blaat) farve-
I
1029
kold
kold
1030
bad (kype), fremstillet uden opvarmning (jf.
Koldkype;. OpfB.^VI.519. || kold naal,
d. s. 8. Koldnaal. OpfB.UlMl. SaUXIX.
823. billedl.: („Borgmester Hoeck og hans
Hustru") er et nyt, men ikke uventet Vid-
nesbyrd om Pontoppidans sikre Kunst —
fast og graa som en Radering — gjort med
kold NsiSil. HarNiels.TT.L85.\\ koldt om-
slag, 8e Omslag. ||kold røg ell.r øgning,
om røgning uden direkte paavirkning af il-
dens varme (jf. koldrøge^. Const.Kogeb.296.
Scheller.MarO. || kold ristning, d. s. s.
Koldristning, kold Røstning, (ustulatio
f rigida). Brunnich.M.233. ||kold slynge,
(med.) staaltraadsslynge til afsnøring af
stilkede nydannelser, særligt i næsen (som
modsætn. til en slynge, der bringes til at gløde
ved elektricitet). Klinisk Ordbog.(1921).129.
1.4) om hvad der er beregnet til at skulle
være (an)tændt, brænde, være forsynet med
brændende stof olgn.: uden ild; uden varme;
(endnu) ikke tændt; udslukket (udgaaet). *I
Fjeldet . . hvor Dybets Lygtemænd | Med
Ædelstenens kolde Flammer lege. Hauch.
SK63. *Vor Sol er bleven kold, | vi er i
Vintervold | og dunkle Dage. JVJens.Di.^
85. Han sad og saa fortænkt frem for sig,
idet han med de store blottede Tænder
bed om en kold Pibe. ORung.Y.38. Bud
N. N. har kørt med kold Lygte. Det er
fire Kr. (i bøde). EkstrabUyil905.2.sp.4.
Fabrik ved Fabrik ligger kold (o: uden
ild under maskinerne, uvirksom). DagNyh.
^^/iol921.6.sp.5. koldt arnested, se Arne-
sted sp.842^. ryge koldt, (dagl.) have en
pibe ell. cigar (cigaret), som der ikke er ild
i, i munden. Reuter. Landmandsliv. I. (over s.
1869).137. S&B. D&H. koldt lyn, se Lyn.
1.5) om tilstande i det menneskelige legeme,
fremkaldte ved barsk vejrlig, sygdom, skræk
osv. *alt hans Blood bleev kalt, | Der
disse haarde Oord af Esthers Læber fait.
Kyhn.PE.51. Holb. Paars. 12. Ach jeg er
saa bange, at jeg blir til Steen, mine Been
begynder alt at blive kolde. sa. Er. 11.3.
*see dog! nu du blegner og er kold som
lisl I Hvad er det, som gj ør dig elendig?
Heib.Poet.IX.71. Død og al Ulykkel jeg
bliver hed og kold bare ved at tænke
derpaa. Gylb.VlII.35. have kolde fødder,
hænder i jf. Fod sp.6P^. talem. (spøg.): den,
der har kolde hænder, har et varmt hjerte.
jf. HCAnd.(Folkekal.l860.57). Feilb.1.673.
D&H. II det løber mig koldt ned ad
ryggen olgn., som udtr.for denisær afskræk,
uhygge (sjældnere: henrykkelse, begejstring)
fremkaldte gysende fornemmelse. Herregud,
det kan løbe koldt og varmt ned ad Ryg-
gen paa En ved saadanne Ta.iiker. Hrz. I.
327. Jeg vil paatage mig at spille Skur-
ken . . saa det skal løbe koldt ned ad
Ryggen paa Tilskuerne. PalM.IL.II.70.
Nei Tak for migl hun kastede nylig et
Blik til mig, der løb mig koldt ned ad
byggen. ARecke.Spaaqvinden.( 1860). 43. Bet
er længe siden, vi har følt det risle koldt
nedad Ryggen (af henrykkelse ell. forfær-
delse). Blækspr. 1919.4. OBloch.D.U. 148.162.
jf. f: 'Et bange Koldt omløber alle Aarer.
Ew.(1914).I.104.nåen kolde sved, sved,
der føles som kola, er forbundet med kulde-
fornemmelse, især fremkaldt nervøst, ved
angstfølelse olgn. (jf. Koldsved osv. samt ang-
stens sved u. I. Angst 2). *Jeg ej beskrive
kand, hvor jeg til Mode blev: | Den kaalde
10 Sveede da mig udaf Panden drev. Holb.
Paars.328. Ew.(1914).II.277. OehlL.L166.
lng.KE.II.31 (se Angstsved;, hans Hustru
. . skjalv som et Espeløv . . den kolde
Sved sprak ud af hendes Pdmåe.Schand.
AE.157. jf.: Bestyrelsen (o: for en vak-
lende bank) sveder koldt i disse Nætter.
J acPaludan.S.163. ||vaagne i en kold
drøm {ænyd. glda. d. s. (Kalk. 1. 327); jf.
oldn. vakna ei^i vid goåan draum i sa.
20 bet.; nu kun dial.) vaagne i stor angst, til
en stor, truende ulykke ; pludselig rammes af
en ulykke. Moth.K238. *Undertiden vækkes
vi I Udi kolde Drømme. Landsby eP.v. 17.
*jeg hører, | At Tiberinus har haft Natte-
syn. I Hans Lykke da, at ej i kolde Drøm-
me I Han vaagned op, som sagtens vilde
sket, I Hvis under Synet jeg ham havde
truffet. Grundtv.PS.IV.391. Feilb.I.213. ||
(nu ikke i fagl. spr.) om sygdomstilstand uden
30 feber, feber fri tilstand imellem feberanfald ell.
tilstand med stærke kuldefornemmelser (forud
for brændende hede; jf. Koldfeber^. 2 Slags
Sygdomme, nemlig hidsige og kolde. JG^
Erichsen. Medicinsk Underviisning. (1749). 4.
Garboe.LH.Fort.A4^. Behandlingen af in-
termitterende Feber er i Almindelighed
meget simpel. Kaldes man til en Syg i
det kolde Stadium, er Indicationen at
standse dette, og tilvejebringe det hede
40 Stadium. Hygæa. (1827). 82. den kolde,
(nu dial.) kolde( syge); koldfeber. *Jeg fryg-
ted jeg den Kolde | Af Redsel skulle
faae, saa j snede mit Blod. Holb.Paars.32 9.
LThura.(Falst.0vid.a6r). *Jeg veed vel,
Kiærlinger har skrevet for den Kolde, |
Og drevet Modsot bort ved Signe -Skrift
og Ord. Anti'Spectator.61. Iri8.1800.IL179.
OrdbS.(Fyn). jf. FOhrt. Danmarks Trylle-
form,ler.I.(1917).197/f. kold(e) syge, se
50 Koldesyge. || (med.) om absces (byld), som
udvikles langsomt uden (tydelig) varmefor-
øgelse paa stedet ell. feber. MHSaxtorph.
CliniskChirurgi.I.(1877).2. Panum.l4. der
er Abscesser, der begynder som hede og
ender som kolde og omvendt. SaUI.llO.
jf: Nakkemuus . . en Hævelse, som oftest
af kold Beskaffenhed, der undertiden viser
sig paa E.estens'Nakke.MilTeknO.190. samt:
t kold brand, koldbrand (jf. L Brand 4.4 j.
60 LTid.1738.698. *En fik den kolde Brand.
Et Been ham skal afsættes. ChrFlensb.DM.
1.32. Tode.ST.n.43.\\om (en døds) legeme:
som ikke har livsvarme i sig. *Venner græde
ved hans kolde Uig.Rahb.Tilsk.1791.246.
*At Legemet var koldt og dødt, | Til sidst
de fik at mærke. Grundtv.PS. III. 20 2. *Nu
65'
1031
kold
kold
1032
har vi kistelagt | Ham kold og stiv, den
gamle Mand. Floug.VV.33. gøre kold,
(vulg.) slaa ihjel. Naar jeg (o: en forbryder)
kommer ud, gør jeg røde Frederik kold.
0Rung.SS.129. Tandr.R.12é. gifte sig,
før ens (første) mand ei/. kone er ble-
vet kold (i jorden ellA graven), (nu
8j. i alm. spr.) gifte sig meget snart efter sin
ægtefælles død. Moth.K237. (han vil) allerede
indlede en ny Forbindelse, førend hans
første Kone er bleven kold i Graven. Ing.
EF. 11.62. Fri til Enken, før Manden er
kold , saa f aar du ikke Nej I Gravl.Øen.
185. jf: Hakon (stak) i Søen for at finde
Guld-Harald, hvem han ogsaa traf, inden
HaraldGraaf eld vel var blevet kold. Grundtv.
Snorre.I.199. 1.6) (landbr.) om jord (4:): le-
ret og fugtig (som vanskeligt gennemvarmes
af solen; jf. koldgrundet^. Brunnich.M.78.
VSO. CVaupell.S.69. Lerjorderne . . kaldes
. . vaade og kolde Jorder. LandmB.1.96. 1 .7)
(især landbr.) om gødning olgn.: lidet til-
bøjelig til at gaa i gæring (og udvikle stærk
varme; jf. III. hed l.i slutn., hidsig 1.5^.
MøllH.III.658. Kvægets Gødning er for-
holdsvis kold, d. e. den tager ikke saa
let Varme som Heste- og Faaregødning.
LandmB.1.478. 1.8) i nogle forb. m. en vis
negativ, nedsæt, bet.: koldt spor, (jæg.)
gammelt spor. nu er han paa et koldt Spor.
Lemb.Shak.XIlI.54. D&H. || koldt stød,
(billard.) fejlstød; forbistød. DiScH.\\ koldt
ben, (sport.) ben, hvormed man (i fodbold)
sparker daarligt. OrdbS.
2) (overf.) som udtr.for sjælelige for-
hold. 2.1) om per8on(s følelser, sindelag):
uden (hjertelige, dybe, varme) følelser
(for en ell. noget) ; ukærlig; ufølsom;
uvenlig; kølig; ligegyldig, efterdi du
er lunken, og hverken kold (Chr.VI: kaaldj
eller varm, vil jeg udspye dig af min
Mund. Aab.3.16. *Jeg skulde vise dig, hvad
Bønner kan udrette | Naar man er heed
som jeg, og ikke kold som Mette. Wess.
27. Man blev efterhaanden . . koldere mod
'DigtékoviStQn.Molb.NTid8skr.I.195. Nu be-
griber jeg, hvorfor hun før var saa kold
imod mig; det var fordi den fremmede
Laps var med. Heib.Foet.VI.312. *Jeg er
' kuns Bondepige, men I en Ridder stolt, |
Snart vilde eders Øie kun skue mig koldt.
Winth.VI.200. Kan du være kold ved
denne troskyldige Tale , der ret har be-
væget mig? Gylb.Novel.II.219. den episke
Fortæller (bør) ikke være kold eller lige-
gyldig for hvad han fortæller. Kierk.I.lll.
hvad der før begejstrede os, lader os
nu kolde. Bang.K.79. kolde Kvinder . .
de, der trækker Mændene til sig, men
selv bliver ved at være kolde. SvLa.M.54.
kold so.m is, se u.ls 2.2. || om forhold ml.
personer, et koldt Forhold . . havde (altid)
hersket imellem Kongen og Landets for-
nemste FrælsLt. Molb.DH.II.390. (arkais.:)
Paa dette Skib seilede Ljotr og Herdis til
Island, og var det meget koldt imellem
dem unåerveis. Hauch.V.310. jf.: De Re-
præsentanter, der havde kold Luft imellem
sig, behøvede jo ikke at sidde ved Siden
af hmsinden.DagNyh.^^/iol921.5.8p.2. || GI
om (sæde for) følelser olgn. efterdi Uret-
færdighed vil være bleven mangfoldig,
skal Kierligheden blive kold f Chr.VI:
kaald; i Mange. Matth.24.12. *Fly mig
Melampe, det maa skee med List med
10 Vold, I Saa blir mit Hierte ey meer mod
Leander ls.o\å.B.olb.Mel.I.6. Her blev da
det nys begyndte Venskab koldt iglen.
Overs. af HoU> Levned. 108. hans Hierte er
koldt for Livets reeneste Gldiåei. Eng elst.
Nat.158. *vi vil Fred hertillands . . | den
kan vindes, hvorHjærterne aldrig blir tviv-
lende koldel Drachm.DVE. 148. jf.: *Bøn-
nens Ord | Vil dø paa Læber kolde. Grundtv.
SS. I 1 1. 317. ordspr.: lang fraværelse gør
20 kold kærlighed, se Fraværelse 2.i. || (især
tD) om ytring, adfærd olgn. som udtr. for
følelse, en Dominicaner holdt alle Løver-
dage en kold Prædiken for Folk, som in-
gen Attention havde åertil.Holb.JH.11.680.
dend Pohlske Gesandt (var) med et meget
kaaldt Svar saa got som . . bleven af- og
hoTtviistSlange.ChrIV.125. Det er kolde
Kys, Ørvarodd faaer af Qvindemund. Oehl.
ØS.283. Kold Compliment. Compliment
30 som ikke er velmeent. Leth.(1800).20. L,
svarede med et koldt Buk. Schand.IF.72.
II (vise en) en kold skulder, se Skul-
der, (med) koldt blod, seu.bet.2.2. 2.2)
(især iD) om person(s optræden osv.) : som
handler med roligt overlæg, besindighed, be-
herskelse, klar forstand, ikke lader sig (i
særlig grad) bestemme af sine følelser; kold-
blodig (2); kølig; klogt beregnende; be-
hersket; forstandsmæssig. Han er lige-
40 saa kold, naar han slaaes med Kaarde
eller Pistoler, som naar han drikker et
Glas Yand.Ew.(1914).IV.137. lad mig være
allenel Vi tales ved, naar De er blevet
koldere. FAHeib.Sk.L76. Sæt den koldeste
Dommer til at dømme i sin egen Sag, og^
see hvorledes han forklarer Loven. ^a/i&.
(MO.). At være kold (rolig, uforsagt) i
Faren. MO. *Det kan kolde Hjærner ej for-
staa: | Jeg (o: havren) er Lærkesangen paa
50 et Straa. Aakj.VVF.137. kolde og kloge Ho-
veder. Nordsjælland.^'^/il905.1.sp.4. Hjortø,
OS.119.\\om sjælelig evne, virksomhed olgn.
Koldt Overlæg skulde maaskee da have
fundet det Rette. Men Arrighed beher-
skede Kongen. Sporon.Mod.208. *Giør den
kolde Kundskab varm I Grundtv.SS.1.622,
tvende Forlovede, der tale med kold For-
standighed om den snart begyndende
Huusholdning. Blich.(1920).XV.13. *(ged-
60 den) véd, at den er Dybets kaarne Drot |
i Kraft af Visdom og af koldt Geni. AMat-
thison-Hansen.Venusspejht.(1899).9. spec. i
udtr. koldt blod, om nøgtern, klar bevidst-
hed, beregning, forstand (forstandighed) uden
følsomhed (jf. koldblodig 2). Moth.K237.
*Saa hidsig, som hun var, saa kaald da
1033
kold-
Kolde
1034
bliver Blodet. Holb.Paar 8.103. i dette Øie-
blik maae jeg beflitte mig paa koldt Blod
og Overlæg. Wand.(Skue8p.IV.41). min
stærke Arm, mit skarpe Øie og mit kolde
Blod. OeM.ØS.271. nu især i forb. med
koldt blod (ofte nedsæt. , m. overgang til
bet. 2.1, m. h. t. ond, hjerteløs handling, for-
brydelse; jf. Goos.1.99): maaskee du kan
anhøre det med koldt Blod. Argus.1770.
Nr.5.2. Hjortø.OS.119. se videre u. Blod 2.8.
II som adv. Hans Handlinger under Krigen
tydede paa, at han ogsaa navde Mod over-
for Ansvar. Denne Selvtillid er en nød-
vendig Egenskab hos en Fører for at kunne
handle koldt. Tidsskr. f.Søvæsen. 1922. 358.
2.3) som gør et neddæmpende, køligt,
afsvalende indtryk. || (især fagl.) om
dæmpede, graalige, kølige farver, spec. (fagl.)
om grønt, blaat og violet. Bøgh.DD. 1866. 183.
Malerne benytter Udtrykket „kolde Far-
ver" om de blaa og blaalige Farver i
Spectret. Kunstmus A. 19 2 6. 398. SaUXIV.
296. den kolde, lette Kobolt og den knap
saa kolde, dybere Vltrsimaxm. Folkeskolen.
1925. 307. sp. 2. jf.: et koldt akademisk
Maleri „Pompejis sidste Bsig'^.Brandes.X.
414. il en kold en, (jf. H.en 26 og H.klam 2
slutn.; dagl., næsten vulg.) om en ubehagelig,
afsvalende, især: beskæmmende, flov begiven-
hed, vending i, afslutning paa en sag, ell.
om en bemærkning, der gør den til skamme,
som den rettes imod. „ser Du ikke, at det
(o: barometeret) staar paa JordskjælvI" . .
„Jordskjælvl ja min Pige, det er jo —
som man i daglig Tale siger — en kold
en." VClausen.I Hulspeil.(1885).37. Uha, det
maa have været en kold En selv at skulle
ned og bede om Blomsterne tilbage. Borre-
gaard. VL.L294.
kold-, i ssgr. [ik(i)l-] (jf. dog kold-blodig,
-sindig), som regel af II. kold (jf. Kolde-J;
sml. koldt-, -agtig, adj. (ænt/d. kaaldactig ;
nu næppe br.) noget kold. til II. kold l(i):
Moth. K2 38. Luften . . er tyk og kaaldagtig.
Pflug.DP.263. May Maaned (er) koldagtig,
saa at Orme og Indsecter betimeligen
dræhes.EPont.Atlas.1.372. en gandske egen
udmattende koldagtig Følelse i Underlivet.
Schliiter.Mavekrampe.(overs.l 797).130. VSO.
-blodet, adj. (jf. -blodig;. 1) [II.I.5] som
har koldt blod; især (zool): koldblodede
(hvirvel) dyr, dyr, hvis blod har omgivel-
sernes temperatur (Haematocrya; mods. patte-
dyr og fugle). Amfibierne ere koldblodede
Dyr. VSO. Frem.DN.547. AKrogh.Fysiol.68.
2) (sj.) <iZII.kold2(i-)2: (forstandsmæssigt)
kold. *Hold Kjæftl Du ækle | Magister
Vissenpind og Udenfor-det-hele ! | Du skal
sgu vogte Dig og ikke komme | til mig
med Din koldblodede Letfærdighed. Jal
Knu.ya.209. -blodig, adj. [ik(nl|blo-'m (i
bet. 1); k(oliblo-'3i (i bet. 2)] t) [ILI.5] (zool;
nu 1. br.) d. s. s. -blodet 1. LSmith.DN.221.
Boas.Zool.^87 . 2) [II.2(i-)2] om person, som
handler med, ell. handling, der udføres med
nøgtern og klar beregning, med klar bevidst-
hed og forstand, uden følsomhed, med ufor-
styrret ro og sindsligevægt. De indkomne
Noter (o: pengesedler) blive . . med den kold-
blodigste Ødselhed tilintetgiorte. Thiele.
Breve.53. Hvorfor bliver han hidsig? Jeg
har været koldblodig under den hele Dis-
pute. Heib.Poet.V.23. (den) koldblodige
Ligegyldighed for Midlerne, naar blot
Magtbegæret tilfredsstilles. Pont.LP.YII.
(o 128. Hjortø.OS.119. *Hans Udtryk var uen-
delig Godmodighed, | Foreent med en For-
retningsmands K o 1 d b 1 o d i g h e d. PaZM. 7.
427. -biede, v. [II.1.8] vbs. -ning. udbløde
i en kold vædske; især (kern.) om udtrækning
af de opløselige bestanddele af et stof (mace-
ration). vAph.Chym.1.186. Ty chsen.A 11.47.
Fisken skal koldblødes. YSO. man kold-
bløder skaarne Sennesblade med Alkohol.
VareL.^763. -brand, en. [II.I.5] (jf. kold
20 brand u. II. kold 1.5 samt Koldfyr^ syg-
domstilstand, der bestaar i en lokal hendøen
af vævene, saa at vedk. del af legemet mister
sit naturlige udseende, varme og følsomhed;
gangræn. Hertug Christian blef skudt udi
sin venstre Haand, hvortil sloges Kaald-
*Brand, saa at hånd maatte lade Armen
a.fs2Lve.Slange.ChrIV.533. der er Koldbrand
i mine Saar, mine Been ere følelsesløse.
Hauch.1.428. OLBang.T.22. en matros, der
30 havde mistet tre fingre af koldbrand en vin-
ter, han forliste. NMøll.H.64. Panum.404.
II (nu næppe br.) om lign. sygdom hos træ.
IIaveD.(1762).139. \\ (sj.) overf., om streng,
ødelæggende kulde olgn. *Vinteren lider af
Koldbrand slem | og Sommeren sjældent
af Tørke. Drachm.UD.253. jf.: denne na-
tionale Koldbrandsi)roces (o: det danske
sprogs tilbagetrængen i Slesvig). PLaurids.
S.III.48. -brod, en. [II.l.s] (jf. -me\se\;
40 især dial.) spids mejsel olgn. til at slaa huller
med i koldt jærn. S&B. Feilb. FrGrundtv.
LK.204. -brystet, adj. [II.2.1-2] (sj.) uden
(dybe, varme) følelser; forstandsmæssig; kold.
*Koldbrystet hun (o : Pallas Athene) kj endte
ej Kjærligheds Ild. Grundtv.PS. VII. 136. sa.
Udv.V.417. t -bræk, subst. [U.U] {efter
ty. kaltbruch ell. sv. kallbråcka) koldskørhed.
PhysBibl.XXI.489. -byld, en. [ILl.s] (nu
næppe br.) kold absces. Moth.K238. VSO.
' o -bænk, en. [n.l.3-4] (gart.) vækstbænk uden
undervarme {jf -hus). SaUXIV.296. -bøt-
te, en. se Kolbøtte.
Kolde, en ['kwla] (sjældnere (egl. best.
f.) Kolden. vAph.(1764). Grundtv.PS. VII.
210. R0rd.Va.55. SjællBond.173. jf Kolden-
draaber. FolkLægem.1.38). ftt. (sj.) -r (Gar-
boe.HA.13. Cit.ca.l800. (FOhrt. Danmarks
Trylleformler. 1.(191 7).197)). {ænyd. d. s., æda.
kaidæ (IIarp.Kr.l07), fsv. kalda, isl. kalda;
60 /Z", mnt. kolde (n.), ænht. kalte (n.); afl. af
II. kold (jf. den kolde u. II. kold 1.5^; især
i best. f.; nu foræld., arkais. ell. dial.) kolde-
syge; kold feber. Moth.K239. *En Byld,
en Steen, en Kolde | Kand trykke, knuge,
holde I Os fast i Smerte Dag fra Dag.
Brors.256. (jeg) befandt mig lovlig vel,
1086
Kolde-
Koldfyr
1036
undtagen at leg havde et Anstød af Kol-
den. Famela.l.437. Jeg lagde mig strax
med min Kolde, som rystede og knuede
mig heftig. Æreboe.153. Koldfeber . . som
og kaldes i Provintserne Kolden. vAph.
(17 64). 158. Han ligger og fryser under
Dynen. Han har faaet Kolden igien i Af-
tes, ved at gaae saa silde over Slotsgaarden.
Oehl.VI.49. Hvad fattes dig. Dreng 1 har
i lighed m. II. kold , Koldbrand olgn^ an-
grebet af hvidtrøske ; kaliet. PhysBibl.XVII.
390.
Kold-feber, en. [H.l.s] (f Kolde-: i
flt. Koldefebre. JBaden.Horatius.I.lS). (jf.
Kolde, Kolde-sot, -syge^ betegnelse for en
ved stik af en myg (Anopheles) fremkaldt
febersygdom, der kan være enten en ondartet
(trope Jsygdom (perniciøs kold feber, malaria)
du Kolden? du ryster jo som et Espeløv, lo ell. en her i landet især i tidligere tid alm.,
Ing.VS.1.75. Bergs.BR.222. *Slaa Hexen
med Kolde og KræitAakj.SV.II.l 75. „Hvad
fejler 1, Far?" „Ikke noget, min Tøs, ikke
noget, kun lidt Kolden, og saa saadan et
fælt Mavekneb." i2ørd!.ya.5o. Esp.199. Feilb.
OrdbS.(Sjæll., Lolland, Falster, Strynø). \\ om
de forsk, former af sygdommen (se u. Kold-
feber; j/". Dagskoldej; hverdags, anden-
dags, trediedags kolde. Moth.K239.
ehir ■" ■
mere godartet febersygdom, der optræder i
anfald (kuldestadium med efterfølgende hede-
stadium) med mellemliggende feberfri pe-
rioder (Febris intermittens); undertiden ogs.
om feber, kuldegysninger t alm. Kolden . .
hvis rette Navn er Kolåieher. vAph.( 1764).
Bolck.KM.66. Koldefebre d. e. allehaande
Sygdomme. I de ældre Tider kaldte man
alle Sygdomme Kolden eller Feber, fordi
Biehl.DQ.I.169.^isammenlignings-udtr.^\in2(imQå de fleste følger en Feber. jJ5adew.
begyndte at skielve saa stærk, som om
Kolden rystede hende. Biehl. DQ. II. 312.
*Tænderne dem i Mund | Klapprede, som
af Kolden. Oehl.IIK.104. CKMolb.Dante.I.
104. den tætte Underskov af Hassel og^
Esp dirrede, som om den havde Kolden.*
Rørd.S.98. \\ uegl.: stærk kuldefornemmelse,
kuldegysning(er) olgn. *den bittre Dødens
Yio\åe.Brors.l56. *0g vips I fqer Kolden i
hans Klrop; "
1.169.
Kolde-, i ssgr. ['kcolg-] af Kolde ell.
(delvis) II. kold. -dej, en. betegnelse for et
i tidligere tid anv. lægemiddel (af teriak,
hvidløg, spindelvæv), der lagdes om haand-
leddet som middel mod koldfeber. Apot.(1791).
48. -feber, en. se Koldfeber, -gysen,
en. (sj.) koldfeber, (hun) havde faaet Kolde-
gysen. CBernh.III.252.
E.oratius.1.15. Bagges.L.1.6. Jeg er bange,
jeg faaer selv en Koldfeber, jeg føler saa-
dan en og anden Gysen. Heib.Poet.VI.466.
Thiele.IIl.94. OLBang.T.181. Fanum.458.
Koldfeber . . var i Halvtredserne en hel
Plage. Man maatte ikke nævne den ved
Navn, thi saa blev den bare værre, man
skulde kalde den Utingen. AarbFrborg.
1918.106. OrdbS.(Loll.-Falster). \\ om forsk.
Han skialv som Esp. Bagges. 30 former af sygdommen (efter de feber fri
perioders længde; jf. w. Kolde, Koldesyge
samt Andendags-feber, -sygdom. Dags-
kolde, Hverandendagsf eber olgn.) : Karak-
teristisk for Koldfeber . . er dens Optræ-
den i Anfald . . Feberanfaldet kan . . op-
træde hver anden Dag (Tertiana) ell. hver
tredje Dag ('Quartana) . . i nogle Tilfælde
optræder Anfaldet hver Dag (intermittens
quotidiana). SaUXIV.298. || billedl. ell. i
koldelig, adj. (adv.) ['kcololi] {jf.no. aq sammenligninger. *Venskab selv? Ja, det
dial. kald(s)leg, ty. kåltlich ; til II. kold ; nu '
næppe br. i rigsspr.) til II. kold l.i: temmelig
kold(t).Feilb.\\tillI.kold2.2:kolåengen,
med roligt overlæg. VSO.
Kolden, en. se Kolde. Kolde-80t,
en. (æda. kaldæ sot (Harp.Kr.ll), fsv. kalda
(kalla, kallo) sot; til II. kold 1.5; jf. -syge
samt Kolde; arkais.) koldfeber; koldesyge.
under Dandsen i Slotsgaarden meentes
kan man begravel | Koldfeber dybt har
hulet ud dets Kliid.FalM.IV.126. det ud-
tærede Hoved, der stirrer stivt op imod
Himlen, som om en hellig Koldfeber gy-
ste gennem hele Skikkelsen. Jiaw^e.i/J.
111. skælvende paa Hænderne som om
han havde Kolåfeher. AKohl. MP. 1.105.
-flydt, part. adj. [II.l.i, jf. II.I.4] 0 om
metal, som paa grund af ujævn strøm under
(hun) at have paadraget sig en Koldesot. 50 sfø&nm^en ikke helt har fyldt formen, har
Ing.P0.II.253. -syge, en. (glda. d. s.; til
II. kold 1.5; jf. -sot samt I. Kolde; nu arkais.
ell. dial.) koldfeber, mine Knæe skielver ræt
ligesom jeg havde en kolde Siuge.Holb.
Hex.1.2. (en) Tractat om Koldesyger. LTifZ.
1743.119. da han hele Natten maatte blive
paa Bierget i Skoven . . følte han sig næ-
ste Dag angrebet af en stærk Koldesyge.
Oehl.HrS.308. sa.KG.282. Rist.LM.134.
faaet luftfyldte porer olgn. Wagn.Tekn.lOl.
SaUXIV.299. -fornuftig, ' adj. [II.2.2]
(sj.) nøgternt fornuftig. Moderen, en kold-
fornuftig Kone har med Resignation baa-
ret hans HustyTSinm. Bøgh.( GadsMag.1927.
115). -fyr, et (Moth.K238. LTid.1763.46.
VSO. Thorsen.153) ellen (Eolb.Intr.(1728).
490. LTid.1750.322. VSO.). (ænyd.d.s.;
fra ty. kaltfeuer (kalte feuer), fris. koll-
Baud.KK.30. Feilb. \\ om forsk, former af syg- 60 fiir (kolde, kolle fiir); jf II. kold I.5; især
uden art; nu kun dial.) koldbrand, en ^asUå-
dommen (se u. Koldfeberj. (jeg blev) syg
af een anden Dags Kolde Siuge. Æreboe.
152. jf. (billedl): *Vor Kakkel-Ovn saa
eene staaer, | Og hver Dags Kolde-Syge
faaer. Stub.67.
t k-oldet, adj. (vist omdannet af kaXlet
fyr hånd fik udi sit høyre Been. Bolb.Intr.
(1728).490. Clitau.IR.ll. PAHeib.Sk.IIL
162. Var det ikke bedst at Armen blev
sat af, inden der gaaer Koldfyr i hele
Kroppen? Oehl.PSkr.I.lOl. Carbunkler,
1037
kolflgarvet
koldsindig;
1038
som aldeles vare overgaaede i Koldfyr.iN^ye
Hygæa.yi.(1825).380, VSO. MO. Feilb. Esp.
447. Thorsen.l5H. \\ f overf., om følelsefiløfihed
olgn. der kand komme ligesom en Gan-
græna eller Kaaldfyr udi Sindet, naar det
altid er udi eens Situation. Holb.Ep.II.lOl.
der maae allerede være gaaet Kold-Fyr i
den Sjæl, som Viinen . . ikke kan opvarme
tU Følelser. Ew,( 1914) JV. 264. *I Hjertets
smerteløse Koldfyr du | Opvækker Følelse
og Lyst.Staffeldt.l2. -garvet, part. adj.
(ogs. -gar; jf. gar 1.2). [II.l.s] (garv.; nu
næppe br.) om læder: garvet i kold barklud
VSO. MO. jf.:Kold'g&T\'ædeT.JFBergs.
G.311. -gæret, part. adj. [II.1.3] (bryg.).
Cit.l869.(JohsSteenstr.CJ.18). -hammer,
en. [II.l.s] 0 hammer, som anvendes ved ar-
bejde med kolde metaller (jf. -hamre^; bænk-
hammer. Sal.X.74S. -hamre, v. [II.l.s]
vbs. -ing. 0 bearbejde metal med hammer
ved lav temperatur (koldt ell. brunvarmt; jf.
-hammer samt -smede j. vAph.Chym.II.216.
Wagn.Tekn.144. -hed, en. {ænyd. d s.; nu
næppe br.) den egenskab ell. tilstand at være
kold; kulde; kølighed. || til II. kold l.i. Vande
. . som formedelst deres alt for megen
Koldhed dræbe den, som drikker deraf.
Clitau.PT.164. Nattens Koldhed. SCUind.
Samler.IL(1804).61. \\ til II. kold 2.i. *hver
Fugl . . I Sin Elskov, sin Foragt . . | Sin
Kaaldhed og sin Ild forklarede med Ord.
Holb.Metam.3. CP -hjertet, adj. [II.2.i]
uden (dybe, varme) følelser; følelsesløs; kold.
*Men I er grum; om ikke just blodtørstig, |
Koldhiertet dog og følesløs mod P'olket.
Oehl.DM.30. Koldhjertede Menneske! ..
kan ikke Deres Nærmestes Skjæbne . . røre
Dem. B:auch.L431. Rostr.GE.34. Brandes.
X.494. -has, et. [II.l.s] (gart.) væksthus,
hvori der holdes en vintertemperatur af nogle
faa grader (jf. koldt hus u. II. kold 3 samt
-bænk. Grønhus). HavebrL.^86o. LandbO.
III.744. hertil Koldhus -palme, -plante oft.
-hogen, adj. se kaalhøgen. -krsem, en.
[II.l.i] (efter eng. cold cream) ew slags kø-
lende salve for sprukken hud olgn. Koldkrem.
Sal.X.748. Hver Gang man har vasket sig,
skal man . . tørre sig meget omhyggelig
og derefter gnide en Smule Koldkræm
eller Lanolin paa Huden (o : mod sprukken
hud). IngebMøll.KH.243. ofte m. eng. form:
Cold(-)cream. Meyer. ^ Panum.145. SaU
V.113. -kype, en.(fagl.; l.br.) kold kype
(se u. II. kold 1.3;. BOlsen.Farvebog.(1858).
126. -kokken, et. {ænyd. d. s.; nu næppe
br.) koldt køkken (se u. IL kold I.2J. Kold-
Kiocken . . var Mode i gamle Dage ved
de kiøbenhavnske Assembléer. Klevenf.RJ.
45. -lodning, en. [ll.t. s] ^ lodning uden
opvarmning (glødning) af materialet : kolbe-
lodning. OpfB.UI.263. -lufts-maskine,
en. [II.l.i og s] (fagl.) maskine, der frem-
bringer kold luft; kuldemaskine. Sal.XI.45.
-mejsel, en. [II.Ls] 1^ mejsel, der bruges
paa koldt (ikke opvarmet) metal (jærn) (jf.
-brodj; bænkmejsel; skraamejsel. Moth.K238.
Viborg&Neerg.EB.89. Hannover. Tekn. 3. 150.
209. -naal, en. (fagl.) staalnaal, rader-
naal, hvormed man tegner paa pladen, efter-
gaar den ved ætsning behandlede plade ell.
arbejder i ikke ætsede dele af denne (jf. kold
naal u. IL kold l.s;. Sal.X.748. BerlTid.'^Vio
1925.Aft.5.8p.3. jf.: Koldnaalsarbejde.
Sai:'XIX.824.
koldne, v. ['kmlna] -ede. (ænyd. glda.
10 ceda. kolnæ (koelne), wo. diai. kolna, oldn.
kolna; til oldn. koll, kølig, men omdannet
under paavirkn. fra II. kold; sj. i rigsspr.)
især upers.: (begynde at) blive koldt (i
vejret). Moth.K239. Junge. 750. (^„Lidet
brugeligt"^. Skjøndt det koldnede, blev
hun staaende med den vaade Brøndvippe
i Haanden. Tolderl.(IllTid.l869/70.435.8p.l).
Kold-pis, en (Moth.K238. VSO.) ell
et (D&H.). [II.I.5] (ænyd. d. s., sv. kallpiss,
20 ty. kaltpisse; nu næppe br.) sygelig tilstand,
der viser sig som smertefuld vandladning.
Moth.K.238. Agerbech.FA.1.6. Apot.(179i).
326. VSO. MO. Sal.X.748. -ristning, en.
(bjergv.; jf. kold ristning u. I. kold S) rist-
ning af (særlig kulholdig) malm uden an-
vendelse af fremmed brændsel, ved Kold-
rostning i Rostgruber (bliver de svovl-
holdige malme) befriede for en Del af de-
res Svovl. OpfB.UII.192. -rage, v. (fagl.)
30 behandle ved kold røg (se u. II. kold l.sj.
som part. adj. : koldrøget Sild. Scheller.MarO.
som vbs. : Koldrøgning . . af Sild. smst. -sav,
en. [II.l.s] 0 maskinsav, der arbejder i koldt
metal. Hannover. Tekn. 247. -sind, et.
[IL2.1-S] (jf. ty. kaltsinn; O, 1. br.) koldsin-
dighed (1-2). Sander.NEbb.7. Blot dit Kold-
sind Du bevarer, | Kan Du standse Aan-
dens Flugt. Bagger. 11.377. -sindeligen,
adv. [II.2.i(-2)] (sj.; nu næppe br.) koldsindigt,
^Moth.K238. Slange.ChrIV.il. -sindet,
adj. [II.2.1-2] (nu næppe br.) kold af sind;
ufølsom; flegmatisk; koldsindig (1-2). Moth.
K238. *Hun kand jo viise sig koldsindet,
trodsig, fier. FrHorn.SomnPoet.67. hvor
forskrekkelig koldsindet er I bleven paa
en stakket Tid. KomGrønneg.III.70. VSO.
-sindig, adj. [IL2.1-2] [kml'sen'di] adv. -t
ell. d. s. ell. (t) -en (Reiser. 1.478. VSO.). (ty.
kaltsinnig; jf. -sindet) 1) ('03, nu især ar-
50 kais.) til II. kold 2.i: uden (stærke, dybe,
varme) følelser; ukærlig; ufølsom; uvenlig;
ligegyldig. *Niels heel koldsindig kun paa
Naeken deraf (o: af studentens tilbud om
at lade sig hverve) sloeg, | Og hannem til
Soldat fast som af Naade tog. Holb.Paars.
327. Hun maa i agttage Sømmelighed og
stille sig lidt koldsindig an. sa.Forv.8sc.
Kom Grønneg. 1. 18 3. Hans Majestæt tog heel
koldsindigen imod ham, agtede og ikke
60 om at høre hans Undskyldninger og Rai-
sons. Slange.ChrIV.1449. lunken og kold-
sindig i sin Christendom. Høysg.S.150. Rosa
var hierteløs nok til ganske koldsindig at
. . see paa hendes Taarer. Oehl.Prom.II.108.
Heib.Poet.II.330. selv den Koldsindigste
kunde have følt sig . . greben af denne
1039
Koldsindiiched
Koldivands-
1040
Plets Ynde. Gold8chm.HjlJI.257. JFJac.I.
111. 2) (især CP ; jf. IL kold 2.2 j som handler
med besindighed, beherskelse, klar forstand;
klogt beregnende; koldblodig (2); flegmatisk.
en koldsindig Mand er forstandig. Ords.l7.
27. man veed jo, at en hidsig og vreed
Mand toner og aander sine Ord ander-
ledes ud, end en koldsindig og sagtmodig.
Høysg. Anh. 13. *den stille, koldsindige
Borger . . | Altid betænkt kun paa Nærin-
gens Sorger. Oehl.L.II.55. Grundtv. Udv. V.
47. én undertegner sig koldsindig under
et Dokument selv saaledes: „Jeg Colart
Tyveknægt . .« VVed.BB.243. O -sin-
dig-hed, en. den egenskab at være koldsin-
dig, ell. handling, optræden, der vidner om
denne egenskab. 1) (nu især arkais.) til -sin-
dig 1. Ej Jomfruel jeg mercker nok af
eders Koldsindighed jer Hierte-Lav mod
mig. Holb.Jean.II.l. Hun kand jo have
Aarsag at tage saadant op som en Kold-
sindighed, sa. Mase. II. 3. Forsømmelser,
Koldsindigheder . . efterlade dem en Nag
og Fortrydelse i Kiertet. JSneed.II.4. en
vis Koldsindighed imod Religionen . . en
strafværdig Ligegyldighed mod Sandhed.
Basth.AaT.242. Gylb.(1849).IX.143. 2)
til -sindig 2. Naturen . . havde begavet
ham med en Generals Hierte, og blandet
hans Tapperhed med en Koldsindighed,
saa at han udi Stridens største Heede
tabte intet af sine Concepter. Holb.Ep.I.
48. Ney, Falille, lad os nu snackes ved i
ald Kaaldsindighed. KomGrønneg. 11.220.
*Intet er saa godt mod Verdens Plage |
Som en Smule kjæk Koldsindighed. Heib.
Poet.V.317. Med velberaad Hu og stor
Koldsindighed har denne forløbne Tig-
germunk krænket mig. HFEw.KT.1.74.
-skaal, en. [ILI.2] (ænyd. d. s., sy. kali-
skål; fra wn^. koldeschal, wR kaltschale ;
kog.) en (sommer)ret af koldt øl olgn. Moth.
K238. tenk eengang hvor det gik til i
gamle Dage Nabooe, da Fruentimmeret
drak Kaaldskaal om Sommeren, og Spansk
Viin om Viinteren. Holb.Bars.1.6. OeconH.
(1784).III.73. *SeeI da vinked os alle til
Bords den kiølige Koldskaal. Bagges.IV.
163. FrkJ.Kogeb.l21. Koldskaal af Kerne-
mælk. O'j?isLff^9.9'e6..90. -skar, adj. [ILI.4]
(fagl.) om metal: som let springer itu ved
alm. (lavere) temperatur. Moth.K238. vAph.
Chym.IL216. Wagn.Tekn.106. hertiUKolå-
skørhe d (jf. Koldbræk/ smst.303. -ske-
re, V, [H.l.i, jf. 1.3] vbs. -ing ell. (sj.) -ning.
{efter ty. kaltschiiren) 0 nedsætte tempera-
turen i en glasovn ell. holde ovnen paa en
lavere temperatur end normalt, fx. for at
give den smeltede glasmasse større fasthed,
for at kunne udføre mindre ovnreparationer
olgn. OrdbS. Efter at Lutringsprocessen
(af glasmassen) er endt, foretages Kold-
skørningen, hvorved Varmen formind-
skes saa meget, at Glasmassen faar den
Fasthed, der er nødvendig til dens Bear-
bejdning. OpfB.m.342. -smede, v. [n.1.3]
0 (jf. -hamre;, som vbs.: Koldsmed-
ning. Hannover.Tekn.129. -steg:, en.[n.l.2]
(nu næppe br.) kold steg. Staaer der ikke
Skinke og Koldsteeg og Cognac paa Bor-
det, saasnart de stige af Vognen, saa giør
de saa Skam en Allarm. Olufs. GD. 133.
-støbe, V. [n.1.8] 1) 0 støbe (tin) ved lav
temperatur, som vbs.: Man skelner mellem
Kold- og Varmstøbning (o : af tin). OpfB.^
io 111.170. 2) t koldstøbt lud, lud, der er
tilberedt af koldt vand og aske. Moth.K239.
Er (garnet) da endelig blevet vel tørt, saa
skyller man det af i en sterk Luud, som
maae være kold, dog ikke i koldstøbt Luud.
CVarg.Farve-Bog.(1773).95. GJ -sved, en.
{jf. kold sved (u. H. kold I.5J samt sv. kall-
svett; 1. br.) han laa de Timer inden Mid-
nat og blev febersyg af Skræk. Kold-
sveden sprak ud af ham. JVJens.FD.55.
20 sa.HF.160. AlbDam.Mellem deto Søer. (1906).
213. G) -STede, v. [ll.U] (1. br.) svede
kold sved. || i præs. part.: *Her den stolte
Pedant . . med sin Pandes Rynker fordøm-
mer I Den koldsvedende Dreng til Stryg.
Storm.(Bahb.LB.I.345). Buchh.GS.154. \\ i
perf. part. brugt som adj. : koldsvedig, (han)
strøg sig . . med Bagen af Haanden over
sin koldsvedte Pande. Pont.F.I.31. Rørd.S.
259. CP -svedig, adj. [ll.U] (l.br.) om
30 legemsdel: som frembringer og er dækket af
kold sved (jf. u. -svede^. Hun vandt et Par
Træskostøvler (o: i en tombola) og gjorde
sig overdreven muntert til i den Anled-
ning. Hun stod med koldsvedigt Ansigt.
JVJens.HF.43. (hun) blev koldsvedig helt
ud i Hænderne. GyrLemche.K.4.
koldt-, i ssgr. ['kcord-] af H. kold, i
nogle nyere ssgr. med intk.-subst. (jf. kold-^,
især i dobbelt-ssgr. (se Koldtvands-).
40 Kold-tid, en. [H.l.i] (fagl; 1. br.) om
den kolde tid af aaret. i Pandschab varer
Koldtiden fra Slutningen af Octbr. til
ind i Marts. Løffler. Geographien.^ (1878).
141. -trække, v. \ll.\.^\ vbs. -ning. 0 be-
arbejde (metal) i kold tilstand ved at presse
og trække det. koldtrukket Hylster (o: til
patroner). Scheller.MarO. -tanff, adj.[ll.l.i]
(landbr.) om mælk: som ved efter malknin-
gen at være blevet kold har tabt i evne til at
50 afsætte fløde ved rolig henstand. LandbO.
IV.620. LandmB. 11.448. hertil: Kold-
tun g h e d. smsf.449. -valse, V. [II.I.3] 0
valse (metal) uden opvarmning. Koldvalset
Jernhlik. SaUXin.30.
Koldt -vands •
ssgr. [ILI.3] Ned
mellem de mørkegrønne Lier . . kiler hvid-
skummende, piskesnoede Koldtvandsbæk-
ke. Fleuron.STH.130. \\ især i (fagl.) beteg-
nelser for metoder ell. redskaber, fx. Koldt-
60 vands -behandling (Aller.IlI.211) ell. -kur
(vandkurmetode med anvendelse af koldt vand.
Drachm.HL163. Panum.620), -pumpe (pum-
pe , der tilfører koldt vand , spec. til damp-
maskines kondensator. Schand.IF.260. Paul-
sen.II.146), -rødning (rødning af hør med
koldt vand. OpfB> V 11.445), -system (system
i
1041
Kolekint
kolerisk
1042
for flødeaf sætning , hvorved mælken i blik-
spande sættes til afkøling i et bassin med
rindende vand. Op fB."^ 1 1 1.43).
Kolekint, en. se Kolokvint.
Kol ender, en. se Koriander.
Kolera, en. ['ko-lår^; dial. (ell. spøg.)
ko'leTB] (jf.: *den hærgende Farsot, | Ko-
lera kaldet af Købstadens Folk, men af
Bønder Kolera. SophGlauss.Heroica.(1925).
23). best. f. -en ['ko'laira-'an] {ænyd. d. s.
(HMogens.; bet. 2); af gr. choléra, galde,
galdesyge, afl. af gr. cholé, galde; jf. Kole-
riker, kolerisk; besl.m.l. Galde) 1) f gal-
de (I.l.i). at udtømme Galden (o: galde-
blæren) og ikke lade meere Cholera blive
derudi tilbage, end hvad ligesom fra Haan-
den til Munden er nok til Fødens Opkog,
dens Fordøjelse og Udmarsch. jBøe^.S.^^.
2) (jf. I. Galde 1.2 samt kolerisk j f (sin-
dets) ophidselse; hidsighed; vrede. *Jeg
i saa hæftig Colera | Er kommen, saa jeg
næsten | Staaer Fare for, jeg skal gaae fra |
Min Prædiken med Præsten. Graah.PT.I.
174. Leth.(1800). jf. I. Galde I.2: Kiender
jeg et Menneske at være cholerisk kand
jeg ofte profitere af hans Forstand, men
tage Skade ved hans Hidsighed. Man
maae derfor vare sig . . at man ey taler no-
get, hvorved hans Ambition kand svæk-
kes, og i andre Maader hindre, at hans
Cholera kommer i Bevægelse. LTid.1755.
141. 3) som navn paa forsk, sygdomme. 3.1)
d. s. s. Kolerine. Læg en. X.2 98. XII. 3 58. Cho-
lera, som forhen her kun plejede at her-
ske sporadisk, men allerede i Aarene 1826
og 28 yttrede . . sig epidemisk her i Di-
striktet (0: Svendborgegnen). BiblLæg.X VI.
236. II nw kun i forb. som: (den) godartede
Cholera. BiblLæg.XVI.236. indenlandsk
kolera, se indenlandsk 1. jf. Børneko-
lera. 3.2) en af opkastning og diarré led-
saget, farlig, smitsom sygdom (stam-
mende fra Indien, men ca. 1830 optrædende
epidemisk i Europa; Cholera asiatica, indica,
epidemica). den farlige og smitsomme Syg-
dom, der er bekiendt under Navn af Cho-
lera, har viist sig i Lande, hvorfra den . .
letteligen kunde forplante sig her til Ri-
get Forordn.^Ve 1831. Jeg vidste, at De
laae syg i Miinchen, og at der var Cho-
lera. IICAnd.Breve.II.689. Der er . . Folk,
som ved det ringeste Kneb i Maven spørge,
om det er et Tegn, som Koleraen sender
dem. Goldschm.Y 1.403. Førend Choleras
Udbrud kommer der gjerne en Art Fluer,
man ellers ikke seer. Kierk. VI1.263. OL
Bang.T.170. Panum.137. Den asiatiske Ko-
lera. J Carlsen. (bogtitel.1894). || overf., om
(farlig) social bevægelse (der breder sig som
en smitte). Arnesteder for en anarkistisk
Cholera. Brandes.TD.30. 3.3) om en sygdom
hos fjerkræ, se Hønsekolera. Kolera-,
i ssgr. til Kolera 3.2; saaledes — foruden de
ndf anførte — Kolera-dødsfald, -epidemi,
-hospital, -kirkegaard (Blich.(1920).XX.
225), -patient, -smitte(t), -syg, -tilfælde ofl.
-bacille, en. (med.) d. s. s. -bakterie.
Panum.137. Sal.''XIV.312. -bakterie,
en. (med.) den bakterie, der (optrædende i
mængde i menneskets tarm) fremkalder ko-
lera (Spirochæte choleræ asiaticæ Hueppe)
(jf. Kolera-, Kommabacille^. KoldRo.Spo-
repl.22. Sal.^XIV.312. -barn, et. barn,
der er født under koleraepidemi (spec. den
store epidemi i Kbh. 1853), navnlig om dem,
10 hvis forsørgere døde under epidemien. S&B.
rundt omkring i Landet tog . . Folk sig
kærligt af „Kolerabørnene"; saadan kaldte
man (i 1853) de forældreløse Stakler fra
Hovedstaden. Myrebogen Nr.4. (1902). 106.
BerlTid.Vzl918.Aft.2.sp.4. -diarr(h)é, en.
spec. (med.; nu 1. br.) d. s. s. Kolerine. Aller.
III.212. -flue, en. populær betegnelse for
nogle meget smaa insekter af blære føddernes
familie (særlig slægten Thrips), der i varme
20 somre (som i koleraaaret 1853) kan optræde
i stor mængde. Brehm.Krybd.67 4. SRostr.LS.
49. langt derude . . kom en Vogn kørende,
bitte som en KoleidLflue. Kidde.AE.II.391.
-kordon, en. ^ afspærrende opstilli7ig af
tropper til forhindring af koleras udbredelse
(smitte) ved samfærdsel. MilConv.II.328.
-læge, en. spec. om ekstraordinært ansat
læge under koleraepidemi. Bergs.PP.75.
Koleriker, en. [ko'le'ri^ar] (m. lat.
30 form (nu næppe br.) : C(h)olericus. vAph.
(1759). Meyer.^). flt. -e. {af lat. cholericus,
^r. cholerikås; se kolerisk; især CP) kole-
risk person. Af Temperament var han
fremtrædende Koleriker. BiogrLex.I.403.
Tilsk.l922.IL317.
Kolerine, en.[kol8'rrn8] (af fr. cholé-
rine; dim. til Kolera; med.) en af opkast-
ning og diarré ledsaget akut (mave- ell.)
iarmkatarr, hvis symptomer har nogen
40 lighed med koleraens (jf. Kolera 3.1 samt
Koleradiarr(h)é;. Meyer.^(1863).114. Bang.
SE.160. Panum.140.
kolerisk, adj. [ko'le-'ris^] 1) {ænyd.
d. s. (i bet. „rig paa galde, galdefuld", m.
overgang til nuværende bet.) ; af lat. chole-
ricus, gr. cholerikos, galdesyg, galde-; afl.
af gr. cholé, galde (idet galden if. den gamle
lære om de fire temperamenter (se u. Flegma^
antoges at bestemme et menneskes sindsbeskaf-
50 fenhed; jf. I. Galde I.2, galdefuld;; jf. Ko-
lera (2), Koleriker; især Cø) om sindsbeskaf-
f enhed, temperament, karakteriseret ved stærke
og hurtig skiftende følelser '.opfarende; op-
brusende; hidsig; varmblodig, intet er
mere fortrædeligt for et cholerisk Tem-
perament, end at læse for Børn. Overs.af
IIolbLevned.13. Dersom et cholerisk Men-
neske tog sig i agt for sin Hidsighed . .
forskaffede han sig ey saa mange Fien-
60 der som han ellers giør.LTid. 1755.141.
Ew.(1914).IV.272. jeg kiender nok hans
sangvinske Forhaabninger og choleriske
Fordringer. Oe^i.X 712.^5. den koleriske
Mand (gav) sin Harme Luft i de mest
ubeherskede Udtryk. Tilsk.l922.1.301. om,
dyr: Det choleriske eller hidsige Tempe-
X. Rentrykt 2/«, 1»28
66
1048
Kolhætte
Kollation
1044
rament (o: hos hesten). Viborg. SY. 12 3. jf.:
de unge Heste sloges ud gennem Stald-
døren og satte i kolerisk Kend. Thit Jens.
J.12. 2) (med.; nu næppe br.) adj. til Ko-
lera 3. choleriske YexeUehie. Bibi Læg.
XVI.236.
Kol-hætte, en. {glda. d. s. (Kalk. II.
655); (m. tilknytning til I. Kolj af ænyd.
ku(e)l, munkehætte, /sv. kuvul, oWw. kufl,
kofl, munkekappe (hvoraf k\\.i\{s)h(^ttv)y vist
laant fra oeng. cufle, jf. mnt. kovel, ty.
(dial.) kobel, holL keuvel (glholl. kovel);
foræld., sj.) (tætsluttende) munkehætte. *alle
havde de (o: de sammensvorne kongemordere)
fraa Kolhætter paa, | at ingen Mand dem
endte. DFU.nr.25.4. Et gammelt Klæd-
ningsstykke, Hættekraven, „Kolhætten".
VortHj.II3.10. -heglen, adj. se kaal-
høgen.
Kolibri, en. [koli'bri-'] (f Kolibrit. Cu-
vier.Dyrhist.1.243. VSO.). flt. -er ell. f d. s.
(Funke.(1801).L254. HCAnd.X.22) ell. f -s
(Funke.(1801).1.254). {jf. ty. kolibri (tid-
ligere ogs. colibrit^, m. flt. d. s. ell. -s; fra sp.
colibri, egl. et karaibisk ord) \ betegnelse
for en amerikansk familie af skrige-
ne af meget ringe størrelse, præg-
tige farver og stor livlighed i bevægelser
(Trochilidæ) (antoges tidligere at leve af
blomstersaft, jf. Honning-fugl (1), -suger/
*fra (træets) Grene jager (han) \ En liden
Colibri. Prahl.ST.L40. vidunderlige Coli-
brier, glindsende som Solstraaler. jffawc/i.
VIL468. Liltken.Dyr.209. BøvF.III.lOO.
II i sammenligninger. *Hun er saa livlig
som en Colibri. HCAnd.X. 39. malajiske
Telte med de smaa, vimse, gule Piger,
som omringede os, kvidrende som Koli-
brier. Schand.0. 11.279. *Da man troede.
Lykken flagred som en spraglet Kolibri.
ThBarfod.EF.64. jf.: Gærdesmutten, Nor-
dens Kolibri. KnudPouls. (Pol. ^»/i 1921. 7.
sp.6). t Kolibri-æder, en. fugleedder-
kop. Raff.(1784).204.
Kolik, en. [ko'li^'] IIøysg.Anh.20. (tid-
ligere ogs. m. lat. form C(h)olica. Holb.Bars.
IL3. LTid.1737.749. Luxd.DagbJ.166. jf.
Kolika. OrdbS. (Fyn, Falster)), {ænyd. co-
lica (HMpgens.); fra fr. colique, lat. colica,
gr. koliké, egl. adj. fem. til gr. kolon, tyk-
tarm (jf. Koliktarm/* egl.: tyktarms( syg-
dom); med.) sygdomstilstand med ian-
fald optrædende stærke smerter lun-
der liv et, hidrørende fra sygdom i under-
livsorganerne (jf. Galde(stens)-, Nyrekolik
ofl.), forgiftning olgn. (jf. Bly-, Malerkolik,
KolikmæYkeh&t) ; (stærk) mavepine; bug-
vrid; klemmelse; (mave)kneb. da han
blev udi Procession førdt igiennem Sta-
dens Gader, blev han angreben af en
stærk Coliqve, saa at han maatte søge
en Retrsiite. IIolb.Eh.212. LTid.1741.574.
*Feber, Svindsot og Coliqve | De mig
kand paa Halsen skikke. Anti-Spectator.23.
Naar een som ikke har en ganske stærk
Mave, drikker 01 til Hviidkaal, saa vil
den vist faae Colik. Tode.ST.IL74. Apot.
(1791).206. spørges der efter mig, saa
sig, at jeg har Kolik og befinder mig
paa et vist Sted. Ploug.(Studenterkom.73j.
Panum.405. LandbO. 111.156. Feilb. || f
metallisk kolik, blykolik. Holck.KM.60.
Kolik-bladhat (Funke. (1801). II. 553)
ell. -mælkehat, en. ^ giftig paddehat
(bladhat), der antages at kunne fremkalde
10 kolik (skægget mælkehat, Lactarius tormino-
sus Schaef.). Sal.VII.722. -tarm, en.
(nu næppe br.) om (en del af) tyktarmen
(Colon transversum). Bøteher.B.58.
kolke, v. se kulke.
\ Kol-krabbe, en. {fra isZ.kolkrabbi;
1. led er isl. kol, kul) blæksprutten Omma-
tostrephes todarus. Knurhanen knurrede,
og Kolkrabben gav ynkelige Hyl, naar
den blev jaget. ECAnd.VILl21. (efter Ola-
20 vius.Skagen.(1787).149. jf.JLybecker. Fiske-
ne ogFiskerierne.(1792).19).
Kollaborator, en. [kcolabo'ra'tcnr] ftt.
-er [k(nlaborB'to*rar, -'to-(r)i] {jf. ty. kolla-
borator; afl. af lat. collaborare, arbejde sam-
men; tJJ (sj.) ell. skol. (foræld.)) medarbej-
der ell. medhjælper, især ved en (lærd)
skole; næsten kun ved de lærde skoler i Slesvig
før 1864, som titel for en lærer rangerende
ml. rektor (kon- og subrektor) og adjunkt,
30 svarende til en (yngre) overlærer i konge-
riget.Skoleprogr.Éaderslev.1861.57. Johannes
. indtil 64 Kollaborator ved Dom-
i SlesYig.PHans.^II.605. Biogr.
Helm s
skolen
Eaandleks.III.(1926).354. SaUXIV.319.
Kollas, en, et. se Kollats. Kolla-
tion , en. [kcola'Jo'n] ftt. -er. {ænyd. d. s.
(DaViser.nr.136.10; i bet. 1); af fr. colla-
tion, lat. coUatio (gen. -onis^, vbs. til con-
ferre, bære, føre sammen (jf. konferere);
40 egl. sa. ord som Kalas, Kollats) 1) (nu sj.)
let maaltid; sammenkomst ell. festlig-
hed med servering af forfriskninger;
mindre gilde ell. gæstebud; kollats (1).
(du) kommer aldrig til dine Venner, uden
de har Collationer. Eolb.Vgs.IL3. Da vi
nu var kommen paa Galleien, beviiste han
os stor Høflighed, og foresatte os en Col-
lation, hvor vi spiiste de excellenteste
Frugter, man kunde smage og see, og
50 drak en Viin, som vi fandt at være ufor-
lignelig. Lodde.(Skuesp.XL.198). Vælgerne
giver ham (o: rigsdagsmanden) en Colla-
tion. Oversk.II. 102. med utrolig Hurtighed
gjennemgik Collationen alle Stadier fra
den forventende Munterhed, naar Bollen
antændes, til den dødlignende Slaphed.
Chievitz.NF.83. StBille.Gal.III.126. Nu sad
hele Selskabet paa Højen ved en Kolla-
tion med hvid Vin og Cakes, som en af
60 Kuskene havde bragt derop fra Vognene.
ESkram.GC.91. 2) (jf. kollationere 1; nu
1. br.) sammenstilling af ell. sammen-
ligning mellem ensartede ting ell. forhold;
kollationering, naar hånd paa saadan
Maade læser Rejse-Beskrivelser, da giver
hånd sin Forstand en angenem Under-
1045
kollationere
Kollegieg^ænger
1046
holdning, som bestaar udi den forrige
og nærværende Verdens Collation. LTt^i.
1 787. 505. J Baden. FrO. LovL. III. 543.
Sal' XIV. 330. |l (i/-, kollationere 2; fagl.)
bibliografisk beskrivelse af en bogs tekstform
og ydre. SvDahl.Ordbog f. Bogsamler e.( 1919).
60. kollationere^ v. [koilajo'ne'ra] -ede
ell. (nu sj.) -te (MR.1813.172). vbs. -ing.
{ænyd. d. s. ; fra fr. coUationner, til colla-
tion, se Kollation) 1 ) (fagl.) sammenholde,
jævnføre, sammenligne to dokumenter
olgn. for at fastslaa overensstemmelse ell. af-
vigelser, nu næsten kun m. h. t. haandskrifter
olgn., hvis indbyrdes forhold undersøges (ved
udgivelse osv.); konferere. LTid.1737.124.
at coUationere Codices af Sophocles. ^r
Sneed.I.139. Ingen Regning er rigtig, før
den er befunden rigtig, for en Feils Skyld.
Der maa revideres, confereres, collatione-
res, eftersees, besees, ef terregnes. OZm/s.
GI).28. HandelsO.(1807).35. Officerernes
Paroljournaler ere blevne coUationerte.
MR.1813.172. saavel ved bestemmelse af
haandskrifters indbyrdes slægtskab som
ved variantudskrivning er gennemført
kollationering (af haandskrifterne) nød-
vendig i 2) (bogb., biblioteks-spr.) under-
søge, om en bog er komplet og arkene
samlede i den rette orden. Bogbinde-
rens første Arbeide er at coUationere, for
at see om Bogen ikke er defekt. Hallager.
125. HandelsO.(1807).35. 0pfB.'VII.422.
BibliotH.'I.328. Kollats, en ell. (i bet. 1)
et. [koo'la'ds] (nu næppe br. Kollas. Moth.
Conv.K156 (bet. 2); se videre u. bet. 1). (ænyd.
collatz, af lat. collatio; se Kollation og Ka-
las) 1) (nusj.) gilde; kalas (jf. Kollation
1). *Naar Mænd som vi er til Collas, |
Med Føie Verden venter, | At ei vi stand-
ses ved vort Glas | Af Kunstens Elemen-
ter. IZr-^.D.JI. i Oi. *Komme fler' til vort
Kollas I Maa vist Maven høåe.OLBang.(Fa-
stelavnsvise. (Studenterforeningen). (1836). 3).
min Tip-Tip-Oldefader . . indbydes til en
Kollats hos Baron D.JLange.Kunstværdi.
(187 6). 24. Meyer. ^ 2) fi/". konferere; emb.)
en af biskoppen udfærdiget skrivelse
(til en menighed ell. et skoledistrikts beboere),
hvorved et præste- ell. skolelærerem-
bede overdrages en dertil kaldet per-
son. Ingen maa herefter nyde enten Pa-
tronens Kalds-Brev eller Bispens Goliats
til Degnekald, som ikke tilforn har tient
ved latinske eller danske Skoler som Hø-
rer eller Skoleholder. Forordn.''ya7.39.§3.
ligesaalidt som jeg vil lære mod min Tro,
ligesaalidt vil jeg lære mod mit Løfte, o^
mod det, jeg i mit Kaldsbrev og min Gol-
iats er beskikket til. Grundtv.Udv.IV.427.
Lærere ved de kommunale højere Almen-
skoler (skal) ikke . . have Kollats af Bi-
skoppen.lfmS/cr.^/eiWO. Kollats-brev,
et. (emb.) d. s. s. Kollats 2. Beskr.^Vil732.
SaUXIV.321.
Kolle, en. se Kol.
I. Kolleg, en. se Kollega. II. Kol-
lega, et. se Kollegium. Kolleg^a, en. [kcn-
'le*ga, ko-] (1. br. (nu spøg.) Kollegus. Holb.
Kandst.(1731).III.5 (i flt. Golleguser;. f
Kolleg. Moth.Conv.K156). flt. -er [-'le-iga-'ar]
(Cit.l863.(HistMKbh. VIII.48). Schand.AE.
239. RodeDg.9) ell. (lidt mindre dagl.) kol-
leger [-'leqar, -'le-garl (ChrBorup.PM.95.
Blich.(1833). VII. 82. ÉCAnd.Breve.II.711)
ell. (nu arkais., m. lat. flt- form) collegæ
10 (IIolb.Kandst.III.2. sa.GW.(1724).6sc. Rist.
J.259.jf.Rubotv.SP.228). (%. kollege, eng.
colleague, fr. collégue; af lat. collega; besl.
m. Kollegium, Kollekt) 1) person, der har
samme ( embeds )virksomJied som en anden (jf.
Medkollega.);embedsbroder; kalds fælle;
fagfælle. Ihr Herren Gollegæ, af legger
min Hilsen og Taksigelse til det lovlige
Raad og forsikrer dem om min Protec-
tion. Holb.Kandst.III.2. 1 stood og talede
20 for Retten Hr. Gollega mod jer bedre vi-
dende. sa.-Bars.F..5. Samme Secreterer . .
§iør ham ydermere til sin Gollega og
viger-Søn. LTid.1746.506. Jeg kunde paa
disse Vandringer lære mere Verdensphi-
losophi, end af Knigge og Golleger.^/ic/i.
(1833).VII.82. Han (o: en journalist) er
ikke ubetinget anset mellem sine GoUe-
g2ieT.Rode.Dg.9. „Nu kommer min (o: en
opvarters) Kollega straks, Fruel" og saa
30 afsted, afsted paa ilsomt Fjed. KnudPouls.
BD.68. jf.: den rigtige gamle Jehova er
vel ikke saa kvindekær som hans hedenske
Gollega Zeus, men til Gjengæld adskilligt
hidsigere og gTusommeTe.JLHeib.(StSprO.
Nr.122.33). 2) i tidligere tid betegnelse for
hører i en latinskole. Monsr. T., Gol-
lega ved vor Frue Skole. LTid.1735.116.
smst.1758.279. Baden.JurO. kollegial,
adj. [kcolegi'a-/, ko-] {af lat. coUegialis, adj.
40 til collegium, se Kollegium) 1) (emb.) til
Kollegium 1, spec.i forb. kollegial ret,
ret, der bestaar af flere (væsentlig sideord-
nede) dommere. LovNr.8P^U1910.§2. Jur
Formularbog. ^314. 2) (emb.; nu 1. br.) til
Kollegium 2. Rahb.E.V.335. det skaffede
ham en overordenlig Tilfredsstillelse, naar
han en sjelden Gang kunde byde Gonfe-
rentsraaden Spidsen paa dette Terrain.
Da jeg blev mere bekjendt med de colle-
50 giale Mysterier, hjalp jeg ham undertiden
heri. SchackM9. AFriis.BD.II.230. 3) (med
tilslutning til Kollega (1); jf. Kollegialitet;
især tD) som adj. til Kollega, collegial . .
embedsbroderlig.JJ5ac?cw.i'>0. Meyer.^101.
en kollegial F-dSsmr. Kidde. (Pol. 'Vs 1928.
12.sp.l). D&H. som underskrift i breve:
med kollegial Hilsen N. N. Pol.Vil928.10.
sp.l. (£} Kolles:ialitet, en. [kcolegiali-
'te'rf, ko-] til kollegial 3: den egenskab
60 ell. det forhold at vise sig som en god,
hensynsfuld kollega. Meyer.^ man (kan)
dog ogsaa . . drive Kollegialiteten altfor
vidt. EBrand.(Pol.yiol927.14.sp.4).
Kollegie-, i ssgr. [km'le'gia-, ko-] til
Kollegium, -gænger, en. [4.i] ((9,l.br.)
person (student), der gaar paa (regelmæs-
66*
1047
Kollefiriehæfte
Kolleg^inin
1048
sigt følger) kollegier, (stadig) er tilhører ved,
deltager i en (universitets) forelæsning. W.
var en meget ivrig Kollegiegænger og
forsømte aldrig . . nogen Forelæsning.
Brandes.IV.292. -hæfte, et. [4.i] (univ.,
bogh.) hæfte (1.2.2), der især bruges (af stu-
denter) til optegnelser efter ( universitets) -
forelæsninger (jf. Kollegium 4.2/ Schack.
312. Poul Møllers KoUegiehefter om den
græske Filosofi. Brandes.XIII.517 . (han)
havde forsømt det filosofiske Examens-
stof temmelig meget. — Han laante et
KoUegie-Hefte af en Kammerat, der an-
saaes for at have fulgt meget stadig med
ved Forelæsningerne. JakKnu.G.278. -tid,
en. 1) [3] den tid, da en student (kandidat)
bor paa kollegium; alumnetid. Ewald skrev
„Lykkens Tempel" i sin kollegietid (paa
Valkendorfs kollegium) \ 2) [4.i] (nu næppe
br.) forelæsning stid. Om Morgenen Kl. 4 . .
stod han op og læste alvorlig til Kolle-
gietid. Blich.Lxi.
I£olles;iaiii, et. [kw'le-'giom, ko-] col-
\ég\xim..Høysq.AG.4:0. (^fKolleg. ChrFlensb.
DM.II.163.ni.69). Sesf./". kollegiet, ^^ kol-
legier ell. (nu foræld., arkais.) m. lat. flt.-
form collegia (Overs.afRolbLevned.53. Ådr.
''Isl762.8p.13. FrSneed.I.xxri). {ænyd. d. s.,
ty. kolleg(ium); af lat. collegium, sammen-
slutning, fællesskab; jf. Kollega, kollegial,
KoUegie-)
1) kreds af personer, der samles og sam-
virker om faglige anliggender: (fagligt,
videnskabeligt) selskab, institut, in-
stitution olgn. de lærde Nationer . . have
oprettet Collegier for Naturens Efter-
grandskning. Holb.Hex.IV.7. Videnskaber-
nes Selskab (foreslog) at oprette et chi-
rurgisk Collegium, som skulde danne unge
Chirurger . . Her læses baade Vinter og
Sommer af 6 Professorer. FrSneed.I.109.
II om (politisk) diskussionsklub olgn. Holb.
Kandst.(1724).1.6. i forb. m. adj. i lat. form:
den heele Stad er i en hast forvandlet til
et Collegium ^oliticnm. sa.Rpb.II.2. jf.:
Der holdes alle Dage et Collegium, som
de kalder Collegium Polemiticum, hvor
over tolv Personer kommer sammen og
snacker om Staats- Sager. sa. Kandst. I. 6.
Collegium Sladdriaticum (o : sladreklubben).
Comoedie forrestillende Friherre von Friskes
Jalousie.[ca.l740].24. \\ nu spec. (jur.) om
offentlig myndighed, bestaaende af en fler-
hed af personer i væsentlig sideordnet stil-
ling og med stemmeret i de sager, som af-
gøres (jf. bet. 2 samt kollegial (1) ret/ SaU
XIV.323.
2) (jf. bet. 1 slutn.; hist.) om de i Dan-
mark under enevælden bestaaende raadgi-
vende (delvis forvaltende, dømmende) forsam-
linger, der i alm. bestod af en chef, et større
ell. mindre antal deputerede ell. kommitterede
samt en del underordnede embedsmænd, og
som dels (ved stemmeflerhed) afgjorde en
række mindre vigtige sager, dels gjorde ind-
stillinger til kongen (1849 afløst af ministe-
rialsysfemet); og s. om en saadan institutions
kontor(er); regeringskollegium (jf. Kan-
celli 1). *fejl i Staten at udrydde, | Hof
og Collegier at rette og nedbryde. Jtfo/6.
Sat.I.B4r. Re8kr.^Vsl743. *Igiennem det
Colleg, hvis Kald er at forsøge | Alt,
hvad de Kongelig' Financer kan forøge, |
Kom nylig ud en Plan. ChrFlensb. DM. II.
163. Kammerraaden . . begyndte tidlig
10 som Volonteur i et af CoUegierne. Blich.
(1833).VII.170. Goldschm.VII.313. Opret-
telsen af Ministerier istedetfor flere af
de hidtilværende Kongelige Collegier. PL
^U1848.
3) en ved donation oprettet og med sær-
lige privilegier (i alm. fribolig ) udsty-
ret fællesbolig for et større ell. mindre
antal studerende. Udi dette Aar('a;159P^
oprettede Rigens Raad og Rente-Mester
20 Christopher Valkendorf det kostelige Col-
legium, som denne Dag endnu staaer, udi
St. Peders Stræde udi Kiøbenhafn. Slange.
ChrIV.83. (1705) responderede ieg første
Gang publice udj Valkendorpfs CoUegio.
Ærd)oe.50. enhver . . maae (kun) nyde
Plads paa et af CoWegiis. Fund: U1788.VI.
§2,4. ÉiogrLex.IV.630. Jeg var hverken i
Sangforeningen eller Skyttekorpset, hver-
ken paa Regensen eller Kollegierne. Fi^A
30 And.T.159.
4) (univ.; nu 1. br.) om forelæsning (egl.:
inden for en sluttet kreds, en sammenslut-
ning af studerende). 4.1) (universitets)-
f orelæsning; ogs. om stedet (audito-
riet), hvor en saadan holdes, (ofte i
forb. som gaa paa, høre, holde kolle-
gier olgn.). saa lærdte Tobias og jeg i
gamle Dage paa juridiske Collegier. Eolb.
GW.IV.2. de Collegier, som ieg hørdte
^ under Profess. L. paa Regentzen. Æreboe.
49. Collegier læses over alle Videnskaber.
Nyerup.Levnet.lOl. Som en dygtig Manu-
ductør kan sine Professorers Collegier
udenad, saaledes hun sine æstetiske. Blich.
(1833).VIL82. CBernh.VI.3. Imellem Ti-
merne paa Kollegierne gjør man (o: stu-
denterne) sig indbyrdes lystig og glad.
Goldschm.I.181. Roos.Moderne ty. Litteratur.
(1914).39. uegl.: *Nu holder han (o: ræven)
50 for Fugl og Dyr Collegium, | Som just
paa denne Tid er privatissimum. | Han
haver nu kun 5 Skolarer, som betale |
For underviisning i Stats-Konster og Mo-
rale. Holb.MpS.276. mine Svenne . . kand
(han gerne) holde Collegium eller Lectie
for. Men min Datter skal hånd blive fra;
thi det staar hende icke an at gaa paa
Lectie. sa. G W.IV. 6. 4.2) (kollegiehæfte
med) nedskreven forelæsning, skrevne
60 Collegier, som Hr. Doctor A.s' Tilhørere
have skreven efter hans Discurs. LTid.
1743.470. jeg kan mine Collegier paa
Fingrene. Hrz.XIV.55. Goldschm.in.l66.
(jeg) læser mine Collegier over de for-
s'kjellige Videnskaber. 5cAacfe.i88. (han)
Tager sit Kollegium op af Lommen og
1049
Kollec^ns
Kollekter
1050
faaer læsende videre. Schand.US. 48. sa.
\425.
Kollegnsi, en. se Kollega.
Kollekt, en. [kw'lægd, ko-] jlt -er.
{ænyd. d. s.; af (m)lat. collecta, (bidrag til)
pengeindsamling , skare (menighed), der er
samlet til bøn; egl.perf. part. fem. af coUi-
§rere, samle; jf. Kollega, Kollegium) 1)
indsamling af frivillige (penge)gaver
i veldædigt øjemed; nu næsten kun (kirk.)
om saadan ved gudstjenesten foretagen
indsamling ^j/". Bækken 1.2); og s. om det
saaledes indsamlede beløb, „hvorledes
vil det Efterdags staae til med din Astro-
nomie, naar du har ingen Penge . ." —
»Saa faar jeg at lade een Collect gaae
omkring til alle Mæcenates, som elske
StudenngeT.'' JRPaulli.N.62. Collect til
KjøbenhavnsBrandlidte.Prom.V8i7P5. disse
Munke har jeg alt engang besøgt, da jeg
reiste om med min Collect. Hauch.III.242.
Blicher befandt sig i høist trængende Om-
stændigheder, der var aabnet en Kollekt
for ham, og det besluttedes da at give en
dramatisk Forestilling til Indtægt for ham.
Davids.KK.229. hvis De vil gøre noget
for vore Fattige, saa er der Kollekt efter
Mødets Slutning. JFJews.B'.14i. Tilladelse
for Præsterne til ved en af de ordinære
eller ekstraordinære Gudstjenester i Jule-
tiden efter deres eget Valg at foranstalte
en Kollekt i deres Kirker til bedste for
Børnesagens Fremme. Cirk.Nr.S45^/i2l911.
2) (kirk.) bøn, som præsten under gudstjenesten
læser foran alteret (og hvortil han med et
„lader os alle bede" samler hele menigheden);
alterbøn; fællesbøn. vAph.(1764). Kierk.
XIV.271. Alterbog.439. Kollekt-bo^,
en. [1] (foræld.) liste (hæfte, bog), der (med
myndighedernes tilladelse) bæres om ved ind-
samling (kollekt) i private huse, og hvori bi-
dragyderne noteres. vAph.(1759). Argus.1771.
Nr.24.3. Blich.(1920).IV.40. -brev, et. [1]
(foræld.) bevilling til at foretage indsamling
(kollekt). Fl.(Kvartudg.)^ynl750. Kollek-
tion, en. [kcolæg'Jo'w, ko-] ^^. -er. (aflat.
collectio (gen. -onis), vbs. til colligere, samle;
jf. Kollekt) 1) indsamling af pengeind-
skud til lotteri. VSO. JBaden.FrO. \\ nu
kun om hele virksomheden ell. stedet, hvor
denne udføres: forretning (virksomhed) be-
staaende i (med ministeriel bevilling) at be-
sørge salg (ell. fornyelse) af lotterisedler samt
udbetaling af lotterigevinster; sted (forretning,
kontor), hvor en saadan virksomhed udføres;
lotterikollektion; lotterikontor, der er
engang vundet 25,000 Rigsdaler i min Col-
lection. IIrz.VII.152. Anette Paustians hel-
dige Kollektion. ORung.P.6. Tele fB. 1927.
8p.3890. 2) samling (samlet mængde)
af ting (eksemplarer) af en vis art (inden
for et vist (fagligt) omraade); nu især (Y)
om større udvalg af en vis art handels-
varer olgn. (jf. Prøvekollektion/ N. N.
(har) den stærkeste Collection af Naturalia
i hele RollsLud. LTid.1728.666. De som ere
Liebhabere af gode Land-Carter kand nu
i denne Stad bekomme en smuk og rar
Collection deraf, som bestaar af 10 i rød
Saffian indbundne Yolumimhus.8mst.1737.
293. SaUXIV.324. Frk. A.s Kollektion . .
rummer de eleganteste og finest udførte
Prøver (o: af damehatte). FoVU1928.15.8p.3.
I. Kollektiv, et. ["k(nlæg|ti-'v] flt. -er. {af
lat. (nomen) collectivum {jf.Høysg.S.Z2r);
10 af IL kollektiv; gram.) substantiv, der be-
tegner en som enhed opfattet flerhed; sam-
ling snavn; undertiden ogs. om substantiv,
der betegner et stof, en masse (jf. Sal.'^XIV.
325). Meyer.UOl. Mikkels.SproglS.38. Jesp.
M.154. (sj.) om adjektiv: smaae (bruges) i
Hverkenkiønnet som et Collectiv, som:
det er smasit.JBaden.Gram.102. IL kol-
lektiv, adj. ['ka)læg|ti-'v] adv. -t ell. (sj.)
d. s. (StBille.Gal.III.130) ell. f m. lat. form
20 collective (Høysg.S.9). {af lat. collectivus,
adj. til colligere, samle sammen, se u. Kol-
lekt; CP ell. fagl.) sammenfattende en
flerhed til en enhed; omfattende en
flerhed (flere ting ell. personer); ogs.: sam-
menfattet til (optrædende som) en
enhed, naar man siger: Stjernerne ere
utallige: da er Meningen, at de, collective
eller samtlige tagne, ere utallig mange,
men ikke, at hver Stjerne især er utallig.
30 Høysg.S.Z2r. jeg forklarede, at det ingen-
lunde havde været min Hensigt at for-
nærme, at jeg brugte det collective „Ar-
beider", ene fordi dette Ord betegnede
alle dem, der erstatte Mangelen af Capital
ved Arbeidskraft. Chievitz.FG.59. to kollek-
tivt fungerende Tanter. VilhAnd.VT.lOl.
Kollektiv Forsikring foreligger, naar flere
forsikrede . . ved een Police erhverver
Ret til Erstatning for Tab paaført den i
40 Policen angivneFlerhed aiFersoner. Landb
O.III.157. de kollektive Overenskomster,
hvorved Arbejdsvilkaarene fastsættes gen-
nem de modstaaende Parters Organisa-
tioner for Faget som Helhed og gældende
for en vis Tid. Hage.*87. || hertil ssgr. som
Kollektiv-forsikring, -fuldmagt ofl. Kollek-
trice, en. [kmlæg'tri-sa, ko-] flt. -r. {af fr.
collectrice, fem. fir collecteur, se Kollek-
tør (2)) kvindelig indehaver af en kol-
^ lektion (1). Madam Rust, Collectrice ved
Classe- Lotteriet. Hrz.VII.132. NatTid.^h
1928.M.l.sp.2. Kollekter, en. [kcnlæg-
'tø-V, ko-] flt. -er. {af fr. collecteur; besl. m.
Kollekt osv.) 1) (nu næppe br.) i al alm.:
(ind) samler, fx. af bidrag til et samlings-
værk, et tidsskrift olgn. denne Edition (er)
ej alleene af den eene Collecteur accurat
. . udskreven, men endog revideret af Hr.
Rostgaard selv. LTid. 17 3 9. 130. At man som
60 Forfatter af og Collecteur til et Blad af
denne Natur vist ei altid vil und gaae Cri-
tiken, behøver jeg nok ei at erindre dem
om.NyeHygæa.l.(1823).235. || om person, der
samler prænumeranter olgn. Collecteurerne
tilbyder han (o: forfatteren) paa hver ti
Exemplarer eet for deres Møie.LTid.1748.
1051
KoUer
Kollision
1052
503. Saavel af dette som de øvrige Ver-
ker ere de to første Ark at faae til Efter-
syn hos de Hrr. Collecteurer. smstl758.219.
2) indsamler af pengeindskud til lotteri;
(mandlig) indehaver af en kollektion
(1) (jf. KoUektrice^. i Kongens Riger og
Lande (maa) ikke nogen Collectering af
udenlandske og fremmede Lotterier . .
imodtages, ei lieller nogen fremmed Col-
lecteur til den Ende sig paa noget Sted
. . angive eller opholde. Éeskr.^'' kl 735. *Af
alle dem, som vandt, jeg ikke nogen kien-
der; | Men troer, hver sin Gevinst mod-
tog med begge Hænder. | Om Petersen
ey glad fra Collecteuren gik, | Var det ey
Lykkens Skyld; thi han den største fik.
Frahl.ST.L165. Instr.^l2l821.§6. TelefB.
1928.1.281. jf. smst.n.l283.
1. Koller, en. ['kcol'ar] (ænyd. og fsv.
d. s.; fra ty. (mht.) koller, halsklæde, over-
trøje, mandsjakke ; af fr. collier, halsbaand
(se CoUierj; afl. af lat. collum, hals; jf. Kol-
lert, KoUet, Køllert samt Hals; foræld.)
klæde ell. kort trøje til at dække halsen hos
kvinder; krave; m.odest. TroelsL.'IV.lOS.
SaUVI.376.
n. Koller, en. se Kuller.
Koller-gan^, en. {fra ty. koUergang)
0 apparat til sønderdeling (maling) af sten,
sand, kul, frø olgn. Sal.XIII.864. Hannover.
Tekn.l8. Suenson.B.III.326.427.
Kollert, en. ['kcorgr^i] {sa. ord som I.
Koller; haandv., jarg.) skorstensfejers
jakke. Drachm.DG.71. OrdbS.
KoUet, en. [k(o'læ<Z, ko-; s/. -'le] flt.
-ter ell. (sj.) m.fr.form: collets (FrSneed.
1.94). {fra ty. kollett, ridejakke, af fr. coUet,
halskrave, ital. coUetto ; a/l. af lat. collum,
hals; j/. I. Koller samt Hals; nu næppe br.)
ridetrøje; ogs.: kort uniformsfrakke.
Kirsey, en særdeles tyk Klædesort, som
bruges til KoUetter for Rytteriet. Hallager.
92. Vi havde kun Skoe, og vare klædte
i korte Colletter, uden Overkioler. Bagges.
DV.X.239. smst.58. (hun red) i Mandfolke-
dragt . . en smuk lysegul Collet med blanke
Knapper og Beenklæder af samme Tøi.
CLStrøm.U.9. *En velbestøvlet, skjægget
Jæger | I grøn Collet. Winth.VI.67. smst.
■ VIII.42. jf.: (dronning Christina) gik udi
Amazone -Dragt, bar en Læder-Collet,
en Trøye uden Broderi og en Skerf. LTid.
1749.406. til Skind-Collettens Vedlige-
holdelse 1 R. 48 jl. MB.1798.900.
kollevippen, interj. i forb. som koUe-
vippen kollevappen [k(ol8'veb(8)n kcola'va-
b(8)n] brugt i (tælle)remser olgn., se Krist.
BBL.175.183f. især: kolle vippen kol-
levappen, der slap'en paa trappen.
Rich.(Studenterkom.l84). Drachm.BK.4. jf.:
*Kollevibben, koUevabben — de kysses
paa Trappen. sa.DD.164. Tertser, Decimer,
Flageoletter, staccati og alt til Virtuosfaget
henhørende Trolderi, slynger han fra sig
i en susende Fart. Hokuspokus, kolle-
vippen, kollevappen, ein, zwei, drei, keine
Hexerei, nur Behendigkeit meine Herr-
schaftenl NatTid.'^''/iil927.M.12.8p.2. Kol-
leTips, pi. [kcola'vebs] {vel dannet i lighed
m. kollevippen til vips, hurtig bevægelse,
slag (Feilb.), vipse, bevæae hurtigt (D&H.);
jf. Kallevaps; jarg., sj) om pludselige,
uventede bevægelser, berøringer, slag
olgn. Sneen . . dristede sig til at give ham
(o: en etatsraad) isvaade Kollevips op ad
10 Smalhenenel Borregaard.VL.II.131.
Kolli, et ell. (1. br.) en (Svedstrup.EG.
11.263). [ikcoU] (1. br. Kollo. Hage.H246.
EBrand.(PoUU1918.7.8p.4). jf. KNyrop.OL.
111.156). flt. d. s. ell. (1. br.) -er (Bek.^^U1851.
§2. jf. Saaby.'' og Meyer.^). {fra ital. coUo
(flt.coWi), pakke (egl.: hals, derefter: hals-
byrde; Zai. collum, j/. Koller, Kollet, kol-
portere sam< Hals^; seKNyrop.OL.III.156 ;
Y og jærnb.) især i flt., om de enkelte stykker
20 (af varer, gods, bagage), der forsendes ell.
transporteres med jærnbane osv.; stykke
(gods osv.). HandelsO.(1807).35. Collier, som
indgaae til Frilageret, kunne dertil efter
Angivelse uaabnede henføres lige fra Ski-
bet, Posten eller Transitoplaget. Bek.^^U
1851.§2. Min Bagage bestod af nitten CoUi.
CEw.su. 61. „intet at deklarere?" — „ikke
det ringeste I" forsikrer Hassan — „vel,
luk et Kolli op, saa er det nokl" Jørg.
30 (BerlTid.^yil922.Aft.l.sp.2). OBung.SS.105.
kollidere, v. [kooli'de'ra, ko-] -ede;
vbs. Kollision (s. d.). {af lat. collidere, støde,
slaa sammen, dannet af con-, sammen, og
lædere, slaa støde (jf. lædere); især ^ ell.
CP) støde sammen (paa voldsom, farlig
maade); ^ sejle (ind) paa et andet skib
ell. et andet fast legeme. Wolfh.MarO.378. \\
overf., i forb. m. præp. med ell. m. subj. i flt.,
om personer ell. forhold: komme i konflikt,
^ strid (med); støde sammen (med) (paa
ubehagelig, hindrende maade). Leth.(1800).
colliderer En . . med det Bestaaende . .
da har han at være enlig Mand. Kierk.XIII.
442. (han var) Medarbejder ved „Times",
hvilket han vedblev at være til Nytaars-
tid 1918, da han kolliderede med Bladets
Redaktion og gik over til „Morningpost".
Tilsk. 1921. II. 19. nærmest af tilfældige
Grunde føres (Rom) over Messinastrædet,
50 hvorved det for første Gang kolliderer med
C^Tth2igo.HFrisch.Rom.(1925).19. hans pla-
ner (for ferien) kolliderede med hans kol-
legas I
Kollier, et. se Collier.
Kollision, en. [kcoli'Jo-'n, ko-] flt. -er.
{af lat. coUisio (gen. -onis^, vbs. til collidere,
se kollidere; 4^ ell. O) (voldsomt, far-
ligt) sammenstød; ^ paasejling. Ski-
bene have været i Kollision med hinanden.
60 Scheller. MarO. 270. Hage.*- 1278. \\ overf. :
sammenstød (af uheldige, hindrende om-
stændigheder ell. forhold; ell. ml. personer af
forsk, mening olgn.); strid; konflikt. Plig-
ter, som undertiden frembragte en Kolli-
sion måhjråes.PAHeib.VS.255. uagtet min
hele Virken laae . . udenfor det politiske
1053
Kollisionsrnm
Koloni
1054
Liv, vilde jeg dog helst undgaae at være
Vidne til . . Yttringer, der kunde komme
i Coliision med min Danskhed. HCAnd.
XII. 103. Jeg fortalte om en Pige, hvem
Forældrenes Grusomhed havde tvunget
til at hæve en Forlovelse. Den ulykkelige
Coliision bragte næsten Taarer i Øinene
paa dem. Kierk.I.390. Winther har (i „ Vaa-
bendrager'ens Ed") dvælet ved den tragiske
Coliision (Brandes.IL51 : Sammenstød; mel-
lem Vasaltroskaben og inderlig Elskov.
Brandes.DD.224. (de) er kommet i Kolli-
sion med Loven. FrLa.Slægter.(1904).50. \\
tidligere ogs.: modstridende udtalelser;
modsigelse (ml. en fremstillings forsk. punk-
ter oldn.); modstrid, den sædvanlige Maa-
de, at hæve Lovens CoUisioner. LTid.1750.
266. Vi ville just ikke anmærke adskillige
smaae CoUisioner, som forekomme i hen-
des Forklaring. Stampe.VI.225. den Colii-
sion, der synes at være imellem visse
Laugs- Artikler og de, de Reformeerte,
allernaadigst forundte Privilegier. smst.II.
456. Kollisionst-rnm, et. ^ det ved
kollisionskod afgrænsede rum. Scheller.MarO.
-isag, en. (jur.) retssag, hvorved skyld og
skadeserstatning efter kollision bestemmes.
Scheller.MarO. -sikod, et. ^ vandtæt skod
(forude i skibet), som i tilfælde af kollision
skal forhindre vandet i at trænge videre ind
i skibet. Wolfh.MarO.172. KuskJens.Søm.91.
Kollo, en ell. et. se Kolli.
KolofoniaiBi , et. [kolo'fo'niom] (nu
sj. Kolofon. Skomageren.(1832).46. jf. Kolo-
fonspiritus (o: rektificeret terpentinolie). Folk
Lægem.III.60. — især dial.: Kalfonium. Jak
Knu.G.140. Komfoleum. OrdbS.( Falster)),
{ty. kolophonium (kalfonium) ; af lat. colo-
phonia, egl.: stof fra Kolofon i Lilleasien;
nu 1. br. i alm. spr.) (fy rre)harpiks (jf.
Fiolharpiks). vAph.Nath.IV.408. VareL.
(1807)1.234. Kolofonium . . hvormed Ind-
byggerne i Landet (o: musiklandet) smøre
deres Buer eller Taleredskaber.jBa^^es.iV^ÆT.
270. Stuens sædvanlige Lugt var . . en
Blanding af Tobak, Segl-Lak og vistnok
Kalfonium (til Yiolinhnen). JakKnu.G.140.
MentzO.Pl.317.
KolokTint, en. [kolo'kven'd] (f Kole-
kint. Moth.K243. f Kolokvintida. Rdser.II.
346. jf. flt. koUokvintider ndf.). flt. -er. (af
mlat. coloquintis, coloquintida , gr. kolo-
chyntis) % den (amerikanske) til græs-
karfamilien hørende plante Citrullus
colocynthis L. (jf. Jordgræskar^, hvis frø
anvendes i medicinen (som afføringsmiddel
olgn.). Da gik een ud paa marken, at sanke
urter, og fandt et vildt viin-træ, og sam-
lede deraf sit klæde fuldt af vilde coUo-
qvintider (1871 : Græskar;. 2Kg.4.39 (Chr.
VI). Holb.Metam.6. *Jeg tænkte, Muse-
Skarn kan sig blandt Peber mænge, | Og
Coloqvinter kan blandt Lillier groe i En-
ge. Tychon.Vers.350. VareL.(1807).I.234.
Warm.Frøpl.258. MentzO.Pl.295.jf.: Kolo-
qvintæble. Reiser. 11.568.
Kolon, et. ['ko-lcnn] flt. (1. br.) -er.
(ænyd. d. s. (D Grammat. II. 373); fra gr.
kolon (gr.-lat. colonj, lem, (led i en) sæt-
ning (periode), interpunktionstegn; jf. Semi-
kolon; gram) 1) (sj.) del af sætnings-
periode. Meyer.^ hans Prosa . . er flydende,
det enkelte Kolon overlæsses i Reglen
ikke med uvedkommende Inåsknå. Rubow.
LK.24. 2) sætningstegnet :, der bruges
10 til adskillelse og fremhævelse , især foran
noget anført (spec. direkte tale), nu sjæld-
nere foran en eftersætning, naar en (ell. flere)
længere forsætning(er) gaar forud. (:) Dette
Stilemerke kaldes Colon, og kand nævnes
paa Dansk: Exempels-Puncter.P 5c/it«Z2r.DiS.
90. Høysg.AG.180f. Kierk.P.VIIIl.23. Sel-
mar.^24. Glahder.Retskr.xxxiv.
Koloni, en ell. f et (LTid.1739.18.
VS O.), [kolo'ni-'] flt. -er. (af lat. colonia,
20 nybygd, afl. af colonus, landbruger (til co-
lere, dyrke; jf. Kultur;)
1) fremmed (hidtil uopdyrket) landom-
raade, der bebygges af udvandrere (fra et
moderland ell. en moderby), og som staar i
et vist afhængighedsforhold til moderlandet
(-byen) uden at være statsligt indlemmet
heri; nybygd; plantestad; spee. om en
europæisk stats besiddelser i en frem-
med verdensdel; ogs. om de paa et saa-
30 dant sted bosatte personer (samfund af
kolonister). De vahre, som i sær føres
fra den Danske Colonie (o: i Ostindien)
ere Sirs og allehaande sorter af kartuner.
Holb.DNB.564. A.s fornemmiste Ærinde
(var) at faa Frihed at besejle dend Insul
Ceylon, hvilket de Portugieser, som der
hafde sat deres Colonie, ville hinåre.Slange.
ChrIV.467. Danriget . . bestaaer af Konge-
riget Danmark . . samt Kolonierne paa
40 Guineakysten, i Ostindien og i Vestindien.
JKHøst. Fædrelandet. (1816). 2. Philippi,
hvilken er den fornemste Stad i den Deel
af Macedonien, og en romersk Colonie
(Chr. VI: Macedonien, som er besat med
Romere;. ApG.16.12. Brevforsendelser fra
Indlandet (Bilandene og Kolonierne der-
under inåhetsLtteåe).Anordn.^V3l871.IIL§2.
Handel med England og dets Kolonier.
Hage.HlS. til det danske Monarki (hører)
50 Kolonierne i Grønland. S aUV. 53 2. jf.:
Tacitus (beretter), at germaniske Colonier
skal have sat sig ned i Albion (o: Eng-
land). Blich.(1920).Ll.
2) særlig (uegl.) anv. af bet. 1. 2.1) min-
dre omraade, hvor en kreds af beboere
(frivillig ell. efter særlig anvisning) har
bosat sig (med fælles formaal ell. hverv),
og hvor de danner en mere ell. mindre
fast afgrænset og ensartet helhed, især
......
60 m. særlig bet. af arbejdssted, fristed olgn. (jf.
Arbejds-, Ferie-, Forbryderkoloni olgn.);
ogs. om en saadan kreds af beboere. Ind-
byggerne (paa Amager), hvis Forfædre
var en Hollandsk Colonie, indkommen i
Kong Christiani II. Tiid (for at drive have-
dyrkning). EPont. Atlas. II. 214. (jf. Kolo-
1055
Koloiii-
KolonialTare
1056
nibyrj Alhedens og Randbøl-Hedes Colo-
nier (skal) ansættes til Hartkorn. Prom,
^^U1802. Ved Ordet Tysker . . mentes kun,
at Christen Reus nedstammede fra Kolo-
nisterne . . thi Haurdal er den største af
Kolonierne paa Ahlheden. Goldschm. Y 11.29.
Gedhuset . . Koloni for Straffefanger.Æ'e^e-
bogen.(1909).26. Kolonien „Philadelphia"
. . modtager i sine to Afdelinger Epilep-
tikere . . og Sindssyge. Krak. 1921. 1.166.
(jf. Havekoloni, Kolonihave:^ De Tusinde
vajende Flag over Kolonierne, det glade
Søndagsliv i de smaa Lysthuse og de
smilende Blomsterhaver vidnede stærkt
om Befolkningens Trang til Jord. Dansk
Vdsyn.1922.15S. *I Kolonien „Rosen", hvor
Haverne laa brak. Bønnelycke.KF.ll. De
Gamles Landkoloni . . er nu aaben Som-
meren igennem. NatTid.^kl921.M.2.sp.5.
II om kreds af indflyttede udlændinge (i en
by), der danner en national, religiøs, sel-
skabelig helhed, de fremmede nye Colo-
nier af den Reformerede Religion, som
sig i Fridericia nedsette. Privilegier.^^ In
1720. Af den herværende (o: i Oslo) dan-
ske Koloni saås Ministeren . . og Ge-
sandtskabets Medlemmer. Pol.^*/iol920. 6.
sp.4. den ganske skandinaviske Koloni
(i Rom) var mødt frem for at ta Afsked.
Tilsk.1924.L243. || (1. br.) i al alm., om
mindre, sluttet (eksklusiv) kreds (klike) in-
den for et større samfund. M. er kommen
tilbage . . V. kommer tilbage idag . . saa-
ledes vil min lille Colonie snart være sam-
let. Brøchner.Br.ll9. 2.2) (især zool.) om dyr
(fugle, insekter), der lever (yngler) i sam-
let mængde paa et lille areal, i Kolonier
levende Insekter. JVJens.Intr.308. en Ko-
loni af Honningbier. Biavl.6. Raagen er
en selskabelig Fugl, der bygger i Kolo-
nier højt i Træer, med Rede ved Rede.
NaturensV. 1917. 218. Paa Mejlø var . . store
Kolonier af Hættemaager og Kystterner.
AchtonFriis.DØ.1.22. jf.: Den lille Fugle-
koloni, som mindst maa have bestaaet
af 200 Par kentiske Terner, levede vel
fredeligt paa sin lille 0. Andres.Klitf.211.
('ewj Ynglekoloni af Havfugle.iVa^wrensF.
1914.210. Il (1. br.) om i samlet mængde
voksende planter. Her staar Kællinge-
tand i vældige Kolonier. AchtonFriis.DØ.
1.143. jf.: Fredning . . af Iris-Kolonien
paa S3\tholm.NaturensV.1914.115. 2.3) (zool,
bat.) dyre- ell. planteorganisme, be-
staaende af flere ufuldstændig ad-
skilte individer (jf. Kolonidyr j. Liltken.
Dyr.^iii. Warm.Bot.ll. Kolonier . . er Sam-
linger af Dyr, opstaaede ved kønsløs For-
plantning af hinanden og oprindelig af eet
enkelt Individ; hvert af Koloniens Indi-
vider har en vis Selvstændighed, men
staar tillige i et vist Afhængigheds-For-
hold til de andre Dyr i samme Koloni.
Boas.Zool.*59.
Koloni-, i ssgr. [kolo'ni-] af Koloni,
sadledes — foruden de ndf. anførte — til
bet. 1 : Koloni-anlæg, -handel, -herredømme,
-land, -lov, -politik ofl. (jf. Kolonial- j.
L Kolonial, swftsf. [koloni'a-7] {for-
kortelse af Kolonialvarer; jf. Kolonial-for-
retning, -handel, -lager olgn.; sml. Manu-
faktur) T kolonialvarer. Kolonial en
gros. Krak. 1921. II. 650. Import af Mel,
kolonial og Konserves, smst.651. KNyrop.
OL.III.95. II. kolonial, adj. [koloni'a-'/]
10 {af sen. lat. eolonialis, adj. til colonia; CP,
1. br. uden for ssgr.) adj. til Koloni (1).
Englands koloniale Besiddelser, brandes.
IX.365. Roms Ørne og Felttegn rejst over
Hoved ved Hoved af koloniale Tropper.
JVJens.CT.234. i England (findes) adskil-
lige Filialer af koloniale og udenlandske
BanlLer.SaUII.632. Kolonial-, i ssgr.
af II. kolonial, til dels (jf. I. Kolonial^ ved
forkortelse af Kolonialvare- (jf. Kolonial-
20 forretning, -handel 2, -lager olgn.); se ogs.
Kolonialfag || foruden de ndf. anførte kan
nævnes ssgr., der betegner forholdet ml. moder-
landet og dets kolonier ell. forhold i disse
(for Danmarks vedk. især tidligere de vest-
indiske kolonier), som Kolonial-besiddelse,
-direktør (Bek.^/iil848.D.), -erhvervelse,
-herredømme, -lov, -magt, -politik, -raad
(Lov'Vb1852.§1) ofl. (jf. Koloni-;, -fag, et.
{dannet i tilslutning til Kolonialhandel (2)
30 olgn. ell. ved forkortelse af Kolonialhandler-
fag) Yi best. f. om kolonialhandler faget, -bran-
chen, et af de første Firmaer i Kolonial-
faget. ^c/iand.^jB.i^^. sa.BS.355. -forret-
ning;, en. (især X) forretning, der handler
med kolonialvarer. Krak.1921.II.653. -han-
del, en. 1) (sj.) moderlandets handelssam-
kvem med kolonierne. Aller. III. 2 17. 2) (især
yf) handel med kolonialvarer; urtekramhandel,
(han) har i sin Tid været for arrogant til
40 at lære Kolonialhandelen — og nu syn-
ker han ned til Grønthandelen. Sc7ian<i.
BS. 381. han havde aabnet sin „Kolonial-
Speceri-, Delikatesse- & Diverse-Handel,
en gros & en detaiV. Pont.FL.160. -hand-
ler, en. (især Y) person (forretningsmand),
der driver kolonialhandel (2) ; urtekræmmer.
„Urtekræmmerl" — „Nu kalder man det
ellers Kolonialhandler." Schand. BS. 294.
Hjortø.OS.65. -lager, et. T grossists la-
50 ger af kolonialvarer; ogs. (i de senere aar)
om en art kolonialforretning, der lægger an
paa at sælge billigt (ved at formindske om-
kostningerne til lokale, ekspedition olgn.).
Krak.l921.II.650. -lotteri, et. om det i
1906 oprettede lotteri, det danske kolonial-
lotteri, der afløste det vestindiske lotteri, hvis
formaal havde været med overskuddet at op-
hjælpe de danske kolonier i Vestindien. Lov
Nr.l09^/Al906.§l. Krak.l926.1.184. -snk-
60 ker, et. T sukker, fremstillet af de i de
varme lande (europæiske kolonier) voksende
sukkerrør (jf. -varej; rørsukker. Hjemmet.
1913.578.sp.2. Eage.*881. -vare, en. (jf.
I. Kolonial samt kolonivare ; især Yj i flt,
om raaprodukter fra de varme lande (euro-
pæiske kolonier), især saadanne, der hen-
1067
Kolonibestyrer
Kolonne
1058
regnes til urtekramvarer, som kaffe, sukker,
te, krydderier olgn., i videre bet. ogs. om
varer fra det sydlige Europa ell. inden-
landske varer (som sukker) af lign. art som
de indførte (urtekramvarer). Éorordn.'^Vio
1810. Vognlæsset med de mange Pakker
og en stor Fustage, der indeholdt en Le-
vering af Specerier og Colonialvarer for
hele Åaret. Ing. Levnet J:. 180. VareL.H35.
II hertil (1. br.; jf. Kolonial-^ ssgr. som Kolo-
nialvare-handler (jf. Krak.l921.1.166) ofl.
Koloni -bestyrer, en. [1] bestyrer
for et af de distrikter (kolonier), hvori et
grønlandsk inspektorat er delt. Sal.VIII.44.
-by, en. spec. [2.i] om de ved indkaldelsen
af tyske kolonister (jf. Kartoffeltysker^ op-
staaede byer i de jyske hedeegne. Kolonie-
byen Grønhøj, med sine opdyrkede Mar-
ker. Blich.(1838).y.l78. 8a.(1920).YI.154.
Bedebogen.(1909).27. -distrikt, et. [1]
(m. h. t. grønlandske forhold; se -bestyrer j.
Sal.^X.290. -dyr, et. (zool.) dyreorganisme,
der udgør en koloni (2.3). Lutken.t)yr.H39.
Frem.DN.95. -have, en. de grønlandske
Kolomha.veT.DanmHavebr.765. \\ især [2.i]
om de smaahaver, der (siden 1880'erne) an-
lægges samlede paa lejede, oftest kommunale
arealer op til byerne (jf. Havekoloni j. (de
gik) forbi Colonihaverne. Det er jo som
en hel By af Lysthuse . . og som den
lille Haveplet udenom dyrkes I ^at*(2.^J5.
69. I Kolonihaverne hejstes Flagene paa
Lysthusene, og de første Spadestik blev
gjorte i den optøede 3 oiå. Pol.* U1907. S.
EavebrL.^245. -mol, et. [2.2] (zool.) møl af
slægten Hyponomeuta, hvis larver lever sam-
men i stor mængde i et fælles spind; spinde-
møl. Brehm.Krybd.620. Hag.VII.378.
kolonisere, v. [koloni' se'ra] -ede ell.
(1. br.) -te. vbs. -ing (Meyer.) ell. Kolonisation
[kolonisa'Jo'w] {efter ty. kolonisieren, fr.
coloniser, eng. colonize; afl. af Koloni (i
alm.i betl); især GJ) opdyrke, bebygge
(et hidtil udyrket omraade) ved anlæg af
kolonier. Meyer.^ i det 16de Aarhundrede
(fandt der) tre Indvandringer til Danmark
og Norge Sted i samlet Flok, hvoraf i det
mindste de to kan betegnes som Kolo-
nisationer. TroelsL.I.70. (det) vilde være
et . . rentabelt Foretagende at oprette et
Aktieselskab med det Formaal at kjøbe
og her hjemme fra kolonisere en . . Prærie
i ae vestlige Stater i Nordamerika.iVa/iona^
økonTidsskr. 1.292. (kosakkerne) boede ved
Rigets Grænser . . dannede . . et Værn
for disse og koloniserede ubeboede Egne.
SaVXIV.553. || (sj.) m. person-obj.: lade
nedsætte sig, overføre som kolonister,
(man foreslog) at opgive Island som be-
boet Land og hellere kolonisere dets hele
Befolkning paa Jyllands Heder. Island.
(1917).12.\\ uegl. (fra Tyskland) forgrenede
(familien) sig til Danmark . . Dens Kolo-
nisation er et af de Goder, som dette Land
skylder sin Forbindelse med Tyskland.
Tops.L3. (HCAnd.'s) Fantasi (tilegner) sig
det Livløse, koloniserer og indlemmer
Stort og Smaat, et gammelt Hus og et
gammelt Skab. Brandes.II.113. \\ (bot.) om
planter, (ædelgranen) synes ikke at være i
Stand til at kolonisere ubevokset Terrain.
Sal.XVIII.788. Kolonist, en. [kolo-
'nisd] flt. -er. {fra ty. eng. kolonist; afl. af
lat. colonia, colonus; se Koloni; især O)
medlem af en koloni (1 ell. 2.i); nybyg-
10 ger. vAph.(1764). Samtlige tydske og dan-
ske Colonister paa Alheden i Jylland.
Prom.^^/il785. (han var) ved en brav Co-
lonists Hjælp sat i Besiddelse af en Land-
eiendom (i Australien). Hrz.IIl. 194. efter
Borgerkrigene uddelte de sejrrige Felt-
herrer (i Rom) Jord til deres Veteraner
som Kolonister. SaVXIV.333. \\ (1. br.) om
dyr. (han har) fulgt (hejrernes) Færd gen-
nem Døgnenes Tider og i al Slags Vejr
20 fra den aarle Morgen i Februar, da de
første Kolonister indfinder sig. PoU^ln
1927.8.sp.4.
Koloni-sopnng:, en. [2.2] (zool.) beteg-
nelse for søpunge, der (mods. enlige søpunge,
se enlig 2) er forbundne til kolonier og for-
merer sig delvis ad ukønnet vej. Liitken.Dyr.^
323. Sal.X.778. jf.SaUXIV.1058. -vare,
en. [1] (nu 1. br.) om varer fra oversøiske
kolonier; kolonialvare. Paa en overbalan-
30 cerende Handel i Udlandet med egne
Fabricater og Colonivahre byggede Eng-
lænderne en glimrende National- Velstand.
JohsBoye.Ind.l8. -vis, adv. især [2.2] (zool.)
i udtr. som bygge, yngle kolonivis, i kolo-
nier. Luiken. Dyr. ^188. NaturensV. 1914. 371.
-væver, en. [2.2] (zool.) fællesbetegnelse
for væverfugle, der bygger i kolonier. SaV
XIV. 338.
Kolonnade, en. [kolo'na'da; 1. br.
40 kolco-] flt. -r. {fra fr. colonnade; afl. af
colonne, se Kolonne; især CP ell. bygn)
række af (med buer overbyggede) søj-
ler; buegang; søjlegang; søjlehal. 50
Senge, som ere adskilte fra hinanden ved
Colonnader, der give dem et prægtigt JJd.-
seende.FrSneed.I.193. Leth.(1800). (Hars-
dorffs) ypperste Arbejde er Kolonnaden
paa Amalienborg. OpfB.^1.252. Peristylets
Kolonnade er oplyst af Sølvlamper. Gjel.
so GG.271. Kolonnaden bag det store graa
Teater (o : Det kgl. Teater i Kbh.). ORung.
P.8.
Kolonne, en. [ko'lmno] flt. -r. {fra fr.
colonne, lat. columna; egl. sa. ord som Ko-
lumne; jf. Kolonnade)
1) (nu sj.) støttende (bærende) ell. frit-
staaende søjle (jf. Kolumne 1). Basth.GT.
274. Grecian Hall, eller den græske Halle,
hvilerpaa 25 korinthiske Kolonner af Mar-
60 mor. FrSneed.I.540. Engene (er) omcirk-
lede af grønne Skove, i hvis Midte en
130 Fod høi Colonne hæver sig, paa hvis
Spidse Mariboroughs Statue staaer. smst.
525. dette Huus var endog smykket med
græske Ko\omieT.Hauch.MfTJ.96. jf.: et
rundt Marmorbord, som stod paa Kolon-
X. Rentrykt 8/io 1928
67
1059
Kolonne
kolorere
1060
ner. SelenaNyblom. Livsminder. (1923). 21.
samt: Kroppen har til Grundpille Ryg-
raden, en Art Kolonne, som er dannet af
de Been, som kaldes Hvirvelbeen. Cwvier.
Dyrhist.I.40.
2) overf. 2.1) (nu næppe hr.) om en i et
(lodret) rør indeholdt vædske: søjle. Luf-
tens Trykning er liig Trykket af en Co-
lonne Qviksølv af 28 Tommers Høide.
Tychsen. A.II.138. jf.: Vandcolonne.AT7 lo
Mauch.( 1799). 123. 2.2) (kem.) (destilla-
tionsapparat, bestaaende af)en række
over hinanden anbragte rum, adskilte
ved gennemhullede tværbunde (jf. Kolonne-
apparat j. Christ.Kemi.165. 2.3) (især fagl.)
skriftside (kolumne) (JBaden.FrO.) ell.
især (ved flerspaltet side) om de enkelte spal-
ter, som skriften danner, ell. som af-
sættes med (lodrette) streger til indførelse
af talstørrelser, der skal tælles sammen, olgn. 20
Verket er . . skrevet paa Tydsk og La-
tin, som er adskilt i 2 Colonner. LTid.
1744.312. Colonne, Rubrik for de forskj el-
lige Afdelinger i Hånd eisbøgerne. Ifan-
delsO.(1807).35. Selv talte de . . med en
bogstavelig Anvendelse af Ordene, som
om de havde dem frisk fra Kolonnerne i
en Ordbog. JPJac.II.29. jf. bet. 2.4: Han
kneb sin Mund sammen . . og skød Øjen-
brynene opad. Det saae ud, som om 30
han bestandig var beskjæftiget med at
optælle en hel Kolonne Talstørrelser. Tops.
1.41. 2.4) om gruppe ell. række af sam-
let optrædende individer. || ^ taktisk
formation af tropper (i opstilling, march,
angreb), i hvilken lige store styrker i rækker
staar bag hverandre (mods. paa liniej. Den
15de rykte Soldatrene i een Kolonne mod
Fovtet.Beiser.III.25. ExercArtil.(1804).144.
Fjenden var i Anmarsch i tre Colonner. 40
ECAnd.SS.V.427. *Colonner i det Fjerne
sees I Og Glimt af Bajonetter. IToZs^.1 7.^7.
Med dybe Kolonner svingede Soldaterne
op paa Flaiåsen. Fol.^^/iil927. 3. sp. 2. om
vognafdeling: MilTeknO. Mægtige Kolon-
ner af Vogne med Proviant, store Drifter af
Kvæg, marcherende Tropper .. fylder Veje
og Aågsmge. MilTidsskr.1905.68. aaben,
sluttet kolonne, se aaben (1.5), sluttet,
flyvende kolonne, se flyve 3.3. || ^ tak- so
tisk formation af flaades ell. eskadres
skibe, hvorved disse formeres i en ell. flere
rækker. SøLex.(1808). Harboe.MarO. SaU
XIV.339. II (dans.) opstilling af flere
par i række efter hinanden. Opstilling i
Kolonne. PaulFet. Dans. 21. || (jærnb.) et
hold banearbejdere, der under en bane-
formands ledelse foretager vedligeholdelse af
sporet og banelegemet. DSB.0rdreC.L114.
DSB.Tjen.I.20. || uegl., om ting i sam.let (^
mængde ell. række. L viste sig med Fla-
sker og Glas og stillede dem i Kolonner
på Bordet. TomKrist.LA.201. jf.: af og til
maatte vi ganske standse, naar Hvirvel-
vinden blæste store Snekolonner op
foran os. 8chack.l52.
Kolonne-, i ssgr. især (J6 ell. ^) tU
Kolonne 2.4, fx. (foruden de ndf. anførte)
Kolonne-angreb, -bevægelse, -formering,
-march, -orden, -taktik, -apparat, et.
[2.i\(kem.). Christ.Kemi.165. -bogholderi,
et. [2.3] T form for dobbelt bogholderi med
forenklet bogføring, særlig saaledes at man
straks i kassebogen opfører en post i kolonne
med andre poster af samme natur. Hage.*
1147. -bro, en. [2.4] iaJ hurtig anlagt bro
(nødbro) til al slags alm. færdsel (jf. -vej).
MilTeknO. SaVXVIII.348. -linie, en.
[2.4] ^ formation med (aabne) kolonner op-
stillede paa samme frontlinie (jf. -masse^.
Sal.XI.862. -masse, en. [2.4] ijj forma-
tion med sluttede kolonner opstillede paa
samme frontlinie (jf. -linie/ Sal.XI.862.
-pnnkt, et. [2.4] (^, nu næppe br.) om
de faste punkter, der ved en kolonnes march
betegner retningslinien. MilTeknO. -skiTe,
en. [2.4] ^ skydeskive, hvorpaa der er teg-
net ell. malet flere (menneske) figurer ved si-
den af hinanden, omtr. i naturlig størrelse,
forestillende en mindre trop i sluttet forma-
tion. Skyderegl.29. -titel, en. [2.3] (nu
næppe br.) kolumnetitel. LTid. 1759.265.
-vej, en. [2.4] Ja; hurtig udført vej, ad
hvilken tropper olgn. føres frem (jf. -broj.
MilConv.I1.309. SaUXiy.339.
Koloratur, en. [kolorB'tu-V] flt. -er.
{fra ital. coloratura, egl. farvning (jf. kolo-
rere 2.2)) cT række af hurtigt efter hin-
anden følgendetoner, sungne paa sam-
me vokal ell. stavelse (ofte til kunstfærdig
udsmykning af melodien), kolleratur . .
Er et sangbrd. kaldes Sangvrid. Moth.Conv.
K156. Koloraturer eller Løb . . ere sam-
mensatte melodiskeFigurer.MwsifeL.^'iSOij.
135. Felix . . var kommen i godt Humeur,
og sang Coloraturer. Chievitz. F G. 2 00. Don-
na Elvira' s Koloraturer i Quartetten af
Don Juan. RBergh.M. 40. MusikL.L.146.
overf.: Ofte kan man ligesom ikke høre
Menneskestemmen for Koloraturer (o: i
nogle digte). GadsMag.1927.656. || hertil ssgr.
som Koloratur-arie (MusikL. 1.146), -num-
mer, -parti, -sang, -sangerinde ofl. kolo-
rere, V. [kolo're'ra] (■\ coleurere. Pflug.
DP.1051). -ede ell. (1. br.) -te (LTid.1725.
721. PalM.IV.92.V.329). u&s.-ing, jf. Kolo-
ratur, (a/'fr.colorer, ital. Zaf.colorare, farve;
jf. Kulør) \) farve ell. male (nu især: med
stærke, grelle farver, paa primitiv maade);
farvelægge. Mikel seer forundret paa
Billedet: *„Ha, hvilket Farvespil 1 . . | Min
gode Mand! I colorerer godt." Oehl.C.168.
*Hun Noder skrev, hun Landkort colo-
iQeTtQ.PalM.y.329. Naar man skal kolo-
rere, maa man først se at hitte nogle
Billeder dertil. Legeb.IL.79. billedl. (jf. bet.
2.1^* *Mens nu som ung Student han Alt
studeerte . . | Sit hele Liv med Rødt han
coloreerte. PalM.IV.92. \\ perf. part. brugt
som adj.: (stærkt, grelt) malet ell. far-
vet; med (stærke, grelle) farver; farve-
lagt; kulørt. Moorene (giver guldet) hen
I
1061
Kolorist
Kolos
1062
uden Vegt for coleurerede Klæder. P^w^.
DP.1051. mange Ost og Vestindiske store
skiønne colorerte Bønner. LTid.1725.721.
Coloreret Prospect af Sarp Fossen. Char-
lottenb.1794.19. (kvinder) hvis Behagelyst
er mere primitivt uddannet, hvis hele
aandelige Personlighed elsker et stærkt
koloreret Toilette. Top8.II.92. en Bog med
store kolorerede Dyrebilleder i. SvLa.BG.
Wiedewelt.T.25. naar Originalerne ere gam-
le Stykker, saa kan man vel see Forskiel-
len paa Coloriten. FrSneed.L495. Alle (o:
genier paa et vægmaleri) uendeligt yn-
dige i Colorit og Tegning. HCAna.1. 243.
Eokram.QC.161. jf.: Hun rakte mig sin
Haand, og det med et ganske nyt Ansigt,
hvis Colorit smilende H^ab havde tegnet.
Blich.(1833).VII.70. 2) (jf. kolorere 2;
65. 2) (jf.KoloTit2) over/*. 2.1) (især spøg.) lO over f.) om livlig, levendegørende, ud
sætte (stærke) farver (I.4.i) paa en
fremstilling, beretning olgn. Byfog-
den havde sat sin Kulør paa Sagen . .
jeg vilde foretrække slet ikke at kolo-
rere. Z)rac^m.jSri^. ^^5. II per f. part. brugt
som adj. i den mest kolorerede Reporter-
stil. HSchwanen/l.H.148. sa.IIW.252. det
abstrakt farveløse og det individuelt og
lokalt kolorerede Udtryk. VilhAnd.HB.50.
smykkende, udpyntende fremstillin g 8-
maade; særlig farvetone, (stil)præg
olgn. Sindriige Tanker ere saadanne Colo-
riter i Talen, som give den en besynder-
lig ^WQnYie^ Basth.QT.261. Thorvald har
jeg i Palnatoke behandlet noget for blød
og moderne. Havde jeg i Paris havt Thor-
vald Vidførles Saga, saa vilde jeg givet
denne Charakteer meer af sin Tidsalders
2.2) J^ forsyne, udstyre med kolora- 20 Kolorit. Oehl. Er. II. 116. min Biographi
tur. En Sangerinde kan ikke i eet væk
slaae Triller, engang imellem er Noden
coloreret Kierk.V 11.413. Den colorerede
Sang er allerede tilstede i den gregorian-
ske Kirkessing. MusikL.I.146. Kolorist,
en. [kolo'risd] flt. -er. {afital. colorista; til
colorare, se kolorere; æstet) kunstner
(maler), som bruger mange, forskelligt
■ aleri (jf.Ko-
hvorvel fri for Opdigtelser, har en saa-
dan romantisk eller humoristisk Kolorit,
som maaske vilde forekomme noget af-
stikkende i et lært hexicon. Blich.(Aakj.
8tStB.I.6). disse Epistler (maa) ikke an-
tage et stærkt erotisk Colorit. Kierk.1.354.
jeg lavede denne Historie for at muntre
D( ~ ^ ^ •■ ^ -^ ^-. ..
nuancerede farver i sit m
loritj. en god Colorist. Meyer. '^ Drachm. 30 er .
DM.28. som Kolorist er Zahrtmann fuld-
blods Idealist. Han hører Farvesymfo-
nierne klinge i sit Indre. SigMull.B.191.
Det er . . i Venedig, at det 16. Aarh.'s
største Farvemestre — eller som man si-
fer: Kolorister — har udviklet sig. Beckett.
'K.210. II (1. br.) om tonekunstner, der lader
musikken (instrumenterne) virke paa lignende
maade. Som Kolorist hører (Berlioz) til de
allerstørste. i^^er^r^.M. 75. koloristisk, 40
em. — Det var Colorit paa Stilen. Chievitz.
FG.64. Hvad (Bødtcher) har ladet trykke
skrevet efter eller udenfor Liden-
adj. [kolo'risdis^] (æstet.) adj. til Kolorist
(ell. Kolorit^. (Zahrtmann er) det fødte
koloristiske Geni. SigMUll.B.191. aldrig er
i svensk Kunst Farven anvendt . . med saa
stor koloristisk Kunst. EHannover.SvK.41.
IJ overf., m. h. t. fremstilling (jf. kolorere 2.1^,
(litterær) stil. den fra Frankrig udgaaede
koloristiske Retning i Historieskrivningen.
JohsSteenstr. 11.171. I Deres sidste Artikel
skaben og har derved sin zarte Colorit
(Brandes. 1. 551: Farvegivning^. Brandes.
DD.131. Historikere, hvem den historiske
Kolorit har ligget paa Hjerte. Schand.0.1. r.
Ko-lort, en. (dial.) kokas(s)e. Feilb.
Jydernes Ordsprog om Lollænderne: „Det
var et Fandens Bjærg," sa'e Lollænderen,
han faldt over en Kolortl AchtonFriis.DØ.
II 283.
kolos, en ellf et (Leth.(1800)).
(f m. fr. form: Colosse. FrSneed.I.80.412.
Leth.(1800). JBaden.FrO. — (nu næppe br.)
m. lat. form: Colossus. Oehl.(1851).XXIV.
193). flt. -ser. {ænyd. d. s., ty. koloss, fr. co-
losse, eng. lat. colossus; afgr. kolossos) 1)
CP billedstatue (af menneske, dyr, overnatur-
ligt væsen) af kæmpemæssige dimensioner;
kæmpestatue, en konstig udhuggen Co-
losz, som forestiller S. Jørgen. LTid.1726.
omformer De min Udtalelse (med) smaa 50 595. Lakeier . . f øre og stærke som ægyp-
koloristiskeOpfriskninger.^eWrtrZ."/iiP55.
Aft.3.sp.l. den koloristiske danske Prosa
i det nittende Asirhnnåreåe. Rubow. HCA.
191. m. h. t. musik (jf.u. Kolorist): der laa
. . en Fare for Berlioz i hans enorme ko-
loristiske Sands, nemlig den: at negligere
Tegningen. BBergh.M.75. Kolorit, en
ell. t et (LTid.1737.632. JBaden.Horatius.
1.389. Sibb.PK.III.58. Kierk.1.354). [kolo-
tiske Colosser (o: gude- ell. kongestatuer).
Skuesp.V.161. Funke.(1801).II1.337. MO.
Sal.^XIV.340. II spec. om kolossen paa
Rhodos, den kæmpestore bronzefigur af sol-
guden, der i 3. aarh. f. Kr. udførtes paa øen
Rhodos (if. sagnet anbragt over havneind-
løbet), og som regnedes for et af verdens syv
underværker. Moth.Conv.K160. Clitau.PT.6.
Brandes.XIV.436. \\ overf : en kolosmed
*rid] flt. (nu næppe br.) -(t)er (Basth.GT. 60 ell. paa lerfødder, (m. hentydning til
261). {af ital. colorito; æstet.) 1) indbegreb
af alle de i et maleri forekommende farver,
især m. h. t. anvendelse af mange, stærkt nu-
ancerede farver; farvegivning. LTid.1737.
632. Coloriten og Effecten (i maleriet) er
det eeniste, som beholder Herredømmet.
Dan.2.31ff.) om noget tilsyneladende stort og
kolossalt, der i virkeligheden er svagt. Ar-
laud.l6. Den engelske Konservatisme med
det vældige Underhusflertal er i Dag en
Kolos paa Lerfødder, undergravet af in-
dre Splid. PoZ.'»°/ia2957.7.si?.5. jf.: Paa saa
67'
1083
kolossal
kolportere
1064
svage Lerfødder staar i Slesvig den prøj-
siske Kolos, at Haandklap efter et dansk
Foredrag om Goethe taaler den ikke. ^ran-
de8.XII.218. 2) (især iD) uegl. 2.1) stor,
kæmpemæssig, ofte tillige: tung, klod-
set ting, skikkelse olgn. Blich.(1920).XI.
31. Det var i sit Ydre et ret kjønt Skib,
men i Sammenligning med de store Ko-
losser, som man nu daglig har for Øie,
høist uanseeligt. David8.KK.324. hvis ikke
hendes Rang og Rigdomme var, hvad
brød han sig saa om denne blonde Kolos
(o: en stor og klodset dame). Schand.IF. 121.
Ekspressen . . Hun drejede Hovedet, saå
de store Drivhjul, det hvirvlende Jern,
den knusende Kolos. Bønnelycke. MM. 65.
Michaelskirkens gigantiske, sorte Kolos.
TomKri8t.LA.75. den russiske Kolos (o:
det kæmpemæssige russiske rige). SaUXlV.
340. Jf.: Imorgen afgaaer Dampcolos-
sen Lojola paa 1000 Kanoner, som Tribut
til hans tunesiske Majestæt Blich.(1920).
VII. 185. Med Lynets Hurtighed føres
Staalkolosserne . . ind i det mægtige
Ya\sen.Cavling.A.I.220. (statsfængselet) lig-
aer . . som en Samling brutale røde Sten-
overgaar de fleste andre; gigant.
Sturtz kalder Johnson en Colosse i den
engelske Litteratur. FrSneed.1. 80. kolos-
sal, adj. [kolo'sa'/; ogs. (især i bet. 2; /. br.)
'kolOjSa'/] {fra ty. kolossal, fr. colossal; til
Kolos; jf. kolossalsk) 1) om ting: (ligesom)
hørende til, i størrelse passende for en kolos;
af mere end naturlig størrelse;kæmpe-
stor; uhyre stor; meget stor. (ofte m. bi-
bet.: af overdreven, uharmonisk størrelse).
det Colossale, adskiller sig fra det Gigan-
tiske og Kæmpemæssige derved, at dets
Hensigt ikke er at synes kæmpemæssig,
men kun betragtet i en vis Afstand, at
vise sig i sin naturlige Størrelse. JBaden.
Fr 0.11.28. to store Vif ter., saae ud som ud-
bredte kolossale Paaf uglehaler. PO^røwds^.
BD.IOO. Nutidens kolossale Skildte. Chie-
vitz.FG.148. Brande8.XIV.436. \\ hertil Ko-
lossal-buste, -statue olgn. 2) m. videre anv. :
usædvanlig, overordentlig m.h.t. om-
fang, (omfattende) betydning, art
olgn.; forfærdelig, vældig stor osv. Ko-
lossal Flothed. VortLand.'Vsl 906.3.sp.8. Tal-
let 99» er kolossalt. NaturensV.1916.122. den
kolossale Regn, der . . har været tilstede
ved Pompejis \Jndergang. StSprO.Nr.117.
24. ^[somadv. ]s.o\ossa\t (dagl. ogs. kolos-
sal), overordentlig; overmaade; i høj grad;
forfærdelig; vældig. De to intellektuelle
Herrer kom i en kolossalt faglig Samtale
om Kunst. Bønnelycke.J0.116. han er kolos-
salt) rig, uvidende osv. \ Kolossal-
ked, en. (sj.) det at være kolossal (1); ko-
lossal størrelse, hvad Ruinerne (o: i Rom)
angaaer, da kunde de i Skjønhed ikke
maale sig med Athens eller i Majestæt
og Colossalhed med Ægyptens. Scharling.
Theolog eller Diater. (1917). 270. kolos-
salsk, adj. [kolo'sa-'ls^] {jf. ty. kolossa-
lisch; a/" kolossal; nu næppe br.) 1) d. s. s.
kolossal 1. Tode.V.360. en Mars og Mi-
nerva i colossalsk Størrelse. FrSneed.I.121.
Bagges.DV.X.30. Over Vaabnet var en
colossalsk Uhrskive. BlochSuhr.ÆS. 1.250,
2) fi. 8. 8. kolossal 2. Forfattere, der have
10 erhvervet sig en kolossalsk Reputation i
Litteraturen. P^JETet&.i^'. 550. man havde
overdraget ham det colossalske Arbeide,
at skrive den tydske Historie. FrSneed.1.
35. Jerusalems-Toget i hele sin storslaaede
og sværmende (paa Pluddervælsfc: kolos-
salske og phantastiske) Vidunderlighed.
Grundtv.KS.228. Molb.Breve.48.
Kolp, kolpe, Kolpe-toj, se Kulp,
kulpe, Kulpetøj.
20 Kolportage, en. [kmlfccor'ta'J'a] {fra
fr. colportage; Y, især bogh.) vbs. til kol-
portere (1); (forretningsvirksomhed, som be-
staar i ell. driver) salg (især: af bøger)
ved kolportører. Colportage . . Bisse-
kramhandel, Smaahandel, som man driver
ved at gaae Huus fra Ruvls. JBaden.FrO.
11.28. Under Straf af Bøder . . forbydes
det at foretage . . Kolportage (Ombæring)
i den Hensigt at sælge . . udenlandske
30 saakaldte Præmieobligationer. LovNr.52
^*/fil911.§l. Det er disse Klassikeres sam-
lede Værker, som den nye Faktor i Bog-
handelen, Kolportagen først og fremmest
arbejder med. PLevin.(Tilsk.l920.II.429).
Det er . . muligt, at bogen gennem kol-
portage vil finde ud til et taknemmeligt
publikum. Letterst.tidskr. 1924.2 94. Kol-
portage-bog^k andel, en. (bogh.) SalX,
273. -bogkandler, en. (bogh.) Sal.'^XIV.
40 342. -roman, en. roman, der (egner sig
til at) kolporteres; (spændende, rørende) ro-
man for det brede publikum. Kasserersker,
der endnu havde Kolportage-Romanens
Spænding i Ø\nene. AndNx.FE.IV.191.
SaUXIV.342. kolportere, v. [k(nl6mr-
"te-'ra] -ede ell. (1. br.) -te. vbs. -ing (Sal
XIV. 342), jf. Kolportage, {af fr. colporter„
egl.: bære (jf. apportere, deportere, im-
portere. Portør osv.) paa nakken (jf. Kolli jy
^ O (^T, især bogh.) vandre om fra hus til
hus og sælge varer (især bøger); fal-
byde ell. sælge som kolportør ell. ved
kolportører, colporterer . . Gaaer om og
falbyder Varer, driver Bissekramhandel.
JBaden.FrO.IL28. Fortiden genopstod for
de Nulevende gennem de trykte Bøger,^
der kolporteredes rundt i By og paa Land.
VVed.IIR.160. C. A. Reitzel fik . . Afslag
paa at maatte kolportere H. C. Andersen's
60 samlede ^'kriiter.SaUXIV.342. den lille
Ejøbling, der kolporterede sine „Bøger"
— kulørte Smaahæfter af den tarveligste
Art — i Jernbanekupéerne i Jylland. iV^Je^-
pesen.0N.24. 2) (især W) m. h.t. rygte, slad-
der olgn.: bringe videre; fortælle vi-
dere (paa stadderagtig maade). Man
1065
Kolportør
KolT
1086
bør aldrig kolportere Bysnak om en Mand,
der beklæder en Post som den nævnte
MsLnå. Schand.TF.IL248. nu fortæller man
om et Frieri, om den grusomme Fader,
der adskiller de Elskende — maaske er
det Frøken Nini, der kolporterer disse
Historier rundt. EBrand.GQ.143. man har
længe snakket om os . . Snakken blev
kolporteret hjem . . af min Tante. sa.Udenf
L.97. Ondskabsfulde Bagtalelser, giftige
Nidviser har . . været kolporteret mellem
de spredt liggende Gaarde (o : paa Island).
VVed.II.424. Kolportør, en. [kcol&mr-
Hø-V] flt.-GT. {af fr. colporteur; til kolpor-
tere (1); jf. Bogbærer 1) person, der van-
drer rundt og falbyder høger olgn.
(egne ell. andres forlag sartikler, hæfter, høger
paa ratebetaling osv.; ogs. gudelige bøger,
idet forhandleren tillige kan optræde som
talsmand for en religiøs sekt, indre mission
olgn.). Leth.(1800). Vi have seet . . Aan-
dens Hovmod hos Colporteurer, der criti-
serede Præsterne og Præsternes Prædi-
ken. M.art.Levnet.III.90. Skræddermester
N. N. af Kjøbenhavn anholdt om at med-
deles Tilladelse til at udgaae som saa-
kaldet Kolportør af Bibler og andre hel-
lige Skrifter. MinSkr.^^lil8S4. Da randt den
Vise ham i Hu, som Husmanden Jørgen
havde kjøbt af en Kolportør. Schand.F.
241. Wied.USJ.62. jf.: dette Kolportør-
Uvæsen, disse prækende Skomagere og
Skræddere. Pont.FL.8.
Koltring, en. flt. -er. {ligesom sv. kul-
ting, ung gris, afl. afsv. kult, rorpind, dreng,
ung gris, no. kult, klods, træstump, bjergknola,
kraftig (ung) mand, jf. eng. colt, føl; hest. m.
I.Kol,Kuile; dial.) 1) (træ)klods. MDL.
(Jylland). 2) utildannet (kampe)sten
(saa stor, at en mand lige kan løfte den).
MDL.( Jylland). DaghU^ia894.3.sp.8. Aarb.
1900.114. Feilb. jf.: (i gravhøjen) fandtes
en Dynge afKoltringsten. DagbU^lQl894.
3.sp.3. BerlTid.'-yal893.Aft.3.sp.l. 3) knøs;
ung karl. VSO. („Jydsk"). MDL. Feilb.
Kolambine, en. [kolom'brna] flt. -r.
{fr. Columbine; afital. Colombina, dim. til
colomba, due) navn paa en munter ung
kvindetype i denital. maskekomedie. Harle-
kins ell. Fulcinellas elskede (optaget i Holb.
Usynl.); endnu som Harlekins elskede i den
Casortiske pantomime i Tivoli. Bagger II.
442 (se u. Harlekin 1). *Hvor er det sære,
Hansvurstklædte Følge | Med Kolumbi-
nerne i Flitterflor. Drachm.D.4. Tivoli.
*Min Barndoms muntre Pjerrot og Du,
min Columbme. Bønnelycke.KP.54. jf.: alt
hvad som Colombiniserer ('o: optræder
paa lignende maade som K.), og løber efter
mig, det vender jeg Ryg. Holb.Usynl.II.l.
SLolamne, en. [ko'lomna] flt. -r. {af
lat. columna, se Kolonne; i bet. 2 delvis sa.
ord som H. Klumme) 1) (nu sj., især hist.)
støttende (bærende) ell. fritstaaende søjle (jf.
Kolonne 1). 440. Columner af Marmor-
Steen. Pflug.DP.772. en stor mengde af
skiønne colomner, hvoraf eendeel ere kul-
kastede og ■ brudte. L Tid. 1 720. Nr. 12. 5.
EPont.Atlas.II.104.242. jf. SaVV.147. 2)
(fagl., især bogtr.; alm. bruges dog H. Klum-
me^ side ell. spalte i en bog; kolonne
(2.3); klumme (II). Origenes sammensam-
lede udi et Skrift ovenmældte 4re Ver-
sioner, som han deelte udi Columner, sæt-
tende den eene ved siden af den anden.
10 Holb.Kh.l36. Materien og Oversættelsen
staae tæt hos hinanden paa spaltede Co-
lumner. LTt^i.i 734.435. justere (jolumnerne.
vAph.(1759). saa mange Linier . . som der
udfordres til en Kolumne eller Side. Hal-
lager.120. skrevet paa hele Ark Bikube-
Papiir med spaltede Columner, saaledes
som retslige Dokumenter og andet Des-
lige skrives. Kierk.I. riii. OpfB. ^1.438. K-O-
lamne-, i ssgr. især (bogtr.) til Kolumne 2
20 ("j/. Klumme-/ -bærer, qh. papirunderlag,
der hærer kolumnens satsstykke (porte-aux-
pages). Selmar.^82.SaUXIX.431. -holder,
en. d. s. Selmar.H74. -maal, et. maal af
bly stege, der tjener til at forhindre satsen i
at falde udefter og til at angive kolumnens
(sidens) højde. Selmar.^56. -tal, et. sidetal
(i sats, i trykt bog). Selmar.^126. -titel,
en. (jf. Kolonnetitelj overskrift over en side
ell. spalte (i sats, i trykt bog; ligne de tete).
30 SaVXIV.344. død kolumnetitel, (over-
skrift, som kun angiver) kolumnetal (fr.:
folio); mods. levende kolumnetitel,
sideoverskrift, der angiver sidens (afsnittets,
bogens) indhold; løbetitel (titre courant).
Selmar.^ 91. SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere.
(1919).61.
Kolv, en. [kml'v] (nu kun dial. Kol. Moth.
K235. VSO. Feilb. (u.l.kolle). Kværnd.).
flt. -e. {ænyd. glda. d. s., sv. no. d. s., oldn.
40kolfr; side form til hornh. kolya , jy. kolle,
mnt. kolve, oht. kolbo (nht. kolbe), se I. Kol-
be) 1) om en (i den ene ende) fortykket,
klumpf ormet genstand (jf. I. Kolbe/
1.1) (nu kun dial.) kolbe paa skydevaaben
"}f. Bøssekolv w. Bøssekolbe/ vAph.(1759).
eth.(1800). 16 lødige Pistoler med løs
Kolv. MR.1822.158. Esp.184. 1.2) (fagl,
1. br.) hoved paa loddebolt; kolbe (3).
Haandv.196. 1.3) (^, nu næppe br.) an-
so sætterkolhe. Cit.1771. (Søkrigs A.^Qqq2v).
1 .4) (arkais., sj.) en svær, mod enden tykkere
stav anv. som vaaben: kølle. *Ved Kon-
gens venstre Side | knejste den unge
Rolv ; I han fyldte vel knap de elve Vintre |
men svang den tungeste Kolv. Rørd.B.38.
1.5) (dial.) en i jorden neddreven pæl, hvor-
til husstolpe fæstes. Moth.K235. VSO.
III.K238. Feilb.II.255. Kværnd. 1.6) (jf.
I. Kolbe 6 samt Kolbehjort; jæg.; nu næppe
60 br.) om hjortens unge, endnu lodne
takker. VS0.IILK242. 2) om stang af
træ ell. metal. 2.1) (foræld.; poet.) pil til
hue. Moth.K235. *Kolvene skungred om
Skuldrene lyåt. Bagges.Gieng.55. Bagges.V.
152. *Odysses . . | Sprang op . . med Buen
i Haand og med Koggret, | Fyldt med
g
1067
kolændet
kombinere
1068
Kolve.WilstOd.XXILv.3. 2.2) (nu kun dial.)
piggen i laasens nøglehul, hvorom
nøglen drejer sig. Moth.K235. VSO.IIL
K238. Feilb.II.255.
ko-lændet, adj. (nu næppe br.) om
hest: hvis lændeparti har en fordybning der,
hvor det gaar over i krydset; korygget (jf.
ildesluttet;. VSO. MO. -læn^e, en. (1.
br.) længe, der indeholder kostalden (paa
større gaard); kolade. Bogan.II.46. lo
Kom, subst. [kcom'] {til II. komme; jf.
ogs. Ad-, Afkom; jy.) i forb. være i kom,
være ved at komme; være undervejs, se efter,
om han ikke skulde være i Kom. Aakj. VF.
95. Ikke engang Æg spiste han (o; en
vegetarianer), for Æg var Kyllinger i Kom.
Buchh.GS.178. Feilb.
kom-, præfiks, sideform til kon- (s. d.).
K-omager, pi. [ko'ma'qar, ko'magar]
(Komakker. PoVlxxl921.8.sp.5). {omdannet 20
i no. (nordlandsk kommag, komming) af et
opr. lappisk orcZ f gabmagak, flt, sko); fagl.)
nordlandske sælhunde- ell. ren skinds -
støvler. vAph.(1759). VortHj.II3.106.156.
SaUXiy.3å4.
Kombattant, en. [ka)mba>tan'£!,kom-]
fit. -er. {fra fr. combattant, præs. part. til
combattre, (be)kæmpe; ordet findes sj. brugt
som adj. : det (forbydes) paa det strængeste
at tage (som oppasser) nogen combattant 30
Soldat ud af Geledet. MB.1849.42) dels ^
ethvert individ i en hær, som umiddel-
bart deltager i den egentlige fægt-
ning; dels G) i videre anv.: person, som
deltager i politisk, litterær olgn. strid.
Leth.(1800).19. MilTeknO. Scheller.MarO.
De Ting, jeg har angrebet, har for mig
været i den Grad Skygger, Spøgelser, ud-
levede og overlevede Væsner, at jegneppe
nogensinde for fuldt Alvor har anset mig 40
selv for KombsLttant. Brandes.XV. 424.
I. Kombination, en. [kmmbina'Jo'n,
kom-] flt. -er. {af sen. lat. combinatio, vbs.
til combinare, se kombinere) 1) (især i
videnskabeligt spr.) m. almen bet.: den hand-
ling ell. virksomhed at forbinde, sam-
mensætte flere elementer; mere konkr.:
hvad der opstaar ved forbindelse af
flere elementer. Den tredie Part (o: af
■Kabbala), nemlig Themura, bestaaer udi 50
Bogstavernes Forandring, hvilke man giør
lige gyldige udi visse Combinationer. Holb.
JH.II.484. Charactererne ere en Combina-
tion, eller et Træk, af 3 å 4 arabiske Bogsta-
ver. Gram.Breve.51. Nye kombinationer fo :
af et sagn) kan indtræde ved hver ny ste^-
t3dste\se.KNyrop.TovesTryllering.(1907).15.
Kombination af Forestillinger er deres
Indordning i en ny Rækkefølge, i hvilken
de ikke tidligere er forekomne i Individets 60
BeYidsthed. SaUXlV. 345. 2) i nogle spec.
anv. 2.1) CP sammentræf af omstændig-
heder. Romanensblomstrende Sprog, over-
raskende Lignelser, frapperende Kombina-
sjoner og Katastrofer. Grundtv.Udv.L56. et
Tilfælde, en heldig — eller uheldig . .
Combination . . nødte mig til at afbryde
Alt. POBrøndst.RD. 107. En Combination
(Brandes. IV. 7: Sammenkny tning^ af for-
skjellige Aarsager har bevirket, at vor
Litteratur i ringere Grad end de større
har arbeidet i Fremskridtets Tjeneste.
Brandes.E.17. 2.2) (mat.) gruppe ell. pro-
dukt, som kan dannes med et bestemt
antal elementer (bogstaver), naar de
forbindes 2 og 2, 3 og 3 osv. (saaledes at
hver gruppe afviger fra de andre i det
mindste ved eet af de bogstaver, som indgaar
deri). SaUXIV.345. Hvilke Combinationer
af de sprc^lige Kategorier er overhovedet
mulige? VBrøndal. Ordklasserne. (1928). 74.
IL Kombination, en. [kmmbi'næ-Jcnn,
kom-] fit. -s. {fra eng. combination, egl. sa.
ord som I. Kombination) kvinde- ell. børne-
undertøj, der paa een gang danner
undertrøje (skjorte, chemise) og under-
benklæder. Der gaar mindre Tøj til en
„combination" end til Chemise og Ben-
klæder. VortHj.Il2.94. *Den lette Com-
bination, som jeg købte | med dine Lem-
mers Yndighed in mente. ESeedorf.Mod
fremmedeStjærner.(l 91 9). 27. Kombina-
tions- i ssgr. a/" I. Kombination (1). CP
-eTne, en. (personlig) evne til at forbinde
elementer ell. begreber paa en ny maade.
Aller.III.221. genial Kombinationsevne.
BerlTid.^^lxl922.Aft.l.sp.l. OP -gave, en.
(1. br.) d. s. (jf. Kombineringsgave ndf.).
Meyer.^ -laas, en. 0 laas, som udmærker
sig ved et antal bestanddele, der forhindrer
dens aabning, idet de virker som tilholdere,
med mindre de bringes i en ganske bestemt
indbyrdes stilling. Op fB.^ II. 189. -lære,
en, spec. (mat.) læren om kombinationer (2.2),
permutationer og variationer. SaVXIV.345.
VBrøndal.Ordklasserne.(1928).77. -pedal,
en. cT mekanisme i orgelet, v. hj. af hvilken
man kan sætte orglets registre gruppevis i
virksomhed, i stedet for at trække dem en-
keltvis ud. MusikL. 1.146. -STulst, en.
(med.) svulst, opbygget af blandinger af flere
arter og typer af væv; blandingssvulst. Pa-
num.405. -tone, en. J^ tone, der opstaar
ved samvirken af to forsk, (grund)toner. Paul-
sen.1.476.
kombinere, v. [kcombi'ne'ra, kom-]
-ede ell. (I br.) -te (EPont.Atlas.IIl. 83. Blich.
(1920).VII.187. HCAnd.SS.IX.268). vbs.
-ing (Luxd.Dagb.1.286. Meyer. jf. Kombi-
nationsgave: H. C. Ørsted erklærer Opfin-
delsesevnen for sin videnskabelige Hoved-
evne, hvorved menes Kombinerings-
gaven, Gaven til at gætte sig til For-
klaringen. V Ved. G. 102) ell. Kombinatioii
(s. d.) {af sen. lat. combinare; fagl. ell. CP)
samle flere elementer i en vis orden;
danne kombinationer; forbinde; sam-
menfatte ell. -føje.
1) i flnit verbalform. Hånd betiener sig
fornemmelig af andre Skribenteres Ord
og Meeninger, hvilke hånd dog paa en
artig Maade combinerer, og meget be-
1069
Komedi
Komedie
1070
qvemmelig applicerer. LTid.17S9.256. De
sygelige Symptomer combineres paa saa
forskjellige Maader, at der fremkommer
de mest brogede Billeder. KPont.Psychiatr.
1.15. Den mindste Lighed er nok til, at
Begivenheder, der intet har med hinanden
at gøre, kombineres eller smelter sammen.
VVed.É.64. || m. h. t. bevidstheds- elementer.
han manglede aldeles Evnen at combinere,
og sammenligne, at dømme o. s. v. COtto.
Phrænologien/ 1625).?1. Denne Stemning
blev kombineret med en anden. LFeilbSS.
242. II (nu næppe hr.) om sammenslutning
af troppe- ell. ftaade-styrker. Aaret derefter
combinerede de Engelske sig med de
Spanske. LTid.1733.12. den Engelske og
Hollandske Flode . . havde combineret sig
med hverandre. Borrehye.TF.318.
2) part. kombineret hrugt som adj. Vo-
res Combinerede Admiralitets og General
Commissariats Collegium. SøkrigsA.(1752).
§25. Desuden anvendes i stort Omfang (o:
i sygegymnastik) de „kombinerede" Be-
vægelser — Modstandsbevægelser — hvor
Bevægelsen udføres enten af Patienten
eller den Assisterende under Modstand
fra den anden Part. Panum.61. at gøre
geografiske Iagttagelser er en mere kom-
bineret Virksomhed, end videnskabelige
Iagttagelser ellers plejer at være. Steensby.
Geogr.36. den tro Fæstemø Signe øver
Selvmord ved kombineret Hængning og
Brænding. GSchutte. Offerpladser. (1 918). 36.
Il den ell. sø etaten s kombinerede ret,
j^ (foræld.) en krigsret (ophævet if. Lov
Nr. 542^1^1919) ved søetaten, der bestod af
en kommandør ell. kommandørkaptajn som
præses, nogle lavere officerer samt en auditør,
og hvis domme ikke kunde appelleres. FrVs
Krigs Art.§ 745. Stampe.II.8. Harboe.MarO.
Hag. VI. 386. ogs. (jarg.) som (spøg.) benæv-
nelse for labskovs. Dania.II.109. || 0 om
forsk, sammensatte redskaber og maskiner, fx.:
kombinerede Turbiner. SaWV.506. kombi-
neret Theater- og Friluftskikkert. PolitiE.
KosterbU^lixl925.3.sp.2.\\ kombineretbil-
let(hæfte), (Jærnh.) om bogbillet ell. „sam-
mensætteligt billethæfte" (bestaaende afstræk-
ningsvis sammensatte kuponer, samlede i et
omslag). Reiseliste.l887.Nr.6.16. Eag.VI.77.
J ør g. Liv. V 1.16. || kombineret herrevæ-
relse, (snedk.) møblement til herreværelse, som
dog ogs. kan anvendes til sove- ell. spiserum
olgn. Pol.^^/el928.16.sp.4. \\ (nu næppe br.) om
troppe- ell. flaadestyrker. den combinerte
engelsk-algierske Flaade. Blich.(l 920). VIL
187.
Komedi, en. se Komedie. Kome-
diant, en. [komedi'an'^,kome'djan'd] (nu
kun arfeais. Komediant (oftest skrevet C om æ-
diant olgn.) Holb.Hex.IV.7. Winth.X.194).
ftt.-Qr ell. (nu næppe br.) -ere (Holb.JJBet.a2 »".
FjPont.Atlas.lI.81). {ænyd. (fit.) comædian-
ter(e); efter /^y. komediant, i7aZ. commedi-
ante,/r.comédiant osv.) egl.(nu især arkais.):
skuespiller; undertiden spec: skuespiller
af ringere kvalitet ell.rang (jf.: dem
vil jeg gjerne kalde Acteurer eller Come-
dianter, men ikke Skuespillere eller Kunst-
nere. fiei6.Pro8.y2.i55^; ogs.: person, som
optræder teatralsk ell. ynder (let gen-
nemskuelig) forstillelse i hverdagslivet.
Eolb.IIex.IV.7. Joli var en berømmelig
Prædikant men Libertinerne til deres For-
deel lignede ham med Moliere, og sagte,
10 at Moliere var en bedre Præst, og Joli
en bedre Comediant. Worm.Sat.S8. Talma
levede og døde som Komødiant. Oehl.Er.
11.106. Faustdramer er bevislig ageret af
engelske Komedianter i Tyskland. ivi/s/røm.
K0.28. Komediant-inde, en. (1. br.)
som fem. til Komediant: skuespillerinde ; ogs. :
træsk og forstilt kvinde. De vare Komædiant-
inder, hvilke . . reise fra een 0 til en an-
den. Éeiser.IL248. (Kleopatra var^ oprigtig
20 og falsk, dristig og svag, Komediantinde
og Elskerinde uden Mage. Brandes.VIII.
539. kom edian tisk, adj. [komedi'an'-
di&g^ (nu næppe br. komødiantiskj. (1. br.;
især arkais.) adj. til Komediant, (jeg) fant
hende gandske Romansk, Comoediantisk,
vellystig, allamodisk. Holb. Vgs.IV.3. en vis
naturlig Belevenhed, hvormed hun indtog
alle deres Hierter, som hun talede med.
Disse Qvaliteter . . forøgedes, og det udi
30 saadan Grad, at derved gaves Anledning
til Skiemt, og at tillegge hende en comoe-
diantisk Affectation. sa.Heltind.1.63. vAph.
(1759). Handlingen (o: i Pal.-Mullers ung-
domslystspil) er særdeles komediantisk med
et Utal af Forklædninger. VilhAnd.PMU.I.
23. Vinje . . finder Fru Heiberg skabagtig
og hele Folket komediantisk. sa.iV^.50. Ko-
mediant-spiller, en. (ogs. Komedian-
ten-. JPJac.1.54. Bergstedt.J.119). (jf. Kome-
40 diespiller; nu arkais.) d. s. s. Komediant;
ogs. (dial.) om pudsenmager, skælmsmester
olgn. (Feilb.). en god Comoediant- Spiller . .
kand agere vel en vred Mands Person
med Miner og Fagter. Hørn.Moral.1.33.
Comoediant-Spillere, Linie -Dansere, Ta-
sken-Spillere. Forordn.''hl738. Oehl.E.252.
Laust er en Komediantspiller, Kristine.
Wied.K.34. denne falske, glatslikkede Ko-
mediantspiller. BergstedtJ .117 . -spilleri,
50 et. (sj.). gaa nu ordenlig, Tøsl Endnu er
Du jo ikke paa Komediantspilleri (o: om
et kostumebal). Schand.SB.19.
Komedie, en. [ko'me'Qia, ko'me'9ja,
o^s. ko'meS'ja, gldgs. ko^me-åio] (nu især
arkais. Komødie (tidligere skrevet C o m æ di e
olgn.) se ndf. (flt.:) comoedier. Høysg.AG.
193. — nu kun dial. Komedi. Moth.K279.
*Men hvor lyksalig er den Mand, der
veed at spille | Slig en Comedi vel og
60 Lykkens Tddrn\ng-Sn\\. Clitau.IB.37. jf.
Feilb). flt. -r. {ænyd. komødie, ko(m)medi,
(sj.) komedie, sv. komedi; fra lal. comoe-
dia (fr. comédie, ty. komodie, f comedy^,
af gr. komoidia)
1) teaterstykke, som tilsigter at
vække latter; i'videre anv., om drama-
1071
Komedie
Komedieforfatter
1072
tisk arbejde uden egentlig tragisk stil
(borgerligt drama, skuespil t snævrere for-
stand); egs. (dagl, især i forb. spille ko-
mediej om dramatisk digtning ell.^kue-
8 pilkunst i alm. *Hiin af Naturen ziiret
er I Med panegyrisk Stemme; | En anden
for Comedier | Har sit Talent og Nemme.
Reenb.II.20. en Comædie er et Speyl,
som forestiller menniskelige Feyl saa-
ledes, at den fornøjer og underviiser til-
lige. Solb.U HH. Pr ol.Ssc. Generalprøven i
Kragehul. ComQåie \tYQkGiQT.Blich(1920).
IV.l. Peer havde aldrig seet en Comedie,
endsige en Ballet. HCAnd.IV.339. det (var)
ikke blot . . Rahbeks, men hele Tidens
Lidenskab at spille Comedie. Der vrim-
lede af Foreninger med dette Formaal.
ClPet.0.116. Jeg gaar nu ikke i Theatret
for Komediens Skyld. CEw.GS.40. den
gamle attiske Komødie (er) rigere paa
realistiske og individuelle Træk end den
ældre Tragødie. JLHeib.(StSprO.Nr.ll0.3).
2) (nu især arkais.) teater; skuespil-
hus, „hun maa ud, maa more sig." — „Jeg
vil abonnere i Komedien til hende." C^em/i.
XI. 146. jeg vilde til Comedien, Noget,
min Moder paa det Bestemteste satte sig
iTnod..H C Ana.XI.2 6. || især i præp.-forb. som
gaa, være (osv.j i ell. paa komedie (n),
gaa, være i teatret (jf.: det veed jeg, at
kuns Pøbelen siger: paa Comedie, og
skikkelige Folk derimod: i Comedie. PA
Heib.Sk.IL317); efter præp. i: Een af f ten
gick hånd i Comedien, for at see Linen-
dandserne eller og de Svenske Dames.
JacBircherod.R.97. Om Aftenen fulgtes vi
sammen i Komedie. Ørst.Br.1.25. I aften
skal vi i Comeåie. HCAnd.III.13B. efter
præp. paa: maa jeg være hendes Galand
1 Dag, og føre hende med paa Comoe-
dien. Holb.Vgs.III.3. hvad vil I paa Co-
mædie, naar I forstaaer jer icke bedre
derptLSi? sa.UHH.Prol.2sc. En norsk Stu-
dent . . arresteres i Hoved- Vagten for at
have trampet paa Comædien. Luxd.Dagb.
1.149. jeg har været paa Comedie. —
„Paa Comedie? De? en afsagt Fjende af
Theatret.« Kierk.Xni.477. ofte i forb. gaa
paa komedie: Heib.Pros.III.250. (han
■siger aldrig) „at gaae paa Comoedie", men
„at gaae iThesitTet.''Hrz.ST.12. PalM.VIII.
310. UngdGl.1.45. \\ f i flt., om det enkelte
teater ell. skuespilopførelse i alm. hvad giel-
der, at i gaar ikke paa de Danske Co-
moedier; nej I i ere gandske intet curi-
evLX. Holb.llJ.L4. Ach Hr. Apollo I I skal
altid have en fri Loge paa Comædierne;
thi ingen Procurator kunde forsvare min
Sag bedre. sa.UHH.Prol.3sc.
3) (især dagl.) overf.: hvad der minder
om det lattervækkende skuespil ell. om skue-
spil i det hele taget; især: dels om forstil-
lelse ell. list, der anvendes over for en;
dels om støjende optrin ell. forvirring
(jf. Spektakel^. Skade, at disse Lovtaler
ere KomedielPAHeib.US.558. (by fogden)
skrev sig dog nok bag Øret hvad vi vid-
ste om Komedien her, jeg fik Benet itu
ioT.Ing.LB. 1.119. Snart konkurrerede til
og vandt han Bestillingen paa Mylius-
Erichsen-Monumentet; og saa var der jo
en Komedie med at skaffe en Sten, der
var stor nok. Wanscher.KN.23. Feilb. \\ m.
et forstærkende adj. olgn. det er Gud hjælpe
mig en ren Komedie at høre dem. JPJac.
10 11.293. Bet er mageløst, det er en hel
Komedie. Naar den ene Elsker kommer,
skjuler den anden sig i det mørke Side-
værelse. Schand.F.459. Saa vaagnede jeg
— det var en anden Komedie, den — for
der løb en stor Rotte over min Dyne.
smst.516. IstedMøller. YeraBank.(1903).120.
|l (jf- ^- bet.l) i forb. spille komedie,
jeg hørte Folk spricke af Latter over en
Comoedie, som mand havte spillet Her-
20 man von Bremen i det, at nogle unge
Mennisker havte bildet ham ind, at hånd
var bleven Bormester. Holb. Kandst.V. 7.
Stampe.VI.237. Han havde ladet, som om
det var sket i Distraktion, han havde spil-
let Komedie for sig selv . . da han havde
revet et Fotografi af Frøken B. i . . Styk-
ker. Schand.SB.203. hun kunde ikke faa
sig selv til at forstille sig og spille Ko-
medie.-IJohans.J. 147. i forb. m. præp. medy
30 styrende betegnelsen for intrigens ell. løjer-
nes genstand: Lad ham kun blive, jeg
havde nok Lyst at spille en Comoedie
med hsLm.Holb.Jep.1.8. PAHeib.Sk.III.331.
hvor venligt kan (ansigtet) ikke smile til
en Uven, der er for stærk . . hvor megen
Komedie spille vi ikke Alle med hin-
anden, næsten uden at mærke det. Gold-
schm.1.108. II have (faa) sin ende paa
komedie, (dagl.) faa en endefuld; ud-
40 sætte sig for modgang, straf, risiko osv. en
Anden, som er Sejlskibsmatros, og som
har haft sin Ende paa Komedie i Alver-
dens Lande. Ose Jens. IN. 60. Den Dreng
skulde have haft sin Hale saaledes paa
Komedie, at han ikke oftere laver den
Slags Streger. RibeStifts-Tidende.^V 6192 1.2.
sp.2. (lægernes) Motorcycler anvendes saa-
vist ikke til Glædes- og Triumf-Befor-
dringer. Vi takker vor Gud den Dag, da
90 vi ikke skal ha' vor fattige R . . paa Ko-
medie — væk, ud i Landevejens Søle.
TJgeskr.f. Læger. 1922. 25. Rørd.S.235.
Komedie-, i ssgr. (nu kun arkais. Ko-
medie-, t Komedi-. Moth.K279). især til
Komedie 1 ell. (nu kun arkais.; alm. fore-
trækkes Teater-; 2. -aften, en. [2]. Jeg
traf hende just som hun stod i Begreb
med at gaae paa Comedie. „Jeg beder
om Forladelse . . jeg havde reent glemt
60 at det var Deres Comedie- Aften.« Heib.
Poet.X.341. -billet, en. [2] CBernh.XI.
117. Nans.JD.172. -bog, en. [1] jeg syede
Dukketøi og læste Comediehøger. HCAnd.
XI. 20. Schand.F.91. -digter, en. [1]
Gram. Nucleus. 183. Brandes.I.129. -for-
fatter, en. [1] Brandes. 1. 169. D&H.
I
1073
komedie^al
komfortabel
1074
-gal, adj, [2] HCAnd.IV.282. jf. Schand.
0.1.14. -gang^, en. [2] (jf. -gænger). Tode.
ST. 11.90. Saa skrev jeg Tragedier, Frug-
ten af min hyppige Komediegang. COtto.
AfmitLiv.(lS79).177. -j;æns:er, en. [2]
07. -gang;. Ing.EF.II.247. David8.KK.217.
-nas, et. [1] (jf. Hus 7; nu kun arkais.)
teater. Moth.K279. HolbJJBetaS^. EPont.
Atlas.II.178. Heib.Poet.1.454. Forleden gik
jeg med to andre Damer forbi Comedie-
nuset . . vi mødte da den unge Digter
Theobald, som spurgte, om vi gik i Theat-
Tet.Gylb.III.206. HCAnd.V.72. -plakat,
en. [2^ om teaterplakat ell. f -program. vAph.
(1759). Vil Du ikke med mig . . holde de
danske Comoedieplacater (de smaae)?fi^C
And.Breve.I.126. (jeg løb) hen paa Hjør-
net af Nygaden for at læse Komediepla-
katen. Oversk.L.144. J Lange. II. 416. -skri-
ver, en. [1] (nu I br.). Moth.K279. Holb.
JJBet.aSr. VSO.I.569. -spil, et. 1) [1]
(nu næppe br.) skuespilkunst; ogs.: drama-
tisk digterværk; skuespil; komedie (1). Moth.
K279. *Ja, i det Mindste bar han | Sig
tidt heel sælsomt til; | Det syntes fast,
som var han | Skabt til Comediespil. Winth.
X.341. Fru von Weissenthurn som „Ma-
dam Herb" i „Amerikaneren", det var
Comediespil. HCAnd.XI.212. 2) [3] (især
»dagl.) om forstillelse, list, hykleri olgn. det
vilde være et usselt Comediespil at bringe
ham et saadant Offer, som jeg vidste ifor-
veien, at han hverken kunde eller vilde
moåta.ge.Heib.Poet.V.321. De behøver ikke
at fordreje Deres Maal . . Svar mig uden
Komediespil, hvad vilde De her? Hostr.
EF.III.9. Du har bedraget mig. Det hele
har været et modbydeligt Komediespil.
Pont.LP.VIII.244), -spiller, en. 07- Ko-
mediantspiller;. 1) [1] t skuespiller. Moth.
K279. 2) [3] (1. br.) person, som anvender
forstillelse, list olgn. (jf. -spil 2). Jeg skulde
ikke have omtalt disse Kristenlivets Efter-
lignere, hvis de alle var bevidste Kome-
diespillere. JakKnu.LF.173.
komesse, v. se kommerse.
Komet, en. [ko'me?c?] (f Komete, Ruge.
FT.126. Kraft(KSelskSkrJI1.269). Lodde.
NT.153). ftt. -er. (ænyd. comete; fra lat.
cometa, af gr. kometes, afl. af gr. kome,
haar;jf. Haar-, Halestjerne) 1) (astr.) van-
drestjerne, bestaaende af en kerne, et
taagehylster og en hale. *Man saae kun
Himlens Ris Cometen med sin Svands . . |
Den sig ei lader see med mindre den og
tru.er.Holb.Metam.74. den halleyske Comet.
I nogle og halvfjerdssindstyve Aar havde
den været usynlig for Jordens Beboere;
men dens Bane var beregnet, og den kom
til den forudsagte Tid. Ørst VI 1.136. *En
Sneeblomst, klækket ud i Kulden under |
Et selsomt Horoscop, da Venusstiernen I
Formørkedes af en ildrød Comet. Oehl.AV.
71. Viser en Komet sig paa Himmelen,
ret ligesom et Riis, da bebuder den en
stor Ulykke, saasom Krig, Pestilents eller
J)yrtiå.Thiele.III.133. Kometen kom, skin-
nede med sin Ildkjærne og truede med
sit Riis. HCAnd.VIII. 194. || i sammenlig-
ning ell. billedl. anv. *Jeg hader og beleer
de Spaamænd og Propheter, | Som ansee
Skue-Spil for landet som C ometer. Holb.
NP.A4r. »En Qvinde ligner en Comet, |
Og den er mislig at heregne. Oehl.F. 46.
*som en truende Comet han foer | Forbi
10 Athenodorus' stille Maane. Bødt.142. 2) ^
om det røde og sorte kort, der erstatter hen-
holdsvis klør ni og ruder ni i kometspil.
(skysen i tarok) er næsten som en Sker-
venzel, eller det, hvad Kometen er i Yio-
metespih Spillebog.( 17 86 ).l 16. 3) V kolibri
af slægten Sappho. Sal.X.759. Komet-,
i ssgr. (f Komete-. Spillebog. (1786). 116).
især (astr.) af Komet 1, fx. Komet-bane,
-hale, -kerne, -system, -spil, et. ^ gam-
20 melt spil, hvor esserne er udeladt, og klør ni
og ruder ni erstattet med to kometer (2).
Spillebog. (17 86). 116. f -stjerne, en.d.s.s.
Komet 1. LTid.1742.193.1744.32. -soger,
en. (astr.) kikkert, der er særligt beregnet
paa at lette opdagelsen af kometer. OpfB.^
IIL482. ThøgLars.Kværnen.(1915).16.
Komfoleam, et. se Kolofonium.
CP Komfort, en.[k(om'f(nrd, gldgs.kmm-
'få'r] (laant i beg. af 19. aarh°fra eng. com-
30 fort, der atter er laant fra (old)fr. confort,
forstærkning, opmuntring, trøst) hvad der
gør livet (i ydre henseende) behageligt
ell. bekvemt (jf.l.Hygge 2, Magelighed,
Velvære;. De mange smaa Beqvemmelig-
heder, som vi . . savne i Italienernes Huse,
anskaffe disse sig ikke, og have ikke nogen
rigtig Sands for . . Comfort og Behagelig-
hed. PO^rønÆs^.SjD.ii 7. Ideen med Ind-
samlingen . . har været: at skaffe mig Et
40 eller Andet til min Comfort, f. Ex. en
Equipage. HCAnd.Breve.II.714. naar det
Evige er: Maaden, paa hvilken det faaes,
saa hjælper det ikke beundringsværdigt
at ville forandre Maaden i Retning af
Comfort; thi det Evige faaes kun paa
den vanskelige M.siSiåe.Kierk.XIV.123. Vol-
taire glæder sig ved den Tid, hvori
han lever, selv om den kaldes Jernal-
der, en Tid med Comfort og Renlighed.
50 Brandes. Volt. 1. 408. Blomster i Vindu-
erne og Skilderier af bedste Sort — det
er det, vi i gamle Dage kaldte Hygge og
Komfort. SvLa.SS.39. CP komfortabel,
adj. [k(nmf(J)rita'b(8)l, ogs. (især vulg.) kom-]
(nu sj. m. eng.-fr. form i ubest. anv. : com-
fortable. Chievitz. FG.2 8. confortable. Blich.
(1920).XII.142). {efter eng. comfortable,
jf. fr. confortable; afl. af og laant sam-
tidig m. Komfort) adj. til Komfort: som
60 hører til ell. fremmer (ydre) velvære ell.
bekvemmelighed, jeg (skal) skaffe dig
et ypperligt, meget mere comfortabelt
Logis her i Nærheden. Hrz.1.277. en evig
Salighed hisset, en Fornødenhed, som Sta-
ten ligeledes bør tilfredsstille . . og paa
en saa priisbillig og comfortabel Maade
X. Rentrykt 3/io 1928
1075
Komfur
Komité
1076
som muligt. Kierk.XIYJSl. det komfor-
table Damp-, Gas- og Elektricitets-Sam-
fund, som Bourgeoisiet havde indrettet
til sig sely. JørgJl.226.
Komfur, et ell. (nu sj. i rigsspr.) en
(Olufs.NyOec.Ll29. Huusholdn.(l 79911.24.
Schand.SF.282). [kmm'fu-V, kom-] ell. (nu
især dial.) [kwm'fy'r, kom-] (Feilb. OrdbS.
(fynsk). Dania.Vin.227. jf.: Comfoure . .
Ogsaa kaldet Comfyie. Hinnerup. Juv.456.
samt: Til Kogepladsen anskaffes otte Jern-
comfyTgrydeT.MR.1853.416. ComfyrhuUer.
Blich.(1920).VIII.175). ftt. -er, (no.kom-
fyr; gennem holl. komfoor (f kaffoor) fra
fr. chauffoir, til chauffer, varme, se Chauf-
før) kogeindretning, hestaaende af et en-
kelt ell. nogle faa lukkede ildsteder, der for-
oven er dækkede med en plade, i hvilken
der findes aahninger, hvori kogekar kan an-
bringes. Ildstedet var opmuret, mankjendte
ikke til de nuværende Komfurer. Davids.
KK.61. OpfB.UVl.210. over Komfurets
ene Kogehul laa en stor blank Kobber-
kedel med Klap paa Tnåen. AndNx.DM.
169. et af de i Pompeji almindelig fore-
kommende opmurede Komtxirer.StSprO.
Nr.132.15. Komfur, med Ildsted og Stege-
ovn. FolitiE. KosterbU^k 1925.2. sp.2. gøre
ild paa komfuret, se I. Ild 2.i. || hertil ssgr.
som Komfur-bund ^Kobberkedel . . Kom-
furbund. FolitiE. KosterbUy^ 1922. 2.sp. 1),
-dør, -gryde, -hul f Til Besparelse af Brænd-
selet er det tienligt, naar (ildstedet) er
forsynet med Comfurhuller. Huusholdn.
(1799).L8. AarbFrborg.1918.22), -ild, -plade,
-rør ofl.
komfust, adj. se konfus.
Kom-her, en. {ænyd.komlieTire); l.led
er imp. af II. komme, 2. led er II. (ell. Til.)
her; nu kun dial. (især nedsæt, ell. spøg.))
egl.om tjener; ogs. om andre personer, som
er i ens brød, har beskæftigelse hos en. jeg
arme Beest maa ligge og gnie af Gulvet,
det jeris Komherer (o: om privatlærere)
sætter paa det. KomGrønneg. 11.334. || om
ganske ung (tjeneste )pige, der gaar til haande
i huset; lillepige. Nu er hun snart for stor
til at gaa der og kun være „Kom-her"
allevegne. OrdbS7(Fyn).jf.:en Stik-i-Rend
eller Komher-Pige. CReimer.NB.80.
I. G) Komik, en. [ko'mi^] {fra fr. co-
mique, substantivisk anv. af adj. comique,
se II. komik) komisk virkning, frem-
stilling, kunst osv. Meyer.^( 1844). enSkili.-
kelse, der er Komik over. Schand. O. II.
235. Livet er ikke uden Komili.FrFoulsen.
MD.241. II. komik, adj. [ko'mi^] {fra
fr. comique (se komisk j, jf. 1. Komik; nu
næppe br. i rigsspr.) d. s. s. komisk, de (tager)
ikke gandske feyl, som tillægge hende
et Slags comiqve Yæsen. Eolb.Heltind.I.81.
Geske pyntet, men Comiqve, med en
Hund i Armen. JBFaulli.Kandest.D6*: *jeg
ikke kan afmale | Et Syn, der var saa
inderlig ^Lormk.Chr Borup. FM. 318. Leth.
(1800). Den eneste menneskelige Tirade,
Poppedreng kunde frempluddre, og som
tit faldt ret komik. HCAnd.(1919).I.185.
OrdbS. (Lolland-F aister), de' saa kommækt
ud. smst. (Sjælland), jf. ChrMøll. RS. 1. 93.
Komiker, en. ['ko'mi^ar] (f Komikus,
oftest skrevet Comicus, hvortil flt. com'icu
Reenb.II.52). flt. -e ell. f d. s. {jf. ty. komi-
ker, af lat. comicus, se komisk; især CP)
komisk forfatter ell. skuespiller; ogs.
io undertiden i videre anv., om person med
komisk sans og evne, ell. som morer ved
ydre, væsen, tale osv. Holberg, Heiberg,
Baggesen, Fasting og andre vore Comi-
ker og Satyriker. Rahb.Stiil.47. Berlins
største Komiker Devrient. OehlEr.III.196.
Denne Rigsdagsmand hørte til de største
Komikere, vort politiske Liv har frem-
bragt. HWulf.Den da.Rigsdag. (1882). 255.
Komin, en. se Kommen.
20 komisk, adj. ['ko-'mis^] intk. d. s. ell.
(1. br.) -t (Bagges.L.1.266. Bagger. 1. 28).
sj. gradbøjet, jf. dog (spøg.): Skal jeg rende
paa dig her, Pelle? det var ligegodt den
komiskste. AndNx.FE.in.65. {jf ty. ko-
misch, af lat. comicus (fr. comique, eng.
comic), jf. II. komik) egl.: som hører til
ell. angaar komedien; derefter i videre
anv. om det poetisk latterlige; endelig i
al alm. : som vækker latter, (dronningen s)
30 Caresser mod Folket (gik) saa vidt, at den
af nogle er bleven anseed som en comisk
Affection. Holb.Beltind. 1.110. jeg tilskrev
min Moder . . et meget comisk Brev.^i^'.
(1914). IV. 251. Den komiske Opera . . er
en nyere Opfindelse af Italienerne, ilfwsifc
L.(1801).179. *Hvor liden, | Faldefærdig
og mørk; comisk som Stabelstad dog I
(o: om Korsør). Oehl.L.L.146. Det var nogle
comiske Krige, han (o: Gustaf IH) førte.
40 Blich. MT. 74. Hans fede Overkrop og de
slanke Ben dannede en komisk Kontrast.
TomKrist.LA.216. || GJ substantivisk, i intk.,
om den æstetiske kategori, det Tragiske er
den lidende Modsigelse, det Comiske den
smerteløse Moåsigelse.Kierk.VII.447. Læ-
ren om det Komiske. -Brawdes.XJ7.99.
Komité, en. [komi'te-', ogs. km-] best. f.
komiteen; flt. komiteer, {fra fr. comité,
laant fra eng. committee, efter oldfr. com-
50 mittee, egl. perf. part., jf. I. Kommis, Kom-
mission, kommittere) udvalg af med-
lemmer, som en forsamling har betroet
varetagelsen af visse anliggender. HCAnd.
Breve. II. 724. Grosserer- Societetets Ko-
mité, der kom til at bestaa af 12 Med-
lemmer foruden Formanden, . . skulde af-
give Betænkninger og Erklæringer til
Øvrigheden eller til Private i dem ved-
kommende Retssager. Hage.*602. Hvis De
60 er knebet udenom en Opfordring til Bi-
drag til et eller andet, da undskyld Dem
ikke til Nogen af Komiteen. EGad.TT.133.
II (polit.) om udvalg i en lovgivende for-
samling olgn. (om forhold i Danmark for-
æld.; afløst 1848 af Udskud og senere Ud-
valg^, et Par af Nationalforsamlingens
1077
Komité-
kommandere
1078
Committeer har deres Comptoirer i Klo-
steret FrSneed. 1.348. Larsens .. Andra-
gende om en Kundgiørelse om Slesvigs
statsretlige Forhold blev med stor Majori-
tet sat under Comitee (nu: sendt i ud-
valg;. FædreL 1844. sp. 13850. Komité-,
i ssgr. [-'te-] fx. Komité-betænkning, -med-
lem, -møde, -seddel (foræld., om rentebærende
kreditsedler udstedt (som betalingsmiddel) gen
et Træk af Piben mellem hvert af disse
Oiå. Blich.(1920).XII.186. 5) J" den for-
skel, der ved matematisk beregning af inter-
vallerne fremkommer mellem to toner, der
idetalm. musiksystem udtrykkes ved sam-
me nodebenævnelser. MusikL.(1801).135.
MusikL.1.424. Koniiiia-bacil(le), en.
[4.1] (med.) kolerabakterie, Bacillus choler
Koch. Panum.137. OBloch.D.U.106. -fejl,
nem en komité af handlende' i Kbh. 1814. \o en. [2] (gram.). Sandvad. Vor tegnsætning.
Fl.Vil814. Hage.*747)
Komma, et. ['kcoma] Søysg.AG.175.
best. f.-ei ['kcoima'a/] fit. („TaXespr.'' Levin.;
nu alm.) -er ['k(0|ma'8r] ell. t -ta (Langebek.
Breve.352.LTid.l761.81.Molb.(GldaBib.iv))
ell. (1. br.) d. s. ('Johs. V. Jensen sætter sine
Komma, som han vil. Buchh.(PoV^kl92 2.
5.sp.5)). (fra lat. comma, af gr. komma, sæt-
ningsdel) 1) (gram.) afsnit inden for en
(1920 ).4. Skaf dig nogle interesser, lige-
gyldigt hvilke . . Prøv at interessere dig
for kommafeil. Det giver mange mor-
somme Q\ehlmke. AnkerLar8.MMl98.
Kommandaiit, en. [kcoman'dan'ci, ko-]
(\ Kommendant. Holb.Intr.1.700. Mall.SgE.
360. FNSkovgaard.B.149). flt. -er. {ænyd.
kommendant; frafr. commandant, e gi. præs.
part. til commander, se kommandere) ^
sætning speriode, nu især: som af sluttes med et 20 militær befalingsmand; om danske for-
komma (2). Dette Comma bestaaer af ikke
mindre end 11 eenstavede Ord.^as^/i.^T.
422. Levin. 2) (gram.) skilletegn, der i reg-
len afslutter en del af en sætning (bisætning,
led i opregning olgn.) og angiver det mindste
ophold. Ey min Herre, naar jeg fløyter, saa
betyder det Comma. Holb.Stu.lL9. (,) Dette
Stilemærke kaldes Comma, og kand næv-
nes paa Dansk: Opholds-Strægen. FSchulz.
hold især som betegnelse for den højestbe-
f ålende officer i en fæstning, lejr ell.
garnison, endskiønt jeg faar Bestalling
paa at være Commendant, vil det dog gaa
mig forbandet, om jeg drister mig til at
hindre ham Passen; thi jeg har merket,
at han har en falsk Hovednøgel. Eolb.Masc.
1.8. Kalkreutz Commandant paa Cronborg.
Luxd.Dagb.1.83. Ew. (1914). IV. 289. Be-
DS.86. I sær distingverer Comma mindre 30 nævnelsen rGuverneurfsfeaZj for Fremtiden
parter af en Periodus, end de andre; men
samme mindre parter hænger mest og
nærmest samen. Høysg.AG.175. Kierk.F.
VIII1.21. En mere trofast posthum Kor-
rektør kunde ingen Forfatter ønske sig.
Ikke noget Komma undslap hende, selv
om det var galt. Blaum.Sk.226. jj i diktat.
Saasom det har behaget Himmelen (com-
ma) har I det? Holb.Stu.ILl. „Skriv De
. finde Sted istedetfor den hidtil brugte
Benævnelse: Kommandant paa St. Tho-
mas. Resol.^/9l822. jeg (o: en indbildt „Don
Juan") vil slet ikke gjøre mig bedre, end
jeg er — Jeg tænker tidtpaa hjemme, naar
jeg spiser tilaften: Hvis nu Kommandan-
ten kom og bankede tre Gange : bum ! bum 1
bum I — Hu I Fritz Jiirg.nr. 91. (efter Kruse.
Overs.afdaPonte : DonJuan.(1807).123).* Ar-
kun paa min Regning: opfordret dertil 40 senalets Kommandant. Z^art?t*nd.577. 1 hver
Punktum I" — „Det har jeg." — „Cramer
comma i hvis Selskab ..." Bagges.L.I.213.
3) (især mat, regn.) i angivelse af deci-
malbrøk: det tegn (skrevet som Komma 2),
der sættes mellem enerne og tiendede-
lene ("0,6 o: 6 tiendedele); ogs. som skilletegn
ved andre angivelser, fx.: i tal, der skrives med
mange cifre, foran hvert tredje tal (^3,000
o: tre tusinde, 1,000,000 ^: en million), mel-
Garnison findes en „Kommandant", der
ordner forsk. Forhold mellem Afdelingerne
og de civile Kvitoriieter. Sal.^IX.445. Ny-
boder . . bestyres af Nyboders Komman-
dant. smst.K VIII. 27 3. Kommandant og Ud-
skrivningschef paa Bornholm. Krak.1927.
1.1372. jf.: Kasernekommandanten
har den øverste Myndighed paa Kasernen.
Instr.Nr.359^yiol871.§2. \\ (spøg.) uegl. om
lem time- og minuttal ved angivelse af klokke- 50 en kvinde, hun er en striks Kommandant.
slæt, mellem krone- og øretal olgn. ved an-
givelse af beløb, i kemiske formler osv. Tal-
lene skrives saaledes, at Kommaerne staar
lige under hverandre. Derved kommer
Enerne under Enerne, Tiendedelene under
Tiendedelene o. s. v. ÉegnebMell.1.38. *Med
Strikketøjet | Sad de i Coupé i Toget |
12 Komma noget (o: nogle minutter over
kl. 12). Blækspr.1903.4. || (ialespr.) i forb. som
Font.FL.U. Kommiandaiit-skab, et.
(•\ Kommendant-^. 1) (nu 1. br.) en komman-
dants stilling ell. værdighed. Faderen . . blef
afsatt fra sit Commendantskab. iS^aw^e.CAr
IV.1131. Det er . . meere værd end fire
Byer og fire af Hoffets Commendantska-
her. Biehl.L)Q.IIL14. MilTeknO. D&H. 2)
^ (koll.) om kommandanten, hans stab og
kontorpersonale. MR.1766.256. MilTeknO.
(i løbet af) nul komma fem, nul kom- 60 Underbefalingsmænd og Menige .. der
ma nul, se H. fem 2, Nul. 4) (sj.) billedl.
anv. afbet.2. 4.1) om kommalignende figur.
en løsere Løvbehandling, der er et tæt
Net af krumme Kommaer. KMads.SS.170.
4.2) om kort ophold i talen. „Jeg skal al-
drig nægte" sagde han med et Comma og
med Orlov enkeltvis ankomme til en anden
Garnison end deres egen og ikke inden
24 Timer fortsætte Reisen, melde sig ved
Ankomsten til Kommandantskabet. Tjene-
8teregl.71.
kommandere, v. [kcoman'de're, ko-]
1079
kommandere
Kommando
1080
(f kommendere. P/lug. DP.1069. Holb.Tyb.
V.6). -ede ell. (sj.) -te (MilConv.II.310. MR.
1849.400). (ænyd. kommsmåeTe y kommen-
dere, sv. kommendera; fra fr. commander,
til mlat. commandare (commendare), af lat.
mandare, overdrage (et hverv), jf. Mandat
o^r rekommandere) befale; dels: have be-
faling ell. kommando (over); dels: an-
vende kommandoord ell. -tegn; især ^,
dog ogsaa dagl. (oftest spøg. ell. nedsæt.) saa-
vel om overordnet i forhold til underordnet
som i al olm. om tiltale i bydende tone, her-
skesyg optræden olgn.
1) intr. 1.1) i egl. bet. Henrich Carlof . .
fortroede Samuel Schnitler at commendere
(d: paa en fæstning i Guinea). Fflug.DP.
1069. *skal han nu commandere, | Skal
han os føre sm. Holb.Paa7's.91. „Hei Per-
nille, herud!" — Pernille: „Du comman-
derer saa stærkt." sa.Rpb.IIA. Grefven af
Thurn, som denne Tiid commanderede i
Ditmarsken og der omkring, forføyede sig
derfra til Kongen, som var i Fyen. Slange.
ChrIV.601. Jeg mener ikke, at en Mand
ustandselig skal kommandere med sin
Kone og tyrannisere hende. Nans.LL.29.
1.2) t overf.: beherske (2); dominere;
rage op over. Slottet commanderer over
Staden. vAph.(1764).
2) trans. 2.1) m. h. t. troppe- ell. flaadestyrke
olgn. (oprørernes) Anfører . . var en Fisker
. . hvilken paa 14. Dags Tid 200000 Menni-
sker commanåereåe. Pflug.DP.241. *hand
kun lit forstoed | Et Folck at føre an, en
Hær at commandere. jffoZ6.Paars.57. førend
Absalons Tiid have Degne commenderet
Floder (o : flaader). sa.DH.1.267. Hver Ba-
taillon . . gives sin Commandeur, Major
og Adjutant, men Regimentschefen com-
manderer det hele Regiment. Eesol.^/elSOS.
Til Søs commanderer en Commandeur et
Antal Krigsskibe. Harboe.MarO.79. uegl.:
Ens Tanker kom og gik, dem kunde man
ikke saadan kommandere og knægte. Knud
Pouls.U.41. II give befaling om at udføre en
ell. anden handling, et ell. andet hverv; be-
ordre; især m.præp.-led ell.adv.: kand I
ikke engang giøre det af jer selv uden at
jeg skal commandere jer dertil? Holb.Bars.
I V.6. Kommandere en Officer til Tjeneste
paa Fregatten. Scheller.MarO. jf. bort-, ud-
kommandere samt: de i Underofficeers-
skolen indcommandeerte Spillemænd. MB.
1849.400. abs.: fornemmelig synes det at
have krænket ham (o: en neger), at han
ikke tillige med alle de øvrige Borgere
(o: om medlemmer af borgerkompagniet paa
St. Thomas) er bleven commanderet eller
tilsagt, da den nye Commandant blev fore-
stillet. Stampe.l V.185. I det forrige Aar-
hundrede dannedes ofte særegne Com-
mandoer til Foretagender mod Fjenden
. . Ethvert Regiment leverede dertil et
forholdsmæssigt Antal „Commandeerte".
MilConv.n.310. Meyer.^ 2.2) (1. br.) i videre
anv.: have til disposition. Commandere
en Capital. Eje en Capital. Leth.(1800).
denne lovpriste Hædersmand . . har (ikke)
villet laane lumpne Tusind Daler til en
Mand, der har commanderet tre, fire Tøn-
der Guld. Ing.LB. I V.185. nok saa meget
som om denne almindelige Folkegunst
gjaldt det naturligvis om at kunne Kom-
mandere Stemmer i sin snevrere Kreds.
ABDrachm.BK.61.
10 3) paH. kommanderende som adj. ell.
subst. 3.1) anv. som adi., især i forb. som
kommanderende admiral, general,
officer, skib, admiral osv., som har over-
befalingen (inden for et vist omraade). Grii-
ner commanderende General i Norge.Luxd.
Dagb.1.83. den kommanderende Admiral.
Scheller.MarO. kommanderende Officer paa
en Red (som ikke er Admiral), smst. kom-
manderende Skib . . (paa en Red).smsi.
20 3.2) anv. som subst. Sempronius, som seer,
hvad Fordeel der er ved en honnete Op-
førsel . . sætter sig dermed i saadan Cre-
dit hos de ham Commanderende, at de i
alle Tilfælde har Øyne paa ham. Ruge.FT.
334. Den Commanderende en Chef. vAph.
(1764). (han skulde) stille sig i de Kæm-
pendes Rækker . . Han kunde maaskee
blive Commanderende inden kort Tid.
Kofoed- Hansen. DL. 71. den Kommande-
30 rende var der naturligvis med høje Stab.
Og alle Blæksprutterne oppe fra Krigs-
ministeriet! KLars.GHF.Ll20. Den Kom-
manderende, som . . faar en Opgave til-
delt. Tidsskr.f.Søvæsen.1922.43. jf. ssgr. som
næstkommanderende (s. d.) samt tredie-,
t\eYdekomm2indevende(Bardenfl.Søm.I.67).
Kommander -serg^ent, en. ^ et
kompagnis ældste underofficer (jf. Komman-
dounderofficerj; i den danske hær (indtil
40 1867} : den underofficer, der forestod de skrift-
lige forretninger i kompagniet. vAph.(1764).
MR.1789.237. Hallager. 47. Scharling.N.256.
II (spøg.) uegl. Jordemoderen er en rigtig
Kommandersergent. Hjemmet. 1912. 1027.
sp.2. t -stok, en. kommandostav. LTid.
1733.298.
Kommando, en ell. et (MR.1828.129.
JLange.II.165. nu sj. undt. i bet. 1.3: LTid.
1727.564. Slange.ChrIV.1310. Hrz.XVIL
50 215. KLars.PT.44. Glahder.Retskr.). [km-
'mando, ko-] best. f. -en, -et [-|do'on, -|do'a<]
flt. -er [-ido'ar] {fra ital. comando)
1) (især ii^) om forhold mellem befalings-
mænd og undergivne. 1.l) mundtlig be-
faling (i kort form); ogs. om signal, der
tilkendegiver en befaling. *Giver agt
i kand Comando høre. Holb.Paars.45. „Der
skal chargeres med halve Delinger!" Paa
dette Commando træder Officeren fra
60 høire Fløi bag Midten af første halve
Deling.Mi2.i8^8J-2P. Commando med Pibe.
Ere almindelig forstaaede Signaler med
Baadsmandens Pibe, der i Krigsskibene
ofte erstatte Commando-Ordene. Harboe.
MarO.79. en Kommando (bestaar) i Almin-
delighed af to Afdelinger, af hvilke den
1081
Kommando
Kommandoliste
1082
første, Underretningen (Avertissementet),
udsiger, hvad der skal gøres, og den an-
den, Udførelseskommandoen, at nu skal
der begyndes. Gymn. 1.66. || paa kom-
mando, i henhold til mundtlig befaling.
*Som paa Commando hele Rækker (o: af
danserinder) neieå. PalM.V.292. *han skal
la' sig roligt i Samfundet bænke, | gjø
§aa Kommando som Hunden i Lænke.
chand.US.9. 1.2) det en enkelt person (en
officer) givne særliae hverv; kommando-
post, hun var . . Enke efter en højtstaaende
Officer, som havde havt sin Kommando
der (o : i en provinsby). Tops.II.296. 1 1597
foretog Essex, der havde ønsket en ny
Kommando, med tyve Skibe og seks tu-
sind Mand et Tog til Azorerne, ^mn^ies.
VIII.297. Slægtninge, der havde høje
Kommandoer imod Danemark (o: i kri-
gen), gjorde alt for at faa ham med. KLars.
Ix.15. SaUXiy.354. 1.3) de til udførelsen
af et særligt hverv bestemte tropper (jf.
Arbejdskommando j. en Oberst- Lieutenant
fra Glykstad . . var kommen did med en
Commando af 300. Mand. Slange. ChrlV.
1890. en Kommando Soldater . . blev be-
falet at gaa der ind. FAHeib.US.151. Lund-
bygaard havde i den sidste Uge været
besat af en svensk Kommando, l^f Zar. GH".
11.59. et lille Kommando vel pudsede
lnfsLnteTister.KLars.PT.44. \A) det ledende
personale for en større troppestyrke. Sal.
XIII.1042. jf. General-, Overkommando
(s. d.) samt ssgr. som Divisions-, Fæstnings-
kommando (SaUXIV.354). 1.5) om den
egenskab, værdighed, stilling at kun-
ne befale, kommandere i civile forhold
ell. (navnlig) tjenstligt (militært). De Øver-
ster ved Hoffet forføyede dem til Kejse-
ren, og nedlagde deris Commando. P/?m^.
DP.534. ieg (tog) tredie Gang paa denne
Reyse Commandoen fra Peder Flyver tru-
ende at bagbinde hsim.Æreboe.301. sætte
en Chef fra Kommandoen. Scheller.MarO.
II føre kommando. Sort.HS.Dlr. *Skip-
peren med Ret Commando burde føre.
IIolb.Paars.56. vAph.(1764). føre stræng
Kommando. S&B. det Skib, hvorfra Eska-
drechefen . . fører Kommandoen. SaV
XXII.136. m. overgang til bet. 1.2: Brok-
dorp hørte til Chr. HI's mest fremragende
hærførere, han førte en høj kommando ..
ved Øksnebj erg. ADJørg. (SdjyAarb.1892.
256). jf.: det bliver overladt til de Off.,
som skulle udføre Øvelserne, selv at an-
ordne . . de specielle Bestemmelser for
Angrebet eller Forsvaret, fordi de netop
derved erholde Øvelse i selvstændig
C ommando -¥ øT e\se. MB.1842. 657. \\ i
forb. som tiltræde, fratræde (se fra-
træde sp.ll90^^), overtage (Hauch.VII.
472) ell.i antage (Holb.Tyb.V.8. vAph.
(1764)) en kommando. Scheller.MarO. \\
staa ell. være under (ens) kommando,
en Floede under Admiral Wagers Com-
mando.ExtrRel.^/il722.3.J)en yngste Greve
Laurvig har faaet sin Ordre, at han skal
staae under Commandeur Tønders Com-
m ando. Langebek. Breve. 28. vAph. (1 764).
hver Gruppe (af en ftaade) danner en tak-
tisk Enhed under Kommando af en Grup-
pe-Fører. SaZ.^'XiPi. Feilb. billedl: (lege-
met) skulde staae under Siælens Com-
mando. JRw^e.^T. 85. jf.: Vei-Arbeiderne
skal have dobbelt Under-Mundering og
10 Quarteer-Penge . . fra den Dag af de ud-
marchere og saalænge de ere paa Com-
mando. Skr.(MR.)y 81766.
2) i noale spec. (især ^) anv. 2.1) den
ordre, ifølge hvilken en til søværnet hø-
rende person beordres til tjeneste i et
krigsskib ; udkommando. SaU XIV. 354.
2.2) herredømme over et skibs kurs, be-
vægelse; ogs. (især dagl.) m. h. t. automobil,
cykel osv. Man skal ikke i Havn manøvrere
20 med mere Fart, end der behøves for at
holde fuldkommenKommando over Skibet.
Bardenfl.Søm.1.237 . jf.: Flyveren (havde)
ingen Kommando over Maskinen. NatTid.
^^/sl928.Aft.3.sp.4. II især i forb. under
kommando, navnlig om et skib: som (har
saa megen fart, at det) kan styres, jeg har
ikke Skibet under Kommando. Scheller.
MarO. Sæt Signal for Skib, der ikke ha-
ves under Kommando (fx. naar rorkæden
30 er brækket). KuskJens. Søm. 312. jf. : have
Hestene under Kommando. Larsen. \\ mods.
uden kommando, ikke herre over sine be-
vægelser; uden styr. Skibet er uden Kom-
mando./ScAeWer.Mar O. 2.3) om symbol for
chefen; især i forb. hejse kommando,
hejse kommandotegnet (vimpelen), som an-
giver, at skibschefen overtager befalingen.
Naar Kommandoen er hejst, afgiver Skibs-
chefen Melding derom ved en Officer til
^ Marineministeriet og til Chefen for Or-
logsværftet. Bardenfl. Søm. I. 60. Imorgen
gaar „Valkyrien"s Besætning ombord i
Krydseren, der hejser Kommando Ons-
dag den 1ste Juni. BerlTid.'V si 92 l.Aft.5.
sp.l. Wmods.strygekommandOftagekom-
mandotegnet (vimpelen) ned. SøLex.(1808).
Eftersyn efter Togt af Skibet . . paabe-
gyndes snarest efter Kommandoens Stryg-
ning. Bardenfl.Søm.lI.113. Torpedobaaden
50 „Sværdfisken", der har været udrustet si-
den Oktober ifjor . . stryger Kommando
paa Torsdag. BerlTid.^l'il922.M.5.sp.4.
Kommando-, i ssgr. fx. (foruden de
ndf. anførte) til Kommando l.i: Komman-
do-raab, -røst, -stemme, -tone, -øvelse.
-bro, en. [1] ^ overbygning, fra hvilken
skibets manøvrering foretages. S&B. Scheller.
MarO. Sal.III.681. -flaif, et. [1.5, 2.3] ^
flag, der anvendes som kommandotegn. Sø-
60 krigsA.(1752).§29. SaVYIlI.204. -fløj-
mand, en. [1] ^ det skib, hvortil retning
og afstand skal holdes under taktiske manøv-
rer. Scheller.MarO. SaVXiy.354. -lan-
terne, en. [1.5, 2.8] ^ lanterne, der an-
vendes om natten i st. f. kommandotegn.
Scheller.MarO. SaVXiy.354. -liste, en.
1088
Kommandolys
Kommandør
1084
[2.1] vL ^**^ <'^^'' ^^' udkommanderede mand-
skab, der tilstilles skibschefen, inden skibet
gaar paa togt. Scheller.MarO. Sal'' XIV. 3 54.
-lys, et. [1.6, 2.3] ^ (jf. -lanterne^. Schel-
ler.MarO. -ofiiciant, en. [l.i] ^ se u.
-underofficer, -ord, et. [l.i] (^ oa ^)
vAph.(l?64). Kongl. Resolut, hvorved ap-
proberes de danske Commando-Ord. JfiJ.
1772.409. Harboe.MarO. Kierk.1.76. Gymn.
1.63. -post, en. [1.5] Jeg holder ikke af
at betro høje Kommandoposter til Folk
af Deres Art, der ikke lystrer Ordrer.
Schand.IF.196. \\ spec. (jærnb.): den ledende
post inden for en banegaards sikringsanlæg.
DSB.Togregl.44. Sal.^XIV.354. -rulle,
en. (jf. -liste; yii og ^; foræld.) liste, som
afgaves af udskrivning sche fen (til kompagni-
ell. skibschefen) med oplyming om det mø-
dende mandskab. MB. 1813. 202. 1816. 516.
Cirk.y 41850. -sag, en. [1] ^ (nu 1. br.)
sag, der vedrører hærens personel (i mod-
sætn. til materiellet). MR.1842. 370. 1850. 356.
SaUXXII.704. -skib, et. [1] ^ det skib,
hvor den højestkommanderende opholder sig
og har hejst sit kommandotegn; flagskib.
HjælpeO.606. SaUXIV.354.XV.168. -skri-
ver, en. [1.4] i^ (foræld.). Ved General
Commandoen . . gageres en Commando-
^kriver. MB.1817.35. Beskr.^U1829. -stan-
der, en. [1.5, 2.3] ^ orlogsstander, der hej-
ses som kommandotegn. Sal.X.793. Scheller.
MarO. CP -staT, en. [1.5] stav, der bares
af de højeste befalingsmænd som tegn paa
deres værdighed (jf. -stok samt Befalings-
stav ^' oftest billedl. ell. i sammenligning.
vAph.(1759). Jeg saae Instinktet overlade
Fornuften Commandostaven. Bagges. DV.
IX.206. Han traadte frem . . med et sam-
menrullet Pergament, som en Commando-
stav, i EsiSLnden. Ing.VS.I1.187. Sal.X.793.
*Du elsket Danneskioldl skal vi saa pluds'-
lig høre: | Du din Commando-Stab
ey længere vil føre? ChrFlensb.DM.I.173.
CP -stok, en. [I.5] (1. br.) d. s. s. -stav (jf.
Kommanderstok;. LTid.1728.510. Efter-
haanden er man kommen baade Venstres
og Højres Partiforhold nærmere paa Li-
vet, og man véd nu, hvor det er, Komman-
dostokken svinges. Hørup.II.14. -taarn,
6t. [1] ^l^ rundt indelukke paa panserskibe,
hvorfra skibschefen og hans hjælpere leder
kampen. Scheller. MarO. Sal.^ XIV. 354.
-teg:n, et. [1.5, 2.3] ^ flag (stander, vimpel),
der betegner den øverste ombordværendes grad.
Bardenfl.Søm.II.206. Scheller.MarO. -til-
læg:, et. [I.2] Jai det tillæg i penge, der til-
kommer officerer og underofficerer af linien,
som ikke har felttillæg, naar de er indkvar-
terede i et fort ell. i lejr ell. ligger i kan-
tonnement ell. bivuak. Scheller.MarO. Sal.^
XIV. 355. -underofficer, en. [l.i] ^
den underofficer (som regel den ældste) ved
et kompagni, en eskadron, der modtager be-
falingerne fra kompagnichefen, bringer dem
til alle vedkommendes kundskab, iværksætter
deres udførelse etc.(fral922 erstattet afKom-
mandoofficiant; jf. ogs. Kommanderserge-
ant^. Tjenestereglement forE.æren.( 1912). 153.
-vej, en. [1] (Ja; og j,) i forb. ad kom-
mandovejen, om skriftlig udfærdigelse
olgn., som passerer gennem de forskellige gra-
der til ell. fra den paagældende overmyndig-
hed. Tjene8teregl.63.101. Scheller.MarO.
Kommandor, en. [kmman'dø-V, ko-,
foran navne -mandør] ftt. -er. {fra fr. com-
10 mandeur, afl. af commander, se komman-
dere) 1) egl.: den, der har kommandoen,
er anfører, befalingsmand (JBaden.FrO.) ;
især >^ om den, der har kommandoen
over en afdeling, et detachement olgn.
(tidligere spec. om den officer, som regel en
oberst, der personlig førte kommandoen over
et regiment (korps), hvis „chef" var en fyr-
stelig person ell. en general). MB.1789.273.
Dette Corps inddeles i 8 Brigader . . som
20 hver for sig erholder en Commandeur;
men det hele Corps staaer under een
Chefs eller Commandeurs Befaling. Besol.
V61803 (jf. u.'kommsindere 2.i;. Den æld-
ste af disse Officerer er tillige Comman-
deur for Divisionsstaben, og har som saa-
dan at vaage over, at de givne Instruc-
tioneroverholdes.^oror<lw.'°/il808.^6i. Liv-
gardens Mandskab, der skal forrette Tje-
neste paa Marselisborg, afrejste iaftes . .
30 til Aarhus. Detachementets Kommandør
er Kaptajn, Kammerjunker A. BerlTid.^^/e
1928.Aft.7.sp.5. jf. bet. 2: Oberster til Hest
og Fods, Kommandeurer af Søe- og Land-
Etaten. Éeso/."/8:Z 808. nu især i ssgr. som Bri-
gade-, Depot-, Etape-, Forpostkommandør
(s. d.), jf.Fe\tvsLgtkommsLnåøT(Bist.EB.24).
II (jJ^ og ^I^) om den (menige ell. befalings-
mand), der leder betjeningen af et stykke
skyts ell. en afdeling af et orlogsskibs armering
^ (jf. Gruppekommandør j. Til hver Kanon
afdeles een Under- Office er eller Konstabel
som Commandeur, og til 2 å 4 Kanoner
een OtficeeT. ExercArtil.(1804).12. SøLex.
(1808). Larsen, jf. Kanonkommandør.
ExercArtil.(1804).12. Harboe.MarO. Bar-
denfl.Søm.II.175. || {efter holl. commandeur;
foræld.) hvalfangerkaptajn. CPontSB.
18. Trap.^IX.345. jf. Commandor. HC
And.IV.114f. 2) som militær titel (charge).
50 2.1) søofficer, hvis grad (i den danske
flaade) er mellem kaptajn og kontre-
admiral, og som er chef for et større skib,
en mindre eskadre olgn. (brugt om da. for-
hold ca. 1700-1858 og efter 1868; se Tids-
skr.f.Søvæsen.1922.265). Privat Secretaire
hos Commandeur, nu sal: Vice Admiral
IustIuel.ySre6oe.68. dette Skib førdtes af
Commandeur Willem Leyel. Slange.ChrlV.
1029. SøLex.(1808). Harboe.MarO. SaU
60 XIV. 355. 2.2) officer af næsthøjeste
grad i Frelsens Hær. Frelsens Hærs Om-
raade er hele Jorden, der er delt i Lande,
som styres af en Kommandør eller Oberst
med Hovedkvarter i Landets Hovedstad.
SaUVIII.912. Lederen af Frelsens Hær
i Danmark, Kommandør G. NatTid.Vel928.
1085
Kommandørinde
komme
1086
Aftl.sp.é. 3) medlem af den mellemste
klasse i de nordiske og fleste europæiske
ridderordener, i Danmark delt i 1. og
2. grad. SalIV.1085. Kommandør af 2den
Grad af Dannebrog. Schellcr.MarO. jf. Aab
Brev?^U1808. Kommandør-inae, en.
[især 2.1] en kommandørs hustru. HCAnd.
L.87. -kaptajn, en. [2.i] charge i marinen
mellem kommandør og kaptajn (brugt om da.
forhold fra ca. 1700-1858 og efter 1922; se
Tidsskr.f. Søvæsen. 1 922. 265). Forordn.^Vio
1746. IV. §1. Harboe.MarO. LovNr.345y8
1922.§28. -kors, et. [3] Han bar Dane-
broffsordenens store Kommandørkors paa
'K.\(Aen.Schand.AE.275. -orden, en. [3]
(l.br.). Om Halsen sad Kommandørorde-
nens B2i2æ.å. Schand.YV.5.
Kommang;, et. se Komment.
Konima-skjoldlns(, en. [4.i] (zooh).
Bergs.MS.U.296. Æbletræer (angrebet af)
Kræft, Meldug og Komma-Skjoldlus. i?a-
ven.l927.96.sp.l. -sværmer, en. [4.i]
(zool.) dagsommerfuglen Hesperia comma.
Sommer fugle.36. kommatere, v. [k(n-
ma'te'ra] (afl. af Komma 2; gram.) sætte
kommaer i et skriftstykke. Larsen, især som
vbs.: Kommatering, en. „Genie har
han (o: en digter )\ troer De ikke?" — „Ja,
det skrige jo Alle paa . . men det falder lidt
vildt I Kommateringen er især genialsk."
HCAnd.IV.451. Hans meget sparsomme
Kommatering mener jeg nu burde være
ændret. BHof.SvenskLæsebog.(l 903).Fort.2.
Sandvad. Vor tegnsætning. (1 920). 4. kom-
ma-vis, adv. [1] (sj.). Klokkeren oplæste
Latinen Kommavis.ÆZJss. [7.9. -værk, et.
[4.1] (fagl.) smaa dekorative linier (til ud-
fyldning af tomme hjørner olgn.), som i form
ligner kommaer. Stilart. 163. SaVIV.330.
I. Komme, en (Es.l4.9(Chr.VI). Tul-
lin.III.26 2. Boye.Brødr.127. jf. bornh. kom-
ma, f.) ell. (i rigsspr. nu alm.) et (Rahb.
(Sams.I.xxx). 0ehl.IV.124. Ing.RSE.VII.
85. Bergstedt.J.5). ['kcomg] (glda. kom(m)e,
fk. (HellKv.21. lMos.32.6(GldaBib.). Bim-
kr.), æda. komæ, oldn. og no. dial. koma
(fem.),jnnt. kome, jf. ogs. oldn. kvåma, no.
dial. koma) vbs. til II. komme A (jf. ogs.
ssgr. som Dags-, Ind-, Udkomme j. 1) (nu
næppe br. i rigsspr.) i al alm. Dyd (staar)
som et Middel, der befordrede hans Kom-
me til Ære.Høysg.S.Y8v. Staals idelige
Komme (nu: kommenø hjemme hos Eder.
CBernh.XI.208. Det værste er med det
her Komme op, det kan jeg slet ikke.
0rdb8.( fynsk). 2) (jf. An-, Hidkomme; CO
ell. dial. (se Feilb.)) styrende en gen. ell. et
VOSS. pron.: det at komme til et sted,
komme til syne osv.; ankomst; tilstede-
ko mst. 2.1) om person, vi af varter deres
komme. KomGrønneg.1.226. *Skulde nogen
ved din (o: Jesu) Komme | Kunde slum-
me. Brors.103. Naar man „narrer en Frem-
meds Komme", det vil sige, naar man
gientagne Gange feilagtig troer, at det
er ham, som kommer, saa, naar den Rette
kommer, er han vred. Thiele.III.35.*H.eTre I
(vi) paa dit Komme h&Sihe. PalM.TreD.
306. Mademoiselle havde lige villet nær-
me sig ham; nu afbrød Kongens Komme
enhver Samtale. Schand.IF.99. en bog, som
han udgav kort efter sit komme til Am-
sterdam. Moltesen. Fredrik Brekling. (1893).
58. Gud . . trøstede os ved Titus's Kom-
me (Chr.VI: tUkommelse; 1819 : Ankomst^.
lp 2 Cor. 7. 6 (1907). 2.2) (sjældnere) om ting.
*0 vaager op, at Syndens Natte | Ved
Lysets Komme vige bort. Brors.215. *i sin
Kommes lyse Morgenrøde | En Sol for
dig, mit Fødeland, gik ned. Bagges.IV.26.
Jorden var blevet tør, lige Aars -Dagen
efter Flodens Komme. Grundtv.'Udv.Vl.51.
*dengang alle Guder | Fra Jorden flyg-
ted ved Jernaldrens Komme. Heib.Poet.X.
329. *hvert Minut er en Forventning nu |
20 om flere Skibes Komme. Lemb.Shak.VI.
165. Læger studere deres egen Døds
fremadskridende Komme. OBloch.D.^1.23.
II. komme, v. ['kcoma] Eøysg.AG.7.
præs. kommer ['kcom'ar] smst.91. præt. kom
[kmm'] smst. (i visse, især trans., ssgr. ogs.
undertiden svagt bøjet: -kom mede, se ef-
ter-, fuld-, ihukomme^, part. kommet ['k(n-
m9t] (i visse, især trans., ssgr. ogs. undertiden
svagt bøjet: -kommede i best.f.og flt, se
30 efter-, for-, -fuldkomne^ ell. (især C9 ell.jy.)
kommen ['k(om(8)n] Høysg.AG.91. (som fk.:
Molb.Jep.ILl.Molb.DH.I1.334.HCAnd.VII.
34.XII.349. Aarb.1903.97. ogs. (nu især jy.)
efter være m. subj. i intk. ell. flt. og efter
have: Moth.K247. Holb.GW.II.4. Molb.DH.
L 287.330. JPJac.1.94. Buchh.DE.llO.
Feilb.). imp. kom [kcom] \\pass. kommes, især
til bet. B, se navnlig bet. 25 slutn., j/". Hu
sp. 563^^ ; i anden anv. : ligeledes kan der
40 heller ikke kommes uden om at (en mod-
bevægelse) rejstes af et . . Menighedsraads-
medlem. Silkeborg Venstreblad.^^/iol920.2.sp.
2. *mørk bli'r vores Sjæl . . | foran det
Opslag: „Her maa ikke kommes'*. D ag Nyh.
^y9l925.2.sp.l. han kommes i Forkøbet af
en nationalistisk-gal Student, der fører det
dræbende Skud. Pol.^yil928.6.sp.4. i dep.
anv. vist kun (dial.) i forb. som kornet
kommes o: bliver til malt (jf. bet. 11. 2J.
i o Byg, som tærskes førend det i Laden er
udsvedet . . er vanskeligt at f aae til , at
kommes til Malt. JPPrahl.AC.79. derimod
naar Sæden er Ladebrændt, kommes hvert
Korn ordentlig, som er fuldt i Vext og
vel behandlet, smst. Feilb.II.258b^''«- sa.BL.
76. jl vbs. -en (sj. i sa. bet. som I. Komme 2:
*Strax ved min Kommen. Bagges.Ep.236),
jf. I. Komme, Kommende, Komst. || som hjæU
peverbum bruges alm. være i bet. A (i bet. 2
60 dog ogs. havej, have i bet. B; i bet. C bruges
begge former; jf. fx. fra samme forfatter:
Min liden Frideric har været heel svag af
en Skarlagens Feber, men er nu . . tem-
melig kommen sig igien, Langebek.Breve.
363. baade ieg og min Søn . . har kom-
met os af vor Feber, smst.446. sml.Mikkels.
1087
komme
komme
1088
Ordf.423.425; desuden bruges undertiden
have for være i bet. A for at angive hypote-
tisk forskydning af tiden (jf. IV. have' 13.2^;
jeg var tilfredfs du havde aldrig kommet
tilbage. Holb.Bars.IIl.3. Du kunde have
kommet i rette tid. Mikkel8.0rdf.425. usæd-
vanlig er flg. sprogbrug: Jeg har uventet
kommet til at tage saa stor en Deel i
denne Dags Glæde. FAHeib.Sk.II.145. {æda.
kum(m)æ, kom(m)æ, run. (præt ent.) kwam,
no. komme, sv. komma, oldn. koma, eng.
come, ty. kommen, besl. m. got. qiman, gr.
bainein, lat venire samt bekvem)
A. intr.
1) grundbet.: om bevægelse i retning
af den talende ell. et (nøjere angivet ell.
under f or staaet) maal; nærme sig til nogen
ell. noget. 1.1) i aZ alm. der kommer Vatter,
jeg maa løbe. Holb.Kandst. 1. 3. *naar du
os kalder, da | Vi komme flux. Eauch.SK.
62. *Den Vægter raaber høit, da Skibet
kommer: | Nu bringer Børen os den dan-
ske Sommer I E.rz.YI.40. *Du loved mig
at komme vist, | Men kom dog ei til
mig I BoisensYiser.296. „Hr. Lieutenant Ny-
strøm spørger, om han kan . . tale med
Direktøren nu, eller om det er mere be-
lejligt senere paa Dagen?" — „ . . Nej,
lad ham kun komme." Esm.II.194. nu er
Stæren kommen, og nu er Viben kom-
men, og nu er Storken kommen I Hva'
Fanden, de kommer jo hvert Aar. Wied.
Thum.146. komme som kaldet, se kalde
2.5. II faZew. kommer vi ikke i dag, saa
kommer vi i morgen (o: om den sen-
drægtige). Mau.4923. D&H. jf. Feilb. Krist.
Ordspr.582. j eg kom, saa og vandt olgn.
{efter lat. veni, vidi, vici, egl. en Cæsar til-
lagt ytring i anl. af hans sejr over kong Far-
naces afPontus, jf. Brandes.Cæs.II.494; ofte
spøg.) Engang befalede hun mig at sende
en tfdf ordring til den navnkundige Kiemp-
inde af Sevillien, kaldet Giralda . . Jeg
kom , saae, overvandt (Lieb. DQ. II. 91 :
vandt). Biehl.DQ.III.llO. Cæsar, der som
bekjendt gjorde kort Proces — kom, saae
og seiTede.PalM.IL.III.34. 1.2) m. angi-
velse af bevægelsens maal. Jeg vil . . intet
melde (o: til faderen) om vor Forsæt at
holde Bryllup i Dag. Thi ellers kom hånd
over Hals og Hovet til Byen. Holb.HP.1.6.
*Kommer du til Norrig, jeg siger for sand, |
Ret aldrig du kommer tilh Sige. Storm.SD.
142. Ved at gaae komme vi til Tingene,
da derimod, naar vi staae. Tingene maae
komme til os. Bagges.L.1.395. *Vor gamle
Caro holdt en Støi, | Thi Vognen kom for
J)Qven. Heib. Poet. VII. 366. *Som en anger-
given Synder | Kommer jeg til Eders
Celle. Hrz.D.II.63. *Naar Tydsken kom-
mer her, I Beklager jeg Enhver. PFaber.
yV.3. *JHan (o: en nisse) kom til Stormo-
gulen I Og der, hvor Kæmpekaalen gror.
Gerson.50D.45. komme 'efter en, se ef-
ter 2.1. 1 .3) m. angivelse af bevægelsens ud-
gangspunkt, hvis det er saa Chilian, kom-
mer vi aldrig herfra. Holb. UH V.l. Hildur
blev snart bekiendt; allevegne fra komme
Beilere, alle vare de navnkundige, ^ams.
7.58. *En liden Skude var og deriblandt, |
Fra Hornbek monne den komme. Blich.
(1833).Suppl.l62. *Fra fjerne Lande kom
hun. Dronning Dagmar. Hrz.Y 1. 17 5. Hvor
kommer du fra? VSO. Det er en Bark
der skal ind tiJ Kulkajen, den kommer fra
10 England med Kul. AndNx.PE.III.50. \\ om
tænkt bevægelse ell. retning. Drejer det sig
om andre end Dyrefigurer, kan disse beteg-
nes som kommende fra Skjoldsiden o. s. v.
PBGrandjean.Heraldik.(1919).112. Linde-
nov . . tre fra Delingen kommende . . Linde-
grene . . von Kauffmann . . en fra højre
Side kommende Arm. smst.113. 1.4) m. an-
givelse af vejen. Om du kommer denne vei.
Moth.K245. *Indsmuglede Noder som Græs-
20 hopper sprang | Den Vei, de var komne,
tilbage (o : efter Holberas virksomhed). Wilst.
D.I.65. Til Galleriet kommer man ad en
bred stejl Trappe langs højre Wir.Rode.
EM.7. komme sin vej, se Vej. 1.5) m.
nærmere angivelse af omstændigheder. Hun
undrede sig da over at de (unge damer)
vilde gaa alene derind (o: i et danselokale),
men Hjort beroligede hende med, at de
ganske vist kom alene, men næsten altid
30 blev ledsagede h\em.Ésm.I.138. komme
til hjælp, se Hjælp 1. komme i møde,
se Møde. 1 .6) i forb. m. præp. med (jf. bet. 4:) :
bringe; overbringe. *Skynd jer nu strax
herind igjen, | Nu kommer Dorthe med
Maden I Winth.IV.45. Tjeneren kommer
med Hestene. D&H. 1.7) modsat et andet
bevægelsesverbum, der betegner fjernelse. *De
gamle Guders brogede Vrimmel | For-
svinder, og kommer ei meer til Nord. Oehl.
40 L.I.45. I Morges var Alt her i urolig Be-
vægelse : Gaarden fuld af Vogne, som kom
og kjørte igjen. Sibb.I.109. *Hurtig vi kom-
me, og hurtig vi vige. PalM.II.216.*l^eger-
inden svandt som hun varkommen.-Drac/iw.
SB.119. II især i forb. m. gaa. Foragter du
mig, fordi jeg kommer saa fattig som jeg
gik. Hrz.VI 1.168. man gik, man kom. EC
A.nd.IV.41. Du skal have Lov til at gaa
og komme, som Du selv synes. X>racAm.
50 T.245. Gyden hvor Folk kom og gik. And
Nx.PE.II.8. ogs. i videre anv. : det kommer
og gaer.Moth.K24 5. hverken hun eller
hendes Mand havde vidst at holde Maade
paa Rigdommen, den gik, som den kom.
HCAnd.VI.245. Og Tanker kom og Tan-
ker gik.JPJac.II.407. ordspr.: det, som
kommer let, det gaar let. Mau.5466. JV
Jens. (Aarbog f. Bogvenner. 1920.19). kom-
mende og gaaende rulle, ^ forteg-
60 nelse, der føres i et orlogsskib over samtlige
ombordværende, m. tilføjelse af, hvornaar
hver enkelt er kommet om bord og atter har
forladt skibet, de (midlertidigt fraværende)
udskrives af Kommende og gaaende Rulle.
Bardenfl.Søm.IL223. Scheller.MarO.jf. ogs.:
kommende og gaaende liste. Søkrigs
1089
komme
komme
1090
A.(1752).§313,320,327. 1.8) imp,, brugt som
en slags interj., ofte (især tidligere ell. dial.)
m. tendens til blot at betegne en opfordring,
hvis nærmere indhold angives i det flg. Kom
lad os dantze en Menuet tilsammen for
at see, hvilke Pas jeg giøi. H.olb.Jean.1.6.
*Kommer, hvo, som komme kan! | kom-
mer Mand og Kvmåel FABtib.US.610.
*Din Stakkel! du trækker kun tungt dit
Veir; | Kom, lad mig løsne din Trøie.
Hrz.D. 11.119. Kom her, min Tøs! Hold
Du mig. Vil han følges med Dig, saa lad
ham gaae den Vei vi andre gaae. Oversk.
Com.llI.156. kom! i legen „skjul" opfor-
dring fra dem, der har gemt sig, til at be-
gynde eftersøgningen. S&B. D&H. || kom
saa, spec. udtalt ['kwmsa] i kælende tiltale til
børn og dyr. Naa, saa komse da med Gnis-
lingerne. CAlstrup.Typer.(1920}.7é. Saah,
saah, god, lille Æsel, komse da! Po^'Vs
1921.1é.sp.2. Næ, se komse da, lokker han
for Kella (o: en kalv), komse lille, ny Mo-
ster I Fleuron. KO. 41. jf. Feilb. II. 261. 1 .9)
(iron., nu næppe br. i rigsspr.) i forb. som
nu kommer vi, „nu skal jeg straks", o:
jeg er ikke saa naiv; jeg tror ikke paa den
historie. *Dette Sølvfad? Jo, | Nu kommer
vi nok strax, min unge Ven! | Tin! Tin
er ogsaa godt. Oehl.A.127. *„Jeg skal til
Giengield skaffe dig en Mand." | — „Jo
vist! nu komme vil'' sa.C.2 52.
2) prægnant anv. af bet. 1.2, især m. per-
son-subj., om gentagen ell. varig dvælen ved
endemaalet: (jævnligt) indfinde sig; be-
søge; gæste; ogs.:omgaas;have sin gang.
Komme iblant folk. Moth.K258. „Dyden er
allevegne forfult." — „Besynderlig af ens
egne Landsmænd, derfor har jeg forsvo-
ret aldrig at komme i min Fød-By oftere."
Holb.Arab.lsc. (han) gaf Galanten frie Hals
og Haand og at komme stedse i hånds
Unus. Klevenf.RJ.3. åe(o: danske) 'komme
i min Boutik, ligesaavel som Ånåre. Heib.
Foet.VII.204. de er mere hans Lige og
han kommer til (nu oftere: hosj dem.
Hostr.KG.I.ll. en af de unge Russer . .
som havde kommet i Familien fra Drenge-
alderen ai. Tops.1.358. komme i ell. paa
besøg, se Besøg l.i. komme til gæst
se Gæst 3. lege komme fremmede, se
fremmed 3. || talem.: jeg kommer der
ikke, egl. m. steds-bet.: *ieg selv i Kroe
vil drikke; | For andet kommer jeg der
ikke. Wess.136. Hvad vilde du sige, om
jeg fandt paa at gaa over paa den anden
Side (o: i immateriel tilværelse) ogsaa?
Du skal ikke være bange, jeg kommer
der ikke. JVJens.S.102. jf.: en Dag listede
han sig til Daasen for at tage sig en Pris,
men fik saadan en Nysen, at han kom der
aldrig siden. Tilsk.l918.II.133. ofte (dagl,
spøg.) som betegnelse for en afvisen ell. af-
standtagen i alm.: (han) svarede i en ufor-
lignelig flabet, høflig Tone: — Tak, kom-
mer der ikke. Mit Navn. er desværre kun
Jejisen.Esm.L216. Der staar de og griner —
og tæller mine Knapper. Lad dem det,
hvis de ellers ikke har andet at regne
sammen. Men jeg kommer der ikke (o:
jeg skal ikke have noget af det). SvLa.SS.42.
Il sjældnere m. tings-subj. *bort de (o: ryt-
terne) fløi, hvor aldrig | Kom Harv elier
Plov, I Som hungrige Glenter, | Der styrte
ned paa lioy.Holst.I.149. der kom (Chr.VI:
qpkomj ikke Ragekniv paa mit Hoved.
10 lJom.16.1 7.
3) prægnant anv. af bet. 1.2, især m. tings-
subj.: blive anbragt ell. hensat et sted;
sættes; stedes, der var kommet et galt
Tal i Regnestykket. HCAnd.V. 250. Papi-
ret . . maatte ikke sælges til Spekhøkeren
og komme om Smør og Puddersukker.
smst.Y 1.117. Er det tænkeligt, at de for-
skjellige Næringsmidler, som komme i min
Mave, kunne krænke den guddommelige
20 Morallov? GoMsc/im.J. i 5^. Titelen skal
komme paa Bogens Eyg.D&E. komme
paa ens regning, se Regning, jj i forb.
lade komme, sjjec. om indforskrivning
af varer olgn. *Jeg lod mig da udsøgte
Vine komme | Fra hver en Egn, hvor
Druen . . groeT.Rahb.FoetF.L123. Jeg vilde
imorges lade komme en Portion Blaasyre
fra Hamborg, men Budet glemte den.
Gylb.III.278. Molly . . havde ladet (ser-
30 vietbaand) komme fra Kjøbenhavn. s»ws<.
Y.120. Ludv. II sjældnere m. person-subj.
Hun tog Tjeneste i Kjøbenhavn hos en
Restaurateur, han kom til (o: fik plads hos)
en Brygger paa Nørregade. ^er^s.PP.^0.
4) spec. anv. af bet. 1.6, i forb. m. præp.
med, m. h. t. ytringer: fremkomme med;
ytre; paaberaabe sig. Du maa finde
paa Noget . . kom med et Ordsprog. Fritz
Jiirg.nr.53. Naar jeg kom med min Spi-
40 noza, kom han med sin Malebranche, som
jeg ikke havde læst. Schand.O.L197. også
han selv klappede (hunden) og kom med
kælen hnndesnak. Hjortø. Fa.l8. || især m.
dadlende ell. nedsæt, bet. Hånd kom med
en hob snak. Moth.K260. Papa bliver og-
saa vred, naar jeg kommer med slige
plebeie Lignelser. Oehl.XVI.19. han skal
iligevel have Prygl, for det er ingen Ma-
neer at komme med saadant Noget. Oversk.
50 Com.IIL156. hvad skal jeg sige om disse
underlige Yttringer, Du kommer med.
HCAnd.Breve.L87. det var jo noget for-
færdeligt Sludder, han kom med. Schand.
TF.I.134. li ofte i spørgende sætn. *Kom-
mer du mig nu igien | Med dine Barne-
streger? OeR^.ii^. *Hvad? Kommer I
paany med Elverfolk? Heib.Foet.IIL379.
ell. navnlig i imp. m. nægtelse (og adv. her^:
*vi har Kraft og Dyd og Kløgt, | Kom ei
60 til os med Herrens Frygt! | Vi voxet er
fra Riset. Grundtv.SS.II.357. „Du gik al-
tid med en høj, ung Dame. Hvem var
det?" — „Det var min Kone." — „Aa, kom
ikke med denl"" Nathans. F.S2 9. kom nu
ikke med flove Vitser I DÆH. tidligere (nu
sj. i rigsspr.) i reglen m. tilføjet mig (jf.
X. Rentrykt Vio 1928
1091
komme
komme
1092
II. jeg 2.2^: Du Slyngel, kom mig icke
med slige Titler meere. Holb.Kandst.IIIA.
*Hvad silde? Kom mig ei med saadan
Snakl Oehl.A.75. *Fra dorsk Autoritetstro,
fra min Fibel, | Jeg voxed . . | Thi kom
mig ikke her med Deres Bibel. PalM. VI.
302.
5) (jf. bet 1.2 og S) som overgangs-verbum :
indtræde i en vis tilstand ell. stilling.
5.t) om sanselige forhold. || m. tings-subj.
Sagen kom for Tamperretten. HoZ&.^ars.
III.5. at lade Værket strax, jo før jo hel-
ler, komme i Trykken. Gram.Breve.33. en
skiden Vest, som blev bragt ned til Old-
fruen for at komme i Yåsk. Rahb.E.I.159.
Bare den (o: en statue) kom i Marmor . .
Gibs er jo aldeles ingen Eksistens. ^ran-
des.XII.164. om meddelelse ell. efterret-
ning: al Israels Tale er kommen for Kon-
gen i hans Huus. 2Sam.l9.11. kommer det
for din herre, så vilt du fåe deilig skrup.
Moth.K250. Han vilde havt Moder til at
stege (agerhønsene) men hun torde ikke,
for det kunde komme for Herskabet. ^Ztc/i.
(1920).Vn.4. jf. komme for øre i*. Øre.
jl m. person-subj. De plagede hans Fødder
i Stokken; han selv kom (Chr.VI: kom
til, at gaae; i Jevn.Ps.105.18. de to i^te-
fæller kom i voldsomt Slagsmaal. ^T.yio
1920.3.sp.4. spec. om paa- og afklædning
olgn., iforb. som komme i, af klæderne,
tøjet osv. Hej Jeppel er din Fæhund
endnu icke kommen i Klæderne ? -ffoZ6.
Jep.I.l. Jeg kom dog ikke strax af Klæ-
derne, som jeg havde tænkt mig.Drachm.
E0.163. Aage var kommen af Tøiet. Jørg.
LT.60. (han) vadskede Hænder i Sove-
kammeret, kom i Hjemmef rakken. ^Lars.
GV.20. 5.2) om mere abstr. forhold, at vi
ret maatte komme i Oplysning om, hvad
vi vandt eller hvad vi tabte ved vor Han-
del med Fremmede. OeconT.VII.33. (han)
fik en anden Condition eller kom i Em-
bedsvej. ^/tc;i.('i855;.F.i5i. I ere komne
(Chr.VI: opkomne j paa Læber og Tunger,
og i ondt Rygte blandt Folk. Ez. 56.5. |j
komme over en ell. ens hoved Cse Ho-
ved 7.1^ olgn., (ofte m. meton. subj.) om
handling, som gaar ud over en, regnes en
til gode ell. (især) skade olgn. Herren skal
lade det komme over Abraham, som han
haver lovet h^Lm. lMos.18.19. det ganske
Folk svarede og sagde: hans Blod komme
over os, og over vore Børnl Matth.27.25.
det skal komme over dig. Moth. K262.
*Din Vens Leanders Blod jo over dig vil
komme. Holb.Mel.II. 6. Da sagde Jakob,
deres Fader, til dem; I berøve mig mine
Børn . . over mig kommer (Chr.VI: gaaerj
det d\tS2immeTi. lMos.42.36. 5.3) spec. m.
h. t. legemlig ell. sjælelig tilstand. Komme i
gråd. Moth.K255. Morten var kommen i
snakkehjørnet. NMøll. H. 19. Italienerne
kommer i Begejstring over Blækfisk, Sø-
stjerner og lignende Lækriteter. ^T.Vu
1925.3.sp.3. II komme fra sig selv, fra
sindet (se Sindj olgn., (nu næppe br.) tabe
sindsligevægten ell. forstanden (jf. bet. 21.2J.
Komme fra sig self. Moth.K2.53. komme
fra sind og sands. sms^. || komme til sig
selv (igen) {glda. d. s.: ther the komme
till them ighen. Mariagerleg. 385. (han)
kam til segh sielff . Suso.S) generhverve sine
sansers ell. sin forstands fulde brug, nu
især: efter besvimelse olgn.; tidligere ofte i
10 videre anv. (jf. bet. 17.i/ der hånd (o: den
fortabte søn) kom til (1819: gik i) sig selv,
sagde han: hvor mange daglønnere haver
min Fsiåer? Luc.l5.17( Chr.VI). (han) fait
forskrecket til Jorden, og kunde en tem-
melig Tid intet tale; Da hånd noget kom
til sig igien, spurde hånd hvad Folck de
vaire.Pflug.DP.823. jeg kommer ikke til
mig selv igien. Jeg er forhexet. Wand.
(Skuesp.IV.6). Hauch.V.53. kom dog til dig
20 selv og gør det ikke saa tungt, baade for
dig selv og for os Andre. JPJac.II.409.
Han er kommet til sig selv, han er reddet.
IJohans.J.193. 5.4) i talrige faste forb., hvor-
om henvises til vedk. hovedord, fx. m. adj. ell.
adv.: komme flot, fri, klar (af), løs, nødt
(til), tilforn. || m. præp.-led. komme til an-
vendelse, i avisen, paa bane, paa benene,
i bevægelse, i drift, over eet (se II. en
sp.33P^^-), paa fode, i foragt, i fortræd,
30 til fortræd, paa fri fod (se Fod l.s), i gang,
paa glatis, paa gled, i (ad) glemme, til
gode, paa grisen, af grunden, i grøde,
i gyngen, i gæld, i gæring, i haand-
gemæng, om en hals, i handelen, i har-
nisk, i hede, til hjal(d)s, i (et vist) hjørne,
i hullet, til hvile, paa sin rette (rigtige)
hylde, til hægterne, i jorden, til jorde, i
kast med, i klammeri, i klemme, i klø-
erne paa en, i knibe, til kræfter, i, af
40 mode(n), i nød, i ord (for), for orde, i or-
den, for skade, for skud, i snak, paa spor,
paa tale, til ære osv.
6) skride frem mod et vist punkt; naa
(frem mod ell. til). || (ikke) komme
langt med, se lang. 6.1) om egl. bevæ-
gelse. Hånd var ei kommen ret langt.
Moth.K244. at komme et Skib, Landet
n?iirmeTe.SøLex.(1808). De .. drak paa,
at de maatte møde Guldfuglen og komme
50 den paa Skud. Goldschm.VII.530. en højre
Fløjkolonne . . skulde søge at komme vore
Tropper ved Kokkendorf i Flanke og Ryg.
F Holst &A Larsen. Felttogene 1848-50. III.
(1888). 99. 6.2) overf, om udrettet ar-
bejde, udviklingen af en sag olgn. det
er kommen på det høieste medi ham.Mot/i.
K264. Je^ er ikke kommen halv-veys
endnu (o: i min forklaring af planen). Holb.
Stu.1.9. Naar man (vil) komme Sandheden
60 saa nær, som det i saadanne Ting er
mueligt. IIorreb.II.290. da hun kom til den
for mig saa smertelige Periode . . over-
drog en pludselig Skye det glædestraa-
lende A&syn. Blich.(1920).VIII.?7. ingen
vegne ell. veje komme (med en ell.
noget), se Vegne, Vej. komme til kort,
1093
komme
komme
1094
86 kort. komme til ende (med), se I.
Ende 4.5. komme til fadet, til fads
36 Fad. komme i fordelen, se II. For-
del 2.2. komme i forkøbet, se Forkøb l.i.
II naar det kommer højt olgn., se høj
8p.ll65*^' komme saa vidt, dertil osv.,
86 vid, dertil (sp.656*^, 657''''«). naar det
kommer til stykket olgn., se Stykke.
II komme imod ell. lig ell. ved ell. nær
til, (nu sj. i rigsspr.; jf. bet. 48.2) komme
op imod; kunne maale sig med. Var hånd
ikke herligere end de tre? og hånd var
deres øverste; men hånd kom ikke ved
(1871: naaede ikke^ de første tre (høveds-
mænd). 2Sam.23.19(Chr.VI). lKrøn.11.21
(Chr. VI). det kommer ikke nær imod, til
det ^Rået Moth.K244. *Et Huus opfyldt
med Guld, det kommer ey imod | En sød
og yndig Siæl, et fromt og dydigt Blod.
JFriis.l8. Man mærker og, at vore Tiders
Poésie kommer ikke mod den gsimle.Holb.
Ep.III.201. det Eenhiørnings-Horn, som
mand tilforn der hafde . . kom ikke nær
imod dette. Slange. Chr IV. 143 9. det sæd-
vanlige kolde Bad kan aldrig komme
Dryppebadet lig i Virksomhed. Tode.ST.
1.215. II komme paa ens ed olgn., (nu
næppe hr.) gaa saa vidt som til, at man maa
aflægge ed; og s.: gøres afhængigt af, bero
paa, komme an paa, ens ed. det kommer
på dit forsvar. Moth.K263. Ellers, om det
skulde komme paa min Eed, sagde jeg
reent ud, at jeg icke kunde erindre det.
Holb.TJHH.1.4. jf.: Det kommer alt paa
(o: afhænger altsammen af) Anstalter (o:
foranstaltningerne). sa.Kandst.II.l.
7) spec. udvikling af bet. 6 (jf. bet. 9.6). 7.1)
om talforhold.W (nu næppe br. i rigsspr.)
i forb. m. præp. til, angivende omtrentligt
maksimum: beløbe sig til; andrage. Saa-
ledes er Hollands Indkomster komne til
180. Tønder Guld om Aaret for bare Sild
og Fisk. OeconT.11.38. Joshua-Gee . . siger
. . At Chinas Indvaanere komme til 200.
Millioner. smst.VI.39. || om pris. en Tønde
Bygg vil icke komme højere i Aar end
til 5 MsiTk.IIolb.Jep. 1. 8. Prisen kommer
dog temmelig høi. Ørst.Br.I.128. se ogs. u.
II. nøj 5.1. II især i forb. ni. præp.^^^'- blive
solgt for; koste. Her har jeg en Guld Dose
med et rart Portrait, Men den kommer
paa 200 Rdlr. Holb.Pant8.lL3. „Hvad kom-
mer dette Stykke (o: tøj) paa?" — „Net
op 50 Rår.*^ Skuesp.V. 247. hvormeget det
skulde koste? . . Tre Realer kunde det
komme ^si2i.JVJens.IM.43. f Andre be-
legger den med Guldblik, at saadan en
Sabel undertiden kommer paa 6 Untze Guld
at koste. Pflug.DP.1094. 7.2) i forb. m.præp.
til, m. h. t. tidspunkt : faa ell.naa en vis
alder. Tobias drog bort med sin hustru
og sine sønner til Ekbatana . . og kom til
{1871: naaede^ en hæderlig alderdom. Tob.
14.28(Chr. VI). Manden var gammel i Sauls
Dage og kommen til Aars iblandt Mæn-
dene. i/5am.i7.i^.jf^;g'.i.jf. komme til aar
og alder, til skelsaar og alder, se
Alder 3, Skelsaar. komme til alder (s),
se Alder 7.8.
8) for at betegne noget som fremtidigt:
være i vente; forestaa; tilkomme; ofte
m. bibet. af løfte, forventning, ønske olgn.
8.1) i al alm. Er du den, som kommer,
eller skulle vi vente en Anden? Matth.l 1.3.
den Tid tør komme, at mand seer meere
10 paa Hoveder end paa Kiøn. IIolb.Jean.11.3.
•Skriv, hvad du ser, baade det, som er
nu, og det, som skal komme. Grundtv.SS.
V.583. *Jeg kjendte deres Planer og List, |
Alt hvad vilde komme, jeg længe har
vidst. Hauch.SD.II.282. (jeg) har det Haab
til Gud . . at der skal komme (Chr.VI: er
tilkommendes; 1819: forestaaerj en Op-
standelse baade af retfærdige og af uret-
færdige. ApO.24.15(1907). 8.2) præs. part.
20 brugt som adj. kommende Tider skulle
høre om Ossian. Blich.(1920).1.33. en Men-
neskekender og Digter, der kan se de
kommende Begivenheder. Buchh.TJH.97.
Vildgæssene (kan) give Oplysning om den
kommende Vinter: kommer Gaasetrækket
om Efteraaret tidligt, faar vi en streng
Vinter. NaturensV .1920.460. de kommende
slægter \ jf.: et Par Uger i det kommende
(o: følgende) Aar tog jeg bort, for i Wien
30 . . at nyde For aaret. HCAnd.XII.356. 8.3)
(sj.) præs. part. det kommende bru^t som
subst.: fremtiden (og hvad den bringer).
*Det Svundne og det Kommende hæver
sig, I Det Nærværende ubemærket døer |
I Ubetydelighedens Slør. Oehl.SH.53. 8.4)
det kommer (nok), som beroligende ell.
trøstende talem. (spurveungerne) begynde
nu ogsaa paa at ville syngel De kunne
ikke, men det kommer nokl HCAnd.VI.
40 52. *Løftet, der til Vandring maa anspore: |
„Alt kommer nok, naar først I blive store I"
PalM.IV.41. „Du skulde forlove Dig,"
sagde Hansen en Dag til ham. „Det kom-
mer", svarede F. Bark med en Mine, der
antydede, at han havde noget ganske Extra
af den Årti Baghaanden. Tops.1.226. SvLa.
8D.96.
9) (især i forb. m. præp. af ell. fra^ om op-
rindelse: hidrøre ell. stamme (fra); ud-
50 springe; være følgen ell. virkningen
(af); især i flg. anv.: 9.1) angivende en aar -
sag til et forhold. En Jomfrue har, maa
skee, engang af enHendelse faat ont, og hil-
det sig ind, at det kom af CsiUee.Holb.Vgs.
II LI. der er intet Ondt til, hvoraf der i o
kommer noget Godt. JSneed.IX.lll. *„Alle
Mandfolk betragte Dem med et Suk." | . .
„Det kommer af det, hun er saa smuk."Oe^/.
SH.46. *og er der lidt for Pynteligt ved
60 Gosserne dér (o: i Sverige): \ det kommer
af de nysselige Birketræ'rl Rich.1.5. Bjerg-
skrænternes røde og rødbrune Skær, som
kommer af den røde Jord, der her nede
er isprængt Stenen. Brandes. XL 2 95. Og
det (o: sygdommen) tror Du er kommet af,
at han vilde redde Emil. Schand. AE. 2 90.
1095
komme
komme
109«
II (nu 1. br.) i forb. m. præp. fra. Hans Tie-
ner Hr. Jeronimus 1 hvor kommer det fra,
at jeg har den Ære at see ham i mit Huus?
Bolb.PernJ.5. jf. bet. 9.4: *Jeg stod og
grunded oppaa | Den Blomstervrimmel
saa broged, | Hvor den kan komme fraa.
Blich.(1920).XIV.150. \\ f i forb. m. konj.
fordi, „dette klinger smukkere end Ori-
ginalen." . . „Det kommer, fordi De har
hverken tysk eller dansk Øre, thi i begge
Tilfælde vilde De finde Oversættelsen af-
skyelig." PAHeib.US.176. „han hader Om-
gang med Mennesker." . . „Det kommer
fordi de saa ofte har narret og bedraget
ham." sa. Sk. III. 10. || (f) uden sædvanlig
grammatisk forb. *han dog en Pracker er |
Det kommer, at han ey nock sagt, paa
Fingre seer. | Det kommer, at han lar sig
kuie af sin Kone. IIolb.Paars.204. 9.2) om
ophav til efterretning, en af Husets
Karle . . lyttede ved Døren , og fra ham
er det kommet, der siden er optegnet i Sa-
gaen.Hauch. V.30. 9.3) m. h.t.det materiale,
hvoraf noget er dannet. Af Jord er du kom-
men. Til Jord skal du blive. Alterbog. 470.
(jf. Jord sp.835''). 9.4) om hjemstavn olgn.
skal jeg da vel føre din Søn tilbage til
det Land, som du er kommen af? li¥os.
24.5. samme Bønner kommer fra Tyrk-
kerne, som er Christendommens Fiender.
Holb.Bars.1.6. jeg er født i Sverrig, og
derfra komme ligeledes de fleste af mine
Mænd. Hauch. V. 131. 9.5) om herkomst.
Een, der er kommen af fornemme Folk.
Holb.Kandst.lV.6. *jeg er kommen | Af
ædel Byrd. Oehl.IIJ.57. fra Ørlyggr er
der kommen en stor Slægt. Hauch. V.39 2.
Fine Folk og simple Folk har dog lige
godt meget af det samme ved sig . . Men
hver skal blive ved det, han er kommen
af. Det er nu min Mening. Schand.SB.2 O .
„Du synes mig at være kommen af gode
Forældre?" — „Mine Forældre var rige
Købmandsfolk." Drachm.l001N.21. Søren
Kierkegaards Fader, Michael Pedersen
Kierkegaard kom af fattige jyske Hedebo-
f olk. HSchwanenfl.M.II. 155. være kom-
met af folk, se Folk 3.4, af godt, se god
5.2, af godtfolk, se Godtfolk. 9.6) (jf bet.7;
især skol.; nu 1. br. i rigsspr.) angivende dif-
ferensen ved subtraktion: give. „Men en
Mand i hans Alder — " . . „Passer herligt
til en Kone i Din — Fyrre fra Halvtreds
kommer Til" Bøgh.I.lOl. 1 fra 12 kommer
11. JySaml.SR. 1.41. 9.7) (sprogv.) om op-
rindelsen til ord ell. andre sprogelementer ;
m. præp. af især om etymologien (afledning
af ældre sprogtrin), fra om laan fra et andet
sprog. NvHaven.Orth.l. Krøgle kommer af
Krog.Høysg.S.ld. Ripshøj (er en forkortelse)
af Gripshøj. Dette er kommen af Greps-
høi.Blich.(1920).XX.42. Skulde nu Rune-
alphabetet være det ældste, og det græske
og latinske være komne deraf, saa (osv.).
Bredsdorff. RuneskriftensOprindelse.( 1822 ).7.
I ethvert Sprog findes der en Mængde
Ord, der er saa gennemsigtige, at man
øjeblikkelig kan se, hvorai de kommer.
Jesp.(SaU y 11.535). (ordet plaster^ er gen-
nem oldeng. plaster . . kommet fra lat. em-
plastrum. MKrist.Fr.27.
10) (især alm. m. præp. over) om plud-
selig stedfindende handling. lO.l) om
udbrudaf naturkraft, ulykke, angreb^
overrumpling, smitte olgn. vi ville kom-
io me over ham, ligesom Duggen falder paa
Jorden, at der ikke skal blive tilovers end
een af hans . . Mænd. 2Sam.l7.12. jeg lader
komme en Vandflod over Jorden til at
fordærve alt Kjød. lMos.6.17. Jeg troer
her er kommen en Sygdom paa alle Folk
i Byen, som har giort dem rasende. Holb.
Hex.II.5. Men jeg skal, sandt for Herren,
komme over dem som Samson over Phili-
sterne! Hrz.XVIII.125. Vaaren kommer
20 saa pludselig, at den bogstavelig kommer
over En om Natten. ClPet.0.159. Naar
Ulykke kommer over den Hovmodige
(Chr. VI: Ved overkommende ulykke^,,
bringer den ikke Lægedom. Sir. 3.27. Eng-
lænderne kom over Irland med Ild og
Sværd. CEw.C.lO. da Sumpskildpadden er
særdeles sky og straks gaar til Bunds ved
den ringeste Støj, er det vanskeligt at
komme over den. Frem.DN.56 9. 10.2) om
30 tanker ell. følelser, slige Karle veed jeg
lyver ikke, med mindre at Lysten kom-
mer over dem, eller det falder dem af
sig selv i Munden. Biehl.DQ.IV.13. Derfor
skal den første Tanke, som nu kommer
mig, som siger mig: det skal du gjøret
faae Lov at raade. Sibb.I.163. Passionerne
kom over en Dame af meget højt konge-
ligt Blod. Schand.IF. 90. det kom saadan
paa mig, der var det, der tvang mig. JP
4p Jac.I.155. jeg véd blot, at jeg pludselig
befandt mig ene med Frk. S. inde mellem
nogle Buske, og at jeg her — Pokker maa
vide, hvordan det kom over mig! — slog
mine Arme omkring hende og gav hende
et Kys. Pont.GA.SO. Der er ikke kommet
andre end menneskelige Fristelser over
eder (1819: Eder er ingen Fristelse paa-
kommen, uden menneskelig^^ ICor. 10.13
(1907). aanden kommer over en, se
50 Aand 3.3.
11) vise sig; træde frem; tage sin be-
gyndelse; opstaa; fremkomme. 11.1) i
al alm. Enten er jeg gal eller I galne,
eller Ovidii Metamorphosis er kommen i
vore Tider. Holb.Stu.lII.5. 'Der var en
Plet paa Korets Gulv, | Den var saa rød
at skue, | Den kom, da Knud lod myrde
Ulv I Alt i den Kirkestue. Grundtv.PS.
III.197. Taarerne kom Caroline Mathilde
60 i Øinene. HCAnd.XIl.109. Styrken kom-
mer ved Øvelse. Goldschm.NSM.il. 59. *Vi
stod og vented paa Herligheden (o: et fyr-
værkeri), I Da kom en Byge, og hele Glæ-
den I Blev straks til Vand. Bøgh.D.II.308.
kommer tid, kommer raad, se Raad.
1 1.2) (især landbr. ell. dial.) skyde op; spire.
1097
komme
komme
1098
fre m. Ærterne komme tidlig i Aar. D&H.
(den vaade hyg blev) dækket tu med Sække,
for at det skulde komme, d. v. s. spire.
SjællBond.96. jf. kornet kommes ovf. sp.
1086*^«- 11.3) (jf. bet. b4:.7) om litterært ar-
bejde olgn.: udkomme. Du skrev jo en
Novelle; kommer den ikke snsut? Il C And.
Breve.1.92. „Konff Sverre" var forlagt af
Gyldendalske Forlag; dér kom ogsaa „Si-
gurd Slembe.'* PARosenb.BB. 56. Den dra-
matiske Samling kom stnonymt. Roos. HK.
79. 11.4) ifasteforb., fx. appetitten kom-
mer, mens man spiser, se Appetit, kom-
me for dagen, for en dag, se Dag 10.
der kommer hul paa, seLHul4.4. der
kommer ild i, se I. Ild sp.l05^^- der er
kommen en kurre paa traaden, se
Kurre, komme til verden, se Verden.
12) om handling: have et vist forløb;
gaa for sig; falde, jeg veed, at det
skal komme (1819: geraade; 1907: blive^
mig til SdX\ggiøre\se.Phil.l.l9(Chr.yi). det
kom sk. Moth. K2 44. det kom, som det
skulde, smsf. (han viste) hvor let det kom
ham at gjøre (sine fortrin) gj ældende. Blich.
IV.ll. Il spec. i fast forb. m. adv., der an-
giver maade ell. omstændighed; dels (m. over-
gang til bet. 9.1) efter hvor, hvordan
olgn.: Hvordant kommer det, at ieg véd
intet åersii? Moth.K244. Men I Junker 1
hvor kommer det, at I gaar i jer Slaap-
Rok saa silde. Holb.Masc.1.4. Hvor kom-
mer det . . at vi ei seer alting forkeert,
da det dog saaledes forestilles i vort Øie.
Suhm. 11.100. dels i forb. m. anderledes ell.
saaledes: Jeg tænkte mig Espen og Ce-
cilia som Mand og Kone . . men, det kom
ganske anderledes. Blich. (19 20). XIV. 43.
NSvends.R.125. Arbejdsløsheden (udeblev)
i større Omfang end vanligt, og saaledes
kom det, at alle Erhvervene blev opret-
holdt. ORode.KV.65. || i talem., m. overgang
tilflg.bet.: naar det kommer, saa kom-
mer det paa een gang. IIolb.Stu.1.6.
sa.Arab.5sc. „naar det kommer, saa kom-
mer det paa én Gang," sagde Skrædderen,
han fik et Par Hoser at flikke . . Jule-
aften, da han intet Arbejde havde (haft)
det hele Aar tilforn. Mau.4918. naar alt
komrner til alt, se H. al 7.5.
13) indtræffe; foregaa; finde sted;
spec. i flg.anv.: 13.1) om begivenhed ell.
efterretning. En n;^ft kommen tiding.
Moth.K277. *Da kom der Bud fra min
Fader som bedst. Grundtv.SS.II.165. der
er kommet gode Efterretninger fra ham.
D&H. der er endnu ikke kommet noget
Svar. Ludv. 13.2) om tidsforhold: finde
sted; indtræffe. Det er forbi; Timen
er laommen. Marc.14.41. *Visse Time I du
er kommen. Oe/i^L.J.^7. *Dag er ei saa
travl og lang, | Aftenstund dog kommer.
lng.RSE.VIl.243. *Hver Nat er jo vor
Sommer, | Dens Blomster ere vi; | Naar
Dagen den kommer, | Er vor Sommer
forbi. Winth.HF.22. da Foraars-Flytteda-
gen kom, inddrog jeg . . i den nye og
muntre Bolig. Gylh.(1849).X.47. Saa kom
Premieredagen, og den var haard at gaa
psLSi. DagNyh.^y8l921.2.8p.5. 13.3) om ud-
talelse olgn.: lyde; blive sagt. det kom-
mer artig. Moth. K243. Ja saa? kom det
fra Michael, der med et Ryk løftede Ho-
vedet. Bang.Mi.l52. Margrete brast i Lat-
ter .. : „Nej, hvor det dog kom morsomt."
10— „Hvordan kom? Det kom da ganske
naturligt." /irLar8.7x..5i. „Skriver De ellers
paa noget for Øjeblikket?" kom det saa
med ét.Nathan8.F.35.
14) om plads i en orden, række, op-
stilling, opregning, lille kom sidst (o:
var den yngste). Moth.K245. Samme Spej-
dere, da de fornumme, at (byen) var for-
ladt, kappede de med hinanden, hvo der
først kunde komme til Staden. Éolb.NF.I.
20 158. Hovedet kommer førend Halen . .
det maae være Morgen, førend det kan
blive Aften. Eiv.(1914).IV.122. „Den Sjette
kommer før den Syvende I" sagde Elver-
kongen, for han kunde regne. HCAnd.
(1919). II. 17 2. det gaaer i det aandelige
Liv som det gaaer med mange Planter —
Hjerteskuddet kommer tilsiåst. Kierk.III.
194. Og der kom (Chr.VI: opkom j en ny
Konge over Ægypten. ^i¥os.i .8. snart kom-
30 mer raden (turen) til os j efter regn
kommer solskin, se efter 4.8. komme
først (til mølle), se H. først l.i. \\i forb.
som hertil eZZ. dertil kommer, om hvad
der for en given betragtningsmaade forøger
et tilfældes vigtighed, dertil kommer. Moth.
D67. Hertil kom, at jeg var meget syg.
Bagges.DV.IX.242. Ludv. jf.: saadanne
Sygdomme . . der letteligen kunde tilveie-
bringes, saafremt Forkiølelse kommer til
40 Blodriighed, saasom Blodspytning o. a. m.
Tode.ST.II.81.
15) komme ved, angaa ; vedkomme. Ey
Monsieur, dette er noget vitløftigt hend-
tet, hvad kommer Alexander Magnus ved
vore Comoeåier. Holb.Hex.IV.4. Høysg.8.
63. disse tvende Bøger, som j taler om,
kommer intet ved Ssigen.Bøeg.S.79. \\ atm.
m. efterstillet, men oftest tryksvag pr æp. hvor-
danne de vare tilforn, kommer mig intet
50 ved (1819: vedkommer mig ikke; 1907:
er mig uden Forskel). Gal.2. 6 (Chr.VI).
Hvad Fanden kom det dig ved. Holb.Bars.
1.3. „Hvad vil Du nu med det Fyrtøi,"
spurgte Soldaten. — „Det kommer ikke
Digvedl" sagde Hexen.ÆTC^n^.F.^. „Der
ligger en Ven af mig farlig syg inde paa
en af Stuerne." — „Hvad kommer det mig
ved." Buchh.UH.28. \\ m. folkelige tilføjelser.
det kommer ei mere ved hinanden end
60 en ko ved en Yeirmølle. Moth.K272. Hvad
kommer det Smør ved, hvad Kaalen bli-
ver feed af? Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).
Nr.ll90. Hvad kommer det Svinet ved,
hvad Flæsket koster? Mau. 98 57. det kom-
mer ikke flæsket ell. det smør ved,
se Flæsk 1.2, Smør.
1099
komme
komme
1100
16) i forsk. forb. m. prcep. til (jf. bet. 51 j,
især efterfulgt af en inf.; angivende for-
udsætningen for en handling: falde i
ens lod; bringes, føres, ledes til. || tid-
ligere — nu ikke i riasspr. — ogs. m. præp.
ved: (Kalk.II.581). kunde jeg ikke kom-
me ved at kige ind iWhdim? Blich.(1833).
TI. 29. jf Feilb.II.260. \^a) om mulighed.
hun kand ikke komme til at tale forme-
delst hendes Tænder, som hun idelig maa
sidde og sue jtSLR. Holb.Bars.II.S. om jeg
ingen Jord kan komme til at faae for at
kaste i Hullet, hvad dsL? Fleischer.AK.34.
en Vildfarelse blev Aarsag i at han ikke
kom til at giøre hæidgSLng. Molb.DH.II.
248. han talte ofte til hende om denne
sin Lidenskab . . altid forudsættende Umu-
ligheden af, at hun kunde gengælde den
eller komme til at gengælde den.JFJac.
1.216. hvor man kan komme til det, sky-
der man ogsaa Karnapper ud fra Facaden
over den Gaaendes H.oved.VVed.BB.40.
Heromme i Skolen ligger et Par Hun-
drede Pansere og venter paa at vi skal
holde Fest, saa de kan komme til at bruge
Stavene paa os. AndNx.PE.III.281. 16.2)
om tilfælde. Men hvor kom Frøikenen
til at blive forlovet med h&m? Holb.HP.
11.6. Jeg har uventet kommet til at tage
saa stor en Deel i denne Dags Glæde.
PAHeib.Sk.II.145. Svend skulde en Dag
have Prygl, fordi han . . var „kommen
til" at skjære alle Knapperne af en anden
Drengs Trøie. Bergs.GF.1.276. Det er . .
bekendt, at Moderen kan komme til at
ligge sit Barn ihjel. KFont.Retsmed.I.202.
16.3) om nødvendighed, hvor nødig min
Far vil bryde sit eengang giordte Egte-
skabs-Løfte, saa kommer han dog til at
giøre det. Holb.LSk.1.1. Jeg kommer og-
saa til at lægge mig efter at skyde. Blich.
(1920).VII.8. Vi kommer til at holdel
sagde jeg. Det fulgte af sig selv. Drachm.
VT.277. Men De kommer virkelig til at
fortælle mig, hvad der er paafærde. Pont.
FL.510. 16.4) (alm. m. efterstillet præp., se
bet. 51.4J om adkomst. Nu da . . kommer
det endelig engang til mig at tale et Ord
med? Ing. EM. 11. 86. 16.5) om tilskikkelse
i alm. den Grav, der saa nær havde kom-
met til at rejses for mig.PMøllI.356. da
fløi den i Truget, hvor Smørret var, og
saa ned i Meeltønden og op igjen; naa,
hvor den kom til at see udi ÉCAnd.V.
308. min . . højre Haand . . kom til at er-
fare Ildens Magt . . Det kostede en Del
Smerte . . før jeg kom til at bruge den
iglen. Hostr.Er.41. Kossak lovede selv at
dekorere Medlemsbrevet til mig. Han
kom ikke dertil. -Brandes. Xi4 7. i| m. flg.
vbs. (især m. overgang til bet. 6^. Geert . .
overfaldt (prins Otto) paa Taphede ved
Viborg. Det kom til S\2ig.Wand.(Ilahb.
LB.I.66). til alvorlig Opstand kom det
dog aldrig. Molb.DH.lI.359. det var kom-
met til en fuldstændig Forklaring mellem
Frits og hans Amme. PMøU.1.307. || (alm,
m. efterstillet præp., se bet. bli.b) om ulykke-
lig hændelse, jeg frygter . . for, at vi . .
skal . . komme til noget, medens vi flak-
ker om . KHude.Overs.afHerodotsHistorie.il.
(1904). 164.
17) især i forb. m. præp. til ell. over:
faa; opnaa; navnlig om pludselig besid-
delse ell. erhvervelse: finde ell. træffe paa,
10 17.1) m. præp. til ell. (nu kun dial.) ad
^Hvor estu kommen ad det? Moth.K245.
Hvorledes er du kommen ad dette? hvor
ad er det samme som til, og derpaa bli-
ver gemeenlig svaret: Saa spørger man
Tyve ad. Høy sg. S. 267. Feilb.). \\ m. h. t.
haandgribelige ting. komme til brød. Moth.
K266. Jeg begriber ikke, hvorledes han
er kommet til det (o: portrættet). Skue sp.
XI.97. *ved List og Magt | Han kommen
20 er til slig Besiddelse. Oe/j/.^J. 59. Heib.
Poet.IIl.483. Endnu billigere kom Sivert
til et Par uhyre Malmlysestager. ^wc^A,
TJH.70. komme til penge olgn., faa
penge (især tilfældig, ved held, arv olgn.).
komme til midler. Moth.K2 68. 'Gid alle
Fattige ret komme maae til Penge. ^et&.
Poet.IX.375. HCAnd.X.279. Saa døde hans
Onkel. Det var Held igen. Han kom til
Penge og kunde rejse. Esm.II.149. || (oftest
30 spøg.) m. h. t. person (jf. komme til sig selv
u. bet. b.s). *Jeg aldrig ret kan i mit Hoved
faae | Hvordan han er til slig en Datter
kommen. Ing.DD.V.6. Hvor kommer du
til den Slægtning? Gylb. XII. 166. Hvor
Pokkeren skulde han komme til det Be-
'kiendtsksih? Hrz. XV 1.2 38. || i videre anv.
Dersom jeg dog vidste, hvorledes jeg
kommer til den Ære at Viinhandler W. . .
sender mig en Present. Heib. Poet. Y 1. 41.
40 naar hun havde overstaaet de hemmelig-
hedsfulde Ord i den forliebte Duo . . kom
hun hvergang atter til Stemme og sang
Resten med Sikkerhed. CBernh.NF.IV.231.
Jespersen mærkede, at han var kommen
til Appetit. Schand.UM.144. Det var mig
gaadefuldt, hvordan den lille Dame var
kommen til al denne FHosoii. Brandes.I.
536. 17.2) m.præp. over, især (jf. bet. 10^
om pludselig tildragelse. Hånd beretter . .
50 hvorledes hånd er kommen over saadan
en Bog. LTid.1725.198. Høysg.S.61. (han)
er en Esel, som var bestemt til at æde
Tidsler, og ved et Vanheld kommer over
en Kiste fuld af Makroner. Eiv.(1914).IV.
265. det var et Træsnit . . „Det er meget
gammeltl . . Hvor er De dog kommen
over det sjeldne Blad.« HCAnd.V.123. den
fattige Mand . . gaar ikke hen, naar han
uforvarende kommer over et Par Kroner^
60 og køber et Lispund Sukker. Hørup.II.
307. jf.: Det er forunderligt at komme
over et saa pompøst Monument paa denne
ufrugtbare Egn.JVJens.NH.57.
18) om tankevirksomhed, (om forb.
komme i erindring om, se Erindring
2.], komme paa ell.i det klare, .se klar
1101
komme
komme
1102
4.6, komme i tanke(r) om, se Tanke,
komme i (paa) bedre tanker, se I. be-
dre l.ij. 18.1) i forb. m. præp. til, angivende
den tanke, man hæfter sig ved som følge af
refleksion, ell. det punkt i en opregning (jf.
bet. 14:), hvorved man standser. Men at kom-
me til Ulfeld igien, da blev han forgiæ-
ves efterleedt. Faus.CU. 11.294. Nu komme
vi til Metallerne, d. e. de faste, tunge og
glindsende mineralske Legemer. Hallager, lo
200. *„Naa, Børn, hvad staaer I der | Og
taler om?" . . „Om Don Ottavio." I . .
„Ottavio? Hvor kommer I til ham?'* Hrz.
XV. 43. Jeg forstaar Molina, som doce-
rede, at det var Djævlen, som i Sjælens
Fraværelse bevægede Legemet. Jeg for-
staar, hvordan den stakkels Mand kom
åeitH. G oldschm.V. 40 8. komme til (be-
dre) erkendelse, se Erkendelse 1. kom-
me til en bedre forstand, se Forstand 20
2.1. komme til klarhed over, se Klar-
hed 4. 18.2) (sml. komme fra u. bet. 21.3 og
31.4^ i forb. m.præp.^SiSL. Moth.K264. Om
Forladelse, naar jeg kommer paa (nu hel-
lere: ind paaj den Materie, blir jeg saa
hidsig, at jeg icke kand styre mig.Holb.
GW.III.2. *Saa vanskeligt, de sige vil, |
Er det at faae en Enke til | De gamle
Spring at glemme, | Som hun er eengang
kommen ]paia.Wadsk.64. Igaar Aftes kom 30
vi atter paa dette Thema. CBernh.I.162.
med ét kom hun paa andre Tanker. JP
Jac.1.286. Hvor kom De paa den løjerlige
Ide at kigge netop i den Kakkelovn. Font.
LB.148. komme paa det rene (med),
se ren. || huske (navnlig om øjeblikkelig be-
stræbelse for at erindre noget), han hedder
— ih I det er snorrigt, jeg kan ikke kom-
me paa hans l^SiYn.Blich.(1920). V.59. Hvem
der dog blot kunde komme paa, hvad det 40
er for Ord, Trolden siger, naar han ska-
ber mig om. Sv G rundtv. FÆ. 1.2 9. En Me-
lodi, som han nynnede paa, irriterede
ham, han kunde ikke finde Ordene, —
ligesaalidt som han kunde komme paa,
hvem det var den unge Dame lignede.
Gjel.GD.22.
19) i forb. m. præp.: erfare; faa at
vide; lære. (om forb. komme under
fund med, til kundskab om, underso
vejr med, se Fund, Kundskab, Vejrj.
19.1) (nu næppe br. i rigsspr.) m.præp. over.
man er kommen over, at han har vexlet
Breve med B.r.Yi\li3Lms.Pamela.I.441. Kom
jeg ikke selv over, du stod i Forstaaelse
med min egen Kammerpige? Skuesp.XII.
272. 19.2) i forb. m.præp. efter (se ogs. u.
efter 2.ij. det (var) ikke muligt at kom-
me efter den rette Sandhed. Gram. Breve.
228. ved at have (de nye klæder) paa, 60
kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i
mit Rige, der ikke due til det Embede,
de have; jeg kan kjende de Kloge fra
de J)\xmme.IICAnd.V.112. Der er maa-
skee en dyb allegorisk Mening deri, men
saa skal vi nok komme efter åen.Hostr.
SpT.II.8. hvorledes gaar det Deres Søn
med at lære Tysk, kan han nok komme
efter det? J Jessen. A. 5.
20) om undgaaen ell. overvindelse af
hindring ell. vanskelighed. 20.\)m.præp.
fra. Da blev Apostelen St. Johannes ka-
stet udi en Kiedel fuld af sydende Olie,
hvorfra han ved Guds Bistand kom ube-
skadiget. J/o/6.Å'/?.P5. jo klogere man bli-
ver . . desto galere kommer man fra det.
Klerk. III. 210. Komme godt fra Skuddet
.. siges om Skytten, naar han ved Ge-
værets Affyring endnu har Maalet i Sigte;
i hvilket Tilfælde han ogsaa vil have ram-
met Maalet, forudsat at Geværet er vel
indskudt. — slet fra Skuddet, det Mod-
satte. ilfi/J'e/cnO. Det er lykkelige Timer
. . en Kunstner har ved sit Arbejde, naar
det gaar godt for ham, og han er tilfreds
med, hvorledes kan kommer saa fra Et
og saa fra et Andet. Tops.IlI.383. vi er
endda kommet saa nogenlunde fra det.
Ludv. komme helskindet, heløret
fra (noget), se helskindet, heløret. 20.2)
(delvis m. overgang til bet. il) m.præp. over.
Per kunde ikke komme over at tilstaa,
at (osv.).Pont.LP.I.94. man skulde be-
holde sin Kone og sit Barn og se at kom-
me over det andet (o: ægteskabelige van-
skeligheder). J Magnus. EK. 19. Jeg mødte
en Bondekone udenfor Sygehuset en Dag.
Hun gik lige løs paa mig og sagde: Aa
— Doktoren tror vel nok, min Datter kom-
mer over ået? Buchh.TJH.35. komme let
over en vanskelighed j || ordspr. Kommer
jeg over Hovedet, saa kommer jeg nok
over Halen 0: naar jeg formaaer det Større,
saa formaaer jeg ogsaa det Ringere. F/SO.
jf. Mau.4930. Krist.Ordspr.581.
21) (især i forb. m. præp. fra ell. — nu
mest i faste forb. — af^ om adskillelse
ell. tab. 21.1) m. h. t. noget konkr. Hånd er
kommen af sin velstand. Moth.K248. et
tyrannisk Menniske, som siden for sin
Haardhed kom fra Skoelen (o: skolevirk-
somhed).Æreboe.9.*(Nebukadnesar) var eller
blev en Stud | og kom fra sit Rige.PA
Heib.TJS.613. han er kommen fra sit Em-
bede, sin Gaard.D&H. komme af hæn-
de, se Haand 12.i. komme af ens kløer,
se I. Klo 1.4. 21.2) m.h. t. noget mere abstr.
(han) kunde icke komme af de Griller,
hvormeget mand talede for ham. Holb.
Jep.II.3. komme af dage, se Dag. kom-
me om livet (jf. omkomme^ se Liv.
komme fra sig selv, se m. 6e<. 6.3. kom-
me af vane, se Vane. 21.3) spec.m.h.t.
tale ell. tanke: blive afbrudt ell. forstyr-
ret (i). Hånd er kommen fra sine betenk-
ninger o: glemte det, hånd hafde sat
sig for at sige. Moth.K252. Vi kom fra
hvad vi talte om. In g. Y S. III. 196. jeg kom
fra (o: fik ikke sagt) det, jeg vilde sige.
D&H.
22) nedkomme (jf. bet. 44:.2); føde. den
ko skal snart komme. Moth.K244. nu især
1103
komme
komme
1104
i forh. komme for tidlig (o: abortere)j
se tidlig.
23) nærmende sig til brug som hjælpe-
verbum. 23.1) styrende flg. inf. (m. at); dels
i tilknytning til bet. 1, i hvilket tilfælde rigs-
spr. nu foretrækker tor m. inf., dels til bet.
16, hvor rigsspr. nu anvender forb. m. præp.
til; jf. ogs. bet. 23.2. Jeg er nyelig kom-
men at tiene hos en Krigs- Karl ved Navn
Ja.cob.Holb.Tyb.1.4. *hun afmægtig nu blev
op af Gulvet taged | Med Støvforpudret
Haar, og kom at staa igien. Falst.Ovid.lS.
angaaende Inscriptionen . . hvorledes der-
med kommer at forholdes. Gram.Breve.130.
han kand komme at mangle Selskab med
andre.ilfossw.rerm.55 7. *kommer at kiøbe I
Oehl.I.20. Jeg kommer at sige Dem, at jeg
intet Reisestipendium fik. HCAnd.Breve.T.
114. Professor Kruse kom at vise mig
dem. smst85. komme (en) dyrt at staa,
se II. dyr 2.i. komme (en) haardt at
staa, se haard 4.i slutn. 23.2) v. hj. af og
sideordnet med et andet verbum i sam-
me grammatiske form. Hånd kommer
her og skiælder mig Huden fuld udi mit
eget KuvLS. Holb.Vgs.(1731).IL7. *En Doc-
tor kom og skrev Latin | Og gav ham
bitter Medicin. Bastian.nr.3.3. || spec. i kon-
junktiv ell. (nu især) i imperativiske udtr.,
m. bet. af afvisning, nægtelse olgn. *Nu
komme der mig Nogen I Og paastaae tiere
fræk, at Harald Blaatand | Er nidsk og
gierrig. Oehl.P.256. Lad nu Nogen komme
og sige mig, at en Dansk ikke kan have
en Honningtunge. C^erw/i. 77. 585. *Kom
kun ikke her | Og maal dit usle Land . . |
Med Trola. PalM.II.153. det skrives P, s,
y, og siger det ikke Pys?" „Nej det si-
ger Psy, Frue." „Kom ikke og lær mig
det." Goldschm.I.177. Livet er dog kært,
Doktor. Kom ikke og nægt det. Rode.
Dg.63. 23.3) (tryksvagt) m. flg. præs. part.
seel der kommer een hoppende, det er
min troe Hans Yv2jiåsQn.Holb.Éex.IV.2.
Vildtet . . kom springende, humpende el-
ler luskende hiå.Blich.(1920).XIX.60. *Der
kommer en Bonde ridendes alt paa sin
hvide Mær. ARecke.P.25. en stor Bog, som
han kom bærende med ud i Ma.rken.Schack.
28. din Usling, du falske Hund, som kom
snigende . . og stjal din Vens Ære.JPJac.
11.231. komme brasende, halende,
hivende, hæsende, juntende, klat-
tende osv., se brase osv. i| spec. i forb.
komme gaaende. Oglsaakkom gaaende
(Chr.VI: gsi3.eiiåes). lMos.24.62. Der kom-
mer han gaaendes fra denne Siåe. Skuesp.
V.113. Den følgende Dag kom S. fra Dres-
den gaaende her ig'iennem. Ørst.Br.1.72.
Kender du de to, der kommer gaaende
paa Isen hen imod os? CEw.Æ.IX.5. Feilb.
1.422. 23.4) {efter fr. venir de) f ^ forb.
m. fra og en inf., om den netop udførte
handling, det (er) kun en tosset Und-
seelse over at møde din Kone, naar jeg
kommer fra at have gaaet et saadant
Ærinde for dig. Gylb.III.82. hun kom
fra at tage Afskeéd med de . . norske
Venner. smsi.X.162.
B. trans, (om forb. komme i hu se I.
Hu 1.2; komme (en) i tale, se Talej.
24) bringe ell. faa (en ell. noget til
noget). 24.1) m. person-obj. || m. til og flg.
inf. (Jesus) sagde til dem: kunne I komme
(1907: faa; Bryllups-Folket til at faste,
10 saalænge Brudgommen er hos dem. Luc.
5.34. Piinebenken skal nok komme jer til
at hékiQnåQ.Holb.Hex.lV.lO. *Det Spyd,
der kom vor Halvgud til at knæle. Eiv.
(1914).ni.66. *den Ligegyldighed, | Hvor-
med du talte, kom mig til at studse. Oehl.
A.88. Du har en Art at fordre Bifald paa,
der kommer mig til at rødme! Wied.u.4.
Da hun . . fremsagde hele Visen om Hr. Oluf
der red så vide om Land, kom hun dem
20 (o: veninderne) til at græde som om de
var piskede alle tre. Børd.KE.80. OrdbS.
(sjætl.). jf.: Hvem kom dig åert)!? Moth.
K266. KomGrønneg.I.142. i rigsspr. nu
næsten kun (som citat fra Holb.) i forb.
komme folk til at le. jeg regner icke
Molieres Misantrope . . for nogen god
Comoedie, saasom den ene Part der udi
fattes, som kaldes Festivitas, Gayete og
Kunst at komme Folk til at lee. Holb.JJ
30 Bet.a9r. den som ved sine Gebærder kom-
mer de andre til at lee er kierest. LTid.
1729.245. Langebek.Breve.l7. Falsen.II.135.
MO. den unge Phister . . kom et gnavent
udseende Publikum til at lé, saa Huset
rystede. HSchwanenfl.CatWagger.(1907).41.
overraskende Tilfælde, der kan . . komme
Folk til at lé.yVed.BB.350. Arlaud.147.
|| (nu 1. br. i rigsspr.) m. præp.-led ell. adv.
de spaae eder løgn; for at komme (1871:
40 bringej eder langt bort fra eders land.
Jer. 27. 10( Chr.VI). komme en af dage.
Moth.K246. komme én i ry og rygte. smsf.
256. komme én i søfn.smst.257. Ah! min
kiære Marton, Du kommer mig til Live
igiGn.Skuesp.IV.433. komme En paa noget,
nu vel alm. bringe En paa noget. Levin.
Aa, Sandheden kommer vist ingen i Ulykke.
AndNx.FD.28. 24.2) (nu 1. br. i rigsspr.)
m.tings-obj. || m. til og flg. inf. han (o:
50 Elisa) . . kom Jernet til at svømme. 2 Kg.
6.6. *Hvad var det vel, som hist kom
Liss'bon til at heve? Brors.321. Det kom-
mer Haarene til at staae paa eens Hoved.
Jacobi.( Skuesp. IV. 116). 'Nærværelsen af
den, hvis Øine vi tilbede, | Det ømme
Hierte tidt kan komme til at sveåe.Wess.l6.
hiint velvillige Menneske, der . . giver
det Sagte Beleilighed, kommer de kolde
Tanker atter til at brænde. Kierk.IV.121.
60 *0m Issen (o : Zeus's) saae man Lokkerne
sig hvælve, | Hvis Bølgen kom Olympen
til at skjælve. Recke.ND.153. \\ m. flg. præp.-
led. skil Boel ved andet, da kommer den,
der paakærer, den gandske Mark til Reebs.
DL.5—10—14. komme noget i gang. Moth.
K254. komme noget i tu. sms^.^57. Disse
1105
komme
komme
1106
religiøse bevægelser kunde sætte ikke blot
præster og biskopper, men parlament, mi-
nistre og domstole i bevægelse . . men
vandene kom den ikke i oprør (o: et in-
dre liv blev der ikke fremkaldt derved). Grønb.
RS.148. komme (alm. bringej noget paa
tale. OrdbS.(sjæll.). 24.3) {smZ ty. dem gro-
bian werd' ich schon kommen olgn.; jf.
ogs. 6ef. 39.8) f abs., vel eufem.: tage sig
af (en); behandle, gid fanden komme
ham. Moth. K243. ieg skall nok komme
(Holb.DR.1.2: klemme^ ham saa længe,
indtill han bekiender.ZToZ&.IF.^^i. Komme
Een grovt, begegne Een grovt.Leth.(1800)
(efter ty. einem grob kommenj.
25) anbringe; blande; fylde; gyde;
hælde; putte, du skal tage af Tyrens
Blod og komme det paa Alterets Horn
med din Finger. 2Mos.29.12. kom en god
Haand fuld (o: af pulveret) udi Panden.
Holb.Arab.8sc. saa mødig han var, kom
han dog atter Olie i Lampen. Ing. VS. 1.2 8.
Mo'erl Petrine stjæler af Kammerraadens
Pindebrænde og kommer det i vores Kak-
kelovn! F7'itzJUrg.nr.2. *Naar jeg bli'r stor
w . . I saa vil jeg selv komme Smør paa
ft Brødet. Rich.II.164. Se, hvor han skaber
^ sig i den Uniform, den gamle Abekat.
De siger, at han kommer Blanksværte i
Skiægget. Schand.SF.107. han lagde Kjø-
det i en Kurv og kom (1871: lodj Suppen
i en Potte. Dom.6. 19(1876). Her skulde
Aarene komme et kvælende Lagen af
Sand og begrave hende Tomme for Tom-
me. Bang.F.93. Man kommer (1819: lader^
heller ikke ung Vin paa gamle Læder-
flasker. Ma^^/i.P.l 7(^^907 j. jf.: komme Y^:
tømme) noget af et kar. Moth.K246. \\ (1. br.)
billedl. hun kom mindre inderlighed i sine
godnatkys (end før). Hjortø.F.161. || i pass.
det kryderi skal kommes på. Moth.K262.
Brød, Gryn og Erter kommes altid i Sække.
Cit.l794.( Søkrigs A.''Rrrr4v). De udblødte
Huder kommes i den døde Beise. Ji^'^er^s.
0.168. Jernfilspaan (til farvning) kommes
paa en Flaske og overheides med Eddike.
Haandv.l7.
C refl. II refl. anv. forekommer i rigsspr.
sj. og mere tilfældigt uden for bet. 26-28;
fx. til bet. 1: Kan han se at komme sig
væk, hvnå? Rode.EM.9. jf. bet. 63: Jeg
kommer mig ud og ned paa Gaden i en
Fart. AndNx.MD.19. til bet. 20.2: han (kan)
Ikke komme sig over at drage bort, saa
haabløs som hans Kærlighed end synes
at maatte vddve.yVed.R.373. sa.BK.125.
26) genvinde et tab; udbedre en man-
gel; indhente noget forsømt; genop-
rette en tidligere tilstand; ogs. i videre
anv.: have fremgang, kornet, veksten
kommer sig. Moth.K244. (romerne) begynd-
te .. at komme sig igien, og . . igientoge
Spanien. IIolb.Intr.I.211. (han) træckede
saa mange Penge af Jylland, at Landet
har endnu icke kunnet komme sig igien.
sa.GW.ni.2. *Er min Vinge nu stækket,
tabt mit Mod, I Jeg kommer mig ved den
rige Flod, | Hvor jeg i Guld skal vade.
Heib.Poet.IX.76. Hun er ikke rigtig ud-
voxen endnu, men det kommer sig nok.
CBernh.NF.III.155. Forretningen er kom-
met sig o: har atter slaaet sig op.D&H.
|| m. h. t. sygdom, afmagt olgn. saa skal
dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du
skal blive reen. 2Kg.5.10. Ret som jeg kom
10 her blev M. Godtroe stødt ud af Dør-
ren og laae en halv Time i Besvimmelse.
Da hånd endelig kom sig igien . . fortaalte
han mig, at han blev trækket ud efter
Haaret af 3 Dievle. Holb.Hex.1.4. Hielm-
stierne . . er nu frisk igien af sin Feber,
og kommer sig efterhaanden i Fingeren.
Langebek.Breve.149. *har du ei ofte seet |
En saaret Kæmpe, som . . | Er kommen
sig igien, og bleven karsk? Oehl.HJ.84.
20 Naar hun f aaer det (o : den medicin) i Li-
vet, saa kommer hun sig nok. Heib. Poet.
VII.18. skal jeg komme mig(Chr.VI: leve)
af denne Sygdom? 2 Kg. 8. 8. Esther havde
ikke redet, og han sluttede, at hendes Fod
ikke var kommen sig endnu. Gjel.R.57. jf.:
man siger baade, at een kommer sig af
en Sygdom , og (nu næppe br. i rigsspr :),
at een kommer sig nok for en Sygdom.
Det første betyder kun, at Sygdommen
30 gaaer nu bort; men det andet vil sige, at
Sygdommen er ey saa stor eller farlig, at
den jo nok kan forvindes. Høy sg. S. 317. \\
m. h. t. overraskelse, stærk sindsbevæ-
gelse ell. (især iron.) forargelse. Hånd for-
bluffede mig i Begyndelsen, men, frygt
kun icke, nu kommer jeg mig igien. Kom
Grønneg. 1. 312. jeg kan ikke komme mig
af min Forundring over, at du er bleven
forlovet. Hostr.GE.40. Da Drengen var
40 kommen sig af sin Overraskelse og vilde
takke, afværgede Ole det. Schand.TF. 1.116.
Karoline kan ikke komme sig af, saadan
som de aad. De Stege, dér gik med, og
Oste som Møllestene. Berg strøm. M. 5. ||
(dial.) udvikle sig (paa en ell. anden maa-
de), fx. om malt: spire (sml. ovf.sp.l086*^).
Feilb. jf. talem.: han (ell. detj kommer sig
som niullent brød ell. surt flæsk (i varme).
Mau.L99.232. Feilb.
50 27) stamme, hidrøre (fra); især m.
præp. af: veed hun vel, hvorfor Venus la-
der saa smuk langt borte? Det kommer
sig deraf, at den nær ved er meget hæs-
selig. Eilsch.Font.125. Eiv. (1914).LV. 70.
Han er . . følsom . . og det kommer sig
deraf, at hans Fader var Statist ved Co-
medien. PAHeib.Sk.IL303. *Heelt mager
blev det lille Væsen, | Det kom sig af, at
han var kræsen. Bastian.Nr.5.2. || (nu 1. br.
60 i rigsspr.) m. præp. over. „De taug jo selv."
— „Ja, det kom sig over Lises Opfør-
sel." Gylb.IX.209. \\ (nu næppe br. i rigs-
spr.) m. fordi, indledende flg.bisætn. Det
kommer sig, fordi Du er bange. Jaco&t.
(Skuesp.IV.199). det kommer sig uden
Tvivl, fordi man har ikke tydelig nok for-
X. Rentrykt «/io 1928
70
1107
komme
komme
1108
talt hende, hvad jeg var for en Karl. smst.
447.
28) hændes; træffe sig; især om den
maade, hvorpaa noget foregaar. det
kom sig sk. Moth.K244. hvor kunde det
komme sig, at Madam en handlede saa
ilde med mig, da hun dog selv anmoedede
mig om Kiærlighed. Holh.llJ.Y.5. Paa no-
gen Tid er I ikke længer i Frue Grev-
inde Leonores Krithuus; og det kan let
komme sig, at I ikke bliver gammel her.
Jacobi.(Skuesp.IV.92). det er en lang Hi-
storie . . I skal faae det ligesom det kom
sig. Ing.LB.IV.167. hvordan kommer det
sig, at jeg træffer Jer her, saa tidlig Mor-
gen? Blich.( 1920). X.9 9. Det saa ud til. De
kendte Hr. F. nærmere? . . Det var besyn-
derligt. Hvor kommer det sig? EGad.S.
58. jeg veed ikke, hvorledes det kom sig,
men samtalen gik mere og mere i staa \
det kom sig saa underlig, med eet var de
forsonede j || det kommer sig ikke
saa nøje, (især dial.) det gaar ikke saa
strengt til; det er af mindre betydning. Det
kom sig ikke den Gang saa nøje, om
(smørret) blev lidt gammelt. Folk var
ikke saa kræsne som nu til Bags. HKau.
AfdeklogeMænds Saga.I.(1919).39. Feilb.IL
258b^«-
D. særlige forb. m. trykstærkt adv.
ell. efterstillet præp. (de alm. forb. m.
præp. ell. adv. maa søges u. bet. A-Cj; kun
de vigtigste forb. og anv. er medtagne; om
forb. som komme af sted, bag(efter),
forbi, fort, herunter, hid, hjem, in-
denfor ofl.se Sted, bag osv.
29) komme ad (jf. bet. 17.i samt ad B
2.1^, (dial.) faa adgang ell. lejlighed;
se sit snit; komme til (se bet. 16.i og bi),
(smukke kvinder er) som sande Humler ; (de)
stikke . . iblandt, naar de kunne komme
ad dermed. Rahb.Tilsk.1798.141. (han) bad
dem see til, de kunde komme ad med,
at slaae Kong Erling ihjel. G rundtv. Snorre.
1.192. (kuskene) spændte fra og staldede
ind, hvor de lettest kunde komme ad.
Bregend.FT.114. Feilb.
30) komme af. 30.l) til bet. A: Alle Hat-
tene kom af; nogle nølende, men de kom
af alle . . Han læste Fadervor. Drachm.STL.
50. II ^ om grundstødt skib: blive i stand
til at sejle videre, komme af ved at
bakke. Scheller.MarO. den store ameri-
kanske Fuldrigger . . som var strandet ved
Kandestederne, var kommet af og nu bug-
seredes (den) til Helsingør. MGalschiøt.
Helsingør. (1921 ).42. || komme af med,
1. til bet. 5: skille sig af med ell. blive be-
røvet (noget); ogs. Y om afsætning af varer:
faa solgt. Moth.K247. Han kom endelig
af med sine Ysire. Høy sg. S. 92. Ludv. (nu
1. br.:) Hånd er gandske kommen af med
(o: af vane med), at gøre det' eller det.
Moth.K247. 2. (nu næppe br. i rigsspr.) til
bet. 20: klare; slippe fra. Hånd kom vel
eller ilde Sit dermed. Moth. K2 47. tael jers
Moors Maal, det kommer I bedre af med.
Holb.Kand8t.V.2. 30.2) f til bet.B: Hånd
kom mig af med det. Moth.K247. At kom-
me een af med en slem \sine.Høy8g.S.88.
31) komme an. 31. t) (1. br. i skriftspr.)
d. 8. 8. II. ankomme 1. „Er at nerme sig
til et sted." Moth.K272. da jeg nogle Dage
senere paa Rigibjerget kom an ved Værts-
husene, just idet Solen forsvandt. Si6&.J.
10 45. 31.2) blive anbragt; faa ansættelse
(jf. H. ankomme sp. 634^'' ^■); ogs. (jf. bet.
31.3J; have held med sig; slaa igennem.
„at fåe befordring." Mo^/i.^^7^. Som El-
sker vilde den mandlige Figur neppe kom-
me an i Verden. Kierk.VI.373. det var
saare vanskeligt for en Begynder at kom-
me an ved det kongelige Teater. Brandes.
XVIII.292. Misund mig ikke, havde han
sagt. Jeg har haft vanskeligt ved at komme
20 an. Tandr.HS.7. 31.3) m. nøjere bestemmende
adv.. have en vis skæbne. Moth.S42. *Jeg
fælt er kommen an tre, fire Gange. I Bliv
af min Skade klog. Wess.171. Vi forestillede
os straks selv for Byens Damer og udbad
os . . høfligt deres Navne. Men der kom
vi ilde Sin. Brandes. II. 503. (iron.:) Een
skulde tilforn have sagt mig, at Folck
blev forvexlede, og at der var Skiftninger
til, den havde med saadan Snack kommen
30 ret an.Holb.UHH.III.S. Den stakkels An-
ders Podemester kom godt an (o: kom galt
af sted) i forgaars. Ohifs.GD.5. at komme
— christeligt — til mig og Folk af mine
Lige med en kongelig Bestalling (o: som
præst) er at komme lige saa heldig an
som Grimmermann med sin Bestalling.
Kierk.XIV.62. jf.: Her er jeg kommet an
. . Jeg passer (o: i kortspil). Skuesp.VI.44.
31.4) (jf. bet. 6.2 slutn. samt ankomme 2) i
40 forb. m. præp. paa: afhænge af; bero
paa; gælde om. de fernissede Vahres
Skiønhed kommer fornemmelig an paa
dette Arbeides Fuldkommenhed. LTid.
1761.339. paa Mod, Klogskab . . kommer
det lykkelige Udfald alene an. Engelst.Nat.
275. næsten kun upers.: med alt dette maae
det ikke komme paa en Formalitet an
(nu: komme an paa en formalitet^, hvor
det er om et Menneskes Liv at giøre.
50 Stampe.II.217. *0g det kommer an paa
Hvers Behag, | Om han gider gaaet i
Skole I Winth.lV.44. Nu kom det an paa,
om Johannes kunde gjette den tredie
Gang. HCÅnd.V.77. det kommer ganske
an paa Dem. Ludv. det kommer an paa
et forsøg, en prøve, se Forsøg 1, Prøve.
II i forb. m. nægtelse ofte for at angive , at
en sag er af ringe betydning, at vedkom-
mende ikke vil være nøjeregnende ell. smaalig.
60 Det kom Jacob von Tyboe i de Tilder
icke an paa et Hundrede meere eller min-
dre. Holb.Tyb.II.l. eders Gjæst vilde jeg
ogsaa gjæriie være, om det var tilladt. Det
skal ikke komme derpaa an (nu: an der-
paa^, sagde Kongen. Grundtv.PS.III.521.
Mærker jeg, at det er Alvor . . saa skal
1109
komme
komme
1110
det ikke komme an paa Penge til en Uden-
landsrejse. ScAawd. Vy.294. talem. : det kom-
mer ikke an paa en pølse i slagtetiden, se
Pølse. Ildet kommer an derpaa, under-
tiden : det lader sig ikke besvare uden forbe-
hold; det af hænger af omstændighederne ; det
er uvist. * Velan I det kommer an derpaa
(d: vi faar se). Vi skilles. | Vee dig, naar
næste Gang vi atter seesi Oehl.lII.lOl.
Otto blev i græsselig slet Humeur, men
sagde dog efter nogen Betænkning, at
det kom an derpaa, han vilde tale med
Eisbeth i Eenrum. Gylb.IX.84. „Fører den-
ne Vei ret op til Gaarden?" — „Det kom-
mer an paa. Alleen hist henne er kun
for Herskabet og fornemme Gjæster."
CKMolb.Amb.7. Mette gav ikke fortabt:
— „Jeg skal nok finde hende." Generalen
. . : „Derpaa turde det komme anl" KMich.
MT. 67. 31.5) (nu næppe br.) d. s. s. II. an-
komme 3.2. „at blive rødden." Moth.K272.
man siger, Kiødet etc. har en lille Tanke,
naar det begynder at komme an. vAph.
Chym.1.89. 31.6) (jf.2insp.580^^^-) ^kom-
me i umiddelbar berøring med noget.
Pladerne (o: ved klinkby gget udenbordsklæd-
ning) skrues godt fast, før Nitningen paa-
begyndes, ellers kan Nitterne stukkes mel-
lem Spant og Plade, saa at Pladen aldrig
kan komme an. KuskJens.Søni.90. kommer
Dækslasten an mod Rigningen, maa denne
beskyttes mod Skamfiling. sms^.^PO. smst.
47. 31.7) kom an I udraab, der indeholder
en udfordring, nu især til legemlig kamp
mand mod mand. Moth.K248. Vil nogen
kræve Beviis derfor, kom an, jeg vil be-
viise det. Holb.Tyb. IV. 1. *Kjøter, er du
grov? Saa kom an, lad os sisC si Hrz.D. I.
184. *Vil I laane mig en Klinge, | Skal
I see, jeg kan den svinge; | Saa kom an.
Recke.FJ.46. kom an, hver der vovede at
bebrejde ham ét Ord, han skulde få hans
Næve lige i Synet. Kidde. AE. 1. 142. Feilb.
II (nu næppe br.) angivende en indrøm-
melse, efterkommeise af en anmod-
ning olgn.; nu vel! velan! Kom an, jeg
vil give ham 20, og betale Lagien forud.
Eolb.llJ.III.3. Dog komm an! jeg vill
sige mig selv imod, hvad de Endelser paa
(ad, ed, etc.) angaaer, og give derom nogle
splinter-nye Regler. PSchulz.DS.108. smst.
27. Men vil nogen ikke tro denne (bereg-
ning); Kom an, saa vil vi vende Regnin-
gen om, og sige som I siger. Oeco7iT.II.
78. Det er noget meget; men — kom an I
jeg vil give dem. Lodde. (Skuesp. XI. 187).
Naar et Par gode Venner . . siger: Er du
med i en Bolle, Vagtel? saa er det min
Pligt at svare: „Kom an, hvorfor ikke?"
Hrz.y.87. Gylb.(1849).V.247.
32) komme bort. 32.1) forlade et sted;
komme af sted; slippe bort. „at und-
slippe, og komme sin vei." Moth. K 273.
(hun) syntes iilfærdig for at komme bort.
Gylb.KV.150. Skipperen er endnu ikke
kommet bort. D&H. || om afskedigelse olgn.
hun kom bort paa Grund af Utroskab. i>Æ-ff.
32.2) mistes; tabes; forsvinde. Moth.K
273. Min lille JoUie (o: en hund) er kom-
men bort for mig.Holb. Bars. 11.2. han
havde laant (passet) af en god Ven, da
hans eget var Kommet bort. Uehl.XV 11.37.
Hrz.V.310. D&H. \\ (sj.) om person, fire
Mand (er flygtet), af hvilke de tre igjen
ere indbragte, men den fjerde er kommen
io bort. MR.1784.978. 32.3) (jf. bet. 2\.z) m.
præp. fra, m.h.t. tankeindhold ell. an-
skuelse: glemme ell. lade fare; spec:
opgive en tankegang ell. teori, jeg kom
bort fra, hvad Jeg egentlig vilde fortælle
Bern. HFEw.JF.1.246. hans tidligere Plan
at studere Jura hvilede paa en Forudsæt-
ning, som han i den sidste Tid havde
gjort Alt muligt for at komme bort fra.
Schand.TF.II.57. vi er allerede for længe
20 siden kommet bort fra denne Anskuelse.
Ludv. *man kan ikke komme bort fra, |
at saaledes har ogsaa det gamle Rom set
ud. FrNygaard.E.32.
33) komme efter. 33.1) til bet. 1: Gaae
kun, jeg skal nok komme efter. VSO. Kon-
gen gik i Færgen . . tilligemed en halv
Snes af sine Mænd . . De øvrige af Kon-
gens Følge blev paa Land for at komme
efter næste Dag. J VJens.SS.135. hvor godt-
30 folk er, kommer godtfolk efter, se Godt-
folk 1. 33.2) til bet. 19: Af hvad for en
Krønike hånd (o: Arild Huitfeldt) har ta-
get et saa falskt Aars -Tal, er jeg ikke
kommen efter. Gram.( KSelskSkr.IV. 7). Bag-
ges.NK.57. det skulde dog vel aldrig være
en Kalkunkylling I naa, det skal vi snart
komme eiterl ECAnd.V.300. Jeg har næ-
sten lavet en Vise. Men der mangler et
Par alvorlige Vers, som jeg ikke selv kan
f) komme efter. SophClauss.A.19. 33.3) f til
bet. B. II d. s. s. efterkomme 2(2). komme
sit løfte efter. Moth.K250. \\ d. s. s. efter-
komme 3. komme sin skade efter. Moth.
K250. II fuldføre ell. iværksætte (en sag).
De, som har liden Høe-Avling, lægge Høet
hen paa et eget Sted, ligesom i Lukke,
indtil Foraaret kommer . . Saaledes komme
de ved Forsigtighed deres Sag (o: at have
hø nok om foraaret) etter. JFPrahl.AC.61.
50 34) komme for ell. (f) fore (Holb.Pem.
1.6. Overs.afHolb.Levned.141. jf. Feilb.1.334.
11.259). 34.1) egl.: komme paa ens vej.
Mit hele Liv har været en Stræben efter
at . . vise min fine Smag for den forbav-
sede, beundrende, men ulykkelige Kage-
kone, der kom mig for. Goldschm.V.402.
Naturligvis kom der Ænder for senere.
BerlTid.V8l921.Aft.2.sp.2. \\ forefindes;
forefalde, der kommer siden hver Dag
60 nogle (bøger) for, som burde sættes ikke
bagefter, men foran og imellem. Gram.
Breve.l7. det Ord kom temmelig hyppigt
for i hendes Tåle. Heib.Poet.VIl. 304. Den
(o: hulen i „Aladdin") kommer . . ikke
mere for i Digtet, efter at Skatten er løf-
tet.Brandes.1.259. \\ om emne ell. sag: blive
70*
1111
komme
komme
1112
drøftet ell. behandlet. Sagen kommer
for. Moth.K250. Endskiønt disse 3 Partier
vare deeite . . saa foreenede de sig dog,
saa snart der kom noget for, der angik
tilfælles Beste. LTid.1741.755. En Dag kom
den Ting med Peter for inde i Stuen.
Schand.F.533. Brandes.IXASS. 34.2) (nu L
br.i rigsspr.) synes; forekomme, (sj.m.
foransat præp.: det kommer for mig, som
jeg kunde faste 10 Aar endnu. Holb.Ul.III.
6). Honning kommer sød for udi Smagen.
sa.Ep.IV.244. det (bør) ligesaa lidt kom-
me os fremmed for, at Gud ikke oftere
paa en klarere og for alle Mennesker be-
gribelig Maade aabenbarer sig, som at
alle Mennesker af Naturen ikke ere lige
kloge. JSneed.II.221. som jeg stod dér for
Trappens Fod, kom jeg mig selv rigtig
fattig og stakkels ior.Jørg.HI.48. Feilb.
II spec. om agtelse, drøm, illusion olgn.
Hånd kommer mig for i drømme. Moth.K
250. hendes Øjesiun staar mig ilde an,
hun kommer mig for, ligesom min Syster,
der døde forgangen Aar. Holb.Bars.II.5.
*Det kom mig stundom for, jeg hørte Dø-
den, I Naar Nattergalen slog. Oehl.L.I.306.
det er Noget, man hører baade af den
Ene og af den Anden, at der kommer
Folk Noget for, og at det saa bagefter
gaaer i Opfyldelse. Schack.76.
35) komme fra (jf. ti. bet l.s). 35.1) til
bet. 5: Der er endnu Ingen, der veed,
hvordan Bræderne, der laae over Gru-
ben, vare komne fra. Heib.Poet.II.48. 35.2)
til bet. 9; især knyttet til opr. steds-adv. Du
har Penge til Sølvknappede Kiole . . og
har kun 50 Rdr. om Aaret. Maa du da
icke stiæle fra mig arme Mand; thi hvor
skulde det ellers komme fra? Holb.Jep.
III.2. hvor kommer det fra, at jeg har
den Ære at see ham i mit Huus?sa.Pem.
1.5. *0g Kejseren til sine Stormænd sa'e: |
Hvor kommer vel den Plamase fra.? Hostr.
SpT.III.14. der er fler, hvor det kom
fra olgn., se flere 1.2. 35.3) til bet. 20: Det
kom jeg skidt fra. Rjortø.Æ.62. Feilb. 35.4)
til bet. 2i: det er kommen mig irsL,Moth.
K252. II især til bet. 21.3. Det var det, jeg
kom fra: jeg har digtet en Vrolog.Blich.
{1920).IV.49.
36) komme frem. 36.1) fremtræde; vise
sig. Der kommer handl Kom frem for en
Dag, dit Liderlige Msknml Kom Grønneg.
1.291. endnu mindre (kunde jeg opnaa)j
at det (o: maaltidet) kom frem med . .
Reenlighed og Pænhed. Oylb.III.32. naar
Uret slaar, springer en Lem op og en
Gøg kommer frem og kukker. PolitiE.
Kosterbl.^l^l925.1.sp.2. komme frit frem,
jf. I. fri sp.8^\ II til bet. II.2: kornet kom-
mer ivem.Moth.K253. *paa Jorden kom
frem Orm, Fæemon, og UowåYV. Bagges.
NblD.334. II (jf bet. II.3; teat.) naa tit sce-
nisk opførelse. Operaen har store Vanske-
ligheder for Tiden . . Forhaabentlig kom-
mer dog nu baade „Tristan og Isolde" og
„Eugen Onegin" frem. BerlTid.^ 1^1923. Af t.
2.sp.3. 36.2) bane sig vej; trænge frem.
gaar du paa Gaden, saa kand du ej kom-
me frem for Heste, Vogne og spraglede
L^iqveier. Holb.llJ.I.l. *Her blier jo saa
fuldt, at man ei kommer frem. Oehl.SH.
37. saa blev det saadant Snefog den Dag,
at man ikke kunde komme frem. -Sc/iacfe.
392. man kunde næppe komme frem for
10 Mennesker. DÆIZ". || have fremgang; for-
fremmes, de smaa . . Kunstgreb, der gør
det saa meget lettere for Barn og Lære-
mester at komme Vejen irem. JPJac.I.
25. han kommer godt frem . . gør gode
fTemskridt Feilb. £.365. komme frem ved
kaarden, se I. Kaarde. 36.3) spec: naa
til endemaalet. Lucie maatte sælge . .
det ene . . Smykke efter det andet, for
at de kunde komme Vejen frem. JPJac.
1.248. Stormen tager til . . De kommer
saamæn ikke frem, hvis de ellers er taget
af Sted. CEiv.PJ.35. || især T: for at bringe
Aftalen (o: om køb af varer) i Stand, (er
det) nok, at det antagende Svar (Accep-
ten) er . . „kommet frem" til Tilbuds-
giveren inden Acceptfristens Udløb. Ha^c*
146. Gaa du bare, min Dreng. Her be-
høves ingen Kvittering. Det Telegram
er kommen tidsnok frem. Rode. SF. 117.
30 36.4) i forb. m. præp. med. || (til bet. 1.5^
fremtage noget (hidtil skjult). Han befa-
lede ham at komme frem med den ("o .en
pung). Biehl.DQ.IV.108. D&H. || (til bet. 4c)
m. h. t. ytring: udtale; fremføre; sige.
(især m. h. t. noget man længe har over-
vejet eller ikke villet gøre gældende). *Hands
Synge-Koor . . med Sangen kommer frem.
Eelt.Poet.125. Og endda skulde vi høre
efter de mange søde Ord som di For-
^ hexede Mandfolck kommer frem til os
med. KomGrønneg.IL36. (deskulde) forbe-
holde sin Tiltale paa det øfrige, hvil-
ken de . . en anden Gang ved bedre Ley-
lighed kunde komme frem med. Slange.
ChrIV.1118. Maa jeg saa ikke bede Dem,
saa kort som muligt, komme frem med
det. De egentlig har paa Hjerte. JafejKnw.
A.201. Feilb.II.259.
37) komme hen. Moth.K274. *Høit paa
50 en Green en Krage | Sad . . | Saa kom
en hæslig Jæger \ilen. IIeib.Poet.VII.364.
Kom hen til mig paa Gaden. F^SO. De kom
hen og hang paa Laagen, men ind turde
de ikke komme. Buchh.UH.6. \\ til bet. 20
og 48.2: Mester kunde ikke komme hen
over Omslaget fra den skarpe Frost til
Tø\niten.AndNx.PE.II.227. \\ (jf IL hen
2.2; dial.) bet. til 21: blive borte, „at tabes".
Moth.K274. Feilb.
60 38) komme i. 38.1) til bet. A; spec. (især
dagl. og nedsæt.) i forb. komme i med,
m. h. t. person: indlade sig med; indlede
forbindelse, omgang med; træde i for-
hold til. Moth.K256. At komme i med de
Store, falder aldrig vel uå.KomGrønneg.
11.370. *Saaledes er det, siger de, | At
1113
komme
komme
1114
komme i med EnkeTne.Wadsk.65. Det er
en meget vigtig Ting at være i Gilde-
lauff, endog den simpleste Familie plejer
straks at skaffe sig eller som det hedder
„at komme i med nogen". Cit. ca. 1830.
(AarbAarh.1919.69). jeg var kommen i
med et godt, gammelt Rhederi i New
York. Drachm.KK.124. Jeg véd ikke, hvor-
ledes det gik til, at jeg . . kom fortroligt
i med den fornemme Junker. Kidde.H.399.
ordspr.: Den Onde er god at komme i
med, men ikke at komme af med. Mau.
4922. II m. h. t Ung: lægge sig efter, kom-
me i med en vane. Moth.K256. hine frem-
mede Vare, som vi, fra dette Seculi Be-
gyndelse, ere komne mere og mere i med.
EPont.Men.in.526. Saadan Ryggesløshed
var Niels Machiawel i forrige Tider kom-
men i med. Pr ahl.AII.1.86. komme i med
et Arbejde. D&H. styrende inf. ell. vhs.:
Jeg troer ingen anden er Autor til denne
Caffee-Drikken end Lucifer, thi dend er
verre at komme i med, end Brendeviin.
Holb.Bars.L6. Nu kommer han ræt til
pas, førend Herren kommer i med at
skrive. sa./S^M.i.^^. Bagges.DV.X.24. jeg er
kommen saaledes i med at fortælle, at
jeg . . ej kan undlade at anføre følgende
. . Sagn. Blich.II.588. Karl var kommen
. . i med at græde. JakKnu.A.297. 38.2)
til bet.B: blande, fylde, hælde (osv.) i.
Moth.K275. Han skænkede, kom Sukker
og Fløde i og kørte med Theskeen, saa
det fossede. Tandr.K.4.
39) komme igen (jf. igen 2.i). 39.l) i al
olm.: atter indfinde sig; vende tilbage.
jeg varer dig ad een gang for alle, at du
kommer ikke oftere saa igien. JSolb.Philos.
1.8. seel nu kommer Vantroen igien. sa.
UHH.in.5. *Hendes Elsker er draget i
Verden ud; | Om han eengang kommer
igien, veed Gud. Oehl.SH.9. *Storken fly-
ver til Høsten bort; | Han kommer igjen
ad AsLTe.Ing.RSE.VIL241. *Tænk, Faste-
lavn er kommen igjenl Rich.II.2. Vinden
Imommer igen. Scheller.MarO. || kom igen,
min fugl, navn paa en selskabsleg, se Hj
Legeb.52. ordspr. : den mus, som een gang
har ædt af osten, kommer vel igen. Ifaw.
7294. PalM.IL.II.744. jf.: jeg har ligesaa
got af denne Reyse, som den, der har
faaet fedt Flesk til Lifs, at det kommer
igien oite. Eleven f.RJ. 48. 39.2) lønne sig;
svare sig; betale sig; især i ell. som hen-
tydning til talem. det kommer igen,
sagdemanden,hangavsinsoflæsk,
se Flæsk 1.2. jf. igen 2.4 slutn. 39.3) -^ hævne
sig paa; øve gengæld mod (jf. bet. 24.3>.
Jeg skal nok komine dig igen. Moth.K258.
40) komme igennem. 40.1 ) trænge sig,
slippe igennem. Moth.K275. Der er saa
fuldt, at man ikke kan komme igiennem.
VSO. 40.2) (jf. bet. 20; rede sig ud af ell.
klare en vanskelighed; bane sig vej.
komme igennem med sit doent. Moth.K
259. jeg er . . vis paa, at I vilde komme
ig\ennem (o : klare jer pekuniært) uden mig.
HFEw.JF.II.299. Idag er det den 20de,
og jeg véd slet ikke, hvordan vi skal
komme igennem til næste Maaned. iSvXa.
M.6. (skol.:) du kommer ikke igennem
(= du dumper) ved Eksamen. D&H. \\
talem. komme igennem med hovedet,
(nu næppe br.) bane sig vej frem med egen-
sindighed og stivhed. Moth.K259. Det er
10 ikke allevegne, at man kommer igiennem
med Hovedet. FSO. 40.3) (jf. gaa 24.8; om
teoretisk bearbejdelse, læsning olgn. : studere
ell. granske (til ende). Spinozas Ethica
. . gav mig haarde Nødder at knække.
Mange Gange opgav jeg at komme den
igjennem, lagde Bogen til ^ide. Schand,
0.1.150.
4t) komme imellem, spec. (jf. gaa. 25.i;;
træde hindrende ell.adskillendeivej en.
20 der seer jeg Monsr. Leonard komme, som
jeg nyelig talte med om hans Kiærlighed,
men maatte bryde af, eftersom andre kom
imellem. Holb.Tyb.I.l. eftersom Bielke nu
var død, og det Franske Forbund var
kommen imellem, behøfvede hånd nye
Ordre fra Regieringen i Stockholm. Slafige.
ChrIV.905. Han kom imellem (o: forligte
sagen). VSO. komme imellem (i Vejen).
Ludv. II især om uvenlige følelser, der
30 kom dem noget imellem. Moth.K259. YSO.
*Jeg tjente hos hans Fader otte Aar — |
Der kom os lidt imellem, jeg forlod ham.
Thiele.Kyn.31. Feilb. D&H.
42) komme ind. 42.l) træde ind; vise
sig osv. kommer Lyset ind, for at sættes
under Skieppen eller under B ordet ?ilfarc.
4.21. der kom en forgjemt Lugt ind i
Værelserne, der lignede Luften i Grav-
kiældere. Hauch.ND.177. komme ind fra
"^ Søen. Scheller.MarO. Vinden kommer . .
ind om Bagbord, sws^. || om person: træde
ind i et rum olgn. Moth. K2 75. *I)aaahneå
Svenden Døren, | I Salen kom han ind.
Winth.HF.263. de . . var . . kommen ind i
en sjap. Der havde de fugtet sig med en
lille genstand. NMøll.H.l 7. kom in dl som
tilraab til en, der banker (ell. ringer) paa
døren. *Det banker paa Døren. Kom indt
Heib.PoetS.(1848).II.366. „Komindl« sagde
50 den gamle Konge, da Johannes bankede
paa Døren. HCAnd.y. 70. Feilb. \\ Y ydes;
indkomme, der (er) Udsigter til, at alle
udestaaende Fordringer vil komme ind.
Goldschm.SF.56. Vi har altid brugt, hvad
der kom ind, sjælden mere, aldrig min-
dre. Schand.O.IL179. Pengene (til bekæm-
pelse af malariaen) kom ind gennem en
Kininskat, der lagdes paa Jorden — i
1924 3 Lire pr. Hektar. EmilEa8m.(PoUlit
60 1926.12.sp.l). Feilb. \\ til bet. 1.5: komme
ind med en ansøgning olgn., (1. br.) ind-
give; indbringe, vi bør komme ind med
den Ansøgning eller den Petition, hvad
det hedder, at hele Historien maa laves
anderledes. Hauch.VII.176. D&H. \\ (jf.
n. indkomme 1 slutn., Indkomst 1, Ind-
1115
komme
komme
1116
komstkort^ <^ komme ind igen. siges i
forkering, når mand har været udslagen
af brettet, og kommer til at lege med
igen. Moth.K260. naar han „kommer ind"
o: skal spille ud næste Gang, bør han er-
indre sig sin Makkers „Invite" (o : i whist).
YortHjJvl.47. 42.2) til bet 6: komme ind
under fiendens stykker (o : kanoner). Moth.
K260. Christen's Sving kom gentagne
Gange ind. Idrætshladet.^liol920.2.8p.2. (C.
blev ikke) rystet, naar T.s (o: C.s modstan-
ders) haarde Højrehaand kom ind (o: un-
deren boksekamp). 8mst.^y6l925.2.sp.l. kom-
me en ind paa livet, se Liv. 42.3) spec.
(til bet. 6 og 14:): ankomme; indtræffe.
Yachten kom ind som en god Nr. 2. Schel-
ler.MarO. komme ind som Nr. 2 ved Væd-
deløbet. D&H. „naar jeg ser i Kassebogen
og overvejer, hvem jeg kan overkomme
at give nyt Betræk: dig (o: konen, der vil
have en pelskaabe) eller Klaverstolen, saa
kommer Stolen ind som en flot Numer
et.« — (konen:) „FeåtsyU''BerlTid.''Vul921.
Aft.S.sp.l. 42.4) (jf bet. 6) faa plads, an-
sættelse. „Nu kan han dog uden Tvivl
snart vente at komme ind et Steds.« —
„Da han søgte sidst, sagde man, han var
for ung.« Rahb.Tilsk.17 95.2 S. „Jeg er . .
kommet ind i noget.« — „Saa i
Bankvæsenet?« — „Nej i Forsik-
ringsvæsenet.« ÆJsm.7J.^50. || blive med-
lem; optages, komme ind paa Kadet-
skolen. Scheller.MarO. komme ind i en
Ridderorden. DÆff. 42.5) komme ind i
en sag, et forhold olgn., sætte sig ind i;
faa indsigt i. efterhaanden, ved at kom-
me ind i Tingene, saa jeg, at hvad man
her snarere kunde mangle, var Evne til
at beundre og erkjende. Goldschm.V.lå.
De er vred over, at Deres Artikel (o: i
en avis) er gjennemskreven. Saadant No-
get maa De finde Dem i, inden De kom-
mer ind i Tingene. Schand. TF. II. 283.
(kokkepigen) ligger i Sengen . . Men det
er et Held for mig, saa kommer jeg mere
ind i MsLåen. KMich.MT.138. 42.6) kom-
me ind i ell. (især) paa, om mere ell. min-
dre ufrivillig indtræden i et forhold. Jeg
véd ikke, hvorfor han er kommet saa
sært skævt ind paa Alting. SvLa.FruG.13.
Det er nok Forretningerne, der ikke gaar
saa godt — saa vidt jeg forstaar, er han
kommet ind i noget, som han har svært ved
at klare sig ud af igen. sms^.S^. De var . .
kommen ind paa lidt mere Selskabelig-
hed hjemme. EErich8.TM.72. Feilb. \\ spec. :
komme ind paa (sjældnerei) et emne,
et spørgsmaal, indlade sig paa; (give
sig til at) drøfte, komme ind i sin Ynd-
'iingsma.teTie.Winth.IX.147. Derved kom
han ind paa den engelske Renæssance-
literatur. Schand.AE.39. Taleren stod midt
i en levende Udvikling, han var kommen
ind paa ved Omtalen af en By i Spanien.
LFeilb.SS.278. Naar forhaabentlig om et
Aars Tid den første Række af disse Un-
dersøgelser publiceres, vil der blive An-
ledning til atter at komme ind paa hele
dette ^^øvgsm?id\.FortNut.VII.109. 42.7)
komme ind med, (jf. fc«^. 88.i; især t)
komme i berøring, i (forretnings) for-
bindelse med. De havde faaet en anden
Omgangskreds, og jeg var ogsaa kommet
ind i det med andre Familier. Gjel.GD.95.
KLars.SA.lO. Han havde glimrende For-
10 bindeiser . . og kom ind med næsten alle
større Lanåmænd. FoU^/iil907.3.8p.6. 42.8)
komme ind til, spec: overtage ved
giftermaal. Hun kom ind til store miå-
ler. Moth.K260. VSO. komme ind til en
stor Formue, mange Børn. D&H.
43) komme med. 43.i)naa; følge med;
ogs.: blive medoptaget. Hånd kom dog
med. Moth.K260. Kan jeg ogsaa komme
med? VSO. Nu kan der ikke komme flere
20 med. MO. |i ordspr.: den, der kører med
stude, kommer ogsaa med olgn. Hånd
kommer og med, som driver med stude.
Moth.K260. VSO. jf Mau.75. i/.; Hånd
kommer og med, som kommer bag efter.
Moth.K260. 43.2) overf.: opnaa en jævn-
byrdig plads i forhold til andre; blive
delagtig. *Vi stakkels Danske kom dog
ogsaa med | I Digtekonsten, som i alt det
andet Bagges.Ungd.I.116. de unge (borger-
30 lige damer) var komne brillant med i Smag
for Toilettet. Schand.VV. 240. hvor man
(o: handelsrejsende) kommer hen, der er
s' gu Bekendte nok og Pigebørn! I Pro-
vinserne — de er kommen morderlig med,
og i Sverrig og Norge, naadsil KLars.
G VM.
44) komme ned. ^^.^) stige ned. *Fattiff
kom du til Jorden ned, | Adlede Armod
og Usselhed. Grundtv.SS.1.345. kom ned
^iraYeiretl Scheller.MarO. \\ faa en lavere
plads i en skoleklasse, min Søn kom ned
ved Omflytningen. D&H. 44.2) (nu 1. br.)
til bet. 22: føde; nedkomme. 3die Novem-
ber kom min Kiære Hustrue sidste Gang
vel ned i Barselseng med en ung Datter.
Seidelin.227. Jeg havde været gift hen-
ved fire Aar, da jeg kom ned med en
Datter. Sibb.I.128. Hrz.D.I.133.
45) komme om. 45.1 ) i dl alm. Hånd er
50 underlig kommen om i verden. Moth.K260.
Der er opstablet saa meget, at ingen kan
komme om. VSO. Hun gik ind gennem
Haven og kom om til Køkkendøren.^ønne-
lycke.MM.27 4. 45.2) (især dial.) til bet. 19-
20 (navnlig i forb. m. præp. ved): over-
vinde en vanskelighed af teoretisk ell.
praktisk art; „klare". Feilb. Han har al-
drig været vant til at bestille noget. Han
vil helst, at det kan gaa med Snak. Saa-
60 dan plejer han jo at komme om ved det.
Thuborg.Brødre.(1923).105. Det gælder nu
om at undersøge, hvorledes vi lettest
kommer om ved disse Vanskeligheder.
PoVU1925.3.sp.l. II m. h. t. person: I er ikke
saa let at komme om ved. JakKnu.ML.
253. han gjorde sig Umage for at vinde
1117
komme
komme
1118
Husets Datter . . Men Inger var alligevel
ikke saa let at „komme om ved". JSosen-
krantz.RH.96. Feilb.
46) komme omkring. 46.1).//*. 6e<. 45.i: at
en Arv ikke skal komme omkring fra en
Stamme til en anden Stsimme. 4 Mos. 3 6. 9.
komme meget omkring i Selskaber. Z)ÆJr.
46.2) (især aial.) d. s. s. bet. 46.2. Hr. Søren
(Kierkegaard) er sandt at sige, ikke altid
nem at komme omkring ved.MPont.DK.
23. *I)en Håndværksmand, som kan sit
Fag I tilgavns, han skønner en hel Del
Ting, I som Præst og Degn kommer skævt
omkring. Rørd.KI.127. ifan havde en stor-
artet Evne til at kunne komme omkring
ved Folk med det gode. Aalborg Venstre-
hlad.^^U1921.2.sp.3.
47) komme op. 47.1) til bet. 1-5, om be-
vægelse, forandring af (legemlig)
stilling osv. \\ til bet.l: stige op. Moth.
K275. Der var to jydske Soldater kom-
men op fra UummQt. Blich.(1920).VII.17.
komme op paa Bjærgets To^.D&H. || til
bet. 5: Det sinker ikke at vælte, men at
komme op igjen. PalM.IL.I.290. Fru Berg
kom (o: fik sat sig) søvnig op i Sengen.
Bang.T.4. spec: staa op af sengen efter
sygeleje. Græf Giildensteen er kommen
op igien; Hans Sygdom var kun en For-
kølnings-Feber. Gram.Breve.27 3. jeg syn-
tes ordenligt, han saae bleg ud, da jeg
(o: en syg) kom op og i det klare Sollys
trykkede ham til mit Hjerte. IICAnd.1.426.
du skal ikke komme op (Chr.VI: neå) af
din Seng, som du lagde dig paa, men
visseligen døe.2Kg.l.4. Den følgende Dag
kom Rigmor ikke op. Hun . . maatte hvile
nå. Thit Jens. J. 196. komme godt op at
age ell. køre olgn., se age 2.2, køre. jf.:
du kommer vist op at age (o: paadrager
dig en ulempe). Moth.K261. komme op
at gynge, se II. gynge 2. 47.2) til bet. 6-7.
Efterhaanden kommer de to større Kryd-
sere op, og det kommer nu til Kamp mel-
lem „iCent" og „Niirnberg". Tidsskr.f. Sø-
væsen. 1922. 41. II til bet. 6.2: komme op
imod, maale sig med. Hånd kand intet
komme op imod ham. Moth.K261. (de) ud-
skudte Steene og Spyde rekkede længer,
end at Fiendernes Piile kunde komme op
derimod. JBaden. Tacit. 11.252. endnu er
hans Navn det folkekæreste paa Siciliens
Grund. Det skulde da være, at Garibal-
di's kom op imod det. Brandes.XI.96. Fa-
brikskorstenene . . ligger . . saa langt
borte, at de kan aldrig tænke paa at
komme op mod Kuplerne. KLars.LF.53.
|| til bet. 7.2: vi er jo gamle Mennesker
hegge to, og Kvinder har jo deres Lu-
ner, selvom de kommer op paa de treds.
Rode.SF.82. || om forfremmelse, for-
øgelse i intensitet, anseelse olgn. Han
kan ikke komme op for ham o: ikke hæve
sig; han hindrer ham i hans Lykke. F/SO.
Før London kom op som Handelsby, var
Antwerpen allerede stor. Brandes.XI.222.
Fru Funch var lidt adspredt . . Ved Af-
tensbordet kom atter Stemningen op.
Drachm.F.I.251. min Søn kom op i 4ae
Klasse. i)Æjy. 47.3) til bet. 9-11: opstaa;
vise sig; komme for dagen. Solen ls.om-
meroD.Moth.K261. VSO. Sex Ildebrande..!
Men hvordan ere de komne op? Hvad
behager? Ja se det véd Ingen. Schand.
F.263.\\vok8e, spire frem; gro op. Sæ-
10 den kommer op o: voxer op af Jorden.
VSO. noget (frø) faldt iblandt Torne; og
Tornene kom op og kvalte det. Matth.13.7
( Skat Rørd.^I. (1887)). \\ om sindstilstande.
Nu kom Ærgjerrigheden op i hende. Hun
syntes, hun skulde fortsætte sin Roman
rigtig godt. Schand. BS. 404. \\ begynde;
dels (især m. fig. inf.) som betegnelse for en
tilfældig ell. ufrivillig handling; i
forb. som komme op at skændes, slaas
20 ofl. forb. m. verber, der betegner strid, brødre
kand og komme op at skendes, når de
bliver vrede. Moth.K261. *(saa) Kom om
et Sukkerbrød de op dit ]lW s. PalM.V. 133.
saa kom Søstrene op at skjændes og skil-
tes i Uvenskab. Schand. AE. 28. komme op
at kokkes, se I. kokke 2. jf.: Der var
kommen lidt Skændsmaal op om en Ting,
som forlængst er glemt. Buchh. DE. 110.
dels om opstaaen, tilblivelse af en
30 vane, skik og brug olgn. den manér er
nu kommen op igen. Moth.K261. jegfaaer
alle Moderne, ligesom de komme op.Skuesp.
X.54. „De skal see. Herrekjoler med lange
Skjøder komme ogsaa i Brug." — „Jo,
det vil see net udi" — „Det skal De ikke
sige. Der er jo saa mange aparte Ting
kommet op." Hrz.XIV.28. Vognmanden . .
siger, at det er Rigsdagens Skyld med
alt det Skidt (o: fx. kul som brændsel)^ der
40 er kommet op i de nyere Tider. Schand.BS.
246. II om vejret: bryde pludselig løs;
vise sig uventet. *Da Bygen kom op, |
Tog Folk fra Skoven. Drachm.D.121. „Naa,
De er heller ikke i Seng endnu?
Det kommer op." „Hvilket?" „Veiret, —
naturligvis." Qjel.GD.92. Vinden kommer
op fra Syd. Scheller.MarO. Henimod Afte-
nen flovede det stadig af, men om Efter-
middagen næste Dag . . kom det pludse-
50 lig op med en Storm. NatTid.^yal905.M.
Till.4.sp.l. Naar I se en Sky komme op
(1819: opgaaej i Vester, sige I straks:
Der kommer Regn.Luc.l2.54(1907).\\(teat.)
om skuespil: naa til opførelse. „Boheme"
. . vil paa Mandag komme op paa Det kgl.
Te2iter.NatTid.^^lzl918.M.2.sp.l. mit ny
Stykke, som sikkert aldrig kommer op.
Tilsk.1916.II.327. A7.i)jf. bet. 14: (ved auk-
tioner olgn.) blive opraabt til salg. Disse
60 Vare komme først op i Morgen. VsO. MO.
D&H. II (skol.) afhøres i en lektie olgn.
At komme op til Examen. YSO. MO. Jeg
. . ønskede, at jeg ikke maatte komme op
i latinsk Grammatik. Bergs.PS.II.332. Hun
(o: en konfirmand) kunde kun „Klokken
slaar", og den var paa eet Vers, saa det
1119
komme
komme
1120
skulde være et rent umuligt Held, hvis
hun kom op i åen.BHolst.L.?. 47.5) (jf.
bet 53.9^ opdages; komme for dagen.
Veg gad ej forfordelet ham | Den mind-
ste Skjerv og Skilling. | Og kom det op,
da fik jeg Skam | Paa Ære og Bestilling.
Falst.90. liv or reent desperat han var, da
det kom op, at hun var forlovet. Gylh.1.68.
han (trak) to raa Hønseæg op af Trøje-
lommen . . „Hvor har du taget dem?" . .
„Hjemme paa Porthjaldet! En kan jo ikke
sælge af dem, for saa kommer det jo op."
Aakj.VB.46. 47.6) (jf. bet. 88.i, 42.7; tale-
spr.) faa forbindelse, berøring (med);
komme i lag (med), „jeg har s'gu saa
inderlig ondt af Dem." . . „Af mig! Men
hvorfor dog?" — „Fordi De er kommen
op i det med alle disse Havarister." Gyr
Lemche.DT.45. jf. blande (sig) op i u.'l.
blande 4.2, 5.5: Manden lever i et frit eski-
moisk Samfund og kommer op i nogle
'Drsib.Fol.^*/sl937.2.sp.5. jf.Esp.445. 47.7)
{efter eng. come up) ^ til bet. B: gøre et
tov olgn. mindre stramt; løsne ell. slappe
paa et tov; slække; gøre los, som kom-
mando: kom op (los, slælsi)l Scheller.MarO.
48) komme over; især fremhæves: 48.1)
til bet. 17: at legge deres Æg paa Plan-
ter, Træestykker, Straae og hvad andet
de (o: fluer og myg) kan komme over.
Suhm.II.82. de øvrige Bøger, som Balu-
zius ikke kunde komme over. FrSneed.1.
374. „Om Gud Herren vilde lade en (o:
mig) træffe en dertil passende Quinde." —
„Den sande Quinde er vanskelig at komme
over." Wied.L0.247. 48.2) til bet. 20: det
er hånd kommen over. siges om et be-
sværligt arbeid, som nogen har tilende-
bragt. Mo</i. if^g^^. (hendes indblanding)
kunde blive ubehagelig for Helga. „Det
kom vi nu nok over," sagde CldiVLS.IIFEw.
JF.I.306. Feilb.
49) komme paa. 49.1 ) til bet. 10-13, om
nogetubehageligt: hændes ;indtræffe.Moth.
K262. jeg (vilde) bede Dem, ifald . . der
skulde komme Noget paa, at De vilde see
ind til ham. Gylb.Novel.II.109. Kommer
der Krig paa, er han ogsaa som oftest
med. Schack.68. da Pesten kom pa.a..JPJac.
11.376. (nu 1. br.) m. foransat styrelse: ham
var kommen en rædsel paa (1819: en
Rædsel var paakommen ham). Luc. 5. 9
(Chr.VI). Jeg kand neppe holde mine
Øyne oppe, saadan Tunghed kommer mig
psiK.Holb.Ul.I.13. *Da min Ulempe og For-
andring kom mig pa.a.. Falst.0vid.l5. „Er
I da bedrøvet?" — „Ikke heller. Jeg veed
ikke, hvad der kom mig paa med Eet."
CKMolb.Amb.106. JFJac.L259. \\ om natur-
forhold: indtræde; opkomme. Der (o: paa
det øde sted) kom Natten dem paa, saa at
de maatte krybe ind udi en Huule. -HoZ&.
JH.1I.584. JJPaludan.Er.68. Vinteren
kommer paa, inden vi blive færdige. YSO.
der kom en stærk Ildløs, Storm paa.X>ÆIf.
49.2) (bogtr.) om en artikel olgn.: blive
trykt og fremkomme i bladet, tids-
skriftet osv. „Denne Samtales Karakter
. . gør, at jeg bør sige Dem, at Bladet
imorgen vil indeholde en Fortsættelse af
mine Artikler." . . „En Artikel behøver
jo ikke at komme paa . . er det ikke Ud-
trykket i Deres Journalistsprog ?"£5rawd.
0.134. han skrev for godt og tjente for
meget fandt de, spærrede dem ude saa
10 at deres sølle Artikler „hang" i Maaneds-
vis eller aldrig „kom psi&'^.KnudFouls.U.lS.
„Er den (o: en avisartikel) færdig?" „Gu*
er den ej! Ikke endnu!" Men så kan den
ikke komme på!" „Gu' kan den så. Vent
blot to Minutter." TomKrist.LA.63.
50) komme sammen ell. (nu sj. i rigsspr.)
tilsammen (Marc. 14. 53 (1907: sammenø.
VS0.VI1.134. NMøll.N.143. tiisammens.
Blich.(1833).VL72). 50.i) i al alm. Naar
20 Svovlsyren kommer sammen med Zinken,
saa foretrækker Svovlet og Ilten at være
i Forbindelse med Zink fremfor med Brint.
HHolst.Elektr.I.41. || ordspr. der er kom-
met skab og kandebænk sammen, se Kande-
bænk, jf. bet. 50.8: Naar Ild og Blaar (h. e.
Karl og Pige) kommer sammen, da hyt.
Nysted.Rhetor.45 (jf. Blaar sp. 753*). Naar
de to Køn kommer sammen, véd man
aldrig, hvad der sker! (revyvise fra ca.
30 1900). Arbejderens Almanak. 1 918. 52. 50.2)
(for)samles (jf. Komsammen, Sammen-
komst^, de Ypperste-Præster, og Ældste
og Skriftkloge kom tilsammen (1907: sam-
menø hos ham. Marc.14.53. Der holdes alle
Dage et Collegium . . hvor over tolv Per-
soner kommer sammen og snacker om
Staats-Sager. Holb.Kandst.1.6. *De Bønder
af Vaage, Lessøe og Lom, | Med skarpe
Øxer paa Nakke | I Bredebøigd tilsammen
40 kom, I Med Skotten vilde de snakke. S^orw.
SD.144. alle Provster . . kom sammen for
at handle om geistlige Sager. Molb.BfS.
1.59. alle Judas' Venner kom sammen
(Chr.VI: sankedes tilssumnen). lMakk.9.28.
50.3) (talespr.) om mand og kvinde: blive
gift. Moth.K276. holder I det raadeligt,
at disse 2 unge Mennisker komme sam-
men, førend hånd faar Brød. Holb.Er.L5.
At være forlovet længe, nesten uden
50 Haab at kunne komme sammen, er ei stort
klogere. Suhm.II.122. Du giver kun halv
Besked. Men bi Du, til vi kommer S2im-
menl Drachm.FÆ.184. Naar et Par unge
Folk kom sammen, var noget af det før-
ste, de tænkt paa, at anskaffe sig Joretøj
d. e. Ligklæder. SjællBo7id.l49. 50.4) (dial)
blive enige, især: om købesummen i en
handel, han var hernede forleden Dag og
fallede paa det brune Øg, men vi kunde
60 ikke komme sammen paa 5 Rigsdaler
nær. MHans.(SvendbAmt.l922. 74). Kvæmd.
Feilb.
51) komme til. 51.1) til bet. 1: indfinde
sig. Moth.K276. I det samme kom nogle
Bevæbnede til og blandede sig i Striden.
Levi7i. der kom flere Læger til.D&H. hvor
1121
komme
komime
1122
godtfolk er, kommer godtfolk til, se Godt-
folk 1. 51.2) til bet. 14, om nyt led i en
række olgn.: tilføjes. *„Ja, saadan vil
jeg sigel I Og Mere, hvis jeg kan I" . . |
Og alt som han vandred, | Kom immer
mere til. Winth.HF.262. Jeg haaber for
Din Mo'ers Skyld . . at Du var betydelig
mindre dengang Du kom til^o; blev født).
Drachm.STL.58. en Naadlemaskine var
kommet til, og der laa noget Arbejde paa
den. AndNx.PE.ni.3S5. Sygdom og Sor-
ger kom til.I)&JI. 51.3) til bet. (Q og) 16.i:
faa plads ell. adgang; ogs.: faa lejlig^
hed (til), mulighed (for). Jeg kand ei
komme til for hsLm.Moth.K265. (han) vil
træde mig paa Halsen, om han kunde
komme til åermeå. PAHeib.Sk.1.225. De
maa først tage Kjolen af; ellers kan jeg
ikke komme til (o: at binde halskluden).
Heib.Poet.VII.260. Bølgerne, som skvul-
pende skyde sig ind mellem de store Sten,
omfavne dem med et Længselssuk og atter
vige tilbage, for at andre kunne komme
t]l.Bergs.BR.262. hun vilde „s'gu" stjæle
fra dem Allesammen . . snyde dem, om
hun kunde komme til.Schand.BS.253. Naar
Tæven ikke vil, kommer Hunden ikke til.
Rørd.S.231. 51.4) CP til bet. IQ. i, om pligt
ell. ret. Hvo skal ikke frygte dig, du hed-
ningernes Konge ? thi det kommer dig til
(1^71: dig tilkommer det).Jer.l0.7(Chr.VI).
jeg meener underdanigst, det kommer
mig til at sidde her.Holb.Bars.II.ll. Hvor-
vidt de alt for store, alt for hyppige Fa-
miliesoupers ere at laste paa Økonomiens
Vegne, kommer mig ikke til at under-
søge. Tode.ST.II.26. Vær saa god at pudse
(lyset) selv! Sligt kommer Dem til, Ma-
dam e.irawc/i.IJJ.i55. Endelig sagde Mette:
„Ja Iversen, det kommer da Dem til at
begynde (o: med frieriet).** Schand.SB.50.
51.5) til bet. 16.5: vederfares; overgaa;
især om en ulykke olgn. || (nu 1. br.) m.
tings-subj. ell. upers. *Hvad kan os kom-
me til for Nød (Grundtv.SS.1.252: Med
os har det slet ingen Nødj, | Mens Her-
ren er vor Hyrde. SalmHj. 176.1. *det var
intet Spil | At vove sin Person; om ham
kom noget til, | Den eene Faderløs,
den anden var en Encke. Holb. Paars. 97.
jl m. person-subj.: blive ramt af en ulykke
ell. et uheld; komme til skade, hvis hånd
kommer noget til, vil dette Tog have en
ulycksaligEnde. iroZ&.Z7Z.JIJ.5. de tøvede
saa længe fordi Vognen var kommen noget
til paa Veien. Biehl.(Skuesp.IV.374). hun
kunde jo være kommen noget til, og hun
har ingen, der kan hielpe hende.sws^.ZJI.
301. *den Falk er værd at see . . | Men
det var Jammerskade, hvis den kom no-
get til. Hauch.SD.II.207. hun skulde dog
ikke være kommet Noget til. JPJac. II.
323. om mit hoved kommer noget til, se
Hoved sp.504.^ 5\,6)til bet.ll: erhverve.
Huset, han nu vil sælge, kom han neppe
saa ærlig til, som han sigeT.Ing.EF.il.
139. Stole af den Slags, som er billige at
komme til paa Auktioner. KLars.PT.83.
52) komme tilbage. 52.1) til bet. 1: vende
tilbage, hjem. Inden jeg kommer til-
bage, saa er maaskee Helene icke meer
til. Holb. Ul.1. 7. *Kommer du til Norrig,
jeg siger for sand, | Ret aldrig du kom-
mer tilbsige. Storm. SD. 142. *ieff (o: Hol-
ger Danske) er ei død: | Med Kraft jeg
10 kommer tilb&ge. Ing.RSE.V 1.17 8. *Ingen
Stridsmand kom tilbage fra den vilde
Kamp. Hauch.SD.1.83. *reis med Gud, og
kom I Tilbage med\ ovlieiie\Holst.LHbl.l7.
*En røvet Datter (o: Sønderjylland), dybt
begrædt, er kommet frelst tilbage I Pont..
(FædrelSange.168). || overf.; spec. om døde:
De Døende gaae bort og komme ikke til-
bage. NordBrun.(Theol. Maanedsskr. 1804.1^
705). *han er død, og kommer ei til-
20 bage. Bagges.SV.112. man kjender Ingen,,
som er kommen tilbage (Chr.VI: igien-
kommen; fra Dødens Rige. Visd.2.1. 52.2)
til bet. 5. II til bet. 5.1 : kommer den Vexel
med Protest tilbage, saa er jeg om en
Hals. Holb. Hex. 1.1. vi føres herind for de
Penges Skyld, som forrige Gang vare
komne tilbage (Chr.VI: igienkomne^ i
vore Poser. lMos.43.17. \\ til bet. 6.2: Naar
. . min Haand griber til Retten, da vil jeg:
30 lade Hévnen komme tilbage over mine
Fjender. 5Mos.S2.41. \\ (1. br.) til bet. 5.3:
han kunde ikke komme tilbage til sig
selv af Yor\mdring.Hauch.II.256. *Knap
tilbage | Jeg komme kan fra min For-
undring. 5ei6.PoetIF.^i4. 52.3) til bet. 6:
gaa tilbage (se gaa sp.547^^-'^^^); ikke
have den ventede fremgang; ikke
kunne naa med. „Komme tilbage," ja,
det betyder jo ogsaa i vort Sprog intet
40 Godt: Nu er han kommet tilbage i det.
HCAnd.III.264. Disse italienske Fyrste-
familier ere nemlig for største Delen komne
saaledes tilbage, at de ikke engang have
Raad til at bebo de dem af deres For-
fædre efterladte Paladser. 22ow;eZ. Pr. i 04.
D&H. Feilb. 52.4) til bet. 13.2: *alle de hen-
farne Dage I De komme dog ei meer til-
hage.Lund.ED.138. 52.5) til bet. 18; i forb. m.
præp. til: genoptage. Komme tilbage til
50 sit Arbejde, sin Virksomhed. DÆPT. || m. h. t.
afbrudt ell. suspenderet tankegang. Dette
kunde Thorvaldsen aldrig ret tilgive ham
og kom flere Gange tilbage dertil. Hauch.
MfTJ.244. Jeg kommer tilbage til hvad
jeg har sagt: Intet Andet kan njelpe, end
dette her. Heib. Poet. 11.24. Lyngby har i
en afhandling, som jeg ret straks skal
komme tilbage til, udtalt den mening, at
(osv.). VilhThoms.Afh.il. 10. lad os komme
60 tilbage til dette spørgsmaal, naar vi har
undersøgt de faktiske forhold j || (sj.) m.
flg. præp. fra: Det var et Experiment, men
som mislykkedes saa totalt, at man snart
kom tilbage derfra. irei6.Pros.7J.458.
53) komme ud. 53.1) til betl: forlade sit
opholdssted osv. beed Frue Bormesters
X, Rentrykt «/io 1828
71
1123
komme
komme
1124
komme ud, at holde Styer paa dem.Holb.
KandstV.3. *Hendes Øine, som græder, og
er saa kiønne, | Have godt af at komme ud i
det Grønne. Oehl.SH.9. *0g der de komme
ud fra By, | Tog Sivard til at kvæde.
Orundtv.PS.I.135. Da han havde faaet givet
Hestene deres Gjav, kom han . . ud i Gaar-
den. Søiherg.L.21. jf.i Saasnart Kyllingerne
ere komne ud (o: af ægget), og man fin-
der nogle af dem svagere end andre, kan
man svøbe dem i \]iå.Huusholdn.(1799).
III. 5. 53.2) til bet. 2: færdes ude blandt
fremmede, i selskab osv. VSO. *Hun kom
kun sjelden ud iblandt Veninder. PalM.
IV. 260. Emilie (o: en tjenestepige) kunde
kun komme ud hver anden Søndag. Qold-
8chm.VIII.417. *„De kommer meget ud?". .
„Ja, mere end jeg vil. . | man bliver bedt
til Selskab, til Løjer og til Spil.^ Hostr.
G.26. De andre (o: elever i en kostskole)
kom ud, fik Lov til at gaa paa Bal . . i
Thesitret.Bang.F.159. 53.3) til bet.^: komme
ud med, om ytring: sige (noget, man længe
har holdt tilbage olgn.). Han var . . forlegen
ved at komme ud med, hvad han havde at
sige. Rahb.Fort.1.432. At komme ud med
Sandheden. FiSO. kom ('aZm. rykjud med
sprogetl i 53.4) til bet. 5: Hånd binder
for floderne, at ikke en draabe kommer
der ud (1871: siver viå).Job.28.11(Chr.VI).
den lille, fine Dame (o: en danserinde), som
blev ved at staae paa eet Been, uden at
komme ud af Balancen. HCAnd.V.lGl.
(tøjet) skal anbringes saaledes, at det
hverken bliver krøllet, faar Læg eller
kommer ud slI Formen. IngebMøll.KR.177.
ordspr.: Hvor intet Godt er inde, der kom-
mer intet Godt ud. VSO. jf. Mau.3193. \\til
bet. 5.2: f Det vil komme ud over dig
selv o: du vil selv komme til at undgielde
derfor. VSO. f Skylden vil komme ud
over mig o: jeg vil faae Skyld derfor.
smst. II til bet.b.3: kommme ud af sig
selv olgn., tabe sindsligevægten; blive
ustyrlig. Han kom aldeles ud af sig selv
ved at høre hendes Flugt. IIauch.1.439.
saa mange Penge, at han næsten kom ud
af sig selv af Glæde derover. smst.III.243.
jf.: Islænderne . . (er) i det hele . . en
bornert slægt, der ikke kan komme ud
af sig selv (o: der ikke har interesse ud
over dem selv). NMPet.Br.55. Komme ud
af sin Fatning. VSO. komme ud af
folderne olgn., se 1. Fold 3.2. komme
ud af sit gode skind, se Skind. 53.5)
til bet. 6: den hele Flaade, som havde be-
nyttet den længe ønskede gode Leilighed
til at komme Sundet ud. StBille.Gal.1.66.
53.6) til bet. 9: resultere, der seer man,
hvad der kommer ud af at fatte Kierlig-
hed for disse 'Dyr.Jacobi.(Skuesp.IV.98).
*Hvad kommer der vel ud af al den Læsen?
Bagges.Ungd.L196. at gjøre Oldsager til sit
eneste Studium, deraf kommer dog aldrig
noget stort ud. Blich. (1833).V.99. der kom-
mer ikke noget ud af det. Ludv. 53.7) til bet.
11: Mæslingerne kommer (alm. slaarj som
Kopperne, først ud paa de øverste Deele
af Legemet, og tilsidst paa Fødderne.
B GBaumgarten. Lægebog for Mødre. (1789).
152. II til bet. 11.8, om skrift: offentlig-
gøres; gives i trykken; udkomme. Der-
som der kom en Forordning ud, at Her-
culus skulle være en Fostih. Holb.Kandst.
1.2. Til Paasche kommer ud en anden
10 tome af 6 comoedier. sa.j5rv.65. den (o:
afhandlingen) er ikke kommen ud endnu.
Beib.Poet.Vn.l9. Det er vel Dem . . hvem
man maa være taknemlig for den sidste
Digtsamling ved Paasketiden? Det er gan-
ske rigtigt mig! Jeg passer altid at komme
ud ved Konfirmationstiden. Z>rac^w.T.88.
53.8) om nummer i ell. resultat af lodtrækning,
lotterigevinst olgn. : udtrækkes; falde. Naar
man har taget et Nummer i et Lotterie,
20 saa er det inden Trækningen tilfældigt,
om det vil komme ud, eller ikke. Hei&.
Pros.1.222. Aaron skal kaste Lod over de
to Bukke, een Lod for Herren og een
Lod for Asasel. Og Aaron skal offre den
Buk, for hvilken Lodden kom ud (Chr.VI:
opkom^, for Herren. 3Mos.l6.9. 1 det kjø-
benhavnske Tallotteri kom ved 1,455 Træk-
ninger de første 45 Tal 3,640 Gange ud.
Westergaard. S. 4. 80,000 Kr. er kommet ud
30 paa Nr. 16,7S1. D&H. Tal havde forfulgt
ham fra Karakterbogen i Skolen til hans
Lotterinumre — der aldrig kom ud. Buchh.
SP.120. 53.9) rygtes; blive bekendt. Moth.
K276. kommer det ud, saa blir Gaars-
karlen ikke en Time længer udi vort
Huus. Holb.Hex.11.5. man burde ikke lade
Præsternes Forseelser . . komme ud iblant
Folk. Tullin.III.137. Dersom Det, jeg her
siger . . kom ud i Byen, saa svoer jeg
f) mig fra det. Gylb.(1849).IX.171. Det kom
snart ud iblandt Skolebørnene, at hun
bode hos sin „Moster**. Drachm.VT.296.
alle Vegne er eders Tro paa Gud kom-
men ud ("C/irFJ: udkommen; 1819: bleven
\^ViTLåh2ir).lThes.l.8(1907). 53.10) ^iZ bet.20:
klare sig; slaa sig igennem. || m. præp.
af: det var vanskeligt at komme ud af
denne Knibe paa en god Maade. -Ba^r^cs.
L.I.79(jf I. Knibe i.), jeg kan ikke be-
50 gribe, hvordan man kan komme ud af at
dø. Goldschm.IV.50. (de unge jomfruer)
kunde slet ikke . . komme ud af . . at
omgive sig selv med et Skær af Værdig-
hed./PJac. /.li 7. II (mi sjældnere i rigs-
spr.) i forb. m. præp. med: af alle Regiene
er let at forstaae, at man hverken kom-
mer ud med dobbelte Consonanter alene,
ej heller med dobbelte Vocaler alene.
Høysg.Anh.27. især m. h. t. økonomiske for-
60 hold: den, som lader en forgiældet Herre-
mand sætte, skal give Ugentligen til hans
Underholdning 32 Skilling Danske, og til
Vægteren 16 Skilling, hvilket giver til-
kiende, at man da kunde komme lettere
ud med en Mark, end nu omstunder med
en Daler. IIolb.DH.II.669. jeg (kan ikke)
1125
Kommedag
Kommendant
1126
I
komme ud med mine Indkomster. t7iSnee(i.
11.332. Jeg har ikke Mere end hvad jeg
med Oeconomie netop kan komme ud
TrLQå.Hrz.V.285. || i forb. komme ud af
d e t m e d noget. B are jeg (o : som postbud)
kommer ud af det med alle de vigtige
Brevskaber og Pakker . .! Det skal være
svært at hitte Rede i.Ing.LB.1.9. Fru
Vagtel (sidder i Sofaen . . og regner efter
paa en Tavle) . . „Jeg kommer ikke ud
af det med Pengene, min Ven." Oversk.
11.137. At skulle komme ud af det med
en maanedlig eller ugentlig bestemt Sum.
VortHj.Il.53. II (1. br.) ordspr. og talem.
Det gaaer her efter den gamle Talemaade,
med meget holder man Huus, og med
lidet kommer man nå. JPPrahl.AC.61.
Krist. Ordspr. 119. jf.Mau.5582. Komme ud
af det med en Rigsdaler, som man ikke faar.
Arlaud.635. (efter Heib.Poet.VI.166). \\ spec.
(jf. bet. 18-19^ m. præp. af, m. h. t. en kmist,
en øvelse, et tankearbejde: finde ud af. Heib.
PoetJI.149. jeg kunde ikke komme ud
af mine Lectier uden Hjelp. Gylb.IV.22 9.
da vilde Dommerne . . være forsamlede,
og høre, hvorledes han kom ud af det
med at gjette. HCAnd.V.71. De . . er jo
i mange Aar vant til at læse mine skam-
melige Runer og vil vel . . komme nogen-
lunde ud af Meningen.. FruHeib.B. 11.66.
Marie kunde ikke ret komme ud af Line-
dansen. AErslev. De stjaalneBøm. (1902). 55.
Jl til bet. 20.2 (jf. bet. 48.2^, m. præp. over:
Vi skal vel løse Kongebrev? . . Men det
kommer vi vel ud over. Sehand.SB.50.
Antonie kunde slet ikke komme ud over
det, Betty havde betroet hende. Det var
Ilende saa nhy ggé\igt.KLars.MH.54. 53.1 1)
til bet.2i: tabe sammenhængen ell. traa-
den i sin tankegang, han kom ud af
det, da han blev interpelleret. /)Æi?'. 53.12)
(videre anv. af bet. 63.10 j om samkvem mel-
lem mennesker: enes; forliges; vist kun i
forb. komme ud af det. *Jeg kommer
ret vel ud deraf med dig. Heib. Poet. III.
289. han kunde . . ikke komme ud af det
med sin Dronning. Brandes.XL274. Hvor-
dan kom I ud af det, holdt I meget af
hinsinåen? JPJac. II. 205. 53.13) komme
ud for, blive udsat for; møde. Selskabet
kom . . straks ud for en heftig Konkur-
rence. PoZ.^/si^^^.P.s;?.!. 53.14) komme ud
i noget (jf. bet.SS.i)y paadrage sig en
risiko. Svar ikke paa de Breve, siger
han, — men brænd dem ikke — gem
dem. — Kan jeg ikke komme ud i noget
ved ikke at svare? spørger Anna Claritte.
Buchh.SP.214. 53.15) komme ud paa eet,
det samme se II. en 3.2, samme.
Komme -dag^, en. [II.I.7] vist kun i
forb. m. Faredag (se Fardag^, t ordspr. (nu
næppe br. i rigsspr.): Ikke altid er Fare-
dag som Kommeåa.g. Mau.1194. Har det
haft en Kommedag, faar det vel ogsaa en
Fare dag. sm8t.ll95. Krist.0rdspr.565.
Kommen, en ell. (i bet. 2-, l.br.) et.
['k(i)m(8)n] (nu kun dial. Kummen. Kqgeb.
(17 10). 176. HaveD.(1762).96. Tode.ST.II.
102. VSO. MO. E8.28.25(Chr.VI: kommenø.
jf. Feilb. Kom(m)in. Høysg.S.13. KiøbmSyst.
III2.118. Stampe.II.98. JTusch.291.'' Kom-
mian. Pflug.DP.777.779. JTuseh.54. Esp.
184). flt. (1. br.) d. s. (ænyd., glda. kommen,
kammen, æda. kumin, komiæn (Harp.Kr.
298.300), 8v. kummin; laant gennem mnt.
10 kom en, komin, fra lat. cuminum, af gr.
kyminon, opr. et orientalsk ord; jf. ty. kiim-
mel, eng. cum(m)in, fr. cumin) 1) ^ navn
paa flere til skærmplanterne hørende kryd-
deriplanter (jf. Hestekommen j, egl'.om
den i Middelhavslandene hjemmehørende Cu-
minum cyminum L. (romersk kommen.
HaveD. (1 762). 96. JFBlotz. Havekonsten. I.
(1802). 324. MKrist.(Harp.Kr.300). jf. u.
bet. 2 samt Spidskommen), nu især om den i
20 Danmark vildtvoksende og dyrkede Carum
carvi L. (jf. II. Karve^. JTu8ch.54.291.^
Dild afslaaes med Stav, og Kummen (Chr.
VI: kommen; med Kiep.Es.28.27. Moth.
Conv.K166. Kommen trives godt i ethvert
Jordsmon, naar det er vel bearbejdet.
VareL.(1807).II.81. Rostr.Flora.1.256. jj
dansk kommen, (dial.) Carum carvi L.
JTusch.54. Moth.Conv.D12. Dansk Kom-
men, som saa kaldes til Forskiel fra den
30 Tydske, hvilken her bærer Navn af Spiis-
Kommen, avles mangesteds i temmelig
Mængde. EPont.Atlas.l. 541. YHå-Kummen,
som og kaldes Dansk Kummen. HaveD.
(1762).96. II gal ell. viid kommen, dels
d. s. s. dansk kommen, dels (dial.) om vild
kørvel, Anthriscus sylvestris Hoffm. JTusch.
21.284. jf. Feilb. || sort kommen 07. t*.
bet. 2), Nigella sativa L. (ell. N. damasce-
na). CGalschiøt.Handelsplanier ogRodf rugter.
40 (1879).244. 2) (især koll.) om frøene af
de u. bet. 1 nævnte planter, særlig Cuminum
cyminum ('romersk kommen. Funke.(1801).
11.372. VarelL.H36. FolkLægem.III.60) og
(nu alm.) Carum carvi L., der bl. a. anven-
des ved oste- og spritfabrikation og ved sur-
brødsbagning. vAph. Nath. IV. 542. Apot.
(1791).74. Frisk, blød Ost (hvid Ost) . .
bedst uden Kommen. VortHj. 111.83. || sort
kommen (jf. u. bet 1), frøene af Nigella sa-
50 tiva (ell. damascena) L. (som i Sydeuropa blan-
des i brødet). Becker. Nød- og Hjelpe-Bog for
Bondestanden, (overs. 1800). 89. VareL.''436.
FolkLægem.III.60. 3) (1. br.) omkommen-
akvavit ell. -brændevin, en god Dosis
bitter Pommerants, eller i Mangel deraf
god dansk Kummen, reiser Mandens Livs-
aander. Tode.V.131. Kommen-, i ssgr.
(jf. Kommens-;, -akvavit, en. [2] (jf.
-brændevin;. Kogeb.(1710).176. Schand.F.
60 361. Hage.*877. -bladet, adj. [1] hvis blade
minder om kommens, kommenbladet se -
line, ^ Selinum carvifoliumL. Rostr.Flora.^
(1860).143. SaVXXI.202. -brændevin,
en, et. [2] (jf. -akvavit;. VSO.III.K378.
MO.I.1327. Feilb.
Kommendant, en. se Kommandant.
71'
1127
Kommende
Kommentator
1128
I. Kommende, et. (nu vist kun dial.)
vhs. til II. komme (jf. ogs. Indkommende),
ved Kommende og Gaaende./S^jBiWe.Ga/.JT.
14 (se u. I. Gaaende I.2;. E8p.l84. II. kom-
mende, præs. part. af II. komme (se især
II. komme I.7 og 8.2-8^.
kommendere, v. se kommandere.
Kommen-ira, et. ("Kommens-. VVed.
BB.S81). [1] VareL.(1807).II.81. -mel, et.
[1] (zool.) Depressaria nervosa Haw. Kom- 10
menmøllet . . overvintrer og laegger om
Foraaret sine Æg paa Bladene af Kommen
og andre Skærmplanter. SRostr.LS.137.
LandbOJV.260. -olie, en. [2] (fagl) æte-
risk olie, der udvindes af kommenfrø. VSO.
III.K378. Christ. Kemi. 163. VareL.H36.
-ost, en. [2] ost (især: fremstillet afskum-
met mælk), som indeholder kommenfrø. Sibb.
11.4. Gjel.M.161. -sammen, et. se Kom-
sammen. • 20
Kommens -fro, et. se Kommenfrø.
-klo, en. [I] (jf. I. Klo 2.5; nu næppe br.)
hakke, hvormed jorden omkring kommen-
planterne ophakkes og løsnes, en Kommens
Klov. yOUen.Have-Tabel.(1823).3.'yLrin g-
le, en. [2] kringle, besat med kommenfrø.
Holb.Er.IV.4. han havde en Kummens-
kringle i Munden. Ing.EF.VII.173. Ver-
sene lignede hinanden som én Kommens-
kringle til to Øre ligner en anden Kom- ^
menskringle til to Øre. Brandes. V.21S.
FrkJ.Kogeb.322. Feilb. \\ trække krog
om kommenskringler, se Krog.
kommensurabel, adj. [kcDm(8)nsu-
'ra-b(8)l] {af sen. lat. commensurabilis, se
inkommensurabel; O ell. fagl. (mat.)) som
kan maales med samme maal (som no-
get andet); især (mat.) om størrelser, der har
fælles maal. den Newtonianske Regel om
Rødernes Uddragelse af Størrelser, som ^
deels ere commensurable, og deels incom-
mensurable. LTid.1748.296. SaVXIV.357.
II overf. (især i nægtende udtr., jf. inkom-
mensurabelj. Vesteuropæere og Asiater
af vor Hudfarve ere nu alligevel ikke rig-
tig kommensurable. BerlTid.^Vil905.Aft2.
sp.l.
Komment, et. p^co-, ko'mai^] fit. -er
[k(o-, ko'maii'ar] (fra fy. komment, af fr.
comment, hvorledes) 1) (nu vist kun om tg. 50
forhold) egl.: de nedarvede skikke og cere-
monier, der iagttages ved tyske studen-
ters sammenkomster og sold; ogs. i videre
anv., om sæd og skik blandt studenter
ell. (1. br.) i almindelighed. *Jeg kom
som Frier til Staden her, | Og lærte Fjong
og Commsing.Heib.Poet.VII.327. Meyer.
SaUXIV.357. 2) (nu 1. br.) gilde ell. drik-
kelag, især af studenter, et rigtigt Æde-
og Drikke -Gilde, et vildt Comment med 60
Bacchanter og Bacchantinder . . i Spidsen
for Lystigheden. Kierk.XIV.253. *ved Di-
ner og Kommang, | Kalkuner med Trøt-
ler og Østers. Schand.UD. 149. 3) (talespr.)
i videre anv., om støjende, overgiven adfærd,
spektakel, staahej, ell. om uro, besvær,
besværlige, ubehagelige forhold olgn. Det
er da ogsaa et evigt Komment, du har
med det Figebarn. OMimster.HøjereMagter.
(1916).19. hele det Kommang, du er kom-
met i med alle Husets Kællinger, yla^ro-
dersen.Frand8en.( 1923).33. Meyer. ^
Kommentar, en. [k(nm(8)n'ta-'r, ogs.
ko-] et m. lat. form Commentarius. vAph.
(1759). — t m. fr. form Commentaire. Ruge.
FT.104. Stampe.IV.93). best. f. -en ell. f
-ien (LTid.1758.295); fit. -er ell. f -ier (Eolb.
JH.I.358. LTid.1744.770. vAph.(1759).69).
{ænyd. commenisinus(Paus.CtJ.II.170) ; fra
lat. commentarius (ogs. commentarium)) 1)
(sj.)i fit.: optegnelser,i8ær om personlige
forhold; memoirer; især om Cæsars skrif-
ter om gallerkrigen og borgerkrigen. Hvis
Julius Cæsar havde levet udi vor Tiid,
vilde han neppe selv have umaget sig
med at skrive sine Commentaxier. Holb.Ep.
1.343. Brandes.Cæs.lI.54.89. 2) (især ©>
forklaring, bemærkning til oplysning
om vanskelige steder i en tekst; ogs. om
kritiske ell. polemiske bemærkninger,
rettede imod indholdet af et skrift, en nye
Edition af Sigæi tvende Inscriptioner med
hans Commentarier og Notis. LTid.1726.
13. (Baggesens) Commentar over Skyde-
bane-Visen . . er i mine Øine noget i alle
Maader . . ægte Genialsk. Grundtv.Udv.III.
612. og ønsker jeg, at man under Læsnin-
gen af denne Bedømmelse stedse ville
lægge det (d: skriftet „Moses og Jesus")
ved Siden, for at undersøge Rigtigheden
af min KommentsLT.Blich.(1920).U1.36. Nu
fik Voltaire det Indfald . . at udgive Pierre
Corneilles Værker med Indledning og gen-
nemført Commentar under Texten.Bran-
des.Volt.II.310. 3) (især Cpj videre anv. af
bet. 2: for klarende ell. kritisk udtalelse
i anledning af en (fx. politisk) handling.
han (kunde) ikke tilbageholde nogle kri-
tiske Kommentarer. Tops.US.II.272. Kys i
Krogene og ensomme Spaseretoure. Dem
havde Pigerne fniset ad og givet Kom-
mentarer, som Birgitte først ikke forstod,
men hvis Betydning senere gik op for
hende. Schand.BS.54. (han) afholdt sig fra
KommentSLTer. JVJens.My .111.19. 4) GJ bil-
ledl. anv. af bet. 2 ell. 8. Nationens Liv,
som man daglig har for Øie, er en levende
CommentarfordenForstandige.PO-6røn(isL
RD.58. deres Stemmer blandedes . . i en
sagte Hvisken . . de ømme og straalende
Blikke . . kunde have tjent til Commentar
for dette hemmelighedsfulde Sprog. Etlar.
GH.I.74. CP Kommentator, en. [kw-
m(8)n'ta-t(nr, ogs. ko-] fit. -er [k(nm(8)nta'to--
rar, -'to*(r)j, ko-] {af (m)lat. commentator)
person, som fremsætter, forfatter kom-
mentarer (især i bet. 2). en Commentators
Hoved-Hensigt skal være denne: at hånd
giør de Skribenters Læsning, som hånd
commenterer over, let og angenem. LTid.
1737.110. VVed.C.156. \\ (l.br.) i ent. uden
art. m. bet. som best. f. Præfatio, hvori viises
1129
kommentere
Kommers
1130
Commentators Øyemærke. LTid. 17 55.42.
kommentere, V. [k(»)m(8)n'te'r8, ogs. ko-]
-ede ell. (sj.) -te; vbs. -ing. {aflat. commen-
tari; især \b) fremsætte kommentarer. 1)
til Kommentar 2. (skrivelsen) er for største
Delen en Commentair eller Paraphras . .
over Forordningen . . ved denne Cfommen-
teren kommer (der) en Mening ud, som
jeg tør sige, at ingen forhen skulde kun
(„virkelige kommerce assessorer" ) i 8., nr. 6.
Forordn. Wio 1 746. VIUM. -kolleg^inm,
et. (-koW&g. *vort Commerc'-Colleg. C/jr
Flensb.DM.IIT.85). (foræld.) navn paa de
til forskellige tider oprettede og omlagte kol-
legier, der under enevælden (1668-1848) ad-
ministrerede handelsvæsenet. et Commerce-
CoUegium er anordnet i Khvn, hvortil
de Negotierende og de, som vil indrette
net giette. Stampe.TV.93. || m. obj. den Text, lo Manufacturer, sig skal addressere. Forordn.
som jeg tager mig den Frihed at kom-
mentere. Tode.VI.358. *jeg (o: Aristo fanes)
skal dem (o: filologerne) expedere | Til et
Sted, hvor de kan staae | Paa det Tørre,
naar de maae | Mine Skyer commentere.
Heib.Poet.X.202. || (nu sjældnere) m. præp.
over. det er mig ikke meer end andre
forbudet at commentere over et Skriftens
Sprog. Holb.Ep.n.4. LTid.1738.320. Høysg.
8.100. 2) til Kommentar 3. || m. obj. en 20
heel politisk Begivenhed, som blev criti-
seret og commenteret paa alle mulige
U?L2Låer. StBille.Gal.III.120. den Scene i
Søndags er kommet ud blandt Folk. Man
fortæller og kommenterer den paa alle
mulige MaLSider. EBrand.GG.154. || (sjæld-
nere) m. præp. OY er. at commentere over
visse smaa Skrøbeligheder (o: hos menne-
sker). Holb.MTkr.l4.
^Vil704. Stampe.1.278. LovLPet.IIl.133f.
SaUXIV.357. || om et lign. embedsværk i Sve-
rige. Hage.*608. -læst, en. Y maal for
skibes rumindhold og bæreevne, der tidligere
anvendtes som enhed for fastsættelsen af
fragter, bolværkspenge olgn. (indtil 1867 : 150
kubikfod, og dertil svarende normahægt 2600
kilogram; efter 1867: 2 registertons), en
Smakke drægtig 23 Commerce-Læster. J.(2r.
^^M762.sp.l0. Lov^Vil867.§27. Tømmeret
kan vi jo faa fra Norge, og Tolden paa
det er da heller ikke saa høj : 2 Rdr. og
28 Skill. pr. Commercelæst. Holm Hansen.
KarenHav.(1887).180. Hage.^959. -raad,
en. (jf. Kommersraad ; foræld.) opr. benæv-
nelse for (de højere) medlemmer af et kom-
mercekollegium (jf. -assessor j; ogs. som titel
med rang i 7. rangklasse nr. 7 ell. („virkelige
kommerceraader" ) 6., nr. 7. Det er bekiendt,
Kommen-vand, et. [2] destillat af 30 hvad Latter den her opvakte, som først
kommen, anvendt som (folkeligt) lægemiddel
Funke.(1801).II.372. FolkLægem.L38.
Kommepaaelse, en. [kmma'på-dlsa]
(dannet af Sibb., se Arlaud.418; spøg., 1. br.)
som vbs. til II. komme 18.2 : det at (ell. evne
til at) komme i tanke om noget, man
har glemt, genfrembringe forestillinger i
sin bevidsthed (jf. Hukommelse 1-2^. D&H.
I. Kommerce, en. best. f. -n ell. kom
begyndte at skrive Kommers-Raad i ste-
den for Commerce-Raad. Holb.Ep.IV.401.
Forordn.'^Viol746.VI.7. SaVXIV.358. \\ om
udenlandske værdigheder. LTid. 1725. 291.
dend Spanske Admiralitets- og Commerce-
Raad Gabriel de Roy. Slange. ChrlV. 644.
t kommercere, v. -ede. (efter fr. com-
mercer; til Kommerce; jf. kommersere)
drive handel. Holland og andre com-
mercien (LTid.l720.Nr.39.4. Slange.ChrlV. 40 mercerende Lande. Holb.Ep.V.U18. Pen
1001. KiøbmSyst.1.253). fit. -r ell. kommer-
cier (Cit.l709.(JulPet.L.27). LTid.1725.506.
Slange.ChrlV. 996). (ænyd. (best. f.) commer-
cien; fra fr. commerce, ital. commercia,
af lat. commercium, dannet af con-, præ-
fiks, og merx, handelsvare (jf. merkantil^;
sa. ord er Kommers || nu vist kun i ssgr.)
handel; handelssamkvem. Moth.Conv.K
166. Mr. Laws Betenkninger om Commer-
gene beholdes i Landet, ved det man selv
fabriqverer sine egne Nødvendigheder af
raae Vahre og Materie, samt commercerer
forsigselv.OecMa^.17.^-27. den studerende,
commercerende og industrielle Ungdom.
Heib.Pros. VIII.445. Kommerce-sek-
retær, en. (foræld.) benævnelse for (un-
derordnet) embedsmand i et kommercekolle-
gium; ogs. som titel med rang i 9. rangklasse
een og hans Systema over financerne (er) 50 nr.ll. Forordn.^*/iol746.IX.ll. f -tvah^tat.
udsatte af Fransk paa T y åsk. LTid.1720.
Nr.40.5. Skive ligger som bekjendt ved
Liimfjorden langt fra Søen. Og kand saa-
ledes ingen synderlig Commerce til Søen
drives. Cit.l725.(Aakj.HS.350). Slange.Chr
IV.454. (en købmand) er . . brugbarere,
ved alle Raadslag over Landets Kommerse,
naar han har Indsigt i Statens Handlings
Regieringskunst. KtøbmSyst.1.6. II. Kom
en. handelstraktat. Slange. ChrIV.830.965.
Nørreg.Naturr.463. O kommerciel, adj.
[komBrsi'æl', -m^r'/æl', kco-] ("f kommer-
cialsk.' LTid.1726.197). (fra fr. commerciel;
til I. Kommerce) som angaar handelen;
handels-. .JBaden.FrO. de commercielle
Forhold paa de Steder, vi besøgte. StBille.
Gal.I. V. V enetianerne . . stod i livlig kom-
merciel og diplomatisk forbindelse med
merce, en, et. se Kommers. Kommer- 60 hovedstaden i det byzantinske rige. Vilh
ce-, i ssgr. [ko'mBrs(8)-, kw-] ("f Kommer-
<;ie-. Slange.ChrIVM7. f Kommerz-. LTid.
1755.151). af I. Kommerce. -aissessor,
en. (foræld.) opr. benævnelse for (de lavere)
medlemmer af et kommer cekollegium; ogs.
som titel med rang i 9. rangklasse, nr. 6 og
Thoms. Af h.1.265. jf. (spøg.): den kommer-
cielle Yngling, der smager paa Pudder-
sukkeret i sin Fader, Hofurtekræmmerens,
Butik. Esm.L92.
Kommers^, en ell. (sjældnere) et (Rud
Bay.EP.L34. Bergs.PP.14 7. Zeppelin.Fu.56).
1181
Kommerei
Kommis
1132
rko'mBrs, ko-] (nu kun dial. Kammers. Overék.
Com,V'h89. OrdhS.(Fyn)). flt. (sj.) -er (Ing.
EF.VIILlll. JakSchmidtSP.69). (fra ty.
kommers, fr. commerce ; sa, ord som I.Kom-
merce ; jf. Mers)
1) t omgang; samkvem, jeg havde jo
aldrig tilforn været i Hexeselskab eller
Bjergmandscommerce. Blich.(1920). XIV.
215. „Skulde" spørger Du videre — „vor
Forfatter have dannet sig efter H
iy. forhold; jf. Komment 2) studenier-
gilde ell- fest. SaVXIV.358. Professoren
fejres ved et Studenterkommers. -Ber?
Tid.'V6l920.Aft.6.8p.l.
3) (især talespr.) m. afsvækket bet, især i
forb. som hele kommersen, hele hej-lig-
heden; det altsammen. Smaa og Store, hele
CommersenlflC^n(i.FII.i.36.hende,Sving-
berg og hele det Svingbergianske Kom-
Ikke heller 1 . . dertil har han alt for liden
Commerce med Gjengangere, Nisser." s»wsi.
X.65. II om forhold mellem mand og
kvinde, varede saaledes denne Commerce
(o: forholdet til Dyveke) ^ saa længe som
han (o : Chr.ll) var Statholder i Norge. Ho/6.
DE.II.9. en Bisp, der indlader sig udi
. . daglig Omgiængelse med en ung kiøn
Dame, kand . . ikke vel . . undskyldes, om
. . 10 meTS.Bergs.PP.147. Hverken Provisorierne
eller Selvbeskatningen eller Fæstnings-
byggeriet eller hele den Kommers, der
samlede sig om disse Holdepunkter, for-
virrede Rovsings Overbevisning. Hørup.
JII.80. i Desperation slaar (han) sig paa
Violinen igen og spiller Dig og hele Kom-
mersen en lang Marsch sammen med Je-
res dydige Mamsel. GyrLemche.VK.88.
Kommers-broder, en. [2] (nu I br.).
han . . continuerer saadan Commerce. sa. 20 Ingensteds i Verden gives der et saadant
Kh.551.
2) (dagl.) lystig ell. støjende adfærd;
halløj; spektakel; ogs.: (støjende) lystig-
hed ell. morskab; „sjov". De (kan) jo tage
Deres Pibe og gaae ud i Haven med, eller
over til min Broders, hvor der siælden
er saa megen Commerz, som der ofte kan
være hos mig. KMRahb.24. *Saa hjalp jeg
ham og lærte En: | „Tilvenstre formeer
Forraad paa velklædte Svire-, Slaaes- og
Commersbrødre, som i Kjøbenhavn.lTnfc,
Pros.VIII.493. Kierk.P.VI.7. Davids.KK.
20. jf. Feilb.
kommerse, v. [ko'm^rsa, kcn-] (dial.
kammerse. Oversk. Com. V. "189. komesse»
OrdhS. (Falster)), {jf. kommersere; nu især
dial.) lave kommers (2). mange kjønne
Piger har smidsket og cammerset for mig
Kjedel" . . | Jo, I kan troe, det var Com- 30 siden jeg kom i Felten. Oversk.Com.V.189.
Kvæget brølede og Faarene brægede, og
alt imellem blev der raabt: „Hov, høj I
herom, herop 1" . . da de kom ind paa den
anden Mark, saa de ingenting, men ved-
bleve at høre, hvordan der blev raabt og
y.kommerset'' . SvGi'undtv.GlM.NySml.92.
kommersere, v. (jf. kommercere
samt ty. kommersieren; sj.) d. s. *Jeg kjen-
der nok de Cavallerer, | Der ei vil nævne
meTS.Holst.IV.9. *Ænderne, Hønsene, Kat
ten og Soen | fulgte den (o: en kalv) Alle
over til Loen . . | Det var da nok en rig-
tig Kommers. Kaalund.208. al denne Dand-
sen og Spillen og Kommers, hvor alle
Slags Mennesker komme sammen, er No-
get . . om hvilket det dog er en afgjort
Sag, at saa længe vi stadig have med de
Dele at gjøre, saa kan Jesuslivet ikke
trives i os. VÉeck.LK.I.152. hun (er) en 40 Navn og Stand._L De leve flot og com-
fordømt kjøn Pige, fuld af Kommers og
Liv. Tops.II.15. det Forsæt havde han fat-
tet at faa saa megen Kommers ud af sin
Fridag som muligt. Schand.IF.296. i forb.
som drive, gøre, have, holde, lave
kommers: vi er et frit Folk og har Lov
til at gjøre CommeTS.Ing.EF.VIlI.112. jeg
vil slet ikke at Trine skal have nogen
Commers med den forbandede Dreng.Heife.
merserer. IIrz.VII.296. „(i Studenterspr.)
bivaane et Drikkelag, svire." Meyer.^104,
Kommers-maser, en. [2] (jf. -bro-
der, -raad; 1. br.). Figaro.l868.nr.98.1.sp.2.
-raad, en. [2] (spøg. forandring af bet. i
Kommerceraad; j/. Forlystelses-, Fornøj-
elsesraad) spasmager. D&H. Gadeordb? jf. :
Den ny Kommersraad, ca. 200 humoristi-
ske ^egm.ngeT.(bogtitel.l894). -spil, et.
Poet.VI.47. (læreren var) meget døv, hvad 50 [1] (nu 1. br^ underholdende selskabssp)il. det
der bidrog til, at megen Kommers i hans
Timer dreves af os. Birkedal.0I.34. Troer
De, at De er kommen her paa Gaarden
for at drive Tiden hen og holde Kommers
med Pigerne herude i min Have ? Ja/cEww.
GP.22. gaa paa kommers: *De gaae
paa Spillehuse, paa Commers, | De løber
efter hvert et Sk j ørt, åetrzdlle.Hrz.VIII.
33. Feilb. || spøg. Det farlige Spørgsmaal
(er) i adskillige Tilfælde ikke . . let at sige,
enten et Spil rettest bør henføres til Ha-
zard- eller Commerce- Spil. Stampe.L464,
Leth.(1800).19. han er udmærket færdig i
alle nævnelige Commercespil. Blich.(1833),
VII.169. (børnene) spillede Commercespil.
MCBech.U.31.
Kommian, Kommin, en. se Kom-
men,
af hende: „om jeg havde i Sinde nogen- 60 L Kommis, en. [ko'mi, ogs. km-] bcst,
sinde at gifte mig," blev heldigviis be- f. -'en [-'mi'an] flt. -'er [-'mi-'ør] (fra fr.
svaret med Commerce. Kierk.P.VIIl. 56.
han havde jo snart luret mig af, at naar
jeg brugte dannede Talemaader og førte
mig op som en fin Dame, saa var det
bare for Kommers. Schand.F.460. \\ (især om
commis, egl.: betroet; jf. Komité, kommit-
tere) person, som er ansat i en under-
ordnet stilling i handelsvirksomhed^
nu især i butikker; handelsbetjent f
-kommis. Paa de Skibe, som skal for-
1183
Kommigi
Kominlssarins
1184
synes med Kgl. latinsk Søepas, maae ingen
Cargadør, Faktor, Commis eller anden
Skibsofficiant, som er en Undersaat af de
krigsførende Magter, være inden Borde.
Forordn.* /b1803. §7. Jeg var dengang Com-
mis for et større Handelshuus. Hauch.
MfTJ.7. hvad en Betjent eller Kommis
vidste om sin Herres Bøger, var en Slags
hellig Hemmelighed. Goldschm. VII. 608.
*Der var Conflux fra Land og ombord, |
Næsvise Commisser banded Matroserne.
Drachm.D.26. En Bankier . . har aabent
Lokale med Kommiser, Bogholdere og
Bøger. NationaløkonTid8skr.Lll5.
II. t Kommis, en. (ænyd. d. s. i bet:
paalæg, udredelse (til hæren), oplag; fra ty.
kommiss (jf. holl. commissie^ , egl. forkor-
telse a/" Kommission; jf. ogs. Fideikommis)
kommission (1); hverv, den henrettede
havde havt Hertugens Commis, eller Be-
falning, at tage paa de Engelske Skibe.
CFBothe.MQ. 11.56. Kommis-, i ssgr.
[ko'mis-, kco-] (især soldat, ell. dial. Kamis-,
se u. -bager, -brødj. {ænyd. d. s.; fra ty.
kommiss-) af 11. Kommis; især (i^, for-
æld.) i ssgr., der betegner fødemidler, ud-
rustningsgenstande olgn., som udleveredes sol-
daterne fra de militære depoter (ofte m. bi-
bet. af grovere forarbejdelse, ringere beskaf-
fenhed olgn.;jf.-SiThe}d.e samt-ksLrl). f-ar-
bejde, et. arbejde med (ell. arbejdsmate-
riale til) fremstilling af militære udrust-
ningsgenstande (til dels m. bibet. af grovere
forarbejdelse, mindre fin kvalitet), det grove
eller Commis Arbeide. MR.1809.148. smst.
1821.172. -bag^er, en. (foræld.) bager ved
et regiment; feltbager. Emanuel, Camis-
b a g e r ("a ; i Fredericia). Cit.l 735.(Aarb Vejle.
1924.154). -bred, et. (foræld.) om det
rugbrød, soldater fik udleveret; ogs. i al alm.
om en slags groft rugbrød (Moth.K280.
Funke.(1801).II.605. Panum.113). MR.
1709.183. Folk, som ikke behøve meget
. . som kunde leve af Vand og Kommis-
brød. J^weecZ./JI. 559. *Du trækker kun
Eaa Vagt . . | Og med lidt tør Commis-
rød i din Taske. Oehl.D.56. under Be-
nævnelsen „Commisbrød" maae forstaaes
et for Mandskabet reglementeret Brød
paa 7V2 Pund. MR.1849.145. AndNx.DM.
V.35. Kam is-: EPont.Atla8.I.386. Skuesp.
VII.210. Bregend.FT.143. det friskbagte
vidunderlige Kammis-Brød, hvorom alene
Tanken endnu kan faa en gammel Sol-
dats Mund til at løbe i Ndn^.AWinding.
(PoUl2l925.Sønd.l3.8p.l).OrdbS.(fynsk).jf.
Feilb. t -farer, en. {ænyd. d. s.; efter ty.
kommissf ahrer, holl. commissievaarder) skib
med bemyndigelse til kaperi (kaperbrev) ; ka-
per(skib). Commis-Fahreren (maa) opbrin-
ge alle u-frie Skibe. Forordn.(Kvartudg.)^U
1711.§3. SøkrigsA.(1752).§848. Kaperes og
Commisfahreres Ret til det af dem Er-
obrede, kommer an paa det dem meddel-
te Commisfahrtsbrev. Nørreg.Privatr.
11.200. VSO. t -kaptajn, en. kaperkap-
tajn (jf- -f&Ter).Æreboe.l87. LTid.1742.516.
t -karl, en. {jf. ty. ssgr. som kommiss-
diener, -schreiber ofl.) nedsæt, betegnelse for
en til en militær institution knyttet under-
ordnet medhjælper, vi fik den (o: vin) skik-
ket herned fra Grevinde Vedel, for at den
skulde uddeles til de Syge, men jeg træn-
ger ligesaameget til noget at styrke mig
paa, som de Kommiskarle i Lazarethet.
ioEtlar.SB.279. -kjole, en. (foræld.) kjole
(1.2), uniformsfrakke, som udleveres til en
soldat, et Pulterkammer (o: munderings-
kammeret), fuldt af Commiskjoler og Blaar-
læried. Blich.( 1920). XI 1.52. -klæde, et.
(jf. -tøj ; foræld.) groft klæde, der anvendtes
til soldatertøj. Cit.l705.(KbhDipl.VII.748).
MR.1806.493. BiogrLex.XIII.89. jf.: 1802
overtoges (Usserød klædefabrik) aiÉ Staten,
der . . omdannede Etablissementet til en
20 Kommis-Klædefabrik til Hærens For-
syning. SalXV 11.1098.
Kommissarliis, en. p^comi'sa-rius,
ko-] (ogs. Kommissar. Leth. (1800). Aller.
III.225. t Kommi8sari(e). Moth.Conv.K167.
Reenb.II.26. Slange. ChrlV. 761). fit. (nu
sjældnere) kommissarier ell. (1. br.) kommis-
sarer. Kommissær, en. [kcnmi'sæ-V,
ko-] flt.-er. {ænyd. commissari(us) (Kalk.
V.596. HMogens.), sv. kommissarie; fra
30 mlat. commissarius, fr. commissaire; til
kommittere osv.; især emfe.) person, hvem
et særligt hverv er overdraget, en sær-
lig fuldmagt er given, især af staten; fx,
den embedsmand, som repræsenterede kronen
ved provinsialstændernes ell. altingets møder;
kronens repræsentant ved nationalbanken; en
overordentlig (kommissions )dommer; den af
regeringen beskikkede embedsmand, der for
statsbanernes vedkommende varetager statens
40 og befolkningens interesser ved anlæg af nye
baner; ogs. undertiden om medlem af en kom-
mission; sml. endvidere ssgr. som Bytnings-,
Flyttedags-, Forlig(else)s-, Gade-, Kasse-,
Krigs-, Skiftekommissær. Kommissa-
rius: jeg er kun Skriver ved Armeen:
Jeg er Commissarius: Jeg er Auditeur.
IIolb.Mel.V.3. dend Danske Commissarius
i HoUand. Slange.ChrIV.454. Fædrel.1844.
sp.l3853. SaVXIV.358. \\ i ent. uden sæd-
50 vanlig best. art: Disse Beregninger (o: om
godtgørelse for de til et jærnbaneanlæg ind-
dragne arealer) . . tilstilles Commissarius,
somforelæggerErstatnings-Commissionen
samme. Forordn.^ U1845. §15. \\ (i flt .-; C o m -
missarier udi de Sager, som Samfræn-
der bør at dømme udi, og som ellers ikke
beqvemmeligen kunde til Tinge ordeelis,
bevilgis og forordnis af Kongen. DL.l —
5 — 23. Min Herre spørger mig til Raads,
60 om han skal indstævne sin Sag til Bye-
Tinget, eller han skal tage Commissarier.
Holb.Ep.lI.279. Formedelst saadan Fre-
qventz af Søefarende, have og de Com-
mercerende Nationer . . deres Consuler
eller Commisarier her (o: i Helsingør)
boende. EPont.Atlas.II.281. Baden.JurO.I.
1135
H-ommissloii
Kommissionær
1136
91. Ij Kommissær: jeg (skal) tale med
een fornuftig Mand . . som skal være Com-
misaire i denne Sag, og skal skaffe ham
og hans Jomfrue datter fuldkommen Re-
vange over dend Bedragere. KomOrønneg.
111.369. Stampe.1.19. Som Borgmestere,
Amtsforvaltere eller kongelig Kommis-
særer (tjente de) Konge og Land virk-
somt. JPJac.II.4. Ægyptere bosætter sig
kortere og længere Tid i Palæstina (d: i
2. aartusinde f. Kr.) . . ægyptiske Embeds-
mænd og Kommissærer berejser Landet.
ThAMuller.Palæstina.(1912).29.
Kommission, en. [komi'Jo'n, ko)-]
flt. -er. (ænyd. d. s.; jf. eng. ty. fr. commis-
sion samt IL Kommis, nyere vhs. til kom-
mittere (lat. commissio har en anden bet.))
1) det at overdrage en ell. flere personer at
udføre et ell. andet; hverv, som gives ell. paa-
lægges en ell. flere; ærinde; tillidshverv;
ogs. (nu isærjur.): fuldmagt, bemyndi-
gelse til at udføre et saadant hverv. „Her
Vert, giv min Mand, den Slyngel, et par
Ørefigen." — „Det maa I selv giøre; jeg
betacker mig ellers for saadan Commis-
sion.'* Holb.Kandst.il. 2. jeg har commision
(nu hellere: i k.^ at legge ud 20000. Rix-
daler for en god ven. sa.llJ.1.4. Chur-
Fyrsten af Saxen . . skulde blifve forsiunet
med behørig Commission og Fuldmagt.
Slange.ChrIV.848. Nørreg.Naturr.247. Det
er en slem Commission, min Fader har
givet mig. Heib.Poet.V.2S5. Der kan . .
sondres mellem den egentlige Fuldmagt
. . og Kommission, hvorved Fuldmægtigen
handler i eget Navn, men paa Mandan-
tens Yegne. Hage.*168. || T m. flg. præp.
paa, styrende betegnelsen for den vare, der
gives fuldmagt til at købe. Det skal gaae
Ham med sin Qvæstioner som mig, naar
leg fraværende giver Commission paa Bø-
ger. Langebek.Breve.151. jeg (har) begyndt
at kiøbe mig nogle (o: bøger), som jeg til-
deels havde Commission paa fra det Kon-
gelige Bibliothek. Grundtv.E.17. || i forb.
som faa, give, have, tage i kommis-
sion. Derimod maa ham erstattes alle de
Omkostninger, han giør paa det han haver
udi Commission. Solb.NF. 1.193. lige som
man kunde ansee det for sin Troe og
Kierlighed, naar man gav andre i Com-
mission, baade at troe og elske for sig.
Mossin.Term.186. han havde i Commission
at tage mig med til Lentsen. Ew.( 1914).
IV. 322. især m. h. t. køb og salg (kommis-
sionshandel): Vahre, som af Fremmede til
Forhandling gives i Commission, maa sæl-
ges . . enten udaf Haanden eller ved Auc-
tion. Forordn.V8l742.§15. Norske Christi-
aniæ Antiscovis af delicateste Sort haves
i Commission til Forhandling hos Bødke-
ren i Løvstrædet. Adr.^/il762.sp.9. tage no-
get i Kommission, iwiv. (bogh.:) En egen
Form for Bogudgivelse er . . den, „at
tage en Bog i Kommission". Her bærer
Forfatteren selv alle Omkostninger og op-
træder i egentlig Forstand som Forlæg-
ger. Sal.IIl.245. Forlæggeren Diabelli . .
havde Sangene i Commission og ligefrem
snød Schubert. RBergh.M.23.
2) antal personer (undertiden om enkelt
person, se Sal.'' XIV. 358), hvem et særligt
hverv er betroet; især om administra-
tive ell. retslige myndigheder, der er
valgt i et specielt øjemed og paa be-
io grænset tid (jf. i øvrigt ssgr. som Brand-,
Bygnings-, Eksamens-, Fattig-, Forligs-,
Gælds-, Havne-, Lignings-, Sundhedskom-
mission^. Hvo som kommer til Tinge, eller
for nogen Ret, eller Commission. X>L.i—
12—1. Kongen saasom en Hertug af Hol-
sten blef formanet, at . . lade sine imod
Staden (o: Ramborg) haf vende Besværin-
ger indkomme under en af Keyseren for-
ordnet Commissions YAeiiåéise. Slange.Chr
20 IV. 7 13. Commissionen for Brandvæsenet,
Gadeløgterne og Vægterne, blev beskik-
ket 1687. Adr.^yil762.sp.4. Ethvert af Thin-
gene kan til at undersøge almeenvigtige
Gjenstande nedsætte Commissioner af sine
Medlemmer. Grundl(1849).§50. Til ekstra-
ordinære Besigteiser, saasom over Skade
paa Skib, Maskine eller Rejsning, udnæv-
ner Chefen særlige Kommissioner, hvor-
til der vælges saa mange Officerer, Under-
30 officerer og Haandværkere, som han fin-
der passende. Bardenfl.Søm.II.243.
3) T det (alm. procentvis beregnede) veder-
lag, som kommissionæren faar for udførel-
sen af en kommissionsforretning; provi-
sion f,//". o^s. Returkommission^. Kommis-
sionen plejer at beregnes af Brutto-Be-
løbet, altsaa af Brutto-Salgsprisen uden
Fradrag af Omkostninger, fe^c^^ 7^.
Kommissions-, i ssgr. 1) (især Tj til
40 Kommission 1, /ir. -artikel, -forretning ('^ran-
dies. 71. 44^. Ludv.), -handel (HandelsO.
(1807 ).74. Lov^^li^l857.§36), f -handling
(d. s. KiøbmSyst.I.49.59), -hus, -konto (smst.
77), -lager (Éage.^473), -vare, -veksel (vek-
sel, som trækkes for trediemands regning.
Sal.^XIV.360). 2) (især jur. og enib.) til
Kommission 2, fx. -beretning, -betænkning,
-dom (Holb.Ep.II.279. Hørup.II.67), -dom-
mer (sm^t), -møde, -ret (Holb.Ep.II.280).
50 Kommissionær, en. [komiJo'næ-V,
k(o-] flt. -er. {fra fr. commissionnaire , afl.
a/" commission, se Kommission) \) (l.br.)
i al alm.: person, som har noget i kom-
mission (1); befuldmægtiget person(jf.
Bytnings-, Ejendomskommissionær samt
SaVXIV.360). Moth.Conv.K167. Jeg frier
min troe aldrig ved Commissionairer.B'o/&.
TJsynl.I.l. Han (o: den skinhellige) giver sig
ud for det menneskelige Kiøns ydmygste
60 Commissionaire eller Agent. sa. Hh. 1.85.
mange Mennesker have villet gjøre deres
Præster til . . en lille Kristus, til en Kristi
Statholder, til en Slags Kommissionær
mellem sig og 'Kiisi\3iS.VBeck.LK.I.56. 2)
(især X) person, som (erhvervsmæssigt)
afslutter handeler for anden mands
1187
Ko m mls^fcj or te
JKommoditet
1138
regning i eget navn; handelskommis-
sionær. Jeg kiøbte her for nogle dage
een Slavinde i Leyren af denne Jødis Com-
missionair. Holb.Didr.18sc. leg (mister) min
egen lille Formue, formedelst en Coramis-
sionnairs uforsigtige Speculationer. ITeift.
Poet. Vn.l82. Anordn.' 1x1868. §6. Hage.*243.
Kommis-sk,! orte, en.( foræld.) skjor-
te, som udleveres til soldater Yra de militære
depoter. MR.1813.49. D&H. -sko, en.
(foræld.) sko (af samme slags som de) der
udleveres til soldater fra de militære depoter.
MR.1794.629. Her har gaaet Soldater, kan
De see CommisskoenQ? Qoldschm.BlS IV.
172. Davids.KK350. -strømpe, en. ('/br-
æld.) strømpe, som udleveres soldaterne fra
de militære depoter. MR.1811.206.
Kommissær, en. se Kommissarius.
Kommis-toj, et. (jf. -klæde; foræld.)
tøj, som udleveres soldaterne fra de militære
depoter, det nu i Forraad havende mørke-
blaa Komistøi skal opbruges. MB.1810.254.
kommittere, v. [kmmi'te'ra, ko-] -ede
ell. (sj.) -te (LTid.1727.565). vbs. jf. Kom-
mission, (ænyd. d. s. (Jammersm.21); fra
lat. committere, af con-, præfiks, og mit-
tere, anbringe; fagl.) overdrage nogen et
hverv, en kommission (1). Moth.Conv.
K167. De havde Tienere eller Slaver,
som de committerede endeel af deres
mange ForTsetmnger. LTid.1741.508. Hvad
Hr. Cancelli Raaden enten først eller sidst
har behaget at committere mig, skal, saa
vidt mueligt, med al Flid blive efter-
kommet. Langebek.Breve.195. SaUXIV.360.
II m. flg. præp. til angivende hvervet, kom-
missionen. Derpaa blevConferentz-Raad H.,
Etats-Raad L. . . committerede til at exami-
nere de Arresterede.LTi^.i7'^7'.5^5. Stampe.
11.392. en Kjøbmand vil committere en
anden til at indkjøbe Manufactur-Vare.
KiøbmSyst.II.134. \\ især i perf. part. kom-
mitteret brugt somsubst: person, hvem et
hverv er overdraget (jf. I. Kommis, Kom-
missarius, Kommissionær^; især om visse
embedsmænd i overordnede stillinger, navn-
lig i centraladministrationen, spec. saadanne,
som knyttes til de egentlige ledere som hjæl-
pere ell. stedfortrædere; fx. under enevælden
om nogle medlemmer af rentekammeret og de
derfra udskilte kollegier (underordnet de de-
puterede, sm/. deputere sp.630^^^); ell. den
embedsmand, der leder fængselsvæsnets ar-
bejdsdrift. Deputerede ved Financerne og
Committerede udj Camer C olie gio. Holb.
Brv.91. de Herrer Kongel. Committerede
for de Fattiges Y2dsen.Adr.^yal762.sp.9.
Finants- og Indenrigsministeriets Direk-
teurer og Kommitterede. ResoU^liol849.§l.
Statsbanedriften ledes af en Generaldirek-
tør . . Til hans Medhjælp ansættes 2 Kom-
mitterede. LovNr.52^Vsl898.§l. Kommitte-
ret i Udenrigsministeriet i Sager ved-
rørende Island. KraksBlaaBog. 1928. 5.34.
kommod,a^j.sell.kommode. I. Kom-
mode, en. [ko'mo'98, ogs. k(o-] flt. -r. {jf. sv.
kommod, (8kab)8ervante, /y. kommode; fra
fr. commode, se II. kommode; egl. altsaa
„bekvem", opr. (i fr.) brugt om mange slags
møbler, sml. Sal.^XIV.361. FrPoulsen.MH.
11.12) gemmemøbel med store (i reglen
ikke flere end fem) skuffer (sml. Drag-
kiste, Sekretær^, laqverte Schatoller med
Speylglas i Dørrene, derhos de saa kaldte
Commoder under hvert Speil, forgyldte,
10 indlagte eller laqverte. XTiUi 759.8.5. Co-
moder og Consol-Borde ere unyttige uden
paa dem tillige ligger Italienske Marmor-
Plader. Ar^w8.i7'7i.^r .46.5. *I Skabet er
kun Lidt, Commoden er tom. Heib.Poet.X.
305. Hvor kunde . . Kommoden med de
store forgyldte Broncebeslag . . staa saa
naturligt andre Steder end her. PLevin.
HG.21. II (vulg.) talem. Gå ned af kom-
moden, kat, den er nylig tjæret! Jfris^.
20 Ordspr.nr.4097. Ka' du komme ned a'
Kommoden, Kat! Hver 8Dag.'^yn 1914.235.
II. t kommode, adj. ("kornmod. Cit.1 796.
(M Neiiendam. Bastholmske Familiepapirer.
(1924). 66)). {sv. og ty. kommod; fra fr.
commode, af lat. commodus; jf. I. Kom-
mode samt akkommodere, inkommodere)
bekvem; magelig. Moth.Conv. K167. De
Danske havde . . ey heller nødigt at drive
Handel, saasom de kunde berige sig paa
30 en langt commodere maade nemlig ved
Frihyttene. Holb.DH.I.116. En Gaard co-
mode og vel indrettet, med gibsede og be-
trokne Værelser (er) til Kiøhs.Adr.^/il762.7.
tillad mig, Dyrebareste ! at gjøre mig com-
mode og magelig. Jeg har reist Nat og
Dag og er ugudelig træt.Winth.VIII.147 .
Kommode-ben, et. [I] spec.(dagl., spøg.)
om krumme ell. skæve ben (lemmer), (om for-
benene hos en ko:) SaUXV.49. f -skrin, et.
40 [H] (jf- Kommoditet 2 slutn.). Nat- eller Co-
mode-Skrine. MjB.i855.^70. -skuffe, en.
[l\Schand.BS.187. Gjel.M.264. Kommo-
ditet, en. (m. fr. form. Commodité. Holb.
jrF.<576. — Kommoditæt. Tode.ST.II..51). flt.
-er. {ænyd. d. s.; fra ty. kommoditåt, fr. com-
modité; til II. kommode; nu næppe br.)
1) m. abstr. bet.: bekvemmelighed (1);
magelighed. Moth.Conv. K167. til deres
Commoditet og Nytte, som eye Biblio-
50 thecher. LTid.1725.4. da begierede hånd
at vide, om vi da vilde tilstæde Kæyseren
for sin Commoditets skyld skulde indrøm-
me SvenskenPomeren? Slange.ChrIV.1176.
Papa giver mig saa meget jeg behøver
til min Comoditet.Rahb.(Skuesp.IX.124).
II bruge sin kommoditet, (jf. bet. 2
samt u. Bekvemmelighed sp.245^^^) ikke
genere sig m. h. t. naturlige ting. Paltz-Gre-
ven har en forskrekkelig slet Mave, og
60 beder ydmygst om Forladelse, at hånd i
deres Presence bruger sin Comoditet (o:
ræber). Holb.Pants.II.8. „Madam en pardon-
nerer mig . . at jeg sidder og stikker mine
tænder; Vi sad og aad en Capun nyelig,
det kiød incommoderer altid mine tæn-
der." — „Naadige Frue bruge kun sin
X. Rentrykt 12/10 1928
72
1189
kommnnal
konnnnnicere
1140
commodité (Holb.DB.11.3: Frihed).'' Eolb.
1V.676. 2) konkr.: hvad der gør det be-
kvemt for en i livets (ydre, daglige)
forhold; bekvemmelighed (3). de øfrige
Commoditeter til Klæder og Reperitoria
(er) ey af de bequemmeste. ir/even/".£t7.
105. Et Hiørne-Huus med Kielder, Have
og andre Commoditeter (er) til Kiøbs at
bekomme. Adr.^lil762.sp.l4. || spe.c: af-
trædelsesrum; natstol olgn. Den anden lo
Gang fører til et andet Gemak, hvorhos
ere 6 Kamre tillige med en Kilde og
Commoditet. LTid.1727. 560. At stænke
Edike paa Gulvet, paa Væggene, paa den
Syges Seng, paa hans Commoditæt, er
overmaade gavnligt. Tode.ST.II.51. Aller.
III.225. jf. : til enhver Officeers Arrest . .
skal anskaffes . . en Comoditetsstoel
med Tilbehør, samt en Tin Natpotte. ME.
1826.53. 20
kommnnal, adj. '[k(omu'na'Z, ko-,
gldgs. -my-] (fra fr. communal, afl. af com-
mun, commune, se Kommune) som an-
gaar, hører til en kommune. Meyer}
105. Rskr. (til Kjøbenhavns Magistrat)
ang. hvilke kommunale Bestillinger der
blive at besætte af Magistraten. i^esfer.^Vr
1841. Naar en ny Communallov er given,
kunne Landsthingsvalgene ved Lov gaae
over til de større communale (Amts- eller 30
Provinds-) Raad. Grundl.(1849).§44. den
kommunale Realskole . . havde slugt den
gamle „kongelige" h&tmskole. Schand.BS.
203. (den) rustne Vandtank, fyldt fra en
kommunal og gratis Postetud inde paa
Pladsen. 0Rung.VS.23. Kommnnal-,
i ssgr. (især emb. ell. polif.) til kommunal
(jf. Kommune-^, fx. -afgift, -anliggende,
-beskatning, -drift, -forening, -forfatning,
-laan, -lov(givning), -politik(er), -regn- ^
skab, -skat, -styre(lse), -valg, -væsen.
-bestyrelse, en. styrelsen af en kommune
ell. (især) de personer, hvem en saadan sty-
relse er overdraget. Anordn.^ I \1840.§1. Kierk.
XIII. 408. Kjøbenhavns Havneraad og
Communalbestyrelse. Lov^^U1864. Hørup.
1.134. -mand, en. person, som interesserer
sig for, tager livlig del i kommunale anlig-
gender. HWulf.Den da.Bigsdaq.( 1882). 349.
■ Ribe Amt. 1915. 206. Biogr. Haandleks. IL 50
(1923). 319. -raad, et. den af og blandt en
kommunes beboere valgte forsamling (sogne-,
amts-, byraad osv.), som styrer kommunens
sager. LovNr.94^'^U1909.§3,6,7.
Kommnne, en. [km'mu-na, ko-, gldgs.
-my-] flt. -r. {ænyd. commune, samfund af
(ell. fælles ejendom for) kanniker ved en
kirke; fra fr. commune, mlat. commun(i)a,
egl. intk. flt. af lat. communis, fælles; jf.
gemen) 1) by- ell. landomraade, der 60
udgør en enhed og har en relativt selv-
stændig styrelse i forhold til staten (jf.
Amts-, Købstad-, Sognekommune j; ogs.
om beboerne ell. om de forvaltende myndig-
heder i et saadant omraade. JBaden.FrO.
Eliøbenhavn skal . . være en fra den i
Danmark sædvanlige Inddeling i Amter
. . aldeles undtagen Commune, der besty-
res af dens Magistrat i Forbindelse med
densBorgerrepræsentanter.4wordn.Vii840.
§1. Valgbar til Landsthinget er enhver
uberygtet Mand . . naar han . . i det sidste
Aar . . har svaret i directe Skat til Staten
eller Communen 200 Rbd. Grundl.(1849).
§40. Den samlede Beskatning til Stat off
Kommune udgjorde omkring 1870 47 Mill.
Kr. Hage.^125. 2) i best. f. kommunen,
(hist.) om den revolutionære regering i Paris i
marts — maj 1871, som hævdede den parisiske
bystyrelses uafhængighed over for provinsen ;^
ogs. som betegnelse for selve opstanden. *Vi
vil ikke sulte, vi vil op paa Tribunen |
Og dømme, — og Dommen skal hedde
Kommunen I jDrac/im.Z).5 7. *Der er ingen
Kommune, ingen Germaner, | Der er in-
gen flere Huse, som brænde, sms^.4 7. Alt
i alt er det et nedslaaende Billede af
Menneskeheden, som en Skildring af Kom-
munen i Paris frembyder. Brandes. XVI,
158. Kommnne-, i ssgr. {ænyd. d. s.
("kommunehus, fælleshus for kanniker); jf.
Kommunal-) af Kommune 1, fx. (foruden
de ndf. medtagne) -afgift, -bibliotek, -bog-
holder, -budget, -hospital, -kasse, -laan,
-regnskab, -skat, -skov, -slyTe(lse). -for-
stander, en. {jf. ty. gemeindevorsteher
samt Amtsforstander) spec. m. h. t. forhold i
Sønderjylland 1864-1920: leder af en land-
kommune; by forstander. MMackepr ang. Nord-
slesvig.(1910). 66. -jærn, et. (især kbh.)
nedsæt, ell. spøg. betegnelse for en kommune-
lærerinde (jf. Jærn 4.2 slutn.). PoU^lzl928.
Sønd.lS.sp.l. -læg^e, en. ew af Kbh.'s kom-
mune ansat læge, der har tilsyn med fattig-
væsenets patienter og de alderdomsundtrstøt-
tede. I Kjøbenhavn er til Fattigsygeplejen
af Magistraten beskikket 23 lønnede Kom-
munelæger. Sal.VI.37 2. -lærer(inde),
en. lærer(inde) ved folkeskolen, især i byerne
07. -jærn;. Schand.TF. 11.311. Krak.l921.I.
168.712. -raad, et. (1. br.) d. s. s. Kommu-
nalraad.XovZ.IIJ.55S. -skole, en. en af
(staten og) kommunen underholdt folkeskole.
OpfB.^VIII.40. SaUXIV.366. -Tand, et.
(især spøg.) vand fra et kommunalt vand-
værk. Anlæget ornktijig(Emiliekilde)'k2\åes
j,Emilie Eoldehave"; Kildevand er det dog
ikke mere, det er prosaisk Kommunevand.
Nystrøm.Gentofte.(1916).212. i nyeste tid
blev (der) indlagt kommunevand paakirke-
gSiSirden. SvendbAmt.1924.111. \\ ofte (dagl.)
om drikkevand i alm., „gaasevin". maa jeg
faa et glas kommunevand j
kommnnicere, ^.[kcomuni'se'ra, ko-]
-ede ell. (sj.) -fe. vbs. Kommunikation (s. d.).
{af lat. communicare, gøre fælles, delagtig,
afl. af communis, se Kommune ; jf. Commu-
niqué) \)m.h. t. efterretning ell. skriftstykke:
meddele, l.l) (nu kun arkais.) m.obj.,der be-
tegner tankeindhold i al alm. Cantzelie-For-
valterne skulle og med taushed hos sig self
holde hvis (o: hvad) forties og icke andre
1141
Kommnnikation
Konnnunisme
1142
communiceris hør. Instr.^f il ?OS.(Bruun.FR.
11.51). permitteer mig, min Ven 1 at skrive
dig daglig til; ieg vil dag fra dag com-
municere dig alt det, som forref alder.
JacBircherocl.R.12. Academier . . ere So-
cieteter, som bestaae af lærde Mænd,
hvilke samles paa visse Tider, for at
communicere hinanden deres Tanker-JETo/ft.
MTkr.482. Det er vel noget sildigt at øn-
ske dig velkommen hjem fra din Som-
merrejse. — Jeg har ogsaa gjort det og
ret hjærtelig for længe siden, men har kun
ikke kommuniceret dig det. Ing.(Grimdtv.
Breve.95). 1.2) m. obj. af anden art; nu kun
(emb.) m. h. t. tjenstlig ordre, instruks olgn.:
lade tilflyde. Med adskillige fleere Er-
indringer ieg haver |undet nødig at giøre
ved Deres project som her indsluttet com-
municeres.ifoZ6.J5rv.iOi. Jeg er meget
forbunden, at Min Hr. Cancelli Raad vil
have den Godhed at communicere nogle
af de Slesvigske Hertugers Sigiller til
Magazinet (o: Danske Magasin). Langebek.
Breve.133. Ere enten Directeurerne . . eller
Revisorerne, misfornøiede med Decisorer-
nes Eragtninger, kunne samme, fiorten
Dage efter at de ere communicerede, paa-
ankes for Re^TSdsentsLnterne. Fund.( Kvart-
udg.)'VBl804.§47. Amtet har under 31te
Decbr. f. A. communiceret mig Indenrigs-
ministeriets Skrivelse af 27de næstforhen
saalydende: . . Hylling.HJ.350. DSt.1922.
138. 2) 0 staa i forbindelse (med). De
artesiske Brønde ere . . ikke andet end
kommunicerende Rør. Op fB. ^111.17 8. SaV
XIV. 370. II især i forb. m. præp. med. dette
Glasrør . . communicerer med Lutterkas-
sen. Brændeviinsbr. 352. Handelspladsen
communicerer med sit Opland ved 4 Ho-
vedrouter. CFibiger. Medicinsk Topographie
af Silkebor g. (186 3). 7. 3) (relig.; næppe br. om
forhold i nuværende protestantiske kirker).
3.1) deltage i, modtage nadverens sakramente;
gaa til alters. Moth.Conv.K167. Ligesom
det kunde være høyligenMagtpaaliggende,
enten man communicerer paa Knæe, eller
siddende. Holb. Ep. 1. 406. Præsterne ere
(ikke) berettigede til at tilstede enkelte
Medlemmer at kommunicere for sig selv
Eaa Tider, da ingen offentlig Gudstjeneste
olåes. Skr.yiol836. hin Søndag Morgen,
da han første Gang kommunicerede. Jør^.
11.207. 3.2) (sj.) lade faa del i nadverens
sakramente; tage til alters. Siden com-
municerede Præsten den Anklagede.LTifZ.
1738.421. Kommnnikatieii, en. [km-
munika'Jo-'w, ko-] flt. -er. {lat. communi-
catio) vbs. til kommunicere. \)'\ til kom-
municere 1. Jeg er Dem, min Herre,
forbunden for Communicationen; kand dog
derhos forsikkre, at Deres givne Efterret-
ning ikke har tilbragt mig den første
Kundskab om dette.Ruge.FT.293. jf. bet. 2:
Jeg vovede da ligeledes at sende et Par
Linier . . Hvor ubetydelig denne Commu-
nication med min Elskede end var i sig
selv, oplivedes je^ dog for mange Dage.
Gylb.lV.UO. 2) til kommunicere 2: intet
maa foretagis, resolveris . . uden forre-
gaaende communication med hannem.Jwsfr.
yil703.(Bruun.FR.JI.48). de staaer 10 å
20 Skrit fra hinanden og haver formodent-
lig Communication imellem s\s-LTid.l755.
350. || nu kun (1. br.) om samkvem, sam-
færdsel mellem lokaliteter; ogs.konkr.:
10 samfærdselsmiddel. Communicationen
med Gibraltar var endnu hart forbudden.
ExtrRel.^Vil722.2. all Communication blev
afskaaren med Amager. Holb.DH. 11.340.
begge Huse havde Kommunikation med
hinanden, igjennem en lisLve.PAHeib.E.57.
jeg har ikke rejst i de sidste fyrretyve
Aar, saa jeg er ikke fuldkommen å jour
med de moderne Kommunikationer. C'Æi^;.
SU.39. Fredericia var rømmet af de Dan-
20 ske . . og Byen aabnet for Kommunika-
tion med Omverdenen. MPont.M0.19. her-
til ssgr. som Kommunikations-kort (fagl.:
landkort over jærnbaner, dampskibslinier,
veje, kanaler olgn. Sal.XI.429), -linie (især
Ja;, om veje, som forbinder en hær med dens
basis. MUTeknO.51. Meyer.), -middel (især
i flt., om samfærdselsmidler. Tops.III.lOO.
OpfB.U.357), -vej (BjælpeO.606. Tilsk.1920.
11.256).
30 Kommanioii, en. [kwmuni'o'n, ko-]
flt. -er. {ænyd. d. s.; afmlat. communio, afl.
af lat. communis, se Kommune; jf. kom-
municere 3; nu kun om forhold i den ka-
tolske kirke) 1) (nu næppe br.) om (de
troendes) samfund ell. forsamling; ogs.i
fællesskab; fællesliv. Moth.Conv.K167.
Menneskene fant det for got at vige fra
den første Communion og Tilfellished.
Holb.NF.I.155. man seer mange, som ikke
^ tage i Betænkning at leve i Communion
med en Tyv, en Bedrager, en Horkarl. sa.
Ep.I.406. 2) modtagelse af den hellige
nadvere; altergang. Moth.Conv.K167. Da-
gen, førend Communionen skulde holdes,
var en Faste-Bag. Holb.Ep.V.66. Alle og
enhver (skal) søge den offentlige Com-
munion i Kirken paa de Tider, naar of-
fentlig Gudstjeneste holdes. ReskrJ 1x1741.
§1. Skr.yiol836. Han følte, at Gud var den
50 uforsonlige Modstander af hans Jeg — og
at han i Kommunionen overgav sig paa
Naade og Unaade til denne sin Modstan-
der. Jør^.7J.50 7. fjerde Søndag i Fasten
. . modtog jeg første Gang den hellige
Kommunion. 8a.Liv.IV.91. Kommniii-
Oii(8)-bog;, en. [2] (kirk.) 1) (nu næppe
br.) andagtsbog til brug for altergæster. LTid.
1737.347. En liden Kommunionbog eller
Haandbog for Kommunikanter af den Augs-
60 borgske Bekjendelse. (bogtitel.1791). 2) bog,
hvori listen over altergæsierne indføres. Skr.
'^91811. SaVXiy.370.
Kommniiisine, en. [k(nmu'nism9,ko-]
{jf. ty. kommunismus, eng. communism, fr.
communisme osv.; nyere, international dan-
nelse (fra ca. 1840) til lat. communis, se
72*
1148
Kommnnlst
Kompagni
1144
Kommune; polit.) (lære, som fordrer en)
ordning af samfundet paa grundlag
af fuldstændig lighed og ejendoms-
fællesskab. Vi talte om Communismen,
han for og jeg imod. Chievitz. FQ. 39. „Det
er jo en billig Form for Kommunisme,"
sagde han, „at man ryger hinandens To-
bak." OBung.P.llO. Hvorledes Mester og
Disciple . . levede, derom tales sjældent.
Undertiden, ja vel oftest, forkyndes . .
den ubetingede Communisme. Brandes.Pe-
trus.(1926).31. Kommanistt, en. [kwmu-
^nisd, ko-] flt. -er. {jf. ty. kommunist, eng.
communist, fr. communiste osv.; polit.)
tilhænger af kommunismen. Chievitz.
FG.41. Bergs.PP.32. Brandes.XIII.4l9.
Han er altsaa hvad man nu kalder
det. Kommunist, BolshevikPPLemn-jffG.
35. kom mim is tisk, adj. [k(omu'nisdis^,
Høysg.AQ.éO. ogs. undertiden : ['k(om-, 'kom-
paini-'] især i forh. i kompagni (se bet. 1.3
og 2j samt i firmanavne (til bet. 2) som Øst-
asiatisk Kompagni, N. N. og Kompagni.
flt. -er. (^^(ia.kompannie, kompæny, ty. kom-
pa(g)nie ; fra fr. compagnie, af mlat. com-
panium, egl: brød fællesskab ; 2. led er en afl.
af lat. panis, brød; jf. Kompagnon, I-H.
Kompan, akkompagnere)
10 t) det at være sammen med ell.i sel-
skab med andre, l.l) (nu næsten kun ar-
kais.) om (stadig) samleven, omgang;
ogs. om personer (kreds), man lever sam-
men med, omgå as. far vel mine Stude,
mine Faar, mine Sviin, og tack for got
Compagnie. H.olb.Jep.IV.6. Levi indbød
ogsaa et Par Fattigere, gamle Bekj endte.
En af dem . . svarede: „Jeg er for simpel
til Jert ny Konipagni. Lige Børn lege
ko-] (polit.) adj. til Kommunisme og Kom- 20 bedst". Goldschm.VlTl.26. Myrer, Bier, Bæ-
munist. efter Rousseauske Ideer syntes
han, at Penge burde være en fælleds Eien-
dom for Alle; med disse kommunistiske
Grundsætninger laante han sine Venner,
hvad de trængte til, eller rettere sagt, gav
dem det. Oehl.Er.IV. 29. de kommunistiske
Bladkontorer var besat med Militær. Tom
Krist.LA.246. jf.: Tilsidst blive alle Spørgs-
maal comunistiske . . Tilsidst tænker en
vere og utallige andre Dyr, der boe i Com-
pagnier. Chievitz. NF. 4. jo mere selvstæn-
dig en Mand er, jo mindre tilbøjelig han
er til at gjøre Kompagni og udjævne
sine Meninger for at holde mange Slags
Venskab gaaende, des mere vil han blive
isoleret og komme til at staa ene. HSchwa-
nenfl.H.348. 1.2) (nu næsten kun arkais.)
om midlertidigt samvær; især om sam-
Øltapper som saa: hvorfor skulde jeg ikke 30 vær, sammenkomst i selskabeligt øjemed; ogs.
kunne have en Mening om Latin og Græsk.
KierhP.V 111.23.
Kommanitet, et. [kanmunVie-d, ko-]
flt. -er. {af lat. commvimtSLS, fællesskab) egl.:
fællesskab; mindre samfund ell. sam-
menslutning. Carl IL . . dristede sig . . til
. . at skille alle Communiteter (o : kommuner)
ved deres Chartres eller Friheåer.Holb.Ep.
IV. 201. Protestantiske Communiteter (o:
(konkr.) om de samværende personer; sel-
skab, naar I er i Compagnie, skal I icke
være for meget peen, men sætte Honnete-
teten noget til Side. Holb.Kandst.IIl.4. Er
det dend Pimpernille, hun sidder i Com-
pagnier, ligesom en Støtte, som har hver-
ken Maal eller Mæle. sa.Bars.II.8. (det er
i Sverige) brugeligt, iblandt Borgerfolck
at spiise dend første skeefuld paa Com-
meni^ /lecierj.sms^.^ 75. adskillige Adresser.. 40 pagniets sundhed, var det og i eet fad
indkomme, saavel fra London som fra andre
Communiteter. smsf. 55(5. jf. vAph.(1759).69.
Meyer. || om danske forhold kun m. h. t. de
med undervisningsanstalter forbundne stif-
telser til understøttelse (bespisning) af træn-
gende disciple. Odense-Skoles Communitet,
som af Kong Friderich den Anden er stif-
tet. Re8kr.^/al740.IIA.§2. Skolen er vel do-
teret og havde nyeligen et Communitæt
grød. JacBircherod.B.92. nu reiser man til
Fuldkommenheden paa Jernbaner i godt
Compagnie. Kierk.IV.385. JPJac.(1924).L
217. II gøre kompagni, gøre selskab ell.
følgeskab olgn. Jeg har icke i Sinde at be-
stille noget; men for at undgaa Bestilling
vil henge mig. Vil I giøre Compagnie
med, skal det være mig en Fornøjelse.
Holb.Kandst.V.7. Jeg gjorde Compagnie
for 30 Disciple, hvilke nu i Steden for 50 med hsim.JJPaludan.Er.77. holde med
Spiisningen, nyder ugentlig, hver 4 Mark
Kost-Penge. EPont.Atlas.III.20. jf. SaU
XIV. 374. nu kun om den 1569 af Fr. II
oprettede og 1619-23 af Chr. IV fornyede
stiftelse for studerende ved Kbh.s universitet
( jf. Kloster 2.S, Regens^; ogs. om de af denne
stiftelse uddelte stipendier. Holb.DNB.188.
leg exspecterede hver Middag og Aften
paa Communitetet. Æreboe.46. anholde om
kompagni, underholde; holde med selskab.
du maa holde hende med Compagnie, og
sige, at jeg er icke hiemme. Holb.Vgs.IL3.
II fj/". Kompagnihus; foræld.) gilde (L3.i);
forening; broderskab; især om købmands-
gilde ell. haandværkerlav. Skraaer.I.xi-xii.
11.526 f. 1.3) iforb.i kompagni, (nu kun
m. overgang til (ell. som videre, spøg., anv.
af) bet. 2) om fælles (samtidig) udførelse af
. . Kostpenge af Communitetet. -Lan^'efte/c. 60 wo.^'e^, samvirken: i fællesskab; sammen.
Breve.92. Reskr.'^^U1777. De (o: en student)
maa jo let kunne faa Regens og Kommu-
nitet om QnlÅ2i2inQåsiiå.Schand.TF.IL106.
hertil ssgr. som Kommunitets-alumne, -for-
valter, -stipendium.
Kompagni, et. [kcom-, kompa'ni-']
Ibiant disse fire Spillere ere 2 i Compag-
nie, da enhver af de To, som sidde lige
over for hinanden, spille tilsammen. Spille-
bog.(1786).109. De havde tænkt dem at
skrive et (drama) i Kompagni. JakSchmidt.
SP.112. (de to arrestanter) stjal . . i Kom-
1145
Kompagfni
Kom pagniskib
1146
pagni en . . Cykle. NatTid.'VuWQO.AftS.
sp.l. (sj.) om ting: (jeg) ønskede, at . .
Colosseets Mure og Peterskirkens Kup-
pel i Kompagni (Berg8.PP.147: hver for
sig) vilde begrave hende. Berga.PP.^143.
2) Y om (deltagelse i) handelsselskab.
2.1) det at være (aktiv ell. passiv) delta-
ger, kompagnon, i et forretningsfore-
tagende; det, at to ell. flere personer
slutter sig sammen i et navngivent
interessentskab; kompagniskab. Nørreg.
Privatr.III.107. naar flere handle i et Com-
pagnie, bør enhver for sig at tage Bor-
gerskab. Pl.^Viol798. HandelsO.(1807).36.
nu især i forb. som være, gaa i (nu næppe
br.indgSia..MO.I.306) kompagni med en.
en Søn . . var i Compagnie med Faderen
i Handel. Klevenf.RJ.57. gaa i Kompagni.
Ludv. II om den ell. de personer, der er
deltagere i et saadant foretagende
(oftest forkortet Co.). Friederich Hekel og
Compagnie. LTid.1738.118. Jeg forbliver
din hulde Fader Martin Julius & Comp.
OehlXXVII.15. I. Bech & Co.s Contoir.
MCBech.U.12. Grosserer Adolph Meyer
af Firmaet Moritz A. Mangor & Co. Wied.
TK.25. 2.2) interessentskab, der driver han-
delsvirksomhed ell. anden lignende virksomhed;
handelsselskab; især om de store privile-
gerede selskaber, der i 17.-18. aarh. drev uden-
landsk handel; handelskompagni; ogs. om
et saadant selskabs adminish-ation , kontorer
olgn. ( V SO. 1.569). (jeg) raader . . til Compag-
niers Oprættelser paa Grønland og Strat Da-
vids. Rolb.Kandst.il. 1. De octroierede Ost-
og Vestindiske . . Compagnier. Forordn.Vs
1742. §9. det asiatiske, det østersøiske Com-
pagni. Harboe.MarO.79. KFabricius.G.16.
nu ogs. alm. i nyere firmanavne (efter eng.
companyj som Det østasiatiske Kompagni,
Bladkompagniet , Kakkelo vnskompagniet.
Det danske Kulkompagni.
3) ;^ afdeling soldater; nu især: den
mindste selvstændige (taktiske) enhed ved
fodfolket, som kommanderes af en kaptajn
og udgør V4 af en bataillon; ogs. om under-
afdeling ved andre vaabenarter (i Danmark
ved kystartilleriet, ingeniørregimentet og træn-
afdelingen; jf. ogs. Flæskekompagni j. et
compagnie soldater. Holb.DNB.392. Ti af
hvert Compagnie skal aftakkes. -fføt/s^.S.
163. MilTekn0.51. SaUXIV.375. billedl. (jf.
bet. 4:): Jeg er Capitain for dette heele
Compagnie af Intriguer. HoZ6.S<w.IJ7.5. ||
f aa kompagni olgn., blive fører for et kom-
pagni; ofte: blive kaptajn. Aaret derefter
fik Lieutenanten Compagnie. Blich.(1920).
XII. 196. Etlar.F.166. e. br. U (nu ikke om da.
forhold) om enhed ved rytteriet: eskadron
(2) olgn. Vil . . Herren give mig et Com-
pagnie Dragoner med til Beskyttelse. Holb.
Masc.I.S. nogle Kompagnier Cavallerie.
FrSneed.1.536. et Compagnie til Hest un-
der Ritmester Lehmand, og to til Fods.
Mall.SgH.158. \\ (foræld.) om lign. enhed in-
den for andre, militært organiserede korps,
fx. inden for søværnets haandværkere og faste
folk (Harboe.Mar0.79.jf. Y SO. 1. 569) olgn.;
sml. Brandkompagni. Il (soldat.) i best. f, om
kompagnichefen. KLars.Soldatspr.5.
4) overf. anv. af bet. 8, om samling men-
nesker (ell. dyr); oftest (dagl.) lidt nedsæt,
ell. spøg.: flok; sjak; kor; selskab, vær
ganske ugeneret, troe mig, der er In-
gen Du behøver at undsee Dig for, hele
10 Compagniet er af samme Bonitet. Kierk.
XIV. 332. (ieg) gav min Tjener Ordre til
at slagte alle hendes Gæs, de magre med
de fede . . Hvad gjør saa Karlen? Da han
først var kommen i Hede, nøles han ikke
med Gæssene alene, men tager . . Hønsene
med, det hele Comrt2igme.Etlar.GH. 1.2 16.
sød er hun — dobbelt sød med dette Re-
lief, denne lille Natalie dér . . og Ulf —
og — og — mig selv indbefattet I Et un-
20 derligt Kompagni. Drachm.F.1.228. (de hø-
rer) til de stille Sinds Kompagnie. ÆT^/iZ-
mann.DP.67.
Kompag^ni-, i ssgr. [kmm-, kompa'ni-]
især (hvor intet andet ndf. angives) ^ af
Kompagni 3. -chef, en. officer (kaptajn),
der er chef for et kompagni. MR.1707.154.
Rist.ER.4. Scheller.MarO. -drenge, en.
(foræld.) dreng, der uddannedes til at træde
i en militær institutions tjeneste (mellemtrin-
30 net ml. „rugdreng" og „kostdreng"). HG Garde.
E fterretn.omdenda.ogno.S0emagt.lv. (1835).
70. DagNyh.'yd905.1.sp.6. -feltskær, en.
(foræld.) feltskær, der var medhjælper hos
regimentsfeltskæren (betegnelsen senere erstat-
tet af Kompagnikirurg;. SaU VII. 860.
-kandel ell. f -handling; (KiøbmSyst.
1.59), en. [2] (især foræld.) handel, der drives
af et kompagni (2.2). HandelsO.(1807).39.
-hn», et. [1.2] (foræld.) hus, som ejes ell.
40 benyttes af et gilde (broderskab); gildehus (2).
Slange. ChrIV .264. Kompagnihuset (i Aal-
borg)^ tilhørende Handelsstandsforeningen
. . er en direkte Fortsættelse af det gi.
Gildehus. Trap.'^V.SlS. HistMKbh.2R.lI.
452.454. jf. gadenavne som Kompagnistræde
(-gade) i Kbh., Næstved, Viborg og Skive.
-kirnrg, en. i 19. aarh.'s 1. halvdel benæv-
nelse for en læge (kirurg) ved hæren, der
stod under regiments- og bataillonskirurgen
50 (jf. -feltskær;. Ørst.Br.I.21. MR.1816.374,
Ploug. Sylv. 17. -skah, et. 1) (nu kun m.
overgang til (ell. som overf. , spøg. , anv. af)
bet. 2) d.s.s. Kompagni 1.3. nu, da Mine
var død, saa maatte vi sla' os i Kompagni-
skab om at tage os af Vngen. Schand.TF.
1.92. For. at undgaa ethvert Kompagni-
skab med de beregnende Følelsesmenne-
sker. Brandes. VI.215. 2) T d. s. s. Kompagni
2.1. Hage.*531. gaa i Kompagniskab med
60 nogen. Ludv. jf. Kompagni 2.2: endelig
virkede det, at Paul ikke var Medlem af
noget Kompagniskab (o: bjærgelav) og stod
Kapitajnen ærlig bi . . Bjergningsakkor-
den blev hurtig affattet paa billige Vil-
ksiar. Goldschm.VlII.339. -iskib, et. [2.2]
(foræld.) handelsskib, der tilhørte et af de
1147 Kompagrnistøvle
Kompanni
1148
vrivileaerede handelskompagnier. PMøll.II.
41. MCBech.U.3. -stavle (DSt.1918.54)
ell.-»n.t (KLars.Soldatspr.S), en. (soldat.)
især i flt., om de mundering sstøvler, der ud-
leveres soldaterne, -vis, adv., adj. og subst.
(især ^) til Kompagni 3. 1) som adv. Moth.
K280. (skydeøvelserne) afholdes delingsvis
eller kompagnivis. Skyderegl.47 . 2) (1. br.)
som adj. kompagnivis fremrykning ! 3)
Hærkærnen af engelsk Retsind, som her
kæmper mod den kompakte Majoritet.
Brandes.TD.92. Majoriteten klappede (ved
opførelsen af „En Folkefjende"), det var
absolut en Majoritet og en komplet, kom-
pakt. jSeWriéZ.^o/siP^Z.ill.i.s;?.^. II overf., om
forhold. Over de „umiddelbare" naturer
er der noget midtpunktsøgende, noget
sammensluttet, noget kompakt. Søwwiw^.
(nu næppe br.) som subst.; i forb. m.i. der lo G.IV2.153. En overordentlig kompakt og
vil vrimle af got Mandskab, som je ' j— ^i:~ ^-^ -•- oi_:i-i_-__ . .m-
jg 1
Compagnie-viis skal kunde opstille for
Kongen. Argus.l771.Nr.22.2.
Koinpa£:no]i, en. [kmm-, kompan-
ijoDiX, 'kcom-, 'kompanijoDJx] best.f. -en [-'jcoi],'-
' ell.
(a)n, -,j(oii'(a)n] flt. -er [-'jcnii'ar, -iJcnil'Qi']
(nu næppe br.) m. fr. form: compagnons (Holb.
MTkr.102.472. LTid.1737.678. HandelsO.
(1807).36).(frafr.compa.gnoii;besl.m.Kom-
pagni, I.Kompan) 1) (nu næppe br.) fælle, 20 pe, kumpan j, af oldfr. compaing (fr. co-
kammer at ell.(især)ledsager, rejsefælle, painj, i^aZ. compagno, wZa^. companio; jf.
overordentlig intensiv Skildring. BeWTidf.
^yfil921.Aft.l.sp.l.
I. Kompan, en. [kom'pa'n, Z. br.kmm-]
(ogs. Kumpan, se ndf.; nu kun dial. Kompen,
Kumpen ['kom(')b(8)n] sendf.;jf.: „Compan
. . kaldes almindeligst Kompen." YSO.I.
569). flt. -er. {glda. kompæn, kompan, kum-
pan, fsv. kumpan, no. kompan, kumpan,
oldn. kumpånn ; fra mnt. kumpan (ty. kum-
(Lucas) var St. Pauli bestandige Compag-
non paa alle Reiser. Holb.Kh.61. En honet
Person forlanger (o : ønsker) en Compaig-
non paa en Reyse til Norge. Adr.^lil762.6.
Heib.Ungd.204. \\ billedl. Sygdomme . . er
Alderdommens bestandige Compagnons.
Holb.MTkr.472. LTid.1737.678. 2) (især r)
person, der er i kompagni (2.i) med en
Kompagni, Kompagnon; grundbet.: brød-
fælle II nu især gldgs. ell. dial.) 1) især brugt
som nedsæt, ell. respektløs personbetegnelse:
fyr (II.l); karl (I.2); rad. En forhoredt
og fordrukken komp an. Moth.K280. Hille
Skamfærd I hvilken ryggesløs Kompan!
Luxd.FS.l. Han er en liderlig Compan eller
Kompen. VSO.I.569.*En ung næsevis Kom-
anden (andre); aktiv ell. passiv medejer af 30 jpsm. (xrundtv.Udv.1.16 . S&B. Saaby. ^ Esp.
en handelsforretning (associé). HandelsO.
(1807).36. Skibsdrengen er bleven Com-
pagnon i et anseeligt Handelshuus. ITr^;.
vfl.201. han er blevet Overretssagfører
og sin Faders Kompagnon. PLevin.Hjem.
(1919).10. optage en som Kompagnon i en
Forretning. Ludv. 3) f d. s. s. I. Kompan,
lystig Compagnon. vAph.(1759).69.
kompakt, adj. [k(om-, kom'pag^] {fra
184. jf. Feilb.II.330. \\ en liderlig Cum-
pan, der . . har giort Beslag paa vores
paa Hitland strandede Sølf. Gram. Breve.
162. *„Hvad vil Du af min Digter?" siger
Een; | . . „i hans Romaner | Er meget
underholdende Kumpaner." Hrz.D.III.51.
Brandes.YI.292. vor Underofficer, en ly-
stig Kumpan . . tabte Alvorligheden, ^er
Liisb.VB.10. Kbh.^^U1919.4.sp.3. \\ Her var
fr. compact, af lat. compactus, sammm- 40 ligesaadan Komp en forgangen, der sagde.
trængt, perf. part. af com-pingere, sammen
føje; især 03) som bestaar af en masse, der
er presset haardt sammen, hvis bestanddele
ligger tæt mod hinanden uden huller, mel-
lemrum olgn. (mods.løs olgn); tæt; fast;
solid; massiv; sammentrængt; ofte med
bibet.: af forholdsvis stor tykkelse i forhold
til udstrækningen, (en planet) kand være
huul, en anden compact. Holb. Ep. 1. 2 33.
at han forstod 20 Sprog, og dog vidste
han slet intet. Holb.Stu.I1.10. Famela.II.13.
Blich.EBindstouw.(1842).30.jf. MDL. sml. :
disse Lands-Bye-Kompener, som in-
gen Levemaade veed af at sige. Biehl.
Haarkl.50. sa.(Skuesp.YL211). \\ skal din
Kumpen gaa saa but fra mig? Kom
Grønneg. 1.183. Wadsk.112. *Med Svøbe-
skaft saa krumpen | Den Foged efter ham
(er brættet) alt for compact og tungere end 50 foer: | „Hvad skader din dovne Kumpen?"
bemeldte Maal Vand, synker det ned
LTid.1738.624. Blodet bliver tykkere og
compaktere. Tode.KD.91. en vældig mas-
siv Bygning . . dominerer Byen ved sin
kompakte røde Murstensmasse. /ScyyZi.7'5.
I| om levende væsen. Det sorte, kompakte,
hurtige Dyr (o: en vildorne). Goldschm.
Y 1.250. jf.: Buksbumbusken . . med dens
kompakte Vækst. Natur ensY.19 14.2 19. \\ om
Blich.(1920).XIY.149. Rørd.K.33. EHHa-
gerup.51. jf. MDL. Feilb.IL330. 2) overf.,
om ting ell. forhold. Glæden er en flygtig
Kompan; tag godt af ham, medens I har
ham. Oversk.Il.435. om lille byld, det mand-
lige lem m. m. : MDL. Feilb.
II. Kompan, en. se Kompanni.
t Kompanni, en. ("Kompan. vAph.
(1759).69). {jf. eng. companion, holl. fkom-
mængde, flok olgn. Jeg elsker Legionerne, 60 panje; a/" i^a?. compagna, forraadsrum; sa.
Massernes kompakte, urokkelige Legeme.
Bønnelycke.Sp.231. der kommer Liv i hele
den store, kompakte Klynge. Tilsk.l919.L
86. den kompakte majoritet {efter
Hibsen. En folkefiende. (1882). 165) stor og
urokkelig, ubrydelig majoritet, det er selve
ord som H. Kampagne; til lat. panis, sml.
Kompagni osv.) ^ d. s. s. U. Kampagne.
YSO. 1.569. II hertil ssgr. som Kompanni-
lygte (YSO. 1. 569. jf. Kampagnelanterne;,
-mester (jf. holl. kampanjemeester; „Bru-
ges af vore Matroser i Steden for Eqvi-
1149
Komparation
Kompas
1150
pasemester, og udtales af dem Compan-
mester." smst).
Komparation, en. [k(nm-, kompB-
rB'Jo'n] Høysg.AG.28. flt. -er. {fra lat. com-
paratio, til comparare, se I. komparere;
gram.) om adjektivers (og adverbiers) bøj-
ning i grader ( sammenligning sgrader) ; grad-
bøjning. Høysg.AG.55. Nogle Adjectiver
ere ganske uregelmæssige i deres Com-
paration. JBaden. Gram. 104. Berg&Hude.
GræskFormlære.(1894).42. \\ hertil Kompara-
tions-endelse (Høysg.AG.28), -form (VBrøn-
dal.0rdklasserne.(1928).142), -grad (Høysg.
AG.52) o/l. I. Komparativ, en ell.(nu
næppe br.) et (JBaden.Gram.103. Rask.IslS.
82. jf. JBaden.FrO.62). [k(om-, kom'pBrB-
iti'v] (tidligere ogs. med lat. form Compara-
tivus. Høysg.AG.56). flt.-er, (fra lat. (gradus)
comparativus; se IL komparativ; gram.)
anden sammenligning sgr ad (ved adjektivers
og adverbiers komparation); højere grad;
ogs. om selve (ord) formen. JBaden.Gram.
103. Gjenindsat i nyere Tid er . . -e- i
Comparativ i længere. E Jessen. Gram.lOl.
Mikkels.SproglS.48. II. GJ komparativ,
adj. [kcom-, kom'pBrBjti'v] (fra lat. compa-
rativus, til comparare, se I. komparere;
jf. I. Komparativ) i) i al alm.: som fore-
tager (ell. beror paa) en sammenligning;
sammenlignende. Kiøbenhavn er uden
comparativ Maalestok med andre store
Byer — fordi den er den eneste i et Land.
Kierk.P.VIIIl.86. de store Resultater, som
Sprogvidenskaben i vort Aarhundrede ad
den comparative Vei har vunået. Levin.
Gr.I. r. komparativ Psykologi. Høffd.Erin-
dringer.(1928).221. jf. bet. 2: Komparativ-
form uden komparativ Betydning. jBer^Æ
Hude.Græ8kFormlære.( 1894).42. 2) (sj.) som
adj. til I. Komparativ. Den komparative og
superlative Sammenligning. SBloch.Sprogl.
145.
Komparent, en. [k(ompa'r^n'<Z] flt.
-er. {fr. comparant; af lat. comparens, præs.
part. til comparere, se IL komparere; jur.)
person , der møder for en ret ell. (politi)øv-
righed for at afgive forklaring; især: per-
son, der afhøres som vidne. Baden.JurO.
1.93. DSt.1922.138. Hr. Direktør Jensen
bliver ikke blot til Jensen, men til Sig-
tede Jensen. I heldigste Tilfælde om-
tales han som „Komparenten", og de na-
turligste Træk af hans Liv . . føres i en
triumferende Stil til Protokols, som no-
get han veåg2iBi.PoU^U1928.13.sp.l.
L komparere, v. [kcnm-, kompa're-'ro]
Høysg.AG.55. -ede ell. (sj.) -te; vbs. Kompa-
ration (s. d.) ell. (1. br.) -ing. {fra fr. com-
parer, Zaf. comparare, sammenligne, til com-
par, lige, ligemand; jf. IL komparativ) 1)
(nu næppe br.) i al alm.: sammenligne.
Moth.Conv.K168. *Jeg ved de kiønne Vers
hans Skrifft kand comparere, | Som paa
et Vaffel-Huus i Holland skrevne ere.
Holb.Skiemt.C4v. jf. bet. 2: Ved Compara-
tion forandres ogsaa Adjectivum, naår
tingene i dén qualité, som Adjectivum
betegner, comparéres eller lignes mod
hinknden. Høysg. AG. 55. 2) (gram.) bøje i
grad; gradbøje. PSchulz.DS.99. JBaden.
Gram.105. Morfologisk defineres (adjek-
tivet) ved at det kan Kompareres, Substan-
tivet ved at det ikke ksLn.VBrøndal.Ord-
klasserne.(1928).12.
n. komparere, v. [kcnmpa're'ra] -ede
10 ell. (sj.) -te. {af lat. comparere; if. Kom-
parent, Komj)ars(e); emb., foræld.) ind-
finde sig, give møde (især: for en ret
ell. øvrighed); møde som komparent. Moth.
Conv.K168. Consistorierne i Slesvig og
Holsteen ere . . berettigede, at indstævne
militaire Personer . . ligesom og disse ere
pligtige at comparere. iWÆ.i 747.768. Dra-
gonen har maattet comparere paa Exer-
ceerpladsen tWioås. MR.17 54.130. Hylling.
20 HJ.164.
Kompars((e), en. [kcom'pBrs] p. -(e)r.
{fra fr. comparse ell. ital. comparsa; af ital.
comparire, lat. comparere, se II.;komparere ;
teat.) især i flt., om figur anter (figurant-
inder), statister (statistinder); ogs. overf.,
om stumme personer olgn. Hrz.XIII.260.
Bournonville. Th. II. 327. Schand. SB. 37.
Wied.Erotik.(1896).108. Kompariseri,
et. [kcompBrsa'ri-'] (teat.) koll.: komparser.
^ 3 Instruktøren (vil) i Regelen indstudere
Scenen først med Skuespillerne og der-
næst, naar disses Arrangement ligger helt
fast, lade Komparseriet komme til Stede
i Atelieret UGad.Filmen.(l 919 ).l 97. Berl
Tid.^Vd928.M.l.sp.5. jf. Meyer.U05.
Kompas, et e^Z. f en (Pfiug.DP.874.
LTid.1728.585.1743.167). [kcom-, kom'pas]
flt. -ser. {ænyd. d. s., sv., no. kompass, oldn.
kompåss, kumpåss, f?/. kompass, fr. com-
40 pas osv.; fra ital. compasso, kompas, passer,
jf. ital. compassare, afmaale, til lat. pas-
sus, skridt; jf. Pas(sus), Passer, passere
osv)
1) instrument, især brugt til søs, der
angiver nord-sydlinien; især: instru-
ment, bestaaende af en beholder (koppen)
med en efter verdenshjørnerne inddelt skive
og en drejelig magnetnaal, der angiver ret-
ningen af den misvisende nord-sydlinie, (de
'Q staar) som paa det vilde Hav, uden Ror
og Compas. Holb. Hh. II. 285. SøkrigsA.
(1752).§346. *Skal troldsendte Stormes for-
vildede Kast . . I Fordreie Compassets let-
svævende Naal. Pram.Stærk.263. Harboe.
MarO.79. OpfB.U.103. \\ O billedl, især om
hvad der tjener til rettesnor for en, hvad
man indretter sine handlinger, sin livsførelse
efter olgn. efter hans Død tiene hans efter-
ladte Oplysninger og Staats-Regler i Ste-
60 den for en Politisk CompsiSS.LTid.1737.
586. (Grundtvig) var i en vis Retning
seilet Historien adskillige Streger paa det
poetiske Kompas nærmere, end jeg. Oehl.
Er.III.25. Kjærlighed er det eneste Com-
pas uden Misviisning. Gylb.II.104. I ge-
nial Uskyldighed har (Wergeland) fulgt
1161
Kompaet-
kompendiøs
1162
sin Sjæls Drift; som Fuglen har han baa-
ret sit Kompas i Brystet. HSchwanenfl.
HW.287.\\i faste forb. (ofte brugt billedi).
t forrykke ens kompas (efter ty. einem
den kompass verriicken; vist opr. til æl-
dre ty. kompass, passer) forpurre ens pla-
ner; gøre (en) en streg i regningen. Moth.
K281. *0 blinde Laadde-Kast, besvigelige
Lykke I | Hvad kand du mangen eens
Compas saa slet forrykke? Kyhn.PE. 75.
VS0.II.217.fvære forrykt i sit kom-
pas, være taabelig, forrykt (jf. bet S). Moth.
K281. rette kompasser (o: undersøge
deviationen). Scheller.MarO. løbe kom-
passet rundt olgn., egl. om vinden : dreje
sig sadledes, at den skiftevis blæser fra alle
verdenshjørner. Vinden løber der Compas-
set om i 24. Timer. Fflug.DP.850. Vinden
løber Kompasset rundt. Scheller.MarO.292.
hele kompasset rundt ell.(l.br.) gen-
nem alle kompassets streger olgn.,
brugt i videre (billedi.) anv., især som ud-
tryk for en persons ustadighed, idelige skiften
mening, gennemløben af alle stadier olgn.
(kvinderne) har et foranderligt Sind: det
kan løbe i et Etmaal igiennem alle Stre-
ger paa Kompasset. Toae.S.67. Han kunde
. . lade Fantasien gaa efter alle Kompas-
sets Streger. Goldschm.VIII.109. den unge
Forfatter farer i Løbet af tre, fire Aar
hele Kompasset rundt, fra vild Opposi-
tion til rørende Fietet.Brandes.III.641.
af Statsbibliotekets Indkøbssum, der in-
denfor et vist Bælte skal naa hele Kom-
passet rundt, vilde det næppe være for-
svarligt at anvende mere paa dette Punkt
(o : nyere udenlandsk skønlitteratur), end der
f. T. gøres. BogensVerden.1927.163. jf. (sj.) :
hans Moder havde forkælet ham efter alle
Kompassets Streger. JohsSteenstr.JLG.lO.
2) (astr.) i best. f.: navn paa et stjerne-
billede paa den sydlige himmel, Fyxis nau-
tica. Bugge.Astr.5. Sal.''XIV.379.
3) (nu kun dial.) overf., om person; egl.
(jf. ovf. l.éff. og 20 ff.) i forb. som et galt
kompas, et ustadigt menneske. Moth.K281.
i videre anv.: Lisbeth, hun æ dov et fale
Kompas (o: meget kaad, lystig). Kværnd.
Han æ jo et løjerie Kompas, smsi^.
Kompas-, i ssgr. (fagl., især ^j af
Kompas 1, fx. (foruden de ndf. medtagne)
Kompas-deviation, -fejl, -korrigering, -laag,
-lampe, -lanterne, -magasin, -prøve, -stativ.
-dup, en. d. s. s. Dup 2. D&H. -åo^: Schel-
ler.MarO. -hus, et. cylinderformet hus (13)
af træ ell. messing, i hvis overkant kompasset
er opstillet (jf. Nathus^. VSO.I.569. Schel-
ler.MarO. II t om kompaskop. Moth.K281.
-kop, en. den skaal- ell. cylinderformede me-
talbeholder paa et kompas (jf. -skaal j. OpfB.^
1.105. -korrektor, en. d. s. s. -retter.
TelefB.1928.II.1123. -linie, en. linie, laat
paa jordens overflade paa en saadan maade,
at den skærer alle meridianerne under sa. vin-
^^ O/'-streg^. Scheller.MarO. -mager, en.
person, der fremstiller (fabrikerer) kompasser.
Moth.K281 . Chr. Vr8Laug8-Articler.(l 748).
139. TelefB.1928.II.1123. -naal, en. Moth.
N22. SøLex.(1808).34. Hvis vi . . havde
et tilstrækkelig fint Kompas, vilde det
vise sig, at Kompasnaalen for Tiden hos
os udfører daglige Svingninger paa om-
trent ya°. Frem. DN. 200. -plante, en.
(bot.) plante, der har den egenskab, at den
stiller bladpladerne lodret og ved drejning
10 anbringer dem (tilnærmelsesvis) i meridia-
nen (saaledes at middagssolens straaler træf-
fer dem under vinkler, der ikke fremkalder
for stærk fordampning). W arm. Bot. 102.
spec. om den nordamerikanske plante SiU
phium laciniatum: IIavebrL.^442. -retter,
en. person, der retter kompasser; kompas-
korrektør. TeknMarO. Scheller.MarO. -rose,
en. (•\ -ros. SøLex.(1808).34). rund skive
med kompasinddelingen, kompasstregerne;
20 vindrose. vAph.(1759).69. EuskJens.Søm.
348. -skaal, en. d. s. s. -kop. TeknMarO.
-streg, en. om (hver af) de 32 streger,
som inddeler kompasrosen og angiver ver-
denshjørnerne (jf. -linie^. vAph.(1759).69.
Heib.Fros.IX.21. Vindens Retning benæv-
nes efter den Kompasstreg, hvorfra den
blæser. Bardenfl.Søm.I.165. billedi.: En an-
den Kompasstreg i Hamsuns Væsen, den
der peger mod Rusland har jeg heller ikke
30 styret etter. JVJens.RK.17.
Kompen, en. se I. Kompan.
CP Kompendium, et. [kcnm'pæn'di-
om] flt. kompendier ell. (nu næppe br.) com-
pendia (Eolb.Brv.86. LTid.1737.71. vAph.
(1759).69). {fra Za<. compendium, egl.: be-
sparelse; nu sj.) koH sammenfatning, sam-
mentrængt uddrag af et værk ell. (især) kort-
fattet fremstilling af, sammentrængt lærebog
i en videnskab; haandbog; ledetraad;
4p udtog. Eolb.Intr.I.5r. Langebek.SA.42. *et
Compendium . . | Af samme Videnskab
(o: fllosofl) i kort Begreb. PaZM.IF.85. Di-
vina Commedia er som et Kompendium
for den Tids Viden; man finder i den
Oplysning om alt, hvad Middelalderen vid-
ste. TBierfreund. Kulturbærere. (1892). 132.
jf.: det Kompendium af politisk Begreb,
som ikke var ualmindeligt i „Dagbladets**
Læsekreds: at L A. Hansen og Balthasar
50 Christensen har Uret og vi andre Ret.
VilhAnd. VT.57. kompendiøs, adj.D^mm-
pændi'ø-'s] (fra fr. compendieux; af lat.
compendiosus; til Kompendium) t) (nu
næppe br.) besparende (især m. h.t.tid);
praktisk, den Spanske Maade, vi Advo-
cater har antaget at dictere med, som er
meget kort og compendieux. Holb.Stu.II.9.
De Engelskes, til et Feldt-Lazareth hen-
hørende Apparater kunde ikke andet, end
60 tildrage sig min største Opmærksomhed . .
som overordentlig compendieus og hen-
sigtsmæssig indrettet. ^^rc.JSJ^. 50. 2) CP
om skriftlig fremstilling : kortfattet; sam-
mentrængt; udtog svis. LTid.1737.348.
A gør af to Geografier een ny, der er
mindre voluminøs end nogen af dem. Af
1153
Kompeneiation
Kompilation
1154
de tre derved fremkomne gør B en fjerde,
der endnu er den allerkompendiøseste.
PMølUI.6. VVed.G.196.
Kompeiisatioii, en.[k(nmpænsa'Jo-'n]
/It. -er. (jf. fr. compensation; fra lat. com-
pensatio, til compensare, se kompensere)
udjævning; udligning; ogs. mere konkr.,
om det, hvormed noget udjævnes ell. udlig-
nes; især i flg. spec. anv.: i) (fagl, især fy s.)
til kompensere 1. En hensigtsmæssig Kom-
?ensation findes iKviksølvpendulet.O^/jB."
1.387. Urmageri.199. Kompensation af
et Kompas. Scheller.MarO. 2) (med.) til
kompensere 2. Behandlingen (af hjertefejl
hør) tage Sigte paa at forhindre at dér
indtræder en Forstyrrelse i „Kompensa-
tionen". PanMm.507. S) (især Y ell.jur.) til
kompensere 3. HandelsO.(1807).40. Goos.
1.227. Hage.^163. 4) CP til kompensere 4.
at søge vor „Kompensation" for udebli-
vende „territoriale Udvidelser" indenfor
vore egne Grænser ved at vide os ud i
det Indre. VilhAnd.N.34. Tjenestemænde-
nes decimerede Budget forlanger Kom-
pensation i en rimelig Nedgang i den di-
rekte Skat Tilsk. 1927. 1. 168. kompen-
stere, ^.[kcompæn'se-'ra] Høysg.AG.27.-ede
ell. (sj.) -te. vbs. Kompensation (s. d.) ell. (1.
br.) -ing (KiøbmSyst. 11.96). (jf. fr. com-
penser; af lat. compensare, afveje (to ell.
flere ting) mod hinanden) udligne; ud-
jævne; især i flg. spec. anv.: 1) (fagl., især
fy s.) ophæve (ell. mest muligt formindske)
en for et apparats rette funktion ska-
delig indflydelse; især om udjævning
af temperaturens indvirkning paa pendulets
gang, af varmens slappende virkning paa
spiralen i et ur (GFUrsin.Uhre.(1843).98.
Urmageri.199) ell. (^) ophævelse af det i et
skib værende jærns indflydelse paa kompas-
naalen ved anbringelse af kontramagneter
(Scheller.MarO.). 2) (med.) ofn organisme:
udjævne (virkningen af) en abnormitet.
Panum.307. Man taler . . om en kompen-
serende Hypertrofi af Nyren, hvor den
anden Nyre er gaaet i2iht.SaVXIY.379.
3) {især Y ell. jur.) lade noget (en fordring
olgn.) opveje, gaa lige op mod noget an-
det (fx. ved modregning). KiøbmSyst.11.96.
Baden. Jur 0. 1.9 3. overvættes Lykke paa
eet Punkt kompenseres med Ulykke paa
et andet. ABDrachm.Afh.l2. (ved) forenin-
gen af post- og telegrafvæsen under een
etat . . sparedes ca. IV3 mill. kr.; derimod
kompenseredes en besparelse på stats-
banernes budget af en tilsvarende ned-
sættelse af gods- og kreaturtakster. Lc<<erst
tid8kr.1928.120. 4) (iD, nu 1. br.) erstatte;
især: give noget i stedet for noget andet,
der er berøvet en; holde en skadesløs for
et tab olgn. LTid.1741.281. (jyderne) bider
e fra Enden af ordene, dog ikke gjerne
uden at compensére og erstatte det ved
Tonum Apostrophicum.^øz/8^.AG^.^7. Flid
har compenseret mindre glimrende An-
læg. JLHeib.(StSprO.Nr.ll8.42).
Kompetence, en. [kcom&a'taixsa] (nu
næppe br. Kompetens, [-'tæn's] HandelsO.
(1807 ).40. Hrz.V11.120.jf. Meyer. H82 samt
Inkompetens^. {fra fr. compétence (og
ty. kompetenz^, af lat. competentia, sam-
mentræf, til competens, se II. kompetent;
især CP ell.jur., emb.) det at være kom-
petent; berettigelse; beføjelse; især:
adkomst til at bedømme, afgøre, behandle en
10 sag. Qvæstion om Dommerens Compétence
til at dømme udi (sagen). Stampe. 11.331.
„Og naar alle mine Planer skulde mis-
lykkes, saa tillader du mig at slaae Char-
les ihjel?" — „Nei, mange Takl det ligger
udenfor minCompetence."I?r2;.IJI.4i. „alle
og enhver Stridigned" er underlagt Forbun-
dets Com^Qience.Fædrel.l844.sp.l3949. Paa
Æstetiken selv skal jeg vel vogte mig for
at komme ind, den ligger ganske over min
20 Kompetence. CLan^e.iVi^.^. Torp.249.\\ her-
til fx. Kompetence-konflikt, -mangel, -spørgs-
maal, -strid. I. Kompetent, en. [kmm&a-
'tæn'cZ] flt. -er ell. f -ere. {fra ty. kompetent;
til II. kompetent ; nu næppe &r!) medbejler;
medansøger, et Sted (bliver) aldrig saa-
snart ledigt, førend der anmelder sig ad-
skillige . . Competenter, der i nogle Aar har
faaet og ventet paa lje\\\g\iQd..EPont. Atlas.
V.175. Argus.l771.Nr.32.3. Skulle til et
30 academisk Lære -Embede findes fleere
Competentere . . da haver enhver af dem
at holde offentlige Forelæsninger. Fund.
ys 1788.1. §13. Leth. (1800). Meyer.n82.
IL kompetent, adj. [kcom&a'tæn'd] {jf.
ty. kompetent; af lat. competens, præs.
part. af competere, træffe sammen, stemme
overens, efterstræbe sammen med andre (jf.
I. Kompetent); især CP ell. emb., jur.) be-
rettiget, beføjet til (at gøre) noget; især:
''^ som er i besiddelse af den embeds-
stilling, de kundskaber, kvalifikatio-
ner olgn., der kræves for at kunne be-
dømme, afgøre ell. behandle noget, (han)
havde meldt sig som competent til at
forrette denne Anction. Stampe.V1.21. Jeg
har alt havt den Glæde, at flere kompe-
tente Dommere tykkes vel om min Am-
leth. Oehl.Er.lV.268. fra kompetent Side
hævdes, at vi har følelig Mangel paa He-
soste i Alderen 4—6 ksir.Pol.^Vel917.5.sp.2.
(diplomaten kan) ikke være kompetent
paa alle Omraader og maa til Stadighed
ty til andres Sa^kundsksib.Tilsk.l 920.1. 325.
Kompiiation, en. [kmmpila'Jo'n] flt.
-er. {ligesom ty. kompilation fra lat. com-
pilatio, til compilare, se kompilere ; især i
videnskabeligt fagspr.) handlingen at kom-
pilere; ogs. konkr., om det saaledes for-
fattede værk. Ordbøger, siger man, ere
60 kuns Kompilationer, og man troer at haane
Ordbøgers Forfattere med Navnet Kom-
E ilator er. PAlleib.E.8 3. seer jeg ret, er
ele hans Viisdom kun en Compilation af
Deres Bog. Grundtv.B.11.177. Mindre Selv-
stændighed kræves af den geografiske
Haandbog, der i væsentlig Grad maa
X. Rentrykt «/«, 1928
78
1156
Kompilator
komplet
1156
bygge paa Kompilsition.Steensby.Geogr.dS.
Kompilator, en. [ktnmpi'lator] flt. -er
[-pila'to'rar, -'to'(r)j] (f m. fr. form Com-
pilateur. Tode.V.33). (fra lat. compilator,
se kompilere; især i videnskabeligt fagspr.)
skribent, som kompilerer; ogs.: bog-
smører; daarlig skribent. LTid.1745.
144. PAHeib.E.83(se u. Kompilation;. Werl.
Holb.Uei. Meyer. n82. kompilere, v.
[kmmpi'le'ra] -ede ell. (sj.) -te. vbs. Kom-
pilation (s. d.). {ligesom ty. kompilieren osv.
fra lat. compilare, plyndre; især i viden-
skabeligt fagspr.) samle forsk, forfatte-
res oplysninger angaaende et vist emne,
sammenstykke (partier, udpluk af ) forsk,
litterære produkter til et hele, et (samlings)-
værk uden at underkaste stoffet selvstændig
behandling. JBaden.FrO.63. Naturhistori-
kere og Geografer kompilerede store Sam-
linger af „Paradoxa". VVed.B.248.
Kompleks, et ell. f en (Moth.Conv.
K168. Heib.Pros.X.336). [kwm-, kom'plægs]
flt. -er. (glda. complex, temperament "(egl. :
forbindelse af egenskaber); fra lat. com-
plexus, omfavnelse, af plexus, perf. part.
af plectere, flette; besl. m. III. flette) 1) f
d. s. s. Kompleksion. Moth.Conv.K168. 2) ©
sammenhæng, forbindelse ml. forsk. ting
ell. forhold; ogs.: den helhed, der dan-
nes af (mange) forskellige sammenhørende
ell. med hinanden forbundne ting (jf.
ogs. bet. Sj ell. forhold (jf. System j. Orga-
nismen er en Complex af forskjellige Sy-
stemer. H.eib.Pros.X.326. Institutionernes
Mangfoldighed og Forskellighed var . .
uhyre i det vidtstrakte Komplex af Ri-
ger og Provinser. VVed.B.289. Set med
hans (malerøjne) var Naturen blot et
Kompleks af Farver, et Spil af Farve-
kTæiteT.EHannover.NA.350. jf.: Foresti 1-
lings-Følelseskomplexer. Hospitalsti-
dende.1922.568. S. eiede Gjorslev Gods-
komplex med ialt 2065 Tdr. Hartkorn.
Svendborg Amtstidende.^^ 1 12 1868. 2. sp. 2. Er
der (i liniegeometri) givet 1 Ligning, faar
man Liniekomplekset; som Eksempel
paa et saadant kan nævnes en Flades
Tangenter ell. de Linier, der skærer en
given Kurve. Sal.^XV.873. 3) (især CP ; spec.
anv. af bet. 2: samling sammenhørende
bygninger ell. bygningsdele, det væl-
dige gamle Louvre med tindekransede
„donjons" og et formløst Kompleks af
stejle Fæstningsmure og høje Tage.VVed.
BB.19. Det hele Kompleks (o: en jættestue
med 2 kamre) har . . været i Brug i lang
Tiå. HKjær.YO.72. I Løbet af en god
Time var hele det store Kompleks, saa-
vel Lagerbygning som Beboelseshus og
Udsalgssted, omspændt af Flammerne. Pol.
^^U1927.5.sp.6. store Ejendoms-Kom-
plekser. AndNx.DM.y.ll. (han) viste mig
omkring i hele det store Fabriks-kom-
pleks. ArthChrist. KH. 24. TomKrist. LA.
131.
Kompleksion, en. [k(omplæg"Jo-'w]
(ænyd. d. s. og komplexi, fsv. komplexie,
jf. fr. complexion; af lat. complexio, det
at omfatte, sammenfatte noget, til complexus,
se Kompleks; nu næppe br.) et menneskes
af forsk, egenskaber sammensatte legemlige
ell. sjælelige natur, væsen (jf. Kompleks 1);
dels: legemsbeskaff enhed; sundheds-
tilstand; natur; konstitution; dels:
sindstilstand; karakter; tempera-
10 ment Folck, der er af sund og temperered
Complexion. Eolb. UHH. 1. 5. Endskiøndt
(Sokrates) var af en forliebt Complexion
. . saa levede han dog i en bestandig
Kydskhed. sa.Hh.II.541. Biehl.DQ.IV.118.
mit choleriske Temperament, min tørre
o^ heede Complexion havde nogen Skyld
(i min forkærlighed for stærke drikke). Ew.
(1914).IV.272.PAHeib.US.103.Leth.(1800).
Komplement, en. se Kompliment.
20 komplementere, v. se komplimentere.
komplet, adj. [k(om-, kom'plæd] O/.
SV. komplett, fsv. kompleter, ty. komplett ;
gennem fr. complet af lat. completus, perf.
part. af complere, fylde)
1) hvoraf ingen del ell. enkelthed mangler;
hel, fuldstændig m. h. t. antal, tilbehør
osv. 1.1) (nu sj. og kun m. overgang til bet.
1.2J som har sit fulde, tilbørlige antal; fuld-
tallig, (der) skulde holdes complet til
30 Landets Forsvar 24000 Ryttere og So\-
d'dter. Holb.DH.nL47 9. Endelig, i hvor
meget (hvervningen) blef hindret, fik dog
Gyldenløve sit Tal næsten complet. Slange.
ChrIV.1025. ChrFlensb.DM.I.117. „Anders
Andersen, skal vi være i Baad sammen
igen?" „Nej lille Lars," siger jeg; „min
Baad er nu komplet, og der er ikke Plads
til flere.'' Drachm.STL.103. \\ f om lotteri:
hvis lodder alle er afsatte. Det staar een
40 hver frit for enten strax ved jndskrivnin-
gen, eller naar dette lotterie er complet,
pengene for lodderne at erlegge. Cit.1709.
(KbhDipl.Vin.89). Holb.KB.IIL7. \J2)
som bestaar af, indeholder, omfatter
alle de dele, der hører til. Dog maa
disse Historier kiøbis tillige med de an-
dre, om Vercket skal være Complet. Holb.
Lntr.L.6f'. Complette Sædegaarde ere de,
som foruden Hovedgaardens Taxt have
50 200 Tønder Hartkorns underliggende Bøn-
dergods, hvoraf intet ligger over 2 Mile
fra Hovedgaarden. Nørreg. Privatr. LI. 59.
tre, fire Spil Kort, som ikke vare com-
plette. IfCln^. F/.^5. Reservehjul ..kom-
plet med Gummi, Dæk og Slange. PolitiE.
KosterbU^hl925.2.sp.l.
2) (nu især om person og ofte m. overgang
til bet. 3.1 j som er uden lyder, fejl, ufuld-
kommenheder; fuldkommen (2); fuldendt.
60 saa vit som jeg hører, bliver det en com-
plet ^olådit. Hdb.Er.y.l. Iblant hundrede
dydige Jomfruer, blant hvilke jeg kunde
have den Lykke, at vælge, er ingen saa
complet, at der jo kand være noget, at
\jiåsddiie.Euge.FT.78. En smuk Billiard
med tilhørende Instrumenter, alt i com-
1157
kompletere
Kompliment;
1168
plet Stand, falbydes. Adr.Vil?62.8p.l4. ♦Vin
gjør Torsken først komplet, | Fisk er dog
en herlig Ret. PFaber.VV. 106. Bergs.PP.
49(He u. fuldende S.s).
3) (talespr.) videre anv. af bet 2. 3.1) som
adj. : som med fuld føje kan betegnes paa en
vis maade (med et vist ord); ren (og skær);
hel og holden; fuldkommen ("1.2 slutn.).
De seer i ham saa complet en Skurk, som
nogensinde beskæmmede det menneske-
Uge K.\øn.Blich.(1920).IX.228. (jeg) træf-
fer her det completteste Daarekistelem.
Hrz.XVIIl.125. K. er en komplet Don
JvLSin. Bøgh.III.99. de kompletteste Mod-
sigelser. HSchwanenfl. Oldtidens Kulturhist.
(1884).33. det er komplet vanvid, en kom-
plet skandale i 3.2) som adv.: fuldstæn-
dig; ganske, der fattedes ham intet for
at være complet ugudelig, uden at blive
Hykler tillige. Lodde.(Skue8pJV.353). *Du
mangler | Kun Skiægget, saa var du com-
I plet en Mand. Oehl.A.88. *min Elskov var
komplet platonisk. Schand.US. 80. det er
komplet umuligt j
k.ompletere9 v. [kwm-, komplæ'te'-
ra] -ede ell. (sj.) -te. vbs. -ing (LTicl.1739.
381. SøLex. (1808). 35. Scheller. MarO.).
{ænyd. d. s.; fra fr. completer, afl. a/" com-
plet, se komplet) gøre komplet (i); skaffe
det manglende antal, de manglende dele til
veje (ell. erstatte dem med nye); gøre et an-
tal, en samling, forsyning fuldstændig(t).
den, der udi Compagniet haver . . en
u-lige Summa af 30. 40. 50. eller fleere
daler, skal forhøye og completere samme
u-lige Summa til 100. dsiler. Holb.DNB.573.
(de) som eye . . Deele eller Defecter af
Bøger, som de gierne ville have comple-
teret. Xri(Z.i 7^5.4. Liv-Guarden til Fods
completteres med 117 MsLnå. Luxd.Dagb.
1.252. (barderne) samledes fra alle Kan-
ter i Riget for at lære nye Digte, og for
at berigtige og complettere de engang
lærte. Blich.(1920).1.8. En Gang om Aaret
bør man tælle alt (glas og porcelæn) igen-
nem . . og komplettere, hvor der msing-
\eT.VortHj.IV3.242. || refl. (ell. reciprokt):
supplere sig (hinanden). Argus.l771.Nr. 15.2.
Hvor nu Geistligheden, meer eller min-
dre raader for at complettere sig selv . .
der vil . . de der er bekj endte for nid-
kjære gammeldags Christne vanskelig
komme ind i Lære-Embedet. Grundtv.Udv.
V.65. de to Elementer (o: geografi og hi-
storie) er uadskillige, idet de komplette-
rer hmsLnåen. Steensby.Geogr.90. Kom-
pletering^s-TOgn , en. (jæmb.) jæm-
banevogn med vognladning af mælk, smør
ell. ost, som det er tilladt at kompletere un-
dervejs med gods af sa. art. DSB.Matr.II.
38. Komplet-maiskiiie, en. (fagl.)
maskine, der selv alene besørger hele frem-
stillingen af en artikel, fx. fremstiller tænd-
stikker i æske af en træblok (Hag.IX.403.
OpfB.^IV.367), automatisk støber og færdig-
gør skrifttyper (Selmar.U4. OpfB.^III.512).
komplicere, v. [kcnmpli'se'ra] -ede
ell. (nu SJ.) 'te (jf.JBaden.FrO!63). vbs. Kom-
plikation (s. d.). {jf. ty. complizieren, fr.
compliquer; af lat. complicare, sammen-
folde, -lægge, -vikle; jf. applicere, implice-
ret) gøre sammensat, indviklet, van-
skelig at hitte rede i. Meyer. ^106. nu kom-
pliceres alt (o: i Corneilles drama „Othon'^).
Man har aldrig set noget stykke — siger
10 Corneille selv med humor — hvor der
kombineres flere giftermål, flere kabi-
VLQtsmtTisQv.yVed.C.166. || især i per f. part.;
dels (med.) om sygdom olgn. : som er forbun-
det med, optræder sammen med en anden
sygdom olgn. (de) med Blødninger kom-
plicerede Kopper. OBloch.D.'^ 1.105. kom-
plicerede ^jgQ.ommQ.SaUXiy.382. kom-
pliceret benbrud (fraktur), benbrud
med aabent saar ind til brudstedet. NyeHy-
20 gæa.VI.(1825).380. SaVXIV.382. dels (CP)
i al alm.: sammensat; indviklet. Leth.
(1800). vore Affairer ere endnu saa com-
plicerede. Chievitz. F G. 10. Hamlet, dette
moderne, nervøse, komplicerede Menne-
ske. TBierfreund. Kulturbærere. (1892). 216.
komplicerede apparater. /SeZmar.^i^. dette
meget vanskelige og komplicerede Spørgs-
maal lader sig endnu kun behandle an-
tydningsvis. Tilsk. 1 91 9. II. 73. Kompli-
30 kation , en. [kmmplika'Jo'w] flt. -er. {jf.
ty. komplikation, fr. complication ; af lat.
complicatio, til complicare, se komplicere)
vbs. til komplicere: indvikling, forvik-
ling olgn.; ogs.: det at være indviklet, sam-
mensat olgn.; især (med.) om det forhold,
at en sygdom støder til en allerede eksiste-
rende, uden at hin direkte skyldes denne.
JBaden.FrO.63. hos 43 (patienter) forløb
Barselsengen uden sygelige Complica-
40 tioner. Fædrel. 1844. sp.l3942. Panum. 146.
Ingen af de andre store Musikere har
havt en saadan sjælelig Complication (som
Wagner). RBergh.M.86. Lægerne mener
dog, at de kan redde hans Liv, hvis der
ikke støder yderligere Komplikationer til.
NatTid.^'^U1928.Aft.l.sp.2.
Kompliment, en ell. f et (LTid.1751.
18. Ew.(1914).I.68.IV.128). [k(om-, korn-
pli 'mai^; nu sj. i rigsspr. (vist især i bet.
50 1.8; -^mæn'd (jf. D&H. og Feilb.)] compli-
mént. Høysg.AG.39. (nu næppe br. Kom-
plement. 3io</i.Conv.7iri 68. Holb.Jep.III.l. sa.
Pants.II.8. t Komplimente. Anti-Spectator.
173. Mossin.Term.808. nu kun dial.: Kopie-
ment. Feilb.). best. f. -en [-'maii'(8)n] fit. -er
[-'mai],'9r] {ænyd. complement, coplement
og compliment (Jammersm.24), <?/• *^ompli-
ment; fra fr. compliment, ital. complimen-
to, af lat. complementum, egl.: det, hvor-
60 med man opfylder et høflighedskrav ell. lign.)
1) skriftligt ell. (især) mundtligt ud-
tryk for beundring, agtelse osv., rettet
til en vis person. 1.1) f om festtale olgn.
for en person. Societetets Secreterer . .
giorde den unge Orator et kort, men til-
lige meget ziirlig og vel mediteret ora-
73*
1159
Kompliment
kompllmientere
1160
torisk Com^iliinent. LTid.1751.18, 1.2) dels
om ord, hvormed man over for en person
giver udtryk for sin beundrina for
ham (hende); dels (gldgs.) om ord, hvor-
med man udtrykker sin agtelse, ærbø-
dighed over for en, hilser en olgn.; ofte
om ord, talemaader af ren konventionel art,
brugt i tiltale til en højere staaende person
ell. en person, man vil smigre (jf. Artighed
2.2 slutn., Basleman^, ell. om vendinger, ud-
tryksformer, der bruges i dannet omgangs-
sprog (jf. Komplimentbog^. Holb.Jep.III.l
(se u. Baslem an^. Jeg ved nok at hun
burte have høyere Titul, men jeg er ikke
af mange Complimenter. sa.LSk.III.l.
Paltz-Greven: „Har ingen af jer I gode
Mænd, en snyde Tobak jeg er saa for-
stopped." l.Raadsherre. (sagte): „Aeh Him-
mel, hvilken Complement er dette for en
Paltz- Greve." sa.Fants.II.8. Den første
Compliment jeg fik, var meget u-forskam-
met, thi hun (o : en værtinde) spurte, hvor-
ledes Mr: B befaldt mig?Pamela.lI.
74. I den Ene (betydning), som Du tæn-
ker paa, er Compliment vel det samme
som Smiger; men i den Anden og bedre
er det jo hverken mere eller mindre end
Høflighed. Blich.(1920).XX.24. JPJac.1.28.
Jeg (o: en kvinde) vil ikke have Kompli-
menter af Fæhoveder. SvLa.Iris.84. ofte i
forb. med gøre ell. (nu næppe br.) bruge:
Holb.Jul.13sc. for Resten gjorde de ham
mange Komplimenter for hans dristige
Tog. Hauch. V 11.500. jf.: min Moder giorde
ham den Compliment (o: viste ham den
venlighed, det hensyn), at han maatte blive,
for den retskafne Herr S.'s Skyld. Ew.
(1914).IV.154. jf. bet. 1.3: „I maa bruge
lidt meer Respect . . for Bormesterinden."
— „Nej min Troe bruger jeg ingen Com-
? limenter med Søster Gieske.'' Holb.Kandst.
V.9. 1.3) (gldgs.) videre anv. af bet. 1.2, om
tale ell. anstalter, som man finder overflødig,
unyttig; udenomssnak; omsvøb; dikke-
darer; omstændigheder; især i udtryk
for at være ligefrem, sige sin mening lige
ud, handle uden at tage særlige hensyn olgn.
(navnlig i forb. som (ikke) bruge, gøre
komplimenter eW. uden komplimen-
ter^, skeer det af en Hændelse, at nogen
lader sig finde . . naar Kongen (af Fer-
sien) kom med sit Haram, bliver hånd
uden nogen videre Compliment huggen
ned. Kyhn.PE.58. Lad os ingen Compli-
menter bruge. Jeg beer Jer derom, gaar
kuns ind. KomGrønneg. 1.227. Hertugen . .
sad for ved mig paa en Bænk, og man
giorde aldeles ingen Complimenter med
ham. FrSneed.1.300. de til hvem jeg, uden
Komplimenter maae sige: fei først saa
godt for jere egne Dørre, som jeg alt har
feiet for min, førend I vil støve ned hos
mig. Grundtv.LSk.28. *gjør ingen Compli-
menter, I Kom nærmere. Heib.Poet.1.94.
D&H.^(dial.) om narrestreger, spilop-
jper. Feilb. 1.4) f om hilsen (ogs. kondo-
lencehilsen), der overbringes en person fra
en anden; i forb. som aflægge kompli-
ment (er). Gesandter, naar de til hannem
ankomme, da maa de . . drage deris Ho-
ser og Skoe af, og da først aflegge de-
ris Complimenter. P^M^.i)P. 74^. Jeg har
en ydmygst Compliment at aflegge til
Monsieur fra Madame la Flesche. Holb.
Jean.IIL2. Slange.ChrIV.877. Y SO. 1.569.
10 1.5) (nu næppe br., jf. dog Afskedskompli-
mentj om visit (og overbringelse af lykønsk-
ning, hilsen olgn.) hos en (højerestaaende)
person. Leth.(1800).
2) gebærde, der udtrykker ærbødig-
hed olgn.; næsten kun (nu især dans.) om
nej en ell. (oftest) buk (HI); hyppigst i forb.
^øre kompliment for, bukke (neje) for;
i videre anv.: vise ærbødighed, høflighed.
Poeterne giør bagvente Complementer,
M saa at de vende Rumpen til Polidor. Holb.
Arab.lSsc. mine dybe Complimenter. iJi/;.
(1914). IV. 295. han rækker hende (blom-
sterne) affecteert med en let Compliment.
Oehl.II.169. Heib.Poet.VII.227. den Dag
idag er der (i Danmark) Folk, der som i
sin Tid Osrick har gjort Komplimenter
for deres Moders Brystvorte før de Ta2t.t-
teåe. Brandes. F. 200. den opførende Ka-
valer . . fører sin Dame frem foran sig,
30 derpaa gjøre begge Kompliment. PaulPet.
Dans.7. (spøg.:) Den første Rætt (tydske
kolde Ærter) lod jeg spatzere forbi, den
anden (apexabo) (o: pølse) gjorde jeg og
Compliment for (o: sagde jeg nej tak til),
tredie (gule Rødder) gjorde jeg en Com-
pliment for, saa at D'hrr. Medædere holdte
mig for en stor eller en kræsen Mand.
Klevenf.RJ.35.
Kompliment-bog:, en. [I.2] (foræld.)
40 d. s. s. Komplimenterbog. JPJac.(1924).I.
296 (jf. smst.386). -brev, et. (nu næppe
br.) brev, der indeholder komplimenter (I.2),
lykønskninger olgn. Den eeniste Forskiæl
imellem at kiøbe en Hare, og at faa en
til foræring, er, at jeg for det sidste maa
skrive et Compliment-Brev og give 6, 8 /?.
til Post-Penge oven i Kiøbet. Holb.Vgs.II.l.
sa.DH.III.a4v. LTid.1730.442.
Komplimenter-bog: , en. {ty. kom-
50 plimentierbuch; /i7 komplimentere; foræld.)
bog, der indeholder de rette former for tiltak
til standspersoner, regler for dannet samtale
olgn. ^j/.Komplimentbog^. seBiblDan.1.988.
V.178. CP komplimentere, v. [kcom-,
komplimæn'te'ra] (nu næppe &r. komplemen-
tere. koth.Conv.K169. Holb.Bars.II.3). -ede
ell. (sj.) -te. vbs. -ing (JPJac.L186. EBrand.
Brud. 30) ell. f Komplimentation (Holb.
Kandst.1.2. sa.Jul.l3sc.). (ænyd. d. s. (Jam-
60 mersm.25); fra fr. complimenter; afl. af
Kompliment ;j7'. bekomplimentere) sige en
komplimenter; udtale sin beundring
over for, rose en; sige (en) smigrende
ting, artigheder; tidligere ogs.: tiltale
i høflige, ærbødige vendinger (ofte af
ren konventionel art), føre dannet s am-
1161 Komplimentmager
komponere
1162
tale med, overbringe en sin ell. en andens
hilsen, lykønskning olgn.; ogs. (især di-
plomat-spr.): byde velkommen, aflægge
en første visit hos olgn. Ach, I gode
Madamer, i Complementerer hinanden saa
meget, meener i det kuns af Hiertet, saa
er det got nok. Holb.Bars.II.S. „Du maa
blive her tilstæde for at complimentere
Baronen. Nu kommer han." — „Men er
sæt.) om sammenslutning af personer i al
alm., om personer, der arbejder sammen mod
et vist maal, intrigerer olgn. *Elendigheds
Complot, I Og Armods store Skare (o:
de fattige). Anti-Spectator. 127. Men retfær-
dige Komplot (o : domstolen) \ Per plurima
(o: med stemmeflerhed) dem dømte. Wess.
186. Det er en ypperlig Cuur for to Uad-
skillelige, at der kommer en tredie med i
jeg skikket til at conversere med saadan ip Comp\ottet.Heib.Poet.VI.476.Viør imhlot:
stor Herre?" sa.HAmb.III.4. Tvende Aar
derefter seilede han til Algier, for at com-
plimentere den ny Konge til hans udvel-
ge\se.LTid.l731.571. StBille.Gal.1.71. Naar
man kalder mig Etatsraad, komplimenterer
man mig jo ikke som Medlem af Stats-
her er smedet et Komplot. Hostr.Int.21.
rtil (sj.) Komplot-mager, -stifter (D&H.) o,
komponere, v. [kwm-, kompo'ne'raj
Høysg.AG.202. -ede ell. (sj.) -te (Schand.
UD.r ""
TSLSLå.et.Bøgh.JT.221. en Dag traadte en ung
Mand (o: Brandes) ind til mig (o: Drach-
mann) paa Borchs CoUegium; han vilde
komplimentere mig for mine Artikler. 20
Drachm.D.^xiii. Scheller.MarO. \\ (nu næppe
br.) uden obj. intet kan være utaaleligere,
end at høre en Præst i Kirken compli-
mentere med sine Tilhørere, saaledes f.
Ex. som en Aviisskriver for nogle Aar si-
den vilde indbilde os, at den franske
Dauphin skulde døbes: Befaler Deres Kon-
gel. Høihed at døbes? JBaden.Gram.113.
Kompliment-mager, en. (f -mak
ji%.ompiimeni;-mas:er, en. (t -maK- ponereae ai is.iøa og tJioa.iiofo.iHi7cr.44/
ker. Hørn.Moral.1.49). {fra ty. komplimen- 30 denne Plan og Componering ved Regi
2). vbs. -ing (MR.1785.7) ell. (især) Kom-
position (s. d.). (ænyd. d. s. (Jammersm.ll),
ty. komponieren; af lat. com-ponere, af
ponere, sætte, lægge; jf. Kompost, Kompot
samt deponere, disponere, imponere)
\) danne, skabe, egl. ved sammensætning,
sammenstilling af enkelte dele ell. elementer;
nu især om kunstnerisk virksomhed, frem-
bringelse af et kunstværk, spec. m. henblik
paa den rigtige, harmoniske sammenstilling
ell. ordning af de enkelte led til et kunstne-
risk hele (og derfor nu sj. i bet. 1,1-2, undt.
for saa vidt de føles som uegl. anv. af de flg.
bet). 1.1) i al alm. Mennesker ere com-
ponerede af Kiød og Blod. Holb.MTkr.447.
tenmacher; nu næppe br.) person, der an-
vender mange (tomme) komplimenter (I.2);
smigrer, øjentjener olgn.; frasemager. vAph.
(1759). 69. Skuesp.IX.32. V SO. 1. 569. \\ hertil:
der er Forskiel paa Høflighed og et evigt
'Kom.^lim.Qntva.B.geviQ. Skuesp.IX.32. jf.
f: *hand bar | Nu lænden lavt, nu nak-
ken, i Thi hver et fodekast det var | Et
complemente - maken. Sort.(SamlDa
Yers.^VI.173).
Komplot, et ell. f en (Luxd.Dagb.1.58.
Wess.186. Blich.(1920).VII.188. Hrz.I.137).
[koom-, kom'pldxi] /It. -ter. (jf. ty. komplott;
fra /r. complot) sammenslutning, sam-
mensværgelse, sammenrotning af per-
soner, hvis formaal er af forbryderisk
(ell. revolutionær) art; ogs. om de sammen-
svorne, sammenrottede personer (jf.
n. Bande;. Moth.Conv.K169. en Mis-dæ-
mentet, som herefter kuns skal bestaae
af 4 Eskadroner, tager sin Begyndelse den
1ste MsiTtii. MB.1785.7. Den danske Lyd-
skrift (saaledes som den væsentligst er
componeret af Rsisk).Levin.Gr.I.13. (spøg.:)
hun componerede et vigtigt, alvorligt An-
sigt. Winth.IX.164. t.2) (især fagl.) m. h. t.
et (nyt) produkt, fx. et lægemiddel, en ret
mad, paaklædning. et Middel mod ondar-
40 tede Saar, som Galenos priser som uover-
træffeligt, skal han selv have componeret.
JLHeib. Af Lægemidlernes Hist. (1917). 42.
komponere en eller anden sjælden Ret.
EmilRasm.GM.124. Klubben har kompo-
neret en Damedragt, der er hypermoderne
i ¥2i(}onQn.PoVUol920.7.sp.4. han (vidste)
at komponere smaa udsøgte Middage. Jørg.
Liv.II.17. 1.3) (bogb.; nu 1. br.) m. h. t. bog-
bind; især i per f. part. brugt som adj., navn-
dere, som med Complot hafde myrdt Che- 50 lig om bind, der fremstilles til en bog som
valler de B. Klevenf.RJ.127. Complotten
sidder nu i Lænker. Blich.(1920).VII.188.
Disse og lignende Voldsomheder (under
jødefejden 1819) gav Sagen et alvorligt
Udseende og lod ane Tilværelsen af et
helt Komplot. Davids.KK.334. Lov''^/el869.
§55. TomK.rist.LA.212. gaa,væreikom-
plot med, (nu 1. br.) sammensværge sig
med; være sammensvoren med. han var i
forlag sartikel. *hans Bøger havde „kom-
ponerte" Bind | og straaled gyldent ned
fra Skabets Hylde. Schand.UD.2. kompo-
nerede Shirtingsbind. VortHj.IV2.46. det
forlorne Pragtbind, det saakaldte kompo-
nerede Bind. BibliotH.''464. 1.4) (især fagl)
m.h.t. frembringelser af bildende kunst
ell. bygningskunst. Project til et chirur-
gisk Academie, componeret i Paris Aar
Complot med dem for at bringe Kongen 60 1778. Charlottenb. 17 94.11. Helgenskrinet
af Dage. Carst.(Edda.XIV.(1920).149). Man
kan jo dog ikke forsvare at aabne sit Hus
for et berygtet Fruentimmer, der har væ-
ret i Komplot med et Par Kassetyve. Bøgh.
JT.532. (spøg.:) Altsaa — Du gaar i Kom-
plot med mig. Bøgh.III.15. \\ (spøg. ell. ned-
er et lille Mesterværk af engelsk Stem-
pelskærerkunst, strengt og bevidst kom-
poneret. Beckett. Danmarks Kunst. 1.(1924).
231. Roskildekirken er komponeret efter
det saakaldte „gennemgaaende System".
y Lorenz. ED. 13. SigMull.B.lOO. (Rem-
1163
Komponist
Komposition
1164
brandt) tegnede, hvad han saa, ganske nøj-
agtigt, hvorpaa han gik hjem og kompo-
nerede. T Bier freund. Rembrandt. (1900). 35.
1.5) (æstet.) m. h. t. frembringelser af
litterær, især digterisk virksomhed;
nu oftest m. henblik paa stoffets ordning, de
enkelte elementers sammenstilling, værkets
hele plan og konstruktion, (en skjald) com-
ponerede . . et Poema . . hvorudi blev
lorestillet Kongens HasiTdheå. Holb.DH.!.
156. een af Aandens Drift componeret
Prædiken. Klevenf.RJ.188. LTid.1741.31.
Leth.(1800).20. Denne Roman er bedre
komponeret end hans tidligere Fortæl-
linger. Brandes.XY.226. Rubow. HCA.20.
uden obj. : Ti år i Rom og ti år i Orienten,
så vilde det være tid at komponere. Zoega.
(ADJørg.GZ.129). t.6) (dans. ell. teat.) m.
h. t. dans, ballet, artistnummer olgn.
scenisk værk. Han havde til Festen kom-
poneret et Danse- og Sangnummer. ^rPowZ-
8en.MD.46. Af egl. Balletter har Bournon-
ville komponeret omtr. 40. SaU 11.580. 1.7)
J^ m. h. t. musikalsk værk, musikstykke.
Jeg har componeret dette Stykke, for
at divertere hende. Holb.Vgs.(1731).II.
17. Høy sg. AG. 202. en Operette, hvortil
Musiken er componeret af Weyse. fi^eifc.
Poet. VI.242. JSFanumB.IllMusikleksikon.
(1924). 7 43. II (nu sj ) m. h. t. digt olgn. : sætte
musik til. Weyse ønskede sig . . et Syn-
gespil at komponere . . Jeg skrev Røver-
borgen for (ham). Oehl.Er.III.44. Heine
er af alle Tysklands Lyrikere den, hvis
Digte er blevne hyppigst komponerede.
jBrawdes.7J.575.
2) t udjævne, bilægge (en tvistighed).
Moth.Conv.K169. LTid.l720.Nr.6.3.
Komponist, en. [kcom-, kompo'nisc?]
flt. -er. (ænyd. d. s., ty. komponist, jf. ital. f
componista; afl. aflat. componere, se kom-
ponere) 1) t til komponere 1.5: forfat-
ter; digter. Leth.(1800).20. 2) fti kompo-
nere 1.6, især i ssg. Balletkomponist. 3) J^
til komponere 1.7: person, der kompo-
nerer musik; tonedigter, disse Tiders
store Componist , Mr. Håndel. Klevenf.RJ.
165. Hr.F., velbestalter Musicus og Compo-
nist af mange yndede Viser. Heib.Poet. Vil.
22 7. HPanumB. III Musikleksikon. (1 924).
307.
Komposition, en. [kcnm-, komposi-
iJo?n] Høy sg. AG. 48. (^ Komposi(t)s. Moth.
Conv.K169). flt. -er. {ænyd. composits, ty.
komposition, fr. composition; af lat. com-
positio, vbs. til componere, se komponere)
1) til komponere 1; dels om selve hand-
lingen, virksomheden, dels om resultatet heraf
(produktet, værket ell. ordningen, sammenstil-
lingen af dets enkelte dele); især iflg. anv.:
t.l) (nu 1. br. og ofte følt som uegl. anv. af
en af de flg. bet.) til komponere l.i. Men-
neskens heele Lyksalighed er . . en Com-
position af Guds bare Velgierninger imod
dem. Mossm.rerm.66i. Tag store Evner,
overordentlig Klogskab, svag Charakteer:
denne Composition vil give en af de al-
lerfineste Former af Hyklerie. Kierk.XIV.
314. II (gram. ell. sprogv., nu sj.) om sam-
mensætning af ord (led). Det er troe-
ligt, at, saasom Naturen begynder fra
simple Ting, saa haver det første Sprog
været simpelt og uden Composition. Holb.
JH. 1.261. Høysg.AG.5. To Ord kunne sam-
menknyttes saaledes, at de fungere som
10 eet . . Dette kaldes Composition (Sammen-
sætning), der leverer Composita (Sammen-
sætninger). EJessew.Gram.^ 7. 1.2) <i/ kom-
ponere 1.2 ; især (fagl.) om (fremstilling af
en ell. anden) blanding, opløsning, le-
gering olgn.; spec. dels (gldfs.) om (guld-
ell. sølvlignende) metallegering, dels (især
farv.) om tin, opløst i kongevand. han
har paafundet en composition af Leer til
Porcelain. Langebek.Breve.213. (jeg tog) Ild-
20 tangen, pirrede op i Ilden, og — som til-
fældigvis — væltede hele Compositionen
(o: sminke, der er ved at blive kogt, lavet
sammen). Blich.(1920).IX.37. man gjørFor-
skjel mellem ægte og uægte Metal, og . .
har Noget derimellem, som kaldes Plet,
en Composition, der kan skuffe.Zierfc.77JJ.
50. YareL?718. en lav, flad Form af Porce-
læn eller Komposition. Const.Kogeb.44. Sur-
rogater for Ben laves nu til Dags af Cel-
io luloid (eller) af Gipskompositioner.
Hage.^707. en Lak-Composition, som
forfærdiges af sædvanlig Skomagerbeeg.
MR.1810.335. Metal-Komposition (o:
legering). Funke.(1801).II1.405. Green.UR.
172. jf.: Kompositionsmetal benyttes
dels som Betegnelse for forskellige hvide
Tinlegeringer . . dels for enkelte guldlig-
nende Legeringer som Tombak. VareL.^
436. 1.3) (mal., bygn.) til komponere 1.4.
40 Compositionen og Perspectiven udi heele
Arbeidet (o: et maleri af Veronese) viiser
en Prøve af en riig Genie. Wiedeivelt.T.
25. Pharisæeren og Saducæeren i Ru-
bens' Billede ere høist mesterlige. Hvil-
ken fortræffelig Komposition er det Hele I
Oehl.Er.I.18. Meget havde (Marstrand) alt
som lille Dreng tegnet, mest frie Kom-
positioner over lystige Emner. S igMUU.B.
99. 1.4) (æstet.) til komponere 1.5. *Han
50 førte vel en lang Conferents | Om Com-
position og en høi Tendents. | En høi
Tendents i et Dyrehavespil I Oehl.SH.7. her
begyndte (Voltaire) Kompositionen af Can-
dide. Brandes.Volt.II.216. Forfatterlæsnin-
fens Formaal var . . at samle Stof og Ven-
inger til Brug ved Udarbejdelsen af de
latinske Kompositioner (o : stile). NBang.
OU. 2. 1.5) (dans. ell. teat.) til komponere
1.6. Bournonville's Kompositioner udmær-
60 ker sig ved stor Rigdom i Opfindelsen.
SaU 11.580. 1.6) ^ /i^ komponere 1.7. Jeg
vil selv synge Stykket, saasom det er af
min egen Composition. Holb.ygs.(1731).II.
17. LTid.1738.180. Underviisning i Musik
og Composition. FrSneed.I.194. det var en
meget smuk Composition! Var det ikke
1165
Kompoist
Kompromis
1166
noget af Beethovens Cis -mol Qvartet?
Fritz Jurg.nr. 42. Ingen er berettiget til
uden Forfatterens Samtykke offentligen
at opføre dramatiske Værker eller for
Scenen bestemte musikalske Compositi-
oner. Lov'Vi'il857.§17. HPanumBJlLMusik-
leksikon.(1924),743.
2) t<iZ komponere 2: forlig (else). Moth.
Conv.K169. JBaden.FrO.63.
Kompost, en ell. (sj.) et (Meytr.HO?.
Meyer. H83). [kcom-, kom'pcnsrf] uden flt.
{ligesom ty. kompost fra fr. compost, af
mlat. compostum, lat. compositum, egl.perf.
part. n. af componere, se komponere; jf.
Kompot, Komskaal; især gart. ell. landbr.)
gødning, bestaaende af forsk, affald blan-
det med jord m. m.; blanding sgødning.
Meyer. U07. Hovedmassen af Komposten
bestaar af Tørv, Muldjord, Blade o. s. v.,
alt efter sin forskjellige Anvendelse og
hvad der haves for Haanden. OpfB.^IV.
334. ForstO. LandbO.III.160.\\ hertilKom-
post-dynge, -gødning (SaUIII.390), -jord
(jord, dannet af forsk, affald fra hus og
have, der er henlagt (til forraadnelse) i en
dynge, ForstO. HavebrL.^413), -mødding
(LandbO.III.160) ofi.
Kompot, en. [kcnm-, kom'pcfxi] ('f Kom-
po(t)te. Tode. Den Danske Læge. (1776). 181.
JBaden.FrO.63). flt. -ter ell. f (m. fransk
form) compots (E.uusm.(1793).222). {lige-
som ty. kompott fra fr. compote, ital. com-
posta, lat. composita, fem. af compositus,
se Kompost) frugt, kogt med en for-
holdsvis ringe tilsætning af sukker
(anv. som dessert, serveret til steg olgn.).
Huusm.(1793).254. *Urhøns, | Fulgt af
Compotter og S&ft.Weyse. (APBerggren.
WeysesBiographie.(1876).139). FrkJ.Sylteb.
5. jf. Appelsin-, Pære-, Rabarber-,
Stikkelsbær-, Æblekompot ofl.(Const.
Kogeb.^(1920).237ff.). || hertil Kompot-frugt
(frugt, der egner sig til kompot. CMatthies.DF.
1.181), -skaal, -ske, -tallerken ofl.
I. Kompres, et(Rist.ER.206. PDrachm.
K.244) ell. (nu 1. br.) en (JCLange.B.192.
Saaby.''). [k(om'pr^s] (f Kompresse, en. Mes-
nard. Jordemoder-Skole, (overs.l 749). tvl.Nr.7.
LTid. 1754. 302. JBaden.FrO.63). flt. -ser.
{ligesom ty. kompresse fra fr. compresse;
af II. kompres; især med.) et mange gange
sammenlagt stykke linned, gaze olgn.,
anvendt som forbinding, omslag olgn.
man bedækker det (o: et plaster paa et
saar) igien med en Compresse. LTid.1753.
282. Aaskow.A.274. han havde Hovedpine
og var træt . . Den lille Dreng maatte
snart i Seng med en kold Kompres paa
sit Hoved. Top8.III.200. (han) smækkede
et vaadt Kompres paa (armen). Rist.ER.
206. Panum.147. II. kompres, adj. [kcom-
'presl adv. d. s. ell. f kompresse (Tode.ØP.
7fj'. {ligesom ty. kompress af lat. compres-
sus, ferf. part. af comprimere, se kompri-
mere; især bogtr.) om skrift, sats: hvis bog-
staver, ord ell. (nu især) linier staar
ganske tæt sammen, (især som præd. ell.
adv.). Til denne Machines Forklaring har
hånd sammenskreven en Tractat paa 5
compress-skrevne Ark. LTid.1739.796. 54
Sider in 4to, compres trykt sm8t.l7 55. 41.
kompres eller ringe skudt sats. Selmar.^
61. Komipression, en. [kcompre'Jo-'w]
flt. -er. {gennem fr. compression aflåi. com-
pressio, til comprimere, se komprimere)
10 vbs. til komprimere; især i flg. anv.: 1)
(med.) dels om sammentrykning (og be-
skadigelse) af en legemsdel ved udvendig
vold, dels om tryk af svulster olgn. paa
organer, dels om udøvelse af tryk paa en
bestemt del af legemet (v. hj. af forbindinger
ell. særlige apparater), anv. som helbredelses-
middel. Miserere mei (o: tarmslyng)^ der
kommer af en Compression og Forstop-
pelse. XTi^i.i 757. r^P. SaVXIV.383. || hertil
20 fx. Kompressions-forbinding (Panum. 218).
2) (fys., i^) om sammenpresning af
luft (ar ter). AWJIauch.(1799).381. Tekn
MarO. II hertil fx. Kompressions-fyrtøj (me-
kanisk fyrtøj, bestaaende af en hul metalcylin-
der med et stempel, hvorved luften fortættes.
OpfB.^II.90), -pumpe ofl. komprimere,
V. [kcompri'me'ro] -ede ell.(sj.)-ie. vbs. -ing
ell. ('tsær)''Kompres8ion (s. d.) {jf. fr. compri-
mer; af Za<. comprimere, sammentrykke, af
30 premere, trykke, jf. deprimere, Impression,
Imprimatur samt presse) sammentrykke;
sammenpresse. JBaden.FrO.63. Meyer.^
183. især: 1) i$^ m.h.t. metal. Et Metal
som f. Eks. Staal lader sig praktisk talt kun
komprimere . . saa meget, at de Smaablæ-
rer, det indeholder, trykkes flade. -ffawno-
ver.Tekn.61. komprimeret akselstaal,
rundjærn, der ved trækning og koldvalsning
er gjort stivere mod vridning og har faaet
40 en nøjagtig diameter og glat overflade. Sal.'^
XIV '.384. 2) (med.; jf. Kompression 1) m.
h. t. legemsdel, det er læt at begribe, at en
imellem tvende Tubercula eller smaae
Bylde indkneben og comprimeret Aare
kand aabne sig lidet og give det Blod af
sig, som Lunge-Sottige spytte. LTid.l7 38.
223. komprimerende Forhmåmg.SaUXIV.
383. 3) ((B^ ell. fys.; jf. Kompression 2) m.
h.t. luft(art): sammenpresse; fortætte.
50 i Fabrikker af konstige Mineralvande kom-
primere s Kulsyre i Metalbeholdere. OJ5/oc^.
D.^L224. især i perf. part. brugt som adj.:
Nu til Dags anvendes der hyppigst kom-
primeret Luft eller Elektricitet som Driv-
kraft til underjordiske Maskiner, der skal
besørge Grubevandet bortskaffet. OpfB.^
111.95. Komprimeret GsiS.smst.49 9.
komp romettere, v. se kompromit-
tere. Kompromis, et ell. f en (Moth.
60 Conv.K169. Holb.Heltind.L50. Meyer.H07)
[kcom-, kompro'mi, o^s. -'mis] best.f.-sti
[-'mi'a^, ogs. -^mis9<] flt. -ser [-'mi'ar, ogs.
-'misar] {fra fr. compromis ell. ty. kompro-
miss, af lat. compromissum, perf. part. n.
af compromittere, se kompromittere) 1)
(jur.) stridende parters aftale om voldgift;
1167
kompromittere
Komælksost
1168
voldgiftaftale. Compromiss. Holb.NF.I.
248. Slange.GhrIY.1129. HandelsO.(1807).
41. SaUX.lV.384. 2) aftale, if. hvilken
man ved gensidige indrømmelser (op-
givelse af principielle standpunkter) enes
om en vis afgørelse af et omtvistet an-
liggende. *(han) gaar ej paa Compromis
og Accord. Gjel.Rø.85. Mange Kompromi-
ser maatte Kristendommen indgaa med Ro-
merkulturen. VVed.B. 88. Forsvarsspørgs-
maalet kan — og bør — løses ved et
Kompromis. Kbh.VelOlS.Lsp.S. Fr Poulsen.
MD. 302. II i videre anv. : mellemting, mellem-
vej olgn. På fransk har vi fået hele to
former for kompromis mellem spørgestil-
ling og almindelig oråstilhng.J'esp.SprU.
80. kompromittere, v. [kcnm-, kom-
promi'te-'ra] (f kompromettere. Chievitz.FG.
5l). -ede ell. (sj.) -te (FrSneed.1.288. Heib.
Poet.I.420). (jf. ty. kompromittieren, fr.
compromettre; af lat. compromittere, love
hinanden noget; jf. Kompromis) 1) (nu næp-
pe br.; jf. SaUXI V.384) især i forb. m. p a a :
(enes om at) overlade en sag til en vis per-
son (visse personer) til afgørelse; aftale
voldgift (af en vis person). Moth.Conv.
K169. begge Parterne compromitterede
paa Keyseren, og underkastede sig hans
Kienåelse. IIolb.DE:.I.552. smst.320. Leth.
(1800).20. Meyer. n07. 2) {vistegl.: udsætte
for den mulighed at blive dømt ell. dadlet;
jf. ogs. Leth.(1800).20; især CP) udsætte ens
rygte ell. anseelse for fare ell. skade; bringe
i en saadan situation, at ens uheldige egen-
skaber, forhold osv. bliver aabenlyse, saa at
ens gode navn og rygte lider skade; give
en blottelse; afsløre; gøre umulig, (jeg)
kunde gjerne nævne min Mand (o: ham,
der har opfordret mig til at skrive om kel-
tringeme)j dersom det ikke var for at
compromittere ham. Blich.(1920).XIV.204.
det er at compromitere Nationen, at lade
et saadant Menneske faae offentlig Un-
derstøttelse. Kierk.P.VIIIl. 198. Flora er
kompromitteret . . Tænk, at blive sat i
Avisen med Navns Nævnelse. ORung.P.
234. (han) viser sig i Besiddelse af hem-
melige, i høj Grad kompromitterende Ak-
ter fra Ministerierne. HPHanss.FKI.145.
II refl.: blotte sig; gøre sig umulig;
prostituere sig. FrSneed.1.288. Hunkom-
Eromitterer sig . . man ler ad hende . .
endes gode Navn og Rygte er borte.
EBrand.JJdenfL.6. De snakker om Sport,
men kompromitterer sig i en faglig Dis-
kussion om ¥odi\io\å.Bønnelycke.Sp.23. Ij
(l.br.) m. tings-obj.: bringe i vanry ell.
tilføje skade, de meente, at . . jeg (o: en
præst) Intet vilde udrette (o: ved forsøg
paa at omvende forbrydere i et fængsel)^
men alene compromittere min Embeds-
værdighed. Blich.(1920).IK.187. det (kan)
ikke antages, at (skibenes) Flydeevne var
kompromiteret, og Farten var formentlig
i Behold. Tidsskr.f.Søvæsen.1922.359.
Kont-sammen, et ell. en (PoU^Iiq
1920.16. sp.5. Leop.MadamMangor.(1925).
65. Manniche.JægereniNaturen.(1925).140).
[k(nm'sam'(8)n] (sj. Kommensammeti. EKor-
nerup.Khadia.(1912).18). flt. -er (DagNyh.
^^U1922.8.sp.5. NatTid.'y4l924.Sønd.7.sp.l).
{til II. komme 50 ell. spøg. omdannelse af
Sammenkomst; dagl.) sammenkomst; især
om sammenkomst under frie selskabelige for-
mer, af mere tilfældig art olgn. Aftenen slut-
10 tede med et muntert Komsammen om vel-
dækkede Smørrebrødsborde. Pol.^/io 1913.
10. I Landstings- Asylet var der Komsam-
men (o: møde) i Gaar. Folkef I itil920.1.sp.5.
vi skulde møde i „Daglig Paaklædning"
(hermed) understreges Arten af vort Møde
som et kammeratligt Komsammen. Dag
Nyh.'^y 9192 1.7. sp.l. Saaledes henflød Fru-
erne i Begejstring over Tolder Knagsted
ved deres Kaffekom samme n.Wiea.LO.
20 67. Man havde ventet en videnskabelig
Forhandling, og i Stedet har man faaet
et Spiritist-lComsammen. Poi."/8i9/21.
8.sp.5.
komse, interj. se II. komme 1.8.
t Koms-kaal, en. {fra nt. kumskol,
jf. ty. kompost-, komst-, kum(p)stkohl; om
1. led se Kompost, Kompot) hovedkaal; især
om (syltet) hvidkaal. Buusm.(1793).192.299.
H-Omst, en. [kcom'sd] {ænyd. komst(e);
30 fra mnt. kumst, komst, jf. ty. kunft; vbs.
til II. komme ; jf. ssgr. som Ad-, Af-, An-
komst osv.; sj.) d.s.s. I. Komme. Moth.K
278. * Voven risler bag Sivet, | Befriet
ved Vaarens Komst. GSiesby.VedTidogLei-
lighed.( 1871). 108. smst.149.
H-omtesse, en. [kcom-, kom'tæsa] flt.
-r. (jf.oldnorsk kunkteis; fra /r. comtesse,
oldfr, contesse, cuntesse, af sen. lat. comi-
tissa, fem. til lat. comeSy egl: ledsager) en
40 greves (ugifte) datter (jf. Greyinde 2).
Knud Juel, giftet med Comtesse Elisabeth
Knuth. EPont.Atlas.III.602. HCAnd.Breve.
11.721. *Hans Tanke vinker ham til Ærens
Havn, I Til Valget blandt den høieste No-
blesse, I Til Giftermaal med rigeste Com-
tesse. PalM. 1. 102. Jac Paludan. Markerne
modnes.( 1927). 187. ■ Statskalender.1927.568.
sml. Malkekomtesse.
Ko-mole, en. 1) (især landbr. ell. dial.)
50 koens mule; ogs. nedsæt, om stor mund hos
mennesker (OrdbS.(sjæll.)). vAph.(1764).357.
YS0.1II.K218. Feilb. 2) (foræld.) i flt, om
lave, brednæsede sko, der brugtes i 16. aarh.
(jf. Bjørneklo 3;. TroelsL.IV.63. Skrædder-
bogen.(1922).120. 3) (nu kun dial.) ^ 3.1)
tue-kogleaks, Scirpus cæspitosus L. J Tusch.
219. 3.2) gulrundbælg, AnthyllisvulnerariaL.
smst.284. 3.3) klokkelyng, Erica tetralix L.
smst.300. -mælk, en. {æda.ko mele (AM.),
60 ko mialk (mælk) (Harp.Kr.320); især fagl.)
Holb.Qvægs.395. Jeg er opammet med Ko-
melk indtil mit tredie Aar. Oehl.XXVIL
374. Komælken indeholder vel de samme
Bestanddele som Kvindemælk, men i en
noget modificeret Tilstand. VortHj. 111.157.
Landbo. nL16 2. -mælks- ost, en. (nu
1169
Komødiant
koncentrere
1170
1. br.) ost, lavet af komælk. VSOJII.KSIS.
2Sam.l7.29( Lindberg). D&H.
Komødiant, JEi-omodle, se Kome-
diant, Komedie.
Ko -mag:, et. (1. br. i rigsspr.) koens
ekskrementer (jf. -gødninff, -kas(s)e^. Ez.4.
15. (han) lod Piberne fylde med tørt Gaa-
seskarn og Koemøg, foregivende, at det
var en rar Sort af Tobak. Holb.MTkr.286.
i Ungarn hedede man Bagerovnene med
Komøg. HCAnd.XL215. Fleuron.K0.157.
Kon, en. se Konus.
kon-, præfiks, [kcnn-; i en del ord, der
tilhører alm. talespr. (som fx. Koncert, Kon-
ditor, Konfekt, Konsol^, ogs. kon-] (jf. ogs.
ChrMøll.RS.1.39) (fra lat. con-, sideform til
cum, (tillige)med; jf. ge- 1| foran b, m,p og
undertiden f har præfikset alm. formen kom-
(fx. kombinere. Komfort, kommandere,
komponere j, foran vokaler og h: ko- (fx.
Koalition, Kohorte, kooperativ^, foran 1
og r henholdsvis kol- og kor- (fx. kollidere,
korrumpere^) i ord af lat. (romansk) op-
rindelse : præfiks, som egl. betegner samhørig-
hed, forbindelse, forening („med-"; „sam-
(men)-").
tD koncedere, v. [koonse'de'ra] -ede.
vbs.jf. Koncession, {ty. konzedieren, fr. con-
céder; fra Za^. eoncedere; jf. cedere; nu
8j.) indrømme; tillade; give samtykke
til; bevilge (2). *En Vey for Skibets dybe
Food I Vil du (o : Neptun) nu giærne con-
cedere. Clitau.PT.133. Bibelens Anseelse
taber slet intet derved at man endog i
det gamle Testamente concederer en Ad-
skillighed i Lecturen (o: forskellige læse-
maader). LTid. 1756. 214. vAph.(1759).69.
JBaden.FrO.64. Meyer.H84.
Koncentration, en.[k(onsæntrB'Jo'n]
fit.'tr, {jf. ty. konzentration ; fra fr. concen-
tration; vbs.til koncentrere) 1) <iZ koncen-
trere 1 ; ogs. mere konkr., om det, der er koncen-
treret; især (kern.) til koncentrere l.i. en
større eller mindre Mængde og Concentra-
tion af det med Nærings Saften inddrukne
Salpeter. JPaulli.Urte-Bog.( 1761). 206. den-
ne Concentration af den dyriske Natur, som
findes i Æg.Tode.VL162. Meyer. ^184. \\ (især
^)m.h. t. personer. Kommunistiske Trop-
pekoncentrationer ved Grænsen. Tom
jS.rist.LA.227. 2) CO overf; især: det at, evne
til at koncentrere sine tanker, sin opmærksom-
hed om noget. JBaden.FrO.64. Fra (den) Dif-
ferentiation, der i Overvejelsen kommer
Villiens Udvikling tilgode, kan det blive
vanskeligt at naa til den Koncentration,
som betegnes ved Beslutningen. Hø/fd.
Fsyk.H18. (det) ubevidste Sjæleliv . . kan
frembyde en Sluttethed, en Koncentration,
som Eftertanken kan have Møje med at
naa. sa.LT.51. Koncentrations-lejr,
en. [1] ^ lejr, bestemt til optagelse af civile
fanger. Tilsk.1902.467. smst.1928.II.68.
koncentrere, v. [kwnsæn'tre-'ra] -ede
ell. (nu 8j.) -te ( LTid.l720.Nr. 39.41 jf Kraft.
(KSelsk'Skr. III. 257). vAph. Chym. 1. 270.
Drachm.(Tilsk.l908.136)). vbs. (nu sj.) -mg
(vAph.Chym.1.270. Hrz.D.IV.164. Meyer.''
184) ell. koncentration (s. d.). (Jf. ty. konzen-
trieren, eng. concentre, concentrate samt
nylaf. concentratus; fra fr. concentrer; sml.
centrere. Centrum)
1) samle i et midtpunkt (brændpunkt);
trænge sammen om et midtpunkt, et re-
flekteret eller concentreret Lys. Tode.ØP.
10 27. Koncentrere Ilden (o: artilleriilden)
paa et enkelt Funkt.Scheller.MarO. spec:
1.1) (oftest i per f. part.; især kem.) m. h. t.
stof: forstærke, fortætte (ved udskillelse
af uvedkommende bestanddele); spec: for-
øge en opløsnings indhold af opløste stof-
fer. Strandvand ved Frosten saaledes
concentreret, at ved maadelig evaporation
deraf kan faaes got Spise- Salt. i fø.i 755.
57. Et consentrert Vand af disse Sub-
20 stanzer giver det skiønneste og reneste
Reagens for Jernet. HC Lund. Samler. I.
(1803).156. Svovlsyre er i concentreret
Tilstand en Gift. KPontRetsmed. I 1. 184. 1.2)
m. h. t. personer; især ^ m. h. t. tropper:
samle paa (rundt om) et punkt, de for-
nemmelig i den nordre Deel af Ribe, ve-
stre af Aalborg og nordre, vestre og søndre
Deel af Viborg Stift concentrerede Nat-
mændsfolk. Blich.(1920).V.195. Kommuni-
3jD sterne koncentrerede Tropper ved Græn-
sen. Tom/fHs^.i^J..^^^. i/".; Staae en Divi-
sions Batailloner eller Regimenter i slut-
tede Colonner og have disse kun en Af-
stand af 20 til 30 Skridt indbyrdes, saa
kaldes Stillingen „concentreTet**. MilConv.
11.314.
2) OP overf; især m. h. t. tankerne, op-
mærksomheden: samle og rette mod et en-
kelt punkt ell. forhold, med (bevidst) ude-
40 lukkelse af uvedkommende elementer; m. h. t.
emne: meddele, fremstille i sammen-
trængt form. (anmærkningerne) har jeg
deels forkortet, deels samlet og concen-
treret i Fortalen ogRegisteTet.Blich.(1920).
1.23. Administrationen koncentreredes i
Herskerens egenll2i2inå.YVed.HB.132. un-
der Krigen maatte (Frankrig og Italien)
koncentrere al deres Energi om Hæren.
PoUy 61920.7. sp.l. il i perf. part. som adj.
i o (Kleopatra) afmales udi Historien som et
Monstrum, hvorudi alle Laster vare eon-
centrer ede. Holb.Heltind.1. 2 33. Artiklen var
skarp og koncentreret. FruHeib.B. 1.187.
grundig Uddannelse og koncentreret For-
dybelse . . i Anatomi og Botanik. Jul
Pet.L.294. om person: som har evne til at
samle sig om og fastholde en tankegang, en
beslutning (mods. splittet^, harmoniske og
dog koncentrerede N2it\ireT.IIø/fd.Rousseau.
60 (1912 ).14. jf: en (mand med) et alvorligt,
koncentreret Udtryk i Ansigtet. Holstein.
Ts.80. II refl.: samle sig; tage sig sammen;
ogs. : fatte sig i korthed. SaUXIV.385. Meyer.*
184. i forb. m. om: hele hans Raseri kon-
centrerede sig . . om Greven. Wied.S.244.
Al teknisk Opfindsomhed, alt Ingeniør-
X. Rentrykt »8/io i»28
74
1171
Koncept
Koncert
1172
snille koncentrerer sig om Drabet. Bønne-
lycke.Sp.83. || (nu næppe hr.) infr. (da)
all den Ostindiske Handel skeede alleene
paa de udi Middelhavet liggende Stæder,
var Venedig det Stæd, hvor all Handel
og Vandel concentTeTte.LTid.l720.Nr.39.4.
Alle Smerterne concentrerede i det svage
høire Been med en ubeskrivelig Heftig-
hed. GHLund.KA.237.
Koncept, en ell. (nu 1. hr.) et (i bet. 2:
MRubin.Er.l 78. Nystrøm. (Festskr. KrErsl.
310). jf. Holb.Ep.1.48 (u. bet. 3.i;;. [k(on-
'sæb^; ogs. (i bet. S) kon-] flt. -er. {ænyd.
eoncept, n., i bet.2, jf. ty. konzept, fr. con-
cept; fra m<. concept-iis (-um), egl. perf.
part. til koncipere)
1) (nu næppe br.) tanke; opfattelse; i
tanken tilrettelagt plan; forsæt; indfald;
idé; især i forb. m. om ell. over. Bremen-
feld . . bancker paa sin Hierne med Haan-
den for at faa Concepter. Holb.Kandst.V.3.
denne grove og kiødelige Concept man
haver giort sig over Gud. sa.MTkr.l33.
homiletiske Artigheder, som man fordum
kaldte Koncepter item smukt Tøi, og deri
var jeg meget forelsket. EPont.L.20. De
Danskes Leve-Maade i det ringeste efter
de Franskes Concept om dem. LTid.1740.
514.
2) skriftligt udkast, plan, kladde, især
(emb.) til dokumenter, officielle skrivelser,
breve olgn.; ogs. (nu næppe br.) om kladde
ell. udkast til digterisk arbejde olgn. Det pro-
ject til Skiøde som ieg sendte Dem ven-
ter ieg tilbage for at conferere med Deres
mig tilsendte Concept.Holb.Brv.l01.*„Rvaå
skrev han? — Ja det kan jeg hastig faae
at vide — " (Han blader om i sine Concep-
ter). Ew.(1914).II.244. Rettens Stævninger
(udstedes) efter en af Citanten indgiven
Concept. Nørreg.Privatr.V.351. Grundtv.E.
24. et Brev, hvis Koncept jeg har beva-
ret. Brandes.XIII.443. Linvald.KF. 1.271.
3) egl. spøg. anv. af bet. 1 , i faste forb.
3.1) i udtr., der angiver, at man mister fat-
ningen, bliver forvirret. || forrykke, for-
styrre, forvirre ens koncepter ell.
forstyrre, forvirre en i koncepterne
ell. (nu kun) bringe en ud af, fra kon-
.cepterne olgn., egl: forstyrre ens planer;
gøre en usikker ell. (nu) forvirret. Du skal
faa en Ulycke, staar du icke stille, det
er den anden gang du har forstyrret mine
Concepter. Molb. Kandst.V.3. (kvægsygen)
har forrykket de Naturkyndiges Concep-
ter. sa.Qvægs.385. Her har jeg et Brev,
som nok skal forrykke hans Concept. Luxd.
(Skuesp.yil.443). (hun) hørte andægtig
efter med smægtende Øiekast . . Dette
fordømte Manoeuvre bragte mig reent ud
af Concepterne. Oehl.XXVIII.250. hun . .
vidste, hvor let han blev stødt og for-
virret i Concepterne. Winth.IX.144. *„l
maa min Sandten ikke staae og snakke |
I Ryggen paa mig, naar jeg her — " —
„For Pokker, | Det er jo Jer, der bringer
mig fra mine I Concepter —.*" Erz.VIII.
170. Schand.F.116. \\ være fra koncep-
terne, gaa fra koncepterne ell. (nu
I br.) komme fra (ell. ud af. Oehl.XXVIl.
270. H Wulff. Den da. Rigsdag. (1882). 55)
koncepterne, (nu næppe br.) tabe kon-
cepterne (PalM. V.253), være bragt ud af
fatningen, miste fatningen; være, blive for-
virret. Gak Fanden i Vold, nu er jeg fra
(o mine Concepter. Holb.Bars.V.4. (naturen)
havde begavet ham med en Generals Hier-
te, og blandet hans Tapperhed med en
Koldsindighed, saa at han udi Stridens
største Heede tabte intet af sine Concep-
ter. sa.Ep.1.48. (I forstyrrer) mig (i min
forklaring), saa jeg kommer fra alle mine
Concepter. JRPa%dli.JM.15. Jeg er bleven
saa rørt over min egen Tale, at jeg reent
er gaaet fra mine Coneepter. Heib.Poet.X.
20 55. (hun) gik ganske og aldeles fra Kon-
cepterne. Wied.S.86. 3.2) (nu 1. br.) i udtr.,
der betegner, at man fatter sig ell. er fattet.
Han er ved sin Forstand . . ved sine Con-
cepter. Eøy8g.S.304. „hal hal" lo Kancelli-
raaden, der nu fuldstændig var kommen
til Koncepterne. Powf.Jf.i48. samle Kon-
cepterne. Gadeordb?
4) (især X) som forkortelse af Koncept-
papir, store, sirligt paginerede Stykker
30 g\ilKonceTpt.PoUyitl920.3.sp.2. || om etsær-
' }t papirformat. Selmar.^357f.
Konception,
ligt j)ap ir for mat. Selmar.^357j
^ _ '" , en. se koncipere.
Koncept-papir, et. [2] (jf. Koncept 4;
især t) tarveligt (gult ell. blaat) skrivepapir
(af særligt format), der især anvendes til
kladder. Bogtr.(1781).31. Ing.EF.III.90.
YareL?747.
Koncert, en. [kcon'sBr^?, kon-] fit.-er.
{ty. konzert, fr. concert; ilet. 1 og 2 afital.
40 concerto, egl. forkortelse af concerto di mu-
sica; sa. ord som ital. concerto, overensstem-
melse (jf. bet. 3j, til lat. concertare, se kon-
certere) 1) cT musikstykke, komposi-
tion, bestemt til opførelse i koncertsal olgn.
og udført af en ell. (især) flere stemmer;
egl. om komposition, i hvilken flere instrw
menter ell. solostemmer optræder (ligesom i
en slags kappestrid) som selvstændige stem-
mer med ledsagelse af orkester; nu: kompo-
50 sition for eet soloinstrument, ledsaget
af orkester fji/". Koncertstykkej. Lad dem
spille nogle smukke Concerter, medens
Herren er til Tafel. Eolb.Pants.11.8. de ita-
lienske Operaer ere aldeles ingen Skue-
spil, men ikke andet end Concerter, der
udføres i Costnme. Heib.Pros.VI.252. Ba-
ronessen spillede en Koncert af Chopin
og brugte Pedalen stærkt. Drachm.II.275.
(Ludwig Spohr) har beriget Violinlittera-
60 turen med et større Antal Concerter.
RBergh.M.48. 2) J" om udførelse af et
musikværk; egl. om udførelse af musik,
hvorved flere solosfemmer optræder vekselvis
som i en slags kappestrid; jf.: *Vi bøød
strax til Concert Apollo . . med sit Musen-
Chor. Clitau.PT.4. y^opførelse af et mu-
1173
Koncert-
Koncilium
1174
sikstykke af enhver art uden for tea-
tret; nu næsten kun om offentlig musik-
opførelse. Kom Qrønneg. III. 1 68. Ew .
(1914).V.366. jeg var første Violin i (nu:
ved) alle Concerter. Blich.(1920).XIX.45.
I (nu: paa^ en Concert sang Jenny Lind
sine svenske Ssinge.IICAnd.XII.55. give
en Koncert. HPanumB. III. Musikleksikon.
(1924).467. II uegl.; især (iron.) om forskel-
lige uharmoniske lyde. KomGrønneg. ±11.168.
hiin mig saa . . kjere Fugleconcert, som
Lundenes Sangere opføre. Blich.(1920).
XX.30. (kattene) løb om paa Lofter og
Tage 0^ c^førte deres Concerter. B^awc/i.
1.296. jf. Kattekoncert samt: (en) heftig
Snorkekoncert blev den Alderstegnes
eneste Bidrag til Underholdningen. Sew-
fnert.(MH.II.75). 3) (i nyere tid fra fr.
concert, jf. ital. concerto (sml. KNyrop.OL.
III.146); nu oftest opfattet som spøg. anv.
af bet. 2; CP, især i avis-s2:)r.) enighed ell.
overenskomst mellem to ell. flere magter
om fælles optræden m. m. Stormagternes,
Folkenes Concert. Meyer. ^(1878).156. Sal.^
XIV. 386. II især i udtr. som den europæi-
ske koncert, dels om konventionen i Chau-
mont 1814, hvor stormagterne indgik en ove7'-
enskomst om at opretholde freden i Europa.
E.ag.III.506. dels i al alm. om det mellem
de europæiske magter bestaaende folkeretlige
og internationale samkvems forhold. Jeg øn-
sker . . at Aandslivet her (i Danmark)
maa blive saa rigt, at vi med Hæder kan
spille med i den evropæiske Koncert.
Schand.0.II.81. En europæisk „Koncert"
er begyndt, omend ikke videre harmonisk
— en europæisk Politik med Fyrstefor-
bindelser og Landforbindelser, Diplomati,
Alliancer og Krige. yyed.B.9. Tyrkiet blev
endelig (1856) højtidelig optaget i den
europæiske Koncert o: blev ligestillet med
de kristne St2iiev.yerdenshist.YI.102. Kon-
cert-, i ssgr. især (J^) til Koncert 2; fx.
(foruden de ndf. anførte) Koncert -aften,
-billet, -flygel, -nummer, -orgel, -program,
-rejse, - sanger(inde). koncertere, v.
[kcnnsBr'te-'rø] -ede. {jf. ty. konzertieren; fra
ital. concertare, af lat. concertare, kappes;
jf. certere) 1) (jf. Koncert log 2 beg.; J^,
foræld.) om (vokal- ell. instrumental)stemmer :
afveksle indbyrdes i et musikstykke, saa
at snart den ene, snart den anden stemme
er melodi før ende. JBaden.FrO.64. Concerto
grosso . . udførtes af et mindre Ensemble
af Soloinstrumenter (som oftest 2 Violiner
og 1 Cello), der koncerterede med etTutti-
kor. HPanumB.lll.Musikleksikon.(1924).308.
II ofte i præs. part., i forb. som koncerte-
rende instrumenteret, stemmer. Mit-
8ikL.(1801).137. MusikL.I.148. 2) (til Kon-
cert 2; især J") give koncert. Sal.X.818.
Bang.DuF.395. Den svenske Violinvirtuos
J. R., der imorgen koncerterer paa Marien-
lyst. PoU^h 1907.4. et Orkester paa 35
Mand . . vil koncertere paa Torvet. LollF
VenstrebU^U1920.3.8p.5. Koncert-fore-
ning, en. forening, hvis formaal er op-
førelsen af (større) musikværker. MusikL.I.
424. -giver, en. person, der lader afholde
en koncert; især: dirigent ell. solist ved en
koncert. Ing.LB.III.113. Tilsk.1928.Il.55.
-mester, en. person, der leder, dirigerer
en koncert; tidligere om hofdirioetit (VSO.
1.569. MO.I.306); indtil 1895 den dirigent
ved det kgl. teater i Kbh., der fungerede ved
10 opførelsen af syngestykker, vaudeviller olgn.,
men ikke ved operaer. Oehl.Er.IV.40. Fru
Heib. B. 1. 261. Regi. Nr.l70'y9l892. §48.
II nu: første violinist i et orkester (der i
paakommende tilfælde optræder som solist,
vikarierer for dirigenten m. m.). MusikL.I.
149. SaUXIV.387. spec. (efter 1895) som
titel for det kgl. kapels to soloviolinister. MinT.
1895.B.731. den kongelige Koncertmester
. . Kapel-violinernes Ypperste. JacPaZwdan.
20 Markernemodnes.(1927).128. -sal, en. sal,
hvori der gives koncerter; ogs. (1. br.) om be-
værtning, hvor der er musik. Hauch.Y 11.429,
0Rung.VS.71. -stykke, et. komposition,
der opføres ved en koncert (2). Eøysg.S.57.
II J^ spec: koncert (1) i friere form med en
enkelt sats. MusikL.I.149. PoVVzl906.4.
Koncession, en [kconsæ'Jo'n] flt. -er.
(jf. ty. konzession, fr. concession; fra lat,
concessio, egl. vbs. til concedere, se kon-
30 cedere) 1) CP (sj.) tilladelse; indrøm-
melse. Jeg er . . en lykkelig Elsker, og
ønsker blot bestandig at være det. Maa-
skee er det en Concession mod Qvinden
. . Hvorfor ikke? Det er en Concession
. . at jeg fører Pocalen til Læberne, er
ogsaa en Concession — nu tømmer jeg
den — conceåo. Kierk.VI. 70. der (har)
for fuldt Alvor . . været Tale om at gjøre
denne Concession til den offenlige Me-
40 ning. Schack.219. aldrig finder man (hos
Schumann) en musikalsk Concession til
Fordel for 'DeMsLmsitionen.BBergh.M.64.
2) (jur. ell. emb.; især om udenl. forhold)
tilladelse fra en (højere) myndighed; bevil-
ling; især: eneretsbevilling. Stadfæstel-
ses Breve, Concessioner, Forleeninger.
LTid.1740.549. (regeringen) negtede dem
Concession (til et tidsskrift). Fædrel.l844.sp.
13929. Torp.l3. (banestykket) ejedes endnu
50 af det engelske Selskab, der nylig havde
anlagt det, og som foreløbig havde Kon-
cession paa at drive det. MPont.M0.21.
II hertil bl. a. Koncessions-haver (Saaby.''),
3) (sj.) konkr.: landomraade (i en over-
søisk stat), der er overladt en fremmed magt
til handelsplads olgn. Kineserhær enesTramp
gennem europæiske Koncessioner. Tilsk,
1 928 II 123
Koncil' [kconisi.'Z] (Sal.X.818. MPont.
60 (P0I.V2I92I.7.SP.2). jf. Saaby.'') ell. (alm.)
Koncilium, et. [kcnn'si'liom] flt. køn-
cil(i)er ell. f m. lat. form concilia (Holb.
Kh.b3^). {ænyd. concilie (Kalk.V.600), æda.
consili (JyLov.3.9), ty. konzil; fra lat. con-
cilium; især kirk. ell. hist.) forsamling;
møde; raadsforsamling; især: kirke-
74^
1175
koncipere
Kondition
1176
forsamling, denne Forsamling (er) det
første Concilium, som blev holden i den
Christen Kirke. Holb.Kh.46. *Nu strider
Victor hårdt med Alexander | Om Pave-
dømmet. Alexander valgtes | Vel af Con-
ciliet; men Fredrik Rødskiæg | Beskytter
Victor. OeR AF. 54. PMøll. 1.247. Meyer.
169. jf. (spøg.): Skolemesteren gad jeg dog
og have i dette højlærde Concilium (o: en
flok bønder). Bist.J.364.
Iconclpere, v. [kmnsi'pe'ra] -ede ell.
(nu sj.) -te (Skuesp.X.202. Bøgh.ll.98). vbs.
(især i bet. 2) Konception [koDnsæb'Jo'n]
(JBaden.FrO.64. SaUXIV.386). {jf. ty.
konzipieren; fra k^. concipere; j/. Kon-
cept) 1) (især emb. ell.jur.) udkaste en kon-
cept{2) til; gøre udkast til; ogs.: affatte.
Vi (vil) allernaadigst, at hånd det . . self
udi pennen forfatter og conciperer. Instr.
^/il703.(Bruun.FB.II.49). vi concipere,
og I som Copilster reenskrive. Holb.Phi-
los.IV.l. Bøgh. II. 93. Den almindelige
Maade, hvorpaa man ved Corresponden-
cens egentlige Expedition gaaer frem, er
først at concipere og derefter at reen-
skrive de forefaldende Udfærdigelser. Hyl-
ling.RJ.348. (kongeloven) blev af (Schu-
macher) oprindelig konciperet paa Latin;
men efter at være gennemrettet blev den
oversat paa 'Dsinsk.CSFet.Litt.1.824. 2)30
(med.) undfange; blive befrugtet. JBa-
den.FrO.64. hun conciperede og nedkom
atter med et fuldbaaretBarn.Ht/^cBa.fi857;.
522. (hunelefanten) „Ellen" blev mandbar
og var i Stand til at koncipere allerede i
en Alder af 12 Aar. NaturensY. 1916. 204.
leoncis, adj. [kcon'si's] adv. -t ell. (nu
sj.) d. s. (LTid.l720.Nr.33.L1755.401). (jf.
ty. konzis, eng. concise; fra lat. concisus,
2) apparat til fortætning af elektri-
ske bølger ell. strømme (bestaaende af
metalbelægninger, der er adskilte ved isole-
rende lag). AWHauch.( 1799). 613. (han)
drejede, med et Tryk paa Kondensatoren
(o: paa et radioapparat) ^ den danske Na-
tionalsang ud af den pyrenæiske Idyl. Pol.
^lbl927.Sønd.4.sp.3. Icondensere, v.\k(nn-
dæn'se-'ro] -ede. vbs. -ing (LandbO. Il 1.163.
10 TelefB.1928.IL1392) e«. Kondensation ('g.d.;.
{ty. kondensieren, eng. condense; fra lat.
condensare; især fy s. ell. 0) sammen-
trænge, sammenpresse, fortætte (især :
damp til vand); ogs.: faa til at størkne, gøre
fast (ved udtrædning af vand), et Slags
Røg som condenseres til Draaber. LTid.
1743.684. den samme kolde Luft, som
sammentrykker Blodkarrene, kondenserer
ogsaa Blodet selv, saa at det behøver min-
20 dre Plads til at r\immes.Tode.VI15. OpfB.""
III.309. Scheller.MarO. \\ i per f. part. som
adj.: fortættet (ved inddampning), konden-
seret Mælk. OpfB.^VIIL181. ORode.KV.
131. II (1. br.) overf., om tankevirksomhed.
en håndbog, der i stærk kondenseret form
sammenfatter al vor viden om fransk lit-
teratur i midåelaXåeren. ENyrop.(StSpr O.
Nr.68.38). Pointens spidse Finhed og den
kondenserede Ides skarpe hyn.Leop.TT.35.
Kondition, en. [kcDndi'/o-'n] flt. -er.
{ænyd. d. s. i bet. „stand" (Rævebog.), ty. kon-
dition, eng. condition; af lat. conditio, ældre
condicio, overenskomst, vilkaar, egl.: aftale,
drøftelse, til dicere, tale; jf. konditionere)
1) (nu især emb.) betingelse (1); vil-
kaar. (især i flt.). Her er ingen andre Con-
ditioner, end at I skal give jer paa Naade
og \Jn2La.å.e.Rolb.Tyb.V.ll. *Lad høre, siig |
Conditionen, som du fordrer. flei&.Poc<.A.
perf. part. af concidere, skære itu) især om 40 377. Efter Oplæsningen af Konditionerne
sprog og stil: kortfattet; fyndig; skarp
og klar; sammentrængt. LTid.l720.Nr.
33.1. hvor vandskelig, Concis og paa visse
Stæder uforstaaelig Jobs Bog er. smst.1726.
684. (Luxdorphs) Stil (var) den kærne-
fuldeste og mest concise, jeg har kendt.
Han skrev kort og fyndigt. Gude.0.81. Han
havde gaaet med alle Naturalismens Sand-
heder concise i sit Roved. JVJens.D.198.
tog Auktionen sin Begyndelse. -FZcMron.
K0.96. jf.: Auctions-Conditionerne
kand faaes at see paa Auctions-Stedet. Adr.
^^/il762.sp.9. de foreslagne Freds Con-
ditio n e r. Paus. CU. II. 1 76. II efter præp.
De Franske anholder om Fred, som ac-
corderes dem paa visse Conditioner. LTid.
1740.517. *Fanden være Tjener længer |
Paa en saadan Condition 1 | . . Jeg skal ei
Hans Foredrag var gallisk klart og con- 50 alene holde | Orden mellem Glas og Fla-
cist. HKaarsb.M.Ul
Konden^iation, en. [k(ondænsa'Jo*'n]
vbs. til kondensere ; især (jf. Fortætning 1 ;
fys.): sammenpresning , sammentræng-
ning, fortætning (især af damp til vand)
ell. størkning (af stoffer ved udtrædning
afvand).JBaden.FrO. Warm.Bot.161. Schel-
ler.MarO. II hertil (fys. ell. ^) ssgr. som Kon-
densations-maskine, -proces, -vand. Kon-
densator, en. [kmndæn'sa-tcDr] flt.
[-sa'to'rar, -'to-(r)j] {eng. condensator, fr.
condensateur; til kondensere; fys. ell. 0)
1) rum i dampmaskine olgn., der holdes af-
kølet, og i hvilket (den fra cylinderen ud-
strømmende) damp fortættes til vand; for-
tætter. Paulsen.II.141. LandbO.III.305.
sker, I Men see til, at ei de Tasker, | Som
her komme, skal forvolde | Deres Mænd lidt
Smerte. Heib.Poet.IV.45. spec. (nu næppe
br.) i forb. med (den) kondition at
(osv.). Om I intet Reeb har at henge jer
udi, vil jeg laane jer et, men med Con-
dition, at I flyer mig det igien, naar I
har brugt det. Holb.HP.III.7. sa.Bars.V.2.
Pluto . . permitterede hannem at føre sin
er 60 døde Hustrue Eurydice tilbage med sig
til Verden, dog med den Condition, at
hun skulde gaae bag efter ham. Clitau.
PT.94. n
2) (jf. bet 3; nu næppe br.) om vilkaar,
som nogen (noget) er underkastet, ell. for-
hold, omstændigheder, hvoraf noget er
1177
konditionere
Konditor
1178
betinget ell. afhængigt; især (jf. bet. 6) om
levevilkaar, stilling olgn. min condi-
tion er nu saa slett at alle de som kiende
den kand ikke andet end condolere mig.
IIolb.Brv.36. Jeg veed nok hun er noget
høihierted. Men ieg haaber, at de condi-
tioner jeg vil tilstaae hendes Datter (o:
som jeg vil fri til) skal nok giøre hende
meere føjelig. Kom Grønneg. I 1 1.1 97.
3) tilstand, hvori nogen ell. noget (øje-
blikkelig) er, befinder sig. jeg fornam og
hørte at hun var i dend Condition, Stand
og Vilkor, at hun kunde lide Visiters
og Besøgelses Moåtsigelse. Holb.Bars.II. 7.
Meyer.^ || m. h. t. ting: stand; beskaffen-
hed. HandelsO.(1807).42. jf. 1. 22 ndf.:
(amerikanerne) holder deres Tænder i langt
bedre Kondition, end vi plejer. Tilsk.1920.
1.252. Den franske Antikva . . gør aldrig
Skade, naar den blot er i god Kondition
og anvendes med Forstand. ^ar6o^ /".-Bo^-
venner.l920.126.}\nu næsten kun (m. præg-
nant bet.) om legemlig tilstand, der er
nødvendig forudsætning for en vis ydelse;
dels (efter eng. condition; især sport.) om
den af træning osv. betingede skikkethed
til at deltage i en kamp olgn.; især i forb.
som i (god) kondition, ude af kon-
dition. Men kødfulde Bokser, der staar
oprejst i Ringen i fineste Kondition, ved
fuld Kraftbevidsthed. J7Jews.i)i85. ikke
i Kondition. Vædløb. 38. (tropperne) var
store, kraftige, vel uddannede Folk, som
var i udmærket Kondition. HPHanss.FK.
1.260. dels (landbr.) om et husdyrs evne
til ell. betingelser for at yde de præstationer,
man forlanger af det. CollO. der (har)
været gjort Forsøg paa at fremme Fæld-
ningen saaledes, at Hønsene kunde være
i fuld Kondition til at lægge Æg i den
Tid, hvor Æggene er dyrest. Hjemmet.
1907.630.sp.l. LandbO.III.163.
4) {til bet. 2', jf. eng. people of (humble)
condition, /r. condition; nu næppe br.)rang;
stand; især: høj rang; fornem stand.
de Fruentimmer af Condition, som blive
opbragte paa Fartøygene, sendes til den,
som er øverste Dommere i Byen . . Men
hvad Fruentimmere af ringe Extraction
angaar, blive de solt til particuliere Folk.
LTid.1726.689. Meyer MIO.
5) (gldgs.) tjenende stilling; tjeneste;
plads, min Herres Broder . . fik Condi-
tion hos en Herre, og blev udvalt til at
reyse uden Lands med hans Sønner.ÆToZfc.
LSk.II.2. Conditioner ledige. Adr.'y4l762.
sp.U. Blich.(1920).VII.39. Min Datter har
det meget bedre, Fruen kommer aldrig i
Kjøkkenet, og Huusjomfruen er saa go'-
modig . . Det er en nydelig Condition.
FritzJiirg.nr.78. (Ambr.Stub) gik fraGaard
til Gaard og kom i Kondition som Skri-
verkarl, hvor det kunde passe sig.Leop.
LR.8.
konditionere, v. [kcDndiJo'ne'ra] -ede
ell. (nu sj.) -te (jf. u. bet. S), vbs. (i bet. 1)
-ing ( Hannover. Teksiill. 21 f.). {jf. ty. kon-
dizionieren, eng. condition, mlat. conditio-
nare; til Kondition) 1) (if. bet. 3.i^ T til
Kondition 8: udfinde silkes og ulds fug-
tighedsindhold. SaVXIV.390. 2) (gldgs.)
til Kondition 5: have tjeneste, plads.
Adr.Vil?62.sp.lO. en ærbar Præstedatter,
som formedelst Forældrenes Død maatte
conditionere som Huusjomfru her i Byen.
10 Bagger.1.262. CESim.84. En dygtig Kan-
didat, som taler perfekt Tysk og som har
konditioneret i Tyskland, søgås.Farma-
ceutiskTidende.^^l9l916.omslag.6. 2t)part.\ o n-
ditioneret (nu s/. konditionert. ExtrBel,
^1x1722.8. Meyer. HIO) som adj. 3.1) (jf.
bet. 1; gldgs.) til Kondition 3; oftest i forb.
som vel konditioneret, især om bøger:
i god stand; ogs.: smukt udstyret; godt
indbundet; nu især: vel bevaret; vel
"^ holdt. Moth.Conv.K17 O . et herbarium . .
som indeholder over 2000 meget vel con-
ditionerte GeYeiLtei.LTid.1725.721. con-
ditioneret (o: indlagt) Claveer. Leth.(1800).
21. Jens Hansen (maatte) med stor Mis-
fornøjelse se, hvorledes hans velkonditio-
nerede Bøger . . bleve befingrede. PMøll.
1.394. Meyer. ^188. jf. (spøg!): „De giver
mig also en Korb?" — „Ja, og det saa
vel konditioneret, som nogen Mand (kan)
30 ønske sin Fjende den.*" PAHeib.US. 439.
3.2) til Kondition 4; i forb. som konditio-
nerede folk, (nu næppe br.) folk af stand.
Mejjer.HlO. Meyer.H88.
Konditor, en. [kmn-, kon'dic2(nr ell.
(alm.) -'did ar] (vulg. ell. dial. Kanditor. jf.
Dania.VII.123). flt.-e (Hallager. 70. MO.
AFriis.BD. 1.348. jf. Conditere. J Baden.
FrO.65. sml. Saaby. ^1891)) ell. -er (Kane
Skr.^Vsl822. Kierk.XIV.258. TelefB.1928.
40 11.1124) [kcon-, kon'diciwra ell. (alm.) -'di-
dara; kunstlet kcon-, kondi'to'rar, -•to"(r)j
(Lundb. jf. Byskov.FR.)] best. f. fit. -torne
(CGinderup.Det da.Kiøkken.( 1888). 361) ell.
-toreme (TelefB. 1928.1. 959) [atm. udtalt
koon-, kon'didarna] {ty. konditor (dagl. kan-
ditor^; af lat. conditor, til condire, krydre,
sylfe; jf. ænyd. (flt.) conditer, condita (Aab
Brev.yiil660), syltetøj; jf. Indsylter) 1) f
person, der (fremstiller og) forhandler
50 sukkervarer, konfekt, syltede frugter
olgn. vAph.(1759).69. hos Hans Jørgensen,
Urtekræmmer og Conditor, er at bekomme
. . Franske Valnødder, dito Confecturer,
diverse Sorter Franske Brændeviins Frug-
ter . . nye Confect-Figen, dito Confect Ro-
siner, 'Ki2ikm2ind\er.Adr.^*lbl762.sp.l4. Hal-
lager.70. Leth.(1800).12. JBaden.FrO.65.
2) {vist først efter 1802, egl. om indehaverne
af Schweizer- konditorierne; jf. IllTid.
60 1901/02.334; nu s/.) indehaver af et
beværtningslokale, hvor der udskænkes
kaffe, te, chokolade og spirituosa. Kane
Skr.^VBl822. jeg og et Par af mine Ven-
ner befandt os hos en Conditor, hvor vi
ved en Bolle Punsch bleve høirøstede.
Gylb.IV.65. en Søndag-Eftermiddag ude
1179
Konditor-
kondolere
1180
hos Conditoren i Frederiksberg -Hauge.
KierhP.VI.3e. Schack.160. 3) (faglært) per-
son, der fremstiller (bager) finere
kager (jf.: Konditorernes Fagforening.
TelefB.1928.II.596); spec: indehaver af
forretning, der fremstiller alle slags
finere kager, is olgn., saavel til fortæ-
ring paa stedet som til salg ud af huset (og
som tillige har ret til udskænkning af te,
kafe, chokolade samt likører). MO. nogle lo
Vers . . som en fin Konditor vilde vrage
til Sedler om Brystsukker og Knaldbon-
bon. Brandes.XIII.333. BerlTidPU1925.M.
12.sp.4. II om forh. en finkonditor« overf.
anv. se II. fin 2.5. Konditor-, i ssgr. (jf.
Konditori- j til Konditor (3); fx. (foruden
de ndf. paa alfabetisk plads anførte): Kondi-
tor-butik, -dreng, -forretning, -ovn, -svend,
-tøj, -vare(r). -farve, en. (fagl.) giftfri
farve, der anvendes (af konditorerne) til 20
farvning af konfekt, glasur olgn.; frugtfarve.
FrkJ.Sylteb.38.
Konditori, et. [kcon-, kondicio'ri' ell.
(alm.) -dida'ri'] flt. -er. (jf. ty. konditorei;
itiZ Konditor) i) (fagl.) er hverv, virksom-
hed som konditor ;kagebagning som erhverv,
(han) lærte Konditoriet . . i sin Fødeby. Zbw-
ditorforeningensMedlemsblad.l 926127. 7. D et
danske Konditori staar højst af alle Lan-
des. TidensKvinder.^^U1928.33. 2) virksom- 30
hed (bageri, butik), hvor der fremstilles og
forhandles konditorkager m. m.; sukker -
bageri; dels (efter 1802) om restaurations-
lokale, hvor der serveres kafe, te, kager osv.;
svejtserkafé; dels (nu især): en kondi-
tors (3) bageri og udsalg. ChMourier.
Brød.(1821).94. dine Sølvtoner gjorde det
qvalme Conditorie over Stalden i Char-
lottenlund til en blomstrende Lund, fuld
af Kjærlighed og Nattergalslag. Hrz.XIlI. 40
216. Til at holde Beværtning udfordres i
Kjøbstæderne Borgerskab enten paaVærts-
huushold eller paa Restauration eller Con-
ditori. Lov'Via857.§58. Krak. 1921.11.658.
3) (fC'gQ en konditors varer; tidligere
om sukkervarer, konfekt, kandiserede frug-
ter olgn.; nu: konditorkager, is olgn. hos
H. J. Urtekræmmer og Conditor, er at be-
komme . . flere Sortementer af tlrtekram-
.vahrer og Conditorier. Adr. Vi 1762. sp. 10. 50
Anvendelsen af giftige eller halvgiftige
Substantser til dermed at give Conditori
eller Kager FsLrve.Bek.V8l834. (konditor
N. N.) anbefaler sig med 1ste Kl. Kon-
ditori. TelefB.1928.II.1129. Konditori-,
i ssgr. [-iri-] 07- Konditor-; især fagl.) til
Konditori 2 (og S); fx. Konditori-ovn, -sa-
ger (Lov''Vi2l857.§58), -varer.
Konditor-is, en. (jf. Is 3; dessert,
fremstillet af forsk, blandinger af frugtsaft, 60
kaffe, kræm osv., der fryses i en frysebøsse;
iskræm. Oehl.XlII.56. Kaalund.323. Sal.
IX.572. -kage, en. om forsk, slags min-
dre (finere) kager, oftest fremstillede af to
ell flere slags dejg ell. af dejg i forbindelse
med frugt, kræm, glasur olgn. et stort Fad
med KonåitoTksiger.Schand.AE.345. ISuhr.
Mad.^'^(1923).240. -kys, et. (nu næppe br.)
en slags kage. Kierk. Vi.71. -rim, et. (1. br.)
rim, vers paa en (i en knaldert, en bonbon
indlagt) devise (3). det hedder i et gam-
melt Konditor-Rim: *Man kan ej al sin
Klogskab | hente af sit BogskahlGadsMag.
1927.347.
CP Kondolation, en. [krnnåoWjo-n]
flt. -er. (jf. Kondolence; nu sj.) vbs. til
kondolere; ogs.: (skriftlig ell. mundtlig)
høflighedsytring, der udtrykker medfølelse ell.
deltagelse i ens sorg. Condolationer og Gra-
tulationer ved adskillige Leyligheder of-
fererede til det Kongelige Herskab. LTid.
1751.337. (breve) indeholdende Condola-
tioner af alle Slags i bunden og ubun-
den Still. BlochSuhr.ÆS.IV.260. Aller.III.
233. II hertil bl. a. Kondolations-visit (Kierk.
P.II.75). CP Kondolence, en. [kcondo-
'laiis8] (f Kondolens. Moth. Conv. K 171.
Slange.Chriy.1446. PrahlST.I.128). flt. ( nu
sj.) -r. (jf. ty. kondolenz, fr. eondoléance ;
til kondolere; sml. Kondolation) medfø-
lelse; beklagelse; ogs.: lejlighed, ved hvil-
ken man bevidner sin deltagelse. *Til Sørge-
Stuer Folck i hobetal at trippe, | ved
Condolencer for en sorrig at oprippe | . .
Er det fornuftigt? Holb. Sat. I. B5^. Hans
Majest. skikkede derpaa tvende sine Ge-
sandter . . til Dresden, til at aflægge sin
hiertelige Condolentz og Compassion, til
Enke-PTincessen.Slange.ChrIV.1446. *Ven-
ner . . som ved Condolence staae bekla-
gende. PalM.IV.125. Meyer.^188. \\ nu især
i ssgr. som Kondolence-besøg, -brev (Slange.
ChrIV.1459. vAph.( 17 59). 69 ),-\\sM. CP kon-
dolere, V. [k(J)ndo'le-'ra] -ede ell. (nu sj.)
-te. vbs. Kondolation (s. d.), jf. Kondolence.
(jf. ty. kondolieren; fra lat. condolere; jf.
I. dolere; nu lidtgldgs.) (skriftligt ell. mundt-
ligt) udtrykke sin deltagelse ved en sørge-
lig begivenhed (især dødsfald); beklage, (ofte
m. obj., der betegner den person, man bekla-
ger).' Jeg veed icke, om jeg skal condo-
lere eller gratulere min Broder Roland.
Holb.UHH.III.8. *Han ey fordrage kand,
at nogen condolerer, | Og taler Trøste-
Ord i Sørge-Hnnsene. Anti-Spectator.31.
Jeg condolerer, kjære, unge Ven, af mit
hele Hjerte. Det er jo en frygtelig Be-
givenhed. JakKnu.G.2 27. Følget mylrede
frem med bekymrede Ansigter og sorg-
fulde Træk for at „kondolere«. Kidde.AE.
1.306. jf.(iron.): Lad en stadselig Dame
have anvendt en sjelden Omhu paa sit
Sørge-Toilet: man vil være istand til at
huske . . hver en udpyntet Mine i hendes
'condolerede knsigt. Kierk.YIII. 33. \\ m.
nærmere bestemmelse , der betegner den be-
givenhed ell. tilstand, man beklager; nu især
i forb. som kondolere en i anledning af
(ell. paa. grund af^ et dødstald; (nu næppe
br.) 7n.præp. over: (de) condolerede . . de
Danske, ofver den udstandne Gienvordig-
hed, som de foregaf ve at hafve giordt
1181
Kondom
Konduktør
1182
dennem lige saa ondt, som hvis den var
hendet dem self. Oram.fKSehkSkr.IV.lQ).
leg condolerer over Hans kiære Farbro-
ders Død. Langebek.Breve.324. f m. tingS'
obj.: jeg condolerer hendes Tilstand, saa-
som jeg er hendes Ven af Riertet. Holb.
Bars.II.5. *De efter Ordre kom, og con-
dolerede | Den Salig Konges Død i dyb
Bedrøvelse. Prahl.ST.IIl.3.
Kondom, en. [kcDn'do-'m ell. k(»>(i\)-
'dcoii; dagl. ell. vulg. ko-, kcnr'dcnii e//. go-,
g(n(r)'dcoix] (ogs. skrevet Koden, Kordonj. flt.
-er ell. (1. br.) -s. {ty. condom (vulg. cordon,
coton^, fr. condom, nylat. condum ; af usik-
ker oprindelse, jf. Ugeskr.f .Læger. 1917 .1966 f.
1918.31f.65; især med.) fransk artikel (2.2);
præservativ. Condom. Ugeskr.f.Læger.
1918.33. KliniskOrdbog.(1921).53. Kodons
. . ere de bekj endte Overtræk af Fiske-
blærer eller andre fine Blærer og Huder.
Æskulap. ( overs. 1 799). 58. Præservativer
(Kordoner og Kapotter). JPMilller. Køns-
moral ogLivslykke.( 1908). 208.
Kondor, en. [kcnn'do-V] flt. -er. {egl. et
peruviansk ord) \ sydamerikansk grib,
Sarcorhamphus gryphus L. (jf. Kamgrib^.
den Fugl, som Spanier omtale, hvilken de
kalde Cuntur eller Condor. Holb. Ep. IV.
448. Vinger, som ere større og mægtigere
end Ørnens eller Kondorens. Jn^.ÆJi^FJ.
82. (med) sine store, mørke, opspilede
Øjne, sin høje Hals, sin enkle brune Kjole,
blot pyntet med en bred, hvid Krave, lig-
nede hun en Kondor. Pont.LP.yiII.259.
*And esbjergenes Kondor. JVJens.VL. 64.
BøvP.III.118.
Konduite, en. [kcondu'ida] (dial, i
bet.4:, Kondevitte, Kondovitte ofl. for-
mer), flt. (i bet. 4; dial.) -r. (fra fr. con-
duite, til lat. conducere, føre, lede; j/". Kon-
duktør) 1) t ledelse; anførsel; især i
forb. føre konduite, føre an; lede; styre.
*Du paa Comædien jo Conduiten før, | Der
klappes aldrig, naar du Haanden først ey
Tør. KomGrønneg.III.99. Imidlertid havde
B., som nu commanderede paa de Indiske
Insuler, ført en langt anden Conduite end
Columbus, thi hånd giorde alle Øe-Boerne
til Slaver og Trælle uden Forskiel. LTid.
1732.749. Heib.Poet.IV.270. i/".; Jeg har
førdt samme Conduite med (o: ført samme
politik, optraadt paa samme maade over for)
min Søn. Holb.MascJILll. 2) (nu sj.) op-
førsel; maade at te sig paa; væsen;
optræden. 1 Herren Anklagere, som ved
Eders Conduite her for Retten, har viset,
at hvis ingen Skrifter vare giorte til jer
Forhaanelse, saa burte der giøres.Holb.
LSk. V.IO. iblant de Russiske Generaler
(var der nogle, som) med deres Conduite
havde tilveyebragt sig alles Kierlighed.
PvHaven.RR.240. Det Urigtige og Ube-
tænksomme i de Danskes da brugte Con-
duite. Nyerup.Efterretn.omFr. 111.(181 7).30.
II spec. (nu næppe br.) om beleven, dan-
net optræden. Moth.Conv.K171. Wadsk.4.
Man begynder med Høflighed, med Con-
duite, men viser tillige, at man har Stok-
ken i Bagh&SLnd.Heib.Poet.VL269. if.: (af-
tenen) forløb med pinlig Langsomhed, og
jeg holdt Conduiten saa slet vedlige, at
Frøkenen, der dog ingenlunde var nogen
fin Iagttager, spurgte, om jeg var syg.
Schack.134. 3) (jf. bet. 2) om forstandig op-
træden: snarraadighed; aandsnærvæ-
10 relse; evne til at gøre det rigtige i en
vanskelig situation; især i forb. som
vise konduite, handle efter kon-
duite olgn. Prindsen (o: Chr.II) blev da
meget kiærligen modtagen af Kongen,
og det ikke uden Aarsag, thi han havde
udi denne Forretning ladet see ikke min-
dre Conduite end Tapperhed. Holb. DH.
II. 9. Abbeden viste hvad Hverdagsmen-
nesker kalde Conduite, eller med andre
20 Ord: han forurettede een brav Mand for
mange Slynglers S\Ly\d. Blich.(1920).y.84.
den romerske Provinsguvernørs Ret til at
handle efter Conduite, som Omstændig-
hederne foreskrev det. Brandes.Cæs.II.38.
(rangeringsuheldet) skyldes Mangel paa
Konduite hos en yngre Assistent. Buchh.
UH.206. 4) (ofte i flt.; dial.) aandsevner;
begavelse; omtanke, a past paa aa hold'
mi Kondovitter Sdinimei.Aakj.É.109. (han)
30 havde bidt Mærke i Skrædderens Laust
og set, at „der var Kondovitter i den
samme bitte Fyr". Bregend.HS. 57. jf.Esp.
446. Feilb. II. 262. OrdbS. (sjæll, fynsk).
Konduite-liste, en. [2, 3] (især emb.)
liste, indberetning, der (især inden for stats-
tjenesten) affattes af overordnede angaaende
underordnedes forhold og opførsel i tjenesten.
Luxd.Dagb.I.100. Lods-Oldermanden skal
hvert Ny-aar indlevere til Overlodsen en
40 efter sin Overbeviisning . . forfattet Con-
duiteliste over Lodsernes Duelighed. i^e^Z.
^yd804.§15. Scheller.MarO.
Konduktor, en. [kwn-, kondog'tø-V,
-dug-] flt. -er. {jf. ty. kondukteur; fra fr.
conducteur; af lat. conductor, til condu-
cere, /øre; y/". Konduite) 1) leder af, til-
synsmand ved et større arbejde; fx. ved
landmaaling, vejanlæg olgn. vAph.(1759).69.
Meyer. ^188. j/. Landmaalings- (ResoVU
50 1827), Vejkonduktør (JBaden.FrO.66).
II tidligere og s. om visse officerer, der ledede,
havde tilsyn med befæstningsanlæg, bro-, vej-
bygning m.m. Conducteur ved den Kongel:
Fortification. LTid. 17 40. 37 8. Adr.^^i 1762.
sp.8. II nu især (bygn.): person, der, naar
hovedarkitekten ikke er til stede, leder det
daglige arbejde ved en bygnings opførelse;
by gningskon duktør; ogs.: en kommunes
bygning stilsynsmand (jf. Stadskonduktørj.
60 Den unge Mestersvend . . der, som Mur-
polerer og betroet Conducteur, havde op-
ført Bygningen. Ing.EF.V 11.91. ResoL^Vs
1823. Pol.^Vil921.6.sp.4. 2) egl: person, sorn
det er betroet at føre en postvogn ell. en dili-
gence (jf. Post-, Togfører^; nu: funk-
tionær, der i jærnoanetog, sporvogn
1188
KondnktørTentll
Kone
1184
olgn. "(tidligere ogs.i diligence) holder or-
den, billetterer m.m. jeg (købte) mig et
Exemplar (af Hegels bog), som jeg tog
med 1 Diligencen, hvor jeg siddende i
Cabrioletten ved Siden af Conducteuren,
afvexlende talede med ham og studerede
Encyclopædien.Heib.Pro8.XI.499. man sæt-
ter sig (i jærnbanetoget) ind i den mage-
ligste Kareth, Conducteuren lukker Døren
i lor os. H C And.IX.42. Konduktøren (o: i
diligencen) faldt ned af Bukken, fordi han
havde drukket tre varme Punser. Schand.
F.512. den nye Konduktør kom ind i
Toget for at billettere. JakKnu.A.236. Kon-
duktøren (o: paa sporvognen) kommer, og
de graver Mønterne ud af deres store, snav-
sede Læderpunge. Pimw.H6rJ/5. Bønne-
lycke.L.40. || gaa som konduktøren,
(gym.) gymnastisk øvelse (vandret ribbe-
gang), mindende om konduktørens bevægel-
ser paa et jærnbanetogs ell. en sporvogns trin-
brætter under billetteringen. Folkeskolen.1927.
510.sp.l. Kondakter-ventil, en. [2]
(jæmb.) luftklapbremse, der anbringes i to-
genes pakvogne, for at personalet om for-
nødent kan standse toget. Op fB.^ 1.7 5. DSB.
Matr.1.32.
Kone, en. ['ko-na] \flt.-r, {æda. konæ,
kunæ mft., run. kona, sv. kona, skøge, (dial.)
hustru, kvinde, no. kone, oldn. kona (gen. flt.
kvennaj, kvinde, hustru, eng. quean, skøge,
mht. kone, quene, got. qino; besl.m.oldn.
kvan, hustru, eng. queen, dronning, got. qens,
hustru, kvinde, samt gr. gyné, kvinde; sml.
Kvinde || om oprindelse og bet.-udvikling se
LJac.KvM.36ff.55/f.77 \\ bet. 3 er nu hoved-
bet, og bet. 1-2 er ofte vanskelige at skille
derfra ell. er (nu især) brugt m. tilknytning
til denne bet.)
I) voksen person af kvindekøn; kvinde.
1.1) i al alm. (jf. Kone-baad, -hader, -mælk
samt Aa- (1), Barsel-, Elle-, Horkonej. skal
jeg gaae og hente dig en Kone til Amme.
2M.0S.2.7. *De ham fandt i Betlehem, | Uden
Spir og Kongetrone, | Der kun sad en
fattig Kone, | Vugged Barnet i sit Skjød.
Grundtv.SS.III.106. \\ gift kone, se bet. 3.i.
klog kone, se klog 4. \\iordspr. Nød kj en-
der (o : lærer) nøgen Kone at spinde. Mau.
7027. jf. vekselen ml. Kone og Kælling i
forsk, ordspr., se Krist.Ordspr.434ff. samt
Juleaften sp.899*^. 1.2) (nu sj.) som mod-
sætn. til Mand. 5 Mennesker, nemlig: 4re
Koner og 1 Mand satte og Livet til for-
medelst denne Ildebrand. Borrebye.TF.392.
II isæriforb. være kone for (vistnok spøg.
omdannelse af være mand iov), være i stand
til. Hun (er) min Broders Daatter, der-
som I har giort hende noget imod, saa
er jeg Kone for at tage Hendis Parthie.
JRPaulli.SB.9. jeg (o: en fuld kvinde) er
nok Kone for at reise mig selv op, men
det takker jeg alene Gud iov. Kierk.VI.
301. Baronesse Stampe har . . været Kone
for at gribe ind i rette Øjeblik. JXaw^e.
Vore Skulptur- og Malerisamlinger. (1893).16.
ChKjerulf.QTJ.162. (blive) sin egen
kone, se egen l.i.
2) voksen, ikke helt ung, ugift ell. (oftest)
gift kvinde, som tilhører middelstan-
den eller (især) almuen, ell. som er jævn
i sit væsen og tarvelig (sat) i sinpaa-
klædning; ofte om sælge- ell. (jf. ndf.
1. 32) arbejdskone (sml. ogs. Avis-, Frugt-,
Grønt-, Havekone j. En Kone med Masca-
10 rade Klæer. Holb.MascI.S. Mutter er en
Gudfrygtig gammeldags Kone, som heller
lood sit Liv, end lagde sin flasked Trøye
Sif. sa.Kandst.1.2. en vranten Kælling (o:
en bondekone) (trak børnene) ind i Stuen
. . „hvo har givet eder Lov til at høre
paa Musikken?" . . „Aa Herre Gud, Mor I
. . vi kunne jo dog ikke lukke vores Ører
til." „Her inden for i Smug," gentog Ko-
nen, „kan I høre efter saa meget I lyster."
20 PMøll.I.304. *Der var en Kone paa Lan-
det, I Hun havde en Høne blandt Andet.
HCAnd.X.547. Engeline nikker ned til en
Kone, der kommer fra Torvet: „Goddag,
Madam Andersen 1 Har Di no'en Sild i
Dag?" Wied.Thum.2. Han saa en lille ma-
ger Kone med Kurv paa Armen. Tandr.
R.85. Endnu for o. 25 Aar siden var mange
„Røsnæskoner" klædt i „Nationaldragt",
baade ældre og midaldrende . . endnu for
30 ganske faa Aar siden saas adskillige æl-
dre Koner klædte i korrekt Dragt. Folke-
dragter.90. \\ om kvinde, der paatager sig løst
arbejde ved husgerning, vask olgn. (jf. Dag-,
Koge-, Rengørings-, VsLskeikone) ; italespr.
ofte uden art. D&H. Const.Kogeb.^(1920).
382.. Pigehjælp holdtes og Kone til alt
det grove. Fleuron.K0.206.
3) {vist egl. om kvinde i forhold til en
mand; sml. Horkone samt bet. 3.3; især dagl.,
40 j/. Frue 3, Hustru 2) gift kvinde. 3.1) som
modscetn. til pige, ugift kvinde. Den forgif-
Knivsmeds sad og £
anden Koene paa Armen. Holb.Bars.1.4.
tige Maren Knivsmeds sad og støte en
Naar disse Piger blive Koner (alm.: bliver
giftj bære de guld- eller sølvbestukne
[uer med tre Snipper paa Baghovedet.
Bagges.DV.IX.305. Fra Enken? . . Brevet
er forseglet med sort Lak? . . Konen skulde
dog vel aldrig være død? Oehl.XIII.lOO.
50 *Pige — Kone — Granmama — | Er ik-
kun et Øjebliks Aftære. Blich.(1920).IV.
208. *Der dandsedes nu Lone af Pigernes
Lag, I Hun dandsede som Kone under
Ungersvendens Tag. Winth. VI.265. *Hun
vorde som Kone saa skjøn, | Som hun
var yndig som Fige.PalM.III.77. Heller
ikke er det saa, at Konerne rykker ned
derved, at de Ugifte (o: kvinder) faar Stem-
meret.Hørup.II.145. Herredsfogden (spurg-
60 te) hende, om hun var Pige eller Kone.
Mette svarede rapt som hun plejede: „Je
haar faat fem uægte Børn, saa kan de Fan
tå mæ kalde mæ hvad de vil I" GravlHerre-
det.( 1919). 146. \\ i faste forb. gift kone.
Holb.Heltind.II.235 (se gifte sp.941*^). Of-
ficererne . . har ved Gud aldrig reelle
1185
Kone
Kone
1186
Hensigter. De gjør« Cour til gifte Koner
og forlovede Piger; men de Uforsørgede,
jo dem tage De sig nok iagt for.Heib.
PoetVI.367. Den gifte Kone (JurFormu-
larbog.^5: Kvinde j. JurFormularbog*9. Fol-
kedragter.113. ung kone, nygift kvinde;
oas. (dial., se Feilb.): brud. (visdommen)
skal møde ham som en moder, og som
en ung kone (1871 : Hustru j skal den an-
tage h&m. Sir.l5.2(Chr.VI). CBtrnh.XI.107
(^sew. Konenavn j. de unge Piger og de unge
Koner. Kierk.I.401. VSO. VI 1.437. 3.2) gift
kvinde i forhold til ægtemanden; hustru (2);
kvindelig ægtefælle, (især i forb. m.gen.,
poss. pron.). Bormesters Frue maa icke
tencke paa, at hevne den Uret, som er ve-
derfaret Kandstøberens Kone. Holb.Kandst.
III.3. „Er da icke den onde Nille min
Kone?" — „Ingenlunde; thi Herren er
Enkemand." sa.Jep.II.3. Manden i Egte-
skabet . . er Boets Værge, og forvalter ei
aleene fælles Gods, men og Konens.iV^ørre^.
Privatr.1.85. baade han og Kone (alm.:
hans kone, hans frue^ var særdeles gæst-
fri. Gude.0.46. *Der kommer min Kone;
vil høre hendes Mening. | Ægtefolk maa
giøre alt i Forening. Oehl.Digte.(1803).223.
et halvt Aar efter var hun bleven hans
Forlovede, og et Aar derefter hans Kone.
Sibb.II.235. *vil du være min lille Mand, |
saa vil jeg være din Kone. Sang B. 27.
(Frederik VII) traadte frem paa Altanen
over Colonnaden og udtalte med sin kraf-
tige Røst et Par borgerlige Ord . .: „Tak
Børnl Tak skal I ha'el Mor Jer nu rigtig
godt og hils Jeres Koneil"* NicBolm.GA.
79. jf. : Hvorudi endogsaa Rytter- og Dra-
gon-Koner skal efterfølge deres Officerers
Fruer. MR.1748. 37 samtBorger-, Broder-,
Husmandskone. || (1. br.) om højerestaaende
mænds ægtefælle. Dannemarks Kronprinds,
som elsker at udtrykke sit Borgerhierte
i Borgersproget, kalder sin Gemalinde
Kone. JBaden.Horatius.1.51. Endnu Fr. VI
sagde ofte til sine Omgivelser min Kone.
Levin. jf. Kongekone (o: dronning). Blich.
IV. 56. om gudinder: jeg Jupiter's Kone
og Søster (o : Juno). JBaden.Koratitis.1.223.
Oehl.XIII.37. GSchutte.Hp.9. \\ (gldgs. ell.
dial.) i tiltale fra den mandlige til den kvinde-
lige ægtefælle, kiere Kone.Holb.Kandst.III.3.
*Nu, Konel sagde han saa glad, | Nu veed
jeg Raad at finde. Thaar.PB.51. Oehl.Digte.
(1803).291. Kone I vi har vundet de 50,000
Rigsdaler 1 Brz.VII.184. \\ i faste forb. (ofte
uden art.), faa en kone, faa til kone
olgn., blive gift (med). *Hvo der viiste sig
kiæk og brav, | Fik den til Kone, han
holdt af. Rahb.PoetF.I.169. Jomfru Sophie
G., som han troede at kunne anbefale mig
til Kone. Beib.Poet.VII.281. tage sig en
kone. Moth.K281. VSO. MO. kunne for-
sørge en kone oZ^n., se forsørge 2. kone
og børn (sjældnere barn. Mau.4076), om
en gift mands familie, husstand, mand kand
icke føde Kone og Børn dermed. Holb.
Kandst.1.4. Høysg.S.7. *„Er du kommen
herud (o : i Dyrehaven ), din gamle Biørn!" I
— „Hvad giør man ikke for Kone og
Børn." OehlJ}igte.( 18031233. naar man har
Kone og Børn. Brz.VlI.149. Hø/fd.Erin-
drinaer.(1928).236. Krist.0rdspr.172. mand
og kone, ægtefæller, da gaar det til, lige-
som i et Huus hvor Mand og Kone . .
vexel-viis regierer. Holb. Vgs.Ll. kun vilde
10 Mand og Kone gerne have lidt Selskab
. . i en gammel prøvet Vens Skikkelse I
Drachm.X.44. jf. bet. 8.8: Verten og Vert-
inden (vidner) at de levede med hinanden
som Mand og Kone, og at de ofte have
seet ham komme ud af hendes Seng.Stampe,
VI.225. blive, være mand og kone,.
blive, være gift. Oehl.XIII.92. Disse Tvende
vare Mand og Kone, Hans og Christine
kuns trolovede. Winth. VIII.43. Er vi da
20 ikke Mand og Kone, Ella,? Bergstrøm.MD.
81. II talem. og ordspr. (se ogs. Mau.I.454ff.),
Styr Hest med Bidsel og Kone med Kiep.
VSO. Om Gud vil, sa' manden, han havde
ikke fået spurgt sin kone. Krist.0rdspr.432,
naar hønen vil for hanen gale, og konen
vil for manden tale osv., se Høne sp.1248^*:
konen bærer, har bukserne, se Buk-
ser 1.1. være sin kones mand ell. (sj.)
k o n e f Wadsk.Brudev.I.Bl v), om ægtemand :
30 indtage en ringere (mindre fremtrædende elL
mindre anset) stilling end konen; ogs.: staa
under tøflen; være forkuet (jf. Konemand).
(han) er fra nu af til sit Ægteskabs sid-
ste Stund kun sin Kones Mand, det Fod-
stykke paa hvilket hun sikkert og sejrrigt
stiger op til sin Herskerstol i Beaum on-
dens Sale. Esm.1.95. Gottlieb (o: en pen-
sionatværtindes mand) var sin Kones Mand;
han førte et meget ubemærket Liv og til-
40 bragte sin meste Tid med at bære Kul
og hente Fløde. Ernesto Dalgas. Lidelsens
Vej.(1903).75. Han (o: dronning Victorias
gemal) havde . . ingen Statsstilling, var
blot sin Kones Mand. EBrand.(PoU^U1928,
ll.sp.4). 3.3) videre anv. af bet. 8.2; dels om
medhustruer: Den Norske Kong Hiorvard
havde fire Koner. Suhm.Bist. 1. 171. || dels (nu
kun spøg.) om forbindelse uden for ægteskab
(jf. ogs. Feilb.IV.274'^). „En frille." Moth.
50 K281. *skiønt hånd ey har Lyst at gifte
sig paa ny, | Maaskee hånd dog kand hae
en Kone i vor Bye. Prahl.BJ.36. *Som
gale Hingste for vi (o: Columbus' søfolk)
frem | og fik os Koner, somme iem.JV
Jens.C.359.BBudtzMuller.Liv8spil.(1917).12.
(jarg.) om ens forlovede: min lille kone [
3.4) om gift kvinde i forhold til familie, ty-
ende, husstand: husfrue (1); husmoder.
i sit femogfyrretyven de Aar „forandrede
60 (han) sig", ikke fordi han havde faaet Vilje
til en Pige, men fordi der hører en Kone
til en Gaard. VilhAnd.HP.22. jf. Feilb. \\
især i forb. kone(n) i huset, familiens
kvindelige overhoved; husmoder; madmo-
der; ogs. spec. om en myndig hustru
(Feilb.). Moth.K281. „Hør Kone, du maa
X. Rentrykt »e/10 1928
75
1187
Kone-
-konet
1188
vide, at jeg er Mand i Huset, og at jeg
er hendes Far." — „Du maa ogsaa vide,
at jeg er Kone i Huset, og at jeg_er hen-
des Moer.'' Holb.Er.IIL6. Prahl.AB:jIL25.
VSO. MO. II talem. Som Konen, saa Huset.
Mau.4096. To koner i ét hus er som to
katte om én mus. Krist.0rdspr.171.
4) (1. br.; spøg.) om mand, der staar
under tøflen. De har det ligesom Else-
Mand og Pér-Kone. Mau.1.458. jf. ogs. lo
være sin kones kone u. bet. 3.2.
5) (især spøg.) overf., om dyr (hunner),
jf. bet. 3(3): Mage til den Hane finder De
ikke i hele Sognet; see, hvor . . den kroer
sig midt imellem alle sine KoneT.Schar-
ling.N.120. sml. ogs. navne paa dyr og plan-
ter som Aa- (2), Aale-, Jydekone (2-3).
Kone-, i ssgr. (f Kones-, se u. Kone-
broder, -fader, -moder, -søster j. især til
Kone 3(1-2). -a^tig^, adj. 1) [3] om kvinde: 20
som har mistet sin ungdommelige (pigeagtige)
figur; matroneagtig (jf. konelig^. Lidt for
massiv, lidt koneagtig . . men hvad? En
moden Mand vurderer modne Yndighe-
der. Schand.BS.80. 2) [1 ell. 3] (sj.) om
mand : med kvindelignende ell. matroneagtig
skikkelse. Vi fandt (Ploug) mandig smuk.
Det var i Medgang. Senere blev han
koneagtig, uskøn.Zahrtmann.M.66. -baad,
en. [1] (i etnografisk fagspr.) større skind- 30
baad hos grønlændere (og andre eskimoiske
folk), der nu bruges som rejse fartøj og
ros af kvinder. Ltid.1729.213. FOWalløe.
Dagb.36. Pont.F.I.163. KBirket-Smith.Eski-
moerne.(1927).92. -barisel, et. (nu kun
dial.) gilde, som efter en fødsel gives for
barselkvindens nabokoner (jf. -gilde^. Feilb.
DSt.1907.176. -broder, en. (f Kones-.
Moth.K282). (jf. -fader, -forældre, -moder,
-søster; gldgs. ell. dial.) ens kones broder; 40
svoger. Junge. „Bruges undertiden." VSO.
Goldschm.II.98. Rørd.S.loS. OrdbS.(Sjæll.,
Falster), -bytning^, en. (spec. om grøn-
landske forhold), det (er) allevegne en al-
mindelig skik at bytte koner på kortere
eller længere tid, og ægtemændene er
da så langt fra at nære skinsyge mod hin-
anden, at konebytning tværtimod regnes
for et af de virksomste midler til at un-
derstrege og styrke et venskab på. KBir- 50
'ket-Smith.Eskimoerne.( 1927). 161. jf.: i disse
Tider, da Konebytteri er saa moderne.
VortLand.^^/9l905.1.sp.6. -fader, en. (f Ko-
nes-. Moth.K282). {ænyd. d. s. ; jf. -broder
osv.; gldgs. ell. dial.) ens kones fader; sviger-
fader. „Bruges undertiden." 7/SO. MO. det
er . . daarligt, at du ikke kan faa Tid til
at snakke et Par Ord med din egen Kone-
far. ZakNiels.Fort.96. Baud.H.148. OrdbS.
(Sjæll, Falster), -forældre, pi (jf. -bro- 60
der osv.; dial.) ens kones forældre; svigerfor-
ældre. OrdbS. (sjæll). -g^ilde, et. (dial)
d. 8. s. -barsel; ogs.: besøg af gifte koner
ved fødselsdage olgn. (jf. Kvindegilde/ Fejlb.
OrdbS. (Lolland- Falster), -hader, en. [1]
(nu sj.) person, som hader kvindekønnet; in-
karneret pebersvend; kvindehader. VSO. MO.
-hjælp, en. [2 slutn.] Forberedelser til
Hovedrengøringen. Konehjælp og Haand-
værkere skal bestilles i Tide. IngebMøll
KH.91. -hue, en. (jf. I. Hue i.i; især dial.)
om (sort) hue, der tidligere bares af gifte
kvinder (blandt landalmuen). Riber.IL147.
havde jeg saa deiligt et Silkehaar . . som
I, vilde jeg, saamænd, aldrig ønske at faae
Konehuen paa i mine Dage. Ing.KE.I.134.
(hun) gik med sort Konehue, som de gamle
Kvinder. GravlHerredet.(1919).43. Folke-
dragter. 114. jf Kalk. II. 306 (nordsjæll).
OrdbS. (Falster). -la|f ell. -lav, et. om for-
hold paa landet: de gifte kvinder i modsætn.
til de ugifte (jf. Karle-, Pigelav samt Feilb.
u. 1. lag 3j. vi (endte) den hele Bryllups-
stads med en Langdands . . hvorved vi
dansede Bruden ind i Konelauget. Pram.
VI.136(jf danse I.2;. JS Møller. Fester ogHøj-
tider.(1928).177.
koneliff, adj. ['ko'nali] (jf. koneagtig;
sj.) adj. til Kone (3.i og 3.2). Konerne prø-
vede Inge og talte om Vask med hende,
og Inge Marede sig koneligt, svarede om
Vask saa godt hun kunde. JVJens.CT.147.
Kone-lil(le), en. (I br.) lille kone;
især (i tiltale) som kælende ell. spøg. beteg-
nelse, kone-lille .. et venligt ord, som
mand nefner koner med. Moth.K282. Ma-
dammens overmodne Tilstand (0: frugt-
sommelighed) vakte aldeles ingen Forar-
gelse blandt Publikum. Enhver Konelille
vilde have handlet som hun (0: danset).
Wied.S.297.
ELo-nellike, en. 2( Gypsophila vacca-
ria L. Raunkiær. Flor a.^105. Rostr.Flora.I.^*"
(1925).157.
Kone-lod, en. (nu næppe br.) den arve-
part, som tilfalder konen ell. enken i et bo.
vAph.(1764). VSO. MO. -lykke, en. (sj.)
en mands held i giftermaal vAph.(1764).
især i ordspr. kandelykke og konelykke
er baade gode, se Kandelykke, -mand,
en. (spøg.; især dial) ægtemand, som er sin
„kones mand" (se u. Kone 3.2 slutn.). Jor-
dan . . sagde gnavent: „Naa, Konemand I
er du nu bleven Barnepige?" 7 702^0/". Z7w-
der Aaget.(overs.l900).168. OrdbS. (fynsk).
-moder, en. (f Kones-. Moth.K282). (jf.
-broder osv.; gldgs. ell. dial) ens kones mo-
der; svigermoder. VSO. Goldschm.BlS.il. 19.
ZakNiels.K.88. Gravl.Øen.8. Or dbS.( Sjæll,
Falster), -mælk, en. [1] (nu næppe br.).
kvindemælk. JCLange.B.69. -navn, et.
(I br.) gift kvindes navn ell. titel (jf. Pige-
navn). *Naar Kone Navn hun bær | Til-
bederne forsvinder. Biehl.PT.15. den unge
Kone rødmede ved at see sit Konenavn
første Gang udenpaa Convolutten. CBernh.
XI.107. -soster, en. (^Kones-. Moth.K282).
Cj/". -broder osv.; gldgs. ell. dial.) ens kones
søster; svigerinde. Grundtv.B. 1.491. HFEw.
Niels Ebbesøn.(1886).33. Gravl.0en.138.
-konet, adj. [-iko'Ona^] (afl. af Kone
(5); bot.; nu næppe br.) som sidste led i ssgr.,
1189
Konfardi
konfektionere
1190
der angiver et (tal)forhold ved en tvekønnet
blomsts støvveje : -hunnet. Den første Orden
har en Frugtpiibe: Enkonet, monogynia.
Den anden har to Frugtpiiber: Tokonet,
Digynia . . Trekonet, Trigynia (osv.). Buch-
have.GP.57.
H-onfardi, en. se Koffardi.
Konfekt, en ell. (nu 1. hr ) et (Meyer >
111. jf. Moth.K282 samt: det beste Confect.
Pflug.DP.206. noget Confect Holb.Vg8.L3. io om haard behandling, ilde medfart
Sviins Confect. Fort æder mig op denne
KoeksLae.Holb.Ul.IV.4.
3) (vel videre (iron. og overf.) anv. af bet
1 ell. 2, idet sukkersagerne (ell. desserten i
det hele) betragtedes som maaltidets fornemste
del; jf. Konfiture 3; dagl., spøg.) „trakte-
ment/'; forsyning; behandling; med-
fart. (sml. riverdagskonfekt u. Hverdags-
sp.833*^). 3.1) (sml. Kanel (2.2) i lign. anv.)
Biehl.DQ.IV.162). [kwn'fægf?, kon-] fit. i
bet. 1 (1. br.), om forsk, sorter) -er (Pflug.DP.
829. Tychsen.A.II.556. Da.Konfekturefor-
eningsMedlemsblad.! 926.Nr.6.14.jf.ogs.: Con-
fect . . PL ConiectiiTer. JBaden.FrO. 66).
{glda. confect, produkt, præparat (2Mos.85.8
(GldaBib.)), ty. konfekt; fra mlat. confec-
tum, egl.perf. part. n. aflat. conficere, frem-
stille, forfærdige ; jf. Konfektion, Konfek-
ture, Konfetti, Konfiture)
1) lækkerier tilberedt med sukker; egl. (jf.
bet.2) om syltet ell.kandiseret frugt(kom-
pot), der anvendtes i medicinen ell. (især)
som dessert; senere om konditorvarer; nu
især om alle slags tørre (finere) sukker-
sager, der fremstilles i mindre stykker
(marcipansager, fyldte chokolader olgn.).Holb.
DB.I.2. see til, der levnes det meste der
kand af Confecten, mand kand skicke Suc-
ker-Bageren tilbage igien. Kom Grønneg. I. 30 ,//". ; A s e n s - C o h f e c t kaldes Hug og Prygl.
(prygl, skældsord olgn.) ; ofte i forb. som grov,
haard konfekt. *Mand dennem længe
saae . . | Med Skiælds-Ord, haard Con-
fect, hinanden sterkt at bryåe.Holb.Paars.
184. det er ikke den første gang jeg har
faaet saadan Confect (o: prygl) for min
Fritalenhed. sa.Plut.III.12. saadan Kon-
fekt (o: at blive sparket ud) faar man,
naar man handler med Kavalerer. PAHeib.
20 TIS. 462. Ørefigen, Rusken i Haaret og
Kniben i Ørerne (regnedes) kun som mindre
Confect. OLund. Smaabilleder fra Helsingør
1800-1830.(udg.l900). 75. (uforskammethe-
den) kan kun besvares med samme Mønt
eller standses ved den allergroveste Kon-
fekt. Drachm.UB.338. det Legetøi (o: en
dames ridepisk) vilde saamænd ikke bide
paa dig (o: en hest) — Du er vant til haar-
dere Konfekt. Gjel.R.104. PoU^U1928.6.sp.4.
\
116. naar det haglede . . da samlede de
Haglene, og aade same med større For-
nøielse, end om det havde været den sø-
deste Konfekt. Reiser. 1.366. hans Frokost
(bestod) i et lille Stykke Confect og fiire
Kopper ko\åtY^.nå.Biehl.DQ.iy.l62. *Viin,
lis, Confect, Posteier, Chocolade. Pa/M.7.
800. ORung.Nov.L195. (jfbet.S; spøg.:) Den
Vise var nok efter Fruentimrenes Smag,
LTid.1738.498. 3.2) i forb. dobbelt kon-
fekt, dobbelt (og overflødig) forsyning af
noget. Gadeordb.^289. (udtryk som „hun er
nu sød, den lille Marie'' føles) som „dobbelt
konfekt", som en unødvendig gentagelse.
Jesp.SprL.77. EkstrabUVBl928.6.sp.2.
4) d. s. s. Konfektion (1); vist kun i børne-
rimet: Mer hopper en skade | paa Viborg
gade, I hans klæder er skaarne i fin(e)
de holder af den søde Confect. CKMolb. 40 (Børneremser. (1867) 12 og Krist.BRL. 264
firej konfekt. | Hvad hedder den knægt? I
Lars Pølsepind.
Konfekt-, i ssgr. især af Konfekt 1;
fx. Konfekt-arbejder(ske), -butik, -fad, -fa-
brik, -jomfru, -skaal. -bai^^er, en. [1] (nu
næppe br.) sukkerbager; konditor, jf.: De-
sert, bestaaende af Frugter og andre Ting,
som Aarstiden eller Konf ektbagerkon-
sten frembringer. PAHeib.E.38. -fi^en,
2) (nu næppe br. uden for ssgr. som Kon- 50 en. [2] (jf. -rosin ; nu næppe br.) særlig fin
Amb.146. il spec. (apot., foræld.) om forsk,
(ildesmagende) apotekervarer, overtrukne med
ell. iblandede sukker. Man kalder . . de med
Sukker overtrukne Frøearter, saasom Ku-
beber. Mandler, Orme- og Fennikol-Frøe
Konfecter. Tychsen.A.II.556. Ved Konfec-
ter forstaaes saadanne Latverger, hvilke
bestaae af adskillige kryderagtige Ingre-
dienzer. smst.
fektrosinj videre anv. af bet. 1: dessert;
efterret; ogs. om lækkerier i alm. Moth.
K282. confecten . . bestoed udj Dadler,
syltet ingefær, nogle Persianske frugter,
syltede agurcker, raae grønne erter i skal-
lerne, og raae guule rødder. JJuel.56. si-
den indbæres den varme Mad . . og en-
delig Confecten.LTid.1725.655. SeideUn.48.
JBaden.FrO.66. Konfekten (o: efter mid
figensort til dessertbrug. Adr.^^/il762.sp.l3.
VSO.I.570.
Konfektion, en. [kconfæg'Jo-n] (jf.ty.
konfektion; i bet. 1 fra lat. confectio, i bet. 2
fra fr. confection; egl. vbs. til lat. conficere
(se Konfekt^; smZ. konfektionere) for fær-
digelse; udførelse. 1) (sj.) i al alm.
Meyer.Ull. Meyer.n88. 2) (skræd.) fabriks-
mæssig forfærdigelse (uden maal) af klæd-
dagen) . . bestaar i Valdnødder, Æbler ^ 60 ningsstykker; nu især: færdigsyede (herre
Trænødder, Figener og sommetider Aip-
pelsiner. Kold.D.99. jf.: et Glas 011 og en
Pibe Tobak vare de ingen Foragtere af,
og i Mangel af anden Confect kunde man
trygt sætte dem dette for. Overs.afHolbLev-
ned.71. er I da Sviin, saa skal I mare have
og dame)klæder. Meyer. ^(1878).159. Han-
del med færdig Konfektion. Hage.'^562.
Herre-, Dame-, & Børnekonfektion. Krak.
1928.11.902. II hertil ssgr. som Konfektions-
forretning, -industri ofl. konfektionere,
v. [kconfægjo'ne'ro] -ede. {fra fr. confec-
76"
1191
Konfektrosin
konferere
1192
tionner, afl. af confection) forfærdige;
fremstille; tilberede. 1) (nu næppe or.)
i al alm. (maden) røbede just ikke en
fransk Koks . . Genie, men var snarere con-
fectioneret efter Christiane Rosens (o: en
kogebogsforfatterindes) Principper, med eet
Ord, den smagte meget godt i uforvænte
Menneskemaver. RudBay.EP.III.23. 2)
(skræd.) forfærdige (tøi) til konfektion.
den konfektionerede Klædning kan, saa-
længe den er ny, give et nogenlunde Bil-
lede, men naar den har været brugt nogle
Uger eller Maaneder, hvorledes ser den
saa ud. Medlemsblad for Skræddermester for-
eningen afl920.^^/xl927.8.
Konfekt-roisin, en. [2] fin rosinsort
til dessertbrug. *Confectrosiner og Mandler
der gToe.Winth.IV.43. YareL.^72é.
Konfekture, en. [kconfæg'tyrø] (sj.
Konfektur. Beiser. IV. 169). flt -r. {ænyd. d. s.
(AabBrev.Vnl660); dannet a/" Konfiture ved
tilknytning til Konfekt ell. gaaende tilbage
til (m)lat. confectura, tilberedelse; især T)
d. s. s. Konfekt 1. (oftest i fit.). der blev
giort en stor Mængde fortreifelige Kon-
fekturer, saasom Marmelade . . kanderte
Limonier og deslige. J2eiser.JJ.577. Fran-
ske ConlQCiVLxeT.Adr.^^lil762.sp.l3. Krak.
1921.11.662.
Konference, en. [koonfa'rBiisø] flt.-r,
— nu især i bet. 3.2: Konferens, en.
[kconfa'rBn's] flt. -er. (jf. sv. konferens, ty.
konfereriz; fra fr. conference, mlat. confe-
rentia, til lat. eonferre, se konferere)
1) (emb. ell. polit.) raadslagning; for-
handling; ogs.: sammenkomst, hvor der
forhandles, ell.ipersoner, som forhand-
ler; tidligere ofte om en fyrstes raadslag-
ninger med sine raadgivere (jf. Konferens-
raad^, nu især: forberedende møde af repræ-
sentanter for flere stater (jf. 'Kongves). (de
hollandske) Deputerede bleve med stor
Æres Bevisning imodtagne i Kbh. . . Der-
paa traade man udi Conference sam-
men. Holb.DH.III.222. (han) havde mange
Conferencer med de Jødiske Lærere om
den Materie. sa.Jjr.JJ.556. maritim Kon-
ference. Scheller.MarO.Jf. Fredskonfe-
rence./SaZ.^FJJJ.SPS. Konferens: Moth.
Conv.K172. Hans Majest. lod sig overtale
til at lade holde en Conferentz til Glyk-
stad imellem samme Minister og de tven-
de Yiojige\.D^.nskQ.Slange.ChrIV.952. *I
Wien Opmærksomhed paa Polens Sag har
Sæde; | Man der de Største seer i Con-
f erentzer træde. Frahl.ST.II.45. Sal.X.823.
II spec. om den aarlige forsamling af præster
og andre repræsentanter, som har den øver-
ste myndighed inden for metodisternes sam-
fund. Konference. Hag.YII.271. Kon-
ferens. SaUXVI.1023.
2) sammenligning. 2.1) (nu næppe br.)
i al alm. (en) Conference imellem vore
Tiders og den gamle Geographie. LTid.
1739.112. (den) gjorte Henviisning til 5 —
8—22 kan ingen sund Mening afgive, med
mindre man vover at substituere 28 Art.,
hvilket dog Conferencen med Norske Lov
ikke tilstdi&eT. ASØrsted.Haandb. 1. 34. 2.2)
(jur. ell. emb.) sammenligning, jævn-
førelse af et dokument med et andet
olgn. Forordn}^! il828.§5. (kopistens) Stem-
me gnælrede gennem Forhør og Kontor-
sladder, øredøvende i Konference af en
Akt. ORung.F.97.
10 3) d videre anv. af bet. 1, om (videnska-
belig) drøftelse af et emne. 3.1) fore-
drag med paafølgende diskussion; nu (efter
fr. conference); offentligt foredrag (i
videnskabelig form). Konference. Meyer.
171. hørte De da ikke hans Konference
over EtTuskisk? FrFoulsen.HH.74. SvLa.
(Fol.^/a927.8.sp.3). *Han førte vel en lang
Conferents | Om Composition og en
høi Tendents. Oehl.SH.7. man (kunde) iste-
20 detfor Disputationshandlingen sætte en of-
fentlig Samtale, en saakaldet Conferents,
over Disputatsen mellem vedkommende
Professorer og den, som søger Graden.
0rst.VII.179. 3.2) (univ.) prøve ell. eksa-
men; nu kun om en særlig prøve som af-
slutning paa et studium inden for det filo-
sofiske (ell. det naturvidenskabelige) fakultet;
magisterkonferens. De i (eksamen for
skolelærere) duelig befundne Candidater . .
30 skal derved uden videre Examen eller
Conference have Licentiam disputandi
pro gradu Magistri eller Doctoris Philo-
sophiæ. Fund.yBl788.IV.§25. denne Con-
ference (holdes) paa samme Maade, som
alle Embeds Examina.8msf.F.^4. De, som
agte at disputere for Magistergraden,
(har) at underkaste sig en Conferents
. . Conferentsen bestaaer i en skriftlig og
mundtlig Prøve. Fl.^V8l848. *ifald han sø-
40 ger I ad Digtekunstens Vej at vinde Navn, |
saa maa en Konferens han absolvere | i
Æsthetik. Schand.UD.13. en arm Magister,
der kun faa Dage iforvejen havde afsluttet
sin Konferens. BøvF.(Tilsk.l92 1.1.17 9).
Konferens-raad, en. [1] egl. om
kongens raadgivere i vigtige sager (Moth.^K
298); høj titel, der giver indehaveren rang
i anden rangklasse nr. 12. HelLFoet.titelblad.
Forordn.^^/iol746.II.§17. Kierk.XIV.123.
5Q Statskalender. 1927. 589. \\ hertil Konferens*
raadinde (o : konferensraads hustru). Krak.
1921.1.713.
konferere, v. [kcnnfa're-'ra] Høysg.AG.
106. -ede ell. (sj.) -te. i;6s. (især i bet. 3^
-ing (Holb.Stu.1.4. LTid.1739.296. vAph.
(1764).106. Meyer. ^189). (ænyd. d. s., ty. kon-
ferieren; dannet til lat. con-ferre, egl.: bringe
sammen; ji/. Konference, Konferens samt
Kollation)
60 1) (emb., nu næsten kun univ.) give, til-
dele en stilling ell. (nu især) en titel. Hvis
en Titel bliver ham u-afvidende confe-
reret, kand han intet tabe derved. Holb.
Fhilos.V.4. man satte fremmede . . til de
fornemste Geistlige Embeder, og confe-
rerede dem de fædeste Beneficia.. sa.Kh.
1193
konferere
Konfetti
1194
743. det lægevidenskabelige Fakultet har
, . konfereret ham den medicinske Dok-
torgrad. BerlTid}' 1x1921. AftS.sp.l. \\ i vi-
dere anv. (der) var en Gienfødelsens Daab
eller et Sacrament, som confereredes Pro-
selyterne. Holb.JHJI.96.
2) CO om to ell. flere: søge at komme til
enighed om en sag ell. naa til afgørelse ved
mundtlig meningsudveksling; forhandle.
som kunde med mig eftersee Archivets
Tilstand og conferere Documenterne med
de der befindtlige Registraturer. Lange-
hek.Breve.116. Oluf8.GD.28. den store om-
hu, hvormed han helt igennem har kon-
fereret den danske og den tyske udgave.
VilhThom8.Afh.II.240.
Konfession, en. [kwnfæ'Jo'n] /?<.-er.
(ænyd. d. s. (BiblDanJ.219); jf. ty. konfes-
(især i forb. m. med/ Moth.Conv.K17 2. Jeg lO sion, fr. confession; af lat. coniessio, he-
maae conferere lidet med min Søn om
<3\JLTQn.Holb.KR.I.8. Nu var det vel at
ønske, vi begge, som arbeide paa et Ver-
ckes Vedligeholdelse, maatte derudi være
saa eenige, at vi confererede med hver-
andre over vores PixhQiåe. JRPaulli.Kan-
dest.Fort. vi conferere herom under fire
Ørne. Blich.( 1833 ).Vn.50. Det var ham,
der konfererede med Estrup paa Under-
kendelsé) 1) bekendelse; tilstaaelse. 1.1)
(nu næppe br.) i al alm. Moth.Conv.K17 2.
„dersom mine Confessioner kunde tjene
til Oplysning . .** — „Tilvisse 1" — „Velan
da. Ogsaa jeg elskede i mine yngre Dage
et ungt Menneske." Gylb.II.160. 1.2) f
skriftemaal (i den katolske kirke). LTid.
1726.675. 2) (især relig.) bekendelse (2)
af tro; især: et bestemt trossamfunds
handlernes Yegne. EHenrichs.MF.II.162. 20 hovedlærdomme; ogs.: skrift, derinde
jf (spøg.): I maa se Solformørkelsen,
sagde jeg gavmildt. — Men Hjalmar og
Niels maa ikke. — De to udstødte kon-
fererede noget.Buchh.UH.6. \\ jf. bet. 3:
Han gav den Syge et opmuntrende Haand-
tryk, konfererede med sit Ur og gik. KBirk
Grønb.BS.lOl.
3) jævnføre; sammenholde. 3.t) O i
al alm. de (har et) Knippe af smaa Sticker
holder disse, de af dend protestantiske
Confession. ExtrRel.Vil722.3. forfægte den
Augsborgske Confession. Ew. (1914). IV.
329. Oehl.XXVIII.294. En ny Religion
eller Konfession er ikke bleven stiftet i
det 19. Asirhundreåe. Hø/f d. LT. 4. 3) CP
trossamfund inden for den kristne kirke
(jf. Bekendelse 3^. JBaden.FrO.66. For-
holdene i Wilna er i sig selv meget van-
med en Bogstav paa hver, og kaster 3o skelige, thi der mødes fire Nationaliteter
dem i et Fad, lader (et) Barn tage et der
af, hvilke de med deris der om giordte
Bog coRtererer. Pflug.DP.498. *Han An-
holts Landkort tar, med Bogen confere-
rer. Holb.Skiemt.C6^. dé, som vil dømme
rsfet om en kjøbstæds Dialect, maa . . nøje
conferere den med andre. H0ysg.AG.lO6.
Naar dette sættes forud, og dermed con
fereres, at Proprietairerne eller Husbon
og tre Konfessioner. HPHanss.FKl.333.
Konfessionarius ell. Confessio-
narias, en. [kmnfæjo'na'rius] {fra mlat.
confessionarius; <iZ Konfession; ,//". Konfu-
sionarius) egl: skriftefader (Leth.(1800).
21. Meyer.^189); i Danmark kun (fra mid-
ten af 17. aarh.) som titel for kongefami-
liens sjælesørger. Moth.Conv.K17 2. Reskr.
^^1^1705. Martensen skulde træde i Paul-
derne paa Landet . . ere berettigede til . . 40 lis Sted hos den kongelige Familie som
at forrette visse Skifter. Stampe. II. 342.
(Pierrot med to ure i hænderne:) Jeg faaer
conferere . . Hvorledes I ti Minutter i Ni,
og dette feml PalM.I.167. || ofte i opfor-
dring til læseren om at drage en sammen-
ligning, efterse en henvisning olgn. behøver
dversettelsen ey at roeses da den taler
for sig selv, naar Liebhaberne ville be-
hage at conferere OngmdXen.LTid.1726
Confessionarius. FruHeib.B.II.7. Ved Hof-
fet . . var der ansat en Konfessionarius,
hvem Højhederne undgik at betro og til-
staa nogetsomhelst, hvorfor han ansaaes
for en fremragende Sjælesørger. Leop.Goe-
thesKat.(1906).118.
l<:onfessions-los, adj. [3] som ikke
tilhører (ikke har tilknytning til) noget tros-
samfund (jf. bekendélsesløs, kirkeløs 2).
408. især i imp. konferer (lat. confer, 50 i den af Rigsdagen nedsatte Kommission
præs. konjunktiv pass. conferatur; ofte for
kortet cf., cfr., conf.j; Meyer. ^74. Hermed
følger (cf. dog § 74.e) Tone paa 1ste Led.
EJes8en.Gram.84. Selmar.^75. flere Mysti-
kere (søger) ved bestemte Midler . . at bi-
bringe deres Organisme de bedst mulige
Betingelser for den mystiske Extases Ind-
træden (cf. Yoga i Indien). Tilsk.l920.I.
438. 3.2) (især emb.) omhyggelig gennemgaa
til Skolens Nyordning (var der) ikke faa
. . Stemmer for at gjøre den danske Al-
mueskole konfessionsløs. JakKnu.LU.217.
Folkethinget er som saadant konfessions-
løst. SvLa.(Tilsk.l925J.32).
Konfetti, subst. (en: Glahder.Retskr.^
(1 925). et : Bønnelycke. KP.55. —pi. : Meyer.^
189). [kmn'fæii] (fraital. confetti, egl.: kon-
fekt) især koll., om smaa kulørte gips-
og sammenligne to (ell. flere) skriftlige ar- 60 kugler ell. (nu) smaa, runde, farvede
bejder (dokumenter, haandskrifter, bøger osv.)
for at undersøge, om deres indhold stemmer
overens. „Har du reenskrevet Copien af
forrige Uges Udgifter?" — „Ja Herre I
her er den." — „Er den confereret med
KlsLkken?'' Holb.Stu.1.4. beqveme Mænd,
papirsstumper, som man kaster mod hin-
anden ved karneval olgn. Nydelige Romer-
inder . . kastede Confetti ned paa Be-
k\endte. HCAnd.I.116. en voldsom Kamp
(j: under karnevalet i Rom), i hvilken Con-
fetti regne ned (anm.: Confetti ere røde
1195
Konfldence
Konflrmatlon
1196
og hvide Kugler, saa store som Ærter,
og gjorte af Gips^. sa.SS.VJ29. ORung.
Nov.lIl.138. Gulvet var . . blevet bonet
til Dans, og i Vokset klæbede der sig
Konfetti og Serpentinestrimler. PoZ.VsiW^.
3.8p.4. II overf. Naar Solsorterne igen sæt-
ter fra og flyver bort . . kommer (der) et
nyt og stærkere Drys af gule Blade —
Efteraarets skønne, vemodige Konfetti-
regn. KnudPouls.BD.88.
Konfidence, en. [k(nnfi'daii,s8] (nu
næppe br. Konfidens [-'dæn's] Moth.Conv.
K172. Meyer. H89). (gennem fy. konfidenz,
fr. confidence af lat. confidentia, til lat.
conf idere, stole paa (jf. fiderej; sml. II.
konfident, konfidentiel; nu sj.) i) tillid;
tiltro; fortrolighed. Moth.Conv.K172.
han (viste) sin Duelighed . . hvorved han
strax forhvervede sig sine Superieures
Confidence. LTid.1757.13. JBaden.FrO.66.
Meyer.^189. 2) fortrolig meddelelse;
hemmelighed. Itahh.FortJI.461. JBaden.
FrO.66. Meyer.^189. I. O Konfident, en.
[kconfi'dæn'd, -'daii ell. m. fr. udtale] (fra
fr. confident ell. ital. confidente; substanti-
vering af II. konfident; nu sj.) egl. (teat.)
om en fast figur i den klassiske franske tra-
gedie: den underordnede person, hvem helten
(heltinden) betror sig til og søger raad hos
(jf. fortrolig 2 slutn.); fortrolig ven; per-
son, man betror sine hemmeligheder. vAph.
(1759).70. Laertes . . spiller de utaknem-
melige Roller af Confident og ulykkelig
Elsker i Flyveposten. Gylb.I.134. (Bour-
nonvilles) Konfident og Biograf Thiele.
JLange.1.357. Meyer.^189. II. konfident,
adj. [kconfi'dæn'd, -'dai^ ell. m. fr. udtale]
{fra fr. confident; af lat. confidens, præs.
part. til conf idere ij/". Konfidence; nu næppe
br.) fortrolig; tillidsfuld. JBaden.FrO.
66. Snart var han den kloge, kolde Stats-
mand . . snart optraadte han jevn og Gon-
iiåent. Schack.399. \\ om meddelelse olgn.:
konfidentiel, hun (ytrede) aldeles uop-
fordret til mig; „Den Jagtjunker, det er
rigtig et udannet og aldeles ikke galant
Menneske!" — hvilken confidente Med-
delelse jeg besvarede med et beklagende
og langtrukkent: „Saa-aa-aa?I"iS'cÅflcfe.^58.
BLonfidente, en. [k(«)nfi"dæn(!9,-'daii,cZ(8)
ell.m. fr. udtale] (fra fr. confidente; egl.
fem. til I. Konfident; nu sj.) 1) fortrolig
veninde, det er saa bandsat prosaisk at
have sin egen kjødelige Moder til Con-
fidente. H:rz.lII.40. Meyer.H89. 2) sofa,
der kun har plads for to personer. Meyer.^
149. 8mst.H89. CO konfidentiel, adj.
[k(nnfidænsi"ær, -dæn'Jær, -'tcæl'] (fra fr.
conf identiel ; til II. konfident) fortrolig;
især om meddelelse olgn.: i fortrolighed;
hemmelig. JBaden.FrO. II. 30. Hun sidder
i Sophaen ved Theebordet; jeg paa en
Stol ved hendes Side. Denne Stilling har
det Confidentielle og dog igjen en For-
nemhed, som fjerner. Kierk.1.346. hvis man
ikke ad bestemt conf identiel (Brandes.II.
48: fortrolig^ . . Vei har Vished for, hvor-
ledes en enkelt Digtning er bleven til . .
er man let udsat for at tage Feil i sine
Gisninger. Brande8.DD.220. Font.MB.141.
Konfirmand, en. [ka)n-,konftr>man'd;
ogs. (dagl, vulg. ell. dial, jf. Jesp.Fon.187)
komf9(r)-, kof9(r)-( sml. Oversk.Com.IlI.143.
146. Feilb.)] (tidligere ofte skrevet Konfir-
mant. Forordn.^'/il736.§9. VSO.I.570. Leth.
{p(1800).21. JBaden.FrO.66. jf MO.I.307),
flt. -er ell. (nu næppe br.) -ere (Blich.(1920).
V 11.50). O/. SV. konfirmand; (efter 1736)
fra /t/. konfirmand; til Za#. conf irmare, be-
kræfte (se konfirmere^) dreng ell. pige,
der (efter foregaaende forberedelse) bekræf-
ter sin daabspagt, bliver konfirme-
ret. Forordn.^Vil736.§9. Jeg blev til For-
argelse i Præstens, og til Latter i de an-
dre Confirmanders Øine. Pr am. 1.361. *„Den
20 bedste Confirmand kan ei fuldføre | Det
Værk, som I forlanger, jeg skal gjøre.** |
— „Saa staaer det daarligt til, det kan jeg
høre." Heib.Poet.X.195. de havde jo ikke
faaet Embeder endnu og vare alle Con-
firmander for Vor Herre. ECAnd.V. 381.
den hos Confirmander stadige Trang til
at vide hvad Klokken er. Fritz Jiirg.(N Bøgh.
FJ.31). (han) følte sig ikke hjemme i Klæ-
derne og saa ud som en genert Konfir-
30 mand. AndNx.PE. III. 154. \\ 07- Konfir-
mandstue; især kirk.) om børnene, der for-
beredes til konfirmation (især) i forhold til
den præst, der forbereder dem. Pastor Birk
kom ofte frem med latinske Fraser, naar
han læste med Konfirmanderne. /ScAand.
TF.I.55. II staa konfirmand, (1. br.) blive
konfirmeret. Drachm.PY.84. KLars.ECA.29.
II (1. br.) uegl., om barnagtig, umoden per-
son, videnskabelige Confirmander. Zier/c.
40 1.72. konfirmand-agtig:, adj. (dagl..,
især nedsæt.), til Underholdning for mig
selv hengav jeg mig til den konfirmand-
f:tige Sysselsættelse at føre Dagbog. Pow^.
V.6. -inde, en. kvindelig konfirmand.
Ing.EF.yiII.155. De var henrykte som
et Par Konfirmandinder hos ^osty.Esm.
1.128. -stne, en. (især kirk.) stue, væ-
relse i en præstegaard (paa landet), hvor de
børn, der gaar til konfirmationsforberedelser
50 undervises. Schand. 0.1.173. SvendbAmt.
1924.24.
Konfirmation, en. [k conf irma' Jo-n;
i bet. 3 ogs. konfirma'Jo'w ell. (dagl., vulg.
ell. dial.,jf. Jesp.Fon.l87)ko{m)f9(r)msi^So-n]
(foræld, (i bet. 2) Konfirmats [-"ma-'(d)s}
DL.2—3—7. LTid.1725.546. OskAnd.( Fest-
skr.KrErsl.22 9)). flt. -er. (ænyd., /"sv. kon-
firmats; gennem ty. konfirmation (f kon-
firmatz) af lat. confirmatio; vbs. til kon-
60 firm ere) bekræftelse; stadfæstelse. 1)
(nu sj.) i al alm. Eolb.Bars.1.4. mand
(længes) efter Confirmation paa denne Ti-
dende. ExtrReUVxl722.8. Leth. (1S00).21.
(jf. bet. 3; spøg.:) J. P.Mynster, hvis chri-
stelige Humanisme er en Confirmation af
Goethes fromme Hedenskab. VilhAnd.T.
1197
Konflrmatlons-
konflrmere
1198
118. 2) (emb. ell. jur.) bekræftelse ell.
stadfæstelse, meddelt af en myndig-
hed; især (i forb. kongelig konfirma-
tion j om kongens ell. i kongens navn med-
delt bekræftelse af en privatretlig disposition;
ogs. (nu sjældnere) om dokument, som inde-
holder en saadan bekræftelse. DL.2 — 19 — 1.
bemældte Privilegier vare ogsaa af forige
Konger til Deels confirmerede. I Aaret
1689 hafde de søgt Confirmation derpaa
af nu regierende YLonge. Slange. ChrlV.
1075. ved det sidste Thronskifte, da Pri-
vilegiet skulde modtage ny Konfirmation,
var (der) begaaet en formel Forsømmelse.
Tops.IIl.257. Konfirmation paa Ægtepag-
ter udfærdiges af Justitsministeriet ad
iavLiiåsit\nn.JurFormularbog.^71. 3) (kirk.)
bekræftelse af daabspagt (om forhold i
de katolske kirker samt i forsk, protestantiske
lande se SaUXIV.394); i den danske og
norske statskirke (efter 1736) om kirkelig
handling, hvorved drenge og piger (alm. i
14-15 aars alderen) efter forudgaaende kon-
firmationsforberedelse fremstiller sig i kirken
og bekræfter deres daabspagt med løfte (jf.
Firmelse, Firming u. I. firm ej. Forordn.^^/i
1736.§1. Gram.Breve.lOl. Ved Confirma-
tionen bekræfte de unge Christne deres
Daabspagt. JTa^efe.^iiO. Alterbog.468.\\i vi-
dere anv., om de med den kirkelige handling
forbundne festligheder af selskabelig art. Pol.
^'■ia928.10.sp.3. vi skal til konfirmation
hos Hansens paa søndag j || overf., i forb.
borgerlig konfirmation, højtidelighed,
der i nogle kredse (som staar uden for folke-
kirken) afholdes for drenge og piger i den
K, alder, da de foretager overgangen fra børn
^' til voksne. FoU^U1928.12.sp.l.\\g2i2i (VSO.
1.570. MO.I.307) ell. læse til konfir-
mation, (jf. Konfirmationslæsning; nu
I næppe br.) modtage konfirmationsforbere-
delse; gaa til præsten, da jeg læste til Con-
firmation hos Fræsten. Ew.( 1914). IV. 2 96.
staa til (sj. staa. Argus.l771.Nr.51.4) kon-
firmation, (nu næppe br.) blive konfir-
meret; „staa". At skifte Toga var det samme
for de unge Romere, som for vor Ung-
dom at staae til Confirmation. J-6afZm.J3o-
ratius.I.128. Heib.Pros.V.148. HCAnd.L.43.
K.OI1 firm at ions-, i ssgr. især til Kon-
firmation 3 (jf. dog -gebyrj; fx. (foruden
de ndf. paa alfabetisk plads anførte):Kon-
firmations-alder, -gilde, -kjole, -present,
-salmebog, -selskab, -tøj. -attest, en.
(kirk.) udskrift af kirkebogen, der viser, at
en person er konfirmeret. RegU^U1754.§6.
LoyLPet.IILiei. -barn, et. (jf. -dreng,
-pige; nu næppe br.) konfirmand, see hende
staae paa Kirkegulvet som et Confirma-
tionsbarn. Gylb.L64. -blomist, en. S( (1.
br.) prydplanten Cineraria. Frem.1926/27.
11.206. -da^, en. (jf. -søndag^. Forordn.
^^Iil736.§9. gjør du Fastelavnsløier din
Confirmationsdag PJw^r.L JB.7.8. Nu var det
just en Confirmations-Dag, Præsten havde
talt saa smukt og inderligt; Confirman-
derne havde været saa bevægede, det var
en vigtig Dag for dem, de bleve fra Børn
med Eet til voxne Mennesker, i/ C^wd.F.
380. Drachm.IV.82. Feilb. f -dreng:, en.
(jf. -barn, -pige;. VSO.1.570. -forbe-
redelse, en. (kirk.) undervisning, som
drenge og piger modtager af præsten i halv-
aaret forud for konfirmationen (jf. -læsning,
-undervisning;. Skr.^*/iil816. Schand.OJ.
o 179. DagNyy^U1913.2.sp.3. -forsik-
ring:, en. (forsikrings-spr.) forsikring for
et barn, tegnet paa forsørgerens liv, med ud-
betaling af en sum en gang for alle ved
barnets konfirmationsalder. ForsikrO. -gaTe,
en. Frem..l926l27.II.206. \\ (1. br.) gavebog,
der særlig er beregnet for konfirmander. Tops.
1.140, -gebyr, et. [2] (jur. ell. emb.). Sal.^
XIV.394. -læsning:, én. spec. (nu sj.) d.
8.s.-foTheiedelse.Schand.TF.L55. f -pige,
20 en. (jf. -barn, -dreng;. VSO.1.570. -sen-
dag, en. (jf. -dag; især kirk.) søndag (for-
aar og efteraar), paa hvilken konfirmation
finder sted. Kierk.XIV.258. JakKnu.G.102.
-nnderTisning, en. d. s. s. -forberedelse.
Reskr.''yi^l825. Schack.261. Eøffd. Erindrin-
ger.(1928). 24.
Konnrmats, en. se Konfirmation.
Konfirmer-, i ssgr. (dial.) til konfir-
mere 3: konfirmations-; fx. Konfirmer-
30 bal (jf. Bsil sp.1064'^^; konfirmationsgilde)^
-klæder, -søndag, -tøj (OrdbS.(sjæll.)).
konfirmere, v. [kconfir'me'ra; i bet. 3
ogs. konfir'me'ra ell. (dagl., vulg. ell. dial.,
jf. Jesp.Fon.187) ko(m)f9(r)'me'r9] -ede ell.
(nu sj. i rigsspr.) -te (Wilst.D.IIl.3. PalM.
V.349. AndNx.DM.IV.105). vbs. Konfirma-
tion (s. d.). (ænyd. d. s., fsv. konfirmera;
fra lat. eonf irmare, til firmus, fast (jf.
ferm;; sml. Konfirmand) bekræfte; stad-
40 fæste.
1) (nu næppe br.) i al alm. spring hen
efter de Franske Aviser; jeg vil see,
hvad nyt der er, om de Tidender confir-
meres, vi havde forige Post om Sicilien.
IIolb.Vgs.1.4. Over Schafhuusen . . confir-
meris, at Pesten udi Provence . . aftager.
ExtrBeUVxl722.3. Gram.Breve.55.jf. bet. 3:
(er hjemmedaaben) forretted ved en Præst,
saa confirmeres daaben icke i Kircken.
50 JacBircherod.B.16. \\ f i forb. m. i og per-
son-obj.: befæste, styrke i (en mening, an-
tagelse). (Chr.II) havde samme Torben
mistænkt at være sin Rival, og blev con-
firmered udi den Mistanke af hans Se-
creterer Hans Fasihorg. Holb. DH. II. 24,
Gram.Breve.7.
2) (jur. og emb.) m. h. t. retshandler, doku-
menter: meddele konfirmation. Anno
1383 har Kejser Wentzel fornyet og con-
60 firmeret alle Ordenens Privilegier. Pflua.
DP.920. Den første Patriarch, som da
blev creered, var en Latiner . . og blev
hans Vall confirmered af Paven. IZoZ&.XA.
685. PalM.V.349. En saadan Ægtepagt
kan ikke omstødes, fordi den ikke er
konfirm er et. 7or<if/.7JJ5.58. (spøg., iron.:)
1199
Konfiskation
Konfitnre
1200
Herr Assessor B. . . har opkastet sig til
Oberdommer og konfirmeret Politime-
sterens Kj endelse i en Afhandling. PA
Éeib.US.489. den herskende, godkendte,
lovligt konfirmerede kgl. danske Mening.
EBrand.Fra85til91.(1891).50.\\ f m.person-
cbj. Den siette nicæniske Canon . . con-
firmerer de tre Bisper, nemlig den ro-
merske, alexandriniske og antiocheniske i
Overmagten. LTid.1742.816. Hr. . . S. aller-
naadigst confirmeret at være Sognepræst
for Lumbye Menighed. Adr.^^/ il 762. sp. 6.
3) om præst: foretage konfirmation
(3) (jf. daabsfæste, I. firm ej. Forordn.^^/i
17 36. §2. *Det er saa længe siden | At
jeg blev confirmeret, | Og jeg har ei min
Lærdom repeteret | I moden Manddoms-
Alder. ^ei&.Poe<.XiP5. jeg ..konfirmerer
ham, hvis jeg finder ham tjenlig dertil.
JakKnu.G.104. Du skulde la' ham komme
til Søs naar han er konfirmert. AndNx.
DM1Y.105. (nu næppe Ir.:) Anno 1748
bleve min ældste Datter Karen og ældste
Søn Friderich udi deres Daabs Pagt con-
firmerede af SI: Hr. Proust F. Seidelin.227.
II (^P'^9') V^'^' konfirmeret i videre anv.:
voksen, fornuftig. „I (o: et brudepar)
havde vel hver sin Køje i Nat?" . . Ba-
ronen brast ud i en høj Latter. — „Ja
Herregud I" sagde den gamle stødt —
„man kan vel talel I er jo da konfirme-
rede (o: voksne mennesker) begge to.** Wied.
S.26. jf: *det var sagtens et Mirakel, |
Om Nogen gjorde Cour til slig | Ucon-
firmeret Stakkel (o: en ganske ung pige).
Heib.Poet.VI.357.
4) (spøg. anv. af bet. S; dagl.) give en
ordentlig omgang; (kunne) magte; tumle.
nu skal den (o: en agerhønseflok), som
fode gamle Jægere siger, konfirmeres.
'leuron.J.20. Feilb. \\ (dial.) drikke fuld.
OrdbS.( fynsk).
Konnskation, en. [kcDnfisga'Jo-n] flt.
-er. {fra lat. confiscatio, se konfiskere; især
jur.) vbs. til konfiskere 1: beslag (4); be-
slaglæggelse. Skulle og Skipperen ved
falsk angivende paa Toldstæder . . eller i
andre Maader, foraarsage Skibs og Godsis
Confiscation, da svare Skipperen til al den
Skade, som nogen derover tilføjis. X>L.
4—2—20. Holb.JH.I.641. Torp.447. \\ om
beslaglæggelse af bø g er ell. andre skrifter
(især af lovstridigt indhold) for at hindre
deres videre udbredelse. Skr.^VBl861. Brandes.
XIII. 528. il (nu næppe br.) om de konfi-
skerede genstande. Laugene maae selv
herefter som tilforn nyde og beholde til
deres Nødtørft hvis Bøder og Confisca-
tioner, som kan falde. Eesfcr.'^Vgi 70-2. JBa-
den.FrO.66. konfiskere, v. [kmnfi'sge'ra]
-ede ell. (nu næppe br.) -te (EPont.Atlas.il.
180. Heib.Poet.VII.328). vbs. -ing (vAph.
(1759).70. Rørd.QK.200) ell. (alm.) Kon-
fiskation (s. d.). (ænyd. d. s. (HMogens.), jf.
ty. konfiszieren, fr. confisquer; af lat. con-
nscare, inddrage til det kejserlige skatkam-
mer, fiscus; jf. II. fiskal) 1) (jur. ell. polit.)
om statsmyndighed: beslaglægge og ind-
drage noget (formue, gods, varer) som stats-
ejendom (efter forudgaaende dom); dels om
fjendtlig magt: beslaglægge (fjendtlig ell.
neutral ejendom) i krigstid (jf. SaUXVII.
861 ff.), dels om forbryderens øvrighed: be-
slaglægge noget som straf p.gr. af for-
seelse mod la/tidets love. godset Confisceris,
og af sønderlige Rentemestere bevares og
Templers, Broers og Veyes Repara-
tioner toTbTuges.Pflug.DP.581. Holb.JH.I.
641. En Karl, som først skal pidskes, hud-
flettes, kagstryges . . af Bøddelen . . Hvis
Gods skal confisqveres, sælges, og bruges
til at kiøbe gamle Heste for. Olufs. GD.
124. Schack.372. de engelske Orlogsmænd
(undersøgte) ofte vore Handelsskibe for at
slaa fast, hvorvidt de mellem deres Va-
20 rer førte Kontrebande, og konfiskerede
dem , naar de syntes. Ottosen. VH.III.139.
II (især spøg.) i videre anv. Direktionen
gav Ordre til . . at konfiskere de Billet-
ter, hvorpaa der fandtes noget uvedkom-
mende, om det saa ogsaa var en Blæk-
Usik.PAHeib.US.282. De har Alle skrevet
hjemme; og hver Gang har jeg lagt en Bil-
let i med, da jeg nok vidste, at mine Breve
vilde confiskeTes.Hrz.VII.300. moder har
30 konfiskeret mine cigaretter \ fader vilde
ikke have, at jeg læste den bog, saa kon-
fiskerede han den '• || m. h. t. bøger og andre
skrifter (især af lovstridigt indhold) : bes lag-
lægge for at hindre videre udbredelse, dend
paaklagte Lutherske Præstes imod de Re-
formerte udgivne Skrifter skal vorde confi-
sqverede. ExtrReUlil 722.4. Lov *»/i3 1857.
§20. De véd, at vil de sige deres Mening,
kan de ikke engang f aa den trykt. Og fik de
40 den trykt, blev den konfiskeret af Politiet.
Brandes.XIII.465. || (jf lign. anv. af lat. con-
fiscare samt bet. 2; sj.) m. person-obj. Alle
(9 : tiggere), som uden Direktionens Fore-
vidende negotierer, anses som Smughand-
lere og konfiskeres til Direktionens og An-
giverens bedste. PAHeib.US.38. 2) (efter
fr. t confisqué, fortabt, tabt for verden ; sml.
ty. t konfisziert, fordægtig, samt bet. 1 slutn.)
t i per f. part. om person : nedslaaet; for-
50 tabt. hvad er der vel paa færde? fattes
jer noget? I seer mig confisceret ud. Eh,
frisk I har de vaaret henne, og givet jer
en KvLTv. Kom Grønneg. III. 61. konfi-
skerlig:, adj. [kwnfi'sge'rli] (1. br.) til kon-
fiskere 1: som kan ell.bør konfiskeres.
vAph.(1759).70. jeg (fik) da det i min
Kuffert Levnede udleveret til fri Raadig-
hed og uden andet Konfiskerligt end det,
jeg havde i Hovedet. Brandes.X.16.
60 Konfiture, en. [kconfi'tyra ell. m. fr.
udtale] flt. -r. (jf. <!/. konfitiiren, pi.; fra fr.
confiture, afl. af confit, perf. part. til con-
fire (af lat. conficere, se Konfekt^; sml.
lat. confectura samt ænyd. konfite gember,
syltet ingefær, mnt. koniit; jf. Konfekture)
1) Y især i flt.: d. s. s. Konfekt 1. *man
1201
Konflikt
konfus
1202
ækler ved | De søde Confiturer. Tychon.
Yers.3S2. (her) blef ikke se et enten Viin
eller Confiturer, men vel et Suckerbrød
til Nød, Thee, Kaffe, lis og Vandbackelse.
Klevenf.RJ.45. VareL.(1807).II.81. franske
Confiturer. Gylh.X.SlS. JPJac.L186. Hage.^
823. 2) t d. s. s. Konfekt 2. det er troe-
ligt, at, hvis en Koekase kostede mange
Penge, og med Besværlighed blev ført
syltet fra Indien eller den nye Verden,
at den vilde blive en Hovedconfiture
?aa fornemme Borde. Holb.MTkr.285. 3)
overf. : d. s. s. Konfekt 3.1. Moscovitiske
Koner, der faae Hug af deres Mænd . .
finde Smag udi saadan Confiture. Holb.
MTkr.173.
CP Konflikt, en. [kcon'fligfi; ogs. -iflegci]
flt. -er. {fra lat. conflictus , til confligere,
støde sammen, kæmpe) sammenstød; strid;
kamp. TBaden.Suppl.110. 1) (sj.) i egl. bet.
han havde al sin Kraft og Snildhed be-
hov for at styre de hidsige og urolige
Dyr og for at undgaae Conflikt med de
mange mødende Vogne. Kofoed -Hansen.
DL.105. 2) overf.: uoverensstemmelse
ell. strid ml. personer (og interesser; jf. Ar-
bejds-, Interessekonflikt^; ogs.: uoverens-
stemmelse ml. begreber og forestillinger. Meyer.^
111. Livets Konflikter. Tops.I.156. det er
dog forholdsvis sjeldent, at den japanske
Malerkunsts Emner stiller den i Konflikt
med VeTs^ék.t\w\ddYQn.KMads.JM.12. Ar-
bejdsforholdene har været . . rolige. Større
konflikter har kun foreligget i murer- og
barberfaget; den sidste er endnu ikke hi-
l2Lgt.Letterst.tidskr.1928.124. \\ ofte iudtr.som
komme (bringe) i konflikt med, især
om lovstridigt forhold. Hvis En nuomstun-
der vilde søge at virkeliggjøre (Platons)
Theorier, vilde han komme i Konflikt med
^tr2iiiQ\Qven.Schand.F.410. Den gamle græ-
ske Naturphilosophi er efter sit Væsen
indstillet paa at komme i Konflikt med
Folketroen. ABDrachm.AH.20. det . . er
Sygdom og Nød, der har bragt mig i Kon-
flikt med Loven. Jur Formularbog. H3.
Konfoj, konfojere, se Konvoj, kon-
vojere.
konfrontere, v.[k(nnf mn'te-'ra] Høysg.
AG.117. -ede ell. (sj.) -te. vbs. -ing (Baden.
JurO.1.95. Jørg.Liv.y.63) ell. (alm.) Kon-
frontation (Holb.Heltind.1.246. Nørreg.Pri-
vatr.VI.190. ORung.Nov.II.24). {jf. ty. kon-
frontieren; fra mlat. confrontare, stille over
for, egl. pande mod pande; til lat. frons,
pande; jf Front) 1) (jur.) bringe sammen
(med), ansigt til ansigt; især m. h. t. vidne(r)
ell. forbryder, der stilles over for vidner, med-
skyldige ell. (liget af) forbrydelsens offer;
ofte i forb. m. med ell. f (m. h. t. flere) sam-
men. Siden vil vi examinere de andre
(o: forbrydere) og endelig conf ronter e dem
isammen. Holb.Hex.V.l. examinere og con-
frontere Vidner og Inqvisiter. Stampe. I.
469. hvor er den unge Dame, som han
saa skjændigen bedrog? lad os confron-
tere hende med Skurken 1 Behag at lade
hende komme ind! Blich.(1920).IX.227.
morderen blev konfronteret med liget \
jf.: Anvendelse af den saakaldte „Lig-
konfrontation", som Middel til at frem-
kalde den sigtedes Tilstaaelse eller paa-
virke hans Forklaringer, maa anses for
ganske uforenelig med den nye Retsplejes
Grundsætninger. MunchPet.DR.' V.(1926).
10 116. 2) CP overf. (nu oftest opfattet som
spøg. anv. af bet. \). Holb.Sat.l.B7^. Lad
os confrontere denne Pauli Gierning med
Pinehas forhen citerte Gierning. Ruge.FT.
111. (han) maa confrontere ProtocoUen
med Krigs- og Land-Commissairens, og
med ham underskrive samme. MR.1798.
867. I disse ypperlige Foredrag konfron-
terer Schack Digtningen med Livet. Ipsen.
LP. 112. *Imorgen skal jeg konfronteres
20 med Vaskefad, Skohorn, Tandbørste og
hele Historien. JVJens.Di.51.
GJ konfundere, v. [kmnfon'de-'ra]
Høysg. AG. 16. -ede ell. (nu sj.) -te (jf. Bag-
ges.I.122). vbs.jf. Konfusion, {sen. oldn. kon-
fundera, ^^/-konfundieren, jf. eng. confound,
fr. confondre; fra lat. conf undere ; J/". kon-
fus) t) bringe forvirring, uorden i;
fremkalde forvirring; nu især m.h.t.
person( s tankevirksomhed) : gøre forvirret;
30 bringe i forlegenhed, (ofte i perf. part.).
den Hierne der vil bryde sig i alle Bø-
gers Læsning, bliver ofte derved meere
conf underet end toTstsindig.H0rn.Moral.il.
94. Pernilles Moer (skal) komme her, for
at aabenbare den heele Handel, og con-
fundere den gamle Frier. Holb.Pern.II.6.
*Nu hielper han selv med en Stat at con-
f under e. sa.Skiemt. 02*-. Fru L. blev lidt
konfunderet, men hun var ikke den Kone
40 der lod et Problem staa uløst. Schand.SF.
260. Det gælder blot om at have Ritualet
klart i Hovedet og ikke lade sig konfun-
dere. Pon^.J^'.L.i 7. jf.: En Islænder, maa
og gierne kalde sig Scipio, men vil han
heede Scipio Africanus, conf underer han
Land-Kortet. Holb.MTkr.44. || {efter fr. con-
fondre, jf. eng. confound) \ i ed, forban-
delse: den gamle Avindsiuge (mand), som
Helvede conf ondere. KomGrønneg.III.151.
50 2) (nu 1. br.) fejlagtig antage noget for no-
get andet; forveksle; sammenblande, han
confunderer Ortographien med Syntaxi.
Holb.Stu.IL9. hånd giorde det, som verre
er, hånd confunderede offentlig materiam
cum formå. sa.Er.III.l. Efter, om og sid-
den bør man ey confundere efter Latiinen,
hvor de alle tre ofte hede ipost. Høysg. S.
140. Carbar er Degrenas Fader. Man con-
fundere ham ikke med hiin Carbar, som
60 siden myrdede den unge Konge Cormac.
Blich.(1920).L 133. JVJens. Dyrenes For-
vandling.(192 7). 153.
konfus, adj. [kam-, kon'fu-'s] (vulg. ell.
dial. (jf. Jesp.Fon.187) komfus. [kom'fu-'sl
Bregend.HS.54. Fleuron.KO.27. jf. Feilb.II.
257. — tidligere (efter fr. udtale) m. former
X. Rentrykt "/«, 1928
76
1203
Konfnslon
Kong^e
1204
som: konfys. Erz.IIL83. 8a.D.I.58(c^
paany). konfy. ChrBorup.PM.13. kom fy s.
Denda.Tartuffe.168). inik. og adv.-i eU.(nu
næppe hr.) d. s. (LTid.1741.469. ChrBorup.
PM.77. Winth.V 1.260); flt. -e ell. (nu næppe
hr.) d. s. (ChrBorup.PM.il). {ænyd. confuss,
si;, konfys, ty. konfus; (gennem fr. confus)
af lat. confusus, perf. part. til confundere
(se konfunder ej) forvirret. 1) (nu sj.) om
ting: uordnet; uordentlig; ogs. om uro-
lige, uordnede forhold: forstyrret; for-
virret, (der høres) en stor confus Aliarm,
nogle raabe, andre snacke, andre svinge
og smecke med Pidsker. Holb.KB.1. 8. *i
min gamle Rønne, hvor Alting er confuus, |
Hvor Regnen drypper ned, og hvor Nis-
sen holder B.UUS. Winth.VI.260. ♦Ubarbe-
ret i er hans Hage; paa hans Hoved | en
konfus og skæv Fsiiyk. Levy. Simon Bing.
(1901). 20. II som adv. jo arrigere Bierne
ere, og jo mere confus de har bygget i
Kuben, det er at sige, foruden de ordent-
lige Kager sat andre til paa skraae og
tvers, hvor der har været Rum, jo bedre
ere de. Fleischer.B.251. 2) om person: som
er ell. bliver bragt ud af fatning, er usikker,
tvivlraadig, uklar i tankegang; forvirret
(4.2); om sansning, erkendelse: uklar; om
handling, ytring: som vidner om forvir-
ring. Moth.Conv.K17 4. min Hierne er saa
confus af Speculationer, at jeg maa have
en Uhrmager at sætte Hiulene i Orden
isien. Holb.LSk.III.il. antog den fran-
ske Sprog -Mester Congedis for at hafve
nogen Øfvelse, men Informationen er con-
fus og Accenten rustet af Fuchtighed.
Klevenf.BJ.49. »„Ol" ønsked Stik, forfær-
det og confus, I „Gid jeg slap vel af dette
B.uusl'' Wess.115. *Igjennem Panden flyver
ham en Skare | Confuse Tanker. PaZM.J.
108. Det ligner den konfuse Hauch, at
han reent har glemt denne Fortrolighed.
FruHeib.B.I.182. Madam Larsen blev . .
helt komfus. Jøsses, hvad gik der af ham ?
Bregend.HS.94. \\ (nu sj.) som adv. den
Skiebne, som treffer enhver, der tænker
confus om 'Nsitm'en.Kraft.(KSelskSkr.III.
219). *0g, troe mig! med den sorte, det
er reent, | Som han beskriver saa confus, j
Han har vor ældste Søn, vor Petrus meent,
I Som røg forgangen af med Nucleus.
Bagges.I.178.
Konfnsion, en. [kmnfu'Jo-'n] Høysg.
AG.125. flt. (1. br.) -er. (ænyd. d. s. (Slange.
ChrIV.1457), jf. ænyd. konfus, forvirring, jy.
komfuks (Feilb.II.257); fra lat. confusio,
vbs. til confundere (se konfundere j) 1) (jf.
konfus 1; nu sj.) uorden; forstyrrelse;
ogs.: uordnet, forvirret tilstand; virvar.
Effter Alexandri Død kom Alting udi stør-
ste Confusion, efftersom mand kunde ikke
komme overeens om, hvem der skulle suc-
cedere ham udi Regiæringen. Holb.Intr.I.
30. ligesom der er rørig Mad til, saa er
der og rørig Snak, som kand bringe en
ærlig Karls Mave i Confusion. sa.Bars.IV.l.
det vil foraarsage en græsselig Konfusion
i Amerika I Skue8p.XI.99. Meyer.* 2) (jf.
konfus 2) t^ forvirring i tankegang,
opfattelse; usikkerhed; tvivlraadighed.
hånd var selv udi en yderlig Confusion,
spurdte mig om en hob Bagateller, som
ikke vare værde at besvares, ja gav mig
2 a 3 Spørsmaal om den selv samme Ting.
Holb.Pern.1.6. *Fra Kronborg man det ob-
loserverte, | Det gav en stor Confusion.
JHelm8.NV.79. Det har undret mange, at
en saa godmodig Mand, som han er, har
kunnet slutte sig til den yderste Radika-
lisme, men det ligger ganske simpelt i en
Konfusion hos ham. H Wulff. Den da.Bigs-
dag.(1882).33L || f uklarhed; tvivl, man
rager da først og fornémelig i confusion
og tvivlsmaal om Distinctions-maaden.
Høysg. AG. 183. \\ (sj.) misforstaaelse. For
20 at forebygge Confusion . . vil jeg strax
underrette Dem om, at . . jeg er stokdøv
. . og min Lille der er blind. Blich.(1920).
XIII. 57. Konfusion arius, en. [k(on-
fujo'na'rius] (jf. Konfessionarius; spøg., sj.)
d. s. s. Konfusionsmager. han er en Kon-
fusionarius. Jeg mangler mange af de
Breve, som ere sendte mig under hans
Adresse. Ørst.Br.1.47. Gadeordb.^ Meyer. ^
Konfa8ions-niag:er, en. [1-2] (dagl.)
^person, der er forvirret, forstyrret i sin op-
træden ell. er tilbøjelig til at bringe forstyr-
relse (jf. -raad samt Konfusionarius j. Luxd.
FS.19. Vor Tids Helt er Konfusionsma-
geren, der overalt render Panden mod
Væggen og tilsidst brækker Halsen ved
at dratte over sine egne Ben. Pont.FL.485.
Aarb.1927.116. jf.: O, vidunderlige Con-
fusionsmagerie i at tale om Troen.
Kierk.VII.196. -raad, en. (spøg.; sj.) d.s.
40 Ørst.Br.L193.
I. KonjD^, en. se Konk.
II. VLong;, en. se I. Konge.
I. Konge, en. ['k(ni\a] Høysg. AG. 30,
('Kong. Moth.K282. Esp.186 (i bet. 6.2). jf.
Feilb.( Angel); se ogs. bet. 5.i; uden for dial.
kun foran personnavn [k(»)i\], se bet. l.s. —
arkais., poet. (jf. Bubow.SP.283) Konning
['kmneii] DFU.nr.1.1. DL.dommered. Moth.
K282. Oehl.L.1.42. PMøll.1.147. KKarstens.
50 SS.213; se ogs. bet. 5.i. flt.- er. Hauch. V.292).
flt. -r. (ænyd. koning, kong og (alm.) kon-
ge, glda. koning, kuning mfl., kong, kung
(Suso.3. DGL.IL8.154) og (sjældnere) kon-
nynghe, kunghæ (lMos.14.1,8 (GldaBib.)y
jf. ogs. AageHansen.Best.og ubest.subst.(l 92 7).
85f.); æda. konu(n)g (AM. Harp.Kr.l74.
DGL.I.68), kunu(n)g ( Harp. Kr. 174. DGL.
II.3.8), kung- (DGLJL156), rww.konungR,
SV. konung (kung), no. konge (foran navn
60 kong^, oldn. konungr (senere kongr, kungr,
se Noreen.Altislånd. Grammatik.*( 1923). §124,
4.§160), eng. king, ty. konig, jf. flnsk og li-
tavisk (laant fra germ.) kuningas; afl. af
oldn. konr, (fornem) mand, slægtning, besl.
m. Køn; jf. H. kongelig, kongsk)
1) person, udrustet med indskrænket (kon-
I
1205
Konge
Kongre
1206
stitutionel konge) ell. uindskrænket magt (ene-
voldskonge), der er bærer af og udøver af
et riges højeste myndighed indadtil og udad-
til; mandlig hersker over, styrer af
en uafhængig stat (jf. Kejser, Præsi-
dent, Regent, Statsoverhoved; ; oftest: per-
son af kongelig herkomst, der (har arveret til
tronen og) umiddelbart ell. efter valg har
efterfulgt sin forgænger (jf. Arve- , Valg-
konge^; undertiden ogs. (især om forhold i
ældre tider) : (afhængig) hersker, der er un-
derordnet ell. sidestillet en anden, ell. hvis
magtomraade paa anden maade er begrænset
(jf. Fylke(s)-, Hær-, Sø-, Underkonge samt
Enekonge^. \a) i al alm. jeg hørdte nock,
at de (i „Collegium politicum") satte Kej-
sere, Konger og Chuur-Førster sd.Holb.
KandstJ.6. *Gik alle Konger frem i Rad, |
I deres Magt og Vælde, | De magted' ey
det mindste Blad | At sette paa en Nælde.
Brors.74. *Du skiælver | Paa Thronen,
Dreng I Det bør en Konning aldrig. Oehl.
111.34. *Da var han en Prinds, da jeg
sidste Gang ham saae; | Nu er han en
Konge med Guldkrone paa.. Heib.Poet.VII.
376. Magnus (den gode) tog Harald til
Medkonge . . Senere drog de to Konger
i Fællesskab imod Svend. Ottosen.VH.I.
136. hylde, kaare, tage, vælge til konge I
II i sammenligning, de Dage, (skuespilleren)
intet havde at giøre, (levede han) i sin li-
den Hauge fornøiet, som en Konge. Rahb.
E. 11.243. (hestehandleren) levede som en
lille Konge paa sin store Gaard. FoU^U
1928.13.sp.5. jf. bet. 4: „der (maa) være
Regiering i Haved og Vand-Konger, lige
saa vel som Land -Konger paa Jorden."
— „Ja vist, Hvallfiskene ere som Konger."
Holb.Mel.lV.7. \\ i tiltale (nu alm. Deres
majestæt olg^i.). Ew.(1914).1.329. *„Har
ei han (o: Falnatoke) brudt sin stive Hals
paa Skien?" j — „Nei, Konge 1" OeRI?.
13. *Du est ei blot en Askurs Søn, o Kon-
ge! sms^.jf 7. herre (hr.) konge, se I. Her-
re 4.2. II kongernes bøger, (sml. Konge-
bogj jf. I. Bog 2.1. ogs. (sml. bet. 6.2; spøg.,
nu næppe br.) om spillekort. (Kalk.Il.586.
V.598). Hånd har vel studeret kongernes
hbg.Moth.B282. kongernes konge, se
u. bet. S.i. de hellige tre konger, se
n. hellig 2.1. konge af guds naade, se
Naade. katolsk konge, se katolsk 2.
1.2) m. nærmere bestemmelse (gen., adj., præp.-
led) , der angiver magtomraadet (jf. Dan-,
Dan(n)e-, Hunnerkonge^. *Christendom-
mens første danske Konge. Oehl. IV. 5.
Skjold, Danernes Konge. Ottosen. VH. 1.3 5.
ved Broderen Haralds Død 1018 blev (Knud
den store) Danmarks Yionge.smst.125. jø-
dernes konge, se I. Jøde I.2 (jf. Jøde-
konge). II nu især i forb. m. præp. voris el-
skelige Forfædre, Højlovlige Konger i
Danmark. DL.Fort.6. Rolf (satte) Hiartvar
til Konge over Sverrig. Ew.(1914).1.273.
Jeg vil være en fri Konge over et frit
Folk. sagt af Chr. IX ^'1^1864, se Neergaard.
J. 11.1073. i forb. m. af (jf. af A.5.1 slutn.)
ell. (nu kun i officiel titulatur) til. konge
af, i, til dsinmark.Moth.K283. »Du bliver
Konning til et herligt Land. Oehl.llI.49.
*See, Hakon 1 du est Konge til et Rige.
8a.AV.42. *Han er Konge | Af Frankrig,
men er ikke Konge over | Sin Tid, sit
Lune. Hrz.NQ.322. kongen af Danmarks
bolsjer ell. brystsukker, navn paa en slags
10 bolsjer. Hvem husker ikke vor Barndoms
Solderier i . . Kongen af Danmarks Bryst-
sukker? Poi.%i9^8.5.s^.4. Vi Christian den
Femte af Guds Naade, Konge til Dan-
mark og "Norge. DL.Fort.l. Vi Christian X,
af Guds Naade Konge til Danmark og Is-
land. Anordn. ^y il 92 6. 1 .3) i forb. m. person-
navn; foranstillet (alm. i formen Kongj:
Konning Harald Gormsen. DL.Fort.7. den
store Kong Ludvig U. Holb.Ep.lV.435.
20 Kong Christjan stoed ved høien Mast, | I
Røg og BsLinp. Ew.(1914).II1.187. *Kong
Frode staaer i Leiregaard. Oehl. HF. 69.
Hans Majestæt Kong Christian X. StatS'
kalender. 1927.11. herre kong Christian, hr.
kong Erik, se Herre sp. 9^, 10^^. (spøg. ell.
spot.:) *Tillad mig, at jeg kalder dig Kong
Blaatandl | Det er en gammel Ret for
Danerfolket, | At give deres Konger slige
T\\na\n.Oehl.IV .17 . *Kong Pharao var en
30 ugudelig Krop. Grundtv.SS.II.77. Kong
Jørgen Jørgensen (0: eventyreren Jørgen
Jiirgensen, der i 1808 opkastede sig til herre
paa Island). Museum.1892.IL65. || (jf. Falk
T.Synt.98; nu kun arkais.) efterstillet. *Hav-
bor' Konning og Sivord Konning. DFU.
nr.1.1. Oluf Konge var den ypperste Mand
til Legemsøvelser i Norge.Rahb.NF.ILl20.
»Helge Konning. Oehl.XXX.114. i et is-
landsk itinerar fra 13. aarh. tales om den
40 ældre Knud konge i Odense og den yngre
Knud konge iRingsted.Aarb.l923.125(jf.u.
Hertug 1). t.4) (jf. u. bet.2.i) i talem. og ord-
spr. Konger ere ogsaaMennesker. Jf aM.4.945.
Hvad Kongerne brøde, maa Folket bøde
(efter Horats's Epistler, se Arlaud.83). Mau.
4937. der er forskel paa (mellem) kong
Salomon (kong Saul) og Jørgen hattema-
ger, se Hattemager, konger har lange
hænder, se Haand sp. 577^^. om forb. m,
50 Kat se w. Kat 2.2. saa klog som kong Salo-
mons kat, se Salomon. || det sker nok
ikke i denne konges tid olgn., det
sker næppe (i vor tid). Moth.D65. Vild©
jeg gjøre det (0: fri) mundtlig, saa troer
jeg rigtignok ikke, det skete i denne
Konges Tid. Gylb.Vl.225. Feilb.\\ hvis du
kan vente, saa kan du blive konge i
Sverrig, spøgende, afvisende svar til uiaal-
modige (børn). Mau.1.74. Feilb.lll.1037. \\
60 konge for en dag, (jf. u. bet.5.2 samt:
i Dag (er han) en Konge , og i Morgen
vil han være død! Sir. 10.11; L br.) om kort-
varig glæde, herlighed. Konge for en Dag.
Dennery &Brésil. (operatitel. 1889). Just i
disse fornedrelsens dage har Wien været
konge for en dag, — den dag da byen fej-
76^
1207
Konge
Konge
1208
rede sit kæreste bysbarn, Johan Strauss'
hundredårsminde. Edv Lehm. (Gads Mag.
1921.628).
2) i hest. f.: kongen, om kongemag-
tens indehaver i et bestemt land (ofte
spec: Danmark) ell. som institution; m.
h. t. forhold i middelalderen (og under ene-
vælden) ofte om kongedømmet som rets-
subjekt, omtr. ensbetydende m. Kronen,
Riget. 2.1) i al alm. Dersom ingen Ar-
vinger findis efter dræbt Mand, som
Mandebod efter Loven bør at opbærge,
da hører den Kongen ii\. DL. 1—24— 6.
frygter Gud; ærer Kongen liPe^.^.i 7. ♦Hel-
lig er Kongen, hellig er hans Magt.OeM.
IV. 28. »Folkets Held er Kongens Lykke.
Holst. D. II. 51. Den lovgivende Magt er
hos Kongen og Rigsdagen i Forening.
Den udøvende Magt er hos Kongen. Den
dømmende Magter hosDomstolene.GrwwdZ. 20
(1915).§2. hans majestæt kongen, se
Majestæt, h. m. kongen, se H 4. i| kon-
gen level 2Sam.l6.16. yS0.III.L122.
kongen er død, kongen leve (o: ved
proklamation af tronskifte )\ Kongen er død,
Kongen leve — sådan er Livet. Kidde.AE.
11.60. jf bet. 1.3: (ministeren) udraabte de
betydningsfulde Ord: „Kong Christian den
Ottende er død — længe leve Kong Fre-
storeLyng, indlukkede Fælleds- og Strand-
Marker er Kongens Eyendomme. smstAé).
Bryghusgade (i Kbh.) blev til i sidste Halv-
del af 18. Aarh., da Bryggerlavet fik Byg-
geplads og Privilegier til under Navnet
„Kongens Bryghus" at opføre det store
Bryggeri. F Hendriksen. Kbh. Billeder fra 19.
Aarh!( 1924-2 7). 103. i gade-, stednavne olgn.
(til dels navne paa kgl. ejendomme, kron-
io gods): Kongens Enghave (HistM.Kbh.2B,.
11.852. jf. ogs. Enghave^, Have (se I. Have
8.1 j, Nytorv, sml. ogs. navne som Kongens-
gade (jf. HMatthiess.Gader.lO) samt Trap.
re^. kongens København, (dagl, spøg.)
København som residens, hovedstad. *Det
ønskes af en Ven i Kongens Kiøbenhavn.
Stub.106. Grundtv.PS.VII.35L Winth.VI.
192. JakKnu.LF.89. Feilb.11160. Lyngby
(i Sokkelund herred, Kbh.'s amt) (kaldet
„Kongens Lyngby", fordi det var
Krongods fra gi. Tid . . 1463 Koningx
Lyngby). !rra;?.*J/.^8 7. I| kongens biblio-
tek, spec. (gldgs.): det kgl. bibliotek i Kbh.
Oehl.XIII.92. det paa Kongens Bibliothek
bevarede E.siSinåskritt. JohsSteenstr. VoreFol-
keviser.( 1891). 286. \\ komme i (Feilb.) ell.
spise kongens brød, (jf. kongens kost
ndf.; dial.) komme ell. være i slaveriet, tugt-
huset. jPeiZ&.^L.i 95. II kongens by, se By
derik den Syvendel" Pladsen gjenlød nu 30 1.2. || kongens fadebur, (foræld.) det
af Hyldingsraabet for den nye Konge.
Ing.EF.Vin.103. Tilsk.l928.1.361. sml.
ogs.: Kongen dø'r SL\ång.Mau.4942. tjene
kongen (^y/*. kongens tjeneste u. bet. 2.2).
YSO.VII.9'3. jf.: *Nu er han CandidatI |
Nu kan han tjene Konge, Land og Stat..|
Nu staaer han til et Præstekald psLra.t.PalM.
(190 9). II. 168. spec. (gldgs. ell. dial): være
soldat. Blich.(1920).XVIII.176. Mau.2377.
kongelige skatkammer. Moth.K286. se i øvrigt
u. Fadebur 2. || kongens fiskal, se Fi-
skal 1. II kongens foged, se Foged 1.2.
II kongens folk, (jf.Folk l.i samt kon-
gens karl ndf.; nu næppe br.) soldater(ne).
Jeg svarer som Pigen, hvem kand sige
Kongens Folk Nej. Gram.Breve.75. || kon-
gens fred, Cj/". Fred 1.1 saw< Kongefred;
jur., foræld.) den af kongen opretholdte ord-
Schand.IF.349. Gravl.AB.174. ogs. (nu 40 nede samfundstilstand, lyse Kongens Fred
næppe br.): være i slaveriet (tugthuset). SC
Barth.Soldaterliv i gl.Dage.(1903).49. Feilb.
III.809. II (jf. bet. l.i) i talem. og ordspr.
Hvor intet er, har kongen (alm.: kejse-
ren, se 1. Kejser 1^ tabt sin ret. Moth.l53.
Kongen er Loven, og Lovsens Ende.Maw.
4934. det sted, hvor selv kongen
maa gaa alene olgn., (dagl.) eufem. for
W. C. jf. KNyrop.OL.I.50. er det et spørgs
over (manddraberen) til TingQ.DL.6 — 12— 9.
SaUXyiI.606. II (tj ene i) k o n g e n s g a a r d,
se Gaard 4. II fodre med kongens heste,
se I. fodre 2.2. || kongens jordebog, se
Jordebog. || kongens jærn, se Jærn 2.4.
II kongens kansler, se Kansler. || kon-
gens karl, (jf. kongens folk ovf. samt
Karl 4.4; nu dial.) menig soldat. *Iisposten
(o: vagtposten ved havisen) er en farlig
maal, om kongen er adel? se LÅdel 8. 50 Sag; | Der Kongens Karle Nat og Dag
mere kongeligsindet end kongen
(selv), se kongeligsindet, kongen spi-
ser, svin æder olgn., se æde. have kon-
gen til morbroder ("være kongens mor-
broder. Krist.Ordspr.173), (jf. m. Fanden 1.3;
1. br.) have indflydelsesrige slægtninge ell. be-
kendte; være heldigt stillet; have held med
sig. Mau.4944. Feilb. 2.2) ^'eit. kongens
i mer ell. mindre faste (nu til dels foræld.)
forb., om hvad der ejes af, vedrører kongen 60 tænkte" mig den Gang noget ganske an-
Maae fiernt i Kulden vaage. | Der staaer
Peer Hansen med sin Flint | I Mørke,
Snee og Taage. Oehl.XXIV.271. Feilb.Il.
266. OrdbS.(Fyn). || bære, komme i kon-
gens kjole olgn., (jf. kongens klæder,
tøj ndf.; nu sj., jf.: „Talespr., men taber
sig nu." Levin.) dels: være (blive) soldat.
Thaar.ES.159. dels (sjældnere): være (komme)
statstj eneste. Jeg (o: en birkedommer)
%.
(staten); ofte: kongelig; fx. (foruden de
ndf. anførte udtr.) : (professores) Theologiæ
i Kongens Universitet. DL. ^—^— i. før
vare Diger ogGrøfte-Gierder næsten over-
alt, i sær for Kongens Marker, og om
andre Indelukker. JPPraR AC. 9407." Den
det ved at komme i Kongens Kj ole. Ponf.
Sk.l99. II kongens klæder, Cj/". kongens
kjole, tøj; gldgs. og dial.) militæruniformen.
Dania.III.69. Derpaa gik Jesper ind som
Soldat i Stedet for en anden (han havde
selv trukket sig fri) . . En Maaned efter
1209
Konge
Konge
1210
kom han til Byen i Kongens Klæder.
JVJen8.HF.83. Aakj.VB.187. PoUV,1915.5.
DSt.1918.53. OrdhS.(Fyn). if.Ft%lh.\\\ion-
gens knap(per), se II. K.nap 5.i. |(kon-
gens kost (jf. kongens brød ovf.). 1. (nu
næ;ppe hr.) i udtr. for militærtjeneste. *hand
(o: en løjtnant) ej holder stand | I noget
Feldt Slag . . | Dog plat uværdig hånd ej
tærer Kongens kost | Thi i Freds tider
, hånd forsvarer nok sin post. Holb.Faars.
281. jf. VS0.III.K283. 2. (foræld.) om stu-
denterstipendium i form af fri bespisning
paa kommunitetet. Uolb.DÉB.lOO. (under)
Christian IV . . fik endnu 24 (o: ud over
de tidligere 120) fattige Studenter „Kon-
gens Kost''. Sal^ XIV. 374. \\ kongens
kvarter, ^ det ene af de to hold, hvori
besætningen paa et orlogsskib er delt (styr-
bordsvagien ; de ulige numre; jf. dronnin-
gens kvarter u. Dronning l). Søkrigs A.
(1752).§211. Baud.0I.285. Bardenfl.Søm.II.
169.\\kongens mand, ("y/". Kongemand 2,
Kongsmand 1 ; især højtid, ell. arkais.) person,
der er i kongens tjeneste; spec, i flt, om kon-
gens krigere, følge, hird i middelalderen (den
senere adel; jf. SaUXX.771). Denne For-
retning at skienke besynderlig for Kon-
gen og Kongens Mænd holdt man i gamle
Dage for meget2Liisee\m.Ew.(1914).I.380.
frem, freml Christnel Kors-Mænd, Kon-
gens Mænd I Grundtv.Snorre.II.338.
den første Stænderforsamlingstid,
Anders Sandøe Ørsted var Nationens En-
hedsmærke, Kongens og Folkets Mand.
VilhAnd.Litt.IIL76.mstMKbh.2R.III.304.
II kongens mønt, (j/*. kongelig mønt u.
II. kongelig 2, Kongemønt j de af kongen
(staten) slagne penge, forfalske Kongens
Mynt. DL.6—18—2. Nørreg.Privatr.IV.304.
nu især (dagl.) i udtr. som: ikke eje, have
kongens mønt, være blottet for pengemidler;
ikke have en rød øre. AKohl.(Tilsk.l910.I.247).
(den sindssyge køber) et Klaver til 3000
Kr., uden at eje Kongens Mønt. Ugeskr.f.
Læger. 1927. 449. sp.l. jf kongens naade,
se Naade. || i kongens navn, se Navn.
II bruge kongens nøgle (jf. Konge-
nøgle, oldn. konungslykill, eng. the king's
keys samt: At komme i Kongens Navn,
det aabner alle Døre for En. Kierk.V.8 5;
egl. om rettens folk; nu næppe br.) skaffe sig
adgang med magt. Mau.1.554. Moth.K283.
N121. Grundtv.8axo.III.354. VSO. \\ fkon-
fens penge, ^;//'. kongelige penge w. II.
ongelig 2) kongen (staten) tilhørende penge;
offentlige midler. DL.5—2—83. Moth.PSS.
I| kongens regiment, i 18.-19. aarh.
oenævnelse for forsk, infanteriregimenter (se
Vaupell.HÉ.II.616.620.628) ; især for nu-
værende 5. bataillon (1808-1839) og 6. ba-
taillon (1839-42). Blich.K.21. *jeg er Un-
deroffiseer | ved første Kompagni | ved
Kongens Regiment. Hostr.G.117. (jf.: den
Vise maa være gammel, for nu (o: 1844)
er der, som bekjendt, ikke noget Regi-
ment mere, der hedder Kongens Regi-
ment.8m8t.116). 8chand.AE.344. || kongens
rejse (jf. Kongerejse; foræld.). Older-
manden og Vognmanden, som burte kiøre,
saa fremt at Vognmændene ikke ere i
Kongens Rejse. i>i/.5—ii— 5. || kongens
ret. 1. {æda. d. 8.;jf. mlat. jus regium; jwr.,
foræld.) retsmiddel over en skyldner, bestaa-
ende i paalæg af bøder til kongen; ogs.: bø-
der, 8om tilfaldt kongen. Moth.K286. VSO.
10 SaUXIV.406. 2. f offentlig ret (retspleje,
domstol). Overfaldis Dommer, eller andre
Rettens Betiente, med Hug og Slag, naar
de side Kongens Ret.DL.6— 4— i7. || kon-
l^ens rige(r) olgn. (jf. Kongerige; nu
især gldgs., spøg.), alle de, som i Kongens
Riger og Lande sig opholde . . skulle
rette sig efter Kongens Lov, Befalinger
og Forordninger. i)X.i— i— 5. *en ærlig
Haandværkssvend, | Som drog paa Van-
20 dring ud af Kongens Rige. Beib.Foet.IX.
51. Kierk.IlI.83. \\ kongens sag, spec.
(jur., foræld.): sagefald, som tilkom kongen.
DL.1—24—8. II t kongens salat, d.s.s.
Kongesalat. Moth.K286. Gram.Nucleu8.295.
II kongens tjeneste {ænyd. d. s.; jf.
tjene kongen u. bet. 2.i samt kongelig tje-
neste w. II. kongelig 2) Eolb.DNB.185. Kon-
gens Tjeneste gaaer for Alt. Ing.EM.1 I.
69. Et gammelt Mundheld siger: Kongens
30 Tjeneste gaaer for Guds Tjeneste. Gylb.I.
174. spec. (gldgs. ell. dial.) om soldatertjene-
sten. Axel skal i Kongens Tjeneste, hvor-
for han ikke kan tænke paa at gifte sig i
de første ÅSiT.Hauch.SK.14. JakKnu.8.44.
Feilb.II.266. || kongens tøj, (især dial.)
d. s. s. kongens klæder (se ovf.). *Af Kon-
gens Tøj kun en lyseblå | lang Kappe,
fedtet og flikket; | det var den bedste
Mundering, | som fandtes i Øjeblikket.
40 Rørd.GK.106. Pol.'ysl916.4. Feilb.
3) over f., om ma7id (mandligt væsen), der
er den ypperste (blandt flere), optræ-
der som fører, hersker. 3.1) i al alm.;
oftest i forb. m. nærmere bestemmelse (gen.,
præp.-led olgn.). Mennesket selv er hen-
fiven til Forraadnelse : en Philosoph har
aldet Naturens Konge en vandrende Mø-
ding. Tode.VI.165. Digternes Konge.VSO.
(jf. Digterkonge^. Liszt er en af Kongerne
50 i Tonernes Rige. HCAnd.IX.35. de Tider,
da V. Leunbacherne betragtedes og følte
sig som Egnens Konger. Wied.S.269. til
Fører har de valgt sig den stupideste af
dem alle — Kongen af Bogø (o: C. Berg)\
8vLa.FK.49. jf.: Erke-Bispen af Lund
kunde kaldes Kirke Konge og de rætte
Konger allene Stats-Konger. Holb.DH. I.
477. \\ spec. om person, der i sin virksomhed
gør sig bemærket ved særlige evner, er naaet
60 særlig vidt, indtager en betydningsfuld, do-
minerende stilling osv.; især i ssgr. (jf. Ild-
konge^, /x.: Opfinderkongen med sine
syv Patenter paa Redningsstiger og Strøm-
pestrikkemaskiner. ORung.Nov.II.10. ofte
om handels-, industri-, børsmatador
(jf. Børs-, Jærnbanekongej, fx. Blad-
1211
Konge
Konge
1212
(Til8k.1928.L201), Hvedekonge (ORung.
Nov.III.178). II om den mest fejrede i en
kreds, ved en fest olgn. Som Festens
Konge havde han . . faaet sin Plads,
staaende paa en med Blomster . . pyntet
Bddrik.Budde.F.279. i/". Festkonge (Ing.
DD.VI.157. HCAnd.XII.273). dagens
konge (jf. u. bet. 6.1 samt dagens helt,
mand u. Dag sp. 414^^; 1. br.). Schand.Ly-
riskePortr ætter. ( 1898 ).7 5. Digterne besyn-
ger Maskiner; Forretningsmanden er Da-
gens Konge. Éo/fmann.BlaanendeDanmark.
(1919 ).82. II (1. br.) m. prægnant bet.: ædel,
ophøjet, stor personlighed. Hans Kritik er
skønnest og sandest, naar den spejler
Konger. VilhAnd.FM.190. jf.: Et gammelt
Ord siger, at der skjult i ethvert Menne-
ske findes noget af en Konge og noget
af en S\overl BerlTid.'^hl928.Aft.2.sp.2.
H om overnaturlige væsener, se fx. Bjerg- (1),
Dværge-, Elle-, Fjæld-, Flue-, Klintekonge;
om elverkongen: Heib.Poet.III.376.445.\\ (jf.
Gud-, Himmelkonge; bibl, relig.) om gud
(Kristus) som verdens egentlige hersker. I
Porte, opløfter Eders Hoveder, ja opløf-
ter Eder, I evige Døre, at Ærens Konge
kan drage mål Ps.24.7(jf.SalmHj.39S.l).
Forkynder Zions Datter: see, din Konge
kommer til dig. Matth. 21.5. 'Himmerigs
Konge blandt os boer; | Han Juleglæden
os bringer. Ing.BSE. VII.232. ofte (højtid.)
i forb. som kongernes konge. Gud . .
som er alle Kongers Konge. DL.Fort.15.
*din Konge er | I Kongers Konges høie
Varetægt.Ba/i&.FrJJ.56.*KongernesKonge
og Herrernes Herre I FrSchmidt.Psalmer.
(1835).4. ARecke.6. 3.2) spec. (jf. Aften-,
Fugle- (2), Gaase-, Jule-, Katte-, Skytte-,
Sneppekonge ofl.): anfører i leg, sejr-
herre i væddekamp olgn. konge i Jule-
leg. Moth. K283(jf Julekonge). Ved alle
Fester var min Bedstefader første Dand-
ser, han var Kongen, som det kaldtes.
HCAnd.lV.116. *paa den grønne Eng bag
Paviljongen | de skød til Skive — hvem
mon bliver Kongen? Jørg.BB.33. EjLegeb.
^0. II fjf. bet. 6) i videre anv., som navn
paa forsk, lege ell. spil. HjLegeb.80.83.
II (billard.) om den spiller i visse former af
iremandsbillard (jf. Kongepartij, der spil-
ler mod de to andre. Spillebog.(1786).168.
Erz.D.L189. Billardb.36.
4) overf., om dyr. 4.1) (især O j i al alni.;
i forb. m. gen., præp.-led. (p. gr. af ør-
nens) frygtelige Udseende kalder man den
Fuglenes Konge. Hallager. MT.^ 82. Skyt-
terne samledes om den fældede Skovens
Konge (d: en kronhjort). Blich.(1920).XIX.
62. man (kalder) almindelig Løven Dy-
renes Konge. Schack. 194. den spiselige
Hummer — „Kongen blandt Krebsdyrene".
NaturensY. 1913.353. 4.2) (zool.) som navn
paa forsk, dyr; især i ssgr. som Alke-,
Brosme-, Fiske-, Fugle- (1), Gamme-, Grib-,
Gærde-, Hummer-, Hundestejle-, Sø-, Vag-
telkonge, jf. Hugormekonge. sml. ogs. Kon-
ge-edderfugl, -fisk, -fugl, -grib, -løve,
-pingvin, -tiger, -ørn. || (jf. Dronning 3J
om kønsmodne hanner i termitboer. Brehm.
DL.IIL463. Boa8.Zool.*347. \\ f om dron-
ningen (3) i et samfund af bier (der tid-
ligere opfattedes som en han; sml. Bikonge 1).
vAph.Nath.L226. jf. Brehm.DL.'l2.182. \\ f
dagsommerfuglen Papilio Aglaia L. EPont.
Atlas.1.685. vAph.Nath.lV.415. VSO.
10 5) om planter (jf. ogs. Iskonge samt Kon-
ge-blomst, -bregne, -eg, -kerte, -lys (2),
-palme, -rose, -salat, -træ 1, -ved 1). 5.1)
{æda. kunung (Harp.Kr.306), sv. konung,
no. kong) f vild merian, Origanum vul-
gare L. Kong, Konning: JTusch.157.
Moth.K282. vAph.Nath.VIIL 148. VSO.
5.2) i forb. konge for en dag (jf. u. bet.
1.4), slyngplanten Ipomæa purpurea Roth.
(af snerlefamilien). Cit.l925.(0rdbS.).
20 6) overf., om ting (jf. fx. Konge-blaat,
-grønt, -gult, -pumpe, -rødt, -røgelse,
-salve, -slag^. 6.1) (især iD) i al olm., især
i forb. m. gen., præp.-led. Kongen for dem
alle var det berømte store Fad, der rum-
mer sine tusinde og fire l^ijnex.HCAnd.
III.297. Denne Bjergtoppenes Konge i
Himalaya (o : Mount Everest) er 29,000 Fod
høj . Hornaday. Fra Naturens Vidunderlande,
(overs. 1926).' 112. || dagens (sj. østens.
30 VSO.) konge, (jf. u. bet. 3.i; poet.) solen.
*Den lyse Dagens Konge gled | Igiennem
gyldne Purpurskyer | . . bag Skoven ned.
Bagges. Ungd.II.19. Blich.(1920).XI.169.
Schand.SD.vii. || metallernes konge,
(jf. bet. 6.3 samt Kongevand^ alkymistisk
navn paa guld. Hauch.IIL323. Christ.Ktmi.
94. II ved personifikation. Overtroen om den
mægtige Kong Alkohol, i hvis Rige
der er Styrkelse, Yoiiriskelse.Riltzeb.VF.
40 239 (jf. u. Alkohol 2). vi (kommer ind) i
den egentlige Mine. Vi er i Kong Kuls
Rige.BerlTid.''V4l928.Sønd.l0.sp.2. 6.2) om
figur i spil, der fremstilles i kongelig dragt
ell. gælder mest, er den vigtigste. || ^ bil-
ledkort (herreblad) med billede af en konge
(1), der som regel er det øverste kort næst
efter esset. Moth.K283. Biehl. DQ. IV. 2 20.
*Aviserne omtygges her (d: i en lille by), (
. . mod alle Konger (er folk) slemme, j
50 Paa Ruder, Spar og Klør og Hjerter nær.
PalM.IV.236. GlSpil.58. kongernes bø-
ger, se u. bet. l.i. hjerter, klør, ruder,
spader konge, se Hjerter, H. Klør osv.
II (jf. Dronning i) den øverste officer i
skakspil. Moth.K283. Skak.(1773).8. Sprin-
geren herhen — Schach ifor Kongen —
du kan ingen Vei komme, du er mat.
Hrz.XVI.334. Skak.(1916).6.\\den største,
i midten staaende (oftest m. en knoplignende
60 prydelse forsynede) kegle i keglespil; keg-
le-, nikonge. Moth.K283. Spillebog.(1786).
247. Legeb.I.a.35. slaa otte om kongen,
se otte. 6.3) (efter nylat. regulus, lille konge;
jf. ogs. metallernes konge u. bet. 6.1; kem.)
metal, som fremkommer ved prøve af malme
ad tør vej; ogs.: metalklump, som frem-
1218
Koii|i:e
Kongebog
1214
kommer ved smeltning af metalforbindelser
i digel med reducerende stoffer. vAph.Chym.
11.218. Hinnerup. Juv. 123. SaUXIY.éOO.
jf. Koboltkonge samt f Arsenik- (NTych-
sen. ChemiskHaandb. I. (1 784). 50), Spyd-
glanskonge (VS O.). 6.4) (fagl, især
mønt.) kegledannet metalbarre. VareL.^
71. 6.5) (vulg.) isært best. anv., om kildre-
ren (Clitoris).
II. Konge, en. se I. Kogle. lo
Konge-, i ssgr. (arkais. Konning-, se
Kongeblod ; Konninge-, se Konge-spir, -stav,
-stol; Konnings-, se Kongedatter. — i nogle
tilfælde veksler Konge- o^ Kongs- (s.d.),
idet dog Konge- er det olm., se Konge-
flag, -følge, -hal, -hat, -hætte, -magt,
-mærke, -mø, -navn, -ord, -port, -ring,
-salat, -skib, -skjald, -stad, -stav, -stol,
-vej, -ægt, -æt, sml. ogs. Kongs-gaard,-mand,
-tanke^ || til I. Konge (jf. dog Kongekirtel^, 20
især i bet. 1 (ell. 2); af de mange ssgr. kan
(foruden de ndf. paa alfabetisk plads an-
førte) nævnes: Konge-aasyn, -adfærd, -be-
søg, -blik, -bo, -bolig, -bord, -daad, -dyd,
-færd, -gerning, -hof, -hylding, -kroning,
-lune, -møde, -pligt, -pragt, -revu, -sind,
-sjæl, -taffel, -virksomhed, -værk, -ætling.
II spec. kan nævnes en del betegnelser for dyr,
planter og ting, der i en ell. anden henseende
sammenlignes ell. sidestilles med en konge, 30
særlig p. gr. af størrelse, imponerende ud-
seende, ypperlig beskaffenhed ell. andre frem-
ragende egenskaber, fx. navne paa dyr (jf.
I. Konge é:), se -aal, -edderfugl, -fisk, -fugl,
-stud, -tiger, -ørn ofi., paa planter (jf.l.
Konge 6), se -bregne, -eg, -lys 2, -rose,
-salat ofl., paa ting (jf. I. Konge 6), se
-aksel, -blaat, -pumpe, -røgelse, -slag,
-vand o/l.; foruden de ndf. anførte kan nævnes
en del mere tilfældige varebetegnelser (især 40
for frugt og korn; jf. Kejser- sp. 257^^) som
-blomme, -byg, -havre, -hør, -kartoffel,
-kinabark, -muskat, -pære. -aal, en. navn,
under hvilket kbh. fiskerkoner og fiskehand-
lere sælger den alm. pighaj i flaaet tilstand
og uden hoved og hale. DanmFauna.XX.lOS.
Kogt Kongeaal. TidensKvinder.Vsl926.34.
-aKsel, en. (møl.) svær, lodret aksel i en
hollandsk vindmølle, der overfører kraften
fra vingeakselen til stjernehjulet. OrdbS. 50
•arm, en. spec. (jf. I. Arm I.4 samt -haand;
poet, højtid.) billedl., om en konges magt, myn-
dighed. *Fordømte Troldmand I . . | Kan du
end over Aander byde, | Saa skjælv dog
for min (o : perserkongens) Kongearm I Ing.
RSE.IL230. jf. lange arme u. I. Arm 1.4
slutn.: *Min høie Drot, hvis Kongearm er
lang, I Hvis Øie klart . . | Jeg kan ei
dølge . . I Hvad Sandhed byder mig at
melde. MHA. Knud den Hellige. (1849). 15. 60
-baad, en. 1) (især ^) baad, som bruges
af kongen, er særligt indrettet til kongens
brug ('jf. -chalup, II. -jagt 1, -skib^. Schel-
ler.MarO. || (poet.) billedl. (jf. u. H. -jagt 1).
*i Pagt med Folkets Raad I At styre
Danmarks Kongebaad | I Vel og Vee.
Heib.Poet.IX.294. 2) ^ (foræld.) d. s. s. II.
-jagt 2 (ell. et noget mindre fartøj af lig-
nende art). Det er en stor Fordeel, at den
(d : porcelænsleret paa Stangegaard paa Born-
holm) ligger saa nær Havet, da den lige
fra Leergraven kan lades i Pramme. Den
afhentes til Dokken (o : i Kbh.) vedKonge-
baade. CQRafn.(PhysBibl.XIV.303). Hal-
lager. 52. HGGarde. Efterretn. om den da.
og no.Søemagt.IV.(1835).598.610. -baand,
et. [3.2] baand, som bæres af en fuglekonge
(Ew.(1914).III.99) ell. (om forhold i det kbh.
skydeselskab) af formanden, naar han ikke
bærer kæden (OrdbS.). -baaren, part. adj.
(oldn. konungborinn; jf. -født; poet., høj-
tid.) af kongelig byrd, herkomst. Molb.(Hist
Tidsskr.IV.513). Recke.Mich.72. -barn,
et. (glda. kon(in)gebarn , oldn. konung-,
kongsbarn; især poet. ell. højtid.) kongesøn
ell. -datter. Moth.K283. Stampe.VI.217. *den
pagt uden men, | som gør tvende til én, I
er mellem Nordens kongebørn beseglet (o:
ægteskabet ml. kronprins Fr. (VIII) og kron-
prinsesse Louise). Hostr.SD.1.339. Ekstrabl.
^U1928.2.sp.2. li (jf. I. Konge 3.i; i videre anv.
Grundtv.SS.III.115. Jeg ved godt, mine
Øjne er saa fine — og min Næse er saa
dejlig. Jeg er et Kongebarn af Udseende.
Buchh.UH.17. -begravelse, en. spec.
(nu sj.) d. s. s. -grav. VSO. -blaa, adj.
(især fagl.) af farve som kongeblaat; ogs.:
kraftigt, rent blaa. Marseille har sit Hav
— sit kongeblaa, violblaa Middelhav. Jørg.
0F.33. (et skærf) af kongeblaat Velour.
NatTid.yiil924.Aft.2.sp.5. -blaat, et. 07.
Kejserblaat fi*. Kejser- sp.257^'') samt ty.
konigsblau; fagl.) kraftig, klar, blaa farve,
der falder svagt i det røde; ogs.: koboltblaat
(1) (jf. -blaa;. VareL.(1807).II.81. VareL.^
436. -blod, et. (arkais. Konning-. Ing.
DM.9). {glda. d. s. i bet. 2 (Rimkr.);jf. kon-
geligt blod u. II. kongelig 1 ; poet. ell. arkais.)
f) en konges blod. *Hver Draabe Konge-
blod I Paa denne Kaabe kræver Hevnl
Sander.Knud.148. Oehl.HF.70. \\ (jf. Blod 2
og %.i) overf., om kongelige egenskaber. *1
mig der rinder Kongeblod. CFrim.AS.64.
Schand.IF.41. 2) (jf. Blod 8.2; kongelig her-
komst, slægt; især efter præp. af. Lord Dar-
ley . . var af Skotsk og Engelsk Konge-
blod. 5oZ&.£reZ<m6?.JI.i54. D&H. jf: *Naa-
den hun er af Kongeblod, | Vil ej med
Dronninger bytte. Grundtv.SS.in.374. 3)
(jf. Blod 4; sj.) om personer af kongelig
herkomst. *Ædle Kongeblod I hør paa | En
Gubbes Bøn I staaer sammen her som
Venner 1 Søtoft.RD.W.jf.: *Der dvæler for-
rest ved din Fod | Rosen, det stolte Konge-
blod. Recke.SB.151. f -blomster, et. ^
vistnok om træagtig pæon, Pæonia moutan.
IDJust.Havevæsen.Il.(1774).137. OeconH.
(1784). 11.288. -bog, en. (^Zcfa. kung bogh
(Suso.3), oZdn. konungabåk; 1. br.) bog (digt-
ning), som handler om konger. Ingemanns
Kongebøger. VilhAnd.Litt.IV.321. (Shake-
speares) Kongebøger. Rubow. Litt. Studier.
1215
Kongebold
Kongefamilie
1216
(1928). 184. II spec. om „kong f mes bøger'' i det
gi. testamente. Første Konge-Bog. Lindberg.
621 f. JLange.lI.199. -bold, en. [8.2] bold-
spil, som leges af fiere deltagere med en an-
fører (kongen), der viser, hvorledes bolden
skal kastes. Krist.BRL.575. HjLegeb.20.
-bonde, en. [6.2] (j/. Kongsbondej den
bonde i skak, der staar foran kongen. Gold-
schm.VIII.196. Skak.(1916).8. -borg, en.
(oldn. konungsborg) en konges borg; ogs.
(poet., højtid.) om en konges bolig; slot.
CFrim. Psalmer. (1 794). 8. Ing.EM. 111.61.
Stockholms Slot . . er Nordens mægtigste
Kongébor g.ERannover.SvK.18. -bregne,
en. ^ bregne af familien Osmundaceæ; spec.
om slægten Osmunda L. ell. (især) arten O.
regalis L. (alm. kongebregne). Drejer.Flora
ExcursoriaHafniensis. (1838). 318. Saven.
f
en (kongens kancelli), hvorved noget for-
yndes, paabydes ell. bevilges; især om de
kongelige kundgørelser indtil Chr. 7's Danske
Lov, omtr. svarende til forordninger og re-
skripter. Conrector M. hafver været hos
mig og viist mig sit Kongebref, hvormed
Hans Majestæt AUernaadigst . . hafver be-
skikket ham til Professor. Gram.Breve.300.
en Hoben gamle Danske Kongebreve af
C. 3tii og Frid. 2di tider. Langebek.Breve.212.
Ved Kongebrev af ^^/lo 1554 blev Tved
Kirke befalet nedhTudt Trap.UV.681. 2)
spec. om bevilling til at indgaa ægteskab (jf.
Kopulationsbrevj; dels f: dispensation for
nærbeslægtede (ChrFUnsb.DM.III.94. Leth.
(1800). VSO.); dels (og især): bevilling til
at indgaa ægteskab uden foregaaende kirke-
lig lysning ell. til at lade sig vie i hjemmet;
vielsesbrev. Jeg gaaer nu lige hen at løse
Kongebrev og hente Fræst \ Rahb.(Skuesp.
XIL379). MunchPet.BB.^^38. ORung.Nov.L
200. jf (spøg.): At drikke Duus . . det
kan skee strax, uden Kirkelysning, uden
Kongebrev. Heib.Poet. VI.437. -brnd, en.
(poet. ell. højtid.) en konges brud (I.l). (Kalk.
V.598). lkg.YS.L203. HCAnd.yin.120.
D&H. billedl., om modersmaalet : *En høi-
baaren Jomfru, en ædel Kongebrud. Lemb.
D.105. -bnd, et. (nu hist. ell. arkais.) konge-
lig befaling. Kyhn.PE.lO. Der udgaaer et
Kongebud til alle Embedsmænd, Under-
saatter, kort til hele Befolkningen. Xierfc.
XIL322. JOlr.SD.IIL55. BibliotE.Ul.64.
eordspr. kærlighed gaar for konge-
ud (o: forelskede sæUer alle hensyn til
side). Mau.4641. Lieb.DQ.ILl38. SjællBond.
188. -by, en. (jf. -stad; 1. br.). den æld-
gamle Bispe-Rede og Kongeby (o: Ros-
kilde). Drachm.F. 1.506. de arabiske Konge-
byer. TiZsLi 9^8.7.5^5. -byrd, en. (glda.
konungæ byrth (GldaKrøn.26); poet. ell. ar-
kais) det at være kongebaaren; kongelig byrd,
herkomst (jf -fødselj. Oehl.XXX.173. Ing.
P0.L32. -cbalnp, en. ^ (jf. -baad i;.
Scheller.MarO. -datter, en. (nu næppe
br. -dotter. Holb.Ep.lII.45. NordBrun.D.9.
— arkais. Konningsdotter. Oehl.XXX.6). \)
(glda. konnings datter, oldn. kongsdottir;
især poet. ell. arkais.) en konges datter (jf.
-barn, -mø, -søn^; prinsesse (som er en
konges datter). Moth.K284. *Tungt Konge-
dattrens (o: Eleonora Christines) Taare
flød I Bag Fængslets skumle Mure.Wilst.
D.I.26. Drachm.VS.172. Aarb. 1921. 241.
10 2) (jf. Guldbrud; dial.) lille væsel; brud
(H). SvGrundtv. GIM. NySml. 112 (Falster).
-dom, et ell. (nu kun dial.) en (VSO.
Krist.Ordspr.372). (glda. kuning dom (Glda
Krøn.97), oZdw.konungsdomr; uden for dial.
(Feilb.III.1160^^) kun arkais.) kongedømme
(2); kongerige. Moth.K284. *Nu bytted Oluf
(o: dronningen) gierne bort sit Konge-
dom I For Baaden og dit sorte Net.OeR
XXX.184. smst.XlL166.233. \\ billedl. ell. i
20 sammenligning. Rahb.E.II.243. (om Sm-en
Kierkegaard:) *I Vaarens glade By en Nar. |
I Sjælens Kongedom en Yiéit. Hoffmann.
HR.67. -dragt, en. (jf. -skrud; især høj-
tid.) en konges dragt; især: prægtig dragt,
som tegn paa kongeværdighed. Moth.K284.
Oehl.XI.89. ApG.12.21(1907; 1819: konge-
ligt Klædebon;. Aarb.1923.126. -dømme,
et. (glda. koninge-, koningsdøme; j/.-dom)
1) (jf. -herredom; især polit.) oftest i best.
30 anv., om kongens embede, stilling, magt;
kongemagt; ogs.: monarkisk statsform (fx.
mods. Republik; jf. -styre). Schytte.lR.I.61.
0ehl.Er.II.122. Rigens Regalier . . Sind-
billeder paa Kongedømmet og Konge-
magten. Aarb.1921.219. 2) (jf. -stat; nu 1.
br.) omraade, der styres af en konge; mo-
narki; kongerige. DL.l — 1 — 1. paa Irland
. . hvor norske Kongedømmer og Jarl-
dømmer stiftedes. Molb.DH.L344. D&H.
40 -ed, en. (glda. koningh eth (Brandt.RD.
1.339), oldn. konungseiQr) især (jf. -løfte;
hist.): Kristoffer af Bayern maatte . . i sin
Kongeed (1440) love, at han paa første
Danehof vilde udstede en (haand fæstning).
PJJørg.R.66. -edderfngl, en. \ pragt-
edderfugl; pukkelnæbbet edderfugl; Somate-
ria spectabilis. Kjærbøll.693. DanmFauna.
XXI1I.167. -eg, en. især (i best. anv.) som
navn paa enkelte meget gamle og store ege-
50 træer, fx. Konge egen i Nordskoven i Horns
herred (Trap. ^11.187). Buchh.SP.9. \\ (poet.;
sj.) billedl., om en (gammel, livskraftig) kon-
gestamme, -slægt. *første Christians Konge-
Eg (o : det oldenborgske kongehus) | Er den,
hvorunder Livet bygger. Heib.Poet. VIL
238. -embede, et. (jf. -dømme 1, -stil-
ling; nu næppe br.). Rothe. Nor densStatsf or-
f atning. 11.(1782 ).85. -fader, en. (jf -mo-
der-, især poet. ell.højtid.; 1. br.).VSO. ERode.
60 (BerlTid.^U1928.Aft.3.sp.l). \\ (jf Fader 2)
om Christian I som det danske kongehus'
stamfader. Ew.( 1914). 111. 144. -familie,
en. især i best. f.: kongen og hans nærmeste,
betragtet som en familie (jf. -hus^. Oehl.
XXIII.118. Fædrel.l842.sp.6597. efter at
Kbh. var blevet Kongefamiliens egentlige
1217
Kong^efasan
Kongebus
1218
Hjemsted, fik (regalierne) deres Plads paa
(Rosenborg). Aarh.1921.219. -fasian, en.
^ kinesisk fasan med meget lang hale ; Pha-
sianus reevesii Gray. ÉøvP 1.374. Danm
Faima.XXIII.218. -fisk. en. >f som (en
sjældnere) betegnelse for flere fisk, der ud-
mærker sig ved mærkværdigt udseende, farve-
pragt olgn.; især om glansfisk. Lampris luna
(VSO. Brehm.DL.IlL75), og rødfisk, Seba-
stes (Krøyer. 1.160. Brehm.DL.IlI.33). \\ f
sildekonge, Regalecus glesne Ascan. VSO.
Ij t malle, Silurus glanis. smst. -flag;, et.
(sj., i bet. 2, Kongs-. Drachm.TJD.16). 1)
A/". I. Konge 2; nu kun arkais.) fiag, som
føres af danske skibe i kongens tjeneste;
dannebrog med split; orlogsflag; splitflag (sml.
-fløj 1, -gøs, -vimpel^. Moth.K284. SøkrigsA.
(1 752). §808. *Hurrah I for Danmarks Konge-
ilagl Bagges.II.264. Harboe.MarO. Drachm.
FT.47. Ij (jf. I. Konge 3.i; poet.) billedl.
*Lad vaie høit vort Konge -Flag 1 | Lad
flyve Korsets Banner. Grundtv. SS. 1.448.
2) flag, der føres af et skib, hvor kongen
er om bord; nu (om da. forhold): split-
flag med rigsvaabnet i midten, der hejses
paa stortoppen (jf. -stander j. ChrFlensb.DM.
11.130. Harboe.MarO. SaUy.766. (Fr.
YlFs) Kiste (bragtes) fra Skibet over i
en dertil indrettet stor Pram. Konge-
flaget blev lagt over den. Tilsk.1928. 1.367.
-floj, en. 1) (jf. -flag 1 osv.) f fløj (I.I.2),
der føres af orlogsskibe. SøkrigsA.(1752).
§81 7. 2) del af et slot, hvor kongen (konge-
familien) har sine gemakker. SaUIV.912.
3) [6.2] i skak: den (højre) side af brættet,
hvor kongen staar (jf. -side 2 samt Dron-
ningefløj;. Skak.(1916).8. -fork, en. [3.i]
(jf.-hsige; foræld.) gaffelf ormet redskab brugt
af „spækkongen" paa en hvalfanger. VSO.
-furk: CPont.HR.25. -fred, en. (jur.,
foræld.) d. s. s. kongens fred (se I. Konge
2.2;. VSO. CLEStemann.Retshistorie.(1871).
629. SaWIII.818. -fugl, en. V O t gen-
givelse af visse udenl. betegnelser for større
(afrikanske) fugle som hejre og rørdrum.
vAph.Nath.IV.413. jf. VSO. 2) (sv. kungs-
fågel; om oprindelsen til navnet jf. Hell-
quist.EtymO.1265 ; nu næppe br.) fuglekonge
(1), Regulus Ray. Kjærbøll.323. 3) den ame-
rikanske spurvefugl tyran (hvis han i par-
ringstiden udmærker sig ved stor kamplyst
over for andre fugle); Tyrannus car oliensis.
Brehm.FL.98. BøvP.III.273. -fagle-
skydning;, en. [8.2] fugleskydning, ved
hvilken sejrherren bliver fuglekonge. Davids.
KK.143. Tops.II.490. -fødsel, en. (poet,
sj.) d. s. s. -byrd. Oehl.HJ.14. -fadt, part.
adj. ('-fød. Reenb.1.388). (poet., højtid.) d. s. s.
-baaren. Grundtv.PS.VII.274. Recke.KM.
132. I. -følge, en. 1) (jf. I. Følge 1; sj.)
om det forhold, at en konge ved tronledighed
efterfølger en anden. I et Valgrige er Kon-
gefølgen ubestemt ved Fødselen (o: kongs-
emnernes alder er ikke afgørende). VSO. MO.
2) (jf. I. Følge 3; nu 1. br.) række af hin-
anden efterfølgende konger; kongerække. Suhm.
HistLFort) (2 *". JohsSteenstr. ( UnivProgr.
1900.1.35). II. -følge, et. ('Kongs-. Grønb.
LN.147). (især arkais., nu sj.) det at led-
sage, følge kongen; ogs.: kongens følgeskab;
især: hird. *En Falk I ja nu er den Tid
forbi, I Du reed i KongQiø\gQ.Blich.(1920).
XXI.116. HOlr.KP.1.27. -gaard, en. se
Kongsgaard. -geTinst, en. [8.2] højeste
gevinst ved fugleskydning, som tilfalder fugle-
10 kongen.VSO. Troel8L.VILl75.-eod»,et(jf.
Kongsgods; nu næppe br.) krongods. Suhm.
CritiskHist.III.(1776).8. -grav, en. {glda.
koning grau ;,//". -begravelse; især højtid.)
Oehl.XXXII.134. Grundtv.SS.V.460. Kon-
fegravene i Roeskilde Domkirke. /S^c/iawd.
'F.II.369. Aarb.1923.130. -grib, en.V den
m. kondoren beslægtede Sarcoramphuspapa (jf,
Gamme-, Gribkonge;. VSO. B0vP.IlI.ll8.
-grønt, et. (jf. Kejser grønt (u. Kejser- 2);
20 fagl.) giftigt grønt farvestof. VareL.^ 683.
-gnlt, et. ("j/. Kejsergult w. Kejser- 2) T
betegnelse for forsk, gule farvestoffer. VareL.
(1807).II.81. VSO. VareL.''436. © -gnnst,
en. (jf. Herregunst;. NordBrun.Jon.63.
hverken Kongegunst eller Folkestemning
holdt ham tilbage fra at følge . . sin Over-
bevisning. ^io^rjCea-.JiJ.e^^. Fra Konge-
gunst til SelYstyre. Schovelin.(bogtitel.l917 ;
om Grosserer -Societetet og dets komité 1797-
30 1857). t -gøs, en. (jf. -tlag 1, -vimpel;
gøs (I), der føres af danske orlogsskibe. Sø-
krigsA.(1752).§810. -haand, en. spec. (jf.
Haand 3-4 samt -arm ; poet, højtid.) billedl.,
om kongen, kongemagten. CFrim.AS.68. *Kon-
ge-Haand ogFolke-Stemme, | Begge stær-
ke, begge fri. Grundtv. P S. VI.2 33. -hage,
en. (foræld.) en slags krog brugt paa hval-
fangere (jf. -fork;. CPontHR.25. VSO.
-bal, en. ('Kongs-. Oehl.XXXI.15. Hauch.Y.
40 220. PKierkegaard.VitalsKirkehistI.(1889).
301). (oldn. konungshQll; højtid.) hal, salt
en kongeborg; ogs.: kongens bolig; kongeborg.
Oehl. III. 288. Thor La. (StSprO. Nr. 30. 5).
-hat, en. ('Kongs-. Moth.K287. OrdbS.
(sjæll.)jf. Thorsen.153). (nu kun dial.) d. s. s.
-hætte. Cuvier.Dyrhist.L164. VareL.(lS07).
11.286. VSO. t -herredom, et. d. s. s.
-dømme 1. Hvad Regieringens Form an-
gik, da fandt han for godt . . at oprette et
30 uindskrænked Konge-Herredom. Holb.He-
rod.20. -hvnd, en. spec. (nu næppe br.) om
„Hunde, der høre til den Race, som bru-
ges til Kongens Jagt." VSO. -bus, et.
{ænyd. d. s. i bet. 2, oldn. konungshus i bet. 1)
1) (nu sj.) hus, der bebos, ejes af en konge;
kongeborg, -slot Moth.K284. Ing.RSE.II.
130. Nans.GF.12. 2) (jf. -familie samt kon-
gens hus u. Hus 5.4) kongens familie ell.
slægt; især i best. f., om de kongen nærstaa-
60 ende personer, der indtager en særlig sam-
fundsstilling under kongen som overhoved;
(kongeligt) dynasti. Bagges.V.189. nu mø-
der Kongen og det hele Kongehuus . .
for at takke Gud. MynstTale.(1828).21.
De havde seet Kongehuset seile med Mu-
sik gjennem Frederiksberg Have. HCAnd.
X. Rentrykt »"/lo 1928
77
1219
Kong^ehætte
kong^elig
1220
111.254. (for de forbrydelser) der ere ret-
tede mod Konge og Kongehus . . er den
traditionelle Betegnelse Majestætsforbry-
delse. Goos.III.137. || hertil Kongehus -flag
(flag paa stortoppen af et skib, hvor et med-
lem af kongehuset er om bord. Sal."^ V.766).
-hætte, en. (dial. Kongs-. Moth.K287.
OrdbS.(sjæll., bornh.). jf. Feilb.). (jf I. Hætte
4.7 ; landbr. ell. vet.) især i best. f., om netmaven
hos drøvtyggerne (Reticulum). Abildg.&Vi-
borg.FA. LandbO.III.533. -hej, en, (især
hist.) høj, hvor en oldtidskonge er (ell. menes
at være) begravet. Kongehøjene i Jellinge.
JKornerup. (bogtitel. 1875). Roskilde og
Lejre med dets kongehøie. AOlr.KS.1.98.
-hene, en. '^ (sj.) den til fasanfamilien
hørende hønsefugl Tetraogallus caucasicus.
BøvP.1.549. I. -jagt, en. jagt (I.l), der
afholdes af kongen (hvori kongen deltager).
de store Kongejagter til hvilke Bønder,
som Klappere, maae vandre i Tusindetal.
Bothe.TG.30. D&H. II. -Jagt, en. (i bet. 1
nu især -yacht j. ^ 1) sejlskib, jagt (II.l),
der benyttes af kongen ell. kongelige personer
(jf. -baad 1, -skibj. VSO. Ing.EM.II.69.
MO. nu især om en konges lystyacht. D&H.
II billedl., om Danmark (statsskibet). *End
)ærer den danske Kongejagt | sig kjækt
i de Bølger høje. Ploug. 1.242. 2) (jf. -baad
2; foræld.) en slags mindre, jagtbygget or-
logsfartøj med een fuldrigget mast. VSO.
HG Garde. Efterretninger om den da. og no.
Søemagt.IV. (1835). 596. 599. 611. SaVXII.
762. -kaabe, en. (jf. Kaabe 1 samt -dragt;
især poet. ell. højtid.) en konges festdragt
(kroningskaabe); ofte billedl, om kongeværdig-
heden. BeynikeFosz.(1747).18. *En Tid . . I
Da dette Legem nødigen gad nøies | Med
Undersaattens tarvelige Kittel | Men vilde
dristigen drappere sig | Med Kongekaa-
bens tykke Purpurfolder. Bagger. II. 64.
*Scepteret, Rigsæblet, Kongekaaben. Aa-
restr.SS.IV.93. Tidens Kvinder.Vs 1928.37.
sp.l. -kabale, en. [6.2] ^ kabale (2), hvor
kongen skal ligge nederst i hver bunke. Legeb.
Lc.44. t -kerte, en. ^ d. s. s. -lys 2.
JTusch.259. Moth.K284. Tychsen.A.1.285.
-kirtel, en. [II] se Koglekirtel. f -ko-
ral, en. ledkorallen Isis hippuris. Cuvier.
■ Dyrhist.II.361. VareL.(1807).II.84. -krab-
be, en. (zool.; 1. br.) betegnelse for forsk,
krebsdyr ell. krebsdyrlignende dyr, dels om
troldkrabben Lithodes maja (SaUXlV.404),
dels (nu næppe br.) om eremitkrebs ( VSO.),
dels om dolkhale, Limulus (smst.). -krone,
en. 1) (jf. -ringj i egl. bet. vAph.(1764).
Oehl.III.14. Aarb.1923.133. \\ billedl, om
kongemagten, -værdigheden. *Harald Graa-
feld . . I Fortiente ei at bære Kongekrone.
Oehl.III.23. VSO. Aarb.1923.130. 2) (jf.
Kejserkrone 2) Sf om forsk, planter af lilje-
familien, jf. D&H. II (sj.) vibeæg, Fritillaria
meleagris L. Sal.^IX.53. || f om den kapske
plante Eucomis nana L'Hérit. (af hyacint-
gruppen). VSO.
Kongel, en. se I. Kogle.
Konge -lev, et. {æda.kununglei; m.
h. t. 2. ledjf. glda. leve, efterladenskab, fsv.
lef , oldn. leif , f., oeng. laf, oht. leiba, got.
laiba; besl.m. oldn. leifa, jf. blive, elleve,
levne; sml ogs. -lev som endelse i da. sted-
navne, se TJnivBl.I.235ff. JohsSteenstr.DS.''
(1918).27f. II hist) om middelalderlige for-
hold: gods, bestemt til kongens underhold;
krongods. ADJørg.1.299. sd.NK.748. Aarb.
10 1916.216. II foreslaaet som fordanskning af
Civilliste, se Rigsdagst.F.1911ll2.sp.9008.
I. -lig, et. {ænyd. d. s.; poet. ell højtid.) en
konges døde legeme. Ing.EM.II.172. Trap.^
11.941. Schand.UD.73. Et Par Uger hen-
stod Kongeliget i castrum doloris paa
Christmnshorg. Tilsk.1928.1.367.
II. kongelig, adj. ['kooriali] i7itk. -t ell
(sj. i skriftspr.) d. s. ("Kongelig Privilegium.
Beskr.^^/Ql763); m. ubest. form i best. stil-
20 Ung: voris kongelig Huus og Familie.DZ.
Fort.l2. især i forb. kongelig majestæt, se
Majestæt, adv. -t ell (især i bet. 3.2J d. s.
(Kyhn.PE.4. Leth. (1800). Kierk.1. 346.
Feilb.BL.65) ell (f) -en (Slange.ChrIV.779.
Suhm.Hist.lII.6. VSO.). (^Wa. kongeUg
(Brandt.BD. 11.265. Bimkr.), konninglig
(Kalk.II.589. Brandt.BD. 1. 171), koningæ-
lic (Mand.56), sv. kunglig, no. kongelig,
oldn. konungligr (kongligr), eng. kingly,
30 ty. koniglich; til I. Konge ; jf. kongsk \\ ofte,
især i bet. 2, forkortet kgl. (ell. kong(e)lj)
1) til I. Konge 1: som vedkommer, udgaar
fra ell. (jf. bet. 2) tilhører en konge; konge-;
om person ogs. (ofte i titulatur) : som tilhører
kongehuset, -familien (uden selv at være konge).
Kongelig Hyldest og J^2i2i^e. DL.Fort.25.
*Af Tandværk leed den kongelig Maard
(0: kongedatteren). Oehl.XIV.30. De konge-
lige Børn.FSO. med den kongelige Krone
40 (alm.: Kongekronen j uden det kongelige
Sind skaber Digteren ingen Konge. Bei&.
Pros.IV.388. Et kongeligt Slot. MO. De
kongelige Herskaber. BerlTid.^yil928.M.l.
sp.l. II kongeligt blod,(^y/'.o.^s.w.Blod3.3;
især poet. ell højtid.) d. s. s. Kongeblod. *End
see paa Rosenborg Klædet, | Som konge-
ligt Blod haver vædet. Blich.( 1833 ).Suppl
161. (jf. Blod 3.2 j om herkomst: Undersaat-
ter, som ikke ere af Kongeligt Blod. Holb.
50 DB.IV.7. det kongelige hus, <;7.Konge-
husj se Hus 5.4. i titler: kongelig høj-
hed, majestæt olgn., s« Højhed 4, Maje-
stæt. II (jf. u. bet. 2) substantivisk: de kon-
gelige, kongefamilien. S&B. NatTid.^^U
1928.Aft.4.sp.4.
2) til I. Konge 2: vedrørende, udgaa-
ende fra kongen (kongemagten, rege-
ringen); især i forsk, (til dels foræld.) be-
nævnelser, overført fra enevældens tid, paa
60 institutioner (og dertil knyttede embedsmænd)
og forhold, der henhører under staten, det
Kongelig Universitet i Kiøbenhavn. X>L.
1—2—14. den kongl. forordning om for-
mueskatt. Holb. (Holberg Aarbog. 1921. 11).
*Hvad ligner, Korsør, din politiske Glæde, |
Naar Posten er kommen ira kongelig Stad
1221
kongelig
Kongellgbed
1222
(o: kongens hy, Kbh.).Heib.Poet.V.181. Den
til Forsendelse med de Kongelige Brev-
poster privilegerede Berlingske ..Tidende.
BerlTid.(overskr.l833/f.). en kongelig Em-
bedsmands (o: statstjenestemand, udnævnt af
kongen) B atter. Pont. A.7 6. han blev 1890
kgl. Skuespiller (o: skuespiller ved det kgl.
teater med kongelig udnævnelse J.Biogr.Haand-
leks.IL(1923).249. det kgl. bibliotek, teater i
jf. (spøg.): Alt hvad der, i den monarkiske
Stat, er mærket „kongelig" ansees for at
være et Mere end det Samme uden dette
mWd^gsoTå.Kierk.XlV .159. den herskende,
godkendte, lovligt konfirmerede k gi. d a n -
ske Memng.EBrand.Fra85til91.(1891).50.
(Per Degn) er (o: paa et maleri af Mar-
strand) i sin Stilling og ved sit Udtryk et
sandt Monument over den kgl. danske de-
fensive Fo\itik.VilhAnd.HB.88. {{(sml.bet.l)
om personer (institutioner), der har en vis
tilknytning til (fx. er leverandører til) hoffet;
ofte som ren titel (jf. u. Hof- 2.2^. Biskop
Peder Hersleb, da værende Kongel. Hof-
Prædikant. LTtci. i 755.86. kgl. Hof bager.
TelefB.1928.I.U12. || i faste forb. konge-
ligt arbejde, s^^ecfj/. Kron arbejde; for-
æld.) om arbejde udført ved personale i kon-
gens sold (militærpersoner), i modsætn. til
arbejde af private (civile). MR.1833.379.
kongelig konfirmation, se Konfirma-
tion 2. kongelig mønt. 1. (sj.) d. s. s.
kongens mønt (u. I. Konge 2.2 j. (bladet)
led af en konstant Mangel paa kongelig
Mønt.Nans.(Pol.^V4l917.?). 2. den konge-
lige mønt, statens møntværksted, se Mønt.
kongelige obligationer, (lidt gldgs.)
statsobligcUioner; statspapirer. LovLPet.lV.
409. BerlTid.Viol928.1.sp.l. kongelige
penge, (jf. kongens penge u. I. Konge 2.2 j
offentlige midler; især (emb.) d. s. s. halve
købesummer (se halv 1.2^. JurFormular-
bog.^202. Ejendomme, paa hvilke der hvi-
ler kongelige Penge. LovNr.l08yd925.§l.
kongelige skatter (og afgifter), (emb.,
foræld.) skatter (og afgifter) til staten (stats-
skatter). ¥80. Kylling. HJ. 99. Levin, kon-
gelig tjeneste, (jf. 'kongens tjeneste u.
I. Konge 2.2; emb., nu 1. br.) om statstjene-
ste. de til Kongl. eller Landets alminde-
lige Tieneste anordnede Commissioner.
Forordn.^ya771.§4. De i Kgl. Tieneste
staaende Officerer og Stabsbetiente, naar
de . . reise i Kgl. Tieneste. Forordn.^'' 1x1804.
I.§7,4. Børn, der ere fødte de i den kon-
gelige Tjeneste i Udlandet værende Per-
soner. Matzen. S.* I. (1910). 74. Olivarius.
Dansk Indfødsret. (1911). 20 f. spec. (indtil
1871) i paategning paa tjenestebreve (ofte
forkortet K.T.): Pl.(Kvartudg.)^Vel772.§l.
Cirk.^^/il814. S&B. jf.: kongelige Tjene-
ste-Breves FoTsegling.Cirk.^^/iil832. kon-
gelig udnævnelse, (emb.) udnævnelse
af en embedsmand af kongen (i henhold til
Grundl(1915).§17). Sal.'^Y 11.152. || substan-
tivisk: de kongelige, (jf. u. bet. 1; nu
1. br.) om en konges tropper ell. tilhængere.
Holb.DH.L542. Fæstningen Hunehals i
Halland var stormet af de Kongelige. Jn^.
KM.III.228. CPalM.0.396. Festskr.KrErsL
396.
3) (især (D) som er ejendommelig,
sømmer sig for en konge; især m. præg-
nant bet.: som ligner, minder om en konges
adfærd, magtmidler, gavmildhed osv.; her-
lig; prægtig. 3.1) som adj. et kongeligt
Klædebon. Esth.6.8. Seneca . . samlede sig
kongeliffeRigdomme.5a^^es.iV^j:.555.*Kon-
geligt blev da mit (o : Davids) Sind og min
Hu. Grundtv.SS.II.166. hele Huset var for-
visset om, at han var en forklædt Prinds,
og at der vilde vanke kongelige Drikke-
penge. HCAnd.IX.53. Til at fremstille sine
Tanker har Grundtvig med kongelig (alm.:
suveræn^ Frihed brugt de gamle Gudesagn.
HBegtr.LudvigSchrøder.(1913).32. || (jf. I.
20 Konge 3.i, 4-6^ som tilhører, er blandt
de ypperste i sin slags; nu især om dyr
med skønt, stolt udseende. I ere en udvalgt
Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt
Folk. lPet.2.9. *Ygdrasil, | Det kongelige
Træ. Oehl.NG.153. *Med høie, brede Tak-
ker I En kongelig Hjort. Winth.HF.204.
*Miltons kongelige vers. NMøll.R.25. det
kongelige Dyr (o: løven). Brehm.DL.I.142.
(jf. I. Konge 4.2; zool.:) Hele (termit- )^2im-
30 fundets Biologi beherskes . . af det kon-
gelige Par (o: dronningen og kongen), der
lever inde i Boet i det særlige Rum —
den kongelige Celle (o: dronningekamme-
ret). Brehm. DL. n2. 32. 3.2) som adv. De
skal blive Kongelig traeterede.JEiro^&.Paw<s.
11.3. *Hvo Konge være vil, ham bør det
sig I At . . handle kongeligt. Oehl.AV.93.
vi spiiste, drak . . levede kongelig. H Hans.
PD.179. Etatsraaden tilbød at ville be-
40 lønne enhver kongeligt. Borregaard.VL.
11.236. il (sj.) ved adj. Han fik en lille fat-
tig Seng; men den var kongelig prægtig
for \i2im.HCAnd.y.228. || nu især i forb. som
more sig kongeligt, more sig glimrende,
storartet. *Et Giæstebud, hvor alle budne
Giæster | Sig fryde kongeligt i Vennelag.
Bagges.Danf.L324. det gik virkelig godt
altsammen, og Selskabet morede sig kon-
gelig. StBille. Gal.III.496. BHolst.Bitten.
50 (1910).135.
I£ong:elis:-lied, en. (sj.) 'i) (jf. H.
kongelig 1-2^ om hvad der vedkommer en
konge, kongemagten, -dømmet. alt, hvad Ba-
roktiden elsker, finder man samlet iKonge-
lighedens Begreb. VYed.(Edda.IL(1914).
5e;..//*.;EnloyalKongelighedsfølelse
gaar gennem (de franske ridderromaner),
sa. (JulClausen.Verdens-Litt. hist. IL (1898).
317). 2) ^j/". n. kongelig 3^ kongelige egen-
60 skaber (udseende, værdighed, herkomst m. m.).
Ei seer du ud som Træl, svarede Svan-
hvide. Kongelighed lyser af dine Øine og
Ansigt. Suhm.Hist.I.143. man faar et Ind-
tryk af, at (Leonora Christina) netop har
været i Besiddelse af den samme Blan-
ding af Jævnhed og Kongelighed, som
77-
1228
kongelig^sindet
Kongemagt
1224
havde gjort hendes Fader saa populær.
CSPet.Utt.L842. \\ O/, kongelig sp.1222^'':)
Løven glemmer sin Kongelighed, naar
den har forfejlet sit Spring, og mindes
Giftslangen, der kryber paa Jorden. JF
Jens.SS.133. G3 -sindet, adj. Cj/". II. konge-
lig 2 slutn.) som støtter, slutter sig til, er
trofast mod kongen (kongedømmet); loyal; roy-
alistisk; kongetro. JBaden.FrO.344. JLange.
1.352. D&H. II talem. mere kongelig-
sindet end kongen (selv) (efter fr.
plus royaliste que le ro i) overdrevent loyal,
tro (især: mod en sag), „det vilde være at
svigte Sagen, at krænke det Helligste".
— „Aa blæse med Sagen 1 Du er mere
kongeligsindet end Kongen selv.'' EBrand.
Q0.26. Tilsk.1923.L82.
t H.eng:e-li]je9 en. ^ vAph.(1764).
om ildlilje, Lilium bulbiferum L.: VSO.
-linie, en. (nu sj.) kongelig slægtskabs-
linie; gren af kongefamilie. Efter (kong
Olufs) Afgang (o : død) ophørede den rette
Konge-Linie udi Norge og Sy errig. Holb.
B.eltindJ.30. Grundtv.Dansk.LL.154. Bour-
bonnernes Kongelinie, Guds særlig ud-
kaarne Fyrsteslægt. Schand.IF.30. -IiS(te,
en. (jf. -række, -tal; 1. br.). den store
Konge-Liste, som findes hos Saxo Gram-
maticus. Holb. Ep. LL 347. ADJørg. L 225.
-liv, et. (1. br.) 1) i egl. bet. hans hele
Kongeliv (var) en Række af urolige . .
Optrin. Molb.DH.LL.14. Lemb.D.113. D&H.
2) (jf. Konge sp.l205^^^) liv i fryd og glæde;
flot, overdaadigt liv. Grundtv.Krøn.^103. Det
er ret et Kongeliv. 76^0. D&H.
Kongel-kirtel, en. se Koglekirtel.
Kong^e-loge, en. loge i teater, der er
forbeholdt kongen (kongehusets medlemmer).
FruHeib.EtLiv.LL.149.BerlTid.^y4l928.Aft.
2.sp.3. II (jf. -stol 1.2; 1. br.) om tilsvarende
plads i en kirke. VLorenzen.VorFrueKirke.
(1927). 118. II (spøg.) om en god plads, her
sidder vi jo ligefrem i kongelogen I -lov,
en. (jf. lat. (romerretten) lex regia; jur)
lov, udstedt af kongen, ell. (især) lov, som
kongen er underkastet. Rigers Fundamen-
tale og Konge-Love. Holb.Ep.IL.376. Nord
Brun.TT.42. VSO. D&H. jf.: Konge-Ord
er Konge-Lov! Grundtv.Snorre.L.74. \\ især,
i best f, om den af Frederik LLL (^^n 1665)
givne grundlov for Danmarks rige (for stør-
stedelen ophævet ved Grundlov ^/e 1849).
Konge-Loven (er) Konge -Dømmets rette
u-foranderlig Grundvolds Lov. DL. 1—1
— 1. Den i Kongeloven fastsatte Arve-
følge er fremdeles gjældende. Grundl.
(1849).§4. jf. CSPet.Litt.L824 samt KFa-
bricius. Kongeloven. (1920). || den gamle
kongelov, (hist.) dansk, privat bearbej-
delse af Christoffer LV s haandfæstning af
1320. KofodA.Lovhist.LL.125. PJJørg.R.68.
-lys, et ell. (i bet. 2 ogs.) en (Moth.K284.
Haveselsk.1921.40). (cent/d. kongeliu s i bet.2)
1) om (et) lys. \\ (dial.) helligtrekongerlys.
Feilb. II if. folketroen: ly s( skær) paa et sted,
hvor en stor skat er begravet. Feilb. jf.:
*Hvor der blomstrer et Kongelys i Kjæm-
pehøiens Muld, | Er der gravlagt en Krone
af det rødeste Guld. Baud.GK.18L \\ (poet.,
sj.) billedl.; dels om solen: hiint straalende
Kongelys, der snart skulde heelt udsluk-
ke (stjernernes) svage Glimt. Blich.( 1920).
XVLLL.180. dels om en konges livslys: •Kon-
ge-Lyset er udslukket, | Konge-Øiet fast
tillukket, I Konge-Hjærtet, ak, det brast.
ioGrundtv.PS.VII.ll. 2) ^ Verbascum L.;
især om arten V. thapsus L. (der har høj,
rank vækst og gule blomster; jf. -kerte).
JTusch.259. *Kongelyset reiste | . . høit sin
gule, laadne Blomst. JHSmidth.Haver. 78.
Blich.K.62. Burrer og Kongelys af den
vældigste Vækst. JPJac.IL.18. Rostr.Flora.
L.288. II (dial.) hørbladet torskemund, hør-tor-
skemund, Linaria vulgaris Mill. JTusch.22.
-lober, en. [6.2] i skak: løber paa konge-
20 siden. Larsen. Skak.(1916).7. -lofte, et.
(især poet. ell. højtid.). VSO. Winth.HF.128.
D&H. II spec. (jf. -ed, -ord; hist.) om de af
kongerne i middelalderen ved udvælgelsen af-
givne løfter. Ottosen.VH.IL.55. PJJørg.R.
63.71. -los, adj. (ænyd.d.s., oldn. konung(s)-
lauss; jf. -løse; især tU) Moth.K284. de
Danske var kongeløse og stædt i alskens
N2i2iD.aQ.Grundtv.BrS.322. de omvandrende
og kongeløse Å\h2iTiQSQTe.Schiern.EF.449.
30 en kongeløs Tid. Oluf Niels.( Gamle jy.Tings-
vidner.{udg.l882).x). SaULV.921. -lose,
et. (til -løs; især hos sprogrensere) mellem-
tid, hvor et kongerige er uden konge; in-
terregnum; spec. om Danmarks tilstand i
1332-40. Barfod.DH.L.90. KrErsl.DM.39.
Ottosen.VH. 1.409. -losen, et. (AOlr.Dan-
marksheltedigtning.LL.(1910).235. Feilb.) ell.
-losning, en. skat, der kan udløse en fan-
gen konge. HjælpeO. D&H. || især, if. folke-
40 troen: stor, nedgravet skat (jf. Thiele. LL. 137).
Lng.EF. VL.4. Winth.LV.232. HCAnd.AV.37.
Gid jeg nu kunde finde en Kongeløsning:
siger den siellandske Bonde, naar han
skal grave dybt i Jorden. VSO. jf. MDL.
Feilb. -love, en. (jf. -tiger; 1. br.) om
særlig stor løve. JVJens.M.L.88. || billedl.; om
Karl XLL: Drachm.DM.143. -mager, en.
(1. br.) person, som indsætter konger ell. vir-
ker for deres indsættelse ell. valg. Holb.Ep.
50 LL.376. De ungarske Kongemagere. Dag
NyhPlixl925.7.sp.6. den berømte „Konge-
mager", Richard (Neville), Jarl af War-
wick. SaUXVLL.867. -magt, en. (sj.
Kongs-. Gertz.( Wilst.Ll.( 1909 ).lX.v. 160)).
(glda.konghe macth, mæcth (Éimkr.); især
polit.) en konges magt ell. myndighed; konge-
vælde; især (ofte i best. f.) om kongens paa
forfatningen grundede stilling og hans deraf
følgende myndighed; kongedømme (1). Kon-
60 gemagten er SLVYelig. Grundl.( 1849 ).§1. Un-
der Dronning Margrete var Kongemagten
saa stærk, at der ikke blev Spørgsmaal om
at afkræve (hende) nogen Haandfæstning.
PJJørg.R.66. \\ (sj.) i forb. m. præp. du skul-
de . . have Kongemagt (Chr.VL: riget) over
Israel. lKg.21.7. || (jf. I. Konge 3.i; relig.)
1225
Kongcmand
Kongerejse
1226
om Jesus^ herredømme. Grundtv.8S.III.301.
-mand, en. 1) {jf. oldn. konungmaSr, kon-
gelig person; sj.) om en konge. *du fjerde Kri-
stian I I Store, kristne Kongemand. Orundtv.
PS.III.249. 2) (jf. Kongsmand 1; sj.) om en
konges tilhængere, soldater. *jeg saae ham
ved Culloden | Ved Edvard Stuarts Sidel
. . I Mod hver en Kongemand hans Sværd
hug ind. Søtoft.T.2 23. Sihh. Statsmyndighe-
der.(1854).7 5. 3) t orlogsskib; orlogsmand, lo
En Kongemands Sejl ere for brede, Rund-
holterne for lange for en Koffardimand.
Politivennen.1799/1800.1493. -moder, en.
{oldn. konungsmoQir; jf. -fader; især poet.
ell. højtid.) kvinde (især: dronning ell. prin-
sesse), som er en konges moder. Dronnin-
gens (d: enkedronningens) vigtige Indfly-
delse, som Kongemoder. Ing.EM.III.il.
NMøll.VLitt.1.160. CP -mord, et. (jf.
-morder^. JSolb.Anh.185. Kongemordet paa 20
Erik Glipping. Ing.KE.1.8. Recke.BB.39.
BerlTid.'V4l928.Aft.8.sp.2. CP -morder,
en. Csy. -myrder. LTid.1737.383). (jf -mord).
vAph.(1759). Oehl.V.169. BerlTid.''^U1928.
Aft.7.sp.2. CP -mærke, et. (ogs. Kongs- j.
kongeligt mærke; tegn (præg, udseende), der
vidner om kongeværdighed, -byrd (jf. -tegnj.
*I bærer Kongemærket paa jer Pande |
Som paa jert Bryst 1 I er Kong Uter selv.
Recke.DE.83. || (jf. I. Konge S.i^ billedl. en 30
Mand, der er en Debutant i Literaturen,
men som har Kongsmærket paa sin
Pande. D agbl.'^^ 1 12 1893. 2. sp.l. -mo, en.
('Kongs-. Drachm.VS.166). (poet, højtid)
kongedatter. Oehl.VII.6. XXIV. 167. D&H.
billedl: Hostr. SD. 1. 284. -mont, en.
(jarg., 1. br.) d. s. s. kongens mønt (se u.
I. Konge 2.2). ikke at have Konge- eller
Kronemønt. Dama.IJJ.6i. -navn, et. (ogs.
Kongs-. MylErich.VJ.79. D&H.). (glda. Ap
konghe (Rimkr), koningæ naffn, oldn. ko-
nungsnafn) 1) (l.br.) navn, der bæres af
en konge (er ejendommeligt for kongeslæg-
ten). Oehl.XI.8. AOlr.KS.i.lOO. kongenav-
nene Frode og Helge. Aarb.1916.221. 2)
(jf -titel; især OPJ navn af, titel som konge.
2.1) i egl. bet.; især i forb. som bære, have
kongenavn (0: være konge). Holb.DH.
1.168. Oehl.HJ.12. Hauch.V.289. (han)he-
sad hele Kongemagten, skjøndt han ikke 50
havde Kongenavnet. Holst.FF.5. HOlr.Ab-
salon.I.(1908).132. 2.2) [3] overf han var
en Slags enevældig Monark blandt Fisker-
ne, og under Kongsnavnet var han kendt
lige fra Nymindegab til Thorsminde. Myl
Erich.VJ.79. BerlTid.''Vsl928.M.7.sp.4. (re-
lig.:) *Nu viden Jord | Og Engles Chor |
Hans (o: guds) Kongenavn tilbeder, ^oye.
AD.II.123. li titel som konge i ringridning.
Feilb. 60
CP kong^enial, adj. [kcongeni'a'i] (sj.
kongenialsk. Meyer. ^112. Meyer. ^190). {ty.
kongenial (fkongenialisch); fra fr. conge-
nial, nylat. congenialis; afl. af Genius 2)
af samme ell. lignende aandsbeskaff enhed
(tænke-, følemaade); aandsbeslægtet; of-
test som præd., i forb. m. med. J Baden.
Fr0.n.3(). VVed.FF.131. som lystig off
humoristisk anlagt Studentmagersvend
havde (jeg) følt mig kongenial med den
Hostrup', jeg saa godt kendte fra hans
Viser og Studenterkomedier. MPow IMO.
40. den hedenske Druide . . vilde være
den hiberniske Menighed en mere kon-
genial Sjælesørger end den katolske Præ-
lat. Friis-Møll. (NatTid.'^/ii 1921.Aft.4.sp.l).
Kong^e-noffle, en. (sj.) d. s. s. kon-
Sens nøgle (se L Konge 2.2^. Ydmyghed er
'onge-Nøgelen til Naadens Dør. Grundtv.
Saxo.III.18. -ord, et. (1. br. Kongs-. HOlr.
Absalon. I. (1908). 68). (poet. ell. højtid.) især
om en konges løfter ell. tilsagn (jf. -løfte^.
Rahb.Skuesp.1.56. et Kongeord er ubrøde-
ligt. lng.VS.ni.233 (jf. Sv Grundtv. FÆ. II.
80). vort Samlingsord skal være Folkets
Selvstyre. Det er intet Kongeord. Det
Ord er bondefødt. Hørup.1.243. -palme,
en. S' 1) Cocos butyracea L. Have- Tidende.
VI.(1840).106. SaUV.97. 2) Oreodoxa regia
H.B.K. Warm.Frøpl.128. -par, et. en
konge og hans dronning. Hun var det gamle
Kongepars eneste Barn. Ing. EF. V. 4. Bøn-
nelycke.L.106. -parti, et. spec. [8.2] (bil-
lard.) : form for billardspil (blanche en trois)
med tre deltagere, hvoraf de to er makkere
mod den tredje, „kongen". Billardb.35. -pen,
en. 2( slægt af kurvblomstrede (hvis fnok
ofte bæres af et langt næb), Hypochoeris L.;
især om H. radicata L. Hornemann. O P.^ 7 29.
MentzO.Bill.28. -pingvin, en. \ meget
stor pingvin, Aptenodytes patachonica Forst.
BøvP.II.639. SaVXVlII.1064. -port, en.
(1. br. Kongs-. Rich.I.21).port, indkørsel (paa
slot) bestemt for kongen ( kongefamilien ).V SO.
den vestlige Hovedportal (paa Roskilde
domkirke), „Kongeporten". Trap. '^11. 230.
-pumpe, en. ^ stor haandpumpe (kon-
strueret som sugepumpe (post) og bevæget
ved en paa stormasten anbragt vægtstang),
der tidligere anvendtes i større skibe. SøLex.
(1808). 110. Fmich.MarO. 11.79. Scheller.
Mar 0.320. -rad, en. (nu næppe br.) konge-
række. CFrim.Poet.lO. *Hvad ei en Konge-
rad I Mægted — det mægter glad | Qvin-
den (0: dronning Margrete) i Dag. Oe^L
DM.22. Grundtv.PS.III.193. -rejsie, en.
1) (1. br.) rejse, som en konge foretager.
HjælpeO.606'. S&B. BerlTid.^y 41928. M.l.
sp.l. 2) (jf- kongens rejse (u. I. Konge 2.2)
samt -ægt og Amts-, Brevrejse; emb., mi
næsten foræld.) rejse, der udføres for kon-
gen (i kongens ærinde); egl. om befordring
af kongen m. følge paa rejser gennem riget;
senere: ægtkørsel for kgl. embedsmænd og
andre, der rejste i kongens (statens) ærinde.
Forordn.^Vsi707. Holb.DNB.520. Vi fik
sidst Bud fra ham med vore Bønder, som
var i K.ongeTe\se.Rahb.(Skuesp.lX.128).
Lieutenant T. . . skulde reise gjennem
Slagelse og havde „Konge-Reise". HCAnd.
L.109. SaVXIV.407. Feilb. jf.: En anden
Sognepligt var at køre i Kongerejse; saa-
1227
Kongerige
Kongesklfte
1228
dan kaldte man det, naar der skulde hen-
tes Læge til de teittige. SjællBond.123. \\
talem. (nu næppe br.). Pengene havde giort
Kongereiser baade for Fader og Søn, og
Sønnen var ved en paafaldende Sygdom
nær ved Betlerstanden og et ulykkeligt
Uv.GHLund.KA.355. -rige, et. (alda.
konninge rige, oldn. konungsrlki ; jf. -døm-
me 2, -stat) landomraade, rige, styret af en
konge. Hans Kongl: Maj: Kongeriger og
Lande. DL.dommered. saa gik (prinsen) ind
i sit Kongerige, lukkede Døren i og slog
Slaa for, saa kunde hun rigtignok staae
Vid.enfoT.HCAnd.V.276. *de berømte to
Millioner Indbyggere | i Kongeriget Dan-
mark! J'7Jens.I)i 74. II talem. et kongerige
for en hest, se Hest sp.49^^. jf.: Aa, et
Kongerige for en af de Taager, der altid
saa let og villig tilslørede den kedsom-
melige Yirkeligheål Butzeb.VF.155. \\ bil-
ledl. Efterat Arkæologien . . havde opret-
tet sit eget Kongerige og skabt sine egne
Love, gjaldt det om yderligere at trænge
ind i Fortidens Chronologi. Jo^S/SfeewsTr.
HD. 2 50. il (jf. kongerigsk; især emb. ell.
polit.) i best. f. spec. om det egentlige Dan-
mark i modsætning til Slesvig (hertugdøm-
merne). Allen.DS.lI.180. Helstaten o: en
fælles Forfatning for Kongeriget, Sønder-
jylland og de tyske Hertugdømmer. JRo-
sendal.D.1.282. LoyNr.35Phl920.§l. \\ [3.2]
i flt., om et boldspil, der leges af to ell. flere
partier, der anføres af en koyige. SaUXIV.
408. -rigsk, adj. [-|ri(q)s^] adj. til -rige.
D&H. II spec. (jf. -rige 1. 25, emb. ell. polit.)
om hvad der hører til, vedkommer det egl.
Danmark (mods. sønderjysk, slesvighol-
stensk;. ADJørg.III.285. (i 1873) blev det
forbudt kongerigske Præster at tale og
udføre kirkelige Handlinger i Sønderjyl-
land. i2osewdaZ.i).7J.iii. de kongerigske
enklaver, se Enklave, -ring, en. (ogs.
Kongs-. PMøll.I.157). (poet., arkais.) om
(guldring som) kongekrone. *Tindingen
krandset med den gyldne Kongering. Oehl.
HY.151. Heib.Foet.II.378. -roning, en.
(jf. -sving; ^, foræld.) særlig form for ro-
ning, der anvendtes, naar kongen roedes om
bord i et skib i sin kongechalup. OrdbS.
.-rose, en. (nu næppe br. i rigsspr.) ^
pæon, Pæonia L.; især om arten F. offici-
nalis L. VSO. Zuschlag. Blomster-Sproget.^
(1845).ll. II om de tørrede kronblade af Fæ-
onia officinalis L. brugt som lægemiddel (jf.
u. Gigtrosej. FolkLægem.III.60. -række,
en. række af paa hinanden følgende konger;
ogs. (især skol.) om (trykt) liste over saa-
danne (jf I. -følge 2, -liste, -rad, -tal;. VSO.
*man plages | Fra Barnsbeen med at min-
des gamle Aarstal, | Og Kongerækker og
berømte 'Na.vne. Hrz.XVII.llO. Inderne
tale om en Kongerække, der har hersket
i 70,000 A&r. Kierk.IV.355. Schand.AE.176.
AOlr.KS.I.104. \\ overf. Kongerækken (af
rollens indehavere) er . . i forrige Aarh.
denne: Londemann, Beck, Ibsen — som
man ser indtil vore Dage ialt seks Frem-
stillere. EBrand.H.64. -redt, et. (især T)
stærkt rød farve; en slags engelskrødt. VSO.
VareL.^203. -regelse, en. en slogs fin
røgelse. Grundtv.DV.II.108. Drachm.EO.
195. VareL.*730. \\ billedl, m. tilknytning til
I. Konge 1 ; især i udtr. , der angiver smi-
ger, logren for en konge (hoffet), en Reak-
tion mod svundne Tiders krybende og
10 uværdige Kongerøgelse. For^iawd.VuiPOS.
l.sp.4. ofre Kongerøgelse. DÆIT. -sal,
en. (især poet. ell. højtid.) sal i kongeborg,
-slot; ogs. i videre anv., om kongens bolig:
kongeborg. Rothe.(Rahb.Min.l786.I.133). *At
tale diærve Ord i Kongesalen | Var Brug
fra Arilds Tid. Oehl.F.252. »Vaagner, ej til
Gammens-Tale, | Vin og Smil i Konge-
sale 1 I Hildurs Leg er nu for Haand.
Grundtv.FS.IV.464. D&H. \\ (jf. I. Konge
20 3.i; billedl., om himmerige. *(du) Fører os
op fra Skygge-Dal, | Hjem til din lyse
Konge-Sall Grundtv.SS.1.345. -salat, en.
(■[ Kongs-. HaveD.(1762).46). (jf. kongens
salat (u. I. Konge 2.2), Kejsersalat; ^ es-
dragon, Artemisia dracunculus L. J Tusch.
27. HavebrL.^221. -salnt, en. (jf. -skud 1 :
jJJt, ^l^; salut, hvormed kongen hædres (nu:
27 skud). S&B. Scheller.MarO. jf: da de
(o: hædersgæsterne) kom ud til Skoven,
30 blev de hilsede med Kongesalut. Gold-
schm.III.139. -salve, en. 07- Kongsalve-
rod; apot.) salve, bestaaende af kolofon, voks,
terpentin m. m., der undertiden anvendes til
at holde saar aabne (Ungventum basilicum).
S&B. Fanum.405. Feilb. -sang, en. (na-
tional)sang, der forherliger en konge ell. syn-
ges (spilles) som hyldest til kongen. SaUIX.
849 (om „God save the King"). smst.XVII.
691 (om „Kong Christian stod ved højen
4Q Mast").VilhAnd.S.10. -scepter, et. 1)
(jf. -spir 1, -stav; 1. br.) i egl. bet. VSO.
HjælpeO.606. 2) ^ 2.1) f Asphodelus lu-
teus L. vAph.Nath.L198. VSO. 2.2) (1. br.)
d. s. s. -spir 2. Frem. DN. 227. -side, en.
1) (teat.) om forhold paa det kgl. teater i
Kbh.: venstre side af scenen (nærmest konge-
logen), regnet fra tilskuerpladsen. OrdbS.
2) [6.2] i skak: d. s. s. -fløj 3. Skak.(1916).8.
-skat, en. {ænyd. d. s., fsv. konungaskat-
50 ter) 1) (arkais., sj.) skat (pengeforraad),
som tilhører kongen; ogs.: kongens skatkam-
mer. *det var Loven . . | At hvad man
fandt i Skoven (o: af guld og sølv), \ Til
Kongeskatten i'a\åt.0ehl.XXX.126. \\ om
en nedgravet skat (kongeløsning). Baud.GK.
193. 2) (jf kongelig skat u. II. kongelig 2;
nu næppe br.) skat, afgift, som udredes til
kongen (staten), kongeskatter (1871 : konge-
lige Afgifter;, som kongen haver taget af
60 dem tilforn. lMakk.ll.34(Chr.VL). -skib,
et. (arkais., sj. Kongs-. Oehl.XXX.llO). (oldn.
konungsskip; j/.-baad 1, -chalup, IL -jagt 1,
-snekke) MO. Scheller.MarO. -skifte,
et. (oldn. konungaskipti; især CP) regerings-
skifte (ved en konges død). Holb. DB. 11.609.
righoldigere end Kongeskifter og Ver-
1229
K.onge»kjald
Konge^tion
1230
densbegivenheder. Kierk.VI.312. Riget?^U
1912.1.sp.3. -skjald, en. (Kongs-. i)mc/im.
VS.141). især om forhold i Nordens oldtid:
skjald, der er knyttet til (ell. besynger) en
konge. SaUXXIA95. \\ (jf. I. Konge 3.i)
overf. *Thalias Kongeskjald (o: Holberg).
Blich.(1920).VL51. -skrnd, et. (højtid.)
om (prægtig) kongedragt. Sven måtte gå
tilbage til kongsgården for at ombytte
kongeskrud med bodsdragt. ÆfO/r./iTP.l.
201. ApG.12.21(SkatRørd.). billedl. : Gamle
Koner, Mødre med Shawler, Armodets
traditionelle Kongeskrud. Bønnelycke.(Pol.
*/il923.9.8p.6). -skad, et. \)'(sj.) om
kongesalut, jf.: *Hvert Digterskib har to-
net høit sit Flag | Og hilser dig (o : Inge-
mann) med Kongeskud idag (o : ^Vs 1859).
Bødt.155. 2) [3.2] skud, som fuglekongen ved
fugleskydning afgiver (ell. som afgives i hans
navn); ogs.: skud, hvorved man bliver fugle-
konge. MO. TroelsL.VII.175. D&H. -slas,
et. spec. ^ : svær trækølle, fx. anv. ved splids-
ning og knobning. VSO. Harboe. MarO.
Funch.MarO.I.153. -slaiig:e, en. (jf. Kej-
ser 2.2; zool.) kvælerslangen Boa constric-
torL. VSO. Kaalund.FD.92. BøvP.IILU9.
-slot, et. (glda. koningslot; j/". -borg) BDi-
derichsøn. Friderichsberg. (1705). Al v. Oehl.
XXX.146. Ottosen.VH. 111.164. -slægt,
en. {glda.konghe (Rimkr.), konninge slect;
jf. -hus 2, -stamme 1, -æt) Holb.Ep.II.396.
Oehl.III.36. Kristian af Glucksborg (o:
Chr.IX) . . nedstammede fra den danske
Kongeslægt. Ottosen.VH. III. 3 68. -smyk-
ke, et. (nu sj.) smykke (krone, diadem
olgn.), der bæres af en konge (som tegn paa
hans værdighed). Manden, han bære Konge-
smykke eller føre Ploven, nyder Jordens
høieste Lyksalighed. Mali KF. 31. VSO.
MO. -snekke, en. (poet., højtid.) d.
s. s. -skib. Oehl.HF.70. SLind. Brydning er.
(1891). 196. II billedl, om statsskibet (Dan-
mark)^. PWorm. Vaar og Høst. (1874). 127.
-spejl, et. (sj.) egl. om det glno. værk
Konungsskuggsjå (Speculum regale), en
lærebog fra 13. aarh. i høviske sæder for
konger, hirdmænd og købmænd, tidligere
fejlagtig tillagt kong Sverre; jf.: *som en
Sverre vilst du (o: Fr.VI) Norden skienke |
Dit ædle Kongespeil. Oehl.XX.100. || i vi-
dere anv., om regler, en konge kan tage til
rettesnor. *(Fr. V) mangled det rette Konge-
spejl, I Hvori det sés, hvad Folk er værd.
érundtv.PS.VI.106. Trindt omkring i sin
Danesaga har Sakse . . anbragt gode Reg-
ler, der tilsammen danner et Kongespejl.
HOlr.Absalon.II.(1909).148. -spil, et. 1)
(sj.). 1.1) billedl: leg, spil, der passer sig
for konger. Krigen er et Kongespil. FjSO.
1.2) festskuespil til ære for kongen (konge-
huset). PLevin.(Tilsk.l928. 11.282). 2) [3.2]
(nu næppe br.) leg, hvori man leger konge.
Moth.K285. 3) [6.2] é^ især i Vhombre:
spil, hvori man særlig gør regning paa
stik V. hj. af kongerne (uden for trumf).
OrdbS. -spir, et. (sj. Konninge-. Wilst.Il
II. V. 206. Apollonios. Argonavtertoget. (overs.
1897).112). (glda. kun^ spiræ (Suso.185),
fsv. konungsspira) t ) (især poet. ell. højtid.)
kongescepter (1); i videre anv., i udtr. for
kongemagt Moth. K285. Oehl ND. 203.
Hauch.SD.II.298. Joh8Steenstr.EE.42. 2)
{efter sv. kongspira; jf. -scepter 2) ^ stor-
blomstret trolaurt (der i Danmark kun er
fundet eet sted), Pedicularis sceptrum caro-
10 linum L. SalXIV.151. -spriii&:er, en.
[6.2] i skak: springer paa kongesiden. Skak.
(1916).7. -stad, en.(sj.KongS:jf.HjælpeO.
D&H.). (jf-hy; poet. ell højtid.) residens-
stad; ofte (i best. anv.) om Kbh. Storm.SD.3.
»Kongestaden (0: Stockholm). Blich.(l 920).
XX.194. Roskild (var) fra en Kongestad . .
bleven til enBispestad.Iw^.7(S.J.4^. JP Jen-
sen. Sjællandske Bønder. (1919). 93. -stam-
me, en. (f -stam. LTid.1725.87). 1) (især
20 hist.) slægt af (paa hinanden følgende) kon-
ger; kongeslægt, -æt. Suhm. Idyller ogSamtaler.
(1772).133. (Oluf) havde været Ætling af
alle Nordens tre gamle Kongestammer —
Folkungerne, Harald Haarf agers og Svend
Estridsøns tidigter. Ottosen.VH. 1. 408. 2)
(kog. ell. bag.) en slags kage formet som en
træstamme.'lSuhr.Mad.'(1917).363.-stWiltd,
en. (sj.) stand, værdighed ell. stilling som
konge. Graah.PT. 11.21. *Guds Godhed vil
30 vi prise | For dem i Kongestand, | Som
milde og retvise | Har tronet i vort Land.
Grundtv.SS.IV.356. sa.PS.VI.lOO. -stan-
der, en. <^ stander (flag af trekantform),
der hejses paa stortoppen af et skib, hvor
kongen er om bord (jf. -flag 1^. Scheller.
MarO.jf.SaVV.766. -stat, en. {jf. glda.
kongæ stat, kongestilling; nu næppe &r.)
kongedømme (2), -rige. Appian.RomsBorger-
krige.(overs.l806).ix. -stav, en. ("Kon-
40 ninge-. Wilst.IllX.v.l56. Kongs-. Gertz.
(smst.(1909)). (jf. -vaand; bibl, poet. ell ar-
kais.) d. s. s. -scepter 1, -spir 1. *Guds egen
Søn, I Som haver alt at raade, | Som stræk-
ker ud sin Kongestav | Fra Hav til Hav.
SalmHj.118.3. Hebr.l.8(1907 ; 1819: Spiirj.
-sten, en. (hist. ell. arkais.) stor sten, hvor
oldtidens konger stod under hyldingen (som
fx. Daneryg ved Viborg, Morasten ved Upp-
sala). Moth.^K305. *„lad os bestige den
50 Kongesteen." | Til gamle Thing de Pilte
hengaae. Oehl.HF.86. *Mange Drotter er
Landsens Pest, | Kun Een skal Konge-
steen smykke. Ing.VSt.97. AOlr.Danmarks
heltedigtning. 1.(1903). 195. -stilling, en.
C//". -embede, -stand; Ibr.). Grundtv. Dansk.
11.149. li (jf. I. Konge 3.i; overf. Ranke
erhvervede sig med Grund en Konge-
stilling mellem Tysklands Historikere. JoAs
Steenstr.H.125.
60 Kongestion, en. [kmngæ-, kwnge-
'sdjo'w, ogs. kcoiigæ-, k(»ixge-] flt. -er. {af
lat. congestio, sammenbæren, -hoben, vbs. til
congerere, bringe sammen ; jf. gerere. Ge-
stus; med.) stærk tilstrømning af væd-
ske til en legemsdel, især af blod til ho-
vedet Cj/. Blodkongestion^; ofte i flt. Bio-
1231
H.ong;estol
KongeTaaiid
1232
dets Sammenstemmelse, Congestioner og
Smener.LTid.l 744.460. Ansigtet var stærkt
rødt og røbede Congestioner til Hove-
det. NyeHygæa. III.(1824).91. GjelB.121.
LandhO.1.316.
Kongre-stol, en. (sj. Konninge-. D&H.
Kongs-. B&B. D&H. jf. VSO.). {glda. ko-
nynge stoell, oldn. konungastoll) 1) en
konges stol, sæde. I.l) (især poet. ell. arkais.)
om kongens højsæde ell. trone; kongesæde (1),
'trone; ofte hilledl., om kongemagten, -vær-
digheden. Moth.K285. *han (vil) sætte | Sin
egen Søn paa Norges Kongestol (Oehl.AV.
94: Kongethione). Oehl.(1841).V.90. Kong
Knud, der bandt det store England til
Danmarks Kongestol. jffCJ.wd.7I.5i. AOlr.
Damnarksheltedigtning.II.(1910).236. \\ (jf.
I. Konge 3.1^ overf. *Vi sidder i det lave, |
Vor Frelser over Sol, | Vi sidder mellem
Grave, | Han paa Guds Kongestol. Grundtv.
SS.IV.405. »Tanken skal fra sin Konge-
stol I al Livet som Hersker syne. Schand.
SD.40. 1.2) (jf. -loge; kirkestol (aflukket
pulpitur) til brug for kongen (kongefami-
lien). Trap.*II.2S0. V Lorenzen. Vor Frue
Kirke.(1927).141. 2) 0 svær opstander, hvori
drejetappen paa en drejeskive (til jærnbane-
og sporvogne) er anbragt. DSB.Banebygn.66.
SaUY.411. -stad, en. (jy.) særlig stor og
god staldstud. LE ft. 1804.7 83. Iris.1806.III.
45(se u. Dørstud;. Feilb.BL.152. -styre,
et. (jf. -dømme 1, -magt; især hos sprog-
rensere). Valget stilles mellem Kongestyre
og folkelig Selvstyre. HGSaabye.Vantroens
Historie. (1888). 341. DanmRigHist.L491.
-støvle, en. spec. (jarg., i marinen) om
(lang) søstøvle. Dania.ill.108. -sving;,
et. ^ stort, pompøst sving, der anvendtes,
naar der lagdes til falderebet under konge-
roning; nu kun (iron.) om overdrevent stort
sving under manøvrering med en baad ell.
et skib. Scheller.MarO. -sæde, et. (glda.
konnyngæ sædhe og kungsæte (Suso.177),
oldn. konungssæti; poet ell. arkais.) 1) d.s.s.
-stol (1.1), -trone; oftest billedl. Ruge.FT.354.
*skjønnere er Liljens Dragt | End Salo-
mon i al sin Pragt | Paa gyldne Konge-
sæde. KirkeligSamler. 111.(1857 ).116. JOlr.
SD.III.124. jf.: *Himlens Konge-Sæde.
Grundtv. SS. 1. 447. 2) sted, hvor kongen of-
test opholder sig, hvorfra kongemagten ud-
øves; residens. Holb.DH.1.115. Det gamle
Kongesæde Lethra eller Leire. E Pont. At-
las.II.367. Aarb.1916.219. -søn, en. (glda.
d. s. (Bimkr.), koning(s)søn og koninge søn
(Brandt. RD. I.l), oldn. konungssonr; især
poet. ell. arkais.) en konges søn; ofte: prins
(jf. -barn, -datter;. Holb.Ep.II.374. Oehl.
XII.17. Snart var han en forklædt Konge-
søn og havde Lovning paa Kongens æld-
ste 'DaitteT.AndNx.PE.IL97. jf.: *En fat-
tig Jomfru sad i Løn . . | Og fødte Himlens
Konge- Søn 1 Grundtv. S S. 1.347. -taarn, et.
[6.2] i skak: taarnet paa kongesiden. Skak.
(1773).77. Skak.(1916).7. -tal, et. {ænyd.
d. 8., oldn. konungatal, j/. kununktallit i
overskriften til O. Worms gengivelse af konge-
rækken i Codex runicus, se GldaKrøn.237 ;
arkais., 1. br.) kongeliste, -række. Fra Lek
af er der en stor Lacune i det Pol-
ske Kongetal indtil Cisiciis. LTid. 1726.
78. Grundtv. PS.V. 389. ADJørg.NK.762.
|l som navn paa et par middelalderlige,
danske kongerækker, se AOlr. KS. 1. 98. 104.
-tanke, en. 1) (nu næppe br.) tanke, plan
10 om at opkaste sig til, blive konge, da (Svend
Estridsen) spurte, at Konge Slægten udi
Dannemark var uddød . . begyndte han . .
at fatte Konge -Tanker. Holb.DH. 1.157.
sm8t.III.26. 8a.JH.L360. 2) se Kongstan-
ke. -tes:n, et. ('j/'. -mærke ; sj). de re-
publikanske Magistrater beholdt efter Af-
skaffelsen af disse særlige Kongetegn . .
kun en purpurbræmmet Tog2i.Madv.RS.
1.295. -tid, en. en konges regeringstid. J
20 Er slev. Fædrelandshist.( 1888 ).61. (Chr.VFs)
Kongetiå.Ottosen.VH.III.59. -tiende, en.
(emb., foræld.) Vs <^f tienden, der efter re-
formationen, som afløsning af den middel-
alderlige bispetiende, ydedes kongen (staten),
men senere ofte overgik paa private Jiænder
(jf. Kirke-, Præstetiende;. DL.5—3—26.
Trap.^III.527. -tiger, en. (zool.) den
alm. tiger, Felis tigris L. (regalis). Rahb.
Min.l803.n.67.Brehm.DL.Uli2.27.-ting,
30 et. (oldn. konungsJ)ing; arkais., sj.) tingmøde,
sammenkaldt af kongen, under kongens for-
sæde. *En aflang Ring (o: af sten, en lang-
dysse). I Her holdtes der vist i gammel Tid |
Et Kongething. Oehl.XIX.158. -titel, en.
(jf. -navn 2). vAph.(1759). VSO. D&H.
-tog, et. (især jærnb.) tog (oftest: særtog),
hvormed kongen (kongefamilien) kører. DSB.
Togregl.l7. Bønnelycke.L.103. -tro, adj.
loyal; kongeligsindet. HFEtv. Niels Ebbesøn.
40 (1886).16. (han var) kongetro (Brandes.
DD.243: loyal; som en Mand fra Frederik
d. 6tes Tid. Brandes.n.l70. Bønnelycke.L.
108. -trone, en. (især poet. ell. højtid.)
en konges trone (jf. -stol l.i, -sæde i;; ofte
billedl. PoulPed.DP.41. Oehl. AV. 94 (se u.
-stol l.i;. *De ham fandt i Betlehem, |
Uden Spir og Kongetrone, | Der kun sad
en fattig Kone, | Vugged Barnet i sit
Skjød. Grundtv. SS. III. 106. det var Salo-
50 mons Kongetrone, der foresvævede Fr. IH,
da han overdrog B. Grotsehilling at ud-
føreEnevældensKongesæde.^eriits&.('jBeW
Tid.''^lxxl905.Aft.Lsp.6). jf. : *( Kronborg slot)
den faste 'Konge -TYiioone.BDiderichsøn.
Friderichs-Berg.(1705).A4r. -træ, et. 1)
Sf (nu næppe br.) Hemandia sonora L.
(Ostindien). VSO. jf. JHSmidth.Haver.190.
2) T om forsk, rødbrune træsorter af uden-
landsk oprindelse, brugt til drejerarbejder
60 olgn. (jf. -ved 2). VareL.H36. 3) (sj.) bil-
ledl.: kongestamme (1). Kongetræet (har)
gennem dem (o: ætlinger af konger uden for
hovedlinien) . . skudt en Sidegren. JFC^ri-
stensen. Midtsjællands Hist. I. (1907). 132.
-vaand, en. (poet., sj.) d. s. s. -stav. *Jeg
strakte ud min Kongevaand | Fra Dan-
1233
Kongevagt
Kongres
1234
mark over Sverig frit. Grundtv.P8.VA03.
smst.VI.4. -vagt, en. (især tni) vagt til
værn for kongen; nu især: vagt, etableret af
et detachement af livgarden, der anføres af
en kaptajn og medfører fane. MR.1819.64.
BerlTid.^Vil938.M.1.8p.2. -valg, et. især
(hist.) om forhold i et valgkongedømme. Holb.
DJI. 1.619. PJJørg.R.63/f. -valgt, part.
adj. spec. (polit.) om medlem af parlament:
udnævnt af kongen (jf. folkevalgt/ S&B. lo
SaUXIV.409. || især om de 12 medlemmer
af det danske landsting fra 1866-1920, der
if. Grundl. (1866). §34 udnævntes af kongen
paa livstid. Munch.S.8. -vand, et. [6.i]
{jf. nylat. aqua regis; navnet, fordi det kan
opløse guldet, „metallernes konge"; kern.)
blanding af salt- og salpetersyre, der anven-
des ved opløsning af guld , platin og andre
metalforbindelser. Eilsch.F.115. vAph.Chym.
11.236. Ing.LB.IV.81. OpfB.^1.496. -ved, 20
et. (jf. -tvdd) 1) 2( (nu næppe br.) livstræ,
Thuja (occidentalis) L. VSO. BerlTid.'^/io
1822.Till.l.sp.2. Kjærbøll.FB.438. 2) (nu
sj.) d. s. s. -træ 2. VareL.(1807).II.82. D&H.
-vej, en. ("s/. Kongs-. VorUngdom.1924.278).
{ænyd. d. s., jf. so. kungsvag) 1) egl. om de
af Fr. Il og Chr. IV anlagte (brolagte)
landeveje, der var beregnede til kongens eget
brug og afspærrede (jf. TroelsL.U.200); der-
efter : hovedlandevej; alfarvej; chaussé; nu 30
oftest, i best. f., som navn paa forsk, hoved-
landeveje (anlagt af Fr. II ell. Chr. IV), fx.
om vejen fra Kbh. over Lyyigby til Frede-
riksborg (mods. Gamle Frederiksborgvej,
sml. ogs. gadenavnet Gammel Kongevej paa
Frederiksberg), lad os gaae igjennem dit
Land, vi ville hverken gaae igjennem din
Ager eller Viingaard . . vi ville gaae ad
K.onge\QiQn.4Mos.20.17. ingen maa kiøre
paa Konge-Veiene, uden de, som forun- 40
des Nøgler tiWQ\QjiQ.Anordn.^^U1718. Vi-
bens Huus ligger ved Kongeveyen imel-
lem Østerport og Lundehuuset. Eøysg.S.
285. *lige den brede Kongevey (o: Ros-
kilde landevej) fremgaaer. Oehl.FSkr. 1.277.
Byraadet (lod) køre Fyld ovenpaa Stenene,
og Vejen var fast som en Kongevej. Buchh.
SF.180. 2) billedl. *Vi har en gammel
Kongevej, | Som gaar til Verdens Ende
(o: havet). Grundtv.FS.VI.598. Kysten er 50
Kongevej for fler end os — vi møder
Folk til Vogns og Folk til Æsels. Jørg.
JF. 11.122. II (jf. bet. 1; 1. br.) om vej, en
konge følger; en konges regering (s-tid). *hvert
Skridt, han (o : Fr. VII) gik paa sin Kon-
gevej, I gik han og hans Folk med hver-
a.nåre.Lemb.DS.88.\\især: vej (fremgangs-
maade, tankegang), der er den almindeligst
benyttede, som fører lige til maalet (jf. Al-
farvej/ Jacobi.Luxd.9. den Tankegang, 6g
der uden Sideblik følger Logikkens lige
Kongeye]. PMøll.II.431. den akademiske
Kongevej til Ære, Magt og Anseelse. Pont.
LP.V.28.jf. Aåelkongevel JPJac.I.182.
-ven, en. (især hos sprogrensere; 1. br.)
ven, tilhænger af kongen, kongemagten; roya-
list. NordBrun.(MO.). (en) Kongeven, som
klamrer sig til den monarkiske Tanke.
Brandes.VII.135. D&H. hertil: -venlig,
adj. (sj.) royalistisk. D&H. f -vimpcil,
en. (jf. -flag 1, -fløj 1, -gøs) vimpel, der
føres af danske orlogsskibe. SøkrigsA.(1752).
§816. -vælde, en ell. et (Barfod.DH.I.
40). (især poet. ell. højtid.) d. s. s. -magt.
Matth.l6.28( O Guldb.).' 'det er Kongevæl-
dens største Skiønhed, | At kunne lade
Naade gaae for Ret. Oehl.VI.251. Aarestr.
SS.III.242. kamp mellem kongevælde og
kirkevælde. HOlr.KP.I.204. -værdig-
hed, en. (især Oj kongelig værdighed; ogs.:
stilling som konge. vAph.(l 759). der var . .
et Udtryk af sand Kongeværdighed . .
udbredt over hans Ansigt. Ing.EM.II.140.
PJJørg.R.67. -yacht, en. se IL -jagt.
t -æble, et. ananas. VSO. -ægt, en.
f Kongs-, jf. VSO.). (foræld.) ægtkørsel for
kongen (staten); kongerejse. Forordn.^^/nl 751.
§2. Bønderne . . maatte gøre idelige Kon-
geægter i Anledning af de kongelige Her-
skabers Rejser. AarbKbhAmt.1926.67. Feilb.
OrdbS.(Fyn). -æt, en. (sj. Kongs-.jf.D&E.).
{ænyd. d. s., oZdn. konunga-, konungsætt;
poet. ell. arkais.) d. s. s. -slægt. Thaar.ES.
367. paa fædrene Side var (han) af svensk
Kongeæt. Molb.DH.II.4. Ottosen. VH.I.82.
-ørn, en. \. stor ørneart: Aquila fulva L.
OFMull.ZoolPr.9. *paa Fjeldet . . | Hvor
Kongeørnen bygger stolt sin Rede.Kaa-
lund.SD.113. Kjærbøll.9. BøvP.1.375. \\ i
sammenligninger ell. billedl. stolte som Kon-
geørne og . . fromme som Turtelduer. Ing.
LB.III.116. *„Kong Henrik I tag mit Liv I«
. . „Jeg bruger ei dit Liv — en Konge-
ørn I Slaaer ikke ned i Støvet efter Aad-
slerl"" Recke.BB.115.
Kongle, en. se I. Kogle.
Konglomerat, et ell. f en (Schade.
Mors.(1811).106). [kcongloma'ra-^i, ogs. k(ni|-
glo-] flt. -er. {fra fr. conglomérat, af laf.
conglomeratus, perf.part. a/conglomerare,
sammenhobe, til glomus, nøgle, kugle) t)
(geol.) bjergart, bestaaende af runde
(slidte) sten, der er sammenkittede ell. sam-
menpressede; stenmasse af sammenkit-
tet grus ell. (smaa) rullesten. Schade.
Mors.(1811).105. Uss.AlmGeol.72. Stenba-
serne under Træsøjlerne var . . udarbej-
dede i Breccia eller Konglomerat, Ser-
pentin, Porfyr eller aarede Marmorarter.
FrPoulsen.KM.39. 2) CO overf.: masse,
blanding af uensartede, opr.ikke sam-
menhørende elementer. KLars.L.6. Den
romerske Stat var ikke i sin Sammensæt-
ning en Sum af Individer — som vor
Stat — men et Konglomerat af Slægter.
HFrisch.Rom.(1925).23. Hans Aand var et
saadant Konglomerat af Snuhed, Fræk-
hed . . at han aldrig har kunnet blive
en Helt i den franske Folkebevidsthed.
Rimest.(PoUiixl927.11.sp.3).
KongreiS, en. [kcon'grBS, kcni],-] ftt.
-ser. {ty. kongress, eng. congress, fr. con-
X. Rentrykt "/w 1928
78
1235
kongresse
KongHgods
1286
grés; aflat. congressus, til congredi, komme
sammen, jf. I. Grad, grassere; især polit.)
sammenkomst, større møde af repræ-
sentanter fra forsk, lande, især med det for-
maal at bringe en sag, et forhold til ende-
lig afslutning (jf. Konference^; ogs. om
(større) sammenkomst mellem viden-
skabsmænd, teknikere olgn. ExtrBel.^^/i
1722.5. Man seer Riger og Republiquer
at beramme en Congres: man anvender
heele Aar paa dens Præparatorier. IToife.
MTkr.202. (der blev) arbeydet paa Fred.
Til den Ende blev . . berammet en Con-
gres med HjvkQine.PvHaven.BR.SS. Blich.
(1920).XXI.120. hun fulgte Talleyrand
til Kongressen i Wien. Brandes. HD. 62.
BGandrup.JD.39.jf.FvedskongTes(MO.
1.647. Hørup.III.3. Levy. SimonRing.( 1901).
80). 11 benævnelse paa den lovgivende
forsamling i Nordamerikas forenede sta-
ter ofl. amer. republikker. SaU XIV.415.
kong^resse , v. [kcnn'gr^sa, kcoi],-] -ede.
{jf. eng. congress; dannet til Kongres; især
spøg.) deltage i ell. samles til en kongres.
DagNyh.^^liil919.9.sp.3. BerlTid.^y 71928.
Aft.l.sp.4. Kongressist, en. [kwngr^-
•sisfZ, k(ni[-] flt. -er. (jf. eng. congressist;
dannet til Kongres; især spøg. ell. avis-spr.)
deltager i en kongres. PoU^l6l926.5.sp.5.
Meuer.^
Kongrnens, en. P^CDn-, kwixgru'æn's]
{ty. kongruenz, eng. eongruence, fr. con-
gruence; af lat. congruentia, til congruere,
se kongruere; C9 eu. fagl.) overensstem-
melse; enshed; sammenfald. JBaden.
FrO.II.30. Alle min Livsanskuelses For-
udsætninger bragte mig paa et givet Tids-
punkt i Kongruens med vigtige Sider af et
fremmed Lands Bestræbelser. Til8k.l928.
1.2. II især (mat.) om figurer. For Kongru-
ens bruges Tegnet ^. JuliusPetersen.Ele-
mentærPlangeometri. (1870). 4. HPNielsen.
Geometri.(1912).33. || (gram.) om gramma-
tisk overensstemmelse (fx. i køn og tal). E Jes-
sen.EtymO. 2. Kongruens i Fransk. -CTiV^i/-
rop. (bogtitel. 1917). VBrøndal.Ordklasserne.
(1928).\133. kongruent, adj. [kcnn-,
k(oixgru'æn'fZ] {ty. d. s.; af lat. congruens,
præs. part. til congruere, se kongruere; tU
ell. fagl.) overensstemmende; ens; pas-
sende sammen. JBaden.FrO.67. Meyer.^
191. II især: som har samme form og stør-
relse. Drejer.BotTerm.l4. spec. (mat.) om
figurer (oftest trekanter), der kan bringes
til at dække hinanden, idet de svarer til
hinanden punkt for punkt. Geom.6. kon-
srnere, v. [kmn-, kcoii^gru'e'ra] -ede ell.
(sj.) -te. vbs. jf. Kongruens, {ty. kongruie-
ren; fra lat. congruere; jf. Kongruens,
kongruent; CP ell. fagl.) stemme overens;
falde sammen; være ganske ens. JBa-
den.Fr O. II. 30. hans Liv kongruerer ikke
med hans YoTkynåelsQ. HSchwanenfl.M.
11.186. II (mat.) om figurer: være kongruente.
II (gram.:) Et Adjektiv . . kongruerer i
Køn og Tal . . med det Substantiv, som
det nærmere bestemmer. KNyrop. Kongru-
ens i Fransk.( 1917). 43.
H-ongfii-, i ssgr. ['kcoi^'s-] (jf. Konge->
til I. Konge 1-2; især i betegnelser for fær-
øiske forhold (se Kongs-bonde, -fæste, -fæ-
ster, -gods, -jord^ samt i enkelte arkais. ell.
fra no. ord laante ord (se -bryde, -gaard,
-mand samt -emne, -tanke^; se i øvrigt
Konge 8p.l213^*.
10 Kongsalve-rod, en. (Qongsalve-,
JTusch.239). {omdannelse af konsolidarod
('kongsolidarod. JTusch.239(bomh.). Bot
Tids8kr.XIII.172); jf. eng. consound (con-
soude), fr. consoude; af lat. consol(i)da
(til lat. consolidare, se konsolidere^; jf.
kong-salve i sa. bet: Moth.K282; sml. Kon-
gesalve; nu næppe br. i rigsspr.) S( (roden
af) læq e-kulsukker, Symphytum officinale L.
JTusch.239. vAph.Nath.IV.538. VSO. Uge-
20 skrift f. Landmænd.6R. IV. (1882 ).44. Folk
Lægem.in.60.
K.oikg»-hon.de,en.{efterfærøiskkongs-
bondi ; jf. Kongebonde) om færøiske forhold :
bonde, der har statsjord (kongsjord) i arvefæ-
ste; kongs fæster. Trap.V.836. SaUXIV.417.
-bryde, en. {jf. æda. konungs bryti samt
NMPet.Afh.III.30o; hist.) om forhold i mid-
delalderen; bryde (I), bestyrer paa en af kon-
gens g aar de. KrErsl.KL.'l9. Kongsbrydens
M Fostersøn. HFox. (bogtitel.1878). -emne,
et. {fra no. kongsemne (alm. efter Henrik
Ibsens drama „Kongs-Emnerne'^ (1871); jf.
t kongeevne (VSO.), oldn. konungsefni;
to, især hos sprogrensere) person, som er ud-
set til ell. egnet til at være konge (jf. Bispe-
emne, L Emne 2); især: person af konge-
slægt, der under en tronstrid gør fordring paa
kronen; tronkræver; tronprætendent. HjælpeO.
ADJørg.NK.76. Brandes. IX.20. PJJørg.
40 R.63. II overf. Vi have set Ørsted i Aar-
hundredets Begyndelse sammen med de
andre unge Kongsemner paa Aandens Om-
raade. Borchsen. LiteræreFeuilletoner.(1880).
109. VilhAnd.T.135. -fæste, et. {efter
færøisk kongsfesti) om færøiske forhold:
bortfæstelse til kongsbonde; en kongsbondes
fæsteforhold; ogs.: ejendom, som haves i fæ-
ste af en kongsbonde. Lov"^ 1 71871. SaUXIY.
417. -fæster, en. {efter færøisk kongs-
50 festari) om færøiske forhold: kongsbonde.
SaUXlV.417. -gaard, en. (1. br. Konge-.
Oehl.XXX.144. MWinther.Da.Folkeeventyr.
(1823).31. jf. VSO. S&B. D&H.). {ænyd.
kong(s)-, konningsgaard, glda. konghe
gordh (Rimkr.), oldn. konungsgar3r; jf.
kongens gaard u. Gaard 4; især arkais.,
om middelalderlige forhold) gaard, som ejes
af kongen, hører til krongodset (jf. KofodA.
IIL331. NMPet.Afh.III.314); især: gaard
60 (borg, slot), hvor kongen bor, 7nidlertidig op-
holder sig. Holb.Berg.5. *De brede Piller
skygge mig for meget | I den paa Mun-
keviis opførte Kongsgaard. Oehl.P.257. de,
som leve i prægtige Klæder og i Vellev-
ned, ere i Kongsgaardene (1819: Kongers
Gaarde;. Luc. 7. 2 5. (1907). -gods, et. {efter
{
1237
Kongsjord
Kongstanke
1238
færøisk kongsgo9s; .;/. Kongegods) om fær-
øiske forhold: d. 8. s. -jord. Trap.V.836.
-jord, en. (efter færøisk kongsjorØ; if.
oldn. konungsJ9r9) om færøiske forhold:
jord i statens eje; jordegods, som bort fæstes
til kongsbønder. Sal?XIV,4l7
(han) var en af de faa Frihedsmænd i
Literaturselskabet, hvilket i øvrigt rum-
mede saa meget kongsk og fornæmt.
F Bajer. Nor dens pol. Digtning. (1878). 209. jj
stor paa det; vigtig. Hvem har haft Bud
efter dig? — Du behøver da ikke at være
saa kongsk straks, Hans! Man har vel
Lov til at se paa åigl Stuck.III.468.
K-ongsling, en. ['k(oi|(')sleii] flt.-e{ry
'f. eng. kingling samt (m. h. t. dannelsen)
andsling, Mandsling; sj., især nedsæt.)
lillekonge. *En Neger-Kongsling.T^riiwn.
IV.64. (han) spurgde ham, som for Løier,
hvor hans Kongsling (o: den nysudraabte
Valdemar I) blev af. Grundtv.SaxoIII.179.
Konss-mand, en. 1 ) (jf. æda. konungs
mæn (JyLov.2.77), oldn. konungsmaor;
sml kongens mand (u. I. Konge 2.2^, Kon-
gemand (2) ; arkais.) en konges kriger ell. til-
hænger. HRasmussen.Overs.af indiskeÆven-
iyr.(1893).237. JOlr.SD.III.99. |j Løsenet
høres . . fra den ene Side (o : i slaget ved
Stiklestad): „Fram, fram, Bondemænd 1" og
fra den anden: „Fram, fram, Christmændl
Korsmændl Kongsmænd!« Oehl.XLlll. 2)
(foræld., om bornh. forhold) person, der hen-
vendte sig til kongen i en ell. anden sag som
repræsentant for, udsending fra befolkningen.
Cit.l755.( Thott4H507.26). BornLSamlinger.
XV.(1924).52.
10 Kong-sneis;! , -snekke, se Konk-
snegl, -snekke.
(H Kongs -tanke, en. (sj. Konge-.
Drachm.DS75. BiogrLex.V.291). {efter no.,
olm. brugt m. henblik paa Henrik Ibsens
drama „ Kongs-Emnerne" (1871). 113; jf. Kon-
getanke) tanke, plan, som en konge lægger
til grund for sin gerning; i videre anv.:
ledende tanke; hovedidé; storslaaet, dristig
tanke ell. plan. Dalgas' Kongstanke, at man
20 skulde ende med at kunne vandre gen-
nem Skov li^e fra Kongeaaen til Lim-
fjorden. O Geismar. (Samfundet.^^l^ 1900. 1.
sp.5). det (var) Absalons Maal at hæve
baade Kirken og Kongedømmet og lade
dem samvirke . . Han svigtede aldrig sin
Kongstanke, og den blev Kærnen i hele
hans Livsgerning. JIOlr.Absalon.II.(1909).
141. Darwin's Kongstanke, en virkelig
biologisk Typeforskydning ved Selektion,
30 (maa) opgives. Tilsk.1918.II.469,
I
PD
Danske sprog- og litteratur-
3625 selskab, Copenhagen
D28
Bd»10 sprog
Ordbog over det danske
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY