(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"










WM 


aJW? 



!i 


i 


1 


1 


1 


1 


■ 







Presented to the 

LIBRARY oj the 

UNIVERSITY OF TORONTO 

by 
Estate of the la te 
JOHN B. C, WATKINS 



ORDBOG 

OVER 

DET DANSKE SPROG 



ORDBOG 



OVER 

DET DANSKE SPROG 

GRUNDLAGT AF 

VERNER DAHLERUP 

MED UNDERSTØTTELSE AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET 

UDGIVET AF 

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB 



TIENDE BIND 
KANT— KONGSTANKE 




KØBENHAVN 1928 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 

TRYKT HOS H. H. THIELE 



Redaktionen af nærværende bind er udført af Jørgen Glahder, Aage Hansen, Paul 
V.Rubow, Peter Skautrup samt (for enkelte afsnits vedkommende) Johs. Brøndum- 
Nielsen og Aage Rohmann. 

Gennemlæsningen (se indledningen, I. bind s. L) er udført af Jørgen Glahder og Paul 
V. Rubow samt (for et enkelt afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-Nielsen. 

Gennemsynet umiddelbart før trykningen (se forordet i III. bind) er foretaget af H. Juul- 
Jensen samt (for enkelte afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-Nielsen, Jørgen Glahder 
og Paul V. Rubow. 

Verner Dahlerup har gennemset bindet i korrektur (se i øvrigt forordet i III. bind). 

Ordbogens udgivelse forestaas af Lis Jacobsen som administrativ leder og H. Juul- 
Jensen som ledende redaktør. 




^Hsi 



1 



Kant 



Kant 



I. Kant, en. [kan'ci] kant (d. v. s. kknt). 
Høysg.AG.136. fit. -er ['kandar] ell. f -e 
(Graah.PT.L101. Frahl.ST. 11.73). {ænyd. 
d. 8.; fra mnt. kant(e) (ty. kante ^, holl. kant; 
vist laant fra fr. cant, xial. sp. canto, hjørne, 
spids, jf. lat. canthus, gr. kanthos, hjulring 
afjærn;jf.ll.ksint, kante, Kanton, I.kantre) 

1) skæringslinie mellem to (side) fla- 
der af et legeme, en masse olgn.; ogs. til 



uden skarpe Kanter, som man kan skære 
sig ^asi. Eode.B.98. || haard i kanten, 
(jarg.) om person: streng i sine fordringer, 
stejl i sine anskuelser, meninger osv. *Den 
gamle er Helvedes hård i Kanten; | men 
passe et Postkontor kan han. Pedanten I 
Rørd.Kl.53. || blive stødt i kanten, 
(jarg.) blive (let) fornærmet, føle sig saaret. 
3) (ret) linie, som begrænser et om- 



lige om det af de to (side)flader begræn- loraade (et plan, en flade olgn.) i een ell. 



sede, skarpe, kile- ell. vinkelformede 
fremspring af legemet. \ .\) m. h. t. enkel, 
skarpt afgrænset genstand. See her Mon- 
sieur dette mærke, paa kanten skal mand 
kiænde Jesper Beendreyers Terninger. 
Holb.llJ.1.5. *mangen Ædelsteen, | Hvis 
Glands og Kanters Spill var meere end 
gemeen.Helt.Poet.69. Kanterne paa Kry- 
stallerne (margines crystallorum), hvor- 



flere udstrækninger; ogs. ofte tillige om 
omraadets (planets osv.) yderste, smalle 
del langs denne linie. 3.1) sidelinie i 
flersidig figur; side. hver afsetning var 
f lorten alne i længden, med f lorten alne 
i breedheden, i sine fire kanter (1871: 
efter sine fire Sider;. Ez.43.17(Chr.VI). 
Christiansholm . . blev anlagt med en 
Skandse af 6. Kanter. Holb.Berg.50. (Gur- 



ved skelnes mellem Side- og Endekanter. 20 res) Voldsted (er) en Qvadrat af omtrent 



VSO. den jevne Flade, de rene, skarpe 
Kanter, som en smuk Høvl kan frembringe. 
Høyen.S.1109.sp.l. Kant . . i et Stød. Schel- 
ler.MarO. hage kant i kant, se IV. hage 
1'2« Il (jf' i^t. 3.1; mat.) skæringslinie mellem 
to sideflader i et polyeder. SdUXIX.373. \\ 
i lige kant, (sj.) i ret vinkel. Mit Skiolde- 
mærke er to Biælker, en lang og en kort, 
der støde sammen i lige Kant. Oehl.ØS. 



50 Alne i hver K2int.EPont.Atlas.lI.253. 
(edderkoppens) Væv . . hvis Streger og 
Kanter ere saa lige, saa rigtige, at den 
største Landmaaler ikke kunde giøre dem 
heåre.JSneed.II.lOS. nu vist kun (mat.) i 
ssgr. som Elleve-, Fem-, Fir(e)-, Mange-, 
Otte-, Seks-, Syv-, Trekant (jf. ogs. ovf. 
sp.P^) samt ^ i forb. kant i kant som 
udtr. for, at to genstande ses saaledes af 



233. II fin i kanten, se bet. 3.3 slutn. 1.2) 30 iagttageren, at deres kanter lige berører hin- 



om fremspringende ell. fremstaaende 
del af et legeme ell. en masse. || ofte m.over- 

fang til bet. 3.2: spids; yderkant; rand. 
skulle ikke rundskære det Yderste af 
Eders Hovedhaar, ei heller skal du for- 
dærve Kanten af dit Skæg. 3Mos.l9.27. 
Admiral-Skibet Sophia ragede paa Kanten 
af en Klippe og fik et Hul ved sin Kiøl. 
Slange. ChrlV. 1308. *Maanen skiuler sig 



bag Skyens Kant. OeRL./J. 79. der er svær 40 mærkede Sted og Spe 



Sø paa Kanten af Bsinken. Scheller.MarO. 
[I rand af en fordybning, afgrund olgn.; 
bred (1.2.2); ogs.: skrænt; brink (jf. ssgr. 
som Grøfte-, Vejkantj. Bag Fienden laae 
en Bakke, hvis øverste Kant rakde frem 
over dem. Mall.SgH.359. *Maanen . . sei- 
ler I Hen over Voldens Ksint. Heib.Poet. 
IX.61. *Jeg sad paa Kildens K&nt.Winth. 
III.106. han (fulgte) den hellige Vej, som 



anden (genstandene ses lige ved siden af hin- 
anden). Kirken er Kant i Kant med Møl- 
len. Scheller.MarO. 3.2) (ofte m. overgang til 
bet. 1.2 beg.) yderkant; rand (jf. ssgr. som 
Senge-, Stole-, Strand-, Vandkant;. Hun 
satte sig paa Kanten af det bageste Sæde 
i Sluppen. Bagges.L.II.181. *Hvileplads han 
ta'er paa Sengens K&nt.PalM.V.dO. (han) 
saaer Hvede i Rader oer By£ paa det af- 

anten deraf 



in 



(Chr.VI afvig.). Es.28.25. jf.: Der er i bø- 
ger altfor mange ord, der ingen steder 
rammer eller dog ikke mer end i kanten 
af meningen. Hjortø.OS.56. \\ m. overgang 
til bet. 6, om lokalitet. *Sær vidste de som 
boe paa Kanten (af øen) at afmale | Jens 
Bloks Forræd erie. J?oZ6.Paar8.i5i. Gilleleye 
ligger paa Siælands yderste Kant mod 
ISoråen. EPont.Atla8.II.251. *De frygter, at 



Gudinden selv engang havde vandret. Ved 5o Skibet (o: Columbus') skal nærme sig Kan 
dens Kanter var nun mange Gange sun- 
ket til Jorden. SMich.HB.166. Feilb. 

2) billedl. ell. overf. anv. af bet. l(.i), især 
m. h. t. person(s væsen, karakter): (haard- 
nakket fastholdt) anskuelse, mening osv., 
som let vækker anstød, modsigelse; sær- 
(egen)hed; ogs. (1. br.) om vanskeligheder 
ved en saa, et forhold. Biskoppen . . raa- 
dede (Kold) til at afslibe de skarpe Kan- 



ten I af Jorden, hvor Havet nedstyrter 
sin Sluse. JVJens.Di.21. || fra en kant af, 
(jf.i sa.bet.(jy.) ind aa en kant. Feilb.; 
jarg., 1. br.) fra en ende af; helt igennem. 
Løgn alt sammen fra en Kant af I Riitzeb. 
VF.73. 3.3) dels (m. overgang til bet. 4): 
smal rand paa nøje afgrænset flade, 
paa (flad og) tynd genstand ell. paa tyndt 
stof (tøj olgn.), hvor den (det) ender, er 



ter hos sig for bedre at komme gjennem 60 skaaret over eller bukket om; dels (m. over- 



Livet. Birkedal.0. 1. 24. Den unge Student 
var almindelig vel lidt; han havde ingen 
Kanter, var altid mild, høflig og venlig. 
Schand.TF.1.29. Unægtelig havde denne 
Sag Kanter, der kunde støde imod. Jo^s 
8teenstr.JLG.177. Han er selv en Mand 



gang til bet. 8.2;: den yderste del af fla 
den, genstanden, stoffet (osv.) langs 
randen; dels ogs. om (paasat, paasvet osv.) 
bort ell. bræmme langs med ett. indfatning 
omkring randen, (skindet) bruges at sette 
. . paa Kanterne af Kiorteler. LTid.1727. 



X. Rentrykt »/«, 1927 



Kant 



Kant 



700. Hals-Tørklæder med hvidstribede 
KsLnter.Adr,'Vil762.8p.l3. Kanten af Glas- 
set. 7iS0. en Prindsesse i Balklædning, med 
Kanter og Kniplinger og funklende Ringe. 
Hauch.III.5. Aviserne kom strax ud med 
en Kant af Hjerter og Prindsessens Navne- 
træk. HC^nd. 7.54^. Det tavlede Mosaik- 
mønster . . samles paa Papir . . Kanterne 
(skæres) rene, saa det danner en nøjagtig 
vinkelret Firkant. Haandgern.313. (map- 
pens) indvendige Side overtrækkes til sidst 
med pænt lyst Papir, en Kant smallere 
paa begge Sider saaledes, at der kommer 
en Kant af Yderpapiret rundt indvendig. 
Legeh.Il.73. nogle (tallerkener) med rød 
Blomsterkant, andre med blaa Kant. Politi 
E.KosterbL^*/iil924.2.8p.2. et Skørt (var) 
blevet stødt i Kanten. Hallehy.21. i| jf. bet. 
2: *(hun) Kun seer den vrange kandt, men 
leg til sindet skuer. Reenh.Æ.20. || (haand- 
arb.) det baand, hvorpaa frynsetraadene er 
samlede; hoved (sp. 514^''). SaUIX.Sé. \\ (m. 
tilknytning til bet. l(.i) og 2) i forb. (den 
er) lin i kanten, overf. (jarg. ell.vulg.): 
(det er) som det skal være; (den er) fin (sp. 
975^). (han er) brutal, naar det gælder, 
ikke just „fin i Kanten" over for For- 
retningschaneer. SvLa.(PoU^l^l926.8.sp.l). 
Den var jo meget fin i Kanten (o: det kla- 
rede du godt), Charles, og skulde det saa 
ikke være en lille Opstrammer? /Sfawn.P. 
120. TomKrist.LA.1.32. den er ikke helt fin 
i Kanten med Jer — vel? . . Er I stukket 
hjemmefra? TGredsted. Eventyrblod.(1920). 
110. (være) flosset i kanten (kanter- 
ne), (dagl.) overf., m. h. t. karakter, ansku- 
else olgn.: (være) holdningsløs, ubestemt, „fly- 
dende". D&H. (være) ren i kanterne, 
(dagl.) overf., m. h. t. anskuelse olgn. : (være) 
ren i linierne, fast i sin overbevisning olgn. 
D&H. Fra Udlandet indførte (Struensee) en 
Række . . Reformer, men disse blev paa- 
nødt en . . Befolkning af en Mand, der 
ikke var helt ren i K&nten. Pol.'' /iol926. 7. 
8p.6. 

4) (m. overgang til bet. 3.8 j smal side- 
flade paa flad og forholdsvis tynd genstand 
olgn.; smalside (mods. I. Flade 1). hver 
Tørv (rejses) op, og settes paa sin Kant. 
JPPrahl.AC.103. *Tre flade Klipper reistes 
høit paa Kanten op. Oehl.ND.224. e. br. jf.: 
der lægges et nyt Gulv af . . Muursteen 
i flad Kant (i modsætn. til: paa højkant j. 
MB.1833.410. II (især tøm.) i videre anv., 
om sideflade i al alm. paa tilhugget træ, 
bjælke olgn. vende et Stykke Træ fra en 
Kant til anden. VSO.III.K43. \\ i forb. i 
alle kanter, overalt; paa alle ledder. Da 
(abekatten) længe havde beseet ogbesnuust 
mig i alle Kanter. Ew.(1914).III.297. især 
i forb. (i) alle ender og kanter, se u. 
I. Ende 2. || i forb. paa kant, med den 
smalle sideflade fremad (udad, nedad osv.); 
sidelængs. De (o: bønderne i Ditmarsken) 
gaae ikke ind af en almindelig Dør, uden 
paa Kant; for jeg troer, de . . ere iførte 



sex Veste og tolv Par Boxer. Blich.(1920). 
XV.21. stille psL&Ksint.Scheller.MarO. Jeg 
maatte ligge paa Kant i Sengen. Ordba. 
(sjælL). jf. : sætte et Fad paa Kant fo : paa 
højkant, paa enden). VSO. || paa halv 
kant, ^ (foræld.) om træ, planke olgn., som 
under forarbejdningen stilles med passende 
hældning paa den smalle sideflade. Funch. 
MarO.n.56. \\ paa alle kanter, (l.br.) 

10 paa alle sider. (Jeppe) vender Hatten om 
paa alle Ksinter.Éolb.Jep.IV.l. nu næsten 
kun i forb. paa alle ender og kanter, se 
I. Ende 2. || i forb. være paa kant, (nu 
næppe br., jf. dog jy. kant, rus. Feilb.) være 
(let) beruset; være (halv) fuld. VSO. 

5) m. h. t. steds- ell. retningsforhold. ,5.1) 
(jf. u. bet. 3.2; nu l.br.) sted ell. lokalitet, 
som ligger i en fjernere del af et større 
omraade (jf. At-, Udkant j; oftest m.nær- 

20 mere retningsbestemmelse (især v. hj. af ver- 
denshjørnerne), mange gange, naar jeg stic- 
ker min Piibe an, er vi udi den Østre 
Kandt af Verden, og inden jeg har smø- 
get Piben ud, er vi udi den Vestre Kandt 
d.QT2d.Holb.TJl.iy.2. naar dertil regnedes 
Besætningen i Malmøe . . var den Danske 
Krigsmagt paa den Kant anseelig. Slange. 
ChrIV.1257. Fra Vinduerne i denne Etage 
. . falder over alle Kiøbenhavns Kanter 

30 og ud over Søen, et ugemeen riigt og 
deyligt Syn. EPont.Atlas.il. 10 2. *Det lynte 
rødt i Himlens vestre Kant. Oehl.L.II.27. 
den sydvestlige Kant af Landet. PiV^Sfeov- 
gaard.B.8. Han er født paa Østerkan- 
ten af Norge. VSO. \\ (nu næppe br.) m. 
h. t. mindre rum (værelse olgn.): hjørne; 
side. et Skatol i Kanten af Værelset. Pa^r- 
ges.DV.IX.325. (de) bleve jordede . . i en 
Kant af VsiSiben\iuset.Molb.DH.IL128. *Der 

40 var saa elegant . . | I hver en Krog og 
Ksint.Winth.VI.109. lede i alle Kanter og 
Kroge.VSO. 5.2) sted ell. lokalitet i al al- 
mindelighed; omraade; egn; lands-, by- 
del osv. *Saa kand jeg sige at enhver i 
denne Kant | Ved dette gode Nyt sig ret 
fornøyet fant. JFriis.155. under disse Kan- 
ter af Himmelen er intet skadeligere end 
Regn. Bobinson.I.231. „Det er en frygtelig 
Historie I** sagde en Høne, og det omme 

50 i den Kant af Byen, hvor Historien ikke 
var passeret. IICAnd.VI.156. især i forb. 
som paa den kant, i den egn. hånd var 
ingenstæds af finde; thi naar mand søgte 
om ham paa een Kandt, var hånd henne 
paa en anden, og gjorde de Svenske Ai- 
hraeik.Slange.ChrlV.1257. (folk) paa denne 
Kant i Jylland (siger) Lerken for Taller- 
ken. EaAft.Mm. i 795. J.i5P. nogen stor Ud- 
sigt til Ekstrafortjeneste er der næppe paa 

60 de Kanter. Pont.LP.VIII.236. om Vinteren 
. . er den hamber paa disse Kanter. CGjer- 
løv.Forladosvor Skyld— .'(1918 ).90. || m. nær- 
mere tilføjet bestemmelse, en broe kaldet 
Hesselvad ned imod Silkeborg kanten. Cit. 
1757.(JySaml.3R.IV.402). en lille nydelig 
Fiskerpige . . fra Gilleleiekanten. Ing.KE. 



Kant 



kant 



11.220. Carls Moder var en Skoleholder- 
Datter nede ved Vordingborg Kanten. 
PAHeib.SkJL44. Onklen . . boede ude ad 
Østerbrokanten. PDrachm.K.44. || overf.: 
felt; omraade. (jeg) forfølger Overdaa- 
digheden paa alle de Kanter, hvor jeg 
kun finder og møder den. OeconT.V.37. 
bogens egenlige interesse ligger på en 
anden kant. NMøll(Letter8ttidskr.l920.49S). 
S.3) i forb. m. præp., der angiver (bevægelse 10 
i en) retning: side; hold (I.7.i); led. |j ad 
den kant olgn.^ i den retning; paa det hold. 
han listede sig . . hen ad den Kandt, hvor 
efter hans Tykke Konge-Veien løb. Biehl. 
DQ.I.131. (hun) vilde nu først Nord paa 
og siden ad en anden Kant. HCAnd.V.362. 
Boede der Folk ad den Ksmt. JVJens.Br. 
94. II fra den kant olgn., fra den side; 
fra det hold; dels i egl. stedlig bet., dels 
overf. m. h. t. (kreds af) personer. *Hvad for 20 
en Dievel har i denne heele Nat | Fra alle 
Kanter hid forsamlet hver en kat? Worm. 
Sat.49. det (vil) være let, at faae disse 
ærlige Mænd til at see Tingen fra den 
rette Kant. Oehl.XV.128. *Fra hver en 
Kant, mens Verden staaer, | Om Hyrden 
flokkes Hjordens Fa.sir.Grundtv.SS.1.33. jeg 
(var) sikker paa, at vi (i krigstilfælde) in- 
gen Hjælp kunde vente fra den Kant (o: 
fra Frankrig). Schand.0. 1.199. DagNyh.^^/a 30 
1925.2.sp.3. blæser vinden nu fra den 
kant, se blæse 3.i. || (hen) imod (nu 
næppe br. i. Graah.PT.I.lOl. Oehl.L.II.16. 
Sauch.DV.1.75) den kant, (nu 1. br.) i 
den retning; til den side. *kom | Med dine 
Blods-Forvandte I | Som mueligt sig har 
spredet om | I (nu: til; jf. ndf.) alle Ver- 
dens Kante. Graah.PT.I.101. Planeterne 
bevæges alle imod den samme Kant om- 
kring Solen. Kraft. (KSelsk Skr. III. 253). 40 
D&É. I| efter prre/?. paa, dels i egl. stedlig 
bet, dels overf. m. h. t. (kreds af) personer, 
(beskyldningerne) vakte vistnok Forbittrelse 
paa mange Kanter. Hauch. MfB.290. Ja, 
saa maa I forsøge Jer paa anden Kant. 
For helt at undvære den Slags Folks Til- 
slutning, det gaar ikke. Ponf. LP. 7.1 7. paa 
alle kanter, paa alle sider; rundt om; 
overf. ogs.: overalt, hånd udbredde sit Ri- 
ges Grændser paa alle Kanter. Kyhn.PE.6. 50 
Denne Dag saae temmelig sort ud paa 
alle Kanter, men Udgangen er saaleaes, 
at den ikke kunde ønskes behageligere. 
Holb.Pern.III.6. Jeg er i Gield paa alle 
Kanter. KomOrønneg.IlI.14. Staaen Flo- 
rents ligger . . i en Dal, næsten paa alle 
Kanter omgivet af Bjerge. Winth.^ov.117. 
*Det bryder omkring os paa alle Kanter. 
Drachm.D.36. paa een Kant olgn., (eal. 
m. tilknytnina til bet. 4; nu kun aial.) fra w 
^en side (af); paa een maade; ogs., især 
overf: under een synsvinkel. Moth.K39. (ved 
at bevare forholdet til gud) lærer vi at an- 
see Verden, ikke paa den onde, men paa 
<ien gode Kant. Mossin.Term.569. Erte- og 
Vikke-Sæd legger sig fladt ned paa Age- 



ren i Virveler . . derfor måae den meyes 
ligesom adbær, nu paa een Kant, nu paa 
en 2inåQn.JPPrahl.AC.68. paa hvad Kant 
man anseer Sagen, blive vore Tostavel- 
ses-Imperfecter en Classe for sig selv. 
JBaden.Gram.a4v. Godt, godt I saa vil vi 
tage hende paa en anden Kant. Blich. 
(1920).IV.15. Feilb. ogs. f: paa den ene 
(olgn.) side; hvad det ene (olgn.) angaar. 
Don Quixote fortsatte sin Vei meget tanke- 
fuld paa den eene Kandt og meget for- 
nøiet paa den Anden. Biehl. DQ.IV.338. 
•Læserne imidlertiid mig spørge, | Om 
Doris paa sin Kant og holdte op at sørge? 
Wess.126. jf: Jeg er ulyksalig, paa hvad 
Kant (d : hvordan end) det gaaer. Luxd.FS. 
51. II til alle kanter olgn., til alle sider; 
i alle retninger. *I elskte danske Sletter i 
Vise jo i lange Nætter | Himmelen til 
hver en K2ca.t.IIeib.Poet.III.125. *Til alle 
Kanter Adam saae sig ojxi.PalM.y 11.69. 
Bud til alle Sider og Kanter efter flere 
Spise- og Drikkevarer. Oversk.II.90. hun 
slap Fligene af Forklædet, saa Æblerne 
trillede til alle Verdens Kanter. JPJacII, 
291. 

6) (til bet. 1 (og 2) og 4j i visse forb., der 
betegner modvillig ell.vrangvillig hand- 
lemaade, uvenligt sindelag olgn.; ogs. 
om vanskelige, modstridende forhold. 
II sætte sig i kant, (dial.) sætte sig imod; 
stride imod. EH.IIagerup.45. \\ paa kant, 
(sj.) paa tværs af ell. mod det sædvan- 
lige. *En Knark, som tager Alt joaa Kant 
(overs, af lat. senex querulus;! | Og priser 
kun den Tid, der sv2inåt.Winth.ED.141. 
*Der maatte Noget staa paa Spil | og No- 
get gaa paa Kant. DracAm.PT.55. if {jf 
komme paa højkant med u. Højkant sp. 
liggio«.- sml. holl. (zich) kanten, modsætte 
sig, ty. dial. iiber eck sein, være uenige) i 
forb. Ykomme, være olgn.) paa kant med 
ell. (om gensidigheds forhold; især dial.) paa 
kant (OrdbS.(sjæll.)), egl. : sætte kanten imod; 
(komme osv.) i spændt forhold til, paa 
spændt fod med, i konflikt med; (blive 
osv.) uenig med. jeg er kommen lidt paa 
Kant med Jer ved at snakke om Regn- 
skab og Løn og saadan noget. Lieb.DQJi. 
49. Min Længsel efter Jomfru O. vil al- 
drig komme paa Kant med mine Solda- 
terpligter. PalM.IL.III.85. i Skolen levede 
vi . . paa Kant med hinanden. Thi vi vare 
saare forskjellige af Art og Natur. Birke- 
dal.0.1.82. Brande8.XI.314. De to Familier 
(er) lidt paa Kant med hinanden. CMøll. 
LM.115. jf. (sj.): Mænd, som ved . . egen 
off Andres Skyld er kommen paa skæv 
Kant med Tilværelsen. Drachm.KW.221. 

7) {vel til bet. 4, jf. især ovf. sp.4^; sml. 



Hæld(n)ing 2.1 og 3) f „I Kypersproget; 
. . kaldes, hoB vintappere det fad, som 



et Viinfad, som ei er fuldt." VSO. jf.: Kant 



m 



brages til opi^låing. Moth.K39. 



n. kant, adj. [kan'rf] uden bøjning, {fra 
holl. kant, færdig; af I. Kant; jf. kanter) 



Kant- 



kante 



i) ^ om sejl: anbragt ell. stillet i den 
til de givne forhold passende og mest 
gunstige stilling; især i forb. som brase 
kant (jf. IV. brase samt brase firkant 
u. II. firkant 2). OrdbS. sætte kant (jf. 
kantsætte 2). SøLex.(1808). Bramsejlene 
sættes kant, hvis de have været tilsatte, 
medens Rebet blev stukket uå.Bardenfl. 
Søm.I.197. Kan det . . være muligt, at 



som Komponist, karakteristisk nok en Kan- 
tate med den betegnende Titel „Orglets 
Pris" (Tekst af Oehlenschlåger).Sa/.2^.P^4. 
H.ant-bæ£:er, en. [I.lj S^ art af den 
til natskyggefamilien hørende slægt Nicandra 
(med femkantet bæger); Nicandra physalo- 
ides Gdrtn. Lange. Flor a.488. Bostr.Fhra.I. 
286. -bælg:, en. [I.l] ^ slægt af ærte- 
blomstrede med firkantet-vinget bælg; Tetra- 



Skibet med den dobbelte Sejlkraft og al- lo gonolobus Scop. Lange.Flora.841. SaUXIII, 

ting sat kant, ikke en Gang kan gøre 

almindelig Fart? KuskJens.Søm.226. (1. br. :) 

(han) hældede sig over til Siden for at 

se, om Sejlene . . stod rigtig kant. Baud. 

Klokkestøberen. (1886). 1 lo. \\ kant fori 

stil forræerne efter agterræerne! Scheller. 

MarO. 2) i forb. kant og klar {fra holl. 

kant en klaar; især ^ ell. dial.) (\ kant 

og kvit. Bagges.1.98 (oo Credit)), som er 



522. 

kante, v. ['kan^fa] -ede. vbs. -ning (s. d.). 
(ænyd. d. s.; jf ty. holl. kanten; af I. Kant; 
jf. I. kantre) 

1) forsyne med kant(er). I.l) (sj.i rigs- 
spr.) <iZ I. Kant l(.i): gøre kantet (Ibeg.), 
Ribber (o: paa æble) smaa, dog skarpe, 
løber fladt ned over Frugten uden dog 
at kante Tværsnittet kendeligt. CMatthies. 



bragt i den stand, det skal være i (til et 20 DF. 1. 175. || spec. (dial.): kanthugge 



vist formaal, i en vis henseende osv.); fiks 
og færdig; parat; især prædikativt ell. 
som adv. Moth.K39. *Da Floden (o : flaaden) 
kandt og klar omsider lod sig finde, | 
Jeg iiligst tog min Kaas ad det Ægeisk 
Hat Rose.Ovid.II.lO. *alle Ting var kant 
og klar I Til Syster Trines Gilde. JFriis.77. 
*„Du kommer vel i Land forinden Af- 
ten ?" I — „Naar alt er kant og klart forinden 
Borde." Thaar.ES.77. OehlA.191. *Som en 30 kantes. Til Kantningen benyttes almin 



kante en bielke. Moth.K39. D&E. ogs. t 
forb. kante op, d. s. Feilb. 1.2) til I. Kant 
3.8: forsyne med en kant, bort ell. 
bræmme (af et andet stof); ofte m. flg. 
præp. med; ogs. spec. (haandarb., 1. br.): 
sy søm paa; sømme, kante et skørt. Moth. 
K39. en grøn Frakke kantet med Pelsværk. 
Blich.( 1833 ).IY. 135. PalM.Y.271. Bang. SE. 
186. Naar Skoen er hel færdig, skal den 



Kat galant | Klattred han (o : Tordenskjold) 
paa Rær og Master, | Gjorde klart og kant. 
Brandt.(BoisensViser.l77). hele anstalten 
(o: almueskolen) (blev) gjort kant og klar 
på papiret. Kold.B.65. BerLiisb.8.110. Feilb. 
OrdbS. (sjæll). \\ ogs. (dial.): afgjort; „op- 
lagt". * Sagen (er) kandt og klar, | At 
hun en Trold-Koone var. Tychon. Vers.25. 
OrdbS. (sjæll). 



delige sorte Kantebaand,(S'A;oma^6.6^. Kaffe- 
dug . . Fladsyning med indlagt Knipling, 
kantet med Knipling med Hulsøm. PoZt^i 
E.KosterbUVa925.2.sp.l. \\ (jf bet. l.z) CP 
overf.: omgive; kranse. Det evige, væl- 
tende Bølgeslag kanter denne Kystlinje 
med sine tre, hvide Skumrækker. ^racAtw. 
LK.58. *en langstrakt Sky . . | er kantet 
let med maanelyse 'Ranåe.RGandrup.Digte. 



Kant-, i ssgr. ["kand-] 1) (ogs. Kante-, se 40 (1913). 12. 1.3) (jf. bet 1.2 (slutn.)) CP m. 



Kante-spant, jf. u. Kant-høvl, -mal, -stenj 
af I. Kant. 2) af II. kant, se kant-sætte 2. 

Kantarel, en. jkanta'rBl'] flt. -ler. (fra 
nylat. cantharella, dim. til" gr. kåntharos, 
kop, bæger) ^ slægt af bladhatte, Cantharel- 
lus; vingesvamp. Fedders.S. 1.204. Chanta- 
rellerne var ægte nok, spiselige og gode. 
ORung.P.246. Rostr.Flora.II.^(1925).268. 

Kantate, en ell. f et (JBaden.Gram. 
266. sa.Horatiii8.1.503). [kan'ta'cia] (f Kan- 50 
tat. VS0.L558. — nusj. Kantata.Ew.(1914). 
1.110. Meyer. H38). flt. -r ell. f kanXa\A( Pr ahl. 
ST.122). {fra ital. cantata; til lat. cantatus, 
perf. part. til cantare, synge; jf. Kantor; 
J^ og æstet.) større (især lyrisk) sang- 
komposition, bestaaende af solosange, fler- 
stemmige sange, kor osv., som ved festlige 
lejligheder afsynges med instrumen- 
tal ledsagelse; ogs.: musikkomposi- 
tionen til en saadan sangtekst. Prahl.ST. 60 kante en Biælke. F50. Feilb. || kante 



tings-subj.: danne (ligesom) en kant om; 
rande. *hine lyse Striber, | som kante 
Skyerne, er' Dagens Budskab. FoersomJC. 
41. den brune Lyng kantede det dyrkede 
eller pløjede Land. Goldschm.V.342. *Dej- 
lige Øresund, | kantet af Klint og Lund, 

I stolte By'r og guldbesaade Agre ! Ploug, 
1.16. *et Guldbaand Panden kanter. S Mich. 
RF.55. 

2) til I. Kant 4. 2.1) (især dial.) trans.: 
anbringe (sætte, lægge osv.) paa kant; 
især spec. m. h. t. (gravede, æltede) tørv: rejse 
paa kant (til tørring). VSO. (hun) tog fat 
på at kante tørv; der var et bestemt 
stykke, hun skulde være færdig med til 
aiten. Hjortø. SJ. 167. SjællBond.122. Feilb. 

II (jf. I. Kant 4 sp. 3^*ff-; især tøm.) vende (en 
bjælke olgn.) om fra een kant ell. side paor 
en anden; ogs. m. flg. adv. om. Moth.K39. 



11.122. de Cantater, som skulde opføres 
ved (Fr. V's) Jordefærd. Ew.(1914).lV.245. 
Jeg skrev da et Par Kantater, nogle Sange 
der bleve offentligen afsjungne ved \n&- 
toget. PAHeib.E.27. MusikL.I.116. Det 
paafølgende Aar falder (Hartmanns) Debut 



sammen, (sj.) m. h. t. to ell. fiere genstande: 
anbringe ell. sammenføje m. kanterne imod 
hinanden, man (nøjedes) ikke (ved bygnin- 
gen af en jættestue) med at tage de raa 
Blokke og kante dem sammen, saa godt 
deres naturlige Former lod sig passe ind 



kante- 



kantet 



10 



i hinanden. Man tildannede Stoffet, et saa 
vanskeligt Stof som Grsimt.GSchatte.FL.20. 
2.2) (videre anv. af bet. 2.1 ; sml. ogs. bet. 3; 
især dial.) trans., dels: bevæge ell. flytte 
en (især: flad ell. bred) genstand med den 
smallere sideflade i en (efter forholdene 
afpasset) fra det normale afvigende 
stilling; dels: bevæge ell. flytte en gen- 
stand fremad ved stadig at dreje ell. vende 
den over ende; m. flg. adv. angivende be- 
vægelsesretningen. S&B. Mændene var kom- 
met med Stigen, og havde kantet den ind 
i den snævre Gaard og rejst den. AndNx. 
FE. III. 344. Det er mange Hundrede 
Kvadratmil Lærred, der i sammenrullet 
Tilstand er blevet kantet ned ad Runde- 
taarns Sneg\egång.Pol.^Vél935.3.sp.3. Feilb. 
OrdbS.(sjæll.). 2.3) (især fagl.) intr.; m. tings- 
subj.: vælte (dreje osv.) om paa kanten, 
siden. Stenene kantede og gik til Bunds 
med et Vlum^. AndNx. DL. 118. (gien skæres) 
saaledes, at Løberen kommer i den mid- 
terste Skive af Blokken; thi ellers er 
Blokken tilbøjelig til at kante (kaje) rundt 
i Stroppen, fordi den største Kraft kommer 
paa Løberen. Kusk Jens. Søm. 305. || f om 
baad, skib: kæntre. Baaden kantede. VSO. 

3) (jf. bet. 2.2 samt I. Kant 4) re/l.: be- 
væge sig med siden fremad, sidelængs; 
m. adv. angivende bevægelsesretningen; ogs. 
i videre anv. om bevægelse, som (med besvær) 
foregaar i brudt linie, gennem kroget ell. 
snæver passage olgn. IIøysg.S.225. B. kan- 
tede sig da derind (o: i krogen), og den 
gamle Kone begyndte at hvæse og hviske 
til \i2im.JakKnu.R.222. jeg kantede mig 
videre frem (o: gennem en smal løbegrav) 
til de to isi\åne.Børd.RII.50. Han maatte 
kante sig ind ad den smalle Stuedør for 
at faa hele sin Vom med sig.Aakj.VF.93. 
Damperen fra Kiel svinger om Sønderborg 
Slot og ind i Aissund . . standser Farten 
og kanter sig ind til Bolværket. CarlSør. 
D.50. overf.: Missionen maatte i det hele 
taget kante sig frem, som bedst den kunde. 
Aakj.M.lO. 

kante-, i ssgr. ['kanria-] 1) til kante, se 
Kantebaand. 2) til I. Kant, se Kantespant 
(jf. ogs. u. Kant-;, -baand, et. (fagl., 
især haandarb. ell. skræd.) baand til at 
kante (1.2) tøj, sko olgn. med. brun Skøde- 
frakke med sorte Kantebaand. Pon^.F.JI. 
86. Skomagb.62 (se kante 8p.8^*«-). Ellen 
Reumert.TolykkeligeHjem.(1919).76. 'liø\l, 
en. se Kanthøvl. -mal, en. se Kantmal. 

kanter, adj. (ænyd. d. s.; sml. nt. kan- 
tig, en^r, cant, canty,' kraftig, frisk, livlig; 



afl. af n. kant; jf. U. kantre; dial.) 1) i 
forb. kanter og klar, d. s. s. kant og klar 
(se n. kant 2). MDL.(jy.). 2) om person 
(ell. dyr): frisk; munter; livlig; kvik; 
især om den, som er i rask bedring efter 
sygdom. Moth.K39. NBlich.Vium Præstekald. 
(1795). 157. Han er nu gandske kanter. 
VSO. MDL. hun vilde endelig selv prøve 
det (o: høstarbejdet)', hun ty't, te hun var 



bleven saa farlig kanter. Aakj.VB.167, 
Bregend.FT.24. Feilb. Or dbS.( Sjælland, Fyn, 
Falster), jf.: I Dag var alt saa fredeligt 
fra Morgenstunden af, saa man ordentlig 
kunde se lidt „kanter** ud og tænke paa, 
at det var Helligdag. Cit 1864. (Aarb Vejle. 
1923.11.29). 3) om person: hoven, stor- 
agtig olgn. OrdbS. (Drejø, Ærø, Strynø). 
H-ante-spant, et. (ogs. (1. br.) Kant-. 

io D&H.). (^, tøm.) til 1. Kant 1: spant for 
og agter, hvis plan ikke staar lodret paa 
skibets diametralplan (jf. Kantre -spant;. 
Funch.MarO.II.69. KuskJen8.Søm.69. 

kantet, adj. ['kan^a^; som 2. led i ssgr. 
(som fem-, firkantet; -ikan'da^] (ænyd. d. s., 
jf. ogs. ænyd. kantig; til I. Kant (ell. kante;) 
1) som har kanter; hvis gennemsnit 
ell. plan begrænses af brudte linier. 
l.l) (til I. Kant 1) om legeme, masse (i mod- 

20 sæt7i. til trind, glat olgn.). Andre skaare 
sig en Hob smaa Pinde kantede, og lode 
dem være hvide paa den ene Side og 
sorte paa den anden. Kyhn.PE.24. Kantet 
StengeL Træearter. (1799). 323. »kanskee 
den mægtige Bølge | Knuser mig hist 
paa det kantede Fjeld. PMøll.ES.1.325. 
den kantede Pande (o : paa et nyfødt barn). 
SMich.HB.13. Kvie . . lidt skarp eller 
kantet af Bysmng.PolitiE.''y6l922.3. (ko- 

30 ratkæde) med kantede KoralleT. smst.Ko- 
sterbU^/8l923.3. jf. fem-, firkantet olgn.: 
(tromlen) er gemeenlig af godt Egetræ, i 
Runding eller sextenkantet. JPPrahl.AC. 
22. Et hvert Collegii Alumni bærer en 
særdeles Form af Bonnetter, runde, 8 å 4 
eller meere kantede. Seidelin.155. \\ kan- 
tet krudt, (fagl, nu næppe br.) om det 
kornede krudt, som fremkommer ved krudt- 
kagens korning og sigtning. MilTeknO.147. 

40 Funch.MarO.il.69. 1.2) (til I. Kant 3 og 4) 
om flade ell. flad (smal) genstand (i moa- 
sætn. til rund; jf. ssgr. som bark-, bom-, 
fuld-, vankantet}, et kantet Bord (o: om 
bordpladen). VSO. Tværsnit (o: af et æble) 
stærkt kantet. CMatthies.DF. 1.184. 1 .3) (jf. 1. 
Kant 3.4 samt bet. 2.i; i videre anv., om skrift- 
træk, vej olgn.: som gaar i skarpt afbrudte, 
vinkelformede ell. krogede linier, en ægte 
tyrkisk Gade . . deni gaaer noget kantet. 

50 HCAnd.IX.113. Udskriften var med store, 
kantede gothiske Bogstaver. Schand.SB.247. 
(hun) er gaaet sine egne kantede Veje. 
DagNyh.^V8l921.2.sp.l. 2) overf. 2.1) (til 
I. Kant 2) om person ell. persons væsen, op- 
førsel olgn.: som let vækker anstød, mod- 
sigelse, virker frastødende, ubehage- 
ligt olgn.; ogs.: kejtet; ubehændig, (man) 
fremhævede og omtalte det Kantede og 
det, man kunde lee af. HCAnd.IV.170. 

60 Man føler sig vel ved denne ærlige Lige- 
fremhed, selv om den er en Smule kantet. 
CBernh.NF.XI.25. dette Tungemaal (har) 
en forunderlig ubehielpelig, kantet og 
eensformig Klang. StBille.0al.III.15. Ge- 
heimeraaden kom ind . . med korte, kan- 
tede Bevægelser — smaa Standsninger 



11 



Kantethed 



Kantning: 



12 



for hver Bevægelse. JakEnu.A.62. bag det 
stundum kantede Udtryk skimtes . . den 
elskelige . . Fersonligheå. Krom.(BiogrL€x. 
XV.559). Den kantede støder man sig på, 
men der er en vis usleben ærlighed over 
den, der bliver ved at holde på sine kanter. 
Hjortø.OSJ06(jf.ndf.l.l0f.). 2.2) O/- kante 
8, I. kantre 8.2) f listig; snild; vittig. 
En kantedt karl. Moth.K39. En kantet tale. 
smst. ordspr. (jf. bet. 2.1^: Hvo som kommer 
til en kantedt karl, hånd støder sig. smst. 
2.3) (sj.) om tal, beløb olgn.: ulige; ikke 
afrundet. *Hvad er det for nye Manerer, 
I At feire de kantede Tal. Heib.PoetIX.332. 
de stærkt afrundede tal (o: hundreder) 
kan neppe tages så nøje som de mere 
k&ntede (9 : enere).ADJørg.II.312. CP Kan- 
tet-hed, en. tsær til kantet 2.i. (han er) 
med al sin Kantethed, en ærlig, oprigtig 
Sjæl. Ing.EF. V1I.106. saadanne smaa For- 
elskelsesmuligheder (er) i deres Tilbliven 
ledsaget af en eller anden lille Kantethed, 
et lille Anstød, som hindrer dem i at 
trives hos den, hvor Sparen er ført hen. 
Tops.II.87. i et parodisk Værk som „Peder 
Paars** giver denne Kantethed Stilen en 
— næppe Forfatteren ubevidst — Charme 
mere. Skuepl.14. 

Kant-nl, en. [I.l] ("0, nu næppe br.) 
tre- ell. firkantet fil (i modsætn. til rund fil^. 
MO. D&H. -fra, en. [I.l] % underslægt 
af slægten kogleaks (Scirpus); Dichostylts. 
Drejer. Flora Excursoria Hafniensis. (1838). 
1 7. Skoleprogr. Aarhuus Realskole. 1841 . 10. 
-hag^e, en. [1.4] (fagl.) stærk hage (I.2.i) ell. 
krog, som (er anbragt paa en svær haandspage 
olgn. og) anvendes til at fatte om og vende 
ell. slæbe tømmer olgn. med (jf Kantrehage^. 
SøLex.(1808). Funch. Mar O. IL 69. Feilb. 
D&H. II t tage ved kanthagen {fra 
ty. beim kanthaken fassen olgn.) tage ved 
vingebenet. Herremanden tog ham (0: en 
bonde) ved Kandthagen og sat ham ned 
enten han vilde eller ei. Biehl.DQ.III.285. 
SøLex.(1808). -hn^ge, v. [I.l] vbs. -ning 
(MO. D&H.). (tøm.) m. h. t. tømmer: til- 
hugge, saa det faar plane sideflader, bliver 
firkantet. MO. Gnudtzm.Husb.116. (han) 
gav sig ilag med at kanthugge Stammen. 
Rørd.Vi.46. Scheller.MarO. -nøTl, en. (sj. 
Kanie'»Green.UR.127) (tøm., snedk.) 1) høvl 
til at afrunde kanter (I.l) med (Green.UR. 
127), til at frembringe en fremspringende 
kant (I.l) med ell. (nu vist kun) til at glat- 
høvle en kant (1.4) med (D&H. OrdbS.). 
2) (jf. II. Høvl 1; d. s. s. -profil. Gnudtzm. 
Husb.228. -hevle, v. [1.4] (jf. -høvl 2; 
tøm. og snedk.) d. s. s. II. fuge 1. Sal.^XII.159. 

Kantille, en. [kan ' til j 8] (ogs. skrevet 
Kantilje. Scheller.MarO. — nu næppe br. 
Kannetille. JBaden.FrO.44. jf. Meyer.H38). 
{ænyd. (fit.) cantilier; gennem fr. cannetille 
af ttal. canatiglia; afi. af lat. canna, rør, 
j/". II. Kanon osv.; fagl, især ^) især i fit, 
om fine (og flade), snoede ell. flettede 
traade af guld ell. sølv, som anvendes 



til frynser (i epauletter) olgn. Hallager. 
105. VareL.(1807).I.203. FTSiigmers(o:fran' 
ger, frynser) paa disse Epauletter, maa 
hverken bæres tykkere eller længere, end 
som paa Prøven er anført, siden Cantilier 
henhøre til Generalernes Distinctjoner. 
MR.1816.360. paa Hovedet har Bruden . . 
en stiv, smagløs Krands af Cantilier, Sølv- 
blomster og Perler. JPaludan.M0en.il. 

io(1824).277. VareL.'393. jf: Glandscan- 
tiller, kaldes de Cantilier, hvortil Traaden 
er pletteret. VareL.(1807).I.393. Guld- 
kan t i 1 1 j e r. PNSkovgaard.B.164. 

Kantine, en. [kan'ti-na, kai^'ti-na] fit. 
-r. (fra fr. cantine, af ital. cantina, kælder; 
oprindelse usikker) ^ 1) (nu næppe br.) 
flaskefoder (1); ogs.: feltflaske. Meyer.^ 
80. Lundb. jf.: Sylte-Glas, Melke-Fadé og 
Cantin-Flasker. Adr.^V6l762.sp.l4. 2) 

20 kasse med forbindstoffer, instrumen- 
ter, medicin olgn., som militærlægen 
fører med sig; feltapotek. ExercArtil. 
(1804).81. Lundb. SaUXIII.523. 3) (sj. om 
da. forhold) marketenderi; soldaterkro. 
Meyer.^ der maa (paa en filmsfabrik) være 
en Kantine, hvor alle de paa Fabriken 
arbejdende kan faa billig og god Mad. 
UGad.Filmen.(1919).56. 01 kan vi købe 
i en Kantine, som er oprettet her. Sdjy 

30 Sold.58. Matroserne fik Landlov, og (han) 
begav sig med sine Kammerater ind i en 
Kantine, der var oprettet nær ved Havnen 
for fremmede Søfolk. HHellssen. Amerika 
rejser en Hær— .(1918). 189. Kantine-, i 
ssgr. lii «/■ Kantine 2. -soldat, en. soldat, 
der er uddannet som sygepasser og bærer 
kantinetornystret. Hjælpe O. et uendeligt Tog 
af Baarer, der skulderhøjt af Kantinesol- 
daterne langsomt udlossedes af de sorte 

40 Jernbanewaggoner. O Rung. Y. 141. SaU 
XIII.523. -tornyister, et. tornyster, hvori 
kantinen bæres. smst. 

Kant-lag;, et. [1.4] (mur.) murskifte, 
hvor stenene er anbragte paa højkant; rul- 
skifte (jf. -skifte j. Gnudtzm.Husb.44. -lagpt, 
part. adj. [1.8] (bot) d. s. s. klaplagt. Warm. 
Bot.71. -lyng:, en. [1.1] ^ en med slæg- 
ten rosmarinlyng nærbeslægtet plante; Cas- 
siope tetragona D. Don. MentzO BilViy.62. 

50 -mal , en. (nu næppe br. Kante-. Funch. 
MarO.IL69). (^, tøm.) til I. Kant 1: vinkel 
mellem et kantespants underende og opklods- 
ningen (jf. Kantrem al j. OrdbS. -mnnd, 
en. [I.l] (zool.) forgællesnegl af slægten Tro- 
chus (hvis skal er kantet og har rudedannet 
munding). Brehm.Krybd.808. 

Kantning:, en. ['kan(?weii] fit. -er. (jf. 
I. Kantring^. 1) vbs. til kante; især (haand- 
arb.) til kante 1.2. Moth.K39. VSO. Sko- 

60 magb.62. D&H. || (sj.) til kante 2.2. I et- 
hvert Bur bør Døren . . være saa stor, at 
Fuglens Drikke- og Badekar kan komme 
ind uden Ksintmng.VortHj.III4.27. \\ f til 
kante 2.3 slutn. : kæntring. Skibets Kantning. 
VSO. 2) (jf. kante 1.2) konkr.: det, hvormed 
noget er kantet; især: (paasyet) kant (1.3.8), 



13 



Kantoffel 



kantre 



14 



bort ell. hræmme paa tøj olgn. Moth.K39. 
Reiser. 11.302. Kantningen til at indfatte Sko- 
tøiet og Binåneien. Skomageren.( 1832 ).40. 
Schand.TF.I.110. det røde Sirtses Vindues- 
gardin med den hvide Kantning. Font.SM. 
153. Folkedragter. 94. \\ (sj.) i videre anv.: 
ind fatning ; kant ell.hæk omkring hed olgn. 
I Kantningen om Bedene løftede . . Tuli- 
panstilke den pæreformede Blomsterknop. 
Schand.SF.241. to Drikkehorn med Kant- 
ning . . af Bronze. SophMUll.V0.490. 3) 
(foræld.) ^ 3.1) naad i spant, et Spants 
Kantning (dets Naad). Funch.MarO.lI.69. 
3.2) vinkel, som kantespantets naad 
danner med kølens midterlinie (jf. I. 
Kantring 2). smst.123. 

Kantoffél, en. se Kartoffel. 

Kanton, en (LTid.1724.78. FrSneed. 
1.359. Balle.Bib.L20.jf Glahder.Retskr.)ell. 
et (Pflug.DF.302. LTid.1724.78. Saaby.'). 
['kantcon, kan'tcoii, sjældnere 'kantmii, kan- 
'to'n] best.f.-en ['kan|t(on'(8)n,kan't(nix'(8)n, 
sjældnere "kan|t(oii'(8)n, kan'to-'n(a)n] flt. 
-er [-|t(nn'8r osv.] ell. (nu næppe br.) m. fr. 
form cantons (LTid.1724.78. vAph.(1759).I. 
170). {fra fr. canton; afital. cantone, kanton, 
distrikt, hjørne, afl. a/" canto, se I. Kant; jf. 
kantonnere) om udenlandske forhold: kreds 
ell. distrikt inden for en større geografisk- 
politisk enhed; spec, dels m. h. t. franske for- 
hold om de til et arrondissement hørende 
kredse, dels m. h. t. svejtsiske forhold om fri- 
staterne i den svejtsiske republik. Zu- 
rich: dette Canton er kommen i det Zwit- 
zerske Bundt (o : forbund) Anno 1861. Pflug. 
DP.302. det Canton Bern. LTid.1724.78. 
Enhver Canton (o : i Ægypten) havde sine 
egne hellige Dyr. Balle. Bih. 1.20. der var 
stort Skyttelaug (i Interlaken). Schwei- 
zerne fra alle de tydske Cantoner kom 
åeT.HCAnd.Vn.21L smst.193. SaUXIU. 
528. 

Kantonnement, et. [kantmnø'maii] 
(soldat, (spøg ) Kantussement. KLars.Soldat- 
spr.l2). flt. -er [-'mar^'ar] {fra fr. cantonne- 
ment; af cantonner, se kantonnere) ^ 
indkvartering af tropper uden for 
garnisonen hos beboerne i et vist om- 
raade'yogs.idetomraade, inden for hvil- 
ket indkvarteringen finder sted. JBa- 
den.FrO.45. de overfyldte Kantonnemen- 
ter ude omkring paa Landet. Drachm.III. 
33. Under Kantonnement . . ligger Sol- 
daten i Svinefjerene o: Halmen. /iTZ ar«. 
Soldatspr.l2. Kantonnements-, i ss^r. 
^ af Kantonnement (jf. Kantonnerings- 
u. Kantonnering^. -fod, en. især i forb. 
paa kantonnementsfod, om tropper: i 
Kantonnement. Cantonnements Tillægget 
for Officererne . . udbetales i den første 
Maaned, de sættes paa Felt- eller Can- 
tonnemenisioå.MR.1812.515.LovL.I1.1161. 
jf. : naar Corpset . . overgaaer fra Canton- 
nements- til GsiTnisonsioå. MR. 1856. 83. 
-kommandant, en. kommandant over 
den i kantonnement værende troppeaf deling. 



SaUXlIL524. -kvarter, et. Sal.XL135. 
-tillæg^, et. ekstra løntillæg, som officerer 
oppebærer under kantonnement. MR.1806. 
211. Baud.GK.8. -vagt, en. Til Sikring 
af Kantonnementet udstilles . . Kantonne- 
mentsvagter. SaVXIII.524. -evelse, en. 
Der var Cantonnementsøvelser i Jylland. 
Baud. Fortællinger. (1905). 192. SaUXlU. 
524. kantonnere, v. [kantco'ne-'rg] -ede. 

10 vbs. -ing (s. d.): jf. Kantonnement, {ty. kan- 
tonieren; fra fr. cantonner, af canton, se 
Kanton) ^ dels intr.: ligge i kantonne- 
ment; dels trans.: lægge, anbringe i 
kantonnement. vAph.(1764). General L. 
er her paa Slottet og har cantonneret alle 
sine Tropper rundt omkring i Omegnen. 
Bagger. II. 200. Den 2den Brigade og Rytte- 
riet kantonnerede mere Vester ude. FHolst 
écALarsen. Felttogenel848-50. IL (1888). 78. 

20 det forlyder, at de i Nordsjælland kanton- 
nerende Regimenter er designerede til 
at udføre kombinerede Evolutioner for 
Selvherskerens (d : zarens) Øjne. Esm.L62. 
Kantonnering:, en. ('^, nu 1. br.) vbs. 
til kantonnere. vAph.(1764). VSO. Meyer. ^ 
139. jf. Kantonnements-: Kongel. Resol., 
at . . det Norske Jæger-Corps . . indtil 
videre maa staae paa Cantonerings- 
Foå. MRJ788.213. Cantoneringsqvar- 

30 teer. LTid.1736.119. M0.I.298. 

I. Kantor, en. ['kantcor] flt. -er [kan- 
'toTar, -'to'(r)j] ell.f m. lat. form cantores 
(Adr.^^/il762.sp.5). {ænyd. cantor, canter, 
glda. csintoT ( GDLove.V.261) ; fra lat. cantor, 
sanger, a/^canere, synge; jf. Kantate) for- 
sanger ell. leder af et større kor i skole 
ell. kirke; især, dels (nu foræld.): lærer ved 
(latin)skole, som ledede skolekoret og den 
kirkelige korsang, dels: den kirkelige em- 

40 bedsmand ved større bykirke (især — 
i modsætn. til Kordegn — ved domkirke), 
der er (menighedens forsanger og) le- 
der af kirkekoret. *Mads Cantor i min 
bye, der siunger som een geed, | Musi- 
qven dog forstaar. Holb.Paars.239. Det har 
været mig tilbuddet for 10 Aar siden at 
være Cantor udi vor Frue Skole. sa. Er, 
1.4. Biehl.DQ.lII.229(se u. intonere;.*Hver 
Fugl med eget Næb maa synge, | Hver 

50 Cantor og med sin Forstand. ^a^^es.DF. 
V1I.288. de smukke Børnestemmer sang 
og den gamle Cantor s2Lng.IICAnd.YI.14. 
FrNiels.KH.IL422. Krak.l920.1.707. 

II. Kantor, et. se Kontor. 
Kant-perle, en. [I.l] (fagl.) kantet perle. 

VareL.^766. -plante, en. [1.8.8] (gart.) 
plante, der anvendes til at danne kant om 
el blomsterbed olgn. SaUXIL604. -profil, 
en. [I.l] (tøm. og snedk.) profil paa iildan- 
60 net (høvlet, kelet osv.) kant af liste, bræt olgn. 
(jf. -høvl 2). OrdbS. 

' I. kantre, v. [*kanc!r9] -ede. vbs. -ing 
(se I. Kantring), {fra nt. holt kanteren (ken- 
teren); afl. afl. Kant; jf. kæntre) 1) (til 
I. Kant ^) trans.; egl.: anbringe (lægge, sætte 
osv.) paa kant. I.l) (nu kun dial.J d. 8. s. 



15 



kantre 



kantsætte 



16 



i 



kante 2.i. kantre et kar. OrdbS.fsjæll). jf. 

r. o mk an tre (d: omordne). Feilb.IV.315. 

m. h. t. tørv: sætte paa kant (til tørring). 

)rdbS.( Sjælland, Falster). \\ (nu næppe br.) 
m. h. t. tømmer, bjælke olgn. Kantre et 
Rundholt. Harboe.MarO. Levin.{„h.os Tøm- 
mere, Muurfolk og andre Arbeidsfolk"). 
II (jf. bet. 1.2j m. h. t. baad olgn.: vælte om 
paa siden (jf. hvælve 2.i^. Man (skal) kand 



ell. pass., om person ell. dyr, som har været 
syg(t): komme til kræfter; komme sig. 
Hånd kantrer sig bråf efter sygdommen. 
Moth.K40. VSO. Feilb. OrdbS. (Fyn, Fal- 
ster). 

kantre-, i ssgr. ^ (nu næppe br.) 1) 
til I. kantre, se Kantrehage. 2) omdannet 
a/KantCe)-, se Kantre-mal, -spant. -ha{>;e, 
en. (til I. kantre l.\) d. s. s. Kanthage. Har- 



tre det til Dykkerkunsten bestemte Skib lo boe.MarO. Larsen, -mal, en. (^, tøm., nu 



om paa Siden. KSelskSkr.IX.514. 1.2) (jf. 
bet. 2.2; nu næppe br.) m. h. t. fartøj: bringe 
til at kæntre, den vilde Flod havde (ofte) 
kantret Baade, og druknet Hyr åer. Birch. 
1.138. dit gale Asen kantrer jo Skibet. Blich. 
(1920).XVIII.165. Hauch.SD.L21. overf.: 
*Snart kantrer hånd (o: døden) en Lehne- 
Stol, I Snart Gange- Vognens Cariol. Wadsk. 
19. 2) intr. 2.1) ^ dreje sig, vælte om paa 
siden (sml. kante 2.3 beg.), naar den ha- 
lende Part skærer i et af de yderste Skiv- 
gatter, faar Blokken en Tilbøjelighed til at 
kantre noget. Kusk Jens.Søm.6 5. jf. bet. 2.2: 
Disse tvende ophidsede Søemaénd, kom 
tilsidst i Haaret paa hinanden, men i den 
samme Forvirring, kantrede de og begge 
over Borde. CPBothe.JN.87. 2.2) (jf. kan- 
te 2.3 slutn.; nu 1. br. i rigsspr.; jf.: udtales 
af Skibsfolk i Almindelighed kæntre. MO. 
samt: kæntre (er) Sømændenes platte Ud- 30 br.J rulskifte 
tale. Levin.) om fartøj: kæntre; kuldsejle; 
forlise. Beiser.I.318. Ew.(1914).III.175. 
da de . . satte Seil til, kantrede Skibene 
med dem. Grundtv. Saxo. LIL. 341. Baaden 
gyngede . . som om den hvert Øieblik 
skulde kantre. CBemh. V.165. *Saa mangen 
Skude kantred, | Slynget mod Klippens 
Væg. RicLTexter ogToner.(1868).133. Esp. 
166. OrdbS.(sjæll., gldgs.). \\ (nu næppe br.) 



næppe br.) d. s. s. Kantmal. Funch.MarO.I I. 
69. -spant, et. d. s. s. Kantespant. smst. 
Kant-rigel, en. [1.4] (snedk.) rigel, 
som er anbragt (øverst ell. nederst) i kanten 
af(skab8)dør, karm olgn. Paa dobbelte Døre 
forsynes den ene Fløj med to Kantrigler. 
Onudtzm.Husb.242. Arbejdsløn.25. 

I. Kantrinjg:, en. 1) (nu 1. br.) som vbs. 
til I. kantre; især til I. kantre 2.2. VSO. 

20 FalM.IV.139. D&H. \\ til I. kantre 2.3. Sø 
Lex.(1808). 2) ^ (nu næppe br.) d. s. s. 
Kantning 3.2. Funch.MarO.II.69. 

II. Kant-ring, en. [1.4] (snedk.) ring, 
som anbringes (i en fordybning) i kanten 
af skydedør olgn., og v. hj. af hvilken døren 
kan skydes frem og tilbage. Arbejdsløn.27. 
-saks, en. [1.3.3] (fagl.) saks til at klippe 
kanten af en (græ8)plæne olgn. med. VortÉj. 
III4.99. -skifte, et. [1.4] (mur., nu næppe 

(jf. -lagy. Gnudtzm.Eusb.47. 
-skære, v. [1.4] (tøm., snedk.) skære ud- 
savede, fuldkantede brædder rene i kanten. 
Suenson.B.II.148. 

Kantsier, en. se Kansler. 

Kant -spant, et. se Kante -spant. 
-sten, en. (sj. Kante-. DagbUU1888.2.sp.7). 
[1.3.3] sten i kanten af brolægning (i gade, 
fortov olgn.). Han er faldet (i rendestenen) 
paa langs mellem K2intstenene. AndNx.PE. 



i forb. m. adv. olgn. (bølgen) foer frem med 40 11.44. Det store Menneske gik bagover o 



saadan Heftighed, at Baaden med et Sleng 
kantrede om. Robinson.1. 70. Skibet Justi- 
tia er kantret over ^nåe.Langebek.Breve. 
72. Man saae paa Søen den omkantrede 
Sluppe uden Folk. Bagges.L.1.33. \\ billedl. 
ell. overf. hans Plan skulde kantre ved 
denne Mands Stivsinåeth.eå.IIrz.EF.162. 
*Men først da fra Sønder det stormed 
igjen, I som skulde nu Danmark kantre. 



hans Hovede klaskede med et Drøn mod 
Fortovets Kantsten. Tandr.R.9. GJ -stil- 
let, part. adj. [1.4] stillet paa kant. der 
(er) smaa Gangstier, alle regelmæssigt af- 
grænsede med kantstillede Mursten. Jørg. 
JF.I.122. NaturensV. 1916.19. -stjerne, 
en. [I.l] (zool.) søstjerne af slægten Goniaster. 
Lutken.Dyr.597. CO -stedt, part. adj. [LI, 
3.3] stødt, læderet i kanten (kanterne), (disse 
ich.I.i52. *de lyse Drømme laa nu bag 50 stenes) ofte kantstødte Form, vise, at de 



mig kantret | som Yrsig. LCNiels.SmS.20. 
jf.: *Himmelen, din Patronesse, | (har) 
Dig Hr. Brudgom rakt en Haand, | Hvor- 
ved du u-kantret hialpes | Over Dine 
Vilkaars Alpes. Wadsk.U. 2.3) (^, nu 1. br.) 
om strøm: vende (tilbage i modsat retning); 
kæntre. VSO. Strømmen kantrer hver 6te 
Time med stadigt Yeir.J Paludan. Møen. 
IL(1824).50. MO. 3) (dial.)refl. ZA)d.s.s. 



have været indkilede i Isen. LandmB.I.61. 
II billedl. Hun er ikke kantstødt, hun lig- 
ner Sagaernes helstøbte Kvinde, der hel- 
lere var død end daadløs. Hjemmet.1912. 
646.sp.l. -sætte, v. vbs. -ning (i bet. 2: Sø 
Lex.(1808). Bardenfl.Søm.L188). 1) CP til 
I. Kant 4: sætte paa kant. kantsætte en 
Tømmerstok. MO. \\ især i perf. part. brugt 
som adj. ell. som vbs. en lille Indhegning 



kante sig (se kante 3). (hun begyndte at 60 af kantsatte Græstørv tæt op imod Sko 
«fcrw&6e^ paa Døren igen. Jørgen trak Huen "" ' """ ...^ 

ned i Panden og kantrede sig forbi hende 
uden et Ord. Gravl.AB.55. OrdbS.(sjæll.). 
3.2) fi/'. kantet 2.2; (vide at) sno sig) for- 
staa at komrne frem. OrdbS. (Møn). 
II. kantre, v. {afl. af kanter; dial.) refl. 



ven.Drachm.VD.99. Det store Arbejde med 
Anlæget af den store Udvidelse langs Sø- 
erne, Kantsætningen. BerlTid.^U1927.10. 
sp.2. 2) ^ til II. kant 1 : sætte kant. Kant- 
sætte et Sei\. Harboe.MarO. Under al Sej- 
lads maa man sørge for, at alle Sejlene ere 



17 



Kanttraad 



Kannt 



18 



vel kantsatte. Bar'denfl.Søm.I.188. -traad, 
en. [I.3.3] (fagl.) metaltraad, der i tidligere 
tid anbragtes i et cykledæks kanter og fast- 
holdt dette ved at passe ind i en rille i kan- 
ten af fælgene. OrdbS. || hertil Kaniiraads-dæk 
(FolitiE.KosterbW^1924.1.sp.2), -fælg (smst. 
^Vg1923.2.sp.2). -træ, et. [I.3.i] (tøm.) træ, 
som er opskaaret ell. tilhugget til rektangu- 
lær ell. kvadratisk form,. D&H. SaVXlII. 
525. 

Kantnsise, en. [kan'tusa] (i bet. 2 ogs. 
(nu næppe br.) Kantusche. BWatt.Figaro. 
(1869).100. — t Kont(o)uche. Holb.Paars. 
240. jf. JBaden.FrO.7S. — f Kontusse. 
Prahl.BJ.46. TBruun.V.207. sa.ST.139. 
VSO.I.571. jf. Contuse. vAph.(1764).107. 
Kontouse. Skuesp. VII.96. m. polsk form (i 
bet. 1) Kontusz. Brandes.T.230). flt. -r. (fra 
ty. kontousch(e), polsk kontusz, muligvis fra 
gr. kåntys, kaftan, og egl. af persisk oprin- 
delse; jf. IdeVirkl.l870.I.99/f. Dania.VII. 
121ff. KNyrop.OL.180/f.IlL101. || m. h. t. 
formen Kantusse sml. former som Kan- 
tor, Kanditor for Kontor, Konditor) 1) en 
slags ærmekappe, der anvendes som na- 
tional overdragt i polen. Magnater i deres 
Sukmaner og Kontusz'er af Fløjl og Silke 
med de højrøde Benklæder og de brede 
Skærf . Brandes.T.230. 2) (foræld.) lang, 
folderig kvindetrøje med læg i ryg- 
gen (især brugt som morgen- ell. hjemme- 
dragt). *Da Venus om Per Paars af den- 
nem Kundskab fik, | Hun udi største Hast 
til Toilettet gik. | Tog der af sin Contou- 
ehe.IIolb.Paars.240. Samtale . . imellem 
Contouchen og Anånennen.(bogtitell730). 
*Hvor hun i uontussen saae tryllende ud I 
TBruun.ST.139. VSO. Meisling.SK.16. Nu 
sætter Du Dig paa Bordet og syer en ny 
Chenillie af den gamle Cantusche. S T^'^a/i. 
Figaro.(1869).100. 3) (dial, foræld.) (brugt) 
mandsfrakke til hjemmebrug. OrdbS. 
(sjælL). 4) (forkortet af Kantussebal, -fest 
olgn.; sj.) d. s. s. Kantussebal. det (var) ikke 
lykkedes at lokke det danske Sodoma ind 
til Artisternes Fest. Den københavnske 
Kantusse er i Forfalål Ekstrabl.^ynl915.2. 
sp.5. 5) {vel forkortet af Kantusseeksamen) 
5.1) (foræld.; jf.: „endnu i min Ungdom 
(d : 1820erne)'*. Levin.) indtil 1820 den pri- 
vate eksamen, som studenterne („kakkelovns- 
studenterne") kunde underkaste sig hjemme hos 
professoren („kakkelovnseksamen"). Levin. 5.2) 
{jf.: da nogle Studenter klagede til (Carl 
Emil Fenger) som Professor (1845-59) over 
den medicinske Forberedelsesexamen, sva- 
rede han: hvad vil De bryde Dem om den 
Kantusseexamen, hvorefter Navnet blev 
hængende paa den Examen. ABock.MinFar 
og hansHjem.(1914).16. samt: „Opkommet i 
Chr.VIIIs Tid.** Levin.; med., j arg.) for- 
beredelseseksamen til den lægeviden- 
skabelige embedseksamen. Bøgh.DD. 
1866.182. NicHolm.GA.81. jyjens.D.36. 
Kantussen omfattede dengang (o: ca. 1880) 
Zoologi, Botanik, Fysik og Kemi. Tilsk. 



1922. IL 266. 6) om person. 6.1) (ned- 
sæt, l.br.) daarligt paaklædt, sjusket 
kvinde, jeg vil ha støvler på ligesom 
andre piger . . Ja, det vil jeg . . Jeg vil 
ikke gå med træsko og se ud som en 
anden kdmtusse. Hjortø. UF S.l 7. jf. Dania. 
VII.124. 6.2) {ved sammenblanding med Car- 
touche (f 1721), navn paa en bekendt fransk 
stratenrøver(?), jf. Dania. VII.124) f snedig, 

10 samvittighedsløs person. Spektøren ('o; 
inspektøren) er en Bedrager, en reen Kon- 
tusse. PAHeib.Sk.L256. Halunker og Kan- 
tvLSser. Kbh.sAften-Post.^/il 782.4.sp.l. Kan- 
tnsse-bal, et {jf. Kantusse 2 og 4=; sml: 
„Bal, hvortil Damerne saa at sige møde 
i Kantusser . . egtl. et Bal som Værtshuus- 
holdere arrangere til billig Entrée for 
Tjenestefolk og simplere Haandværksfolk, 
og hvor det for Resten gaaer anstændigt 

20 til." -Levin.; kbh., jarg., nedsæt., nu l.br.) 



bal, hvor det gaar (vel) frit ell. formløst til 
(jf. -fest, -gilde^; ogs. (nu næppe br.) om 
studentersang forening sbal (Dania. VI. 229). 
*De var' paa et Kontusse-Bal | Først blevet 
kiendt, og saa trolovet. ChrBorup.PM.501. 
Tode.SJ.1.379. vore Damer . . humpede og 
stumpede afsted, som de meest klodsede 
Kokkepiger paa etKontussebal.i2a/i6.Ti7sfc. 
1799.487. Ekstrabl.^U1905.2.sp.4. -eksa- 

30 men, en. (1. br.) d. s. s. Kantusse 6. Dania. 
VI. 229. Gadeordb."" -fest, en. (jf. -bal, 
-gilde; 1. br.). (politidirektøren burde kunne) 
gribe ind med større Kraft end nu overfor 
de vitterlige Abeballer og Kantussefester. 
Pol.Viol921.3.sp.2. -gilde, et. (jf.-hsi\,-fest; 
1. br.). Skulde han ikke invitere Skrædde- 
ren, hans Hustru og den dejlige . . Hotel- 
pige til et „Kantussegilde" paa Fortunen. 
Schand.SB.176. 

40 Kantiisseiiient, et. se Kantonne- 
ment. 

Kant-ving^e, en. [1.3.8] (dueavler-spr.) 
varietet afdueracen tumling. Politi E.Kosterbl. 
^^l\Ql925.2.sp.2. -vinget, adj.\[.%.^'\(dueav- 
ler-spr.) i forb. kantvingetdue, kantvinge. 
PolitiE.KosterbUV7l923.3.sp.2. -æble, et. 
ri.1.2] (gart.) om æblesorter med fremstaaende 
kanler fra bægeret ned imod stilkgrunden 
(kalviller ofl.). VSO. Bredsted.Pom.iLL.261. 

50 CMatthies.DF.I.206. 

Kanteffel, en. se Kartoffel. 
Kanut, en. [ka'nu<2] (1. br. Kamut. jf. 
Gadeordb.^ Feilb.). flt. -ter. {ænyd. (flt.) kor- 
nuter, ka(a)rnuter, kanuter; fra mnt kor- 
nute, karnute, fælle, kammerat, jf. østfris. 
karniitje, ke(r)niitje, tornirisk, fælle, (lystig) 
kammerat, holl. kornuit(je), sisken, fælle, 
kammerat, muligvis af østfris. kniitje m. sa. 
bet. (jf. holl. knuitje, kneutje, en slags finke, 

60 kneuter, tornirisk, kneuteren, kvidre som en 
tornirisk; opr. lydord); jf. Kornut) 1) (især 
dial. ell. vulg., oftest nedsæt.) person, som 
tilhører en vis (især: mindre fin) kreds, et 
vist parti ell. slæng ; kammerat; ledsager; 
tilhænger; ogs. i videre anv.i fyr; kum- 
pan. Hånd er af hans kanftter. ilf of/i.ifiO. 



X. Rentrykt »Vio 1»27 



19 



Kanvas 



Kap 



20 



Tienestepigen . . holder alt for mange 
Kanuter. VSO.1.572. hun er saamæn bedre 
end mangen af de fornemme Damer, der 
shrive Smaaballetter til deres Kanutter. 
Oversk.Com.I.TO. hun kunde saamænd 
gjerne komme . . den gamle Kanut . . 
ham skulde hun gjenne fra sig uden mind- 
ste Selvovervindelse. Schand.SB.lS7. De 
kender jo vore Kanuter — Personalet 
(o: skuespillerne) — det er altid sløjt, naar 
vi skal spille disse hastemte Ting. JDrachm. 
FJ 1.116. (I) drøfter, om I skal bisse for 
at høre paa saadan noget Kjæltringepak 
som B. og hansKsLniitteTlBregend.GF.23. 
Feilb. OrdbS.(8Jæll.). || (I br.) i forb. m. 
med. du skal rejse . . du er for god til 
at være Kanut med . . saadanne Fyre. 
ZakNiels.GV.154. 2) (sport., nu næppe br.) 
anfører ell. hovedmand for et parti i 
kroket. Ethvert Parti vælger en Hoved- 
mand, ogsaa kaldet Captain eller Kanut. 
Croquetspillet.(1874).l. 

Kanvas, et. se Kannevas. 

Kanyle, en. [ka'nyla] ftt. -r. {fra fr. 
canule; af lat. cannula, dim. af canna, 
rør, stok; jf. Kanal, Kanel, II. Kanon osv.; 
fagl., især med.) fint, rørformet (del af) 
instrument (som indlægges ell. indføres i 
legemet, fx. til udtømmelse afvædsker fra hul- 
rum). JournalMedChir.IV.368. Panum.377. 
eninvalid, enøjet, enarmet og enbenet, fuld 
af Kanyler, med en halv Lunge, en halv Le- 
ver og slet ingen Milt. SMich.L.55. GSaxild. 
C.39. II (sj.) billedl. Denne Trappegang 
vred sig fra Fjerdesal ned i en snæver 
Kanyle. ORung.P.29. 

Kaneffel, en. se Karnøffel. kanøfle, 
V. se karnøfle. 

Kaos, et ellf en (Lodde.NT. 268.392. 
Basth.GT.230). ["kacns] uden ftt. {fra gr. 
chåos, gab, svælg) 1) if. græsk mytologi 
det gabende rum, hvoraf verden skab- 
tes; i videre anv.: skabningsmasse. en 
Damp . . der er opstiget . . af den fug- 
tige Qh2iOS.Lodde.NT.268. det dunkle, ufor- 
mede Chaos, i hvis Skjød alle Væsener 
slumre som drømmende og gj ærende Spi- 
rer. Mart.Dogm.143. || personificeret: Hvoraf 
ere Stiernerne komne ? — Spørg Chaos — 
den kan sige dig det. Lodde.NT.392. Kaos 
frydede sig, da den hørde Almagtens Vorde 
(o: bliv lys). Basth.GT.230. 2) (især W) til- 
stand af forvirring, uorden, sammen- 
blanding; ogs., mere konkr., om hvad der 
ligger i en forvirret, uordentlig ell. 
sammenblandet tilstand; virvar; vil- 
derede; urede. *Et Chaos! hvor mand 
sætter Fod, | Af Aloe og Peberrod | Og 
tusinde Fontainer. Wadsk.l9. et Chaos og 
Virvar af Modsigelser. ^ircfcwer.Tr.i5. det 
(var) min første Omsorg at hjelpe mine 
unge Venner ud af det Chaos (2. udg.: 
Virvar j (i historien ), hvori de . . befandt 
sig. Grundtv.HV.I. vi. Archivet . . var et 
forfærdeligt Chaos. CEHolten.0.33. Ga- 
derne . . forvandlede sig til et Kaos af 



Mudder. Brande8.X.312. Festen var ved at 
opløses i Kaos. Nan8.P.127. kaotisk, 
adj. [ka'o-'dis^] {jf. ty. chaotisch, fr. chao- 
tique; adj. til Kaos) 1) O, til Kaos 1: 
som minder om kaos; ogs.: som endnu 
ikke har taget form. *Blæs, o Storml 
Chaotisk Nat, | Dæk Jorden, og indhyl 
mig i min Smerte! Oehl.F.177. Hvad? om 
en høyere Aand saaledes frembragte Men- 

10 nesket for at adsprede det kaotiske Mørke. 
Grundtv.Udv.1.63. *Der er en Verden i 
dit Indre, | En sværmerisk, chaotisk Vaar. 
Aarestr.SS.IIL75. 2) (især ID) til Kaos 2: 
uordentlig; forvirret; regelløs. Bog- 
handel her (i London) er saa chaotisk som 
man knap . . kan forestille sig. Grundtv. 
E.49. en temmelig stor Masse af Kund- 
skaber, men i kaotisk Vorden. Blich.IV. 
500. Slaaentorn og Brombær vare ind- 

20 blandede imellem ( pilebuskene ), og . . hvis 
jeg vilde ud af det kaotiske Virvar, (maatte 
jeg) atter gjennem Kløften. Bergs.BR.34. 
en kaotisk Tid, hvor alt styrter sammen. 
Tilsk.l 91 9.1.282. 

L Kap, subst. (f en: Moth.K40). \kab] 
i forb. om kap ell. (nu kun dial.) i kap 
(Pfiug.DP.1048. Eolb.Er.1.4. Brors.218. 
FGuldb.(Rahb.LB.L613). VSO. Feilb.) ell 
(nu kun dial.) paa kap (Sort.Tr.l3. Chr 

30 Flensb.DM.II.lo8. Lægen.1.57. jf. Feilb.), 
hvortil s- former: (nu gldgs. ell. dial.) om 
kaps (se ndf.) ell. (nu kun dial.) i kaps 
(Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) paa kaps 
(Politievennen.1800.1824). {ænyd. (p)aa kap, 
SV. (i) kapp, fsv. a kap, no. i, om kapp, oldn. 
(renna) i k^pp; til ænyd. kap, kappestrid 
(P Claussøn. Norriges Éescriffuelse. (1632). 
181), oldn. kapp, iver, nidkærhed, vist egl. 
sa. ord som IV. Kamp (4), jf. dial. og ænyd. 

40 i, paa kamp, om kap (Levin.(Fyn.). Bor- 
ding. II. 70. 146. Ranch. Samsons Fængsel. 
(1633).M4f), SV. dial. springa (i) kamp, løbe 
om kap; jf. I. Kappe, kappes || m. h. t. s- 
formerne, der maa være senere dannelser, 
sml. ellers, kuns, medens osv.) i vædde- 
kamp, kappestrid; saaledes at man 
kappes, prøver kræfter med en; uegl.: 
paa en maade, der er (nogenlunde) jævn- 
byrdig med, kan maale sig med (noget an- 

50 det), ell. som udtryk for fleres ivrige deltagen 
i noget: den ene hurtigere (større, højere, 
bedre osv.) end den anden, løbe om kap, 
Moth.K40. kudsken, som raabte fort, ham 
tiente ieg til echo, og vj begge raabte 
om capp. JacBircherod.É.50. skrive om Kap 
med een. Høy sg. S. 2 83. *Der vare paa Thor- 
singe Riddere to | (De rede saa sielden 
om Ka^). Bagges.V. 120. *Med Sælen svøm- 
med han omkap, | Og rendte op den Hare 

60 Tap.Winth.V.95. Rotter og Mus og Træ- 
orme arbejdede omkap. AndNx.PE.III.86. 
ro . . sejle om Kap. Scheller.MarO. jf.: *To 
Bryster formes i fugtigt Ler | af fire Hæn- 
der i flinkt Omkap. SMich.RF.43. || de 
komme ofte sammen og giøre Vers og 
Experimenter om Ka]^s. JRPaulli.N.41. 



21 



Kap 



Kapacitet 



22 



*Een, naar letsindigt Folk paa Romas 
Æresæder | Omkaps ham løfter op, sig 
henrykt glæder. MCBruun.PF.1.102. Han 
beder, synger og græder omkaps med en 
gammel Kiærling. Oehl.Øen.(1824)JII.28. 
Studenterne . . stod og ventede udenfor 
Mazarinbibliotekets Dør, og naar der blev 
aabnet, styrtede (de) ind omkaps. Brandts. 
1.21. Skal vi køre omkaps? Bør d.LB.7 8. 
I| (sj.:) mine Med-Brødre . . arbeydede i 
kap om (alm.meå) hinanden udi deres 
Embede. LTid.17S8.287. \\ 03 Ulledl, om Ung 
ell. forhold. Cusi, der løb først, kom dog 
sidst, og Achimas der løb sidst, kom dog 
først, saa løber og Lykke og Vanlykke 
saasom om Kap med hinanden her i Ver- 
den. Hørn.Moral.I.lll. Bremerholm . . hvor 
de Bremer-Kjøbmænds Pakhuse kneisede 
omkap med A.^Q\\mMS.Ing.KE.II.lll. Af 
alt dette følger . . at min Interesse saa- 
velsom min Hengivenhed for Hr. M. om- 
kaps opfordre mig til at lægge mit Ho- 
ved i B\øå.Hrz.XVIII.19. 

IL Kap, suhst. (\ en: Moth.Kél). (lige- 
som SV. kap laant fra holl. kaap, vbs. til 
kapen, se kape; nu kun dial.) kaperi; 
kapertogt; ogs.: sørøveri, vikingefærd 
olgn.; især i forb. fare, gaa paa kap, 
gaa (fare, tage) til kaps. Moth.Kél. 
(de) reede i caperi eller fare paa cap. Cit. 
1719.(KhhDipl.VlII.482). saa foer dog 
Somme af (Gunhildsønnerne) til Kaps, for 
at blive rige. Grundtv. Snorre. 1.12 9. *Gaa 
til Kaps nu Orlogsmænd. sa.PS. VI. 117. At 
„gaae til Kaps" blev strax efter den en- 
gelske Flaades Afseiling Løsnet for alle 
raske ugifte Søfolk. Oversk.L.90. || billedl. 
*en Øjentjener, | Som gaar paa Kap og 
Fiskeri, I At fange Forklæd -Venner (o: 
kvinder). Fal8t.l32. || lege ksL-p,(dial.) navn 
paa en drengeleg. Esp.ldO. jf.: Ifølge Tids- 
forholdene gjordes den almindelige Tag- 
fat og Kapløben (o: af legende børn) til 
en Efterligning af Kaperiet („tage til 
Kaps«). Madv.E.35. 

III. Kap, et ell. f en (Moth.Conv.K55. 
LTid.l 743.390. jf. Nord-Kappen (o: Nordkap 
i Norge). Slange.Chr.IV. 85.126). [ka-'6, oas. 
(især foran geogr. navn) ka6, som sidste led 
af ssgr.: -|ka(-')6] best. f. -(p)et; ft. (sj.) d.s. 
(Bagges.II.261). {eng. cape, ty. kap, fr. cap 
osv.; fra lat. caput, hoved (se II. tapital 
osv.); m. h. t. bet.-udviklingen sml. Hoved sp. 
515^^^-; især geogr. og ^) d. s. s. Forbjerg 1. 
Moth.Conv.K55. SøLex.(1808). saaledes 
naaede vi . . en høiere Deel af Bjerget, 
der som et Kap, ragede frem i dette . . 
forstenede Uav. HCAnd.1.245. Vi sejlede 
om paa (o : kørte i omnibus ud paa) Boule- 
varderne, og det var som at komme klar 
af et Kap ud i det aabne Hav. JVJens. 
IM.109. Steensby.Geogr.124. Med sin 8000 
Fod høje, næsten lodrette Væg løfter 
Kap'et (j: Teuf eiskap i Grønland) sig lige 
foran os brat op af Havet. AchtonFrtis.AJ. 
20. II især som (del af) geogr. navn; dels for- 



ansat selve navnet, fx. Kap Verde, Kap 
Farvel, Kap det gode haab (ell. det gode- 
haabs forbjerg j. Kap Horn; jf. dial. han 
er kommet (ell. gaaet^ kaporen (egL 
Kap Horn) rundt, han er gaaet hele ræk- 
ken rundt olgn. OrdbS.(Fyn). sml.: (søfol- 
kene) turede igennem alle Nyhavns Drikke- 
kældere. De kaldte det at gaa „Hornet 
rundt". Grav/./. 75. dels som sidste led af 

10 ssgr. , fx. Nordkap , Teuf eiskap (i Grøn- 
land), dels i selvstændig anv.: Kap, om Kap 
det gode haab ell. (i ssgr.) om hele Kaplan- 
det. PMøll.II.40. StBille.Gal.I.115. Sved- 
strup.EG.II.118. jf. Kap- 2. 
IV. Kap, en. se II. Kappe. 
Kap-, i ssgr. ['kab-] 1) af I. Kap; om 
vekslen ml. Kap- og Kappe- se u. Kappe- 3. 
2) (f Kaps-. Cai)sduer. StBille.Gal.1.115). af 
III. Kap slutn.; især (jf. kapsk; geogr. ell.zooL 

20 ell. Y) om dyr ell. produkter fra Kaplandet; fx^ 
Kap-due (stormfuglen Oena capensis. BøvP. 
11.405), -hus (gart, foræld.: kapsk hus. FJO 
Jensen.Blomsterg artneriet. (1844). 187) , -lilje 
(% Cyanella. Schaldem.HB.II.417), -plante 
(gart.: plante fra Kap og Nyholland. FJC 
Jensen.Blomstergartneriet.(1844).186. Have- 
brL.^II.8), -rubin (Hage.*1277), -safran 
(VareL.*737), -sele (en (opr. i Kaplandet 
brugt) tospands bringesele. SaVXIII.543)r 

30 -svin (LandbO.III.55), -uld ( Hannover. Teks- 
til.L37), -vin (VareL.'395). 3) af IV. Kap 
ell. II. Kappe 3.7; om vekslen ml. Kap- og 
Kappe se u. Kappe- 1. 4) af IV. kappe, se 
Kap-sav; om vekslen ml. Kap- og Kappe- 
se u. Kappekniv. 

kapabel, adj. [ka'pa'b(8)l] (ænyd., sv.^ 
ty. d. s.; fra fr. capable, af lat. capabilis, til 
lat. capere (se kapere j/J/". Kapacitet) 1) (nu- 
næppe br.) som er tilfredsstillende, tilstrække- 

40 lig m. h. t. dygtighed, evner olgn.; duelig; 
dygtig; om ting: 13 Capable -Orlogs og- 
Iuøbmandskibe.P/Zw^.DP.i07i. 2) (nuirigs- 
spr. især arkais. ell. spøg.) m. efterfølgende 
nærmere angivelse (især i form af en inf.) af 
noget, man kan udføre, magte: i stand til; 
deis i forb. m.til(f for. Holb.Pants.II.l ): Jeg 
er capabel til at beskrive jer ham fra Top 
til Tasi. sa.Hex.IL5. der maae dog være 
nogen u-synlig sødhed og salighed ved 

50 (kristendommen) i som er capabel til at op- 
veye og overveye alt det ubehagelige, som 
synes at være derved. Her sl.S.21. jeg seer, 
hvor jeg savnes af Dig . . det bevæger 
mig meer, end Du troer at jeg er capa- 
bel til. Heib.Ungd.96. 'Til det Gode (er 
geniet) sædvanlig ei capabelt. sa.Poet.X.233. 
dels m. flg. inf. uden præp.: Jeg er capa- 
bel, Jeppe Berg, at regne op den heele 
Åurorsi.Holb.Er.1.2. *Her ligger Lieuf- 

60 nant Stabel . . | Og er ei nu capabel | 
At bruge meer sin Sabel. Wess.2 71. Paris 
er capabel at give et ungt Menneske saa 
meget at bestille, at han ikke har Tid at 
erindre sin Kjæreste. Cit. 1807. (Reumert. 
CO.l). Kapacitet, en. [kapasi'te^rf] (f 
Capacité. Holb.MTkr.120. Adr.'Vil762.sp, 



2* 



23 



Kapbund 



Kapel 



24 



16. JBaden.FrOAS). flt. (især i bet 4.2) -er. 
{fra fr. capacité, af lat. capacitas, a/l. af 
capax, rummelig, dygtig, til capere (se ka- 
pere ^' jf. kapabel) 1) (nu især med.) om,- 
fang; rumfang; især: det største maal, en 
beholder olgn. kati rumme; rummeligheds- 
evne (jf.fx. Lungekapacitet j. Fiske-Par- 
kers og andre Tings Indhold og Capacitet. 
LTid.1724.472. ( Schiller- )K.T2imets Wægge^ 
var tykke, og dets Rumfang (Capacitet) 
ikke særlig stort, 1410 c/cm. UmvProgr. 
1921.28. et Kars, en Beholders Kapacitet. 
SaUXni.52o. 2) (fys.) et stofs evne til 
at optage noget, fx. i ss^. Varmekapa- 
citet, et stofs evne til at optage varme. 
Paulsen. II. 2 90. || især om evne til at optage 
(lades med) elektricitet; ladninqsevne. AW 
Hauch.(1799).571. HHolst.Elektr. 11.209. en 
Kondensator med lille Kapacitet. Collins. 
Badio-Bogen.(overs.l922).138. 3) (især tp; 
evne til at kunne udføre noget; evne, der 
gør en egnet, duelig, dygtig; dygtighed. 
Moth.Conv.K55. Er det derfor at Fruen 
vil have ham, efterdi han forstaaer sin 
Kaarde? jeg troer heller at hun venter 
andet slags Capacitet. Holb.Forv.lOsc. (Chr. 
II) havde aqvireret een stoor Capacitet 
udi Statz- og Krigs-Ssiger. sa. DÉ. II. 1. 
Skrivesygen (følger) dem, som mindst 
have Capacité til at skrive. sa.MTkr.l20. 
hans Kapacitet som Danske Værfts Leder. 
0Rung.VS.114. jf.: Fuglearternes Flugt- 
kap acitet./SaZ.F/.7^8. jl (nu sj.) i flt. hvo 
er beskednere? hvo er dydigere? kort 
sagt, hvo eier flere Capaciteter end jeg? 
Chievitz.NF.12. Bøgh. 111.19. 4) (konkr.) 
^•0 (jf' ^^i' 2; fys.) om apparat til opsam- 
ling af elektricitet : kondensator. SPSøren- 
sen.TraadløsTelegrafi.(1922).12. 4.2) (jf. bet. 
S) om dygtig personlighed, dygtighed 
(2.3). Meyer. ^(1844). Pressens hensynsløse 
Behandling af en saadan aandelig Kapa- 
citet (o:J.L.Eeiberg). Schand.0. 1.159. N. N., 
der aldrig havde været nogen egentlig 
Kapacitet og nærmest kun havde gjort 
Universitetskarriere ved at være sin Fa- 
ders Søn. .JwZPef.L.i. Jeg har korrespon- 
deret med flere Kapaciteter baade i Ind- 
og Udland åQTom.Wied.Kna.278. 

Kap-band, en. (sko.) bund til kapsko 
(-støvle). PolitiE.KosterbUViol925.1.sp.2. 

t kape, V. -ede. vbs. jf. II. Kap, Kaperi. 
{ænyd. d. s. (i frakape. Kalk.V.SU), sv. kapa; 
fra mnt., jf. holl. kapen; jf. Kaper, kapre) 
drive kaperi; øve fribytteri.Moth.K41. 
at de, saalænge stilstanden varer . . hol- 
der sig fra at cape paa de Svenske eller 
nogle andre negotierende. Cit.l719.(Kbh 
Dipl.VIlI.482). 

I. Kapel, et. [ka'pæl'] Høysg.AG.40. 
(f Kapelle, en, et. LTid. 1726. 580.1727. 
712. JBaden.FrO.45). flt. -ler. (glda. ka- 
pel(læ) i bet. 1, æda. kapell, sv., no. kapeli; 
fra mnt, ty. kapelle, af mlat. capella, kort 
kappe, dim. til capa, se II. Kappe; egl. om 
de frankiske kongers kirkehus, hvori den hel- 



lige Martins kappe opbevaredes; jf. II, III. 
Kapel, Kapellan) 1) mindre (del' af ) byg- 
ning til kirkelig brug ; spe c: dels om filial- 
kirke; dels om bygning ell.rum, indrettet til 
gudstjeneste paa et slot, en herregaard olgn. 
(jf. Hus-, Slotskapel^; dels om (selvstændig 
ell. med en kirke sammenbygget) bygning til 
specielle anvendelser (daab, hensættelse af lig 
inden jordfæstelsen, plads for kister, der ikke 

\Q begraves, i katolske kirker: tilbedelse af en 
bestemt helgen olgn.; jf.D Råbs-, Dobbelt-, 
Døbe-, Grav-, Ligkapel^, der er saa meget 
. . til Kirken givet, at Capellet (o: grav- 
kapellet) deraf med god Forraad kand hol- 
dis ved lige. DL.2—22—35. *det sixtinske 
herlige Capel. Oehl.C.195. Herremanden 
ihielslog en Mand . . Og formedelst det 
rundne Blod blev et Kapel indrettet, hvil- 
ket kaldtes Hellig- Blod Kapel. Thiele.I.220. 

20 Dekoreringen af Christian IVs Kapel (o : i 
Roskilde Domkirke). KMads.Marstrand.368. 
Il ordspr. hvor gud har en kirke, har 
fanden et kapel, se Fanden sp. 726^*. 
II (nu næppe br.) om lign. bygning til he- 
densk gudstjeneste, hånd var gaaen ind med 
faa i omgangen til capellet (1871 : Temp- 
lets OmkTeås).2Makk.l5.1(Chr.VI). man 
(lod) oprette Altere og Capelier for Af- 
guds-Billeder. Holb.JH.1.667. JBaden.Ho- 

30 ratius.I.12. 2) {egl. om det rum, kapel (1), 
hvor kirkens sangkor havde plads (Moth.K 
42.HPanumB.Ill.Musikleksikon.(1924).280), 
derefter om dette sangkor selv) kor af san- 
gere ell. (især) samling af sammenspil- 
lende musikere, orkester (egl. knyttet til 
hoffer 07. Hof kap el. AarbMusik.1924.91), se- 
nere ogs. til teatre, restauranter osv.). Musik 
L.(1801).128. HPanumB.Ill.Musikleksikon. 
(1924).281. billedl: *Høit i Bøgens Top for- 

40 oven I Var et rigtbesat Capel, | Der et mæg- 
tigt Tonevæld | Strømme lod igjennem 
Skoven, Winth.I.180. \\ i best. f. spec. om 
kongernes sangkor og orkester, senere det or- 
kester, der nu er knyttet til det kgl. Teater 
iKbh. 1794 (blev A.W.Hauch) Hofmarschal, 
Chef for Capellet og for Theatret. Ørsi. 
VIII.9. AarbMusik.1924.89.98. jf.: *( direk- 
tøren) lod sig vise Vei til Scenen op. | Her 
med en Sang ham hilste høit (Japellet 

50 (o : teatrets musikpersonale )y | Som i Or- 
chestrets Dyb forsamlet vsiT.PalM.V.287. 
II. Kapel, et. [ka'pæl'] flt. -ler. (fra ital. 
capello, afl. af mlat. cappa (se II.KappeJ; 
^, foræld.) lille la ag ell. hat af træ, jærn- 
blik olgn., der sattes over fænghullet paa 
skyts under aaben himmel (for at holde regn 
og snavs ude; jf. Geværkapel j. JBcccrcAriiZ. 
(1804).155. HCALund.Søkadet-KorpsetsHi- 
storie.(1901).57. 

60 in. Kapel, en (Moth.K42. OHMynst. 
Pharm.I.169. S&B. D&H.) ell. (nu oftest) 
et (LTid.1738.95. VSO. SaUX.402). [ka- 
'pæl'] (ogs. (nu 1. br.) Kapelle, en ell. et 
(JBaden.FrO.45). [ka'pæla] vAph.Chym.I. 
273. VSO. 1.558. S&B. D&H.). flt. -ler. {sv. 
kapell; fra ty., mnf. kapelle; opstaaet ved 



25 



Kap el- 



Rap erbrev 



26 



en sammenblanding af mlat. capella, fr. cha- 
pelle, hjælm paa en destillerkolbe, og fr. cou- 
pelle, lat. cupella, lille kar, dim. af cupa, 
kar; fagl., især guldsm.) lille digel, dan- 
net af benaske og udludet træaske, hvori sølv- 
holdigt bly olgn. ophedes ved afdrivningen. 
Sølf svinder' ind på kapellen. Moth.K42. 
vAph.Chym.1.272. Tychsen.A.II.20. Afdriv- 
ning paa Kapellet. iS'a/.2J.-909. ,//'.: kom alt 
dette i en Glas-Kolm og destilleer SV« Pot- lo 
ter over i en Sand-Kapel. ^9er&ec/i.F^. 
1.86. 

Kapel-, i ssgr. af I. og III. Kapel. 
-jg:ald, et. [III] (fagl., nu 1. br.) -fint guld, 
fremstillet af guldlegeringer ved afdrivning 
paa et kapel; prøveguld (jf. -sølv og -prøve/ 
vAph.(1759). D&H. 

Kapellan, en. [ka&æ-,ka68'la'n; foran 
navne: ka&(a)lan] /?^.-er. {æda. capællan, cap- 
lan, SV. kapian, no. kapellan, oldn. kapellån, 20 
ty. kapian, kapellan; fra mlat. capellanus; 
afl. af I. Kapel) 1) egl.: gejstlig, knyttet til et 
kapel (I.l); nu dels om præst ved et pri- 
vat kapel (paa slot, herregaard olgn.; jf. 
Huskapellan I.2;; *Jeg | Er, uværdig, Ca- 
pellanen | Paa jer Borg. Heib.Foet.IV.65. 
jf.'BoTgcape\la.n.smst.6. dels om gejstligt 
underordnet stillin g (jf.Anåen-,H\ælpe- 
præstj, især: gejstlig, der er antaget 
privat af en sognepræst for at bistaa 30 
ham i hans gerning (officielt: personel 
kapellan (se personel^;.;/. Huskapellan l.ij, 
ell. gejstlig, der beklæder et embede, 
som i store sogne findes ved siden af 
embedet som sognepræst ffast kapellan. 
LovL.III.265), og som er af mindre ell.siørre 
selvstændighed (officielt : Kaldskapellan (s.d.), 
residerende kapellan (se residere j; tid- 
ligere ogs. kapellan pro loco: Baden.JurO.I. 
84. Schand.UM.7. LovL.in.265. SaUXIII. 40 
526). DL.2—3—6. En Capelian maa være 
sin Sogne-Præst hørig og Ijdig.Holb.DNB. 
525. *En Kapellan kan gammel blive, | Og 
holder sig ved Haab Hive. Heib.Poet.IX. 
356. SaUXIIl.526. \\ (hist.) m. h. t. middel- 
alderlige forhold: gejstlig, knyttet til hoffet 
og fungerende som sekretær for kongen (en 
forløber for kansleren). SaU XIII. 489.516. 
2) (nu 1. br.; jf. Huskapellan 2) gift kvin- 
des elsker; galan (2); husven. Kap- 50 
pellån . . den, som hielper på en mand i 
egteskabs sager. Moth.K42. Vil din Hund 
giøre en ærlig Mand til Hanrey? . . Jeg 
skal strax baade jage dig og Capellanen 
paa Døren. Riis.ÆD.C4r. Det er Synd, at 
man skal bruge dette Ord (o: „elsker") i 
denne Forbindelse, men vi have jo paa 
Dansk intet andet, hvis man ikke vil hente 
et fra Kirken, det stygge Kapellan. Fru 
Heib.B.1.47. Kapellani, et. [ka&æ-, ka- 60 
68la>ni-'] flt. -er, (afl. a/" Kapellan 1; emb., 
kirk.) embede, stilling som kapellan (1). Moth. 
K42. Forord7i.Vil728.§7. Kan søgte da et 
lille tarveligt K&peWani. HSchwanenfl.HW. 
243. et lille Landsby-Kappelani. Pont.LP. 
IV.69. 



I. Kapelle, en. se 1. Kapel. 

II. Kapelle, en. ^e III. Kapel. 
Kapellist, en. [ka&æ-, ka^a'lisc!] flt. 

-er. (ty. kapellist; afl. af I. Kapel 2; 1. br.) 
J" medlem af et musikkapel (jf. Kapelmu- 
sikus;. MusikL.(1801).128. Tiisk.l927.1.418. 
Kapel-mester, en. [1.2] (cenv«/. kapei- 
ra estere mfl., ty. kapellm eister) J^ dirigent 
i et sangkor ell. (især) leder af et musik- 
kapel (især: ved teater, restaurant osv.). 
Moth.K42. Ew. (1914 ). I V.267. MusikL. 
(1801).128. AarbMusik.1924.103. jf.: Pul- 
sen er dend fornemste Musicus eller Ca- 
pel-Mester, som holder Tacten udi en 
Concert.LTid.1724. 258. -mnsiker elL 
-mnsikas, en. [1.2] J^ medlem af et mu- 
sikkapel (jf. Kapellist^; m. h. t. danske for- 
hold kun : medlem, af det kgl. kapel. Krak. 
1920. 1. 707. HPanumB. IllMusikleksikon, 
(1924). 281. -prave, en. [III] (fagl.) prøve 
af gulds (ell. sølvs) finhed ved afdrivning paa 
et kapel; (nu oftest:) kupelprøve. Sølv, som 
holder i Lod Guld, viser sig i Kapelprø- 
ven sextenløåig. Brunnich.M.205. Sal.VIII, 
122. -skib, et. [I.l] (I br.) skib, der an- 
vendes som (lig)kapel for en flaade (jf. Kirke- 
skib j. Larsen, -salv, et. [III] (foræld.) 
fint sølv, fremstillet ved afdrivning paa et 
kapel (jf. -guld og -prøve). Aaskow.A.20L 
VS0.L558. -tane, en. [1.2] J^ (1. br.) d. s. s. 
Kammertone. i)<feir. Meyer. 

Kaper, en. ['ka'fiar] (f Kapper. Slange. 
ChrIV.231. t Kapert. Holb.Inir.II.195. sa. 
DII.III.630). flt. -e. (ænyd. kaper, kapper, 
SV. kapare, no. kaper; fra holl. kaper, til 
kapen, kapre (se kape/" jf. II. Kap, Kaperi, 
kapre || m.h. t. formen Kapert sml. Brandert, 
Koffert, Skonnert osv. || især ^) (fører 
af et) privatskib, der (egl. m. en krigs- 
førende stats bemyndigelse) deltager i fjendt- 
lighedertilsøsog isærbeslaglægger fjendt- 
lige handelsskibe; tidligere ogs. undertiden 
ividereanv.: fribytter (1), sørøver(skib). 
DL.4—7 — 1. en Engelsk Caper indbringer 
en af ham giort Fransk eller neutral Prise. 
Stampe.II.470. et Skib med dansk Flag^ 
øjensynlig en Kaper, ved Siden af et noget 
større Skib . . med engelsk Flag, men 
med dansk Flag ovenover, altsaa . . en 
Prise. Goldschm.VlI.170. Drachm.PT.19. || 
billedl. Hun har været hans Lastdrager 
førend han blev gift; men nu krydser hun 
som Kaper paa egen Regning. Tode.S.4, 
8mst.22. Kaper-, i ssgr. (især ^) fx, 
(foruden de ndf. medtagne): Kaper-anfører, 
-baad, -fart, -fartøj, -folk, -jolle, -krig, 
-krydser, -skonnert, -tog, -udrustning, -væ- 
sen. II i videre anv., om kapring af passa- 
gerer til befordring, se Kaper-kane, -kusk, 
-kørsel, -vogn. -brev, et. skriftlig bemyn- 
digelse (fra et krigsførende lands regering) 
til at udføre kaperi. SøLex.(1808). Skibet 
var ikke dansk, men førte i danske Far- 
vande dansk Flag, fordi Kapt. Jehan 
havde dansk Kaperbrev. Qold8chm.VlI.174, 
Drachm.UV.36. Scheller.MarO. 



27 



Kapere 



Kapital 



I. Kapere, flt se Kapers. 

II. kapere, v. [ka"pe-'r9j -ede ell. (nu sj.) 
-te (PalM.V.124). (ty. kapieren, ital. capire; 
^flat capere, tage, fatte, forstaa ;jf. ksipabely 
Kapacitet) 1) (sj.) tage som bytte; fange; 
{uegl. :) *Der er ingen Tvivl, han (o : Har- 
lekin) vil Tøsen kapere. ORode.H.72. 2) 
(nu især spøg.) opfatte; begribe; for- 
staa; fange (11.3.4). JBaden.FrO.IL21. 



{ænyd. cappers, capres, capris, cappere, 
(jf. mlat. caparis. Éarp.Kr.92), sv. kapris, 
ty. kaper, fr. capre; fra lat. capparis, gr. 
kåpparis) 1) ^ plante (busk, træ) af fa- 
milien Capparidaceæ (kapers familien); især 
om slægten Capparis L. (jf. Kapers-busk, 
-plante, -træj. Tomanoigor, hvor mange 
Capres og mange Slags Sempervivi voxer. 
Pftug.DP.396. Tychsen. A.1. 47 3. Kapers gror 



*Er Mængden først af Homo's Idealer . . lo mellem Stenene i store , mørkegrønne 



inspireert, | Og har med Stof Methode 
den capeert. PalM.V.124. (i) „Rigsdaler- 
sedlens Hændelser" vrimler (det) af Hen- 
tydninger til momentane og lokale For- 
hold; dem er det os naturligvis nu umu- 
ligt at kapere. H Schwanenft.H. 165. nu 
kunde og vilde hans Sind ikke kapere 
mere. KLars.GHF.1.36. et højtragisk Op- 
^ør mellem Præsten og hans Kone, som 



rundbladede Buske. Jørg. Liv. IlL. 94. 2) 
(især kog.) især i flt., om blomsterknop- 
perne af kapersbusken (og andre planter), 
nedlagt i eddike (brugt som krydderi). Reiser. 
L.403. Fruent.(1799).IV.369. Warm.Frøpl. 
244. yareL.^393. \\ (1. br.) i ent. jeg kom til 
at bide i en kapers, det smager egentlig 
ikke godt j Kapers-bask, en. $ kryd- 
derplanten Capparis spinosa L. (jf. -plante, 



man havde noget vanskeligt ved at kapere. 20 -træ). MentzO.Pl.216. 



Pol.^'/il921.6.sp.l. 

Kaper-gast, en. (jf. Gast S) person, 
■der gør tjeneste ombord i et kaperskib. Moth. 
K42. *Belt er fuldt af Tyrkens Kaper- 
G2iStQT.Stub.107. Etlar.SB.299. Scheller. 
MarO. -hug, et. (dagl., 1. br.) let ell. hel- 
dig erhvervelse af noget værdifuldt; en god 
fangst, et stort udbytte olgn. Halleby.124. 
Kaperi, et. (sj. Kaprer!. Drachm.DD.114). 



Kaper-skib, et. (jf. Kaper/ Prahl. 
ST.LSO. Med et lidet Kaperskib . . giorde 
han Fienden stort Afbræk, og erobrede 
tre smaa . . svenske Skibe. Mall.SgH.322. 
D&H. billedl.: *Kunstens Kaperskib laa 
tidt fortøjet | ved hine Øer, kendt fra 
Skipper-Ender. Drachm.TJD.168. 

Kapers-plante, en. ^ d. s. s. -busk. 
S&B. -sauce ell. -sovs, en. (kog.) sauce. 



flt. -er. (afl. af Kaper ell. vbs. til kape og 30 tilberedt med kapers (2). Huusm.(1793).96. 



kapre; jf. II. Kap; især ^) handlingen at 
kapre (et skib) ; det at være kaper, gaa paa 
kapertogter; billedl. (1. br.; jf. kapre 2j om er- 
obring, røven i al alm. Moth.K42.*(maagerne) 
henter | Af Haved Bytte, ja forsynes med 
Patenter | At øve Kaperi i Søe, i Flod og 
Aae. Holb.Metam.47. naar han foer ud paa 
Kaperie, lod han mig blive hiemme at 
A^ogte hans liden Hauge. Robinson. 1. 30. 



FrkJ.Kogeb.182. f -snppe, en. „Er en 
suppe af vin, bagedt bråd, sukkåt og 
kappers.« Moth.K44. Kogeh.(1710).42. 

Kapert, en. se Kaper. 

Kapers-træ, et. ^ (nu 1. br.) d. s. s. 
-busk. Kapres-: vAph.Nath.IY.267. 

Kaper-vogn, en. vogn, der kører kaper- 
kørsel (jf. -kane, -kusk samt Kaffemølle 2 ). 
Berg8.PP.261. Fra Kapervognen stod Sel- 



Onkel havde Part i Kaperierne. fir^;. FJJ. 40 skabet af ved Charlottenlund. -ScAan^.T^. 



190. Kaperi er, og skal vedblive at være, 
af skaf f et. ^efe.^^/6l85^. kun naar den vir- 
kelige Krig ophørte, kunde man haabe at 
faa Bugt med det Kaperi, der strax slog 
over til at blive rent Sørøveri. KrErd. 
DM.190. Kaper-kane, en. (1. br.; jf. 
-vogn). Tog og Sporvogne læssede stadig 
nye Skarer af, og Kaperkanerne raslede 
. . frem og tilbage over den frosne Vej 



11.319. Paa Trianglen kom de op i en 
Kapervogn og rullede ud ad Strandvejen. 
AndNx.PE.IIL.28. 

Kaperallik, en. se KapperøUike. 

Kap-flyvning, en. [I] I søndags fore- 
tog „Foreningen til Dueavlens Fremme og 
Forædling" sin første Kapflyvning. iV^a^Tid. 
^^U1876.Aft.3.8p.l. D&H. -gaaning, en. 
[I] (sj.) d. s. 8. -gang. D&H. -gang, en. [I] 



{o : til Ulvedalene). Pol.''/il907.2.8p.l. 'iLOn- 50 (især sport.) sportsøvelse , hvori det gælder 



tiajn, en. kaptajn paa et kaperskib. Biehl. 
(Skue8p.ILIo.4). (han fik) Patent som Kaper- 
CRipitSLin. Mall.SgH.334. MO. Scheller. MarO. 
-knsk, en. kusk paa en kapervogn. Gade- 
ordb.^ D&H. -korsel, en. befordring af 
passagerer, som man har kapret (2.2) paa 
-gaden (jf. -kane, -kusk, -vogn) RegU^lil872. 
Vi (droskekuske) skal jo have særlig Til- 
ladelse tilKaperkørsel.PoZ.Vii907.4. Kaper- 
iørsel i Dyrehaven. Tilsk.l921.II.406. 

Kaperonnike, en. se KapperøUike. 

Kapers-, en. ['ka-*68rs] ff Kappers. 
Reenb.1.149. Adr.^^/il762.8p.l3. Huusholdn. 
^1799).L256. f Kapres, Pflug.DP.130. vAph. 
Nath.lV.267). flt. d. s. ell. (nu næppe br.) 
-er (Reiser. L403) ell. f kapere (smst.207). 



om hurtigst at tilbagelægge en vis strækning 
i gang. KøgeAvis.^lzl876.1.sp.3. Kapgang 
kan øves med Begyndere paa en Stræk- 
ning af omtr. 200 m. Gymn.II.132. Knud 
Rasm.GS.IL137. -gods, et. [IV] (<i/.kapp- 
gut; til II. Kappe; guldsm.) slebne smykke- 
stene, som man paa overdelen har givet een 
snitform og paa underdelen en andeti. Hinne- 
rup.Juv.3i4. -gænger, en. [I] (sport.) 
60 idrætsmand, der driver kapgang. VortHj.IVl. 
102. 

Kapitain(e), en. se Kaptajn. 

I. Kapital, en ell. f et (LTid.1726. 
771). [ka&i'ta-'Z] Høysg.AG.147. /Z^.-er ell.i-Ut 
(LTid.1738.805). {ænyd., ty. d. s., eng., fr. 
capital; fra mlat. capitale, egl. neutr. af lat. 



29 



Kapital 



Kapital- 



so 



capitalis (se II. kapital); grundbet: det 
øverste ell. vigtigste) 

1) t d. s. s. Kapitæl 1 (sml. Hoved sp. 
514'^). LTid.l720.Nr.l2.5. (kuplen) bæres 
af tvende Rader fristaaende Columner, med 
forgyldte Capitaler, de nederste efter Ro- 
mersk, de øverste efter Corintisk Orden. 
EPont.AtlasJI.2é2. JBaden.FrO.46. 

2) (bogb. , nu 1. br.) d. s. s. Kapitæl 2 (",//". 
KapitaltøH. VS0.I.558. „Kapitalen" . . maa 
være af Silke. E Hannover. (Forening f.Bog- 
liaandværk.Aarsskrift.1890-91.44). 

3) (sml. Hoved 8; nt* Z. br.) d. s. s. Kapital- 
bogstav (jf. Kapitæl 3^. (romerne anvendte 
uncialer) til Bogskrift, medens man til Ind- 
skrifter vedblev at anvende Kapitaler. Johs 
Steenstr.SD.29. 

4) Jai d. 8. s. Kapitallinie. SaUXTII.532. 

5) {grundbet.: selve summen, hovedsummen, 
modsat renterne; sml. Hoved 8.2 samt II. Ho- 
ved-stol, -sum 2) pengesum ell. anden for- 
mue, der kan opgøres i penge; især: 
pengesum (ell. andet, som kan kapitaliseres), 
der udlaanes ell. anbringes i foretagender med 
det formaal at give rente ell. indtægt (jf. Ak- 
tie-, Anlægs-, Drifts-, Etablerings-, Fidei- 
kommis-, Garantikapital;). Reenb.II.17. det 
er smukt nok at reise Udenlands . . naar 
mand har den Capital, at mand kand leve 
af Renterne. Holb.Jean.I.l. deraf, samt af 
mine andre efterladte midler kand tilveie 
bringes en Capital af (nu : paa^ 12000 Rdr. 
sa.Brv.l27. mange Kiøbmænd stikker store 
Capitaler i Handeler og Skibe. OeconT.IlI. 
22. tiltrods for alle Christians Forestillin- 
ger drak han strax deres Capital (o: en 
rigsdaler) op i en slet Punsch. Gylb.1.287. 
Landmand 1 Der skal Kapital til . . Hvor 
skal Du faa en Gaard fra? Schand.BS. 2 92. 
en arbejdsdygtig Mand repræsenterer en 
ikke ubetydelig Kapital. NationaløkonTids- 
skr. 1.283. (arven) baandlægges, saa at 
Børnene ikke kan raade over Kapitalen, 
men alene oppebære Renten. Jur For mular- 
bog.^117. Hvis (jærn forbruget) bliver ved 
at stige efter samme Maalestok, som det 
har gjort i de sidste 60 Aar, (vil) den 
nævnte Jærn kapital . . være brugt op, 
naar der er gaaet andre 60 Aar. UssJæm- 
produktionensHi8t.(1911).6.sp.2. i sammen- 
ligninger: Hadet havde han nedlagt i sin 
Sjæl som en Kapital, der bar Renter. 
[SHeegaard]. Dobbeltgængeren. (1871 ).7. || i 
best. f., som polit. slagord, om den besiddende 
klasse, kapitalisterne, ell. om kapitalismen. 
proletariatets kamp mod kapitalen i || 
billedl. *En ubenyttet Capital af Vid. Hrz. 
AN. 235. denne gamle Mand har en Kapital 
at tære paa (et Grundfond af Sundhed). 
D&H. II død kapital, se død sp. 20^^. 
fast kapital, se fast sp. 794^^. flydende 
kapital, se flyde 2.6. ]| slaa ell. (nu næppe 
br.) gøre kapital af, egl: skaffe sig pe- 
kuniær fordel ved, slaa mønt af; overf.: 
drage fordel af, benytte sig af. Den Tabende 
. . mente at kunne gjøre Kapital af den 



modtagne Lection ved at anbringe den 
(d: lektionen) hos en Tredie, som netop 
kom ind aa Døren. Davids.KK.433. Ludv. 
Saa prøvede et enkelt Parti paa at slaa 
taktisk Kapital af Situationen. BerlTid.^^ 1 1 
1922.Aft.l.sp.l. 

II. kapital, adj. [ka&i'ta'fj (ænyd., ty. 
d. s., eng., fr. capital; fra lat. capitalis, 
afl. af caput (gen. capitis), hoved (jf. Chef, 

10 II. da capo, III. Kap, I. Kapitel, Kapi- 
tæl, Kapsun, Kaptajn, kaput^; jf. I. Ka- 
pital og Kapital- i ssgr.) I) (nu kun i ssgr., 
se Kapital- 2.i) som- medfører livsfare, kan 
koste en livet (hovedet); døds-. Moth.Conv. 
K56. jf. bet.2 samt Kapitalforbrydelse: den 
egentlige capitale Forbrydelse behøver.. 
et heelt Liv for at blive til, er just den 
egentlige capitale Forbrydelse ved at være 
fortsat gjennem et heelt Liv. Kierk.XIV. 

20 316. den egentlige capitale Forbryder . . 
ham forblinder Styrelsen. smsf. 2) CP egl: 
vigtigste, fornemste olgn.; hoved- (4) 
(jf.ka^ita\sk).Moih.Conv.K56. Det (o: Ja- 
pan) begriber i sig 3 capitale Øer.LTid. 
1731.829. II nu kun m. afsvækket bet: vig- 
tig; stor; fremragende; udmærket; yp- 
perlig; dels (nu sj.) om ting: Det Laur- 
vigske (jærnværk) er et af de største og 
capitaleste i Norge. Holb.DNB.45. du (kan) 

30 icke Klage, thi du har jo at bide og brænde 
. . og sidder i saa Capital een Gaard. 
Phømxb.TC.ILNr.7.3. en Deel capitale 
Bøger. Gram. (Werl. Bibi 138). Jeg har 
faaet mig et Par kapitale Grise, som skal 
blive fede til Julen. Cit.l812.(RibeAmtl919. 
42). dels (nu 1. br.) om handling, virksomhed, 
foreteelse: et capitalt Ørefigen bragte den 
snaksomme Karls fortindede Øine til at 
gnistre. BlochSuhr.ÆS.IV.142. „Det var 

^0 en capital Søvn I" begyndte Smith, i det 
han rystede Søvnen af sig. smst.I.90. || 
spec. om ytring, litterært arbejde olgn. *Jeg 
skal fortælle | Jer en Historie, en capital, 
I Der ret vil gotte Jer. Hrz.XV.44. Capi- 
tainen fandt . . Visen capital. Chievitz. F G. 
240. YilhAnd.LittlII.353. \\ i alm. spr. 
især om forhold ell. egenskab (jf. Kapital- 
i ssgr.). en capital Mislighed ved hans 
YorkynåeXse. Kierk.XIV.7. (partiet) har 

50 gjort en kapital Ulykke paa sig selv og 
sit Land. Hørup.III.176. et Samfund, hvor 
ganske vist Dannelsen er kapital, men to 
Retter Middagsmad dog det almindelige. 
Esm.1.91. Der fremkom en Pause af ka- 
pital Betydning for Stykkets Idé. VilhAnd. 
FM.202. De mange udmærkede Enkelt- 
heder har kun den eneste, men ellers 
kapitale Fejl, at de undlader at skabe en 
Enhed. Leop.V0.130. 

60 Kapital-, i ssgr. 1) «/" I. Kapital; især 
(^ ell. polit.) af I. Kapital 5, fx., foruden de 
ndf medtagne: Kapital-anlæg, -beskatning, 
-dannelse, -ejer, -flugt (se Flugt sp. 1242^y, 
-forbrug, -indtægt ; hvor intet andet angives 
ndf., foreligger denne bet. 2) af II. kapital. 
2.1) af II. kapital 1, se Kapitalforbrydelse, 



81 



Kapitalbog: 



kapitalstærk 



82 



-straf, -synd. 2.2) af II. kapital 2 (sml. 
Hoved- 4 og de der anførte jævnføringer); 
ofte findes ved siden af herhenhørende ssgr. 
attrib. forbindelser (se u. II. kapital 2); disse 
ssgr. er i olm. ikke medtaget ndf; som eks- 
empler anføres: (han) havde begået den 
Kapitaldumhed at tale med Z. TomKrist. 
LA.14. det (er) en Kapitalfejl, som nu 
bør rettes. Pol.^VslOOr. 5. det er en Kapital- 
ulykke at have en reaktionær Regering, 
naar Landet er fremskredent. HørupJll. 
359. min Capital-Uret giver hende den 
frieste Conto. Kierk.V 1. 30 9. f -bog:, en. 
[11.2] d. s. s. Hovedbog 2. KiøbmSyst.1.63 
-bog:8tav, et. [II.2] (bogtr., 1. br.) om al- 
fabetets store bogstaver ell. stort (udsmyk- 
ket) bogstav i begyndelsen af et kapitel olgn. 
(jf. I. Kapital 3;. VS 0. 1. 558. Sal.X.174. 
SaUXni.531. -forbrydelse, en. [II.l] 
07. /?/. kapitalverbrechen; efter /aL facinus 
capitale ('e/Z. capital, n.^; nusj.) forbrydelse, 
der straffes med døden (jf. -synd^. JBaden. 
FrO.46. D&H. jf.: Dersom . . den gud- 
dommelige Retfærdighed hurtigt greb 
straffende ind, kunde jo de egentlige 
Capital-Forbrydelser ikke heelt blive til. 
Kierk.XIV.315. -forsikring:, en. (fagl.) 
forsikring, der udbetales et bestemt antal aar 
efter tegningen (uden hensyn til, om den 
forsikrede da er i live eller ej). ForsikrO. 
-hjort, en. [II.2] {ty.ka.^itsi\hirsch.; jæg.) 
kronhjort, hvis gevir har mere end ti ender 
(sml. -skuffel- hjort;. Skovdyrkn.(1865).25. 
Kapitaling:, en. {jf. ty. kapitalen, paa- 
sætte kapitaltøj; bogb.) paasætning af kapital- 
tøj. OpfB\VlI.é27. kapitalisere, v. 
[ka&itali'se'ra*] -ede ell. (sj.) -te. vbs. -ing 
(Meyer.^LandbO.III.51. Sal?XIII.5S2) ell. 
Kapitalisation (Hage.^154). {ty. kapitali- 
sieren, fr. capitaliser; afl. af I. Kapital; 
især Y ell.polit.; sml. overkapitalisere) ud- 
regne det beløb, der svarer til værdien af en 
periodisk tilbagevendende ydelse ell. indtægt, 
ell. omhytte denne ydelse, indtægt med beta- 
lingen af den udregnede værdi; omregne, 
omsætte i penge (værdi) (jf. Kapital- 
Y2dvåi).Meyer.^ JurFormularbog.^211. Mine- 
selskaberne er kapitaliseret til over 350 
yLi\\.Vå.PoUliil920.8.sp.4. I 1905 var . . 
disse Skatters kapitaliserede Beløb 20 pCt. 
af Ejendomsskyldværdien. smstJ^/iil926.3. 
8p.3. Kapitalisme, en. [ka&ita'lisma] 
{ty. kapitalismus, fr. capitalisme; afl. af 
L Kapital; jf. -isme 2; især polit.) sam- 
fundsordning, i hvilken kapitalen og pro- 
duktionsmidlerne er i privat besiddelse (især 
mods. Socialisme^. Meyer. Hage.^167. Ka- 
pitalismen pisker Jer med Sultens Svøber, 
med Arbejdsløshedens Knut. TomKrist.LA. 
133. Kapitalist, en. [kaMta'lisfi] fit. 
■er. {ty. d. s., fr. capitaliste; afl. af I. Ka- 
pital; nu især polit.) ejer af en (større) 
Kapital; ogs.: person, der lever af ren- 
terne af sin kapital (jf. Partikulier, 
Rentier^; nu især spøg. ell. som polit. slag- 
ord: rig person ell. (mods. Socialist olgn.) 



tilhænger af kapitalismen. Moth.Conv.K57. 
Een stoer Capitalist sendte sin Søn her- 
over at indfordre sine Renter. Overs, af 
HolbLevned.133. *saa faaer vi lade være 
(o: at gifte os)y \ Med mindre Deres Fa' er 
er Capitalist. PaZilf.J. 76'. de Spørgsmaal, 
som den nyere Tid har opkastet om For- 
holdet mellem Capitalisten og Arbeideren. 
Chievitz.FG.58. Munch.S.145. jf. (som skælds- 

ioord): Op med Spionenl Kapitalistsnu- 
denl SophClauss.A.49. kapitalistisk, 
adj. [kaMta'lisdis^] (især polit.) adj. til Ka- 
pitalist og Kapitalisme. Ifeyer. De fleste 
nuværende socialistiske "teoretikere . . 
erkender, at det „kapitalistiske" Produk- 
tionssystem har været en Betingelse for 
det voksende Udbytte. Eage.^167. det saa- 
kaldte kapitalistiske Samfund (har) ikke 
formaaet at løse det maaske ogsaa uløse- 

20 lige Spørgsmaal om Produktionsudbyttets 
rette Fordeling. Ti/sÅr.i Pi 8.1.^ii. Kapital- 
konto, en. T konto (i bogholderi), der 
staar krediteret for hele den sum, som virk' 
somhedens ejer(e) har anbragt i denne (jf. 
-regningy. Kiøbm Syst. 1. 57. Hage.^ 1225. 
-linie, en. [11.2] (jf. I. Kapital 4; ^ linie, 
som halverer vinklen ml. to sammenstødende 
befæst7iingslinier. MilTeknO. SaUXIII.532. 
-reg:ning:, en. (mi næppe br.) Y d. s. s. 

30 -konto. Kiøbm Syst. 1. 67. -rente, en. Y 
rente af udlaant kapital; rente. Hage.^190. 
-rente-skat, en. (polit.) skat paa rente 
og udbytte af kapitalanlæg (forskrivninger, 
obligationer, aktier olgn.) (jf. -skat;. SalJ' 
X1II.532. -reserve, en. Y beløb, der hen- 
lægges til dækning af eventuelle tab ved ufor- 
udsete begivenheder. SaU VIII. 506. -saldo, 
en. Y forskellen ml. posterne i debet og kredit. 
Hage.^1069. kapitalsk, adj. [kaM'ta-'lsi^} 

40 {til II. kapital; nu næppe br.) d. s. s. II. ka- 
pital 2. Randers er en kapitalsk Bye, hæ- 
derligen bekjendt af sine mageløse Lax, 
Handsker, Qvinder. Rud Bay. EP. III. 49. 
Kapital-skat, en. (polit.) d. s. s. -rente- 
skat. SfaZ.^ XI/J. 555. t -skib, et. [II.2] 
{ænyd. d. s.) større krigsskib. Borrebye.TF. 
322. -skrift, en. [1.3] (bogtr.) en slags 
(majuskel)skrift, bestaaende af de saakaldte 
„store bogstaver'' i disses simple og rene form 

50 (jfKapitælskrift). SaUXVL451. -skuffel- 
hjort, en. [II.2] {ty. kapitalschaufler; jf. 
-hjort; jæg.) betegnelse for daahjort m. stærke 
horn og brede skufler (efter det 4. aar). Skov- 
dyrkn.(1865).26. -steg:, ©n- [1-2] (^ogtr.) 
d. s. s. Anlæg(s-steg) (se Anlæg sp. 643^^; jf. 
Kapitælsteg;. Selmar.^154. -straf, en. 
[II.l] {jf.lat.^oem. capitalis; 1. br.) døds- 
straf. b&E. -styrke, en. (jf. -stærk; 
1. br.) styrke, grundet paa kapital. Kbh.^U 

60 1922.1.sp.l. -stærk, adj. stærk i kraft af 
sin kapital; i besiddelse af stor kapital; 
pengestærk. En hjemvendt Norsk- Amerika- 
ner paastaar at have sikret sig kapital- 
stærke Interessenter for Planen. PoU^/12 
1907.1. Joachim Moltken, den største og 
kapitalstærkeste blandt Datidens Forlæg- 



38 



Kapitalsynd 



kapitelfast 



34 



gere. CSPet.Litt.L581. -synd, en. [II.l] 

(jf. -forbrydelse; 1. br.) d. s. s. Dødssynd 2. 
I den middelalderlige Etik er der gjort 
Forsøg paa at forklare de syv Kapital- 
synder. Høfd.EJ 07. -taj, et. [1.2] (bogb.) 
de baand, pergament- ell. (nu især) tøjstykker, 
der paasættes ryggen af en hæftet bog for- 
oven og forneden (jf. Kapitæl 2, Kapitæl- 
baandj. SaVLlL.541. -værdi, en. dels: 
værdi, der repræsenterer (kan omsættes til) 
en kapital. Bygninger ell. . . andre Kapi- 
talværdier. SaUXIlL.532. dels: den kapi- 
taliserede værdi af noget. Sal.^ 1.787. 

I. Kapitel, et. [ka'pid(8)l] Høysg.AG. 
40. ('Kapitul. [ka"pi(!ul] Holb.Paars.52. sa. 
Skiemt.DSr. Slange.ChrLV.31. nu kun i ssg. 
Ordenskapitul/ flt. kapitler ell. f kapitle 
(OGuldb.I.Fort.U) ell. (sj.) -er (jf. Eøysg. 
AG.49). (æda. kapitæl, sv., no., ty. kapitel, 
fr. chapitre, eng. chapter; fra lat. capitu- 
lum, lille hoved, (hoved)afsnit af skrift olgn., 
dim. af caput, hoved (se II. kapital og sml. 
Kapitæl^; jf. kapitulere) 

1) om hvert af de afsnit, hvoraf et skrift, 
en bog (ell. selvstændig del af skrift, bog) 
bestaar. Register Over Lovens Bøger Og 
hver Bogs Capitler. DL.reg. „Har du icke 
hørt, at Poeter have vis Frihed ved alle 
Love?" — „Udi hvilcket Capitel udi Lo- 
ven staaer det?'* Holb. Ty b. 1.8. Jeg har 
netop nu fuldendt et Par Kapitler i min 
ny RomsLU. Hauch.IV.365. *hun (tog) Bo- 
gen (d: bibelen) og læste ham for | et Ka- 
pitel i St. Mathæi. Drachm.STL.152. kapi- 
tel fem ell. femte kapitel i || billedl. Til 
hver Blomst knyttede sig et Capitel af 
'h20CLslj\v.HCAnd.yL.126. Kvinderne er et 
stort Kapitel, ja en hel Bog i Garibaldis 
Liv. Brandes. N G. 35. Den gamle danske 
Adels Fruer har skrevet et godt Kapitel 
i deres Lands økonomiske Historie. Edv 
Lehm. Fremtidens Kvindesag. (1914). 46. \\ 
overf., om a ånde ligt omraade, gebet (2), 
ell. sag, emne, punkt, den Samtale brin- 
ges ikke let til Ende; den handler om 
intet ringere end om Mysticismen. Det 
er et vidtløftigt Kapitel. Ør8t.V.62. Jeg 
veed, hvad du mener. Det er det gamle 
Capitel om min Søn. Gylb.XI.247. Fra nu 
af er Kapitlet om Kvindens Troløshed 
blot som Kvinde et staaende Kapitel hos 
TegnéT.Brande8.III.584. især styret afpræp.: 
hånd veed vel hvad hånd siiger, naar hånd 
kommer paa det Capitel. Kom Grønneg. III. 
196. leg spurte Bønderne om Præsterne 
her i Landet, og hvad der henhører til 
det capitel. JacBircherod.R.28. nu navnlig 
styret af præp. i: *i eet Capitel havde 
længe | Hun Tidens Virkning sporet og 
erkjendt: | Hun bleven var særdeles cor- 
pyilent.PalM..V'.129. naar B. løj i et Ka- 
pitel, saa kunde man ikke stole paa ham 
1 et andet. JVJen8.D.121. oftest i forb. som 
i det kapitel, i den henseende; paa det 
punkt; hvad det angaar. til min Glæde 
(har jeg) fundet, at du er reen i det Ca- 



Eitel (o: du skriver ikke vers). Hauch.L. 348. 
eldigvis steges Vildt ordeiiligt her i Nor- 
den. I det Kapitel . . staar vi høit over 
Franskmændene. Bogan.L114. ell. som sid- 
ste led af ssgr., styrende en genitiv olgn. : din 
Kjætter i Ægteskabs-Capitlet, som 
du kaldte mig, overraskede sig selv ved 
at ønske sig en Lykke som din. Gylb.X. 
219. i Kjærlighedscapitlet viger jeg 
10 for Ingen. PalM.IL.III. 390. *han er . . i 
de Skønnes Kapitel (o: i forholdet til kvin- 
derne) I ganske lidt af en Bengel. Drachm. 
PT.144. 

2) {mlat. capitulum; udviklet af bet 1 enten 
m. henblik paa kannikernes oplæsning og drøf- 
telse af et afsnit af biblen ved deres sammen- 
komster ell. paa de i afsnit inddelte ordensreg- 
ler) om samfund, forsamling ell. dettes 
(dennes) mødested. 2.1) (især hist. ell. for- 

20 æld.) om forsamling ell. samfund af 
munke ved samme kloster, præster ved sam- 
me kirke f^/. Domkapitel 1) ell. af personer, 
der hører til samme (gejstlige ell. verdslige) 
orden (jf. Ordenskapitulj. Slange. ChrlV. 
31. En Del af Slottet . . var indrømmet 
Frimurerordenens Kapitel. Davids.KK.107. 
CPalM.0.404. Kapitlets (o: Ribe domkapi- 
tels) Arkiv (er) endnu i Behold. RibeOl- 
dem.i. PJJørg.R.91. || holde kapitel, (nu 

30 1. br.) holde møde med en saadan forsamlings 
medlemmer, (ærkebispen) holdt Capitel eller 
Forsamling med sine Geistlige. EPontMen. 
11.296. MO.L298. have stemme i ka- 
pitlet, (nu næppe br.) have nogen indfly- 
delse, have et ord med i laget. S&B. \\ (for- 
æld.) om saadan forsamling som dømmende 
myndighed i ægteskabelige sager olgn. (jf. 
Kapitelsret;. Moth.K42. Holb.Skiemt.D3r. 
sa. Paars. 52 (se u. Kapitelsmaal^. 2.2) (nu 

40 1. br.) sæde, bolig ell. mødested for et 
kapitel (2.i) (jf. Domkapitel 2). VSO.I. 
558. AD Jørg.NH. 1.123. 

3) {sml. lat. capitulum som spøg. ell. smig- 
rende personbetegnelse samt skældsord som (dit 
lange) Register; dagl, l.br.) som skælds- 
ord. Vil du stå, din kule; vil du lukke 

gabet op, dit kapitel, ellers skal jeg 

Manden kom over gårdspladsen: . . Kule 
og kapitel det kan du selv være. Hjortø. 

50 IU,53. dit lange kapitel I i 

n. Kapitel, en, et. se Kapitæl. 
Kapitel-, i ssgr. af I. Kapitel. 1) af 
I. Kapitel 1, fx. (foruden de ndf. medtagne): 
Kapitel-inddeling, -overskrift. 2) (især hist. 
ell. foræld.) af I. Kapitel 2 (jf. Kapitels- ). 
-fasit, adj. I) [1] (jf. ty. kapitelfest og 1. 
fast 3.2; 1. br.) om person: som husker indhol- 
det af, er godt hjemme i et værk og kan citere 
stederne (kapitlerne) for de der nævnte em- 

60 ner; især d. s. s. bibelfast. Moth.K42. Wadsk. 
Brudev.VI.Blr. „Det er tredie Bogs sex- 
tende Kapitel" . . „Min smukke Frøken 
er kapitelfast i Loven." PAHeib.Sk.IlL168. 
de mest kapitelfaste Lovkyndige. Grundtv. 
BrS.157. D&H. \\ (nu sj.) om forhold; dels: 
som kan bevises ved henvisning til noget; 



X. Rentrykt «/„ 1927 



3 



85 



kapitel fæste 



kapitulere 



36 



bevislig; vidne fast. ingen vidste, hvor jeg 
var kommen fra, eller livem jeg tilhørte, 
undtagen hvad en eller anden kunde gætte 
dem til; men det var ikke kapittelfast. 
Citl825.(JySaml.3R.L412). dels: ufravige- 
lig; sikker. Rug og Kartofler havde afløst 
hinanden paa samme kapitelfaste Maade 

fjennem Aartier. Aakj.FA.30. 2) [2] f som 
ar kapitelsmaal. Moth.K42. -fæste, v. 
[1] (nu 1. br. i rigsspr.) understøtte ell. be- 
vise noget ved henvisning til en autoritet (til 
et kapitel i biblen olgn.); i videre anv.: fast- 
slaa (især m. h. t. et bestemt sprogligt udtryk). 
*„Herre Jesus 1" at gjentage . . | Aabner 
intet Himmerig, | Om end Paver, Bisper, 
Præster | Det med Fynd kapitelfæster. 
Grundtv.SS.IV.107. den Tanke . . som vi 
her i Bladet med eet af Højres egne Stik- 
ord har kapitelfæstet i den Vending, at 
Grundloven hviler paa Overenskomst.ifø- 
rup.II.327. Blaum.Sk.61. Feilb. OrdbS. 
(Sjæll., Fyn). \\ (dial.) knytte (sagn olgn.) til 
et bestemt sted; stedfæste. Feilb. -^aard, 
en. [2] (sj.) gaard, der er sæde, bokg for et 
kapitel (jf. -husj. Tops.1.237. -hns, et. [2] 
(cenv^. kapitelshus; //".-gaard) LTid.1738. 
20.' Ing.VS.1.63. Trap.m.226. 

Kapitelk, en. se Kapitælk. 

Kapitels-, i ssgr. (f Kapituls-, se -køb, 
-takst), (uden for ssg. Kapitelstakst især 
foræld, ell. hist.) af I. Kapitel 2 (jf. Kapi- 
tel- 2); undertiden veksler ssgr. m. Kapitels- 
og Kapitel-, se u. Kapitelstakst. 

Kapitel-sal, en. [2] samlingssal for 
munkene (nonnerne) i et kloster; konvenisal. 
WLubke. Kunsthistorie. I. (overs. 1897). 339. 
SaVXIV.166. 

Kapitels-dom, en. et kapitels dom 
(i ægteskabssager). Moth.K43. VS0.I.558. 
-herre, en. medlem af et (dom)kapitel. 
Moth.K43. VS0.I.558. -kirke, en. kirke, 
hvortil der er knyttet et kapitel. Moth.K43. 
VS0.I.558. Meyer.^ -kob, et. (f Kapitul-. 
ExtrRel.^yd722.1). (nu kun dial.) d. s. s. 
-takst. (Forordn.^'y 81672). Veed Hosbond 
ikke, hvad Capitels Kiøb blir i Aar. Holb. 
Stu.1.6. Grundtv.B.II.17. Feilb. OrdbS. 
(Fyn), t -maal, et. maal(estok), hvor- 
med kapitlet maalte en ægtemands lem (pe- 
nis), naar hans kone klagede over hans udyg- 
tighed til kønsligt at tilfredsstille hende (jf. 
kapitel-fast 2). Moth.K43. *Da for Capi- 
tulet blev stevnet Christen Staal, | Der 
havde, som blev sagt, ey ret Capitels Maal. 
Holb.Paars.52. || billedl. *(en) Der Kand Ca- 
pitels Maal med Deris ondskab staae. Cit. 
1700.(NkS4'>821.14). -ret, en. ret, bestaaende 
af kapitlets medlemmer, som dømte i ægte- 
skabssager olgn. (jf. Tamperret^. har du 
forloved dig med to andre Piger i Kiø- 
benhavn? det kand blive en forbandet 
Sag for Capitels Retten. Holb. Er. III. 1. 
-takst, en. (ogs. Kapitel-. vAph.(1759). 
PalM.V.30. LovNr.47'-'U1920.§2. f Kapi- 
tals-. ChrFlensb.DM.II.6. OeconJourn.1758. 
148). (emb. ell. landbr.) egl.: en af kapitlet 



ansat takst for kornydelser olgn. til kirken 
og dens embedsmænd; nu: middelpris, som 
aarlig sættes paa de vigtigste kornvarer (tid- 
ligere ogs. smør, flæsk olgn.) af hensyn til 
udredning af tiende (jf. Kirkekøb^. LTid. 
1760.218. Havren . . leveres (ikke) in na- 
tura, men betales efter Capitelstaxten. 
MB.1848.15. Naa, min Pige, siger Gamle 
Linde (d : præsten), lad os saa idetmindste 

10 være Herren taknemlige for Kapitelstaks- 
ten. Bang. SE. 2 20. JurFormularbog.^194. 
Kapital, et. se I. Kapitel. 
Kapitnlation, en. [ka&itula'/o'w] egl. 
vbs. til kapitulere. 1) til kapitulere 1: (for- 
handling om) overenskomst; nu kun (hist., 
polit.) om haand fæstning (2) ell. ind- 
rømmelse (beroende paa sædvane ell. trak- 
tat), hvorved der i visse lande uden for 
Europa gives europæiske magters undersaat- 

20 ter en vis særstilling, eksterritoriale rettig- 
heder olgn. mod sine giordte eedlige Ca- 
pitulationer søgte (Karl V) at undertrykke 
det Tydske Riges Frihed. Holb.DH.I.281. 
naar de Europæiske Fyrster slutte nogen 
Fred eller Capitulation med de Barbariske 
Staater, skeer det paa Arstbisk. LTid.1738. 
316. her blef sluttet et Fordrag, eller een 
saa kaldet Capitulation, denne Persianiske 
Handel angaaende, imellem Sverrige og 

30 lÅo\^ten.Slange.Chriy.833. Nørreg.Naturr. 
356. Ægypten (har) de saakaldte Kapi- 
tulationer . . som er trufne med forskel- 
lige europæiske ^2it\onev.NatTid.^^l\2l923. 
Aft.6.sp.3. 2) (^, nu sj.) til kapitulere 2: 
kontrakt, hvorved en soldat forpligter sig til 
en vis tjenestetid (ud over den opr. aftalte ell. 
lovbestemte). Reskr. (MR.)^yn 1 739. Skuesp. 
VIII.7. SaUXIII.535. 3) ^ <iZ kapitulere 3 ; 
dels: (forhandling om) overenskomst, 

40 if. hvilken en hær (fæstning osv.) overgiver 
sig til fjenden paa visse betingelser; dels: den 
handling at overgive sig'; overgivelse. Mil 
TeknO. Belejringen varede et helt Aar og 
endte med en Kapitulation paa haarde 
W]k2i2iV.Brandes.NG.172. jf. (spøg): Jeg 
brød ind i et Tælt . . giorde to nye Kioe- 
ler til Krigs-Fanger, og fick ved Capi- 
tulation et par Fløyels Buxev. Holb.Mel. 
V.3. i mer ell. mindre faste forb.: give 

50 (Holb.Kh.665), paatage (MilTeknO.), tage 
imod (Slange.ChrIV.1297), træde i kapi- 
tulation (Holb.MTkr.113). \\ (spøg.) billedl, 
til kapitulere 3 slutn. Det er . . ikke langt 
fra, at Rekapitulationen (o: den polemiske 
fremstilling af en sag) bliver en Kapitu- 
lation (o: indrømmelse af uret, opgiven af 
standpunkt) fra (bladets) ^låe.VortLand.^h 
1904.3.sp.3. kapitulere, v. [kaMtu'le-'ra] 
-ede ell.(nusj.) -te (Aarestr.SS.II.189). vbs. 

60 Kapitulation (s. d.). {ænyd. d. s. (i bet. : un- 
derhandle, irettesætte), fy. kapitulieren (jf. ty. 
kapiteln, irettesætte), fr. capituler; fra mlat. 
capitulare, slutte overenskomst (egl.: opstille 
(overenskomst olgn.) i kapitler, afsnit), afl. 
af lat. capitulum (se I. Kapitel); sml. re- 
kapitulere) 1) (nu næppe br.) i al alm.: 



37 



Kapitnlstakst 



Kaplob er 



88 



slutte ell. forhandle om overenskomst. 
de Fattige (skal) dog efter forrige Præ- 
stis Død have Magt med Efterkommeren 
i Kaldet derom (d: om præstegaardens 
istandsættelse) at capitulere. DZ.^ — 12 — 4. 
„I vil vist nock tabe dend Sag." — „Jeg 
vil raade til at capitulere om Penge." — 
„Ney jeg har andet at give mine Penge 
ud til end det MEPauULN. 40. Høysg.S. 
295. jf. bet. 3 ; da (general Wrangel) kom 
saa nær, at han kiendte den commande- 
rende Oberst Jens Haderslev . . capitu- 
lerede de mundtlig om Overgivelse, saa 
at Gevæhret (o: vaabnene) blev nedlagt 
og Landet OYeTgivet.EPont.Atlas.III.417. 
2) f^, nu sj.) om soldat: kontraktmæssig 
forpligte sig til at gøre tjeneste en 
vis tid ud over den opr. aftalte ell. lov- 
bestemte tjenestetid. MR.1759.204. at Sol- 
daterne kunde faae Lyst til at capitulere, 
skulde der og drages al muelig Omsorg 
for gamle og udtiente Soldater. Argus.1771. 
Nr.15.3. YS0.I.5o9. SaUXIII.535. 3) ^ 
overgive sig til fjenden paa nærmere 
betingelser, hvorom der ved forhandling 
ml. de to parter er opnaaet enighed; ogs. i 
al alm.: overgive sig. *N. deserterer, og 
opofrer Navn og Ære, | Gaar hen til Tien- 
der, som alt capitulere. iroZ6./Sa<.i.^5^. De 
Herrer Commanderende i Kjøbenhavn, 
som havde capituleret, bleve actionerede 
(d : anklagede) og dømte haardt. JJPaludan. 
Er.l90. En af Tropper forsvaret Fæstning 
eller en Troppestyrke i aaben Mark bør, 
naar det ikke sker efter højere Befaling, 
kun kapitulere i yderste Nød. SaU XIII. 
534. II '(især spøg.) billedl.: overgive sig; 
give (for)tabt. naadige Fruel . . Jeg 
har vundet jer med Herreskiold, og . . 
dersom I ikke med første slaar Chamade 
og capitulerer, saa maa I vente, jeg løber 
Storm til ler. Kom Grønneg. III. 94. jeg 
kunde aliegeret Holbergs Comoedie, som 
expres kalder Porteurer Heste, men maatte 
capitulere og locke for disse med Penge 
som for Hestene med Raire. Klevenf.RJ. 
43. *I fire Døgn med Breve bombardeer- 
tes; I Den femte Aftenstund parlemen- 
teertes; | Og sjette Nat hvad saa? — ca- 
pituleertes. Aarestr.SS.II.189. 

Kapitnlis-takst, en. se Kapitelstakst. 

Kapitæl, en (Haandgern.442. Saaby.'') 
ell. et (Moth.Conv.K57. Charlottenb. 17 94.13. 
Stilart.59). [kaM'tæ-'/] (nu sj. Kapitel. Moth. 
Conv.K57. Charlottenb.1794.13. jf. Meyer.^). 
flt. -er. {ænyd. kapitæl, -tel, ty. kapital, -tell; 
fra lat. capitellum, dim. af caput, hoved 
(se II. kapital^; sml. I. Kapital) 1) (bygn.) 
den øverste, ofte kunstnerisk udformede, del 
af en søjle; søjlehoved (jf. Blad-, Bæger-, 
Foldekapitæl samt I. Kapital 1). forgyldte 
corinthiske Capitæler. ÉPont.Atlas. 11.104. 
•Den store Stad (o: Rom) | Hvor Capitæl 




f'yffff^ns øverste og nederste kant (jf. 
Hoved sp. 514^^). Haandger7i.442. dels d.'s.s. 
Kapitaltøj (jf.KsLpitælbsLand).Sal.X.176. 3) 
(bogtr.) type af samme form som store 
(antikva) bogstaver , men omtr. paa 
størrelse med smaa bogstaver (jf. I. 
Kapital 3, Kapitælk 2).Selmar.^23. Kapi- 
tæl-baand, et. [2] ( bogb.) d. s. s. Kapi- 
taltøj. BibliotH.H71. Kapitælk, en. [ka- 

10 6i<tælV] (ogs. Kapitelk;. fit. -er. (fra ty. 
kapitalchen, dim. af kapital (se L Kapital)) 
1) (bogb., nu næppe br.) d.s.s. Kapitæl 2. 
IIallager.125. 2) (bogtr.) d. s. s. Kapitæl 3. 
Høysg.S.Fort.a2f. Meyer.^ Kapitæl- 
iskrift, en. [3] (især bogtr.) d. s. s. Kapital- 
skrift. OpfB.^II.375. -steg, en. [2] (bogtr.) 
d. s. s. Kapitalsteg. Selmar?155. 

Kap-kniv, en.seKappekniv. QP-kere, 
V. [I] ufos.,//". -kørsel. (1. br.) køre væddekørsel ; 

20 /tøre om kap. (de var) hengivne til Skue- 
spil, til at kapkiøre med Vogne, til Dantz 
og andet deslige. Holb.Herod.244. smst.284. 
*De havde kapkørt snart i mange Timer. 
Rørd.JH.II.190. CP -kersel, en. [I] (jf. 
-kørej væddekørsel. Levin. Schand.BS.252. 
En egen Form for Væddeløb, som mest 
har været Brug i Sverige, var Kapridt og 
Kapkørsel anden Juledag hjem fra Kirken. 
TroelsL.VII.45. 

30 Kaplak, en. ["kabla^f] (ogs. (nu 1. br.) 
Kaplaken, se ndf. — f Kaplake. KancSkr.'^'' k 
1834. — t Kaplage. JBaden.FrO.46. Meyer. ^ 
— f (som pi.) Kabelaker. vAph.(1759).210). 
{ty. kaplaken; fra holl. kaplaken, smsat. af 
kap, kappe, hovedbeklædning, og laken, tøj (se 
hsigen); egl.: tøj til en kappe; ^ og Y) en 
godtgørelse til skipperen, sombefragte- 
ren betaler (betalte) ham (foruden fragten), for 
at han skal varetage befragterens interesser 

40 godt under rejsen, ell. procenter af skibets 
fragt, som rederen betaler skipperen for- 
uden hyren. Kaplak: Mever.^ (kaptajnen) 
var engageret til at føre aet . . nye Damp- 
skib „Pomona" mod en aarlig Gage af 
1200 Kd. og 3 pCt. Kaplak af Skibets 
Netto -Fortjeneste. BerlTid.^Vio 1875. M. 2. 
sp.l. Sølov ^U1892. §68. Hage.*289. Kap- 
laken: Nørreg.Privatr.III.264. HandelsO. 
(1807).87. VSO. HBDhlp.II.36. jf DécH. 
Kap-leg^, en. [I] (1. br.) leg, hvori del- 
tomerne kappes (i løb, hoppen osv.).SaV 
XIII.540. -leb, et. [I] det at løbe om kap; 
væddeløb; især (sport.) om idrætsøvelse, sports- 
konkurrence (jf. Kappeløb^. vAph.(1759). 
Gymn.lI.133. Kapløb fremad paa alle fire. 
FrKnu.LB.90. negl.: Kapløb mellem to 
Skibe. TeknMarO. kapløb mellem et auto- 
mobil og en flyvemaskine i || billedl, om 
kappestrid ell. konkurrerice. *De jaged i et 

60 Kapløb sig tildøde | om Rang i Flokken. 
Drachm.TJD.268. de Handelsvarer, hvor- 
med Danmark . . vil være i Stand til at 
kunne tage Kapløbet op med Udlandet. 
Kors ogStjærne.1899.34. -løbe, v. [I] vbs. 
y/". -løb. (nu sj.) løbe om kap. Leth.( 1800). 
VSO. Saaby.' -leber, en. [I] (1. br.) per- 



so 



S* 



Kaplait: 



Kappe 



40 



son, der løber om kap, deltager i hapløb; 
især om idrætsmand (oftest kun: løber). 
D&H. Saaby.' 
Kaplag:, en. se Kabbeleje. 

I. Kapning:, en. se IV. kappe. 

II. Kapning:, en. se kappes. 
Kapok, en (1. br. m. art.), [ka'pco^] 

flt. næppe br. (egl. et malajisk ord; især 
fagl.) frugtuld af forsk, planter (Cei- 
ba- og Bombax- arter), der bruges som stoppe- 
materiale i møbler, puder, svømmebælter 
olgn. Meyer.S1878). MentzO.Pl.344. Han- 
nover. Tekstil.1. 149. billedl.: *Jeg seer en 
Verden blaane | om Tropens tavse Maane, | 
der vælter sig i Puder af Kapok. ESeedorf. 
DesyngendeFalmer.(1921).62. || hertil fx.: 
Kapok-fabrik, -olie (o: olie, der faas ved 
udpresning af frøene af Ceiba pentandra 
Gaertn.), -pude, -træ (o: træet Ceiba pen- 
tandra Gaertn.). 

Kapon(e), en. se Kapun. 

Kaporal, en. se Korporal. 

Kaporen, subst. se u. III. Kap. 

kapores, adv. [ka'po-ras] {fra jiddisch 
kapores, vistnok af hebr. kappåråh, for- 
soning so ff er ; jød. (ell.jarg.), nu næppe br) 
færdig; kaput; især i forb. som gaa 
(Meyer.^86), værekapores, gaa tilgrunde ; 
være til rotterne. *Hvis jeg ej hastig Lin- 
dring faaer, | Da er jeg snart capores. 
Blich.(1930).y 11.169. Meyer.^ 

I. Kapot, en. [ka'p«)^] (ogs. Kapote, se 
ndf.) flt. -ter. {fra fr. capote, dim. til cape, 
hættekappe, kyse, sen. lat. capa (se Kaabe og 
II. Kappe j; jf. Kaputkjole; nu sj.) d. s. s. 
Kapothat. Kapot: -SÆ^. Sal.UV.555. *l 
Kamret ind med Lys i Haand hun traadte. | 
Paa Hovedet hun bar en graa Capote, | 
Hvorfra der ned om Skuldren hang et 
Slør. PalM.(1909).IL204. Meyer.n40. 

II. t Kapot, subst. flt. -ter. {fra fr. ca- 
pot, substantivering af capot, adj. (se ka- 
jiut)) det at blive kaput i piquet. *Hans 
Contra partCapotter fich. Cit.ca.l700.(NkS 
4'>820b.21?). 

Kapot-hat, en. [I] (foræld.) kyselig- 
nende damehat m. hagebaand; kysehat. (to 
stiftsdamer) holdende sig meget ranke 
under deres Kapothatte, der var opbyg- 
gede paa deres Hoveder som Diademer. 
Bang.GIl.118. Pont.FL.346. ChrEngelst.LD. 
69. I 1853 fik (damehatten) en mindre Fa- 
<?on, der sluttede om Hovedet og kaldtes 
Kapothat, hvis Form holdt sig omtrent 
Aarhundredet ud. Folkedragter.189. 

1. Kappe, en. ['kaba] flt. -r. {optaget fra 
oldn. kappi (til kapp, kamp, se I.Kap^ som poet. 
sideform til Kæmpe, jf. V. Kamp; nu næppe 
br.) person af overnaturlig ell. usædvanlig 
størrelse ell. kraft; kæmpe; helt.Moth.K40. 
Forvovne I raabte Syvald, springer op alle 
I mine Kapper, binder denne Formaste- 
lige. Sw/im.fSffcyid.XPp;. *Hr. Koller . . 
kunde det ej høre koldt, | Man roste saa 
den Kappe, | Han svor saa dyrt i Hjærte 
sit: I Det Heltenavn skal vorde mit.Grundtv. 



PS.IV.ll.jf.(somtilnavn):Eagrnva\åKsir^T>e. 
Oehl.XXXI.9. 

II. Kappe, en. ['kaba] (nu næppe br. 
(jf. dog Feilb.) Kap. Moth.K41. VSO. se ogs. 
u. bet. 3.2^. flt. -r. (glda. kappæ (Rir^kr.), sv. 
kappa, no. kappe; fra wn<. kappe ('<«/. kappe^ 
ell. oeng. cæppe (eng. capj, af mlat. cappa, 
sideform til sen. lat. capa (se Kaabe, I. Ka- 
buds og I.Kapot^; jf/. echappere, forkappet) 

10 1) om beklædningsgenstand. 1.1) (nu 
1. br.) hætte (I.l). kap (er) en hette, som 
munke eller gøglere bær på hoved et. 3fo<A. 
K41. Hætten paa Hovedet her, den kal- 
der vi (d: skorstensfejerne) for „Kappe". 
Drachm.DG.71. 1.2) hovedbedækning for 
kvinder; dels om simpel hovedbedækning 
til at beskytte haaret under arbejde ell. søvn 
(jf. Dag-, Hoved-, Morgen-, Natkappe^; 
dels om hovedtøj, der bæres (især: inden- 

20 dørs) til pynt af ældre kvinder (tidligere 
spec. gifte kvinder), og som er fremstillet af 
løse stoffer som tyl og pyntet m. piber, knip- 
linger, blomster, baand olgn. (jf. Blonde-, 
Enkekappe^. ilfoi/i.Jr4i. ofver Coifuren en 
liden Flors Kappe, som var knyttet under 
Hagen. Klevenf.EJ.92. *Under den hvide 
Kappe I Slumrer dit blonde Rasir.Winth. 
111.82. den gifte Kones Kappe skulde im- 
ponere mere end den unge Piges ube- 

30 dækkede Hoved. Kierk.I.402. For Damer, 
der om Morgenen gør husligt Arbejde, maa 
det tilraades at have . . en Molls Kappe, 
som beskytter Haaret mod Støv. EGad.TT. 
49. en Sygeplejerske med hvid Kappe, 
der gaar fremefter i en Spids. Buchh.UH. 
26. den „jydske KsLppe*". Lønborg Friis. 
Vendsyssels Nationaldragter. (1 902). 90. 1 .3) 
løstsiddende, oftest ærmeløst klæd- 
ningsstykke (undertiden i forbindelse med 

40 en hætte til at drage over hovedet) til brug 
for mænd (sjældnere kvinder, jf. Esp.160 
samt Friserkappe olgn.), anvendt som over- 
stykke over den egentlige dragt, især til uden- 
dørs brug (jf. Kaabe j; dels om saadant klæd- 
ningsstykke anvendt til beskyttelse mod regn, 
kulde, støv olgn. (nu især i (ell. som forkor- 
telse af) ssgr. som Køre-, Regn-, Ride- 
kappe), dels om klædningsstykke baarei som 
standstegn (jf. Advokat-, Fyrste-, Munke-, 

50 Studenterkappej ell. ved visse lejligheder (jf. 
Bede-, Sørgekappe^; spec. ^: svært over- 
frakkelignende klædningsstykke, der i kulde 
ell. regn bæres over uniformen (vaabenfrak- 
ken), og som kan sammenrulles og bæres over 
ryggen, hvo som tager Kappen fra dig, 
formeen ham heller ikke Kiortelen. Zwc. 
6.29. *den unge Romer Kappen slaaer | 
Over Skuldren og bedækker Munden. Hi-z. 
D.I.157. *Farven af hans (o: en ridders) 

60 Kappe kort | Var Hælvten hvid og Hælv- 
ten sort. Winth.ND.171. *Jeg svøber mig 
i Kappen luunt og tæt, | Og vandrer ud. 
Kaalund.FD.79. Den store Fløjmand havde 
. . lagt Geværet ned foran sig, knappet 
Kappen op. Rist.EB.29. Sal.-VL368ff. XIII. 
541. II (foræld.) om saadant klædningsstykke 



41 



Kappe 



Kappe 



42 



som standstegn, især for skoleelever, studenter, 
doktorer, præster olgn. (ofte i forh. m. Krave/* 
jeg er bange vi faar Regn, Jacob kand 
bære Kappen efter jer. IIolb.Er.II.3. *I 
gode Mænd | Med Kapper eller Krave 
(d: studenter). Falst.53. *Han meener sik- 
kert, at Forstand og Aandens Gave | Hos 
en Student bestaaer i Kappe og i Krave. 
FrHorn.PM.148. *I Kappe og sorte Klæ- 
der I Han passer saa flittig sin Bog. Blich. 
(1920).XIV.151. WerlHolh.''272.277. Tro- 
elsL.IV.24. miste Kappe og Krave (o: blive 
afsat fra sit (præste)emhede). S&B. D&H. 
om forh. munken og hans kappe se Munk. 
II (nu næppe br.) om lang sort kappe, baaret 
som tegn paa sorg; sørgekappe. *Saa seer i 
ædle Hierter Da | for Hvem J sløret Dra- 
ger I For hvem J Henger kappen paa. Cit. 
1708.(NkS4^820b.327).*siåenefteTkomMu- 
sene | med lange sorte Kapper, | for nu er 
Katten død, død. SangB.27. TroelsL.IY.24. 
|| billedl. (gud) klædte mig med Retfærdig- 
hedens Kappe. Es.61.10. *Alt Natten bredte 
ud sin Kappe saa blaa. Winth.VI.195. *0, 
Danmark, i din Kappe blaa, | den folde- 
rige, bløde (o: havet )l Rich.1.13. *Den tause 
Nat paa lette, bløde Vinger | Slog ud sin 
Kappe over Mand og Yiv. Drachm.D. 3. 
spec. i udtr. for skjul, forklædning, besmyk- 
ning olgn.: de Dages Skinhellighed var 
en Kappe for mange LsLster. Rahb.Tilsk. 
1791.317. Justinus Martyr, en begejstret 
Kristen i en græskFilosofs Kappe. IfSc/it<;a- 
nen/l.M.1.87. 1.4) bet. 1.3 i særlige forb. || den 
spanske kappe, se spansk. || dreje 
(Moth.D123. Ing.PO.L30. Hauch.DV.I.142) 
eZZ. V e n d e (Ing.PO.1.29. Hauch.D V. 1.142. 
Arlaud.320), (l.br.i) bære (MO. Arlaud. 
320), hængerVSO. S&B.),fskseTe(Moth. 
K43. VSO. jf. Grundtv. Saxo. 1.171) kap- 
pen efter vinden (nu 1. br. vejret. 
Mau.L542. VSO. MO.) {lignende udtr. paa 
SV. og ty.) lade sin optræden, sine meninger, 
sympatier osv. rette sig efter, være afhængig 
af de øjeblikkelige forhold (magthavere osv.) 
for derved at høste fordel; holde med magt- 
haverne, det stærkeste parti osv.; være vende- 
kaabe (jf. u. Kaabe 1 samt ndf. 1. 51 f.). sml. : 
*Mand sig da maa foruden Rast ( . . efter 
Tidens Hvege-Kast | Sin Hat og Kappe 
f øye. Sort.Poet.33. || b æ r e ell. (1. br.) hænge 
(Moth.Hiei) kappen paa begge skul- 
dre ell. begge aksler (se u. II. Aksel; 
{lignende udtr. paa sv. og ty.; tidligere ba- 
res kappen i reglen paa venstre skulder; alt- 
saa egl.: beskytte sig mod regn, blæst fra 
begge sider; jf. u. Kaabe 1 og ovf. 1. 35 ff.) 
holde gode miner med, staa i godt forhold 
til hvert især af to modsatte partier olgn.; 
vise en tvetydig, upaalidelig holdning. LTid. 
1741.794. Klevenf.RJ.130. Lunds Borgere 
havde . . baaret Kappen paa begge SkuI- 
dre, for at see Udfaldet, og saa holde med 
den Stærkeste. Qrundtv.Saxo.III.420. skal 
jeg være Dommer, saa vil jeg som god 
Jurist bære Kappen paa begge Skuldre, 



staae midt imellem Farterne. Heib. Poet, 
VII.231. HFEio.FB.30. j| paa ens kappe, 
paa ens ansvar, risiko, regnskab; over ens 
hoved, jeg tager mig noget for til hånds 
Gavn, paa min egen Kappe og for min 
egen Regning. Kom Grønneg. 1.2 55. (falske 
venner) aad ..hans Møderne-Arv, og be- 
stial hans bedrøvede Fader paa hans 
Kappe. Luxd.FS.14. I hans Navn, og paa 

10 hans Kappe, vovede nu Sigurd et Søslag. 
Grundtv. Saxo. III. 2 58. Store Finansmænd 
. . lade ofte fem være lige, naar det gæl- 
der de Tusinder, der falde paa deres egen 
Kappe. VortHj.IIl2.22. især i faste forb. 
m. verber: komme (f ankomme. ExtrRel. 
^^121722.3) ell. (nu næppe br.) gaa (Biehl. 
DQ.III.in. VS0.II.324. Ing.EM.III.77) 
paa ens kappe: al den Ulykke og Elen- 
dighed, som dette Klammerie kan føre til, 

^ kommer paa Eders Kappe. Lieb.DQ.II.96. 
At miste 5-600 Mand . . var slemt nok, 
men det kom da i Grunden paa Land- 
etatens Kappe ; Søfolkene havde jo hidtil 
gjort deres Pligt. Drachm.STL.303. have 
paa sin kappe, have ansvaret for; have 
paa sin samvittighed. DagNyh.^*'l9l906.1.sp.4. 
(de) har paasat 28 Brande her i Byen. 
Olsen har Flertallet paa sin Kappe, nem- 
lig 21. Larsen nøjes med l.PoU^ 1^1915. 4. 

30 tage paa sin kappe, tage ansvaret for; 
tage paa sin samvittighed. Moth.K41. alt det 
Onde, der flyder af, tager jeg paa min 
K.2i^^e.Biehl.DQ.IV.307. „Han skal synge 
for os heroppe." — „Ja, hvis Prinsen til- 
lader — " — „Jeg tager Alt paa min Kappe 
iåagX'^ Drachm.FÆ.194. j| lige brødre, 
lige kapper, (nu næppe br.) ligestillede 
bør nyde samme ret, behandles ens. Mau.I. 
620. Moth.K41. Hofte-Vee er nær beslæg- 

^ 3 tet med Leede-Vee, (saa) at det med Cu- 
ren fast løber ud paa et, og at man maa 
give lige Brødre lige Kapper. Weisbachs 
Cuur.(overs.l755).276. 

2) 67- Hat 2, L Hue 2, L Hætte 2; sj.) 
om person, der er klædt i kappe (l.s). jf.: 
*Fast alle Logementer | Var ham betagne, 
og besat | Af Kapper og Studenter. Falst.53. 

3) om hvad der ved sin form ell. an- 
vendelse, stilling (uden om ell. over no- 

50 get) minder om en kappe (l.i og 1.8); især 
i flg. anvendelser: 3.1) stykke gardin, por- 
tiere olgn., hængende over vindue, dør 
olgn.; spec. om det stykke af et fag gardiner, 
portierer, der hænger hen over vinduet, døren 
og det øverste af sidestykkerne; gardin-, 
portierekappe. VSO. " ZakNiels. Maagen. 
146. For Vinduerne hang . . en Kappe 
af Læder med Fryndser. Rist.S.17. Gar- 
dinerne . . hang i Kapper over Fagene. 

60 NicIIolm.GA.74. 3.2) (zool.) hættelignende 
haar- ell. fjerklædning paa ell. omkr. 
hovedet hos visse dyr || haarklædning , der 
dækker issen, nakken og den øverste del af 
halsens bagside hos bavianer (jf. Kappe- 
bavian;. BøvP.11.266. \\ om fjerklædning (af 
opstaaende fjer) paa hovedet af visse fugte 



48 



Kappe 



Kappe 



44 



O/.Kappedue;. Moth.Kél. VSO. Tumlingen 
forekommer . . i en Mængde til Dels regel- 
mæssige og konstante Tegninger, baade 
med og uden Kap og Sokker. CGram.Hus- 
duen.(1910).34. 3.3) (jæg., foræld.) falke- 
hætte (jf. I. Hætte 4.2, I. Hue 3 samt Falke- 
kappe;. PFJaci^-^l 8. 3.4) om dække, dæk- 
sel, la ag over noget (jf. Hylsterkappe^. 
II om overtræk af sejldug olgn., dels (^ai) 
til pistoler, geværer, kanoner (kanonmundin- 
ger) olgn. (Moth.Kél. ExercArtil.(1804).99. 
Sal.^ XIII. 542), dels (^) til nathtiset, ned- 
gange olgn. (smst.; jf. fig. gruppe), j/. Nat- 
hus-, Nedgangskappe('^aZ.3Z/lJ.54^;. 
dels (møl.): For at hemme Bortstøvnin- 
gen bør enhver Møller have en Lap eller 
Kappe ved Meeltuden, der kan kastes over 
Sækkemunden medens Sækken hænger 
for Tuden. ChMourier.Brød.(1821).82. jj ^ 
skærm ell.tag over en nedgang, luge olgn. 
(jf. foregaaende gruppe). Udgangen (fra en 
kahyt) var til Lasten og derfra ad en 
Trappe med Kappe over op til Dækket. 
BBDhlp. 1.126. TeknMarO. jf. Kahyts- 
kappe samt Kabys- (BerLiisb.S.24), 
Luge- (TeknMarO.), Nedgangskappe 
(KusliJens.Søm.72). |j f hat (3.2) paa bi- 
kube. Moth.K41. II hat (3.5) paa en skor- 
sten. D&H. II (fagl.) kuppel over ovn, herd 
olgn. til opfangning af dampe olgn. (jf. Em- 
kappe;. for at skille Sølfvet og Qveeg- 
Sølfvet fra hver andre, legges det i en Oen, 
som oven til er aaben; Oven ved noget 
fra det øverste henger en Kappe . . hvor 
under Qveeg-Sølfvet bliver drevet. Pflug. 
DP.1157. „Kappe hos Hattemagerne, et 
tragtformet Laag over Urinkiedelen, som 
staaer noget ud over Kiedelens Rand, og 
leder Qvalmen ud ved et Rør igiennem 
Taget". F^SO. 3.5) om omgivende fold ell. 
hud hos dyr og planter (sml. Hjerne- 
kappej. li (zool.) dels om den hudfold hos 
bløddyrene (blæksprutter, snegle, muslinger), 
der udgaar fra dyrenes rygside og omgiver 
en større ell. mindre del af legemet. VSO. 
BMøll.DyL.IIL301. Fedders.S.I.llO. BøvP. 
II 1.484. dels om det læder- ell. geléagtige 
hylster, som findes uden paa søpungenes 
hud (jf. Hylster sp. 97 P^). Cuvier.Dyrhist. 
11.14. SaUXXII.1056. \\ (bot.) om hud, 
der omgiver frøet fj/*. Frøkappe^. Drejer. 
BotTerm.86. 3.6) (fagl.) om den yderste 
del af genstand ell. del, der omgiver, 
omslutter selve genstanden, ell. ydre 
indfatning af apparat, maskineri 
olgn., tjenende til at isolere ell. beskytte dette. 
Skjorten (o: lerlaget uden om en muret 
kerneform til et større kar) overtrækkes 
med Kul eller Aske, endelig lægges Yder- 
formen, Kappen, paa af Ler, lagvis og 
med indsat Armatur af Jærnskinner og 
Jærnbaand. TTa^n. Te/m. 74. en fire, fem 
Tommer bred Messingring af den Slags, 
der tiener som Kappe omkring Barome- 
tre eller Manometre. CarlSør. S. 11.186. Kob- 
bertraadene er . . beskyttede ved at være 



anbragte i et Blyrør, („Kappe"). DSB.Tjen. 
1.22. Man kan . . omgive Stangens neder- 
ste Del med en Kappe af tjæret Asbest, 
saa den slet ikke kommer i Berøring med 
Jorden. Suenson.B. 1 1. 16 8. den ydre Skaal 
(paa et sølvbæger), „Kappen*". Nationalmu- 
seetsBog.(1925).29. Kødhakkemaskiner, der 
. . bestaar af en liggende, cylindrisk Kappe, 
der indvendig er forsynet med nogle Ræk- 
(o ker . . Tænder. Sal.^XV.149. \\ ^overtræk 
af nikkel ell. kobber paa geværprojektiler 
(jf. Blykappe;. MilTidsskr. 1891.2 5. Scheller. 
MarO. II ^ det yderste lag af en opbygget 
kanon, bestaaende af en udelt cylinder; trøje; 
mantel. Scheller. MarO. SaU XIII. 542. 
II om den yderste beklædning af skorsten, 
højovn, opvarmning sovn (jf. Kappeovn^, 
dampcylinder (jf. Dampkappe^ olgn. Skiøt- 
nings- Stuer med en fuldkommen stor Jern- 
20 Ovn udi, og frem for samme Ovns Mund 
er opsat en saa kalden Kappe af Steen og 
Kalk. Holb. Berg. 283. Brændeviinsbr. 1 93. 
(ovnene omgives) med en Kappe af Jern- 
blik . . Imellem denne Kappe og Ovnen 
ophedes Luften. YortBj. III. 29. Scheller. 
MarO. SaUXII.124. \\ om jord(vold), der 
omgiver, dækker noget; især om den øverste 
del af dige, digekronen. Kiørevei som 
gaaer langs paa Havne-Digets Kappe. MB. 
30 1800.1016. Andres.Klitf.264. (gravhøjen) 
bestod af en indre stenkærne, hvorom der 
var lagt en kappe af ler. IIVClaus.E.18. 
II )8< beslag paa geværkolbens bagende. 
MR.1828.154. MilTeknO. SaUX.587. || den 
skraattilslebne endeflade af en gravstikke. 
Wagyi.Tekn.197. || (dial.) om hammeljærn, 
-kappe. Moth.K41. VSO. Feilb. \\ (fagl.) 
om læderhylster, -pude i seletøj , der be- 
skytter hesten mod tryk olgn. (jf.Ya.ndksqp'pe). 
AO Moth.K41. VSO. Éeilb. || (nu næppe br.) 
jærnplade paa lundstikke, der hindrede 
snavs i at komme i hjulnavet. Moth.K41. VSO. 
3.7) (især sko.) d. s. s. Bagkappe, Hæl(e)- 
kappe; ogs. om hele det bageste parti af 
sko, galoche olgn.; tidligere ogs. om lap, 
hælstykke olgn. paa strømpe (Moth.K41. 
jf. MO. u. 1. Kappe, v.). Moth.K41. Kappen 
af den ene Skoe lægges med Spidsen af 
den anden. MR.1823.128. Fødderne slub- 
so rede i Skoene med de halv nedtraadte 
Kapper. Schand.VV. 144. Eaandv.52. 3.8) 
(fagl.) den lysende ydre del af en kegle- 
formet flamme (omsluttende den ikke-ly- 
sende kerne). SaU VIII. 218. 3.9) ^ ud- 
bugning nedefter paa stag- ell. gaffel- 
sejls underlig. Funch.MarO.II.69. Skibs- 
bygnK.112. 3.10) (bygn.) hver af de krumme 
buetrekanter, som fremkommer ved hvæl- 
vingskonstruktioner, hvor de enkelte fla- 
60 der støder sammen i skæring sUnier; hvæl- 
vingskappe; nu ogs. om de flade tønde- 
hvælvinger, der i moderne bygninger spæn- 
des ml. jærnbjælker (Sal.'Xlll.542), elL om 
del af loftsikringen i grubeg ange (OpfB.^ 
III. 86). ForklMurere.51. *Se Hvælvingens 
spidsbuet-dybe Kapper. Drachm.DD.146. 



45 



kappe 



kappe 



46 



Gnu(Uzm.Husb.54.Bi[ledeTne i denne Kappe 
(i en kirke) er ikke saa lidt utydeligere 
end i de SLndre Kapper. AarbVejle.1921.104. 
jf.: danner man en flad Kuppelhvælving 
paa en kvadratisk ell. rektangulær Grund- 
flade, kalder man den den bøhmiske 
Kappe. SaUXIL20. 

III. kappe , V. ['kaba] -ede. {afl. af II. 
Kappe (3.7); sml. II. afkappe) 1) (sj.) paa- 
sætte hagkappe (paa fodtøj). D&H. 2) 
{jf. ty. striimpfe kappen; nu næppe Ir.) 
lappe (strømper olgn.); især: paasætte 
nyt hælstykke. Langebek.Lex.K46c. VSO. 
3) (haandarb., især skræd.) samle (to styk- 
ker klæde) ved en kapsøm; sy kapsøm. VSO. 
OrdbS. 

IV. kappe, V. ['kaba] -ede. vbs. -ning 
(VSO. ForstO. KuskJens.Søm.310). {sv. kapa 
(kappa) ; fra ty. , nt. , holl. kappen, jf. eng. 
chap, (bringe til at) sprække, revne; af uvis 
oprindelse) over-, om hugge ell. af-, bort- 
hugge; ogs.: skære, save over, om, bort 
olgn. 

1) i egl. bet. Moth.K44. Kapningen (af 
pæle) maa af Hensyn til Varigheden ske 
saa dybt nede, at Veddet altid er vand- 
mættet. Sikrest er det at kappe under 
laveste Vandstand, og da denne ikke al- 
tid kendes med Sikkerhed, kapper man 
gerne 10-30 cm under laveste kendte Vand- 
stand. Suenson.B.II.166. spec. i flg. anv.: 1.1) 
m. h. t. gren, træ olgn.; dels om den fuldstæn- 
dige fjernelse ved hug, savning, skæring olgn. 
(jf. for-, grenekappe); dels om forkortelse af 
grenene, fjernelse af det yderste af grenene, 
et træs yderste og øverste grene, top olgn.; 
styne; stævne. *Det Træ, som Toppen 
kappes af, | I Høyde siælden stiger. Reenb. 
11.16. har jeg en EUe-Moose, som jeg vil 
have til at gaae ud, kan jeg kun nogle 
faa Aar i Rad kappe de unge Skud bort, 
og det skal snart være bestilt med dem. 
Fleischer.S.162. for at naae en vantreven 
Green, jeg vilde kappe, kom (jeg) til at 
staae høit oppe paa en Trappestige. ITrz. 
XIL198. *Høstens Tid, da Leer kapped 
Sæden. Ploug. 1 1.2 81. Det gaar med mig 
som med Træerne, naar de bliver kap- 
pede. Sidenhen skyder de des frodigere, 
men i de første Aar staar de . . som nøgne 
Stokke. Jørg.VF. 63. ForstO. 1.2) ^ dels m. 
h. t. mast, dels m. h. t. tov (ell. hvad der er 
fastgjort i tov) olgn. under Stevns -Klint 
overfalt ham saa haard Storm, at hånd 
maatte lade alle sine Maste Kappe. ÆJPon^. 
(KSelskSkr. 11.124). Naar han (oihøjbaads- 
manden) kommer uden Bommen, maae 
han ikke kappe nogetTovig-YeTk.SøkrigsA. 
(1752). §412. Kap Klyverfaldetl kap væk 
med Kniven, Mandl Drachm.VT.165. Skø- 
der til Under- og Overmærssejl, Bram- 
sejl og Røjl kappes, naar Sejlene er op- 
givet. Ku8kJen8.aøm.l68, jf.: vi var sam- 
men indtil Slutningen; og det var ikke 
mig men Døden, som kappede Traaden. 
Drachm.F.I.ii. || kappe anker, overhugge. 



-skære ankertovet (for hurtigt at faa skibet 
i bevægelse). *Hand bange var for Krig, 
han raabte: kapper Anckerl . . | Hånd 
glemte udaf Frygt at Slaget var til Lands. 
Bolb.Paar8.58. *Kap Anker, Hvidtfeldt, 
flye til h2ind\Bahb.PoetF.I.187. Drachm. 
D.28. kappe og gaa sejl ("f se\\s. SøLex. 
(1808)) ell. (1. br.) kappe og gaa under 
sejl (Larsen.), letningsmanøvre (for skib, der 

10 ligger til ankers med paalandsstorm), be- 
staaende i at sætte sejlene og kappe ankeret. 
Naar Vinden nu har skaget sig saameget, 
at man bestemmer sig til at kappe og gaae 
Seil, hales Kabeltouget . . og kastes til. 
VHansen.SømandskabJ.-(1884).158. Idræts 
B.I.S66. (sj.:) *han gav tabt tilsidst og 
kapped Flaget (o: „strøg flaget'^, opgav 
ævred). Sødb.GD.79. || i forb. m. adv., præp.- 
led, obj.-præd. olgn.: skære, hugge. Et 

20 Toug, eller en Trosse, hvoraf første Gang 
kappes, skal ved en Commission opmaales. 
Cit.l794.(SøkrigsA.^Nnnn4v). at kappe en 
Planke ud er at hugge den ud.l^unch. 
MarO.II.69. Efter at Vævlinger, Trens- 
ning. Klædning og Smerting er taget af 
(en kasseret hamprigning )^ kappes Tov- 
værket i korte Stykker. KuskJens.Søm.l. 
kappe bort ell. (nu 1. br.) af (VSO.I.77; 
jf. I. afkappe 1) : (det) er en gammel Praxis 

30 . . i ondt Veir, at kappe gamle men brug- 
bare Seil hoTt. PAHeib.n.352. jeg havde 
. . fundet nogle af mine egne Næringer, 
som . . var kappede bort fra Bøjen med 
en Kniv, drivende ude paa Fiskegrunden. 
Drachm.STL.lOO. 1.3) kappe hovedet 
(af), halshugge, kappe eens Hoved af. 
VSO.I.77. *(de) kappe Hoveder med deres 
Sværde, | Som Løg af Stilkene med Gartner- 
knive. Oehl.II.125. (jeg er) med at kappe 

40 Hovedet af Alle, som . . nedværdige Gud 
og den menneskelige Forstand. HC^nrf. 
11.20. *Man skyder paa Fyrster og Kon- 
ger, I saa kappes Ens Hoved med megen 
Effekt. Kaalund.44. JakKnu.LU.171. jf. 
(spøg.): „Vi skal have Hovedet kappet af 
et Par Kyllinger," sagde Fru S. KBirk 
Grønb.BS.303. \\ m. h. t. planter, min Stok 
kappede Hovedet af hver en Blomst. Blich. 
(1920). XII. 158. *liig den Pog, | Der Tids- 

50 lens Hoved kapper. Winth.Il.266. 

2) CP billedl. anv. af bet. l.i. Af denne 
onde Rod spirede de mange fæle Skud 
frem, som Bøddelen selv tilsidst skulde 
kappe. CPRothe.MQ.II.284. *Jeg maa finde 
mig i, som ringe Qvist | At kappes fra 
Green og plantes hist. Heib. Poet. IX. 78. 
sammen med Dem faar hun ikke Lov at 
følge sin Natur — De vil kappe og pode 
efter Deres ljyst.EBrand.Brud.95. || kapp e 

60 af (jf. I. afkappe 2). (bogen) fylder vist- 
nok 400 Sider, saa maaske bliver jeg nødt 
til at kappe lidt af den (o: forkorte den). 
Pol.^^U1921.3.sp.2. a6s.. Vilde man saaledes 
kappe af og udfeie den ene (historieskriver) 
efter den anden . . kunde man og sige, 
at alle vore Historiske Bøger . . gierne 



47 



kappe 



Kappemnskel 



48 



kunde undværes. Langebek.SA.42. at vi . . 
ikke sige Ordet („krud") heelt ud, som 
i gamle Dage, Bysse-Krud, er efter vores 
Landsmænds sædvanlige Viis, i at kappe 
Ordene &f. Qram.(KSel8kSkr.I.297). Af 
deres fordømte Beskæren og Kappenaf 
(o: i „Don Juan") vil jeg (o:Byron) ikke 
vide iioget. Brande8.V.566. 

V. kappe, V. se kappes. 

Kappe-, i ssgr. 1) af II. Kappe || til 
II. Kappe 1(.8) er fx. udeladt Kappe-fold, 
-hægte, -krave, -lomme, -rem. || til II. 
Kappe 3.4 i bet. „hylsterkappe" findes (^) 
en del (ndf. udeladte) ssgr. m. formen Kap-, 
fx. Kap-binderem (MB.1831.3), -spænde 
(MilTeknO.169), -spænderem (smst.) || til 
II. Kappe 3.5 er udeladt (zool.) ssgr. som 
Kappe-bræmme, -hule, -lap, -rand, -spalte. 
H til II. Kappe 3.7 findes enkelte ssgr. som 
Kappe-læder, men oftest bruges Kap- i ssgr. 
(se}La.p-S); om vekslen se i*. Kap-støvle, -søm. 
2) a/ IV. kappe, se Kappe-kniv, -økse; jf. 
Kap- 4. 3) afV. kappe (kappes) 07- Kap- 1); 
undertiden findes baade ssgr. m. Kappe- og 
Kap-, se Kapløb— Kappeløb, Kapstræb— 
Kappestræb. -baana, et. [II.I.2] pynte- 
baand ell. hagebaand til en kappe (I.2). Moth. 
K43. En slank Madame med flagrende, men 
noget smudsige KsLppeha.a.nå. HCAnd.III. 
179. Bang.L.67. -bavian, en. [II.3.2] 
(zool.) bavianen Cynocephalus hamadryas 
(jf. -SLbe). BøvP.II.267. -dannet, part. 
adj. [II.l] (bot.; nu 1. br.) d. s. s. -formet. 
Træearter. (1799). 322. f -drageer, en. 
[II.l .3] 1) tjener, der paa spadseretur bærer 
sin herres kappe (for at give ham den i til- 
fælde af regnvejr olgn.). Holb.Vgs.II.l. VSO. 
jf. Werl.Holb.^37. 2) person, der er iført 
kappe; kappeklædt person. Madame Sigbrit 
. . gav Kongen det Raad, at han skulde 
uddrive af Staden alle disse Kappedra- 
gere (o: tiggende latinskoleelever). Holb.Helt- 
tnd.I.291. *De Kappedragere, de Munke, 
de i sær | Kand dygtig skiære op, og 
trygle af enhver. BeynikeFosz. (1747). 343. 
VSO. -dne, en. (fagl.) due, der har kappe 
(3.2) paa hovedet. Moth.K41. VSO. MO. 
OP -flig, en. [ILI.3] Drost Peder holdt 
sin Kappeflig ud for Vinden. . . „Vinden 
er sprungen over i l^ord.'* Ing.EM.I.152. 
jeg er Satans bedste Kok. . . See, han har 
mig alt ved Kappefligen. sa.VS.II.166. 
Drachm.DM.171. -formet, (part.) adj. 
[II.l] (bot.) om (spidsen af) blad, som er 
sammenrullet (hvis rande er sammenvoksede), 
sadledes at der dannes en hul, forneden aaben 
kegle (jf. -dannet^. Baunkiær. Flor a.^ 306. 
-saas, en. [jf. II.3.5] (zool.) hønsegaas, 
Cereopsis novæ-hollandiæ Lath. (hvis næb 
har en tyk vokshud). Brehm.FL.589. sa.DL. 
11.324. -gardin, et. [IL3.i] kappe (3.i) 
over vindue olgn. (uden sidestykker). Var 
Leiligheden lav, anvendtes Kappegar- 
åiner. Davids. EK. 60. mangerudede Vin- 
duer med . . hvide Kappegardiner om. 
Jørg.YD.28. -grib, en. [II.3.2] \ aadsel- 



gribben Neophron pileatus. BøvP. 11.402. 
-liTælving, en. [II.3.10] (bygn.) tønde- 
hvælving, hvis tværsnit er fladbuet. Forkl 
Murere.41. Gnudtzm.Hu8b.55. -hætte, en. 
[II.I.1] {ænyd. d. s.; foræld.) hætte, som om- 
slutter hovedet og kan knappes ned om hals og 
skuldre (jf. I. Kabuds samt Hætte sp. 1120*^«-). 
Paa dette Tog (0: til Sverrig i 1307), siger 
Hvitfeld, bleve først opfundne de saa 

10 kaldne Kappe-Hætter, som gaae neden 
for Munden og over Skulderne med Mund- 
stykke for, og som endnu bruges af Bøn- 
der. Holb.DH.L383. *Med Kappehætten 
om Skulder og Kind . . | Tre Gildes- 
brødre mod Hulen ride. Lng.VSt.21. VSO. 
MO. jf D&H. -jærn, et. [II.3] ^ tyndt 
jæmbaand, anvendt til forbinding af bjæl- 
ker olgn. Funch.MarO.II.69. -kamp, en. 
[V] (sj.) væddekamp; sportskonkurrence (jf. 

20 -stridj. Kappekamp i Gymnastik. Vejle — 
Horsens. Da.LdræisBlad.^/i^l899.650. D&H. 
-kanon, en. [II.3.6] ^ kanon, hvis indre 
rør er omgivet af en kappe (S.e 8p.44^'); 
mantelkanon. OpfB.UV3.102. O -klædt, 
part. adj. 1) til II. Kappe 1.2. den lille, 
kappekl'ædte Stuepige. /Sc/^awd.Ti^.I.S^. 2) 
til II. Kappe 1.3. *Kappeklædt var med 
Guld-Bælte | Manden over alle Mænd. 
Grundtv.SS.V.135. *En sortmaskeret kappe- 

30 klædt Figur. PaZM. 7.45. -kniv, en. [IV] 
(ogs. (i bet. 2) Kap-. CPont.HB.24). 1) 4, 
knivlignende redskab, anvendt ved kapning 
af tove. Funch.MarO.L154. 2) (nu næppe 
br.) kniv til flensning af hvaler olgn. VSO. 
-kolibri, en. [II.3.2] \ kolibrien Aithurus 
polytmus.Brehm.FL.292. -knrv, en. [II.l. 2] 
(foræld.) lille kurv til opbevaring af en kappe 
(1-2). Tante Regine tog . . Hat og Sjal og 
Taske og Paraply og Kappekurv og alle 

40 sine Remedier og gik sin Vej. ChKjerulf. 
GU.63. 
Kappeleje, en. se Kabbeleje. 
t Rappe-lig, et. [II.I.3] (fornemt) lig, 
der fulgtes til graven af alle skolens elever og 
hørere i sørgekapper. Moth.K43. Langebek. 
Lex.K46c. -lyst, en. [V] (især CPj lyst til 
at kappes, konkurrere. Lng.VS.L.139. en . . 
kraftig Ansporelse var den indbyrdes 
Kappelyst, som herskede blant disse Folke- 

50 sangere. Blich.( 1920). 1.18. Florentinerkun- 
sten (forfulgte) sin Opgave i Menneske- 
fremstilling . . altid baaren af en ufor- 
færdet Kappelyst med Naturen. VVed.BB. 
408. -læder, et. (sko.) læder(stykke) an- 
vendt til kappe (3.7) paa sko, støvle. Moth. 
K41. *Vi fulgte Fienderne med spændte 
Bøsser, | Og skiød dem Kappelær af Hæ- 
lene. Oehl.XIV.60. MB. 1831.109. D&H. 
-lob, et. [V] (sj.) (Z. s. s. Kapløb, (billedl.:) 

60 *Liv i Kappe-Løb bestaaer, | Næsten da man 
let kan støde. Grundtv. Krøn. 93. -mand, 
en. [II.I.3] (sj.) person, som er (for)klædt i 
en kappe (jf. Hættemand;. Lng.KE. 1.232. 
-mnskel, en. [II.I.3] (anat.) muskel, der 
udspringer i en lige linie fra samtlige bryst- 
og halshvirvler og fra nakkebenet, og som 



49 



Kappeorm 



kappes 



50 



sammen med den tilsvarende muskel paa den 
modsatte side danner en trapezformet figur 
(som den nedslaaede hætte af en munkekappe); 
Musculus trapezius ell. cucullaris.Anat.(1840). 
1.367. Panum.525. -orm, en. [II.3.5] (zool.) 
rundormen Cucullanus elegans (jf. Hætte- 
orm;. SaU XIII. 542. -ovn, en. [II.3.6] 
(fagl.) stueovn (kakkelovn), der paa siderne 
er omgivet med en jærnkappe (se Kappe 
sp. 44^"). 0pfB.UVl.215. -prave, en. [V] 
(sj.) konkurrence, der (kommer) ingen . . 
kappeprøve istand mellem sprogene. Kun 
meget få lærer mere end ett kunstsprog. 
Jesp.(Tilsk.l905.447). 

I. JKapper, en. (afl. af IV. kappe; nu 
næppe br.) person, der flenser hvaler olgn.; 
flenser. VSO. 

II. Kapper, en. se Kaper. 

t Kappe- rois, en. [V] (ænyd. d. s.) 
væddekamp, -strid, den Broe, som han i 
Kapperoes med Darii og Xerxis hafde 
bygt. Wing.Curt.145. der vare . . mange 
ypperlige Borgere i (hyen), som i deres 
hellige Tornering og Kappe-roes hafde 
vundet Prisen, sms^.i 77. Langebek.Lex.K46c. 
sml.i kap-Ros . . kaldes den som er be- 
gærlig effter rod. Moth.K40. 

Kappers, en. se Kapers. 

KapperoUike , en. [kabairøri^ra] 
fKaperøllik. vAph.(1772).I.182. Kaprøllike. 
vAph.(1759). VSO. Kapperønnike. Levin. 
Kaprønnike. VSO. OrdbS.(Fyn.). Kaperon- 
nike. SaUXIII.347. Kabrylleke. Tode.V.22. 
Kab(e)rølleke. smst.VI.276. sa.8T.II.90). 
flt. -r. {ænyd. kaprynnike, -rønnike; vel 
laant fra mnt, jf. glholl. caproenkijn; egl. 
dim. af Kaprun) I) (hist. ell. dial.) hætte, 
der omslutter hovedet og kan trækkes (knap- 
pes) ned over skuldrene; kabuds; kappe- 
hætte. Hylleke . . Fyensk: Kaperyllike. 
Junge.386. SaU XL 7 91. XIII. 347. OrdbS. 
(Fyn). II om forsk, slags hovedtøjer for 
kvinder, fx. sort kyse ell. rejsehue til at 
tage over et andet hovedtøj, kyse ell. kappe 
(1.2), der bedækker den største del af hovedet, 
hovedtøj, overklædt med fløjl og damask olgn. 
vAph.(1759).Pram.III.27'l.341. „hun kunde 
gjerne qvæle en Magister i sin Dormøse." 
— „Hvad for en Dormøse?" — „Ej den 

famle KaprøUeke hun havde paa Hovedet." 
'alsen.Frierne og Kjæresten. (1803). 85. En- 
delig kom Værtinden . . et gammelt, blegt 
venligt Ansigt med en Kapperøllike paa 
som paa gamle Malerier, ^ø^/en.^reve. 55. 
Kapperøllike, Kapperønnike . . Høres 
endnu i Talespr., især med Ringeagt, om 
en stor, gammeldags Kappe. Levin. Lønborg 
Friis. V endsysselsNationalar agter. (1 902). 115. 
Esp. 160. Feilb. || i videre anv. om enhver 
slags usædvanligt hovedtøj ( OrdbS. (LolL- 
Falster)), usædvanlig udstyring af kjole 
(Feilb.) olgn. 2) (dial.) overf. 2.1) om hoved, 
ansigt (jf. 1. Kabuds 2, Kalot 2 olgn.). 
OrdbS.(Fyn). 2.2) i flt., om ophævelser, 
modstand, indsigelser olgn. Feilb. 2.3) 
navn paa en dans. Esp. 441. 



Kapp e-ror, et. [II.3.6] blyklædt tin- 
rør. VareL.^733. 

kappes ell. (se bet. 1) kappe, v. 
['kab8(s)] præt. -ede(s) ; part. -edes (HN Claus. 
UT.22. E Jessen. Gram.131. Feilb.) ell. (nu 
næppe br., jf. dog Feilb.) -ets (ChrFlensb. 
DM.I.191. NMFet.1.46. VSO. Allen.IV2. 
284) ell. (nu næppe br.) -et (LTid.l7 31.281); 
imp. (1. br.) kappes (Mikkel8.Sprogl.212). 

10 vbs. -en ell. -ning (se bet. 3^. {ænyd. kappe(s), 
skynde sig (Kalk.II.481) samt i nuværende 
bet. (smst.476a^\ 480b^^), sv. kappas, no. 
kappast; afl. af I. Kap; jf. III. kampe, 
kæppe) stræbe efter at blive den første blandt 
deltagerne i en vis handling, søge at overgaa, 
besejre en anden (de andre deltagere); prøve 
kræfter, evner osv. med; deltage i en 
væddekamp, konkurrence olgn.; ofte i 
videre anv., om flere, der stræber mod samme 

20 maal, arbejder ivrigt i samme retning ell. 
paa samme omraade. 

1) i aktiv form. kappe til maXet. Moth. 
K40. Samme Spejdere, da de fornumme, 
at (byen) var forladt, kappede (1728: 
kappedes^ de med hinanden, hvo der først 
kunde komme til St&åen.Holb.NF. 1.158. 
nu kun (sj.) i præs. part: *Sværme af Til- 
bedere I Om hende seent og tidlig svæver, | 
Med kappende Forlystelser. ChrBorup.PM. 

^ 421. Supplikanten . . havde vidst at for- 
blinde Øjnene paa vedkommende, der 
altsaa havde overbevist Verden om, at 
de . . ikke var duelige nok . . til at be- 
dømme de kappendes Fortjenester.PJ.Hei6. 
US.256. *Ikke formåed dets (o: Roms) 
Nabo, det marsiske Folk, det at kue, | 
Kapuas kappende Magt og en Spartakus 
intet formåed. OKiær. Overs, af Horats' Sati- 
rer.( 1863). 157. || f refl., i forb. m. adv. vises 

40 Musernes Templer høitidelige . . hvor her- 
ligen skulle da ikke de unge Tilbedere 
kappe sig frem til at tænke som Platoner. 
Mall.G.4L 

2) dep.; dels(m.flt.s-subj.) abs., m. reciprok 
bet.: søge at overgaa, besejre hinanden; dels 
i forb. m, med, der styrer betegnelsen for 
modstanderne, konkurrenterne; ofte i forb. m. 
præp. om, der styrer betegnelsen for, hvad 
væddekampen, konkurrencen gælder, ell. m. 

50 vræp. i, der styrer betegnelsen for vædde- 
ampens, konkurrencens art. de tvende 



prc 
kat ^ 

Paver (tumlede) sig lystig om med hin- 
anden, saa man hørte ikke uden om Rov, 
Mord og Bandsættelse, hvorudi de kap- 
pedes med hinanden. Holb.Kh.846. kappes 
med een i at skrive. Høysg.S.283. Leibnitz, 
som i mathematiske Opdagelser kappedes 
med Newton. jØrs^. 71.74. *Af sted nu farer 
den (o: hesten) saa let og los; | De Kilde- 
60 vogne kappes vil med os. Heib.Poet.V. 164. 
Alle de Kunstnere, som havde lyttet til 
Mæcenatens Tale, kappedes om at for- 
haane ham. Schand. TF. II. 175. Naar du 
løb med Fodgængere, og de gjorde dig 
træt: hvorledes vil du da kunne kappes 
(Chr.VI: vove det; med Heste? Jer. 12. 5. 



X. Rentrykt */ii 1927 



51 



Kappeslag: 



kapre 



62 



Fuglene søgte at efterligne hans smel- 
tende Fløjtespil, men ingen kunde kappes 
med ham. S Mich.HB. 34. \\ i forb. m. ord af 
(onitr.) 8(1. bet. *Kudskene kappes ] Og 
ndi^^es. Heib.Poet.VII.213. kippes og 
kappes, se kippes. |j GJ om abstr. forhold. 
*Min Agtelse og min Taknemlighed | 
Maae kappes for at holde Skridt med 
Eders | Fortjenester. Blich.(1920).VI.272. 
Ladhed kappedes med Drukkenskab og 
sandselig Vellyst. StBille.Gal.III.54. 

3) CP som vbs.: væddekamp; kappe- 
strid; konkurrence. Ksi]pTpen: Moth.É41. 
Kierlighed eller Agt for sig selv . . ere 
de bestandige Kilder til Kappen, Styrke 
og Eenighed i en Stsit.Prahl.AU.IV.258. 
Oversvømmelser, Orcaner, Jordskielv og 
Lynslag have afvexlet med hinanden i 
Kappen om at nedbryde (byens) Huse. 
Bagges.L.I.308. CBernh.V 1.237. hvad var 
. . Konstnerlivet uden giensidig Kappen? 
Høyen.(Molb.NTidsskr.I.36?). jf.: Dette op- 
vækker et ædelt Kappen imellem dem. 
Ew.(1914).V.131. (sj.:J da Holberg i 1739 
udsatte Præmier for sirlige og smukke 
danske Vers, deltog Falster unævnet i 
Kapningen. VilhAnd.Erasm.il. 54. 

Kappe-slag;, et. [H.l.s] (nu næppe br.) 
dels om den nedhængende del af en kappe- 
krave olgn.; dels om folder ell. flige foran 
paa en kappe. Moth.K43. VSO. MO. D&B. 
-stikning;, en. [H.S.?] (sko.) søm paa 
kappe(r) (jf.Kapsøm slutn.). OrdbS. -strid, 
en. [V] (især dy det at kappes (jf. kappes S); 
væddekamp; koyikurrence ; rivaliseren (jf. 
-kampj. VSO. MO. Kappestrid og Menings- 
forskel skilte dem . . helt fra hverandre. 
Brandes.X.274. Kunsten (førtes) i sin Virke- 
maade ind paa en Kappestrid med Natu- 
ren. VVed.BB.408. -strimmel, en. [n.1.2] 
(nu 1. br.) strimmel, brugt som pynt paa en 
kappe (1.2). VSO. Schand.F.407. ZakNiels. 
GV.5. Feilb. -stræb, et. [V] (hos sprog- 
rensere) konkurrence (jf. Kapstræby. -FZews&l. 
^/i'>1904.3.sp.4. snart lykkedes det (hertugen 
af Augustenborg) at paaføre „Aabenraa 
Ugeblad" et højst besværligt Kappestræb. 
P Laurids. S. II. 43. den ene har søgt at 
overgaa den anden, og det sunde og gode 
Kappestræb har ganske naturligt frem- 
kaldt Resultater. DagNyh.^V6l924.1.sp.5. 
-stykke, et. [H.S] (fagl.) del af en bringe- 
sele. Landbo. IV. 196. -stevle, en. se Kaja- 
støvle, t -syge, en. [V] overdreven, sygelig 
kappelyst. VSO. -sem, en. se Kapsøm. 

kappet, adj. {afl. af 11. Kappe 1; 
j/. forkappet) \j f til H. Kappe l.i: klædt 
i hætte. Moth.K41. 2) til II. Kappe I.2: 
kappeklædt (1) ; vist kun (1. br.) i ssgr. som : 
et lille Barn, der sad paa en hvidkappet 
Barnepiges Arm. KvBl.^^U1910.2.sp.l. 3) 
(nu næppe br.) til II. Kappe 1.3 : kappeklædt 
(2). Moth.K44. de store Flokke af . . 
Kappede Brødre (o: munke). KSelskSkr. 
XI.347. 

Kappe-taj, et. [II.I.2] (dial.) om forsk. 



hovedtøjer for kvinder, især om kappe med 
kniplinaer olgn., om korsklæde, ell. som fælles- 
betegnelse for et hovedtøjs forsk. dele. MDL. 
(en) ældre Dame med et stort, besløjfet 
Kappetøj og Hornbriller. Pont.SM.89. Feilb. 
OrdbS. (Fyn), -ugle, en. [^7. 11.3.2] (zool, sj.) 
natsommerfuglen CalophastalunulaHufn. Fr 
IIeide.Sommerfugle-Atlas.(1913).10. f -vis, 
adv. {til I. Kap) om kap. OGuldb.( SkVid.I. 

10 75j.*kappeviis|De flye tilbage.^a^(7e«.J.76. 
*Naar de kjæres Haand og Mund | Kappe- 
vis ved Bælt og Sund | Flyve dig i Møde. 
Grundtv.PS. VII. 71. Wendt.LM.33. MO. 
II som subst., i forb. i kappe vis, d. s. 
Gram. Nucleus. 136. -#gle, en. [II.3.6] 
(zool.) den australske leguan Clamydosaurus 
Kingii Gray (hvis halshud kan udbredes 
som en krave); kraveøgle. Sal.^ XV. 602. 
-ekse, en. [IV] ^ økse til at kappe 

20 den staaende takkelage med. Funch.MarO. 
11.69. 
Kappus, en. se II. Kabuds. 
kapre, v. ['ka-ftra] -ede. vbs. (sj.) -ing 
O/. Opkapring. VS0.V.0128), j/. Kaperi. 
(fra ty. kapern, afl. af kaper (se Kaper^; 
jf. kape) 1) (foræld.) om kaper: erobre, 
opbringe (fjendtligt handelsskib); gøre 
(skib) til bytte ved kap er i. VSO. 1.559. 
Kongens Krydsere opfyldte Søen, den ene 

30 Blokadebryder efter den anden blev ka- 
pret. CPalM.0.422. ARecke.4. D&H. \\ (nu 
næppe br.) i forb. m. adv. kapre bort, 
op. VSO.I.458.559. \\ (nu 1. br.) intr.: drive 
kaperi. de Wendiske Søe-Røvere, der hist 
og her caprede paa de Danske Strømme. 
LTid.1738.593. Luxd.nogbJ.412. 2) overf. 
2.1) (især dagl.) i al alm.: skaffe sig noget 
ved en rask, dristig handling, ell. v. hj. af 
kneb, tyveri olgn.; faa fat paa; hugge; 

40 snappe; nappe. || m. h. t. ting ell. dyr. *en 
Gryde Grød . . den kaprer han, | Paa egen 
Skorsteen sætter den i Land. Wess. 153. 
Hvor Meget, antager du, vi kan kapre 
her i Huset. Hrz.Ill.272. et sky, ængste- 
ligt, fredløst Dyr, man af og til er saa 
heldig at kapre. Bogan.1.100. Een Gang 
til skulde Negeren ikke kapre hans Tæppe. 
Bergstedt.A.263. || m. h. t. mennesker. Vore 
Reisende, som for nogle Aar siden ginge 

50 til Arabien . . har Døden alle capret bort. 
Langebek.Breve.435. (han skal) sætte en 
dobbelt Hængelaas for sit Hjerte, at ikke 
en Tyvinde med et Par klare Glukker 
skal gøre . . Jagt paa ham og kapre ham 
op. Cit.l817.(RibeAmt.l921.324). Her har 
været en Jagt efter min Primadonna . . 
Det ene Teater vilde heller kapre hende 
fra mig, end det andet. Bøgh.III.156. (je- 
suiterne) forstod at kapre fornemme Drenge 

60 til deres Skoler. VVed.B.55. jf.: *Han kap- 
rer alle Kvindehjerter i en Tart. Rantzau. 
D.Nr.85. 2.2) spec. om kusk, chauffør: (ved 
personlige anstrengelser, ved at tilbyde sig 
olgn.) skaffe sig passagerer til befor- 
dring (jf. Kaper -kane, -kusk, -kørsel, 
-vogn^. Zarsen. Nordre Birks Chauffører 



53 



Kaprend 



Kapriol 



54 



(maa) ikke kapre Passagerer paa Køben- 
havns Grund. Folket!' Uol920. 3. sp.3. 

Kap-rend, et. [I] (sj.; if. -renden; 
Jcapløb. Det blev til Kaprend, om hvem 
der kunde komme først. Schand.PE.S03. 
-rende, v. [I] (sj.; jf. -rend, -renden; 
løbe, rende om kap. VSO. D&H. -renden, 
en. [I] (nu næppe br.; jf. -rend, -rende) 
kapløb; væddeløb. Moth.KéO. (han) stod og 
beskuede en Kaprenden af Heste og Vogne. 
Holb.Herod.27 2. sa.Ep.II.335. VSO. 

Kapreri, et. se Kaperi. 

Kapres, en. se Kapers. 

Kaprice, en. [ka'pri'sa] flt. -r. {fra fr. 
caprice, ital. capriccio;" ?; is/?? oA; til Zai. ca- 
per, buk (jf. Kaprifolium, Kaprioi;, altsaa 
egl.: bukkespring olgn.; især GJ) flyve- 
tanke; grille (2.s); indfald (7); i flt.: 
luner; nykker. *Endeel, vi finde, plaget 
er I Med særlige Capricer . . | Forkaste 
det, som er gemeent, | Sig høyre ville 
svinge. Reenb. II. 31. Jeg veed, at I har 
haft Godhed for min Datter. Mine forrige 
Capricer har hindret Jers Kierligheå. Holb. 
Kandst.y.8. mand kan hævne sig over den 
blinde Lykkes Cdi^ricQv. Kom Grønneg. III. 
71. *At hun elsker mig . . | Er en af hen- 
des Csiipricer.Aarestr.SS.II.189. Kongen, 
der havde trøstet sig med tilfældige Kvin- 
der . . var ked af Capricer og behøvede 
en Y emnåe. Brandes.VoU.II.32. \\ J" tone- 
stykke, hvori komponisten mere følger sit lune 
end den strenge orden og form („Capriccio'^). 
(Paganini) havde navnlig i sine Capricer 
for Soloviolin en ganske egen Tone. 
RBergh.M.52. CP kapricias, adj. [ka- 
prisi'ø's, kapri'Jø-'s] (nu sj. m. fr. form (og 
udtale) og uden bøjning: capricieux. Holb. 
Arab.ésc). (fra fr. capricieux, afl. af ca- 
price (se Kaprice;; nu 1. br.) som har ka- 
pricer; som vidner om, er udtryk for 
en kaprice; lunefuld; underlig. Moth. 
Conv.KGO. alle store Konstenere ere qb.- 
Tpricieux. Holb. Ar ab. 6 se. Dyrenes Giernin- 
ger ere . . forstandige (og menneskenes 
ofte) capricieuse og u-eftertænksomme. 
LTid.1738.588. Rococoen kom og krum- 
mede kapriciøst alle de rette linier ind og 
ud. VVed.C.7. Beckett.(Belgien.(1916).82). 

kap-ride, v. [I] (sj.) ride om kap. S&B. 
D&H. -ridnine, en. [I] (1. br.; jf. -ridt;. 
MO. D&H. -ridt, et. [I] (1. br.; jf. -rid- 
ning; handlingen at ride om kap ell. om den 
enkelte konkurrence; vædderidt. Boye.Erik. 
124. JLange.BM.II.ll. 

Kaprifolinm, en ell. (sj.) et (Aakj. 
PL.135). [kaftriifo-'liom] (1. br. Kaprifolie 
[-ifo.'lia] JVJen8.NG.22. MentzO.Bill.49. jf. 
dial. Kaprifolie. JTusch.134. — nu især poet. 
Kaprifol. Winth.II.33. Jørg.Liv.1.24. ThBar- 
fod.Spot ogSpe.(1919).47. Trap.''111.524. jf. 
88g. Kaprifololie. FolkLægem.1.16). best. f. 
-ien ell. (især) d. s.; flt. -ier. {eng. caprifoil, 
fr. chévrefeuille, ital. caprifoglio; fra mlat. 
caprifolium, af lat. caper, (gede)buk (jf. 
Kapriol;, og folium, blad (ae Folio); navnet 



maaske enten fordi planten ædes af geder, ell. 
fordi den klatrer som en (bjerg )ged; 1. led 
dog snarest omdannelse af lat. cappari(s), 
kapers; se NaturensV.1922.428f.) ^ den i 
Danmark (i krat og langs gærder) alminde- 
lige slyngplante Lonicera periclymenum L. 
(vild kaprifolium); ogs.omL. caprifolium L.; 
gedeblad (jf. Bukkeblad 1 slutn., Jeriko- 
rose 2). JBaden.FrO.46. vilde Roser med 

10 Kaprifolier ogBTomhærranker.NSvends.H. 
20. JTusch.134. Rosir.Flora.1.337. jf.: Som- 
meraftenerne med Maaneskin paa Sundet, 
Nattergalesang fra Skovkrattet, Kapri- 
folium s duft fra Usiven. Schand.F. 191. 

Kapriol, en, [ka6ri'o'/] (ogs. Kapriole. 
Leth.(1800). IdrætsB.II.822. SaUXXI.607. 
Kabriol. Gjel.R.41). flt. -er. {ænyd. d. s., ty. 
kapriole, fr. cabriole (jf. Kabriolet;; fra 
ital. capriola, afl. af lat. caper, (gede)buk 

20 (jf. Kaprice, Kaprifolium;; uden for rid. 
7iu gldgs., 1. br., jf. dog Feilb.) spring, der 
minder om en gedebuks maade at springe 
paa; bukkespring (1); i videre anv. (især 
spøg. ell. nedsæt.) om spring, hop i al alm., 
især naar de ser latterlige ud; krumspring. 
t) i egl. bet. l.l) m. h. t. dyr, især heste; 
spec. (rid.) om en særlig form for skole- 
spring med strakte bagben og stærkt bøjede 
forben (jf. Bukkespring sp. 95^). Holberg 

30 . . saae en Hest under lutter Kaprioler at 
stønne og puste, og at staae i fuld Skum 
ved at gaae igiennem en Gade. Argus.l7 71. 
Nr.6.4. IdrætsB.II.822. \\ især i forb. gøre 
ell. skære kaprioler (jf. u. bet. I.2;: 
*Hand strax sit gamle Øg lod Caprioler 
skiære, | Hånd hug med Sporene, og 
ville Hesten lære | At gaae i Trippel- 
Tagt. Pflug.DP.36. *Hiorten . . | Skiær 
Caprioler i Lunde og Krat. WadskJ33. 

40 en Hare . . giør fem, sex Caprioler efter 
]iinanåen.Ew.(1914).IV.44. han lod Hesten 
gjøre smukke Kaprioler og tog Hatten af 
for den Skjønne. Ing.EF.lI.103. VVed.H. 
277. (jf. bet. 2-, spøg.) overf.: *Saa burde 
jeg vel og til Hest med andre være | Og 
lade Pegasum lidt Caprioler skiære. Graah. 
PT.I.136. 1.2) m. h. t. personer; ofte om danse- 
trin olgn. Holb. Jean. 1. 6. (Harlekin) søger 
ved allehaande latterlige Caprioler at ud- 

50 trykke sin Glæde. Ew.(1914)j:i.284. (han) 
gav sig . . til at dandse med de vildeste 
Spring og naragtigste Caprioler. Winth. 
VIII. 118. ji især i forb. gøre ell. skære 
kaprioler Cj/. u. bet. \.i): han kand giøre 
smukke Caprioler i en Monnet og nogle 
Complimenter. Holb.Masc.III.3. En anden 
. . inviterer Folk for . . at see sin Be- 
hændighed i at skiære Caprioler. sa.MTkr. 
117. Det var artigt nok at see en Musicus 

60 i et Øieblik at kunne tvinge en Melan- 
cholicus til at skjere Caprioler. Tullin.III. 
69. *Studenter i sorte Kjoler | Og Of- 
ficierer i Rødt, | De gjorde Caprioler. 
Winth.V.120. 2) overf., om handling, ud- 
tryk olgn., der virker overraskende, 
løjerlig (t), taabelig(t) olgn. (fiksfakserier, 



55 



kapriolere 



Kapsel 



56 



(krum)8pring, udskejelser olgn.; J/*. Bukke- 
spring 1 slutn.). *fra latinske Skoler | Let- 
færdighed man jævnlig saae | I Stilens 
Kaprioler. Falst.173. *mit brede jyske 
Lune I holdt Tanken bort fra mangeji 
Yi2L^T\o\.Schand.UD.22. opgiv han nu at 
skære Caprioler, nedgrav han sit Sind i 
alvorlige Tanker. Leop.EB.18. O kapri- 
olere, V. [ka&rio'le'ra] (ogs. kabriolere, se 
ndf.). -ede eZ^.-te.(/'m/'r.cabrioler; afl.afKa- 

griol; 1. br.) gøre kaprioler (1-2). Meyer.^ 
iesten kabriolerede, og i strygende Fart 
gik det ud af Gaarden. Schand.BS.69. hun 
(o: en varietédame) kabriolerer . . baglænds 
ud med berusende Slængkys til alsidig 
Msked. Esm.1.140. Hans Majestæt . . skreg 
og vrinskede og slog bag ud og kapri- 
olerede som en rigtig Fuldblodshingst. 
Leop.EB.430. f H.apriol-inas:er, en. 
d. s. s. -skærev. LTid.1737.392. f -skærer, 
en. person, der gør (skærer) kaprioler (I.2); 
danser; badutspringer. Somme er meere 
grove, og kalder Monsieur Hans Wurst. 
Hans Nar . . Hans Capriolskiærer. Holb. 
Jean.y.l. vAph.(1759). -spring:, et. (sj.) 
d. s. s. Kapriol. „De to unge Mennesker 
har allerede fra i Sommer et godt Øie til 
hinanden." — „Ah I — ja, saa kan jeg for- 
staae alle de Kapriolspring, han har gjort." 
Hrz.Xl V.143. 

kap-ro, V. [I] (sj.; jf. -roer, -roning^ 
ro om kap. man (ser) de Bergenske Gon- 
doliers eller Fløtmænd at kaproe med 
hinanden for at komme først. Holb. Berg. 
79(jf.Brandes.I.12). D&H. -roer, en. 
[I] (sport.) rosportsmand, der deltager i kap- 
roninger. VortHj.IVl.102. Scheller.MarO. 

Kapron, en. se Kaprun. 

Kap-ronins? en. [I] (især sport.; jf. 
-to) det at ro om kap (især som sportskonkur- 
rence). Goldschm.Hjl.n.285. Drachm.KK.41. 
IdrætsB.1.238. || hertil: Kapronings - baad, 
-hold, -klub ofl. 

Kapran, en. [kab'ru-'w, ka'pru-n] ('Kap- 
ron. Moth.K44. VSO.). flt. -er. {olån. kaprun; 
fra mnt. kapperon, fr. chaperon, af cape 
(se II. Kappe j; jf. KapperøUike; foræld.) 
hætte med skulderslag (og ofte med en lang 
strud ned ad ryggen; alm. hovedbedækning 
for mænd i middelalderen); kapperøllike. 
Moth.K44. SaUVI.373.XL791. Folkedrag- 
ter.63. Kap-rollike, -ronnike, en. se 
Kapperøllike. 

Kaps-, i ssgr. 1) af 1. Kap, se Kaps- 
maal, -mand. 2) af HL Kap slutn., se 
Kapsdue u. Kap- 2. 

Kap-sav, en. (til IV. kappe) rund- 
sav, som bruges til at afkorte ell. overskære 
brædder paa tværs; afkortersav. Suenson. 
B.U.21. 

Kaps-due, en. se u. Kap- 2. 

Kap-sejlads, en. [I] (især ^ og sport.; 
jf. -sejling^ det at sejle om kap (især som 
sportskonkurrence). HjælpeO.227. IdrætsB. 
1.355. Scheller.MarO. -sejle, v. [I] (sj.) 
sejle om kap. Bosenkrantz.AS.69. -sejler. 



en. [I] (^ ell. sport.) person ell. (især) skib, 
der deltager i kapsej lads (er). Scheller.MarO. 
-scjling, en. [I] {pldn. kappsigling; nu 
sj.) d. s. 8. -sejlads. MO. Hejmdal.^V 71869. 
2.8P.4. D&H. 

kapsejse, v. [kab'saiOsa] -ede ell.-ie. 
{fra eng. capsize; af ukendt oprindelse) .^ 
dels (nu sj.) trans.: vælte, styrte (noget) 
om; i videre anv.: ødelægge; dels intr.: 

10 (om skib:) vælte, kuldsejle; (om ting:) 
vælte, falde om (fx. under skibets kræng- 
ning); i videre anv.: gaa til grunde. *Meå 
Bomber Skib og Gods og Huus kapseises. 
indskrift paa bombebøssen. 1819. (se Sømands- 
stiftelsenBombebøssenl819-1919.15). Harboe. 
MarO. IdrætsB.1.366. *En Fortid, som kap- 
sejste I i Fremskridts Hvirvelstorm, | til 
Liv paany sig rejste | i en forædlet Form. 
IllTid.^Viol921.47. 

20 Kapsel, en ell. f et (Skuesp.XII.238). 
['kabs(8)l] best. f. kaps(e)len. flt. kapsler ell. 
(l.br.)'er (Huusholdn.(1799)JL30. Feilb.). 
{sv., no., ty. d. s.; fra lat. capsula, dim. af 
capsa, kasse (se Kasse^) 

ting, der omslutter og gemmer, be- 
skytter noget andet; især om hvad der har 
form som (mindre) rundagtig beholder, 
kasse, foderal, hus (13) olgn. Kapselen 
paa en Kanonlaas. Funch.MarO.II.69. *hun 

30 vogtes som Perlen i K.^.^séi.Drachm.lOOlN . 
48. Man har søgt (at holde fugtighed ude) 
ved at omgive Bjælkehovederne med Kaps- 
ler, f. Eks. af støbt Cement eller brændt 
Ler. Gnudtzm.Hu8b.133. jf. ogs. Hjulkapsel. 
(især bibliot.) foderal af pap olgn. til be- 
skyttelse af bogbind ell. anv. til opbevaring af 
smaaskrifter, særtryk („smaatryk"). under 
Acten (0: Chr. ViFs salvning) skal (jeg) 
holde Souveraine Konge-Lov i den tunge 

40 Capsel, indtil den skal præsenteres Hans 
M2i\QStet.Langebek.Breve.432. Viser og San- 
ge . . opbevares i Kapsler, der kan ud- 
vides, og som beskytter godt mod Støv. 
BibliotH:^520. spec. i flg. anvendelser: 

1) hylster af ildfast ler olgn., hvori 
lerpotter ell. porcelænsgenstande an- 
bringes under brændingen. Bergs.PS. 
IL17. SaVXIX.415. 

2) (især ur.) om lille kasse (urkasse) 
50 til beskyttelse af lommeure; nu især 

om den lille kasse (af sølv, guld osv.), hvori 
værket er indbygget, ell. spec. om den del 
heraf, der dækker forsiden (urskiven) og 
kan oplukkes v. hj. af en fjeder (jf. kapslet}. 
Urmageri.155. Inspecteuren tog sit Guld- 
uhr med Kapsel op af Lommen. Bang.SG. 
86. (urene i 16. aarh. havde) ingen Glas- 
side, men skærmedes overalt af en Kap- 
sel, der efter Omstændighederne var af 
60 Horn, Perlemoder eller Metal. TroelsL.IV. 
149. 

3) lille, oplukkelig medaillon (af sølv, 
guld olgn.), især baaret som smykke i hals- 
kæde, urkæde olgn. Nu tager jeg Por- 
trætet til mig, der har Du den tomme 
Kapsel (0: hængende i en guldkæde). PA 



57 



Kapselbaand 



Kapsun 



58 



JIeib.Sk.1.55. der (er i armbaandet) en skjult 
Kapsel, som indeholder en Haarlok. Heib. 
Poet.VL283. jf.: Vil De see, jeg bærer 
Deres Moders Haar i en lille (juldkap- 
sel med hendes Navn pa.a. Hrz.XV.300. 
FruHeib.EtLiv.I.137. 

4) (især apot) lille beholder til læge- 
midler olgn. Leth. (1800). 16. Panum.377. 
VareL.^265. jf.: Citronoliekapsler. Sam- 



øl i flasker, der er tillukkede med kapsler. 
BerlTid.'Vil921.Aft.7.sp.5. 

kapsk, adj. [ka(' >bs^] (ty. kapisch ; afl. 
af III. Kap slutn.) som hører hjemme i, 
stammer fra Kaplandet. *jeg bringer et 
nyt I Fad Viin fra de capske Ranker. Re- 
cke.LD.125 (jf. Kapvin u. Kap- 2). \\ især 
(fagl.) i faste forb. kap sk hus, (jf. Kap- 
hus u. Kap- 2 ; gart. , nu 1. br.) tempereret 
menskydeligé Stikkapsler for Vanilinta- lo væksthus til kapske (og nyhollandske) planter. 



bletter o. desl. Tele fB. 19 27. sp. 3688. 

5) (især bryg.) om lukke (af blik olgn.) til 
flasker; spec. om lille med kork foret blik- 
hætte til ølflasker (i st. f.prop); kronekork, 
crown-cork (jf. Kapseløl^. Kapsler til Kaps- 
ling af Parfumeflasker og alm. Flasker. 
TelefBJ927.sp.3688.jf.: Alle Arter af Fla- 
skekapsler, smst. Tinkapslen fra en 
Vinflaske. KnudPouls.BD.91. 



SavebrL.^II.5å6. oftest i betegnelser for syd- 
afrikanske dyrearter, fx. ]s.2i^s\i fsia.T(Abildg. 
&Viborg.F. 99) samt kap sk bøffel, jord- 
svin, natugle, sneppe ofl.(se BøvF.IIL 
611). 

Kap-S(ko, en. [IV] (sko.) en slags fod- 
tøj med træbund, men med overlæder og 
læderhælekappe (jf. -træsko^. KLars.KT.18. 
AndNx.BE.lII.79. 0Rung.SS.15. -skyd- 



Q) (pot.) flerfrøet, opspringende frugt 20 jung, en. [I] det at skyde om kap (især 



hos visse planter (jf. Bælgkapsel; snu. ogs. 
Iionik3ipse\).Funke.(1801).II.9.Rostr.Flora. 
1.424. *Solen den vejrer i væltede Neg, | 
hør, hvor det smælder i Kapslen af Klia- 
tenl Aakj.RS.40. 

7) (anat.) fastere hinde, der omslutter 
et organ (fx. nyren, øjet; jf. Linse-, Nyre 
kapsel^ ell. et led (jf. Ledkapsel; smZ. Hov 
kapsel^. Knæet (var) svullent og her føl 
tes Ansamling i Csipslen. MHSaxtorph.Cli 
niskChirurgi. III. (1878). 187. Panum. 377 
642. 

Kapsel-baand, et. [7] (anat) sær- 
lig stærkt og tykt parti af en ledkapsel. 
Anat.(1840).1.255. LandmB.II.14. -baro- 
meter, et. (fagl.) barometer m. lukket kap- 
sellignende kviksølvsbeholder, hvortil luften 
kun har adgang gennem et lille hul (især 
mods.Hævertbarometerj.S'a?.2/7.68^.-blæ 



som sportskonkurrence). Roskilde Avis."^^ I q1865. 
4.sp.l. Scheller.MarO. 

kapsle, V. ['kabsla] vbs. -ing. (afl. af 
Kapsel) omgive ell. forsyne med kapsel 
(jf. indkapsle^; især (fagl.) m. h. t. flaske : 
sætte kapsel (5) paa. (oftest som vbs.). Glahder. 
Retskr. Kapsler til Kapsling af Parfume- 



flasker og a\m.F\sisker.TelefB.1927.sp.3688. 
[- jf Kapslin 
i- 30 l| (I br.) i 
7. lukke en kt 



gsmaskine.Krak.l920.IL608. 
forb. m. adv. som op, i: aabne, 
kapsel (jf. tilkapsle^. (jeg tog uret) 
frem af Vestelommen, kapslede det op 
og nævnede Tiden. DagNyh.^^hl925.5.sp.2. 
kapslet, adj. ['kabsla^] {afl. af Kapsel) 
omgivet ell. forsynet med kapsel; især til 
Kapsel 2, i ssgr. som dobbeltkapslet, 
om ur: forsynet med oplukkelig kapsel foran 
urskiven. DagNyh.^^hl925.5.sp.2. jf. : træk- 
kende sit dobbéltguldkapslede op af Lom- 



nev, eiL.^ blæser (blæsemaskine),bestaaende ^TaQTi, fortæller han beklagende, at han 



af to m. vinger forsynede aksler, der er inde- 
sluttede i en oval kapsel (jf. -maskine^. TTa^w. 
Tekn.47. Hannover. Tekn.131. -drejer, en. 
person, der fremstiller kapsler (1). Dag 
Nyh.''/Bl911.4.sp.2. -frngt, en. (bot.) d. s. s. 
Kapsel 6. DétH. -frugtet, adj. (bot.) som 
har kapsel (6). D&H. -h^nl, et. tand- 
hjul, der arbejder i en lufttæt sluttende kap- 
sel (i kapselmaskiner). SaVXIII.543. -loft. 



(skal til) et Uaåe. PoU^U1922.7.sp.5. \\ til 
Kapsel 6, i ssgr. som glanskapslet. 

t Kaps-maal, et. [I] maal for en 
kappestrid, konkurrence. Politivennen. 1801. 
2580. t-mand, en. [I] (j/.oZcZn.kappsmaflr) 
deltager i en kappestrid, konkurrence; kon- 
kurrent. Pløjningen blev af næsten alle 
Kapsmændene forrettet i den bedste Maade, 
og Medallier og Penge uddelte til dem, 



1801.2581. 
Kapson, en. se Kapsun. 



et. [1] loft paa porcelænsfabrik, hvor 50 hvis Arbejd var det bedste. Politivennen. 

kapslerne^ drejes (jf. -drej er^. Bergs. GF.1. 72. " " ^ ^ 

-maskine, en. maskine, især pumpe, 
blæser (jf. -blæser, -pumpe^, m. drejelige le- 
gemer, indesluttede i en kapsel (jf. -hjulh 
SaUXIlI.543. -nagle, en. fir- ell. seks- 
kantet nøgle til hjulkapsler og andre vanske- 
ligt tilgængelige møtrikker. PolitiE.Kosterbl. 
^^/»1925.3.sp.l. -pumpe, en. en slags 
kapselmaskine, der anvendes som pumpe. 



Kap-stræb, et. [I] (sj.) rivaliseren 
(jf.Kappestræh).D&II. -stræv: EMøller. 
uldmester og hans Bog. (1909).47. -støTle, 



OpfB.^VIII.324. SaUXVI33. -stær, en. 60 EE.45. 



en. [IV] (1. br. Kappe-. D&H.). (foræld.) 
kravestøvle. Et Tog af Ryttere drog lang- 
somt ned ad Stranden til. Kapstøvler paa 
Benene. Drachm.YT.345. Johs Steenstr. 



[71 (med.) uklarhed, stær, i (øje)linsen8 kap- 
sel. Panum.657. -ugle, en. [6] (zool.) nat- 
sommerfuglen Dianthoecia capsincola Hb. 
(hvis larve lever i kapslerne af forsk, planter). 
Fr Heide. Sommer fugle- Atlas. (1913). 9. -øl, 
et ell. (om den enkelte flaske) en. [6] (bajersk)- 



Kapsun, en ell. (1. br.) et (Gjel.R.121. 
VVed.B.324). [kab'su-'w] (nu næppe br. 
Kapsune. RUss.ME.III.240. f Kapson. -Mo<;i. 
K44). flt. -er. {fra nt. kapsun, af fr. cave- 
Qon, ital. cavezzone, afl. af cavezza, grime, 
til lat. caput, hoved (se II. kapital osv.) || 



59 



kapstnne 



Kaptajn 



60 



ordets 1. led er omdannet ved tilknytning til 
II. Kappe, sml. ty. kappzaum (m. tilknytning 
til zaum, bidsel, tømme)) 1) (især rid.) en 
slags grime (med et næsehaand, hvortil 
der er fastgjort en krum jærnskinne med 
ringe til fastgørelse af tøjlerne (longen)), 
især anvendt ved dressur af heste. Moth.Kéé. 
iblandt lar jeg (klepperten) trave, iblandt 
gaae, iblandt løbe i Fire-Spring; Jeg bru- 



capete(i)n, capitan, capetin, capten(er), sv. 

kapten, no. kaptein, nt., /loZZ. kaptein, ty. 

kapitån; fra fr. capitaine, af mlat. capita- 

neus, til ^a^.caput, hoved (se II. kapital osv.); 

m. h. t. bet.-udviklingen sml. Høvedsmand, 

Høvding samt Chef, Korporal) 

1 ) (nu oftest følt som overf. anv. af bet. 2) 

i al alm.: anfører; leder; overhoved; nu 

^ , IC « kuni(ogsom forkortelse for) ssgr.somRøyer- 

ger ey Kind-Kieden og Capsunen førend lo kaptajn. *„Jeg iler, mig at skjule." | „Jeg 



een af os er træt. Kom Grønneg. V. 115. en 
ung Stridsfole, der aldrig bar Trendse og 
KsLpsun.Ing.VS.1.62. MilTeknO. LandbO. 
11.669. 2) (især iD) i sammenligninger ell. 
billedl. udtr. Sygdom . . er Villiens Cap- 
sun. Holb.MTkr.409. *Det kalder jeg sin 
Geist og Phantasie at give | Capzun og 
Tøyle frie og Giekken løs at slaae. Wadsk. 
29. ved al aandelig Virksomhed kommer 



(o : en røver) til Captainen i vor Røverkule.* 
Heib.Poet.iy.77. Den nyeste franske Litte- 
ratur udgjør en heel stor Røverbande . . 
men hvor stor Deeltagelse har ikke dette 
Complot og dets Capitainer fundet. sa.Pros. 
IV. 498. II (nu næppe br.) i uegl. anv., i 
forb. m. præp. for, om person, der er hoved- 
manden ell. den fornemste, største (værste 
osv.) af en gruppe mennesker; „konge". Jeg 



det utvivlsomt . . mindre an paa legemlig 20 er Capitain for dette heele Compagnie af 



IntrigMQv.Holb.Stu.III.S. „er mm &øn en 
Nar?" — „Ja Captain for alle Narre." sa. 
Jean.1.5. Her boer ikke uden Troldmænd 
i den heele Gade. Men Manden af dette 
Huus er Caiptain for de andre. sa.Hex.1.5. 
2) ^ chef for et kompagni ell. batteri 
ell. (indtil 1772; se MR.1772.423) en eska- 
dron (nu: Ritmester^; tidligere ogs. om 
høj stbef ålende i en by, et distrikt ell. en hær 



Kapsun, end paa Plan, Conseqvens og 
vedholdende Flid. PalM.IL.1.45. Kristen- 
dommen var som et Kapsun, som det 
gjaldt med Varsomhed at anbringe paa 
det verdslige Samfund. 7 Fe(?.^.5^4. |j især 
i forb. 1 æ g g e ("sj. s æ 1 1 e. Fritz Jilr g. (N Bøgh. 
FJ.95)) kapsun paa, holde nede; lægge 
en dæmper paa; ave; holde i tømme, jeg 

har i Sinde at legge en Capsuun paa min nøjstoejaienae i en oy, er aisiriKi eu. en nær 
Søn. Holb.Masc.IIL4. han (har) besluttet 3p (Baden.JurO.1.85. SaVXIII.545; jf.Rsiv- 
at lægge en Capsun paa det altfor heftige 
Udbrud af Deres dramatiske Lidenskaber. 
Hrz.XVIII.60. der (maa) lægges en Kap- 
sun paa denne unge, extravagante Doctor. 
PalM.VIII.284. Det var næppe sorg over 
konen, som drev ham (til at blive gejstlig), 
snarere, at han vilde lægge kapsun på sit 
urolige kød. iVi¥ø//.iV.77. kapsnne, v. 
[kab'su-Ona] (afl. af Kapsun; sj.) lægge 



nekaptajn^. Andre Officerer her i Byen . . 
titulere ham nu Hr. Captain, nu Hr. Major, 
nu Rr. Oberst. Holb.Tyb. 1.1. man (ved) 
endnu, hvad Høvidsmand, Landsknegt etc. 
er, men . . Capitain, Soldat etc. ere meer 
i 'Qrvig.FrHorn.PM.113. er det at behandle 
en gammel Militær, der var Kapitain . . 
førend De blev født. PAHeib.Sk.II.175. 
*Fra Lieut'nant til Captain fører Ærens 
kapsun paa; uegl.: tøjle; styre. \iY2i.d ^Nei.Heib.Poet.IX.72. hendes Søstersøn .. 



var 4et for Karle, som ikke bedre forstod 
at kapsune deres Heste? Ing. VS. 1.13 6. \\ 
billedl. det skal Ingen sige Kong Valdemar 
paa . . at han lader sig kapsune af Mand 
eller Q,vinde. smst.157. Ing.( Grundtv. Breve. 
244). 

Kap-styømning:, en. [I] det at svømme 
om kap (især som sportskonkurrence). AC 
Meyer. Idr. 119.25. NatTid.^h 1 920.M.9.sp.5. 



har været Capitain i den franske Armee. 
HCAnd. Breve. II. 708. Statskalender. 1927. 
256. II ogs. om tilsvarende person i korps med 
hærlignende organisation 07- Brandkaptajn j. 
Et andet Compagnie (af borgervæbningen) 
vilde ikke røre sig af Pletten, — Capi- 
tainen paastod, at det var store og ikke 
lille Vibenshuus, der skulde stormes. Fr 
Holst.Revuen.(1880).95 (jf. Borgerkaptajn^. 



(Søm, en. [IV] (nu næppe br. Kappe-, Moth. 50 kaptajn i Frelsens Hær \ SaUVlII.912. 



K41.VS0. MO. D&H.).(haandarb.)søm,dan 
net ved to syninger, først en alm. søm, hvorefter 
det sømmede stykke ombøjes og fastsømmes; 
overlagt og stukket søm. Jakkesæt . . Opslag 
paa Benklæderne, K&ipsøm.PolitiE.Kosterbl. 
^i9l923.1.sp.l. jf.: Vinterfrakke .. kap søm- 
me t.smsf.VsiP^^.i.sp.i. II (sko., 1. br.) d.s.s. 
-stikning. OrdbS. 
Kaptajn, en. [kab'tai'w] som titel foran 



navn : [kabtain] (nu næppe br. Kapitajn. Holb. 60 ORung. VS.58. 



3) \L ^9^- chef for et orlogsskib; nu 
spec: søofficer (rangerende ml. søløjtnant 
og kommandør), der er chef for mindre (or- 
logs) skibe ell. næst-, trediekommanderende i 
større skibe (jf.Fla.g-, Orlogskaptajn j. Moth. 
K45. de Svenske Admiraler og Capitainer 
. . maatte anbefales sig fra slig Overvold 
(o: fra at overfalde lybske koffardifarere) 
at holde. Slange.ChrlV.158. Harboe.MarO. 



GW.I.1. KomGrønneg.L151. PAHeib.Sk.lI. 
175. Harboe.MarO. CPalM.0.303. jf Sv 
Grundtv. nu næppe br. m. fr. form Capitaine. 
Holb.Forv.7sc. Søkrigs A.( 17 52). §911: Gylb. 
IV.183. jf Rubow.SP.238. f Kapten. Holb. 
Mel.I.l(flere gange)), flt. -er. {ænyd. captein. 



4) (nu ikke i officielt spr., jf. Sølov'^U 
1892.kap.III) fører af et skib; skibs- 
fører, -kaptajn (jf. Skipper samt bet. S). 
POWalløe.Dagb.18.47. Han viiste mig en 
Skipper — Kaptain, som de (i Hamborg) 
kalde dem.Ew.(191é)JV.243. SøLex.(1808). 



61 



Kaptajn- 



kapunere 



62 



en Skibsfører, Kapitajn Bolt. Goldschm.lII. 
59. Sølovens officielle Betegnelse for en 
Skibsfører er „Skipper" . . men det er 
traditionel Sprogbrug at kalde Skipperen 
Kaptajn, og der er i det Hele saa god 
gammel Praksis for denne Sprogbrug, at 
ingen Lov vil bryde åen.Pol.VaWlS.?. \\ 
i videre anv.; dels f^, foræld.) i forb. som 
kaptajn paa for-, stortoppen, of^cer, 
under hvis opsyn og ansvar vedk. mast med 
sejl, stænger osv. er lagt. Scheller.MarO. dels 
(dial.) om baads formand. Udkiggerne ("i 
fiskerbaaden), Kapitainen og Lieutenanten, 
som de kaldes (o: i Snekkersten). Fiskeri- 
redsk.(1872).17. 

5) se Kabeltegn. 

Kaptajn-, i ssgr. (tidligere alm. Kapi- 
tajn-;. især (;«;, ^l,) til Kaptajn 2 og ^ (jf. 
Kaptajns-^, -inde, en. (nu næppe br.) 
en kaptajns (2-4) frue. Blich.(1920).VI.112. 
BlochSuhr.ÆS.VL64. -løjtnant, en. ;«; 
egl.: officer , der rangerer umiddelbart efter 
(og kan virke som stedfortræder for) kap- 
tajn. 1) [2] (foræld.) officer, der komman- 
derede det kompagni, for hvilket regiments- 
kommandøren var chef (afløst af benævnelsen : 
Stabskaptajn^. Moth.KéS. Capitain-Lieute- 
nant ved det Nationale Infanterie. Adr.^^/i 
1762. sp.8. den ældste Premier-Lieutenant 
. . skal foreslaaes til Capitain-Lieutenant. 
MR.178o.50. Sal.X.185. 2) [3] nu (efter 
1922) : søofficer, der rådiger er ml. orlogskap- 
tajn og søløjtnant; tidligere om officersgrad 
svarende til kaptajn (3). Harboe.MarO. Lov 
Nr.345'lsl922.§28. Kaptajns-, i ssgr. 
især til Kaptajn 2-4 (jf. Kaptajn-^; fx. Kap- 
tajns-chalup, -frue, -gage, -rang, -uniform. 
t Kaptajn-skab, et. om omraade, der 
styres af en kaptajn (2). (jf. Herredskap- 
tajnrj Kongen . . deelte Landet (o: Born- 
holm) udi visse Roder og Capitainskaber 
og taxerede dennem for hvor mange Mand 
de skulle udgiøre baade til Hest og til 
Food. Slange.ChrIV.244. -vagtmester, 
en. (iii, foræld.) officer, der % en mindre 
fæstning (garnison) var tilforordnet kom- 
mandanten for at føre overtilsyn med vag- 
terne m. m. MR.1718..328.1812.'393. 

Kapten, en. se Kaptajn. 

Kap-træsko, en. [IV] (sko.) d. s. s. 
Kapsko. om Søndagen stod (han) ude ved 
Gadekæret i spejlblanke Kaptræsko. Pont. 
F. T.41. PolitiE.KosterbUyiil923.1.sp.2. 

Kapuciner, en. [ka&u'si'nar] flt. -e. 
(ty. kapuziner, ,//■. fr. capucin; afsenlat. ca- 
pucinus, afl. a/" capucium, caputium, hætte, 
se I. Kabuds) 1) medlem af en streng tig- 
germunkeorden (gren af franciskanerorde- 
nen), stiftet 1525 i Italien (munkene bærer nu 
brun kutte og en lang spids kabuds); hætte - 
broder (1), -mand. Reiser. 1. 2 50. Hauch. 
DV.ni.248. Wi7ith.VI.67. SaUXIII.546. 
2) (zool.) d. 8. 8. Kapucinerabe. BøvP.III. 
16. Kapuciner-, i ssgr. a/" Kapuciner 1. 
-abe, en. (zool.) især i flt., om en gruppe 
brednæsede aber, Cebus, rullehaler, sapaju'er 



(med oldingeansigter, klynkende stemmer og 
hovedhaar, der ofte danner skæg og aparte 
frisurer); spec. om arten Cebus capucinus 
(jf. Kapuciner 2). BMøll.DyL.1.26. Boas. 
Zool.*673. -brun, adj. (fagl.) af en brun 
farve som en kapucinerkutte, (en) Porcel- 
lænsskaal, der baade udvendig og indven- 
dig er dækket med kapucinerbrun Glasur. 
Kunstindustrimuseets Virksomhed 1919. 22. 

10 -frø, et. (fagl.) det kastaniebrune frø af 
Sabadilla officinarum, brugt som middel mod 
utøj; luse frø. VareL.^662. -fugl? en. V 
den sydamerikanske fugl Gyynnocephalus cat- 
vus Gm. (af rustbrun farve og med nøgne 
kinder, pande og isse). SaUXl V.150. -inde, 
en. medlem af nonneorden, der har antaget 
kapucinernes konstitutioner. SaUXIlI.546. 
-karse, en. ^ nasturtie, bærkarse, Tro- 
pæolum majus L., hvis umodne frugter bru- 

20 ges til kapers. JTusch.347. SalX.186. -klo- 
ster, et. S&B. -munk , en. d. s. s. Ka- 
puciner 1. vAph.(17o9). Raadhusudstill. 
(1901).23. -rose, en. 2( Rosa lucida pu- 
nicea, tyrkisk rose. OGPetersen. Træer og 
Buske.( 1916). 240. Haven. 19 27. 56. -rod, 
adj. gullig brunrød. HavebrL.'^230. 

Kapun, en. [ka'pu'n] (f Kapune. Rey- 
nikeFosz.(1747).133. f Kapon. i^etser./J..^5 7. 
TBruun.II.301.IIL2oO. VSO. f Kapone. 

30 Wadsk.93. f Chapon. FrHorn.PM.134). flt. 
-er. {æda. kapun, cappun ( Harp. Kr. 320); 
fra mnt. kapun, fr. chapon, ital. cappone, 
af lat. capo (gen. caponis^, kapun) \) ung 
hane, der er kastreret (for at den kan 
blive federe, dens kød finere og mere velsma- 
gende). Jeg betinger mig. .Jagt-Frihed i jer 
Gaard over Høns, Kyllinger, Capuner,Giæs, 
Ænder. Holb.Tyb.V.9. Rey nikeFosz.( 1747). 
94. At stoppe . . Kap oner. K/SO. (jf. Kapun- 

40 stopper(i)). *Otte fedede Kapuner | Hang 
i Kamret. Hrz.D. 11.67. Jeg var vant til at 
lade mig stoppe med Mad som en Kapun 
af mine Mæcenater. Schand.F.432. FrkJ. 
Kogeb.232. \\ billedl. *holbergsk Latter lun | 
Over Sprænglærdoms Stor-Kapun (o: over 
sprænglærde folk, der er stoppede som ka- 
puner). Grundtv.PS.Vn.360. 2) (nu sj.) om 
person: gilding; kastrat; person, der er 
kønslig udygtig ell. (i videre anv.) fed, 

50 fej som en kapun; ogs. som skældsord, 
(de skulde) dræbe Kongen, som der (o: i 
sit harem) havde ingen hos sig til Bistand, 
uden nogle faa sorte og hvide Capuner, 
som ellers ikkun ere feige Kriigsmænd. 
Kyhn.PE.17. Langebek.Lex.K45a. At gjøre 
een til Capun; til Skjelm. Høysg.S.126. 
*( præsten var) Bleg, mager, tør . . kort, 
hele hans Person | Beviiste tydeligt, at 
til Kapon | Ham Spægelse for længe siden 

60 giorde; | Og Syndens Braad hos ham ei 
mere frygtes torde. TBruun.II.301. *Jeg 
ler endnu ad min raske Dom, | da denne 
Kapun mig i Vejen kom. | Jeg stak i hans 
flommede Bug min Dolk I SophClauss.D. 
134. jf. (dial.) Præstekapun, skældsord 
til konfirmand. Feilb. kapunere, v. [ka- 



68 



Kapnnmeister 



Kar 



64 



pu'ne-ra] (nu kun diah kapune, Moth.K45. 
VSO. MO. Feilb.). vbs. -ing (CGram.Hus- 
duen.(1910).153. SaVXIIL547). {ænyd. ka- 
pune; fra ww/. kappunen ("<!/. kapaunen^, 
fr. chaponner; af,, af Kapun) 1) (fagl.) til 
Kapun 1: kastrere (hanekylling olgn.). 
(de persiske hof gildinger) lode udgaae en 
Forordning, at ingen meere maatte lade 
capunere Haner, ligesom de dermed vilde 
sige, at saadan Herlighed tilkom dem 2i\- 
leene. IIolb.Hh.II.166. Kalkunerne pular- 
deres . . i Enden af Julii, og paa samme 
Tid kapuneres de unge Kalkunske Haner. 
Buusholdn.(1799).IIlAO. Kapunerede Ha- 
ner . . slaas ikke og mister Evnen til at 
gB.le.SaUXIII.547. 2) (1. hr.) til Kapun 2: 
kastrere (dreng, mand). Moth.K45. i 
Napoli . . kapunerer man en 2-3000 Børn 
om Aaret (o: for at uddanne dem til kastrat- 
sangere). GSaxild.C.42. f Kapnn- me- 
ster, en. [1] person, der kapunerer; ogs. 
om person, der gilder heste og andre dyr. 
VSO. t -perlise, en. [1] pølse, lavet af hak- 
ket kapunkød m. m. Kogeh.(1710).127. -sten, 
en. [1] (foræld.) d. s. s. Hanesten. Moth.K45. 
VSO. AGarboe.Ædelstene.(1915).60. -stop- 
per, en. [1] (nu næppe br.) person, der op- 
feder kapuner. VSO. MO. CCChristensen.Fra 
Værnedamsvejen tilJostysPavillon. (1925).20. 
-stopperi, et. [1] (nu næppe br.) det at 
opfede kapuner, ell. sted, hvor kapuner op- 
fedes. OeconJourn.1758.395. VSO. 

Kapnse, en. se I. Kabuds. 

kapnt, adj. [ka'pud] nu ubøjeligt, f i 
fit. : -e (JJuel.20). {ænyd. d. s., sv., ty. ka- 
putt; fra fr. capot (bet. 1); af uvis oprin- 
delse; maaske egl. til lat. caput, hoved, jf. 
n. da esLipOy H. kapital) 1) (jf. H. Kapot; 
^ om spiller i piquet: som ikke faar et 
eneste stik. Gør en Spiller (i piquet) alle 
12 Stik, er Modspilleren „kaput". SaVXIX. 
176. gøre kaput (o: vinde alle stikkene). 
Meyer? 2) (talespr.; jf. kapores^ overf.: 
ødelagt; fortabt; færdig (2.8); i stilling 
som obj.-præd.: Blich.(1920).VL126. *En 
Sæk med Romancer du har i Behold | 
Til Julens velsignede Fest . . | Din Fred 
den er fløjten, og Fryden er væk, | Du 
læser dig sikkert kaput (o: ødelægger dig 
ved læsningen). PMøll.1.119. *Hvert Baand 
er løst, hver Skranke brudt, | Og . . sig 
Folket troer eaput. PalM.( 1909 ).III.165. 
nu især som subj.-præd. i forb.: være kaput, 
være (for)tabt, lige til rotterne; være fløjten. 
ChrBorup.PM.348. *al vor Munterhed er 
reent caput. Winth.I.13. *Kraft, Skjønhed, 
Lykke, Ungdom er csL^ut. PalM.1.9. Tal- 
lerkener kunde tabes paa Gulvet — saa 
var de kaput. Buchh. G T.155. blive kaput 
ell. (nu næsten kun) gaa kaput (efter gaa 
fallit, fløjten, rabundus, rejekt osv.), gaa 
til grunde, til spilde; gaa tabt, rabundus. 
De hafde holdt sig der saa lystige, at 
sandserne hos de fleeste vare blevne ca- 

{ )Mte. JJuel.20. Anti-Spectator.S. *uden Reg- 
erne om qvod og ut | Maa hele Verden 



gaa kaput. Grundtv.PS.V.554. *Fruens In- 
stitut I Og dets Renomée gik . . caput. 
ChievitzARecke.D.81. 

t Kaput-kjole, en. {1. led fra fr. ca- 
pote, regn-, feUkappe (se I. Kapot^) kappe 
(overtøj) til brug for skildvagter olgn.; skil- 
derkappe, -kjole. MR.1807.83.1823.241. 
Kaputs, en. se I. Kabuds. 
Kar, et. [kvr]. Høy8g.AG.34.138. best.f, 
10 -ret ['kBr'9<]; flt. d. s. ell. f -re (Holb.Metam. 
87), best. f. -rene ['kBr'ana]. (æda. ka(a)r 
(AM.), sv. kar, no. kar (dial. kjer, jf. Igel- 
kær^, oldn. ker, ty. dial. kar, fad, gryde, 
got. kas ; oprindelse usikker) 

1) (middelstor) beholder ell. kumme til 
opbevaring (transport) af vædsker ell. (if. 
Fjerding-, Saltkar^ faste genstande (i fin- 
delt form); nu især (uden for dial. (jf. Tlwr- 
sen.150) og ssgr. som Bade-, Drikke-, Glas-, 
20 Guld-, Koge-, Lerkar, sml. ogs. Kar-klud, 
-skrubbe^ om en af træstaver og baand 
sammensat (omtrent lige dyb og bred) be- 
holder (fx.anv.i bryggeriet, garveriet ell. 
(nu især) ved vask): trækar. 1.l) i al alm. 
de kloge toge Olie i deres Kar. Matth.25.4. 
De beste Kar til saavel saltede som sur- 
syltede Sager ere Glas og Porcelain eller 
godt heer-Tøy. EaveD.(1762).179. Krud- 
tet maae aldrig bæres i noget Krudtmaal 
30 eller andet Kar, uden at være tildækket. 
ExercArtil.(1804).174. *En artig Pige Rikke 
var, I Dog havde hun en Lyde I — | Hun 
slikkede af hvert et Kar, | Af Potte og af 
Gryde. Bastian. Nr. 8.1. de to (læger) mødte i 
Skjorteærmer og med forskellige huslige 
Kar. Schand.0. 11.366. I dette lunkne Vand 
lægger man Tøjet (i blød), hver Bunke i 
sit Kar. Const.Kogeb.318. |) som maalsbeteg- 
nelse. Et kar melk. Moth.K47. VSO. Thor- 
40 sen. 150. || i forb. m. præp. (nu kun med^. 
*For ham to Karre stod af Salt og svov- 
ligt Vand. Holb.Metam.87. et kar med sæbe- 
lud i II m. tanke paa indholdet. Karret løber 
over. VSO. || (jf. bet. 1.8; især bibl.) i sam- 
menligninger. En Daares Indre er som et 
sprukket Kar, og han kan ikke beholde 
nogen Kundskab. iStV.^i.i5. Jer.51.34. det 
onde (maa) først bortrøddes, paa det Dy- 
den ikke skal besmittes, og iføre sig La- 
so stens Natur; thi en god og kostbar Drik 
kand forderves udi et u-reent Kar.Holb. 
Ep.II.414. II talem. og ordspr. (ofte, jf. bet. 
1.3, om upaalidelige, karaktersvage personer). 
brodne kar i alle lande, se brodden, 
bundløst kar, (jf. ogs. u. bundløs l.ij dels 
i forb. som slaa vand i et bundløst kar, 
om forgæves, unyttigt arbejde. Moth.K47. 
VSO. D&H. dels om person: han er (som) 
et bundløst kar (d: han kan ikke faa nok; 
60 ogs.: han er ødsel). Moth.K47. D&H. fylde 
danaidernes kar, se Danaide, utæt 
kar olgn., om upaalidelig, sladderagtig per- 
son. Mau.4508. D&H. jf.: i en liden Kjøb- 
stad er der sjelden noget Kar, som hol- 
der tæt. Goldschm.II.7. (iron.:) Det lagde 
du i et tet kai.Moth.K47. Feilb. hvert 



65 



Kar 



Karade 



kar staar paa sin bund (o: enhver er 
god for sig). Mau.1080. Moth.K47. VSO. 
Feilb. karret er fuldt olgn., se fuld 1.3. 
det er kommeti det kar, det skal gøres 
i, se gøre l.i slutn. jf.: Testamentet er . . 
i det Kar hvor det skal gi ær es (o: det 
undertrykte testamente er overgivet til en 
sagfører). JRFaulli.JM.48. (jf. vende bøt- 
ten u. I. Bøtte 1.1 ; sj.:) de Fleste . . ansee 



(anat.) om de rør, hvorigennem legemets saf- 
ter (blod og lymfe) cirkulerer; aare (I.l.i) 
(jf. Blod-, Haar-, Lymfekar^. Lægen.reg. 
Panum.377. da jeg endnu ikke havde øde- 
lagt mine Nerver og Kar ved at læse 
Bøger og ryge Tobak. VilhAnd.AD.9S. 
indsugende kar, (nu næppe br.) op- 
sugende (resorberende) blod- ell. lymfekar. 
en Chirurgus i Engelland forsikrer at dette 



det (ventelig) for et halvt Underværk at lo Pulver, saafremt det er fiint nok, lige 



Literatur-Tidenden og Athene, der hidtil 
have overvældet mig med Grovhed, paa 
eengang synes at ville vende Karret 
om og drukne mig i deres Roes. Grundtv. 
LSk.3. 1.2) (jf.lat.Yasa. sacra; bibl., relig.) 
i flt, om de ved gudstjeneste anvendte kar; 
nu især (i forb. de hellige kar^ om kal- 
ken, kanden og disken; alt er kar. Hvo som 
i Kirke opbryder Blok, eller Kiste, eller 



ledes optages af de indsugende Kar i 
Muiideii.Tode.ST.Il.92. MO. 3.2) (bot.) om 
vandledningsrørene i planter(ne)s ved- 
dele. Drejer.BotTerm.4. Sal.^Xni.631. Naa- 
letræerne mangler Kar, men hos Løvtræ- 
erne spiller de en vigtig Rolle som Led- 
ningsvæv. Suenson.B.iI.6. 

Kar-, i ssgr. (især dial. Kar(r)e-, se u, 
Karbørste, -klud, -mærke, -vandj. || især 



Skab, hvor enten Fattigis eller Kirkens 20 til Kar 1, fx. (foruden de ndf. anførte) Kar- 



Penge, eller Kirkens Kar eller Ornamen 
ter ere udj. Di. 6— i 6— 4 O/. Kirkekar;. 
(kong Antiochus) tog de hellige Kar med 
sine besmittede Hænder . . og (lod dem) 
bortføre. 2Makk.5.16. *han er | En Kirke- 
raner, der de gyldne Kar | I Templet gri- 
ber og omsmelter dem. Hauch.DV. ^11.100. 
Af Kirkens hellige Kar (kan) nævnes en 
Sølvkande. Trap.*VIL80. 1.3) (ænyd. d. s. 
(Falladius.IV.99); efter 2Tim.2.20ff., jf. id Traktat''>kl701.§18. forordn.^' ia774.§22). 



baand, -bund, -gjord, -laag, -maal (Feilb. 
11.96), -ramme (i-amme til anbringelse af 
tallerkener, fade olgn. op ad væggen; Sjæll 
Bond.33). || til Kar 3.1, fx. -papil (Fanum. 
319), -system (£oas.Zool.*35). || til Kar 3.2, 
se -bundt, -streng ofl. 

Karabin, en. [kBrB'bi'w] (f Karabinen 
LTid.1724.125. f Karbin. Moth.K48. LTid. 
1724.10. Gude.0.34. jf. Karbin -Remmer. 



. Fe 



Eom.9.21ff.; sml. bet. l.i slutn.; især bibl. 
ell. relig.) overf., om mennesket som et 
svagt, syndefuldt væsen, (gud) taalte med 
stor Langmodighed Vredens Kar, som vare 
dannede til Fordærvelse. Rom.9.22. var da 
Verden kommen aflave, om jeg ikke var 
bleven til . . ? Et Kar til Vanære — til 
Søndertrædeise! Stille, du usle heerlBlich. 
(1920).XI.173. jeg, „GudsKårne", var hans 



flt.-er. (æwi/<i.kar(a)bin, sv. karbin, ty. karsihi- 
ner ; fra fr. carbine, afl. af fr. carbin, gevær- 
bevæbnet rytter; oprindelse uvis) ^ haand- 
skydevaaben, noget kortere og lettere end 
fodfolksgeværet, der anvendes af rytteriet 
(ingeniørtropper, artilleri), ofte forsynet med 
siderembøjle og karabinhager for lettere at 
kunne fastgøres (ved sadlen); ryttergevær, 
LTid.1724.10. MilTeknO. Hvem førte en 
ringeste Kar. Eidde.H.132. især i forb. som 40 Lanse nu til Dags? Højst Uhlan er, som 



et skrøbeligt kar (efter lFet.3.7). *Jeg 
faldt i Afmagt?" . . „Det kan hændes Hver, | 
Vi er jo alle skrøbelige Kar." Oehl.A.354. 
de er Mennesker, skrøbelige Kar af Stø- 
vets og Muldets Slægt. Grundtv. Vart. 10 3. 
*den hellige Petrus | Har hyllet sig i dette 
Legems (o: pavens) Støv, | Og virker i det 
svage Kar et \]nåer. Hauch. DV. III. 80. 
Qvinden er ikke saa skrøbeligt et Kar, 



red i Trup, og som desuden førte Kara- 
bin eller Revolver. Brandes.F.193. ORung. 
F.263. II (sj.) som forkortelse for Karabin- 
hage, -krog. Sølvkaarder (som) bares i Car- 
biner. Gude.0.34. Karabin-, i ss^r. '^ fx. 
(foruden de ndf. anførte) Karabinhylster, 
-rem (if. ovf. 1. 29), -skydning, -hage, en. 
fjeder nage, egl. anv. til fastgørelse af kara- 
biner. Scheller.MarO. Herreurkæde . . rund 



som det behager Rygtet at melde. FalM. 50 Springfjeder i den ene og alm. Karabin 



IL.II.675. HomoS.VD. 

2) (jf'Oldn. ker, fiskegaard) firkantet ki- 
ste, fyldt med sten, anv. som underlag, for- 
stærkning ved broanlæg olgn.; udenfor dial. 
(OrdbS.(bornh.)) vist kun i ssgr. som Bro-, 
Stenkar. 

3) (efter nylat. vas; til bet. 1) om forskel- 
liae (vædskef ørende) organer i dyrs og 
planters organismer (jf. Afsondringskarj. 



hage i den anden Ende. FolitiE.Kosterbl. 
'yid923.1.sp.l. -kros, en. d. s. Sal.^XIIL 
548. -sko, en. holder (af læder), sko, paa 
hestens højre side, hvori karabinen sættes med 
mundingen nedad. MilTeknO.171. 

Karade, en. [ka'ra'Qa] (tidligere ogs. 
(skrevet) Charade. Leth.(1800).212. „(ud- 
talt) Sjarade." JBaden.FrO.53. Meyer. ^). 

. ^ ,^, o / flt. 'T, {fra fr.chardiåe; af provencalsk ehdiX- 

Ingen af de ædle Kar er saa fast i sit60rado, til charra, snakke; især CP) gaade. 



Væsen som Læveren; den er desuden 
Galdens Værksted. Agerbech.FA.1.59. smst. 
86. sm^. Honningkar: *Der venter os atter 
en smilende Vaar | med Sødme i Blomster- 
nes Kar. HSeedorf. Sfjærneskud. (1921).23. 
sa.De syngendeFalmer.(1921).12. \\ spec.iZA) 



hvis løsning er et flerstavelsesord, hvis en- 
kelte stavelser først skal gættes; stav els e- 
gaade. en Præmie . . for den, som gjæt- 
tede Ordet til en meget vidtløftig og 
vanskelig Charade. )Ør8f.Sr.J.i^0. H. holdt 
af at gjætte de Gaader og Karader, som 



X. Rentrykt 8/u 1927 



67 



Karaffel 



Karakter 



fandtes i de illustrerede og andre Blade. 
Davids.KKA46. Sal.UX.294. 

Karaffel, en. [ka'rBf(8)l] (især O, nu 
I br. Karaffe [ka'rBfa] Adr.'V,l?62.8p.l4. 
Schand.TF.I.129. SMich.T.217. jf. Meyer. 
129. SaUXIII.550. — sj. Karaf. PAHeib. 
E.131). flt. karafler, (sv. karaff, ty. karaffe ; 
fra /*r. carafe; egl. persisk; formen Karaf- 
fel er opstaaet i da. ved omdannelse efter 
ord som Gaffel, Taffel, Vaffel, sml. Sand- 
feld.S.^33) flaskeformet glasbeholder, 
glasflaske (med ell. uden hank, ofte slebet), 
der anvendes til (ved servering af) vand, 
vin olgn. LTid.1756.350. *Hvor den lille 
Melkekno | Griber dog vakkert Karaflen! 
Aarestr.SS.III.150. Derhos var der Vin 
paa Karafler, i Stedet for som i de andre 
Gaarde paa Flasker. Goldschm.II.112. Ka- 
raflen (d : vandkaraflen) tømmes hver Dag, 
skylles og gnides blank. VortHj.IV3.2ol. 
ofte som 2. led i ssgr. : (hottentotterne) gider 
(gerne) havt en Taar, og (bærer derfor) 
bestandigen en Brændeviins Carafel 
i deres lodne Feltzer. LTid.l 7 56.306. en 
tømt Brændevinskaraffe. Pont.L.54. Fro- 
kostbordet var dækket på en skinnende 
hvid Serviet, Kniv og Gaffel ..en Rød- 
vinskaraffe, et Honningglas med en 
Teske i. Rørd.KK.56. Vandkaraff e. ikfO. 
11.1466. SMich.T.217.YnjicsirsLnel.VSO. 
VIII.288. il m. tanke paa indholdet. Saa, 
for Pokker I Nu svømmer hele Karaflen 
(o : vandet fra karaflen) i Vandfadet. Recke. 
ST.43. Han søgte ned i en Beværtnings- 
kælder og tog sig en Gang Biksemad og 
en Karaffel (o : brændevin). AndNx.DM.IV. 
35. II som maalsangivelse. Moderen . . kom 
ind med Kager, og en Karaffe af den 
Punsch, som var et af B.s vidunderligste 
Fabrikater. Gjel.R.162. 

Karakter, en. [kBrBg'te-V] f skanderet 
m. tryk paa 2. stavelse: Reenb.II.161. (f (m. 
fr.form) C{h)aractGr q. Holb.JJBet.a7r. Kle- 
venf.RJ.197. Wiedewelt.T.6.11). flt. -er ell. 
t (m. fr. form) c(h)aracteres (Holb.UHH. 
Prol.2sc. sa.Hex.lV.3. Langebek.Breve.346). 
{ænyd. d. s. i bet. 2; gennem fr. caractére fra 
gr. charaktér; af gr. charåssein, indriste, 
indpræge) 

1) indskaaret, paategnet tegn ell. mærke, 
hvorved noget kan skelnes fra noget andet 
(identificeres). 1.1) f i al alm. Karakter . . 
Kaldes et Merke, kendetegn. Mo^/i.Conv. 
K62. 1.2) spec. ^: et paa (et bestemt sted 
paa) et sejl, rundholt olgn. anbragt mærke, 
der angiver, hvor det skal anvendes. Harboe. 
MarO. nu kun: et med kendemærke for- 
synet sejl ell. rundholt. SaUXIII.555. 

2) (nu^ næppe br.) indridset, skrevet tegn, 
bestemt til meddelelse; skrifttegn; bogstav. 
Ikke heller betyde (brakteatens) Charac- 
terer et Boemærke. Oram.Breve.51. en Chi- 
neser maae kiende 80000 Carakterer, før- 
end han kan læse sit eget Sprog. JSneed. 
111.299. Høysg.2Pr.4. Det almindelige K\- 
idihei (o: runerne), som bestaaer af sexten 



Charakterer, er følgende. TFor«.D0..95. jj 
om hemmelige ell. magiske tegn. Dersom 
nogen befindis med Segnen, Manen, Maa- 
len, Igienvisning, visse Dagis Udvælgelse, 
Characterers Misbrug, at omgaais. I)L.6 — 
1—12. Nu vil hun læse, hvad jeg har 
skrevet — Herefter vil jeg skrive til Dem 
med Karakterer. ChBaden. (Rahb. LB. II. 
358). jf. bet.i.i: *Dit (o: en læges) Ansigt 

10 er alvorligt | Og lukket som din Kunst. 
Jeg kan ei læse | Dets hemmelige Cha- 
racterer. Hrz.IX.287. || spec, i flt, om de 
enkelte bogstavers form (sving): skrifttræk. 
Det var, ligesom disse Characterer, trukne 
af denne . . Haand, med magisk Klraft be- 
rørte min S\æl. Gylb.VII.255. 

3) (jf. bet. 4:) egenskab, træk, der er ejen- 
dommeligt for, særpræger noget (en gruppe), 
adskiller noget (en gruppe) fra noget andet 

20 (andre grupper); (særegen) beskaffenhed; 
egenart; (sær)præg. 3.1) m. nærmere be- 
stemmelse, denne Fremgangsmaade antager 
tit Cbarakteren af Grovheå. Ør st. VI. 124. 
*dette Livs Tildragelser, de være | Af 
komisk eller tragisk Characteer. Hrz.D. 
III.221. i Løbet af ti Aar . . skiftede (klub- 
livet) Charaktér. Qvinderne kom ind i For- 
samlingerne og med dem fulgte Baller, 
Assembleer, Maskerader. ClPet.0.113. jeg 

30 vil skildre Dem . . en historisk Bevægelse, 
der ganske har et Dramas Charaktér (^Sraw- 
des.lV.4: Præg) og Form. Brande s.E.l 2. 
„hvor de danser vildt," sagde Byfogdens 
Frue til Distriktslægens. „Ligefrem san- 
selig . . og, naar Dansen faar den Karak- 
ter, saa er den ikke skjøn mere." Schand. 
BS.91. Temperaturen (viser), hvad man i 
gamle Dage kaldte en „hektisk Karakter", 
d. V. s. den stiger stærkt om Aftenen og 

40 falder forholdsvis meget om Morgenen. 
LeopMeyer.FP.il. Landskabets Karakter. 
NaturensV. 1914.198. en meddelelse af pri- 
vat karakter (o. fortrolig meddelelse) \ || (jf. 
bet. 7.1; naturv.) kendetegn, typisk træk, 
der kan anvendes ved klassifikation, ligesaa 
lidt som de naturhistoriske Characterer 
passe paa Misfostrene. Heib.Pros.X.455. 
Giftliljerne . . staar Liljefamilien meget 
nær og . . afviger (kun) fra den ved faa 

50 Karakterer f. Eks. tre frie Grifler. MentzO. 
Bill.324. II (nu næppe br.) i flt., om de en- 
kelte ejendommeligheder, træk, der er afgø- 
rende for helheden ; karaktertræk; jf.bet.4:: 
ogsaa langs med Huse og Gaarde maa 
man lade Øinene glide hen . . for at see 
og optage i sig Husenes forskjellige Cha- 
rakterer og Physiognomier. Sibb.II.l 7. 3.2) 
m. prægnant bet: ejendommelig, sær- 
præget beskaffenhed, udseende, væ- 

60 sen. En vild Fjeldegn vilde i deres Øine 
have mere Charakteer (o: end den danske 
natur). ØrstVII.62. ESkram.HG.104. At 
sylte Frugter, der i sig selv hverken be- 
sidder Karakter eller Aroma, for Exem- 
pel ved Hjælp af Krydderier at forvandle 
umodne (grønne) Tomater til Reine Clau- 



Karakter 



Karakter 



70 



der . . bliver en ren Smagssag. Lomh.II. 
11. 3.3) (især æstet.) særpræg, der er re- 
sultatet af bestemte (kunstneriske) bestræbel- 
ser; stil. Wiedewelt.T.ll. Charakteren i den 
egyptiske Konst, i et . . Maleri. MO.I.301. 
(Folygnotos) har gjort Epoke ved at gen- 
nemføre Kvindeskikkelsen i virkelig kvin- 
lig K.2ir2i^tQT. JLange.BM.1.236. Wanscher. 
Æ.Ud.jf. bet. 4: Hvad han tidligere havde 
fundet for stærkt . . markeret i hendes 
Træk . . tiltalte ham uden Forbehold, thi 
Alt var i Karakter. iSc/jand.FF.^^i. || (sj.). 
„Characteer . . egen Maade at tale eller 
skrive paa." TBaden.Suppl.4. 

4) (til bet. S) en persons ell. en samling 
personers egenart. 4.1) (nu sj. og kun m. 
overgang til bet. 4.2^ om enkelte egenskaber, 
der er af betydning for en persons aands- 
præg; (afgørende) karaktertræk. *Af mit 
Exempel og af andres man dog seer, I 
At nu omstunder det (o: ubestandighed) 
er Mandfolcks Characteer. Holb.Metll.S. 
Kierk.VIII.73. Til enkelte Karakterer (f. 
Eks. Misundelse og Skinsyge) synes der 
. . ikke at svare nogen Modsætning. SaU 
XIII.553. 4.2) en persons ejendommelig- 
hed m. h. t. ansigtsudtryk (mine), væsen ell. 
(især) tænkemaade, sindelag, bestemt 
ved visse hovedgrupper af følelser (affekter, 
emotioner). Holb.Masc.II.4. „et fornuftigt 
Fruentimmer." — „Som havde en sat Ka- 
rakteer." Skuesp.IX.350. Jeres Graad gjør 
Jeres Karakter Ære, og beviser hvor me- 
get I holdt af Jeres Herre. PAHeib.Sk.III. 
288. denne Elskerens Holdning maler Cha- 
rakteren af (Brandes.II.29: afspejler Præ- 
get i) den Elskedes Aasyn. Brandes.DD. 
189. Intet er vanskeligere end at sige no- 
get Rigtigt om et helt Folks Karakter. 
Naar man forsøger paa at bestemme en 
Folkekarakter, øjner man Faldgruber sMe- 
Yegiie.Brandes.XV.64. det Drag af Stor- 
hedsvanvid, der gaar gennem hele Deres 
Karakter. JVJen8.H.280. jf. bet.S: jeg ffior- 
de ikke aleneste'chans Rang men og hans 
personlige Karacter Uret. Ew.(1914).II.79. 
II m. h. t. dyr. Af Karakter er Thorshanen 
tillidsfuld, livlig og fordragelig. NaturensV. 
1914.268. 4.3) m. prægnant bet.: bestemt, fast 
aandsbeskaff enhed ; karakterfasthed, et 
Menneske uden Charakteer. Sibb.Psycho- 
loqie.S1862).536. En Mand af Charakteer. 
MO.I.301. Der var Karakteer i hende, saa 
ung og fiin og let bevægelig hun end var. 
Bowel.Høgholt.(1868).268. de tyske Frimu- 
rere gør en Fangst af en eller anden Dan- 
sker, der ikke har Karakter nok til at 
modstaa de nye Brødre. J Jessen. A. 129. 
4.4) (meton.) individ, person af et vist aande- 
ligt præg; personlighed; nu oftest i forb. 
som være en (fast, bestemt) karak- 
ter, være karakterfast; være en personlig- 
hed, en fornuftig og erfaren Officeer er 
derimod i mange Betragtninger en af de 
elskværdigste Caracterer i det menneske- 
lige Selskab. JiSfneed./I.578. (hun) er uag- 



tet al sin Blidhed en meget fast Ch2iTB.e- 
teev.Hauch.IV.272. han (var) en meget 
svag Characteer, som man . . let kunde 
styre. Gylb.(1849).IX.189. den mandige 
Resignation var (Hauchs) Styrke som Cha- 
rakter (Brandes. 1. 398: Menneske^. Brandes. 
DD.51. (jeg) vandrede alene til Lægen og 
lod mig klippe og sy sammen. Tante 
græd af Rørelse og kaldte mig en „Ka- 
10 rakter". merf.C7-S.I.6^. 

5) (videre anv. af bet. 4.4; nu sj.) per- 
son, figur i digterværk (især sky espil), hvis 
egenskaber er særligt fremliævede (if. Karak- 
ter-rolle, -skuespil osv.). (I) burae hænges 
alleene, efterdi I ikke har kundet bedre 
jer af de mange Caracteres, I har seet 
forestillet paa Comoeåien. Holb.Hex.lV.3. 
Den Vægelsindede. En rar Charactere, 
som icke er udførdt i nogen Comoedie. 

20 sa.JJBet.a7r. hun læste daglig sine Clas- 
sikere : Corneille og Racine, om disse talte 
hun til mig, om deres store Tanker og 
fremstillede ChsirsiGtereT.HCAnd.XI.60. jf. 
f: forsøg kun selv engang at skrive en 
Comoedie icke om D. Faustus eller Finke- 
Ridderen men en Comoedie af Charac- 
teer (o: karakterkomedie). Holb.II.535. || i 
videre anv.: rolle. Frue Thomsens Charac- 
teer som udføres til høi Fuldkommenhed 

30 af Jfr. Jørgensen. Heib.Pros. VII.65. Chie- 
vitz.FG.112. II om maske paa karneval olgn. 
Spøg og Alvor . . dandsede med hver- 
andre . . som de forskjellige Charakterer 
paa en Maskerade. CBernh.VIII.168. 

6) (vist videre udvikling af bet. 5 slutn.; 
ofte m. overgang til bet. 8^ f egenskab, i 
hvilken en person (ved visse lejligheder ell. 
(især) stadig) optræder; stilling i samfun- 
det; stand; rolle. Meener I, at en Mand 

40 af min Characteer (o: en notar) lyver eller 
spiller Gæk udi Sager, som angaaer mit 
'Émheåe? Holb.HP.Ill.il. Embedsmanden 
har en dobbelt Charakter, en offentlig, 
for saavidt som han er Embedsmand, og 
en privat, for saa vidt han er Borger i 
SidXen. Birckner.Tr.l31. I fremstiller mig 
for hende under Caracteer af (o: som) en 
Kjøbmand. Blich.(1920).X.134. \\ m. over- 
gang til bet. 7.1. hun havde omtalt mig 

K) som en uforskammet Laps, en Characteer, 
havde hun tilføiet, der klædte dobbelt slet 
. . for en Mand, der dog var langt over 
Flegel-Aarene. Qylb.IV.44. jeg (har) om- 
talt enkelte Personer af offentlig Charac- 
teer (o: kendte personligheder), som have 
været af Indvirkning paa mig som Dig- 
ter. Ingen har . . været det mere end 
(Jenny Lind). HCAnd.XII.54. 

7) vurderende beskrivelse, værdsæt- 
60 teis e af en persons (sjældnere en tings) egen- 

skaber; bedømmelse; karakteristik. 7.1) 
(nu sj., vist kun i tilfælde, der kan opfattes 
som overf. anv. af bet. 7. i) i al alm.; ofte i 
forb. som give, gøre karakter paa. 
Vore Comædier ere Moralske, og giver 
nette Caracteres paa adskillige Lyder. 



6* 



71 



Karakter 



Karakterdanfi( 



72 



Eolb.UEH.Prol.28c. at give Character af 
Guds Børn, salig, hellig, det kand de (o: 
fræsterne) være saa resolut paa, som om 
de havde hundrede Himler i deres Pose. 
Eer8l.TTJ.374. *Paa Patrioter han giør 
saadan Caractér I At om den holder Stik, 
man gandske faa kun seer. Anti-S'pectator. 9. 
Jeg skriver desuden ei en Lovtale (o : over 
Luxdorph), men en Character; og Upar- 
tiskhed bør styre min Fen. Suhni.(Bahb. 
LB.I.42). (Strassburg Munster) er for uhyre 
. . til at være stort I Det Hele er for vidt- 
løftigt og Delene for smaa til denne Cha- 
racteer. Bagge8.DV.IX.267. (han) gik for 
at være „sær", men denne „Karakter" sa 
egentlig ikke noget ufordelagtigt om hans 
TeTSon.Aakj.SV. VI 11.65. || i videre anv.: 
(rosende ell. nedsættende) omtale; (godt) 
navn; ry; rygte. Suhm.1.301. „meener du 
at jeg vilde rømme Byen som en Bedra- 
ger." — „Mig synes det var bedre, end 
at blive i den med samme Characteer." 
Wiwet.D.14. 7.2) (især skol. ell. univ.) be- 
dømmelse af en elevs, en eksaminands 
standpunkt ell. flid, udtrykt ved beteg- 
nelser som „udmærket godt", „godt" osv. 
(jf. god 3.i;, bene (jf. 11. bene 2), lauda- 
bUis osv., ell. ved tal (points), fx. fra 8 til 0. 
I Distinctions-Protocollen indfører een af 
Examinatorerne . . deres Navne, som (til 
at lade sig høre paa Prædikestolen) ad- 
mitteres, med disse Caracterer: Lauda- 
bilem, haud illaudabilem og non contem- 
nendum, efter enhvers Meriter disting- 
verede. i^ororc^n.Vsi^O/.^i. Examen (1776) 
var den første, som holdtes efter den Aaret 
iforvejen udgivne Forordning, ifølge hvil- 
ken vi ikke fik de saakaldte Bene, men 
derimod Karakterer. Schydtz og jeg vare 
derved saa heldige, at vi bleve, som det 
heder, uåmæikeåe. Nyerup.Levnet.8. *give 
Characterer . . | Fra den som hedder præ, 
til den som rejicerer (jf. Faldekarakter^. 
Eeib.Foet.IX.447. Forfængeligheden . . fik 
Næring ved gode Karakterer og Ros i 
Skolen. Schand.TF.II.4. \\ i forb. m. bestem- 
melser, der angiver graden : første (Schand. 
TF.II.20. D&E.), anden (Tops.1.239. De 
Hovedkarakterer, der gives (ved skoleem- 
bedseksamen), ere første Karakter, hvortil 
kan føjes Tillæget: med Udmærkelse, og 
anden Karakter. Anordn.Nr.34 'V$1901.§7), 
tredje karakter (BerlTid.Viol927.3.sp.3), 
ogs. (ikke som officielle betegnelser) bed- 
ste (Eauch.MfB.221. ECAnd.VIII.207. 
Drachm.GG.80. ,jf. ogs. bedst sp.69^^), næst- 
bedste (Sibb.II.103) karakter osv. 

8) (vist til bet. 7.1, jf. Berømmelse 1.4; 
sml. ogs. bet.6; nu næsten kun foræld.) rang ; 
titel; især: titel, rang i en højere klasse, 
end vedkommendes charge berettiger til. jeg 
(har) en honette Ambition . . og derfor, 
for at bringe vort Huus udi nogen An- 
seelse, har jeg i Sinde at søge om en li- 
den Characteer. Eolb.HAmbJ.3. det er for 
dristigt, at en Mand uden Carakteer, en 



blot Candidat, modsiger en Provst. JSneed. 
III.422. Han fik en Rang efter den anden, 
en Karakter efter den anden, og ved hver 
ny Rang og Titel maatte ny Pragt an- 
skaffes. PAEeib. VS. 26. »Sergeanten . . 
spurgte dem om Navn og Characteer, | 
Da skreg hun høit: .. | Hof junker Homo 
med Fru Gemalmåe. PalM.V.104. Ingen 
Befalingsmand kan erholde nogen anden 

10 Charakteer end den, som hans Grad eller 
Klasse . . medfører. LovNr.69^ya880.§8. \\ 
i forb. m. gen. ell. præp. af. *Velbyrdigheds 
Character . . hver | Begiærlig eftertragter. 
Reenb.II.161. begiere sin Demission med 
Oberstes Character. Gram.Breve.135. Bag- 
ger.1.6. fhv. Auditør W. . . pensioneret med 
Karakter af Overauditør. Jør^.iiv.IF.i 05. 
Karakter-, i ssgr. (især W) \\ af de 
mange ssgr. er kun en del medtaget ndf. paa 

20 alfabetisk plads; endvidere kan anføres: 1) 
til Karakter 3.2, i betegnelser for fauna og 
flora, der er ejendommelige for, særpræger 
et omraade; fx.: Et af de rigeste Dyre- 
samfund er det, i hvilket den store Mus- 
ling Modiola modiolus optræder som Ho- 
vedbestanddel og Ka.TakteTdyT.NaturensV. 
1914.32. Til den æthiopiske Regions Ka- 
rakterfugle hører de ret store og anselige 
Perlehøns. BøvP.II.408. Skovjordernes 

30 Karakterplanter. /SaZ.7J.9i4. De hængende 
Popler er ikke egentlige Karaktertræer. 
EavebrL.UL241. 2) til Karakter 4.2; fx. 
Karakter-anlæg, -bygning, -ejendommelig- 
hed, -fejl, -fremstilling, -mærke, -præg, 
-renhed, -skildring, -tegning, -bog:, eii- 
[7.2] (skol.) bog (til oplysning for hjemmet), 
der indeholder karakterer, vidnesbyrd om en 
skoleelevs flid (og opførsel) (jf. -seddel j. Jeg 
fik en „Clamamus" som vi kaldte det, i 

40 min Charakteerbog. Oehl.Er.1.48. ECAnd. 
V.262. Tal havde forfulgt ham fra Karak- 
terbogen i Skolen til hans Lotterinumre — 
der aldrig kom ud. Buchh.SP.120. || billedl. 
ell. i sammenligninger. Oehl.Er.III.83. jeg 
er ingen patriotisk Taler, som vil have 
Plads i de Danskes Characteerbog: Stats- 
calenderen. ECAnd.IlI.249. EBrand.Fra 
85 til 91.(1891). 61. (dagl, spøg.:) B. er 
kommet hjem fra Rom for at tilbyde sin 

50 Tjeneste som Choleralæge? Det er et 
ædelt Træk i hans Characteerbog (o: ka- 
rakter). Bergs.PP.465. -bog^stav, et. [3] 
(gram. ell. sprogv., foræld.) karakteristisk, 
særegen lyd (især sidste lyd i en stamme), 
hvoraf det kan ses, hvorledes et ord (især 
nomen ell. verbum) deklineres; kendebogstav. 
Madv.LatSprogl.^94. EjælpeO.227. D&E. 
-dans, en. [5] (dans.) dans, der skal an- 
skueliggøre en ejendommelighed (vane, tem- 

60 perament) i en vis tidsalder, i en klasse elL 
et folk (jf. -dragt, -drama, -dukke, -maske, 
-rolle, -skuespil (ler), -stykke^, de to 
(skøjteløbere) nærmede sig og fjernede sig 
koket som i en elegant Karakterdans i 
en Ballet. Schand. AE. 154. fortræffelige og 
vittige Karakterdanse (Tinsoldaterne, en 



73 



Karakterdrag:t 



karakteristisk 



74 



hollandsk og en kinesisk Dans). Tilsk.1927. 
11.44. -draget, en. [5] klædedragt, kostume, 
der skal særtegne en vis tidsalder, stand, 
personlighed (jf. -dans osv.). de Masker 
(paa et karneval), som ikke bære nogen 
Characteerdragt. Gylh.1.33. PolMzl927.8. 
sp.S. -drama, et. [6] fj/*. -skuespil, -stykke; 
teat. ell æstet., 1. br.). Sal.^ 71.392. -dakke, 
en. [3.3, 5] dukke, hvis ansigt er livagtigt 



1.2) give en fremstilling af en tings kende- 
mærker, særpræg; kendetegne; skildre, 
(taterne) ere Rejsende saavel som Mungo 
Park, Belzoni og Oberst Sundt; men disse 
falder det Ingen ind at caracterisere som 
Omløbere, fordi deres Omvandringer skeer 
i det Store — deri stikker det. Blich. 
(1920).XIV.205. idet (Oehlenschlåger) vil 
kritisere Hauch . . charakteriserer (Bran- 
karakteriséret. BerlTid.^Vi2l9i7.Aft.7. Politi io des.I.417: tegner^ (han) sig selv. ^ran 



E.Kosterbl.'y7l922.2.sp.2. -fast, adj. [4.2] 
af en fast, bestemt karakter; viljestærk (jf. 
-stærk, -svag^. et lige saa mildt og sagt- 
modigt, som charakteerfast Ansigt. in^.-L^. 
IV. 15. D&H. jf.: Charakteerfasthed 
og Verdenserf åring. J?awc/i.JF.^46. Schand. 
0.1.178. -fald, adj. [3 o^ 4] ejendommelig; 
udpræget; karakteristisk; ogs.: fuld af (ell. som 
vidner om) aandelig kraft, sjælsstyrke. Alle 
see tænkende, characteerf ulde og velvillige 20 | 
ud. Bagges.BV.IX.416. (Hamborg var) i sine 
gamle Partier karakterfuldere end vor egen 
Rovedstsiå. Schand.0.1.191. CP -givende, 
part. adj. spec. [3.2] : 100 Blomsterplanter (i 
mosen), af hvilke de hyppigste, mest frem- 
trædende og karaktergivende er tre Arter 
Kæruld. Frem-. DN. 24 7. -g^ivning; , en. 
især [7.2] (univ. ell. skol.). Anordn.^^lzl901.§7. 
II (især spøg.) billedl. En saadan Nat . . fin- 



des.DD.86. Ægypterne, som i deres Hie- 
roglyfskrift anvendte mange Billeder af 
Fugle, forstod at karakterisere dem ud- 
mærket. CKoch.FF.14. II m. tings-subj.: give 
et indtryk af. Exempler (som) kunne ca- 
racterisere denne merkværdige Klub.^r 
Sneed.1.298. hine Ytringer . . charakterisere 
(Brandes.II.30: røber j en af gold Liden- 
skab sønderreven Sjæl. Brandes.DD.191. 
jl i perf. part. som adj. Den unge Mands 
(0: en statues) Hals er karakteriseret som 
fed . . og dette Anslag føres videre i 
Legemets Karakteristik. Fr Poulsen. (Glypt. 



1.5). Meyer.^156. 2) (emb., især ^ ; nu foræld.) 
til Karakter 8: give en vis titel ell. vær- 
dighed. JBaden.FrO.47. Meyer. ^156. [| 
især i part. karakteriseret som adj. 
EPont.Atlas.II.80. En karakteriseretBanke- 
rottør er noget, og en ærlig Skomager, 
er ingen Karaktergivning Sted i Himlen. 30 der befrier hin for at gaa barbenet, er 



De smaa Engle lader Pennen staa i Blæk- 
hornet og hvisker indbyrdes. Drachm.F. 
11.275. Saaledes opstaar en Kritik, der 
intet andet synes at være end en Karakter- 
givning. A Gnudtzm. (Teater- Bogen.(1901). 
142). -hest, en. [7.2] (jf.Uest 2.2; nedsæt.) 
elev, som kun gaar ud paa at faa gode ka- 
rakterer. Naturligvis var der under det 
gamle System Charakterheste, som ikke 



intet. PAHeib.US.558. karakteriseret Over- 
lærer, afskediget Adjunkt ved Kjøbstadens 
længst nedlagte Latinskole. Schand.BS.214. 
Kontreadmiral . . 1885, Afsked og karak- 
teriseret Viceadmiral 1891.^io^r.fi^aawr?Zefcs. 
III.(1926).187. Karakteristik, en. 
[kBrBgteri'sdi^] flt. -ker. {jf. eng. characte- 
ristic, fr. caractéristique ; dannet til gr. 
charakteristikos, se karakteristisk) 1) (jf 



engang Kameraternes Spot kunde curere, 40 Karakter 1^ kendemærke, -tegn; især 



og der var ogsaa Forældre, som lagde en 
ufornuftig Vægt paa \ig'er.JLHeib.(Til8k. 
1912.1.447). Pol.^Vel912.8. 

CO karakterisere, v. [kBrBgteri'se'ra] 
-ede ell. (nu sj.) -te (jf. EPont.Atlas.il. 80). 
vbs. -ing (jf. : (denne skuespillers) store Ka- 
rakteriseringskunst. Biogr. Haandleks. III. 
(1926). 133)^ (gennem fr. caractériser af 
gr. charakterizein; til Karakter) 1) til 



(mat.): det hele tal, tallet før kommaet, i en 
logaritme (jf. Fortal 1^. HjælpeO.228. Julius 
Petersen.Aritmetik for Gymnasier og Realsko- 
ler. (1906). 67. 2) (jf. Karakter 3 og l.i) 
© skildring, fremstilling af en gen- 
stands væsentlige egenskaber, af en persons 
karakter m. m. Birckner.Tr.l66. (jeg) skal 
derefter meddele en Beskrivelse af hine 
Forbryderes Hjerneskaller med deres Lev- 



Karakter 3. l.i) give karakter, sær^^ræ^; 50 netsbeskrivelse og Characteristik. COf^o. 



præge, enhver Bygning bør caracterise- 
res efter Naturen af det Væsen, hvortil 
de ere destinerede. Wiedewelt.T.8. Meyer. ^ 
156. II især m. tings-subj.: være beteg- 
nende for. den uindskrænkede miskun- 
delige Omsorg, der karakteriserer den 
danske Kongestarame. Tode.V.311. Hvad 
der ved første Blik charakteriserer (Bran- 
des.II.29: viser sig særegent for^ Digtene 



Phrænologien.(1825).ix. den store charak- 
teristik af Gerh. Hauptmanns produktion. 
ABDrachm.(Letterst.tidskr.l919.554). \\ (sj.) 
evne til at karakterisere; fremstillings- 
evne, hans. Mangel af Charakteristik og 
poetisk Opfindelseskraft viste efter mine 
Tanker at han ingen sand tragisk Digter 
var. Hauch. MfU. 61. karakteristisk, 
a^j.[kBrBgte'risdis^](j/'.<t/.charakteristisch, 



Til Een er Elskerens fuldstændige Under- 60 eng. characteristic, fr. caractéristique; efter 



kastelse. Brandes. DD. 189. SaUXIII. 556. 
II i perf. part. som adj. Fennimore havde 
tænkt sig Niels Lyhne anseeligere, mere 
udpræget i Væsen, mere bestemt karak- 
teriseret, ligesom et Ord med en sort 
Streg under. JPJac.IL165. Meyer.^156. 



gr. charaktgristikos; til Karakter (3); jf. 
Karakteristik; især CP) 1) om egenskaber: 
ejendommelig (2); særegen. Næsten 
hver en Stad har sit eget, sit karakteri- 
stiske 01. Tode. V 1.255. Intet i deres Ud- 
kast tydede paa, at de havde seet og kjendt 



75 



karakterløs 



karambolere 



76 



detCharacteristiske hos mig. HCAnd.Breve. 
11.729. De stigende Vande glimtede i 
Maaneskinnet med det karakteristiske dir- 
rende Lys. Schack.410. Meyer.^lo6. 2) om 
forhold, tildragelse olgn.: betegnende (for 
en vis person); kendetegnende; særteg- 
nende; ejendommelig (3); typisk. Tode. 
Y.131. det karakteristiske Træk, at lige- 
som Nordboen udmærker sig ved sin dybe 



sig ved Indsigt eller Charakteerstyrke. 
Mauch.IY.358. e.hr. -stærk, adj. (jf.-iastt 
-svag). HjælpeO.604. Venstre søgte af al 
Magt at kapre den ikke karakterstærke 
og noget venstresindede Mand. H Wulff. 
Den da.Rigsdag.( 1882). 507. D&H. -svae, 
adj. (jf.-iRst, -]øs). D&II. sml.: han har i 
sit Drama Den ugudelige Komedie . . 
peget paa den Karaktersvaghed, der 



Agtelse for Qvinden, saa synes denne Åg- lo var (fantasilivets) Skyggeside. -BrawrZes.X 



telse . . at have afpræget sig i hans Fabel- 
lære. Grundtv.Udv.I.218. Det er charakte- 
ristisk (Brandes. 1.374: betegnende^ for 
Hauch . . at han aldrig off enligt har om- 
talt dette. Brandes.DD.ll. som adv.: disse 
saa karakteristisk kaldte Kjæltringer (o: 
natmændene, taterne). Blich.(1920).V.193. 

karakter-les, adj. som mangler sær- 
præg. Føl, Du danske Mand, hvad Du har 



i dit Lands Natur, saa vil Du ligesaa lidet 20 DD.7. 



235. I)agNyh.^V9l912.1.sp.5. -trwk, et. 
ejendommelig, fremherskende egenskab ell. for- 
hold; især [4] om karakter anlæg. Haardhed 
er et af Hr. Forvalterens Karaktertræk. 
PAHeib.US.118. Til det nyere Europas 
store Charakteertræk høre dets store Sø- 
tog. 0rst.lX.57. Mod . . var det første op- 
rindelige og positive Charaktertræk (Bran- 
des.I.371 : Grundtræk^ hos ham. Brandes, 



finde den charakteerløs som fattig. Ørst. 
VII. 62. II især [4]: uden aandeligt særpræg; 
aandløs; udtryksløs; spec: uden fast karakter; 
vag; slap; holdningsløs (jf. -svag). Charakter- 
løs var hun ikke: Aand og Hjerte skinnede 
altid igjennem, trods Fornemhedens og 
Aristokratiets Maskedragt. Ing.LB.Ill.39. 
R. viser sig som en characteerløs Dreng, 
der idelig klynker og græder. Heib.Pros. 



Karambol, en. se Karambole. Ka- 
rambolag^e, en. [kBrBmbo'la-Ja] (i bet. 2 
ogs. (dagl.) Krambolage [kr^m-] jf. Feilb.). 
(fra fr. carambolage, egt. vbs. til caram- 
boler, se karambolere) 1) (billard.) det at 
karambolere (1). Meyer.^82. Gjøres en Bal 
(i spillet „Doublé-Triambole" ) ved et di- 
rekte Stød, tabes 1 Point, og hvis der sam- 
tidigt caramboleres, tæller Carambolagen 



IV. 76. En ung Mand med et karakterløst, 30 ikke. -fii//ard6.5P. || om en form for bil 



blegt Ansigt . . saa ufravendt i sit Kata- 
log. FO Andersen. EnsommeFyre. (1888). 143. 
D&H. II [8] (spøg., sj.) som ikke har rang 
ell. titel; ubetitlet. (justitsraadinden) fandt 
Betænkeligheder ved . . at henslænge sin 
Datter til en karakterløs Person. Blich.lll. 
625. -maske, en. [5] maske, forklædning, 
som fremstiller en bestemt stand, personlighed 
(jf. -dans osv.). Hauch.1.382. TroelsL.VII. 

96- ' ~ : ' " 

skolebørn belønnes med (af forældrene) for 
gode karakterer. Legeb. 11.127. Børn bør 
have Karakterpenge for at give dem Ind- 
tryk af, at Flid er en Egenskab, der lønner 
sig.EGad.TT.78. -rolle, en. [5] (teat.) 
rolle, i hvilken en persons væsen er skarpt 
og alsidigt karakteriseret. Kierk. XII. 223. 
Fra den unge Elsker er han gaaet over 
til . . at have spillet større Karakterroller. 



lardspil (jf. Karambole 2). Billardb.39, 
2) (dagl.) til karambolere 2: sammen- 
stød; især i udtr. som komme i karam- 
bolage med, komme i strid med; blive 
fjender med. Meyer.^82. det unge Selskab, 
som . . støjende drager gennem Gaderne 
. . kommer i Karambolage med Politiet i 
Anledning af de ureglementerede Fakler, 
Selskabet bær. YYed.BB.363. det kom til 
peng^e, pi. [7.2] (skol.) penge, som 40 en Karambolage mellem Socialdemokra- 
''""'' " ternes Ordfører og Indenrigsminister B. 

RoskildeDagblad.'Vitl908.1.sp.3. Tilsk.1919. 
11.294. Karambole, en ell. (i bet. 2-, nu 
næppe br.) et (VSO.Y.200). (ogs. Karambol. 
Spillebog.(l 786). 180. SaUXIII.556).[kmvm- 
'bo-lø, -'bål ell. m.fr. udtale] (jf: „udtales 
almindeligviis Karambol''. Y S O. Y. 2 00). flt. 
(i bet. 1) -r. (gennem fr. earambole af sp, 
carambola, bold; oprindelse usikker; jf. Ka- 



DagNyh.^^lbl911.2.sp.l. -roman, en. [4] 50 rambolage osv., Karoline; ftiZZard.) \) bal 



(æstet.) roman, der især lægger vægt paa 
skildring af karakterer; psykologisk roman. 
SaUXX.317. -seddel, en. [7.2] (nu næppe 
br.) seddel, der indeholder karakterer, vidnes- 
byrd olgn.; ogs.: eksamensbevis (jf. -hog). 
Ing.LB.IlI.5. Bek.Nr.63^''U1881. -skue- 
spil, et. [5] (teat.) skuespil, i hvilket hoved- 
vægten ligger paa skildringen af personernes 
karakter (jf. -drama, -stykke^. Tops.I.192. 



(i spillet karambole), som det gælder at ramme 
(karambolere). Spillebog.( 1786). 180. Billardb. 
40. 2) billardspil, oftest med 3 baller^ 
hvori det for spilleren gælder med sin bal at 
ramme de to andre i eet stød (karambolere). 
YSO.Y.200. BiUardb.58. Der stod mere paa 
Spil mellem dem end det Parti Karambole. 
JYJens.SN.68. \\ hertil Karambol-billard 
(mindre billard uden huller (jf. Hulbillardj. 



skuespiller, en. [b] (teat.) skuespiller,^ Sal.UII.221), -kugle (YSO.Y.200), -spil 



der udfører karakterroller. D&H. Biogr. 
Haandleks.IIL(1926).133. -stykke, et. 
[5] (teat.) d. s. s. -skuespil. Heib.Pros.IY.39. 
D&H. -styrke, en. [4] (jf -fast, -stærk;. 
Oehl.XXVI.60. man (sørgede) for, at den 
(læge), man valgte, hverken udmærkede 



(Spillebog.(1786).180). karambolere, v. 
[kBrBmbo'le-'ra] (i bet. 2 ogs. (dagl. ell. vulg.) 
krambolere \krem-]Hørup.lI.243. Cavling.A. 
1.418). -ede ell. (sj.) -te. vbs. jf. Karambolage. 
(fra fr. caramboler; til Karambole) 1) (bil- 
lard.) ramme to (ell. flere) baller i eet 



77 



Karamboline 



Karantæne 



78 



stød; ogs. blot: ramme (støde sammen med) 
en anden bal. Spillebog.(1786).184. *naar 
han couperer, | Mærker man Routinen. | 
See kun, han quarrambolererl | Han er 
ude snart Hrz.D.1.190. Billardb.39. jf.: 
Den ene støder til den anden, som Bil- 
lardkugler, der karambolerer. Tandr.ES. 
13. sawi^; Vittigheden beroer altid paa en 
Idee-association, men Forskjelen er om 
den carambolerer paa Spilleren (det Peri- 
pheriske) ell. paa Caroline (det Centrale). 
Kierk.P. 11.207. 2) (dagl.) overf.: støde 
sammen med; komme i berøring med; 
især om sammenstød af ubehagelig ell. (navn- 
lig) fjendtlig, uvenskabelig natur. Ca- 
rambolere to eller flere Andrikker paa een 
And, da opstaaer . . en alvorlig Kamp . . 
indtil det lykkes een af Medbeilerne at 
vorde Seierherre. Blich.(1920).XVlII.104. 
Ilrz.VIII.311. deres Planer (stod ikke) Fare 
for at carambolere. Gylb. VIII. 64. Den 
Fulde quaramb olerede med (d: stødte til) 
Adskillige, inden han faldt. V S O. V. 2 00. 
Oehlenschlager, med hvem Pram i sin Tid 
oftere privat havde karamboleret stærkt i 
Anledning af den nyere Poesi. Arentzen. 
A0.364. sæt, at Hestene bliver sky for en 
af Cycle-Rytterne til højre; de springer 
da over til venstre og karambolerer med 
Rytterne paa den Side. Cyclehb.41. For- 
resten havde vi . . karamboleret i For- 
eningens Læsestue i en eller anden latter- 
lig Anledning. Font.DR.III.42. Karam- 
boline, en og et. se Karoline. 

Karamel, subst. (i bet. 1 oftest uden 
art., if. S&B. og Larsen : et ; i bet. 2 : en). 
[kBr^'mæl'] flt. (i bet. 2) -ler. (gennem fr. 
earamel af sp. caramelo; oprindelse uvis) 
t) (fagl.) sukker, opvarmet til over 200^, 
hvorved det omdannes til en brun, sej 
masse, en Lugt af brændt Sukker (Cara- 
mel). BiblLæg.I.128. OpfB.^VI.45. Skor- 
pen, det yderste af Brødet, er fast og 
sprød paa Grund af sin ringe Vandholdig- 
hed . . og brunlig af Karamel, der dannes 
ved Sukkerets Branluning. AVincent.TJd- 
nytning af Brød.(1903).14. \\ (kog., 1. br.) 
sirupslignende opløsning af dette stof i 
vand; karamelsovs, -sirup, (karamelbud- 
ding) serveres paa et ikke alt for fladt 
Fad med den Karamel, som er ved Bud- 
dingen. FrkJ.Kogeb.276. \\ hertil bl. a. (især 
kog.) Karamel-budding (FrkJ.Kogeb.276), 
-is (Const.Kogeb.203), -sirup (FrkJ.Kogeb. 
277), -sovs (Con8t.Kogeb.204). 2) bolsje, 
brystsukker, fremstillet af karamel (1); 
ogs. om andre brune, søde bolsjer. Meyer.^ 
82. Han havde købt . . Annanas og E^ara- 
meller med Nøddekærner indeni. JV Jens. 
SN.34. etpar indsvøbte Karameller. Bør d. 
Va.l42. 

karanse, v. [ka'run'sa] (dial. koranse. 
Byskov.FR.117(jy.). Esp.446. OrdbS.(sjæll.). 
— kuranse. Vejrup. KM. 2 19. Feilb.II.332. 
jf. (sjæll.) kuransle. Dania.IX.50). -ede. 
{8v. dial koransa, kur(r)aDsa (Rietz.346); 



fra ty. (dial.) karanzen (koranzen, kuran- 
zen); nu kun dial.) give en omgang prygl; 
banke; revse; tugte; ogs.: faa magt over, 
bugt med; kue; kujonere, gaae til dit Ar- 
beyd, eller jeg skal karantze dine Øren. 
JRPaulli.Kandest.C8r. *jeg Dig | Skal cou- 
ranse gud serbarm elig. Ti^.nni8.^4^. Du skal 
ett lade Dig knranse (o : skræmme) af hende. 
Vejrup. KM. 2 19. 

10 Karantæne, en. [kBr^n-, kBran'tæ-na, 
ogs. kBrBix-] (tidligere ogs. skrevet Qua-, Qva- 
rantæne (-taine). — sj. Garantaine. LTid. 
1726.32. Gvarantaine. Cit.l720.(KbhDipl 
VIII.504)). flt. (1. br.) -r (Lundb. Glahder. 
Retskr.). (sv. karantån, ^jf- quarantåne; fra 
fr. quarantaine, antal af 40 (dage); aft. af 
fr. quarante, a/" Za^. quadraginta, 40; den 
opr. afspærringstid var 40 dage || især emb. 
(med., ^)) 1) afspærring af et lands (et 

20 distrikts) grænser til lands og til vands mod 
personer (og varer), der ankommer fra lande, 
der er (menes at være) befængte med far- 
lige, smitsomme sygdomme (pest, kolera olgn.); 
ogs.: den udelukkelses frist (observation), 
som saadanne personer maa underkaste sig; 
ofte i udtr. som holde, ligge, være i ka- 
rantæne(n). Moth. Conv.K62. ingen vahre 
(maa komme) i land, førend qvarantainen 
er udholdet. Cit.l713.(KbhDipl.VIII.S03). 

30 alle Hollandske Skibe . . maatte indkomme 
. . dog at de først maatte være tiltenkte 
at holde Qnarantaine. ExtrReUVil7 2 2. 5. 
*En Sundheds- Commissjon skal Adgang 
den (o: pesten) formene 1 | Dog er ey hid- 
til hørt af nogen Qvarantaine. ChrFlensb. 
DM.III.75. Her laae (et) spansk Skib, der 
mistænktes for at have Pesten ombord, 
som Følge heraf skulde ogsaa de andre 
Skibe, der kom ind i Havnen, lægges 

40 under Quarantaine. Hauch.MfU.38. Red- 
ningsfolkene maa i deres vaade Tøj op- 
holde sig 24 Timer i Karantæne, da Ski- 
bet var kommet fra en „smitsom Plads". 
Drachm.LK.81. Goos.I.660. Scheller.MarO. 
i 17. Aarh. blev Dødsstraf for at bryde 
Karantæne endnu anvendt. Sal.^XIII.557. 
[I i videre anv. (billedl.), om afsondring, ude- 
lukkelse, ventetid olgn. LTid.1726.32. Det 
kommer mest derpaa an, om man længe 

50 nok har holden en diætetisk Quarantaine. 
Tode.ST.II.35. 1729 var Voltaire med Myn- 
dighedernes Tilladelse i Frankrig igen; 
dog ikke i Paris. Efter Tidens Skik var 
en Benaadning altid begrænset, altid be- 
tinget. Der Wev fastsat en Prøvetid, en 
Quarantaine. Brandes.Volt.1.243. spec. om 
nægtelse af en tilladelse, udelukkelse fra 
et gode; fx. (^) om nægtelse af landlov 
(Meyer.^878) ell. (sport.) midlertidig ude- 

60 lukkelse fra deltagelse i idrætskonkurrencer 
(BerlTid.''hl927.M.7.sp.l). 2) {forkortet for 
Karantæneanstalt olgn. ell. dannet til udtr. 
som ligge, være i karantæne; 1. br) sted, 
bygning, hvor nogen (noget) holdes i 
karantæne. „Hvad er det for et stort 
Huus?" „Quarantainen.« VSO.V.200.lJLti' 



79 



Karantæne- 



Karavel 



80 



rantæne-, i ssgr. (f Karantæn-. Quaran- 
tsiin-E.vi\is.vAph.(1759).350. fet gvaran- 
tain sted .. et gvarantain huu s. Cit. 
1720.(KbhDiplVII1.504)). (især emb.) til 
Karantæne 1 ; fx. Karantæne-afgift, -anstalt 
(ySO.V.200. Schdler.MarO.), -baad (o: baad 
til karantænevæsenets tjeneste (jf. -skib^. 
VSO.V.200. Scheller.MarO.), -bevis (o: be- 
vis for personer og skibe om udstaaet ka- 
rantæne (jf. -pas). LovL.III.273. Scheller. 
MarO.), -bod (nu næppe br.: lille karan- 
tænehus. VSO.V.200), -direktion (kollegium 
(1804-48), der bestyrede karantænevæsenet. 
VSO.V.200. Fl.'yil848. SaUXIIL557)A\^g 
(flag (grønt ell. nu især gult), som skibe fra 
smittede egne skal føre paa stortoppen, og 
som skal vaje, saa længe skibet er under ka- 
rantæne; ogs.: karantænevæsenets grønne ell. 
(nu især) gule flag (sml. gul(t) fane, flag u. 
Fane sp. 735'-' , Flag sp.ll34^^). VSO.V.200. 
Mansa.(HistTidsskr.L 399). Bek.Nr.26''y% 
1897.§5. Scheller.MarO.), -holm (næsten for- 
æld. : holm (ø) uden for en havn, hvorpaa der 
findes en karantænestation (jf. -ø). Drachm. 
V.85), -hus(jf.-hoå. Cit.l711.(KbhDipl.VIIL 
197). VSO.V.200. Scheller.MarO.), -kommis- 
sion (VSO.V.200. SaUXlII.557), -lasaret 
(VSO.V.201), -lov (SaUXin.557), -læge 
(LovNr.97Vil880.§8. Scheller.MarO.), -pas 
(jf. -bevis. Scheller.MarO.), -skib (jf. -baad. 
S&B. D&H.), -station (Scheller.MarO.), -væ- 
relse (spec. (jf. Karantæne 1 slutn.) : værelse, 
hvor personer, der lider af smitsom sygdom, 
isoleres. Wendt.Børnekopper.(1824).50), -væ- 
sen (VSO.V.200. MR.1832.2. stille laa Ko- 
lossen dér — og Baade kom paa Siden — 
Havnevæsnets i)ampbarkasse — eller var 
det Karantænevæsnets? Drachm.F.II.123. 
Scheller.MarO.), -ø (næsten foræld, (jf. -holm). 
VSO.V.200). 

Karat, en. [ka'ra-'d] flt. d. s. ell. f -er 
(JBaden. FrO. 47) ell. f (m. lat. f.) carati 
(Pflug.DP.217). {ænyd. carras (H Mogens. 
11.207); gennem fr. carat (ital. carato> fra 
arab.; af gr. keråtion, johannesbrød frugt, 
afl. af gr. kéras, horn (besl. m. Hjort, Horn) 
II især guldsm.) t) vægtenhed ved vejning 
af ædle metaller (guld) og juveler (dia- 
manter); egl. om kærnen af johannesbrød, 
senere om vægtenhed af noget forskellig stør- 
relse (i Danmark: ^/24 mark kølnsk, å 12 
gren); nu oftest om den metriske karat: 
200 milligram, (diamanten) vejer 138 Ca- 
TSiti.Pflug.DP.217. Juveel- og Perlekaraten. 
Hinnerup. Juv. 312. Eage.H99.625. Brillan- 
ternes Vægt ca. Vs Karat. PolitiE.Kosterbl. 
^yt^l923.1.sp.L il hertil bl. a. Karat-lod (SaU 
XIII.559), -vægt (KiøbmSyst.IL71). 2) 
(nu sjældnere i fagl. spr.) betegnelse for guld- 
legeringers finhed, angivet i 24-dele af 
en kølnsk mark (22 karat vil sige, at der i 
24 dele indeholdes 22 dele rent guld, 2 dele 
indblanding), (ofte i forb. m. holde, se H. 
holde b.2 slutn.). vAph.Chym.n. 137. Skibene 
bragte denne^ang fire hundrede Pund og 
noget mere Guld af to og tive Karat og 



een Gran i Reenhed hiem med sig. Beiser. 
1.256. Hinnerup. Juv. 150. *Han har været 
en farlig Fjante, | Møblerne, tænk I i hans 
Servante | Har den flotte Krabat I Haft 
af Guld paa atten Karat. Bantzau.D.Nr.41. 
Hage.^499. || billedl., som udtr. for lødig- 
hed (gehalt), beskaffenhed. *En hvid 
Dukat I af ren Karat | en Blomsterknop, 
der folder ud | af Svøb sin kyske Fylde. 

10 SMich.(&Bramsen). VilhHammer8høi.(1918). 
30. vi (mindes) aldrig at have set en 
Bankdirektør af lignende Karat (o: som i 
en komedie) [ Man maa paa Samfundets 
Vegne protestere, saa slemt er det ikke. 
Levy.( Tilsk.l921.L134).jf.: Naar (Shakespea- 
res) Stormen saa sjældent opføres . . skyl- 
des dette sikkert, at man mener, at andre 
af Brittens Arbejder . . er af et højere 
indre Karatindhold. PoUyil926.10.8p.l. 

20 Karavane, en. [kBr^'va'no] ("f Kara- 
vanne. LTid.1731.723). flt. -r. {fra fr. ca- 
ravane, ital. caravana; opr. persisk) om 
orientalske (afrikanske og asiatiske) forhold: 
(større) selskab ell. samling af rejsende 
(udstyret med kameler olgn. lastdyr), der 
tilbagelægger længere strækninger sammen 
(gennem vanskeligt terræn), især i handels- 
øjemed. Moth.Conv.K64. (Mahomed fik) sig 
en liden Hær paa Beenene, hvormed han 

30 først overfaldt og plyndrede Caravanerne. 
Holb.Kh.402. en heel Caravane med alle 
sine I)romeåsirier.Bagges.L.1.248. *„Prinds 
Aladdin . . | Er her i Mekka?" . . „I Mor- 
ges tidlig reiste han herfra | Bort med 
en talrig persisk Karavane." Oehl.A.315. 
Jeg kom hertil fra Astrakan med en ta- 
tarisk Karavane på omtrent 100 Vogne. 
Rask.I.Fort.52. Mellem Centralasien og 
Rusland . . gaar Karavanerne endnu stadig 

40 deres Gsing.Hage.^889. \\ i sammenligninger 
ell. billedl., om et større rejseselskab, optog 
olgn. JacBircherod.R.13. en heel Karavane 
af amerikanske Tourister. Hauch.MfB.354. 
*I Karavane Skibe gaae torhi. HCAnd.VIll. 
344. *Frem drager Slægternes lange Kara- 
vane, I trodsende Ørkenens Ssinå. Ploug. 
IL256. Buchh.UH.55. jf.: Da Vinden blev 
mere nordlig, søgte Skibskaravanen 
mere sydlig p2L2i.BornholmsTidende.^^l9l922. 

50 2.sp.3. KaraTan(e)-, i ssgr. [kBr^'va-n-, 
-'va*na-] fx. (foruden de ndf. anførte) Ka- 
ravan(e)-fører, -handel, -lejr, -vej^ -se- 
rai, et. [-seirai'] flt. -er. (fra pers. karwan- 
sårai; jf. Serail) om orientalske forhold: 
(større) bygning til (frit) ophold for rej- 
sende under lange rejser. J Baden JFrO. 47. 
OpfB.^II.51. et got Carwansera eller 
Herberge for Rejsende Folek. Pflug.DP. 
414. II © billedl. Rom, der er som Europas 

60 Karavanserai (Brandes.lV.126 : Fremmed- 
heTherg).Brandes.E.172.AarbMors.l923.18. 
-te, en. T te, der med karavane føres fra 
orienten til Europa (fra Kina til Rusland) 
for ikke at forringes af sørejsen. BMøll.DyL. 
1.267. 
Karavel, en. [kBrB'væl'] (nu sj. Ka- 



81 



Karbad 



Karbnnkel 



82 



ravelle. Reiser J.40. VSOJ.559. HandelsO. 
(1807).30. MeyerMéO. — sj. Karvel. Sal.'' 
XI II. 560). flt. -ler ell. (sj.) -er (JVJens. 
Di.62). {fra fr. caravelle, sml. ogs. eng. mnt. 
holl. carvel; af sp. carabela; dim. af sp. 
caraba, lat. carabus, en slags baad, egl. 
sa. ord som lat. carabus, Icrehs (af gr. kå- 
rabos, krebs, en slags let fartøj); jf. Kra- 
vel) 1) betegnelse for en nu forældet, især 
paa middelhavet brugt skibstype; spec. (hist.) 
om de paa Columbus' tid anvendte sejl- 
orlogsskibe med latinersejl og højt overskib. 
Da de gik igien tilbage, gav Kongen dem 
tive vel besatte og bevæbnede Karavel- 
ler. Reiser. 1. 35. Rich. II. 1 00. Karavelen, 
der laa for sit Anker med det høje Ag- 
terkastel ragende op i Mørket. JVJens. 
SS.41. 8a.C.166. hans Lidenskab er Opda- 
gelsesrejser. Han kender dem alle lige 
fra Karavellerne til „Fram". PLevin.Hjem. 
(1919). 10. 2) ^ lettere bjælke, der danner 
underlag i skibsdæk; kravel. SaVXIII.560. 

Kar-bad, et. [1] {glda. d. s. (Brandt. 
RD.I.43), oldn. kerhad) bad (oftest: varmt), 
som tages i et badekar (jf. Damp-, Styrte- 
bad;. Moth.iar. ArnMøll Sundhedsl.420. 
-barometer, et. [1] (fys.) barometer, 
hvis aabne beholder har et stort tværsnit. 
Sal.UI.682. 

Karbask, en. se Krabask. 

Karbeii(e)dikt, en. se Korbenedikt. 

Karbid, en ell. et. [kBr'bi-'3] flt. -er. 
{ty. karbid, eng. carbide ; nylat., afl. af lat. 
carbo, kul, jf. Karbol, Karbonade, Kar- 
bunkel; især kern.) forbindelse af metal 
med kulstof. Sal.X.195. || især om kalci- 
umkar bid (forbindelse af brændt kalk 
(kalciumoksyd) og kulstof), der ved over- 
hældning med vand danner acetylengas. Sal. 
XI.57. (en dreng) havde . . faaet fat paa 
en mindre Øltønde, i hvilken han fyldte 
noget Karbid, hældte Vand derpaa, stak 
et Rør ned i Tønden og tændte Ild til 
den udstrømmende Gas. Tønden eksplo- 
åeTQåQ.FlensbA.^^liil907.2.sp.6. ORode.KV. 
158. II hertil bl. a. Karbid-lampe (spec. om 
de i rationeringsaarene 1916 — 18 anv. lam- 
per. ORode.KV.158. TomKrist.LA.258), 
-lygte. 

Karbin, en. se Karabin. 

Karbol, en. [kBr'bo-/] {sv. d. s.; især 
dagl.) forkortelse af Karbol-syre, -vand. 
S&B. *(de) Forlanger Karbol til at vaske 
sig med, | Og koleradræbende Draaber. 
Drachm.X.259. Karbolen bider mig i mit 
Svælg. Bønnelycke.Sp.212. Opkastninger, 
der lugter af Karbol. SaUXIIl.562. Kar- 
bol-, i ssgr. (især kem., nu 1. br. i fagl. 
spr.) til Karbol ell. (især) som forkortelse 
for Karbolsyre-. || som eksempler paa let- 
forstaaelige ell tilfældige ssgr. kan anføres: 
Karboldrama (o: selvmord v. hj. af karbol- 
syre), -forgiftning, -gaze, -lu^t, -olie. -syre, 
en. {efter ty. karbolsåure, jf. eng. carbolic 
acid; først beskrevet 1834; 1. led er dannet 
til lat. carbo, jf. Karbid osv.; kem., nu 1. br. i 



fagl. spr.) syre, afledet af kulbrinten benzol, 
der især findes i stenkultjære ; (kem.:) fenol. 
Meyer.^(1878).118. OpfB.'-VI.332.511. én 
Gang var det herhjemme Polervand, senere 
blev detKarbolsyre, som var almindeligt an- 
vendt (til selvmord). OBloch.D.'^ 1.252. Kar- 
bolsyre er giftig . . Den anvendes som Kon- 
serverings- og Desinfektionsmiddel. Christ. 
Kemi. 162. Suenson.B.II.98. -vand, et. 

10 (kem. ell. med.) opløsning af karbolsyre i 
vand. RSchmidt.M.D.310. jeg rensede Saa- 
ret, vaskede det jevnligt med Karbolvand. 
Bogan.II.90. Christ.Kemi.162. 

Karbonade, en. [kBrbo'na'åa; vulg. 
(gldgs.) eZZ. diaZ. kaba'na'åa 07- Karbenade. 
Moth.Conv.K64), kama'na'Qa (jf. Karme-, 
Karminade. Kogeb.(1710).97. JBaden.FrO. 
48. Hostr.SpT.II.il. FolketsNisse.''^liil862. 
13. Gadeordb.''262. Feilb. u. kaminadej] fit^ 

20 -r. {gennem fr. carbonnade afital. carbonata; 
afl. af ital. carbone, lat. carbo, kul, jf. 
Karbid osv.; kog.) skive kød (af kalv ell. 
svin), ristet over en kulild; nu især: 
hakket ell. (oftest) mørbanket kødskive 
(med vedhængende ben), paneret og stegt paa 
pande (jf. Bøfkarbonade, Koteletj. *Hans 
Tænder rinder, naar han seer | Ragout 
og Carbonade. Falst.6. *Til Tand-løs Mund 
hør Tyggemad, | Ey Been-riig Carbonade. 

30 Graah. FT. 1. 124. Farceret Karbonade. 
Huusm.(1793).125. HCAnd.V.273. FrkJ. 
Kogeb.45. jf. (spøg.): den ene af Kæm- 
perne huggede en hel Karbonade ud af 
den anden. VVed.R.367. || (slagt.) den del 
af et dyrs ryg, hvoraf karbonaden kan ud- 
skæres; karbonadestykke; kam. Bek.Nr. 
52^y7l921.§8. II hertil bl. a. Karbonade-ben 
(Schand.AE.311. Drachm.T.68), -stykke 
(Larsen). 

40 Kar-bnndt, et. [3.2] (bot.) d. s. s. 

-streng. Drejer.BotTerm.4. Warm.Bot.260. 

Karbnnkel ell. (i bet. 1 ; nu hyppigst) 

Karfunkel, en. [kBr 'boii,V(9)l> -' foixV(8)l] 
flt. -kler ell. (sj.) -er (Pflug.DP.938). {glda. 
karbunkel (i bet. 1), jf. carbunculus. Harp. 
Kr.l80; af lat. carbunculus, lille, glødende 
kulstykke, dim. til carbo, kul, jf. Karbid 
osv. jl formen Karfunkel (<!/. karfunkel^, 
der først er alm. fra romantikkens tid, 

50 skyldes tilknytning til Funke, funkle) 1) 
(især poet. ell. arkais.) betegnelse for forsk, 
stærkt røde ædelstene (der tidligere mentes 
at lyse i mørke); især om granat ell. ru- 
bin. Karbunkel: 2Mos.28.18. Den siette 
Himmel var af Karhunkler. Holb.Hh.II.47. 
*af sin Hals tog Kongen en Kiæde, | Tung 
af hiin rødeste Guld, rundt med Kar- 
bunkler besat. Oehl.L.I.151. Recke.GND.91. 
Diamanter, Carfuncler, Rubiner. 5?eAZ. 

60 DQ.II.387. Oehl.VS.38. Recke.SD.137. Vare 
L.^398. II (sj.) om andre ædelstene, den 
grønne Kariunkel. Oehl.VS.15. om born- 
holmske diamanter (se Diamant 2): Oehl.P. 
304. *Bornholm staaer, kraftigt, med sit 
Klippebryst; | Og dybt i Stenen er Kar - 
tunkelklynger.Boye.PS.IV.152. \\ billedl. 



X. Rentrykt «/u 1927 



6 



88 



Karbnnkelsten 



Kardebolle 



84 



*Det lider jævnt mod Aftenstund . . | 
Snart gjemraer sig paa Havets Bund [ 
Dagmoders (o : solens) glimrende Karfunkel. 
Winth.HF.4. *Vor Ransel var pakket. 
Den struttede ^aa fuld | af Drømmenes 
Karfunkler, af Haabets Sølv og Guld. 
Schand.SD.194. |j (sj.) som skældsord, hans 
ræverøde Haar lyste i Solen. Borgerne 
. . mente, at det var vist en slemme 
Karbunkel de der havde faaet i Stedet 
for (den gamle tolder). Wied. LO. 62. 2) 
(med.) ondartet hyld. Karbunkel . . 
kaldes en T^Qsthylå. Moth.K49. || nu især: 
h randhyld. Panum.92. Karbnnkel- 
sten, en. {glda. d. s.; nu næsten kun hibl.) 
d. s. s. Karbunkel 1. *Da blev heel svarlig 
drukket | Af huul Karfunkelsteen. Oehl. 
NG.56. jeg vil gjøre . . dine Porte af 
Karbunkelstene (Chr.VI: rubin-stene/ £s. 
54.12. 

Kar -børste, en. [1] (dial. Kar(r)e-. 
Feilh.— f -byrste. Moth.K48). {ænyd. kar(e)- 
byrste ; nu især dial) børste, skrubbe til rens- 
ning af kar, gryder olgn. (jf. -skrubbe j. 
Moth.K48. VS'O. MO. Feilh. OrdbS.(Sjæll., 
Fyn). 

KardamomCme), en. se Karde- 
momme. 

Kardas, Kardatsk, en. se Kar- 
dæsk. 

I. Kårde ell. Karte, en. ['ka*r(?a, 
•kBrda] (dial. Kåre. MDL.261. Esp.161. 
Feilb.II.97. OrdbS.(Fyn). — Kaar(d)ii. Kåre. 
Moth.K50 (jf. Feilh.Il.97). jern-korder. Cit. 
1 70o.(KbhDipl. VIL750). Kaarte. SjællBond. 
46). flt. -r. {ænyd. kåre, sv. karda (f kårda), 
no. kårde; gennem mnt.'kBxåe afmlat. car- 
dus, lat. carduus, tidsel; jf. II. kårde. Kar- 
don, Kardæsk; især 0) redskab til rens- 
ning og udredning af uld og bomuld; 
opr. om kurvene af tidsel, kardebolle olgn., 
senere om et med smaa højelige (jærn)- 
tænder besat bræt; nu ogs. om tilsvarende 
del af (valse paa) en kardemaskine ell. 
om selve maskinen (jf. Forkarde^. Moth.K50. 
OeconJourn.1758.199. LandsbyeF.v.23. (hun) 
tabte Ulden og den ene Karte af Skjødet. 
Ing.VS.III.172. DenMøisommelighed, det 
. . fordrer, at forsyne Karten med dens . . 
Staaltraadsbørster. Thiele. Breve. 165. Fra 
Slagmaskinen gaar Bomulden . . til Kar- 
ten, der skal løsne den dannedeVat. VareL.'^ 
108. jf. (billedl): Vinden, der næsten er 
Storm, sætter sin Karte i de høje Træ- 
kroner. DagNyh.'^°/8l922.3.sp.l. samt: (regn- 
huens) flossede Rester hvirvles af Blæsten 
ind over Langeland og hænger der som 
Totter i en Karte fast i Baikkerne. Achton 
Friis.DØ.I.70. || (sj ) om tornene ell. av- 
nerne (højbladene) paa kardebolle. Natu- 
rensV. 1915.333. II. kårde ell. karte, v. 
['kaT<f8, 'k^r^Za] (dial. kåre. Gram.Nucleus. 
111. Zetlitz.ÉS.31(sa.BS.^35: kårder;. YSO. 
III.K49 („i Norge og Jylland"). MDL.261. 
Esp.161. Feilb.ll.97. OrdbS.(Fyn). — kaare, 
kåre. Moth.K50. Feilh. II. 97). -ede. vhs. -ning 



(Funke.(1801).L6n. OpfB.^YIIJ.451. Zak 
Niels.K.13. Feilb.BL.98. jf. ogs. Blændkard- 
ning; ell. (nu næppe hr.) -else (VSO.), jf. 
Karderi. {ænyd. kar(d)e, kaare (i ukaaret;, 
jf. mnt. karden; til I. Kårde; i bet. 2 fore- 
ligger vist nok et opr. forskelligt ord) 1) (især 
0) behandle (uld, bomuld osv.) med kar- 
de(r); uden obj.: arbejde med karde(r). 
Moth.K51. Flok-Silken at kårde og spinde. 

10 OeconJourn.1757.728. han (saa) en gammel 
Qvinde sidde paa Tærskelen og karte Uld. 
Ing.VS.III.171. Derinde sad fem Fruen- 
timmer og . . kartede, spandt og syede. 
Goldschm.BlS.II.28. SjællBond.63. 2) {vist 
egl. et andet ord: jy. kar(r)e (MDL.260. 
Feilh.II.96), sv. kara, no. kar(r)a, besl. m. 
ty. kehren, feje; sml. ogs. Kardebolle; dial) 
foretage bevægelser, der minder om kartning; 
skrabe; kradse. 2.1) rive; kradse. MDL. 

20 260. gaa til Barberen blev han ogsaa nødt 
til . . han fik ikke Lov til selv at sidde 
og karte sig i Ansigtet med et gammelt 
Rivejærn af en Barberkniv. AndNx.PE. 
III.263. (katten) karter hensynsløst sin 
Modpart langs Bugskindet og over Snude 
og Øjne for ramme Alvor og med de 
hlotte K\øer\ Fleuron.K.61. Feilb.II.96. 2.2) 
rage (sammen); skrabe (sammen); ogs.: 
rode. ksLTe Uden sammen. Moth.K52. FeiXb. 

30 11.96. II billedl. Hal hal jeg fik dog ved 
min Stats-List karted (o: blandet) Kortet 
saaledes, at jeg fik giort det til din Sag. 
JPHald.Salvande.(1747).26. nu de kom til 
at karte op i Tingene, var der nok endda 
en lignende Historie fra længere tilbage. 
Bregend.BTJ.142. || i videre anv.: skrabe til 
bunds; tømme, kåre sin p\ing.Moth.K52, 
2.3) bevæge sig (frem) paa en anstrengt 
maade; slæbe sig frem. Feilb.II.96. jf.: 

40 Der gaar man hele den lange Vinter og 
karter paa Vej (o : slider i det) og ser paa 
Faders Grublerier og Dittes sure Ansigt. 
Rutzeh.DS.3L || refl. 780.111.^49 („i Nor- 
ge"). Frk. B. kartede sig frem (o: paa cy- 
kel), gloende rød af Anstrengelse. Riitzeb. 
DS.89. Kårde- eZi. Karte-, i ssgr. ['ka-r- 
dd-, 'kBrda-] (jf. dog Kardebolle;. (f Kar- 
den-, se u. Kardestikker. dial. Kåre-, se -gil- 
de), (især ø; til 1. Kårde og II. kårde (1); 

so fx. (foruden de ndf. anførte) Karde-beslag, 
-fabrikant, -mager, -maskine, -skaft, -tand. 
-ag^nrk, en. ^ kultiveret, orientalsk art af 
agurk med gulliggrønne, stærkt tornede frug- 
ter; Cucumis dipsaceus Ehrenh. HavebrL.^ 
168. -blad, et. træplade, hvorpaa karde- 
tændeme og -skaftet sidder. Feilh. D&H. 
-bolle, en. [-ibcola; ogs. ka-r^a-, k-erdd- 
ibcola] (dial. -burre. JTusch.360). flt. -r. {holl. 
kaardebol, jf. sv. kardborre, no. kareborre; 

60 1. led er vist omdannet (p. gr. af kurvenes 
anvendelse ved kardning) af verbet kåre (se 
II. kårde 2), m. h. t. 2. led jf. II. Bolle 5) 
1) ^ slægt af kardehollefamilien (Dipsaca- 
ceæ) med børste- ell. tornbesatte blade og 
stængler og kurve med stive avner; Dipsa- 
cusL.; især om alm. kardebolle, D. sil- 



85 



Kardegarn 



Kardinal- 



86 



vestris Huds., og (navnlig) egentlig kår- 
de bolle, D. fullonum L. (jf.-iiåsel). Vi- 
borg.Pl(1793).32. JTusch.74. Rostr. Flora. 
1.340. Af Faarets Uld og Hørrens Ta- 
ver lavede man sig sine Klæder, og Far- 
ven til dem fik man af Krap og Karte- 
bolle. HeWeZ.^.iéÉ 7. 2) især i flt., om kur- 
vene af kardebolle (1). Naar Klædet er 
valket . . bliver det først ruet med de saa 
kaldede Karde-Boller. OecowJowmJ7'58.^i4. 
VareL.^400. -garn, et. blødt, ru og „ul- 
dent" garn, der er spundet af kardeuld. 
OpfB.^VIII.451. Sal.UX.439. -gilde, et. 
fKare-, OrdbS. (Fyn)), (foræld.) sammen- 
komst, hvor landsbyens unge piger hjalp en 
husmoder med kardning og bagefter trakte- 
redes (jf. Bindestue^. Landsby eP.v.2 3. *Kar- 
tegildet skilles ad, | Og Pigerne gaae hiem. 
Eahb. Min. 1 786. II. 798. Ing. EM. III. 1 94. 
Feilb.BL.95. SjællBond.64. -kone, en. 
fj/". -kvinde, -kælling, -pige; foræld.) kvinde, 
som kårder (hvis beskæftigelse er kardning). 
VSO. det var sande Festaftener, naar den 
gamle Kartekone .. sang de gamle Kæmpe- 
viser. SLind. Brydninger. (1891). 21. Aarb 
Frborg.1918.19. -kvinde, en. (foræld.) 
d. s. (Kalk.V.560). Moth.K50. VSO. -kæl- 
ling, en. (foræld.) d. s. Feilb. AarbFrborg. 
1918.19. 

Kardemomme, en. [knrda-, ka'rda- 
'moma, gldgs. ell. dial. -'mmmø] (nu sj. Kar- 
damom(m)e. JBaden.FrO.47. Panum.124. 
Warm.Frøpl.163. — f Kardamom. Tychsen. 
A.I.199). flt. (nu næppe br.) -r (Moth.KSl. 
LTid.1725.721. Reiser.L86). (glda. d. s. (i 
bet. 2; Brandt.RD.1.323), ce^fa. kardæmomæ 
(Harp.Kr.43.54) ; gennem lat. af gr. kardå- 
momon) 1) oftest uden art, om kapsler og 
frø af kardemommeplanten (Elettaria 
cardamomum Maton), der anvendes som 
krydderi; undertiden ogs. om frø af den sia- 
mesiske Amomum cardamomum L.olgn. plan- 
ter. LTid.1724.84. 10 Pund Cardemomme. 
Adr.'^/8l762.sp.l0. 4 Pund Farin, 5 Pund 
Svesker, 1 Tut KsiTåemomme. N Svends. H. 
69. (hun kom) forat laane to Æg og en 
Skeiu\åKsiTåemoir\me.Bergstedt.A.35.Const. 
Kogeb.246. \\ (sj.; spøg.) om en lille for- 
friskning. *Saa klagede hånd sig, hånd 
hungrig var og træt, | Jeg spurdte: lø- 
ster jer en liden Cardemumme, | Hånd 
sagde: kiere Ven, giv mig en liden Krum- 
me. i2e?/m"/cei^08z. ('i 74 7/581. 2) ^ (sj.)den 
indiske krydderurt Elettaria cardamomum 
Maton; kardemommeplante. Moth.K51. 
JBaden.FrO.47. MentzO.Pl.22 2. 

Karde-pige, en. især (foræld.): pige, 
der bedes til kardegilde (jf. -kone osv.). VSO. 
Feilb.BL.95. Kværnd. 

Kårder ell. Karter, en. (sj.) person, 
som kårder (som lever af at kårde). VSO. 
jf.: hånd havde lært det Handverk, at 
være Uld-Kartere. LTid.1732.685. 

Karde-renser, en. spec. 0: redskab 
til rensning af kårder. S&B. 

Karderi ell. Karteri, et. flt. -er. 



(l.br.) til n. kårde 1: fabrik, hvor uld 
kardes. Ulden fra de mange Millioner 
Faar (gaar til) tyske Renserier og Karte- 
rier. NatTid.^yel911.M.l.sp.6. 

t Karde-stikker, en. Naar der rues, 
maa der bestandig være een ved Haanden 
til at giøre Kårderne reene, hvilken kaldes 
Karden- Stikker. OeconJourn. 1758. 215. 
-tidsel, en. ^ (nu 1. br.) d. s. s. -bolle 1. 

ip JTusch.74. Funke.( 180111. 613. Hage.^865. 
-nid, en. kortere uld, der kardes og spindes 
til kardegarn. Op fB.^V 11.480. Hannover. 
Tekstil.1.38. -valse, en. valse i en karde- 
maskine. SaUKIII.636. 

Kardinal, en. [kBrdi'na-'Z] flt. -er. 
(ænyd. car(di)nal, glda. cardinal, carde- 
nal(e) (GldaKrøn.103.127.190. Brandt.RD. 
11.106), oldn. kardinåli; fra mlat. cardina- 
lis, af lat. cardinalis, adj., fornemst, afl. af 

20 lat. cardo, dørhængsel, hovedpunkt (jf. Kar- 
dinal- i ssgr.); egl.: præst ved en hovedkirke) 

1) om (hvert af) de 70 medlemmer af kardi- 
nalkollegiet, der næst paven beklæder romer- 
kirkens øverste embeder og vælger paven (de 
deles i kardinalbisper, -præster og -diakoner^ 
har rang med prinser og bærer purpur- 
dragt), (der var) Cardinaler i hans (o : den 
trojanske prins Paris^) Raad, hvilcke Karle 
man kand bruge til alting. Holb.Mel.1.5. 

30 Ragout garneret med Frikassee giør lige- 
saadan en Contrast, som en Cardinal der 
dandser med en Amagerkone. Tode.V.13. 
De gamle Cardinaler kom i deres præg- 
tige violette Fløiels Kapper, med de nvide 
Hermelins Peleriner over. HCAnd.SS.II. 
124. Cardinal Brienne.-Brawc7es.7oZf.7J.i88. 

2) betegnelse for forsk, dyr og planter med 
stærk rød farve. 2.1) ("j/". Biskop 4^ \ om 
forsk., som bur fugle holdte, amerikanske 

40 finker, især om Cardinalus virginianus 
Briss. (sml. Kardinalfuglj. vAph.Nath.I. 
513. Kardinalerne med deres ildrøde 
Fjederpragt. Saint -Pierre. Paul og Virginie. 
(overs.l858).42. BøvP.III.86. || ogs. om arter 
med grøn ell. graa farve, som Dominikaner 
(2.1), graa og grøn kardinal (se SaUXIIL 
565). 2.2) (zool., sj.) en keglesnegl fra Por- 
torico, Conus cardinalis Brug. Meyer. 2,3) 
(g art.) navn paa en æblesort (jf. Kardi- 

50 nalæblej. Meyer.^82. Flammet hvid Car- 
dinal. Bredsted.Pom.il. 261. 2.4) (gart.) en 
højrød tulipan art. 3) (jf. Biskop 5; nu 
l.br.) blandingsdrik (af rinskvin, cham- 
pagne, sukker m. m.). Oehl.Er.III.199. en 
Bolle Cardinal . . hvortil min Moder havde 
. . spenderet to Flasker Champagne. CBernh. 
X.6L Const.GHJ52. 4) (jf. kardinalrød; en 
stærkt rød farve. Kardinal-, i ssgr. 
(ogs. Kardinals-, se u. -blomst, -fugl, -hat^. 

60 f) til Kardinal, især til Kardinal 1; fx. 
(foruden de ndf. anførte) Kardinal-biskop, 
-diakon, -kollegium, -præst, -værdighed. 
2) {svarende til lat. cardinalis, sml. den overf. 
anv. af lat. cardo (jf. Hængsel sp.l095*^); 
især O j i ssgr., hvor Kardinal- angiver ssg.'s 
2. led som vigtigst, størst olgn. i forhold 



6* 



87 



Kardinalbille 



Kardus 



88 



i 



til andre ting: grund-; hoved- (4); se 
Kardinal-dyd, -punkt, -saft, -synd, -tal; 
/. 008.: Denne Forret til at besætte Degne- 
faldene var et Kardinalkrav, som Latin- 
skolen ikke lod sig aftrætte. Aakj.HS.301. 
Humanitetens Kardinaldogme: til de daar- 
ligste er intet for godt.NaturensV.1916. 
331. Ruslands militære Forberedelser . . 
var et af Kardinalproblemerne i Krigens 
Forhistorie. Fol.V9l917.3.sp.2. -bille, en. 
f 1] (zool.) hille af slægten Pyrochroa. Cuvier. 
J)yrMst.II.203. Frem.DN.620. Pol.^/iil920. 
8.sp.3. -blomst, en. [1] (ogs. Kardinals-. 
Kjærbøll.FB.263. Kardinals-blomster, 
et. Moth.K51). (nu næppe br.) om forsk, 
arter (med røde blomster) af lobelie, Lobe- 
lia L.f især L. cardinalis L. og L. syphili- 
tica L. H.empel.Flora.(1834).124. Schaldem. 
EB. 11.417. CP -dyd, en. (jf. Kardinal- 2) 
særlig, fremragende dyd ell. egenskab; hoved- 
dyd, (if. den senere græske etik om visdom, 
mandighed, selvbeherskelse og retfærdighed, 
hvortil efter middelalderlig dogmatik kom de 
tre kristelige hoveddyder: tro, haab og kær- 
lighed). Ing.VS.I.129. Hostr.SD.1.189. den 
jødiske Kardinaldyd er Lydighed — mod 
Lovens Bud. ABDrachm. Christendommens 
Oprindelse.(1919).21. Egede Schack besad 
de danske Kardinaldyder: Uvilje mod alt 
paataget Væsen og et skarpt Blik for al 
forloren Aandrighed. HSchwanenfl.In.47 5. 
t -fugl, en. \ d. s. s. Kardinal 2.i. Car- 
dinals-: vAph.Nath.I.513. -hat, en. [1] 
(ogs. Kardinals-. Moth.K51. Ew.(1914).1.75. 
Ing.KE.1.76. D&H.). {ænyd. cardinalehat) 
skarlagensrød silkehat som tegn paa kardinal- 
værdigheden. Moth.Kdl. HCAnd.II.6. Sal^ 
XIII.565. jf. Hat sp. 935^^: hun vidste Det, 
som mangen Munk kunde faae Cardinals- 
hatten for. HCAnd.1.358. \\ om heraldisk 
fremstilling. Hauch.VlI.85. PB Grandjean. 
H:eraldik.(1919).211. O -punkt, et. (jf. 
Kardinal- 2). 1) det vigtigste punkt i en 
sag; hoved-, kærnepunkt. Meyer. ^82. „Saa- 
snart Handelen er gaaet i Lave, kan jeg 
flytte ind naarsomhelst — Selvfølgelig!" 
gjentog han endnu engang for at fjærne 
enhver Tvivl fra dette Kardinalpunkt. 
Aakj.VF.38. Madspørgsmaalet er for alle 
levende Skabninger et Kardinalpunkt. Na- 
turensV.1916.17. 2) (1. br.) især i flt., om de 
fire vigtigste punkter i horisonten : nord-, øst-, 
syd- og vestpunktet. SaVXIII.565. -red, 
adj. [i] af purpurfarve (jf. Kardinal 4^. 
HavebrL.^230. -saft, en. (jf. Kardinal- 2; 
foræld.^ med.) i forb. de fire kardinal- 
safter, if. den antikke lære om menneske- 
legemets vædsker betegnelse for blod, slim, 
ul og sort galde. FrBremer.Lægevidenska- 
ensHist.(1844).40. -synd, en. (jf Kardi- 
nal- 2; sj.) hovedsynd; dødssynd, en ældre 
Kirkelære . . regnede Tungsind blandt 
Cardinalsynder. Kierk.II. 168. -tal, et. (jf. 
Kardinal- 2) dels (mat.) helt, positivt tal; 
grundtal (l.i); dels (gram.) talord, der an- 
giver antal; mængdetal (mods. Ordenstal; 



i 



jf. Grundtal 2, Hovedtal^. JBaden.Gram. 
106. SaUXIlI.565. -vind, en. (jf Kar- 
dinal- 2; nu næppe br.) d. s. s. Hovedvind. 
Meyer.^82. -æble, et. (jf. Kardinal 2a). 
D&H. 

Kardobenedikt, en. se Korbene- 
dikt. 

Kardon, en. [kBr'do'w] flt.-er ell.fm.fr. 
form cardons (Huusm.(1793).193). {gennem 
10 fr. cardon af ital. cardone ; til lat. carduus, 
tidsel, jf. I. Kårde) 3f køkkenurt fra Middel- 
havslandene, beslægtet m. artiskokkerne, hvis 
stilke bruges som gemyse ; Cynara carduncu- 
lusL. Moth.KSl. vAph.Nath.IV.276. Have- 
brL.^122. Cardoner med rørt Smør. JUlrik- 
sen. Grøntsager. ( 1903 ).l 7. 

Karduan, et. se Korduan. 

Kardus, en. [kBr'du's] (dagl. ell. dial. 
(især i bet. 5) Kadus [ka'du-'s] OrdbS.(sjæll.). 
20 Feilb. sml. Kadaus. KSaxild.HermanPom- 
mer.(1902).71. Feilb. Kadovs. AUhrskov. 
Folk.(1925).104. Kardovs. OrdbS.(Fyn). 
KsindsLSis. Feilb. Kandans. smsf.^. flt. -er. 
(fra ty. karduse (kardanse), mnt. karduse, 
kartuse; af fr. cartouche, ital. cartoccio, 
patron, papirhylster, cartoccia, grovt papir; 
afl. af lat. charta, papir, jf. Karte, Karton, 
Kartouche, Kartæske, Kort) 

1) j^c pose af grovt, tykt papir (kar- 
30 duspapir), haardug olgn., fyldt med krudt, 

hvormed projektilet i et skydevaaben (især: 
en kanon) affyres; (nu oftest:) ladning. 
Moth. K52. sjette Mand skal anordnes 
til at hente Carduser og Kugler fra de 
Stæder, hvor det er placered. SøkrigsA. 
(1752).§805.stk.l. Ladningen skeer efter 
Kardusens Indsættelse. ÉxercArtil.(1804). 
165. Blich.(1920).XIL97. Drachm.PT.52. 
*Karduserne rev man itu | og bortsmed 

40 Krudtet, | fornaglede sine Kanoner | og 
traskede sC. Børd.GE.40. Scheller. MarO. 
8aUXV.229. \\ (nu næppe br.) hylster til 
fyrværkeri. En stor, uafbrændt Raket - 
Kardus havde han opdaget mellem Rui- 
nerne af de udslukte ^olQ.Ing.Levnet.!. 
175. II (jf'(?) fr. cartouche, patron, samt 
bet. 2-3; sj.) et skarpt skud olgn. *See, 
Tydsken trænger just til Snuus; | Jeg 
beer Jer, send ham en Karduus. Winth. 

50 11.50. II (foræld.) stykke træ med udhulin- 
ger, der anbragtes inden i en patrontaske 
som holder for patronerne; patrontræ. 
en Patrontaske med tilhørende Rem, og 
. . samme Taske mangler Kardus. PNSkov- 
gaard.B.160. MilTeknO.209. 

2) (især gldgs. ell. dial.) papirspose, -om- 
slag til indpakning af varer (sml.Feilb.),spec. 
til tobak; ofte (jf. bet. S) som maalsan- 
givelse. VS0.I.559. en Kardus Røgtobak. 

60 PMøll.ILll. Gjel.M.12. Det var en Porce- 
læns Pibe . . Eliens Julegave til ham . . Bør- 
nene havde føjet en Kardus Tobak til. And 
Nx.PE.III.131. en Kardus, der plejede at 
kunne vare fjorten Dage, var nu forbi paa 
ellevte Dag ved Middag. Skjoldb.KH.135. 
jf.: samle Segl af Tob akskarduser. Hrz. 



89 



Kardns- 



kardæiske 



90 



V.51. Cigarer holdt han ikke, men hvem 
der vilde stoppe Pibe af hans Tobakskar- 
duser — værs axtig. Schand.O.L165. Knud 
Pouls.BD.87. 

3) (til het.2\ dial.) om indholdet af en 
kardus (2); dels om skraa-, snustobak, 
(han) stoppede frisk Kardus i Munden. 
Skjoldb.SM.15. En var af gammel Vane 
ved at spytte (d: da den døde blev sænket i 
havet), men tog sig i det og sank en halv 
Fjerding Kardus uden at fortrække en 
M.mQ. ASandemose.Klabavtermanden. (1927 ). 
73. dels om cikorie, vi kommer kadus i 
kaffen. Or db S. (Strynø). Feilb. 

4) {vist forkortet af Karduspapir (jf. dog 
ital. cartoecio m. sa. bet); sml. Jærnkardus; 
især dagl.) karduspapir. vAph.(1759). jf.: 
en forseglet, rekommanderet Pakke i Kar- 
dusomslag. Drachm.F.1.289. samt Ele- 
fant-, Patentkardus som navn paa forsk, 
papirssorter, se Selmar.^358. 

5) {vist til bet. 2, sml. Kabuds og Sinkadus; 
dagl.) spøg. betegnelse for et menneskes hoved 
ell. hovedhaar; især i forb. som f aa (gribe, 
tage) i kardusen, gribe fat i og give en 
ordentlig omgang (jf. karduske^. *i3en eene 
truer Mars med TJndergang og Knuus, | 
Den anden tænker, at faae Phæbum ved 
Kardus. Wadsk.Skuepl.305. Du tog mig . . 
ganske artigt i Kardusen . . Du fik vist 
en heel Skov af Haar. Winth.IX.65. saa 
kommer deres Ven . . og hiver Kager ind 
af det aabne Vindue . . en af dem traf 
Fru V. lige i Kardusen. Chievitz. J. 1. 66. 
*Vred blev den store Bastian . . | Og da 
han Karl var for sin Hat, | Han fik dem 
i Kardusen fat. Bastian.nr.1.3. Nans.JD.51. 
Feilb. jf.: *Vor Baase- Juncker Slends 
(o: staldkarlen) tog Skoulen i Cardusen 
(o: greb fat i skovlen). Schandrup.Béf. \\ 
i forb. m. adj. saa klædte det hende saa 
brillant, da hun blev rigtig gal i Kar- 
dusen. Jeg nænnede s'gu ikke at af- 
bryde hende. Esm.II.224. paa Grund af 
sin utrolig slette Beskaffenhed laa (maden) 
og tyngede hende i Mavesækken . . „Jeg 
er ør i Kadausen efter al den skræk- 
kelige Gift, De . . har belemret mine 
Indvolde med." ESaxild.HermanPommer. 
(1902).71. 

Rardnsi-, i ssgr. især ^ til Kardus 1 ; 
fx. (foruden de ndf. anførte) Kardus-form, 
-kasse, -kiste, -pose, -taske, -tøj. 

Kardnserer, en. [kBrdu'se'rar ell. 
-"se-'(r)j] flt. -e. {til Kardus 2; fagl.) arbej- 
der, som pakker tobak i karduser. Socialdem. 
^hl920.11.sp.5. jf.: Tobakskarduserer. 
BerlTid.'yd919.M.22.sp.4. 

kardniske, v. [kur-, ka'dosga] -ede. 
{til Kardus 5; sml. H. kardæske2; sj.) tage 
i kardusen; give en omgang. •Sandsyn- 
ligvis har han forgæves lusket | omkring 
til hver en Forlags-Direktør | og blevet 
sjoflet, udgrint og kadusket. 2)afl'iV^t/^. 
V2l926.2.sp.l. 

Karda«(-kolb, en. [1] {2. led er iden- 



tisk m. Kolbe; ti^, foræld.) d. s. s. -tolk. Mil 
TeknO. -naal, en. [1] ;ai (foræld.) jærn- 
naal, hvormed der gennem fænghullet stikkes 
hul paa kardusen. MilTeknO. -papir, et. 
[1] (f Kartus-. OeconH.(1784).III.319), 
grovt, tykt (graat ell. brunt) papir, egl. til 
fremstilling af karduser (1), nu anv. som 
indpakningspapir. Moth.K52. *samme Blok 
(o: hueblok) var giort af skiøn Carduus- 

10 Papiir. Holb. Paars. 114. Søkrigs A. ( 1 752 ). 
§683. et Bundt Viser . . vare med Naal 
og Traad hæftede sammen i et Stykke 
blaat Karduuspapir. HCAnd.II.248. (en) 
af en Træramme, Paklærred og Kardus- 
papir forfærdiget Skive. Skyderegl.92. -to- 
bak, en. [2] Ci/". Rulletobak; fagl.).VSO. 
1.559. Ludv. -tolk, en. [1] {2. led er holl, 
tolch, dim. til tol, der er sa. ord som Told, 
prop; iéi, foræld.) træcylinder m. haandtag, 

20 hvorover papirskarduser formes (jf. -kolb^. 
y SO. 1.559. MilTeknO. Funch.MarO.II.70. 
Kardæsk, en. [knr'dæs^] (ogs. Kar- 
dæske. JBaden.FrO.47. MøUH.III.372. 
Larsen, jf. S&B. — f Kardas. Moth.K49, 
Kardatsk. OeconT.1.22. — f (efter ty. kar- 
dåtschej Kardætsch(e). Winth.Morsk.29, 
JBaden.FrO.47. jf. Kardætsk. Funch. 
MarO.II. 70. K a d æ s. OrdbS.( Falster). —(ved 
sammenblanding m. Kartæsk(e)^ Kartæsk. 

3p ArchivSøvæ8en.IV.81. IdrætsB.1.366. jf. 
Karte sk. Moth.K57). flt. -er, {ænyd.ksLTåsLsk 
(Intimation til en Reyse, Til Thomas Kingo. 
(1694).2); gennem ty. kardåtsche, fr. car- 
dasse, af ital. cardasso; til ital. cardare, 
kæmme uld, af mlat. cardus, se I. Kårde) 1) 
t u Idkam, anv. ved klæde fabrikation. Moth. 
K57. JBaden.FrO.47. 2) stiv børste; dels 
(fagl.): anvendt til børstning af heste (og 
kvæg) efter striglingen. Moth.K49. Winth. 

40 Mor8k.29. MøllH.III.372. derinde blev He- 
stene bundet. Saa fik man Kardæsker frem 
— jøsses hvor det havde støvet (paa køre- 
turen). AndNx.PE.I.231. II dels (fagl): flad 
haarbørste uden skaft til herrer. Frisør Kat. 
21. II dels (især ^, nu l.br.): grov skure- ell. 
skrubbebørste. til Linnedets Vask .. maae 
(ikke) bruges Kardesker. Cit.l794.( Søkrigs 
A.''Bbbbb3r). Funch.MarO.II.70. IdrætsB. 
1.366. 

50 KardæskCe), en. skraasæk til kano- 
ner, se Kartæsk. 

I. Kardæske, en. se Kardæsk. Il.kar- 
dæske, v. [kcr'dæsga] ("kartætske. Hrz. 
XVIII.170). {ty.ksLTåÅtschen, kæmme uld, 
jf. ital. cardeggiare, gennemhegle; til Kar- 
dæsk) 1) (fagl.) til Kardæsk 2: børste 
(en hest) med kardæsk. EMadsen.Livs- 
erindringer.(1923).83.85. 2) (nu 1. br.) spøg. 
anv. af bet.l: prygle; gennemhegle (jf. 

60 karduske j. Husbond har forbudt mig at 
lukke nogen Mo'ers Sjæl ud. Han vil selv 
komme op og kartætske Jer Allesammen. 
Hrz.XVllI.170. vilde „Folket" ikke lystre, 
skulde det „kardætskes", — for at bruge et 
af hans (o : Lucianus Kofods) egne Udtryk. 
HWulff.Den da.Bigsdag.(1882).230. 



91 



Kåre 



Karet 



92 



I. Kåre, en, II. kåre, v. se I. Kårde, 
II. kårde. 

Kåre-, i ssgr. se Kar- og Kårde-. 

kareje, v. [ka'rai'a] ("karreje. Halla- 
ger. 91). -ede. vis. -ning (YareL.^52). (fra 
ty. kareien, jf. eng. canroy ; vist af fr. cor- 
royer, gøre i stand, tilberede, garve (jf. yro- 
vengalsk conrear, sy. correar, gøre uld smi- 
dig); foræld.) i^ give (kamuldtøj, musselin, 
tyl olgn.) nogen fasthed og glans ved stræk- 
ning og tørring i vaad tilstand over gløder, 
tændt spiritus olgn., hvorefter det rulles op 
paa en valse og koges paa denne i vand (jf. 
svide^. Hallager. 91. JBeckmann.Technolo- 
gie.(overs.l798).82. VareLj^o2. 

Kare-mærke, et. se Karmærke. 

Karen, propr. ['kaT(8)n] 1) i forb. 
Karen giftekniv(s), se Giftekniv. 2) 
(dagl.) anv. (eufem.) som 1. led i eder for 
at undgaa guds ell. djævelens navn; især i 
forb. som karenme, se u. fandeme, ka- 
ren sparke mig ("ta' mig. Feilb.)\ skudt 
no'en og tyve Hvalrosser, Karensparke- 
mig ! AchtonFriis.AJ.61. 

Karens, subsi, [ka'ren's] {af sen.-lat. 
earentia, vbs. til carere, mangle, undvære) 
det at mangle, undvære; venten. Meyer. || 
spec. (i forsikring svæsen ; 1. br.) d. s. s. Ka- 
renstid. PoZ.^ Vil Pjfi.S. Forsikr O. Karens- 
forsikring, en. (fagl.) livs-, sygeforsik- 
ring olgn., der tegnes uden lægeundersøgelse, 
kun efter lielbredsangivelse, men først træder 
i kraft efter forløbet af et vist tidsrum (ka- 
renstiden). Middagsp.^^U 1 904. 3. sp. 3. For- 
sikrO. -tid, en. ventetid; især (fagl.) prøve-, 
ventetid, inden en karensforsikring træder i 
kraft, inden et nyt medlem af en arbejds- 
løshedskasse, sygekasse olgn. kan faa erstat- 
ning. Sal.X.199. Sdjyll341. Hage.^799. 

Karesse, en. [ka'rBsa] (f Kåres. Chr 
Borup. PM. 67). fit. -r. (fra fr. caresse , ital. 
carezza; af mlat. caritia, afl. af lat. carus, 
jf.kær; smZ. karessere; nu kun gldgs., of- 
test som efterligning af ældre stil) især i flt., 
ofte i forb. gøre "ksir esser, t) klap, kær- 
tegn som tegn paa kærlighed, venlighed. Holb. 
Pern.IlI.2. JBPaulli.SB.34. Jeg vil nu 
bringe det Argument, som Hunden giør 
. .: Dersom jeg springer, faaer jeg Klap 
og Caresser; Der som jeg ikke springer, 
faaer jeg Hug. LTid.1741.781. (jeg) sprang 
ud af Sengen; og ved den meest over- 
givne Lystighed, og de kjælneste Cares- 
ser tvang (jeg) min Broder, til at gjøre 
det ssimme. Ew.(1914).IV.243. MO.L299. 
Meyer. 2) høflighedsbeviser; kompli- 
w,enter; ogs.: venlige ord; ros; smiger. 
Moth.Conv.K69. en Person . . Som heele 
Borgerskabet vil giøre Caresser og Ba- 
selemaner til heTeUer.Holb.Kandst.IV.2. 
*Caresser er det rette Frø, | Som I maa 
alle Dage | For disse søde Fugle (o: da- 
merne) strø, I Om I dem vil behage. Falst. 
33. Karesser og Politesser dem har Fan- 
den skabt. Tode.S.120. JBade7i.Fr 0. 47. 
Meyer, karessere, v. [kBr^-, kBra'se-ra] 



(-f karisere. Schandrup.N4*-). -ede ell. (nu 
8j.) -te (Tullin.I.ll). {ænyd. d. s., ty. kares- 
sieren; fra fr. caresser, ital. carezzare; til 
Karesse; nu hm gldgs., ofte som efterlig- 
ning af ældre stil) 1) til Karesse 1: kær- 
tegne (kysse, klappe); kæle for. Moth. 
Conv.K.69. Jeronimus . . caresserer sin 
unge Brvid. Holb.Pern.in.6. *De (o: fug- 
lene) midt i yndig Harmonie | Hinanden 

10 kyste, karesserte, | Og under Kysse in- 
tonerte: | See hvor vi elske, vil vil vil 
Tullin.I.ll. Oehl.F.32. *en af Gæsterne nær- 
mest ved Skænken | Begyndte Værtinden 
at karessere | Og drog hende blideligt til 
sig paa Bænken. Drachm.D.116. Wied.S. 
47. jf.: (han) karesserede . . med Blik- 
ket . . de skiftende russiske Piger. Kehler. 
KK.27. 2) til Karesse 2: vise høflighed, 
venlighed; gøre komplimenter; smi- 

20 gre; rose. Moth.Conv.K69. Da Paven saa 
nyligen tilforn e (i et brev) hafde saa of- 
vermaade caresseret Kongen, betroet ham 
sine Hemmeligheder, kaldet ham sin fi- 
lium prædilectissimum. Gram.(KSelskSkr. 
IV.195). FrSneed.I.19. Meyer. 

Karet, en. [ka're'd] (f Kar(r)ete. Gram. 
Nucleus.111. CPRothe.MQ.I.162). (ænyd. 
d.s.; fra /y. karrete; afl. (men usikkert ad 
hvilken vej) af gallo-lat. carrus, kærre; jf. 

30 Char, Kargo, I. Karre, Karriol, Karrosse) 
1) helt lukket, firhjulet (gala)vogn 
(trukket af to ell. flere heste), hvis fading 
er ophængt i fjedre, og som undertiden er 
forsynet med trinbræt bagpaa til staaendt 
lakajer (jf. Brude-, Gaia-, Glas-, Guld- 
karetj. I min Ungdom levede Folk gan- 
ske anderledes, i hvor vel vi hafte en- 
gang saa mange Penge. Her var da ikke 
over fire Carreter udi 'Byen. Holb.Masc. 

40 I.4(jf.Werl.Holb.^240f.). sex Personer sidde 
her inden i en Karet, fem Personer paa 
Himlen af den, og fire Heste galoppere 
den afsted Dag og Nat. FrSneed. 1. 506. 
Bagges.ComF.127. *Kongens Kareth . . har 
tre Spand Heste | og saa en Kudsk i rødt 
Liberi. Kaalund.83. TroelsL.^I.178. Brandes. 
Yolt.II.538. jf. (spøg.): En gammel stump- 
halet Krikke for en ussel grønmalet Kasse 
af en Vogn, det var (hans) Karet. Bregend. 

50 MAG. 124. jl (spøg.) billedl. (en hviskende vo- 
kal) er, saa at sige. Rendingen i den Klar- 
lydende, da Tonen, egentligen forstaaet, 
er Isletten, eller, den Hviskende er Man- 
den, og Tonen Karreeten. Høysg.Anh.6. *En 
gunstig Leilighed for dig (o: Baggesens 
genganger), at skrive | Tilbage nok engang 
med Musernes Karreet (o: et „genganger- 
brev"). Reib.Poet.IX.436. 2) (især i best. anv.; 
dagl.) som betegnelse for sengen, han var 

60 bleven en fuldstændig Filister og . . krøb 
i Karethen hver Aften paa det Klokke- 
slet. CMølLPF.233. Gadeordb.^ Feilb. 3) (af 
uvis oprindelse; dagl.) i forb. være vild 
paa kareten ('s/, køre vildt paa kareten. 
Cit.l857.(Gadeordb.^39)), køre ell. gaa vild; 
være forkert underrettet (om vejen ell. i an- 



93 



Karet- 



karikere 



94 



den henseende); ogs.: være forstyrret (i ho- 
vedet). Ploug.II.206. Jeg troede Bøgerne 
skulde føre mig frem til et Sted, hvorfra 
jeg kunde samle det hele, nu er jeg bare 
vild paa ^2iVQtQn. AndNx.PE.iy.l28. se- 
nere opklaredes det, at Generaldirektøren 
havde været vild paa Kareten, idet Be- 
stemmelsen om, at Soldater ikke maa be- 
fordres med Eksprestog, kun gælder for 
kortere Strækninger. PoZ."/4l9i^Ji. Anker 
Lars.MM.93. Karet-, i ssgr. (f Karete-. 
*Csirete-henck. Cit.l716.(Thott.4''1524.43S)). 
til Karet 1; fx. (foruden de ndf. anførte) 
Karet-buk, -dør, -fading, -fjeder, -glas, 
-himmel, -hynde, -kusk, -lygte, -sæde, 
-vindue, -bom, en. (foræld.) om (hver 
af) de opretstaaende jærnstøtter, hvori en ka- 
rets fading tidligere var ophængt. MO.I. 
1172. S&B. -heist, en. spec. (fagl.) stor, 
forædlet kørehest med høje, pyntelige bevæ- 
gelser. Moth.K56. Viborg. HY. 162. LandbO. 
III. 56. t -kælder, en. (jf.-sWm). „Glem- 
mested under Bunden af en Karreet." i/0. 
1.1172. -magrer, en. person (mester ell. 
svend), som fremstiller kareter og andre fi- 
nere vogne (jf. Hjulmager^. Eolb.Ep.III.26. 
AndNx.PE.III.854. \\ hertil bl. a. Karetma- 
ger-forbund, -lav, -mester, -svend samt Ka- 
retmager! (o: værksted, hvor der fremstilles 
kareter. NatTid.'Vnl912.3.sp.5). -skrin, 
et. (mt næppe br.) gemme under et sæde i 
en karet (jf. -kælder;. MO. 1.117 2. D&H. 
t -spring^er, en. „kaldes spotviis en 
Tiener, fordi han staaer bag paa sin Her- 
res Carreet.** F50.I.560. 

Kare-vand, et. se Karvand. 

Karfankel, en. se Karbunkel. 

karg;, adj. se karrig. 

Kargo, en. ['k^rgo, 'ka'rgo] best.f.-cn 
[-igo'an]; flt. -er [-igo-ar] {af sp. cargo 
(carga) ; af mlat. carricum, til lat. caricare, 
læsse paa vogn, afi. af gallo-lat. carrus, jf. 
Charge, chargere. Karet, karikere osv.; 
Y ell. j^y nu især forsikrings-spr.) skibs- 
ladning; last; fragt (jf. Superkargo^. 
*Alt hvad man bierget fick (fra Paarses 
skib), I Jeg vil ey tale om, endskiønt jeg 
(kunde) \ Et fuldt Register paa den heele 
Cargo give. Holb.Paar8.29. Harboe. MarO. 
ForsikrO. 

Kar -hinde, en. [3.i] (anat.) tynd 
hinde, som indeholder blodkar, fx. den bløde 
hinde omkring centralnervesystemet (Pia ma- 
ter) ell. det mellemste blad i øjeæblets væg. 
Under Hornhuden ligger den bløde Kslt- 
hinåe. Funke.(1798).16. Karhinden . . føl- 
ger Hjernens Overflade i alle dens Krum- 
ninger. Panwm. 590. -hud, en. [3.i] (nu 
næppe br.) d. s. s. -hinde. VSO. 

Karikatar, en ell. (sj.) et (Bøgh.JT. 
611). [ki?rika'tu'r] flt. -er. (gennem fr. cari- 
cature afital. caricatura, egl. „overlæsning" ; 
til i/aZ. caricare, se karikere) 1) overdre- 
ven skildring ell. fremstilling (især: teg- 
ning) af det karakteristiske og latterlige ved 
en person ell. et forhold. Væggene i (den ro- 



merske vagtstue i Pompei) vare hist og her 
bemalede med Carricaturer i rødt Kridt. 
PScheel.ErKbh.smittet ?(1810).54. Bergs.PP. 
212. en noget dilettantmæssig udført, men 
vel truffen og meget ondskabsfuld Karri- 
katur af Professor P. Gjel.GL.211. Klæ- 
strup, hvis Karikaturer . . blev Korsarens 
bedste hokkemsiå.VilhAnd.Litt.IIL643. 2) 
O overf. 2.1) (nu 1. br.) menneskeansigt 

10 med grotesk, latterligt udseende. Leth. 
(1800).16. jf.: Jeg var forrige Vinter paa 
Maskerade; men i Domino og med Halv- 
maske. Da jeg en kort Tid havde seet 
mig om mellem disse Carricaturer . . op- 
bød jeg en Negerinde til Dands. Blich. 
(1833).VI.77. il i videre anv.: latterlig, 
grotesk person. Det er jo en Markskriger, 
en Caricatur af første Skuffe. Heib. Poet. 
VII.23. Denne Frier maa . . ingen Car- 

20 rikatur være . . det maa være ret en 
respectabel ung Mand. Kierk.I.315. Blandt 
de typiske Figurer paa denne æstetiske 
Bys Dekadence er Ulf Brynjulfsen Spidsen 
— og jeg er hans Karikatur. DracAm.IZ. 
139. jf.: en liden, tyk og i det hele Kar- 
vikB.tViV-V QYSon. PAIIeib.E.203. 2.2) om 
ting ell. forhold: hvad der (paa baggrund 
af noget andet) virker forvrænget, latterligt; 
forvrængning; vrængbillede; ogs.: jo a- 

30rodi. Følsomhed er ikke Medlidenhed; 
det er dens Karikatur. Tode.ST.(1782).159. 
Prof. Clausens . . Bibel-Tro og Skrift-For- 
tolkning (er) en selvmodsigende Carricatur 
af den Lutherske. Grundtv.Udv.I'V.422. 
Klæder skaarne i en Rokokostiil, som var 
dreven til den yderste Karrikatur. Hauch. 
VII. 81. I Dag havde jeg set en Karri- 
katur af et Hjem. Hjemmet. 1912. 188. sp.l. 
det (maatte) ikke være saaledes, at Stats- 

40 regnskabet var en Karikatur. BerlTid.^^U 
1927. M.7. sp.l. Karikatur-, i ssgr. især 
til Karikatur 1, fx. Karikatur-billede, -teg- 
ner, -tegning. O Karikatnrist, en. 
[kBrikatu'risd] flt. -er. {fra /V. caricaturiste ; 
til Karikatur) person, som tegner karikaturer ; 
karikaturtegner. Meyer }83. en genial 
Portrætist og 'K2iT\kiit\xvist.Brandes!F.469. 
Nans.P.46. (Fritz Jilrgensen) er slet ikke 
Karikaturist, men „Verist". VilhAnd.( Fritz 

50 JUrg. Tegninger, (udg.l 91 9).xxxix). Hl Tid. 
^101922.19. 
Karikel, en. se Karrik. 
karikere, v. [kBri'ke-'ra] -ede ell. (sj.) 
-te. {fra ital. caricare, egl. „belæsse, over- 
læsse", af lat. caricare (se chargere^; afl. 
af gallo-lat. ca.Trus,jf. Karet osv.; især W) 
fremstille i karikatur; tegne karika- 
turer (af); ogs. overf.: fordreje; for- 
vrænge. Meyer. ^83. alt (o: i en skuespillers 

60 fremstilling af en person) er iagttaget og 
karikeret med en saa stor Elskværdighed, 
at man trods alt kommer til at holde af 
denne frække Kunå. DagNyh.^ /si 913.1. 8p,3. 
intet morede Folk mere end at høre Ho- 
vedstadens tilbedte Skuespillere gjort til 
Genstand for en let karrikerende Efter- 



95 



Kariol 



Karl 



96 



f 



ligning. TBov8ing.(Gad8Mag.l927.274). \\ 
(jf. Karikatur 2.2^ hilledl. China er Euro- 
pas Carricatur. Den carrikerede Conse- 
quents af det absolute Monarchie . . er 
at forbyde \]åvandnng.KierkP.VIII1.133. 
bortset fra . . England, fungerer det par- 
lamentariske System oftest kun med Be- 
svær i den nærmest karikerede Form med 
Mindretalsregeringer eller løse . . Koali- 
tionsregeringer. Po/.^a/si 95 7J5.si)J. 

Kariol, en. se Karriol. 

karisere, v. se karessere. 

Karjol, en. se Karriol. 

Kar-klud, en. [1] (gldgs. ell dial Kåre-. 
vAph.(1759). Esp.161. — især kbh. Karre-. 
CLStrøm.U.14. Hostr.G.22. TomKrist.LA. 
84). 1) klud, hvormed kar ell (nu især) 
ryder og fade vaskes og aftørres (jf. Fade- 
lud;. Cit.ca.l700.(NkS4^821.24). den ge- 
skæftige Dorthe . . med en Støvekost og 
en Karklud i BænåeTne. Ing. EM. 11.107. 
Wied.BStl55. \\ (gldgs.) i udtr., der beteg- 
ner haanlig afvisning, (man) kan gaae ind 
(i køkkenerne i Frankrig) og slaae en 
Sludder af, uden at man som hjemme i 
Danmark risiquerer at faae et Forklæde 
for, en Karklud om Halsen og kaldes for 
Kjøkkenskriver. RudBay.EP.1.150. Hostr. 
G.133. Stundom gav hun sin Mand baade 
Karklud og Gulvskrubbe i Hovedet. Aarb 
Frborg.1918.8. || (jf. bet. 2) om (hvad der 
ligner) en gammel, snavset klud. Sveden 
gjorde min Flip til en Karklud. Schand. 
O.II.306. Han sad og krammede sin Ser- 
viet, saa den lignede en Karklud. MH.11. 
39. 2) (nedsæt.) i sammenligninger og billedl. 

2.1) om noget ringe, værdiløst. Heibergs 
elendige Karklud har jeg seet (anm.: 
antagelig Heibergs „Nye A-B-C-Bog . . ." 
1817;. Cit.l817.(Grundtv.B.L457). Han bli- 
ver ikke mere anseet, end en gammel 
Karklud. VSO. Ibald var tilmode, som om 
Nogen havde rusket og rystet i ham, ind- 
til Livet næsten var af ham, og sluttelig 
slængt ham tilside som en Karklud. Gold- 
schm.VII.442. || talem. (1. br.). „En Rose 
kan man pynte med en Karklud" siger 
et gammelt Ord, og det er vel det. For- 
læggerne har staaende for Bevidstheden, 
naar de udstyrer vor Skønlitteratur saa 
karrigt og daarligt, som de i Regelen gør. 
Aarbogf.Bogvenner.1920.115 (jf. Mau.8077). 

2.2) om person, der falder helt sammen, bærer 
sig holdningsløst ad (jf. Klud, Pjalt;. Chr 
Borup.PM.205. I har været modig i Kri- 
gen, men i Fredstid er I som en slatten 
Kdnkluå. Schand.PR.353. kue hans Mod 
og Selvfølelse, indtil han bliver en Kar- 
klud, der snakker Dommeren efter Mun- 
den. Hørup.III.218. Hjortø.OS.77. Feilb. 

Karl, en. [ka-'Z, sj. (kunstlet) kBr7, ka-rfj 
'ksirl. Høy sg. AG. 139. (tidligere ofte, især i 
bet. 1.2, skrevet Kai. Moth.K53. Prahl.ST.II. 
75. Thit Jens. J. 99). flt. -e. {ænyd. karl (flt. 
ogs. karer, jf. Esp. 160), glda. æda. d. s., run. 
(propr.) Karl, sv. no. oldn. karl, oht. karal, 



jf. oeng. cearl (eng. dial. churi;, ty. kerl, 
samt finsk (laant fra urnord.?) karilas; 
opr. bet. vistnok „gammel mand", mulig besl. 
m. gr. géron, gubbe; sml. kaalhøgen. Kæl- 
ling II bet. 4(2) føles nu som hovedbet. , om 
ordets bet.-udvikling i da. sml. LJac. KvM. 
77.83 ff.; jf. ogs. Dreng; i bet. I.2 foreligger 
paavirkmng af ty. kerl) 

1) mand; mandsperson, l.l) (ofte m. 

10 overgang til bet. I.2 og S; nu næsten kun 
dial.) person (især: voksen) af mandkøn 
(i modsætn. til Kvinde;; mandligt indi- 
vid (jf. Fremmedkarl). Inderster, være 
sig Karle, eller Qvinder. DL.3—19—7. 
hun bedrev sit horerie . . med alle ud- 
valte karle (1871: de Udvalgte; af As- 
surs børn. Ez.23.7(Chr.VI). Ved hver slide 
paa Choersdørren stoede to Engle, Gabriel 
og Michael, i en karls størrelsze. JJuel. 

20 66. Da hun opvoxte blev hun smuk, der- 
hos stor og stærk, som en Karl. Suhm. 
Hist.1.383. han (ligner) meer en Pige, end 
en Karl. Bahb.Fort.1.98. »Nutids Novel og 
vandede Fortælling, | Hvor mine Lands- 
mænd, Karl saavel som Kjælling, | Sig 
slikke Munden rundt omkring din Velling. 
Aarestr.SS.II.212. E^.160. Feilb. Halleby. 
232. Il (dial.) i flt. (i best. stilling) om alle 
mænd i en gaard ell. en by (OrdbS.(Fyn). 

30 jf. Feilb.), spec. om alle en bys gaard- 
mænd. MDL. (Falster). OrdbS. (sjæll). \\ 
(jf bet. 1.2; i forb. m. adj. gammel karl, 
gammel mand; ogs.: gammel ungkarl. Mau. 
4517. Ja, det er nu saadan lidt gammel 
Karls Tale . . I har aldrig været gift, al- 
drig været forlovet. HCAnd.X.236. (fransk- 
manden sang) „la Marseillaise" for os, og 
hver Gang blev den gamle Karl Fyr og 
Flamme, og Øinene lynede. Dreivsen.S.loO. 

40 JakKnu.CD.44. Feilb. jf. bet. I.2: allerede 
Romerne brugte mange af de Kilder (o: 
sundhedskilder), og de gamle Karle vidste 
skam nok hvad de gjorde. Gjel.yG.94. 
spec: den gamle karlfo; fanden). Feilb. 
fhalv karl, (jf.u. bet. 4.2; yngling. Moth. 
K53. hel karl, se H. hel 3.3. ung karl, 
tmg mand; ogs.: ung ell. yngre ugift mand; 
ungkarl; nu kun i tilfælde, der ogs. kan 
opfattes som bet. 4.2. Da skal en jomfru 

50 glædes i dands, og unge karle (1871: 
Unge;, og gamle tillige. Jer.31.13(Chr.VI). 
(Jesus) sagde: du unge Karl fi 907 .Mand), 

i* eg siger dig, staae oplLuc.7.14. Hej saa 
^impernillel har du icke andet at bestille 
end staa at kaage i Dørren, og see efter 
hvor mange unge Karle der gaar forbi. 
Holb.Jean.II.6. en ung Karl og et ungt 
Fruentimmer. JafeZww. CX). 46. De unge 
Karle i Keldby var ude Nytaarsaften og 
60 slaa Potter paa Dørene. JVJens.NH. 95. 
1.2) fortrolig ell. respektløs betegnelse for en 
mandsperson, især (jf. bet. 3; for en ung 
mand; menneske; rad; fyr (H.l); oftest 
m. nærmere bestemmelse (hvor en saadan 
ikke forefindes, især m. nedsæt, bet.; ofte 
følt som videre anv. af bet. 4 ell. opfattet 



97 



Karl 



som forkortelse af Bondekarl j. || bestemt 
ved noget i det foregaaende ell. fig. (oftest 
nedsæt, jf. KNyrop.OL.1.60). *Hand sendte 
de Karle (o: fjenden) saa treff ende Bud, | 
Ved græsselig Buldren og Skyden. /SoW. 
HS.Glv. om jeg mindes ret, saa var der 
ogsaa Cardinaler i hans Raad, hvilcke 
Karle man kand bruge til alting. Eolb. 
Mel.1.5. Synes jer icke at det er betæn- 
ckeligt, at bringe saadant et Fruentim- 
mer i en Karls Vold, som hånd er? Kom 
Granneg. 1 1.2 20. Det er ikke noget daar- 
ligt Hoved, der sidder paa den Karl (o: 
Oehlenschlæger). PMøU.1.396. Det er, som 
man ikke strax vidste, hvor han hørte hen. 
— „Hvad er det for en Karl ?" LFeilb. 
SS.184. (jf. bet. 4.4; sj. i rigsspr.) som skælds- 
ord: nærensti (løjtnanten) sø: „Kaell Du 
rider som en Agurk I" saa wa han ett 
naade. Blich.EBindstouw.(1842).15. Hvad 
siger du, Karl? VSO. \\ (nu sj.) i forb. m. 
poss.pron. *Det skulde været mig I jo, jo, 
min Karl. Oehl.A.102. raabe de engang 
for højt . . saa er man heller ikke bange 
for at vise, at en Jøde ogsaa kan slaa sin 
Karl. Goldschm.1.66. \\ (jf Fyr sp. 259^' samt 
Horkarl; vulg.:) Den af et offentligt Fruen- 
timmer underholdte Kæreste er hendes 
Jon, Ka'l, Ven. Dania.lII.56. \\ især m. 
karakteriserende adj. olgn. (sml. ogs. (AUer)- 
helvedeskarl samt Aager-, Hopsa-, Hor- 
karl j. Hånd er en rå karl. Moth.K54. Det 
var nogle Fandens Karle disse; Jeg troer 
icke; de fortærer saa meget i et heelt Aar, 
som jeg i en Dag. Holb.llJ.1.3. en stak- 
kels Karl, paa hvem Critiken har forryk- 
ket Hiernen.Ileib.Pros.VI.76. de fortræffe- 
lige Karle, som vi under vort Ophold i 
Kjøbenhavn have havt til fælleds Venner. 
Winth.VIII.6. *Den visne Karl (o: om en 
gammel mand), forsøger han paa Sligt (o: 
at bejle)\ Hauch.SK.70. *Et godt Stykke 
Karl, en tapper Soldat, | Af et muntert, 
frimodigt Hjerte. Hrz.D.Il.llS. en kjøn 
Karl var h&n. H C And.Vl 1. 207. Det er 
en storsnudet Karl, den Konferensraad. 
Schand.VV.139. en Mand som Victor, — 
en Mand, der har sine Idealer i Behold 
og som tilmed er en genial KsLiLSvLa. 
FK.177. m. adj. i iron. anv.i Der er rette 
karle sammen, siges om to treringer, som 
tveXtes. Moth.K54. Jo, du er en kiøn Karl I 
VSO. en farlig karl ! i faste forb.: brav 
karl (jf. brav l.i samt Bravkarl/ det 
var Moden, at en, som vilde passere for 
en brav Karl, maae endelig nave Atte- 
statz. JSneed.II.49. den gamle . . fordrukne 
Kunstner-Zigøjner, der paa en Gang er en 
brav Karl og en Pralhans. Brandes.YlI. 
720. Feilb. brav karl hytter sig, se u. II. 
hytte 2.1. en fed karl, se u. IV. fed 5. 
en før karl, se I, før 1. go(d) karl, se 
god 7.2 og 7.8. hul karl, se II. hul 4. en 
varm karl bag en kakkelovn, se w. Kak- 
kelovn. II (jf. u. bet. 2) i forb. m. præp. i ell. 
til, til betegnelse af den henseende, hvori en 



Karl 



person udmærker sig. Løgtenanten . . war 
en villele Kaal te aa faastoe hans Exesis. 
Blich.EBindstouw.(1842).15. en dygtig Karl 
i sit Fag.MO. Feilb. || i eder (maaske som 
omskrivning for (hille)mænd; dial.) hille 
den og karle, se hille 2.8. død og karle. 
Feilb.lV.119. 

2) (til bet. 1.1^ m. prægnant bet.: person, 
der er i besiddelse af de egenskaber (kraft, 

10 manddom, dygtighed), som man kan vente hos 
en mand; rigtigt mandfolk; kraftkarl; 
„svend". Der var andre Karle, som depo- 
nerede i min Tid, end nu omstunder. Bolb. 
Er.1.3. saadant skal det være I — tænkte 
nok, der skulde blive Karl af digl — Du 
har længe nok ladet dig lumpe af den 
^\\x\ibert.Ing.LB.I.149. laften er her to 
ypperlige Digte i den flyvende Post! det 
er en Karl, den neihei g. H C And. XI. 97. 

20 *en rigtig Pariser — see det er en Karl, | 
han kjender sin Modejournal. Sos/r./SpT. 
III.6. hvilken Karl han var at se til I Han 
havde Miner og Gestus som en Adels- 
mand. DmcAm.FT. 55i. jf. bet. 4.1: *de 
strenge skæggede Karle (o: brolæggerne) | 
leger med Klodser paa Kørebanen. JY 
Jens.Di.^135. || talem. (nu kun m. overgang 
til fee^. 4.2; smZ. Karle-arbejde, -gerning^; 
karl er den, som gør karls gerning 

30 ^arbejde. Feilb.). Mau.4514. jf.: Huusbon- 
derne . . vare for magelige til . . selv at 
giøre Karls Gierning. Mynst. Levnet. 180. 
Paa Marken gik hans unge Søn og gjorde 
Karls Gerning. Om en Snes Aar vilde 
Drengen være Manden i Gaarden. Vilh 
And.HS.370. |j i sammenligninger, især (jf. 
staa karl ndf. 1. 48) i forb. staa sig som 
en karl. Moth.K54. (jeg) har altid staaet 
mig som en Karl imod Kiærlighed. iS/mes^. 

40 IV. 483. *Gaa som en Karl din Lykke rask 
paa Livet. PalM.V.26. Schand.F.102. D&H. 
Il i faste forb. han skal finde karl for 
sig, (nu næppe br.) som trusel, forsikring: 
jeg (vi) giver ikke fortabt. Moth.É54. mue- 
lig de haver Lyst til Klamerie, de schal 
finde Karle for dennem. Cit.l703.(HUbertz. 
Aktstykker vedk.Aarhus.II.( 1845). 266). VSO. 
staa karl, (i rigsspr. nu næsten kun ar- 
kais., jf: „hos Ældre." VSO.VI.751) vise 

50 sig som et mandfolk; optræde som en mand, 
paa en kæk, mandig maade. Jeg haaber 
nok at skal staae Karl, undtagen nogen 
fører mig selv paa snak. IIolb.GW.( 1724). 
23sc. *naar jeg SKiemte maae, har jeg, hvad 
jeg forlanger; | Jeg staaer da Karl, og 
Vers, som en Poet, undfanger. Worm.Sat. 
58. I samme Øieblik strøges alle Seilene, 
og alle Stængerne bleve trukne ind med 
en græsselig Allarm . . Don Quixote stod 

60 selv ikke saa ganske Karl, at det jo giorde 
et Skud i ham, hvorved Skuldrene bleve 
trukne op og Ansigtet blegnede. Biehl. 
DQ.I V.281. ForSandhed.II.167(lollandsk). 
„endnu hos Landalmuen." iei;m. være 
(blive) karl (igen), (især dial.) være 
rask paa det; ogs. (og især): være rask igen 



X. Rentrykt »/„ 1927 



Karl 



Karl 



100 



(efter sygdom, mathed olgn.). Feilb. OrdbS. 
(sjælL, fynsk). || (jf. u. bet. I.2 slutn.) i forb. 
m.præp. være karl for, (jf. IV. for 7.6) 
være i stand til; være dygtig nok til; ogs.: 
kunne magte, faa bugt med ; være mand for. 
Moth.KSS. han er Karl for at giøre hvad 
han siger. Luxd.(Skue8p.VII.44S). Er du 
Karl for at slaaes? Grundtv. Saxo. 11.46. 
Hr. Søren havde i sine Studenterdage 
været Karl for (o: kunnet føre) sin Kaarde. 
Blich.(1920).VII.78. *Han var Karl for at 
sejle, I det lader jeg gaa; | men Skipper 
skal mer, end som | bare gaa paa. Drachm. 
UD.260. Feilb. nu især i forb. være karl 
for sin hat, se I. Hat 1.3. — fjf.lY.i 7.i; nu 
1. br. i rigsspr.) i forb. m. i. han voxde godt, 
og blev en Karl baade i Vext og Kræfter. 
Grundtv Snorre.1. 19 2. en Satans Karl i Phi- 
losophien. Kierk. VI 1.541. jf. Feilb. — i forb. 
m. til; i rigsspr. nu især styrende en inf. 
Er du karl til det? Moth. K5 3. (han) roste 
de Svenske, at de vare bedre Karle til 
drickendes Vahre. Klevenf.R.J.9. han selv 
var baade letnem og skiønsom og Karl 
til at huske. Grundtv. Snorre.1. 4. Han er 
en Karl til at løse Opgsiver. Hjortø.(Berl 
Tid:'V8t9t6.Aft.2). Feilb. || en karl som 
Ka(r)sten, se Karsten. 

3) (til bet. 1.1; nu især dial.) voksen 
mandsperson (i modsætn. til Dreng); 
især: ung mand, der er kommet ud over 
drengeaarene , men endnu er ugift; yng- 
ling (ofte i forb. som blive (til), være 
kari^. *Imidlertid som jeg nu kom til Aar 
og Alder, | Kom Tiden, at jeg og min 
Broder Karle blev. Falst.0vid.106. det eene- 
ste Slag, ieg nogen Tiid har faaet i Ver- 
den, siden ieg blev Karl. Æreboe.164. Jeg 
veed ikke, om alle unge Mennesker . . 
naar de blive det, man kalder Karle, sætte 
saa stoer en Priis paa deres Karlskab, som 
vi satte derpaa. Ew.(1914).IV.302. *En 
Dreng . . | Som turde alt med Karle Kræf- 
ter prøve. Rein.32. PMøll.1.112. Dengang 
var Du endnu blandt Degnene i Mester- 
Lectien, skjøndt Du allerede var Karl. 
FVJac.Trold.5. som det blandt Bønder- 
karle ikke ansees for en ret Karl, der ikke 
har en Tobakspibe. Kierk. VI.36. Gravl.Øen. 
129. Feilb. \\ spec. (dial.) om enhver ugift 
mand uden hensyn til alder; ungkarl; pe- 
bersvend. Feilb. OrdbS. (sjælL). 

4) (yngre) mandsperson, der indiager en 
underordnet, tjenende stilling (jf. Brude-, 
Huskarl (1)^* især om person, der udfører 
grovere legemligt arbejde; tjenestekarl. 
4.1) i al alm. (i rigsspr. nu oftest i ssgr. 
Arbejds-, Brygger-, Driv-, Færge-, Gaards- 
(1), Gartner-, Graver-, Have-, Staldkarl,,;/. 
ogs. Brand-, Bro-, Bøddel-, Foermands-, 
Gang-, Husgeraads-, Huskarl (2)^. En 
Karl kommer ind med nogle Masker. 
Holb.Masc.T.6. Hostr.G.1.37. hvis han kunde 
komme til Hovedstaden, skulde han . . faa 
Ansættelse som Karl paa et Laboratorium. 
JVJens.NII.194. indvendig karl, se ind- 



vendig 2. || omen fiskers hjælper: OrdbS. 
(Skovshoved). 4.2) {fortrænger i løbet af 
18. aarh. (undt. i dial.) Dreng (3); sml: 
Ingen ledig Karl, eller Inderste, som sider 
til Huse paa Landsbyen, maa bortfæste siff 
til Bondearbeid og Tieniste ringere end 
heel eller half Asir.DL.3—19—4) mand- 
ligt tyende (især: yngre, ugift person), der 
paa landet som fast hjælp (oftest boende 

10 paa gaarden) udfører arbejde ved avlsbrug 
olgn. Blich.( 1920 ).XIV. 159. En Karl med 
kroget Ryg og spinkle Ben havde været 
i Stalden for at give Kreaturerne Foder. 
PMøll.1.304. *Den Herremand slog sine 
Bønder i Flæng, | og Bonden sin Karl, 
og Karlen sin Dreng. Ho8tr.SpT.III.14. 
Luc. 15.26 (1907; 1819: Drengene ;. For- 
karlen er den første Karl paa Gaarden. 
Landbo. 11.165. Det var ingen Sag at 

^ tjene for Karl, naar man ikke skulde 
skære Brød (o: forkarlen skal skære brød 
og kan ikke let gøre de andre tilpas). Mau. 
10287(jf. Feilb.). \\ halv karl, (jf. u. bet. 
1.1; nu kun dial.) halvvoksen tjenestekarl (jf. 
Halvkari;. YSO. jf. Feilb.\ie\ karl (jf. u. 
bet. 1.1;, se II. hel 3.3 (sml. Helkarl;. 4.3) (nu 
8j. i rigsspr.) udlært person, der arbejder for 
en haandværksmester, en handlende; svend 
(mods. Læredreng; jf. Haand værks- samt 

30 Skriverkarl;. Holb.Stu.1.5. som en fattig 
Dreng (var) han kommet i Huuset hos 
(en) Kiøbmand . . meget før han havde 
ventet, overraskede (hans principal) ham 
med . . at giøre ham til Karl. Rahb.Fort. 
11.417. Han blev Karl i Fior. VSO. MO. 
OrdbS. (Falster), jf. Møller-, Smedekarl 
(smst.). 4.4) (i rigsspr. nu næsten kun i ssg. 
Garderkarl; sml. ogs. Frikarl 2; menig sol- 
dat, rejsige Heste (o: rytterheste) med 

40 Karle. DL.3—11—6. en høi, smuk Mand, 
der, som J. af hans Holdning formodede, 
vistnok før havde været Karl i den en- 
gelske Garde eller idetmindste i et af 
Linieregimenterne. Bagger.1.244. Ved at 
sætte over Aaen druknede et Par Karle 
og Heste. MO. Feilb. || m. overgang til bet. 
1.2. Hør Karle I vi kommer at storme til 
Huuset, sætter jer i to Geleeder. Jeg vil 
slutte Troppen. Holb.Hex.II.2. *skulde No- 

50 gen tale | Med Biilow — siig ham frit: | 
Hans Fredericia- Karle, | De tænke paa 
ham tidt.ARecke.22. 

5) (jf. lign. anv. af Dreng (6), Fyr (II.2), 
Svend; især til bet. 2; oftest spøg.) uegl. 5.1) 
om kvinder (og børn), hun er aldrig raad- 
vild — den Karll hun tiggede, og hun 
d2insede.Blich.(1920).XIV.226. Fru P. er 
er Karl til at klare en vanskelig Situa- 
tion. Bjortø.(BerlTid.''^l%1916.Aft.2). hun 

60 en Karl for . . at fortære sit Foder. D&E. 
jf. Feilb. II i tiltale til børn: kom saa, din 
lille karl! i 5.2) om dyr (jf. ogs. Havkai;. 
*Saa Du vil trodse en Karl, som jeg er 
(o: en gedebuk)? \ Med Horn og Skjæg 
og som Styrke e\er?Winth.II.153. Studen 
kom sig som en Karl (0: blev frisk og rask). 



101 



Karl- 



Karlfolk 



102 



Di&H. jf.Feilb. 5.3) 2( arme karle, seu. 
II. arm 2. 5.4) om ting (ell. forhold) (sml. 
ogs. Fem-, Tikarlj. *Ved Paaske-tider . . | 
Da stod hånd (o: pungen) Karl, da var 
hånd tyck. Sort.Poet.9. *har I intet Sværd, 
min Mand skal Eder laane | En Sabel, 
der er Karl, og intet veed at skaane. 
Anii-Spectator.5. brug og misbrug ere mæg- 
tige karle, helst, naår de bliver gamle. 
IIøyfig.AG.58. Tak for den Bog om Rulle- lo 
stenene! de ere Karle, de kunne fortælle 
^oget.HCAnd.VII.36. jeg (er) ikke Mand 
for at begribe hvad en Fortale skal til, 
naar det, den skal tale for, er Karl for 
at tale for sig selv.Valløe.D.49. „Den cigar 
er for stori" — „Ja, det er en ordentlig 
(ell. vældig; karl.« 1 .//". Esp.160. Feilb. || 
(jf. Dreng 6.2^ om pæl, stiver, der anven- 
des som støtte. MDL.( Samsø). || (nu næppe 
br.) om det mandlige lem (penis). Moth. ^ 
K53. 

Karl-, i ssgr. ['ka'l-, ogs. 'k^rl-, 'ka'rl-] 
(jf. Karle-, Karls-) til Karl; kun i faa til' 
fælde, se Karl-folk, -skab, -voksen, jf. ogs. 
u. karle-agtig, -fadder, -menneske, -vom. 
-afftig:, adj. se karleagtig. 

Karle-, i ssgr. ['ka'la-, sj. (kunstlet) 
"kBrla-, ika-rla-] (jf. Karl-, Karls-; til Karl, 
især i bet. l.i og 4(2) || af de mange ssgr. 
kan (foruden de ndf. anførte) nævnes ftg.; 30 
til Karl l.i (nu især dial.): Karle-ansigt, 
-bukser, -haand, -lader, -manér, -mod, 
-næve, -røst, -skik, -styrke; til Karl 4.2: 
Karle-hold, -løn. -aar, et. (i best. anv.; 
nu sj.) mods. Drengeaar (2); især [3]: yng- 
linge-, ungkarleaar (jf. -alder, -dag^. Moth. 
K54. denne kraftfulde Olding (ryster) een 
af de Hovedgreene (paa frugttræet), som 
jeg i mine Karleaar knap har været istand 
til 2i.tvo]!ikQ.Rahb.Fort.l.465. MO. -agftitc« 4p 
adi. [1,3] (nu næppe br. karl-. Moth.Koé. 
Stor m.FF. 135). som er ejendommelig for, 
passer sig for en (voksen) mand; især om 
kvinders udseende: mandhaftig (jf. -mæs- 
sig, -vom/ Moth.K5é. (hyrdinden) var en 
trind, feed, rundladen Tøs, og havde no- 
get Karlagtigt ved sig, fordi hun var lidet 
skiQggQt. Biehl.DQ.I.l83. en.. Dame med 
et vist karleagtigt Ydre. KPont.Psychiatr. 
11.86. Har du hørt Folkesnak om mig og 50 
Niels? — Aa, itte saa større! svarede Dren- 
gen karleagtigt (o: rask paa det). Gravl. 
BB.46. -alder, en. især [3] (nu næppe 
br.) d.s.s. -aar. Moth.K54. Langebek.Lex. 
K51a. MO. -arbejde, et. [4.2] (dial. 
Karls-. OrdbS.(sjæll., fynsk)), arbejde, som 
udføres af , passer sig for karle; ofte: haardt 
ell. simpelt arbejde (jf. -gerning). JVJens. 
HF.144. Di&H. Feilb. -bænk, en. [4.2] 
(nu næppe br.) bænk (i stuen), paa hvilken 60 
tjenestefolkene sidder. VSO. MO. D&H. 
-dajc, en. [3] (især dial.) i flt., d. s. s. -aar. 
D&H. Feilb. -fadder, en. [1] (KarU. 
Moth.^K66). (jf. Jomfrufadder; nu dial.) 
mandlig fadder. Mofh.K54. VSO. Feilb. \\ 
ogs. [3J: ungkarl, der staar fadder. Aarb 



KbhAmt.l924.32( Amager), -folk, pi. se 
Karlfolk. -gal, adj. [1] ("-galen. Esp.161). 
(dial.) om kvinde: lysten efter mænd; gejl; 
kaad (jf. -kær, -syg). D&H. Feilb. -ger- 
ning, en. [4.2] (f Karls-. Moth.K54). (jf. 
karls gerning u. Karl 2; 1. br.) d. s. s. -ar- 
bejde. Moth.K54. MO. Familien bestod . . 
af en Søn, der gjorde Karlegerning paa 
Gaarden, og to . . DqIvq. Fønss.UA.90. 
-hej, adj. [1] (1. br.) især om kvinder: 
mandshøj. Ing.VSt.18. den karlehøje og 
føre (j2LVYev-Bo\Q\XQ. Schand.IF.294. jf.: 
Det er nogen smaa Høstakke, de har ikke en 
Gang Karishøj de. OrdbS.(Fyn). -kam- 
mer, et. [4(.2)] tj enestekar len(e)s værelse 
(paa en gaard). VSO. Vænt nu bare, til 
vi faar muget tilstrækkeligt under Bøn- 
derne: Rent Sengehalm, ren Luft, rent 
Vand, saa der bliver Forskjel paa et Hun- 
dehus og et Karlekammer. Aafe/.F5.5 75. 
LandbO.III.57. -klæder, pi. [1] {ænyd. 
d. s., oldn. karlklæåi; dial.) mandsklæder, 
-dragt. Moth.K54. VSO. Feilb. -kær, adj. 
[1] (nu dial.) d. s. s. -gal. Moth.K54. Feilb. 
BL.303. -lav, et. [1, 4] (nu dial.) sammen- 
slutning af, møde mellem voksne mænd. Moth. 
K54. Drenge skal holde sig fra Karlelav. 
VSO. Feilb. -menne»^ke, et. [1] (ogs. 
Kar\'.GSchutte.(Fædrelandet.l9l3.260.sp.2)). 
{jf. glda. æda. karman, oldn. karlma5r; dial) 
mandsperson; mandfolk (jf. Karlfolk, Karls- 
person). At se de store, stærke Karlemen- 
nesker bevæge sig, naar de skulde spænde 
for en Vogn . . det var helt underligt, det 
kunde vare en TimQst\å.JVJens.NH.99. 
Feilb. OrdbS.(Fyn). -mæssig, adj. [1] 
67« -agtig; sj.). karlemæssig Kvinde. Jw.^. 
Levnet.Il.il. -stol, en. [1] {ænyd. karl(e)- 
stol; nu dial.) kirkestol for mænd; mands- 
stol. JJuel.439. VSO. Feilb. -stue, en. 
[4.2] (dial.) borge-, folkestue. (Kalk.V.561). 
Moth.K54. Feilb. -utykke, et. [1] (nu 
dial.) gerning, bedrift, som er en mand vær- 
dig. Moth.K54. Han gjorde siden mange 
Karle- Stykker, som der er gjort en heel 
lang Saga om. Grundtv. Snorre. 1.6 5. smst. 
111.267. Feilb. -syg, adj. [1] (nu næppe br.) 
d. s. 8. -gal. Langebek.Lex. K5 le. -voksen, 
adj. se karlvoksen, -vorn, adj. (ogs. karl-j. 
(nu sj. i riqsspr.) d. s. s. -agtig. karle-: 
VSO. jf. D&H. Sige noget, der er til at 
flegre af, det er karlvornt nok . . men 
der er alligevel mere Vissing ved at for- 
staa en Ting. ThitJens.J.179. 

Karl -fadder, en. se Karlefadder. 
-folk, pi. ell. et (i bet. 1.2 ; i bet. l.i (og 2) 
kun dial: Blich.(l833).VlI.27. SjællBond. 
46). (sj. Karle-. lng.VS.T.163). (ænyd. d. s. i 
bet. 1) 1) [1] (især dial.) mandfolk (mods. 
Kvindfolk; .//. Karle menneske, Karlsper- 
sonj. l.i) i flt. (ell. i ent. som kolL). Moth.k54. 
Gunild (forgjorde) endeel af Kongebør- 
nene, baade Karlfolk og Qvinder. PMøllI. 
162. Vi havde faaet en Mængde Finner 
ombord, unge Karlfolk og Piger. Holst.lV. 
154. Der stod en Duft af Erotik om hende. 



108 



karlheeen 



Karm 



104 



saa at alle Karlfolkene var som galne efter 
at komme i hendes N ærhed. Wied.Fæd.185. 
Buchh.SP.212. Feilb. || (i hest. anv.) om 
alle de paa et sted (især: en gaard) boende 
mænd. (paa helligdage) passer disse Øboer 
Kirken (trolig). Der kom da Karlfolket 
heelt i StSidsdTagt. Blich.(l 833). VI 1. 27. 
mens Karlfolkene sover til Middag, maa 
hun tit SLTbejde. Feilb.BL.70. kun naar der 
om Aftenen blev udført visse Arbejder, 
maatte Kaalfolket være med. SJællBond.46. 
1.2) m. individuel bet, om enkeltperson, saa 
blufærdig et Karlfolk havde de aldrig 
kjendt. lng.LB.1.108. det lange Karlfolk . . 
sad der med Hj ærtet i Halsen. JFJews.iT. 
40. M. greb en Høtyv og gik frem efter 
Karlfolket. AndNx.DM.19. jf. Karl 5.i: Der 
hørtes et Spædbarns Klynk. En har og- 
saa et lille Karlfolk her, sagde Konen. 
Søiberg.SK.lO. \\ i flt. „Er der ikke kom- 
men en Hr. Larsen i Besøg her i Dag?" 
Det vidste Anders ikke, men der var da 
kommen fire Karlfolk i en Vogn for lidt 
siden. JakKnu.S. 34. 2) [4.2] (sj.) om tje- 
nestekarlene paa en gaard. Vi kan ikke 
spise til Middag, førend Karlfolket eller 
Karlfolkene komme hiem af Marken. 7S0. 
-hegen, adj. se kaalhøgen. 

Karline, en. [k^r'li'na] flt. -r. (fr. car- 
line; af mlat. carlina, til Carolus, latini- 
seret form af propr. Karl; navnet, fordi 
Karl den store efter sagnet befalede den dyrket 
under en pestepidemi; nu 1. br.) 2f bakke- 
tidsel; Carlina L. 07- Karlstidselj. Tych- 
sen.A.1.592. Kjærbøll.FB.137. Meyer.^ 

Karl-menneske, et. se Karlemen- 
neske. 

Karls-, i ssgr. ['kBr'ls-, "ka'rls-] (jf. 
Karl-, Karle-^ til Karl (sml. dog Karls-tid- 
sel^" kun i faa tilfælde, se Karls-person, 
-vogn, jf. ogs. u. Karle- arbejde, -gerning, 
-høj. -gerning, en. se Karlegerning. 
-liojde, en. se u. karlehøj. 

Karl-skab, et. {til Karl l.i og 3; sj., 
nu næppe br.) det at være mand ell. voksen ; 
manddom. Ew.(l 914).IV.302(se u. Karl 3;. 

t Karls -person, en. (til Karl \) 
mandsperson; mandfolk (jf. Karlemenneske, 
Karlfolk i;. Begiver nogen Karls- eller 
Qvindis-Person sig Ulovlig af . . Tieniste. 
DL.3—19—11. Falst.Ovid.38. f -tidsel, 
en. {til propr. Karl, jf. Karline) 2( den mel- 
lemeuropæiske plante Carlina acaulis L. af 
slægten bakketidsel, Carlina L. VSO. -vogn, 
en. {ænyd. d. s., sv. karlavagn, jf. eng. (laant 
fra nordisk) Charles's wain; til Karl l.i, 
omdannet af oldn. vågn, karlsvogn, efter 
kvennavagn, den lille bjørn; sml. ogs. jy. 
drengsvogn, den lille bjørn; astr., næsten 
kun i best. f.) stjærnegruppe ved himlens nord- 
pol i stjærnebilledet den store bjørn (sml. 
Bjørn 3), bestaaende af syv stjærner (en fir- 
kant og en fra denne til venstre udgaaende 
bue), der har en vis lighed med en vogn med 
en knækket stang; undertiden ogs. som be- 
tegnelse for Jiele stjærnebilledet den store bjørn 



(Gram. Nucleus. 589. Junge. 351. Feilb.). 
Falst.0vid.l4. *Det var saa mørkt derude, | 
Carlsvognen helded med sin Stang. Oehl. 
XXI V.299. nu staaer Karlsvognen i Nord 
og vender sin brudte Stang imod Nord- 
vest. Hauch.V 1.93. Han saae op mod Him- 
len . . Carlsvognen kjørte hen over hans 
Hoved. HCAnd.II 1.69. Skomager Hansen 
sad paa sin Stol noget afsides, skraas for 

10 Bordenden, altsaa omtrent i samme Stil- 
ling til de Øvrige som Karlsvognens sy- 
vende Stjerne til de andre sex Stjerner. 
Goldschm.II.25. Heegaard.Astron.8.191. \\ 
den store og lille karlsvogn,('nMwæppe 
br.) som navn paa henholdsvis karlsvognen 
(ell. den store bjørn) og den lille bjørn (der 
har en vis lighed med karlsvognen). Moth. 
K53. de tvende Himmel-Tegn i Nord, (den 
store og liden Karlsvogn). i^aZsf.Omrf.89. 

20 *Den store Carlsvogn gaaer sin vante 
G2iTLg.0ehl.VI.125. Sibb.II.223. 

karl-voksen, adj. [l.i] (l.br. karle-. 
Baud.HS.288). (især dial.) udviklet som en 
voksen mand; fuld-, mandvoksen, en Søn . . 
som artede sig godt, blev tidlig karlvoxen. 
Grundtv. Snorre. III. 96. Han var et Aar 
yngre end S., men ligesaa karl voksen og 
muskelsvær som Broderen. EChristians.O. 
1. 10. Kværnd. OrdbS.(sjæll.). -vorn, adj. 

30 se karlevorn. 

Karm, en. [kBr'w; ka'rrw; i ssgr.: 
ikBrm-; 'ka'rm-] flt. -e ell. f -er (Cit.1701. 
(HistMKbh. VII. 60). L Tid. 1 725. 602) ell. 
(i forb. som to (osv.) karm vinduer^ d. s. 
(se bet. 3.2 slutn.). {ænyd., glda. (i bet. 2), 
SV., no. d. s,, oldn. karmr, brystværn; af uvis 
ojyrindelse) 

1) om forskellige ting, der danner en slags 
kar, kasse olgn. 1.1) (i rigsspr. foræld., sj.) 

^fading, vognkurv olgn. *Han løfted den 
Lilieblomst fra Nord . . | Fra Oxevognens 
plumpe Karm. Winth. VI. 80. || (bornh.) 
spec. om fading af vidjefletning til en slags 
stadsvogn. Esp.161. || (jy.) en af stænger ell. 
risgrene dannet stor kasse til at sætte paa 
vognen ved høkørsel. Feilb. 1.2) (poet.; sj.) 
i anden anv. *Jeg hørte Fuglen underfuldt 
at sjunge, ( Imens den vugged Liliens 
Karm. Winth.1.46. |) især om skib ell. baad. 

50 *(du danske strand, som) vugger paa din 
aabne Barm | Vor Orlogssnekkes Karm. 
Becke.BD.65. sa.LD.118. *Mens vi ud paa 
Dybet gynge | I vor lille, lette Karm 
(o: en baad). JPJac.DU.34. 

2) {i rigsspr. foræld., oftest m. h. t. middel- 
alderlige forhold; jf. allr.: *Phoebi Hof- 
Forreer paa Postvogn farend kom (hvortil 
iron. anmærkning:) I steden for det ge- 
meene Ord Postvogn burde staaet Saffran- 

60 farvede og Diamant-funklende Karm. Fr 
IIorn.PM.99) stor og bekvem vogn; især: 
dækket, lukket vogn; karet; ogs. (poet., især 
arkais.) om vogn i alm. *De lod sadle Heste 
I og rede hendes Karm (o: gøre hendes 
vogn rede). DFU.nr.32. 3. (Erik af Pom- 
merns) Favorite Cæcilia, som mødte (rid- 



105 



Karm 



karmesin- 



106 



der en), agende i en grøn Karm. Holb.DH. 
1.612. *Skal jeg (o: den rangsyge) til Fods 
alene gaa | Naar andre kjør i Karmen? 
Falst.71. *0p, Auka-Thorl bestig din Karm. 
Oehl.L.IL155. jeg (steg) i en Karm, og 
kiørte en smuk Dag til St. Denis. sa.Er. 
I1I.1S8. *(solen) neddukker sin straalende 
Ksirm. Blich.(1920).V.210. Ing.VS.1.39. de 
skulle bringe alle Eders Brødre hjem . . 
paa Heste og paa Vogne og paa Karme 
(Chr.VI: betakte vogne j, og paa Muler. 
Es. 66. 20. TroelsL.U. 178.188. den unge 
Frue vilde komme kørende i en Karm 
forspændt med 8 hvide Heste. Skovrøy. 
Fort.l4. hængende karm, se hænge l4. 
ii (bomh.) d. s. s. Karmvogn 2. Cit.l755T(ThoU 
4'>1507.25). Esp.161. 

3) ramme ell. indfatning om noget. 
3.1) (1. br.) i al alm. *Hun støtted let sin 
fyldige Arm \ Paa Davidsharpens gyldne 
Karm. Winth.XI.ll. *hans Haand . . duk- 
ked ned fra Baadens Karm (o: lønning). 
Bødt.203. Paa Halvdækkene for og agter 
(o: paa oldtidens galejer) var der opført 
Kasteller til Mandskabets Beskyttelse, og 
langs med Rælingen opsattes en Karm 
af Planker i samme Hensigt. Bardenfl.Søm. 
1.2. Gravkarmens Navne . . skal op- 
friskes (o: om krigergraven i Fredericia). 
Fædrelandet.l908.280.sp.l. \\ (poet.) m. h. t. 
naturforhold, lokaliteter olgn. *Bølger, som 
glimtende spille | Mod Breddens blom- 
strende Ksirm. Becke. GN D. 6. ude over den 
fjerne Bakkerand blaanede Havets Karm. 
CFMortens.SV.169. det hvide Skum . . 
slikker i Tunger op ad de stejle Fjeld- 
vægge. Og derinde bag den tusindaarige 
Karm strækker Landet sig i Bakker og 
Dale under Hammershus' Krigerborg. 
BornholmsTidende.^U1926.1.sp.3. jf.: Han, 
der havde talt, aabnede igen sin nøgne, 
brede Mund, der lignede et kraftfuldt 
Indsnit lige oven over Hagens frodige 
Skægkarm. CF Mortens. SV. 5. 3.2) ramme 
(alm. af træ), der anbringes i dør-, luge-, 
vinduesaabning olgn., og som omslutter 
døren osv.; m. h. t. vindue ogs. spec. (dagl.) 
om den nederste vandrette plade i denne 
ramme. Moth. K55. *0p sprang hvert Vindve 
fra sin Karm. Rahb.Synt.77. *Da traadte 
liden Inger | Just under Dørens Karm. 
Winth.HF.223. Gnudtzm.Hu8b.224. Vin- 
duet stod aabent; Karmen var fuld af Blom- 
ster. Z'jBirfe6?røw6.^5.55. II (sj.) om forsats 
for en havedør. Bang. HH. 45. \\ en karm 
vinduer, (jy.) et fag vinduer, kollegiets 
forsamlingsrum havde ialt 10 karme vm- 
åner. ADJørg.IV.291. I Husets østre Ende 
. . sad en halv Karm Vinduer. Aakj. VF. 
177. Feilb. undertiden ubøjet i flt.: Daglig- 
stue i Spentrup Præstegaard. 2 Karm Vin- 
duer i Baggrunden. Aakj.Himmelbjærgpræ- 
8ten.(1917).27. der var 2 Karm Vinduer mod 
Syd — hvert med 16 Ruder. HimmerlKjær. 
1918.118. 3.3) i forsk. spec. (især fagl.) anv. 
II indfatning om brøndaabning ; brøndkarm. 



V80. MO. D&H. II (bogtr., nu næppe br.) 
den del af bogtrykkerpresse, hvori for- 
men og fundamentet ligger oven paa løbe- 
brættet. VSO. II (gart.) ramme, der om- 
slutter et varmebed. HavebrL.^ 839. || 
(møl.) træværk, der omgiver mølleste- 
nene. VSO. MO. II (sj.) indfatning om 
ædelsten. *En blinkende Smaragd | I sin 
sølverne Karm. Winth.1.156. 

10 4) (1. br.) (den øverste del af) bryst- 
værn, rækværk, skranke. *Paa Rækkets 
(o: rækværkets) brede Karm I Sidder Hr. 
Ridder Strange. Winth.HF.321. Fra tre 
store Vinduesfag sprudlede Foraarslyset 
kraftigt ind over Skrankens Karm (o: i 
en tingsal). Schand.BS.466. søjlebaaren 
Svale med skønt udskaaren Karm. Vilh 
And.HB.122. Prædikestolens Fløjlskarm. 
GyrLemche.K.7. 

20 t Kar-magrer, en. {ænyd. d. s.) haand- 
værker, der laver trækar; bødker. Reskr.^^ /lo 
1718. VSO. MO. Den 3die (del af regne- 
bogen) handler om Bødker- eller Kar- 
mager-Regning, som ellers henhører 
til Visir-Kunsten. LTi(i.i 757.55. 
Karmenade, en. se Karbonade. 
I. Karmeisin [kBrma'si-n] ell. (nu alm.) 
Karmoisin, et. [kBrmo(a)'si'w] (ogs. 
skrevet Karmosinj. (ænyd. karmesie, kramo- 

30 sin (HMogens.); af II. karmesin; især fagl.) 
en mørk højrød farve med et svagt blaa- 
ligt skær. Ægte Carmoisin paa Uldent. 
CVarg.Farve-Bog.(177S).4. *Helt ud over 
Fursøen spænder | Aftnen sit Karmoisin. 
Schand.SD.89. Dersom Eders Synder end 
vare som Karmesin (Chr. VI: purpuretj, 
da skulle de blive hvide som Snee. Es.1.18. 
*Lyngen lo i festligt Ka.Tmoism.Pol}*/8l927. 
SøndTl2. II ^ gen. brugt som adj. to Laqvaier 

40 . . iførte prægtige Carmosins Atlaskes 
K.\OTt\eY.Biehl.DQ.ni.277. II. karmes^in 
[kBrma'si'w] ell. (nu alm.) karmoisin, 
adj. [kBrmo(a)'si'w] (ogs. skrevet karmosin; 
t kramoisin: Reiscr. 1.405). {sv. karmosin, 
ty. karmesin (f kramoisin), /loW. karmezijn, 
karmozijn, ital. chermisi(no), carmesino, 
cremisino, fr. cramoisi (eng. crimson^; gen- 
nem mlat. carmesinus (cramesinus) fra 
arab.; jf. Karmin || især fagl. og oftest 

50 brugt som præd.) af farve som karmesin (I); 
karmesinrød. Hans Klæder ere Carmesin 
eller Fiolenbrun Fløyel og en rød Hat. 
Pflug.DP.149. grøn, carmoisin og brun 
Farve. JPauUi.Urte-Bog.(1761).235. 150 til 
200 Pund af beste Sort Bologne Silke af 
egt ponceau, egt carmosin.^fZr.^/s^ 762.sp.14. 
en Karmesin Domino. Tode.V 1.149. MO.I. 
299. en mægtig Seng med . . carmoisine 
Spærlagen med tunge Guldfrynser, ^ørpe 

60 Janssen. Christine af Milano. (1909 ).2 5. ved 
Syrer bliver Farven . . lyserød, ved Al- 
kalier violetrød, ved Tinsalte karmoisin 
og ved Alun purpurrød. VareL.^399. kar- 
mesin- ell. (nu alm.) karmoisin-, i 
ssgr. (ogs. skrevet karmosin-; f kermesin-, 
se M. -rød/ (især fagl.) af I. Karmesin ell. 



107 



Karmesinfarve 



Karn arieCsæk) 



108 



^. 



IL karmesin. -farve, en. Moth.K55. e. hr. 
-farvet, adj. en Spencer af ..carmoisinf ar- 
vet Stof. /Sf^i/ie. Gal Ji/.i^O. e.hr. t-orm, 
en. kermesskjoldlus (hvoraf man tidligere ud- 
vandt karmesin farvestoff'et). Moth. Conv.K77. 

: *den smalle Fingers røde Fingertop, | 
ynde Carmosin-Orm liig paa hviden Sand ? 
Oehl.A.215, -red, adj. (f kermesin-. Tode. 
Den Danske Læge.(l?76).163). {ænyd. cher- 
mesinrød (Stephanius. Nomenclator Latino- 
Danicus.(1692).185); især fagl) d.s.s. II. 
karmesin. Carmosinrød Y\øyéi.LTid.l725. 
582. Hvorledes man kan farve Karmosin- 
rødt med Cochenille paa Bomuldstøi. 
OeconH.(1784).1.112. Carmesinrødt Klæde, 
Atlask. VS 0. 1.559. klædt i karmosinrødt 
Tøi (Chr. VI afvig.). Ords.31.21. Lakajen i 
hans lange, karmoisinrøde Skødefrakke. 
JFJac.I.122. 

Karm -fod, en. [3.2] (fagl.) den un- 
derste del af en karm. FhysBihl.VIII. 20. 
VSO. MO. D&H. 

I. Karmin, en ell. (1. Ir.) et (OehlSH. 
29. Schand.SD.rn. HageJ650). [kBr'mi%] 
{sv., tg. d. s., eng. carmine, fr. carmin ; besl. 
m, (maaske omdannet af) 1. Karmesin) 1) 
(især fagl.) skarlagenrødt farvestof, 
der udvindes af kochenilleskjoldlusen. Tode. 
V.290. Goethe mener . . at Carminen, ud- 
rørt i Vand og tørret, er det dybeste Ud- 
tryk for ren Rødhed. Kunstmus A. 192 6. 3 98. 
2) CP karminrød farvetone. *Hvor dine 
Kinder har sødt Carmin I Oehl.SII.29. 
*Denne Rosernes Carmin. Heib.Poet.III.31. 
det fine, blege Karmin, der . . var steget 
op i hendes Kinder. Font.M.85. IL kar- 
min, adj. [kBr'mi'w] {af I. Karmin; sj.) 
affarve somkarmin; karminrød.HavebrL.^ 
230. Karmin-, i ssgr. (især fagl.) af 
I. Karmin (1). 

Karminade, en. se Karbonade. 

Karmin- blæk, et. blæk fremstillet 
ved opløsning af karmin i fortyndet salmiak- 
spiritus; „rødtblæk" .Christ.Kemi.185. -dom- 
pap, en. V Pyrrhula erythrina. Kjærbøll. 
375. BøvP.1.345 (se u. -rød;, -lak, en, et. 
lakfarve fremstillet af karmin og alun. 
Christ. Kemi. 185. Sal. X. 243. -rad, adj. 
Karmindompappen (er) en prægtig, væ- 
sentlig karminrød Fugl. BøvP.1.345. Dag 
Nyh.y4l927.6.8p.3. -rødt, et. det farvende 
stof i den af kochenillen udvundne karmin. 
Christ.Kemi.185. VareL.^399. \\ om farvetone. 
*Karminrødt lægger sig paa hendes Kind. 
Schand.VD.16. -syre, en. en syre, der 
findes hos kaktusplantens skjoldlus. Christ. 
Kemi.185. Sal.X.243. -violet, et. farve- 
stof fremstillet ved tilsætning af eddike og 
blysukker til et kochenilleafkog. Sal.X.243. 
VareL.^399. 

Karmo(i)8in, karmo(i)8in, se 
I. Karmesin, II. karmesin. 

Karm-pnde, en. [3.2] (1. br.) aflang, 
flad pude, der anbringes i vindueskarm (til 
at støtte albuerne paa ell. for at lune for 
træk); vinduespude. Bang.DuF.3. HSchwa- 



nenfl.(CBernh.Xl 1.315). -skrin, et. [2] 

(arkais.) magasin i en vogn. Jng.VS.1.44. 
-slæde, en. [l.i] (foræld.; i VSO. betegnet 
som no.) slæde m. særlig formet, høj ell. 
overdækket fading. vAph.(1759). VSO. MO. 
-sten, eh. [S.(iog)2] (fagl). den saakaldte 
Limsten, som findes anvendt til Bygnings- 
materiale, Karmsten og Trapper i de 
famle Kirker og paa Hammershuus. FEau- 
erg. Bornholm.'^ (1887). 41. -træ, et. [3.2] 
(fagl.) træstykke, som danner den egl. ramme, 
hvori en dør osv. lukker. D&H.I1.634. 

Kar-mnskel, en. (anat.) muskel, der re- 
gulerer blodkarrene. Høffd.Fsyk.302. AKrogh. 
Fysiol.33. 

Karm-vogn, en. [l.i] {ænyd. d. s) 1) 
(foræld.) en slags karre. Langebek.Lex.K52a. 
2) (jf- u. Karm 2; bornh.) en slags stads- 
vogn m. kurve flettet fading. Cit.l755.(Thott 

20 4^1507.25). Esp.161. 

Kar-mærke, et. ("Kåre-. Tidsskr.f. 
Kunstindustri. 1886. 71. Bornh. Samlinger. 
XVI.(1925).121. jf. skaansk kara-mårke 
(Rietz.309), bornh. karamarkje (Esp.161). 
KarY: VSO.ni.K54.M0.1.1174.SaUII.318. 
Karve-. MO.I.1174. D&H.). {ænyd. kar(re)- 
mærke; jf. ænyd. karbrænde, brændejærn, 
som kar mærkes med (Kalk.Il.483); formen 
Karv(e)mærke skyldes formodet afledning 

30 af karve, snitte; især dial., foræld.) d. s. s. 
Bomærke. Moth.K48. Almuen . . betjente 
sig dengang, naar de skulde undertegne 
Noget, af de saakaldte Karmærker, som 
de malede hen paa Papiret. J Paludan. 
Møen. I. (1822). 267. Sal.IJL318. MDL. 
(sj.:) ChristiKsiTemæTke (d:IHS). Tidsskr. 
f.Kunstindusiri.1886.71. 
Karn al i e, en. se Kanalje. 
Karnali(e)-sek(t) , en. se Kana- 

40 riesekt. 

Karnap, en ell. f et (Moth.K55. Bagges. 
L.1.243.Ing.PO.I.50. Winth.V.20). [kBr'nafe] 
(nu næppe br. skrevet Kanap. Bagges. L.I. 
243 f. t Kamappe. PUV9l795.§2). flt. -per. 
{ænyd. d. s.; laant fra mnt. karnap, der maa- 
ske er sa. ord som Kanapé) et med tag og 
vinduer forsynet fremspringende par- 
ti paa en bygning, hyppigst hvilende paa 
konsoller, piller ell. søjler, i Vincklerne og 

50 paa Siderne (o: af nogle huse) ere adskil- 
lige Karnap er oc ziirlige Taarne. Pflug. 
DP.62. Paa venstre Side i Dagligstuen 
var en liden Udbygning, et Karnap med 
2 Fag Vinduer til Gaarden. Tauber.Dagb. 
15. M'inth.V.20. *et prægtigt Huus | Af 
Steen med høie Gavle og Karnapper. 
HCAnd.X.185. VortHj.IV2.163. Sal.^XIII. 
619. Karnap-stne, en. stue med karnap 
(jf. -værelse;. VSO. MO. A Erslev. Gamle 

(^ Historier. (1895). 14. -vindue, et. VSO. 
I Karnapvinduet sees Oberstens Dame 
hændervridende. Drachm.BK.46. Nans.JD. 
18. -værelse, et. værelse med karnap 
(jf. -stue). Kongen (gik) tilbage til det 
store Karnapværelse. Ing.PO.1.63. e. br. 
KarnarleCsæk), se Kanariesekt. 



109 



Karnat 



KarnefPel 



110 



t Karnat, en. (ænyd. d. s., sv. (bjergv., 
nu næppe hr.) karnat, en slags talje, ty. 
garnat, f karnat, holl. karnaat, garnaat, 
eng. garnet; af uvis oprindelse) ^ en slags 
talje til at hejse gods om bord ell. fra borde 
med (jf. Stagkarnat). Moth.K55. Sø Lex. 
(1808). VSO. 

Karnaval, en, et. se Karneval. 

KarneiX^el, karnelle, se Kar- 
nøffel, karnøfle. lo 

I. Karneol, en. [k^rne'o'/] (f Karniol. 
Moth.K65. LTid.1743.25S. Heib.Foet.VllL 
820. Bagger.1.239). flt. -er. (ænyd. karneol, 
korneol; af mlaf. carneolus, omdannet (m. 
tilknytning til lat. caro, gen. carnis, kød) af 
den ældre form corneolus (jf. IIarp.Kr.234), 
maaske egl. besl. m. plantenavnet Korn el; 
mineral.) en rødlig (kødfarvet) halv ædel- 
sten (varietet af kalcedon). 3 skaarne Car- 
nioler, som forestille 3 af Herculis Be- 20 
dniter. LTid.1740.784. stundom funklede 
(hans øje) som en rød Carniol, hvori Van- 
viddet havde indgravet sit adelige Vaa- 
ben. Baggier. 1. 239. en Karneol (Chr.VI: 
en sarder;. 2Mos.28.17. *Skæret af en sun- 
ken Sol I falder i de tavse Haller j blodigrødt 
som Karneol. SMich.RF.8. Uss.AlmGeol.5. 

II. Karneol, en. se Kornel. 
Karneval, et ell. f en (Holb.GW.III.l. 

LTid.1726.677. Clitau.PT.141). ['kBrnaival'; 30 
'ka'rna- ; ogs. -val] (nu næppe br. Karnaval. 
Holb.GW.IIl.l. LTid.1738.192. Charlottenb. 
1794.28. Brandes.Goe.il. 302). best. f. -et 
[-ival'a/] flt. -er [-ival'ar] (sv., ty. d.s., fr. 
carnaval; fra ital. carnevale, ssg. af carney 
kød (jf. inkarnere osv.), og levare, fjer- 
ne/Ise), se KNyrop.OL.in.l71) 1) tiden 
umiddelbart forud for fasten i de ka- 
tolske lande (opr. fra helligtrekonger til 
askeonsdag); ogs. (nu kun) om de f ester A^ 
(maskeoptog m. m.), som da finder sted. 
Der haver udi Carnaval en været adskil- 
lige Momme Lystigheder. Hoi&.6rT1'M/I.^. 
VSO.L560. MO.I.299. »Glæden er lov- 
befalet. I Piazzaen (i Venedig) bølger; et 
Hav af Gas. | Spring ud — ud i Karnevalet. 
Drachm.SH.109.jf.:(algieriernes)iiyeMsiane 
Ramadan eller Fasten holdes som en Carna- 
val for Ungdommen. LTid.1726.677. || % om 
fastetiden, før Carnevalet begynder, slaaer 50 
Giekken sig først ret løs. Oehl.XVII.129. 
2) t fastelavnsfest. *Emdrop Bønders 
CaTneval.Tychon.Ver8.343. 3) stort (især slut- 
tet) maskebal, (i Dresden forestillede) ved 
den sidst der holdne Carneval Hans Kongl. 
Maj. af Polen . . en Bundtmager. LTid. 
1730.355. Hun havde jo aldrig været til 
Karneval før, ja det vil sige nok til Maske- 
rade: hjemme paa Egnen havde Præstens 
jo en Gang haft Kostumebal. Bang.Vdv.2 5. 60 
Det store, aarlige Karneval i Aftes i Stu- 
denterforeningen. iVa<Ti(i.V8iP^7.ikf.8.8j9.5. 
KarneTa](>i-drag:t, en. kostume til be- 
nyttelse ved et karneval (3). Saaby.'' Ele- 
gante Karnevalsdragter og Dominoer nd- 
le\es.NatTid.y4l927.M.Till.4.8p.3. 



Karnif(f)el, karnifle, se Karnøf- 
fel, karnøfle. 

I. Karniol, en. se Karneol. 

II. Karniol, en. se Kornel. 
KarniN, en. [kBr'nis] (haandv. ell. (nu 

især) dial. Kanis, Kanes, [ka'nis, -'nes] Moth. 
K56. Halleby.223. jf. Feilb.). flt. -ser. (sv. 
d. s.; laant fra ty. karnies; jf eng. cornice, 
fr. corniche, ital. cornice; af gr. koronis, 
krumning, snirkel; besl. m. Krone) 1) (især 
bygn.) led af en gesims med S-formet 
profil; ogs. undertiden (da gi.) om den hele 
kransgesims ell. om lister m. karnisprofil. 
Moth.K56. Træet . . gaaer op over Ge- 
simsen af 2den Etage, og da Karnisen 
oven til hænger lidet foran udover, er 
Træet til Deels overskygget af Karnisen. 
Kraft.(KSelskSkr.VI.238). Zirater om Vin- 
duer og Dørre, Listværk og Karnisser. 
OeconJourn.1758.381. *Rundt om Tallerk- 
ner og Fade af Tin velskurede glimred' | 
Fra Karnissen. Fram.(Riber,lI.33). Eeib. 
Poet.IV.71. (de) lave Døre, som brede, 
ligeledes marmorerede Karnisser omgave. 
CBernh.1.77. Karnissen langs Loftet havde 
. . Lakuner i den Hulstav af Stuk, der for- 
hen havde prydet det. Schand.TF.J.195. 
SaVXIIl.620. Feilb. \\ ^ paa kanon: metal- 
massen mellem druehalsen og bunden. Mil 
TeknO.129. || (foræld.) paa geværlaas: kant 
omkring rundingen af panden, hvor den stø- 
der til den ydre side af laaseblikket. Mil 
TeknO.204. \\(dial.) om forsk, gesimslignende 
led paa møbler. En Kaness var et Bræt 
oven over Sengene, som Ombængskap- 
pen var fastgjort i, og som dækkede en 
Tækkekæp, hvorpaa selve Omhænget ved 
Hjælp af Stropper hang, saa det kunde 
glide frem og tilhage. Halleby.223. om ud- 
skaaret træstykke, der anbringes foroven paa 
chatolskab, bornholmerur olgn. OrdbS.(bornh.). 
2) (nu næppe br.) d. s. s. Karnishøvl. Moth.^ 
K69. Ctt.l902.(OrdbS.). Karnis-, i ssgr. 
(især fagl.) af Karnis 1. -formet ell, 
-formig:, adj. S&B. D&H. et karnisfor- 
met piano i høvle karnisformigt j -hevl, 
en. (snedk.) høvl til at høvle karnisformigt 
med (jf. Gesimshøvl;. Moih.K56. MO. D&R. 
Feilb. -piano, et. karnis form et piano. 
Larsen. D&H. -profil, en. Altrets Ge- 
sims er af hvidt Marmor med Karnisprofil. 
FrPoulsen.DG.120. Stilart.223. -rende, 
en. (bygn.). Gnudtzm.Husb.219(8e u. Gesims- 
rende;. 

Karnnt, en. se Kanut. 

Karnoffel, en. [kBr'nøf(8)l] (ogs. (især 
i bet. 3; Kanølfel [kainøf(9)l] f Karnif(f)eK 
Moth.K55. VSO. MO. f Karnef(f)el. SAJør- 
gensen.Spillebog.'^(1802).2 76. CHøegh- Guld- 
berg. NyesteSpUlebog.( 1868). 155. t kanif(f)el. 
Mo1h.K55. VS0.I1J.K41. nu kun dial: Ka- 
neffel. Feilb.). flt. -fler. (sv. (dial.) karnyffel 
ofl. former; fra ty. karniffel, karniiffel, kar- 
noffel; af uvis oprindelse) 1) (opr. om det 
højeste kort i et i 15. og 16. aarh. meget ud- 
bredt spil af 8a. navn; se SaUXlIL621; nu 



111 



kamafle 



Karpe 



112 



8j.) ^ knægten i styrvolt (der er højeste 
trumf). SAJørgensen.Spillehog? (1802). 276. 
VSO. MO. D&H. jf.: ^Da du i spæde Aar 
først blev Cavallerist, | Da holdt mand dig, 
som i Styrvolt een liden Trist; | Mens da 
du større blev og lignet een Carniffel, | 
Dit Ære-mettet Sverd forvanlis til een 
Grme\.Rostgaard.(GkS799.29). *det er Tøj 
i Mellemhaanden | at stikke med i Vaan- 
denl I dem knækker som en Lus | Kar- 
neflen ilux. Grundtv.PS. IV.153. 2) (især 
spøg.; sj. i rigsspr.; jf. Hæderskarnøffel li. 
Kæders- i ssgr.) nedsæt, betegnelse for en 
person. *de forhexede Kartøfler, | Som, 
veed jeg hvad forhungrede Karnøfler | 
Først snuste op i Syd- America. TBruun. 
11.247. Aa, du er en Kanøffel. Kværnd. 3) 
(talespr., især spøg.; 1. br. i rigsspr.) prygl; 
knubs. „Nu skal du ordentlig faa Kanef- 
fel!" med dette Udraab løber man efter 
et Barn og tumler det i Spøg. Kværnd. 
Jeg skal give Kanøffel. smst. D&H. Feilb. 
karnøfle, v. [kBr'nøfla] (ogs. (alm.) ka- 
nølle [ka'nøfla] f karnifle. Moth.E5.5. Ty- 
chon.Vers.346. VSO. MO. sj.: karnefle. An^ 
Niels.FL.II.lOO. nu kun dial: kanifle, ka- 
nefie. Moth.K55. VSO.ni.K52. Feilb. OrdbS. 
(Fyn)), -ede. {ænyd.ksLrnitie; laant fra nt. 
karniiffeln, hty. karniffeln; til Karnøffel; 
jf. nøf le ; dagl., især spøg.) banke; prygle; 
„mule"; m. svækket bet.: give en over- 
haling, en haard, ubehagelig behandling 
ell. medfart. Huml hvor skulde jeg Kar- 
nifle dig, om jeg torde kun. Kom Grønneg. 
1.229. *Hand byrstede hans Haar, hånd 
barkede hans Skind, | Og digt med Smek 
i Smek carniflede hans Kind. BeynikeFosz. 
(1747).108. *Jeg siger traadt, men mener 
ellers oversnøflet, | For Disputere -Lyst 
tilstrækkelig karnøflet. Blich.(1920).III.lO. 
*Her den stakkels Pave gaar, I hvor man 
ham kanøfler, | Staklen han ej reddet 
faaer | sine gamle Tøfler. Folkets Nisse.^^/i 
1861.14. „Saa skulde dog den Onde kar- 
nefle Din gamle Mærl" udbrød C; thi 
Hoppen . . havde seet sit Snit til at nappe 
ham i Armen. AntNiels.FL.II.lOO. Forfat- 
teren . . Tilhænger af Formens Overvægt 
og sikkert ogsaa Beundrer af Enevælden, 
trængte til at kanøfles nu. TroelsL.BS.II. 
267. Storebror . . kanøflede dem (o: de 
smaa søskende), hvis de stak alle fem Fin- 
gre i Mnnden. JacPaludan.F.84. 

H.ar-nes^le, et. (anat.) om de af en 
kapsel omgivne legemer af tæt sammenbug- 
tede haarkar, der forekommer i nyrerne (Glo- 
meruli). Panum.615. LandbO.lll.707. 

Karo, en. se Carreau. 

Karoline, en. [kBro'li'na] (-f Karam- 
Iboline. VSO. V.Q200). {fra fr. caroline, sam- 
mentrukket form af caramboline; jf. Ka- 
rambole; 6iWari.) 1) særlig mærket bal, 
der (i spillet karoline) lægges ud i bordets 
midtpunkt. JBaden.FrO.48. Hrz.D. 1.190. 
Billardb.8.41. jf. Bagges. IV. 146. || billedl. 
Vittigheden beroer altid paa en Idee-as- 



sociation, men Forskjelen er om den ca- 
rambolerer paa Spilleren (det Peripheri- 
ske) ell. paa Caroline (det Centrale). Kierk. 
P.II.207. 2) et slags billardspil, hvortil 
der bruges fem kugler. JBaden.FrO.48. Hrz. 
D.I.Wb. Herredsfogden havde to Gange i 
Træk vundet en ILdLroline. Drachm.UB. 4. 
BiUardb.41. 

Karonade, en. se Karronade. 
10 Karonje eZ/. Karonie, en. [ka'rcnnja] 
(f Karone. Cit.ca.l700.(Thott4H525.288). 
KomGrønneg. 11.441). flt. -r, {ænyd. karon; 
fra fr. carogne ell.ital. carogna, aadsel, skøge 
(jf. Luder j ; nu kun arkais.) groft skældsord 
til en kvinde; mær. *Hand ei Patron for 
andre var | End Sine hore Koner | Og ald 
den yngel de frembar | De Aabenbarl Caro- 
ner. Cit.beg.afl8.aarh.(Thott4H524.450). I 
Østers-Kiellingerl I Carnalierl I Caronierl 
20 Holb.Kandst.V. 3. Hør I vel, I andre Ca- 
rogner, hvilken Berømmelse denne Mand 
lægger paa mig. Skuesp.V.198. jf.: Hør du 
Kandstøber Carronie, har du ickeseet 
et Liberi eller en Laqvei tilforn. Holb. 
Kandst.IV.2. || brugt om en mandsperson. 
Hundsvot, Caronie, Beest, Slyngel. B^oZfe. 
Jep.1.6. jf.: Oppe fra Skolestuen høres 
drævende, taktfaste Remser . . Derpaa 
Slag og Klask og et højt Vræl . . *„Lad 
30 ham bare slaa til I De Karonier skal aves.** 
Bergstedt.FG.16. 

Karos, en. se Karrosse. 

Karosel, en. se Karrusel. 

Karosse, en. se Karrosse. 

Karotte, en [ka'rmda] flt.-t, {sv. karott; 
laant fra fr. carotte, ital., lat. carota) 1) en 
dyrket form af alm. gulerod med af- 
stumpet rod. de korte (gulerødder), som andre 
kalde Caroter. Fleischer.HB.134. VSO. Til 
40 stuvede Gulerødder foretrækkes de smaa 
Karotter. FrkJ. Kogeb. 155. HavebrL.^ 328. 
2) T sammensnoet bundt af tobaks- 
blade af særlig kvalitet, bestemt til snus. 
Vare L.(180 7). 1. 208. Aller. II 1.85. 

Kar-ovn, en. bassinovn; vanne.Bille- 
Top.20. 

I. Karpe, en. ['kBrfea] flt. -r. (ænyd. 
karp(e), sv. karp, no. k°arpe, ty. karpfen; 
gennem mnt. karpe fra mlat. carpa) Jf kar- 
50 pe fisk af arten Cyprinus carpio L. (der 
alm. holdes i fiskedamme); ogs. (zool.) d.s.s. 
Karpefisk (Hag.VI.216). (Peder Oxe) var 
den første som indførte Karper og andre 
usædvanlige Fiske at afles her i Riget. 
IIolb.DH.II.465. et Fad Karper. sa.F^s.7/.5. 
Olufs.NyOec.1.53. *I Parken spiller Kar- 
pen I Og Brasen saa bred. Winth.1.160. 
Krøyer III. 290. Han lignede en gammel 
Karpe, der lige er trukken op af Vandet. 
60 Slimet, vaad var han. Schand.IF.56. det 
gamle Mundheld . . at „Karper og Gre- 
ver ikke trives i Vendsyssel". Fedders.FF. 
136. byde tørre jyder for karper olgn., 
se 1. Jyde 2.2. || (fisk.) om em den (rimte, 
strandkarpe); maaske ogs. om havbrasen (jf. 
Krøyer. 1. 2 19). I Høsten 1913 var Rimte- 



113 



Karpe 



Karré 



114 



fangsten atter rigelig; Aviserne meldte 
om Fangst af mindst 8.000 kg „Karper". 

DanmFauna.XV.267. jf.: Odense-Karpe. 
EPont.Atla8.I.656. samt karpens horeunge 
t*. Horeunge 2.i. 

II. Karpe, en. flt. -r. {(m)nt. karpe, 
kasse, skrin af træ; af uvis oprindelse; bornh.) 
trækasse, skrin (især til at bære i rem 
ell. snor over skulderen), der af haandvær- 
kere ell. arbejdsmænd benyttes som værk- lo 
tøjskasse ell. madskrin, naar de gaar 
paa arbejde (jf. Madkarpe). Konen lagde 
Flasken ned til Maden og lukkede Kar- 
pen. AndNx.S.58. Esp.441. OrdbS. 

^ Karpe- i ssgr. (f Karp-, se u. Karperyg^. 
til I. Karpe, -dam, en. dam, hvori der holdes 
karper. Moth.K56. VSO. MO. LandbO.L521. 
-fimk, en. (zool.) fisk af familien Cypri- 
noidei ( Cyprinidæ).Brehm.Krybd.311. Frem. 
DN.519. -hoved, et. spec. (efter ty. karp- 20 
fenkopf; zool., sj.) navn paa sommerfuglen 
Macroglossa stellatarum L. (jf. Duehale 2). 
Sommer fugle.39. -karusse, en. (ogs. -ka- 
rus. Moth.K56. LandbO.UI.57). ^ bastard 
mellem karpe og karusse. Funke. (1801). 1.2 98. 
DanmFauna.XV.244. -kolera, Qn.(med.) 
forgiftningstilfælde med gastriske forstyr- 
relser som følge af nydelsen af karper og 
forsk, andre fisk. Sal.VI.623. -laks, en. 
(zool.) fisk af den tropiske familie Chara- 30 
cini (der indtager en mellemstilling mellem 
karpefisk og laksefisk). BMøll.DyL.III.147. 
SaUXIII.630. -leg, en ell. f et (Oecon 
Journ.1757.339). (fagl.) karpens gydte (og 
befrugtede) rogn. Moth.K56. VSO. MO. 
D&H. \\ (sj.) om yngel. Haves Damme, 
hvorudi man om Sommeren først kand 
lade det unge Karpe-Leeg strekke sig, 
blive Fiskene saa meget bedre til Be- 
sætning. Oecon Journ.1757.339. -lus, en. 40 
(zool.) navn paa en slægt af smaakrebs, der 
snylter paa karpefisk; Argulus.Brehm.Krybd. 
740. Frem.DN.530. -lænd, en. (vet.) op- 
adkrumning af ryglinien i lændepartiet hos 
heste (jf. -ryg). MilTeknO. LandbO.II.603. 
-lændet, adj. (vet.) om hest: som har kar- 
pelænd. Landbo. II. 603. -ryg, en. ('f Karp-. 
Viborg.HY.80). (ty. karpf enrucken ; vet.) 
opadkrumning af hestens ryglinie, særlig 
bagtil over lænden (jf. -lænd^' ogs. om lig- 50 
nende rygform hos kvæg (Landb6.III.26d). 
MilTeknO. SaVXIII.631. -rvgget, adj. 
(vet.) som har karperyg. Sal.XVIII.686. 
-sten, en. (fagl.) hornplade i svælget hos 
karpefisk (siddende paa en udvækst fra 
undernakkebenet), mod hvilken de paa de 
nedre svælgben siddende tænder virker. Moth. 
K56. Tychsen. A.I.767. SaUXIII.626.628. 
-tunge, en. 1) blød opsvulmet masse af 
muskler og fedt, der findes bag ved ganen 60 
hos karpe fisk (og som anses for en særlig 
lækkerbidsken). Moth.K56. *Heiren . . nylig 
sine Unger | Frembaaret har en Ret af 
fæde Karpe Tunger. Holb.Metam.46. Sal.^ 
XII 1.628. 2) (tandl.) instrument til fjer- 
nelse af tandrødder. Kirurg Instr. 85. 



Karpi, en, et. se Charpi. 

Kar-plante, en. [8.2] (bot.) (i ældre 
systemer) betegnelse for en med kar udstyret 
plante i modsætning til planter uden kar (jf. 
Celleplante^; nu især i flt., som fællesbe- 
tegnelse for frøplanter og kar sporeplanter. 
Drejer.BotTerm.22 9. Alf SihetiskFortegnelse 
over Danmarks Karplanter. MLMorttnsen& 
CHOstenfeld.(bogtitel.l905). SaUXIII.631. 

I. Karre, en. ['k^ra] flt. -r. {ænyd. d. s.; 
gennem mnt. karre (jf. ty. karren j fra (m)lat. 
carrus, carra; besl. m. Karet, Karriol, Kar- 
rosse, Kærre, jf. endvidere Char, Chara- 
banc, karikere. Karriere, Karrusel) 1) (især 
fagl. (landbr. ell. ti^) ell. dial. (jy.); i alm. 
spr. hyppigere Kærre^ simplere tohjulet 
køretøj (ofte enspænderkøretøj), især be- 
regnet til transport af grove varer, gen- 
stande og materialer; tohjulet arbejds- 
vogn. Moth.K56. Man havde (til mergel- 
gravning) sex Karrer med fem Kiørere 
og ti Stude. Olufs.NyOec.I.221. Malmen 
. . føres paa Karrer, trukne af Heste, til 
Minernes Yioveåmåg2Jig.Molb.LB.244. Jeg 
solgte min Vogn og tog til Takke med 
Karrer og de ringeste Fragtvogne. Ing. 
EF.III.106. en blaamalet Karre, trukket 
af to store, hvide Oxer.Jørg.A.43. Landb 
O.III.57. II (fagl.) i videre anv.: den to- 
hjulede forvogn, hvorpaa karreplovens aas 
hviler. SaUXIII.632. 2) lettere køretøj, der 
bevæges ved haandkraft, dels (nu kun dial.): 
trillebør (med fading), dels (især foræld.): 
skubkarre. Moth.K56(^\ Sy\\2Lnå''). Feilb. 
II (foræld.) om skubkarre, hvortil fæstnings- 
slaver var lænkede, naar de anvendtes til 
jordarbejder, hånd skulde Brændemerkes, 
og for sin Lifstid smiddes i Karren til 
Festnings Arbeyde udi Rendsborg.LTtd. 
1727.570. jf.: *Hist lyde deres (o: de sibi- 
riske straffefangers) Hammerslag | Besva- 
rede af Hulens Brag; | Hist, lænkede til 
Karren fast, | De trække frem den tunge 
Lsist PalM.(1909).I.213. \\ (l.br.:) nu, da 
der er Fart i Tingene, da der med et 
godt københavnsk Udtryk er „Skub i 
Karren", gælder det om at blive ved. 
Husassisten ten.l 91 9.24.sp.l. II. f k arre, v. 
(jf. ty. karren; til I. Karre 2; sj.) køre 
med trillebør; trille, han er sysselsat 
med at skandse, grave, og ksLrre. Bahb. 
Tilsk.1801.185. 

III. karre, v. se IH. karve. 

Karré, en. [ka're; sj. ka're'] best. f. 
karreen [ka're- an] flt. karreer [-'re-'ar] (fra 
/"r. carré (quarré); af /af. quadratum, fir- 
kant (se Kvadrat); jf. karreret samt Kadre) 
1) (nu sj.) firkant (I.l). Leth.( 1800). 134. 
JBaden.FrO.48. Meyer. ^144. 2) ^ en i 
fodfolket anvendt fægtningsformation i 
sluttet orden med front til alle fire 
sider, især tidligere anvendt mod rytteri- 
angreb. Slutte en Quarre. JBaden.FrO.318. 
VSO.V.Q201. (majoren) havde været med 
til at danne Carré mod de fjendtlige Dra- 
goner. KLars. GHF. 1. 122. SaU XIII. 632. 



X. Rentrjkt »/ji 1927 



8 



115 



Karre- 



Karriere 



116 



jf.: Moskusokserne (stillede sig) op i deres 
Slagorden, den berømte Karré, med Front 
til alle Sider. KnudRasm.G.870. || overf. 
ethvert af (bogens) tre Afsnit staar som 
en Karré med fældede Bajonetter, beredt 
til at slaa Angreb t\\h2igQ.Brandes.XllI. 
434. Landets Prækestole greb sig an. Alle 

gode Hjem i Landet dannede Carré'er. 
;ele den velsindede Literatur gav Salut. 
sm8t.XV.195. 3) bebyggelse, der udfylder 
mellemrummet mellem fire gader; hus- 
blok. Gaderne skærer .. hinanden nogen- 
lunde under rette Vinkler og der opstaar 
næsten regelrette Karréer. V Lorenz, DH. 
1.57. den nye Karré af Stenhuse. Poi.*°/9 
1920.7. sp.S. 4) (rid., nu næppe br.) en ma- 
nøvre med en hest, hvorved den efterhaanden 
føres i fire forskellige linier, som danner et 
kvadrat; firkantet volte. VSO.V.Q201. 
5) ^ en række af fire spil i visse kort- 
spil, især piket. Han vandt alle Quarreerne 
i Vic^vetV SO. y.Q201. Meyer.131. D&E. 
Karre-, i ssgr. til L Karre 1 (jf. dog 
Karre-klud, -vandj. \ -basi«e, en. d. s. s. 
-bøsse 1. Skibene tiltakles. Blokhusene 
faae Mænd, Karrebasserne knaiiåe.ECAnd. 
YIII.102. -bom, en. (nu 1. br.) om (hver 
af) de stænger paa en karre, hvorimellem 
hesten gaar, naar den trækker (jf. -stang^. 
Biehl.DQ.II.383. ExercArtil.(1804).93. VSO. 
D&R. -bosse, en. (e/'/er /i/. karrenbiiehse ; 
jf. Kærrebøsse) benævnelse paa forsk, slags 
transportabelt skyts, der hviler paa en to- 
hjulet lavet eller karre. 1) (jf. -basse; for- 
æld.) en slags primitiv (feltjkanon, der an- 
vendtes ved middelalderens slutning. YSO. 
*Karrebøsserne vente med Skud. P^om^.JJ. 
105. 2) t en slags (jagt)bøsse med flere sam- 
mensatte løb, der alle gaa af ved et eneste 



træk. Werfel.Jagtb.160. 3) (sj. ) en slags hur- 
' ' J/skydende bagladekanon af lille kaliber. Al- 
ler.III.87. -driver, en. (nu sj.) kusk, der 



gaar ved siden af den belæssede karre. Moth. 
E56. VSq. MO. D&H. 

Karré-frakke, en. (sj.) vel efter fr. 
habit carré (jf. SaVYI.384! Larousse.Dic- 
tionnaire.IX.(1873).626.sp.4), om en frakke 
med brede skuldre (ell. omdannelse af Kar- 
rik?^. han (hjalp) mig ind i den blaa 
„Carréfrakke",' og transporterede mig der- 
paa op paa mit høie Stade i Agestolen. 
Schack.82. 

Karre-hest, en. hest, der anvendes som 
trækdyr for en karre; spec. (fagl.) om en 
særlig stor hesterace, der især anvendes i 
England og Belgien; bryggerhest. Viborg. 
HY.5. (fiskerne) gik tavse, foroverbøjede, 
med Ryggen mod Havet, halende i det 
lange Tov ligesom Karreheste. Drachm. 
LK.38. LandmB.II.155. jf. u. Karriolhest: 
*Autor agter ey, at skrive nogen Side | 
For Karre-Heste, men ikkun for Menni- 
sker. Graah.PT.I.231. 

kar reje, v. se kareje. 

Karre-klud, en. se Karklud, -knsk, 
en. (nu sj.; jf. -driver j. VSO. Jeg tog Lo- 



fis i samme Værtshuus, hvor min Karre- 
udsk pleiede at logere. Krøyer.Er.l51. 

Karren-lilts, en. se Karrigfilt. 

Karre-plov, en. (landbr.) plov med 
fri tohjulet forvogn (karre), hvorpaa aasen 
hviler. LandbO.lII.822. 

karreret, part. adj. [ka're'raf] (ogs. 
karrert \)^2i^Te'Td]Meyer.l31). {efter fr. carré; 
jf. Karré; 1. br.) \) firkantet; kvadratisk. 
10 Meyer.^84. Man maa helst lægge Bro (o: i 
hestenes baase) af karrerede Sten. LandmB, 
11.218. Sal' XI 1 1.632. jf. fr. bonnet carré: 
*En Hat (o: damehat) selv, der var rynket 
og carreret, | Og ei saa ganske kort endda 
paa Skyggen, | Har ei imindstemaade mig 
generet. Aarestr.SS.il. 204. 2) om (mønster 
i) tøj: ternet; rud(r)et. Meyer.^84. Sal.^ 
XI11.632. 

Karre-stang, en. (nu 1. br.) d. s. s. 
20 -bom. S&B. 

Karret, en. se Karet. 

Karre- vand, et. se Karvand. -vog^n, 
en. (nu næppe br.) d. s. s. 1. Karre 1. Moth, 
K34(se u. L Kane 2.2^. 

Kar ri, en. ['kBri] (ogs. skrevet Karry^. 
{fra eng. curry; oprindelig et indisk ord; 
især kog.) krydderi i form af et gult pul- 
ver, der er en blanding af forskellige 
skarpe krydderier; ogs. om sovs tilberedt 
30 med dette krydderi. Man kan lave en Ret 
altfor vandet og fersk; man kan tilberede 
den med altfor megen Karri og Kayenne- 
peber. OehLEr.II.118. ChMourier. Brød. 
(1821).211. Kødboller i K2irry.V\ied.S.72. 
MentzO.Pl.221. \\ hertil bl. a. Karri-kød, -pul- 
ver, -sovs /^Kød med Karysovs og Ris. 
Buchh.UH.87). 

Karriere, en. [km'æra] flt. -r. {fra 
fr. earriére, af mlat. carraria, kørevej, vædde- 
40 kørselsbane; til carrus (se I. Karrey) t) (nu 
næppe br., jf. SaUXIII.633) indhegnet 
bane for hestevæddeløb og væddekørs- 
ler. JBaden.FrO.48. Meyer.i31. 2) (nusj.i 
fagl. spr.) benævnelse paa den hurtigste 
gangart, hvori en hest kan løbe (især 
i (faste) forb. m. adj. ell. part.). Meyer.^84, 
*frem i Carriere selv han (o: en rytter) 
foer. PalM.IY.363. Hendes Højhed red saa 
uens, saa Lakajen evigt maatte passe paa: 
50 saa var det Karriere, og saa var det Skridt. 
Bang. SE. 132. \\ i fuld karriere. JBaden. 
FrO.48. staa oprejst paa Hesten i fuld Kar- 
riere. J7Jews.CT.49. flyvende, strakt 
karriere, se flyve 3.3, strække. 3) leve- 
vej, livsstilling, især embedsstillingj 
m. særligt henblik paa avancement (jf. 
Løbebane^; ogs. (i alm. spr. nu hyppigst): 
avancement; forfremmelse, være i en 

fod Carriere. JBaden.FrO.48. har han vir- 
elig noget diplomatisk Embede eller har 
han været i den Carriere. Gylb.IX.8. den 
officielle Christendoms Forkyndelse, be- 
tjent af kongelige Embedsmænd, Rangs- 
personer, hvis verdslige Carriere Forkyn- 
delsen er. Kierk.XIY.27. Af en Person 
uden Karriere krævede man ikke den 



117 



karrig: 



Karrik 



118 



kontormæssige Takt. ORung.P.96. Chan- 
cerne for den unge Læge, den unge Ju- 
rist? Efter mit Skøn er de ikke saaledes, 
at det er en Sag af ringe Beskaffenhed 
at bryde sig en Karriere. DagNyh}^U1927. 
Sønd.S.sp.l. jf.: i England betragter (man) 
en ung Mands Sportskarriere som et 
Maal for hans Dygtighed. Tilsk.l927.1.290. 
II t gaa en karriere. Han gik en for- 
nuftig, borgerlig Carriere, jeg gik bag af 
J)2iiiåsen.BrzJV.263. gøre karriere ell. 
især gøre en god ^glimrende olgn.) 
karriere, komme godt i vej; avancere (hur- 
tigt); svinge sig op til en høj og anset stil- 
ling, jeg faaer et Levebrød og gjør Car- 
riere. Kierk.XII.403. han vil sikkert gjøre 
en glimrende Carriere. Gjel.HE.35. Han 
havde gjort en meget smuk Karriere. 
Bang. SF. 6. jf.: Læreren (o: præsten) er 
kongelig Embedsmand, jævnt avanceren- 
de, carrieregj ørende. jrterÅ;,Z2y.i45. 

I. kar-rig;, adj. [3.i] (anat.) rig paa 
(blod)kar. NAageNielsen.tllcus ventriculi.II. 
(1919)136. UnivProgr.l925.II.51. 

II. karrig;, adj. ['kBri, ogs. (især prov. 
ell. dial.) "kBr'i] adv. -t ell. (f) -en (2Cor.9.6 
(se ndf.). VSO.). (nu især GJ (poet., højtid.) 
karg [kBr'q; ka-'rq] Moth.K52. Ploug. 11.7 9. 
Gjel. PilgrimenKamanita. (1906). 210. Berl 
Tid:'V8l921.Aft.4.sp.l). {ænyd. kar(i)g, glda. 
karier, kar(i)gh (PLaale.nr.219B.1104), 
kargh (Rimkr.), sv. karg; fra mnt. kar(i)ch, 
jf. ty. karg sand eng. chary; besl. m. kære; 
i rigsspr. nu næsten kun GJ) 

1) meget, i alm. overdrevent spar- 
sommelig ell. paaholdende (m. h.t.penge, 
gods, mad olgn.); nærig; gnieragtig. En 
Daare skal ikke ydermere kaldes Ædel, 
off en Karrig ei kaldes Rig. Es.32.5. Holb. 
Vg8.(1731).1.4. det (blev) anseet for slet 
handlet, om en Mand var saa karrig, at 
han ei vilde forsyne sin Kone med det 
Nødvendige. Engelst. Qvindekj. 249. VSO. 
D&H. Feilb. || talem. (jf. u. Fordærver 2.1, 
Forøder;.- den Ødsle (adsplitter) uden Glæ- 
de,hvaddenKarrigegjemmer uden Glæde. 
Kierk.IV.151. Karrig Mand spaa'r Ødeland. 
Kirketid.1833.192. se endvidere Mau.1.604. 
II karrig mod ell. over for en, (l.br.) 
paaholdende over for en. at du er karrig 
imod din fattige Broder og ikke giver 
ham. 5Mos.l5.9. der var Ting (o: ekstraor- 
dinær arbejdsløshed), overfor hvilke man 
ikke kunde være k&rng. BerlTid.^^/il905. 
M.4.sp.l. II i forb. m. yræp.-led, der angiver 
det, hvormed man er faaholdende ell. (for) 
sparsommelig; hyppig i overf. anv. (han gi- 
ver dem) noget Guld til Palme -Viin . . 
mens er hånd der med karrig, raabe de 
hannem . . ud for en . . karren Filtz. Pftug. 
DP.1106. han (er) alt andet end karrig med 
Anerkendelse af sine Kollegaer. Schand.O. 
11.269. Vær ikke for karrig med Drikke- 
penge. Lidt Flothed i den Henseende er 
en Behagelighed for En selv. EGad.TT.58. 
Dommerne bør være karrige med denne 



Indgriben. Til8k.l927.1.225. I er ikke kar- 
rig paa Tilnavne. Pame/a.7.45. *Den sande 
Flid er paa hver Time karrig. DracTim. 
DD.143. er et lille Folk karrigt paa Jord, 
karrigere endnu er det paa Mænd. I^ørwp. 
11.4. (nu næppe br.) i forb. m. præp. i: de 
hafde været alt for karrige i at giøre Cza- 
ren Bud. Slange.ChrlV. 831. min Sjæl, der 
aldrig var karrig i at beundre det Store. 
10 Kierk.III.100. \\ overf. *Med karrig Haand 
udmaales Glædens Tiid. Rahb.PoetF 1.210. 
*Jeg kunde have gjort det mere broget, | 
LøstHaarets tusind skjønne Cataracter — | 
Men jeg er karrig — jeg vil gjemme No- 
get. Aarestr. SS. 11.205. || som adv. hvo kar- 
rigen (Chr.VI: karrigligen; 1907: spar- 
som t^ saaer, skal og karrigen (Chr.VI: 
karrigligen; 1907: sparsomt; høste. ^Cor. 
9.6. at arbeide ivrigere end Nogen og 
20 omgaaes Tiden karrigere end en Pligt- 
arbeider. Kierk.VIl.230. 

2) som er knapt tilmaalt; fattig; 
ringe, de karrige Belønninger, der i de 
fleeste . . Lande tildeeles Mænd, udmær- 
kede ved deres Indsigter og Arbeide i . . 
Videnskaber. NTreschow. (Rahb. Min. 1787. 
111.21). *Den Mundfuld den var karrig. 
Winth.lV.7. Et karrigt Indhold er let nok 
at ordne. IIøffd.E.123. Sand, der kun yder 
30 en karrig Næring. Bogan.1.44. Gud skal 
vide, at jeg tjener for en karrig Løn.jHoZ- 
stein.T.79. 

tKarrig:-filt, en.^filts. P/?w5'.DP.i075. 
Karrenfilts. smstJ106(se ovf. sp.ll7^'>). {jf. 
karrig filt (m. III. Filtj, ty.-f karger filz) meget 
paaholdende, gerrig person ; gnier. Moth.K52. 
Pflug.DP.1075. O -hed, en. (nu næppe 
br. Karghed. Holb. NF. 1.17). {ænyd. d.s., ty. 
kargheit) især til karrig 1: overdreven spar- 
40 sømmelighed; gerrighed; nærighed (jf. -sk&b). 
Holb.MTkr.25. Var det ikke virkelig en 
Karrighed, en Tilbageholdenhed af min 
Siæl, at jeg ikke drak meer? Ew.( 1914). 
1V.284. Som Alle, der drive Karrighedens 
Last næsten til Vanvid, paastod nan na- 
turligvis, at han var en meget fattig Mand. 
Davids.KK.354. Der gives den, som bliver 
rig ved sin Agtpaagivenhed og Karrig- 
hed (Chr.VI: sparsomhed/ Sir. 11. 22. kar- 
so rigilig:, adj. (karge\\g.jf.MDL.261. Feilb.). 
adv. d. 8. ell. (f) -en. {ænyd. (som adv.) d. s. 
ell. kargelig; nu kun dial (jy.)) karrig; 
knap. VSO. Feilb. || som adv. Moth.K52. 
VSO. Feilb. karrigligen. 2Cor.9.6(Chr. 
VI; se ovf. I.16f.). Da omgaaes han kar- 
geligen med den Skat, han bortødslede 
før. A ordBrun. (Theol. Maanedsskr. I. (1804). 
695). t Karrige-puge, en. d. s. s. -filt. 
VSO. t -skab, en. {ænyd. kar(ri)gskaff) 
60 d. 8. 8. -hed. Naar Folk have seet mig at 
nøjes dagligen med een eller to Retter 
Mad . . have de tilskrevet saadant en Kar- 
rig skab. Holb.Ep.I 1 1.17. Fal8tl96. VSO. 

Karrik, en. [ka'ri^] (f Karlkel), flt. 
-ker (Blich.(1920).XVin.53). {fra fr. car- 
rick, der vistnok er et engelsk ord; jf. Karré- 



8' 



119 



karrikere 



Karrusel 



120 



frakke; nu næppe hr.) (køre)kappe med 
(et ell. flere) slag. *Hvem er vel han i den 
skotske Carrik, | Han, der spadserer saa 
stolt som en Spsinier.Hrz.D.I.185. *Min 
store vatterede, blaae Carrik | Jeg . . til 
en Frakke forandret fik. QSieshy. Mester 
Jakel.(1840).14. Meyer. 131. en lyseguul 
Karikel med sex smaa Slag, skjulte til- 
deels hans smukke Skikkelse og øvrige 
Dragt. BlochSuhr.ÆS.1.7. 

karrikere, v. se karikere. 

1£arrlol, en. [kBri'o'/] (ogs. skrevet Ka- 
riol; sj. Karjol: Oehl.L.lI.214). flt -er. {sv. 
karrioi, no. karjol, n/. karjool (ty.ksLinolie)); 
fra fr. carriole, ital. carriuola; afl. af ital. 
carro, karre (se I. Karre j) en slags tohju- 
let enspænderkøretøj til personbefor- 
dring, i alm. kun til een ell. to personer; 
nu især om norske skgdskøretøjer. JJuel.22. 
(jeg) satte mig Klokken halv to i en Ka- 
riol, for at kiøre til (jøiimgQn. FrSneed.I. 
15S.*Y\ fik en lille venlig Dreng | Til Skyds- 
gut paa Karjolen. Oehl.L.II.214. Hauch.II. 
191. JVJens.M.I.121. Karriol-hest, 
en. hest som (til stadighed) gaar for en kar- 
rioi MO. D&H. jf.: Nu er Forliebelsen 
væk og jeg gaaer Livets Karriolhestgang. 
Brøchner. Br. 7. || i forsk, udtryk for stivsin- 
dethed, stædighed olgn. han er saa capris- 
sieus som en gammel Kariol Hest. Cit. 
l?61.(JySaml.4R.III.112). jeg var følelig 
som en Damehest, men kunde ogsaa være 
halsstarrig som en Cariolhest. Thornam.For 
silde.(1858).90. Feilb. især stiv ell. stædig 
som en karriolhest, i høj grad stivsin- 
det, stædig. Grundtv.Snorre.II.75. den gamle 
E. har altid været stædig, som en Kar- 
riolhest. Gylh.y 1.129. fik Du din Elskede 
forsonet? afbrød ham her Ivar. — Nei, 
Herre 1 hun var stiv som en Karriolhest. 
FalM.TL.III.482. Mau.I.385.413. Feilb. 
karriolipik, adj. [kBri'o'ls.^] {spøgende af- 
ledning af Karrioi under indflydelse af tale- 
maaden: stiv som en karriolhest; nu næppe 
hr.) i høj grad ubøjelig, stivsindet. *I)et 
Skarn, som væk vilde løbe, | Som gjore 
sig karriolsk. FolketsNisseJ^hl860.10. 

Karronade, en. [kBro'na'da] (ogs.skre- 
vet Karonadej. flt. -r. {fra eng. carronade; 
efter jærnværket Carron i Skotland, hvor 
disse kanoner først fremstilledes 1779; ^ og 
^y foræld^ en slags kort skibskanon af 
svær kaliber, der anvendtes paa øverste 
dæk af større orlogsskibe ell. som hovedarme- 
ring paa mindre orlogsmænd samt i fartøjer. 
SøLex.(1808).32. Harboe.MarO. en 12 pd. 
Karonade til TrsLvalliesliipipen. StBille.Gal. 
1.5. (søofficeren viste) med Haanden hen 
paa Skytset, sagde i Hast, af hvad Kali- 
ber Kanonerne og Karonaderne vare, og 
trak i Snoren paa den nærmeste. Gold- 
schm.VII.S07. SaUXin.633. 

Karronie, en. se Karonje. 

Karrosse, en. [ka'rcosa] (ogs. skrevet 
Karosse. — ??w kun dial. Ka(r)ros. Moth.Conv. 
K79. LTid.1725.222. JacBircherod.R.13. 



OrdhS. (Falder), jf. Feilb.). flt. -r. {ænyd. 
karos(se), sv. kaross; fra fr. carrosse, ital. 
carrozza; afl. af lat. earrus, se I. Karre; 
foræld.) stor lukket stadsvogn; karet. 
Jeg roulerede i Carosse hver Dag med 
toe Tienere bag paa i Herrens beste Klæer. 
Holb.HP.1.2 (jf. fr. rouler carrosse, f f aire 
rouler un carrosse, holde hest og vogn, være 
rig). Winth.Nov.103. Hun steg op i den 

10 forgyldte Karosse, høj som et Hus, med 
det buede Loft. Schand.IF.33. TroelsL.^I. 
187 ff. billedl: Automobilernes slingrende 
Karosser vralter ind gennem Afspærrin- 
gens opblødte, moradsede Hjulspor, ^øwne- 
lycke.Sp.211. Karrosse- i ssgr. (f Ka(r)- 
ros-). t -bukkel, en. en slags haarop- 
sætning. Jeg var hver Dag friseret og 
puddret . . med Toppee — senere med 
Hestesko — Carosbukler og Pung i Nak- 

20 ken. Rahb.E. 1. 34. -hest, en. (foræld.). 
et par Karofi-heste. Ree7ib.Æ.67. Kar- 
rosseri, et [kBrcosa'ri-'] (ogs. skrevet Ka- 
rosseri j. flt. -er. {fra fr. carrosserie; fagl) 
overdel, overbygning tilen motorvogn; 
vognkasse. Vognens (o: automobilets) Re- 
ster blev igaar . . fjernet fra Ulykkes- 
stedet. Karosseriet er fuldstændig knust 
. . men Motoren har ikke taget større 
Skade. Berl Tid.'^*/a920. M. 6. sp. 4. *(han) 

30 Åndede befriet | ved Rattets Modstand 
og ved Fartens Skælv [ i Kraftmaskinen 
og Karosseriet. Rørd.JH. 11.102. || hertil 
bl. a. Karrosseri-fabrik, -mager (haandværker, 
arbejder, der laver karrosserier. Pol.^/i2l926. 
20.sp.l), -værksted (TelefB.1927.sp.2690). 
Karrunkel, en. se Karunkel. 
Karrusel, en ell.(i bet.l; nu sj.) et (Biehl. 
Interiører fra Chr.VIIs Hof.(udg.l919).59. 
MO. 1. 299. MHenckel. Væbnersholm. (1 902). 

40 78). [k^ru'sæl'] (ogs. skrevet Karu(s)sel; f 
Karosel: VS 0.1.560). flt. -ler. {fra fr. car- 
rousel, ital. carosella; vist til Karrosse) 
1) (foræld.) om forsk, ridderspil, der af- 
holdtes ved fyrstehoffer ved festlige lejligheder; 
især om ringrenden, „stikken til ringen", 
der udøvedes af kavalerer til hest og under- 
tiden af damer til vogns; ogs. om stedet 
(banen), hvor et saadant ridderspil udøvedes. 
Ved Kroningen blev holdt et stort Giæste- 

50 bud med en Carousel, som varede udi 
8 Dage. Holb.DHJ.665. langs med Muren 
. . var en Plads til at holde Caroussel 
eller Dyst-Renden. Adr.^Vil762.sp.5. Jeg 
faldt ogsaa af Hesten i Paris ved et præg- 
tigt Væddeløb, da jeg i en Carusel vilde 
tage Hovedet med KsLSLvåen. Skuesp.VIII. 
420. HCAnd. VIII. 108. DanmHavebr. 214. 
om lign. festligheder som folkelig forlystelse: 
saa kan du sætte mig i en Tønde, som 

60 en Kat, og lade Bønderne paa Amager 
ride Carousel omkring mig en Fastelavns 
Mandag. PAHeib.Sk.11.6. jf: Lindal havde 
længe tænkt paa at forbinde denne aar- 
lige Fest (o: pinse festen) med et Slags 
landligt Ridderspil eller Carrousel. Gyfb. 
IV. 250. 2) forlystelsesapparat (paa 



121 



Karrusel- 



karsk 



122 



markeder olgn.) med sæder til publikum i 
form af træheste ell. andre dyr, vogne, baade 
osv., der drejes rundt (paa et plan) om ap- 
paratets lodrette midterakse (jf. Karrusel- 
gynge;. Meyer? (1844).91. CirkVU1861. Saa 
tør De maaske heller ikke kjøre rundt i 
den nye Karoussel med Baadene. CMøll. 
PF.329. midt i det hele (o: paa en mar- 
kedsplads) ragede Skelettet af to Karus- 
seller op som to kæmpestore Paraplyer 
uden BetT?e]!i.AndNx.M.241. En Affødning 
af den (i Chr. IV's tid) brugte Stikken 
efter Ringen var den, som endnu for ikke 
mange Aar siden anvendtes f. Eks. paa 
Karrusellerne paa Dyrehavsbakken, hvor 
de, som fo'r rundt i Karrussellen, kunde 
stikke med en Dolk efter en lille Jernring, 
der skød sig frem fra et Jernhylster paa 
Karrussellens udvendige Side. Hist MKbh. 
IV. 347. Baronesse Alvilda stod oppe paa 
Torvet . . og saa paa, at Karen og Kani- 
nen kørte i Karrusel. Wied.S.190. 3) 
overf. anv. af bet. 2. 3.1) {L br.) om gen- 
stand, der (ved sin omdrejende bevægelse) 
minder om en karrusel. I ^e . . uformelige 
Øreflipper hænger der Karuseller med 
Perlekvaster og Guldduske helt ned til 
Halsen. DagNyh.'ysl913.Till.4.sp.l. 3.2) i 
forsk, udtryk som betegnelse for en (virkelig 
ell. forestillet) omhvirvlende bevægelse. Bor- 
gerskabets Damer, der halvnøgne og flir- 
tende snurrede rundt i den erotiske Ka- 
rusel. HomoS.YD.142. Til sidst løb det 
Hele i Karrusel for ham. Det blev alt- 
sammen til en Taage, der surrede og 
suste og flimrede. EErichs.N.124. Efter 
frokosten vendte strømmen (o: i en flod), 
og alt det flydende gik først langsomt 
rundt i karuseller og senere . . tilbage. 
EKornerup.Ecuador.(1919).20. 3.3) navn 
paa en leg. Otte eller tolv Deltagere stil- 
ler sig i Kreds og tager hinanden i Hæn- 
derne, hvorefter der deles ind til to. Le- 
gen begynder med, at Etterne samtidig, 
idet de holder sig godt fast i Sidemæn- 
denes Hænder, kaster begge Ben ind imod 
Kredsens Midte, saaledes at de, hælstøt- 
tede, kommer til at hænge i Armene. Nu 
begynder Karusselien, idet Kredsen løber 
Tundt. FrKnu.LB.103. Karrusel- i ssgi-. 
nu især til Karrusel 2, fx. (foruden de ndf. 
anførte) Karrusel-ejer, -holder, -tur. -ap- 
parat, et. [1] (foræld.) især i flt, om red- 
skaber anv. ved (rekvisitter til) karrusel- 
ridning. HistMKbh.IV.347. -bane, en. 
O [1] (foræld.) plads, hvor en karrusel af- 
holdes, en stor Carrouselbane, til Ridder- 
spil og Dystrenden. CBemh.lII.352. 2) [2] 
(nu 1. br.) plads, hvor en karrusel er opstillet. 
Davids.KK.85. CMøll.PF.330. -(dreje)- 
bænk, en. drejebænk til metal, hvor 
arbejdsstykket hviler paa et drejebord, som 
roterer om en lodret aksel (jf. -høvlema- 
skine;. OpfB.UITl.34. Hannover. Tekn.2 33. 
"Syng:©* en. [2J (nu næppe br.) d. s. 8. 
Karrusel 2. GVteth.Physikalsk Børneven. I. 



(over3.1800).153. -liøTlemaskine, en. 

d. s. 8. -drejebænk. SaUXILlOl. -rid- 
ning:, en. [IJ (foræld.). HistMKbh.IV.347. 
-ridt, et. [1] (foræld.). PalM.IL.lI.381, 
SaVXL389. 

Karry, en. se Karri. 
Karse, en. ['k^rsa] (■\ Kers, Kærs. Ager- 
bech.FA.I.15. 8a.FÅH.121. f Krasse. Oehl. 
Fostbrødrene.(iei7).77(jf. OehLVlI.356). f 
10 Kresse, se I*. Karsefrø;. {æda.ksirsæ( AM.139. 
Harp.iKr.306), sv. krasse, no. karse; fra mnt. 
karse (kerse), jf. eng. cress, holl. kers, ty. 
kresse; uvis oprindelse) 2f t) benævnelse paa 
forsk, korsblomstrede planter med spi- 
selige (stængler og) blade af en skarp 
krydret smag, sand hermed nærbeslægtede 
arter; uden for ssgr. nu vist kun om arter 
af slægten Lepidium L., især om havekarse, 
L. sativum L.; tidligere ogs. om arter af 
20 slægterne Nasturtium og Cardamine (jf. 
Funke.(1801).I1.353. MO.); alm. som sidste 
led i navne paa forsk, arter korsblomstrede, 
fx. Bitter-, Brønd-, Eng-, Fjæld-, Guld-, 
Vand-, Vinterkarse. Karsen saaes i Rade- 
viis oven paa et tillavet BQQd.Fleischer. 
HB.227. VSO. Vinduet, hvor der hele 
Sommeren stod smukke Blomster og om 
Vinteren deilig Karse paa en Top af Hatte- 
filt. HCAnd.IV.446. Lange.Flora.616. || bit- 
30 ter karse, <i. s. s. Bitterkarse. MO. vild 
karse. 1. engkarse, Cardamine pr atensis L, 
JTusch.50. VSO. MO. 2. f liggende ravne- 
fod, Coronopus Ruellii Gilib. EPont. Atlas. 
1.572. 3. f kær- guldkarse, Radicula islandica 
Druce. VSO. \\ talem. jeg kender nok kar- 
se(n), sagde bonden, han aad skarntyde, 
om selvkloghed parret med dumhed. Mau.911. 
PalM.IL.II.717. 2) indisk e/Z. indiansk 
k arse (^0 ; bærkarse, Tropæolum), se indiansk 
40 1.2, indisk 1. Karse-, i ssgr. (f Kresse-). 
til Karse 1. -fr«, et. ("f Kresse-. HesteL. 
(1703).C8f). om frøene af forsk, slags karse, 
der i tidligere tid benyttedes i medicinen; nu 
vist kun om frøene af Lepidium sativum L. 
Moth.K57. HaveD.(1762).42. FolkLægem. 
11.10. -somnierfn^l, en. vistnok (jf. ty. 
bergkressfalter, kressweissling; sj.) om 
aurorasommerfuglen, Euchloé cardamines, 
hvis larver lever paa engkarse og andre kors- 
to blomstrede. *Nu svinger Karsesommerfug- 
len I Sig freidigt ud af Puppens Gjem. 
Bagger.Tl.430. 

karsk, adj. [k^rs.^] intk. d. s. (Soph 
Clauss.L.207. jf. Miklieis.Sprogl.176) ell. (nu 

1 br. i talespr.) -t (3Mos.l3.10(Chr.VI). Cli- 
fau.IR.48. Oehl.AM.228). \\ gi. bøjningsform 
(egl. akk. sing. m.; nu kun arkais.) -en (Salm 
Hj.635.5. jf. ogs. af karsken bælg u. I. Bælg 
5.2;. {glda. d. s. (Kalk. II. 488. AarsberGe- 

d^ heim.V.64. Rimkr. jf. Mand.Lv), sv. no. 
d. 8., oldn. karskr, kerskr, mnt. mht. karsch; 
næsten kun i skriftspr., jf. dog OrdbS.(Fal- 
ster) samt Feilb.) 1) stærk; kraftig. I.1) 
(nu næppe br.) i al alm. en karsk hest. 
Moth.K57. *Det karske Danske Folk, hans 
Majestet lod lære | At drage Sverd og 



123 



Karskede 



Karte 



124 



Dolk, ja Resolverit være i Imod Invasion. 
Schandrup.El*: *En Haand, saa karsk, som 
min, saa stærk, saa haardføer, | Kan den 
da være tom? Ew.( 19 14). I II. 166. 1.2) iforh. 
af den karske bælg ell. af karsken 
bælg, af alle kræfter^ se I. Bælg 6.2. 2) om 
person (m. h. t helbredstilstand): som ikke 
lider af sygdom; ogs.: som er helbredet efter 
en sygdom; sund; rask. der de vare fær- 
dige med at omskære alt Folket, da bleve 
de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve 
karske. Jos.5.8. de Karske (1907: raske^ 
have ikke Lægen behov, men de, som 
lide i\de. Matth.9.12. et karskt og friskt 
Våseenåe. Rahb.Tilsk.1794.398. *Den Kar- 
skeste bør steds | Erindre sig sit Ende- 
ligt. Oehl.EA.229. „Du er syg, Muham- 
medl" — «Nej, jeg er ganske karsk." 
EBrand.M.l?2. || m. h. t sjælelig tilstand. 
Moth.K57. *Du, som har Sorg i Sinde, | 
Gak ud i Mark og Lund, | Og lad de 
svale Vinde | Dig vifte karsk og sund. 
Winth.HF.210. Han plages idelig af Syg- 
dom; men ikke desto mindre er han karsk 
klar i sine Beregninger. J3Sc^i(;awen^. 



H.304. S) om sindsstemning, optræden, 
meningstilkendegivelser olgn.: som vid- 
ner om friskhed, sundhed i personligheden. 
En Ven af karsk Fritænkeri er jeg og- 
saa. SophClauss.L.207. en høj og karsk 
Stemning. HarNiels.VS.63. *( Holbergs )'ksiT- 
ske Vid. KHansen.Eftermæle.(1922).51. 4) 
(sj.) gavnlig for helbredet; frisk; sund. 
Saa klar som Glas er den karske Luft. 
ThBarfod.(BerlTid.'y5l920.M.3.sp.3). 

I$Lar-skede, en. [3.i] (anat.) bindevævs- 
hinde, der omgiver (oftest) en puls- og en 
blodaare, som følges ad. ABornemann.Ope- 
rafionsøvelser.( 1897).7. O Wanscher.Operativ 
Kirurgi. (1898). 187. || f om bindevæv, der 
udgør den yderste del af karrets væg. Anat. 
(1840). II. 187. 

13 Kar$4k-hed, en. især til karsk 2 
ell. 3. Sundhed og Karskhed ere bedre end 
alt Guld. Sir.30.16. VSO. MO. D&H. 

Kar-8krabbe, en. (alm. skrevet -skrup- 
pej. en slags børste af stive plantedele, der 
anvendes ved opvask af køkkenkar som gry- 
der olgn. (jf. -børstey. Tolderl.H.16. (han) 
bandt Karskrupper.Aa/y.F^.i80. Med en 
Karskruppe løsner man, hvad der sidder 
i Bunden (af en gryde). Const.Kogeb.308. 
-skyl, et. (nu kun dial.) skyllevand fra op- 
vask af køkkenkar (jf -spøl;. VSO. Feilb. \\ 
spec. om det mælkeholdige vand, som frem- 
kommerved skylning af mælkekar, og som gi- 
ves kalve ell. svin. VSO. At føde Grise med 
Karskyl. MO. -sporeplante, en. [3.2] 
(bnt.) især i flt., om planter, der tilhører en 
afdeling af sporeplanter, som i bygning nær- 
mer sig stærkt til blomsterplanterne; kar- 
kry ptogam( er); Pteridophyta, Cryptogamæ 
vasculares. KoldRo.SporepL310. f -spul le, 
en. hul i bunden af et kar, hvorigennem 
vædsken i karret kan løbe ud. (et) over- 
sauget Halvanker med nogle KarspuUer i 



Bunden. Oluf8.0ec.IX.154. VSO. f -spol, 
et d. 8. 8. -skyl. -spyl: Moth.'K60. VSO. 
Karsten, propr. ["kBrsd(9)n] (ogs. Ka- 
sten/ (fra nt. Karsten, lideform til Kri- 
stian) i forb. en karl (ell. mand^ som 
Ka(r)sten (holl. een kerel (ell. man^ als 
Karsten, en flink karl, mand (ofte m. til- 
føjelsen en Karsten was een kerel als een 
onderdeur/ nt. dats en keerl as Kassen 

10 ell. Krischan, en brav, dygtig karl; nu kun 
dial.) en flink, dygtig, energisk mand. Moth. 
K54. *Hand (d : en mand ved navn Gasten- 
sen) kand ey større Ære faae | End denne, 
at man siger saa: | Hånd er en Mand som 
Gasten. Graah.PT.I.201. \\ m. forsk. spøg. 
ell. nedsæt, tilføjelser. Hånd er en Karl som 
Carsten. Hvad var Carsten for en Karl? 
B.2inåvB.v etc.LTid.l7 38.355. Han er Karl 
som Karsten, og det er en Hundsvot. 

20 Mau.L504. Feilb. 

Kar-stol, en. (nu kun dial.) høj tre- 
benet skammel, hvorpaa bryggekar (rostekar) 
ell. vaskebalje anbringes, naar der brygges ell. 
vaskes. Moih.K48. VSO. MO. ZakNiels.Ki. 
74. Ølkarret stod paa sin „Karstol", en tve- 
get Kævle paa tre Ben. Gravl.( Jubelbryg. 
(1923).7). AarbFrborg. 1918.45. Kvæmd. 
Feilb. OrdbS.(Loll.-F aister), -streng:, en. 
[3.2] (bot.) benævnelse paa de hos de højere- 

30 staaende planter (karplanter) forekommende 
ledningsstrenge bestaaende af kar og sirør; 
fibrovasalstreng (jf. -bundt/ Warm.Bot.260. 
SaVXIII.636. -svulst, en. [3.i] (med.) 
svulst, som væsentlig bestaar af nydannede 
blodkar; angiom. Panum.379. SaU 1.753. 

I. Kart, en. [k^rrZ] (Kort. VSO. jf (?) 
lollandsk kort, kernelius i æble og pære (For 
Sandhed.II.l 74)). flt. -er. {sv. kart, fsv. -kar- 
ter (i ekekarter, birkekarter, ege-, birke- 

^ bark); maaske besl. m. Kirtel; jf. Kartnegl; 
no., nu 1. br. i da.) frugtknop, -øje ell. 
ikke fuldtudviklet (umoden) frugt. 
OecMag.II.179. HaveD.(1762).146. *trindt- 
om til Liv der bliver kaldt, | til Knop og 
Kart og Kime. Rich.II.345. Ser vi paa et 
Æble, som det vokser frem fra Kart til 
moden Frugt, da kan vi der følge en dob- 
belt Vækst (o: en indre og en ydre). Højsk 
Bl.1892.271. billedl.: lad den (o: refleksi- 

50 onen) ikke komme for tidligt, lad den 
ikke forvandle Knoppen og Blomsten 
straks til Frugt, ti da bliver Resultatet 
en umoden Ka.Tt. STopelius.MinTankesBog. 
(overs.l898).88. 
IL Kart, et. se Kort. 
Kartaa(ne), en. se Kartove. 
I. Karte, et. ['kBrda] flt. -r. {fra fr. 
carte; egl. sa. ord som Kort; jf. kartere; 
post.) følgedokument, der ledsager en 

60 postforsendelse og indeholder en forteg- 
nelse over postsækkenes antal og alle værdi- 
forsendelser (tidligere indeholdende alle adres- 
saternes navne). Reglement for indenrigskPost- 
tjeneste.(1912).14. NatTid.^Vnl926.M.5.sp.5. 

i'f. Intetkarte (s. d.) samt Brevkarte, Pak- 
:epostkarte (o: fortegnelse over alk brev- 



125 



Karte 



Kartoffel 



126 



forsendelser, henholdsvis pakker, pengebreve, 
postopkrævninger). Sal.X.259. 

II. Karte, en. se I. Kårde. III. karte, 
V. se II. kårde. 

Karte-, i ssgr. se Kårde-. 

Kartel, et ell. f en (Moth.Conv.K85. 
jf. aaben Cartel. DL.6—8—3. ingen Car- 
tel. J ae Bircher od.R.37). [kBr'tæi'] flt. -ler. 
{ænyd. d. s., ty. kartell ; fra fr. cartel, ital. 
cartello, mlat. cartellus, seddel, til lat. charta, 
se Kort) 1) (foræld.) skriftlig udfor- 
dring til duel. DL.6 — 8—3. Jeg troer 
nok, hånd har faat mit Cartel, er der nu 
en ærlig Blods-Draabe i ham, saa møder 
hånd mig til bestemte Tid. Éolb.Vgs.V.3. 
Oehl.T.234. MilConv.IV.207. 2) om (skrift- 
lig) overenskomst, kontrakt af forsk, 
art. LTid.l7 26.743. Karmin bruges nu kun 
i Miniaturmaling, og man laaner nu ingen 
Puder mere til hvad Gud har skabt; man 
har giort Cartel med vort Kiøn; disse 
ingen falske Lægge og hine ingen Cul 
postiche. Tode.SJ.206. Junge.374. Vædde- 
løbsforeninger i Udlandet, med hvilke 
Foreningen har indgaaet Kartel. Vædde- 
løbsreglement.( 1920).16. nu især i flg. spec. 
anv.: 2.1) (polit., i^) gensidig overens- 
komst mellem to stater, dels omordning 
af forsk, forhold under krig (udveksling af 
fanger, begravelse af de faldne olgn.), dels 
om ordning af enkelte forhold i fredstid 
(især: udlevering af desertører). MR.1736. 
627. (desertørers udlevering kan ikke) for- 
dres som en Ret, medmindre Reklama- 
tionen desangaaende grunder sig paa et 
imellem vedkommende Stater oprettet 
K.2iVtQ\.Skr.Niil814. MilTeknO. SaUXIII. 
638. 2.2) (polit.) aftale ell. sammenslut- 
ning mellem politiske partier, gaaende 
ud paa at samvirke ved valget af fælles- 
kandidater til de repræsentative forsamlinger 
ved en bestemt lejlighed. KNyrop.OL.il 1.162. 
især i (ell. som forkortelse for) ssg. Valg- 
k art el. Fridericia. Polit. Hist. fra 1848.^ 
(1915). 286. Sal.^XIII.638. 2.3) Y over- 
enskomst mellem konkurrerende indu- 
strielle bedrifter, gaaende ud paa fast- 
sættelse af minimalpriser, begrænsning af 
produktionen, deling af markedet olgn., 
hvormed den indbyrdes konkurrence mildnes 
ell. ophæves; ogs. om den saaledes dannede 
sammenslutning. QBang.S.41. Hage.^53. 
PDrachm.K116. 

kartere, v. [kBr'te-'ra] -ede ell. (sj.) -te. 
(a/l. af I. Karte) opføre, optegne paa en 
liste olgn.; nu kun (post.): opføre paa et 
karte, jeg ønsker . . at du vil gjøre mig 
bekjendt med (brevets) Indhold, for at er- 
fare om det ogsaa er karteret paa den 
cypriske Gudindes (d: Afrodites) Postkon- 
tor. Blich.(1920).XTir.l99. alle (paa post- 
huset) indkomne Breve . . bleve karterede. 
P Worm.DeFornuftige.n.(1857).29. Sal.X. 
259. 

karteMlannk, adj. [kBrtesi'a'ns^] egl. 
(filos.) : hørende til, ejendommelig for Cartesius 



ell. hans lære. en Middelvej imellem den 
Scholastiske og Cartesianske Lærdom.Holb. 
Ep.I.174. Den kartesianske Filosoii. Høffd. 
FH.H.237. li spee. (fys.) i forb. kartesi- 
ansk djævel, navn paa et fysisk legetøj, 
bestaaende af en hul glasfigur, der flyder i et 
tillukket glas med vand og kan bringes i be- 
vægelse ved tryk, smaa slag olgn. paa den stram- 
me hinde ell. bløde prop, der tillukker glasset. 

io De Cartesianske Diævle synke i Vandet 
ved Luftens Sammentrykning, og stige 
igien ved Luftens UåviidniDg. AW Hauch. 
(1799).383. en Republik, med en Skygge- 
konge, med Ministre, der dukke op og ned 
lig de kartesianske Djævle. Blich.(1920). 
XIX. 157. HO G Ellinger. Physik. (1887). 58. 
II \ kartesiansk dukke, om lille dukke 
ell. kegle af hyldemarv, celluloid, gummi olgn., 
m. en blyklump i den ene ende ; tyngdepunkts- 

20 dukke; „troldkælling". Kierk.IV.210. 

Kart-nej;:!, en. {ænyd. d. s., glda. kort- 
negl, SU. kartnagel, oW«. kartriagl; af 1. 
Kart; nu kun no.) vanskabt negl. VSO. MO. 
jf. Kattenegl. 

Kartoffel, en. [kBr't(nf(8)l, dagl. ogs. 
ka't(of(8)l] (nu kun dial. Kartøffel. Eaf. 
(1784).44. TBruun.L407. PAHeib.Sk.III. 
232. Blich.(1920).IV.114. jfKaiøiieLFeilb. 
Thorsen.63. dial. Kantoffel. Drachm.STL.279. 

30JTusch.229(jy.). dial. ell. vulg. Kantøffel. 
PFaber.SK.d. Punch. 1888.38. jf. Esp.138. 
JTusch.342. Feilb. se ogs. u. bet. 2.2. f Kar- 
tuf f el. JPaulli.Urte-Bog.(176l).155. Adr.^Vi 
176 2. sp. 15. WestenhoJz.A.94. f Tartuffel. 
vAph.Nath.VIII.4L fTariøiiel Raf.(1784). 
45). best. f. kartof(fe)len; flt. kartofler, {gen- 
nem ty. kartoffel (f tartuffel), nt. kantiif- 
fel, /"ra ital. tartufolo, af tartufo, trøffel; 
besl. m. (maaske egl. sa. ord som) Trøffel; 

Ap sml. Jord-pære, -æble 1 samt Patet, Po- 
tato ofl.) 

1) om plante ell. plantedel, l.l) spiselig 
knold, der danner sig paa rodskud af kar- 
toffelplanten (se bet. 1.3^. Om Kartoflers 
Avl og Brug. JKTrojel.(bogtiteL1766). Raf. 
(1784). 44. Kartoflen . . naaede . . Danmark 
1719, da den indførtes af Hugenotterne 
til Egnen om Fredericia. jP'rem.DiV. ^^5. 
*glemte blot Kokken Kartofler til Mid- 

50 dag, I saa foer han i YMnt. LCNiels.RR. 
41. i forsk, faste forb.: hyppe, pille, 
skrælle kartofler, se I. hyppe 2.2, pille, 
skrælle, lægge ( G oldschm.V 11.101. MO. 
Halleby.52. jf. Læggekartoffel^, plante 
(Eiv.(i914).ilI.162. VSO.) ell.sætte ( VSO. 
Feilb. jf. Sættekartoffel^ kartofler, høste 
(MO. D&H.), optage (MO.) kartofler 
ell. (i talespr. især) grave, tage kartof- 
ler op. VSO. franske kartofler, ('fco^.j 

60 skrællede kartofler, skaaret i tynde skiver og 
bagt i klaret, indtil skiverne er lysebrune. 
Const.Kogeb.158. brunede, stuvede kar- 
tofler, se II. brune 1.2, stuve, hvide kar- 
tofler, (kog.) kogte kartofler uden skræl 
(især mods. brune(de) kartofler^, i.2) spi- 
selig rodknold ell. rodstok af forsk. 



127 



Kartoifel- 



Kartoffeliufi 



128 



andre planter; især (fagl.) i faste forh. 
indisk kartoffel, se indisk 2. kinesi- 
ske kartofler, rodknolde (ell. -stokke) af 
forsk. Dioscorea- arter ; yamsrødder. MentzO. 
Pl.184. Sal.V.282. søde kartofler, knold- 
formede rødder af planten Batatas edulis; 
batater. Warm.SystB.477. MentzO. FL 182. 
1.3) Sf den til natskyggefamilien hørende 
plante Solanum tuber osum L.; kartoffel- 
plante (jf. bet. 1.1). Rostr.Flora.l. 284. Ha- lo 
vebrL.H29. 1.4) bet. l.i i faste billedl. udtr. 
grave kartofler, (nu 1. br.) pille sig i 
næsen; „grave guld". Gadeordb? hyppe 
sine egne kartofler, se hyppe sp. 980^^. 
svale kartofler, (dagl, næsten vulg.) 
have munden (til stadighed) staaende halv- 
aaben. Gadeordb.^ lade kartoflen gaa, 
^ (jarg.) navn paa en leg (paa orlogsskibe), 
hvorunder en tamp (ell. en sveske) gaar fra 
deltager til deltager, medens en person i mid- 20 
ten af kredsen søger at faa fat paa den. 
KLars.Soldatspr.38. 

2) overf. 2.1) (vulg., 1. br.) om hovedet 
ell. hjernen, i forb. som have pletter 
paa kartoflen, ikke være vel forvaret; 
have en skrue løs. KNyrop.OL.1.22. 2.2) 
(dagl.) som nedsæt, ell. spøg. personbeteg- 
nelse (i rigsspr. nu næsten kun i formen 
kantøffel;, din ksLtøifel. Feilb. en sær 
katøffel. swsf. jf.: jeg er et nogenlunde ao 
ordentligt Menneske og De en Svinekan- 
tøffell AGnudtzm.EnSelskabsmand.(1911). 
82. II især i forb. en heldig kartoffel 
(kantøffel). Hidtil havde jeg holdt mig 
selv for en heldig Kartoffel. RSchmidt.SS. 
24. Her er nok din Lykke gjort . . Ja, 
Du er en heldig Kantoff el. Drac/im.(STL. 
279(3.opl.(1886).28S: Kantøffel;. Du er 
spilleme en heldig K.dintQiiQ\.Rørd.SF.48. 
jf.: Du er en lykkelig Kartoffel du, der 40 
kan være med til alle de Maskinværker. 
CFMortens.SY.26. 

KartofTel-, i ssgr. især af Kartoffel 
1.1, fx. (foruden de ndf. nævnte ssgr.) Kar- 
toffel-aar, -afgrøde, -ager, -avl, -dyrker, 
-dyrkning, -handler, -høst, -knold, -kule, 
-mark, -skræl, -skrælling; desuden en del 
(især kog.) betegnelser for retter, bagværk 
olgn., hvortil der er anvendt kartofler, fx. 
Kartoffel-bolle, -brød, -budding, -frikadelle, 50 
-ost, -tærte, -vælling, -bacille ell. -bak- 
terie, en. (fagl.) stavformet bakterie med 
sporer, ofte optrædende paa utilstrækkeligt 
steriliserede kartoffelskiver; især om Bacillus 
mesentericus [Flugge] Trev. LandbO.III.71. 
Sal.X.264. -bille, en. (især zool.) blad- 
billen Chrysomela decemlineata L., hvis larve 
ødelægger kartoffelplanlerne; koloradobille. 
Brehm.Krybd.519. LandbO.1.294. -bonde, 
en. (soldat.) skældsord til person (soldat) fra 60 
landet. KLars.Soldatspr.19. -borer, en. 
(zool., landbr.) sommerfuglen Hydroecia mi- 
cacea Esp., hvis larve borer sig ind i kar- 
tofelstængler.SRostr.LS.157.LandbO.III.72. 
-brok, et, en. (landbr.) sygdom hos kar- 
tofler, fremkaldt ved angreb af svampen 



Synchytrium endobioticum. FlensbA.''^l»1924, 
6.sp.2. Haven.l927.16.sp.2. -brændevin, 
en. (især fagl.) brændevin, til hvis frem- 
stilling der er anvendt kartofler olgn. VSO. 
MO. Fanum.379. Feilb. *alle (de kartofler) 
der har en Fejl | Bli'er præparert til Fla- 
sken I Og som Katøffelbrændeviin | 
Serveret rundt i Snsisken.Rantzau.D.Nr.53, 
t -bng:, en. man kalder hos os unge Folk, 
som have en tyk Vom og megen Begiær- 
lighed til at æde, og almindeligen ere op- 
dragne ved slet Føde, spotviis Kartoffel- 
buge. Tode.KD.321. -bærme, en. (fagl.) 
affaldsprodukt ved fremstilling af alkoJwlf 
hvortil der er anvendt kartofler. LandbO.I. 
463. -damper, en. (fagl; nu næppe br.) 
apparat, hvori kartofler koges ved damp 
(ved alkoholfabrikation). Brændeviinsbr.201. 
-farsot, en. (landbr.) d. s. s. -sygdom. 
Rostr.Sygdomme hos deiMarkendyrkedePlan- 
ter.(1871).78. MøllB.IlI.404. -ferie, en. 
(skol., især prov.) efter aar s ferie (som fal- 
der paa den tid, da kartoflerne graves op). 
Kaper. Kan Du nu ikke komme ud og 
holde Kartoffel- eller Kakkelovnsferie, som 
man vel kalder det i Byen? JohanneLund. 
MinModersBreve.(1917).122. jf: Landstin- 
get tog igaar Efteraarsferie. I Folketin- 
get kalder de den Kartoffelferie, i Lands- 
tinget Jagtferie eller Skiftedagsferie. Po^ 
^^/iol905.6.sp.l. -fine, en. (zool.) flue, hvis 
larve udhuler kartoffelplantens stængler. Den 
maaneplettede Kartoffelflue (Eumerus lu- 
nulatus Meig.). SRostr.LS.189. -forraad- 
nelse, en. (landbr.) d. s. s. -sygdom. MøllH. 
III. 404. -graver, en. (landbr.) en slags 
kartoffeloptager (2). MøllH.V.399. -gryn, 
et. (nu 1. br.) om kartoffelsago. VSO. Green. 
TJR.177. -grad, en. (nu kun dial.) grød, 
kogt af kartofler og mælk. MO. Feilb. Ordb 
S.(sjæll.). -hakke, en. (landbr.) hakke til at 
hakke kartoffelbuskene op med.Olufs.Oec. VIII. 
84. Landbo. III. 67. -harve, en. (landbr.) 
harve til harvning paa langs ad kartoffelkam- 
me; kamharve. LandbO.II.535. -hæver, 
en. (nu næppe br.) d. s. s. -optager 2. VSO, 
-Jærn, et. (kog.) jæm(redskah), hvormed 
man af store kartofler kan udstikke stykker af 
form som smaa kartofter. FrkJ.Kogeb.153. 
Const.Kogeb.27 9. -kage, en. (bag.) en slags 
formkage, lavet af kogte kartofler, æg og hak- 
kede mandler. VSO. J Sødring. E. 1.2 2. ISuhr. 
Mad.'' (1919). 348. -kam, en. se u. I. Kam 
5.4. -kniv, en. (kog.) lille kort kniv til at 
skrælle kartofler med. Riget.^litl911.5.sp.7. 
-knnse- maskine ell. -knnser, en. 
(fagl.) apparat til knusning af kartofler 
(ved alkoholfremstilling ; jf. -mølle). Brænde- 
viinsbr. 209.2 11. -koger, en. (fagl.) større 
kogeindretning { kogemaskine) til kogning (ved 
damp) af kartofler og andre grøntsager. SaU 
XIV. 2 70. -kælder, en. kælder til op- 
bevaring af kartofler. Recke.ST.91. Bang. 
L.74. Feilb. -lus, en. (zool.) bladlus, der 
angriber bladene og de unge skud af kar- 
toffelplanten; Aphis solani Kalt. SRostr.LS* 



129 KartoffelIæg:fi:eina8kine 



Karton 



180 



60. -Iæ8:fi:e-ina8kine ell. -lægg^er, 
en. (landbr.) maskine, som op fur er marken, 
lægger kartoflerne i passende dybde og til- 
dækker dem med jord. LandhO.Il 1.7 2. -IjOg^, 

et. (gart.) en slags løg, der er nærbeslægtet 
med skalotteløg. Funke.(1801).II.325. Have- 
brL.^462. -mel, et. egl.: et ved maling af 
kartofler fremstillet mel; nu især d. s. s. -sti- 
velse. FiSO. Skr.yiil844. YareL.HOl. -mos, 
en. (kog.) kogte og masede kartofler, der er 
tilsat mælk, smør m. m. Olufs.Oec.VII.316. 
ChMourier. Brød. (1821). 188. MO. FrkJ. 
Kogeb.150. -mæsk, en. (fagl.) mæsk af 
kartofler (ved alkoholfremstilling). Brænde- 
viinsbr.313. Sal.VII.275. -malle, en. 
(fagl.) d. s. s. -knuser. Brændeviinsbr.209. 
t -natskygge, en. 2f karto/felplante; kar- 
toffel (1.8). Funke.(1801).IL314. -nudel, 
en. (især i flt.; 1. br.) nudel fremstillet af 
kartoffelstivelse (jf. -gryn, -sago). Green.UB. 
177. -næse, en. (dagl.) rundagtig ell. 
klumpet næse. Schand.UM.79. Biget.^/el913. 
6.sp.3. jf. (meton.): vi (danske) er . . skikke- 
lige Kartoffelnæser og Braksnuder alle- 
sammen . . vi kan rolig grine lidt ad 
Krumsnablerne og Fladbenene (o: jøderne). 
KLars.GV.38. -optager, en. 1) (1. br.) 
person, der tager kartofler op. Kartoffel- 
optagerne sad . . og ventede paa Kætte- 
ren, ^a/cj. 7^.50^. jf.: den lemmestærke, 
mandagtige Galop-Sofi . . var den skrap- 
peste Kartoffeloptagerske i mange 
Sogne, smst.188. 2) (jf. -graver, -hæver; 
landbr.) redskab ell. maskine til optagning af 
kartofler. LandbO.III.73. -plante, en. 
^ d. s. s. Kartoffel 1.8 (jf. -natskygge j. 
Warm.Frøpl.379. LandbO.III.59. -plov, 
en. (landbr.) dels : kartoffeloptager af form 
som en plov. LandbO.III.73. dels: plov til 
hypning af kartofler. Olufs.Oec. VII.IO. MO. 
Feilb. -rand, en. (kog.) rand af kartoffel- 
mos, der er smurt med æg, bestrøet med brød 
og bagt i ovn. FrkJ.Kogeb.62. -rose, en. 
1) (kog.) kartoffelmos i form af en rose, bagt 
ved svag varme, til den er lysebrun. ISuhr. 
Mad.-'(1917).177. 2) ^ tøffelblomst, Calceo- 
laria L. Feilb.BL.55. -sago, en. (fagl.) 
sago(gryn), fremstillet af kartoffelstivelse (jf. 
-gryn). MentzO.Pl.56. -salat, en. (kog.) 
tynde skiver af kogte kartofler, tilberedt 
med løg, smør, salt, peber og eddike. Huus- 
holdn.(1799).I.82. FrkJ.Kogeb.71. -sirup, 
en. (fagl.) glykosesirup, fremstillet af kar- 
toffelstivelse. Green.UB. 199. VareL.HOl. 
-skimmel, en. 2f bladskimmelsvampen 
Phytophthora in festans, der angriber kar- 
toffelplanten; kartoffelsvamp (jf. -sygdom^. 
KoldBo.Sporepl.144. BavebrLH31. -skovl 
(LandbO.III.75) ell. -skuffe, en. (landbr.) 
skuffe (skovl), der bruges ved læsning af kar- 
tofler. HavebrL.^430. -skurv, en. (landbr.) 
sygdom (fremkaldt af bakterier), der viser 
sig som flade vorter med en rynket ell. knud- 
ret overflade paa kartoffelknolde. DanmHa- 
vebr.760. LandbO.III.75. -skærer, en. 
(nu næppe br.) redskab til ituskæring af 



kartofler. Olufs. 0ec.VII.112. MO. -sti- 
velse, en. (fagl.) stivelse, fremstillet af 
kartofler; spec. om fint pulver af denne tør- 
rede stivelse : kartoffelmel. Olufs.NyOec.I.110. 
(han dansede med) sine smaa beskjørtede 
Skolekamerater, der struttede af Blonder 
og Kartoffelstivelse. Aakj. VB.153. MentzO. 
Pl.56. VareL.HOL -sukker, et. (fagl.) 
druesukker (glykose), fremstillet af kar- 

10 toffelstivelse. Green. UB. 196. VareL.'' 401. 
-suppe, en. (kog.) suppe af kartofler, kogt 
med salt, peber, smør og porrer. VSO. MO. 
FrkJ. Kogeb. 105. -svaler, en. {jf. svale 
kartofler w. Kartoffel 1.4; dagl., l.br.) per- 
son, som (til stadighed) har munden staa- 
ende halvaaben. Gadeordb.^263. -svamp, 
en. ^ d. s. s. -skimmel. Warm.SystB.92. 
-sygdom, en. (landbr.) sygdomsangreb 
paa kartoffelplanten; især om angreb af 

20 kartoffelskimmel (jf. -farsot, -forraadnelse). 
Brandes JX.442. LandbO.in.83. -syge, 
en. (landbr.) d. s. Levin. LandbO. 111.59. 
-top, en. [1.3] kartoffelplantens top (stæng- 
ler og blade). Løvtræerne stode dybt nede, 
som vare de kun Kartoffeltoppe. IfCAwtZ. 
VII.238. Aakj.VB.190. \\ koll. LandbO.III. 
83. i forb. m. attrib. ord afintk.: en Dynge 
vissent Kartoffeltop. ^a/cj. 7^.^84.,//'. Feilb. 
-tysker, en. (foræld, ell. dial.) om (efter- 

30 kommerne af) de tyske kolonister, der 1759- 
60 indkaldtes til opdyrkning af heden i Vi- 
borg amt, og som indførte kartoffelavl. JV Jens. 
A.il.204. Aakj.EV.16. Feilb. -tæge, en. 
(zooL, landbr.) tægen Calocoris bipunctatus, 
der angriber kartoffelplanten. SBostr.LS.65. 
-vaCd)ske-maskine (LandbO. III. 83) 
ell. (nu 1. br.) -va(d)sker, en. (landbr.) 
redskab, maskine tu renvaskning af kartof- 
ler. 0lufs.0ec.VII.112. MO. -æble, et. 

'■ o (især dial.) kartoffelplantens frugt. JTusch. 
342. JVJens.A.II.204. jf. OrdbS.(sjæll.). 

L Karton, en (SaabyJ ; se ogs. ndf.) 
ell. et (Eaandgern.364. VVed.HB.21. SaV 
XIII.648). \kvT^tmT[] best. f. -en, -et [kBr- 
't(i)ix'(8)n, -'twn'ai] flt. -er [kBr'tcoix'ar] ell. 
(1. br.) -s (Brandes.MB.76. jf. TBaden.Suppl. 
110). (ty. d.s.; fra fr. carton, ital. cartone, 
afl. af fat. charta (se Kortj) 1) en 



fint pap (især fremstillet ved sammenlim- 
50 ning af færdige papirark). Meyer.^ Haand- 
gem.364. Det var en blændende hvid For- 
aarsdag, og alle Ting ombord stod skarpt 
og spinkelt som skaaret i Karton. OBung. 
VS.94. VareL.^401. 2) (bogtr.) omtrykt 
blad, der klæbes ind i en bog oven paa 
ell. i st. f. et makuleret blad. Meyer.^ SaU 
XIII. 648. 3) (bogb.) pap ell. karton (1), 
hvori en (hæftet) bog indhæftes ; stiv hæft- 
ning; kartonnag e.SaVXIII.648. 4) (fagl.) 
^ fortegning paa stærkt papir (og afså. 
størrelse som maleriet), udført i kridt, kul, 
blyant olgn., hvis linier overføres paa den 
flade, der skal bemales, (jea) skal nu for 
Alvor tage fat paa mit Stykke (d: maleri), 
hvortil jeg snart kan have Kartonen færdig. 
JThLundbye.D.22. de store Kartoner (o: af 



X. Rentrykt »/u 1927 



9 



181 



Karton 



Kartufspapir 



132 



Frølich)j „Klogskaben" og „Modet", der 
har deres Plads i Børsen. Sig MiilLB. 136. 
Karton til dekorativt Vægmaleri i Fresko. 
EH annover. SvK.60. 5) (sj.; jf. dog Karton- 
fabrik^ æske af karton (i) ell.pap. Meyer.^ 
en elegant Karton med Kort og Konvo- 
luter. KLars.Ix.113. Hver enkelt Soldat 
bar paa sin Vej til Døden de faa person- 
lige Ejendele, han vilde have med — 
altsaa for ham hele Hjemmet — i en flad, 
brun Karton. HHellssen. Amerika rejser en 
Hær—.(1918).9. 

II. Karton, et. se Katun. 

ILartoTk-rahriU.(Funke.fl801).II.665. 
TelefB.1927.sp.3690), -fabrikation, en. 
(fagl.) (fabrik til) fabrikation af forsk, ting 
af pap (karton), især papæsker olgn. (jf. I. 
Karton 5 og Kartonnage;. Op fB."^ VIII. 47 3. 
Kartonnag^e, en. [kBrtm'na'Ja, knrto-] 
flt.-r (TelefB.1927.sp.4193). {fra fr. carton- 
nage, til eartonner (se kartonnere; fagl.)) 
fællesbetegnelse for forsk, ting, især æsker 
olgn., af pap, karton olgn. /,//". I. Karton 
5, Kartonfabrik(ation);. Meyer.^ Krak.1921. 
11.617. VareL.^401. jf.: enkelte Ruller 
(papyrus) er fundet i Grave, andet er som 
Makulatur brugt til Mumiekartonnage. 
StSprO.Nr.119.5. || (bogb.) d.s.s. I. Karton 3. 
Meyer.^ SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere. (1 91 9). 
59. kartonnere, v. [kBrtco'ne'ra, k^rto-] 
-ede. (fra fr. eartonner; afl. af I. Karton; 
bogb.) indhæfte i karton (3); indhæfte 
stift; forsyne med kartonnage. Meyer.^ 
næppe alle Bøgerne (har) været indbund- 
ne, en Del sikkert kun kartonerede. Aar- 
bog f. Bogvenner. 1920. 87. SaU XIII. 648. 
Karton -papir, et. [I.l] (fagl.) tyndt 
karton. SaUXIIL648. ■ 

Kartotek, et. [kBrto'te'.^] flt. -er. {ny- 
dann. til fr. carte osv. (se Kort; efter ord 
som Bibliotek, Glyptotek ; især fagl) (skuf- 
fe ell. skuffemøbel til opbevaring af) en 
række alfabetisk ordnede (staaende) kort, 
hvor paa man kan optegne (registrere) 
noget (fx. en bogsamling, en kundekreds). 
Til Opbevaring af Seddelmaterialet (o: 
katalogsedler) har man Katalogskuffer (Kar- 
toteker). BibliotH.^555. Kartoteket bestaar 
af en Samling Noteringskort, der kan ind- 
rettes med Liniering og Trykning næsten 
passende til ethvert Formsial. Hage.'^1194. 

Karton, en. se Kartove. 

Kartonche, en. [k^r'tuj] flt. -r. {lige- 
som ty. kartusche fra fr. cartouche, ital. 
cartoccio, cartuccia; egl. sa. ord som Kar- 
dus og Kartæske) 1) f d. s. s. Kardus 1. 
Enten har Canonen været aaben eller 
lukt i den bagerste Ende, da Ilden paa- 
kom. Har den været lukt, saa kunde 
ingen Ild, mindre Cartouchen, og aller- 
mindst Kuglen fare bag ud. LTid.1750.361. 
JBaden.FrO. || om gemme til patroner 
olgn. Isteden for en Patron-Taske erholde 
Under -Officererne en liden Cartouche 
foran, for at kunne gjemme deri nogle 
skarpe Patroner. ilfi2.i 789.^^^. MilTeknO. 



208. Træcartoucher til Patrontaskeme 
. . ere udborde til 30 Huller. MR.1807.23. 
2) (fagl-) udfliget, rammeagtigt or- 
nament; spec. om et under renæssancen 
udviklet ornament, bestaaende af en tavle 
m. meget kunstfærdig (m. masker, figurer, 
blomster, frugter dekoreret) indramning, dan- 
net af to udtungede, i hinanden flettede 
rammer: kartoucheværk. FrPoulsen.ME.I. 

10 54. Bogens Titel findes som Regel an- 
bragt paa begge Permer over Ovalen og 
ofte indfattet i en KsLituche.Aarbogf. Bog- 
venner. 1922.104. II t om lille indram- 
met felt forneden paa landkort olgn., inde- 
holdende maalestok osv. Paa en reen Car- 
tousche (paa landkortet) ere benevnte 4 
Provintzers Vaaben udarbeydede, og en 
Maale-Stav af Ungerske og Tydske Miile 
derhos føyet. LTid.1738.203. Karton- 

20 che-skjold, et. [2] (herald.). Senere 
(o: end renæssancetiden) er selve Skjoldet 
enklere, ofte ovalt, men til Gengæld om- 
givet af en ornamental Ramme, det saa- 
kaldte Kartoucheskjold. FB Grand jean.He- 
raldik.(1919).53. -værk, et. [2] (fagl.) 
d. s. 8. Kartouche 2. Stilart.225. SaUXIII. 
648. 

KartoTe, en. [k^r'to'va, -'tå'va] (f 
Kartov, Kartou, Kartau. Moth.K57. Holb. 

30 DH.II.193. Ew.(1914).IV.309. MilConv.IV. 
207.VII.456. MO. f Kartoue. Leth.(1800). 
t Kartaune. Reiser. 11.540. Frank.SM.1806. 
399. JBaden.FrO. 48). flt. -r. {ænyd. kar- 
tov(e), -tou(e), -to, -tu; fra mnt. kar- 
touwe, holl. kartouw (jf. ty. kartaunej, af 
ital., mlat. quartana, egl.: 25-pundig kanon 
C^U i forhold til de største (100-pundige) 
kanoner), til lat. quartus, fjerde (se Kvart; ; 
jf. Kattehoved; foræld.) egl. om en i 16. 

40 aarh. (og senere) brugt kortere metalka- 
non (mods. Slange; af forsk, kaliber, især 
om de større fra 20-pundige og opefter; ogs. 
(især poet.) i videre anv., om kanon i al 
alm. *Nu vore Cartouers det brummende 
Vraal I Skal ryste de Pommerske Biærge. 
Sort. HS. Dir. Holb.DH.1.794. »Pludselig 
dundred Kartoverne dumpt i den svul- 
mende Havbugt. Oehl.L.1.150. *Kartoven | 
Sin Torden sendte høit mod Sky. Winth. 

50 V.l. *I vor Barndom vi hørte Kartovernes 
Brsig. MHans.S.20. OpfB.UL126. *Byen 
faldt han over | med skramlende Kartover. 
TomKrist.F.81. halve, hele (ell. dob- 
belte; kartover, om mindre og større 
kartove-typer. Pflug.DP.345. (de søgte) ved 
idelig Skyden af heele og halve Cartover 
at bemægtige sig Slottet. Eolb.DH.II.465. 
Mod Haf-Siden ere Bastionerne med grovt 
Skyt forsynte, endogsaa med dobbelte 

f^C2iri2iVLeY.EPont.Atlas.II.276. MO. OpfB.^ 
11.126. II hertil ssgr. som Kartove- ell. (nu 
sj.) Kartov-krudt (MilTeknO. 147), -skud 
(Pflug.DP.557), -type (OpfB.^VII.98). 
Kartnffel, en. se Kartoffel. 
Kartnn, et. se Katun. 
Kartus-papir, et. se Karduspapir. 



133 



Kartæsk 



karve 



134 



Kartæsk, en. se Kardæsk. 

Kartæske, en. [kBr'tæsga, -idæsg(8) 
£lL (nu alm.) -'dæ's^] (nu ogs. alm. skrevet 
Kardæsk. OpfB? 11.166. Scheller.MarO. nu 
I br. Kardætsk(e). Funch.MarO.II.70. Bar- 
denfl.Søm.II.186. SvLa.HS.131. tidligere ogs. 
Kartætske (vAph.(1759). Hallager. 48), Kar- 
tætsche (Goldschm. V 1.256), Kartæsche (JBa- 
•den.FrO.48. Aarestr.SS.Not.II.51f.)).flt.-r. 
{ligesom sv. kartesch laant fra ty. kartåtsche lo 
(ældre ty. kartutschej, af ital. cartoccio 
(ell. cartuccia;, groft papir, omslag, hylster; 
£gl. sa. ord som Kardus og Kartouche) 
^ projektil til svært skyts, hestaaende 
af en med kugler fyldt beholder (bøsse 
{1.1.6)), der sprænges, naar den forlader 
mundingen (jf. Bøsse-, Granat-, Haubits- 
kartæske^. Høvedsmanden . . befalede 
Konstablerne at lade Kanonerne med 
Stang- og Lenkekugler og med Kartesker. 20 
.Beiser. 1. 329. ExercArtil.(1804).72. SaU 
XIII.649. koll: Skytset lades (Kanonerne 
med Granat -Kardætsk eller Kardætsk). 
Bardenfl.S0m.il. 186. II hertil Kartæske- 
{ Saaby.'') ell. (alm.) Kartæsk-bøsse (d. s. s. 
I. Bøsse 1.6^, -ild, -kugle, -skud ofi. I. Kar- 
tætske, en. se Kartæske. 

II. kartætske, v. se II. kardæske. 

Kartaffel, en. se Kartoffel. 

Karudse, en. se Karusse. 30 

Karunkel,en.('tKaruntel.F/SO.^.(maa- 
ske omdannelse af konkel olgn. dial. for- 
mer af Korngulv (se Feilb. u. korngulv j; 
dial.) faldefærdig ell. ussel bygning; rønne, 
(knald )hytte olgn. Jeg veed ikke den 
Time, Karuntelen falder over mig. VSO. 
desuden var der en „Karrunkel", som vi 
kaldte den, en temmelig stor Kornlade 
uden Undervægge og vistnok med to 
Længder Spær over hmsmden. Aarb Vejle. 40 
1926.4. Feilb. 

Karasel, en. se Karrusel. 

Karusse, en. [ka'rusa] (nu især dial. 
Karu(d)s. Moth.K57. Krøyer.1 11.294. Landb 
0.111.80. DanmFauna.XV.237. Thorsen.63. 
jf VSO. MO. Feilb.). flt. -r. {ænyd. d. s.; 
gennem mnt. karusse (jf. ty. karausche^ fra 
baltisk'Slavisk) Jt karpefisken Cyprinus 
carassius (alm. i damme og søer i Danmark; 
jf. Dam-, Hav-, Søkarusse samt Karpe- 50 
karusse/ et Fad Karusser. H^oZ6.7^8.fi75i/ 
II. 2. Wadsk.133. de gamle, mosgroede 
KsLTudser. HC And. VIII. 137. *Ro, ro til 
Fiskeskær I | Hvilke Fiske fanger vi der? | 
. . Karussen med Flødesovs paa. Børnerim. 
1.9. BMøll.DyL.IIl.140. || talem. være 
som karussen i pæretræet, være i en 
usædvanlig, prekær, fortvivlet stilling. Han 
er rent fra'et ligesom Karudsen i Pære- 
træet. Flen8bA.^Vi2l904.1.sp.3. Krist.Ordspr. 60 
nr.4049. D&H. KnudPouls.B.25. doven 
som en karusse, (1. br.) meget doven. 
Flen8bA.^Vi2l904.1.8p.3. Karusse-, i ssgr. 
(ogs. Karus-y. -dam, en. dam, hvori der 
lever (holdes) karusser (jf. -park/ VSO. MO. 
Drachm.E0.40. Karus-: LandbO.IIL84. 



Karussel, en. se Karrusel. 

Karusse-mund, en. spec. (nu næppe 
br.) overf.: lille, nydelig mund. VSO. Ka- 
rus-: Moth.K57. -park, en. (nu næppe 
br.;jf.'d&m).LTid.l748.315. VSO. -skalle, 
en. /f enkelte steder benævnelse for rudskalle, 
Leuciscuserythrophthalmus. Karus-: Krøyer. 

Karv, en. se I. Karve. Karv-, i ssgr. 
se Karve-. 

Kar-vand, et. (^Kar(r)e-. vAph.(1764). 
OrdbS.(sjæll.)). (nu kun dial.) opvaskervand 
(hvori kogekar, tallerkener osv. er vaskede). 
VSO. Feilb. IIalleby.215. Kaffen var saa 
tynd som Karrevand. OrdbS.(sjæll.). slaa 
fedt i karvand, se Fedt 8p.852^^«. 

I. Karve, en. ['k^rva, 'ka'rva] ("Karv. 
SaVXIlI.650. se ogs. u. bet. 2). flt. -r. {jf. 
ty. kerbe sam< Kær v; <iZ III. karve ; nusj^ 
1) fure, skure, rille olgn., indskaaret v. 
hj. af en kniv olgn. Paa Siderne af denne 
firekantede Pæl skar jeg med min Kniv 
en Karve, og altid var den syvende Karve 
atter engang saa lang som de øvrige. 
Robinson. 1. 101. Leth.(1800). Det ældste 
Regnskab i Pengesager førtes paa en fir- 
kantet Stok ved at sætte Skurer (Karve) 
i den med en Kniv, og hver af dem stod 
for en aftalt YddråLSal.^XIII.650. 2) d. s. s. 
Karvestok 1. *Saa kunde jeg hver Dag dog 
i min Karve | Indskjære Tal og Summer, 
som var sande. Winth.XI.49. biiledl.: *Ja, 
vel er Du lidet, mit Fædrenehjem, | Blev 
du maalt efter Fattigmands Karv. Bergs. 
PP.682. 

II. Karve, en. {ænyd. karbe, jf. æda. 
carui ( Harp. Kr. 119), no. dial. karvi, sv. 
dial. karv(e); fra mnt. karwe, ty. karbe, 
holl. karwij, fr., ital., sp. carvi, egl. et arab. 
ord; (nu kun) no.) 2( krydderiplanten kom- 
men, Carum carvi L. Moth.K57. Agerbech. 
FAH.25. vAph.Nath.IV.542. Apot.(1791).74. 

III. karve, v. ['kBrva; 'ka'rva] (dial. 
karre, se u. bet. 2). -ede. {ænyd. karve, sv. 
karva, no. karve, nt. karven, mnt. kerven, 
ty. kerben, eng. carve ; besl. m. gr. gråphein, 
indridse, skrive (jf. hektografere osv.); jf. 
kærve, I. Karv samt kirre) 1) (&f 1. br.) 
lave et indsnit ell. en række indsnit, 
furer i. Moth.K57. karve Myndt paa Ran- 
den eller Kanten. vAph.(1759). Karudser. 
Man tager Skiællene af dem, giør dem 
rene, men de maae blive hele og man kan 
karve dem paa et Par Steder. Huusholdn. 
(17 99). 1.183. Leth.(1800). VSO.\\part.kaT- 
vet brugt som adj. Moth.K58. Leth.n800). 
*Fra Barnsben kendt med de karvede Sten 
(o: runestenene). R0rd.GK.49. jf.: Tungen 
('er j opsvolnet, sort, og som overkarvet. 
Agerbech.FL.98. spec. f om blad: indskaaren. 
nogle (planter) med glatte, andre med 
karvede, taggede og dybrandede (blade). 
LTid.1759.348. i navne paa planter (m. ind- 
skaarne blade): karvedt brende-urt. Moth. 
K58. karvedt husløg.sms^. 2) (nu kun dial.) 
skære i smaa stykker, smalle strimler 



9- 



135 



Karve- 



Kasdeisorder 



13» 



olgn.; især m. h. t. tobak(8-rulle): skære smaat 
(til røgtobak). *Hand tykte det var nok, 
den (o: et fabeldyr) gik med Nebbet fuld 
I Og karved ey saa just hver Torve Kra- 
ffis Uld. I Saa fløy da Fuglen bort. Schan- 
drup.Név. al spunden og Blade Tobak, 
item karvet og Snuf-Tobak. Pl.(Kvartudg.) 
Vil701. Eenhver maae tage sig vare, at 
han ej . . karver Tobak paa Stænger, Rund- 
holter, eller paa noget, som derved kan 
beskadiges. SøkrigsA. (1 752). § 593. (man) 
kommer nogle af disse Blade (o: bukke- 
blade) tørrede og hakkede eller karvede 
paa Thee-Potten. Garboe.TA.4. Med stive, 
mekaniske Bevægelser „karrede" han Rug- 
brødsskorpen med sin bredbladede Folde- 
kniv. CFMortens.SV.63. Or dbS.( Falster). 3) 
(sj.)ialalm.: skære; snitte. fAan^ karvede 
en god Luns af Fisken over paa sin Tal- 
lerken. Chri8tmas.SvendSpejder.(l 911 ).36. 

Karve-, i ssgr. (ogs. Karv-, se u. Karve- 
snitj. dels (nu kun no.) af II. Karve; dels 
af III. karve. -bræt, et. [III.2] (nu næppe 
br.) bræt, hvorpaa noget (især: tobak) skæres 
i stykker. Moth.K58. VSO. -dyr, et. [III.l] 
(efter ty. kerbtier; sj.) som overs, af Insekt 
(jf Indsnitsdyr;. S<S;B. f sræs, et. [II] 
a.'s. s. II. Karve. OecMa^. rJ.i6'. f-kage, en. 
[II] kommenskage. Forordn.^^/iol778.XVI.§2. 
-kniv, en. [IIL2] (nu næppe br.) kniv til 
at skære noget (især: tobak) i stykker med. 
VSO. MO. S&B. 

Karvel, en. se Karavel. 

Karvel (le), en. se Kai ville. 

Karve -mærke, et. se Karmærke. 
-pind, en. [III.l] (foræld.) mindre karve- 
stok, tidligere brugt til opnotering af hver 
bymands forseelser. VSO. MDL. -skure, 
en. [III.1] (jf. I. Karve 1; sj.). De simpleste 
og vistnok ældste Ornamenter er blot 
ensformige Rækker af korte Karveskurer. 
Stilart.U. -snit, et. [III.l] (ogs. Karv-. 
BOls. (Tidsskr. f. Kunstindustri. 1898. 142)). 
{efter ty. kerbschnitt; jf. Kærvsnit; fagl.) 
snitværk, skaaret i et træstykke som vekslende 
systemer af fordybede kilesnit (i reglen tre- 
sidede, men ofte indordnede i cirkelstjerner ; 
„ almuestil" ).Stilart.306. FrPoulsen.MH.1.44. 
-stok, en. [III.l] {jf. nt. karfstok samt 
Kærv(e)stok; foræld^ 1) stok til indskæring 
af mærker, skurer, hvorved der holdtes regn- 
skab over noget (ofte forekommende i to ens 
eksemplarer (en til debitor, en til kreditor), som 
sammenlagte udgjorde en firkantet stok, hvor- 
paa mærkerne afsattes); i videre anv., om 
regnskab, konto olgn. (jf. -pind j. betale efter 
Bog, eller Karvestok, som Creditor frem- 
viser. DL.5—14—50. *En Kroemand (har) 
alt et X for U paa Karvestocken skrevet 
(o : fordoblet regningen). Holb.Paars.253. en 
Karvestok, saadan som vore Bryggere og 
Kroersker bruger, til at holde Regning 
med hinanden. Gram.D0.194. *En Olding 
hist med Karvestok i Haand | Beregner 
glad sit Arbeids gyldne Renter. Storm.SD. 
85. For alle Forsømmelser ikj endtes (by- 



mændene) Bøder . . og Regnskabet blev 
holdt paa hver Mands JPind", „Talliestok", 
„Videstav", „Karvestok** . . ved Skurer. 
Feilb. BL. 172 (jf -pind;. Sal' XIII. 650. 
Feilb. II billedl. *Hvad er vort Liv dog ey 
et ringe Tal af Dage? | Som Himlene 
Forsyn har paa Livets Karve- Stok | Til 
os afmaaled. Graah.PT.1.28. *Men havde 
ej da i din Karvestok du (o: Norge) | den 

10 syttende Maj ladet skæres, | hvor var mon 
den Femte i Juni da nu? Ploug. 11.21. \\ 
skrive paa karvestok(ken), opnotere 
(gæld olgn.); debitere; „skrive". Leth.(1800)^ 
MO. Levin, skrive paa ens karvestok, 
kreditere en for noget; regne en noget til 
gode. saadan Profit (skal) skrives paa 
(fangens) Karvestok, hvilken Tugtemeste- 
ren skal give ham. Anordn.'^/iol708.§25. 
Alt dette bør skrives mig paa Karve- 

20 stokken, allerhelst da jeg allene har be- 

fiert Løn for at f øie min Kone. Biehl.DQ, 
11.58. faa, tage (Leth. (1800). Levin.) 
paa karvestokken, faa, tage paa kredit 
(regning), jf.: *Hos Kræmmer, Handværks- 
Mand, hos Bager, Brygger, Kok, | En 
Stræg ey meere var at faae paa Karve- 
stok. Holb. Ligbeg. 5sc. sætte paa karve- 
stokken, mærke sig; huske, vi ville dog 
sige Vedkommende, at vi have sat den 
30 Sag paa Karvestokken. Hjort.NBl.48. 2) 
(sj.) om stav m. indskaarne mærker for 
aarets tidsinddeling : primstav. *Nu længes- 
hun ved Rokken, | Og spørger Veir og 
Vind, I Og seer paa Karvestokken | Med 
Taarer paa sin Kind. Winth.IV.15. 

Karvil(le), en. se Kalville. 

Kar-visk, en. (nu næppe br.) halm- 
ell. høvisk, brugt til rengøring af kogekar 
olgn. VSO. 
40 Karv-mærke, et. se Karmærke. 

Kar- vod, et. (fisk., foræld.) d. s. s. 
Bøttevod. Fiskeri- TJdv. (1874). Bilag. II. 6. 
Drechsel.Saltvfisk.53. 

Karv-snit, et. se Karvesnit. 

Karyatide, en. [kBrya'ti-Sa] fit. -r. 
{fra gr. (fit.) karyatides, til Karyai, by i 
Lakonien; bygn. ell. arkæol.) kvindefigur, 
anvendt som støtte for (bærer af) tag, 
bjælkeværk osv. JBaden.FrO.48. Stilart.81. 
50 SaUXIII.650. || i videre anv. Udskaaren 
Altertavle med Evangelisterne som Kary- 
atider. Trap.^IV.522. \\ billedl. Martha og 
Maria er to Søstre . . og de er denne 
Gang Karyatiderne, som bærer (forfatte- 
rens) Moral. TomKrist.(PoUViol925.9.sp.l). 

Karejser, en. [ka'rcoi'sar] {vist om- 
dannelse af Galrøjser (se Galerøjsj; jf. 
Røjser samt jy. kaXøiter, lystig, kaad (Feilb.); 
sj ., nu næppe br.) lystig, kaad, forsoren 
60 (mands) per son. jæ har en ganske lille 
Storm paa, ser De. Jæ er en rigtig Ka- 
reuserl JakSchmidt.SP.66. 

KasamatCte), en. se Kasemat. 

Kaschelot, en. se Kaskelot. 

Kasdesorder, en. [kasda'swr'dar] 
ogs. m. fr. form Cache-désordre samt (dagl., 



137 



Kase 



Kasernearrest 



138 



dial.) m. forsk, fordrejede ell. omtydede for- 
mer, /æ.Kasorder, Kassesaa(r)der, Kas(t)esoje 
(FeilbJLlOé), Kast(e)rone (smst.102) 0% 
(se OrdbS.). (fra fr. cache-désordre, af 
cacher, skjule, og désordre, uorden; 1. led 
ofte opfattet som ell. sat i forb. m. II. kaste; 
nu sj. og gldgs. i rigsspr. (jf. Feilb.II.102. 
104.iV.254)) en paa væggen ophængt 
(pap) æske ell. kurv (alm. m. halvcirkel- 
fortnet bundflade) til (foreløbig) anbringelse 
af klude, papir olgn. Cachedésordre: Meyer.^ 
(1844).82. CStampe.Thorv.57. Meyer.HSl. 

Kase, en. (ogs. undertiden Kasse. VSO. 
se ogs. u. Kokasse, nu næppe br. Kas. VSO. 
jf. SvendbAmt.1923.266). flt. -r. {ænyd. i ssg. 
kokase, -kasse, sv. i ssg. vårdkas(e), bavn, 
varde, no. kas, kos, oldn. k^s; besl. m. I. Kast, 
II. kaste, (Is)kosse og maaske Kar; jf. ka- 
set, bekasse; sml. ogs. dial. kassen, kasing 
(Feilb.); dial.) dynge, hob, især af noget 
værdiløst ell. urenligt; spec. om køers ekskre- 
menter: koka§(s)e. Moth.K59. VSO. MO. 
Feilb. Esp.162: 

Kaseking^, en. [kas8'kei|] ogs. skrevet 
Kasseking; (nu 1. br.) m. fr. form: Casaquin 
(JBaden.FrO.48. Folkedragter. 196. jf. Casa- 
keng. VSO.I.560), Cas(s)equin (BiehlDQ. 
III.l. FrSneed.1.95. jf. Kassekæng. vAph. 
(1759)). best. f. -en [-ikeii'(8)n] flt. (1. br.) 
-er [-'keii'ar] (PAHeib.Sk.IV.156. Saaby.'). 
(Jf. nt. kaskeng; fra fr. casaquin, dim. til 
casaque, kittel, jockeyjakke, vid overkjole 
(jf. ænyd. kas (i) ak, overklædning, kappe, jy. 
kasiak, (stor)trøje) ; sm^. oZdn. k^sungr, sv. 
dial. kasung; foræld.) egl. om hjemme- 
frakke, slaabrok olgn.; senere ogs. om 
lang overfrakke, kappe olgn. *Orgon 
. . var en Mand derefter, | Der føelte lige 
med hans gamle Kasseking, | Var gam- 
mel vranten Knark, for Resten ingen Ting. 
ChrBorup.FM.359. (konen) børstede sin 
Mands Hat og Kiole, naar han gik ud, og 
bragte ham Kassekingen varmet, naar han 
kom hiem. Gynæol.V 11.90. Paa Theatret 
havde jeg . . ofte seet (Baggesen) som ad- 
ministrerende Direkteur gaae omkring i 
sin store gule Kaseking, Oehl.Er.I.155. en 
Semliner-Handlende i grøn Kasseking og 
med sort Filthsit. HCAnd.IX.143. PalM. 
VI.342. *Brud og Brudgom (skal) løbe 
Spidsrod | mellem Snerper og Snøbler | 
til Degnens Svalehale | og Præstens Kasse- 
king. Rørd.GD.210. „Naa, men vil Du ikke 
lægge den Kasseking?" Antonius Hansen 
lægder Kappen. 0-Bew2:on.FÆ7.i 69. jf.Aarb 
Turi8t.1926.138. || talem. (egl. en gammel 
vise ell. remse. VBSange.124): alverden gaar 
omkring i en grøn (sj. gul. JJPaludan.Er. 
108) kaseking, i en grøn kaseking gaar 
alverden omkring. Ing.LB.II.85. Mau. 
11426. Valløe.D.137. 

KaNemat, en. [kasa'ma^ (nu 1. br. 
Kasematte. VSO.I.560. MilTeknO.47. MO. 
1.300. jf. Saaby', f Ka8amat(te). Skuesp. 
VIII.6i). flt. -ter. (ænyd. d. s., sv. kasematt, 
ty. kasematte, fr. casémate; fra ital. casa- 



matta, hvis 1. led er casa, hus (2. led af 
uvis oprindelse), jf. Kaserne, Kasino) 1) ki 
bombesikkert rum i en permanent befæst- 
ning, bestemt til ophold for mandskabet, op- 
bevaring af ammunition osv., ell. indrettet 
til opstilling af skyts, da den (o: en fæst- 
ning) var bygt paa en Klippe, saa havde 
de ikke giort Kasematter, men anlagt 
blotte Skydeskaar paa Spidsen. Reiser J[. 

10 1 66. Bagges. L. 1. 31 7. Drachm. DJ. IL 21 . 
Jeg gik efter Kasematternes Stendyb, 
efter Fangetaarnenes levende Begravel- 
ser. SMich.L.47. 2) ^ stærkt pansret 
rum midtskibs paa panserskibe, i hvilket 
skytset er anbragt (jf. Citadel 2). Bardenfl. 
Søm.II.255. Scheller.MarO. Kasemat-, 
i ssgr. ^ (og ^) »/"Kasemat 1-2, fx. Kase- 
mat-bygning (spec: flere ved siden af hin- 
anden liggende kasematter), -kanon, -skib 

20 (panserskib, hvis skyts er anbragt i en ka- 
semat (2). OpfB.m.308. SaU'XIIL654), 
-skyts ofl. 
kasen, adj. se kaset. 
Kaserne, en. [ka's^rna] flt. -r. (gen- 
nem ty. kaserne fra fr. caserne) 1) byg- 
ning (samling bygninger), bestemt til 
stadig indkvartering af soldater; tid- 
ligere ogs. om værelse i en saadan byg- 
ning (Leth.(1800).16; jf.: Caserner, n. s. 

30 pi. . . Et Huus med mange smaa Værel- 
ser, almindeligst ved Volden i en Fæst- 
ning, til Indqvartering for Soldater. VSO. 
1.560). De andre (slaver) ere indlogerte 
enten i Cazernerne for at opvarte de Tyr- 
kiske soldater eller og i de store Slave- 
RvLuse. LTid.1726.679. MilTeknO. Schand. 
IF.33. ofte i ssgr. som Artilleri-, Gar- 
der-, Husar-, Ingeniørkaserne osv. 
II (spøg., foræld.) i best. f, om den indtil 

40 1918 til rigsdagsbygning anvendte tidligere 
kaserne i Fredericiagade i Kbh. Hørup.II. 
200.III.156. 2) (talespr.; nedsæt.) stor be- 
boelsesbygning med mange smaalej- 
li g hed er (jf. VSO. 1.560, se ovf. u. bet. \). 
(han købte) en Kaserne i Borgergade . . 
og betalte det meste af Købesummen. 
JakSchmidt.SP.75. Selv i langt større Byer 
har nogenlunde velstaaende Familier deres 
eget Hus. Her klumper man sig gladeligt 

50 sammen i disse grimme KsLserner. EBrand. 
Brud.38. Til de ca. 22,000 Lejligheder, som 
Frederiksbergs Kasernebebyggelse rum- 
mede, fandtes der . . 1134 Ejere eller ca. 
6 pCt. af Lejlighedernes Tal. Hvor mange 
af dem, der selv boede i Kasernerne, er 
ikke oplyst. ØkonomiskFrigørelse.(1920).38. 
ofte i ssgr., jf. Arbejder-, Fattigfolks-, Leje- 
kaserne samt Fattig- (SvGrundtv.Till.il), 
Fjerdesalskaserne (Hostr.SD.IIJ34). Ka- 

60 serne-, i ssgr. især (^) af Kaserne 1, 
fx. (foruden de ndf. medtagne) Kaserne- 
bygning, -gaard, -hue, -kommandant, -liv, 
-plads, -port(ner), -reglement, -sergent, 
-tjeneste, -ur, -vagt. -arrest, en. militær 
straf (en slags „simpel arrest"), bestaaende 
i, at delinkventen ikke maa forlade sin ka- 



189 



H-asemearrestant 



Kaskade 



140 



seme, sit kvarter (ikke faar landlov osv.) i 
den tid, strå fen varer; kvarter arrest. MR. 
1844.349. Scheller.MarO. -arrestant, en. 
(jf. -arrest;. S&B. -fader, en. (soldat.) 
om den ledende underofficer paa en kaserne 
(kasernesergenten). KLars.Soldatspr.5. ka- 
sernere, V. [kasar'ne-'ra, kasBr-] -ede ell. 
(sj.) -te. vhs. -ing (SvGrundtv.Till.23. Sal. 
X.271). (fr. caserner; afl. af Kaserne) ^2^ 
1) anbringe, indkvartere paa en ka- 
serne (ell. kaserneskib olgn.). Meyer.^ I Til- 
fælde, der kræve hurtig Indskriden, saa- 
som Tumult (har kasernekommandanten) 
Kommando over samtlige Kasernerede. 
Tjenesteregl.158. Troppestyrker . . er blevet 
transporteret til Kjøbenhavn og kaserne- 
rede i Kastellet. Fol.'/4l920.8.sp.l. Vi (o: 
eleverne paa den militære højskole) var 
ikke kasernerede, havde vor Udrustning 
i vore private Hjem. E Madsen. Livserin- 
dringer.(1923).55. jf.: de indkaserne- 
rede Afdelinger. /S'a/.2X7JI.655. hans Kam- 
merater var indkasernerede paa Skolen. 
BerlTid.Vsl922.Aft.5.sp.2. || billedl. Birke- 
dommer . . O. (sagde), „at det ikke kunde 
nytte, hun vilde kasernere Lasten i et saa- 
dant Hjem". ESkram.BegitzeBarner.(1919). 
47. Bordellerne (er) de fleste Steder . . 
Resultatet af en af Sædelighedspolitiet an- 
ordnet Kasernering, hvis Formaal det er 
at lette en . . sanitær KoJitroX. SLomholt. 
MandensSexualliv.(1920).70. 2) (nu sj.) bo 
paa kaserne olgn. de 6 ældste Cad etter 
. . kasernerede paa Ak2iåem\et. BMilnter. 
E.I.3. Kaserne-skib, et. skib (i reglen 
ældre orlogsskib uden rigning), hvori det 
nyindkaldte mandskab indkvarteres for at 
faa sin første militære uddannelse. Scheller. 
MarO. -skole, en. (foræld.) skole paa en 
kaserne, især: for børn af de til kasernen 
knyttede militære (underofficerer og hver- 
vede menige). ResoV^U1815. MB.1825.48. 

Kasesoje, en. se Kasdesorder. 

kaset, adj. (ogs. kaseti. jf. Kasenhed. 
Olavius.Skagen.(1787).205. sml. Feilb. kas- 
sig. Moth.K59. kaaset. smst. jf. Feilb.). {no. 
dial. kasen, kaset, ufrisk, jf. oldn. kasaQr, 
egl.: begravet (nedgravet), og 6esZ. m. Kase; 
jf. ogs. n. kaste 10; dial.) om fisk: halv- 
raadden. blive (flynderne) længere lig- 
gende (end seks dage) om Sommerdage, 
da blive (de) ksisede.Olavius.Skagen.(1787). 
196. kaset Sild. VSO. Feilb. 

Kashmir ell. Kasimir, en ell. (Ubr.) 
et (jf. Schand.yV.85). [ikas(i),mi(.>, 'kaj- 
imi(')»", nu 1. br. kas(i)'mi-V, kaJ'mi-V] {ty. 
kaschmir (kasimir), eng. cashmere, cassi- 
mere, fra fr. cachemire (casimir); a/'Kash- 
mir, stat paa nordgrænsen af Forindien; især 
T) et fra Orienten stammende, af kashmiruld 
vævet, fint, blødt, kipret stof; ogs. om lignende 
i Europa fremstillet vare. Kasimir: VareL. 
(1807).II.35. JBaden.FrO.48. VareL.n40. 
KsishmiT:smst.K2Lchemir:Winth.VI.154. 
Schand.VV.85. VareL.U40. || ofte i gen. brugt 
som adj. ell. 1. led af ssgr. hans blaae Kassi- 



mirs Knæfrakke. Ina. EF. II. 252. *Mama 
havde skjændt for et lille Hul | Paa de Casi- 
mirs FeTm\ssioneT.Winth.IV.41. Hun toe 
sin Hat paa og kastede et Kachemirs Sjdj 
over sine Skuldre. EChristians.O.I.143(jf, 
Kashmirsjal;. Kashmir-g^ed, en. (fagl.} 
ged af en race, som lever i Kashmir (jf, 
-uld;. Sal.'XIIL658. -sjal, et. (fagl.) et 
med blomstermotiver gennemvævet sjal af 

io kashmir. SaUXIII.658. -nid, en. (fagl.} 
uld af kashmirgeden. SaUXIll.658. 

Kasino, et. [ka'si-no] best. f. -et [ka- 
'si-|no-'9<] flt. -er [ka'si-iuo-'ar] {fra ital. ca- 
sino, dim. til casa, hus; jf. Kasemat) 1> 
om forlystelsesetablissement, selskab^ 
klub olgn. JBaden.FrO.49.Il.23. nu uden 
for anv. som propr. (fx. navn paa et teater 
i Kbh.) kun: s pille hu s, hvor der drives 
autoriseret hasardspil. Jeg saa, at alle de 

20 andre allerede var paa Vej mod Casinoet, 
ORung.Y.206. Monte Carlo er bekendt 
for sit pragtfuldt udstyrede Kasino. SaZ.*" 
XVII.241. 2) ^ dels: navn paa et kort- 
spil; dels i forb. lille og store kasino, 
navn paa spar to og ruder ti i dette spil. 
JBaden.FrO.II.23. GlSpil.24ff. jf. Ellen 
Reumert.TolykkeligeHjem.(1919).9. 

Kasjaj, en. [ka'/ai'] {vist egl. et slavisk 
ord, jf. polsk kosa, russ. kocå, haartop, ogs. : 

30 rus, kæfert; sml. bet-udviklingen ved Haar- 
pung (3), Pisk samt ty. zopf || især kbh, 
jarg. (haandværkerspr.) , nu sj. og gldgs.y 
rus; kæfert. OrdbS. 
Kasjot, en. se Kachot. 
Kaskade, en. [ka'sga-da, kas'ka'doj 
flt. -r. {fra fr. cascade, itcd. cascata, til cas- 
care, falde) 1) i egl. bet.: sted i flod olgn.,. 
hvor vandet styrter mer ell. mindre brat ned; 
vandfald, adskillige Cascader eller Vand- 

40 fald . . falde ned af Biergene i Søen. Isl 
Kyst.69. romantiske Udsigter overalt, hvor 
Cascader, Bierge og Dale afvexle med hisi- 
anåeii.FrSneed.1.543. Vandfald . . har (sjæl- 
dent) udpræget Faldform; tiere er de lang- 
strakte Kaskader eller Strøm snævringer, 
Steensby.Geogr.166. )| nu især (gart.) om 
kunstigt vandfald i haver. Mad. Har- 
tongs (have) med Grotte og Cascade samt 
tamme Carper i en I)am.Ltixd.I)agb.I.94. 

50 OpfB.UIleO. DanmHavebr.234. 2) O i 
sammenligning ell. overf. anv., om hvad der 
falder, strømmer, vælder frem med 
stor kraft, i stor mængde olgn. *Mens 
Solens Lys i Bøgene sig bader, | daler 
den hvide Ahorns blege Sne | fra Gre- 
nene i brusende Kaskader. AMatthison- 
Eansen.Sange ogSonetter.(1894).12. Rodin 
stod længe hensunken i Betagelse, med 
det hvide Skæg som en Kaskade ud 

60 over Brystet. BerlTid.^Vsl920.Aft.l.sp.2, 
alle Slags Roser . . hænger ned i Kas- 
kader. Fol.^^/iQl922.Sønd.7.sp.2. II om en slags 
fyrværkeri, glimrende Sole og Kaskader 
. . højtstigende Raketter og Sværmere. 
Thorsøe.EM.16. jf.: Et prægtigt Fyrværk, 
i sær den sidste Aet, som forestillede ens 



141 Kaskadeomformer 



Kasket- 



142 



Cascade. Luxd.Dagb. 1.373. (| om (stærkt) 
lys, (stor) farvepragt olgn. (jf. Ildkas- 
kadej. *Beti enten trasker med jærnslaaet 
Hæl I — ellers ikke en levende Sjæl | 
under Maanelysets Kaskade. OMads.VY. 
103. sagte vugger de store Bladvifter over 
ens Hoved og sender ved hver Bevæ- 
gelse Kaskader af Sol ned over den sorte 
Jord . FrPoulsen . Ægyptens Kunst. ( 1 924 ). 5. 



jf. : *Farverne sitred | i Straalekaskaden. lo sen. £uchh.K.42. 
O Mads. D. 8. \\ om (brus, væld af) toner, 



Stuen. PalM.IL.L389. DanmFauna.Y.240. 
Jf-- jeg (kaldte) hende Kaskelotten, fordi 
hun var lige saa tyk, som hun var lang. 
CBernh.NB\XI.14. \\ {vist dannet af K2is\Qt 
og Kalot; dagl., spøg.) i forb. give (en) en 
paa kaskelotten, slaa (en) i hovedet. 
Det er nemmere at fange Kaskelothvaler 
end Sild . . Man gir dem bare en paa 
Kaskelotten, lisom den jeg gav ham, Jan- 



lyde. *Busken ryster sig, og en Kaskade 
af Perletoner triller over Gruset. Drachm. 
SB.3. *der bølged | en Klang-Kaskade 
fra de ramte Strænge. Gjel.Rø.32. især om 
lattersalve: Kaskader af klingrende Latter. 
JPJac.1.49. *Latterens Kaskade | løsner 
det glatte Lag. SMich.P.80. jf.: En indlagt 
Sang indbragte hende en Kaskade af Klap- 



Ka^skenade, en. flt.-r. {fra holl.ksi- 
skenade, om voldsom bevægelse, tumult, spek- 
takler, ophævelser olgn., affr. gasconnade, afl. 
af gascon, person fra (xascogne, hvis ind- 
byggere har ord for at være stortalende; nu 
kun dial.) egl.: praleri ell. pralende historie, 
usandsynlig bedrift olgn.; nu især (oftest i 
ftt.) om uheldige bedrifter, gale stre- 
ger, spektakler, dumheder olgn. *(jeg) 



salver. PoV^lil921.6.sp.l. || om diktionen i 20 tvivler meget, om i et Digt, | Der nu o 



litterære arbejder. (Bornes) Prosas sydende 
og blinkende Kaskader. Brandes.VI.407. 
jf.: *lad nu perle smukt dit Digts Cas- 
cade I ^ares<r.iS'5.J7.65. 3) om trinvis 
omformning af elektrisk strøm (jf. 
Kaskadeomformer;. SaUYI.936. Kas- 
kade-omformer, en. [3] maskine 
(omformer) til trinvis omformning af vek- 
selstrøm til jævnstrøm. SaUYI.936. 



førtes de Kaskenader, | Som han (0: no- 
mer) Acteurerne giøre lader, | At grum- 
me mange fandt Smag i sWigt.TBruun. 
IY.117. OrdbS.(bornh.). 

kajskere, v. [ka'sge'ra] -ede ell. (sj.) 
-te, {afl. af II. Kaske; ^f nu 1. br.) d. s. s. 
III. kaske. SpiUebog.(1786).34. MCBech.U. 
32. Meyer.^145. 

BLasket, en ell. f et (Moth.Conv.E89). 



I. Kaske, en. ["kasga] flt. -r. (fra fr. 30 [ka'sgæd] (f Cachet. Holb.MetamMO. Ådr 



casque, af ital. casco, sp. casco, hovedskal, 
til cascar, sønderslaa; egl. sa. ord som I. 
Kasko; jf. Kasket) \) (^, foræld.) hjælm, 
brugt af rytteriet. EPont.Atlas.II.268. en 
meget høi og med stærk sort Fiæderbusk 
besat Casqve.Agre.BK.54. MR.1809.17.*FTa. 
Kasken nedvifter et Svæv af Hestehaar. 
Winth. YI. 206. PalM. AdamH. 11. (1851). 
178. Drachm. £>.10. 2) se I. Kasko. 



^^Ixl762.sp.l3. MR.1793.580). flt. -ter ell. 
(dial.) -te (JPJac.II.68. Feilb.). {fra fr. cas- 
quette, dim. <t7 casque, se I. Kaske) 1) lav- 
puldet hovedbeklædning , især for mænd 
(og drenge), i alm. m. en fast skygge foran^ 
V. hj. af hvilken den tages af og paa. *Nu 
Fruentimmeret Kasketter har optaget, | 
Og baade for og bag stafferer deres Top. 
Sort.HS.B2v. Det giør vel intet til Sagen, 



II. Kaske, en. ['kasga] (1. br. Kasko. 40 enten man . . med Cachetter eller brede 



JBaden.FrO.II.23. SaUXY.758). flt. -r. {fra 
ital. casco, sp. casco; af uvis oprindelse; se 
pania.lll.28) é^ i Vhombre: det, at man 
i st. f. sine egne kort tager de 8 ell. 9 
øverste kort af talonen og deraf søger 
at danne sig et spil (jf. Skydekaske j. Spil- 
lebog.(1786).33. MCBech.U.32. Baud.Klok- 
kestøberen.(1886).121. Spillebog.(1900).40. 



Hatte, hører Guds Ord forklares. Holb.Ep. 
1.305. (Peter den Store havde) en liden 
Fløyels Cachet paa Hovedet. Seidelin.l3. 
den nye Hat . . klædte Knud saa godt, 
før havde han altid gaaet med Kasket. 
HCAnd.Y 1.192. Drenge . . i Alderen fra 
10 til 16 Aar . . ere henviste til Kasket- 
ter, der om Sommeren kunne være syede 
III. kaske, v. ['kasga] -ede. {afl. af II. af ganske lette Sto f fer. YortHj. I 1 3.151. jf.: 

' asfee. S;)iZ- 50 Chaufførkasket med Remmen liggende 
over Pulden. PolitiE.^VT 1925.3. \\ (dagl.) 
som (overflødig) tilføjelse til visse udraab, 
især i forb. halløj(sa) kasketl og god 
morgen kasketl »Sehesteds Kabinet — | 
Aa, Godmor'n Kasketl | Der ku' bankes 
Døre — til den ny Tid — ind med det. 
Blækspr. 1901.13. 2) (fagl.) om skærm paa 
maskiner olgn. „Kasketten", en lille Skærm, 
ved hvis Hjælp en Del af den Luft, Lo- 



Kaske; j/. kaskere) ^ spille kasKe. sp 
lebog.(1900).82. SaUXY.758. billedl: (Na- 
poleon) havde spillet det uheldige store 
Lhombrespil med Bliicher og Wellington, 
havde casquet paa Spadille (o: sat alt ind 
paa ét kort). Oehl.Er. 111.83. 

IV. kaske, adv. se kanske. 

Kaskelot, en. [kasga'lwrf] (f Kasche- 
lot. vAph.Nath.IlI.606. f Cachalot, Cache- 
lot. LTid.1746.175. Lægen.X.253). flt. -ter. 
{fra fr. cachelot, cachalot, af sp. cacha- 60 komotivet uncfer Farten møder, hjælper 



lote; zool.) den store tandhval Physeter 
macrocephalus L.; spermacethval; pothval (jf. 
II. Døglingj; tidligere om tandhvaler i al 
alm. vAph.Nath.IJI.606. Funke. (1801). I. 
117. Monas i sin Kaskelot | Haver det ei 
nær saa godt, | Som jeg selv nu her i 



med til at presse Røgen ud gennem ^kov- 
stenen. I)agNyh.'yBl924.5.sp.l. 3) (dagl.) 
om hovedet; kun i faste forb. som gal i 
kasketten (MH. 11.130) ell. (nu især) faa 
paa kasketten (0: faa klø ell. blive skældt 
ud). Kasket-, i ssgr. af Kasket 1, fx. 



148 



KasketdreniKr 



Kasse 



144 



(foruden de ndf. medtagne) Kasket-handler, 
-puld, -skygge, -syer. -dreng:, en. (især 
avis-spr.) yngre kbh. bølle, sjover, drivert 
(alm. klædt i (cykel)kasket, „sixpence"). Ka- 
sketdrenge og syndikalistisk Bærme træng- 
te ind paa Amalienborg Slotsplads. NatTid. 
*U1920.Aft.5.sp.3. Det er Forretningsfører 
Lyngsie, der har Æren af at have skabt 
Udtrykket: Kasketdrengene. BibeStifts-Ti- 
dende.'^lxol920.1.sp.l. TomKrist.LA.40. Rørd. 
JH.II.328. sjældnere om forhold uden for 
Kbh.: det Befolkningselement, hvoraf Al- 
fonsernes og Kasketdrengenes i Berlin 
saa talrige Klasse rekruteres. iVaiTi^i.^Vn 
1921.Aft.l.sp.l. -mag:er, en. Hrz. 1.152. 
PLevin.LM.12. Feilb. 

I. Kasko, en. ['kas^o] (fKaske.JBaden. 
FrO.II.23). uden bøjning, (gennem holl. casco 
fra sp. casco; egl. sa. ord som I. Kaske; 
især ^ ell. forsikringsspr.) skibsskroget, 
selve skibet, med tilbehør, især betragtet 
som forsikringsobjekt. JBaden.FrO.II. 
23. Harboe.MarO. Scheller.MarO. ForsikrO. 
II hertil ssgr. som Kasko-assurandør, -forsik- 
ring, -havari, -police. 

II. Kasko, en. se IL Kaske. 
Kasmarok ell. Kasmerok, en. 

[kasma-, kasma'ro)^] (sj. Kasmarot Nathans. 
F.330). flt. -ker. (af ukendt oprindelse; sml. 
I. Kasse 3.3 og 3.5; dagl., især spøg.) 1) seng. 
*Men naar det frøs otte Grader, lød ei 
Klokken, | Saa blev vi liggendes ja pænt 
i CsLsmero^en. Bantzau.D.Nr.1. Puh, ha! 
op Klokken fem og i Kasmarokken Klok- 
ken ni; og ingen Mad og ingen Sprut 
(o: i Karlsbad)\ Wied. Kna. 161. Nå, så 
skulde man vel se at komme i kasme- 
rokken. Hjortø.IU.52. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 
2) (1. br.) nedsæt, betegnelse for større (især: 
offentlig) bygning, hellere end at smides 
paa Kasmarokken (o : fattighuset), vil a . . 
bo i Bakkerne ved Ræv og Hare. Skjoldb. 
A.23. om fængsel (arrest), stor, klodset byg- 
ning: Gadeordb.^ 3) (1. br.) i videre anv., 
i forb. hele kasmarokken, hele historien; 
hele molevitten, (han har) forlangt Penge 
for at støtte „Prometheus" (o: et selskab). 
Han vilde ha' 1000 Kroner . . ellers vilde 
han rakke hele Kasmerokken Hæder og 
Ære fra. JohsDam. AIS Frometheus. (1913). 
118. jf. bet. 2: naar der gaar Svamp i et 
Hus . . nytter (det) ikke at lappe paa det. 
Hele Kasmarokken maa rives ned til 
Grunden; ikke en Flis af det gamle maa 
blive tilbage. Pont.F.II.233. 

Kasoar, en. se Kasuar. 

Kasorder, en. se Kasdesorder. 

kaspisk, adj. ['kas&is^] i forb. det 
kaspiske Hav, se I. Hav 1.3. 

Kassa, en. se I. Kasse. 

kassabel, adj. [ka'sa-'b(a)l] (jf. fr. cas- 
ssble, skrøbelig ; <i/ 1, kassere; især GJ) som 
fortjener at blive kasseret. *Frihedens 
. . Gudinde | Den lod jeg lime sammen i 
Ryggen med Pinde, | Den var saa mole- 
steret, nu er den rent kassabel. Drac^m. 



D.96. Herved paases . . at de til Kassa- 
tion udsatte Sager virkelig ere kassable. 
Tjenesteregl.132. Barnekamre, Badeværel- 
ser og Gæsteværelser udstyres som Regel 
med mere eller mindre kassable Ting. 
yortHj.IV2.114. 

Kassation, en. [kasa'/o-'n] flt. -er. 
{fra fr. cassation; GJ ell. fagl.) vbs. til I. 
kassere. 1) til I. kassere 1; m. h. t. ting ell. 

10 forhold, (kongen) anholdt hos (paven) om 
de Friheders Cassation, som han havde 
været tvungen til at udgive. IIolb.Kh.701. 
Tjenesteregi. 132 (se u. kassabel^. || (jur.) 
en højere domstols ophævelse af en under- 
ordnet domstols dom, fordi den findes at vasre 
bygget paa urigtig retsopfattelse (jf. Kassa- 
tionsret/ Advokaten Mariette . . indgav 
en Ansøgning til Conseil'et om Dommens 
Cassation. Brandes. Volt. II. 349. smst. 512. 

7Q SaUXIII.663. || (fagl.) det at gøre et sUm- 
pelmærke uanvendeligt til fremtidig brug 
(se u. I. kassere 1). Hylling.HJ.415. Rage.*^ 
757. 2) til I. kassere 2; m. h. t. person. \\ 
(især ^) en Værnepligtig fremstilles til 
Kassation blot paa Grund af Undermaal. 
Anordn.^' hl869. §12. Scheller.MarO. \\ (jur., 
^) om straf bestaaende i, at en person mister 
cfiarge ell. embede; især m. h. t. officerer 
(foræld, dels simpel kassation, dels in- 

3ofam kassation, hvilken sidste medførte 
fuldstændig æresfortabelse , idet den dom- 
fældtes navn opsloges paa gaden, ell. hans 
kaarde sønderbrødes af bøddelen. SaVXIII. 
663). ingen Præst (maa) under Straf af 
Cassation . . understaae sig meere et frisk 
Menniske . . det (o: sakramentet) at admini- 
strere, i ri(i.J[75i. 7 7i. Skulde det befindes, 
at nogen (politibetjent) forlader sin Post 
eller ikke efterkommer den givne Befaling, 

40 skal han straffes med Kassazion. Politi- 
vennen.1801.2621. MilTeknO. SaUXIII.663. 
Kassations-attest, en. [2] ^ (foræld.) 
bevis for, at en (ved session fremstillet) per- 
son er fundet udygtig til krigstjeneste; ( tje- 
neste )udygtighedspas(jf. -pas). Cirk?°U1822. 
Anordn.^y 91869. §12. -kommission, en. 
spec. [2] ^aj: kommission til bedømmelse af 
de værnepligtiges tjenstdygtighed. Anordn.^'^l^ 
1869. §12. Scheller.MarO. -pas, et. [2] 

50 Jai d.s. s. -attest. LovL.III.302. -proto- 
kol, en. [2] ^ protokol, der føres ved ses- 
sioner. Prom?^l9l797. LovL.V 1.546. -ret, 
en. [1] (jur.) især om franske forhold: øver- 
ste domstol til ophævelse af domme, som fin- 
des at hvile paa en retsvildfarelse olgn. Fr 
Sneed.I.360. Brandes.XVI.173. 

I. Kasse, en. ['kasa] (T i bet. 2 ogs. 
Kassa^. flt. -r. {ænyd. d. s., sv. kassa, no. 
kasse, ty. kasse; fra ital. cassa, af lat. capsa, 

60 beholder, kasse, kapsel (jf. Kapsel j, til capere, 
(ind-, op-)tage, rumme; jf. II. kassere, Kas- 
sette) 

1 ) (jf. Kiste^ beholder af jærn, blik, træ, 
pap osv. til beskyttelse ell. opbevaring 
af noget; i alm. sprog (uden for de spec. 
anv., se ndf.) især om firkantet, af bræd- 



146 



Kaisse 



Kasse 



146 



der sammentømret beholder (ofte brugt 
som emballage), l.l) i al alm. En Casse 
Thee, Bøger. VSO.L560. *I Kisterne var 
Linned, | I Kasserne var Guld. Winth.VI. 
170. 10 Kasser friske Æg. O Kaalund Jør- 
gensen écHChrRiis. Eng. Handelskorrespon- 
dence.(1915).40. 1.2) om (mindre) behol- 
der, hvori man kan medføre noget (jf. 
Ammunitions-, Botaniser-, Forbind(ings)-, 
Mad-, Malerkasse^, ell. hvori et parti af lo 
visse varer kommer i handelen (jf.Ciga.T-, 
Ølkasse^; ogs. om saadanne kassers indhold. 
Han er . . paa lidt nær min største Kunde. 
Han nøjes ikke med ti (o: cigarer) til atten 
Øre, han køber i Kasser. ORung.(BerlTid. 
^^hl925.Sønd.2.sp.4). de drak en hel kasse 
bajere I købe en hel (en halv) kasse (cigarer) j 
1.3) (foræld.) om beholder, skuffe uden 
for hittebørnshospitaler til optagelse af 
spædbørn (jf. Kassebarn j. Vi haver her i 20 
Kiøbenhavn de skiønne Anstalter: Accou- 
chementhuuset og CsLSseii.Argus.l771.Nr. 
41.4. 1.4) om brev-, postkasse. Nu maa 
jeg altsaa, hvis Brevet skal komme i 
Kassen i Dag, galopere nogle Linier af 
til Dem. FruHeib.B. 11.304. *Couverten 
lukket, — et Kys derpaa, | Og saa ned 
til den røde Kasse. Recke.GND. 113. 1.5) 
om kasse til plantning, drivning af 
planter, ell. om mindre, ensidigt vækst- 30 
hus f,//". Altan-, Driv-, Ferskenkasse j. i)awm 
Havebr.138. RavebrL.H32. 1.6) om bade- 
kasse. Petersen (lod) sig kjøre ned til 
Ryssensten, hvor han forlangte „en Kasse". 
Bergs.GF.II.391. hun holdt sig fra Bas- 
sinet og blev inde i Badehusets lukkede 
og ugenerte „Kasse". FoUVslOll.S. 1.7) 
(nu næppe br.) om skrin til opbevaring af 
relikvier olgn. jf.: Helligdoms Casse. 
vAph.(1759).66. 1.8) (bogtr.) om flad træ- 40 
skuffe m. rum bestemt til opbevaring af ty- 
perne; skrift-, sættekasse /',//'. Kassereolj. 
vAph.(1759).66. Hallager. 120. SaVIII.563. 
1.9) om hvad der omslutter en maskine, 
en maskindel olgn. (jf. fx. Glider-, Hjul-, 
Kædekassej, ell. beskytter, opbevarer 
instrument, apparat (jf. Ur-, Violin- 
kasse; sml. Lirekasse j. *Et Claveer be- 
staaer af 4 Hoveddele, nemlig Kassen . . 
Resonnans-Bunden, (jlaviaturen og Be- 5p 
tTækket.Hallager.133. et fransk Dame-Uhr, 
i en fiin Kasse, besat med Ædelstene. 
Heib.Poet.X.79. *en kostbar Talisman, der 
ligned et Uhrværk. | Viseren kun var af 
Guld, men Kassen hlasi. Hauch.DV.II.91. 
Han nappede Violinen op af Kassen, stem- 
mede og spi\leåe.Wied.CM.165. jf.: Guld- 
kasse .. til Herreur, uden Yærk.PolitiE. 
Kosterbl.^l&1922.1.sp.l. I.IO) om beholder, 
der er del af en genstand, fx. af violin, 60 
violoncel olgn., af vogne olgn. (jf. Fjæl(le)-, 
\ogn\i2iSsé).Sal.XyiII.326. Trækvogn . . 
Kassen grønmalet og Undertøjet rødmalet. 
PolitiE. KosterbUUl923.1.sp.2. Barnevogn 
. . Kassen hænger i Remme. smst.Kosterbl. 
^Via924.2.8p.l. 1.11) (guldsm.) den hule 



del af metallet (indfatningen), der 
omslutter og fastholder en (ædel) sten (jf. 
Kassefatning;. Hallager. 354. SécÉ. jf. Sal."" 
XIL269. 1.12) Cjf' bet. S.7) om skelet del, 
der omslutter et organ olgn.; i ssgr. som 
Bryst-, Hjernekasse. 

2) egl. om beholder, kasse (1), til op- 
bevaring af penge. 2.1) gemme, især af 
form som en kasse (1), hvori penge op- 
bevares; pengekasse, -kiste; ofte (jf. 
bet. 2.3-4^ m. særligt henblik paa indholdet, 
pengene; m. h. t. private forhold nu især 
spøg. (og uden tanke paa nogen pengekasse) 
i forb. m. præp. som have penge i kassen, 
staa for kassen olgn. jeg har commision 
at legge ud 20000. Rixdaler for en god 
ven i Morgen; men der er ej saa mange 
Penge i Gassen. Holb.llJ.1.4. *Thi slig 
Betalings-Mynt (o: kys og klap) bør ikke 
gaae forfulde, | Da samme saare lidt i 
Gassen fylder op. Wadsk.85. *man (o: en 
ven) Kassen vilde sprænge, | Hvis man 
saa stor en Sum trak ud i Hast (o: ydede 
et laan). PalM.IV.200. Han gør sig ikke 
. . Sorger over Pengenes Svinden i hans 
Ka.sse.Brandes.IX.107. den husmoderlige 
Begavelse, der taalmodigt besørger den 
daglige Dont, staar for Kassen. EHenrichs. 
(Tilsk. 1907.707). „Min kiære Madame 
Staabie! jeg havde vel et tusinde Rix- 
daler nøaig." — „Ehl Monsieur. Min 
Cassa er jer altid a.a.hen.'* Kom Grønneg. 
111.54. En stor Deel publique Penge op- 
siges for at gaae ind i Kongens Cassa. 
Luxd.Dagb.1.79. f holde kassen, føre 
regnskab over udgift og indtægt. Moth.K59. 
højvande i kassen, se Højvande 2. || 
spec. m. h. t. forhold i en forretning; ogs. 
om det sted, hvor ind- og udbetaling 
foreg aar. løbe bort med Kassen. S&É. 
Jeg kom ind hernede i Boden og dér 
stod hun off havde talt Kassen op. Bang. 
DuF.313. hun havde god Løn, hun sad 
ved Kassen hos Brødrene Yick.EGad.S.58. 
Kassen stemmer ikke. Ludv. gøre Kassen 
op. sms^. Det var jo hans Datter, der var 
saameget Vrøvl med . . vedrørende en 
Kassa, som hun sad ved i en Mode- 
ioTieirimg.Leop.FL.I.116. 2.2) egl. om penge- 
kasse for en institution, en sammenslutning, 
forening olgn.; især: pengekasse (ind- og 
udbetalingssted) for fond, hvis mid- 
ler tjener et ell. andet offentligt ell. al- 
mennyttigt formaal, ell. den hermed for- 
bundne virksomhed, selve i^istitutionen 
ell. dens kontor, bygning olgn. (jf. Amts-, 
Arbejdsløsheds-, Begravelse(s)-, Brand-, 
Chatol-, Diskonto-, Enke-, Fattig-, Felt-, 
Forsørgelses-, Guldhus- (1), Havne-, Her- 
reds-, Hjælpe-, Hof-, Hoved-, Krigs-, 
Laane-, Pensions-, Spare-, Stats-, Syge- 
kasse^, (han) blef saa arm, at de Romere 
efter hans Død af den gemeene kasse 
maatte forsørge hans Døttre. Pflug.DP.289. 
Blev af . . Conference-Raad S. CJassen ef- 
terseet udi Hof-Retten. Luxd.Dagb.L16. I 



X. Rentrykt M/u 1827 



10 



147 



Kafiise 



Kastse 



148 



monika^. *han (vil) gjælde for en ægte 
Kremoneserviolin, | det kjendes dog fra 
Kvinten indtil Bassen, | at der er noget 
Braaddent ved Kassen. Kaalund.364. S&B. 
(om piano). || især om (som forkortelse for} 
lirekasse. Vi kan ikke blive ved at leve 

Eaa disse Finanslovsskænderier; vi maa 
ave et nyt Nummer paa Kassen. Gyr 
Lemche.NB.277. Lirekassemanden . . havde 
10 indfundet sig med sin nye „Kasse". Tihk, 
1921.1.390. 3.2) (dagl, nedsæt.) om (daar- 
ligt, ringe) køretøj (egl. om kassevogn; jf. 
Gumpe-, Jumpe-, Rumlekasse^. S&B, 
Hjælp saa Mama ud af Kassen (o: bilen). 
Rosenkrantz.AG.124. jf.i Der er ikke værre 
Skurebør til i hele Herredet end hans 
gamle Kartoffelkasse^'o: en w^'wj.EC/in- 
stians.MH.lOO. en spatbenet Vallak for en 
Mergelkasse. Schand. TF. II. 381. 3.3) 



hver tydsk Kiøbstæd af Betydenhed har 
hvert Laug en Kasse, hvoraf den reisende 
Svend faaer sin Contingent. FrSneed.1. 50. 
at besvige Statens Kasse, og eludere Lo- 
Tene. Birckner.Tr. 147. de Hum Bønder .. 
danner uafhængige Laanekasser, Brand- 
kasser og endnu flere Kasser. Font.F.IlS. 
en Arbejdsløshedskasse (maa) have mindst 
100 Medlemmer. Under særlige Omstæn- 
digheder kan Indenrigsministeren dog og- 
saa meddele Anerkendelse til Kasser med 
et mindre Medlemstal. Lov Nr. 52 9^yi2l 921. 
§11. de fattiges kasse, se t«. fattig l.i. 
2.3) (jf. bet. 2.1 ; nu næppe br.) om persons 
pengebeholdning, midler; penge, jeg 
betienner mig af Paltz-Grevens Enfoldig- 
hed, og anvender Gassen til min egen For- 
deel. Holb.Pant8.II.2. Rabners Satirer skal 
jeg og have, hvad de og koste, men saa 
vit strekker min Gasse sig icke for nær- 20 (dagl.) om seng (jf. Kasmarok \). Schand^ 



værende T:\di.Ew.(l 914). I V.342. j eg (maaite) 
træde op med Tjener, kort sagt, vise 
mig lidt rigere, end min Kasse tillod det. 
ECAnd.XII.229. *Sin Kasses nære Død 
med Skræk han sporer, | Just som der 
Liv kom i hans Greditorer.PaZM.1 7.^80. 
2A)(især^) rede penge; kontante penge; 
kontanter; ogs. i udir. for kontant be- 
taling. IIandelsO.(1807).30. kontant Køb, 



F.538. Nu ruller jeg hjem og gaar i Kas- 
sen. ZakNiel8.B.201. Han . . rev brutalt 
Sengeklæderne af Konen. „Saa Du troede^ 
Du kunde slippe fra det ved at krybe i 
KsLSsenl'' AndNx.S.92. 3.4) (^, især ned- 
sæt.) om skib (jf. Druknekasse^. Ubegribe- 
ligt at denne umaadelige Kasse (o: en 
kæmpedamper) der ligner et Bjerg kan 
flytte sig.JVJens.OM.47. I Maskinen (o: 



Købpr.kontant,pr. Kasse. -Ha5'e.^558. netto 30 ^aa et dampskib) har de travlt med at 
Kasse. Xwfit?. Du har vel „Kasse" med, for 
det er vel Meningen, at vi skal ud at 
more os. NatTid.^''U1927.Aft.3.sp.4. \\ have 
penge per kasse olgn., (nu l.br.) have 
rede penge, nu er ingen Penge per Gassa. 
Solb.Abrac.I.l. 20,000 Pjastre . . laantes, 
da de ikke havdes ^Y.C2iSS2i.StBille.Gal. 
III.140. II være per kasse (sj. ved kasse. 
ADJørg.JE.139. S&B. ved kassen. D&H.), 
(nu ofte spøg.) være i besiddelse af (kon- 
tante) penge; have penge paa lommen. *Naar 
bare Fatter . . er tilstrækkeligt per Kasse, | 
At skaffe hvert et Modens Stykke an. 
TBruun.1.312. Tode.S.21. jeg er just saa- 
ledes per Gasse, at jeg kan flye Dem 40 
Fredrichsd'orer. Blich.(1833).VI.117. Jeg 
er ikke per Kasse idag . . i Øjeblikket 
flyder mine Indtægtskilder svagt. EBrand. 
HH. 2. være svagt pr. Kasse. Ludv. 2.5) 



dreje og file nyt til de Huller, Tid og^ 
Slid gnaver i den gamle Kasse. AndNx. 
TJ.125. Kongen af Benin — det er Kas- 
sen. Den er fire Tusinde Tons drægtig. 
OscJens.IN.3. 3.5) (dagl., især nedsæt. elL 
8P09') om bygning; i best. anv. ofte om en 
ell. anden kendt (offentlig) bygning. *hele 
den gamle Kasse (o : skuespilhuset). Heib^ 
Foet.VIII.176. *Der (o : paa Regensen) fol- 
40 ded Kraften skjult sig ud | i Læ for Storme 
hvasse, | og Aandens Frø skjød stærke 
Skud I udi den lune Kasse. Hostr.G.51. 
sætte en Prioritet i Kassen (o: gaarden) 
kunde leg. Rosenkrantz.AG.52. \\ (dial.) om 
fattighus. Pont. F. 1. 3. || (nu næppe br.) om 
fængsel, kachot. *Da nu alt blev klart i 
Kassen | Førte man mig op til Madsen 
(0: politiinspektøren). Visebog. I. (1847 ).58. *Et 
Aar i Kassen nu skal han | Og der for- 



(teat.) om et teaters pengekasse, blot at 50 bedres h2inno}sL.FolketsNisse.^^lQl861.4. 3.6) 



fylde Kassen ved hvilketsomhelst Middel, 
kan . . en Theater-Bestyrelse ikke iov- 
sv2iie.Heib.Pros.VI.61. || i videre anv. om 
en aftens spilleindtægt. en Forfatters 
Navn . . er afgørende for, hvor tidligt 
Huset bliver udsolgt til Premiereaftenen 
og altsaa ogsaa for, hvor stor Kassen \Ai- 
veT.PoUlnl908.5. 2400 Tilskuere vil der 
kunne rummes i Gentralteatret. Det er 



(nu næppe br.) om simpel beværtning ; knejpe; 
kippe, (i Kbh.'s) vildeste, sorteste Kipper 
(skulde jeg) oplede min Broder. Jeg skal 
netop i dette Kapitel betræde en saadan 
„Kasse"*. Bagger. 1.111. 3.7) (dagl.) om hjer- 
nen (jf. Hjerne-, Hukommelseskasse^ elL 
(især) hovedet. Jeg kæmpede jo ikke 
som I blot med blanke Vaaben men med 
slebne Tanker, og Kassen her er so- 
— med fuldt Hus — en god Kasse. smst. 60 lid. (Han prikkede sig paa Panden). Bran- 



^^M911.4. 

3) brugt som betegnelse for forsk, ting, 
der kan minde om (ell. til dels bestaar af) 
en kasse (1). 3.i) (dagl, nedsæt.) om visse 
(daarlige) musikinstrumenter (pianoer, 
lirekasser olgn.; sml. Harmonikasse u. Hår- 



des. F. 198. (hun) kaldte ham det lille 
Regnegeni, og bare Kassen holder, for 
undertiden er det ligesom der er en Bi- 
sværm inde i den, hun mente Hovedet. 
PLevin.HL.126. \\ næsten hm i udtr. for lus- 
singer, prygl, klø, oftest i forb. faa, give 



149 



Kasse 



Kassekommission 



150 



osv. (en (jf. en sp. 349'^^) ell. et par) paa 
kassen. *I mit Raseri jeg slog | min Ty- 
ran paa K&ssen. Schand.[fi).199. hvis hun 
gjorde Vrøvl, kunde hun faa sig en paa 
Kassen. ÅndNx.FE.IL251. han havde givet 
en drukken Tysker et Par på Kassen. Zey- 
'pelm.Fr.113. i Retning af at stikke hin- 
anden paa Kassen var de ingenlunde T>i- 
lettSLTiter. Bønnelycke.Sp.256. i videre anv., 
om tab (i forretning, spil olgn.): (faa en) 
lussing, (han) har Kontanterne i Orden, 
det maa han have, for det kan jo hænde, 
at han faar „en ordentlig en paa Kassen", 
jævnfør Bookmakeren, som tabte 13,000 Kr. 
I)agNyh.V9l922.2.sp.l. 3.8) Ja; (foræld.) be- 
tegnelse for forsk, dele af et jordbrystværn 
(hele brystværnet, stykket ml. to skydeskaar 
(merlon) ell. brystværnets knæstykke). Mil 
TeknO. 3.9) (mat., l.br.) om stereometrisk 
legeme af rektangulær kasse form (ret- 
vinklet retstaaende parallelepipedum). laCour. 
Hist.Mathematik.(1888).221. 

4) brugt nedsæt, om levende væsner (af 
hunkøn). 4.1) (især dial.) om (svær, klodset) 
kvinde. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 4.2) om hun- 
dyr, il (dial.) om stor, klodset ko. Feilb. \\ 
2 æg.) om hundyr af hjorteslægten, naar 
it har haft kalv mange gange, er ved at 
blive affældigt. OrdbS. 

II. Kasse, en. se Kase. 

Kasse-, i ssgr. (T ogs. undertiden Kassa-, 
se u. Kasse-forretning, -konto, -mangel, 
-regning, -vægt) af I. Kasse. -anTis- 
ning^, en. [2] T anvisning paa et beløb, 
der udbetales ved kassen i en forretning. 
S&B. -apparat, et. [2] (især Y) d. s. s. 
-kontrolapparat. FrFoulsen.MD.106. -ar- 
tikel, en. [2] T artikel, som giver god for- 
tjeneste; indbringende artikel. Kolonialvarer, 
Kaffe, Te, Sukker, Petroleum (de, som 
Toldobjekter betragtede, saakaldte „Kasse- 
artikler"). SaZ.X7Ii.5i 9. -barn, et. [1.8] 
(foræld.) egl.: barn, (af moderen) anbragt 
i den kasse ell. skuffe, der fandtes uden for 
hittebømshospifaler; „skuffebarn" ; hittebarn. 
Argus.l771.Nr.41.4. *Der er et Land, hvor 
Armod agtes | En Lyde, om ey reent en 
Synd; | Ja, som et Kasse-Barn betragtes, | 
Hvis Lykke er som oftest tynd. TBruun. 
VII. 88. Levin, -bedrøvelse, en. [2] 
(spøg., sj.;jf. -bedrøver J kassesvig. han maa 
opfinde Historier for at dække over Kasse- 
bedrøvelsen. IIjemmet.1912.927 .sp.3. -be- 
drøver, en. [2] {2. led omdannelse afBe- 
drager; jf. bedrøve 3; især spøg.) person, 
der har begaaet kassesvig (jf. -tyv/ NMøll. 
(Tilsk.1903.95). en magelig Nydelseslyst 
(som ogsaa kan gøre Familiefædre til Kas- 
seibQåiøYQTé).VilhAnd.(8mst.l911.I.88). de 
Kassebedrøvere, der stikker af fra det 
hele med en eller anden dejlig „Variété- 
dame". PDrachm.K.79. f -behold, subst. 
[2] d. 8. 8. -beholdning. Direktionen fore- 
slaaer hvilke Bøger af Bibliothekets Kasse- 
behold der skulle anskaffes. MR.1818. 54. 
-beholdning, en. [2] (især X) en per- 



sons ell. (især) en forretnings beholdning af 
rede penge. En Ordre blev givet til at 
efterse (de to oppebørselsbetjentes) Kasse- 
Beholdning. Der fandtes Mangel hos dem 
begge. FAIIeib.US.26. Vækkerselskabets 
(j: paa Regensen) Kassebeholdning . . er 
stegen til . . fjorten Rigsdaler og to Skil- 
ling. -ETos^r.G.^^S. Hage.m78. -besvigel- 
se , en. [2] (1. br.) d. s. s. -svig. Oversk.L. 

io416. -betjent, en. [2] (emb., nu l.br.) 
embedsmand, der (som kasserer, oppebørsels- 
betjent olgn.) forvalter en offentlig kasse. For- 
ordn.^hl840.§52. en Kjøbmand reiser in- 
cognito for at fremskynde en Speculations 
heldige Udfald, en Konge for at overraske 
Kassebetjente. Kierk.XlII.327. Oppebør- 
selsbetjente (Kasse-, Regnskabsbetjente). 
LovL.IV.372. SaUXIIl.724. -bjælke, 
en. [1] (jf. -drager; fagl.; 1. br.) hul jærn- 

20 bjælke, hvis hulrum har et rektangulært tvær- 
snit. TeknMar0.13. Scheller.MarO. -blæ- 
ser, en. [1] d. s. s. -bælg. Larsen, -bog^, 
en. [2] Y regnskabsbog, hvori alle (kontante) 
ind- og udbetalinger indføres (jf. Journal 
1.2;. Wiivet.EL.71. Skr.''^hl842. Hage.^1160. 
-bælg;, en. [1] firkantet, kasseformet 
blæsebælg (jf. -blæser). Wagn.Tekn.45. -dra- 
g:er, en. [1] (jf. -bjælke; fagl.) hul drager 
(2), hvis hulrum har et rektangulært tvær- 

30 snit. Sal.UV.52. -eftersyn, et. [2] (især 
emb.) eftersyn af en (tjenestemands) kasse. 
Cirk.Nr.82^y6l883. Tjenesteregl.199. -em- 
bede, et. [2] (emb., foræld.) en kassebetjents 
embede. Forordn.^hl840.§52. -fatning:, 
en. [l.ii] (guldsm.). Folieindfatningerne 
(o: af smykkestene) ere . . at betragte som 
Ringe, der ere forsynede med en Bund 
. . og kaldes derfor Kassefatninger eller 
Bundfatninger. Hinnerup.Juv.401. -form- 

40 ning;, en. [1] i jærnstøberi: formning 
V. hj. af formkasse (mods. Herdformning; 
jf. Kassestøbmug).É annover. Tekn.l 8. -for- 
ordning:, en. [2] (emb., foræld.) forord- 
ning om regulering af statens kasse- og regn- 
skabsvæsen. SaUXIII.664. -forretning:, 
en. [2] (i bet. 2 ogs. Kassa-. Hage.*738). 1) 
(emb., foræld.) om undersøgelse af kasse, 
kasseeftersyn. En Officeer, der . . indtræ- 
der i en Kassecommission, (er) ansvarlig 

50 for de Kasseforretninger, hvori han deel- 
tager. MR.1829.34. 2) T forretning, der gø- 
res per kontant; kontantforretning. Hage.^ 
736. SaVXIII.662. -glider, en. [1] 
navn paa en slags flade glidere; lokomotiv- 
glider. TeknMarO. Scheller.MarO. -hns, 
et. [2] (dial.) huslod uden hartkorn, som be- 
taler afgift til sognekassen, jordløse- og 
Gade eller saa kaldede Gasse - Huse. i?e- 
8kr.^hl782. Feilb. -inspektor, en. [2] 

60 (emb.) rejsende embedsmand, der udfører 
kasseeftersyn (jf. -kom missær j. Cirk.Nr.82 
^V6l883. -journal, en. [2] T (regnskabs)- 
bog, der baade er kassebog og journal. Hage.* 
1153. 
Kasseking:, en. se Kaseking. 
Kasse-kommission , en. [2] (emb.^ 



10* 



161 



H-astsekommissær 



kasiaiere 



152 



foræld.) kommission, der foretog kasseeftersyn 
olgn. Beskr.'VslSOé. For ordn.Vi 1840. §1. 
KundgHær.Nr.36^^/7l863. -kommissær, 
en. [21 (emh., foræld.) medlem af en kasse- 
kommission (jf -inspektør;. MB.1828.110. 
Forordn.^hl840.§46. -konto, en. [2] (nu 
næppe br. Kassa-. KiøhmSystJ.GS). konto over 
alle kontante ind- og udbetalinger; ogs. om 
kassebogen. Sylling.HJ.466. H:age.^ll22. 



opbevaredes. MB.1829.103. 2) T regnskabs- 
post paa kassekonto, i kassebog. Hage.*1128. 
-presse, en. [1] (fagl.) gldgs. ostepresse, 
hvor presset frembragtes af en m. sten fyldt 
kasse. LandbO.III.757. -rabat, en. [2] 
Y rabat for kontant betaling; kontantrabat. 
Hage.*1129. 

I. kassere, v. [ka'se-'ra] -ede ell. (si. i 
rigsspr.) -te (Schand.UD.161). vbs.(l. br.)'mg 



-kontor, et. [2] Y ind- og udbetalings- lo (vAph.(1759).67) ell.Kiiss&iion(8.d.).{ænyd. 



kontor for større virksomhed. ForklMurere. 
45. LovNr.52'^^lzl898.§2. -kontrolappa- 
rat, et. [2] Y apparat, der bruges som 
pengekasse i forretning, og som (paa en pa- 
pirrulle) opnoterer de indkomne beløb og ofte 
samtidig v. hj. af opspringende tal viser den 
enkelte indbetalings størrelse (jf. -apparat^. 
Krak.l921.II.619. Deres Blik sprang ud 
mod Scenen som Klapper i et Kassekon- 



d.s., ty. kassieren; fra fr. casser) erklære 
for ugyldig ell. ubrugelig; afvise, for- 
kaste, bortkaste, tilintetgøre noget som 
ugyldigt, ubrugeligt, i) m.tings-obj. Li- 
sterne paa casserede Jomfniedomme have 
da været lige saa store som nu. Holb.MTkr. 
458. det saa ofte omtalte Elb-Privilegium 
. . maatte casseres gandske og afskaffes. 
Slange.ChrIV.712. (gærder af jord og græs- 



trolapparat: Nøjagtig Valuta for Pengene! 20 tørv) kan snart nedregne og ofte af Krea 



ORung.P.88. -kontrol(l)or, en.[2] (emb.) 
embedsmand, der ved større offentlige kasser 
har den øverste kontrol med ind- og udbeta- 
lingerne og det derved ansatte personale. For- 
ordn.Vil840.§21.LovNr.52^VBl898.§2.-Kre- 
dit, en. [2] Y bankkredit, hvorved det til- 
lades kunden at hæve penge efter sit behov 
inden for en vis fastsat grænse. National- 
økonTidsskr. 1.116. en Kassekredit kan man 



ture omkastes . . derfore ere de og meest 
kasserede. JPPrahl.AC.96. Folk læste altid 
Enden først, og naar den ikke var god, 
saa kasserede de hele Bogen. Hostr.ÆS. 
1.7. det var hans politiske Mesterstykke, 
og det er tungt at faa sit Mesterstykke 
ksLSseret. Hørup.I.125. i vort Hus repare- 
res Tingene ti Gange, før de kasseres. 
Nans.JD.33. || (jur.) ophæve en under- 



bo altid foreløbig aabne Dem. Bang.S.206. 30 ordnet domstols dom. HandelsO.(1807). 



HageJ*'702. -laas, en. [1] (fagl.) en paa 
dørens udvendige side paasat laas. Gnudtzm. 
E:usb.238. TeknMarO. -malteri, et. [1] 

(fagl) malteri, hvor det udblødte korn an- 
bringes i høje kasser m. gennemhullet bund; 
pneumatiskmalteri.LandbO.III.502.-m&Æi' 
gel, en. [2] (nu næppe br. Kassa-. Kiøbm 
Byst.I.112). det forhold, at der mangler penge 
i en kasse (især p. gr. af kassererens (em 



31. Tilsidst casserede Conseil'et (o: stats- 
raadet) enstemmigt med 72 Stemmer Dom- 
men (o: den franske parlamentsdom) over 
li2i\\j.Brandes.yolt.II.512. || m. h.t. værdi- 
papir olgn.: gøre ubrugelig, ugyldig, 
(jeg) gav en Forskrivning derfor, hvilken 
Hr. Cancelli Raaden vel er saa god at see 
casseret, naar Documenterne komme i^ien 
i deres behold. Langebek. Breve. 135. især 



bedsmandens) bedrageri olgn.). VSO.I.560. 40 (fagl): gøre et paa et dokument klæbet stem- 



Den sidste Amtsforvalter . . skal være død 
i Fængsel, i hvilket han tredie Gang for 
Cassemangel var hensat. Blich.(1920).XI. 
166. Lov^V2l866.§135. man har konstateret 
Kassemangel hos Dein.Buchh.UH.98.-nke- 
ster, en. [2] (mt især dagl. ell. spøg.) per- 
son, der forestaar en kasse, er kasserer olgn. 
MO. han var Kassemester og ingen Ud- 
gift blev bestemt uden hans Samtykke. 



pelmærke uanvendeligt til ny brug ved at 
forsyne det med en paategning af dato og 
navn. Hylling.EJ.413. Hage.'*- 7 57. 2) m. 
person-obj. *det var ingen Anden | end hans 
kasserte Ungdomskj ærlighed | — Louise. 
Schand.UD.161. hun har allerede kasseret 
sin nye tjenestepige \ j| m. h. t. værneplig- 
tig: (især: ved sessionen) erklære for 
udygtig til krigstjeneste (tjenstudygtig). 



Levetzow.ToFort.7. Pengekyndig blev den- 50 Soldaten blev fremstillet ved Mønstringen, 



ne senere Kassemester (o: Judas Iskariot). 
Troel8L.XIII.104. han (gav) sig til at lov- 
prise hendes . . Dygtighed som Husmoder 
og Kassemester. PZrevm.J2jP.iiI. -mur, 
en. [1] (bygn., arkæol.) tyk mur, bestaaende 
af to mure m. sten, brokker, kalk osv. imel- 
lem. ArkivMus. I. 336. VLorenz. DH. 1.5. 
•mobel, et. [1] (fagl.) om møbel afkasselig- 
nende form. Kassemøblerne: Skrin, Kister 



men casseret. VSO.I.561. Scheller.MarO. J| 
(jur., ^) dømme (militær person, især) of- 
ficer ell. civilmilitær embedsmand til tab af 
charge ell. embede. I (o: en flok bevæb- 
nede folk) underkaster jer Øvrighedens 
Vrede og bliver uden Pafi og Afskeed 
casseret. Rolb.Hex.II.2. om han er Offi- 
cier, da enten degraderes han paa Vores 
Naade, beafskediges i Unaade, eller cas- 



og Skabe. Fr Poulsen. MH. 1.3 3. -obliga- 60 seres. SøkrigsA.(l?52).§538. Leth(1800).16. 
tion, en. [2] (fagl.) obligation, udstedt af 



en kreditforening, kreditkasse. Hage.*213. 
-ponton, en. [1] ^ (foræld.) langagtig 
m. kork foret kasse, brugt som- ponton. Mil 
TeknO. -post, en. [2] i) ^ (foræld.) vagt- 
post ved det sted, hvor korpsets pengekasse 



hertil egl. (jf. u. Kassation 2) udtr. blive 
infamt kasseret, nu kun (dagl, især 
spøg.) i videre anv.: blive vraget, erklæret 
for uantagelig ell. uanvendelig, især paa en 
utvetydig ell krænkende maade. StenDrewsen. 
Bødt eller Sort.( 1905). 64. han vilde .. tage 



153 



kassere 



Kassetteværk 



154 



Ydmygelsen, det blev, at vende hjem 
som infamt kasseret. EagnaSparre.(1913).7. 
MPontDK.125. 

II. kassere, v. [ka'se'ra] -ede ell. (sj.) 
-te. (ty. kassieren; vistnok dannet til ind- 
kassere ell. Kasserer) indkræve ell. modtage 
penge; indkassere, kassere . . Er at legge 
i kassen. ilfo^A. ^59. HandelsO.(1807).31. 
næsten kun (talespr.) i forh. kassere ind: 
Moth.K59. „Hvor vil du hen?" — „Til 
Frankfurt, for at kassere min Onkels 
Penge ind." Heib.Foet.VII.26. || f kas- 
sere ud, udbetale, udgive penge. Moth.K59. 

I£asse-reg:iiiiig:, en. [2] ("T, nu næppe 
br.) d. s. s. -konto. Kassa-: KiøbmSyst.1.65. 
-regnskab, et. [2] T en kasses regnskab 
ell. regnskab over kontante indtægter og ud- 
gifter. MB.1813.236. Chefen fører et Kasse- 
regnskab efter bestemt Formular. ^ar^^ew/?. 
Søm.II.227. Landbo. III. 84. -reol, en. 
[1.8] (bogtr.) skraa pult, hvorpaa den skrift- 
kasse, som sætteren arbejder med, staar, og 
hvis underdel er forsynet med hylder til op- 
bevaring af andre skriftkasser; reol. Bogtr. 
(17 81). 17. OpfB. ^1.437. 

Kasserer, en. [ka'se-'rar, ka'se'(r)j] 
fit. -e. {ty. kassierer, kassier; efter ital. cas- 
siere, afl. af cassa (se I. Kasse^) person, 
der passer ell. forestaar en kasse (2.1-2; 
jf.KsiSsemesteT).Moth.K59. (jeg) kand (hel- 
lere) ansees som en Regnskabs Mand eller 
Casserer for Publico, end som en Ejer af 
min egen Formue. Holb.Ep.V. 3. Kasse- 
reren ved Magistratens 3die Afdeling be- 
sørger de under denne Afdeling hørende 
Branchers specielle Ind- og Udbetalinger. 
Vedt.^yxil857.§12. Hage.*186. bestyrelsen 
for foreningen bestaar kun af en formand 
og en kasserer j Kassererske, en. kvin- 
delig kasserer (især i forretning). SvGrundtv. 
(1882).Till.23. S&B. 

Kasserolle, en. Ik^LSQ^rvnlQ] (nu næppe 
br. i rigsspr. Kasseroh vAph.(1764). HCLund. 
Samler. I.( 1803 ).301. nu dial. ell. vulg. Kast- 
rol(le). [kasd(8)ir(ola] FSchulz.DS.105. Adr. 
^Vb 1 762. sp. 16. FEBenzon. GB. 86. Feilb. 
OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Falster osv.).j f.KsLStrolie. 
RobLHans.EF.40. se o^.s.Kasdesorder j. Ht.-T. 
(sv. kastruU, ty. kasserolle (kastroU), /loZi.ka- 
strol; fra fr. casserolle, fr. dial. castrole, til 
fr.ca.sse, metalgryde, itaLcsLZza, digel) mindi'e 
kogekar (af metal) med skaft ell. haandtag. 
♦mellem Fade, Potter, Kasseroller, | En- 
hver med Bæven Husets Frue lød. Bagges. 
NK.150. En slog paa Kasserolle, der skulde 
tjene istedenfor Tromme. H.auch.IV.406. 
Vi raslede rundt som Kasseroller ved Ha- 
len af en }i{\xnå.Børd.RH.213. talem.: Bon 
fricasséel sae Franskmanden, han skeed i 
Kasserollen! BudBay.EF.lI.82. Krist.Ord- 
spr.648. Kasserolie-bojning:, en.(skol., 
spøg.) om den „svage" bøjning af tyske ad- 
jektiver (fordi de former, der ikke ender paa 
-n (nom. mase, nom.-akk. fem. og nom.-akk. 
neutr.), i den skematiske opstilling kan inde- 
sluttes i en figur, der minder om en kas- 



serolle). Fr Nygaard. Knægten skal paa Kost- 
8kole.(1925).46. 
Kassesaa(r)der, en. se Kasdesorder. 
Kasse-saldo, en. [2] T differencen mL 
kassebogens debetside og kreditside, der skal 
stemme overens med kassebeholdningen. SaU 
XIII.665. -seddel, en. [2] Y seddel, hvor- 
paa en (butiks)kasses opgørelse hver aften 
indføres. Hage.'^1129. -seng;, en. [1] (fagl; 

10 sml. I. Kasse 3.3 j. den fritstaaende Alkove^ 
Kassesengen, der i Bjærglandets haarde 
Vinter gav et lunt Tilflugtssted. FrFoul- 
sen.MH.1.47. -skade, en. [2] (forsikrings- 
spr.) skade, i anledning af hvilken reassu- 
randøren skal præstere en kontant udbetaling 
til assurandøren. Forsikr O. -stne, en. [2J 
spec. 06): stue, hvor en (penge)kasse opbe- 
vares. MB. 1829. 34. -stykke, et. [2.6] 
(teat.) teaterstykke, der trækker godt hus 

20 (giver god spilleindiægt). Casinos nyeste 
Kassestykke. Heib.Fros.VI.454. FalM.IL. 
11.71. Brandes.F.463. -stebning, et. [1] 
(jf -formning;. OpfB.^II.407. -svig, 
en. [2] svig mod (tilegnelse af penge, til- 
hørende) en kasse, der er i ens varetægt (jf. 
-bedrøvelse, -besvigelse, -mangel, -tyveri), 
jeg begik Kassesvig og var paa Veien til 
Amerika. Bergs. FF. 228. Skovrøy. Fort. 53. 
-syn, et. [2] (1. br.) d. s. s. -eftersyn. Ida 

30 såa ud som en Toldbetjent ved Kassesyn. 
Ban^.L.85. 
Kasset, en. se Kassette. 
Kasse-tab, et. [2] (nu næppe br.) un- 
derskud ell. pengemangel i en kasse (jf. -man- 
gel). S&B. 

Kasset(te), en. [ka"sæd(a)] fit. -(te)r. 
{fra fr. cassette, ital. cassetta, dim. af cassa 
fsel.Kasse;) \) om lille kasse olgn. 1.1) (sj.} 
om rejsekiste, -koffert. (dumaa) seiletil 

40 Kolding med din Kasset, som jeg eller 
Eiler saa henter . . Du maa og sende Kas- 
setten alene over Søen og marschere . . 
hertil. Cit.l814.(BibeAmt.l921.320). i. 2) (nu 
1. br.) lille skrin, gemme til opbeva- 
ring af kostbarheder, penge olgn. (hun) 
ønskede at se ham hos sig før sin Død og 
at overgive ham en Cassette med hemme- 
lige Papirer. Brandes.TJ.75. en Del Nips- 
genstande . . hvoriblandt en lille Kassette 

50 af Sandeltræ. TAorsøe.J5;ilf.i56. jf: Penge- 
kaset med Indssits. BerlTid.''U1927.M.17. 
1.3) (fot.) lille flad lystæt kasse, hvori 
den lysfølsomme plade er anbragt. 
OpfB.^Vl.589. Stochholm.Foto.5. 2) (bygn.} 
lille fordybet (egl.: firkantet) felt i et 
loft ell. en hvælving. Gnudtzm.Musb.244. 
Stilart.65. Kassette-loft, et. (ogs. Kas- 
set-. Gnudtzm.IIusb.244). [2] (bygn.) loft, 
forsynet med kassetter. Stilart.178. Trap.*" 

60 III.74. kassettere, v. [kasæ'te-'r9,kas8-] 
-ede ell. (sj.) -te. {afi. af Kassette 2; bygn.) 
forsyne (loft) med kassetter; især i perf. 
part. brugt som adj. Meyer, antikt kasset- 
terede Lofter. 7 Fed.i2F.i80. Jørg.Liv.V.31. 
Kassette-Tærk , et. [2] (bygn.) orna- 
ment, egl. bestaaende af kassetter, senere ogs. 



155 



Kassetyv 



Kast 



156 



af kantede ell. rundede baand, som indfatter 
rosetter, kvadre olgn. StilaH.229. Sal.'XIII. 
€65. 

Kasse-tyv, en. [2] (nu næppe br.) d. 
s. 8. -bedrøver; ogs. om ( indbruds )tyv, der 
bortfører et firmas ell. en institutions penge- 
kasse. En Kjøbmands Kone er en Kasse- 
tyv . . og den allerværste af alle Kasse- 
tyve. Oversk. Com. 1. 1 65. Kierk. XIII. 220. 
BøghJT.533. D&H. -tyveri, et. [2] (nu 
næppe br.) spec. : d. s. s. -svl^. S&B. -ud- 
valg;, et. [2] især (emb.) i forb. kasse- 
og regnskabsudvalg, udvalg i en kom- 
mune, hvorunder dennes regnskabsvæsen sorte- 
rer. Skr.Nr.325'ydl893. -undersøgelse, 
€n. [2] (emb. ) d. s. s. -eftersyn. Forordn.^h 
1840. §46. (bataillonschefen) foretager til 
ubestemte Tider summarisk Kasseunder- 
søgelse. Tjenesteregl.223. -ur, et. [1] (1. br.) 
cm bornholmerure olgn. stueure i høje kas- 
ser. J VJens.M.I.S. Rørd. Overs, af Mac Gill : 
FåKant medSamfundet.(1917).52. -vogn, 
en. [1] (især fagl.) (arbejds)vogn med vogn- 
kasse (jf. I. Kasse l.io og 3.2 samt Have- 
vogn^. Han havde endnu den samme sære 
Kassevogn med Fjere under hver Age- 
stol, som han havde kjøbt af Militæret i 
1864. JakKnu.F.lS. Udstrøningen (af mer- 
gel) kan udføres med Skovle eller Træ- 
skuffer fra en Kassevogn. LandmB.1.534. 
Kassevogn med stor, aftagelig Kasse, skal 
sælges.NatTid.^y6l909.M.Till.4.sp.l. K. var 
nøjsom og paapassende. Han kørte til 
Vejle i Kassevogn. AarbVejle. 1922. 168. 
Feilb. II om trækvogn af lign. art. Politi 
E.Kosterbl.^lsl922.2.sp.2. \\ om jærnbane- 
(gods)vogn af lign. art. OpfB.^I.80. -vægt, 
■en. [1] (nu næppe br.) vægt m. lodder, der 
er indsatte i kasser ell. æsker. Kassa-: 
KiøbmSyst.II.73. -væsen, et. [2] (emb.) 
hvad der hører til (bestyrelsen af) en kasse 
olgn. MR.1828.110. CoUegiets Cassevæsen 
bestyres . . af en Casserer, der besty- 
rer Forretningerne ved Sportel -Gassen, 
Krigs-Hospitals-Cassen og Gassen for Le- 
gater. ME.1842.691. \\ nu næsten kun i forb. 
kasse- og regnskabsvæsen, om hvad 
der hører til (ledelsen, ordningen af) en kom- 
munes regnskaber og kasser, (regnskabet) 
burde have været forsynet med Attesta- 
tion af Byraadets Udvalg for Kasse- og 
Regnska.hsvæsenet.Skr.Nr.325^y9l893.Lov 
L.IIL302. 

kassig, adj. se kaset. 

I. Kast, en. (ogs. Kaast. ChrFlensb.DM. 
11.171. Kaast eller Kost. VS0.IILK8. jf 
SjællBond.42). flt. -e ell. d. s. (se ndf). {æda. 
kast (i ui{)kast^, sv. kast (fsv. kaster^, no. 
kost, oldn. k9str, dynge, jf. ty. (dial.) kaste, 
stabel af træ, hob af neg; til stammen i II. 
kaste, jf. Kase) \) bunke, dynge af sam- 
menkastede ell. opstablede ting; især: bræn- 
debunke. Omkommer Nogen i Skoven 
eller udenfor . . da byder christelig Pligt 
at hver Vandrer . . kaster enten en Steen 
derpaa eller og et Riis, for at den Dræbte 



ikke skal gaae igjen . . i Dronninglund 
Storskov findes endnu Spor af flere „Ka- 
ste", der dog ere af Grene. Orion. II. (1851). 
312.' jf. VSO.III.K8(no.). nu især (dial.) i 
ssgr.: Øst i Gaarden var Brændekasten 
. . det var Brænde, som var kørt hjem fra 
Skoven, Kvas. SjællBond.42. Paa Gaarden 
Sneverholts Mark i Helium Sogn (Hjøring 
amt) vare tvende saakaldte Steenkast, 

10 som nu ere bortryddede. Orion.II.(1851). 
312.' se ogs. Vedkast. 2) {sml. dial. og ænyd. 
kaste, korndynge, som paa een gang kastes 
og renses (Kværnd. OrdbS.(sjæll.). Kalk.Y. 
563), SV. dial. kast(a) (Rietz.313), no. kasta ; 
jf. ogs. Kastning 4.i samt VS O. (u. Kast S); 
nu næppe br.) mængde, der kan bæres, tran- 
sporteres; byrde; dragt. En utaalmodig 
Matros . . faldt igiennem Broen, og som 
han havde sin Kaast Rug paa Ryggen 

20 fastbunden, trak samme ham til Bonds. 
ChrFlensb.DM.II.171. jf(?): en Kast Rug. 
JBaden. Gram.l 77. 

II. Kast, et. [kasd] Høy sg. AG. 34. flt. 
d. s. ell. t -er (se u. Engkast^. {æda. cast (i 
ssg. wathæ castj, sv. no. oldn. kast; vbs. til 
II. kaste; jf. Kastning) 

1) som vbs. til kaste 1.1-4. I.i) til kaste 
1.1 (og 2); især om den enkelte handling. 
Moth.'K68. *Gadedrenge (har) slaaet Næ- 

30 sen af mig | Ved deres Kast med Steen. 
Meisling.DE.126. *atter kan man sig til 
Legen vende | med Løben, Bryden, Kast 
og Grøftespring. Aa/y'.i2/S.jf 5 7. Spilles Bol- 
den ud over Maallinien af en Angriber, 
bringes den i Spil igen ved et Kast fra 
'M.2idi\et.FrKnu.LB.46. (nu næppe br.:) Kast 
i Kast, siges om idelig Kasten. YSO. || med 
tanken paa det, der ka^es. Idetsamme kom 
der en stor Sten flyvende tversover Grøn- 

40 ningen . . Alles Øjne vendte sig henimod 
det Sted, hvorfra Kastet var kommet. 
Drachm.STL.45. B. greb en afbrækket 
Skovl . . og kylede den efter Broderens 
Hoved . . N. undveg Kastet, smst.148. \\ ved 
angivelse af afstand; i ssgr. som Stenkast, 
jf. ogs. Haandkast 2. || om kortgivning, hvor- 
ved der gives flere kort ad gangen. Hver 
Spiller (i bezique) faar 8 Kort i 3 Kast: 
3, 2 og 3 Kort. YortHj. 171.69. GlSpil.39. 

2 1.2) til II. kaste 1.3, om terningkast olgn. 
Den Dievels Huk jeg tog, den kostede 
mig paa et Kast tolv Marquer i en Trek. 
KomGrønneg.II1.13. Kast af iue.vAph. 
(1759). skal vi slaa et Kast om (pengenej? 
Den, der faaer høiest Øine, skal stikke 
dem i Lommen. Ing.KE.1.28. Goldschm. 
YI.208. H talem. (nu 1. br.): sætte alt paa 
eet kast olgn., vove alt paa een gang; vove 
det yderste. Oehl.HY.194. *Du veed det 

60 godt, at helst jeg sætter | Min Lykke paa 
et enkelt Kast. Hrz.IX.2 00. *Min Kraft 
mod hansi Min Aand imod Kong Hen- 
riks I I Alt, hvad jeg har paa dette ene 
Kast I I Mit Hoved har jeg sat som Spil- 
lets Inåssits. Recke.BB.'^( 1872 ).99. OAHov- 
gård.Overs.afFolybios.(1890-93).231. \\ (sj.) 



157 



Kast 



Kast 



158 



om udfaldet, resultatet. *Livet er ikke saa 
Tegelret | Som adskillige Folk vil vide, | 
Lykken er lagt paa et Spillebræt, | Tær- 
ningen viser sin sorte Plet, | Kastet er: 
lee eller lide. Draehm.DM.180. 1.3) (^ ell. 
fisk.) til II. kaste 1.4. Kast med et Fisker- 
vod. vAph.(17o9). (vi) holdt ind for at 
ankre . . men fik i flere Kast ingen Bund 
paa 20 Fv. Nu fik vi 18 Fv., bjergede 
Seil for at ankre, men næste Kast gav os 
9Fv.StBille.Gal.I.279. Fiskerne udførte 
4 Kast for os i mindre end 1 Time (o: 
om fiskeri med pulsvod). Fiskeriudv.(1874). 
Bilag.IV.22. Kast med lioåået. Scheller. 
MarO. 1.4) 07- kaste sp.l62^^; landbr. ell. 
dial.) om udsaaning af sæd (jf. Saakastj; 
spec: saa bredt et stykke af ageren, 
som saas ad gangen. EB.Hagerup.e5. 
Feilb. Kværnd. SjællBond.106. 1.5)07.11. 
kaste 1.1 slutn., 15.i, 22.i, 25.1 ; egl. anv.ved 
optælling af sild, idet der kastedes fire sild 
ad gangen i en balje; jf. sv. no. kast, eng. 
cast, warp, nt. worp i lign. anv.; sml. Aarb. 
1885. 296 f.; nu kun dial.) som antalsbeteg- 
nelse ifire (sjældnere : fe m. OrdbS.( Dragør)). 
Moth.K68. 4) Tabeli om specie Rixdalers 
Udregning i Tolden, imod anden Mønt. 
5) Kast-Regning paa 6 Styver-stykker, a 
4 paa Kastet . . 7) Dito Halv-Styver, a 4 
paa Kastet. 8) Dito paa Rundstykkerne, 
a 4 paa Kastet. 9) Dito paa gamle Halv- 
erer, a 4 ^SiSL Kastet. LTid.1727.675. Tolv 
Kast i Toskillinger giør en Rigsdaler. 
VSO. Dania.IL189. Esp.441. Feilb. OrdbS. 
(Skovshoved). 

2) til II. kaste 1.5-6, om vindens ell. bøl- 
gernes bevægelser; især: pludseligt, stærkt 
vindstød; kastevind; vindkast (sml. ogs. 
Kastregn^. (Mjøsen) er meget farlig at 
sejle over, for de store Hvirvel- Vinde og 
Kast, der falder af Biergene. Pflug.DP.33. 
*et Græsstraa, som et Pust kan rokke, | 
Som bøier sig for Vindens mindste Kast. 
Heib.Poet.XL68. imellem kom et Kast, 
som skulde Huset rystes i sin Grund. HC 
And.VII.94. det blæser med Kast. ScM^er. 
MarO. jf.: (stormen) tog saa voldsomme 
Kast i Husene, at Døre og Vinduer klap- 
prede. HCAnd.IV.191. \\ (jf. Bølgekast samt 
Kastning l.s; især poet.). *Saa slipper Klein- 
modighed Roeret i hast, | Naar Forstav- 
nen dukker for Bølgernes K2ist. Stub.41. 
Ploug. 1. 10 2. 

3) til II. kaste 2, om handling, hvorved 
noget (især: pludseligt, hurtigt ell. voldsomt) 
bringes i en ny stilling, føres i en vis ret- 
ning. 3.1) (1. br.) til II. kaste 2.i. *den fangne 
Havets Datter | Roe, med sagte Kast (o: 
aarekast) , vi frem. Aarestr.SS.III.60. af- 
vexlende drager man (ved fiskefangst) med 
et Kast (d: ryk) i Linen og giver efter. 
Bogan.1.27. || ^ om et fartøjs stød mod 
bunden, faa Kast (Slag) af en Banke. Schel- 
ler.MarO. 3.2) (1. br.) m.h.t. klæder; ogs. 
om den maade, hvorpaa et klædningsstykke 
bevæges ell. anbringes, ell. den form, det her- 



ved antager (jf. Foldekast^, 'jeg det Sving 
dig lærer, | Hvormed Togaflippen kastes | 
Over Skuldren, naar man hilser. — | Seer 
du, saadan gjør man Kastet. PaZili.FI.^55. 
Hun har et flot Kast med Nederdelen — 
det er naturligvis Koketteri. Schand.TF.II. 
125. jf. bet. 8.3: *Nu med fiffigt Kast | Jeg 
min Sløife (o: paa halstørklædet) gjør fast. 
Heib. Poet. VII. 262. \\ overf, om udtryks- 

10 maade. Hos ham var Intet tilfældigt. Ord- 
valget, Sætningsbygningen, det hele sprog- 
lige Greb og Kast var i bedste Forstand 
udsøgt og personligt. Hørup.ni.76. 3,3) til 
II. kaste 2.5, om bevægelse (af dele) af 
legemet. Denne Danses ejendommelige 
Ynde bestod i lange Hop og kraftige Kast 
med Benet. Blich.(1920).XlII.132. *Et for- 
nemt Kast med Hovdet, | Et nobelt Snit 
paa Næsen. Aarestr.SS.III.188. (han) gjor- 

20 de et lille Kast med Hovedet i den Ret- 
ning, og sagde dæmpet: Det var Enken. 
Drachm.F.1.98. nu sprang han med en 
dygtig Voltigørs sikre Kast over Gærdet. 
Rist.S.289. Den Fremmede rettede sin Ryg 
med et Kast. SMich.Dø.98. \\ i videre anv., 
om kortvarig, hurtig bevægelse, hurtig ven- 
ding olgn. Fuglen gjorde et Kast i Luften 
og seilede med stive, spilede Vinger ud 
over Yi2Lvet.Bogan.I.107. lavt over det 

30 skumrende Vand strøg skumle Flagger- 
mus i sære Kast. Jørg.LT.24. om persons 
bevægelse (jf. ogs. flg. gruppe): Niels var 
standset i sin Fart (o: paa skøjter) . . og 
kom med tøvende, undersøgende Kast 
langsomt imod Land. JPJac.II.229. Einar 
gik et Kast („vending", „slag") over Dæk- 
ket, han var urolig. JVJens.EE.140. ogs. 
(jf. II. kaste 9.2; sj.) om vending, krydsning 
med et fartøj: „slag". *End de giøre maae 

40 et Kast, | For Zephiren at bedrage. Oehl. 
L.I.174. sa.NG.lll. 3.4) (jf. II. kaste 2.6, 
Øjekast; nu l.br.) om blikket; især om 
øjets udtryk. Mette Kast | Med Øiet, 
som saa høit af Rygtet prises, | Og som 
har daaret alt saamangen Jomfru. fi^awcA. 
MS.9. en ganske velklædt Herre med . . 
et Par stilkede Øjne med et vindt Kast. 
GyrLemche.DT.53. \\ (jf. II. kaste 2.6 slutn. 
samt lign. anv. af eng. cast; sj.) om ansig- 

50 tets udtryk: drag; præg. min skjønne Mo- 
ders Portrait . . forekom mig netop paa 
den Dag at have et særeget sørgmodigt 
Kast; hun havde forandret sin smilende 
Mine til veemodige Træk. Bagger. 1.3. 

4) (1. br.) til kaste 4. B. maatte møde hos 
Byfogden i Anledning af de Børn, han 
havde beskadiget ved sit Kast (o: ved at 
kaste dem til jorden). Goldschm.Ll9. || (nu 
næppe br.) til' II. kaste 4 slutn. (jf. dog ogs. 

60 I. Kast 2): „Det, som slaaes eller meies med 
Leen paa eengang. Et Kast Græs, Rug." 
VSO. 

5) (landbr. ell. dial., nu næppe br.) til II. 
kaste 5.5, om fødselen hos husdyrene; ogs.: 
kuld af unger, en Soe . . som i det ellevte 
Aar havde født 356 Grise i 20 Kast. Vi- 



159 



Kast- 



Kastanie 



160 



borg.S.29. Et Kast Grise, Hvalpe, Killin- 
ger. VSO. MO. 

6) (jf. II. kaste 7.2 slutn. samt ty. (ent)- 
wurf) f udkast. *Der har du min Con- 
cept i første Kast, | Som den blev jasket 
ud i Hast. Bagges.III.173. 

7) {ænyd. d. s., oldn. koma i kast vi9; vist 
til ænyd. kast, anfald (jf. DSt.1907.91) ell 
sammenstød (AarbThisted. 1919.75) ; vel til 
II. kaste 1.1 (egl. om spydkast olgn.); sml. 
give sig i haandkast (u. Haandkast 8^/ jf. 
ogs. t komme en i kastet, i kast for en, 
komme en i vejen, møde, støde paa (Skuesp. 
y 111.77. VSO.), ty. einem in den wurf 
kommen, egl. et jæger-udtr.) i forh. komme, 
give sig i kast med olgn., komme i lag 
med; give sig af med; tidligere især om kamp 
ell. strid, nu ofte m. h. t. noget besværligt ell. 
vanskeligt, hvis Romerne ikke havde føret 
Kriig med Carthago, saa havde de kom- 
met i Kast med andre Nationer. lfoZ&.Jffe- 
rod.73. den, der giver sig i Kast med 
Narre, maae tage hvad der følger paa. 
Biehl.Dq.III.106. bær dig snildt ad . . hos 
vor forlorne Borgemester, hvis du endelig 
endnu engang vil i Kast med ham. Ing. 
EF. y 11.93. ikke . . nogen Boghandler i 
Danmark . . følte Lyst til at komme i Kast 
med det voluminøse Værk. CSPet.Litt.I. 
617. II (sj.). *Du Skipper, som tumler med 
Havet ikast Drachm.PV.161. 

8) (dial.) i forsk, konkr. anv. 8,1) (jf. no. 
kast i sa. bet.; vel til II. kaste 1.2, 2.i) ind- 
retning (hylde med rundstok under olgn.) 
til ophængning af haandklæde. Tidsskr. 
fKunstindustri.1898.84. yortHj.III1.15. 8.2) 
til II. kaste 6.8. || om dige ell. grøft. MDL. 
Feilb. som (led af) stednavn, se fx. Svendb 
Amt.1923.266. Trap.^y.ålS. \\ ind di g et ell. 
indgrøftet stykke jord (jf. Engkast^. 
Moth.K68. Langebek.Lex.K58c. Feilb. 8.3) 
(jf. IL kaste 2.i slutn. ell. 9.i^ slyngning; 
løkke; knude. Moth.K68. En Løkke om 
en Pæl kaldes et Kast eller ét Slag.Mil 
TeknO.173. Læssetræet blev trukket bag 
af Vognen, og med Bagrebet blev der 
slaaet to Kast om det, saa det slæbte bag 
efter Vognen, naar der kørtes frem. Sjæll 
Bond.114. Feilb. \\ (jf. II. kaste ^.z)'[ knast, 
knude i træ. Moth.K68. 8.4) (vist til IL 



kaste 9.2-8, jf. dog JSO.) den del af et le 
blad, hvor krumningen er størst (jf.: „det 
yderste af en le." Moth.E68). MDL. Feilb. 



Kværnd. 

Kast-, i ssgr. se Kaste- 2. 

Kastag^ne, en. se Kastanie. 

Kastagnet, en. [kasdan'jæ^] (f Ka- 
stanet. Moth.K60). p. -ter. {gennem fr. ca- 
stagnette fra sp. castaneta; egl. dim. til Ka- 
stanie; især ^) oftest i flt., om klapr e- 
instrument, bestaaende af to (som en 
gennemskaaret kastanieskal formede) træ- 
stykker, der sammenholdes af et baand, som 
kan befæstes til den spillendes tommelfinger. 
Moth.K60. Reiser. IIL200. Bauch.DV.U. 
92. *Sin Fod hun løfter — Castagnettens 



Klang I Ledsager hendes Skridt, som To- 
nen i6sing.PalM.Ll7. Tarantel med Tam- 
bourin og Kastagnetter. Ofiwn.^.P.i .95. jf.: 
Hun slog Kastagnetter med Fingrene og 
nynnede. Houmark.BB.72. 

Kastanie ell. Kastanje, en. [ka- 
'sdanOja; ogs. ka'sda'nia] jf.: Fru Heiberg 
sagde, at jeg fortjente megen Roes (for 
„Posthuset i Mirschholm"; se Brz.D. 1.185) 

10 . . at „Spanier" og „Kastanier" var et bril- 
lant Rim. H:rz.(Jule-Boser.(1905).28.sp.2). 
(tidligere ogs. skrevet Kastagne. Holb.DH.II. 
750. KomGrønneg.1.299. vAph.Nath.iy.299, 
— dial. Kastandei. LThura.Poet.50. jf. Feilb, 
samt (kbh. og dial.) krestanje, krestandeL 
JTusch.a^79. E8P.192. Feilb. OrdbS.(Fal- 
ster)). flt.-T. (æw«/d. kastanie, kastan(n)e, 
kastandel, jf. æda. castanee barch (AM.); 
ty. kastanie, fr. chåtaigne, eng. chestnut, 

M ital. castagna; gennem lat. castanea af gr. 
kastanéa, vist egl. et lilleasiatisk ord || for- 
men Kastandel skyldes muligvis omdan- 
nelse efter Mandel) 

1) om (frugten) af Castanea. l.l) frug- 
ten af ægte kastanietræ (se bet. I.2). 
Pflug.DP.491. *en fortræffelig Dyresteg, 
ledsaget af Ribssaft | Og med Castanier, 
stegte i Smør og i Sukker. Weyse.(APBerg- 
green. Weyse'sBiographie. (1876).139). *Min 

30 Drik er Druens Blod, min bedste Mad 
KsLSta.men. PalM.y.l82. Ristede Kastanier. 
Const.Kogeb.171. \\ talem. rage (sj. tage. 
CBernh.lX.137) kastanierne ud af il- 
den for en olgn. (lign. udtr. i fiere euro- 
pæiske sprog; efter den gamle fabel om aben, 
der lod en kat skrabe de ristede kastanier ud 
af ilden og spiste dem selv) udføre et ubehage- 
ligt arbejde, som andre høster lønnen for, 
Gram.Breve.79. der (falder) ingen Mis- 

40 tanke paa os, men vi kand sidde i vores 
gode Roelighed og see alting an, det kal- 
der jeg at kante (o: rage) Castagner af 
Emmerne med Kattens Poote.Zbm(Trønnf^» 
L.299. (jeg) lod ham vide, at jeg, paa ingen 
Maade, vilde tiUade ham at bruge mine 
Fingre til at rage sine Kastanier ud af 
Ilden. PAB:eib.E.377. Italienerne . . har for- 
staaet at lade Franskmændene rage Ka- 
stanjerne af Ilden for sig. Brandes.X.29. 

50 GyrLemche.NA.217. 1.2) (især bot.) træ af 
slægten Castanea Tourn.; især (ofte i forb. 
ægte kastanie. MentzO.Pl.71. ForstO.) om 
arten C. vulgaris Lam. Kæppe af grønt 
Poppeltræ og Hassel og Kastanie (Buhl: 
Plataner;. 1 Mos. 30. 37. Bostr. Flora. L 98. 
EavebrL.U25. 

2) d. s. s. Hestekastanie, (undertiden i 
forb. vild(e) k2ist&meiT).Argus.l771.Nr.22.4. 
JTusch.6. MO.). 2.1) om frugten. LTid. 

60 1734.716. Drengebørn . . samlede Kasta- 
nier . . under Apothekerens Kastanie- 
træer. Sc/iawd.^5f.i7i. LFeilb.SS.170. 2.2) 
(nu ikke i fagl. spr.) om træet. JTusch.6. 
Hrz.D.L185. kastanien, med de store, fing- 
rede Blade, den er Skyggetræet . . I Naar 
den tænder sine straalende Blomsterkan- 



161 



Kastanie- 



kaste 



162 



delabre, er der som Illumination i Alleen. 
Baud.GK.154. 

3) (især dagl.) d. 8. s. Kastaniekartoffel. 
SaU XIII. 645. jf.: formedelst Frostens 
skyld har ikke kundet sendes andre Slags 
Potatos end CsLStsmie-Sorten. Adr.^VA 
17 62. sp. 11. 

4) (vet.) vorteagtig horndannélse paa den 
indvendige side af hestens lemmer; horn- 
vorte. LandmB.II.29. LandhO.IlI.84. lo 

Kastanie- ell. Kastanje-, i ssgr. 
[ka'sdanWja-] (tidligere ogs. Kastagne- : v^j^A. 
Nath.I.516.IV.295. Flei8cher.B.49. dial.iKa- 
standel- mfl., se JTusch.6.279. Feilb. f Ka- 
stanier-: Castanier Kierne. Pflug.DP.491. 
CastsLmeT-TTæe.LTid.l725.428).især til Ka- 
stanie 2(2) ; fx. (foruden de ndf. anførte) Ka- 
stanie-allé, -bark, -blad, -blomst,-lund,-skov. 
-brun, adj. af en rødligbrun farve. (Éalk.V. 
563). Holb.Hh.1.352. tykke kastaniebruune 2p 
Lokker, som beskyggede en sneeviid Hals. 
Ew.(1914).iy.291. Øjnene var runde og 
kastaniebrune. t7aA;jKnw.6rP.^t^. || i intk. som 
subst. Vil man have Castaniebruunt, saa 
tager man 6 Lod Krap til Farven selv, 
og lader det koge en halv Time. CVarg. 
Farve- Bog.( 1778 ).&. SaUX.615. -eks- 
trakt, en. [1.2] (fagl.) ekstrakt af veddet 
af ægte kastanie (der anvendes til garvning). 
YareL.H02. -kartoffel, en. (jf. Kasta- 3o 
nie 3; især gart.) lille, rund kartoffel. Høegh. 
AJ.336. e.br. -spinder, en. (zool.) den 
japanske spinder (sommerfugl) Caligula ja- 
ponica. Sal?XIL818. -træ, et. 1) ^ dels 
om ægte kastanie (jf. Kastanie 1.2), dels (nu 
ikke i fagl. spr.) om hestekastanie (jf. Ka- 
stanie 2.2 j. Ez.31.8(Buhl: Plataner j. Lange. 
Flora.244. Rørd.AfroditesBoldspil.(1920).24 
(se u. Haand 8.2J. || f indiansk kasta- 
nietræ, (jf. indiansk l.ij hestekastanie. 40 
LTid.1734.716. vAph.Nath.IV.299. 2) om 
veddet af kastanietræ (1). CGBafn. Flora. 
11.539. VareL?402. 

I. Kaste, en. ['kasda] flt. -r. {gennem 
fr. ell. eng. caste fra port. casta, egl. „ublan- 
det race" ; til lat. castus, ren; sml. Halv- 
kaste; især O) en fra andre klasser skarpt 
afgrænset arvelig stand ell. samfunds- 
klasse; i egl. bet. især om indiske samfunds- 
forhold; uegl., om eksklusiv stand ell. 50 
kreds. JBaden.FrO.49. *En Mand af Stø- 
vets Caste (o: et menneske) \ Med Kjole 
og Frisur. Winth.V.68. hver menneskelig 
Forretning repræsenteres af sin egen Ka- 
ste, og at blive udstødt af den („at tabe 
sin Kaste" . .) er den største Forbandelse, 
der kan ramme Hinduen. StBille.Gal.I.212. 
I studerede Folk saå han en højere Kaste. 
Schand.0.1.18. SMich.S.38. 

II. kaste, V. ['kasda] Høysg.AG.28. præt. 60 
-ede ell. (nu kun dial.) kaste (FrHorn.PM. 
100. Dumetiu8.IlI.42.63.jf.Esp.l62. Feilb.); 
part. -et ell. (nu kun dial.) kast (Marc.7.30 
(Chr. VI). Holb.Intr.I.700. Gram.(KSelsk 
Skr.IV.280). LTid.1729.166. OeconT.II.72. 
jf.Esp.l62. Feilb. Thor8en.l09). vbs.-nlng 



(8.d.)ell. f-e\8e(Moth.K69. Holb.DH.IL502. 
LTid.l720.Nr.6.5. Høy sg. AG. 33. VSO.), jf. 
IL Kast. (æda. kastæ, sv. no. oldn. kasta 
(eng. cast laant fra nordisk); besl. m. lat. 
gestare, bære; jf. I. Kast samt Kase) 

A. trans. ell. (se spec. bet. 1.6, 2.2 og 9.2) 
intr., uden for særlige forb. m. adv. og præp. 
(se B). 

1) flytte, bevæge noget fra et sted til 
et andet, saaledes at (en del af) bevægelsen 
foreg aar i luf ten ; give fart gennem luf- 
ten (ved en vis kraftudfoldelse, egl. og især 
ved hjælp af haanden). l.l) m. særligt hen- 
blik paa et punkt, hvorefter der sig- 
tes; ofte uden obj., især i forb. m. præp. -led 
og oftest om en fortsat række kast. Hånd 
kastede ham et bæger i hovedet, ilfo^^. 
K63. *Mon hun en Rose tør kaste til 
dig I Paa Veien over Gierdet? Oehl.IX. 
242. Andre . . kastede efter ham med 
Stene, Horn og Oxéknogler. Molb.DH. I. 
380. kaste Æde for Hønsene. VSO. *han 
..hjalp at kaste Rugen I Fra Vognen ind paa 
Loftet gjennem Lugen. PrtZM.2F.55. kaste 
en hvid kæp efter, se hvid sp.852^^. ka- 
ste jord paa, se Jord 6.2. kaste runer 
(paa), se Rune. talem.: kaste den før- 
ste sten, (efter Joh.8.7) se I. først 1. her- 
efter udtr. som kaste med sten, angribe 
(med haarde, nedsættende ord); kritisere. 
Verden kastede Sten paa vore ædleste 
Tanker og fineste Følelser. Schand.F. 17 7. 
var det værd han gav sig til at kaste med 
Sten, havde han ikke selv følt den brave 
Spidsborgerligheds magnetiske Dragen? 
JPJac.II.136. ESkram.HV.43. man skal 
ikke kaste med sten, naar man selv bor 
i et glashus, se Glashus. || (jf. bet. 2.6 slutn. 
samt KastekysJ uegl., m. h. t. (finger) kys. 
*Naar jeg skal døe, til Solens Lys . . | Jeg 
kaste vil et Afskedskys. Winth.III.19. ka- 
ste Slængkys. n&H.II.287. jf.: hun har 
kysset paa Fingeren og kast 2 a 3 gange 
til mig. Holb.HP.1.3. \\ (jf. IL Kast 1.4; især 
bibl.) om udsæd (af sædekorn), naar et 
Menneske kaster (1907: har lagt) Sæd i 
Jorden. Marc.4.26. Luc.l3.19(Chr.VI). bil- 
ledl.: *Jeg kaster Klint i Hveden; | For- 
styrrer denne Fest. Oehl.NG.264. *Kast 
ikke Frøet, før du har en Jordbund, | 
Hvor det kan trives. Recke.KL.66. || m. h. t. 
bolde og andre genstande i forsk, lege, hvor 
det gælder at ramme et maal. han var kom- 
met for at prøve alle slags Idretter med 
ham . . svømme, kaste til Maals, figte, 
tornere. Suhm.Hist.I.451. De to udenfor 
kaster skiftevis Bolden efter Flokken. Den, 
der rammes, skal ud og kaste i Steden for 
den, der ramte ham. Krist.BRL.574. man 
kaster (i forsk, lege) efter et bestemt Maal 
med Ringe (osv.).'SaUXIII.668. spec.( sport) 
i kriket: søge at bringe det modstaaende gærde 
til fald ved (fortsatte) kast med bolden, efter 
^/a times spil satte anføreren andre folk 
til at kaste i kaste med kegler, se 
Kegle. II m. h. t. kasteskyts; især ^ m. h. t. 



X. Rentrykt «o/m 4927 



11 



163 



kaste 



kaste 



164 



projektiler med krum bane. kaste skudstén. 
Moth.K61. Bombarderen (gaar) til den 
paa Batteriet commanderende Officeer, og 
spørger paa hvilket Maal han skal kaste. 
ÉxercArtiL( 1804). 190. Kaste en Raket. 
Scheller.MarO. \\ (jf. bet. 29.i, 81.i; 8J.) m. 
obj., der betegner det, der rammes: over- 
dænge; bekaste. De kastede ham (o: en 
beruset) med Sne og væltede hinanden over 
mod liSim.AndNx.S.82. \\ (jf. II. Kast U) 
m. h. t. penge, varer olgn.: tælle (ved at 
flytte dem med raske kast); kun i forb. ka- 
ste efter, igennem, om, se bet. 15.i, 22,i, 
25.1. sml ogs. kaste ens lade u. bet 6.i slutn. 
1.2) uden (særlig) tanke paa maalet: lade no- 
get falde (ud af hænderne); slippe; lægge 
fra sig; især: bortkaste, smide noget 
(til side) hensigts- og hensynsløst ell. for 
at blive af med det; slænge. (Judas) ka- 
stede Sølv-Penningerne i (1907: ind i) 
Templet, veeg bort, og gik hen og hængte 
sig. Matth.27.5. kaste våbnene (o: over- 
give sig). Moth.Kdl. Fortifications Ver- 
ckerne sampt Stycker og Ammunition 
ble ve kaste udi Grsiyerne. Holb.Intr. 1. 700. 
Saadan Tørv bør ikke kastes hverken paa 
eller af Vognen, thi derved hensmulles 
den kiendelig; men den bør ordentlig 
legges paa Vognen (og) forsigtig aftages 
igien.JPPrahl.AC.104. *Han kastede sin 
Lee, og kom springende saa tlink.Winth. 
D.233. I Frostvejr maa imod Ejerens For- 
bud Vand ikke kastes i Vasken, men skal 
nedbæres til Kloaken. JurFormularbog.^329. 
jf. : Jeg kan endnu ikke kaste Pennen (nu : 
lægge pennen bort^, uden at tale et Par 
Ord (derom). PAHeib.US.500. || i særlige 
forb., især i udtr., der angiver skødesløs bort- 
ell. henkasten, kaste sine bøger, klæder ilde. 
Moth.K61. kaste sit Tøi her og der. VSO. 
jf.: en Samling af Bud, der ere kastede 
uordentlig mellem hverandre. ÆTorreft. 77. 
209. kaste i flæng, i grams, for hun- 
dene, til side, af vejen, se Flæng (2.2-3) 
osv. (nu næppe &r.;j kaste i dy nge (vAph. 
(1759)), i (en) hob (smst. VSO.). kaste 
paa (i) ilden, se I. Ild 4.6. kaste olie i 
ilden, se Olie. kaste vand i havet, se 
I. Hav 1.1. bide og kaste, se I. bide 1.4. 
II m. h. t. skibslast: Kommer et Skib (i) Nød, 
saa at Skipperen maa lade kaste af God- 
set. DL.4— 3— 10. Moth.K62. nu kun m. 
nærmere bestemmelse, især i forb. kaste 
over bord (se I. Bord 8 j. en Normands 
hele Ladning Sild blev i Dantzig vraget, 
og . . kast i Søen. OeconT.II.72. 1.3) om 
spil med terninger, lodkastning olgn. 
kaste terninger (nu oftest: kaste med ter- 
ninger). Moth. K61. Jeg har aldrig kunnet 
kaste Sexer alle min Livs Tiid tilforn, og 
nu skulle jeg just træffe dem. H.olb.TJl.11.7. 
talem.: terningerne ere kastede, se Ter- 
ning, kaste es (om noget), se III. Es 2.2. 
kaste kæp, lod, se Kæp, Lod. || uden 
obj.; ofte i forb. som kaste om (f paa 
Moth.K65) noget: Imidlertid gaaer Spillet 



i!; 



(o : triktrak) fort, Commandeuren og hans 
Søsterdotter kaste vexelviis og nævne Øi- 
nene.Skuesp. V.216. Kongen af Babel staaer 
paa Veiskjellet, hvor de to Veie begynde, 
for at lade sig spaae; han kaster med 
(Chr.VI: lader nvæssej Pilene, han spør- 
ger Yinnsgnderne. Ez.21.21. Der kaste- 
des med tre Tærninger; Doktor Peder og 
unge Jan Beck Slagter fik højest Øjne. 
10 TroelsL.^Y 1.154. jf.: *gaae og skrant, og 
spil kun, indtil Døden | Med sorte Tær- 
ning kaster om dit hiv \ Riber. 1. 2 14. 1.4) 
m. h. t. forsk, søfarts- ell. fiskeredskaber: lade 
falde; sænke i vandet. }\ ^ i udtr. som 
kaste anker, lod, se I.Anker 1.2, Lod. 
II m. h. t. fiskeredskaber. Ak mit Garn, jeg 
vil ikke kaste dig meere i Vandet, men 
eg vil kaste mig selv deri. JSneed.IX.7 9. 
ad os kaste Voddet, Nættet, for at drage. 
20 VSO. „ro vækl" „kast Linerne (o: paa 
voddet)!"" Fiskeriredsk.(1872).17. jf. ogs. u. 
Garn 2. kaste garn ell. kroge, (fisk.) 
fiske (med garn ell. kroge). Alle, som kaste 
Krog i 'Nilen. Es.19.8. to Brødre . . som 
kastede Garn i Søen; (thi de vare Fi- 
skere). Matth.4.18. Esp.162. OrdbS.(sjæll.). 
1.5) om søen, vinden olgn.: slynge; bevæge 
voldsomt ell. hurtigt. Hvad som en Flod 
river fra en andens Ager og kaster til 
y din, det bliver dit. Eolb.Kandst. V.2. den, 
som tvivler, ligner en Havets Bølge, der 
drives og kastes (1819: røres og drives^ 
af Yinden. Jac.l.6(1907). 1.6) {til bet. U; 
jf. oldn. kastar vindi innan af firQinum) 
^ intr., om vinden: blæse i stød; komme 
i kast. Situationen tillader, at kunne lette, 
naar Vinden kaster ret fra Øster, eller 
nogle Stræger Nordlig igiennem Øster. 
IslKyst.67. Vinden kaster. SøLex.(1808). 
^ Larsen. 1.7) m. resultats-obj., især m. h. t. 
lys ell. skygge: udsende; give fra sig; 
lade falde. VSO. Derover kastede endnu 
Bjerget sin vældige Slagskygge. SMich. 
HB.291. (han) ser Glassene over nogle 
Skilderier kaste Flunk i Væggenes Mørke. 
JVJens.EE.138. den mørkerøde Flamme 
fra Baalene . . kaster et mystisk Skær 
over Ruien. NatTid.^*/iol920.M.3.sp.6. *et 
fjendtligt Lys, | Der kaster kvalfuld Klar- 
50 hed der, hvor du I Tigger om Mørke. Sand- 
vad.TegniSkyen.(1927).90. jf. bet. 2.6: saa 
snart (judernes Monarch kaster sine Øynes 
naadige Straaler paa en Nymphe eller 
Hyrdinde, blir min Frue (o : Juno) strax al- 
larmeeret. Holb.Ul.Prol. især i forb. som ka- 
ste lys, skygge (over), se Lys, Skygge. 
II uegl. Sejerherrerne, der har kastet Ære 
over Universitetet, er Genstand for deres 
Kammeraters Kærlighed og varmeste Hyl- 
fip destOav^m^.^. 7. ^04. kaste klarhed over 
en sag i kaste glans over olgn., se Glans 
3.2. II (jf. bet. 6.4, 11.2, 18.2; nu sj.) i anden 
anv. kaste Bø\ger.vAph.(1759). De skal, 
som andre Børn, kaste Sæbe-Bobler, ^r- 
gus.l771.Nr.31.4. 

2) uden (tydelig) forestilling om bevægelse 



165 



kaste 



kaste 



166 



gennem luften: føre i en vis retning ell. 
anbringe i en vis (ny) stilling, især ved 
en pludselig, voldsom bevægelse, med 
anvendelse af kraft ell. magt. 2.1) i aZ 
alm. Jeg kastede min Kikkert til Øjet. 
Drachm.lJB.123. (havmanden) kastede sin 
Krog i dem, men kunde ikke drage Kal- 
vene ned i Havet til sig.JKamp.Da.Fol- 
keminder.(18?7).19. jf.: Dette siger jeg til 
Eders egen Nytte; ikke for at kaste en 
Snare om Eder (Chr. VI: kaste eder en 
snare paa). i Cor. 7. 55. uden obj.: Somme 
bruge ved Anslag det saakaldte „Kaste- 
skud", det er, de kaste ikke til Kinden, 
før . . de viUe trække af. Blich.(1920). 
XV1I.60. II m.h.t. klæder, som man hur- 
tigt ell. skødesløst ifører sig ell. bliver iført. 
kast din Kiortel om dig, og følg mig.ApG. 
12.8. Vi kommer til at kaste nogle af jere 
Klæder paa Henrich, indtil vi kand faa 
kiøbt Liberi. IIolb.Kandst.III.3. Hans Tur- 
ban, som han havde løst op, kastede 
han . . som et Draperie skjøns over Bry- 
stet og den ene Skulder. StBille.Gal.1.133. 
Grevinden (var) kun iført en Negligée, 
hun i største Skynding havde kastet om 
sig.EmilBasm.PB.190. \\ ^J^, især m.h.t. 
( fortøjnings )tov. alle Mand hielpe til at 
tallie og bringe Canonen saa langt ind, 
at der kan lades, da Bugten kastes for 
Blokken. Cit.l771.(SøkrigsA.Woo4v). kaste 
en Ende til Spils. Scheller.MarO. kaste 
fra bed(d)ing, til bed(d)ings, se Bed- 
ding 1. kaste noget i (ell. ud af^ ind- 
greb, bringe en maskindel i (ud af) for- 
bindelse med en anden. Scheller.MarO. ka- 
ste los, se los. 2.2) (nu kun dial.) m. h. t. 
blade i en bog: vende hurtigt; blade (S). 
kaste i en bog. Moth.K63. kaste forbi ved 
at søge efter Noget i en Bog. VSO. Feilb. 
især i faste forb. m. adv., se bet. 16.2, 22.2, 25.2, 
27.1, 28.3. 2.3) (jf. Kastebro; tU m. h. t. bro: 
^ygg^ (hurtigt); lægge; slaa. Moth.KSO. 
en af Bjælker dannet smal Bro var ka- 
stet over Gabet (i en jordvold). PalM. VIII. 
210. Broer kastedes over Floden. JBo^'an. 
1.77. 2.4) m.h.t. hest: dreje (hurtigt) til 
siden; ogs. : vende, (nu især i forb. kaste om- 
(kring), se bet. 25.3, 27.2;. Moth.K61. Han 
kastede til den anden Side. VSO. Svenden 
kastede Hesten, for at undvige. CBernh.V. 
291. jf.: *Heelt let han kaster (o: „tum- 
ler") sin Abildgraa; | Saa dannis Hertug 
Valdemar rider. Ing.VSt.49. 2.5) m. h. t. 
dele af legemet; især: (som med et kast) 
føre rask fremad ell. vende, dreje til 
siden, hånd kaster (o: lægger) sin Haand 
i hendis Skiød. KomGrømieg. 11.245. Ida 
kastede Hovedet tilsiden, saa jeg saa hen- 
des fine skarpskaarne Profil. Hendes lange 
Fletninger dansede. Buchh.U 11.23. om ben- 
bevægelser, hvorved man tilsigter at vælte en 
anden: kaste ben (for), (dial.) spænde 
ben (for). Feilb.1.62. Han gik forbi Ole 
i Dag, bagom, han stod paa en høj Klit- 
skrænt. Saa skubbede han til ham, til- 



fældigt skulde det være, men han kastede 
Ben, og Ole fløj paa Hovedet ned. Olesen 
Løkken. Klavs Bjerg ogBodil. (1 923). 76. k a - 
ste kroff, krogfod, se Krog, Krogfod. 
II uden obj. (jf. ogs. ndf. 1. 22); især i udtr. 
som kaste med hovedet, slaa med ho- 
vedet; især som udtr. for overmod, uvilje 
olgn. den stakkel kaster med hovedet ad 
folk, og har ei det hånd kand kaste over 

10 sig. Moth.K61. „I skulle nok høre Bestem- 
melsen I" sagde den gamle Kone og ka- 
stede med Hoyedet. H C And.IV. 32 2. Ved 
De, hvad Far saa sagde til hende? Ikke 
et Ord. Ikke en Stavelse. Han kastede 
bare med Hovedet hen i den Retning. 
Sasidsin. Buchh.U 11.59. (han) „kaster" med 
Hovedet (St.Vejts Dans). PolitiE.^hl 924.1. 
kaste med (ell.psLa.) nakken, næsen, 
se Nakke, Næse. \\ om heste. Hesten kaster 

20 sine fødder vel. Moth.KSl. jf.: „siges om 
en Hest, som har en rask og stolt Gang.** 
VSO. uden obj.: kaste (— slaa ud) med 
Forbenene. D&B. hesten kaster. Feilb. 
spec. (vet. ell. landbr.): nikke med hovedet 
under bevægelsen (p. gr. af halthed) (jf. Kast- 
ning 2). sml.: Hovedet . . kastende. 7i- 
borg&Neerg.HB.ei. 2.6) m. h. t. blikket: 
hurtigt rette (det mod noget); især i forb. 
som kaste et blik paa ell. (nu 1. br. i alm. 

30 spr.) kaste et øje (øjnene) paa. Lader 
os kaste Øjene videre om. Lader os exa- 
minere Kirkehistorier. Holb.MTkr.278. ka- 
ste et Øie i hosfølgende Piece. Gram.Breve. 
30. *Søren sprang op paa den nærmer 
Hest, I Og kaster et Øje til Fa'eren. J5/ic^. 
(1833).Suppl.l63. *foragtelig kaster han 
Blikket | Paa den umandige Slægt. Holst. 
11.154. At kaste Øjnene i Retning af Gy- 
velgaarden, det var da ogsaa altid det 

40 samme, som at faa en isnende Gussen 
gennem Kroppen. Bregend.MAG. 31. || i 
udtr., der angiver, at man ser med en vis 
interesse, velvilje paa noget: kaste sine 
øjne paa noget oZ^n., m.h.t. noget, man 
faar lyst til, søger at opnaa. Moth.K65. Han 
er en ganske udmærket Balcavalleer. Det 
er nok værdt, min Pige, at du kaster dine 
Øine paa hsLm.Hrz.XlV.23. det hændte 
sig derefter, at (Josephs) Herres Hustru 

50 kastede sine Øine paa (Chr. VI: til; Jo- 
seph og sagde: lig hos mig. IMos. 39.7. 
SchandJF.142. f kaste sine øjne til 
olgn., se med velvilje paa; fatte interesse for. 
Moth.K66. *Maa skee Monarchen saa, naar 
Tiden lader til, I Et Øye kaste tør til disse 
Skue-spiW. Holb.NP.Blr. \\ i udtr., der an- 
giver, at man ved blikkets hjælp søger at 
paavirke en, meddele en noget; nu især m. 
erotisk bibet, i udtr. som kaste øjne til, 

60 kaste forelskede blikke til (Hostr.G. 
134. D&H.). kaste øien til hinsmden. Moth. 
K66. Staar hun ikke der i Døren endnu 
og kaster Øjne til mig. Koketterer lige- 
frem. SchandSB. 136. D&H. (nu sj.) m. 
nærmere angivelse af ens sindsstemning : ka- 
ste et ont, got øie til en. Moth.K66. ved 



11* 



167 



kaste 



kaste 



168 



hvert et Ord, Hr. M. talede, kastede Mama 
et par Øine til ham, som om hun vilde 
æde ham. Biehl.(Skue8p.VI.433). hvad gaaer 
der af det Fruentimmer, der forfølger os, 
og kaster saa fæle Øine paa os. Luxd.FS. 
46. VSO. II (jf. u. bet. l.i samt II. Kast 3.4 
slutn.; 1. br.J om minespil, kaste en stir 
mine en vred næse til en. Moth.K66. sml. : 
*Natten kaster | mod mig sine spinkle 



stede sig hurtigt igen. Achton Friis. DØ. 1. 
52. 3.2) til bet. 2(.7), om pludselig, hurtig 
bevægelse. Kongen (gaar) gandske for- 
skrækked . . ud, kaster sig paa den første 
Hest han møder, og ilyster.Holb.Hh.II.263. 
At kaste sig i en Baad. VSO. Jeg klagede 
over Hovedsvimmel, og kastede mig i en 
Stol. Gylb.(1849).IX.179. (hestenej stejlede 
og kastede sig voldsomt efter Siåen.JFJa<;. 



StleTnesmil. Levy. DanskForaar. (1906 ). 12. lo 1.254. i (mer ell. mindre) faste forb.; dels 



2.7) m. person-obj.; ogs. uegh: bringe i en 
(beklagelig, ulykkelig) tilstand, (de) kastede 
ham i Løveku\en.Dan.6.17. hånd (blev) er- 
klæret for Kiætter, ofvergifven til Verds- 
lig Øf righed, og efter dennes Dom kast 
paa et Baal, og til Aske forbrendt. Gram. 
(KSelskSkr.IV.280). kaste nogle under 
Fodfolket. VSO. Ind ad Døren bragte de 
en hellensk klædt Mand, som de kastede 



i udtr. for venlighed, (overdreven) hengiven- 
hed: kaste sig om ens hals, om halsen 
paa en (jf. I. Hals l.i;. Moth.K64. skønt 
det lille Pigebarn ikke . . henrykt kastede 
sig om hans Hals. Vor Ungdom. 1915. 234. 
kaste sig i ens arme, se I. Arm 1.3. 
dels i udtr. for ærbødighed, underkastelse 
olgn.: kaste sig for ens fødder olgn. 
(jf. Fod l.s;. Moth.K62. *0 at min Ære 



fremover, saa han faldt næsegrus foran 20 dog mig ei i Veien stod, | Jeg skulde 



Xerxes. SMich.HB.269. kaste paa døren 
olgn., jage ud af huset. Moth.K65. Hostr. 
G.15(se Dør sp.72^). D&H. jf. f: kaste 
Børn for Dørre (o: udsætte dem).vAph. 
(1759). kaste paa lejet (sygesengen 
olgn.). jeg (o: gud) kaster hende paa Leiet 
(Chr.VI: i en seng; 1907: paa Sygelejet^. 
Aab.2.22. især m. tings-subj., om sygdom 
olgn.: hun gik bort til sit huus, og fandt. 



kaste mig for den Gruesommes Fod. Wess. 
27. D&H.I.192. kaste sig paa knæ, se 
Knæ. kaste sig paa sit aasyn (jf. An- 
sigt sp. 689^; højtid., poet). SMich.HB.lOl. 
Il om en sygs, en sovendes urolige bevægelser 
paa lejet. Moth.K63. Som den Syge i sin 
Smerte snart kaster sig paa den ene Side, 
snart paa den anden. Kierk.1.148. AndNx. 
FE. 11.234. jf: Hans Genius kan ikke 



at dievelen var udfaren, og daatteren kast 3o komme til Ro, den kaster sig som et sygt 



(1819: laae; 1907: liggende^ paa sengen. 
Marc.7.30(Chr.VI). den gamle lidelse ka- 
stede ham atter paa sygelejet < VSO.VI. 
993. D&H.II.384. kaste i fængsel, paa 
gaden, i hullet, for hundene, i ka- 
chotten, af sadlen osv., se Fængsel (2) 
osv. II (jf. bet. 3.2; især ^) m.h. t. tropper: 
lade udføre hurtige bevægelser, føre hurtigt 
fra et sted til et andet. Siden satte Kon- 



og uroligt Bsirn.Brandes.Iir.246. \\ (nu 1. 
br., jf.: „Talespr." Xevm.j m.h.t. klæder: 
kaste sig i, iføre sig hurtigt. Jeg ka- 
stede mig i Klæderne, greb mine Pistoler 
og min Kaarde, og ilede ud. Blich.(1920).X. 
176. Hrz.ST.17. \\ (jf. bet. 9.3) m. tings-subj.; 
om en dragts foldekast: Dragten samler sig 
om deres Form . . den kaster sig under 
deres Gang. JFJac.Il.368. 3.3) (til bet. 3.2; 



gen sig med dend øfrige Flode for In- 40 i /"orfc. kaste sig over (ell. (nu sj.) -psiSi). 



sulen Usedom, hvor hånd kastede 5000 
Mand i La.nd.. Slange. Chr IV. 636. kaste 
Tropper og Levnetsmidler i en beleiret 
Fæstning. MilTeknO. Becke.KM.193. \\(jf 
bet. 4; især yi^) m. h. t. modstander: drive, 
slaa tilbage. VSO. kaste Fienden. MiZ 
TeknO. Den 5. September kastede Na- 
poleon den russiske Fortræfning. iV^PJen- 
sen.Napoleon.(1904).165. 



Paulus gik ned og kastede sig over (Chr. 
VI: faldt paa^ ham (o: en nedstyrtet) og 
omfavnede ham. ApG.20.10. \\ især: an- 
gribe (en); bemægtige sig (noget). Han 
lod Rytteriet kaste sig paa Fiendens høire 
Fløi. MO. en Lindorm, der rejser sin For- 
krop for at kaste sig over sit Bytte. Buchh. 
TJH.26. jf.: hans Smaabørn kastede sig 



graadigt over deres Morgenmad. VortHj. 
3) refl. anv. af bet. 1 og 2. 3.1) til bet. 1. 50 12.11. \\ ' " 



kast dig i Havet. Matth.21.21. (da) han 
var omringet allevegne, saa kastede han 
sig i sit Sværd (Chr. VI: satte hånd sver- 
det under sig selvj. 2Makk. 14.41. (sj.:) 
Størene . . stige i stor Mængde op i Flo- 
derne, især i dem, som kaste sig i (o: løbe 
ud i) det kaspiske og sorte Hav. Cuvier. 
Dy rhist. 1.345. || (især jæg.) abs., om fugle- 
vildt: flyve ned til jorden ell. vandet („sætte 



overf.: give sig i lag med, (be- 
gynde at) beskæftige sig med, studere 
noget (især: paa en ivrig, stærkt optaget 
maade). Prof. Heiberg har kastet sig paa 
Astronomien. jK^j'erA;. F.^9. FalM.IV.77. Sø- 
ren (bestemte) sig til at kaste sig over 
Hestehandelen. JPJac.7.5P7. Det var Va- 
rer som disse (o: smør og flæsk), det dan- 
ske Landbrug kastede sig over. Wester- 
gaard. Økon. Udvikl, i 19. Aarh. (1926). 65. || 



sig"). Nogle Krager fløi op med et hæst 60 (nu sj.) om sygdom, skadelig paavirkning 



Skrig, kredsede et Par Gange rundt og 
kastede sig ig\en.Bergs.GF. 1.151. de fleste 
(edderfugle) dykkede, nogle flaksede et 
Stykke bort henad Vandet, og mange 
nøjedes med at svømme hurtigt et Stykke 
bort fra Baaden. De faa, der lettede, ka- 



olgn.: „slaa sig paa"; angribe. Jalaprod 
(bruges) hvor Blodet har den Vane at 
kaste sig paa Tarmene, som ved den 
gyldne Asire. Aaskoiv.A.50. Efter Lægens 
Formodning kastede Melken sig paa hen- 
des Hjerne (efter det nyfødte barns død). 



169 



kaste 



kasite 



170 



Eauch.IV.398. S&B. 3.4) (1. br.) overf. anv. 
af bet. 3.2, i forb. m. præp.: indlade sig 
paa visse (farlige) foretagender; under- 
kaste sig visse forhold, kaste sig i fare. 
Moth.K63. kaste sig i trette. smst. hun var 
nu huusvild og eiendomsløs, og der syntes 
ingen anden Udvei tænkelig, end at hun 
maatte kaste sig paa Fattigvæsenet. TAyre^. 
(Folkelæsning. Smaastykker.il. (1868). 16 2). \\ 
kaste sig under nogen ell. noget, (nu 
næppe br.) overgive sig til; underkaste sig. 
Jeg vil og ingen andres Dom kaste mig 
under end Deres egen. Gram. Breve. 97. 
(jæmtelænderne blev) e enige om at kaste 
sig under den norske Regiermg.Mall.SgH. 
353. MO. 

4) (til bet. 2) bringe til at falde; vælte 
(omkuld); m. h. t. dyr (især heste): Heste, 
tyre, stort kvég, skal kastes, når de skal 
bindes eller skæres. Moth.K61. Grunth.Besl. 
68. II (sport.) m. h. t. person: strække til 
jorden i brydekamp olgn.; besejre, tilsidst 
Kom Kvinden ind (paa manegen) og ud- 
lovede 50 Kroner til den Kvinde, der 
kunde kaste hende. AndNx.M.248. NatTid. 
^Vil921.Aft.6.sp.l. (1. br.) i videre anv.: 
styrte, vælte (ved valg olgn.). Senere 
har der været gjort store Anstrængelser 
for at ksLSte B.øgshro. BWuljf. Den da.Rigs- 
dag. (1882). 1 75. Landmandsforsamlingen 
kastede sin Formand. EBrand.(PoUVBl920. 
8.sp.l). II i alni. spr. især i forb. m. adv. ell. 
præp.-led. kaste over ende, omkuld, 
se I. Ende 1.3, omkuld, kaste i grund, 
i gulvet, til jorden, se I. Grund 6.i osv. 
t kaste under fod, under sig, især fj/. 
Fod sp. 66^'' samt bet. 3.4 j overf. : underkaste 
sig; overvinde, hånd overvandt den øde- 
legger, ikke med legemets styrke . . men 
med ord kastede (1871: lagdej hånd den 
plagere under sig. Visd. 18. 22 (Chr. VI). 
*fordum har det Danske Mod | Kast store 
Riger under Fod. Brors.313. \\ (nu næppe 
br.) hugge om; m. h. t. træer: fælde; m. 
h. t. korn: slaa. Moth.K61. VSO. MO. Sko- 
ven har al Tid været Excellencens Øje- 
sten, han har jo knap nænnet at hugge 
til Gaardens eget Brug, og nu kaster han 
de største og bedste Ege, her findes. 
PRMøll.BL.18. nu vist kun i forb. som 
kaste fra, se bet. 17.i. 

5) (til bet. 1.2) skille sig af med; bort- 
fjerne fra sig; slippe. 5.1) i al alm. 
klæder og tøy, som de Syrer havde kast 
(1871: kastet fra sigj, der de hastede. 
2Kg.7.15(Chr.VI). Landgangen var kastet 
(o: taget væk), Skibets Forstavn svingede 
ud fra Kaien. AndNx.S. 2 24. \\ (jf. Kaste- 
skud; jæg.) m.h.t. skud: affyre hurtigt. 
Jægeren maa ikke være karrig med sit 
Skud, men kaste det, saasnart der er Mu- 
lighed. ^o.^an.JI.i^<5. Dania.III.231. \\ i 
alm. spr. især m. h. t. klædedragt, klæd- 
ningsstykke: afføre sig; ogs.: holde op 
at gaa med. Moth.K61. (jeg) havde faaet 
Støvler paa begge Been, ] Og kastet min 



B\ovi8e-K]o\e.Winth.IV.41. Hurtig kastede 
han sine Klæder og nedsteg nøgen i de 
klare Yover. PalM. VIII. 182. kaste . . 
Undertøiet. Levin. Buchh.TJH.113. f kaste 
sine børnesko, ^j/. Børnesko sp. -990" j 
ophøre at være barn. Moth.K60. VSO. kaste 
masken, se Maske. j| (nu sj.) m. h. t. skik 
olgn.: aflægge; forkaste; opgive, nu 
skal de kaste deres horerie (1871: fjerne 

10 deres Bolenj og deres kongers døde kroppe 
langt bort fra mig. Ez.43.9(Chr.VI). *man- 
gen Drot nu kaster gamle Sæd, | For hvi- 
den Krist at tjene. Grundtv.PS.II.54. 5.2) 
^ lægge (et kort) fra sig; dels: lægge 
(et kort.) til efter et udspil (især i forb. 
kaste af ell. til, se bet. 11.3, 31.3 j; dels m. h. t. 
kort, der lægges bort (erstattes) ved „køb" 
af andre kort. spiller han Solo, saa kaster 
han ingen, men den paa høire Side kaster 

20 først. Spillebog.(1786).13. Blich.(1920).XII. 
180. VortHj.IVl.53. kaste sig renonce, 
se renonce. || kaste kortene ell. spillet, 
spec: lægge sine kort (aabenlyst) fra sig, 
fordi m,an anser et spils udfald for givet; 
især om spilleren i Vhombre : opgive at vinde 
spillet. En Nolo kan ikke kastes paa Remis. 
Spillebog.(1900).40. Ingen af Modspillerne 
maa kaste Kaartene, fordi han mener, at 
Spilleren ikke kan tabe sit Spil. sms<. 55. 

30 5.3) (især fagl.) miste, tabe som følge af 
en naturlig (organisk) proces || m. h. t. 
løv, frugter, som falder af (især: før 
tiden). Job.15.33. Træet kaster sit Løv i 
Høsten. Mynst.Betr.I.90. de Olden, som 
Grenene havde kastet. SMich.HB.32. (dette 
æbletræ) er tilbøjeligt til at kaste Frugten 
lovlig tidligt. C Matthies.DF. II. 169. \\ m.h.t. 
dyrs beklædning olgn. Føllet kaster . . 
føltenderne. Moth.Kél. kaste Haarene, 

40 Fedrene. VSO. Umiddelbart efter Fejnin- 
gen „kastes" Takkerne (o: hos raadyret). 
NaturensV. 1914.353. kaste ham, se I. Ham 
1.1. uden obj., om hjortevildt: tabe geviret 
(opsatsen). Hjorten kaster. Larsen. Frem. 
^ysl927.omslag.3. 5.4) (jf. bet 1.7, I8.2; nu 
sj.) om naturlige udtømmelser; i forb. 
som kaste sit vand, lade sit vand. Der 
har en nyelig kastet sit Vand paa den 
Sted kand jeg smage. Holb. ULV. 1. dine 

50 Tjenestefolk (har), tvært imod alle et 
godt Naboskabs Regler, ofte kastet sit 
Vand i min Port. PAHeib.US.403. VSO. 
D&H.II.533. især i forb. kaste fra sig, 
se bet. 18.2. 5.5) (fagl.) om dyr: føde; nu 
især (jæg.) om rovvildt. Hoppen kaster 
føllet, koen kalven, fåret lammet, soen 
sine grise.Moth.K60. Rævinden (er) 9 Uger 
drægtig og kaster 3 å 4 \Jnger.Blich.(1920). 
XVI. 68. Et Faar kaster kun eet, højst to 

60 Lam. Goldschm.1.47. et Kuld af levende 
Unger, som en Snog kastede i sin Rædsel. 
SMich.HB.35. kaste hvalpe, se Hvalp 
1.1. |[ (nu sj.) m. h. t. æg: lægge; „verpe". 
LTid.1729.166. han skulde . . ud til Fugle- 
holmen og se efter, om Maagerne var be- 
gyndt at kaste deres Æg. Buchh.SP.217. 



171 



kaste 



kaste 



172 



II spec. (landbr.): føde i utide; abortere; 
Især om køer. CU.ca.l710.(NkS4''820.25). 
nogle Køer . . løbe over, eller kaste Kal- 
vene formedelst slet Foder. Olufs.NyOec. 
1.78. uden obj.: hun læste over Kvæget, 
naar det kastede eller Mælken ikke gav 
SmøT.AndNx.FF.75. LandbO.IlI.87. billedl.: 
(hele grundlovsordningen) er undfangen i 
Uovertænksomhed og kastet i Forhastelse. 
Sibb. Bør ikke Grundloven gjenoprettes? II. 
(1865). 33. 5.6) (til bet. 6.1) lade i stikken; 
støde fra sig. || (dial.) om hundyr: for- 
lade (sine unger); overlade til sig selv; 
især m. h. t. kyllinger. Moth.KOl. Hønen 
har kastet sine Kyllinger, Gaasen sine 
Gæslinger, Hoppen sit Føl. VSO. jf. Feilb. 
Il (nu sj.) m. h. t. person. Din moder har 
kastet (forkastet) dig, som hønen kaster 
kyllingerne. 7irmf.0rrfspr.wr.4055. jf. bet. 
7.3: Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv 
af; du er min Gud fra min Moders Skjød. 
Ps.22.11. 

6) (jf. bet. 1) om arbejde med skovl ell. 
spade; egl.: føre, bevæge gennem luften 
med skovl, spade. 6.1) (fagl., især landbr.) 
m. h. t. korn olgn. : bevæge det hurtigt fra et 
sted til et andet for at lufte det; sprede ell. 
(især) skovle om. Een hver Skipper skal 
have . . Agt paa, at Styrtegods, helst Korn, 
eller andet, som det behøver, jevnlig un- 
dervejs bliver kastet, saa det ikke bli- 
ver muet, eller fordærvet DL.4— 2— 11. 
Olufs.NyOec.I.143. Ved . . at brede Hve- 
den tyndere ud og kaste den, vil den 
. . være fuldt tilstrækkelig tør til Udsæd. 
LandmB.III.70. SjællBond. 116. || spec. 
om lign. behandling for at rense kornet, 
skille kornet fra avnerne, han kaster 
Byg i Nat paa Loen. Buth.3. 2. Den, som 
kaster, sidder paa en liden Skammel, og 
med en liden Kaste-Skovl . . med Fær- 
dighed udkaster Sæden. JPPrahl.AC.82. 
den . . Nytte, som man gør ved at kaste 
Hveden: Skaller og Avner blæses bort, 
men den rene Kærne udskilles. Jiaw^e. 
BM.I.183. Rensningen (af kløver var) bryd- 
som; man havde ikke Rensemaskine. Den 
blev derfor først „kastet" og derefter „sol- 
det" 10-20 Gange. AarbThisted.1919.45. jf.: 
*Kastet og renset og harpet er Himme- 
rigs-Sæden. Grundfv.SS.III.448. \\ i videre 
anv., i forb. som kaste ens lade, (jf. bet. 
1.1 slutn.; foræld.) om tiendeejer: lade ne- 
gene i en tiendepligtig bondes lade flytte (ud) 
for at tælle dem og kontrollere, om der er 
svaret rigtig tiende (jf.DL.2—23—7). Moth. 
K61. Kirke-Eieren (har) uden at give 
(bønderne) Sag for Tiendesvig . . foretaget 
sig at lade deres Lade kaste, og derved 
tvunget dem til at betale endeel Penge. 
Stampe.IV.208. 6.2) (jf. bet. I.2; fjerne 
med en skovl, kaste møget fra kvég. Moth. 
K63. jf. bet. 6.1: kaste åuner fra korn. smst. 
\\især m. h. t. sne. kaste Sneen fra Døren. 
VSO. Rich.I.138. Sneen laa tykt . . paa 
alle Veje skulde der „kastes" før Kørende 



kunde komme frem. Bregend.AS.99. OrdbS. 
(sjæll.). Feilb. 6.3) (især fagl.) om bearbejd- 
ning af jorden (jordoverfladen) : grave; m. 
h. t. den fremkomne fordybning: kaste en 
hrønå. Moth.K60. Man kaster en Grøft, 
2 a 3 Qvarteer breed, og ligesaa dyb i 
det ringeste. JPPrahl.AC.96. •Mens Gra- 
ven kastes. Vuggen gynger, | Og Liv ud- 
sletter Dødens Spor. Grundtv.SS.IV.362. 

10 Pol.'Vil903.3.8p.l. O m.h.t.vej:baneim.U); 
især (jf. bet. 6.2): rydde (en vej) for sne. 
VSO. Føret er vel nogenlunde fremkom- 
meligt nu? Er Sognevejen kastet ?Pori<. 
FL.16.\\opkaste ell. opføre ved gravning. 
kaste en vold. Moth.K61. *Hvor . . Fien- 
den faldt, | Skal Høien kastes, Askekruk- 
ken sættes neål OehlSO.93. Saa kastede 
Narkissos sin Faders Tue ved Siden af 
sin Moders. SMich.HB.121. \\ (nu sj.) uden 

20 obj. kaste omkring en plats. Moth.K65. For 
Bordenden (i jordstuen) stod en lille rød- 
haaret Mand, klædt i Skind . . hvem Vær- 
ten forestillede . . som sin gode Ven Mik- 
kel Rævehale. „Vi kastede engang her . . 
efter hans Halvbroer (o: ræven), og saa 
fandt vi dette Lukaf." Blich.(1920).X.105. 
kaste i en Høi efter Skatte. 750. kaste 
igiennem et Bierg.smst. 

7) (især til bet. 1 og 2) i forsk, billedl. og 

30 overf. anv. (jf. ogs. u. bet. 3.3-4, 4 og 6.1). 
7.1) til bet. 1.1; i forsk. udtr. m. billedl. bet.: 
kaste handsken (til en), se Handske 1. 
kaste perler for svin, se Perle, kaste 
en noget i øjnene, (sj.) vise ell. tilkende- 
give en noget paa en fremtrædende, anmas- 
sende maade. Jeg mener ingenlunde, at 
Mennesket skal bære sin Dyd til Skue 
og ved enhver Leilighed kaste Folk i 
Øinene, at han er et godt Menneske. Kierk. 

4p 11.204. kaste en blaar, sand, støv i 
øjnene (0: narre, forblinde), se Blaar osv. 

II m. h. t. noget ubehageligt, kaste ondt 
or en, se ond. kaste en noget i vejen 
olgn., (nu næppe br.) lægge hindringer i 
vejen for en. Eders Stifmoders Misgunst 
kand ikke giøre andet, end kaste os nogle 
smaa Steene i Veyen, som kand aliene 
hindre os, ikke at komme saa hastig til 
vor ønskes MsLal.Eolb.LSk.1.1. Gud kaster 

50 og somme Tider noget i Veien, som in- 
gen kunde vente eller foresee; Hindrin- 
ger som ingen Kunst eller Viisdom kan ^ 
raade Bod p&a.. OeconT.V.49. abs.: kaste i 
vejen, d. s. Moth.K63. VSO. \\ m. h. t. bebrej- 
delser, fornærmelser, kaste en noget i an- 
sigtet, jf Ansigt sp.689*^. kaste i næ- 
sen, se Næse. || (jf. bet. 7.4; nu næppe br.) 
m. h. t. fjendtlige følelser olgn.: ud saa. ka- 
ste had imellem nogen. Moth.K64. kaste 

60 lede imellem nogen. smst. 7.2) (til bet. I.2; 
nu sj.) om skødesløs, ligegyldig adfærd ell. 
behandling. „Han forærer mig den I Hvil- 
ken ædelmodig Mandl" — „Ædelmodig — 
fordi han kaster (d: ødsler) med Pengene I" 
Hrz.lV.208. Havde jeg (0: en tjenestepige) 
forstaaet min Fordeel rigtig i mine . . 



178 



kaste 



kaste 



174 



Conditioner, saa kunde jeg nu eie mangt 
godt Stykke, som der alligevel blev ka- 
stet med. 8a.EF.226. (jf. bet. 2.7) m. h. t. 
person: *(hun) fortjener | Et bedre Held 
end blindt at kastes til | En Mand, som 
Ingen af os hidtil kiender. Hrz.I.21. \\ ka- 
ste (bogen) under ell. bag bænten, 
se Bænk l.t. kaste ba^ sin ryg olgn., 
(bibl.) ikke tage hensyn til; især: foragte; kaste 
vrag paa. du (o: gud) kastede alle mine lo 
Synder bag din Ryg (o : tilgav dem). Es.38. 
17. (du) haver gjort dig andre Guder . . og 
haver kastet (Chr.VI: kast^ mig bag din 
Ryg (o: foragtet mig). lKg.14.9. Moliere 
tillige med vore Originaler . . bleve ka- 
stede bag YiyggGi\.Holb.Ep.Y.26. \\ (jf. 
bet. 7.5 samt II. Kast 6; nu næppe br.) ned- 
skrive løseligt; gøre udkast til. Naa- 
dige Herre . . befalede mig, ikke at bie 
for længe, inden jeg publicerede de ringe 20 
og crudas cogitationes, som jeg derom 
hafde kastet paa Papir. Gram..Breve.302. 
7.3) (jf.bet.2) anbringe; give; tildele; 
især i forb. m. paa. alt, hvad (husmanden) 
kunde skrabe sammen, kastede han i Bru- 
get og Driften. Skjoldb.SM.22. Ved Afstem- 
ningen om 1. Mindretalsforslag opnaaede 
Gruppen, ved at kaste alle sine Stemmer 
over paa dette, at det blev vedtaget. Kbh^s 
Kommuneskole. 19 27. 288. sp. 2. || m. h. t. noget 30 
ubehageligt: paa føre. kaste spot til en. 
Moth.K66. kaste Skarn paa En (0: bag- 
vadske).VSO. de fortalte Kongen, hvad 
Jonathan havde gjort, for at kaste Dad- 
del paa (Chr.VI: beskylde^ hsim.lMakk. 
11.5. kaste haan paa, se I. Haan 1. ka- 
ste ondt paa en, se ond. || (især bibl. ell. 
højtid.) skyde fra sig, over paa en an- 
den; lade en anden bære. Kast din Sag 
paa Herren, og han skal forsørge dig. Ps. 40 
55.23. *Saa kast da al din Smerte | Paa 
Herrens stærke Magt. SalmHj. 31.4. kaste 
skylden paa, se Skyld. 7.4) i forb. m. 
paa (sj. imod. DagNyh.^/iol921.3.sp.2), m. 
h.t. følelser (nu især venlige følelser, kær- 
lighed): kaste (sid. kærlighed osv.) paa en, 
gøre en til genstand for (sin kærlighed osv.). 
Moth.K65. *Paa Jesus al vor Lid vi ka- 
stel FrHamm.(SalmHj. 289.2). paa mig . . 
kastede hun al den Kjærligheo, hun ikke so 
kunde faa Brug for andensteds. Goldschm. 
VI.54. en Privatmand, der har kastet sin 
Beundring paa Corfitz Ulfeids trofaste 
Ægtefælle, har besluttet for egne Midler 
at rejse hende et Monument. Forskønnelsen. 
1920.33. \\(D m.h.t. uvenlige, fjendtlige føl- 
elser, ringeagt olgn. Kaste tfnaade paa. 
Leth.(1800). (geden) syntes især at have 
kastet sin Vrede paa visse Mennesker. 
Hauch.II.64. man kunde nok kaste ringe- 60 
agt på den originale helligdom. ^Z)Jør^. 
11.108. kaste foragt paa, se II. Foragt 1. 
kaste had paa: VSO. Paa Thordis havde 
Grimr kastet et stort Had. Hauch.V.40. 
JPJac.IJ.186. B. blev rasende og syntes 
særlig at kaste sit Had imod mig. DagNyh. 



^/iol921.3.8p.2. kaste vrag paa, se Vrag. 
m. overgang til bet. 7.8, i forb. som kaste 
mistanke paa, se Mistanke. 7.5) (l.br.) 
m. h. t. bemærkning : fremsætte tilfældigt; 
henkaste, hånd kastede nogle fåe ord 
imellem. Moth.K64. (han) rynkede Panden 
et kort Sekund for at fremtrylle en virke- 
lig monumental Bemærkning, der kunde 
kastes tværs over Bordet. ThBarfod.Jul i 
Præ8tegaarden.(1920).58, || som ytringsver- 
bum. „Men Karen dog," kastede hun til 
Figen. ZakNiels.Ki.^7. „Javel, det kender 
vi," kastede Tode spottende over til ham 
fra den anden Side Bordet. SvLa. AB. 11 9. 

8) (til bet. 2; haandarb.) sy (noget til no- 
get andet); især: sy med vandrette sting 
over kanten af tøj, for at det ikke skal 
trævle; ogs. : sy to stykker tøj sammen ved at 
lægge dem æg mod æg og sy med smaa, vand- 
rette sting over æggen, kaste ermer til en 
trøie. Moth.K66. kaste Ærmerne i . . en 
Kiole. VSO. *hvad langt han (o: skrædder- 
drengen) skulde kaste, han rimpede kun 
kort, I og hvad han skulde øge, han klip- 
ped ganske bort. Drachm.PT.21. Ærmets 
udvendige Kant (sømmes) med en smal Søm, 
og til denne kastes Kniplingen. Haandv.79. 
kastede Hulsømme paa hagenevne.VortHj. 
1111.21. der kastes over Trevlerne (paa 
sømmene). Hjemmet.l904.138.sp.2. 

9) (til bet. 2; fagl.) dreje, bøje tilsiden; 
især: (faa til at) afvige fra en given li- 
nie, bringe ud af ei givet plan. 9.1) (ofte 
m. overgang til bet. 2.1 ; især ^ j trans. Ka- 
nonen er kastet langskibs. H Fisker. Da-Fr. 
Sø-Ordbog.(1839).61. „velroetl" „skodtill" 
„kast Baaden (0: sving den hurtig rundt )['* 
Fiskeriredsk.(1872).17. „Vel roet." Aarerne 
svippes op af Aaregangene, kastes lang- 
skibs og lægges ind i Fartø\et. Bar denfl. 
Søm.I.140. om skib: Kaste Reelingen i 
Vandet. SøLex.(1808). || m. h. t. jærnbaand, 
-ring olgn.: give den en saadan form (ved 
bankning), at den er videre i den ene side 
end i den anden og derfor kan slutte om 
noget kegleformigt (fx. en tønde), kaste en 
g\oTd.Feilb. || (bjergv.:) Naar den gjen- 
nemsættende Gang har forrykket den æl- 
dre Gang, og bøjet den tilligemed et Stykke 
af Bjerget til Siden, saa siges den nye 
Gang at kaste den ældre. SkandLittSkr. 
1806.1.16. 9.2) {egl. upers., jf. oldn. skip- 
farmi kastar, ladningen forskubber sig) intr. 
II ^ om fartøi (sml. ogs. II. Kast 3.3 sluin.). 
*Da løb det (o: skibet), som i Aaen, | Da 
trængtes ei til Kasten (o : krydsning). Oehl. 
NG.260. Kaste (over den samme Boug 
som et andet Skib eller som man selv gik 
over før, over den anden Boug, over Styr- 
bord, over Bagbord). Ere Udtryk for at 
forandre Cours. Harboe. Mar O. nu især i 
forb.ksiste over stag, gaa over stag. Sal. 
X.284. II om drejestykke, hvis omdrej- 
ningsakse ikke falder sammen med dets geo- 
metriske akse. hvis stykket ikke centreres 
ved indspændingen paa drejebænken, ka- 



175 



kaste 



kaste 



176 



ster (ell slaar^ det under omdrejningen i 
Il (f^ff^-) ^'^ vognhjul, hvis øverste halvdel 
aanner en vinkel med et lodret plan gennem 
navet, forhjulene kaster 10 tommer (q: er 

10 tommer længere fra hinanden i overkan- 
ten end i underkanten) \ Feilb. Kværnd. 
9.3) refl.: komme ud af den rette stil- 
ling ell. tilstand. Om Natten, naar man 
ikke kan se Søerne, er det endnu van- 
skeligere end om Dagen at holde Skibet 
fra at kaste sig tværs i Søen. Bardenfl. 
Søm.II.8. om ladning: forskubbe sig. S&B. 

11 især om træ, jærn m. m. (anv. som byg- 
ningsmateriale olgn.): forandre form ved 
sammentrækning; trække sig skævt ell. 
krumt; slaa sig (jf.: træet kaster sig. o: 
vokser skéft. Moth. K61). Karrene kunne 
ikke udsættes umiddelbar for Ilden, da 
de ellers skulde kaste sig. IIallager.167. 
Da Jærndørene let ville kaste sig, naar 
de blive varme, og derved komme til at 
slutte mindre tæt. Gnudtzm.Husb.193. (han) 
puffede . . Døren i efter sig, men den 
havde kastet sig og sprang op igen. Buchh. 
GT.45. m. præd.i Træets under Udarbej- 
delsen plane Flade kaster sig krum, i 
Reglen vindskjæv. Wagn.Tekn.434. 

10) (vist til bet. 5, sml. no. kaste smaken, 
tabe sin smag (sml. dog ogs. bet. 9.3 og for- 
kaste 5 slutn.) ell. hørende sammen m. ka- 
set (s. d.), jf. jy. kasten(s), sur (Feilb.BL. 
81. Feilb.n.l03^^), shetlandsk kasten; dial.) 
om mad- ell. drikkevarer (især øl): miste 
smagen; fordærves; blive sur. lO.l) re^. 
Moth.K61. Det hænder sig undertiden om 
Sommeren . . at Svellbeitserne fordærves 
eller, som man pleier at kalde det, kaste 
sig. JF Bergs. G. 183. hendes 01 vil kaste 
sig.Blich.(1920).X.77. VSO. Feilb. OrdbS. 
(sjælL, fynsk, falstersk). 10.2) i pass. Mad- 
den er ^Sist. Moth.K61. vi (kunde) neppe 
brygge engang, uden det jo blev kast for 
os og ilde forandret. Cit.l711.(Luxdorphi- 
ana.l.(1791).141). Feilb. 

B. i særlige forb. m. adv. og trykstærk 
præp. (kun de vigtigste anv. medtages). 

1 1) kaste af (ænyd. d. s.; jf. afkaste) 1 1.i) 
til bet. 1.1. kaste et Læs Brænde af. VSO. 
1.77. II især om hest: slynge (rytteren) af. 
Moth.K62. hans Hest . . blev sky . . og 
kastede Kongen af. Molb.DH.1.456. D&H. 
11.2) (til bet. 1.7; jf. afkaste 4) f d. s. s. bet. 
12.2. Det kaster noget af at være i hans 
Tieneste. VSO. 11.3) (til bet. 6) skille sig 
af med; befri sig for. \\ m.h.t. bro: af- 
bryde; ødelægge; afkaste (l.s). Moth. 
K62. VSO. 1. 77. se endvidere u. I. Bro 1. 
II (nu sj.) m. h. t. (gamle) klæder, kaste 
gamle klæder af. Moth.K62. VSO. \\ f m. 
h. t. byrder, tvang olgn.: afkaste (2.2). Ka- 
ste Aaget af. VSO. || (til bet. 6.2) <^ m. h. t. 
(værdiløse) kort: lægge til; afkaste (I.2). 
I Nolo (0: i Vhombre) skulle Modspillerne 
først spille deres Singleton ud . . for at 
være renonce . . og for derved at faa 
Lejlighed til at kaste sine andre høje 



Kort af. VoHHj.IVl.59. SpiUebog.(1900).5. 
II (jf. bet. 5.6 j t m. h. t. person: ja ae bort; 
afskedige. Tieneren er kast af. Moth.K62. 
1 1 .4) (jf. bet. 6.8 samt afkaste 6) f m. h. t. 
vej: afgrænse ell. spærre ved en grøft, 
grav. kaste veien af. Moth.K62. 1 1.6) f intr. 
(jf. bet. 2.5 og 9.2^ || ^ fjerne sig, lægge 
bort (fra et andet fartøj). Han kunde ikke 
komme til at kaste af fra det fiendtlige 

10 Skib, som han havde entret. 7/80.7.77. 
II (dans.) om en figur i engelskdans: „Naar 
eet Par gaaer ud af Linien, og, efter et 
baglængs Sving om næste Par, træder ind 
i Linien igien." VSO 1. 77 (sml. falde af (se 
falde sp. 680^*) samt bet. 28.9;. Laurent.Eng. 
Danse.I.(1780).2. føre op og kaste af. 750. 
jf.: *Tyske Luftspring, skotske Ture | Er 
dog ej i Sællands Smag, | Gjøre Kjæde, 
kaste af, | Rundenom i Spring og Trav, | 

20 Det er Sællands Gammen. Grundtv. PS. 
VII.511. 

12) i forb. kaste af sig. 12.1) til bet. 2, i al 
alm., især m. h. t. sengeklæder, kaste dynen, 
klæderne af sig. Moth.K62. D&H. uden 
obj.: dække (børnene) til om Natten, naar 
de kaste af sig. VortHj.IV4.22. KMich.K. 
261. 12.2) (jf. bet. 1.7, 11.2 sam< afkaste 4) 
om ejendom, foretagende olgn.: give (en vis) 
indtægty udbytte; indbringe. Hande- 

io len var ikke af saadant Slags, hvor mand 
hafde fornøden at betænke sig paa en 
Tønde Guld, meere eller mindre, at spen- 
dere: Naar den kunde kaste Millioner af 
sig, saa maatte sagte nogle Tønder Guld 
gifves til Czaren, for Toldrettighed. Slange. 
ChrIV.831. Embedet kaster en Deel af 
sig.Heib.Poet.I.152. Det har De Raad til I 
Det kaster nok Noget af sig at være 
Journalist. Goldschm.III.454. (i middelalde- 

40 ren) kastede lidt heldige Spekulationer 
oftest 40-80 p. C. af sig. VVed.BB.440. \\ (1. 
br.) uden obj. Det blev drevet som en 
anden Handel; og den kastede af sig. 
Hrz. III. 200. Økonomisk Frigørelse. (1 920). 
125. 

13) ^ kaste bak, til bet. 2. 13.1) m. h. t. 
sejl, se n. bak l.i. 13.2) m. h. t. maskine: 
lade bakke, gaa baglæns. Med et Hjulskib 
standses Farten meget hurtigt, saa snart 

50 Maskinen kastes hak.BardenJl.Søm.1.256. 

14) kaste bort (især til bet. I.2; jf. bort- 
kaste samt kaste hen, væk^. 14.l) slænge 
fra sig, smide væk (som unyttigt, værdi- 
løst). VSO.I.464. D&H. ofte uegl. : Kaster 
derfor ikke Eders Frimodighed bort. Hebr. 
10.35. *Kast Byrden bortl Kast Vægten 
af din Sjæll PalM.U.300. talem.: man skal 
ikke kaste det skidne vand bort, før man 
har det rene; se ren; jf. ogs. Mau.2243. 

60 2745. II (gram., nu 1. br.) om udskydelse af 
lyd ell. stavelser, foruden de gemene Båg- 
åfgninger, maa undertiden endnu kastes 
en Consonånt bort. Høy sg.AG.2 8. JBaden. 
Gram.82. || (jf. bet. b.i) 'm. h. t. klæder. *Bort 
kaster hun sin Camisol. Winth.1.259. || ♦ 
(nu sj.) d. 8. 8. bet. 5.2. Svare de andre nu 



177 



kante 



kaiste 



178 



Ja, eller sige Pas; saa siger jeg (o: spil- 
leren i Vhombre): jeg spiller i Spaer; og 
kaster de Kort bort, jeg ikke vil beholde. 
Spillebog.(1786).4. \\m. overgang til bet. 14.2, 
m. h. t. penge olgn.: bortødsle. Der er For- 
skiel paa at kaste Penge bort, og give 
Almisse. Bahb.(Skuesp.lX.124). Heib.Poet. 
V.239. D&H. II (jf. bet 5.6; nu sj.) m. h. t. 
person. Hvorledes kan Krigsraaden . . som 
burde staae dig i Faders Sted, saaledes lo 
ville kaste dig bort (o: tvinge dig til et 
uværdigt ægteskab) ? IIeib.Poet. VII. 23. (jeg) 
spurgte hende, om hun virkelig kunde 
bringe det over sit Hjerte at kaste sin 
eneste Datter bort til et saadant Menneske. 
Iiauch.ND.297. refl. : forspilde sin egen lykke, 
sine chancer, især ved et daarligt ægteskab. 
Moth.K62. „i daglig Tale.'* VSO.L464. 14.2) 
lade noget gaa tabt, blive borte; miste ved 
skødesløshed. Der er en Vægter som har 20 
drukket sig fuld og kasted sin Morgen- 
stierne bort. Holb.llJ.V.9. det har jeg til- 
givet Dig, ligesom ogsaa, at Du har ka- 
stet begge Brevene bort. HCAnd.Breve.I. 
62. D&H. Thorsen.150. 

15) kaste efter (æda. kastæ æftær, oldn. 
kasta aptr; sml. efterkaste) 15.l) (jf. bet. l.i 
slutn.) t tælle efter. Jeg har ikke kastet 
Pengene efter. 75^0. 15.2) (til bet. 2.2; nu 
kun spøg.) søge efter ved at slaa op i en bog; 30 
slaa efter. Endeel for at vide om deres 
Forsæt skal lykkes dem, gaae til en af 
deres Alcorans Udlæggere, og bede han- 
nem, at hånd vil kaste efter i Alcoran, 
om det eller det skal gaa vel af eller ej. 
Kyhn.PE.25. han kaster efter udi Lov- 
Bogen, om der er nogen Straf dicteret 
for dem, der dræber Folk med Snak. Holb. 
GW.V.2. VSO.I.672. 15.3) (til bet. 6.3; nu 
kun dial.) m. h. t. fordybning, hul olgn. i 40 
jorden: fylde; lukke til; kaste til. Moth. 
K62. Feilb. se endvidere u. efter 18. || i 
videre anv.: ødelægge; sløjfe, kaste en 
mur efter. Moth.K62. 

16) t kaste for {ænyd.ksLSte for(e); if. 
forekaste 3) m. obj. og hensobj.: bebrejde; 
rive i næsen. Moth.K62. (dronning Elisa- 
beth) kastede Grefven . . siden for, at (her- 
ren-jStaterne hafde ladet see udi Skotland 
saa stor en Ødselhed udi deres Fadder- 50 
Gsive.Slange.ChrIV.76. smst.87. VSO. 

17) kaste fra. 17.1) trans. || (jf bet. 4 slutn.; 
dial). Foraarssæden blev kastet fra (me- 
jet bort fra det staaende) og lagt paa 
Ska&r. SjællBond.lll. 17.2) (jf.bet. tU) ^ 
intr.: lægge bort; støde fra. HFisker. 
Da.-Fr.Sø-Ordbog.(1839).61. Larsen. 

18) kaste fra sig. 18.l) (især til bet. 1.2 
og 5.1J i egl. bet. dersom dit høire Øie 
forarger dig, saa riv det ud, og kast det 60 
fra dig. Matth.5.29. Kaste Fortøinings- 
Touge fra sig. SøLex.( 1808). han kastede 
Buen fra sig, lamslaaet af Skræk. S Mich. 
HB.248. 18.2) (nu næppe br.) overf. \\ (jf. 
bet. 1.7) om ting. kaste Bubler fra sig. 
vAph.(1759). Anstillede Prøver vise det, 



at Vandene, naar de blive ved en Glas- 
Kolbe aftrækte, enten kaste noget fra sig, 
eller lade noget blive tilbage. JCLange. 
NV. 3. II (jf. bet. b.i) m. h. t. legemets affalds- 
stoffer, kaste Skarn, Møg fra sig (o: om 
dyr). vAph.( 1759). især i forb. kaste sit 
vand fra sig (o: lade vandet). Moth.K63. 
Holb.Jep.II.3. VSO. \\ (jf bet. l.h) m. h. t. 
bemærkning olgn. kaste onde ord fra sig. 
Moth.K63. 

19) kaste hen (jf. henkaste;. 19.i) (jf. 
n. hen 1) i al alm. Han kastede Brevet 
hen paa Bordet. VS0.II.553. \\ (jf. bet. 2.6; 
m. h. t. blikket. *Han kasted' Øiet paa Val- 

E ladsen hen, | Paa de Saarede, paa de 
^øåe.Hrz.D.II.118. VSO.IV.0.21. \9,2)(nu 
1. br. i alm. spr.) fjerne ved et kast; slænge, 
smide (ligegyldigt, hensigtsløst) til side (jf. 
bet. 14.i;. Kast Papiret hen, det duer ikke. 
Levin, hans Lig skal kastes hen til Heden 
om Dagen og Kulden om Natten. Jer.36. 
30(Buhl). uegl: *0 Jesu, lad mig aldrig 
gaae | Fra dette Bord, hvor Du est paa, | 
Jeg kaster jo al Verden hen, | Og læn- 
ges altid did igjen! Kingo.316. OeconT.V. 
72. II m. h. t. penge: bortødsle, hun vil 
aldrig have en Skilling af dem. Jeg synes 
rigtignok, at det er lovlig mange Penge 
at kaste hen, især da vi trænge saa haardt 
til dem. AntNiels.FL.II.29. \\ m. h. t. skrift- 
lig udarbejdelse olgn.: henkaste {S.2).Bran- 
des.I.416(se u. II. hen 5;. || (jf bet. 7.5; dinl.) 
m. h. t. ytring: henkaste (3.2). „Naa, saa 
man skal paa Højskolen," kastede hun lidt 
efter hen til ham. ZakNiels.NT.18. || m. h. t 
person. *Giv i Jesu Favn dig ind, | Han 
skal ej dig kaste (Brors.180 : slenge; hen. 
SalmÉj.595.5. Kj ender Du ikke den Mand, 
som Du er saa begjærlig efter at kaste 
hende hen til, saa burde Du skaffet Dig 
Underretning om ham. HFEw.JF. 1. 159. 
refl.: du vil ikke lade din Datter kaste 
sig saaledes hen, naar det staaer til hende, 
at giøre et langt bedre Psirtie. Rahb. Pr os 
F.IV.30. man . . kan kaste sig selv hen, 
kan tage Skade paa sin Sjæl, uden at det 
kommer Nogen ved. Kierk.II.113. D&H. 
19.3) (nu kun dial.) d. s. s. bet. 14.2. 'Er 
Griflen kastet hen (Oehl.XX.63: bort;? Er 
Meislen rusten? Oehl.Digin.I.207. VSO. 
Kast nu ikke det Lommetørklæde hen. 
Levin. Feilb. 

20) kaste i (især til bet. 2 og HL i 16; 
1. br. i alm. spr.). Jeg tog altsaa min Hat,' 
kastede (alm.: slog) Døren i efter mig og 
gik. CPRothe.JN.208. katten kastede klø- 
erne i. Feilb. \\ (jf. bet. 2.5; vet., sj.) om 
hest: slaa bagsko mod forsko under gangen; 
„smede". Larsen. D&H.II.291. || (haandarb.) 
til bet. 8. Kilen (paa chemisen) maa helst 
kastes i. Vortnj.IIIl.94. 

21) kaste igen, spec. (til bet. 6.8; jf. gen- 
kaste u. gen- sp. 774^"^; dial) d. s. s. bet. 15.8. 
kaste en brønd igen. Moth.K63. VSO. 
Feilb. 

22) kaste igennem. 22.i) (jf bet. l.i slutn. 



X. lUntrjkt »/u 1927 



12 



179 



kaste 



kaste 



180 



samt betlb.i) f tælle efter, kaste penge 
igennem. Moth.K64. VSO. 22.2) (jf. bet 1i.2 
og 16.2J t blade (en bog) igennem, ka- 
ste en boff igennem. Moth.K64. VSO. 22.3) 
(1. br.) til bet. 6.2: bane vej (for noget) gen- 
nem snemasser. Omsider blev Diligen- 
cen kastet igjennem, men Frosten blev 
yed.Baud.G.S02. 

23) kaste ind (jf. indkastej. 23.l) i al 
alm. Han kastede en Steen ind. VSO. de 
frygtede for at kastes ind paa en Sand- 
banke (Chr.VI: udfalde i syrten; 1907: 
blive kastede ned i Syrten). ^^ G. ^7. i 7. 
fjenden kastede mange bomber ind i byen i 
\\ (jf.bet.2.T, især ii^) om troppebevæg eiser 
olgn. kaste Folk og Fetalie ind i en be- 
leiret Bye. VSO. D&H. || overf. (E. havde) 
pludselig kastet Talen ind paa Øjeblik- 
kets . . Strid. Pont. FL. 32 9. større Mæng- 
der af amerikanske Landbrugsprodukter 
kunde aarlig kastes ind paa Verdensmar- 
kedet. Westergaard. Økon. Udvikl.i 19.Aarh. 
(1926). 63. II (jf. ind 2.2 slutn.; nu næppe 
br.) bringe til at aabne sig ell. briste ved et 
kast ell. stød. Kaste Vindver og Døre ind. 
Leth.(1800). 23.2) (til bet. 6.3; dial.) omgive, 
afgrænse med grøft olgn. ; indgrøfte; ind- 
kaste (3). Moth.K64. kaste en Ager, en 
Eng ind. VSO. Feilb. 23.3) refl. \\ (jf. bet. 
2.7; især 3IÅ) om troppebevægelser. Moth.K64. 
(de) kastede sig med deres Krigsfolk ind 
i faste Slotte og Borge, for der at finde 
Sikkerhed. Wand.Mindesm.I.189. en Deel 
af dem, som vare til Hest, reddede sig 
ved Flugten og ved at kaste sig ind i en 
Skov. Molb.DH.I1.318. Allen.I.149. D&H. 
II (jf- ^^i' 6-3 j t føre, grave løbegrave ind 
(mod en belejret by), kaste sig ind under 
en festning. Moth.K64. VSO. 

24) kaste ned (æda. kastæ nithær, oldn. 
kasta ni9r; jf. nedkaste) 24.1) i al alm. 
kaste en hovedkulds ned. Moth.K64. ka- 
ste En ned af Hesten, Broen. VSO. ka- 
ste ned ad trapperne, se Trappe. 
II overf. Omgivelserne kaster saa mange 
sære Ting ned i en syg Mands Hjerne. 
JJurg.Opfylder Jorden !(1910).37. jf. bet. 7.2 
slutn.: Bjørnsons Brev er, hvad Skriften 
viser, kastet ned paa Papiret i rasende 
Hast. ORode.(Tilsk.l921.1I.146). 24.2) (jf. 
bet. 3; især bibl. ell. højtid.) refl. kaste sig 
ned af et høit sted. Moth.K64. VSO. kaste 
sig ned i Græsset. D&H. jf. : (djævelen) 
satte ham paa Tindingen af Templet, og 
sagde til ham: Er du Guds Søn, da kast 
dig selv (1907: kast dig^ herned. Matth. 
4.6. II især i udtr. for underkastelse, dyb 
ærbødighed olgn. Moth.K64. alt Folket . . 
kastede sig ned (Chr.VI: neyede sig) og 
bøiede sig ned for Herren. Neh.8.6. kaste 
sig ned i Støvet for en. D&H. kaste sig 
ned for ens fødder olgn. (jf. Fod I.5;. 
Moth.K64. Dumetius.III.42. *Én Ulyksalig 
for din Fod sig kaster need. NordBrun. 
Zar. 52. VSO. 24.3) (til bet. 6.3; dial.) grave 
ned; lægge i kule; kule ned. kaste kar- 



toflerne ned. Feilb. om begravelse: Blich. 
EBindstouw.(1842J.49. 

25) kaste om (jf. omkaste samt bet. 21). 

25.1) gentage et kast; især til bet. 1.8: 
Moth.K64. Rører Kortpinden (o: i pind- 
spillet) under Indkastet Stenene eller Lang- 
pinden, saa denne bevæger sig, maa Ka- 
steren tage et Skridt frem og kaste om. 
DSt.1920.127. II (jf. bet. l.i slutn., I6.1, 22.1^ 

ip i tælle om. Moth.K65. 25.2) (til bet. 2.2; 
dial.) blade om (i en bog), kaste om i en 
hbg.Moth.K64. VSO. Feilb. 25.3) foran- 
dre retningen for en bevægelse; især (til 
bet. 2.i) m. h. t. hest: O. kastede sin Hest 
om og jog i Karriere mod Grøften. Gold- 
schm.III.330. Tops.IIl.27. \\ (0 ell. ^) 
m. h. t. maskine. Skal Skibet standses fra 
Fart, kan man enten stoppe Maskinen 
eller kaste den om til h&k. Bardenfl.Søm. 

20 1.231. Larsen. 25.4) (til bet. 4) vælte (om- 
kuld); bringe til at falde. Moth.K64. 
*Vor Baad blev kastet om af Søen, og | 
Med den vort YoTSddt.Heib. Poet. 1.45. D&H. 
II t overf.: omstyrte; kuldkaste. *Saa 
skal dog Satans Rige | Aldeles kastes om. 
Kingo.291. kaste om, det som var slutet 
(0: en overenskomst). Moth.K64. 25.5) (nu 
næppe br.) refl.: dreje, vende sig (om). 
*Naar hånd indkommer, jeg mig kaster 

30 om saa kort. | Jeg lucker Øjnen, og til 
Skalcke-Søvn mig vender. Rose.Ovid.lI.78. 
25.6) intr. || ^ til bet. 1.6, om vinden: si aa 
om. Larsen. || (til bet. 9.2; nu næppe br.) 
vælte (om), jeg havde først giort det 
Forslag, at vi skulde stige af Vognen, da 
Kusken havde sagt, at han befrygtede 
vi skulde kaste om. CFRothe.JN.178. Mahb. 
Tilsk.1804.690. 

26) kaste om sig ^omkring sig. Hus og 
40 Hjem.l912.214.sp.l). 26.1) se u. bet. 2.1 slutn. 

26.2) (jf. bet. 7.6) i forb. m. med: stadig og 
paa en højrøstet, ubehagelig maade føre 
noget i munden; (nu oftest:) si aa om sig 
med. Jeg taler paa denne Maade med Dig, 
Søn, paa det Du skal see, at jeg kan ka- 
ste om mig med Ordsprog saa godt som 
J)n.Biehl.DQ.III.56. I, som i de offent- 
lige Blade bider og kaster om Jer med 
^kields-Oid. Ar gus.l7 7 l.Nr. 31. 4. han kunde 

50 i en glimrende Eruption kaste om sig med 
stærke Ord som med Projektiler. jZaw^e. 
L103. 

27) kaste omkring (om kaste omkring 
sig se bet. 2Q). 27.1) (til bet. 2.2) f d. s. s. 
bd. 26.2. kaste omkring paa den anden 
Side. VSO. 27.2) d. s. s. bet. 25.3; især (jf. 
bet. 2.4; m. h. t. hest: DFU. nr. 29. 26. Winth. 
VI.202. Damen i den blaa Kjole kastede 
Hesten rask omkring. Det saa' næsten ud, 

60 som om hun vilde vise sin Ridefærdig- 
hed. i^racAm.T.67. II i anden anv. *Skibet 
i Havsnød | Kastes omkring. Holst.D.II. 
18. billedl.: Hun . . kastes omkring fra den 
ene stærke Stemning i den anden. Zafe 
Niels.Ei.^284. 27.3) (nu næppe br.) d. s. s. 
bet. 25.4; uegl: hånd . . overfaldt Polak- 



181 



kaste 



kaste 



182 



kerne om Nattea u -forvarendes . . og 
giorde et skrekkeligt Blod-Bad, kastede 
deres Leyer omkring og stak Ild derpaa. 
Slange.ChrIV.170. 

28) kaste op (æda. castæ up (AM. Harp. 
Kr.45), oldn. kasta upp; jf. opkaste) 28.i) 
føre op i vejret, op til et højereliggende 
sted ved et kast olgn. JPFrahl.AC.68. Alt 
Kornet er kastet op paa Loftet. MO. kaste 
en bold op i luften i || (jf. bet. 1.5 og i.i) 
m. tings-suoj. Moth.K65. Bjerget udstøder 
ofte Aske . . og kaster Sten op, naar 
Dampen presser for stærkt paa. StSprO. 
Nr.117.20. liget blev af søen kastet op 
paa stranden I 28.2) m. h. t. maveindhold: 
udstøde gennem, halsen; brække op. 
Det var jo Fandens eget Sprog, faar jeg 
end een saadan Phrase til Livs, kommer 
jeg til at kaste min heele Frokost op. 
Holb.LSk.1.6. Forsøgte jeg saa at spise, 
kastede jeg straks Maden op. Brandes.XI. 
22. II abs. for Guds skyld, sid ikke og 
slik dend Hund, jeg er færdig at kaste 
op derover. Holb.Éars.II.2. (man) fik ham 
til at kaste op, saa den Mængde Vand 
han havde slugt, kom ud. Grwndtv.Saxo.I. 
252. LBirke.LiUeFruJensen.(1914).131. 28.3) 
(til bet. 2.2; uden for dial. nu kun spøg.) 
blade i en bog for at finde noget ; slaa op. 
Beenb.I.169. nu kastede de op i Bøger, 
nu kiigede de udi Landkorte. Holb.Kandst. 
1.6. *har Du Latinen glemt, | Saa kast kun 
op i Badens Lexiconl Jw^.O^s^.7. D&H.\\ 
m. obj.: opsøge, finde ell. efterse ved 
b ladning. Moth. K 65. Blich.II.339. Du 
oplyste Kjøbstedsmand veed maaske ikke 
engang hvad en Varulv er, og kaster i 
din Nød Ordet op i Ordbogen. Ing.EF. 
III.171. Feilb. kaste salmer op, spec: 
slaa salmer op (for sig selv ell. andre), især 
ved nytaarsny, oq tage varsel af, hvad de 
bebuder. Blich.( 1833). ¥.185. OrdbS.(Fyn). 
jf.Feilb.II.710. 28.4) (til bet. 5.2; 4^, nu 
næppe br.) lægge (sine kort) op. Dersom 
nogen . . taler til sin Makker angaaende 
Melden, og denne svarer; begge Mod- 
spillerne derpaa kaste deres Kort op. 
Spillebog.( 1786). 151. 26.5) (nul.br.) til bet. 
6(3). *Ved Herren fordriver vi Fiinden | 
Deels kaster op Jorden, og borer sig need | 
Ved krumme Kanine-løbs Gange; | Deels 
tapper ud Vandet af GTSiven.Sort.HS.H2i>. 
kaste Jord op om Træerne. 750. jf: Chri- 
stopher Valkendorf (var) dend første, som 
vidste at kaste og kratte op med dem 
(o: hansestæderne) udi deres Privilegier 
(d: underkaste deres privilegier en nøjere 
undersøgelse). Slange. ChrIV.61. \\ isærm.h.t. 
vold, fæstningsværk olgn. dine Fjender skulle 
kaste en Vold op omkring dig (o: Jeru- 
salem). Lud 9. 43. Gram.(KSelskSkr. 1.291). 
VSO. D&H. 28.6) {sml. slaa op i lign. anv.; 
jf. ogs. bet. 8 samt Thorsen. 150; nu især dial.) 
begynde paa strikningen (af en strømpe 
olgn.). VSO. D&H. Feilb. OrdbS.(fynsk, 
mønsk), jf.: kaste op til et garn. OrdbS. 



(Skovshoved). 28.7) {jf. opkaste samt ty. 
aufwerfen; vist til bet.2S.v, spøg., sj.) bringe 
paa bane; fremsætte. *Hr. Doktori — 
De har kastet op | et Spørgsmaal, som er 
højst tip-top. DagNyh.''yiol925.2.sp.l. 28.8) 
{jf. ænyd. opkaste, vælge (til konge), ty. 
aufwerfen; egl: løfte op, se FalkT.Etym 
Wb.1.796; 1. br.) refi.: tiltage sig en vis magt 
ell. myndighed uopfordret ell. uberettiget; op- 

10 kaste sig (til). S. fortryder paa det hef- 
tigste (o: bliver meget vred over) denne 
Gierning og kaster sig op som Anfører 
for det Parti, der vil hævne Zopires Død. 
LTid.1743.689. kaste sig op til Dommer 
over nogen. D&H. (nu næppe br.:) kaste 
sig op (o: sætte sig op) mod Øvrigheden. 
VSO. 28.9) (jf. bet. 11.5; dans.) f intr. 
1ste Monsieur balancerer med sin Dame, 
hun gaaer til Toppen og kaster af om 

20 2den D., Msr. gaaer ned og kaster op om 
3die Msr. (o : gaar bag om kæden og vender 
tilbage paa sin plads). Laurent. Eng. Danse. 
1.(17 80). 2. 

29) kaste over. 29.l) (jf. bet. l.i slutn.) 
overdænge. VSO. Den Ene kastede den 
Anden over med Conietti.HC And. Breve. 
1.194. Brandes.XI.262. 29.2) f (til bet. 2.i) 
om hest: „Siges . . om Hesten, naar den 
under Gangen sætter sine Bagbeen frem 

30 over Forbenenes Spor." VSO. 29.3) (til 
bet.Q.i; ^, foræld.) flytte lasten (ballasten) 
for at efterse og rense skibsbunden m. m. 
SøkrigsA. (1752). § 683(se u. indgrave i;. 
29.4) (til bet. 8; haandarb.) sy med lange 
sting over en kant af tøjet for at hindre 
det i at trævle op. D&H. Feilb. 29.5) (især 
^) til bet.Q II trans.: bringe til at hælde, 
krænge, (man lader) binde sig fast (i slæ- 
den) , at mand ej skal blive efter, om 

4p Slæden paa glat lis eller stelle Bjerge 
skulle kastes over. LTid.1727.650. Larsen. 
II intr.: krænge (pludselig) over som følge 
af et vindkast. Harboe. MarO. Sal. X. 284. 
ogs.: kaste over stag. StBille.Gal.III.175. 
t om en vogn: Vognen slingrede skrække- 
ligt, og var alle Øieblikke færdig at kaste 
reent over. Frank.SM. 1808.231. 

30) kaste sammen. SO.l) (jf.bet. I.2) slæn- 
ge, anbringe (forsk, ting) ml. hinanden i 

50 en bunke, kaste Bøgerne sammen i en 
Krog. VSO. D&H. 30.2) (til bet. 2.i; if. 
bet. 33.5; landbr.) pløje (en ager) fra midt- 
linien og stadig fra begge sider lægge fu- 
rerne ind mod denne. Adr.1761.166. VSO. 
SaUXIX.275. Feilb. OrdbS. (sjæll). 30.3) 
(til bet. 8; haandarb.) sy sammen med 
kastesting. vAph.(1759). (vævesømmen er) 
med store Sting af grov Uldtraad . . kastet 
sammen med den afskaarne Ende af Tøiet. 

60 SophMiill.VO.246. 

31) kaste til. 31.1) (jf bet.l.i slutn.; 1. br.) 
d. 8. s. bet. 29.1. kaste en til . . med Skarn. 
D&H. 31.2) (til bet. 2.i; ^ m. h. t. tov: 
fastgøre. SøLex.(1808). Barden fl.Søm.L91. 
kaste Slæberen til om Pullerten. Scheller. 
MarO. 31.3) (til bet. 6.2) f m. h. t. kort: 



12* 



183 



kafi(te 



Kastebold 



184 



lægge til. A. spiller Kløver ud, C. kaster 
Spader til, B. sætter Kløver-Konge paa, 
off D. giver Kløver til Spillebog,{ 1786 ).15L 
kaste Smaat til. S&B. VortHj.IVl.47, 3U) 
(til bet. 6.8^ fylde (en grav olgn.) med jord. 
Moth.K66. Han strøer Løv i Graven, læg- 
ger Liget deri, kaster Graven til, danner 
en GrsLvhøi. Bredahl.1.90. PalM.(1909).IL 
467. D&H. Feilb. ordspr.: kaste brønden 
til, naar barnet er druknet, se Brønd 2.2. 
31.5) (til bet. 9) .^ dreje bidevind (for 
storm). OpfB.^II.524. Idræt8B.I.366. 

32) kaste tilbage. 32.1) til bet. 1. vAph. 
(1759).1.877. M0.II.1182. VSO.VII.106. \\ 
m. tings-subj. *Kattegat bruser mod Sver- 
riges Strand, | Kullen det kaster mod Dan- 
mark tilbage. Hauch.SD.I.192. især m. h. t. 
lyd, lys: vAph.( 1759 ).L910. Tordenbulderet 
kastedes tilbage fra Bjergene. D&II.II.420. 
32.2) (til bet. 2.7; især ^) m. h. t. angriber: 
drive tilbage. PalM.VIII.210. De kaste- 
des med et umaadeligt Tab tilbage til 
^tdiåen. Allen.1.151. D&H.IL420. jf: Flere 
hæftige Storme bleve kastede tilbage med 
stort Tab, og først da Voldene og Taar- 
nene vare blevne nedskudte . . overgav 
Straale . . Fæstningen. Fabricius.D.II.245. 

33) kaste ud. 33.1) (især til bet. 1) slynge 
(smide) ud (fra et sted), bort (fra sig). 
Bet blev kastet ud igiennem Vinduet. 
VSO. D&H. jf.: (ved medicinen) kand op- 
vækkes en Hoste, og denne Ureenlighed 
(o: slimen) altsaa blive kastet ud igiennem 
Munden. WeisbachsCuur.(overs.l755).307. || 
(jf. bet. 1.4^ m. h. t. tove, fiskeredskaber olgn. 
de frygtede, at de skulde støde paa Skiær, 
og kastede fire Ankere ud fra (Chr.VI: 
a.t) Ba.gstsLvnen. ApG.27.29. kaster Eders 
Garn ud til en Dræt. Luc. 5.4. At have 
Lidenskab som en Fisker, at vide hvor 
det vil bide, og ikke turde kaste ud. Kierk. 
VI.207. jf: kast en Bemærkning ud i 
Retning af den Paagældendes Hoved- 
lnteTesse.Pol.^y9l915.13. \\ udsprede; for- 
dele; især negl. kaste en skandskrift ud. 
Moth.K66. Cit.l705.(Thott4n524.557 ; se u. 
Gøvn 2). Smykker, som kastes ud paa 
VeTåensm2ivkeået.NaturensV.1912.92. 33.2) 
(jf.bet.1.2) slænge fra sig, smide lige- 
gyldigt tilside, de raadne (jfisk) kaste de 
ud. Matth.13.48. kaste éns gods ud på 
gaden. Moth. K67. D&H. jf.: *Rens den 
(o: sjælen) gandske, og kast ud, | Hvad 
af Verden er tilbage. J5rors.57. talem.: man 
maa ikke kaste det skidne vand ud, før 
man har det rene, se ren. || (jf. bet. 2.i) 
m. h. t. person; især: bortjage, -vise paa 
en voldsom maade. kaster den udygtige 
Tiener ud i det yderste Mørke. Matth.25. 
30. Han maatte lade ham kaste ud (alm.: 
sætte ud; ved Rettens Middel. If O. værten 
lod de værste urostiftere kaste ud j jf.: 
om føje Tid skulde (hun) kastes ud i en 
Fremtid, der stillede sig for hende som 
en uvej bar Ørk. Schand.F.143. f kaste 
ud paa døren olgn., (jf. u. bet. 2.7 samt 



I. Dør 3.8^ jage paa døren. vAph.(1759). 
CPBotheJN.208. \ refl. han kastede sig 
ud i Pariserlivet. ^er^«.PP.40. 33.3) (bygn.) 
give (et loft, en væg) det første lag kalk, 
aer med murskeen „kastes" paa, saa kalken 
trænger ind mellem rørene. VSO. Gnudtzm. 
Husb.94. 33.4) (ved et kast, slag) bringe 
ud af sin (sædvanlige) stilling. I Tilfælde 
af Braadsøer over Agterenden er det af 

10 stor Vigtighed, at Rormanden bevarer 
Aandsnærværelsen og holder godt fast 
paa Rorpinden, da denne let kan kastes 
ud af Hænderne paa ham. Bardenfi.Søm.I. 
282. II ^ m.h.t. sejl: give los; løsne. Kaste 
ud et Stag-Seil. SøLex.(1808). HFisker.Da.- 
Fr.Sø-Ordbog.(1839).62. || spec. (efter eng. 
bowl out; jf. bet. l.i slutn.) i kriket: tvinge 
en gærdespiller til at forlade gærdet ved at 
ramme dette i et kast. Gymn.II.46. HjLegeb. 

20 30. 33.5) (til bet. 2.i; jf. bet. 30.2; landbr.) 
i forb. som kaste en ager ud ('udad. 
OrdbS.), begynde pløjningen i agerens ud- 
sider og stadig lægge furerne udad mod disse. 
VSO. SaUXIX.275. 33.6) (til bet. 6.3; nu 
især dial.) grave ud; m. h. t. vandsamling: 
bortlede ved gravning, kaste Vandet ud 
af en Dam. VSO. kaste en Sø ud. smst. 
MO. II m. h. t. dyr, spec. ræve: grave ud 
(af hulen). Jens var bleven i Skoven for 

30 at kaste Tax (o : grævlingehunden) ud, som 
sad fast i en Grav. Blich.(1920).VII.27. 
Det seer jo ud, som om Man her havde 
kastet Ræve udi smst. X. 104. Feilb. 33.7) 
(jf. bet. 7.2 slutn.) f gøre udkast til; 
skitsere, kaste et bréf ud. Moth.K66. 
Gram.Nucleus.1583. kaste en Tegning til 
en Bygning, en Syning ud paa Papiret. 
VSO. 
34) kaste væk, (daql.) d. s. s. bet. 14(^1 ell.2). 

40 D&H. Esp.163. Feilb. || (jf. bet. S.ij m. h. t. 
klæder. *Grøn er Vaarens Hæk, | Kaaben 
kastes væk, | Jomfruer sig alt paa Volden 
sole. PMøllI.35. 

Kaste-, i ssgr. 1) (især tUj til L Kaste; 
se Kaste-aand, -løs, -væsen; endvidere kan 
nævnes: Kaste-fordom, -forskel, -inddeling, 
-stolthed. 2) (sj. Kast-, se Kaste-vaaben, 
-vind, jf. ogs. Kast-regn, -regning, -visj ttl 
n. kaste, m -aand, en. [I] snæversynet 

50 stands- ell. klassefølelse, den samme Kaste- 
aand, der tidligere havde gjort sig gjel- 
dende hos de overmodige Aristokrater. 
Hauch.MfB.196. Drachm.KK.51. Meyer. 
-bevægelse, en. [H.l.i] (fys.) et kastet 
legemes bevægelse. Kastebevægelsens Love. 
Ørst.1.48. Paulsen.1.6. -blok, en. [n.2.i] 
^ (lille) blok, hvis hus kan lukkes op, saa 
at en bugt af tovet let kan lægges om ski- 
ven; o^s. [n.1.2]: blok, som intet bestemt sted 

60 har. men anbringes, hvor der tilfældig er 
brug for den. Moth.K67. SøLex.(1808). Kusk 
Jens.Søm.61.64. -bold, en. [H.l.i] (ænyd. 
d. s.; sml. ogs. ænyd. kasebold (Kalk.II.489)) 
1) bold, som kastes fra haand til haand. 
Moth.K67. VSO. \\ nu kun (CP) overf. ere 
de Dødelige ikke en bestandig Kastebold 



185 



Kastebro 



Kastel 



186 



for Haab og Ønsker? Biehl. Brev. IL 159. 
*blød, forsagt, | Lunets Kastebold kun 
være. Oehl.XX.287. ♦at ikke Kronen | Skal 
blive Kastebold for Hvermands Luner. 
Recke.KL. 72. LCmel8.(Tilsk.l927. 11.198). 
2) t boldspil, hvor bolden kastes fra haand 
til haand. Moth.K67. VSO. -bro, en. [IL2.3] 
(nu sj.) bro (bestaaende af pontoner), der 
let kan slaas over et vand (jf. Feltbro^. 
Moth.K67. Sex prægtige Skimler . . trak 
den store Kastebro, som skulde lægges 
over Graven foran Volden (o : ved stormen 
paa Kbh. 1659). BerLiisb. (Dannebrog.^^/12 
1906.1.sp.6). -bul, en. [n.2.i] (jf. 1. Bul 
4.2; nu næppe br.). 1) livstykke uden ærmer, 
sædvanlig aabent fortil (jf. -trøje^. VSO. 
2) d. s. s. -klæde. Moth.K67. -beje, en. 
[II.I.4] (nu næppe br.) ^ ankerbøje. VSO. 
-dræg^, et. [II.l.i] ^ dræglignende redskab, 
der bruges for at opnaa forbindelse mellem 
en redningsbaad og et vrag (jf. -\oå). Bar- 
denfl.Søm.I.280. -ende, en. [ILl.i] (jf. 
-Kne, -tov 1) ^ smækker line (med en sand- 
fyldt sejldugspose i den ene ende), som ka- 
stes i land ved tillægning til bolværk m. m. 
Bardenfl.Søm.1.132. Scheller.MarO. -fo- 
ister, et. [IL5.5] (nu næppe br.) foster af 
husdyr, som fødes i utide. VSO. -garn, 
et. [ILI.4] (jf. -ruse, -vod; fisk., nu næppe 
br.) d. s. s. -net 1. Moth.K67. Man fanger 
ogsaa Fisk med Kastegarn eller Sænke- 
vod. TFer/*eZ.FtsÅ;er6.4. VSO. D&H. t-g:e- 
vær, et. [ILl.i] d. s. s. -vaaben 1. Job. 
41.17(Chr.VI; 1871: Kastevaabenj. VSO. 
-gilde, et. [ILI.3] ("-gildes. Dania.IlI.369. 
OrdbS.(sjæll.)). (dial. (sjælL), foræld.) gilde, 
sammenkomst, hvor der kastedes terninger om 
en (hvede)kage; spillegilde (jf. Doblegilde/ 
VSO. DaniaJII.369. -gynge, en. [n.1.2] 
gynge, der sættes i bevægelse ved hjælp af 
et tov. Levin, faae sig en Tur i Kastegyn- 
gerne (paa Dyrehavsbakken). Davids.KK. 
49. AndNx.M.247. -hjul, et. [II.6.2] (fagl.) 
en slags skovlhjul, der anvendes ved afvan- 
dingsanlæg. S Borch. Maskinlære. II. (1885). 
238. Teller. Vandbygning. IV. (1903). 164. 
-hold, et. [IL 1.1] (jf. L Hold 7.8 samt 
-vidde; /. br.) afstand, inden for hvilken 
man kan ramme med et kast. *En der gaar | 
mod Vinden for at komme Skovens Sprin- 

fer nær | paa Kastehold. Gjel.Br.l8. Aalbs. 
\111. -haj de, en. [ILl.i] især (fys. ell. 
^): den største højde, der naas under en 
kastebevægelse. MUTeknO. SaUXIII. 667. 
-ild, en. [ILI.1] ^ skydning med krumbane- 
skyts. Scheller.MarO. 'SaUVL619. -kappe, 
en. [II.2.1] (1. br.) en slags vid kappe ; slæng- 
kappe. „En Kappe, som har den Vide, at 
dens ene Flig kan kastes over Skuldrene." 
VSO. de lange Kastekapper, som blev 
baaret af alle (i Spanien), Gentlemen, 
Smaafolk, Bønder og Tiggere. KLars.MK. 
40. D&H. -Iklæde, et. [II.2.i] klædnings- 
stykke, som man hurtig kan kaste over sig. 
M.O. II især (dial.) om større tørklæde ell. sjal 
til at lægge over hovedet ell. overkroppen 



(if. -bul 2, -sjal, -tørklæde;. VSO. Kvinde- 
skikkelser med lyse Hovedtøjer og Ka- 
steklæder. Brandes.XI.258. FalkRønne.De 
vogdem—.(1914).23. Feilb. Kværnd. Folke- 
dragter.116. -kort, et. [IL6.2] ^ kort, der 
kastes (især efter køb). Blich.III.613. Der 
afkastes (i Vhombre) lige saa mange Kort 
som der købes; den oversiddende samler 
Kastekortene. For<£j.I7i.55. -krog, en. 

10 I) [ILI.4] (ænyd. d. s.; fisk., især bornh.) krog, 
som udsættes til fiskefangst (jf. Angel-, Bund- 
krog 2). Handels- ogIndustrie-Tid.1803.361. 
Rawert&SQarlieb.Bomholm.(1819).263.Esp. 
163. 2) [ILl.i] (nu næppe br.) krog til at 
kaste ringe paa ved ringspil olgn. MO. 
-kys, et. [ILl.i] (sj., nu næppe br.) til- 
kastet fingerkys; slængkys. BDiderichsøn.Fri- 
derichs-Berg.(1705).Civ. -kæp, en. 1) i 
egl. bet. l.l) [ILl.i] (1. br.) kæp ell. stok, der 

20 bruges som kastevaaben. Grundtv. Saxo. III. 
316. Grækerne har haandteret deres Lago- 
bolon som Australfolkene deres Bumerang, 
og ingen Hyrde har kunnet undvære denne 
Kastekæp. FrPoulsen. ( Glypt. II. 99). 1 .2) 
[II. 1.2] (nu især dial.) værdiløs kæp; kæp, 
som kastes bort. Moth.K67. VSO. jf.: I En- 
gelskmænd, som bruger Konge-Hoveder 
til Bosseler, som spiller Bold med Kro- 
ner, og handler med Sceptere, som de 

30 vare KsiSte-Kleppe. LTid.1751.39. || overf.; 
dels om ringe, værdiløs ting: VSO. A har 
aldrig gjort kastekjæp ad (d: vraget) no- 
gen slags mad. Krist.Ordspr.nr.4054. dels 
(og især) om ringeagtet, ubetydelig person. 
I bilder jer nok ind, at min Datter er en 
Kastekiep Monsieur Leander, troe mig, at 
her er Lands Lov og Ret. Holb.MascJL4. 
Frederik var en Stymper i Jødelæsning, 
uagtet Krarup — der ei var nogen Kaste- 

40 kjep i Herrens Tungemaal (0: hebraisk)^ 
havde gjort sin Flid med ham. Grundtv. 
Udv.L20. hun vilde ikke være Kastekæp 
for Mads eller nogen B.nåen. Hus ogHjem. 
1916.786.sp.2. Feilb. OrdbS.(Fyn). 2) (dial.) 
om et mønster i vævede tøjer. Moth.K67. 
Feilb. j/.; Kastekieps-Mynster. MO. -kol- 
le, en. [ILl.i] (l.or.) køUelignende kaste- 
vaaben. Moth.K67. den lette Kastekølle af 
Træ, Bumerangen. l?Z/æn 70.18. 

50 Kastel, et. [ka'sdæl'] Høysg.AG.40. 
(tidligere ogs. skrevet Ksisteel. Ffiug.DP.36. 
LTid.l724.'l7. Kastel. Moth.K69. jf. Feilb.). 
fit. -ler. {glda. kastel(læ) (Brandt.RD.1.97. 
Postil.3), fsv. kaste(e)l, kastelle, kastale, 
oldn. kastali, eng. castle, ty. kasteli (mnt. 
kastglj; fra lat. castellum, dim. til castrum, 
lej^l jf' Kastelian) 

1) fæstningsværk; især (^, foræld.) 
mindre, lukket fæstningsværk i ell. ved 

60 en større fæstning; citadel (1). Waldemar 
. . lod bygge det Castell, som man endnu 
kalder Dantziffs Citååell Holb.DH.1.242. 
*Seer du Castellets Mure? | De grønne Ba- 
stioner? Aarestr.SS.IL79. Sal.^V.18. \\ spec. 
(dagl.) i best. anv. om citadellet Frederiks- 
havn ml. Kbh.'s gamle vold og Øresund (jf. 



187 



Kastel eg 



Kaster 



188 



TrapMI.69). Min Herre forlanger at vide, 
om (John Norcross) endnu sidder indslut- 
tet udi C&steWet Holb.Ep.V.U24. BistM 
Kbh.II.220ff. II i videre anv., om (befæstet) 
borg, fæstning i olm. Pflug.DP.146. Slot- 
tet i Windsor kaldes Windsor- Castle; det 
seer og fuldkommen ud som et Castel. 
FrSneed.I.507. Leth.(1800).16. JBaden.FrO. 
49. jf: *Verdens Rige, | Du Daarligheds 
Castel (o: „faste borg").Brors.302. || (jy.; 
spøg. ell. nedsæt.) om stort hus. (de be- 
gyndte) strax at slaa store Brød op og 
sætte de høje Hjul æfor og byggede det 
Fandens Kastel der (o : Jens Bangs stenhus 
i Aalborg). Blich.IV. 8. Feilb. || (jf. bet 2; 
især poet, nu næppe br.) om krigsskib, i 
forb. som flydende kastel (jf. ogs. flyde 
6j. *See deri der seer jeg fieer af fly- 
dende Casteller. | Skal de forkynde Krig? 
Fred jeg dog ønsket h^Wer. Argus.1771. 
Nr.44.3. Stockf.(Rahb.LBJI.518). jf : »Fly- 
de- Casteller. J^FmsJ 05. sml. ogs. Søkastel. 
II (herald.) om skjoldemærke. LTid.l7 24.17. 
PBGrandjean.Heraldik.(1919).160. || talem. 
(nu 1. br.): (bygge) kasteller i luften 
olgn. (jf. ænyd. spanske casteler (Kalk.IV. 
52), eng. castles in the air, fr. faire des 
chåteaux en Espagne; sml. ogs. Luftkastel- 
ler) udklække fantastiske planer, naar hånd 
er hiemme, bygger hånd Casteller i Luf- 
ten, saa at hånd har ingen Tancke til Ar- 
bejd. ^oi6.-5'an<isf.J.5. Meener han da at 
alle disse Raad og Forslag ere Casteller 
i Luften? sa.Rpb.II.3. Ew.(1914).IV.249. 
MO. 1.1439. m. præp. paa: de store Gevin- 
ster . . hvilke vare dennem (o: Hansestæ- 
derne) blefne saa søde forestillede, at de 
siuntes derpaa deres Casteller snart at 
ville hygge. Slange.ChrIV.625. Clitau.IB. 
23. jf.: jeg blev udnævnt til Lemvigs før- 
ste Fritænker. Det gjorde noget til, at 
Fantasiens Kasteller antog eventyrlige 
Former. Thuborg.KV.97. 

2) (foræld.) opbygning (taarn) paa æl- 
dre tiders krigsskibe (jf. Agter-, Bagka- 
stel samt Citadel 2). OpfB.^II.271. Roms 
Galejer . . krigsrustede, sorte lange Kas- 
ser med Kasteller for og bag. Balister og 
Valslynger paa øverste Stokværk. JFJens, 
CT.234. jf.: Vogne, store, grofttømrede 
Kærrer med Kasteller oven paa, hvori 
Kvinder og Børn blev fragtet. sa.('PoZ. Ve 
1917.9.sp.5). 

3) t taarn i skakspil, udi Skakspil! 
(er) en Springer eller et Castel . . af større 
importance og Styrke, end alle Bønder i 
Spillet. Holb.MTkr.161. 

Ka§(te-leg:, en. [n.l.i] (fagl). Almin- 
delig Kasteleg . . Idet man kaster Lomme- 
tørklædet, siger man den første Halvdel 
af et Ord, og Modtageren maa da svare 
med Slutningen. Eksempel: Bord-ben, 
Stege-pande. Legeb.I.b.30. Offentlighedens 
Interesse hopper rundt som i en Kaste- 
leg. Lambek. Dagligdagen. (1914). 60. SaU 
XII1.668. -line, en. ^ (jf -ende, -tov 1). 



VSO. Kasteline (til et Raketapparat j. Schel- 
ler.MarO. Kasteliner anvendes meget om 
Bord, især ved Forhaling til at faa For- 
bindelse mellem Skib og Land eller mel- 
lem Skib og Skib. KuskJens.Søm.ll. -li- 
nie, en. [Il.l.i] (fys.) linie, som et legeme 
følger under en kastebevægelse. D&H. Sal.^ 
XI 11.667. 

Kastellan, en. [kasdæ-, kasda'la'n] 
10 flt -er. {ty. kastellan, fr. chatelain; fra mlat. 
castellanus, til lat castellum, se Kastel; 
især om udenl. forhold (i ældre tid)) borg- 
foged; slotskommandant. JJuel.428. 
SaU XIII. 668. jf.: Undertiden om Søn- 
dagene bad Slotskastellanen Hendes 
Højhed om speciel Tilladelse til at maatte 
vise nogle Besøgende Billederne. Bang. 
SE.68. 

Kaste-lo, en. [II.6.1] (landbr.) del af 
20 loen. hvor kornet renses („kastes"). MO. 
LandbO.III.321. -lod, et. [II.l.i] ^ lod- 
lignende redskab, som en redningsbaads mand- 
skab anvender for at faa forbindelse med et 
vrag (jf. -dræg^. Bardenft.Søm.I.281. 

Kastels-^seger, en. [1] (foræld.) sol- 
dat af de(t) i kastellet i Kbh. liggende jæger- 
korps. Hrz.XI.307. guld- og messinggule 
Gardere, grønne Liv- og Castelsjægere. 
Schack.88. ESkram.HG.113. Verden ogVi. 
30 ^yi2l915.3. 

kaste-les, adj. [I] især om indiske for- 
hold: person, som staar uden for kasterne 
(er udstødt af en kaste); paria. Mæteren 
er en Kasteløs („outcast"), det Europæ- 
erne kalde en Fsirisi. StBille.Gal.1. 2 14. Kv 
Bl.^yiil912.2.sp.2. -maskine, en. t) 
[II.I.1] (foræld.) indretning (blide olgn.), 
hvormed (store) sten kan slynges mod en 
fjende. Kierk.XI.43. OpfB.UV3.12. 2) 
40 [IL6.1] (landbr.) maskine, i hvilken avner 
og emter skilles fra sæden. LandmB.1.648. 
Anker Lars.MM.38. 

Kasten, propr. se Karsten. 

Kaste-net, et. [II.I.4] 1) (jf. -garn, 
-vod; 1. br.) mindre (kegleformet) fiskegarn 
(der trækkes op med en i redskabets top be- 
fæstet line). OpfB.^VIII..S72. CKoch.JL. 
287. Scheller.MarO. 2) (fagl.) garn eU. net, 
som man kaster over noget for at fange ell. 
50 dække det. Langebek.Lex.K59a. MO. CWesen- 
berg-Lund. Insektlivet i ferskeVande. (1915). 
XVII. -pil, en. fll.l.i] (nu sj.) pil (lille spyd), 
der kastes med haanden ell. med et kastetræ 
(jf. Haandpil^; især om visse grønlandske 
jagtredskaber: fuglepil. Eolb.DNB.583. PO 
Walløe.Dagb.96. VSO. D&H. -pos, en. 

gl.l] ^ pøs, som udkastes i et reb (mods. 
tangpøs;. VSO. D&H. 
Kaster, en. ['kasdar] flt -e. 1) person, 
60 som kaster. I.l) /iZ II. kaste l.i; især: per- 
son, som kaster et vaaben, en bold olgn. (jf. 
Bold- (1), Diskos-, Hammer-, Harpun-, 
Spydkaster;. Afstanden fra Skiven (o: ved 
spydkastning) retter sig efter Kasterens 
Dygtighed. Gymn.II.136. FrKnu.LB.46. \\ 
spec. (sport.) i kriket Kasteren har den Op- 



189 



Kasterolle 



Kastevaaben 



190 



gave at kaste Bolden mod det modstaa- 
ende Gærde. Gymn.II.45. HjLegeb.29. 1.2) 
(især fagl) til II. kaste 6 (,jf. fx. Grøfte-, 
Snekaster^ || især til II. kaste 6.i: person, 
som kaster kom. Jer.51.2(Chr.VI og Buhl). 
JPPrahl.AC.82. VSO. 2) (landbr.) til II. 
kaste 6.5: ko, som kaster. LandmB. 11.275. 
BerlTid.^/il925.Sønd.S.sp.l. j/. Kast er ko. 
LandbO.III.84. 3) (fagl.) til II. kaste 3.2: 
due, der har evne til at kaste sig bagover 
i flugten (jf. Tumler j. CGram. Husduen. 
(19ld).32. 4) (jf. II. kaste l.i) om planter, 
redskaber osv.; i ssgr. som Bold- (2), Bom- 
be- (2), Flammekaster. 

Kasterolle, en. se Kasserolle og Kas- 
desorder. 

H.a$«te-rn8e, en. [II.I.4] (jf. -garn, -net, 
-vod ; fisk.) mindre ruse (der kastes ind mel- 
lem vandplanter olgn.); ogs.: ruse, der „sæt- 
tes løst" (uden forbindelse med land). VSO. 
MO. Drechsel. Saltv fisk. 50. Frem.DN.533. 
-sjal, et. [II.2.1] (jf. -klæde; dial). Kvin- 
der med hullede Kastesjaler. Bist.J.33. 
OrdbS.(sjæll.). -skive, en. [II.l.i] (1. pr.) 
skive ell. plade, brugt ved kasteøvelser; især 
om diskos. VSO. Spillet med Kasteskiven. 
2Makk. 4. 14 (Chr. VI afvig.). Sal.^ VI. 220. 
-skovl, en. (dial. m. former som -sko(e)l, 
-sku(e)l, jf. OrdbS.( Falster) samt Kort. 
107; sml.: *hans Kaste-skulle-skee (o: 
foderskuffe). Sort.Poet.78). fit. -e ell. (nu 
kun dial.) -er (ForklTømrere.127). 1) [II.6.1] 
{æda. d. s. (jf. scastæscul. Småstykker. (1884- 
91).30); landbr.) skovl til at rense (kaste) 
korn med (jf. -skuff e^. Es.30.24. Begtr.Sjæll. 
11.484. S'kjoldb.KH.136. \\ (især bibl.) bil- 
ledl. ell. i sammenligninger, i udtr. for, at 
noget vrages, forkastes. Hans (o: Kristus ) 
Kasteskovl er i hans Haand, og han skal 
igiennemrense sin Lo, og samle sin Hvede 
i Laden. Matth.3.12(jf.Bich.III.30). jeg 
vil sende Fremmede til Babel, og de 
skulle kaste den som med Kasteskovl, og 
gjøre dens Land tomt. Jer. 51. 2. Blich. 
(1920).V.134. D&H. 2) [U.6. 2] (fagl.) skovl- 
lignende øse. Naar (grundvandet i en gra- 
vet byggegrund) kun skal opøses i 2 til 
3 Fods Høide, kan man betjene sig af 
Kasteskovler, som bruges hver for sig af 
en enkelt Arheiåer. ForklTømrere.127. jf.: 
Baadøser, Haandkasteskovle. Aalborg 
og Hjørring Amters Vejviser. 1914-1918. 564. 
-skiid, et. 1) [ILJ.il Ja; (foræld.). „Skud, 
der gjøres med en Kanon, som er eleve- 
ret mere end 4 Grsider.** Funch.MarO.II. 
70. jf. D&H. 2) [II.6.1] (jæg.) skud, der af- 
fyres hurtigt, uden nøjagtigt sigte. Til Snep- 
per . . ere vistnok Kasteskud de bedste; 
thi disse Fugles snelle og uregelmæssige 
Flugt give sjeldent en Secunds Tid til 
Sigtning. Blich/ 1920).XVII.61. Bogan.II. 
12. Frem.^^/sl927.omslag.3. -skuffe, en. 
[II.6] (især landbr.) sku/fe ell. skovl til kast- 
ning af forsk, ting (sne, sand: VSO.), især 
korn (jf. -skovl i). MO. LandbO. 111.85. 
-sky^^e, en. [ILI.7] (nu næppe br.) slag- 



skygge (i perspektivtegning olgn.). VSO. MO. 
-skyts, et. [ILl.i] ff-skyt. MO.). t) skyts, 
vaaben, hvormed projektiler udslynges (jf, 
-vaaben 2); spec. ^: krumbaneskyts (som 
haubitser, morterer). Funch. MarO. II. 70. 
Projektiler, der udskydes af Kasteskyts 
eller indirekte skydende Feltartilleri. Felt- 
arb.36. 2) ting (vaaben), der slynges mod en 
fjende (jf. -vaaben 1); ofte uegl. disse Dig- 

10 tere . . bestorme og bombardere deres 
Hjem med alt Spottens og Harmens l^a- 
steskyts. Brandes.V. 286. livlige Kampe, 
hvor Stikkelsbærskaller, Æble- og Pære- 
skrog røg gjennem Luften som Kaste- 
skyts under Hvin og La.Uer. Schand.SB.5. 
Aakj.PA.31. -soje, en. se Kasdesorder. 
-spyd, et. [n.1.1] (f -spiud. Holb.NF.I. 
158). flt.d.s.ell.'f-Q (LTid.1742.483. Grundtv. 
Saxo.II.170). (nu næsten kun foræld, ell. i 

20 etnografisk fagspr.). Morer, som vare be- 
væbnede saavel med Kaste-Spyd som Buer. 
Holb.Herod.343. Oehl.HE.140. SMich.HB. 
25. -sten, en. [II.l.i] (nu sj.) sten, anv. 
som kastevaaben; især: slyngesten. Moth.K68. 
VSO. MO. -stise, en. [II.2.i] (nu næppe 
br.) rebstige. VSO. -sting:, et. [II.8] (jf. 
-søm; haandarb.). S&B. Lægget forbindes 
med Sømmen ved store, skraa Kastesting, 
der ikke ses paa Vrangen. Haandv.lOO. 

30 -stok, en. [II.l.i] (1. br.) i ringspil: stok 
til at kaste og gribe ringene med. Legeb.I.a. 
41. -stol, en. [II.6.1] (landbr.) lille lav 
stol, hvorpaa den, der „kaster" komet, sid- 
der. VSO. Feilb. -stopper, en. [ILI.4] 
^ d. s. s. Fastestopper. Funch.MarO.II.70. 
Scheller.MarO. jf. VSO. -som, en. [II.81 
(haandarb.) søm, syet med kastesting (jf. 



Kastning 5;. vAph.(1759). D&H. jf.: Naar 
dette er forrettet, saa syer man den giorte 

40 Aabning paa Konens Bug til igien med 
en Kaste-søm eller saa kaldet Suture du 
pelletier. Mesnard. Jordemoder-Skole, (overs. 
1749).256. -tov, et. 1) [II.1.4] (jf.-enåe, 
-line; ^, nu næppe br.). „et Reeb, hvor- 
med Skibe hales længere frem, eller stand- 
ses i deres Fart." FSO. 2) [II.4] (fagl.) reb, 
hvormed en hest kastes (jf. -tQ\). VSO. Jør- 
genHansen. Fæng sling. Kastning . . af Heste og 
Kvæg.(1925).9. -træ, et. [II.l.i] (især i 

50 etnografisk fagspr.) træredskab til udslyng- 
ning af fuglepile, harpuner olgn. VidSelskSkr. 
V2.139. knudBasm.MS.IlL230. -troje, 
en. [IL2.1] 07- -bul 1; dial, foræld.). „En 
Trøie uden Ærmer, som Bønderkarlene 
bruge, og som under Arbeidet kastes af, 
naar det bliver for varmt." F/SO. -taj, et. 
[II.4] (vet.) gjord m. tilhørende tove og reb, 
hvormed en hest kastes (jf. -tov 2). VSO. 
MR. 1832. 186. Jørgen Hansen. Fængsling, 

60 Kastning . . af Heste ogKvæg.(1925).9. -tor- 
klæde, et. [II.2.1] (især dial.) d.s.s. -klæde. 
Bahb.Fort.II.323. et Kastetørklæde tildæk- 
kede Hals og Barm. Blich.(]833).IV.178. 
ZakNiels.K.151. OrdbS.(sjæll., loll- falstersk). 
-vaaben, et. [II.I.1] (fKast-). 1) vaaben, 
der (med haanden) kastes mod en fjende 



191 



KasteTidde 



Kastor 



192 



(mods. Haandvaaben; jf. -gevær, -kæp l.i, 
-kølle, -skyts 2, -spyd, -sten, -værgej. (de) 
vare de første til med Steene og alle 
Slags Kastvaaben at modtage ham. Bahb. 
Fort.L314. Gjel.M.387. 2) (1. hr.) vaaben, 
hvormed man udkaster projektiler (jf. -ma- 
skinel, -skyts 1,-træ^. Til (angrebsvaabnene) 
høre alle Kastevaaben, lige fra den simple 
Slynge. OpfB.-'I.Sl. jf. MO. -vidde, en. 
[II.l.i] (især fys.) afstanden fra et udkastet 
legemes udgangspunkt til det punkt, hvor det 
atter træffer horisontalplanet (jf. -hold). 
Funch.MarOJLTO. SaVXlIIM?. -vind, 
en. [II.1.6] (sj. i rigsspr. Kast-. E Pont. At- 
las.1.374. Kierk.VIII.215). (især ^) plud- 
seligt vindstød; kast (II.1.8). Holb.Ep. 1.290. 
*en lille Kaste -Vind | Slog Skibet tit om- 
kuld, naar Skipperen sov inå. Ew.(1914). 
11.207. Saadanne Indsøer ere forbandet 
lumske med Kastevinde. CBernh.XI.178. 
Scheller.MarO. \\ i sammenligninger ell. bil- 
ledl. *Tryg for Verdens Kastevind | Er du 
hos den fuldtro Ven. SalmHj. 595.4. Gaars- 
dagens . . Tildragelser fore som Kaste- 
vinde igjennem hendes Hoveå.Wilst.D.I. 
153. EdvLehm.BY.7. -Tinde, en. [II.I.2] 
4/ lille, letflyttelig vinde til snoning af skib- 
mandsgarn. SøLex.(1808). Scheller.MarO. 
-vod, et ell. f en (Wilse.B.V.201). [II.1.4] 
(jf. -garn, -net 1 ; fisk., nu næppe br.). Moth. 
K68. Sildevaad eller Kastevaad, er et stort 
og kostbart Garn bundet af godt tvundet 
Hampegarn. Det bestaar af 2 Arme, hvor- 
imellem er ligesom en Pose, eller saakal- 
det Hov, hvori Fiskene samles. KAagaard. 
Thye.(1802).226. VSO. MO. f -værge, 
et. pi.l.i] d. s. s. -vaaben 1. „Det samme, 
som Kastespyd." 7S0. MO. -væsen, et. 
[I] især om mdiske forhold. Læren om Ka- 
stevæsenet . . denne første Spire til Hin- 
duens FoTneårelse. StBille.Gal.I.211. Hag. 
VI.226. 

H-astning, en. ['kasdneii] flt. -er. vbs. 
til II. kaste (jf. II. Kast^; især i flg. anv. : 

\) til n. kaste 1. Moth.K69. D&H. l.i) 
til II. kaste l.i; især m. h. t. kastevaaben, 
-redskaber olgn. Vanskeligere gik det med 
Kastningen. E. ejede kun et gammelt ru- 
stent Spyd, der ikke var skabt til Kaste- 
spyd. SMich.EB.25. (sport.) i kriket: Gymn. 
11.30. da Holdet senere kom i Marken, 
svigtede Kastningen tot3L\t.BerlTid.^^/al927. 
M.2.sp.3. II t om udkastning af skibsladning 
olgn. al den Skade, som Skib og Gods . . 
ved Kastningen, eller Afhuggen af Mast, 
eller Redskab, er tilføjet. DL.4—3—11. 
smst.l3. 1.2) (jjf. II. Kast I.2; nu næppe br.) 
til II. kaste 1.3. *I Dresden ingen maae i 
Skienke-Huse mere . . | Opsætte nogen 
Ting paa Kastning eller ^m\. Prahl.ST. 
11.87. 1.3) (jf. IL Kast 2) f til IL kaste 1.5, 
om bølgekast. Havets stærke Kastninger 
ind mod Stranden. Eo&mson.J.^i4. 

2) (vet.) til II. kaste 2.5, om nikken med 
hovedet hos hesten. LandbO.II.608. 

3) til IL kaste 6. 3.i) (jæg.) til IL kaste 



5.8. efter en tidlig Fejning (hos raadyret) 
følger en tiålig'KdiSinmg. NaturensV. 1914. 
355. 3.2) (vet. ell. landbr.) til IL kaste 6.5: 
for tidlig fødsel (abort) hos husdyr, især 
hos køer (jf. Kalvekastning^. Lawdm-B,J/.7<2. 

4) til II. kaste 6. 4.1) til IL kaste 6.1. 
Flytning af Jorden kan, hvis Afstanden 
er meget ringe, udføres ved Kastning. 
Landbo. II. 837. [^ især (landbr.): flytning, 

[q rensning af sæd. (byg og ærter) skilles 
ved Kastningen formedelst Erternes større 
Tyngde let fra hinanden. Fleischer.AK.lOl. 
LandbO.III.197. || (jf. I. Kast 2; dial.) 
konkr.: bunke af kastet korn. Naar Sæ- 
den kastes, maa . . med en Birkekost af- 
fejes de Stubbe og Straaer, som endnu 
kan være iblant Sæden og falder iblant 
Kastningen. JPPrahl.AC.82. jf. Feilb. Or db 
S.(sjæll.). 4.2) (nu næppe br.) til II. kaste 

20 6.3. Dette Monument blev fundet . . ved 
en Kelders KdiSinmg. LTid.l7 20. Nr. 31.7. 
OeconJourn.l 757.218. 

5) (haandarb.) til IL kaste 8. Kastning 
af Undertøj. VortIIj.IIl.106. \\ konkr.: ka- 
ste søm. vAph.(1759). først vil vi dele 
Skjortelængden, langs Æggen, i 4 lige 
store Dele og forbinde Ryg- med For- 
stykke ved en KsLStning. Haandv.lOl. 

6) (fagl) til II. kaste 9. 6.1) til II. kaste 
30 9.1-2. Større Vanskelighed opstaar ved Tan- 
gens Kastning. Herved forstaas, at de to 
Tangskeer ikke ligger ved Enderne af 
samme Diameter, enten begge fejlt eller 
kun den ene. LeopMeyer.FP.293. || mere 
konkr.: vending; drejning, endelig var 
det Brug at give Hovedraden en liden 
„Kastning" ind i nærmeste Staderum for 
derved at bringe Mundingen af Bund- 
garnet i den fordelagtigste Stilling mod 

40 StTømm.en.Fiskeriudv.(1874).Bilag.I1.5. Lov 
Nr.56^U1888.§23. 6.2) til II. kaste 9.3, om 
formforandring i træ, metal. Wagn. 
Tekn.433. Suenson.B. 11.29. 

7) (dial.) til II. kaste 10. hvis (gæren) 
kom for tidligt (paa øllet), kunde der 
komme en Kastning i det, og den vilde 
give tyndt 0\. Hedebo.47. 

Kantor, en. (i bet. 2 oftest uden art.). 
[ka'sdO'V] flt. (i bet. 1) -er. (ty. kastor, fr. 

50 castor; af lat. castor, gr. kåstor, bæver) 
1) t bæver (1). Bier, Castorer og andre 
Dyr. Holb.Ep. 1. 172. Suhm. 11.85. 2) som 
stofbetegnelse. 2.1) (jf. Bæver 2) f om bæ- 
verhaar ell. -skind, et Slags Klæde, som 
de lade væve af Castor. Holb.Kandst.V.3. 
Disse Skind (som de vilde har brugt til 
pels), som saaledes ere igiennemtrukne 
af de Vildes Sveed, ere det, man kalder 
den feede Castor. vAph.Nath. 1.171. 2.2) 

60 (fagl.) om forsk, vævede stoffer, der 
opr. til dels var fremstillede af bæver- 
haar; nu om forsk, bløde, langhaarede 
stoffer som felpel, plys. *To Hatte af 
Castoor. Holb.Paars.32. *Skræderne de syer 
paa Mahognibord | med Tæpper af ægte 
Kastor. Hostr.SpT.IIL6. VareL.'402. 3) f 



193 



Kastor- 



KasQS 



194 



hæver-, kastorhat. Moth.KTO. Kastor-, 
i ssgr. (f Kastors-, se u. Kastor-hat^. især 
(fagl.) til Kastor 2. -boime, en. (jf. -olie; 
frugt af kristpalme, Ricinus communis L. 
VareL*?16. -garik, et. Hag. VI. 226. 
-haar, et. hæverhaar. vAph. (1764). 102. 
D&H. -handske, en. undertiden om en 
slags bløde, ru handsker. VareLM02. -hat, 
en. ft Kastors-. Holb.Kandst.V.3). (jf. Ka- 
stor 3; nu sj.) bæverhat. Holb.Kandst.V.3. 
Han bar en graa KsLStorhsit Ing. EF. VI I. 
79. TroelsL.nV.145. -olie, en. {jf. eng. 
castor oil; navnet vist, fordi denne olie i 
nogle tilfælde har fortrængt bævergejl, ca- 
storeum; jf. Bæverolie; fagl.) olie afkastor- 
bønner; amerikansk olie; Oleum ricini. Tych- 
sen.A.II.507. SaUXX.151. -strempe, en. 
Holb.Kandst. V.3. Funke.(1801).1.621. 

Kastrat, en. [ka'sdra-d] flt. -er. {fra 
ital. castrato ell. mlat. castratus; egl. perf. 
part. til kastrere; C3 ell. fagl.) kastreret 
individ; især: kastreret mandsperson; 
eunuk; gilding. vAph.(1759). B. udbry- 
der, at han taler som en lumpen Castrat, 
saasom alle Castrater ere naturlige Hadere 
af Ægteskab. Meisling.MK.130. kvindelige 
Kastrater blive mandhaftige, fede og dva- 
ske. Panwm. 579. II kastratsanger. Ele- 
ven f.BJ. 2 07. (han) erklærede mig . . at 
han straks vilde ned til Syden, blive Ka- 
tolik og ansættes i det pavelige Kapel. 
Jeg spurgte ham, om det skulde være 
som Kastrat. Drachm.II.162. Aarb Musik. 
1923.99. II om (hus)dyr. SaU XIII. 672. 
II (nedsæt, ell. foragt.) billedl., især om per- 
son uden prodiiktiv evne. *Gjør dog ikke, 
som Copisten, | Dig til litterær Castrat. 
Heib.Poet.lX.416. AndNx.MD.79. Ka- 
strat-sangøer, en. især om udenl. for- 
hold (i ældre tid): sanger, der er kastreret 
som barn og derfor har bevaret drengestem- 
mens klang og højde. SaUXIII.673. 

Kast-regøn, en. [II.2] (sj.) regn i forbin- 
delse med stærke vindstød. Det havde regnet 
i Byger næsten hele Dagen; af den Slags 
Kastregn, hvor det slet ikke kan nytte at 
slaa Paraply op, naar man sidder paa en 
Yogn.BerlTid.^yd921.Sønd.l.sp.l. f -reg- 
ning:, en. LTid.l727.675(se u. H. Kast 1.5;. 

kastrere, v. [ka'sdre'ra] -ede ell. (nu 
sj.) -te. vbs.Ang (vAph.(1764). SaUXIII. 
671) ell. Kastration [kasdrB'Jo-'w] (LTid.1738. 
307. Fanum.379. LandbO.III.89). {fra ital. 
ell. lat. castrare; y/". Kastrat) 1) (især med. 
ell. vet.) berøve et levende væsen (især: en 
mand ell. et handyr) forplantningsevnen 
ved Jiel ell. (især) delvis fjernelse af køns- 
organerne (testiklerne); gilde (HI), udi det 
Pallats hvor Kongens Fruentimmer er, 
bliver intet Mandfolk tilstæd at komme 
ind, uden Kongen selv, og de sorte Gil- 
dinger, som ere glat hen castrerede. Kyhn. 
FE. 38. Holb.Sat.I.A5r. Den kastrerede 
Hest (Vallakken). iaw^Z60.7JI.8P. jf.: saa- 
dant (o: cølibat) er ikke andet end at cast- 
rere sig selv. Holb.Ep.V. 92. 2) (især ned- 



sæt.; nu 1. br.) © overf.: berøve noget sine 
naturlige egenskaber^ sine vigtigste ejendom- 
meligheder; ødelægge; forvanske, at be- 
tage en Spise sin naturlige Smag, det er 
at kastrere åen. Tode.V 1.174. Lægedoms- 
midler, som siges at svække, castrere og 
reent tilintetgiøre Koppeforgiften. sa.ST. 
1.13. (jeg) har hørt Dem pippe op om den 
kastrerede Grundlov af 66 som den bed- 

10 ste af alle FoTfsitmngeT. SvLa.FK.203. 
I| spec. m. h. t. bøger: forkorte, tilrette- 
lægge (paa en uheldig maade); beskære. 
TBaden.Suppl.58.ksiStreTet\JågsiYe.SvDahl. 
Ordbog f.Bogsamlere.(1919).59. jf.: Bocca- 
cio. Decameron. I-H. 1873 . . Eneste eksi- 
sterende fuldstændige (u kastrer ede) Ud- 
gave, antikvar-katalog. 1921. 

I£astrol(Ie}, en. se Kasserolle og Kas- 
desorder. 

20 Kast-vaaben, -vind, se Kaste-vaa- 
ben, -vind. f -vis, adv. (og subst.). [Il] 
{jf. ty. wurfweise) i kast; til H. Kast 2: 
stødvis, den Luft som kommer giennem 
Dørene eller Vindverne, maa ikke falde 
Kastvis paa Ansigtet eller paa nogen an- 
den Deel af Legemet. vAph.B0.161. \\ som 
subst, i forb. i kastvis; til H. Kast 1.5: 
i det øvrige er i samme (regnebog) anført 
16 Tabeller, hvorudi der kan sees alle- 

30 haande slags Mynts Værdie, hvad de be- 
løber udi Kastviis (o: naar man tæller i 
„kast"). LTid.l7 59.352. 

Kasnar, en. [kasu'a'r] ('f Kasoar. vAph. 
Nath.I.515). flt. -er. {egl. et malajisk ord) 
\ (individ af) en i Australien og nærlig- 
gende øer levende gruppe strudsfugle, hvis 
hoved er prydet med en kam ell. hjælm (L2.4); 
Casuarius; især om hjælmkasuar, C. ga- 
leatus. vAph.Nath.I.515. BøvF.II.587. 

40 Kasns, en. ['ka*sus] Høysg.AG.42. best, 
f. (sj.) -en (SBloch.Sprogl.xij); flt. d. s. (tid- 
ligere ogs. m. lat. bøjn.: akk. casum. vAph. 
(1772).1.191. dat.-ablativ casu. Hørn.Moral. 
11.60. Holb.Mel.III.6). {fra lat. casus; til 
lat. cadere, falde, jf. Kadence osv.) 1) (nu 
kun CP og især spøg.) fald (L6.i); hæn- 
delse; forhold; tilfælde, (han ved) hvoT- 
ledes hånd skal skikke sig i hver en Casu 
der møder hsmnem. HørnMoral.II.60. til 

50 hvilken Classe (o: af tyveri) kand hen- 
føres denne Casus? Holb.GW.IV. 2. Naar 
man lader en Professor tiene 10 å 12 Aar 
for 100 Gylden aarlig, som Casus er med 
flere iHeidelherg. FrSneed.I.182. jeg seer 
ikke, at jeg da som constitutionel Mini- 
ster kan undgaae at tage min Afsked; 
hvilket ogsaa vilde være en forbandet 
CsLSus.Schack.201. det er de Kasus, der 
kommer igen for alle og til alle Tider, 

60 som hans Digtning holder sig til. VVed. 
B.21. II stilling; tilstand. Holb.MTkr. 
532. (min broder) var i samme Kasus som 
jeg, havde forladt Handelen og var be- 
gyndt at læse. Wied.US. 1. 93. 2) (gram.) 
form, som substantiver, adjektiver og prono- 
miner antager (optræder med) i forsk, bøj- 



X. Rentrykt »Vm 1W7 



18 



196 



Kat 



Kat 



196 



ningssprog efter deres forsk, anvendelse i 
sætningen; o^r. kun om de bøjede former 
(casus ohliqui) i modsætn. til grundformen, 
nominativ (casus redus); fald(l.b.2); for- 
holds form. (dansken) naver alleneste 2 Ca- 
8^s. PSchulz.DS.59. alle danske Substan- 
tiver have ingen anden Casus end Geni- 
tivet, hvilken man paa Dansk kunde kalde 
Eiendoms- Endelsen. J Baden. Gram. 93. I 
Deklinationen møder vi (i finsk) et stort lo 
Antal Kasus. VilhThom8.Afh.II.44. \\ hertil 
bl. a. Kasus-bøjning, -endelse, -form, -regel. 
Kat, en. [kad] flt. -te ell. (nu kun dial.) 
-ter (Rolb.Paars.129. Kom Grønneg. V. 127. 
LTid.1761.37. Thorsen.72. Feilb. Kort.151. 
159) ell. (i bet. 8.2; l.br.) d. s. (Thaar.ES. 
511). (glda. d. s., æda. d. s. i ssgr. (se u. Kat- 
ostj, SV., no. katt, oldn. k^ttr; hertil side- 
former : mnt. katte, oht. kazza (ty. katze ; jf. 
Kammerkisken^, oeng. catte (eng. catj, og 20 
afledninger: bornh., ænyd., glda.k}é.ttsi, kætte, 
hunkat (Esp.170. Moth.K74. Kalk. 11.493. 
PLaale.nr.842), sv. dial. kåtta, no. kjette, 
oldn. ketta, og ty., mw<. kater, hankat, oht. 
kataro; fra sen.lat. CRttus, catta; oprindelse 
usikker; jf. Killing, Kitser, (Kammer)kisken 
samt katte) 

1) navn paa det, især til udryddelse af 
rotter og mus holdte, alm. husdyr Felis (ma- 
niculata) domestica (huskatten, tamkatten); 30 
ogs. (zool.), især i flt., om (dyr af) rovdyr- 
slægten Felis (hvortil foruden huskatten bl. a. 
hører tiger og løve) samt i videre anv. om 
(dyr af) kattefamilien, Felidæ. Bar. 6. 21. 
Sid nu stille Får, til jeg kommer tilbage, 
jeg (o: spaakonen) maa lidt til sidde først 
og tale med min Kat. Holb.Bars.V.3. vi 
ere fastende, uden den sorte Kat, som 
nærer sig af Jagten, sa. DR. 1II.4. *De 
kiere Katte er' slet ikke mine Folk. Bag- 40 
ges.1.327. Om Katten hedder det, at den 
har ni Liv. Thiele. III. 54. *En Kat med 
sorte Striber bag ved en Solbærhæk | 
Højt skyder op sin Ryg. Winth.VI.198. 
*Katten staaer og krummer Ryg. HCAnd. 
X.529. *Katten . . | Med sagte Knurren 
Kroppen dovent strækker. PalM. IV. 14. 
den store Kat (o: tigren). JVJens.Sk.29. 
Jaguaren . . og Leoparden . . er store plet- 
tede K.2itxe. Boas.Zool.''656. 50 

2) særlige anvendelser af bet. 1. 2.1) i 
sammenligninger. *Der findes ogsaa 
de, der klavre kand som Katter. JH^oZ6. 
Paars.129. Jeg er saa søvnig som een 
Katt. JRPaulli.JM.8. *ned sprang Tyven, 
lig en Kat, | Der lang Tid har i Tønden sat. 
Bagges.l.l71(jf.sp.l98^'^«). hun er endnu 
bestandig saa syg som en Hund, men al- 
Knevel saa seiglivet som en Kat. CBernh. 
XJl.37. *Let som en Kat hun smutted ind 60 
i Kanen. PaiM. 7.85. *(Horats) Var som 
Katten bange for Vandet. Drachm.SH.139. 
han er jo saa væk i hende som en Kat i 
en Rødspætte (o: meget forelsket). Wied.S. 
153. Leonardo da Vincis Mona Lisa . . 
smiler som en Kat i Maaneskin. Wanscher. 



( Kunstmus A.19 15. 145). || kat efter mus, 
han er efter det, som katten efter 
musene, lege med en som katten med 
musen olgn., se Mus. || forliges som 
hund og kat, se forlige 2. leve sam- 
mensomhundogkat, 8e Hund sp.659^^^. 
II knejse som en kat med et aale- 
hoved. Lucopp. TB. B2 ». CBernh. 1. 186. 
PalM.IL.1.284. se ogs. Aalehoved 1. ||gaa 
uden om noget som katten om den 
varme grød olgn., se Grød 1. || (led og) 
ked af noget, som kat af (sur. Kalk. 
III.703) sennep, (dagl.) meget ked af (led 
ved) noget, af det slags Drik er jeg saa 
leed og kæd, som Kat af Sennep. Nysted. 
Rhetor.50. Jeg læste da nu ufortrøden 
snart Correggio, snart Axel og Valborg 
saa ofte op i disse Selskaber, at jeg til- 
sidst blev selv saa kied deraf, som Kat 
af Senop. Oehl.Er.III.14. Grundtv.Saxo. 
III. 81. JPJac.(Brande8.III.66). ChKjerulf. 
GU.183. Feilb.\\se ud som en (gal) kat 
i blæst ell. (sj.) som en overkørt kat 
(Mau.II.229) olgn., (dagl.) se forstyrret, for- 
virret, ophidset ell. latterlig ud. Levin. Mau. 
1.509. D&H. Krist.Ordspr.nr.4066. være 
(se ud osv.) som en (lam) kat i torden- 
(vejr), (dagl.) d. s. (kusken) lignede en 
Kat i Tordenvejr saa visser (o: spændt agt- 
paagivende) var han. „Hold Kæft," sagde 
han skarpt, naar nogen paa Vognen aab- 
nede Munden. AndNx.PE.I.231. Stlørgen. 
(1904). 182. Feilb.II.105.III.824. jf.: (han) 
var saa bange i Tordenvejr som en Kat. 
Skovrøy.Fort.40. || lyde, som om man 
trak en kat i halen olgn., lyde dishar- 
monisk, skurrende, fælt. Det (o: spillet) var 
ligesom man kneb nogle Katte i Rum- 
pen, saa skreg en, saa skreg en anden, 
saa alle tillige. IIolb.PantsJIl. 5. hør dog 
. . hvor han klager sig derinde ved Kla- 
veret, det lyder jo, ligesom man trak en 
Kat i Halen. StJørgen.(1904).114. j| (saa 
klog ell. ulykkelig) som (kong) Sa- 
lomons kat, se Salomon. || ligesom 
smedens kat, se Smed. 2.2) i (andre) fa- 
ste forb. og talem. den bestøvlede kat, 
se bestøvlet, hænge bjælden paa kat- 
ten, bjælde katten, se u. I. Bjælde og 
HL bjælde 1. loppe ens kat, se loppe, 
af snak og mange tak døde sme- 
dens kat olgn., se Smed. jf.: *Vi brugte 
ei forhaling | At sige megen tack | Og 
det var Vor betaling | Vor mund var 
fuld af pral | paa Tungen laae vor skatt | 
Men der af døde bort | Den fattig Skre- 
ders Kat. Cit.l716.(Thott4^1524.429). \\ en 
gammel kat, (især dial.) som betegnelse 
for noget ringe, værdiløst, du skal have en 
gammel kat. Moth. G7 8. Der er aldrig et 
menneske, der taler med mig (o: en søn- 
derjysk krigsfange) mere, for jeg kunde 
ikke holde snut med min danskhed. Al- 
lerede den første dag gik det galt, og nu 
er det kun „overløber" og „fædrelands- 
forræder"; men I kan tro, de kan have 



197 



Kat 



Kat 



198 



en gammel ka.t.NAJensen.Ventetider.(1926). 
166. især i afvisende svar olgn.: „Maa jeg 
faa et æble?" — „Du maa faa en gam- 
mel kati" j II ikke kunne taale, at 
man siger kis ell. pus til ens kat, se 
Kis, Pus. II det har katten gjort ell. 
taget olgn., brugt som udtryk for (ell. som 
undskyldtiing for), at noget er slaaet i styk- 
ker, blevet borte olgn. Mau.971. Det har 
den forbandede Kat gjort, siger Tjeneste- 
pigen, naar en Tallerken er slaaet i Styk- 
ker. PAHeib.US.558. Slog han en Kop itu, 
kneb han et lille Æble . . aldrig var han 
den, der skulde hjelpe sig ud af Sagen 
med . .: „Kjære Mamal Det var Katten — 
det var Barnepigen — det var Busse- 
manden." Meisling. MK. 58. I ødelægger 
Melet Mor skulde bage dem af og Æg- 
get med, men Pandekagerne forlanger I 
alligevel. Nej, dem har Katten t2i et. And 
Nx.DM.V.52. D&H. Feilb.II.105. jf.: man 
maa . . stadig maale sig frem, naar der 
skal laves Rigning, „ellers løber Katten 
med Maalet", som der siges, naar det er 
blevet forkert. KuskJens.Søm.154. jf. bet. 
4.2: har Katten taget Kongen af Norge, 
eller krøb han i Skjul? Grundtv. Snorre. I. 
150. II ikke være for katten {jf.ty. das 
ist fiir die katze, egl.: saa daarligt, at det 

fives til katten; nu især dial.) ikke være 
ange, forknyt; ikke være let at narre; ikke 
være tabt bag af en vogn. Hun er stor og 
stærk og ikke for Katten, som man siger. 
BDodf.Rideknægten.(1859).267. Der skal 
gode Øjne til at sé noget i Aften . . Mine 
(o: musens) er ikke for Katten, men jeg 
vilde dog ikke give mig til at bygge 
Rede i den Belysning. CEw.Æ.IX.23. *hele 
Natten i . . laa (han) og stønned . . | Om 
Morgnen var han ikke Spor for Katten, | 
men smilte roligt, da han bød Farvel. 
Marton.HB.45. Feilb.1. 334.11. 105. hver- 
ken være for katten eller den lille 
hund, (dial.) d. s. Feilb.n.l05. OrdbS. 
(sjælL). II en kat maa se paa en konge 
(ofte m. tilføjelsen: maa jeg saa ikke se 
paa dig, din iordunge. Mau.1. 508. Moth.J 
97. VSO. 111.173. Grundtv. Da. Ordsprog. 
(1845).nr.U04. Feilb.II.105) (jf. eng. a cat 
may look at a king, ty. darf doch die 
katze den kaiser ansehen; nu især dial.) 
brugt som (undskyldende) udtryk for, at 
man tillader sig (vil have lov til) at se paa, 
betragte en. Jeg spørg, hvorfor see du 
saa paa mig? Hånd svarer: Maa jeg icke 
see paa dig . . En Kat maa jo see paa en 
Konge. Holb.Mel.II 1.4. Høysg.S.19. S&B. 
Krist.Ordspr.nr.4071. || af en kat blive 
til en konge, (nu næppe br.) naa frem 
til rigdom, fornemhed olgn.; komme paa 
den grønne gren. (han) slumpede til at 
faae den bemidlede Enke, og derved i en 
Hast af en Kat blev forvandlet til en 
Konge. Holb.Ep.1 11.229. enhver, som af 
Naturen er saaledes dannet, at han kand 
skikke sig i Alting . . kand aldrig mangle 



at giøre stor Lykke i Verden, og af en 
Kat blive til en Konge. sm8t.391. tage 
sin hat af for en kat, af frygt for at 
den engang skal blive konge olgn. 
{efter Holb.Paars.313; sj.) være overdreven 
forsigtig, det var sandelig ikke for — som 
man dengang sagde — at tage min Hat 
af for en Kat, af Frygt, at den engang 
skulde blive en Konge, jeg roste nans 

10 SB.t\ve.Rahb.E.IV.390. ||hanskalholde 
mig en kat i solen derfor {sml. ty. 
katz aushalten, die katze aushalten, være 
i knibe; oprindelse ukendt; nu næppe 6r.) 
han skal ikke gøre det ustraffet, skal komme 
til at bøde for det. Mau.I.509. Langebek. 
Lex.K71a. MG. jf. (dial.): jeg skal holde 
dig kat ud at sole, jeg skal nok holde dig 
stangen. OrdbS. (Ærø). j|købe katten i 
sækken {tilsvarende udtr.paa ty., fr., ital.; 

20 vist egl. om handel, hvorved køberen bedra- 
ges ved i en sæk at faa udleveret en kat i 
st. for et værdifuldere dyr (hare olgn.); sml. 
Arlaud.565. Feilb.ll.108) købe noget ubeset; 
faa, erhverve noget, som man ikke i for- 
vejen har undersøgt værdien af (saa at man 
staar fare for at blive snydt); blive taget 
ved næsen i en handel olgn. Moth.K437. 
„alle vil see paa mine Varer, men den 
mindste Deel kiøber noget deraf." — „Herre 

30 Gudl min hierte Madam! mand kiøber jo 
icke Katten i Sæcken.** Holb.Vgs.l. 6. Det 
var ikke din Siæl, jeg forgabede mig i; 
thi den var usynlig, og jeg kiøber ikke 
Katten i Sækken. Oehl.XI V.255. for mig 
og mine er det næste Liv det samme som 
at købe Katten i Sækken. Leo p. Goethes Kat. 
(1906).45. man (gav) vist for Favnen af 
Tørvejorden; men det var jo mere at 
købe Katten i Sækken. Det var . . ikke 

40 godt at vide , hvor dybt der var med 
Tørv. Halleby.77. Feilb.II.105. spec: blive 
gift med en, som man ikke kender tilstræk- 
keligt, det gaaer dog underligt til . . med 
disse . . Fyrsters Frieri; de . . maae kjøbe 
Katten i Sækken, og lade det komme an 
paa et Træi.Ing.VSJ.156. Oppe i Luften 
er det eneste Sted, hvor der ingen nøgne 
Mandfolk skimtes. En ung Pige, der gif- 
ter sig her (o: i Venedig), køber sandelig 

50 ikke Katten i Sækken. Brandes. XI. 84. 
Schand.US.36. du skal ikke faa den 
kat i min sæk olgn., (nu sj.) du skal ikke 
narre mig. Moth.k70. VSO. D&H. jf.: 
mand skal altid lokke for Katten, indtil 
mand faar dend udi Sekken. JRPaulli. 
SB.20. have katten i sækken, men 
glemme at binde for den, (1. br.) lade 
en gunstig lejlighed slippe sig af hænde. 
Mau.1.509. II kan du komme ned af 

60 kommoden, katl se Kommode. || slaa 
katten af tønden, fastelavnsleg, hvoride 
med knipler forsynede deltagere slaar til en 
ophængt tønde, der opr. indeholdt en levende 
kat (den, der slaar hul paa tønden (saa kat- 
ten slipper ud), bliver kattekonge). *Idyllisk 
følger han (o: amageren) sin gamle Kaas: | 



13' 



199 



Kat 



Kat 



200 



Ved Fastelavn han Katten slaaer af Tønde. 
Eeib.PoeUX.887. David8.KK.25. TroelsL. 
VU . 91. Legeb. I.a.9. Gymn. Tidsskr.l 923. 
19ff. jf.: du (kan) sætte mig i en Tønde, 
som en Kat, og lade Bønderne paa Ama- 
ger ride Carousel omkring mig. PAHeib. 
Sk.11.6. billedl: Heib.Poet.VlI.335. disse 
betragtninger . . skal vise os, hvorledes 
man i „videnskabens verden" kan slå selv 



de killinger (se gøre 8p.502^^) ell. bli- 
ver der unger af. Mau.4554. Blich. 
(1833).1V.127. VSO. Kri8t.Ord8pr.nr.4090. 
jlkattenvil vel have fisken, menej 
væde kloen olgn., hvis man vil opnaa 
noget, maa man ikke lade sig afskrække af 
de dermed forbundne vanskeligheder olgn. 
Mau.4535. Ing.EM.lII.181. TroelsL.Xll. 
J[i4. II gamle katte laber ogsaa mælk, 



den latinske kat af tønden. AD Jørg. 1.196. lo (nu især dial.) brugt som (undsk 



^^i børnerim, viser, sanglege olgn. kat- 
ten og kællingen ell. killingen (TroelsL.^ 
Vil. 78. Krist.BRL.87. Feilb.11.109), de 
sloges om vællingen. Holb.Paar8.177. Bør- 
nertm.1.8. jf. u. Killing samt Festskr.Krist. 
177 ff. *Forgangen Dag vor sluen Kat, | 
en ung og lekker Muus fik fat. ThielosArier. 
11.36. *Katten er mit (o: uglens) Sødskend 
Barn, | Han har gode D&ge. DSkæmiev. 



forklaring paa letfærdighed hos ældre men- 
nesker. Mau.2664. Moth.G76. VSO. Troels 
L.X11.108. Krisi.Ordspr.nr.4058. jf.: gamle 
Katte vil ogsaa helst have nymalket Mælk. 
Schand.SBJSO. || katten slægter paa 
kønnet olgn., (1. br.) brugt som udtr. for 
de menneskelige tilbøjeligheders uforander- 
lighed. Mau.4551. Jeg seer Katten slegte 
paa Kiønnet. Qvindfolk nu omstunder ere. 



1.51. Kbh.s Aften-Postal 1782. 7. sp.l. Rahb. 20 som de vare i mine unge Adir. Kom G rønne g. 



Tilsk.l7 97.365. Blich.(1920).XV11.21. Krist 
Skjæmteviser.(1901).84.*Ksitten ligger under 
Kakkelovnen, | Sørger han for sine Unger. 
DSkæmtev.1.4 7.jf.Krist.Skjæmteviser.(l 901 ). 
84 f. lirumlarum, katten gør æg, se Lirum- 
larum. se ogs. gøre sp. 516*^ og 518^^. 2.3) 
i ordspr. (kun de vigtigste er medtaget; jf. 
i øvrigt Mau.4535ff. Feilb. ; se endvidere dri- 
stig sp.975^^. Flæsk sp.29^^, sp.30^, Hus 
sp.714^^). gale katte faar revet skind, 3o være værd? Blich.lV.1 5. jf.: en duknakket 



V.143. 

3) overf., om andre dyr ell. om levende 
væsen i al alm. 3.1) om dyr (jf. ogs. ssgr. 
som Abe-, Bjørne-, Desmer-, Haa-, Hav-, 
Læ-, Marekat;). || (jf. isl. kottur, ty. katze, 
(nedsæt.) om gammel hest; dial., spøg.) om 
hest. „Det er en kjøn lille Kat" sagde 
han og gik rundt om Hesten. Blich.(1920). 
XI11.154. hvad tykkes Han, den Kat kan 



se gal sp.60P^. den, der gemmer til 
natten, gemmer til katten, se gemme 
sp.765-^^. naar katten er borte, spil- 
ler musene paa bordet olgn., se Mus. 
I] katten falder altid paa benene 
(jf. Ben sp. 295*^), især om mennesker, der 
forstaar at klare sig i en vanskelig situation, 
„sno sig". Mau.I.191. *Han falder som en 
Kat I Bestandig ned paa Benene. OehLP. 



Husmand gik og stred med en lille Kat 
af en Hest, der lagde sig frem i Selen og 
strittede med sine gamle krumme Ben. 
Pont.L.123. II (jæg.) om hare. Dania.lll. 
232. 3.2) (især dagl.) om levende væsen 
overhovedet; især i forb. m. en nægtelse: ikke 
en sjæl; ingen. Paa to Baadsmænd og 
en Dreng nær, var der ingen Kat om- 



bord, som jeg jo 'k\enåteJ^ng.EMJ^.39. 
270. Kapitalen'^fedede* sig . . den var som 4o *Portner, Huusfolk, " 



Katten, der altid kommer ned paa Po 
terne. A7idNx.PE.lV.185. || i mørke er 
alle katte graa (f sorte. Moth.K70. 
VSO.) {lign. udtr. paa ty.) i mørke for- 
svinder mange forskelle; ofte som udtr. for, 
at mørket tilslører uskønhed ell. andre mang- 
ler, ell. at forskelle p. gr. af omstændighederne 
ikke bemærkes. Skuesp. 1111.90. „Er han 
blond eller brunet?" . . „Tingen er, at 



Hver Kat har Ordre 
til at passe paa åig.Hrz.XV.12. Hun er 
den bedste Pige paa Jorden . . Der er 
ikke en Kat, der er kommet hende for 
nær. Drachm.EO.398. saadan at faa et 
Hjul til at gaa rundt og rundt og gøre 
Arbejde uden Umage for nogen Verdens 
Ksit. JVJens.CT.213. Der var ikke en Kat 
at Q\ne.ORung.SS.147. (nu næppe br.:) 
Vil du tilbage, siger jeg . . her kommer 



det var mørkt, og i Mørke ere alle Katte 50 ingen ind i Byen uden Pas, icke en 



graae-. Heib. Poet. XI. 184. Kierk. XII. 49. 
Mau.6729{.„hr\xges skjæmtevis som et Slags 
Trøst for den, der har giftet sig med en 
Person, som er styg af Ansigt"). Frem. 
DN.555. II man træder katten saa 
længe paa halen (ell. rumpen. Mau. 
4537. SjællBond.188), at den (ell.han,hvLn) 
vender kløerne til (ell. (foræld.) igen. 
Moth.K71. Grundtv.Saxo.111.162. D&H.) 



graa Kat. Holb.Ul.llL5. (1. br.:) Døren 
var lukket, og der var ikke saa meget 
som en Kat, der sagde Kis. Bergs.GF. 
11.67. (spøg.:) Han malede i en sommer- 
ferietom Kommuneskole . . og sang, saa 
det klang, bare for at blive lagt Mærke 
til. Der var ikke en Kat, som gøede. 
ChrEngeUt.(Tilsk.l 910.1. 535). ||ikke gøre 



en kat fortræd, se Fortræd 4. jf: jeg 
olgn., selv et roligt væsen kan til sidst brin- 60 er forvisset om. De vil ikke gjøre en Kat, 



ges til raseri. Mau.4537. træd ikke Katten 
paa Halen, thi ellers kommer Kloen i Vei- 
ret. Biehl.Dq.11.14. CBernh.111.189. Feilb. 
jf.: *Thi dril os ei saa. Du Tydske Mand, | 
Som Katten man træder paa HsHelGrundtv. 
Vdv.V.16. II naar kattene rives, gør 



endsige en af Deres Ungdoms Venner den 
mindste \]ret.Hrz.lV.240. samt: en skik- 
kelig Karl, som aldrig skulde fortørne en 
Kat. Ew.(1914).lV.268. j| hverken hund 
eller kat, (nu 1. br.) ikke en sjæl; ingen. 
Moth.HSlO. „Hvad Tiid kom de (o: da- 



201 



Kat 



Kat 



merne) hiem i Aftes?" — „Der er hver- 
cken Hund eller Kat kommen tilbage 
endnu''. Eolb.KRJILl. VSO.lI.659. 

4) i eufemistiske udtryk. 4.1) i forh. den 
enørede kat, se enøret. 4.2) (i de fleste 
tilfælde vistnok brugt eufem. for Satan; om 
disse udtr., der ogs. er almindelige paa sv., 
se især Studier i modem språkvetenskap. II. 
(1901).72ff. og Arkiv.XXyiI.373ff.; talespr.) 
brugt som en meget mild ed, et meget mildt 
kraftudtryk. Gid Katten havde saadant 
Jnksl Blich.(1920).IX.74. Katten rive mig I 
StJørgen.(1904).64. Så skal og katten 
sparke dig I Krist.Ordspr.nr.4085. ,jf. Fanden 
8p.727^*: Ikke en Draabe Vand kom der 
jErem (o: ved brøndboring) og Selskabet 
begyndte saa smaat at tale om at give 
Katten i det fjollede Stads. Hjemmet.1907. 
391.sp.l. i forsikringer i indirekte form: 
følgende Efterretninger, for hvis Paalide- 
lighed han Katten sprælle sig vilde inde- 
staae. RUss.ME.II.213. af samme Forme- 
ning erklærede Prangeren, at han Katten 
purre sig vsir.smst.214. || (fy) forkatteni 
(jf.lY.torll). For at forhindre, at de 
Herrer kommer herud, før hun vel er 
borte, gaar jeg derind (d: ind til herrerne). 
Syv — elleve — atten — forstaar Du det 
forKsitten.Esm.III.222. Fy for Katten.Thit 
Jens.FS.247. av for katten. Hjortø.OS.54. 
II m. forstærkende bet; ved spørgende pron.: 

Eroblemet, hvad katten det kunde genere 
ende, om mor nægtede at vise de bøger 
til Dsihl. AnkerLars.VS.141. forstærkende en 
^nægtelse: Det veed jeg Katten ikke. BUss. 
ME.I.36. i gen.: fandens (3.8); satans. 
Saa De har selv seet Fjenden i Nat . . 
Kattens godt gjort, af Dem, i den Dunkel- 
hed. AKohl.MP.1.130. det er ogsaa kattens, 
at han ikke kommer j (dial.:) en kattens 
unge. Esp.163. \\ m. nægtende bet. Han brød 
sig Katten om hvad Folk ssigde. AndNx. 
PE.I.49. Katten maa vide, hvilken Sports- 

fren du ikke er Mester i. Borregaard.VL. 
11.337. (sj.:) hvor det Spundne er bleven 
af, det veed min Kat (o: det maa guderne 
vide). KierkJII.229. 

5) ^ 5.1) i gnavspil om en brik (ell. et kort) 
med billedet af en kat. Spillebog.(1786). 
242. Dania.lII.373. billedl: Blich.(1920). 
XII.136. 5.2) (især dial.) i forsk, kortspil: 
kortbunke (talon), hvoraf deltagerne efter 
visse regler kan trække kort til ombytning med 
kort, de har paa haanden olgn. For en af 
de Spillere (o: i spillet „mis"), der har 
meldt „Spiller ikke", er Katten en Chance. 
Den, der sidder først for, har første Ret 
til Katten. GlSpil.l2. 6 Kort til hver (o: i 
polskpas) og 4 Kort i en Kat. smst.lS. Feilb. 
11.464. 

6) (især gldgs. ell. dial.) om katte skind, 
ell. pelsværk af katteskind. pelsværk af 
kat i II nm halskrave (egl. af katteskind). 
Vadmelskaaben med Pufærmerne sad 
stramt om hendes Liv under Spændebæl- 
tet. Om Halsen havde hun en gammel- 



dags saakaldet „Kat". HolmHansen.Karen 
Hav. (1887). 13. Feilb. 

7) {jf. SV. dial. katt, pengepung (af katte- 
skind), nt. katte, htv. katze; især foræld.) 
pengepung; især: læderpung, der som et 
bælte kan spændes om livet (jf. Pengekat^. 
Moth.K70. Biehl.DQJV.218. *Saa længe I 
(o: prokuratorerne) \ Kun skaane vor fattige 
Kat, I Saa klemmer de rige Patronerl | 

io Saa leve hver brav AdvocatI Bagges.IV.12. 
HandelsO.(1807).88. den lille Kat, Knip- 
lings-Manskj etterne og to Staaluhrkjæder 
ud af Lommerne, gjorde mig til en tout- 
å-fait Kavalleer. CBernh. V1I.190. Mens han 
vandrede alene gennem en stor Skov, 
fik han paa een Gang Lyst til at tælle 
sine Penge. Han havde dem i en „Kat" 
inderst paa Kroppen. HBegtr.DF.lI.il. 
Feilb. ofte i ssgr. som: *Uif Svartskjæg 

20 sølvknappet Skind vams knapper; | Sin 
Guldkat spænder han fast om Liv. Ina. 
VSt.31. Efter Handelens Afslutning (fik 
morbroder) sine Penge fordelt i to Læder- 
katte. J C Christensen. Fra min Barndom. 
(1925).63. 

8) {jf. eng. cat (o' nine tails); foræld.) 
om strafferedskab ell. afstraffelse med et 
saadant. 8.1) pisk, svøbe af tovværk med 
flere (ofte: 9) ender, hvorpaa der er slaaet 

30 knuder (især brugt som strafferedskab til søs). 
at kattes med visse Slag af de smaa Katte. 
SøkrigsA. (1752). §204. (drenge) straffes 
med Tampe, med Ris, eller med de fine 
Katte. Fr VsKrigsArt.§712. *han slæbte sig 
tildøde I Under Slavefogdens Kat I VThist. 
B.30. Nistrænget K&t. Wolfh. MarO. 510. 
\\ i (spøg.) udtr. for afstraffelse (jf. bet. 8.2^. 
nalet paaskrævs over en Kanon, barberet 
med en god Kat, der river og skamfiler 

40 som en Hegle. Etlar.SB.318. (de paagrebne 
slaver) kom til, som de indbyrdes kaldte 
det, „at msilkeKsitten"*. O Lund.Smaabilleder 
fra Helsingørl800-30.(udg.l900).22. 8.2) 
slag af en kat (8.i). %, Hvor var han?—" 
— „Sandt at sige, | Paa Holmen — " — „Fik 
han Kat?" Ew.(1914).IL215. »Ingenting 
hjalp. Arrest eller Kat. | Han dirkede op 
hver eneste Laas, | og saa var han borte 
den 'Nsit. Drachm.STL.85. Den legemlige 

50 Revselse skal bestaa i Kat, Tamp eller 
Rotting, ikke under 10 . . Slag. Rigsdagst. 
A. 19041 05. 1907 (jf.smst.B.558f.). billedl: 
*Før gav Fru Critica saa mangen dum 
Krabat | De velfortjente Kat (alm.: slag 
kat;. Thaar.ES.511. 

9) {ænyd. d. s., ty., mht. katze, mlat. cattus, 
catta ; vel egl. givet som navn paa tag, hvor- 
under minører kan arbejde, og andre bevæ- 
gelige belejringsapparater m. henblik paa 

60 kattens evne til uset, lydløs at snige sig frem; 
foræld.) om visse krigsredskaber ell. -indret- 
ninger (jf. Aarb. 1867.104 samt Igelkat^. 
9.1) en slags kanon (mortér), især anv. som 
belejringsskyts (til udkastning af stenkugler). 
LTid.1724.492. 9.2) egl: stillads, forhøjning, 
hvorpaa belejringsmaskiner anbragtes; senere : 



203 



Kat- 



katalofi^isere 



204 



liøjt værk, anlagt i en bastion ell. midt paa 
en kurtine, ragende op over ildlinien og tje- 
nende til opsiilling af skyts; kavaler (6). 
Muuren er sterk, hvor paa er en høy Kat 
med store Stycker forsynet P/lug. DF.543. 
De Belejrede havde paa Voldene ladet 
bygge adskillige Katte. Holh.DH.II.181. 
MUTeknO.48. OLund. Livet i enProvindsby. 
(udg.l899).92. 

10) ^ (foræld.) d. s. s. Grubesøger. Mil 
TeknO. HistTidsskr.5R.IV. 438. 

11) et af (lige lange) stænger af 
svejsejærn( navnlig ra askinner) ell.( svejse )- 
staal ved sammenlægning dannet legeme, 
der holdes sammen med jærn- ell. staaltraad 
for efter opvarmning at kunne svejses og 
udvalses til en stang. H annover. Tekn. 10 3. 

12) ^ d.s.s. Ankerkat. Sø Lex. (1808). 
Funch.MarO. 11.70. Naar Katten er tot, 
varskos forfra: „Katten er hugget!" hvor- 
paa der agterfra kommanderes: „Til Kat- 
ten I" og „Kat opl"" Bardenfl.Søm.1.310. 
af skage, hugge katten, se afskage, 
II. hugge. 

Kat-, i ssgr. 1) af Kat 1; uden for ssg. 
Katost nu især dial. (se u. de tilsvarende 
ssgr. m. Katte-;. 2) ^ af Kat 12; se Kat- 
blok, -david, -hage, -krog, -løber, -skive, 
-talje. 3) uden tilknytning til da. betydnin- 
ger af Kat i ssgr. kat-halse, -skib; sml. 
Katanker. 

Katafalk, en. [kata'fal'^'] ftt. -er. {fra 
fr. catafalque, af ital. catafalco; egl. sa. 
or(i som Skafot) stillads ell. forhøjning, 
hvorpaa en kiste hensættes under de 
kirkelige ceremonier; især om kunstne- 
risk udstyret forhøjning (undertiden forsynet 
med overbygning, himmel), brugt ved høj- 
tidelige begravelser af højtstaaende personer. 
Luxd.DagbJ.273. ChrFlensb.DM.I.18. Præ- 
ster løftede Kisten ned fra Katafalken. 
Pont. LP. IV. 68. Midt i Underkirken stod 
en sort Katafalk med brændende Kærter 
x\måtom.Jørg.Liv.IV.154. \\ ogs.om grav- 
sted, gravminde af form som en katafalk. 
Leth.(1800). jf. SaUXIII.676. 

kat-agtig:, adj. se katteagtig. 

Katakombe, en. [kata'kombs] (1. br. 
Katakomb. [kata'kom'6] Bønnelycke.(PoW^l4. 
1923.Sønd.3.sp.3)). ftt. -r. [kata'kom'bar, 
1. br. kata'kombar] {fra fr. catacombe, ital. 
catacomba, lat. catacumba) især i ftt, om 
underjordiske, i fast klippegrund udhug- 
gede, ofte stærkt forgrenede gange med 
begravelser i væggene (især m. h. t. for- 
hold i Rom, Neapel og Paris; jf. Gx2i\- 
gSLng2). Moth.Conv.KlOl. Wi7ith.VL72. E 
Schwanenfl. Oldtidens Kulturhist. (1884). 593. 
Mariager.F.n.233. SaUXIII.677. || (1. br.) 
uegh, om underjordisk rum. de øverste Lag 
Jord, hvormed den hele Katakombe (o: 
rummet i en oldtidshøj) befandtes fyldt . . 
var uddraget. JPaludan.Møen.I.(1822).61. 
jeg tager Alt hernede (o: i den hemmelige 
kælder) i Besiddelse — Huuslejen er dyr. 
Liv og Ære! Og saa tør jeg nok gjøre 



mig Catacomben saa nyttig som muligt. 
Blich.(1920).XI.185. 

Katalofsr, en (FrSneed. L107. Gylh. 
XII. 225. VilhAnd.FM.19) ell. et (ChrBo- 
rup.PM.183. PalM.1.29. Schand.TF.I. 
225). [kata'lo'q] (f m. lat. form: Catalogus, 
et ell. en (Franeed.1.369). undertiden m. 
lat. bøjning : forfatte Catalogum. Longebek. 
Breve'.117. af Catalogo. smst.145. ^/.catalogi 
ip(\ eatsLlogus. Adr.^^/il762.sp.9)). fit. -er, 
{ty. katalog, fr. catalogue, af lat. catalogus, 
gr. katålogos, til kata-légein, optegne, be- 
rette) fortegnelse; liste. Forgangen Dag 
fandt jeg Herrens Catalogus over sine 
Lin-Klæder i Kiøkkenet. Holb.Stu. II. 4. 
skulde alle Tieniste-Piiger, der af Devo- 
tion er reyst til Kilden i Aftes, trues 
med Piine-Benken, vilde deres Navne . . 

fiøre et temmelig tyck Catalogus. sa.A''Ii!. 
II.7. *Cataloget efter bedste Evne | Paa 
Inder-, Ydertøiet da jeg gav: | Corset, 
Blansket, Baand, Lidser, Strømper, Sokker. 
PalM.1.29. *de skjæbnefulde Vink . . | 
Hvorpaa man finde kan en Catalog | Hos 
Overtroen, sws;^. F.55. || i alm.spr.nuisær: 
skreven ell. trykt fortegnelse over en 
samling bøger, haandskrifter, kunst- 
genstande olgn. ell. over ting, der sælges 
paa auktion (Auktionskatalog), i en forret- 

30 ning olgn.; ogs. om fortegnelser af anden art, 
fx. over stjerner i et vist parti af himmelen 
(Fixstjerne-Catalog. Heib.Pros.IX.253. jf. 
Stjernekatalog), over forelæsninger ved et 
t*nii;ersi^e<(ForelæsniDgs-,Lektionskatalog) 
olgn. Kiendere af Penge kand finde deres 
Fornøjelse i mange Ting, som dette Ca- 
talog: har besynderlig frem for andre. 
LTid.1735.118. I hvert af de anseelige 
CoUegiers Bibliotheker . . findes Catalo- 

40 gus af (nu: over^ de trykte Bøger . . 
igiennemskudt med rene Blade, hvorpaa 
de Bøgertitler ere skrevne, som haves i 
CoWegiet. FrSneed. 1. 517. Cataloger, som 
trykkes i Anledning af Auctioner i Khavn 
over Kiøhmandsgods. PU^/il81 2. illustre- 
rede Kataloger til Foraarsud stillin gen. 
Brandes. XII 1.51 3. en Katalog over Jena- 
Universitetets Forelæsninger. VUhAnd.FM. 
19. Fabrikker og Grossister udsender Ka- 

^ taloger og Prislister. H^a^e.'*55 7. || hertil: 
Katalog-seddel (kartotekseddel, der indgaar 
i et (kartotek)katalog), -værelse (værelse i 
et bibliotek, hvor katalogerne findes. BibliotE.^ 
132.546) ofl. katalog^isere, v. [katalo- 
gi'se'ra] (f katalogere. Meyer.^) -ede ell. 
(sj.) -te; vbs. -mg (Buchh.SP.131. SaUXIII. 
682). {fra ty. katalogisieren (æriht. kata- 
logieren^, /"r. cataloguiser; fagl) forfatte 
en katalog over; ogs.: indføre, optegne 

60 (en enkelt ting) i en katalog. Meyer. ^(1878). 
Alle mine Patienter . . har jeg betragtet 
alene ud fra et erotisk Synspunkt . . og 
katalogiseret dem derefter. SvLa. KN. 6. 
Wied.S.102. Her er . . et Bibliothek, som 
gerne skulde ordnes og katalogiseres. 
Rode.GB.108. BibliotH.H25. 



205 



Katanker 



Kateder 



206 



Kat-anker, et. (fra holl. katanker; 
jf. katte 5) <^ mindre anker, som fastgøres 
(kaites) til et andet, for at ankrene skal 
holde bedre fast i bunden. Konow. Matros. 
154. 

Katapult, en. [kata'pul'd] p. -er. {fra 
lat. catapulta, gr. katapéltes, af gr. katå, 
ned, og pållein, kaste, slynge; foræld.) krigs- 
maskine (kastemaskine) til udslyngning 
af pile, spyd ell. stene, metalstykker 
olgn. (sml. Ballist, II. Blide j. Suhm.Rist.il. 
386. TBruun.V.54. MilConv.IV.219. et Nu 
efter er Flokken borte, vildt spredt som 
et Knippe Pile fra en Katapult. JFJews. 
M.I.150. 

Katarakt, en. [kata'rBgd] flt. -er. (fra 
lat. cataracta, gr. katarråktés, af kat-arås- 
sein, styrte ned; især geogr.) vandfald; 
især: vandfald, der styrter sig brat ned fra en 
lodret klippevæg uden afsatser. JBaden.FrO. 
49. det Højdedrag, som har skabt den før- 
ste rigtige Mississippikatarakt. Tilsk.1920. 
1.241. De mest kendte Katarakter er Ni- 
lens. SaUXlII.685. \\ GJ billedl. *Jeg kunde 
have gjort det mere broget, | løst Haa- 
rets tusind skjønne Cataracter. ^ares^r.S/S. 
11.205. medens man langsomt glider henad 
Hverdagslivets Bæk, tager man ikke de 
Beslutninger, som høre til en Katarakt. 
Goldschm.V 11.466. *i Strømbruddets Ka- 
tarakter — I dér kaster vi alting, der tyn- 
ger vor Fart. OMads.VV.68. 

Katarine(ni08), se Katrine(mos). 

Katarr, en. [ka'ta-V, ogs. undertiden ka- 
'tBr(')] flt. -er. (fra gr.-lat. catarrhus, gr. ka- 
tårrtis, til katar-rein, flyde ned; jf. Diarré; 
især med.) slimhindebetændelse medrige- 
lig afsondring af slim; tidligere spec. om 
snue. Moth.Conv.K102. *Naar Hiernen dø- 
sig er af Snue og Cathar. Tychon. Vers.385. 
Catarrher, Rheumathismer . . og andre 
Følger af Forkiølelse. Tode.V.324. Bron- 
chitis, en Katarrh af Luftrørets Forgre- 
ninger i Lungen. OBloch.D.^I.80. russisk 
katarr, se russisk. 

katastrofal, adj. [katasdro'fa'r| (laant 
i beg. af 20. aarh. fra ty. katastrophal, jf 
eng. catastrophal ; især CP) som medfører ell. 
har karakter af en katastrofe (2); katastro- 
fisk. katastrofale Tilstande. LollF Vmstrebl. 
*/i^l920.3.sp.2. boxerbevægelsen (var), 
trods sine katastrofale følger for Kina 
også . . et kraftigt memento for vesten. 
GadsMag. 1927.483. Katastrofe, en. 
[kata'sdrofa] (f Katastrof. Bagges.DV.IX. 
292.XI.4). flt. -r. {fra gr. katastrophé, ven- 
ding, vendepunkt, a/'katå, ned, omkring, og 
strophé, \vending) 1) CP afgørende ven- 
ding ell. vendepunkt i en udvikling, en 
persons (et folks) liv olgn.; vigtig begi- 
venhed (der hidfører en stor forandring); 
ogs.: afsluttende begivenhed, denne 
Catastrophe (o: en forelskelse), som jeg 
altid skal ansee for den vigtigste i min 
heele l.eve-T\å.Ew.(1914).IV.313. saasnart 
den forventede Catastrophe (o: nedkom- 



sten) var lykkelig overstaaet . . vilde han 
indtræffe. Oylb. V 1.191. den vigtige Kata- 
strofe i enhver fin Diner — det Øjeblik, 
da den frapperede Champagne skummede 
i G\2iSSQnQ.Schand.TJM.241. || nu især (æstet.): 
den vending i handlingen i et litterært værk 
(især et drama), hvorved knuden løses. Bag- 
ges.L.1.374. Romanens blomstrende Sprog, 
overraskende Lignelser, frapperende feom- 

10 binasjoner og Katastrofer. Grundtv.Udv.L 
56. Da Stykkets oprindelige . . Catastrophe, 
hvor den tragiske Forvikling viser sig som 
blotte Følger af en Mystification . . mis- 
hagede flere af Digterens Venner . . skrev 
han en ganske ny.Lieb.(Oehl.VI1.345). SaU 
XI11.686. II 7ned overgang til bet. 2, i forb. 
m. adj., der angiver vendingen som ulykke- 
lig olgn. hiin sørgelige Catastrophe (o: ta- 
bet af flaaden), der af Alle betragtedes 

20 som et Nationaltab. l/ei6.Pros.F.4.9. (han 
tilgav) hende af ganske Hjerte den Uret, 
at have brudt sit helligt givne Løfte og 
derved selv hidført den ulykkelige Cata- 
strophe. Gylb.V 1.179. ADJørg.lV.93. 2) 
pludselig indtrædende ulykkelig vending 
ell. begivenhed; (ulylckeligt) sammen- 
brud; (stor) ulykke (især: fremkaldt ved 
en indretnings, et systems svigten). Det 
nordiske Monarchie blev da kuldkasted 

30 . . og han selv (o: Chr.ll) af een mægtig 
Konge . . blev een landflygtig og fengs- 
led Herre. Aarsagen til denne Catastrophe 
var meest hans alt for store Lykke og 
Yeistand. Holb.DH.11.2. F.s Liv var al- 
lerede længst undergravet, og dette Saar 
fremskyndte kun en Katastrophé, der 
sandsynligviis dog ikke længe vilde være 
udebleven. Eauch.lll.423. *De (o: frøerne) 
sluges af den Grumme (o: storken), \ Man 

40 skulde tro, forskrækket | Ved denne Ca- 
tastrophe I Ophørte Foraarsqvækket. ^are- 
str.SS.11.178. Rømer blev skilt fra sin 
Kone, fordi hun var ham utro. Det var 
en tre, fire Maaneder efter Katastrofen, 
at jeg traf ham. ESkram.AV.35. en tord- 
nende finansiel Katastrofe. EG ad. TT.27. 
jærn banekatastrofen ved Vigerslev j 
O katastrofisk, adj. [kata'sdro-'fis^] 
(1. br.) d. 8. s. katastrofal. Kierk.Xlll.607. 

50 en Sjat Petroleum flød ud og slog op i 
en grel Flamme, der i et Nu som ved en 
Lyssprængning kastede et klart, et kata- 
strofisk klart »kær over den faldne Bror- 
mand, over Dunkene, Gasapparatet, Hal- 
men, Kasserne. Tom,Krist.LA.62. 

Kat-blok, en. [12] J, svær 2- ell. 3-ski- 
vet blok med stor hage til at hugge i røriyi- 
gen. SøLex.(1808). kuskJens.Søm.61. -da- 
vid, en. [12] ^ kranbjælke, hvorunder an- 

60 keret hejses op (v. hj. af en kat (12)/ Scheller. 
MarO. 

Kateder, et. [ka'te'dar] (tidligere ogs. 
m. lat. form: Cathedra. Ilolb.Kandst.(1724). 
111.5. Overs.afHolbLevned.52. vAph.(1759). 
67. t Cathedre. Holb.Sat.l.B4r). flt. katedre 
ell. (1. br.) -e. {fra lat. cathedra, stol, lære- 



207 



Kateder- 



kates^orisere 



208 



stol, hiskopssæde, ^rr. kathédra, af gr.ksitéi, 
ned, og (h)édra, stol; egl. sa. ord som Chaise; 
j/. Katedral) i skoleværelse, auditorium olgn.: 
forhøjning, forsynet med pult og stol, 
afgivende plads for læreren; ofte spec. om 
pulten; ogs. undertiden om talerstol, lære- 
stol olgn.; ofte uegl. ell. hilledl., om sted, hvor- 
fra en person kan fremsætte, gøre propaganda 
for sine meninger olgn. jeg (vilde) brav 
slaae i Cathedra, medens Orationen hol- lo 
des, saa de nok skulde merke af min In- 
troductions Tale, at jeg ikke var at skiemte 
med. Holb.Kandst.(1724).III.5. Her blev for 
nogen Tid under den berømte Hr. Inspect. 
Walthers præsidio en kort Undersøgning 
bragt til CsitheåTet.LTid.1737.503. *Jeg 
søgte Toldbod sidst, nu søger jeg Cathe- 
der (o: professorat i SorøJ.Wadsk.iii. et 
eget Krage -Maal, der duede til ingen 
Ting, uden at giøre Vind med paa et 20 
CaXheåer. Grundtv.Udv.V.404. I Blade, i 
Bøger, paa Prædikestole, fra Kathedere, 
i Forsamlinger er der en Høitidelighed 
. . og en Vigtighed, som dreiede Alt sig 
om Aand, om Sandhed, om Tanke. Kierk. 
XII.402. Præsten indretter sig i Kirken 
efter sin Bekvemmelighed og gør Præ- 
kestolen til Kateder for sine Privatme- 
ninger. Pont. Kirken og densMænd.(1914).8. || 
styret af præp. paa ell. (nu næppe hr.) i 30 
(Holb. Sat. I. B4 r. Overs. afHolbLevned.64). 
*Den salte Sveede af de lærde Pander 
rand, | Sær strømmeviis paa en bedaget 
gammel Mand, | Som paa Cathedra stod. 
llolb.Paars.51. *Der sidder paa sit Kathe- 
der, I Blandt Peblinges skjælvende Flok, | 
Monarchen, som Rector hedder. Blich. 
(1920).XIV.151. Tops.IIL479. \\ spec. (som 
gengivelse af lat. cathedra (Petri); 1. br.) 
om pavestolen. Vatikanerkonciliet . . fast- 40 
slog (1870) Pavens Ufejlbarhed, naar han 
taler „fra Katedret" (efter lat. ex cathedraj. 
SaUXIII.705. Kateder-, i ssgr., spec. 
(nedsæt.) for at betegne noget som skole- 
mæssigt, skolemesteragtigt ell. (til dels efter 
-socialisme, -socialist, se ndf.) som præget 
af teori (teoretiseren), abstraktion, uden for- 
hindelse med det praktiske liv, fx.: Kristi 
Efterfølgere, den hedenske Filosof og den 
moderne Kateder-Anarkist. Pont.F.II. 5o 
326. i et betydeligt tidsrum beherskede 
(de Wolf ske tekstbøger) hele Mellem evro- 
pas katheder-fiiosofi. OHans.Fil.1.22. 
til at være en god praktisk Læge, udfor- 
dres langt mere end at have indsuget 
noget Kathederpræk. Frankenau.Sund- 
hedspolitie.(1801).176. de tydske Profes- 
sorers formelle Cathedertone. CKMolb. 
(Brøchner.Br.l56).KsiteåerYisdom.D&H. 
-socialisme, en. {efter ty. kathederso- 60 
zialismus; ordet dannet af politikeren H. B. 
Oppenheim 1871; isærpolit.) den af en række 
universitetslærere repræsenterede etisk-reali- 
stiske socialreformatoriske retning i nyere tysk 
nationaløkonomi; i videre anv. undertiden om 
ren teoretisk socialisme. Meyer. Hage.*7. 



-socialist, en. ^j/. -socialisme; isærpolit). 
Sibbern er . . i stor Stil, hvad man nu 
vilde kalde Kathedersocialist. JSorc/wen.Fi^. 
1.361. Starcke.VK.81. 

Katedral, en. [kada'dra'Z] flt -er. {af 
mlat. (ecclesia) cathedralis, til cathedra, 
bispestol, -sæde, se Kateder) næsten kun om 
udenl. forhold: (hoved)kirke, ved hvilken 
en (ærke)biskop har sæde; katedral- 
kirke (jf. Hovedkirke slutn.). *Hisset . . ! 
Hæver sig en Cathedral | Med sit Spiir 
det \10ie.Winth.IV.4. de ærværdige Kate- 
draler i Køln og StrsLSshurg. Brandes.VI. 
93. *Er det Helvedes Garde, der kom- 
mer I for at storme en blaa Cathedral? 
HSeedorf.Mod fremmede Sfjærner. (1 91 9). 36. 
Katedral-g^las, et. (fagl.) en slags gul- 
ligt ell. grønligt ( vindues )glas m. ru overflade 
tU dæmpning af lyset. Bille-Top.l7. VortHj. 
IV2.175. -kirke, en. (nu sj.) d. s. s. Kate- 
dral. Holb.Kh.445. Bagges.L.II.325. Meyer.^ 
-skole, en. egl.: skole, knyttet til en dom- 
ell. katedralkirke; domskole; m. h. t. danske 
forhold nu kun (især i navne) om højere 
skole i stiftsbyerne. LTid.1723.39. ved Ca- 
thedralskolen (i Aarhus) indrettes en sær- 
lig Realunderviisning. Bek.'^^U1853. Det var 
i franske Abbedier, Katedralskoler, Bis- 
peresidenser, at man allerede i det 12. Aarh. 
begyndte at opdage Platons Tankeverden. 
yVed.EF.17. 

Kateg^ori, en. [ka^Zago'ri-'] flt. -er. {af 
gr. kategoria, egenskab (tillagt person ell. 
sag), prædikat, til kategorein, anklage, tale 
imod, af katå, imod, og agoreiiein, at tale; 
især d ell. filos.) egl. (filos.) om de grund- 
elementer, hvorpaa al erkendelse forment- 
lig hviler (jf. Høffd.MT.135. Sal' XIII. 688); 
i videre anv.: forestilling (forestillings- 
gruppe), der af tanken anvendes som ramme 
om sanselige iagttagelser; klasse; rubrik; 
undertiden ogs. (især i forb. m. præp. af^: 
art (2.2); slags. Ved Categorier forstaaes 
de Former, under hvilke Fornuften be- 
tragter Gjenstandene, saasom Tilværen, 
Qualitet, Quantitet, Forhold. Heib.Pros.I. 
115. han tog . . heftig fat paa de rationa- 
listiske Præster og theologiske Professo- 
rer af samme Kategorie. Cit.l822.( Grundtv. 
B.II.53). hun kj endte kun to Kategorier 
af Forlovelse, den hemmelige og den of- 
f enlige. Goldschm.IV .117 . Jeg vil forsøge 
at tænke Qvinden kategorisk. Under hvil- 
ken Kategori maa hun opfattes? JTieWcJ. 
397. jeg finder ingen Nødvendighed for 
at opretholde Kategorien Acuter Wahn- 
sinn i det psychiatriske System. KPont. 
Psychiatr. 1.174. || ^ (foræld.) om de klasser, 
hvori oplagte krigsskibe inddeltes m. h. t. sejl- 
klarhed og krigsberedskab, et Skib oplagt i 
l«te Kategori. Scheller.MarO. GJ kate- 
g:orisere, v. [kariagori'se'ra] (1. br.) op- 
stille, danne en kategori; indordne i katego- 
rier; klassificere. Meyer.^ For Nemheds 
Skyld eller af Lyst til at kategorisere har 
man . . stemplet Lundbye som særlig Dyre- 



kateg^oriisk 



Katekismns 



210 



maler. JVJens.MJV.92. GJ kateg:ori8k, 

adj. [karZa 'go-ris^] intk. og adv. d. s. ell. (nu 
næppe hr.) -i (SlangeXJhrl V.1205). {ty. kate- 
gorisch , af gr. kategorikos ; til Kategori) 
som udsiger noget bestemt, henfører noget til 
en bestemt kategori; nu især om udtryk: som 
fremsættes med bestemthed og tydelighed; be- 
stemt; tydelig; udtrykkelig; afgøren- 
de; ubetinget. Lovis ae Geerhafde skref- 
vet dem udi Regeringen til det Staterne 
i Nederland . . intet Cathegoriskt hafde 
erklæret paa Hendes Majests. Skrifvelse, 
angaaende Bistand og Cooperation i Kxi- 
gen.Slange.Chrl V.1205. Jeg fordrer her- 
paa et categorisk Svar, siges undertiden 
i et juridisk Dokument, ^a^en.Jwr 0.1.8^. 
Frøken B. havde kategorisk nægtet at 
være meå. KLars.GHF.1.235. Dommen er 
kategorisk; desværre . . Præmisserne er 
i allerhøjeste Grad bristende. Hist Tidsskr. 
9E.V.191. det kategoriske imperativ, 
se Imperativ 2. 

Katekett, en. [ka^ia'ke'd] flt. -er. {fra 
gr. katechétés, lærer; jf. katekisere. Kate- 
kismus; især kirk.) person, der kateki- 
serer; i forsk. spec. anv., fx. m. h. t. oldkirke- 
lige forhold: person, der forberedte de per- 
soner, der skulde døbes, i den kristelige børne- 
lærdom; m. h. t. danske forhold (nu næsten 
foræld.): person (i en række købstæder: første- 
læreren ved borgerskolen; jf. MO. 1.300), der 
visse ugedage skal katekisere skolebørnene i 
kirken og bistaa sognepræsten med forsk.kirke- 
lige forretninger; ogs.: hjælpepræst ved 
større kirke; m. h. t. forhold i Grønland og 
andre missionsmarker : indfødt person, der 
er missionærens medhjælper. IIolb.Kh.171. 
Catechet ved Nicolai Kirke. Luxd.Dagb. I. 
48. Der blev paa Friderichshaab (d: i Syd- 
grønland) en Missionair, en Katechet, en 
Assistent og 2 Msitroser. POWalløe.Dagb. 
46. Paa Landet catechiseres gemeenlig ef- 
ter Prædiken. Det er en Lyst at komme i 
saadan en Meenighed, hvor Præsten er 
en god CsLtechet. Argus.l?71.Nr.30.4. selv 
i Christenheden har den catechetiskeKonst 
dannet sig efter (Sokrates); men aldrig har 
nogen Catechet kunnet spørge som han. 
Kierk.X.218. Det stadigere Tilsyn med 
Stiftelsens (o: Vartovs) Lemmer betroedes 
en Kateket. TroelsL.BS.II.78. uegl: Det er 
artigt at høre Jeronimus med saadan Iver 
prædike mod sin Søns Ødselhed og sin 
Dotters Pragt; thi midt i sine Moraler er 
Catecheten større Nar, end de han vil 
reformere. Tullin.II.268. kateketisk, 
adj. [kadQ^ke-disg] {ty. katechetisch ; a/l. af 
Kateket; kirk.) som hører til katekisationen ; 
om undervisni7ig (især i religion): som fore- 
gaar i spørgsmaal og svar, spørg smaalsvis. 
enhver theologisk Kandidat . . melder sig 
. . hos Biskoppen for at underkaste sig den 
katechetiske Prøve. Resol.^/nl817. Kierk.X. 
218(se u. Kateket^, et populært Skrift, for- 
fattet i kateketisk Form med Spørgsmaal 
og Svsir.JulPet.L.286. (spøg.:) hendes (o: 



Terentias, der ellers holder straffeprædikener) 
Ansigt seer ikke saa Catechetisk ud som 
tilforn og hendes Øyen spiller i Hovedet 
ligesom hun kunde være slagen med El- 
skov. Holb.Forv. Ise. kateketisk skole, 
skole, hvori der lægges særlig vægt paa under- 
visning (v. hj. af kateketer) i børnelærdom 
O/. Katekismusskole j. de catechetiske Sko- 
ler i Odense. Prom.^^U1802.§l3. De tre kate- 

10 ketiske Skoler (o: i Odense) og Mulernes 
Legatskole. THertel.(bogtitel.l899). kate- 
kisere, V. [kar^Qki'se-'ra] -ede ell. (nu sj.) 
-te; vbs. Katekisation (Holb.MTkr.48. Mart. 
Levnet. 111.124. VVed.BK.254) ell. (1. br.) 
Katekisering (VSO. MO. 1.300). {ty. kate- 
chisieren; fra sen. lat. catechizare, gr. katS- 
chizein, undervise; jf. Kateket, 3featekis- 
mus; især kirk.) undervise (især i religion) 
gennem spørgsmaal og svar; spec. om 

20 overhøring af menigheden, der forhen fandt 
sted i kirken efter gudstjenesten; uegl. (nu 
sj.): holde moral-, straffeprædiken 
olgn. Intet er forargeligere end at høre 
en Person, hvis Levnet er en Kiede af 
Uordentligheder, at catechisere. Roib.Brv. 
197. Tiennesten var til ende, og Præsten 
Cathechisered i C\ioret. JacBircherod.R.27 . 
jeg undrede mig . . over, at Monfrere 
Oldfux vil paatage sig at catechisere over 

30 Redelighed. TFiifje^.ÆJL. 15. (den teologiske 
kandidat) har øvet sig i at prædike og 
kditeahisere.Resol.^ 1 1x1817. (kateketen) holdt 
meget af at læse Digte op i Borgerskolen 
i Stedet for at katekisere efter Balles 
'L?ere\iOg.Schand.F.134. jf.: de saa kad- 
dede devote Folk og Catechiseer Sø- 
stre ere gemeenligen meest Rang-Syge. 
Holb.Forv.3sc. || (1. br.) m. (person-)obj. Man 
vilde dog ikke risikere at sidde ved et 

40 Bord (o: ved en „hellig" middag) og blive 
katekiserede, som om man for anden Gang 
var oppe til Konfirmation. Zeoj9.i<^L./.i58. 
Hver Student blev katekiseret i den kom- 
munistiske Trosbekendelse.lfoZsfetn.Ts.iiP. 
Katekismus, en. [kada'kismus, ogs. 
(især kbh. ell. prov.) -'kesmus] (ogs. Kate- 
kisme [ka^a'kisma, ogs. -'kesma] Meyer. ^ 
(1878). MPont.M0.189. SaUXIIL689). 
best. f. katekismen (Mart.Dogm.5. Bergs. 

i o BR.274. Saaby.'') ell. (dagl.) katekismus(s)en 
(om ubest. f. i best. anv. se ndf.); flt. kate- 
kismer (LTid.1729.10. VS0.I.561. Saaby.'') 
ell. (dagl.) katekismus(s)er (Prahl.ST.I.157. 
Blich.(1920).XVL66). \\ tidligere ogs. m. lat. 
bøjning: med . . Lutheri liden Catechismo. 
DL.2—1. indtil Catechismum. Holb.Jean. 
I.l. de lære (ungdommen) Catechismos. 
sa.MTkr.50. Wadsk.39. {ænyd. cathechis- 
mus; fra lat. catechismus, gr. katechismos, 

60 undervisning, til katechizein (se katekisere^) 
en i spørgsmaal og svar affattet kort 
fremstilling af hovedstykkerne i den 
kristne børvielærdom; især om bog, inde- 
holdende en saadan fremstilling; næsten kun 
om den ene (for det jævne folk beregnede) 
af de to fremstillinger af denne art, som 



X. Rentrykt »Vu 1927 



14 



211 



Kateki^muis 



Katl«ber 



212 



Luther udarbejdede (Luthers lille Katekis- 
mus), ell. bearbejdelser af dette værk (jf. 
Lærebog), (det) bleev vedtaget, at binde 
dem, som forlangte Geistlig Brød til . . 
begge Lutheri CdLtQC>h\smeT.LTid.l729.10. 
*vel bekjendt som Luthers Catechismus | 
Er Snue, Hoste, Gigt og Rheumatismus. 
PalM.Lé. Katek.§6. Marie . . trak den lille 
Katechismus frem og gav sig ivrigt til at 
læse . . „Hvad for Noget, Marie? Jeg 
troede forlængst, du var voxet fra Kate- 
chismen." Bergs.BR.274. det var den ab- 
strakt-metafysiske Æsthetik, der sad i 
Højsædet — og jeg troede paa den som 
en Bondedreng paa sinKatekismus.6W^awcZ. 
0.1.144. II (nu 1. br.) formen katekismus 
i best. anv. Den Bog er jo stor nok til at 
være Bibelen. Jeg kand nok see, at det 
er hverken Evangeli-Bog eller Catechis- 
mus. lfoZ&.^r.IJ,.2. Catechismi Forklaring, 
eller Forklaring over Catechismus. Høysg. 
S.198. Hvad er det Du der læser? Det 
ligner hverken Catechismus eller Forkla- 
ring. BZidi.fiSS.?;. FJ7.i45. Om Bønnen læ- 
res videre i det tredie Hovedstykke af 
Catechismus. ÆTa^efe.^^^. II om lærebogens 
indhold som genstand for undervisning^ 
Til alle Tolvprædikener . . skal prædikis 
Catechismus. DL.2—4—16, (jf. Katekis- 
musprædiken^. nu især skol.: vi har kate- 
kismus (til) i morgen 1 1| (nu 1. br.) om lære- 
bog af anden art, affattet ispørgsmaal 
og svar. Provintse-Agerdyrknings Cate- 
chismusser. JPPrahlAC.Fort. (jagten) do- 
ceres i Katechismusser og Lærebøger. 
Blich.(1920).XVL66. (Ciceros Partitiones 
oratoriæ er) en Katechismus i Rhetorik 
for hans Søn, som repeterer det, han af 
Faderen har lært herom paa Græsk, ved 
at spørge og faae Svar paa Latin. MHamm. 
FK.21. i sfigr. som: Have-Katekismus. 
JLMansa. (bogtitel. 1787). Hvad forstaaes 
ved en Stierne-Catechismus? En li- 
den Bog, som ved Spørsmaale og Giensvar 
meddeler fornuftige Begreber om Him- 
melen og de himmelske Legemer. PSøe- 
borg.SC.xxviii. jf.: Aristokraternes Cate- 
Q,\n.smMS.MCBruun.(bogtitel.l 796). jj (især CP ) 
billedl. (næsten kun i forb. m. gen. ell. poss. 
pron.); dels om værk, der indeholder den vig- 
tigste, fundamentale viden, de bærende (or- 
todokse) ideer inden for et vist fag, et vist 
(aandeligt) omraade, ell. om indbegrebet af 
en saadan viden, saadanne ideer; dels om 
indbegrebet af en persons overbevisninger, 
meninger, ideer (jf.: Hvad er Æren? Et 
Ord . . den skal jeg ikke have noget af. 
Æren er bare et Vaabenskjold i en Kirke. 
Og saadan ender min Katekisme. iVilføZZ. 
Shak.62). Holb.DR.III.4. det Studium, at 
vinde en stor Herres eller hans Dome- 
stiqvers Yndest, bliver et Hoved-Studium 
og Solicitanternes store Catechismus. sa. 
MTkr.471. den aristoteliske Afhandling 
om Tragødien. Jeg søgte stedse at ind- 
præge mig denne sunde Menneskefor- 



stands Katechismus vel i Hukommelsen. 
Oehl.Er.l 1.110. „Coquetterie kan ofte være 
en Dyd." . . „Ja, ja I Enhver har sin Cate- 
chismus." Gylb.XlI.172. Det er i Grunden 
meget lidt, som man efter hans (o: Kaa- 
lunds) Katekismus har Lov til at . . gøre, 
hvis man vil kaldes sxmå. Brandes.! 1.444. 
i min Katekismus staar der at den er 
Skruebrækker, som gaar i Arbejde hvor 

10 Tilgang er frabedt. AndNx. PE. 111.297. 
Il (8pø9') overf.; dels (1. br.) om tegnebog, 
(jeg vil) rive et Par Blade af Prangerens 
t.2Lt\ie\iismus.Blich.(1920).YI.142. dein (især 
dial.) om spillekort(ene). Feilb.IV.276. 
fandens katekismus. «m8/.i54. Holm blads 
katekismus, se Holm blad. Katekis- 
mus-, i ssgr. (f m. lat. gen.- form: Cate- 
chismi-. Catechismi -Forklaring. Reskr.^^/s 
1742. Catechismi -Prædikener. Eeskr.^ys 

20 1803.§3,B). (i alm. spr. oftest m. nedsæt, bet.) 
om hvad der henhører til undervisningen i 
den kristelige børnelærdom. Mindst een Gang 
om Maaneden skulde hver Bys Ungdom 
have Undervisning (i katekismus af degnen). 
Undervisningen endte altid med et lille 
Gilde .. Katekismusgilder. PC-B^onde- 
sen.Degnekaar.(1896).28. (de) 5 C at ech is- 
musprædikener, som bør holdes5Dage 
efter hinanden efter Catechismi 5 Parter, 

30 (skal) i fire dertil udnævnte Uger aarlig 
. . forvandles i Catechisation, og ellers 
vedblive. Reskr.y5l739.D,l. den sædvan- 
lige jammerlige Catechismus-Ramsen. 
Birckner.Tr.l23. hvis Horsens Skole (blev) 
reduceret til en Dansk Catechismus- 
Skole (o: nedsæt, betegnelse for en dansk 
(HLS) skole; jf. kateketisk skole u. kate- 
ketisk^. Gram.Breve.156. || spec. i (nedsæt.) 
betegnelser for personer, der (som lærer ell. 

40 elev) har med denne undervisning at gøre. 
det forholder sig saaledes, ved ethvert Ka- 
tekismusbarn. G P Brammer. (Skat Rørd. 
Forsvar imodBiskopBrammer.( 1869 ).21). det 
blev (præsten) sagt, hvor skinbarlig den 
leede Djævel gik der henne i Moesen 
og kaldte ham en Katekismus -Dreng. 
NBlich. ViumPræstekald. (1 795). 210. Blev 
Fritteren afvist, så hed det hånligt, at 
her var en som bildte sig noget ind, en 

50 KsLteMsmusdreng. Rø7'd.KK.23. Feilb. 
Kat-gald, et. se Katteguld. -hag^e, 
en. [12] ^ katblokkens hage, der hugges i 
røringen (jf. -krog^. Sø Lex. (1808). Kusk 
Jens.Søm.'229. -halse, v. {fra holl. kat- 
halzen, gøre forgæves anstrengelser, trættes, 
kives; vist egl. om den u. Kattestrud omtalte 
leg; nu næppe br.) ]) ^ om skib: vende 
(for vinden) hyppigt og uden grund. Harboe. 
MarO.477. 2) 'strides; kives; trættes. Hvilken 

60 falsk Politik af Belgien at taale længer al 
den Kathalsen om Luxembourg.i4i^Téic7ier- 
ning.EfterladtePapirer.IL(1877).160. -is, 
se iKatteis. -krog:, en. [12] ^ d. s. s. 
-hage. Saaby. ^ -leber, en. [12] ^ løber 
(tov), der vises mellem katblokkens skiver og 
tre lignende paa enden af kranbjælken, og 



213 



Katning 



Katost 



214 



hvormed ankeret hejses op. Sø Lex. (1808). 
KuskJens.Søm.228. 

I. Katning, en. flt. -er. ^ egl.: hand- 
lingen at katte (3); konkr.: kattet ende. 
SøLex.(1808). Funch.MarO.II.70. Tampen 
(forsynes) med en smuk K&tning. KuskJ ens. 
Søm.27. 

II. Katning:, en. se katte. 
H.atoiicisnie, en. [katoli'sisma] (nu 

næppe br. Kaio\\cismus.PMøll.II.23.Meyer.^). 
(fra ty. katholizismus ell. fr. catholicisme; 
/i/ Katolik) indbegrebet af den katolske 
kirkes lærebygning, ritus osv. ^.//".Papis- 
rae^. Maren, den gamle papistiske Satan, 
var hemmelig gaaet over til Katolicismen, 
og dyrkede . . en Helgen ved Navn St.Knud. 
FMølLlI.23. Catholicismens og Protestan- 
tismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus. 
HNClaus.(bogtitel.l825). Naar én Gang den 
danske Katholicismes Historie skal skrives, 
maa et nyt Afsnit begyndes med Mogens 
BaWin. Jørg. Liv. 11.79. Katolik, en. 
[kato'li^] ftt. -ker. (<z/. katholik, /V. eatholi- 
que, af mlat. catholicus, gr. katholikos, se 
katolsk) 1) egl. (m. h. t. oldkristelige forhold) 
om person, der tilhører den almindelige (udelte) 
kristne kirke, har den rette tro, er ortodoks (jf. 
Holb.Kh.lOO samt u. katolsk 2); nu næsten 
kun (mods. Protestant olgn.) om person, 
der tilhører den katolske kirke, er til- 
hænger af katolicismen ( j f. F apist ). Cit. 
1700.(KbhDipl.VII.580). en nidkier Catho- 
liqve. Holb.DR.IV.7. et Egteskab imellem 
Katholik og Lutheraner. /Si66.77.i 05. hun 
er en ivrig Katholik og besøger Messen 
langt tiere end jeg. Hauch.IV.. 3.39. Schand. 
IF.3S. II (sjældnere) om tilhængere af den 
græsk-katolske kirke; især i forb. græsk- 
katolik. SaUXIII.706. 2) (cigarmager- 
jarg.) støvle. Dania. III. 54. Katolik- 
inde, en. [1] (1. br.) kvindelig katolik. 
Ing.EF.V.138. Schack.432. KLars.AE.119. 
katolsk, adj. [ka'to'ls^] ^f katolisk. 
Holb.DR.IV.7. Seidelin.89. OehlDigtn .1.159. 
jf. JPJac.1.176). (ænyd. katholisk og ka- 
tholsk (KbhDipl. VI. 563), ty. katholisch; 
gennem lat. catholicus af gr. katholikos, 
egl.: almindelig, universel, af katholu, adv.: 
i al almindelighed, af katå, med hensyn til, 
og halos, hel) 

1) almindelig; almengyldig; kun i 
visse faste forb. som: de ti katolske be- 
greber, (filos.) om de ti aristoteliske kate- 
gorier. Meyer.^ de katolske breve, (teol.) 
betegnelse for syv nytestamentlige breve, der 
ikke er rettede til bestemte enkeltpersoner ell. 
menigheder (jf. almindelig sp.467^^). SaV 
X1II.703. 

2) egl. tilhørende den almindelige 
kristentro; rettroende, ortodoks olgn. 
(jf. Katolik 1 beg.); nu næsten kun: som 
tilhører, henhører til katolicismen 
(jf. græsk-, romersk -katolsk^, naaer en 
Første blir Catholsk, saa blir og Hofmæn- 
dene C2Aho\s\iQ. Holb.TJHH.11.8. Ingen 
Borger kan i Bern givte sig med et Ka- 



tholsk Fruentimm er.JFr5wee<^.J.4?4i. *skiønt 
mig mored de catholske Fagter, | Blev 
jeg en Protestant. Oehl.L.I.307. Faderen 
. . var catholsk Christen. Ing. EF. XI II. 205. 
Hvor Biskopperne var (o: i oldtiden og 
middelalderen) i dér var Kirken, og hvad 
de enedes om, var kditols^. Sal:^XIII.703. 
jf.: hans Fader, som er orthodox, ja end- 
ogsaa catholsk i Politiken, frygter vist, 

10 at hans Søn . . er død i et politisk Kjæt- 
tQT\.Gylb.V.168. I| den katolske kirke, 
de afdelinger af aen kristne kirke, hvis over- 
hoved er paven. FrSneed.1.392. J ør g. Liv TI. 
79. jf. bet. 1 : den ene almindelige Kirke, 
som ogsaa Reformatorerne kaldte catholsk. 
Ing.EF.V.165. katolsk majestæt, kon-. 
ge, titel for de spanske konger. Sal.^XIII) 
706. paa sin katolsk, (nu næppe br. 
efter katolsk skik og brug. Maaitidet va'' 

20 ret paa sin Catholsk, alting Fisk og lige 
dermed priviligeret. Eleven f.RJ. 44. Høysg. 
S. 128. II talem. (især dial.). Han drikker 
for dem Alle ligesom den katolske Præst. 
Mau.I.134. Feilb. || substantivisk: (de) ka- 
tolske, katolikker (ne). IIolb.Kh.27 2. nu 
næsten kun i ssgr. (de) græsk-, romersk- 
katolske (jf. ogs, u. romankatolsk^. 

3) (dagl.) overf. anv. af bet. 2; nu kun 
om personer og dyr (jf.: Vi Danske sige 

30 om hvad vi ikke kunne hitte Rede i eller 
finde ud af, at det er, som det var catholsk. 
Bagges.DV.IX.121) ; dels: forvirret; for- 
styrret; tosset; gal (1(2)); dels: meget vred; 
arrig; ophidset; gal (2(i)). Moth.K74. 
*Rynket, vigtig, melankolisk, | Som en 

f am mel Abekat, | Blier hans Hoved fast 
atolisk, I Han veed ei hvor det er fat? 
Oehl.Digtn.I.159. *Jeg blier af Veemod 
halv Q2^\io\sk.Blich.(1920).IV.204. Karlen 

40 skulde vande (to øg) i Dammen, og saa 
blev de katolske — bremsgale velsagtens. 
JVJens.IIF.58. alle de nymodens Kunster 
de var til at gøre Folk helt katolske med. 
AUhrskov.Folk.(1925).110. Esp.441. Feilb. 
II ofte i forb. katolsk i hovedet i sa. 
bet. lad os tale om noget andet, det er 
noget forstyrret Tøy, man kand blive 
Catolsk i Hovedet deraf. Holb.Er.III.2. 
Rahb.(Skue8p.XI 1.358). Tyren begyndte 

50 at blive katholsk i Hovedet. Hostr.ML.95. 
Feilb.BL.346. 

Katon, et. se Katun. 
Kat -ost, en. (nu kun dial. Katte-. 
Cit.1705 (se u. bet. 1). JTuscIi.345 (sjæ.ll). 
OrdbS.(Ærø)). flt. (1. br.) d. s. ell.-Q (Job. 30. 4 
(Chr.VI)) ell. -er ( Drejer. Bot Term. 287. 
OrdbS.(Fyn)). (glda. katost (Harp.Kr.304), 
æda. kattæost (smst.), ty. katzenkase) ^ 
1) (egl. m. henblik paa ell. om (endnu dial., 

60 se Feilb.) plantens frugt, der minder om en 
ost) Malva L.; især om de i Danmark al- 
mindeligste arter M. silvestris L. (almindelig 
katost), M. neglecta Wallr. (rundbladet kat- 
ost) og M. rotundifolia L. (liden ell. smaa- 
kronet katost) (jf. Katte-stol 1, -tarm 2.4, 
-urt 6;. JTusch.140.318. Rostr. Flor a.1. 190. 



14' 



216 



Katost(e)blad 



Kattefritte 



216 



jf.: de oprykke Katost (Chr.VI: kat-oste^ 
ved Buskene. Job.30.4. || (især foræld.) m. 
henblik paa plantens (knoppernes ell. de unge 
skuds, blades) anv. som en slags krydderi 
ell. som lægemiddel (jf. Katost(e)blady. *Du 
bæske Bær og Katte -Ost | med ømme 
Tænder tygger. Cit.l705.(Thott4^1525.Nr. 
34.8). Tilforne var Kat-Osten meget bru- 
gelig i M2iå.vAph.Nath.IV.309. J Baden. 
JIoratius.1.113. 2) (nu næppe br.; jf. dog 
Apotekerkatost) stokrose, Althæa L. (af 
katost familien). Moth.R114. 3) (dial.) atm. 
rejnfan, Tanacetum vulgare L. JTusch.345 
(sjæll.). 4) (dial.) gul snerre, Galium verum 
L. (jf. Katteurt 5). JTusch.98(jy.). Kat- 
ost(e)-blad, et. [1] spec. (især apot.) i 
flt, om blade af alm. katost, Malva silve- 
stris L., der p. gr. af deres indhold af 
planteslim finder anvendelse som folkelæge- 
middel. Katost-: Panum.380. Katoste-: 
VareL.'403. 

Katrine, propr. [ka'tri'na] undertiden 
i spøg. ell. nedsæt, betegnelser som Pimpe- 
katrine (Ing.LB.II.61), jf. ogs. Feilb. samt 
Rendekatrine. H.atrine-bloniine, en. 
{efter fr. prune de Sainte-Catherine; især 
T) fransk tørret blomme (sveske) med lang, 
spids sten. Moth.K74. Cathrineblommer en 
compot. Klevenf.RJ.133. kogte Katrine- 
blommer. Fr/[J'.Zo^c&.^56. II og8.(gart.)om 
selve denne blommesort. Rød eller blaa Ca- 
tharineblomme. Bredsted. Pom. III. 313. 
-mos, en, et. S( Catharinæa undulata (L.). 
den paa aaben Mark almindelige Kata- 
rine-Mos. Fedders.S.1.190. 

kat-ry j^S^et, -safir, se katte-ry gget, 
-safir, -skib, et. {efter eng. f cat, mlat. cat- 
ta; grunden til benævnelsen ukendt; foræld.) 
koffardiskib, tidligere anv. til iransport af 
kul ell. tømmer. OeconJourn.1757.910. VSO. 
-skive, en. [12] ^ skive i katblokken. Lar- 
sen, -slkseg;, -spor, -sten, -selv, se 
Katte-skæg, II. -spor osv. -taije, en. [12] 
^ d. s. s. Kat 12. TeknMarO. 

katte, v. ['kada] -ede. vbs. -ning (i 
bet. 2: MR. 1785. 32. Drachm.DJ.1.279. i 
bet. 3: se I. Katning. i bet. 4: SøLex.(1808). 
Scheller.MarO.). {afl. af Kat) 1) (,sml. ty. 
katzbalgen; til Kat 1) f slaa, rive som 
en kat. jf. Blich.(1920).XII.136. reciprokt: 
slaas; kæmpe; strides. At kattes om 
Noget. VSO. li (jf. bet. 2 samt Feilb.) 
skænde paa; revse. Moth.K73. 2) {jf. 
eng. cat; til Kat 8; foræld) straffe med 
slag af en kat (8). om han er Gemeen, 
kattes med 8de Gange 27 Slag i 3 Dage, 
og arbejde i lem. Søkrigs A.(1752).§ 538. 
Ingen . . maa tampes eller kattes for Ka- 
nonen. Resol.^^/sl793.§6. Grundtv. Saxo. III. 
290. Svinebunden paa Gulvet kattes han, 
i Skrævet. JVJens.CT..303. 3) {vel egl. til 
Kat 8 ell. videre anv. af katte 2) ^ m. h. t. 
tov(ende): flettede yderste ender af de 
enkelte garn, hvoraf tovet besfaar, sam- 
men paa en særegen maade, saa at enden 
ikke flosser, lettere kan vises gennem en blok 



olgn.VSO. Funch.MarO.1.49. KuskJemSøm. 
30. 4) {jf. eng. cat, holl. katten; afl. af 
Kat 12) ^ v.hj. af katten hejse anke- 
ret fra klysset op under kranbjælken. 
SøLex.(1808). Funch.MarO.L78. kat op I 
Scheller.MarO. jf.: *Fregatten hun gired 
. . I Dobbelt Betjening agter ved Rattet, 
I og Alting surret og skalket og kattet. 
Drachm.STL.87. 5) katte to ankre sam- 

10 men olgn. {jf. Katanker samt holl. katten) 
^ fastgøre to ankre til hinanden v. hj. af 
en svær tovstrop (for at ankrene skal holde 
bedre fast i bunden). l8lKy8t.44. Bardenfl. 
Søm.I.147. 

Katte-, i ssgr. ['kada-] (jf. dog Katte- 
rapé^. af Kat 1 (jf. Kat- 1). '-a8:tig:, adj. 
(■f kat-. Oehl.Tieck.6). Ingen havde be- 
mærket den lette Italieners katteagtige 
Fjed. Bergs. PP. 393. katteagtig Tilbage- 

20 holdenhed. -Brawdes.7Z.456. katteagtige 
rovdyr, (zool.) fællesbetegnelse for fami- 
lierne katte (Felidæ), desmerdyr, dværghy- 
æner og hyæner. SaVXIII.709. -ang^st, 
adj. (sj.; jf. II. hundeangst^ meget angst, 
bange. JD&H.IL634. -bjarn, en. (zool.) 
halvbjørnen Ailurus fulgens F. Cuv. (der 
minder om en kat); panda. Af tenp.^/ 41910. 
4.sp.4. SaUXIIL709. -bov, en. (vet.) be- 
tegnelse for hestens bov, naar underarmen er 

30 meget kort og staar næsten lige. Viborg.HT. 
59. -byld, en. {ænyd.ksittehiuld, ty.ksLtzen- 
beule; dial.) om en slags smaa bylder, især 
paa fingrene (jf. Fingerbyld^, if. folketroen 
fremkaldt af kattesten. Moth.K72. Apot. 
(1791).238. Thiele.IIL117. Dania.I.281. 
OrdbS.(sjæU.). -byld(e)-art, en. ^ (nu 
næppe br.) vaar-gæslingeblomst, Draba vema 
L. (vel brugt som middel mod kattebylder). 
VSO. JTusch.74. -byld-sten, en. (nu 

40 kun dial.) d. s. s. Kattesten. Moth.K72. VSO. 
Feilb. -dag:, en. (især dial.) i flt. betegnelse 
for et vist antal (oftest: 8 ell. 9) dage, der 
følger efter hundedagene (i slutn. af august). 
Levin, (sjæll.). FrGrundtv. LK. 135. Sjæll 
Bond.16. Feilb. -drne, en. 2( (nu næppe br.) 
bidende stenurt, Sedum acre L. Moth.K72. 
VSO. -dyr, et. (I br.) om kat (ell. andre 
dyr af kattenes familie). JPJac.I.153. Wied. 
S. 129. CP -Ijed, et. lydløst, listende trin 

50 (jf. u. -fod 1 , -klo 1 , -pote 1). Han sov 
haardt og mærkede ikke, at Noget nær- 
mede sig ham med Kattefjed. Thyreg.BB. 
11.37. Schand.TF.1.237. D&H. -fod, en. 
1) (1. br.) i egl. bet.; spec. i udtr. for lydløs 
gang (jf.-i\eå, -klo 1, -pote 1^- Nysgjer- 
righeden drog mig — paa Kattefødder 
skred jeg derhen. Blich.( 1833). IV. 158. 2) 
^ 2.1) Antennaria Grtn. (om grunden til 
benævnelsen jf.vAph.Nath.II.252; sm/.Hare- 

60fod3.i;. JTusch.103. Rostr. Flora. 1. 374. 
2.2) (nu næppe br.) d. s. s. -urt 1. JTusch. 
152. Moth.K72. VSO. 2.3) rundbælg, Anthyl- 
lis vulneraria L. (jf. -klo 4.i, -kløver^. VSO. 
nu kun (dial.) i ftt.: JTusch.22 (bornh.). 
-fritte, en. (zool.) halvbjørnen Bassaris 
astuta Lichtst. (af størrelse som en kat); ca- 



217 



Kattefngl 



H-attemynte 



218 



camisli. SaUXIlI.709. -fugl, en. V O 

den nordamerikanske drosselfugl Galeoscop- 
tes carolinensis L. (der har et kattelignende 
skrig). SaUXIII.709. 2) den australske 
spurvefugl Ælurædus maculosus. BøvF.II. 
550. -fede, en. MO. Feilb. talem. (nu 
1. br.): mus og mælk er katteføde. VSO. 
-fflimmer, et. (sj.) d. s. s. -guld. billedl.: 
VVed.FF.166. -glæde, en. % (nu næppe 
br.) 1) d.s. s. -urt 1 (jf. -lyst;. JTusch.152. 
VSO. BerlTid.'''hl922.Aft.2.sp.8. 2) læge- 
baldrian, Valeriana officinalis L. (jf. -roåj 
-urt 8;. VSO. 3) stærktlugtende kortlæbe, 
Teucrium marum L. (jf. -plante, -urt 7). 
VSO. -græs, et. ^ (nu næppe br.) eng- 
rævehale, Alopecurus pratensis L. (jf Kavle- 
græs; VSO. Drejer. Foderurter. (1837). 99. 
-guld, et. (1. br. Kat-. BerlTid.Kv.yiil920. 
l.sp.é). (mineral.) gult (guldlignende) skæl- 
let glimmer (2) (jf. -glimmer, -sølv samt 
Krageguld;. vAph.Nath.III.109. VareL.^ 
403. -haj, en. Jf storplettet rødhaj, Scyl- 
lium stellare L. Brehm.Krybd.419. BMøll. 
Dy L. III. 205. -hale, en. 1) i egl bet. (jf. 
-rumpe 1, -stjært i;. VSO. D&H. || (dial.) 
talem. (jf. u. Kat 2.2). Å, vil du ikke ha' 
en kattehalel . . Til det madvragende barn, 
eller når noget forlanges, man ikke vil 
give. Krist.0rdspr.nr.4110. 2) ^ 2.1) Ly- 
thrum L., især L. salicaria L. (pilebladet 
kattehale; j/". -rumpe 8.1). JTusch.140. An- 
dres. Klitf. 2 66. Uostr. Flor a.1. 243. \i fit., om 
hele familien Lythraceæ. Lange.Flora.745. 
jf. Drejer. BotTerm.2 78. 2.2) (nu kun dial.) 
ulvefod, Lycopodium L. JTusch.138. VSO. 
2.3) (dial.) slangehoved, Echium vulgare L. 
(jf.-Tumpe S.2 ).JTusch.298(jy.). 2.4) (dial.) 
eng-troldurt, Pedicularis palustris L. smst. 
163(jy.). 2.5) (dial.) harekløver, Trifolium 
arvense L. (jf. -rumpe 3.3 samt Harerumpe;. 
sm8t.346(jy.). 3) (dial.) d. s. s. -rumpe 4. 
VSO. (Thy), -hoved, et. spec. ;ai (maaske 
omdannelse af Kartove; om en slags smaa 
morterer, især brugt til salutering. Levin. 
Baud.G.259. -hul, et. (dial.) et især i 
porte ell. døre udskaaret hul, hvorigennem 
katten kan slippe ud og ind. vAph.(1759). 
Biehl.Cerv.LF.II.231.233. D&H. Feilb. -is, 
en. (dial.) tynd hvid is, hvorunder vandet 
er svundet bort; skrogis; i8(e)skrog. Kat-: 
NJeppesen.HT.8. Feilb. -jag, et, (sj.) en. 
(dagl, især dial.) stærkt hastværk; kissejag (jf. 
Jag s;; oftest (efter udtalen) skrevet Katte- 
jav: det Katte- Jav, som Højre har med at 
rive Ministeriets Medlemmer ned af Ta- 
buretterne. PoU^ 1 51894.1. sp.5. det er græs- 
seligt at tænke paa . . Og saa har det en 
forbandet Kattejav med det hele. Johs 
PalM.TV.35. Esp.441. Feilb. -Jammer, 
en. (sj.) som overs, af Katzenjammer. Vilh 
And.ÉT.205. -killing, en. kattens unge 
(killing) (jf Katungej. Moth.K72. Katte- 
killinger og Hundehvalpe. jffawc/i.J7.55i. 
BMølLDyLJ.69. jf.: (tigerungerne) er, naar 
de kommer til Verden, halvt saa store 
som en Huskat, og, som alle Kattekillin- 



?er, henrivende SmsLSLvæsner. Brehm.DL. 
.128. II ofte i sammenligninger, et lille, ny- 
deligt Huldrebarn . . det var ikke meget 
større, end en Kattekilling. Ing.EF.III.lO. 
Hun var . . levende og væver som en 
Kattekillin g. EErichs. S. 151. Krist. Ordspr. 
nr.4112. -klever, en. se -kløver, -klo, 
en. I) i egl. bet. vAph.(1764). VSO. MO. 
II billedl. *frygt hendes (o: kvindens) Pan- 

lothervrede, men mest hendes Katteklo. 
Drachm.DD.17. jf.: Havde han ikke idag 
vist, at han kunde besejre en obstrenasig, 
kattekloet Satansyngel af et Kvindfolk 
ved sin Manddomskraft alene? SvLa.AB. 
65. II gaa paa kattekløer olgn., liste, 
snige sig; gaa forsigtigt, stille til værks (jf. 
-fjed, -fod 1, -pote 1). Levin. Larsen. 2) f 
højhælet sko. Moth.K72. Langebek.Lex.K72c. 
3) (nu næppe br.) i fit, om daarlig skrift: 

20 kragetæer. Kom med det (o: brevet) .. jeg 
kender hans Kattekløer. Blich.( 1920). VI. 
110. 4) 2f (dial.) i fit. 4.1) rundbælg, An- 
thyllis vulneraria L. (jf. -fod 2.3, -kløver;. 
JTusch.284(sjæll., jy.). 4.2) blæresmælde, Si- 
lene inflata Sm. JTusch.341(sjæll.). 4.3) alm. 
kællingetand. Lotus corniculatus L. Feilb. 
-klover, en. (nu ikke i rigsspr. -klever. 
JTusch.22. vAph.Nath.IV.371. VSO.). ^ 
rundbælg, Anthyllis vulneraria L. (jf. -fod 

30 2.3, -klo 4.i;. JTusch.22. SaUXIII.711. 
-knur, et ell. (nu næppe br.) en (VSO. 
MO.). (nu 1. br.) knurrende lyd fra en kat^ 
der „spinder''. VSO. MO. S&B. \\ (sj.) d. s. s. 
-snurren. S&B. Larsen, -koncert, en. 
(nedsæt.) om den mjaven, der ledsager katte- 
nes parring; overf., om daarlig musik olgn. 
(jf. -musik;. S&B. VortHj. 1114.18. -kon- 
ge, en. titel, der gives til den person, som 
ved tøndeslagning slaar hul paa tønden (slaar 

40 katten af tønden). EPont.Atlas.II.221. Da- 
vids.KK.86. Feilb.BL.261. -lyst, en. ^ 
(nu næppe br.) d. s. s. -urt 1 (jf. -glæde i;. 
Viborg.Pl.(1793).119. Tychsen. A.I.518. MO. 
-musik, en. egl. om musik af dresserede 
katte (vAph.Nath.IV.303) ell. om kattenes 
mjaven under parringen; nu næsten kun 
(dagl.): lyde, frembragt paa forsk, ting af 
børn, der leger, personer, der demonstrerer 
olgn.; daarlig, ildelydende musik; støj, larm, 

50 spektakel (af mange raabende, skrigende per- 
soner) (jf. -koncert;. Ing.EM.II.127. Has- 
lund har malet Børnenes overmodige Hor- 
de, der i de stores Fraværelse har taget 
Atelieret i Besiddelse og dyrke Katte- 
musik. JLaw^-e. I. ^49. Værre Kattemusik 
end den, en Avislæser under Krigen har 
hørt, kan intet Kor af virkelige Hankatte 
iTemhrmge.Brandes.TD.34. da en yngre 
Lærer . . søgte at appellere til vor Søm- 

60 melighedsfølelse som „voxne, dannede 
Mennesker", blev han modtaget med en 
Kattemusik, der skyndsomst fik ham til 
at fjerne sig. Drachm.E0.229. Legeb.I.b.4. 
-mynte, en. {glda. d. s. (Harp.Kr.297)) 
3f d. s. 8. -urt 1. JTusch.152. vAph.Nath. 
IV. 312. Wilse.B.V.193. BerlTid.^Vi 1922. 



219 



Kattcnesl 



Kattespas 



220 



Aft.2.sp.3. t -neifl, en. (maaske omdan- 
nelse af Kartnegl) d. s. s. Kartnegl. Moth. 
K72. VSO. -ost, en. se Katost. -pine, 
en. (dagl.) slem knibe, forlegenhed. Gid han 
da var her for at hjelpe os ud af vor 
Kattepine. Heift.Poef.r.i 76. allermeest var 
et Skib i Kattepiine (under stormen)^ som 
laae lidt udenfor Mouillen (o: molen) for 
Anker. BudBay. EP. 1. 196. Han er i en 
slem Kattepine. FSO. FalM.IV.410. Hørup. 
TI. 33 3. Feilb. -pjas, et. se u. -pus. -plad- 
der, et ell. (nu næppe hr.) en (VSO.). (nu 
kun dial.) taabelig snak; sludder; vrøvl. VSO. 
Feilb. -plante, en. ^ (1. br.) d. s. s. 
-glæde 3. Haveselsk.1916.Till.Febr. 8. -pote, 
en. 1) i egl. bet. *Under det stive Skjørt 
stak frem koket | en lille Fod, der saa 
behændig krummed | sig som en Katte- 
pote, smidig, let. Schand.Ul).39. || gaa paa 
kattepoter olgn., d. s. s. gaa paa katte- 
kløer (se u. -klo 1). En ensformig, søvn- 
dyssende Hvisken sniger sig om Huset, 
Ildens Knitren gaar paa Kattepoter, dan- 
ser foran de Sovendes Senge. Goldschm.V. 
494. *I vor Angst for tyske Noter | gik 
vi om paa Kattepoter | i vort eget dan- 
ske Land. Font. ( UgensTilskuer. III. (19121 
13). 155). II (sj.) meton., om person, der i 
sin optræden minder om en kat. Forlaget . . 
havde gjort klogest i ikke at give de 
to skrivende Kattepoter alt for frit Spil. 
FoVI\il925.3.sp.4. 2) {efter eng. cat'spaw) 
^ krusning, der fremkommer paa havets 
glatte overflade, naar en let brise tager til- 
løb efter vindstille (jf. I. -spor 2). DagNyh. 
^Viol922.11.sp.3. Hundreder af Øjenpar 
spejdede Horisonten rundt efter den mind- 
ste Krusning, og virkeligt viser der sig 
mod Middag nogle langstrakte „Katte- 

goter" henover det før saa spejlblanke 
und. smst.^Vel924.3.sp.l. 3) ^ (dial.) gul 
evighedsblomst, Gnaphalium arenarium L. 
J tusch.. 307 (Sjæll., Falster). -pns, en. 
kælende benævnelse for en kat (jf. Pusj; i 
børnerimet: *ride, ride ranke til møllerens 
hus. I Der var ingen hjemme uden (en) 
lille kattepus (HCAnd.VII.211: et lille 
Kattepjus;. Krist.BRL.46. Halleby.234. 
Feilb. -pære, en. {vel dannet efter Heste- 
pære 2; sj.) et af kattens ekskrementer (jf. 
-skidt^. *Du (o: ræven) gav mig (o: ulven) 
til en Skienk en Drek, en Katte-Pære | 
Om jeg nu slap dig løs og lod dig sikker 
gsiSie.lieynikeFosz.(1747).541. f -rad, en. 
skældsord (til en person). Du Hundesteilel 
du Katteradl du GsHgeiugU Rahb.(Skuesp. 
IX.181). VSO. -rapé, en. [kadarB'pe.'] 
{om 2. led se Rapé; 1. led er maaske Ka- 
rotte 2; kbh. (gldgs.)) overhaling; prygl; 
skænd. OrdbS. -rod, en. % (nu næppe 
br.) om (roden af) læge-baldrian, Valeriana 
officinalis L. (jf. -glæde 2, -urt 8;. VSO. 
-rnmpe, en. 1) (især dial.) om en kats 
hale ell.rumpé (jf.-hale 1, -stjært 1, -svans 1^. 
(de) har en Rem om Livet, derpaa hen- 
ger Refve- og Katte - Rumper. P^w^^.X^P. 



820. Beiser. 1.273. VSO. 2) f rakle (af has- 
sel ell pil olgn.). vAph.Nath.VI.291. VSO. 

3) ^ 3.t) (dial.) d. s. s. -hale 2.1. JTusch. 
140. VSO. Feilb. 3.2) (dial) d. s. s. -hale 2:8. 

VSO. JTusch.75(bornh.). 3.d)(nu næpjpe br.) 
d. s. s. -hale 2.6. Moth.Conv.KlOo. JTusch. 
245. 3.4) (nu næppe br.) kæruld, Eriopho- 
rum polystachyum L. JTusch.83. OecMag. 

V 1.334. VSO.' 3.5) (nu næppe br.) fredløs, 

10 Lysimachia L. Moth.Conv.K105. vAph.Nath. 
11.487. 3.6) (nu næppe br.) navn paa den 
tropiske planteslægt Acalypha L. (hvoraf flere 
arter har haleformet blomsterstand). VSO. 

4) (^, I br.) i flt., om fjerskyer (cirrus; jf. 
-hale 3, -stjært 4;. Weilbach.NS.6. -ry|f, 
en. spec. i forb. gøre katteryg for {jf. 
ty. einen katzenbuckel machen ; /. br.) krybe, 
sleske for (en); bukke og skrabe for. D&H. 
jf.: *Spraderen med sin Katteryg | Kan 

20 plumre Lauget lidt for os andre. Bahb. 
FoetF.1.14 6. -rygget, adj. (ogs. kat-. VSO. 
MO.). (^, nu I br.) om skib: hvis dæk er 
buet; om dæk: buet. SøLex.(1808). -safir, 
en. (nu næppe br. Kat-. Hinnerup.Juv.325). 
(guldsm.) sorteblaa ell. grønligblaa safir (jf. 
-øje 3;. SaUXIV.551. -skidt, et. (dagl, 
især dial) kattens ekskrementer (jf. -pære^. 
}\talem.: skinne som katteskidt i maa- 
neskin, (spøg.) skinne stærkt; falde stærkt 

30 i øjnene. Krist.0rdspr.nr.4113. Hvorfor er 
du saa glad? . . Dine Øjne skinner jo som 
Katteskidt i Masineskin. AndNx.FE. 1.92. 
Feilb. OrdbS. (sjæll). -skind, et. skind af 
kat, især brugt til pelsværk. BDiderichsøn. 
Friderichs-Berg. (1 705). C3 r. Goldschm.III. 
101. VareLH03. en graa og hvid Katte - 
skinds Uniie. Adr.^^U1762.sp.l6. || talem. 
(I br.). Jeg kan ikke taale at se dig saa 
sorgfuld som et pisket Katteskind. FrFoul- 

40 sen.MD.llO. -skæg, (i bet.l:) et, (i bet.2:) 
en ell et (Moth.K72. VSO. Andres.Klitf. 
164). (dial Kat-. Cit.l757.(JySaml.3B.IV. 
405). Aakj.VB.126. Feilb.). 1) (nu Ibr.) 
de lange stive haar omkr. kattens mund: 
knurhaar. VSO. MO. D&H. 2) ^ om forsk, 
græs- og sivarter. Moth.K72. Feilb. især: 
2.1) Nardus stricta L. (jf. Kalkkost 2). 
JTusch.150.320. Andres.Klitf. 164. Rostr. 
Flora. 1. 12. 2.2) (dial.) sandskæg, Coryne- 

50 phorus canescens Beauv. JTusch. 67 (jy.). 
Feilb. 2.3) (dial.) børstebladet siv, Juncus 
squarrosus L. JTusch. 118. 311 (jy.). Feilb. 
GJ -smidig, adj. Drengen (lægger sig) 
med kattesmidige Vridninger . . op mod 
Moderen. ZakNiels. Ki.^175. Børd. KK.146. 
Gjel.M.82. (danserindens) kattesmidige Le- 
geme. Tilsk. 1927. 11.43. -snnrren, en. 
spec. (med.) : mislyd ved klappe fejl, der min- 
der om en kats spinden (fré misse ment ca- 

60 taire; jf. -knurj. Meyer. ^388. -spas, en. 
(dagl, gldgs.) i fit.: egl springen omkring, 
kaad opførsel olgn. (som. en kat); kunststyk- 
ker; hundekunster; løjer; spas; narrestreger 
(jf. -stveg). hånd har faaet de Kattespat- 
zer i Hodet (o: at fri til en ung pige). 
KomGrønneg.I.71. Hvad kand en Linie- 



221 



kattespase 



Kattetunge 



222 



Dandsere ikke giøre for Kate -Spadser 
med sin Maskine (o: legeme)? Agerbech. 
FL.26. *Mit Lune . . | Giør Kattespaser 
af og til. Bagges.Il.282. unge Killingers 
Spring og Kattespaser. RUss.ME.III.278. 
VilhAnd.FM.Il.23. || sjældnere i anden anv., 
fx. om kneb, udflugter: Han brugte alle- 
haande Kattespadser for at slippe. VSO. 
om uærlig optræden: *vi Usselrygge lover | 
Iblandt en Ting, ei altid bliver holdt; | 
Langt fra jeg slige Kattespaser hover, | 
Men ofte Nød lidt Glemsomhed har voldt. 
TBruu7i.(Bahb.LB. 1.219). om genvordig- 
heder, bryderi: *Det Pigebarn, mig Him- 
len gav til Mage, | Er af en saare føle- 
lig Natur, I Hun giør mig grumme sielden 
Kattespaser. TBruun. Udv.Digte.(1834).24. 
S -spase, V. gøre, udføre kattespaser. *Med 
en Spring -Dands Kattespatze \ Udi Tov 
og Takkeladse. Wadsk.l5. I, -spor, et. 
(jf. II. -spor/ 1) (^ br.) spor af kattens fød- 
der. Levin. 2) {efter eng. eat'spaw; nu næppe 
br.) ^ d. s. s. -pote 2. Levin. IL -spor, et. 
(KsLt: Funch.MarO.n.70. Wolfh.MarO.164. 
t Kattespore, en. Moth.Conv.K105). (fra 
holl. kattespoor (ty. kattspuren, -sporen, 
pi.); egl. sa. ord som I. -spor; jf. Sandspor; 
^, foræld.) buet tømmer, som for at styrke 
skibsbunden lægges over inderklædningen tværs 
over kølsvinet; vistnok og s. undertiden om 
mellemrummet ml. to saadanne stykker tøm- 
mer, man kan stue Steen endogsaa i det 
allerforreste Kattespor. PGiinthelberg.Søe- 
KrigsHaand-Bog.Lfl 768).20. SøLex.(1808). 
OpfB.'II.524. Sal.X.315. -spring, et. 
(let) spring, der minder om en kats. (en) 
fremtrinnér i en Fransk Minuet, (en anden) 
paa Ungersk giør et krumt Kattespring. 
LTid.1725.815. Med et Par lette Katte- 
spring var Hr. S. i Skjul bag Markeds- 
teltene. In^.LB.1.68. (bispen gav) et Vink 
til Kapellan Ruffgaard, der stod som paa 
Kattespring ved Siden af Alteret. Pow^.F. 
1.197. II (gym.) spring over hesten (ell. en 
plint, bænk), hvoricnder man indtager en 
flygtig hugstilling (paa alle fire) paa hestens 
lænd og derefter foretager nedspringet ved 
at kaste legemet forover, sætte hænderne paa 
hestens forreste del og svinge benene uden 
om armene. Gymn.I.182. Folkeskolen. 1927 . 
509.sp.l. jf.: (soldaterne) kan gøre en hel 
Del Sjov, brydes, gøre Kattespring og 
more sig paa mange Maader. Rist.FT.150. 
•sten, en. ("Kat-. Thorsen. 150. Kværnd. 
Feilb.). (dial.) lille hvidlig rullesten af kvarts 
(naar de gnides mod hinanden i mørke, skal 
de kunne frembringe lys, og leg med dem 
fremkalder if. folketroen kattebylder; jf. Kat- 
tebyldsten;.ilfo//i.7i:75. Thiele. III. 117. VSO. 
Feilb. OrdhS.(sjæll.). || tidligere ogs. om mørk 
uren kalksten, der ved slag med hammer gi- 
ver en stinkende lugt fra sig ; stinksten ; an- 
trakonit. VSO. -stfært, en. 1) (nu næppe 
br.) kattens hale '(jf. -hale 1 osv.). VSO. 
D&H. 2) ^ om kort tov, fx. i den ende af 
en bøje, der er over vanaet: Funch.MarO. 



11.24. II især: sejsing, hvormed raasejl un- 
derslaas. SøLex.(1808). Funch.MarO. 1.6 5. 
Sal.X.315. S) ^ (nu næppe br.) agermaane, 
Agrimonia L. J Tusch. 7. vAph.Nath.1.66. 
JFBergs.G.84. 4) (nu næppe br.) om sky 
(jf. -rumpe 4=). *Jeg seer paa . . den lodne 
Sky, I Den vrede Kattestjert, som truer 
os. Søtoft.KH.112. -stol, en. ^ 1) (nu 
næppe br.) almindelig katost, Malva silve- 

10 stris L. JTusch.140. VSO. 2) (dial.) skærm- 
grenet vortemælk, Euphorbia helioscopia L. 
(j f -urt 4). JTusch.355(jy.). Feilb. f -streg, 
en. snyderi; puds (jf. -spas/ *Gid ingen 
Katte-Streger | I Aar Dig Lykken spille! 
TBruun. V 1.335. -strnd, subst. {ænyd. d. s., 
jf. no. (dra) kattestrupa, ty. katzenstrebel, 
-striegel, ænyd. stræbekat, ty. strebkatze og 
u. kathalse; sml. strittes klove u. Klov; nu 
kun dial.) navn paa en kraftprøve, en slags 

20 tovtrækning, ml. to personer, der liggende 
paa alle fire og med fødderne mod hinanden 
er sammenbundne med et reb (den, der kan 
trække den anden bort, har vundet); især i 
forb. trækkes (i) ell. (tidligere) drage 
kattestrud. Historie omTiile Ugelspegel.[c. 
1700].nr.8. Moth.K73. VSO. Feilb. -svans, 
en. 1) (1. br.) kattens hale (jf. -hale 1, 
-rumpe 1, -stjært 1/ VSO. her blev hen- 
des Stemme lind og logrende som en 

30 Kattesvans. Wied.S.259. 2) ^ (nu næppe 
br.). 2.1) alm. vandspir, Hippuris vulgaris L. 
(jf Hestehale 3.i;. VSO. 2.2) (skov-)padde- 
rokke, Equisetum (silvaticum) L. (jf. Heste- 
hale 3.2;. JTusch.81. VSO. -solv, et. (1. br. 
Kat-. LTid.1727.824). (mineral.) sølvglin- 
sende skællet glimmer; kragesølv (jf. -guld). 
Moth.K73. ÉPont.Atlas.III.171. *„Seer Du, 
hvor . . Sølvet her | I Stenen blinker?" 
— „Det er jo kun Glimmer." | . . „Ja, det 

40 er Kattesølv, som Cæsars Tale." Hauch. 
DV.I.171. SaUXin.712. -tarm, en. 1) i 
egl. bet.; især om streng olgn., lavet af kat- 
tes (ell. andre dyrs) tarme. VSO. Katte- 
tarme var det eneste Anvendelige til Flits- 
buestrenge.Bergs.GF.II.199. en Fiskebens- 
Ridepidsk, overflettet med Kattetarm. Gjel. 
R.104. II (spøg.) om violinstreng. Spille- 
mændene oppe paa Bordet maatte slide 
lidt stærkere paa Kattetarmene. i)rac/i»w. 

50 VT.339. sa.T.22. 2) ^ 2.t) (nu kun dial.) 
agersnerle, Convolvulus arvensis L. Moth. 
K73. VSO. JTusch.64(bornh.,sjæll.). 2.2) 
(nu næppe br.) snerle- pileurt , Polygonum 
convolvulus L. VSO. 2.3) (nu næppe br.) 
en slags vandaks, Potamogeton fili formis 
Pers. VSO. 2.4) (dial.) almindelig katost (1), 
Malva silvestris L. JTusch.l41(sjæll.). 2.5) 
(nu næppe br.) femfingerurt, Potentilla rep- 
tans L. JTusch.182. VSO. 2.6) (nu næppe 

60 br.) busken ægte alkanna (af kaitehalefami- 
lien), Lawsonia alba L. VSO. -trappe, en. 
(bygn.) aftrappet gavl (som paa landsby- 
kirketaarne) ; trappegavl. SaU XIII. 712. 
-tnnge, en. spec: 1) stykke (spise )choko- 
lade af form som en lille tunge. KMich.Don 
Juan.(1919).48. 2) 2f (nu næppe br.) sirand- 



223 



BLattennge 



Katnn 



224 



vejbred, Plantago maritima L. VSO. -unge, 
en. se Katunge. -urt, en. (nu kun dial. 
Kat-. He8teL.(1703).Blv. JTusch.124.301. 
S05.318(jy.). Thorsen. 151). ^ \) slægten Ne- 
peta L. af de læbeblomstrede , især N. cata- 
ria L. (alm. katteurt) (jf. -fod 2.2, -glæde 1, 
-lyst, -mynte). JTusch.152. Drejer. BotTerm. 
263. Rostr.Flora.I.320. jf.: den Forkærlig- 
hed, Katten har for Lugten af visse Plan- 
ter, f . Eks. Baldrian, Katteurt o. a. VortHj. i'o 
III4.17. 2) (dial.) løvetand, Leontodon Tara- 
xacum L. JTusch.l24( Samsø). 3) (nu kun 
dial.) kattehale (2.i), Lythrum Salicaria L. 
JTusch.140. smst.318(jy.). 4) (dial.) (skærm- 
grenet) vortemælk, Éuphorbia (helioscopia) 
L. (jf. -stol 2;. JTusch.301(jy.). 6) (dial) 
gul snerre, Galium verum L. (jf. Katost 4^. 
JTusch.303(jy.). 6) (dial.) katost (1), Malva 
L. Thorsen.151. 7) (dial. ell. apot.) stærkt- 
lugtende kortlæbe, Teucrium marutn L. (jf. 20 
-glæde 3, -plante^. Hempel. Flora. (1836). 
323. II om den tørrede overjordiske del af 
denne plante (ell. af katteurt 1), brugt som 
folkeligt lægemiddel og som tilsætning til snus- 
tobak. HesteL.(l?03).Blv. FolkLægem.1.37. 
11.10. VareL.''403. 8) (nu næppe br.) bal- 
drian, Valeriana L. (jf. -glæde 2, -rod/ 
vAph.Nath.IV.312. -va(d)sk, en. (dagl.) 
det at vaske s^ig ganske flygtigt (i ansigtet). 
han (kom) næste Morgen op i sidste Øje- 3o 
blik og drev det kun til en rent forsvin- 
dende Kattevask om Næsen, før han styr- 
tede ned i Klassen. ChKjerulf GU. 202. 
Han vaskede sig en Smule; men det var 
den rene Kattevask, lidt Slikkeri om Øj- 
nene og Mundvigene. TomKrist.LA.83. 
-velsig^nelse, en. i talem. se u. Hunde- 
bøn, -venlig, adj. forstilt (overstrøm- 
mende) venlig. Levin. F. (kattevenlig). Træd 
nærmere, unge Herre 1 — Det er mig uen- 40 
deligt kært at modtage Deres Besøg! Bøgh. 
1.232. du kan tro, jeg faar hende revet i 
Næsen af Nabokonerne — hun dér har jo 
ikke sin Fars Øjne! siger de og ser saa 
kattevenlige uå.AndNæ.PE.II.106. (hun) 
søgte ved kattevenlige Kærtegn at bringe 
det foregaaende Optrin i Glemme. Emil 
Rasm.FB.20. -Tenlighed, en. forstilt, 
uægte (overstrømmende) venlighed. Tante 
forsikrede mig med den mest drillende 50 
Kattevenlighed, at . . hun ikke (vilde) 
have beskyldt mig for Indbildninger. Bøgh. 
JT.458. Østrup. (Tilsk. 1903. 467). -eje, 
et. (nu især dial. Kat-. VSO. Feilb. i bet. 
S:mnnerup.Juv.343. VortHj. 11 3. 145). flt. 
-øjne ell. (nu ikke i rigsspr.) -øjen (Moth. 
K73), i bet. 2 ogs. -øjer (DagNyh.^hl924.7. 
sp.3. NatTid.y8l924.Aft.l.sp.l). 1) i egl. bet: 
kattens øje, ell. øje, der minder om en kats, 
fx. om smaa graalige øjne (hos mennesker), 60 
om skarptseende øjne olgn. (j/. katøjet/ Hånd 
har katteøien. siges om den der kand sée 
i mørke. Moth.K73(jf. Krist. Ordspr.nr.411 7). 
*Hvi bruger han | én Blind til Hvad der . . | 
just hørte Katteøine til at kiende? FGuldb. 
SS.111.386. guulgrønne, gnistrende Katte- 



øine. Jn^.ÆJii^./.iO. et Par Brilleglas, der 
lyste som et Par Katteøjne ved Gj en- 
skinnet fra Kakkelovnsilden. ScAand. Ti^. 
11.69. 2) lille rund linse, der i en indfat- 
ning er skruet bag paa cykler og motor- 
cykler, og som skinner ved belysning fra 
bagfra kommende automobiler olgn.; baglys. 
OpjfB.^ 12.120. Alle Motorcykler . . skal 
bagpaa være forsynede med et Spejlappa- 
rat {Yi^.ttQø\e).Bek.Nr.320''U1921.§4. Vilh 
And. S. 71. 3) (mineral.) dels: varietet af 
brunlig ell. grønlig kvarts, gennemsat af fine, 
silkeglinsende asbesttraade , hvorved stenen 
faar et ejendommeligt skær; katteøjesten; 
dels: en slags halvklar og blaaligmælket opal, 
der ved belysning giver et rødligt skær; gira- 
sol. LTid.1725.722. vAph.Nath.l.56.V1.32. 
Her har jeg de deiligste Ædelstene . . 
Katteøine, SaphlreT. Etlar.SB.173. VareL.^ 
403. 4) % (ofte i flt. m. bet. af ent). 4.1) 
(især dial.) forglemmigej, Myosotis L. (især 
om de smaablomstrede arter). JTu8ch.l48. 
VSO. Hag.Vl.233. JTusch. 148. 320. 356 
(bornh.,jy., fynsk). Feilb. Or dbS.(Loll.- Fal- 
ster). 4.2) (1. br.) vaar- forglemmigej, Om- 
phalodes verna Moench. NRMøller. Lysthaven. 
(1892).83. 4.3) (dial.) (tveskægget) ærenpris, 
Veronica (chamædrys) L. JTusch. 260. 350 
(fynsk, jy.). Feilb. 4.4) (dial.) stedmoder- 
blomst, Viola tricolor L. JTusch.351(jy.). 
4.5) (nu næppe br.) liden tvetand, Lamium 
ampleæicaule L. JTusch.120. VSO. -aje- 
fyr, et. (jf. -øje 2) ^ d. s. s. forlorent fyr 
(se forloren 3.i;. OpfB.H2.120. -ej e-opal, 
en. (mineral., nu 1. br.) girasol (se -øje S). 
Brunnich.M.44. Tychsen.A.1.18. VSO. -eje- 
§»teii, en. (mineral.) d. s. s. -øje 3. Funke. 
(1801).11L14L VSO. Hage.*837. -ajet, 
adj. se katøjet. -are, et. spec. (med.): med- 
født misdannelse af det ydre øre, idet hele 
øret er slaaet fremefter. EliniskOrdbog.( 1921). 
125. 

Kattnn, et. se Katun. 

Kat-ngle, en. {ænyd. d. s.; zool. ell. 
dial.) \ natugle, Symium aluco L.; tid- 
ligere ogs. om spurveugle, Athene passerina L. 
*Een fæl Katt-ugle man paa Taget ogsaa 
saae. Holb. Paars. 347. EPont. Atlas. I. 617. 
Kjærbøll.71. Brehm.DL.lI.199. Esp.163. 
Feilb. 

Katnn, et ell. (om arten, slagsen) en 
(åen trykkede Kattun. Funke. (1801). 11. 
671). [ka'tu-'n, sj. 'ka|tu-'n, 'katun] (nu ikke 
i rigsspr. : Katon olgn. Pflug.DP.440. Kiøbm 
Syst.llll.169. jf. Feilb. nu kun dial.: Kar- 
tun (-ton). Pflug.DP.397. Holb.DH. 111.675. 
PW10I754. OeconT.VlI.20. HCAnd.L.93. 
Esp.162. — nu næppe br. : Kottun. OeconT.ll. 
35. VareL.( 1807 ).l. 241). flt. (om forsk, slags 
ell. stykker) -er (Holb.DNB.564. EPont.At- 
las.lV.135. OeconH.(1784).L14. Sal.lll. 
,317). (ænyd. d. s.; fra ty. kattun, holl. ka- 
toen (t cot(t)oen), bomuld, katun, fr. co- 
ton (jjf. eng. cottonj, ital. cotone; egl. et 
arab.ord) 1) f bomuld (j/". Katun-plante, 
-træ/ Pfiug.DP.483. de smaae Træer, 



I 



225 



Katnn- 



kanderrælsk 



226 



hvorpaa Cattun \oxeT.LTid.l725.58. 2) 
(især foræld.) navn paa lærredsagtige, 
temmelig tæt vævede bomuldstøjer, 
ofte med paatryMe farvemønstre; ogs. under- 
tiden om stoffer som shirting, nankin, dow- 
las. Kisten (var) uden til . . overklæd 
med Bay, inden til med hvidt Kartun. 
Holb.DHJII.675. blommet Kattun. ^a^^es. 
L.I.291. et (tørklæde) af blaat Kattun med 
store røde og gule Blomster. HCAnd.IIl. 
76. *Åi tyndt Kattun var Morgenkjolen 
giort. Drachm.DJ.1. 17. Hage.*901. Folke- 
dragter. 103. trykte catuner. Cit.1716. 
(KbhDipl.VIII.374). Man udmærker de 
trykkede Katuner under forskjellige Be- 
nævnelser, saasom almindelig Kattun, Sirts- 
kattun og Sirts. Hallager. 101. \\ klinge 
(klingre. Feilb.) som katun, (nu næppe 
i rigsspr.) lyde klangløst, svagt. Feilb. jf.: 
*da som Kattun klinger al den Sang, I Der 
før lød i Sky over Danevang. Grundtv.PS. 
VII.309. istedetfor at det er Guds Stemme, 
Du skal høre; saaledes hørte Fædrene det, 
denne Guds forfærdende Stemme, nu klin- 
ger det Objektivt som Kattun. Kierk.XII. 
327. II billedl *Vort Livs Kattun overalt 
er broget. Bagges.IV. 145. jeg er en Traad 
med, der skal spindes ind i Livets Kat- 
tun. iKer fe. 7.^5. II gen. katun s brugt som 
adj. ell. 1. led af ssgr. en Cattuns Slap- 
B.6k.Pamela.I.180. en Seng med Kattuns 
Omhæng. Goldschm.VII. 276. den gamle 
Madam Stub . . i sin blommede Kattuns- 
kjole. Schand.F.509. Katnn-, i ssgr. især 
af Katun 2 (jf. Katuns-^, fx. (foruden de 
ndf. medtagne) Katun-fabrik, -mønster, -væ- 
v(er). -blomst, en. ^ navn paa den chi- 
lensiske 2)rydplante Schizanthus pinnatusRuiz 
et Pav. Jager. Blomsterhaven, (overs. 1878). 
176. 

H.at-nng;e, en. (1. br. Katte-. vAph. 
(1764). JVJens.EE.105). (nu kun dial; jf: 
„Norsk." VSO.) katfens unge; killing, en 
Kat-unge er een af de naragtigste Crea- 
ture paa Jorden. Holb. Ep. II. 173. MO. 
KMich.LM.114. Hjortø.SJ.24. Feilb. (u.ksit- 
teunge^. Festskr.Krist.185. || som kælenavn 
til en kvinde. JPJac.1.128. 

Katnn-lærred, et. (■\ Katuns-. Pflug. 
DP. 619). (fagl.) katun med paatrykt farve- 
mønster. Larsen, -papir, et. (fagl.) en slags 
buntpapir med bestemte mønstre paa hvid ell. 
farvet bund, fremstillet ved trykning. VareL.^ 
133. -plante, en. [1] 2( '(foræld.) bom- 
uldsplanten, Gossypium L. (jf. -træj. Warm. 
Frø2)l.280. Katnnis-, i ssgr. se u. Katun 2 
slutn. (og u. Katunlærred j. JÉlatnn-tryk- 
ker, en. (fagl.) person, der trykker katun. 
Cit.l 716.(KbhDipl. VIII.374). Oversk. Com. 
IV.93. Lov^''U1854.§1.4. -trykkeri, et. 
(fagl.) fremstilling af katun med paatrykte 
mønstre (jf. -trykning^ ; konkr., om sted, fa- 
brik, hvor saadan virksomhed foregaar. Cit. 
1712.(KbhDipl. VIII.267). Holb.bNB.59L 
OpfB.WL.528. -tryknine, en. (I br.; jf 
-tryWeri). Funke.(1801).lL67L -træ, et. 



[1] ^ (nu næppe br.) d. s. s. -plante. Pflug. 
DP.815. 
Kat-nrt, en. se Katteurt. 
Katzen-j animer, en. i alm. uden 
art. ['kads(a)n|jam(')8r ell. m. ty. udtale^ {fra 
ty. ( studenter spr.) katzenjammer, egl.: kat- 
tenes jamren under parringen; jf. Katte- 
jammer; nu lidt gldgs.) om efterveerne efter 
en rus: tømmermænd. Det eneste Reelle, 

10 man har af den Slags Historier (o: solde- 
rier )f er en myrderlig Katzenjammer.^er^8. 
PP.339. Panum.22. || billedl; dels om an- 
fægtelser, ubehageligheder; dels om jamren, 
klagen over noget ubetydeligt olgn. *en Læ- 
gebog I med Husraad imod Livets Kat- 
zenjammer. Drac/im.jDJ'.JJ..?. han (parodi- 
erer) Elskovslyrikens Guldhaar og Perle- 
øjne og evindelige Katzenjammer. YVed. 
B.115. en yngre Digter af Katzenjammer- 

20 Slagsen. EErichs.N.60. moralsk „Kat- 
zen j a m m e r"^ .EHenrichs.MF.II.295, Rode. 
B.115. II (sj.) om daarlig musik (j/". Katte- 
koncert, -musik^. Wied.BSt.85. 
Kataffel, en. se Kartoffel. 
H.at-aje, et. se Katteøje, -øjet, adj. 
(katte-. D&H.). {ænyd.d.s.; nu især dial.) 
som har kattelignende øjne (graalige øjne, 
ell. meget opmærksomme, skarpiseende øjne). 
Moth.'K72. En snavs Karl . . skaldet, ryn- 

30 ket, katøiet, huulkiæftet. /SA;Mes;7.IJJi.55. 
VSO. MO. Feilb.(u. keitteøle). 

I. Kander-Tæl sk, et.['kau(')d8r , væl's^, 
'k(nu('.d8r|Værs(9'] uden flt. {fra ty. kauder- 
welsch; se IL kaudervælsk; nedsæt., især 
talespr.) tale(sprog), som er en blan- 
ding af (ord fra) to ell. flere sprog; 
underligt lydende ell. uforstaaeligt 
sprog (især: fuldt af ord fra andre sprog); 
pluddervælsk (jf. Rotvælsk^. Hun har 

40 aldrig villet snakke med andet Tunge- 
maal end hendes Kjeltringesprqg og det 
italienske Kaudervelsk. Ing.EF.XII1.202. 
mit Tydsk var et Kaudervælsk, som jeg 
selv opfandt. HCAnd.XL18. (salmernes) 
knudrede og hemmelighedsfulde Sætnin- 
ger, der danner en Art kirkelig Kauder- 
vælsk. jE^rawrZ./S./J. Mage til Kaudervelsk 
(o: om finsk) havde de aldrig i deres 
Livs skabte Dage hørt. VRiegels.FrøkenDik. 

50 (1914).182. IL -vælsk, adj. ['kauOdar- 
ivæl's^', 'kcnuOdarivæl's^] (nu kun dial. ko- 
der-. 'Rietz.362 (skaansk) ). {fra ty. kauder- 
welsch (ældre: kuder-); første led vistnok 
af ty. kaudern, drive mellemhandel, aagre, 
prange, kauderer, pranger, og egl. om det 
sprog, som de fremmede (vælske) kræmmere 
talte i Sydtyskland; jf. I. -vælsk; nedsæt., 
især talespr., 1. br.) om tale, sprog olgn.: be- 
staaende af ord fra forskellige sprog; 

60 uforstaaelig. dette kodervelske Navn 
her stSLSier. Agerbech. FA.I.60. Hun sagde 
Intet, men lod sig bedøve af sin Moders 
kaudervelske Pludren. Schand. V V.93. den 
Original, som han (o: Oehlenschlågers fader) 
med ... sit kaudervælske Sprog alle Dage 
var og hley. Reumert.SØ.7. 



X. Rentrykt w/l 1828 



16 



227 



kanscher 



Kantionsforeninfi: 



228 



kanscher, adj. se koscher. 

t kaut, adj. adv. d. s. ell. (m. lat. form) 
-e (se u. bet. 2). (fra lat. cautus, forsigtig; 
jf. Kautel, Kaution) forsigtig (2); be- 
tænksom. 1) som adj. Moth. Conv. K108. 
Han var heel spidsfindig, eftertænksom i 
sin Tale og caut i sine Svslt. Holb.DH.l. 
706. ChrFlensb.DM.1.40. Bagges. 11.263. 
jf: Hans (o: Herodots) Kautified (gaar) 



kaution: da jeg lover, at stille Caution, 
svarer de, at neele Verden ikke kand ca- 
vere for mig. Holb.Hex.V..5. en anden . . 
kunde stille vedbørlig Caution for de ham 
betroede Oppebørseler. Stampe.I.305. Pal 
M.IL.II.S3. gaa i kaution, være katt- 
tionist; kavere; kautionere; gaa i borgen 
(forløfte) (jf. ndf.1.27). Jeg skulde dog 
tænke, at om det kom dertil, at nogen 

saa vidt, at skiøndt han gierne gad vidst, lo skulde forbarme sig over mig og gaae i 

hvor Rav og Tin . . kom fra, tier han dog Caution for 60 Rdlr. Holb.Hex.lI.l. He 

bomstille. Grundtv.HV.I.167. 2) som adv. 

Hun skulde . . være ærbar og sparsom, 

tale lidt og giøre alting meget caut og 

forsigtig. Holb.Vgs.II.S. Hvor caute ogfor- 

sigtigen man vil skrive en Comædie, saa 

undgaar man dog aldrig saadanne Cen- 

sures. sa.Skiemt.)(2^. sa.Kh.488. *Af samme 

Aarsag har jeg kaut | Indblandet i mit 

Brev lidt Fi2LVit. Bagge8.IL262. 

Kautel, en. [k(»)u-, kau"te-'Z] flt. -er. 

{fra lat. cautela, til lat. cautus, forsigtig (se 

kautj; især emb.) foranstaltning, for- 
holdsregel, fremkaldt af sikkerheds- 
hensyn; forsigtighedsregel; spec. om 

klausul i kontrakt, der tager sigte paa at 

forebygge uklarhed ell. strid i fremtiden. 

de Cauteler, som en Skrifteforvalter og 

Overformynder efter Omstændighederne 



S.98. Drachm.E0.257. Ludv. \\ (1. br.fom 
person, der yder sikkerhed (kaution); kau- 
tionist, han vilde modtage Sikkerhed 
for Summen hos en Præst der i Egnen, 
som havde tilbudt sig at være min Mands 
KBNtion. PAHeib.US.155. \\ H«ed^. Gustavl 
i Dine Hænder nedlægger jeg min Rig- 
dom. Min Forskrift er: Brug Din Klog- 
20 skab I Dit Caution er: Din Samvittighed. 
Oversk.1.397. Hvorfor har Eskimoerne al- 
drig (kunnet) søge deres Støtte i Kampen 
for Tilværelsen gennem den Kaution, der 
altid ligger i at være msmge? KnudRasm. 
G.578. „Paa hendes Dyd og Sædelighed 
var der Intet . . at sige." — „Ja, saadan 
Noget gaaer jeg aldrig i Caution for." 
Hrz. VIl.64. ved sin Haandbevægelse lige- 
som gaar (personen) i Kavtion for sig selv. 



bør isigttsige.Stampe.II.189. Leth.( 1800 ).17. 30 tilbyder sin egen Borgen for, at han er 



Det er med stor Betænkelighed, at man 
, . imødeser Opgivelsen af den dobbelte 
Vælgerklasse. Man taler om Kauteler, 
men jeg har forgæves speidet efter, af 
hvad Art disse skulde være, dersom Min- 
dretallets Ret ikke ganske skal tilside- 
sættes. VortLand.^y il 904.1. sp.2. vi (o: ar- 
kivet) (vil) gerne paatage os alle Kauteler 
med Hensyn til Adgang til Papirerne. 
FoVVa927.7.sp.l. 

Kaation, en ell. (sj.) et (Oversk.1.397). 
[k(i)u-, kau'Jo'w] flt. -er. {fra lat. cautio, egl.i 
forsigtighed, af cautum, supinum af cavere 
(se kavere^; y/". kaut, Kautel) 1) det for- 
hold, at en person gaar i borgen for 
en anden, især: indestaar for, at en vis 
ydelse i rette tid erlægges af denne; for- 
løfte (I); i videre anv., om sikkerhed, der 
stilles for en persons forhold, især sikker- 



en Mand med Hjertet paa det rette Sted. 
J Lange. II. 45. ThGraae. Alberti. (1908).71. 
2) ^ dels (foræld.): surring, hvormed 
skraastøtternes underender fasthol- 
des ved kølhaling af (svære) skibe. Funch. 
MarO.II.25. dels: surring, hvormed den 
nederste ende af hjælpespir til masten 
fastsurres til skibssiden. OrdbS. kau- 
tionere, V. [kcnu-, kaujo'ne-ra] -ede ell. 
40 (sj.)-ie. vbs. (sj.) -mg(KvBl.^Vxl913.2.sp.2). 
{af,, af Kaution 1; især jur.) gaa i bor- 
gen; yde kaution; gaa i kaution; ka- 
vere. Høysg.S.98. ikke Enhver, der til- 
byder sig at cautionere . . har dermed 
beviist, at han er en vederhæftig Mand. 
Kierk.IV.280. (han) har ladet sig forlede 
at kautionere med nogle tusind Kroner 
for (N.N.).BerlTid.''Viil903.Aft.l.sp.3. || bil- 
ledl. *for mine Ord jeg dog ej kautione- 



hed, bestaaende i depositum af penge, værdi- 50 rer. Drachm.DJ .1.30. Kautionist, en. 



papirer olgn. (ydet af denne person selv ell. 
en anden). Moth.Conv.K107. naar Monsr. 
skaffer Pant, Caution eller Endossement, 
skal hånd gierne faae, om det var end 
2000. Holb.llJ.III.3. Skipper S. er løsladt 
mod CsiVition. Luxd.Dagb.I.187. PalM.IV. 
201. det var altid en højtidelig Ting for 
den uakademiske Læser at gaa (paa de 
offentlige biblioteker). Man skulde have 



[k(ou-, kauJo'nisÆ] gen. -s ell. (nu næppe 
br.) -es (Stampe.I.135. Nørreg.Privatr.III. 
385). flt. -er. {afl. af Kaution 1 ; især jur.) 
person, der kautionerer, gaar i kau- 
tion; forlover (1); borgen (2). Moth. 
Conv.K107. Holb.NF.I.219. Nørreg.Naturr. 
254. Lassen. S 0. 42 6. simpel kautionist 
(jf. simpel kaution u. Kaution 1): Lassen. 
^0.358. BerlTid.V6l927.Aft.l0.sp.6. \\ billedl. 



Kaution af en Grundejer. PLevin.(Tilsk. 60 Som juridisk Kautionist for Estrupiatet 



1920.11.425). Lassen.SO.367. simpel kau 
tion, (især jur.) kaution, hvorefter kau- 
tionisten kun er pligtig til at betale, hvad 
kreditor ikke kan erholde hos hovedskyldne- 
ren (mods. Selvskyldnerkaution^. Lassen. 
SO.403. BerlTid.VBl927.Aft.l0.sp.6. stille 



var (Nellemann) mere udsat end de andre 
Deltagere. EHenrichs. MF. 1. 270. Kau- 
tions-, i ssgr. (især jur.) af Kaution 1, 
fx. (foruden de ndf. nævnte) Kautions-for- 
pligtelse, -krav, -løfte, -stillelse. -for- 
ening, en. forening, hvis formaal er at 



Kantionsforsikring: 



Kavaler 



230 



yde kaution for medlemmerne. LovNr.SVi 
1898. §1. -forsikring;, en. forsikring, 
tegnet af en arbejdsgiver ell. funktionær, til 
at imødegaa eventuelle tab, foraarsaget ved 
en funktionærs uredelighed. Sal.X.328. For- 
sikrO. 

Kantsjak, en ell. et (SaVXIII.728. 
jf. MentzO.Pl.324). ['kaudju^'; ogs. kcnu-, 
Kau'Ju^] flt. næppe br. (fra fr. caoutchouc; 
egl. et sydamerikansk ord; især fagl.) ela- 
stisk stof, der fremstilles af mælkesaften 
af forsk, planter (fx. gummiplanten, Ficus 
elastica Roxb.) og finder en udstrakt anven- 
delse til gummislanger, viskelæder, galocher, 
vandtætte tøjer, cykel-, automobilring e olgn. 
(jf. Gummi 2, Gummielastikum samt Fje- 
derharpiks; sml.: Det kaldes . . i Amerika 
i Mainas Caoutchouc, eller kort efter vor 
Udtale Kutschuk. Tode.SJ.259). Meyer."- I 
den senere Tid ere Skoe af Caoutschouc 
(Gummi elasticum) komne meget i Brug. 
Green.UR.94. en Mand i Kautschuks Regn- 
kappe. Schand.F.399. Warm.SystB.321.395. 
BLaatsJak-, i ssgr. (især fagl) fx. -fer- 
nis (opløsning af kautsjuk i forsk, tjæreolier, 
ogs. brugt som klæbemiddel (solution)), -mand 
(sj.; om elastisk, spændstig person. S&B. jf. 
KliniskOrdbog.(1921).125 samt Gummi- sp. 
37 !P^), -plante, -træ (plante, træ, hvoraf der 
udvindes kautsjuk. MentzO.Pl.32 1.32 5); især 
i betegnelser for ting af kautsjuk, fx. Kaut- 
sjuk-bold,-(hæf te)plaster,-ring, -skive, -slange. 

I. Kav, en. se Kag. 

II. kaT, adj. {vel til no. kav, møje , an- 
strengelse (se I. Kave^, jf. ogs. no. keiv, skæv, 
forkert, keiv-, kjevhendt, kejthaandet, sv. 
dial. kevhendt; sml. kej samt kavet; dial.) 
forkert; bagvendt; akavet; kejtet; ogs.: 
venstre (om haand ell. fod; jf. Kav-fod, 
-haand(et);. Moth.K74. MDL. Feilb. 

Kavaj, en. [ka'vai'] flt. -er. {fra nt. 
kawaj, holl. kabaai, maaske af polsk kabat, 
trøje; nu i rigsspr. lidt gldgs.) (lang) kappe 
(overtøj) med slag ell. stor krave (brugt 
til søs, til rejse-, kørebrug olgn.). 1 Seildugs 
Kavai. MR.1810.434. Sibb.U.132. *Hans 
Klædedragt: Kavaien, Frakken, Vesten, | 
Er gT2i2i.PalM.IV.ll. Schand.0.1.183. Bar- 
den fl. Søm. II. 143. Folkedragter.47f. || stikke 
under kavajen, (nu næppe br.) sætte no- 
get (især: drikkevarer) til livs; stikke under 
vesten. CollO. Gadeordb.^ 

Kaval , en. [ka'vai'] flt. -ler. {af itdl. 
cavallo, rytter, egl.: hest, til Za<. caballus, 
.//".Kavaler) ^ navn paa et kort i tarok- 
spil, som rangerer ml. dame og knægt: rid- 
der (jf Kavaler 4.2;. Spillebog.(1786).116. 
Spillebog.(1900).61. 

Kavaler, en. [kava'le-V] (nu næppe br. 
Kaveler. Rolb. Jean. 1.1. sa.Arab.l3sc. nu kun 
arkais.: Kavalier ell. (oftest) Cavalier. Rolb. 
Vgs.V.l. Prahl.BJ.46. Blich.(1920).VII.21. 
Schack.415. JPJac.1.27. flt. -er (Holb.Forv. 
Ise.) ell. -s (sa.Tyb.III.5. JPJac.1.27). nu 
kun arkais., sj.: Kavaliere, Cavaliere. Aare- 
str.SS.II.174. JPJac.I.302. j f Meyer. ^47. 



t Cavail(l)er. EPont.Atlas.II.265. Eilsch.Phil 
Brev. 379. flt. -er ell. -s (KomGrønneg.III. 
395). t Kab(b)eler. Moth.Kl. Holb.Bars, 
IV. 3. sa.Vgs.V.2. f Kabaler. 8a.Rpb.I.3). 
flt. -er. {ænyd. cavaler, cavalier, cavallerer; 
fra nt. kavaler, ty. kavalier, fr. cavalier elL 
ital. cavaliere, af lat. caballarius, hestepas- 
ser (i mlat. ogs.: ridder), afl. af caballus, 
hest; jf. Kaval, Kavaleri, Kavalet, Kaval- 

10 kåde samt chevaleresk) 

1) adelig person, især i hoftjeneste: 
ogs. om overordnet hof funktionær (jf. 
Hof kavaler;. Moth.Kl. (Ulfeld) blef opført 
til Audientz hos Kæyseren, med stor Pragt 
. . og et stort Antal Herrer og fornemme 
Cavallerer frem og tilbage ledsaget. SZan^e. 
ChrlV.lOoO. nogle af Cavaillererne (ved 
hoffet paa Fredensborg) logere . . i det saa 
kaldte Cavailler-Huus. EPont.Atlas.II.265. 

20 Hoffets Kavallerer og Damer. Davids.KK. 
52. Hr. Victor von Marwitz, tjenstgø- 
rende Cavaleer hos Kongens Datter. 
Hauch.III.61. Schack.415. || (efter eng. cava- 
lier; hist.) om kongens tilhængere under den 
eng. borgerkrig 1642-49. Over for Karl's 
Kavalerer stillede (Cromivell) sin Hjem- 
stavns djærve Forpagtere og Fribønder. 
/SaZ.27.5i5. II paa kavalers parol(e)o;^n., 
(nu næppe br.) egl. : paa en adelsmands ord 

30 (løfte, forsikring); paa æresord; paa tro og 
love. Holb.Mel.lII.2. Besætningen blefve 
Krigsfanger: Og Axel Urop paa hans 
Cavalliers Ord og Løfte frigifven. SZan^e. 
ChrIV.1199. *Jeg svær ved Cavalleers 
Parole, | Du skal dem (o: pengene) faae. 
ChrBorup.PM.351. VSO.I.561. jf: et Dou- 
sin eller to Cavalleers Eeder og Paroler 
(hvormed) hun (vil) beviise hånd elsker 
lienåe.JRPaulli.N.7. samt Rubow. SP. 139. 

40 2) (nul.br.) om fornem (yngre) herre 
i al alm., især (m. overgang til bet. S) m. 
henblik paa hans flothed (i paaklædning, leve- 
vis olgn.) ell. dannelse, belevenhed, ærekær- 
hed, ridderlighed olgn. (jf. Gentleman), in- 
gen Cavalier i Paris knæpper sin Kiole 
meer for ti]. IIolb.Jean.lV.4. Est du en 
honnet Cavalier, saa møder du mig Kloc- 
ken 8 i Aften paa Grønland, hvis du icke 
møder, holder jeg dig for en Coujon. sa. 

50 Vgs.V.l. Til Goslar har en lærd Cavalier 
. . i dette Aar atter igien ladet et lærdt 
Verk for Lyset komme. LTid. 1731. 730. 
*Hist gik en pyntelig nymodens Cavalier, | 
Her kom et Compagnie af unge Gratier. 
Prahl.BJ.46. Heib.Poet.X.lll(8e u. I. Herre 
3.i;. Han har et stort Bekjendtskab blandt 
Byens Cavallerer og kunde skade os ved 
ond EftertaXe. Hrz.X.171. 
3) om (især: yngre) mandlig person 

60 uden hensyn til stand , men m. henblik paa 
hans (ydre) egenskaber; herre (S). 3.1) om 
person, der er meget velklædt, optræ- 
der fornemt, lever flot olgn. (soldaten) 
var nu rig, havde pæne Klæder og fiK 
da saa mange Venner, der Alle sagde, 
han var en rar Een, en rigtig Cavaleer, 



16' 



281 



Kavaler- 



KavalerperspektiT 



og det kunde Soldaten godt hdel HCAnd. 

V.5. spis Lidt, hvis De ikke har mange 
Penge, men giv rigelige Drikkepenge 1 
Vær genereux, vær Kavaler. GoldscnmJII. 
87. (jeg) var hvad man kalder en net Ca- 
valleer, og . . ikke . . ganske uvant til at 
blive lagt Mærke til. Chievitz. F G. 141. Flor 
selv var ikke saa lidt af en Kavaler, der 
kunde ride en Hest og styre en Vogn. 
FLaurids.S.VII.41. 3.2) om person, der 
er dannet, høflig, beleven i sin op- 
førsel, især over for damer. Det har al- 
deles ikke været min Hensigt at anklage 
ham. Han er i enhver Henseende en Ca- 
valeer. PalM.IL.II.734. Naar man behand- 
ler øverste Klasses Disciple som Kaval- 
lerer, og de viser sig at være nogle Flabe, 
saa skal de for Fremtiden behandles som 
S\u.hheTter.Schand.AE.197. (drengen) gav 
Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop 
Te (til stiftsfrøknerne). Bang.SE.38. jf. bet. 
3.8: Sommerfuglen nærmer sig sin Ud- 
kaarne med lette dansende Sving, en fuld- 
endt Kavaler. FoU/ul920.8.sp.3. 3.3) d. s. s. 
I. Herre 3.2 (jf. Bal-, Bordkavaler;. Da . . 
den tilbedte Gjenstand valgte sig en tre- 
die Cavaleer (o : tilbeder ), bleve de to For- 
smaaede siden hinandens . . Fjender. Blich. 
(1833).VI.6. der (var) næsten ingen Ca- 
valerer; jeg maatte altid dandse med en 
af de andre unge Piger. Heib.Foet.VII.361. 
*Den unge Frøken, yndig, | Skjøn som en 
Bajadere, | Slap pludselig i Dandsen | Sin 
sorte Cayalieie. Aarestr.SS.IL174. *Danse, 
danse Dukke min | Jomfruen hun er saa 
fin, I Kavaleren ligesaa, | han har pæne 
Klæder paa. Børnerim. III. 8. Jeg er . . godt 
fornøjet med Moder (o: naar jeg rider) 
skønt du dog altid er en Kavaler; det 
tager sig anderledes ud at ride med en 
Herre. EBrand.UnderL.il. 3.4) (nedsæt. elL 
spøg-) fyr (H.l) (jf. Herre sp. 6^^^-). (han 
var) hvad man . . kunde kalde en gammel 
Kavalleer, thi han var over halvtreds- 
sindstyve Aar. CBernh.I.112. At jeg nu 
med denne anonyme Kavaler skulde ind- 
lade mig paa Drøftelse af saadanne Sa- 
ger som hvad han benævner „Gudsfor- 
holdet", „Idéforholdet" osv., vilde være 
for meget forlangt. Brandes.XIII.413. Er 
han ikke en noget vidtløftig Kavaler? 
Kandariu8.LF.12 9. jf. Dania.ni.60. \\ i vi- 
dere anv. Det maa være en gammel Ka- 
valeer, den Karpe, en 4-600 ÅSir.Bogan. 
1.84. 

4) t navn paa brik ell. kort. 4.1) sprin- 
ger i skakspil. Skak. (1773). 8. Spillebog. 
(1786). 188. 4.2) d. s. s. Kaval. Spillebog. 
(1786). 116. 

, 5) i^ (foræld.) et inden for hovedvolden 
liggende dominerende værk: kat (9.2). Mil 
Conv. 11.191. Af Bastionerne (omkring Fre- 
dericia) have de fire den saakaldte „Ka- 
valeer", der i daglig Tale kaldes „Kat". 
OLund.LivetienFrovindsby.(udg.l899).92. 
Kavaler-, i ssgr. (nu sj. Kavalier-, Ca- 



valler-, se u. -mæssig, -perspektiv, nu næppe 
br.: Kaveler-y se u. -mæssig. f Cavailer-, se 
u. -perspektiv;, af Kavaler (se ogs. u. Ka- 
valer 1 slutn.). 

Kavaleri, et. [kavala'ri-'] flt.-tr, (ænyd, 
d. s. (DGrammat.I.147); fra fr. cavalerie^ 
ital. cavalleria, af cavallo, hest, laf. cabal- 
lus; jf. Kavaler) 1) samling af beredne; 
selskab af ryttere. Leth.(1800).17. || nu 

io kun i videre anv., i forb. fuldt ell. helt 
kavaleri, ^ i tarokspil om en serie af 
konge, dame, ridder (jf. Kavaler 4.2; og 
knægt i samme farve paa een haand. Spille- 
bog. (17 86). 117. Spillebog.(1900).64. 2) ^ (i 
Danmark vedLov Vi 1867. §1 erstattet af Ryt- 
teri) den vaabenart, der kæmper til hest; 
rytteri (jf. Hestf olkj. Moth. Conv.Kl 08. Da 
Cavalleriet saaledes var adspreedet, gik 
man løs paa Fodfolket. IIolb.Eh.II.405. Cor- 

20 nets af Cavalleriet. SøkrigsA.( 1752). §904. 
ingen Murat (kunde) hurtigere og tapprere 
hugge ind med sit Kavallerie, end hun 
(0: Kamma Rahbek) med sine bevingede 
Vittigheder faldt os i Flanken. OehlJEr.1. 
215. MilConv.IL184. || let, svært kava- 
leri, se let, svær. || russisk kavaleri, se 
russisk. Kavaleri-, i ssgr. [kavala'ri-} 
(især ^) a/Kavaleri 2, /"æ. Kavaleri-hest, 
-korps, -regiment, -sadel, -skole. 

30 Kavalerist, en. [kavala'risd] flt.-tr. {ty, 
kavallerist; o^. a/ Kavaleri) ^ soldat til 
hest; soldat, der gør tjeneste ved ka- 
valeriet. Rostgaard.(GkS7 99.29; sew. Kar- 
nøffel 1;. VSO.L56L MilConv.II.191. Aller. 
111.109. jf.: Castor, der især i det Ar- 
gonautiske Tog giorde god Tieneste som 
C2i\d\\erist. JBaden.Horcdius.1.48. 

Kavaler-kæde, en. (ur.) lang, tynd 
urkæde, der gaar fra den venstre vestelomme . 

40 til den højre. FolitiE.KosterbVViol923.1.sp.l. 
-mæssig:, «^i- r*^w næppe br. cavalier-, se 
ndf. kaveler-. Scharling. N.327 ). som Iwrer 
til, passer sig for en kavaler; nu især (til 
Kavaler %): flot, fin, fornem ell. høflig, be- 
leven (især over for damer). En Cavalier 
maae ogsaa have en Cavaliermæssig Med- 
gift. Skuesp.Y 11.265. Han var i den Alder,^ 
hvor det forekommer En kavalermæssigt 
at vise sig til Hest. Bergs.FM.28. hun 

50 (o: en halvprostitueret) smilte og rødmede 
undseeligt flere Gange ved Karls høfligt 
kavalermæssige Opmærksomhed overfor 
hende. JakKnu.A.174. -perspektiv, et. 
(ogs. Kavalier-. SaUYI.57. f Cavailler-, se 
ndf.). {efter ty. kavalierperspektive, fr. per- 
spective cavaliére; fagl.) perspektivisk af- 
bildning, som viser noget fra et synspunkt, 
der ligger noget højere end den afbildede 
genstand (egl. saaledes, som det viser sig fra 

60 et højt fæstningsværk, en kavaler 6); skraa 
afbildning; militærperspektiv; ogs.: fugle- 
perspektiv, (bygningerne) forestilles her i 
de saa kaldte Cavailler Perspectiver, a vue 
d'oisseau, eller fra høyere Syns-Punkt saa- 
ledes, at man med eet Øyekast, overseer 
alle Bygningernes Hoved -Deele. EFont. 



233 



Kavalersadel 



kave 



234 



Atlas.II.97. Heih.Pros.II.296. SaVVI.57. 
-sadel, en. [3] (fagl.) en slags cyklesadel. 
PolitiE. Kosterbl. Vs 1925. 2. sp. 1. kava- 
lersk, adj. [kava'le'rs^] (nu næppe br. 
kavaliersk, cavaliersk. Holb.Kh.7o5. Høysg. 
S. 128. t kab(b)elersk. Moth. Kl), (aft. af 
Kavaler; jf. chevaleresk; nu næppe br.) 
egl. d. s. s. kavalermæssig; dernæst: stolt; 
hovmodig; fræk. *Imidlertid fremtriner | 



ter og Cavalcader veksler med Koncerter 
og Teaterforestillinger. VVed.B.31. || (især 
spøg.) uegl. en vild Dreng (for) om i Stuen, 
løb mod Bordet . . og under denne Ca- 
valcade rev han den smukke Silkekjole 
og al øvrig Herlighed af. Gylb.I.142. Ka- 
valkaden (o: „flokken, toget") af Mester- 
lektianere, der efter Skik og Brug havde 
fulgt Dimittenderne ad Landevejen, vendte 



En unger Burs, med sin Plumads, | Og lo om med et rungende Hurraraab. Tt7sfe.i9i8. 



I 



Cavallerske Miner. Reenb. II. 447. denne 
Alphonsus (var) saa Cavaliersk udi Reli- 
gionen, at han undsaae sig ikke ved at 
mynstre Guds Gierninger selv. Holb. Kh. 
755. Han gav et cavalleerskt Svar. VS O. 
1.561. Han gaaer saa cavalleersk paa Ga- 
den, sms^. li paa (sin) kavalersk, paa 
en kavalermæssig , flot, utvungen ell. stolt, 
hovmodig maade. *Her seer man Prakke- 



11.152. 
KaTaller(i), Kavallet, se Kava- 

ler(i), Kavalet. 

I. Kave, en. (ogs. skrevet Kage, se u. 
Iskavej. flt. -r. {ænyd. i ssgr. kave vær, 
vindstød, vindkave, veyrkafve, vindstød, 
-pust, no. kave, regnbyge, snedrive, oldn. 
kafi, tyk røg, færøisk kavi, sne, jf. no. sne- 
kav samt kov, regn-, snebyge, oldn. kof, 



ren paa Cavaliersk at studse | Og for Cre- 20 røg, damp; til no. kav, møje, anstrengelser, 



ditens Skyld sin Tilstand høit oppudse. 
Tychon.Vers.233. Høysg. S. 12 8. Alt, hvad 
jeg skriver, er frit, og paa sin kavaleersk; 
det smager aldeles ikke pedantisk. i^aAft. 
(Skuesp.X.450). \\ jf. paa kavalers parole 
u. Kavaler 1: „Troe mig paa min Ære." 
— „Hiertelig gierne, naar der er Pant 
hos." — „Paa min Cavalliersk parole."IfoZ6. 
11J.I.4. Kavaler-sko, en. [3.3] ud- 



oldn. kaf, egl.: dyb i havet olgn. (se HI. kave^; 
grundbet.: noget kvælende; i visse da. dial. 
er ordet sammenfaldet og sammenblandet med 
I. Kage; dial.) 1) byge (med sne, hagl, regn 
olgn.), især ledsaget af pludselig blæst og 
mørke; ogs.: vindpust, -stød. Moth.K75. 
En Kave Vind (o: ganske lidt vind). OrdbS. 
(Ærø), især i ssgr. som Sne-, Vejr-, Vind- 
kave. II om røgsky. Da vi fik Skorstenen 



ringet herrelaksko (balsko). PolitiE. Kosterbl. 30 renset, saa kom der ikke en Kave Røg 



^^Iil924.2.sp.2. -ur, et. [3] (ur.) meget fladt 
herre-lommeur. PolitiE. Kosterbl.^'' fi 1922. 1. 
sp.l. -vogn, en. [3] temmelig høj luksus- 
vogn med to lige høje (to personers) sæder, 
der vender front fremefter. BT.^yiil927.11. 
sp.4. 

Kavalet, en. [kava'læci] flt. -ter. {fra 
ital. cavalletto, egl.: lille hest, dim. af ca- 
vallo, se Kavaler; fagl.) drejeligt fod- 



mere. OrdbS. (Fyn.). 2) om store fnug af 
sne olgn. Feilb. i ssgr. som Snekave (s. d.), 
J/". sæbekave, fnug fra sæbeskum (Feilb.). 
3) om isstykke, tyk isflage olgn. (jf. 
Iskave j. (han) stillede sig midt paa Kaven. 
Blich.IV. 546. jf. JySaml.VIII.178. 

II. Kave, se Kåbe. 

III. kave, v. ['ka'va] -ede. {no. kava, 
anstrenge sig, dykke, bevæge hænderne olgn., 

stykke, hvorpaa billedhuggeren opbygger ^ oldn. ^SLta.f dykke ned, svømme under vandet, 
og udarbejder sin figur i ler. *Det gule 
Leer fra Tiberflodens Strøm | Har rejst 
sig op paa Cavallettens Bræder. Bødt.132. 
JPJac.II.68. Drachm.UB.132. (Thorvald- 
sen) har haft for Vane at stille sig foran 
Kavaletten med Lyset ind fra højTe.JVJens. 
TB.20. 

Kavalier, en. se Kavaler. Kava- 
liere, en. se Kavaler, kavaliersk, 
adj. se kavalersk. 

Kavalkade, en. [kaval'ka-åa] flt. -r. 
{fra fr. cavalcade, ital. cavalcata, af,, af 
cavallo, hest, se Kavaler; især CO) dels: 
handlingen at ride, især i selskab 
med flere; lystridt; dels (nu især): op- 
tog af ryttere. Den 16 Jan. 1612. rykte 
han efter Ordre med Hof-Fanen ind i 
Sverrig, og blev giordt med nogle fleere 
en Cavalcade, som udplyndrede og af 



aft. af glda. caff ( GldaKrøn.164), oldn. kaf, 
dyb (i havet; jf. u. I. Kave); jf. kavte) 
1) (nu næppe br.) dykke (n.l.2). Moth.K75. 
(lommen) kaver eller dukker idelig under 
YsLnd.vAph.Nath.IV.313. VSO. 2) (7m kun 
dial.) d. s. s. kavte. kave i Sneen. VSO. 
kave i Mørket, sms^. „Aanej dog," sagde 
den blide Bodil D. og kavede ligesom af- 
værgende med Haanden hen mod Bedste- 
' 3 moderen. Bregend. BN. 185. hun kavede 
efter (hundens) højre Forpote for at gøre 
den forstaaeligt, at det var Meningen, den 
skulde takke. Thuborg.A.12. hun kavede 
i Søvne med den ene Arm og gjorde 
kejtet Forsøg paa at komme til at ligge 
bedre. ENoach. Rektors Elev. (1924). 148, 
Feilb. 

IV. kave, v. {ænyd. d. s; vistnok lydord; 
sml. I. Kaa, IH. kaje samt eng. caw, skrige 



brendte Wexøe, Kiøpinge og andre Stæ- 60 (om krage og ravn); nu næppe br.) om den 



der. CPRothe.MQ.I.120. Vore Cavalkader 
og Promenader ere under Fordoms, Eti- 
quettens, Levemaadens Jernaag. Tode.Mus. 
107. Da jeg red den bedste, eller mindst 
slette Hest var jeg altid i Spidsen af vor 
hele CsLVSilcside. StBille.Gal.IIL190. Jag- 



iyd, der frembringes af ravnen (JBa- 
den.Gram.198), kalkunen (Moth.K75) ell. 
ræven (Gram.Nucleus.518. vAph.Nath.VI. 
466. Leth.(1800)). \\ i videre anv.: tale li- 
stigt, falsk. Leth.(1800). 
V. kave, v. vbs. -ing (LTid.1786.507). 



286 



KaTear 



Kaviarkort 



236 



{fra ty. kauen; nu kun dial.) tygge; gnave. 
Feilh. *Det Gumme-kaued Tøy (o: om 
en amerikansk ølsort, fremstillet af majs, som 
gamle koner tygger). Sort.Poet.83. 

KaTear, en. se Kaviar. 

t Kave-fln^, et. (til I. Kave ell. dial. 
kave, fyge (Feilb.)) fy gen, fog (af sne). 
•Fnøsesneens Kave-flug. Sort.FSkan.l. 

KaTel, en. se Kalville. 

KaTeJer, en. se Kavaler. 

KaTeHe, en. se Kalville. 

Kavelot, en. se Kabbeleje. 

KaTent, en (Moth.K?6) ell. et (Ager- 
hech.FL.112. VSO.I.561); i alm. uden art. 
[ka'væn'd] (nu næppe Ir. Kovent. Agerbech. 
FL.112. OeconH.(1784).II.160. Meyer.^ (u. 
Conventjj. uden flt {ænyd. kovent(e), ca- 
vente, glda. kowenthe; fra mnt. kovent 
(ty. kofent^, af mlat. co(n)ventus, kloster 
(se Konvent^; egl: (ringere) øl, der blev 
drukket af klosterbrødrene (til forskel fra 
det, der blev drukket af de overordnede, 
patres); jf. Konventøl; se Studier tillegn. 
ETegnér.(1918).356/f.; nu kun bryg.) (øl, 
fremstillet af) den sidste og svageste del af 
„urten''; svagt, tyndt øl (jf. Efterølj. 
Tychon.Vers.190. ÉTid.1729.573. Af det 
Overblevne af Mæskningen og Humlen 
brygger man . . Spise -01 eller Kovent, 
idet man slaaer kogt Vand derpaa, og 
lader det løbe igiennem Rosten. OeconH. 
(1784). II. 160. Politievennen. 1798/99. 734. 
OrdbS. 

kavere, v. [ka've'rø] -ede ell. (sj.) -te. 
{fra lat. cavere, tage sig i agt, sikre; jf. 
Kaut, Kautel, Kaution) 1) tage sig i agt, 
bringe sig i sikkerhed olgn. 1.1) (nu 
næppe br.) parere (i fægtning). Meyer.^ 
|| m. obj. først støtte hånd i en Secund 
hvilken jeg caverede, og gav ham en igien 
udi en Ters. Holb.Bars.lV .3. 1 .2) (nu 1. br.) 
refl.: tage sig i agt; sikre, dække sig. 
han forstaar altid at kavere sig i SaVXIlI. 
731. 2) d. s. s. kautionere; især i forb. m. 
præp. for || (især jur.) i egl. bet. Moth. 
Conv.K109. Caverér du for een anden, 
da er Skaden dig nær. Eolb. Intr. 1. 10. 
Chefferne, der saaledes have caveret, maa 
af Officierernes Gage indeholde saa meget, 
som behøves til at holde dem og deres 
Arvinger sk&åesløse. Forordn.^y2l734. Min 
Fader . . havde laant og caveret for en 
Jøde den Summa Titusinde Rigsdaler;- 
Jøden bedrog ham, og reiste bort. Wiwet. 
D.58. Flere, der kaverer i Forening, kaldes 
Samkautionister. SaUXni.725. \\ (nu I br.) 
i videre anv.: indestaa, garantere i al 
alm. „(jeg) forsikrer og lover . . at legge 
ald min Tid an paa at regne og skrive, for 
at gaae ham til Haande udi hans Forret- 
ninger." — „Ja det vil jeg (o: Pernille) 
cavere for, at han giør Ueirel'* Holb.Stu. 
III. 5. jeg (tør) cavere for hans Hierte. 
Jeg kand forsikkre, at det altid brænder 
af en oprigtig og bestandig Kierlighed 
ta \eT. Kom Grønneg. III. 87. De spurgte 



mig, om jeg vilde cavere for hendes Dyd 
og Sædelighed, og dertil svarede jeg NeL 
Mrz.VII.94. For denne Fortællings ob- 
jektive Rigtighed synes (forfatteren) ikke 
at ville kavere. Arup. (Mist Tidsskr. 8B. V, 
109). 

kaTet, adj. {dannet af akavet ell. afl, 
af II. kav; dial.) d. s. s. II. kav. Moth.K75, 
VSO. *naar du sagled af Kruus i den 

lokavede B2itJiåom.yVilst.Il.lX.v.491. Feilb, 
u. 1. kav slutn. 

t Kave-Tind, en. [I.l] vindstød, -pust, 
BDiderichsøn. Friderichs-Berg. (1705). C Ir, 
dend mindste kave Vind . . kunde kaste 
Huuset over enåe. AlbThura.Cold.Clf. 

H.aT-fod, en. [II] (dial.) venstre fod. 
VSO. MDL. Feilb. -haand, en. [II) 
(dial.) dels om haandryggen (mods. haand- 
fladen), baghaanden (1). give én en dask 

20 med kåuhånden. Moth.E75. dels om venstre 
haand, kejten (jf Kejthaand;. VSO. MDL, 
Feilb. hertil: -haandet, adj. [II] (nu kun 
dial.) kejthaandet. VSO. MDL. Feilb. 

KaTiar, en. [kavi'a'r, ogs. 'kavi|a'r} 
(f Kavtar, PvMaven.EB.273. Lægen.V.173). 
uden flt. {ænyd. d. s., ty. d. s., fr. caviar, 
ital. caviaro, caviale; vist egl. et tyrk. ord) 
rogn af forsk, arter stør, især fra russiske 
floder (her i landet brugt som en fin og 

30 kostbar delikatesse); ogs. undertiden om til- 
beredt rogn af torsk olgn., brugt som efter- 
ligning af ovennævnte ret (VSO. jf. SaU 
XIII. 731). Moth.Conv.E109. Cavearen 
nærer mere end nogen anden Mad, og 
ekler ikke læt, skiønt man daglig nyder 
åen.PvEaven.ÉR.273. De kom tillige frem 
med en bruunagtig Føde, som de sagde 
kaldtes Caviar, der tillaves af Fiskeravn 
og er en stærk Vækkere af Sulten. Biehl. 

40 DQ.IV.195. *Caviar med det ristede Brød 
og med friske Citroner. Weyse. (APBerg- 
green. Weyse's Biographie. (1876). 138). Vi 
spiste, hvad Sæsonen bød paa: De første 
Østers, den første K&visiT. AWinding.Vag. 
39. FrkJ.Eogeb.81. \\ kaviar for den 
store hob olgn. {efter Shakespeare.Mamlet. 
11.2: caviare to the general; især O) 7ioget, 
som den store hob, almindelige mennesker, 
ikke forstaar sig paa ell. kan værdsætte, nyde. 

50 Filosofiske er disse Fortællinger . . Det 
er Kaviar for den store Hob, men Læs- 
ningen bereder den finere og skønsom- 
mere Læser en Nydelse. Bra7ides.XI.308. 
For det til alle Tider talrige Publikum, 
der finder Carlo Dolci og Angelica Kauf- 
mann yndige og beundrer van der Werff, 
er (Rembrandts) Kunst usmagelig Kaviar. 
EMads.MM.24. Det er kun fagmænd, der 
rigtig kan nyde og værdsætte (Otto Jes- 

60 persens) fonetik . . for mængden er (den) 
\L2iVi2iT.NMøll(PoU^hl920.7.sp.5).jf : Gjem 
saa Deres Idealer og den Slags Kaviar 
bag Deres Uldskjorte. Schand. AE. 122. 
KaTiar-kort, et. (1. br.) (land)kort, 
hvor forsk, fænomeners udbredelse er frem- 
stillet grafisk gennem prikker (mindende om 



237 



KaTU(le) 



kaTte 



288 



kaviar). Muusm. Eohenzollernes sidste Dage. 
(1919).107. 

Kavil(le), en. se Kalville. 

KaTl, en. [kau'Z] (dial.Yitiahti. se ndf. 
u. bet. 6. jf. Feilb. Kobbel. Moth.K228. Kovl, 
se u. bet. 4 og 5 samt Feilb.II.282.322.1 V.256). 
(no. kavl, oldn. kafl, fiydholt af træ, mnt. 
kavele, lod, andel, egl: træstykke, brugtved 
lodtrækning, holl. kavel, ty. dial. kabel; jf. 
Kavle, Kævle) 1) (sj.) om mindre træ- 
stykke i al alm. Runerne staar skarpt og 
tydeligt ridsede i den flade Trækavl. 
Norman-Hans. IJøklensFavn. (1912). 95. 2) 
(fisk.) d. s. s. F\jdho]t. JySaml.VlII.272. 
jf. Glaskavl. 3) (dial.) d. s. s. Kag 2. Feilb. 
4) {vist udviklet af bet. 2 ; dial.) om (hvert 
af) den række huller, der ved vinterfiskeri 
hugges paa isen, saa at man kan føre 
garnet under isen (v. hj. af en lang lægte 
og et reb) fra hul iil hul. jf/'. Kovl -række 
samt -lægte, -reb. JySaml.VIII.lT9. 5) 
(vistnok udviklet af bet. 2; dial.) luftblære, 
der undertiden kan iagttages under isen, og 
som menes at hidrøre fra i bunden skjulte aal. 
Moth.K228. gaaer (man) ud for at stange 
Aal . . medtager man gjerne een å to Mand 
for at søge efter Kaablene og hugge Huller. 
LLindholm. Fiskeren.(1859).25. Naturen og 
Mennesket. VU. (1892). 186. Kovl. SaU VIII. 
153. Feilb. (u. kavl og 1. kubbei;. Kavle, 
en. [ikaula] flt. -r. {glda. kaulle, jf. glda. 
bodh kafflæ, budstikke, oldn. kafli (i me9al- 
kafli, del af haandgreb paa et sværd); side- 
form til Kavl og Kævle) 1) om træstykke, 
træstok olgn. || (nu næppe br.) om træ- 
stykke, -stok m. indridsede tegn, bogstaver 
olgn.; i ssgr. som Budkavle, budstikke 
(Langebek.Lex.K75a), Runekavle (Moth. 
B138). II (dial.) afbarket træpind, der 
anbringes som et mundbid paa gedekid for 
at hindre dem i at patte. MøllH.II.352. 
2) (nu kun no.) d.s.s. Fiydholt (jf. Kavl 2). 
Amberg. KaTle-græs, et. (vist a/Kavl 1 
ell. Kavle 1, jf. Holkegræs, Kattegræs; nu 
næppe br.; egl.no.) ^ (eng)rævehale, Alope- 
curus (pratensis) L. JTusch.l5. vAph.Nath. 
IV.204. CGRafn.Flora.L514. 

KaTling;, en. se Kabbeleje. 

KaT-mand, en. se Kagmand. 

t kavre, v. (no. kaura, kaara, skære 
spaaner, krølle, ogs.: blæse svagt, saa vandet 
kruser sig, sv. dial. kåra, bornh. kura, gøre 
indsnit i; til no. kaar, fintkruset uld, jf. 
oldn. kårr, krølle, se I. Kaare) gennem- 
skære, -hugge; kløve; flække. *Kongen 
. . I Og hans Luft-vandte Mænd, paa Elen- 
dens Hoved kauret (anm.: flagte og klø- 
vet dem ad, som mand kaurer Brød etc.^. | 
Saa mangen Hierne-Skal med store Steene. 
BDiderichsøn.Friderichs-Berg. (1 705).B3^. 

liavring:, en. ['kaureix] (sj. skrevet 
Kovring. Feitb.BL.229). flt. -er. (ænyd. d. s. 
og kagring (se u. Kavringbrødj, no. (laant 
fra da.) kavring; vistnok egl. smsat. af I. 
Kage og Ring, brødskorpe; sml. sv. skorpa, 
(brød)8korpe, kavring; nu kun dial.) navn 



paa forsk, slags smaa runde brød (især 
om hvad der er bagt to gange o : først bagt, 
saa skaaret vandret igennem og bagt igen), 
fx. tvebakker, smaa runde sigte- ell. 
hvedebrød, store hjemmebagte boller 
olgn. Dekgl.Laugs-Artiklertill730.I.476. de 
Lybske Kavringer og Strømper, som man 
kaldte hine lange Hveede-Brød, ere ey 
endnu gandske ubekiendte, skiønt de sees 
10 nu sielden. EFont.Men.IIL521. Det første, 
jeg savnede, næst mit Blæk, var mit Brød, 



nemlig de Kavringer (o: beskøjter) jeg 
havde berget fra Skibet. Robinson. 1. 207. 
CBernh. 111.50. MøllH.III.417. paa en 
gammel Præsenterbakke laa der hjemme- 
bagte Kavringer og . . Stabler af afskaa- 
ret Rugbrød. Bregend. DN. 6. Junge. 340. 
MDL. Feilb. Thorsen. 151. Brenderup.§80. 
Rietz.315 (skaansk, hallandsk, blekingsk). 
20 OrdbS. (LolL- Falster, Møen mfl.). || i en 
vuggevise. *Bisselovl Min Lavring, | Jeg 
vugger dig for en Kavring, | Kand jeg 



ikke den Kavring faa | Saa skal jeg lade 
den Vugge staa, | Og lade det lilde Barn 
græde. LTid.1738.388. SjællBo7id.l57. Feilb. 



Il (1. br.) billedl. ell. i sammenligninger, det 
larmende Gespenst (o: tærskeværket), der 
tyggede Halm og spyttede den ud i sam- 
menhængende Kavringer som Savl fra en 

3«) syg Mule. CFMortens.SV.47. (jf. I. Kave 1) 
om skydannelser: Sky-, Snekavringer. 
smst.82.169. Kavring-bred, et. {ænyd. 
kavring(e)brød, kagringe brødh; nu kun 
dial., 1. br.) om kavringer ell. brød, bagt paa 
lign. maade som kavringer. *Saa hafde vi 
og med I Got Suul og Kauring brød. Cif. 
1716.(Thott4H524.389). VSO. MO. MøllE. 
IIL417(Læsø). 
kaTte, V. ['kauc?8] -ede. (afl. aflll. kave; 

40 især dial.) bevæge lemmerne paa en 
maade, der minder om en druknendes 
armbevægelser ell. en legende katte- 
killings bevægelser med poterne olgn.; 
bevæge (forlemmerne olgn.) paa en fam- 
lende, lidt klodset ell. ubehjælpsom 
maade; ogs.: fægte med hænderne olgn., 
famle, rode olgn. (jf. HL kave 2). „Er 
at vifte med henderne af glæde . . eller 
med forfødderne, som hunde, som ståer 

50 på bagbenene og vifter fra sig med for- 
lødderne." 3/o/^.a75. „At kaute som en 
Hund," siges (paa Lolland) om den, der 
svømmer paa Hundenes Maade. MDL. 
som Bobler, der triller op fra Munden af 
en spæd Kattekilling, naar den hjælpe- 
løst kavtende synker. JVJens.HF.6. Man 
kunde dog ikke lade (smaabørnene) ligge 
hjemme og kavte efter Patte og Flaske. 
HKaarsb. Trange Stier. (1899). 242. (isbjør- 

60 nen) staar dér og kavter frem og tilbage 
med Hovedet. AchtonFriis.45. Thorsen.151. 
Kværnd. Brenderup. §79. hesten kanter 
(o: spjætfer, sparker lidt). OrdbS. (Møen). \\ 
(1. br.) refl. (billedl. :) Jeg blev født nøgen, 
gjorde jeg — je^ maatte kavte mig frem 
(o: arbejde mig frem i verden). Gravl.Øen. 



239 



ked 



Kede 



240 



143. II (nu næppe br.) m.tings-obj.: rage, 
rode olgn. der (falder) ingen Mistancke 

gaa os, men vi kand sidde i vores gode 
oelighed og see alting an, det kalder 
jeg at kaute Castagner af Emmerne med 
Kattens Poote. KomGrønneg.1.299. 

ked, adj.lke^d] ('fkæd. Holb.Vg8.(1731). 
LI. Gram.Breve.169. LTid.1740.595. — 
dial. m. former som kev (AnkerLars.VS.347), 
kiv (Baden. Danmarks Riges Hist. V. (1832). 
243), ke, ki, kyv, køv ofl. se MDL.264. 
EHHageruf.53. Esp. 441. Feilb. Brende- 
rup.§17). intk. d. s. ell. (nu kun sdjy., i 
bet. 3) -t (Moth.K76. EHHagerup.53. Feilb.). 
gradbøjning (nu foretrækkes omskrivning m. 
mere, mestj: komp. -ere (Moth.K76), superl. 
-est (smst.). {glda. k(i)eed (Mariagerleg. 416. 
PLaale.nr.385), sv. dial. ke, kjoj mfi. for- 
mer, no. dial. (fra da.) keid, kjei, kje, træt, 
udmattet, nt. keef , nordfris. kief jj formen 
ked har muligvis faaet sit d fra led i forb. 
led og ked, se led || jf. I. Kede, II. kede, 
kedsom(melig)) 

1) som ikke længere føler glæde ell. til- 
fredsstillelse ved noget ; træt; ogs.: som føler 
ulyst til ell. uvilje mod noget; led; misfor- 
nøjet; nu vist kun brugt prædikativt og 
uden for dial. (se EHHagerup.53) kun i 
forb. m. fig. præp.; i forb. som være ^b live, 
gøre olgn.) ked af ell. (sj.) ad (se ad 
A.Q.s) ell. (dial.) i ( Baden. DanmarksRiges 
Hist.V.(1832).243. MDL. Feilb. OrdbS. 
(Fyn, Baagø, Lolland, Falster)) ell. (sj. ) o v e r 
^Kongen (var) blefven kæed og førtryde- 
lig ofver den Ophold, som det Østerrig- 
ske Huus u-ophørligen giorde i den Pfalt- 
ziske Sa,g. Slange. ChrlV. 952) ell. (især i 
forb. led og ked ved, se led) ved ('Han 
haabede . . at Nationen eengang vilde 
blive kied ved at see sig regieres af en 
simpel B.eTTemsinå.Holb.DH.1.775. Heib. 
M.215), være (blive, gøre) træt af ell. mis- 
fornøjet over (noget tilvant olgn.); føle ulyst 
ell. uvilje til (at fortsætte med ell. begynde 
^aa noget); være ubehagelig berørt af ell. 
ilde til mode ved; ikke være for; ikke synes 
om. Lad din Fod sjeldent komme i din 
Vens Huus, at han ei skal blive kjed af 
dig, og hade dig. Ords.25.17. Min siel ha- 
der . . eders bestemte høytider, jeg er 
kied af dem (1871: de ere blevne mig til 
Byrde). Es.l.l4(Chr.VI). Mand kand og 
blive ked af alt for meget got. Moth.K76. 
Torben falder med Bordet (o: tebordet): 
„AchI achi jeg elendige Menniskel'* . . 
Lucretia. „Tie kun still, lille Torben, det 
vil intet sige, jeg var dog klæd af de 
gammeldags Kopper, jeg har Penge at 
kiøbe andre igien for.'* Holb.Vgs.1.3. de 
mange Opvartninger Jeg har, giør mig 
næsten kied åerai. KomGrønneg. III. 93. 
Stænderne i Bremen . . vare længe siden 
kæede af de Svenske Besætninger. ^SZaw.^'e. 
ChrIV.804. jeg blev tungsindig og til- 
sidst virkelig kied af Livet. JSneed.II.56. 
at være Supplicant, er en Stilling, som 



man tilsidst bliver kjed 2if.Heib.Poet.VII. 
335. ofte (daal.) i høfiighedsudiryk: vilde 
De være kea af at række mig det j || i 
udtr. som han er ikke ked af det, spec. 
(iron.; dagl.,jarg.): han har (trods modgang, 
genvordigheder) ikke mistet humøret ell. lyden 
til noget, er (stadig) ufortrøden, optimistisk, 
ved godt mod (ofte m. nedsæt, bibet.: ufor- 
bederlig ell. paagaaende, fræk), han gik fal- 
10 lit i gaar, og i dag sidder han i 1. parket 
— han er ikke ked af det I jf.: De er 
ikke kede af det (o: meget oprømte), hvi 
sker hedt og faar sig dejligt et Efter 



maaltid midt om Natten. JVJen8.C.262. jj 
talem. og ordspr. saa ked (ell. led og kedj 
af noget som (en) kat af (sur) sennep (ell. 
(nu næppe br.) som en kælling af sur ost. 
Moth.K76. VSO.), se Kat 2.i. man vorder 
og ked af een haande mad, se II. Haande. 
20 II t attrib. Overlad disse smaa Kielen- 
skaber til ledige og kede Fruentimmer. 
vAph.B0.194. 

2) som føler sorg, bekymring, anger ell. 
fortrydelse over noget; bedrøvet; bekym- 
ret; sørgmodig; ogs. (dial.): tungsindig; 
kun i prædikativ stilling \\ i forb. som være 
(olgn.) ked af ell. over ell. (dial.) i (HC 
And. VIII. 249. MDL. Fabricius. Drejø. 
(1882). 100. OrdbS. (Fyn, Langeland, Lol- 

30 land)) ell. (især dial.) ved (Schand.VV.70. 
OrdbS.(sjæll.)), være bedrøvet, bekymret (osv.) 
over; sørge over. (hun) vidste ikke, om hun 
var glad eller ked over, at han kom. Schand. 
VV.5. Han saa' op fra Brevet, ked over 
at blive forstyrret. Homo-S\6rL.5. hvis han 
havde vidst, hvor kev jeg blev over det. 
AnkerLars.VS.347. jeg er ked af . . at jeg 
skræmmede åig.D&H. OrdbS. (jy.,sjæll.). 
se ked ud af det, (dagl.) se bedrøvet, 

40 modfalden ud. \\ (dial.) uden flg. præp. FC 
Lund. Thorseng. (1823). 104. Hubertz. Ærø. 
(1834).248. Feilb.(sdjy.). jf.: „Jamen kære, 
jeg sang jo med," Stemmen var forurettet 
og ked. KNordent.JL.II.275. 

3) (nu kun dial.) om forhold, sag olgn.: 
kedsommelig; kedelig; ogs.: besværlig. 
* Vej en lang og keed for Vandrings- Man- 
den bliver. L Thura. Overs, af Hugo : Sjælens 
Attraa.(1738).164. *En Mand, som (er) hær- 

50 det af det Tunge, Bittre, Kiede | I et be- 
sværligt Liv. Ew.(1914).V.209. *Her i Sko- 
vens . . Skygger, | Langt fra kiede Stæ- 
ders vilde harm. Bagges.Ungd.II.114. EH 
Hagerup^3. Feilb. 

I. CP JBLede, en. ['ke-Qa] flt. (sj.) -r (i 
bet. 2; Hrz.D.III.124). {ænyd. d. s., glda. 
keed (Suso.44); til ked; jf. II. kede; nu 
1. br., sml. „Usædvanligt". MO. samt: „hø- 
res i Talespr." Levin^ 1) til ked 1: det 

60 a< være ked af noget; mangel paa 
glæde ell. tilfredsstillelse (ved noget); 
ulyst; uvilje; lede. Moth.K76. \\ m. flg. 
præp. styrende betegnelsen for det, som er 
genstand for følelsen. Eders Tapperhed er 
derfore virkelig Raseri og Keede til Li- 
vet, o I Spartaner. Suhm.(Rahb.LB.IL376). 



241 



kede 



kede 



242 



en rig, blaseret Lord, der . . kunde af 
Kede over sin Riffdom have Lyst til at 
hænge sig.Ing.EF.Vin.74. hans Træt- 
hed maa ikke ansees for identisk med 
Kjede til Livet Kierk.IL217. Du meente, 
Din Kjede ved Livet maatte indynde Dig 
hos ham. Kierk. V.247. \\ (undertiden m. 
overgang til bet. 2) uden nærmere bestem- 
melse, den allerdeyligste Kone skal ilde 
kunde hindre, at, naar Heeden er over, 
der jo følger Kieede og Kaaldsindighed 
paa. KomGrønneg.1.313. *Jeg sønderbryder 
dig, forhadte, haante Lyre! | Du har mig 
Keede nok ioTYolåt. Bagge8.IV.23L mørk 
og bitter, hvilket det Slags Folk (o : skue- 
spillere) oftest blive af Træthed, Kiede. 
Oehl.E.244. da den første Tids Tagen og 
Given i Hede var svunden, blev hans 
Heftighed hende imod, han selv hende 
legemligt til Kede. EBrand.UB. 94. 2) (m. 
overgang fra bet. 1 slutn.; nu næppe br.) ked- 
somhed. 2.1) d. s. s. Kedsomhed 1. NvHa- 
ven.Orth.93. da æddrede Keede og Tomhed 
daglig . . vore Saar. Rahb.(Sams.I.xxxiv) . 
Jeg erindrer ikke, at have kedet mig 
meer i mit hele Liv. Jeg . . var næsten 
død af Kede. Bagges.Dy.X.117. *Mig dri- 
ver Et, jeg veed ei hvad, | En Uro, Hvile- 
løshed, Hede, | Et Slags Forlangen efter 
fremmed Mad, | Og — skjøndt jeg seer. 
Du undres allerede — | En Smule — Kjede. 
Hrz.D.III.27. denne Tanke . . klager over 
Taalmodigheden, som vil den gjøre Livet 
til idel Kjede. Kierk.IV.86. 2.2) d. s. s. Ked- 
somhed 2. *(et) sikkert Tilflugtssted, | 
Hvis ei mod Nattens Kuld, saa dog mod 
Dagens Keede. Bagges.III.121. den mo- 
rende Keede, eller rettere det keedende 
Moerskab. sa.L.I.400. *Tilgiver I, om over- 
fuldt mit Hjerte | End ikke her, i him- 
melsk Fred | Og fri for Endeligheds Kjeder, 
lærte | At holde Maade med sin Vellyst 
og sin Smerte. TIrz.D.III.124. *Thi dvæle 
vi ved Marchen ei, | Dens Træthed og 
dens Kleåe.Holst.IV.W. 

IL kede, v.["ke-98]Hø_y8^.AGr.9i.('t kæde. 
FrHorn.PM.118. Slang'e.ChrlV. 1016. 1328. 
Biehl.DQ.III.182). -ede ell. (nu især poet. 
ell dial.) -te ( Sort. HS. Fir. Bagges.II.44. 
V.216. Thorsen.106). vbs. -else (s. d.). (ænyd. 
(dep.) ki(ed)es, kædes, ænyd. glda. (upers.) 
mik kedes; til ked; jf. I. Kede) 

1) dep. \A)(i rigsspr. nu især GJ, 1. br.) oftest 
m. jig. præp. ved ell. (sjældnere) over : d. s. s. 
bet.2.2. Skulde jeg ikke . . kjedes (Lindberg: 
ledes j ved dem, som reise sig imod dig (o: 
gud)?Ps.l39.21. *Far Verden, far vell I Jeg 
kjedes nu længer at være Din Træl. Kingo. 
252. De forsvarede . . Staden med saadan 
Bestandighed, saa at Saladin omsider kie- 
dedes ved den lange Beleiring. Holb.Hh. 
1.173. *Da længes du, og ved de lange 
Nætter kiedes. Falst.0vid.91. Herudofver 
kædedes omsider Anhalterne og ginge ud 
af dette Spil. Gram.(KSelskSkr.IV.67). Man 
siger, at Jorden kjedes ved at bære en 



Slags Sæd ofte i Rad, og at den elsker 
Forandring. Fleischer.AK.89. *Naar kiedtes 
Tossen vel ved hivet? Bag g es. 1. 3. *Ler- 
stampede Gulv, hvor med Skjorte paa | 
Jeg lærte krybe, jeg lærte gaal | Nu ke- 
des jeg plat ved saa stakket Gang. PMøll. 
1.93. Jeg kiedes ved hans Vidtløftighed. 
MO. EHRagerup.53. Feilb. 1.2) (nu næppe 
br. i rigsspr.) d.s.s. bet. 2.1. jeg saae dig 
10 gaae, og kiedes derude. Rahb.Fort.I.107. 
*De dumme Jetter kiedes i bælmørke Nat. 
Oehl.NG.277. *Formiddagen er | Den vær- 
ste Tid at kiedes i.sa.T.151. Feilb. 

2) {synes først at forekomme i slutn. af 
18. aarh., jf. IIøz/sg.S.223) refl. 2.1) føle 
kedsomhed; ikke kunne afvinde for- 
holdenej omgivelserne, ens arbejde olgn. 
interesse; ogs. i videre anv.: ikke kunne 
faa ende paa tiden. *naar jeg kjeder 

20 mig, da maa jeg smile, | Og naar jeg sør- 
ger, glad jeg synes maa. Hauch.IV.312. 
Adam kjedede sig, fordi han var alene, 
derfor skabtes Eva. Kierk.1.258. Jeg lige- 
frem fryser, saadan keder jeg mig.Esm. 
11.170. II m. adv.olgn. til at angive tilstan- 
dens følge. *de keedte dem (o: sig) tildøde. 
Bagges.V.216. *jeg (faar) vel | Mig at 
kjede halv ihjel | I Don Pedros Selskab. 
Heib.Poet.IV.32. *(jeg) keder mig fordær- 

30 vet.JVJens.Di.61. || (jf. glæde sig til; sj.) 
m. præp. til, for at angive ubehagelig for- 
ventning. Han kedede sig forud til sit 
eensomme Sygeleie derude. CBernh.VIII. 
181. II {vel ved paavirkn. fra kere (sig om), 
jf. Feilb.II.141b*^ ; dagl.)iudtr. som du skal 
ikke kede dig, brugt som afvisende svar : 
du kan tro nej. OrdbS.(sjæll.). jf. Festskr. 
VilhThoms.285. 2.2) m. flg. præp. ved ell. 
over: være ell. blive ked (1) (af); træt- 

40 tes (af)j ledes (ved), kiede sig ved en 
Forretning, ilf O. kede sig ved de idelige 
Gentagelser. i)Ælf. jeg keder mig over 
hans moralprædikener ! 

3) {synes først at forekomme i slutn. af 
18. aarh., jf. Høysg.S.223) trans.: volde ell. 
foraarsage kedsomhed hos (en). *0g 
du vil ei med Haan foragte, | Naar Ti- 
den kieder dig engang, | Den ubetyde- 
lige Sa.ng. Bagges. 1.187. Jeg vil gierne 

50 vide, om der er nogen Lov, som forbin- 
der Folk til at lade sig kiede af kiedsom- 
melige Naboer. Rahb.(MO.). Meget vil det 
ikke gavne, at enkelte Præster et Par 
Gange om Aaret underholde eller kiede 
hveTSindTe.Molb.Dagb.122. Han ønskede 
mig langt bort. Jeg kedede hsLvn. Buchh. 
TJH.48. II (sj.) m. adv.-led. Ebbe forsvin- 
der — to talende Kvinder kan hurtig 
kede en lille Dreng ud. ThitJens.EH.22. 

60 II (1. br.) præs. part. brugt som adj.: ked- 
sommelig; kedelig (2). hvor ville I da 
ikke finde denne Person, der forhen mo- 
rede jer, at være yderlig \i\edeTide.PAHeib. 
TIS. 386. med kedende Omstændelighed 
har (aktor) anført . . dem alle (o: bedrif- 
terne). Blich. (1920). VIII. 142. Gjentagel- 



X. Rentrykt w/j 1928 



16 



243 



kedefnld 



Kedelflikker 



244 



sens kjedende Indtryk. Heib.Pro8.IX.65, 
En kiedende Samtale. JiO. 

kede-fold, adj. (til I. Kede (2);8j.) ked- 
sommelig; kedelig, hans møisomme, kiede- 
fulde, utaknemmelige Post. Bagge8.L.I.l?0. 

I. Kedel, en. ['ke8(a)l; kbh. (gldgs.) ell. 
dial. 'ke-la] ]!L\eMQ\.Høy8g.AG.U2. flt. ke- 
d(e)ler ell. (nu kun dial.) ked(e)le (Holb.Ep. 
V.175. LTid.1741.446. jf. E8p.§122.1a). 
(æda. kiæthæl, 8v. kittel, oldn. ketill, oeng. 
cietel (eng. kettle laant fra nord.), ty. kes- 
sel, got. katils, laant i germ. fra lai. catil- 
lus, dim. til catinus, flad ell. dyb 8kaal; jf. 
Kedsel) 

t) metalkar ell. metalbeholder, 8om 
anvendes til opvarmning ell. kogning af 
en vædske. l.l) mindre, rund og dyb 
(oftest: foroven lukket) metalbeholder, der 
anvendes som kogekar; i talespr. især 
om vandkedel (jf. ssgr. som Brygffe(r)-, 
Brændevins-, Enmands-, Fløjte-, &rue-. 
Kaffe-, Kobber-, Sving-, Tekedel^. du skal 
og gjøre en Kjedel af Kobber og dens 
Fod af Kobber. 2Mos.30.18. Kiedlen er 
aldrig af Ilden, thi een vil have Caffee, 
en anden grøn Thee. Holb. Bars. 1.6. et 
Bord med Thetøi paa, og en Kjedel ved 
Siden. PAEeib.Sk.lII.3. *I denne Kiedel 
koger jeg en Grød | Af Løg og stærke 
Urter. Oehl.XI.119. *Furet og bulet er dit 
Ansigt, I forslaaet som en gammel Ked- 
del. O Gelsted. De evige Ting. (1 920). 32. som 
maalsbestemmelse : der skal en kedel vand 
i karret j jf. (m. overgang til ssg.): Frisk 
Vand skal „laves til" for hver Kedel fuld 
Tøj (o: ved vask). IngebMøll.KB. 209. \\ 03 
billedl.: sted, hvor alt er i bevægelse ell. for- 
virring; „heksekedel"; hvirvel. *Tropenattens 
sydende Keddel | fraader over mod Mor- 
gen — I Regn, Regn fra ZenithUFJews. 
Vi.63. Sletten var en Kedel af fraadende 
Strømme. FrPoulsen.HH.209. || talem. „tvi 
dig, hvor sort du er", sagde gryden til 
kedelen, se Gryde sp. 212^'^«- 1.2) om 
større, cylindrisk metalbeholder, hvori udvik- 
les vanddamp i forsk, teknisk øjemed; damp- 
kedel. HFisker. Da.-Fr. Sø - Ordbog. (1839). 
Tilliv. OpfB.UII.367. Til Kedler med 
meget lavt Tryk . . anvendes endnu un- 
dertiden Støheiern. Sal.^V. 47 7. cylindrisk 
Kedel, se cylindrisk sp.373^^. 

2) overf., om hvad der i form minder om en 
kedel (l.l). (han) troede at se et hulkindet 
Dødningehoved grine frem af Hjelmens 
sorte, dybe Kedel SMich.Dø.38(jf. Kedel- 
hatj. spec: 2.1) (fagl.) om cylinderen i en 
tromme; trommekedel. Musikkat.114. 2.2) 
^ halvkugleformet overgang ml. kammer og 
løb i haubits og mortér til forladning (jf. Ked- 
sel). ExercArtil.(1804).98. VSO. Sal.'^XIII. 
737. 2.3) (fagl., 1. br.) om slusekammer i 
kedelsluse. D&H. 2.4) om rund (kedel- ell. 
gry de formet) hulning i jorden, især om- 
sluttet af højt terræn, fjælde olgn.; gryde 
(2.1); kedeldal. I denne Kiedel — thi 
uagtet Dalen har Udgange mod Syden 



og Norden, er den dog . . aldeles tilslut- 
tet — er man . . afsondret fra den hele 
øvrige Verden. Bagges. L. 1. 359. SMich. 
HB.9. jf.: (ved Delfi) er Luften lukket 
inde i I) alkedlen. FrPoul8en.DG.ll. den 
Klippekedel, i hvis Bund Bergen lig- 

frer. Pont.E V.ll. Han lod sig glide bag- 
ængs ned i en Klitkedel. Mørd.KE.125^ 
Festpladsen: en Grønning i Bunden af en 

10 prægtig Skovkedel. Pont.LP. VI 1. 103. i 
marknavne: Nedenfor Aasen . . laa et lille 
Kær de kaldte for Helvedes Kedel. GravL 
E.77. II (sj.) om vulkankrater. D&H. jf, 
KKålund.l8l.II.173. 2^) (jæg.) om det egent- 
lige leje (i modsætn. til Gang(ene), Rø- 
r(ene)j i forsk, vilde dyrs, som fx. vild- 
svins (Viborg.S.25. VSO.), næbdyrs (BøvP. 
11.539) ell. (nu især) ræves ell. grævlingers 
underjordiske bolig ell. grav; gryde (2.2). 

20 VigMøll.EJ.193. BMølLDyL.1.126. (hun- 
den) laa i et blindt Rør lige over Ked- 
len. Fleuron.J.57. Frem.'V3l927.om8lag.3. 
II. Kedel, en. se Kilde. 
Kedel-, i ssgr. (ogs. Kedels-, se Kedel- 
krog, -lænke. Kedle-, se Kedelflikker. Kel-,, 
se Kedelske^. af I. Kedel; af de talrige 
(0) ssgr. til I. Kedel 1.2 kan (foruden de 
ndf. medtagne) nævnes: Kedel-anlæg, -ar- 
bejder, -besigt(ig)else, -beslag, -damp^ 

30 -dæksel, -dør, -eftersyn, -eksplosion, -fa- 
brik(ant), -fundament, -havari, -lampe,-lap,. 
-naad, -prøve, -pumpe, -rensning, -repa- 
ration, -rum, -skod, -sprængniDg, -spæn- 
ding, -tryk, -vand, -væg, -værksted, -værk- 
tøj, -arbejde, et. [l.i] spec. (hat.) om 
arbejdet med valkningen af hattefilt, der dyp- 
pes i kogende vand i en stor kedel. OrdbS. 
-arne, en. (nu næppe br.) d. s. s. -grue;: 
ogs.: komfur. Moth.K77. VSO. D&H. -blik, 

40 et. [l.l] blik, hvoraf kedler forarbejdes 
(jf. -kobber;. VareL.^91. -bund, en.' [I} 
{ænyd. kielsbund) VSO. TeknMarO. D&H. 
Feilb. II (nu 1. br.) talem.: saa sort som en 
kedelbund. VSO. MO. -beder, en. [l.i] 
{ænyd. kelde bødere; nu næppe br.) d. s. s. 
-flikker. Moth.K77. MO. jf. skaansk kela- 
boder (Rietz.48). -dal, en. [2.4] (geol). 
D&H. SaUXIlI.737. -fang, et. [l.i] {efter 
<?/. kesselfang; foræld) gudsdom, der bestod 

50 i, at den anklagede kvinde med blottet arm 
skulde optage en ring ell. en sten af en ke- 
del med kogende vand (jf. -greb 2, -tagj. 
SaUX.351. -farve-tryk, et. [l.i] (farv.) 
farvning, hvorved de med bejdse trykkede 
hvide tøjer ud farves i kedlen. OpfB.^VI. 
537. SaUXIII.737. -flikker, en. [l.il 
(•\ Kedle-. Holb.Pants.1.2). {ænyd. d. s.; nu 
1. br.) haandværker (tidligere især omrej- 
sende, ofte til natmandsfolket hørende per- 

60 son), som udbedrer ell. bøder gamle (kobber- 
ell. messing- )kedler. „Jeg vil heller omgaaes 
med Grovsmeede." — „Heller med Kiedle- 
flikkere." Holb. Pants. 1. 2. *en gemeen 1 
Skjerslip og Kjedelflikker. i^aZsUS^. Ing. 
EM.IL106. Hrz.D.lI.158. D&H. \\ billcdL 
den hele Skare af Erfarne og Forstan- 



245 



Kedeiform 



Kedel sko 



246 



dige, af Lappeskræddere og Kjedelflik- 
kere, der ved Hjælp af Sandsynlighed og 
Trøstegrunde klinke Stumperne eller holde 
Pjalterne sammen. JCierfc.Kii.585. -form, 
en. [l.i] spec. (gart.; nu næppe Ir.) om den 
form, som et Jcedeliræs krone har; kurveform. 
Sal.X.337. -forer, en. [l.i] {ænyd. d. s. 
(VASech.FR.V.589); foræld.) omrejsende 
(hollandsk) handelsmand, der paa landet for- 
handlede kedler og andre kobber- og messing- 
genstande. Argus.l771.Er.20.3. TSO. Feilb. 
BL.83. JySaml.3R.V.lff. CReimer.NB.92. 
Halleby.éy. AarbFrborg.1918.22. -greb, 
et. [1.1] (ænyd. kjedels greff i bet. 1) 1) (1. 
br.) hank ell. greb paa en kedel. YSO. MO. 
2) (foræld., 1. br.) d. s. s. -fang {jf. -tag). 
D&H. t -g^rim, en. [l.i] {ænyd. d. s., jf. 
u. I. Grim) sod, der har afsat sig udvendig 
paa (bunden af) kedelen. MothE77. YSO. 
-grue, en. (ogs. skrevet -grube. VSO. MO.) 
{ænyd. d. s.; nu kun dial.) muret Udsled i 
ell. ved skorsten, hvor der i en rund aabning 
kan anbringes en kedel ell. gryde til kogning 
(jf. -arne;. Moth.K77. YSO. Feilb. -hage, 
en. [1.1] (foræld.; jf. -krog;. MO. D&H. 
-hammer, en. [I.2] hammer, som an- 
vendes til at udhamre kedelsten af dampkedler. 
Eaandv.262. -hat, en. [l.i] (jf. æda. kætæl- 
hod, stormhat, hjælm, mnt. ketelhot; /. br.) 
kedelformet hovedbeklædning. D&H. (de bel- 
giske soldater) har en enkel, brunlig dragt 
med kedelhat af lignende farve, ^^Jew- 
sen.Yentetider.( 1926). 100. -hue, en. [l.i] 
(jf. -hat; foræld.). D&H. om middelalderlig 
hjælm: Aller.IlI.110. Sal.XY.362. -hngist, 
en. [2] (forst., nu næppe br.) gruppevis na- 
turlig foryngelse af en bevoksning i smaa 
cirkulære hugster. D&H. -hus, et. [I.2] 
bygning, som rummer et dampkedelanlæg. 
^ 'ordsjælland^^Viil 903. 2. sp. 6. SaUXIII. 73 7. 



'i 

-hvælving, en. [l.i] {efter ty. kessel- 
gewolbe; bygn., nu næppe br.) kuglehvæl- 
ving. MO. D&H. 

kedelig, adj. ['ke-Qali] (til II. kede; 
næppe før ca.lSOO) 1) (jf. II. kede l.i; sj.) 
ked af noget; fortrædelig ell. gnaven 
over noget. Kjedelig over det hæslige 
Veir og uden at vide hvad jeg skulde 
foretage mig, saae jeg mig om i Stuen. 
Hrz.ST.146. 2) h'HI.kede 3: som foraar- 
sager kedsomhed, virker trættende; 
ked8om(melig) (2.i) (jf. ssgr. som brand-, 
bund- (se m. Bund- s;?, i i. 9^°), dødkedelig^. 
MO.^ at giøre . . et halsbrækkende Spring fra 
det Kiedelige til det Morsomme. Grundtv. 
BrS.69. Det kjedelige Drama, eller: Hvad 
der behager Publicum. Kjedeligt Drama 
i tre Acter. Chievitz.(bogtitel.l854). I Ste- 
det for den kjedelige kogte Mælk . . i de 
afskyelige Tinskaaler, blev der bragt Vand 

gaa Maskine. 5c/iawd.0.i.9i. et kedeligt 
egn vejr. DÆiZ. (spøg.:) alle genrer er 
tilladte, undtagen den kedelige I (efter 
Yoltaire, se Arlaud.289). || (især dagl.) i 
videre anv.: pinlig; ubehagelig; uhel- 
dig, det (var) nu en kjedelig Scene, den, 



De blev "Vidne til med Byfogden forleden 
Aften. Schand.AE.326. som adv.: der var 
rigtignok kedeligt mange, som . . mest 
gjorde det for Øvelsens Skyld. JPJacJ* 
117. 

Kedel -jagt, en. [2] (efter ty. kessel- 
jagen, -treiben; jæg.) kædejagt, hvor skytte- 
kæden stadig mindskes ved, at jægerne nær- 
mer sig midtpunktet. YigMøll.HJ.184. D&H, 

10 -kobber, et. [l.i] (ænyd. kelle kober, kiel- 
kober) ^ udhamret Jcobber, hvoraf kedler 
forarbejdes (jf. -blik;. Moth.E77. YSO. 
D&H. -krog, en. [l.i] (ogs. Kedels-. Ordh 
S.(Falsier, Fejø)), (jf. -hage, -lænke, -ske- 
(de); især om ældre tiders forhold) en i 
skorstenen over ildstedet anbragt krog (i 
lænke (se -lænke; ell. kedelske), hvori ked- 
len ell. gryden hænges; grydekrog. Holb. 
Faars.45. Fra en Lampe, hængt paa en 

20 Kjedelkrog oppe i Skorstenen, faldt Ly- 
set ned paa det gammeldags I\åsted.Schand, 
F.400. Feilb. || (herald.) om skjoldmærkcy 
som ligner en kedelkrog. FBGrandjean.He- 
raldik.( 1919). 156. -Iwnke, en. [l.i] (jf. 
-krog osv.; om ældre tiders forhold) lænke, 
hvori kedelkrogen var anbragt. Kedels-. 
Cit.l756.(AarbLollF.1927.Hjemst.41).'ipwi»' 
ser, en. [I.2] (den) særlige Prøve for Ke- 
delpassere for Kedler paa Landjorden 

30 (eksaminerede Kedelpassere). LovNr.39^U 
1S96.§2. OpfB.^ni.109. jf.Kedelpasser- 
prøve. LovL.IlI.320. -panke, en. [l.i] 
J" (1. br.) d. s. 8. -tromme. D&H. -pik- 
ker, en. [l.i] (nu næppe br.) d. s. s. -flik- 
ker; ogs. d. s. s. -smed 1. Moth.K77. YSO. 
jf.skaansk kelapikkare('iEfe<z.584;. -plade, 
en. [1.2] især i flt, om de metalplader, 
hvoraf dampkedler bygges. Sal.^ XIII. 738. 
-ring, en. [l.i] (glda. d. s.; foræld.) ring 

40 (fastgjort i sodstangen) over ildstedet i skor- 
stenen, hvori kedler ell. gryder kunde an- 
bringes. Feilb. D&H. -ror, et. [I.2] rør 
i dampkedel, gennem hvis vægge varmen af- 
gives fra gasarterne til kedelvandet. Tekn 
MorO.155. SaUY.477. 
Hedels-, i ssgr., se Kedel-. 
t liedelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s.) vbs. 
til II. kede (1); ogs. mere konkr., om hvad 
der gør en ked ell. led af noget, enhver, 

50 der har Menneskesamfundet kjær . . og 
alvorlig ønsker, at formindske dets Kje- 
delser og Plager, (maa) bestræbe sig for, 
at see (kopperne) udryddet. Politievennen. 
1798199.305. 

Kedel-ske(de), en. [l.i] (ogs. Kelske. 
Moth.K77. Feilb. BL. 44. Hedebogen.(1909). 
34). (cewt/fZ. kedelske(d); dial., om ældre ti- 
ders forhold) redskab, bestaaende af 2 i for- 
hold til hinanden forskydelige jærnstænger, 

60 der endte i en krog, af hvilke kroge den 
øverste skulde gribe om sodstangen i skor- 
stenen, medens den nederste skulde bære ked- 
len ell. gryden (jf. -krog), -ske: Moth.K77. 
MDL. MO. -skede: Feilb. -sko, en. 
[2] (fagl.) hestesko med hvælvet underflade 
(som anvendes ved heste med fuldhov). West- 



16* 



247 



Kedelslnste 



kedsommelifi: 



248 



ring, Beslaglære.i 1869). 95. -sluse, en. [2.4] 
(fagl.) kammersluse, indrettet saaledes, at 2 
■ell. flere skibe kan ligge i slusekammeret (ked- 
len) ved siden af hinanden, idet slusepor- 
tene er saaledes anbragt, at det skib, der 
kommer først ind, ogsaa kommer først ud. 
OrdbS. -smed, en. {glda. kellesmed) 1) 
[l.i] (foræld.) (omrejsende) haandværker, som 
forarbejder (og sælger) ( kobber )kedler; kob- 
bersmed. Moth.K77. VSO. MO. 2) [I.2] 10 
arbejder paa kedelsmedje. Scheller. MarO. 
SaVXIII.738. jf: Ked'elsmedemester 
(o: mand, som leder arbejdet i en kedel- 
smedje). Krak.l921.1.712. -jsmedje, en. 
[1.2] værksted, hvor kedelplader forarbej- 
des og samles til dampkedler. D&H. Sal.^ 
XIIL738. -sten, en. [1(.2)] fast masse (be- 
staaende af forskellige salte), som afsætter 
sig i kedler olgn., hvor vand fordampes ell. 
koges. KSelskNyeSkr.IV.15. en Kedelham- 20 
mer . . til at udhamre Kedelsten af I>B.mp- 
kedler. Haandv.262. Christ.Kemi.8. -strå, 
en. [1.2] især i flt, om de plade- ell. vin- 
kelopbygninger fra skibsbunden, som bærer 
kedlen (kedlerne). Scheller. MarO. Skibsbygn 
K.117. -tag, et. [l.i] (foræld.) d. s. s. -fang 
(jf. -greb). Sal-X.351. -tromme, en. [2] 
(foræld.) J^ slaginstrument, bestaaende af 
en halvkugle formet kobberkedel, hvorover et 
trommeskind er spændt (jf. -pauke); (hær)- 39 
pauke. Nogle Trompettere og Pauqueere 
med deris spil og kiedeltrommer. JJweZ. 
135. Æreboe.96. HCAnd.YIII.166. Bran- 
des.YIII.456. Drachm.DJ.II.22. \\ (meton.) 
paukeslager. FrHamm.Adel.I.208. -trom- 
me-slajo^er, en. (ænyd. d. s.; foræld.) J" 
paukeslager. YSO. -træ, et. [l.i] (jf. -form; 
gart; nu næppe br.) frugttræ, hvis krone 
gøres hul ved beskæring; kugletræ. Olufs. 
Landoecon. 361. -vogn, en. [I.2] spec. ^ 
(jærnb.) om person- ell. rejsegodsvogn, hvori 
findes dampkedel til opvarmning af toget. 
DSB.Tjen.I.70. 

t Kedert, en. {fra ty. keder, koder, 
koder; sko.) smal læderstrimmel, som ind- 
sættes i sammenføjningen ml. to læder styk- 
ker for at gøre sømmen stærkere; bes. Mil 
TeknO. 

CO K.ed-hed, en. ['ke-9-] {glda. d. s.; 
nu sj.) til ked 1: kede (1.1). Moth.K?6. der 50 
siges, at han af Kiedhed til Livet, tog Gift 
ind. Holb.Hh.1.59. Langebek.Lex.K90c. Op- 
holdet paa Landet vilde blive ham til Ked- 
hed og Plage. KSaxild. Herman Pommer. 
(1902).35. 

Kedle-, i ssgr., se Kedel-. 

t Kedsel, en. {fra ty. kessel, se 1. Ke- 
del) d. s. s. I. Kedel 2.3. Harboe.MarO.289. 
Funch.MarO.IL71. 

kedsom, adj. ['ke5|S(om', -scnm] (dial. 60 
ogs. kivsom (Lunde.HG.87. Bregend.HS.lO. 
Breum.HH.31), kyvsom (PEBenzon.S.6) ofl., 
jf. u. ked samt MDL. 264. Esp. 164. 290. 
Feilb.). {glda. d. s. (Mariagerleg. 214); til 
ked; j/". kedsommelig) 1) (nu kun dial.) 
d. s. s. kedelig 1; ogs.: som keder sig. *fra 



et dunkelt, svækket Øie | Til kiedsom 
Aand kun Ulyst flød. Wess.213. *(jeg) vaa- 

fed kiedsom paa et eenli^t Leie.Heib. 
*oet.IV.20. FeUb.\\ sørgmodig; bedrøvet. 
Esp.164. 2) (i rigsspr. nu især C3 og 1. br., i 
talespr. oftest erstattet af kedsommelig (2) 
ell. (navnlig) kedelig (2), sml: „nu kun i 
Talespr." Levin.) d. s. s. kedelig 2. Moth. 
K76. *Den kiedsom Vinter gik sin Gang. 
Stub.67. Bath . . er det kiedsomste (sted) 
i hele Verden. Bagges.L.1.326. *Skaan mig 
for kiedsomme Betragtninger. Oehl.C.210. 
*de lange Vingaardsmure, | lange som en 
kjedsom Time. Rich.II.226. Adskilligt i 
Tidsskriftet var kedsomt eller dog uden 
almen Interesse. Brandes. Goe.lI.80. Kvind- 
folkene fandt selvfølgelig, at det blev ked- 
somt at sidde ene h\emme. Børd.Yi.l26. 
FDyrlund.Uds.51. Feilb. || (især dial.) i ud- 
videt anv.: sørgelig; trist, det var jo for- 
færdeligt kjedsomt, at min Kone gik væk: 
men nu skulde det jo saadan være. Magi 
Pet.F. 1.116. „Den unge Krage og den gamle 
ligner ikke rigtig hinanden paa Næbet 1" 
. . „Ja det er kedsomt for en ordentlig 
Mand som Anders Krage." Skjoldb.KH.53. 
det var alligevelle kivsom for bitte Jens 
Peter, at han skulde faa saadan en stram- 
tandet Stedmor. Bregend.HS.lO. MDL. Esp. 
164. Feilb. OrdbS. (Sjælland, Fyn, Lolland, 
Falster), -hed, en. flt. (i mere konkr. bet.) 
-er. {ænyd. d. s.; især CO) 1) (jf. kedsom l) 
det at kede sig, ell. den sindstilstand, 
man er i, naar man keder sig. Moth.K76. 
dersom det opvækker Fortrydelse, saa for- 
jager det dog i det mindste Keedsomheden. 
Biehl.(Skuesp.IY.363 ). *Alt hvad som morer 
mig, det kan jeg taale, | Alene Kjedsom- 
heden gjør mig syg. Heib.Poet.IY.220. ikke 
behøver hun at frygte Kjedsomhed, hun 
har jo Beskjeftigelse. Kierk.I.160. en næ- 
sten vred Misfornøjelse eller Kjedsomhed 
(qled) fra den rynkede Pande lige ned til 
Hagen. Schand.TF.il. 112. den tykke, kval- 
mende, morderiske Kedsomhed, brandes. 
XYIII.209. II (1. br.) efterfulgt af præp. (jf. 
w. Kedsommelighed l);<rcEi^ed!,le(Ze. Næ- 
ringssorg, Kedsomhed ved Redaktørstil- 
lingen . . havde tæret paa hans (o : Carl 
Baggers) . . Talent. Brandes.II.144. 2) (jf. 
kedsom 2; /. br.) den egenskab at kede; 
ogs. mere konkr., om hvad der fremkal- 
der ell. bevirker kedsomhed (1). *Enhver 
. . et Fristed søge sig, | Hvor Vintrens 
Keedsomhed han Trods kan byde.i^a^&. 
PoetF.II.56. (i den ældre alder) komme . . 
de mange Besværligheder, Tryk, Kjed- 
somheder. Sibb.II.129. 

kedsommeliiC, adj. [keQ'smm'ali] adv. 
-t eU.d.s.(Tops.IL342.345) ell.i-f)-en(YSO.). 
{ænyd. d. s.; til kedsom) 1) (nu næppe br. 
i rigsspr.; jf: Det Ord: kjedsommelig kan 
ligésaa godt betegne et Menneske, der 
kjeder Andre, som et, der kjeder sig selv. 
Kierk. 1.260) d. s. s. kedelig 1; ogs.: som 
keder sig. *Usles Graad, | Kiedsomme- 



249 



Kedsommelislied 



Ke£?le 



25a 



liges Gaben. Ew.(1914).ILll6. *Først ny- 
der (han) den ny Hat, lyksalig er med 
den, I Og snart keedsommelig den kaster 
hen. Tode.I.145. FAHeib.Sk.III.15. VSO. 
II især i forb. blive ell. gøre kedsom- 
melig, paa det du ej skalgiøre ham kied- 
sommelig over dig. Hørn.Moral.II.SO. jeg 
giør Deres Excellence kædsommelig med 
min lange Skrifven. Gram.Breve.153. (de) 
giøre Folk kiedsommelige (og) melankol- 
ske. JSneed.VIII.271. (han) blev keedsom- 
melig over, at de fordrede Kiøbmands- 
bøger af ham, da han dog aldrig . . havde 
ført nogen. Bahb. (For Sandhed.II. 259). || 
(dial.) sørgmodig. MDL.(Fyn). 2) d. s. s. 
kedelig 2. *naar han (o : poeten) os fortæller | 
Hvert Ord, han er keedsommelig, | Og 
vores Andagt qvæler. Beenb.II.5. urimelig, 
lang og kiedsommelig Snak. Eolb.GW.IV. 
10. Vinteren blev ham under disse Forret- 
ninger hverken lang eller kiedsommelig. 
Mall.SgH.272. et Konst-Sprog (d: et billed- 
sprog), ligesaa livligt og lysteligt, som det 
Tydske og Skolastiske er dødt og kied- 
sommeligt. Grundtv.BrS.9. (den gamle pr æ- 
stegaard) er revet ned og bleven afløst af 
en kedsommelig \\\\2i.AarbMors.l922.99. 
II (nu næppe br.) i videre anv.: sørgelig, 
jf.: vort liv er stakket og kiedsommeligt 
(1871: sørgeligt).Visd.2.1(Chr.VI). -hed, 
en. (ænyd. d. s.) flt. -er (se bet. 2 slutn.). 1) 
(nu 1. br.) d. s. s. Kedsomhed 1. jo meere 
Vid man har, jo mindre Udveie har man 
til at forjage Keedsommelighed. Biehl. 
(Skuesp.lV.363). en qvælende Kiedsom- 
melighed søger forgieves Lise i Adspre- 
delser. Engelst.Nat.157. tre Aar efter at han 
fik sin Dom, (gjorde han) af Kjedsomme- 
lighed . . Ende paa sit 'L\Y.Holst.V.89. for 
ham (er det) Kjedsommelighed, for mig 
Fryd og Gammen. Kierk.1.42. || (nu næppe 
br.) efterfulgt af præp. over ell. af ell. ved 
ell. (sj.) til. Kiedsommelighed over dag- 
lige Besværinger, som følge det Menne- 
skelige Liv. Holb.NF.L40. Eilsch.PhilBrev. 
78. en stor Deel (lod) sig overtale . . som 
Kædsommelighed af Krigen, eller og een 
og anden Staats-Aarsage dennem dertil 
bevægede. Slange.ChrlV.819. De have . . 
snart faaet Kiedsommelighed til Arbey- 
det.OeconJourn.1758.78. En lang Critik 
over dette Stykke er overflødig, efterat 
Publicum ved den første Forestilling har 
yttret sin Kjedsommelighed derved. Heib. 
Pros.III.285. II (dial.) sørgmodighed; bedrø- 
velse. MDL.( fynsk). 2) d. s. s. Kedsomhed 2. 
hun (følte) Dagdriveriets Keedsommelig- 
hed, og Keedsomhedens Tyngde. Bahb. 
Tilsk.1797.563. Selskabets Kiedsommelig- 
hed. MO. der er altid den Kedsommelig- 
hed ved (Brilsselertæpper) , at Mønstrene 
uforanderlig gentages over det hele.Vort 
Hj.IV2.30. II mere konkr.: kedelig hæn- 
delse, ting, person olgn. han (blev) nu 
efter udstandne mangfoldige Besværlig- 
heder og Kiedsommeligheder . . træt og 



mødig af Reysen. CPBothe.MQ.1.459. Men- 
neskene (var), med meget faa Undtagelser 
. . en Samling af Carricaturer og Kjed- 
sommeligheder. HCAnd.IV.73. Endelig op- 
læste han da en eller anden Kedsomme- 
lighed, der ledsagedes af en ligesaa triviel 
religiøs Bemærkning. HSchivanenfl.M.I.12. 
Lige fra den første Dag, da Overlæge 
N. N. blev ansat, har der været Kedsom- 
lomeligheder med ham. BerlTid.^^/n 1920. 
Aft.S.sp.l. 

keg;, præt. af kige. 

Kegel, en. se 1. Kegle. 

keset, perf. part. af kige. 

L iTegle, en. ["kaila] (f Kegcl. Bogtr. 
(1781).16. Hallager.329. nu kun dial: Kegl. 
NvHaven.Orth.93. DSt.1921.113. jf. Feilb.). 
flt. -r ell. t d. s. (keglene. LTid.1727.476). 
(glda. keylæ, sv. kagel, kågla, no. kegel, 
20 kjegle; fra mnt. kegel, jf. oht. kegil (ty. 
kegelj, pæl, pløk; egl. dim.. til et ord sva- 
rende til SV. dial. kage, træstub, no. dial. kage, 
lav busk, ty. dial. kag, kaalstilk, stub, eng. 
dial. cag, kvist olgn.; besl. m. Kag) 

1) (mat.) legeme, der begrænses af 
en (cirkelrund) plan og en krum flade 
(keglefladen), fremkommen ved at en ret linie 
(frembringeren) bevæger sig saaledes, at den 
stadig gaar gennem et fast punkt (toppunk- 

30 tet) og skærer grundplanens periferi (lede- 
kurven) (Conus). Moth.K78. Paulsen. 1. 50 9. 
SaUXIII.742. ret (ret cirkulær. SaU 
XIII. 7 42) (ell. skævj kegle, kegle, hvor 
den rette linie fra toppunktet til grundfladens 
midtpunkt danner (ell. ikke danner) en ret 
vinkel med grundfladen. D&H. || (jf. bet. 2 
og Q) i sammenligning. Dette Fernglasz 
seer nu ud, som 2 Kegler. LTid.1727.476. 
Den (tysker), som jeg stod ved Siden af, 

40 var en liden tyk Prop, og rund som en 
Kegle. Prahl.AH.IV.133. 

2) (jf. ogs. bet. 3j om hvad der har form 
som en kegle (1) (o: har en rund grundflade, 
mindre omfang opefter, endende spidst for- 
oven). 2.1) i al alm. (jf. ssgr. som Drive-, 
Lys-, Straalekegle^. *en himmelsk China- 
Datter . . | Hvis dunkle Haar var samlet 
til en Kegle, | Der paa det spidse Hoved 
yndigt nikked. PalM.VIII.104. (én) Kegle 

50 med Spidsen opad betyder Storm fra NV. 
Kusk fens. Søm. 351 (jf. Keglesignalj. 2.2) 
keqleformig bjerg- ell. vulkantop (jf. 
Askekegle;. HCAnd.XI.197. *Paa Vesuv, 
fra Keglens Skraaning, du lo satirisk ned | 
ad mig, der stolpred op under Stønnen 
og Sved. Schand.SV.174. jf. Steensby.Geogr. 
126. 2.3) (ja7'g. ; sj.) hoved; „top'' ; „knold". 
„Det (o: et oksehoved) har jeg selv," sagde 
han. „Oven i Keglen." Børd.BH.153. 2.4) 

^ (j(«ff-) ^ forb. gøre (VigMøll.HJ.193) ell. 
lave kegle, om hare: rejse ell. sætte sig 
paa bagbenene; kegle (ILl.s). Pludselig 
standsede den (o: en hare) og lavede Kegle 
. . idet den anspændt lyttede. HHLUttichau. 
Drengeliv. (1919). 6. 

3) om (hvert af) de ni keglelignende 



251 



ILegJe 



Keg^lebossel 



252 



træstyUlitr i keglespil. Moth.K78. Spil- 
lehog.( 1786). 247. Feilb. SaUXlII.743. \\ 
især i flt, i forb. som spille elL f kaste 
med (Suhm.Hi8tI.264) kegler, deltage i 
keglespil. Jeg og den lange Hans var neere 
ved Vandet og spilte Keller. Lodde.(Skue8p. 
IV. 281). Reih.PoetV.159. *Spilled vi Keg- 
ler, saa Kuglerne | sprang og splintrede 
B^g^ddggen? JVJen8.Di.32. jf.: Vildt og 
overgivent have Cykloperne her spillet 
Kegler i deres Fritimer med Fieldstyk- 
kerne. OeU.Er.II.188. — slaa (nu 1. br. i 
rigsspr.) (Tode.S.86. IIrz.XI.339. Drachm. 
UB.107. Bang.T.47. Feilb.) eU. f stikke 
(BiehlDQ.III.168) eU.f skyde kegler 
(jf. ty. kegeln schiessen, schieben^ brin,ge 
kegler til at vælte i keglespil; og s. d. s. s. 
spille kegler, jf.: Basilios Bueskud og 
Kegleskyden.5ieRZ)§.m.i76.— rejse 
kegler, stille de væltede kegler paa plads 
igen (jf. Keglerejser;. VSO. D&H. — et 
spil ell. (dagl.) et slag ell. en pot(te) 
(se Pot; kegler, et parti keglespil, hvor 
der spilles fra (ell. til) et forud bestemt points- 
antal. MO. Han prøvede at slaa et Slag 
Kegler — det havde han aldrig været 
med til før. AndNx. PE. III. 157. D&H. 
Feilb. talem.: som en hund i (sj. blandt. 
Tolderl.F.III.25) etspilkegler,8e Hund 
8p.660^^- II tage kegler, egl. vel om kegle- 
spiller: vinde points ved at vælte kegler med 
kuglen; overf. (dagl.): vinde bifald; gøre 
lykke; ofte m. flg. præp. paa. en stor, spæn- 
dende Roman, der hedder „Skriftestolen 
eller Religion og Erotik" — den skal nok 
tage Kegierl Baud.H.293. JVJens.EE.48. 
Man fristes til at tage Kegler paa det, som 
Folk vil høre. PEBenzon.H.215. PDrachm. 
K.251. II om lign. træstykke i spillet „munk". 
Legen (o: „munk") kaldes, naar Maalet der 
kastes efter er en tvejet Stok eller en 
Kegle af Træ: Slaa Munk. DStl921.113. 
SaU XIII. 743. II (billard.) om lign. smaa 
kegleformige træstykker, der i et antal af 5 
anvendes i et slags billardspil („kegler"). 
SaUIII.221. gøre en kegle, omstøde en 
kegle (med modspillerens bal). Billardb.54. 

4) (bogtr.) typelegemets udstrækning 
i bogstavets højderetning. Bogtr.(1781). 
16. Hallager. 329. Selmar.U6. 

5) f (væv.) indretning paa en haand- 
væv til mønstervævede varer (jf. Keglestolj. 
Sampelstolen . . har, istædét for Keglen, 
en Sampel, som bestaaer af lodrette ud- 
spendte Sampelsnorer. Hallager.97. 

6) (m. h. t. bet- udvikling sml. Bengel, 
Dreng, Knippel olgn.; muligvis opr. især 
om lille, tyk ell. buttet person, jf. ty. kegel, 
lille tyksak) som (spøg.) personbetegnelse (m. 
karakteriserende adj. olgn.): fyr. Jeppe paa 
Bjergetl hvad er det for en Kegle. PA 
Heib.Sk.III.311. „I er den theologiske Can- 
didat?" Sagte. „En naragtig Kegle l^OeR 
XVII.247. hvorfra i al Verden kjender du 
den gamle Kegle (o: Trop). Heib.PoetVI. 
141. Adolf: *„Hvilken mopset gammel 



Hegle I" Henriette: *„Hvilken ubehøvlet 
Kegle I" A L Arnesen. Adolf og Henriette, (udg. 
1891 ).9. Det er overhovedet en af de syn- 
derligste Kegler, jeg kender, den Rask. 
PVJac.Breve.lOl. JVJens.D.123. Feilb. 

II. kejtrle? V. ['kaila] -ede. {Jf. ty. ke- 
geln (i bet. 2); til I. Kegle) t) (nu kun 
dial.) til I. Kegle (1 og) 2. 1.l) trans.: an- 
bringe ell. stable op i kegleform, at 

10 keile tørf. Moth.K79. D&H. 1.2) intr. ell. 
refl.; især om dyr: rejse sig paa bagbe- 
nene (for at se sig om); stejle, „siges om 
vildgåsen når hun rekker halsen i veiret, 
og seer sig nøie om." Moth.K79. MDL. 
(Lolland). OrdbS.( Falster). \\ part k egl et 
brugt som adj.: oprejst; ret op. MDL.( Lol- 
land). Or dbS.( Lolland, Falster). || ogs. i vi- 
dere anv.: rette sig; strække paa sig; 
overf: vise overmod. OrdbS. (Falster). 

20 jf. j". „lignelse vifi, at sée nøie til og 
tage sig vare." Moth.K79. 2) (sj.) til I. 
Kegle 3: spille kegler. Moth.K79. Lange- 
bek.Lex.K77a. En Dag . . spurgte Redak- 
tøren Vera, om hun ikke vilde „kegle" 
med os . . Men hvad Keglespillet angaar, 
saa var dets Guldalder forbi. Gjel.Va.160.- 
3) (pj-) i forb. som kegle over (ende), 
(bringe til at) falde omkuld, vælte om. 
*dette Bos | Hvis Rullen kegler uden 

30 Ende | Hvert Lam og hvert Rhinoceros, 
I Hver Ertekiep og hver Kolos | Paa hele 
Jorden ovQTen&Q.Bagges.V.270. de kunde 
. . kegle baglænds over. Es. 28. 13 (Lind- 
berg). 
IIL keg^le, v. se kævle. 
Kegle-, i ssgr. (f Kegel-, se Kegle-bane, 
-bjerg, -dannet, -formig, -snit, -spil, -stol). 
af 1. Kegle, -bane, en. [L3] (f Kegel-. 
Cit.l7 53. ( Holberg Aarbog. 1921.29)). dels om 

40 den 12-20 m. lange, jævne og vandrette træ- 
bane, hen ad hvilken kuglen trilles; dels om 
hele det til keglespillet hørende anlæg (jf. 
-plads;. Moth.K78. Han gaaer hver Søn- 
dag paa Keglebanen. VSO. En lukket 
Keglebane. MO. en Have med Keglebane. 
Schand. TF. II. 103. Jur Formularbog. ^ 570. 
billedl.: Hørup. III.73. \\ talem. paa livets 
keglebane, (dagl.) i livet; paa livets vej. 
naar jeg er ude paa Livets Keglebane, 

50 saa er min Opførsel ikke den alleranstæn- 
digste. Chievitz.FG.96. smst239. ja I har 
nok mødtes paa Livets Keglebane. Schand. 
SF.142. have keglebane i bevært- 
ningen, (vulg.; 1. br.) ikke være rigtig klog. 
D&H. KNyro'p.OL.1.22. -bjerg, et. [1.2.2] 
(sj.). Kegel-: Ørst.VI.170. -bold, en. 
[1.3] (sport.) spil, som spilles med smaa keg- 
ler, der stilles op i nærheden af en væg, og 
en tennisbold, som deltagerne i rækkefølge 

60 kaster mod væggen, saaledes at den i tilbage- 
slaget træffer keglerne og vælter dem. Hj 
Legeb.l6. -bord, et. [1.3] (1. br.) bord, ind- 
rettet til at spille paa med smaa kegler. VSO. 
MO. D&H. -bossel, en ell. (sj.) et. [L3] 
(nu næppe br.) d. s. s. -kugle. vAph.(1764). 
han (havde) faaet en stor Bule i Panden 



263 



Keg^lebræt 



kej 



254 



af Keglebodslet. Ing. Levnet. 1. 42. MO. i 
sammenligning: Winth. 11.125 (se Bossel 
sp.lOe?^'*). -bræt, et. [1.3] (l.br.) bræt, 
hvorpaa keglerne opstilles for enden af kegle- 
banen. Moth.K78. VSO. D&H. -dannet, 
adj. [I.l] (f kegel-. HaUager.260). (nu 1. 
br.) d. s. s. -formet. Kegledannet Blomster- 
bund. Traearter.(1799).323. Kegle- eller 
Tappedannet (rod). Tychsen.A.1.77. Fugle 
med kegledannet Næb.Sa/.^F.i?^. -flade, 
en. [I.l] (mat.; se u. I. Kegle 1). S&B. SaU 
XII 1. 742. jf. f: Laarknoklen (hos hesten) 
bestaaer af: . . 2) Den nederste Ende, 
paa denne iagttages: . . Keglefladen. Fi- 
borg&Neerg.HB.24. -form, en. [I.l] VSO. 
D&H. -formet, adj. [I.l] konisk (jf. 
-dannet, -formigj. HCAnd.1.311. Drejer. 
BotTerm.165. Warm.Bot.697. -formig:, 
<idj. [I.l] (f kegel-. 0rst.III.175). (nu 1. 
br.) d. s. LTid.1748.603. I Kurdistan . . 
opfører de fattige sig smaa kegleformige 
eller kubeformige Lerhytter. GHowardy. 
DegamleØsterlande.I.(1907).81. f -fort- 
«ætnins;, en. [1.2] (vet.) d. s. s. -ud- 
vækst. Viborg i&Neerg.HB. 20.24. GCWith. 
Haandbog i Veterinairvidenskaben. 1. (1836). 
120. -Il ave, en. [1.3] (nu næppe br.) have 
(forlystelsessted) med keglebane. Moth.K79. 
VSO. MO. -herd, en. [I.l] rundherd m. 
svagt kegleformet flade. OpfB.^V.64. -hjul, 
et. [I.l] om, tandhjul, hvis aksler danner en 
vinkel; konisk tandhjul. S&B. TeknMarO. 
-kon^e, en. [1.3] den midterste og stør- 
ste af keglerne; nikonge. Moth.K79. Brandes. 
111.486. Drachm.STL.45. -kugle, en. 
(1.3] (se u. -spil; jf. -bossei;. Bagger. 11.38. 
Brande8.II.365. -næb, et. [I.l] (zool.; 1. 
br.) kegleformet næb. D&H. -næbbet, 
adj. [I.l] (zool; nu 1. br.) som har kegle- 
formet næb; især i forb. de keglenæb- 
bede, en familie af spurvefugle, Conirostres; 
Latken. Dyr.'' (1860). 162. Aller. III. 112. 
-plads, en. [1.3] (nu næppe br.) plads, 
hvor man spillerkegler; keglebane. Moth.K79. 
Cit.l733.(AarbSorø.l924.il8). -rejser, en. 
(1.3] den, som rejser kegler paa keglebanen 
(jf ovf sp. 25P^i-; swi. -sætter;. VSO. (hun) 
var bleven benyttet som Keglerejser i en 
Beværtning. KvSamf.l907.73.8p.2. Legeb. 

Keg^leri, et. se Kævleri. 

Keg:! e-signal, et. [I.l] (fagl.) kegle- 
formet figur, som anvendes ved signalisering. 
Larsen, -snegl, en. [I.l] (jf. -snekke; 
zool.) for gællesnegl (m. kegleformet skal) af 
slægten Conus. Liitken.Dyr.554. Sal? XIII. 
742. -snekke, en. [I.l] (zool.; nu 1. br.) 
d.s. vAph.Nath.IV.315. Cuvier.Dyrhist.il. 
47. BøvP. 1 11.458. -snit, et. flt d. s. ell. 
-ter (LTid.1729.359.1739.460). [I.l] (mat.) 
fælles betegnelse for de kurver (ellipser, 
hyperbler og parabler) ^ hvortil alle plane 
snit i cirkulære kegleflader hører. Kegel-: 
LTid.1729.358.359. Kegle-: smst. 17 39.460. 
Hauch.MfB.304.SaUXtn.742. \\ hertil fx. 
Keglesnits-flade (flade, hvis plane snit er et 



keglesnit. 8mst.743). -spejl, et. [I.l] (fagl.) 
spejl, hvor billedet dannes paa en kegleflade. 
Sab XI 11.743. -spil, et. [1.3] (f Kegel-. 
Holb.Hh.1.6. sa.Heltind.I.182). spil, der 
spilles med 9 kegler, som det gælder om at 
vælte V. hj. af en kugle, der trilles hen ad 
keglebanen (ogs. om spillet „munk" olgn.); 
ogs. om de til spillet hørende kegler og kugler. 
Moth.K79. en anseelig Deel af Menneskets 

10 Liv kand lignes ved Kegle-Spill, hvorudi 
man nedslaaer for at opsætte, og igien 
opsætter for at nedslaae. Holb.Ep. V.^154. 
Spillebog.(1786).247. Hrz.IV.95. MO. Legeb. 
I.a.35. -spiller, en. [1.3] (jf. -spil;. Moth. 
K79. VSO. En god . . Keglespiller. MO. 
D&H. t -stol, en. [1.5] en slags haandvæv 
til mønstervævede varer. Kegel-: Hallager. 
97. -stnb, en. [I.l] (mat.) den del af en 
kegle, som ligger ml. grundfladen og et m. 

20 denne parallelt, plant snit. D&H. SaUXIII. 
742. t -sætter, en. [1.3] d. s. s. -rejser. 
Moth.K79. VSO. -taarn, et. [I.l] (1. br.) 
taarn med kegleformet spir. Moth.K79. VSO. 
D&H. -tag, et. [I.l] (bygn.) taget paa et 
kegletaarn. OpfB."- 1.267. Trap." IX. 254. 
-udvækst, en. [1.2] (vet.; jf. -ioitsddtnmg). 
(hestens knærulle begrænses) indad af en 
bred, afrundet Forhøjning, der opad bre- 
der sig ud til et stort, knudeformigt, 

30 bruskbeklædt Parti, Kegleudvæksten. iS 
Paulli. Huspattedyrenes Anatomi. (1914). 84. 
-ventil, en. [I.l] ventil (paa damp- 
kedel olgn.) af form som en afstumpet kegle. 
S&B. Scheller.MarO. 
Kehl, kehle, se Kel, kele. 
Kehraus, en. [ke'rau^')s, ke'rcDuOs] 
(dial. ogs. Køraus(t). Feilb.II.117.164. OrdbS. 
(sjælL, mønsk)), (fra ty. kehraus, af keh- 
ren, feje, og aus, ud, egl. „fej-ud"; jf. 

4p Reisaus ; nu især CO (i billedl. anv.) og 
dial.) slutdans, oftest noget langvarig og 
danset i et meget hurtigt tempo, en Stol, 
der var brugt for to Timer siden i Kehr- 
aus. PMøi^. 1. 4i8. *Jeg er engagert | Af 
Greven til Kehrauss'en. Drachm.D.88. H 
OriinerNielsen.Vore ældste folkedanse.(1917). 
31. jf.Feilb.II.164. \\ CP billedl. *vidstejeg 
end, at mit Liv gik i Kehraus, | Jeg 
troer knap, jeg modstod Musiken af min 

50 StrsiVLSS.Iieib.Poet.VII.363. Han synes, at 
Livet mere og mere former sig som en 
Kehraus til stumt Orkester. VilhAnd.HP. 
170. han elsker de brogede Optrin, Livets 
vilde Kehraus med Larm og Spil. Tilsk. 
1923.11.391. \\ (dial.) uorden; urede. Feilb. 
11.117.164. OrdbS.(sjæll.). 

keJ, adj. (nord fris. kei, kejtet, jf. u. Kejte, 
kejthaandet samt II. kav og ke jt- ; sml. sv. dial. 
kjep, venstre haand, kjephåndt, kejthaandet, 

60 no. dial. keiv, skæv, keivhendt, kejthaandet; 
dial.) om haand (lem): venstre (som mod- 
sætn. til højre i tilfælde, hvor normalt højre 
haand anvendes). Moth.K75. Langebek.Lex. 
K77a. Den keie Haand. MDL.(8djy.). Kok. 
DFspr.L319. Feilb. \\ ogs.: kejthaandet. 
MDL. 



266 



Keje 



Kejser 



256 



Keje, en. se I. Kaje. 

kej-liaandet, adj. (ænyd. d. s.; jy.) 
kejthaandet. Feilb. 

Kcji, en. 86 Kel. 

t Kejle, en. flt. -r. (no. dial. keila, 
smalt stmd, lille rende ell. kanal; jf. mnt. 
kel; hesl. m. Kil) lille bugt ell. havn; ogs.: 
vandpyt. vAph.(1759). De Blødskallede 
opholde sig hos Landet, i salte Kejler, 
hos Elvemundinger, paa mudrige Steder. 
sa.Nath.VII.227. VSO. 

I. Kejs, en. {ænyd. d. s., glda. kex, 
hage, krog, sv. dial. kaks, baadshage, harpun, 
kaksi, baadshage, fsv. kækse, (baads)hage, 
krog, wo. kjeks, krog m. skaft, ogs.: øsekurv; 
jf. finsk keksi, baadshage; sml. ogs. Hunde- 
keks (-kejs); oprindelse usikker; nu kun 
dial.) spidst redskab med en modhage, 
hvormed fisk gribes, i st. f. at man tager dem 
med hænderne; fiskerhæg; hæg (II). Moth. 
K79. MDL. Feilb. 

II. Kejs, en. se Ketsjer. 

I. kejse, V. ['kaisa] præt. -te (Moth.K 
SO. Tychon.Vers.256. Blich.(1920).IV.169. 
SaabyJ) ell. -ede (Moth.KSO. Grundtv.Saxo. 
III.184);part. -t [kai'srf] ( Moth.KSO. SMich. 
SB.79) ell. -et (Moth.KSO. Grundtv. Snorre. 
1.108. MDL. Brandes.V 11.662). vbs. -ning 
(Moth.KSO. VSO. Zahrtmann.M.66). {glda. 
kesæ (Mand.S2), keysæ (Bimkr.), sv. dial. 
kesa; fra mnt. kesen, keisen; sa. ord som 
oldn. kjosa, oeng. ceosan (eng. choose), oht. 
kiosan, got. kiusan; jf. kyse, IV. kaare; 
uden for dial. nu kun arkais.) vælge; især 
m. h. t. leder, overhoved (konge osv.), efter- 
følger olgn.: kaare; hylde; udnævne; 
ofte i forb. som kejse og kaare, kejse og 
krone olgn. *Frem da traad den søllige 
Krage . . | „Kejser vi os den gamle Ørn 
(o: til fuglekonge)l \ jeg haaber, han vor- 
der os huld.'' DFU. nr. 3 1.3. hver Aar den 
28 Janv. keyser (raadmændene) andre i de 
afgangnis Sted. LTid.1726.2S0. *Slaaer nu 
paa eders Skiolde, Bondemænd 1 | Og 
Keiser ham (o: til konge). Oehl.HJ.152. 
*kom og lad os keise | En bedre Høveds- 
mand. Grundtv. SS. II. 10 3. (Nietzsche maa) 
have stemt overens med meget af det, 
som gærer i Tiden. Ellers havde den ikke 
kejset ham, som den har. Brandes.VII.662. 
*Som en Konge, der er kejst og kaaret. 
SMich.SB.79. Feilb. m.flg.præp. t^ styrende 
betegnelsen for værdigheden, embedet osv.: 
Sit Sæde havde han keiset Erik til efter 
sin Død. Grundtv.Snorre.I.lOS. *Den Brud, 
som din Lyra dig vandt . . | Til vor Dron- 
ning vi keise og krone. PalM.III.222. jf. : 
(vi) har kejset den genneste den bedste 
Tanke, vi traf at træffe paa, til den eneste 
sandfærdige Forklaring. JPJac.I.lS2. || 
(især dial.) udvælge (sig) ell. foretrække 
blandt flere valgbare ting osv.; bestemme 
(sig) for. *Hel sære og bange dog ere 
de Kaar, | Som de have mellem at kejse. 
Grundtv. PS. 1. 3SS. *I kejse maa af Sølv 
og gyldne Ringe . . | Hvad eders Hjærte 



lyster at hegjære. smst.1 1. 410. m. flg. til: 
•Enhver . . vil | Sig keise self det beste 
til. Sort.PSkan.39. Du skal ikke æde, hvad 
der er keiset til Hundene. MDL. (sjælL). 
J/*. tilkejse |i i forb. kejse val(en) {efter 
oldn. kjosa val; om forestillinger i nordisk 
mytologi) bestemme, hvem der skal falde i 
kampen; ogs.: vælge (en del af) de faldne 
(som sit eje). *(Freja) Keiser hver en Dag 

10 I Den halve Val. Grundtv.Udv.L279. Odin 
. . bød sine Møer keise YsL[.sm8t.32S. ved 
misforstaaelse : vælge valplads(en). *Marsk 
Erik skal keise Val til Slag. Ing.DM.95. 
smst.104. 
II. kejse, V. se II. ketse. 
I. Kejser, en. ['kaisar] flt. -e. {glda. 
keysær(æ) (Rimkr.)y æda. keysær (Harp. 
Kr.l74), SV. kejsare, no. keiser, oldn. kei- 
sari; fra mnt. keiser, jf. oht. keisar (ty. kai- 

20 ser^, got. kaisar, laant i germ. fra lat. Cae- 
sar, efter Cajus Julius Cæsar (f 44 f. Kr.) 
tilnavn til de romerske eneherskere; jf. Zar) 
1) benævnelse for regenten ell. statsover- 
hovedet i visse større stater (kejserdøm- 
mer); saaledes tidligere i Europa om regen- 
terne i Romerriget, Frankrig, Tyskland, 
Østrig og Rusland; for tiden kun om regen- 
ter uden for Europa (fx. i Japan, Indien). 
Pilatus sagde til dem: skal jeg korsfæste 

30 Eders Konge? De Ypperste-Præster sva- 
rede: vi have ingen Konge, uden Keise- 
ren. Joh.19.15. jeg hørdte nock, at de (o: 
i den politiske diskussion) satte Keysere, 
Konger og Chuur-Førster af. Holb.Kandst. 
1.6. I China veed Du jo nok er Keiseren 
en Chineser. ECAnd.V.2S2. *0g Kejseren 
boer paa det høje Slot . . | Hans højrøde 
Kjole den klæ'r ham saa godt. Hostr.SpT. 
111.14. *Der bode en Keiser i Franken- 

40 land . . I Og Karl den Store saa héd den 
M2ind.PFaher.VV.41. *En borgerlig Konge 
(o : Thiers) . . | I Vikariat for en afdanket 
Keiser (o: Napoleon III). Drachm.D.4S. 
*Keiseren i Kinesiens Land | Er en umaa- 
delig mægtig Mand. Folke-Visebog.(lS73). 
50. i forb. m. flg. personnavn: en Befaling 
udgik fra Keiser Augustus, at al Verden 
skulde skrives i Mandtal. Luc.2.1. (det har) 
stedse været saaledes practiseret siden 

M Kejser Augusti tiider. Holb. G W.( 1724). 
lOsc. Kejser Frans og Metternich . . slut- 
tede en Traktat med Napoleon. Frideri- 
cia.NH.I.205. \\ i talem. ("strides, spille 
om olgn.) kejserens skæg, se Skæg. 
give kejseren, hvad kejserens er 
olgn., (efter Matth. 22.21, jf. Marc.12.17) 
yde en, hvad der tilkommer ham; vise skyl- 
dig hensyntagen. Fleuron.J.24. DSt.1923. 
129. hvor intet er, har kejseren tabt 

60 ell. forloret (se forlore 3 slutn.) sin ret olgn. 
Mau.4391. det var altsaa meget bedre, 
at . . lade mig blive i en roelig Besiddelse 
af dem (o: fundne penge), indtil deres 
Eiere . . kom for Dagen, hvilket maaskee 
ikke skeete, førend jeg havde forbrugt 
dem, og saa havde Keiseren tabt sin Ret. 



257 



Kejser 



Kejserling: 



268 



Lieb.DQ.I.lSS. \\ bejle til kejserens 
datter, (dial.) om en frierleg. Halleby. 145. 
HjLegeb.89. 2) f som zool. betegnelse. 2.1) 
d.s.s. Ke\sQTk2i2^de.EPont.Atla8.1.685. vAph. 
NathJV.316. VSO. 2,2) konge slange, Boa 
constrictor. vAph.Nath.IV.316. 2.3) i forb. 
den japanske kejser ell. kejseren fra 
Japan, Jf d. s. s. Kejserfisk. Cuvier.Dyr- 
hist.1.388. VSO. 

II. Kejser, en. se Ketsjer. 

Kejser-, i ssgr. af I. Kejser 1; af de 
talrige ssgr. kan foruden de ndf. anførte 
nævnes Kejser-barn, -emne, -flag, -grav, 
-hof, -kroning, -magt, -møde, -navn, -slot, 
-sæde, -tid, -titel, -trone, -valg, -vær- 
dighed, -æt; desuden spec: 1. (fagl.) en 
del farvebetegnelser: Kejser-blaat, -graa, 
-grønt, -gult, -rødt, -skarlagen, -sort, -vio- 
let. 2. (gart. ell. landbr.) betegnelser for 
frugt- ell. kornsorter: Kejser-blomme, -byg, 
-pære, -(taffel) æble. -dom, et. (glda.d.s. 
(HellKv.60); nu kun arkais.) d. s. s. -dømme. 
Mahomed den Anden . . giorde gandske 
Ende paa det Græske Keiserdom. Holb. 
Hh.1.457. Kongeriger og Keiserdomme. 
Biehl.DQ.II.52. Blich.(1920).V.17. billedl.: 
*den, der selv tør tage | sin Skæbne i sin 
Hånd, I hersker i Sjælens Kejserdom | og 
Legemets Kongerige. Rørd.GD.7. -dron- 
ning:, en. (sj.; jf. -konge^. Keiserdron- 
ningen Maria Theresia. MO. D&H. -dne, 
en. \ frugtdue af slægten Carpophaga. 
BøvP.II.179. -damme, et. (ænyd. d. s. 
(H.Mogens.); jf. -dom) magt ell. værdighed 
som kejser; kejserværdighed; ogs.: kejserrige. 
Jeg har givet ham Forlov at lade Trom- 
merne røre over det heele Kejserdømme. 
Eolb. Ul. 1. 12. VSO. det er Frankrigs 
svundne Glands, Keiserdømmets Hæder, 
der endnu spøge i Maurices Erindring. 
Hauch.IV.252. Tribunalet, den lovgivende 
Forsamling og Senatet vedtog derefter 
Kejserdømmets Oprettelse. Verdenshist.IV. 
402. -fisk, en. >r skælfinnefisk af slægten 
Holacanthus, især om arten H. imperator 
(jf. u. Kejser 2.3;. Brehm.Krybd.254. BøvP. 
III.518. -gylden, en. navn paa en ældre, 
tysk mønt. PAHeib.US.535. VSO. MO. 
-hat, en. spec. 2( d. s. s. -svamp. SaUXIII. 
746. -hummer, en. (zool.) d. s. s. Bog- 
stavhummer. DanmFauna.IX.68. -hus, 
et. (jf. Hus 5.4; en kejsers slægt; kejserligt 
dynasti. D&H. -inde, en. {glaa. d. s. i bet. : 
herskerinde) 1) en kejsers gemalinde; ogs.: 
regentinde i et kejserdømme, (han) hafde 
. . faaet saadan Afskye til sin Kejserinde 
Zoe for sin Ugudelighed, at hånd vilde 
icke see hende for sine Øyne. Holb. Intr. 
1.194. Kæyseren i egen Høye Person, saa- 
velsom Kæyserinden bivaanede denne 
Rigsdsig. Slange.ChrlV.lOlO. *fagre Kei- 
serinde I Med gyldne Septer sad. Oehl. 
Øen. (1824). IV. 335. Fridericia. NH. 1. 187. 
2) (gart.) d. s. s. Kejserindepære. Moth.KSl. 
Fleischer.HB.408. fortræffelige Keiserinder 
og GT2iwensiejieY.0ehl.Er.L26. Winth.VIII. 



276. Haven.1926.98. -inde-pære, en. 

(gart.) navn paa en pæresort. Funke.(1801). 
11.46. Schand.F.542. CMatthies.DF.il. 321. 
-inde-træ, et. ("j/. -pære; gart.).Rahb.E.I. 
107. Esm.I.194. -kaabe, en. 8i?ec.f^/. Kej- 
ser 2.1 ; zool.): perlemor sommer f uglen Argynnis 
?aphia L. Brehm.Krybd.583. DanmFauna. 
V.66. -kong^e, en. (jf. -dronning; sj.) 
konge, som tillige er kejser. 'Ned paaKeiser- 

10 kongens (o : Karl den stores) Kinder | En 
Fader-Taare langsom Tinder. Bagges.Ungd. 
11.62. -krone, en. 1) GJ en kejsers krone; 
ogs. meton.: kejserværdighed; kejsertitel. Baa- 
ges.DV.X.413. *for fem Aar siden bøae 
mig (0: Erik Plovpenning) | Kurfyrsterne 
den tydske Keiserkrone (Oehl.EA.232 : den 
keiserlige Kronej. Oehl.(1841).V.153. *Skal 
Keiserkronen snart hans Tinding pryde? 
Bredahl.VI.74. SMich.Dø.59. 2) ^ om forsk. 

20 til liljefamilien hørende sirplanter, spec. dels: 
Fritillaria imperialis L. (CGRafn.Flora, 
11.439. JTusch.90.303. Warm.Frøpl.139. 
Haven.l927.6.sp.2), dels (især dial.) : brand- 
lilje, Lilium bulbiferum L. (J Tusch. 130. 
Feilb.), dels (dial.): kransbladet lilje, Li- 
lium Martagon L. (JTusch.315). Moth.K81. 
HaveD.(1762).191. Keiserkronen var blandt 
alle Lilier anseet for den skjønneste.^ier/c. 
VIII.257. brandgule Kejserkroner. 5c7iawd. 

30 77.555. Gjel.GD.6. SjællBond.43. S) (zool; 
nu sj.) keglesneglen Conus imperialis. vAph. 
Nath.IV.318. Cuvier.Dyrhist.il. 48. 

kejserlig, adj. ['kaisarli] {ænyd. d. s.; 
jf. kejsersk) adj. til Kejser 1. en Keyser- 
lig Residentz Stad som Wien. Holb.Ka7idst. 
II. 1. Jeg laante Eders Keyserlige Maje- 
stæt min Sabel. sa. Tyb. II. 1. den store 
Grumhed, som de Keyserlige Krigsfolk 
forøvede i denne Stad. Borrebye.TF.287. 

40 Keiseren . . stod der i sin keiserlige Dragt. 
HCAnd.V.294. en Høvedsmand ved Navn 
Julius af den kejserlige Afdeling (1819: 
af Keiserens Rode). ApG.27.1.(1907). \\ sub- 
stantivisk: de kejserlige, spec. om en 
kejsers tropper ell. tilhængere. vAph.(1759). 
Ved Skindrup Bro laa der . . en Hob Bøn- 
der og et Parti af de Keiserlige. Thiele.1. 
103. ue Kejserlige marscherede bort og 
overlod Valpladsen til dens Skæbne. SMich. 

K) Dø. 12 3. II O m. prægnant bet. (jf. konge- 
lig^; som er en kejser værdig; storartet; 
pragtfuld, et keiserligt Ord af Napoleon 
den 3dje. Hørup.II.39. Han var overtroisk 
som en Kejser Augustus . . hans Egoisme 
var ogsaa kejserlig. Wanscher.KN.7. kej- 
serligs-sindet, adj. (1. br.) om en kejsers 
tilhængere. VSO. 

Kejser-lilje, en. ^ den i væksthuse 
dyrkede plante Datura arborea (af slægten 

60 pigæble). Kejserliljens søde stærke Duft 
laa i Stuen som en Os. SMich.S.136. Haven. 
1926.179.sp.2. 

Keiserling:, en. ['kaisarilert] {fra ty. 
kaiserling; afl. af 1. Kejser; sj.) ubetyde- 
lig, magtsvag kejser, de sidste Romerske 
Keiserlinger. Bagge8.DV.IX.89. 



X. Rentrykt «/i 1928 



17 



Kejserlysi 



kejtet 



260 



Kejser-lys, en. 2( prydplanten Aspho- 
delus luteus L. (m. gule blomster i et langt 
aksj. Haveselsk. 1916. Febr. TUL'), -memt, 
en. (fagl.) især i ftt, om mønter prægede af 
romerske kejsere. SaUXlII.747. -pibe, en. 
(foræld.) om en slags lange tobakspiber af 
pibeler. Hollandske Keyserpiber. Adr.^U 
1762.sp.l4. *Min allerlængste beste Kei- 
serpib e. J5a^^6S. Li 5. VSO. -prins, en. 
(efter ty. kaiserprinz, fr. prince imperial; 
1. br.) prins af et kejserhus; især om tron- 
følger i et kejserdømme. D&H. Aar 6 efter 
Kristi Fødsel kuede Kejserprinsen Tibe- 
rius hele Nordvesttyskland. GSchiltte.FL. 
47. II spec. (i best. anv.) om Napoleon III's 
søn. Morgenbladet.''V6l879.3.sp.l. Jørg.OF. 
110. -ret, en. {ænyd. d. s., jf. ogs. ænyd. 
keyserlow) i ældre dansk dels om romer- 
retten, dels om en samling retsbestemmelser, 
der bestaar i udtog af Jodocus Damhouders 
værk „Praxis rerum criminalium" fra 1554. 
Moth.KSl. *Romerretten hun er snild, | 
Kejserretten haard at døje. Grundtv.PS. 
VI.124. Baden.JurOJ.258. SaUXIII.748. 
-rige, et. (glda. keysæræ rigæ (Mand. 
113); jf. -dømme) Moth.K81. VSO. D&H. 
-salat, en. 2( (l.br.) d. s.s.Esårsigon(jf. 
Kongesalat;. vAph.(1759). D&H. 

t Icejsersk, adj. {ænyd. d. s.; jf. ty. 
kaiserisch, holl. keizersch) d. s. s. kejserlig; 
ogs. '.kejserligsindet. Moth.K81. Slange.ChrlV. 
1428. Han er god ^Q]SQTs\L.vAvh.(1764). 

Kejser- snit, et. {efter mlat. sectio 
cæsarea; med.) operation ved vanskelig ell. 
abnorm fødsel, hvorved fosteret udtages af 
livmoderen gennem et i dennes væg anbragt 
snitsaar (jf. : Simons Undersøgelse om det 
Kæysers Snitet LTid.1744.324). smst.1752. 
95. Tode.ST.1.27. Panum.380. Hans præg- 
tige Buldog nedkom med fem Hvalpe, 
men Moderen maatte lade Livet ved et 
Kelsersmt.Pol.^yAl926.8.sp.5. || billedl. *Kei- 
sersnittet, | Hvorved de græske Stater, 
svangre med | En længe baaren Friheds- 
Søn, kom ned. Hrz.D.ni.30. Kejsersnit- 
tet, der forkorter Tidens smertelige Veer 
og fremskynder den vanskelige Fødsel af 
et nyt Tidehvervs låea\. Brandes.VII.419. 
II overf.: voldsomt indgreb. I Correggio vilde 
Baggesen ganske bortskære de to sidste 
Akter, hvad der maaskee vil forekomme 
Mange et altfor voldsomt Keisersnit. PL 
MølLAO.56. Kierk.VI.79. HBrix.(NatTid. 
^hl921.Aft.5.sp.4). CP -stad, en. {glda.laey- 
særæ stad (Mand.20)) en kejsers residensby ; 
spec. (i best. anv.) om Wien. den mage- 
løse Tenorist og Fløitenist, som har sat 
hele Keiserstaden (o: Wien) i Forbau- 
selse. Ing. LB. III. 102. *Skynder Eder, 
Luftens Aander . . hen til Keiserstaden, 
hen tU V>on2iVi.Hrz.XIII.264. VSO. D&H. 
-stil, en. (1. br.) empirestil. OpfB.^VII. 
359. -svamp, en. Sf en til fluesvampene 
hørende spiselig svamp, Amanita caesarea 
Pers. (jf. -hat;. 8aUIX.688. -te, en. Y en 
slags fin, kinesisk te. Keiser-Thee vilde 



blive agtet som Høe. Holb.MTkr.559. Vare 
L.(1807). III. 203. OpfB.^ VI. 88. VareL? 
767. -nrt, en. ^ (nu næppe br.) mester- 
rod, Imperatoria ostruthium L. Moth.KSl. 
Hornemann. OP. ^1.335. -vaaben, (i bet. 1) 
et, (i bet. 2) en. 1) kejserligt vaaben( skjold), 
spec. vel: som fører en flakt ørn (jf. Dob- 
beltørn, flakt ørn (u. flække sp. 22^^«) samt 
bet. 2 og -ørn 1). VSO. 2) (jf. bet. 1 samt 

10 Flaktørn og flakt ørn u. flække sp. 22*^-; 
nu 1. br.) 2( ørnebregne, Pteridium aquilinum 
(L.)Kuhn. JTusch.l88.JFBergs.G.87. Gart- 
ner-Tidende. 19 2 5.189. sp.l. -ørn, en.\)(l. br.) 
om den flakte ørn i et kejservaaben (jf. -vaa- 
ben ly. jf.: *Rask med Trommer og Stan- 
darter I Kom de plumpe Drengebørn (o: 
Napoleons soldater), \ Som med sorte Kne- 
belsbarter I Havde gjort saamange Farter | 
Med den gridske Keiserørn. Bagger. II. 

20 425. 2) \. ørnen Aquila imperialis Bechst. 
Kjærbøll.ll. Brehm.DL.II.168. 

kejt-, i ssgr. ['kaid-] {ænyd. d. s., se 
kejthaandet; afl. af kej (jf.: „kei (ell.) 
keit". Moth.K75) ell. et dermed besl. ord sva- 
rende til no. dial. keik, tilbagebøjet, oldn. 
keikr, med tilbagebøjet overkrop) i ssgr., som 
(egl.) betegner (brug af) et venstre lem i 
st. f. ell. som modsætn. til det normalt brugte, 
tilsvarende højre lem. -benet, adj. (jf. 

30 -fodet; spøg., sj.) som bruger venstre ben i 
st. f. højre, da hun slog paa den første 
Stræng, løftede Alle det venstre Been, 
for Troldfolk ere keitheneåe. ECAnd.VI. 
10. jf.: Einar kom kejtbenet (o: forkert) 
op ad Trappen — hun havde ikke set 
hKm. JVJens.EE.134. Kejte, en. ['kairZa] 
flt.'T. {ænyd. d. s., jf. sv. dial. kaja, kajtu 
(Rietz.301); afl. af kej ell. kejt-) 1) om 
den venstre haand i tilfælde, hvor nor- 

40 malt højre haand anvendes (jf. Kejthaand 1). 
Moth.K75. *Kan De sligt Arbeid da med 
Keiten ene giøre? Jacobi.Skr.244. een af 
de bedste Fægtere, saavel med høire 
Haand, som med Keiten. 0ehl.0en.(1824). 
II.4. Grundtv.Snorre.1.287. Lars derhjem- 
me han sla'r ogsaa med Kejten, naar han 
skal banke Kjedler ud. Hostr.G.32. Bran- 
des.VII.582. AndNx.PE.III.191. Feilb. 
OrdbS.(Sjæll., Fyn, Falster). \\ (sj.) i ubest. f 

50 Nu skulde han, saaledes som man havde 
for Skik, budt sin venstre Arm frem (til 
kraftprøve) — og hans kejte var den stær- 
keste. KnudRasm. MS. 11.60. 2) (jf Kejt- 
haand 2; sj.) kejthaandet ell. kejtet per- 
son, (de) vare gode Kæmper, endskiøndt 
man oversaae dem som nogle Kelter og 
Drøssere. Grundtv. DV. 1.385. smst.284. 

kejtet, adj. ['kaido^] {afl. af Kejte) 
egl.: kejthaandet; nu kun, om person ell. 

6^ (især) væsen, adfærd: ubehændig; klod- 
set. Kroemanden (kaldtes) den keitede 
Juan Palomæque. Biehl.DQ. 1.155. *Kun- 
sten raa, som det tegner til, | Lidt kejtet 

fjorde Naturen efter. Grundtv. SS. V. 169. en 
æger, der bar sig keitet ad og ikke for- 
stod sin Kunst. Hauch.MfU.94. Har et Barn 



261 



Kejtethed 



Kelner 



262 



maaskee lidt keitede Manerer, saa leer 
maa dersit Kierk.VI.13 2. jeg (d: en herre) 

fjør et kejtet Forsøg paa at strikke eller 
ækle. Hostr.ML.13L det er mærkeligt, 
tvad der kaa være skjult i et Menneske 
. . Saa stilfærdig og forlegen, næsten kej- 
tet. JPJac.LL.302. Hendes Knæ stødte mod 
hinanden i det kejtede Løb. Bønnelycke. 
MM. 15. -hed, en. det at være kejtet; ogs. 
mere konkr., om ubehændig adfærd, handling 
08V. en provisorisk Finanslov er . . som en 
Plet paa Dugen, som en Støvlehæl i en 
Dames Slæb, en Kejtethed, lad os ikke 
tale mere om det. Rørup.I.127. D&H. 

kejt-fingrret, adj. (sj.) ubehændig. 
Hauch var som Verskunstner . . en kejt- 
fingret Tekniker. H Brix. Danmarks Digtere. 
{192o).207. -fodet, adj. (jf. -benet; sj.). 
bjørne der i folketroen anses for at være 
kejtfodede.Jesp.MJ42. -haand, Q\i.{dan- 
net til -haandet; ;/. Kavhaand; 1. br. i rigs- 
8pr.) 1) d.s.s.Ke'ite 1. MO. Feilb. 2) kejt- 
haandet ell. kejtet person (jf. Kejte 2). *Hans 
Fader . . vilde | Til Billedhugger danne 
ham, endskiøndt | Der ingen Keithaand 
findes i Athen, | Som overgaaer vor vise 
Sokrates. Oehl.S.132. Min venstre Haand 
(jeg er Kejthaand) har fattet om Træskaf- 
tet paa en Haandgranat. Bønnelycke.Sp.18. 
-haandet, adj. (\ -hændet. 'Dom.20.16 
(Chr.VI og senere; fra 1842: keithaandetj. 
F/lug.DP.546. Holb.JH.L246. vAph.(1759)). 
(ænyd. keithændet, -haandet, skaansk kaj- 
håndt ("22 ie^2;..90ij ;,//". kavhaandet) som bru- 
ger ell.kun kan bruge venstre haand, hvor 
man i alm. anvender højre (mods. højre-, ret- 
haandet^. De have . . en Degen paa den 
højre Side, fordi de ere keithendede. Pflug. 
DP.546. med deres Slynger kunde (de) 
treffe paa et Haar, skiønt de vare keit- 
hændede. Holb.JII.1.246. han varkejthaan- 
det. Det var mærkværdigt med den Mand, 
for han førte Kaarden med den venstre 
Haand. Ho.9fr.G.5^. jf. Kejthaandethed. 
Sal:'XnL749. \\ (sj.) i videre anv.: kejtet; 
klodset. Jeg var keithaandet nok til at prise 
ham lykkelig. Hrz.ST.36 2. -ejet, adj. (sj.). 
Han var „kejtøjet", og det var eri Fryd 
at se ham med højre Haand klemme Sky- 
deren ind mod venstre Skulder. AchtonFriis. 
ALIOO. 

I. Keks, en. se Kiks. 

II. Keks, en. i ssg. Hundekeks, s. d. 
(jf I. Kejs;. 

Kel, en. [keU] (ogs. Kele ['ke'la] se u. 
Hulkel. t Kejl. Moth.K78. jf. u. Hulkel j. 
flt.'t (Lundb. D&E.). {ænyd.keel^ hals- 
stykke af et skind (jf. morke(e)l, -kiæl, hals- 
stykke af et maar'skind); fra mnt. kele, ty. 
kehle, strube, kel, jf. holl. keel; besl. m. 
Kælke, Køl) 1) {efter fr. gorge) f den smalle 
indgang til en skanse; strube. Sort. 
(Saml Danske Vers.^VL 195). 2) (tøm. ell. 
snedk.; 1. br ) rendeformet indhulning 
(fx. i liste paa dørfylding); fure; hul kel. 
S&B. Feilb. Sal.^XIlL75L jf.: „keil . . Er 



en stribe." Moth.K78. 3) (bygn.) skærings- 
linie ell. rende ml. to tagflader, som skærer 
hinanden i en indadgaaende vinkel; skot- 
rende; ogs. om det stykke tømmer („kelspær"), 
der danner underlaget for skotrenden, og hvori 
spærene fra begge sider samles. Lundb. D&H. 
SaUXlIL75L Kel-, i ssgr. [ike'l-] (f 
Kejl-, se u. Kelhøvl), af Kel. -bjælke, 
en. [3] (bygn.) den bjælke i tagbjælkelaget, 

10 hvorpaa kelen hviler forneden. MøllH.1.185. 
Keld(e), en. se I. Kilde, 
t Kel-dyvel, en. {efter ty. (^) kehl- 
teufel, ogs. keldiivel (Roding. 1.826) (af 
kehle, strube (se Kel^, og teufel, djævel), 
som gengivelse af eng. (opr. i Vestindien) 
kill-devil (af killj dræbe, og devil, djævel)) 
(en slags) rom. (i tidligere dansk Vestindien) 
kunde en fornemme JHandel drivis af Salt, 
Sukker, Sirup og Kiel-Dyvel, som er en 

20 Art af Brende-Viin, hvor af Sukker be- 
redis.Pflug.DP.1172. Denne skadeligeVirk- 
ning af ung Rum taber sig først, naar den 
bliver ældre. Man pleier derfor at kalde 
den unge Rum Keldyvel. Callisen.BK.1.464. 

I. Kele, en. se Kel. 

II. kele, V. ['ke-lo] -ede. vbs. -ing (s. d.). 
{fra ty. kehlen; til Kel; jf. udkele; tøm. og 
snedk.) forsyne (lister olgn.) med kel (2). 
der skal kehles med løse Røvle. Arbejds- 

30 løn.5. SaUXIIL.751.jf.:F\igemørte\enind- 
sættes med en smal Fugeske glat med 
Stenenes Kanter, hvorefter Fugerne keh- 
les. LandbO. II. 322. II især i part. kelet 
brugt som adj. Dørene kunne . . have Høvl paa 
RammestyWserne (kelede Døre). Gnudtzm. 
Husb.232. Arbejdsløn.l3. keledeLister.i)c$:H. 
II hertil: Kele -maskine ( Wagn. Tekn. 518. 
Arb. forsikr. 1907. Bilagl. 80). Kel-høvl, 
en. (i Kejl-. Moth.K78). [2] (tøm. og snedk.; 

40 nu 1. br.) høvl, hvormed lister olgn. keles. 
Wagn. Tekn.499. PolitiE.KosterbU^l9l925.3. 
sp.2. Kelin^B;, en. (tøm. og snedk.) vbs. 
til H. kele; ogs. mere konkr.: profil paa kan- 
ten af kelet bræt, liste olgn.; høvl (II); hul- 
kel. OpfB.Uin.60. Stilart. 326. 

Kelner, en. ['kælWnar] fit. -e. {fra ty. 
kellner, mht. kelnære (oht. kelnari j og kel- 
lære, af lat. cellarius, kældermester, afi. af 
cella, se Celle; jf. Kælder; nu mindre alm. 

50 end Tjener, i/.: for nogle Aar siden (for- 
fremmedes) Opvarteren til Kelner; nu be- 
tragtes dette Navn som simpelt og for- 
trænges af . . l!\ener. KNyrop.OL.1.4) op- 
varter (i restauration); tjener. Kellneren 
kom strax med en Yl2iske. Bagges.DV. IX. 
136. En anden lang opløbet „Kellner" (o: 
i Wien) værdigede endeligen at see paa 
os. NyeHygæa.n.(1823).347. *Dér har vi 
Diligencen I . . | den holder for Hotellets 

60 FaQade; | Kellner og Værtinde, Portier 
o^ Mamsel | stiller i en Fart til Parade. 
Bich.III.lO. *Kafeen skal være velsignet 
. . I Jeg omfatter min Kellner med Sym- 
pati. .7 K'./ens.Di..55. *Kelner, sæt Vin paa 
Bordl Bergstedt.A.261. \\ hertil bl. a. Kelner- 
frakke (PolitiE.^^U1925.4), -sko (Haandv, 



17* 



M8 



Kelnerinde 



keltrin|^(e)as:tig: 



264 



66). Kelner-lnde, en. (efter ty. kell- 
nerin; s/.) opvartningsjomfru i restau- 
ration; kvindelig tjener. *hvad Gæsterne 
ønsker, bli'r bragt | af smaa Kellnerinder. 
Drachm.XII.351. i Éestavrationslokalerne, 
hvor geskæftige Kelnerinder vimser rundt 
med halve Punscher.PoZ."/ioI906.^. 

Kelp, en ell. f et (VSO.). [kæl'6] {fra 
«w^. kelp; fagl.) kalium- og jodholdig aske, 
som faas ved forbrændina af tang; tang- 
aske. Sand blandet i Kelpen forøger dens 
Vægt, men forringer dens Yæidie. Phys 
Bibl.XIX.307. VareL.(1807).II.41. Handels- 
ogIndustrie-Tid.1811.87. VSO. JTusch.304. 
SaVXIII.757. || hertil bl. a. Kelp-brænding 
(Handels-ogIndu8trie-Tid.l806.89.MB.1818. 
27. VSO.), -grube, -ovn, -tang ofl. (jf.VSO. 
samt PhysBibl.XIX.295ff.). 

Kelske, se Kedelske. 

Kel-S(pær, et. (se u. Kel 3; bygn.) 
skotspær. Gnudtzm.Husb.155. LandbOJU. 
92. -stempel, et. en slags sænker 
(sæthammer ell. sætambolt m. hvælvet bane i 
st. f. Had, brugt fx. ved udsmedning af halse 
paa stænger). Hannover. Tekn. 148. -stød, 
et. [2] (tøm. og snedk.) kelet (kant paa) liste, 
ramme olgn. Kelhøvlenes Blok er saavel- 
som Æggen nøjagtig formet efter de „Kel- 
stød" (Rundstave, Hulkele o. s. v. i pas- 
sende Kombinationer), som de skulle danne. 
Wagn.Tekn.499. Arbejdsløn.60. FrPoulsen. 
MH.I.72. 

'K.élter,en.[^kæVd9T]flt.d.s.(LTid.l740. 
501. Sandfeld.S.^236) ell.(l.br.) -é (Glah- 
der.Retskr. Meyer.^). (ænyd. d. s. (D Gram- 
mat. 1.105), ty. kelte, eng. celt, fr. celte; 
fra lat. (flt.) celtæ, gr. (flt.) keltoi i| of- 
test i flt. II især hist. og sprogv.) om et in- 
doeuropæisk oldtidsfolk i Vesteuropa; 
ogs. om folk, hvis modersmaal er et keltisk 
sprog. (Sperling) vil derivere det Dan- 
ske Ord Keltring af de CelteT.LTid.1740. 
501. Celterne . . bleve først berømte i 
Romernes Tider. Millot.Verdens-Historie.1. 
(overs. 1781). 126. Den samme Stamme, 
som udgjorde den største Del af Oldfol- 
ket i Frankrig, nemlig Kelterne, har i sin 
Tid udelukkende beboet de britiske Øer. 
EdErslev.Geografi.Nr.l.^(1881).223.Medens 
Kelterne i Bretagne er underkastet stærk 
Sprogtvang, stiller Englænderne sig libe- 
ralt overfor Kelterne. Hag.VI.244. kel- 
tisk, adj. ['kæl'tis^] (hist. og sprogv.) adj. 
til Kelter. Næsten alle Folkeslag i Eu- 
ropa synes at have været af celtisk Her- 
'komst.Millot. Verdens-Historie.I.(overs.l 781). 
126. Rask.II.268. Keltisk Kultur har stærkt 
præget Mellem-, Nord- og Vesteuropa. 
GSchiltte. Vor Folkegruppe. I. (1926). 103. || 
spec. substantivisk, om det for kelterne fæl- 
les oldsprog ell. som sammenfattende beteg- 
nelse for de af dette opstaaede enkeltsprog 
ell. dialekter (skotsk-gælisk, irsk, kymrisk, bre- 
tonsk o/l.). HolgPed.S.45. I vore dage tales 
keltisk af ca. 3 mill. mennesker. Sandfeld. 
S.^236. 



Keltring:, en. ['kærren] ftt. -er. (ænyd. 
d.s., 817. kåltring; /Va /"m. keltring, land- 
stryger, til (sik) keltern, bruge grove ord, 
jf. ænyd. k(i)eltre, trygle, betle, fynsk kel- 
tre, snyde, bedrage, skaansk kåltra, være 
uforskammet, no. dial. kjeltra, snyde, bedrage, 
fuske, w<.keltem,^raZe, oldfris.kaltisi, snakke, 
mht. kaizen, kelzen, prale, skryde, besl. m. 
kalde) 1) om personer, l.i) (især foræld.) 

io omstrejfende (fattig) person, som er- 
nærer sig ved tiggeri ell. et ell. andet, oftest 
nedværdigende ell. foragtet arbejde; især om 
de navnlig i Jylland tidligere omstrejfende 
natmands folk (der fandt beskæftigelse som 
hesteflaaere , glarmestere, kedelflikkere osv.); 
natmand; stodder; landstryger; ogs. 
om tater, zigeuner.Moth.K83. en Koene 
. . for hvis Dør en stakkels Tigger-Qvinde 
kom og bad om noget til hendes smaa 

20 Børn, men blev afviist med de Ord, paa 
Døren du Yi\e\trmg.Holb.Bars.II.8(jf.bet. 
1.2). Kjeltring er en Benævnelse, som af 
Almuen tillægges de omvandrende Nat- 
mændsfolk i Særdeleshed; men som disse 
ikke selv vedkjende sig. Det involverer 
i Bondens Mund, og brugt i denne sær- 
egne Betydning, ingen Forbrydelser; saa 
at det Adjectiv skikkelig gjerne kan for- 
bindes med Substantivet Kjeltring. 5Z?c/i. 

30 (1920).X1V.205. FDyrlund.TN.72.74. paa 
Stierne færdes Tatere og Kæltringer — 
der falder man i deres Vold, som netop 
udtrykkeligt kaldes Stimænd. Jør^.^.iO. 
Feilb. Natmændsfolk og Kjæltringer. HP 
Hansen. (bogtitel.1921). t.2) bedragerisk, 
slet (mands)person; snyder; ogs. anv. 
som skældsord: slyngel; skurk. Moth.K83, 
*Hun raabte Kiæltringl Hund I Hånd Pul- 
ver-Hexel Mærl Holb.Paars.184. Du giver 

4p Fortrøstning som en Kieltring; mener du, 
at jeg vil rømme Byen som en Bedrager. 
Wmet.(Eahb.LB.IL399). *En slet og ned- 
rig Karl, ja ret en Kjeltring. Hauch.DV.II. 
19. Nej sikken en Kjeltring! — jeg synes^ 
han griinte af mig. Hostr.G.15. Det er ikke 
første Gang, jeg stjæler, jeg er en gam- 
mel. gammelKjæltring. sa.EF. 111.9. han er 
en Kjæltring, han har forført hende. Bran- 
des.III.471. han udtalte, at Sagsøgeren 

50 havde snydt ham ved en Handel om en 
rød Ko og derfor var en Kæltring og 
Bedrager. JurFormularbog.^ 752. || talem. 
forliges som keltringer, se forlige 2. 2) 
(bag.) især i flt., om en slags smaa kryd- 
dertvebakker; „kammerjunkere". VSO. 
D&H. OrdbS.(Loll.-Falster). 3) ^ navn paa 
et kortspil (og den spiller, der har de fleste 
kort, naar spillet slutter). GlSpil.76.78. 4) 
(billard.) bal, der (i asperto) bringes til at 

60 forløbe, ved at man i stødet lader billard- 
køen følge lidt med spilleballen. Billardb.52. 
Keltriii&:(e)-, i ssgr. af Keltring 1 (se 
især, foruden de ndf. medtagne, VSO. og 
Feilb.) II formen Keltringe- først truffet 
i 19. aarh.; Moth og VSO. har Keltring-. 
-agtig, adj. [I.2] (jf. -vornj. Moth.K83, 



265 Keltring:(e)dæiig:(e) 



kemisk 



266 



YSO. til en Anden leier De Værelserne 
paa samme Tid De staaer i Accord med 
mig. Og det kalder De ikke kjeltring- 
Si^tigt.B:rz.III.173. Schand.TF.ILU9. f 
-dæng(e), suhst. [l.i] slagsmaal ml. kel- 
tringer; i talem.: keltringdænge varer 
ikke længe (sml. -gænge). Mau.5975. 
Langebek.Lex.K80a. VSO. Levin. („Novb. 
1847 hørt paa Gaden af en Arbeidskarl"). 



Snak og Kieltring-vurne Fagter. Rey nike 
Fosz.(l?47).513. VSO. Feilb. 

Kembris, et. se Kammerdug. 

Kemech, en. Hke-mar] (ogs. Kerner. 
Wied. TK. 40). fit. d. s. {fra hebr.) jødisk 
betegnelse for en kristen. „Kemech ere 
dog i Grunden morsomme Folk," sagde 
Isak Bamberger. Goldschm.1.9. „For Gud 
i Himlens Skyld, Far, hvad er der?" (Den 



g^æng^e, en. [1] (dial.) omflakkende til- lo gamle Levin løfter Hovedet, ser fra den 



værelse som keltrina; i talem.: keltring- 
dænge varer ikke længe (men stod- 
derstrid (o : stodderens kamp for udkommet) 
varer til evig tid) (sml. -dænge j. MDL. 
266. Feilb. -kag^e, en. [1] (dial.) om 
æggekage (med flæskeskiver i) (jf. jy. kel- 
tringpandekage, d.s., Feilb.); opr. vel om 
en saadan, som tilberedtes til ell. lavedes af 
keltringer ell. natmandsfolk. VSO. MDL. 



ene til den anden) — „Ikke andet, end 
at jeres Søster har forlovet sig med en 
Kemech.*' Nathans.IM. 85. Det manglede 
endnu — Esther vies af en Kemech- 
præst i Frue Kirke! smst.119. || ogs. om 
en uvidende ell. dum person. Hr. Kroff, 
De er . . en stor Kemech. Goldschm. Vil. 
475. smst.VIII.49. Meyer. 
Kemi, en. [ke'mi'] ("fKymi (alm.skrevet 



266. OrdbS. (Lolland), -latin, en, et. [l.i] 20 Chymie;. Moth.Conv.K256. Kom Grønneg. 
.^. _,. ^ , _ - T^xr ,,T.. .... 111,147. vAph.Chym.L263. FrSneed.L478. 



(foræld.) d. s. s. -sprog. JCHald.Ringkjøbing 
Amt.(1833).25L MDL. MylErich.Den jyd- 
skeHede.( 1903). 435. Feilb. Festskr.Krist71. 
-pak, et. [1(2)] (nedsæt.) som skældsord: 
rakkerpak; tyvepak olgn. Moth.K84. Det er 
et Kiæltring Pak, som jeg er iblant, hvem 
Fanden skulle tage sig vare for ået.JR 
Paulli.SB.54. Kjæltringpak har jeg fundet 
nok af; men Banditter og Røverbander . 



VSO. L 564. jf.MO.L303. f Giml Moth. 
Conv.G187). fit. (om lærebøger i kemi) -er. 
{ty. chemie (ældre chymiej, fr. chimie, af 
gr. chemeia med sideformen chymeia (til 
chymos, saft, vædske, afl. af chéein, gyde 
(s. d.)); jf. Alkemi, -kymi) læren om 
grundstofferne, deres 
og funktioner, samt om 



forbindelser 
forbindelser- 



hsiT jeg Intet seet til. Hrz.XII.211. PalM. 30 n es dannelse og sønderdeling. Kom 



YII.252. Feilb. -pandekage, en. se u. 
-kage. H.eltring:eri, et. [kældreiio'ri'] 
{til^é\.tvixig',sj.)keltringstreg(er);slyn- 
gelagtighed. det er vanskeligt at sige, 
om Van videt el. Kjeltringeriet er størst i 
hele denne sl.-holst. Historie. Cit.1842. 
{PLaurids.S.IV.366). BorresKeltringeri var 
af saa høj Kultur, at det ikke hørte hjemme 
i et groft Fængsels Ramme. AGnudtzm.DB. 



Gi'ønneg.III.147. Disteleer-Ovne til den 
Videnskab Chemie. Slange.ChrlV. 15. *naar 
man tager Støv af Gravens fæle Vraae, | 
Man ved Chæmiens Hielp kand skue Folk 
opstaae. Ruge.FT.33. A WHauch.(l 799). 147. 
Det er et mageløst Studium, dette Chemi. 
Bergs. PP. 345. la Cour & HHolst. Menneske- 
aandensSejre.( 1904). 109. organisk, uor- 



ganisk kemi o^., se organisk osv. ||('iscer 
88. KeItring(e)-i9pros:, et. [l.i] (jf. omskol.) lærebog i kemi. Glahder. Retskr. 



-latin ; foræld.) om det sprog, som (de jyske) 
natmandsfolk talte; skejer sprog; ogs. i videre 
unv., om taternes ell. zigeunernes sprog; ta- 
tersprog; rotvælsk; prævelikvant. Ing.EF. 
XIII.201. Goldschm.Hjl.il. 115. MDL. Fest- 
8kr.Krist.70. -istreg, en. [I.2] (dagl.) om 
bedragerisk handling (navnlig i berigelses- 
øjemed) ell. om ufin, lyssky ell. moralsk for- 
kastelig handling, især: som ikke kan ram- 



Kemikalie, et. [kemi'ka'lia] fit. -r, {fra 
ty. (fit.) chemiksMeii; kern.) stof, som an- 
vendes ved kemiske arbejder; især i 
ftt. Lundb. (luftflaaden) kunde medføre 
300 Bomber, ladede med dette Kemikalie 
(o : trottyl). Jørg. Breve fra Assisi. (1 924 ). 65. 
Krak.l921.IL62L Kemiker, en. ['ke?- 
mi^ar] ^fKymiker (alm.skrevet Chymiker^. 
FrSneed.I.3ll. — f m. lat. form: Chemicus. 



mes af loven; slyngelstreg; skurkestreg; be- 50 Instr.Val818.Chymicus.Leth.(1800).Meyer.'^). 



■drageri; snyderi; rævestreg. Gylb.Sk.l27. at 
saadant et Menneskebarn . . kaster sin 
hele Personlighed hen paa Spillebordet 
og bagefter ikke kan og maaske heller 
ikke vil indløse den. Det er det Uhon- 
nette, det er Kæltringestreger. Goldschm. 
111.324. Nej det havde han ikke tro't om 
Klavsen. Det var dog den laveste Kæl- 



flt. -e. {fra ty. ctiemiker, nylat. chemicus; til 
Kemi; jf. Kemist) person, som dyrker 
kemi (spec. om studerende paa den polytek- 
niske læreanstalt i Kbh., der forbereder sia 
til afgangseksamen som fabriksingeniør). 
den berømte Chymiker Lavoisier vilde 
læse over Dyrenes Transspiration.FrSnectl. 
1.311. den som Kemiker ved Søminekorp- 
sets Depot ansatte Otiicer. Bardenfl. Søm. 



tringstreg I bringe den Mand i Ulejlighed, ^ ,„_ 

der havde hjulpet og hjulpet ham atter 60 11.150. 'kemisk, adj. ["ke-'mis^] Vf ky- 
og atter. JPJac.IL.348. naar Birkedomme- misk (alm. skrevet chymisk). Moth.Conv.K 



ren fik . . et Par fede Ænder, saa tog han 
det ikke saa nøje med et Par Kæltringe- 
streger. Pont.Nattevagt.(1905).112. -vom, 
Mi' fl.2] (dial.) d. s. 8. -agtig. Moth.K84. 
*jeg hende ikke agter, | Ey heller hendes 



256. Slange.Chr.IV.1476. Skuesp. VIII. 418. 
Mall.SgH.660. VSO.I.564. jf. MO.I.303. f 
gimisk. Moth.Conv.G188). {ænyd. chymisk, 
fra ty. chemisch, nylat. chemicus; til Kemi) 
adj. til Kemi. Chemiske Ovne og Glas. 



267 



Kemist 



Kende 



268 



8lange.Chriy.123. Om Brødproducternes 
chemiske Behandling. Ch Mourier. Brød. 
(1821). 113. »Vandet, | Som ved Ildens 
Magt nu blev I Kemisk skilt og kemisk 
\A&n^et.PalM.VlII.29. Jordbundens ke- 
miske Sammensætning. C Faw;?eZ/.S.6 7. *So- 
len som en vis og glødende Professor | 
. . udfælder Vaarens Guld af kemiske 
Frocesser. KWiinsi€dt.SologSorg.(1926).42. 
(8j.:) *jeg navner | Kammerraadens fine 
Lintøi I Med en Smule chemisk Blæk 
(o: mærkehlæk). Erz.D.II.174. kemisk 
forbindelse, forvitring, fyr stik (ke), 
harmonika osv., se Forbindelse (3.2), For- 
vitring (sp. 1108^^), Fyrstik(ke) (1), Har- 
monika (l.i) 08V. II i foi'b. kemisk rense 
(ogs. som ssg.: en gammel Dame er i Færd 
med at kemiskrense et Kjoleliv. NatTid. 
^Viol922.Aft.8.sp.2) , m.h.t.tøj: rense ved 
behandling m. forsk, kemikalier ell. kemiske 
præparater, tøjet skal kemisk renses \ 
jf.: Kemisk Tøjrensning. CHøegh- Guldberg. 
Selverhverv.*(1888).lll. overf. (jf. forb. ke- 
misk ren ndf.): han var . kemisk renset 
for Skinsyge. DagNyh.'Vil912. Till3.sp.3. 
H i forb. som kemisk ren ell. fri (FrLa. 
FM. 230. AaEermann.S.23) for, (dagl.) 
overf.: absolut fri ell. blottet for; helt uden. 
hans danske Sindelag var kemisk rent 
for Nationalhad. Brandes. XV. 185. *Den 
Andedam, I freder om, | den har I gjort 
saa fersk, saa from, | saa ganske kemisk 
ren for Salt. Drachm.UV.1 5. Som de fleste 
virkelig betydelige Mænd syntes han „che- 
misk ren" for Hovmod og Vigtighed. 
HKaarsb. M. 198. f Kemist, en. (ogs. 
Kymist (alm. skrevet Chymist). Moth.Conv. 
K257. LTid.17 25.570. vAph.Chym.lI.164. 
VSO.L564. Gimist Moth.Conv.G188). flt.-er. 
{ty. (t) chemist, eng. chemist (chymist), 
fra fr. chimiste ; til Kemi) d. s. s. Kemiker. 
Borax er et Salt som kommer ei allene 
. . Chemisterne, men ogsaa den praktiske 
Læge til stor Nytte. Tode.ST.1.226. Ørst. 
Br.1.105. YareL.(1807).II.503. 

kendbar, adj. ['kæn|ba'r] (ænyd. d. s., 
SV. kannbar, no. kjennbar ; afl. af III. kende 
(2); l.br.) som (med lethed) kan opfat- 



tes, mærkes; hørlig, 



haandgribelig 



osv.; kendelig. vAph.(1764). Himlen . . havde 
ikke alene hindret deres onde Raad, men 
endog ladet dem blive kiendbare for Val- 
demar. JacoM.Sfer.^^. Gud er et virkeligt 
og for os . . kienåhsLTtYæsen.Horreb.II.184. 
Leth.(1800). en uhyre Smærte blev kend- 
bar overalt. Drachm. El. 281. \\ som adv.: 
Dagens Varme og Sollys begyndte kend- 
bart at gaa over i Skumringens fugtig- 
milde Vemod. sa.JP.J.485. selve Væsenets 
Linje er kendbart dyrket frem af Landets 
Jord. Gravl.DB.I.137. 

I. Kende, en, (dial. ogs.) et (Moth.K 
88. Junge. VSO. Esp.168. især foran subst. 
af intk. : det Kiende Lune (jeg) har i min 
Tieneste. Bagges.Reisen til sifEiem.( 1818 ).8. 
jf. Levin.Gr. 11.76. Dania.IIL122.124). {til 



III. kende (jf. II. KendeJ*, egl. : saa meget, 
at det kendes, mærkes, jf. no. dial. kjent,. 
smule; dagl.) T) i al alm.: en smule; 
(ganske) lidt. *En Kiende Suul til 
Brødet, | Det faaer I, om I maae. Oehl. 
EF.78. at være en lille Kjende paa Moden. 
Eeib.Fros.1.457. Munden (var) en Kende 
aaben. JPJac.II.69. \\ (sj.) uden tilknytning 
til subst, adj., adv.-led olgn. *Solen har 

10 dukket sig, dvælende. Kende for Kende. 
E Ahlmann. A. 47. \\ bestemmende komp. olgn. 
sammenlignings-udtr. Hånd er et kende 
større. Moth.K88. VSO. et Halmstraa, der 
var en Kjende lysere end de andre. Sv 
Grundtv.FÆ.II.12. Skobeleff var . . en 
^endie ior\iy2iS.AKohl.MP.lII.142. Hun 
blev en Kende blegere. Buchh. VE. 71, 
2) spec. om tid: øjeblik. *Det skulde du 
betænkt | En Kiende før. OehUlL89. Bi 

20 en lille Kiende, saa gaaer jeg med Dig. 
F/SO.(„Paa Falster"). *jeg er træt; | Jeg 
vil gaae ind at hvile mig en Kjende. £e- 
cke.KM.165. Gjel.KM.56. vent en kende. 
OrdbS.(Ærø). 

II. Kende, et. ['kæna] Eøysg.AG.71, 
flt. (sj.) -r (Ew.(1914).VI.76. Éierk.VJII. 
329). {ænyd. d. s., oldn. kenni, jf. sv. kånn 
samt 1. Kende; besl. m. III. kende) 

1) (nu 1. br. i rigsspr.) tegn ell. mærke, 

30 hvorpaa man kan kende noget; kende- 
mærke, -tegn; ogs.: vidnesbyrd; karak- 
teristisk træk (jf. Særkende^. Moth.K88, 
(statuerne fra oldtiden) have et mandigt 
Kiende, som vors duelige Bildhuggere 
ikke skulde kunne vise os nu omstunder 
uden at overdrive 'Naturen. vAph.B0.25, 
Nu kunde jeg meget gierne give Dig et 
skriftligt Beviis for Din Løn, dersom jeg 
i vandrende Ridderes Historie havde fun- 

40 den et Exempel, der viiste mig mindste 
Kiende paa, hvad deres Vaabendragere 
kunde vinde aarligen. Biehl.DQ.III.56.*åei 
klare Minde, | Som han . . | Rejste til et 
helligt Kjende | Over Støvet af sin Viv. 
Grundtv.PS.IIL144. Lilien . . har et lille 
Kjende paa sig, hvorved den minder om 
Gud, den har et Yidneshjrd. Kierk.VIII, 
278. det var høje Sjæles Kende, at de 
hævede sig over (prosaen). Brandes.1.335. 

50 Esp.168. II i nogle faste forb. m. verber: hende 
skulde jeg nok bideKende('a?»n.:mærke, 
se bide sp, 624^^) i for Eftertiden. Ealleby. 
135. han fik et Skud Krudt i Underlivet, 
af hvilket han bar Kende alle sine Dage. 
Bibe Amt. 1915. 152. „Goddag," sagde hun, 
da hun drog Kende paa dem. „Nej, 
hvad ser jeg! Jeg troede, det var et Par 
Kærestefolk, der sad og sværmede." Basm 
Eansen.PaulBang.(1901).99. Jeg kunde 

60 ikke faae rigtig Kjende paa ham; allige- 
vel, jeg har se et ham . . før. Blich.(1833), 
V1.30.\\ have et kende paa, v. hj. af et 
ell. andet tegn være i stand til at kende elL 
forstaa (noget); have kende paa (sj. i. 
Kværnd.), d. s.; ogs.: kende til; vide besked 
med. jeg troer at have meere end et Kiende 



269 



Kende 



kende 



270 



paa, at hun længes lige saa meget efter 
en Mand, som Du efter et Statholderskab. 
Biehl.Dq.IlI.39. man (kan) sikkert be- 
gynde med Byg-Sæden, helst om man 
har Kiende paa Groeningen af de saa 
kaldede Sæde-Munke. JPPraRAC.56. for 
at have et Kiende paa ham . . mærkede 
hun ham paa Skinnebenet med en Ring. 
Grundtv.Saæo.1.53. den eneste Busk af 
Linnæa, jeg i Øjeblikket har Kende paa. 
Bornh.Samlinger. 111.(1908 ).98. tage ken- 
de paa (sj. &t. Allen. 1.369), lægge (nøje) 
mærke til; iagttage; observere. Moth.K88. 
mand havde tagen Kiænde paa hans Flid 
og Lærdom. LTid. 1742. 551. Den første 
Scene med Anna er for stormende, til at 
man ret kan tage Kjende paa Don Juan. 
Kierk.Xlll.448. en Masse af Politiembeds- 
mænd . . averteredes om at tage Kjende 
paa mig, som en Person, af hvem man 
kunde vente Ållehaanåe. Schack.205. Hun 
har den lindeste Tunge til at tage Kende 
paa en (smør prøve), jeg har set Mage til. 
Esm.ll.57. 

2) (dial.) bogmærke. vAph.(1759). VSO. 
Tøserne plukkede Haar af sig (o: af tøjet) 
yderst som inderst saalangt der var Uld 
for at prange med et straalende, blødt og 
luftlet „Kende" i Salmebogen. Det fine- 
ste „Kende" kom fra de fineste Klæder. 
Gravl.AB. 9. Thorsen. 151. OrdbS. (sjæll, 
fynsk). 

3) give til kende, (ænyd.d.s., sv. giva 
till kånna; efter mnt. to kennen geven, egl. 
(til III. kende^; give at vide, jf. ty. zu er- 
kennen geben ; sml. tilkendegive samt I. give 
6.1 og 10.1 ; uden for refl. brug især O) lade 
forstaa; vise; aabenbare; m.tings-subj.: 
vise; være tegn paa. *Gud . . giver saa til 
Kende (Kingo.l2: lader dermed kjendej, J 
Vor Gerning ej fortjene kan, | Sin Del udi 
Guds Himmelland | Hans Naade det skal 
sende. SalmIIj.169.4. Her er . . en Hob 
smukke Huse, hvilket gir tUkiende at her 
maa boe formuende Folk. Holb.Arab.lsc. 
Jeg har paa en fremmed Maade givet dit 
Navn t\\&\QnåQ.Falst.Ovid.93. Adskillige 
Kufferter og Pakker give tilkiende, at 
man er nyelig ankommen. T5rwww.('iSÅ;Me8^. 
11.3). *Med Øiekast han sin Foragt | De 
Feige gav tilkjende. Grundtv.Bjow.245. 
Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, 
saaledes som jo vor Herre Jesus Kristus 
har givet mig til Kende (1819: haver 
aabenbaret mig). 2Pet.l.l4(1907). || refl. 
Herpaa (o: paa skibet) var en stor Herre, 
som dog ej ville give sig tilkiende. Slange. 
ChrlV.21. *Ved intet Tegn sig Sønnen 
gi'er til Kjende. PaZilf.7JJ.65. jeg vil give 
mig tilkjende (Chr.Vl: blive bekiendtjfor 
mange Hedningers Øine. Ez.38.23. \\ f m. 
præp. paa: propheterne . . randsagede, paa 
hvilken og hvordan tiid Christi Aand, som 
var i dem, gav tilkiende fiSi 9; henviste j. 
lPet.l.ll(Chr.Vl).\\ lade til kende, (sj.) 
d. 8. I Længden blev det dog underligt. 



at han ikke lod sin Vilje tilkende for 
hende. GravlBB.71. refl.: Feilb. 

III. kende, v. ['kæna] Eøysg.AG.17. 
præs. -er ['kænar] kj ender. smst. 91.140; 
præt. -te; part. -t [kæn'd] (8mst.91) ell. (nu 
ikke i rigsspr.) -et (Holb.Usynl.l.l. Falst. 
Ovid.32. ChrFlensb.DM.11.38. jf. Feilb.), 
vbs. -else (s. d.) ell. -ing (se I. Kending^, jf. 
Kendsel. (æda. kænnæ, run. (part.) kænt, 

10 oldn. kenna, sv. kånna, no. kjenne, tv. ken- 
nen, got. kannjan, forkynde; besl. m. Kunne) 
1) have en tydelig forestilling om 
noget ell. nogen; kunne skelne en person 
ell. ting fra andre, l.l) abs. ell. styrende 
tingsbetegnelse, bisætn. olgn. nu kiender jeg 
i stykkeviis, men da skal jeg erkiende. 
lCor.13.12. jeg kiænder nok Tamper-R et- 
ten, thi jeg har en Broer som er Laqvej 
hos en Tamper-Herre.J?oZ6.Pars. Jy.^. Man 

20 kan kiende noget uden at forstaae det; 
men Ingen kan forstaae det, han ikke 
kiender. PEMiill.^39. jeg kjendte neppe 
den Fare, jeg havde udsat mig for. Hauch. 
MfB.216. Jeg kender ikke (v: ved intet 
om), hvad der . . er foregaaet mellem Dem 
og hende. Font.DE.^1.155. Skovfogederne 
. . kjender Skoven som deres Buxelomme. 
Bogan.1.143. kende noget som sine egne 
bukser, se Bukser sp. 99^*. kende humlen 

30 (og øllet), se I. Humle 2.2 slutn. nu har 
jeg aldrig kendt saa galt, kendt magen 
olgn., se II. gal 3, Mage osv. kende be- 
sked med, se Besked 3.i slutn. || i udtr. 
for forsk, kundskaber og færdigheder (om de 
mere faste forb. se ogs. paagældende subst). 
Læs selv, jeg er saa angreben, at jeg kjen- 
der ikke et Bogstav. Heib.Poet. V.208. Hr. I. 
kendte temmelig sikkert ikke en Node. 
Pont.GA.lOO. kende klokken, se Klokke. 

40 kende knebet, se Kneb. || (l.br. i rigs- 
spr.) styrende bisætn. kjend, om det er din 
Søns Kjortel eller ei? lMos.37.32. Lader 
os vælge det Rette, lader os kjende imel- 
lem os, hvad godt er. Job.34.4. *sulte skal 
I ei. Jeg selv har tidt | Paa Marchen 
hungret, kjender hvad det er. Holst.Vl.42. 
Gud kender, om jeg næste Aar endnu 
skal faa Lov at gaa her. Thuborg.A.146. 
Graabrødrene (forlod) deres Kloster, men 

50 hvorhen de drog, om til Odense eller an- 
det Sted, kendes ikke. AarbKbhAmt.1920. 
52. II (jf. bet. 2.2j i pass., om eksistens, fore- 
komst i alm. Lærdom finder altid Leilig- 
hed til at vise sig, og agtes gierne hvor 
den kiendes.Mall.SgH. 568. Gravhøje ken- 
des ikke (i Tystrup sogn). Trap.^1 11.225. 
Jeg skal her nævne nogle af Navnene 
og vedføje Betegnelsen for deres Stilling 
ved Skolen, Betegnelser, som nu ikke 

60 mere kendes. HimmerlKjær.1918.148. Hu- 
set har sikkert ofte haft Jordvægge, Græs- 
tørvvægge, som det kendes endnu i hi- 
storisk Tid fra Islsind. HKjær.yO.30.\\(jf. 
bet. 8j m. h. t. sindsstemning , følelse olgn.: 
have (som varig egenskab); nære (til sta- 
dighed). *(jeg) kiendte Mismod, Uro, Grub- 



271 



kende 



kende 



272 



len, Harme | Saa lidt som Penge, Græsk, 
og Galsithee. Bagge8.IV.27. *jeg hykler | 
En Ligegyldighed, jeg ikke kj ender. I?ei6. 
Foet.lV.207. Rudy lyttede med Nysgjer- 
righed, men uden al Frygt, den kj endte 
han ikke. HCAnd. VII.201. || uegl., m. tings- 
subj.; især i nægtende udtr., der betegner, at 
noget mangler, ikke findes ved subj. det 
ubevægelige Ansigt, der aldrig kiendte 
noget Smiil. Molb.BlS.2Saml.III.406. det 
kender ingen ffrænse(r), se Grænse sp. 2 2 9^^. 
spec. i udtr. for manglende røgt ell. pleje: 
han bar et Skæg, som ikke syntes at have 
kjendt Kniv eller Sax i et helt Aax. Ing. 
EF.VII.120. Tøjet, der næppe længe 
havde kendt en bødende HsLsmd. BerlTid. 
^yiol924.Aft.2.8p.3. II have kendt bedre 
dage, (jf. Lheåre sp.58^^) have haft lyk- 
keligere kaar end nu om stunder; egl. eufem. 
om folk, som er faldet i armod; nu ofte 
(spøg.) i videre anv. et Legat . . til Fordel 
for Kvinder, der har kendt bedre Dage. 
BerlTid.^yil925.M.3.sp.2. en frakke, som 
har kendt bedre dage j || ordspr. jeg ken- 
der nok karse(n), sagde bonden, han aad 
skarntyde, se I. Karse 1. man kender vel 
koen, som kalven bar, se I. Kalv l.i. den 

fræder ej for guld, som aldrig guld 
endte, se Guld 1.3. 1.2) m.h. t. person, of- 
test om nærmere bekendtskab (jf.: I daglig 
Tale synes man at kiende den, som man 
har eller har havt Omgang med. VSO.). 
jeg kjender dig ved Navn (o: veed, hvad 
du hedder; sml. u. bet. 1.5). 2Mos.33.12. jeg 
kiænder mange Folk, der endnu har slet- 
tere Stemmer. Holb.Bars.II.14. *Han for- 
tæller min Mand om Slægt og Venner, | 
Som boer derovre, og som han kiender. 
Oehl.SH.17. Ingen af eder kender den 
krøllede Frits saa godt, som \eg.PMøll.I. 
295. jeg kender mine folk, pappenhej- 
mere olgn., se Folk (sp. 118*-^ ), Pappen- 
hejmer osv. jf.: Jeg vilde slet ikke tro 

Saa dem, hvis jeg ikke kendte Etatsraad M. 
•et vil sige, kender og kender 1 Jeg ken- 
der desværre ikke personlig denne gamle 
Herre . . men jeg har set hans lille magre 
Skikkelse paa mange Møder. Pol.^/ 41914.5. 
„kender De redaktør Hevring?" „Vi er 
på hat." Hjortø.Æ.95. \\ m. prægnant bet, 
sigtende paa vedk.'s styrke, farlighed, mo- 
ralske karakter osv. Hun kiender mig ikke, 
dersom hun tænker at stryge mig om 
Munden med en Harefod; thi paa min 
Troe I kiendte hun mig, saa følte hun mig 
ikke paa Tænderne. Biehl.DQ.11.6 5. Jeg 
kjender ham . . kom jeg, da vilde han 
hænge mig i den høieste Galge. Hauch. 
11.471. II (jf bet. 4 og b) iron., i forb. m. 
nægtelse: ikke ville kendes ved, have at gøre 
med (en). *De andre Fugle, Dyr ej Kitta 
mere kiendte, | Hver Fugl som fløj forbi 
sit Hoved derfra vendte. Holb.Metam. 31. 
Siden Morbroder Samuel er bleven saa 
rig, kjender han jo Ingen af sine fattige 
Frænder. Ing. EF. II. 191. Den, som har 



Støvler paa, kender Ingen, som gaar med 
Sko. AMatthison-Hansen.Blaalys. (1890).40. 
jf: Mand kendes af folk, sa lenge det 
gåer en vel. Moth.K90. \\ m. nærmere be- 
stemmelse af den henseende, hvori en er no- 
gen bekendt. Jeg har aldrig kiendt nogen 
saa traurig, saa karrig, og saa mistænkke- 
lig. Holb.Vg8.(1731).I.4. jeg kjender ham 
som en retskaffen og ærekjær Mand. 

10 PAHeib.Sk.I.61. Hrz.VII.193. Jeg kender 
dig jo, Flose, som en stor Høvding og 
den viseste af alle Mænd. EBrand.A.38. 
II i forb. som kender jeg ham ret, ud- 
trykkende den tilknyttede hovedsætning som 
en forvisning. *Det bruger du | Som ægte 
Kunstner, kiender jeg min Ætling ret. 
Oehl.KG.294. noget, som du sikkert, kjen- 
der jeg ellers dig ret, næppe vilde tilgive. 
Winth. IX. 119. kjender jeg hende ret, 

20 kommer hun nok igjen. Schand. BS. 115. 
II lade sig kende, (især bibl) give sig 
til kende. Joseph lod sig kjende for sine 
Brødre. lMos.45.1. \\ refl. (især i forb. kende 
sig selvj, ofte m. overgang til bet. 2.i. det 
er stor konst at kende sig seU.Moth.K85. 
„kiender Eders Naade icke mig." — „Jeg 
kiender mig icke selv; hvorledes skulde 
jeg da kiende ier?'' Holb.Jep.II. 2. Jeg 
kiendte mig ikke meer — Jeg gik bag- 

30 lænds bort, og bukkede mig hvert Øje- 
blik. Eio.(1914).IV.314. *Da kiender Helge 
sig selv ei meer — | Og Hexen Helten 
bedaarer. Oehl.HE.106. *Langt mere værdt 
end det røde Guld, | Det er sin Gud og 
sig selv at kiende. Grundtv.Udv.X.78. *Jeg 
kiender mig, jeg veed, | Jeg er værk- 
brudden, svag, jeg er ei født | Til Her- 
sker.Hauch.DV.1.99. *Tulte blev saa under- 
lig, I hun kj endte sig ikke selv. Rich.1.33. 

40 det berømte Fyndord paa Tempelvæggen 
(i Delfi): „Kend dig selv."" FrPoulsen.DG. 
15. II (nu sj.) i pass. m. reciprok bet. *Vi 
lærte snart at kiendes. Oehl.ND.389. vor 
Frøken er bleven Kjærest med denne 
Hr. Stær . . de har jo kj endtes før vi kom 
hertil. Ing.LB.I.108. \\ (bibl. ell. poet.) m. 
overgang til bet. 2, i udvidet bet.: træffe; 
møde. Mose, hvem Herren kjendte (Buhl: 
omgikkes^ Ansigt til Ansigt. 5Mos..34.10. 

50 *med Sværdet i Haand | skal hver uden- 
vælts Fjende beredte os kende. Dmc/iw. 
DVE.148. 1.3) spec. i forb. lære at kende, 
se lære. || faa at kende, (sj.) d.s. (især 
m. overgang til bet. 2). *Det er Syvsover- 
dag; det skal I faae at ^lende. Heib. Poet. 
11.287. *fra hvem hun stammed, her man 
kende fik. Drachm.DJ. 1.277. 1.4) kende 
til, om foreløbig ell. brudstykkeagtig viden 
ell. forstaaen, kendskab som ikke vil gøre 

60 fordring paa at være fuldstændig: have er- 
faring om; vide af at sige. de kiender 
hvercken til øU eller viin. JacBircherod.R. 
33. (de) meddelte hinanden deres Navne; 
men det fandt sig, at den Ene aldeles 
ikke kjendte noget til den Andens Fa- 
milie. Heib. Poet. X. 96. Men denne Hob, 



273 



kende 



kende 



274 



som ikke kiender til (Chr.VI: veed; 1907: 
kenderj Loven, er forbandet. Jo /i. 7.49. Er 
der kommen Palmer ind til Dem? Det 
kender jeg virkelig ikke noget til I J5mc/iA. 
UH.38. 1.5) (jf. bet 4=) m. obj. og forsk, forb, 
m.præp.Wkenåe noget af noget oiihen- 
hold til et vist kriterium (kendemærke). Det 
Væsentlige . . Navn-ord . . kj endes ge- 
ménlig af dét, at det kan tage Artiklen båg 
ved sig. nøysg.AG.21. man kand kiende af lo 
den hvide Røg, som stiger op deraf . . at det 
er Arsemksiliskt JCLange.NV.39. *Af Flug- 
tens Fart I Man kj ender klart | Den ædle 
Falk. Hrz.KBD.51. nu især i forb. kende 
en (noget) af navn, o: af omtale (sml. u. 
bet.1.2), se Navn. kende en af anseelse, 
M Anseelse 2.i. se ogs. Ansigt sp. 69P^. || 
kende noget fra noget, skelne imellem det 
ene og det andet. Hånd kunde ikke kende en 
ko fra en veirmøUe. MotJi.K87. (jf. u. Koj. 20 
(præsterne vilde) heller . . kiendes fra andre 
paa deres Levnet, end paa deres Klæder. 
Tullin.III.139. Folket (ved ikke) at kjende 
Lægemidlet fra Sygdommen. Ørst.VI. 64. 
^virkeligt | Fra Skin og sligt | Er da ej 
nemt at kjende. Grundiv.PS.VI.215. kende 
sort fra hvidt, se sort. kende højre fra 
venstre, se IL højre 3.3. || kende noget 
paa noget, d.s.s. kende noget af noget. 
Træet kiendes paa Frugten. lfa<</i.i^. 55. 30 
jeg kiender strax paa Lugten hvad det er 
for slags. Holb.Pants.II.8. Hun vil kjende 
mig paa, at jeg har en Rose i Munden. 
Seib.Poet.VI.267. *paa Fjeren kjendes 
Fuglen, I Paa Halen Ræven og paa Kloen 
Løven. Søtoft. ChrIV.75. i Naturen kan 
man . . ikke kende Fuglene paa Næb og 
Klo, men maa kende dem paa Flugt og 
Skrig. NaturensV.1920.47. ordspr. og talem. 
(se ogs.Mau.I.514ff.): kende fuglene paa fje- 40 
rene, se I. Fjeder l.i. (jf. w.Hale sp.715^^. *V- 
kende en paa gangen, kende sine lus paa 
gangen osv., se Gang 1.2. 

2) (især poet., arkais., dial.) faa ell. 
skaffe sig erfaring om noget, ved sans- 
ning ell. eftertanke ; iagttage; mærke; be- 
mærke; fornemme. 2,1) i aktiv. Begærer 
Moderen . . at ville have sine Børn hos 
sig . . og deris Frænder kunde kiende, at 
Børnene vel opdragis hos hende. DL.3— 50 
17 — 18. de kj endte, at de vare nøgne. 
lMos.3.7. kjend, om det er din Søns Kjor- 
tel, eller ei? Og han kj endte den, og 
ssigde.smst.37.32. kjend, hvem dette Sig- 
net . . tilhører, smst. 38. 25. Hvoraf kan 
man kjende paa Tørven, at den vil lugte 
ilde? Fleischer.AK.190. *her er det bedre, 
det skal du kjende, | End hvor man sid- 
der med blottet Ende I Paa en Sky. Heib. 
Poet.X.237. paa Landevejen langt ude 60 
(saas) en Rytter, og snart kj endte man, 
at det var en Stafet. Goldschm.II.13. *Jeg 
. . kender | min Evne ussel og svag. LU 
Niels. ML.47. Rædselen over at være i 
hans Vold veg straks af hendes Blik, da 
hun kendte hun skulde leve. JVJens.Br. 



97. II re/l., især m. nærmere bestemmelse: 
Else kjendte sig frugtsommelig. Blich. 
(1833).VL82. Selv Torrig kendte sig over- 
rumplet. FrPow^sen. Mi). 4 9. Et Blik paa 
Niels eller et Ord fra ham kunde gøre 
hende modløs og træt — træt som hun 
aldrig havde kendt sig før. Gravl.BB.131. 
II lade kende, tilkendegive; vise; ytre. 
*Hør I det, stalten Signelille, | I lader 
Godvilje kende. DFU. nr. 1.47. Hollænderne 
lode ikke kiænde nogen stor Tilbøye- 
lighed dertil. Slange.Chr I V.1285. Han lod 
kiende en ganske besynderlig Høiag- 
telse for Hertuginden. Geheime Beretning 
omCarolineMathildesFrueOlde-Moder.(1773). 
36. Grundtv.SS.III.4(se ndf. 1.26). || k e n d e 
efter, undersøge ved berøring. Niels Karre 
lagde uvilkaarlig Haanden paa Ryggen af 
Koen og stod og kendte efter. Den var 
gammel, men ellers god nok. Søiberg.FLP. 
74. II kende noget i noget, (jf. bet. 1.5) 
mærke tilstedeværelsen af noget i en vis for- 
bindelse ell. sammenhæng; ogs. : slutte sig til 
noget af et vist forhold. *^eg kj ender Al- 
magt i et Blad. Lund.ED.140. *lad din 
Tro I I kjærlig Gjerning 'kiende. Grundtv. 
SS.I1L4. Jeg er ChristenI" „Det kjen- 
der jeg ikke i din Tro og dine Gjernin- 
gei.'' HCAnd.VLlBS.W'kende paa, beføle. 
Elmire: „Hvad skal jeres Haand der?" 
(o: i hendes skød) — Tartuf: „Jeg kiender 
paa det Tøy, det er mægtig fiint og bløt.** 
Kom Grønneg. IL246. 2.2) ipass.: komme til 
syne; give sig til kende, hvorpaa skulde 
det dog kjendes, at jeg haver fundet Naade 
for dine Øine. 2Mos.33.16. *Det kiendes 
paa os, som Lysets Børn, | At Natten hun 
er nu ommel Grundtv. S S.I.5 7. *Jomfruer 
sig alt paa Volden sole . . | Deres Læng- 
selssuk I Kendes let paa deres Silkekjole. 
PMøll.1.33. *Høje Nord, kæmpehall | det 
er tid, at kraften kendes. Hostr.SDJ.334. 
Luften kendtes lun. Rørd. Va. 43. Rask 
greb han fat i (den faldne hests) Manke 
og rykkede til af alle Kræfter, — men 
det kendtes (o: virkede) ikke. Skjoldb.SM. 
100. 2.3) (dial.) intr.: d. s. s. bet. 2.2. det 
kender itte (o : er ikke til at mærke). OrdbS. 
(sjælL). jf. : Vor nuværende Halsbeklædning 
er vel egentlig kun et Surrogat for dette 
oprindelige, med Skjorten der kendte 
frem om Halsen og Haandleddene. ^ar6 
Præstø.1923.26. 

3) (nu især arkais.) m. h. t. tilstande af 
lyst og ulyst: føle (4). *I Troskab nu sin 
Hiertensfryd den (o: løven) kiender. Oc/i/. 
L.L55. sig mig, du kender dig fornedret 
ved din Kærlighed til m\g.JPJac.I.237. 
Jeg tror. Du er tilfreds, og jeg kender 
mig taknemmelig mod din kjære Mand. 
SvLa.FruG.5. 

4) opfatte en foreteelse som identisk med 
en, man allerede har i bevidstheden; gen- 
kende. Jeg kunde kiende Jer i Mørke. 
Holb.LSk.IiI.l. de Signaler, som Skibene 
behøve for at kjende hinanden. SøkrigsA. 



X. Rentrykt M/i 1928 



18 



275 



kende 



kende 



276 



(1752).§2(if. Kende-, Kendingssignai;. Da 
Hjorteridderen kom nær nok til de for- 
bausede Tilskuere . . blev han kjendt af 
Bonden. Blich.( 1920). X.55. *Han kjender 
Ellepigens Barm | I (o: indser, at det har 
vcerc^; Birketræets hvide Bark. Bødt.9. *Sin 
Nordbags Løb han kunde kjende. Kaalund. 
125. kende igen, se igen sj?. 75"ff- 1| ^sj.; 
i pass. m. reciprok bet. *Ved Morgengry 
de kjendes med Sorg og Glæde; | De 
kaste sig i hinandens Arme og græde. 
Ing.RSE.VI.65. || ordspr.: i nød skal man 
kende sine venner olgn., se Nød. Det er 
ikke godt at kiende sit Smør i en Andens 
Kaal. MO. jf. Mau. 4473. Krist. Ordspr. 
nr.4152. 

5) opfatte paa en vis maade; erkende; 
anerkende. 5.1) (nu 1. br. i alm. spr.) trans. 
Thi din tiener kiender (1871: erkjender^, 
at jeg, jeg haver syndet. 2 Sam. 19. 20 
(Chr.VI). *Jeg kiender selv, at jeg har 
dermed Synd bedrevet. Falst.0vid.40. han 
(er ikke) blevet kiendt efter sit Værd. 
Mall.SgE.502. *jeg kiender | Min Daar- 
lighed. Jeg angrer, jeg afskyer denl Ew. 
(1914).III.181. Døden . . kjender ingen 
Stand og ingen Aldere. Kierk.VI.417. ||m. 
obj. og inf. hvem skulde jeg gaae hen til, 
naar jeg forlod Ham som jeg haver troet 
og kiendt at være den levende Guds Søn. 
&rundtv.B.I.483. som Dommer holdt (So- 
krates) Vagt ved Grændseskjellet mellem 
Gud — og Menneske . . og derfor kj endte 
Guddommen ham at være den meest Vi- 
dende. Kierk.XI.210. || m. obj. og præd. det 
var dend første Land-Dag, hånd som re- 
gierendes Fyrste, siden hånd af Keyseren 
var kiendt myndig, skulle holde. Slange. 
ChrIV.77. da kiender man disse tvende 
store Mænd . . erindringsværdige. ili aZZ. 
SgH.624. kende god, se god sp. 1164^*. 
kende gyldig, se gyldig 3.i (og 2.2). jf. 
gyldigkende. refi.: Dertil svarede Maa- 

fens, at han ikke var flygtet fordi han 
j endte sig skyldig. Grundtv.Saxo.IlI.368. 
II m. obj. og præp. i or. hvis du begegn er 
den gode Mand ilde . . skal jeg aldrig 
kiende dig for mit Barn. Holb.Pern.II.3. 
at kiende Gud for sin Fader. Mossin.Term. 
614. *Jeg kiender dem for Mennesker, 
for Brødre. Ew.(1914).111.13. kende for 
god, se god sp.ll64^^. kende for gyldig, 
se gyldig 3.i. m. flg. inf.: Saa kj endte Kon- 
gen da Lars højtidelig for sin rette Svi- 
gersøn at være. SvGrundtv. FÆ. 1.124. i 
pass.: at have nogle uden ad lærte Tale- 
maader stedse i Munden, hvormed man 
alleene vil kiendes for Sandheds-Elskere. 
Hersl.TT.II.110. jeg (tror), at den af mig 
valgte Fremgangsmaade . . skal kjendes 
for den rette.SkatMørd.(LuthersHuuspostille. 
(udg.l868).ii). refi.: *Bud mand over Ri- 
get sende, | Hvo sig for en Dansk vil 
kiende, | Møtte der med vogn ogheste, |Vol- 
den at befæste. LKok.(FSyv.Viser.(1695). 
585). 5.2) refl. ell. pass., i forb. m. præp. ved 



(jf. vedgaa, vedkende sig). || (nu 1. br. i 
rigsspr.)refl. Naar mand kiender sig ved 
noget Fæ i anden Mands Hævd. DL.6 — 
17—6. En Qvinde vilde ikke kiende sig 
ved sin Søn. Holb. Ep. 1.83. Saa var der 
da ingen, der torde kiende sig ved dig? 
Luxd7FS.42. Ingen vover at kiende sig 
ved en saaledes bandlyst Mening. Eahb. 
Tilsk.1793.36. PMøll.I.307. (Jesus) skal 

10 nok kende sig ved sine, naar han kom- 
mer. OMøll.GK.18. jf. Bøysg.S.224. \\ipas8. 
han skal kjendes ved den førstefødte Søn. 
af hende, som han hader. 5 Mos.2 1.17. Gud 
skee Lov, at hånd dog vilde kiendes endnu 
ved sine gammeldags Yorældre.EolbJean, 
1.5. *unge fornemme Herrer, | Som alt- 
for gjerne os Piger fordærrer. | Først 
gjør de os grumme meget Fortred, | Og 
siden de neppe vil kjendes os ved.^eio. 

20 Foet.I.50. Mine Hænder var saa kolde, at 
jeg ikke kendtes ved dem, naar de rørte 
ved hinanden. Buchh.UH.2 7. 

6) {jf. ssgr. som fri-, i-, paa-, til-, under- 
kende; især jur. ell. (m. overgang til bet. 6} 
poet.) dømme; afsige dom ell. kendelse. 
Særdelis strengeligen befalis Dommerne 
. . denne Lov som een Rettesnor følge, 
og derefter retsindeligen kiende og Dom 
afsige. DL.Fort. de stakkels Folk, hvilke 

30 maatte være blevne kjendte uskyldige, om 
de end havde gaaet i Rette hos Skytherne,. 
dem dømte han tildøde. 2Makk.4.47. *Han 
. . reiser sig i Dommersædet, kiender | Det 
ringe Blye at være prøvet Guld. Zetlitz. 
(Rahb.Tilsk.l795..533). *Gud maa kjende, | 
Om det er med Rette, der handles ilde 
med hende. Hrz.VI.163. *jeg (indsætter) ed- 
svorne høje Dommere | til . . at kende 
Ret om udgydt Blod. Thor La. (St Spr O. 

4p Nr.l00.23).\\ls^ende for ret, i indledning 
til en doms konklusion (sml. eragtej. Eolb. 
GW.V.3. Eøjesteretstid.192 2. 5.16.210^. især 
i formlen: thi kendes for ret. MO. 
Eøjesteretstid.1922. 1.9.14.18 osv. jf.: (de) be- 

fj ærede, at han skulde korsfæstes . . Saa 
jendte Pilatus for Ret, at deres Begjæ- 
ring skulde ske. Luc. 23. 24 (Skat Rørd.). 
Il kende (en) fri, (nu sj.) frikende. Moth^ 
£84. *Gud selv os kiender gandske fri, | 

50 Al anden Dom foragte vi. J5rors.^^6. Eøysg^ 
S. 47. II kende en fra noget, (nu næppe 
br.) dømme en til at miste noget ; fradømme^ 
-kende. *min Dommer har mig ey fra Li-^ 
vet kiendt.F alst.Ovid.9. Langebek.Lex.K96a. 
II kende i (en sag), afgøre ved kendelser 
paakende, der (staar) nu . . tilbage at 
kiende udi, om een saadan grov Mis- 
dædere kand undskylde sin Misgierning 
med DrulLkenskah. Eolb. Jep. IV. 6. dere& 

60 Raad mistede ikke den Rett at kiende udi 
Livs-Sager førend under Herodis Regi- 
mente, sa.^^.88. Politi-Mesteren . . som 
derudi nærmere haver at kiende og dømme. 
Chr. VFsLaugs-Articler. (1 748). 225. Erz. 
XIII. 281. at kjende i en Sag om en Ager- 
SvendbAmt. 1923. 38. 1| kende paa, (nu 



277 



kende 



Kendekraft 



278 



næppe Ir.) d. s. (en tiltrædende værge maa) 
lade af Overformynderne og Øvrigheden 
kiende paa hvis (o: hvad) hånd tviiler paa 
i den forrige Værgis Regnskab. DL.'S — 
17— SI. kiende paa saadan Forseelse./S/aw^e. 
ChrlY.82. Politie og Commerce-Collegium 
haver kiendt paa denne QyddsMon.Stampe. 
1.403. II (nu næppe br.:) kende til, dels 
m. person-obj. og til styrende dommens ind- 
hold: Dommeren kiendte ham til at bøde 
en Sum Penge. VSO. dels m.tings-obj. og 
til postpositionelt, styrende personbetegnelse: 
det Skib, som hånd hafde taget fra en 
Engellænder . . var alt . . kiendt hannem 
til, som god Tiiis. Slange. ChrlV. 43. At 
kiende En Arven til. Y SO. \\ kende un- 
der, (nu næppe br.) forkaste (en afgørelse) 
ved dom ell. kendelse. Moth.K88. Høiesteret 
kiendte Dommen under. y/SO.(„Nu bruges 
underkiender"). || kende ved magt, se 
Magt. 

7) (i rigsspr. nu kun arkais.) give efter- 
retning ell. undervisning om; lære. 
*Havbor har mig til eder sendt, | om I 
vil mig Sløjder leende. DFU.nr.1.8. Moth. 
K84. *Et Bæger af Guld saa giver jeg 
dig, I Din Æt skal det Lykken kjendel 
Recke.FJ.30. jj kende raad, give raad. 
*Du loved mig, før jeg dig kendte Raad, | 
At jeg af Fafners Arv alt . . maatte tage 
frit. Grundtv. Optr.1.78. jeg (kunde) maa- 
skee kjende ham et godt Raad. Blich. 
(1833).YI.1S2. Feilh. jf.: der vare des- 
værre ingen (musikinstrumenter) paa Ulve- 
dal . . Dog herfor blev snart kjendt Raad : 
en Vogn kjørte til Byen at hente Stads- 
musikanten med hele hansForraad.^hc^. 
( 1833). lY. 153. Il ordspr. nød kender nøgen 
kone at spinde, se Nød. det er ondt at 
kende gammel hund at kure, se kure. 

8) {jf. bekende 6; efter lat. cognoscere) 
have legemlig omgang med; uden for 
bibl. nu kun m. overgang til bet. 1.2 (jf. ogs. 
Feilb.II.140a^): være knyttet til (en) i for- 
troligt (intimt) bekendtskab; have nær per- 
sonlig (erotisk) forbindelse med: staa i for- 
hold til. Og Adam kjendte sin Hustru Eva; 
og hun undfik og fødte Cdim.lMos.4.1. 
(Josef) annammede sin Hustru. Og han 
kiendte hende ikke, indtil hun havde født 
sin Søn.Matth.1.25. *I er som de (kvin- 
der)j der ikke kjende Mænd; | I passer 
bedre for det kydske Liv | I Klostercel- 
len. I?awcA./)F.i/J. 5 9. Han havde i sin 
Ungdom naturligvis kendt Kvinder. Nit- 
ten Aar gammel var han i Berlin Ven af 
en lille Sypige. £randes.X.502. Uskyldig 
lader Du (o : en ung pige) — hvem kendte 
Du, førend Du løb efter mig? Brachm.BK. 
75. „kendt" hende har jeg aldrig. Wied. 
ImellemSlagene. (1914). 113. I den gamle 
Orient var Gudebruden, der ikke maatte 
kende andre Mænd, en Realitet. J^'rPowZ- 
sen.DG.15. 

9) perf. part. kendt brugt som adj. 9.1) m. 
pass. bet. (især til bet. 1). Moth.KQO. den hæ- 



drede og kjendte Richard Bentley.ifC^wd. 
XII.261. paa kjendte \e\e.SvGrundtv.FÆ. 
11.128. *Paa Kansleren hilser hun som paa 
eiiK\eiiåt.Rich.lI.314. Holbergs . .kendteste 
Figurer: Kandestøberen . . Jean de France 
. . Erasmus Montanus. Brande8.1.139. han 
havde begivet sig ud i Byen for at opsøge 
de kendte Steder.PontLF. Y1II.4. Nu er det 
jo en kendt Sag, at en Dreng i fjorten- 

10 aarsalderen sover isiSt.TidensKrav.^'*/iil897, 
l.sp.3. kendte ansigter, se Ansigt 4.2. 
kendte hoveder, se Hoved 7.i. kendt 
som præstens ell. som en buntet 
hund, se Hund 2.1. I| f Pfaltz-Grefven . . 
gaf sig ikke kiendt førend hånd kom . . 
tilLandsiV. Slange.ChrIY.528. \\ (dial.) ken- 
delig. Det er ligesaa umuligt, at jeg kan 
vinde dette Slag, som jeg kan træde kendt 
i denne Sten. NordsjællF.II.209. den er 

20 slet ikke kendt (o: kan ikke ses) her fra 
veien. OrdbS.(Lyø). 9.2) m. aktiv bet: som 
har kendskab til en ell. noget, (især i stil- 
ling som pr æd.; jf. ogs. ssgr. som bog-, far- 
vands-, hjemme-, hus-, stedkendt/ i er 
maa skee icke kiendt her paa Stedet. Holb. 
11J.I.4. „Monsieur kiender hånd Galan- 
teriekræmmer-Encken, som boer nest ved 
Henning Henningsen?" — „Nej jeg giør 
icke." — „Saa maa I da giøre jer kiendt 

30 der.^ sa.Ygs.11.2. Min Tjener, der ikke var 
ganske kjendt i Egnen . . foer vild.Eauch. 
11.186. kendt mand, ^ d. s. s. bekendt 
mand (se u. H. bekendt sp.212^^«-; jf Be- 
kendtmand, Kendtmand/ Etlar.SB.427, 
SaUXIlI.777. II især alm. i forb. kendt 
med. hvis hånd blev kiendt med nogen 
anden, som var endnu meer stille og oeco- 
nomisk, end jeg er, da forlod hånd mig. 
Holb.Ygs.(1731).I.l. *En kiek, elskværdig 

^0 Krigens Mand | Blev kiendt med en elsk- 
værdig Frøken. Wess.il6\ Ung Dame, helst 
kendt med Ekspedition af Konfekture, 
søges. BerlTid.Vil926.M.17.sp.2. 9.3) (nu 
kun dial.) m. reciprok bet. hun tracterede 
mig og embraserede mig, som vi havde 
været kiendt i hundrede Åar. Holb. Ygs. 
(1731).!!. 3. lad os saa være kendt (o: gøre 
hinandens bekendtskab). OrdbS.(sjæll.). 
Kende-, i ssgr. af HI. kende, især til 

50 HL kende 4 (visse ssgr., fx. I-IL -mærke, 
-tegn(e) er maaske opr. smsat. m. IL Kende 
og ndf. ikke nærmere betegnet); jf. Kends- 
og Kendt- i ssgr. -bogstav, et. {ænyd. 
d. 8.; sprogv., foræld., nu kun hos sprogren- 
sere) d. s. s. Karakterbogstav. Moth.K88. 
Bask. FS. Fort. 31. Madv. LatSprogl.^ 94, 
HjælpeO.227. -evne, en. [III.l] O/.-kraft; 
sj.) (evne til) erkendelse (1). et uendeligt 
Fornuftprodukt, til hvis Anskuelse vi ikke 

6p kunne komme, uden at anvende vor Kjen- 
deevnes hele Uendelighed, hvortil endog 
Sandserne, selv de groveste, høre. Ørst. 
Br.1.239. t -kraft, en. [III.l] d. s. de 
fleestes Kiende-Kraft (er) alt for sløv for 
at forestille sig saa vidtløftig en Sag paa 
eengang. Eilsch.Fhilhi8t.37. 8a.Term.23. 



18" 



279 



kendelifi: 



Kendemærke 



280 



kendeliit:« adj. ['kænali] Høysg.AQ.G. 
adv. (jf. ndf. bet 2) d. 8. ell. -t e'lL (f) -en 
{EPontMlas.IIMO. LTid.1740.402. Suhm. 
Hist. IL 393). (alda. d. s. i bet. „følsom" 
(Brandt.RD.1.72); jf. sen. oldn. kenniligr, 
kennanligr; afl. af III. kende; især CP, jf. 
dog Feilb.) 1) som adj.: som kan kendes. 
begge Svagheder (er) kiendelige fra hin- 
anden. lfo?6.E;?.IJI.^. en Videnskabelig- 
hed, der . . udstrækker sig til alt Kiende- 
ligt. Qrundtv.Myth.18. Lugningen skeer 
bedst om Foraaret naar Klinten er kj en- 
delig. Ch Mourier. Brød. (1821). 33. den 
Christne . . skal være kj endelig paa Sagt- 
modigheden. -Kierfc.FIl/.55^. (de) gjorde 
et kj endeligt (Chr.VI: synligt j Billede af 
en Konge, som de ærede. Visd.14.17. Kob- 
beret var langt lettere kj endeligt som 
Metal end Jernet. JohsSteenstr. HD. 242. || 
især (til III. kende 2): som er let at ken- 
de; som tiltrækker opmærksomheden. 
Skulle og een Skipper formedelst een, 
eller anden, kiendelig Forseelse, eller 
Forsømmelse, foraarsage Skibets Skade. 
DL.4—5 — 7. Idet vi . . danne mathema- 
tiske Figurer og Formeler, frembringe 
vi ofte Noget, som bærer et kj endeligt 
Skjønhedspræg. 0rst.III.155. (fodsporene) 
viste sig i Begyndelsen meget kj endelige 
og bestemte, men ophørte kort efter, paa 
den banede Yei. Etlar.GH.1.252. Krigs- 
og Ulykkesaaret 1864 med dets . . ken- 
delige Følger for hele Tænkemaaden i 
det danske Folk. JLange.1. 71. || i forb. 
det er kendeligt, det er tydeligt, ind- 
lysende, det er kiændeligt af adskillige 
Omstændigheder, at Signeur Corfitz er 
'R2LQ.reeåer.Holb.Bars.iy.2. det var kjen- 
deligt, at hans Kræfter af toge. Hawc/i.F.58. 
det var kj endeligt, han maatte være besat 
af Djævelen. CBernh.V.320. 2) som adv. 
har man i Verden vel nogen Tiid ladet 
kiendeligere see et ypperligere Naturel? 
KomGrønneg.II.150. Høysg.AG.122. Erfa- 
renhed viser os saa kiendelig, at Menne- 
skene fødes alene med en blot Evne til 
at blive fornuftige. JSneed.1.267. De er i 
et kjendeligt slet Humeur. irei6.Poe^.FJ. 
378. Børn, som kendelig have været 
grebne i Forberedelsestiden (o: før kon- 
firmationen). VortHj.I1.30. O -hed, en. 
Moth.K88. VSO. Kjerlighedens skjulte Liv 
og dets Kj endelighed paa Frugterne.Zierfe. 
IX.9. smst.XII.87. MO. D&H. 

Kendelse, en. ['kænalsa] fit. -r. (ænyd., 
glda. d. s., æda. kiænnæls (Harp. Kr. 177), 
j/.Kendsel; vbs. til IIL kende) 1) til IIL 
Kende 1-2: kendskab; kundskab. 1.l) f 
i al alm. Moth.KSQ. det Hebraiske Sprogs 
indvortes Kienåelse. LTid.1726.734. Med 
deres Handlings Forliis mistede (europæ- 
erne) ogsaa Kiendelsen om de østlige 
Lande. Reiser. 1. 13. Folket sammesteds 
havde ingen Kiendelse om Penge. smst. 
11.274. 1.2) (sj.; jf.u.Kenåseli). Ja dæ- 
ienlynemel udbrød han fornøjet — sy- 



nes jeg ikke nok, a' jeg sku dra' Ken- 
delse paa (o: (gen)kende) Røsten. Wied. 
BS. 80. 2) til III. kende (5-)6: dom; af- 
gørelse; nu især (jur.): retsbeslutning , 
spec: hvorved et under sagens forløb 
opstaaet spørgsmaal afgøres. Moth.K 
89. (Cæsar og Pompejus) skulde under- 
kaste sig Republiqvens Kiendelse. Holb. 
Hh.II.392. (han venter) sin Dom af det 

10 oplyste Publicum, hvis Kiendelse enhver 
Forfatter bør underkaste sig. JSneed.1.8. 
Hvad Forbrydelser, som med Straf ere 
belagde, henviser han til Rættens Kj en- 
delse. SøkrigsA.(1752).§204. Baden. JurO.I. 
273. Den Kj endelse, som Dommeren af- 
siger, kan af Vedkommende strax sær- 
skilt indankes for høiereRet.Grundl.(1849). 
§85. Rettens Beslutning om, at Dørene 
skal lukkes, sker ved Kendelse. LovNr. 90 

20 ^^U1916.§30. 3) {vistnok egl. til III. kende 5, 
se Kalk. III. 500 og VSO.; jf. ogs. Erken- 
delse 3.2 samt jy. kende, paaskønne; især 
emb. ell. dial.) ydelse (til det offentlige) i 
penge; afgift; vederlag; gebyr; ogs. 
om belønning, ducør, gratiale, der til- 
deles private, (lodserne har) intet andet at 
fordre af nogen Skipper, uden hånd self 
vil give dem en liden goedvillig kien- 
delsze for deris umage. JJuel.35. Cancellie 

30 Betienterne (turde ikke) tage een liden 
Kiendelse af mig. Æreboe.225. da den 
Kiendelse, en nye Besidder af et saadant 
Eiendomshuus, Jord eller Grund betaler 
ligesaavel kaldes Fæste, som det, en 
Fæstebonde betaler. Stampe. II. 2 96. Kun 
Nørreport stod aaben, og gjennem den 
kunde man slippe efter Kl. 12 mod en 
Kjendelse af 2 Skilling ved Bommen. 
Davids.KK.7. Der skal betales foruden 

40 Stempelbeløbet en Kendelse for Stemp- 
lingen af 25 Øre for hvert Dokument. 
Jur Formular bog. ^192. OrdbS.(Sjæll., Taa- 
singe). jf.: Eksamenskendelse (25 Kr.). 
PoUia920.16.sp.3. 4) t til IH. kende 8: 
legemlig omgang. (Kalk.V.566). vAph. 
(1759). 5) (dial.) d. s. s. I. Kende. En lille 
Kiendelse endnu, saa staaer Vægten ac- 
curat. 7/SO.(„Provindsielt«). Feilb. 
Kende-mand, en. [III.7] (efter oldn. 

J D kennimaår; sj.) lærer; præst, hine første 
Klerke og Kj endemænd. Grundtv.PS. 1.114. 
I. -mærke, et. {ænyd. d. s.; jf. -tegn 
samt Kendingsmærke; nu især (D, jf. dog 
Feilb.) d. s. s. II. Kende 1. Jakob . . tog 
den Steen, som hånd havde lagt under 
sit hoved, og opreiste den til et kiende- 
merke (1871: Mindesteen). lMos.28.18(Chr. 
VI). Det er just Galskabs rette Kiende- 
merke, at man bilder sig ind, at være 

60 alleene viis og alle andre Mennisker galne. 
Holb.Hex.V.4. hendes kvindelige grove 
Armatur, paa hvis forsvarlige Kaliber 
fem . . Skrammer i hver af Mandens 
Kinder bare det ubedrageligste Kj ende- 
mærke. P4Hci&.Z7-S.i5. *Mellem Kæmper 
stærke | Blev et Løve -Hjærte- Skjold | 



281 



kendemærke 



kendespag: 



282 



Danmarks Kjendemærke. Grundtv.PS.VIL 
229. „Du lader Dig ikke kysel" . . „Og I 
holder altid Ord . . hver har sit Kjende- 
mærke I" HCAnd. VIL 229. KLars. Ix. 69. 
II (nu næppe br.) i forb. m. præp. til. de 
paa Island, som ere angrebne af Spedalsk- 
hed eller have Kjendemærke dertil (maa) 
aldeles ikke herefter . . gifte sig. Reskr. 
^Vzl776. II t tage kendemærke paa, 
iagttage; lægge mærke til. Capitainen . . 
tog ei saa nøie Kiendemærke paa (solda- 
terne); men lod sig blinde, og ansaae dem 
langt talrigere, end de vare. Mall.SgH.362. 
II. -mærke, v. {dannet til I. -mærke; 
jf. -tegne; 1. br.) udmærke; særtegne; karak- 
terisere. *Jeg veed, som Digter, hvad . . 
I Som kiendemærker Enkeltet i alt. Bagges. 
SkR.95. af alle i Stykket forekommende 
Repliker kendemærker ingen bedre og 
fuldstændigere end den følgende Lassalles 
Viljesliv. Brandes. VII. 459. Den rolige 
Objektivitet og Besindighed, der helt 
igennem kendemærker det foreliggende 
Værk. Tidens Krav:'V9l898.2.sp.2. -naTn, 
et. (sj.) d. s. s. Kendingsnavn. *hin Gode 
han kaldtes med Kiende-Navn, | Af Barn 
og Mand! Grundtv. Snorre. III. 18. -nem, 
adj. [III.1.4] {nu kun dial.; jf. -spag samt 
lærenem) som har let ved at kende mennesker 
og dyr (igen). VSO. Feilb. -ord, et. 1) 
(jf. Kendingsord ; 1. br.) i al alm., om ka- 
rakteristisk ord ell. betegnelse, løsen olgn. 
Voltaire's Pucelle blev et Schibboleth, et 
Kendeord, et Vartegn. De, som havde 
Kundskab til noget deraf, var Indviede, 
hørte til den fritænkerske Oppositions 
Sammensyorne. Brandes.Volt.1.377. Fokke- 
. . Kendeord for en Del af det staaende 
og løbende Gods, der hører til den for- 
reste faste Mast i et Skib, Fokkemasten. 
SaU VIII. 339. Krigsministeriets Mobili- 
seringskontor tilendebragte i Gaar sine 
Undersøgelser med Hensyn til det stjaalne 
Mobiliseringsord . . Chefen (udtaler) til 
os: — Vi bytter Kendeordet om. Pol.^k 
1926.3.sp.3. 2) (gram.) d. 8. 8. Artikel 3; 
ogs. undertiden om infinitivsmærket „at". 
Rask.FS.Fort.31. Mikkels. SproglS. 37. Sal. 
11.75. 

Kender, en. ['kænar] Høy sg. AG. 140. 
((■f) Kendere. Gram. (KSelskSkr. III. 305). 
KlevenfRJ.207. JPJac.1.14). {glda. kien- 
nære, oZ^Zw. kennari, i bet. „lærer"; til III. 
kende l(i)) person, som har et særligt 
(grundigt) kendskab til visse ting og 
forhold; navnlig m.h.t. nydelsesmidler 
ell. kunst- olgn. genstande for samler- 
interesser (jf. Liebhaver, Samler^. En, 
som ingen kiender er af Miniatur, skulde 
bilde sig ind, at (portrættet) var et Hoved, 
som var klippet af en trykt Bog.Holb. 
Jean.III.3. en Ven, . . som er en stor 
Kjender af ædle Stene. Hauch.III.86. jeg 
(spurgte) ham til Raads som en Ken- 
der af Toscanas Historie. Schand.O.II.328. 
*(j^9) er en Kender af Maj Maaneds 



Blomster. J"7Jen8.X)t. 78. hertil talrige ssgr. 
som Bog-, Heste-, Kunst-, Menneske-^ 
Mønt-, Vinkender, jf. Hjertekender. || ofte 
abs. Karlen kand min Troe giøre andet,, 
om jeg ellers er en Kiender. Holb.Masc. 
III. 3. de sjeldne Planter, hvilke en 
Gartner opelsker i sin Have, og som be- 
tragtes af K\enåeie. Kierk.VIIl.252. han 
nød denne Duft med samme Intensitet, 

10 som en Kjender nyder et Glas fin Vin. 
Schand.TF. 1.174. Deres Datter spiller hen- 
rivende . . Jeg forsikrer Dem, Frøkenen 
vil kunne lade sig høre for Kendere. Esm, 
11.175. jf.: (moskusoksens bryst) var flaaet 
op i eet eneste Ryk af Ulvens Jernkæber. 
Hele dette Snit var udført af en Kender 
med en Sikkerhed i Drabsmaaden, som 
kun opnaas af Voldsmænd. XnwdjRasw. G. 
264. Il være (ell. blivej kender af, (dial.) 

20 i al alm.: kende til; forstaa sig paa. (fransk- 
mændene) vilde eksempelvis sige: oldKæft 
i Stedet for hold Kæft. Det maa Herren 
være en Kender a:.Ekstrabl.^^/9l917.4.sp.6. 
Feilb. Det er ikke nemt at være Kender 
SitOrdbS.(Fyn). smst.(Sjæll). || f til III. 
kende 1.2. vores gode Salig Hertzog af 
Wiirtenberg, hvis Ihukommelse for alle 
Kiendere endnu er saa dyrebar. JLodberg. 
ManderupDue. (1711). 126. Kender-, i 

30 ssgr. (især O j. -blik, et. VSO. naar de 
Indfødte paa Anholt med Kenderblikke 
iagttager den forsøgte Henrettelse af Kok- 
ken (o : i „Peder Paars"). Brandes. I. 64. 
JLange.II.251. -inde, en. (jf. Kender- 
ske; sj.). Hvilken Ulykke for de rette 
Kiendere og Kienderinder af Mennesker- 
nes Fortrin frem for de umælende Crea- 
ture, dersom i Steden for 20 Fade neppe 
18 .. prydede vore Bovdie.LTid.l7 51.360. 

40 -mine, en. VSO. „Raphael er en solid 
Mand; lidt dyr, men Varer af bedste Bo- 
nitet — " Bark (seer paa Maleriet med en 
Kjendermine, smilende). „Ja, jeg saae det 
for Resten strax." Over sk.1. 360. Pont. LP. 
V 111.17 8. -skab, et. (1. br.) den egenskab 
at være en kender. Af gj øreisen af, hvorvidt 
en skreven Form er virkelig, fordrer et 
stortKjenderskab.i2ecfce.FersZ(Ere.55.Tiecks 
dramatiske Kenderskab (staar) ligesaa højt 

50 over Oehlenschlagers som dennes Kun- 
nen overhins. Tilsk.1921.L331. Kender- 
ske, en. (jf. Kenderinde; sj.) som fem, 
til Kender. Fru Morgenstjerne, der var 
Kenderske, maatte op for at føle ^aa (drape- 
riet). Bang. Mi.l33. Kender-«je, et. (jf. 
-blik; 1. br.). VSO. MO. *hans Kjenderøie | 
Paa et selsomt Billed faldt. Recke.BD.126. 
-are, et. (1. br.). *særlig nød du tidt med 
Kj enderøre | Ludvig Bødtchers Fløjte- 

60 melodi. Schand.SD.190. 

Kende-sig^nal, et. (nu næppe br.) ^ 
d. s. s. Kendingssignal. SøLex.(1808). Har- 
boe.MarO.477. -spag:, «^i- [HI-l-^] {ænyd. 
d. s., no. dial. kjennespak, sv. kånnspak; jf. 
oldn. kennispeki, evne til (let) at kende, 
eng. dial. kenspeck(le), let kendelig; nu kun 



283 



Kendetejni 



Kendin^smærke 



284 



dial) d. 8. 8. -nem. Moth.K88. VSO. MDL. 
FDyrlund.TJds.3S. Esp.168.320. Feilb. Ordb 
S. (Sjælland, Falster). -teg:n, et. flt d. s. 
€?/. t -e. (ænyd. d. 8.;jf. I. -mærke samt Ken- 
dingsteffn) d. s. s. II. Kende 1. Jakob satte 
et kiende-tegn (1871: Mindesmærke j over 
hendes graiv.lMo8.35.20(Chr.VI). en Kaabe 
og Philosophiske Grimacer (er) intet Kien- 
detegn paa en oprigtig Philosophus. Holb. 
Philos.I.l. Krage-Torn og Graa- Bynke ere lo 
slet dyrkede Agres rette Kiendetegn. JP 
Frahl.AC.49. Selvmords-Farsoten i Litera- 
turen er endnu et af de Kendetegn (Bran- 
des.E.87: Symptomer j, jeg har omtalt paa 
Individets Løsgivelse. Brandes.IV.63. Be- 
falingsmændene har Kendetegn (Distink- 
tioner), der viser deres Grsid. Lærebog f. 
HærensMenige.I.(1903).4. jf. -bogstav: De 
Neutra, som kan kjendes enten af Bemær- 
kelsen eller af Endelsen, ere kun gand- 2p 
ske fåa imod dem, som ingen Kjende- 
tegn hår. Høysg.AG.32. || (1. br.) forb. m. 
præp. af ell. for. *Her see I af hans Kløer 
de visse Kienåetegne. Rey nikeFosz.( 1747). 
290. Det mest paafaldende kendetegn for 
en ny stjerne er den pludselige, kolossale 
o^\AMSsen..NaturensV. 1918. 418. j| (sj.) som 
1. led af ssg. Kendetegnsslutning (o: 
indicieslutning). Brandes.!. 48 2. -tegne, v. 
[-itai'na] {dannet till. -tegn; jf. II. -mærke; 30 
især O) fremhæve ejendommeligheder, sær- 
egenheder ved nogen ell. noget; udmærke; ka- 
rakterisere. Her (o : itysklitteratur) er mange 
Værker at kendetegne, mange Personlig- 
heder at skildre. Brandes.IV.198. Kunst- 
neren har kendetegnet (Moses) ved det . . 
lange Skæg og de smaa Hornknuder i 
Fa.iiåen.JLange.MF.226. de frie vadende 
Skridt, der kendetegner Amerikanerinden. 
JVJens.H.27. \\ (1. br.) som vbs. Den . . ind- 40 
føjede Redaktionsbemærkning var i den 
rettede Korrektur . . kendetegnet som sær- 
ligt Stykke mellem firkantede Parenteser. 
I Rentrykket er desværre denne Kende- 
tegning bortfaldet. Fredsbladet.l906.88.sp.2. 
I. Kending;, en. ['kænei\] flt. -er. {ænyd. 
d. s., oldn. kenning) 1) som vbs. til III. kende 
1-2: det at kende ell. gøre bekendtskab 
med noget; kendskab. Moth.K90. Ertzer- 
nes Kiending, Finding og Fordring. LTid. 50 
1760.199. Hvor Gravene ligge paa udyr- 
tet Terrain har der . . under Grønsværen 
været en Brolægning, en Stenkreds eller 
en enkelt stor Sten til Kjending af Ste- 
det. SophMull.VO. 535. Hurtigt rider de 
døde, og Tog paa Tog suser hen, svinder 
bort for Syn og Kending „i Dødens Skyg- 

feåBiX''. MRubin.MB.69. \\ ogs. mere konkr.: 
ende (II); kendetegn, -mærke, om ellers 
nogen Kiending af Daglyset ved Hori- 60 
zonten er at see. IIeitm.Physik.24. Pletten 
er borte. Skulde der endda være Kien- 
ding af den, saa igientager man dette nok 
engamg. OeconH.(1784).r.68. den kyndige 
Sømand . . kan (af almanakker) udfinde, 
hvor han er paa Havet, selv naar han 



maa undvære Synet af Land eller andre 
K\endinger. Ørst.III. 10. Saa seilede vi vi- 
dere. Der er Kjendinger og smaa Træ- 
Fyrtaarne . . omkring paa de fremsprin- 
gende Fynter. Bogan.I1.166. \\ nu navnlig 
2^; især: det at være saa nær ved en kyst, 
at man kan bestemme, hvilken del af kysten 
der ses (jf. Landkending;. SøLex.(1808). 
Harboe.MarO.478. oftest i forb. som faa, 
have, tage (sj. drage) kending paa 
ell. af. Naar Vinden er fra NV. eller V. 
er det almindeligviis mindre disigt, og 
man kan da søge at faae Kjending af 
Hukken de Bonetsicio. ArchivSøvæsen.1.89. 
Aleth gjør sin sidste' Reise — hun faaer 
aldrig mere Kjending af Norges Land. 
Blich.(1833).Suppl.24. *Af gamle Mærker 
tag nøje Kjending (o: paa en sejlads )\8a. 
(1920). XV. 222. SaU XI 11.776. om forhold 
paa landjorden: *Hun kunde atter af Pla- 
katen . . faae | Nys om, hvad i Theater- 
staten I Var værd at tage Kjending paa. 
Winth.XI.236. her (o: paa en jærnbanerejse) 
er det umuligt at tage Kending af noget. 
KLars.PT.55. Karl Johan kunde paa en 
Prik sige, bag hvilken Bakke (gaarden) 
skulde ligge, og Stenværket fik de da 
draget Kending paa. AndNx.PE.1.238. bil- 
ledl.: *Som Sømands Øie skuer | Til Stjer- 
nen i det Blaae . . | Vil jeg i Livets Bræn- 
ding I Mig tænke dit Raad, dit Bud, | Og 
tage sikker Kjending. T^m^/i.H^.^SO. 2) f 
d. s. s. I. Kende. Moth.K90. 3) se Kenning. 

n. Kending:, en. ['kænen] ftt. -er ell. 
(nu sjældnere) -e (Blich.(1833).V.210. Bran- 
des.VI.84. AndNx.M.249). {no. kjenning; 
afl. af III. kende 1.2 ; 1. br. i alm. tale- og 
skriftspr.) d. s. s. I. Bekendt. Moth.K90. 
mange af mine Kiendinger er kommen 
did hen med tomme Rænder. Eolb.GW. 
II.4. *Nu gaae i Stilhed hver sin egen 
Vei I Til sine Venner sine Kiendinge. 
Rahb.VT.93. Hør Anders, vi er jo gamle 
Kendinger, vi to; ryk nu ud med Spro- 
get. Drachm.STL.98. De var kendinger fra 
studentertiden. NMøll.H.39. Esp. 168. Feilb. 

Kending:«-, i ssgr. (f Kendinge-, se u. 
Kendingsnavn).a/'I.Kendingl.-bog:8tav, 
et. ("j/'.Kendebogstav; spec. ^ om de fire bog- 
staver, hvoraf ethvert skibs kendingssignal (se 
ndf.) er sammensat (if. international aftale). 
Scheller. MarO. -flag, et. ^ flag, som et skib 
fører for at vise, hvad nation det tilhører. MO. 
Scheller. MarO. billedl.: falsk Ambition er 
det fælles Kjendingsf lag for den hele stor- 
agtige KidiSse. CBernh.VI.199. -mærke, 
et. (1. br.) d. s. s. 1. Kendemærke, ethvert 
(kirkesamfund maa) antage sin Opfattelse 
. . at komme Sandheden nærmest, og Ud- 
trykket af dette Eiendommelige i Liv, i 
Lære og i offenlig Gudsdyrkelse udgjør 
det kirkelige Kjendingsmærke, dets Sym- 
bol. HNClaus.Præstefr.ll. De fremragende 
Taarne, Kupler og Kors, der til alle Sider 
frembyde sig for Øiet (i St. Petersborg)^ 
ere udmærkede Kjendingsmærker. Holst. 



285 



Kendin^snavn 



Kendsgemiiig: 



286 



IV.163. Stenen (skulde) være et Kjendings- 
mærke for Pladsen, saa at man var sikker 
paa at finde sine Eiendele igjen. SophMall. 
V0.381. -navn, et. (f Kendinge-. Moth. 
K90). {jf. Kendenavn samt ænyd. kienninge 
naf n (PClaussøn.Snorre.(1633).5l), o Wn. ken- 
ningarnafn; især hos sprogrensere) (hædren- 
de) tilnavn (især: til person). (Hejmdals) 
Kiendings-Navn er netop „de ni Mødres 
Søn". Grundtv.BrS.254. Han var født paa lo 
Hedemarken i Oplandene, og fik derfor 
Kiendingsnavn efter sin Fødeegn. Hauch. 
11.296. JohsSteenstr.MK.62. \\ (sj.) m. h. t. 
fagl. ell. teknisk benævnelse. De enkelte Led 
kaldes Øvelser (o: i haandværkssløjd), disse 
have deres særlige Kendingsnavn.FoHjHj*. 
12.107. -ord, et. (jf. Kendeord; især hos 
sprogrensere) slagord: løsen; devise; parole. 
vort Kjendingsord er: Æren fremfor alt. 
Hostr.DD.106. han sagde mig et Kjen- 20 
dingsord, der, saa vidt jeg veed, kun var 
Kongen og mig bekjendt. LMoltke.Overs. 
^f Scott: QuentinDurward.(186l).300. Ken- 
nel . . Bruges ofte som Kendingsord for 
alt, som har med Hundesport at gøre. Hag. 
VI. 249. -sig^nal, et. (jf. Kendesignal; 
fagl.) signal, hvormed en tings navn og be- 
skaffenhed gives til kende. Benyttes Horn- 
signaler som Meddelelsesmiddel, skal hver 
Bane have sit Kendingssignal. Skyderegl. 3o 
38. ^ en Liste paa alle de Skibe, som 
vare i Fart i de indiske . . Farvande . . 
tilligemed Opgivelse af deres Kjendings- 
SigR2\ev.StBille.Gal.I.10. Naar en Orlogs- 
mand under dansk Flag kommer i Sigte, 
hejses Kendingssignal. Bardenft.Søm.1.72. 
(jærnb.:) Kendingssignaler paa Lokomo- 
tivetDSB.Sign.II.29. -teg:n, et. (jf -mær- 
ke samt Kendetegn; 1. br.). og skal jeg 
give dig et Kjendingstegn med til Aslag, ^ 
der er En af de mægtigste Mænd i hvin- 
detHauch.II.299. en Mand (drømte), at 
der blev viist ham Kjendingstegn paa et 
Sted i Søen, hvor en Skat laa skjult. Gold- 
6chm.VT.253. De Røvere (d: i røverleg), 
som det lykkes uden Tab af Kendings- 
tegnet at naa inden for Hovedkvarterets 
Grænser, ere frie. Gymn.ll.19. 

Kends-, i ssgr. ['kæn's-] af en gi. side- 
form til I-H. Kende; se Kends- gerning, 50 
-sag; jf. Kendskab, kendsættende. 

MendsCe), I.Kendsel, en. seKense. 

II. Kendsel, en. ['kæn's(8)l] flt. kends- 
ler (FSadolin.Sjælsrøgt.(1910).49). {ænyd. 
d. s., SV. kånsel, kånsla, no. kjensel, kjensle, 
oldn. kensl(a); egl. vbs. til IH. kende; i rigs- 
spr. nu kun som sj. laan fra sv. ell. no) 1) 
til HL kende 1-2 (jf Kendelse 1): det at 
kende ell. lægge mærke til noget; kendskab; 
ogs. om tegn, som tilkendegiver noget, ell. 60 
hvorpaa man kan kende noget; kendetegn. 
til Kendsel fra andre Veje hed (vejen) 
„Sjaaseen". Bregend.PG.3. Baaden var næ- 
sten ret ud for Kysten, før der blev givet 
Kendsel derude fra. Der blev svunget 
med en Sy dy estS0iberg.SK.8O. || især i forb. 



som drage, faa, tage kendsel paa ell, 
af noget, -^øre til genstand for iagttagelse 
ell. undersøgelse; lægge mærke til; ogs.: gen- 
kende. Hvert et Ansigt, man drog Kend- 
sel paa, nikkede man til og fik et Gen- 
Nik t\\h2ige.Wied.TJS.1.81. Jesus Christus 
forudsagde sine Lærlinge sin Pine . . Her- 
ved er nu mange mærkelige Ting at tage 
Kendsel af. Jørg.RH.92. de (har) fra barns- 
ben af . . kendsel på hvert træ, hver sten, 
hver lille forhøjning i jordsmonnet. Grønb. 
VorFolkeætiOldtiden.Il.(1912).54. hun kun- 
de endnu ikke faa Kendsel paa hende. 
Søiberg.LL.65. (hjortekalven) tog nøjeKend- 
sel af Lugten, som var det noget, den 
maatte vide. sa.Meta.(1923).83. 2) til IH. 
kende 8: fornemmelse ell. følelse, en 
sådan kendsel (o: af at være tilbage med 
sit arbejde) kan have sit udspring i en 
virkelig ulighed mellem nervernes yde- 
ævne og personlighedens virketrå. FSado- 
lin.Nervehelse.(1908).29. sa.Sjælsrøgt.(1910). 
49. 3) d. s. s. I. Kende (jf. Kendelse 5;. et 
bitte Kendsel Korn kan en Gang imellem 
undværes. HimmerlKjær. 1922. 2 2 9. 

Kends-gerning, en. (cen.vci.^Wa.kien- 
d(i)sgierning; egl: handling, som gernings- 
manden harvedgaaet;jf. Gernings-, Kends- 
sag) 1) i snævrere (jur.) anv.: tildragelse, 
som indlysende godtgør, at noget har 
fundet sted. (dersom) ingen Kiends Gier- 
ning findis dertil, da bør hun det at be- 
vise (o: at en mayid har beligget hende). 
DL.6—13—6. „Er åbenbare sag og klar 
bevifi." Moth.K90. Vished om, at en Mis- 
gierning er begaaet, pleier man at kalde 
corpus delicti . . ligesom den og kaldes i 
vore Love Kiendsgierning, for saavidt den 
haves af de Spor en Misgierning efter- 
lader sig. Nørreg.Privatr.IV.7. sa.Naturr. 
420. Baden.JurO.1.273. 2) (nu især) m. 
almen bet., om det for bevidstheden 
umiddelbart givne; vitterlig ell. sik- 
ker sag; uomtvisteligt forhold; fak- 
tum, en Mængde Kiendsgierninger fra 
de forskiellige Tider (maa) være fæstede 
i Sindet . . før Betragtningen af Menne- 
skeslægtens Udvikling kan vorde omfat- 
tende. Mynst.Tale.( 1842). 16. enhver for- 
svarlig Tanke-Gang maa være bygget paa 
sikkre Kiends-Gierninger. Grundtv. Udv.Vl. 
12. Ved Deres Tale kommer jeg til Kund- 
skab om en Del facta — Kendsgærninger 
vilde jeg sige, som før have været mig 
aldeles uhekendte. PMøll.1. 390. Digteren 
kan tillæmpe de historiske Kendsgernin- 
ger (Branaes.DD.63: Factaj uden at for- 
vanske dem. Brandes.1.404. det var en nø- 
gen Kendsgærning, at selv en flink Ar- 
bejder ikke kunde forsørge Kone og Børn 
ordenVigt AndNx.PE.III.150. en fuldbyr- 
det Kendsgerning. jDÆH. 3) m. (overgang 
til) konkr. bet. Spanierne kan . . ikke lide, 
at man betragter Amerikas Opdagelse som 
en Enkeltmands Værk, der kun meget 
løselig knytter sig til Spaniens Historie, 



267 



Kendiskab 



Kennin^ 



288 



men Kiendsgierninger er uartige nok til 
ei engang at gaae af Veien for Spanske 
Grander. Grundtv.HV. 111.168. Kjendsgjer- 
ninger ere (nogle) haardnakkede Kraba- 
ter. Ma«.^P45. (Jason) er det fuldbragte 
Værk, Kendsgerningen i Thorvaldsens 
Kvinst.YilhAnd.T.57 . Saadan en stor Kends- 
gerning i Mursten (o : en kirke) er det ikke 
saa let at faa Bugt med som et Stykke Pa- 
pir, py JensenKlint. Bygmesterskolen. (1911). 
56. 4) i forb. opdigte kendsgerninger. 
(vi) opdigte ikke Kjendsgjerninger for at 
skaffe en Tankegang Sandsynlighed. Gold- 
schm.BlS.II.68. Den, som offentlig frem- 
sætter eller udbreder opdigtede eller for- 
vandskede Kjendsgjerninger . . straffes 
med Fængsel. LovNr.224yii 1885. (jf.Ar- 
laud.253). 

Kendskab, et, (sjældnere:) en (Moth. 
K90. Rahb.Fort.II.15. HCAnd.XIL368. 
JLange.BM.1.25. TroelsL.BS.I.207). ['kæn- 
isga.'6] fit. (l.br.) -er (Mall.SgH**2r. Bahb. 
E.1I.202). {afl. af III. kende 1; især GJ ell. 
dial. (se Feilb.)) 1) til III. kende l.i: det 
at kende en ting ell. et forhold; det at 
være kyndig, inde i noget. Kiendskabet 
til Islands .. mageløse Skrifter (har) væ- 
ret i bestandig Tiltagende. Grundtv.BrS. 
318. han vidste jo at bevæge sig og ud- 
trykke sig med et Kjendskab, en Kund- 
skab. HCAnd.7III.55. Kendskabet tilHjer- 
nen er en ung Videnskab. Thuborg.NY. 
90. 2) til III. kende 1.21 det at kende (nu 
især: vide besked m. h. t.) en person. 
*Kort var mit Kiendskab kun til dine 
Brødre. Oehl.HJ.128. Til Kjendskab af 
Præstinden vil jeg bidrage . . ved føl- 
gende. Blich.IV.382. en mangelfuld Kend- 
skab til de nævnte Medborgere (o: køben- 
havnere) hos Landboerne har fremkaldt et 
mindre paaskønnelsesfuldt Hjærtelag. Hø- 
rup.1.69. II (nu 1. br.) nærmere, personligt 
forhold tit et ell, flere andre mennesker; be- 
kendtskab; ogs. konkr. (koll.) om selve de 
bekendte; bekendtskabskreds. Moth.K90. her 
præsenterer jeg ham den kiønne og dy- 
dige Dame, som han har forlanget at 
komme i Kiendskab med. Eolb.Forv.8sc. 
Sig mig en Gang (om I vil) hvor gam- 
mel i var vj først giorde Kiendskab sam- 
men. iTomGrønnc^'.IJ.^i^. *Men gaar det 
ilde, er ald Kiendskab strax forloren, ] 
Naar man har Venner haft, som Dage 
ndi Aa.T.Falst.Ovid.16. han søgde at stifte 
Kiendskaber med Folk, som havde eller 
kunde vente at faae Indflydelse i Stats- 
handlinger. Ma?L%H.595. leg giorde og- 
saa Kiendskab med Inspecteuren.C/ir.FjÆ^. 
(Bornh.Samlinger.XVI.(1925).7). En ung, 
ledigHjælpepræst af hans Kendskab skulde 
overtage hans Gerning. ZakNiels. G V. 82. 
jf.: et meget nært Kendskabs- og Ven- 
skabsforhold mellem ham og de for- 
nemste danske Gejstlige. J'ian^'e. 1. 5i5. 
faa i kendskab, se II. faa 7.i. i forb. 
for gammel(t) kendskabs (alm. be- 



kendtskabs^ skyld: jeg vil dog give Eder 
et godt Raad, for gammelt Kjendskabs 
Skyld. Ing.P0.I1.251. Blich.(1920).VII.38. 
Winth.VIII.80. 

Kends-fsafi^, en. (nu kun hos sprog- 
rensere) aabenoar, vitterlig sag; kendsger- 
ning. Dersom nogen i vitterlige og kiends 
Sager . . enten stævner, eller lader sig 
stævne, til Kongens højeste B.et.DL.1 — 

10 6—22. Kændssager . . ere saadanne Sa- 
ger, som det er let at kiende Sandheden 
i, let at indsee, hvad der er Ret eller 
'[Jret.Baden.JurO.1.273. forsaavidt som der 
gives saare meget til Skjønhedens Rige 
henhørende, hvorom der hersker stor 
Enighed mellem alle dannede Mennesker, 
maa den almindelige Mening herom an- 
sees som en Skjønhedssandsens Kjends- 
ssig.0rst.III.15O. Det er .. en Kjendssag, 

20 at Sproget i det Hele taget . . ikke ved 
Udtalen gjør Sammensætningen og den 
deraf opstaaende Ordeenhed kj endelig. 
Levin. Gr. 1.3 5. den almindelige kendssag, 
at Jydsk altid har været et stød længere 
fremme i udvikling end ømålene. Jy Saml, 
3B.II.323. 

t kend- sættende, part. adj. {jf. 
Kends- i ssgr. samt II. Kende) karakteri- 
stisk. De calcinerede Metaller miste . ► 

30 deres kiendsettende Metal -Egenskaber, 
vAph.Chym.II.390. 

kendt, part. adj., se III. kende 9. O 
Kendt-hed, en. (til III. kende 9.i). An- 
greb paa de bestaaende Fordomme . , 
truer for Tiden med at synke ned i . . 
Kendthed og Hverdagsagtighed. ^rawcies. 
VII.643. det der kendetegner store Mænd, 
er deres Navnkundighed, deres Kendthed. 
JVJens.NV.42. \\ (1. br.) noget kendt; aU 

40 mindelig kendt sag (sandhed, sætning olgn.). 
Ofte er hele denne Kres af Kendtheder 
og Gentagelser, som indrammes af God- 
morgen og Godnat, bleven fremstillet 
som en Trædemølle. Lambek.Dagligdage7i. 
(1914).7.. -mand, en. ^ d. s. s. bekendt 
mand (se u. II. bekendt sp. 212^^«-, jf. Be- 
kendtmand samt kendt mand u. III. kende 
9.2^. Reisen til Newcastle var ikke mere 
fri for Fataliteter. Jeg havde taget en 

50 Kiendtmand eller Lots med fra Hull . . 
Han forfeilede om Natten Indløbet til 
^hields. E:BDhlp.II.58. (en) farvandskendt 
Person . . hvis Ophold i Skibet . . lader 
formode, at han optræder som „Kendt- 
mand". En saadan Lejlighedslods er plig- 
tig til straks at underrette Skibsføreren 
om, at han ikke er ansat Lods. LovNr.131 
^y 41916. §12. 4. II uegl, om forhold paa land- 
jorden: Puggaard var ingenlunde nogen 

60 daarlig Rejseledsager. Han var Kendt- 
mand i disse Egne og vidste paa en Prik, 
hvorledes Sagen skulde gribes an. iSV 
strøm..(Tilsk.I.1915.465). 

Kenning, en. (ogs. skrevet Kending^. 
['kænen] flt. -er. {laant fra oldn. kenning, 
vbs. til kenna, kende, i bet.: opkalde (noget 



289 



Kense 



kere 



290 



^^ ved noget andet); fagl.) poetisk omskriv- 
ning (af substantiver; perifrase), som den 
især er karakteristisk for den gamle skjalde- 
digtning. Annal. 1861. 1 76. Rosenh. 1. 399. 
„Freias Graads Løg", den der faar Gul- 
det til at rinde — saadan en Kjending 
gjør den Øltønde mig ikke efter 1 Gjel.KM. 
42. Grønb.LN.24. Mønsterarbejder af Pro- 
fessoren i Rhetorik (o: Ausonius), Blænd- 
værksøvelser med Hundreder af den lærde 
Overleverings Kenninger. JPJacobs.Manes. 
III. Noter. VIII. 

Kense, en. ['kænsa] (dialogs. Keii(d)s 
(OecMag.V.359. VSO. MDL.), Ken(d)sel 
(MDL.)y Kings(e) (Fedders.FF.115. OrdbS.)). 
ftt. -r. {rimeligvis besl. m. Kinke ; jf. sv. dial. 
kinksa, hænge og dingle, no. kinksa, vrikke, 
vride, slænge med hovedet; fisk.) om de til 
langlinen (bakken) fæstede korte liner, hvor- 
paa krogene sidder; tavse, en saadan Bakke 
(o: til torskefangst) bestaaer af en Linie, 
som er omtrent hundrede Alne lang, paa 
hvilken der hænger smallere og korte Li- 
nier, som kaldes Kiends eller Træns. Oec 
Mag. V. 359. saa strammer det paa en Gang 
saa svært i Linen, og Kendserne staar 
ganske stive nede i Vandet. Drachm.STL. 
313. (torskekrogene) ere befæstede ved 
Hjælp af Kænser eller Tavsinger . . som 
I med visse Mellemrum ere fæstede til Li- 
nen. Drechsel. Saltvfisk. 27. Feilb. OrdbS. 
(sjæll). II (sj.) d. s. s. I. Forfang 1. Scheller. 
MarO. 

Kentaur ell. (nu sjældnere) Centanr, 
en. [kæn-, sæn'tcouV, -'tau'r] (f Centaurer. 
vAph.(1759).67). fU. -er. {fra lat. centsiUTUS, 
gr. kéntauros) 1) if. gamle græske sagn: et 
væsen, halvt menneske og halvt hest; 
hestemenneske. vAph.(1759).67. J Baden. 
FrO. Meyer.^ || i sammenligninger ell. uegl. 
De Folk . . kom ham for som Centaurer, 
Mand og Hest én Støbning, Tanke og 
Spring ét.JPJac.II.96. Han var just ikke 
(o: som rytter) en Centaur; men hænge 
paa en Hest kunde han. Drachm. X. 115. 
(hun) er som Karakter en Kentaur, sam- 
mensat af Dele, der hver for sig er vel- 
kendte, men hvis Forening blot er ny. 
HarNiels.ML.179. (spøg.) om en cyklist: 
VilhAnd.FM.151. 2) (astr.) i best. f. navn 
paa et stjernebillede paa den sydlige 
himmel (Centaurus). Ulven, Centåuren, 
Cerberus og det omstyrtede Alter slutte 
sig . . til Skorpionens Sphære. hig. BSE. 
V 11.272. Heegaard.Astron.245. 

Kepi, en. ['kæpi ell. (uden for ^) 
ke'pi'] flt. -er. {sv. kåppi; gennem fr. képi 
fra schweizisk chåppi, dim. til ty. kappe, 
hue, se H. Kappe) ^ militær gallahoved- 
beklædning af læder, sædv. overtrukken med 
klæde, smallere foroven end forneden og m. 
skygge fortil (ell. baade fortil og bagtil; jf. 
Chakot;. Kaptejnen tog til sin Kepi og 
h\i]^^QåQ.Schand.GrA.361. den raske Kepi 
med den lange hvide Nakkesnor. Pow<./SA;. 
128. 



Ker, se Kirke. 

Keramik ,, en. [kerB'mi^] uden flt. 
{af gr, keramiké, pottemagerkunst, egl. adj. 
(fem.) afl. af kéramos, ler; især fagl.) 
pottemagerkunst; lervareindustri; i 
alm. spr. især konkr.: hvad der tilvirkes 
og brændes af ler (og i alm. udstyres 
med glasur). Meyer. ^(1878). (Frølich) har 
udviklet (sine evner) i Tegning, Radering, 

10 Maleri og Kersimik. Brandes.T. 72. Bang. 
SG.91. Dansk Keramik. Krak.1926.II.746. 
keramisk, adi. [ke'ra-'misa] (især fagl.) 
adj. til Keramik. Lervarekunsten eller 
„den keramiske Kunst". OpfB.UIIl.223. 
Keramisk Haandbog. EHannover. (bogtitel. 
1919). 
Kerans, en. se Kehraus. 
Kerbero&i ell. (nu sjældnere) Cerbe- 
mis', en. (ogs. Kerberusj. ['knr'baircos, 

20 's^r'bQirus, 'k^r'bairus] flt. -ser. {fra lat. 
Cerberus, ^r." Kerberos) if. gr. mytologi 
navn paa en hund (m. tre hoveder), der 
vogtede indgangen til underverdenen; 
(spøg.) overf.: (streng) vogter; portner; 
ogs.: bidsk hund. Meyer.^ Kerberus Olsen 
kunde godt spare sig at gaa . . og genne 
de to-tre Par Dansende op til Musikken. 
AndNx.PE.IIL247. (den forklædte fange) 
passerede . . uhindret forbi alle Fange- 

30 vogterne ned til Porten, som den vagt- 
havende Cerberus aabnede for ham med 
et nedladende Farvel. Vagten.^/el925.3.sp.l. 
det gamle kgl. Biblioteks smalle Udlaans- 
baas, hvor Kerberos BrosbøU sad ved 
Skranken og snerrede ad dem, han ikke 
kunde lide. Tilsk.l9 27. 11.20. 

kere, v. ['ke'ra] (ogs. kære. Slange.Chr 
IV.1355. Høysg.AG.105. Blich.( 1920). XIV. 
198. Drachm.STL.147. AndNx.DM.27. — 

40 dial.)s\rrt.Holb.Masc.I.10. MDL.271. OrdbS. 
(Loll.-Falster)). præs. (ent.) -er ell. (nu vulg. 
ell. dial.) ker (KomGrønneg.I.183.II.26. Cli- 
tau.PT.165. Feilb.); præt. -ede ell. (nu 1. br.) 
-te (Høysg.2Pr.8. Eilsch. Font. 116. Blich. 
(1920). XIV. 47. tidligere ogs. skrevet -de. 
Reenb.1.176. Slange.ChrIV.1355); part. -et 
(Pamela.1.377. HCAnd.II.324. JMagnus. 
HF.59) ell. (nu 1. br.) -t (Birckner.I.12). vbs. 
-ing (s. d.). {ænyd. d. s., no. kjære (sig om); 

50 fra ty. kehren, vende, dreje; jf. forkere, H. 
forkert; m.h.t. bet. -udvikling en smZ. dreje; 
i bet. 2 sammenblandet m. kære, klage; om 
sammenblanding med kede (i udtr. som du 
skal ikke kede dAg) se H. kede 2.i slutn.) 

1) f vende. Moth.K95. jeg tar min Kiole 
og keerer den saaledes om. Holb.Jean.V.2. 
(han) saae sin Leylighed at kiære sig 
baglænds om fra ham, da Kongen vendte 
hsimRyggen.Klevenf.RJ.178. at keereGlas- 

60 set. SøLex.(1808). 

2) som udtr. for, at noget angaar en, er 
genstand for ens interesse. 2.1) {jf. ty. sich 
(nicht) an (ell. nach^ etwas kehren; nu 
næsten kun vulg. ell. dial.; jf.: „Kun i den 
Udannedes Tsilespr.** Levin.) refl., især i 
nægtende ell. spørgende forb.: (ikke) tage 



X. Rentrykt ^U 1928 



19 



291 



Keridon 



Kerne 



292 



hensyn til. bryde sig om, bekymre sig 
om noget. \\ f i forb. m. ad. Kier jer i 
dend Fald ad nickts. Kom Grønneg. 1. 262. 
|| (nu kun dial.) i forb. m. efter, keer 
dig . . ikke efter nogle Vrang- Stierner 
og modige Phantaster vil søge Sted og 
Sæde over åig. Hørn.Moral.1.44. de gode 
Mænd . . kundet have blevet ved deres 
Kruus 011 besiddende, uden at kiere sig 
efter Gert Westphalers Snak. Holb. GW. 
V.3. Kiærlighed Mer sig ingen Forklæd- 
ning efter. KomGrønnegdI.26. VSO. Feilb. 
kere sig fejl, fanden, pokker efter, 
se III. fejl 2, Fanden 4.3, Pokker. || i forb. 
m. om. Hvad kirrer jeg mig ellers om en 
lumpen Daler. Holb.Masc.I.lO. skam dig, 
at du kier dig saa lidet om din Ægte Kone. 
Kom Grønneg. 1. 18 3. de Corinthier . . kiere- 
de sig lidet om vor Herre. Buge. FT.115. 
*Man . . kaldte det pedantisk | At kiere 
sig om Tro I Grundtv.Krøn.^187. De skal 
slets inte kere Dem om hvad jeg mener, 
for De seer nok, jeg har lidt paa Skallen. 
IIostr.G.81. „dette er et af mit Livs lykke- 
ligste Øjeblikke." . . „Har du nogensinde 
keret dig om mit Livs Øjeblikke?" JMa^- 
nus.HF.59. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Loll.- 
Falster). ikke kere sig en døjt om, 
se Døjt 2.2. kere sig pokker om, se 
Pokker. 2.2) (sj.) trans. m. tings-subj. det 
kan jo for Resten kære os lige meget 
(o: være os det samme). Markman.E.D.21. 

3) (dial.) refl.: forandre sig til det 
bedre; komme i bedre tilstand; især 
om en syg: komme sig; blive rask. VSO. 
*Mit Bryst sig ikke kerer, | Før, jaget 
vildt af Stormens Snert, | Havhesten ga.- 
loiiiperer.Winth.VI.127. MDL. Feilb. Ordb 
S. ( Taasinge, Drejø). 

Keridon, en. se Gueridon. 

Kerin^, en. (ogs. Kirring, se bet. 1). 
(nu kun dial.) vbs. til kere. 1) til kere 1: 
vending. Moth.KOo. \\ nu kun, i formen 
Kirring (Strømkirring), om strøm- 
kæntring, overgang ell. stilstand mellem to 
modsatte strømninger, efter en liden Kir- 
ring begynder Østfaldet at løbe østerefter. 
JLandt.Færøerne.(1800).130. MDL.272. 2) 
til kere 3, om forandring (til det bedre); 
forbedring; især: bedring efter sygdom. 
Moth.KOS. Vi mærkede ikke til nogen 
Kering med den Sy ge.VSO. Feilb. || kom- 
me til kering, komme til kræfter; komme 
sig; blive rask. MDL. Feilb. OrdbS.(Fyn). 

Kermes, en. se Kermesse. 

kermesin-, i ssgr. se karmesin-. 

Kermesse 9 en. [k^r'mæsa, ogs. 'k^r- 
imæsa] (ogs. Kermes. SaUXIII.791. Kirmes. 
Meyer. — nu næppe br. i former som Kirke-, 
Kyr-, Kær-, Kørmisse, se Moth.Klll.121. 
420. yS0.IILK121.232.395). ftt. -r. {ænyd. 
kirkemesse, -møsse, kirmisse, kyrmes(se), 
kørmesse, -misse, -møsse ofl. (se Kalk.ll. 
510), ^Z(ia. kirkemyssæ (4Mos .7 .11 ( Glda 
Bib.) og kyrkemøssedagh, kijrmøssereys- 
sæ, oldn. kirkjumessa; smsat. af Kirke og 



Messe; jf. mnt. ker(k)misse, mht. kirmesse 
(hty. kirmes(se), kirmse^, holl. kermis; nu 
især tU, om udenl. forhold ell. foræld. || om 
sammenblanding (i dial. former som Kør- 
mes olgn.) m. Kyndelmisse s. d) egl: aar- 
lig fest for kirkebygnings indvielse; 
derefter: stort marked, knyttet til en saa- 
dan fest. Kermessen i Brugge. Bournon- 
ville, (ballet-titel. 1851). Under Markeder, 
10 Kermesser, St. Hansfester og Fastelavns- 
løjer deltog Stadens officielle Skøgekorps 
. . i det festlige Ceremoniel. HMatthiess. 
DK.15. SaUXIII.791. (i) første Akt af 
Napoli virkede Bournonvilles ødsle dra- 
matiske Billede som en Kermesse af Ru- 
bens. Tilsk.1927.IL37. 

I. Kern ell. Kærn, en. se 1. Kerne. 

II. Kern ell. Kærn, et. ^Kjem, Kjæm; 
ogs. Tjem, Tjæm. JVJens.M.L113). flt. d. s. 

20 (sv. tjårn, no. tjern (kjenn), tjørn, oldn. tJ9rn, 
tjarn; dial. ell. (sj.) som laan fra no. ell. sv.) 
sumpet, fugtigt sted; kær. MDL.272. 
*Du var mig . . saa fjærn, | som Egnen 
dernede ved Mosens Kærn. BlichCLSon ja. 
(1905).138. VnivBl.1.236 (fynsk). OrdbS. 
(sjæll.).}\(efterno. i\ern) om fjældsø. *saa 
klar og saa stille, | som Kjernet bag Fjel- 
dets Mur. Ploug. L.180. Der var ingen Maane 
ude, men det islagte Tjærn lyste. JV Jens. 

30 M.I.113. II om ordets brug i stednavne (til 
dels sammenblandet m. Kærj se UnivBl.I. 
236 og JohsSteenstr.DS.n08. 
Kern-, Kærn-, i ssgr. se Kerne-. 
I. Kerne ell. Kærne, en. ['k^rna] 
(dial. Kern, Kærn. Helt.Poet.57. Brenderup. 
§42. jf. Kort.148). ilt. -r ell. (nu kun dial.) 
d. s. (JPPrahl.AC.98. Esp.§125). (æda. kiær- 
næ, kiarnæ (Harp.Kr. 45.112. 215), sv. kårna, 
kårne (fsv. kærnej, no. kjerne, oldn. kjarni, 

40 ty. kern; besl. m. Korn) 

1) (del af) frugt i forsk, blomsterplanter. 
1.1) frøet af de alm. kornsorter; (frø)korn. 
(ofte brugt koll.). Moth.K434. Rugen var 
liden i Kierne, men reen og goå.Wilse. 
B.V.152. *efter Vinter kommer vaar \ Med 
Sommer, Korn og Kjærne. G^'undtv.SS.IIL 
447. *skal vi (o: dværgene) . . varme Jor- 
den og befrugte den, | Saa hvert et Ax 
med Kjerne fylder sig. Hauch.SK.6 3. *Bon- 

50 den med Bøn | lægger Byg i Jorden; | 
Karrig paa Kærne | fik aldrig Korn../F 
Jens.C.78. \\ sætte kerne, (//"• Kernesæt- 
ning; især fagl.) om frøets dannelse og ud- 
vikling, naar Bygget har sat fuld Kierne, 
saa er den og fuldvoxen og Skallen er 
endda tynd. JPPrahl.AC.65. Sæden skyder 
langt Straa og sætter liden Kjærne. Gold- 
schm.NSM.L27. *Rosen staar med sin Knop 
i Brud, I Og Rugen vil just sætte Kjer- 

60 ner. Eecke.SB.117. billedl. (jf bet. 3.i;; det 
i kristentroen, der bekræftes af vort kri- 
stenliv, det er det, der sætter kærne i os, 
og uden denne kærne bliver der ingen 
spirekraft i vor tro. EdvLehm.Bomantik og 
kristendom. (1910). 87. || (landbr.) koll: d. s. s. 
Kernefoder, (hestene) maae tillige i den 



293 



Kerne 



Kerne 



294 



Tid (o: under foraarsarhejdet) have Elierne 
blant Foeringen.JPPrakAC.6i. AndNx. 
TPP.127. II (møl.) om grove gryn frem- 
stillet af (korn)kerner. SalXIII.lOl. t.2) om 
frøet af forsk, andre planter, især plan- 
ter m. nødde- ell. kernefrugt, (ogs. brugt 
kolL). Uden til er den (d: en frugt) grøn, 

fuul eller rød, og inden til fuld af Kierne. 
'flug.DP.llU. vAph.Nath.I V.S24. de knæk- 
kede og fik de fine Kjærner (o: af nød- 
der), der havde begyndt at sætte sig. 
HCAnd.VI.238. *„Ak,'' klaged den (o: en 
kokosnød), \ „hvor skal jeg hen? | Hvi 
blev min Kjærne moden?" Kaalund.léO. 
Alle hans Afholdenheds Dage skal han 
ikke æde noget, som beredes af Viinstok- 
ken, hverken Kjærner (Chr.VI: rusin- 
stene^ eller Skal. 4Mos.6. 4. billedl: *I hver 
Barnesjæl paa Jord | Har Du lagt en 
Kjærne | Til en Blomst med himmelsk 
Flor. Ing.RSE.VlI.244. || ordspr. Hvo der 
vil æde Kjærnen, faar knække Nødden 
eller brydde Skallen (o: man opnaar ikke 
en fordel uden umage). Mau.4720. PAHeib. 
Sk.III.1T. (nu 1. br.:) Den brune Nød har 
den søde (ell. hvide) Kjærne (o: man kan 
ikke dømme efter det ydre). Mau.4719. Helt. 
Poet.57. jf.: Den bitterste Skal glemmer 
ofte den sødeste Kierne. Bagges.L.I.125. 
1.3) (bot.) den del af et frø, der ligger inden 
for frøskallen: kim (alene ell. i forb. m. frø- 
hvide). Drejer. BotTerm. 119. Lange. Flora. 
XXXVII. MøllH.IlI.430. 

2) billedl. ell. overf., omkvad der ved sin 
form ell. (især) beliggenhed ell. plads 
minder om en kerne (1); det indre (in- 
derste, midterste, centrale) af noget; af 
de talrige (især fagl.) anv. er kun de vig- 
tigste medtaget; som eks. paa mere tilfældige 
og sjældne anv. kan desuden anføres: Til 
Kiernen henregnes alt . . inden for Skallen 
af Eget (o: ægget, fosterhinderne); følgelig 
Vandet, Fosteret og liiKvlesnoren. Saxtorph. 
F.59. Kjærne ..kaldes de fine runde Krudt- 
korn, til hvilke der . . hænger sig befug- 
tet Krudtstøv . . under Sigtens Bevægelse. 
MilTeknO.87. I sin oprindelige Form . . 
lignede Højovnen en tyk Skorsten, be- 
staaende indvendig af et Foder af ildfaste 
Sten, Kernen, udvendig af en Kappe af 
almindeligt Murværk. Sal.IX.262(jf.Ka.p- 
pe sp.44^*'S.), II overf. (jf. bet. 3.i;; Stykket 
er tragisk lige til sin inderste Kærne. 
Drachm.E0.371. 2.1) (biol.) om cellekerne. 
LandbO.1.476. jf.: Inde i Amøben findes 
et kuglerundt eller ovalt Legeme, som 
man betegner som Ksdrneii.Boas.Zool.^1. 
2.2) i forsk. anv. \\ om (del af) støbe- 
form, som udfylder det rum, deri det 
støbte skal være hult. Hallager.303. Dette 
pragtfulde Stykke er støbt af meget lidet 
Metal over en Kjærne eller Udfyldnin 
af Leer. Wors.DO.32. Hannover. Tekn.21. 
(nu næppe br.) om hulrum i støbegods, 
spec. om løb i kanon. VSO. MO. || om 
jærnstangen i en elektromagnet, hvor- 



om ledningstraaden er vundet. TeknMarO. 
2.3) (fagl.) d. s. s. Kerneved. Moth.K434. 
VSO. Ælmetræ har . . en rødbrun Kerne, 
der ligner Egens og er meget varig over 
for Ea3Ld.Frem.DN:337. Suenson.B. 11.13. 
falsk kerne, se H. falsk 3.4. 2.4) (fagl.) 
en med tandkit delvis udfyldt grube i hestens 
fortænder; „bønne". Viborg! HY. 157. Mil 
TeknO.318. MO. D&H. Feilb. 2^) f en del 

io af gummehindens forreste fold hos 
heste, paa hvilken man tidligere brugte at 
stikke hul (i den tro, at det var en svulst). 
At stikke, brænde Hesten paa Kiærnen. 
VSO. Viborg.HY.47. jf. Kiærnestikken. 
PhysBibl.IlI.84. 2.6) om del af lys (no- 
get lysende). || (fagl.) om den inderste, 
ikke lysende del af en flamme (mods. 
II. Kappe 3.8;. SaWIII.218. \\ (astr.) om 
den inderste, stærkest lysende del af 

20 en komet. LTid.1744.139. han saae i den 
klare Luft Kometen, dens skinnende Kjær- 
ne, dens lysende Taageslør. ITCAwfi.FJJI. 
198. Menneskealléen . . fulgte Kongen og 
hans nærmeste Følge som Kometens Hale 
åeniS'K.\dSirne.Schand.IF.9. billedl.: *Come- 
ten (o: et selskab) langsomt sig bevæged 
frem, | Og Prindsen . . danned Kjærnen. 
PalM.IV.379. 2.7) CP m. h. t. stedligt om- 
raade. endskiønt (Darius) kunde forhin- 

30 dre Fienden fra Indgangen udi Asien, lod 
hånd den dog komme ind udi Kiærnen 
af sine Lsmde. Holb.Intr.1.2 5. *Rygtet om 
denne Jammer og Nød | Til Kiernen af 
Landet iiled. Storm.SD.143. Den. egenlige 
Kamp . . stod i selve Borgens Kærne. 
Drachm.KW.224. jf. Borgkerne samt Tro- 
elsL.III.23. Læren om den glødende Jord- 
k j 3driie.Løffler.Geographien.^(1878).24. 2.8) 
(l.br.)om tidspunkt, der falder omtrent 

40 midt i et tidsrum (jf. 1. Hjerte 6.2 j. Det 
har giort os ondt nok, at Min Ven just 
skulde have Kiernen af Vinteren at reise 
VLdi.Langebek.Breve.389. *Margrete sidder 
paa Opslo Slot | Alt midt i Vinterens 
Kjærne. Ing. DM.66. 

3) billedl. ell. overf., om hvad der ved sin 
betydning, funktion, udviklingsmu- 
lighed osv. har lighed med en kerne (1). 
3.1) (især (D) det vigtigste, afgørende 

5f) ved noget; hvad der har særlig betyd- 
ning ell. værdi. Keyseren selv, tillige 
med Kiernen af den Romerske Krigs-Hær 
blev ynckelig omkommen (jf. Hærkerne^. 
Holb.Intr.I.158. *jer, Kiærnen af den bed- 
ste Kraft I I Throndelag. Oehl.KG.317. den 
logiske Dannelse er Kjernen af al Dan- 
nelse. jffet&.Pros.Z.i 78. Men nu Kjærnen 
af Løftet: Luftkastellerne, der skulde ven- 
des Ryggen. PalM.VIIl.300. som Hertz 

60 har (Chr. Winther) en Ulyst til at slutte 
med Historiens Kærne (Brandes.DD.214: 
Pointen). Brandes.II.44. Helt ind i Livs- 
betragtningens Kærne er Kineseren væ- 
sensforskellig fra den moderne Europæer. 
VilhBa8m.Kina.(1923).13. om man nu gik 
lige ind paa Sagens Kærne, med et 



19* 



Kerne 



Kerne- 



296 



rask Snit skar løs paa det daarlige Sted. 
Drachm.VT.260, TroelsL.XJILlJSé. || ofte 
som modsætn. til Skal: Enhver som for- 
staaer, at pille Kiernen af Skallen . . skal 
kunde læse dette Skrift med en Fornøielse, 
der ledsages af megen Ny tte.L Tid.l 746.423. 
(jeg) begynder med Klædedragten, da . . 
Skallen er i høiere Priis hos os end Kier- 
nen. Tode.ST. 11.18. *Hvo Kiernen vil nyde, 
maa knække Skallen.i2i6e?\II.6'6.*H an giver lo 
dem Viisdoms Kjerne: | Men Skallen knæk- 
ker han selv. Blich.(1920).XIV.152. (Hol- 
berg) fandt megen Tomhed og Forfænge- 
lighed om sig, megen Skal og liden Kærne. 
Iiøfd.MA.II.153. sml: »Siig du din Me- 
ning, du har god Forstand, | Du skjelner, 
veed jeg. Avnerne fra Kiernen. Hrz.XV. 
92. 3.2) QO den begyndelse, hvorfra noget 
udvikler sig; kim; spire, her (o: i Rends- 
borg )y hvor Oprøret havde sin Kjerne. -HC 20 
And.XII.336. „Hun duer ikke" har sin 
egentlige Kjærne fra et Par Ord, jeg som 
Lille hørte min Moder sige. smst.VIII.325. 
Landsbyen er . . den Kærne, hvoraf det 
danske Samfund har udviklet sig. Arup. 
Rids afDanmarksnistorie.(1921).6. Den før- 
ste kerne til gilderne i norden må sikkert 
søges i de hedenske blotgilder. Bornh.Sam- 
linger.XVI.(1925).169. Hans smukke gamle 
Hus var vort første Samtaleemne. „Det er 30 
i sin Kerne fra 14. Aarhundrede." FrPoul- 
sen.VV.98. dette Moliére'ske Teater . . bæ- 
rer Spiren i sig til hele den evropæiske 
Teaterudvikling. Afgørelse af Repertoiret, 
Valg af Kræfter . . alle saadanne Forhold 
ses her i Kærnen. PoU^U1904.B.2.sp.o. 3.3) 
(især CP ; nul. br.) om (værdifulde) egenska- 
ber, især om egenskaber, der fremkommer 
som resultat af fuld udvikling; kraft, 
styrke, dygtighed olgn. \\ m. h. t. menne- 40 
sker. Carl Bagger falder mig lidt haard i 
Versene, men der bliver bestemt Kjerne 
i den Karl I HCAnd.II.136. denne kjække, 
sortøiede Wilfred! Hvilken Kjærne er 
der ikke i den Dreng. Hauch.IV.83. saa 
sender vi Jer vore Sønner over; I kan 
tro, der er Kærne i dem. Brachm.E 0. 41 9. 
|| m. h. t. dyr. De hundrede Gange maatte 
han hen og føle paa (føllets) Flanker og 
slanke Lemmer. Hvor der kom Kerne! 50 
Hvor de svære Muskler fik Form og FsLSt- 
heålNatTid.V9l925.Sønd.l4.sp.2. \\ m. h. t. 
ting, spec. huder (læder): fasthed; styrke. En 
Tilsætning af noget reent Kalkluud (gi- 
ver) Skindet mere Kerne. JFBergs.G.I.100. 
nu især konkr., om ryggen (og siderne) af 
en hud (som giver det bedste og fasteste læ- 
' der; jf. Kernelæder;. FareL.^5i 8. || m. h. t. 
aandsfrembringelse. *Ethvert af disse Oord 
var fult af Kraft og Kierne. Kyhn.PE.29. 60 
uagtet mit Digt sikkert manglede den 
Kjærne, som kun den modnere Alder gi- 
ver, saa høstede det dog . . raegen Ros. 
Hauch.L313. 

II. Kerne ell. Kærne, en. ['kBrna] 
/It.-T. {ænyd. d. s., sv. kårna, no. kerne, ki'nne, 



oldn. kjarni, kirna, mnt. kerne, kirne, holl. 
karn, eng. churn || ordet er muligvis besl. 
(identisk) »w. L Kerne) redskab (med kar- 
ell. tøndeformet beholder), i hvilket man 
kerner smør. Moth.K434. Funke. (1801). I. 
631. *Du Melkeraner! Jeg er for god | 
Til at slikke med dig af en Kerne. PMøll 
1.13. LandbO.III.94. 

IH. kerne ell. kærne, v. [<k^ma] -ede. 
(ænyd. d. s.; til 1. Kerne) i) (1. br.) i pass. 
ell. refl., om plante (frugt) : fa akern e. Moth. 
K434. VSO. billedl. :*nu er Frugtens Time :| 
den kjerner sig fra Dag til DsLg. Rich.II. 
169. 2) (dial.) tærske avnerne af byg; 
kørne. VSO. Feilb.lI.168(u. kjøme). 

IV. kerne ell. kærne, v. ['k^rna] -ede. 
vbs. -ing (s. d.). (ænyd. d. s., sv. £årna, no. 
kerne, kinne, isl. kirna, nt. karnen, ty. ker- 
nen; til n. Kerne) ved at bringe fløde (mælk) 
i stadig (nu især: roterende) bevægelse faa 
fedtstoffet til at udskille sig som smør; frem- 
stille smør. den, som kierner (1871: tryk- 
ker^ melk, faaer smør der ud af. Ords.30, 
33(Chr.Vl). jeg (har) ladet (saltvandet) 
kierne, og med Fornøyelse fundet, at det, 
som anden naturlig Melk og Fløde, er 
bleven det beste Smør. Holb.Épb.II.2. jeg 
som aldrig havde malket en Koe, end 
sige en Geed, ey heller seet kierne Smør, 
og ^iøre Ost, jeg giorde færdig (o: med 
dj/gtighed) og godt begge Deele. Robinson. 
1.228. hun maa finde sig i at kjerne en 
heel Dag, uden at faae Smør. Blich.(1920). 
X.77. Landbo JII.96. 

Kerne- ell. Kærne- i ssgr. ['kBrna-] 
i ssgr. til I. Kerne 3 m. adj. som sidste led 
karl der forekomme emfatisk hovedtryk paa 
begge ssg.-led, fæ. ['kBrna'son', -'sun'] jf. 
Jesp.Fon.557. (nu næppe br. i rigsspr. Kern-, 
Kærn-. SøkrigsA.(1752).§759. Bagges. IV. 
159. jf. u. Kerne-aare, -frugt, -linie, -læder, 
-mur; af I. ell. H. Kerne (ell. IV. kerne; || 
spec. kan nævnes en række ssgr. til I. Kerne 
3(3); dels subst., hvor Kerne- har bet: som 
har de bedste, mest værdifulde egenskaber, 
der er karakteristiske for vedk. art (især 
m. h. t. kraft, styrke, fyndighed olgn.); som 
er den (det) ypperste i sin slags; i talespr. 
især om personer, fx. (jf. -mand, -pige, 
-svend ndf.): Det er Kærnegutter, kan 
I tro. Drachm.E0.419. saadanne (der for- 
agter præsterne) ville endda hede gode 
og u-skyldige Siæle, ja rette Kiern- 
Christne.Hersl.TT.II.356. det var en 
Kjernemand; en dygtig Latiner, og 
hvad der var det vigtigste, en sand chri- 
stelig Fræst.BlochSuhr.ÆS.L65. min Kj er- 
neven . . en Hjertemand af første Rang, 
nævner jeg . . med den inderligste Kiær- 
lighed. Biriædal.O.II.88. om ting, egenska- 
ber ell. (især) aandelige frembringelser (jf. 
-ord, -sprog), fx.: De gode Jorder, de 
stærke Lerjorder, har vel nok, skønt de 
ikke fik Kærnegødning, den Gang ydet 
forholdsvis mere end de lettere Jorder. 
Halleby.104. Du har et Kærne-Humør- 



297 



Kerneaare 



Kernehus 



298 



^ 



Drachm.BK.77. Ved Ishuset inde i Haven 
holdt Forkarlen med et Læsfuld, fodtykke 
Blokke, blanke og gjennemsigtige, rigtig 
'KæTne\s.Rørd.KK.211. I Sammenligning 
med Frodings og Fridolins Kerne-Ly- 
rik er Drachmanns ren Romance. Vilh 
And.N.15. de gamle Kjærnepsalmer af 
Brorson.<Si6&.jJ.58.Viisdom gjemtifaa Ord, 
som i Salomons Ordsprog. Hvilke Kjær- 
ne-Sandheder. i?CAnrf. IF. 5.9^. || dels 
adj., hvor kerne- betegner, at vedk. egenskab 
er til stede i højeste grad, „i bund og grund" ; 
rund-; fx. (jf. ogs. -dansk, -sund ndf.): 
akhuuskarlen, en rigtig kjernegod Karl. 
HCAnd.IV.332. den stærke, kjernekraf- 
tige Mand ældedes Dag for Dag. VThist. 
TV. 1.72. Hun følte sig kærnestærk. 
Pont.LP. VIII. 168. En gammel kærne- 
tro og sit Herskab yderst hengiven Tje- 
nestepige. J5rande8.IJ.i7jf. t -aare, en. 
[L2.5] (fagl.) vistnok om (puls- ell. blod-) 
aare i ganen, at aabne Kærn-Aaren paa 
unge og friske Heste. Lommebog f.Kudske. 
(1786).23. -bider, en. [I.I.2] V finke af 
slægten Coccothraustes; spec. om C. vulgaris 
PalL, kirsebærfugl ( jf. -knækker ).vAph.Nath. 
IV.324. Ejærbøll. 350. OrnitholFT. 1. 23. 
-boring:, en. [1.2] (fagl.) boring v. hj. af 
et rør, som fjerner en cylindrisk skal og 
lader en cylindrisk kerne blive tilbage. Opf 
B.^III.36. -bræd(d)er, pi. [L2.3] (fagl.) 
brædder af kerneved. Teksaspine, Sumpfyr 
fra Teksas, er en særlig god Sort Pitch- 
pine, der leverer ekstra smukke, røde 
Kærnebrædder./S'wenson.^.U.ii6. -dansk, 
adj. [1.3] typisk, ægte dansk. IIjort.(Flyve- 
posten.'^Vi2l853.1.sp.2). en række kærne- 
danske vendinger og talemåder, som in- 

fen fremmed så let tilegner sig.ADJørg. 
11.21. jeg (elsker) disse kjærnedanske 
Yers. Schand.F.92. -fod, en. [I.I.3] (bot.) 
om den del af planters æg, hvorpaa kernen 
og æggets hinder sidder (Chalaza). Warm. 
Bot.531. -foder, et. [I.l.i] (jf. -føde; især 
landbr.) husdyrfoder bestaaende af kernen 
af sædarterne og frugten af bælgsæd (mods. 
halm, straa som foder). VSO. MO. Landb 
O.III.95. Feilb. billedl.: classisk Dannelse 
(bliver altid) Kjernefoder for Sjelen, denne 
ganske anderledes tjenlig end Grønfoder. 
Kierk. VI.98. -fodre, v. [L l.i] (især landbr.) 
fodre med kernefoder. Hesten trænger til 
at kjernefores. ievm. unge kærnefodrede 
Heste. KBirk Grønb. BS. 20. - forraad- 
nelse, en. spec. (forst; jf. -raad^ til I. 
Kerne 2.3. Wagn.Tekn.440. ForstO. -for- 
stening:, en. [L2] (geol.) forstening, der 
er dannet inden i en hul skal (og derfor 
giver et indvendigt aftryk af denne), tfss. 
AlmGeol.80. -frag:t, en. [I.l] (bot.) under- 
sædigy kødfuld frugt m. flere frø og hinde- 
agtigt ell. haardt frøgemme; ogs. (jf. I. Kerne 
1.2; i ikke-fagl. spr.) om nødde frugter. vAph. 
(1759). *Hasselbusken, fuld af modne 
Kiærnefrugt. Oehl.F.119. Rostr.Flora.I.205. 
Kern-; Hallager. 34. hertil: -frugtet, adj. 



(bot.) i forb. de kernefrugtede(s fami- 
lie), om kernefrugtfamilien. CVaupell.S.58. 
-frug^t-familie, en. (bot.; jf. -frugtet^ 
i best. f., om planter af rosenordenen (hvis 
frugt er en kernefrugt); Pomaceæ. Éostr. 
Flora.L205. -frngi;-skimmel, en. (bot.) 
en skimmelsvamp, der især angriber kerne- 
frugtfamilien; Monilia fructigena. Havebr 
L.^459. -fald, adj. [I] især i flg. anv.: 

10 II (^CP ell. fagl.) til 1. Kerne l.i: Moth.K434. 
*vel trives Sæden, | Den vorder . . kiærne- 
fuld og rig. Oehl.C.206. VSO. MO. Feilb. 
II (fagl.) til I. Kerne 2.3: Naar (fyrretræ) 
er sundt og kærnefuldt, staar det sig . . 
godt overfor Fugtighed. Gnudtzm.Husb.llS. 
U (især tD) til I. Kerne 3.3: Deres raske, 
fyrige, kiernefulde Udseende var mig Bor- 
gen for deres Sædelighed. Bagges.L.1.299. 
David Krafft . . har gjort sig bekendt ved 

20 sit kærnefulde Billede af Carl XH. EHan- 
nover.SvK.17. i alm. spr. især om skriftlig 
ell. mundtlig frembringelse: kraftig; fyndig. 
LTid.1723.327. et kjernefuldt og tydeligt 
Sprog. Horreb. 11.323. Peder Syvs kjer- 
nefulde Ordsprog. Nyerup. (bogtitel. 1807). 
CBernh.V.213. gamle, kærnefulde Opbyg- 
gelse sskrif ter. Høffd.(Sibb.lI.xv). -fade, 
en. [I.l.i] (landbr.; nu sj.) d. s. s. -foder. 
VSO. MO. -g:ryn, et. [Ll.i] (fagl.) om fine 

30 gryn fremstillede af hvedekerner. Hag. V. 38. 
-gummi, en ell. et. [I.2.2] (fagl.) stivelse- 
holdigt pulver, der benyttes som tilblan- 
ding til støbesand. VareL.^464. -best, en. 
[n ell. IV] (landbr.) hest, der (ved en heste- 
gang) trækker en kerne. VSO. MO. MøllH. 
111.431. Feilb. -hinde, en. hinde om en 
kerne. 1 ) (1. br. ; jf. -hud, -svøb j til I. Kerne 1. 
Moth.K434. VSO. MO. 2)(biol.)till.Kerne 
2.1. Warm.Bot.137. Sal.UV.682. -horn, 

4j3 et. [II] (jf. -ring; nu sj.) (horn)ring, der 
sættes om kernestangen for at dække over 
aabningen i kernelaaget. Moth.K434. VSO. 
MO. Feilb. -hnd, en. [I.l] (bot., nu næppe 
br.) d. s. s. -hinde 1. Drejer.BotTerm.121. 
-hns, et. 1) [I.l] det flerrummede, hinde- 
agtige frøgemme i en kernefrugt, især æble 
og pære. Moth.K434. de saa kaldede Kier- 
nehuuse, som ellers forekomme i Melo- 
ner og Citroner. LTid.l7 24.282. Fleischcr. 

to HB.400. Skærer man et Æble over paa 
tværs . . ser man i Midten af det saftige 
Kød et 5-stjærnet „Kærnehus", hvis 5 Rum 
hvert indeholder 2 sortbrune Frø. MentzO. 
Bill.224. NMøllH.25. || billedl. ell. overf. 
*dine unge Bryster, | De fyldige Grana- 
ter, I Vil deres modne Kjærner, | De el- 
skovshedeTanker, | Af Kjærnehuset flygte ? 
Hrz.D.1.61. Rich.I.71. den slemme Byld 
der sad ham omkring Adamsæblets Kærne- 

60 hViS.AKohl.MP.II.203. (1. br.) om et men- 
neskes indre, tanke- og følelsesliv: Saa længe 
(unge piger) kan blive røde i Hovederne, 
er de friske i 'K.ærnehnset. ZakNiel8.B.79. 
(vulg.) om hjerneskallen (hovedet), især i 
udtr., der betegner normal ell. navnlig unor- 
mal sindstilstand: lidt skør i Kærnehuset 



Kemehætte 



kernerie 



300 



(o: lidt sindssyg) var han vel ogsaa. JVJens. 
H.77. et Par unge Fyre, der gik forbi . . 
blev enige om, der var noget galt fat i 
„Kærnehuset**. C Christensen - Ordrup. Træk- 
fugle. (190 5). 17 O, A' Du ka' si'e de'. Du 
maa jo ha stødt Kærnehuset. FrSkousbo. 
ES.132. den forbandede Egekæp, som med 
et Slag kunde „smadre hele Kærnehuset" 
paa en Mand. CGjerløv.Synd.(191o).94. 2) 
[II ell. IV] bygning (i en gaard), hvor kernen 10 
staar. YSO. MO. MøllH.III.éSl. -hætte, 
en. [II] (dial.) laag til en kerne. Hun skulde 
bidt gaa udenfor og se mod Trændekæret 
gennem Kernehætten, saa skulde hun faa 
at se, hvem der tog ^mi3TTQt.NordsjællF. 
11.46. -jærn, et. [1.2.2] om jærnstyk- 
ker, over hvilke en støbekerne dannes (jf. 
-spindel^. Wagn.Tekn.68. -karl, en. [1.3.8] 
{jf. -svend samt sv. kårnkarl) sundt og kraf- 
tigt, dygtigt, brillant (3) menneske (oftest dog 2p 
med tanke paa fysisk kraft og sundhed), en 

fammel Kjærnekarl af en 'Doctor.Ing.LB. 
.58. *Det er en Søgut, brav og flink . . | 
En Kjærnekarl, en rigtig Ulk. Holst.IV.3. 
Hostr.EF.IIL6. Font.LP.VIII.269. Han er 
en Kærnekarl og har . . Betingelserne for at 
kunne blive hundrede AargamineLiS/covrøt/. 
Fort.63. -kasse, en. [1.2.2] kasse, hvori 
støbekerner laves.Wagn.Tekn.63. -kleft, en. 
[1.2.3] ^j/. -ridse, -skøre; fagl.) radial spalte 30 
i træstamme, begyndende ved marven og stræk- 
kende sig ud til siderne. Suenson.É. 11.16. 
t -knækker, en. [I.I.2] Ja; d. s. s. -bider. 
Cuvier.Dyrhist.1.226. -laT, en. [1.2] (bot; 
jf. -svamp-lav^ om en gruppe laver, hos hvilke 
frugtlegemet er lukket og nedsænket i løvet; 
Pyrenocarpeæ. Drejer. BotTerm. 245. Kold 
Ro.Sporepl.258. -legeme, et. [I.2.i] (biol.) 
om smaa, faste legemer i en cellekerne (Nu- 
cleoli). Warm.Botl38. Sal.UV.682. -linie, f) 
en. [I.2.2] ^ midtlinien (aksen) i løbet paa 
skydevaaben. Funch.MarO.1.48. Lærebog f. 
Menige ved Fodfolket. (1899). 130. Kern-: 
SøkrigsA.(1752).§805.stk.l4. -læder, et. 
[jf. 1.3.3] (fagl.) om den bedste sort læder. 
Aller.III.127. den midterste Deel (o: af 
en hud) eller Rygstrimlen . . giver Kern- 
læderet. JFBergs.G.146. -lægge, v.[l.l] 
(poet., sj.). *Kundskabs-Træerne ved Rhin | 
Kiernelagde Alkuin. Grundtv.Krøn.59. O so 
-les, adj. [I] som er uden kerne; især til 
I. Kerne 1. VSO. MO.\\overf. (jf I. Kerne 3;: 
uden (egentligt) indhold, værd, betydning, 
(det) Kierneløse . . hvor glat det end frem- 
stiller sig, er Kunstens Fordærv. ÆTawc^. 
Maastrichts Beleiring. (1832 ).iv. MO. der 
var en sælsom Vellyst i at føle Tilværel- 
sens brutale Uforstand kaste En tilside 
som ringe Avne, skattende som gyldent 
Korn det Tomme og det Kærneløse. JP 60 
Jac.n.24. jf. I. Kerne 2.6: *Du, som en 
kjærneløs Comet, | Blev i din Huulhed 
gjennemseet | Af mig, som her paa Gra- 
ven kured.PalM. VIL310. -niager(ske), 
en. [I.2.2] arbejder (ske), som fremstiller 
støbekerner. NatTid.''*/6l919.M. Till. 6. sp. 6. 



Socialdem.^^U1920.12.sp.l. -maskine, en. 

[IV] (jf. -værk; 1. br.) om kerne (II) ell. 
maskine, der driver denne. VSO. CBernh. 
X.25. MO. -mel, et. [I.I.1, jf. 3.3] (fagl.) 
den fineste sort ( hvede )mel (fremstillet af den 
bedst rensede kerne). OpfB.UII.259. Sal. 
XII.597.Xin.102. -mester, en. [IV] 
(fagl.) person, som leder kerningen paa 
mejert, margarinefabrik osv. PoU^l^l925.13. 
sp.5. -ntnr, en. [1.2] (fagl.) om den ind- 
vendige mur i en smelteovn. VSO. MO. 
K(ern-: VidSelskSkr.lIl.210. -mælk, 
en. [II] (ænyd. d. s.) den del af fiøden (mæl- 
ken), der bliver tilbage, naar smørret har 
udskilt sig. Kogeb.(1710).19. Funke.(1801). 
1.631. ArnM0ll.Sundhedsl.77. talem.: hans 
øjne er fortinnede med kernemælk, 
se fortinne 2. || fandens kernemælk, 
se Fanden 2.i. || hertil Kememælks-suppe 
(Kogeb.(1710).24. FrkJ.Kogeb.119), -vælling 
(JakKnu.LU.65) ofl. -mølle, en. [IV] (nu 
næppe br.) kerne, der drives ved hestekraft. 
OeconJourn.1757.653. -net, et. [I.2.i\(biol.) 
d. s. s. -traadnet. Sag.II.309. CP -ord, et. 
[T.3.3] (jf. -sprog 1). Oraklet var netop en 
Kilde, der flød med korte, folkelige Kerne- 
orå.FrPoulsen.DG.lOO. Evne til i to Kerne- 
ord at udtrykke, hvad Digterne kun fam- 
lende og vagt har kunnet antyde i volu- 
minøse Værker. Metropolitaneren.1927 .46. 
-pige, en. [1.3.3] (jf. -karl, -svend^. Fader 
siger . . De er en rigtig Kjærnepige./ie- 
vetzow.]Anna.( 1864). 102. PEBenzon.Lands- 
mænd.(1898).82. Rose er en Kærnepige, 
sund, arbejdsom og kærlig. JPJacobs.Afh. 
142. -plade, en. [I.2.1] (biol) figur, som 
kernetraadene paa et vist stadium af cellens 
udvikling danner. Warm.Bot.147. SaUJV. 
687. -procent, en. [I.I.1] (landbr.) ud- 
tryk for vægtforholdet ml. kerne og halm; 
kornprocent. LandbO.III.198. -punkt, et. 
især til I. Kerne 3.i: de Udtalelser . . 
som udgjøre de egenlige Kjærnepunkter i 
Adressen. HNClaus.(Dagbl.ysl861.1.sp.l). 
„Tror De paa . . en personlig Gud," spurgte 
han . . „De sér jeg gaar lige til Sagens 
Kærnepunkt." Leop.EB.336. -raad, subst. 
[I.2.3] (forst.; jf. -forraadnelse, -raadden^ 
raaddenskab i træets kerne. For stO. -raad- 
den, adj. [I] (især fagl.) \\ til I. Kerne 
1.2: Nouvéau Poiteau (o: en pæresort) blev 
kærneraadden nogle faa Dage efter at 
være taget ud af Kølerummene. Gartner- 
Tidende.1920.127. \\ til I. Kerne 2.3, om træ 
(jf. -raad^. (at) Træet . . er kærneraad- 
dent . . viser sig ved en mørkere Farve 
midt paa Brædtet og ved, at man temme- 
lig let kan trykke en Negl ned i det. 
Haandv.133. ForstO. -ret, adv. [I.2.2] (jf 
-linie; fagl.). Kjærneret boret, siges om 
Sjælen i et Skyts, naar den er lige boret. 
MilTeknO. -ridse, en. ('-rids. MilTeknO.). 
[I.2.3] (fagl.) d. s. s. -kløft. Wagn.Tekn.434. 
Suenson.B. 11.16. -rig, adj. (1. br.) til 
I. Kerne l.i: kiærnerige Ax. M0.I.682(u. 
fuldsomj. D&H. || til 1. Kerne 3.3: kei-ne- 



301 



Kernering: 



Kemetraad 



fuld. et kjernerigt Foredrag. iemn. -ring;, 
en. [II] (nu næppe hr.) d. s. s. -horn. VSO. 
-ris, et. [II] (især landhr.) i faststaaende 
kerne: roterende (træjaksel m. radiært paa 
denne siddende træplader ell. -rammer, „vin- 
ger", V. hj. af hvilke fløden bringes i stadig 
bevægelse. MøllH.III.432. LandmB. 11.462. 
Feilb. -rar, et. [1.2] || (fagl.) rør af den 
indre del af rotangstængler (spanskrør). 
Hannover. Tekstil.1. 147. \\ [1.2.2] ^ det in- 
derste af de rør, af hvilke en sammenbygget 
kanon er sammensat. N E Lomholt. Sky tskon- 
struktion.( 1904). 101. Scheller.MarO. -isaft, 
en. [1.2.1] (biol.) glasklar vædske, der udfyl- 
der mellemrummene ml. traadnettet i en celle- 
kerne. Warm.Bot.138. Sal.UV.682. -sat, 
part. adj. [I.l.i] (jf. -sætning; især landbr.) 
om korn: som har sat kerne. MO. Rugen 
er kraftig udviklet og godt kærnesat. Dag 
Nyh.^y8l922.4.sp.3. Feilb. billedl: *denne 
Verdens Lyster, | Det slemme Tjørne- 
Krat, I Har kvalt i mange Bryster | Hvad 
alt var kiernesatl Grundtv.SS.I.314. -skal, 
en. 1) [I.l] (1. br.) skal om kerne. MO. 
Feilb. 2) [1.2.3] (fagl.) om revner i veddet, 
der følger a årringene; ringskøre. Suenson.B. 
11.17. -skole, en. [I.I.2] (nu næppe br.) 
om (del af) planteskole, i hvilken træer av- 
les af kerner. Olufs.Landoecon.345. D&H. 
-sknd, et. [1.2] 1) [I.2.2] ^ skud, ved hvil- 
ket projektilets bane er en ret (ell. kun lidt 
krum) linie (mods. Bueskud 1) i fortsættelse 
af skytsets kernelinie. Mechlenburg.Feldt-Ar- 
tillerie.(1786).82. FunchMarO.II.72. Aller. 
III.128. ved afstandsangivelse : paa Kierne- 
skuds Afstsind. HBDhlp.in.ll2. 2) (jæg.) 
midten af et haglskud (der hvor de fleste hagl 
sidder). VigMøll.IIJ.187. -skygge, en. 
[1.2] (fys.) d. s. s. Fuldskygge. VSO. MO. 
Paulsen.I.509. -skere, en. [1.2.3] (fagl.) 
d.s.s.-Wøit. Funch.MarO.II.72. Wagn.Tekn. 
441. -spids, en. fj/". I. Kerne 2.8; fagl.) 
pibespids af særlig godt (fast, haardt) horn. 
(JakKnu.'s) Smag for det storladne gjorde 
sig . . gældende ved de mægtig tykke Kær- 
nespidser, som han altid brugte, jff^e^^n 
JK.87. -spindel, en. [I.2.2] (jærn)- 
stang, over hvilken en støbekerne formes (jf. 
-jærnj. Hannover.Tekn.28. CP -spros:, et. 
[I.3.3] 1) fyndigt, ordsprogsagtigt udtryk; 
tankesprog; sentens (jf -ord). Langebek.Lex. 
K83a. De mangfoldige gamle Kjærne- 
sprog. Ørst.IX.105. *Staar der i hele den 
tykke Bog (0: bibelen) | ikke et eneste 
KæTnespTOg?Drachm.STL.153. 2) (l.br.) 
kraftig, oprindelig, kernefuld udtryksmaade 
ell. sprogform, i en saa forkvaklet . . Tid, 
da selv blandt Almuen Kierne-Sproget er i 
Flugten. Grundtv.LSk.36. -stade, et. [1.3.2] 
(fagl.) bistade med mindre bisamfund, der i 
sommertiden dannes alene for i en kortere tid 
at pleje en dronning. Biavl.132. -stag^e, 
en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2. DécH. 
OrdbS.(Sjæll., Fyn), -stamme, en. [I.I.2] 
(gart.) træ(stamme), der er opvokset af en 
kerne. PhysBibl.XXIII.420. MO. -stang. 



en. 1) [I.2.2] ("0, foræld.) stang, der ved 
kanonstøbning udgjorde støbekernen for ka- 
nonens løb. HistTidsskr.5R.IV.436. OpfB.^ 
11.141. 2) [II] (især landbr.; jf. -stage, -stav^ 
i en stampekerne : træstang, som ved den ne- 
dre ende er forsynet m. en (gennemhullet) 
træplade og under kerningen føres op og ned 
gennem hullet i kernens laag; ogs. om kerne- 
risets aksel. Moth.K435. VSO. MO. Feilb. 

10 -stav, en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2. 
Moth.K435. VSO. MøllH.III.432. Feilb. 
II fandens kernestav, se Fanden 2.i. 
-sten, en. [I.l] (1. br.) haard skal, der om- 
slutter en stenfrugts frø. vAph.Nath.IV.324. 
VSO. MO. D&H. -stikken, en. se I. 
Kerne 2.5. -stiver, en. [I.2.2] særligt 
formet metalstykke, der tjener til at afstive 
en støbekerne (holde den % den rette stilling; 
jf. -støtte). Hannover. Tekn. 22. SaUXIll. 

2o'796. -stykke, et. 1) [1.2] (bot, nu næppe 
br.) kimblad. Bredsdorff. BE.Fort.2. 2) [I.2.2] 
(del af) støbekerne. Hannover. Tekn.21. 
-støbning, en. [I.2.2] VSO. SaUXIII, 
796. -statte, en. [I.2.2] d. s. s. -stiver. 
Hannover.Tekn.28. SaVXIII.796. -snnd, 
adj. [I.3.3] helt (til bunds) sund; overmaade 
sund. En Forkjølelse . . havde paadraget 
den unge, kjærnesunde Mand et let Fe- 
beranfald. Ing.EF.XIII.195. Thyreg.BB. 

30 II.4. hans . . kjærnesunde Natur fik . . 
meget snart Magt med denne Misstem- 
ning. ThomLa.NL.29. Breum.HH.75. \\ P 
overf., om sprogform, fremstilling olgn. (en) 
indholdsrig og kærnesund Fremstilling. 
Brandes.V 1.208. (en) letflydende og dog 
kærnesund Sprogform. BerlTid.^^/iil904.M. 
5.sp.3. -svamp, en. [1.2] ^ sæksvamp af 
ordenen Pyrenomycetes, hos hvilke sporesæk- 
ken er indesluttet i et næsten helt tillukket 

f frugtlegeme. Bostr.Flora.11.162. Sal.X.387. 
-svamp-lav, en. [1.2] (bot.) d. s. s. -lav. 
Sal.XI.584. -svend, en. [1.3.3] (dagl, til 
dels vulg. ell. dial.) d. s. s. -karl. KLars.KV.9. 
*Hyl ej Mand; det lader grimt og ilde | 
af en Kærnesvend som du at klage. Sødb. 
GD.89. *01ine Lassen er en Svend, | Lige- 
frem en Kærnesvend. Blækspr. 1909. 19. 
OrdbS.(sjæll.). -sveb, et. [I.l] (bot.; nu 
næppe br.) d. s. s. -hinde 1. Landhuushold. 

50 VL36. MO. -sæbe, en. [13] (fagl.) (na- 
tron)sæbe, der ved udsaltning er befriet for 
overskydende vand og glycerin. Christ.Kemi. 
169. SaUXXIl.943. -sæd, en. [LI] (1. br.) 
dels om udsaaet frø af kornsorterne, dels om 
frugt m. kødet frø i haard skal, sten- ell. 
nødde frugt (jf. -frugt^. VSO. -sætning, 
en. [I.l.i] (jf. -sat; især landbr.) det for- 
hold, at kornet sætter kerne. Olufs.Oec.VllI. 
301. (regnen) kunde skænke Rughøsten 

60 nogle Dage , hvorved Muligheden for en 
fyldigere og bedre Kærnesætning vil kun- 
ne tænkes. DagNyh.^V7l921.4.8p.3. -ten, 
en. [I.2.1] (biol.) figur, som cellens kerne- 
traade paa et vist stadium af celledelingen 
danner. Warm.Bot.147. -traad, en. [1.2] 
1) (biol.) traad formet dannelse i en celle- 



Kemetraadnet 



kerne; kromosom. Warm.Bot.146. W Johann- 
sen. A.2 7. 2) (fagl.) den inderste traadijærn- 
traadstov. Sal.^XlII.51. -traadnet, et. 
[I.2.1] (biol; jf. -net^ sammenhængende net 
af smaa, til traade ordnede korn i cellekerne 
(før denne begynder at dele sig). Warm.Bot. 
137. SaVIY.682. -trop, en. [1.3] om sær- 
lig tapper og kampdygtig del af en hær; 
elitetrop. De franske Garder vare for- 
svundne med Kongedømmet; dog dan- 
nede sig efterhaanden enKjernetrop (Elite) 
af Grenadeercompagnierne, som ofte . . 
bleve anvendte til farlige Vovestykker. 
MilConv.III.336. især i fit.: VS O. 10000 
Mand Kærnetropper sejlede . . ud fra Dar- 
danellerne. KrErsl.16Aarh.47. billedl.:(Joh8. 
Jørgensens) klassiske Værk om Frans af 
Assisi, der sammen med Sabatiers og 
Chestertons tilsvarende Studier maa an- 
ses for Kernetropper i den franciskanske 
Litteraturs Hærskarer af Bind. Friis- Møll. 
(Pol.Viil926.9.sp.2). -træ, et. [1.2.3] (især 
fagl.) d. s. s. -ved. ArchivSøvæsen.II. 374. 
Gnudtzm.Husb.lll. GJ -tnng^, adj. [1.1] 
*Meest kiærnetunge Ax det meest jo bøier 
sig. CFrim.AS.31. Aakj.RS.45. -tande, en. 
[II] (især fagl.) en (smør)kernes tøndeformede 
beholder. LandmB.II.462. LandbO.III.94. 
-udbytte, et. [I.I.1] (jf. -procent; især 
landbr.). LandbO.1.422. Kærneudbyttet af 
Byg og Havre vil . . staa tilbage for de 
seneste Aar. DagNyh.^/iol910.A.l.sp.2. -ud- 
S(tikker, en. [LI.2] (kog.) redskab, v. hj. 
af hvilket man udstikker kernehus i æbler 
olgn. FrkJ.Sylteb.55. -ved, et. [I.2.s] (jf. 
-træ; især forst.) det indre ved (i ældre 
stammer af visse træarter), som er mørkere, 
fastere og vægtfyldigere end de ydre lag 
(mods. Splmt).ArchivSøvæsen.III.226. Frem. 
DN.294. Warm.Bot.304. -vildling, en. 
[I.l] (gart!; nu næppe br.) frugttræ, der er 
opvokset af en kerne (uden forædlende pod- 
ning) ; vildling. Have- Tidende. III. (1837). 116. 
-vinde, en. [II] (foræld.) vinde (trisse m. 
reb), V. hj. af hvilken kernestangen bevæges. 
OeconJourn.1757.653. VS O. MO. -værk, 
et. [IV] (jf. -maskine; fagl.) betegnelse for 
kernen og det maskineri, der overfører be- 
vægelsen fra kraftyderen til kernen. MO. 
LandbO.III.94. -æble, et. [I.I.2] (bot; 
nu næppe br.) kernefrugt m. fier frøede frø- 
rum og hindeagtige skillevægge mellem frø- 
rummene. Drejer. BotTerm. 112. jf. Lange. 
Flora.Lvii. -ælter, en. [II ell. IV] (fagl.) 
maskine, der baade udfører kerning og ælt- 
ning af smør. LandbO.Ill.94. -økse, en. 
[1.2] (arkæol.) økse, tilhugget af en flintkerne. 
Aarb.1919.161. HK'iær.VO.19. 

kernig ell. kærnig:, adj. ['k^rni(q)] 
{fra ty. kernig; til I. Kerne; nu næppe br.) 
kerne fuld. Moth.K434. || spec. (garv., jf. 
u. I. Kerne S.sj om hud: som har faste, 
stærke fibre. JFBergs.G.4. 

Kerning ell. Kærning, en. flt. -er. 
{vbs. til IV. kerne) \) (t3 ell. fagl.) som vbs. 
Moth.K435. Schand.UD.124. LandmB.II. 



Kertesvend 



304 



429. 2) (dial.) saa meget smør, som man 
faar af den fløde, der er i kernen ad gan- 
gen; ell.: saa meget smør, som man kerner 
ad gangen. Moth.K435. VSO. MO. Da jeg 
kun havde denne ene Ko, maatte Fløden 
staa skikkelig længe inden jeg kunde faa 
samlet til en Kærning. CLuth.FA.25. de 
fra Hjemmene tilsendte Kærninger Smør. 
Hertel.A.130. Feilb. 

10 kerre, v. se kirre. 

Kerre-gaard, en. se Kirkegaard. 
kerret, adj. se kirret. 
Kers, en. se Karse. 
Kersej ell. Kirsej, et. ['kBr(i)sai('J, 
•kir-] {ænyd. d. s.; fra eng. kersey, efter 
byen Kersey i Suffolk; fagl.) groft, kip- 
ret, uldent stof, som især benyttes til 
soldatertøj. EFont. Atlas. II. 436. ' VareL. 
(1807).li.45. en stram Damp af det halv- 

20vaade Kirse]. Rist. S. 225. VareL.H08. \\ i 
gen. brugt som adj. (ell. første del af ssgr.) 
En Kerseis Trøie. 750. Kirsejs Benklæder. 
Forplejn.1904.69. 

Kerte eJZ. Kærte, en. ['knrda, 'kæ-rcZa] 
flt. -r. {glda. d. s., no. kjerte,°oZ<Zw. kerti; 
fra mnt. kerte (ty. kerze j; vist af lat. charta 
i bet: væge; jf. kirtet) 1) fO, især om ældre 
tiders forhold ell. poet.) (stort voks) ly s 
ell. (sjældnere) fakkel. Moth.K435. *Hver 

30 Aften . . min Smaadreng lyste mig | Med 
Kerten til mit Leiested.Oe/iZ.BT.ifiS. *Med 
de hundred Kerters Glands | Altret straaler 
over Graven. Ing. DM.150. *Til Harper og 
til Fløiter under tusind Kerters Glands | 
Paa kostelige Tillie der træde vi vor Dands. 
Winth.VL199. *(ravet) skinned saa klart 
som den klareste Kærte. Drachm.SH.16. 
*de stirre med Længsel | Paa Borgens 
Kærter og Hyttens Lys. JPJac.I.316. 

40 JVJens.C.lll. || billedl., om noget lysende. 
*Island! underfulde Mø . . | Du sidder over 
dyb en Sø | I Skin af Heklas Kjærte. 
Orundtv.FS.IV.83. * Vorherres Himmel 
nøies jo | Med Dagens Fakkel, Nattens 
Kerte (0: solen og maanen). Winth.1.87. 
*Nu sprang Jasminen ud, | en natlig Kerte. 
HAhlmann.FD.26. som udtr. for lys (let) 
sindsstemning, haab, munterhed olgn.: *Her 
I sang ud af mit Hjærte . . | Tændte atter 

50 Haabets Kjærte. Oww(?<v.PiS. 7.547. *maatte 
Versets Kærter | saa Glans i andres Hj ær- 
ter. J'7i6e.SiS'.FJ. 2) (dial.) lysestage. Moth. 
K435. EPont.Atlas.III. 460. VSO. MDL. 
Feilb. OrdbS.(Ærø). Kerte- ell. Kærte-, 
i ssgr. (især foræld, og poet.) af Kerte 1, 
fx. (foruden de ndf. anførte): Kerte-flamme, 
-glans, -lys. -formet, adj. spec. (fagl.) 
om elektrisk lyspære (fx. til imiteret alter- 
lys), der ved form og størrelse, naar den er 

60 tændt, ligner en lysflamme. PolitiE.Kosterbl. 
^^/9l925.4.sp.2. -krans, en. (sj.) krans- 
( formet indretning), hvori der sættes lys. 
Spædelysene i de Hjortetaks Kærtekranse 
var tændt. Breum.FS.149. 
Kertel, en. se Kirtel. 
Kerte-svend, en. {oldn. kertisveinn) 



306 



kertet 



Kid 



306 



betegnelse for unge mænd, der forrettede 
pagetjeneste hos fornemme personer (fyrster 
olgn.J, bl. a. ved at bære kerter. Moth.K435. 
*Bag Hertug, Jarl og Ridder | Staae 
Kertesvende sma.a.. Ing.VSt.51. *Jeg ægter 
Tage Bolt. Har I Lyst at være med? | 
I kan være der i Kjærtesvendens Sted | 
Og følge mig med Blus til Brudehuset 
silde.Hrz. VL126. WinkelHorn.Overs.afSaxo. 
II.(1898).139. 

kertet, adj. se kirtet. 

Kerab, en. [ke'ru-'6] ogs. (nu sj.): 
['ke*rufe, -|ru'6] Meyer, jf.skansionen 'Ke- 
rub: Ew.(1914).L152. Éagges.IVJ54. Ing. 
VSt.214. (nu næppe br. (som ent.): Kerubim. 
JBaden.FrO. m. flt. -er. Ing.RSE.YII.187. 
Kerubin. vAph.(1759). m. flt. -er. Basth.GT. 
251 ). flt. -er ell. (især bibl.) kerubim (2Mos. 
25.22. Hebr.9.5 (1907 iKeruher). Oehl.XXV. 
99. Meyer.^). {ænyd. d. s. (Ez. 28. 14(15 50)), 
flt. cherubim (2Mos.25.18 (1550)), glda. 
cherubin som ent. flMos.3.24 (GldaBib.)) 
ell. flt. (2Mos.25.18(GldaBib.)); fra hebr. 
kerub (flt. kerubim j; jf. Grif; højtid., især 
relig.) (if. gi. testamente) himmelsk væsen, 
der optræder som vogter (med flamme- 
sværd; saaledes if. lMos.3.24 ved indgan- 
aen til Edens have); ogs. i al olm.: engel. 
han drev Mennesket ud, og satte Che- 
rubim Østen for Edens Have med et 
blinkende Sværd, som vendte sig hid og 
did, til at vogte Veien til Livsens Træ. 
lMos.3.24. 2Mos.25.18. *Cheruber fornem- 
me I Hans (o: digterens) dristige Stemme. 
Ew.(1914).III.89. Jeg hørte en Stemme, 
det var en Stemme fra Himlenl Den to- 
nede Vellyst i min Siel, som en Cherubs, 
der vækker en Død. Olufs. GD.88. *Ja, 
Adams Æt istemmer glad | Cherubers og 
Serafers Kvad. Grundtv.SS.1.52. Cherubens 
Kraft og evige Liv føler jeg i mit jordi- 
ske Legeme. HCAnd.y. 204. \\ overf.: (be- 
skyttende ell. spærrende) vogter. *de 
cri'tiske Cheruber (o: kritikerne). PalM. 
(1909).11.7. I Digterens Øjne er Christian 
den Vn en Barmhjertighedens, Fredens 
og Frihedens CYiervih. PLaurids.S.yiI.113. 
*Tid og Kum er to Keruber, | knejsende 
med Flammesværd. IIoffmann.(BerlTid.^^/9 
1922.Aft.3.sp.2). jf.: »Mellem hende og 
sig, som et Cherubsværd, | Sin trofa- 
ste Cithar han lægger. Winth.V.179. Ke- 
rub-ske, en. (fagl.) ske (fra renæssance- 
tiden), hvis skaft ender i et englehoved. JOlr. 
Drikkehorn og Sølvtøj. (1909). 96. FortNut. 
YT.288. 

Kerv, kerve, se Kærv, kærve. 

L Kesste, en. se Ketsjer. II, kesse, 
V. se n. ketse. 

III. kesse, v. se kisse. 

kessel, adj. se kissel. 

Kesser, en. se Ketsjer. 

Ketch, en. [kædj] flt.-er. {fra eng. ketch, 
se Kits) j^ en slags mindre, tomastet 
(lyst) fartøj af lign. rigningstype som en 
galease, en lille, uanselig, tætbygget skon- 



nertrigget Ketch. Pol.^kl924. 3. sp.l. jf. : 
(den) store, tidligere ketchriggede, nu 
af praktiske Hensyn marconiriggede Kut- 
ter. Sejlsport.1925.69. 

ketle, V. ['kædla] -ede. (fra ty. ketteln, 
afl. af kettel, dim. til kette, kæde) samle 
to stykker trikotagevarer, saaledes at de 
knyttes sammen maske for maske; maske. 
OrdbS. Ketle-maskine, en. (ogs. Ket- 
10 te!-. OrdbS.). maskine, der udfører ketle- 
arbejde. TJgeskr.fRetsv.l914.A.820. Ket- 
ler(ske}, en. person, som ketler (pas- 
ser en ketler maskine). Kbh.^^/iol904.4.8p.6. 
NatTid.^Vil926.M.10.sp.6. 

I. Ketse, en. se Ketsjer. 

II. ketse, V. (ogs. kesse. OrdbS.(8JælL). 
jf.Esp.l70. kejse. OrdbS. (sjæll)). (til Ket- 
sjer; dial.) tage (fisk) op, fange olgn. 
med en ketsjer (1). (træfiguren er beskre- 

20 vet af) de Tørvegravere , som kætsede 
den op under deres Arbejde. ^ar6.288i. 
380. Esp.170. OrdbS. (sjæll). Ketsjer, 
en. ['kæd/ør] flt. -e. (tidligere, nu næsten 
kun dial., med sideformer som: Ketse(r), 
Kætse(r). Moth.K80. VSO. Drachm.T.188. 
Fedders.S.I.113. Feilb. Ketsel. YSO. — i 
bet. 1 ogs. Kejser ell. (især) Kejs. Moth.KSO. 
NvHaven.Orth.93. vAph.(1759). MDL.263. 
HKaarsb.M.129. Rørd.(NatTid.^U1926.Aft. 

30 2.sp.l). OrdbS.(Sjæll.,Fyn). Kesse(r). EPont. 
Atlas.III.175. Junge. OrdbS.(sjæll).jf.Esp. 
170). (ænyd. kedtzele (Kalk.li.495),jf. mnt. 
kesser, ty. ke(t)scher (kesser, kessel), maa- 
ske fra eng. catcher (til catch, fange), i 
bet. i vel paavirket af ell. sammenblandet m. 
I. Kejs; sml. ogs. no. dial. kjessa samt sv. 
katsa, katse) 1) (især fisk.) ('fiske)redskab 
bestaaende af en stang, ved hvis ene ende i 
en ramme er fastgjort et pose formet yiet; 

40 brile (1). Moth.K8d. Kræbsfængerne binde 
(en fiaaet frø) i deres Ruser, Garnsækker 
eller Kætskere. Lre.^-ew-.FJ.^i. Ellebarken 
tages nu op af Kiedelen med en liden 
Kiesse. Stibolt. SF. 58. Fiskeriredsk. (1872). 
28. Drechsel.Saltvfisk.14. en Kætse til Bil- 
ler og et Net til Sommerfugle. Le^e6.IJ. 
106. Han løftede de smaa gyldne Fisk 
paa en Katcher. ORung.P.16. Esp.170. 
Feilb. OrdbS. (Sjæll, Fyn), jf.: Redskabene 

50 ere . . Kulkæsser med et Garn paa En- 
den, til at opfiske de smaae og smulnede 
Kul med. EPent.Atlas.III.175. Da han var 
syv Aar tog han fat med en Rejekejs. 
Gravl.J.54. 2) (sport.) redskab til brug 
ved forsk, boldspil (især tennis og fjerbold), 
oftest bestaaende af en med skaft (haand- 
tag) forsynet (oval træ)ramme, hvori der er 
udspændt et stramt net af (tarm)strenge. 
vAph.(1759). YSO. han (saa) hende . . 

60 svinge Ketcheren triumferende over sit 
Hoved. GyrLemche.FS.l. Gymn.II.104. 

Kett el-maskine, en. se Ketlema- 
skine. 
kev, adj. se ked. 
Khan, en. se I-H. Kan. 
Kid, et. [kia] Høysg.AG.138. best. /".-det 



X. Rentrykt w/x 1928 



20 



307 



kiddel 



Kig- 



308 



['ki8'8<] ilt d.8. ellf'åer (Clitau.PT.30); 
hest. f. -dene ['kifl'ana] (glda., æda. (som til- 
navn) kith, 8v. kid, oldn. ki9; jf. ty. kitze; 
eng. kid er laan fra nordisk) 1) om unge 
af forsk, dyr (drøvtyggere). \A) gedens 
unge; gedekid. Josias gav Folkets Børn 
smaat Kvæg, Lam og K\å. 2Krøn.35.7. 
Høysg.S.22. Imidlertid blev mit unge Kid 
til en gammel Geed, hvilken jeg ikke 
nænde at s\2igiQ.Rohinson.I.22é. *sluttes 
Foden i en Tøffel ind, | helst én med Perle- 
sting paa Kiddets Skind. Drachm.DD.60. 
i sammenligninger: let som et Kid hop- 
pede hun op ad Volden. Blich.( 1833 ).V. 169. 
Jeg var som et ungt Kid, der sprang 
hid og did, men ikke lod sig gribe. Fru 
Heih.EtLiv. 1.132. Bang.Udv.366. 1.2) om 
unge af forsk, andre dyr (især drøvtyggere) 
af spinkel, letløbende art (hjortedyr, gemse, 
gazelle). *Fisken leger i Sø og Dain . . | 
Og Raaernes Kid i Lunde. Grundtv.SS.II. 
22. Gemsen, der med sit unge Kid var 
tilsyne paa hiin Side Kløften. HCAnd.VII. 
205. *(om natten) er Tiden for Løven 
paa Jagt at gaa, | saa springer han efter 
Gazellens Kid. Drachm.UD.115. Brehm.DL. 
1.447.466. II (sj.) om harekilling. Angst som 
et Harekid under en Klapjagt foer jeg 
. . fra Kløft til Kløft. EhrencrKidde.(Berl 
Tid.^hl927.Sønd.3.sp.4). 1.3) (sj.) overf, om 
lille, spinkelt menneske (kvinde), man- 
ge tusinde Kroner, som det lille Kid (o: 
en kinesisk geisha) slet ikke har tjent paa 
uædel Maade. JVJens.A.II.28. 2) (I Ir.) 
i hest. f. navn paa en stjernefigur i stjerne- 
hilledet „kusken" (jf. Ged 3j. (Capella) blin- 
ker betydningsfuld i Kiddet eller Gedden 
paa Aurigas Skulder. Ing.RSE.VII.2 75. 

kiddel, adj. se kilden. 

Kiddili:e, en. ['ki9('%8] flt.-r. (ænyd.'ki- 
dik(e); /"m w<. kiddik, kiiddik) 2( (ukrudts)- 
plante af de korsblomstredes orden, Rapha- 
nus raphanistrum L. (ogs. ofte brugt om 
agerkaal og agersennep, jf. JTusch.39.227. 
290. LandmB.1.577. Frem.DN.269. samt 



(D&H.). {vhs. til I. kige (kikke); sj. før 
midten af 18. aarh. (jf. VSO.); især i ubest. 
anv.) I) vhs. til Lkige; især om hurtigt 
ell. flygtigt (stjaalent, hemmeligt) blik; 
ogs. (jf. bet.2): lejlighed til, mulighed 
for at kige paa ell. ind i noget. Moth.K98. 
*Selv sneg jeg Husets Væg mig tæt forbi, I 
Og gjorde gjennem Vinduet et Kig | 1 



Ager-kaal, -sennep;. JTusch.195.332.363. 
vAph.Nath.1.65. den langstilkede Korn- 
blomst og . . den gule Kiddike. HCAnd. 
VI.148. Det duftede af Hyld og af Kid- 
dike. Jørg.RB.33. Warm.Frøpl.241. 

kidle, V. se II. kilde. 

Kid-skind, et. [l.i] (især fagl.). Moth. 
K97. VSO. YilhAnd.BT.i2. Sal?lX.511. \\ 
hertil ssgr. som Kidskinds-kaabe (Ing. 
VSt.81), -støvler o/Z. 

Kieler-, i ssgr. ['ki-'lar-] afpropr. Kiel. 
-omslag, se Omslag, -ispriit, suhst. (ogs. 
-sprot. DanmFauna.XV.212. — sj. -spryt. 
Krøyer. (Da.Almeenlæsning. (1836). 22). Le- 
vin, -sprøt. Larsen), især kolL, om røgede 
(sild ell.) brislinger fra Nordtyskland 07- hol- 
stensk sild u. holstensk 2). Fra Liibeck . . 
Kieler Spruit. MCBech.U. 63. DanmFauna. 
XV.212. 

Kiertel, en. se Kirtel. 

Kig ell. Kik, et. [ki^] flt. (I br.) d. s. 



Brvideksimret. PalM.(1909).L256. Czar Pe- 

10 ter . . lagde sin By, hvor han mod Vest 
havde et lille Kik ud til Havet. Bogan.Il. 
182. Her oppe fra havde man det bed- 
ste Kig ned over Skrænterne ud over 
Søen. EmmaKraft. Sommer og Vinter. (1893). 
14. *Her er rart at gaa alene, | gemt for 
Kig fra G2idesi^e\le:FBartrums.JV.27. et 
Kig i en Bog. D&H. \\ overf. *Lad Gje- 
sterne os følge hjem . . | Og gjøre begge 
to et Kig (5.udg.(1873).108:\ Kik; i Sjæ- 

20 lene. PalM. Adam E. 1. 112. en Haandfuld 
Dokumenter, der yder et lille Kik ind i 
svundne Tider. Aakj.SP. Fort. || (jf. kige 
sp. 310^^) om (kort) besøg, visit, i hans Kuf- 
fert laa en Flaske Vin, for at han kunde 
traktere sin Far eller Onkel . . naar de 
gjorde et Kig ud til ham. HomoS.VD. 124. 
se et Kig ind til miglD&H. Rørd.S.171. 
i faste forb. faa kig paa, faa øje paa, 
live opmærksom paa noget (især: noget at- 

30 traaværdigt). han (fik) Kig paa en for- 
nemmere Pige . . og saa lod han Din Mo- 
der sidde.HFEw.JF.L298. (de havde) tittet 
over Havegærdet . . for at faa Kig paa 
et eller andet. Pont.FL.155. ved nærmere 
bekendtskab får jeg øje på forskellen mel- 
lem kinesere, japanere og siamesere, og 
endelig får jeg indenfor hver av disse na- 
sjoner kik ]pk individerne. Jesp.M.3. have 
kig paa, have sin opmærksomhed rettet imod 

40 en (noget); især, dels: have lyst til at faa, 
opnaa noget. Bøgh.DA.VII.lO. Han havde 
i mange Aar haft Kig paa Stedet. JVJens. 
SN.32. Skraa-Poul havde altid haft Kig 
paa mig, og jeg havde saamænd heller 
ikke noget videre mod hsLm.Buchh.SP.211. 
dels: følge med spændt interesse p. gr. af 
mistanke, mistillid olgn.Drachm.D.lOO. Lige- 
fra den første Stænderforsamlings Aab- 
ning havde den nationalliberale Opposi- 

50 tion stærkt Kik paa Mynster som Kon- 
servatismens sikre Msind. HSchwanenfl.M. 
11.85. Jeg tror nu, at Politiet her i Rom 
har Kig paa hende. Leop. FL. 11.79. staa 
paa kig, (1. br.) staa paa lur. Ikke stod 
du paa Kig? SMich.Dø.75. jf.: Ingerd krøb 
strax igiennem Veggen ind igien, og saa- 
ledes spilte de nogle Gange Kik med hin- 
anden. Suhm.Hist.I.420. 2) (1. br.) konkr., 
om en aabning i de nærmeste omgivelser, 

fi^ igennem hvilken man har udsigt; kighul, 
de varmer igen Toøren, smelter sig et 
Kig i Rudernes Islsig.Bregend.AS.103. Inde 
i Skoven . . lige ud for Bænken foran det 
nu tilgroede Kig over Søndersø. -FZewrow. 
SE.88. Kig- ell. Kik-, i ssgr. (jf. kige-) 
af I. kige (kikke) (sml. dog Kighoste;. 



309 



kige 



kis:e 



310 



I. ki^e, V. ["ki-qa] Eøy8g.AQ.181. præt. 
(uden for dial. nu især arkais.) keg [ke'q] 
Høysg. AG. 91. (Eolb. Skiemt. E8r . Blich. 
(1920).XI.169. Winth.HF.223. Bagger.I. 
127. Drachm.DJ. 11.293. Blaum.AH..viii. 
Oravl.Øen.lO. Søiberg.LL.9. Feilb.) ell (nu 
si.) -ede (Joh.20.11(1907: kiggede^. Holb. 
kandst.I.e. Robinson.L237. Heib.Poet.II. 
148. HCAnd.V.14. VBergstrøm.M.69. jf. 
VSO. MO.); part. keget ['keqa«] (Blich. 
(1920).VI.29. jf. VSO. MO.) ell.(jy.) ke- 
gen (Høysg.AG.91. Feilb.) ell. (nu sj.) ki- 
get (LTtd.1745.453. Høy8g.AG.91. Ing.EF. 
III.102. SvGrundtv.FÆ.IL216. jf VSO. 
MO.). vbs. jf. Kig. — kikke, v. ["kiga] 
Høysg.Anh.20. (nu oftest skrevet kigge. Rey- 
nikeFosz. (1 747). 540. Blich. (1920). XVIII. 
174. CBernh.NF.XIL139. PalM.TreD.296. 
320. Kierk.IV.lS2.VII.449. Pont.F.I.213. 
PoUVsl921.3.8p.6. jf. Mikkels.Sprogl218). 
-ede. vbs. jf. Kik (se Kig), {ænyd. kiige, 
kicke, SV. kika, no. kik(k)e, mnt. kiken; 
vist lydord, jf. kaage, kukke, ty. gucken, 
kucken; jf. Kikkert || i alm. spr. er kikke 
(kigge) nu eneraadende, kig e er uden for 
dial. (Feilb. Brenderu'p.§9) nu kun arkais. 
skriftform) 

1) intr.: se (interesseret, nysgerrigt) paa; 
især: betragte fra et skjulested ell. med 
stjaalne blikke, ell. se paa gennem en min- 
dre aabning (sprække, hul olgn.); under- 
tiden ogs. (tidligere især i formen kikkej: 
kaste et flygtigt (og ligegyldigt) blik paa. 
Maria stod udenfor ved Graven, og græd; 
og som hun græd, kigede (1907: kiggede) 
hun ind i Graven. Joh.20.11. *Hun aabner 
Dørren, ind i Senge-Kamret kiger. Eolb. 
Paars.256. nu kastede de op i Bøger, nu 
kiigede de udi Landkorte. sa.Kandst.1.6. 
*Han (o : jægeren) standser og kiger, | Til 
Byttet sig sniger. Etv.(1914).III. 30. En 
Ræv . . keeg efter de forbiflyvende Fugle. 
Blich.(1920).XL169. (Pierrot) kommer ind, 
kigende i et Telescop, som han holder 
op i Luften. Eeib.Poet.IL145. *Hun kik- 
kede fra Ruden | Ud i det natlig Dunkle. 
Aarestr.SS.II.174. *Ofte keg | frem under 
Grenehanget Hjorten. Drachm.DJ.II.293. 
Hun sneg sig derhen og keg gennem 
^øgléhvXiet. EmilUasm.PB.159. kig ell. 
kig-kigl udraab til en, som man kiger til 
fra et skjulested olgn.; kuk; tit-tit. *I Busken 
ind tidt Adam sprang fornøiet, | Og raabte 
til sin Mo'er fra Skjulet: K.i\L.PalM.IV.45. 
jf.: Paa en Pynt ligger Gudhjem, midt 
paa den lange Nordøstkyst, kan se til 
dens Ende baade opefter og nedefter og 
ses oppefra som nedefra, og kig kig, Chri- 
stiansø l^ar&TwWs/.iP^«5. 75. II billedl. *Man 
ikke altid bør i Sandhed dybt at kige. 
Anti-Spectator.eS. Hvad har vel (ungdom- 
men) seet, den har jo kun kigget ind i 
Yeråen. Kierk.IV.132(jf. Kik-in-die Welt;. 
jf. sp.310^^: *Nysgjerrig Morgenstjernen | 
Keeg over Skovens Rand. Winth.EF.223. 
Aakj.Eejmd.57. \\ talem. kige for dybt i 



bægeret, glasset osv., se III. dyb 1.8; 
jf. ogs.: (de) havde kiget meget mere i 
Glasset end i Bøgerne. SvGrundtv.FÆ.II. 
216. Det store Velkomstbæger indbyder 
gemytlig til at kigge tit i Glasset. VVed. 
BB.142. kige en i kortene, i papi- 
rerne, se Kort, Papir, kige i ens potte 
olgn., se Potte (jf. Kig-i-Pot, Pottekiger^. 
kige i vejviseren (ell.(l.br.) almanak- 

10 ken. D&E.) efter, se Vejviser. || i videre 
anv., i forb. som kige ind til en olgn., 
(dagl.) aflægge et (kort) besøg hos en; se ind 
til en. *Sad jeg ved Arbeid, mørk i Sind, | 
Du kigged gjerne til mig ind. PalM.TreD. 
320. *Kig indenfor hos os en Dag, naar | 
det falder selv Dem mest belejligt. 5ød&. 
GD.119. det (er) aldrig før passeret, at vi 
har kigget op paa en Udstilling, Dagen 
før den skulde aabne, og fundet alt i Or- 

20 den. PoU^/sl921.3.sp.6. ]eg kiger nok her- 
hen i morgen \ || om ting, især i forb. kige 
frem, komme til syne bag noget; rage (del- 
vis) frem. *det stille, tækkelige Hiem, | 
Som hist fra Birkelunden kiger frem.Rein. 
45. han (havde) blaa Strømper, der kig- 
gede en Smule for meget frem under Ben- 
klæderne. Bang. Udv.80. en lav Fiskerhytte 
kigger ud mellem sine ^Hyldebuske og 
brune Garn. NJeppesen.B.5. jf. : Satiren . . 

30 kigede . . hist og her frem. Blich.II.669. 
2) (nu kun i faa tilfælde) trans. anv. af 
bet. 1. *hun har i Porten holdet, | Og er 
kikked for og bag (o : af toldbetjente). Sort. 
(SamlDanskeVers.^VIL221). *Det ey til- 
lader mig min høye Caraeteer, | At kiige 
nogens R ? * *, at sætte Folk Clisteer. Eolb. 
Paars.166. \\ i forb. m. adv.kige af, (sj.) 
se nøje undersøgende paa. VSO. (u. Afkiger j. 
Damerne . . kiggede al Ting nysgærrigt af. 

^ FIsraelsen.Ragna.(1900).90. kige en bog 
igennem (o: læse den flygtigt) \ jf. : *Hand 
kundegiennemkigejNaturensheleRige. 
Brors.75. kige ud, (jf. bet. 3.i; især dial.) 
udsøge. Feilb. OrdbS.(Fyn). Naar en Orang- 
Utan vil have sig en Rede og en Seng, kig- 
ger den et bestemt Træ ud. Eornaday. Fra 
NaturensVidunderlande.(over8.1926).186. \\ i 
faste forb. kige en hare i lejet, i sædet 
olgn., (jæg.) opspore, faa øje paa en (stille- 

50 siddende) hare. Moth.K98. det er ikke nok 
at vide, hvor Man skal søge Haren, Man 
maa ogsaa kunne see ham; og derfor 
ville vi . . give Begynderen Anviisning til 
at kige ha.m. Blich.(1920).XVII.32. Den 
slemmeste Hare jæger, næst efter (ræven) 
er Ørnen . . Naar Jorden er bar, kan han 
ikke kige Haren i Sædet; men kun gjøre 
Jagt paa den, som ved et eller andet Til- 
fælde allerede er kommen paa Benene. 

60 smst.23. smst.190. VSO. e.br. jf.: Hun har 
nu gaaet saa længe paa Sporet, indtil hun 
rigtig har faaet det (o: et elskovs forhold) 
redet ud, og keget dem i Leiet (o: grebet 
dem paa fersk gerning). Blich.(1920).V 11.29. 
kige stjerner, (dagl.; især spøg.) se paa 
stjernerne (gennem en kikkert). Oehl.A.166. 



20* 



811 



kiit^e 



Kik 



312 



VSO. MO. D&H. uegl: stirre (aandsf ra- 
værende) op i luften, naar en Mand, der 
gaaer og kigger Stjerner, falder i et Hul. 
Jiierk.VII.449. i uatr.for forelskelse, svær- 
meri: Hånd hafde saa meget hellere maat- 
tet lade vore danske Nymphers Skiønhed 
uden for Qvæstion, som hånd ey var for- 
sendt til Norden for at kicke deris Stier- 
ner. Klevenf.JRJ.194. denne sværmeriske 
Attraa, der kigger Stjerner i den Elskedes 
Ø'ine. BT.^yd922.12.8p.l. om forsk, domme 
i pantelege : Legeb.I.b.55. IIjLegeb.89. 

3) refl. anv. af bet. 1 ell. 2. 3.1) (jf. bet. i) 
i forb. m. adv., især i forb.som kige sig 
om(kring), (dagl.) se i forskellige retnin- 
ger for at undersøge noget. Jeg spidsede 
Øren, kigede mig omkring, men kunde 
hverken liøre eller see noget. Robinson.I. 
237. Pont. F. 1. 2 13. (han) kunde ikke lade 
være med at kigge sig lidt omkring i 
Stuen med et af sine smaa, skæve Side- 
blik. sa.LP.yiIL2 60. li kige sig ud, (jf. 
u. bet. 2; 1. br.) udsøge sig. hun har . . faaet 
-sig saadant et glat Ansigt (o: en ung mand) 
kikket ud med en Smule Fnuk paa B.2i- 
gen. Blich.(1920).XV.14. han listede om- 
kring og kiggede sig et Dyr ud. Wied.BS. 
162. 3.2) (sj.) m. præd. *veed I ei . . man 
kiger sig starblind i Skumring. Biber.II. 
129. 

II. kig^e, V. ['ki-qa] -ede. (ænyd. (som 
vbs.) kigen, sv. (dial.) kika (f kikna), no. 
kike (dial. kikja, kikna^, mht. kichen, jf. 
mnt. kychen, ty. keuchen; lydord; ordet har 
vistnok ikke været i brug i 19. aarh., brugen 
i nyeste tid beror paa tilknytn. til Kighoste; 
sj.) hoste med en hvinende lyd (i de 
senere stadier af kighoste), en pibende Ki- 
gen i Brystet. Aaskow.MII.303. Nogle af 
Børnene „kigede" endnu i flere Maane- 
der. Ugeskr.f.Læger.1925.223. 

H.fge- ell. (nu næsten kun) Kikke-, 
i ssgr. af I. kige (jf. Kig-^. -glas, et. 
{ænyd. kickeglas; 1. br.) om lup ell. kikkert; 
ogs. om briller (monoele). (han) beseer Ma- 
dame Papilions Pige med etKiige-Glas. 
Skuesp.V.245. *Tør Kigeglasset flittig af, | 
Og skue hen over Rsivl CFrim.SS.41. VSO. 
MO. S&B. II d. s. s. Kigvindue. VSO. -hul, 
et. se Kighul, -nolo, en. ^ nolo i Vhom- 
bre, spillet (efter at der er sagt pas rundt) 
af fjerdemand, som skal tage talonen op og 
(uden at ordne kortene) afgøre, om han kan 
spille nolo paa 9 af dens 13 kort ell. vil ka- 
ste spillet mod at give en bet (jf. Grav- 
gang i;. BerlTid.^^i'il922.Aft.3.sp.4. 

Kiger, en. se Kiker. 

Kige- ell. Kikke-toj, et. (vulg.; l.br.) 
som omskrivning for: øjne. Den So (o: en 
kone) . : har ogsaa i sin Tid havt glat 
Ansigt og blankt Kikketø]. Schand.F.72. 
Skal saadan en Smule Dreng allerede be- 
gynde at sætte Kikketøj op? smst.308. 

kigge, V. se I. kige. 

Kigger-ært, en. se Kikerært. 

Kig-koiste, en. ['ki-, sj. iki()q-] (dial. 



King-, K\nk: Moth.K104. Agerbech.FL.208. 
Feilb. OrdbS.(Fyn)). {sv. kikhosta (fsv. ky- 
kehosta^, no. kikhoste; jf. eng. chincough, 
rwwf. 'kinkhoste samt <y. keuchhusten; til 
II. kige) smitsom sygdom, som især angriber 
børn og navnlig ytrer sig ved voldsomme, 
krampagtige hosteanfald; Tussis convulsiva. 
Moth.K98. *Tør jeg besvære Aftenposten | 
Med ringe Raad imod Kiighosten. Wess. 

10 261. Panum.381. 

Kig- ell. Kik-hal, et. (^ Kige-. Moth. 
K98). lille hul, gennem hvilket man (især: 
skjult) kan kige. vAph.(1759). Kikhullerne 
paa Skilderhuset. ikf£.i8^^.5^. jeg lagde 
de opvarmede Kobberskillinger paa den 
frosne Bude og gjorde Kighuller. IfCAwd. 
V.143. Han gaar hen til Fortæppet og 
ser gennem Kighullet ud paa Tilskuer- 
pladsen. Piei;in.I)(T.i6J?. II billedl. Nagasaki 

20 . . var Hollændernes Handelsplads . . og 
derved atter Japans Kighul til Omver- 
denen. VilhRasm.Japan.(1903).115. Øjnene, 
Sjælens Kighuller. AUhrskov. Folk. (1925). 
104. -in-dSe-liVelt, en. se Kik-in-die- 
Welt. -i-Pot, en. {jf. nt. kiek in den pott; 
sj.) pottekiger. *Lad Danmark være nok 
saa Lidt, | naar det os selv tilhører . . j 
naar ingen fremmed Kig-i Pot | kan blande 
sig i Stort og Smaat.P/ow^.A^/S.50. -kasse, 

30 en. (1. br.) perspektivkasse (jf. Kukkasse^. 
Ing.KE.II.96. en til Fornøielse tjenende 
optisk Kikkasse. Paparbeideren. (1835). 93. 
(hattehullet i en mølle) var som en stor 
Kigkasse, der tilhørte åem. Gjel.M.71. 
-kure, en. [-jku-rø] (ogs. (skrevet) -kurv 
[-jkor'v, -jkorWa] {2. led er vistnok Kure, 
vagt; foræld., nu sj.) udkig; udkigstaarn; 
(mindre) fæstningsværk med udkigspost (sml. 
Kikkenborgj; jf. (vistnok m. hentydning til 

40 den ndf. omtalte anv.) : Hans faste Kastel 
og Kigkure var indtaget af en fjendtlig 
Magt. Markman.PB.9. || især som navn paa 
to fæstningsværker, bastioner i KbhJs ned- 
lagte voldlinie (Gamle og Ny Eakkure), 
henholdsvis paa Sjællands- og Amagersiden, 
ved havneløbets udmunding i Kallebodstrand 
ved nuv. Langebro (jf.: Køken korfs reve- 
lin paa stadens fang. Cit.l686.(KbhDipl. 
VII.129). den saa kaldede Kiichen korb 

50 langs med glacien. Cit.l726.(smst.VII1.661). 
Kykkenkurven. Cit. 1739. (NytArchiv f. Sø- 
væsenet.1844.463). Calleboe Kiøkkenkurvs 
Vagt . . skal føre Navn af Christianshavns 
Boms Ysigt.MR.1810.602). den saakaldte 
Kikkurv paa ChTistianishsLyii. MR.1839.202. 
FHendriksen.Kbh.Billederfral 9.Aarh.(l 924- 
27). 2. 106. 111. nu (fra 1914) som navn paa 
en gade paa Christianshavn: Kigkurren. 
Krak.1927. 1.397. -vindne, et. (nu 1. br.) 

60 især om lille vindue i en dør ell. væg mel- 
lem to stuer (jf. Kigeglas^. Moth.K99. de 
(var) icke fra Dørren . . og gav nøye agt 
paa ald eders Discours igiennem Kick- 
vindevet. JRPaulli.Kandest.B3'-. VSO. 

I. Kik, et. se Kig. 

II. Kik, subst. [kig] uden bøjning ; kun 



313 



Kik 



Kikkert 



314 



i forh. m. Kak [ka^] {dannet efter ^z/.kichern 
und kachern; sml. ogs. pik og pak olgn.; 
8j.) (undertrykt) latter; fnisen. *I)er 
indenfor redtes det Brudegemak | Af Møer 
og Terner, med Kik og med Kak — | „Jal 
fniser kun II" sagde Ksip. Bagges.V.121. 

III. Kik, subsi, se IV. Kikker. 
Kike, en. se II. Kikkert. 
Kike-borg, en. se Kikkenborg. 
Kiker, en. ['kigar, ogs. >ki-^ar] flt. -e. 

{ænyd. kicher (HansChristensenBartsker.En 
LidenBog.(1596).233); jf. sv. kikårt; gennem 
ty. kicher fra /al cicer, sml. gr. krios; nu 
næppe br.) rf.s.s.Kikerært. Kikker: ID Just. 
Bavevæsenet.III.(1774).49. Man tager Ki- 
ger e eller Erter. Werfel.Fiskerb.71. Ki- 
ker-ært, en. (nu næppe br. Kigger: Have- 
Avis.l8åo.l32.sp.l. Kik-. EJorlin.FloraMa- 
celliHortensis.( overs. 1786 ).S8). ^ (frø af) 
Cicer arieiinum L.; kaffeært. Funke. (1801). 
11.339. Warm.Frøpl.322. LandbO.III.97. 

Kik-in-die-Welt, en. [kigendi'vælcZ] 
07. ænyd. kik i verden (Kalk.l V.8P); fra 
nt. kiek in die welt (ty. guck-in-die-welt^; 
talespr., nu 1. br.) ung, uerfaren person; grøn- 
skolling. Jeg er endnu kun en Kik in die 
Welt. Blich.(1920).XIX.l 7. om enhver Kik- 
in-die-Welt skulde have Lov til at ..kon- 
kurrere med gamle Skatteborgere. Gold- 
schm.III.452. Meyer. ^ jf.: „Store, store 
Barnl" sagde hun . . „Lille, lille Kig-in-der 
Weltl" Da var det . . at Grev v. Scheeles 
Elskov brød frem. Wied. S. 121 samt: en 
„Kick in die litterarische Welt" . Heib.Pros. 
X.314. 

II. kikke, v. se I. kige. Kikken- 
borg;, en ell. et ( MGalschiøt. Helsingør. 
(1921).44). (t Kike-. Moth.K99). {ænyd. 
kicke(n)bor(ri)g, jf. ogs. HistMKbh.1 11.44. 
77; til I. kige; foræld) højtliggende udsigts- 
punkt, udsigtstaarn olgn. (jf. Kigkure^.Mo^/i. 
K99. II især som benævnelse for udsigtstaarne 
paa hustage, navnlig i Helsingør i sund- 
toldstiden. Til Udkik efter ankommende 
Skibe, have nogle Huse (i Helsingør) smaa 
Taarne og Pavillons paa Taget, hvilket 
de kalde Kikkenborge. EPont.Atlas.Il.283. 
AarbFrborg. 1924. 47. BornholmsAvis. '^/la 
1926.14.sp.l. 

I-II. Kikker, en. se 1 og II. Kikkert. 

in. Kikker, en. se Kiker. 

IV. Kikker, pi. (ogs. Kykker. JLMan- 
sa. Have - Katekismus. ( 1 787). 85. Vothmann. 
Hangedyrkning. (overs.l817).216). sj. i ent: 
Kik. JTusch.331. Feilb.III.77. Kikker. Dan- 
marksFrugtavl.( 1925). 526. {jf. nt. kiker, 
nonnetitter ( Vothmann. Garten-Katechismus. 
1.(1784). 115), kickerappel, syrligt æble, 
samt (?) SV. dial. kik, brystvorte (sml. Nonne- 
tit j; dial., især sdjy.) navn paa en æblesort: 
nonnetitter (og lign. sorter). CMatthies. 
DF.IL319. \\ oftest i forb. romerske kik- 
ker. .JLMansa. Have-Katekismus.(l 787). 85. 
DanmarksFrugtavl.( 1925 ).526( fra Als), jf: 
Rommerske Kiggers. Cit.l795.(smst.l8). 
sml.: Et Flaskeæble kaldes paa Als non- 



tit(ter) og ved Felsted i Sundev. rommes- 
kik(ker).JTu8ch..331. Feilb.III.77. 

I. Kikkert, en. ['kigar^i] Høysg.Anh. 
20. (f Kikker. KSelskSkr.V 1.130). flt. -er. 
{ænyd. kikker(e), sv. kikare, no. kikkert 
(dial. kikar^' fra nt. kiker; til I. kige || om 
formen Kikkert se Sandfeld.S.^61) in- 
strument, bestaaende af en sammen- 
stilling af linser (linsesystemer) med op- 

10 tisk akse i samme rette linie, v. hj. af hvilket 
man ser fjerne genstande under større syns- 
vinkel (og derfor tydeligere) end med blotte 
øjne (jf.Fiern-glsLS, -rør og Serørj. En Astro- 
logus med en Kikkert; som observerer. 
Holb.Sgan.6sc. *Du meener vel at Folk 
den Tiid og Ævne har, | At de kand deres 
Børn paa runde Taarn opføre, | Hvor de 
skal Kikkerter og Perspectiver røre. Anti- 
Spectator.131. Robinson. 1.2 52. AWHauch. 

20 (1799).346. *Tag Kikkerten frem og stir dig 
blind. Heib. PoetS. (1848). VII. 250. OpfB.^ 
III. 469. hollandsk kikkert, se hol- 
landsk 3. II overf. J UP aulli.N. 7 7.* (samtidens 
forhold) kan vi jo ej bese | i Historiens 
fine Kikkert. Schand.SD.157. dette Anholt 
. . det er Danmark, set gennem Spottens 
omvendte Kikkert. Brandes.I.61. || talem. 
faa i kikkerten, faa øje paa, opdage 
(v. hj. af kikkert). *Hr. Ponto hende fik | 

30 I Kikkerten, og sprang, saa snart hånd 
kunde kiende, | At det var Fikke selv, af 
Vognen hen til hende. Prahl.BJ.48. der 
indtraf . . en ret komisk Scene mellem en 
Dame og hendes Halvdeel . . fordi denne 
i al Gemytlighed havde faaet nogle ba- 
dende Nymfer i Kikkerten. FolketsNisse. 
^yd862.7. D&H. have i kikkerten, (jf. 
sv. hava i kikaren ^ se paa noget gennem 
en kikkert. For Tiden har (observatoren) 

4Xi særlig den i Odessa opdagede Komet i 
Kikkerten. Pol.^/iil911. 4. især overf.: man 
seilede nu for det Meste, som man bedst 
kunde, og i Mags-Veir kom Brødrene al- 
tid et godt Stykke forud, men naar hun 
saa kulede op, hentede Thore dem ind 
igien . . de var sjelden sammen, men havde 
dog immer hinanden i Kikkerten. Grundtv. 
Snorre.II.204.jf.: man maa have detHøie- 
ste og Dybeste om ikke just for Øie, saa 

50 dog i Kikkerten. sa.i)F.IF.(5jf. spec. (jf. 
have kig paa u. Kig 1) dels m. h. t. noget, 
man har lyst til at faa: De har denne 
smukke Pige i Kikkerten. Skuesp.III1.18. 
(hun var ikke den rigeste og) derfor heller 
ikke den, han hidtil nærmest havde haft 
i Kikkerten. Ponli.P.IIJ.50. Feilb. dels: 
være paa sin post, være mistænksom over 
for; have et godt øje til. Jeg vil bestandig 
have dem i Kikkerten, og tvinge dem til 

60 at underskrive hver sin Contract. Skuesp. 
V.67. jeg har ham i Kikkerten — jeg 
faaer nok Ram til ham engans. Ing.ÉF. 
VII.135. denne Udeblivelse fra Sessionen 
var nok til, at Politiet, der . . havde ham 
i Kikkerten , kunde sætte ham fast. Pol. 
^^/ 1^1908. 6. Feilb. undertiden i forb. have 



315 



Kikkert 



kikse 



316 



lumsk i kikkerten: Rantzau.D.Nr.84. 
hun havde . . alle (præster) lumsk i Kik- 
kerten! For hvis de ikke vidste af hj ærte- 
skærende Tilfælde hjemme hos dem, be- 
viste det maaske blot, at de ikke søgte 
dem op. Sick.JomfruEl8e.(1905).17. sætte 
kikkerten for det blinde øje (jf. for- 
tællingen om Nelson under slaget 'A 1801), 
lade, som om man ikke ser noget; ikke ville 
tage hensyn til noget. D&H. med over- 
vejende Hensyntagen til (A. S. Ørsteds) po- 
litiske Færd satte (man) Kikkerten for 
det blinde Øje ved Beskuelsen af hans 
praktisk-videnskabelige Livsværk. FDahl. 
(BerlTid.^yiol922.Aft.3.sp.3). Københavns 
Kommune har i de senere Aar ikke sat 
Kikkerten for det blinde Øje overfor Ud- 
viklingen i Omegnen (o: byggeriet). smst. 
Vil925.M.l.sp.4. 

II.Kikkert, en. [ikigarci] (^Kikker. VSO. 
Feilb. Kike. j/.Ildkike samt (jy.)kili.Feilb.). 
ftt. -er. (ænyd. kicker; fra mnt. kike, nt. 
kicke(r), jf. ty. kieke; af uvis oprindelse; 
jf. Ildkikkert samt fyrkik (Feilb.); nu kun 
dial.) beholder med gløder ell. varmt vand 
til opvarmning af fødderne, de af 
Qvindekiønet brugte Kikkerter. ExtrRel. 
^y 71722.5. vAph.(1764). VSO. Feilb. 

Kikkert-, i ssgr. af I. Kikkert; fx. 
(foruden de ndf. anførte): Kikkert-foderal, 
-glas, -holder, -mager, -næse, en. (med.) 
misdannelse af næsen ved arsammentrækning 
af den bruskede næseskillevæg, saaledes at 
næsespidsen skydes som en kikkert ind i næ- 
sehulens forreste aabning. Klinisk Ordbog. 
(1921).127. -sisrte, et. ^ om det forhold, 
at man ved skydning til søs med langtræk- 
kende kanoner sigter gennem en paa kano- 
nen fastgjort kikkert. SaUXIlI.836. -sta- 
tion, en. ^ særligt rum i (sø)fort med 
kikkerter indrettede til maaling af afstanden 
for skydning. OpfB.UL169. AKohl.MF. 
1.14. 

I. Kiks, en. [kegs, 1. br. kigs] (nu sj. 
Keks. Hrz.XVI.211. Salonen.III.(1841).218. 
m. eng. flt.-form: Cak&s. MR.1849.80. Meyer. ^ 
132). p. d. s. {fra eng. (ftt.) cakes, j/". Kage) 
lille, fladt, rundt ell. firkantet stykke 
bagværk, bagt af (rug- ell. hvede)mel uden 
hævelse (jf. Biskuit og Hundekiks^. Hrz. 
XV 1. 2 11. Musklerne spændte i den Grad, 
at de brøde Knæskallen, som var den en 
Yi\ks.lICAnd.Breve.II.647. Kongen (var) 
ikke til at faa bort fra Stedet. Han lod 
sig give nogle Kakes og blev siddende 
til langt ud paa Bagen. ESkram.IIG.59. 
VareL.^85. 

II. Kiks, en (JBaden.FrO. Billardb.16. 
Lundb. se ogs. u. bet. l.ij ell. (nu især i bet. 1) 
et (Si&B. jf.D&H. Saaby.'), [kegs, ogs. 
kigs] ilt. d. s. ell. (dial.; i bet. 2) -er (Jak 
Knu.F.137. Bregend.AS.109. Feilb. OrdbS. 
(Møn, Loll.-Falst.)). (i bet. 1 fra fy. kicks, 
af eng. kicks, flt. til kick, stød, spark: i bet. 2 
vistnok vbs. til kikse 2) 1) fejlagtigt stød 
ell. spark. 1.1) (billard.) fejlstød (ved at 



spidsen af køen glider af paa ballen), det 
sidste ulykkelige Stød, som faldt ud til 
en meget høitidelig Kiks. Ew.Overs.afMax 
Vind og Consorter. (1 782). 241. Billardb.16. 
1.2) i fodbold: skævt spark; spark, som 
ikke rammer (jf. Kikser^. Byskov. FR. 
PoU^U1927.6.8p.3. 2) (dagl, især dial.) 
løjer; skæmt. Gadeordb.^ unge Mennesker 
var . . saa fuld af Kigser i vore Dage. 
10 Aakj.B.162. Feilb. j| især i forb. gøre kiKs 
med (ell. til. JakKnu.F.137), drive spas, 
løjer med; ogs.: gøre kur til. *han . . | Gjorde 
Miner, Kix og Knix, | Kiælen som en 
Due. Grundtv.Saxo.II.34. nu og da gør 
(han) lidt, skal vi sige Kiks med hende. 
EJuel-Hans.H.226.(skomagerdrengen)tænk- 
te paa den Dag, da han kunde blive Svend. 
Saa skulde man have Ur paa og kunde 



gøre Kiks med I'igerne.AndNx.M.13. || 
(dial.)omsmaabedragerier; kneb; puds. 
Feilb. Kværnd. OrdbS. ( Loll.-Falst). k.i^»e, 
V. ['kegsa, ogs. 'kigsa] -ede. vbs. -(n)ing 
(D&H.), jf. Kiksen, (i bet. 1 fra ty. kicksen, 
afl. af kicks (se 11. Kiks^; i bet. 2 maaske 
af anden oprindelse (jf. II. Kiks 2)) 1) (jf. 
II. Kiks 1) støde, sparke skævt ell. fejl. 
1.1) (billard.) om stød, ved hvilket (spidsen 
af) køen glider til siden, saa kuglen rammes 
skævt og faar fejl retning. Saatit som nu 

30 Max skulde støde paa sin Bal . . trædte 
de ham paa Benene; hvorfor han i Al- 
mindelighed feilede hver anden Bal, eller 
end og kikseåe. Ew.Overs.afMaxVindog 
Consorter.(1782).241. R. spiUede ham stedse 
mere og mere sønder og sammen i Bil- 
lard. Rigtignok paastod han, det kom 
kun af, at hans Kø altid vilde kikse. 
Budde.F.441. Billardb.16. 1.2) (sport.) om 
fodboldspiller: sparke uden at ramme bolden 

40 ell. saaledes, at denne ikke faar den tilsig- 
tede retning, anden Bagmand (var) uhel- 
dig og kiksede lavt regnet 9 å 10 Bolde. 
Fol.^^/nl901.2.sp.6. Fejlspark og Kiksinger. 
smst.^^/sl903.2.sp.7. Begge backs kikser, og 
K. A. er saa benovet, at han helt glem- 
mer at aflevere. Idrætsbladet." /sl921.1.sp.5. 
2) (jf. II. Kiks 2; dagl.) drive løjer, 
skæmt (især: med personer af det andet 
køn); gøre kur: flirte. *Se, hvor de 

50 svanse og kixe! | Se, hvor de knejse og 
knixe. Grundtv.PS. III. 124. „De smigrer 
altid Damerne, det er bare Kikseri." — 
„Han kiksede da han var ung . . og han 
kikser nu, han er gammel." CDangaard. 
Frisind.(1906).78. Nabokonerne (kom) ren- 
dende og fortalte hende, at hendes Mand 
kiksede med den og åen.AndNx.FF.79. 
da jeg ingen unge Mænd kender, er jeg 
begyndt at kikse med en Student, som 

60 bor i Pensionatet paa den anden Side 
G&åen. KBirkGrønb.BS.235. jf: Han fan- 

gede . . et Smil om en blød Pigemund, 
an fik paa engang en lidt flov Fornem- 
melse af, at saadan havde han vist gaaet 
og smaakixet med adskillige i de sidste Par 
UmiLtter. ThBarfod.EnHjærtefejl.(1924).ll. 



317 



Kikser 



Kilde 



318 



Kikser, en. (fodbold-jarg.) til kikse I.2: 
kiks (II.I.2); forbier, jf. NatTid.Vil921. 
Aft5.spA. Kikseri,'et. vhs. til kikse, 
især (dagl.) til kikse 2. (der havde) ikke 
været den allermindste Smule Kixeri mel- 
lem dem. HomoS.GL.258. CDangaard.Fri- 
8ind.(1906).78(se u. kikse 2). 
Kik-ært, en. se Klikerært. 

I. Kil, en. [ki'Z] ftt.-t, {ænyd.d.s., no. 
kil, oldn. kill; egl. sa. ord som I. Kile; jf. 
Kejle) 1) (kun som (led i) stednavn, fx. 
Kiel, Doverkilj smal vig ell. fjord. VSO. 
MO. DanmEi^Hist.VIl.109. JohsSteenstr. 
DS. 97. 2) (dtal. (jy.)) dyb i havbunden 
mellem to revler. Olavius.Skagen.(1787). 
299. Brændingen stiger og falder med en 
brusende Lyd, i den saa kaldede Kiil 
eller Landstok. J Lybecker. Fiskene og Fiske- 
rierne.(1792).291. VSO. (u. Kile b). MDL. 
Feilb. (skibet) laa med Boven ind mod 
Havstokken, medens Agterenden var sun- 
ket ned i Tjilen, og dog løftede Skro- 
get sig højt over Vand^orpen. Søiberg. 
SK.21. 

II. t Kil, en. {ænyd. kil(e), ty. keile, ud- 
videlse af pungen (Scrotum)) brok (Her- 
nia). Moth.Conv.K120. Gram.Nucleus.591. 
vAph.Nath.1.445. 

III. Kil, pi. [ki.'rj {fra ty. (pi.) keile, til 
keilen, slaa, se II. kile ; vulg. (nu 1. br.) ell. 
dial.) bank; prygl; især i forb. fa, a^ give 
kil. *Fra Kjøbenhavn vi seiled' for at give 
Tydsken Kiil. HFMøller.Sang tilegn. den kgl. 
Livgarde tilfods.^ (1848). *Jeg veed. Filuren 
i Berlin, | Han gjerne Kiel vil „hohle", | 
Det skal han faae, men det bli'er Kiil. 
Folketsmsse.^Vi2 1863.16. Bantzau.D. Nr. 5. 
D&H. Feilb. 

Kil-, i ssgr. [iki'l-] afl. Kile (jf. Kile-;, 
se Kil-hakke, -handske, -jærn, -sump; om 
vekslen mellem Kil- og Kile- se Kile-. 

KUd, et. ['kil'] {til II. kilde, jf. Kilder 
(I-II) ; 1. br.) stærkt udviklet følsomhed over 
for berøring, spec. om modtagelighed over for 
erotisk tilnærmelse; kildenhed. de elsker 
hverandre. Hvad det vil sige, er du kan- 
ske ikke gammel nok til at forstaa. Men 
enhver kan da se, at Kildet ikke er taget 
af hende den Dag i DsLg.JVJens.FD.87. 
en gammel tør Malaj med . . ikke for to 
Øre Kild i Kro^ppen. sa.Sk.30. Ditte har 
lige næmt til at skrige endnu; hun har 
dog ellers været ude og faaet Kildet ta- 
get af sig (o: er blevet besvangret), efter 
hvad én iorstSLar. AndNx.DM.III.177. 

I. Kilde, en. ['kila] (dial, især i bet. 2: 
K(j)eld(e), K(j)æld(e) ofl., se u.bet.2 samt 
Moth.K82.426. VS0.1II.K75. Feilb. Kort. 
86. Brenderup.§42 ; jf.: Maren (stod) ude 
ved Brønden . . og drog Vand op af Ked- 
len. Sindigt halede hun Vippestangen op. 
Søiberg.LL.56). flt. -r. {ænyd. d. s., glda. kel- 
dæ, æ(Za. (stæn)kyældæ, keldæ(watn), sv. 
kalla, no. kilde (kjelde), oldn. kelda; besl. 
m. kold) 

1) vand, der vælder frem af jorden; 



dels om (vandet paa) det sted, hvor vand- 
aaren træder frem paa jordens overflade, 
dels om mindre fra et saadant sted udsprin- 
gende vandløb. Han lader Kilder opvælde 
i Dalene. Ps.lOé.lO. *l Dalens Skjød en 
Hytte laae, | Ved Bredden af en Kilde. 
Thaar.PB.50. *Her risle saa milde | De 
Bølger fra Land, | Fra venlige Kilde | 
Langt ud i den himmelblaa Strand. Oehl. 

10 SH.15. Heib.Poet.III.468. *Da sprang der 
frem en Kilde, den sank igjen i Hav, | 
Det var de Danskes Taarer, der flød ved 
Heltens Grav. Hauch. S D. 1 1.86. *Af Kil- 
derne smaa | kan bUve en Aa, | af Bæk- 
kene mægtige Strømme. Kaalund.319(jf. 
II. Aa s;. *Der risler en Kilde, der rinder 
en Aa, | og Højene ere saa runde og smaa. 
MHans.Sange.n.(1870).67. hellig kilde, 
se II. hellig 3.3. mineralsk kilde, kilde, 

20 hvis vand indeholder forsk, mhieraler. NBlich. 
ViumPræstekald.(l 7 95). 42. Werl.Holb.^309. 
D&H. Ya.rm kilde, kilde, hvis vand er varmt 
(p. gr. af vulkansk virksomhed). POWalløe. 
Dagb.90. Kysten er lav . . En varm Kilde 
har her sit Udløb; Vandet var saa hedt, 
at Folkene, som sprang ud for at hjælpe 
Baaden ind, brændte sig derpaa. StBille. 
Gal.1.254. jf.: ingen af de Personer, med 
hvem han var kommen i Berøring, havde 

30 formaaet at faa hans Væsens varme Kil- 
der til at springe. AFriis.B.92. || i best. f. 
spec. om kilde, hvortil der valfartedes (ved 
St. Hans-tid); i Kbh. især dels (til ca. 1770) 
om Vartovskilde paa Strandvejen (ved nr. 
30-30 A), dels om Kirsten Pils kilde ved 
dyrehavsbakken i Jægersborg dyrehave: du 
skal . . raade Jeronimus til, saasom det er 
St. Hans Aften i Aften, at lade hende 
reyse til Kilden, hvis Kraft og Dyd du 

^ maa afmale paa det beste. Holb.KB.L2. 
den første store Kildedag . . er hele Ver- 
den ved Kilden. Rahb.ProsF.IV.14. Oehl. 
Digte.(1803).256. *Naar jeg til Kilden dra- 
ger. Heib. Poet. VL18L HistMKbh. VL 81 ff. 
AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder. (1 926). 
113. Ij i billedl. anv. (jf. bet. S). *(vi bør) med 
Taksigelse os mod (kongens) Throne vende | 
Til Kilden, hvorfra ned de Naades Strøm- 
me gaar, | Der Vandet har vor Jord det 

50 forbigangne Aar. Holb.NP.Bl v. *det sid- 
ste Skær af Dagen dør, | og ensomt rin- 
der Nattens tavse Kilde. Stuck.S.20. Orak- 
let var netop en Kilde, der flød med 
korte, folkelige Kerneord. i^rPowZsen.DGr . 
100. i forb.m. Blod: Winth.HF. 96 (se Blod 
sp. 832^^); især (bibl.) om menstruation: naar 
en Mand ligger hos en Hustru, som er 
svag, og blotter hendes Blusel, blotter 
hendes Kilde, og hun blotter sin Blods 

60 Kilde, da skulde de begge udryddes. 3Mos. 
20.18. jf.: Fruentimmerne . . ere reenest 
og sundest, naar denne Kilde ordentlig og 
til rette Tid bliver aahnet.WeisbachsCuur. 
(overs.l755).134. \\ i videre anv., især i ssgr., 
om sted, hvor andre stoffer (vædsker, luft- 
arter) vælder frem af jorden. Gaskilde er 



819 



Kilde 



kilde 



320 



et Sted, hvor der fremkommer naturlig 
Gas. SaUIX.468. jf. ogs. Dynd-, Oliekilde. 

2) (dial.) gravet (ell. horet) brønd. Moth. 
KIOO. Anno 1767 lod ieg sætte et nyt 
Træværk om Kilden . . i Gaarden. Cit.ca. 
l?85.(AarbVejle.l926.68). Stæren sidder 
paa Kjelen og fløiter sit lystige Stykke. 
Blich.(1920).VIL34. Kiælen faldt efter 
igien, saasnart den var færåig.VSO.lII. 
K75. *(han) Fik vundet op af Kilden | 
Det friske, kolde V ånd. Winth.HF. 246. JV 
Jens.N 11.174. her findes Brønden, Kelden, 
det vil sige et aabent \ andhul. Skjoldb. 
Sara.(1906j.l3. Feilb. Thorsen.151. \\ ordspr. 
det er for silde at skyde kilden efter 
('skyde kilden. Moth.KlOO. smide kilden 
efter. Feilb.), naar barnet er druknet (jf. 
Brønd 2.2;: VSO. 

3) overf. (jf. bet. 1 slutn.). 3.1) (især Cp; 
især efter gen. ell. i forb. m. til: hvad der er 
oprindelse til noget; det, hvorfra noget ud- 
gaar, ell. hvoraf noget opstaar; udspring; 
ophav; aarsag; anledning, (skaanske 
kirkeret er) en Kilde for de efterfølgende 
hoYe.Holb.DH.1.245. *Du giorde aldrig 
ilde, 1 Dig Syndens onde Kilde, | Som i 
os er, var ubekiendt.J5rors.54. Efterabe- 
lyst har ved en Hendeise været Kilden 
til mange gode og store Handlinger. Ew. 
(1914).1II.308. Hun har i det fierne Østen 
søgt Menneskelivets Kilder. Mynst.FrBr.7. 
disse saakaldte Forlystelser . . bleve for 
hende Kilden til megen Kummer og 
Smerte. Hauch.IV.307. disse Udflugter vare 
os en Kilde til usigelig Fornøielse. Gylb. 
(1849).IX.17. Vil man søge Romantikkens 
Kilde i Danmark, saa maa man gaa saa 
langt tilbage som til Ewald. HSchwanenfl. 
In.l. en foryngelsens kilde, se For- 
yngelse, godheds kilde, se Godhed 2.i. 
hos dig er Livets Kilde. Ps.36.10. Ew. 
(1914).in.l48. »Livets Kilde, Glædens Mo- 
der I Breder sig, det sølvblaa Hav. Oehl.L.1. 
241. *Døb, gienfød dem. Herre from, | Dybt 
i Livets Kilde. Grundtv.SS.1.645. De kan 
ingen Børn faae, og Livets Kilde er for- 
tørret i Deres Inderste. jErawc/i.IF.5^6. »Ud- 
slet min Synd og led Du mig paa Vei, i 
Igjennem Dødens Nat til Livets Kilder I 
sa.SD.1.223. 3.2) s^ec; hjemmel for vi- 
den, ingen Kilde, hvorfra Efterretnin- 
gerne ere hentede . . anføres. Horreb.ll. 
854. jeg veed fra en paalidelig Kilde, at 
det er Vind. Hrz.II.lSO. disse Linjers For- 
fatter véd fra bedste Kilde , at Hr. Pon- 
toppidan vedkender sig denne Gengivelse 
af hans Mening med Bogen som nøjagtig. 
Brandes.XlII.460. „Er det vist?'* — „Gan- 
ske vist. Jeg har det fra absolut paalide- 
lig Kilde.« Æ^rand. G G.i 5^. min Viden om 
disse Ting stammer fra saa mange Kil- 
der. Buchh.TJH. 81. \^ (især hist.) (samtidigt) 
vidnesbyrd om historiske forhold som 
hjemmel for viden; især om skriftligt vid- 
nesbyrd; kildeskrift. (Rollins) Romerske 
Historie er som en Symbolisk Bog eller 



et Canonisk Skrift for alle dem, der ikke 
kand gaae til Yi\ldeme.Holb.Ilerod.45. ægte 
Kilder for Historien, som .. nøie maae skil- 
les fra andre Compilationer. FrSneed.1.368. 
Aarsberetninger fra det kongelige Gehei- 
mearehiv, indeholdende Bidrag til dansk 
Historie af utrykte Kilder. (bogtiteL1852). 
Den vigtigste Kilde til Kundskaben om 
Fortidens Plantevækst . . er utvivlsomt 
10 Tørvemoserne. Frem.DN.206. 

II. kilde ell. (især i bet. 2 og S) kildre, 
V. ['kil(r)8] (nu kun dial. Iddle. Holb.Ep. 
IV. 504. Feilb.). -ede. vbs. (1. hr.) Kildring 
(Moth.KlOl. VSO.), jf. II. Kilder, {ænyd. 
kild(r)e, kidle, sv. kittla, no. kile, kilare 
(dial. kitlaj, oldn. kitla, ty. kitzeln; vist lyd- 
ord, jf. lat. titillare samt gnil(d)re, krille; 
sml. Kild, kilden, L Kilder) 

1) her øre let (med fingerspidserne), især 
2^ paa særlig modtagelige steder (paa hals, 

under armene osv.), saa der hos vedk. op- 
staar en (til en vis grad behagelig) for- 
nemmelse, der i regelen medfører latter 
og kan sættte organismen i en krampagtig 
tilstand; ogs. om ting, ved berøring af hvilke 
der opstaar en lign. fornemmelse, kilde: 
(de) ville Fnisse og Grine deraf som de 
var Killet. KomGrønneg.II.7. Da jeg vaag- 
nede killede Dunet mig endnu paa Brystet. 

30 Oehl.Øen.(1824).II.271. Herhen hører og- 
saa Latteren ved Kilden; allerede Barnet 
i den 8. Uge ler, naar man kilder dets 
Fodsaal. Høff'd.Psyk.324. Hun kilder ham 
paa Halsen, saa han ler. Wied. Da. 122. 
Vejens vaade Grus knasede mod Fod- 
saalerne. Vandet kildede op mellem Tæ- 
erne. JVJens.EE.27. hun tjattede ikke 
som de andre Tøser. Hvis nogen killede 
hende, kunde han faa en Øretæve saa 

40 han goYlede. Gravl.AB.10. kildre: Moth. 
KlOl. *Haaret kildrer mig om Næsen. 
Winth.I.172. Hver evige Aften kildrer jeg 
ham (o: rensdyret) paa Halsen med min 
skarpe Kniv. MCAnd.V. 351. Trine . . kil- 
drede ham under Næsen med en lille 
Dusk Ukrudt. JakKnu.LS.13. »Klinten 
kildrer Pigens Knæ, | hvor i Vipper sødt 
hun tripper bag min Le i Læ. Aakj.RS.34. 
II kilde, kilde! (især barnespr.) udtr. 

50 brugt til den, man vil kilde. Moth.KlOl. 
e.br. \\ blive kildret, (som eufem. om- 
skrivning; jarg.) faa rottingslag. Dania.III. 
55. KNyrop.OL.24. 

2) intr. ell. upers., uegl. anv. af bet. 1. 2.1) 
om fornemmelse, der ikke fremkaldes ved 
berøring. || upers., ofte som vbs. Det kan 
ordenlig kilde Én i Maven af bare For- 
nøielse. Heib.Poet.V.286. D&R. det kil- 
drer i hans småe tæer når hånd roses. 

60 Moth.KlOl. hvilken behagelig Kildren fø- 
ler jeg i alle mine^erverl Bagges.L.I.221. 
den samme Blanding af sød Kildren og 
Smerte. JLange.II.336. Det første Symp- 
tom er en let Kløen og Kildren. SXom- 
holt.MandensSexualliv.(1920).37. |j (1. hr. i 
rigsspr.) intr., om legemsdel, hvori fornem- 



821 



kilde 



Kildefrae 



822 



melsen føles, naar hun hørte Hanen Klukke 
for Hønen, saa kunde Hiertet kildre i hen- 
des Liv. JBPaulli.SB.62. Feilb. jf.bet.S: 
mine Øren har mafoi aldrig kildret efter 
Prækener. Leop.EB.328. 2.2) ^ om sejl, der 
ikke er fuldt, men hvis hjørner bevæges lidt 
af vinden, lade Seilene kildre. F<SO. SaU 
XIII.849. 

3) (især W) overf.: udsætte for en let- 
tere (og derfor især: behagelig) paavirk- 
ning af sanser, tanker, følelser osv.; til- 
fredsstille; behage; smigre; især (lidt 
nedsæt.) om hvad der tilfredsstiller de min- 
dre værdifulde egenskaber. Jeg veed hvad 
der kand beta Mand-Folk og kilde Sin- 
det paa dem. KomGrønneg.I.81. det (kan) 
stundom kille (sjællænderen) at blive yn- 
ket. Ynk er fordringsløst og giver en 
æggende Udsigt til, endda uden altfor 
store Anstrengelser, at overgaa Forvent- 
ningerne. YilhAnd.N.77. Da lo den Gamle 
i sit hvide Skæg, kildet af Stolthed over 
sine Hænders Arbejde. JFJens.^r .^84. der 
er ingen Ting der kand meere kildre 
end at mand bliver loost. Kom Grønneg. 
11.298. *Her offres til Eenevolds Throne, | 
I kiærlig og kildrende Tone, j En Sang, 
som dog Sandhed giør sød. Stub.91. *hvor 
det dog er kildrende for Qvindens Hu, | 
At tvinge Mandens Stolthed. Oehl.KG.290. 
*Du (o: kunstneren) kildrer de rige Daa- 
rer | Med Øjelyst og Leg. PMøll.I.129. 
*Ham gotted min Extase, | Min Nydelse 
med Dvælen | Ret kildred ham i Sjælen. 
Bødt.97. (tiden efter julirevolutionen) var 
træt af at hidses, ønskede højst at kildres. 
ERannover.NA.156.\i kildre ganen fo^s. 
gummerne, se u. I. Gumme 1), tilfredsstille 
kræsenhed, de got Folk, der . . drikke den 
ædle Druesaft, ligesom de spise Østers — 
blot for at kildre deres Gane og at styrke 
deres M&ve.Ew.(1914).IV.277. naar det 
meere gielder om at fylde Maven, end at 
kildre Ganen.ro(ie.7J.i 55. M0.L729. D&H. 
jf.: han (smilede) med et ganekildret 
Smil, og kunde ikke tilbageholde den Be- 
mærkning, at Kringlerne denne Gang var 
lykkedes hende ganske særlig. Gjel.M.278. 
kildre ens øren olgn., omlyd, toner, tale 
osv.: klinge behageligt for en; volde en glæde; 
smigre en. *Naar de om din Pasqvil faae 
mindste Nys at høre, | Som Sekke-Pibe 
det kand kildre deres Øre. FrHorn.PM.50. 
Øret kildrende TsdemsLSider. Adr.UT.1767. 
nr.1.3. *Løvernes rasende Brøl, Tigerens 
hungrige Hyl | Kildrer Øret ei meer (o: 
i amfiteatret). Holst.IL152. (hestens) Øre blev 
kildret af hendes bløde og klare Stemme. 
Gjel.R.109. II (nu næppe br.) refl.: glæde 
^\9j fryde sig. hånd kunde under Confes- 
sionens Læsning ey saa berge sig, at 
mand jo kunde læse i hans Ansigt, at 
han kildrede sig, naar der kom noget, 
der rørte V2i\en.Tychon.AB.193. 'Hånd 
sad og kildrede sig med den søde Grille, | 
AtFikke var saa smuk, saa dydig og saa 



stille I Som nogen Pige i det hele Kiø- 
benhavn. Prahl.BJ.15. 

Kilde-, i ssgr. (dial. m. former svarende 
til I. Kilde (se ovf. sp. 317^'«), jf. Moth.K82. 
VS0.1ILK75. MDL.265. Feilb. se oas. u. 
Kilde-mand, -ramme, -trug^. af I. Kilae (1) 
(jf. dog Kildehen). -aa, en. fj/. -f lod, -sø ; 
1. br.) mindre aa, der sammen med andre 
danner en større, den ene af Gudenaas 

10 Kildeaaer, Hammer Mølleaa.Trap.*7/J.568. 
-aare, en. vandaare i jorden (jf. Brønd- 
aare;. VSO. MO. D&H. -arts-beskat- 
niiijCy en. [I.S.i] (emb.) d. s. s. -beskatning. 
Landbo. III. 97. -ben, et. se Kileben. -be- 
skatning;, en. [1.8.1] (emb.) beskatning, 
ved hvilken der tages hensyn til de skatte- 
pligtige indtægters forsk, oprindelse og art 
(i regelen saaledes at faste og varige ind- 
tægter, fx. kapitalrente og klosterhævning, an- 

20 sodtes til højere skat end indtægt ved per- 
sonligt arbejde). LandbO.III.97. PoUkl921. 
5.sp.l. -besøg:, et. (jf. -færd, -rejse; især 
foræld. ). AugFSchmidt. Danmarks Helligkil- 
der.(1926).24. -blok, en. (især foræld.) 
blok (2), bøsse, opstillet ved en (hellig )kilde 
til indsamling af gaver. Trap. '^11. 27 3. Aug 
F Schmidt. DanmarksBelligkilder. (1926). 53. 
-brend, en. (nu 1. br.) brønd, hvori van- 
det fra en kilde opsamles. Moth.KlOO. Molb. 

30 Ev.U.(1854).182. D&H. -bæk, en. (især 
poet.) en fra en kilde rindende bæk. man 
vandrer . . langs med bugtende Vande 
og rindende Kildebække. Molb.Dagb.66. 
Drachm.DS.133. -dag:, en. (især foræld.) 
dag, paa hvilken der gøres besøg ved en 
kilde, holdes kildemarked olgn. ( jf. -tid). Rahb. 
ProsF.IV.14(se ovf. u. I. Kilde 1). sa.E.1.99. 
AugFSchmidt. DanmarksHelligkilder.(l 926). 
100. -dam, en. (især fagl.) dam, der faar 

40 sit tilløb fra en (uden for dammen liggende) 
kilde (jf. -sø). Landbo. 1.519. O ;■ dyr- 
kelse, en. dyrkelse af (en) helligkilde(r). 
AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder.( 19 26). 
16. -fest, en. (især foræld.) festligheder 
ved en helligkilde (jf. -forlystelse, -marked^. 
VSO. AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder. 
(1926).30. -flod, en. (jf. -&&, -dam, -sø; 
især fagl.) (mindre) flod, der sammen med 
andre danner tilløb til en større. Hvilken 

50 af Kildefloderne der er Hovedflod, kan 
der undertiden være Tvivl om. Steensby. 
Geogr.162. -forlystelse, en. (jf. -fest, 
-marked; især foræld.) spec. (kbh.) om for- 
lystelser paa dyrehavsbakken. Ing.EF.V.94. 
Kildeforlystelserne eller Bakkelivet. i2i^e^. 
^^/ul913.5.sp.3. -frisk, adj. (poet.). *den 
Tid er snart forbi, | hvor Kunsten gaar 
omkring ved højlys Dag | saa kildefrisk, 
med Glæden saa fortrolig. Drachm. UD. 

^171. en kvægende, kildefrisk Latter, der 
vældede frit fra Gemytets Muld. Gjel.M. 
191. -frne, en. (jf. Elle-, Hyldefru eoZ^n. ; 
sj.) overnaturligt kvindeligt væsen, der tæn- 
kes at bo i en kilde, værne den m. m. (jf. 
-jomfru, -mand 1, -nymfe, -vætte^; om Kir- 
sten Pil (sml. OehlDigte.(1803).256.299): 



X. Rentrykt 8/8 1928 



21 



Kildefre 



kilden 



324 



Hrz.VIII.347. -fra, en. (zool, nu sj.) den 
grønne frø; vandfrø; Rana esculenta L. 
EPont. Atlas. I. 658. Cuvier. Dyrhist. 1. 322. 
Funke. (1801). 1.261. || om den butsnudede 
(brune) frø, Rana platyrrhinus Steenstr. (jf. 
Græsfrø;. BMøll.DyL.III.81. -færd, en. 
(jf. -besøg, -rejse; nu næppe br.). Sankt 
Hanses Kildefærd uden Østerport har ført 
en stor Hob Betlere her til Byen. Cit.1705. 
(KbhDipl.V.798). CP -s:raii8kiiins:, en. 
[1.3.2] (jf. -studium;, at forberede sig ved 
en omfattende Kildegranskning (l.udg.: 
Kilde -Studium;. Grundtv. HV.U.(1867).x. 
-^æsit, en. (især foræld.) person, der søger 
til en hellig kilde, et kildemarked osv.; spec. 
(kbh.) om gæster paa dyrehavsbakken. *Det 
ligere saae ud, som hver en Kilde-Giest | 
Sig havde foresat at holde Bacchi Fest. 
ChrFlensb.DM.II.138. Ing.EF.II.253. MO. 
VilhAnd.S.130. -hans, en. (nu næppe br.) 
nedsæt, betegnelse for en kilde- ell. dyrehavs- 
gæst. Meningen er . . ikke, at Præsten 
skal sidde i Dagligstuen som en Kilde- 
hans og tale om at tage i Skoven. JTierfc. 
VIL418. -helgen, en. (foræld.) helgen (1), 
til hvem en kilde er indviet. Aarb.1926.17. 
-jomfru, en. (jf. -frue osv.; i folketroen). 
AugFSchmidt. DanmarksHelligkilder.(l 926). 
97. -kalk, en. (fagl.) porøs kalksten, som 
en kilde afsætter paa jordoverfladen; kalk- 
tuf; fraadsten. opføre (kirken) af Mursten 
i Stedet for . . af Kildekalk eller Fraad- 
sten J'Law.^e.I.iO. TJss.AlmGeol.lO. -karm, 
en. [I.l ell. (især) 2] (jf. -ramme; jy.) ind- 
fatning om en (kilde ell.) brønd; brøndkarm. 
Moth.K82. VSO. Feilb. AugFSchmidt.Dan- 
marksHelligkilder.(1926).65. -kone, en. 
kone, der har opsyn med en kilde, skænker 
vand for besøgende m. m. [Levetzow.]Enung 
Piges Historie. (1861). 38. Blækspr. 1896. 3. 
-kritik, en. [1.3.2] (især hist.) metodisk 
prøvelse af historiske kilders værdi. JohsSteen- 
str.HD.105. Steensby.Geogr.35. -kritisk, 
adj. [1.3.2] (især hist.) adj. til -\Lvit'\k.Steensby. 
Geogr.35. -løb, et. (jf. -væld ; især dial.). 
VSO. en af de vaade, rullende Stene her 
i Kildeløbet. Bergs.PP.120. (han) laa bøjet 
frem over Kildeløbet med en Vindunk i 
Favnen. SMich.Dø.41. AugFSchmidt.Dan- 
marksHelligkilder.(1926).20. -mand, en. 
('Kjeld (ej-. MDL.265. Feilb.BL.354). 1) 
[LI og 2] if. folketroen : overnaturligt mand- 
ligt væsen, der tænkes at bo i kilder ell. 
brønde (jf. -vætte samt -frue osv.). MDL. 
265. Feilb.BL.354. AugFSchmidt. Danmarks 
Helligkilder.(1926).97. 2) [1.2] (dial.) brønd- 
graver. VSO.in.K75. MDL.265. Feilb. 
-marked, et. marked (som tidligere ofte 
holdtes) ved en hellig kilde. Thiele.1.68. I 
Overmorgen er det Hjembæk Kildemar- 
ked. Jeg har dog endnu nogle Varer at 
sælge. Goldschm.n.78. HistMKbh.VI.87. 
jf.: *Paa denne Kildemarkedsplads . . | 
Med gammelt Kram og Modestads. Winth. 
HF.l. -mos, en ell et. ^ bladmos af den 
i ferskvand levende slægt Fontinalis L. (jf. 



Brand-, Flodmos; ; især om F. antipyretica L. 
VSO. Ro8tr.Flora.IL430. 

kilden, adj. ['kil(8)n] (nu næppe br. 
kildren. Ew.(1914).in.l83(sm8t.VI.178.241 : 
kilder). Rahb.Fort.n.l61. VSO. f kildem. 
Moth.KlOl. — nu kun dial. kilder. Moth. 
KlOl. Ew.(1914).VLl78.241(jf.ovf.). Tro- 
jel.1.44. VSO. Feilb. — nu kun dial. kid- 
del. Tychon. AB. dl *". Langebek Lex. K89c. 

10 VS0.IlI.K82(jy.). MDL.264. Feilb. Esp. 
165. OrdbS.(Fyn)). gradbøjn. (1. br.; und- 
gaas helst ved omskrivning )k\\åneTQ (JLange. 
11.131), kildnest (Gjel.R.116). (ænyd. kid- 
(d)el, wo. kilden (kitlen), jf. sv.kitslig ('f kitt- 
lig, dial. kisluger;, no. dial. kislug, kitlug, 
ty. kitzlich; sml. kissel; afl. af H. Mide) 

1) som er let at kildre; som er mod- 
tagelig, følsom for berøring (jf.Mldsk). 
1.1) i egl. bet. Moth.KlOl. Kildne Ører ere 

20 de, naar Hesten ikke taaler, at man rører 
dem. Viborg.HY.16. jeg er kun noget kil- 
den, naar nogen rører mig med et Stykke 
koldt Jern. Hauch.E0.79. min Hals er kil- 
len, og jeg holder ikke af Silkesnore. B^rz. 
XIII.291. Han var en kælen Dreng og 
kilden, som man siger, Elskovsbørn er. 
Bang.Udv.97. LandmB.IL69. Hesten er 
kilden for Sporen. D&H. 1.2) (jf. II. kilde 
2-3; uegl. Pudsenmageren skal faae dem 

30 til at lee, som have et kildent Mellem- 
gulv. Foersom.Hamlet.78. *Villing kan man 
have, I Torsk for kilden Mave. Drachm. 
LK.44. man tilbringer sit Liv med at tumle 
Varer og skelne og vurdere dem. Køb- 
mændene bliver fine Næser, kildne Ga- 
ner, Gourmander og Vinkendere. VVed. 
BB.194. 1.3) ^ om fartøj: tilbøjelig til 
at kæntre (ell. krænge over til siden). Har- 
boe.MarO.478. e.br. 

40 2) overf. 2.1) om person (persons følelser): 
som er let at støde, fornærme; van- 
skelig at omgaas. Moth.KlOl. dog er 
han paa Ærens Vegne i visse Maader 
ikke saa kilden, som de fleste. Skuesp.V. 
431. Hvor killen maa dog ikke den Drot 
have været, som flux foer i Harnisk . . 
mod den hellige Dom-Stol. Grundtv. S aoco. 
III.13. (hun) vælger at sige Folk Det, 
som de nødigst ville høre . . hun selv er 

50 yderst kilden i, hvad hun kan taale. CBernh. 
VII1.37. enkelte Steder, hvor Udtryks- 
maaden var stødende for en kilden rus- 
sisk 'NsitioTialfølelse. Brandes.X.83. 2.2) om 
sag, forhold: som maa behandles med varsom- 
hed, finfølelse, takt; vanskelig at røre ved; 
delikat (4). en Sag af en ikke mindre 
kilden Natur, hvori jeg paa samme Tid 
var indflettet. Rahb.E.L306. det (var) dog 
altid en kilden Sag at ansees for æreløs, 

60 enten det var med Ret eller Uret. Ing. 
EF.VIII.71. *Det er en meget kilden 
Sag I At lave Ønsker for en Anden. Winth. 
XT.102. Engelske Statsmænd hjælper sig 
tidt ud over et kildent Punkt ved et mun- 
tert lnåi2i\å. Hørup. III.203. I det hele 
taget har Fortrolighed altid været mig 



326 



Kildenhed 



KUdesta 



noget meget kildent. Jeg synes, det har 
lignet at blive rørt paa mit blottede Le- 
geme. KLar8.AH.2 5. det kildne Spør^s- 
maal om Pengenes Yæråi. ABubow.Natio- 
nalhankmsHistoriel818-78.(1918).5L 

H.ilden-hed, en. (nu næppe hr. Kil- 
der-. Leth.(1800)). især til kilden l.i (jf. 
Kild;. vAph.(1764). VSO. LandbO.IIL98. 
Nede i den lange, mørke Korridor puslede 
det og fniste det. Det var Konen, som var 
ved at omkomme af Morskab og Kilden- 
hed. TomKrist.LA.27. -skab, en. (1. hr.) 
d. s. Saa kom en Hvirvelvind .. Vidjen 
blev aldeles svejrygget af Kildenskab og 
vred og skabte sig som et Barn, der åik- 
les. AakJ.VF.229. 

03 Kilde-nymfe, en. nymfe, som tænk- 
tes at bo i ell. ved kilden; især som gengi- 
velse a/" Najade (jf. -frue osv.). vAph.(1759). 
AugFSchmidt.DanmarksHelligkilder.(1926). 
97. -olie, en. (fagl.) olie, der stammer fra 
en oliekilde (mods. olie fremstillet ad kemisk 
vej). Eiget.^Vel913.1.sp.2. 

I. Kilder ell. (i bet. 1 nu oftest) Kild- 
rer, en. [ikil(r)8r] flt. (1. br.) -e (D&R. 
Saaby.''), {jf. ty. (i bet. 1) kitzler; til II. 
kilde) 1) (anat.) del af de udvendige 
kvindelige kønsorganer (Clitoris). Kil- 
der: Kiileren eller det Emfindtlige, som 
sidder under Skammen. BWichmand.Un- 
derviisning for Jordemødre. (1 755).6. Levin. 
Kildrer: Gynæol.XIIL9é. Sal.^XV.183. \\ 
om tilsvarende organ hos dyrene. Kil der : Vi- 
borg&Neerg.RB.37. LandbO.IIL313. 2) (jf. 

II. kilde 1 slutn.; jarg.) rotting. Kild'ren. 
Dania.IIL55. II. Kilder, et ell. (sj.) en 
(Ew.(1914).IV.272). [ikil'ar] uden flt. {til IL 
kilde) \) (nu sj.) fornemmelse, som op- 
staar vedkildren. nu brast Kildret frem 
paa Hoften, og straks efter svirpede en 
brændende Prik ud omme imellem Ladn- 
derne. AKohl.MP.IIL84. || (jf. II. kilde S) 
overf. den første Kilder, som min Siæl 
har følt ved de nye, de besynderlige . . 
Billeder, som udklækkede af Viinens 
Heede sværmede omkring den. Ew.( 1914). 
IV. 272. smst.in.265. \\ om hvad der kan 
kildre, den kælne Gane, som idelig op- 
hitter nyt Killer. Vilh And. Erasm. 1.228. 
2) (sj.) kildenhed; kild. Pigebarnet har 
Kinder som Gravenstenere, hun er lille 
og tæt, holdt i Rødt pg Sort, struttende 
af Kraft, Kilder, Sundhed og Appetit til 
Mandfolk og Elskov. Bønnelycke. Sp. 203. 

III. kilder, adj. se kilden. 
Kilde-ramme, en. [1.2] (jy.) d. s. s. 

-karm (jf. Brøndramme^. han (kom) tum- 
lende hen mod Kjeldrammen med Haan- 
den i Greb omkring Trækkoens Horn. 
Aakj.VB.53. Feilb. 

Kilder-ben, et. se Kileben. 

Kilde-rejse, en. rejse til en (hellig, 
helbredende) kilde; spec. (kbh., nu næppe 
br.) om tur til Vartovs kilde ell. (senere) 
til Jægersborg dyrehave (jf. -besøg, -færd^. 
Disse Kilde-Reyser giordtes af Devotion 



i gamle Dage, men nu troer jeg, at hvert 
andet Telt er et Rore -Runs. Holb.KR. 
III. 7. Beytr. Sjæll II. 4 73. Ing. EF. V. 13. 
AugF Schmidt. DanmarksIIelligkilder.(l 926). 
55. 

kilder-kær, adj. [II] (sj.) som holder 
af at kildres; overf.: jeg (tvivler) paa, at 
nogen Dødelig besidder et følsommere, 
ømmere, og — hvad skal jeg kalde det? 

10 — kilderkjærere Hjerte, end \eg.Ew.(1914). 
IV.273. kildern, adj. se kilden. 

Kilde-salt, et. (fagl.) salt, som faas 
ved indkogning af vand fra saltkilder. Salt- 
værkerne i Norvich . . bestaae saavel af 
Steensalt som Kildesalt. FrSneed.1.557, 
Brunnich.M.159. Hage.* 851. -skrift, et. 
[1.3.2] (især hist.). MO. Sal.XIX.788. || (sj.) 
til I. Kilde 3.1. „Nordlands Trompet", der 
ikke uden Grund kan opfattes som Kilde- 

20 skriftet for den senere særlignorske Poesi. 
VilhAnd.HB.24. -skad, et. (nu næppe 
br.) stadig fugtigt sted paa mark (eng) 
uden vand paa overfladen. VSO. -spring;, 
et. {ænyd. d. s.; især poet. ell. dial.) (stærkt 
fremvældende) kilde, af Biergene komme 
Kilde-spring, som løbe igiennem Staden. 
Pflug.DP.419. *Kildespringet lisled.Winth. 
HF.124. *frisk som et Kildespring, der 
ler i Solen. Drachm.BK.141. Esp. 165. \\ 

30 (jf. I. Kilde 3j billedl. hvad som findes i 
disse tvende Bøger, er altsammen nyt, og 
som af ingen anden hidtil er udgivet, 
omendskjøndt alle de andre Ting ere at 
udlede af dette Kildespring. LTid.1727. 
496. *Mindet vel lader som ingen Ting, 
I Er dog et lønligt Kildespring. Grundtv. 
PS. VI. 445. Kildespringene til Revolu- 
tionens offentlige Mening. Verdenskult.VL 
391. -sted, et. 1) (1. br.) til I. Kilde 1. 

40 D&H. jf. : Jeg har altid elsket kildesteder, 
både dem på bjærgene, hvor de spæde 
begyndelser gøres til de mægtige floder, 
og dem — i reglen små, stille hjem — 
hvorfra de mennesker udgik, som blev 
ophav til stærke bevægelser i menneske- 
livet. i^4 Jensen. Fenie<i Jer.fi 955;.98. 2) til 
I. Kilde 3. 2.1) (1. br.) til I. Kilde 3.i. De 
enkelte Personligheder ere Kildestederne 
for Samfundets Liv. VortHj.I.Indl.7. JV 

50 Jens.(Pol.y6l927.13.sp.5). 2.2) (især hist.) 
til I. Kilde 3.2, om sted i, citat af et værk, 
der bruges som bevis, hjemmel for en an- 
tagelse ell. paastand, dette korte Kildested 
af Jean Pauls uhyre fire Binds Roman. 
Brandes.IV.255. CSPet.Litt.1.583. -stndi- 



L, et. [1.3.2] Cy/". -granskning; især hist.). 
Thierrys Værk . . forbinder med historisk 
Nøiagtighed og Kildestudium Aandens 
Sandhed, Hiertets Varme og den . . nød- 
60 vendige poetiske Indbildningskraft. Oehl. 
Er.IV.242. Schand.AE.81. -sa, en. (især 
fagl.) 80, hvis vand kommer fra en ell. flere 
kilder uden tilløb fra større vandløb (jf.-da.m). 
JHage.Den reneQeografle.( 1833). 180. Ager- 
sø er en Kildesø. Fleuron.SK.160. \\ om en sø 
i forhold til den flod, som danner afløb fra 



21* 



827 



Kildetid 



Kile 



søen (jf. -aa, -flod;. Ptolemæus beretter 
om Nilens Kildesøer. JohsSteenstr. Kund- 
skaben om Jorden. (19 10) .40. -tid, en. tid, 
paa hvilken der er fest ved en kilde (jf. -dag^. 
*Til den sommergrønne | Skal os Baa- 
den bære; | Der er lystig Kildetid. HC.4wd. 
X.208. AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder. 
(1926). 65. II syec. (kbh., nu næppe br.) om 
den tid, da der er forlystelser paa dyrehavs- 
bakken; dyrehavstid. Éahb.LB. 1.483. Han 
har tinget sig i Kost og Logis herude, 
saalænge Kildetiden varer. Heib.Poet.VI. 
141. HistMKbh.VI.89. Komedien „Kilde- 
rejsen" er . . bleven opført i selve Kilde- 
tiden, fra Sankt Hans Aften til Fruerdag 
{2. Juli). VilhAnd.S.90. -trug:, et. [1.2] 
(dial.) brøndtrug. VSO.III.K75. MDL.265. 
Gaardspladsen, der laa i (skygge) ud til 
Kjeldtruget, hvor Jens . . netop stod og 
vaskede sig.FrFoulsen.R.169. Feilb. OrdbS. 
(Fyn). -Tand, et. (æda. keldæ watn) 
Holb. KR. III. 3. AugF Schmidt. Danmarks 
Helligkilder.(1926).16. billedl.: *Vor Sjæle- 
Tørst og lædsker han (o : gud) \ Med Livets 
klare Kilde- Vand: | Med Aandens Naade- 
Strømme. Grundtv.SS.1.253. || ofte i udtr. 
for tarvelig, knap (nøjsom) levemaade. *Kun 
Tak til Gud, ej Klage lød | Ved Kilde- 
vand og sparsomt Brød. Thaar. PB. 51. 
*med en straatakt Hytte | Den (o: kærlig- 
heden) nøies og med Brød og Kildevand. 
Eeib.Poet.IV.333. JVJens.Di.77. isæriforb. 
kærlighed og kildevand, om idyllisk 
kærlighedsforhold (uden bekymringer for ud- 
kommet). Jeg har aldrig havt Smag for 
Kildevand og Kjærlighed. Jeg vil have 
Pragt, Tummel, Bevægelse. Schand.TF.II. 
201. Blækspr.1896.3. de maa nøjes med 
kærlighed og kildevand j talem. : kærlighed 
og kildevand holder ikke længe stand. 
D&HJ.545. II (sj.) d. s. s. -væld 1. Kand 
lædskede sin tørst af et klart kilde Vand 
som fait need af en klippe i en liden huule. 
Dumetius.III.45. -vang, en. (poet.; 



beklæd, blev Arbeydet forgieves forme- 
delst Kildevæld, som ey kunde stoppes. 
Holb.Staat.505. *Det Kilde Veld, som her 
sit Udløb haver taget, | er af Kirstine 



Piil først fundet og opdaget, indskrift (fra 
ca.l720) over Kirsten Pils kilde i Jægersborg 
dyrehave. (jf. Trap.*II.296). Heib.Poet.III. 



1. br.) vang (eng) med kildevæld; især i billedl. 
udtr. *Til vi samles efter Haanden, | Ret 
i Livets Kilde-Vang, | Mødes her og hist 
i Aanden | Daglig vi med Moses Sang! 
Grundtv.SS.1.642. Vandre de gjennem 
Taaredalen, Gjøre de den til en Kildevang. 
Monrad.Ps.297. \\ om Danmark. *dig, Kong 
Frederik i Norden I | Odeismanden til den 
Kildevang. Grundtv.PS.III.157. jf.: *Men 
skulde vel i Tiden det hænde sig engang, 
I At Voldsmænd sig mon vove til Dan- 
marks Kildevang. ^a^^er.JJ.^88. -vogn, 
en. (jf. -dag, -tid; kbh., nu næppe br.) især 
om (kaper)vogn, der i sommermaanederne 
kørte til Jægersborg dyrehave, (han) satte 
sig . . paa en Kildevogn, og trissede ud 
til mig. Pram.III.434. *Færdig til Jægers- 
borg Skov pakket en Kildevogn stod. Oehl. 
PSkr.1.272. Davids. KK. 388. -Tæld, et. 
flt. d. s. ell. t -e (Vi'^il8e.R.V.144. Bagges.IV. 
17). 1) (især poet.) d. s. s. I. Kilde 1 (jf. 
-spring/ da samme Dock var gravet og 



449. AugF Schmidt. DanmarksHelligkilder. 
(1926).52. billedl: de mægtige Mure med 

10 de vældige Kildevæld af vedbend, der 
springe frem af hver Pore i dem og hænge 
ned i brede Strømme. Tops.II.555. 2) O 
overf.: d. s. s. I. Kilde 3.i. *at Skue-Spil 
ophørte, I Af andet Kildeveld en Gnierie 
herrørte. KomGrønneg.I.30. *Kilde-Væld 
kun er Budskab mit | Til lutter Fryde- 
sange. Grundtv.SS.III.39. hans Sjæl (kvæ- 
gedes) dagligt . . ved det galliske Vids 
Ki\åeyæld.FrPoulsen.HH.157. -Tætte, en. 

20 (jf. -frue, -mand 1; l.br.). AugFSchmidt. 
DanmarksHelligkilder. (1926). 97. -«rrred, 
en. ^ en fra Nordamerika indført laksefisk, 
Salmo fontinalis Mitchill. Frem. DN. 543. 
DanmFauna.XV.154. 

kildre, v. se H. kilde, kildren, adj. 
se kilden. Kildrer, en. se I. Kilder. 
kildsk, adj. [kil's^] (til H. kilde; sj.) 
d. s. s. kilden (1). Eens Blod posede sig 
op dernede i Underlivet og blev blytungt 

30 og kvalmesødt og kildsk. AKohl.MP.II.83. 
II hertil: Kilåskhed. smst.113. 

L Kile, en. ['ki'la] flt. -r. (ænyd. d. s., 
SV. kil (fsv. d. s.); vist fra mnt. kil, sml. ty. 
keUe; j/.LKil) 

1) (tresidet) stykke (prisme) af stærkt 
materiale (træ, jærn olgn.), der især anven- 
des til kløvning af andre faste stoffer (træ, 
sten osv.). Moth.K102. Hvor vi skal være 
M estere, da maa Staal til at bryde Jern, 

40 haarde Kiiler til at kløve haarde Knuder. 
Hersl.TT. 1.120. I Stedet for Tænder blive 
(o: ved en fortandet bjælke) derimod ind- 
satte Dybler eller Kiler . . imellem Tøm- 
meret, efter at de nødvendige Udklink- 
ninger dertil ere indskaarne, og Stykkerne 
blive . . forbundne ved Bolte. ForklTøm- 
r ere. 17. de rejste Korset i et Hul i Jorden, 
men det vilde ikke staa fast og lige, og 
de rokkede det til og fra og drev Kiler 

50 og Pløkke ned rundt om det. JPJac.IL 
385. »Flækker og Kiler (jf. Flint(e)kUe; 
frem af Mulden bryde, | Samlerens Skab 
i Varetægt dem f&aer. Recke.BD.7 7. Kiler 
anvendes paa mange Maader til at holde 
Maskindele sammen med. Eannover.Tekn. 
313. II (foræld.) om iræpløk(ke), hvormed en 
hjulplov kunde indstilles til at pløje mere 
ell. mindre dybt ell. bredt; plovkile (jf. u. 
n. kileLij. Cit.ca.l760.(Thott4n416.103f.). 

60 SjællBond.104. HUssing. Det gamle Als. 
(1926). 51. jf. Hertel.A.234 (se drive sp. 
979^^). II billedl. Prædikanterne vakte For- 
styrrelse i intime Slægts- og Venskabs- 
forhold, drev en dogmatisk Kile gennem 
gode og naturlige Følelser. Schand. O. II. 
355. to (ægtefolk), mellem hvilke Skæbnen 



329 



kile 



kile 



330 



er i Færd med at drive en Kile ind. Nat 
Tid}^U1927.1S.8p.l. jf. bet. 2: Besiddelsen 
af Polen er . . af overordentlig Betydning 
for Rusland. Det danner en militær-stra- 
tegisk Kile ind i Centralevropa. ChrBevent- 
low. Rusland ogRu8serne.( 1916). 128. || talem. 
(nu 1. br.): den ene kile driver den 
anden (ud). Moth.K102. vAph.(1759). jf. 
Holb.Ep.IV.425. 

2) om forsk, ting, der har ,form som 
en kile (1). en kile iord (o : jordstykke for- 
met som en kile). Moth.K102{jf. SamsøsSted- 
navne. (1922). 17). den Deel (af en podekvisf), 
som skal sættes ned i Spalten, hvilken vi 
kalde Kilen, da den . . som en Kile løber 
spids ud til Enden. Fleischer.HB.305. Halm- 
Madratser med tilhørende Hoved-Kiler (d: 
skraapuder). MR.1794.624.Yilågæssene var 
. . gaaet nordpaa i lange, skinnende hvide 
Kiler. .TYJens.M.I.lGO. flg. spec. anv. frem- 
hæves :}\ trekantet stykke tøj, der indsættes i 
klædningsstykker olgn. for at gøre dem vi- 
dere. En kile i en skiorte. Moth.K102. som 
den Kjole klæder Dig I . . Hjalp det saa 
noget med de Kiler under Armene? Oversk. 
11.61. Benklæderne . . isat Kile i Skridtet. 
PolitiE.KosterbUyiol923.3. || om stykke paa 
en hjemmestrikket strømpefods hæl, hvor luk- 
ningen foretages kileformet. VortHj IIIl.lll. 
Il (sko.) læderstykke, der anbringes i skoens 
hæl mellem kappen og ydersaalen for at 
gøre hælen højere, ell. som stikkes ind (i vri- 
sten) over den alm. læst for at give fodtøjet 
god form (jf. II. Hyskenj. Skomagb.56. \\ 
(sprogv. ell. arkæol.) om kileformet skrift- 
tegn (jf. Kileskrift^, (en) skråtliggende kile 
bruges til at adskille ordene (i kileskrift). 
VilhThoms.Afh.1.117. ogs. (herald.) om lign. 
tegn som heraldisk figur: PBGrandjean.He- 
raldik.(1919).83. \\ (dagl.) tyk skive brød, ost, 
kød osv.; humpel, en kile brød. Moth.K102. 
MO. (han skar) ikke Skiver af Tantens 
Mesterværker af Rullepølse, men Kiler, der 
vilde have vakt en retsindig Husmoders 
dybeste Indignation. Tops.III.126. Feilb. \\ 
(jf. Tordenkile ; poet., nu 1. br.) som omskriv- 
ning for lyn. *Af den raske Liunilds Pile | 
Kand et Træ vel skrækkes saa, | At det 
visner af slig Kile, | Faaer en Aske-Kiortel 
paa. Clitau.PT.78. *fastere skyde mod Jor- 
den de takkede Kiler. TBruun.S.230. sml. : 
•naar Stormen iler | At slaae (havet) med 
forfærdelige Kiler. Hrz.GB. 45. \\ (jf. nt. 
kil, kølle, samt sammenblandingen af ty. keil 
og keule; sml ogs. II. kile S) f om en kølle. 
(Herkules) stødte (o: støttede) sig ved sin 
store kiile. Dumetius.III.65f. 

II. kile, V. ['ki'la] -ede ell. (nu sj. i rigs- 
spr.) -te (Ing.LB.I.137. JHelm8.NV.74. 
Feilb.). {ænyd. kile (om sig), slaa (om sig), 
8v. kila (av) i bet. 2, no. dial. kila i bet. 1, 
nt. kilen i bet. 2, jf. ty. keilen; afl. af I. Kile; 
jf ogs. III. Kil) 

\) til I. Kile. 1.1) (især fagl.) drive ki- 
ler ind i noget; især: drive kiler ind i ell. 
om noget for at gøre det fast; fæste ved 



kiler. Moth.K102. Kile en Mast.Søieæ. 
(1808). Funch.Mar 0.11.71. Feilb. jf.: En 
mindre Lækage over Vandet kan stoppes 
ved at kile Hullet fuldt med Træ, over- 
hælde det hele med Kultjære eller Brun- 
tjære og strø tørt Cement i. KuskJens.Søm. 
312. II kile en plov olgn., (jf. u. I. Kile 1; 
foræld.) bringe en (hiul)plov til at pløje mer 
ell. mindre dybt (bredt) ved at slaa paa ki- 
lo lerne, smaa Furer, som enhver Bonde . . 
veed, hvorledes han skal kiile sine Jern 
(D:plovjærn) efter. Fleischer.AK.60. Ved den 
evige Kilen blive de bedste Plove snart 
fordærvede. Olufs.Oec.VIIl.210. D&H. 
jf. HUssing.DetgamleAl8.(1926).51. || kile 
af (jf. afkiie 2). Surringen maa kiles godt 
af. KuskJens.Søm.268. kile sammen, sætte 
sammen, forbinde v. hi. af kiler. VSO. MO. 
D&H. billedl. : (en splint) af det Rette sæn- 
20 ker sig i Væsken, og . . skiller de slum- 
rende Atomer ud, saa de fare imod hin- 
anden til Møde, kilende sig sammen. Nit 
i mt.JPJac.II.212. kile ud, m. h. t. hul- 
rum: udfylde med kiler. Huulhederne, som 
fremkomme ved Stenenes uregelmæssige 
Form, maa kiles ud . . med mindre Styk- 
ker ^teen. ForklMurere.l7 . || (jf. Kile sp. 
329*^; spøg., nu næppe bi-.:) at kile Maden 
med Brød o: spise meget Brød til Sulet. 
30 VSO. kile efter med Brød o: at spise me- 
^et Brød ovenpaa det Fede. sms<. 1.2) især 
t forb. kile af, (jf. af kile 1; nu næppe br.) 
afskære et (kileformet) stykke af no- 
get. Moth.K102. al Klipfisk bør kiiles. At 
kiile, bestaaer i, at skiere den Deel af 
Nakken bort, eller Snippe, som gemeen- 
lig pleier at hænge ved Kroppen. Olavius. 
Skagen.(1787).205. at kile et Stykke Brød 
af. VSO. jf.: man . . sluttede Freden til 
40 Kiel, ved hvilken man lod sig kile Norge 
fra. Blich.MT.89. 1.3) uegl: drive, presse 
noget ind i noget andet ell. ind mellem to 
andre ting; især i forb. kile ind: Vikinge- 
togene . . kilede Nybygder ind i Hjertet 
af det gammelangelske hBJid.Wors.Slesvigs 
Oldtidsminder. (186 5). 7 4. Cyclisten blev ki- 
let ind mellem hende og Fru L. Bang.SQ. 
93. Skibet kilede sin Vej lige ind i Øen. 
BerlTid.^ysl922.Aft.3.8p.4. overf.: Bern- 
50 storff mente, at Øjeblikket var gunstigt 
for et Forsøg paa at kile sig ind mellem 
de to Stater (d: Frankrig og Nederlandene). 
AFriis.BD.I.157. || m. reft. heyisobj. de eksa- 
mensspændte unge Mennesker, der kilede 
sig Vej gennem Trængslen for at finde 
Logi og Eksamenslokalet. NJeppesen.R.53. 
^•4) (jf- afkile 3; nu sj.) give kileform, 
jf. : *Bredt kiledes over den solblå Sø en 
skumhvidt væltende Bølge: | Niels Juel 
60 og Jylland og Heimdal i tætsluttet Køl- 
vandsfølge | stod frem mod de fjendtlige 
Or\ogsm?end. Rør d.GK.160. \\ intr., i forb. 
kile ud, (bjergv.) om malmaare olgn.: ende 
med en spids. Sal.^XV.635. 

2) (dagl.) tage fat med energi, kraft, hur- 
tighed 08V.; skynde sig; ile; arbejde hur- 



831 



Kile- 



Kileindskrift 



382 



tigt og energisk. *Til Rendsborg er de 
rendt, lad dem kile til Kiel. Hostr.SD.IM. 
der kommer han kilende henne paa Ga- 
den. Etlar.SB.380. Hun kilede saa hurtigt, 
som hendes smaa Ben kunde bære hende. 
FLevin.SQ.95. Akkurat 1 svarede S. for- 
nøjet og kilede videre med sit Skriveri. 
Fl)rachm.K.168. Seinebaadene kiler frem 
og tilbage under Broerne. JVJens.GR.95. 
II i særlige forb. m. adv. ell. præp. (han) foer 
ned ad Skraaningen. Studenten raabte 
leende: „Nej, se, hvor han kiler Sit.**Gold- 
schm.III.80. Skomagerens Marius (stod) 

Saa Apotheket . . med Dørgrebet i Haan- 
en, parat til at kile af, naar Provisoren 
kom efter ham. ^awd.(r. 7 7. Kværnd. OrdhS. 
(Loll'Falster). kile af sted. MDL.269. 
han kilede afsted, uden saameget som at 
sige Farvel eller saadant li^oget. AlhH an- 
sen. DalhyFræstegaard.(1866). 26. Jeg løb 
saa rask jeg kunde . . Gud Fader bevar 
os, hvor jeg kilede af Sted. CarlSør.S.II. 
146. hun kilede løs med Stopningen. 
GyrLemche. D. 42. RUtzeb. VedHoksør Fjord. 
(1902). 56. i forb. m. præp. paa; ogs.: slaa 
løs paa. med en Ulvs Glubskhed kilede 
han nu løs paa Fadene; det ene Stykke 
Kjød forsvandt efter det andet, ^a^^enl. 
58. *De løs paa Personen kan kile, | jeg 
finder mig rolig i Vold. Floug. 11.206. fra 
et Udhus i en lille Smøge kiler en Har- 
monika løs paa en ^e^t\\.r\ AlbaSchwartz. 
Skagen.I.(1912).3. kiler paa, hugger disse 
Sqvadroner i Fl&nkken. Kom Grønneg. III. 
186. Kiil nu paa Kudsk, at vi betids kunne 
naae Ringsted. CBernh.VIII.12. Vil du saa 
se, du kiler paa med at smøre Maden. 
AndNx.FE.IIi.230. m. paa som præp. : *Den 
halve Deel (af tropperne) sig hvile I | Den 
anden Halvdeel kile | Paa Fjendernes Flok! 
HCAnd.SS.IX.267. *efter Dagens Gjerning 
ud sig hvile | Ved luun Passjar, mens de 
paa Spillet kile. FalM.IV.236. Han kilede 
af alle Kræfter paa Lektierne. Gadeordb.^ 
kile paa skindmæren, (nu næppe br.) 
skynde sig. Gadeordb.^'^ J| (1. br.) m. obj., i 
forb. som kile i sig, skynde sig at spise; 
sluge. Han kiler ret Maden i sig.VSO. 

3) (vist omdannet af kyle ved tilknytn. til 
bet. 2; sml. ogs. I. Kile 2 slutn.; nu kun dial.) 
kaste; smide, giv mig den Hat .. næste 
Gang skal jeg kile ham den for Fødderne. 
CBernh.NF.IIL158. Esp.165. Thorsen.22. 
151. 

Kile-, i ssgr. af I. Kile (jf. Kil-j; under- 
tiden vekslen mellem ssgr. m. Kil- og Kile- 
(se Kile-knogle, -ramme, -sko samt Kil- 
hakke;. -ager, en. (landbr.) kileformet 
ager. ere Marksiderne ikke ganske, men 
nær parallelle, bliver den sidste Ager en 
saakaldet Kileager, bredere i den ene end 
i den anden Ende. LandmB.1.445. jf. Sam- 
søsStednavne.(1922).l?. -ang^reb, et. 5«; 
(nu næppe br.) rytterangreb mod et enkelt 
punkt af den fjendtlige linie. MilTeknO. 
-baand, et. (fagl.) baand, hvori stenbry- 



deren bærer reservekiler. OpfB.^IV.19. -ben, 
et. (i bet. 3 ogs. (nu næppe br.) Kilde- ell, 
t Kilder-. VSO.). {efter ty. keilbein; i bet. 3 
maaske egl. til H. kilde) f) (anat.) knogle, 
som danner en del af hjerneskallens under- 
side; hvepseben; Os spheno'idale. Moih.K102. 
Fanum.382. LandbO.II.661. || hertil Kile- 
bens-hule (d. 8. s. Kilehule j, -legeme (o: den 
midterste, terningformede del af kilebenet), 

10 -vinge (om vingeformede udløbere fra kile- 
benet (jf. Ganevinge;;, se SaUXIlL840. 2) 
(anat.) navn paa flere kileformede fodrods- 
knogler (Ossa cuneiformia ell. spheno'idea). 
Saxtorph.0.9. Fanum.383. LandbO.I.194. 
3) (kog.) laarben af (spiselige) fugle (med 
vedhængende kødstykke). Kilde-: Moth.K 
101. *et lekkert Kilde-Been | Af dend 
kalkunske Hønne. LThura.Foet.144. BH 
Bech. Det unge Menneske efter Moden. (1 786). 

20 45. MO. „Forskæreren skulde have det 
bedste Stykke (af gaasen)."" M. tog da 
Kilebenet. Goldschm.VIII.320. Const. 
Kogeb.107. -bolt, en. kileformet bolt. 
Herrecykle . . den ene Pedalarm er med 
Kilebolt, den anden med MuHe.FolitiE. 
KosterbUViol924.3.sp.l. -bryst, et. (anat.) 
d. s. s. Gaasebryst 2. Fanum.383. -bæg^er, 
en. S^ navn paa slægten Obione Gårtn. af 
salturtfamilien. Lange. Flora. 288. Rostr. 

30 Flora.I.140. -bejle, en. ^ (foræld.) om 
en slags bøjle m. tilhørende kiler anv. ved 
feltbroslagning. MilTeknO. -ilriver, en. 
(bogtr.; nu næppe br.) kort træstykke, der 
tidligere anvendtes til at drive kilerne fast 
i kilerammen. Larsen, -formet, adj. (nu 
næppe br.-iotm\g. vAph.(1764). VSO.). de 
kileformige Indskrifter i Persepolis. Rask. 
17.5750/. Kileskrift;. Graagjæs og Sæd- 
gjæs . . komme dragende . . i nøjagtig 

40 kileformede eller rettereV-form ede Flokke. 
Frem.DN.444. Vinduesindfatningerne (be- 
staar) af raa eller kileformet tilhugne 
Marksten. Aarb. 1914.122. || spec. (bot.) om 
blad (ell. bladlignende legeme), der ved grun- 
den er smalt, tiltager jævnt i bredde udefter 
og ender med en afstumpet spids. Lange. 
Flora.XLi. Warm.Bot.697. -gang:, en. 
fordybning (rende, not) i maskindele, hvori 
de til maskindelenes sammensætning tjenende 

50 kiler sættes (jf. -spor/ Arbejdsløn.56. Tekn 
MarO. -hakke, en. se Kilhakke. -bale, 
en. \. amerikansk papegøje af slægten Co- 
nurus. Sal. IV. 588. jf.: de kilehalede 
(papegøjer). SaVXVlII.848. -hjnl, et. 
om friktionshjul, som griber ind i hinanden 
ved kiledannede riller paa deres omkreds. 
Landbo. IIL 98. SaVXIII.840. -bnle, 
en. (anat.) hulrum i kilebenslegemet (jf. 
Kilebenshule;. LandbO.III.422. -hæl, 

60 en. 1) (sko.) paa fodtøj (jf. Kile sp.329^°). 
Damesnørestøvler . . meget høj Kilehæl. 
FolitiE.KosterbU'kl923.2.sp.l. 2) kileformet 
forstærkning i en strømpehæl. Silkestrømper 
— tre Par af de rigtige svære med KiXe- 
hæ\.FoV/il926.5.sp.4. -indskrift, en. 
(sprogv. ell. arkæol.) indskrift skrevet med 



333 



Kileklainp(e) 



Killing 



834 



kileskrift. Wim.(Aarh. 1874.21). DTidsskr. 
1906.349. -klainp(e), en. ^ kileformet 
klamp(e). Rdding.VII.Anhang.58. Funch. 
MarO.1.163. -knog:le ell -knokkel, 
en. cKil-, Yihorg&Neerg.E.B.7). (anat.; nu 
næppe br.) d. s. s. -ben 1 og 2. -knokkel: 
Vihorg&Neerg.HB.9.19. VSO. -maser, en. 
skotøjsarbejder, som laver kilehæle (1). jf. 
Kilemageri (om den hermed beskæftigede 
branche i skotøj sindustrien). Rigsdagst.A. 
1921122.2823. f -mnslin^:, en. (zool.) 
musling af slægten Donax (m. kileformet 
skal). Cuvier.Dyrhist.II.67. -presse, en. 
en presse, i hvilken trykket frembringes 
ved slag paa en kile, hvorved det forplanter 
sig ligeligt til alle dele af det i pressen væ- 
rende stof. SaVXIX.524. -ramme, en. 
(t Kil"), (bogtr.) ramme (af smedejærn), i 
hvilken trykformen inden trykningen presses 
fast sammen v. hj. af kiler; slutteramme. 
Kil-: Bogtr.(1781).26. 750. Kile-: OpfB."- 
1.442. SaUXIII.840. -rin^^sko, en. (jf. 
-sko; fagl.) kilesko, hvis bagud vendende spid- 
ser er forbundne, saa den danner en ring. 
Grunth.Besl.121. -senter, pi. ^ firkan- 
tede stokke, som i den ene (ell. begge) ende(r) 
er tilspidsede (kileformede) paa de to mod- 
staaende sider, og som anvendes ved (træ)- 
skibsbygning. Funch.MarO.I1.71. -sko, en. 
f Kil-. 'Drachm.PV.21). (jf. -ringsko ; fagl.) 
hestesko, som gradvis tiltager i tykkelse for- 
fra bagtil. Grunth.Besl.59. -skrift, en. 
(jf. -indskrift; arkæol. ell. sprogv.) skriftsy- 
stem (i oldtiden benyttet i egnene omkr. Eu- 
frat og Tigris), i hvilket skrifttegnene har 
form som (lodrette, vandrette ell. skraatlig- 
gende) kiler. Rask.Il.320.376. HolgPed.SN. 
135. jf. : *gennem hver en Taagerift | staar 
som en dunkel Kileskrift I de nære Skoves 
Grenenæt. AMatthison- Hansen. Nye Digte. 
(1893).16. -spade, en. (især forst.) lang 
kile m. skaft og haandtag, som bruges til 
plantning af smaa planter i forud gravet 
jord. ForstO. -spor, et. d. s. s. -gang. 
Larsen, -spyd, et. (fagl.) redskab (til sten- 
brydning) af form som et spyd m. kilefor- 
met spids. OpfB.^IV.18. -steg, en. (bogtr.) 
om rektangulære blokke (af træ, skriftmetal 
ell.jærn), som tildels udfylder rummet mel- 
lem typesatsen og jærnr ammen; sluttesteg (jf. 
Bundsteg;. SaUXIlI.840. -sten, en. 1) 
(især bygn.) mursten med trapez formet længde- 
ell. tværsnit, der bruges til buer og hvælvinger. 
Aarb.1894.247. Suenson.B.IlI.343. \\ hertilKl- 
\esttns-hue(PARosenb.Romeraanden.(1905). 
19). 2) (nu 1. br.) sten med indvendige hul- 
rum, der anvendes til dræning. MøllH.V.138. 
-stik, et. (bygn.) stik, skifte af kileformede 
mursten (kilesten) over vindue, dør, port olgn. 
Aarb.1914.121. -tang, en. redskab med 
kileformede grene, v. hj. af hvilket det efter 
benyttelsen af ringbor tilbageværende mate- 
riale i borehullets midte kan fjernes. OpfB.^ 
IV.56. -udsnit, et. (mat.) udsnit af en 
kugle ved to plane indsnit, der støder sam- 
men langs en diameter. SaVXIII.847. 



Kil-hakke, en. (ogs. Kile-j. (bjergv.) 
stor, tung spidshakke, der anvendes ved bryd- 
ning af haarde bjergarter. Kil-: PhysBibl. 
XVIII.91. OpfB.^IV.17. SaUX.167. Kile-: 
vAph.(1764). OpfB.UII.79. -handske, 
en. (bjergv.; nu næppe br.) jærnring, der 
sættes omkring den øverste del af en (træ)- 
kile, for at denne under inddrivningen ikke 
skal splintre. VSO. -jærn, et. (bjergv.; 

io nu næppe br.) jærnredskab, hvormed der 
gøres hul til indslagning af kiler. VSO. 

Kilk, en. [kil^] ('s;'. Kælk. PolitiE.Ko- 
sterbl.^yiol925.2.sp.2). ftt.-tr, (no. kilke; vist 
besl. m. (sa. ord som?) Kælk i Blaa-, tiøå- 
kæ\k;jfjy. kjølk, adamsæble (Feilb.II.163), 
wo. kjelke, kæbe, ty. (dial.) kelch, dobbelt- 
hage, kro, af,, af Køl || dueavler-spr.) en 
(engelsk) dueart: skægget tumling. S&B. 
Mæfikker, Kilker, Mohrenkopper. PoZ.V» 

20 1904.1. sp.5. CGram.B:usduen.(1910).68. jf. 
B 1 a a k i 1 k. PolitiE.KosierbUlnl 923.2.sp.2. 

Kilk(e), en, kilke, v. se Kælk(e), 
kælke. 
H.il-knogle, en. se Kileknogle. 
kille, V. se II. kilde, killen, adj. se 
kilden. 

Killing, en. ['kilei],] flt. -er. (ænyd. kid- 
ling, killing og kelling (Festskr.Krist.186), 
SV. dial. kålling, kåssling, kattling, no. kjet- 

30 ling, oldn. ketlingr; dim. til Kat (jf. Gæs- 
ling, Kylling, Ælling^ || den ældre form 
Kælling lever endnu i bornh., vestfynsky 
sdjy. (samt skaansk, hallandsk og blekingsk) 
og ligger til grund for børnerimet katten 
og killingen, de sloges om vællingen, se 
u. Kat 2.2, og sml. i det hele om de forsk, 
former, deres udbredelse osv. Festskr.Krist, 
177ff.) 1) kattens unge; kattekilling (jf. 
Katunge;. Moth.K74. en Kat . . kom med 

40 et heelt Kuld af Killinger, den havde 
iasLBt. Rahb.Fort.1.465. *Hun som en kjæ- 
len Killing | Gleed hen paa hans Skjød. 
Winth.HF.73. Katten er med Killinger. 
VSO. *Med Killingen voxede Hvalpen 
op . . I Og Hvalpen blev Hund og Kil- 
lingen Kat. Kaalund.228. Huskatten føder 
6-6 Killinger, der er blinde i de første 
ni J)age.BMøU.DyL.I.70. || ogs. om vilde 
kattedyrs (især tigerens) unger. Brehm.DL. 

50 1.128. De vilde (katte-)AxieT faar sjælden 
mere end 2-^K.\\\mgeT.SaUXIII.708. jf.: 
Jeg hørte en ynkelig Mjaven . . To kul- 
sorte Tigerkillinger (o: jaguarunger) 
prøvede at skjule sig for mig.BerlTid.^U 
1927.Sønd.o.sp.4. \\ (sj.) som kælenavn (for 
en ung pige). Han gik hen til hende. — 
Naa, Adjøs, min Killing. SvLa.AB.52. 2) 
unge af hare (jf. Harekilling; ell. kanin 
(jf. Kaninkilling. Festskr.Krist. 185). hun 

60 kunde lokke for Harerne . . det vil sige 
de halvvoxne KillingQT.Rist.FT.20. Det 
er et daarligt Hareaar iaar, der er saa 
godt som ingen Killinger. Boqan.I.157. 
Aakj.VB.50. Fleuron.HG.43. \\ sætte (ell. 
lægge. Blich.(1920).XVIL180) killinger, 
(jæg.) om hare: føde killinger. I October 



Killin^e- 



Kiltekniv 



336 



holder (harernes parring op). Bog har 
man fundet nyssatte Killinger sidst i De- 
cember. smstJS. Harerne stal snart sætte 
Killingrer. Bogan. I. 6 7. Vig Møll. HJ. 1 93. 
H.illins:e-, i ssgr. (sj. Killing-, fx. Kil- 
lingtand. Fesiskr.Krist.lQO). især (1. br.) 
til Killing 1 ; fx. Killinge-ben, -hale, -tana, 
-øre, jf. ogs.: han tænkte paa to smaa 
hvide Killingepoter (o: hans elskerindes 
hænder )j der kunde være saa fløjelsbløde 
i deres Kærtegn, — men som ogsaa nu 
og da kunde vise, at de skjulte et Par 
rivende Kløer. 8vLa.AB.10. 

Kilo, et ell. (1. br.) en ('Sædv. siges: 
en Kilo. CollO.). ['krlo] best. f.-ti ['krjlo-'aq 
fit. d. s. ell. (1. br.) -s (AWinding.Vag.146). 
(især butiks-spr.) forkortelse for Kilogram. 
Lille er hun forresten ikke, hun vejer, skønt 
hun kun er seksten År, 65 Kilo. Zeppelin. 
E.28. Der er mange Harer i Aar, men 
de véd vist godt, hvad de i disse Dyr- 
tider koster pr. Yiilo. KnudPouls.(Pol.^^ko 
1920.7. sp.6). Kild-, i ssgr. [(Okilo-; i alm. 
m. hovedtryk paa sidste ssg.-led] (af gr. ehi- 
lioi, tusinde) spec. i det metriske system, (i 
Danmark indført ved Lov Vs 1907) beteg- 
nelse for det tusindfoldige af den enhed, som 
sidste led angiver, -g^ram, et. vægtenheden 
1000 gram (forkortet kg.; jf. Kilo^. Chri- 
8tians.Fys.4d8. RegnebMell.1.54. 

Kilo-meter, en ell. (nu næppe br.) 
et (JBaden.FrO.). flt. d. s. ell. (nu 1. br.) 
-metre (JL Uss. Nedre- Ægypten. ( 1889). 10. 
ORung.Y.56). længdemaalet 1000 meter 
(forkortet lum). den saakaldte Isthme ved 
Korinth . . er paa det Smalleste kun faa 
Kilometre. Holst. IV. 298. Afstanden fra 
Kærsholm til Bøstrup Præstegaard var 
fem-seks Kilometer. Pow<. LP. 711. 65. I 
gamle Dage, før Kilometeren blev ind- 
ført paa danske Landeveje, var Milen delt 
ved 40 smaa M?eTkestene.Jørg.JF. 11.191. 
uegl. (spøg.): Der er skrevet adskillige Tu- 
sind Kilometer lyriske Digte her i Danne- 
vang til Vaarens og Foraarsmaanedernes 
Pris. KnudPouls.BD.77. alle (sagens) Akter 
er paa ny endevendt, man husker Kilo- 
meter af ¥oT\iøY.PoUyiQl926.2.sp.l. CP ki- 
lometer-lang, adj. vældige Grøfter., 
som gaar kilometerlangt ind i Landet. 
AchtonFriis.D0.II.29. -sluger, en.(spøg.) 
om cyklist, automobil(ist), der kører med (for) 
stærk fart. VoreHerrer.Vil920.29. -S(ten, 
en. sten med angivelse af vejlængden i kilo- 
meter fra et bestemt udgangspunkt til det 
sted, hvor stenen staar. Sommeren 1910 
blev de gamle „Milepæle" afløst af de 
nu gældende Kilometersten, som marke- 
rer en Strækning paa 1000 Meter. Krak. 
1927.1.154.. billedl.: Imorgen naar Direktør 
Herman H. de 60, og passerer saaledes 
en af de store Kilometersten paa Livets 
YelBerlTid.^V,1921.Aft.5.sp.3. -tavle, en. 
(jærnb.) tavle (tabel), der angiver afstanden 
i kilometer mellem jærnbanestationerne. DSB. 
Oodsregl.21. -tæller, en. apparat (paa 



automobiler, vogne, cykler) til maaling af 
den tilbagelagte vejlængde. PolitiE.Kosterbl. 
^'^/»1923.2.8p.l. 

Kilo -watt, en. 1000 watt. Chri- 
8tians.Fys.138. OpfB.UI1.13. -watt-time, 
en. (fagl.) enhed ved maaling af elektrisk 
energi, som alm. anvendes ved opgørelse af 
(betaling for) elektrisk forbrug. OpfB.^IVl. 
158. Sal.^XIII.849. 

\ kilpe, V. {fejl for kilte; af ty. dial. 
kilten, afl. af kilt, natte frieri, egl. sa. ord 
som Kvæld) om „natte frieri": fenstre. 
(den) kydske Selene . . lyser, for at hin- 
dre „Fenstern", „Kilpen" og alle deslige 
Nattesværmerier. Blich.K.80. 

Kil-ramme, en. 86 Kileramme, -sko, 
en. se Kilesko. -sump, en. (bjergv., nu 
næppe br.) om en med kiler tættet træbehol- 
der i grube til opsamling af vand. VSO. 

20 kilte ell. kiltre, v. [>kilc?(r)8] -ede. 
vbs. Kilt(n)ing (se Kiltning). (ænyd. kilte, 
SV. dial. kiltr'é. (sig), jf. lavskotsk (laant fra 
nord.) kilt; afl. af et subst.: æda. kilta, f., 
fold af klæderne, fsv. kilta, jf. no. diaZ. kjøl- 
tra, oldn. kelta, kjalta (kilting, kj^ltung), 
brystfold, jf. lavskotsk (laant fra nord.) kflt, 
skørt; oprindelse uvis || uden for dial. (se 
Feilb.) nu næsten kun gldgs. ell. CO) især i 
forb. kilt(r)e op, løfte (den nederste kant 

30 af )langt nedhængende klædningsstyk- 
ker op og fæste dem (oftest ved baand om- 
kring hofterne), kilte: *et kiltet Skiørt. 
Helt.Poet.150. *Med Skjørtet kiltet op om 
Lænd. Winth.IV.232. Kvinderne kiltede 
op, til Klæderne sad dem i en Ring om 
Halsen. JV Jens. Br. 153. (han) stod der 
selv med . . Bukserne ned om Hælene og 
Skjorten kiltet op under Yesten.AndNx. 
PÉ.I.38. Slavinder svøbte deres Kaaber 

40 om deres Hoveder, og kiltrede Klæ- 
derne op paa sig. Suhm.Hist.III.7. Winth. 
X.310. Captainen vilde, at jeg skulde 
dandse en Gavotte for ham, jeg kiltrede 
min Præstekjol op, og gjorde SELSi.Etlar. 
GH.I.206. *(St, Peter) kiltrer Kjortlens Fol- 
der. Btc^. II. 67. *du kiltrer Nederdelen 
op I og dine vide Ærmer. KWiinstedt.Min 
Have.(1922).17.\\refl.kmesig:Moth.K103. 
Feilb. især i forb. m. op : *Kilt dig op og 

50 spring. Eiv.(1914).IV.367. *Hun kiltred 
op sig, under Sang, | Gudinden, højt paa 
Marken | og sprang for mig. Drachm.GG. 
57. Kilte-baand, et. {ænyd. d. s.; nu 
1. br. i rigsspr.) baand, hvormed klæderne 
kiltres op. Sort.Poet.60. *Naar Sværdet hæn- 
ger kuns ved Beltets Kilte-Baand.Ti/c^ow. 
Vers.89. VSO. MDL.269. D&H. Feilb. 
t -kniT, en. kniv, som hænger ved kilte- 
baandet. Moth.K103. VSO. MO. \\ som 

60 skældsord (om en tjener, kokkedreng?). *en 
Kilte-Kniv med blaae og grønne Snore, | 
Udraaber uden Skam hver Musa for en 
Ror e. Helt. Poet. 187. ogs. i forb. La(r)s, 
Lasse kiltekniv {ænyd. d. s.; jf.Dania. 
11.292. III.43) *regne mig i Lav med 
Lasse Kilte-Kniv | Der drog sin Kiortel 



I 



i 



337 



Kiltested 



kime 



838 



af og fyldte i sit Liv. Schandrup.DSf. Lars 
Kiltekniv. LTid.i 758.588. -sted, et. (nu 
kun dial) bæltested. Moth.KlOS. VSO. 
MDL. Feilb. Kiltning:, en. (ogs. Kil- 



ting. VSO.). (ænyd. d. s., jf. oldn. kilting, 
kj9ltung) 1) (nu sj.) som vbs. til kilte. 
VSO. MO. D&H. 2) (nu næppe br.) den 



fold, som fremkommer, ved at klæderne 
bliver kiltet op. Moth.KlOS. VSO. kiltre, 
V. se kilte. 

I. Kim, en (Moth.KlOS. Vaupell.S.85. 
Holstein.MM.26) ell. (1. br.) et (Olufs.Ny 
Oec. 1. 1S9. JVJens. C. 94. Grønb. BS. 61 ). 
[ki'm] (nu næppe br. Kime, en. OehLBL. 
62. JHSmidth. Haver. 148. Ploug. IL 288. 
CKMolb.Amb.75). flt. d. s. ell. (nu næppe 
br.) -er (Ploug. I. SI. *tusind Sygdoms-Ki- 
mers lumre Rede. Bich.III.5. MO.) ell. f -e 
(Fleischer.HB.2S9. VSO.) {fra mnt. kim(e), 
jf. ty. keim samt IL kime) 1) (bot.) den 
del af blomsterplanternes frø (omgivet 
af frøskal og oftest frøhvide), der er an- 
lægget til en ny plante; egl. om dette 
anlæg i tiden mellem æggets befrugtning og 
frøets spiring; ogs. om de første spirer, der 
skyder frem af frøskallen (jf. PEMulUSlS). 
Moth.K10S. I et hvert Sæde-Korn ligger 
en meget spæd Plante bildet, som vi kal- 
der KiimQU. Fleischer.AK.7. Lange. Flora. 
XXXVII. *det gjæred i Vaarnattens Kim. 
Aakj.BS.5S. Warm.Bot.22. 2) (biol.) videre 
anv. af bet. 1: udviklingsdygtigt an- 
læg til et levende væsen ell. en (selvstæn- 
dig) del af et saadant. Warm.Bot.514. Boas. 
ZoolJ'US. SaUXIIL850. 3) (nu 1. br.) om 
knop ell. skud paa plante, (man maa 
passe paa) at man ikke bryder eller be- 
skadiger nogen af Kimene i Hiertet eller 
Hovedet. Fleischer.HB.2S8. en Blomst paa 
den Gren, der har baaret den fra den 
første Kim. PLevi7i.LM.l S. 4) CP overf: den 
begyndelse, hvoraf noget udvikler sig; spire, 
(han) bar . . allerede længe Dødens Kim 
hos sig. PhysBibl. XXIV. 80. i vort eget 
Aandsliv var der . . ingen Kim til ny Ud- 
vikling. Paludan.(BiogrLex. VI1.5S4). Hvis 
man . . forfulgte det danske Navn Maren 
tilbage til dets allerførste Kim, vilde 
man sandsynligvis naa til Etruskerne. Jo /is 
Steenstr.MK.84. Kimet til (Thorvaldsens) 
Storhed. JVJens.TB.43. i det arktiske Om- 
raade finder man de Kulturelementer, som 
er virkelig ejendommelige for Eskimo- 
erne, enten fuldt udviklede eller (som 
Kajakfangsten) i Kim. Naturen8V.1918.549. 
6) (1. br.) bakterie; mikrobe. Sal.X.429. 
D&H. 

IL Kim, et. [ki-'m] flt. d. s. (til HL kime; 
l.br.)lyd, der fremkommer ved, at der 
kimes. Klokkekimene I Nu var de der 
igen . . dumpe, sørgmodige Malmtoner. 
Leop.EB.284. D&H. 

IH. H.im^ en. se I. Kimme. 

H.im-, i ssgr. ['ki*m-] (nu næppe br. 
Kime-, se u. Kimblad, -død, -svøb), af I. 
Kim. -blad, et. (nu næppe br. Kime-. 



VSO. MO.). 1) [LI] (bot.) om (den del af 
kimen, som udvikler sig til) plantens første 
blad; frøblad (Cotyledon) (jf. Kernestykke 1 ). 
Olufs. Landoec."^ 1.(1805)'. 59. Lange. Flora. 
XXXVII. i sammenligning: Hendes Mund 
var som et Kimblad, frisk af Dugg og 
ganske let dunet. 0Bung.P.81. overf. (jf. 
1. Kim 3^ ; oven over et Par med harm- 
fulde Streger tilintetgjorte uhøviske Epi- 

10 grammer findes Kimbladene til det kysKe 
Digt. VilhAnd.PM.1.156. || hertil Kimblad- 
skede (skedef ormet blad paa græssernes kim- 
knop. Warm.Bot.6SO), -skimmel (skimmel- 
svamp, som især angriber kimblade af bøg, 
ahorn og naaletræer; Phytophthora fagi. 
ForstO. Gartner-Tidende.1916.105). 2) [1.2] 
(biol.) om de to ell. tre cellelag, der ved foster- 
udviklingen dannes af kimsækken. LeopMeyer. 
S.10. Boas.Zool.*64.69. -blære, en. 1) [1.1] 

20 (bot, nu næppe br.) ægcellen i kimsækken hos 
forsk, blomsterplanter. Sal.X.4S0. 2) [1.2] (jf. 
-sæk 2 ; biol.) cellekernen i ægcellen hos dyr. 
LandmB.II.49. Boas.Zool.^45. 

Kimbrer, en, kimbrisk, adj. se 
Cimbrer, cimbrisk. 

Kim-bne, en. [1.2] (biol.) om dele af 
fosteret, hvoraf underkæben og flere andre 
af hovedets knogler samt strubens bruskdele 
udvikles. Panum.6S5. -bærer, en. [LI] 

30 (bot.) d. s. s. -traad. Warm.Bot.646. -dyg- 
tig, adj. (til L Kim 1 ell. H. kime; nu 
næppe br.) om frø: som er i stand til at 
spire; spiredygtig. Hvor faaer man kiim- 
dygtigt Frø af Potteroser? Have- TifZende. 
1841.1SS. t -dad, en. (^Kime-. VSO. MO.). 
[LI] {dannet af C.G.Rafn 1796; landbr.) 
sygdom i hvedekorn, der skyldes angreb af 
hvedeaal. CGBafn.Flora.I.S07. AFWieg- 
mann. OmPlanternesSygdomme.(overs.l8S9). 

flOO. MO. I. Kime, en. se 1. Kim. IL 
kime, v. ['ki-mal^ -ede. vbs. -ning (Moth. 
K104. Fleischer.HB.91). (jf nt. kimen, ty. 
keimen; til I.Kim; nu l.br.) om frø: skyde 
spirer; spire. Moth.KlOS. (man) efterseer, 
om Frøet . . har kimet. Fleischer.HB. 62. 
*(jeg) Saae Sæden kime til den sande 
Ære. Thaar.ES.514. billedl.: han bestyrke- 
des sikkerlig derved i den kimende Mod- 
villie, der begyndte at røre sig. Gjel.Ve. 

50 111. II (sj.) dep. tager man Korn af for- 
skiellig Alder, saa bliver det hverken 
støbt, kimes eller groer paa eengang. 
OeconH.(1784).II.120. 

IIL kime, v. ['kima] -ede. vbs. -ing (GT 
Engelst.LiturgiensHi8torie.( 1840). 129. Hist 
MKbh.I1.4S5. NordsjællF.IV.119) ell. -ning 
(Forordn.^Vil 7 99. §104. Grundtv.PS. VI. 44. 
Sal.X. 6S1), jf. H. Kim. (ænyd. d. s., glda. 
kymmæ (Dyrerim.86), sv. kimma, no. kime, 

(^ maaske laant fra eng. chime, v., afl. af 
chime, subst., klokkeringning, der vist gaar 
tilbage til lat. cymbalum, se Cymbal, Cym- 
bel) 1) slaa (korte, hurtige slag) med 
hammeren paa den ene side af en (kirke)- 
klokke; ogs. om klokke: frembringe lyd 
som ved kimen, en saa langvarig iti- 



X. Rentrykt 8/2 1928 



22 



339 



kime 



kimme 



840 



men kand nok bringe en studerende 
Person udaf Humeur. Holb.Ep.III.449. 
*Hvergang atter Afskedstimen | Skiller 
Støvet kort, | Ane vi den sidste Kimen, | 
Da Enhver maa bort. Oehl.L.II.203. *Det 
kimer nu til Jule-Fest. Grundtv.SS.I.391. 
*Nu ringer alle Klokker mod Sky; | Det 
kimer i fjerne Riger. Ing.BSE. VII. 234. 
*Paaskeklokken kimed mildt | fra den 
danske Kyst. Floug. 1. 103. *Hører du Klok- 
ker, som kimer i Luiten? Holstein.D.^ 62. 
Il m. obj. og adverbielt udtr. *den store 
Klokke kimer | Siælen til et evigt Hiem. 
Oehl.Er.IV.115. \\ (især poet.) i forsk, bil- 
ledl. anv.; om fugle(sang): (lærken) gav sig 
til at kime som en Alterklokke af det 

g ure Sølv. Rørd.Va.6. *Dagen kimer af 
tær og Spurv. JVibe.RS.^(1921).55. om 
(vækkende, manende) digterværk: de kimende 
Sange. Gjel.GL.66. *Lad Digtene kalde og 
kime | i Minde de mange Aar.N Jeppesen. 
SS.69. om pulsslagene: hans Hjærte be- 
gyndte at hamre . . Blodet føg og kimede. 
Leop.SE.33. 2) i videre anv.: ringe kraf- 
tigt, stærkt ell. vedvarende. Vægteren 
(dundrede) paa en Kjælderdør eller ki- 
mede paa en Portklokke (o: fordi der var 
ildebrand). Hrz.ST.17. *Naar begge To paa 
Døren vilde kime. Winth.ED.39. (hun) 
greb fat i Klokkestrængen . . og kimede 
løs. SvGrundtv.FÆJI.155. Dørklokken \\- 
meåe. Schand.SF.122. Bet kan være for- 
tvivlende, naar Telefonen . . kimer Gang 
paa O2iUg.EGad.TT.104. 

IV. kime, v. ['ki-ma] {dannet til Ki- 
ming; sj.) vise sig i horisonten; dæmre. 
*nu kimer Sol over Nattens Yiyst.AMat- 
thison-Hansen.Stjærnerne.(1896).14. 

Kimer, en. {ænyd. kimmer; nu 1. br.) 
til III. kime (1). *0 tyckis dig der er en 
Kimer i dit Øre. Lucopp.TB.A4r. VSO. 
MO. TroelsL.XI.20. EWaage.U.62(u. Dø- 
ver 2). omforb.Fer Døver og Kirsten 
Kimer se Døver 2. kime-vis, adv. [III] 
(sj.). timevis og kimevis ringer Klokken, 
indtil man døv og skuffet skynder sig 
bort. JohsSteenstr.HD.74. 

kim-fri, adj. [1.5] (1. br.) fri for bak- 
terier; steril. Sal.X.429. i Operationsstu- 
erne (er) Luften .. kimfri. Eiget.y7l912.5. 
sp.2. Patteflasker med Rør og Slange . . 
er vanskelige at holde rene og kimfri. 
KvBl.Viil912.3.sp.3. -liej, en. [1.2] (biol.) 
plet paa kimsækken, hvor dannelsen af det 
inderste kimblad begynder; frugtskive. Frem. 
DN.540. Fanum.633. 

I. Kiming;, en. vbs. til III. kime (s. d.). 

II. Kiming: e/Z. Kimming:, en. ["ki()- 
meii] (f Kimning. Roding. VSO.). {fra nt. 
kim(m)ing; j/'.I.Kimme og IV. kime; grund- 
bet: ophøjet, fremstaaende rand; især ^) 
1) synskreds; horisont; især om horison- 
ten over havet. *Det glimter i Kimingen. 
Thaar.ES.356. hist og her i Kimingen 
øiner Du Kirker og Ruse. Blich.(1920).'VI. 
^^"^ *mod dunkle Kiming foer | Den røde 



147. 



Bødningseiler.Winth. VI.148. Ploug.II.227. 
Solen, som just hævede sig over l^imiu- 
gen.JakKnu.GF.152. jf. jy. 'kiming, dag- 
gry (Feilb.), samt IV. kime. Kimming: 
SøLex.(1808). 0pfB.U.122. Mybt i den 
blinkende Kimming | stod Danmark af 
Havet p&any. JVoeler.GermandGladensvend. 
(1918 ).37. II billedl. ell. overf. »skride | imod 
sin Skæbnes mørke Kiming frem. P^om^. 

10 1.225. *Af Tidens Hav vil noget mæg- 
tigt fødes . . I Men ude i den mørke Ki- 
ming dukker j Der Noget frem. Recke, 
KM.121. 2) det sted, der danner overgan- 
gen mellem et skibs (mer ell. mindre flade) 
bund og dets (lodret opstigende) sider; 
slag. Kiming. Ku8kJens.Søm.73. Kim- 
ming. vAph.(1759). SøLex.(1808). Funch. 
MarO.II.71. Kusk Jens. Søm. 73. Kim- 
(m)ing:(8)-daling;, en. [1] ((nu næppe 

20 br.) -dalen. VSO). ^ vinkel ml. en linie fra 
øjet til horisonten og en vandret linie i samme 
lodrette plan og med samme udgangspunkt. 
Kimmings-: SøLex.(1808). Kimming-: 
Harboe.MarO. OpfB.U.124. -kel, en. [2] ^ 
køl i kimmingenpaa et skib; slingrekøl. Funch. 
MarO.II.71. KuskJens.Søm.73. -planke, 
en. [2] ^ om særlig svære beklædnings- 
planker i kimmingen. Kimming-: SøLex. 
(1808). 10 9. Kim(m)inffs-: HarboeMarO. 

2Q SkibsbygnK.491. -rand, en. [1] d. s. s. 
Kim(m)ing 1. *Solen sank bag Kiming- 
randen. Drachm.DJ. 1. 169. Stuck. SD. 4. 
t -stregs, adv. [1] (sj.) vandret; horison- 
talt. Dens (o: et insekts) Guldpupe er nø- 
gen, sat kimmiugstrags.v Aph.i:fath. VI.386. 
-stette, en. [2] ^ støtte til afstivning af 
skib i tørdok ell. paa bedding. Kimmings-: 
TeknMarO. -væger, en. [2] ^ om særlig 
tykke planker, som danner indvendig beklæd- 

40 ning ved kimmingen. Kimming-: SøLex. 
(1808). OpfB.UI.464. Kimmings-: Funch. 
MarO.II.7L KuskJens.Søm.7L 

Kim-knop, en. [I.l] (bot.) (den del af 
kimen, der bliver til) plantens første endeknop. 
Lange.Flora.XLi. Warm.Bot.22. -kom, 
et. [I.l] (bot.) (side)knop hos visse (blomster- 
løse) planter, som løsner sig fra moderplan- 
ten og bliver til en ny plante. Sal.XII.1059. 
-leg, et. (bot.) løglignende sideknop hos 

50 visse planter, som løsner sig fra moderplan- 
ten og bliver til en ny plante; løgknop. Sal. 
X.430. D&H. 

I. Kimme, en. ['kema] (ogs. Kim. VSO. 
OrdbS.(Falster)). flt. -r. {sv. kim ; fra mnt. 
kimm(e), fremstaaende kant, jf. ty. kimme, 
eng. chimb, chime; sml. II. kimme samt 
Kim(m)ing) 1) (nu kun dial.) den rand 
paa en tønde, kar olgn., som fremkom- 
mer ved, at staverne rager et stykke 

60 ud over bunden. Moth.K104. VSO. Ordb 
S.(Falster). \\ om skure i staverne, hvori 
tøndens bund sættes fast; krøsning. D&H. 
2) (kurv.) tyk fletning (af mindst 3 vi- 
dier), der danner (fremstaaende) kant paa 
kurvemagerarbejde. D&H. II. kimme, 
V. ['kema] {til I. Kimme) 1) (nu næppe br.) 



il 



841 



Kimmer 



Kim ære 



S42 



udføre bødker arbejde; spec.(bødk.): lave 
skure i tøndestaver til fastgøring af bun- 
den; krøse. Moth.KlOé. D&H. 2) (kurv.) 
flette ell. forsyne med kimme (1.2). 
Lundb. D&H. CLimmer, en. flt. -e. {mnt. 
kim(m)er; jf. II. kimme; dial.) bødker. 
Moth.KlOé. VSO. MDL. Feilb. 

Kimniing, en. se II. Kiming. 

Kim-mnnd, en. [I.l] (bot.) det sted, 
hvor kimrodens spids gaar ud igennem frø- 
skallen. LandmB.1.16. 

I. Kimniiig:, en. vbs. til III. kime (s.d.). 

II. H-imning;, en. se II. Kiming. 
Kimono, en. ['ki'mono] best. f. -en 

[-ino'8n]^^.-er[-|nO''8r] {fra japansk) klæd- 
ningsstykke, oftest af tyndt stof, af form 
som en lang, fortil aaben kappe med vide 
ærmer, holdt sammen om livet med en snor 
ell. et bælte. I Japan (er) mange . . vendt 
tilbage fra Bukserne og Redingoten til 
den fædrene Kimono. JVJens.A.II.12. (en 
japanerinde) standsende som en Porce- 
lænsfigur med Kimonoen svøbt om Fød- 
derne i en stor henrivende Snirkel. SMich. 
T.168. På Sengekanten sad et spinkelt 
Pigebarn i en rød, en purpurrød Kimono. 
TomKrist.LA.27. Asta Berg tog en blaa 
Silkekimono uden om Natdragten. Hou- 
mark.BB.84. 

Kim-plante, en. [1.1] (bot.) den ved 
spiring af kimen opstaaede plante paa det 
stadium, da den endnu ikke har den voksne 
plantes form. Warm.Bot.22. LandbO.III.99. 
-plet, en. [1.2] (biol.) kernelegemet i dyrenes 
ægcelle. Lutken.Dyr.2. Boas.Zool.*45. -rod, 
en. [I.l] (bot.) den del af kimen, der bliver 
til plantens rod. Lange.Flora.xLi. Warm. 
Bot.22. 

I. Kims, en. ilt. -er (Moth.K105). {af,. 
a/" kimse; jf. II. Kims; dial.) person, som 
kimser ad noget, „kaldes et spotsk og 
hofferdigt menniske." Moth.K105. VSO. 
Feilb. II. Kims, et. [kem's] {vbs. til kimse; 



jf. I. Kims; 1. br.) det at ki^nse; kim s en. 
Naa, sagde jeg og tog Havaneseren med 
et Kims. StenDrewsen.Rødt eller Sort.( 1905). 



167. III. kims, adj. {til kimse; dial.) til- 
bøjelig til at kimse (ad noget). Moth. 
K104. Var du li'esaa kims, da du lokked' 
Maren? Skjoldb.A.83. Feilb. Icimse, v. 
['kemsa] -ede. vbs. jf. II. Kims. {ænyd. d. s. 
(bet. 1), no. kimse, jf. no. dial. kima, bevæge 
sig frem og tilbage, keima, dreje sig, holde 
hovedet skævt; sml. ogs. gimse) 1) (nu kun 
dial.) gøre et kast med hovedet; slaa 
med nakken; ofte (jf. bet. 2) som udtr. for 
hovmod, foragt olgn. mangen een Vasthi 
(lod) vel være at kimse imod sin Mand. 
Hørn.Moral.1.87. *Hist kimsede Masoeur 
med Nakken. TBruun.I.240. VSO. MO. 
Feilb. jf. den kimsende Næse vidner om 
en u-forstandig Spottefugl. Hørn.Moral.II. 
25. *En Geed var Jordemoer. Hun kim- 
sed' med sin Sv2inds.ChrBorup.PM. 331. 
2) (især talespr.) lade haant om; ringe- 
agte; vrage. 2.1) (sj.) abs. *Men Dotteren 



kimsede, saae noget suur, | Som fieeres 
Døttre pleje, Beenb.II.430. *Sure i Gaar- 
den, og søde i Borgen, | Kimse i Dag de 
(o: kvinderne), og kysse i Morgen. Grundtv. 
Saxo.I.21. 2.2) i forb. m. præp. ad ell. af. 
*I fordum Dage, da man brugte ey For- 
standen, I Man kimsede ad den, der lok- 
ket Pige V2LT. Anti-Spectator.27. han sad og 
kimsede ad Mad og Drikke. Grundiv.Saxo. 

10 1.173. *man kimser ad min Muse. Drachm, 
DJ.1I.327. (Amerika) er en Modstander, 
som man ikke skal kimse aå.HPHanss. 
FK.L257. En Ypres Kjaipling vil selv ikke 
den fineste Kender kimse sii.VortHj.II3. 
132. han . . burde (ikke) blive ved at sige 
nej og nej og kimse af Byens smukke 
FigeT.JohsPalM.TV.15. J| især i forb. ikke 
til at kimse ad (af). *en bedaget Brud 
af Enke-Lauget ikke | Er plat at kimse 

20 ad, naar Mutter Grunker hax.Wadsk.103. 
Sardineren lod de Ord falde, at Kongen 
af Sardinien var ikke at kimse af. Bagges. 
DV.XI.68. Højtidsofret fra Sofiehøj var 
ikke til at kimse af. Pont.LB.69. Kimse- 
nalike, en. [1] (jf.jy.kinisehoveå( Feilb.); 
1. br.) d. s. s. I. Kims. den Kim snakke af 
en Tøs, som hun har med den første Mand. 
Gylb.VI.22 9. Kimse-: Larsen. 
Kim-skimmel, en. [I.l] (bot.) skim- 

30 melsvamp, der angriber kimplanterne af forsk, 
planter; Pythium Baryanum. VortHavebrug. 
1886.160. sp.l. Gartner-Tidende. 1916. 105. 
-skive, en. [1.2] (biol.) den del af blom- 
men i æg af pattedyr og fugle, hvor foster- 
dannelsen begynder. MøllH. 11.215. Panum. 
631. -spalte, en. [1.2] (biol.) spalte mel- 
lem kimbuerne. Panum. 635. -stæng^el, 
en. [I.l] (bot.) den del af kimen, hvis plads 
er mellem kimbladene og kimroden. Lange. 

40 Flora.xLi. Warm.Bot.22. f -STOb, et. [I.l] 
(bot.) om kimbladene, (jorden maa ikke) 
blive saa stærk sammentrykt, at Frøe- 
kiimen ikke kunde trænge ind i den, ei 
heller Kiimesvøbet være i Stand til at 
aabne sig. CFSchmidt. Vilde Træers Opelsk- 
ning.(1790).34.DDidrichsen.Skovbog.(1803). 
27. -sæk, en. 1) [I.l] (bot.) stor celle, 
omgivet af hinder, inden i planteæg, som 
kort før æggets befrugtning deles i flere æg- 

50 celler. Warm.Bot.531. 2) [1.2] (biol., l.br.) 
den inderste af de blærer, hvoraf dyrenes æg- 
celle udvikler sig kort efter befrugtningen ; ogs. 
d. 8. s. -blære. LeopMeyer.S.lO. Sal.V1.960. 
-traad, en. [I.l] (jf. -bærer; bot.) det i 
regelen traadf ormede legeme, hvortil blomster- 
planternes befrugtede ægcelle først udvikler 
sig, og ved hvis endecelles delinger den egent- 
lige kim opstaar. Sal.X.431. Warm.Bot.546. 
-yngel, en. [I.l] (bot.; nu 1. br.) om (for- 

60 mering ved) kimkorn. Sal.XII.1059. 

Kimære, en. [ki'mæ*ra] (f Kimær. 
Hersl.TT.II.305). flt. -r. {af gr. chimaira 
(egl.: ged), navn paa et mytologisk uhyre, 
fortil skabt som løve, i midten som gea og 
bagtil som drage; jf. Gimmer) 1) (fagl.) 
fantastisk dyreskikkelse, ofte anv.som 



848 



kimærisk 



Kind 



844 



ornament paa bygninger, møbler osv. Wiede- 
welt.T.46. to Kimærer Ryg mod Ryg kom- 
mer igen paa Fladerne mellem Midtfel- 
terne og paa selve Skabsdørene. jPrPow/- 
8en.MHH.66. Chimærerne på Notre Dame. 
TomKrist.LA.187. 2) CP hvad der kun hører 
hjemme i indbildningen, fantasien, ikke kan 
tænkes at eksistere i virkeligheden ; fantasi- 
foster; hjernespind, blotte Chimærer, 
f. Ex. en firkantet Cirkel. JSneed. 1. 380. 
Ew.(1914).lV.135. Børnestreger 1 Fanden 
er et Digt, en ChimdAxQ. Heib.Poet.1.273. 
Sæt dette hele Foretagende var en Chi- 
maire; sæt det slet ikke lod sig gjøre. 
Kierk.VII.39. vore Chimærer (Brandes.IV. 
39: Illusioner j. Brandes.E.53. 3) (bot.) om 
de efter sammenpodning fremkaldte bastar- 
der. W Johannsen. A.143. CP kimærisk, 
adj. [ki'mæ'risg] som kun eksisterer i fan- 
tasien; som strider mod ell. ikke kan gen- 
nemføres i virkeligheden; opdigtet; ind- 
bildt. *jeg ej farer med chimærisc Løgn 
og Tant. Cit.l738.(GkS.799.138). hånd selv 
(siges) at have været Svine -Hyrde hos en 
(Chimærisk) Konge i Norge, navnlig Lu- 
gaxivLS. LTid.1741.97. at platonisk Stats- 
fuldkommenhed er ligesaavel chimærisk 
i Schweitz, som i ethvert andet Land. 
FrSneed.L241. Blich.(1920).III.74. hvor 
Ægteskabet ikke hviler paa en bedre 
Grundvold, er dets Hellighed chimærisk 
(Brandes.IV. 106: indbildt;. Brandes.E.145. 

t Kin, en. rKyn, Køn. Moth.KlOS). 
{ænt/d. kyen; fra mnt. kin, ken, harpiks- 
holdigt fyrretræ (ty. kien^, jf. fris. kin, har- 
piks; sml. ssgr. kin-fuld, -røg, -træ) fyrre- 
træ. Moth.K105. VSO. 

Kina, subst. (en. Saaby. -' jf Moth.KlOS). 
C'ki-na] (f Kinkina. J Bang. S. 2 59. VSO.V. 
Q201). (jf. ty. china, fr. quinquina, sp. 
quina, af peruviansk kina. (kinakmB.), bark; 
jf. Kina- 2 samt Kinin) barken af forsk, 
sydamerikanske træer af slægten Cin- 
chona, der bruges som feberstillende middel 
(jf. Kinabark;. Moth.K105. Saa troer han 
da hverken paa Rabarbara eller China? 
Lodde.(Skuesp.IV.309). Lægen har givet . . 
hende China. MO.J. 776. „Hvad er en Bund- 
skraber for noget?" spurgte Karl . . „Det 
er en Sammensætning af Kina og Malurt 
og forskellige Kryderier.'* AndNx.D.31. 

Kina-, i ssgr. ['ki'na-] 1) af propr. 
Kina, se -busk, -farer, -græs, -hø, -rod, 
-sølv. 2) (især apot. ell. med.) af subst. Kina 
(kinabark), fx. (foruden de ndf. medtagne) 
-garvesyre, -olie, -pille, -pulver, -syre, -te, 
-tinktur, -vin. 3) ved fordrejning af 1. led 
i ordet Kinabaksblok, se Kind-, -baks- 
blok, en. se Kindbaksblok. -bark, en. 
[2] d. s. s. Kina. Holb.Ep.II.262. Apot. 
(1791 ).68. MentzO.Pl.299. -bitter, en. 
[2] Haandv.243. -busk, en. [1] ^ en fra 
Østasien stammende busk, Forsythia Fortu- 
nei Lindl. Cit.l926.(OrdbS.). -dekokt, 
et. [2] Tode.ST.II.78. Hag. VI. 268. -draa- 
ber, pi. [2] spirituøst udtræk af kindbark, der 



anvendes som appetitvækkende og styrkende 
middel. Apot. (1 791). 71. SaU XXIII. 497. 
-farer, en. [1] flt. -e ell. f d. s. (PAHeib. 
Sk.II.328). 1) person (især: sømand), der 
rejser til, sejler paa Kina. Jeg haver . . 
spurgt en Chinefarer, om han vidste, 
hvor det gode Haabs Forbierg laae i Ver- 
den. ÆeisenlF.i^oW.^. han bandede, som 
den vildeste af vore China Fsirer.Eiv.(1914). 

10 IV. 160. Ing.Levnet.I.14. 2) skib, der sejler 
paa Kina. alle de opbragte franske China- 
fahrere . . fulde med deres Thee-Ladninger. 
Gram.Breve.274. Langebek.Breve.81. Bran- 
des.1.368. -eræfi, et. [1] 1) ^ navn paa en 
østasiatisk plante af nælde familien, Boehmeria 
nivea (L.) Hook.&Arn. MentzO.Bill.296. 2) 
(fagl.) om basttaverne af planten kinagræs 
(se bet. 1) og den dermed beslægtede Boeh- 
meria tenacissima, hvoraf man laver græs- 

20 lærred; ramie. Warm.Frøpl.185. Hannover. 
Tekstil.I.123. f -ha, et. [1] (spøg.) om te. 
*Der . . gives noget andet | End Vand 
iskænket paa fortørret China -Høe. Anti- 
Spectator.31. -rod, en. [1] den som læge- 
middel benyttede rod af planten Smilax 
china, der vokser i Kina (jf. Feberrod j. 
Moth.KlOS. Funke.(1801).II.246. VareL."" 
410. -selv, et. [1] (fagl.) galvanisk for- 
sølvet nysølv. OpfB.^V.166. Christ.Kemi.142. 

30 -træ, et. [1] ^ træ (ell. busk) af slægten 
Cinchona L., hvoraf man faar kinabark. 
vAph.Nath.IV.3S2. Warm.FrøplAlS. 

L Kind, en. [ken'] Høysg.AG.48. flt 
-er ['kenor] ell. (nu sj.; enkelte af eksemp- 
lerne er snarest at opfatte som en arkais. 
(oblik., efter pr æp.) ell. dial. (jf. Feilb. OrdbS. 
(Ærø)) ent.-form, sml.Kalk.II.504)'t (Holb. 
TJl.1.8. sa.MTkr.248. Lodde.NT.6S. Grundtv. 
PS. III. 504. Ploug. 1. 306. Aakj. VB. 101). 

^ {ænyd. d. s. og kinde (Ranch. Skuespil. 21. 
182), æda. kin, sv. kind, no. og oldn. kinn, 
eng. chin, hage, ty. kinn, hage, got. kinnus, 
kind, gr. génys, hage, sanskr. hanu, kæbe, 
jf. lat. gena, kind; sml. Kinding) 

1) den nederste del af ansigtets side- 
flade, foroven begrænset af øjenhule og tin- 
ding, (han kan ikke) høre tale om sin sidste 
Kone uden Taarene strømme ham paa 
Kinden. Holb.Pern.1.7. *Skaal for den (mø), 

50 som Hul i Kinden har, | Og for den, hvis 
Smiil os ingen Yiser. Sheridan. Bagtalelsens 
Skole.(overs.l788 ).84. *Han klapped hende 
under Kind | Og sagde: vær ej bange! 
Grundtv. PS. 1. 134. *Blegnet er saa mangen 
Kind. Ploug.I.104. de sloge mine Kinder 
(Chr.VI: kind-beenj med Forhaanelse. 
Job.16.10. hun havde i elskværdig Ilter- 
hed slaaet ham paa Kinden. t7PJac.i7.54 7. 
*Hjem hun vanker . . | med en Bismarcks- 

60 klump i Kinden (o: i munden, imellem tæn- 
derne og kinden). JV Jens. AH. 22. (poet.:) 
*Min Sjæl er bedrøvet, mit Haab bort- 
veg, I Derfor er jeg hvid om Kind. Hauch. 
I.S2. kaste (bøssen) til kinden, jf. u. IL ka- 
ste 2.1. (sidde) med haanden under 
kind, som udtr. for sorg ell. eftertanke, grub- 



845 



Kind 



Kindhest 



346 



len. *Prindsessen sad i Høieloft | Med 
Haanden under Kind. Kæmpeviser, udv. af 
Grundtv.( 1847). 192. *Ney Folcket verre 
er, end du mig bildte ind, | Det sagde 
han med Graad og Haanden under Kind. 
Holb.Paars.26. jeg fandt ham siddende 
med Haanden under Kinden. Prahl.AH.I. 
78. *0m Sommeren han sidder med Haan- 
den under Kind, | Saa tankefuld betrag- 
ter han den sommergrønne hmå. Hauch, lo 
SD.II.87. II om (del af) ansigtets sideflade 
hos dyr. Kjærbøll.xn. LandbO.IL660. 

2) billedl. ell. overf. 2.]) (især poet.) hvad 
der (især: ved sin hvælvedeform) har lig- 
hed med en kind; ofte m. h. t. frugter: 
*0, men see den modne Frugt, | Hvor 
dens Kinder rødme smukt! 0ehl.L.I.211. 
*med røde kinder vinker æblets gylden- 
blege frugt. NMøll. R. 2. *Sommerfugle, 
Sommerfugle, | gule som Citronens I&n- 20 
der. KWiinstedt. Min Have.(1922).42. jf. : 
Kinder (o : paa en blommesten) stærkt hvæl- 
vede. CMatthies.DF.III.249. sjældnere m. 
h. t. andre naturforhold: *Fra Østen farves 
blege Himlens Kinder. Winth.I.144. *Maa- 
nen | steg over Tage og Tinder | med 
Smilet fra Underverdnen I og Skærsild 
om sine Kinder. ThøgLars.VV.44. 2.2) f 
kæbe i skruestik, tang olgn.(jf.Y.Bsikke). 
vAph.(1759). 2.3) ^ om sidevæggene i et 30 
skydeskaar. MilConv.YII.4S5. 450. Sal.^ 
XXL685. 

II. Kind, et. nu især i flt : kinder ['ken- 
dgr] (jf. Kinder-balsam, -pulver j ell. (kun 
i tiltale) kinders, (ænyd. samt no. og sv. 
dial. d. s.; fra ty. (nt.) kind, barn; især 
talespr., spøg., nu 1. &r.) barn. *aldrig jeg 
(o: havmanden) voldte det Kind nogen 
Harm, | selv lagde hun sig i den Hav- 
mands Arm. Blaum.AH. 812. *førend de 40 
(0: Adam og Eva) fik Kinder, virk'lig rig- 
tig pænt det g\k. Blækspr.1902.35. || især 
(i flt; talespr.) i venlig, kammeratlig tiltale, 
ogs. til voksne, især yngre ell. underordnede 
(jf. Barn 3.3; sml ogs.: „Har vist især været 
almindeligt i Befalingsmænds Tiltale til 
Soldaterne". Gadeordb.^). Hører I vel. Kin- 
ders, Feltskriget skal være: Per Caudii. 
Holb.Tyb.V.6. *Hold inde. Kinder! hør, 
jeg bli er | Med eet saa tør i Halsen. Holst, so 
IV. 126. Pas endelig paa. Kinders, at I 
ikke forfalder til Serenader og Maane- 
skin. EdgHøyer.SÆ.40. I skulde gøre som 
jeg, Kinders — leje et Værelse og spise 

?aa V,eY?BYtnmg.Bergstrøm.DT.37. Nathans. 
M.40. 

Kind-, i ssgr. ['ken-] af I. Kind, især 
i bet. 1. -bakke, en. (ogs. -bak), flt. -r ell. 
(8j.) d. 8. ('Kinbakkene. LTid.1727.553). 
(ænyd. kinclback(e) (bet. 1^, sv. kindbacke 60 
(bet. 3), kindbåge (bet. Ij, fsv. kinbakke 
(bet. 1); fra osax. kinnibako (oldfris. kin- 
bakke^, mnt. kinne-, kennebacke, jf. ty. 
kinnbacke(n); til V. Bakke; i bet. 1-2 navn- 
lig i flt.) 1) (nu kun spøg. (vulg.); sj.) om 
kindben, kæbeben ell. kind. Kongen (havde) 



hugget hannem en god Flænge i Kind- 
hakken.Slange.ChrIV.il94. Ansigtets.. Been 
ere alle ubevægelige, undtagen Under- 
Kindbakken og Pandebenet. Saxtorph.F. 
60. (hun havde) magre, fremstaaende Kind- 
bakker. ^Ztf7i.I7.6'5^. Taarene rente mig 
ner a Kxnåhalikeine.Klods-Hans.1904105. 
325. II m. h. t. pattedyr. Kindbakken af en 
Hest, som Løverne havde ædet. Blich. 
(1920).XIIL38. 2) (zool.) om det forreste 
par mundlemmer (tyggeredskaber) hos in- 
sekter og andre leddyr (Mandibulæ). Cuvier. 
Dyrhist.II.87. Bagved Overlæben (hos in- 
sekterne) findes Kindbakkerne, der i Ho- 
vedsagen ligner Krebsenes, men altid 
savner Palpen, saaledes at hver Kind- 
bakke bestaar af et enkelt uleddet Stykke. 
Boas.Zool.*315. *Jeg såe (vandedderkoppen) 
klippe grisk | med de kloskarpe lange | 
Kindbakker. Rørd.GD.173. 3) ^ konsol, der 
fastnaglet til undermasten tjener til under- 
støttelse af langsalingen. Boding. KuskJens, 
Søm.186. -baks-blok, en. (nu næppe br. 
Kinabaksblok. SøLex.(1808). Harboe.MarO. 
Sal.X.451). (jf. ty. kinnbackenblock, holl. 
kinnebaksblok) ^ en slags toskivet (kaste)- 
blok til forsk, brug, især anbragt paa kind- 
bakkerne. Boding. Funch.MarO.II.71. OrdbS. 
-bart, en. (jf. -skæg; 1. br.) om bakken- 
barter, whiskers. ZakNiels.B.9. -ben, et. 
iglda. d. s.; jf. -bakke 1, -knogle) knogle i 
kinden. Os zygmaticum. Job.l6.10(Chr.VI; 
se u. I. Kind 1^. Saxtorph.0.131. to runde, 
røde Pletter paa hans fremstaaende Kind- 
ben. Schand.TF.II.292. LandbO.II.665. 
II hertil (nu 1. br.; anat.) Kindben-bue (d. s. s. 
Kindbue. Anat.(1840).1.137), -s-kirtel (un- 
derkæbespytkirtel, Glandula submaxillaris (jf. 
Kindkirtel;. JBang.S.128). -bue, en. (jf. 
-ben-bue; anat.) den af kindbenet og en del 
af tindingebenet dannede bue, Arcus zygma- 
ticus. LandbO.II.665. Sal.^XL788. 

Kinder, flt. til H. Kind (s. d.). Kin- 
der-balsam, en. (jf. -pulver; »m næppe 
br.). Er Sygdommen (o: diarré hossmaabøm) 
alt for heftig, saa maae man lægge et varmt 
Klæde paa Maven, bestænket med lidt 
Kind er bal som. B GB aumg arten. Lægebog 
forMødre.(1789).123. -pnlver, et. (efter 
ty. kinderpulver; nu 1. br^ d. s. s. Barne- 
pulver. OeconH.( 1784). 111.19. Jeg ordi- 
nerede . . Kinderpulver til Aabning, samt 
Suurdeig under Fødderne. JournalMedChir. 
1.68. „vi ere saa daarlige!" — „Saa skal 
I have Kinderpulver." HCAnd.V.250. Pa- 
num.49. Kinderis, flt. til 11. Kind (s. d.). 

Kind-flue, en. (zool.; nu næppe br.) 
flue af slægten Myopa. Cuvier.Dyrhist.il. 
297. -flej, en. (jf. -plade, -pude, -stykke, 
-støtte samt I. Fløj 7) ^ forstærkning paa 
en geværkolbe til anlæg for kinden. OrdbS. 
t -ffraft, en. (jf. -hul, -hule 2) smilehul 
(i kinden). vAph.(1764). VSO. -hest, en. 
(glda. d. s., fsv. kinhåster, oldti. kinnhestr, 
jf. SV. dial. kinnfisk, oldn. foli i lign. anv.; 
om gadenavnet Kindhestestræde (i Næs- 



347 



Kindhofte 



Kineser 



848 



tved, Assens ofl. byer) jf. HMatthiess.Gader. 
151. Joh8Steenstr.DS.87. \\ nu 1. br. i rigs- 
spr.) slag paa kinden; ørefigen (jf. -pustj. 
*Paa disse Ord Per Ruus en vældig Kind- 
hest i\k. Holb.Paar8.115. to forfærdelige 
Kindheste fra min Mesters stærke Haand. 
Ing.LB.I.137. HCAnd.VI.368. Wied.S.141. 
Slaven følte sig degraderet, der faldt Kind- 
heste, og Haandgemæng paafulgte-JFJews. 
CT.300. OrdbS.(Fyn). -liofte, en. (sj.) 
om fremstaaende kindben. *Mand med de 
stærke Kindhofter f 3; Maccim Gorki).Buchh. 
BD.30. -linl, et. (sj.) d. s. s. -grøft, -hule 2. 
Lodde.NT.150. -linie, en. 1) (anat.) den 
del af mundhulen, som er imellem kinderne 
og kæbebenene. Panum.225. 2) f d. s. s. 
-grøft. Moth.K105. VSO. f -liejj^s), adj. 
{ænyd. d. s.) om personer, hvis ansigter er i 
sanime højde, hvor vil det lade vakkert; 
at vi toe skulle staa Kindhøys hos hin- 
anden (fr. orig. : attachés face å f ace j, og 
giøre os til Giæcke med forliebt Snak I 
KomGrønneg.I.183. jf.: „kaldes det, som 
er stort og anseeligt." Moth.KlOS. 

Kinding:, en. ['keneix] flt. -er. (jf sv. 
dial. kinning, oldn. kinnungr, fals i enden 
af tømmerstok, no. kinning, bjælke, som er 
afskaaret for at give plads til vindue ell. 
dør; afl. af Kind; nu kun dial.) om (hvert 
af) de to stykker træ (dannende en gaf el- 
formet indretning) foran paa en vogn, 
mellem hvilke vognstangen befæstes; 
fortyv(e). Moth.KlOS. VSO. MDL. *En 
Lundstik løsned, en Kinding brast. Aa/y. 
VVF.88. SvendbAmt.1923.269. Brenderup. 
§10. II om lign. indretning i redskab, maskine 
osv. OeconJourn.1757.228. Feilb. jf.: •Øre- 
sund og IsefjordI | Enes I om Dampen, | 
Da i glatte Kinding-Spor (o:jærnbane- 
skinner) \ Føres Væddetampen. Grundtv. 
PS.VI.572. 

Kind-lcam, en. (zool.) fremspringende 
kam paa hestens kindben og overkæbeben. 
Landbo. II. 667. -]s.ii*tei, en. (anat., vet.) 
spytkirtel i kinden hos mennesker ell. (nu 
kun) hos visse (hus)dyr (jf. Kindbenskir- 
tei;. J Bang. S. 130. ViborgécNeerg.HB.49. 
Landbo. IV. 345. -Iclap, en. (nu næppe 
br.) øreklap, den svære, høiryggede Læne- 
stol, med udstoppede Kindklapper. Ing. 
Levnet. 1.24. -]<.nog:ie ell. -li.noli:]i:ei, 
en. (1. br.) d. s. s. -ben. Viborg&Neerg.HB.7. 
Schand.AE.365. -Icost, en. (1. br.; spøg.) 
d. 8. s. -bart. adelige Kindkoste eller . . i 
Kunstsproget: barbe å la cotelette. ^ø^^. 
DD. 1869. 82. -l^nie, en. (vet.; nu næppe 
br.) den fordybning paa hestens hage, hvori 
kindkæden g aar. ViborgécNeerg.HB.51. VSO. 
-kæde, en. {jf. ty. kinh, hage) 1) (for- 
æld.) d. s. s. Hagekæde 1. istædet for Kind- 
kiæder af Messing (o: paa chakoerne) (skal) 
bruges en simpel Læderrem. MB.1813.256. 
2) (fagl.) d.s.8.B.agekæde2. KomGrønneg. 
V.115. LandbO.I.271. f -lade, en. {fra 
ty. kinnlade) kæbe. JCLange.B.156. -mus, 
en. (nu næppe br.) mus, vorte, udvækst paa 



kinden. *Een Skiønhed meer Balbin | 
Seer i sin Agnes's Kindmuus. BaggesL.I. 
xxxviii. VS0.1V.M246. -plade, en. Jai 
d. 8. 8. -fløj. AClod-Hansen. Jagtskydning. 
(1923).41. -pose, en. (zool.) Hundeaberne 
. . Kindposer i Reglen til Stede (en Ud- 
posning paa hver Side). Boas. Zool.* 673. 
-pnde, en. ^ d. s. s. -fløj. OrdbS. f -pnst, 
en (VSO.), et (Moth.Kl06) {oldn. kinnpiistr) 

10 d. 8. s. -hest. Moth.K106. VSO. -sl^æg, et. 
(j/.-bart, -kost;. VSO. NMølLH.lOl. \\ (l.br.) 
i flt. Du har faaet . . sorte forlorne Kind- 
skæg I PalM.IL.II.487. \\ (1. br.) m. h. t. dyr. 
(rævens) store Ører er fremadrettet. Kind- 
skægget stritter vildt ud til Siderne. Man- 
niche Jægeren iNaturen.(1925).179. -sten, 
en. {glda. kyndstheen; dial.) sten i siden 
ell. kanten af noget; dels om (store) sten, der 
danner sidefladerne i stenkiste olgn.: Gier- 

20 sing. Landoeconomie. I. (1825). 42. OrdbS. 
(Falster), dels om kantsten i brolægning: 
Moth.K106. OrdbS. (sjælL). ogs. d. s. s. Borg- 
mestersten: Moth.K106. -styiike, et. 1) 
(landbr.) i hovedtøj ell. grime til hest: rem, 
der sidder paa hovedets sideflade. MøllH.III. 
140. 2) ^ d. 8. s. -fløj. PolitiE.KosterbWs 
1922.2. sp.2. -støtte, en. ^ d.s.s.-flø\. 
PolitiE.KosterbUU1923.2.sp.2. -tand, en. 
{æda. kintan) om (hver af) de tænder, der 

30 hos mennesker og pattedyr sidder i siderne 
af mundhulen (mods. For-, Hjørnetand^. 
Ps.58.7. Goldschm.II.374. billedl.: Vognen 
rørte sig ikke, og han maatte opgive det 
(o: at køre den til side). „Ja, det er en 
slem Kindtand (o: en vanskelig opgave).** 
Muusm.F.lOl. -taske, en. (vet.; nu næppe 
br.) en slags angina, som angriber køer og 
heste. S&B. 
Kinematograf, en. [kindmato'gra-f] 

40 {nydann. af gr. kinéma, bevægelse (jf. fr. 
cinéma, biografteater), og gråphein, skrive; 
især fagl.) apparat (opfundet af brødrene 
Lumiére 1895) til optagelse og frem- 
føring af levende billeder (film); ogs. 
(1. br.): sted (teater), hvor der frem- 
føres film. en By uden Varietéer og før 
Cinematograf ens Tidsalder. Jørg.Liv.V.26. 
jf.: Jeg var inde i et Telt i Granada, 
hvor der forevistes Kinematografbilleder. 

50 JVJ ens.GR.61. kineniatog:rafisk, adj. 
[-•gra'fis^] (især fagl.) adj. til Kinemato- 
graf. Kinematografiske eller bevægelige 
Billeder. Opf £.''111.442. dramatisk — her- 
under ogsaa mimisk og kinematografisk — 
Opførelse. LovNr.7PU1912.§l,A. overf.: in- 
den man ved af det, har nogle tilfældige 
Familiebilleder i en tilfældig Dagligstue 
kinematografisk oplyst denne Digters sørg- 
modige Betragtning af Tidens Udartning. 

60 VilhAnd.K.11.235. et kinematografisk Bil- 
lede af Senatet (o: i en bog).Rode.R.151. 
Kineser, en. [ki'ne'sar] (f Sjineser. 
KiøbmSyst.III2.238. f Sineser. Moth.Conv. 
S176. Millot. Verdens-Historie. X.( overs J 788). 
329. Engelst.II.243. — især vulg. Kines. 
KLars.SF.77. Rørd.JH.II.130. f Chines. 



349 



Kineser g:arn 



kinesisk 



350 



P/lug. DP. 548. — f Chinenser. LTid.1731. 
189. 1741. 798). ftt. -e ell. (nu sj.) kineser 
(chineser) (PJlug.DP.496. Beiser. 1. 435). {jf. 
ænyd. siner, eng., ty. chinese (f sinese), f'r. 
chinois (f sinois), lat sinensis; af,, afpropr. 
Kina) 

1) person, som er hjemmehørende i 
Kina. prægtige Beretninger om Chine- 
sernes Videnskaber. Holb. Ep. III. 321. I 
China veed Du jo nok er Keiseren en lo 
Chineser, og alle de, han har om sig, 
ere CYimQSQrQ.IICAnd.V.282. Mansjuerne 
smæltede . . aldrig sammen med Kine- 
serne, men holdt sig som en privilegeret 
0^Qv\s\2iSse.'Verdenshist.IV .270. i| (ih) du 
store (ell. milde. TomKrist.EA.115. søde. 
CMøll.PF.79) kineser, (jf. du store kine- 
siske gud w. kinesisk 1; dagl.) udraab, der 
udtryMcer overraskelse. BRuck. Hans offici- 
elleKæreste.(overs.l917).119. Ih, du store 20 
Kineser, det er jo tværtimod dejligt. Borre- 
gaard.VL.II.97. 

2) dyr stammende fra Kina ell. af kine- 
sisk race; især (fagl.) om kinesiske høns. 
*Hanen var Kineser. Itich.1.32. Pont.LP. 
VIIL228. 

3) ting stammende fra Kina; især om opr. 
kinesiske fyrværkerisager, alm. bestaa- 
ende af et lille, rørformet hylster med lunte 
og eksplosiv sats (jf. kinesisk pistol u. kine- 30 
sisk 3^. Ustandselig futtede de Kinesere 
SitJMagnus.SmaaVerdensaxer.(1904).18.Ki- 
neserne, disse smaa, spruttende Tingester, 
som hidtil har spillet en saa dominerende 
Rolle i Nytaarsskyderiet, savnedes gan- 
ske i Q2i2iT.PoUlil916.7. BerlTid.^yi9l924. 
M.5.sp.3. 

4) (jf. Kineseri 3.i, kinesisk 2.i; nu 1. br.) 
overf. anv. af bet. 1, i mer ell. mindre fast 
anv., især m. henblik paa det kinesiske folks 40 
forkærlighed for ceremonier, sirlighed, for- 
mentlig pedantiske nøjagtighed, omstændelig- 
hed i talemaader olgn. (jf.: udi China ere 
Talemaaderne prægtigst, og Complimen- 
ter meest opskrueåe.Holb.Ep.II.126 ). Hvad 
skal det sige? Midt som den Chineser 
staaer og taler, falder Tæppet. Hrz.XIII. 
341. Hvad om en Student sendte et Pro- 
fessorcollegium en Afhandling om Chine- 
sisk? dog — Chinesere er der vel nok af 50 
blandt Professoribus. Levin. EnBrevvexling. 
(1850).25. vore egne Kinesere. Gadeordb.^ 
jeg lyver nu for hende værre end en Ki- 
neser. Nans.JD.106. 

Kineser-garn, et. (jf. -traad samt ki- 
nesisk traad u. kinesisk 3^ om (8y)garn, der 
opr. er fremstillet i Kina. Skomagb.37. Tandr. 
ES.72. Kineseri, et. [kineCOsa'ri?] flt. 
■er. (jf. fr. chinoiserie; afl. af Kineser) 
1) (1. br.) om kinesiske forhold (levevis, 60 
tankegang osv.). en Tilbagevenden til det 

famle Kineseri . .: Konfucius, Mencius, 
lerkoneriet, Opiumspiben og de sorte 
^egle. Pomi2l903.1.sp.7. 2) (især fagl. og 
oftest i flt. ell. som koll. i ent.) konkr.: ting, 
brugsgenstand ell. (især) nipsgenstand 



fra Kina; ogs. om kinesiske motiver 
paa brugsgenstande, tapet, betræk olgn. 
Japaneseriet kom i Mode ikke mindre, 
end Kineseriet havde været det i Rokoko- 
tiden. Fr Poulsen. MH. 1.21. en international 
Svindler, der handler med falske Kinese- 
rier. SvLa.(PoVltl926.7.sp.6). en Serie ma- 
lede Tapeter med Kineserier fra Begyn- 
delsen af det 18de Aarhundrede. iV^af M. 
^yiil926.Aft.7.sp.5-6. jf.: Af det novellisti- 
ske Stof kan nævnes H. de R.'s nydelige 
Rokoko-Kineseri „M. de Villeclos's kine- 
siske Eventyr." smst.^^li2l923.Aft.4.sp.5. 3) 
overf. 3.1) ("j/". Kineser 4, kinesisk 2.i) pe- 
dantisk overholdelse af ubetydelige ell. 
meningsløse bestemmelser, traditioner 
olgn. KNyrop.FranskVerslære.(1910).22. en 
Institution (o: ministerierne), hvis Konser- 
vatisme er naturnødvendig, men som netop 
derfor kan løbe Fare for Kineseri. MRu- 
bin.MB.68. Kineseriet paa Toldboden. Poi. 
^^hl906.3. det vil være Kineseri at for- 
lange særlig Lov, hver Gang der er Tale 
om, at Staten skal disponere over en Klat 
Jord til en OYerkørsel. NatTid.''^l%1923.M. 
3.sp.2. 3.2) ("j/. kinesisk 2.2; l.br.) fjernt- 
liggende, vanskelig tilgængeligt fag. Ma- 
gister i et eller andet Kineseri. Pont(TiZsfe. 
1910.11.346). Kineser-nellike, en. ^ 
(1. br.) d. s. s. kinesisk nellike (u. kinesisk S). 
Den lilleGartner.(1821).40. Schaldem.HB.I. 
265. Jager. Blomsterhaven, (overs.1878). 11 7. 
-traad, en. d. s. s. -garn. KBirkGrønb.BS. 
140. -aje, et. i flt., om øjne med skraat- 
stillede øjespalter. PolitiE.^'-hol925.1. 

kinesisk, adj. [ki'ne'sis^] Bøysg.AG. 
14. (i chinesk. ChrFlensb.DM.1.86. f sine- 
sisk. LTid.1738.687. Millot.Verdens-Historie. 
X.(overs.l788).329). (ænyd. chinisisk (DSt. 
1912.133), ty. chinesisch (f sinesisch), eng. 
chinese, jfr. chinois (f sinois)) adj. til Kina 
ell. Kineser. 

1) i egl. bet. (om faste forb. se bet. S): som 
vedrører Kina ell. kineserne, den Chi- 
næsiske Kejser. Kyhn.PE.9. *Hvad kan jeg 
meer, end lee som en chinesisk Dukke, | 
Paa Ryiden? E2v.(1914).II.208. *en lille 
Buddha . . | gjort af Porcelain og farvet | 
som kinesisk Smag har villet. J Voeler.Ger- 
mandGladensvend.(1918).8. (ih) du store 
kinesiske gud, (nu 1. br.) d. s. s. (ih) du 
store kineser (u. Kineser 1). Heib.Poet. VII. 
59. Men du store kinesiske Gudl Hvad 
skal der blive af os Alle? FruHeib.B. II. 
172. Ih, Du store chinesiske Gudl det 
vilde jeg have forsvoret. Kierk.V. 27. || i 
substantivisk anv., om det kinesiske sprog. 
den store Vanskelighed, som der er ved 
at lære at læse og skrive perfect Chine- 
sisk. ii:2/;in.PÆ;. 70. LTid.1738.688. kinesisk 
tales af mellem V4 og Vs af alle jordens 
beboere. Sandfeld.S.^257. 

2) uegl. 2.1) (jf. Kineser 4 og Kineseri 
3.1^ som (haardnakket) opretholder for- 
ældede, besværlige ell. omstændelige 
traditioner; ogs. om ting: bagvendt; ind- 



351 



kinesiisk 



Kiosk 



352 



viklet, (jf.: Jeg .. finder intet meer mis- 
byd eligt end opskruede Taler . . hvorud- 
over . . jeg ikke kunde beqvemme mig 
til et Chinesisk Giestebud. Holb.Ep.ILlSTJ. 
alle vore bagvendte, ehinesiske Examiner, 
hvorved de Gamle piner de Unge med 
Spørgsmaal, som de umulig kan besvare 
al deres egen Livs-Erfaring. Grundtv.BrS. 
381. Vi talte om denne erbarmelige Na- 
tion (o : den franske), dens ehinesiske Væ- 
sen og onde Noder i mangehaande Hen- 
seender. POBrøndst.ED.51. Regnskabet er 
affattet saa kinesisk, at en Gennemgang 
udvikler sig til et ^iuåmm. PoU I loWUA. 
Vi har nok herhjemme af kinesisk ad- 
skilte Administrationer. smst?''lsl921.3.sp.l. 
2.2) (jf. Kineseri 3.2 samt hebraisk sp. 
lOOP^^). om ytring, tanke olgn.: ufor- 
st aaeli g. Vi kj ender ikke mere til de 
Mennesker, som dog arbejder for os, end 
til Kineserne . . (der var) mange Ord, de 
(o: en fattig familie) sagde, som var hel 
kinesiske for mig. AntNiels.FF.il. 87. Det 
meste lød kinesisk i Strix' Øren. Fleuron. 
DTN.216. 

3) i faste forh. (kun de vigtigste anv. er 
medtaget). || kinesisk ibisk, indigo, se 
Ibisk 2, Indigo. H kinesiske kartofler, 
se Kartoffel 1.2. jj kinesisk mur, egl. om 
den ca. 2500 km lange fæstningsmur, der 
beskytter Kinas nordgrænse mod Mongoliet; 
overf.: (uoverstigelig) hindring; spec: hvad 
der hindrer, udelukker fremskridt, (gennem- 
førelse af) nye tanker osv. De vil da vel 
aldrig ved en kinesisk Muur udelukke 
Deres Menighed fra Tidens Ideer? Ifos^r. 
Int.38. Hun vilde ogsaa lade, som om det 
var J. W., hun elsker, men mellem dem 
er der jo ingen kinesisk Mur, som hun 
sagde. De er jo frie begge To. Bøgh.III. 
264. de tusinde sprog der indbyrdes ufor- 
ståelige hver for sig virker som en kine- 
sisk mur til at skille nasjon fra nasjon. 
Jesp.M.4. II kinesisk nellike, 3( Dian- 
thus chinensis L. (jf. Kinesernellike j. Schal- 
dem.EB.1.263. S&B. || kinesisk pistol, 
(nu 1. br.) om fyrværkerisager (se Kineser 3^. 
Larsen.427. || kinesisk spil, (nu 1. br.) 
spil, som bestaar af (træ)plader, der kan 
lægges sammen til forsk, figurer. Heib.Pros. 
11.109. HCAnd.V.360. \\ kinesisk traad, 
cZ. s. s. Kinesertraad. Eaandv.269. \\ kine- 
sisk æske (spil), om (spil bestaaende af) 
æsker af samme form og udstyr, men forsk, 
størrelse, saaledes at hver æske passer ned i 
den i størrelse nærmest følgende, sk j ærer 
man (den store fisk) op, saa ligger der 
inden i den en . . mindre Fisk, og saa- 
ledes fremdeles, ganske som i de ehine- 
siske Æsker. Hrz^V.172. den ene For- 
fatter kommer til at ligge inden i den 
anden som Æsker i et chinesisk Æske- 
spil. ^ierfe.I.x *Ak, det hele Hoved lig- 
ner I et kinesisk Æskespill Levy. Simon 
Ring. (1901). 135. billedl: Fagforeningerne 
er en hel kinesisk Æske af Organisationer. 



PoVNxol926.9.8p.3. jf. : det kinesiske Æske- 
system, der indeholdes i (straffelovens) 
§ 210. Til8k.1918.Ll26. 

t kin-fald, adj. (Jf. Kin samt ty. kie- 
nig, kienicht) (stærkt) harpiksholdig. Bie- 
Stokke . . ere smaae aflange fiirkantede 
Klister af Brædder, maae ingenlunde være 
Kiinfulde, men gamle Fyrre-Brædder, eller 
og af den hvide Tall Fyrre. Cit.ca.l760. 
o (Thott4^1416.63). 

King:, en. flt. -er. (no. kjeng, krampe (i 
laas olgn.), oldn. kengr, bugt, krampe; egl. 
bet. vist: bøjning; besl. m. Kinke; nu næppe 
br.) kreds; krans, (haarene) snoes eller 
spindes meget haardt sammen . . i Kin- 
ger til en Længde af 6 til 8 Alen. B^an- 
dels-ogIndustrie-Tid.1805.63. *Den Herre, 
for hvem slet ingen Ting | Er skjult paa 
Jordens vidtløftige King.Schaldem.MB.131. 

20 King^-lioste, en. se Kighoste. 

Kiiig:8(e)9 en. se Kense. 

Kinin, en. [ki'ni*'n] (jf. ty. chinin, fr. 

quinine, afi. af peruviansk kina, se Kina) 

lægemiddel (alkaloid), som udvindes af 

kinabark. Eet Kilogram af Barken giver 

syv Grammer Quinm. Bibi Læg. III. 276. 

MentzO.Pl.299. \\ hertil Kinin-pille (D&E.). 

Kinke, en. ['keii^a] fit. -r. (sv. (dial.), 

no. kink, mnt. kinke, holl. eng. kenk; jf. 

30 kanke, Kense, King, Klinkhorn; især fag L 
ell. dial) bugt, øje, løkke paa (haardt 
snoet) tov. Lang ebek Lex. K 107 a. Funch. 
MarO. II. 71. Fæstning sart Mat. (1914 ). 4. 
Snoningen (gøres) saa stærk, at Strikken 
slaar Kinker. E annover. Tekstil.1. 31. Feilb. 
Kink-liom, et. ['kei]^g-] (ænyd. d. s., ty. 
kinkhorn; y/". Kinke; dial. ell. zool.) snoet 
sneglehus; spec. (zool.) om Triton (nodiferum); 
tritonshorn. BøvP.III.450. Feilb. || ogs.: 

40 trompetsnegl; Buccinum undatum L. Andres. 
Klitf.38. -hoste, en. se Kighoste. 
Kinkina, subst. se Kina. 
Kino, en. ['ki'no] (fra ty. kino; jf. 
Kinematograf; 1. br.) teater, hvor der 
fremføres levende billeder; biograf- 
teater. Kinoen er for aandelige Patte- 
børn, der skal have alt tygget, før Føden 
kan glide ned. BerlTid.^y6l927.Aft.l.sp.l. 
jf. Kino-Bladet, (tidsskrift- titel. 1911-12). 

50 Kino-teater, et. (sj.) d. s. Meyer. ^ Berl 
Tid.^y6l927.Aft.l.sp.l. 

Kin-rog, en. se Kønrøg. -træ, et. 
(ænyd. d. s.; jf. Km og ty.kienhsLum; bibl.) 
fyrretræ. Moth.Conv.K125. jf.: paa den 
slette Mark vil jeg sætte baade Fyrre- 
træer, Kintræer og Buxbom (Buhl: Cy- 
presser, og dertil Elm og Æåelgrsm). Es. 
41.19. 
Kiosk, en. [kcms^, ki'ms^] flt. -er. (egl. 

60 et tyrk. ord (i bet. 1)) 1) især om forhold i 
orienten: pavillon; lysthus; havehus. 
*Saa vilde jeg nede i Dalen | Fremtryllet 
en ægte Kiosk (anm.: Tyrkiskt Lysthuusj. 
TBruun.III.295. *Men Negerinden smiled 
ved mit Udtryk, | og svared: Strand- 
kioskens Dør staar aaben, | men Du skal 



353 



Kip 



Kippe 



354 



ikke tage med Dig YsiahenlDrachm.SB. 
118. Teltdugen (lod) sig løfte op i Mands- 
højde, saa man udefra saa ind i Teltet som 
i en aaben Kiosk. SMich.HB. 22 5. Stor- 
mogulens hemmeligste Kiosk. TomKrist. 
LA. 124. jf.: de gyngende Kiosker af 
Spindelvæv, Hængebroer og Ballustrader 
. . der vare reiste fra Blad til Blad, fløi 
som ingen Ting. HCAnd.VL302. 2) min- 
dre bygning (ogs.: huiik) til telefone- ip 
7' in g, salg af aviser, billetter, frimærker 
osv. Udsalg af Aviser fra Kiosker . . maa 
holdes aabne hele Dagen. LovNr. 134^^/4. 
1904.§2. jeg . . passerede . . Aviskiosken 
paa IiiøTnet.Jørg.Liv.IV.8. *den brogede 
Kiosk, hvor Alverden gaar oprømt forbi. 
Bønnelycke.IU.5. jf: I 1912 er der paa 
Frederiksholm nær Havnen oprettet i en 
Trækiosk et lille Fyr til at begunstige 
Indsejling i Havnen om Natten. Bornh. 2o 
Samlinger. X.( 1916). 28. || hertil ssgr. som 
Kiosk-bud, -dreng (TomKrist.LA.177), -ejer, 
-forretning (Erak.l921.I.712.sp.2). 

I. Kip, en. se II. Kippe. 

II. Kip, en. [kib] (til IX. kippe (3)) ^ 
rf. s. s. Kiptalje. Wolfh.MarO.354. D&H. 

III. Kip, et. [ki&] flt. d. s. {jf ænyd. kip, 
kort tid, øjeblik; no. dial. kipp, ji/". oldn. kippr ; 
vbs. til IX. kippe; jf. Gib samt III. Kippe; 
især dial.) til IX. kippe 2.i: pludselig, '3a 
uyilkaarlig bevægelse ell. muskeltræk- 
ning, fremkaldt ved (stærk og pludselig) 
sansepaavirkning, forskrækkelse, angst osv.; 
sæt. (de) fik lange Kip ned igennem 
Kroppen, hvis man lagde sin Haand paa 
deres Skuldre. AKohl.MP.I.193. Rørd.Afro- 
ditesBoldspil.(1920).66. Brenderup.§7. \\ især 

i forb. det giver et kip i en (jf. det 
kipper i en u. IX. kippe 2.i;. Det gav et 
Kip i ham, da han fik Øje paa Lars. Lunde. 40 
HG.113. *det gi'r et ubehersket Kip i 
Søren, | da Kirsten træder ind. Aakj.ES. 
132. G Behrend. Hedvig Holcks Yandreaar. 
(19031154. Feilb. OrdbS.(Fyn). 

IV. Kip, subst. [kib] (efter ty. (forbryder- 
jarg.) kippe (machen), (slutte) kammerat- 
skab, kompagniskab; sport, jarg.) aftale 
mellem deltagere ivæddeløb olgn.sports- 
kampe om, at en bestemt deltager skal vinde. 
Cykleryttere, der lavede „Kip". PoZ.« Vi 50 
1924.9.sp.l. En Cyklerytter oplyser, at 
mange af Rytterne signaliserer til Publi- 
kum, hvem de skal holde paa (o: i totali- 
satoren), der er for megen „Kip". PeH Tid. 
*Viil927.M.9.sp.4. 

V. kip ell. kippe, interj. [kib, 'kibo] 
(ænyd. kippe (DGrammat.1.74); sa. ord som 
II. Kippe; især dial.) udraab, hvorved 
man kalder paa en kalv. Moth.E107. 
VSO. Thorsen.151. jf Feilb. 60 

Kip-, i ssgr. (jf Kippe- j hvor intet andet 
er bemærket (jf. kip-hjertet, -kalv, -mælk^, 
til IX. kippe 3; ofte er der vekslen mellem 
ssgr. m. Kip- og ssgr. m. Kippe-, se Kip- 
hage, -skinkel, -talje samt Kippe-kalv, 
-strop, -bar, adj. (\. br.) som kan kippes. 



Kipbar Dampkogegryde. Tid8skriftf.da.Sy- 
gehuse.^ hl927 .omslag. 1. -daTid, en. ^ da- 
vid, V. hj. af hvilken ankeret kippes. Wolfh. 
MarO.186. Scheller.MarO. 

Kipe, en. (ogs. Kippe^. ['kiCJbo] flt.-r, 
(vist af ænht. kipfe, top, spids, jf. holl. kip- 
molen, haandkværn til knusning af hampe- 
frø, ell. sa. ord som (laant fra) mnt. kipe 
(ty. kiepe^, (ryg)kurv, firkantet kar, bornh. 
kjiva, jf. oldn. (korn)kippa, kurv (til sæde- 
korn), SV. dial. kippe, træ(drikke)kar; sml. 
1. 05'IV.Kippe;/"a^Z.) ind fatning, ramme 
om en grynkværn, paa den indvendige side 
beklædt med rivejærnsblik. VSO. ChMourier. 
Brød.(1821).76. VareL.^283. jfFeilb.n.349 
(u. kypej. 

Kiper, et. se II. Kipper. 

Kip-hag^e, en. (nu næppe br. Kippe-. 
SøLex.(1808)). ^ hage, der sættes om en af 
anker fligene, naar ankeret skal kippes. VSO. 
Bardenfl.Søm.L210. -hjertet, adj. (jf. 
hjertekippet; nu næppe br.) til IX. kippe 
2.1: hvis hjerte kipper (af angst, frygt osv.); 
frygtsom; bange. Moth.K107. VSO. -kalT, 
en. se Kippekalv, -lampe, en. lampe, 
hvis overdel kan drejes om en paa foden 
siddende vandret akse, saaledes at lampen 
baade kan staa og hænge paa en væg. Fol. 
^yiil907.3.sp.2. -mælk, en. (til II. Kippe; 
spøg., 8J.)om (ko)mælk(som man giver kalve at 
drikke; jf.DF.L101). Negre elsker Knaldet 
af Champagnen, .. Drikken løber lige ned 
som Kipmælk. EKornerup. Araber. (1913). 
209. 

I. Kippe, en. ['kiba] Høysg.Anh.20. flt. 
-r. {ænyd. d. s. (bet. 1), jf. eng. kip, bordel, sim- 
pelt logishus; vist sa. ord som no. kipe, oldn. 
kippa, kurv, jf. Kipe; bet.- forandringen skyl- 
des maaske indvirkning fra mnt. kiffe, hytte) 
1) (nu kun dial.) (ussel, elendig) hytte. 
Moth.K107. *Den Arme stikkes hen udi 
en Vraae og Kippe. ReynikeFosz.( 1747). 211. 
Ørkesløshed, og Elendighed, og Laster 
havde der intet Tempel, hverken i Form 
af Pallads eller Kippe. Rahb. LB. 1. 519. 
VSO. MO. OrdbS.(sjæll.). 2) tarvelig be- 
værtning; knejpe; ogs. (nu 1. br.) : bor- 
del (jf Horekippe og Kippeged 2). Høm. 
Moral.II.51. Holb.DH.III.203. see, hvor- 
ledes han . . bortsvaier Natten fra Kippe 
til Kippe. Rahb.Til8k.1797.542. *En henter 
Døden . . i en Kippe hos en Skjøge. Bre- 
dahl.II.61. han sidder vel i en eller anden 
Kippe og drikker de tre Maaneders Hyre 
op. Orer^.1.95. Der var flere kendte, og 
egenlig ikke berygtede Kipper og Logier 
i Nærheden af Havnen. MGalschiøt.Hel- 
sinaør.(1921).55. || ofte i ssgr. som Bonde- 
(Moth.B302. Rowel.Br.26), Havne- fiV^or- 
manHans.MA.15), Sømandskippe (Pont. 
Sk.94). 

U. Kippe, en. [ikiba] flt. -r. (dial. Kip. 
Feilb. jf Kib. Moth.K20. samt bornh. kjøbb 
(Esp. 443), skaansk kibb (Rieiz.361). Kip- 
pes. TBruun.II.45. Feilb. jf. skaansk kibbis 
(Rietz.361), bornh. kjøbbes, kjybbes (Esp. 



X. Rentrykt "/, 1928 



356 



Kippe 



kippe 



866 



171)). {ænyd. d. 8., 8v. dial. kibb, kybbe; jf. 
ty. (dial.) kippe, (moder )faar, eng. (dial.) 
keb; sml. V. kip samt Kippe-ged, -kalv 
II i rigsspr. især spøg. ell. barnespr.) (lille, 
spæd) kalv. Moth.KlO?. TBruun.1.238. 
Hvad koster den Kibbe? spurgte en af 
Prangerne. Schand.TF. 1.111. Halleby. 222. 
Feilb. Thorsen.151. jf.DF.I.101. 

III. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {til IX. 
kippe 2.1; jf. III. Kip; dial.) egl. om pludse- lo 
lige, krampagtige muskeltrækninger, kram- 
petrækninger, konvulsioner ; i videre anv.: 
pludseligt ildebefindende ell. (syg- 
doms)anfald. Moth.K10T. Besvimelse og 
Kipper. BøsseLJordemoderkunsten. (1 754). 34. 
den Saarede døde strax, efter nogle Kip- 

Ser, uden at give en Lyd fra sig (anm.: 
jampetrækninger, Verzuckungen, con- 
vulsiones. Dette hos Almuen gængse Ord 
tror jeg bør optages i den medicinske 20 
Terminologien. Annaler for Lægevidenska- 
bensYndere.(1810).26. Der kom en Kippe 
paa ham, hvori han nær var bleven borte. 
VSO. MDL. Kværnd. 

IV. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {fra mnt. 
kip, ænht. kipfe, spids (jf. Kipe^, ell. hall. 
keper, (et par) tagspær, egl. sa. ord som 
II. Kipper; fagl.) det sted, hvor tagspærene 
mødes; rygning (paa tag). Gnudtzm.Husb. 
152. Kippen af Taget. DagNyh.^Viil912.1. 30 
sp.3. 

V. Kippe, en. ['kiba] flt. -r. {vist fra 
holl. kip, keep, jf. mnt. kep, ty. keep samt 
no. keip, bl. a. om udskæring i en klampe, 
oldn. keipr, aareklampe, sv. dial. kepa, træ- 
stykke m. indskæring; fagl., især ^) ind- 
snit; skure; rille. KuskJens.S0m.6O. || om 
fordybning mellem traadene i et tov. Kusk 
Jens.Søm.29. 

VI. t Kippe, en ell. et. {æda. kip (Flensb 40 
St.93b), no. kippe, sv. dial. kippa, kippe, 
oldn.Mppi; jf. mnt. 'kip \\ „Norsk.« VSO.) 
bundt; knippe. Moth.K107. \\ spec.m.h.t. 
færøske forhold, ved optælling af skind: an- 
tal af 40. Forordn.Vsl723.1I.§2. VSO. 

VII. Kippe, en. se Kype. 

VIII. Kippe, en. se Kipe. 

IX. kippe, V. [<kib3] -ede. vbs. -ning 
(GSKrig64. III. Bilag. 72. OpfB.^ III. 21. 
Scheller.MarO.), jf. III. Kip. {ænyd. og no. 50 
d. s., sv. og oldn. kippa, rykke, nappe, mnt. 
kippen (bet. 3-4j ; jf. III. Kippe, X. kippe 
samt I. gibbe) 

1) rykke, trække i noget, især ved en 
kort, hurtig, pludselig bevægelse. 1.1) f i al 
alm. Hånd kipper til sig alt det hånd 
kand fke.Moth.K107. 1.2) ^ hale flag 
ned og op (undertiden flere gange efter 
hinanden), især som hilsen til et skib. Hejs 
Flaget! og klar til sitklppe.BerLiisb.S.52. 60 
Scheller.MarO. fra Flagbastionen kippedes 
der med Korsbanneret. Tilsk. 1917.1.217. 
II m. obj. Medens Saluten varer, kippes 
Top -Flag og Vimpler. Søkrigs A.( 1752). 
§828. Bergs. BB. 192. || billedl. (pigerne) 
krydsede videre . . kippende for hinanden 



med lange Vimpler af forblæst gult Pande- 
hsiar. KnudPoul8.(Fol.^Vil921.7.8p.3). 

2) foretage en hurtig, pludselig be- 
vægelse. 2.1) (nu især dial.) om levende 
væsen: gøre smaa, især uvilkaarlige, 
krampagtige bevægelser; fare sam- 
men; skælve. Hiertet kipper af angest. 
Moth.K107. Ved Slag fare de først sam- 
men, som om de blive forskrekkede, 
trekke og kippe med Hænder og Fødder, 
fordreye Øynene, kaste sig hid og did. 
Bøssel.Jordemoderkunsten.(17o4).34. Han er 
ikke død, han kipper endnvi. vAph.(1764). 
Angsten og Uroen sad og kippede i dem. 
Ri^.LM.28. hun sov endnu i korte kip- 
pende Stød, og de fine Øjenvipper sitrede. 
SMich.Æb.81. Feilb. Brenderup.§7. \\ især 
upers.: det kipper i en (sml. det giver 
et kip i en u. III. Kip). IngvBond.TJdv. Ro- 
maner. II. (190 2). 167. det kan kippe i ham 
(o: Don Quijote) — men han holder sig 
stiv endåa.NMøll.N.64. Han sagde det 
Ord lovformeligt saa bredt og hjemme- 
vant, at det kippede lidt i Søren. AndNx. 
DM.20. Fru Wessel talte — det kippede 
i Nikodemus, da han hørte hendes Stemme. 
Buchh.SF.93. jf.: (hunden) gøer, saa det 
kipper i den. Aakj.VB.2 21. || om kreatur, i 
forb. kippe op, holde mælken tilbage, saa 
man ikke kan malke det. VSO. MO. D&H. 
2.2) (poet.; 1. br.) m. en ved sanseanalogi ud- 
videt bet. om noget ikke-levende (ting, for- 
hold osv.), m. mere ell. mindre tydelig fore- 
stilling om bevægelse. \\ om lysfænomen: 
glimte. *Der kipper Kornmod over Him- 
melhvælvet. 5ilf^c/^.iSjB.99. II om lydfænomen. 
*Med de blanke Gadespejle | blinker mun- 
tert Hus til Hus; | halvkvalt Latter kip- 
per I gennem Smug og Slipper. Rørd.Kl. 
15. han hørte i Stilheden dobbelt tyde- 
ligt de kippende Bump. SMich.Æb.55. 

3) (især fagl.) dreje ell. vippe omkring 
ell. i vejret. Kusken (kan) foretage en 
yderligere Indstilling, idet han ved Hjælp 
af en Vægtstang for Haanden kan „kippe* 
hele Maskinen om de to Hjuls Aksler. 
LandmB.1.638. de stærkeste gik Volle til 
Haande med at bakse Skabet frem og 
kippe det om. CHans.S.62. Mergelen tril- 
les (krittes) eller kippes (vippes eller hej- 
ses) op af brøndformige Grave. LandbO. 
III.565. kippe et Fartøj (under Jollebom- 
mene) saa det ligger fast mod Vantet. 
Scheller.MarO. ||kippe ankeret,^ svinge 
ankeret, efter at det er hævet op over vand- 
fladen, om i vandret stilling. SøkrigsA.(l 752). 
§436. SøLex.(1808). Bardenft.Søm.I.206. 

4) (især fagl.) miste ligevægten; svinge, 
vippe (ligesom) om en vandret akse. 4.1) 
m. flg. adv. : Selvbalanceringen opnaas ved 
at ophænge Saakassen . . med Tappene 
saa nær Laaget, at den ikke kan kippe 
om. LandmBJ[.567. Ved Agerens Ende, 
naar Trækket virker til modsat Side, kip- 
per Ploven over, saaledes at den Halv- 
del, der hidtil har pløjet, vipper ud af 



357 



kippe 



Kirke 



358 



Jorden og den anden Halvdel ned. OpfB? 
II 1.21. Han kunde taale at kippe omkuld 
og gaa med hele Kroppen under Vand, 
for saa blot ved et lille Slag af Aaren at 
rette Baaden om paa Køl igen. OBung. 
VS.153. 4.2) (I br.) i anden anv.: Kip ikke, 
naar du gaar forud . . „Maagen" (o: en 
haad) er rund i Brystet I AaMadelung.I 
Dyreham.(1921).74. jf.: *(maagerne) flyver 
saa fort med et kraftigt Slag | af den lo 
hvide, kippende Vinge. AMatthison-Han- 
sen. Tusmørkesange. (1901). 23. \\ (gym.) fra 
hængende stilling i harre, ringe olgn. svinge 
Mg op til stilling, hvori man med armene 
støtter paa vedk. apparat. Gymn.I.231. 

X. t kippe, V. ['kib9] -ede. {fra nt kip- 
pen, afhugge, beskære, ty. kippe(r)n, beskære 
mønt; vist egl. sa.ord som IX. kippe) for- 
ringe en mønts værdi ved beskæring. 
VSO. 20 

XI. kippe, interj. se V. kip. 

Kippe-, i ssgr. hvor intet andet er be- 
mærket (jf. Kippe-ged, -kalv, -tøs, -ved^, 
til IX. kippe 3 (og 4:); om veksel mellem Kip- 
og Kippe- se Kip-, f -g^ed, en. 1) (jf. 
II. Kippe; gedekid. VSO. 2) (jf. 1. Kippe 
samt -tøs; om en kvinde. *En sminkedKippe- 
Gied, en Gast som ved at krone | Sin 
Mand, som det sig bør, en bansat arrig 
Kone. Relt.Poet.169. -liag^e, en. se Kip- 30 
hage. -kalT, en. ("Kip-. Feilb. 11.12 3(u. 
2. kip;. Gadeordb.^ Aakj.SV.1.87. Søiberg. 
L.98. Thorsen.151). (især dial., barnespr. 
^11. spøg.) d. s. 8. II. Kippe. *som Kippe- 
Kalv af Saa, | Mælk jeg vilde laKke. 
Qrundtv.Saxo.II.68. Halleby.222. DF.I.lOl. 
-plov, en. d. s. s. Balanceplov. Landm 
B.I.437. (dampploven) er i Almindelighed 
•en Kippeplov; naar den kommer til En- 
<ien af Ageren, kippes den over. OpfB.* 40 
1.598. 

I. Kipper, en. se Kyper. 

II. Kipper, et (VSO. SaUII.124) ell. 
{1. br.) en (Hallager.96. VareL.'841). ["ki- 
bar] (ogs. skrevet Kiper; sj. Kippert. Væver 
B.24. — Køper. Hallager.96. OrdbS.). {jf. 
SV. kypert; fra mnt. holl. keper (ty. koper); 
jf.kij^ré) tøj, der er vævet saaledes, at 
bindingen for hver islættraad gaar 
en kædetraad frem, hvorved den danner 50 
skraa striber. Hallager. 86. Vævekonst.9. Vort 
Hj.IIIl.80. om det ved vævningen frem- 
komne mønster: Tøjer, som staar paa Over- 
gangen fra glatte til mønstrede Stoffer, 
idet de . . karakteriseres ved et fremstaa- 
ende Kiper. 5a/./7.55. Feilb. \\ (nu l.br.:) 
kipper eZ^. kippers som adj.(ell.l.led af 
ssgr.) foran betegnelser for klædningsstykker, 
et hvidt Kipper Skiørt. Adr.Vil762.sp.l6. 

2 par Bomuldsstrømper . . en Kippers Vest. 60 
Ctt. 1805. (Fr Hjort. Slægten Gjerløff. (1904). 
116). PalM.V.241. Kip(p)er-srad, en. 
(væv.) om de skraa (diagonal)striber i kip- 
ret tøj. Væver B. 19. -katan, et. (nu 1. br.) 
kippervævet (kipret) katun. Pamela. 1.87. 
LTid.l7 53.245. VSO. Kippert, en. se 



^ 



Kipper. kipper-Tævet, part, adj. (jf. 
kipret; væv.).PolitiE.Ko8terhl.^V8l922.1.sp.2. 
grønt, kippervævet Tø]. Folkedragter.163. 

I. Kippes, en. se II. Kippe. 

II. kippes, V. r'kibas] {vist egl. pass. til 
IX. kippe; dial.) kappes. Feilb. || især i 
forb. kippes og kappes (jf. kappes 2). 
*Alf er og Trolde | Ridderspil holde, | Hvide 
og sorte I Kippes og kappes, | Kysses og 
nappes. Grundtv.PS. VII.156. sa.Saxo.I.126. 

Kippe-skinkei, en. se Kipskinkel. 
-strop , en. CKip-. VSO.). ^ d. s. s. Kip- 
skinkel. S&B. -talje, en. se Kiptalje. 
-tos, en. [1.2] (jf.-geå 2; 1. br.). Norman 
Hans. MA. 17. f -ved, et. [VI] (smaat) 
brænde til et knippe. VSO. 

kipre, v. ['kibra] (nu næppe br. køpre. 
Hallager.96). -ede. (aft. a/" II. Kipper; jf. 
ty. kopern, k(i)epern; fagl. (væv.)) væve i 
kipper; ogs.: give et stofs overflade smaa 
knopper ell. forhøjninger; nopre. Mofh.K108. 
VSO. MO. uegl. (sj.): Han saa (bygen) ki- 
re Bølgerne inde under Land. AndNx. 
'N.120. Solfaldsbrisen kiprede (vandet). 
smst.149. II især i part. kipret brugt som 
adj. Moth.KlOS. (et) smalstribet kipred 
Skiørt .. en kipred Trøye.Adr.Vil762.sp. 
16. femkippret Stof.FcBve/cowsf.P. Jakker., 
hvidt Lærred, glat Retside, kipret Vrang- 
side. PoZifiÆJ.ÆTos^erfeZ.'Vii 9^5.:?. s;?.i. 

Kip-skinkel, en. ^Kippe-. Sal.X.479). 
skinkel i kiptaljen. Harboe.MarO. Bar- 
enfl. Søm. 1.117. -strop, en. se Kippe- 
strop. -talje, en. ('Kippe-. Sal.X.479). ^ 
talje, V. hj. af hvilken ankeret kippes (jf. II. 
Kip;. Funch.MarO.II.71. Bardenfl.Søm.I. 
117. -TOgn, en. (fagl.) transportvogn, hvis 
fading kan vippes om, naar den skal tøm- 
mes; tipvogn. Larsen. 

Kir, en ell. et. se II. Kirre. 

Kirke, en. ['ktr^a; gldgs. (vulg.) ell. 
dial. 'k^r^a, 'kær^ra] lSøysg.AG.31. (som en- 
delse i "Sornh. (liirke- og) sognenavne : Ker, 
fx. Ibsker, Larsker, Pedersker osv. (jf. 
Esp.169). sml. ogs. Kermesse;. flt. -r. {æaa. 
kirk(i)æ, kyrk(i)æ (mfl.), run. kirkia, sv. 
kyrka, no. kirke (kjerke), oldn. kyrkja, kir- 
kia; gennem oeng. cyrice, cirice (jf. eng. 
church;, osax. kirika (jf. ty. kirche^ fra gr. 
kyriakon, kyrikon; egl. adj. i intk. til gr. 
kj-rios, herre; jf. Sand feld.S.U78. 263) 

1) større, forholdsvis anselig bygning, 
bestemt til gudstjeneste (jf. I. Kapel 1); 
især (jf. Moské, Synagoge, Tempel; om 
bygning, indrettet og indviet til en 
kristen menigheds gudstjeneste; kirke- 
bygning; gudshus. Holb.uHH.1.6. dend 
Klerke, som staar i lerusalem over dend 
hellige Grav. Æreboe. 141 (jf. Gravkirke;. 
En Kirke distingveres fra en anden Byg- 
ning ikke ved dens Størrelse eller Høyde, 
men en Storhed og majestætisk Harmo- 
nie udi krchiteGt\ireji.Wiedewelt.T.9. den 
lille kullede Kirke var berøvet sin Xi- 
puåsning. Blich.(1833).V.67. »Der . . | En 
Landsby med sin hvide Kirke ligger. PalM, 



de', 



369 



Kirke 



IV. 10. *Kirker kneise med Spiir og Kors. 
Kaalund. VG.44. *Her er Aaen og Dalen, 
hvor vore Urfædre tog Land, | her dæk- 
ker Kirkerne de hedenske Blotpladser. 
JVJen8.Di.72. || (sjældnere) om andre tros- 
samfunds bygninger; spec. (jf. Jødekirke; 
jød., gldgs.) om synagoge. Nathans.IM.2. 
II m. nærmere bestemmelse, om ,et sogns 
(hoved)kirke ell. (jf.ndf.1.15) om den i 
et vist sogn boende menighed olgn. Ingen 
Præst skal have fleere Kirker, end han 
til Gavns . . vel kand forrestaa. DL.2 — 
4—1. Blich.(1833).Suppl.l7. søge hen til 
en anden Kirke. D&É. han hører ikke til 
vor Kirke. smst. \\ m. henblik paa tilhørerne, 
kirkegængerne, hele Kirken (d: alle, der 
var i kirken) lo og hujede, og hoverede 
over de Fremmede. JPJac.J7.58i. fylde 
kirken, se fylde sp.237^'-og*9. jf.: min 
Ven har altid havt Kirken fuld, naar han 
madkede. Heib.Poet.VI.400. prædike kir- 
ken tom, se tom. || (jf. bet. 4:) om kirke- 
bygningen (med de dertil knyttede embeds- 
mænd) betragtet som juridisk person. Alt 
hans Henseende gik ud paa at beriige 
K\TkeT.Holb.DE.1.189. Kirken (i Frede- 
riksværk) er selvejende. TrapMI.56. kir- 
kens fortov, se Fortov 2. kirkens kar, 
jf.u.KsLT 1.2. kirkens vadmel, se Vad- 
mel. II talem. og ordspr. (jf. ogs. ndf. I 39). 
hvor gud har en kirke, har fanden 
et kapel, se Fanden sp.726^^. jo nær- 
mere ved kirken, jo længere fra 
gud. Mau.1.510. CBernh.IV.74. jf. Krist. 
Ordspr.nr.4139. \\ i sammenligninger og bil- 
ledl. Folk ofrede til mit Huus lige som til 
en Kirke, at jeg skulde giøre Forbønner 
for dem. Holb.Arab.lsc. der var saa stille 
som i en kirke \ talem. (nu sj.): der er 
kirke (o: noget, der holdes helligt) i hver 
mands bryst. Mau.4575. jf. D&H. 

2) i forsk, udir., der betegner gudstjene- 
ste ell. kirkegang, (oftest efter præp. og i 
ubest.f). 2.1) i al alm. søge kirken flitig. 
Moth.K108. Liget sættes ned i Graven, 
der staar aaben, til Lig-Prædiken er ude, 
og man gaar af Kirke (nu: ud af kirken, 
fra kirke; jf. af A.1.2, gaa 2.2J; da først 
kastes Jord ]^aR.Cit.l768.(HistMKbh.2R. 
11.541). forsømme Kirken. 7/SO. Kommer 
De fra Kirke, Doktor? Drachm.UB. 102. 
om Søndagen efter Kirke. Bang. T.92. Ja, 
man har bragt noget med hjem fra Kir- 
ken i Dag, sagde Fruen og saa glad frem 
for sig. KLars.GV.96. Præsten var sulten 
som en Ravn. Han havde ikke villet øde- 
lægge sin Appetit til Fru B.s herlige 
Mad, ved at nyde noget hjemme mellem 
Kirken (o: en begravelse) og Gildet. Jafe 
Knu.LU.173. (sj.:) bliver der Kirke (o: 
gudstjeneste) i Dag? D&H. jf. Feilb.(u. kir- 
kenj. 2.2) i (faste) forb. m. præp. || efter 
præp. i. jeg har seet mange Koner og 
Piger siddet saa stille og ærbar i Selska- 
ber, ligesom de kunde være i en Kircke. 
Holb.Bars.L6. Man bør i Kirken forholde 



Kirke 



sig ærbar og stille, thi det sømmer sig i 
en saa alvorlig Forssim\ing.PEMull.^l49. 
Anden Juledag skulde (familien) i Kirke 
for at høre Fruens Yndlingspræst. AXar«. 
GV.94. gaa i kirke, (jf. gaa 3.8, nLi2.i; 
dels: besøge kirken for at deltage i gudstjene- 
sten (jf. gaa til kirke(n) ndf. 1. 58). Naar 
jeg beder ham gaae i Kirken, siiger hand^ 
at hånd vil gierne giøre det, men alleene 

10 for min skyld. Holb.U HH. 1. 1. gaae ikke 
for meget i Kirke, gaae heller aldrig ene 
ind til Gud, thi det er ia.r\igt. Kierk.P. 
VIII1.38. (præsterne) skulde (if. DL.) 
holde Opsyn med, at deres Sognebørn 
levede ordenlig og gik regelmæssig i 
Kirke. Munch.S.7 3. dels (nu kun dial.) om 
kirkegangskone: gøre kirkegang (jf. være i 
kirke ndf). VSO. Feilb. Hvis et Barn 
døde straks efter Fødselen, og Moderen 

20 skulde gaa i Kirke efter det, skulde hun 
have et slet Korsklæde psia,.Halleby.l53. 
have barn i kirke olgn., (dagl.) have 
barnedaab. Hauch.SK.6. Her er nok Stads 
i Familien idag. Man skulde troe, de 
havde Barn i Kirke. Hrz.VII.207. Barn i 
Kirke. Feter Sørensen, (farceiitel. 1878). jf.: 
han skal have sin lille Søn i Kirke paa 
Søndag, og det vil han nok nu have ind- 
ført i Kirkehogen.Winth.Fort.84. lede en 

30 kone (ind) i kirke (n), (j/. kirketage 1; 
nu næsten foræld.) d. s. s. indlede i kirken 
(se indlede I.2;. DL.2— 8— 9. Moth.KlOS. 
VSO. Halleby.153. talem. (nu kun dial.): 
det er ikke den første kone ("brud. 
MauJ.512. VSO.III.L94), han har ledt 
i kirke, han har øvelse og erfaring, jeg 
forstaar mine Sager, Gud skee Lov, det 
er intet dend første Kone, jeg har ledt i 
Kirke, havde jeg kun en Daler for hver 

40 een, jeg har bragt i Gallien. KomGrønneg. 
1.134. jf. : Å, a har fulgt sådan en kone i 
kirke før i dag . . Siger den fulde. Også 
om vanskeligt arbejde at udføre. Krist. 
Ordspr.Till.nr.575. være i kirke, spec: 
dels (gldgs. ell. dial.) om barn, der skal døbes. 
„Har Barnet alt været i Kirke, Madame."^ 
— „Ja, i gaaer blev det døbt." Holb.Bars. 
II.2. Feilb. OrdbS.(Fyn). dels (dial.) om 
kirkegangskone (jf. ovf. 1. 16). Har Konen 

50 været i Kirke? OrdbS.(Fyn). \\ ligge (ell. 
sidde. OrdbS.(Fyn). Feilb. være. Halleby. 
153) inden kirke {ænyd. d. s.; jf. inden 
6.8 samt uden kirke ndf.; nu kun dial.) om 
barselkone, som endnu ikke har gjort sin 
kirkegang. Moth.KlOS. Winth.HF.140. Feilb. 
Halleby.153. jf.: jeg er, som jeg var inden- 
kirke altid (o: ensom). Or dbS.(Loll.-F aister). 
II til kirke (n); spec. i forb. gaa til kirke 
("kirkes. Esp.169), (nu især dial.) gaa i kirke. 

60 du kommer til kirke når præken er ude. 
Moth.K108. *Paa Stjerne-Tepper lyseblaa 
. . I Skal glade vi til Kirke gaae. Grundtv. 
SS.L347. Det var . . en Helligdag. Folk 
samledes til Kirken. Under Gangen did 
. . hilsedes og snakkedes mellem v enner 
og Yeninder. Blich.(1833).VIl. 27. Folt 



361 



Kirke 



Hirkeaar 



(havde) søgt til Kirkerne aarle og silde. 
JPJacJI.376. det ringer til Kirke. D&H. 
Feilh.\\ ligge uden kirken {ænyd.d.s.; 
nu næppe br.) 1. d. s. s. ligge inden kirke 
(se ovf.). TroelsL.VIII.95, 2. om udøbt barn. 
Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte 
uden Kirken over otte Dage, efterat de 
ere fødte. DL.2— 5— 6. 

3) (ofte m. overgang til bet. 4; især teol.) 
især i best. anv., om samfund af tros- 
fæller; i alm. næsten kun om samfund 
af kristne, dels om alle kristne (i mod- 
sætn. til hedningerne), dels (m. nærmere be- 
stemmelse) om de enkelte kristne tros- 
samfund. Moth.KlOS. *Altid naar åm(o: 
guds) Kirke hældte . . | Altid naar i Nød 
det gieldte, | Fik en Sandheds Ven dit 
KaXd.NordBrun.ES.97. *Kirken er som 
Himmerige, | Meget kan den lignes ved. 
Grundtv.SS.1.64. Kirkens Hoved Jesus 
Christus. Katek.§8o. Martyrernes . . Blod 
er Kirkens Sæd. Mau.886. (sml. bet. 1:) 
•Kirken det er et gammelt Huus. 
Grundtv.SS.1.69 (jf. Hus sp. 709^^). anført 
(dial, spøg.) som undskyldning for ikke aigaa 
i kirke („fordi den let kan falde ned p.